Nr. : 29/10	Nr. : 29/10
1 558,4 millioner kroner i spillemidler til idrettsformål for 2010	1 558,4 miljon ruvdno speallaruhta falástallanulbmiliidda 2010´s
Regjeringen har besluttet å fordele 1 558,4 millioner kroner i spillemidler til idrettsformål for 2010 .	Ráđđehus lea mearridan juohkit 1 558,4 miljovnna ruvnno speallanruđa falástallanulbmiliidda jahkái 2010 .
I tillegg fordeler Kulturdepartementet 21,8 millioner kroner av disponible rentemidler til idrettsformål , slik at totalbeløpet til idrettsformål for 2010 blir 1 580,2 millioner kroner .	Dasa lassin Kulturdepartemeanta juohká 21,8 miljovnna ruvnno gávdni reantoruđain falástallanulbmiliidda , nu ahte oppalaš juolludeapmi falástallanulbmiliidda 2010 šaddá leat 1 580,2 miljovnna ruvnno .
Av totalbeløpet går over halvparten , nesten 800 millioner kroner til idrettsanlegg .	Oppalaš supmis badjel bealli , váile 800 miljovdna falástallanrusttegiidda .
Prioriterer idrettsanlegg	Vuoruha falástallanrusttegiid
- Idrettsanlegg er viktig for at idrettslag kan drive sine aktiviteter og tilby barn og ungdom viktige sosiale møteplasser i lokalmiljøet .	- Falástallanrusttegat leat dehálačča vai falástallansearvvit sáhttet čađahit doaimmaideaset ja fállat mánáide ja nuoraide dehálaš deaivvadansajádagaid lagasbirrasis .
Tilgjengelighet til idrettsanlegg er også viktig for å stimulere til egenorganisert fysisk aktivitet .	Ahte falástallanrusttegat gávdnojit lea maiddái dehálaš vai movttiidahttá juohkehačča rumašlaš lihkadeapmái .
Anlegg er derfor av stor betydning for å oppnå visjonen i statlig idrettspolitikk om ” idrett og fysisk aktivitet for alle ” , sier statsråd Anniken Huitfeldt .	Rusttegat leat danin hui dehálačča vai olaha stáhta falástallanpolitihka višuvnna ” falástallan ja rumašlaš aktivitehta buohkaide ” , dadjá stáhtaráđđi Anniken Huitfeldt .
Idrettsanlegg i kommunene	Falástallanrusttegat suohkaniin
Det er fordelt 676,6 millioner kroner til nybygg og rehabilitering av idrettsanlegg i kommunene .	Lea juhkkojuvvon 676,6 miljovnna ruvdno ođđa visttiide ja divodeames ja ođasteames rusttegiid suohkaniin .
Den fylkesvise fordelingen er klar 7. mai i år .	Fylkkaid mielde juogadeapmi lea gárvvis dán jagi miessemánu 7 .
Anleggspolitisk program	Rusttetpolitihkalaš prográmma
Gjennom det anleggspolitiske programmet tildeles 65 millioner kroner i 2010 til anlegg i pressområdene , til kostnadskrevende anlegg og til utstyr , sier statsråd Huitfeldt .	Rusttetpolitihkalaš prográmma bakte juhkkojuvvo 65 miljovdna ruvdno jagi 2010 rusttegiidda olmmošvaljis guovlluin , gollogáibideaddji rusttegiidda ja reaidduide , dadjá stáhtaráđđi Huitfeldt .
Norges idrettsforbund og olympiske og paralympiske komité ( NIF ) inviteres til å komme med innspill til programmet .	Norgga falástallanlihttu ja olympia ja paralympia komitéa ( NIF ) bovdejuvvo buktet mearkkašumiid prográmmii .
Nasjonalanlegg	Našunálarusttegat
Som oppfølging av tidligere tilsagn til nasjonalanlegg , fordeles 20 millioner kroner til nordiske grener og 5 millioner kroner til skiskyting i Holmenkollen .	Čuovvoleames ovddit doarjjalohpádusaid našunálarusttegiidda , juhkkojuvvo 20 miljovnna ruvdno davviriikkalaš falástallansurggiide ja 5 miljon ruvdno čuoiganbáhčimii Holmenkollenis .
Til Vikersund skiflygingsbakke fordeles 11,5 millioner kroner .	Vikersund guhkesnjuikehahkii juhkkojuvvo 11,5 miljovnna ruvdno .
I tillegg fordeles 3,7 millioner kroner til omlegging av gressmatten på Ullevål stadion .	Lassin juhkkojuvvo 3,7 miljon ruvdno Ullevål čiekčanšillju ođasteapmái .
Norges idrettsforbund og olympiske og paralympiske komité	Norgga Falástallanlihttu ja olympia ja paralympia komitéa
Norges idrettsforbund og olympiske og paralympiske komité ( NIF ) mottar 556 millioner kroner i 2010 .	Norgga Falástallanlihttu ja olympia ja paralympia komitéa ( NIF ) oažžu 556 miljovnna ruvnno jagi 2010´s .
Dette tilskuddet er en økning på 14 millioner kroner i forhold til 2009 .	Doarjja lea lassánan 14 miljovnna ruvnnuin 2009 ektui .
- Det er viktig å styrke aktiviteten som skjer i regi av den frivillige medlemsbaserte idretten , understreker statsråd Huitfeldt .	- Lea dehálaš nannet dan doaimma mii dáhpáhuvvá eaktodáhtolaš miellahttovuođustuvvon falástallamis , deattuha stáhtaráđđi Huitfeldt .
NIF er Norges største barne- og ungdomsorganisasjon .	NIF lea Norgga stuorimis mánáid- ja nuoraidorganisašuvdna .
Økningen i tilskuddet til NIF går til aktivitetstiltak for barn og ungdom , og det legges til rette for økt satsing på idrett for funksjonshemmede .	Doarjjalassáneapmi NIF . ´ai geavahuvvo aktivitehta doaimmaide mánáide ja nuoraide , ja láhččojuvvo eanet deattuhit falástallandoaimmaid doaimmashehttejuvvon olbmuide .
Tilskuddet til NIF sikrer også videreføring av høy grunnstøtte til særforbundene og en sterk satsing på toppidrettsarbeidet i Norge .	Doarjja NIF . ´ai dáhkida maiddái ahte alla vuođđodoarjja falástallama suorgeserviide bisuhuvvo ja nannosit deattuha váldofalástallanbarggu Norggas .
Lokale lag og foreninger	Báikkálaš joavkkut ja searvvit
Lokale lag og foreninger mottar i 2010 156 millioner kroner i spillemidler .	Báikkálaš joavkkut ja searvvit ožžot 2010´s 156 miljovnna ruvnno speallanruhtan .
- I tillegg til tilskuddet på 156 millioner kroner til lokale lag og foreninger vil lokale idrettslag få et betydelig beløp fra grasrotmidlene i år .	- Lassin 156 miljovnna ruvdnosaš doarjagii báikkálaš joavkkuide ja servviide de báikkálaš falástallansearvvit dán jagi ožžot mealgadis supmi álbmotoasseruđain .
Tilskuddet til lokale idrettslag og foreninger , sammen med grasrotmidlene , skaper grunnlag for en enda bedre tilrettelegging for lokal idrettsaktivitet for barn og ungdom .	Doarjja báikkálaš falástallanservviide ja servviide , ovttas álbmotoasseruđaiguin , dagahit buoret vuođu ain buorebut láhččet báikkálaš falástallandoaimmaid mánáide ja nuoraide .
Friluftsliv	Olggustallan
Regjeringen ønsker fortsatt å vektlegge betydningen av friluftsliv , spesielt for barn og ungdom .	Ráđđehus háliida ain fuomášuhttit man dehálaš olggustallan lea , earenoamážit mánáide ja nuoraide .
Tilskuddet til friluftstiltak for barn og ungdom øker med en million kroner sammenlignet med 2009 , til totalt 11 millioner kroner i 2010 .	Doarjja olggustallan doaimmaide mánáide ja nuoraide lassána ovttain miljovnna ruvnnuin 2009 ektui , oktiibuot 11 miljovnna ruvdnui 2010´s .
Tildeling av spillemidler til idrettsformål 2005-2010	Juohkimis speallanruđaid falástallanulbmiliidda 2005-2010 áigodagas
2005 : 1 200 mill kroner 2006 : 1 200 mill kroner 2007 : 1 250 mill kroner 2008 : 1 250 mill kroner + 168 mill kroner ( overgangsmidler ) = 1 418 mill kroner 2009 : 1 250,4 mill kroner + 308 mill kroner ( overgangsmidler ) = 1 558,4 mill kroner 2010 : 1 558,4 mill kroner	2005 : 1 200 milj ruvnno 2006 : 1 200 milj ruvnno 2007 : 1 250 milj ruvnno 2008 : 1 250 milj ruvnno + 168 milj ruvnno ( gaskaboddosaš juolludeapmi ) = 1 418 milj ruvnno 2009 : 1 250,4 milj ruvnno + 308 milj ruvnno ( gaskaboddosaš juolludeapmi ) = 1 558,4 milj ruvnno 2010 : 1 558,4 milj ruvnno
Vedlegg :	Mildosat :
Fullstendig oversikt over hovedfordelingen i 2010	Oppalaš dieđut váldošiehtadallamiid birra 2010´s
Fylkesvis fordeling av spillemidler til idrettsanlegg 2010	Speallanruđaid juogadeapmi fylkkaid mielde jagi 2010´s
1 600 000 kroner til Høgskolen i Bodø	Budejju allaskuvla - 1 600 000 ruvnno
Høgskolen i Bodø skal styrke gründerkulturen ved høgskolen .	Budejju allaskuvla áigu nannet fidnohutkankultuvrra allaskuvllas .
Innovasjon Norge bevilger 1 600 000 til høgskolens offensiv på nyskaping .	Innovašuvdna Norga juolluda 1 600 000 ruvnno allaskuvlla ovddosviggi áŋgiruššamii ođđahutkamiin .
I Bodø skal det de neste to årene blant annet utvikles forretningsideer , forretningsplankonkurranse , veiledning av konkrete oppstartprosjekter , og studentene skal delta i ulike innovasjonsprosjekter i bedrifter i Nordland .	Budejjus galget guokte boahttevaš jagi earret eará ovddiduvvot gávpejurdagat , gávpeplánagilvu , konkrehta prošeavttaid álggaheami rávven , ja studeanttat galget searvat Nordlándda fitnodagaid iešguđetlágan ođđahutkanprošeavttaide .
- I Bodø satser næringslivet og forskningsmiljøene på nyskaping basert på nye muligheter i hele Nord-Norge .	- Budejjus áŋgiruššet ealáhusat ja dutkanbirrasat ođđahutkamiin daid ođđa vejolašvuođaid vuođul mat leat miehtá Davvi-Norgga .
Det blir veldig spennende å se hvordan dagens studenter kan kobles ennå tettere på arbeidet , sier kommunal- og regionalminister Liv Signe Navarsete .	Hui gelddolaš šaddá oaidnit mo dálá studeanttat sáhttet čadnojuvvot vel lagabui dán bargui , cealká gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete .
Skal sparke gründere i gang Prosjektet på Bodø er en del av en større satsing for å styrke gründerkulturen ved landets høgskoler .	Áigot duvdit fidnohutkiid johtui Budejju prošeakta lea stuorát áŋgiruššama oassi mii galgá nannet ođđahutkankultuvrra riikka allaskuvllain .
Totalt 12,5 millioner kroner bevilges til ti prosjekter ved 13 høgskoler .	Oktiibuot 12,5 milj. ruvnno juolluduvvo logi prošektii 13 allaskuvlii .
Målet er å gjennomføre aktiviteter som hjelper studentene til å lage forretning av gode ideer .	Ulbmil lea čađahit doaimmaid mat veahkehit studeanttaid jorahit buriid jurdagiid gávpin .
– Vi vet at tilgang til nettverk , det å være del av et kunnskapsmiljø , er viktig for at oppstartsbedrifter skal lykkes .	– Mii diehtit ahte fierpmádahkii beassan , ja leat máhttobirrasa oassin , lea dehálaš easkkaálggahuvvon fitnodagaid lihkostuvvamii .
Vi vil samarbeide med utdanningsinstitusjonene for å bidra til å åpne dørene for studentene og skape gode bedrifter av gode ideer , sier administrerende direktør i Innovasjon Norge Gunn Ovesen .	Mii áigut ovttasráđiid bargat oahpahusásahusaiguin veahkehan dihtii rahpat vejolašvuođaid ja oktavuođaid studeanttaide ja vuođđudit buriid jurdagiid vuođul buriid fitnodagaid , cealká Innovašuvdna Norgga hálddahusdirektevra Gunn Ovesen .
Gir verdiskaping i distriktene Høgskoler fra Finnmark i nord til Haugesund i vest har fått tildelt fra 2,9 millioner til 500 000 kroner hver .	Lasiha árvobuvttadeami boaittobeliin Juohke allaskuvla Finnmárkku rájes davvin Haugesunda rádjai oarjin lea ožžon 2,9 milj. ruvnno rájes 500 000 ruvnno rádjai .
Noen høgskoler har gått sammen om felles prosjekter .	Muhtun allaskuvllat áigot čađahit oktasaš prošeavttaid .
Innovasjon Norge har behandlet søknadene og fordelt penger til prosjektene .	Innovašuvdna Norga lea meannudan ohcamiid ja juogadan ruđaid prošeavttaide .
– Unge mennesker har ofte nyskapende forretningsideer , men de sliter med å sette ideene i verk .	– Nuorra olbmuin leat dávjá ođđahutki gávpejurdagat , muhto sidjiide lea váttis ollašuhttit jurdagiiddiset .
Gjennom denne satsinga hjelper vi fram ideer som sikrer kompetansearbeidsplasser og verdiskaping i distrikter og byer over hele landet , sier kommunal- og regionalminister Liv Signe Navarsete .	Dáinna áŋgiruššamiin mii veahkehit duohtan dahkat jurdagiid mat sihkkarastet gelbbolašvuođabargosajiid ja árvoháhkama doaresbeliide ja gávpogiidda miehtá riikka , dadjá gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete .
Kommunal- og regionaldepartementets pressetelefon : 22 24 25 00 .	Gielda- ja guovlodepartemeantta preassatelefovdna : 22 24 25 00 .
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Innledning	Álggahus
Ny plandel i plan- og bygningsloven ble vedtatt av Stortinget 5. juni 2008 .	Stuorradiggi dohkkehii plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi geassemánu 5. b. 2008 .
Dette rundskrivet tar sikte på å gi en kortfattet oversikt over de nye planbestemmelsene .	Dán johtočállosa ulbmil lea buktit ovdan oanehis visogova ođđa plánamearrádusain .
Samtidig med loven at trer i kraft , oppheves plan- og bygningsloven av 14 . Juni 1985 nr. 77 kapittel I – VIIa , med unntak av § 6 .	Seammás go láhka boahtá fápmui , de fámohuhttojuvvo geassemánu 14. b. 1985-mannosaš plána- ja huksenlága nr. 77 kapihtal I – VIIa , earret § 6 .
Forskrift , § 21 .	Láhkaásahus , § 21 .
Innløsning og § 32 .	Lonástus ja § 32 .
Erstatning for tap ved reguleringsplan og bebyggelsesplan .	Massimiid buhtadus maid muddenplána ja viessohuksenplána dagahit .
Det er bare plandelen i lov om planlegging og byggesaksbehandling som iverksettes nå .	Lea dušše lága plánaoassi plánema ja huksenáššemeannudeami birra mii biddjojuvvo doibmii dál .
Byggesaksbestemmelsene som hører under Kommunal og regionaldepartementet , er vedtatt av Stortinget , men vil først bli iverksatt senere .	Daid huksenáššemearrádusaid mat gullet Gielda- ja guovlodepartementii , lea Stuorradiggi mearridan , muhto dat biddjojuvvojit doibmii easkka maŋŋá .
Det er derfor utarbeidet en forskrift som viser hvordan plandelen skal virke sammen med byggesaksbestemmelsene i plan- og bygningsloven av 1985 ( pbl.85 ) inntil de nye byggesaksbestemmelsene blir iverksatt .	Danne lea ráhkaduvvon láhkaásahus mii čájeha mo plánaoassi galgá doaibmat ovttas 1985-mannosaš plána- ja huksenlága huksenáššemearrádusaiguin ( phl.85 ) dassážiigo ođđa huksenáššemearrádusat biddjojuvvojit doibmii .
Kommunenes og fylkeskommunenes oppgaver og myndighet videreføres .	Gielddaid ja fylkkagielddaid bargamušat ja váldi jotkojuvvojit .
Det samme gjelder fylkesmannens oppgaver og myndighet .	Seammá guoská fylkkamánni bargamušaide ja váldái .
Ordningen med mekling i innsigelsessaker , er nå lovfestet i § 5-6 .	Soabahallanortnet vuosttaldanáššiin lea dál mearriduvvon §:s 5-6 .
Det er bestemt at fylkesmannen skal være mekler .	Lea mearriduvvon ahte fylkkamánni galgá leat soabaheaddjin .
Det er foretatt en del endringer i andre lover for å oppnå bedre samordning med de nye bestemmelsene i plandelen ( lovens kapittel 35 ) .	Muhtun rievdadusat leat dahkkojuvvon eará lágain vai heivehallan plánaoasi ođđa mearrádusaide šaddá buoret ( lága kapihtal 35 ) .
Disse endringene trer også i kraft 1. juli 2009 .	Dát rievdadusat ge doaibmagohtet suoidnemánu 1. b. 2009 .
De rundskriv og den veiledning som er utarbeidet til pbl. 85 gjelder videre så langt de passer hvis ikke annet er særlig uttrykt .	Dat johtočállosat ja dat rávvagat mat leat ráhkaduvvon phl.85:i , gustojit viidáseappot nu guhkás go dat heivejit jus eará ii leat celkojuvvon erenoamážit .
Etter hvert som ny veiledning utarbeides vil det framgå hva den erstatter .	Go ođđa bagadus ráhkaduvvo , de das daddjojuvvo maid dat buhtte .
Det er utarbeidet et omfattende veiledningsmateriale som er tilgjengelig på departementets nettsider .	Lea ráhkaduvvon viiddes rávamateriála mii lea gávdnamis departemeantta neahttasiidduin čujuhusas www .
For mer utfyllende informasjon vises til det nevnte veiledningsmateriale .	Diehtojuohkin lea maid addojuvvon gielddaide konferánssain mat leat lágiduvvon juohke fylkkas .
Nr. : 100/10	Nr. : 100/10
1 million kroner ekstra til Ski-VMs frivillighetsprosjekt	1 miljon ruvnnu eanet Máilmmi čuoigangilvvuid eaktodáhtolašvuođaprošektii
Kulturminister Anniken Huitfeldt markerte at det i dag er 100 dager igjen til Ski-VM i Holmenkollen starter ved å tildele 1 million kroner ekstra til Ski-VMs frivillighetsprosjekt .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt čalmmustii ahti odne leat 100 beaivvi vel dasságo Máilmmi čuoigangilvvut álget Holmenkollenis juolludettiinis 1 miljon ruvnnu lassin Máilmmi čuoigangilvvuid eaktodáhtolašvuođaprošektii .
Dette kommer i tillegg til 1 million kroner som departementet tildelte Ski-VMs frivillighetsprosjekt i 2009 .	Dát boahtá lassin 1 miljon ruvdnui maid departemeanta juolludii Máilmmi čuoigangilvvuid eaktodáhtolašvuođaprošektii jagi 2009 .
- Frivillig innsats er viktig for gjennomføring av kultur- og idrettsarrangementer .	- Eaktodáhtolaš bargu lea dehálaš kultur- ja valáštallangilvvuid čađaheapmái .
Ski-VM har tatt i bruk nye metoder for å rekruttere frivillige .	Máilmmi čuoigangilvvut leat váldán atnui ođđa vugiid háhkan dihtii eatodáhtolaš bargiid .
Det å kunne delta som frivillig har også stor betydning for dem som bidrar , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Doaibman eaktodáhtolaš bargin lea dehálaš sidjiide ge geat servet , cealká kulturministtar Anniken Huitfeldt .
- De 2 200 frivillige får relevant opplæring .	- 2 200 eaktodáhtolačča ožžot oahpahusa mii gealbuda sin doibmii .
Dette er noe som også andre frivillige organisasjoner vil dra nytte av , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Dán sáhttet eará ge eaktodáhtolaš organisašuvnnat geavahit ávkin , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Prosjektet har lykkes med å rekruttere flere kvinner , unge under 30 år og personer med flerkulturell bakgrunn .	Prošeakta lea nákcen háhkat ollu nissonolbmuid , nuoraid vuollil 30 jagi ja olbmuid geain lea máŋggakultuvrralaš duogáš .
Ekstratildelingen vil bidra til at Ski-VMs frivillighetsprosjekt kan jobbe enda bedre mot målet om et mangfoldig frivillighetskorps .	Lassejuolludus dagaha ahte Máilmmi čuoigangilvvuid eaktodáhtolašvuođaprošeakta váikkuha dasa ahte lea vejolaš lahkanit ulbmila oaččohit áigái šláddjes eaktodáhtolašvuođabargiid joavkku .
Opplæringsprogrammet for frivillige består av web-portal , e-læringsprogram og samlinger .	Eaktodáhtolaččaid oahpahusprográmma sisttisdoallá web-uskádaga , e-oahpahusprográmma ja čoahkkanemiid .
Tema i opplæringen har vært visjon og verdier for Ski-VM , arenakunnskap , vertskap , miljø , beredskap og HMS , mangfold og kulturforståelse , førstehjelp og andre fagspesifikke områder .	Oahpahusa fáttát leat leamaš Máilmmi čuoigangilvvuid niehkodoaivagat ja árvvut , arenaoahppa , lágideaddji guoibmásvuohta , biras , gearggusvuohta ja HMS ( dearvvašvuohta , biras ja dorvvolašvuohta ) , šláddjiivuohta ja kulturáddejupmi , vuosttaš heahteveahkki ja eará fágaid suorggit .
1.0 INNLEDNING	1.0 ÁLGU
Formålet med denne landbruksplanen er å få til en diskusjon om jordbrukets framtid i Kautokeino kommune .	Eanandoalloplána ulbmil lea álggahit ságastallama Guovdageainnu suohkana eanandoalu birra . Mii !
Det viktige i denne prosessen er å bruke dette dokumentet som et utgangspunkt for en politisk landbruksdebatt i kommunen som bør ha to klare linjer .	Ságastallama bokte sávvat oažžut buoret evttohusaid . Plána deataleamos ulbmil lea ahte galgá adnot vuođđun go ságastallá eanandoallo- politihka .
Det ene er å bestemme seg for hva kommunen skal satse på .	Vuosttaš lea mearridit osiid maid suohkan galgá nannet .
Skal kommunen satse på økt spesialisert produksjon av melk og innføre spesialisert produksjon av gris eller skal kommunen satse på mangfoldet .	Galgá go suohkan nannet eanet spesialiseren mielkebuvttadeami ja álggahit spesialiseren spiidnedoalu , vai galgá go suohkan nannet máńggabealálašvuoda .
Det andre politikerne må bli enige om under diskusjon er hvor mye kommunen er villig til å satse av penger for å utvikle landbruket .	Nubbi oassi maid politihkkarat galget čielggadit lea , man ollu ruđa suohkanis lea dáhttu luvvet eanandoalu ovddideapmái .
Å vedlikeholde og utbygge koster penger .	Gártet stuora golut go galgá ortnegisdoallat ja viiddidit .
Er politikerne i Kautokeino villig til å satse 5 - 10 millioner kroner på jordbruket i kommunen over en 5 - 10 - års periode ?	Lea go Guovdageainnu politihkkariin beroštupmi rádjat 5 - 10 miljon kruvnno suohkana eanandollui boahtte 5 - 10 jagis ?
Det kan ikke understrekes sterkt nok at satsning innen primærmæringer som jordbruk og hagebruk er meget kapitalkrevende og det betinger store overføringer fra stat og kommune .	Lea dárbbašlaš garrasit deattuhit ahte vuođđoealáhusat , ee. eanandoallu ja gilvvagárdedoallu ( hagebruk ) , gäibidit kapltála . Dása dárbbahuvvojit stáhta ja suohkana ruđat .
Går vi tilbake til perioden 1973 til 1983 var det en sterk satsing på nybygging i landbraket .	Jagiid 1973 - 1983 nannejuvvui eanandoallu garrasit . Dån áigodagas ođastuvvojedje sullii 50 % Finnmárkku oapmedáluin .
Omkring 50% av alle melkeproduksjonsbrukene i Finnmark ble fornyet i den perioden .	Guovddášeiseválddit eai oro nu garrasit rahäame eanandoalu nannemiin , ja danin dárbbahuvvo suohkan várret kapitála dása .
En satsing som foreslått i denne planen vil også føre med seg økt arbeid for kommunen med rettledning , utarbeiding av planer , oppfølging av den enkelte næringsutøver .	Eanandoalu nannen , dán plána mielde , buktá lassibarggu suohkanii , ee. bagadallama , plánaid ráhkadeami , ovttaskas eanandolliid čuovvoleami .
Når landbruksplanen er vedtatt så vil den måtte være veiledende for hvordan det skal satses på landbruket i kommunen .	Go eanandoalloplána lea dohkkehuvvon , galgá dat ! eat njuolggadussan dasa movt suohkana eanandoallu galgá ovdánahttojuvvot .
Reindriften er også en del av landbruket men den vil ikke bli behandlet i denne planen .	Boazodoallu lea eanandoalu oassin , muhto dån plånas eat giedahala dan .
Jordbruk er betegnelsen for husdyrproduksjon av alle slag og grasproduksjon .	Eanandoaluin oaivvildit juohke lágan oapmeelliid-doalu ja suoidnedoalu dehe láddjema .
Hagebruk er betegnelsen for molteproduksjon , jordbærproduksjon , grønnsakproduksjon og all produksjon i drivhus .	Gilvvagárdedoaluin oaivvildit luomegilvima dehe šaddadeami , eanamuorjegilvima , ruotnasiid-gilvima ja juohke lágan gilvima mii dahkko šaddovisttiin .
Skogbruk er betegnelsen for alt uttak av trevirke .	Vuovdedoaluin oaivvildit juohke lágan muorračuollama .
Utmark er betegnelsen for all virksomhet innen bærplukking i utmark , jakt og innlandsfiske .	Meahcástemiin oaivvildit juohkelágan muorječoaggima , bivddu ja guolásteami
2.0 RAMMER FOR LANDBRUKSPLANEN	2.0 EANANDOALLOPLANA RAVDAMEARIT
2.1 ILO-konvensjon nr 169 om urbefolkninger og stammefolk i selvstendige stater	2.1 ILO-konvenšuvdna nr. 169 - eamiálbmogiid Ja caddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji rlikkain
Hvis vi går bare 30 år tilbake i historien så var det over 100 selvstendige gårdsbruk i Kautokeino kommune .	Go geahččat duššefal 30 jagi mańás historjjás , ledje badjel 100 iešbirgejeaddji eanandoalu Guovdageainnu suohkanis .
Nå nærmer det seg raskt ned mot 20-tallet og en tradisjonsrik og veltilpasset næringsgren er i ferd med å forsvinne fra det samiske området .	Dél eai leat båljo eanet go 20 doalu . Dainna Iágiin lea árbevirolaš ja sajáiduvvan ealáhus jávkame sámi guovlluin .
Dette er såpass alvorlig at vi nå må komme i dialog med myndighetene om hva slags premisser som skal legges til grunn for å bevare det samiske jordbruket .	Dilli lea duodalaš , ja danin dárbbahit beassat eiseválddiid ságaide gullan dihte makkér eavttut galget biddjot vuođđun , vai seailluhit sámi eanandoalu .
Som vi vet har det samiske landbruket i Kautokeino bestått av fehold , innlandsfiske , jakt , snekkervirksomhet og bærsanking .	Mii diehtit ahte Guovdageainnus leat såmi eanandoallit bargan omiiguin , guolástan , bivdán , snihkken ja murjen .
Nærmere beskrivelse av dette følger i kapittel 2 .	Dán birra auget eanet 2. kapihttalis .
konvensjonen om urbefolkninger har de norske myndigheter innrømmet den samiske befolkning i Norge urbefolkningsstatus .	Norgga eiseválddit leaf dovddastan Norgga sámi earniálbmogin , go leat dohkkehan ILO-konvenèuvnna eariálbmogiid birra .
Når vedkommende folk ber om det , skal rimelig faglig og økonomisk bistand skaffes til veie hvis det er mulig .	Go ddt álbmogat sihtet , de galgá addit heivvolaš teknihkalaš ja ekonomalaš veahki gokko beare lea vejolaš .
Det skal tas hensyn til disse folks tradisjonelle teknologi og kulturelle særtrekk , foruten til bærekraftig og rettferdig utvikling . "	Dan oktavuođas galgá vuhtiiváldit álbmogiid árbevirolaš teknologiija ja kulturiešvuodaid , ja maiddái guhkesáigásaš ja vuoiggalaš ovdánumi dehálašvuoda . "
Dette er en konvensjon som Norge ratifiserte den 20. juni 1990 og som myndighetene er forpliktet t å ta hensyn til .	Norga dohkkehii konvenšuvnna geassemánu 20. beaivvi 1990 , ja eiseválddit ! eat geatnegahtton dan öuovvut .
Derfor er det viktig at en landbruksplan for Kautokeino kommune tar tilstrekkelig hensyn til de rammer ILO-konvensjonen setter for myndighetenes ansvar for urbefolkningen og tradisjonell næringsutøvelse .	Danin lea mávssolaš ahte Guovdageainnu suohkana eanandoalloplána dohkálaččat vuhtiiváldá eiseválddiid ovddasvástádusa , mii sis lea eamiálbmogiid árbevirolaš ealáhusaide , ILO-konvenšuvnna ravdameriid vuođul .
Viktig er det også at de sentrale myndigheter stadig påminnes det ansvaret de har etter ILO-konvensjonen .	Lea maiddái deaŧalaš duos dés muittuhit guovddášeiseválddiid ovddasvástádusa ILO-konvenšuvnna vuođul .
2.2 . Samisk jordbruksplan	2.2 Sámi eanandoalloplána
Den samiske jordbruksplanen , som er laget for Sametinget , ble ferdig høsten 1995 og har følgende hovedmålsetting :	Sámedikki váste ráhkadan sámi eanandoalloplána gárvánii 1995 öavööa ja váldoulbmilin lea :
Utvalget har også skissert fire delmål som lyder :	Lávdegoddi lea hábmen 4 oassemihttomeari :
1. bedre Iønnsomheten i jordbruket ved å redusere kostnadsnivå og utnytte de naturgitte fortrinn bedre .	Geahpediteanandoalugoluidjabuorebutávkinatnitlunddolaš ovdam uniid , vai eanandoallu gánnáha buorebut .
Synliggjøring av kombinasjonstilpasningenes betydning og bedring av rammevilkårene .	Oainnusin dahkat man má vssolaš lotnolasealáhusa sajáiduvvan leaf buoridlt dan ravdaeavttuid .
Utvikle nye næringer som et tillegg til tradisjonell jordbruksproduksjon	3.Ovdánahttit ođđa ealáhusaid / assinárbevirolaš eanandollui .
Større lokal innflytelse over forvaltning av utmarksressursene .	Eanetbáikkálaš váikkuhanváldimeahccevalljodagaidhálddašeamis .
For å nå hovedmålet og delmålene har utvalget foreslått 3 strategier for Sametingets fremtidige arbeid med jordbruksspørsmål :	Sámediggi lea boahttevaš eanandoalloáššiid ovdánahttimii válljen 3 strategiija maid bolde galgá olahit váldoulbmila ja oasseulbmiliid :
1. Utvikling av en landbrukspolitisk sone for samiske områder	1 . Eanandoallopolitihkalaš duovdaga sámi guovlluid tiara ' s
2. Sametinget som aktor i jordbruksforhandlingene- innflytelse over fastsettelsen av de årlige rammevilkår for næringen .	2 . Sámediggi galgá leaf mielde eanandoallošiehtadallamiin - oažžut vđikkuhanválddi go mearriduvvojit ealáhusa jahkásaš ravdameriid eavttut .
3. Sametinget utvikler og gjennomfører en egen landbrukspolitikk	Sám ediggi ovddidaja Cadaha sierranas eanandoallopolitihka .
Hvis en ser dette i sammenheng med de føringer ILo-konvensjonen trekker opp bør det være grunnlag for en tilskuddsordning over statsbudsjettet , spesielt beregnet på samisk landbruk .	Jus dáld ulbmiliid geahččá oktavuhtii ILO-konvenšuvnna njunuštusaiguin , berre ! eat vuođđu ásahit sierra doarjjaortnega stáhtabušeahtas mii erenoamážit galgá mannat sámi eanandollui .
La det imidlertid være presisert at " samisk landbruk " da blir en tilpasningsform som selvsagt kan drives av alle folkeslag .	Atnet fal muittus ahte " sámi eanandoallu " garta leat heivehusvuohkin , man diehttelasas buot olmmošnálit satinet åIggahit .
Det betyr at den kompetansen som finnes blant de som driver jordbruk med samisk bakgrunn , blir belønnet .	Dås lea mávssolaš ásahit njuolggadusald mat dagahit sámi árbevirolaš eanandoalu fltnodatekonomalaööat gánnáhahttin .
2.3 . Jordbruksavtalen	2.3 Eanandoalloálehtadus
Jordbruksavtalen er den viktigste premissleverandør for utvikling av jordbruket .	Eanandoallošiehtadus lea dat gaskaoapmi mii bidjá guovdileamos eavttuid mat mearridit eanandoalu ovdáneami .
I den senere tid har avtalen dreid mer bort fra tilskudd til ulike husdyrproduksjoner og over på mere kulturlandskapsproduksjoner .	Mańemus áiggiid lea šiehtadus jorran eret doarjagiin mat manne iešguđetlágan oapmedáluide ja mannagoahtán eanet bargojuvvon eatnamiidda .
Dette er særlig av hensyn til EØS-avtalen Der heter det at en ikke kan støtte de enkelte produksjoner direkte .	DM lea erenoamážit danin go galgá vuhtiiváldit EEO-šiehtadusa . Das daddjo ahte ii sáhte doarjut njuolga ovttaskas buvttadeami .
Det betyr at tilskudd til kumelkproduksjon og tilskudd til sau mer og mer har blitt erstattet med produksjonsnøytrale tilskudd som kulturlandskapstilskudd og arealtilskudd .	Dat mearkkaša ahte gusamielke- ja sávzadoallo-doarjja lea eanet jorran ja rievdan doarjjan mas ii namut njuolga mii buvttaduvvo , omd. addo doarjja bargojuvvon eatnamiidda ja areáldoarjja .
Dette har både positive og negative sider .	Ortnegis ! eat sihke buorit ja heajut bealit .
Den positive er at den enkelte gårdbruker har flere valg i sin tilpasning avhengig av de lokale forhold .	Buorre beallin lea ahte eanandoallis feat válljenvejolašvuodat go galgá doalu sajáiduhttit luonddu eavttuide .
Det negative er at de som lever av jordbruk vil få mindre tilgang til oppdyrket jordbruksareal gjennom leiekontrakter .	Dat lea danin go areáldoarjja addojuvvo dan mae ollu ahte gokčá eananeaiggáda duktengoluid ja ládjobargo-goluid iešguđet eatnamis .
En annen negativ virkning som følge av bestemmelser i jordbruksavtalen kan være at bønder får en meget gunstig pris for salg av sine melkekvoter .	Eanandoallošiehtadusas sáhttá veld nubbi heajut bealli ! eat ahte boanddat ožžot buori hatti go vuvdet mielke-eriideaset .
Denne prisen er ikke bestemt ut fra hva markedet er villig til å betale men bestemt fra sentralt hold .	Haddi ii mearriduvvo gávpemárkana máksindáhtu mielde , muhto lea mearriduvvon guovddáseiseválddiin .
Denne prisen er såpass høg at det er attraktivt å selge men mindre attraktivt å kjøpe . .	Máksojuvvo dan made buorre haddi ahte lea gánnáhahtti vuovdit , muhto ii báljo gánnát oastit .
I jordbruksavtalen inngått i 1998 er det nå kommet inn en bestemmelse om at kumelkekvoter som blir solgt fra gårdbrukere først skal tilbys andre gårdbrukere i samme kommune .	Jagi 1998 eanandoallošiehtadussii lea lasihuvvon mearrádus ahte mielke-earit , maid eanandoallit vuvdet , vuostta2in galget fálloluvvot eará eanandolliide seammá suohkanis .
For å sikre kvotene i Kautokeino kommune bør det derfor legges opp til en sterk subsidiering fra kommunens side til bønder som ønsker å kjøpe kvoter .	Sihkkarast / n dihte Guovdageainnusuohkana eanandoalu , berre láhčit dili nuahte suohkan addá ollu doarjaga boanddaide geat háliidit oastit eriid .
Dermed kan det være en meget stor mulighet for å beholde melkeproduksjonen i kommunen på samme nivå som før og kanskje økes hvis det gis gunstige vilkår fra kommunes side .	Dainna lágiin sáhttá bisuhit mielkebuvttadeami suohkanis seammá dásis go dál lea , ja veadjá velá lasihit nai sáhttit jus suohkan addá burild eavttuid .
2.4 . Kommuneplan for Kautokeino	2.4 Guovdageainnu suohkanplána
Kommunen har en strategisk næringsplan for perioden 1997-2001 .	Guovdageainnu suohkanis lea ealáhusplána áigodahkii 1997-2001 .
Denne planen har ingen visjoner eller mål som er spesielt rettet mot jordbruket i kommunen .	Plánas eai leaf višuvnnat eaige mihttomearit suohkana eanandoalu birra .
En regner med at jordbruksplanen vil bli en naturlig del av framtidig kommuneplan og strategisk næringsplan for kommunen .	Mii doaivut suohkana eanandoalloplána gártat ! eat suohkana strategalaë ealáhusplána ja suohkanplána Iunddolaš oassin .
2.5 . Finnmark fylkes fylkesplan	2.5 Flnnmárkku fylkka fylkaplána
Fylkesplanen , som gjelder for perioden 1996-1999 har følgende konklusjon for landbruksnæringa :	Fylkaplána áigodahkii 1996-1999 lea eanandoalu ná čoahkkáigeassán :
" Det må gjennom informasjon , opplæring og økonomiske virkemidler stimuleres til produksjon av landbruksprodukter fylket ikke er selvforsynt med som egg , grønnsaker og kjøtt av sau , svin og storfe .	" Diehtojuohkima , oahpahusa ja ekonoma / aš váikkuhangaskaomiiguin ga / gá movttiidahttitbuvttadit dakkáreanandoallo-buktagi / dmat ea / / leatdoarvá fylkkas , ee. monit , šaddosat ja sá vzza- , spiinne- ja oamibiergu .
Gjennom bygdeutviklingsprogrammet må det stimuleres til etablering av virksomhet som gir bygdene flere bein å stå på "	Gillo vddidanfoandda / n galgá movttiidahttitđlggahit doaimmaid mat addet máńgga / ágan dietnasiid . "
Finnmark fylkes landbruksplan	eat ođđa ráhkadan eanandoalloplána .
2.7 . Strategisk næringsplan for Finnmark 1998-2001	2.7 Finn márkku strategalai ealahuspléna álgodahkll 1998-2001
2.8 . Strategisk bygdeutviklingsplan for Finnmark 1998-2001	2.8 Flnnmárkku strategalai glllovddldanplána Jaglid 1998 - 2001
Målsettingene i denne planen er følgende :	Plana lea mávssolaš giliide ja eanandollui obbalaččat .
Utvikle gården til en markedsorientert næringsbase innen tradisjonell og ny næring .	Dđluovddidit ealáhusa vuoddunmasbargáárbeviro / ašjaoddamállet ea / áhusaid gávpemárkaniid dđrbbuguv / ui .
Utvikle entrepenørskap og nettverk tilknytta landbruket og nye næringer .	Fierpmádaga mas eanonandoallu ja ođđa ealáhusat leat vuođđun .
3 . Øke forbrukerkontakt og samfunnskontakt generelt og mot barn og unge spesielt .	3 Doalahit oktavuođa gálvvuid geavaheddjiiguin ja obbalaččat servodagain ja erenoamážit
Utvikle en helhetlig bygdepolitikk og sikre rammebetingelser som gir utviklingsmuligheter .	Ovdánahttitollis / ašgilipolitihkajasihkkarastit ravdaeavttuid mat addet ovdánanvejolašvuodaid .
Når det gjelder tradisjonelle produksjoner innen landbruket er de på fylkesnivå i gang med følgende	eat álggahuvvon prošeavttat mat gusket maiddái Guovdageainnu suohkanii , namalassli mat fatmmastit árbevirolaš eanandoallo-buvttademiid .
Økt kjøttproduksjon	Buvttadit eanet bierqqu
Målet er å øke produksjon av svinekjøtt og storfekjøtt i Finnmark .	Ulbmil lea eanet buvttadit spiinnebierggu ja oamibierggu Finnmárkkus .
Begge disse produksjonene egner seg for Kautokeino .	Dánlágan buvttademiid sáhttá Guovdageainnus bargat .
I starten var det 5-6 personer som var interessert .	Suohkanis lea 3-jagi áigodagas bargojuvvon álggahit spiidnedoalu .
Når det gjelder produksjon av storfekjøtt er denne en produksjons som egner seg i eldre driftsbygninger og er lønnsom selv om det må kjøpes inn kalver for å produsere kjøttet .	n guovttes goat hálideaba álggahit dáinna , ja danin berre suohkan Iáhčit dili dan guovtti álggaheapmái . Oapmebiergobuvttadeapmái sáhttá atnit boarrásit náveh , ! !
- Opp med sauen .	d maid biebmá .
Her ønsker fylket å bidra til en bedre økonomi i saueholdet	- Eanetsávzzat Fylkka háliida buoridit sávzadoalu gánnáheami .
Potet i nord	Budehatdavvin
Ønsket er å øke produksjonen av matpotet og settepotet i Nord-Norge .	Lea sávaldat eanet buvttadit budehiid Davvi-Norggas .
Denne har sannsynligvis mindre aktualitet i Kautokeino	Guovdageainnus gal veadjá leat váttis šaddadit budehiid .
Urter	Urttat
Her ønsker fylket å motivere og skolere urtedyrkere i fylket .	Fylkka háliida movttiidahttit ja oahpahit fylkka olbmuid gilvit urttaid .
Norsk Gårdsmat i Finnmark	Norgga dállodoallobiepm ut Finnmárkkus
Fylket ønsker at det videreforedles og selges mat direkte fra gården .	Fylkka háliida ahte gagá ráhkadit ja vuovdit biepmu njuolga dálus .
Her finnes det absolutt et potensiale for gårdsbrukene i Kautokeino hvor en kan reklamere for mat fra vidda .	Ddt heive maiddái Guovdageainnu eanandolliide , ja sii sáhtášedje máinnašit duoddara biepmuid .
3.0 . EN HISTORISK BESKRIVELSE AV LANDBRUKET I KAUTOKEINO	3.0 GUOVDAGEAINNU EANANDOALU HISTORJJALAŠ VÁLDDÁHUS
Innledning Samisk kultur var i utgangspunktet en jakt- og fangst kultur , med andre ord en veidekultur .	Arkeologalaš roggamat čájehit ahte sámiin lei bivdokultuvra , ja Guovdageainnus lei ovdal 1700-jaglid duššefal bivdokultuvra .
Både jordbruket i Kautokeino og reindriften utviklet seg fra veidekulturen .	Sihke Guovdageainnu eanandoallu ja boazodoallu leat bohciidan bivdokultuvrras .
Mens reindriften utviklet seg til en monokultur , utviklet jordbruket seg frem til 1960 til en typisk kombinasjonsnæring med høg grad av selvforsyning .	Boazodoallu rievddai ealáhussan mas lei duššefal ovttasorttat dienas , ja eanandoallu fas gitta 1960-jagiide lei lotnolasealáhussan mil led buvttadii eanas biepmu .
Det var utmarksressursene som utgjorde en stor del av kontantinntektene , mens jordbruksdelen utgjorde naturalhusholdningen .	Meahcástemiin dinejedje olbmot ruđa , ja eanandoaluin ges oäo biepmu birgejupmái .
På 1750-tallet ble innbyggere fra " Tome Lappmarch " , som ville bosette seg i Kautokeino og Aviovarre distrikter for å begynne med fedrift , tilbudt 20 års skattefrihet .	1750-jagiid bohte " Torne Lappmarch " ássit ja ásáiduvve Guovdageidnui ja Ávjovári guvlui álggahan dihte oapmedoaluid . Sii ožžo fálaldaga ahte eai dárbbat 20-jahkái máksit vearu .
Dette førte til en innvandring av finsktalende bønder som slo seg ned i Kautokeino .	Dat mielddisbuvttii ahte suomagielat boanddat fárrejedje Guovdageidnui ja ásáiduvve deike .
De ble pionerer i jordbruket ( Nilsen og Dahl 1992 ) .	Sii álggahedje eanandoalu ( Nielsen ja Dahl 1992 ) .
De kom med kunnskap om fedrift og landbruk , mens samene hadde kunnskap om å leve av jakt og fangst .	Guokte kultuvrra seaguhuvvuiga oktii , ja sisafárrejeaddjit sámáiduvve ja atne iežaset leat sápmelaäan ( op.cit. ) .
De fastboende samer ble på samisk betegnet som dalon .	Dálonat maiddái dápme ollu herggiid maiguin geasehedje feara maid .
Her er det mange ressurser , men alle ressursene er begrenset og gir ikke nok inntekt på årsbasis .	Gávdnojit máńggalágan válljodagat , muhto ii guhtege ! eat nu ollu ahte oktonassii attášii doarvái áigáiboadu jahkái .
Derfor må det tenkes allsidighet .	Danin darbbahuvvui ollislaš jurddahanvuohki .
Dessverre har ikke denne formen for tilpasning blitt belønnet av sentrale myndigheter .	Dadibahábut eai ! eat guovddášeiseválddit dån lågan lotnolasealáhusa atnán árvvus .
Som i resten av landet har denne kombinasjonsformen i stor grad blitt erstattet av et ensidig jordbruk basert på envareproduksjon .	Dáppe nai , nu movt eanas sajiin min riikkas , lea lotnolasealáhus-vuohki lonuhuvvon ja šaddan eanandoallun mas buvttaduvvo duššefal ovttasorttat gálvu .
Uten å gå dypere inn i problematikken bør det imidlertid nevnes at det å kunne leve av ensidig melkeproduksjon på de begrensede jordressurser som finnes , hovedsakelig er basen på import av kraftfor .	Dan birra eat čilge duodi eanet , muhto berre almmatge namuhastit ahte go galgá birget duetal mielkebuvttademiin go eatnamat leat vátnásat , dalle dárbbaha oastit álbmefuoddariid .
Tilpasningen i jordbruket fram til 1960 .	3.2 Eanandoalu sajálduvvan jag ! 1960 rádjál
Kautokeino kommune var fram til 1960 et samfunn organisert rundt høstingen av det som naturen produserte og noe dyrkingsjord .	Gitta 1960 jagi rádjái lei Guovdageainnu servodaga áigáiboadu vuođđu dat maid oaččui luonddus ja lassin vel veahá gilvojuvvon eanan .
Jordbukstellinga i 1959 viser at det var 123 bruk over 5 dekar i drift og ca. 195 familier som drev reindrift ( Nilsen 1994 ) .	Jagi 1959 eanandoallolohkamat čččájehit ahte ledje 123 eanandoalu main lei badjel 5 dehkara eanan , mii lei anus , ja sullii 195 bearraša geain lei boazodoallu ( Nilsen 1994 ) .
I følge jordbrukstellinga fra 1959 var det bare 1 av 123 aktive gardbrukere som levde ene og alene av jordbruket .	Jagi 1959 eanandoallolohkamiin čájehuvvo ahte lei duššefal okta dállu olles 123 dálus mii birgii duššefal eanandoaluin .
37 personer opplyste at de hadde jordbruket som hovednæring , mens de resterende 85 hadde det som attåtnæring .	37 olbmo almmuhedje ahte sin váldoealáhus lei eanandoallu , ja 85:s almmuhedje ahte eanandoallu lei lassiealáhussan sidjiide .
Hans Olav Nilsen ( 1982 ) beskriver jordbruket i Masi i 1960 slik :	Hans Olav Nilsen ( 1982 ) čilge eanandoalu Mázes jagis 1960 nå :
" De fleste reindriffsamer lever bare av sin reinflokk .	" Eanas boazosámit birgejitboazodoa / uin .
Bortsett fra litt rypefangst , molteplukking og det turistene kaster av seg om sommeren , har de ingen biinntekter .	Earret veahá de vssatbivddu , lubmema ja tur / sterna geasset , ea / leat boazosámiin / assidietnasat .
Hos de fastboende er det annerledes fordi jorden alene ikke har kunnet gi den nødvendige inntekt .	Dáloniin lea dill / earaládje , daningo eananiešalddisi / atte dárbbaŠlaásisaboadu .
De har måttet ha inntekter ved side av .	Sii feat ferten lassidietnasiid rábidit .
Kjøpmann Nils Mathis Turi uttrykte det i sin tid slik ( 1960 ) : " 1 Masi lever de fleste av biintekter ” .	Gávpeolmmá Nils Mathis Turi dajai ná dolin ( 1960 ) : " Mazes birgejit eanas olbmot lassidietnasiín " .
Denne uttalelsen fra Nils Mathis Turi rommer et interessant perspektiv .	Nils Mathis Turi dajaldat čilge miellagiddevaš perspektiivva .
Han ser at summen av mange små næringer kan bli en helårig gesjeft .	Son ipmirdii ahte smávva ealáhusaid ollislaš áigáiboahtu sáhttá gártat ollesjagi doaibman .
For spesialister er dette en uting .	Spesialisttaide lea dat jurdda heivemeahttun .
Dette fordi opplæringssystemet i alle fagskoler har basert seg på spesialisering .	Dat vuolgá das go oahpahusvuogádat buot fágaskuvllain lea huksejuvvon speslaliserema nala .
De blir opplært til å se sektor for sektor .	Oahpahuvvo geahööat ealáhusaid aivvefal surggiid mielde .
Lønnsomheten for den enkelte sektor sees isolert og all planlegging går ut på å se hvordan en sektor kan gi fulltidssysselsetting for en familie .	iešguđet surggiid birgenvuodu gehččet sierranassii ja buoi plánenbargu guorahallojuvvo aivvefal dan vuoul movt oktanas suorgi sáhttá addit áigáiboadu olles bearrašii .
Dette bryter med den tradisjonelle samiske tankegang hvor jordbruket ble kombinert med utnyttelse av utmarksressurser .	Dát lea áibbas nuppeládje go árbevirolaš sámi jurddahanmálle mas eanandoaluin barggai lotnolasat meahcástemiin .
Høstinga av ressursene på den måten som ble drevet på , må kunne betegnes som bærekraftig fordi det blei tatt hensyn til ressursgrunnlaget .	Dán vuogi mas olbmot ávkkástedje meahccevalljodagaid , sáhttá gohčodit nana ceavzilis ealéhussan , danin go válde vuhtii valljodagaid odasteami .
Dette var en helhetstenking som ga stor fleksibilitet .	Dánlágan ollislaš jurddahanmálles lei stuora muhttenvárri .
Det ble også tatt hensyn til ressurssituasjonen .	Olbmot válde vuhtii valljodagaid .
Dersom en ressurs ble hardt beskattet , var det mulig å flytte høstingsinnsatsen på en annen ressurs .	Jus lilggás garrasit lovttii ovttasorttat valljodaga , sáhtii bargagoahtit nuppelágan meahcástemiin .
Jordbruket ble ikke drevet ensidig og intensivt , men hadde En form som en i dag vil kalle økologisk bærekraftig .	Eanandoaluin barge dan mielde maid eanan gierddai , ja dán áiggi gohčodit dan eanandoalu ekologalaš ceavzilin .
Som tidligere nevnt , var det i følge Jordbrukstellingen , i 1959 bare 1 av 123 aktive gårdbrukere som hadde jordbruk som eneste yrke .	Nu movt ovdalis namuhuvvon , lei jagi 1959 eanandoallolohkamiin duššefal 1 eanandoalli 123 eanandoallis , gii barggai duèëefal eanandoaluin .
I en debatt om rettighetene til utmarksområdene er dette viktige ting å være klar over .	Dieduid vuođul diehtit ahte eará valljodagat , mat ledje olámuttos , adnojedje birgejumi ávkin .
Før vei , bil og snøscooter kom var det høgst	Dán lea mávssolaš diehtlt go digaštallá meahcce-vuoigatvuodaid birra .
sannsynlig at dalonfolket , som da var den gruppen som drev jordbork i kombinasjon med utmarka , var den gruppen som høstet mest av utmarka i Kautokeino .	Ovdal go ráhkaduvvui geaidnu , ovdalgo bođii biila ja skohter , ledje jáhkkimis dálonat geat eanemus aine ávkki Guovdageainnu suohkana mehciin .
I en debatt om retten til land og vann er dette momenter som det er grunn til å se nærmere på .	Go digaštallá vuoigatvuođaid birra eatnamiidda ja jávrrï de , galgá dáid belijd geahöadit dérkileappot .
Den tilpasningen som var i jordbruket fram til omkring 1960 ble betraktet som et jordbruk drevet under svært primitive forhold ( Hans Olaf Nilsen 1982 ) .	Eanandoallu , mii lei ovdal jagi 1960 , adnojuvvui feat unnán ovdánahtton ealáhussan ( Hans Olav Nilsen 1982 ) . Dalle ledje omiin darfegoahte- ja dimbbarnávehat .
Besetningen var vanligvis 2-3 kyr av en liten rase som ble kalt Fjellrasen .	Olbmuin ledje dábálaččat 2-3 gusa , lei smávva gussanálli man gohčodedje várrenállin ( Fjellrasen ) .
All melka , som ikke ble konsumert , ble brukt til produksjon av smør , ost og gomme .	Dasa lassin ledje olbmuin 2-3 gálbbi dehe guiggu , ledje 4-5 sávzza ja soapmásiin ledje moadde gáicca .
I tidligere tider ble også sauene melka og gårdbrukerne laga så ost av melken .	Mielkkis , maid eai jukkan , girdno vuoja , ráhkadedje vuosttá lea cohkodaga .
Høsting av gras til inneforinga foregikk på utmarkslåtter .	Ovdalaš áiggi bohče maiddái sávzzaid ja girdno vuosttá .
I tillegg høstet de lav , mose og bjørkeris til nødfór .	Olbmot láddjejedje niittuid ja ožžo doarvái suinniid dainna lágiin .
Når det gjelder tilleggsnæring til selve gårdsdrifta var den mangfoldig .	Dasa lassin borde jeahkáliid , sámmáliid ja rissiid heahtefuodarin .
De fleste dalon hadde som nevnt tidligere , noen reinsdyr og deriblant en del kjørerein .	Eanas dáloniin , nu movt ovdalis namuhuvvon , ledje veahá bohccotja hearggit .
Disse brukte de til leietransport av varer , skyss og postkjøring .	Herggiiguin geasehedje gálvvuid , sáhtostalle olbmuid ja vudje poasttaruvttu .
Dette ga ei tilleggsinntekt og skaffet kontantinntekter til husholdet .	Minna lágiin dinejedje Iasi ja ožžo ruđa báikedollui .
Mange var også snekkerkyndige , og tok i perioder arbeid som bygningssnekkere .	Oallugat ledje maiddái öeahpes snihkkárat , ja válde snihkkenbargguid gaskkohagaid .
Ferskvannsfisk var en viktig kontantinntektskilde .	Jávrreguolit ledje mávssolaš ruhtadietnasat .
Fisken ble saltet på stedet og transportert til bygda på vinterføre .	Guliid sáltejedje jávregáttis , ja geasehedje gillái dálvesiivvus .
Fangsten ble nyttet både til matauk , solgt til Finland og på lokale markeder i Norge .	Bivdobohtosa atne sihke biebmolassin ja vuvde Suomabeallái ja maiddái Norggabeallái báikkálaš márkanlin .
I tillegg var rypefangst og moltebærplukking en viktig kilde som kontantinntekt .	Dálonat besse oktonassii lubmet , go boazosámit ledje mearragáttiin luomečoaggináiggi .
Moltebærene på vidda hadde dalon så å si for seg sjøl fordi flyttsamene var ved kysten i den tida moltebæra ble moden .	Almmatge lei sihke rievssatbivdu ja lubmen rievddalmas dienas , ja olbmot eai sáhttán birgejumiset vuođđudit dasa .
Imidlertid var både snarefangst og moltehøsten ganske variabel , og ingen kunne basere sitt livsopphold på dette .	Muhto muhtin jagiid attii meahcásteapmi buori dietnasa ja nannejuvvui birgejupmi .
Men disse virksomhetene kunne enkelte år gi store inntekter og dermed styrke den øvrige drift .	Dås oaidnit ahte lea mávssolaš oainnusin dahkat movt birgejumi sáhtii muhttet dilálašvuoda mielde .
Som vi ser av dette så er det viktig å få synliggjort fleksibiliteten i tilpassinga .	Muhtin jagiid lei buorre liigedienas rievssatbivdduin ja lubmemiin , ja oaččui ruđa .
Rypefangst og molteplukking kunne år om annet gi meget godet kontantinntekter , men det ville være galemannsfære å basere sine levekår bare på disse ressursene .	Go geahööat dállodoalloekonomalaččat , attii dállodoalu heiveheapmi ja jávrebivdu oktiibuot dan made áigáiboadu ahte olmmoš ii nelgon , muhto ii leange dadi eambbo .
Men hvis vi ser husholdsøkonomisk på det så var tilpasningen slik at gårdsbruket og ferskvannsfiske ga nødtørftig grunnlag for et liv hvor en ikke svalt i hjel , men ikke noe mere .	Lea seammá Iádje go mearraolbmá mánáiguin , geat leat sturron sallitrievdnamáliin ja iešguđetlágan sálteguliin , nu lea maiddái dálona måndin guolli leamaš dábálaš borramuššan , sihke vuššon guolli , sâlteguolli ja bassojuvvon guolli .
Akkurat som fiskerbondens barn vokste opp på sildgrynsuppa og saltvannsfisk av ulike slag så var nok hovedretten for mange dalonbarn kokt , saltet og stekt sik .	eat lunddolaš eavttuide sajáiduvvan , almmá stáhta seaguheami haga , ja ásahan buresdoaibmi valljodat-ávkkásteami dan vuođul maid lagasluondu addá .
Vi ser altså her at i et naturlig tilpasset system , uten inngripen fra statens side , har utøverne tilpasset seg til en effektiv og bærekraftig utnytting av de stedlige ressursene .	Mii oaidnit maiddái ahte go stáhta garrasit searvvai eanandollui iešguđetlágan doarjjagiiguin , de bohte daorjagat reaidaruda sadjái maid dálonat dinejedje rievssatbivddus ja lubmemis .
Det vi videre ser er , at når staten kom kraftig inn på jordbrukssida med ulike tilskudd så erstattet på mange måter dette	Go dan áiggi lea ollu sáhka vuoigatvuođaid birra eatnamiidda ja čáziide , de oaidnit sajáiduvvamis ahte dálonat !
tilskuddet kontantinntektene fra rypene og multene .	eat duoddaris atnán mihá eanet ávkki go boazosámit .
Særlig gjelder dette sommer og høst med de viktige ressursene som fisk og moltebær .	Ddt guoská erenoamážit geasset ja čakčat guolástemiin ja lubmemiin .
Før bilen kom var det nesten umulig , og i hvert fall lite tilrådelig for reindrifssamen å forlate flokken ved kysten for å dra inn til vidda og plukke moltebær .	Ovdalgo b ! ! lea bođii atnui , lei measta veadjemeahttun , ja goit unnán helvvolaš , boazosámiide guoddit ealu geasseorohahkii ja vuolgit duoddaril lubmet .
3.3 . Fra daton til melkebonde - jordbruket fra 1960 og fram til i dag	3.3 Dálon šattai boandan - eanandoallu jagl 1960 rájes dássážll
Fra 1960 begynte det en ny tidsæra for jordbruket .	Jagis 1960 álggii ođđa áigi eanandoalus .
Det ser ut som om at 1960 er et år som markerer endringen i jordbrukstilpassinga også i Kautokeino .	Orru vuhttome ahte jahki 1960 lei dat jahki goas eanandoalu rievdagodii maiddái Guovdageainnus .
Tabell 3.3.1 : Utviklingen i antall bruk i Nordland , Troms og Finnmark over 5 dekar .	Tabell 3.3.1 : Utvlkiingen I antall bruk I Nordland , Troms og Flnnmark Ovver 5 dekar.(KIIde:Jordbruketelllngene 1949,1959,1989,1979 , Statlstlsk Arbok 1988 og 1996 )
Jordbrukstellingene 1949,1959,1969,1979 , Statistisk Årbok 1988 og 1996 )	ØhY-øloh yu fiinnrnávk ok.~ú bNa~
Ar Nordland Troms Finnmark Totalt % .	Jahkki lohko Nordlanda Tromsa Fnnmarku åktibot
Av tallene kan en lese at rasjonaliseringa starta omkring 1960 .	Tállain oaidná ahte birrasiid jagi 1960 álggahuvvui bargu oažžut eanandoalu doaibmat buorebut ja oddamálle mielde .
Mens nedgangen fra 1949 til 1959 bare var på 5 % skjøt nedgangen fart i perioden 1959-69 og har siden ligget på 30-40 % pr. 10 år .	Eanandolliid lohku njiejai duššefal 5 % jagi 1949 rájes 1959 rádjái , muhto áigodagas 1959 - 69 njiejai garrasit , ja dan rájes njiejai lohku 30-40 % juohke 10 jagis .
Fra 1960 er det at omstillingen i jordbruket kommer .	Jagi 1960 rájes álggahuvvui eanandoalu nuppástuhttin .
Jordbruksavtalen har nå virket noen år og den bevisste allokeringen av økonomiske ressurser til jordbruket har fått gårdbrukeren til å tilpasse seg etter dette .	Fanandoallošiehtadus lea doaibman moanat jagi , ja dihtomielalaš ruhtadoarjagiid juohkin eanandollui lea dagahan ahte eanandoalli lea heivehan doalu dan mielde .
Økt lønnsomhet gjennom jordbruksavtalen ved investeringstilskudd , økte Nydyrkingstilskudd og subsidier på melk og kjøtt gir gårdbrukeren store muligheter til å investere i den nye teknikken som kommer .	Eanandoalli oaččui burlid vejolašvuodaid investeret ođđa teknihkalaš veahkkeneavvuid , go eanandoallošiehtadusain buorránii ekonomalaš dllll , danin go eanandoalli oaččui investerendoarjaga , doarjaga gilvit ođđa eatnamiid ja doarjaga go vuovdá mielkki ja oamibierggu .
Herredsagronomene var entusiastiske , og ønsket at " deres område skulle bli det beste i landet " .	Suohkanagronomat ledje áńgirat bargat . Sii háliidedje " iežaset guovlluid §addat riikka buoremussan " .
Så allerede omkring 1960 var storstilte nydyrkingsprogram satt i gang og den tradisjonelle bruk av teiger og utmarksslåtter forsvant .	Danin ledje juo jagi 1960 birrasiin álggahuvvon oddaeanan gilvimat ja nu helte olbmot láddjeme mehciid ja niittuid .
Bruk av kraftfór som følge av en ny kurase var på full vei inn .	Olbmot biebmagohte gusaid álbmefuođđariin , danin go ođđa gussanálli sisafievrriduvvui .
Det var på 60-tallet insemineringa kom i gang .	1960-jagiin álggahuvvui insemineren , dat mearkkaša ahte gusaid čoavjudedje dahkkuvugiin .
Det førte til at den nord-norske rasen som Målselvfe , Nordlandsfe og Fjellrasen , ble byttet mot NRF-kua .	Eanandoallit lonuhedje davvi-norgga gussanáliid , mat ledje Málatvuomi gussanálli , Nordlándda gussanálli ja várregušsa , ja baicca oste NRF-gusaid ( Norsk Rødt fe ) .
I årene 1966-67 ble det kjøpt inn ca 40 drektige NRF-kuer til kommunen og kombinert med kunstig sædoverføring økte tallet på NRF-dyr ganske fort . ( Nilsen 1982 ) .	Jaglin 1966-67 ostojuvvojedje birrasiid 40 NRF-čoavjegusa suohkanii ja go gusaid čoavjudeapmi dáhpáhuvai dahkkuvugiin , lassánedje NRF-gusat oalle jodánit ( Nilsen 1982 ) .
Hovedsakelig ble det importert kviger fra Trøndelags-fylkene og det sentrale Østlandsområdet .	Lei dábáleamos oastit guigguid Troandin-fylkkain ja Østlándda guovddášguovlluin . Maiddái mášìinnaid oastigohte olbmot .
Det ble mer vanlig med traktor og maskinelt produksjonsutstyr .	Sii geavahišgohte traktorid ja bohčinmášlinnaid .
Samtidig som disse nyvinningene i jordbruket fant sted , skjedde det ei spesialisering av driftsmåte .	Eanandoalu nuppåstusa oktavuođas álggahuvvui maiddái spesialiserejuvvon doallovuohki .
Investeringer ble foretatt med tanke på ensidig melkeproduksjon enten det gjaldt ku eller geit .	Investeremat dahkkojedje jurdagiin ahte galggai ! eat duššefal mielkki vuovdit , Iežce dal olbmuin gusat dehe gáiccat .
I perioden 1973 til 1982 ble ca. halvparten av eksisterende melkeproduksjonsbruk fornyet gjennom store investeringer .	Birrasiid beatli dálá návehiin ođastuvvojedje áigodagas 1973 - 1982 dan bokte ahte investerejedje hui o ! !
Når det gjaldt bruk med sau var fornyingen bare 2,5 % .	u. Sávzadoalut ođastuvvojedje duššefal 2,5 % .
Bruk med to eller flere produksjoner forekom i nybygging av driftsbygninger bare sporadisk ( Kilde : Lånetilsagn Era Statens Landbruksbank 1973-82 ) .	Lei duššefal hui soames dain ođđa návehiin main buvttadedje guokte dehe Banet sorttat gálvvuid ( gáldu : loatnalohpádusat Statens landbruksbank 1973-82 ) .
Det ble i denne perioden lagt et solid grunnlag for envareproduksjon .	Ddn áigodagas doaibmagodii ahte eanandoallit galge buvttadit duššefal ovttasorttat gálvvu .
Tidlig på 70-tallet ble det ikke lagt begrensinger på antall melkekyr den enkelte gårdbruker kunne ha .	Álggugeahčen 1970-loguid ii lean biddjon mearri galle gusa guhtege dálolaš sáhtii atnit .
Dette kom først midt på 70-tallet .	Ddt mearri biddjui easka gaskamuttus 1970-logu .
Men utgangspunktet var og er fortsatt at driftsbygninger skal bygges for 15-20 årskyr , og ikke for en allsidig utnytting av gardens ressurser og muligheter til å kombinere jordbruk med annen ressursutnytting .	Muhto návehiid huksema vuođđun lei dalle ja lea ain dálnai ahte návehii galget čáhkat sullii 15-20 gusa . lei jurddahuvvo ahte dálu valljodagat galget sáhttit adnot máńggaládje ja ahte eanandoalu galgá sáhttit lotnolasat bargat dard valljodat-geavahemiin .
Den entusiasme som fantes i jordbruket på 1960-tallet var først og fremst et resultat av engasjerte herredsagronomer som så det som en livsoppgave å skape et bærekraftig .	Áńggirdeapmi mii eanandoalus lei 1960-loguin , lei danin go suohkanagronomat atne iežaset eallinvuorbin oažžut Davvi-Norgga eanandoalu nana ja allaárvvolaš eanandoallun .
På 1950-tallet kom en ivrig og engasjert herredsagronom til Kautokeino , og han tok sin oppgave alvorlig .	1950-loguin bodi Guovdageidnui áńgiris suohkanagronoma gii válddii ámmáha duodalažžan .
Det første ha gjorde var å få fart på nydyrkinga .	Su vuosttaš bargun lei oažžut olbmuid mihtidahttit ja gilvigoahtit ođđa eatnamiid .
I perioden fra 1957 til 1960 ble det dyrket opp vel 2000 dekar med mark i kommunen .	Áigodagas 1957- 1960 gilvojuvvui bures 2000 dehkara ođđa eanan suohkanis .
I 1959 ble det bare dette ene året oppdyrket 555 dekar i kommunen .	Jagis 1959 gilvojuvvui dáppe 550 dehkara due dan ovtta jagis .
Moderniseringen var ei bevisst satsing fra myndighetens side for å skape et moderne jordbruk også i Kautokeino .	Odasmahttin lei eiseválddiin dihtodáhtolaš nannen , vai Guovdageidnui nai boahtá ođđamállet eanandoallu .
Utover 1960-tallet skjedde det en del nyutvikling både på husdyrsiden og de teknologiske mulighetene .	Miehtá 1960-logu odasmahttojuvvui eanandoallu , sihke omiid dd fus ja teknologalaččat , maiddái Guovdageainnus .
Dette tok også Kautokeinos gårdbrukere nytte av .	Go lonuhedje gussanáli , biebmagohte eanet álbmefuođđariin .
Denne utviklingen er også Kautokeino kommune en del av .	Maiddái Guovdageainnu suohkanis dáhpáhuvai seammaládje .
- innført ny kurase	ođđa gussanälli
- overgang fra høy til silo	álbmefuoddariid geavaheapmi Iassána
- mekanisering i form av traktor og melkemaskin	goikesuoidni lonuhuvvui ja sadjái both silosuoidni
- overgang fra utmarksbeite til kulturbeite	eanet mašildnageavaheapmi ; tráktor ja bohčinmášiidna
- slutt på bruk av utmarksteiger	eai Iáddjen tat meahccegittiid
I Kautokeino ble landbruket mer mekanisert , spesialisert og effektivisert .	Guovdageainnus geavahišgodíi eanandoallu mášiinnaid , spesialiserii ja buvttadišgodíi duššefal ovttasorttat gálvvu ja beavttalmahtti doalu .
Den enkelte gårdbruker foretok investeringer som satte han i gjeld .	Iešguhtege eanandoalli investerii ja válddii loana .
Det skjedde følgelig en markert nedgang i bruk av utmarka .	Nu gárttai doalu jođihit vugiin mii attii ollu sisaboadu , vai nagoda goköat olggosgoluid .
Ressursene ble satt inn på jordbruksdrifta .	Nu nogal measta oalát meahci ávkin atnin .
Jordbruket hadde endret seg fra et jordbruk preget av sjølforsyning til det landbruksøkonomene ville kalle et pengejordbruk .	Buot návccaid geavahedje eanandollui . Eanandoallu lei nuppástuvvan Iuonddubirgejeaddji eanandoalus ja sadjái bođii ruhtaeanandoallu .
Den positive siden ved dette var en klar velstandsøkning for jordbruksfamiliene samtidig som mekaniseringen førte til mindre fysisk slit som igjen førte til at unge mennesker så det likt å overta brukene .	Buorre bealli dås lei ahte eanandolliid birgejupmi buorránii , ja mášiinnaid geavaheapmi ii öuohcan nu lossadin rumašlaččat . Dat fas mielddisbuvttii ahte nuorat olbmot ožžo beroštumi badjelasaset váldit eanandoalu .
Dette krevde imidlertid mye mer areal pr bruk slik at det måne bli færre enheter med en slik omlegging .	Almmatge gáibiduvvui arvat eanet areála juohke doalu nammii , nu ahte nuppástuhttin gáibidii ahte doaluid lohku geahppánii .
Det er 26 bruk i drift i 1996 mot 123 i 1959 .	Jagis 1996 ledje 26 doaibmi eanandoalu , muhto jagis 1959 ledje 123 doalu .
Dette er dagens situasjon på godt og vondt og det er denne situasjonen vi må ta utgangspunkt i .	Dálá dills ! eat sihke buorit ja heajos bealit , ja das mii váldit vuođu .
Spørsmålet vi da må stille oss er : Hvordan skal vi kunne øke sysselsettinga i landbruket ved å finne nye måter å utnytte ressursene samtidig som vi sikrer levevilkår for de gårdbrukerne som i dag finner sitt livsopphold næringen ?	Ga2aldahkan šaddá dasto : Movt mii sáhttit lasihit bargosajild eanandoalus dakko bolde ahte gávnnahit ođđa vugiid movt sáhtášii valljodagaid geavahit , muhto dan seammás dáhkidit buriid birgenvejolašvuodaid eanandollilde geat barget eanandoaluin ?
Disse ressursene har tidligere alltid blitt	Meahcit orrot dál anikeahttá ovdalaš áiggi ektui .
Utnyttet i kombinasjon med jordbruket .	Doppe !
Utmarksressurser er svært sesongpreget , og kan ikke - utnyttes ensidig .	eat valljodagat mat eai adnojuvvo , muhto main lea stuora árvu servodatekonomalaččat .
De må forsatt den dag i dag utnyttes i kombinasjon med annen næring .	Ovdal eat eanandoallit geavahan meahci lotnolasat eanandoaluin .
Hvorfor jordbruk	Meahccevalljodagat !
Og reindrift passer godt som kombinasjonsnæring er at disse næringene i arbeidsintensivitet varierer fra sesong til sesong i likhet med utmarksressursene .	Duogážin manin eanandoallu ja boazodoallu heivejit lotnolasealáhussan , lea danin go bargu rievddada jahkeáiggiid mielde seammaládje go meahcásteapmi .
Kanskje ressursene som fisk , bær og fugl vil kunne få en høgere utnyttelsesgrad dersom kombinasjonsnæringer ble ytterlig stimulert	Seammat guolásteapmi , muorjeöoaggin ja loddebivdu sáhtášii eanet ávkin boahtit , jus eanet movttildahttá lotnolasealáhusaid .
Myndighetene har ønsket seg et eneyrkepreget landbruk og fått det .	Eiseválddit leat hátidan eanandoalu mas lea duššefal ovttasorttat fidnu .
Derfor har ensidig og kapitalkrevende drift blitt stimulert .	Danin leat movttiidahttán ásahit doaluid main lea ovttasorttat gálvu , muhto mii gáibida ollu kapitála .
På 1970-tallet sa agronomene at nå går det den riktige veien , og de så positivt på at flere la om drifta etter myndighetenes " idealmodell " .	1970-loguin lohke agronomat ovdáneami mannat rievttes guvlui . Sin mielas lei buorre madi eanebut rievdadedje eanandoalu eiseválddiid " buoremusmátle " ( idealmodell ) mielde .
Brukene var mindre enn gjennomsnittet på landsbasis og baserte drifta på kombinasjon med fiske , skog , utmark eller andre inntektsmuligheter .	Dáppe ledje doalut mihá smávibut go gaskamearátaččat riikkas , ja doaluid vuođđun lei lotnolasat guolástit , bargat vuovdedoaluin , meahcástit dehe rábidit eará sisaboađuid .
Gårdene var ikke i seg selv stor nok til å bli ensidige melkeleverandører .	Fai dáppe oapmedálut lean doarvái stuorrát álggahit duššefal mielkegusaiguin .
De som iverksatte landbruksmyndighetens politikk har ikke vært klar over den lokale tilpassinga .	Sii gudet álggahedje eanandoallo-eiseválddiid politihka , eai sáhte ! eat fuomášan báikkálaš sajáiduvvama .
Dette har ført til at landbruket i Kautokeino utviklet seg bort fra en tradisjonell tilpasning på tross av de rike lokale utmarksressursene .	Dát dagahii ahte eanandoallu Guovdageainnus gáiddai eret árbevirolaš sajáiduvvamis vaikko vel dáppe ledje ge buoni meahccevalljodagat .
Med andre ord har utviklingen i landbruket ikke helt passet naturgrunnlaget i Kautokeino .	Nuppiin sániin daddjon ii feat eanandoallu ollásii heivehuvvon eatnamiid Iunddolaš dilálašvuodaide .
Men nå ser flere og flere viktigheten av igjen å satse på primærnæringene som kombinasjonsnæringer .	Almmatge leat oallugat fuomášan man mávssolaš lea vuođđudit fas vuoddoealáhusaid Iotnolasealáhussan .
Utnyttelse av jord , vann og viddas ressurser i kombinasjon som ei næring ville være positivt for kommunen både fra et verdiskapnings- og sysselsettingsøyemed .	Suohkanii lea buorrin dat jus lotnolasat lea eanandoallu , guolásteapmi ja duoddariid ávkkásteapmi , nu ahte oktiibuot dáiguin bargguiguin oa22u birgejumi , ja ná lassána árvobuvttadeapmi ja šaddet maiddái eanet bargosajit .
Men samtidig må vi ikke glemme de som har satset på en stor melkeproduksjon .	Muhto mii eat galgga vajáldahttit boanddaid geat leaf garrasit hukset mielkebuvttadeami .
De er og skal være en del av det framtidige jordbruket i Kautokeino .	eat stuora oassin Guovdageainnu eanandoalus maiddái boahtte áiggis .
I tillegg bør det nå utvikles nye , bærekraftige variasjoner av jordbruket i Kautokeino basert på tradisjoner og det totale naturgrunnlaget som finnes i kommunen .	Dasa lassin berre dal hukset ođđa , nana bissovaš eanandoallo-vugiid Guovdageidnui , mat leat huksejuvvon árbevieruid ja ollislaš meahccevalljodagaid vuođul mat gávdnojit suohkanis .
For avslutningsvis å billedliggjøre den utvikling som fant sted fra 1960 , vil vi nå beskrive et jordbrukshushold fortalt av en av sønnene i husholdet på 1950-tallet :	Loahpas mii čilget ovdamearkkain rievdama mii dáhpáhuvai jagi 1960 rájes . MV válddáhit eanandoalu dilálašvuoda man muitalii muhtin eanandoalli bárdni 1950-loguin :
Alle barna bodde heime og var ugift .	mánát , oruimetbuohkat ruovttus , eatge lean náitalan .
På gården hadde de 2 kyr , noen ungdyr og en hest .	Mis / edje guokte gusa , moaddegálbbi jaheasta .
De produserte smør og gomme som de byttet mot reinkjøtt .	Miigirtnuimet vuoja ja ráhkadeimmet cohkodagaja lonuheimmetbohccobiergguin .
Familien hadde 50 rein i flokken til et av barna som dreiv reindrift .	Minbearrašisledje 50 heakkabohccot maiguin barggai okta mis gii lei boazodoalus .
Foruten gardsbruket dreiv de et utstrakt fiske på vannene .	Gullid bivdigodiim et ovdalašmihcamáraid jabirrasiid 3-4 vahkku .
Nøtene ble transportert til vanna på vinterføre .	Ga / ggai guliidbivdit ovdal / gogámasuoidniguhkkui ja váddudiigaol / ebivddu .
Fisket foregikk fra litt før St. hans og i ca. 3-4 uker .	sáltiimetguliidnelohiiddajávregáttis ja vurkkodeimmet eatnanvuolde .
Det var viktig å fiske før sennagresset vokste og gjorde fisket vanskelig .	Go ga / mmi jašattai siivu , dall e easka vieččaimetguliid .
Det var i hovedsak sik de fisket .	Miilubmiimetiežametatnuija veahá vuvddiimet .
Fangsten ble tilberedt og saltet på stedet .	Rievssahiidmii vuvddiimet vai oažžut ruđa .
Det ble også plukket molte til eget bruk og litt for salg .	Miiláviimetjeahkáliidmaid borditherggiide jaheahtefuodarin omiide .
Rypene som ble fanget ble solgt for å få kontantinntekter .	Mii čuohpaim etgámasuinniid , ja vuvddiimetboazodolliide .
De plukket også en del lav til fór til kjørereinene og som nødfòr til dyra .	Áhčči jámii loahpageahčen1950-jagiid , ja oktasubártniin válddii eanandoalubadjelasas .
Sennagress ble sanket , tørket og solgt til reineiere .	Son náitalii ja nuoraguovttus stuoridišgodiiga dálu .
Veien til Alta kom på midten av 1960-tallet .	Á / ttageaidnu ráhkaduvvui gaskamuttus 1960-logu .
Smør- og gommeproduksjon ble det slutt på som følge av at melka ble levert direkte til meieriet .	Mil eat gat girdnon vuoja , eatge ráhkadan cohkodaga , danin go mielki vuvdojuvvui njuolgameieriijii .
På gården kjøpte de i 1965 traktor .	Jagis 1965 oste traktora dallui .
I 1970 utvidet de fjøset fra 5 til 8 melkekyr , og de investerte samtidig i en ny melkemaskin .	Jagis 1970 stuoriduvvui ná vet , mas álggos / ei sadji5gussii ja stuorideamimańńil čáhke 8 gusa . Seammá áiggi investerejedje m / e / kebohčinmđáiinna .
I 1970 anskaffet de seg snøscooter .	Jagi 1970 oste skohtera .
I 1978 bygget de silo og kjøpte forhøster .	Jagi 1978 huksejedje siloja oste láddjenmááiinna ( forhaster ) .
De kvittet seg også med gårdsoksen , og tok i bruk kunstig sædoverføring .	Sii eai atnánáat vuovssá dá , / us ja a / geinseminer et ) ( dahkkuvug / inčoavjudit gusaid .
De anskaffet seg terrenggående motorsykkel i 1983 og silotransporter i 1984 .	Jagis 1983 ostemaiddái motorsihkkelamainnagoasttai vuodjit meahcis , ja jagis 1984 oste silotransporter-rusttega .
Fra de overtok på begynnelsen av 1960 og frem til 1990 har de bygd opp bruket til 1,4 årsverk .	Dan rájes go álgogeahčen 1960-loguin badjelasasválde doalu , l edj e jagi 1990 rádjáistuoridandoalunuahtedas ledje 1,4 jahkebarggu .
I dag har de lagt ned melkeproduksjonen fordi det kom strenge miljøkrav .	D 61 / eat h eaitá n omiiguin go bohte nu garra birasgáibádusat .
På gården driver de fortsatt med sau .	Dđ / us / eat sin sávzzat .
Molteressursene utnytter familien i dag som før , men de fisker bare til eget bruk "	Bearaá čoaggá luopmániid numovtálohiileadahkan , muhto eai bivdde gullid eambboiežaset atnui .
Familien utnyttet tidligere de ressurser som var til stede , og skaffet seg kontantinntekt fra utmarka .	Bearaš anii ávkk valljodagain mat gávdnojedje , ja ožžo ruđa meahcástemiin . Dasa lassin ledje lagas oktavuodat boazodollui .
I tillegg hadde de nære relasjoner til reindrifta .	Eanandoallit ja boazodoallit lonuhedje gálvvuid gaskaneaset .
Det skjedde også en byttehandel mellom produkter fra gårdsdrifta og reindrifta .	eat váldán fárrui vai dovdat historjjálaš duogáža go geahčadit dálá dili .
Dette kapitlet er tatt med for at en skal ha den historiske ballast inne når en ser på dagens situasjon .	Vaikko vel oaivvildit ge ahte ollu Ilvččii sáhttán bargat earaláhkái , lea almmatge veadjemeahttun jorgalit áiggi mańásguvlui .
Det som imidlertid vil være mulig er å se hvordan en med dagens teknologi kan utnytte de ressursene som ligger der .	Dat maid goit sáhttá , lea geahöadit movt dálá teknologiija sáhttá adnot ávkin ávkkástit valljodagaid mat gávdnojit .
Det lille poenget i dette er at en har prioritert et jordbruk basert På envareproduksjon ved at en bar gitt statlige tilskudd til bestemte produksjoner .	VáIdoášši dás lea ahte stáhta lea doarjagiiguin vuoruhan dakkár eanandoalu mas galggai buvttaduvvot ovttasorttat gálvu , ja lea addon stáhtadoarjja dihtolágan buvttademiide .
I Kautokeino er det ressurser som kan utnyttes men som ikke har vært prioritert fra statens	Guovdageainnus gávdnojit valljodagat maid sáhttá ávkin átnit , muhto maid stáhta ii leat vuoruhan .
Ved at en kunne fått f eks en næringskombinasjonsavtale med hjelp til investering for utnytte utmarksressursene kunne den gamle samiske kombinasjonsnæringen i kommunen få nytt liv og gi økt verdiskapning og stabile arbeidsplasser .	Ovdamearkka dihte sáhtálii suohkanis odasmahttit såmi lotnolasealáhusa ja addit dasa ođđa árvvu ja bistevaë bargosajlid , jus oččošii lotnolasealáhus-šiehtadusaid main addo investeren-veahkki nu ahte sáhttá ávkin atnit meahccevalljodagaid .
4.0 BESKRIVELSE AV RESSURSGRUNNLAGET 4.1 .	4.0 VALLJODATVUOĐU VÁLDDÁHUS 4.1 Luondduvalljodagat ja areála
2. Av dette er 620 km 2 produktive fiskevann ( Dahl og Nilsen 1992 ) , 6,2 km 2 er jordbruksareal ( Jordbrukstellinga 1989 ) og 1924 km 2 er løvskog ( Generalplan 1977-88 ) .	Guovdageaidnu lea riika stuorimus suohkan ja lea 9687 km 2. Das feat 620 km 2 guollejávrrit . ( Dahl ja Nilsen 1992 ) , lea 6,2 km² eanandoallo-eanan ( eanandoallolohkamat 1989 ) ja 1924 km² lastavuovdi ( generalplána 1977-88 ) .
4.2 . Jordbruksarealer i drift	4.2 Eanandoalloeatnamat mat lest anus
Tabell:4.2 .	Tabell:4.2 .
1 Endring av totalt jordbruksareal i drift og fulldyrka areal fra 1959 til 1995 .	1 Endrlng av totalt jordbruksareal I drlft og fulldyrka areal fra 1969 tIl 1995 .
( Kilde : Landbrukstellinger og beregninger foretatt av Landbrukskontoret i Kautokeino ) .	( Kllde : Landbrukstelllnger og beregnlnger foretatt av LandbrukskontoretI Kautokelno ) .
Antall Jordbruks Endring Fulldyrka Endring	Aratali Endring Fulldyrke Areal Endring
Endringen i jordbruksareal i drift og fulldyrket areal kommer frem i tabellen over .	Tabeallas oainnát movt lea rievdan eanandoalloeatnama , mii lea anus , ja ollásiigilvojuvvon eatnama gaskavuohta .
Den viser at fra 1959 til 1969 ble jordbruksarealet redusert med 851 dekar , mens fulldyrka areal økte .	Das čájeha ahte áigodagas 1959 - 1969 unnui eanandoalloeanan 851 dehkara , muhto ollásiigilvojuvvon eanan lassánii .
Det kan ha en sammenheng med at det ble slutt på utmarksteiger o.l , og den jorda som var ble	Duogd2in sáhttá feat go heite guodoheame mehciid jna , ja olbmot dikšo eatnama , mii lei daláš eanandoallopolitihka mielde .
I tiåret etter ble fulldyrket areal noe redusert , men allerede neste tiår har fulldyrket areal økt med 1205 dekar .	Logijagi mańńil unnui veahá ollásiigilvojuvvon eanan , muhto fas juo nuppl logi jagis lassánii ollásiigiivojuvvon eanan 1205 dehkariin .
Det kan tyde på at det skjedde ei nydyrking .	Dat sáhttá mearkkašit ahte olbmot gilve ođđa eatnamiid .
De siste 8 åra har fulldyrket areal blitt redusert .	Mańemus 8 jagis lea ollásilgilvojuvvon eanan unnon .
Det var i 1989 ca 3800 dekar jordbruksareal i drift i kommunen , og av dette var 3683 dekar fulldyrket .	Suohkanis lei jagis 1989 birrasiid 3800 dehkara eanandoallo-eanan , das lei 3683 ollásiigilvojuvvon .
Sommeren 1997 var situasjonen at 3369 dekar av arealet i drift var fulldyrket , og det totale jordbruksareal i drift var 3740 dekar .	Geasset jagis 1997 lei dilálašvuohta dat ahte 3369 dehkara eanan mii lei anus lei ollásiigilvojuvvon , ja obalohkái lei anus 3740 dehkar eanandoallo-eanan .
På de siste 8 åra har fulldyrket areal gått noe tilbake , dvs. redusert med 314 dekar .	Mańemus 8 jagis lea njiedjan ollásiigilvojuvvon eatnama viidodat , dat dasto lea unnon 314 dehkara .
I det totale jordbruksareal i drift inngår beite , grønnfor og fulldyrket jord .	Eanandoalu-eanan obalohkái rehkenasto ! eat guohtun , fuodar ollásiigilvojuvvon eanan .
Av et totalt jordbruksareal i kommunen på 6184 dekar var 2334 dekar ikke i drift i 1989 ( Kilde : Landbrukstelling 1989 ) .	eat 6184 dehkara , lei 2334 dehkar mii ii adnon jagis 1989 ( gáldu : eanandoallolohkamat 1989 ) . Dat mearkkaša ahte suohkanis !
Det vil med andre ord si at omtrent 40 % av jordbruksarealet i kommunene ikke er i drift .	eat birrasiid 40 % eanandoallo-eatnamat mat eai feat anus . Jagi 1989 eanandoallo-eananlohkamat !
Naturen som blir høstet , kulturbeite og beitemark som er gjødsla ( behøver ikke å være fullstendig ryddet ) regnes også som jordbruksareal Denne definisjonen må nødvendigvis vise at potensialet for Kautokeino kommunes landbruksareal er stort .	011ásiigi/vojuvvon eananjabajilgilvojuvvon eanan mat leat anus , dehe mii almmá bargama haga sáhttá adnot eanandoll ui . Luondu mii láddjejuvvo , bargojuvvon eanan ja guohtuneanan mii leaf duktejuvvon ( ii dá rbbat ol / asii jalgejuvvon ) lea ma / ddái eanandoallo-eanan .
Dette vil vi komme tilbake til under handlingsplanen til slutt i denne utredningen .	ge nu stuora bargguin , sáhttá oa22ut mihá stuorit oasi eatnamiin atnui . Dasa máhccat Okla Ioahpageahöen .
Hvis den unytta jorda kan tas i bruk vil den være interessant særlig som beite .	Jus eatnamiid , mat eai leat anus , sáhttá geavahišgoahtit , lea miellagiddevaš daid geavahit guohtumii .
Det kan være interessant å se på hvordan jordbruksareal i drift fordeler seg på bruksstørrelse , og hvordan denne utviklingen har vært siden 1959 .	Lea somá geahöestit movt eanandoallo-eanan , mii lea anus , juohkása doaluid sturrodagaide , ja movt lea rievdan jagi 1959 rájes .
I en slik tabell vil de endringer som har skjedd i landbruket komme frem .	Tabeallas bohtet ovdan rievddalmasat mat leäet eanandoalus leamaš .
Myndighetenes politikk , der målet var envareprodukjson og heltidsbruk , slo ut i praksis og førte til ei bruksendring og reduksjon av antall bruk .	Eiseválddiid politihkka , mas áigumuš lei eanandoaluid oččodit ovttasorttat gálvvu buvttadit ja ollesáiggi bargun dan ráhkadit , doaibmagodii ja rievdadii doaluid ja lohku geahppánii .
Tabell : 4.2.2 . Jordbruksareal i drift fordelt på størrelse og antall driftsenheter .	4.2.2 Eanandoallo-eanan mll lea anus Juohkéaan doaluld aturrodahkii Ja logulde
( Kilde : Landbrukstellinger og beregninger fra Landbrukskontoret i Kautokeino . )	( Gáldu : Eanandoallolohkamat ja Guovdageainnu eanandoallokantuvrra meroštallamat . )
Jordbruksareal i drift 1959 1969 1979 1989 1997	Jordbruksarea i drift 1959 1969 1979 1989 1997
0—4,9da 5 1 - - -	- 4,9 da 5 1 - - -
5,0 — 19,9 da 52 10 6 1 -	5,0 -19,9 da 52 10 6 1 -
20,0 – 49,9 da 55 43 14 10 5	20,0 - 49,9 da 55 43 14 10 5
50,0 — 99,9 da 15 15 18 5 4	50,0 - 99,9 da 15 15 18 5 4
100,0—199,9da 1 1 10 — 14 14	100,0 - 199,9 da 1 1 10 14 14
200,0 — 299,9 da - - - 5 3	200,0 - 299,9 da - - - 5 3
Middel størrelse 29 40 66 109 130	Middel størrelse 29 40 66 109 130
ANTALL BRUK 128 70 48 35 26 1	ANTALL BRUK 128 70 48 35 26
Tabellen viser at antall bruk med jordbruksareal i drift har gått sterkt tilbake siden 1959 .	Tabeallas oaidnit ahte ii feat dat nu ollu eanandoallo-eanan anus jagi 1959 rájes .
Som en kuriositet kan en vise til at i 1959 var det 128 bruk med et gjennomsnittsareal på 29 dekar mens det i 2995 var motsatt , nemlig 28 bruk med 137 dekar areal i gjennomsnitt slik at sum areal i bruk er temmelig konstant .	Lassin čájehestet ahte jagis 1959 ledje 128 eanandoalu ja gaskamearálaš eanan lei 29 dehkar , ja fas jagis 1995 ? lei nuppeládje , namalassii ledje 28 eanandoalu ja lei 137 dehkara eanan gaskamearálaččat , nu ahte eananviidodat obalohkái lea leamaš ovttahat dásis .
For hvert tiår har gjennomsnittlig bruksstørrelse økt .	Juohke logi jagis leat eanandoalut gaskamearálaččat sturron .
Tabellen viser at den største økningen i bruksstørrelse har skjedd de siste 15 åra .	Tabeallas oaidnit ahte mańemus 15 jagis leat eanandoalut eanemusat sturron .
Vi ser av tabellen at bruk under 50 dekar ble redusert kraftig frem til 1979 .	Tabeallas oaidnit ahte eanandoalut vuollel 50 dehkara geahppánedje garrasit gitta 1979 rádjái .
Fra 1979 til 1989 var det bruk i størrelsesgruppen over , dvs. mellom 50-100 dekar , som hadde den største reduksjonen .	Áigodagas 1979 - 1989 geahppánedje eanemusat eanandoalut gaskal 50 - 100 dehkara . Dán stuoru doalut geahppánedje 72 % .
Antall bruk ble redusert med 72 % i denne størrelsesgruppen .	Gitta dan logijagi álgui bisso dån stuoru doalut dåssedis logus .
Det er tydelig at politikken om større og effektive bruk har virket .	Politihkka , mii ovddidii stuorit ja doaibmilit eanandoaluid , lea váikkuhan .
I 1979 skjer det en markert økning i bruk over 100 dekar . Økningen er på hele 90 % .	Jagis 1979 Iassánedje öielgasit doalut badjel 100 dehkara , namalassii olles 90 % .
11989 er det første gang at det blir registrert bruk over 200 da i kommunene .	Jagis 1989 leat vuosttaš gearddi min suohkanis registrerejuvvon eanandoalut mat leat badjel 200 da .
Det er også interessant å merke seg at siden 1989 og from til 1. juli 1997 er det 9 driftsenheter som er gått ut av statistikken .	Miellagiddevaš lea maiddái fuomášit ahte jagi 1989 rájes giffa suoidnemánu 1. beaivái 1997 rádjái leat 9 doalu jávkan statistihkas .
Den største avgangen var også her blant de minste brukene .	Maiddái dás ledje smávimus doalut mat heite .
To bruk over 200 dekar har også gått ut av drift .	Guokte doalu main lei badjel 200 dehkara leat heaitán .
Nedlegginga av større bruk kan skyldes statens innstramming av subsidiene .	Go stuorebuš doalut heaittihit , sáhttá duogáš ! eat go stáhta čavge doarjagiid .
I en kommune som Kautokeino , med sitt spesielle ressursgrunnlag , kan ikke et moderne jordbruk opprettholdes uten store subsidier .	Suohkanis , nu movt Guovdageainnus , mas lea sierralágan luondduvuoddu , ! ! ! eat vejolaš jođihit ođđamállet eanandoalu almmá stuora doarjagiid haga .
Den fremtidige planleggingen av ressursbruk i Kautokeino er å se hva slags jordbruk som vil være mest økonomisk solid uansett statlig overføringspolitikk .	Go Guovdageainnus hutká luondduvalljodagaid geavaheami , galgá geahččat makkár eanandoaluin gánnáha buoremusat bargat , geahčakeahttá stáhtalaš doarjjapolitihka .
4.3 Kautokeinos jordbrukseiendommer	4.3 Guovdagealnnu eanandoallo-eatnamat
Det vil nå bli gitt en oversikt over antall registrerte jordbrukseiendommer i kommunen .	Dás geahčadit galle registrerejuvvon eanandoallo-eatnama leat suohkanis .
I 1979 var det 102 jordbrukseiendommer over 5 dekar i kommunen , mens 1989 har antallet jordbrukseiendommer økt til 143 .	Jagis 1979 ledje suohkanis 102 eanandoallo-eatnama badjel 5 dehkara , ja fas jagis 1989 ledje eanandoallo-eatnamat lassánan 143 rádjái .
Dette antallet er meget høyt i forhold til hva som er i drift i 1989 .	Lohku lea oalle badjin dan suktii mat leat anus jagis 1989 .
Det er derfor viktig å stille spørsmål med denne registreringen .	Go ná ollu leat eanandoallo-eatnamat , sáhttet registrerenvuogit rievddadan jagis .
Vi tar likevel med registrerte jordbrukseiendommer for å synliggjøre et mulig potensiale .	Boasttuvuodat sáhttet leat vuoddodieduin dehe leat báikkálaš öilgehusat main lea váttis oažžut ollislaš gova .
Dette er eiendommer som i statistikken er registrert som jordbrukseiendom .	Almmatge váldit fárrui registreremiid vai ooäut bajiigova vejolašvuodas mii sáhttá leat .
Det vil med andre ord si at det er jordbruksareal som er lett å ta i bruk .	Dat mearkkaša ahte feat eanandoallo-eatnamat maid álkit sáhttá atnigoahtit .
I følge de krav til registrering vil en eiendom med gjengrodd areal ikke være registrert som jordbruksareal .	Registreren njuolggadusaid mielde ! ! feat eanandoallo-eanamin registrerejuvvon boards gieddi masa feat muorat ja jeahkálat šaddan .
Tabell : 4.3.1 .	Tabell : 4.3.1 .
Antall jordbrukseiendommer fordelt på størrelsesgruppe .	Antall Jordbrukselendom mer fordelt på størrelsesgruppe .
( Kilde : Landbrukstelling 1989 )	( Kiide : Landbrukstelllng 1989 )
Dekar 1979 1989	Dekar 1979 1989
Totalt 102 143	Totalt U - J 102 143 - I
I løpet av de 10 åra fra 1979 til 1989 har det kommet til 31 jordbrukseiendommer .	Logi jagis 1979 rájes 1989 rádjái feat 31 eanandoallo-eatnama Iassánan .
Av forrige tabell fremgår det at det har blitt 13 færre bruk i drift dette tiåret .	Ovddit tabeallas bođii ovdan ahte leat 13 unnit doalu dán logi jagiš .
Samtidig har altså antall jordbrukseiendommer økt i samme periode .	Dan seammå áigodagas feat eanandoallo-eatnamat Iassánan .
Vi ser at innenfor hver størrelsesgruppe har antall eiendommer økt på disse åra .	Mii oaldnit ahte juohke sturrodagas leat eatnamat Iassánan dáid jagiid .
Det er bare for bruk med jordbruksareal mellom 50 og 100 dekar at vi finner en nedgang .	Eatnamat leat unnon duššefal doaluin main lei eanandoallo-eanan gaskal 50 ja 100 dehkara .
Dessverre er ikke kriteriene for registrering av landbrukseiendommer de samme i 1989 og 1959 .	Dadibahábut eaí feat ovttalágan registreren-njuolggadusat 1989:s go dat mat ledje jagis 1959 .
Derfor kan det ikke bli foretatt ei sammenlikning mellom antall jordbrukseiendommer i disse åra .	Danin ii sáhte buohtastahttit dáid jagiid eanandoallo-eatnamiid .
I 1959 ble bare eiendommer i drift registrert og ikke , som i 1989 , i tillegg jordbrukseiendommer som ikke er i drift . Det vil si eiendommer med minst 5 dekar jordbruksareal .	Jagis 1958 registrerejedje duššefal eatnamiid mat ledje anus , eaige eará eatnamiid , nu movt jagis 1989 dahke , mii mearkkaša eatnamiid , main lea badjel 5 dehkara eanandoalloeanan .
Men en kan anta , med ikke for stor feilmargin , at de fleste jordbrukseiendommer var i drift i 1959 .	Mii sáhttit árvvoštallat , almmá liiggás stuora boasttuvuodain , ahte jagis 1959 ledje eanas eanandoallo-eatnamat anus .
Det må da ha kommet til mange eiendommer med mer enn 5 dekar jordbruksjord etter denne tid .	Dalle fertejit mańńil dán áiggi leat Iassánan ollu eatnamat main lei badjel 5 dehkara .
Det er i hovedsak snakk om små eiendommer .	Dés lea sáhka smávva viidodagain .
Omtrent 110 av 143 eiendommene har mindre enn 50 dekar jordbruksareal .	Birrasiid 110 oktiibuot 143 eatnamis leaf vuollel 50 dehkara eanandoallo-eanan .
Av disse 143 eiendommene i 1989 er noen helt eller delvis ute av drift , mens andre eiendommer blir leid bort .	Jagis 1989 feat muhtin dáin 143 eatnamiin oalåt dehe belohahkii heaittihuvvon , ja muhtin eatnamat feat láigohuvvon .
Det er 32 eiendommer som leier bort jordbruksareal .	Leat 32 eaiggáda geai láigohit eanandoallo-eatnama earáide .
13 leier bort under 50 % av sitt jordbruksareal .	Leat 13 eaiggáda geat láigohit vuollel 50 % iežaset eatnamiin , 9
9 leier bort mellom 50-90% av jordbruksarealet , mens 10 eiendommer leier bort mer enn 90 % av arealet .	G / gaat láigohit gaskal 50-90 % eanandoallo-eatnama , ja 10 geat Iáigohit badjel 90 % eatnamis .
I 1979 var 677 dekar av jordbruksarealet leid areal ( Nilsen 1982 ) .	Jagis 1979 lei 677 dehkara eanandoallo-eatnamis láigohuvvon eanan ( Nilsen 1982 ) .
Av de 143 eiendommene var 102 delvis eller helt ute av drift i 1989. 9 eiendommer har mindre enn 50 % av jordbruksarealet ute av drift .	Dán 143 eatnamis ledje 102 eatnama oalát dehe belohahkii anikeahttá jagis 1989 . Ledje 9 eatnama main lei vuollel 50 % anikeahttá , 14 eatnama main laai gaskal 50-90 % eanan anikeahttá .
Mens 79 eiendommer har mer enn 90 % ute av drift , og må sies å være helt ute av drift .	Ledje 79 eatnama main lei badje ) 90 % anikeahttá , ja dasto dat eai leaf anus obage .
5.0 . HUSDYRHOLDET I KOMMUNEN	5.0 SUOHKANA EANANDOALLU
Først og fremst er det ulike former for husdyrproduksjon som vil være det viktigste .	Dálkkádagat Guovdageainnus ráddjejit maid dáppe sáhttá bargat luondduvalljodagaid vuođul .
Dessuten kan det være klima for dyrking av moltebær og kanskje jordbær .	Dasa lassin sáhttá gilvit luopmániid ja veadjá velé eanamurjjiid ge seiht ' gilvit .
Dyrking av potet og grønnsaksdyrking uten bruk av plast er ikke å anbefale ut over eget forbruk .	Budehiid ja ruotnasiid gilvit almmá plastihkain goköama haga , ii iév22uhuvvo , darret go ie2as atnui .
Ku med mindre innslag av sau har vært de dominerende husdyrslag .	Dáppe leat leamaš gusat ja veahá sávzzat .
Gjennomsnittbesetningen bestod før 1959 av 2-4 kuer og noen sauer .	Gaskamearálaččal ledje olbmuin 2-4 gusa jagis 1959 ja dasto moadde sávzza .
Geiter og høns var det lite av .	Dáppe ledje unnán gáiccat ja vuoncát .
Tabell : 5.1 .	Tabell : 5.1 .
Utviklinga i husdyrtall fra 1959 til 1995 i kommunen .	Utvlkllnga I husdyrtall fra 1959 tll 1995 I kommunen .
( Kilde : Jordbrukstelling , Nilsen 1982 og Landbrukskontorets beregninger . )	• Inkl. 1982 Jordbrukstelllng , Nllse og Landbrukskontorets beregnlnger . )
Kyr Storfe i alt sau Geit Høns	r Kyr Storfe i alt sau r Gert Høns
Etter tabell 5.1 har kutallet holdt seg noenlunde stabilt i kommunen fram til 1989 mens det har hatt en urovekkende nedgang de siste 8 årene .	5.1 tabeallas oaidnit ahte gusaid lohku lea bisson measta ovttahat dásis suohkanis jagi 1989 rádjái , muhto lea sakka geahppánan madams 8 jagis .
Sauetallet økte fra 1969 til 1979 , gikk ned fram til 1989 og har blitt over halvert fra 1989 til 1997 !	Sávzzat lassánedje jagis 1969 gitta 1979 rádjái , lohku geahppánii jagi 1989 rádjái ja lea bellin unnon jagi 1997 rádjái .
Utviklingen i antall kyr på hvert bruk har også endret seg drastisk .	Gáiccat ja vuoncát leat oalåt jávkan Guovdageainnu eanandoalus .
I 1969 var det 194 melkekyr fordelt på 65 bruk i kommunen , og disse produserte 400 000 kg melk .	Leat 65 eanandoalu main ! eat gusat ja dat bohöet 400 000 kg mielkki .
I 1979 var det 191 melkekyr fordelt på 28 bruk som produserte 770 000 kg melk .	Jagis 1979 ledje 191 gusa ja 28 doalu mat bohče 770 000 kg mielkki .
I 1989 var det 198 melkekyr fordelt på 19 driftsenheter .	Jagis 1989 ledje 198 gusa ja 19 eananoalu .
I siste telling , som er juli 1997 er det 179 melkekyr fordelt på 16 bruk .	Mańemus go leat lohkkon , suoldnemánu jagis 1997 Iedje 179 gusa ja 16 doalu .
Gjennomsnittlig antall melkekyr på hver gård har altså endret seg siden 1969 .	Dás oaidnit ahte gusaid gaskamearálaš Iohku lea rievdan jagi 1969 rájes .
Den gang var det 3 kyr på hver gård .	Dalle ledje juohke eanandoalus 3 gusa .
I 1979 var gjennomsnittstallet 7 kyr .	Jagis 1979 ledje doaluin 7 gusa .
I 1989 var det gjennomsnittlig 10,4 kyr pr. bruk og sommeren 1997 var det 11,2 melkekyr i gjennomsnitt .	Ja jagis 1989 ledje doaluin gaskamearálaččat 10,4 gusa ja geasset jagis 1997 ledje 11,2 gusa gaskamearálaččat .
( Kilder : Nilsen 1982 , Landbrukstelling 1989 og Lanbrukskontorets beregninger ) .	( gáldu : Niisen 1982 , eanandoallolohkamat 1989 ja eanandoallo-kantuvrra meroštallamat ) .
Gjennomsnittlig antall kyr pr. driftsenhet med husdyr økte mye fra 1969 til 1979 .	Jagi 1969 rájes gitta 1979 rádjái lassánii gusaid gaskamearálaš lohku garrasit doaluid nammii .
Men også i tiåret som fulgte ble det flere kyr pr. bruk samtidig som antall bruk ble redusert .	Muhto maiddái logi jagis dan rájes Iassánii gusaid lohku ja doaluid lohku geahppánii .
Den samme tendensen som har funnet sted fra 1969 til 1989 , er også tilfelle etter 1989 .	Maiddái mańńil jagi 1989 lea mannan seammá guvlui go jagi 1969 rájes .
I 1997 er det 16 bruk som driver med melkeproduksjon og 7 enheter med saukjøttproduksjon . .	Jagis 1997 ledje 16 doalu main ledje gusat ja 7 sávzadoalu mat vuvde sávzzabierggu .
På 8 år har 3 driftsenheter sluttet med melkekyr , mens nedgangen i saukjøttproduksjon , fra 11 til 7 er nesten katastrofal .	8 jagis ! eat 3 doalu heaitán gusaiguin , ja sávzadoalut feat geahppánan 11 rájes gitta 7 rádjái .
Fortsetter denne nedgangen er det bare et tidsspørsmål når saudriften har opphørt i kommunen .	Geahppáneapmi lea suorggahahtti allat . Jus ná amn manna , ii ádján beare guhká ovdalgo eai leat ahte sávzzat suohkanis .
6.0 . STRUKTURELLE TREKK VED LANDBRUKET	6.0 EANANDOALU STRUKTURIEŠVUOĐÁT
6.1 Jordbruket som levevei	6.1 Eanandoallu blrgeJupmin
I Kautokeino kommune har det vært en stor endring i betydningen av jordbruket for det enkelte bruk .	Guovdageainnu suohkanis lea ollu rievdan eanandoalu mearkkašupmi mešgudetge dállodollui .
Av tabellen nedenfor ser vi at i 1959 var det bare en person som hadde jordbruk som eneste yrke .	Tabeallas oaidnit ahte jagis 1959 lei duššefal okta olmmoš gii barggai eanandoalumn áidna birgejupmmn .
Det vil si at mer enn 90 % av inntekta kom fra jordbruket .	Birgejumiln oaivvilduvvo ahte eanandoallu attii badjel 90 % sisaboadus .
I 1979 var det 20 personer i kommunene som hadde jordbruket som eneste levevei , mens i 1989 var det 5 færre som var eneyrkeutøvere .	Jagis 1979 ledje 20 olbmo dán suohkanis geain eanandoallu lei áidna birgejupmi , ja fas jagis 1989 eai lean eambbo 5:s geat barge duššefal
Mellom 1969 og 1979 skjedde det ei omvelting i jordbruket i kommunen .	eanandoaluin áidna sisaboahtun . Suohkana eanandoallu nuppástuvai áigodagas 1969 - 1979 .
Flere drivere gikk over til eneyrke , og siden 1979 er omlag halvparten eneyrkedrivere .	Eanebut bargagohte eanandoalumn áidna birgejupmin , ja jagi 1979 rájes lea birrasiid bealli geain eanandoallu lea áidna birgejupmin .
Det er viktig å legge merke til at det totale antall drivere har gått dramatisk ned siden 1959 .	Fuomášan veara lea ahte dállodoaluid ollislaš lohku lea garrasit niedjan jagi 1959 rájes .
I 1959 hadde 70 % av utøverne jordbruket som binæring eller attåtnæring .	Dalle ledje 70 % eanandollimn , geain dállodoallu lei lassiealáhussan .
Binæring vil si at under 50 % av inntekta kommer fra jordbruket .	Lassmealáhusain oaivvilduvvo ahte vuollel 50 % sisaboaduin bođii eanandoalus .
I 1979 og 1989 er det omlag 50 % som har jordbruk som binæring .	Jagiin 1979 ja 1989 lei sullim 50 % geain eanandoallu lei lassiealáhussan .
Det er fortsatt mange som driver med tilleggsnæringer ved siden av jordbruket .	Leat unnán olbmot geat barget 1 jahkebarggu , dehe geain eanandoallu lea váldofidnun .
De som driver med kyr og melkeproduksjon kan forventes å være i eneyrke , mens de fleste sauebønder har det som binæring .	Sii , geain laat gusat ja vuvdet mielkki , sáhttá leat ddt áidna fidnun , muhto sávzaboanddain lea eanandoallu lassiealáhussan .
I prosjektet " Samiske næringers plass i samfunnsplanleggingen " ( Dieđot nr 5 1985 , Nordisk Samisk Institutt , viste undersøkelser i fem kommuner at halvparten av gårdbrukerne hadde over 1 årsverk og det var vesentlig på melkeproduksjon og halvparten hadde under ett halvt årsverk og det var i saukjøttproduksjon .	Laat dahkkon iskkadeamit 5 suohkanis prošeavttas " Sámi ealáhusaid sajádat servodatplánemis " ( dieđut nr. 5 1985 Davviriikalaš sámi instituhtta ) , mat čájehit ahte eanandolliin lei bealli geat barge badje ) 1 jahkebarggu , ja stuora oassi sis ledje mielkeboanddat . Nubbi bealli barggai vuollel 1/2 jahkebarggu ja sii ledje sávzaboanddat .
Denne tendensen ser vi også i Kautokeino .	Guovdageainnus lei maiddái seammaládje .
Med dagens lønnsomhet i jordbruket er det vanskelig å få inntekter til to personer av selve driften .	Dainna gánnáhahttimiin mil lea eanandoalus , lea váttis oa22ut sisaboađuid guovtti olbmui .
Derfor er andre inntektskilder viktige for å opprettholde jordbruksdriften .	Danin dárbbahuvvo eará sisaboahtu vai eanandoalu nagoda doalahit .
Tabell .	Tabell .
6.1.1 . Brukere fordelt på jordbruksenheten som levevei fra 1959. til 1989 .	6.1.1. Brukere fordelt på Jordbruksksenhnheten son levevel fra 1959 dii 1989 .
( Kilde : Landbrukstellinger )	( Kilde : Landbrukstellinger )
Antall Eneste yrke Hovedyrke Binæring	Jahkelohkku Áidna fitnun Váldo fitnum Lassi ealahus
6.2 . Alderssammensetning og kjønnsfordeling	6.2 Ahki Ja nissoniid ja dievdduid lohku eanandoalus .
Det er flest menn som driver landbruket i Kautokeino .	Guovdageainnus leat danas dievdoolbmot geat barget eanandoaluin .
I 1989 var det 35 personlige brukere . Av disse var det 27 menn .	Jagis 1989 ledje 35 persovnnalaš doalu ja das ledje 27 dievdoolbmo .
De hadde en gjennomsnittsalder på 48 år . De resterende 8 var kvinner .	Sin gaskamearálaš ahki lei 48 jagi , ja 8 eará ledje nissonolbmo , ja sin gaskamearálaš ahki lei 60 jagi .
Ingen av kvinnene var gifte , men 6 hadde vært gift tidligere .	lei oktage nissonolbmuin lean náitalan , muhto 6:s ledje Ieamašan náitalan .
På grunn av den høye alderen kan det tyde på at noen kvinner har overtatt bruket etter sin avdøde mann .	Alla agi dihte orru vuhttome ahte muhtimat leat doalu badjelasaset váldán mańńii go leat leaskan báhcán .
I 1997 var antallet personlige brukere sunket til 26 .	Jagis 1997 lei persovnnalaš doaluid lohku njiedjan 26 rádjái .
Derav 22 menn og 4 kvinner med en gjennomsnittsalder på hhv. 50 og 61 år I tabellen nedenfor kommer utviklingen i aldersfordelingen from fra 1969 og frem til 1997 .	Dalle ledje 22 dievdoolbmo ja 4 nissonolbmo ja gaskamearálaš agit leat 50 ja 61 jagi . Tabeallas vuolábealde oainnát movt ahki lea juohkásan jagis 1969 gitta jahkái 1997 .
Tabell 6.2.1 Gjennomsnittlig alder på personlige brukere i Kautokeino i 1969 , 1979 , og 1995 .	Tabell 6.2.1 Gjennomenlttiig alder på personlige brukere i Kautokelno i 1969 , 1979 , 1989 og 1995 .
( Landbrukstelling og Landbrukskontorets registreringer ) .	( Landbrukstelling og Landbrukskontorets registreringer ) .
Årstall Menn Alder Kvinner Alder	Jáhkelohku Dievdduid ahki Nissoniid ahki
Av tabellen ser vi at gjennomsnittsalderen har økt for kvinner i disse årene , og at deres alder er 16 år mer enn mennenes .	Dás oaidnit ahte nissonolbmuid gaskamearálaš ahki lea badjelis dåid jagiid , ja sin ahki lea 16 badjelis dievdoolbmuid agi .
Gjennomsnittsalderen for menn økte fra 1969 til 1979 , men har siden gått ned til 1989 for så å øke igjen fram til 1997 .	Dievdoolbmuid gaskamearálaš ahki lassánii áigodagas 1969 - 1979 , muhto dan rájes lea njiedjan jagi 1989 rádjái ja fas lassánan jagi 1979 rádjái .
Dette bekrefter det som var nevnt innledningsvis , om at kvinnene tar over brukene når det ikke er yngre krefter tilstede .	Dát duođašta dan mii daddjui álggahettiin , ahté níssonolbmot váldet doalu badjelasaset go eai leat nuorat olbmot dálus geat barget .
7.0 UTMARKSRESSURSENE	7.0 MEAHCÁSTEAPMI
Beregninger som er gjort i forbindelse med Utviklingsprogram for Utmarksnæring i Finnmark ( FFD:6/86 ) gir oss følgende tabell for hele Finnmark fylke :	Mii leat juo namuhan ahte Guodageainnu eanandoallit leat meahcástan . Leat dahkkon meroštallamat ” Utviklingsprogram for utmasrksnæring i Finnmark ( FDD .
Ressurs Registrert omsetning 1981-84 Tilgjengelig for næringen Totalt produksjons potensiale Framtidig omsetning Omsetnings- verdi i 1000 kr	Ressursa Registrert omsetning 1981-84 Tilgjengelig for næringen Totalt produksjons potensiale Framtidig omsetning Omsetnings- verdii 1000 kr
Innlandsfiske 30 tonn 200 tonn 1000 tonn ' . I 200 tonn Kr 2.000	Innlands- Fiske 30 tonn 200 tonn 1000 tonn 200 tonn 2.000
Ryper 5000 stk 80.000stk 5.000stk kr 125	Ryper 5000 stk ? 80.000 stk 5.000 stk 125
Molter 30 tonn 300 tonn 500-1000 tn j 50 tonn Kr 2.500	Molter 30 tonn 300 tonn 500 -1000 tonn 50 tonn 2.500
Sum Kr 4.625	Sum 4.625
Tabellen er et utdrag fra selve utredningen og gjelder altså hele Finnmark fylke	Mii geahččalit meroštallat man stuora oassi dás gullá Guovdageidnui .
Det betyr at ca 1/3 av potensiale finnes i kommunen .	Dat mearkkaša ahte sullii 1/3 oassi jávrriin lea dån suohkanis .
Med en total tilgang på 200 tonn i hele fylket betyr det at det kan høstes ca 70 tonn fisk i Kautokeino kommune .	Go fylkkas lea ollisiaš lohku 200 tonn , dalle ferte leat sullii 70 tonn guolli Guovdageainnu suohkanis .
Når det gjelder ryper vil vi ikke gå inn på noe kvalifisert gjetting da tallene er meget usikre .	Rievssahiid logu mii eat duostta árvádallat , danin go logut leat eahpeslhkkarat .
I utredningen er moltene i Kautokeino spesielt nevnt og det er beregnet et potensiale i Kautokeino på ca 240 tonn som normalt kan høstes ( side 18 )	čielggadeapmi namuha luopmániid Guovdageainnus erenoamážit ja lea meroštallon ahte Guovdageainnus leat sullii 240 tonn maid sáhttá čoaggit ( siidu )
Førstehåndsverdien av fisk og molter som kan høstes vil da være med en fiskepris på 10 kroner pr kg og en moltepris på 40 kroner pr kg til sammen gi en verdi på ca 10 millioner kroner .	Go árvvoštallat guliid ja luopmánid álgohatti , de oaidnit ahte jus guollehaddi lea 10 kr / kg ja luomehaddi lea 40 kr , / kg de gártá oktiibuot sullii 10 mill kr árvu .
Grunnen til at det ikke utnyttes fullt ut kan være mange .	Leat ollu bealit manin dát vejolaävuodat eai geavahuvvo .
En del er å finne i lønnsomheten i forhold til andre næringer .	eat heajos veahkkeneavvut ja heajos bivdin- ja čoagginneavvut .
Noe kan ligge på muligheter for å få solgt varene og det kan også være at det er få mennesker som har kompetanse på området .	Sáhttá maiddái leat váttis jođihit gálvvu ja sáhttet leat unnán olbmot geain lea máhtolašvuohta bargat dáid barggut .
I en startfase er det også helt nødvendig at det offentlige går tungt inn med økonomiske	Álgobáliid dárbbahuvvo stáhta veahkkin addime stuora ekonomalaš doarjagiid , sihke investerendoarjagiid ja doaibmadoarjagiid .
Virkemidler både som tilskudd til investering og til drift .	Stáhta berre doarjut rudalaččat gálvooastinásahusa ja gálvovuovdinásahusa .
I en senere fase bør tilskudd til drift utgå .	Dán galgá geahččat boaittobealguovlluid ovdánahttimiin .
Staten er nødt til å gå tungt inn med midler i mottaksapparat og distribusjonsapparat .	Dárbbahuvvojit organisašuvnnat mat stáhta bealis geatnegahttojit boaittobealpolitihkalaš barggu fuolahit .
Videre må det i en overgangsperiode , for å oppnå bedriftsøkonomisk lønnsomhet , gis støtte til de ulike produktene hvis ikke dette strider mot de nye EØS-direktiver .	Go smiehttá ahte meahcásteapmi ii leat ollesjagi bargun , muhto máŋggalágan ealáhusaid oassin ollislaš sajáiduvvamis , dalle dárbbahit maiddái hutkat makkár meahcásteamit heivejit lotnolasat bargojuvvot .
8.0 . SKOGBRUKET	8.0 VUOVDEDOALLU
( Etter notat fra skogbrukssjef Tor Håvard Sund , Alta ) Innledning	( eanandoallohoavda Tor Håvard Sund , Alta )
Skogressursene i Kautokeino kommune bør behandles med forsiktighet og utnyttelsen av skogen bør skje etter en nøye gjennomarbeidet plan .	Guovdageainnu suohkana muorramehciid galgá várrogasat geavahit , ja vuovddi öuollama berre bures plánet .
På grunn av høyden over havet , klimaet og jordsmonnets beskaffenhet kan store uttak av skog kunne føre til negative endringer både for klimaet og for jordsmonnet .	Lea bahá boasttu láhkái váikkuhit dálkkádagaid ja Iuonddu šattolašvuoda , jus liggás ollu čuollá vuvddiid , danin go ddt guovlu lea arvat badjelis meara , dálkkádat lea erenoamáš ja eanan lea asehaš .
Imidlertid er det områder som klart kan nyttes bedre enn de gjøres i dag og anvendelsen av skogen kan settes opp i følgende strekpunkter :	Almmatge gávdnojit guovllut maid sáhttá geavahit eanet go nuppiid , ja vuvddiid ávkin atnima sáhttá ná čilget :
Bedre ressursutnyttelse av bjørkeskogen	- soahkevuovddi ávkin atnit buorebut
Skape leskog	- ii billis jna
Ved til boliger i Kautokeino	- ráddjet geavaheami dáidda ulbmiliidda :
Ved til hytter i Kautokeino	Boaldinmuorra Guovdageidnui
Ved som tas ut i næringsformål av folk i Kautokeino Status i dag	Boaldinmuorra bárttaide Guovdageainnus Muorraöuollan ealahussan Guovdageainnu olbmuide
Kommunens areal totalt : 9704 km .	Suohkana ollislaš eananviidodat 9704 km²
Totalt skogkledt 1601 km .	Vuovdi 1601 km² sullii 1,5 mill m 3 vuovdi
Grunneier : Statsskog eier i hovedsak det meste av arealet og noen få private grunneiere .	Statsskog lea oamasteaddji ja velá soames priváhta olbmot .
Anarjohka nasjonalpark , skog vernet etter naturvernloven .	Anárjoga álbmotmeahcci lea suodjaluvvon luonddugáhttenlágas .
Noen båndlagte områder langs Alta-Kautokeinovassdraget .	Leat velá soames guovllut mat leat mearriduvvon dihto ulbmiliidda .
Vanlig bjørk ( betula pubescensl er det dominerende treslaget og har en omløpstid på 70-80 år .	Soahki ( Betula pubescens ) dat šaddá eanemus dáppe , šaddoáigi lea 70-80 jagi .
Skog av en viss størrelse	Dáppe šaddet maiddái suhpi , leaibi , sieđga , skáhpi ja beahci .
Av de ulike typer av skog er det følgende skogstyper ut fra bunnvegetasjonen ( som indikerer frodigheten ) som representerer en viss størrelse :	lei gánnát čuollat subi , leaibbi ja beazi , muhto geavahit daid eará muoraid mat leat valjit eatnogáttis , ja beazit leat eanas nuorttalulábealde .
Skogstype Størrelse Masse pr daa Tot masse	Vuovdešládja sturrodat suhkodat Oktiibuot
Blåbærbjørkkeskog 219.000 daa 1,5 m 3 328.500 m 3	Sarritsoahkevuovdi 1219 000 daa 1,5 m 3 328 500 m 3
Engbjørkeskog 78.000 du 3,0 m 3 234.000 m 3	Rássesoahkevuovdi 78 000 daa 3.0 m 3 234 000 m 3
Barskog furu / bjørk 298.000 daa 2,0 m ' 596.000 m 3	Beahce- ja soahkevuovdi 98 000 daa 2,0 m 3 596 000 m 3
Lyngfuruskog 136.000 daa 3,0 m 3 408.000 m 3	Dańasbeahcevuovdi 136.000 daa 3,0 m 3 408.000 m 3
Sum 1.481.000 du 1.566.500 m 3	SUBMI 1.481.000 daa 1.566.500 m 3
Furuskogen er i nasjonalparken og kan derfor ikke utnyttes så det blir de ca 300.000 dekar av bjørkeskog som vil danne grunnlaget for skogsdrift i kommunen .	Beahcevuovdi lea álbmotmeahcis ja dan ii leat lohpi čuollat , ja dasto báhcá sullii 300 000 dehkara soahkevuovdi , mii lea geavahan láhkái suohkanis .
Dagens hogst og hogstformer	Muorračuollan Ja čuollanvuoglt
I dag foregår det ved tildeling av teiger og veiledning av vedutviserne Isak N. K. Hætta i Kautokeino og Klemet J. . Hætta i Masi .	Olbmot ožžot muorračuollansárgáid doppe gos ieža háliidit , ja Isak N K Hætta bagadallá olbmuid Guovdageainnus ja Klem et J O Hætta fas Mázes .
Vedutvisningen skjer i praksis stort sett etter folks ønsker .	Buot vuovddit Guovdageainnus !
All skog i kommunen er vernet etter skogbrukslovens § 32 som omhandler verneskog .	eat suodjaluvvon vuovdedoallolága § 32 vuođul , mii fátmmasta suodjalanvuvddild .
Det betyr at skog som har dårlige foryngelsesforhold , liten vekst eller tjener som vern for annen skog , dyrket jord , vern mot skred , ras , elvflom , skadeflom , sandflukt eller liknende har betegnelsen verneskog .	Dat mearkkaša ahte vuovddit main lea heajos odastanvejolašvuohta , heajos šaddu dehe leat suodjin eará vuvddiide ee. fierrama ja johkadulvvi vuostá , dulvviid mat billistit , sáttosuova dehe eará dakkáriid vuostá .
Skogoppsynet er da satt til å godkjenne avvirkningsregler etter § 33 i den samme lov .	Daid gohčodit visot suodjevuovdin . Vuovdebajilgeahčči galgá dohkkehlt geavaheami seammá lága § 33 vuođul .
Derfor er det viktig at større uttak av skog i kommunen må skje etter nøye faglige vurderinger .	Danin galgá fágalaš árvvoštallan dahkkot go áigu čuollat stuorebuš oasi vuovddis .
Skogens produksjon i det nyttbare området i dag	Muorrašaddu guovlluin gos sáhttá čuollat
Skogstype daa / år daa Sum produksjon	Vuovdešládla daa / jahkái daa Buvttadeapmi
Blåbærbjørkeskog 0,04-0,05 219.000 9000 m3/år	Sarritsoahkevuovdi 0.04-0,05 219.000 9000 m3/jahkái
Engbjørkeskog 0,06-0,07 78.000 5000 m3/år	Gieddesoahkevuovdi 0,06-0,07 78.000 5000 m3/jahkái
Sum produksjon 14.000 m3/år	Buvttadansupmi 14.000 m3/iahkái
Av dette skulle det være mulig med et reelt uttak på omkring 7000 m 3 / år .	Dåid loguid mielde lea vejolaš čuollat birrasild 7000 m / jahkái .
Mieron 154	Muorradárbu
Suolovuobmi 1	Viessodoalut :
Antall hytter 337 Hvis hver husstand bruker 3 favn ved og hver hytte 1 favn vil dette gi et forbruk på 3082 favner ved .	Jus mahká juohke viessodoallu dárbbaha 3 hálgosala muoraid ja bárttat dárbbahit 1 hálgosala , dasto dárbbahuvvojit 3082 hálgosala oktiibuott .
Hver favn er 2,4 m 3 som da gir totalt behov for 7396 m 3 ved pr år .	Juohke hálgosalla lea 2,4 m ja oktiibuot dárbbahit mii dáppe Guovdageainnus 7369 m jahkái .
I dag tas det ut 1/5 del av dette .	Dál čullo 1/5 oassi .
Skogens verdi	Vuovddi árvu
Solgt som brennved	Vuovddi árvu lea geavaheami duohken .
vil den kunne betales med 750 kr pr m 3. Solgt til Troms treforedling oppnås det en pris på 240 kr 3 / m og rotpris 25 kr / m 3. Med et brennvedbehov bare i Kautokeino lågt anslått til 7000 m 3 som er beregnet å kunne tas ut vil alt kunne omsettes som brennved .	Jus vuovdá boaldinmuora sáhttá oažžut 750 kr 3. / m Jus vuovdá Troms treforedling-fitnodahkii oažžu 240 kr 3 / m ja ceakkovuovddis mávssát 25 kr 3. / m Guovdageainnus šáhtášii vuovdit buot muoraid boaldinmuorran , go smávvát meroštallá olbmuid boaldenmuorradárbbu leat 7000 m 3. Oktiibuot lea árvu dasto 750 kr 3 / m ja 5,25 mill kr. .
Skogen som arbeidsplass	Muorrameahcci bargosadjin
Normalt sett regnes det på et årsverk ca 350 m 3 for å hogge , kjøre fram og kappe veden til forbruker .	Jahkebargun rehkenasto sullii 350 m³ muorra go čuolat , njáskkat , geasehat ja sahet gárvvisin geavaheaddjái .
9.0 HVA SLAGS MULIGHETER FINNES INNEN LANDBRUKET	9.0 EANANDOALU VEJOLAŠVUOĐAT
9.1 . Tradisjonelt jordbruk	9.1 Árbevlrolaš eanandoallu
Ut fra klimatiske forhold er det ikke rom for produksjon av annet enn gras på den dyrkede marka .	Dáppe ii báljo sáhte gilvit eambbo suoinni . Budehiid ja ruotnasiid ii båljo oaööo šaddat olggu ovddas , earret iežas atnui .
Det vi dermed star igjen med av tradisjonelt jordbruk i	Sávzadoalu ja sávzzabierggu vuovdima headuštit dálkkádagat ja Iuondduvuoddu .
kommunen er melkeproduksjon , og det blir da her bare snakk om kumelkproduksjon .	Geasset feat heajos guohtumat ja ollu čuoikka ja muogir mat bálggahit sávzzaid meahcis .
Derfor bør det ikke satses på sau i Kautokeino i områder hvor en ikke kan komme i kystnære områder på sommerbeite .	Jus meroštallá ahte ollislaš eanandoallo-eatnamat , maidda sáhttá gilvit suoinni dehe roavvafuoddara , !
I dag er det under	Dál !
200 så det ligger et potensiale på det dobbelte .	eat vuollel 200 , nu ahte vejolašvuohta lea beali eanet .
Med de nye muligheter med omsettelige kvoter bør det være et mål for kommunen å få økt kutallet fra rundt 200 til 300 kuenheter .	eat ođđa vejolašvuođat go sáhttá oastit ja vuovdit mielkeeriid ( omsettelige melkekvoter ) . Danin berre suohkan mihttomearrin bidjat ahte lasihit gusaid logu 200 gusas 300 rádjái .
En annen mulighet for å utnytte grasproduksjonen og spesielt eldre driftsbygninger er	Nubbi vejolašvuohta lea oamibierggu buvttadeapmi , vai giettit ja erenoamážit boarrásit návehat bohtet atnui .
Mesteparten av kalvene i Finnmark i dag selges til andre fylker for kjøttproduksjon .	anas gálbbit Finnmárkkus vuvdojit eará fylkkaide gos biburet ja vuvdet daid .
La det imidlertid være sagt at denne utvidelsen ikke bare behøver å komme ved nyetablering .	Dás berre muitit ahte Bai dárbbat leat duššefal oddaálgán eanandoallit geat buvttadit bierggu .
Den kanskje billigste måten å øke melkeproduksjonen er å utbygge eksisterende melkeproduksjonsbruk .	Jus galgá lasihit mielkebuvttadeami , veadjá gártat hálbbimussan go viiddida dálá mielkebuvttadeami .
Dette er viktig av to grunner .	Laat guovtti mávssolaš ákka dása .
Det ene er å sikre de eksiterende arbeidsplasser i jordbruket ved at de med under 10 melkekyr gis muligheten til å utvide til 15 melkekyr .	Vuosttaš lea dáhkidit eanandoalu dálá bargosajiid , go sii besset viiddidit geain ! eat vuollel 10 gusa ja Iasihit 15 gussii .
Vi bør også være opptatt av at alle brukene i drift stimuleres gjennom økonomiske virkemidler til å foreta et større vedlikehold .	Nubbi ágga lea fas ahte go viiddida náveha , dalle iešalddis dlvoda dan . Mii barret maiddái ekonomalaš váikkuhan-gaskaomiiguin movttiidahttit eanandolliid divodit návehiid .
Generelt i jordbruket de siste 15 årene har det vært såpass liten lønnsomhet i jordbruket at vedlikeholdet har vært forsømt .	Mańemus 15 jagi lea eanandoalus obalohkái leamaš heajos gánnáheapmi , ja danin aai Iaat olbmot sáhttán návehiid divodit .
Skal en klare å få rekruttering til jordbruket er det viktig at det som skal overtas er i noenlunde bra forfatning .	Jus ođđa olbmuid galgá oažžut bargagoahtit eanandoaluin , lea mávssolaš ahte dálut leat muhtin muddui buori ortnegls .
Videre bør det tenkes på å gi økonomi til fellestiltak .	Nuorat gáibidit eanet friddjaáiggi go sli gaat lahkonit penäunagi .
Kravet til fritid er større blant dagens ungdom enn blant de som går mot pensjonsalderen .	Go 4-5 boandda ásahit searve geassesaji gos bohöet gusaid , oažžu iešguhtetge boanda 4-5 vahkku friddja geasset .
Tanken om felles drift om sommeren bør derfor tas opp som et konkret tiltak utvikling av jordbruket i kommunen .	Danin livččii okta vuohki ja ovdánahttindoaibma ahte eanandoallit ásahit searvebarggu geasset gaskaneaset .
9.2 . Utmarksnæringene i en moderne drakt	9.2 Ođđamállet meahcásteapmi
Som nevnt i forrige kapittel så er det et stort potensiale i utmarksressursene .	Mii feat juo ovdalis namuhan ahte dáppe leat buorit meahcástan-vejolašvuodat .
Hvis vi sammenlikner med melkeproduksjonen på 400 kyr med 7000 kg melk pr ku så gir dette en førstehåndsverdi , ikke medregnet statlige subsidier på ca IO millioner kroner .	Mii leat álgoárvvu meroštallan eat sullii 10 mill kr. . Jus buohtastahttit mielkebuvttademiin mas leat 400 gusa ja 7000 kg mielkVgusas , lea álgoárvu sullii 10 mill kr , ja dås eai leat stáhta doarjagat mielde .
Verdien av reinkjøttproduksjonen i kommunen ligger omkring 30 millioner kroner i førstehåndsverdi .	Bohccobiergo-buvttadeami álgoárvu lea min suohkanis birrasiid 30 mill kr. .
Den utnytter jo også naturressurser utenfor kommunens grenser .	Boazodoallu geavaha eatnamiid maiddái olggobealde suohkana rájiid .
Hvis vi da ser disse tre næringene sammen og forsøker å se mulighetene i den tradisjonelle kombinasjonen jordbruk / utmark eller reindrift / utmark så ser en at dette har et meget stort potensiale .	Go dán golbma ealáhusa geahččat ovttas , ja čohkket fuomášumii árbevirolaš lotnolasealáhusaide eanandoallu / meahcásteapmi dehe boazodoallu , / meahcásteapmi de oaidnit man buorit vejolašvuođat leat .
9.3 . Nye næringer	9.3 Ođđa ealáhusat
9.3.1 . Kraftforkrevende produksjoner	9.3.1 Buvttadeamit mas adno álbmefuođar
Kraftforbaserte næringer som eggproduksjon og svinekjøttproduksjon er i andre deler av landet å regne som tradisjonelle mens en i Kautokeino bør se på dem som nye næringer .	Ealáhusat , mat bibmet omiid álbmefuođđariin , omd. vuonccls- ja spiidnedoallu , adnojit feat árbevirolaš ealáhussan eará guovlluin riikkas , muhto Guovdageainnus feat dát Odda ealáhusat .
Det burde være de samme muligheter for gardbrukere i Kautokeino som ellers i landet å produsere både egg og svinekjøtt .	Guovdageainnu eanandolliin lea buorre vejolašvuohta biebmat vuonccáid ja vuovdit moniid ja biebmat spiinniid ja vuovdit spiinnebierggu .
Eggproduksjon er i dag såpass lite lønnsom at det av den grunn ikke bør satses på hvis en ikke satser på stordrift og helst over 5000 verpehøner pr bruk .	Almmatge lea vuonccisdoallu unnán gánnáhahtti , jus juo ii álggat hui stuorrát ja eandalii juohke doalus badjel 5000 vuoncá mat monnejlt .
Nar det gjelder svinekjøttproduksjon er det ennå rom for produksjon her i landsdelen .	Spiinnebierggu gal dárbbahit davvinorggas . Dås berre muitit ahte spiinniid sáhttá maiddái biebmat guolleöoliiguin .
Hvis det ikke skulle være noen som har meget spesielle interesser for eggproduksjon vil en anbefale at det ikke satses spesielt på denne produksjonen .	Dát lea miellagiddevaš dan oktavuođas go Mázes lea guolleoastin-ásahus mil oastá varas guoli ja sáhtášii guolečoliid geavahit spiinnebiebmun .
For svinekjøttproduksjon bør det satses på å få bygd opp mint to svinebruk med 35 purker og 700 slaktegris i hvert svinebruk .	Berre hukset unnimusat 2 spiidnedoalu main feat 35 njińńelas spiinni ja 700 vuovdinspiinni goabbat doalus .
Dagens situasjon er at mesteparten av spekalven eksporteres til Troms fylke for oppforing .	Dáppe dolvot gálbbiid Troms fylkii gos bibmet daid stuorisin .
Med 200 kyr i kommunen blir det ca 200 kalver pr år .	Suohkana 200 gusas šaddet 200 gálbbi jahkái .
Med en fornyelse på 1/3 vil det være ca 130 kalver som kan fores opp til 200 kg slaktevekt .	Go odastupmi lea 1/3 oassi , šaddet sullii 130 gálbbi . Daid sáhttá biebmat nu ahte njuovvanlossodat lea 200 kg .
Det gir 26000 kg kjøtt og med en pris på 40 kroner pr kg har det en førstehåndsomsetning på rundt 1 million kroner .	Das oažžu 26 000 kg bierggu ja 40 kr / kg . Álgoárvu Iivččii dalle birrasiid 1 mill kr. .
9.3.4 . Honningproduksjon	9.3.4 Honnetbuvttadeapmi
Forsøk har vist at biene ikke er til noen hjelp for å øke produksjon av moltebær .	Almmatge lea dievas vejolaš čoaggit honnega almmá geahčakeahttá ahte dat galgá !
Imidlertid er det fullt mulig å drive honningproduksjon uten tanke på at den skal være til nytte for andre produksjoner .	eat ávkin eará buvttademiide . Mii eat dieđe šattaš go honnegii sierralágan mahku jus miedažat njammet luomemáihlli .
Det vi imidlertid ikke vet er om det kan gi en spesiell smak på honningen hvor biene har stor tilgang til å suge nektar fra molteblomstene .	Go mii eat dieđe váikkuha go dálkkádat miedažiid sajáiduvvama deike , de berrelii suohkan iežas rudaiguin geahččaladdat vai oahppá , ovdalgo árvala dánlágan buvttadeami .
9.3.5 . Drivhusproduksjon hele året	9.3.5 Šaddovisttis šaddadeapmi birrajagi
Produksjoner som etterspørres vinterstid er ferske jordbær og ferske salater .	eat buorre vejolašvuohta buvttadit šattuid šaddovisttis maiddái dálvet .
Hotellene rundt i Finnmark er spesielt interessert i ferske varer .	Dálvet leat varas eanamuorjjit ja varas saláhtat jearalmas gálvvut .
Blant annet til dekorasjon av middagstallerkener vil jordbær betales med en pris om ligger opp mot det 3-dobbelte av hva en betaler for jordbær om sommeren	Fnnmárkku hoteallat háliidit varas šattuid . Eanamuorjjit laat vuogas hearvan bidjalit borramuštallerkii , ja danin mákset dálvet eanamurjjiin maasta 3 gearddi danat go geassehaddi .
9.3.6 . Utnyttelse av skogressursene	9.3.6 Muorramehciid ávkin atnin
Skogbruk er ikke noen ny næring , men i denne sammenhengen er den ny .	Vuovdedoallu ii leat ođđa ealáhus , muhto dån oktavuođas lea odas .
Med over 5 millioner i førstehåndsverdi representerer skogen en viktig ressurs sammen med de øvrige naturressursene i kommunen . .	Vuovdi dehe muorrameahcci lea mávssolaš valljodat , mas lea badjel 5 mill kr álgoárvu , oktan buot eará luondduvalljodagaiguin .
For øvrig gis det tilskudd til drift av skog og kort summert er dette .	Vuovdedollui addo doariia ja oanehaččat daddion lea ná :
Ordinære statlige midler til skogkultur	- dábálaš stáhtadoarja - vuovdedikšundoarjja
BU-tilskudd til drift i skogen , tynning m.v. .	- Giliovddidandoarjja vuovdedollui , öuollat vuvddiid njárbadeabbun jna
SUF-midler til foredling av skogen som tilskudd til kjøp av vedmaskin , minisagbruk etc Skogsveger , er tilskuddsberettiget	- SUF ruđat muorračuollamii , doarjja oastit muorramášiinna , minisahá jna. . - meahccemádiijat leat doarjjavuoigadis
I tillegg til dette bør kommunen yte tilskudd til drift i skogen for å få til drift .	Dasa tassin berre suohkan maid juolludit doarjaga , vai olbmot bargagohtet vuovdedoaluin .
10.0 HANDLINGSPLAN FOR UTVIKLING AV LANDBRUKET I KAUTOKEINO	10 . GUOVDAGEAINNU EANANDOALU OVDÁNAHTTINDOAIBMAPLANA
10.1 . Konkrete oppgaver for kommunen	10.1 Konkrehta dosimmat suohkanis
10.1.1 Innledning	10.1.1 Aigu
I utredningen tar vi ikke stilling til om tiltakene skal gjennomføres .	Mii eat ovddit oaiviliid ahte galget go doaimmat čadahuvvot .
For den enkelte yrkesutøver i landbruket finnes det uten tvil en grense for hvor mye kapitalutgifter som kan forsvares .	Mii jáhkkit almmatge ahte jus suohkana eanandoalu galgá doalahit dálá dásis , dárbbahuvvojit maiddái suohkanlaš doarjagat .
10.1.2 . Satsing innen det tradisjonelle jordbruket	10.1.2 Arbevlrolaš eanandoalu nennen
Med den nedgangen i bruk de siste årene er situasjonen kritisk for det tradisjonelle jordbruket i kommunen .	Fanandolliid lohku lea mańásmannan maliern us jagiid , ja árbevirolaš eanandoalu dilli lea duodalaš .
Det er ingen nyrekruttering så gjennomsnittsalderen øker stadig .	Nuorat olbmot aai dlgge eanandoaluin , ja gaskamearálaš ahki lassána dađistaga .
Derfor kan det være på sin plass å vurdere konkrete tiltak innen tradisjonelt jordbruk for å beholde de arbeidsplassene som er der .	Danin lea dárbbašlaš árvvoštallat konkrehta doaimmaid árbevirolaš eanandoalu dáfus vai bisuha bargosajiid . Politihkkarat berrejit geahöadit lagabuidda dåid beliid :
De tiltak som politikerne bør vurdere nærmere er :	- doarjja oastitmielke-eriid - doarjja biebmat gálbbiid
Støtte til innkjøp av melkekvote	- doarjja hukset searve geassesaji
Støtte til kjøttproduksjon på storfe	- doarjja divodit ja viiddidit dálá návehiid
Stette til bygging fellesseter	Doerjja oastit mielkeeriid
a ) Støtte til innkjøp av melkekvoter	Ovddit jagi mávssii mielke 5,50 krA go osttii mielkeeriid .
Forrige år kostet kjøp av melkekvoter kr 5,50 pr liter melk Dette har flere landbruksøkonomer regnet at det ikke er lønnsomhet i dette kjøpet for etter 10 år .	Máńga eanandoalloekonoma leat rehkenastán ahte dåt ii gártta gánnáhahttin ovdal go 10 jagi geahčen . Danin eai leatge smávimus doalut oastán mielkeeriid .
I dag leveres det ca 1,2 mill liter melk fra kommunen .	Dán suohkanis vuvdojuvvo dál 1,2 mill Iihttara mielki .
Vanligvis kan gårdbrukere få kjøpt inntil 10 % av sin egen totalkvote .	Dábálaččat ožžot eanandoallit oastit gitta 10 % rádjái iežaset ollislaë earls .
Det betyr at til kommunen kan det kjøpes inn 120.000 liter melk i 1998 .	Dat mearkkaša ahte suohkanii sáhttá oastit 120.000 lihttara mielkki jagis 1998 .
Med en pris på kr 5,50 pr liter utgjør dette 660.000 kroner .	Dat gártá 660.000 kr go haddi lea 5,50 kr / lihttarii .
b ) Støtte til kjøttproduksjon på storfe	b . )
Som nevnt tidligere ser det ut til at spedkalvene selges ut av distriktet , særlig til Troms fylke .	Doarjja blebmat gálbbiid Mii leat ovdalis namuhan ahte gálbbit vuvdojit eará fylkli , erenoamážit Troms fylkii .
Ved å produsere kjøtt på ungdyr hvor kalven på 30 kg blir okse på 150 kg er brutto verdiproduksjon femdoblet .	Jus gálbbiid biebmá ja 30 kg sturrosaš gálbi stuorru ja deaddá 150 kg , lea brutto árvu viđageardái lassánan .
Med en pris på ca 1000 kroner pr kalv og med 130 kalver som kan selges internt i kommunen vil det koste kommunen 130.000 kroner å kjøpe opp og gi kalvene til folk som vil forsøke å starte kjøttproduksjon .	Gálbbiid haddi lea 1000 kr ja jus mat oastá 130 gálbbi maid sáhttá vuovdit suohkanis siskkáldasat , máksá ddt suohkanii 130.000 kr , ja olbmot geain lea beroštupmi ožžot daid nuvttá , ja besset geahččalit biergobuvttadeami .
c ) Støtte til bygging av fellesseter	c ) Doarjja hukset searve geassesaji
positive .	Leat buorit vásihusat searvedoaluin geasset .
De viktigste fordelene som pekes på fra de som er med i slike fellestiltak er :	Sii , geat leat geahööalan dan , gesset ovdan guovdileamos ovdamuniid nå :
- fri fra fjøsstellet i lange perioder om sommeren	- friddja guhkes áiggi geasset návetbarggus
- faglig utbytte av å være i kontakt med andre gårdbrukere på denne måten	- vejolašvuohta bassat ja goikadit náveha nu ahte baktearat unnot ja dålvet lea buoret omilde
I tillegg er det viktig å være klar over at etter de nye forskriftene skal også melkekyr ha " ferie " minst 8 uker pr år .	- fágalaš ávkin earáiguin bargat ovttas Dasa lassin feat ođđa lahkaásahusat , mat geatnegahttet gusaid luoitit olggos unnimusat 8 vahkku .
Det betyr at i framtida så er det ikke tillatt å drive nullbeiting .	Dat mearkkaša ahte boahtte áiggis ii leat lohpi veaddit gusaid návehis birra jagi .
De dispensasjoner som enkelte gårdbrukere har i dag vil ikke kunne påregnes å kunne bli evigvarende .	Spiehkastanlobit maid muhtin eanandoallit leat ožžon , eai addojuvvo agibeaivái .
Med 16 aktive melkeprodusenter og med 4 melkeprodusenter pr fellesanlegg er det maksimalt behov for 4 anlegg i kommunen .	Suohkanis leat 16 mielkebuvttadeaddji , ja dasa eai dat dárbbat eambbo 4 geassesaji , mas gudesge leat 4 mielkebuvttadeaddji searválaga .
Med 180 melkekyr og med 3 dekar beite pr melkeku er det behov for ca 600 dekar dyrket sommerbeite i kommunen .	Go ! eat 180 gusa ja 3 dehkara guohtun gudege gussii , de dárbbahit sullii 600 dehkara geasseguohtuma .
Det forutsettes at det finnes 600 dekar dyrkbart areal i et område slik at fellessetrene kan ligge like ved siden av hverandre for å spare en del kostnader blant annet til røkterbolig .	Eaktun lea ahte gávdno sullil 600 dehkara gilvojuvvon eanan ovttahat guovllus , vai geassesajiid sáhttá hukset lahkalaga ja nu seastit goluid , ee seastit viessohuksengoluid , go bargiid dárbbahit orrunviesu .
Et grovt kostnadsoverslag vil gi følgende totalkostnad :	Gollo meroštallan lea ná :
Dyrking av 600 dekar beite á 2.500 kroner 1.500.000	Gilvit 600 dehkara guohtuma a 2.500 kr / dehkar 1.500.000
Bygging av 4 melkeinnretninger á 500.000 2.000.000	4 geassesaji huksen a 500.000 2.000.000
Bygging av 4 leskur á 100.000 400.000	4 suodjeluovtti huksen a 100.000 400.000
Bygging av en røkterbolig 700.000	Bargiidviesu huksen 700.000
Sum kostnader 4.600.000	Goluid supmi 4.600.000
Antydning til mulighet for finansiering :	Giliovddidanfoandda investerendoarjja huksehagaide
Tilskott fra BU-fondet til investering , maks 30 % av bygningene 900.000	eanemusat 30 % 900.000 Reanttut ja oassemávssekeahtes loatna huksehagaide
Rente- og avdragsfritt lån , maks 40 % av resterende til bygg 880.000	eanemusat 40 % loahppasupmis 800.000
Egeninnsats , nydyrking 500.000	ležas bargu , gilvin 500.000
Rentebærende lån 1.200.000	Loatna mas leat reanttut 1.200.000
Kommunalt tilskott 1.100.000	Suohkandoarjja 1.100.000
Når det gjelder tilskott fra BU så kan hver deltaker få inn til 180.000 kroner i investeringsstøtte , begrenset oppad til 30 % av kostnadsoverslaget .	Suohkandoarjaga oažžu due ovttaháve . Giliovddidan-foandda doarjaga oažïu guhtege oasseváldi 180.000 kr investeremii , eanemusat 30 % rádjái olles
Det betyr at disse 16 gårdbrukerne maksimalt kan ta ut 2.880.000 i tilskott , men dette begrenses i dette tilfelle av 30 %-regelen slik at de dermed bare får ut 900.000 eller 56.000 pr gårdbruker .	Dat mearkkaša ahte ddt 16 eanandoalli satinet oažžut eanemusat 2.880.000 kr doarjaga . Muhto go eanemus doarjjamearri lea 30 % de eai oaččo eambbo go 900.000 dehe 56.000 kr guhtege .
Det betyr at de ennå har 130.000 kroner å kunne ta ut til investering i bygninger på heimgården .	Dásto báhcá velá , dán rehkega mielde , 130.000 kr maid ožžot váldodálu huksehagaid investeremii .
Dermed blir det bare 880.000 kroner å kunne ta ut til dette prosjektet .	Dalle báhcá due 880.000 kr prošektii .
For hver fellesdrift er kostnadene 1.150.000 kroner og det betinger da et tilskott fra kommunen pr drift på rundt 300.000 kroner .	Searvedoalu golut leat 1.150.000 kr ja eaktun lea 300.000 kr suohkandoarjja juohke doalu nammii .
Flaskehalsene i dette vil for det første være muligheten til å finne egnede arealer til oppdyrking og for det andre om gårdbrukerne er interessert .	Váttisvuohtan sáhttá leat dat jus eai gávdno dohkálaš eatnamat maid giivá , ja nubbi fas lea beroštit go eanandoallit dás .
Hvis kalkulasjonen er i nærheten av de virkelige kostnadene synes investeringene som må gjøres fra kommunen og gårdbrukerne å være lønnsomme .	Jus ddt meroštallamat leat sulliige duohta goluid guvlui , dalle gal orrot gánnáheame investeremat , maid suohkan ja eanandoallit galget dahkat .
d ) Støtte til vedlikehold og utvidelse	d ) Doarjja divodit ja viiddidit
De fleste gårdsbruk trenger enten renovering av eksisterende driftsbygning eller utvidelse for større produksjon .	Eanas návehiid dárbbaha divodit dehe viiddidit vai čáhket eanet gusat . Dábálaččat rehkenastit náveha divodangoluid !
Vanligvis regner en med 1,5 % pr år i vedlikehold av driftsbygningene .	Go iešguđet ge návehis ! eat birrasiid 2 mill kr golut ja !
Hvis vi antar at det også er behov for renovering av de bruk som enten dr iver med sau eller vil starte kjøttproduksjon på storfe kunne det kanskje være fornuftig å doble fondet til renovering i driftsbygninger i jordbruket til 200.000 kroner pr år .	Jus maiddái navehat , gos ! eat sávaat dehe návehat gos biebmagohtet gálbbiid , dárbbahit divoduvvot , veajálii leat govttolaë lasihit doarjjafoandda beliin , mii manná návehiid divodeapmái , nu ahte doarjja lea 200.000 kr jahkái .
10.1.3 . Utmarksnæringene	10.1.8 Meahcáateapmi
Mulighetene til å ta ut de verdier som er tilgjengelige .	sáhttit atnit ávkki valljodagain mat leat olámuttos .
Imidlertid legges det allerede i dag ned ressurser for å utvikle utmarksnæringene blant annet med tanke på å kultivere en del vatn for å få bedre produksjon av fisk .	Almmatge bargojuvvo dal juo Vaikko vel meahcis leatge valljodagat , berre neavvut várrogasvuhtii dan dáfus movt meahcásteami ovdánahttimiin , ee olbmot dikšot jávrriid , vai guollešaddu buorrána .
Det som kan diskuteres er om det er fornuftig å gå inn med årlig støtte til drift eller om det bør begrenses til investeringsstøtte , forsøksvirksomhet og tilrettelegging for bedre produksjon .	Jearaldat lea : man jierpmálaš lea juohke jagi addit doarjaga , vai berre go ráddjet ja addit duššefal investeren- , geahččaladdan- ja doarjaga go ráhkkana buvttadeami ásahit .
I utgangspunktet vil en foreslå at det avsettes 100.000 kroner årlig til dette formålet .	Algovuorus evttohit várret 100.000 kr jahkái dén ulbmilii .
10.1.4 . Nye næringer	10.1.4 Ođđa ealáhusat
10.1.4.1 Forsøksnæringer	10.1.4.1 Geahččaladdan-ealáhusat
Honningproduksjon , moltekultivering , drivhusproduksjon er næringer som er i sin spede begynnelse og det er vanskelig å ha noen formening om hvor store de kan bli .	Honnetdoallu , luomegilvin , šaddovistegilvin leat ealáhusat mat leat smávvát álggahuvvon , ja lea váttis diehtit movt dat iihkostuvvet .
Her kan det være nødvendig med en del tilskott til opplæring og til innkjøp av f eks bikuber .	Sáhttá leat dárbbašlaš addit doarjaga vai olbmot váldet oahpu ja omd. addit doarjaga oastit miedašbesiid .
En bikube med alt utstyr koster i dag ca 2.500 kroner .	Miedašbeassi mas feat buol biergasat , máksá sullii 2.500 kr. .
I tillegg kommer engangsinvesteringer på om lag 2.500 kroner .	Lassin bohtet velá vuoddoinvesteremat , ja dat feat maid birrasiid 2.500 kr. .
Vi vet ikke om dette går i Kautokeino , så derfor er det nødvendig med noen forsøk før en går ut med anbefalinger om permanent drift .	Mii eat dieđe sá-1dá go Guovdageainnus dákkáriid buvttadit , danin fertelii muhtin geahččaaaddat ovdal go sáhttá evttohit bistevaš doaibman .
Et fond på 50.000 kroner hvor det er mulig å søke støtte til molte- og honningproduksjon kan foreløpig virke fornuftig .	Alggahettiin lea heivvolaš ásahit 50.000 kr stuoru foandda mas addo luomegilvin-ja honnnetdoallo-doarjja .
10.1.4.2 . Svinekjettproduksjon	10.1.4.2 Spiiinnebiergu
Det har i lang tid vært arbeidet med å få i gang svinekjøttproduksjon i kommunen .	Dån suohkanis ! eat guovttes goat guhká leaba bargan beassat álggahit spiidnedoalu .
Imidlertid viser det seg at det kan bli svært lønnsomt for dem som får det til .	Almmatge čájehuvvo ahte dáinna sáhttá dinet bures , gii fal lihkostuvvá bargguin .
Siden det er to interessenter som fortsatt er interessert i å starte bør kommunen vurdere muligheten til å få realisert planene for svinekjøttproduksjon .	eat guovttis goat hålideaba bargagoahtit sp , ! lnnliguin berre suohkan árvvoštallat ja geahčadit spiidnedoalu áIggahan-vej olašvuodaid .
Fra BU-fondet er det mulig å oppnå 660.000 i tilskott og rente- og avdragsfritt lån .	Glliovddldanfoanddas sáhttá oažïut 660.000 kr doarjaga ja reanttohis ja oassemávssekeahtes loana .
Skal svinekjøttproduksjonen kunne realiseres er det nødvendig at kommunen går inn med tilsvarende beløp i tilskott og rente- og avdragsfritt lån .	Suohkan berre dasa lassln addlt seammá sturrosaš supmi doarjjan ja reanttohis ja oassemávssekeahtes loatnan , jus spilnnilguln galgé sáhttit álggahit .
Eller aller helst går inn med et beløp som egenandel i finansieringsplanen .	Muhto buoremus livččii addit doarjaga mii gokčá visot dan oasi , man led forte gosttet ( ieäoasi ) .
Bygdeturisme	Vuovdedoalu ! !
Jordbruket i kombinasjon med reiseliv som eksempelvis - besøksgårder	sáhte fágalaš ákkaid vuođul dal vuos ávžïuhit , ovdal go geahöada lagabuidda man ollu !
- servering av samisk bondegårdsmat	eat vuovddit . 10.2 Válkkuhangaskaoamlt
- overnatting kan være viktig tilleggsinntekt .	Eanandoallu lea dehélaè sámi kultuvrra seailluheamái .
Samisk jordbruk er i stor grad basert på ulike kombinasjonstilpasninger .	Sámi eanandoallu lea eanasmuddui vuođđuduvvon iešguddel lotnolasheivehemiid ala .
Derfor må rammevilkårene for kombinasjonstilpasningene bli bedre for å utnytte lokale ressurser på best mulig måte .	Danln fertejit lotnolasheivehemiid rámmaeavttut šaddal buorebbut vai áávkkuha báaikkaálašš resurssaid buoremusat .
Forslag til størrelse på økonomiske virkemidler .	Gažaldahkan várra lea : Dárbbaha go huikit aimmolaš ruđaid ?
Prosjekt 1999 2000 2001 2002 2003 Sum	Dadibahábut lea vástádus : juo , dárbbaha .
Støtte til kvotekjøp 480 000 480 000 480 000 480 000 480 000 2 400 000	Guovdageainnus eai várra olbmot álggat eanandoalu stuora dietnasa våste .
Støtte til kjøttprod .	Støtte til kjøttprod .
Støtte , fellesseter 550 000 550 000 550 000 550 000 2 200 000	Støtte , fellesseter 550.000 550.000 550.000 550.000 2.200.000
Støtte , vedlikehold 200 000 200 000 200 000 200 000 200 000 1 000 000	Støtt e , vedlikehold 200.000 200.000 200.000 200.000 200.000 1.000.000
Støtte , utmark 100 000 100 000 100 000 100 000 100 000 500 000	Støtte , utmark . 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 500.000
Støtte , molte / honning 50 000 50 000 50 000 50 000 50 000 250 000	Støtte , molte , honnin g 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 250.000
Støtte , svinekjøtt 1 000 000 1 000 000 2 000 000	Støtt e , svinekjøtt 1.000.000 1.000.000 1.000.000
Med grove anslag er det nødvendig å satse 9.000.000 kroner på landbruket i kommunen de neste 5 årene .	Meroštallan čájeha ahte adno 9.000.000 kr nannet Guovdageainnu eanandoalu boahtte 5 jagis .
Den største satsingen vil være de to første årene .	Guokte vuosttaš jagi galgá eanemus návccaid bidjat .
Hva betyr det så for kommunen å satse dette ?	Maid mearkkaäa suohkanii ddt nannen ?
Støtte til kvotekjøp med 4 kroner pr liter vil tilsvare ca 75 melkekyr og med 15 kyr for å få seg en rimelig inntekt er det 5 arbeidsplasser .	Doarjja oastit eriid , 4 kr , / lihttarii mii mearkkaša sullii 75 gusa , ja gártá govttolaš sisaboahtu go leat 15 gusa . Boađus lea 5 bargosaji .
Støtte til kjøttproduksjon gir neppe mer enn 2 årsverk men vil være en god tilleggsnæring til annet yrke og dermed sikre bosettinga på gårdene .	Biergobuvttadan doarjja , ja ddt livččii lassiealáhussan eará ealáhussii ja nu bissot ain dállodoalut dáppe . Boađus lea 2 bargosaji .
Støtte til fellesseter er et velferdsgode men vil være med å sikre de 16 gårdsbruk som allerede er i drift .	Doarjja hukset searve geassesaji , mli buorida boanddaid eallindili , ja dđhkida 16 dállodoalu seailuma , mat dál leat doaimmas .
Støtte til svinekjøttproduksjon vil sannsynligvis gi 4 arbeidsplasser i kommunen .	Spiinnebiergobuvttadan doarjja jáhkkimis addá 4 bargosaji suohkanii .
Sett på en annen måte , hvor landbruket i kommunen er i en bølgedal med lite rekruttering og relativ stor avgang kan dette være en satsing som er nødvendig for å opprettholde landbruket i kommunen .	Eanandoalu nannen veadjá ! eat oalle dárbbašlaš , vai ii noga eanandoallu suohkanis , go dál lea eanandoallu lea geahppáneame , unnán nuorat álggahit eanandoalu ja ollugat heitet .
Satsing over en 5-årsperiode kan være grunnlaget for å bevare sysselsettingen i landbruket for lang tid framover .	Go eanandoalu nanne 5 jagi áigodaga , sáhttá dát ! eat vuođđun doalahit suohkana eanandoalu guhkes áiggi ovddasguvlui .
Det som imidlertid må understrekes er at satses det ikke i dag er det stor sannsynlighet for at landbruket i kommunen vil være borte i løpet av de neste 15 år .	Deattuhan veara lea ahte , jus dal ! ! nanne eanandoalu , lea ballu ahte eanandoallu suohkanis lea áibbas nohkan 15 jagi geahčen .
Kommunestyrets behandling : Kommunestyrets vedtak :	Suohkanstivrra meannudeapmi : Suohkanstivrra mearrádus :
Kautokeino kommunestyre vedtar Forslaget til landbruksplanen for Kautokeino kommune , datert juli 1998 , som kommunens landbruksplan .	Guovdageainnu suohkanstivra dohkkeha Guovdageainnu suohkana eanandoalloplána evttohusa beaiváduvvon suoidnemánu 1998 , suohkana eanandoalloplánan .
Utgiftene til gjennomføring av planen innarbeides i budsjettet ved rullering av kommunes økonomiplan .	Plđná čađaheami golut váldojit bušehttii og ođasmahttá suohkana ekonomiijaplána .
Etablering av jordbruksfondet med regelverk taes opp som egen sak i kommunestyre .	Eanandoallofoandda ásaheami oktan njolggadusaiguin valdo sierra áššin suohkanstivńi .
Nytt pkt. 10.1.6 Bygdeturisme .	Odda čuokkis 10.1.6 Gilidurisma ( Bygdeturisme )
Jordbruk i kombinasjon med reiseliv som eksempelvis	Eanandoallu lotnolasat mátkeealáhusain , omd.
- besøksgårder	- galledandalut
- servering av samiske bondegårdsmat	- guossohit sámi dálkØalubiepmu
- overnatting	- idjadeapmi
Kan være en viktig tilleggsinntekt .	sáhttá leat dehálaš lassin-sisaboabtu .
Derfor er det viktig at forholdene tilrettelegges både til myke og fysiske investeringer .	Danin lea dehálaš alite dilálašvuohta láhčojuvvo sihke litna / dipmá ja fysalaë investeremiidda .
( er innarbeidet i planen )	( lea plånas mielde )
Den historiske bakgrunn for Kautokeinos landbruksplan bør i størst mulig grad referere til den forskning som er gjort lokalt .	Guovdageainnu eanandoalloplána historjjálaš duogáš berre eanemus lágün čujuhit dutkamii mii lea dahkkon báikkálaččat .
Det er av særlig betydning for det ventede rettsgrunnlag som kan bli et resultat av statsmyndighetenes kommende behandling av seneste innstilling fra Samerettsutvalget .	Dat lea erenoamážit mávssolaš vuordevaš riektevuddui mii sáhttá addat boadusin og stádaeiseválddit galget meannud a Sámi V uoigatvuohtalávdegotti magemus evttohusa .
Alt landbruk i kommunen bør i denne sammenheng ses under ett .	Buot suohkana eanandoalu bene geahččat oktilasat dan As .
Tilleggspunkt under tiltak ; Politikkerne bør vurdere pkt. 10.1.2 innføre tilskudd til generasjosnsskifte .	Lassičuokkis doaimmaid vuolde : Poldihkarat berrept árvvoštallat čuokkis 10.1.2 .
( er innarbeidet i planen )	Ásalńt doarjaga buolvamolsumii .
Kautokeino kommune går inn for å si opp EØS-avtalen .	Guovdageainnu sueltan doarju heaittihit EEO-šiebtadusa .
Dette ut fra at EØS-avtalen setter krav og betingelser som er vanskelige og umulige å følge for tradisjonelle næringer .	Danin go EEO-Šiehtadus bidjá gáibádusaid ja eavttuid maid lea váttis ja veadjemeahttun čuovvut árbevirolaš ealáhusaide .
EØS-avtalen vanskelig og umuliggjør tradisjonell næringsutøvelse og småskaladrift .	EEO-šiehtadus dahká ahte lea váttis ja veadjemeahttun doaimmahit árbevirolaš ealáhusaid ja smávva ealáhusdoaimmaid .
Ny innledende tekst pkt. 10.2	Odda álggahanteaksta čuokkis 10.2
Jordbruket spiller en viktig rolle i bevaring av samisk kultur .	Eanandoallu lea dehálaš sámi kultuvrra seailluheapmái .
Samisk jordbruk er i stor Grad basert på ulike kombinasjoner , defor må rammevilkårere for kombinasjonstilpasningene bli bedre for å utnytte lokale ressurser på best mulig måte .	Simi eanandoallu lea eanasmuddui vuođđuduvvon iešguđet Iotnolasheivemiid ala . Danin fertejit lotnolasheivehemiid rámmaeavttut gaddat buorebut vai ávkkuha báikkálaš resurssaid buoremusat .
( er innarbeidet i planen )	( lea mielde planas )
Ny avsnitt etter pkt. 10.1.6 om sæterdrift og bygdeturisme .	Odda oassi mailgil čuokkis 10.1.6 geassesajiid ja gilidurismma birra .
Sæterdrift og bygdeturisme skal ikke etableres slik at det skader reinbeiteland og / eller er til hinder for reindrifta .	Geassesajiln guodohit ja gilidurisma ii galgga nu sajáiduvvat alte vahágahttá boazoguoldumiid ja/dahje šaddá hebttehussan boazodollui .
Ved utnyttelse av skogsressurser skal det ikke tillates bygging av skogsveier .	Go geavaha meahei resurssaid ii galgga leat lohpi hukset meahcceluottaid .
( er innarbeidet i planen )	Eatnamiid sturrodat čájehuvvo tabeallas .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
1 Innledning og sammendrag	1 Láidehus ja oktiigeassu
Regjeringen legger med dette fram en stortingsmelding om samepolitikken .	Ráđđehus bidjá dákko bokte ovdan stuorradiggedieđáhusa sámepolitihka birra .
Stortinget besluttet i tilknytning til vedtak om sameloven ( Lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ) at « Regjeringen framlegger inntil videre for Stortinget årlig stortingsmelding om Sametingets virksomhet .	Stuorradiggi mearridii sámelága ( Láhka geassemánu 12. 1987 nr. 56 Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuođaid hárrái ) mearrádusa oktavuođas ahte « Ráđđehus ovdanbidjá doaisttážii Stuorradiggái jahkásaš stuorradiggedieđáhusa Sámedikki doaimma birra .
En gang i hver stortingsperiode fremlegges melding om de tiltak som foretas for å sikre og utvikle samenes språk , kultur og samfunnsliv . »	Oktii juoh ­ke stuorradiggeáigodagas ovdanbiddjojuvvo dieđáhus doaibmabijuid birra mat dahkkojuvvojit sámiid giela , kultuvrra ja servodateallima váfisteami dihtii . »
Dette er den tredje meldingen av en slik karakter .	Dát lea goalmmát dákkár lágan dieđáhus .
De to foregående meldingene om norsk samepolitikk ble lagt fram i 1993 ( St.meld. nr. 52 ( 1992–93 ) og i 1997 ( St.meld. nr. 41 ( 1996–97 ) ) .	Guokte ovddit dieđáhusa norgalaš sámepolitihka birra biddjojuvvojedje ovdan 1993 ( st. dieđ. nr. 52 ( 1992–93 ) ja 1997 ( st. dieđ. nr. 1996–97 ) ) .
Det ble lagt fram tilleggsmelding i 1998 ( St.meld. nr. 18 ( 1997–98 ) ) .	Lassedieđáhus biddjojuvvui ovdan 1998 ( st. dieđ. nr. 18 ( 1997–98 ) ) .
I denne meldingen ønsker regjeringen å skissere aktuelle målsettinger , utfordringer og tiltak på det samepolitiske området .	Dán dieđáhusas háliida ráđđehus hábmet sámepolitihkalaš suorggi áigeguovdilis juksanmeriid , hástalusaid ja doaibmabijuid .
I tillegg vil regjeringen gi et bilde av utviklingen i norsk samepolitikk i de fire årene som er gått etter at forrige stortingsmelding ble lagt fram .	Lassin háliida ráđđehus govvidit mo norgalaš sámepolitihkka lea gárgeduvvan njealji jagis mat leat gollan das rájes go ovddit stuorradiggedieđáhus biddjojuvvui ovdan .
For å sette dagens samepolitikk inn i en sammenheng , er det nødvendig både å gi et historisk tilbakeblikk og en oversikt over det rettslige grunnlaget i meldingen .	Vai dálá sámepolitihkka čatnašuvvá dihto oktavuhtii , de lea dárbbašlaš dieđáhusas addit sihke historjjálaš maŋásgeahčaldaga ja sámi kultuvrra rievttálaš vuđđosa oppalašgeahčaldaga .
Enkelte temaer som er omtalt i de foregående stortingsmeldingene , blir ikke gjentatt i denne meldingen .	Muhtun fáttát mat leat máinnašuvvon ovddit stuorradiggedieđáhusain , eai geardduhuvvo dán dieđáhusas .
Sametingets årsmelding om virksomheten i 2000 er vedlagt denne stortingsmeldingen .	Sámedikki jahkedieđáhus 2000 doaimma birra lea biddjojuvvon dán stuorradiggedieđáhussii mielddusin .
1.1 Sammendrag og hovedprinsipper	1.1 Oktiigeassu ja váldoprinsihpat
Denne prinsipielle likeverdigheten er slått fast i Grunnlovens § 110 a .	Dát prinsihpalaš ovttaárvosašvuohta lea nannejuvvon Vuođđolága §:s 110a .
Regjeringens grunnleggende prinsipp er at kulturelt mangfold er en berikelse for samfunnet , og at Norge er et land med plass til , og mulighet for , kulturelt mangfold .	Ráđđehusa vuođđoprinsihppa lea ahte kultuvrralaš máŋggadáfotvuohta riggudahttá servodaga , ja ahte Norga lea riika gos lea sadji , ja vejolašvuohta , kultuvrralaš máŋggadáfotvuhtii .
Gjensidig respekt mellom ulike grupper er viktig for at både storsamfunnet og lokalsamfunnene skal kunne fungere .	Iešguđetlágan joavkkuid gaskaneas árvvusatnin lea deaŧalaš vai sihke stuorraservodat ja báikkálaš servodagat sáhttet doaibmat .
Felles verdier må være demokrati , solidaritet , likestilling og toleranse .	Oktasaš árvun fertejit leat demokratiija , dásseárvu , ovttasvásttolaš ­vuohta
Formålet med dagens politikk er ikke å gi samene en særstilling , men å rette opp de negative virkningene av tidligere fornorskningspolitikk , oppnå reell likebehandling og motvirke diskriminering .	Áiggiid guhkkodahkii lei virggálaš politihkka ahte sámi giella ja sámi kultuvra galggai jávkat . Dálá politihka ulbmilin ii leat addit sámiide sierrasajádaga , muhto njulget ovddeš dáruiduhttinpolitihka heajos váikkuhusaid , oažžut duođalaš ovttalágan gieđahallama ja vuosttaldit vealaheami .
1.2 Samisk og norsk historie – noen historiske momenter	1.2 Sámi ja dáža historjá – historjjá momeanttat
Kapittel 2 beskriver meget kort enkelte trekk fra samenes historie fra 800-tallet og frem til i dag .	Kapihtal 2 válddaha hui oanehaččat muhtun sámiid historjjá sárgosiid 800-logus dálá áigái .
Det er lagt hovedvekt på relasjonene mellom det norske og samiske folket opp gjennom tiden .	Dáža ja sámi álbmoga gaskavuođat áiggiid čađa leat vuosttažettiin deattuhuvvon .
Fornorskningspolitikken , som pågikk i mer enn 100 år fra rundt midten av 1800-tallet , står sentralt i en slik forbindelse .	Dáruiduhttinpolitihkka mii čađahuvvui badjel 100 jagi sullii 1800-logu gaskka ­muttu rájes , lea dan oktavuođas .
1.3 Det rettslige grunnlaget for samepolitikken	1.3 Sámepolitihka rievttálaš vuođus
Regjeringens mål er at Norge skal oppfylle alle sine nasjonale og internasjonale rettslige forpliktelser i forhold til den samiske befolkningen .	Ráđđehusa juksanmearrin lea ahte Norga galgá ollašuhttit riikkagottálaš ja riikkaidgaskasaš rievttálaš geatnegasvuođaidis sámi veahkadaga hárrái .
Internasjonale instrumenter som Norge har sluttet seg til når det gjelder etniske minoriteter og urfolk samt nasjonal lovgivning av særlig betydning for samepolitikken beskrives i kapittel 3 .	Riikkaidgaskasaš neavvut maidda Norga lea guorrasan čearddalaš veahádagaid ja eamiálbmogiid hárrái , ja riikkagottálaš láhkamearrádusat main lea vásedin mearkkašupmi sámepolitihkkii , válddahuvvojit kapihttalis 3 .
1.4 Sametingets myndighet og begrepet selvbestemmelse	1.4 Sámedikki váldi ja iešmearrideami doaba
Sametingets arbeids- og myndighetsområde og prinsipper for overføring av myndighet og oppgaver til Sametinget beskrives i meldingen .	Sámedikki bargo- ja váldeduovdda ja Sámediggái válddi ja dahkamušaid sirdima prinsihpat válddahuvvojit dieđáhusas .
Videre beskrives oppgaver som kan være aktuelle å overføre til Sametinget .	Dasto válddahuvvojit dahkamušat maid sáhttá leat áigeguovdil sirdit Sámediggái .
Dette gjelder for eksempel reglene om valgkretser , mandatfordeling og kriteriene for å stå i det samiske valgmanntallet .	Dát gusto ovdamearkan njuolggadusaid válgabiirriid , mandáhttajuogu ja sámi jienastuslogus čuožžuma eavttuid birra .
Selvbestemmelse er et begrep som har stått sentralt i den samepolitiske debatten i flere år , blant annet i viktige politiske rammedokumenter fra Sametinget .	Iešmearrideapmi lea doaba mii lea máŋga jagi leamaš guovdil riikkaidgaskasaš eamiálbmotdigaštallamis – ja maiddái sámepolitihka digaštallamis , earret eará Sámedikki deaŧalaš politihkalaš rámmaáššegirjjiin .
FNs menneskerettskomité har også bedt Norge om å rapportere om samenes situasjon i forhold til retten til selvbestemmelse .	ON:a olmmošvuoigatvuođakomitea lea maiddái bivdán Norgga raporteret sámiid dili birra iešmearrideami rievtti ektui .
Sametingets myndighet og begrepet selvbestemmelse drøftes i kapittel 4 .	Sámedikki válddis ja iešmearrideami doahpagis ságaškuššojuvvo kapihttalis 4 .
Det fastslås at utviklingen av samisk selvbestemmelse skal skje innenfor det nasjonale rammeverket .	Nannejuvvo ahte sámi iešmearrideami gárgedeapmi galgá dáhpáhuvvat riikkagottálaš rámmaráhkkanusa siskkabealde .
1.5 Sametingets rolle i forhold til stat , region og kommune	1.5 Sámedikki rolla stáhta , guovllu ja gieldda ektui
Sametinget ønsker at det prøves ut ordninger for hvordan tinget skal delta i arbeidet med , og gjennomføringen av , fylkesplanleggingen .	Sámediggi háliida ahte geahččaluvvojit ortnegat mo diggi galgá oassálastit fylkkaplánema bargui ja čađaheapmái .
Sametinget krever også at kommuners og fylkeskommuners ansvar for samiske saker må defineres klarere .	Sámediggi gáibida maiddái ahte gielddaid ja fylkkagielddaid ovddasvástádus sámi áššiin ferte meroštallojuvvot čielgaseappot .
Kapittel 5 beskriver departementenes mekanismer for konsultasjon og drøftinger med Sametinget , samt oppgave- og ansvarsfordelingen i samepolitikken og Sametingets forhold til det lokale og regionale styringsnivået .	Kapihtal 5 válddaha departemeantta ráđđádallan- ja ságaškuššanmekanismmaid , ja dahkamuš- ja ovddasvástádusjuogu sámepolitihkas ja Sámedikki gaskavuođa báikkálaš ja guovlluguovdasaš stivrendássái .
Regjeringen mener at det er behov for å avklare disse spørsmålene og skisserer ulike måter Sametingets fremtidige myndighet , / oppgaver og andre offentlige organers ansvar for samiske saker , kan utredes på .	Ráđđehus oaivvilda ahte lea dárbu čielggadit dáid gažaldagaid ja hábmet iešguđetlágan vugiid mo Sámedikki boahttevaš váldi , / dahkamušat ja eará almmolaš orgánaid ovddasvástádus sámi áššiin , sáhttet čielggaduvvot .
De ulike alternativene vil bli drøftet med Sametinget .	Iešguđetlágan molssaeavttut šaddet ságaškuššojuvvot Sámedikkiin .
Regjeringen mener det er behov for mer informasjon og veiledning om offentlige organers forpliktelser i forhold til den samiske befolkningen .	Ráđđehus oaivvilda ahte dárbbašuvvo eanet informašuvdna ja nevvodeapmi almmolaš orgánaid geatnegasvuođaid birra sámi veahkadaga hárrái .
Regjeringen ønsker derfor større fokus på informasjon om blant annet menneskerettighetsbestemmelser som har betydning for urfolk .	Ráđđehus háliida danne eanet guovdilastit informašuvnna earret eará olmmošvuoigatvuođamearrádusaid birra main lea mearkkašupmi eamiálbmogiidda .
1.6 Sørsamer , østsamer / skoltesamer og lulesamer	1.6 Oarjelsámit , nuortasámit / goltásámit ja julevsámit
Foruten nordsamene , som er den største samiske gruppa , finnes det også mindre grupper blant samene i Norge .	Earret davvisámiid , mii lea stuorámus sámi joavku , gávdnojit maiddái unnit joavkkut sámiid gaskkas Norggas .
Det er sørsamer , østsamer / skoltesamer og lulesamer .	Sii leat oarjelsámit , nuortasámit / goltásámit ja julevsámit .
Disse gruppene har egne dialekter som til dels er svært forskjellige fra nordsamisk .	Dáid joavkkuin lea iešguđet suopman mii lea osohahkii hui earalágan go davvisámegiella .
Regjeringen bygger på at samisk kultur representerer et mangfold og innser at enkelte av behovene til de mindre samiske gruppene bare kan bli møtt gjennom særtiltak , for eksempel når det gjelder språk , kultur og utdanning .	Ráđđehus atná vuođusin ahte sámi kultuvra ovddasta máŋggadáfotvuođa ja ipmirda ahte unnit sámi joavkkuid muhtun dárbbuid sáhttá dušše ovddaldastit sierradoaibmabijuid bokte , ovdal ­mearkka dihtii giela , kultuvrra ja oahpu hárrái .
Myndighetene legger derfor stor vekt på å bevare og utvikle sørsamisk , østsamisk / skoltesamisk og lulesamisk språk .	Eiseválddit deattuhit danne oarjelsámegiela , nuortasámegiela / goltásámegiela ja julevsámegiela seailluheami ja gárgedeami .
1.7 Språk	1.7 Giella
Kapittel 7 omhandler myndighetenes internasjonale og nasjonale forpliktelser når det gjelder å bevare og utvikle samisk språk .	Kapihtal 7 siskkilda eiseválddiid riikkaidgaskasaš ja riikkagottálaš geatnegasvuođaid sámi giela seailluheami ja gárgedeami hárrái .
Litt over halvparten av disse kan også lese samisk .	Veaháš badjel bealli sis máhttet maiddái lohkat sámegiela .
Dette betyr at mer enn 10 000 samiskspråklige ikke kan lese og skrive samisk .	Dát máksá ahte badjel 10 000 sámegielaga eai máhte lohkat ja čállit sámegiela .
Lese- og skriveopplæringstilbud for dem som kan snakke samisk er én utfordring .	Lohkan- ja čállinoahpaheapmi sidjiide geat máhttet hállat sámegillii lea okta hástalus .
En annen er språkopplæringstilbud for alle dem med samisk bakgrunn som verken kan lese , skrive eller snakke språket .	Nubbi eará lea giellaoahpahanfálaldat buohkaide sidjiide geain lea sámi duogáš ja eai máhte lohkat , čállit eaige hállat giela .
Regjeringen legger vekt på å sikre samisk- og norsktalende en likeverdig tjenesteyting i samfunnet .	Ráđđehus atná dettolažžan váfistit sáme- ja dárogielagiidda ovttaárvosaš bálvalusaddima servodagas .
Undersøkelser viser at samelovens språkregler ikke følges opp i tilstrekkelig grad .	Guorahallamat čájehit ahte sámelága giellanjuolggadusat eai čuovvoluvvo doarvái bures .
Regjeringen vil iverksette informasjonstiltak om disse språkreglene .	Ráđđehus áigu čađahit informašuvdnadoaibmabijuid dáid giellanjuolggadusaid birra .
Forvaltningen av de midlene som i dag gis som skjønnsmidler til kommuner som har merutgifter pga. tospråklighet , vil bli overført til Sametinget .	Ruđaid hálddaheapmi , mat addojuvvojit árvvoštusruhtan gielddaide main leat liigegolut guovttegielatvuođa geažil , sirdojuvvo Sámediggái .
Kommunene og fylkeskommunene skal gis kompensasjon for utgifter til tospråklighet .	Gielddaide ja fylkkagielddaide galgá addojuvvot buhtadeapmi guovttegielatvuođa goluid ovddas .
Regjeringen vil påse at stadnamnlova følges opp , også i områder utenfor forvaltningsområdet for samisk språk ( Kommunene Karasjok , Kautokeino , Kåfjord , Nesseby , Porsanger og Tana ) .	Ráđđehus áigu fuolahit ahte báikenammaláhka čuovvoluvvo , maiddái guovlluin mat leat olggobealde sámi giela hálddahanguovllu . Stáhtalaš etáhtat galget váldit atnui prográmmagálvvuid mat dahket sámi čálamearkačohkiid geavaheami vejolažžan .
På regjeringens internettsider , ODIN , skal det etableres et eget samisk språkvalg .	Ráđđehusa interneahttasiidduin , ODIN , galgá álggahuvvot sámi giellaválljenvejolašvuohta .
1.8 Informasjon og holdninger	1.8 Informašuvdna ja miellaguottut
Myndighetene har også forpliktelser , i henhold til internasjonale avtaler og nasjonalt lovverk , til å informere storsamfunnet om samisk kultur .	Eiseválddiin leat maiddái geatnegasvuođat , riik ­kaidgaskasaš šiehtadusaid ja riikkagottálaš láhkamearrádusaid mielde , dieđihit stuorraservodahkii sámi kultuvrra birra .
I den forbindelse er informasjon , undervisning og kunnskapsutvikling sentrale elementer .	Dán oktavuođas leat informašuvdna , oahpahus ja diehtogárge ­deapmi guovdilis oasit .
Et variert informasjonsarbeid om samiske og flerkulturelle forhold er derfor helt nødvendig .	Molsašuvvi dieđihanbargu sámi ja máŋggakultuvrrat dilálašvuođaid birra lea danne áibbas dárbbašlaš .
Det vil bli utarbeidet undervisningsmateriale , både i grunnskolen og i videregående opplæring , som er utformet med tanke på å skape gjensidig respekt , toleranse og forståelse mellom folkegruppene .	Ráhkaduvvot šaddet oahpahusávdnasat , sihke vuođđoskuvllas ja joatkka , ­skuvllas mat leat hábmejuvvon nu ahte mielddisbuktet gaskaneas árvvusatnima , gierdevašvuođa ja áddejumi álbmotjoavkkuid gaskii .
Regjeringen vil bidra til å støtte opp under arenaer / institusjoner i lokalsamfunnene for synliggjøring , formidling og utøvelse av samisk språk og kultur .	Ráđđehus áigu leat mielde duvdimin dáhpáhusguovddážiid / institušuvnnaid báikkálaš servodagain mat sámi giela ja kultuvrra oainnálmahttet , gaskkustit ja doaimmahit .
1.9 Samiske barn og unges oppvekstvilkår	1.9 Sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddaneavttut
Samisk barn og ungdom er ingen ensartet gruppe , verken med hensyn til bosted eller erfaringsbakgrunn .	Sámi mánát ja nuorat eai leat ovttalágáš joavku , eai ássanbáikki eaige dovddiidusduogáža dáfus .
Utforming og oppfølging av en barne- og ungdomspolitikk for samiske barn og ungdom må ha som mål å skape oppvekstmiljøer for barn der samisk og norsk kultur i størst mulig grad har samme status og oppleves som likeverdige .	Sámi mánáid ja nuoraid mánáid- ja nuoraidpolitihka hábmema ja čuovvoleami juksanmearrin ferte leat ráhkadit bajásšaddanbirrasiid mánáide gos sámi ja dáža kultuvrras nu guhkás go vejolaš lea okta árvu ja gos dat adnojuvvojit ovttaárvosažžan .
Regjeringen vil sikre at Barneombudet får kompetanse i samisk språk og kultur .	Ráđđehus áigu váfistit ahte Mánáidáittardeaddji oažžu sámi giela ja kultuvrra gelbbolašvuođa .
Barne- og familiedepartementet og Sametinget vil i løpet av 2001 utgi et hefte som vil gi oversikt over ulike tilbud til samiske barn og ungdom .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta ja Sámediggi áigot 2001 mielde olggosaddit gihppaga mii čájeha oppalašgeahčaldaga iešguđetlágan fálaldagaid hárrái sámi mánáide ja nuoraide .
Antall samiske barnehager har økt betydelig de siste årene .	Sámi mánáidgárddiid lohku lea lassánan sakka maŋimuš jagiid .
Det er stort behov for statistisk informasjon om samiske barnehager .	Statistihkalaš čuvgehusat sámi mánáidgárddiid birra dárbbašuvvojit .
Barne- og familiedepartementet vil , i samarbeid med Sametinget , vurdere en eventuell undersøkelse om barnehagebehovet blant samiske foreldre .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta áigu , ovttasbarggus Sáme , ­dikkiin árvvoštallat vejolaš guorahallama sámi váhnemiid mánáidgárdedárbbu birra .
Det er en utfordring å sikre rekruttering av personale med kompetanse i samisk språk til barnehager .	Hástalussan lea váfistit sámi giellagelbbolaš bargiid bestema mánáigárddiide .
Regjeringen vil utrede behovet for etter- og videreutdanningstiltak i barnehagesektoren .	Ráđđehus áigu danne čielggadit mánáidgárdesuorggi lasse- ja joatkkaoahppodoaibmabijuid .
Samiske barnehager har behov for informasjon , veiledning og erfaringsutveksling .	Sámi mánáidgárddit dárbbašit informašuvnna , nevvodeami ja dovddiiduslonohallama .
Det er fortsatt behov for å styrke kompetansen og integrere det samiske perspektivet i barnevernet .	Ain lea dárbu nannet gelbbolašvuođa ja ovttaiduhttit sámi perspektiivva mánáidsuodjalussii .
Barne- og familiedepartementet vil sørge for samisk oversettelse av informasjonsmateriell om omsorgs- og oppdragerrollen til foreldre og til bruk på helsestasjoner .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta áigu fuolahit ahte bajásčuvgehusávdnasat fuolaheaddji- ja bajásgeassirolla birra jorgaluvvojit váhnemiidda ja dearvvasdivššahagaid atnui .
1.10 Utdanning	1.10 Oahppu
Skolen spiller en viktig rolle i arbeidet med å styrke og utvikle samisk kultur og samfunnsliv .	Skuvllas lea deaŧalaš rolla barggadettiin nannet ja gárgedit sámi kultuvrra ja servodateallima .
Av hensyn til reelt likeverd er det viktig at opplæringen for samiske elever skjer innenfor rammen av fellesskolen .	Duođalaš dásseárvvu deastta hárrái lea deaŧalaš ahte sámi ohppiid oahpaheapmi dáhpáhuvvá oktasašskuvlla rámmaid siskkabealde .
Funksjonell tospråklighet og tokulturell kompetanse er en forutsetning for samers aktive deltakelse samfunnet .	Doaibmi guovttegielatvuohta ja guovttekultuvrrat gelbbolašvuohta lea ovdehussan dasa ahte sámit sáhttet árjjálaččat oassálastit servodahkii .
For de samiske elevene er det viktig at utdanningen deres er slik at det på et kollektivt grunnlag ikke kan stilles spørsmål om elevenes kvalifikasjoner i det norske samfunnet .	Sámi ohp ­piide lea deaŧalaš ahte sin oahppu dáhpáhuvvá nu ahte oktasaš vuđđosa alde eai sáhte ohppiid dohkálašvuođat eahpiduvvot norgalaš servodagas .
Samisk læremiddelutvikling skal omfatte barnehager , grunnskole , videregående skole og spesialpedagogiske læremidler .	Sámi oahppaneavvogárgedeapmi galgá siskkildit mánáidgárddiid , vuođđoskuvlla , joatkkaskuvlla ja erenoamášpedagogalaš oahppaneavvuid .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet vil få en kompetent offentlig institusjon til å styre skoleverkets satsing på IKT i samisk opplæring .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta oažžu gelbbolaš almmolaš institušuvnna stivret skuvlalágádusa IKT:a vuoruheami sámi oahpaheamis .
Det samiske læreplanverket for den 10-årige grunnskolen ble innført i 1997 ( L 97 Samisk ) .	Sámi oahppaplánadagus 10-jagi vuođđoskuvlla várás ásahuvvui 1997 ( O97 ) .
Et veiledningsheftet i det lokale arbeidet med L 97 Samisk – Fellesskap og tilpasning vil foreligge fra Læringssenteret i løpet av 2001 .	Báikkálaš barggu nevvodangihpa O 97 Sámi – Searvevuohta ja heiveheapmi várás gárvána Oahppanguovddážis 2001 mielde .
Samisk høgskole har fått i oppdrag å evaluere innføringen av L 97 Samisk .	Sámi allaskuvla lea ožžon bargun árvvoštallat O 97 ásaheami .
Rapporten vil foreligge i 2003 .	Raporta gárvána 2003 .
Regjeringen vil vurdere tiltak for å styrke framtida til de samiske videregående skolene .	Ráđđehus áigu árvvoštallat doaibmabijuid mat nannejit sámi joatkkaskuvllaid boahtteáiggi .
En hovedmålsetting bør være å opprettholde og utvikle skolenes faglige kompetanse og å sikre en akseptabel ressursutnyttelse over tid .	Váldojuksanemearri lea bisuhit ja gárgedit skuvllaid fágalaš gelbbolašvuođa ja váfistit dohkálaš veahkkevárreávkkástallama áiggi vuollái .
Regjeringen ønsker å foreta en bred gjennomgang av samisk utdanning og forskning , både ved Samisk høgskole og ved andre institusjoner på ulike nivåer .	Ráđđehus háliida dahkat govdes guorahallama sámi oahpu ja dutkama hárrái , sihke Sámi allaskuvllas ja eará institušuvnnain iešguđet dásis .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet vil komme nærmere tilbake til Stortinget med dette i en egnet form .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta máhccá Stuorradiggái dáinna dárkileappot heivvolaš hámis .
Regjeringen vil bidra til fortsatt FOU-innsats på feltet , spesielt når det gjelder samiske samfunnsforhold i moderne tid , holdninger til samer og samisk kultur , samt samisk språk og informasjon .	Ráđđehus áigu veahkehit ain DjO-árjjaide dán suorggis , erenoamážit dasa mii gusto sámi servodatdilálašvuođaide ođđa áiggis , miellaguottuide sámiide ja sámi kultuvrii , ja sámi gillii ja informašuvdnii .
Arbeidet for å fremme rekruttering til samisk forskning vil fortsette .	Bestenbargu sámi dutkamii jotkojuvvo .
1.11 Helse- og sosialsektoren	1.11 Dearvvasvuođa- ja sosiálasuorgi
Regjeringen har som mål at alle skal ha likeverdige helse- og sosialtjenester uavhengig av språklig og kulturell bakgrunn .	Ráđđehusa juksanmearrin lea ahte buohkaide galget leat dásseárvosaš dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusat beroškeahttá gielalaš ja kultuvrralaš duogážis .
Dette forutsetter en aktiv politikk for å innarbeide et samiskspråklig og kulturelt perspektiv i tjenestene .	Dát ovdeha árjjálaš politihka sámegielalaš ja kultuvrralaš perspektiivva laktima hárrái bálvalusaide .
Sosial- og helsedepartementet har siden 1997 fordelt midler til oppfølging av NOU 1995:6 Samisk helse- og sosialplan .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta lea 1997 rájes juohkán ruđaid NOU 1995 : 6 Samisk helse- og sosialplan ( Sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaplána ) čuovvoleapmái .
Midlene anvendes i hovedsak til utviklingstiltak for tilpassing av tjenestetilbudene til samiske brukeres behov , opplæring av personell i samisk språk og kulturforståelse , og tolketjeneste .	Ruđat geavahuvvojit eanaš gárgedandoaibmabijuide maid ulbmilin lea heivehit bálvalusfálaldagaid sámi geavaheddjiid dárbbuide , bargiide oahpahit sámi giela ja kulturáddejumi , ja dulkabálvalussii .
I 2001 etableres et senter for samisk helseforskning i Karasjok .	2001 álggahuvvo sámi dearvvasvuođadutkama guovddáš Kárášjohkii .
Senteret er knyttet til Universitetet i Tromsø .	Guovddáš čadnojuvvo Romssa universitehttii .
Regjeringen vil høsten 2001 legge frem en handlingsplan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkningen i Norge .	[ Ráđđehus mearridii geassemánus 2001 Norgga sámi veahkadaga dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaide doaibmaplána . ]
1.12 Kultur og kirke	1.12 Kultuvra ja girku
Regjeringen har som prinsipp at eksisterende samiske kulturbygg skal sikres tilfredsstillende driftsfinansiering før nye investeringer foretas .	Ráđđehusa prinsihppan lea ahte dálá sámi kulturviesuide galgá váfistuvvot duhtadahtti doaibmaruhtadeapmi ovdal go ođđa investeremat dahkkojuvvojit .
Kulturdepartementet vil utarbeide en investeringsplan for nasjonale kulturbygg og tusenårssteder som legges frem for Stortinget i 2002 .	Kultuvradepartemeanta áigu ráhkadit riikkagottálaš kulturviesuid ja jahkeduhátbáikkiid investerenplána mii biddjojuvvo ovdan Stuorradiggái 2002 .
Norsk filminstitutt har fra og med 2000 etablert en støtteordning til samisk filmproduksjon .	Norgalaš filbmainstituhtta lea 2000 rájes álggahan bissovaš doarjjaortnega sámi filbmabuvttadeapmái .
Kulturdepartementet vurderer ytterligere overføring av kulturtiltak til Sametinget .	Sámi girkoeallin galgá leat lunddolaš ja ovttaiduhttojuvvon oassi Norgga girkoeallimis muđui .
Vurderingene skjer i samarbeid med Sametinget og berørte organisasjoner / institusjoner .	Biibbalteavsttaid ja eará ávdnasiid jorgalanbargu sámegillii lea deaŧalaš veahkkin dán juksanmeari ollašuhttimii .
Samisk kirkeliv skal være en naturlig og integrert del av det øvrige kirkelivet i Norge .	Seamma gusto girku liturgiijaid heivehanbargui sámi gillii ja musihkkii , erenoamážit julev- ja oarjelsámi guovlluin .
1.13 Overordnede prinsipper for miljø- nærings- og distriktspolitikken	1.13 Biras- , ealáhus- ja boaittobealpolitihka bajit prinsihpat
Regjeringen ønsker fortsatt å bidra til fornyelse og omstilling av næringslivet , også i områder med samisk bosetting .	Ráđđehus háliida ain veahkehit ealáhuseallima ođasmahttit ja nuppástuhttit , maiddái guovlluin gos ásset sámit .
Næringspolitikkens mål er å gjøre norsk næringslivs verdiskapingsevne så stor som mulig .	Ealáhuspolitihka juksanmearri lea dahkat norgalaš ealáhuseallima árvoloktennávccaid nu stuorisin go vejolaš .
Det krever også at den offentlige innsatsen , så vel på nasjonalt , regionalt og lokalt nivå , rettes mot å utvikle konkurransedyktige og lønnsomme bedrifter og næringer med høy evne for verdiskaping .	Dat gáibida maiddái ahte almmolaš árjjat , sihke riikkagottálaš ja guovlluguovdasaš ja báikkálaš dásis , biddjojuvvojit gárgedit gilvonávccalaš ja gánnáhahtti fitnodagaid ja ealáhusaid main leat buorit árvoloktenveajut .
Et lønnsomt og konkurransedyktig næringsliv vil være avgjørende for bosettingen og utvikling av livskraftige samfunn i distriktene .	Gánnáhahtti ja gilvonávccalaš ealáhuseallin lea mearrideaddjin ássamii ja eallinfámolaš servodagaid gárgedeapmái boaittobealeguovlluin .
Det er viktig å utvikle en næringspolitikk tilrettelagt for samiske bosettingsområder , blant annet fordi tradisjonelle samiske næringer og samisk kultur i stor grad er knyttet til utkantstrøk .	Deaŧalaš lea gárgedit ealáhuspolitihka mii lea heivehuvvon sámi ássanguovlluide , earret eará danne go árbevirolaš sámi ealáhusat ja sámi kultuvra sakka leat čatnašuvvan boaittobealguovlluide .
Sametinget er , og skal være , en viktig aktør og premissleverandør i miljø- , nærings- og distriktspolitikken i samiske bosettingsområder .	Sámediggi lea , ja galgá leat , sámi ássanguovlluid biras- , ealáhus- ja boaittobealpolitihka deaŧalaš oassádalli ja vuođusháhkki .
Regjeringen vil bidra til å iverksette prosjekter som skal kartlegge tradisjonell samisk kunnskap om natur , økologi og bruksformer .	Ráđđehus áigu veahkehit bidjat doibmii pro ­jeavttaid mat galget kártet árbevirolaš dieđu ja máhtu luonddu , ekologiija ja geavahanvugiid birra .
1.14 Næringsutvikling og levekår i områder med samisk befolkning	1.14 Ealáhusgárgedeapmi ja eallindilit guovlluin gos lea sámi veahkadat
Tradisjonelt har de samiske områdene vært preget av næringsvirksomhet basert på primærproduksjon ( fiske , utmarksnæringer , reindrift og jordbruk ) .	Árbevirolaččat lea sámi guovlluin leamaš ealáhusdoaibma mii lea vuođđuduvvan vuođđobuvttadeapmái ( guolásteapmái , meahcásteapmái , boazodollui ja eanadollui ) .
Ressurssituasjonen og presset på naturgrunnlaget utgjør vesentlige utfordringer innen primærproduksjonen .	Valljodatvárredilli ja deatta luondduvuđđosii dahket mearkkašahtti hástalusaid vuođđubuvttadeapmái .
Det er behov for å utvikle alternative næringsformer , sikre sysselsetting og bosetting i samiske områder , og å opprettholde og utvikle et levende samisk språk og kultur .	Dárbu lea gárgedit molssaevttolaš ealáhusvugiid , váfistit barggahusa ja ássama sámi guovlluin , ja bisuhit ja gárgedit ealli sámi giela ja kultuvrra .
Reindriften har stor betydning for bevaring og utvikling av samisk bosetting , kultur og språk .	Boazodoallu mearkkaša olu sámi ássama , kultuvrra ja giela seailluheapmái ja gárgedeapmái .
Reindriften står overfor store utfordringer når det gjelder rovdyr , beitegrunnlag , arealinngrep og sviktende økonomi .	Boazodoalus leat stuorra hástalusat sihke boraspiriid , guohtunvuđđosa , areálasisabahkkemiid ja maŋásmanni ekonomiija hárrái .
Det nyopprettede fellingslaget i Statens naturoppsyn vil , ved store tap av rein , kunne settes inn i enkelte typer skadefelling for å få til et mest mulig effektivt og målrettet uttak .	Stáhta luonddubearráigeahču aiddoálggahuvvon bivdojoavku galgá , go leat stuorra boazomasut , sáhttit biddjojuvvot vahátelliid goddit vai šaddá nu bevttolaš ja mearrediđolaš bivdu go vejolaš .
Regjeringen ga i 2001 Stortinget en utvidet orientering om dagens situasjon i reindriftsnæringen i stortingsproposisjonen om årets reindriftsavtale .	Ráđđehus attii 2001 Stuorradiggái viiddiduvvon bajásčuvgehusa boazodoalu dálá dilis stuorradiggeproposišuvnnas dán jagáš boazodoallošiehtadusa birra .
Fiske , gjerne i kombinasjon med andre næringer , er et sentralt element i samisk kultur .	Guolásteapmi , dávjá lotnolassii eará ealáhusaiguin , lea guovdilis oassi sámi kultuvrras .
Regjeringen ønsker at retten til , og mulighetene for , å livnære seg av fiske – eventuelt i kombinasjon med andre næringer – sikres .	Ráđđehus háliida ahte vuoigatvuođat , ja vejolašvuođat , ealihit iežas guolástemiin – vejolaččat lotnolassii eará ealáhusaiguin – váfistuvvojit .
Regjeringen ønsker at rammebetingelsene for fiskeriene skal gi grunnlag for livskraftige lokalsamfunn .	Ráđđehus háliida ahte guolástusaid rámma ­eavttut galget addit vuđđosa elešis báikkálaš servodagaide .
Dette gjelder også for fiske i samiske bosettingsområder .	Dát gusto maiddái guolásteapmái sámi ássanguovlluin .
Innstillingen fra Samisk fiskeriutvalg ( « Gregussenutvalget » ) har vært på høring og er nå til behandling i Fiskeridepartementet .	Sámi guolástuslávdegotti ( Gregussenlávdegotti ) árvalus lea leamaš gulaskuddamis ja lea dál Guolástusdepartemeantta gieđahallamis .
Rettighetshavere og lokalsamfunn vil få et større ansvar for forvaltningen av laksefisket , samtidig som Sametinget vil bli trukket inn i lakseforvaltningen i områder med samisk bosetting .	Vuoigatvuođalaččat ja báikkálaš servodagat ožžot stuorát ovddasvástádusa luossabivddu hálddaheamis , seammás go Sámediggi váldojuvvo mielde luossahálddaheapmái daid guovlluin gos lea sámi ássan .
Faktorer som klima , ressurs- og arealgrunnlag , samt tradisjon og geografisk lokalisering , har gjort at næringskombinasjoner spiller en større rolle i samiske enn i de fleste norske bosettingsområder .	Buvttadahkkit nugo dálkkádat , valljodatvárre- ja areálavuođus , ja árbevierru ja geográfalaš sajusteapmi , leat dahkan ahte lotnolasealáhusain lea stuo-rát rolla sámi ássanguovlluin go eanaš dáža ássanguovlluin .
Regjeringen vil arbeide for at rammevilkårene for næringskombinasjoner tilpasses de samiske behovene og at det fortsatt legges til rette for kombinasjonsbruk i områder med samisk befolkning .	Ráđđehus áigu bargat dan ala ahte lotnolasealáhusaid rámmaeavttut heivehuvvojit sámi dárbbuide ja ahte ain galget dilálašvuođat láhččojuvvot lotnolasdoaluide guovlluide gos lea sámi veahkadat .
Støtte til , og utvikling av næringskombinasjoner , bør være et særlig ansvar for Samisk utviklingsfond .	Doarjja lotnolasealáhusaide , ja dáid gárgedeapmi , berre leat Sámi ovddidan ­foandda vásedin ovddasvástádus .
Regjeringen ønsker å ta hensyn til jordbruk som kombinasjonsnæring i samiske områder , fordi jordbruket er svært viktig for bosettingen i disse strøkene .	Ráđđehus háliida atnit deastta eanadoalus sámi guovlluid lotnolas , ­ealáhussan dasgo eanadoallu lea hui mávssolaš daid guovlluin .
Regjeringen vil gjennomgå forholdet mellom minerallovgivningen og samiske rettigheter i forbindelse med ny vurdering av forslag til ny minerallov ( Ot.prp. nr. 35 ( 1998–99 ) Om lov om erverv av og drift på mineralressurser ) .	Ráđđehus áigu guorahallat minerálaláhkamearrádusaid ja sámi vuoigatvuođaid ođđa minerálalága evttohusa árvvoštaladettiin ( Ot. prp. nr. 35 ( 1998–99 ) Om lov om erverv av og drift av mineralressurser ( od. prp. nr. 35 ( 1998–99 ) Lága birra minerálavalljodatváriid háhkama ja doaimma hárrái ) .
Regjeringen anser at reiselivsnæringen i de samiske områdene har et betydelig potensiale for vekst og utvikling .	Ráđđehus atná ahte sámi guovlluid mátkeeallinealáhusas lea mearkkašahtti vejolašvuođat ovdánit ja gárgeduvvat .
Samisk reiseliv må utformes på lokalsamfunnenes premisser og de stedlige forutsetningene .	Sámi mátkeeallin ferte hábmejuvvot báikkálaš servodagaid eavttuid ja báikegottiid ovdehusaid mielde .
Samtidig er det viktig at den offentlige innsatsen bidrar til å legge til rette for økt verdiskaping og lønnsomhet i reiselivsnæringene , i samsvar med de prinsippene som er nedfelt i St.meld. nr. 15 ( 1999- 2000 ) Lønnsomme og konkurransedyktige reiselivsnæringer .	Seammás lea deaŧalaš ahte almmolaš árjjat veahkehit láhčit mátkeeallin ­ealáhusaide lasihuvvon árvoloktema ja gánnáhahttivuođa , prinsihpaid mielde mat leat adnojuvvon vuođđun st.meld. nr. 15 ( 1999–2000 ) Lønnsomme og konkurransedyktige reiselivsnæringer ( Gánnáhahtti ja gilvonávccalaš mátkeeallinealáhusat ) .
Regjeringen går inn for at alle skal kunne delta i kunnskapssamfunnet .	Ráđđehus dáhttu ahte buohkat galget sáhttit oassálastit diehtoservodahkii .
I dette ligger det at også samiske områder skal ha tilgang til bredbåndskommunikasjon .	Dát oaivvilda ahte sámi guovlluin galgá maiddái leat beassanvuohta govdabáddekommunikašuvdnii .
Regjeringen planlegger i 2002–2003 en oppfølging av tidligere arbeid med samisk byggeskikk , bl.a. i form av et Nord-Skandinavisk samarbeid , der også samer fra sørsameområdet bør medvirke .	Ráđđehus lea plánemin sámi huksenvieruid ovddeš barggu čuovvoleami 2002–2003 , ee. davvi-skandinavialaš ovttasbargun mas maiddái sámit oarjelsámeguovllus berrejit leat mielde .
1.15 Arealforvaltning i områder med samisk bosetting	1.15 Areálahálddaheapmi guovlluin gossámit ásset
Det er også viktig å utvikle en overordnet arealpolitikk som sikrer at samiske interesser blir ivaretatt gjennom plansystemet . I Planlovutvalgets første rapport , NOU 2001:7 « Bedre kommunal og regional planlegging etter plan- og bygningsloven » er det drøftet flere spørsmål av betydning for reindriften .	Plánaláhkalávdegotti vuosttas raporttas , NOU 2001 : 7 , « Bedre kommunal og regional planlegging etter plan- og bygningsloven » ( Buoret gielddalaš ja guovlluguovdasaš plánen plána- ja huksenlága mielde ) , lea areálageavahankategoriija eanadoallo- , luonddu- ja olgodaddanguovllut čielggaduvvon nu ahte boazodoalu vásedin guovllut sáhttet váfistuvvot láhkanannema bokte .
Naturgrunnlaget for samisk kultur og næring skal være et viktig formål i planleggingen .	Sámi kultuvrra ja ealáhusa luondduvuođus galgá leat plánema deaŧalaš ulbmilin .
Regjeringen tar sikte på å utrede bruk av rikspolitiske retningslinjer for å formidle samiske interesser i planarbeidet etter plan- og bygningsloven .	Ráđđehus áiggošii ráhkadit riikkapolitihkalaš njuolggadusaid vai gaskkustuvvojit sámi beroštusat plánabarggus plána- ja huksenlága mielde .
Sametinget vil bli orientert om arbeidet og ha anledning til å delta .	Sámediggái bajásčuvgejuvvo barggu birra ja Sámediggi galgá beassat oassálastit .
1.16 Nordisk og internasjonalt samarbeid	1.16 Davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš ovttasbargu
Samarbeid på tvers av landegrensene er spesielt viktig for samer , i og med at de er bosatt i fire stater .	Ovttasbargu riikkarájáid rastá lea erenoamáš deaŧalaš sámiide , dasgo sii ásset njealji stáhtas .
Det er viktig at Sametingets innflytelse og kompetanse benyttes i nordiske og internasjonale sammenhenger .	Deaŧalaš lea ahte Sámedikki váikkuhanfápmu ja gelbbolašvuohta geavahuvvo davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš oktavuođain .
Regjeringen legger stor vekt på at internasjonale urfolksspørsmål drøftes i et nært samvirke mellom regjeringen og urfolksrepresentanter .	Ráđđehus atná dettolažžan ahte riikkaidgaskasaš eamiál ­bmotgažaldagat ságaškuššojuvvojit ráđđehusa ja eamiálbmotovddasteddjiid lagas ovttasdoaibmamis .
Norske holdninger til internasjonale urfolksspørsmål utformes derfor i nært samarbeid med Sametinget .	Norgga miellaguottut riikkaidgaskasaš eamiálbmotgažaldagaide fertejit hábmejuvvot lagas ovttasbarggus Sámedikkiin .
Det legges også stor vekt på at Sametinget , i den grad det er mulig , skal være representert i internasjonale sammenhenger hvor urfolksspørsmål står på dagsordenen .	Sakka dettolažžan adnojuvvo ahte Sámediggi , mađe mielde lea vejolaš , galgá ovddastuvvot riikkaidgaskasaš oktavuođain gos eamiálbmotgažaldagat loktejuvvojit áššin .
En arbeidsgruppe i Utenriksdepartementet vil , i samarbeid med Sametinget , utarbeide nødvendige strukturer og rutiner for samarbeidet mellom Sametinget og Utenriksdepartementet .	Olgoriikkadeparte ­meantta bargojoavku galgá , ovttasbarggus Sámedikkiin , ráhkadit dárbbašlaš hámádagaid ja dagaldusaid Sámedikki ja Olgoriikkadepartemeantta ovttasbargui .
1.17 Samordning av samepolitikken	1.17 Sámepolitihka bálddalastin
Regjeringen ønsker å føre en samordnet og konsekvent samepolitikk .	Ráđđehus háliida čađahit bálddalastojuvvon ja njuolgguslaš sámepolitihka .
Den statlige politikken overfor samene skal i størst mulig grad baseres på samenes egne premisser .	Stáhtalaš sámepolitihkka sámiid hárrái galgá nu olu go vejolaš vuođđuduvvat sámiid iežaset eavttuide .
Regjeringen vil etablere regelmessige møter på politisk og administrativt nivå mellom aktuelle departementer og Sametinget .	Ráđđehus áigu álggahit jeavddalaš čoahkkimiid politihkalaš ja hálddahuslaš dásis guoskevaš departemeanttaid ja Sámedikki gaskii .
Regjeringen vil utarbeide en veileder for arbeidet med samiske saker for departementene .	Ráđđehus áigu ráhkadit oaivadusa departemeanttaide sámi áššiid barggu várás .
Målsettingen med veilederen er å sikre at det tas hensyn til samiske interesser i sentralforvaltningens politikkutforming og saksbehandling .	Nevvodeami juksanmearrin lea váfistit ahte adnojuvvo deasta sámi beroštusain guovddášhálddahusa politihkkahábmemis ja áššegieđahallamis .
Det vil bli foretatt en evaluering av regjeringens samordning av samiske saker .	veahádat = minoritehtta , unnitlohku ; eanádat = majoritehtta , eanetlohku
Ot.prp. nr. 26 ( 2003-2004 )	Od.prp. nr. 26 ( 2003-2004 )
Om lov om endringer i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven )	Láhkarievdadusat geassemánu 12. b. 1987 nr. 56 láhkii Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra ( Sámeláhka )
1 Innledning og sammendrag	1 Álggahus ja čoahkkáigeassu
Kommunal- og regionaldepartementet fremmer herved forslag til lov om endring i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) , § 2-6 om samemanntall .	Gieldda- ja guovludepartementa ovddida láhkarievdadusaid evttohusa láhkii suoidnemánu 12. b. 1987 nr. 56 Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra ( sámeláhka ) , § 2-6 Sámi jienastuslogu birra .
Samelovens § 2-6 hjemler opprettelse av et samemanntall og fastsetter kriteriene for å kunne begjære seg innført i manntallet .	Sámelága § 2-6 láhkavuođđuda sámi jienastuslogu ásaheami ja mearrida eavttuid go galgá sáhttit gáibidit iežas čálihuvvot jienastuslohkui .
Stemmerett ved valg til Sametinget er tillagt alle som kan delta i kommunestyrevalg og som står oppført i samemanntallet i bostedskommunen , jf. samelovens § 2-5 .	Sámediggeválgii lea jienastanvuoigatvuohta buohkain geat sáhttet oassálastit suohkanválgii ja geat čužžot orrunsuohkana sámi jienastuslogus , vrd sámelága § 2-5 .
Innføring i samemanntallet i henhold til § 2-6 er betinget av egen begjæring samtidig som det avgis erklæring om at vedkommende oppfatter seg som same , og enten a ) har samisk som hjemmespråk , eller b ) har forelder , besteforelder eller oldeforelder med samisk som hjemmespråk , eller c ) er barn av person som står eller har stått i samemanntallet .	čáliheapmi sámi jienastuslohkui § 2-6 vuođul eaktuda ahte persovdna ieš gáibida dan seammás go duođašta ahte atná iežas leat sápmelažžan , ja geas lea juogo a ) sámegiella ruovttugiellan , dahje b ) lea váhnen , áhkku / áddjá dahje máttaráhkku / máttaráddjá geas lea sámegiella ruovttugiellan , dahje c ) lea mánná persovdnii gii čuožžu dahje lea čužžon sámi jienastuslogus .
Lovendringen tar sikte på å endre dette således at krav om innføring i samemanntallet skal fremmes overfor Sametinget , og Sametinget skal heretter ha ansvaret for innføring og eller strykninger på grunnlag av mottatte begjæringer .	Láhkarievdadusas lea áigumuš rievdadit nu ahte Sámediggái galgá ovddidit gáibádusa čálihuvvot sámi jienastuslohkui , ja Sámedikkis galgá dás duohko leat ovddasvástádus čálihit ja sihkkut gáibádusaid vuođul maid vuostáiváldá .
Departementet fremmer samtidig forslag om endring i § 2-6 nåværende tredje ledd med sikte på å gi Sametinget myndighet til å gi samtykke til bruk av samemanntallet , blant annet til forskning .	Departemeanta ovddida seammás evttohusa rievdadit § 2-6 dálá goalmmát lađđasa dainna áigumušain ahte addit Sámediggái válddi mieđihit geavahit sámi jienastuslogu , earret eará dutkamii .
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Dispensasjon	Sierralohpi
Dispensasjon innebærer at en tiltakshaver etter søknad gis unntak fra planer og bestemmelser .	Sierralohpi mearkkaša ahte doaibmabiddji ohcama vuođul oažžu spiehkastaga plánain ja mearrádusain .
Bestemmelsene om dispensasjon i kapittel 19 erstatter § 7 i pbl. .	Kapihtal 19 sierralohpemearrádusat bohtet phl. 85 § 7 sadjái .
85. Vilkårene for dispensasjon klargjøres og strammes noe inn .	Sierralohpeeavttut čielggaduvvojit ja gáržžiduvvojit veháš .
Det kompliserende og uklare kriteriet « særlige grunner » er sløyfet og bestemmelsen er utformet slik at det blir tydeligere hvilken avveining som må foretas .	Váddásmahtti ja eahpečielga eaktu « erenoamáš ákkat » lea sihkkojuvvon ja mearrádus lea hábmejuvvon nu ahte šaddá čielgaseabbon guđe vihkkedallamiid lea dárbu dahkat .
For eksempel er det bare når de hensynene som ligger bak byggeforbudet i strandsonen eller en plan ikke blir vesentlig tilsidesatt , at det skal kunne gis dispensasjon .	Ovdamearkka dihtii lea dušše dalle go dain deasttain mat leat vuođđun huksengildosii gáddeavádagas dahje plánii ii spiehkastuvvo doarvái bures , ahte galgá sáhttit addit sierralobi .
Deretter skal det vurderes om fordelene ved å tillate tiltaket blir klart større enn ulempene etter en samlet vurdering .	Dasto galgá árvvoštallojuvvot leat go ovddut dainna go doaibmabidju mieđihuvvo šaddan čielgasit stuorábut go hehttehusat go árvvoštallá ášši buot beliid .
Det er gjort en tilføyelse om at nasjonale og regionale rammer og mål skal legges til grunn for interesseavveiningen .	Lasihuvvon lea ahte nationála ja regionála rámmat ja ulbmilat galget biddjojuvvot vuođđun beroštusvihkkedallamiidda .
Det skal for øvrig være adgang til å stille vilkår for å gi dispensasjon .	Muđuid galgá leat vejolaš bidjat eavttuid sierralobi addimii .
For mer utfyllende veiledning om bestemmelsen vises til veiledning gitt på planlegging.no .	Dárkilet bagadus mearrádusa birra gávdno dás : planlegging.no .
Nr. : 186/09	Nr. : 186/09
10 millioner mer til samiske kulturformål	Logi miljovnna eambbo sámi kulturulbmiliidda
Økningen inkluderer 3,3 millioner kroner til Sametinget , 3,3 millioner kroner til Samisk arkiv , 2,1 millioner kroner til byggeprosjektet ved Ája Samisk Senter og 500 000 kroner til Internasjonalt Samisk Filmsenter .	Lassáneapmi fátmmasta 3,3 miljovnna kruvnno Sámediggái , 3,3 miljovnna kruvnno Sámi arkiivii , 2,1 miljovnna kruvnno Ája Sámi Guovddáža huksemiidda ja 500 000 kruvnno Riikkaidgaskasaš Sámi Filbmaguovddážii .
Regjeringen øker bevilgningen til kulturformål under Sametinget med 3,3 millioner kroner til 65 millioner kroner i 2010 .	Ráđđehus lasiha juolludusa Sámedikki vuollásaš kulturulbmiliidda 3,3 miljovnna kruvnnuin nu ahte 2010 juolludus šaddá 65 miljovnna kruvnno .
Tilskuddet til kulturformål under Sametinget er økt med over 33 millioner kroner siden 2005 .	Doarjja sámi kulturulbmiliidda Sámedikki vuolde lea lassánan badjel 33 miljovnna kruvnnuin 2005 rájes .
I forbindelse med at Samisk arkiv flytter inn i nye lokaler i Samisk vitenskapsbygg i Kautokeino , økes driftsbevilgningen til Arkivverket med 2,2 millioner kroner og investeringsmidler med 1,1 millioner kroner .	Go Sámi arkiiva dál fárre ođđa lanjaide Sámi dieđavisttis Guovdageainnus , de lasihuvvo doaibmajuolludus Arkiivadoaimmahahkii 2,2 miljovnna kruvnnuin ja investerenruhta 1,1 miljovnna kruvnnuin .
Internasjonalt Samisk Filmsenter ble opprettet i 2009 og fikk da et tilskudd på 1,5 millioner kroner .	Riikkaidgaskasaš Sámi Filbmaguovddáš ásahuvvui 2009:s ja oaččui dalle 1,5 miljovnna kruvnno doarjjan .
Midlene går til produksjon av samisk kort- og dokumentarfilm , kompetanseheving og tiltak for barn og unge .	Ruhta geavahuvvo sámi oanehis- ja dokumentárafilmmaid ráhkadeapmái , gelbbolašvuođaloktemii ja mánáid ja nuoraid doaimmaide .
Bevilgningen økes med 500 000 kroner til 2 millioner kroner i 2010 .	Juolludus lasihuvvo 500 000 kruvnnuin nu ahte 2010:s šaddá 2 miljovnna kruvnno .
Riddu Riđđu- festivalen fikk knutepunktstatus fra og med 2009 og får et tilskudd på 1,5 millioner kroner i 2010 .	Riddu Riđđu-festivála dohkkehuvvui 2009:s guovddášásahussan ( knutepunktstatus ) , ja oažžu 1,5 miljovnna kruvnno doarjjan 2010:s .
Samiske aviser får et samlet tilskudd på 22,3 millioner kroner .	Sámi aviissat ožžot ollislaččat 22,3 miljovnna kruvnno doarjjan .
Midlene går til produksjon av samiske aviser og avissider på lulesamisk og sørsamisk .	Ruđat geavahuvvojit sámi aviissaid buvttadeapmái ja julevsámegiel ja lullisámegiel aviisasiidduid buvttadeapmái .
Siden 2005 er støtten til samiske aviser økt med 9,3 millioner kroner .	2005 rájes lea doarjja sámi aviissaide lassánan 9,3 miljovnna kruvnnuin .
Ája Samisk Senter skal utvides med nye lokaler for museumsformål og samisk bibliotek .	Ája Sámi Guovddáš galgá viiddiduvvot ja hukset ođđa lanjaid vuorkádavviriid ja sámi girjerádjosa várás .
Byggeprosjektet får et tilskudd på 7,3 millioner kroner i 2010 .	Huksenprošektii juolluduvvo 7,3 miljovnna kruvnno doarjjan 2010:s .
Nr. : 41/2010	Nr. : 41/2010
10 prosent flere leger i sykehjemmene	Buhcciidsiiddain 10 proseanta eanet doaktárat
Det har vi greid , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Dan leat nagodan , dadjá dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Det er nye KOSTRA-tall fra Statistisk sentralbyrå som viser økningen i legedekning på sykehjemmene .	Leat Statistihkalaš guovddášbyrå ođđa KOSTRA-logut mat čájehit buhcciidsiiddaid doavttirlogu lassáneami .
– Gjennom fylkesmennene har regjeringen bedt kommunene fastsette egne mål for legedekningen .	– Fylkkamánniid bokte lea ráđđehus bivdán gielddaid bidjat iežaset mihttomeriid doavttirlogu ektui .
Det er svært gledelig å se at flere leger jobber med eldre i sykehjemmene , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Lea hui illudahtti oaidnit ahte eanet doaktárat barget buhcciidsiiddain orru boarrásiiguin , dadjá dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Siden 2005 har det vært en samlet økning på 16.000 årsverk i omsorgssektoren .	2005 rájes leat fuolahussuorggis obbalaš virgelasáhus leamaš 16 000 jahkivirggi .
– Ved valget i 2005 lovet vi 10.000 årsverk .	– 2005 válggas lohpideimmet 10 000 jahkivirggi .
Det oppfylte vi til gangs .	Dán leat eambbo go ollášuhttán .
Nå er vi godt i gang med å oppfylle løftet fra i fjor om 12.000 nye årsverk innen 2015 , sier Strøm-Erichsen .	Dál leat bures bargamin diimmáš lohpádusa ollášuhttimiin , ahte 2015 rádjái bohtet 12 000 ođđa jahkivirggi , dadjá Strøm-Erichsen .
Kostra-tallene viser at kommunene satte inn 1.800 nye årsverk i omsorgssektoren i 2009 .	Kostra-logut čájehit ahte gielddat lasihedje fuolahussuorggi jahkivirggiid 1 800:in 2009:s .
– Dette er en svært gledelig utvikling .	– Dát lea hui illudahtti ovdáneapmi .
Det viser at kommunene satser tungt på omsorgstjenestene .	Dát čájeha ahte gielddat bidjet searaid fuolahusbálvalusaide .
Det som er ekstra gledelig er at økningen består i personell med helse- og sosialutdanning .	Dat mii illudahttá erenoamážit , lea ahte ođđa virggiide leat biddjon olbmot geain lea dearvvašvuohta- ja sosiálaoahppu .
Det betyr høyere kvalitet på tjenesten og økt trygghet for brukerne , sier helse- og omsorgsministeren .	Dát dagaha buoret bálvalusaid ja geavaheddjiide oadjebasat dili , dadjá dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
10 Utdanning	10 Oahppu
Skolen spiller en viktig rolle i arbeidet med å styrke og utvikle samisk kultur og samfunnsliv .	Skuvllas lea deaŧalaš rolla sámi kultuvrra ja servodateallima nannen- ja gárgedanbarggus .
Gjennom en opplæring bygget på samisk språk og kultur , vil samiske elever få en sikker forankring i det samiske samfunnet , og utvikle en positiv kulturell identitet .	Oahpaheami bokte mii lea vuođđuduvvan sámi gillii ja kultuvrii , ožžot sámi oahppit oadjebas čatnašumi sámi servodahkii , ja gárgedit positiiva kultuvrralaš identitehta .
Skolen i samiske områder er en del av fellesskolen , og gir samiske elever del i det felles kunnskapsgrunnlaget som gjelder for alle norske elever .	Sámi guovlluid skuvla lea oassin oktasašskuvllas , ja addá sámi ohppiide oasi oktasaš diehtovuđđosis mii gusto buot norgalaš ohppiide .
Regjeringens mål er å videreutvikle en flerkulturell forståelse , og bidra til positive holdninger og kunnskaper som kommer de samiske lokalsamfunnene , så vel som det norske samfunnet , til gode .	Ráđđehusa juksanmearrin lea viidáseappot gárgedit máŋggakultuvrrat áddejumi , ja váikkuhit positiiva miellaguottuide ja dieđuide mat bohtet sihke sámi báikkálašservodagaide ja dáža servodahkii buorrin .
Utdanning for samer med utgangspunkt i samisk språk og kultur er en viktig forutsetning for levedyktige samiske samfunn .	Oahppu sámiide mas lea sámi giella ja kultuvra vuolggasadjin , lea eallinnávccalaš sámi servodagaid deaŧalaš ovdehussan .
Samenes innflytelse på innholdet i skolen er et viktig redskap i bevaring og utvikling av samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Sámiid váikkuhanfápmu skuvlla sisdollui lea deaŧalaš reaidu sámi giela , kultuvrra ja servodateallima seailluheamis ja gárgedeamis .
Sametinget har derfor et ansvar for skolens rolle i utviklingen av samiske lokalsamfunn og samisk identitet hos samiske barn og unge .	Danne lea Sámedikkis ovddasvástádus skuvlla rollas sámi báikkálašservodagaid ja sámi mánáid ja nuoraid sámi identitehta gárgedeamis .
Det samiske samfunnet er også en del av det norske storsamfunnet .	Sámi servodat lea maiddái oassi norgalaš stuorraservodagas .
Utgangspunktet for opplæringen for samiske elever skal være reelt likeverd .	Sámi ohppiid oahpaheami vuolggasadjin galgá leat duođalaš ovttaárvosašvuohta .
Derfor er det viktig at opplæringen for samiske elever skjer innenfor rammen av fellesskolen .	Danne lea deaŧalaš ahte sámi ohppiid oahpaheapmi dáhpáhuvvá oktasašskuvlla rámmaid siskkabealde .
Funksjonell tospråklighet og tokulturell kompetanse er en forutsetning for samers aktive deltakelse i samfunnet .	Doaibmi guovttegielatvuohta ja guovttekultuvrrat gelbbolašvuohta lea ovdehussan dasa ahte sámit sáhttet árjjálaččat oassálastit servodahkii .
10.1 Sametingets syn på organiseringen av utdanningssektoren	10.1 Sámedikki oaidnu oahpposuorggi organiserema hárrái
Sametinget , Samisk utdanningsråd og Samisk språkråd har utarbeidet en rapport om « Organisering av Sametingets arbeid med språk- og opplæringssaker » .	Sámediggi , Sámi oahpahusráđđi ja Sámi giellaráđđi leat ráhkadan raportta Sámedikki barggu organiseremis giella- ja oahpahusáššiiguin .
Arbeidsutvalget som har avgitt rapporten , foreslår å overføre oppgaver til Sametinget utover dem som følger av bestemmelsene i opplæringsloven .	Bargolávdegoddi mii lea addán raportta , evttoha sirdit dahkamušaid Sámediggái lassin daidda mat čuvvot oahpahuslága mearrádusain .
Til Sametingets plenumssamling i juni 2000 hadde Sametingsrådet en utdanningspolitisk redegjørelse .	Sámedikki dievasčoahkkimii geassemánus 2000 lei Sámediggeráđis oahppopolitihkalaš čilgehus .
Disse dokumentene presenterer Sametingets syn på hvilken rolle Sametinget bør ha i forhold til utdanning i tillegg til de oppgavene Sametinget får gjennom opplæringsloven .	Dát áššegirjjit ovdanbuktet Sámedikki oainnu das makkár rolla Sámedikkis berre leat oahpu hárrái lassin daid dahkamušaide maid Sámediggi oažžu oahpashuslága bokte .
10.2 Det rettslige grunnlaget	10.2 Rievttálaš vuođus
Internasjonale konvensjoner , anbefalinger og erklæringer fastsetter verdenssamfunnets minimumsnormer for urfolks rettigheter .	Riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat , neavvagat ja julggaštusat mearridit máilmmeservodaga unnimusnorpmaid eamiálbmogiid vuoigatvuođaide .
Med sine generelle bestemmelser og fleksibilitet inspirerer disse internasjonale dokumentene også til en levende debatt i samfunnet om samiske spørsmål ( jf. kap 3 ) .	Oppalaš mearrádusaidisguin ja rievddadanmuniinnis oaivadit dát riikkaidgaskasaš áššegirjjit maiddái ealli digaštallamii servodagas sámi gažaldagaid birra ( vrd. kap. 3 ) .
Det norske skoleverket er regulert av en rekke lover og forskrifter .	Norgalaš skuvladoaibma lea ásahallojuvvon máŋggain lágain ja láhkaásahusain .
De fleste tiltakene overfor den samiske befolkningen iverksettes innenfor rammene av den ordinære lovgivningen .	Eanaš doaibmabijut sámi veahkadahkii biddjojuvvojit fápmui dábálaš láhkamearrádusaid rámmaid siskkabealde .
På noen områder har det vært nødvendig med spesielle bestemmelser for å imøtekomme behov i den samiske befolkningen .	Muhtun duovdagiin lea leamaš dárbbašlaš ásahit erenoamáš mearrádusaid ovddaldastin dihtii dárbbuid mat leat sámi veahkadagas .
10.2.1 Ny opplæringslov	10.2.1 Ođđa oahpahusláhka
Lov om grunnskolen og den vidaregåande opplæringa ( Opplæringslova ) trådte i kraft 1. august 1999 sammen med forskriftene til loven .	Láhka vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa birra ( Oahpahusláhka ) bođii fápmui borgemánu 1. 1999 oktan lága láhkaásahusaiguin .
Betegnelsen same , samisk og samisk distrikt blir definert i Opplæringsloven .	Namahusat sápmelaš , sámegiella ja sámi guovlu meroštallojuvvojit Oahpahuslágas .
Rettighetsbestemmelsene , som i loven er knyttet til disse betegnelsene , er dermed blitt mer presise .	Vuoigatvuođa-mearrádusat , mat lágas čatnasit dáid namahusaide , leat dainna šaddan aiddolaččabun .
Alle elever i grunnskolen i samisk distrikt har rett til opplæring i og på samisk .	Sámi guovllu vuođđoskuvlla buot ohppiin lea vuoigatvuohta oahpaheapmái sámegielas ja sámegillii .
I samisk distrikt kan kommunen gi forskift om at alle i grunnskolealder skal ha opplæring i samisk språk .	Sámi guovllus sáhttá gielda addit láhkaásahusa dan birra ahte buohkain vuođđoskuvlaagis galgá leat sámegiela oahpaheapmi .
Utenfor samisk distrikt har minst ti elever som ønsker opplæring i og på samisk i en kommune , rett til slik opplæring så lenge det er minst seks elever ( samer og ikke samer ) igjen i gruppa .	Sámi guovllu olggobealde lea unnimustá logi oahppis geat háliidit oahpaheami sámegielas ja sámegillii man nu gielddas , vuoigatvuohta diekkár oahpaheapmái juos leat unnimustá guhtta oahppi ( sámit ja eai-sámit ) vel báhcán jovkui .
Kommunene kan gi opplæring i samisk til mindre grupper , men er ikke pålagt å gjøre det i følge opplæringsloven .	Gielddat sáhttet addit oahpaheami sámegielas unnit joavkkuide , muhto eai leat skihkkejuvvon dan dahkat oahpahuslága mielde .
For å sikre Sametinget reell innflytelse , også over opplæringen i de øvrige fagene for elever som får opplæring etter særskilt samisk læreplan , har Sametinget fått ansvar for utarbeidelse av planene , mens Kirke- , utdannings og forskningsdepartementet beholder sin myndighet til å fastsette planene .	Váfistan dihtii Sámediggái duođalaš váikkuhanfámu , maiddái daid eará fágaide ohppiide geat ožžot oahpaheami vásedin sámi oahppaplána mielde , lea Sámediggi ožžon ovddasvástádusa plánaid ráhkadeamis , ja Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta doalada fas iežas válddis mearridit plánaid .
Denne rollefordelingen gir et godt utgangspunkt for et nært samarbeid i utarbeidelsesprosessen .	Dát rollajuohkin addá buori vuolggasaji lagas ovttasbargui ráhkadanproseassas .
10.3 Økonomiske , administrative og pedagogiske tiltak	10.3 Ekonomalaš , hálddahuslaš ja pedagogalaš doaibmabijut
Opplæringstilbudet for samer administreres og iverksettes gjennom det ordinære utdanningssystemet .	Sámiid oahpahanfálaldat hálddašuvvo ja doibmiibiddjojuvvo dábálaš oahppovuogádaga bokte .
På noen områder er det likevel nødvendig å sette inn spesielle tiltak i form av administrative enheter , institusjoner , drift av bygninger og tilskuddsordninger .	Muhtun duovdagiin lea dattetge dárbbašlaš bidjat erenoamáš doaibmabijuid hálddahuslaš ovttadagaid , institušuvnnaid , visttiid doallama ja doarjjaortnegiid hámis .
De overordnede målene for opplæringen framgår av læreplan for grunnskolen , videregående opplæring og voksenopplæring – generell del .	Oahpaheami bajit juksanmearit bohtet ovdan vuođđoskuvlla , joatkkaoahpahusa ja rávisolbmuid oahpahusa – oppalaš oasi – bokte .
Denne arven må gis rom for videre utvikling i skoler med samiske elever , slik at den styrker samisk identitet og vår felles kunnskap om samisk kultur » ( L97 , s . 19 ) .	Dán árbái ferte addojuvvot vejolašvuohta viidáseappot ovdánit skuvllain main leat sámi oahppit , nu ahte dat nanne sámi identitehta ja min oktasaš dieđu sámi kultuvrra birra » ( O97 , s 19 ) .
En skole med forankring i samisk språk og kultur er et viktig virkemiddel i arbeidet med å styrke samisk identitet .	Skuvla mas lea čatnasupmi sámi gillii ja kultuvrii lea deaŧalaš váikkuhangaskaoapmi sámi identitehta nannenbarggus .
Samene er en del av Norges befolkning .	Sámit leat oassi Norgga veahkadagas .
Kunnskaper om samisk historie og kultur vil være av stor betydning for å utvikle positive holdninger til den samiske folkegruppen .	Dieđuin sámi historjjá ja kultuvrra birra lea stuorra mearkkašupmi positiiva miellaguottuid gárgedeapmái sámi álbmotjoavkku hárrái .
Læreplanverket for den 10-årige grunnskolen ( L97 ) legger vekt på at alle elever i norsk skole skal opparbeide grunnleggende kunnskap om ulike sider ved samisk språk , kultur og samfunnsliv .	10-jagi vuođđoskuvlla oahppaplánadagus ( O97 ) deattuha ahte norgalaš skuvlla buot oahppit galget leat dábuhan vuđolaš dieđuid iešguđet beliid birra sámi gielas , kultuvrras ja servodateallimis .
10.3.1 Sametingets opplæringsavdeling	10.3.1 Sámedikki oahpahusossodat
For å gi Sametinget administrativ kapasitet og pedagogisk kompetanse til de nye oppgavene , i henhold til Opplæringsloven , overførte departementet det tidligere Samisk utdanningsråds sekretariat til Sametinget i januar 2000 .	Addin dihtii Sámediggái hálddahuslaš cuokka ja pedagogalaš gelbbolašvuođaid ođđa dahkamušaide , Oahpahuslága mielde , sirddii departemeanta ovddeš Sámi oahpahusráđi čállingotti Sámediggái ođđajagemánus 2000 .
Med denne overføringen overtok også Sametinget ansvaret for sekretariatets oppgaver i forhold til samisk utdanning .	Dáinna sirdimiin válddii Sámediggi maiddái badjelasas ovddasvástádusa čállingotti dahkamušain sámi oahpu hárrái .
10.3.2 Utvikling av samiske læremidler	10.3.2 Sámi oahppaneavvuid gárgedeapmi
Samisk utdanningsråd ( nå Opplæringsavdelingen i Sametinget ) fikk en betydelig styrking av 98-budsjettet for læremiddelproduksjonen .	Sámi oahpahusráđđi ( dál Sámedikki oahpahusossodat ) oaččui mearkkašahtti nannejumi 98-budjeahta bokte oahppaneavvobuvttadeapmái .
Dette nivået er holdt siden for den samlede læremiddelutviklingen for barnehager , grunnskole , videregående skole og for spesialpedagogiske formål .	Dát dássi lea dollojuvvon das rájes buohkanas oahppaneavvogárgedeamis mánáidgárddiide , vuođđoskuvlii , joatkkaoahpahussii ja erenoamášpedagogalaš ulbmiliidda .
Det er etablert et nordisk samarbeid for å utarbeide programmer for læremiddelutvikling , og et videre internasjonalt samarbeid om utviklingsarbeidet .	Lea álggahuvvon davviriikkalaš ovttasbargu oahppaneavvogárgedeami prográmmaid ráhkadeapmái , ja viidát riikkaidgaskasaš ovttasbargu gárgedanbarggu birra .
Med finansiering fra Læringssenteret går det nå egne prosjekter for utvikling av nettbasert fjernundervisning i nordsamisk og sørsamisk .	Oahppaneavvoguovddáža ruhtadeami veagas leat dál doaimmas sierra neahttavuođđuduvvan gáiddusoahpahusa gárgedanprojeavttat davvisámegielas ja oarjelsámegielas .
Se kap. 10.6.3 om tilsvarende satsing for lulesamisk .	Geahča kap. 10.6.3 seamma lágan rahčamušaid birra julevsámegiela várás .
10.3.3 Nye spesialpedagogiske tiltak	10.3.3 Ođđa erenoamášpedagogalaš doaibmabijut
Fra august 2000 ble det satt i gang en del tiltak for å styrke samisk spesialpedagogikk .	Borgemánu rájes 2000 leat álggahuvvon muhtun doaibmabijut sámi erenoamášpedagogihka nannemii .
Det gjelder administrasjonen ved Opplæringsavdelingen i Sametinget , kompetanseheving i skolen og styrking av Samisk høgskole .	Dát gusto Sámedikki oahpahusossodaga hálddahussii , skuvlla gelbbolašvuođaloktemii ja Sámi allaskuvlla nannemii .
Et prosjekt for kartleggingsprøver i leseferdighet på samisk vil bli sluttført i 2001 .	Sámegiela lohkandáiddu kárteniskosiid projeakta gárvvistuvvo 2001 .
Da vil det foreligge prøver med veiledningsmateriell for 2. , 3. , 5. , 7. og 9. klasse .	Dalle gávdnojit iskosat oktan nevvodanávdnasiiguin 2. , 3. , 5. ja 9. luohkkái .
10.4 Grunnskolen	10.4 Vuođđoskuvla
10.4.1 Innføringen av Det samiske læreplanverket for den 10-årige grunnskolen ( L97S )	10.4.1 Sámi plánadahkosa 10-jagi vuođđoskuvlii ( O97S ) sisafievrrideapmi
Det Samiske læreplanverket for den 10- årige grunnskolen er omtalt i St.meld. nr. 18 ( 1997–98 ) ) Tillegg til St.meld. nr. 41 ( 1996–97 ) Om norsk samepolitikk , pkt. 9.4.1 .	Sámi plánadagus 10-jagi vuođđoskuvlii lea máinnašuvvon st. dieđ. nr. 18 ( 1997–98 ) Lasáhus st. dieđáh . nr. 41 ( 1996–97 ) Norgga sámepolitihka birra , čuoggás 9.4.1 .
Fag som det er utarbeidet egne læreplaner for i L 97 Samisk ble prioritert .	Fágat maidda leat ráhkaduvvon sierra plánat O97:s Sámi vuoruhuvvojedje .
I andre fag tok arbeidet med kompetanseutvikling utgangspunkt i planer for etterutdanning og veiledninger knyttet til L 97.	Eará fágain adnojuvvojedje gelbbolašvuođagárgedeami vuolggasadjin lasseoahpu plánat ja O97:i Sámi čatnasuvvi oaivadusat .
Dessuten er det utarbeidet en veiledning i det lokale arbeidet med L 97 Samisk – Fellesskap og tilpasning .	Dasa lassin lea ráhkaduvvon oaivadus báikkálaš bargui 097:in Sámi – Searvevuohta ja heiveheapmi .
Dette heftet vil foreligge fra Læringssenteret første halvår i 2001 .	Dát gihpa lea gárvvis Oahppanguovddážis vuosttas jahkebealis 2001 .
Samisk høgskole har fått i oppdrag å evaluere innføringen av L 97 samisk .	Sámi allaskuvla lea ožžon bargun árvvoštallat 097 Sámi sisafievrrideami .
Rapportene vil foreligge i perioden desember 2001 – juni 2003 .	Raporttat gárvánit juovlamánu rájes 2001 geassemánu rádjai 2003 .
Prosjektet legger vekt på å belyse samenes situasjon som minoritetsbefolkning .	Projeakta deattuha čuvget sámiid dili veahádatveahkadahkan .
10.4.2 Grunnskoletiltak i det sørsamiske området	10.4.2 Vuođđoskuvladoaibmabijut oarjelsámi guovllus
De sørsamiske gruppene bor spredt over et stort geografisk område ( jf. kap. 6 ) .	Oarjelsámi joavkkut ásset bieđgguid stuorra geográfalaš guovlluin ( vrd. kap. 6 ) .
For å ivareta språkets og kulturens egenart , er det opprettet to internatskoler .	Giela ja kultuvrra iešlági áimmahuššama dihtii leat ceggejuvvon guokte internáhttaskuvlla .
Sameskolen i Snåsa er en kommunal internatskole , som er 100 pst. statsfinansiert .	Snoase Sámeskuvla lea gielddalaš internáhttaskuvla , mii lea 100 pst. stáhtaruhtaduvvon .
Sameskolen for Midt-Norge i Hattfjelldal er en statlig eid internatskole .	Gaska-Norgga Sámeskuvla Aarbortes lea stáhta eaiggáduššan internáhttaskuvla .
Det pågår nå et arbeid med målsetting om å lage et helhetlig opplæringsopplegg for sørsamiske elever ved hjemstedsskolene basert på alternative metoder .	Dál lea bargojuvvomin dainna ulbmiliin ahte ráhkaduvvo oppalaš oahpahanvuogádat oarjelsámi ohppiide ruovttubáikeskuvlan mii vuođđuduvvá molssaevttolaš metodaide .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet regner med at prosjektet kan fullføres i løpet av skoleåret 2002/2003 .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta rehkenastá ahte projeakta sáhttá gárvvistuvvot skuvlajagi 2002/2003 mielde .
Etter en utbygging og renovering ved Sameskolen i Snåsa , ble 1–10 skolen tatt i bruk i januar 2001 .	Snoase Sámeskuvlla viiddideami ja divvuma maŋŋá váldojuvvui 1–10 skuvla atnui ođđajagemánus 2001 .
Internatdelen vil stå ferdig renovert ved skolestart høsten 2001 .	Internáhttaoassi lea gárvásit divvojuvvon skuvlaálgimii čakčat 2001 .
Se Kap. 10.6.3 om satsing i det lulesamiske området .	Geahča kap. 10.6.3 nannema birra julevsámi guovllus .
10.5 Den videregående opplæringen	10.5 Joatkkaoahpahus
10.5.1 Språktiltak i videregående opplæring	10.5.1 Gielladoaibmabijut joatkkaoahpahusas
Det gis tilskudd til ekstra språkopplæring i samisk for elever og lærlinger i videregående opplæring .	Addojuvvo doarjja sámegiela liigegiellaoahpaheapmái sámi ohppiide ja bargoohppiide joatkkaoahpahusas .
Tilskuddet gis for samiske elever / lærlinger som får undervisning i samisk ved andre enn de samiske videregående skolene .	Doarjja addojuvvo sámi ohppiide / bargoohppiide geat ožžot oahpahusa sámegielas eará skuvllain go sámi joatkkaskuvllain .
10.5.2 Om innholdet i videregående opplæring	10.5.2 Joatkkaoahpahusa sisdoalu birra
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har godkjent reindrift som nytt lærefag .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta lea dohkkehan boazodoalu ođđa oahpahallanfágan .
Sametinget , departementet og partene i arbeidslivet er nå i ferd med forarbeidet for å iverksette vedtaket .	Sámediggi , departemeanta ja bargoeallima áššeoasálaččat leat dál bargamin ovdabargguin dán mearrádusa fápmuibidjama nammii .
Det er opprettet et eget opplæringsråd for faget duodji .	Sierra oahpahusráđđi lea ceggejuvvon duodjefágii .
Rådet er rådgivende organ innenfor sitt faglige virkefelt overfor Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet .	Ráđđi lea ráđđeaddi orgána iežas fágalaš doaibmasuorggi siskkabealde Girko- , oahppo- ja dutkandepartementii .
I løpet av år 2000 kom det tre evalueringsrapporter :	Jagi 2000 mielde bohte golbma árvvoštallanraportta :
Samisk videregående opplæring – rettigheter og innhold ( Nordisk samisk institutt )	Sámi joatkkaoahpahus – vuoigatvuođat ja sisdoallu ( Sámi Instituhtta )
Samisk videregående opplæring under reform 94 ( NIBR )	Sámi joatkkaoahpahus ođastusa 94 vuolde ( NIBR )
sammendraget Evaluering av samisk videregående opplæring under Reform 94 laget av AGENDA .	Sámi joatkkaoahpahusa árvvoštallan Ođastusa 94 vuolde oktiigeassu man ráhkadii AGENDA .
Departementet har sendt evalueringsrapportene til Læringssenteret for videre behandling .	Departemeanta lea sádden árvvoštallanraporttaid Oahppanguovddážii viidáset gieđahallamii .
10.5.3 Støttepunktfunksjoner	10.5.3 Doarjjabáikedoaimmat
I Finnmark	Finnmárkkus
Ved de fylkeskommunale videregående skolene i Finnmark , får alle elever som velger det , opplæring i samisk .	Finnmárkku fylkkagielddalaš joatkkaskuvllain ožžot buot oahppit , geat válljejit dan , sámegiela oahpaheami .
Samisk videregående skole i Karasjok og Samisk videregående skole og reindriftskole i Kautokeino er statlige skoler som gir opplæring på videregående nivå .	Sámi joatkkaskuvla Kárášjogas ja Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla Guovdageainnus leat stáhtalaš skuvllat mat addet oahpaheami joatkkadásis .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet vil vurdere tiltak for å styrke disse skolenes framtid .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta áigu árvvoštallat doaibmabijuid maiguin nanne dáid skuvllaid boahtteáiggi .
I dette arbeidet må en ha oppmerksomhet rettet både mot skolenes organisatoriske tilhørighet og samarbeidsforhold .	Dán barggus ferte fuopmášumi giddet sihke skuvllaid organisatoralaš gullevašvuhtii ja ovttasbargogaskavuođaide .
En hovedmålsetting bør være å opprettholde og utvikle skolenes faglige kompetanse og å sikre en akseptabel ressursutnyttelse over tid .	Okta váldojuksanmearri berre leat bisuhit ja gárgedit skuvllaid fágalaš gelbbolašvuođa ja váfistit dohkálaš veahkkevárreávkkástallama áiggi vuollái .
Utenfor Finnmark	Olggobealde Finnmárkku
For å ivareta fjernundervisning i lulesamisk område , har Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet de senere årene satset betydelig på stiftelsen Árran og grunnskolen i Musken i Tysfjord kommune .	Gáiddusoahpahusa áimmahuššama dihtii julevsámi guovllus lea Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta maŋimuš jagiid mearkkašahtti láhkai nannen vuođđudusa Árrana ja Moskke vuođđoskuvlla Divttasvuona suohkanis .
Hensikten er å styrke det pedagogiske utviklingsarbeidet med fjernundervisning i lulesamisk språk og kultur .	Háhkun lea nannet julevsámi giela ja kultuvrra gáiddusoahpoahpahusa pedagogalaš gárgedanbarggu .
I grunnskolen i Tysfjord er det for eksempel nå opprettet egne klasser for opplæring i og på samisk , i hht. opplæringslovens § 6-2 , andre ledd .	Vuođđoskuvllas Divttasvuonas leat ovdamearkka dihtii dál álggahuvvon luohkát main lea oahpaheapmi sámegillii ja sámegielas , Oahpahuslága § 6–2 , nuppi lađđasa , mielde .
I Troms skal Nordreisa videregående skole stå for fjernundervisning i samisk fra skoleåret 2001/2002 .	Romssas galgá Ráissa joatkkaskuvla fuolahit gáiddusoahpahusa sámegielas skuvlajagi 2001/2002 rájes .
I Nordland er det to skoler som har ansvaret for samisk i videregående opplæring .	Nordlánddas leat guokte skuvlla main lea ovddasvástádus sámi joatkkaoahpahusas .
Hamarøy videregående skole har ansvar for lulesamisk og Mosjøen videregående har ansvar for tilbudet i sørsamisk .	Hábmera joatkkaskuvllas lea ovddasvástádus julevsámegielas ja Musarre joatkkaskuvllas lea ovddasvástádus oarjelsámegiela fálaldagas .
Grong videregående skole koordinerer all samisk opplæring ved de videregående skolene i Nord-Trøndelag .	Grong joatkkaskuvla buohtalastá buot Davvi-Trøndelága joatkkaskuvllaid sámi oahpaheami .
I Sør-Trøndelag har Røros og Oppdal videregående skoler opplæring i samisk .	Mátta-Trøndelágas lea Plassje ja Oppdal joatkkaskuvllain oahpaheapmi sámegielas .
En gruppe lokaltilknyttede ressurspersoner har i 2001 orientert Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet om at de vil bidra med en plan for forbedringer av tilbudet i videregående opplæring for lulesamisk ungdom .	Joavku mas leat báikkálaš olbmot lea 2001 čuvgen Girko- , oahppo- ja dutkandepartementii ahte sii áigot veahkehit plánain buoridit joatkkaoahpaheami fálaldaga julevsámi nuoraide .
Departementet ser positivt på dette initiativet , som kan gi et verdifullt supplement til de nevnte rapportene om samisk videregående opplæring , jf. kap. 10.6.2 .	Departemeanta atná positiivvalažžan dán álgaga mii sáhttá addit mávssolaš lasáhusa namahuvvon raporttaide sámi joatkkaoahpaheami birra , vrd. kap. 10.6.2 .
10.6 Høyere utdanning	10.6 Alit oahppu
Samisk utdanning og forskning har en nøkkelfunksjon i å bevare og videreutvikle samisk kultur , språk og tradisjoner , og for å bidra til en bærekraftig utvikling .	Sámi oahpus ja dutkamis lea čoavddadoaibma sámi kultuvrra , giela ja árbevieruid seailluheamis ja viidáset gárgedeamis , ja guoddinnávccalaš gárgedeapmái .
Regjeringen mener at det er behov for å se sa-misk høyere utdanning og forskning i sammenheng .	Ráđđehus oaivvilda ahte lea dárbu geahččat sámi alit oahpu ja dutkama oktalaččat .
Nergård-utvalgets innstilling , NOU 2000 : 3 Sa-misk lærerutdanning – mellom ulike kunnskapstradisjoner , foreslår en rekke tiltak , blant annet når det gjelder organiseringen av , og innholdet i , samisk lærerutdanning .	Nergård-lávdegotti árvalus NA— 2000 : 3 Sámi oahpaheaddjeoahppu – iešguđet diehtoárbevieruid gaskkas , evttoha máŋggaid doaibmabijuid , earret eará sámi oahpaheaddjeoahpu organiserema , ja sisdoalu , hárrái .
Nergård-utvalget og Mjøs-utvalget ( NOU .	Nergård-lávdegoddi ja Mjøs-lávdegoddi ( NOU .
2000 : 14 Frihet med ansvar ) foreslår begge at Samisk høgskole får status som vitenskapelig høgskole , der man har både samisk forskning og høyere utdanning .	2000 : 14 Frihet med ansvar ( Luđolašvuohta ovddasvástádusain ) evttohit goappašagat ahte Sámi allaskuvla oažžu stáhtusa dieđalaš allaskuvlan , gos lea sihke sámi dutkan ja alit oahppu .
Kirke- , utdannings- og forskingsdepartementet vil vurdere forslagene i NOU 2000 : 3 i et eget kapittel i lærerutdanningsmeldingen i 2002 , jf. St.meld. nr. 27 ( 2000–2001 ) Gjør din plikt – krev din rett .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta áigu árvvoštallat NOU 2000 : 3 evttohusaid sierra kapihttalis oahpaheaddjeoahppodieđáhusas 2002 , vrd. st.meld. nr. 27 ( 2000–2001 ) Gjør din plikt – krev din rett ( Daga iežat geatnegasvuođa – gáibit iežat vuoigatvuođa ) .
Det er likevel også behov for å se utvalgenes forslag i et helhetlig perspektiv .	Dattetge lea maiddái dárbu geahččat lávdegottiid evttohusaid ollislaš perspektiivvas .
Regjeringen varslet en bred gjennomgang av samisk utdanning og forskning i St.meld. nr. 27 ( 2000–2001 ) .	Ráđđehus dieđihii dieđáhusas St.meld. nr. 27 ( 2000–2001 ) ahte sámi oahppu ja dutkan galgá govdadit guorahallojuvvot .
Regjeringen ønsker , i tråd med Stortingets innstilling , å foreta en bred gjennomgang av samisk utdanning og forskning , både ved Samisk høyskole og ved andre institusjoner på ulike nivåer .	Ráđđehus háliida , Stuorradikki árvalusa mielde , dahkat govdes guorahallama sihke Sámi allaskuvlla ja eará iešguđet dási institušuvnnaid sámi oahpu ja dutkarna hárrái .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet vil komme nærmere tilbake til Stortinget med dette i en egnet form .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta áigu fas máhccat Stuorradiggái dárkileappot dáinna áššiin heivvolaš hámis .
10.6.1 Samisk høgskole	10.6.1 Sámi allaskuvla
Samisk høgskole ble etablert i 1989 for å ivareta det samiske samfunnets utvikling og behov for kompetanse og forskning .	Sámi allaskuvla álggahuvvui 1989 áimmahuššat sámi servodaga gárgedeami ja gelbbolašvuođa ja dutkama dárbbu .
Samisk utdanning og forskning er høgskolens særegne faglige profil og skolens hovedspråk er samisk .	Sámi oahppu ja dutkan leat allaskuvlla erenoamáš fágalaš profiila ja skuvlla váldogiella lea sámegiella .
Høgskolen har kontinuerlig i gang et vitenskapelig og faglig utviklingsarbeid av høyere utdanningstilbud på samisk .	Allaskuvla lea oktilaččat bargamin sámegiel alit oahppofálaldaga dieđalaš ja fágalaš gárgedanbargguid .
I dette arbeidet inngår det en løpende utvikling av det samiske innholdet , urfolksperspektivet og det samiskspråklige begrepsapparatet som innpasses i fagene og utdanningstilbudene .	Dán bargui gullá jotkkolaččat gárgedit sámi sisdoalu , eamiálbmotperspektiivva ja sámi doabaduojáldaga mat heivehuvvojit fágaide ja oahppofálaldagaide .
All utdanning er rettet mot behovene i det samiske samfunnet og omgivelsene .	Visot oahppu lea heivehuvvon sámi servodaga ja birrasa dárbbuide .
Høgskolens oppgave er å utvikle nasjonal spisskompetanse innen samisk høyere utdanning og drive forskning som fremmer utviklingen av høgskolens egne fag og utdanninger , og som tjener utviklingen av samisk nærings- og kulturliv og de vitenskapsbaserte behovene i samfunnet .	Allaskuvlla dahkamuš lea gárgedit riikkagottálaš čogastatgelbbolašvuođa sámi alit oahpus ja doaimmaheamis dutkama mii ovddida allaskuvlla iežas fágaid ja oahpuid gárgedeami , ja mii bálvala sámi ealáhus- ja kultureallima ja servodaga diehtagii vuođđuduvvan dárbbuid .
Utdanningstilbudet ved Samisk høgskole er det sentrale virkemiddelet for å sikre godt kvalifisert personell til barnehager og skoleverk i de samiske områdene .	Sámi allaskuvlla oahppofálaldat lea guovdilis váikkuhangaskaoapmi váfistit dohkálaš bargiid sámi guovlluid mánáidgárddiide ja skuvladoibmii .
Utdanningstilbudet har basis i samisk kultur , bl.a. ved at undervisningen foregår på samisk .	Oahppofálaldagas lea vuođđu sámi kultuvrras , earret eará nu ahte oahpahus dáhpáhuvvá sámegillii .
Utdanningen gir samme kvalifikasjon som norsk lærerutdanning .	Oahppofálaldat addá seamma dohkálašvuođa go norgalaš oahpaheaddjeoahppuge .
Oppgaven til samiske lærere er blant annet å føre tradisjonell samisk viten og kunnskap videre til kommende generasjoner , samtidig som de er med på å utvikle ny viten og kunnskap .	Sámi oahpaheddjiid dahkamuš lea earret eará fievrridit árbevirolaš sámi dieđu ja máhtu viidáseappot boahttevaš buolvvaide , seammás go sii leat mielde gárgedeamen ođđa dieđu ja máhtu .
Høgskolens hovedoppgave er lærerutdanning .	Allaksuvlla váldodahkamuš lea oahpaheaddjeoahppu .
For å øke rekrutteringen , er det en utfordring å gjøre lærerutdanningen mer fleksibel og attraktiv for søkerne .	Bestema lasiheami dáfus lea hástalussan dahkat oahpaheaddjeoahpu máškkibun ja geasuheaddjin ohcciide .
Et aktuelt tiltak er å gi desentraliserte tilbud .	Áigeguovdilis doaibmabidju lea addit lávdaduvvon fálaldaga .
Høgskolen er også i ferd med å organisere lærerutdanningstilbudet som fjernundervisning .	Allaskuvla lea organiseremin oahpaheaddjeoahppofálaldaga gáiddusoahpahussan .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har i en 4-års periode støttet høgskolen særskilt for å styrke fagpersonalets IKT-kompetanse .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta lea 4-jagi áigodaga badjel dorjon allaskuvlla vásedin nannen dihtii fágabargiid IKT-gelbbolašvuođa .
Hensikten er blant annet å utvide lærerutdanningens arbeidsmåter , for eksempel ved å legge til rette for mer egenaktivitet hos studentene .	Háhkun lea earret eará viiddidit oahpaheaddjeoahpu bargovugiid , ovdamearkka dihtii nu ahte láhččojuvvojit dilálašvuođat studeanttaid eanet iehčanassii doaibmamii .
Det vil bli lagt vekt på at lærerutdanningstilbudet ved Samisk høgskole blir fleksibelt og attraktivt for flere studenter .	Deattuhuvvot galgá ahte Sámi allaskuvlla oahpaheaddjeoahppofálaldat šaddá máškkibun ja geasuheaddjin eanet studeanttaide .
Samisk språk anvendes i den daglige virksomheten , undervisningen og FOU-arbeidet .	Sámegiella adnojuvvo beaivválaš doaimmas , oahpahusas ja DjO-barggus .
Høgskolen har samisk språk som et studiefag på grunnfags- og mellomfagsnivå .	Allaskuvllas lea sámegiella lohkangiellan vuođđofága- ja gaskafágadásis .
Samisk grunnfag tilbys årlig , mens mellomfaget tilbys år om annet .	Sámegiela vuođđofága fállojuvvo jahkásaččat , ja gaskafága fállojuvvo jagis jahkái .
I tillegg har høgskolen studietilbud , med forskningsbasert undervisning , i samisk semesteremne og samisk begynneropplæring for voksne .	Lassin leat allaskuvllas oahppofálaldagat , main lea dutkamii vuođđuduvvan oahpahus , sámegiela lohkanbadjeoahpus ja sámegiela álgooahpaheamis rávisolbmuide .
Høgskolen har også utviklet videreutdanningstilbud og andre utdanningstilbud spesielt tilpasset det samiske samfunnet .	Allaskuvla lea maiddái gárgedan lasseoahppofálaldagaid ja eará oahppofálaldagaid mat leat vásedin heivehuvvon sámi servodahkii .
Høgskolen har studietilbud på grunnfagsnivå i tospråklighetspedagogikk , flerkulturell forståelse , duodji , spesialpedagogikk , joik og fortellerkunst og praktisk-pedagogisk utdanning for duodji og kunstutøvere .	Allaskuvllas lea oahppofálaldat vuođđofágadásis guovttegielatvuođapedagogihkas , máŋggakultuvrrat áddejumis , duojis , erenoamášpedagogihkas , juoigamis ja muitaleamis ja praktihkalaš-pedagogalaš oahpus duojáriidda ja dáiddáriidda .
Tilgang på faglige og økonomiske ressurser og studentgrunnlag avgjør om de ulike studiene kan tilbys årlig .	Fágalaš ja ekonomalaš veahkkeváriid fitnašuvvan mearrida sáhttetgo iešguđetlágan oahput fállojuvvot juohke jagi .
Enkelte utdanningstilbud tilbys også som desentraliserte tilbud .	Muhtun oahppofálaldagat fállojuvvojit maiddái lávdaduvvon fálaldahkan .
Det blir viktig for høgskolen å arbeide for å nå denne målgruppen .	Deaŧalažžan šaddá allaskuvlii bargat juksat dán ulbmiljoavkku .
Høgskolen rekrutterer også studenter fra Sverige , Finland og Russland .	Allaskuvla beste maiddái studeanttaid Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Høgskolen har siden 2000 tilbudt 2-årig journalistutdanning på deltid over 3 år .	Allaskuvla lea jagi 2000 rájes fállan 2-jahkásaš journalistaoahpu oasseáiggis 3 jagi badjel .
Dette tilbudet rekrutterte svært godt .	Dát fálaldat bestii hui bures .
Fra høsten 2000 er det også etablert et spesialpedagogisk tyngdepunkt for samiske brukere .	— avčča rájes 2000 lea maiddái álggahuvvon erenoamášpedagogalaš guovddáš sámi geavaheddjiide .
Senteret skal bygges opp til tre årsverk i 2003 , og skal administreres av styret for Statlig spesialpedagogisk støttesystem .	Guovddáš galgá huksejuvvot golmma jahkedoaibman 2003 , ja dan galgá hálddašit Stáhtalaš erenoamášpedagogalaš doarjjavuogádaga stivra .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har mottatt planer om et nytt bygg for Samisk høgskole , som i tillegg skal romme Nordisk Samisk Institutt , Samisk arkiv og Navnekonsulenttjenesten for samiske og finske stedsnavn .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta lea ožžon plánaid Sámi allaskuvlla ođđa vistti várás gosa maiddái galget čáhkat Sámi Instituhtta , Sámi Arkiiva ja Sámi ja suoma báikenammanevvohat .
En samlokalisering av de ulike institusjonenes faglige arbeid , samiskspråklige oppgaver og vitenskapelige virksomhet , vil trolig styrke og effektivisere miljøet .	Sávahahtti lea maiddái ahte sámi erenoamášpedagogalaš doarjjavuogádat , ja Eamiálbmogiid vuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš , ožžot saji dán oktasašvistái .
Det vil være naturlig at et slikt fellesbygg plasseres på prioritetslisten over bygg i universitets- og høgskolesektoren .	Dát lea okta máŋgga doaimmas mii ferte vuoruhuvvot ja juohke ovtta jagi budjeahtas ferte árvvoštallojuvvot man alla vuoruheami dát visti oažžu .
Dette er en av de mange virksomhetene som må prioriteres og det må vurderes i hvert enkelt års budsjett hvor høy prioritering dette bygget vil få .	Seammás lea čielggas ahte gávdnojit máŋga logi duhát sápmelačča / sámesogalačča geat eai máhte sámegiela eai njálmmálaččat eaige čálalaččat .
10.6.2 Universitetet i Tromsø	10.6.2 Romssa universitehta
Universitetet i Tromsø har et særskilt ansvar for forskning , utdanning og formidling med særlig relevans for Nord-Norge , herunder det samiske feltet .	Romssa universitehtas lea vásedin ovddasvástádus dutkamis , oahpus ja gaskkusteamis mat leat erenoamáš čuožžovaččat Davvi-Norgii , dán vuolde maiddái sámi duovdagis .
Her er det undervisning på en rekke fagområder opp til hovedfagsnivå , og forskningsaktivitet på disse områdene .	Dáppe lea oahpahus máŋgga fágaduovdagis gitta váldofágadássái , ja dutkandoaibma dáid duovdagiin .
Det er etablert et Senter for samiske studier som blant annet skal bidra til økt forskning og undervisning om samiske forhold ved universitetet , styrket rekruttering til slik forskning samt informasjon og kontakt vedrørende samiske forhold nasjonalt og internasjonalt .	Lea álggahuvvon Sámi dutkamiid guovddáš mii earret eará galgá veahkehit lasihit dutkama ja oahpahusa sámi dilálašvuođaid birra universitehtas , nannet bestema dákkár dutkamii ja dieđihit ja oktavuođa doallat sámi dilálašvuođaid birra riikkagottálaččat ja riikkaidgaskasaččat .
10.6.3 Andre utdanningstilbud	10.6.3 Eará oahppofálaldagat
Reindriftsundervisningen ved Norges landbrukshøgskole blir gitt som et 2-vekttalls frivillig kurs i reindrift .	Norgga eanadoalloallaskuvlla boazodoallooahpahus addojuvvui 2-čuoggásaš eaktodáhtolaš boazodoalu kursa .
Omlag 600 studenter har gjennomført kurset .	Birrasiid 600 studeantta leat čađahan kurssa .
Kurset har generert mange spesialoppgaver og hovedoppgaver innen reindrift .	Kursa lea gártadan máŋga sierrabargobihtá ja váldofágadutkosa boazodoalu siskkabealde .
Høgskolen i Nord-Trøndelag ble i 1987 tildelt hovedansvar for sørsamisk språk og kultur .	Davvi-Trøndelága allaskuvla oaččui 1987 váldoovddasvástádusa oarjelsámi gielas ja kultuvrras .
Høgskolen i Bodø gir tilbud i lulesamisk språk og kultur / samfunnsfag .	Budejju allaskuvla addá fálaldaga julevsámi gielas ja kultuvrras / servodatfágas .
Tilbudene ved de to høgskolene er avhengige av at det melder seg nok søkere , og de blir ikke gitt årlig .	Dien guovtti allaskuvlla fálaldagat leat sorjavaččat das ahte almmuhit doarvái ohccit , ja dat eai addojuvvo jahkásaččat .
Søkergrunnlaget tilsier ikke at det blir utviklet en egen lærerutdanning i sørsamisk og lulesamisk etter tilsvarende modell som ved Samisk høgskole ved høgskolene i Bodø og Nord-Trøndelag .	Ohccivuođus dahká ahte ii gárgeduvvo sierra oahpaheaddjeoahppu oarjelsámegielas ja julevsámegielas Budejju allaskuvllas ja Davvi-Trøndelága allaskuvllas seamma málle mielde go Sámi allaskuvllas .
Høgskolene i Finnmark har også tilbud som tar utgangspunkt i det samiske perspektivet , blant annet sykepleierutdanning .	Finnmárkku allaskuvllas leat maiddái fálaldagat main lea vuolggasadji sámi perspektiivvas , earret eará buohccidivššároahppu .
10.6.4 Rekruttering til høyere utdanning og etterutdanning	10.6.4 Besten alit ohppui ja lasseohppui
En viktig forutsetning for et sterkt og bærekraftig samisk samfunn er at det samiske folk besitter kompetanse på flest mulig samfunnsområder .	Gievrras ja guoddinnávccalaš sámi servodaga ovdehussan lea ahte sámi álbmogis lea gelbbolašvuohta nu eatnat servodatduovdagiin go vejolaš .
Det har over tid vært lagt vekt på særskilte tiltak for å bedre rekrutteringen av samiske søkere til høyere utdanning .	Áiggi mielde leat vásedin doaibmabijut deattuhuvvon vai sámi ohcciid besten alit ohppui buoriduvvo .
Kvoteordninger	Earreortnegat
Ved høgskole- og universitetsutdanninger er det fastsatt særskilt kvoteordning for samiske søkere .	Allaskuvla- ja universitehttaoahpuin lea mearriduvvon vásedin earreortnet sámi ohcciid várás .
Ved sykepleierutdanningen ved Høgskolen i Finnmark , er inntil 10 pst. av plassene i regional kvote forbeholdt samiske søkere .	Finnmárkku allaskuvlla buohccidivššároahpus leat 10 pst. rádjai oahpposajiin guovlluguovdasaš earis várrejuvvon sámi ohcciide .
Ved Universitetet i Bergen , medisinstudiet , er inntil 2 studieplasser for samisktalende .	Birggona ( Bergen ) universitehtas , medisiidnaoahpus , leat 2 saji rádjai sámegielhálliide .
Ved Universitetet i Tromsø har de fleste utdanninger i det samordna opptaket kvoter av ulik størrelse .	Romssa univeristehtas leat eanaš oahpuin bálddalastojuvvon sisaváldimis earit iešguđet sturrodagas .
Studiepermisjon med lønn	Lohkanvirgelohpi bálkkáin
Forutsetningen er at læreren forplikter seg til å undervise i språkblandingsdistrikt .	Ovdehussan lea ahte oahpaheaddji geatnegahttá iežas oahpahit giellaseaguhusguovlluin .
Denne bindingstiden ble endret fra 5 til 2 år i 1998 .	Dát čatnasanáigi rievdaduvvui 5 jagis 2 jahkái 1998 .
For årene 1998- 2000 ble det i Nordland , Troms og Finnmark innvilget studiepermisjoner med lønn tilsvarende 12 helårsstudier .	Jagiin 1998–2000 juolluduvvojedje Nordlánddas , Romssas ja Finnmárkkus lohkanvirgelobit bálkkáin mat vástidit 12 ollesjahkelohkama .
Fra 2002 vil Statens utdanningskontor i Nord-Trøndelag få to tilsvarende studiehjemler per år .	2002 rájes oažžu Stáhta oahppokantuvra Davvi-Trøndelágas guokte vástideaddji lohkanvirggi juohke jagi .
Disse skal tildeles lærere for videreutdanning i sørsamisk , med bindingstid ved skoler der det gis opplæring i sørsamisk .	Dát galget juolluduvvot oahpaheddjiide vai váldet lasseoahpu oarjelsámegielas , oktan čatnasanáiggiin skuvllain mat addet oarjelsámegiela oahpaheami .
Nedskrivning av studielån	Oahppoloana oanidus
Lånetakere i Statens lånekasse for utdanning som bor og arbeider i Finnmark , eller i en av de syv virkemiddelkommunene i Nord-Troms , får nedskrevet lånet sitt med 10 pst. av opprinnelig lånebeløp , maksimalt kr 16 500 for hvert år de har opphold og arbeid i virkeområdet .	Stáhta loatnakássa oahpu várás nammasaš oahpporuhtadanlágadusa loanaheaddjit geat ásset ja barget Finnmárkkus , dahje ovtta čieža váikkuhangaskaoapmegielddas Davvi-Romssas , ožžot oaniduvvot loanaset 10 proseanttain álgovuolggalaš loatnasupmis , eanemustá kr 16 500 juohke jagi nammii maid leat orron ja bargan doaibmaguovllus .
Stipend	Stipeanda
Utdanningsstøtte gis i samsvar med lov om utdanningsstøtte til elever og studenter .	Oahppodoarjja addojuvvo lága mielde oahppodoarjaga birra ohppiide ja studeanttaide .
Det gis særskilte stipender til borteboende elever i videregående opplæring fra Nord- Troms og Finnmark .	Addojuvvojit sierra stipeanddat joatkkaoahpahusa ohppiide geat eai oro ruovttus ja geat leat Davvi-Romssas dahje Finnmárkkus eret .
Sametinget har en stipendordning for alle elever som har samisk som fag i videregående skole .	Sámedikkis lea stipeandaortnet buot ohppiide geain lea sámegiella fágan joatkkaskuvllas .
Antall elever er økende fra år til år .	Ohppiid lohku lassána jagis jahkái .
10.7 Samisk forskning	10.7 Sámi dutkan
10.7.1 Status og strategier	10.7.1 Dilli ja strategiijat
Forskning innen humaniora og samfunnsvitenskap har tradisjonelt vært , og er fortsatt , dominerende innen samisk forskning .	Humaniora ja servodatdiehtaga dutkan lea árbevirolaččat leamaš , ja lea ain , ráđđejeaddji sámi dutkamis .
Det er fortsatt også behov for rettsforskning om samiske sedvaner og om relasjonen mellom statssamfunnet og samene opp gjennom tiden .	Ain lea dárbu riektedutkamii sámi virolašvuođaid birra ja stáhtaservodaga ja sámiid gaskavuođa birra áiggiid čađa .
Det er viktig å få kartlagt og dokumentert samefolkets tradisjonelle kunnskaper om natur , økologi og bruksformer i samiske områder .	Deaŧalaš lea oažžut guorahallojuvvot ja duođaštuvvot sámeálbmoga árbevirolaš dieđuid luonddu , ekologiija ja geavahanvugiid birra sámi guovlluin .
Forskningen bør også ha fokus mot å frambringe kunnskap om dagens situasjon .	Dutkan berre maiddái garrasit guovdilastit oččodit ovdan dieđu dálá dili birra .
Den bør rettes mot samiske samfunnsforhold , forholdet mellom storsamfunnet og det samiske samfunnet , ivareta kjønnsperspektivet og bringe fram mer kunnskap om kvinners situasjon i samfunnet .	Dat berre guorahallat sámi servodatdilálašvuođaid ja stuorraservodaga ja sámi servodaga gaskavuođa , áimmahuššat sohkabealperspektiivva ja buktit ovdan eanet dieđu nissoniid dili birra servodagas .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet ønsker ikke at deres forskningsrådsmidler knyttes til spesifikke føringer , men at disse midlene går til grunnforskning på bredt grunnlag .	Girko- , oahppo- ja dutkandapartemeanta ii háliit ahte sin dutkanráđđeruđat čadnojuvvojit erenoamáš stivremiidda , muhto ahte dát ruđat mannet vuođđodutkamii govdes vuđđosa alde .
Det samiske forskningsmiljøet er lite og sårbart .	Sámi dutkanbiras lea unni ja hearki .
Høy samisk kompetanse innenfor ulike fagområder er av avgjørende betydning for å sikre samisk språk , kultur og samfunnsliv for fremtiden .	Alla sámi gelbbolašvuođas iešguđet fágaduovdaga siskkabealde lea mearrideaddji mearkkašupmi sámi giela , kultuvrra ja servodateallima váfisteapmái boahtteáigái .
Det er også viktig at det samiske språket brukes mer i forskning og forskningsformidling .	Deaŧalaš lea maiddái ahte giella geavahuvvo eanet dutkamis ja dutkangaskkusteamis .
Terminologiutvikling innen de ulike disiplinene står her sentralt .	Terminologiijagárgedeapmi iešguđet suorggi siskkabealde lea dás guovdil .
Den samiske forskningen foregår særlig ved Universitetet i Tromsø , Samisk høgskole og Nordisk Samisk Institutt , og disse har også etablert et nettverk for urfolksforskning .	Sámi dutkan dáhpáhuvvá erenoamážit Romssa universitehtas , Sámi allaskuvllas ja Sámi Instituhtas , ja dát leat maiddái álggahan eamiálbmotdutkama fierpmádaga .
Høgskolen i Nord-Trøndelag har et særskilt ansvar for sørsamisk språk og kultur .	Davvi-Trøndelága allaskuvllas lea vásedin ovddasvástádus oarjelsámi gielas ja kultuvrras .
Høgskolen i Bodø har ansvar for lulesamisk .	Budejju allaskuvllas lea ovddasvástádus julevsámegielas .
Reindriftens Utviklingsfond ( RUF ) får bevilget 5 mill. kroner til forskning og forskningsformidling over årlig reindriftsavtale mellom staten og Norges Reindriftsamers Landsforbund .	Boazodoalu Ovdánahttinfoanda ( BOF ) oažžu juolluduvvot 5 milj. kruvnnu dutkamii ja dutkangaskkusteapmái jahkásaš boazodoallošiehtadusa bokte stáhta ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi gaskkas .
Det vises også til forskningsarbeid initiert av Arktisk råd , jf. kap. 16 .	— ujuhuvvo maiddái dutkanbargui masa Arktalaš Ráđđi lea dahkan álgaga , vrd. kap. 16 .
I St.meld. nr. 36 ( 1992–93 ) Forskning for fellesskapet , ble Norges Forskningsråd og Sametinget bedt om å « vurdere hvordan man skal gå fram for å skaffe den nødvendige kompetanse innen samisk forskning » og « peke ut hvilke områder de mener bør prioriteres » .	St.meld. nr. 36 ( 1992–93 ) Forskning for fellesskapet ( Dutkan searvevuhtii ) bivdojuvvojedje Norgga dutkanráđđi ja Sámediggi « árvvoštallat guđe láhkai galgá skáhppot dárbbašlaš gelbbolašvuođa sámi dutkama siskkabealde » ja « čujuhit guđe duovdagiid sii oaivvildit berre vuoruhit » .
St.meld. nr. 52 ( 1992–93 ) Om norsk samepolitikk , gjentok oppfordringen med følgende tilføyelse : « Det bør gjøres en prinsipiell vurdering av samisk forskning og hvordan Norges Forskningsråd best kan ivareta samiske interesser » .	St. dieđ. nr. 52 ( 1992–93 ) Norgga sámepolitihka birra geardduhii ávžžuhusa čuovvovaš lasáhusain : « Berre dahkkojuvvot prinsihpalaš árvvoštallan sámi dutkamis ja mo Norgga dutkanráđđi buoremusat sáhttá áimmahuššat sámi beroštusaid . »
Sametingets del av utredningsarbeidet ble ferdig i 1996 og konsentrerte seg om rammevilkår for og organisering av samisk forskning .	Sámedikki oassi čielggadanbarggus gárvánii 1996 ja guovdilasttii sámi dutkama rámmaeavttuid ja organiserema .
Forskningsrådets utredning forelå i 1998 og beskriver hovedtrekk og behov bl.a. om kunnskapstilfang , rekruttering og faglige nettverk .	Dutkanráđi čielggadus gárvánii 1998 ja válddaha váldosárgosiid ja dárbbuid earret eará diehtoávdnasiid , bestema ja fágalaš fierpmádagaid hárrái .
St.meld. nr. 39 ( 1998–99 ) Forskning ved et tidsskille , legger vekt på behovet for videre oppbygging av kompetanse innenfor samisk forskning .	St.meld. nr. 39 ( 1998–99 ) Forskning ved et tidsskille ( Dutkan áigeearus ) deattuha dárbbu viidáset hukset gelbbolašvuođa sámi dutkama siskkabealde .
Det understrekes at institusjonene selv må ta aktivt ansvar for rekruttering til feltet .	Deattuhuvvo ahte institušuvnnat fertejit ieža árjjálaččat váldit ovddasvástádusa bestemis dán suorgái .
Likeledes oppfordres Norges forskningsråd til å se på hvordan rekrutteringen til samisk forskning kan forbedres .	Seamma láhkai ávžžuhuvvo Norgga dutkanráđđi geahččat mo besten sámi dutkamii sáhttá buoriduvvot .
I meldingen sies det også at Forskningsrådet bør ta initiativ innenfor samisk forskning på alle sine områder , og at Forskningsrådet bør være bevisst på at samiske interesser og kompetanse er representert i rådets organer .	Dieđáhusas daddjojuvvo maiddái ahte Dutkanráđđi berre dahkat álgaga sámi dutkama siskkabealde buot iežas duovdagiin , ja ahte Dutkanráđđi berre leat dihtomielalaš das ahte sámi beroštusat ja gelbbolašvuohta lea ovddastuvvon ráđi orgánain .
Sametinget mener at det er behov for en samisk forskningspolitikk og forskningspolitiske styringsorganer som kan ivareta det samiske samfunnets behov for og innflytelse på samisk forskning .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu sámi dutkanpolitihkkii ja dutkanpolitihkalaš stivrenorgánaide mat sáhttet áimmahuššat sámi servodaga dárbbuid ja váikkuhanfámu sámi dutkamii .
Tingets målsetting er at det etableres et nordisk samisk forskningsråd som omfatter hele det samiske bosettingsområdet ( jf. Sametingets årsmelding 1999 ) .	Dikki juksanmearri lea ahte álggahuvvo davviriikkalaš sámi dutkanráđđi mii fátmmasta olles sámi ássanguovllu ( vrd. Sámedikki jahkedieđáhusain 1999 ) .
10.7.2 Samisk forskning gjennom Norges forskningsråd	10.7.2 Sámi dutkan Norgga dutkanráđi bokte
Forskningsrådet vedtok høsten 2000 en handlingsplan for samisk forskning .	Dutkanráđđi mearridii čakčat 2000 sámi dutkama doaibmaplána .
Denne bygger på henstillingene i St.meld. nr. 52 ( 1992–93 ) Om norsk samepolitikk og st. meld nr. 39 ( 1998–99 ) Forskning ved et tidsskille , og på utredningene som ble gjort av Sametinget og forskningsrådet i 1996 og 1998 .	Dát vuođđuduvvá ávžžuhusaide mat leat st. dieđ. nr. 52 ( 1992–93 ) Norgga sámepolitihka birra ja st.meld. nr. 39 ( 1998–99 ) Forskning ved et tidsskille ( Dutkan áigeearus ) , ja čielggadusaide maid Sámediggi ja dutkanráđđi dahke 1996 ja 1998 .
Handlingsplanen inneholder følgende tiltak innenfor samisk forskning :	Doaibmaplána sisdoallá čuovvovaš doaibmabijuid sámi dutkama siskkabealde :
kartlegging av kunnskapsstatus	– diehtodili kárten
arbeid med etiske problemstillinger	– bargu etihkalaš čuolbmabidjamiiguin
synliggjøring og inkludering i Forskningsrådets programmer og tiltak	– oinnolažžan dahkan ja mieldeváldin Dutkanráđi prográmmaide ja doaibmabijuide
representasjon av samiske interesser og kompetanse i Forskningsrådets organer	– sámi beroštusaid ja gelbbolašvuođa ovttastupmi Dutkanráđi orgánain
regelmessig kontakt med Sametinget	– jeavddalaš oktavuohta Sámedikkiin
samisk forskningsprogram	– sámi dutkanprográmma
Det samiske forskningsprogrammet er et av de viktigste elementene i handlingsplanen .	Sámi dutkanprográmma lea okta deaŧalaččamus osiin doaibmaplánas .
Programmets hovedmål er å stimulere til forskning som kan gi ny forståelse , nye perspektiver og tverrfaglig samarbeid .	Prográmma váldoulbmil lea arvvosmahttit dutkamii mii sáhttá addit ođđa áddejumi , ođđa perspektiivvaid ja fágaidgaskasaš ovttasbarggu .
Programmet skal ivareta og utvikle fagfelt , forskningsområder og miljøer som til dels har svakere forskningstradisjoner enn de tradisjonelle og etablerte forskningsdisiplinene og – miljøene ved universitetene .	Prográmma galgá áimmahuššat ja gárgedit fágasurggiid , dutkanduovdagiid ja birrasiid main osohahkii leat unnit dutkanárbevierut go universitehtaid árbevirolaš ja sajáiduvvan dutkansurggiin ja birrasiin .
Samtidig skal programmet bidra til å bygge et kunnskapsgrunnlag som kan være til nytte både for samiske og norske beslutningstakere .	Seammás galgá prográmma veahkehit hukset diehtovuđđosa mii sáhttá leat ávkin sihke sámi ja dáža mearrádusdahkkiide .
Programmet løper i perioden 2001–2005 med oppstart av de konkrete prosjektene i 2002 .	Prográmma manná áigodagas 2001–2005 ja konkrehta projeavttat álggahuvvojit 2002 .
Det er oppnevnt et programstyre som også skal være et rådgivende organ i samiske spørsmål innen Forskningsrådet .	Prográmmastivra lea nammaduvvon ja dat galgá leat ráđđeaddi orgánan sámi gažaldagain Dutkanráđi siskkabealde .
Programmet har foreløpig et budsjett på 4 mill kr pr. år .	Prográmmas lea vuos jahkásaččat 4 milj. kruvdnosaš budjeahtta .
10.7.3 Nordisk Samisk Institutt	10.7.3 Sámi Instituhtta
Nordisk Samisk Institutt i Kautokeino er en fellesnordisk institusjon under Nordisk Ministerråd , opprettet i 1973 .	Sámi Instituhtta Guovdageainnus lea oktasaš davviriikkalaš institušuvdna Davviriikkaid Ministtarráđi vuolde , álggahuvvon 1973 .
Instituttet har som formål , gjennom forskning , å styrke og utvikle samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Instituhtas lea ulbmilin , dutkama bokte , nannet ja gárgedit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
Nordisk Samisk Institutt har i de senere årene gjennomgått administrative og organisatoriske endringer som har bidratt til å styrke instituttets forskningsmessige profil .	Sámi Instituhtta lea dáid maŋimuš jagiid čađahan administratiiva ja organisatoralaš nuppástusaid mat leat veahkehan nannet instituhta dutkanprofiilla .
Instituttet er , gjennom den någjeldende budsjettavtalen med Nordisk Ministerråd , pålagt å formalisere samarbeidet med Samisk høgskole med tanke på en rasjonell forvaltning av institusjonenes ressurser , eventuelt med sikte på en samlokalisering av virksomheten .	Instituhtta lea , dálá gustojeaddji budjeahttašiehtadusa bokte Davviriikkaid Ministtarráđiin , skihkkejuvvon formaliseret ovttasbarggu Sámi allaskuvllain , institušuvnna veahkkeváriid ulbmillaš hálddaheami dihtii , vejolaččat doaimmaid ovtta báikái bidjama dihtii .
10.7.4 Reindriftens utviklingsfond	10.7.4 Boazodoalu ovdánahttinfoanda
Reindriftens utviklingsfond ( RUF ) får årlige bevilgninger til forskning og formidling over reindriftsavtalen mellom staten og Norges Reindriftssamers Landsforbund ( NRL ) .	Boazodoalu ovdánahttindoanda ( BOF ) oažžu jahkásaš juolludusaid stáhta ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi ( NBR ) gaskasaš boazodoallošiehtadusa bokte .
For avtaleperioden 2000–2001 var bevilgningen på 5 mill. kroner .	iehtadusáigodahkii 2000–2001 lei juolludus 5 milj. kruvnnu .
Reindriftsforvaltningen i Alta er sekretariat for fondet som har et eget styre .	Boazodoallohálddahus Álttás lea čállingoddin fondii mas lea sierra stivra .
Den reindriftsforskningen som utføres med midler fra RUF skal bidra til at det fremskaffes næringsrettet kunnskap som er anvendbar for reindriftsnæringen , forvaltningen , politikere og samfunnet .	Boazodoallodutkan mii dahkkojuvvo BOF:a ruđaiguin , galgá veahkehit skáhppot ealáhussii guoski dieđu mii lea anihahtti boazodoalloealáhussii , hálddahussii , politihkkariidda ja servodahkii .
En ny strategiplan for perioden 2002–2005 er utarbeidet og sendt på høring .	Ođđa strategiijaplána áigodahkii 2002–2005 lea ráhkaduvvon ja sáddejuvvon gulaskuddamii .
10.8 Opplæringstiltak for voksne	10.8 Oahpahandoaibmabijut rávisolbmuide
10.8.1 Språkkurs	10.8.1 Giellakurssat
Institusjonen FB Fjernundervisning har tilbud om to kursrekker i samisk som fjernundervisning : Davvin 1- 4 og Sámás 1–3 .	Institušuvdna FB Fjernundervisning ( FB . Gáiddusoahpahus ) fállá guokte sámegiela kursaráiddu gáiddusoahpahussan : Davvin 1- 4 ja Sámás 1–3 .
Kursene er fullfinansiert av staten og er gratis for deltakerne under forutsetning av fullføring av kurs .	Kurssaid lea ollásit stáhta ruhtadan ja dat leat nuvttá oassálastiide dainna ovdehusain ahte čađahit kurssaid .
Samordningsutvalget for Finnmark Utdanningsregion delfinansierte også lese- og skrivekurs for voksne i de samiske områdene .	Finnmárkku oahppoguovllu bálddalastinlávdegoddi ruhtadii osohahkii maiddái čállin- ja lohkankurssaid sámi guovlluid rávisolbmuide .
10.8.2 Samiske studieforbund	10.8.2 Sámi oahppolihtut
Det er to samiske studieforbund , Norske Samers Riksforbund , der studievirksomheten er ivaretatt av Samisk Studieutvalg ( SOL ) og Samenes Landsforbund ( SLF ) .	Guokte sámi oahppolihtu gávdnojit , Norgga Sámiid Riikkasearvi , man oahppodoaimma áimmahuššá Sámi Oahppolávdegoddi ( SOL ) ja Sámiid Eatnansearvi ( SLF ) .
For 1999 rapporterte SOL 10 253 studietimer med lærer og 2 218 studietimer uten lærer .	1999 ovddas raporterii SOL 10 253 oahppodiimmu main lei oahpaheaddji ja 2 218 almmá oahpaheaddjihaga .
SLF rapporterte i 1999 50 studietimer med lærer og 213 studietimer uten lærer .	SLF raporterii 1999 50 oahppodiimmu oktan oahpaheddjiin ja 213 oahppodiimmu oahpaheaddjihaga .
10.8.3 Grunnskoleopplæringen for voksne samer	10.8.3 Vuođđoskuvlaoahpaheapmi rávis sámiide
Læreplanverket for den 10-årige grunnskolen ( L97 ) ble innført i grunnskoleopplæringen for voksne skoleåret 1999/2000 .	10-jagi vuođđoskuvlla oahppaplánadagus ( O97 ) sisafievrriduvvui rávisolbmuid vuođđoskuvlaoahpaheapmái 1999/2000 .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet vil utvikle en veiledning i grunnskoleopplæring for voksne tilpasset L 97. Veiledningen skal inneholde et kapittel som omtaler tilpasning til opplæring av samiske voksne basert på Det samiske læreplanverket for den 10-årige grunnskolen .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta áigu gárgedit oaivadusa rávisolbmuid oahpahussii mii lea heivehuvvon O97:i . Oaivadus galgá sisdoallat kapihttala mii máinnaša rávisolbmuid oahpaheami mii vuođđuduvvá Sámi oahppaplánadahkosii 10-jagi vuođđoskuvlla várás .
Arbeidet utføres i et samarbeid mellom departementet og Sametingets opplæringsavdeling .	Bargu dahkkojuvvo ovttasbarggus gaskal departemeantta ja Sámedikki oahpahusossodaga .
10.9 Tiltak	10.9 Doaibmabijut
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet vil få en offentlig institusjon med nødvendig kompetanse til å styre skoleverkets satsing på IKT i samisk opplæring .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta oažžu almmolaš institušuvnna mas lea dárbbašlaš gelbbolašvuohta , stivret skuvladoaimma IKT-rahčamuša sámi oahpaheamis .
Prosjektet Kartleggingsprøve i leseferdighet på samisk vil bli sluttført i 2001 .	Projeakta Sámegiela lohkandáiddu kárteniskkus gárvvistuvvo 2001 .
Regjeringen vil vurdere tiltak for å styrke framtida til de samiske videregående skolene .	Ráđđehus áigu árvvoštallat doaibmabijuid mat nannejit sámi joatkkaskuvllaid boahtteáiggi .
I dette arbeidet må en ha oppmerksomhet rettet både mot skolenes organisatoriske tilhørighet og samarbeidforhold .	Dán barggus ferte fuopmášupmi giddejuvvot sihke skuvllaid organisatoralaš gullevašvuhtii ja ovttasbargogaskavuođaide .
Regjeringen ønsker å foreta en bred gjennomgang av samisk utdanning og forskning , både ved Samisk høgskole og ved andre institusjoner på ulike nivåer .	Ráđđehus háliida viidát guorahallat sámi oahpu ja dutkama , sihke Sámi allaskuvllas ja eará institušuvnnain iešguđet dásis .
Spørsmål som gjelder samisk lærerutdanning og som er foreslått i NOU 2000 : 3 , vil bli behandlet i et eget kapittel i lærerutdanningsmeldingen i 2002 .	Gažaldagat mat gustojit sámi oahpaheaddjeohppui ja mat leat evttohuvvon NA—:s 2000 : 3 , gieđahallojuvvojit sierra kapihttalis oahpaheaddjeoahppodieđáhusas 2002 .
Fra 2002 vil Statens utdanningskontor i Nord-Trøndelag få to studiehjemler per år , som tildeles lærere for videreutdanning i sørsamisk med bindingstid ved skoler der det gis opplæring i sørsamisk .	2002 rájes oažžu Stáhta oahppokantuvra Davvi-Trøndelágas guokte lohkanvirggi jahkásaččat , mat juolluduvvojit oahpaheddjiide váldit lasseoahpu oarjelsámegielas oktan čatnasanáiggiin skuvllain main addojuvvo oarjelsámegiela oahpaheapmi .
Regjeringen vil bidra til å få fram kunnskap som kan styrke , bevare og utvikle det samiske samfunnet og vil arbeide for en bedre samordning mellom departementenes FoU-innsats på det samiske området .	Ráđđehus áigu veahkehit oažžut ovdan dieđu mii sáhttá nannet , seailluhit ja gárgedit sámi servodaga , ja áigu bargat buoridit bálddalastima departemeanttaid DjO-doaimma gaskkas sámi duovdagis .
Regjeringen legger vekt på at kunnskaper om kvinners rolle og posisjon i det samiske samfunnet blir belyst , og at samenes tradisjonelle kunnskaper kartlegges og dokumenteres .	Ráđđehus atná dettolažžan ahte dieđut nissoniid rolla ja sajádaga birra sámi servodagas čuvgejuvvojit , ja ahte sámiid árbevirolaš dieđut ja máhtut kártejuvvojit ja duođaštuvvojit .
Regjeringen vil , sammen med Norges forskningsråd , Sametinget og samiske forskningsmiljøer , arbeide for mer samordning av samisk forskning i nordisk sammenheng .	Ráđđehus áigu , ovttas Norgga dutkanráđiin , Sámedikkiin ja sámi dutkanbirrasiiguin , bargat eanet bálddalastit sámi dutkama davviriikkalaš oktavuođas .
Ot.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )	Od.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )
Om lov om reindrift ( reindriftsloven )	Boazodoallolága birra
10 Merknader til de enkelte bestemmelser	10 Mearkkašumit iešguđet mearrádusaide
Til § 1 Lovens formål	§ 1 Lága ulbmil
Dette er lovutkastets formålsparagraf .	Dá lea láhkaevttohusa ulbmilparagráfa .
I lovutvalgets forslag er lovens formål foreslått delt opp i to paragrafer hvor reindriften utenfor det samiske reinbeiteområdet omhandles i en egen § 1-3 .	Láhkalávdegotti evttohusas lea lága ulbmil árvaluvvon juhkkot guovtti paragráfii , main boazodoallu olggobealde sámi boazodoalloguovllu váldo ovdan sierra , gč. § 1 – 3 .
Av lovtekniske årsaker har departementet samlet disse i en paragraf .	Láhkateknihkalaš sivaid geažil lea departemeanta čohkken dáid ovtta ja seamma paragráfii .
reindrift i det samiske reinbeiteområdet : Etter departementets oppfatning er formålsbestemmelsen i dagens lov omfattende og noe tung ­lest .	Boazodoalu hárrái siskkobealde sámi boazodoalloguovllu : Departemeantta oainnu mielde lea dálá lága ulbmilparagráfa sihke viiddis ja sáhttá leat váttis lohkat .
Innholdet bør kunne uttrykkes på en mer kortfattet måte uten at dette får noen realitetsmessige konsekvenser .	Sisdoalu berre sáhttit ovdanbuktit oanehit teavsttas , almmá rievdadit sisdoalu .
Det fastslås at loven skal ha basis i samisk kultur , tradisjon og sedvane .	Paragráfas nannejuvvo ahte lága vuođđun galgá leat sámi kultuvra , árbevierut ja dábit .
Som en genuint samisk næring og livsform er det viktig å presisere at fastleggingen av de lovgivningsmessige rammevilkår må ha en forankring i reindriftens grunnleggende ytringsformer .	Go boazodoallu lea čielga sámi ealáhus ja eallinvuohki , de lea deaŧalaš deattuhit ahte láhkavuđđosaš rámmaeavttut galget huksejuvvot boazodoalu iežas vugiid ala .
Med begrepet bærekraft forstås de elementer som er nødvendige for at reindriften skal ha vitalitet og livskraft over tid .	Doahpagiin guoddevaš boazodoallu oaivvilduvvojit bealit mat leat dárbbašlaččat dasa ahte boazodoallu bissu eallasis ja nanu ealáhussan boahtteáiggis maid .
Dette gjelder i første rekke forhold knyttet til økologi , økonomi og kultur .	Dát guoská vuosttažettiin ekologiija , ekonomiija ja kultuvrra beliide .
I tilknytning til dette vil beskyttelse av reindriftens arealer være av avgjørende betydning , se nedenfor .	Dán hárrái lea boazodoalu eatnamiid suodjaleapmi áibbas dárbbašlaš , geahča eanet dan birra maŋŋelis .
Videre er god dyrevelferd et forhold som det er viktig å framheve .	Dasto lea deaŧalaš atnit muittus ahte bohccuin galgá leat buorre dilli .
Tilrettelegging for en bærekraftig reindrift skal også være til gagn for øvrige samfunnsinteresser .	Guoddevaš boazodoalu lágideapmi galgá maiddái leat ávkin servodahkii muđui .
Reindriften er en del av det norske samfunnet .	Boazodoallu lea oassin Norgga servodagas .
En bærekraftig samisk reindrift er en berikelse for dette gjennom blant annet god ressursutnytting i fjell og utmark og et bidrag til positivt mangfold .	Guoddevaš sámi boazodoallu lea riggodahkan servodahkii earret eará duovdagiid buori resursageavaheami bokte ja lea mielde hukseme positiiva máŋggabealatvuođa .
Dette innebærer at reindriften må ta hensyn til øvrige samfunnsinteresser samtidig som disse må være seg bevisst og ta nødvendig hensyn til reindriften og de særlige behov som her gjør seg gjeldende .	Dát mielddisbuktá ahte boazodoallu ferte vuhtii váldit eará servodatberoštumiid seammás go dat maiddái fertejit doaibmat dihtomielalaččat boazodoalu guovdu ja vuhtii váldit daid erenoamáš dárbbuid mat doppe leat .
Det fastslås videre at loven skal gi grunnlag for den organisering og forvaltning som er hensiktsmessig for å nå de overordnede mål .	Nannejuvvo viidáseappot ahte láhka galgá addit vuođu organiseremii ja hálddašeapmái mii ulbmillaččat veahkeha olahit bajit mihttomeriid .
Annet ledd omhandler sikring av reindriftens arealer , som etter hvert har kommet under et sterkt press .	Nuppi lađđasa sisdoallu lea boazodoalu areálaid sihkkarastin , mat dađi mielde leat boahtán garra deattu vuollái .
Dersom reindriften ikke har tilfredsstillende årstidsbeiter , vil den tradisjonelle nomadiske reindriften langt på vei opphøre .	Jus boazodoalus eai leat dohkálaš guohtumat birra jagi , de dáidá árbevirolaš johtti boazodoallu buori muddui nohkat .
Ansvaret for sikring av reindriftens arealer tilligger både næringen selv , øvrige rettighetshavere og myndighetene .	Boazodoalu areálaid sihkkarastin lea sihke ealáhusa iežas , eará vuoigatvuođalaččaid ja eiseválddiid ovddasvástádus .
Departementet ser det slik at det er den norske stat som her er forpliktet , og at statsmyndighetene gjennom lov- og forskriftsverk og retningslinjer kan sørge for at reindriftens interesser blir ivaretatt også av andre aktører , herunder kommuner og fylkeskommuner .	Departemeantta oainnu mielde lea Norgga stáhta mii dákko lea geatnegahtton , ja oaivvilda ahte stáhta eiseválddit lágaid , láhkaásahusaid ja njuolggadusaid bokte sáhttet fuolahit ahte maiddái eará bealit vuhtii váldet boazodoalu beroštumiid , dás maiddái gielddat ja fylkkagielddat .
Det vises til de generelle vurderingene under punkt 8.5 .	Čujuhit oppalaš árvvoštallamiidda kapihttalis 8.5 .
reindrift utenfor det samiske reinbeiteområdet :	Boazodoalu hárrái olggobealde sámi boazodoalloguovllu :
Siste ledd gjelder reindrift som foregår utenfor de samiske reinbeiteområdene .	Maŋemus lađas lea boazodoalu birra olggobealde sámi boazodoalloguovlluid .
Departementet slutter seg til utvalgets forslag .	Departemeanta čuovvola lávdegotti árvalusa .
Departementet finner imidlertid grunn til å påpeke at reindriften også i disse områder har en forankring i sentrale kulturelle elementer fra den samiske reindriften .	Departemeanta datte atná deaŧalažžan čujuhit ahte maiddái dáid guovlluid boazodoallu lea vuođđuduvvon sámi boazodoalu guovddáš kultuvrralaš beliid ala .
Utøvelse av tamreindrift innebærer i seg selv ansvar og respekt i forhold til de verdier den samiske reindriften representerer .	Go boazodoalu doaimmaha , de dat iešalddis eaktuda ovddasvástádusa ja sámi boazodoalu árvvuid gudnijahttima .
Til § 2 Virkeområde	§ 2 Doaibmaviidodat
Bestemmelsen er i samsvar med § 2-1 i utvalgets forslag , og er en videreføring av bestemmelsen i § 1 tredje og fjerde ledd i gjeldende lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go láhkalávdegotti árvalan § 2 – 1 ja dálá lága § 1 goalmmát ja njealját lađđasiin .
Loven skal gjelde med de begrensninger som følger av lov 9. juni 1972 nr. 31 om svensk reinbeiting i Norge og norsk reinbeiting i Sverige .	Láhka galgá gustot daid gáržžádusaiguin mat čuvvot geassemánu 9. b. 1972 nr 31 lágas Ruoŧa boazoguohtuma birra Norggas ja Norgga boazoguohtuma birra Ruoŧas .
Når det gjelder den samiske reindriften i Trollheimen , skjer denne i henhold til lov av 21. desember 1984 nr. 101 .	Fuomášuhttit ahte dál leat šiehtadallame ođđa boazoguohtunsoahpamuša . Sámi boazodoallu Trollheimenis doaimmahuvvo juovlamánu 21. b. 1984 nr 101 lága olis .
Dels er det inngått leieavtaler med grunneierne , og dels er nødvendige rettigheter for utøvelse av reindrift ekspropriert .	Muhtun muddui leat soahpamušat dahkkon eananeaiggádiiguin , ja muhtun muddui fas leat eatnamat bággolonistuvvon boazodoalu váras .
Departementet har ikke funnet det nødvendig med en egen bestemmelse om saklig virkeområde slik som foreslått av utvalget i § 2-2 .	Departemeanta lea gávnnahan dárbbašmeahttumin ásahit sierra mearrádusa áššálaš doaibmaviidodaga birra nugo láhkalávdegoddi lei árvalan § 2 – 2 .
Til § 3 Forholdet til folkeretten	§ 3 Boazodoalloláhka ja álbmotriekti
Utvalget foreslår en formulering under formålsbestemmelsen i § 1-1 om at loven skal anvendes i samsvar med Grunnloven § 110 a og folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Láhkalávdegoddi árvala ulbmilparagráfii § 1 – 1 dajaldaga ahte boazodoalloláhka galgá adnot vuođđolága § 110 a ja álbmotrievtti mearrádusaid mielde álgoálbmogiid ja unnitloguid birra .
Av lovtekniske årsaker har departementet valgt å omtale forholdet til folkeretten i en egen paragraf .	Láhkateknihkalaš sivaid geažil lea departemeanta válljen namuhit álbmotrievtti sierra paragráfas .
Departementet er av den oppfatning at henvisningen til grunnloven kan utgå .	Departemeantta mielas ii dárbbaš čujuhit vuođđoláhkii .
Sametinget og NRL har bedt om at det i reindriftsloven tas inn samme formuleringer som i Finnmarksloven , dvs at reindriftsloven gjelder med de begrensninger som følger av ILO-konvensjon nr. 169 .	Sámediggi ja NBR leat bivdán ahte boazodoalloláhkii váldojit seamma dajaldagat go Finnmárkkulágas leat , namalassii ahte boazodoalloláhka galgá gustot daid gáržžádusaiguin mat čuvvot ILO-soahpamuša nr 169 olis .
Departementet har vurdert dette , men kommet til at en slik formulering ikke bør tas inn reindriftsloven idet dette blant annet kan reise spørsmål om rekkevidden av reindriftslovens bestemmelser .	Departemeanta lea árvvoštallan dán , muhto lea gávnnahan ahte dakkár cealkka ii berre váldot boazodoalloláhkii go dat sáhttá dagahit eahpádusaid boazodoallolága mearrádusaid vuoimmi hárrái .
Reindriftsretten og dens rettsvern er trygt etablert i Finnmark , og det er behovet for avklaring av andre rettsforhold som har ført til at ILO-konvensjon nr. 169 er særskilt nevnt i Finnmarksloven .	Boazodoalloriekti ja dan riektesuodjalus lea bures sajáiduvvon Finnmárkkus , ja ágga namuhit ILO-soahpamuša nr 169 Finnmárkkulágas boahtá das go lea dárbu čielggadit eará riektediliid .
Reindriftens rettsvern bygger både på nasjonal rett og på relevant folkerett , og gjelder hele det samiske reindriftsområdet i Norge .	Boazodoalu riektesuodjalus lea vuođđuduvvon natiovnnalaš rievtti ja relevánta álbmotrievtti ala , ja guoská olles árbevirolaš boazodoalloguvlui miehtá Norgga .
Dette rettsvernet , og særlig vernet av reindriftsare , ­alene blir ikke svekket ved at loven henviser til relevant folkerett som helhet .	Dát riektesuodjalus , ja erenoamážit boazodoalu eatnamiid gáhtten , ii heajuduvvo dainna go láhka čujuha relevánta álbmotriektái oppalaččat .
Sametinget uttaler at dersom ikke reindriftsloven får samme formulering om folkeretten som i Finnmarksloven , vil det rettsvernet reindriften har gjennom inter ­nasjonale forpliktelser undergraves .	Sámediggi cealká ahte jus boazodoalloláhkii ii boađe seamma dajaldat álbmotrievtti birra go Finnmárkkulágas , de heajuduvvo dat riektesuodjalus mii boazodoalus lea riikkaidgaskasaš lágaid bokte .
Departementet vil understreke at så ikke er tilfellet .	Departemeanta deattuha ahte nu ii geava .
Det rettsvernet som reindriften har , verken kan eller skal settes til side av reindrifts ­loven .	Boazodoalloláhka ii sáhte ii ge galgga headjudit dan riektesuodjalusa mii boazodoalus lea .
Nasjonal rett skal være i samsvar med dette rettsvernet .	Natiovnnalaš riekti galgá doaibmat dán riektesuodjalusa mielde .
På reindriftslovens område innebærer dette at loven må anvendes i samsvar med folkeretten , herunder ILO-konvensjon nr. 169 .	Boazodoallolága dáfus mearkkaša dát ahte láhka galgá adnot álbmotrievtti mielde , dás maiddái ILO-soahpamuša nr 169 mielde .
Det vises for øvrig til kapittel 5 for en nærmere omtale av reindriftens rettsgrunnlag .	Čujuhit muđui 5. kapihttalii gos boazodoalu riektevuođđu guorahallo dárkileappot .
Til § 4 Det samiske reinbeiteområdet	§ 4 Sámi boazodoalloguovlu
Første punktum er basert på utvalgets forslag § 1-2 og § 3-1 .	Vuosttaš cealkaga vuođđun leat lávdegotti árvalan § 1 – 2 ja § 3 – 1 .
En slik bestemmelse finnes ikke i någjeldende lov .	Diekkár mearrádus ii leat dálá lágas .
Uttrykket gammel tid i utvalgets forslag er imidlertid byttet ut med alders tids bruk , som er det uttrykk som etter hvert er blitt innarbeidet blant annet gjennom rettspraksis .	Lávdegotti árvalan doahpaga dološ áiggi rájes sadjái lea departemeantta árvalan dološ áiggi rájes geavaheami , mii lea dajaldat mii áiggi mielde lea cieggan earret eará riektegeavada bokte .
Det vises til de generelle merknadene i punkt 8.5 .	Čujuhit oppalaš mearkkašumiide kapihttalis 8.5 .
Den samiske reindriften forutsettes å finne sted der hvor reindrift fra gammelt av har foregått .	Eaktuduvvo ahte sámi boazodoallu galgá doaimmahuvvot doppe gos lea doložis doaimmahuvvon .
Om vilkårene for etablering av reindriftsrett gjennom alders tids bruk foreligger , må det bli opp til domstolene å avgjøre der det måtte oppstå tvist om dette .	Lea go vuođđu ásahit boazodoallovuoigatvuođa dološ áiggi rájes geavaheami vuođul , lea juoga maid duopmostuolut fertejit mearridit , jus dan birra šattaš nággu .
Det vises for øvrig til departementets vurderinger under punkt 8.5 foran .	Čujuhit muđui departemeantta árvvoštallamii čuoggás 8.5 .
Advokatforeningen har påpekt at man her bør tale om de samiske reinbeiteområder og ikke det samiske reinbeiteområdet .	Advokahttasearvi lea čujuhan ahte dás berre dadjat sámi boazodoalloguovllut , ii ge sámi boazodoalloguovlu .
Departementet ser det slik at det området hvor samisk reindrift foregår i det alt vesentlige framstår som en helhet og at det derfor er treffende å tale om ett område .	Departemeanta oaivvilda ahte guovlu gos sámi boazodoallu doaimmahuvvo eanas muddui doaibmá ollisvuohtan ja ahte dan dihte lea riekta gohčodit dán oktan guovlun .
Dette skal inndeles i regionale områder , jf. § 5 .	Guovlu galgá dasto juhkkojuvvot regiovnnalaš guovlun , gč. 5. § .
Når det gjelder bestemmelsene i utkastet § 4 annet ledd , som innholdsmessig er en videreføring av § 2 første ledd tredje punktum i dagens lov , vises til Storting ­ets behandling av Ot.prp. nr. 28 ( 1994-95 ) og Selbudommen , Rt. 2001 side 767 .	Evttohuvvon § 4 nuppi lađđasa mearrádusa sisdoallu lea seamma go dálá lága § 2 vuosttaš lađas goalmmát čuokkis ja dákko čujuhuvvo Od.prp. nr 28 ( 1994 – 95 ) gieđahallamii Stuoradikkis ja Selbu-dupmui , Rt. 2001 s. 767 .
Tredje ledd svarer til § 5-9 i utvalgets forslag . Gjeldende lov har ingen slik bestemmelse .	Goalmmát lađas lea seamma go láhkalávdegotti árvalan § 5 – 9. 1978-lágas ii leat diekkár mearrádus .
Prinsippet om at reindriftsretten nyter ekspropriasjonsrettslig vern følger allerede av uskrevne regler .	Prinsihppa boazodoalu bággolotnunrievttálaš suodjalusa hárrái lea juo čálekeahtes njuolggadus .
Departementet deler imidlertid utvalgets syn om at dette bør komme direkte til uttrykk i loven slik at det ikke skal være rom for misforståelser om dette prinsipp .	Departemeanta lea datte ovttaoaivilis lávdegottiin das ahte dát berre čielgasit boahtit ovdan lágas , vai dán hárrái eai čuožžil boasttuipmárdusat .
Til § 5 Samiske regionale reinbeiteområder	§ 5 Sámi regiovnnalaš boazodoalloguovllut
Bestemmelsen er i samsvar med § 3-2 første ledd i utvalgets forslag og er innholdsmessig en videreføring av § 2 første ledd første punktum i gjeldende lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti evttohan § 3 – 2 vuosttaš lađas ja 1978-lága 2. § vuosttaš lađas vuosttaš cealkka .
Til § 6 Samiske reinbeitedistrikter	§ 6 Sámi orohagat
Bestemmelsen er i samsvar med § 3-3 i utvalgets forslag , og framgår i dag av reindriftsloven § 2 annet ledd .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti evttohan § 3 – 3 , ja dálá lága 2. § nuppi lađđasis .
Til § 7 Ekspropriasjon for å sikre reinbeiteareal	§ 7 Bággolotnun sihkkarastit boazodollui guohtumiid
Bestemmelsen er i samsvar med § 3-4 i utvalgets forslag og § 31 i gjeldende lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 3 – 4 ja dálá lága 31. § .
Det vises også her til Stortingets behandling av Ot.prp. nr. 28 ( 1994-95 ) , hvor det framkommer at bestemmelsen bare er ment å få anvendelse i særlig vanskelige tilfeller og kun innenfor fastsatte områdegrenser , jf. Næringskomiteens innstilling og den etterfølgende debatt .	Maiddái dás čujuhit Od.prp. nr. 28 ( 1994 – 95 ) gieđahallamii Stuoradikkis , gos boahtá ovdan ahte mearrádus lea jurddašuvvon adnot dušše erenoamáš váttis áššin ja dušše dihto mearriduvvon rájiid siskkobealde , gč. Ealáhuslávdegotti evttohusa ja čuovvu ságastallamiid .
Til § 8 Reindrift utenfor det samiske reinbeite- området	§ 8 Boazodoallu olggobealde sámi boazodoalloguovllu
Bestemmelsen er i samsvar med § 3-5 i utvalgets forslag og er , med enkelte redaksjonelle endringer , en videreføring av § 5 i gjeldende lov om reindrift utenfor det samiske reinbeiteområdet .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti evttohan § 3 – 5 ja lea , soames doaimmahuslaš rievdadusaiguin , seamma go dálá lága 5. § boazodoalu birra olggobealde sámi boazodoalloguovllu .
Utenfor det samiske reinbeiteområdet krever således utøvelse av reindrift særskilt tillatelse etter utkastet § 8 , jf. dagens lov § 5 .	Olggobealde sámi boazodoalloguovllu gáibiduvvo nappo sierra lohpi doaimmahit boazodoalu evttohusa 8. § ja dálá lága 5. § mielde .
Hold av rein på inngjerdet innmark eller på annen måte som vanskelig kan anses som reindrift etter en naturlig forståelse av begrepet , vil normalt ikke kreve slik tillatelse .	Doahpaga lunddolaš ipmárdusa mielde ii gáibiduvvo dábálaččat diekkár lohpi bohccuid doallamii áidojuvvon láidumiin dahje earaládje mii ii adno boazodoallun ii ge juogan mii dábálaš ipmárdusa mielde adno boazodoallun .
Når det gjelder retten til å eie rein innenfor de samiske reinbeiteområdene , vises til de generelle merknadene i kapittel 8.6 og merknaden til § 9 nedenfor .	Vuoigatvuođa dáfus eaiggáduššat bohccuid sámi boazodoalloguovllu siskkobealde , čujuhuvvo oppalaš mearkkašumiide kapihttalis 8.6 ja 9. § mearkkašumiide dás maŋŋelis .
Til § 9 Rett til å eie rein i det samiske reinbeiteområdet	§ 9 Vuoigatvuohta eaiggáduššat bohccuid sámi boazodoalloguovllus
Bestemmelsen tilsvarer § 4-1 i utvalgets forslag og forutsettes å erstatte § 3 i gjeldende lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti evttohan § 4 – 1 ja eaktuduvvo boahtit dálá lága 3. § sadjái .
Første ledd angir hvem som kan eie rein i det samiske reinbeiteområdet .	Vuosttaš lađas muitala gii sáhttá eaiggáduššat bohccuid sámi boazodoalloguovllus .
Prinsippene i § 3 første ledd i dagens lov er videreført med noen endringer .	Dálá lága 3. § vuosttaš lađđasa prinsihpat leat jotkojuvvon muhtun rievdadusaiguin .
Bestemmelsen i første ledd annet punktum er tatt inn i reglene om reinmerke , se utkastet § 32 .	Mearrádus vuosttaš lađđasa nuppi cealkagis lea váldon njuolggadusaide boazomearkka birra , geahča evttohuvvon § 32 .
I dag er oppfatningen at kravet i 1978-loven § 3 første ledd bare gjelder for rein i utmark , men ikke for blant annet hold av rein på inngjerdet innmark for eksempel i turistøyemed mv. .	Dál lea ipmárdussan ahte 1978-lága 3. § vuosttaš lađas dušše guoská bohccuide duovdagiin ( mehciin ) , muhto ii earret eará bohccuid doallamii áidojuvvon láidumiin omd. turistaulbmiliidda .
For å skape klarhet i reglene og for å sikre at reindrift forblir en samisk næring , har utvalget foreslått å skjerpe reglene .	Vai njuolggadusat šaddet čielgaseappot ja sihkkarastit ahte boazodoallu bissu sámi ealáhussan , lea lávdegoddi árvalan čavget njuolggadusaid .
Departementet er enig i dette .	Departemeanta lea seamma oaivilis .
Dette betyr likevel ikke at andre enn dem som er nevnt i første ledd , er totalt avskåret fra å eie rein .	Dat liikká ii mearkkaš ahte ii oktage eará go sii geat leat namuhuvvon vuosttaš lađđasis sáhte eaiggáduššat bohccuid .
Det krever imidlertid uttrykkelig tillatelse fra myndighetene , jf. tredje ledd .	Dat nappo gáibida čielga lobi eiseválddiin , gč. goalmmát lađđasa .
De foreslåtte reglene vil derfor først og fremst ramme dem som i fremtiden skaffer seg rein uten å tilhøre kretsen av personer som nevnt i første og annet ledd .	Evttohuvvon njuolggadusat čuhcet vuosttažettiin olbmuide geat boahtteáiggis háhket bohccuid vaikko eai gula sin gaskii geat leat namuhuvvon vuosttaš ja nuppi lađđasis .
Det vises for øvrig til de generelle merknadene i kapittel 8.6 .	Muđui čujuhuvvo oppalaš mearkkašumiide kapihttalis 8.6 .
I dagens lov er det et krav om at man må være bosatt i Norge for å eie rein .	Dálá lágas gáibiduvvo ahte olmmoš ferte ássat Norggas ovdal go oažžu eaiggáduššat bohccuid .
Innenfor det samiske samfunn etablerer man seg ikke sjelden på tvers av landegrensene .	Sámi servodagas lea oalle dábálaš fárredit riikkarájiid rastá .
I annet ledd er det fastsatt at reinen må inngå i en siidaandel eller sideordnet rekrutteringsandel som blir drevet av en ansvarlig leder , se nærmere om dette i utkastet §§ 10 og 12 .	Nuppi lađđasis nannejuvvo ahte boazu ferte gullat siidaoassái dahje buohtalas álggahansiidaoassái , man ovddasvástideaddji jođiheaddji doaimmaha , geahča dán birra eanet evttohuvvon §§ 10 ja 12 .
Hold av rein som ikke har tilhørighet i siidaandel er altså ulovlig .	Lea nappo lobiheapme eaiggáduššat bohccuid mat eai gula siidaoassái .
Kravet om tilhørighet til siidaandel har sin bakgrunn i behovet for klare ansvarsforhold , oversikt over utøvere i næringen , reintall mv. , og følger på tilsvarende måte i dagens lov av § 17 fjerde ledd .	Gáibádus siidaoassái gullevašvuođa birra boahtá das go dárbbašuvvojit čielga ovddasvástádusdilálašvuođat , diehtu das geat doaimmahit boazodoalu ja boazologu birra jna , ja gáibádus lea maiddái dálá lága 17. § njealját lađđasis .
Bestemmelsen gjelder enten man driver reindrift i tradisjonell forstand eller på annen måte holder rein , se ovenfor .	Mearrádus gusto sihke dalle go doaimmaha árbevirolaš boazodoalu dahje earáládje doallá bohccuid , geahča kommentáraid ovdalis .
Etter tredje ledd kan reindriftsstyret , dersom særlige grunner foreligger , samtykke i at person som ikke fyller vilkårene etter første og annet ledd , får eie rein i det samiske reinbeiteområdet .	Goalmmát lađđasa mielde sáhttá boazodoallostivra , jus leat erenoamáš ákkat , mieđihit dasa ahte olmmoš gii ii deavdde vuosttaš ja nuppi lađđasa eavttuid , liikká oažžu eaiggáduššat bohccuid sámi boazodoalloguovllus .
Som framholdt i de generelle merknadene i kapittel 8 , er denne unntaksbestemmelsen ment å være en sikkerhetsventil for å fange opp urimelige utslag av bestemmelsene i første og annet ledd .	Nugo deattuhuvvon mearkkašumiin 8. kapihttalis , de lea dát spiehkastanmearrádus jurddašuvvon vuhtii váldit vejolaš govttohis dilálašvuođaid mat sáhttet čuožžilit vuosttaš ja nuppi lađđasiid olis .
Fjerde ledd svarer til 1978-loven § 3 fjerde ledd , tredje og fjerde punktum .	Njealját lađas vástida 1978-lága 3. § njealját lađđasii , goalmmát ja njealját cealkagiidda .
Reindriftslovutvalget foreslo at kompetansen til å gjøre unntak etter tredje og fjerde ledd skulle tilligge fylkesreindriftsstyret ( områdestyret ) .	Boazodoalloláhkalávdegoddi árvalii ahte váldi mearridit spiehkastemiid goalmmát ja njealját lađđasiin addo fylkkaboazodoallostivrii ( guovllustivrii ) .
For å få en så ensartet praksis som mulig , er kompetansen i departementets utkast lagt til reindriftsstyret .	Vai geavat šattašii nu ovttalágán go vejolaš , de lea departemeanta iežas evttohusas árvalan ahte váldi addo boazodoallostivrii .
Til § 10 Siidaandel	§ 10 Siidaoassi
Bestemmelsen tilsvarer § 4-2 i utvalgets forslag .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti evttohan § 4 – 2 .
Siidaandelen er den sentrale ansvarsenheten og kommer isteden for dagens driftsenhetsbegrep .	Siidaoassi lea guovddáš ovddasvástádusovttadat ja boahtá dálá doalloovttadaga sadjái .
Begrepet siidaandel er valgt for å vise at den enhet det her er tale om ikke kan anses isolert , men vil inngå i et større fellesskap , siidaen .	Nuppi lađđasa olis mearrida siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji ( dás duohko maiddái gohčoduvvon siidaoasálažžan ) gii oažžu eaiggáduššat bohccuid siidaoasis ja galle bohcco .
Etter annet ledd bestemmer ansvarlig leder av siidaandelen hvem som får eie rein i andelen og vedkommendes reintall .	Dát čuovvu dan ovddasvástádusas mii lea dárbbašlaš sihkkarastit buresdoaibmi boazodollui vuođu gustovaš rámmaeavttuid olis .
Det innebærer også at ansvarlig leder kan beslutte at en reineier i enheten må redusere sitt reintall eller at vedkommende skal ut av enheten .	Dat mielddisbuktá maiddái ahte ovddasvástideaddji siidaoasálaš sáhttá mearridit ahte boazoeaiggát siidaoasis ferte unnidit boazologu dahje eret sirdit su siidaoasis .
Dersom vedkommende må ut og hun / han ikke får plass i annen siidaandel , må reinen selges eller slaktes .	Jus boazoeaiggát ferte sirdit , ii ge beasa eará siidaoassái , de ferte son vuovdit dahje njuovvat bohccuidis .
Man har således ikke noe krav på å være i en siidaandel , jf. dog § 15 tredje ledd .	Ii ovttasge leat vuoigatvuohta atnit bohccuid siidaoasis , gč. datte 15. § goalmmát lađđasa .
Det vises for øvrig til de generelle merknadene ovenfor .	Čujuhit muđui oppalaš mearkkašumiide ovdalis .
Etter tredje ledd første punktum kan en reineier bare være ansvarlig for én siidaandel og heller ikke eie rein i mer enn én siidaandel .	Goalmmát lađđasa vuosttaš cealkaga mielde sáhttá boazoeaiggát atnit ovddasvástádusa dušše ovtta siidaoasis , ii ge sáhte eaiggáduššat bohccuid eambbo go ovtta siidaoasis .
Dette innebærer ingen endring i forhold til dagens rettstilstand .	Dát ii rievdat dálá dili .
Av tredje ledd annet punktum følger det imidlertid at umyndige barn hvis foreldre ikke lever sammen , skal ha adgang til å eie rein både hos mors og fars slekt .	Goalmmát lađđasa nuppi cealkagis mearriduvvo datte ahte agivuloš mánát geaid váhnemat eai eale ovttas , liikká sáhttet eaiggáduššat bohccuid sihke eatni ja áhči soga ealuin .
Det er her tenkt på separasjon , skillsmisse eller opphør av samboerskap .	Dás lea jurddašuvvon náittosbáraid dahje ovttasássiid sierraneami ja earráneami birra .
Denne bestemmelse er ny i forhold til dagens lov og siktemålet er , som utvalget påpeker , å unngå at valg av slektstilknytning blir et stridsspørsmål før barnet blir myndig .	Dát mearrádus lea ođas ovddeža ektui , ja ulbmilin lea , nugo lávdegoddi čujuha , ahte agivuloš mánáid sohkagullevašvuohta ii šatta riidoáššin .
Til § 11 Etablering av siidaandel	§ 11 Siidaoasi ásaheapmi
Bestemmelsen tilsvarer § 4-3 i utvalgets forslag og gjelder etablering av siidaandel .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti evttohan § 4 – 3 ja guoská siidaoasi ásaheapmái .
Det skal ses hen til at etableringen ikke truer grunnlaget for økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft i siidaen .	Galgá vuhtii váldojuvvot ahte ásaheapmi ii leat áittan siidda ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš guoddevašvuhtii .
Reglene om etablering av siidaandel er en av de prinsipielle nyskapninger i loven som utvalget har foreslått .	Siidaoasi ásaheami njuolggadus lea lágas okta dain prinsihppalaš ođđasiin maid láhkalávdegoddi árvalii .
Det vises til departementets nærmere omtale og vurderinger i kapittel 8 .	Čujuhit departemeantta dárkilet čielggadeapmái ja árvvoštallamii 8. kapihttalis .
Tredje ledd fastslår at reintallet må holdes innenfor det øvre reintallet som er fastsatt for s , ­iidaen og har bestemmelser om reduksjon av reintallet dersom etableringen fører til overskridelse .	Goalmmát lađas nanne ahte boazolohku galgá bisuhuvvot siskkobealde dan alimus boazologu mii siidii lea mearriduvvon , ja lađas sisttisdoallá mearrádusaid boazologu unnideami birra jus ásaheapmi dagaha ahte boazolohku boahtá badjelii mearriduvvon logu .
Utvalget har i sitt forslag , jf. punkt 2 tredje ledd , foreslått kriterier som det skal tas hensyn til når leder av ny siidaandel skal utpekes .	Lávdegoddi lea evttohusastis , gč. § 4 – 3 nuppi čuoggá goalmmát lađđasa , árvalan eavttuid maid galgá vuhtii váldit go ođđa siidaoassi ásahuvvo .
Blant annet skal det tas hensyn til arbeidsinnsatsen i siidaen og livsforholdene for den det er spørsmål om å utpeke .	Earret eará galgá vuhtii váldit siidda bargofámuid ja su eallindilálašvuođa gean lea áigumuš nammadit ođđa siidaoasálažžan .
Isteden kunne det være tilstrekkelig med slike anvisninger i kommentarene .	Sáhtášii baicca leat doarvái diekkár čujuhusaid buktit komentárain .
Ut fra det som har framkommet under konsultasjonene , ser departementet at det likevel er grunner som taler for at loven selv uttrykker dette , se fjerde ledd .	Dan vuođul mii ráđđádallamiin lea boahtán ovdan , lea departemeanta liikká gávnnahan ahte leat ákkat bidjat daid láhkii , gč. njealját lađđasa .
Melding om ny siidaandel skal sendes områdestyret , jf. femte ledd .	Dieđáhus ođđa siidaoasi birra galgá sáddejuvvot guovllustivrii , geahča viđát lađđasa .
Etter utvalgets forslag skal områdestyret kontrollere at de formelle vilkår for etablering av ny siidaandel er oppfylt .	Lávdegotti árvalusa mielde galgá guovllustivra dárkkistit ahte ođđa siidaoasi ásaheami formála eavttut leat devdojuvvon .
I dette ligger det ikke nødvendigvis noen nitidig prøving i et hvert tilfelle .	Dáinna ii dárbbaš oaivvilduvvot ahte lea juohke ášši dárbu bienasta bitnii guorahallat .
Områdestyret skal imidlertid være seg dette forholdet bevisst og kunne be om en nærmere redegjørelse fra siidaen med hensyn til forsvarligheten av en nyetablering .	Guovllustivra galgá nappo muittus atnit dán beali ja galgá sáhttit sihtat dárkilet čielggadusa siiddas ođđa siidaoasi ásaheami bealušeaddji ákkaid hárrái .
Konsekvenser i forhold til nabosiidaer må også tas i betraktning .	Váikkuhusat ránnjásiiddaide galget maid árvvoštallot .
Dersom områdestyret finner etableringen åpenbart uforsvarlig , kan godkjenning nektes .	Jus guovllustivra gávnnaha ásaheami bealušmeahttumin , de sáhttá biehttalit dohkkeheames siidaoasi .
Det presiseres imidlertid at dette er ment som en sikkerhetsventil .	Deattuhuvvo ahte dát lea jurddašuvvon dušše heahtečoavddusin .
I tråd med forslaget fra et mindretall i utvalget , gis også områdestyret adgang til nekte godkjenning dersom det gjennomsnittlige reintallet per siidaandel etter etableringen vil komme under 250 .	Nugo láhkalávdegotti unnitlohku árvalii , de addo guovllustivrii vejolašvuohta biehttalit dohkkeheames siidaoasi jus juohke siidaosiid gaskamearálaš boazolohku maŋŋel ásaheami šaddá vuollel 250 .
Sjette ledd fastslår at reglene i annet til fjerde ledd gjelder tilsvarende ved overflytting av siida ­andel til en annen siida .	Guđát lađas nanne ahte njuolggadusat nuppi gitta njealját lađđasiin gustojit seammaládje siidaoasi sirdimii eará siidii .
Etter siste ledd kan områdestyret , hvis særlige grunner foreligger , pålegge et distrikt eller en siida å etablere en eller flere nye siidaandeler .	Maŋemus lađđasa olis sáhttá guovllustivra , jus leat erenoamáš ákkat , geatnegahttit orohaga dahje siidda ásahit ovtta dahje eanet siidaosiid .
Til 12 Sideordnet rekrutteringsandel	§ 12 Buohtalas álggahansiidaoassi
Siktemålet med denne bestemmelsen er å legge til rette for smidigere generasjonsoverganger .	Dán mearrádusa ulbmilin lea lágidit dilálašvuođaid njuovžilet buolvamolsumiidda .
Det er viktig å kunne planlegge overdragelse av driftsenhet , og samtidig sikre kontinuitet og trygghet i denne overgangsperioden .	Lea deaŧalaš sáhttit plánet doalu sirdima ođđa bulvii , ja seammás sihkkarastit bissovašvuođa ja oadjebasvuođa buolvamolsunáigodagas .
Første ledd fastslår at det er ansvarlig leder av siidaandel som kan bestemme at det skal etableres en sideordnet rekrutteringsandel knyttet til siida , ­andelen og det kan bare etableres én sideordnet rekrutteringsandel til hver siidaandel , jf. tredje ledd .	Vuosttaš lađas nanne ahte siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji ( ovddasvástideaddji siidaoasálaš ) sáhttá mearridit ahte ásahuvvo buohtalas álggahansiidaoassi mii lea čadnon siidaoassái , ja ahte sáhttá ásahuvvot dušše okta buohtalas álggahansiidaoassi juohke siidaoassái , gč. goalmmát lađđasa .
Etablering av siideordnet rekrutteringsandel forutsetter etter annet ledd at det blir fastsatt et høyeste reintall som den ordinære og sideordnede driftsenheten i sum må holde seg innenfor .	Buohtalas álggahansiidaoasi ásaheapmi eaktuda nuppi lađđasa mielde ahte mearriduvvo alimus boazolohku man siskkobealde siidaoassi ja buohtalas álggahansiidaoassi ferteba bissut .
Dette er nødvendig for å unngå at etablering av sideordnet rekrutteringsandel skjer til fortrengsel for de øvrige andelene i siidaen .	Dát lea dárbbašlaš hehtten dihte ahte buohtalas álggahansiidaoasi ásaheapmi dagaha siidda eará siidaoasálaččaid ovdii .
Slikt reintall bestemmes av siidaen selv , og skal følge meldingen til områdestyret etter siste ledd .	Diekkár boazologu mearrida siida ieš , ja galgá dieđihuvvot guovllustivrii maŋemus lađđasa mielde .
Fjerde ledd første punktum fastslår at en sideordnet rekrutteringsandel kan bestå i inntil 7 år , og det forutsettes at det ved etableringen samtidig inngås en avtale for overtakelse av den ordinære andelen .	Njealját lađđasa vuosttaš cealkka nanne ahte buohtalas álggahansiidaoassi sáhttá bistit gitta 7 jagi , ja eaktuduvvo ahte seammás go dat ásahuvvo , de dahkko soahpamuš dábálaš siidaoasi badjelasás váldima hárrái .
Formålet med etablering av rekrutteringsandel er å legge til rette for smidige generasjonsoverganger , og går man inn på dette bør tidshorisonten for endelig overtakelse ikke ligge for langt borte .	Ulbmilin buohtalas álggahansiidaoasi ásahemiin lea lágidit dilálašvuođaid njuovžilis buolvamolsumiidda , ja go dat ásahuvvo de ii berre loahpalaš badjelasás váldin leat beare guhkkin eret .
Overtakelsen må også få sin nærmere forankring i en avtale som forplikter innehaveren av den ordinære siidaandelen til å overføre denne innen fristen .	Badjelasas váldin ferte maiddái vuođđuduvvot šiehtadusa ala mii geatnegahttá dábálaš siidaoasi eaiggáda sirdit dan áigemeari sisá .
Som et minimum bør avtalen klart vise hvilket tidsperspektiv og reintall som ligger til grunn .	Unnimus mearis berre šiehtadus sisttisdoallat áigemeari ja boazologu mas lea sáhka .
Annet punktum fastslår at ansvaret som leder av sideordnet rekrutteringsandel bare kan overlates til et barn , et barnebarn eller en annen av den yngre generasjon som oppfyller vilkårene i § 9 for å eie rein .	Nuppi cealkagis mearriduvvo ahte buohtalas álggahansiidaoasi ovddasvástádus sáhttá addojuvvot dušše mánnái , áddjubii / áhkkubii dahje eará nuorat buolvva olbmui gii deavdá 9. § eavttuid , bohccuid eaiggáduššama birra .
Foruten å stille krav om å være myndig , kreves det etter fjerde punktum at vedkommende skal ha deltatt i alle sider av arbeidet i reindriften sammen med lederen i minst tre år .	Earret gáibádusa ahte son galgá leat válddáláš agis , de gáibiduvvo njealját cealkaga mielde ahte son galgá leat searvan buot boazodoalu bargguide jođiheaddji fárus unnimusat golbma jagi .
Dette for å sikre at den som skal overta siidaandelen har tilknytning til siidaen og nødvendig kunnskap og erfaring med hensyn til driftsforholdene i siidaen .	Dát lea nannen dihte ahte sus gii váldá badjelasás siidaoasi lea gullevašvuohta siidii ja dárbbašlaš máhttu ja vásáhus siidda doallodilálašvuođaid hárrái .
Det følger av femte ledd at leder av sideordnet rekrutteringsandel har samme rettigheter og plikter som leder av ordinær siidaandel , med mindre noe annet følger av loven her .	Viđát lađđasis čuovvu ahte buohtalas álggahansiidaoasi jođiheaddjis ( buohtalas siidaoasálaččas ) leat seamma vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat go dábálaš siidaoasi jođiheaddjis , jus eará ii čuvoš dán lága olis .
Departementet forutsetter imidlertid som det klare utgangspunkt at etablering av sideordnet rekrutteringsandel ikke kan gi grunnlag for bygging av særskilte gjeterhytter mv. .	Departemeanta eaktuda datte čielggasin ahte buohtalas álggahansiidaoasi ásaheapmi ii atte vuoigatvuođa hukset sierra guođohanbarttaid jna. .
Spørsmålet om rett til tilskudd under reindriftsavtalen vil måtte avklares gjennom reindriftsavtaleforhandlingene .	Gažaldagat doarjagiid hárrái boazodoallošiehtadusa olis fertejit čielggaduvvot dábálaš šiehtadallamiid bokte .
Departementet legger til grunn at lovendringene i seg selv ikke skal føre til noen økning av avtalerammen , jf. kapittel 9 .	Departemeanta atná eaktun ahte láhkarievdadeapmi iešalddis ii galgga dagahit ahte šiehtadussubmi lassána , gč. 9. kapihttala .
Sjette ledd regulerer hva som skjer dersom lederen for siidaandelen dør eller trekker seg som leder .	Guđát lađas regulere mii dáhpáhuvvá jus siidaoasi jođiheaddji jápmá dahje heaitá jođiheaddjin .
Den sideordnede rekrutteringsandelen inngår da i siidaandelen med lederen av den sideordnede andelen som ny leder .	Dalle manná buohtalas álggahansiidaoassi siidaoassái ja buohtalas álggahansiidaoasi jođiheaddji šaddá siidaoasi ođđa jođiheaddjin .
Melding om etablering av sideordnet rekrutteringsandel skal sendes områdestyret , jf. siste ledd .	Buohtalas álggahansiidaoasi ásaheapmi galgá dieđihuvvot guovllustivrii , gč. maŋemus lađđasa .
Områdestyret skal kontrollere at de formelle vilkårene er oppfylt , herunder at det er fastsatt et samlet høyeste reintall for siidaandelen og rekrutterings ­andelen .	Guovllustivra galgá dárkkisit ahte formála eavttut leat devdojuvvon , dás maiddái ahte siidaoasi ja buohtalas álggahansiidaoasi boazolohku oktiibuot ii leat eambbo go lea mearriduvvon alimus lohkun .
Til § 13 Ektefelles og samboers stilling	§ 13 Náittosguoimmi ja ovttasássi sadji
Bestemmelsen tilsvarer § 4-5 i utvalgets forslag og omhandler ektefelle / samboers stilling .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 4 – 5 ja sisttisdoallá náittosguoimmi / ovttasássi dili .
I første ledd første punktum fastslås det at ved ekteskap kan begge ektefeller være ansvarlige ledere av siidaandelen .	Vuosttaš lađđasa vuosttaš cealkagis nannejuvvo ahte goappaš náittosbealálaččat sáhttiba leat siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin .
Dette gjelder selv om bare den ene ektefellen fyller vilkårene i § 9 første ledd .	Dát gusto vaikko dušše nubbi sudnos deavdá 9. § vuosttaš lađđasa eavttuid .
Slik felles siidaandel innebærer at ektefellene står solidarisk ansvarlige som ledere av siidaandelen .	Diekkár oktasaš siidaoassi mearkkaša ahte náittosguimmežagat leaba solidáralaččat ovddasvástideaddjin siidaoasi jođiheaddjin .
Utvalget foreslo at ektefellene automatisk skulle ha felles ansvar for siidaandel , jf. § 4-5 nr. 1 .	Lávdegoddi árvalii ahte náittosguimmežagain galgá automáhtalaččat leat oktasaš ovddasvástádus siidaoasi hárrái , gč. § 4 – 5 nr 1 .
På bakgrunn av konsultasjonene med Sametinget og NRL , er departementet kommet til at slikt felles lederskap , som har en betydelig ansvarsside , skal forutsette en enighet mellom ektefellene som kommer til uttrykk i reindriftsmeldingen , jf. utkastets annet ledd .	Ráđđádallamiid vuođul Sámedikkiin ja NBR:in lea departemeanta gávnnahan ahte diekkár oktasaš jođiheapmi , mas lea stuora ovddasvástádus , galgá leat náittosguimmežagaid soahpamuša mielde , mii boahtá ovdan boazodoallodieđáhusas , gč. evttohusa nuppi lađđasa .
Departementets forslag er således speilvendt i forhold til utvalgets forslag .	Nu lea departemeantta evttohus nuppeguvlui go lávdegotti evttohus .
Utvalget har foreslått at ektefeller som er ansvarlige for hver sin siidaandel under ekteskapet , skal være underlagt de samme regler som om de hadde felles ledelse av siidaandel , jf. § 4-5 nr. 1 tredje avsnitt .	Lávdegoddi lea árvalan ahte náittosguimmežagat geat leaba náittosdilis goabbat siidaoasi ovddasvástideaddjin , galgaba leat seamma njuolggadusaid vuollásaččat go dat geat leat ovtta siidaoasi oktasaš jođiheaddjin , gč. § 4 – 5 nr. 1 goalmmát lađđasa .
Den ene siidaandelen vil på sett og vis være sovende så lenge ekteskapet består .	Nubbi siidaoassi lea ovttaládje dego « oađđi » nu guhká go náittosdilli bistá .
Etter departementets syn bør ektefellene ha adgang til å utøve hver sin selvstendige reindrift .	Departemeantta oainnu mielde berreba náittosguimmežagat sáhttit doaimmahit goabbat iešheanalaš boazodoalu .
Dette følger av tredje ledd .	Dát boahtá ovdan goalmmát lađđasis .
Selv om ektefellene kan utøve hver sin selvstendige reindrift også under ekteskapet , vil andre bestemmelser i loven avgjøre om for eksempel en ektefelle kan flytte sin siidaandel fra en siida / distrikt til en annen .	Vaikko náittosguimmežagat sáhttiba doaimmahit goabbat iešheanalis boazodoalu maiddái náittosdilis , de lága eará mearrádusat mearridit sáhttá go omd. nubbi náittosguoibmi sirdit iežas siidaoasi ovtta siiddas / orohagas nubbái .
I slike tilfeller kommer reglene om etablering av siidaandel i § 11 inn .	Diekkár oktavuođain gustojit 11. § njuolggadusat siidaoasi ásaheami birra .
I fjerde ledd fastslås det at samboerskap på visse vilkår likestilles med ekteskap .	Njealját lađđasis nannejuvvo ahte ovttasássan dihto eavttuid dáfus lea ovttadássásaš náittosdiliin .
Dette er i tråd med den samfunnsmessige og lovgivningsmessige utvikling ellers .	Dát čuovvu dan ovdáneamis mii muđui lea servodagas ja eará lágain .
Det vises for øvrig til de generelle merknadene i kapittel 8 .	Čujuhit muđui oppalaš mearkkašumiide 8. kapihttalis .
Til § 14 Opphør av ekteskap og samboerskap	§ 14 Jus náittosdilli dahje ovttasássan nohká
Bestemmelsen har regler om de tilfeller der ektefellene / samboerne har hatt felles siidaandel , og tilsvarer utvalgets forslag § 4-6 .	Mearrádusas leat njuolggadusat dan hárrái jus náittosguimmežiin / ovttasássiin lea leamaš oktasaš siidaoassi , ja vástida lávdegotti evttohan § 4 – 6 .
Ved den ene ektefelles død , vil gjenlevende etter første ledd uten videre overta lederansvaret alene .	Jus nubbi náittosguoibmi jápmá , de sáhttá báhcán bealli ohcama haga badjelasás váldit jođihanovddasvástádusa akto , vuosttaš lađđasa mielde .
Dette gjelder selv om vedkommende ikke fyller vilkårene i § 9 .	Dát gusto maiddái dalle jus son vel ii deavddáše ge 9. § eavttuid .
Har ektefellene / samboerne ikke sammen stått ansvarlige , foreligger ingen slik fortrinnsrett .	Jus náittosguimmežat / ovttasássit eaba leat ovttas leamaš ovddasvástideaddjin , de ii leat diekkár vuosttašvuoigatvuohta .
En overtakelse må i så fall skje etter reglene i § 15 .	Badjelasas váldin ferte dalle dahkkot 15. § mearrádusaid mielde .
Dersom ektefellene / samboerne har hatt hver sin siidaandel , vil gjenlevendes overtakelse av avdødes andel medføre bortfall av den andre andelen , jf. bestemmelsen i § 10 tredje ledd .	Jus náittosguimmežiin / ovttasássiin lea leamaš goabbat siidaoassi , de nohká nubbi dain jus báhcán guoibmi váldá badjelasás jápmán guoimmi siidaoasi , gč. 10. § goalmmát lađđasa .
Overtas avdødes siidaandel av barn eller barnebarn eller medhjelper etter § 15 , skjer ikke noe slikt bortfall .	Jus jápmán guoimmi mánná dahje áddjut / áhkkut váldá badjelasás siidaoasi 15. § mielde , de ii noga nubbi siidaoassi .
Dersom ekteskapet eller samboerskapet opphører på annen måte enn ved død , mister etter annet ledd den som har hatt medansvar rett til å stå som ansvarlig leder .	Jus náittosdilli dahje ovttasássan nohká earaládje go jápmima bokte , de mieldeovddasvástideaddji guoibmi massá nuppi lađđasa mearrádusa mielde vuoigatvuođa leat ovddasvástideaddji jođiheaddjin .
Det kan imidlertid avtales mellom ektefellene / samboerne at vedkommende fortsatt skal eie rein i siidaandelen og eventuelt alene skal ha lederansvar for siidaandelen .	Náittosguimmežat / ovttasássit sáhttet datte soahpat ahte son ain sáhttá eaiggáduššat bohccuid siidaoasis dahje ahte son akto galgá leat siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji .
Dette gjelder selv om vedkommende ikke fyller vilkårene i § 9 .	Dát gusto vaikko son ii deavddáše ge 9. § eavttuid .
I dag krever dette samtykke fra områdestyret , jf. 1978-loven § 3 tredje ledd .	Dálá lága mielde gáibiduvvo dása guovllustivrra miehtan , gč. 1978-lága 3. § goalmmát lađđasa .
Men i likhet med utvalget mener departementet at dersom ektefellene / samboerne først er blitt enige om en slik løsning , bør samtykke fra områdestyret ikke være nødvendig .	Muhto seammaládje go lávdegoddi , de oaivvilda maiddái departemeanta ahte jus náittosguimmežat / ovttasássit vuos leat válljen diekkár čovdosa , de ii berre leat dárbbašlaš guovllustivrras ohcat lobi .
I henhold til tredje ledd skal endringer i lederansvaret etter første og annet ledd meddeles områdestyret .	Goalmmát lađđasa mielde galget jođiheaddjeovddasvástádusa rievdamat vuosttaš ja nuppi lađđasiid mielde dieđihuvvot guovllustivrii .
Til § 15 Overføring av ansvaret som leder av siidaandel	§ 15 Siidaoasi jođihanovddasvástádusa sirdin
Paragrafen skal regulere situasjonen dersom leder av siidaandel enten beslutter å trekke seg som leder eller dør , og er i samsvar med utvalgets forslag § 4-7 .	Paragráfa galgá reguleret dilálašvuođaid jus siidaoasi jođiheaddji mearrida juogo heaitit jođiheaddjin dahje son jápmá , ja vástida lávdegotti evttohan § 4 – 7 .
Etter første ledd kan en som ikke ønsker å være leder av siidaandel overføre ledelsen til annen person som har rett til å eie rein i siidaandelen .	Vuosttaš lađđasa mielde sáhttá okta gii ii šat áiggo leat siidaoasi jođiheaddjin , sirdit jođiheami eará olbmui geas lea vuoigatvuohta eaiggáduššat bohccuid siidaoasis .
En forutsetning er at det ikke er opprettet sideordnet rekrutteringsandel .	Eaktun lea ahte ii leat ásahuvvon buohtalas álggahansiidaoassi .
I så fall vil lederen av den sideordnete andelen automatisk overta ledelsen av den ordinære andelen dersom lederen av denne trekker seg .	Jus nu lea , de šaddá buohtalas álggahansiidaoasi jođiheaddji automáhtalaččat dábálaš siidaoasi jođiheaddjin , jus dábálaš jođiheaddji heaitá .
Etter annet ledd stilles det krav om at den nye lederen av siidaandelen må være myndig og ha arbeidet i reindriften sammen med lederen i tre år .	Nuppi lađđasis lea gáibádus ahte siidaoasi ođđa jođiheaddji galgá leat válddáláš ja galgá leat leamaš boazodoalus ovttas jođiheddjiin golbma jagi .
Områdestyret kan i særlige tilfeller godkjenne overføring til barn eller barnebarn som ikke er myndige eller som ikke har deltatt i driften i tre år .	Guovllustivra sáhttá erenoamáš dilálašvuođain dohkkehit sirdit siidaoasi mánnái dahje áhkkubii / áddjubii gii ii leat válddálášvuođa agis , dahje gii ii leat leamaš boazodoalus golbma jagi .
En slik bestemmelse er nødvendig for å unngå uheldige og til dels støtende situasjoner i forhold til livsarvinger .	Diekkár mearrádus lea dárbbašlaš garvin dihte váivves dahje unohis dilálašvuođaid árbbolaččaid guovdu .
Ved overdragelse til umyndige kommer på vanlig måte vergemållovgivningen inn i bildet .	Jus agivuloš mánná váldá badjelasás siidaoasi , de gustojit dábálaš láhkamearrádusat almmolaš áššefuolaheami birra .
Tredje ledd sikrer tidligere leder fortsatt adgang til å eie rein i siidaandelen .	Goalmmát lađas sihkkarastá ovdalaš jođiheaddji vejolašvuođa ain eaiggáduššat bohccuid siidaoasis .
Dette er en rett for tidligere leder som innebærer et unntak fra prinsippene i § 10 annet ledd .	Dát lea ovdalaš eaiggáda vuoigatvuohta beroškeahttá 10. § nuppi lađđasa prinsihpain .
Fjerde ledd regulerer forholdet hvor leder av siidaandel dør uten at det er truffet beslutning som nevnt i første ledd .	Njealját lađas regulere dilálašvuođaid goas siidaoasi jođiheaddji jápmá , ii ge leat dahkkon mearrádus nugo namuhuvvon vuosttaš lađđasis .
Man har for eksempel ingen eldsterett i reindriften slik en kjenner det fra landbruksretten , snarere en yngsterett .	Boazodoalus ii leat boarrásepmosa vuoigatvuohta seammaládje go eanandoalus lea , baicca lea nuoramusas čielgaset vuoigatvuohta .
Som utvalget , ser departementet det ikke som hensiktsmessig å skulle foreslå noen slike regler .	Nugo lávdegoddi , de ii departemeanta ge ane vuogasin árvalit diekkár njuolggadusaid .
Bestemmelsene i annet ledd gjelder tilsvarende , slik at reindriftsfaglig kompetanse er nødvendig .	Nuppi lađđasa mearrádusat gustojit seammaládje , nu ahte boazodoallofágalaš gelbbolašvuohta lea dárbbašlaš .
Dersom det ikke er tale om overføring til barn eller barnebarn , kan kravet om å være myndig ikke fravikes .	Jus ii leat sáhka sirdit siidaoasi mánnái dahje áhkkubii , / áddjubii de ii sáhte spiehkastit gáibádusas ahte galgá leat válddáláš .
Ved dødsfall foreslås det at det kan søkes områdestyret om å stille siidaandelen i bero inntil barn , barnebarn eller annen person som i henhold til § 9 har rett til å eie rein i siidaandelen er myndig , jf. femte ledd .	Go siidaoasi jođiheaddji jápmá , de sáhttá ohcat guovllustivrras lobi vurket siidaoasi dassážii go mánná , áddjut / áhkkut dahje eará olmmoš geas 9. § mielde lea vuoigatvuohta eaiggáduššat bohccuid siidaoasis , šaddá válddáláš , gč. viđát lađđasa .
Dette er en ny bestemmelse i forhold til utvalgets forslag , og er begrunnet i at det i gitte situasjoner kan være behov for en slik ordning istedenfor at en umyndig overtar siidaandelen i henhold til annet ledd annet punktum .	Dá lea ođđa mearrádus lávdegotti árvalusa ektui , ja ággan lea ahte dihto dilálašvuođain sáhttá diekkár ortnet leat dárbbašlaš dan sadjái go ahte vuolleahkásaš váldá badjelasás siidaoasi nuppi lađđasa nuppi cealkaga mielde .
Det forutsettes imidlertid at dette bare skjer unntaksvis , idet det ikke er gunstig å ha slike inaktive enheter i siidaen over lengre tid .	Eaktuduvvo ahte dát dáhpáhuvvá dušše erenoamáš oktavuođain , go siidii ii leat buorre go leat « oađđi » siidaoasit guhkit áigge .
Etter sjette ledd skal melding om overføring sendes områdestyret som skal foreta en legalitetskontroll i forhold til de formelle vilkårene .	Guđát lađđasa mielde galgá siidaoasi sirdin dieđihuvvot guovllustivrii , mii galgá dárkkistit lobálašvuođa formála eavttuid ektui .
Til § 16 Avvikling av siidaandel	§ 16 Siidaoasi heaittiheapmi
Bestemmelsen tilsvarer § 4-8 i utvalgets forslag .	Mearrádusat vástidit lávdegotti árvalan § 4 – 8 .
Her gis regler om avvikling av siidaandel .	Dáppe leat njuolggadusat siidaoasi heaittiheami birra .
Første ledd gir anvisning på hva som skal skje ved avvikling eller død dersom ansvaret ikke er overført til noen berettiget .	Vuosttaš lađđasis čujuhuvvo mii galgá dáhpáhuvvat jus siidaoasi eaiggát heaitá dahje jápmá ovdal go ovddasvástádus lea sirdojuvvon eará vuoigatvuođalažžii .
Da skal siidaandelen oppløses eller reinen selges med mindre den inngår i en annen siidaandel eller i en sideordnet rekrutteringsandel .	Dalle galgá siidaoassi heaittihuvvot dahje bohccot vuvdojuvvot jus eai sirdojuvvo eará siidaoassái dahje buohtalas álggahansiidaoassái .
Ansvaret for dette ligger til styret i siidaen , eventuelt hos den kontaktperson som er utpekt dersom styre ikke er opprettet .	Orohatstivrras lea ovddasvástádus dán hárrái , dahje nammaduvvon gulahallanolbmos jus ii leat stivra ásahuvvon .
Kostnadene ved avviklingen skal dekkes av inntektene ved salg av reinen .	Heaittiheami goluid galgá gokčat bohccuid vuovdimiin .
I annet ledd fastslås det at ved avvikling av sideordnet rekrutteringsandel eller dersom innehaver av sideordnet rekrutteringsandel dør , går andelen inn i den siidaandelen som den sideordnede rekrutteringsandelen er etablert ut fra .	Nuppi lađđasis nannejuvvo ahte buohtalas álggahansiidaoasi heaittiheami oktavuođas dahje jus buohtalas álggahansiidaoasi jođiheaddji jápmá , de manná dat ruovttoluotta siidaoassái mas buohtalas álggahansiidaoassi lea vuolggahuvvon .
En slik avvikling innebærer at innehaver av siidaandelen kan etablere en ny sideordnet rekrutteringsandel for en annen person som fyller vilkårene .	Diekkár heaittiheapmi mielddisbuktá ahte siidaoasi eaiggát sáhttá ásahit ođđa buohtalas álggahansiidaoasi eará olbmui gii deavdá eavttuid .
I henhold til tredje ledd skal melding om avvikling etter første og annet ledd sendes områdestyret .	Goalmmát lađđasa mielde galgá heaittiheapmi vuosttaš ja nuppi lađđasiid mielde dieđihuvvot guovllustivrii .
Særlige spørsmål reiser seg i forhold til siidaandeler hvor reinflokk og aktivitet er på et slikt nivå at det blir vanskelig å tale om drift .	Sáhttet čuožžilit erenoamáš gažaldagat siidaosiid hárrái main boazolohku ja doaibma lea nu unni ahte ii báljo sáhte boazodoallun gohčodit .
Utvalget har her foreslått at andeler som gjennom fem år har hatt et reintall på under 50 skal kunne avvikles .	Lávdegoddi lea árvalan ahte siidaoasit main viđa jagis eai leat leamaš badjel 50 bohcco galget sáhttit heaittihuvvot .
Dette representerer etter departementets syn et praktisk sett greit kriterium , og departementet slutter seg til utvalgets forslag her , se siste ledd .	Dát lea departemeantta oaivila mielde vuogas rádji , ja departemeanta doarju árvalusa , gč. maŋemus lađđasa .
I tråd med forslaget legges det opp til at reineieren etter det fjerde året med et reintall under 50 , skal varsles om den forestående avvikling .	Nugo lávdegoddi nai árvalii , de evttoha departemeanta ahte go boazolohku lea vuollel 50 njealját jagi , de galgá dieđihuvvot heaittiheami birra .
Til § 17 Hold av rein i strid med reglene i kapittel 2	§ 17 Bohccuid oamasteapmi 2. kapihttala njuolggadusaid vuostá
Som utvalget framhever , kan hold av rein i strid med reglene i kapittel 2 skyldes mange ulike forhold .	Nugo lávdegoddi deattuha , de sáhttet bohccuid doallamii 2. kapihttala njuolggadusaid vuostá leat máŋga ákka .
I andre tilfeller kan det dreie seg om en person som ikke har reinen registrert i siidaandel slik § 9 annet ledd krever .	Eará oktavuođain sáhttá leat ahte bohccot eai leat registrerejuvvon siidaoassái nugo gáibiduvvo 9. § nuppi lađđasis .
Da kan vedkommende pålegges å bringe det ulovlige forholdet til opphør ved registrering av reinen i en siidaandel .	Dalle sáhttá son gohčohallat heaittihit lobihis doaimma dan bokte ahte registrereha daid siidaoassái .
Hvis reineieren ikke lykkes med dette , må reinen overdras til andre eller slaktes .	Jus dat ii lihkostuva , de ferte bohccuid daguhit earái dahje njuovvat .
Blir pålegget ikke etterkommet , kan tvangstiltak gjennomføres i henhold til bestemmelsene i kapittel 11 , i tillegg til at det også kan bli tale om straffeansvar .	Jus geasku ii čuvvojuvvo , de sáhttet čađahuvvot bággendoaimmat 11. kapihttala njuolggadusaid mielde , ja dasa lassin sáhttá leat ráŋggáštusovddasvástádus .
For øvrig er andre reineiere eller berørte ikke alene henvist til å vente på at områdestyret skal gripe inn .	Eará boazoeaiggádat dahje guoskevaš bealit eai dárbbaš vuordit dassá guovllustivra dahká juoidá .
Foreligger rettslig interesse , kan saken følges opp gjennom rettsapparatet .	Jus leat rievttálaš beroštumit , de sáhttá ášši ovddidit riektevuogádahkii .
Til § 18 Melding om reindrift	§ 18 Boazodoallodieđáhus
Bestemmelsen tilsvarer § 4-11 i utvalgets forslag .	Mearrádusat vástidit lávdegotti árvalan § 4 – 11 .
Den er en videreføring av gjeldende lov § 19 , men visse forenklinger foreslås .	Dát mearrádus lea maiddái dálá lága § 19 , muhto evttohuvvo dál veahá álkidahttot .
Første ledd fastslår at leder av siidaandel skal gi årlig melding om reindrift til områdestyret .	Vuosttaš lađđasis nannejuvvo ahte siidaoasi jođiheaddji galgá jahkásaččat sáddet guovllustivrii dieđu boazodoalus birra .
Regelen gjelder også for leder av sideordnet rekrutteringsandel , jf. § 12 femte ledd som fastslår at innehaver av sideordnet rekrutteringsandel har samme rettigheter og plikter etter loven som innehaver av ordinær siidaandel .	Njuolggadus guoská maiddái buohtalas álggahansiidaoasi jođiheaddjái , gč. 12. § viđát lađđasa , mii nanne ahte buohtalas álggahansiidaoasi jođiheaddjis leat lága mielde seamma vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat go dábálaš siidaoasi jođiheaddjis .
Annet ledd gir hjemmel for å fastsette nærmere regler om opplysninger i meldingen mv. .	Nubbi lađas addá válddi mearridit dárkilet njuolggadusaid dieđáhusa sisdoalu birra jna. .
I tredje ledd har utvalget foreslått en bestemmelse om taushetsplikt vedrørende opplysninger i meldingen om reintall og andre personlige forhold .	Goalmmát lađđasis lea lávdegoddi árvalan jávohisvuođageatnegasvuođa dieđáhusa sisdoalu hárrái boazologu ja eará persovnnalaš áššiid birra .
Det kan reises spørsmål om hvorvidt reintallsopplysninger skal anses som personlige forhold .	Sáhttá gal eahpidit gullá go boazolohku persovnnalaš dieđuide .
Til § 19 Beiterett	§ 19 Guohtunvuoigatvuohta
Bestemmelsen er i samsvar med § 5-1 i utvalgets forslag og står i dag i § 11 .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 5 – 1 ja dálá lága 11. § .
Til § 20 Årstidsbeiter	§ 20 Áigodatguohtumat
Bestemmelsen er i samsvar med § 5-2 i utvalgets forslag og finnes ikke i gjeldende lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 5 – 2 ii ge dat leat dálá lágas .
Bevissthet om dette er viktig når spørsmål om disponering av areal til andre formål enn reindrift kommer opp .	Dihtomielalašvuohta dán birra lea deaŧalaš , eandalii jus lea sáhka eatnamiid geavaheamis eará doaimmaide go boazodollui .
Til § 21 Rett til husvære , buer o.l. .	§ 21 Vuoigatvuohta visttiide , áittiide jna. .
Bestemmelsen svarer til § 5-3 i utvalgets forslag og § 10 første ledd nr. 1 og 2 og annet ledd i gjeldende lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 5 – 3 ja dálá lága 10. § vuosttaš lađđasa nr. 1 ja 2 ja nubbi lađas .
Til § 22 Flyttleier	§ 22 Johtingeainnut
Bestemmelsen svarer til § 5-4 i utvalgets forslag , og er en videreføring av § 10 første ledd nr. 4 i gjeldende lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 5 – 4 ja dálá lága 10. § vuosttaš lađđasa nr. 4 .
Flyttlei har gjennom loven fått et særlig vern .	Johtingeainnut leat erenoamážit suodjaluvvon lága bokte .
Flyttleiene utgjør kretsløpet i årssyklusen og er normalt av helt avgjørende betydning for reindriften i området .	Johtingeainnut čatnet oktii áigodatguohtumiid ja leat áibbas dárbbašlaččat guovllu boazodollui .
Til § 23 Motorferdsel	§ 23 Mohtorjohtolat
Bestemmelsen svarer til § 5-7 i utvalgets forslag og er en videreføring av regelen i gjeldende lov § 10 første ledd nr. 3 .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 5 – 7 ja dálá lága § 10 vuosttaš lađđasa nr. 3 .
Det dreier seg her om reindriftens nyttebruk av motoriserte framkomstmidler .	Ii leat eahpádus das ahte boazodoallu dárbbaša mohtorfievrruid meahcis .
Dette innebærer imidlertid også et ansvar for at hensynet til miljøverdier og sårbar natur blir ivaretatt .	Dat datte mielddisbuktá ovddasvástádusa vuhtii váldit birasárvvuid ja rašes luonddu .
Til § 24 Gjerder og andre anlegg	§ 24 Áiddit ja eará rusttegat
Bestemmelsen tilsvarer § 5-8 i utvalgets forslag og er en direkte videreføring av § 12 i gjeldende lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti § 5 – 8 ja dálá lága 12. § .
Til § 25 Brensel og trevirke i det samiske reinbeiteområdet	§ 25 Boaldámušat ja muorat sámi boazodoalloguovllus
Bestemmelsen svarer til § 5-5 utvalgets forslag og er en videreføring av § 13 i dagens lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 5 – 5 ja dálá lága 13. § .
Til § 26 Jakt , fangst og fiske i det samiske reinbeiteområdet	§ 26 Bivdu ja guolásteapmi sámi boazodoalloguovllus
Bestemmelsen svarer til § 5-6 i utvalgets forslag og er en videreføring av § 14 i dagens lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 5 – 6 ja dálá lága 14. § .
Det må påpekes at reineiere kan ha rettigheter til jakt og fiske som er mer omfattende enn det som følger av bestemmelsen her ut fra alders tids bruk , jf. utvalgets merknader til § 5-6 .	Deattuhuvvo ahte boazoeaiggádiin sáhttet dološ áiggi rájes geavaheami olis leat viidát bivdo- ja guolástanvuoigatvuođat go dat mat dán mearrádusas bohtet ovdan , gč. lávdegotti mearkkašumiid §:ii 5 – 6 .
Til § 27 Utøvelse av reindrift	§ 27 Boazodoallu
Denne bestemmelse svarer til utvalgets forslag § 6-1 .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 6 – 1 .
Første ledd er en generell regel for hvordan en reineier skal utøve sin reindrift .	Vuosttaš lađđasis lea njuolggadus das movt boazoeaiggát galgá doaimmahit iežas boazodoalu .
I annet ledd presiseres det ansvar den enkelte reineier har for at driften er i samsvar med loven og distriktets bruksregler .	Njuolggadussan leat buorit boazodoallodábi prinsihpat , maid sáhttá leat vuogas lága bokte nannet .
Til § 28 Tilsyn	§ 28 Geahčču
Utvalget har her foreslått en bestemmelse om gjeting .	Lávdegoddi lea dákko evttohan mearrádusa guođoheami birra .
Høringen har , som nevnt i kapittel 8 , avdekket stor motstand mot at dette uttrykket tas i bruk idet det framstår som lite tidsmessig og kan gi gale assosiasjoner .	Gulaskuddamis lea boahtán stuora vuosteháhku dasa ahte dákkár sátni váldo láhkii , nugo 8. kapihttalis boahtá ovdan , go dat ii heive dán áigge , ja sáhttá muđui dagahit boasttu áddejumi .
Departementet foreslår at uttrykket tilsyn nyttes isteden .	Departemeanta evttoha dan sadjái doahpaga geahčču .
Til § 29 Innsyn	§ 29 Geahčadeapmi
Denne bestemmelse svarer til utvalgets forslag § 6-3 .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 6 – 3 .
Retten til innsyn er viktig for en god og velordnet reindrift , og har en tradisjonell forankring i reindriften .	Vuoigatvuohta geahčadit lea deaŧalaš buori ja ortnetlaš boazodoalus , ja dat lea árbevirolaš vierru boazodoalus .
Et sentralt element i dette er å legge forholdene til rette for innsyn der hvor innsyn begjæres .	Guovddáš bealli dás lea ahte galgá lágidit ealu nu ahte sáhttá geahčadit dalle go soames dan gáibida .
For nærmere enkeltheter vises til utvalgets merknader til bestemmelsen .	Lávdegoddi lea dárkileappot čielggadan dán iežas mearkkašumiin mearrádussii .
Til § 30 Behandling av andre siidaers rein	§ 30 Eará siiddaid bohccot
Denne bestemmelse svarer til utvalgets § 6-4 .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 6 – 4 .
Det er her tale om høflighetsregler og omsorgsplikt .	Sisdoallun lea dábálaš vuollisvuohta ja beroštupmi .
For nærmere enkeltheter vises til utvalgets forslag .	Lávdegoddi lea dárkileappot čielggadan dán iežas mearkkašumiin mearrádussii .
Til § 31 Skilling	§ 31 Rátkkašeapmi
Bestemmelsen svarer til § 6-5 i utvalgets forslag .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 6 – 5 .
Reglene om skilling er viktige ordensregler .	Rátkkašeami njuolggadusat leat deaŧalaš ortnetnjuolggadusat .
Utvalget redegjør utførlig for de ulike sider omkring reinskilling , og det vises til dette .	Lávdegoddi čielggada dárkilit rátkkašeami iešguđet beliid , ja mii čujuhit dasa .
Utvalget hadde en egen bestemmelse om varsling om rein i gjerdet ( § 6-6 ) .	Lávdegottis ledje sierra mearrádusat gárddástallama dieđiheami birra ( § 6 – 6 ) .
En egen bestemmelse om dette er etter departementets oppfatning unødvendig , og er derfor lagt inn som nest siste og siste ledd i denne paragrafen .	Departemeantta mielas lea dárbbašmeahttun bidjat dakkár mearrádusa sierra paragráfan ja dan dihte leat baicca dán paragráfa maŋemus ja nubbin maŋemus lađasin .
Til § 32 Rett til reinmerke	§ 32 Mearkavuoigatvuohta
Bestemmelsene her er i hovedsak i tråd med forslaget fra lovutvalget som ikke innebærer noen realitetsendring i forhold til gjeldende rett .	Mearrádus lea buori muddui seamma go láhkalávdegoddi lei árvalan , ja sisdoallu ii leat rievdan dálá rievtti ektui .
Første ledd nr. 1 og 2 svarer innholdsmessig til § 3 første ledd i dagens lov .	Vuosttaš lađđasa nr. 1 ja 2 leat sisdoalu dáfus seamma go dálá lága § 3 vuosttaš lađas .
Nr. 3 presiserer at det må foreligge tilknytning til siidaandel .	Nr. 3 deattuha ahte ferte leat gullevašvuohta siidaoassái .
Annet ledd viderefører bestemmelsen i gjeldende lov § 3 annet ledd om at den som blir adoptert likestilles med egnefødte barn .	Nubbi lađas lea seamma go dálá lága § 3 nubbi lađas dan birra ahte son gii adopterejuvvo lea ovttadássásaš iežasriegádahtton mánáiguin .
Bestemmelsene i tredje ledd og fjerde ledd er en konsekvens av bestemmelser i §§ 13 og 14 .	Goalmmát ja njealját lađđasa mearrádusat čuvvot iešalddiset §§ 13 ja 14 mearrádusaid olis .
Femte ledd er en konsekvens av § 9 tredje ledd .	Viđát lađas boahtá iešalddis 9. § goalmmát lađđasa olis .
Til § 33 Plikt til merking av rein	§ 33 Merkengeatnegasvuohta
Bestemmelsen fastslår som dagens lov at all rein i det samiske reinbeiteområdet skal merkes med eierens merke .	Mearrádus nanne seammaládje go dálá láhka ahte buot bohccot sámi boazodoalloguovllus galget merkejuvvot eaiggáda merkii .
Reindriftslovutvalget har foreslått at merkefristen skal være 31. mai året etter at kalven er født , jf. § 7-1 i utvalgets forslag .	Boazodoalloláhkalávdegoddi lea árvalan ahte merkema áigemearri galgá leat njukčamánu 31. beaivi jagi maŋŋel go miessi lea riegádan , geahča lávdegoddi árvalan § 7 – 1 .
Utvalget anfører at merkefrist 31. oktober innbyr til å tilegne seg andres kalv , og at det i enkelte områder blir oppfattet slik at umerket kalv etter 31. oktober tilfaller fellesskapet .	Lávdegoddi oaivvilda ahte jus merkenáigi lea golggotmánu 31. beaivvi , de oalgguha dat olbmuid oamastallat earáid misiid , ja ahte soames guovlluin ipmirduvvo nu ahte geažotbeallji lea oktasašopmodat maŋŋel golggotmánu 31. beaivvi .
Departementet er kommet til merkefristen fortsatt skal være 31. oktober .	Departemeanta lea gávnnahan ahte merkenáigemearri ain galgá leat golggotmánu 31. beaivi .
Hovedmerking på sommeren / høsten er kjennetegn på en velordnet reindrift .	Buresdoaibmi boazodoalu dovdomearka lea ahte váldomerken čađahuvvo geasset / čakčat .
Det skal også påpekes at fristen 31. oktober ikke endrer det faktiske eierforholdet til kalv som følger merket simle .	Deattuhuvvo maiddái ahte áigemearri golggotmánu 31. beaivi ii rievdat eaiggátvuođa miessái mii čuvvoda merkejuvvon álddu .
Kalv som følger merket simle etter 31. oktober , kan merkes med hårmerke , jf. § 38 .	Miessi mii čuovvu merkejuvvon álddu maŋŋel golggotmánu 31. beaivvi , sáhttá guolgamerkejuvvot , geahča § 38 .
I de tilfeller der merking ikke har skjedd innen 31. oktober , kan områdestyret i særlige tilfelle samtykke i at fristen overskrides , men ikke under noen omstendighet ut over 31. mai det påfølgende år .	Jus miessi ii leat merkejuvvon ovdal golggotmánu 31. beaivvi , de sáhttá guovllustivra erenoamáš dilálašvuođain guhkidit áigemeari , muhto ii guđege dáfus guhkkelii go miessemánu 31. beaivái nuppe jagi .
Merking skal skje i henhold til bestemmelser om dyrevern , noe som blant annet innebærer at øremerking ikke skal skje vinterstid i streng kulde .	Merket galgá elliidsuodjalusa mearrádusaid mielde , mat earret eará sisttisdollet ahte bealji ii galgga merket buolašin .
Til § 34 Former for merking	§ 34 Merkenvuogit
Et reinmerke består av hovedsnitt og tilleggssnitt .	Mearkkas leat váldosánit ja lassisánit .
Med hovedsnitt forstås familiens merkestamme , dvs. « mearkaoalli » .	Dán lágas mearkkašit váldosánit bearraša mearkaoali .
Det er ikke vanlig å tillate tilleggssnitt til andre enn sin nærmeste familie , og da registreres merket med tilleggssnitt som et nytt reinmerke .	Dát dahkko merkenárbevieruid mielde , ja lea álki oaidnit ahte mearkkat gullet ovtta oallái ja nu lea álkit diehtit gosa mearka gullá .
Dette er av hensyn til merketradisjoner der familiens reinmerker er beslektet og således lettere lar seg identifisere .	Earret go dás bajábealde namuhuvvon , de ii leat dábálaš čálihuvvon merkii bidjat lassisániid go eaiggátvuohta jorrá earái .
Tilleggssnitt i et registrert merke ved overdragelse av eierforhold er svært lite i bruk utover det som er beskrevet ovenfor .	Jus boazu jorrá ođđa eaiggádii , de galgá merket bealljegilkoriin dahje eará heivvolaš vugiin , omd. datachipsain .
Dette vil f. eks. gjelde for rein man har fått som lønn for arbeid , som dåps- , konfirmasjons- og bryllupsgaver og ved salg av livdyr .	Dát sáhttet leat bohccot maid lea ožžon bálkán barggu ovddas , rista- , konfirmašuvdna- ja headjaskeaŋkan ja ealihanbohccuid oastin .
Hårmerke markerer et eierforhold til kalv , og anses å være en midlertidig identifisering av eierforhold frem til kalven merkes .	Diekkár merkema galgá dieđihit ja duođaštit . Guolgamearka čájeha gii lea miesi eaiggát , ja lea gaskaboddosaš mearkan dassážii go bealljemerkejuvvo .
Hårmerke kan også brukes i andre sammenhenger , f.eks for å markere at man har ansvar for annens rein fra en annen siida .	Guolgamerket sáhttá maid eará oktavuođain , omd. čájehan dihte ahte son geahččá eará siidda bohcco .
Til § 35 Ommerking	§ 35 Mearkka rievdadeapmi
Denne bestemmelsen er ny og fastslår at ommerking ikke er tillatt .	Dát mearrádus lea ođas ja nanne ahte ii leat lohpi rievdadit mearkka .
Rettsstridig ommerking straffes som tyveri .	Lobihis rievdadeapmi ráŋggáštuvvo suolavuohtan .
Med ommerking menes her alle former for skjæring i allerede eksisterende snitt i øret , jf. utvalgets utredning punkt 9.4.4 .	Rievdademiin oaivvilduvvo dás ovdalaččas merkejuvvon bealji buotlágán čuohppan , geahča lávdegotti čielggadeami čuoggás 9.4.4 .
Denne bestemmelsen vil kunne komme til anvendelse i tilfeller hvor det avdekkes at rein er merket med snittkombinasjoner som ikke er godkjent .	Dát mearrádus sáhttá boahtit atnui jus gávdnojit bohccot main leat sánit dahje lasáhusat mat eai leat dohkkehuvvon .
Det vises for øvrig til merknaden til § 34 .	Čujuhit muđui § 34 mearkkašumiide .
Til § 36 Salg av rein uten lovlig merke	§ 36 Geažotbeljiid ja lobihemet merkejuvvon bohccuid vuovdin
Departementet legger til grunn at all rein merkes i tråd med merkebestemmelsene , og slutter seg for øvrig til lovutvalgets kommentarer .	Departemeanta eaktuda ahte buot bohccot merkejuvvojit mearkanjuolggadusaid mielde , ja doarju muđui láhkalávdegotti mearkkašumiid .
Til § 37 Merkenemnd og klagenemnd	§ 37 Mearkalávdegoddi ja váiddaásahus
Som det er gjort rede for under punkt 8.21 , foreslås det ikke endringer i den offentlige forvaltningen av reindriften .	Nugo čilgejuvvon kapihttalis 8.21 , de ii árvaluvvo rievdadit boazodoalu almmolaš hálddašeami .
Fylkesmannen vil derfor heller ikke få noen rolle i forhold til merkebestemmelsene slik som foreslått av utvalget .	Dan dihte ii oaččo fylkkamánni makkárge sajádaga mearkamearrádusaid hárrái nugo lávdegoddi lei árvalan .
I samsvar med utvalgets forslag foreslås det imidlertid en egen klagenemnd for merkesaker som oppnevnes av reindriftsstyret .	Lávdegotti árvalusa mielde evttohuvvo datte ásahit váiddaásahusa mearkaáššiid várás , man boazodoallostivra nammada .
I dag er det reindriftsstyret selv som er klageinstans i merkesaker ; en ordning som har vist seg å være noe uhensiktsmessig .	Dál lea boazodoallostivra ieš váiddaásahussan mearkaáššiin , muhto lea čájehuvvon ahte dat ortnet ii leat áibbas vuogas .
Departementet vil gi nærmere regler for saksbehandlingen , herunder om registreringsavgift , øreklips og klagebehandling , se §§ 39 og 41 .	Departemeanta addá dárkilet njuolggadusaid áššegieđahallamii , dás maiddái registrerendivada , bealljegilkoriid ja váiddagieđahallama birra , gč. §§ 39 ja 41 .
Til § 38 Registrering og sletting av merke	§ 38 Mearkka sisačáliheapmi ja sihkkun
Registrering foretas på en slik måte at merkeregisteret får den nødvendige notoritet .	Sisačáliheapmi galgá dahkkot dainna lágiin ahte mearkaregisttar oažžu dárbbašlaš notoritehta .
Bestemmelsene er noe omarbeidet i forhold til lovutvalgets forslag , og er en kombinasjon av utvalgets §§ 7-4 og 7-7 .	Evttohus lea veahá rievdaduvvon láhkalávdegotti árvalusa ektui . Evttohus lea lávdegotti árvalan § 7 – 4 ja § 7 – 7 seaguhus .
Bestemmelsen i fjerde ledd i departementets utkast fastslår at et reinmerke som ikke har vært i bruk de siste fire år kan slettes .	Njealját lađas departemeantta evttohusas nanne ahte mearka , mii ii leat leamaš anus maŋemus njeallje jagi , sáhttá sihkkojuvvot .
Utvalget har lagt til grunn at det skal slettes med mindre det er stilt i bero slik utvalgets forslag åpner for , jf. utvalgets forslag § 7-7 .	Lávdegoddi lea dadjan ahte mearka galgá heaittihuvvot jus ii leat vurkejuvvon nugo lávdegotti árvalusa mielde sáhttá dahkat , geahča lávdegotti árvalan § 7 – 7 .
Ved avveiingen av om merket skal slettes , bør det foretas en vurdering av hensynet til en velordnet reindrift og merkeinnehavers behov for å inneha reinmerke .	Go vihkkedallá galgá go mearkka sihkkut , de berre árvvoštallat buresdoaibmi boazodoalu beali ja makkár dárbu mearkaeaiggádis lea doalahit mearkka .
Ved å utforme bestemmelsen som en kan - bestemmelse , ivaretar man langt på vei de hensyn som ligger bak lovutvalgets forslag om å kunne stille reinmerker i bero .	Go ásaha mearrádusa sáhttá - mearrádussan , de vuhtii váldojuvvojit buori muddui dat bealit maid lávdegoddi vuhtii válddii árvalusainis mearkka vurkema birra .
Merkenemndene skal også ivareta hensynet til å bevare bestemte reinmerker innen en reindriftsfamilie .	Mearkalávdegottit galget fuolahit ahte bearrašiid mearkaoalit doalahuvvojit .
Ved å lage utfyllende retningslinjer , vil merkenemndene kunne ha et egnet redskap til å ivareta lokale merketradisjoner .	Dievasmahtti njuolggadusaid mearrideamis sáhttá mearkalávdegoddi ásahit alccesis reaiddu mii veahkeha bisuhit báikkálaš mearkaárbevieruid .
Til § 39 Saksbehandling	§ 39 Áššegieđahallan
Vi har her bestemmelser om saksbehandling og som i dag foreligger i merkeforskriften .	Dás leat mearrádusat áššegieđahallama birra , mat dál leat mearkanjuolggadusain .
Departementet vil følge opp reindriftslovutvalgets forslag om at det skal kunne gis nærmere regler om merkenemndas saksbehandling .	Departemeanta čuovvola lávdegotti árvalusa das ahte berrejit addot dárkilet njuolggadusat mearkalávdegotti áššegieđahallamii .
Til § 40 Utfyllende bestemmelser om reinmerker	§ 40 Dievasmahtti njuolggadusat mearkkaid birra
Departementet mener det er nødvendig at loven gir hjemmel for å gi nærmere regler om reinmerker .	Departemeanta oaivvilda ahte lea dárbbašlaš ahte láhka addá vejolašvuođa addit dárkilet njuolggadusaid mearkkaid birra .
Forskriftshjemmelen forutsettes blant annet brukt for mer detaljert å kunne fastsette hvilke snitt og snittkombinasjoner som tillates , samt foreta nødvendige tilpasninger av merkesystemet etter hvert som forholdene endrer seg over tid .	Dakkár njuolggadusat leat jurddašuvvon earret eará dárkileappot mearridit makkár sánit ožžot leat ja guđet sánit sáhttet ovtta mearkkas adnot , ja heivehan dihte merkenvugiid dađi mielde go áiggit rivdet .
Bakgrunnen for dette er blant annet at det i enkelte områder i dag er press på etablering av nye merker .	Duogážin dasa lea earret eará ahte muhtun guovlluin ohcet oallugat ođđa mearkkaid .
Til § 41 Merking utenfor det samiske reinbeiteom ­råde	§ 41 Merken olggobealde sámi boazodoalloguovllu
Utenfor det samiske reinbeiteområde er det tamreinlagene rundt Jotunheimen , samt Rendal Renselskap som er aktuelle .	Olggobealde sámi boazodoalloguovllu leat boazosearvvit Jotunheimen birrasiin , ja vel Rendalen boazosearvi .
I tråd med utvalgets forslag legges det opp til at departementet gir regler om merking her idet en del spesielle forhold gjør seg gjeldende .	Nu movt lávdegoddi árvalii , de evttohuvvo ahte departemeanta mearrida njuolggadusaid merkema birra olggobealde sámi boazodoalloguovllu , go doppe leat dihto erenoamáš dilálašvuođat .
Rendal Renselskap , som er en særegen driftsform med avskyting av privateid rein , har dispensasjon fra merkeplikten i henhold til den særskilte unntaksbestemmelsen i § 16 fjerde ledd i dagens lov .	Rendal boazosearvi , mii doaimmaha erenoamáš doallovuogi , gos čađahit priváhta bohccuid bivddu báhčima bokte , lea čuldojuvvon merkengeatnegasvuođas dálá lága § 16 njealját lađđasa čuoldinmearrádusa olis .
Det vises til ot.prp. nr. 28 ( 1994-95 ) og Stortingets behandling .	Čujuhuvvo od.prp. nr. 28 ( 1994 – 95 ) ja Stuoradikki gieđahallamii .
Denne adgangen til å gjøre unntak forutsettes videreført i henhold til utkastet § 41 .	Dát čuoldinvejolašvuohta vurdojuvvo jotkojuvvot evttohuvvon § 41 olis .
Til § 42 Reinbeitedistrikt	§ 42 Orohat
Reglene om distriktsinndeling står i dag , sammen med en del andre forhold , i reindriftsloven § 2 .	Njuolggadusat orohatjuohkima ja eará áššiid birra leat dálá boazodoallolága 2. paragráfas .
Reglene bør imidlertid for oversiktens skyld stå i en egen paragraf .	Orohatjuohkinnjuolggadusat berrejit čorgatvuođa dihte leat sierra paragráfas .
Slik utvalget gir uttrykk for , bør distriktsinndelingen så langt det er mulig være i samsvar med rettighetsforholdene mellom siidaene i vedkommende område .	Nugo lávdegoddi nai deattuha , de berre orohatjuohku nu guhkás go vejolaš vástidit guoskevaš guovllu siiddaid vuoigatvuođadiliide .
Etter omstendighetene kan det i noen tilfeller være vanskelig å oppnå fullt samsvar , og det bør presiseres i loven at distriktsgrense ikke nødvendigvis er synonymt med beitegrense , selv om dette bare i helt spesielle tilfeller bør være situasjonen .	Vissis dilálašvuođaid geažil sáhttá leat váttis olahit ollislaš vástideami , ja dan dihte berre ge lágas deattuhit ahte orohatrádji ii dárbbaš álo leat seamma go guohtunrádji , vaikko nu berre leat dušše hui erenoamáš dilálašvuođain .
Et mindretall i utvalget mente distriktsgrensene også måtte være å anse som rettighetsgrenser .	Lávdegottis lei unnitlohku mii oaivvildii ahte orohatrádji maiddái galgá leat vuoigatvuođarádji .
Distriktsinndelingen kan heller ikke frata grupper deres sedvanemessige beiterettigheter , jf. her som eksempel dom av Brønnøysund herredsrett av 27. august 1984 .	Orohatjuohkin ii ge sáhte ovttage joavkkus váldit eret árbevirolaš guohtunvuoigatvuođaid , gč. ovdamearkan duomu Brønnøysund gielddarievttis borgemánu 27. b. 1984 .
Rt. 1988 side 1217 , Korssjøfjelldommen , legger også dette til grunn .	Rt. 1988 s. 1217 , Korssjøfjellduopmu bidjá maiddái dán vuođđun .
Grensene bør imidlertid ikke være til hinder for samarbeid mellom reindriftsutøvere på tvers av distriktsgrenser der hvor det ligger til rette for dette .	Rájit eai galgga hehttet rádjerasttideaddji ovttasbarggu boazodolliid gaskka , gos dat lea lunddolaš . Vuosttaš lađas : Boazodoallostivra mearrida orohatjuogu .
Den samme regel gjelder etter 1978-loven , se § 2 annet ledd første punktum .	Seamma njuolggadus lea 1978-lágas , gč. 2. § nuppi lađđasa vuosttaš cealkaga .
En distriktsinndeling er ikke endelig .	Orohatjuohku ii leat loahpalaš .
Reindriftsstyret vil kunne foreta endringer .	Boazodoallostivra sáhttá rievdadit dan .
Ved distriktsinndelingen skal man bygge på den sedvanemessige bruken , jf. også 1978-loven § 2 annet ledd femte punktum .	Orohatjuohkimis galgá deattuhit vieruiduvvan geavaheami , gč. maiddái 1978-lága § 2 nuppi lađđasa viđát cealkaga .
Dette innebærer at distriktet skal omfatte de siidaer som tradisjonelt har holdt til i det geografiske området for distriktet .	Dát mearkkaša ahte orohahkii galget gullat siiddat mat árbevirolaččat leat leamaš orohaga geográfalaš guovlluin .
Disse reindriftsutøverne utgjør den naturlige gruppe ved utforming av bruksregler for området , og de har felles interesser i vern av reinbeitearealet .	Dát boazoeaiggádat leat lunddolaš joavkun guovllu doaibmanjuolggadusaid hábmemis , ja sis lea oktasaš beroštupmi suodjalit boazoguohtumiid .
Den sedvanemessige bruken vil også være retningsgivende for selve den geografiske fastsettelsen av distriktets grenser .	Vieruiduvvan geavaheapmi čájeha maiddái gokko guovllu geográfalaš rájit berrejit mannat .
Har bruken av områdene vekslet opp igjennom tidene , slik at ingen kan påberope seg sedvanemessig bruk av et område , står Reindriftsstyret friere når grensen skal trekkes .	Jus guovllu leat iešguđet boazodoallit atnán áiggi mielde , nu ahte ii oktage sáhte čuoččuhit vieruiduvvan geavaheami , de sáhttá boazodoallostivra friddjabut mearridit ráji .
Som utvalget påpeker , vil sedvanemessig bruk ikke bare ha betydning når grensen skal trekkes til andre distrikter .	Nugo lávdegoddi čujuha , de ii leat dušše vieruiduvvan geavaheapmi mii mearrida gokko orohatrájit galget mannat .
Innenfor distriktet vil enkeltgruppers sedvanemessig bruk av et område også ha betydning , f.eks. ved utforming av bruksregler etter lovutkastet kapittel 7 .	Orohaga siskkobealde soaitá ovttaskas joavkkuid vieruiduvvan geavaheamis maid leat mearkkašupmi , omd. doaibmanjuolggadusaid hábmema hárrái láhkaevttohusa 7. kapihttala mielde .
Innenfor et distrikt har altså utøverne ikke uten videre de samme rettigheter til hele arealet innenfor distriktet .	Orohaga siskkobealde eai leat boazodolliin iešalddis ovttalágán ja seamma vuoigatvuođat olles areálii miehtá orohaga .
Den sedvanemessige bruken av de ulike områdene vil bestå .	Iešguđet guovlluid vieruiduvvan geavaheapmi bisuhuvvo .
Av annet ledd framgår det at et distrikt fortrinnsvis skal omfatte alle årstidsbeitene .	Nuppi lađđasis daddjo ahte orohagas galggaše leat buot áigodatguohtumat .
Dette gjør distriktsstyringen og ressursforvaltningen enklere og mer oversiktlig .	Dat dahká orohaga ja resurssaid hálddašeami álkibun ja čielgaseabbon .
I Nordland , der ny distriktsinndeling er gjennomført , omfatter det enkelte distrikt nå alle årstidsbeitene for distriktets reineiere , med unntak for dem som har sine vinterbeiter i Sverige .	Nordlánddas , gos ođđa orohatjuohkin lea čađahuvvon , gullet juohke orohahkii dál dihto ja birra jagi áigodatguohtumat , earret dain main leat dálveguohtumat Ruoŧas .
Det samme gjelder det nyetablerte distrikt 16 i Øst-Finnmark reinbeiteområde .	Seammaládje lea Nuorta-Finnmárkkus ođđaásahuvvon orohagas nr 16 .
I Finnmark for øvrig er imidlertid årets beiter fordelt over flere distrikter .	Go daddjo ahte Guovdageainnu boazoeaiggát gullá dihto orohahkii , de oaivvilduvvo geasseorohat .
Den sedvanemessige bruken av de ulike områdene vil bestå .	Iešguđet guovlluid vieruiduvvan geavaheapmi bissu .
Som det går fram av kapittel 7 i lovutkastet , foreslås det at det skal utarbeides bruksregler i distriktet , og disse bruksreglene skal bygge på den sedvanemessige bruken av områdene .	Nu go láhkaevttohusa 7. kapihttalis boahtá ovdan , de evttohuvvo ahte orohat galgá ráhkadit doaibmanjuolggadusaid , ja dát doaibmanjuolggadusat galget ráhkaduvvot guovlluid vieruiduvvan geavaheami vuođul .
I tredje ledd understrekes det at distriktsgrensene ikke er strengt lukkete rettighetsgrenser , men at det er adgang til samarbeid på tvers av distriktsgrensene , se første punktum .	Goalmmát lađđasis deattuhuvvo ahte orohatrájit eai leat čavgadis vuoigatvuođarájit , muhto ahte lea lohpi ovttasbargat orohatrájiid rastá , geahča vuosttaš cealkaga .
Samarbeid kan tenkes mellom distriktsstyrene i to distrikter som grenser til hverandre .	Sáhttá jurddašit ovttasbarggu guovtti ránnjáorohaga orohatstivrraid gaskka .
Men samarbeid kan også tenkes mellom utøvere fra ulike distrikter .	Ovttasbargu sáhttá maiddái leat iešguđet orohagaid boazodolliid gaskka .
Et samarbeid vil være særlig aktuelt mellom to siidaer som hører til hvert sitt distrikt , men som har beiteområder som grenser opp til hverandre .	Lunddolaš ovttasbargu lea erenoamáš áigeguovdil guovtti siidda gaskka mat gullet goabbat orohahkii , muhto main leat guohtumat lahkalaga .
Som påpekt ovenfor , vil ikke distriktsgrensene uten videre være rettighetsgrenser .	Nugo namuhuvvon ovdalis , de eai dárbbaš orohatrájit iešalddiset leat vuoigatvuođarájit .
Distriktet skal omfatte de reineierne som hovedsakelig har sitt beiteområde innenfor distriktet , men man kan ikke utelukke at de i perioder har beitet utenfor disse grensene .	Orohahkii gullet boazoeaiggádat geain váldo guohtumat leat orohaga siskkobealde , muhto sis sáhttet áigodagaid leat guohtumat olggobealde dáid rájiid .
Spesielt på vinterbeitene har det ikke vært faste grenser for de enkelte siidaer .	Erenoamážit dálveguohtumiin eai leat leamaš čielga siidarájit .
Noe annet ville innebære at de siidaer som har sine vinterbeiter opp til distriktsgrensene , vil ha en langt vanskeligere situasjon enn de andre siidaene i distriktet .	Goalmmát lađđasa nubbi cealkka nanne ahte orohatjuohku ii hehtte ovtta siidda boazodolliid geavaheamis guohtumiid olggobealde iežaset orohaga go dasa lea erenoamáš riektevuođđu .
Distriktene har først og fremst betydning som administrative enheter .	Orohagaid mearkkašupmi lea vuosttažettiin leat hálddahuslaš ovttadahkan .
Bruk av områder gjennom generasjoner kan gi rettigheter etter de prinsipper som gjelder for alders tids bruk , og dette er rettigheter som ikke uten videre vil opphøre gjennom en distriktsinndeling .	Jus guovllu leat máŋggaid buolvvat atnán de sáhttá dat addit vuoigatvuođaid prinsihpaid mielde mat gusket geavaheapmái dološ áiggi rájes , ja dat leat vuoigatvuođat mat eai ihcalis noga orohatrájiid mearrideami geažil .
Et eksempel her er som nevnt dommen avsagt av Brønnøysund herredsrett 27. august 1984 .	Ovdamearkan lea nugo namuhuvvon duopmu man Brønnøysund gielddariekti celkkii borgemánu 27. beaivvi 1984 .
Til § 43 Distriktsstyre	§ 43 Orohatstivra
Etter 1978-loven § 8 første ledd skal det i hvert reinbeitedistrikt opprettes et distriktsstyre valgt av og blant reineierne i distriktet .	1978-lága § 8 vuosttaš lađđasa mielde galgá juohke orohat ásahit orohatstivrra man orohaga boazoeaiggádat válljejit iežaset gaskkas .
Denne regelen er videreført i paragrafens første ledd .	Dát njuolggadus lea bisuhuvvon paragráfa vuosttaš lađđasis .
Distriktsstyret skal i henhold til lovutkastet § 44 arbeide for å opprettholde distriktet som en ressurs for reindriften i distriktet .	Láhkaevttohusa § 44 mielde galgá orohatstivra bargat dan ala ahte doalaha orohaga resursan orohaga boazodollui .
Distriktet vil også få oppgaver vedrørende den interne forvaltningen av arealene , gjennom blant annet utarbeidelse av bruksregler .	Orohat oažžu maiddái doaimmaid mat gullet eatnamiid siskkáldas hálddašeapmái , earret eará doaibmanjuolggadusaid ráhkadeami bokte .
Utgangspunktet er at distriktsstyret skal representere de ulike interessene i distriktet .	Vuođđun lea ahte orohatstivra galgá ovddastit orohaga iešguđet beroštumiid .
Disse hensyn ligger bak forslaget om utarbeidelse av bruksregler , se § 57 .	Dát lea ge doaibmanjuolggadusaid evttohusa duogážin , geahča § 57 .
Reglene for distriktsstyret er forholdsvis detaljerte .	Orohatstivrra birra leat oalle dárkilis njuolggadusat .
Dette er nødvendig for å unngå uklarheter .	Dat lea dárbbašlaš eastadan dihte eahpečielggasvuođaid .
Det kan også vises til at andre tilsvarende sammenslutninger har detaljerte regler om slike forhold , jf. blant annet lov om bygdeallmenninger av 19. juni 1992 nr. 59 .	Maiddái eará sullasaš ovttastumiide leat dárkilis njuolggadusat dákkár áššiid birra , gč. ee. lága gilialmennegiid birra geassemánu 19. b. 1992 nr. 59 .
Dagens regler om distriktsstyrene er nedfelt i forskrifter , jf. forskrift om valg av tillitsmannsutvalg ( distriktsstyre ) og dets arbeidsoppgaver og arbeidsform , fastsatt av Landbruksdepartementet 4. mars 1987 , jf. 1978-loven § 8 femte ledd annet punktum .	Dálá njuolggadusat orohatstivrraid birra leat mearriduvvon láhkaásahusain , gč. láhkaásahusaid orohatstivrra válljema birra ja dan doaimmaid ja bargovugiid birra , man Eanandoallodepartemeanta lea mearridan njukčamánu 4. beaivvi 1987 , 1978-lága § 8 viđát lađđasa nuppi cealkaga olis .
Første ledd : Medlemmene av distriktsstyret velges av og blant de stemmeberettigede i distriktet , jf. den tilsvarende bestemmelsen i 1978-loven § 8 første ledd .	Vuosttaš lađas : Orohaga jienastanvuoigatvuođalaččat válljejit iežaset gaskkas miellahtuid orohatstivrii , gč. seammalágán mearrádusa 1978-lága § 8 vuosttaš lađđasis .
Stemmeberettiget er leder av siidaandel , jf. § 10 , og sideordnet rekrutteringsandel , jf. § 12 , jf. § 49 annet ledd .	Jienastanvuoigatvuohta lea siidaoasi jođiheaddjis , gč. § 10 , ja buohtalas álggahansiidaoasis , gč. § 12 , vrd. § 49 nuppi lađđasiin .
En siidaandel kan imidlertid bestå av rein som også tilhører andre , og spørsmålet er om også disse reineierne skal ha stemmerett og være valgbare til styret .	Siidaoasis sáhttet leat bohccot mat gullet earáide , ja gažaldat lea galgá go maiddái dáin boazoeaiggádiin leat jienastanvuoigatvuohta ja sáhttet go sii válljejuvvot stivrii .
I § 49 annet ledd er det foreslått at hver ordinær siidaandel skal ha fem stemmer .	§ 49 nuppi lađđasis lea árvaluvvon ahte juohke dábálaš siidaoasis galget leat vihtta jiena .
Lederen har selv minst én stemme , eventuelt to hvis ektefellene eller sam ­boerne har felles siidaandel .	Jođiheaddjis galgá alddis leat unnimusat okta jietna , dahje guokte jus náittosguimmežagain dahje ovttasássiin lea oktasaš siidaoassi .
Øvrige stemmer kan fordeles til myndige reineiere innenfor siidaandelen eller leder ) ( ne kan beholde alle stemmene selv .	Eará jienaid sáhttá juohkit eará válddáláš boazoeaiggádiidda geain leat bohccot siidaoasis , muhto jođiheaddji dahje jođiheaddjiguovttos sáhttiba ieža atnit buot jienaid .
Sideordnet rekrutteringsandel har to stemmer .	Buohtalas álggahansiidaoasis leat guokte jiena .
Valgbare til styret er alle som etter dette systemet har stemmerett .	Stivrii sáhttet válljejuvvot buohkat geain dán vuogi mielde lea jienastanvuoigatvuohta .
Dette er en målsetting også etter dagens regler , se § 6 siste ledd i forskrift av 4. mars 1987 om valg av tillitsmannsutvalg ( distriktsstyre ) og dets arbeidsoppgaver og arbeidsform .	Dat seamma lea mihttomearrin maiddái dálá njuolggadusain , gč. § 6 maŋemus lađđasa láhkaásahusain mearriduvvon njukčamánu 4. beaivvi 1987 orohatstivrra válljema birra , ja dan doaimma ja bargovuogi birra .
Men dagens regler om valg til styret sikrer , slik utvalget framholder , ikke at denne regelen blir overholdt .	Muhto otná njuolggadusat eai dáhkit ahte njuolggadus čuvvojuvvo , nugo lávdegoddi maiddái fuomášuhttá .
Selve valgreglene bør derfor formuleres slik at medlemskap i styret går på omgang mellom de ulike siidaene , og da forutsetningsvis slik at en gruppering ikke kan bli sittende med flertallet over flere valgperioder .	Dan dihte berrejit válganjuolggadusat cealkit ahte iešguđet siiddain galgá leat stivradoaibma vuoruid mielde , ja dalle vuosttažettiin nu ahte ovtta ja seamma joavkkus ii leat eanetlohku máŋga áigodaga maŋŋálaga .
Regler som sikrer at styrevervet går på omgang mellom de ulike siidaer , vil bidra til at man unngår situasjoner som fra tid til annen kan oppstå , at et sittende flertall systematisk og over tid overstyrer andre legitime interesser i distriktet .	Go leat njuolggadusat mat sihkkarastet ahte stivradoaibma manná vuoruid mielde iešguđet siiddaid gaskka , de dahká dat ahte eai boađe dan dillái mii duollet dálle lea leamaš , namalassii ahte okta ja seamma eanetlohku guhkit áigge stivre ja badjelduolbmá orohaga eará beroštumiid .
Tanken bak utvalgets forslag om utbalansering av makten er at det vil oppmuntre til samarbeid .	Lávdegotti árvalusa jurdda fámu dássema birra lei ahte dat ovddidivččii ovttasbarggu .
Svært mange av bestemmelsene i dagens lov forutsetter samtykke fra reindriftsmyndighetene , og fremfor å finne løsninger reineierne i mellom , bidrar reglene etter utvalgets oppfatning til detaljstyring ovenfra .	Otná lágas leat hui ollu mearrádusat maid eiseválddit vuos galget dohkkehit , ja dan sadjái go movttiidahttit boazoeaiggádiid ieža soahpat de váikkuhit njuolggadusat baicca dasa ahte stivrejupmi šaddá badjin vuolás .
Departementet slutter seg til utvalgets vurderinger her .	Departemeanta doarju lávdegotti árvvoštallama dákko .
Reineierne i sommersiidaen velger hvem som skal representere dem i distriktsstyret .	Geassesiiddaid boazoeaiggádat válljejit sin geat galget siiddaid ovddastit orohatstivrras .
Dette valget skjer på årsmøtet i sommersiidaen , se § 53 .	Sii válljejuvvojit geassesiidda jahkečoahkkimis , gč. § 53 .
Alle sommersiidaene ( geasseorohat ) skal være representert i styret , med mindre tallet ikke overstiger syv .	Buot geassesiiddat ( geasseorohat ) galget ovddastuvvot orohatstivrras , jus fal eai leat eanet go čieža .
Syv er altså det maksimale antall medlemmer i styret .	Stivrras sáhttet oainnat leat eanemus čieža lahtu .
Selve lederen av styret velges på årsmøtet i distriktet blant de kandidater til styret som er valgt fra sommersiidaene .	Orohaga jahkečoahkkimis válljejuvvo orohatovdaolmmožin okta dáin evttohasain maid geassesiiddaid jahkečoahkkin lea válljen .
De øvrige kandidater blir da ordinære styremedlemmer .	Earát šaddet de dábálaš stivralahttun .
Etter forslaget vil alle sommersiidaer uansett størrelse stille likt når det gjelder representasjon til styret .	Evttohusa mielde lea buot geassesiiddain , beroškeahttá sturrodagas , ovtta meari ovddasteapmi stivrras .
Utvalget har drøftet om de større sommersiidaer skal sikres bredere representasjon i styret , men flertallet har funnet det vanskelig å foreslå konkrete regler om dette .	Lávdegoddi lea guorahallan galggašii go stuorát geassesiiddain leat viidát ovddasteapmi stivrras , muhto eanetlohku anii váttisin evttohit dakkár njuolggadusaid .
Departementet slutter seg til dette .	Departemeanta lea ovttaoaivilis dasa .
Det kan likevel være distrikter der enkelte sommersiidaer er betydelig større enn de andre sommersiidaene , og hvor lik representasjon vil fremstå som urimelig .	Liikká sáhttá leat nu ahte muhtun orohagain leat geassesiiddat mat leat sakka stuorábut go eará geassesiiddat , ja gos ovtta meari ovddasteapmi ii leat govttolaš .
Det foreslås derfor at hvor sterke grunner foreligger kan reindriftsstyret gjøre unntak fra reglene om lik representasjon , og kan gi en sommersiida en sterkere representasjon i styret .	Dan dihte árvaluvvo ahte jus leat garra ákkat , de sáhttá boazodoallostivra čuoldit njuolggadusain mat eaktudit ovtta meari ovddasteami , ja addit stuora geassesiidii eanet saji stivrras .
Man må imidlertid unngå at en sommersiida alene får flertall i styret , jf. bestemmelsen i tredje ledd .	Ferte gal dárkkistit ahte okta geassesiida ii akto boađe eanetlohkui stivrras , gč. mearrádusa goalmmát lađđasa .
Innenfor et distrikt kan det være sommersiidaer som er klart større enn de andre , og der disse større sommersiidaene fordeler seg i flere mindre vintersiidaer på vinterbeitet .	Go ovddasteapmi lea čadnon geassesiiddaide , de sáhttá dat dahkat unnit joavkkuide váttisin oažžut coavcci stivrras . Orohagas sáhttet leat geassesiiddat mat leat stuorábut go earát , ja mat dálvet rátkkašit máŋgan smávit dálvesiidan .
Spørsmålet er om disse grupper bør kunne kreve sterkere representasjon i styret .	Gažaldat lea galggeše go dákkár siiddat sáhttit gáibidit eanet stivraovddasteami .
Det foreslås heller ikke konkrete regler om dette , idet forholdene kan være svært ulike i de forskjellige distrikter .	Dán birra eai árvaluvvo sierra njuolggadusat , dan dihte go dilálašvuođat sáhttet leat nu iešguđetlágánat iešguđet orohagain .
Men det vises til den myndighet reindriftsstyret har fått til å fravike lovens regler om styrerepresentasjon , der et distrikt har sommersiidaer som er betydelig større enn gjennomsnittet , jf. tredje ledd .	Muhto čujuhuvvo dan váldái mii boazodoallostivrras lea čuoldit lága mearrádusain stivraovddasteami birra , dalle go orohagas lea geassesiida mii lea mihá stuorát go eará siiddat , gč. goalmmát lađđasa .
Reindriftsstyret bør i så fall kreve at representantene kommer fra ulike grupper innenfor sommersiidaen .	Dalle berre boazodoallostivra gáibidit ahte stivralahtut gullet geassesiidda iešguđet joavkkuide .
Er antall sommersiidaer i distriktet over syv , skjer valget av de øvrige seks styremedlemmene ved loddtrekning blant de kandidater som representerer de ulike sommersiidaene .	Jus leat eanet go čieža geassesiidda , de válljejuvvojit guhtta eará stivralahtu vuorbádemiin iešguđet geassesiiddaid evttohasaid gaskka .
Ved valg av senere styrer skjer også dette ved loddtrekning blant de aktuelle kandidatene , med mindre distriktets årsmøte vedtar særskilte regler for hvordan styremedlemsskapet skal gå på omgang .	Maŋit jagiid stivra válljejuvvo maiddái vuorbádemiin , jus orohaga jahkečoahkkin ii mearrideažžá eará njuolggadusaid dasa movt stivraovddasteapmi galgá leat vuoruid mielde .
For å sikre at reglene ivaretar lovens målsetting om at styrevervet virkelig går på omgang , må reglene godkjennes av områdestyret .	Sihkkarastin dihte ahte njuolggadusat vuhtii váldet lága ulbmila dan hárrái ahte stivraovddasteapmi manná vuoruid mielde , de galgá guovllustivra dohkkehit njuolggadusaid .
Ovenfor er det reist spørsmål om de store sommersiidaene bør få en sterkere representasjon i styret .	Bajábealde lea jerrojuvvon berreše go stuora geassesiiddat oažžut stuorát ovddasteami stivrras .
I de tilfelle hvor antall sommersiidaer er over syv , blir spørsmålet om de store sommersiidaene bør sikres hyppigere representasjon i styret .	Jus leat badjel čieža geassesiidda , de šaddá gažaldat galgá go stuora geassesiiddaide sihkkarastit dávjjit stivrasaji .
Utvalgets mindretall ville ivareta dette hensyn gjennom reglene om valgkretser .	Lávdegotti unnitlohku háliidii vuhtii váldit dán válgabiirenjuolggadusaid bokte .
Utvalgets flertall fant mindretallets forslag til regler om valgkretser for innviklede , og var dessuten redd for at forslaget ikke ivaretar behovet for at alle de ulike interesser i distriktet blir representert i styret over tid .	Lávdegotti eanetlohku anii unnitlogu árvalan válgabiirenjuolggadusaid beare moalkájin , ja balai dasa lassin ahte evttohus ii vuhtii váldde dan dárbbašlašvuođa ahte orohaga iešguđet beroštumit áiggi mielde leat ovddastuvvon stivrras .
I stedet foreslås det at reindriftsstyret får anledning til , der sterke hensyn foreligger , å gi en sommersiida hyppigere styrerepresentasjon , jf. tredje ledd .	Dan dihte árvala eanetlohku baicca ahte boazodoallostivra sáhttá , jus leat garra ákkat , addit geassesiidii dávjjit ovddasteami , gč. goalmmát lađđasa .
Departementet er enig i dette .	Departemeanta lea ovttaoaivilis dasa .
Medlemmene til styret velges for to år av gangen .	Stivralahtut válljejuvvojit guovtti jahkái hávális .
For å unngå at alle styremedlemmer skiftes ut samtidig , kan årsmøtet bestemme at inntil halvparten av medlemmene i det første styret som velges etter denne ordningen , skal gå ut etter ett år .	Eastadan dihte ahte buot stivralahtut lotnahuvvet oktanis , sáhttá jahkečoahkkin mearridit ahte gitta bealli stivralahtuin geat vuosttaš stivrii válljejuvvojit dán ortnega mielde , válljejuvvojit dušše jahkái .
Hvem som går ut etter ett år bestemmes ved loddtrekning .	Vuorbádemiin mearriduvvo guđet válljejuvvojit dušše jahkái .
Dette innebærer at valg av styremedlemmer skjer hvert år .	Dát mielddisbuktá ahte juohke jagi leat soames stivralahtut válggas .
Det vises til det som er sagt under merknadene til annet ledd .	Mii čujuhit dasa mii daddjo mearkkašumiin nuppi lađđasii .
Der antall sommersiidaer er under 7 , og alle altså får representasjon i styret , kan det være at en stor sommersiida bør få to representanter .	Jus leat vuollel čieža geassesiidda , ja buohkat nappo ožžot stivrasaji , de sáhttá stuora geassesiida oažžut guokte saji . Dát guovttis berreba dasto gullat goabbat jovkui dahje dálvesiidii .
De to representantene bør i så fall komme fra ulike grupperinger innenfor sommersiidaen .	Jus leat badjel čieža geassesiidda , de eai beasa buot geassesiiddat stivrii , ja stivradoaibma ferte mannat vuoruid mielde .
Er antall sommersiidaer over syv , vil ikke alle sommersiidaene få representasjon i styret , og styrevervet vil gå på omgang .	Jus leat garra ákkat , de sáhttá boazodoallostivra addit stuora geassesiidii dávjjit stivrasaji go unnit geassesiiddaide .
Den flokken som om sommeren går samlet , splittes opp i mindre flokker før man går inn på vinterbeitet .	Njealját lađas : Lea hui dábálaš ahte boazoeaiggádat geaid bohccot geasset leat ovttas , dálvet rátket iešguđet smávit dálvesiiddaide .
Det er da reineierne innenfor denne mindre gruppen , vintersiidaen , som utøver reindrift i fellesskap i denne del av året .	Eallu mii geasset leat čoahkis , rátkojuvvo máŋgan unnit eallun ovdal go johtet dálveguohtumiidda .
Det er viktig at dette forholdet ivaretas ved valg av medlemmer til distriktsstyret .	Dalle doaimmahit dán unnit dálvesiidda boazoeaiggádat boazodoalu ovttas dálvet .
Valg av styremedlem blant sommersiidaens utøvere må derfor skje på en slik måte at man unngår at det er en bestemt gruppering innenfor sommersiidaen som hele tiden får styrevervet .	Dát mielddisbuktá ahte dat geain geasset leat oktasaš beroštumit geassesiidda siskkobealde , sáhttet dálvet leat vuostálaga , erenoamážit gilvalit dálveguohtumiid alde .
Styrevervet må gå på omgang mellom vintersiidaene .	Stivradoaibma galgá mannat vuoruid mielde dálvesiiddaid gaskka .
Det kan tenkes at vintersiidaer etableres med utøvere fra ulike sommersiidaer .	Sáhttá leat nu ahte dálvesiiddas leat iešguđet geassesiiddaid olbmot ovttas .
I så fall er det ikke like naturlig at det er vintersiidaen som representerer undergruppen .	Dalle ii leat seamma lunddolaš ahte dálvesiida galgá ovddastuvvot stivrras .
Her kan det imidlertid være en familiegruppering som er den naturlige gruppen .	Dalle soaitá baicca leat lunddoleamos ahte bearaš oažžu stivrasaji .
Det er opp til siidaandelene selv å definere seg som mindre grupper innenfor den større sommersiidagruppen .	Siidaoasit sáhttet ieža lohkat iežaset leat unnit joavkun mat leat gullevaččat geassesiidii .
Sommersiidaen skal altså velge sin kandidat til distriktsstyret , og dette valget skjer ved loddtrekning blant de vintersiidaer eller andre grupperinger som er kandidat til styret , med mindre det på siidaårsmøtet er vedtatt regler for hvordan styrevervet skal gå på omgang .	Geassesiida galgá nappo válljet iežas evttohasa orohatstivrii , ja dát válljen dáhpáhuvvá vuorbádemiin daid dálvesiiddaid gaskka dahje eará joavkkuid gaskka mat háliidit stivrasaji , jus siidajahkečoahkkin ii leačča mearridan eará njuolggadusaid dan birra movt stivradoaibma galgá mannat vuoruid mielde .
Reglene må imidlertid ikke utformes slik at en kandidat som er valgt fra sommersiidaen , men som ikke kommer inn i distriktsstyret ikke kan være kandidat ved neste valg .	Njuolggadusat eai sáhte leat dakkárat ahte evttohas man geassesiida lea válljen , muhto ii vuorbáduvvo stivrii , ii sáhte leat evttohassan nuppe háve . Dat lea orohaga stivradoaibma mii lea vuoruid mielde , ii ge evttohas .
Det er styreverv i distriktet som skal gå på omgang , ikke rollen som kandidat til styret .	Boazoeaiggát dieđiha ieš guđe dálvesiidii dahje eará jovkui son gullá .
En gruppe reindriftsutøvere kan ønske å stå fram som gruppe ved valg av styre , men i forhold til reglene om reintall og siidaandel vil de at sommersiidaen skal danne rammen .	Muhtun boazoeaiggádat soitet háliidit doaibmat joavkun stivrra válljema oktavuođas , muhto go lea boazologus ja siidaoasis sáhka , de háliidit ahte geassesiida galgá leat rámman .
Det er selvfølgelig heller intet i veien for dette .	Dat lea vejolaš .
Femte ledd : Siden lovforslaget åpner for at årstidsbeitene kan være fordelt over flere distrikter , jf. § 42 annet ledd annet punktum , kan det hende at et distrikt vil samsvare med en sommersiida .	Viđát lađas : Go láhkaevttohus addá vejolašvuođa dasa ahte áigodatguohtumat sáhttet leat máŋgga orohagas , gč. § 42 nuppi lađđasa nuppi cealkaga , de sáhttá leat nu ahte orohat lea seamma go geassesiida .
I så fall vil et distriktsstyre også fungere som et styre for siidaen .	Dalle doaibmá orohatstivra maiddái geassesiidda stivran .
I et slikt tilfelle gjelder reglene i § 52 for valg av styre .	Dalle gustojit § 52 mearrádusat stivrra válljemii .
Det er imidlertid presisert at etablering av et styre i så fall er obligatorisk .	Lea deattuhuvvon ahte stivra galgá dalle ásahuvvot .
Sjette ledd har regler om når styret er beslutningsdyktig .	Guđát lađđasis leat mearrádusat dan birra goas stivra lea mearridanválddálaš .
For ordens skyld er det også uttrykkelig sagt i lovteksten at lederen i distriktsstyret har dobbeltstemme ved stemmelikhet i styret .	Čorgatvuođa dihte lea maiddái čielgasit daddjon láhkateavsttas ahte orohatstivrra ovdaolbmos lea duppaljietna jus stivrras muđui leat ovtta meari jienat goabbat evttohussii .
Utvalgets forslag om møtebøker har departementet ikke funnet grunn til å følge opp i utkastet .	Departemeanta ii oainne ákka čuovvolit lávdegotti árvalusa čoahkkinbeavdegirjjiid birra .
Til § 44 Distriktsstyrets oppgaver og myndighet	§ 44 Orohatstivrra doaibma ja váldi
Bestemmelsen er i samsvar med § 8-3 i utvalgets forslag . I dagens lov er forholdet regulert i § 8 annet ledd .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 8 – 3 ja dálá lága § 8 nuppi lađđasis .
Distriktet vil naturlig nok stå sentralt når det gjelder arealsaker , det vil si saker om endret utnytting av arealet innenfor distriktet , jf. annet ledd annet punktum .	Nuppi lađđasis daddjo ahte orohat sáhttá dahkat soahpamuša , áššáskuhttit ja áššáskuhttojuvvot orohaga boazodolliid namas orohaga oktasaš áššiin , gč. vuosttaš cealkaga .
Men ordningen med et distriktsstyre vil , som utvalget påpeker , ikke være til hinder for at enkelte grupper av utøvere ivaretar sine egne interesser i arealsaker .	Orohat lea lunddolaččat guovddážis areálaáššiin , namalassii áššiin main lea ságas eatnamiid váldit eará atnui orohaga siskkobealde , gč. nuppi lađđasa nuppi cealkaga .
Etter de foreslåtte regler er distriktet ikke lenger å regne som et offentligrettslig organ .	Evttohuvvon mearrádusaid mielde ii rehkenasto orohat šat almmolašrievttálaš orgánan .
Distriktets vedtak kan ikke påklages til annet overordnet organ etter forvaltningslovens regler .	Orohaga mearrádusaid ii sáhte váidit eará alit ásahussii hálddašanlága mearrádusaid olis .
Riktignok skal områdestyret godkjenne regler om valg til styret , jf. § 43 annet ledd .	Guovllustivra gal datte galgá dohkkehit stivraválljema njuolggadusaid , gč. § 43 nuppi lađđasa .
Områdestyret skal også godkjenne bruksregler , jf. § 58 .	Guovllustivra galgá maiddái dohkkehit doaibmanjuolggadusaid , gč. § 58 .
Men dette medfører ikke at områdestyret får myndighet til å gripe inn i den daglige virksomheten i distriktet .	Muhto dát ii mearkkaš ahte guovllustivrras lea váldi iežas seaguhit orohaga dábálaš doaimmaide .
Områdestyret står her i samme stilling som ethvert annet offentlig organ som er gitt godkjennelsesmyndighet over bestemte sider ved virksomheten til et privat foretak eller organisasjon , se f.eks. lov av 19. juni 1992 nr. 59 om bygdeallmenninger § 3-8 .	Dákko lea orohatstivra seamma dilis go eará ge almmolaš orgána mii lea ožžon dohkkehanválddi priváhta doaimma dahje organisašuvnna hárrái dihto áššiin , gč. omd. lága geassemánu 19. b. 1992 nr 59 gilialmennegiid birra § 3 – 8 .
Til § 45 Fullmakt	§ 45 Fápmudus
Det kan i noen sammenhenger være praktisk at deler av styret gis fullmakt til å opptre på hele styrets vegne .	Muhtomin sáhttá leat dárbbašlaš ahte muhtun stivralahtut ožžot fápmudusa doaibmat olles stivrra ovddas .
Dette bør fortrinnsvis gjelde mer kurante saker .	Dát berre vuosttažettiin leat čielga áššiin .
Det kan også foreligge et slikt behov hvor ting haster og det viser seg vanskelig å få avviklet et ordinært styremøte , se for øvrig utvalgets § 8-4 .	Sáhttá maid leat fápmudussii dárbu jus lea hoahppuášši ja lea váttis čohkket stivrra dábálaš stivračoahkkimii . Geahča muđui lávdegotti árvalan § 8 – 4 .
Til § 46 Distriktskasse	§ 46 Orohatkássa
Paragrafen er en videreføring av bestemmelsene i 1978-loven § 8 fjerde ledd om avgift , men her har man brukt begrepet tilskudd som er mer dekkende enn avgift , se utvalgets forslag § 8-5 .	Paragráfas lea seamma sisdoallu go 1978-lága § 8 njealját lađđasis divada birra , muhto dákko lea adnon sátni doarjja mii lea heivvolet doaba . Geahča muđui lávdegotti árvalan § 8 – 5 .
Etter 1978-loven fastsettes avgiftens størrelse av reindriftsstyret .	1978-lága mielde mearrida boazodoallostivra divada sturrodaga .
Det foreslås her at fastsettelsen av tilskuddet legges til distriktet .	Dás árvalit ahte orohat ieš galgá mearridit doarjaga sturrodaga .
Kassens midler er underlagt revisjon etter utkastet § 48 .	Orohatkássa ruđa hálddašeapmi galgá § 48 olis dárkkistuvvot .
Første ledd første og annet punktum svarer til 1978-loven § 8 fjerde ledd første og annet punktum .	Vuosttaš lađđasa vuosttaš ja nubbi cealkagat leat seamma go 1978-lága § 8 njealját lađđasa vuosttaš ja nubbi cealkagat .
I tredje punktum er angitt hva tilskuddet skal gå til , jf. 1978-loven § 8 fjerde ledd fjerde setning .	Goalmmát cealkagis daddjo masa ruhta galgá mannat , gč. 1978-lága § 8 njealját lađđasa njealját cealkaga .
Tilskuddet skal dekke administrasjonen av distriktet , det vil si honorar til leder og andre styremedlemmer , lønn til sekretær , honorar til revisor , reiseutgifter i forbindelse med møter osv. .	Doarjja galgá mannat hálddašit orohaga , namalassii máksit buhtadusa jođiheaddjái ja eará stivralahtuide , bálkká čállái , mávssu rehketdoallodárkkisteaddjái , mátkegoluid čoahkkimiid oktavuođas jna. .
Som nevnt foran , bør størrelsen på tilskuddet - beregnet pr. rein - fastsettes av distriktet selv , noe som skal skje på distriktets årsmøte , se annet ledd første punktum .	Nugo ovdalis namuhuvvon , de berre orohat ieš mearridit doarjaga sturrodaga , mii rehkenasto juohke bohcco nammii . Dát galgá mearriduvvot orohaga jahkečoahkkimis , geahča nuppi lađđasa vuosttaš cealkaga .
Det er imidlertid distriktsstyret som må foreta en beregning av den enkelte siidaens tilskudd , se annet punktum .	Summá man siiddat galget máksit orohatkássii , lea dan duohken man ollu bohccot guđege siidaoasis leat .
Det beløp siidaene skal betale i tilskudd til distriktets kasse , vil variere avhengig av hvor mange rein den enkelte siidaandel har .	Lea dieđáhusas dieđihuvvon boazolohku mii adno vuođđun rehkenastit doarjaga , jus ii leačča ágga navdit ahte dát lohku lea boastut .
Det er reintallet i meldingen som skal legges til grunn for beregning av tilskuddet , med mindre det er grunn til å tro at dette tallet er misvisende .	Sáhttá geavvat ahte muhtun siidaoasi jođiheaddji ii dohkket doarjaga sturrodaga go oaivvilda ahte orohatstivra lea ilá stuora boazologu atnán vuođđun .
Spørsmålet om tilskuddets størrelse kan i så fall bringes inn for områdestyret til avgjørelse , jf. tredje ledd .	De sáhttá son bivdit guovllustivrra mearridit doarjaga sturrodaga , gč. goalmmát lađđasa .
Områdestyrets oppgave er å kontrollere om det fastsatte tilskudd er riktig .	Guovllustivrra bargun lea dárkkistit lea go mearriduvvon doarjja riekta .
Fristen for å bringe spørsmålet inn for områdestyret er satt til åtte uker .	Áigemearri ovddidit ášši guovllustivrii lea gávcci vahkku .
Erfaringsmessig har det vist seg at ikke alle betaler det fastsatte tilskudd .	Láve čájehuvvot ahte eai buohkat mávsse mearriduvvon doarjaga .
Regelen i 1978-loven § 8 fjerde ledd fjerde punktum om at vedtak om tilskudd er tvangsgrunnlag for utlegg foreslås videreført , se fjerde ledd .	1978-lága § 8 njealját lađđasa njealját cealkaga mearrádus das ahte mearriduvvon doarjja lea bággobearrama vuođđun evttohuvvo jotkot , geahča njealját lađđasa .
Når det i lovteksten står endelig vedtak , sikter det til at et vedtak om tilskudd som siidaandelen skal betale ikke er endelig så lenge en eventuell overprøving ikke har skjedd fra områdestyrets side .	Go láhkateavsttas daddjo loahpalaš mearrádus , de oaivvilduvvo ahte mearrádus doarjaga hárrái man siidaoassi galgá máksit , ii leat loahpalaš ovdal go guovllustivra lea dan guorahallan .
Det foreslås dessuten at den som ikke betaler tilskuddet til distriktskassen skal miste stemmeretten inntil skyldig tilskudd er betalt .	Árvaluvvo maiddái ahte son gii ii mávsse doarjaga orohatkássii , massá jienastanvuoigatvuođa dassážii go vealgi lea mákson .
Til § 47 Reindriftsfond	§ 47 Boazodoallofoanda
Bestemmelsen her er en videreføring av regelen om reindriftsfond i 1978-loven § 32 .	Dát mearrádus lea seamma go 1978-lága § 32 boazodoallofoandda birra .
Det vises til utvalgets forslag § 8-6 .	Geahča muđui lávdegotti árvalan § 8 – 6 .
Bestemmelsen i dagens lov forutsetter et fond for hvert regionale reinbeiteområde , eventuelt kan det opprettes fond for flere distrikter eller for det enkelte distrikt .	Dat eaktuda ahte juohke regiovnnalaš boazodoalloguovllus galgá leat foanda , dahje ahte muhtun orohagat sáhttet ásahit foandda ovttas dahje okta orohat akto .
I tråd med utvalgets forslag skal det opprettes fond kun for det enkelte distrikt , se første ledd , og fondet skal forvaltes etter regler fastsatt av distriktet .	Nu movt lávdegoddi lea árvalan , de ásahuvvo foanda dušše orohagaide , geahča vuosttaš lađđasa , ja foandda galgá hálddašit orohaga mearridan njuolggadusaid mielde .
Inn i fondet går de midler som også i dag går inn i et slikt fond , se forskrift om reindriftsfond fastsatt av Landbruksdepartementet 14. februar 1992 .	Fondii mannet dat ruđat mat dál maid mannet diekkár fondii , geahča njuolggadusaid boazodoallofoandda birra maid Eanandoallodepartemeanta lea mearridan guovvamánu 14. b. 1992 .
Konsesjonsavgift som nevnt i punkt 3 , er konsesjonsavgift ved vassdragsregulering .	Doaibmalobi divat ( konsešuvdnadivat ) mii namuhuvvo 3. čuoggás , lea doaibmalobi divat čázádatbuođđumiid ovddas .
I punkt 6 fremgår det at også andre midler som tilfaller distriktet skal inngå i reindriftsfondet .	6. čuoggás daddjo ahte eará ruđat mat bohtet orohahakii , galget maiddái mannat fondii .
Et eksempel her kan være midler som utløses gjennom avtale ved inngrep i distriktet , f.eks. ved etablering av vindkraft eller vannkraft .	Dat sáhttet omd. leat ruđat mat bohtet šiehtadusa olis sisabahkkema hárrái , omd. biegga- dahje čáhcefápmorusttegiid huksema geažil .
Det kan være at det bare er enkelte siidaer og ikke hele distriktet som er berørt av en regulering eller annet inngrep .	Soaitá ahte sisabahkken čuohcá dušše muhtun siidii , ii ge olles orohahkii gos huksen dahje eará sisabahkken dáhpáhuvvá .
I den utstrekning bare enkelte siidaer er berørt , vil det etter omstendighetene kunne være disse siidaene som får erstatningen .	Jus doaibma gullá dušše ovtta dahje muhtun siiddaide , de sáhttá leat govttolaš ahte dat ožžot buhtadusa .
Slike fordelingsspørsmål bør avklares gjennom reglene for forvaltningen av fondets midler , se nedenfor , eventuelt kan det opprettes et eget fond for siidaen , se § 54 .	Dakkár gažaldagaid ferte čielggadit njuolggadusain foandda hálddašeami birra , geahča vuollelis , dahje sáhttá ásahuvvot sierra foanda siidii , / siiddaide gč. § 54 .
Der det er siidaen selv som fremmer krav om erstatning uavhengig av distriktet , vil eventuell erstatning alltid gå til siidaens eget fond .	Dalle go siida ieš ovddida buhtadusgáibádusa , iežas ii ge orohaga namas , de manná vejolaš buhtadus eahpitkeahttá siidda iežas fondii .
Erstatning o.l. som utbetales direkte til enkeltpersoner , forvaltes alene av disse og går ikke inn i fondet .	Buhtadusa jd. mii máksojuvvo njuolga ovttaskas olbmui , hálddaša son ieš , ja dat ii mana fondii .
Det foreslås at distriktet selv skal kunne fastsette regler for forvaltning og disponering av fondets midler , jf. utkastet § 57 annet ledd punkt 5 .	Árvaluvvo ahte orohat galgá ieš ráhkadit njuolggadusaid foandda ruđa hálddašeami ja mearrideami hárrái , gč. evttohusa § 57 nuppi lađđasa 5. čuoggá .
Reglene må imidlertid godkjennes av områdestyret , se utkastet § 58 første ledd .	Dáid njuolggadusaid galgá datte guovllustivra dohkkehit , geahča evttohusa § 58 vuosttaš lađđasa .
Forvaltningen av fondet er underlagt revisjon etter reglene i § 48 .	Foandda ruđa hálddašeapmi galgá § 48 olis dárkkistuvvot .
Eksisterende reindriftsfond for regionalt reinbeiteområde eller for flere distrikter forutsettes oppløst og fordelt på de enkelte distriktene .	Eaktuduvvo ahte dálá regiovnnalaš boazodoalloguovlluid boazodoallofoanddat dahje orohagaid oktasaš foanddat heaittihuvvojit ja ahte ruhta juhkkojuvvo iešguđet orohagaide .
Nærmere regler om dette kan gis i henhold til utkastet § 82 annet ledd .	Dán birra sáhttet mearriduvvot dárkilet njuolggadusat evttohusa § 82 nuppi lađđasa mielde .
Til § 48 Revisjon	§ 48 Rehketdoallodárkkisteapmi
Det vises til utvalgets forslag § 8-7 .	Geahča lávdegotti árvalan § 8 – 7 .
I likhet med andre organer som forvalter midler , bør distriktsstyrets forvaltning av midlene i distriktskassen kontrolleres av en uavhengig revisor .	Nugo earáge ásahusat mat hálddašit ruđaid , de berre iešmearrideaddji rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit maiddái orohatstivrra ruhtahálddašeami .
Som hovedregel bør det være en registrert eller statsautorisert revisor , jf. revisorloven av 15. januar 1999 nr. 2 .	Dábálaččat berre registrerejuvvon dahje stáhtadohkkehuvvon rehketdoallodárkkisteaddji dahkat dan , gč. revisorlága ođđajagemánu 15. b. 1999 nr 2 .
Det er unødvendig med andre regler om revisorhabilitet enn de som fremgår av revisorloven § 4-1 .	Ii leat dábbašlaš ásahit eará njuolggadusaid revisora bealátkeahtesvuođa hárrái go daid mat juo leat revisorlágas § 4 – 1 .
Andre ledd tar særlig sikte på mindre distrikter der det er beskjedne midler til disposisjon , og hvor revisorutgiftene vil bli uforholdsmessig høye i forhold til midlene i distriktet .	Nubbi lađas guoská vuosttažettiin unnit orohagaide main eai leat stuora ruđat geavahussii , ja maidda šattašii liiggás alla dárkkistangollu opmodaga ektui .
Her kan områdestyret godkjenne at det i stedet oppnevnes et revisorutvalg .	Dalle sáhttá guovllustivra dohkkehit ahte dan sadjái nammaduvvo dárkkistanlávdegoddi .
Revisorutvalgets medlemmer må ikke være medlemmer av styret , og heller ikke representere grupper i distriktet som har medlemmer i styret .	Dárkkistanlávdegotti lahtut eai galgga leat stivralahtut , eai ge ovddastit joavkkuid orohagas main leat stivralahtut .
I små distrikter , der det f.eks. bare er to tre grupper , kan også dette bli vanskelig , og i så fall må revisorutvalget bestå av alle grupperingene i distriktet .	Smávva orohagain , gos omd. leat dušše guokte golbma joavkku , sáhttá vel dat nai šaddat váttisin , ja dalle fertejit buot joavkkut orohagas leat mielde dárkkistanlávdegottis .
Revisorrapport skal sendes områdestyret sammen med årsmeldingen .	Dárkkistanraporta sáddejuvvo guovllustivrii jahkedieđáhusa fárus .
Til § 49 Distriktsårsmøte	§ 49 Orohatjahkečoahkkin
Som utvalget , jf. utvalgets forslag § 8-8 , mener departementet at reglene om årsmøte i likhet med andre regler om distriktsstyringen bør framgå av loven og ikke bare følge av forskrifter slik det er i dag .	Seammaládje go lávdegoddi , geahča lávdegotti árvalan § 8 – 8 , de departemeanta nai oaivvilda ahte njuolggadusat jahkečoahkkima birra ja eará njuolggadusat berrejit boahtit ovdan lágas eai ge dušše láhkaásahusain nugo odne .
På andre rettsområder er dette regler som står i loven , det kan f.eks. vises til lov av 19. juni 1992 om bygdeallmenninger kapittel 3 .	Eará riektesurggiin leat dákkár njuolggadusat lágas , omd. lágas geassemánu 19. b. 1992 gilialmennegiid birra 3. kapihttalis .
Modellen til bestemmelsen i § 49 er lov om bygdeallmenninger § 3-13 .	§ 49 mearrádusaid mállen lea leamaš gilialmennegiid lága § 3 – 13 .
Utvalget har foreslått fem stemmer til innehaver av siidaandel og to til innehaver av eventuell sideordnet rekrutteringsandel .	Lávdegoddi lea árvalan vihtta jiena siidaoasi jođiheaddjái ja guokte jiena buohtalas álggahansiidaoassái , jus dakkár lea .
Det har vært diskutert andre modeller .	Maiddái eará vejolašvuođat leat guorahallon .
Blant annet har Sametinget foreslått at antallet stemmer skal økes til 10 dersom ektefeller / samboere i fellesskap innehar siida ­andel .	Earret eará lea Sámediggi árvalan ahte galggaše leat 10 jiena jus náittosguimmežagat dahje ovttasássit ovttas jođiheaba siidaoasi .
Dette vil imidlertid kunne innebære en noe tung representasjon for slike felles siidaandeler i forhold til øvrige .	Dat attášii min mielas beare ollu ovddasteami dákkár siidaosiide eará siidaosiid ektui .
Departementet slutter seg derfor til utvalgets forslag .	Dan dihte doarju departemeanta lávdegotti árvalusa .
Leder av sideordnet rekrutteringsandel har to stemmer .	Buohtalas álggahansiidaoasi jođiheaddjis leat guokte jiena .
Lederen kan fordele de fem stemmene mellom øvrige reineiere i andelen , men må beholde minst én selv .	Jođiheaddji sáhttá juohkit dan vihtta jiena earáide geain leat bohccot siidaoasis , muhto ferte alcces guođđit juobe ovtta ge .
Fordelingen av stemmene bør gjelde for ett år av gangen .	Jienaid berre jahkái ain hávális juohkit .
Dog bør , slik utvalget framhever , ikke et styremedlem fratas stemmeretten så lenge vedkommende sitter med styreverv i distrikt eller siida .	Liikká ii berre stivralahttu massit jienastanvuoigatvuođa nu guhká go son lea orohaga dahje siidda stivrras , nu movt lávdegoddi nai lea deattuhan .
Til § 50 Distriktsårsmøtets saker og myndighet	§ 50 Orohatjahkečoahkkima áššit ja váldi
Som det fremgår av utkastet , som er i samsvar med § 8-9 i utvalgets forslag , har årsmøtet uttalerett i en rekke saker , men kan her altså ikke binde styret , se annet ledd .	Nugo evttohusas boahtá ovdan , ja mas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 8 – 9 , de sáhttá jahkečoahkkin oainnu cealkit ollu áššiide , muhto datte ii sáhte čatnat stivrra , geahča nuppi lađđasa .
Hvis årsmøtets uttalelse var bindende for styret , ville det i så fall undergrave de hensyn som er bakgrunnen for utvalgets forslag om distriktsstyring : At makten må utbalanseres , og at man ikke skal oppleve det som undertiden skjer i dag ved at et flertall overstyrer et mindretall i spørsmål der mindretallet har krav på vern om sine interesser .	Jus jahkečoahkkima cealkámuš galggašii geatnegahttit stivrra , de dagahivččii dat daid deasttaid ovdii mat ledje vuođđun dasa maid lávdegoddi árvalii orohatstivrema hárrái : Ahte fámu ferte dásset , ii ge galgga šat dáhpáhuvvat mii duos dás dáhpáhuvvá dál , namalassii ahte eanetlohku stivre unnitlogu áššiin main unnitlogus livččii vuoigatvuohta oažžut beroštumiidis suodjaluvvot .
Til § 51 Siida	§ 51 Siida
Siidaen er nærmere beskrevet foran i kapittel 8 .	Lea 8. kapihttalis dárkileappot čilgejuvvon mii lea siida .
Som det fremgår der , spiller siidaordningen en sentral rolle i reindriften .	Nugo doppe oaidná , de lea siidavuogádat hui guovddážis boazodoalus .
Den fungerer som et arbeidsfellesskap og er det sentrale grunnlaget for tradisjonell bruk av reinbeiteområdene .	Dat doaibmá bargooktavuohtan ja lea guohtumiid árbevirolaš geavaheami vuođđoásahus .
Det er derfor naturlig å ta utgangspunkt i siida-ordningen i lovgivningssammenheng .	Dan dihte lea lunddolaš siidda bidjat guovddážii maiddái láhkaoktavuođas .
Siida er den nordsamiske betegnelsen . På sørsamisk er det sitje .	Siida lea davvisámegiela sátni , ja oarjelsámegillii lea dat sijte .
Departementet har endret litt på definisjonen av siida i forhold til utvalgets forslag i § 8-10 ved at geografisk og sosial gruppe av reineiere er endret til bare gruppe av reineiere .	Departemeanta lea lávdegotti árvalusa ektui veahá rievdadan siidda definišuvnna §:s 8 – 10 dakko ahte geográfalaš ja sosiála joavku mas leat boazoeaiggádat lea rievdaduvvon joavku mas leat boazoeaiggádat .
Sametinget og NRL ga under konsultasjonene uttrykk for at en slik endring var ønskelig .	Goalmmát ja njealját cealkagiin lea dárkileappot čilgejuvvon mii oaivvilduvvo geassesiiddain ja dálvesiiddain .
Det legges imidlertid ikke noe annet i innholdet enn det utvalget har gjort .	Finnmárkkus ii leat geassesiida dábálaš namahus . Dáppe lohket geasseorohat .
I tredje og fjerde punktum er det gitt en nærmere definisjon av hva som forstås med henholdsvis sommersiida og vintersiida .	Muhto láhkateknihkalaš sivaid geažil leat mii válljen dadjat geassesiida . Láhka atná dán sáni daid boazoeaiggádiid ja bohccuid birra mat leat ovttas geasseorohagas .
I Finnmark er sommersiida ikke vanlig betegnelse .	Lága definišuvdna galggašii čielgasit muitalit mii dat lea .
Her brukes andre betegnelser som geasseorohat .	Geassesiida lea Finnmárkkus dábálaččat seamma go geasseorohat .
Loven bruker det som et teknisk begrep om den gruppe reineiere og dyr som er sammen på sommerbeite , geasseorohat .	Muhtun geasseorohagain sáhttet datte leat eanet joavkkut mat eai doaimmat boazodoalu ovttas , ja doppe leat dát joavkkut iešguđet geassesiiddat .
Lovens definisjon skulle fjerne eventuell tvil om hva det dreier seg om . Sommersiidaen vil ofte i Finnmark svare til dagens sommerbeitedistrikt .	Evttohuvvon mearrádusat eai hehtte geassesiiddaid rievdama , omd. sáhttet joavkkut mat dál leat sierralaga mannat oktii .
Sametinget mener at loven ikke må skille mellom sommersiida og vintersiida , men bare bruke begrepet siida .	Sámediggi oaivvilda ahte lágas ii galggaše earuhit geassesiidda ja dálvesiidda , muhto dadjat dušše siida .
Til § 52 Sommersiidastyre	§ 52 Geassesiidastivra
I tråd med utvalgets forslag legger departementet opp til at det skal være et styre for den enkelte sommersiida , se første ledd første punktum , og det er årsmøtet i siidaen som forestår valget , se annet punktum .	Nu movt lávdegoddi lea árvalan , de departemeanta evttoha ahte juohke geassesiiddas galgá leat sierra stivra , geahča vuosttaš lađđasa vuosttaš cealkaga , ja siidda jahkečoahkkin galgá stivrra válljet , geahča nuppi cealkaga .
Siidastyret skal ha ansvaret for å tilrettelegge felles virksomhet om sommeren , som merking og slakting , gjerdehold o.l. .	Siidastivrra doaibman lea geasseorohagas lágidit dilálašvuođaid oktasaš doaimmaide , nugo merkema ja njuovadeami , áiddiid divvuma ja dakkáriid .
Som utvalget framholder , kan det imidlertid ikke være noe absolutt krav om at slikt styre opprettes .	Nugo lávdegoddi deattuha , de ii galgga leat gáibádus ásahit diekkár stivrra .
Enkelte sommersiidaer er så små at det vil være ren formalisme å kreve slikt styre .	Muhtun geassesiiddat leat nu unnit ahte ii livčče govttolaš gáibidit diekkár stivrra .
Årsmøtet er derfor gitt adgang til å bestemme at det ikke skal velges et styre for siidaen , se tredje punktum .	Dan dihte sáhttá jahkečoahkkin mearridit ahte siidii ii válljejuvvo stivra , geahča goalmmát cealkaga .
Styret er kontaktorgan for henvendelser til sommersiidaen fra f.eks. distriktsstyret , områdestyret eller andre myndigheter .	Stivra lea gulahallanásahussan dalle go omd. orohatstivra , guovllustivra dahje eará eiseválddit áigot oktavuođa geassesiiddain .
Hvis siidastyre ikke er opprettet , må lederne av siidaandelene bli enige om hvem som skal representere sommersiidaen utad , jf. § 53 annet ledd .	Jus ii leat ásahuvvon siidastivra , de fertejit siidaosiid jođiheaddjit soahpat gii galgá ovddastit siidastivrra olggošguvlui , gč. § 53 nuppi lađđasa .
Hvis distriktet sammenfaller med sommersiidaen , vil distriktsstyret også fungere som et siidastyre , og et styre skal da alltid oppnevnes , selv om ikke et flertall av utøverne krever det , jf. § 43 fjerde ledd .	Jus orohat lea seamma go geassesiida , de doaibmá orohatstivra maiddái siidastivran , ja dalle galgá ásahuvvot orohatstivra , vaikko eanetlohku boazodolliin eai gáibidivčče ge , gč. § 43 njealját lađđasa .
I motsetning til utvalget foreslås det ikke gitt bestemmelser om antall medlemmer , valg og sammensetning , jf. utvalgets forslag i § 8-11 .	Vaikko láhkalávdegoddi lei árvalan mearrádusaid das galle stivralahtu galget leat , válljema ja čoahkkádusa hárrái , gč. lávdegotti árvalan § 8 – 11 , de ii evttot departemeanta dan .
Det bør være opp til siidaen selv eventuelt å fastsette nærmere regler om dette .	Lea siidda iežas duohken mearridit dárkilet njuolggadusaid dasa .
Til § 53 Årsmøte i sommersiidaen	§ 53 Geassesiidda jahkečoahkkin
Det skal holdes årsmøte i siidaen , og det gjelder enten det er valgt eget siidastyre eller ikke , jf. § 52 tredje punktum .	Siida galgá doallat jahkečoahkkima , beroškeahttá das lea go válljejuvvon stivra vai ii , gč. § 52 goalmmát lađđasa .
Bestemmelsen i § 49 annet ledd gjelder tilsvarende , og innebærer at om stemmerett gjelder det samme på årsmøtene i sommersiidaen som på distriktsårsmøtet .	§ 49 nuppi lađđasa mearrádus gusto seammaládje , ja mielddisbuktá ahte jienastanvuoigatvuođa birra leat seamma njuolggadusat geassesiidda jahkečoahkkimis go orohatjahkečoahkkimis .
Hvor styre ikke er valgt , må sommersiidaen velge en person som holder kontakten med distriktsstyret .	Jus ii leat válljejuvvon stivra , de ferte geassesiida válljet olbmo gii galgá atnit oktavuođa orohatstivrrain .
Denne personen skal sørge for at årsmøte blir innkalt for å holde valg til distriktsstyrekandidat .	Dát olmmoš galgá fuolahit gohččuma jahkečoahkkimii gos válljejuvvo evttohas orohatstivrii .
Vedkommende vil også ha eventuelt ansvar for forvaltning av siidakasse , jf. § 55 , og avvikling av siidaandel etter reglene i § 16 første ledd .	Sus lea maid geatnegasvuohta gohkket siidakássa , jus dat lea , gč. § 55 , ja §16 vuosttaš lađđasa mearrádusaid mielde heaittihit siidaoasi jus dat lea áigeguovdil .
Til § 54 Siidaårsmøtets saker og myndighet	§ 54 Siidajahkečoahkkima áššit ja váldi
Det er her opplistet hvilke oppgaver siidaårsmøtet har , og det vises til opplistingen uten særskilte kommentarer .	Dás lea namuhuvvon makkár doaimmat siidajahkečoahkkimis leat , ja mii čujuhit dasa dađi eanet kommentáraid haga .
Til § 55 Siidakasse	§ 55 Siidakássa
I henhold til første ledd første punktum skal det opprettes en siidakasse dersom siidastyre er etablert i henhold til § 52 .	Vuosttaš lađđasa vuosttaš cealkaga mielde galgá ásahuvvot siidakássa jus siidastivra lea ásahuvvon § 52 mielde .
Dersom dette ikke er tilfellet , kan årsmøtet bestemme at det skal opprettes en siidakasse som forvaltes av den kontaktpersonen som er nevnt i § 53 annet ledd .	Jus ii leat ásahuvvon , de sáhttá jahkečoahkkin mearridit ahte galgá ásahuvvot siidakássa man hálddaša gulahallanolmmoš mii lea namuhuvvon § 53 nuppi lađđasis .
Tilskuddet fastsettes av siidaårsmøtet , jf. § 54 punkt 3 .	Siidajahkečoahkkin mearrida doarjaga sturrodaga , gč. § 54 3. čuoggá .
Midlene i siidakassen skal dekke utgifter til fellesoppgavene i siidaen , se merknaden til § 46 om distriktskasse .	Siidakássa ruđain galgá gokčat siidda oktasašdoaimmaid goluid , geahča mearkkašumiid § 46 hárrái orohatkássa birra .
Det skal utarbeides regler for bruk av kassen , og disse skal godkjennes av siidaårsmøtet , jf. § 54 punkt 4 .	Galget ráhkaduvvot njuolggadusat kássa geavaheami birra , ja daid galgá siidajahkečoahkkin dohkkehit , gč. § 54 4. čuoggá .
For å være sikker på at siidaens kasse blir brukt i overensstemmelse med dens formål , kan enhver leder av en siidaandel kreve revisjon av kassen .	Vai ii leat eahpádus das geavahuvvojit go siidda ruđat ulbmila mielde , de sáhttá juohke siidaoasálaš gáibidit dárkkisteami .
Er egen revisor for siidaen valgt etter reglene i § 56 annet ledd , skal vedkommende utføre revisjon også av kassen .	Jus siiddas lea válljejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji § 56 nuppi lađđasa mielde , de galgá son dárkkistit maiddái kássa .
Er egen revisor ikke valgt , er det distriktets revisor som skal utføre revisjon av siidakassen , men vedkommende skal da godtgjøres av siidaen og ikke av distriktet .	Jus ii leat dakkár , de galgá orohaga rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit rehketdoalu , muhto sutnje galgá siida máksit dan ovddas , ii ge orohat .
Til § 56 Siidafond	§ 56 Siidafoanda
Som nevnt under merknad til § 47 , kan erstatningsbeløp o.l. bli tilkjent siidaen direkte , jf. som eksempel Høyesterettsdom i Rt. 2000 side 1578 .	Nugo namuhuvvon § 47 mearkkašumiin , de sáhttet buhtadusat mat bohtet njuolga siidii , geahča ovdamearkan Alimusrievtti duomu Rt. 2000 s. 1578 .
Det skal i så fall opprettes et reindriftsfond for siidaen .	Dalle ferte siida ásahit boazodoallofoandda .
Dette er særlig viktig der erstatningsbeløpet skal dekke ulempene også for fremtidige utøvere .	Dat lea hui deaŧalaš , dan dihte go buhtadusmáksu galgá leat buhtadussan hehttehusaid ovddas maiddái boahtteáiggi boazodolliide .
Erstatningen må da forvaltes på en måte som ikke bare kommer nåværende brukere tilgode .	Dan dihte galgá buhtadusa hálddašit dainnalágiin ahte dat ii boađe buorrin dušše dálá boazodolliide .
Det skal derfor utarbeides vedtekter for fondet , og disse må godkjennes av områdestyret , nettopp for å sikre at fondet disponeres på en måte som sikrer de berettigede del i midlene .	Dan dihte galget ráhkaduvvot njuolggadusat fondii , ja daid galgá guovllustivra dohkkehit , juste sihkkarastin dihte ahte foanda hálddašuvvo nu ahte sihkkarastá vuoigatvuođalaččaide govttolaš oasi ruđain .
Fondet er underlagt revisjon etter tilsvarende regler som nevnt i § 48 .	Foanda galgá dárkkistuvvot § 48 mearrádusaid mielde .
Årsmøtet i siidaen velger revisor etter reglene i § 48 til revisjon av fondet .	Siidda jahkečoahkkin vállje rehketdoallodárkkisteaddji § 48 njuolggadusaid mielde dárkkistit foandda hálddašeami .
Er det ikke eget årsmøte i siidaen , velges revisor ved enighet mellom lederne av siidaandelene .	Jus siida ii doala sierra jahkečoahkkima , de válljejit siidaoasálaččat dárkkisteaddji .
Utpeker ikke siidaen en egen revisor , skal siidaens fond kontrolleres av distriktets revisor .	Jus siida ii nammat rehketdoallodárkkisteaddji , de galgá orohaga rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit siidda foandda .
Til § 57 Bruksregler	§ 57 Doaibmanjuolggadusat
Bestemmelsen svarer til § 9-1 i utvalgets utkast .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti evttohan § 9 – 1 .
Det vises til omtale under departementets vurderinger i kapittel 8 .	Čujuhit departemeantta árvvoštallamiidda 8. kapihttalis .
Departementet ser det slik at det bør framgå av loven at bruksreglene skal gi grunnlag for økologisk bærekraftig forvaltning og bruk av distriktets ressurser .	Departemeanta oaivvilda ahte lágas berre boahtit ovdan ahte doaibmanjuolggadusat galget leat orohaga guohtumiid ekologalaš guoddevaš hálddašeami ja geavaheami vuođđun .
Det er derfor i forhold til utvalgets forslag foretatt en tilføyelse om dette i annet ledd .	Dan dihte lea dat lasihuvvon lávdegotti árvalussii , geahča nuppi lađđasa .
Annet ledd fastslår hva bruksreglene skal inneholde nærmere regler om .	Nubbi lađas mearrida maiddái man birra galget ráhkaduvvot mearrádusat doaibmanjuolggadusain .
Når det gjelder fordeling av arbeidsplikter og investeringer under punkt 7 , hadde utvalget foreslått en egen bestemmelse om dette i § 8-16 i sitt utkast .	Bargogeatnegasvuođaid ja investeremiid mat dál leat 7. čuoggás , lei lávdegoddi árvalan sierra mearrádussan § 8 – 16 .
Der hvor årstidsbeitene er fordelt over flere distrikter , må det utarbeides bruksregler for de ulike distriktene .	Doppe gos áigodatguohtumat leat máŋgga orohaga siskkobealde , fertejit ráhkaduvvot doaibmanjuolggadusat iešguđet orohagaid hárrái .
Samarbeid mellom distriktsstyrene vil da regelmessig være nødvendig , se også annet ledd .	Dalle lea dárbbašlaš ahte orohatstivrraid gaskka lea dássedit oktavuohta , geahča maiddái nuppi lađđasa .
Femund reinbeitedistrikt er et slikt særskilt årstidsbeite ( vinterbeite ) i sør-områdene .	Femund orohat lea diekkár erenoamáš áigodatguohtun ( dálveguohtun ) Oarjel-Sámis .
Til § 58 Utarbeidelse og godkjenning av bruksregler	§ 58 Doaibmanjuolggadusaid ráhkadeapmi ja dohkkeheapmi
Bestemmelsen svarer til § 9-2 i utvalgets forslag .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 9 – 2 .
Som utvalget framholder , er det i flere sammenhenger nærliggende å sammenlikne et reinbeitedistrikt med en allmenning .	Nugo lávdegoddi deattuha , de sáhttá máŋgga dáfus buohtastahttit orohaga almennegiin .
Innenfor et reinbeitedistrikt kan det også være forholdsvis detaljerte regler om utnyttingen av ressursgrunnlaget .	Orohaga siskkobealde sáhttet maiddái leat oalle dárkilis njuolggadusat resursavuođu hálddašeapmái .
Første ledd første punktum fastslår at distriktsstyret skal utarbeide bruksregler som skal godkjennes av områdestyret .	Vuosttaš lađđasa vuosttaš cealkka nanne ahte orohatstivra galgá ráhkadit njuolggadusaid maid guovllustivra galgá dohkkehit .
Annet punktum fastslår at områdestyrets behandling også skal omfatte en vurdering av om bruksreglene gir grunnlag for en økologisk bærekraftig reindrift i distriktet .	Nubbi cealkka nanne ahte guovllustivrra gieđahallamii gullá maiddái árvvoštallat addet go doaibmanjuolggadusat vuođu doaimmahit ekologalaččat guoddevaš boazodoalu orohagas .
Det vises til de generelle merknadene i kapittel 8 om dette .	Čujuhit oppalaš mearkkašumiide dán birra 8. kapihttalis .
Annet ledd stiller krav om at regler om beitebruk etter § 59 må utarbeides i samarbeid med distriktets siidaer .	Nubbi lađas gáibida ahte guohtungeavaheami njuolggadusat § 59 mielde fertejit ráhkaduvvot ovttasráđiid orohaga siiddaiguin .
Dette synes for så vidt selvsagt , men det er likevel hensiktsmessig at det framstår som et formelt krav slik at man er sikret at alle involverte trekkes med i prosessen .	Dát orru leame čabučielga eaktu , muhto lea liikká ulbmillaš ahte dat celkojuvvo formálalaččat vai sihkkarasto ahte buot guoskevaš bealit váldojuvvojit mielde prosessii .
Det samme gjelder fastsettelse av reintall i henhold til § 60 .	Seamma guoská boazologu mearrideapmái § 60 mielde .
Tredje ledd foreskriver saksgangen i distriktet .	Goalmmát lađas mearrida movt ášši galgá gieđahallot .
Fjerde ledd gir anvisning på framgangsmåten dersom områdestyret ikke godkjenner de foreslåtte regler .	Njealját lađas čujuha movt de galgá bargat jus guovllustivra ii dohkket evttohuvvon njuolggadusaid .
I siste omgang skal områdestyret utarbeide bruksregler for distriktet .	Maŋemus vuorus galgá guovllustivra ráhkadit orohahkii doaibmanjuolggadusaid .
Det er et absolutt krav at bruksregler skal utarbeides , og myndighetene må derfor tre inn dersom distriktet ikke selv kommer i havn med dette .	Lea vealttakeahtes gáibádus ahte doaibmanjuolggadusat galget ráhkaduvvot , ja eiseválddit fertejit nappo seahkánit áššái jus orohat ieš ii nákce ráhkadit daid .
Etter femte ledd skal nye regler utarbeides dersom et flertall på årsmøtet eller områdestyret krever det .	Viđát lađđasa mielde galget ráhkaduvvot ođđa njuolggadusat jus jahkečoahkkima eanetlohku dahje guovllustivra gáibida .
Endrede forhold kan tilsi at bruksreglene må revideres .	Rievdan dilit sáhttet dahkat ahte ferte ođasmahttit doaibmanjuolggadusaid .
Distriktsstyret forutsettes i så fall å igangsette prosessen av eget tiltak , men også årsmøtet og områdestyret kan kreve at dette skjer .	Eaktuduvvo ahte orohatstivra dalle siđakeahttá álggaha barggu , muhto maiddái jahkečoahkkin dahje guovllustivra sáhttá gáibidit dan .
I sjette ledd foreslår departementet at reintallet for den enkelte siida skal forelegges reindriftsstyret for endelig stadfesting og godkjenning .	Guđát lađđasis evttoha departemeanta ahte siiddaid boazolohku galgá ovddiduvvot boazodoallostivrii loahpalaš nannemii ja dohkkeheapmái .
En tilsvarende bestemmelse er ikke foreslått av utvalget .	Seammalágán mearrádusa ii leat lávdegoddi árvalan .
Det er redegjort for bakgrunnen for departementets forslag i kapittel 8 .	Departemeantta evttohusa duogáža birra lea čilgejuvvon 8. kapihttalis .
Til § 59 Beitebruk	§ 59 Guohtungeavaheapmi
Bestemmelsen svarer til § 9-3 i utvalgets utkast og fastslår at distriktets reineiere gjennom regler om beitebruk skal sikres tilgang til nødvendige beiter av ulikt slag .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 9 – 3 ja nanne ahte orohaga boazoeaiggádiidda galget guohtungeavaheami njuolggadusaid bokte sihkkarastojuvvot dárbbašlaš guohtumat iešguđet áigge .
Tradisjonell bruk skal ligge til grunn for utarbeidelsen , og bruksreglene skal fremme rasjonelle bruksordninger .	Doaibmajuolggadusat galget vuhtii váldit árbevirolaš geavaheami ja ovddidit ulbmillaš boazodoalu .
Reglene om beitebruk forutsettes å ikke komme i strid med en siidas rettigheter etablert på særskilt rettsgrunnlag .	Eaktuduvvo ahte guohtungeavaheami njuolggadusat eai galgga leat vuostálaga siidda vuoigatvuođaiguin mat leat ásahuvvon erenoamáš riektevuođu olis .
Det må da komme til uttrykk at det underliggende rettighetsforhold er uavklart og at bruksreglene slik de foreligger ikke innebærer noe standpunkt til disse spørsmålene , eller at de får rettighetsmessige konsekvenser .	Dalle ferte boahtit ovdan ahte duogáš riektedilálašvuođat eai leat čielgasat ja ahte doaibmanjuolggadusat eai váldde beali dain gažaldagain , dahje eai dagat makkárge vuoigatvuođalaš váikkuhusaid .
Ellers kan en rettslig uenighet om slike spørsmål låse prosessen fullstendig .	Muđui sáhttá rievttálaš soabatmeahttunvuohta oalát bissehit proseassa .
Tredje ledd fastslår at det skal fastsettes regler om beitetid , med mindre slike er fastsatt av områdestyret i medhold av § 61 .	Goalmmát lađas nanne ahte galget mearriduvvot njuolggadusat guohtunáiggiid birra , jus guovllustivra ii leačča daid mearridan § 61 olis .
Etter fjerde ledd kan leder av siidaandel bringe reglene om beitebruk inn for jordskifteretten innen seks måneder etter at de er godkjent av områdestyret .	Njealját lađđasa mielde sáhttá siidaoasi jođiheaddji ovddidit guohtungeavaheami njuolggadusaid eananjuohkindikki gieđahallamii guđa mánu sisa dan rájes go guovllustivra lea daid dohkkehan .
Dette innebærer således en adgang til å få beitebruksreglene vurdert av en uavhengig instans .	Dát mearkkaša nappo ahte sáhttá oažžut sorjjakeahtes ásahusa árvvoštallat guohtungeavaheami njuolggadusaid .
Regler om beitebruk som slår urimelig ut overfor den enkelte , eller er i strid med rettigheter ervervet ved særskilt rettsgrunnlag , jf. annet ledd , kan settes til side av jordskifteretten .	Eananjuohkindiggi sáhttá duššindahkat njuolggadusaid mat leat govttoheamit soapmása vuostá , dahje eai doahttal vuoigatvuođaid maid lea olahan erenoamáš riektevuođu bokte , gč. nuppi lađđasa .
Dette betyr at jordskifteretten kan oppheve de foreliggende beitebruksregler .	Dát mearkkaša ahte eananjuohkindiggi sáhttá duššindahkat mearriduvvon guohtungeavahannjuolggadusaid .
Nye regler må i så fall utarbeides av distriktsstyret .	Dalle fertejit ođđa njuolggadusat ráhkaduvvot § 58 mearrádusaid mielde .
Det vises for øvrig til utvalgets merknad til § 9-3 fjerde ledd .	Muđui čujuhuvvo lávdegotti mearkkašumiide § 9 – 3 njealját lađđasii .
Etter siste ledd kan områdestyret dispensere fra beitebruksreglene .	Maŋemus lađđasa mielde sáhttá guovllustivra ložžet guohtungeavaheami njuolggadusaid .
Dette gjelder bare når sterke grunner taler for det .	Dán sáhttá dahkat dušše jus leat garra ákkat .
Dette kan gjelde i tilfeller hvor for eksempel svært vanskelige værforhold skaper store beitemessige problemer .	Nu sáhttá omd. leat jus erenoamáš váttis dálkkádagat dahket stuora guohtunváttisvuođaid .
Siste ledd fastslår at brudd på beitebruksreglene kan medføre tiltak etter kapittel 11 .	Maŋemus lađđasis nannejuvvo ahte guohtungeavaheami njuolggadusaid rihkkun sáhttá mielddisbuktit ráŋggáštusa 11. kapihttala mearrádusaid mielde .
Dette følger imidlertid allerede av § 74 , men en særskilt tydeliggjøring her er etter departementets syn hensiktsmessig .	Dát čuovvu juo iešaddis § 74 olis , muhto departemeantta mielas lea mávssolaš maiddái dákko fuomášuhttit dan .
Utvalget har i punktene 9.6.2 og 9.6.3 gitt en omfattende redegjørelse for beitebruksreglene og utarbeidelsen av dem .	Lávdegoddi lea čuoggáin 9.6.2 ja 9.6.3 viidát čilgen guohtungeavaheami njuolggadusaid ja daid hábmema birra .
Det vises for øvrig til de generelle merknadene foran .	Muđui čujuhuvvo oppalaš mearkkašumiide ovdalis .
Til § 60 Reintall	§ 60 Boazolohku
Bestemmelsen svarer til § 9-4 i utvalgets forslag .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go láhkalávdegotti árvalan § 9 – 4 .
Det skal fastsettes reintall for den enkelte sommersiida , jf. første ledd første punktum .	Juohke geassesiidii galgá mearriduvvot boazolohku , gč. vuosttaš lađđasa vuosttaš cealkaga .
Reintallet skal fastsettes ut fra det beitegrunnlag som siidaen disponerer , jf. annet punktum .	Boazolohku galgá mearriduvvot daid eatnamiid ektui maid siida hálddaša , gč. nuppi cealkaga .
Det er altså siidaens tilgjengelige areal som danner basis for reintallsfastsettelsen .	Lea nappo dat areála maid siida hálddaša , mii lea boazologu mearrideami vuođđun .
Det vises ellers til de generelle merknadene i kapittel 8 .	Čujuhit muđui oppalaš mearkkašumiide 8. kapihttalis .
Etter annet punktum kan en vintersiida eller annen gruppering be om at det fastsettes et eget reintall for dem .	Nuppi cealkaga mielde sáhttá dálvesiida dahje eará joavku bivdit ahte sidjiide mearriduvvo boazolohku .
Som bestemt i § 11 tredje ledd , må man ved etablering av en ny siidaandel holde seg innenfor det reintall siidaen har .	Nugo mearriduvvon § 11 goalmmát lađđasis , de ferte ođđa siidaoasi ásaheamis bissut dan boazologu siste mii siidii lea mearriduvvon .
I store sommersiidaer , eller i sommersiidaer der det er indre konflikter , kan slik enighet være vanskelig å oppnå .	Dákko lea geassesiida vuođđun , ja eaktun lea ahte buot siidaoasálaččat geassesiiddas leat ovttaoaivilis ásahit ođđa siidaoasi .
Den enkelte vintersiida , eventuelt annen gruppering innenfor sommersiidaen , kan etablere nye siidaandeler ved enighet .	Stuora geassesiiddain , dahje geassesiiddain gos leat siskkáldas riiddut , sáhttá leat váttis olahit ovttamielalašvuođa .
Hvis ikke kan det skape en utilsiktet ubalanse innenfor sommersiidaen og føre til etablering av flere siidaandeler enn det er grunnlag for .	Dálvesiiddat , dahje eará joavkkut geassesiiddas , sáhttet ásahit ođđa siidaosiid jus leat ovttaoaivilis . Muhto dát eaktuda ahte dán siidii / jovkui mearriduvvo boazolohku .
I slike tilfeller har altså vintersiidaen eller annen gruppering adgang til å be om at det fastsettes et eget reintall for dem .	Jus ii , de sáhttá geassesiidii oppalaččat šaddat dássehisvuohta ja sáhttet ásahuvvot eanet siidaoasit go masa lea vuođđu .
Dette reintallet beregnes ut fra sommersiidaens reintall slik det er fastsatt i første ledd .	Dakkár dilálašvuođain sáhttá dasto dálvesiida dahje eará joavku bivdit ahte sidjiide ásahuvvo sierra boazolohku .
Er det allerede fastsatt et eget reintall for vintersiidaen etter første ledd , er det dette som legges til grunn .	Dát boazolohku rehkenasto dušše geassesiidda boazologu ektui , nu movt dat lea mearriduvvon vuosttaš lađđasa mielde .
Reintallet for disse mindre gruppene må justeres i tråd med justeringen i det totale reintall for sommersiidaen .	Dáid dálvesiiddaid / unnit joavkkuid boazolohku ferte muddejuvvot jus geassesiidda oppalaš boazolohku rievdaduvvo .
Tredje ledd inneholder bestemmelser om reintallsreduksjon .	Goalmmát lađđasis leat mearrádusat boazologu unnideami birra .
Det vises til omtalen av dette i de generelle merknadene .	Čujuhit dan hárrái oppalaš mearkkašumiide 8. kapihttalis .
I henhold til fjerde ledd kan det fastsettes et øvre reintall per siidaandel .	Njealját lađđasa olis sáhttá mearriduvvot boazolohku juohke siidaoassái .
Dette må godkjennes av områdestyret etter å ha vært fremlagt på distriktets årsmøte .	Dan ferte guovllustivra dohkkehit maŋŋel go lea gieđahallon orohaga jahkečoahkkimis .
Bestemmelsen kan være aktuell i forbindelse med gjennomføring av ulike strukturelle tiltak i siidaen .	Mearrádus sáhttá leat áigeguovdil iešguđetlágán struktuvrralaš doaimmaid čađaheami dáfus siiddas .
Etter siste ledd kan departementet ved forskrift gi utfyllende bestemmelser om fastsettelse av reintall .	Maŋemus lađđasa mielde sáhttá departemeanta láhkaásahusaid bokte addit dievasmahtti mearrádusaid boazologu mearrideami birra .
Det vises til de generelle merknadene i kapittel 8 .	Čujuhuvvo oppalaš mearkkašumiide 8. kapihttalis .
Til § 61 Beitetider	§ 61 Guohtunáiggit
Denne bestemmelse svarer til § 9-5 i utvalgets forslag .	Dán mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 9 – 5 .
Siktemålet er å gi myndighetene adgang til å gripe inn og fastsette beitetider der dette er nødvendig for vern av årstidsbeitene .	Ulbmilin lea addit eiseválddiide vejolašvuođa mearridit guohtunáiggiid jus lea dárbbašlaš guohtumiid gáhttema dihte .
Utvalget framholder at for å verne om de ulike årstidsbeitene er det viktig med regler om beitetider .	Lávdegoddi deattuha ahte gáhtten dihte iešguđet áigodatguohtumiid , de lea deaŧalaš ahte leat mearrádusat guohtunáiggiid birra .
Dette er bestemmelser som har lange tradisjoner i reindriften , helt tilbake til 1854 , da det på bakgrunn av grensestengingen mot Finland var nødvendig med regler om vern av vinterbeitene .	Dákkár mearrádusat leat guhká leamaš boazodoalu hárrái , juo 1854 rájes , go dalle lei Suoma ráji giddema geažil dárbbašlaš ásahit njuolggadusaid guohtumiid gáhttema birra .
Bestemmelsen gir hjemmel for å fastsette beitetider der det er nødvendig av hensyn til reindriften selv , dvs. der det er nødvendig for vern av spesielle årstidsbeiter , eller det er fare for at det uten beitetider vil oppstå problemer mellom siidaer .	Mearrádus addá válddi mearridit áiggiid dalle go lea dárbbašlaš boazodoalu iežas dihte , namalassii doppe gos lea dárbbašlaš gáhttet erenoamáš áigodatguohtumiid , dahje lea várra ahte jus eai leat mearriduvvon guohtunáiggit , de sáhttet čuožžilit váttisvuođat siiddaid gaskka .
Bestemmelsen gir ikke hjemmel for å fastsette beitetider av hensyn til andre brukere av området .	Mearrádus ii atte válddi mearridit guohtunáiggiid earáid go boazodoalu vuhtii váldima várás .
Da må man i så fall ha hjemmel i andre regler , for eksempel § 63 som svarer til § 15 i dagens lov .	Dasa gal dárbbaša válddi eará mearrádusaid olis , omd. § 63 , mii vástida 1978-lága § 15 .
Første ledd : Distriktsstyret skal i henhold til § 57 , jf. § 59 , gi regler om beitetider for distriktets ulike årstidsbeiter .	Vuosttaš lađas : Orohatstivra galgá § 57 mielde , gč. § 59 , addit mearrádusaid guohtunáiggiid birra orohaga iešguđet áigodatguohtumiin .
Det er som utvalget påpeker uheldig om to distrikter som har vinterbeiter som grenser opp mot hverandre , har ulike beitetidsbestemmelser .	Nugo lávdegoddi nai deattuha , de ii leat buorre jus guovtti orohagas main leat dálveguohtumat lahkalaga , leat goabbatlágán guohtunáiggit .
Annet ledd : Det kan være behov for å fravike beitetidsbestemmelsene , særlig i forbindelse med låste beiter eller andre situasjoner hvor siidaen uforskyldt har kommet opp i en vanskelig situasjon .	Nubbi lađas : Sáhttá leat dárbu ložžet guohtunáiggiid , erenoamážit jus guohtumat leat lássahuvvan dahje eará dilálašvuođain main siida lea sivahemet gártan váttis dillái .
Dispensasjonsadgangen gjelder ikke bare beitetidsbestemmelser vedtatt etter bestemmelsen her , men også beitetidsbestemmelser fastsatt etter § 59 .	Ložženvejolašvuohta ii guoskka dušše guohtunáiggi mearrádusaide mat leat dán mearrádusa olis mearriduvvon , muhto maiddái guohtunáiggi mearrádusaide mearriduvvon § 59 olis .
Dispensasjon fra beitetidsbestemmelsene kan gis av reindriftsagronomen , men er det tale om dispensasjon utover fire uker , skal områdestyret treffe vedtak .	Lea boazodoalloagronoma gii sáhttá ložžet guohtunáiggi mearrádusaid , muhto jus lea sáhka eanet go njealji vahkkus , de galgá guovllustivra dan mearridit .
Til § 62 Distriktsplaner	§ 62 Orohatplánat
Denne bestemmelse svarer til § 9-6 i utvalgets forslag , og § 8 a i dagens lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 9 – 6 , ja dálá lága § 8 a.
Formålet med distriktsplanene er , overfor offentlige myndigheter , å synliggjøre reindriften og de særlige hensyn som gjør seg gjeldende .	Ulbmil orohatplánaiguin lea almmolaš eiseválddiide čájehit ahte boazodoallu lea guovllus ja gokko earenoamážit galgá vuhtii váldit boazodoalu .
Det er viktig for reindriften å komme så tidlig som mulig inn i det offentlige planleggingsarbeidet .	Boazodollui lea deaŧalaš nu árrat go vejolaš boahtit mielde almmolaš plánenbargguide .
Ved at vedtatt distriktsplan skal sendes arealplanmyndighetene , vil disse få en mulighet til å erverve seg generell basiskunnskap om reindriften i området .	Go dohkkehuvvon orohatplána galgá sáddejuvvot areálaplánaeiseválddiide , de ožžot dat dárbbašlaš vuođđodieđuid guovllu boazodoalu birra .
For at formålet med distriktsplanene skal bli ivaretatt over tid , er det behov for en rullering av planene .	Vai orohatplánaid ulbmil vuhtii váldojuvvo áiggi mielde , de lea deaŧalaš ahte dat ođasmahttojuvvojit dađi mielde .
En rullering bør skje for eksempel hvert fjerde år .	Dat berrejit ođasmahttojuvvot omd. juohke njealját jagi .
Forslaget innebærer en noe enklere behandlingsgprosedyre enn etter dagens lov hvor det er bestemt at berørte kommuner , fylkeskommuner og fylkesmenn skal gis anledning til å uttale seg om planen før den vedtas .	Evttohusa mielde šaddá veahá álkit gieđahallanvuohki go dálá lága mielde , gos eaktuduvvo ahte guoskevaš suohkanat , fylkkagielddat ja fylkkamánnit galget beassat oainnuset cealkit ovdal go plána mearriduvvo .
Etter det foreliggende utkast skal nevnte myndigheter gjøres kjent med planarbeidet og hovedinnholdet i planen før den vedtas .	Ođđa evttohusa mielde galget namuhuvvon eiseválddit oažžut dieđu plánabarggu ja váldosisdoalu birra ovdal go dat mearriduvvo .
Det vises ellers til kommentarene i kapittel 8 .	Čujuhit muđui oppalaš merkkašumiide 8. kapihttalis .
Til § 63 Utnytting av eiendom i reinbeiteområde	§ 63 Opmodaga geavaheapmi boazodoalloguovlluin
Bestemmelsen svarer til § 10-1 i utvalgets forslag og er en videreføring av § 15 i dagens lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go láhkalávdegotti árvalan § 10 – 1 ja dálá lága § 15 .
Det vises til omtale av bestemmelsen i kapittel 4 om gjeldende rett .	Čujuhit mearkkašumiide gustovaš rievtti birra 4. kapihttalis .
Til § 64 Opptaing av reinlav	§ 64 Jeagelbordin ( jeageldoahpun )
Bestemmelsen svarer til § 10-2 i utvalgets forslag og er en videreføring av § 30 første ledd i gjeldende lov .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 10 – 2 ja dálá lága § 30 vuosttaš lađas .
Bestemmelsen i § 30 andre ledd er ikke videreført idet dette innholdsmessig er noe som vil følge av utkastet § 9 .	Paragráfa 30 nubbi lađas ii leat šat mielde , muhto evttohuvvon § 9 vuhtii váldá sisdoalu .
Til § 65 Ferdsel i område hvor rein beiter	§ 65 Johtaleapmi guovlluin gos bohccot guhtot
Bestemmelsen svarer til § 10-3 i utvalgets forslag og er en videreføring av gjeldende lov § 28 .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 10 – 3 ja dálá lága § 28 .
Første ledd fastslår at den som ferdes i område hvor rein beiter plikter å ta hensyn til dette .	Vuosttaš lađđasis nannejuvvo ahte juohkehaš guhte johtala guovlluin gos leat bohccot , galgá vuhtii váldit daid .
Etter departementets syn er dette en viktig bestemmelse , men det kan reises spørsmål om hvor framtredende den er i allmennhetens bevissthet .	Departemeantta oainnu mielde lea dát deaŧalaš mearrádus , muhto sáhttá ge jearrat man dihtomielalaččat dábálaš álbmot leat dán hárrái .
Etter annet ledd kan områdestyret stille vilkår for eller nedlegge tidsbegrenset forbud mot ulike arrangementer når dette er nødvendig ut fra hensynet til reindriften .	Nuppi lađđasa olis sáhttá guovllustivra bidjat eavttuid dahje dihto áigái gieldit iešguđetlágán lágidemiid go dat lea dárbbašlaš boazodoalu vuhtii váldima geažil .
Til § 66 Hunder	§ 66 Beatnagat
Her gjelder bestemmelsene i lov om hunder av 4. juli 2003 nr. 74 , jf. første ledd .	Dákko gustojit mearrádusat lágas suoidnemánu 4. b. 2003 nr. 74 beatnagiid birra , geahča vuosttaš lađđasa .
Annet ledd har bestemmelser om erstatning .	Nuppi lađđasis leat mearrádusat buhtadusaid birra .
Til §§ 67 , 68 , 69 og 70	§§ 67 , 68 , 69 ja 70
Bestemmelsene i kapittel 9 om ansvar for skade og skjønn svarer til utvalgets forslag §§ 11-1 , 11-2 og 11-3 , og er en direkte videreføring av bestemmelsene i kapittel VI i loven .	9. kapihttala mearrádusain ovddasvástádusa birra vahágiid ovddas ja árvvošteami birra lea seamma sisdoallu go lávdegotti evttohan §§ 11 – 1 , 12 – 2 ja 11 – 3 , ja seamma go dálá lága mearrádusat kapihttalis VI .
Det er imidlertid foretatt noen lovtekniske justeringer i foreliggende utkast .	Ođđa evttohusas leat datte dahkkon soames láhkateknihkalaš muddemat .
Erstatningsbestemmelsene har ikke vært omfattet av utvalgets mandat .	Láhkalávdegoddi ii galgan guorahallat buhtadusmearrádusaid .
Utvalget har imidlertid påpekt at det dreier seg om et strengt og omfattende ansvar , og at det er behov for å endre disse .	Lávdegoddi lea datte čujuhan ahte dat sisttisdollet garra ja viiddis ovddasvástádusa , ja ahte lea dárbu rievdadit daid .
Departementet har tatt spørsmålet om en utredning av disse bestemmelser opp med det gjenoppnevnte samerettsutvalget , og har ikke merknader til bestemmelsene utover dette .	Departemeanta lea ođđa sámevuoigatvuođalávdegottiin ságastallan dáid mearrádusaid čielggadeami birra , ja departemeanttas eai leat eará mearkkašumit .
Til § 71 Reindriftsstyret	§ 71 Boazodoallostivra
Dagens bestemmelser om den offentlige forvaltning videreføres .	Otná mearrádusat almmolaš hálddašeami birra jotkojuvvojit .
Dette innebærer at bestemmelsene om de styrende organer ikke endres .	Dat mielddisbuktá ahte mearrádusat stivrenorgánaid birra eai rievdaduvvo .
Det vises til de generelle merknadene i kapittel 8 .	Čujuhit oppalaš mearkkašumiide 8. kapihttalis .
Som det fremgår av første ledd , skal Kongen oppnevne fire medlemmer mens Sametinget oppnevner tre .	Nugo vuosttaš lađđasis boahtá ovdan , de galgá Gonagas nammadit njeallje lahtu ja Sámediggi fas golbma .
Av andre ledd følger det at det ved oppnevningen skal legges vekt på at man får en rimelig geografisk fordeling , allsidige faglige forutsetninger og samfunnserfaring , samt mest mulig lik representasjon av begge kjønn .	Nuppi lađđasis daddjo ahte nammadeamis galgá deattuhit govttolaš ovddasteami iešguđet guovlluin , viiddis fágalaš duogáža ja servodathárjáneami , ja nu ovtta meari nissonolbmuid ja dievdoolbmuid go vejolaš .
Det fremgår også at det skal være aktive utøvere av reindrift med i styret , og at reindriftens organisasjoner skal ha forslagsrett .	Daddjo maiddái ahte boazodoallostivrii galget nammaduvvot beaivválaš bargi boazodoallit , ja ahte boazodoalu organisašuvnnain galgá leat evttohanvuoigatvuohta .
Etter departementets syn er bestemmelsen slik å forstå at det skal legges stor vekt på de forslag som reindriftens organisasjoner fremmer .	Departemeantta oaivila mielde galgá mearrádusa ipmirdit dainna lágiin ahte galgá stuora deattu bidjat daid evttohusaide maid boazodoalu organisašuvnnat ovddidit .
Hvilken sammensetning styret til slutt får , må imidlertid også vurderes i forhold til de øvrige krav som følger av andre ledd .	Makkár čoahkkádus stivrras loahpas šaddá , ferte maiddái árvvoštallojuvvot eará gáibádusaid ektui , mat čuvvot nuppi lađđasa mearrádusain .
Til § 72 Områdestyret	§ 72 Guovllustivra
Det vises til merknaden til § 71 .	Čujuhuvvo mearkkašumiide § 71 vuolde .
For øvrig vises det Landbrukskomiteens innstilling i forbindelse med behandlingen av 1978-loven ( Innst. O. nr. 37 ( 1977-78 ) Det forutsettes her at det skal legges sterk vekt på forslag fra reindriftens organisasjoner , og at som hovedregel bør reineiere være i flertall .	Muđui čujuhuvvo Eanandoallolávdegotti evttohussii 1978-lága gieđahallama oktavuođas ( Evtt. O. nr. 37 ( 1977 – 78 ) . Eaktuduvvo doppe ahte galgá bidjat garra deattu dasa maid boazodoalu organisašuvnnat árvalit , ja ahte dábálalaččat galget boazodoallit leat eanetlogus .
Dette må fortsatt anses å være førende for oppnevningen av områdestyrene .	Guovllustivrra nammadeamis galgá ain dás duohko deattuhit dan seamma .
Til § 73 Mekling	§ 73 Soabaheapmi
Bestemmelsen svarer til utvalgets forslag § 12-5 .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 12 – 5 .
Dagens lov har ikke regler om mekling .	Dálá lágas eai leat mearrádusat soabaheami birra .
Etter departementets syn er det viktig å åpne for en adgang til å løse konflikter utenrettslig .	Departemeantta oaivila mielde lea deaŧalaš ásahit vejolašvuođa čoavdit riidduid olggobealde diggestobuid .
Dette vil kunne gi en mykere og mindre formell ramme rundt konfliktløsningen som også vil gjøre samarbeid og sameksistens lettere senere .	Dat attášii oadjebasat ja unnit formála rámma riiddu čoavdimii , mii maiddái dahká maŋŋel álkibun ovttasbargat ja ovttas doaibmat .
Områdestyret eller reindriftsstyret utpeker en person som antas å ha tillit hos begge parter som meglingsmann .	Guovllustivra dahje boazodoallostivra nammada soabaheaddjin olbmo geasa navdá goappaš beliid luohttit .
Meglingsmannen innkaller til møte med rimelig varsel , og det forutsettes at begge parter har plikt til å møte .	Soabaheaddji gohčču čoahkkimii govttolaš áigemeriin , ja adno čielggasin ahte goappaš beliin lea geatnegasvuohta boahtit .
Departementet kan gi nærmere regler om meglingsordningen .	Departemeanta sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid soabaheami birra .
Til § 74 Plikt til å etterleve loven	§ 74 Geatnegasvuohta čuovvut lága
Bestemmelsen svarer til § 13-1 i utvalgets forslag , og fastslår at enhver plikter å rette seg etter bestemmelser gitt i eller i medhold av loven og at overtredelse kan medføre sanksjoner .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 13 – 1 , ja nanne ahte juohkehaččas leat geatnegasvuohta čuovvut dán lága ja mearrádusaid mat leat dan olis dahkkon ja ahte rihkkun sáhttá ráŋggáštuvvot .
Utvalget har her brukt uttrykket sanksjoner både om tiltak som skal stimulere til oppfyllelse og vedtak med et hovedsakelig pønalt formål .	Lávdegoddi lea ráŋggáštussan ( sankšuvdnan ) gohčodan sihke mearrádusaid ráŋggáštahtti daguid birra ja doaimmaid mat galggaše eastadit rihkkumiid .
I utvalgets lovforslag gis det anvisning på en del kriterier for anvendelse av sanksjoner .	Lávdegotti láhkaevttohusas leat muhtun eavttut ráŋggáštus čađaheapmái .
Regjeringsadvokaten har i sin høringsuttalelse til Reindriftslovutvalgets utredning reist spørsmål om hensiktsmessigheten av å ta slike kriterier inn i loven .	Ráđđehusadvokáhtta lea iežas gulaskuddancealkámušas Boazodoalloláhkalávdegotti evttohussii eahpidan lea go riekta dakkár eavttuid bidjat láhkatekstii .
Det framheves at det neppe er behov for den foreslåtte lovfesting i forhold til forvaltningen , som ikke vil ilegge sanksjoner den selv mener er uforholdsmessige eller urimelige .	Deattuhuvvo ahte ii dáidde leat dárbbašlaš hálddahussii bidjat árvaluvvon eavttuid , go hálddahus iešalddis ii mearrit ráŋggáštusa mii šaddá govttohis noađđin .
Det reises også spørsmål om dette er gjenstand for domstolskontroll .	Jerrojuvvo maiddái sáhttá go dán ovddidit duopmostuoluid árvvoštallamii .
De hensyn utvalget mener det bør legges vekt på ved valg av sanksjon utgjør en del av det frie forvaltningsskjønnet .	Dat deasttat maid lávdegoddi atná dárbbašlažžan deattuhit ráŋggášteamis leat friddja hálddašanárvvošteami bealit .
Dersom det er ønskelig å si noe om hvilke momenter det særlig er aktuelt å ta hensyn til , bør dette kunne gjøres i merknadene til bestemmelsen .	Jus lea sávahahtti dadjat maide dan birra maid galgá vuhtii váldit , de sáhttá dan dahkat mearkkašumiin láhkamearrádusa birra .
Departementet er enig i disse vurderinger og har tatt hensyn til dem ved utformingen av bestemmelsen i departementets lovutkast .	Departemeanta lea ovttaoaivilis dáiguin árvvoštallamiiguin ja lea daid vuhtii váldán iežas láhkaevttohusas .
Områdestyret eller reindriftsstyret må imidlertid sørge for at sanksjonene står i rimelig forhold til overtredelsen , og dersom det utferdiges flere typer sanksjoner for samme overtredelse , må disse samordnes slik at de ikke rammer på en urimelig måte .	Guovllustivra dahje boazodoallostivra ferte nappo fuolahit ahte ráŋggáštusat leat govttolaččat rihkkuma ektui , ja jus mearriduvvojit máŋggalágán ráŋggáštusat ovtta ja seamma rihkkosa ovddas , de fertejit dát oktiiheivehuvvot nu ahte eai čuoza govttoheamit .
Ved utferdigelsen av sanksjoner skal det særlig tas hensyn til alvorlighetsgraden av overtredelsen , muligheten for å unngå overtredelsen , samt fordeler av overtredelsen .	Go ráŋggáštusaid mearrida , de galgá erenoamážit vuhtii váldit rihkkosa duođalašvuođa , vejolašvuođa eastadit rihkkosa , ja ovdamuniid maid lea olahan rihkkosa bokte .
Til § 75 Pålegg om opphør av ulovlige forhold	§ 75 Lobihis diliid heaittiheami gohččun
Bestemmelsen svarer til § 13-2 i utvalgets forslag , og gir hjemmel for å utferdige pålegg om opphør av forhold som er i strid med loven eller vedtak ( enkeltvedtak eller forskrift ) fattet med hjemmel i denne .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti evttohan § 13 – 2 , ja addá válddi gohččut heaittihit lobihisvuođa mii rihkku lága dahje mearrádusaid ( ovttaskas mearrádusaid dahje láhkaásahusaid ) mat leat lága olis addojuvvon .
Utvalget har brukt formuleringen ulovlig virksomhet .	Lávdegoddi lea atnán doahpaga lobihis doaibma .
Regjeringsadvokaten foreslo i sin høringsuttalelse til utredningen at begrepet ulovlig virksomhet ble erstattet med ulovlig forhold idet ulovlig virksomhet kan være misvisende når det er tale om unnlatelser .	Ráđđehusadvokáhtta árvalii iežas gulaskuddancealkámušas ahte doahpaga lobihis doaimma sadjái baicca dadjat lobihis dilálašvuohta , dan dihte go dajaldat lobihis doaibma sáhttá leat heivetmeahttun jus lea sáhka vihpadeamis .
Videre påpekte Regjeringsadvokaten at det er uheldig å knytte påleggskompetansen til forekomsten av offentlige interesser .	Viidáseappot čujuhii Ráđđehusadvokáhtta ahte lea unohas čatnat gohččunválddi almmolaš fuolaid vuhtii váldimii .
Vilkåret er vanskelig å avgrense og vil bero på en konkret vurdering .	Dan livččii váttis ráddjet ja lea konkrehta árvvoštallama duohken .
Et alternativ kan være å gjøre bestemmelsen til en kan-bestemmelse og presisere i merknadene at kompetansen først og fremst er tenkt benyttet i de tilfeller der det foreligger offentlige interesser .	Molssaeaktun sáhtášii leat mearrádusa dahkat sáhttá - mearrádussan ja mearkkašumiin deattuhit ahte váldi lea vuosttažettiin jurddašuvvon adnot dalle go leat almmolaš beroštumit .
Regjeringsadvokaten mener også at kravet om særlige grunner for delegasjon bør utgå .	Ráđđehusadvokáhtta oaivvilda ahte eai galgga dárbbašuvvot erenoamáš ákkat dasa ahte sirdit válddi vuolit ásahusaide .
Departementet ser at ulovlig forhold er et mer dekkende uttrykk enn ulovlig virksomhet .	Departemeanta oaivvilda ahte lobihis dilit lea buoret dajaldat go lobihis doaimmat .
Videre slutter departementet seg til at begrensningen om særlige grunner for delegasjon ikke bør lovfestes .	Viidáseappot doarju departemeanta dan ahte láhkateavsttas ii berre válddi sirdimii čatnat ráddjejumi erenoamáš ákkaide .
Derimot er departementet ikke enig i at kriteriet offentlige interesser ikke skal være lovfestet .	Departemeanta ii doarjjo oainnu ahte almmolaš fuolaid ii galgga namuhit láhkateavsttas .
Foreligger det offentligrettslige vedtak , for eksempel om reintall , vil det som det klare utgangspunkt foreligge en offentlig interesse i at vedtaket etterleves .	Jus lea almmolašrievttálaš mearrádus dahkkon , omd. boazologu hárrái , de lea čielga almmolaš fuolla ahte mearrádus čađahuvvo .
Departementet vil ikke i denne omgang komme nærmere inn på spørsmålet om vedtakskompetanse for politiet .	Dán vuoru ii áiggo departemeanta dárkileappot guorahallat gažaldaga politiijaid mearridanválddi birra .
Til § 76 Tvangsmulkt	§ 76 Bággensáhkku
Bestemmelsen svarer til § 13-3 i utvalgets forslag .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti evttohan § 13 – 3 .
Etter departementets syn vil dette være en viktig bestemmelse for å sikre etterlevelse av ulike vedtak , herunder om reintall .	Departemeantta oainnu mielde lea dát deaŧalaš sihkkarastit ahte iešguđet mearrádusat čađahuvvojit , dás maiddái boazologu birra .
Det forutsettes at kompetansen skal være forbeholdt reindriftsstyret og områdestyrene slik at delegasjon her ikke skal kunne finne sted .	Eaktuduvvo ahte váldi galgá leat boazodoallostivrras ja guovllustivrras , nu ahte ii sáhte válddi sirdit vuollelii .
Det vises til utvalgets generelle vurderinger under punkt 9.9.3.2 .	Čujuhit lávdegotti oppalaš árvvoštallamii čuoggás 9.9.3.2 .
Til § 77 Avgift ved brudd på bruksregler	§ 77 Doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat
Bestemmelsen svarer til § 13-4 i utvalgets forslag .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 13 – 4 .
Bestemmelsen har en parallell i bestemmelsen i § 8 b i gjeldende lov om ressursavgift ved brudd på distriktsplan .	Dálá lágas lea buohtalas mearrádus § 8 b resursadivada birra orohatplána rihkkuma ovddas .
Etter forslaget er det reindriftsstyret eller områdestyret som kan treffe slikt vedtak .	Evttohusa mielde sáhttá boazodoallostivra dahje guovllustivra dahkat diekkár mearrádusa .
Distriktsstyret forutsettes ikke lenger å ha offentligrettslige oppgaver og vil i motsetning til dagens lov ikke ha noen rolle her .	Orohatstivrras eai leat ođđa evttohusa mielde šat almmolašrievttálaš doaimmat ja das ii leat šat dadjamuš dákko , nugo lea 1978-lága olis .
Utvalget har foreslått at avgift ikke skal ilegges når forholdet må anses unnskyldelig på grunn av sykdom og andre årsaker som ikke kan legges vedkommende til last .	Lávdegoddi lea árvalan ahte divat ii galgga gáibiduvvot jus dilálašvuohta sáhttá čilgejuvvot buozanvuođa dahje eará siva geažil man badjel son ii ráđđe .
Regjeringsadvokaten har i sin høringsuttalelse til Reindriftslovutvalgets utredning reist spørsmål om hensiktsmessigheten av at såkalte subjektive unnskyldningsgrunner lovfestes .	Ráđđehusadvokáhtta lea iežas cealkámušas Boazodoalloláhkalávdegotti čielggadussii eahpidan lea go heivvolaš láhkii čatnat diekkár subjektiiva šállošanákkaid .
Departementet er enig i at det ikke er nødvendig at dette tas inn i loven .	Departemeanta lea ovttaoaivilis das ahte lea dárbbašmeahttun dán namuhit lágas .
Departementet forutsetter imidlertid at områdestyret og reindriftsstyret tar slike forhold i betraktning ved utøvelsen av sitt skjønn i de konkrete tilfellene .	Departemeanta datte eaktuda ahte guovllustivra ja boazodoallostivra liikká váldet dakkár beliid vuhtii go árvvoštallet juohke dilálašvuođa sierra .
Til § 78 Forelegg	§ 78 Sáhkkocealkkus
Bestemmelsen svarer til § 13-5 i utvalgets forslag .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 13 – 5 .
Bestemmelsen er en prinsipiell nyskapning i reindriftsloven .	Mearrádus lea prinsihppalaš ođas boazodoallolágas .
Det sivilrettslige forelegget som det her er tale om , må ikke forveksles med det strafferettslige forelegget , som nyttes i mindre straffesaker .	Siviilarievttálaš sáhku mas dás lea sáhka , ii ábut seaguhit ráŋggaštusrievttálaš sáhkuin , mii lea dábálaš smávit rihkusáššiin .
Ved forelegg kan den forelegget er rettet mot reise søksmål mot det offentlige innen 60 dager for å få forelegget prøvd .	Son gii sáhkkohallá , sáhttá ovddidit ášši stáhta vuostá 60 beaivvi sisa oažžun dihte sáhku guorahallojuvvot .
Dette gir således mulighet for en full ordinær domstolsprøving , men dette forutsetter aktive skritt fra vedkommendes side .	Dát addá vejolašvuođa vuodjit ášši duopmostuoluide , muhto dat eaktuda ahte son ieš aktiivvalaččat ovddida ášši .
Forelegg innebærer således et avvik fra den ordinære framgangsmåten hvor myndighetene må gå til sak for å få tvangsgrunnlag .	Sáhkkocealkkus lea dákko earalágán go dábálaš vuohki , mas eiseválddit fertejit vuodjit ášši vai ožžot vuođu bákkuin bearrat .
I dette tilfellet er det også i strid med samisk kultur og tradisjon hvor det er en alminnelig maksime at den som tier er uenig .	Dán háve lea dat maiddái sámi kultuvrra vuostá , go dábálaš ipmárdus lea ahte son gii ii jietnat maide , son lea vuostá .
Departementet ser ikke grunn til å fravike utvalgets forslag og vil påpeke at bestemmelsen har paralleller i annen lovgivning , jf. blant annet plan- og bygningsloven § 114 .	Departemeanta ii oainne ákka hilgut lávdegotti árvalusa ja čujuha ahte sullasaš mearrádusat leat eará lágain , gč. ee. plána- ja huksenlága § 114 .
Det vises for øvrig til Ot.prp. nr. 67 ( 1999-2000 ) om endringer i diverse lover som ligger til grunn for innføring av det sivilrettslige foreleggsinstituttet i disse .	Čujuhit muđui Od.prp. nr. 67 ( 1999 – 2000 ) iešguđet lágaid rievdadeami birra , mat leat siviilarievttálaš sáhkkohanvuogi ásaheami vuođđun .
Til § 79 Tvangstiltak	§ 79 Bággodoaimmat
Bestemmelsen svarer til § 13-6 i utvalgets forslag .	Mearrádusas lea seamma sisdoallu go lávdegotti árvalan § 13 – 6 .
Utvalget foreslår her bestemmelser om tvangsgjennomføring av vedtak i tråd med § 34 andre til fjerde ledd i dagens lov .	Lávdegoddi árvala dákko mearrádusaid bággočađaheami birra seamma vuođul go 1978-lága § 34 nuppi gitta njealját lađđasa rádjái .
Utvalget foreslår i paragrafens tredje ledd at områdestyret og reindriftsstyret skal kunne delegere sin myndighet med hensyn til tvangsvedtak om nødvendig arbeid og kontroll for å få gjennomført pålegg om samling , skilling , merking , utdriving og telling av rein , jf. annet ledd bokstav a .	Lávdegoddi árvala paragráfa goalmmát lađđasis ahte guovllustivra ja boazodoallostivra galget sáhttit addit válddi vuolit dássái čađahit bággodoaimmaid nugo dárbbašlaš barggu ja bearráigeahču vai sáhttá čađahit gohččuma čohkkema , rátkima , eretvuojeheami ja bohccuid lohkama birra , gč. nuppi lađđasa bustáva a.
Regjeringsadvokaten reiser spørsmål om ytterligere delegasjonsadgang , i hvert fall når det gjelder avliving av rein som ikke har latt seg utdrive , jf. annet ledd bokstav b i utvalgets forslag .	Ráđđehusadvokáhtta eahpida válddi sirdima lobálašvuođa , eandalii goit bohccuid goddima hárrái dalle go ii sáhte eret vuojehit , gč. lávdegotti árvalusas nuppi lađđasa bustáva b. .
Det reises også spørsmål om det ikke er unødig tungvint å gå veien om namsmyndighetene for fullbyrding .	Jerrojuvvo maiddái ii go leat beare moalkás gáibádus vuos ovddidit ášši nammaeiseválddiide ovdal go sáhttá čađahit .
Politimestrene i Troms og Finnmark foreslår at også politiet gis kompetanse til fatte vedtak etter punktene a og b i annet ledd i utvalgets forslag .	Romssa ja Finnmárkku politiijameastárat árvaleaba ahte maiddái politiijat ožžot válddi čađahit lávdegotti evttohan mearrádusaid § 13 – 6 nuppi lađđasa a ja b bustávain .
Departementet er enig i at det bør være delegasjonsadgang også i forhold til avlivingsbestemmelsen .	Departemeanta lea ovttaoaivilis ahte berre leat vejolaš sirdit válddi maiddái goddinmearrádusa hárrái .
Derimot mener departementet at selve gjennomføringen bør skje med namsmyndighetenes mellomkomst .	Datte oaivvilda departemeanta ahte goddin galgá dáhpáhuvvat nammaeiseválddiid gieđahallama bokte .
Tingrettens behandling innebærer , som utvalget påpeker , en prøving av forvaltningsvedtaket .	Gieđahallan diggerievttis mielddisbuktá , nugo lávdegoddi čujuha , ahte hálddahusmearrádus guorahallojuvvo .
Rettssikkerhetshensyn overfor den det gjelder tilsier dette og er etter departementets oppfatning mer tungtveiende enn den effektivitetsgevinst som måtte ligge i å kunne gå utenom tingretten og iverksette gjennomføringen direkte .	Dát lea deaŧalaš guoskevaš olbmo riektesihkarvuođa dihte ja lea departemeantta mielas garraset ágga go álkivuođa ágga mii livččii jus čađahit sáhtášii almmá diggerievtti gieđahallama haga .
I tråd med utvalgets forslag foreslås at vesentlighetskravet i gjeldende lov tas ut .	Nugo lávdegoddi nai árvala , de evttoha departemeanta ahte mearkkašahttivuođaeaktu váldojuvvo eret .
Tvangstiltak er noe myndighetene etter en konkret vurdering kan treffe vedtak om , og i denne vurdering forutsettes spørsmålet om vesentlighet å komme inn .	Bággodoaimmat leat dakkárat maid eiseválddit sierra árvvoštallama vuođul sáhttet mearridit , ja dán árvvoštallamis galget maid vuhtii váldit man mearkkašahtti ášši lea .
Til 80 Straffansvar	§ 80 Ráŋggáštusovddasvástádus
Denne bestemmelse er en videreføring av § 36 i dagens lov .	Dát mearrádus lea seamma go 1978-lága § 36 .
Til § 81 Forskrifter	§ 81 Láhkaásahusat
Bestemmelsen inneholder i tråd med utvalgets forslag en generell forskriftshjemmel , som i motsetning til § 33 i dagens lov ikke eksemplifiserer hva det kan gis forskrifter om .	Mearrádusa sisdoallu lea seamma go lávdegotti árvalan oppalaš váldi addit láhkaásahusaid , mii ii ráddje man birra láhkaásahusaid sáhttá addit , nugo 1978-lága § 33 dahká .
Ifølge ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater artikkel 6 , har urfolk rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	ILO-konvenšuvnna nr 169 mielde álgoálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešheanalaš stáhtain , lea álgoálbmogiin vuoigatvuohta jerrojuvvot áššiin mat sáhttet njuolga guoskat sidjiide .
Ved utarbeidelse av forskrifter med hjemmel i denne lov , vil derfor staten konsultere Sametinget og andre berørte samiske interesser .	Jus stáhta ráhkada njuolggadusaid ( láhkaásahusaid ) dán lága olis , de áigu stáhta ráđđádallat Sámedikkiin ja eará guoskevaš sámi beroštumiiguin .
Til § 82 Ikrafttredelse	§ 82 Fápmuiboahtin
Loven trer i kraft fra den tid Kongen bestemmer .	Láhka boahtá fápmui dán rájes go Gonagas mearrida .
Bestemmelsen gir også muligheter for å gi overgangsbestemmelser .	Paragráfa addá maid vejolašvuođa ásahit gaskaboddosaš mearrádusaid .
Slike overgangsbestemmelser kan gis av Kongen , og kan også omfatte bestemmelser gitt i medhold av den tidligere lov .	Diekkár gaskaboddosaš njuolggadusaid sáhttá Gonagas addit , ja dat sáhttet maiddái sisttisdoallat mearrádusaid mat leat ovdalaš lága olis mearriduvvon .
Slike overgangsbestemmelser må imidlertid ikke komme i strid med ny lov .	Diekkár mearrádusat eai galgga leat vuostálaga ođđa lágain .
Til § 83 Endringer i andre lover	§ 83 Eará lágaid rievdamat
Det vises til reindriftsloven 1978 i en del lovbestemmelser .	Máŋgga láhkamearrádusas leat čujuhusat 1978-láhkii .
Disse bestemmelser må justeres når det gis en ny reindriftslov .	Dáid mearrádusaid ferte rievdadit go boahtá ođđa boazodoalloláhka .
De få bestemmelsene som viser til « reindriftsloven » uten å nevne dato og nr. eller særskilte paragrafer er det ikke nødvendig å justere .	Ii leat dárbu rievdadit dan moadde mearrádusa mas čujuhuvvo dušše « boazodoalloláhkii » , go ii leat namuhuvvon lága beaivi dahje nummar dahje dihto paragráfa .
Henvisningen i oreigningsloven til reindriftsloven 1978 må erstattes med en henvisning til den nye reindriftsloven .	Gos oreigningsloven is čujuhuvvo 1978 boazodoalloláhkii , de ferte rievdaduvvot nu ahte čujuhuvvo ođđa boazodoalloláhkii .
Jordskifteloven taler flere steder om « reindrift etter lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift § 2 » .	Eananjuohkinláhka namuha máŋgga sajis « boazodoalu , lága vuođul geassemánu 9. beaivvi 1978 nr. 49 § 2 boazodoalu birra » .
Det siktes med dette til reindrift i det samiske reinbeiteområdet .	Dás oaivvilduvvo boazodoallu sámi boazodoalloguovllus .
Når henvisningene likevel må endres , foreslås de endret i samsvar med terminologien i den nye reindriftsloven .	Go čujuhusa almmotge ferte rievdadit , de evttohuvvo rievdadit maiddái nu ahte sohpet ođđa boazodoallolága sátnegeavaheapmái .
I endringen av jordskifteloven § 88 a er det ikke ikrafttrådte tillegget « eller for registrering av uregistrert jordsameige » inntatt ved eigedomsregistreringsloven tatt med slik at tillegget ikke skal falle ut ved den nye reindriftsloven .	Eananjuohkinlága §:s 88 a lea lasáhus opmodatvuoigatvuođaláhkii mii ii leat vuos fápmuiboahtán : « eller for registrering av uregistrert jordsameige » , muhto lea dás váldon mielde vai lasáhus ii bázáše ođđa boazodoallolága oktavuođas .
Viltloven § 31 viser til reindriftsloven 1978 § 14 .	Fuođđolága § 31 čujuha 1978-boazodoallolága § 14 .
Den bestemmelsen finnes i den nye reindriftsloven § 26 .	Seamma mearrádus lea ođđa boazodoallolágas § 26 .
I utgangspunktet gjelder reindriftsloven 1978 ikke for reindrift i Trollheimen .	1978 boazodoalloláhka ii gusto Trollheimena boazodollui .
Gjennom forskjellige henvisninger i « Trollheimloven « er imidlertid de fleste av reindriftslovens bestemmelser gitt anvendelse .	Máŋgga čujuhusa bokte « Trollheimenlágas » leat datte eatnasat boazodoallolága mearrádusain gustovaččat maiddái doppe .
Disse henvisningene må tilpasses den nye reindriftslovens oppbygging og terminologi .	Dát čujuhusat fertejit heivehuvvot ođđa boazodoallolága huksehussii ja sátnegeavaheapmái .
Lakse- og innlandsfiskloven § 22 viser til reindriftsloven 1978 § 14 .	Luossa- ja sáivaguollelága § 22 čujuha 1978-boazodoallolága § 14 .
Den bestemmelsen finnes i den nye reindriftsloven § 26 .	Seamma mearrádus lea ođđa boazodoallolágas § 26 .
I hundeloven må henvisningene til reindriftsloven 1978 erstattes med henvisninger til de tilsvarende bestemmelsene i den nye reindriftsloven .	Beatnatlágas fertejit čujuhusat 1978-láhkii rievdaduvvot nu ahte čujuhit vástideaddji mearrádusaide ođđa boazodoallolágas .
Endringen av jordskifteloven § 88 a ved eigedomsregistreringsloven bør endres slik at endringen i jordskifteloven § 88 a ved den nye reindriftsloven ikke oppfattes som bortfalt dersom eigedomsregistreringsloven trer i kraft på et senere tidspunkt enn den nye reindriftsloven .	Eananjuohkinlága § 88 a rievdadeapmi opmodatregistrerenlága olis berre rievdat nu ahte eananjuohkinlága § 88 rievdadeapmi ii ipmirduvvo duššindahkkojuvvon ođđa boazodoallolága ásaheami geažil , jus opmodatregistrerenláhka boahtá fápmui maŋŋel go ođđa boazodoalloláhka .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
9 Samiske barn og unges oppvekstvilkår	9 Sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddandilli
Menneskene er samfunnets viktigste ressurs .	Olbmot leat servodaga deaŧaleamos resurssat .
Forholdene i hjem og nærmiljø er viktige for barn og unges trivsel , trygghet og utvikling .	Ruovttu ja lagaš birrasa dilli lea deaŧalaš vai mánát ja nuorat bures loktet áiggi ja vai sii leat oadjebasat ja besset ovdánit .
Gjennom sosial læring , utdanning og medvirkning skal barn lære å få ansvar , vise omsorg , utvikle kritisk sans og selvtillit .	Sosiála oahpaheami bokte , oahpahusa ja mieldedoaibmama bokte galget mánát oahppat oažžut ovddasvástádusa , čájehit fuola , ovddidit kritihkalaš návccaid ja iešdovddu .
Regjeringen vil legge stor vekt på å skape gode og trygge oppvekst- og opplæringsvilkår for barn , og på å styrke Norge som kunnskapsnasjon .	Ráđđehus áigu ollu deattuhit ráhkadit buriid ja oadje ­bas bajásšaddan- ja oahpahuseavttuid mánáide , ja dat áigu maid nannet Norgga máhttonašuvdnan .
Regjeringen vil sikre og styrke barns rettigheter , og vil aktivt følge opp anbefalingene fra FNs ekspertkomité for barn som etterser at FNs barnekonvensjon følges opp .	Ráđđehus áigu sihkkarastit ja nannet mánáid vuoigatvuođaid , ja áigu aktiivvalaččat čuovvolit daid ávžžuhusaid mat bohtet ONa áššedovdijoavkkus mánáide , mii galgá gozihit ahte mánáidkonvenšuvdna čuovvoluvvo .
Regjeringen skal legge til rette for at barn og unge i økende grad blir hørt i saker som angår dem .	Ráđđehus galgá láhčit dili nu ahte eambbo guldalit mánáid ja nuoraid dakkár áššiin mat sidjiide gusket .
Med hensyn til valg av språk og kultur er mange samiske barn og unge i en situasjon som majoritetsbefolkningens barn og unge ikke opplever .	Go lea sáhka giela ja kultuvrra válljemis , de leat ollu sámi mánát ja nuorat dakkár dilis maid eanetlohkoálbmoga mánát eai vásit .
Samiske barn og unges oppvekst foregår i spenningsfeltet mellom tradisjon og modernisering .	Sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddan lea gaskal árbevirolaš ja ođđaáigásaš eallima .
På den ene siden det samiske samfunns bevisste forhold til sin egen tradisjon , og på den andre siden storsamfunnets innflytelse og krav om omstillinger på alle livsområder .	Nuppi bealde lea sámi servodaga dihtomielat oktavuohta iežas árbevirrui , ja nuppi bealde lea stuoraservodaga báidnin ja nuppástuhttingáibádusat juohke suorgái eallimis .
Figur 10.1 Samiske barn og unge skal kunne vokse opp med trygghet for egen kultur , språk og identitet .	Govus 10.1 Sámi mánát ja nuorat galget beassat šaddat bajás oadjebasvuođain iežaset kultuvrii , gillii ja identitehtii .
Kilde : Márkomeannu	Gáldu : Márkomeannu
Mange har tilpasset seg storsamfunnets krav og forventninger , men har også et aktivt og bevisst forhold til egen kulturell bakgrunn .	Máŋggas leat iežaset heivehan stuoraservodaga gáibádusaide ja vuordámušaide , muhto sis lea maid aktiiva ja dihtomielalaš oktavuohta iežaset kultuvrralaš duogážii .
Samiske barn og unge velger forskjellige strategier i møte med fordommer og uvitenhet om samiske verdier og tradisjoner .	Sámi mánát ja nuorat válljejit iešguđetlágan vugiid deaivvadit ovdagáttuiguin ja diehtemeahttunvuođain sámi árvvuid ja árbevie ­ruid birra .
Noen velger å tone ned sin samiske tilhørighet for å slippe ubehageligheter .	Muhtimat válljejit muhtin muddui čiegadit iežaset sámi gullevašvuođa vai garvet unohasvuođaid .
Andre igjen velger å profilere det samiske , gjør det til en styrke i livet og arbeider for å endre fordommer .	Muhtimat gis válljejit čájehit sámivuođa , dahkat dan nanusvuohtan iežaset eallimis ja bargat dan ala ahte rievdadit ovdagáttuid .
Mange samiske barn og unge i dag er slektsmessig flerkulturelle .	Dán áigge leat oallut sámi mánát ja nuorat máŋggakultuvrralaččat soga dáfus .
Mange verken kan eller ønsker å bli kategorisert som bare same eller bare norsk .	Oallugat eai sáhte eai ge oba háliit ge gohčoduvvot dušše sápmelažžan dahje dušše dáččan .
Regjeringens mål er at samiske barn og unge skal kunne vokse opp med trygghet for egen kultur , språk og identitet .	Ráđđehusa mihttomearri lea ahte sámi mánát ja nuorat galget beassat šaddat bajás oadjebasvuođain iežaset kultuvrii , gillii ja identitehtii .
9.1 FNs konvensjon om barnets rettigheter	9.1 ONa konvenšuvdna mánáid vuoigatvuođaid birra
FNs konvensjon om barnets rettigheter bygger på en grunnleggende erkjennelse av barns behov for spesiell beskyttelse og omhandler sivile , politiske , økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter .	ONa konvenšuvdna mánáid vuoigatvuođaid birra lea huksejuvvon dan ipmárdussii ahte mánáin lea dárbu erenoamáš suddjejupmái ja dat lea siviila , politihkalaš , ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid birra .
Regjeringen arbeider aktivt for at barns rettigheter fremmes i henhold til konvensjonen .	Ráđđehus bargá aktiivvalaččat ovddidit mánáid vuoigatvuođaid konvenšuvnna mielde .
Konvensjonen tar bl.a. hensyn til den betydning hver enkelt folkegruppes tradisjoner og kulturelle verdier har for barnets vern og for dets harmoniske utvikling .	Konvenšuvdna váldá ee. vuhtii ahte juohke álbmoga árbevierut ja kultuvrralaš árvvut mearkkašit ollu máná suddjemii ja harmonalaš ovdáneapmái .
Barnekonvensjonen har to bestemmelser som særskilt nevner urfolksbarns rettigheter , art. 17 ( d ) og 30 .	Mánáidkonvenšuvnnas leat guokte mearrádusa mat erenoamážit namuhit álgoálbmotmánáid vuoigatvuođaid , art. 17 ( d ) ja 30 .
Art. 17 ( d ) etablerer en forpliktelse for staten til å « oppmuntre » media til å ta spesielle hensyn til minoritetsbarns og urfolksbarns språklige behov .	Art. 17 ( d ) cealká stáhtas leat geatnagasvuohtan « movttiidahttit » mediat váldit erenoamážit vuhtii unnitlohkoál-bmoga mánáid ja álgoálbmotmánáid gielalaš dárbbuid .
FNs barnekomités uttalelser til statspartene om urfolksbarns rettigheter inneholder en lang rekke anbefalinger .	ONa mánáidlávdegotti cealkámušat stáhtaide mat leat álgoálbmotmánáid vuoigatvuođaid birra sisttisetdollet máŋga ávžžuhusa .
Staten skal respektere urfolksbarns rett til å bevare egen identitet .	Stáhta galgá atnit gutnis álgoálbmotmánáid rievtti doalahit iežaset identitehta .
Personnavn er sammen med språk og kultur blant de viktigste identitetsfaktorer for enhver person .	Olbmonamat oktan gielain ja kultuvrrain leat deaŧaleamos identitehtaoasit juohke ­olbmui .
Komiteen ber da også om at statspartene iverksetter nødvendige tiltak for å sikre at urfolksbarn kan nyte godt av sin kultur og bruke sitt språk .	Lávdegoddi bivdá ge maid stáhtaid álggahit dárbbašlaš doaibmabijuid vai sihkkarasttáše álgoálbmotmánáid beassat buorrin atnit iežaset kultuvrra ja maid atnit iežaset giela .
De internasjonale forpliktelsene har betydning for norske myndigheters politikk på en rekke områder som berører samiske barn og unges rettigheter og oppvekstvilkår .	Riikkaidgaskasaš geatnegasvuođat mearkkašit Norgga eiseválddiid politihka máŋgga suorggis mat gusket sámi mánáid ja nuoraid vuoigatvuođaide ja bajásšaddandillái .
Viktige områder som helse- og sosialtilbud , barnevern , barnehage , grunnskole , videregående skole , kultur- og fritidstilbud , media og andre områder har offentlige myndigheter et ansvar for .	Almmolaš eiseválddiin lea ovddasvástádus deaŧalaš surggiin nu movt dearvvašvuođa- ja sosiálfálaldagain , mánáidsuodjalusas , mánáidgárddiin , vuođđoskuvllas , joatkka , ­skuvllas kultur- ja astoáigefálaldagain , mediain ja eará surggiin .
Men staten har også ansvar for å overvåke at rettighetene blir fulgt opp av andre .	Muhto stáhtas lea maid ovddasvástádus gozihit ahte earát čuovvolit daid vuoigatvuođaid .
Norge rapporterer hvert 5. år til FN om oppfølgingen av barnekonvensjonen .	Norga raportere juohke 5. jagi ONii mánáidkonvenšuvnna čuovvoleami .
Under artikkel 30 redegjøres det for tiltak overfor samiske barn og ungdom .	30. artihkkalis čilgejuvvojit doaibmabijut sámi mánáide ja nuoraide .
I Norges 3. rapport ( 2003 ) ble det bl.a. redegjort for opplæringsloven av 1999 som bl.a. innebar en styrking av elevers rettigheter til opplæring i og på samisk .	Norgga 3. raporttas ( 2003 ) čilgejuvvui ee. oahpahuslága 1999 čuovvoleapmi , mii ee. sisttisdoallá ohppiid vuoigatvuođa oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Det ble videre redegjort for et eget tilskudd til barnehager som har vedtektsfestet at de bygger på samisk språk og kultur .	Muđui čilgejuvvui sierra mánáidgárdedoarjaga birra daid mánáidgárddiid hárrái main lea mearrádus ahte dat huksejit doaimmaset sámi gillii ja kultuvrii .
( Jfr. Norges 3. rapport , pkt. 587 – 589 . )	( Gč. Norgga 3. raportta , č. 587 – 589 . )
FNs barnekomité hadde ingen merknader til Norges 3. rapport hva angår samiske barn og unge .	ONa mánáidlávdegottis eai lean makkárge mearkkašumit Norgga 3. raportii go lea sáhka sámi mánáin ja nuorain .
I 2006 ble det produsert en ny plakat med kortversjonen av barnekonvensjonen .	2006:s ráhkaduvvui ođđa plakáhta masa oanehaččat lea čállojuvvon mánáidkonvenšuvdna .
Plakaten ble trykket på bokmål , nynorsk og nordsamisk og distribuert til alle landets kommuner , skoler , barnehager , etc. .	Plakáhta čállojuvvui girjedárogillii , ođđadárogillii ja davvisámegillii ja dat juhkkojuvvui buot riikka suohkaniidda , skuvllaide , mánáidgárddiide jna. .
En ny bokmålsversjon av barnekonvensjonen med tilleggsprotokoller ble dessuten oversatt til nynorsk og samisk .	Muđui jorgaluvvui ođđa veršuvdna mánáidkonvenšuvnnas oktan lassibeavdegirjjiiguin ođđadárogillii ja sámegillii .
Både plakaten og konvensjonsteksten er tilgjengelig på Barne- og likestillingsdepartementets nettsider .	Sihke plakáhta ja konvenšuvdnateavstta sáhttá lohkat Mánáid- ja dásseárvodepartemeantta neahttasiidduin .
Norges 4. rapport er avlevert i februar 2008 .	Norgga 4. raporta geigejuvvui guovvamánus 2008:s .
Under artikkel 30 redegjøres for nye lovbestemmelser og tiltak overfor samiske barn i barnehage og overfor samiske elever i grunnskolen , inkludert tiltak gjennom Kunnskapsløftet .	Artihkkala 30 vuolde čilgejuvvojit ođđa láhkamearrádusat ja doaibmabijut mat leat sámi mánáide mánáidgárddiin ja sámi ohppiide vuođđoskuvllas , oktan doaibmabijuiguin mat leat Máhttoloktemis .
Det redegjøres for prosjektet « Samiske veivisere » , spesielle tilskudd til idrett , samisk ungdomskonferanse og driftstilskudd til samiske barne- og ungdomsorganisasjoner .	Prošeakta « Sámi ofelaččat » , erenoamáš juolludeamit falástallamii , sámi nuoraidkonferánsii ja doaibmadoarjja sámi mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnaide maid čilgejuvvojit .
Det redegjøres også for spesielle tiltak innenfor barnevernet til samiske barn .	Erenoamáš doaibmabijut mánáidsuodjalusas sámi mánáide maid čilgejuvvojit .
Kommunene har en sentral rolle når det gjelder oppfølging av barnekonvensjonen , herunder barns rett til å si sin mening og bli hørt .	Suohkaniin lea deaŧalaš rolla čuovvolit mánáidkonvenšuvnna , ja dan vuollái gullá maid dat ahte mánáin lea riekti dadjat oainnuset ja sin galgá guldalit .
Barne- og likestillingsdepartementet inviterte derfor 8 kommuner , bl.a. Alta og Kautokeino , til å innhente synspunkter fra barn og unge på hvordan det er å vokse opp i Norge .	Danne bovdii Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta 8 suohkana , ee. álttá ja Guovdageainnu čohkket mánáid ja nuoraid oainnuid dan birra movt Norggas lea bajásšaddat .
Målet har vært både å engasjere barn og unge i rapporteringen til FN , og å videreutvikle kompetanse i kommunene når det gjelder å innhente og følge opp synspunkter fra barn og unge .	Mihttomearrin lea leamaš oččodit mánáid ja nuoraid mielde ONii raporteret , ja maid dat ahte buoridit suohkaniid gelbbolašvuođa mánáid ja nuoraid oainnuid čohkkemis ja čuovvoleamis .
NOVA har sammenfattet kommunenes rapporter , og en samlerapport følger som vedlegg til Norges 4. rapport til FNs barnekomité .	NOVA lea oktiičohkken suohkaniid raporttaid , ja čohkkejuvvon raporta lea mielddusin Norgga 4. raporttas ONa mánáidlávdegoddái .
Et utkast til Norges 4. rapport ble høsten 2007 forelagt Sametinget .	Norgga 4. raportta álgočálus addojuvvui 2007 čavčča Sámediggái .
Sametinget ble bedt om å se spesielt på omtalen av samiske barn og unge , og komme med eventuelle bidrag .	Sámedikki bivde erenoamážit geahččat dan mii lea sámi mánáid ja nuoraid birra , ja muđui buktit lasáhusaid .
Det ble også arrangert et møte med Sametinget .	Čoahkkin maid dollojuvvui Sámedikkiin .
9.2 Barneombudet	9.2 Mánáidáittardeaddji
Barneombudet er ombud for alle barn i Norge , inkludert samiske barn .	Mánáidáittardeaddji lea buot Norgga mánáid áittardeaddji , maiddái sámi mánáid .
Ombudets generelle arbeidsoppgaver er å sikre alle barn i Norge en god oppvekst og de rettigheter de har gjennom FNs barnekonvensjon .	áittardeaddji oppalaš bargodoaimmat lea sihkkarastit buot mánáide Norggas buori bajásšaddama ja sihkkarastit vuoigatvuođaid mat sis leat ONa mánáidkonvenšuvnna bokte .
Dette arbeidet gjøres blant annet ved å overvåke at det sikkerhetsnettet som skal ta vare på barn i samfunnet fungerer .	Diet bargu dahkkojuvvo earret eará nu ahte gozihuvvo dan sihkkarvuođafierpmádaga doaibman mii galgá váldit vára mánáin servodagas .
Barneombudets arbeid for å bedre barns rettigheter generelt kommer også samiske barn og unge til gode .	Mánáidáittardeaddji bargu buoridit mánáid vuoigatvuođaid oppalaččat boahtá maid ávkin sámi mánáide ja nuoraide .
Når Barneombudet setter fokus på områder der barns rettigheter ikke i tilstrekkelig grad er ivaretatt , vil dette også være et arbeid for samiske barn .	Go mánáidáittardeaddji čalmmustahttá daid surggiin main mánáid vuoigatvuođat eai leat doarvái vuhtiiváldojuvvon , de dat bargu lea maid sámi mánáid várás .
Hovedfokus er å oppnå reell likebehandling og motvirke diskriminering .	Váldobargu lea olahit duohta ovttadássásaš meannudeami ja hehttet vealaheami .
Barneombudet har gjennom Barnekonvensjonens artikkel 30 et ansvar for å følge opp samiske barn og unges mulighet til å ivareta sin kultur .	Mánáidáittardeaddjis lea Mánáidkonvenšuvnna artihkkala 30 bokte ovddasvástádus čuovvolit sámi mánáid ja nuoraid vejolašvuođa bealuštit iežaset kultuvrra .
Ombudet har altså både et generelt ansvar og et spesielt ansvar for samiske barn og unge .	áittardeaddjis lea dasto sihke oppalaš ovddasvástádus ja erenoamáš ovddasvástádus sámi mánáin ja nuorain .
I 1994 engasjerte Barneombudet en egen samisk konsulent som hadde arbeidssted på Sametinget .	1994:s bijai Mánáidáittardeaddji virgái sierra sámi konsuleantta geas lei bargobáiki Sámedikkis .
Konsulentens oppgave var å arbeide for å ivareta samiske barn og unges rettigheter .	Konsuleantta bargu lei vuhtiiváldit sámi mánáid ja nuoraid vuoigatvuođaid .
Arbeidet ble oppsummert og avsluttet i to rapporter i 1995 , « Like som snøkrystaller » , som beskrev situasjonen for samiske barn og unge i Norge .	Barggu čoahkkáigesse ja loahpahedje guovtti raporttas 1995:s. « Ovttaláganat dego muohtačalmmit » , mii govvii Norgga sámi mánáid ja nuoraid dili .
I etterkant av disse rapportene har Barneombudet hatt faste årlige møter med Sametinget for å diskutere ulike spørsmål av betydning for samiske barn og unge .	Maŋŋil daid raporttaid leat Mánáidáittardead ­djis leamaš fásta jahkásaš čoahkkimat Sámedikkiin digaštallat iešguđetlágan áššiid mat gusket sámi mánáide ja nuoraide .
Barneombudet har også besøkt områder med samisk befolkning og snakket med fagpersoner innen barnevern , psykisk helsevern og skolesektor , samt besøkt flere samiske barnehager .	Mánáidáittardeaddji lea maid finadan iešguđet guovlluin gos sámit orrot ja ságastallan mánáidsuodjalusa , psykalaš dearv-vašvuođasuodjalusa ja skuvlasuorggi fágaolbmuiguin , ja maid finadan máŋgga sámi mánáidgárddis .
Ombudet har også årlig deltatt på oppvekst- og barnehagekonferanser om samiske barn .	áittardeaddji lea maid juohke jagi oassálastán bajásšaddan- ja mánáidgárdekonferánssain sámi mánáid birra .
Ombudet har gjennom samarbeid med Sametinget og fagpersoner opparbeidet seg en god kunnskapsbase om aktuelle problemstillinger for samiske barns oppvekst .	áittardeaddji lea ovttasbarggus Sámedikkiin ja fágalbmuiguin háhkan ollu máhtu áigeguovdilis čuolmmaid birra sámi mánáid bajásšaddamis .
Ombudet har de siste år arbeidet med bl.a. følgende temaer :	áittardeaddji lea maŋimus jagiid bargan ee. čuovvovaš fáttáiguin :
samiske barns mulighet til å ivareta sin kultur ved plassering i fosterhjem	sámi mánáid vejolašvuođat váldit vára iežaset kultuvrras go fárrehuvvojit fuollaruktui
kvaliteten på samisk språkopplæring	sámi giellaoahpahusa kvalitehta
psykisk helsevern for samiske barn	sámi mánáide psykalaš dearvvašvuođasuodjalus
reindrift- og slaktingsreguleringer som forhindrer at barna kan erfare og lære om forvaltning av sentral samisk kultur , blant annet ved at barnehagebarna ikke kan være med på slakt	boazodoalu- ja njuovvanráddjemat mat hehttejit mánáid beassamis vásihit ja oahppat hálddašit deaŧalaš oasi sámi kultuvrras , earret eará danne go mánáidgárdemánát eai beasa leat mielde njuovadettiin
styrking og utvikling av samisk identitet i områder med få samer	nannet ja ovddidit sámi identitehta dain guovl . ­luin gos leat vátnásat sápmelaččat
definering av samisk identitet utenfor tradisjonelle samiske næringer .	defineret sámi identitehta olggobeale árbevirolaš sámi ealáhusaid
I 2007 startet Barneombudet et prosjekt kalt « retten til medvirkning for samiske barn og unge » . Prosjektet er et samarbeid mellom barneombudene i Sverige , Norge og Finland .	2007:s álggahii Mánáidáittardeaddji muhtin prošeavtta maid gohčodit « sámi mánáid ja nuoraid mieldedoaibman vuoigatvuohta » Prošeakta lea ovttasbargu gaskal Ruoŧa , Norgga ja Suoma mánáidáittardeddjiid .
Målet med prosjektet er at samiske barn skal få mulighet til å formidle sine erfaringer når det gjelder barns rett etter barnekonvensjonens artikkel 30 .	Dan prošeavtta mihttomearri lea ahte sámi mánát galget oažžut vejolašvuođa iežaset vásáhusaid gaskkustit go lea sáhka mánáid vuoigatvuođain mat leat čállojuvvon mánáidkonvenšuvnna 30. artihkkalii .
Barneombudet ønsker å få et bilde av situasjonen for samiske barn i de tre landene og identifisere problemområder slik barn selv ser dem .	Mánáidáittardeaddji háliida oahppat dán golmma riikka sámi mánáid dili dovdat ja dovdáhit váttisvuođaid nu movt mánát daid oidnet .
Barneombudet ønsker å bringe barnas erfaringer og innspill videre til politikere , tjenestemenn og beslutningstakere i Norden for å bedre de samiske barnas stilling i samfunnet .	Mánáidáittardeaddji háliida muitalit mánáid vásáhusaid ja evttohusaid Davviguovlluid politihkkáriidda , bálvalusolbmuide ja mearrided ­djiide vai sámi mánáid sadji buorránivččii servodagas .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg har etter Barneombudets forslag fått et medlem i styringsgruppen for prosjektet .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi lea Mánáidáittardeaddji evttohusa mielde ožžon ovtta miellahtu prošeavtta stivrenjovkui .
Prosjektrapporten er ferdigstilt i april 2008 .	Prošeaktaraporta lea gárvánan 2008 cuoŋománu .
Barne- og likestillingsdepartementet styrket i 2007 Barneombudets budsjett for å sikre en bedre kompetanse på samiske spørsmål .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta nannii 2007:s Mánáidáittardeaddji bušeahta sihkkarastin dihte buoret gelbbolašvuođa sámi áššiin .
Ombudet har fra 2008 en egen rådgiver med faglig ansvar for samiske barn og unge , barn av nasjonale minoriteter og barn med flerkulturell bakgrunn .	áittardeaddjis lea 2008 rájes iežas ráđđeaddi geas lea fágalaš ovddasvástádus sámi mánáin ja nuorain , nationála unnitlohkoálbmogiin ja dain mánáin geain lea máŋggakultuvrrat duogáš .
Rådgiverens rolle overfor samiske barn er å ivareta det samiske perspektivet innenfor alle problemstillinger Barneombudet arbeider med .	Ráđđeaddi rolla sámi mánáid ektui lea vuhtii váldit sámi perspektiivva daid čuolmmaid oktavuođas maiguin Mánáidáittardeaddji bargá .
Barneombudet ønsker å styrke sitt arbeid i forhold til samiske barn og unge .	Mánáidáittardeaddji háliida nannet iežas barggu sámi mánáid ja nuoraid ektui .
Barneombudet har ikke samiskspråklig kompetanse ved kontoret , men har opprettet kontakt med oversettere som brukes når Ombudet får brev på samisk .	Mánáidáittardeaddjis ii leat sámegielat bargi kantuvrras , muhto son lea ásahan oktavuođa jorgaleddjiiguin geat adnojuvvojit go áittardeaddjái bohtet reivvet sámegillii .
For å sikre og styrke samiske barns rettigheter vil Barne- og likestillingsdepartementet fortsatt bidra til å styrke kompetansen på samiske spørsmål hos Barneombudet .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta áigu sihkkarastit ja nannet sámi mánáid vuoigatvuođaid ja danne áigu ain leat fárus nanneme Mánáidáittardeaddji gelbbolašvuođa sámi áššiin .
9.3 Kommunal og fylkeskommunal barne- og ungdomspolitikk	9.3 Suohkanlaš ja fylkkasuohkanlaš mánáid- ja nuoraidpolitihkkka
Utforming og oppfølging av barne- og ungdomspolitikk for samisk barn og ungdom må ha som mål å skape oppvekstmiljøer for barn der samisk og norsk kultur i størst mulig grad har samme status og oppleves som likeverdige .	Sámi mánáid ja nuoraid mánáid- ja nuoraidpolitihka hábmemis ja čuovvoleamis ferte leat mihttomearrin ásahit dakkár bajásšaddanbirrasiid mánáide gos sámi ja dáčča kultuvrras lea eanemus lági mielde seamma stáhtus ja gos dat adnojuvvojit ovttadássásažžan .
Samiske barn og unge i de samiske områdene må kunne forvente at de kommuner og fylkeskommuner de er bosatt i vil ivareta deres behov innenfor sine ansvarsområder .	Sámi guovlluid sámi mánát ja nuorat galget sáhttit vuordit ahte dat suohkanat ja fylkkasuohkanat gos sii orrot , váldet vuhtii sin dárbbuid iežaset ovddasvástádussurggiin .
Regjeringen vil stimulere til at barn og ungdom står sentralt på dagsorden i kommuner og fylker .	Ráđđe-hus áigu movttiidahttit dasa ahte mánát ja nuorat galget leat guovddážis suohkaniid ja fylkkaid áššelisttuin .
Samiske barn og unge er ingen ensartet gruppe , verken med hensyn til bosted eller til erfaringsbakgrunn .	Sámi mánát ja nuorat eai leat ovttalágánat juohke sajis , go sii orrot iešguđet báikkiin ja sis leat iešguđetlágan vásáhusat .
Det er store ulikheter i vilkårene for samisk kulturutfoldelse avhengig av hvor barna bor .	Kultuvrra ovdanbuktimis leat hui iešguđetlágan eavttut ja dat lea dan duohken gos mánát orrot .
Noen steder er samer i flertall og dermed synlige i samfunnet , mens andre steder er samene i mindretall og fremdeles mindre synlige i offentlige sammenhenger .	Muhtin báikkiin leat sámit eanetlogus ja nu leat sii oidnosis servodagas , muhto muhtin báikkiin leat sámit unnitlogus ja ain unnán oidnosis almmolaš oktavuođain .
Hva som er nødvendig å gjøre for å styrke samiske barn og unges identitet og tilhørighet til det samiske samfunnet , vil variere fra kommune til kommune .	Dilli lea iešguđetlágan suohkaniin ja dalle leat maid iešguđetlágan gáibádusat das maid lea dárbu dahkat vai sámi mánáid ja nuoraid identitehta ja gullevašvuohta nannejuvvošii sámi servodagas .
I andre kommuner handler det om å få i gang en samisk barnehage og et samisk skoletilbud .	Muhtin suohkaniin gis fertešii álggahit sámi mánáidgárddi ja sámi skuvlafálaldaga .
I de kommunene som tradisjonelt blir sett på som samiske kan det være framtidsutsiktene til ungdom , utdanning og framtidige arbeidsmuligheter som er det viktigste innsatsområdet .	Dain suohkaniin maid atnet árbevirolaš sámi suohkanin soaitá leat deaŧaleamos nannensuorgi bargat nuoraid boahtteáiggi vejolašvuođaiguin , oahpahusain ja boahttevaš bargovejolašvuođai-guin .
Kommunene har varierende bevissthet om samiske barn og unges behov og interesser , noe som gjenspeiles i hvordan rettigheter og tilbud ivaretas .	Muhtin suohkaniin leat dihtomielalaččat maid sámi mánáid ja nuoraid dárbbuid ja beroštumiid ektui , ja muhtin suohkaniin eai leat daidda gis nu ollu dihtomielalaččat .
I den praktiske gjennomføringen av barne- og ungdomspolitikken må kommuner og regionale myndigheter være de sentrale aktørene .	Go geavatlaččat galgá čađahit mánáid- ja nuoraidpolitihka , de fertejit suohkanat ja guovllu eiseválddit leat guovddážis .
Barns og ungdoms oppvekstvilkår fastsettes i stor grad ut fra kommunale beslutninger og gjennom de kommunale tjenester .	Mánáid ja nuoraid bajásšaddaneavttut mearriduvvojit obamuddui suohkanlaš mearrádusain ja suohkanlaš bálvalusaid oktavuođas .
Når barn og unge settes i sentrum må de organisatoriske løsningene formes ut i fra hva som er best for dem .	Go mánáid ja nuoraid bidjá guovddážii , de ferte organisatuvrralaš čovdosiid hábmet dan mielde mii sidjiide lea buoremus .
Tverrsektorielt samarbeid og bedre utnyttelse av ressursene må stå sentralt i arbeidet med å videreutvikle det barne- og ungdomspolitiske arbeidet i kommuner og fylker .	Surggiidgaskasaš ovttasbargu ja dat ahte buorebut atnit resurssaid ferte leat guovddážis go galgat viidáseappot ovddidit suohkaniid ja fylkkaid mánáid- ja nuoraidpolitihkalaš barggu .
Det er viktig at lokale myndigheter arbeider planmessig for å styrke oppvekstmiljøet , og at en ser sammenhengen mellom de offentlige tiltakene og arbeidet de frivillige organisasjonene gjør .	Báikkálaš eiseválddit fertejit bargat plánaid ektui vai bajásšaddanbiras nannejuvvošii . Dás ferte maid máhttit oaidnit oktavuođa gaskal almmolaš doaibmabijuid ja barggu ja dan barggu maid eaktodáhtolaš organisašuvnnat barget .
Tilgangen på og utformingen av møtesteder i nærmiljøet og i lokalsamfunnet har betydning for hvordan barn og unge kan møtes og for hva de kan gjøre .	Deaivvadanbáikkit fertejit gávdnot ja hábmejuvvot lagaš birrasiidda ja báikkálaš servodahkii danne go dat váikkuhit dasa movt mánát ja nuorat galget beassat deaivvadit ja dasa maid sii galget beassat bargat .
Både barnehage , skoler , fritidsklubber , kulturskoler , frivillige organisasjoner og andre offentlige og private arenaer , som samiske språk- og kultursentra er viktige .	Sihke mánáidgárdi , skuvllat , astoáigekluppat , kulturskuvllat , eaktodáhtolaš organisašuvnnat ja eará almmolaš ja priváhta arenat , nu go sámi giella- ja kulturguovddážat leat deaŧalaččat .
Det må derfor legges til rette for at den lokale frivilligheten kan utvikle seg med gode rammevilkår , blant annet gjennom tilgang på gratis skolelokaler eller andre egnede lokaler .	Danne ferte dili láhčit vai báikkálaš eaktodáhtolašvuohta lassánivččii buriid rámma , ­eavttuiguin earret eará fáladettiin luoikat nuvttá skuvlalanjaid dahje eará heivvolaš lanjaid .
Barn og ungdom må trekkes aktivt med i utformingen av barne- og ungdomspolitikken lokalt , regionalt og nasjonalt .	Mánáid ja nuoraid ferte oččodit aktiivvalaččat fárrui hábmet báikkálaš , guovllu ja nationála mánáid- ja nuoraidpolitihka .
Barne- og likestillingsdepartementet har i en årrekke stimulert til og støttet opp om lokalt medvirkningsarbeid for barn og unge , og lagt til rette for erfaringsutveksling og styrket kompetanse når det gjelder metodebruk .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta lea máŋga jagi juo movttidahttán ja dorjon báikkálaš mánáid ja nuoraid mieldedoaibmanbarggu . Dat lea maid láhčán dili nu ahte besset lonohallat vásáhusaid ja lea maid nannen metodageavaheami gelbbolašvuođa .
Barne- og ungdomsorganisasjonene er sentrale aktører i den lokale barne- og ungdomspolitikken .	Mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnat leat guovddážis báikkálaš mánáid- ja nuoraidpolitihkas .
Det er viktig at kommuner og fylkeskommuner legger til rette for deltakelse fra samiske organisasjoner , for eksempel i lokale og regionale barne- og ungdomsråd m.v. .	Suohkanat ja fylkkasuohkanat ferteše doaimmahit dili nu ahte sámi organisašuvnnat beasaše searvat ovdamearkka dihte báikkálaš ja guvllolaš mánáid- ja nuoraidráđđái jna. .
Regjeringens innsats mot mobbing blant barn og unge er med på å skape et inkluderende samfunn .	Ráđđehus lea rahčan bargat givssideami vuostá mánáid ja nuoraid gaskkas ja dat lea leamaš oassin ráhkadeamis fátmmasteaddji servodaga .
Gjennom Manifest mot mobbing 2006 – 2008 har Barne- og likestillingsdepartementet ansvaret for innsats mot mobbing på fritidsarenaer blant barn og unge .	Givssideami vuostá lea ráhkaduvvon Julggaštus 2006 – 2008 ja dakko bokte lea Mánáid- ja dásseárvodepartemeanttas ovddasvástádus áŋgiruššat bargat givssideami vuostá astoáigebáikkiin sihke mánáid ja nuoraid gaskkas .
I dette arbeidet er det helt naturlig og nødvendig å nå ut til barn og unge i fritidsklubber og i ungdomshus , samt barn og unge som engasjerer seg i foreninger , klubber og i de frivillige barne- og ungdomsorganisasjonene .	Dán barggus lea áibbas lunddolaš ja dárbbašlaš olahit mánáid ja nuoraid astoáigekluppain ja nuoraidviesuin , ja maid daid mánáid ja nuoraid geat leat mielde servviin , kluppain ja eaktodáhtolaš mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnain .
Det er viktig at barn og ungdom får gode muligheter til å delta aktivt i dette arbeidet , gjennom at de blir tatt med på råd og får gjennomslag for egne forslag og strategier .	Lea deaŧalaš ahte mánát ja nuorat ožžot buriid vejolašvuođaid aktiivvalaččat searvat dan bargui , dakko bokte ahte sin váldet fárrui ráđiide ja dainna lágiin ožžot sii doarjaga iežaset evttohusaide ja strategiijaide .
Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med fylkeskommunene i Troms , Finnmark , Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Hedemark fylkeskommuner blant annet om utvikling av tiltak og prosjekter som innholder tiltak for og av barn og unge .	Sámediggi lea ásahan ovttasbargošiehtadusa Romssa , Finnmárkku , Nordlándda , Davvi-Trøndelága , Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkasuoh ­kaniiguin man oktavuođas galget earret eará ráhkadit doaibmabijuid ja prošeavttaid main leat doaimmat maid mánát ja nuorat leat hutkan iežaset várás .
Tiltakene retter seg mot blant annet synliggjøring og utvikling av samisk språk og kultur .	Doaibmabijut galget leat dan várás ahte oainnusin dahkat ja ovddidit sámi giela ja kultuvrra .
9.4 Sametingets arbeid for samiske barn	9.4 Sámedikki bargu sámi mánáid várás
Sametinget arbeider for å skape gode og stabile oppvekstvilkår for samiske barn og unge .	Sámediggi bargá ráhkadit buriid ja dássidis bajásšaddaneavttuid sámi mánáide ja nuoraide .
Ved fordeling av tilskudd prioriteres barn og unge .	Go juhket doarjagiid de vuoruhit mánáid ja nuoraid .
Sametinget støtter informasjonskontoret for samisk ungdom Infonuorra , jf. boks 9.1 .	Sámediggi doarju diehtojuohkinkántuvrra mii lea sámi nuoraide Info , ­nuorra gč. boksa 9.1 .
Sametinget forvalter en egen tilskuddsordning for barns oppvekstvilkår .	Sámediggi hálddaša sierra doarjjaortnega mánáid bajásšaddandiliide .
I 2008 prioriterer Sametinget prosjekter som bidrar til utvikling av nye arenaer , møteplasser og formidlingsformer for barn og unge , prosjekter som bidrar til å overføre tradisjonskunnskap og styrke samisk språk , på tvers av generasjoner , og arenaer som fremmer barns oppvekstmiljø lokalt i samiske områder ( jf. sak 60/07 ) .	2008:s vuoruha Sámediggi dakkár prošeavttaid mat leat fárus ásaheame ođđa arenaid , deaivvadanbáikkiid ja gaskkustanvugiid mánáide ja nuoraide . Dat vuo ­ruha maid dakkár prošeavttaid mat leat fárus viidáseappot fievrrideame árbevirolaš máhtu ja nanneme sámegiela buolvvaid ja arenaid gaskkas ja mat ovdánahttet mánáid bajásšaddanbirrasa báikkálaččat sámi guovlluin ( gč. ášši 60/07 ) .
I 2008 fordeler Sametinget 1,9 mill. kroner i tilskudd til barns oppvekstvilkår .	2008:s juohká Sámediggi 1,9 milj. ruvnno doarjjan mánáid bajásšaddandiliide .
Sametinget har gitt støtte til Tysfjord kommune til konfliktforebyggende ungdomssamling ved Notvatn i Tysfjord august 2007 .	Sámediggi lea addán doarjaga Divttasvuona suohkanii nuoraiddeaivvadeapmái gos barget nákkuid eastademiin ja dat lei Notvatn báikkis Divttasvuonas 2007 borgemánu .
Målsettingen med prosjektet var å bygge bro mellom de partene som har vært involvert i konflikter mellom tettstedene i Tysfjord kommune .	Mihttomearrin dainna prošeavttain lei dagahit sin gulahallat geat leat leamaš mielde riiddus Divttasvuona suohkana smávit báikkiid gaskkas .
Prosjektet bidro til å bryte ned fordommer mellom samene og den norske delen av befolkningen , og fremmet også samisk kultur og skapte gode relasjoner mellom ungdom fra de ulike delene av kommunen .	Prošeakta lei fárus njeaidime ovdagáttuid gaskal sámiid ja dáččabeale ál , ­bmoga ja dat ovdánahtii maid sámi kultuvrra ja ásahii buriid oktavuođaid gaskal suohkana iešguđet báikkiid nuoraid .
Prosjektet ble av arrangøren og ungdommene beskrevet som meget vellykket .	Lágideaddjit ja nuorat dadje prošeavtta leat lihkostuvvan hui bures .
Sametinget gir årlig støtte til ungdomsbladet Š , deler ut Sametingets idrettspris for ungdom og avholder Sametingets ungdomskonferanse i regi av Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) .	Sámediggi addá juohke jagi doarjaga Š nuoraidbláđđái , juohká Sámedikki falástallanbálkkašumi nuoraide ja doallá Sámedikki nuoraidkonferánssa maid Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) lágida .
SUPU er utnevnt til å være ungdommens talerør i Sametinget og er oppnevnt av Sametingsrådet for en periode for to år av gangen .	SNPL lea válljejuvvon leat nuoraid jietnan Sámedikkis ja Sámediggeráđđi lea dan nammadan ain guovtti jagi áigodahkii .
SUPU har faste årlige møter med Sametingsrådet og deltar på Sametingets årlige møte med Barneombudet .	SNPLas leat fásta čoahkkimat juohke jagi Sámediggeráđiin ja dat oassálastá maid juohke jahkásaš čoahkkimis mii Sámedikkis lea Mánáidáittardeddjiin .
I tillegg jobber SUPU også opp mot andre instanser , og er engasjert i ulike utvalg , råd og referansegrupper som Barents regionale ungdomsråd ( BRYC ) , Europarådets ungdomskampanje , referansegruppen for de samiske veiviserne m.m. .	Dasa lassin bargá SNPLa maid earáid ektui , ja dat lea mielde iešguđetlágan lávdegottiin , ráđiin , referánsajoavk ­kuin nu go Barents guovllu nuoraidráđis ( BRYC ) , Eurohparáđi nuoraidáŋgiruššamis , sámi ofelaččaid referánsajoavkkus jna. .
Sametingets ungdomskonferanse skal være en møteplass og et forum for samisk ungdom hvor de kan samles , diskutere aktuelle problemstillinger for ungdom og utveksle erfaringer og ideer .	Sámedikki nuoraidkonferánsa galgá leat deaivvadanbáiki ja forum sámi nuoraide gos sii besset deaivvadit , digaštallat áigeguovdilis nuoraid váttisvuođaid ja lonohallat vásáhusaid ja idéaid .
I tillegg deltar medlemmene i SUPU på ulike konferanser og seminarer , både som ordinære deltakere og som foredragsholdere .	Dasa lassin leat SNPL miellahtut fárus iešguđetlágan konferánssain ja seminárain , sihke dábálaš oasseváldin ja logaldallin .
Se også Sametingets årsmeldinger 2006 , punkt 7 og 2007 , punkt 1.1.1 .	Geahča maiddái Sámedikki 2006 jahkedieđáhusa čuoggá 7 ja 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 11.1 .
9.5 Samiske barne- og ungdomsorganisasjoner	9.5 Sámi mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnat
Barne- og ungdomsorganisasjonene er viktige for utviklingen av et dynamisk og demokratisk samfunn .	Mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnat leat deaŧalaččat go galgá ráhkadit dynámalaš ja demokráhtalaš servodaga .
Organisasjonenes arbeid er også viktig for å engasjere barn og ungdom i utformingen av samfunnet ut fra egne premisser og på forskjellig ideologisk grunnlag .	Organisašuvnnaid bargu lea maid deaŧalaš vai mánát ja nuorat searvvaše mielde hábmet servodaga iežaset eavttuid vuođul ja iešguđetlágan ideologalaš vuođu mielde .
Regjeringen vil derfor videreutvikle og aktualisere tilskuddsordningene som støtter opp under de frivillige barne- og ungdomsorganisasjonenes virksomhet .	Danne áigu ráđđehus viidáseappot ovddidit ja áigeguovdilin dahkat dakkár doarjjaortnegiid mat dorjot eaktodáhtolaš mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnaid doaimma .
I det samiske samfunnet er grunnlaget for spesialiserte organisasjoner ikke alltid til stede .	Sámi servodagas ii dáidde leat álo vuođđu ráhkadit spesialiserejuvvon organisašuvnnaid .
Det er få rene samiske barne- og ungdomsorganisasjoner , særlig i områder der samene er i fåtall .	Eai leat galle čielga sámi mánáid- ja nuoraidorganisašuvnna , erenoamážit dain guovlluin gos sámit leat unnitlogus .
Samiske barn og unges interesser inngår ofte i de lokale sameforeningenes virksomhet .	Sámi mánáid ja nuoraid beroštumit leat dávjá oassin báikkálaš sámi servviid doaimmas .
Det er viktig å ta høyde for dette i utformingen av støtteordninger , også på lokalt og regionalt nivå .	Lea deaŧalaš dan atnit muittus go galgá hábmet doarjjaortnegiid , maiddái báikkálaš ja guovllu dásis .
Samiske ungdomsorganisasjoner har fått driftstilskudd fra Barne- og likestillingsdepartementets tilskuddsordning for grunnstøtte til frivillige barne- og ungdomsorganisasjoner .	Sámi nuoraidorganisašuvnnat leat ožžon doaibmaruđa Mánáid- ja dásseárvodepartemeantta juolludanortnegis vuođđodoarjjan eaktodáhtolaš mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnaide .
I denne tilskuddsordningen stilles det krav til organisasjonenes størrelse og utbredelse .	Dan doarjjaortnegis leat gáibádusat organisašuvnna ja viidodaga hárrái .
Det er likevel tatt hensyn til de forhold og muligheter som gjelder for organisasjoner med begrenset rekrutteringsgrunnlag , deriblant samiske organisasjoner .	Liikká leat váldán vuhtii daid diliid ja vejolašvuođaid mat leat dakkár organisašuvnnain main eai leat nu ollu miellahtut , ja dasa gullet maid sámi organisašuvnnat .
Norske samers riksforbund fikk i 2007 kr 225 000 til sitt barne- og ungdomsarbeid .	Norgga Sámiid Riikka ­searvi oaččui 2007:s 225 000 ruvnno iežas mánáid- ja nuoraidbargui .
De samiske ungdomsorganisasjonene vil spille en sentral rolle i utviklingen av ungdomssamarbeidet i Barentsregionen .	Sámi nuoraidorganisašuvnnat dáidet leat guovddážis go Barentsguovllus galgá ásahuvvot nuoraidovttasbargu .
Barents Regional Youth Forum ( BRYF ) har representanter fra urfolksungdom .	Barents Regional Youth Forumis ( BRYF ) leat álgoálbmotnuoraid áirasat .
Forumet vil få en rolle som pådriver og initiativtaker til videre utvikling av samarbeid i regionen .	Foruma galgá oažžut stuorát rolla ovddajođiheaddjin ja álggaheaddjin go ain galgá ovdánahttojuvvot ovttasbargu dán guovllus .
9.6 Barnevernet	9.6 Mánáidsuodjalus
Det er et mål for regjeringen å videreutvikle et faglig godt barnevern med god flerkulturell kompetanse og god kunnskap om samisk barnevern i områder med samisk befolkning .	Ráđđehusa ulbmil lea viidáseappot ovddidit fágalaččat buori mánáidsuodjalusa gos lea buorre máŋggakultuvrralaš gelbbolašvuohta ja buorre máhttu sámi mánáidsuodjalusas dain guovlluin gos sámit orrot .
Et barnevern til barnets beste innebærer et barnevern der også samisk språk og kultur oppleves som viktig og likeverdig .	Go galgá leat mánáidsuodjalus mii lea mánnái buoremussan , de ferte leat dakkár mánáidsuodjalus gos sámi giella ja kultuvra adnojuvvo deaŧalažžan ja seammadássásažžan earáiguin .
Ideelt sett betyr dette at barneverntjenesten i kommuner med samisk befolkning har kunnskap om og tar hensyn til det samiske kulturelle perspektivet i samhandling med klienten , i sine beslutningsprosesser og i sine avgjørelser / tiltak .	Buot buoremus livččii jus dakkár suohkana mánáidsuodjalusain gos leat sápmelaččat lea máhttu go galget váldit vuhtii sámi oaidninvuogi ovttasdoaimmadettiin geavaheddjiin go leat mearridanproseassain ja go mearridit / bidjet doaibmabijuid johtui .
Regjeringen bygger videre sin barnevernpolitikk på at foreldrene er barnas viktigste omsorgspersoner , og at det så langt det er mulig bør gis hjelp i familien og / eller i nærmiljøet og fra lokale forhold .	Ráđđehus maid bidjá vuođđun iežas mánáidsuodjalanpolitihkkii ahte váhnemat leat mánáid deaŧaleamos fuollaolbmot , ja ahte nu guhkás go leažžá vejolaš galgá fállojuvvot veahkki bearraša siskkobealde ja/dahje lagaš birrasis .
Der foreldrene ikke strekker til , må samfunnet sikre barn og unge gode omsorgstilbud og oppvekstvilkår .	Dakko gokko váhnemat eai nagot doaibmat , dakko galgá servodat sihkkarastit mánáide ja nuoraide buriid fuollabálvalusaid ja bajasšaddaneavttuid .
Som ledd i arbeidet med å spre kompetanse om kulturperspektivet i barnevernarbeidet i samiske områder , ytes det over Barne- og likestillingsdepartementets budsjett driftstilskudd til Barnevernets utviklingssenter i Nord-Norge .	Mánáidsuodjalussii galgá gilvojuvvot gelbbo-lašvuohta kulturperspektiivvas go barget mánáidsuodjalusain sámi guovlluin . Veahkkin dan bargui juolluduvvo Mánáid- ja dásseárvodepartemeantta bušeahtas doaibmadoarjja Davvi Norgga Mánáidsuodjalusa ovdánahttinguovddážii .
En viktig oppgave for senteret er å bidra til utvikling av kunnskap om barnevernets møte med det flerkulturelle samfunnet , med vekt på samisk barnevern .	Guovddážii lea deaŧalaš bargu leat mielde ovddidit dieđu das go mánáidsuodjalus deaivvada máŋggakultuvrralaš servodagain , mas deattuhuvvo sámi mánáidsuodjalus .
Barnevernets utviklingssenter i Nord-Norge ga i 2006 ut flere undervisningshefter om kulturperspektivet i barnevernet med utgangspunkt i barnevernsarbeid i samiske områder .	Davvi Norgga Mánáidsuodjalusa ovdánahttinguovddáš almmuhii 2006:s máŋga oahpahusgirjjáža mánáidsuodjalusa kulturperspektiivva birra , main ledje vuođđun mánáidsuodjalanbarggut sámi guovlluin .
Heftene handler om hvilke teoretiske og praktiske forankringer et kulturperspektiv i barnevernet bør ha .	Girjjit leat dan birra makkár teorehtalaš ja praktihkalaš vuođđu mánáidsuodjalusa kulturperspektiivvas galgá leat .
Temaheftene kan brukes i undervisningen for studenter i grunn- og videreutdanningene , og for ansatte i barnevernet .	Daid fáddágirjjážiid sáhttá atnit vuođđooahpu ja joatkkaoahpu studeanttaide ja mánáidsuodjalusa bargiide .
Barne- og likestillingsdepartementet arrangerte i juni 2007 en nasjonal konferanse om samisk kultur og oppvekst og temaet kultur og barnevernsarbeid ble presentert på denne konferansen .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta lágidii 2007 geassemánu nationála konferánssa sámi kultuvrra ja bajásšaddama birra ja fáddá kultuvra ja mánáid ­suodjalusbargu buktojuvvui ovdan dan konferánssas .
Barne- , ungdoms- og familieetaten ble etablert i 2004 , og består av Barne- , ungdoms- og familiedirektoratet og fem regioner .	Mánáid- , nuoraid- ja bearašetáhta ásahuvvui jagi 2004 , ja das leat mielde Mánáid- , nuoraid- , ja bearašdirektoráhtta ja vihtta regiuvnna .
Etaten har bl.a. ansvaret for familievern og samlivstiltak , barneverninstitusjoner , fosterhjemstjenesten , familie- og nærmiljøbaserte tjenester , faglig bistand til kommuner på barnevernområdet , adopsjon m.m. .	Etáhtas lea ee. ovddasvástádus bearašsuodjalussii ja ovttaseallindoaimmaide , mánáidsuodjalanásahusaide , biebmoruoktobálvalussii , bearaš- ja lagaš birrasii vuođđuduvvon bálvalusaide ja dat galgá maid addit fágalaš veahki suohkaniidda mánáidsuodjalanáššiin , adopšuvnnain jna. .
Barne- , ungdoms- og familieetaten har 26 fagteam som samarbeider nært med det kommunale barnevernet for at det beste tiltaket blir valgt i den enkelte barnevernssak .	Mánáid- , nuoraid- ja bearašetáhtas leat 26 fágajoavkku mat barget lahka ovttas suohkanlaš mánáidsuodjalusain vai buoremus doaibma válljejuvvošii ovttaskas mánáidsuodja ­lanáššiin .
Barne- , ungdoms- og familieetatens oppgaver er å gi barn , unge og familier som trenger hjelp og støtte tiltak med høy og riktig kvalitet uansett geografisk plassering i Norge .	Mánáid- , nuoraid- ja bearašetáhta bargu lea addit mánáide , nuoraide ja bearrašiidda mat dárbbašit veahki ja doarjaga dakkár doaibmabijuid main lea alla ja buorre kvalitehta gos dal de ain orožit Norggas .
Etaten har også som oppgave å bidra til utvikling av et kunnskapsbasert barnevern som tar hensyn til kulturen .	Etáhta bargun lea maid leat veahkkin ovddidit máhttui vuođđuduvvon mánáidsuodjalusa mii váldá vuhtii kultuvrra .
Barne- , ungdoms og familieetaten , region nord ( Alta ) , har et spesielt ansvar for å gi den samiske befolkningen et godt barnevernstilbud .	Mánáid- , nuoraid- ja bearašetáhtas , davvi regiuvnnas ( Álttás ) , lea erenoamáš ovddasvástádus addit sámi álbmogii buori mánáidsuodjalanbálvalusa .
Et mål for virksomheten er at barnevernet skal ivareta det samiske perspektivet i arbeidet med samiske barn og familier .	Doaimmas lea mihttomearri ahte mánáidsuodjalus galgá áimmahuššat sámi perspektiivva go bargá sámi mánáiguin ja bearrašiiguin .
Barne- og likestillingsdepartementet har gjennom tildelingsbrev presisert at det statlige barnevernet skal ivareta det samiske perspektivet og ha kunnskap om barnevernet i samisk kontekst .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta lea juolludanreivve bokte deattuhan ahte stáhta mánáidsuodjalus galgá vuhtiiváldit sámi perspektiivva ja das galgá leat máhttu mánáidsuodjalusa birra sámi oktavuođas .
Barne- , ungdoms- og familieetaten , region nord , skal gjennom rekruttering av fagfolk sørge for at regionkontoret , fagteam og andre utvalgte enheter har ansatte med samisk bakgrunn og som behersker det samiske språket og har god kulturforståelse .	Mánáid- , nuoraid- ja bearašetáhta , davvi regiuvdna galgá geahččat bearrái go háhká fágaolbmuid ahte guovllukantuvrras , fágajoavkkuin ja eará vál ­ljejuvvon ossodagain leat bargit geain lea sámi duogáš , geat leat sámegielagat ja geain maid lea buorre kulturmáhttu .
Barne- , ungdoms- og familieetaten skal videre sørge for at etaten kan gi samiske foreldre tilrettelagte tilbud av forebyggende karakter .	Mánáid- , nuoraid- ja bearašetáhta galgá maid fuolahit ahte etáhta sáhttá addit sámi váhnemiidda heivehuvvon eastadeaddji bálvalusaid .
Etaten skal sørge for et differensiert tilbud til barnevernet i kommunene når det er aktuelt å plassere barn utenfor hjemmet , med vekt på fosterhjemsbaserte løsninger .	Etáhta galgá doaimmahit differensierejuvvon fálaldaga suohkaniid mánáidsuodjalussii go lea nu ahte muhtin máná ferte bidjat earásadjái go ruoktot , ja das galget biebmoruoktočovdosat deattuhuvvon .
I saker som omhandler samiske barn skal det legges vekt på det generelle krav om at en først skal undersøke muligheten for plassering i barnets familie og nettverk .	Sámi mánáid áššiin galgá deattuhuvvot dat oppalaš gáibádus ahte álggus iskat leago vejolaš bidjat máná bearraša fulkkiid lusa ja máná fierpmádahkii .
Barne- , ungdoms- og familieetaten , region nord , skal videre bidra til økt kunnskap og metodeutvikling .	Mánáid- , nuoraid- ja bearašetáhta , davvi regiuvdna , galgá maid leat mielde háhkame eambbo máhtu ja leat veahkkin metodaid ovdánahttimis .
Fagteam Alta fungerer som ressursteam for regionens øvrige fagteam .	Fágajoavku áltá doaibmá resursa ­joavkun guovllu eará fágajoavkkuide .
Region nord har tre institusjoner , to i Finnmark og en i Troms , med spesielt ansvar for å tilrettelegge opphold for ungdom med samisk bakgrunn .	Davvi regiuvnnas leat golbma institušuvnna , guokte Finnmárkkus ja okta Romssas , main lea erenoamáš ovddasvástádus heivehit orrundili daidda nuoraide geain lea sámi duogáš .
Fosterhjemstjenesten i Finnmark har rekruttert flere fosterhjem og ett beredskapshjem som kan ivareta samiske barns identitet og språkutvikling .	Finnmárkku biebmoruoktobálvalus lea háhkan ollu biebmoruovttuid ja ovtta vuostáiváldinruovttu . Dat sáhttet vuhtiiváldit sámi mánáid identitehta ja giellaovdáneami .
Barne- , ungdoms- og familieetaten har gitt Barnevernets utviklingssenter i Nord-Norge i oppdrag å utarbeide « Kunnskapsstatus og kunnskapsbehov for barnevernet i samiske områder av Norge » .	Mánáid- , nuoraid- ja bearašetáhta lea addán Davvi Norgga Mánáidsuodjalan ovdánahttinguovd-dážii bargun ráhkadit « Kunnskapsstatus og kunnskapsbehov for barnevernet i samiske områder av Norge » ( Norgga sámiid guovlluid mánáidsuodjalusa máhttostáhtus ja máhttodárbu ) .
Sluttrapport foreligger i mars 2008 .	Loahpparapporta lea gárvvis 2008 njukčamánu .
Formålet med kunnskapsstatusen er å få en oversikt over bl.a. metoder og tiltak som kan fungere godt for samiske barn , unge og familier .	Ulbmil máhttostáhtusiin lea háhkat ollislaš gova ee. dain metodain ja doaibmabijuin mat galget doaibmat bures sámi mánáide , nuoraide ja bearrašiidda .
Framtidig metodeutvikling skal bygge på resultater fra dette prosjektet og rapporten skal brukes som en del av kunnskapsgrunnlaget for en større implementering av metoder som tar hensyn til kulturelle særegenheter .	Boahttevaš metodaovdánahttin galgá huksejuvvot dán prošeavtta bohtosiidda ja raporta galgá adnojuvvot oassin máhttovuođus vai sáhtášii dakkár metodaid buorebut dasa implementeret mat váldet vuhtii kultuvrra .
9.6.1 Utfordringer	9.6.1 Hástalusat
Tidligere statlige dokumenter har gitt et bilde av et barnevern som kan bli bedre tilpasset samiske brukere for å kunne yte riktig hjelp til riktig tid til samiske barn og ungdoms beste .	Ovdalaš stáhta dokumeanttat leat čájehan mánáid ­suodjalusas dakkár gova mii sáhttá buorebut heivehuvvot sámi geavaheddjiide vai sáhtášii addit rievt ­tes veahki rievttes áigái sámi mánáide ja nuoraide buorrin .
Dette gjelder blant annet språk , lokal kultur og tenkemåte , samiske tradisjoner og oppdragelsesformer m.m. ( jf. NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning i Norge , St. meld. nr. 55 ( 2000 – 2001 ) Om samepolitikken og St. meld. nr. 40 ( 2001 – 2002 ) Om barne- og ungdomsvernet ) .	Dat guoská ee. gillii , báikkálaš kultuvrii ja jurddašanvuohkái , sámi árbevieruide ja bajásgeassinvugiide jna. ( gč. NOU 1995 : 6 Plan for helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning i Norge ( Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána Norgga sámi veahkadahkii ) , Sd.dieđ. nr. 55 ( 2000 – 2001 ) Sámepolitihka birra ja Sd.dieđ. nr. 40 ( 2001 – 2002 ) Om barne- og ungdomsvernet ) .
Det er det siste året reist spørsmål om samiske barns rettigheter blir godt nok ivaretatt i dagens lov om barneverntjenester og om barnevernet tar nok hensyn til barns språklige og kulturell tilknytning .	Maŋimus jagi lea boahtán ovdan jearaldat ahte váldojit go sámi mánáid vuoigatvuođat doarvái bures vuhtii otná mánáidsuodjalanbálvaluslágas ja ahte váldá go mánáidsuodjalus doarvái bures vuhtii mánáid gielalaš ja kultuvrralaš gullevašvuođa .
Media har bl.a. tatt opp saker hvor samiske barn har blitt flyttet til ikke-samiske fosterhjem .	Mediat leat ee. váldán ovdan áššiid main sámi mánát leat sirdojuvvon dakkár biebmoruovttuide mat eai leat sámi ruovttut .
Etter Grunnloven § 110 a påligger det staten å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppen kan sikre og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv .	Vuođđolága § 110 a mielde lea stáhta geatnegahttojuvvon láhčit dili dainna lágiin ahte sámi ál ­bmot beassá sihkkarastit ja ovddidit iežas giela , kultuvrra ja servodateallima .
Etter FNs barnekonvensjon artikkel 30 skal et barn som tilhører en minoritet eller urfolk ikke nektes retten til sammen med andre medlemmer av sin gruppe å leve i pakt med sin kultur , bruke sitt eget språk og bekjenne seg til og utøve sin religion .	ONa mánáidkonvenšuvnna artihkal 30 mielde ii galgga dakkár mánná , gii gullá dakkár minoritehtii dahje álgoál ­bmogii biehttaluvvot ovttas iežas joavkku eará miel ­lahtuiguin eallit iežas kultuvrras , dovddastit ja doaimmahit iežas oskku ja geavahit iežas giela .
Barnevernloven gir nærmere regler om hvilke hensyn som skal tas ved plassering i fosterhjem , institusjon eller i opplærings- eller behandlingsinstitusjon .	Mánáidsuodjaluslágas leat dárkilet njuolggadusat das maid galgá váldit vuhtii go muhtin mánná bid ­djojuvvo biebmoruktui , institušuvdnii dahje oahpahus- / dikšuninstitušuvdnii .
Stedet for plassering skal etter § 4 – 15 velges ut fra hensynet til barnets egenart og behov for omsorg og opplæring i et stabilt miljø .	Dat báiki gosa mánná galgá sirdojuvvot galgá § 4 – 15 vuođul válljejuvvot dainna lágiin ahte máná iešvuohta váldojuvvo vuhtii ja gos su fuolla ja oahpahusdárbu váldojuvvo vuhtii stáđis birrasis .
Det skal også tas tilbørlig hensyn til at det er ønskelig med kontinuitet i barnets oppdragelse , og til barnets etniske , religiøse , kulturelle og språklige bakgrunn .	Ja galgá maid váldojuvvot doarvái bures vuhtii dat sávaldat ahte galgá leat kontinuitehta máná bajásgeassimis máná čearddalaš , oskkoldatlaš , kultuvrralaš ja gielalaš duogážis .
Ved plassering i fosterhjem skal barneverntjenesten alltid vurdere om noen i barnets familie eller nære nettverk kan velges som fosterhjem ( jf. forskrift om fosterhjem fastsatt 18. desember 2003 og retningslinjer for fosterhjem av 15. juli 2004 , hvor det er det gitt nærmere regler om blant annet valg av fosterhjem til det enkelte barn ) .	Go bidjá máná biebmoruktui , de galgá mánáidsuodjalanbálvalus álo árvvoštallat sáhttá go muhtin máná bearrašis dahje lagaš fierpmádagas válljejuvvot biebmoruoktun ( gč. láhkaásahusa fuollaruovttuid várás mii mearriduvvui juovlamánu 18. b. 2003 ja suoidnemánu 15. b. 2004 mannosaš njuolggadusaid main leat lagat njuolggadusat fuollaruovttuid válljema birra máná várás ) .
Etter regjeringens vurdering blir samiske barns rettigheter godt ivaretatt gjennom Grunnloven , barnekonvensjonen og i dagens barnevernlov .	Ráđđehusa árvvoštallama mielde váldojuvvojit mánáid vuoigatvuođat bures vuhtii Vuođđolága , mánáidkonvenšuvnna ja dálá mánáidsuodjalanlága bokte .
Lovgivningen og politiske føringer må imidlertid følges opp med god praksis på systemnivå og i den enkelte sak .	Lágaid ja politihkalaš čujuhusaid ferte čuovvolit buriid doaimmaguin vuogádatdásis ja maid ovttaskas áššis .
En utfordring kan være at barneverntjenesten mangler kompetanse til å vurdere betydningen av kulturell , språklig og religiøs tilknytning og kan mangle kunnskap om ulike lokale ( moderne og gamle ) tradisjoner i de samiske lokalmiljøene , samiske verdier og holdninger .	Hástalus sáhttá leat dat go mánáidsuodjalusbálvalusas váilu gelbbolašvuohta árvvoštallat kultuvrralaš , gielalaš ja oskkoldatlaš gullevašvuođa mearkkašumi ja das sáhttá váilut máhttu iešguđetlágan báikkálaš ( ođđaáigásaš ja dološ ) árbevieruin sámi báikkálaš birrasiin , ja sáhttá maid váilut máhttu sámi árvvuid ja guottuid birra .
En annen utfordring kan være å få ansatt personale i barnevernet som har kulturkompetanse og som i tillegg snakker samisk og forstår det samiske språkets betydning .	Muhtin eará hástalus sáhttá leat dat ahte oažžut dakkár bargiid mánáidsuodjalussii geain lea kulturgelbbolašvuohta ja geat dasa lassin hupmet sámegiela ja ipmirdit sámegiela gielalaš meark-kašumi .
En særlig utfordring er at det er flere samiske språk i bruk i Norge .	erenoamáš hástalus leat dat go Norggas leat máŋga sámegiela anus .
Utfordringen kan videre være å finne et tiltak som både ivaretar barnets språklige og kulturelle tilknytning og som samtidig anses å være det beste tiltaket ut fra barnets øvrige individuelle behov .	Hástalus sáhttá maid leat gávdnat dakkár doaibmabijuid mat sihke váldet vuhtii máná gielalaš ja kultuvrralaš čanastumi ja mat dan seammás adnojit leat buoremus doaibmabidjun dan ektui makkár dárbbut mánás muđui leat .
Det er f.eks. generelt vanskelig å skaffe fosterhjem , og det kan til tider være spesielt vanskelig å skaffe fosterhjem til barn med samisk eller minoritetsetnisk bakgrunn .	Ovdamearkka dihte lea álo váttis gávdnat biebmoruovttu , ja muhtin áiggiid sáhttá leat erenoamáš váttis gávdnat biebmoruovttu dakkár mánáide geain lea sámi dahje unnitlogučeardda duogáš .
Region nord har det siste året ( 2007 ) satset ekstra på rekruttering av samiske fosterhjem .	Davvi regiuvdna lea maŋemus jagi ( 2007 ) erenoamážit áŋgiruššan gávdnat sámi biebmoruovttuid .
De har rapportert om gode resultater og det rekrutteres flere samiske fosterhjem enn etterspørselen er i dag .	Sii raporterejit buriid bohtosiid ja dál gávdnojit eambbo biebmoruovttut go dan maidda lea dárbu .
9.6.2 Strategier og tiltak	9.6.2 Strategiijat ja doaibmabijut
Regjeringen har på generelt grunnlag tillit til at barnevernet tilstreber å fatte avgjørelser på et godt faglig og juridisk grunnlag , og til at barnevernet forstår betydningen av å ha god flerkulturell kompetanse .	Ráđđehusas lea oppalaččat luohttámuš dasa ahte mánáidsuodjalus rahčá mearridit mearrádusaid buori fágalaš ja juridihkalaš vuođu alde , ja ahte mánáidsuodjalus ipmirda man mávssolaš lea buorre máŋggakultuvrrat gelbbolašvuohta .
Det er imidlertid fortsatt behov for å styrke og integrere den flerkulturelle kompetansen og det samiske perspektivet i både det statlige og kommunale barnevernet .	Muhto ain lea dárbu nannet ja integreret máŋggakultuvrrat gelbbolašvuođa ja sámi perspektiivva sihke stáhta ja suohkan mánáidsuodjalussii .
Men selv under ideelle forhold vil det kunne finnes utfordringer og dilemmaer bl.a. fordi barnevernssaker ofte er sammensatte og komplekse og fordi det kan være ulike meninger om hva som er til barnets beste .	Muhto vel buoremus diliin nai dáidet leat hástalusat ja váttis válljemat ee. danne go mánáidsuodjalusáššit dávjá leat máŋggabealagat ja váddásat , ja danne go soitet leat iešguđetlágan oaivilat das mii lea buoremussan mánnái .
Denne utfordringen er det også nødvendig å adressere .	Dien hástalusa maid lea deaŧalaš bidjat dohko gosa dat gullá .
Barne- , ungdoms- og familieetaten skal fortsatt ha fokus på utvikling av et kunnskapsbasert barnevern som tar hensyn til kulturen , og på å gi den samiske befolkningen et godt barneverntilbud i samsvar med bl.a. lovverket og politiske føringer .	Mánáid- , nuoraid- ja bearašetáhta galgá ain čalmmustahttit oččodit dakkár mánáidsuodjalusa mas lea máhttu ja mii váldá vuhtii kultuvrra . Galgá maid čalmmustahttit dan ahte addit sámi álbmogii buori mánáidsuodjalusfálaldaga ee. lágaid ja politih ­kalaš neavvagiid mielde .
Den samiske befolkningen er bosatt i hele landet , og det bør derfor være et nasjonalt fokus på kompetanseutviklingen .	Olles riikkas ferte deaŧalažžan atnit gelbbolašvuođa ovdánahttima go sámi álbmot orru miehtá riikka .
Ved behov for konsultasjon og veiledning når det gjelder samiske barn , kan Bufetat region nord bistå andre regioner .	Go lea dárbu ságastallat ja nevvojuvvot sámi mánáid oktavuođas , de sáhttá Bufetáhta davvi regiuvdna veahkehit eará regiuvnnaid .
Det vil bli sett nærmere på om særskilte behov i lule- og sørsamiske områder ivaretas tilfredsstillende innenfor dagens organisering .	áigot maid guorahallat lagabui ahte váldojuvvojit go dálá organiseremiin doarvái bures vuhtii dat erenoamáš dárbbut mat leat julev- ja lullisámiguovlluin .
Barne- og likestillingsdepartementet vil gjennom et flerårig kunnskaps- og kompetanseprogram , som ble iverksatt i 2007 , bidra til å styrke kommunenes kompetanse om bl.a. barnevern i samiske områder .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta áigu máŋggajagát máhtto- ja gelbbolašvuođaprográmma bokte , mii álggahuvvui 2007:s , leat mielde nanneme suohkaniid gelbbolašvuođa ee. Sámi guovlluid mánáidsuodjalusas .
Rapporten « Kunnskapsstatus og kunnskapsbehov for barnevernet i samiske områder av Norge » , ferdigstilt mars 2008 , skal brukes som en del av kunnskapsgrunnlaget for en større implementering av noen utvalgte kultursensitive metoder .	Raporta « Norgga sámiid guovlluid mánáidsuodjalusa máhttostatus ja máhttodárbu » , gárvejuvvo 2008 njukčamánu , ja dat galgá adnojuvvot oassin máhttovuođus ráhkadit implementerema muhtin kulturhearkkes metodain .
Dette følges opp av Barne- , ungdoms- og familiedirektoratet .	Mánáid- , nuoraid- ja bearašdirektoráhta áigu čuovvolit dan .
Det vil fra høsten 2008 starte et videreutdanningstilbud kalt « Barnevern i et minoritetsperspektiv » etter initiativ fra Barne- og likestillingsdepartementet .	2008 čavčča álggahuvvo lassioahp ­pofálaldat mas lea namman « Mánáidsuodjalus unnit » ­loguálbmotperspektiivvas ja lea Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta mii dan lea álggahan .
Tilbudet starter opp ved høgskolene i Lillehammer , Finnmark , Oslo og Telemark og innholdet i studiet bygger på NIBR-rapport 2007:10 « Flerkulturelt barnevern – en kunnskapsoversikt » .	Diet fálaldat álggahuvvo Lillehammer , Finnmárkku , Oslo ja Telemárkku allaskuvllain , ja lohkama sis ­doallu lea huksejuvvon NIBR raportii 2007:10 « Máŋggakultuvrrat mánáidsuodjalus – máhttolistu » .
Familieråd er en modell hentet fra arbeid med urfolk i New Zealand , maoriene .	Bearašráđđi lea modealla maid leat viežžan das go barge Ođđa Zealándda álgoálbmogiin , maoriiguin .
Modellen kan brukes i alle typer saker , og er fleksibel i forhold til kulturelle referanserammer .	Dan modealla sáhttá atnit máŋggalágan áššiin , ja dat álkit heivehuvvo iešguđetlágan kultuvrralaš referánsarámmaide .
Modellen trekker veksler på nettverket når det skal fattes beslutninger i barnevernet .	Modealla atná ávkin fierpmádaga go mánáidsuodjalusas galget dahkkojuvvot mearrádusat .
Modellen er svært aktuell å implementere , og det har allerede vært gjennomført flere familieråd i samiske familier .	Modealla lea hui áigeguovdil implementeret , ja leat juo leamaš čađahuvvon máŋga bearašráđi sámi bearrašiin .
Det er laget en implementeringsplan for modellen , og flere samiske kommuner vil i løpet av 2008 få tilbud om opplæring i familieråd .	Modellii lea ráhkaduvvon implementerenmodealla , ja máŋga sámi suohkana galget 2008:s oažžut fálaldaga beassat oahppat bearašráđi geavahemiin .
Modellen er også anvendelig i rekruttering av fosterhjem i barnets nettverk .	Modealla maid heive go galgá gávdnat biebmoruovttuid mánáid fierpmádagas .
Det er oversatt brosjyrer til nordsamisk .	Gihppagiid leat jorgalahttán davvisámegillii .
Barne- og likestillingsdepartementet ønsker å være i dialog med Sametinget om framtidige strategier for å styrke barnevernets kompetanse om et samisk barnevern .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta áigu ságastallat Sámedikkiin boahttevaš strategiijaid birra nannen várás mánáidsuodjalusa gelbbolašvuođa sámi mánáidsuodjalusas .
Individuelle ordninger	Bargoeallimis doaibmanveahkki
Funksjonsassistanse i arbeidslivet	Bargoeallimis doaibmanveahkki
Personer med sterk fysisk funksjonsnedsettelse kan søke om funksjonsassistanse .	Persovnnat geain leat garra fysalaš doaimmashehttejumit sáhttet ohcat doaibmanveahki .
Funksjonsnedsettelsen må være varig . Begrenset bevilgninger for 2010	Bargi / ohcci geavaha iežas gelbbolašvuođa ja oažžu veahki geavatlaš bargguide .
Ordningen med funksjonsassistanse er avhengig av årlige bevilgninger fra Stortinget , og er ikke rettighetsfestet .	Ovdamearka veahkkái : Bidjat báhpiriid čálánii , bajidit dahje viežžat lossa diŋggaid ja veahkehit nuolademiin – ja gárvodemiin .
For 2010 dekker bevilgningen kun løpende utgifter .	Doaimmashehttejupmi ferte leat bissovaš .
Hvem kan søke	Gii sáhttá ohcat :
Arbeidstakere som er ansatt i en virksomhet .	Bargit geat leat virgehasat ovtta doaimmas .
Dette omfatter fast ansatte , vikarer , midlertidig ansatte og personer som er ansatt med lønnstilskudd ( tidsbestemt og tidsubestemt )	Dasa gullet sihke bissovaš bargit , sadjásaččat , gaskaboddosaš bargit ja persovnnat geat leat bargit bálkádoarjagiin ( áigeráddjejuvvon ja – mearritmeahttun )
Selvstendig næringsdrivende	Iešheanalis ealáhusdoallit
Frilansere uten ansettelsesforhold	Luođobargit virgehasdilálašvuođaid haga
Arbeidssøkere	Bargoohccit
Hva må gjøres	Maid ferte dahkat
En arbeidstaker som har vansker med å fungere i arbeidssituasjonen , må først og fremst sammen med nærmeste leder undersøke mulighetene for tilrettelegging på arbeidsplassen .	Persovdna geas leat váttisvuođat doaibmat bargodilis garra fysalaš doaimmashehttejumi geažil , galgá vuosttažettiin ja ovddemusat hupmat iežas lagamus hoavddain iskat ahte leat go bargobáikkis heivehanvejolašvuođat .
Eksempler på tilrettelegging kan være endring av arbeidsoppgaver , organisatoriske endringer , bruk av hjelpemidler , ombygning av utstyr / lokale med mer .	Dát sáhttá leat organisatuvrralaš dahje fysalaš heiveheapmi , teknihkalaš veahkkeneavvut dahje biergasiid dahje lanjaid hukset earáládje ( geahča veahkkeneavvut ja bargosaji heiveheapmi ) .
Bedriftshelsetjenesten kan også være en viktig støttespiller .	Fitnodatdearvvašvuođabálvalus lea dehálaš doarjjan .
Hvis dette ikke er tilstrekkelig , kan det søkes om funksjonsassistanse .	Jus dat ii leat doarvái , de sáhttá ohcat doaibmanveahki .
Det søkes på samme skjema som tekniske hjelpemidler , eller på eget ark .	Dan ohcá seamma skovis go teknihkalaš veahkkeneavvuid , dahje sierra árkkas .
Søknad sendes NAV Hjelpemiddelsentral i fylket .	Ohcan sáddejuvvo fylkka NAV veahkkeneavvoguovddážii .
Frilansere uten ansettelsesforhold eller personer på vei mot arbeid kan kontakte lokal hjelpemiddelsentral eller NAV lokalt for mer informasjon .	Luođobargit dahje persovnnat barggu haga sáhttet oažžut eanet dieđuid go váldet oktavuođa veahkkeneavvoguovddážiin dahje NAV-kantuvrrain
Hva dekkes	Mii gokčojuvvo
Antall timer med funksjonsassistanse den enkelte trenger vurderes individuelt .	Man galle diimmu doaibmanveahki juohkehaš dárbbaša , árvvoštallojuvvo individuálalaččat .
Assistenten kan være en kollega som frikjøpes i det tilmålte antall timer , eller en person som ansettes selvstendig .	Veahkki sáhttá maiddái leat bargoustit gii ostojuvvo friddjan várrejuvvon diimmuide , dahje olmmoš gii iešheanalaččat virgáibiddjojuvvo .
Arbeidsgiver forskutterer lønn , arbeidsgiveravgift og sosiale utgifter .	Bargoaddi ovdagihtii máksá bálkká , bargoaddidivada ja sosiálalaš goluid .
Disse refunderes fire ganger pr år .	Dát máksojuvvojit ruovttoluotta njeallje geardde jahkái .
Annen ordning kan avtales .	Eará ortnega sáhttá šiehttat .
Ordningen med funksjonsassistanse er ikke rettighetsfestet i Lov om folketrygd , men er avhengig av årlige bevilgninger fra Stortinget .	Doaibmanveahkki dasto juolluduvvo nu guhká go dárbu lea dasa , ovttain eaktudemiin : Ortnet lea Stuoradikki jahkásaš ruhtajuolludeami duohken , ja ii leat vuoigatvuođanannejuvvon .
Utdanningsstønad	Bearaš ja fuolahus
Utdanningsstønad	Oahppodoarjja
Du kan få utdanningsstønad når du tar nødvendig utdanning eller opplæring .	Dárbbašlaš oahpu dahje oahpaheami čađahettiin sáhtát oažžut oahppodoarjaga .
Utdanningsstønad gis bare i tidsrom der du har rett til overgangsstønad	Oahppodoarjaga oaččut dušše dan áigodahkii go dus lea riekti nuppástusdoarjagii .
Hvem kan få utdanningsstønad ?	Gii sáhttá oažžut oahppodoarjaga ?
Utdanningsstønad kan gis både til yrkesutdanning og til allmennutdanning , dersom det er nødvendig .	Sáhtát oažžut oahppodoarjaga jus dárbbašat oahpu nu ahte iežat bargguin nákcet iežat fuolahit .
Hvor lenge kan du få utdanningsstønad ?	Man guhká sáhtát oažžut oahppodoarjaga ?
Du kan maksimalt få utdanningsstønad til tre års utdanning på full tid .	Ollesáiggi ohppui sáhttá oažžut oahppodoarjaga eanemusat golmma jahkái .
Dersom du tar deltidsutdanning , kan perioden utvides .	Áigodat sáhttá guhkiduvvot jus leat čađaheame oasseáiggeoahpu .
Du kan likevel ikke få utdanningsstønad når du har oppnådd yrkeskompetanse .	Doarjaga sáhtát oažžut dárbbašlaš dábálaš ohppui lassin dan golmma jahkái .
Utdanningsstønad gis bare i tidsrom der du har rett til overgangsstønad .	It sáhte liikká oažžut oahppodoarjaga go leat olahan fidnogelbbolašvuođa .
Hva kan du få ?	Maid sáhttá oažžut ?
Stønaden skal dekke utgifter til skolepenger , skolemateriell , reiser osv. .	Doarjja galgá gokčat skuvlaruđaid , skuvlaávdnasiid , mátkkiid jna. olggosgoluid .
Du kan også få stønad til dekning av ekstra boutgifter og flytteutgifter i forbindelse med utdanningen .	Sáhtát maiddái oažžut doarjaga gokčat liigeorrungoluid ja fárrenolggosgoluid oahpu čađahettiin .
Hvordan søker du om utdanningsstønad ?	Oahppodoarjagis ii leat vearru . Mot ozat oahppodoarjaga ?
Du søker om utdanningsstønad på blanketten ” Søknad om overgangsstønad , stønad til barnetilsyn , utdanningsstønad og flytteutgifter til enslig mor / far ” som du finner under Skjema i høyremenyen .	Oahppodoarjaga ozat blankeahtain » Nuppástusdoarjaga ohcan , doarjja mánáidgehččui , oahppodoarjagii ja ovttaskas eatni / áhči fárrenolggosgoluide . Dáid gávnnat Skovit ja mildosat oasis olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Her finner du også informasjon om hvilke vedlegg / dokumentasjon du må legge ved søknaden .	Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár mildosat / duođaštusat galget čuovvut oahppodoarjaga ohcama .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Ohcama sáddet dahje doalvvut NAV kantuvrii .
Vedtak	Mearrádus
Du får først et varsel om saksbehandlingstiden .	Doppe oaččut álggus dieđu man guhká ášši ádjána meannudit .
Når saken er ferdigbehandlet , får du en skriftlig melding om vedtaket .	Oaččut čálalaš dieđu mearrádusa birra go ášši gerget meannudeame .
Hvis du flytter til utlandet . Det gis ikke utdanningsstønad til utdanning i utlandet .	Galggat álohii dieđihit NAV-kantuvrii jus fárret dahje galggat orrut gaskaboddosaččat olgoriikkas .
Mer om opphold i utlandet under Internasjonalt i høyremenyen .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Tilskudd til flytting	Bearaš ja fuolahus
Tilskudd til flytting	Fárrendoarjja
Du kan få tilskudd til dekning av flytteutgifter dersom du må flytte for å komme i arbeid .	Sáhtát oažžut doarjaga gokčat fárrenolggosgoluid jus šattat fárret barggu geažil .
Hvem kan få tilskudd til flytting ?	Gii sáhttá oažžut fárrendoarjaga ?
Dersom du er enslig mor eller far og må flytte for å komme i arbeid , kan du ha rett til tilskudd til flytting .	Dus sáhttá leat riekti fárrendoarjagii jus leat okto eadni dahje áhčči ja šattat fárret barggu geažil .
Du må også dokumentere at du har et konkret arbeidstilbud på tilflyttingsstedet .	Galggat maiddái duođaštit ahte dus lea vásedin bargofálaldat dan báikkis gosa fárret .
Du vil ikke ha rett til tilskudd til flytting dersom utgiftene dekkes av andre , for eksempel av arbeidsgiveren din .	Dus ii leat riekti fárrendoarjagii jus earát gokčet olggosgoluid , nugo ovdamearkka dihte du bargoaddi .
Hva kan du få ?	Maid sáhtát oažžut ?
Tilskuddet kan gis når du har rett til overgangsstønad , eller innen seks måneder etter at overgangsstønaden har falt bort .	Doarjja sáhttá addojuvvot go dus lea riekti nuppástusdoarjagii , dahje ovdalgo jahkebealli lea gollan dan rájes go nuppástusdoarjja nogai .
Tilskuddet kan dekke både reise- og flytteutgifter og vil variere avhengig av flyttemengde , flyttelengde med mer .	Doarjja sáhttá gokčat sihke mátke- ja fárrenolggosgoluid , ja lea fárrenhivvodaga ja fárrenguhkkodaga darbbu duohken ja eará dakkáriid .
Du må derfor innhente minst to tilbud .	Fárrendoarjja gokčojuvvo hálbbimus lági mielde .
Hvordan søker du om tilskudd til flytting ?	Danin fertet viežžat unnimusat guokte haddefálaldaga .
Du søker på blanketten ” Søknad om overgangsstønad , stønad til barnetilsyn , utdanningsstønad og flytteutgifter til enslig mor / fa r ” som du finner under Skjema i høyremenyen .	Dán gávnnat Skovit ja mildosat oasis neahttasiiddu olgešbealde válljenvejolašvuođain . Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár mildosat / duođaštusat galget čuovvut fárrendoarjaga ohcama .
Her finner du også informasjon om .	Ohcama sáddet dahje doalvvut NAV-kantuvrii .
hvilke vedlegg / dokumentasjon du må legge ved søknaden .	NAV dan fylkkas gos ásat mearrida du fárrendoarjaga ohcama .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Doppe oaččut álggus dieđu man guhká ášši ádjána meannudit .
Vedtak Du får først et varsel om saksbehandlingstiden .	Oaččut čálalaš dieđu mearrádusa birra go ášši gerget meannudeame .
Når saken er ferdigbehandlet , får du en skriftlig melding om vedtaket .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Hvis du flytter til utlandet	Muhtin dieđut leat beare dárogillii .
Nr. : 107	Nr. : 107
100 000 kroner til utvikling av samisk lovspråk	100 000 ruvdno sámi láhkagiela ráhkadeapmái
- Samisk er et språk med stor ordrikdom , men når det gjelder juridisk terminologi på samisk er det nødvendig med en nyutvikling , sier statssekretær Berit Oskal Eira .	- Sámegiella lea giella mas lea stuora sátneriggodat , muhto sámegillii gal dárbbaša ráhkadit ođđa juridihkalaš terminologiija , dadjá stáhtačálli Berit Oskal Eira .
Utviklingen av samisk juridisk terminologi vil styrke bruken av samisk språk i rettsvesenet og i offentlig forvaltning .	Sámi juridihkalaš terminologiija ráhkadeapmi boahtá nannet sámegiela geavaheami riektelágádusas ja almmolaš hálddašeamis .
Dette er bakgrunnen for at regjeringen ønsker å støtte Tana kommunes prosjekt Samisk lovspråk videre , sier statssekretæren .	Ráđđehus háliida dan vuođul ain doarjut Deanu gieldda Sámi láhkagiela prošeavtta , dadjá stáhtačálli .
Prosjektet Samisk lovspråk ble startet opp i 2006 , støttet av Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget , og liste over ferdigstilte termer vil foreligge denne høsten .	Sámi láhkagiella prošeakta álggahuvvui 2006:s , Bargo- ja searvadahttindepartemeantta ja Sámedikki doarjagiin , ja gárvvistuvvon tearpmain almmuhuvvo listu dán čavčča .
I prosjektets fase 2 vil dette arbeidet videreføres , og Tana kommune har som mål å utarbeide en komplett norsk-samisk ordliste med juridiske termer med utgangspunkt i tvisteloven .	Prošeavtta nuppi muttus boahtá dát bargu jotkojuvvot ja Deanu gielddas lea ulbmilin riidolága vuođul ráhkadit juridihkalaš tearpmain ollislaš dáru-sámi sátnegirjji .
Tvisteloven har vært utgangspunkt for arbeidet fordi dette er en sentral lov som inneholder mange juridiske termer som er i daglig bruk .	Riidoláhka lea leamaš vuođđun bargui daningo dát lea dehálaš láhka mii sisttisdoallá ollu juridihkalaš tearpmaid mat beaivválaččat geavahuvvojit .
Prosjektgruppen har solid kompetanse , som deltakere fra Universitetet i Tromsø , Sametinget , og Samisk nærings- og utviklingssenter , i tillegg til erfarne oversettere og juridiske fagpersoner .	Prošeaktajoavkkus lea nanu gelbbolašvuohta , das leat fárus Romssá Universitehta , Sámedikki Sámi ealáhus- ja guorahallanguovddáža ovddasteaddjit , dasa lassin leat maiddái hárjánan jorgaleaddjit ja juridihkalaš fágaolbmot .
- Tana kommunes prosjekt passer godt inn i regjeringens mål om aktivt og utvidet bruk av samisk språk , sier Berit Oskal Eira .	- Deanu gieldda prošeakta heive hui bures ráđđehusa ulbmiliidda ahte sámegiella galgá eanet ja aktiivvalaččat geavahuvvot .
Samiske veivisere – et felles nordisk prosjekt ?	Sámi ofelaččat – oktasaš davviriikkalaš prošeakta ?
For å vurdere om det samiske veiviser-prosjektet også kan utvides til Sverige og Finland bevilger Arbeids- og inkluderingsdepartementet 150 000 kroner til et forprosjekt i regi av Samisk høyskole .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta juolluda 150.000 ruvnno ovdaprošektii mas Sámi allaskuvla galgá árvvoštallat sáhttá go sámi ofelaččaid prošeavtta maiddái viiddidit Ruŧŧii ja Supmii .
– I løpet av høsten vil vi ta saken opp med våre nordiske departementskolleger , sier statssekretær Berit Oskal Eira .	- Dán ášši birra áigut ságastallat dán čavčča min davviriikkalaš departemeantabargoustibiiguin , dadjá stáhtačálli Berit Oskal Eira .
I forprosjektet vil Samisk høgskole i samarbeid med Infonuorra I Nordland fylkeskommune , Samisk Informationssentrum i Sverige og Samisk utdanningssentrum i Finland planlegge en felles informasjonssatsing om samer basert på veiviserprosjektet og tilsvarende informasjonsprosjekter i Sverige og Finland .	Ovdaprošeavttas áigu Sámi allaskuvla ovttas Infonuorain Nordlándda fylkkagielddas , Sámi diehtojuohkinguovddážiin Ruoŧas ja Sámi oahpahusguovddážiin Suomas plánet oktasaš informašuvdnaáŋgiruššama sámiid birra ofelaš prošeavtta ja sullasaš informašuvdnaprošeavttaid vuođul mat gávdnojit Ruoŧas ja Suomas .
Bakgrunnsinfo : De samiske veiviserne ble etablert som et prosjekt av departementet i 2004 .	Duogášdieđut : Departemeanta álggahii sámi ofelaččaid prošeavtta 2004:s .
Årlig har tre samiske ungdommer fått opplæring ved Samisk Høyskole og deretter reist rundt på skoler for å spre kunnskap om samisk kultur , historie og levemåte .	Jahkásaččat leat golbma nuora ožžon oahpu Sámi Allaskuvllas , ja dasto leat mátkkoštan skuvllaide muitalit sámi kultuvrra , historjjá ja eallinvuogi birra .
De har også på den måten kunnet snakke med jevnaldrende om hvordan det er å være ung og samisk i dag .	Dáinna lágiin sii leat maid beassan hupmat seammaáhkasaččaiguin dan birra mo lea leahkit nuorran ja sápmelažžan .
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Strandsonen ( byggeforbud ) og differensiert strandsoneforvaltning	Gáddeavádat ( huksengielddus ) ja earuheaddji gáddeavádathálddašeapmi
11.1 Byggeforbud i strandsonen	11.1 Huksengielddus gáddeavádagas
§ 1-8 viderefører og innskjerper byggeforbudet i strandsonen og erstatter § 17–2 i pbl. 85 om forbud mot bygging og fradeling i 100–metersbeltet langs sjøen .	§ 1-8 joatká ja čavge huksengildosa gáddeavádagas ja boahtá phl. 85 § 17–2 sadjái gildosa birra beassat hukset 100-mehter govdosaš gáddeavádahkii ja čuoldit eatnama das mearragáttis .
Bestemmelsene er utvidet til også å omhandle vassdrag .	Mearrádusat leat viiddiduvvon maiddái gustot čázádagaide .
Det skal tas særlig hensyn til natur- og kulturmiljø , friluftsliv , landskap og andre allmenne interesser ved spørsmål om utbygging i strandsonen langs sjøen og langs viktige vassdrag .	Erenoamáš deasta galgá fuolahuvvot luonddu- ja kulturbirrasii , olggustallamii , eanadahkii ja eará almmolaš beroštusaide go lea sáhka huksemis gáddeavádahkii ja dehálaš čázadagaid gáddeguoraide .
Dette gjelder både i forbindelse med utarbeiding av planer og ved avgjørelse i dispensasjonssaker .	Dát guoská sihke plánaid ráhkadeapmái ja sierralohpeáššiid mearrideapmái .
I områder med sterk konkurranse om strandsonen er det spesielt viktig å unngå bygging , av hensyn til allmenne interesser .	Dakkár guovlluin main lea garra gilvu gáddeavádaga alde , lea erenoamáš dehálaš ahte ii huksejuvvo , almmolaš beroštusaid geažil .
Forbudet rammer de samme tiltak som går inn i definisjonen av tiltak etter § 1–6 og derved under rettsvirkningen av planer , jf. § 11–6 og § 12–4 .	Gielddus čuohcá seamma doaibmabijuide go daidda mat gullet § 1-6 doaibmabidjodefinišuvdnii ja nu maiddái plánaid riekteváikkuhussii , geahča §11-6 ja § 12-4 .
Det gjelder også tiltak som er fritatt for søknad om tillatelse eller melding etter forskrift .	Dát guoská maiddái doaibmabijuide maidda ii dárbbaš ohcat lobi dahje ii dárbbaš addit dieđu láhkaásahusa vuođul .
Disse tiltakene må heller ikke være i strid med byggeforbudet i 100–metersbeltet eller plan .	Eai ge dát doaibmabijut galgga leat vuostálagaid huksengildosiin 100-mehter govdosaš avádagas dahje plánas .
Det samme gjelder for tiltak i landbruket siden tidligere unntak er tatt ut .	Seammá guoská doaibmabijuide eanadoalus ge go ovddeš spiehkastat lea sihkkojuvvon .
Endringen innebærer at forbudet i enkelte tilfelle vil bli strengere .	Rievdadus mearkkaša ahte gielddus muhtun dáhpáhusain čavgejuvvo .
Det uklare vesentlighetskravet for endringer , som skaper en del usikkerhet og forskjeller i praksis , fjernes .	Dál sihkkojuvvo dat eahpečielga mearkkašahttivuođagáibádus rievdadusaid oktavuođas , mii geavadis dagaha eahpesihkarvuođa ja erohusaid .
Mindre tilbygg vil derfor bli rammet av forbudet .	Danne čuohcá gielddus uhcit lassihuksehusaide .
Alle endringer som omfattes av søknadsplikten i kapittel 20 vil i utgangspunktet inngå i forbudet på samme måte som for plan .	Buot rievdadusaide maidda ohcangáibádus kapihttalis 20 gusto , gullá iešalddis gildosii seamma láhkai go plánii .
Når det gjelder midlertidige og transportable bygninger og konstruksjoner eller anlegg vises til omtalen under 2.5 foran .	Mii guoská gaskaboddasaš ja fievrridahtti visttiide ja huksehusaide dahje rusttegiidda , de čujuhuvvo 2.5 čuoggá máinnašeapmái .
Rene fasadeendringer er tillatt , selv om dette er ansett som tiltak etter § 1–6 .	Buhtes julggabealrievdadusat leat lobálaččat , vaikke vel dát adnojuvvojit ge doaibmabidjun § 1-6 vuođul .
Oppretting og endring av eiendom dekkes fortsatt , i den utstrekning det omfattes av kravet om tillatelse etter § 20-1 bokstav m ) .	Opmodaga ásaheapmi ja rievdadeapmi lea ain mielde , nu guhkás go dat guoská lohpegáibádussii § 20-1 bustáva m ) vuođul .
Dermed omfattes ikke bare ubebygd del av eiendom , som i dag , men også endring av bebygd eiendom .	Danne ii leat mielde dušše opmodaga huksejuvvon oassi , nu mo odne , muhto maiddái huksejuvvon opmodaga rievdadeapmi .
Det vide begrepet « andre tiltak » dekker også gjerder , som tidligere .	Viiddes doaba « eará doaibmabijut » gokčá dušše áiddiid , nu mo ovdal .
Anlegg av kunstige sandstrender går også inn under dette begrepet .	Ráhkaduvvon dahku sáttogáttit gullet maiddái dán doahpagii .
Normalt må enhver oppfylling anses som et terrenginngrep som krever tillatelse etter § 20–1 .	Dábálaččat ferte juohke deavdin adnojuvvot eanadatduohtadeapmin masa gáibiduvvo lohpi § 20-1 vuođul .
Dessuten vil mindre terrenginngrep vanligvis falle innenfor begrepet .	Dan lassin eai gula uhcit eanadatduohtadeamit dábálaččat doahpagii .
Tomtefestelovens regler om rett til innløsning av festetomt ikke blir satt til side av bestemmelsen om byggeforbud langs sjøen .	Mearrádus huksengildosa birra mearragáttis ii vealat viessosadjeláigolága njuolggadusaid láigoviessosaji lonistanvuoigatvuođa birra .
Den generelle forbudsreglen kan fravikes gjennom planer etter loven .	Oppalaš gielddusnjuolggadusas sáhttá spiehkastuvvot lága vuođul ráhkaduvvon plánaid bokte .
Dette er dels en videreføring , dels en viss innstramming av unntaksregelen i § 17–2 andre ledd i pbl. .	Dát lea muhtumassii phl. 85 § 17-2 nuppi lađđasa spiehkastatnjuolggadusa čavgen , muhtumassii dan joatkka .
85. Bestemmelsen klargjør at det i kommuneplanens arealdel må være fastsatt en byggegrense i områder hvor det skal tillates utbygging dersom byggeforbudet i § 1–8 skal falle bort .	Mearrádus čielggada ahte gielddaplána areálaoasis ferte leat mearriduvvon huksenrádjá daidda guovlluide maidda galgá leat lohpi hukset jus § 1-8 huksengielddus galgá fámohuvvat .
I reguleringsplaner vil en slik byggegrense normalt inngå .	Dakkár huksenrádjá lea dábálaččat mielde muddenplánain .
I planer som bare angir arealbruk til byggeformål , vil byggeforbudet i 100–metersbeltet fortsatt gjelde inntil annen byggegrense er fastsatt .	Dakkár plánain mat dušše válddahallet huksenáigumušaid areálageavaheami , gusto ain huksengielddus 100-mehteravádagas dassážiigo eará huksenrádjá lea mearriduvvon .
Dette vil også gjelde for områder som er angitt for spredt bebyggelse etter § 11–11 nr. 1 og 2 .	Dat gusto maiddái daidda guovlluide mat leat várrejuvvon bieđggos huksemiidda § 11-11 nr. 1 ja 2 vuođul .
I store deler av landet er bosetting og næringsliv knyttet til strandsonen .	Stuorra osiin riikkas čatnasit ássan ja ealáhuseallin gáddeavádahkii .
Bestemmelsen vil ikke være til hinder for en videre bærekraftig utvikling i slike områder .	Mearrádus ii hehtte viidáset ceavzilis ovdáneami dakkár guovlluin .
Utbygging må imidlertid skje i henhold til planer og retningslinjer som differensierer hensynene ut fra en konkret vurdering av strandsonen , ikke som enkeltvise dispensasjoner .	Dattetge ferte huksen dáhpáhuvvat dakkár plánaid ja láiddanjuolggadusaid vuođul , mat earuhit deasttaid gáddeavádaga konkrehta árvvoštallama vuođul , ii ge ovttaskas sierralohpin .
Det er en forutsetning at miljøvirkningene av ny utbygging skal vurderes grundig , framtidsrettet og i en helhetlig sammenheng gjennom planprosessen .	Eaktun plánaproseassas lea ahte ođđa huksema birasváikkuhusat galget árvvoštallojuvvot vuđolaččat , boahtteáigásaččat ja ollislaččat .
Hensynet til allmennheten skal vektlegges innenfor byggeområdene , og gamle reguleringsplaner som ikke er gjennomført bør revurderes dersom de ikke følger opp intensjonene i de nye bestemmelsene .	Deasta almmolašvuhtii galgá deattuhuvvot huksenguovlluin , ja boares muddenplánat mat eai leat čađahuvvon , berrešedje ođasmahttojuvvot jus dat eai čuovvol ođđa mearrádusaid áigumušaid .
Det er forutsetningen at bygging i områder med sterk konkurranse om strandsonen så vidt mulig skal unngås .	Eaktun lea ahte huksen dakkár guovlluin main lea stuorra gilvu gáddeavádaga alde , galgá nu guhkás go vejolaš , garvojuvvot .
Det arbeides med statlige planretningslinjer for en differensiert strandsoneforvaltning i medhold av § 6-2 .	Dál bargojuvvo oččodit stáhta plánaláiddanjuolggadusaid earuheaddji gáddeavádathálddašeami várás § 6-2 vuođul .
Det følger av lovens øvrige regler at det alltid kreves reguleringsplan for større bygge- og anleggstiltak og andre tiltak som kan ha vesentlige virkninger , eller der kommuneplanens arealdel krever slik plan .	Lága njuolggadusain muđuid čuovvu ahte galgá álo gáibiduvvot muddenplána stuorát huksen- ja rusttetdoaibmabijuid oktavuođas ja eará doaibmabijuid oktavuođas main sáhttet leat stuorra váikkuhusat , dahje go gielddaplána areálaoassi gáibida dakkár plána .
Større anlegg og utbygginger til næringsvirksomhet , boligområder , fritidshusområder mv. vil etter disse reglene alltid kreve reguleringsplan , og vil bare kunne oppføres i 100–metersbeltet på grunnlag av slik plan .	Stuorát rusttegat ja huksemat ealáhusdoaimmaide , ássanguovlluide , astoáigevisteguovlluide jed. gáibidit álo muddenplána dáid njuolggadusaid vuođul , ja dat sáhttet dušše huksejuvvot 100-mehteravádahkii dakkár plána vuođul .
I planprosessen skal de allmenne hensyn tilknyttet strandsonen vurderes nøye og legges vekt på .	Plánaproseassas galget almmolaš deasttat mat čatnasit gáddeavádahkii , árvvoštallojuvvot dárkilit ja deattuhuvvot .
Det vil være urimelig og føre til et altfor stivt system , dersom ethvert tiltak i 100–metersbeltet enten skulle være forbudt eller kreve utarbeiding av reguleringsplan .	Livččii eahpegovttolaš ja mielddisbuvttášii menddo stirda vuogádaga jus juohke doaibmabidju 100-mehteravádagas galggašii leat jogo gildojuvvon dahje gáibidit muddenplána ráhkadeami .
Det er derfor gitt en generell regel i fjerde ledd , som åpner for at det kan gis nærmere bestemmelser om unntak i kommuneplanens arealdel , jf. omtalen av § 11–11 nr. 4 .	Danne lea addojuvvon oppalaš njuolggadus njealját lađđasis , mii rahpá vejolašvuođa dasa ahte sáhttet addojuvvot dárkilet njuolggadusat spiehkastagaid birra gielddaplána areálaoasis , geahča § 11-11 nr. 4 máinnašumis .
I en overgangsperiode kan det ev. gis dispensasjon fra forbudet etter den alminnelige bestemmelsen om dispensasjon i § 19–2 for nødvendige tiltak .	Gaskaboddasaš áigodagas sáhttá vejolaččat addit sierralobi gildosis dan dábálaš sierralohpemearrádusa vuođul , mii boahtá ovdan §:s 19-2 dárbbašlaš doaibmabijuid várás .
Dette gjelder f.eks. oppsetting av nødvendige navigasjonsinstallasjoner langs farleder , dersom kommunen ikke har fastsatt bestemmelser om dette .	Dát guoská ovdamearkka dihtii dárbbašlaš navigašuvdnainstallašuvnnaid huksemii fanasjohtolagaid guora , jus gielda ii leat dahkan mearrádusaid dan birra .
I kommuneplanens arealdel kan kommunen gi nærmere bestemmelser om oppføring av nødvendige bygninger og mindre anlegg og opplag for landbruk , reindrift , fiske , fangst og akvakultur , og anlegg for ferdsel til sjøs .	Gielddaplána areálaoasis sáhttá gielda addit dárkilet mearrádusaid dárbbašlaš visttiid ja uhcit rusttegiid ja rájuid huksemii eanadoalu , boazodoalu , guolásteami , bivdima ja akvakultuvrra várás , ja rusttegiid huksemii mearrajohtolaga várás .
Slike tiltak er dermed ikke generelt unntatt fra forbudet , men kommunen har hånd om hvordan de skal reguleres , og kan også gi bestemmelser som tillater slike bygninger og mindre anlegg i 100–metersbeltet .	Dakkár doaibmabijut eai leat dattetge dábálaš spiehkastagat gildosis , muhto lea gieldda duohken mo daid mudde , ja sáhttá maiddái addit mearrádusaid mat diktet dakkár visttiid ja uhcit rusttegiid huksejuvvot 100-mehteravádahkii .
Ved å kreve plan og planbestemmelser for slike tiltak , vil spørsmålet være gjenstand for vanlig planprosess med høring og medvirkning .	Go gáibiduvvojit plána ja plánamearrádusat dakkár doaibmabijuide , de galgá ášši meannuduvvot dábálaš plánaproseassan gulaskuddamiin ja mielváikkuhemiin .
Dermed kan de forskjellige interessene som knytter seg til et område bli vurdert , herunder de allmenne interesser som byggeforbudet primært er ment å ivareta .	Nu sáhttá ge árvvoštallat iešguđet beroštusaid mat čatnasit guvlui , dás maiddái almmolaš beroštusaid maid huksengielddus vuosttažettiin galggai fuolahit .
En slik regel vil åpne for varierte bestemmelser i landets kommuner tilpasset lokale forhold , som samsvarer med de svært ulike forhold i kystkommunene i de forskjellige deler av landet .	Dakkár njuolggadus addá vejolašvuođa riikka gielddain oažžut iešguđetlágan mearrádusaid mat leat heivehuvvon báikkálaš diliide , mii soahpá daidda iešguđetlágan diliide iešguđet riikaosiid riddogielddain .
Unntaket i plan- og bygningsloven av 1985 § 17-2 tredje ledd nr. 1 for bygning , konstruksjon , anlegg eller innhegning som er nødvendig i landbruket fortsetter å gjelde inntil det er vedtatt bestemmelser etter § 11-11 nr. 4 , men faller uansett bort etter fire år fra lovens ikrafttreden .	Spiehkastat 1985-mannosaš plána- ja huksenlága § 17-2 goalmmát lađđasis nr. 1 visttiide , huksehusaide , rusttegiidda dahje gárddiide mat leat dárbbašlaččat eanadollui , galget ain gustot dassážiigo leat dohkkehuvvon mearrádusat § 11-11 nr. 4 vuođul , muhto sihkkojuvvojit almmatge njeallje jagi maŋŋá lága fápmuiboahtima .
11.2 Vassdrag	11.2 Čázádat
Hensynet til verneinteressene knyttet til viktige vassdrag er framhevet .	Deasta suodjalanberoštusaide mat čatnasit dehálaš čázádagaide , lea deattuhuvvon .
Kommunene vil etter bestemmelsen få en plikt til å vurdere om det skal fastsettes en byggegrense i kommuneplanens arealdel , for på den måten å ivareta viktige natur- , kulturmiljø- og friluftsinteresser langs vassdragene .	Mearrádusa vuođul ožžot gielddat geatnegasvuođa árvvoštallat galgá go mearriduvvot huksenrádjá gielddaplána areálaoassái , nu ahte dáinna lágiin sáhttet fuolahit dehálaš luonddu- , kulturbiras- ja olggustallanberoštusaid čázádagaid gáddeguorain .
Vassdragene er viktige elementer i norsk natur .	Čázádagat leat Norgga luonddu dehálaš oasit .
Få andre nasjoner i Europa kan vise til lignende variasjon i vassdragsnaturen .	Ii leat galle Eurohpá riikkas dákkár šláddjes čázádatluondu .
Samtidig har vann og vassdrag til alle tider vært viktig lokaliseringsfaktor for bosetting og ferdsel , og område for friluftsliv .	Seammás leat jávrrit ja čázádagat álo leamaš dehálaš fáktorat ássamii ja johtolahkii , ja dehálaš olggustallanguovllut .
Store deler av landets kulturminner og kulturmiljøer finnes derfor i vassdragsnære områder .	Danne leat stuorra oasit riikka kulturmuittuin ja kulturbirrasiin čázádatguovlluin .
Eksempler på inngrep som kan skade verneverdier i vassdrag er vegbygging , masseuttak , bygg og anlegg .	Geaidnohuksen , mássaviežžan , visttit ja rusttegat leat dakkár duohtadeamit , mat sáhttet billistit čázádagaid suodjalanárvvuid .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
11 Helse- og sosialsektoren	11 Dearvvasvuođa- ja sosiálasuorgi
11.1 Tiltak for likeverdige tilbud i helse- og sosialsektoren	11.1 Doaibmabijut ovttaárvosaš fálaldagaid várás earvvasvuođa- ja sosiálasuorggis
Regjeringen har som mål at alle skal ha likeverdige helse- og sosialtjenester uavhengig av språklig og kulturell bakgrunn .	Ráđđehusa juksanmearrin lea ahte buohkain galget leat ovttaárvosaš dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusat beroškeahttá gielalaš ja kultuvrralaš duogážis .
Dette forutsetter en aktiv politikk for å innarbeide et samiskspråklig og kulturelt perspektiv i tjenestene .	Dát ovdeha doaibmevaš politihka mii laktá sámegielalaš ja kultuvrralaš perspektiivva bálvalusaide .
Sosial- og helsedepartementet har siden 1997 fordelt midler til oppfølging av NOU 1995:6 Samisk helse- og sosialplan .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta lea 1997 rájes juohkán ruđaid NOU 1995 : 6 Samisk helse- og sosialplan ( Sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaplána ) čuovvoleapmái .
Innen rammen av disse midlene har Sametinget siden 1999 forvaltet tilskuddsmidler til opplærings- og utviklingstiltak i helse- og sosialsektoren .	Dáid ruđaid rámma siskkabealde lea Sámediggi 1999 rájes hálddahan doarjjaruđaid dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggi oahpahan- ja gárgedandoaibmabijuide .
Midlene anvendes i hovedsak til utviklingstiltak for tilpassing av tjenestetilbudene til samiske brukeres behov , opplæring av personell i samisk språk og kulturforståelse , og tolketjeneste .	Ruđat geavahuvvojit eanaš gárgedandoaibmabijuide heivehit bálvalusfálaldagaid sámi geavaheddjiid dárbbuide , oahpahit bargiide sámi giela ja kulturáddejumi , ja dulkabálvalussii .
Sametinget har dreid fordelingen av midlene mer i retning av utviklingstiltak .	Sámediggi lea duvdán ruđaid juohkima eanet gárgedandoaibmabijuid guvlui .
Kommunale og fylkeskommunale helse- og sosialtjenester mottar størstedelen av tilskuddsmidlene .	Gielddalaš ja fylkkagielddalaš dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusat ožžot stuorámus oasi doarjjaruđain .
For 2001 er beløpet som overføres til Sametinget 4,7 mill. kr , inklusive midler øremerket til stipend for samiskspråklige som utdanner seg i rehabiliteringsrelaterte fag .	2001 ovddas lea submi mii sirdojuvvo Sámediggái 4,7 milj. kr , oktan ruđaiguin mat leat vásedin merkejuvvon stipendii sámegielagiidda geat váldet oahpu veajuidahttimii guoski fágain .
Sosial- og helsedepartementet og Sametinget har blitt enige om å forlenge perioden med tilskuddsmidler med ett år .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta ja Sámediggi leat soahpan guhkidit doarjjaruđaid áigodaga jagiin .
Etter en evaluering vil regjeringen ta stilling til om Sametingets tilskuddsforvaltning fra 2003 skal fortsette som en permanent ordning , eller om formålet med ordningen bør ivaretas på annen måte .	Maŋŋil árvvoštallama áigu ráđđehus mearridit galgágo Sámedikki doarjjahálddaheapmi 2003 rájes jotkojuvvot bistevaš ortnegin , vai berrego ortnega ulbmil áimmahuššojuvvot eará vuogi mielde .
Det er ikke aktuelt å trappe ned innsatsen .	Ii leat áigeguovdil geahpedit árjjaid .
Sosial- og helsedepartementet har siden 1989 gitt tilskudd til Finnmark fylkeskommune til fagstillinger innen somatiske og psykiatriske spesialisthelsetjenester lokalisert i Karasjok og Lakselv .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta lea 1989 rájes addán doarjaga Finnmárkku fylkkagildii somáhtalaš ja psykiátralaš spesiálistadearvvasvuođabálvalusaid fágavirggiide mat leat Kárá-šjogas ja Leavnnjas .
Dette var opprinnelig en del av helse- og ulikhetsprogrammet , og har som formål å bedre tjenestetilbudet i det samiske forvaltningsområdet i fylket .	Dát lei álgovuolggalaččat oassin dearvvasvuođa- ja earaláganvuođaprográmmas , ja ulbmilin lea buoridit fylkka sámi hálddahanguovllu bálvalusfálaldaga .
Tilskuddet er for tiden på 2,8 mill. kr årlig .	Doarjja lea dál 2,8 milj. kr jahkásaččat .
Dette innebærer at midlene som Sosial- og helsedepartementet setter av til formålet ( inntil 20 mill. kr i årlige driftsutgifter ) også skal dekke tilbud om veiledning og hospitering overfor andre fylkeskommuner og kommuner , samt eventuelle stillinger i andre samiske regioner knyttet til kompetansefunksjonen .	Dát mearkkaša ahte ruđat maid Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta várre ulbmilii ( 20 milj. kr rádjai jahkásaš doaibmagolut ) maiddái galget gokčat nevvodan- ja guosseoahpahallanfálaldaga eará fylkkagielddaide ja gielddaide , ja vejolaš virggiid eará sámi guovlluin mat leat čatnasan gelbbolašvuođadoibmii .
Vinteren 2001 iverksatte Sosial- og helsedepartementet og Rikstrygdeverket en stor informasjonskampanje i forbindelse med innføring av fastlegeordningen .	Dálvet 2001 bidje Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta ja Riikkaoadjolágádus doibmii stuorra dieđihanáŋggirdeami bissovašdoavtterortnega álggaheami oktavuođas .
Informasjon til alle voksne over 16 år ble sendt ut på både norsk og samisk i det samiske forvaltningsområdet .	Informašuvdna buot badjel 16 jahkásaš rávisolbmuide sáddejuvvui sihke dárogillii ja sámegillii sámi hálddahanguovllus .
Samisk informasjon var tilgjengelig ved trygdekontor også utenfor området .	Sámegiel informašuvdna lei fidnemis oadjokantuvrrain maiddái dán guovllu olggobealde .
Senteret vil ha oppgaver knyttet til dokumentasjon og forskning i helse- og sosialsektoren .	Guovddážis galget leat dahkamušat mat čatnasit duođašteapmái ja dutkamii dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggis .
Bakgrunnen er bl.a. at kunnskapsgrunnlaget om den samiske befolkningens helse og levekår og deres behov for tilpasninger av tjenestetilbudet er for svakt .	Duogážin lea ee. ahte diehtovuođus sámi veahkadaga dearvvasvuođa ja eallindiliid birra ja sin dárbbuid birra oažžut heivehuvvot bálvalusfálaldaga lea beare heittot .
Samtidig reflekteres den eksisterende kompetansen i for liten grad i undervisningen i helse- og sosialfaglig utdanning .	Seammás albmana dálá gelbbolašvuohta beare unnán dearvvasvuođa- ja sosiálafágalaš oahpu oahpahusas .
Senteret vil kunne bli et knutepunkt mellom samiske fagmiljøer , utdanningsinstitusjonene , Sametinget og helsemyndighetene .	Guovddáš galgá čatnat sámi fágabirrasiid , oahppoinstitušuvnnaid , Sámedikki ja dearvvasvuođaeiseválddiid ovttasbargui .
Senteret vil også kunne spille en rolle i det internasjonale faglige samarbeidet om urfolksspørsmål i regi av World Health Organisation .	Guovddážis sáhttá maiddái leat rolla riikkaidgaskasaš fágalaš ovttasbarggus eamiálbmotgažaldagaid hárrái Máilmmi Dearvvasvuođa Organisašuvnna ( World Health Organisation ) olis .
Norge var medforslagsstiller til en resolusjon som ble vedtatt på Verdens helseforsamling i 2001 , som vektlegger behovet for datainnsamling om urfolks helse .	Norga lei mielde evttoheamen loahppacealkámuša mii mearriduvvui Máilmmi dearvvasvuođačoagganeamis 2001 , mii deattuha eamiálbmogiid dearvvasvuođa dili datačohkkema .
Regjeringen merker seg for øvrig at Sametinget ønsker å løfte internasjonale helse- og sosialspørsmål til behandling i Samisk parlamentarisk råd .	Ráđđehus fuopmáša muđui ahte Sámediggi háliida loktet riikkaidgaskasaš dearvvasvuođa- ja sosiálagažaldagaid Sámi parlamentáralaš ráđi gieđahallamii .
Det har etter hvert blitt en bedre geografisk spredning på forsøksvirksomheter som Sametinget gir tilskudd til .	Dađistaga leat geahččaladdandoaimmat maidda Sámediggi lea juolludan ruđa buorebut biđgejuvvon geográfalaččat .
Likevel foregår fortsatt en stor del av virksomheten i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dattege dáhpáhuvvá ain stuorra oassi doaimmas sámegiela hálddahanguovllus .
Utenfor dette området er tilgangen på samiskspråklige tjenestetilbud marginal .	Dán guovllu olggobealde leat sámegiel bálvalusfálaldagat unnán dábuheamis .
I store områder , særlig i sørsamiske strøk , er det vanskelig å få til en radikal bedring av språksituasjonen i helsesektoren .	Viiddis guovlluin , erenoamážit oarjelsámi guovlluin , lea váttis oažžut áigái vuđolaš buorráneami dearvvasvuođasuorggi gielladilis .
Tolketjeneste er derfor et nødvendig supplement for å ivareta de forsvarlighetskrav og krav til brukermedvirkning / informert samtykke som inngår i helseretten .	Danne lea dulkabálvalus lassi mii lea dárbbašlaš go galgá áimmahuššat bealuštahttivuođagáibádusaid ja geavaheaddjioassálastima / dihttesis mieđáhusa mii lea oassin dearvvasvuođarievttis .
Det er ofte enklere å gjøre tjenestetilbudet mer tilpasset samiske brukeres kulturelle bakgrunn .	Dávjá lea álkit heivehit bálvalusfálaldaga sámi geavaheddjiid kultuvrralaš duogážii .
For mange samer kan dette oppleves som vel så viktig som muligheten for å bli betjent på samisk språk .	Máŋgga sápmelačča mielas lea dát seamma deaŧalaš go vejolašvuohta oažžut bálvaleami sámegillii .
11.2 Samisk innflytelse over helsetjenester til den samiske befolkningen	11.2 Sámi váikkuhanfápmu sámi veahkadaga dearvvasvuođabálvalusaide
Regjeringen viser til at Sametinget og samiske fagfolk ønsker en formalisert samisk innflytelse over spesialisttjenestene i Indre Finnmark og andre tjenestetilbud som har et særskilt ansvar for den samiske befolkningen .	Ráđđehus čujuha ahte Sámediggi ja sámi fágaolbmot háliidit formaliseret sámi váikkuhanfámu Sis-Finnmárkku spesiálistabálvalussii ja eará bálvalusfálaldagaide main lea vásedin ovddasvástádus sámi veahkadagas .
Stortingets vedtak om statlig overtakelse av spesialisthelsetjenestene ( jf. odelstingsproposisjon nr. 66 ( 2000–2001 ) innebærer at sykehus og annen spesialisthelsetjeneste organiseres i ulike statlige driftsforetak forankret i regionale helseforetak med bestilleransvar .	Stuorradikki mearrádus spesiálistabálvalusaid stáhtalaš badjeliiváldima birra ( vrd. Od. prp. nr. 66 ( 2000–2001 ) mearkkaša ahte buohcceviesut ja eará spesiálistabálvalus organiserejuvvo iešguđetlágan stáhtalaš doaibmafitnodahkan mat leat vuođđuduvvan guovlluguovdasaš dearvvasvuođafitnodahkan main lea daguheaddjiovddasvástádus .
Sosial- og helsedepartementet har bedt Sametinget om forslag til personer som kan sitte i foretaksstyrene .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta lea bivdán Sámedikki evttohit olbmuid geat sáhttet čohkkát fitnodatstivrrain .
Regjeringen vil også vurdere hvordan hensynet til den samiske befolkningen kan ivaretas i styringsdialogen mellom Sosial- og helsedepartementet og de regionale helseforetakene , jamfør behovene som påpekes i Sametingets årsmelding , pkt. 2.5 .	Ráđđehus áigu maiddái árvvoštallat mo deasta sámi veahkadagas sáhttá áimmahuššojuvvot Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta ja guovlluguovdasaš dearvvasvuođafitnodagaid gaskasaš stivrendialogas , veardit dárbbuiguin mat čujuhuvvojit Sámedikki jahkedieđáhusas , čuoggás 2.5 .
Forslag framlagt i revidert nasjonalbudsjett for 2001 om omorganisering av den sentrale helseforvaltningen , innebærer blant annet at fylkeslegene innlemmes i fylkesmannsembetet , og at det nåværende Statens helsetilsyn også får ansvar for tilsyn etter lov om sosiale tjenester .	Evttohus mii lea ovdanbiddjojuvvon dárkkistuvvon našuvnnalašbudjeahtas 2001 guovddáš dearvvasvuođahálddahusa ođđasisorganiserema birra , mearkkaša earret eará ahte fylkkadoaktárat lahttuduvvojit fylkkamánneámmáhii , ja ahte dálá Stáhta dearvvasvuođabearráigeahčču maiddái oažžu bearráigeahččoovddasvástádusa lága mielde sosiála bálvalusaid birra .
Tilsyn med helse- og sosialtjenester kan dermed drøftes samlet i dialogen mellom fylkesmennene og Sametinget , jf. kap. 5 .	Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid bearráigeahčču sáhttá dainna ságaškuššojuvvot čoahkis fylkkamánniid ja Sámedikki dialogas , vrd. kap. 5 .
11.3 Videre utvikling av tjenestetilbudene , forskning og utdanning	11.3 Bálvalusfálaldagaid viidáset gárgedeapmi , dutkan ja oahppu
Senter for samisk helseforskning vil prioritere å utarbeide dokumentasjon av eksisterende kompetanse i sektoren .	Sámi dearvvasvuođadutkama guovddáš galgá vuoruhit suorggi dálá gelbbolašvuođa duođaštusaid ráhkadeami .
Samtidig er det behov for en større samisk helse- og levekårsundersøkelse .	Seammás dárbbašuvvo stuorát sámi dearvvasvuođa- ja eallindilleguorahallan .
Denne er nå under planlegging , og vil bli gjennomført i samarbeid med Statens helseundersøkelser i forbindelse med helseundersøkelsen for Troms og Finnmark .	Dát lea dál plánejuvvomin , ja galgá čađahuvvot ovttasbarggus Stáhta dearvvasvuođaiskkademiiguin ( Statens helseundersøkelser ) Romssa ja Finnmárkku dearvvasvuođaguorahallama oktavuođas .
Det er også behov for undersøkelser om samiske brukeres tilfredshet med helse- og sosialtjenestene .	Maiddái dárbbašuvvojit guorahallamat sámi geavaheddjiid duhtavašvuođas dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaide .
Det neste steget vil være å få utdanningsinstitusjonene og beslutningstakere til å anvende denne kunnskapen .	Boahtte lávki lea oažžut oahppoinstitušuvnnaid ja mearrideddjiid geavahit dán dieđu .
Sametinget ønsker midler til et eget forskningsprogram for slike formål .	Sámediggi sávvá ruđaid sierra dutkanprográmmii dákkár ulbmiliidda .
Regjeringen legger til grunn at finansieringen av virksomheten ved Senter for samisk helseforskning har forskningsressurser knyttet til stillingene .	Ráđđehus atná vuođđun ahte Sámi dearvvasvuođadutkama guovddáža ruhtadeamis leat dutkanveahkkevárit čadnojuvvon virggiide .
Prosjekter som beskrevet over vil bli finansiert gjennom særskilte midler knyttet til oppdrag fra Sosial- og helsedepartementet .	Projeavttat nugo bajábealde máinnašuvvon , ruhtaduvvojit vásedin ruđaiguin mat čatnasit bargguide Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta ovddas .
Utover dette må senteret søke Norges forskningsråd om midler til forskningsprosjekter .	Dáid lassin ferte guovddáš ieš ohcat Norgga dutkanráđis ruđaid dutkanprojeavttaide .
Det er hittil bare innen psykisk helsevern at Sosial- og helsedepartementet har lagt til rette for nasjonale funksjoner i tjenestetilbudet til den samiske befolkningen .	Dássážii lea dušše silolaš dearvvasvuođasuddjema siskkabealde ahte Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta lea láhčán bálvalusfálaldagaid riikkagottálaš doaimmaide sámi veahkadaga várás .
Departementet vil i første omgang vurdere om det somatiske spesialistlegesenteret skal ha noe av den samme rollen innen somatiske helsetjenester .	Departemeanta áigu vuos árvvoštallat galgágo somáhtalaš spesiálistadoavtterguovddážis sullii seamma lágan rolla somáhtalaš dearvvasvuođabálvalusaid hárrái .
Sosial- og helsedepartementet arbeider med løsninger for en nasjonal tolketjeneste og tolkeutdanning i sektoren , samt etablering av en informasjonstjeneste for samiske brukere av helse- og sosialtjenester .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta lea bargamin riikkagottálaš dulkabálvalusa ja dulkaoahpu čovdosiiguin suorggi várás , ja informašuvdnabálvalusa álggahemiin dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi geavaheddjiide .
Retningslinjene for desentralisert sykepleierutdanning forutsetter at høgskolene prioriterer tilbud i kommunene med størst sykepleiermangel .	Lávdaduvvon buohccedivššároahpu njuolggadusat ovdehit ahte allaskuvllat vuoruhit fálaldagaid gielddain gos lea stuorámus buohccedivššárváili .
Dette innebærer at det ikke blir påbegynt noen ny samiskspråklig sykepleierklasse ved Samisk høgskole i Kautokeino .	Dát mearkkaša ahte ii álggahuvvo ođđa sámegielat buohccedivššárluohkká Sámi allaskuvllas Guovdageainnus .
Sosial- og helsedepartementet oppfordrer universitetene til å fastholde og videreutvikle kvoteordningene for samiske studenter på de aktuelle studiene .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta ávžžuha universitehtaid bisuhit ja viidáseappot gárgedit earreortnegiid sámi studeanttaide áigeguovdilis oahpuin .
Medisinsk fakultet ved universitetet i Tromsø har intensjoner om å ta et nordisk ansvar for medisinerutdanning med samisk profil , noe de-partementet ser svært positivt på .	Romssa universitehta Medisiinnalaš fakultehtta lea áigumin váldit davviriikkalaš ovddasvástádusa dálkkasteaddjioahpus mas lea sámi profiila , ja dán atná departemeanta hui positiivvalažžan .
11.4 Regjeringens handlingsplan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkningen	11.4 Ráđđehusa dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibmaplána sámi veahkadahkii
Regjeringen vil høsten 2001 legge frem en handlingsplan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkningen i Norge , jf. regjeringens høringsutkast av november 1999 .	Ráđđehus áigu čakčat 2001 bidjat ovdan Norgga sámi veahkadaga dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibmaplána , vrd. ráđđehusa skábmamánu 1999 mannosaš gulaskuddanevttohusain .
Hovedprinsippet for tiltak for den samiske befolkningen er at tiltakene ytes innenfor de etablerte tjenestene , i tråd med prinsippet om individuell tilpasning .	Sámi veahkadaga doaibmabijuid váldoprinsihppa lea ahte doaibmabijut addojuvvojit sajáiduvvan bálvalusaid siskkabealde , oktagaslaš heiveheami prinsihpa mielde .
Dette er hjemlet i helselovgivningen .	Dás lea láhkavuođus dearvvasvuođaláhkaaddimis .
Først og fremst er regjeringens handlingsplan en strategi for kunnskapsoppbygging , kompetanseheving hos helse- og sosialpersonell og en bevisstgjøring på forvaltningsnivå .	Vuosttažettiin lea ráđđehusa doaibmaplána diehtohuksema , dearvvasvuođa- ja sosiálabargiid gelbbolašvuođaloktema ja hálddahusdási dihtomielalažžan dahkama strategiija .
Staten tar ansvar for å utvikle forskningsbasert kompetanse om helse- og levekårsforhold i den samiske befolkningen , og deres behov for ivaretakelse av samisk språk og kultur i helse- og sosialtjenestene .	Stáhta váldá ovddasvástádusa gárgedit dutkamii vuođđuduvvan gelbbolašvuođa sámi veahkadaga dearvvasvuođadilálašvuođaid ja eallindiliid birra , ja sámi veahkadaga dárbbu birra oažžut sámi giela ja kultuvrra áimmahuššojuvvot dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain .
Utvikling av slik spisskompetanse vil ha betydning for undervisning om samiske forhold i helse- og sosialfaglig utdanning .	Dákkár erenoamášgelbbolašvuođa gárgedeamis lea mearkkašupmi dearvvasvuođa- ja sosiálafágalaš oahpu oahpahussii sámi dilálašvuođaid birra .
Det er kommuners og fylkeskommuner / helseforetaks ansvar å følge opp denne strategien i de lokale tjenestene .	Gielddaid ja fylkkagielddaid / dearvvasvuođafitnodagaid ovddasvástádus lea čuovvolit dán strategiija báikkálaš bálvalusaid hárrái .
Sametinget har vært kritisk til høringsutkastet til handlingsplan , på grunn av manglende tidsangivelser og økonomiske rammer for tiltakene , foruten store forsinkelser , jamfør årsmeldingens kap. 1.3 .	Sámediggi lea moaitán doaibmaplána gulaskuddanevttohusa doaibmabijuid váilevaš áigealbmademiid ja ekonomalaš rámmaid geažil , lassin maŋŋonemiide , veardit jahkedieđáhusa kap. 1.3 .
Regjeringen understreker at tempoet i gjennomføringen av tiltakene avhenger av de årlige budsjettvedtakene .	Ráđđehus deattasta ahte doaibmabijuid čađahanjohtu lea sorjavaš jahkásaš budjeahttamearrádusain .
11.5 Tiltak	11.5 Doaibmabijut
Regjeringen vil finansiere en helse- og levekårsundersøkelse i samiske områder .	Ráđđehus áigu ruhtadit dearvvasvuođa- ja eallindilleguorahallama sámi guovlluin
Regjeringen vil høsten 2001 legge frem en handlingsplan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkningen i Norge .	Ráđđehus áigu čakčat 2001 bidjat ovdan dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibmaplána Norgga sámi veahkadaga várás .
Nr. : 11 Dato : 09.02.2007	Nr. : 11 Beaivi : 09.02.07
Økt bevilgning til Samiske veivisere	Lassi juolludeapmi sámi ofelaččaide
De Samiske veiviserne opplever stor pågang fra skoler rundt omkring i landet som ønsker informasjon om samer og samisk kultur .	Sámi ofelaččat vásihit ollu ja dávjjibut jearaldagaid skuvllain miehta riikka geat háliidit eanet dieđuid sápmelaččaid ja sámi kultuvrra birra .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har derfor økt bevilgningen til prosjektet Samiske veivisere med 350 000 kroner i år , til totalt 1 650 000 kroner .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea danin dán jagi lasihan juolludeami Sámi ofelaččaid prošektii 350 000 kruvnnuin , ja mearkkaša oktiibuot 1 650 000 kruvnno .
Prosjektet Samiske veivisere ble startet i 2004 og har som målsetting å øke kunnskapen om samiske forhold blant ikke-samisk ungdom , fortrinnsvis på videregående skoler , organisasjoner og foreninger .	Prošeakta Sámi ofelaččat álggahuvvui jagi 2004 , ja ulbmil lea buoridit máhtolašvuođa ja dieđuid sámi dilálašvuođaid birra earáide go sámi nuoraide , vuosttažettiin joatkkaskuvllain , organisašuvnnain ja servviin .
Samisk høgskole har det faglige og administrative ansvaret for prosjektet .	Prošeavtta fágalaš ja hálddahuslaš ovddasvástádus lea Sámi allaskuvllas .
Den siste tiden har pågangen fra skoler som ønsker besøk økt betraktelig , noe som blant annet skyldes besøket på Slemdal skole i januar hvor også sameminister Bjarne Håkon Hanssen fikk lære det samiske alfabet .	Maŋimus áiggi leat sakka dávjjibut boahtán jearaldagat skuvllain geat háliidit ofelaččaid guossái maŋŋil gallestallama Slemdal skuvllas ođđajagimánus gos maiddái sámeministar , Bjarne Håkon Hanssen , oaččui oahppat sámi alfabehta .
– Jeg er glad for å se at interessen for det samiske øker i samfunnet .	- Mun lean ilus go oainnán ahte beroštupmi sámivuhtii lassána servodagas .
Veiviserne er gode representanter for samisk ungdom , de formidler kunnskap om sin kultur på en frisk og fengende måte som når fram til annen ungdom , uttaler Bjarne Håkon Hanssen .	Ofelaččat bures ovddastit sámi nuoraid , sii gaskkustit máhtolašvuođa kultuvrraset birra vuogas ja geasuheaddji vugiin ja olahit danin eará nuoraide dieđuiguin , cealká Bjarne Håkon Hanssen .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
10 Barnehager	10 Mánáidgárddit
Norge har , med bakgrunn i urfolkets rettigheter , en særlig forpliktelse til å ivareta samiske barns og foreldres interesser .	Norggas lea , álgoálbmotvuoigatvuođaid vuođul , erenoamáš geatnegasvuohta váldit vuhtii sámi mánáid ja váhnemiid beroštumiid .
Barnehagen er en viktig arena for å utvikle samisk språk , kultur og identitet .	Mánáidgárdi lea okta servodaga deaŧaleamos arenain giella , kultuvra ja identitehta ovdánahttimii .
En trygg forankring i eget språk og kultur gir samiske barn de beste forutsetninger for å kunne utvikle sin identitet – samtidig som de skal forholde seg til majoritetssamfunnet .	Go lea oadjebas ­vuohta iežas giela ja kultuvrra dáfus , de dat addá sámi mánáide buot buoremus eavttuid das ahte ovddidit iežaset identitehta – dan seammás go sii galget eallit majoritehtaservodagas .
Regjeringens mål er å styrke bruken av samisk språk og å legge til rette for at samiske barn opplever samisk og norsk som likeverdige språk .	Ráđđehusa mihttomearri lea nannet sámegiela anu ja láhčit dili dakkárin ahte sámi mánát vásihit sámegiela ja dárogiela ovttadássásaš giellan .
Det er derfor viktig at samiske barn får et barnehagetilbud som styrker deres samiske språkutvikling .	Danne lea deaŧalaš ahte sámi mánát ožžot dakkár mánáidgárdefálaldaga mii nanne sin sámegiel ovdáneami .
Figur 11.1 Kommuner med samiske barnehager i Norge	Govus 11.1 Norgga gielddat main leat sámi mánáidgárddit
I barnehageloven understrekes at « Barnehagen skal ta hensyn til barnas alder , funksjonsnivå , kjønn , sosiale , etniske og kulturelle bakgrunn , herunder samiske barns språk og kultur . »	Mánáidgárdelágas deattuhuvvo ahte « Mánáidgárdi galgá váldit vuhtii máná agi , doaibmadási , sohkabeali , sosiála , čearddalaš ja kultuvrralaš duogáža ja dasa gullá máná giella ja kultuvra » .
Det innebærer blant annet at dersom samiske barn går i norskspråklige barnehager , bør foreldre som ønsker det kunne forvente at barnehagens ansatte har kjennskap til og legger vekt på at også den samiske kulturen skal være en del av barnehagens innhold .	Dat mearkkaša earret eará dan ahte jus sámi mánát leat dáčča mánáidgárddis , de galget dat váhnemat gean dan háliidit sáhttit vuordit mánáidgárddi bargiin dieđuid sámi kultuvrras ja sii galget maid deattuhit sámi kultuvrra leat oassin mánáidgárddi sisdoalus .
Formålet med det særskilte tilskuddet til samisk barnehagetilbud , er å legge til rette for at samiske barn skal få utvikle samisk språk og kultur i barnehagen .	Ulbmil dainna erenoamáš doarjagiin sámi mánáidgárdefálaldahkii lea dagahit dan ahte sámi mánát galget beassat ovddidit sámi giela ja kultuvrra mánáidgárddis .
Øvrige tilskudd som går til stimulering av utbygging av barnehageplasser og finansiering av drift , gjelder for samiske barnehager på lik linje med norske barnehager .	Eará doarjagat mat mannet dasa ahte movttiidahttit eambbo mánáidgárdesajiid háhkat ja ruhtadit doaimma , gusket sámi mánáidgárddiide seamma ollu go dáčča mánáidgárddiide .
Fylkesmannen har veiledningsplikt overfor kommuner og barnehageeiere og skal føre tilsyn med at kommunen utfører de oppgaver den som barnehagemyndighet er pålagt etter barnehageloven .	Fylkkamánnis lea bagadallangeatnegasvuohta suohkaniid ja mánáidgárdeeaiggádiid ektui ja dat galgá gozihit ahte suohkan doaimmaha daid bargguid maid galgá , ja maid mánáidgárdeláhka gohčču , go lea mánáidgárdeeiseváldi .
Det innebærer blant annet aktivt å gi veiledning på de områder barnehageloven dekker , både overfor kommunen som barnehagemyndighet og overfor kommunale og private barnehageeiere .	Dat mea rk ­kaša earret eará ahte galget aktiivvalaččat addit bagadallama dain surggiin maid mánáidgárdeláhka gokčá , sihke suohkanii mii lea mánáidgárdeeiseváldi ja suohkanlaš ja priváhta mánáidgárdeeaiggádiidda .
Sametinget har samtidig et særlig rådgivende ansvar overfor kommuner og barnehager når det gjelder utforming og innhold i samiske barnehager og barnehager med samiske barn .	Dan seammás lea Sámedikkis erenoamáš ráđđeaddi ovddasvástádus suohkanlaš ja priváhta mánáidgárddiide go lea sáhka sámi mánáidgárddiid ja daid mánáidgárddiid gos leat sámi mánát , hábmemis ja sisdoalus .
Kunnskapsdepartementet vil konsultere Sametinget om hvordan det kan samarbeides om tilsyn rettet mot den samiske barnehagesektoren , jf. også kap. 11.2 .	Máhttodepartemeanta áigu ráđđádallat Sámedikkiin dan movt sáhttet ovttasbargat goziheami dáfus mii lea jurddašuvvon sámi mánáidgárdesuorggi várás , gč. maid kap. 11.2 .
10.1 Barnehager for samiske barn	10.1 Mánáidgárddit sámi mánáide
I 2007 var det 41 samiske barnehager i Norge med om lag 1000 samiske barn .	2007:s ledje 41 sámi mánáidgárddi Norggas main ledje sullii 1000 sámi máná .
De samiske barnehagene er etablert fra Vadsø i nord til Oslo i sør .	Sámi mánáidgárddit leat ásahuvvon Čáhcesullo rájes davvin gitta Osloi lulás .
Hovedvekten av barnehagene ligger i Finnmark .	Eanaš oassi dain mánáidgárddiin leat Finnmárkkus .
Antall samiske barnehager har vært relativt stabilt de senere årene , jf. figur 10.2 .	Sámi mánáidgárddiid lohku lea leamaš oalle dásset maŋemus jagiid , gč. govvosa 0.2 .
Samiske barn i norske barnehager kan få tilbud om samiskopplæring .	Sámi mánát dáčča mánáidgárddiin sáhttet oažžut fálaldaga sámegieloahpahusas .
Dette tilbudet har vært økende de senere årene , jf. figur 10.3 . I 2007 fikk 14 norske barnehager med samiske barn tilskudd til samisk språkopplæring .	Maŋimus jagiid lea dat fálaldat lassánan , gč. govus 10.3. 2007:s ožžo 14 dáčča mánáidgárddi , main leat sámi mánát , doarjaga sámi giellaoahpahussii .
Det er et mål at samiske barn skal få et barnehagetilbud tilpasset sitt språk og sin kulturbakgrunn .	Mihttomearrin lea ahte sámi mánát galget oažžut dakkár mánáidgárdefálaldaga mii lea heivehuvvon sin gillii ja kulturduogážii .
Kommunene har et spesielt ansvar for å sikre at samiske barn får et barnehagetilbudet som bygger på samisk språk og kultur , jf. barnehageloven § 8 .	Suohkaniin lea erenoamáš ovddasvástádus sihkkarastit ahte sámi mánát ožžot dakkár mánáidgárdefálaldaga mii lea huksejuvvon sámi gillii ja kultuvrii , gč. mánáidgárdelága § 8 .
Figur 11.2 Barn i samiske barnehager 2002 – 2007	Govus 11.2 Mánát sámi mánáidgárddiin 2002 – 2007
Kilde : Sametinget	Gáldu : Sámediggi
Figur 11.3 Norske barnehager med samiskopplæring 2002 – 2007	Govus 11.3 Dáčča mánáidgárddit sámi oahpahusain 2002 – 2007
Kilde : Sametinget	Gáldu : Sámediggi
Å legge til rette for samiske barnehagetilbud i kommuner der samisk språk og kultur står svakt , er særlig viktig .	Lea erenoamáš deaŧalaš láhčit sámi mánáidgárdefálaldaga dakkár suohkaniidda gos sámi giella ja kultuvra lea hearkkes dilis .
Kommuner som er i en fase med revitalisering av samisk språk og kultur bør ta særlig hensyn til at samiske barn får møte samisk språk og kultur i barnehagen .	Suohkanat mat leat dakkár muttus ahte leat ealáskahttime sámi giela ja kultuvrra berrejit váldit erenoamážit vuhtii dan ahte sámi mánát besset deaivvadit sámi gielain ja kultuvrrain mánáidgárddis .
Utvikling av samisk språk i barnehagen bør skje i et aktivt samspill mellom barnehage , foreldre og nærmiljø .	Sámi giellaovdánahttin mánáidgárddis berre dahkkojuvvot mánáidgárddi , váhnemiid ja lagaš birrasa aktiiva ovttasdoaibmamiin .
10.2 Sametingets rolle	10.2 Sámedikki rolla
Sametinget tildeler midler over Kunnskapsdepartementets budsjett til tilskudd til samiske barnehager , til utarbeidelse av pedagogisk materiell , til språkopplæring og til informasjons- , utviklings- og veiledningsarbeid i samiske barnehager og barnehager med samiske barn .	Sámediggái juolluduvvojit ruđat Máhttodepartemeanttas ja dat ruđat galget leat sámi mánáidgárddiide , pedagogalaš materiála ráhkadeapmái , giellaoahpahussii ja sámi mánáidgárddiid diehtojuoh , ­kin- ovdánahttin- ja bagadallanbargui ja mánáid ­gárddiide gos leat sámi mánát .
Det gis et eget tilskudd til barnehager som har vedtektsfestet at de bygger på samisk språk og kultur .	Sierra doarjja addojuvvo daidda mánáidgárddii ­de main lea mearrádus ahte sii barget sámi gielain ja kultuvrrain .
Intensjonen med tilskuddet er å dekke de ekstrautgifter som et samisk barnehagetilbud medfører og sikre at samiske barn i barnehagene får mulighet til å utvikle og styrke sitt samiske språk og sin kulturbakgrunn .	Ulbmil dainna doarjagiin lea gokčat daid liigegoluid maid sámi mánáidgárdefálaldat mielddisbuktá ja sihkkarastit ahte sámi mánát mánáidgárddiin ožžot vejolašvuođa ovddidit ja nannet iežaset giela ja kulturduogáža .
Sametinget forvalter tilskuddet og har utarbeidet retningslinjer for tildeling .	Sámediggi hálddaša doarjaga ja lea ráhkadan doarjjajuolludan- njuolggadusaid .
Sametinget og departementet har fast årlig samarbeidsmøte på administrativt plan .	Sámedikkis ja departemeanttas lea jahkásaš ovttasbargočoahkkin hálddahuslaš dásis .
Sametinget samarbeider også med fylkesmennene om barnehagekonferanser , kompetansetiltak , utviklingsarbeid og nettverksarbeid .	Sáme ­diggi ovttasbargá maid fylkkamánniiguin mánáidgárdekonferánssaid , gelbbolašvuođadoaimmaid , ovdánahttinbargguid ja fierpmádatbargguid ektui .
Kunnskapsdepartementet vil fra 2008 ta initiativ til to årlige samarbeidsmøter med Sametinget .	Máhttodepartemeanta áigu 2008:s bidjat johtui guktii jagis ovttasbargočoahkkima Sámedikkiin .
Se også Sametingets årsmeldinger 2006 ( punkt 7.3 ) og 2007 ( punkt 8 ) .	Geahča maiddái Sámedikki 2006 jahkedieđáhusa čuoggá 7.3 ja 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 8 .
10.3 Kompetanse og rekruttering	10.3 Gelbbolašvuohta ja rekruhtten
Kunnskapsdepartementet har 1. mars 2006 med hjemmel i § 2 i barnehageloven fastsatt forskrift om rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver .	Máhttodeparteameanta lea njukčamánu 1. beaivvi 2006 mánáidgárdelága § 2 mielde mearridan rámmaplána njuolggadusa mánáidgárddi sisdoalu ja doaimmaid hárrái .
Det samiske perspektivet er en integrert del av den nye rammeplanen .	Sámi perspektiiva lea sisagođđojuvvon oassin ođđa rámmaplánas .
Rammeplanen for barnehagen fastslår at « samiske barn trenger støtte til å bevare og utvikle sitt språk og sin kultur uavhengig av hvor i landet de bor . »	Mánáidgárddi rámmaplána duođašta ahte » [ ... ] sámi mánát dárbbašit doarjaga seailluhit ja ovddidit iežaset giela ja kultuvrra gos dal de orožit riikkas . »
Sametinget har i samarbeid med Kunnskapsdepartementet utarbeidet veiledningsmateriell til rammeplanen .	Sámediggi lea ovttasráđiid Máhttodeparte ­meanttain ráhkadan bagadallanmateriealla rámma ­plánii .
Det er blant annet utgitt et temahefte om samisk kultur i barnehagen .	Earret eará lea almmuhuvvon temágihpa sámi kultuvrra birra mánáidgárddis .
Dette er distribuert til alle landets barnehager .	Dat lea juogaduvvon buot riikka mánáidgárddiide .
Videre skal det utarbeides et veiledningshefte for ansatte i samiske barnehager og barnehager med samiske barn .	Muđui de galgá ráhkaduvvon bagadallagihpa sámi mánáidgárddiid bargiide ja mánáidgárddiide gos leat sámi mánát .
Kunnskapsdepartementet iverksatte våren 2007 Kompetanse i barnehagen – strategi for kompetanseutvikling i barnehagesektoren 2007 – 2010 .	Máhttodepartemeanta álggahii 2007 giđa ­Gelbbolašvuohta mánáidgárddis – strategiija ­gelbbolašvuođaovdáneapmái mánáidgárdesuorggis 2007 – 2010 .
I kompetansestrategien forutsettes det et nært samarbeid med Sametinget i utforming av tiltak for den samiske barnehagesektor .	Gelbbolašvuođastrategiijas lea eaktun lagaš ovttasbargu Sámedikkiin go galgá hábmet doaibmabijuid sámi mánáidgárdesuorgái .
Overordnet mål for kompetansestrategien er å videreutvikle barnehagen som lærende organisasjon med et aktivt forhold til kompetanseutvikling .	Bajimus mihttomearri gelbbolašvuođastrategiijas lea ovddidit mánáidgárddi viidáseappot oahpaheaddjiorganisašuvdnan mas lea aktiiva gelbbolašvuođaovdáneapmi .
Målgruppen er alle ansatte i kommunale og ikke-kommunale barnehager .	Ulbmiljoavku lea buot suohkanlaš ja ii-suoh ­kanlaš mánáidgárddit .
Fire fagområder blir prioritert i strategien : Språkmiljø og språkstimulering , barns medvirkning , samarbeid og sammenheng mellom barnehage og skole og pedagogisk ledelse .	Njeallje fágasuorggi leat vuoruhuvvon strategiijas : Giellabiras ja giellamovttidahttin , mánáid oassálastin , ovttasbargu ja oktavuohta gaskal mánáidgárddi ja skuvlla ja pedagogalaš jođiheami .
Høgskolen i Vestfold gjennomførte i 2006 en kartlegging av tilbud og behov for etter- og videreutdanning i barnehagesektoren på oppdrag fra Kunnskapsdepartementet .	Vestfold allaskuvla kártii 2006:s makkár fálaldagat ja dárbbut leat liige- ja viidáset oahpus mánáidgárdesuorggis . Máhttodepartemeanta lei sin bivdán dan bargat .
Kartleggingen konkluderte blant annet med at kompetanseplaner bør utvikles lokalt og ses i sammenheng med barnehagens funksjon og stilling i samfunnet .	Kártema boađus lei earret eará ahte gelbbolašvuođaplánat galget ovdánahttojuvvot báikkálaččat ja dan galgá dahkat dan mielde makkár doaibma ja sajádat mánáidgárddis lea servodagas .
På oppdrag fra Sametinget og Kunnskapsdepartementet har Samisk høgskole utarbeidet en kompetansekartlegging blant barnehageansatte i samiske barnehager og i barnehager med samiske barn .	Sámediggi ja Máhttodepartemeanta leat dáhtton Sámi allaskuvlla ráhkadit gelbbolašvuođakártema mánáidgárdebargiid gaskkas sámi mánáidgárddiin ja dain mánáidgárddiin gos leat sámi mánát .
Kartleggingen viser at det er stort behov for etter- og videreutdanning for styrere , pedagogiske ledere og assistenter i samiske barnehager .	Kárten čájeha stuora dárbbu liige- ja viidáset ohppui jođiheddjiide , pedagogalaš jođiheddjiide ja veahkkebargiide sámi mánáidgárddiin .
Ansatte i samiske barnehager peker på de samme kompetansebehov som framkommer i kartleggingen fra Høgskolen i Vestfold , blant annet kompetanse om barns medvirkning , de minste barna i barnehagen , sammenheng barnehage-skole og pedagogisk dokumentasjon .	Sámi mánáidgárddiid bargit čujuhit seamma gelbbolašvuođadárbbuide go daid mat bohtet ovdan Vestfold allaskuvlla kártemis , earret eará gelbbolašvuohta mánáid oassálastima birra , mánáidgárddi unnimus mánát , mánáidgárddi-skuvlla oktiigullan ja pedagogalaš duođašteapmi .
I tillegg ble det pekt på at det var stort behov for kompetanse i tospråklighet , duodji og joik .	Dasa lassin de dadje ollu dárbbašit gelbbolašvuođa guovttegielatvuođas , duojis ja luođis .
Personalet er den viktigste ressursen i barnehagen , og personalets samlede kompetanse er avgjørende for hva som blir formidlet og vektlagt i barnehagehverdagen .	Bargit leat mánáidgárddi deaŧaleamos resursa , ja sin gelbbolašvuohta lea mearrideaddjin das mii gaskkustuvvo ja deattuhuvvo mánáidgárddis juohke beaivvi .
Sametinget har gjennom sitt veiledningsarbeid overfor samiske barnehager og barnehager med samiske barn påpekt at det er stort behov for at personalet har kompetanse i de ulike delene innenfor samisk kultur , levesett og samfunnsliv .	Sámediggi lea bagadallanbarggus bokte sámi mánáidgárddiide ja daidda mánáigárddiide gos leat sámi mánát , čujuhan leat stuora dárbbu das ahte bargiin lea gelbbolašvuohta iešguđet osiin sámi kultuvrras , eallinvuogis ja servodateallimis .
Sametinget vil initiere tiltak for å øke kompetansen innenfor disse områdene .	Sámediggi áigu álggahit doaibmabijuid vai lassánivččii gelbbolašvuohta diein surggiin .
Herunder blir videreutdanningstilbud og forsøks- og utviklingsarbeid sentralt .	Dasto gártá guovddážii liigeoahppu ja geahččalan- ja ovdánahttinbargu .
Arbeid med språkutvikling må starte tidlig .	Giellaovdánahttinbargguin ferte juo hui árrat álgit .
Språkarbeid er et av de viktigste arbeidsområdene for barnehagene , og for samiske barn er tidlig og god språkstimulering avgjørende for å videreutvikle og bevare samisk språk .	Giellabargu lea okta dain deaŧa ­-leamos bargguin mánáidgárddis . Sámi mánáide lea árra ja buorre giellaoalgguheapmi mearrideaddjin go sii galget ovddidit ja seailluhit sámegiela .
Det er særlig viktig å rette fokus mot lule- og sørsamiske områder hvor det samiske språket står svakt .	Ere ­noamáš deaŧalaš lea čalmmustahttit julev- ja oarjelsámiguovlluid gos sámegiella lea hearkkes dilis .
Barnehageloven § 2 understreker eksplisitt at barnehagen skal ta hensyn til samiske barns språk .	Mánáidgárdeláhka § 2 deattuha jura juste ahte mánáidgárdi galgá váldit vuhtii sámi mánáid giela .
Sametinget har arbeidet bevisst med språkutvikling i barnehager i flere år , blant annet gjennom konferanser , seminarer , veiledning overfor kommuner og enkeltbarnehager og ulike typer nettverk .	Sámediggi lea máŋga jagi bargan dihtomie ­lalaččat mánáidgárddi giellaovdánahttimiin , earret eará konferánssaid , semináraid , suohkaniid ja ovttaskas mánáidgárddiid bagadallamiin ja iešguđetlágan fierpmádagaiguin .
Flere kommuner har ansatt egne språkmedarbeidere som veileder barnehager og skoler i utviklingen av det samiske innholdet i rammeplan og læreplan .	Máŋga suohkana leat bidjan bargui sierra giellabargiid geat bagadallet skuvllaid das movt galgá ráhkadit sámi sisdoalu rámmaplánain ja oahppoplánain .
Andre har engasjert den eldre generasjon for formidling av samisk kultur og språk .	Máŋgga mánáidgárddis ja suohkanis leat maid buorit vásáhusat iešguđetlágan giellalávgunprošeavttaiguin .
Barnehageeier kan søke om statlige kompetansemidler via kommunene .	Earát gis leat bivdán boarrásit buolvva gaskkustit sámi kultuvrra ja giela .
Boks 11.1 Badjemánáid beaiveruoktu – språkprosjekt	Boksa 11.1 Badjemánáid beaiveruoktu – giellaprošeakta
Badjemánáid beáiveruoktu i Karasjok har hatt et språkmotiveringsprosjekt i to år .	Kárášjoga badjemánáid beaiveruovttus lea leamaš giellamovttidahttinprošeakta mii bisttii guokte jagi .
Målet med prosjektet er å styrke og utvikle barnas språkkompetanse i reindriftsterminologi , stedsnavn , stedsbetegnelser og vær- og føreforhold .	Ulbmil prošeavttain lea nannet ja ovddidit mánáid giellagealbbu boazodoalloterminologiijas , báikenamain , báikenamahusain ja dálke- ja siivodilálašvuođain .
Barnehagen har mottatt prosjektmidler fra Sametinget .	Mánáidgárdi lea ožžon prošeaktaruđaid Sámedikkis .
Dette har gjort det mulig for foreldrene å ta med barna til fjells eller til reinflokken uten at de har måttet betale for plassen i den perioden .	Váhnemat leat dasto beassan váldit mánáideaset mielde meahccái dahje ealu lusa , eai ge sii leat dárbbašan máksit saji ovddas dan botta .
Alle foreldre skal legge fram logg og rapport til barnehagen etter turen .	Maŋŋil mátkki galget buot váhnemat addit logga ja raportta mánáidgárdái .
Rapporten skal omhandle tiltak , arbeid , ord og uttrykk , gjennomføring , evaluering og bilder .	Raporttas galget boahtit ovdan doaimmat , bargu , sánit ja dajaldagat , čađaheapmi , árvvoštallan ja govat .
Tradisjonell kunnskap må føres fra en generasjon til neste .	Mánáidgárdeeaiggát sáhttá ohcat stáhta gelbbolašvuođaruđaid suohkaniid bokte .
10.3.1 Rekruttering av barnehagepersonale	10.3.1 Mánáidgárdebargiid háhkan
Kunnskapsdepartementet la våren 2007 fram Strategi for rekruttering av førskolelærere til barnehagen 2007 – 2011 .	Máhttodepartemeanta bijai 2007 giđa ovdan Stategiija ovdaskuvlaoahpaheddjiid háhkat mánáidgárdái 2007 – 2011 .
Den rekordstore veksten i antall barnehageplasser gjør at behovet for førskolelærere har økt de siste årene .	Mánáidgárdesajit leat hirbmadit lassánan ja dat dagaha ahte ovdaskuvlaoahpaheddjiid dárbu lea sturron maŋimus jagiid .
Strategien skal imøtekomme de nasjonale rekrutteringsutfordringene .	Strategiija galgá dustet nationála rekruterenhástalusaid .
På bakgrunn av strategien og oppdatert kunnskap om utviklingen i sektoren , vil departementet utarbeide årlige tiltaksplaner .	Strategiija ja ođastuvvon máhtu vuođul dán suorggi birra , áigu departemeanta ráhkadit doaibmaplánaid juohke jagi .
Det er fortsatt en stor utfordring å rekruttere barnehagepersonale med samiskspråklig kompetanse .	Ain lea stuora hástalussan háhkat mánáidgárdebargiid geain lea sámegielmáhttu .
Når det gjelder pedagogisk personale , står den samiske barnehagesektoren overfor en dobbel utfordring : Det er vanskelig å rekruttere førskolelærere generelt og førskolelærere med samiskspråklig kompetanse spesielt .	Sámi mánáidgárdesuorggis lea duppal hástalus go lea sáhka pedagogalaš bargiin : Oppalaččat lea juo váttis háhkat ovdaskuvlaoahpaheddjiid ja erenoamážit dakkár ovdaskuvlaoahpaheddjiid geain lea sáme ­gielmáhttu .
Samtidig er det viktig å beholde det personalet som allerede arbeider i barnehagen .	Seammás lea deaŧalaš doalahit daid bargiid geat juo barget mánáidgárddis .
Det er særlig behov for å utdanne førskolelærere med samiskspråklig kompetanse i sør- og lulesamisk språkområde .	Ere noa ­mážit lulli- ja julevsámiguovlluin lea dárbu dakkár oahppan ovdaskuvlaoahpaheddjiide geain lea sámegielmáhttu .
Likeledes er det behov for samisktalende personale i flere kommuner utenfor indre Finnmark .	Lea maid dárbu sámegielat bargii ­de oallut suohkaniin olggobealde Sis-Finnmárkku .
Sametinget har siden 2002 hatt en egen ordning med stipend til førskolelærere og allmennlærere , blant annet innenfor læremiddelpedagogikk og språk .	Sámedikkis lea 2002 rájes leamaš sierra ­stipeandaortnet ovdaskuvlaoahpaheddjiide ja dábálaš oahpaheddjiide , earret eará oahpponeav ­vopedagogihkas ja gielas .
Det er blant annet gitt stipend til førskolelærere med fordypning i lulesamisk språk .	Earret eará de leat juolludan stipeanddaid ovdaskuvlaoahpaheddjiide geat leat čiekŋudahttán julevsámegillii .
Utfordringen er imidlertid at det er få søkere , og at et fåtall av disse oppfyller kriteriene som er satt for tildeling .	Hástalussan lea dat go leat unnán ohccit , ja ahte dat ohccit hárve devdet eavttuid mat leat biddjon juolludeami oktavuođas .
Sametinget har særlig fokus på tiltak for å rekruttere barnehagepersonale i sin barnehageplan .	Sámediggi lea erenoamážit čalmmustahttán iežas mánáidgárdeplánas doaibmabijuid háhkan dihte mánáidgárdebargiid .
Samisk høgskole i Kautokeino er den eneste høgskolen som utdanner førskolelærere med samiskspråklig kompetanse .	Sámi allaskuvla Guovdageainnus lea áidna allaskuvla mii oahpaha allaskuvlaoahpaheddjiid geain lea sámegielat gelbbolašvuohta .
Samisk høgskole har enkelte år ikke hatt stort nok søkergrunnlag til å igangsette førskolelærerstudiet .	Sámi alla ­skuvllas eai leat buot jagiid leamaš doarvái ohccit bidjat johtui ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpu .
Samisk høgskole arbeider med ulike strategier for å møte behovet om generell studiekompetanse , og i tillegg vurderes modeller for desentraliserte opplegg for førskolelærerutdanning og etterutdanningstilbud .	Okta ágga dasa soaitá leat ahte ohcciin váilu lohkangelbbolašvuohta , ja dasa lassin árvvoštallojuvvojit modeallat gáiddusoahpahuslágideapmái ovdaskuvlaoahpaheddjiid ja liigeoahpaheami várás .
Handlingsplanen skal videreføres i en strategi for likestilling i barnehagen og grunnopplæringen 2007 – 2012 .	Doaibmaplána galgá viidáseappot dolvojuv-vot muhtin strategiijas dásseárvui mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas 2007 – 2012 .
Det må arbeides systematisk med veiledning og utviklingsarbeid i barnehagene for å rekruttere til arbeid i samiske barnehager og for å kunne bidra til stabilitet i personalgruppen .	Fertet systemáhtalaččat bargat bagadallamiin ja ovdánahttinbargguiguin mánáidgárddiin vai sáhttá háhkat olbmuid bargat sámi mánáidgárddiin ja vai sáhtášii doalahit dássehisvuođa bargiidjoavkkus .
Likeledes bør det stimuleres til nettverksbygging mellom samiske barnehager for informasjons- og erfaringsutveksling .	Ferte maid oalgguhit fierpmádagaid hukset gaskal sámi mánáidgárddiid vai sáhttá háhkat dieđuid- ja lonohallat vásáhusaid .
Sametinget har i de siste årene tatt initiativ til en rekke nettverkssamlinger .	Sáme ­diggi lea maŋimus jagiid álggahan muhtin ráje fierpmádatčoahkkimiid .
Hovedhensikten med nettverkene er å bygge opp kompetanse , informere og spre gode erfaringer mellom de ansatte i barnehagene .	Váldo mihttomearrin fierpmádagaiguin lea hukset gelbbolašvuođa , dieđuid juohkit ja gilvit buriid vásáhusaid mánáidgárdebargiid gaskii .
Det er først og fremst kommunen som barnehageeier og barnehagemyndighet og private barnehageeiere som har ansvar for å stimulere til utviklingsarbeid og nettverksbygging .	Leat ovddimustá suohkan gii lea mánáidgárdeeaiggát ja mánáidgárdeeiseváldi ja priváhta mánáidgárdeeaiggádat geain lea ovddasvástádus movttiidahttit bargat ovdánahttinbargguiguin ja fierpmádathuksemiin .
Også interkommunalt samarbeid vil være viktig for å spre erfaringer , knytte kontakter og for motivasjon og inspirasjon .	Maiddái suohkangaskasaš ovttasbargu lea deaŧalaš go galgá gilvit vásáhusaid , čatnat oktavuođaid movttidahttima ja inspirašuvn ­na dihte .
Fylkesmennene i Finnmark og Troms og Sametinget arrangerer årlige nasjonale konferanser for ansatte i samiske barnehager .	Finnmárkku ja Romssa fylkkamánnit ja Sámediggi lágidit juohke jagi nationála konferánssaid sámi mánáidgárdebargiide .
10.4 Utvikling av pedagogisk materiell	10.4 Oahpponeavvuid ráhkadeapmi
Det er fortsatt mangel på pedagogisk materiell tilpasset samiske barn og samiske barnehager .	Ain váilu sámi mánáide ja sámi mánáidgárddiide heivehuvvon pedagogalaš materiála .
De siste årene er det utgitt læremidler på alle de tre samiske språkene .	Maŋimus jagiid leat almmuhuvvon oahpponeavvut buot golmma sámegillii .
Sametinget har en læremiddelsentral med pedagogisk materiell for barnehage og skole .	Sámedikkis lea oahpponeavvoguovddáš gos lea pedagogalaš materiála mánáidgárdái ja skuvlii .
Det er behov for barnebøker , fagbøker , filmer , plakater , samisk inspirerte leker , CD med samisk musikk / joik og IKT-læremidler .	Dárbbašuvvojit mánáidgirjjit , fágagirjjit , filmmat , plakáhtat , sámi inspirerjuvvon stohkosat , CDat main lea sámi musihkka / luohti ja IKT-oahpponeavvut .
Sametinget tildeles årlig midler fra Kunnskapsdepartementet til utvikling av pedagogisk materiell til bruk i samiske barnehager og barnehager med samiske barn .	Máhttodepartemeanta juolluda jahkásaččat ruđa Sámediggái vai sáhttá ovddidit pedagogalaš materiála mii adnojuvvo sámi mánáidgárddiin ja dain mánáidgárddiin gos leat sámi mánát .
10.5 Overgang barnehage – skole	10.5 Sirdin mánáidgárddis – skuvlii
I rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver vektlegges at barnehagen , i samarbeid med skolen , skal legge til rette for barns overgang fra barnehage til første klasse og eventuelt SFO .	Mánáidgárdi deattuha rámmaplána mánáidgárddi sisdollui ja doaimmaide , ovttasráđiid skuvllain ja galgá láhčit dili buorrin mánáide go galget sirdit mánáidgárddis vuosttaš luohkkái skuvlii dahje SAáOii .
Dette skal skje i nært samarbeid med barnets hjem .	Diet galgá dáhpáhuvvat lagaš ovttasbargguin máná ruovttuin .
Det er særlig viktig at samiske barn og foreldre opplever kontinuitet i utdanningsløpet for å få videreutviklet språk og kultur .	Ja lea erenoamáš deaŧalaš ahte sámi mánát ja váhnemat vásihit kontinuitehta oahpus vai besset ovddidit giela ja kultuvrra .
Samarbeid og sammenheng mellom barnehage og skole er ett av satsingsområdene i Kunnskapsdepartementets strategi for kompetanseutvikling i barnehagesektoren .	Ovttasbargu ja oktavuohta mánáidgárddi ja skuvlla gaskkas lea okta nannensurggiin Máhttodepartemeantta strategiijas gelbbolašvuođaloktemii mánáidgárdesuorggis .
Dette vil kunne bidra til økt lokal satsing gjennom for eksempel utviklingsarbeid , felles kurs og seminarer mellom barnehager og skoler .	Diet dagahivččii eambbo báikkálaš rahčamuša ovdamearkka dihte ovdánahttinbargguid , oktasaš kurssaid ja semináraid bokte mánáidgárddiide ja skuvllaide .
Midler som tildeles til kompetansetiltak i barnehagesektoren , kan ses i sammenheng med midler til kompetanseutvikling i grunnopplæringen .	Dat ruđat mat juolluduvvojit gelbbolašvuođa doai ­bmabijuide mánáidgárdesuorggis , galget gehččot ovttas daid ruđaiguin mat leat vuođđooahpahusa gelbbolašvuođaloktemii .
Departementet skal for øvrig utarbeide en veileder om samarbeid og sammenheng mellom barnehage og skole .	Departemeanta áigu ráhkadit bagadallančál ­losa mánáidgárddi ja skuvlla ovttasbarggu ja oktav ­uođa birra .
10.6 Strategier og tiltak	10.6 Strategiijat ja doaibmabijut
Som en oppfølging av Kompetansestrategien for barnehagen , vil Kunnskapsdepartementet invitere Sametinget til samarbeid om tiltak rettet mot den samiske barnehagesektor , bl.a. tilsyn .	Mánáidgárddi Gelbbolašvuođastrategiija čuovvoleapmin áigu Máhttodepartemeanta bovdet Sámedikki ovttasbargat dakkár doaibmabijuid ektui mat leat jurddašuvvon sámi mánáidgárdesuorgái , ee. bearráigeahču ektui .
Kunnskapsdepartementet vil se behovet for rekruttering av pedagogisk barnehagepersonale med samisk språk- og kulturkompetanse i sammenheng med fordelingen av kompetansemidler i barnehagesektoren .	Máhttodepartemeanta áigu guorahallat dárbbu háhkat sámi giella- ja kulturgelbbolaš pedagogalaš mánáidgárdebargiid go juolluda gelbbolašvuođaruđaid mánáidgárdesuorgái .
Kunnskapsdepartementet vil fra 2008 ta initiativ til to årlige administrative samarbeidsmøter med Sametinget om utfordringer og tiltak i den samiske barnehagesektoren .	Máhttodepartemeanta áigu 2008 rájes álggahit juohke jagi hálddahuslaš ovttasbargočoahkkimiid Sámedikkiin mat dollojuvvojit guovtti geardde jagis ja mat leat sámi mánáidgárdi ­suorggi hástalusaid ja doaibmabijuid birra .
Nr. : 111	Nr. : 111
Urfolkserklæringen vedtatt av FNs generalforsamling	Eamiálbmotjulggaštus maid ON . ’ a váldočoahkkin lea mearridan
– Dette er en svært gledelig og stor dag for samene og andre urfolk over hele verden , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Lea ilolaš ja stuorra beaivi sámiide ja eará eamiálbmogiidda miehtá máilmmi , lohká bargo ja searvádahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen .
Ulike urfolksgrupper har deltatt i arbeidet med erklæringen .	Julggaštusa ráhkadeapmi leamaš proseassa mas leamaš lagas ovttasbargu gaskal stáhtaid ja iešguhtetge eamiálbmotjoavkkuid .
– I dag , den 13. september , ble FN-erklæringen om urfolksrettigheter vedtatt i FNs generalforsamling .	- Odne čakčamánu 13. beaivvi , mearriduvvui eamiálbmotjulggaštus ON . ’ a váldočoahkkin .
Erklæringen er ikke et folkerettslig bindende dokument , men vil legge viktige føringer i det videre arbeidet for å fastslå hvilke rettigheter urfolk har .	Julggaštus ii leat čadni álbmoriektedokumeanta , muhto bidjá deaŧalaš eavttuid bargui ovddosguvlui mearridit makkár vuoigatvuođat eamiálbmogiin leat .
Erklæringen vil nok bli særlig viktig for fattige urfolk i land i Sør som er blant de mest marginaliserte grupper i samfunnet , sier statsråden .	Julggaštus šaddá earenoamáš deaŧalaš geafes eamiálbmogiidda lullin geat leat eanemus marginaliserejuvvon joavkkut obba servvodagas , lohká stáhtaráđđi .
Erklæringen har bestemmelser både når det gjelder grunnleggende behov som mat , helse og utdanning , i tillegg til bestemmelser om bruk av tradisjonelle ressurser og landområder .	Julggaštusas leat mearrádusat mat gusket vuođđodárbbuide nugo biebmu , dearvvašvuohta ja oahppu , ja dasa lassin mearrádusat árbevirolaš resurssaid ja eatnamiid geavaheami birra .
– For Norges del er urfolkserklæringen i tråd med regjeringens politikk overfor samene , presiserer sameminister Bjarne Håkon Hanssen .	- Norgga bealis čuovvu ráđđehus politihka sámiid guovdu eamiálbmotjulggaštusa , deattuha , sámeministtar Bjarne Håkon Hanssen .
Bakgrunn	Duogáš
Erklæringen er utarbeidet i en prosess med tett samarbeid mellom stater og ulike urfolksgrupper .	Julggaštusa ráhkadeapmi leamaš proseassa mas leamaš lagas ovttasbargu gaskal stáhtaid ja iešguhtetge eamiálbmotjoavkkuid .
Norske myndigheter har deltatt aktivt i arbeidet med urfolkserklæringen siden dette startet i 1984 .	Norgga eiseválddit leat árjjalaččat searvan bargat eamiálbmotjulggaštusain dán rájes go álggahuvvui 1984:s .
Regjeringens mål har vært en erklæring som kan bidra til et styrket rettslig vern for verdens urfolk .	Ráđđehusa mihttomearri lea leamaš julggaštus mii sáhttá leat veahkkin nanneme máilmmi eamiálbmogiid riektesuodjaleami .
I arbeidet har regjeringen hatt et nært samarbeid med Sametinget som hele tiden har vært representert i den norske delegasjonen til forhandlingene i FN om urfolkserklæringen .	Barggustis lea ráđđehusas leamaš lagas ovttasbarggu Sámedikkiin mii čađat lea leamaš ovddastuvvon norgga sáttagottis go leat šiehtadallan eamiálbmotjulggaštusa ON .
FNs menneskerettighetsråd sluttet seg i juni 2006 til utkastet til urfolkserklæringen fremmet fra en arbeidsgruppe etablert av Menneskerettighetskommisjonen .	’ a eamiálbmotráđđi doahttalii geassemánus 2006:s evttohuvvon eamiálbmotjulggaštusa maid bargojoavku maid Álbmoriektekommišuvnda lei ásahan buvttii .
Under den påfølgende behandlingen i generalforsamlingens 3. komité i november 2006 ble det vedtatt at man skulle forsøke å vedta en erklæring innen utgangen av september 2007 .	Go váldočoahkkima 3. lávdegoddi lei gieđahallame dan skábmamánus 2006:s mearriduvvui ahte galge geahččalit mearridit julggaštusa ovdal čakčamánu loahpas 2007 .
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Overgangsbestemmelser ( § 34-2 )	Sirdásannjuolggadusat
Kongen skal snarest mulig og innen to år etter lovens ikrafttreden presentere et dokument med nasjonale forventninger til regional og kommunal planlegging , jf. § 6-1 .	Gonagas galgá nu fargga go vejolaš ja maŋimusat guokte jagi maŋŋágo láhka lea boahtán fápmui , bidjat ovdan dokumeantta mii válddahallá nationála vuordámušaid regionála ja gieldda plánemii , geahča § 6-1 .
Dette innebærer at det snarest etter at loven trer i kraft , og senest innen to år skal utarbeides og presenteres et dokument med nasjonale forventinger til den regionale og kommunale planleggingen .	Dat mearkkaša ahte nu fargga go vejolaš , ja maŋimusat guovtti jagis galgá ráhkaduvvot ja biddjojuvvot ovdan dokumeanta mii válddahallá nationála vuordámušaid regionála ja gieldda plánemii .
Innen utgangen av første år etter valg av nytt kommunestyre og fylkesting skal kommunen utarbeide og vedta kommunal planstrategi etter § 10-1 og fylkeskommunen / regional planmyndighet utarbeide og vedta regional planstrategi etter § 7-1 .	Ovdal vuosttaš jagi loahpa maŋŋá ođđa gielddastivrra ja fylkkadikki válljema , galgá gielda ráhkadit ja dohkkehit gieldda plánastrategiija § 10-1 vuođul ja fylkkagielda / regionála plánaeiseváldi galgá ráhkadit ja dohkkehit regionála plánastrategiija § 7-1 vuođul .
Gjeldende rikspolitiske retningslinjer og bestemmelser etter plan- og bygningsloven av 1985 § 17-1 fortsetter å gjelde .	Gustovaš riikkapolitihkalaš njuolggadusat ja mearrádusat 1985-mannosaš plána- ja huksenlága § 17-1 vuođul gustojit ain .
Endringer av slike retningslinjer og bestemmelser skal skje etter reglene i denne lov kapittel 6 .	Dakkár njuolggadusaid ja mearrádusaid rievdadeapmi galgá dahkkojuvvot dán lága kapihttala 6 vuođul .
Rikspolitiske retningslinjer og bestemmelser etter gjeldende lov skal fortsette å gjelde inntil de blir erstattet med tilsvarende retningslinjer og bestemmelser etter ny lov .	Riikkapolitihkalaš njuolggadusat ja mearrádusat gustojeaddji lága vuođul galget ain gustot dassážiigo daid sadjái bohtet vástideaddji láiddanjuolggadusat ja mearrádusat ođđa lága vuođul .
Gjeldende fylkesplan , kommuneplan , herunder arealdel av kommuneplan , reguleringsplan og bebyggelsesplan gjelder inntil de blir endret , opphevet , erstattet eller satt til side av ny plan etter denne lov .	Gustojeaddji fylkkaplána , gielddaplána , dás maiddái gielddaplána areálaoassi , muddenplána ja ássanvisteplána gustojit dassážiigo dat rievdaduvvojit , loahpahuvvojit , molsojuvvojit dahje daid sadjái boahtá ođđa plána dán lága vuođul .
Gjeldende planer med hjemmel i gjeldende lov fortsetter å gjelde inntil de blir erstattet med plan etter ny lov .	Gustojeaddji plánat gustojeaddji lága fámuin gustojit ain dassážiigo daid sadjái bohtet plánat mat leat ráhkaduvvon ođđa lága vuođul .
Tidsfristen på fem år for gjennomføring av detaljregulering gjelder slike planer utarbeidet etter ny lov .	Viđa jagi áigemearri čađahit bienalaš muddema gusto dakkár plánaide ođđa lága vuođul .
Der det i arealdel av kommuneplan eller reguleringsplan er stilt krav om bebyggelsesplan , skal det etter at denne lov er trådt i kraft utarbeides detaljregulering .	Go gielddaplána areálaoasis dahje muddenplánas lea gáibiduvvon ássanvisteplána , de galgá maŋŋágo dát láhka lea boahtán fápmui ráhkaduvvot bienalaš mudden .
Begrensning i klageadgangen i § 1-9 andre ledd første punktum , og i adgangen til å fremme innsigelse etter § 5-5 siste ledd , gjelder bare i forhold til planvedtak truffet i medhold av denne lov .	Ráddjehusat § 1-9 nuppi lađđasa vuosttaš dadjosa váidinvejolašvuođas , ja vejolašvuođas ovddidit vuosttaldeami § 5-5 maŋimus lađđasa vuođul , gustojit dušše dakkár plánamearrádussii mii lea dahkkojuvvon dán lága vuođul .
Begrensingen i klageadgangen når et forhold allerede er avgjort gjennom vedtak av plan som kan påklages , gjelder bare for planer som er utarbeidet etter ny lov .	Ráddjehusat váidinvejolašvuođas go dilli lea jo mearriduvvon dakkár plánamearrádusain maid sáhttá váidit , gustojit dušše plánaide mat leat ráhkaduvvon ođđa plána vuođul .
Det samme gjelder for fristen for å fremme innsigelse under høring og offentlig ettersyn .	Seammá gusto áigemearrái ovddidit vuosttaldeami gulaskuddama ja almmolaš geahčadeami oktavuođas .
Bestemmelser i og i medhold av plan- og bygningsloven 14. juni 1985 nr. 77 kapittel VIII til kapittel XXI gjelder fortsatt for ekspropriasjon , opparbeidelse , refusjon , behandling av søknader , sanksjoner , mv. for planer utarbeidet før denne lovs ikrafttreden .	Mearrádusat geassemánu 14. b. 1985-mannosaš plána- ja huksenlága nr. 77 kapihttala VIII rájes kapihttala XXI rádjai ja mearrádusat mat leat addojuvvon daid vuođul , gustojit ain bággolonisteapmái , vuođđobargguide , refušuvdnii , ohcanmeannudeapmái , sankšuvnnaide , jna. plánaid oktavuođas mat leat ráhkaduvvon ovdalgo dát plána bođii fápmui .
Gjeldende bygningsdel av plan- og bygningsloven , herunder med bestemmelsene om ekspropriasjon , refusjon mv. , fortsetter å gjelde sammen med ny plandel av plan- og bygningsloven .	Plána- ja huksenlága gustojeaddji huksenoassi , dás maiddái oktan bággolonistanmearrádusaiguin , refušuvdnamearrádusaiguin jna. , gustojit ain oktan plána- ja huksenlága ođđa plánaosiin .
Eldre reguleringsplan og bebyggelsesplan er fortsatt grunnlag for ekspropriasjon innenfor ti-årsfristen for ekspropriasjon .	Boarráset muddenplána ja ássanvisteplána leat ain vuođđun bággolonisteapmái bággolonisteami logi jagi áigemeari siskkobealde .
Eldre reguleringsplan og bebyggelsesplan fortsatt er grunnlag for ekspropriasjon innenfor 10–årsfristen for ekspropriasjon ,	Boarráset muddenplána ja ássanvisteplána leat ain vuođđun bággolonisteapmái bággolonisteami logi jagi áigemeari siskkobealde .
Unntaket i plan- og bygningsloven av 1985 § 17-2 tredje ledd nr. 1 for bygning , konstruksjon , anlegg eller innhegning som er nødvendig i landbruket fortsetter å gjelde inntil det er vedtatt bestemmelser etter § 11-11 nr. 4 , men faller uansett bort etter fire år fra lovens ikrafttreden .	Eanadollui dárbbašlaš spiehkastat 1985-mannosaš plána- ja huksenlága § 17-2 goalmmát lađđasis nr. ovttas visttiid , huksehusaid , rusttegiid dahje gárddiid várás , gustojit ain dassážiigo leat dahkkojuvvon mearrádusat § 11-11 nr. 4 vuođul , muhto loahpahuvvojit almmatge njeallje jagi maŋŋá lága fápmuiboahtima .
Bestemmelsen gir unntak i forhold til forbudsbestemmelsen § 1–8 andre ledd .	Mearrádusat addet spiehkastaga gielddusmearrádusa § 1-8 nuppi lađđasa ektui .
Unntaket gjelder for bygning , konstruksjon , anlegg eller innhegning som er nødvendig i landbruket , jf. gjeldende lov § 17–2 tredje ledd nr. 1 .	Spiehkastat gusto visttiide , huksehusaide , rusttegiidda dahje gárddiide mat leat dárbbalaččat eanadoalus , geahča gustovaš lága § 17-2 goalmmát lađđasa nr. 1 .
Bakgrunnen for dette unntaket er at kommunene skal få tid til å fastsette bestemmelser etter § 11–11 nr. 4 , som åpner for å tillate nødvendige bygninger og mindre anlegg for blant annet landbruksdrift .	Vuođđun dán spiehkastahkii lea ahte gielddat galget oažžut áiggi dahkat mearrádusaid § 11-11 nr. 4 vuođul , mii addá vejolašvuođa diktit hukset dárbbašlaš visttiid ja uhcit rusttegiid earret eará eanadoalu doaimmaheapmái .
Dette unntaket er begrenset til det er fastsatt slike bestemmelser , og ikke lenger enn fire år etter at loven har trådt i kraft .	Dát spiehkastat lea ráddjejuvvon dassážiigo dahkkojuvvojit dakkár mearrádusat , ii ge guhkit go njeallje jagi maŋŋá lága fápmuiboahtima .
Kommunale forskrifter og vedtekter gjelder inntil de erstattes av nye planbestemmelser , forskrifter eller vedtekter .	Gieldda láhkaásahusat ja njuolggadusat gustojit dassážiigo go daid sadjái bohtet ođđa plánamearrádusat , láhkaásahusat dahje njuolggadusat .
Kommunale vedtekter gitt med hjemmel i plan- og bygningsloven § 3 , § 67 nr. 3 , § 69 nr. 4 , § 78 tredje ledd , § 85 tredje ledd og § 91 a første ledd faller bort senest åtte år etter ikrafttreden av denne lov .	Dat gieldda njuolggadusat mat leat addojuvvon plána- ja huksenlága § 3 , § 67 nr. 3 , § 69 nr. 4 , § 78 goalmmát lađđasa , § 85 goalmmát lađđasa ja § 91a vuosttaš lađđasa vuođul , fámohuvvet maŋimusat gávcci jagi maŋŋá dán lága fápmuiboahtima .
Kommunen kan gi dispensasjon fra vedtekter etter reglene i kapittel 19 .	Gielda sáhttá addit sierralobi njuolggadusain kapihttala 19 njuolggadusaid vuođul .
Gjeldende kommunale forskrifter og vedtekter etter tidligere plan- og bygningslov fortsetter å gjelde inntil de blir erstatter av forskrifter , eller planbestemmelser der det er alternativet , etter ny lov .	Gustojeaddji gieldda láhkaásahusat ja njuolggadusat addojuvvon ovddeš plána- ja huksenlága vuođul , gustojit ain dassážiigo daid sadjái bohtet láhkaásahusat , dahje plánamearrádusat dalle go dat leat molssaeaktun , ođđa lága vuođul .
Det er gitt en ytre frist på åtte år for å fastsette slike nye bestemmelser .	Gávcci jagi rádjásaš áigemearri lea biddjojuvvon dakkár ođđa mearrádusaid mearrideapmái .
Deretter faller dagens kommunale forskrifter og vedtekter bort .	Dasto loahpahuvvojit dálá gieldda láhkaásahusat ja njuolggadusat .
Forslag til arealdel til kommuneplan , reguleringsplan og bebyggelsesplan som var lagt ut til offentlig ettersyn ved lovens ikrafttreden , kan ferdigbehandles etter de reglene som gjaldt da de ble lagt ut .	Evttohus gielddaplána , muddenplána ja ássanvisteplána areálaoassin mii lei biddjojuvvon almmolaš geahčadeapmái go láhka bođii fápmui , sáhttá loahpalaččat meannuduvvot daid njuolggadusaid vuođul , mat gustojedje dalle go dat biddjojuvvojedje ovdan .
For andre planer gjelder reglene i denne lov .	Eará plánaide gustojit njuolggadusat dán lága vuođul .
Bestemmelsen skal forstås slik at det er en adgang for kommunene til å fullføre planbehandlingen etter tidligere regler .	Mearrádus galgá áddejuvvot dan láhkai ahte gielddat galget beassat ollašuhttit plánamearrádusaid ovddeš njuolggadusaid vuođul .
Tilsvarende kan forslagsstilleren trekke forslaget og fremme ny plan etter de nye reglene hvis dette anses for ønskelig .	Seamma láhkai sáhttá evttoheaddji geassit evttohusa ja ovddidit ođđa plána ođđa njuolggadusaid vuođul jus dat adnojuvvo sávahahttin .
For tiltak som krever konsekvensutredning etter reglene i kapittel VII-a i gjeldende lov , og hvor planprogram er godkjent , kan konsekvensutredningen fullføres etter disse reglene .	Dakkár doaibmabijuid oktavuođas , mat gáibidit váikkuhusčielggadusa gustojeaddji lága kapihttala VII-a njuolggadusaid vuođul , ja go plánaprográmma lea dohkkehuvvon , sáhttá váikkuhusčielggadus válmmastuvvot dáid njuolggadusaid vuođul .
Konsekvensutredning som er påbegynt etter gjeldende lov kan fullføres etter disse bestemmelsene etter at planprogram er godkjent .	Váikkuhusčielggadus mii lea álggahuvvon gustojeaddji lága vuođul , sáhttá válmmastuvvot dáid njuolggadusaid vuođul maŋŋágo plánaprográmma lea dohkkehuvvon .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
12 Kultur og kirke	12 Kultuvra ja girku
12.1 Samiske kulturbygg	12.1 Sámi kulturviesut
Samiske kulturhus er et sammensatt begrep .	Sámi kulturviesut lea seagášdoaba .
Det omfatter et vidt spekter av bygg , fra lokale kulturhus som i større eller mindre grad er tilpasset og blir brukt til samiske kulturformål , f.eks. Miljøbygget i Kautokeino , Miljøbygget i Tana og Kulturhuset i Karasjok , til samiske kultursentra som Lulesamisk Senter i Tysfjord og Sijti Jarnge i Hattfjelldal .	Dat siskkilda viiddis viessogirjju , báikkálaš kulturviesuid rájes , mat unnit dahje eanet lea heivehuvvon ja geavahuvvon sámi kulturulbmiliidda , omd. Guovdageainnu Birasviessu , Deanu Birasviessu ja Kárášjoga Kulturviessu , sámi kulturguovddážiid rádjai , nu mo Árran Julevsámij Guovdásj Divttasvuonas ja Sijti Jarnge Aarbortes .
De fleste av disse er også hus som benyttes av alle i lokalsamfunnene i forbindelse med kulturarrangementer .	Eatnašat dáin leat maiddái viesut maid buot báikegottit geavahit kulturdoaluide .
I samme kategori finnes også samiske museer som De Samiske Samlinger i Karasjok , Varanger Samiske Museum i Nesseby , og Saemien Sijte i Snåsa .	Seamma juogus leat maiddái sámi dávvervuorkkát , nu mo Sámiid Vuorká-Dávvirat Kárášjogas , Várjjat Sámi Musea Unjárggas ja Saemien Sijte Snoases .
Også et samisk kunstgalleri , som Saviomuseet i Kirkenes , må regnes med her .	Maiddái sámi dáiddagalleriijat nu mo Saviomusea Girkonjárggas ferte váldojuvvot mielde .
12.1.1 Samlet plan for samiske kulturhus – ny prioritering	12.1.1 Sámi kulturviesuid čoahkkeplána – ođđa vuoruheapmi
Samlet plan for samiske kulturhus fra 1995 er omtalt i St.meld. nr. 41 ( 1996–97 ) Om norsk samepolitikk .	Sámi kulturviesuid čoahkkeplána 1995 rájes lea máinnašuvvon st. dieđáhusas . nr. 41 ( 1996–97 ) Norgga sámepolitihka birra .
Kulturdepartementet fastslo at Sametinget med denne planen hadde tatt et meget positivt initiativ .	Departemeanta nannii ahte Sámediggi dáinna plánain lei dahkan hui positiiva álgaga .
Planen vil være et styringsverktøy for ivaretakelse og utforming av en langsiktig politikk på området .	Plána šaddá dán suorggi guhkesáiggepolitihka áimmahuššama ja hábmema stivrenneavvun .
Kulturdepartementet støttet prinsippet om å sikre driftsfinansieringen av eksisterende kulturinstitusjoner før nye byggeprosjekter igangsettes .	Kultuvradepartemeanta doarjjui prinsihpa ahte dálá kulturinstitušuvnnaid doaibmaruhtadeapmi galgá váfistuvvot ovdal go ođđa huksenprojeavttat álggahuvvojit .
Departementet la til grunn at kulturhusene må finansieres av kommunen , fylkeskommunen og private , i tillegg til statlig tilskudd .	Departemeanta anii vuođđun ahte kulturviesuid fertejit gielddat , fylkkagielda ja priváhtalaččat ruhtadit , lassin stáhtalaš doarjagiidda .
I sin behandling av meldingen sa Stortinget seg enig i departementets syn og vurderinger , jf. Innst. S. nr. 145 ( 1997–98 ) .	Dieđáhusa gieđahaladettiinis logai Stuorradiggi iežas ovttaoaivilis departemeantta oainnuin ja árvvoštallamiiguin , vrd. Innst. S. nr. 145 ( 1997–98 ) .
På dette grunnlaget behandlet Sametinget i juni 1999 Samlet plan for samiske kulturhus – ny prioritering .	Dán vuođul gieđahalai Sámediggi geassemánus 1999 Sámi kulturviesuid čoahkkeplána – ođđa vuoruheapmi .
Sametinget understreket at arenaer for kultur- og språkutøvelse bør opprettes som et ledd i styrkingen av samisk språk og kultur .	Sámediggi deattastii ahte kultur- ja giellageavaheami dáhpáhusguovddážat berrejit vuođđuduvvot oassin sámi giela ja kultuvrra nannemis .
Sametinget viste til statens , fylkeskommunenes og kommunenes ansvar for finansiering av investering og drift .	Sámediggi mearridii ahte dálá institušuvnnaide galgá váfistuvvot duhtadahtti doaibmaruhtadeapmi ovdal go ođđa investeremat dahkkojuvvojit .
Sametinget la vekt på at driftsfinansieringen for eksisterende institusjoner og planlagte prosjekter må være avklart før Sametinget kan anbefale finansiering av investeringskostnader i forbindelse med utvidelse , kjøp av bygninger og oppføring av nybygg .	Sámediggi deattuhii ahte doaibmaruhtadeapmi dálá institušuvnnaid ja plánejuvvon projeavttaid doaibmaruhtadeapmi ferte leat čilgejuvvon ovdal go Sámediggi sáhttá neavvut investerengoluid ruhtadeami viiddideami , visttiid oastima ja ođđa visttiid huksema oktavuođas .
Av nye investeringsprosjekter prioriterte Sametinget utbygging av Ája Samisk Senter i Kåfjord og dernest Várdobáiki i Sør-Troms og Ofoten .	Ođđa investerenprojeavttaid gaskkas vuoruhii Sámediggi Ája Sámi Guovddáža Gáivuonas ja Várdobáikki Mátta-Romssas ja Ofuohtas viiddiduvvot .
Gjennom særskilte vedtak har Sametinget prioritert Østsamisk museumsanlegg i Neiden som samisk tusenårssted og Samisk Kunstmuseum i Karasjok .	Vásedin mearrádusaid bokte lea Sámediggi vuoruhan Nuortasámi dávvervuorkárusttega Njávdámis sámi jahkeduhátbáikin ja Sámi Dáiddamusea Kárášjogas .
Sametinget ser ikke bort fra at andre prosjekter også kan gjennomføres dersom de er sikret driftsfinansiering og ellers er realistiske og realiserbare .	Sámediggi navdá ahte eará projeavttat maiddái sáhttet čađahuvvot juos daidda lea váfistuvvon doaibmaruhtadeapmi ja juos dat muđui leat realisttalaččat ja duohtandagahahttit .
Sametinget vil fortløpende ta stilling til slike prosjekter blant annet gjennom forslag til bevilgninger over statsbudsjettet .	Sámediggi áigu dađistaga dahkat oaivila diekkár projeavttaide earret eará juolludanevttohusaiguin stáhtabudjeahta bokte .
12.1.2 Kulturdepartementets tilskudd til investeringer i kulturbygg	12.1.2 Kultuvradepartemeantta doarjagat kulturviesuid investeremiidda
I St.meld. nr. 22 ( 1999–2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving , er det redegjort for Kulturdepartementets virkemidler ved finansieringen av investeringer til kulturbygg generelt og drift av museer , om foreliggende behov , planer , prosjekt og prioriteringer .	Dieđáhusas st.meld. nr. 22 ( 1999–2000 ) Kjelder til kunnskap go oppleving ( Dieđu ja vásihusa gáldut ) , lea čilgejuvvon Kultuvradepartemeantta váikkuhangaskaomiid birra kulturviesuid investeremiidda oppalaččat ja museaid doaimma , dálá dárbbuid , plánaid , projeavttaid ja vuoruhemiid birra .
Kulturdepartementets ordninger for investeringer i kulturbygg framkommer av tabell 12.1 .	Kultuvradepartemeantta ortnegat kulturviesuid investeremiid várás bohtet ovdan tabeallas 12.1 .
Tabell 12.1 Kulturdepartementets ordninger for investeringer i kulturbygg	Tabealla 12.1 Kultuvradepartemeantta kulturviesuide investeremiid ortnegat
Kap./post	Kap./-poasta
Benevnelse	Namahus
Innhold	Sisdoallu
Norsk kulturfond	Norgga kulturfoanda
Lokale og regionale spesielle kulturbygg som museum , konserthus , teaterbygg , kunstgalleri og lokaler for prosjektbasert kunst .	Báikkálaš ja guovlluguovdasaš erenoamáš kulturviesut nugo musea , konseartaviessu , teáhterviessu , dáiddagalleriija ja lanjat projeavttaide vuođđuduvvan dáidagii .
Lokale og regionale kulturbygg	Báikkálaš ja guovlluguovdasaš kulturviesut
Lokale kulturbygg , dvs. samfunnshus , grendehus , allaktivitetshus , bydelshus , og lignende .	Báikkálaš kulturviesut , nappo servodatviessu , giliviessu , visotdoaibmaviessu , gávpotoasseviessu , ja sullasaš .
Regionale kulturhus som i funksjon og størrelse tar sikte på å dekke behov over kommunegrenser .	Guovlluguovdasaš kulturviessu mii doaimma ja sturrodaga dáfus geahččala gokčat dárbbuid gielddarájáid rastá .
Nasjonale kulturbygg	Riikkagottálaš kulturviesut
Kulturbygg som har en nasjonal oppgave , en landsomfattende funksjon eller en viktig landsdelsfunksjon .	Kulturviessu mas lea riikkagottálaš dahkamuš , riikkaviidosaš doaibma dahje deaŧalaš riikkaoassedoaibma .
320/73 og 320/76	320/73 go 320/76
Nasjonale kulturbygg Markering av tusenårsskiftet	Riikkagottálaš kulturviesut Jahkeduhátmolsuma čalmmusteapmi
Samisk tusenårssted , fylkesvise tusenårssteder .	Sámi jahkeduhátbáiki , fylkkaid jahkeduhátbáikkit .
Kulturdepartementet vil utarbeide en investeringsplan for nasjonale kulturbygg og tusenårssteder og legge denne fram for Stortinget i budsjettet for 2002 .	Kultuvradepartemeanta áigu ráhkadit investerenplána riikkagottálaš kulturviesuide ja jahkeduhátbáikkiide ja bidjat dán ovdan Stuorradiggái budjeahta 2002 oktavuođas .
Boks 12.19 Ája Samisk Senter	Boksa 12.19 Ája Sámi Guovddáš
Ája samisk senter i Kåfjord i Troms er et kystsamisk nærings- , kultur- og utdanningssenter som skal dokumentere , ta vare på og formidle samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Ája sámi guovddáš Gáivuonas Romssas lea riddosámi ealáhus- , kultur- ja oahppoguovddáš mii galgá duođaštit , váret ja gaskkustit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
Et første byggetrinn til 4,2 mill. kroner er alt realisert .	Vuosttas huksenceahkki 4,2 milj. kruvdnui lea juo ollašuhttojuvvon .
Dette gir bl.a. plass for NRK Sameradioen , Samisk språksenter , museumskontor , arkiv og administrasjonslokale .	Deike čáhká ee. NRK . Sámi Radio , Sámi giellaguovddáš , dávvirvuorkákantuvra , arkiiva ja hálddahuslanjat .
Senteret står foran en planlagt utvidelse .	Guovddáš lea plánejuvvon viiddiduvvot .
Kulturdepartementet bevilget 0,5 mill. kr til planlegging av prosjektet i 1998 .	Kultuvradepartemeanta juolludii 0,5 milj. kr projeavtta plánemii 1998 .
Det er lagt til grunn at driften finansieres av brukerne , i tillegg til tilskudd fra Sametinget .	Vuođđun lea adnojuvvon ahte geavaheaddjit ruhtadit doaimma , lassin Sámedikki doarjagii .
Kulturdepartementet har forutsatt at Kåfjord kommune og Troms fylkeskommune gir betydelige investeringstilskudd til utvidelsen .	Kultuvradepartemeanta lea ovdehan ahte Gáivuona gielda ja Romssa fylkkagielda addet mearkkašahtti investerendoarjagiid viiddideapmái .
Boks 12.20 Samisk kunstmuseum	Boksa 12.20 Sámi dáiddamusea
Det foreligger en samling med 600 kunstverk med tilknytning til samiske områder .	Gávdno čoakkáldat mas leat 600 dáiddadahkosa main lea čatnasupmi sámi guovlluide .
Sametinget vedtok i 1996 at det er en viktig nasjonal samisk oppgave å ha en samling av samisk billedkunst og kunsthåndverk som gjøres tilgjengelig for publikum .	Sámediggi mearridii 1996 ahte lea deaŧalaš álbmotlaš sámi dahkamuš atnit sámi govvadáidaga ja dáiddaduoji čoakkáldaga mii lea olbmuide oaidninláhkai .
Det er lagt til grunn at tiltaket bør organiseres som en integrert del av De Samiske Samlinger i Karasjok .	Vuođđun lea adnojuvvon ahte doaibmabidju berre organiserejuvvot ovttaiduvvan oassin Sámi Vuorká-Dávviriin Kárášjogas .
12.2 Museer	12.2 Dávvirvuorkkát
De samiske samlinger i Karasjok er det største samiske museet i Norge .	Sámi Vuorká-Dávvirat Kárášjogas lea stuorámus sámi dávvirvuorká Norggas .
Museet har status som et nasjonalt museum for samisk kultur , og mottar driftstilskudd fra Kulturdepartementet .	Dávvirvuorkkás lea stáhtus riikkagottálaš sámi kultuvrra dávvirvuorkán , ja dat oažžu doaibmadoarjaga Kultuvradepartemeanttas .
I tillegg får flere samiske muséer driftstilskudd over den såkalte museumstilskuddsordningen , som fungerer som et « spleiselag » mellom staten , fylkeskommunen og kommunen .	Lassin ožžot máŋga sámi dávvirvuorkká doaibmadoarjaga dávvirvuorkádoarjjaortnega bokte , mii doaibmá stáhta , fylkkagieldda ja gieldda oktasaš ruhtadangaskaoapmin .
Fordelingen av midlene er delegert til fylkeskommunen .	Ruđaid juogadeapmi lea sirdojuvvon fylkkagildii .
Blant de muséene som mottar statlig driftstilskudd gjennom denne ordningen kan nevnes Kautokeino bygdetun , Tana Museum , Varanger Samiske Museum , Àrran lulesamisk senter , Tysfjord og De Sørsamiske Samlinger , Snåsa .	Dávvirvuorkkáid gaskkas mat ožžot jahkásaš stáhtalaš doaibmadoarjaga dán ortnega bokte , sáhttet namahuvvot Guovdageainnu Gilišillju , Deanu Musea , Várjjat Sámi Musea , Árran Sámij Guovdásj Divttasvuonas ja Saemien Sijte Snoases .
De største samiske gjenstandssamlinger forvaltes av Norsk Folkemuseum , Tromsø Museum og Vitenskapsmuseet ved NTNU i Trondheim .	Stuorámus sámi áhtočoakkáldagaid hálddahit Norgga Álbmotmusea , Romssa Musea ja Dieđamusea NTNU:s Troandimis .
De siste årene er det gjort mye for å gi den samiske kulturarven en fortjent plass i formidlingen av de historiske utviklingslinjene i Norge .	Dáid maŋimuš jagiid lea dahkkojuvvon olu vai sámi kulturárbái addojuvvo ánssášuvvon sadji Norgga historjjálaš gárgedeami gaskkusteapmái .
Det er bl.a. gjort betydelige investeringer i samiske museumsbygninger og utstillinger .	Mearkkašahtti investeremat leat ee. dahkkojuvvon sámi dávvirvuorkávisttiide ja čájáhusaide .
Sametinget har utpekt Østsamisk museum i Neiden som samisk tusenårssted .	Sáme ­diggi lea válljen Nuortasámi musea Njávdámis sámi jahkeduhátbáikin .
Etter regjeringens vurdering er det nødvendig med en generell oppgradering av de samiske muséene .	Ráđđehusa árvvoštallama mielde lea dárbbašlaš oppalaččat buoridit sámi dávvirvuorkkáid .
Behovet for sikring og teknisk konservering av samlingene bør kartlegges .	— oakkáldagaid sihkkarastin- ja teknihkalaš seailudahttindárbu berre kártejuvvot .
Kulturdepartementet vil drøfte organiseringen og forvaltningen av de samiske muséene med Sametinget og de involverte fylkeskommunene og kommunene .	Kultuvradepartemeanta áigu ságaškuššat sámi dávvirvuorkkáid organiserema ja hálddaheami Sámedikkiin ja guoskevaš fylkkagielddaiguin ja gielddaiguin .
Utgangspunktet vil være ønsket fra Sametinget om å få seg tillagt det samlede forvaltningsansvaret for de samiske muséene .	Vuolggasadjin lea Sámedikki sávaldat oažžut alcces sámi dávvirvuorkkáid ollislaš hálddahanovddasvástádusa .
12.3 Biblioteker	12.3 Girjerájut
12.3.1 Samisk spesialbibliotek	12.3.1 Sámi sierrabibliotehka
Samisk spesialbibliotek ( SSB ) er den sentrale samiske bibliotektjenesten med oppgaver knyttet til innkjøp , registrering , lagring og utlån av materiale på samisk og om samiske forhold .	Sámi sierrabibliotehka ( SSB ) lea guovdilis girjerádjobálvalus mas leat dahkamušat ávdnasiid sámegillii ja sámi dilálašvuođaid birra oastima , logahallama , vurkema ja luoikama hárrái .
Fra 1983 har Samisk spesialbibliotek vært fullt ut statlig finansiert .	1983 rájes lea Sámi sierrabibliotehka leamaš ollásit stáhtalaččat ruhtaduvvon .
Fra 1. januar 2000 overtok Sametinget ansvaret for , og forvaltningen av , Samisk spesialbibliotek .	Ođđajagemánu 2000 rájes válddii Sámediggi badjelasas Sámi sierrabibliotehka ovddasvástádusa ja hálddaheami .
Biblioteket flyttet i 2000 inn i nybygget for Sametinget og har fått tilleggsoppgaver i form av informasjonstjeneste og forvaltningsbibliotek for Sametinget .	Girjerádju fárrii 2000 Sámedikki ođđa vistái , ja lea ožžon lassedahkamušaid Sámedikki informašuvdnabálvalussan ja hálddahusgirjerádjun .
Ordningen med statlig tilskudd til SSB fra Kulturdepartementet vil bli videreført .	Ortnet mas lea stáhtalaš doarjja SSB:i Kultuvradepartemeanttas , jotkojuvvo .
12.3.2 Andre biblioteker	12.3.2 Eará girjerájut
Både i Árran lulesamisk senter i Tysfjord og Sijti Jarnge i Hattfjelldal er det biblioteker for samisk litteratur .	Sihke Árran julevsámij guovdásj Divttasvuonas ja Sijti Jarnges Aarbortes leat sámi girjjálašvuođa girjerájut .
Samlingene er ikke omfattende og tilfredsstiller ikke de behovene som finnes .	— oakkáldagat eai leat stuorrát eaige duhtat dárbbuid mat leat .
Kulturdepartementet vil , sammen med Statens bibliotektilsyn , drøfte forholdene med de to bibliotekene og Sametinget med sikte på et økt litteraturtilbud .	Kultuvradepartemeanta áigu , ovttas Stáhta girjrádjobearráigeahčuin , ságaškuššat dilálašvuođain dáinna guvttiin girjerájuin ja Sámedikkiin dainna ulbmilin ahte girjjálašvuođafálaldat lassánivččii .
Troms fylkesbibliotek , Universitetsbiblioteket i Tromsø og bibliotekene ved Nordisk Samisk Institutt og Samisk høyskole , begge lokalisert i Kautokeino , er også av sentral betydning for samiske bibliotekspørsmål .	Romssa fylkkagirjerájus , Romssa universitehttagirjerájus ja Sámi Instituhta ja Sámi allaskuvlla girjerájuin , goappašagat Guovdageainnus , lea maiddái guovdilis mearkkašupmi sámi girjerádjogažaldagaide .
12.3.3 Samiske bokbusser	12.3.3 Sámi girjebusset
Stortinget vedtok våren 2000 i forbindelse med behandlingen av St.prp. nr. 62 ( 1999–2000 ) Om kommuneøkonomien 2001 m.v. å legge tilskuddet til mobile bibliotektjenester inn i tilskuddsordningen for kommunene .	Stuorradiggi mearridii giđđat 2000 st. prp. nr. 62 ( 1999–2000 ) Om kommuneøkonomien 2001 m. v. ( Gieldaekonomiija birra 2001 jna. ) bidjat johtti girjerádjobálvalusaid doarjaga gielddaid doarjjaortnegii .
Stortinget vedtok derfor at driftstilskudd til bokbusser i samiske områder på 3 mill. kr ikke skulle innlemmes i rammetilskuddet , men opprettholdes som tilskudd på Kulturdepartementets budsjett ( Innst. S. nr. 252 , 1999–2000 ) .	Stuorradiggi mearridii danne ahte 3 milj. kr doaibmadoarjja sámi guovlluid girjebussiide ii galgan lahttuduvvot rámmadoarjagii , muhto galggai bisuhuvvot doarjjan Kultuvradepartemeantta budjeahtas ( Innst. S. nr. 252 , 1999–2000 ) .
Departementet vil vurdere videre behovet for investeringstilskudd .	Departemeanta áigu viidáseappot árvvoštallat investerendoarjjadárbbu .
12.3.4 Samisk bibliografi	12.3.4 Sámi bibliografiija
Mangelen på generelle oversikter over det som er skrevet om samiske forhold har i årtier vært en hindring for alle som har drevet forskning innenfor dette feltet .	Oppalaš oppalašgeahčaldagaid váili dan hárrái mii lea čállojuvvon sámi dilálašvuođaid birra lea logiid jagiid guhkkodahkii leamaš hehttehussan buohkaide geat leat dutkan dán suorggis .
I årenes løp er det produsert en rekke bibliografier over ulike samiske emner , men de har vært avgrenset både faglig , geografisk og på andre måter .	Jagiid mielde leat buvttaduvvon bibliografiijat iešguđetlágan sámi fáttáid birra , muhto dat leat leamaš ráddjejuvvon sihke fágalaččat , geográfalaččat ja eará láhkai .
Nasjonalbibliotekavdelinga i Rana er ansvarsbibliotek for samisk bibliografi over samiskspråklig og samiskrelevant litteratur utgitt i Norge .	Našuvnnalašbibliotehkaossodat Ruovadis ( Ranas ) lea ovddasvástádusgirjerádju sámi bibliografiijas mii čájeha sámegiel ja sámi guoskevaš girjjálašvuođa mii lea olggosaddojuvvon Norggas .
Totalt blir ca 280 tidsskrifter og årbøker analysert årlig .	Oktiibuot analyserejuvvojit sullii 280 áigečállaga ja jahkegirjji jahkásaččat .
Det arbeides med å utvide bibliografien til å dekke andre materialtyper enn bare papirbaserte tekster .	Bibliografiija viiddidemiin lea bargojuvvomin nu ahte galggašii gokčat eará ávnnasšlájaid go dušše báhpárii vuođđuduvvan teavsttaid .
Videre tar Nasjonalbiblioteket sikte på å utvikle et grensesnitt mot publikum som kan gjengi samisk tegnsett fullt ut slik dette er benyttet i selve basen .	Maiddái áiggošii Našuvnnalašbibliotehka gárgedit lavtta publihkkii mii sáhttá geavahit sámi čálamearkačoahki ollásit nugo dát lea geavahuvvon ieš vuođus .
Det arbeides også med en samisk nasjonalbibliografi som dekker alle de nordiske landene .	Maiddái lea bargojuvvomin sámi álbmotlašbibliografiijain mii gokčá buot davviriikkaid .
Prosjektet er bl.a. støttet av Nordisk Råd .	Projeavtta lea ee. dorjon Davviriikkaid Ráđđi .
12.4 Arkiv	12.4 Arkiiva
Samisk arkiv i Kautokeino er en stiftelse som ble etablert med permanent drift i 1995 .	Sámi Arkiiva Guovdageainnus lea vuođđudus mii álggahuvvui bissovaš doaimmain 1995 .
Institusjonen arbeider med å ta vare på og gjøre tilgjengelig samiske privatarkiver , muntlig tradisjonsmateriale og annet materiale som dokumenterer samisk språk og kultur .	Institušuvdna bargá sámi ovttaskasarkiivvaid , njálmmálaš árbevierroávdnasiid ja eará sámi giela ja kultuvrra duođašteaddji ávdnasiid váremiin ja dábuhahttin dahkamiin .
Med samiske privatarkiver menes arkiver etter privatpersoner , organisasjoner , foreninger og andre virksomheter med samisk tilknytning .	Sámi ovttaskasarkiivvat oaivvildit arkiivvat ovttaskas olbmuid , organisašuvnnaid , servviid ja eará doaimmaid maŋis main lea sámi gullevašvuohta .
Samisk arkiv oppbevarer og betjener dessuten Kautokeino kommunes historiske arkiv .	Sámi Arkiiva vurke ja bálvala dasa lassin Guovdageainnu suohkana historjjálaš arkiivva .
Det foreligger planer om å utvikle et samisk arkiv- , informasjons- og dokumentasjonssenter med utgangspunkt i det som i dag er Samisk arkiv .	Plánat leat gárgedit sámi arkiiva- , informašuvdna- ja dokumentašuvdnaguovddáža dan vuođul mii dál lea Sámi Arkiiva .
Kulturdepartementet har i St.meld. nr. 22 ( 1999–2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving , varslet at man i samråd med involverte parter vil gjøre en samlet analyse av situasjonen for Samisk arkiv og aktuelle utviklingsplaner , for å klargjøre grunnlaget for framtidige tiltak i grenselandet mellom arkiv- og biblioteksektoren .	Kultuvradepartemeanta lea dieđáhusas st.meld. nr. 22 ( 1999–2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving ( Dieđu ja vásihusa gáldut ) , dieđihan ahte ovttas guoskevaš áššeoasálaččaiguin galgá Sámi arkiivva dili ja áigeguovdilis gárgedanplánaid oppalaččat analyseret čielggadan dihtii vuđđosa boahttevaš doaibmabijuide mat leat arkiiva- ja girjerádjosuorggis gaskkas .
I den forbindelse har Kulturdepartementet sendt de aktuelle utviklingsplanene på høring til en rekke berørte instanser .	Dan oktavuođas lea Kultuvradepartemeanta sádden áigeguovdilis gárgedanplánaid gulaskuddamii máŋgga guoskevaš instánsii .
Den ordinære høringsfristen gikk ut 1. oktober 2000 , og det er i alt kommet inn 14 uttalelser .	Dábálaš gulaskuddanáigemearri nogai golggotmánu 1. 2000 , ja oktiibuot leat boahtán sisa 14 cealkámuša .
Sametinget fikk oversendt høringsuttalelsene og la disse til grunn for sin uttalelse .	Sámediggi oaččui alcces sáddejuvvot gulaskuddancealkámušaid ja anii dáid vuođđun iežas cealkámuššii .
Sametingets merknad forutsatte et grundigere utredningsarbeid , der fremtidig ansvar , rolle og oppgaver for samisk arkiv under Sametinget avklares .	Sámedikki mearkkašeapmi ovdehii vuđolaččat čielggadanbarggu , mas Sámedikki vuollásaš sámi arkiivva boahttevaš ovddasvástádus , rolla ja dahkamušat čielggaduvvojit .
Dessuten mente Sametinget at samarbeidende institusjoner , både i norsk og nordisk sammenheng , må defineres , og at de ressursmessige behovene må utredes .	Dasa lassin oaivvildii Sámediggi ahte ovttasbargi institušuvnnat , sihke norgalaš ja davviriikkalaš oktavuođas , fertejit meroštallojuvvot , ja ahte veahkkeváriide guoski dárbbut fertejit čielggaduvvot .
Sametingets høringsuttalelse er oversendt til Samisk arkiv for kommentarer .	Sámedikki gulaskuddancealkámuš lea sáddejuvvon sámi Arkiivii , mii gaulgá buktit dasa cealkámuša .
I en uttalelse fra Sametinget i tilknytning til Stortingets behandling av stortingsmeldingen , er Samisk arkiv nevnt blant flere tiltak som Sametinget ønsker å få overført ansvaret for .	Sámedikki cealkámušas dan oktavuođas go Stuorradiggi gieđahalai stuorradiggedieđáhusa , lea Sámi Arkiiva namahuvvon máŋgga doaibmabiju gaskkas main Sámediggi háliida oažžut ovddasvástádusa alcces sirdojuvvot .
Det var imidlertid komitéens oppfatning at flere av problemstillingene var viktige med tanke på bevaring og videreutvikling av den samiske kulturen .	Komitea ipmárdus lei almmatge ahte máŋga čuolbmabidjama ledje deaŧalaččat go jurddaša sámi kultuvrra seailluheamis ja viidáseappot gárgedeamis .
Komitéen ba derfor regjeringen foreta en samlet vurdering av de foreslåtte tiltakene .	Danne komitea bivddii ráđđehusa čoahkis árvvoštallat evttohuvvon doaibmabijuid .
De spørsmålene som reiser seg i tilknytning til institusjonen Samisk arkiv og de aktuelle utviklingsplanene , er til behandling i Kulturdepartementet som ledd i oppfølgingen av St.meld. nr. 22 ( 1999–2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving .	Gažaldagat mat bohciidit institušuvnna Sámi arkiivva ja áigeguovdilis gárgedanplánaid oktavuođas leat Kultuvradepartemeantta gieđahallamis oassin dieđáhusa st.meld. nr. 22 ( 1999–2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving ( Dieđu ja vásihusa gáldut ) čuovvoleami gieđahallamis .
12.5 Teater og festivaler	12.5 Teáhter ja festiválat
Institusjonaliseringen av et eget samisk teater , Beaivvás , har betydd svært mye for samisk teater , språk og kultur .	Sierra sámi teáhtera , Beaivváža , institušonaliseren lea mearkkašan hui olu sámi teáhterii , gillii ja kultuvrii .
Eksistensen av et livskraftig samisk teater har stor betydning for formidlingen av samisk språk og kultur .	Eallinfámolaš sámi teáhtera leahkin lea mearkkašan olu sámi giela ja kultuvrra gaskkusteapmái .
Samisk musikk er et område hvor enkelte grupper og artister har nådd et høyt nivå av profesjonalitet og kvalitet , på tross av at institusjonaliseringen av samisk musikkliv er lite utviklet .	Sámi musihkka lea duovdda mas muhtun joavkkut ja artisttat leat juksan alla dási profešonalitehta ja kvalitehta dáfus , vaikko vel sámi musihkkaeallima institušonaliseren lea unnán gárgeduvvon .
12.5.1 Beaivvás Sámi Teáhter	12.5.1 Beaivváš Sámi Teáhter
Beaivvás Sámi Teáhter ble etablert i 1981 og har fått driftstilskudd fra staten siden 1987 .	Beaivváš Sámi Teáhter álggahuvvui 1981 ja lea ožžon doaibmadoarjaga stáhtas 1987 rájes .
Teatret er en av fem nasjonale teaterinstitusjoner og får 100 pst. av det offentlige tilskuddet fra staten .	Teáhter lea okta viđa riikkagottálaš teáhterinstitušuvnnas ja oažžu 100|SLIS}% almmolaš doarjagis stáhtas .
Beaivvás Sámi Teáhter har fast scene i Kautokeino , men en vesentlig del av virksomheten skjer på turne i de samiske kjerneområdene i Finnmark , Sverige og Finland .	Beaivváš Sámi Teáhteris lea bissovaš lávdi Guovdageainnus , muhto mearkkašahtti oassi doaimmas dáhpáhuvvá gierdomátkkis sámi guovddášguovlluin Finnmárkkus , Ruoŧas ja Suomas .
I 2000 produserte teatret 5 oppsetninger med i alt 65 forestillinger .	Jagis 2000 buvttadii teáhter 5 bihtá mas ledje oktiibuot 65 čájálmasa .
Det samlede publikumsbesøket for all aktivitet var 8 707 personer .	Buohkanas geahččilohku buot doaimmain lei 8 707 olbmo .
Beaivvás Sámi Teáhter spiller på samisk , noe som gjør teatret avhengig av oversatt dramatikk og produksjon av ny samisk dramatikk .	Beaivváš Sámi Teáhter neavttaša sámegillii , juoga mii dahká teáhtera áibbas sorjavažžan jorgaluvvon drámatihkas ja ođđa sámi drámatihka buvttadeamis .
12.5.2 Samisk musikkfestival	12.5.2 Sámi musihkkafestivála
Samisk musikkfestival arrangeres årlig i Kautokeino i tilknytning til den samiske kulturfestivalen « Påskefestivalen » .	Sámi musihkkafestivála lágiduvvo jahkásaččat Guovdageainnus sámi kulturfestivála « Beassášfestivála » olis .
Festivalen arrangeres i et samarbeid mellom Kautokeino sameforening , Kautokeino kommune og Beaivvás Sámi Teáhter .	Festivála lágiduvvo lagas ovttasbarggus Guovdageainnu Sámiid Searvvi , Guovdageainnus suohkana ja Beaivváš Sámi Teáhtera gaskkas .
Målet med festivalen er å bidra til presentasjon og utvikling av joik og nyere samisk musikk .	Festivála ulbmilin lea veahkehit ovdanbuktit ja gárgedit juigosa ja ođđaset sámi musihka .
Sami Grand prix inngår i festivalen .	Sámi Grand Prix lea oassin festiválas .
Festivalen har i 2001 mottatt kr 206 000 i statlig tilskudd fra Norsk kulturråd .	Festivála lea 2001 ožžon kr 206 000 stáhtalaš doarjjan Norgga kulturráđis .
12.5.3 Riddu Riu festivalen	12.5.3 Riddu Riđđu festivála
Riddu Riu ble arrangert for tiende gang sommeren 2001 .	Riddu Riđđu lágiduvvui logát geardde geasset 2001 .
Festivalen arrangeres årlig i Kåfjord i Troms .	Festivála lágiduvvo jahkásaččat Gáivuonas Romssas .
Festivalens målsetting er å presentere bredden i samisk kultur og samiske artister og være et møtested for ungdom på Nordkalotten .	Festivála juksanmearrin lea ovdanbuktit sámi kultuvrra govdodaga ja sámi artisttaid ja leat gávnnadanbáikin Davvikalohta nuoraide .
For 2001 har festivalen mottatt 200 000 kroner i statstilskudd fra Norsk Kulturråd , en økning på 120 000 kroner i forhold til 2000 .	2001 ovddas lea festivála ožžon 200 000 kruvnnu stáhtadoarjaga Norgga kulturáđis , nappo 120 000 kruvnnu lasi jagi 2000 ektui .
12.5.4 Kunstnerstipend	12.5.4 Dáiddárstipeanddat
To samiske kunstnere har stipend fra ordningen « arbeidsstipend for yngre nyetablerte kunstnere » .	Unnimustá njeallje bargostipeandda nuorat easkkaálgán dáiddáriid bargostipeandda » ortnegis .
De samiske kunstnerorganisasjonene oppnevner komitéen .	Sámi dáiddárorganisašuvnnat nammadit komitea .
12.6 Media	12.6 Media
12.6.1 Presse	12.6.1 Preassa
Samiske aviser har vært , og vil fortsatt være , i en særstilling i forhold til andre aviser .	Sámi aviissat leat leamaš , ja šaddet ain leat , sierrasajádagas eará aviissaid ektui .
Avisene står dessuten sentralt i samisk språkrøkt og er mer enn en informasjonskilde .	Aviissat leat dasa lassin guovdilat sámi gielladikšumis ja leat eanet go dušše informašuvdnagáldut .
Avisene er viktige for å spre kunnskap om gjeldende rettskrivning og den fellesnordiske skriftform .	Aviissat leat deaŧalaččat dieđu gilvimii dálá riektačállimis ja oktasaš davviriikkalaš čállinnorpmas .
Lese- og skrivekunnskapen i samisk språk er begrenset , jf. kap. 7 og 10 .	Lohkan- ja čállinmáhttu sámegielas lea vánis , vrd. kap. 7 ja 10 .
På bakgrunn av dette er grunnlaget for svakt til at markedet alene kan finansiere samisk avisdrift .	Dán geažil lea vuođus beare headju dasa ahte márkan okto sáhttá ruhtadit sámi aviisadoaimma .
Det er dessuten vesentlig dyrere å produsere samiskspråklige publikasjoner enn norskspråklige , såvel mht. investeringer i teknisk utstyr som kostnadene forbundet med oversettelse av stoffet .	Dasa lassin lea mearkkašahtti divraset buvttadit sámegiel publikašuvnnaid go dárogiel publikašuvnnaid , sihke teknihkalaš rusttegiid investerema dáfus ja goluid dáfus mat čuvvot ávdnasiid jorgaladdama .
Det er derfor nødvendig med statlig støtte for å opprettholde en samisk presse .	Danne lea stáhtalaš doarjja dárbbašlaš juos galgá bisuhit sámi preassa .
Støtten til de samiske avisene begrunnes ut fra avisenes kulturelle verdi og det offentliges ansvar for økonomiske rammer som sikrer en levedyktig samisk presse .	Doarjja sámi aviissaide vuođustuvvo aviissaid kultuvrralaš árvvuin ja almmolašvuođa ovddasvástádusain ekonomalaš rámmain mat váfistit ealaskas sámi preassa .
Støtten ytes i dag som et fast grunntilskudd og et variabelt tilskudd .	Doarjja addojuvvo dál bissovaš vuođđodoarjjan ja molsašuvvi doarjjan .
Grunntilskuddet skal være like stort for alle avisene i ordningen og skal samlet utgjøre 2/3 av bevilgningen til samiske aviser .	Vuođđodoarjja lea ovtta stuoris buot ortnega aviissaide ja galgá buohkanassii dahkat 2/3 juolludusas sámi aviissaide .
Det variable tilskuddet skal beregnes i henhold til avisenes utgivelseshyppighet og med differensierte satser for sider produsert på norsk og samisk .	Molsašuvvi doarjja galgá luitojuvvot aviissaid olggosaddindávjodaga mielde ja earuhuvvon máksomeriid mielde siidduid ovddas mat buvttaduvvojit dárogillii ja sámegillii .
Den høyere satsen for samisk språk skal bl.a. ivareta hensynet til merkostnader ved avisproduksjon på samisk .	Alit máksomearri sámegiela ovddas galgá ee. atnit deastta sámegiel aviisabuvttadeami lassegoluin .
I tillegg mottar avisene distribusjonstilskudd som beregnes ut fra abonnementsopplag sendt via Postverket og gjelder alle avisene i Finnmark .	Lassin ožžot aviissat biđgendoarjaga mii luitojuvvo doallanpreantalogu vuođul mii sáddejuvvo Poastalágádusa mielde ja gusto buot Finnmárkku aviissaide .
Dagspresseutvalget ( NOU .	Beaivepreassalávdegoddi ( Dagspresseutvalget ( NOU .
2000 : 15 Pressepolitikk ved et tusenårsskifte ) foreslo at den kvenske avisen Ruijan Kaiku gis støtte over samme post og at støtten til de fem avisene under denne posten økes til 9 mill. kroner .	2000 : 15 Pressepolitikk ved et tusenårsskifte ( Preassapolitihkka duhátjahkemolsumis ) ) evttohii ahte kvena aviisii Ruijan Kaikui addojuvvo doarjja seamma poastta bokte ja ahte doarjja dan viđa aviisii dán poastta vuolde lasihuvvo 9 milj. kruvdnui .
Dette er en økning på 2 mill. kroner i forhold til 2000 .	Stáhtabudjeahtas 2001 ovddas lea 2 milj. kruvdnosaš lasiheapmi 2000 ektui .
12.6.2 Film	12.6.2 Ealligovat
Det har årlig blitt bevilget kr 250 000 til prosjektet « samisk språk på film » ved Norsk filminstitutt .	Jahkásaččat lea juolluduvvon kr 250 000 projektii « sámegiella filmmas » Norgalaš filbmainstituhttii .
Det er utgitt en egen katalog over filmene .	Sierra kataloga filmmaid birra lea olggosaddojuvvon .
Katalogen er distribuert særlig til samisktalende områder .	Kataloga lea biđgejuvvon sámegielhálli guovlluide .
Som en prøveordning over en treårs periode ble det avsatt midler til støtte av samisk filmproduksjon .	Geahččalanortnegin golmma jagi áigodahkii lea várrejuvvon doarjjaruhta sámi filbmabuvttadeapmái .
Støtten er kanalisert via Nordnorsk filmsenter AS .	Doarjja juolluduvvo Davvinorgalaš Filbmaguovddáža OS ( Nordnorsk Filmsenter AS ) bokte .
Erfaringene med ordningen har vært positive .	Dovddiidusat ortnegiin leat leamaš positiivvalaččat .
Fra og med år 2000 er ordningen derfor gjort permanent .	Jagi 2000 rájes lea ortnet dahkkojuvvon bissovažžan .
12.6.3 Kringkasting	12.6.3 Áibmomedia
Det samiske kringkastingstilbudet domineres fremdeles av NRK Sámi Radio .	Sámi áibmomediafálaldaga hálde ain NRK . Sámi Radio .
I tillegg finnes det et lite antall private samiske nærradiostasjoner .	Lassin gávdnojit moadde ovttaskas sámi lagasrádiostašuvnna .
Disse drives imidlertid stort sett uten tilskudd fra staten , idet det er en forutsetning at annen kringkastingsvirksomhet enn Norsk rikskringkasting skal drives uten statlige tilskudd .	Dát doaimmahuvvojit eanaš stáhtalaš doarjagiidhaga , dasgo lea ovdehussan ahte eará rádio- ja televišuvdna galgá doaimmahuvvot almmá stáhtalaš doarjagiidhaga .
Lokalradioer med program på samisk kan imidlertid få tilskudd fra Audiovisuelt produksjonsfond .	Báikkálaš rádiot main leat prográmmat sámegillii sáhttet almmatge oažžut doarjaga Audiovisuála buvttadanfoanddas .
Fra 2002 vil denne tilskuddsordningen forvaltes av Statens medieforvaltning .	2002 rájes galgá Stáhta mediahálddahus hálddahit dán doarjjaortnega .
NRK Sámi Radios posisjon er styrket i det samiske samfunnet , og de samiske sendingene har blitt en viktig arena , både for politisk meningsutveksling og for den samepolitiske debatten .	NRK . Sámi Radio sajádat lea nannejuvvon sámi servodagas , ja sámegiel sáddagat leat šaddan politihkalaš oaivillonohallama ja sámepolitihkalaš digaštallama deaŧalaš dáhpáhusguovddážin .
Dette var opprinnelig planlagt som et fellesprosjekt mellom NRK .	Dát lei álgovuolggalaččat plánejuvvon NRK .
, SVT i Sverige og YLE i Finland .	, Ruoŧa SVT:a ja Suoma YLE oktasaš projeaktan .
YLE har imidlertid inntil videre trukket seg fra prosjektet , men sendingene vil starte opp som et samarbeid mellom NRK Sámi Radio og SVTs sameradio i Sverige .	YLE lea almmatge doaisttážii geassádan projeavttas , muhto sáddagat álggahuvvojit NRK . Sámi Radio ja Ruoŧa SVT Sámi TV ovttasbargun .
De nordiske sameradioene har gått sammen om etableringen av Saami Web som ble åpnet i forbindelse med det nordiske kulturministermøtet i København 5. mars 1999 .	Davviriikkaláš sámerádiot leat ovttas ráhkadan Saami Web mii rahppojuvvui kulturministtarčoahkkimis Gávpehámmanis ( København ) njukčamánu 5. 1999 .
Hensikten med Saami Web er først og fremst å gjøre nyheter og kulturstoff om og fra samisk miljø tilgjengelig på Internett .	Saami Web:a ulbmil lea vuosttažettiin dahkat ođđasiid ja kulturávdnasiid sámi birrasis dábuhahttin Interneahtas .
12.7 Idrett	12.7 Valáštallan
Denne idretten er organisert i egne idrettsforbund med tilsluttede lag og medlemmer i Norge , Sverige og Finland .	Dát valáštallan lea organiserejuvvon sierra valáštallanlihttun masa leat searvan searvvit ja miellahtut Norggas , Ruoŧas ja Suomas .
Disse er igjen organisert i en fellesnordisk organisasjon , Nordisk Samisk Idrettsforbund .	Dát fas lat organiserejuvvon oktasaš davviriikkalaš organisašuvdnan , Sámi Valáštallanlihttu .
Samisk Idrettsforbund Norge ( SVL-N ) har 46 tilsluttede lag i seks fylker med omlag 2000 medlemmer .	Sámi Valáštallanlihtus Norggas ( SVL-N ) lea 46 searvvi guđa fylkkas ja oktiibuot 2000 miellahtu .
12.8 Kulturminneforvaltningen	12.8 Kulturmuitohálddaheapmi
Utviklingen av en egen samisk kulturminneforvaltning har vært et viktig satsingsområde på 1990-tallet . Fra 1. september 1994 har Samisk kulturminneråd fungert som forvaltningsorgan for samiske kulturminner og kulturmiljøer parallelt med fylkeskommunen som regionalt forvaltningsorgan for den øvrige kulturminneforvaltningen .	Sierra sámi kulturmuitohálddaheami gárgedeapmi lea leamaš deaŧalaš árjaduovdda 1990-jagiin. — akčamánu 1. 1994 rájes lea Sámi kulturmuitoráđđi doaibman sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid hálddahusorgánan bálddalaga fylkkagielddain mii lea kulturmuitohálddaheami guovlluguovdasaš hálddahusorgána muđui .
Målsettingen har vært å verne samiske kulturminner og kulturmiljøer på en måte som bidrar til å styrke og videreføre samisk kultur .	Juksanmearrin lea leamaš suodjalit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid dakkár vuogi mielde mii veahkeha nannet ja seailluhit sámi kultuvrra .
Fra 1. januar 2001 er Samisk kulturminneråd nedlagt som eget organ og arbeidsfeltet er lagt direkte inn under Sametinget ( jf. kap. 4.5.1 ) .	Ođđajagemánu 1. 2001 rájes lea Sámi kulturmuitoráđđi heaittihuvvon sierra orgánan ja bargoduovdda lea biddjojuvvon njuolga Sámedikki vuollái ( vrd. kap. 4.5.1 ) .
Samarbeidet mellom den samiske kulturminneforvaltningen og naturforvaltningen må styrkes ved etablering av vern etter naturvernloven og forvaltning av naturvernområder .	Ovttasbargu sámi kulturmuitohálddaheami ja luondduhálddaheami gaskkas ferte nannejuvvot go suddjen álggahuvvo luonddugáhttenlága mielde ja go luonddugáhttenguovllut hálddahuvvojit .
12.9 Samisk byggeskikk	12.9 Sámi huksenvierru
Husbanken har ansvaret for det statlige byggeskikkarbeidet .	Viessobáŋkkus lea ovddasvástádus stáhtalaš huksenvierrobarggus .
Dette arbeidet foregår både på sentralt hold i Husbanken og ved avdelingskontorene , blant annet i Hammerfest .	Dát bargu dáhpáhuvvá sihke Viessobáŋkku guovddáš dásis ja ossodatkantuvrrain , earret eará Hámmarfeasttas .
Avdelingskontorene har styrket kontakten og videreutviklet faglige nettverk til kommuner , fylkeskommuner og byggebransjen .	Ossodatkantuvrrat leat nannen oktavuođa ja viidáseappot gárgedan fágalaš fierpmádaga gielddaide , fylkkagielddaide ja huksensuorgái .
I tillegg er det arbeidet med å øke den generelle bevisstheten om den lokalt og regionalt forankrede byggeskikken , for eksempel gjennom synliggjøring i media .	Lassin lea bargojuvvon lasihit oppalaš dihtomielalašvuođa báikkálaš ja guovlluguovdasaš huksenvieru hárrái , ovdamearkka dihtii oinnolažžan dahkama bokte mediain .
Husbanken gir også konkret veiledning og oppfølging av prosjekter .	Viessobáŋku nevvoda maiddái konkrehtalaččat ja čuovvola projeavttaid .
Dette blir positivt mottatt i Nord-Troms og Finnmark , hvor det er særlig viktig å samordne og utnytte fagressursene best mulig .	Dát váldojuvvo positiivvalaččat vuostá Davvi-Romssas ja Finnmárkkus , gos lea erenoamáš deaŧalaš bálddalastit ja ávkkástallat fáganávccaid buoremus lági mielde .
Det kan gis særskilte tilskudd til god byggeskikk , til klimatilpassing og til energiøkonomisering .	Sáhttet addojuvvot vásedin doarjagat buori huksenvirrui , dálkkádatheiveheapmái ja energiijaseastimii .
Husbanken har også muligheter for å bidra til finansiering av prøveprosjekter , for eksempel for å utvikle særskilte samiske hustyper .	Viessobáŋkkus leat maiddái vejolašvuođat veahkehit geahččalanprojeavttaid ruhtademiin , ovdamearkka dihtii gárgedit sámi viessomálliid .
I Finnmark og Nord-Troms er det bygd mange standardiserte typehus .	Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea huksejuvvon máŋga standardiserejuvvon tiipaviesu .
En viktig årsak til dette er nedbrenningen under 2. verdenskrig .	Deaŧalaš sivva dása ledje boaldimat 2. máilmmesoađis áigge .
Resultatet er ikke alltid like godt og praktisk for brukerne .	Boađus ii leat álo ovtta buorre ja geavatlaš geavaheddjiide .
Det er ikke åpenbart at det finnes noen spesiell byggeskikk eller formuttrykk som kan kalles samisk i den eksisterende boligmassen i dag .	Ii leat čalmmus ahte gávdno erenoamáš sámi huksenvierru dahje hábmenvuohki mii sáhttá gohčoduvvot sámi vuohkin dálá viessohivvodagas .
I primærnæringssammenheng er det heller snakk om en egen boform som krever andre typer planløsninger enn de vanlige typehusene .	Vuođđoealáhusoktavuođas lea baicca sáhka sierra ássanvuogis mii gáibida earalágan plánačovdosiid go dábálaš tiipaviesut .
Det etterlyses bl.a. mer funksjonelle løsninger som gjenspeiler de årtidsavhengige arbeidsaktivitetene for folk som er tilknyttet primærnæringer .	Váillahuvvojit ee. eanet doaibmi čovdosat mat leat heivehuvvon jahkeáigesorjavaš bargodoaimmaide mat vuođđoealáhusaide gulli olbmuin leat .
I praksis kan det bety at det er behov for grovkjøkken og stort kjøkken / arbeidsrom .	Geavadis sáhttá dát máksit ahte dárbbašuvvo roavvagievkkan ja stuorra gievkkan / bargolatnja .
Klimaet gir også spesielle utfordringer , bl.a. med ekstremt store temperaturforskjeller mellom sommer og vinter , og det tar også lang tid før noe gror til .	Dálkkádat maiddái buktá erenoamáš hástalusaid , ee. issoras temperatuvraerohusaid dáfus geasset ja dálvet , ja ádjána maiddái guhká ovdal go mihkkege šaddá .
Når det gjelder stedsutvikling , tomtevalg og boligønsker har Kautokeino kommune sett på flyttsamenes situasjon i boligområdene .	Mii gusto báikegárgedeapmái , viessosadjeválljemii ja ásodatsávaldagaide , de lea Guovdageainnu suohkan geahččan johttisámiid dili ássanguovlluin .
De har behov for større tomter , mer lagringsplass og muligheter for transport av arbeidsredskap .	Sii dárbbašit stuorát viessosajiid , eanet rájussaji ja vejolašvuođaid bargoneavvuid fievrridit .
12.9.1 Bokollektiv for aldersdemente i Karasjok	12.9.1 Hovkkehuvvan boarrásiid ássankollektiiva Kárášjogas
Til sammen 16 boenheter i smågrupper er fordelt på tre bygg i tilknytning til et helsesenter .	Oktiibuot 16 smávvajovkkot ássanovttadaga leat juhkkojuvvon golmma vistái mat leat huksejuvvon dearvvasvuođaguovddáža oktavuhtii .
I lavvoen og gammen er det et ildsted i midten og de eldre sover i ytterkanten .	Lávus ja goađis lea dollasadji guovdu ja boarrásat ođđet sokkiin .
I bokollektivet er kjøkkenet plassert i midten og boenhetene rundt i U-form .	Ássankollektiivvas lea gievkkan biddjojuvvon guovdu ja ássanovttadagat dan birra U-hápmin .
Overlyset fra røykåpningen i lavvoen og gammen er illustrert ved at fellesrommet har takvinduer og større høyde enn boenhetene .	— uovga lávu ja goađi reahpenis lea áddestallojuvvon nu ahte oktasašlanjas leat dáhkkelásat ja alit robi vuollái go ássanovttadagain .
Bygget bæres av skråstilte søyler .	Vistti cagget álu válddahagat .
Boks 12.21 Seminar om samisk boform og boskikk	Boksa 12.21 Seminára sámi ássanvuogi ja ássanvieru birra
Husbankens avdelingskontor i Hammerfest inviterte byggebransjen , kommunene , institusjoner , skoler og andre interesserte til et åpent seminar om samiske boformer og tradisjoner i oktober 2000 .	Viessobáŋkku ossodatkantuvra Hámmarfeasttas bovdii huksensuorggi , gielddaid , institušuvnnaid , skuvllaid ja eará berošteddjiid rabas seminárii sámi ássanvugiid ja ássanvieruid birra golggotmánus 2000 .
Intensjonene med seminaret var å gi deltakerne idéer om hvilke særegne trekk og behov som er spesielle for samiske miljøer , hva en bør ta vare på og hva Husbanken kan tilrå i samiske områder .	Seminára háhku lei addit oassálastiide jurdagiid das mat leat sámi birrasiid rievddalmas sárgosat ja dárbbut , maid berre áimmahuššat ja maid Viessobáŋku sáhttá rávvet dahkat sámi guovlluin .
Seminaret var en del av et toårig program som setter søkelys på samisk boform og byggeskikk .	Seminára lei oassi guovttejagáš prográmmas mii čuvgeha sámi ássanvuogi ja huksenvieru .
12.10 Tiltak – kultur	12.10 Doaibmabijut – kultuvra
Kulturdepartementet vurderer ytterligere overføring av kulturtiltak til Sametinget .	Kultuvradepartemeanta árvvoštallá eanet kulturdoaibmabijuid sirdit Sámediggái .
Vurderingene skjer i samarbeid med Sametinget og berørte organisasjoner / institusjoner .	Árvvoštallamat dáhpáhuvvet ovttasbarggus Sámedikkiin ja guoskevaš organisašuvnnaiguin / institušuvnnaiguin .
Regjeringen planlegger en oppfølging av arbeidet med samisk byggeskikk i 2002–2003 , bl.a. i form av et Nord-Skandinavisk samarbeid , der også samer fra sørsameområdet bør medvirke .	Ráđđehus lea plánemin čuovvolit sámi huksenvieru barggu 2002–2003 , ee. davvi-skandinávalaš ovttasbarggu bokte , mas maiddái oarjelsámi guovllu sámit berrejit leat mielde .
12.11 Kirken i de samiske områdene	12.11 Girku sámi guovlluin
Hovedtyngden av tiltak spesielt rettet mot den samiske befolkningen skjer fortsatt i de nordsamiske områdene .	Eanašoassi doaibmabijuin mat leat oaivvilduvvon sámi veahkadahkii dáhpáhuvvet ain davvisámi guovlluin .
Tiltakene er i hovedsak kanalisert gjennom Samisk Kirkeråd , men også fra Nord-Hålogaland bispedømmekontor og fra Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet er det iverksatt tiltak .	Doaibmabijut mannet eanaš Sámi girkoráđi bokte , muhto maiddái Davvi-Hålogalándda bismagottekantuvra ja Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta leat álggahan doaimmaid .
12.11.1 Kirkens tiltak for samisk språk	12.11.1 Girku doaibmabijut sámegiela dihtii
Samelovens språkregler stiller krav til den kirkelige virksomheten , særlig innen forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámelaga giellanjuolggadusat bidjet gáibádusaid girkolaš doibmii , erenoamážit sámegiela hálddahanguovllus .
De prestegjeld som omfattes av språkreglene ligger alle i Nord-Hålogaland bispedømme .	Báhpasuohkanat mat gullet giellanjuolggadusaid vuollái leat visot Davvi-Hålogalándda bismagottis .
For tilsetting i prestestilling i de prestegjeld som ligger i dette området kreves at man behersker samisk , eventuelt at man gjennomfører samisk språkopplæring .	Go galgá biddjojuvvot báhpavirgái dán guovllus , de gáibiduvvo ahte olmmoš máhttá sámegiela , dahje ahte olmmoš čađaha sámi giellaoahpaheami .
Prester i forvaltningsområdet for samisk språk skal kunne forrette gudstjenesten og kirkelige handlinger på samisk .	Sámegiela hálddahanguovllu báhpat galget sáhttit čađahit ipmilbálvalusa ja girkolaš meanuid sámegillii .
Samelovens språkregler omfatter også annet kirkelig personell i forvaltningsområdet .	Sámelága giellanjuolggadusat siskkildit maiddái hálddahanguovllu eará girkolaš bargiid .
Opplæring i samisk språk i den kirkelige utdanningen er et viktig satsingsområde i de flerspråklige områdene .	Sámegiela oahpahus girkolaš oahpus lea deaŧalaš nannensuorgi máŋggagielat guovlluin .
Opprettelsen av stillinger som statlig tilsatte kirketolker har hatt stor betydning for formidling av kirkens budskap på nordsamisk .	Virggiid ásaheamis stáhtalaččat virgáduvvon girkodulkan lea leamaš stuorra mearkkašupmi girku sáni gaskkusteapmái davvisámegillii .
En egen stiftskapellan i Nord-Hålogaland bispedømme har særskilt ansvar for den kirkelige betjeningen av spredtboende samer .	Sierra bismagottekapellánas Davvi-Hålogalándda bismagottis lea vásedin ovddasvástádus bieđgguid ássi sámiid bálvaleamis .
Det er også satt i verk enkelte tiltak i sør- og lulesamiske områder , men disse er mindre omfattende enn for de nordsamiske områdene .	Muhtun doaibmabijut leat maiddái álggahuvvon oarjel- ja julevsámi guovlluin , muhto dát eai leat nu viidát go davvisámi guovlluin .
I Nidaros bispedømme har en kapellan et særskilt ansvar for de samiske områdene .	Nidarosa bismagottis lea sierra kapellánas vásedin ovddasvástádus sámi guovlluin .
Samisk kirkeliv skal være en naturlig og integrert del av det øvrige kirkelivet i Norge .	Sámi girkoeallin galgá leat lunddolaš ja ovttaiduvvan oassi Norgga girkoeallimis muđui .
Det gis årlige tilskudd til Det norske bibelselskap for arbeidet med en ny nordsamisk bibeloversettelse .	Biibbalteavsttaid ja eará ávdnasiid jorgalanbargu sámegillii lea deaŧalaš veahkkin ollašuhttit dán juksanmeari .
Prosjektet er et samarbeid mellom bibelselskapene i Norge , Finland og Sverige .	Jahkásaš doarjagat addojuvvojit Norgga biibbalsearvái davvisámegiel biibbaljorgalanbargui .
Da oversettelsen av Det nye testamentet til nordsamisk var ferdig i 1998 , startet oversettelsen av Det gamle testamentet .	Dalle go Ođđa testameantta jorgaleapmi davvisámegillii gárvánii 1998 , álggii boares testameantta jorgaleapmi .
Dette oversettelsesarbeidet ventes å vare i ti år .	Dát jorgalanbargu navdojuvvo ádjánit logi jagi .
Bibelselskapet har også stått for oversettelse av Markusevangeliet til sørsamisk .	Biibbalsearvvit leat maiddái jorgalahttán Markusevangeliija oarjelsámegillii .
Arbeidet med lulesamiske bibeltekster er et annet viktig satsingsområde .	Bargu julevsámegiel biibbalteavsttaiguin lea eará deaŧalaš árjaduovdda .
12.11.2 Samisk kirkeråd	12.11.2 Sámi girkoráđđi
Lov om Den norske kirke ( kirkeloven ) krever at det skal være samisk representasjon i de tre nordligste bispedømmerådene , henholdsvis et nord- , lule- , og sørsamisk medlem .	Láhka Norgalaš girku birra ( girkoláhka ) gáibida ahte sámit galget leat ovddastuvvon golmma davimus bismagotteráđis , namalassii davvi- , julev- ja oarjelsámi miellahttu .
Loven utvider dessuten antallet representanter på Kirkemøtet slik at man skal være sikret representasjon fra Samisk Kirkeråd dersom Kirkerådet selv gjør vedtak om det .	Láhka viiddida Girkočoahkkima ovddasteddjiid logu nu ahte Sámi girkoráđi ovddasteapmi lea váfistuvvon juos Girkoráđđi ieš dan mearrida .
Samisk Kirkeråd er oppnevnt i 1992 etter vedtak i Kirkemøtet , og rapporterer til Kirkemøtet .	Sámi girkoráđđi lea nammaduvvon 1992 Girkočoahkkima mearrádusain , ja raportere Girkočoahkkimii .
Rådet har som hovedoppgave å samordne kirkens innsats blant samer , og arbeide for å bedre folks kjennskap til samisk kirkeliv .	Ráđi váldodahkamuššan lea bálddalastit girku árjjaid sámiid gaskkas , ja bargat buoridit olbmuid dieđu sámi girkoeallimis .
Stillingen som daglig leder av rådet finansieres over statsbudsjettet .	Virgi ráđi beaivválaš jođiheaddjin ruhtaduvvo stáhtabudjeahta bokte .
Fra 1. august 2000 er det stilt midler til disposisjon for en ny , fast stilling som samisk språkkonsulent i Kirkerådet .	Borgemánu 1. 2000 rájes leat liiguduvvon ruđat ođđa , bissovaš virgái Girkoráđi sámi giellakonsuleantan .
Intensjonene er blant annet å styrke arbeidet med oversettelse av sentrale kirkelige dokumenter til samisk .	Háhku lea earret eará nannet guovdilis girkolaš áššegirjjiid jorgalanbarggu sámegillii .
Språkkonsulenten er tilknyttet Samisk kirkeråd , som har sekretariat sammen med Kirkerådet i Oslo .	Giellakonsuleanta lea čadnojuvvon Sámi girkoráđđái mas lea čállingoddi ovttas Girkoráđiin Oslos .
Med opprettelsen av Samisk kirkeråd har den Norske kirke fått et representativt organ som kan fremme og følge opp tiltak for samisk kirkeliv .	Sámi girkoráđi vuođđudemiin lea Norgalaš girku ožžon ovddasteaddji orgána mii sáhttá ovddidit ja čuovvolit sámi girkoeallima doaibmabijuid .
Kirkemøtet har vedtatt at samisk kirkeliv skal være et satsingsområde .	Girkočoahkkin lea mearridan ahte sámi girkoeallin galgá leat nannenduovdda .
Kirkemøtets strategidokument for 1999–2002 skisserer noen av hovedsatsingsområdene for Samisk Kirkeråd i tiden framover .	Girkočoahkkima strategiijaáššegirji 1999–2002 čujuha muhtun ráje Sámi girkoráđi váldonanneduovdagiin ovddasguvlui .
Ot.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )	Od.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )
Om lov om reindrift ( reindriftsloven )	Boazodoallolága birra Evttohus
Forslag til lov om reindrift ( reindriftsloven )	Boazodoalloláhka
Kapittel 1 Innledende bestemmelser	Kapihtal 1 Álggaheaddji mearrádusat
§ 1 Lovens formål	§ 1 Lága ulbmil
For det samiske reinbeiteområdet skal loven legge til rette for en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift med basis i samisk kultur , tradisjon og sedvane til gagn for reindriftsbefolkningen selv og samfunnet for øvrig .	Sámi boazodoalloguovllus galgá láhka lágidit dili boazodollui mii lea ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat guoddevaš ja mii lea vuođđuduvvon sámi kultuvrra , árbevieruid ja dábiid ala ávkin boazodollui alccesis ja servodahkii muđui .
For å nå disse mål skal loven gi grunnlag for en hensiktsmessig organisering og forvaltning av reindriften .	Olahan dihte dáid mihttomeriid galgá láhka addit vuođu boazodoalu ulbmillaš organiseremii ja hálddašeapmái .
Reindriften skal bevares som et viktig grunnlag for samisk kultur og samfunnsliv .	Boazodoallu galgá bisuhuvvot sámi kultuvrra ja servodateallima deaŧalaš vuođđun .
Loven skal bidra til sikring av reindriftsarealene i det samiske reinbeiteområdet som reindriftens viktigste ressursgrunnlag .	Láhka galgá leat mielde sihkkarastime boazodoalloareálaid sámi boazodoalloguovllus boazodoalu deaŧaleamos resursavuođđun .
Ansvaret for sikring av arealene påhviler både innehavere av reindriftsretten , øvrige rettighetshavere og myndig ­hetene .	Boazodoalu areálaid sihkkarastima ovddasvástádus lea sihke boazodoallovuoigatvuođalaččain , eará vuoigatvuođalaččain ja eiseválddiin .
Utenfor det samiske reinbeiteområdet skal loven legge forholdene til rette for en økologisk bærekraftig utnytting av reinbeiteressursene i de områder der reindrift foregår .	Olggobealde sámi boazodoalloguovllu galgá láhka lágidit dilálašvuođaid dasa ahte boazoguohtumat geavahuvvojit ekologalaččat guoddi vugiin , guovlluin gos boazodoallu doaimmahuvvo .
§ 2 Virkeområde	§ 2 Doaibmaviidodat
Loven gjelder for riket med de begrensninger som følger av lov 9. juni 1972 nr. 31 om svensk reinbeiting i Norge og norsk reinbeiting i Sverige .	Dát láhka lea riikkas fámus daid gáržžádusaiguin mat bohtet ovdan lágas geassemánu 9. b. 1972 nr. 31 Ruoŧa boazoguohtuma birra Norggas ja Norgga boazoguohtuma birra Ruoŧas .
For reindrift i Trollheimen gjelder reglene i lov 21. desember 1984 nr. 101 om reindrift i kommunene Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal og Surnadal .	Trollheimen boazodollui gustojit mearrádusat juovlamánu 21. b. 1984 lágas nr. 101 boazodoalu birra suohkaniin Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal ja Surnadal .
§ 3 Forholdet til folkeretten	§ 3 Boazodoalloláhka ja álbmotriekti
Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Láhka galgá adnot álbmotrievtti mearrádusaid mielde álgoálbmogiid ja unnitloguid birra .
§ 4 Det samiske reinbeiteområdet	§ 4 Sámi boazodoalloguovlu
Innenfor det samiske reinbeiteområdet skal det legges til grunn at det foreligger rett til reinbeite innenfor rammen av denne lov , med mindre annet følger av særlige rettsforhold .	Sámi boazodoalloguovllu siskkobealde galgá adnot vuođđun ahte doppe lea boazoguohtunvuoigatvuohta dán lága olis , jus eará ii čuvoš erenoamáš riektedilálašvuođain .
Ved inngrep i reindriftssamenes reindriftsrettigheter skal det ytes erstatning i samsvar med alminnelige ekspropriasjonsrettslige grunnsetninger .	Sisabahkkemiid ovddas boazosámiid boazodoallovuoigatvuođaide galgá máksot buhtadus dábálaš bággolonistanrievttálaš vuođđoeavttuid mielde .
§ 5 Samiske regionale reinbeiteområder	§ 5 Sámi regiovnnalaš boazodoalloguovllut
Det samiske reinbeiteområdet deles inn i samiske regionale reinbeiteområder som skal være åpne for reindrift med slike særlige rettigheter og plikter som er fastsatt i eller i medhold av denne lov .	Sámi boazodoalloguovlu juhkkojuvvo sámi regiovnnalaš boazodoalloguovlun gos boazodoallu oažžu doaimmahuvvot dakkár erenoamáš vuoigatvuođaiguin ja geatnegasvuođaiguin mat leat mearriduvvon dán lágas dahje dán lága olis .
Kongen fastsetter inndelingen .	Gonagas mearrida juohkima .
§ 6 Samiske reinbeitedistrikter	§ 6 Sámi orohagat
Reindriftsstyret deler inn de samiske regionale reinbeiteområdene i samiske reinbeitedistrikter etter reglene i § 42 .	Boazodoallostivra juohká regiovnnalaš boazodoalloguovlluid sámi orohahkan § 42 mearrádusaid mielde .
§ 7 Ekspropriasjon for å sikre reinbeiteareal	§ 7 Bággolotnun sihkkarastit boazodollui guohtumiid
Kongen kan kreve avstått til staten grunn og rettigheter , herunder rettigheter som nevnt i kapittel 3 , samt rett til erstatning for skade voldt av rein , når dette finnes nødvendig av hensyn til reindriften i det samiske reinbeiteområdet og det må regnes med at inngrepet utvilsomt vil være til mer gagn enn skade .	Gonagas sáhttá stáhtii gáibidit luobahuvvot eatnama ja vuoigatvuođaid , dás maiddái vuoigatvuođaid namuhuvvon 3. kapihttalis , ja maiddái vuoigatvuođa buhtadusaide vahágiid ovddas maid bohccot leat dagahan , go nu gávnnahuvvo dárbbašlažžan boazodoalu geažil sámi boazodoalloguovllus , ja go ferte vuordit ahte dákkár dahku eahpitkeahttá gártá eambbo ávkin go vahágin .
Gjelder saken avståelse av rettigheter som nevnt i kapittel 3 , kan saksøkeren fritas for å erstatte saksøktes sakskostnader så fremt saksøkte etter forhandlinger har avslått eller unnlatt å svare på et tilbud , og saksøkte ved skjønnsavgjørelsen ikke oppnår mer enn tilbudet .	Jus áššin lea luobahit vuoigatvuođaid namuhuvvon 3. kapihttalis , de sáhttá ášši vuolggaheaddji beassat buhtadeamis vástideaddji áššegoluid jus vástideaddji šiehtadallamiid maŋŋel lea hilgon dahje ii leat vástidan fálaldaga , ja vástideaddji riekteárvvošteami mearrádusa olis ii oaččo eambbo go fálaldaga .
For øvrig gjelder sakskostnadsreglene i lov 1. juni 1917 nr. 1 om skjønn og ekspropriasjonssaker .	Muđui gustojit áššegollomearrádusat lágas geassemánu 1. b. 1917 nr. 1 árvvoštus- ja bággolotnunáššiid birra .
§ 8 Reindrift utenfor det samiske reinbeiteområdet	§ 8 Boazodoallu olggobealde sámi boazodoalloguovllu
Utenfor det samiske reinbeiteområdet kan reindrift ikke utøves uten særskilt tillatelse fra Kongen .	Olggobealde sámi boazodoalloguovllu ii oaččo boazodoallu doaimmahuvvot Gonagasa addin erenoamáš lobi haga .
Tillatelse bør ikke gis for villreinområde .	Lohpi ii berre addojuvvot goddeguovlluin .
Det bør også vises varsomhet med å gi tillatelse for områder som ligger slik til i nærheten av reinbeiteområder at det kan skape konflikter .	Berre maiddái leat várrogas addimis lobiid guovlluin mat leat dainna lágiin lahka boazodoalloguovlluid ahte riiddut sáhttet čuožžilit .
Tillatelse kan gis for begrenset tid og gjelder under ingen omstendighet etter at beiteretten er falt bort .	Lohpi sáhttá addojuvvot vissis áigái , ii ge dat leat guđege ládje gustovaš maŋŋel go guohtunvuoigatvuohta lea eret gahččan .
Det kan settes nærmere vilkår for driften .	Dollui sáhttet biddjot dárkilet eavttut .
Sameiestrekning utenfor det samiske reinbeiteområdet kan disponeres til tamreindrift ved flertallsvedtak i samsvar med lov 18. juni 1965 nr. 6 om sameige .	Searveopmodat olggobealde boazodoalloguovllu sáhttá geavahuvvot boazodollui eaiggátsearvvi eanetlogu mearrádusa mielde lága vuođul geassemánu 18. b. 1965 nr. 6 searveopmodagaid birra .
Med Kongens godkjenning kan allmenningsstyret for inntil 10 år om gangen gi tillatelse til tamreindrift i bygdeallmenning utenom reinbeiteområde , dersom reindrift kan foregå uten vesentlig skade eller ulempe for de bruksberettigede .	Gonagasa dohkkehemiin sáhttá almennetstivra gitta 10 jahkái hávális addit lobi doaimmahit boazodoalu gilialmmennegis olggobealde boazodoalloguovllu , jus boazodoallu ii šattaš mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan sidjiide geain lea geavahanvuoigatvuohta .
Om tamreindrift i statsallmenning utenom reinbeiteområde gjelder bestemmelsene i fjellova § 17 .	Boazodoalu birra stáhta almennegiin olggobealde boazodoalloguovllu gusto § 17 várrelágas geassemánu 6. b. 1975 nr. 31 .
Kapittel 2 Reindrift i det samiske reinbeiteområdet	Kapihtal 2 Boazodoallu sámi boazodoalloguovllus
§ 9 Rett til å eie rein i det samiske reinbeiteområdet	§ 9 Vuoigatvuohta eaiggáduššat bohccuid sámi boazodoalloguovllus
Bare personer som har rett til reinmerke , jf. § 32 , har rett til å eie rein i det samiske reinbeiteområdet .	Dušše sis geain lea vuoigatvuohta atnit mearkka , gč. § 32 , lea vuoigatvuohta eaiggáduššat bohccuid sámi boazodoalloguovllus .
Dersom særlige grunner foreligger , kan Reindriftsstyret samtykke i at person som ikke fyller vilkårene etter første eller annet ledd , får eie rein i det samiske reinbeiteområdet .	Jus leat erenoamáš ákkat , de sáhttá boazodoallostivra mieđihit ahte olmmoš gii ii deavdde eavttuid vuosttaš dahje nuppi lađđasis , oažžu eaiggáduššat bohccuid sámi boazodoalloguovllus .
Reindriftsstyret kan videre gi tillatelse til at privatpersoner eller institusjoner eier rein for vitenskapelige formål og i forsøksøyemed under offentlig ledelse eller tilsyn .	Boazodoallostivra sáhttá maiddái mieđihit ovttaskas olbmuid dahje ásahusaid eaiggáduššat bohccuid dutkamiid ja geahččalemiid várás almmolaš jođiheami ja geahču vuolde .
Slike tillatelser skal gis for begrenset tid og knyttes til bestemte vilkår .	Diekkár lobit galget addojuvvot dihto áigái ja dihto eavttuid vuođul .
§ 10 Siidaandel	§ 10 Siidaoassi
Med siidaandel forstås en familiegruppe eller enkeltperson som er del av en siida , jf. § 51 , og som driver reindrift under ledelse av en person eller av ektefeller eller samboere i fellesskap .	Siidaosiin oaivvilduvvo bearaš dahje ovttaskas olmmoš mii gullá siidii , gč. § 51 , ja gii doaimmaha boazodoalu ovtta olbmo jođiheami dahje náittosguimmežagaid dahje ovttasássiid oktasaš jođiheami vuolde .
Leder av siidaandelen må være bosatt i Norge .	Siidaoasi jođiheaddji galgá ássat Norggas .
Ansvarlig leder av siidaandelen bestemmer hvem som får eie rein i andelen og vedkommendes reintall .	Siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji mearrida gii oažžu eaiggáduššat bohccuid siidaoasis ja man olu bohccuid .
En reineier kan være ansvarlig leder for bare én siidaandel og kan heller ikke eie rein i mer enn én siidaandel .	Boazoeaiggát sáhttá leat dušše ovtta siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin , ii ge sáhte eaiggáduššat bohccuid eambbo go ovtta siidaoasis .
Umyndige barn hvis foreldre ikke lever sammen , har likevel adgang til å eie rein i siidaandel både hos fars slekt og hos mors slekt .	Agivuloš mánná gean váhnemat eai eale ovttas , oažžu almmotge eaiggáduššat bohccuid siidaoasis sihke eatni ja áhči bealde .
§ 11 Etablering av siidaandel	§ 11 Siidaoasi ásaheapmi
Driftsenhet som ved lovens ikrafttredelse er registrert hos områdestyret , anses som siidaandel i forhold til reglene i denne lov .	Doalloovttadat mii lága fápmuiboahtimis lea sisačálihuvvon guovllustivrii , rehkenasto siidaoassin dán lága mearrádusaid mielde .
Den som ved lovens ikrafttredelse er innehaver av driftsenheten , anses som ansvarlig leder av vedkommende siidaandel .	Son gii lága fápmuiboahtimis lea doalloovttadaga eaiggát lea dán siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji .
Det skal ses hen til at etableringen ikke truer grunnlaget for økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft i siidaen .	Galgá fuolahuvvot ahte ásaheapmi ii dagat siidda ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš guoddevašvuođa ovdii .
Ved etablering av ny siidaandel skal reintallet holdes innenfor det øvre reintall som er bestemt for siidaen , jf. § 60 første og annet ledd .	Ođđa siidaoasi ásahettiin galgá boazolohku doalahuvvot siidda alimus boazologu siskkobealde , gč. § 60 vuosttaš ja nuppi lađđasiid .
Dersom etableringen fører til overskridelse av reintallet , skal det foretas reduksjon etter reglene i § 60 tredje og fjerde ledd .	Jus ásaheapmi dagaha boazologu badjel mearriduvvon logu , de ferte lohku vuoliduvvot § 60 goalmmát ja njealját lađđasiid mearrádusaid mielde .
Melding om ny siidaandel skal sendes områdestyret for godkjenning .	Ođđa siidaoasi ásaheapmi galgá dieđihuvvot guovllustivrii dohkkeheapmái .
Områdestyret skal kontrollere at vilkårene for etablering av ny siidaandel er oppfylt , herunder at etableringen ikke truer grunnlaget for en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift i siidaen .	Guovllustivra galgá dárkkistit ahte ođđa siidaoasi ásaheami formála eavttut leat devdojuvvon , maiddái ahte ásaheapmi ii dagat siidda ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš guoddevaš boazodolu ovdii .
Reglene i annet til femte ledd gjelder tilsvarende ved overflytting av en siidaandel til en annen siida .	Mearrádusat nuppi lađđasis gitta viđát lađđasii gustojit seammaládje siidaoasi sirdima dáfus eará siidii .
Områdestyret kan , hvis særlige grunner foreligger , pålegge et distrikt eller en siida å etablere en eller flere nye siidaandeler .	Guovllustivra sáhttá , erenoamáš ákkaid vuođul , gohččut orohaga dahje siidda ásahit ovtta dahje eanet ođđa siidaosiid .
Lederen for ny siidaandel utpekes etter reglene i annet til femte ledd .	Ođđa siidaoasi jođiheaddji nammaduvvo mearrádusaid mielde nuppi lađđasis gitta viđát lađđasii .
Oppnås ikke enighet , skal lederen utpekes av områdestyret .	Jus ii šatta ovttamielalašvuohta , de galgá guovllustivra nammadit jođiheaddji .
§ 12 Sideordnet rekrutteringsandel	§ 12 Buohtalas álggahansiidaoassi
Ansvarlig leder av en siidaandel kan bestemme at det skal etableres en sideordnet rekrutteringsandel knyttet til siidaandelen .	Siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji sáhttá mearridit ahte ásahuvvo buohtalas álggahansiidaoassi mii gullá siidaoassái .
Etableringen av en sideordnet rekrutteringsandel forutsetter at det fastsettes et høyeste reintall som siidaandelen og den sideordnede rekrutteringsandelen i sum må holde seg innenfor .	Buohtalas álggahansiidaoasi ásaheami eaktun lea ahte dábálaš siidaoassái ja buohtalas álggahansiidaoassái mearriduvvo alimus boazolohku man siskkobealde siidaoassi ja buohtalas álggahansiidaoassi galgaba doalahit logu .
Det kan ikke etableres mer enn én sideordnet rekrutteringsandel til hver siidaandel .	Ii sáhte ásahuvvot eambbo go okta buohtalas álggahansiidaoassi guđenai siidaoassái .
En sideordnet rekrutteringsandel kan bestå i inntil syv år , og det forutsettes at det ved etablering av slik andel samtidig inngås en avtale for overtakelse av siidaandelen .	Buohtalas álggahansiidaoassi sáhttá doalahuvvot gitta čieža jagi , ja diekkár buohtalas siidaoasi ásaheamis eaktuduvvo ahte seammás dahkkojuvvo soahpamuš badjelasás váldit siidaoasi .
Ansvaret som leder av en rekrutteringsandel kan bare overlates til et barn , et barnebarn eller en annen av den yngre generasjon som oppfyller vilkårene i § 9 for å eie rein .	Buohtalas álggahansiidaoasi jođihanovddasvástádus sáhttá addojuvvot dušše mánnái , áddjubii / áhkkubii dahje eará nuorat buolvva olbmui gii deavdá § 9 eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra .
Vedkommende må være myndig og ha deltatt i alle sider av arbeidet i reindriften sammen med lederen i minst tre år .	Son galgá leat válddáláš ja galgá leat searvan buot boazodoalu bargguide jođiheaddji fárus unnimusat golbma jagi .
Lederen for den sideordnede rekrutteringsandelen har samme rettigheter og plikter som en leder av en siidaandel , med mindre noe annet følger av loven her .	Buohtalas álggahansiidaoasi jođiheaddjis leat seamma vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat go dábálaš siidaoasi jođiheaddjis , jus eará ii čuvoš dán lága olis .
Dersom lederen for siidaandelen dør eller trekker seg som ansvarlig leder , inngår den sideordnede rekrutteringsandelen i siidaandelen med lederen av den sideordnede rekrutteringsandelen som ny leder .	Jus siidaoasi jođiheaddji jápmá dahje heaitá ovddasvástideaddji jođiheaddjin , de šaddá buohtalas álggahansiidaoassi oktii siidaosiin ja buohtalas álggahansiidaoasi jođiheaddji šaddá ođđa jođiheaddjin .
Melding om etablering av sideordnet rekrutteringsandel skal sendes områdestyret som skal kontrollere at de formelle vilkår for etablering av sideordnet rekrutteringsandel er oppfylt .	Buohtalas álggahansiidaoasi ásaheapmi galgá dieđihuvvot guovllustivrii , mii dárkkista ahte buohtalas álggahansiidaoasi ásaheami formála eavttut leat devdojuvvon .
§ 13 Ektefelles og samboers stilling	§ 13 Náittosguoimmi ja ovttasássi sadji
Dersom ansvarlig leder av en siidaandel er eller blir gift , kan begge ektefeller være ansvarlige ledere av siidaandelen .	Jus ovddasvástideaddji siidaoasi jođiheaddji lea náitalan dahje náitala , de sáhttiba goappaš náittosguimmežagat leat siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjit .
Det gjelder selv om bare den ene ektefelle fyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein .	Dat gusto maiddái dalle go dušše nubbi sudnos deavdá § 9 vuosttaš lađđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra .
Slik felles siidaandel innebærer at ektefellene står solidarisk ansvarlige som ledere av siidaandelen .	Diekkár oktasaš siidaoassi mearkkaša ahte náittosguimmežagat leaba solidáralaččat ovddasvástideaddji jođiheaddjit .
Hvis ektefellene er enige om at begge skal stå som ansvarlig leder , må de gi melding om dette i melding om reindrift , jf. § 18 .	Jus náittosguimmežagat soahpaba ahte goappašagat leaba siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjit , de ferteba dan dieđihit boazodoallodieđáhusas , gč. § 18 .
Ektefeller som begge oppfyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein , kan være selvstendige ledere for hver sin siidaandel , med de begrensninger som følger av loven for øvrig .	Náittosguimmežagat geat goappašagat deavdiba § 9 vuosttaš lađđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra , sáhttiba leat goabbat siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin , daid gáržžádusaiguin mat bohtet ovdan lágas muđui .
Bestemmelsene i første til tredje ledd gjelder tilsvarende for to ugifte personer som lever sammen ( samboere ) dersom de	Mearrádusat vuosttaš lađđasa rájes goalmmát lađđasa rádjái gustojit seammaládje náitalkeahtes olbmuide geat ealliba ovttas ( ovttasássiide ) jus
1. har eller har hatt felles barn ,	sudnos leat dahje leat leamaš oktasaš mánát ,
2. tidligere har vært gift med hverandre , eller	soai ovdal leaba goabbat guimmiineaska leamaš náitalan , dahje
3. har levd sammen i ekteskapslignende forhold i to år .	leaba ovttas eallán guokte jagi náittosdili sullasaš oktavuođas .
§ 14 Opphør av ekteskap og samboerskap	§ 14 Jus náittosdilli dahje ovttasássan nohká
Har siidaandelen vært drevet i fellesskap mellom ektefeller eller samboere , og en av dem dør , blir den gjenlevende parten ansvarlig leder alene .	Jus náittosguimmežagat dahje ovttasássi guimmežagat leaba ovttas jođihan siidaoasi , ja nubbi sudnos jápmá , de šaddá báhcán bealli akto siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin .
Dette gjelder selv om den gjenlevende parten ikke fyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein .	Dát gusto maiddái dalle jus báhcán bealli ii deavdde § 9 vuosttaš láđđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra .
Dersom ekteskapet eller samboerskapet opphører på annen måte enn ved død , mister den ektefellen eller samboeren som har fått medansvar gjennom ekteskapet eller samboerskapet , rett til å stå som medansvarlig leder .	Jus náittosdilli dahje ovttasássan loahpahuvvo eará árttaiguin go jápmima geažil , de massá dat náittosguoibmi dahje ovttasássi gii lea mieldeovddasvástádusa ožžon náittosdili dahje ovttasássama bokte , vuoigatvuođa leat mieldeovddasvástideaddji jođiheaddjin .
Partene kan avtale at vedkommende fortsatt likevel skal eie rein i siidaandelen og eventuelt alene skal ha lederansvaret for siidaandelen .	Bealit sáhttiba soahpat ahte son almmotge ain beassá atnit bohccuid siidaoasis dahje ahte son akto doaibmagoahtá siidaoasi jođiheaddjin .
Dette gjelder selv om vedkommende ikke fyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein .	Dát gusto maiddái dalle go son ii deavdde § 9 vuosttaš lađđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra .
Endringer i lederansvaret etter første og annet ledd skal meldes til områdestyret .	Jođihanovddasvástádusa rievdamat vuosttaš ja nuppi lađđasa mielde galget dieđihuvvot guovllustivrii .
§ 15 Overføring av ansvaret som leder av siidaandel	§ 15 Siidaoasi jođihanovddasvástádusa sirdin
Dersom sideordnet rekrutteringsandel ikke er etablert , kan lederen av en siidaandel overføre ansvaret som leder av andelen til et barn , et barnebarn eller en annen person som oppfyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein i andelen .	Jus buohtalas álggahansiidaoassi ii leat ásahuvvon , de sáhttá siidaoasi jođiheaddji sirdit siidaoasi jođihanovddasvástádusa mánnái , áddjubii / áhkkubii dahje eará olbmui gii § 9 vuosttaš lađđasa mielde deavdá eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra siidaoasis .
Den nye lederen av siidaandelen må være myndig og må ha deltatt i alle sider av arbeidet i reindriften sammen med lederen i minst tre år .	Siidaoasi ođđa jođiheaddji galgá leat válddáláš ja galgá leat searvan buot boazodoalu bargguide jođiheaddji fárus unnimusat golbma jagi .
Områdestyret kan i særlige tilfelle godkjenne overføring til et barn eller barnebarn som ikke oppfyller disse kravene .	Guovllustivra sáhttá almmotge erenoamáš dilálašvuođain dohkkehit sirdima mánnái dahje áddjubii / áhkkubii gii ii deavdde dáid gáibádusaid .
Ved overføring av lederansvaret for en siidaandel har tidligere leder fortsatt rett til å eie rein i siidaandelen .	Maŋŋel siidaoasi jođihanovddasvástádusa sirdima lea siidaoasi ovdalaš jođiheaddjis ain vuoigatvuohta atnit bohccuid siidaoasis .
Annet ledd gjelder tilsvarende .	Nuppi lađđasa mearrádusat gustojit dán dáfus .
Ved dødsfall kan det søkes områdestyret om at siidaandelen stilles i bero inntil barn , barnebarn eller annen person som oppfyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein i andelen , er myndig .	Jápmima oktavuođas sáhttá ohcat guovllustivrras lobi vurket siidaoasi dassážii go mánná , áddjut / áhkkut dahje eará olmmoš gii deavdá § 9 vuosttaš lađđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra , lea šaddan válddáláš .
Melding om overføring av siidaandel skal sendes områdestyret som skal kontrollere at de formelle vilkår foreligger .	Siidaoasi sirdin galgá dieđihuvvot guovllustivrii mii dárkkista ahte sirdima formála eavttut leat devdojuvvon .
§ 16 Avvikling av siidaandel	§ 16 Siidaoasi heaittiheapmi
Styret i sommersiidaen , jf. § 52 , eller den kontaktperson som er valgt etter § 53 annet ledd , skal påse at siidaandelen avvikles .	Geassesiidda stivra , gč. § 52 , dahje § 53 nuppi lađđasa mielde válljejuvvon gulahallanolmmoš , galgá fuolahit ahte siidaoassi heaittihuvvo .
Kostnaden ved avviklingen skal dekkes av inntektene fra salg av reinen .	Heaittiheami golut gokčojuvvojit bohccuid vuovdima bokte .
Dersom ansvarlig leder for en sideordnet rekrutteringsandel beslutter å avvikle sin reindrift eller dør , går andelen inn i den siidaandelen som rekrutteringsandelen ble etablert ut fra .	Jus buohtalas álggahansiidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji heaittiha iežas boazodoalu dahje jus son jápmá ja ovddasvástádus ii sirdojuvvo earái , de manná buohtalas álggahansiidaoassi dan siidaoassái mas ásahuvvui .
Melding om avvikling etter første og annet ledd skal sendes til områdestyret .	Heaittiheapmi vuosttaš ja nuppi lađđasiid mielde galgá dieđihuvvot guovllustivrii .
Hvis en siidaandel eller en sideordnet rekrutteringsandel har hatt et reintall på under 50 i fem år , må den avvikles som siidaandel .	Jus siidaoasi dahje buohtalas álggahansiidaoasi boazolohku lea leamaš vuollel 50 vihtta jagi , de ferte dat heaittihuvvot siidaoassin .
Beslutningen om avvikling treffes av områdestyret .	Guovllustivra mearrida heaittiheami .
Områdestyret skal det fjerde året med et reintall på under 50 varsle lederen av siidaandelen om den forestående avviklingen .	Go boazolohku lea njealját jagi vuollel 50 de galgá guovllustivra dieđihit siidaoasi jođiheaddjái čuovvovaš heaittiheami birra .
Varslingen må skje minst seks måneder før fristen for innsending av neste års melding om reindrift .	Dieđihuvvot galgá unnimusat guhtta mánu ovdal nuppe jagi boazodoallodieđáhusa sáddema áigemeari .
Bestemmelsen om gjennomføring av avvikling i første ledd får tilsvarende anvendelse .	Vuosttaš lađđasa mearrádus heaittiheami čađaheami birra gusto dán dáfus .
§ 17 Hold av rein i strid med reglene i kapittel 2	§ 17 Bohccuid oamasteapmi 2. kapihttala njuolggadusaid vuostá
Den som har rein i strid med reglene i kapittel 2 , kan pålegges å bringe forholdet til opphør etter reglene i kapittel 11 .	Son gii oamasta bohccuid 2. kapihttala njuolggadusaid vuostá , sáhttá gohčohallat heaitit 11. kapihttala njuolggadusaid mielde .
§ 18 Melding om reindrift	§ 18 Boazodoallodieđáhus
Leder av siidaandel skal årlig gi melding om reindrift til områdestyret .	Siidaoasi jođiheaddji galgá jahkásaččat addit boazodoallodieđáhusa guovllustivrii .
Kopi av meldingen sendes styret i det distrikt der reindriften foregår .	Dieđáhusa kopiija sáddejuvvo dan orohaga stivrii gos boazodoallu doaimmahuvvo .
Departementet gir nærmere regler om hvilke opplysninger meldingen skal inneholde og om fristen for å gi melding m.v. .	Departemeanta addá dárkilet mearrádusaid dan birra mii muđui galgá dieđihuvvot , áigemeari birra jna. .
Opplysninger i meldingen om enkeltpersoners reintall og deres personlige forhold er underlagt taushetsplikt , med mindre noe annet følger av lov .	Boazodoallodieđáhusa dieđuid dáfus gusto jávohisvuođageasku ovttaskas olbmuid boazologu ja sin eará persovnnalaš dilálašvuođaid birra , jus eará ii čuvoš ovttage lága olis .
Forvaltningsloven §§ 13 a til 13 e gjelder tilsvarende .	Hálddašanlága § 13 a rájes § 13 e rádjái gustojit dán dáfus .
Kapittel 3 Reindriftsrettens innhold	Kapihtal 3 Boazodoallovuoigatvuođa sisdoallu
§ 19 Beiterett	§ 19 Guohtunvuoigatvuohta
Kongen kan gi nærmere bestemmelser om hva som skal forstås med gjerde som freder for rein .	Gonagas sáhttá addit dárkilet mearrádusaid dan birra movt galgá ipmirdit dajaldaga áidi mii doallá bohcco .
Kongen kan også i andre tilfelle gjøre vedtak om fredning av nærmere bestemte områder i en viss tid når særlige hensyn tilsier dette .	Gonagas sáhttá maiddái muđui ráfáiduhttit dárkileappot mearriduvvon guovlluid dihto áigái go leat erenoamáš ákkat dasa .
Fredningsvedtak kan også gjøres gjeldende for flytting med rein .	Ráfáiduhttinmearrádus sáhttá maiddái gustot johtimii bohccuiguin .
Areal som blir fredet for reinbeiting , bør kompenseres ved utlegging av tilsvarende beitearealer hvor dette er mulig .	Eatnamat gos gildojuvvo boazoguohtun , berrejit buhttejuvvot seammasullasaš guohtuneatnamiiguin jus dat lea vejolaš .
§ 20 Årstidsbeiter	§ 20 Áigodatguohtumat
Beiteretten omfatter rett til nødvendige årstidsbeiter , dvs. vår- , sommer- , høst- og vinterbeiter , herunder flyttleier , kalvingsland og parringsområder .	Guohtunvuoigatvuohta sisttisdoallá vuoigatvuođa dárbbašlaš áigodatguohtumiidda , namalassii giđđa- , geasse- , čakča- ja dálveguohtumiidda , dás maiddái johtingeainnuide , guottet- ja ragatbáikkiide .
§ 21 Rett til husvære , buer o.l. .	§ 21 Vuoigatvuohta visttiide , áittiide jna. .
Retten til å utøve reindrift gir rett til i utmark å disponere grunn til nødvendige hytter og gammer for folk og til buer og stillinger som trengs til oppbevaring av løsøre og matvarer .	Boazodoallovuoigatvuohta addá mehciin vuoigatvuođa cegget dárbbašlaš barttaid ja gođiid olbmuid várás ja vuoigatvuođa cegget áittiid , buvrriid , njalaid , luviid ja suonjiriid biergasiid ja borramuša várás .
Kan ikke partene bli enige om at forutsetningene for å kreve utvisning av tomt er til stede , eller om stedsvalg , størrelse og avgrensing , vilkår og vederlag , avgjøres dette ved skjønn ved jordskifteretten .	Jus áššái gulli bealit eai soabat dan alde leat go eavttut devdojuvvon oažžut viessosaji čájehuvvot , dahje gos viessosadji galgá leat , viessosaji sturrodaga dahje ráddjema alde , eavttuid alde dahje mávssu alde , de mearriduvvo gažaldat eananjuohkindikki árvvošteami bokte .
Grunnen som er tatt i bruk eller utvist og bygninger og anlegg som er oppført med hjemmel i første eller annet ledd , kan ikke uten godkjennelse av Kongen og samtykke fra grunneieren brukes til annet formål enn reindrift eller overdras til andre enn utøvere av reindrift og som fyller forutsetningene i første og annet ledd .	Eanan mii lea váldojuvvon atnui dahje čájehuvvon ja visttit ja rusttegat mat leat dán paragráfa vuosttaš ja nuppi lađđasiid vuođul ceggejuvvon , eai sáhte Gonagasa dohkkeheami haga ja eananeaiggáda lobi haga geavahuvvot eará ulbmiliidda go boazodollui eai ge daguhuvvot earáide go boazodolliide ja ulbmiliidda mat devdet vuosttaš ja nuppi lađđasiid eavttuid .
§ 22 Flyttleier	§ 22 Johtingeainnut
Reindriftsutøvere har adgang til fritt og uhindret å drive og forflytte rein i de deler av reinbeiteområdet hvor reinen lovlig kan ferdes og adgang til flytting med rein etter tradisjonelle flyttleier .	Boazodolliin lea lohpi friddja ja hehttekeahttá vuojehit ja sirdit bohccuid dain osiin boazodoalloguovllus gos boazu lobálaččat oažžu leat ja lohpi johtit bohccuiguin árbevirolaš johtingeainnuid mielde .
Med til flyttlei regnes også faste inn- og avlastingsplasser for transport av reinen .	Johtingeaidnun adnojuvvojit maiddái bissovaš sisa- ja olggoslástensajit boazofievrredeami várás .
Reindriftens flyttleier må ikke stenges , men Kongen kan samtykke i omlegging av flyttlei og i åpning av nye flyttleier når berettigede interesser gir grunn til det .	Boazodoalu johtingeainnut eai galgga giddejuvvot , muhto Gonagas sáhttá addit lobi nuppástuhttit johtingeainnu ja rahpat ođđa johtingeainnuid go vuoiggalaš beroštumiid geažil nu berre dahkkot .
Eventuell skade som følge av omlegging av flyttlei eller åpning av ny flyttlei erstattes etter skjønn ved jordskifteretten , hvis enighet ikke oppnås .	Vahát mii šattaš nuppástuhttima geažil dahje ođđa johtingeainnu rahpama geažil , galgá buhttejuvvot árvvošteami olis man eananjuohkindiggi jođiha , jus muđui ii soabaduvvo .
Kongen kan bestemme at også fastleggingen i detalj av den nye flyttleien skal overlates til skjønnet .	Gonagas sáhttá mearridit ahte maiddái ođđa johtingeainnu dárkilet mearrideapmi galgá biddjot árvvošteami háldui .
§ 23 Motorferdsel	§ 23 Mohtorjohtolat
Den som utøver reindrift , har adgang til bruk av nødvendige fremkomst- og transportmidler i samsvar med distriktsplan , jf. § 62 .	Sus gii doaimmaha boazodoalu , lea lohpi geavahit dárbbašlaš fievrruid gustovaš orohatplána mielde , vrd. § 62 .
Bruk av terrenggående kjøretøy på bar mark skal begrenses mest mulig og skal så langt mulig foregå i faste løyper .	Galgá unnimus lági mielde bievlan vuodjit meahccefievrruiguin ja galgá dan muddui go vejolaš vuodjit dihto máđijaid mielde .
Motorisert ferdsel eller flyging inn i område fredet i medhold av lov 19. juni 1970 nr. 63 om naturvern skal foregå i samsvar med fastsatte forskrifter om vern .	Mohtorjohtolat dahje girdin guovllus mii lea ráfáidahtton lága olis geassemánu 19. b. 1970 nr. 63 luonddugáhttema birra galgá dáhpáhuvvat mearriduvvon láhkaásahusaid mielde gáhttema birra .
Nærmere regler om slik ferdsel i fredet område kan fastsettes ved forskrift av vedkommende forvaltningsmyndighet i samråd med distriktsstyret og områdestyret .	Diekkár johtaleami birra ráfáidahtton guovllus sáhttá guoskevaš hálddašaneiseváldi láhkaásahusaid bokte mearridit dárkilet njuolggadusaid ovttasráđiid orohatstivrrain ja guovllustivrrain .
§ 24 Gjerder og andre anlegg	§ 24 Áiddit ja eará rusttegat
Retten til å utøve reindrift gir rett til å føre opp arbeids- og sperregjerder , slakteanlegg , broer og andre anlegg som er nødvendige for reindriften .	Vuoigatvuohta doaimmahit boazodoalu addá vuoigatvuođa hukset gárddiid ja áiddiid , njuovvanrusttegiid , šalddiid ja eará rusttegiid maid boazodoalus dárbbaša .
Gjerder og anlegg må ikke plasseres slik at de virker unødig skjemmende eller er til vesentlig skade eller ulempe for grunneieren eller for andre rettmessige interesser .	Áiddit ja rusttegat eai galgga biddjot nu ahte šaddet dárbbašmeahttun fastin dahje mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan eananeaiggádii dahje eará vuoiggalaš beroštumiid guovdu .
Gjerder og anlegg som skal bli stående ut over en sesong , kan ikke oppføres uten godkjenning av departementet .	Áiddit ja rusttegat mat galget čuožžut guhkit go ovtta áigodaga jagis , eai galgga huksejuvvot departemeantta dohkkeheami haga .
Godkjenning av større anlegg kan først gis etter en fagkyndig vurdering av de samlede miljømessige virkninger , sammenholdt med de reindriftsfaglige behov for anlegget .	Stuorát bistevaš rusttegat eai sáhte dohkkehuvvot ovdal go lea dollon buot biraslaš váikkuhusaid fágamáhtolaš guorahallan ja váikkuhusaid árvvoštallan rusttega boazodoallofágalaš dárbbuid ektui .
Hvis ikke grunneieren og eventuelle bruksberettigede gir sitt samtykke , kan departementet gi tillatelse til utføring av anlegget mot vederlag etter skjønn ved jordskifteretten for skade og ulempe .	Jus eananeaiggát ja vejolaš vuoigatvuođalaš eanangeavaheaddjit eai mieđa dasa , de sáhttá departemeanta addit lobi hukset rusttega mávssu ovddas eananjuohkindikki árvvošteami vuođul vahágiid ja hehttehusaid birra .
Gjerder og anlegg som ikke er i samsvar med første eller annet ledd , kan områdestyret kreve fjernet eller endret av den som er ansvarlig .	Áiddiid ja rusttegiid mat eai leat vuosttaš ja nuppi lađđasiid mearrádusaid mielde , sáhttá guovllustivra gáibidit ovddasvástideaddji njeaidit dahje rievdadit .
Er dette ikke etterkommet innen en fastsatt frist , kan reindriftsagronomen iverksette riving eller endring umiddelbart .	Jus dat ii leat dahkkojuvvon dihto áigemeari sisa , de sáhttá boazodoalloagronoma ovttatmanu gaikkuhit dahje rievdadahttit daid .
Områdestyret kan delegere sin myndighet etter dette ledd til reindriftsagronomen .	Guovllustivra sáhttá válddi dán mearrádusa mielde addit boazodoalloagronomii .
Utgifter ved tiltak etter dette ledd skal bæres av den ansvarlige og er tvangsgrunnlag for utlegg .	Goluid doaimmaide dán mearrádusa mielde máksá ovddasvástideaddji ja dat leat bággobearrama vuođđun .
Departementet kan gi nærmere bestemmelser om hvordan gjerder og andre anlegg skal plasseres og utformes , herunder om gjerdematerialer m.m. .	Departemeanta sáhttá addit dárkilet mearrádusaid das gosa áiddit ja eará rusttegat galget biddjot ja man málle mielde galget ráhkaduvvot , nu maiddái ee. áideávdnasiid hárrái .
Departementet kan også gi bestemmelser om vedlikehold av permanente gjerder og anlegg og om plikt til å ta bort gjerder og anlegg som ikke holdes i forskriftsmessig stand eller som ikke lenger er i bruk .	Departemeanta sáhttá maiddái addit mearrádusaid das mainna lágiin bissovaš áiddit ja rusttegat galget ortnegis dollojuvvot ja mearrádusaid geatnegasvuođa birra gaikut áiddiid ja rusttegiid mat eai dollojuvvo ortnegis dahje mat eai leat šat anus .
§ 25 Brensel og trevirke i det samiske reinbeite- området	§ 25 Boaldámušat ja muorat sámi boazodoalloguovllus
1. brensel ,	boaldámuššan ,
2. gammer , koier , buer eller stillinger for oppbevaring av løsøre og matvarer ,	gođiide , gámmiide dahje áittiide , njalaide , buvrriide , suonjiriidda ja luviide biergasiid ja borramušaid várás ,
3. teltstenger , redskaper og enklere bruksting ,	goahtemuorran , bargoneavvun ja smávit atnubiergasiid ávnnasin
4. arbeidsgjerder ( trøer , ringgjerder ) ,	gárddiide ( jorriide , / girtnuide gárddiide ) ,
5. garving .	ostemii ja bárkemii .
Friskt lauvtrevirke og friske busker må ikke tas så fremt det på stedet eller i nærheten finnes annet virke som er tjenlig for formålet .	Varas lastamuoraid ja varas rissiid ii galgga váldit jus dakko dahje dakko lahkosiin gávdnojit eará muorat mat heivejit seamma atnui .
Skogeieren kan kreve betaling for friske lauvtrær som tas i privat skog , men ellers kan det ikke kreves betaling for virke som rettmessig blir tatt i medhold av denne paragraf .	Vuovdeeaiggát sáhttá gáibidit mávssu varas lastamuoraid ovddas mat váldojuvvojit priváhta vuovddis , muhto muđui ii sáhte gáibiduvvot máksu muoraid ovddas mat lobálaččat váldojuvvoit dán paragráfa vuođul .
Det skal uten opphold gis melding til grunneieren om uttak av trevirke som denne kan kreve betaling for .	Eananeaiggádii galgá dakkaviđe dieđihuvvot go dakkár muorat váldojuvvojit maid ovddas son sáhttá mávssu gáibidit .
Oppnås ikke enighet om betalingen , kan beløpets størrelse kreves fastsatt ved skjønn ved jordskifteretten .	Jus ii šatta ovttamielalašvuohta mávssu alde , de sáhttá gáibidit ahte mávssu sturrodat mearriduvvo eananjuohkindikki árvvošteami bokte .
Finnmarkseiendommen kan ikke kreve betaling etter bestemmelsene i leddet her .	Finnmárkkuopmodat ii sáhte dán lađđasa mearrádusaid olis gáibidit mávssu .
Så langt det fremstiller seg som nødvendig av hensyn til skogens bevaring , foryngelse eller gjenvekst eller fordi det er mangel på trevirke i distriktet , kan Kongen ved forskrift begrense eller helt forby uttak av trevirke i nærmere bestemte områder og derunder bl.a. bestemme at friskt virke bare kan tas etter utvising .	Nu guhkás go čájehuvvo leat dárbbašlažžan vuovddi seailluheami , ođasmahttima dahje ođđasit šaddama dihte dahje dan dihte go guovllus lea muorravátni , de sáhttá Gonagas láhkaásahusaid bokte gáržžidit dahje áibbas gieldit muoraid váldima dárkileappot mearriduvvon guovlluin , ja dan olis mearridit ee. ahte varas muorat sáhttet váldot duššefal čájeheami mielde .
§ 26 Jakt , fangst og fiske i det samiske reinbeite ­området	§ 26 Bivdu ja guolásteapmi sámi boazodoalloguovllus
I statens matrikulerte skoger og høyfjellsstrekninger innenfor reinbeiteområde skal reindriftsutøvernes adgang til jakt , fangst og fiske være som den har vært fra gammelt av .	Stáhta mihtiduvvon vuvddiin ja duoddariin boazodoalloguovllu siskkobealde galgá boazodolliid bivdin- ja guolástanvuoigatvuohta leat nu movt lea leamaš doložis .
Kongen kan også gjøre vedtak om at visse vann og elvestrekninger i eiendommer som nevnt i foregående punktum skal være forbeholdt til bruk for dem som utøver reindrift .	Gonagas sáhttá maiddái mearridit ahte vissis jávrriid ja johkaosiid mat leat eatnamiin namuhuvvon ovddit cealkagis , galget beassat bivdit duššefal sii guđet doaimmahit boazodoalu .
For jakt , fangst og fiske som drives etter bestemmelsene i denne paragraf , skal det ikke betales leie eller kortavgift .	Bivddu ja guolásteami ovddas dán paragráfa mearrádusaid vuođul ii galgga máksojuvvot láigu ii ge goartadivat .
Kapittel 4 Alminnelige regler om utøvelse av reindrift	Kapihtal 4 Dábálaš mearrádusat boazodoalu birra
§ 27 Utøvelse av reindrift	§ 27 Boazodoallu
En reineier skal under utøvelse av sin reindrift ta hensyn til andre reineieres reindrift og ikke utnytte beitene på en slik måte at de forringes for andre reineiere .	Boazoeaiggát galgá iežas boazodoalu doaimmahettiin vuhtii váldit eará boazodolliid doaimma , ii ge geavahit guohtumiid dainna lágiin ahte dat hedjonit eará boazoeaiggádiidda .
Reineieren må heller ikke hindre andre i deres rettmessige utøvelse av reindrift .	Boazoeaiggát ii galgga earáid hehttet doaimmaheamis sin vuoigatvuođalaš boazodoalu .
En reineier skal sørge for at reindriften skjer innenfor de rammer som følger av loven her i samsvar med bruksreglene i distriktet .	Boazoeaiggát galgá fuolahit ahte boazodoallu doaimmahuvvo dán lága meriid mielde ja orohaga doaibmanjuolggadusaid mielde .
§ 28 Tilsyn	§ 28 Geahčču
Reinen skal holdes under slikt tilsyn at den så vidt mulig hindres fra å volde skade , komme utenfor lovlig beiteområde eller sammenblandes med annen rein .	Bohccot galget gehččojuvvot nu ahte buoremus lági mielde hehttejuvvojit dahkamis vahága , mannamis olggobeallái lobálaš guohtunguovllu dahje mastamis eará ealuide .
Nærmere regler om tilsyn kan fastsettes i distriktets regler om beitebruk .	Orohaga guohtungeavaheami njuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit geahču birra .
§ 29 Innsyn	§ 29 Geahčadeapmi
Innsyn kan bare skje med en representant for siidaen til stede .	Geahčadit sáhttá dušše jus dán siiddas lea ovddasteaddji das .
Representanten skal bidra til at innsyn kan finne sted .	Ovddasteaddji galgá fuolahit ealu geahčadeapmái .
For øvrig gjennomføres innsyn i henhold til skikk og bruk blant reineierne i området .	Muđui galgá geahčadeapmi leat guovllu boazoeaiggádiid dábálaš vieruid mielde .
Nærmere regler om innsyn kan gis i bruks ­reglene for distriktet .	Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit geahčadeami birra .
§ 30 Behandling av andre siidaers rein	§ 30 Eará siiddaid bohccot
Siida som har fått rein fra en annen siida inn i flokken , skal snarest mulig underrette den andre siidaen om forholdet .	Siida mii iđiha vierrobohcco iežas ellui , galgá jođáneamos lági mielde dan dieđihit guoskevaš siidii .
Skilling finner sted etter reglene i § 31 .	Rátkkašeapmi čađahuvvo § 31 mearrádusaid mielde .
Er det vanskelig for den andre siidaen å hente reinen eller kan utskilling ikke foretas , plikter den siidaen som har fått andres rein inn i flokken , å ta vare på reinen inntil utskilling og avhenting kan finne sted .	Jus nuppi siidii lea váttis viežžat iežaset bohccuid dahje ii leat vejolaš rátkkašit , de lea dat siida mii lea bohccuid iđihan , geatnegas áittardit daid dassážii go sáhttet rátkojuvvot ja vižžojuvvot .
Nærmere regler om behandling av andre siidaers rein kan gis i bruksreglene for distriktet .	Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit eará siiddaid bohccuid hálddašeami birra .
§ 31 Skilling	§ 31 Rátkkašeapmi
Den som har rein i en flokk sammen med andre , kan kreve skilling for uttak av egne dyr .	Son geas leat bohccot ealus ovttas earáiguin , sáhttá gáibidit rátkkašeami vai beassá bohccuidis sierra rátkit .
De andre som har rein i flokken , har plikt til å legge forholdene til rette for skilling .	Earát geain leat bohccot ealus , leat geatnegasat lágidit dilálašvuođaid nu ahte sáhttá rátkit .
Ingen må forstyrre arbeidet under skillingen .	Ii oktage galgga ráfehuhttit rátkkašeami .
Skilling bør finne sted før flokken forlater sesongbeiteområdet .	Rátkit berre ovdal go eallu johtá eret áigodatguohtumis .
Skilling kan ikke kreves under kalving eller i forbindelse med brunst eller hvis skilling ikke er tilrådelig av dyrevernmessige grunner .	Rátkkašeami ii sáhte gáibidit guottet- ja ragatáigge dahje jus rátkkašeapmi ii leat bealuštahtti elliidsuodjalanákkaid vuođul .
Før rein settes i gjerde for skilling , må de siidaer som kan ha rein i flokken , varsles .	Ovdal go eallu biddjo gárdái , de galgá dieđihuvvot siiddaide main sáhttet leat bohccot ealus .
Nærmere regler om skilling og varsling kan gis i bruksreglene for distriktet .	Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit rátkkašeami ja dieđiheami birra .
Kapittel 5 Merking av rein og registrering av reinmerke	Kapihtal 5 Bohccuid merken ja mearkkaid sisačáliheapmi
§ 32 Rett til reinmerke	§ 32 Mearkavuoigatvuohta
Rett til reinmerke har personer av samisk ætt som	Mearkavuoigatvuohta lea sámi sogat olbmuin :
1. ved lovens ikrafttredelse hadde reindrift som hovednæring i reinbeitedistrikt i samsvar med lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift § 4 , jf. § 3 , eller	geain lága fápmuiboahtimis alddiineaset lea boazodoallu váldoealáhussan orohagas lága mielde geassemánu 9. b. 1978 nr. 49 boazodoalu birra , gč. § 4 , vrd. § 3 , dahje geain
2. har foreldre eller besteforeldre som har hatt reindrift som hovednæring , og som	geain váhnemiin dahje váhnenváhnemiin lea boazodoallu leamaš váldoealáhussan , ja geat
3. inngår i siidaandel eller skal inngå i siidaandel etter beslutning i henhold til § 10 annet ledd eller lede siidaandel eller sideordnet rekrutteringsandel i henhold til §§ 11 til 15 .	geat gullet siidaoassái dahje bohtet gullat siidaoassái mearrádusa mielde § 10 nuppi lađđasa olis dahje geat galget jođihit siidaoasi dahje buohtalas álggahansiidaoasi § 11 rájes gitta § 15 olis .
Den som blir adoptert , får samme rett til reinmerke som om adoptivbarnet hadde vært adoptivforeldrenes egnefødte barn , selv om vedkommende ikke er av samisk ætt .	Son gii adopterejuvvo , oažžu seamma mearkavuoigatvuođa dego jus livččii leamaš adoptiivaváhnemiid iežasriegádahtton mánná , vaikko son ii livčče ge sámi sogas .
Den som er gift med noen som er ansvarlig leder for siidaandel , men ikke selv fyller vilkårene i første ledd for reinmerke , har rett til reinmerke .	Sus gii lea náitalan siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheddjiin , muhto ieš ii deavdde mearkavuoigatvuođa eavttuid vuosttaš lađđasa mielde , lea mearkavuoigatvuohta .
Det samme gjelder samboer som nevnt i § 13 fjerde ledd .	Seamma vuoigatvuohta lea ovttasássis , gč. § 13 njealját lađđasa .
Overtar en person som nevnt i tredje ledd lederansvaret for siidaandelen , jf. § 14 , har vedkommende rett til reinmerke så lenge vedkommende er ansvarlig leder for en siidaandel .	Jus goalmmát lađđasis namuhuvvon olmmoš váldá badjelasás siidaoasi jođiheami , gč. § 14 , de lea sus mearkavuoigatvuohta nu guhká go son lea siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin .
Vedkommendes nye ektefelle eller samboer har ikke rett til reinmerke etter tredje ledd .	Su ođđa náittosguoimmis dahje ovttasássis ii leat mearkavuoigatvuohta goalmmát lađđasa mielde .
Har Reindriftsstyret i henhold til § 9 tredje ledd gitt en person rett til å eie rein , kan Reindriftsstyret også gi vedkommende rett til reinmerke der dette er nødvendig av hensyn til en velordnet reindrift .	Jus boazodoallostivra lea § 9 goalmmát lađđasa mielde addán olbmui vuoigatvuođa eaiggáduššat bohccuid , de sáhttá boazodoallostivra maiddái addit sutnje mearkavuoigatvuođa dalle go lea dárbbašlaš dohkálaš boazodoalu doaimmaheapmái .
§ 33 Plikt til merking av rein	§ 33 Merkengeatnegasvuohta
All rein i det samiske reinbeiteområdet skal merkes med eierens merke .	Buot bohccot sámi boazodoalloguovllus galget merkejuvvot eaiggáda sisačálihuvvon merkii .
Reinen skal merkes med eierens registrerte merke innen 31. oktober samme år som den er født .	Boazu galgá merkejuvvot eaiggáda sisačálihuvvon merkii ovdal golggotmánu 31. beaivvi seamma jagi go lea riegádan .
Områdestyret kan i særlige tilfelle samtykke i at denne frist overskrides , men ikke under noen omstendighet ut over 31. mai det påfølgende år .	Guovllustivra sáhttá erenoamáš dilálašvuođain mieđihit ahte dát áigemearri guhkiduvvo , muhto ii guđege dáfus maŋŋelii go miessemánu 31. beaivái nuppe jagi .
Merking skal skje i henhold til bestemmelsene i lov 20. desember 1974 nr. 73 om dyrevern .	Merken galgá dáhpáhuvvat lága mielde juovlamánu 20. b.1974 , nr. 73 elliidsuodjaleami birra .
§ 34 Former for merking	§ 34 Merkenvuogit
Innenfor det samiske reinbeiteområdet skal merking av rein skje ved snitt i øret med eierens registrerte reinmerke .	Váldomearkka lassin sáhttá biddjot bealljegilkor go ovdalaččas merkejuvvon boazu jorrá ođđa eaiggádii .
I tillegg til registrert reinmerke kan det anvendes øreklips ved overtagelse av eiendomsretten til rein som er merket med den tidligere eierens merke .	Gaskaboddosaččat sáhttá guolgamerket dahje bidjat bealljegilkora . Gaskaboddosaš merken čájeha eaiggátvuođa dassážii go boazu merkejuvvo vuosttaš dahje nuppi lađđasa mielde .
§ 35 Ommerking	§ 35 Mearkka rievdadeapmi
Ommerking er ikke tillatt .	Ii leat lohpi rievdadit mearkka .
Ommerking straffes etter reglene i straffeloven kapittel 24 .	Rievdadeapmi ráŋggáštuvvo ráŋggáštuslága 24. kapihttala mearrádusaid mielde .
§ 36 Salg av rein uten lovlig merke	§ 36 Geažotbeljiid ja lobihemet merkejuvvon bohccuid vuovdin
Rein født tidligere år , og som etter 31. mai finnes uten lovlig merke , skal som hovedregel selges under distriktsstyrets , eventuelt siidastyrets ansvar .	Ovddit jagiid riegádan boazu , mii ii leat miessemánu 31. beaivvi rádjái merkejuvvon lobálaš merkii , galgá dábálaččat vuvdojuvvot orohatstivrra , dahje siidastivrra ovddasvástádusa olis .
Utbyttet av salget tilfaller reinens eier .	Vuovdima boahtu gahččá eaiggádii .
Er eieren ikke kjent , tilfaller utbyttet siidaen som reinen tilhører .	Jus eaiggát ii leat dihtosis , de gahččá boahtu dan siidii masa boazu gullá .
Er heller ikke siidaen kjent , tilfaller utbyttet distriktet .	Jus siida ge ii leat dihtosis , de gahččá boahtu orohahkii .
§ 37 Merkenemnd og klagenemnd	§ 37 Mearkalávdegoddi ja váiddaásahus
I hvert samiske regionale reinbeiteområde velges en merkenemnd på minst tre og høyst fem medlemmer fra ulike reinbeitedistrikter , med personlige varamedlemmer .	Juohke sámi regiovnnalaš boazodoalloguovllus válljejuvvo mearkalávdegoddi mas leat unnimusat golbma ja eanemusat vihtta lahtu iešguđet orohagain , ja persovnnalaš várrelahtut .
Medlemmene og varamedlemmene velges av distriktslederne .	Orohatovdaolbmot válljejit lahtuid ja várrelahtuid .
Reindriftsforvaltningen utpeker sekretær for nemnda .	Boazodoallohálddahus nammada lávdegoddái čálli .
Reindriftsstyret oppnevner en klagenemnd .	Boazodoallostivra nammada váiddaásahusa .
§ 38 Registrering og sletting av merke	§ 38 Mearkka sisačáliheapmi ja sihkkun
Alle reinmerker skal godkjennes av merkenemnda før de tas i bruk i det regionale reinbeiteområdet .	Mearkalávdegoddi galgá dohkkehit buot mearkkaid ovdal go dat váldojit atnui regiovnnalaš boazodoalloguovllus .
Godkjente reinmerker i det regionale reinbeiteområdet registreres hos Reindriftsforvaltningen .	Boazodoallohálddahus sisačállá boazodoalloguovllu dohkkehuvvon mearkkaid .
Reinmerket skal ha en slik form at forveksling eller misbruk ikke kan finne sted .	Mearka galgá leat dakkár ahte ii sáhte seahkánit dahje boastut geavahuvvot .
Reinmerke kan ikke registreres som varemerke etter lov 3. mars 1961 nr. 4 om varemerker .	Mearkka ii sáhte registreret gálvomearkan njukčamánu 3. b. 1961 lága nr. 4 mielde .
Et registrert reinmerke skal slettes når merkeinnehaveren avgår ved døden uten å etterlate seg rein som sammen med merket overtas av ektefelle eller arving .	Sisačálihuvvon mearka galgá sihkkojuvvot go mearkaeaiggát jápmá ja jus sus eai báze bohccot mat ovttas mearkkain jorret beallelažžii dahje árbbolažžii .
Dersom et reinmerke ikke har vært i bruk de siste 4 år , kan merkenemnda slette merket .	Jus mearka ii leat leamaš anus maŋemus 4 jagi , de sáhttá mearkalávdegoddi sihkkut mearkka .
Dersom et registrert reinmerke har en slik form at forveksling eller misbruk kan finne sted , kan merkenemnda slette merket .	Jus sisačálihuvvon mearka lea dakkár ahte sáhttá seahkánit dahje boastut geavahuvvot , de sáhttá mearkalávdegoddi sihkkut mearkka .
Med reindriftsstyrets godkjennelse kan merkenemnda vedta utfyllende retningslinjer for utforming av merker m.v. .	Boazodoallostivrra dohkkehemiin sáhttá mearkalávdegoddi mearridit dievasmahtti njuolggadusaid mearkkaid birra jna. .
§ 39 Saksbehandling	§ 39 Áššegieđahallan
Merkenemnda skal kunngjøre innkomne søknader om reinmerke for lederne i siidaandelene i vedkommende og tilstøtende distrikter .	Mearkalávdegoddi galgá almmuhit mearkaohcamiid siidaosiid jođiheddjiide guoskevaš orohagas ja ránnjáorohagain .
Kunngjøring skal også skje i Sverige og Finland .	Galgá maiddái almmuhuvvot Suomas ja Ruoŧas .
Merkenemndas avgjørelse av søknaden skal kunngjøres på tilsvarende måte .	Mearkalávdegotti mearrádus ohcama hárrái galgá almmuhuvvot seammaládje .
Merkenemndas avgjørelse kan påklages til klagenemnda .	Mearkalávdegotti mearrádusa sáhttá váidit váiddaásahussii .
Departementet gir nærmere regler for saksbehandlingen i merkenemnda , herunder om regi , ­streringsavgift og regler for klagebehandlingen .	Departemeanta mearrida dárkilet njuolggadusaid mearkalávdegotti áššegieđahallamii , dás maiddái čálihandivada , ja váiddagieđahallama njuolggadusaid .
§ 40 Utfyllende bestemmelser om reinmerker	§ 40 Dievasmahtti njuolggadusat mearkkaid birra
Departementet kan gi nærmere regler om merking av rein og registrering av reinmerker , samt om overføring og sletting av reinmerker som ikke er i bruk .	Departemeanta sáhttá mearridit dárkilet njuolggadusaid bohccuid merkema ja mearkkaid sisačáliheami birra , ja nu maiddái dakkár mearkkaid sirdima ja sihkkuma birra mat eai leat anus .
§ 41 Merking utenfor det samiske reinbeiteområdet	§ 41 Merken olggobealde sámi boazodoalloguovllu
Utenfor det samiske reinbeiteområdet gir departementet nærmere regler om reinmerke og merking av rein .	Departemeanta mearrida dárkilet njuolggadusaid mearkkaid ja merkema birra olggobealde sámi boazodoalloguovllu .
Kapittel 6 Reindriftens organisering - ­distrikter og siida	Kapihtal 6 Boazodoalu organiseren – orohat ja siida
I Reinbeitedistrikter	I Orohagat
§ 42 Reinbeitedistrikt	§ 42 Orohat
Et distrikt skal fortrinnsvis omfatte alle årstidsbeitene for de reindriftsutøverne som er knyttet til distriktet .	Juogidettiin sámi regiovnnalaš boazodoalloguovlluid orohahkan galgá boazodoallostivra deattuhit ahte orohaga boazodollui šaddet vieruiduvvan geavaheami vuođul lunddolaš ja ávkkálaš rájit .
Hvor det er hensiktsmessig , kan årstidsbeitene være fordelt over flere distrikter .	Orohat galgá vuosttažettiin sisttisdoallat buot áigodatguohtumiid visot orohahkii gulli boazodolliide .
Distriktsinndelingen er ikke til hinder for samarbeid mellom reindriftsutøvere på tvers av distriktsgrensene , så sant et slikt samarbeid ikke går ut over andre reindriftsutøveres rettigheter .	Jus lea ulbmillaš , de sáhttet áigodatguohtumat leat máŋgga orohagas . Orohatjuohkin ii hehtte boazodolliid ovttasbargamis orohatrájiid rastá , jus fal dakkár ovttasbargu ii dagat eará boazodolliid vuoigatvuođaid ovdii .
Distriktsinndelingen er heller ikke til hinder for bruk av beiter i annet distrikt når dette følger av særskilt rettsgrunnlag .	Orohatjuohkin ii hehtte guohtumiid geavaheami ge eará orohagas go dat dahkko erenoamáš riektevuođu mielde .
Med særskilt rettsgrunnlag menes rettskraftig dom eller avtale som omfatter alle berørte siidaer .	Erenoamáš riektevuođuin oaivvilduvvo riektegustovaš duopmu dahje soahpamuš mii guoská buot gullevaš siiddaide .
§ 43 Distriktsstyre	§ 43 Orohatstivra
I hvert reinbeitedistrikt skal det være et distriktsstyre valgt av og blant de stemmeberettigede i distriktet etter reglene i annet og tredje ledd .	Juohke orohagas galgá leat orohatstivra man orohaga jienastanvuoigatvuođalaččat válljejit iežaset gaskkas nuppi ja goalmmát lađđasiid mearrádusaid mielde .
Lederen for styret velges av distriktsårsmøtet , jf. § 49 .	Orohatjahkečoahkkin vállje stivraovdaolbmo , gč. § 49 .
Resten av styret består av en representant for hver sommersiida i distriktet , jf. § 54 første ledd nr. 2 .	Muđui galget orohaga buot geassesiiddat ovddastuvvot stivrras , gč. § 54 vuosttaš lađđasa nr. 2 .
En siidas styremedlem velges av siidaårsmøtet , jf. § 53 .	Siidajahkečoahkkin vállje siidda stivralahtu , gč. § 53 .
Er antall sommersiidaer mer enn syv , velges det seks medlemmer ved loddtrekning blant styremedlemskandidatene fra de enkelte sommersiidaene , med unntak for den sommersiidaen som har lederen .	Jus leat eanet go čieža geassesiidda , de válljejuvvojit guhtta stivralahtu vuorbádemiin siiddaid evttohasaid gaskkas , earret dan siidda mas lea ovdaolmmoš .
Distriktsårsmøtet kan bestemme at styremedlemskap i stedet skal gå på omgang mellom sommersiidaene .	Orohatjahkečoahkkin sáhttá dan sadjái mearridit ahte geassesiiddain galgá leat stivrasadji vuoruid mielde .
Slike regler må godkjennes av områdestyret .	Dakkár njuolggadusaid galgá guovllustivra dohkkehit .
Lederen og de øvrige styremedlemmene velges for to år av gangen med personlige varamedlemmer .	Jođiheaddji ja eará stivralahtut ja sidjiide persovnnalaš várrelahtut válljejuvvojit guovtti jahkái hávális .
Reindriftsstyret kan , hvis sterke grunner foreligger , bestemme at en sommersiida som er vesentlig større enn gjennomsnittet i distriktet , skal ha sterkere representasjon i styret enn det som følger av reglene i annet ledd .	Jus leat garra ákkat , de sáhttá boazodoallostivra mearridit ahte geassesiiddas mii lea mihá stuorát go orohaga gaskamearálaš siiddat , galgá leat stuorát ovddasteapmi stivrras go dat mii boahtá ovdan nuppi lađđasa mearrádusain .
Sommersiidaen kan imidlertid ikke ha flertall i styret .	Dán geassesiiddas almmotge ii sáhte leat eanetlohku stivrras .
Hvis utøverne i sommersiidaen ellers i året danner mindre vintersiidaer , kan lederne for siidaandelene i en vintersiida , eventuelt flere vintersiidaer sammen eller annen gruppering , kreve at styrevervet i distriktsstyret skal gå på omgang mellom vintersiidaene / grupper .	Jus geassesiidda boazoeaiggádat muđui jagis rátkkašit unnit dálvesiidan , de sáhttet dálvesiidda siidaosiid jođiheaddjit , dahje eanet dálvesiiddat ovttas dahje eará joavku , gáibidit ahte stivrasadji galgá leat vurrolaga dálvesiiddaid / joavkkuid gaskka .
Hvis distriktet svarer til en sommersiida , gjelder reglene i § 52 for valg av styre , likevel slik at et styre alltid skal opprettes .	Jus orohat lea seamma go geassesiidda , de gustojit § 52 mearrádusat stivrra válljema birra , muhto almmotge nu ahte stivra galgá juohke dáfus válljejuvvot .
Styret er beslutningsdyktig når minst halvparten av medlemmene er til stede .	Stivra lea mearridanválddálaš go unnimusat bealli stivralahtuin leat čoahkis .
Et distriktsstyre med færre enn tre medlemmer er likevel bare beslutningsdyktig når alle medlemmer møter .	Orohatstivra mas leat unnit go golbma lahtu , lea datte mearridanválddálaš dušše jus olles stivra lea čoahkis .
Ved likt stemmetall gjør lederens stemme utslaget .	Jus jienasteamis šaddet ovtta meari jienat , de mearrida jođiheaddji jietna .
§ 44 Distriktsstyrets oppgaver og myndighet	§ 44 Orohatstivrra doaibma ja váldi
Distriktsstyret representerer reindriftsinteressene i distriktet .	Orohatstivra ovddasta orohaga boazodoalloberoštumiid .
Distriktsstyrets oppgaver er å ivareta reinbeiteressursene i distriktet i samsvar med lover og bruksregler .	Orohatstivrra doaibma lea fuolahit orohaga boazoguohtumiid lágaid ja doaibmanjuolggadusaid mielde .
Distriktsstyret kan blant annet inngå forlik , saksøke og saksøkes på vegne av reindriftsutøverne i distriktets felles anliggender .	Orohatstivra sáhttá earret eará dahkat soahpamuša , áššáskuhttit ja áššáskuhttojuvvot orohaga boazodolliid namas orohaga oktasaš áššiin .
Det gjelder også i saker som gjelder vern av arealer , selv om ikke alle utøvere er berørt .	Dat guoská maid eanangáhttenáššiide vaikko dat eai guoskkaše ge buot boazodolliide .
Dette er likevel ikke til hinder for at en siida eller reineier ivaretar egne særskilte interesser .	Dat almmotge ii hehtte ovttaskas siiddaid dahje boazoeaiggádiid fuolaheamis iežaset erenoamáš beroštumiid .
§ 45 Fullmakt	§ 45 Fápmudus
§ 46 Distriktskasse	§ 46 Orohatkássa
I hvert distrikt skal det være en distriktskasse .	Juohke orohagas galgá leat orohatkássa .
Alle siidaandeler plikter å betale et årlig tilskudd til distriktskassen .	Buot siidaoasit leat geatnegasat máksit jahkásaš doarjaga orohatkássii .
Distriktskassens midler skal dekke godtgjørelse til distriktsstyrets medlemmer og andre utgifter til administrering av distriktet .	Orohatkássa galgá máksit orohatstivrra lahtuide buhtadusa barggu ovddas ja orohaga eará hálddašangoluid .
Tilskuddets størrelse beregnes pr. rein og fastsettes av distriktets årsmøte etter forslag fra distriktsstyret , jf. § 50 første ledd nr. 7 .	Doarjaga sturrodat rehkenasto boazologu mielde ja dan mearrida orohatjahkečoahkkin orohatstivrra evttohusa mielde , gč. § 50 vuosttaš lađđasa nr. 7 .
Distriktsstyret utregner tilskuddet for den enkelte siidaandel etter antall rein i siidaandelen , sytingsrein medregnet .	Orohatstivra rehkenastá juohke siidaoasi doarjaga siidaoasi boazologu mielde , oktan geahččobohccuiguin .
Krav om slik overprøving må fremsettes innen åtte uker etter at siidaandelen mottok underretning om vedtaket om tilskuddet .	Diekkár dárkkisteami sáhttá gáibidit gávcci vahkku sisa maŋŋel go siidaoassi oaččui dieđu doarjjamearrádusa birra .
Dersom tilskuddet ikke betales , mister siidaandelen sin stemmerett inntil skyldig beløp er betalt .	Jus doarjja ii máksojuvvo , de massá siidaoassi iežas jienastanvuoigatvuođa dassážii go vealgi lea máksojuvvon .
Endelig vedtak om tilskudd er tvangsgrunnlag for utlegg .	Doarjaga loahpalaš mearrádus lea bággobearrama vuođđun .
§ 47 Reindriftsfond	§ 47 Boazodoallofoanda
I distriktet skal det være et reindriftsfond .	Orohagas galgá leat boazodoallofoanda .
Inn i fondet går :	Fondii manná :
1. erstatning til distriktet ved ekspropriasjon av beiterettigheter o.a. .	buhtadus orohahkii guohtunvuoigatvuođaid bággolonisteami ovddas jna. .
2. erstatning til distriktet for skade , ulempe m.v. .	buhtadus orohahkii vahágiid , hehttehusaid ovddas jna. .
3. konsesjonsavgift til distriktet ved ekspropriasjon ,	doaibmalobi divat ( konsešuvdnadivat ) orohahkii bággolotnuma ovddas ,
4. midler fra salg av rein uten lovlig merke ,	boahtu geažotbeljiid ja lobihemet merkejuvvon bohccuid vuovdimis ,
5. avgift ved brudd på bruksregler , jf. § 77 ,	doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat , gč. § 77 ,
6. andre midler som tilfaller distriktet .	eará ruđat mat bohtet orohahkii .
Fondets midler forvaltes og disponeres av distriktsstyret etter vedtekter fastsatt i henhold til § 57 annet ledd nr. 5 .	Orohatstivra hálddaša ja mearrida foandda ruđaid njuolggadusaid mielde ásahuvvon § 57 nuppi lađđasa nr. 5 olis .
§ 48 Revisjon	§ 48 Rehketdoallodárkkisteapmi
Årsmøtet velger revisor som skal være registrert eller statsautorisert i henhold til reglene i lov 15. januar 1999 nr. 2 om revisjon og revisorer .	Jahkečoahkkin vállje rehketdoallodárkkisteaddji mii galgá leat registrerejuvvon dahje stáhtaautoriserejuvvon , lága mielde ođđajagemánu 15. b. 1999 nr 2 revišuvnna ja revisoraid birra .
Områdestyret kan godkjenne at det i stedet for ekstern revisor velges et revisjonsutvalg på to , eventuelt tre medlemmer blant de stemmeberettigede i distriktet .	Guovllustivra sáhttá dohkkehit ahte bálkáhuvvon rehketdoallodárkkisteaddji sadjái ásahuvvo dárkkistanlávdegoddi masa válljejuvvojit guokte dahje golbma lahtu orohaga jienastanvuoigatvuođalaččaid gaskkas .
Medlemmene må ikke være medlemmer av styret eller ha spesiell tilknytning til styremedlemmer .	Lahtut eai galgga ieža leat stivralahtut , ii ge sis galgga leat erenoamáš gullevašvuohta stivralahtuide .
§ 49 Distriktsårsmøte	§ 49 Orohatjahkečoahkkin
Årsmøte skal holdes av reineierne i distriktet hvert år innen utgangen av juni måned .	Orohaga boazoeaiggádat galget doallat jahkečoahkkima juohke jagi ovdal geassemánu loahpa .
Møtet sammenkalles på den måten som er vanlig i distriktet , med minst fire ukers varsel .	Čoahkkimii gohččojuvvo orohaga dábálaš vieru mielde , unnimusat njeallje vahkku ovdal jahkečoahkkima .
På årsmøtet har enhver reineier tale- og forslagsrett .	Jahkečoahkkimis lea juohke boazoeaiggádis ságastan- ja evttohanvuoigatvuohta .
Ved avstemninger er den enkelte siidaandel stemmeberettiget slik at hver siidaandel har fem stemmer .	Jienastemiin lea juohke siidaoasis jienastanvuoigatvuohta dainna lágiin ahte juohke siidaoasis leat vihtta jiena .
En sideordnet rekrutteringsandel har to stemmer .	Buohtalas álggahansiidaoasis leat guokte jiena .
Lederen av siidaandelen bestemmer fordelingen av stemmene blant de andre reineierne i siidaandelen .	Siidaoasi jođiheaddji mearrida jienaid siidaoasi eará boazoeaiggádiidda .
Lederen må alltid selv beholde minst én stemme , eventuelt to stemmer hvis ektefeller eller samboere har felles ledelse av siidaandelen .	Jođiheaddjis galgá alddis leat unnimusat okta jietna , dahje unnimusat guokte jus náittosguimmežagat dahje ovttasássit ovttas jođiheaba siidaoasi .
Årsmøtet ledes av en møteleder som velges av årsmøtet .	Jahkečoahkkima jođiha čoahkkinjođiheaddji man jahkečoahkkin vállje .
Møtet er lukket , med mindre årsmøtet selv bestemmer noe annet .	Čoahkkin lea gitta čoahkkin , jus jahkečoahkkin ii mearrideažžá eará .
For årsmøteforhandlingene og valg skal det føres en protokoll , som oppleses ved møtets slutt og undertegnes av to møtedeltagere som er valgt til det .	Jahkečoahkkinšiehtadallamiin ja válljemiin galgá čállot beavdegirji , mii lohkkojuvvo buohkaide čoahkkima loahpas ja man guokte dasa válljejuvvon čoahkkinoasseváldi vuolláičálliba .
§ 50 Distriktsårsmøtets saker og myndighet	§ 50 Orohatjahkečoahkkima áššit ja váldi
Årsmøtet skal :	Jahkečoahkkin galgá :
1. avgi uttalelse til distriktsstyrets årsmelding og vedta årsregnskap	addit cealkámuša orohatstivrra jahkedieđáhussii ja mearridit jahkerehketdoalu
2. avgi uttalelse til distriktsstyrets forslag til bruksregler , jf. § 57	addit cealkámuša orohatstivrra evttohan doaibmanjuolggadusaide , gč. § 57
3. avgi uttalelse til distriktsstyrets forslag til distriktsplan , jf. § 62	addit cealkámuša orohatstivrra evttohan orohatplánii , gč. § 62
4. velge leder for distriktsstyret etter § 43	válljet orohatstivrra ovdaolbmo § 43 mielde
5. fastsette regler for valg av styremedlemmer iht. § 43 annet ledd	mearridit orohatstivrra válljema njuolggadusaid § 43 nuppi lađđasa mielde
6. fastsette godtgjørelse til medlemmene av distriktsstyret	mearridit orohatstivrra lahtuide buhtadusa barggu ovddas
7. fastsette tilskuddet pr. rein til distriktskassen , jf. § 46	mearridit orohatkássii doarjaga bohcco nammii , gč. § 46
8. velge revisor , eventuelt revisjonsutvalg , jf. § 48	válljet rehketdoallodárkkisteaddji ( revisora ) , dahje dárkkistanlávdegotti , gč. § 48
9. avgi uttalelse i saker som noen med møterett på årsmøtet , senest en uke før årsmøtet ved henvendelse til distriktsstyret , har krevd behandlet	addit cealkámuša áššái man soames , geas lea vuoigatvuohta boahtit jahkečoahkkimii , lea unnimusat vahkku ovdal jahkečoahkkima ovddidan orohatstivrii ja gáibidan gieđahallot
10. avgi uttalelse i andre saker som fremlegges av distriktsstyret med anmodning om uttalelse fra årsmøtet .	addit cealkámuša eará áššiide maid orohatstivra ovddida ja maidda bivdá jahkečoahkkimis cealkámuša .
I saker der årsmøtet har uttalerett , er uttalelsen veiledende og ikke bindende for styret .	Áššiin main jahkečoahkkimis lea cealkinvuoigatvuohta , lea cealkámuš čujuheaddjin stivrii , muhto ii geatnegahtti .
Årsmeldingen skal sendes områdestyret .	Jahkedieđáhus galgá sáddejuvvot guovllustivrii .
Departementet gir nærmere regler om innholdet i årsmeldingen .	Departemeanta addá dárkilet njuolggadusaid jahkedieđáhusa sisdoalu birra .
II Siida	II . Siida
§ 51 Siida	§ 51 Siida
Med siida forstås i denne lov en gruppe av reineiere som utøver reindrift i fellesskap på bestemte arealer .	Dán lágas mearkkaša siida joavkku mas leat boazoeaiggádat mat doaimmahit boazodoalu ovttas dihto eatnamiin .
Denne lov skiller mellom sommersiida og vintersiida .	Dát láhka earuha geassesiidda ja dálvesiidda .
En sommersiida utøver reindrift i fellesskap i hovedsak på sommer- og høstbeiteområdene .	Geassesiida doaimmaha boazodoalu ovttas vuosttažettiin geasse- ja čakčaguohtumiin .
En vintersiida utøver reindrift i fellesskap i hovedsak på vinter- og vårbeiteområdene .	Dálvesiida doaimmaha boazodoalu ovttas vuosttažettiin dálve- ja giđđaguohtumiin .
§ 52 Sommersiidastyre	§ 52 Geassesiidastivra
I sommersiidaen skal det velges et styre som skal ha ansvaret for tilrettelegging av felles virksomhet og forvalte felles anlegg i siidaen , som slakteanlegg , gjerder o.l. .	Geassesiidii galgá válljejuvvot stivra man ovddasvástádus lea lágidit dilálašvuođaid oktasaš doaimmaide ja hálddašit siidda oktasaš rusttegiid , nugo njuovvanrusttegiid , gárddiid , áiddiid jna. .
Styret velges av siidaårsmøtet .	Siidda jahkečoahkkin vállje stivrra .
Årsmøtet kan vedta at det ikke skal velges styre for siidaen , jf. § 53 annet ledd .	Jahkečoahkkin sáhttá mearridit ahte siidii ii válljejuvvo stivra , gč. § 53 nuppi lađđasa .
§ 53 Årsmøte i sommersiidaen	§ 53 Geassesiidda jahkečoahkkin
I sommersiidaer skal det holdes årsmøte hvert år innen utgangen av mai måned .	Geassesiida galgá doallat jahkečoahkkima juohke jagi ovdal miessemánu loahpa .
Alle som har rein i siidaen , har rett til å være til stede på årsmøtet med tale- og forslagsrett .	Buohkain geain leat bohccot siiddas , lea vuoigatvuohta searvat jahkečoahkkimii ságastan- ja evttohanvuoigatvuođain .
Stemmeberettiget er den enkelte siidaandel .	Jienastanvuoigatvuohta lea siidaosiin .
Bestemmelsene i § 49 annet ledd gjelder tilsvarende .	§ 49 nuppi lađđasa mearrádusat gustojit seammaládje dás .
Er det ikke eget styre i sommersiidaen , må årsmøtet velge en person som skal være kontaktperson mellom siidaen og distriktsstyret .	Jus geassesiiddas ii leat sierra stivra , de ferte jahkečoahkkin válljet muhtuma siidda olbmuin leat gulahallanolmmožin siidda ja orohatstivrra gaskka .
Vedkommende har ansvaret for å sammenkalle til årsmøte .	Lea su geatnegasvuohta gohččut jahkečoahkkimii .
§ 54 Siidaårsmøtets saker og myndighet	§ 54 Siidajahkečoahkkima áššit ja váldi
Årsmøtet skal :	Jahkečoahkkin galgá :
1. velge siidastyre etter § 52	válljet siidastivrra , gč. § 52
2. velge kandidat til distriktsstyret etter § 43	válljet evttohasa orohatstivrii § 43 mielde
3. fastsette tilskuddet til siidakassen , jf. § 55	mearridit doarjaga siidakássii , gč. § 55
4. fastsette regler for siidakassen , jf. § 55	mearridit siidakássa njuolggadusaid , gč. § 55
5. fastsette regler for siidafondet , jf. § 56 første ledd	mearridit siidafoandda njuolggadusaid , gč. § 56 vuosttaš lađđasa
6. velge revisor , jf. § 56 annet ledd	válljet rehketdoallodárkkisteaddji ( revisora ) , gč. § 56 nuppi lađđasa
7. velge kontaktperson som nevnt i § 53 annet ledd .	válljet gulahallanolbmo , gč. § 53 nuppi lađđasa
Årsmøtet kan gjennom vedtekter bestemme at en eller flere av de bestemmelser som gjelder for årsmøtet i distriktet , jf. § 50 , også skal gjelde for siidaårsmøtet .	Jahkečoahkkin sáhttá njuolggadusaid bokte mearridit ahte okta dahje eanet mearrádusat mat gustojit orohatjahkečoahkkimii , gč. § 50 , maiddái galget gustot siidajahkečoahkkimii .
§ 55 Siidakasse	§ 55 Siidakássa
Er siidastyre valgt i henhold til § 52 , skal det også opprettes en siidakasse .	Jus lea válljejuvvon siidastivra § 52 mielde , de galgá maiddái ásahuvvot siidakássa .
Er det ikke eget styre i siidaen , kan årsmøtet vedta at det skal opprettes en siidakasse som forvaltes av kontaktperson som nevnt i § 53 annet ledd .	Jus geassesiiddas ii leat sierra stivra , de sáhttá jahkečoahkkin mearridit ahte ásahuvvo siidakássa man gulahallanolmmoš hálddaša , gč. § 53 nuppi lađđasa .
Det skal utarbeides regler for bruk av siidakassen .	Siidakássa geavaheapmái galget ráhkaduvvot njuolggadusat .
Reglene i § 46 første til tredje ledd gjelder tilsvarende .	§ 46 njuolggadusat vuosttaš lađđasis gitta goalmmát lađđasii gustojit dán dáfus .
Enhver leder av en siidaandel kan kreve at kassen skal gjennomgås av en revisor etter reglene i § 56 annet ledd .	Juohke siidaoasi jođiheaddji sáhttá gáibidit ahte rehketdoallodárkkisteaddji dárkkista orohatkássa § 56 nuppi lađđasa mearrádusaid mielde .
§ 56 Siidafond	§ 56 Siidafoanda
Blir en siida tilkjent midler som nevnt i § 47 , skal det opprettes et reindriftsfond for siidaen , og det skal utarbeides regler for bruk av fondets midler .	Jus siidii bohtet ruđat nugo namuhuvvon §:s 47 , de galgá ásahuvvot boazodoallofoanda siidii , ja galget ráhkaduvvot njuolggadusat foandda ruđa geavaheapmái .
Fondets vedtekter skal godkjennes av områdestyret .	Guovllustivra galgá dohkkehit foandda njuolggadusaid .
Årsmøtet i siidaen velger revisor etter reglene i § 48 til revisjon av fondet .	Siidda jahkečoahkkin vállje § 48 mearrádusaid mielde rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit foandda .
Er det ikke eget årsmøte i siidaen , velges revisor ved enighet mellom lederne av siidaandelene .	Jus siiddas ii leat sierra jahkečoahkkin , de válljejuvvo rehketdoallodárkkisteaddji siidaosiid jođiheddjiid soahpama mielde .
Utpeker ikke siidaen en egen revisor , skal siidafondet kontrolleres av distriktets revisor .	Jus siida ieš ii nammat rehketdoallodárkkisteaddji , de galgá orohaga rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit siidafoandda .
Kapittel 7 Bruksregler i distriktet .	Kapihtal 7 Orohaga doaibmanjuolggadusat .
Distriktsplan	Orohatplána
§ 57 Bruksregler	§ 57 Doaibmanjuolggadusat
Det skal fastsettes bruksregler for forvaltningen og bruken av distriktets ressurser .	Orohaga resurssaid hálddašeapmái ja geavaheapmái galget ráhkaduvvot doaibmanjuolggadusat .
Bruksreglene må ikke stride mot loven her .	Doaibmanjuolggadusat eai galgga rihkkut dán lága .
Bruksreglene skal sikre en økologisk bærekraftig utnytting av distriktets beiteressurser og inneholde nærmere regler om :	Doaibmanjuolggadusat galget sihkkarastit orohaga guohtumiid ekologalaččat guoddi geavaheami ja sisttisdoallat dárkilet mearrádusaid dáid birra :
1. beitebruk , jf. § 59	guohtungeavaheami birra , gč. § 59
2. reintall , jf. § 60	boazologu birra , gč. § 60
3. bruk og vedlikehold av gjerder og andre fellesanlegg	gárddiid , áiddiid ja eará oktasaš rusttegiid geavaheami ja máŧasdoallama birra
4. bruk av motorisert kjøretøy	mohtorfievrruid geavaheami birra
5. disponering av reindriftsfond , jf. § 47	boazodoallofoandda geavaheami birra , gč. § 47
6. forvaltning av distriktets øvrige midler	orohaga eará opmodaga hálddašeami birra
7. fordeling av arbeidsplikter og investeringer	bargogeatnegasvuođaid ja investeremiid birra
8. andre forhold som det anses hensiktsmessig å regulere ved bestemmelser i distriktets bruksregler .	eará áššiid birra maid lea vuogas čielggadit orohaga doaibmanjuolggadusain .
Der det er påkrevet , kan områdestyret pålegge to eller flere distrikter å utarbeide felles bruksregler for ett eller flere av de forhold som er nevnt i første ledd .	Dalle go lea dárbbašlaš , de sáhttá guovllustivra gohččut guokte dahjet eanet orohagaid ráhkadit oktasaš doaibmanjuolggadusaid ovtta dahje eanet áššiin mat leat vuosttaš lađđasis namuhuvvon .
§ 58 Utarbeidelse og godkjennelse av bruksregler	§ 58 Doaibmanjuolggadusaid ráhkadeapmi ja dohkkeheapmi
Bruksreglene utarbeides av distriktsstyret og skal godkjennes av områdestyret .	Orohatstivra ráhkada doaibmanjuolggadusaid ja daid galgá guovllustivra dohkkehit .
Områdestyrets behandling skal , foruten en kontroll med at lovens regler for utarbeidelse av bruksregler er fulgt , også omfatte en vurdering av om bruksreglene gir grunnlag for en økologisk bærekraftig reindrift i distriktet .	Guovllustivra galgá , lassin dasa go dárkkistit ahte lága mearrádusat doaibmanjuolggadusaid ráhkadeami birra leat čuvvojuvvon , maiddái árvvoštallat addet go doaibmanjuolggadusat vuođu doaimmahit ekologalaččat guoddevaš boazodoalu orohagas .
Regler om beitebruk etter § 59 skal utarbeides i samarbeid med distriktets siidaer .	Guohtungeavaheami njuolggadusat § 59 mielde galget ráhkaduvvot ovttasráđiid orohaga siiddaiguin .
Det samme gjelder fastsettelse av reintall etter § 60 .	Seammaládje lea boazologu mearridemiin § 60 mielde .
Før bruksreglene sendes områdestyret til godkjennelse , skal et utkast være behandlet på distriktets årsmøte .	Ovdal go doaibmanjuolggadusat sáddejuvvojit guovllustivrii dohkkeheapmái , de galgá evttohus leat gieđahallon orohaga jahkečoahkkimis .
Utkast skal være sendt lederne for siidaandelene i distriktet to måneder før årsmøtet .	Evttohus galgá sáddejuvvot orohaga siidaosiid jođiheddjiide unnimusat guokte mánu ovdal jahkečoahkkima .
Uttalelser som kommer inn på årsmøtet , sendes områdestyret sammen med utkast til bruksregler .	Cealkámušat mat bohtet jahkečoahkkimis , sáddejuvvojit guovllustivrii oktan evttohuvvon doaibmanjuolggadusaiguin .
Hvis områdestyret ikke godkjenner de foreslåtte bruksreglene , skal reindriftsagronomen bistå distriktet ved utarbeidelse av et nytt forslag som skal behandles etter reglene foran .	Jus guovllustivra ii dohkket evttohuvvon doaibmanjuolggadusaid , de galgá boazodoalloagronoma veahkehit orohaga ráhkadit ođđa evttohusa mii gieđahallo dás ovdalis namuhuvvon vuogi mielde .
Områdestyret skal , hvis dette ikke fører frem , utarbeide bruksregler for distriktet .	Jus dát ii lihkostuva , de galgá guovllustivra ráhkadit orohahkii doaibmanjuolggadusaid .
Hvis et flertall på distriktets årsmøte krever det , eller hvis områdestyret forlanger det , skal nye bruksregler utarbeides i henhold til reglene foran .	Jus eanetlohku orohaga jahkečoahkkimis dan gáibida , dahje jus guovllustivra gáibida , de galget ráhkaduvvot ođđa doaibmanjuolggadusat dás ovdalis namuhuvvon vuogi mielde .
Reintallet for den enkelte siida , jf. § 60 , skal forelegges for reindriftsstyret for endelig stadfesting og godkjenning .	Iešguđetge siidda boazolohku galgá § 60 vuođul ovddiduvvot boazodoallostivrii loahpalaš nannemii ja dohkkeheapmái .
§ 59 Beitebruk	§ 59 Guohtungeavaheapmi
Gjennom regler om beitebruk skal distriktets reineiere sikres tilgang til nødvendige beiter , herunder kalvingsland , flyttleier og parringsområder .	Guohtungeavaheami njuolggadusaid bokte galget orohaga boazoeaiggádiidda sihkkarastojuvvot dárbbašlaš guohtumat , dás maiddái guottetbáikkit , johtingeainnut ja ragatbáikkit .
Reglene skal ivareta prinsippene for god reindrift basert på samiske tradisjoner og sedvaner .	Njuolggadusat galget vuhtii váldit buori boazodoalu vuođđojurdagiid sámi árbevieruid ja dábiid mielde .
Reglene om beitebruk skal bygge på den tradisjonelle utøvelse av reindrift på arealene og fremme rasjonelle bruksordninger .	Guohtungeavaheami njuolggadusat galget vuhtii váldit etnamiid árbevirolaš geavaheami ja ovddidit ulbmillaš doaibmaortnegiid .
Reglene om beitebruk må ikke være i strid med en siidas rettigheter etablert på særskilt rettsgrunnlag .	Guohtungeavaheami njuolggadusat eai galgga leat vuostálaga siidda vuoigatvuođaiguin mat leat erenoamáš riektevuođu olis ásahuvvon .
Det skal fastsettes regler om beitetid , med mindre slike er fastsatt av områdestyret i medhold av § 61 .	Galget mearriduvvot njuolggadusat guohtunáiggiid birra , jus guovllustivra ii leačča daid mearridan § 61 olis .
Leder av en siidaandel kan bringe reglene om beitebruk inn for jordskifteretten innen seks måneder etter at de er godkjent av områdestyret .	Siidaoasi jođiheaddji sáhttá ovddidit guohtungeavaheami njuolggadusaid eananjuohkindiggái guđa mánu sisa maŋŋel go guovllustivra lea daid dohkkehan .
Regler om beitebruk som slår urimelig ut overfor enkelte , eller er i strid med rettigheter ervervet ved særskilt rettsgrunnlag , kan settes til side av jordskifteretten .	Eananjuohkindiggi sáhttá duššindahkat guohtungeavaheami njuolggadusaid mat leat soapmásiidda govttoheamit , dahje rihkkot vuoigatvuođaid mat leat erenoamáš riektevuođu olis ásahuvvon .
Områdestyret kan , når sterke grunner taler for det , gi dispensasjon fra beitebruksreglene .	Jus leat garra ákkat , de sáhttá guovllustivra sierralobi ( dispensašuvnna ) bokte ložžet guohtungeavaheami njuolggadusaid .
Ved brudd på reglene om beitebruk kan det treffes tiltak som nevnt i kapittel 11 .	Guohtungeavaheami njuolggadusaid rihkkun gieđahallojuvvo 11. kapihttala njuolggadusaid mielde .
§ 60 Reintall	§ 60 Boazolohku
I bruksreglene , jf. § 57 , skal det fastsettes et øvre reintall for den enkelte sommersiida .	Doaibmanjuolggadusain , gč. § 57 , galgá mearriduvvot bajimus boazolohku juohke geassesiidii .
Reintallet skal fastsettes ut fra det beitegrunnlag som siidaen disponerer .	Boazolohku mearriduvvo daid eatnamiid ektui mat iešguđege siiddas leat .
Det skal i bruksreglene gjøres nærmere rede for de drifts- og beitemessige vurderinger som ligger til grunn for det fastsatte reintallet .	Doaibmanjuolggadusain galgá dárkileappot čilget doaibma- ja guohtundilálašvuođalaš beliid mat leat mearriduvvon boazologu vuođđun .
Der det er påkrevet for å få en forsvarlig bruk av vinterbeitene , kan det også fastsettes et reintall for de forskjellige vintersiidaene .	Jus lea dárbbašlaš olahan dihte bealuštahtti dálveguohtuma , de sáhttá maiddái mearriduvvot boazolohku iešguđet dálvesiiddaide .
En vintersiida eller annen gruppering kan be om at det fastsettes et eget reintall for dem .	Dálvesiida dahje eará čoahkkádus sáhttá bivdit alcces mearriduvvot boazologu .
Overstiger reintallet i siidaen det reintall som er fastsatt etter første eller annet ledd , skal siidaen utarbeide en reduksjonsplan .	Jus siidda boazolohku lea alit go boazolohku mii lea mearriduvvon vuosttaš dahje nuppi lađđasa mielde , de galgá siida ráhkadit unnidanplána .
Dersom siidaen ikke gjør dette , eller ikke klarer å gjennomføre planen , skal hver siidaandel redusere det overskytende antall forholdsmessig .	Jus siida ii daga dan , dahje ii nagot čađahit plána , de galgá juohke siidaoassi unnidit badjelmearálaš boazologu gorrelogu mielde .
Reindriftsstyret har ansvar for at en slik reduksjon gjennomføres .	Lea boazodoallostivrra ovddasvástádus ahte diekkár unnideapmi čađahuvvo .
Det skal settes frister for utarbeidelse av plan og gjennomføring av reintallsreduksjon .	Galget mearriduvvot áigemearit plánaid ráhkadeami ja boazologu unnideami hárrái .
Det kan fastsettes et øvre reintall pr. siidaandel .	Sáhttá mearriduvvot alimus boazolohku juohke siidaoassái .
Departementet kan ved forskrift gi utfyllende bestemmelser om fastsettelse av reintall .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusaid bokte mearridit dievasmahtti njuolggadusaid boazologu mearrideami hárrái .
Slik forskrift kan avgrenses til å gjelde ett eller flere reinbeitedistrikter eller ett eller flere reinbeiteområder .	Diekkár njuolggadusat sáhttet ráddjejuvvot guoskat ovtta dahje eanet orohagaide dahje ovtta dahje eanet boazodoalloguovlluide .
§ 61 Beitetider	§ 61 Guohtunáiggit
Der det er nødvendig for vern av årstidsbeitene , kan områdestyret fastsette beitetider for de ulike årstidsbeitene .	Go lea dárbbašlaš áigodatguohtumiid gáhttema dihte , de sáhttá guovllustivra mearridit iešguđet áigodatguohtumiidda guohtunáiggiid .
Leder av siidaandel skal påse at rein i lederens flokk ikke oppholder seg på beiteområder i strid med disse reglene .	Siidaoasi jođiheaddji galgá fuolahit ahte su ealu bohccot eai leat guohtuneatnamiin dáid mearrádusaid vuostá .
Der forholdene gjør det nødvendig , kan beitetidene fravikes etter tillatelse av reindriftsagronomen .	Go dilálašvuođat dahket dárbbašlažžan , de sáhttá guohtunáiggiid ložžet boazodoalloagronoma addin lobi mielde .
Det gjelder også beitetider fastsatt etter § 59 .	Dat guoská maiddái guohtunáiggiide mearriduvvon § 59 mielde .
Dispensasjon fra beitetidene utover fire uker gis av områdestyret .	Guohtunáiggiid ložžema eambbo go njealji vahkkui mearrida guovllustivra .
§ 62 Distriktsplaner	§ 62 Orohatplánat
Distriktsstyret skal utarbeide en distriktsplan for distriktet som skal inneholde de opplysninger om virksomheten i distriktet som er nødvendige for den offentlige planlegging .	Orohatstivra galgá ráhkadit orohatplána mas galget leat orohaga doaimmaid birra dieđut mat leat dárbbašlaččat almmolaš plánemis . Orohatplánas galgá :
Distriktsplanen skal inneholde :	čilget orohaga johtinvieruid
2. oversikt over årstidsbeiter , kalvingsland o.l. .	muitalit áigodatguohtumiid , guottetbáikkiid jna. .
3. oversikt over nødvendige fremkomst- og transportmidler , herunder hvilke terrenggående kjøretøy som anvendes i distriktet , samt eventuell tidsbegrenset bruk av helikopter eller annet luftfartøy .	muitalit makkár dárbbašlaš fievrrut leat , maiddái guđiid meahccefievrruid orohat geavaha ja vejolaš áigeráddjejuvvon helikoptera dahje eará áibmofievrru geavaheami .
Bruksregler for terrenggående barmarkskjøretøy skal også gå fram av planen	Plánas galget maiddái bievlavuodjinnjuolggadusat boahtit ovdan
4. oversikt over alle gjerder og anlegg av permanent art , og så vidt mulig også gjerder av midlertidig art	muitalit buot bistevaš áiddiid ja rusttegiid , ja dan muddui go vejolaš maiddái gaskaboddosaš áiddiid ja rusttegiid
5. eventuell inndeling i beitesoner .	čilget vejolaš johtolatjuogu ( guohtunguovlojuogu )
Leder for en siidaandel er pliktig til å gi nødvendige opplysninger for utarbeidelse av planen .	Siidaoasi jođiheaddji lea geatnegas addit plána ráhkadeapmái dárbbašlaš dieđuid .
Kommune , fylkeskommune og fylkesmann bør orienteres om planarbeidet og skal gjøres kjent med hovedinnholdet i planen før den vedtas .	Suohkaniidda , / gielddaide fylkkagildii ja fylkkamánnái berre dieđihit plánabarggu birra ja daidda galgá plána váldosisdoallu almmuhuvvot ovdal go dat mearriduvvo .
Kommune , fylkeskommune og fylkesmann , samt berørte nabodistrikter skal få tilsendt den vedtatte planen .	Mearriduvvon plána galgá sáddejuvvot suohkaniidda , / gielddaide fylkkagildii ja fylkkamánnái , ja guoskevaš ránnjáorohagaide .
Planen skal også sendes til områdestyret .	Plána galgá maiddái sáddejuvvot guovllustivrii .
Kapittel 8 Forholdet til annen bruk	Kapihtal 8 Oktavuohta eará geavaheapmái
§ 63 Utnytting av eiendom i reinbeiteområde	§ 63 Opmodaga geavaheapmi boazodoalloguovlluin
Grunneier eller bruksberettiget må ikke utnytte sin eiendom i reinbeiteområde på en slik måte at det er til vesentlig skade eller ulempe for reindriftsutøvelse i samsvar med denne lov .	Eananeaiggát dahje son geas lea geavahanvuoigatvuohta , ii galgga geavahit iežas eatnama boazodoalloguovllus man ge ládje mii lea mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan boazodollui mii doaimmahuvvo dán lága mielde .
Første punktum er likevel ikke til hinder for vanlig utnytting av eiendom til jordbruk , skogbruk eller annen utnytting av utmark til landbruksformål .	Ovddit cealkka ii datte hehtte eatnama dábálaš geavaheami eanandollui , vuovdedollui dahje duovdagiid eará geavaheami eanandoalloulbmiliidda .
Før tiltak som kan bli til vesentlig skade eller ulempe for reindriftsutøverne blir satt i verk , skal varsel gis til vedkommende distriktsstyre .	Ovdal go álggahuvvo dakkár doaibma mii sáhttá šaddat mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan boazodollui , de galgá dat dieđihuvvot guoskevaš orohatstivrii .
Varsel skal gis senest tre uker før planlagt iverksetting .	Diehtu galgá addojuvvot maŋemusta golbma vahkku ovdal go lea jurdda álggahit .
Om varsel ikke er gitt , eller partene er uenige om tiltaket rammes av bestemmelsen i første ledd , kan områdestyret nedlegge forbud mot iverksetting inntil overenskomst er inngått eller til jordskifteretten har behandlet saken .	Jus diehtu ii leat addojuvvon , dahje bealit eai soaba dan alde gusto go vuosttaš lađđasa mearrádus doibmii , de sáhttá guovllustivra gieldit álggaheami dassážii go soahpamuš lea dahkkon dahje eananjuohkindiggi lea gieđahallan ášši .
Spørsmål om et tiltak kommer i strid med første ledd , kan avgjøres på forhånd ved skjønn ved jordskifteretten .	Gažaldat , šaddá go doaibma vuostálaga vuosttaš lađđasa mearrádusain , sáhttá ovdalgihtii čilgejuvvot eananjuohkindikki árvvošteami bokte .
Skjønnet kan også avgjøre hvordan og på hvilke vilkår tiltaket kan gjennomføres .	Árvvošteapmi sáhttá maiddái mearridit movt ja makkár eavttuiguin doaibma sáhttá čađahuvvot .
Skjønn kan kreves av den som akter å sette et tiltak i verk eller av distriktsstyret ved lederen .	Árvvošteami dollojuvvot sáhttá gáibidit son guhte áigu doaimma álggahit dahje orohatstivra orohatovdaolbmo bokte .
Er distriktsstyre ikke opprettet , kan skjønn kreves av reindriftsutøver i distriktet som vil bli berørt av tiltaket .	Jus orohatstivra ii leat ásahuvvon , de sáhttá boazodoalli dan orohagas masa doaibma gártá guoskat gáibidit árvvošteami dollojuvvot .
§ 64 Opptaing av reinlav	§ 64 Jeagelbordin ( jeageldoahpun )
Kongen kan ved forskrift regulere opptaingen av reinlav i reinbeitedistrikt og for nærmere avgrenset område helt forby opptaing av reinlav dersom dette anses nødvendig av hensyn til reindriften .	Gonagas sáhttá láhkaásahusaid bokte heivehit jeagelbordima boazoorohagain ja sáhttá dárkileappot ráddjejuvvon guovllus áibbas gieldit jeagelbordima , jus nu adnojuvvo dárbbašlažžan boazodoalu vuhtii váldima dihte .
§ 65 Ferdsel i område hvor rein beiter	§ 65 Johtaleapmi guovlluin gos bohccot guhtot
De som ferdes i område hvor rein beiter , plikter å vise hensyn og opptre med varsomhet slik at reinen ikke unødig uroes eller skremmes under beiting , flytting m.v. .	Juohkehaš guhte johtala guovlluin gos bohccot guhtot , lea geatnegas geavahit iežas fuolalašvuođain ja várrogasvuođain nu ahte dárbbašmeahttumit ii ráfehuhte ii ge gavdnje bohccuid mat leat guohtume , johtime jna. .
Særlig hensyn skal vises i forbindelse med reinens brunsttid , kalving , merking , skilling og slakting .	Erenoamáš fuolalaš galgá leat bohccuid ragatáigge , guottetáigge , mearkun- , rátkkašan- ja njuovadanáigge .
Områdestyret kan , etter anmodning fra vedkommende distriktsstyre eller fra reineierne i området , stille vilkår for eller nedlegge tidsbegrenset forbud mot større arrangement , idrettsstevne , jakthundprøve eller liknende virksomhet som kan være til særlig skade for reindriften .	Guovllustivra sáhttá , guoskevaš orohatstivrra dahje guovllu boazoeaiggádiid ávžžuhusa mielde , bidjat eavttuid dahje dihto áigái áibbas gieldit stuorát lágidemiid , valáštallamiid , bivdobeanageahččalemiid dahje sullasaš doaimmaid mat sáhttet leat erenoamáš vahágin boazodollui .
Vedtaket må gjelde et bestemt angitt område og kan bare fattes etter at grunneier og kommune er hørt .	Mearrádus galgá gustot dihto mearriduvvon guovllus ii ge sáhte dahkkot ovdal go eananeaiggát ja suohkan leat oainnuideaset cealkán .
Gjelder vedtaket et konkret arrangement , skal også arrangør høres .	Jus mearrádus gusto dihto lágideapmái , de galgá maiddái lágideaddji beassat oainnus cealkit .
§ 66 Hunder	§ 66 Beatnagat
Om sikring av hund , opptak av løs hund , avliving av hund , reaksjoner mot hundeholderen mv. gjelder hundeloven .	Beatnaga sihkkarastima , luovosbeatnaga gitta váldima , beatnaga heakkahuhttima , reakšuvnnaid hárrái beanahálddašeaddji vuostá jna. gusto beanaláhka .
Hundens eier og besitter plikter en for begge og begge for en å yte erstatning for skade som hunden volder på tamrein og for utgifter og ulemper som påføres reineieren ved at hunden urettmessig jager eller skremmer rein under lovlig opphold eller flytting , uten hensyn til skyld .	Beanaeaiggát ja beatnaga hálddašeaddji leaba geatnegasat nubbi nuppi ovddas máksit buhtadusa vahága ovddas maid beana dagaha bohccuide ja goluid ja hehttehusaid ovddas mat boazoeaiggádii gárttažet go beana lágahemet oaguha dahje gavdnje bohccuid mat lobálaččat leat orrume dahje johtime , geahčakeahttá siva .
Kapittel 9 Ansvar for skade .	Kapihta 9 Ovddasvástádus vahágiid ovddas .
Skjønn	Árvvoštus
§ 67 Objektivt og felles ansvar	§ 67 Objektiivvalaš ja oktasaš ovddasvástádus
Med de unntak som er fastsatt i denne lov , er eier av rein ansvarlig for skade reinen volder uten hensyn til skyld .	Earret dán lága čuoldimiid , de lea boazoeaiggádis ovddasvástádus vahága ovddas maid boazu dagaha , geahčakeahttá siva .
For skade som voldes av rein i reinbeitedistrikt , er samtlige reineiere som utøver reindrift i distriktet ansvarlige en for alle og alle for en .	Vahága ovddas maid boazu dagaha orohaga siskkobealde , lea buot orohaga boazodolliin ovddasvástádus buohkaid ovddas ja buohkain ovtta ovddas .
Er slik skade voldt utenfor reinbeitedistrikt av rein som må antas å tilhøre reineiere som utøver reindrift i nærliggende distrikt , er de reineiere som utøver reindrift i vedkommende distrikt på samme måte solidarisk ansvarlige overfor skadelidte .	Jus olggobealde orohaga leat vahága dagahan bohccot mat navdojuvvojit gullat eaiggádiidda mat doaimmahit boazodoalu orohagain das lahka , de lea daid orohagaid boazodolliin seammaládje nuppis nuppi ovddas ovddasvástádus sin ektui geat leat vahága gillán .
Kongen kan avgrense det område utenfor bestemt reinbeitedistrikt hvor slikt solidarisk ansvar skal gjelde .	Gonagas sáhttá ráddjet man guhkás olggobeallái orohaga dakkár solidáralaš ovddasvástádus galgá gustot .
For skade som voldes av rein som tilhører noen som i henhold til § 8 , jf. fjellova § 17 , utøver reindrift utenfor reinbeitedistrikt , er de som utøver reindrift innenfor område hvor den skadegjørende rein antas å høre hjemme , ansvarlig en for alle og alle for en .	Vahága ovddas maid dakkár olbmuid bohccot dagahit geat § 8 vuođul , gč. várrelága § 17 , doaimmahit boazodoalu olggobealde boazodoalloguovllu , leat sii guđet doaimmahit boazodoalu dan guovllus gosa vahágahtti bohccot navdojuvvojit gullat , ovddasvástideaddjin okta buohkaid ovddas ja buohkat ovtta ovddas .
Utliknet erstatningsbeløp er tvangsgrunnlag for utlegg .	Livdnejuvvon buhtadusmáksu lea bággobearrama vuođđun .
Godtgjøres det at det er rein fra annet distrikt som har voldt eller medvirket til skaden , kan regress gjøres gjeldende overfor dette distriktet i samsvar med reglene i denne paragraf .	Jus duođaštuvvo ahte leat eará orohaga bohccot dagahan vahága dahje leat leamaš mielde vahága dagaheamis , de sáhttá dán paragráfa mearrádusaid olis gáibiduvvot dan orohagas máksu ruovttoluotta ( regressa ) .
§ 68 Unntak fra det objektive ansvaret	§ 68 Objektiiva ovddasvástádusas čuoldin
§ 69 Gjerdeskjønn	§ 69 Áideárvvoštus
I et reinbeitedistrikt kan så vel distriktsstyret som den enkelte reineier i mangel av minnelig overenskomst få avgjort ved skjønn ved jordskifteretten om reineieren skal ha adgang til å føre opp gjerde til støtte for sin driveplikt og sikring mot erstatningsansvar .	Jus earaládje ii sohppojuvvo dan hárrái , de sáhttá orohagas sihke orohatstivra ja ovttaskas boazoeaiggát oažžut eananjuohkindikki árvvošteami bokte čielggaduvvot galgá go boazoeaiggát beassat hukset áiddi mii lea veahkkin sutnje ollašuhttit doallogeatnegasvuođa dahje mii gáhtte su buhttenovddasvástádusain .
Jordskifteretten skal i tilfelle bestemme hvor gjerdet skal plasseres og hvordan det skal utføres .	Eananjuohkindiggi galgá dalle maiddái mearridit gokko áidi galgá ceggejuvvot ja movt dat galgá huksejuvvot .
Jordskifteretten kan også pålegge vedkommende grunneier å bære en rimelig del av kostnadene med oppføring av gjerdet og fremtidig vedlikehold i forhold til den nytte grunneieren for sin del vil ha av tiltaket .	Eananjuohkindiggi sáhttá maiddái bidjat guoskevaš eananeaiggáda ala govttolaš oasi huksengoluin ja áiddi divondangoluin maŋit áiggiid , dan ektui movt eananeaiggát bealistis gártá atnit ávkki áiddis .
§ 70 Erstatningsskjønn	§ 70 Buhtadusárvvoštus
I mangel av enighet som er bekreftet skriftlig av reineieren eller distriktsstyret ved lederen , avgjøres krav om erstatning for skade voldt av rein ved skjønn ved jordskifteretten eller tingretten .	Jus ii leat ovttamielalašvuohta man boazoeaiggát dahje orohatstivra ovdaolbmo bokte lea čálalaččat duođaštan , de mearriduvvo buhtadusgáibádus vahága ovddas maid bohccot leat dagahan , eananjuohkindikki dahje diggerievtti árvvošteami bokte .
Krav om skjønn bør fremsettes snarest mulig .	Gáibádus doallat árvvošteami galgá ovddiduvvot jođáneamos lági mielde .
I kravet om skjønn skal det gis så vidt mulig nøyaktige opplysninger om tid og sted for skadevoldelsen , skadens art og omfang og erstatningskravets størrelse .	Árvvošteami gáibádusas galget addojuvvot nu dárkilis dieđut go vejolaš áiggi birra ja saji birra goas ja gos vahát lea dahkkojuvvon , vahága šlája birra ja viidodaga ja buhtadusgáibádusa sturrodaga birra .
Det bør så vidt mulig gis opplysninger som kan ha betydning for å fastslå hvem som eier den reinen som har gjort skaden .	Jus lea vejolaš , de berrejit maiddái addojuvvot dakkár dieđut main sáhttá leat ávki go galgá gávnnahit geasa gullet bohccot mat vahága leat dagahan .
Eventuelle vitner og andre bevis bør også oppgis .	Vejolaš vihtanat ja eará duođaštusat berrejit maiddái dieđihuvvot .
Rettens leder skal snarest mulig foreta befaring etter at krav om skjønn er innkommet .	Dikki jođiheaddji galgá farggamusat mannat geahčadit vahága go árvvošteami gáibádus lea ovddiduvvon .
Med på befaringen skal være representant fra vedkommende kommune og reindriftsetaten for å bistå rettens leder med faglige vurderinger .	Geahčadeamis galget guoskevaš suohkana ja boazodoallohálddahusa ovddasteaddjit leat mielde dikki jođiheaddjái fágalaš árvvoštallanveahkkin .
Om mulig skal også lederen i vedkommende reinbeitedistrikt være med , foruten den som har krevd skjønnet .	Jus vejolaš de galgá maiddái guoskevaš orohaga ovdaolmmoš leat mielde , ja maiddái son guhte lea árvvošteami gáibidan .
Er det åpenbart at det ikke er skjedd noen skade voldt av reinen , kan rettens leder avvise kravet om skjønn av eget tiltak .	Jus lea čielggas ahte ii leat dáhpáhuvvan vahát bohccuid geažil , de sáhttá dikki jođiheaddji iežas válddiin hilgut árvvošteami gáibádusa .
Skjønnet skal fremmes så snart som mulig .	Árvvošteapmi galgá ovddiduvvot nu fargga go vejolaš .
Gjelder det skade voldt av rein som antas å høre hjemme i reinbeitedistrikt , skal distriktsstyret ved lederen alltid innkalles til skjønnet .	Jus vahága leat dahkan bohccot mat navdojuvvojit gullat dihto orohahkii , de galgá orohatstivra ovdaolbmo bokte álo gohččojuvvot árvvošteapmái .
Skjønnsstyreren kan på ethvert trinn av saksbehandlingen forsøke megling med sikte på å oppnå en minnelig ordning .	Árvvošteami jođiheaddji sáhttá juohke dásis áššemeannudeamis geahččalit áššebeliid soabahit joksan várás soabatlaš čovdosa .
Skjønnet skal vurdere om skaden er voldt av rein og er av en slik art at den kan kreves erstattet og i tilfelle taksere skaden og fastsette erstatningsbeløpet .	Árvvošteamis galgá guorahallot leat go bohccot dagahan vahága ja lea go vahát dakkár ahte sáhttá buhtadusa gáibidit ja jus nu , de mearridit vahága árvvu ja mearridit buhtadusmávssu .
Kapittel 10 Myndighetsorganer	Kapihtal 10 Váldeásahusat
§ 71 Reindriftsstyret	§ 71 Boazodoallostivra
Det opprettes et reindriftsstyre på syv medlemmer med personlige varamedlemmer der fire av medlemmene med varamedlemmer oppnevnes av Kongen og tre medlemmer med varamedlemmeroppnevnes av Sametinget .	Nammaduvvo boazodoallostivra mas leat čieža lahtu ja persovnnalaš várrelahtut , geain Gonagas nammada njeallje lahtu ja várrelahtuid ja Sámediggi golbma lahtu ja várrelahtuid .
Reindriftsstyret er faglig rådgiver for den sentrale reindriftsadministrasjonen , reinforskningen og rettledningstjenesten , og skal behandle de saker som følger av loven her samt etter Kongens nærmere bestemmelser .	Boazodoallostivra lea guovddáš boazodoallohálddahusa , boazodutkamiid ja bagadanbálvalusa fágalaš ráđđeaddi , ja galgá gieđahallat áššiid mat čuvvot dán lága ja Gonagasa addin dárkilet mearrádusaid olis .
Reindriftsstyrets virkeområde kan avgrenses til å omfatte reindrift innenfor det samiske reinbeiteområdet .	Boazodoallostivrra doaibmaviidodat sáhttá gáržžiduvvot fátmmastit duššefal boazodoalu mii doaimmahuvvo sámi boazodoalloguovllus .
Ved oppnevning av medlemmer til reindriftsstyret skal det legges vekt på en rimelig geografisk fordeling , allsidige faglige forutsetninger og samfunnserfaring , og mest mulig lik representasjon av begge kjønn .	Go boazodoallostivrii nammada lahtuid de galgá deattuhit govttolaš ovddasteami iešguđet guovlluin , viiddis fágalaš duogáža ja servodathárjáneami , ja nu ovtta meari olbmuid goappá nai sohkabealis go vejolaš .
Blant medlemmene skal det være aktive utøvere av reindrift i reinbeiteområde .	Stivrra lahtuid gaskkas galget leat beaivválaš bargi boazodoallit boazodoalloguovlluin .
Reindriftens organisasjoner har forslagsrett .	Boazoealáhusa organisašuvnnain lea evttohanvuoigatvuohta .
Nærmere bestemmelser om reindriftsstyrets oppgaver , myndighet og arbeidsordning fastsettes av Kongen .	Gonagas addá dárkilet mearrádusaid boazodoallostivrra doaimma , válddi ja bargoortnega birra .
§ 72 Områdestyret	§ 72 Guovllustivra
I hvert reinbeiteområde skal det være et områdestyre på fem eller syv medlemmer med personlige varamedlemmer .	Juohke boazodoalloguovllus galgá leat guovllustivra mas leat vihtta dahje čieža lahtu ja persovnnalaš várrelahtut .
Fylkestinget oppnevner tre , eventuelt fire medlemmer med varamedlemmer og Sametinget oppnevner to , eventuelt tre medlemmer med varamedlemmer .	Fylkkadiggi nammada golbma , vejolaččat njeallje lahtu ja várrelahtuid ja Sámediggi nammada guokte , vejolaččat golbma lahtu ja várrelahtuid .
Områdestyret oppnevnes for fire år av gangen under iakttakelse av samme hensyn som nevnt i § 71 annet ledd .	Guovllustivra nammaduvvo 4 jahkái hávális vuhtii válddidettiin seamma eavttuid go § 71 nuppi lađđasis .
Nærmere bestemmelser om områdestyrenes gjøremål og myndighet ut over det som følger direkte av loven , fastsettes av Kongen .	Gonagas addá dárkilet mearrádusaid guovllustivrra doaimma ja mearridanválddi birra lassin dasa mii njulgestaga čuovvu lágas .
Kongen kan gi bestemmelser om områdestyrenes arbeidsordning .	Gonagas sáhttá addit mearrádusaid guovllustivrra bargoortnega birra .
Kongen kan gi utfyllende bestemmelser om valg av områdestyrer , bl.a. for det tilfelle at reinbeiteområdet ikke i sin helhet faller innenfor ett enkelt fylke og om funksjonstiden for medlemmene ved første gangs valg .	Gonagas sáhttá addit dievasmahtti mearrádusaid guovllustivrra válljema birra , earret eará dasa jus boazodoalloguovlu ii ollásit leat ovtta fylkka rájiid siskkobealde ja stivralahtuid doaibmaáiggi birra vuosttaš válljemis .
Hvis særlige grunner medfører at det ikke er behov for områdestyre i et reinbeiteområde , kan Kongen frita for oppnevning av områdestyre .	Jus erenoamáš ákkaid geažil ii leat muhtun boazodoalloguovllus dárbu guovllustivrii , de sáhttá Gonagas čuoldit geatnegasvuođas nammadit guovllustivrra .
§ 73 Megling	§ 73 Soabaheapmi
Områdestyret eller Reindriftsstyret utpeker en person som antas å ha tillit hos begge parter som megler .	Guovllustivra dahje boazodoallostivra nammada soabaheaddjin olbmo geasa navdá leat goappaš beliin luohttámuš .
Megleren innkaller til møte med rimelig varsel , og begge parter har plikt til å møte .	Soabaheaddji gohčču čoahkkimii govttolaš áigemeriin , ja goappaš bealit leat geatnegasat boahtit .
Nærmere regler om gjennomføring av megling fastsettes av departementet .	Departemeanta mearrida dárkilet njuolggadusaid soabaheami čađaheami birra .
Kapittel 11 Sanksjoner og tvangstiltak	Kapihtal 11 Ráŋggáštusat ja bággodoaimmat
§ 74 Plikt til å etterleve loven	§ 74 Geatnegasvuohta čuovvut lága
Enhver plikter å rette seg etter bestemmelser gitt i eller i medhold av denne lov .	Juohkehaš lea geatnegas čuovvut mearrádusaid dán lágas dahje dan olis .
Det samme gjelder vedtak gjort i medhold av disse bestemmelser .	Seamma guoská mearrádusaide mat leat dáid mearrádusaid olis dahkkojuvvon .
Overtredelse kan medføre sanksjoner og tvangstiltak etter reglene i dette kapittel .	Rihkkun sáhttá mielddisbuktit ráŋggášteami dahje bággodoaimmaid dán kapihttala mearrádusaid mielde .
§ 75 Pålegg om opphør av ulovlige forhold	§ 75 Lobihis diliid heaittiheami gohččun
Drives virksomhet i strid med bestemmelser gitt i eller i medhold av denne lov eller vedtak gjort i medhold av disse bestemmelser , skal reindriftsstyret eller områdestyret , når offentlige interesser tilsier det , gi nødvendige pålegg for å bringe det ulovlige forholdet til opphør , herunder pålegg om retting og fjerning av ulovlig oppførte hytter og anlegg m.v. .	Jus juoga doaimmahuvvo dáid mearrádusaid dahje dán lága olis addojuvvon mearrádusaid vuostá , de galgá boazodoallostivra dahje guovllustivra , go almmolaš fuolaid geažil nu berre , addit dárbbašlaš gohččumiid heaittihit lobihisvuođa , dás maiddái gohččut njulget ja gaikut lobihemet ceggejuvvon visttiid , rusttegiid jna. . Dan sáhttá gohččut dahkat dihto áigemearis .
Reindriftsstyret eller områdestyret kan delegere sin myndighet etter paragrafen her til henholdsvis reindriftssjefen og reindriftsagronomen .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttet sirdit válddi dán paragráfa mielde nappo boazodoallohovdii ja boazodoalloagronomii .
§ 76 Tvangsmulkt	§ 76 Bággensáhkku
I pålegg etter § 75 kan reindriftsstyret eller områdestyret fastsette en løpende tvangsmulkt for hver dag , uke eller måned som går etter utløpet av den frist som er satt for oppfylling av pålegget , inntil pålegget er oppfylt .	Gohččumis § 75 mielde sáhttá boazodoallostivra dahje guovllustivra mearridit bággensáhku juohke beaivvi , vahkku dahje mánu nammii mii gollá maŋŋelii áigemeari mii lei biddjon gohččuma ollašuhttimii , dassážii go dat lea ollašuhttojuvvon .
Kongen kan gi nærmere regler om bruk av og størrelsen på tvangsmulkt .	Gonagas sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid bággensáhku mearrideami ja sturrodaga birra .
Reindriftsstyret og områdestyret kan helt eller delvis frafalle påløpt tvangsmulkt når sterke grunner taler for det .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá oalát dahje belohahkii sihkkut gártan bággensáhku jus dasa leat garra ákkat .
Pålegg om mulkt er tvangsgrunnlag for utlegg .	Bággensáhkku lea bággobearrama vuođđun .
§ 77 Avgift ved brudd på bruksregler	§ 77 Doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat
Reindriftsstyret eller områdestyret kan , etter nærmere bestemmelser fastsatt av Kongen , ilegge leder av siidaandelen en avgift ved brudd på bruksregler gitt i medhold av § 57 .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá , Gonagasa addin dárkilet mearrádusaid mielde , mearridit siidaoasi jođiheaddjái divada § 57 olis mearriduvvon doaibmanjuolggadusaid rihkkuma ovddas .
Slik avgift skal tilfalle vedkommende fond , jf. § 47 .	Diekkár divat manná guoskevaš fondii , gč. § 47 .
Vedtak om avgift er tvangsgrunnlag for utlegg .	Divada mearrádus lea bággobearrama vuođđun .
§ 78 Forelegg	§ 78 Sáhkkocealkkus
Reindriftsstyret eller områdestyret kan utferdige forelegg mot den som innen en fastsatt frist unnlater å etterkomme pålegg etter § 75 .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá sáhkkohit su gii dihto áigemearis ii leat ollašuhttán gohččuma § 75 mielde .
Dersom det er gått mer enn 6 måneder siden pålegget ble gitt , skal den som forelegget rettes mot , gis anledning til å uttale seg før forelegget utferdiges .	Jus lea gollan badjel 6 mánu dan rájes go gohččun addojuvvui , de galgá son gii sáhkkohuvvo , beassat cealkámuša buktit ovdal go sáhkku mearriduvvo .
Forelegget skal gi opplysning om bestemmelsene i annet ledd og skal så langt mulig forkynnes for den det er rettet mot .	Sáhkkocelkosis galget almmuhuvvot mearrádusat mat bohtet ovdan nuppi lađđasis ja dan muddui go lea vejolaš galgá sáhkkocealkkus dieđihuvvot sutnje geasa guoská .
Den som forelegget er rettet mot , kan reise søksmål mot staten for å få forelegget prøvd .	Son gii sáhkkohuvvo , sáhttá čuoččaldahttit ášši stáhta vuostá oažžun dihte sáhkkocelkosa guorahallojuvvot .
Blir søksmål ikke reist innen 60 dager fra forkynnelsen , har forelegget samme virkning som rettskraftig dom , og kan fullbyrdes etter reglene for dommer .	Jus ášši ii čuoččaldahttojuvvo 60 beaivvi sisa dieđiheami rájes , de lea sáhkkocelkosis seamma vuoibmi go loahpalaš duomus , ja sáhttá čađahuvvot mearrádusaid mielde duomuid birra .
Fristen kan forlenges av reindriftsstyret eller områdestyret .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá guhkidit áigemeari .
Forelegg kan ikke påklages .	Sáhkkocelkosa ii sáhte váidit .
Blir pålegg i rettskraftig dom eller dermed likestilt forelegg ikke etterkommet , kan reindriftsstyret eller områdestyret la de nødvendige tiltak gjennomføres for dens regning som forelegget eller dommen er rettet mot uten at det er nødvendig med kjennelse etter tvangsfullbyrdelsesloven § 13-14 .	Jus loahpalaš duomu dahje seammadássásaš sáhkkocelkosa gohččun ii čuvvojuvvo , de sáhttá boazodoallostivra dahje guovllustivra čađahit dárbbašlaš doaimmaid su rehkega ala geasa sáhkkocealkkus dahje duopmu guoská , almmá riektecealkámuša haga bággočađahanlága § 13 – 14 mielde .
§ 79 Tvangstiltak	§ 79 Bággodoaimmat
Reindriftsstyret eller områdestyret kan , dersom pålegg etter § 75 ikke er etterkommet , og andre tiltak ikke anses formålstjenlig , gjøre vedtak om tvangstiltak .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá , jus gohččun § 75 mielde ii leat čuvvojuvvon , ja eará doaimmat eai adno ulbmillažžan , mearridit bággočađaheami .
Vedtak om tvangstiltak kan gå ut på	Bággodoaimmat sáhttet leat :
1. at det foretas nødvendig arbeid og kontroll for å få gjennomført pålegg om samling , skilling , merking , utdriving og telling av rein ,	ahte doaimmahuvvo dárbbašlaš bargu ja bearráigeahčču vai gohččun čohkket , rátkit , merket , vuojehit ja lohkat bohccuid čađahuvvo ,
3. reduksjon av antallet rein i en siidaandel ,	bohccuid goddin dalle go ii sáhte eret vuojehit ,
4. riving av ulovlig oppsatte hytter , gjerder eller anlegg .	gaikut lobihemet ceggejuvvon barttaid , áiddiid dahje rusttegiid .
Reindriftsstyret og områdestyret kan delegere sin myndighet til å treffe vedtak om tvangstiltak etter første ledd nr. 1 og 2 til henholdsvis reindriftssjefen og reindriftsagronomen .	Boazodoallostivra ja guovllustivra sáhttet sirdit iežaset válddi mearridit bággodoaimmaid vuosttaš lađđasa nr. 1 ja 2 mielde nappo boazodoallohovdii ja boazodoalloagronomii .
Vedtak etter første ledd er tvangsgrunnlag etter tvangsfullbyrdelsesloven kapittel 13 .	Mearrádusaid vuosttaš lađđasa mielde sáhttá bággočađahit bággočađahanlága 13. kapihttala mielde .
Vedtakene fullbyrdes etter tvangsfullbyrdelsesloven § 13-14 .	Mearrádusat čađahuvvojit bággočađahanlága § 13 – 14 mielde .
Reindriftsstyret og områdestyret kan begjære tvangsfullbyrdelse .	Boazodoallostivra ja guovllustivra sáhttet gáibidit bággočađaheami .
Vedtak etter første ledd nr. 1 kan iverksettes uten at det er nødvendig å bringe saken inn for namsmyndighetene .	Mearrádusaid vuosttaš lađđasa nr. 1 mielde sáhttá čađahit almmá nammaeiseválddiid gieđahallama haga .
Utgifter ved tiltak etter denne paragraf skal bæres av reineieren og er tvangsgrunnlag for utlegg .	Goluid doaimmaide dán paragráfa mielde galgá boazoeaiggát máksit ja dat leat baggobearrama vuođđun .
§ 80 Straffansvar	§ 80 Ráŋggáštusovddasvástádus
Overtredelse av denne lov eller av forskrifter , pålegg , forbud eller andre bestemmelser som er gitt eller opprettholdt i medhold av loven , straffes med bøter så fremt forholdet ikke rammes av noen strengere straffebestemmelse .	Jus oktage rihkku dán lága dahje láhkaásahusaid , gohččumiid , gildosiid dahje eará mearrádusaid mat leat addojuvvon dahje doalahuvvon dán lága vuođul , de sáhkkohuvvo son jus rihkkumii eai guoskka garraset ráŋggáštusmearrádusat .
Forsøk straffes likt med fullbyrdet forseelse .	Geahččaleapmi ráŋggáštuvvo seammaládje go ollašuhttojuvvon rihkus .
Også uaktsom overtredelse og medvirkning er straffbar .	Maiddái várahis rihkkun ja searvan sáhttá ráŋggáštuvvot .
Kapittel 12 Avsluttende bestemmelser	Kapihtal 12 Loahpaheaddji mearrádusat
§ 81 Forskrifter	§ 81 Láhkaásahusat
Departementet kan fastsette nærmere forskrifter til gjennomføring av denne lov .	Departemeanta sáhttá mearridit dárkilet láhkaásahusaid dán lága čađaheapmái .
§ 82 Ikrafttredelse	§ 82 Fápmuiboahtin
Loven trer i kraft fra den tid Kongen bestemmer .	Láhka boahtá fápmui dan rájes go Gonagas mearrida .
Fra samme tidspunkt oppheves lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift .	Seammás heaittihuvvo láhka geassemánu 9. b. 1978 nr. 49 boazodoalu birra .
Kongen kan gi overgangsbestemmelser , herunder bestemme i hvilken grad bestemmelser gitt i medhold av den tidligere lov skal gjelde fortsatt , så fremt de ikke kommer i strid med loven her .	Gonagas sáhttá addit gaskaboddosaš mearrádusaid , dás maiddái mearridit man muddui mearrádusat ovddit lága olis ain leat fámus , jus fal eai leat vuostálaga dán lága mearrádusaiguin .
§ 83 Endringer i andre lover	§ 83 Eará lágaid rievdamat
Fra den tid loven her trer i kraft , gjøres følgende endringer i andre lover :	Dan rájes go dát láhka boahtá fápmui , rivdet čuovvovaš eará lágat ná :
I lov 23. oktober 1959 nr. 3 om oreigning av fast eigedom § 30 oppheves henvisningen til lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift og ny henvisning til lov DDMM 2007 nr. XX om reindrift føyes til .	Lágas golggotmánu 23. b. 1959 nr. 3 om oreigning av fas eigedom § 30 sihkkojuvvo čujuhus láhkii geassemánu 9. b. 1978 nr. 49 boazodoalu birra ja lasihuvvo ođđa čujuhus láhkii DDMM 2007 nr. XX boazodoalu birra .
I lov 21. desember 1979 nr. 77 om jordskifte o.a. gjøres følgende endringer :	Láhka juovlamánu 21. b. 1979 nr. 77 eananjuohkima j.e. birra rievdaduvvo čuovvovaččat :
§ 2 bokstav c nr. 3 skal lyde :	§ 2 bustávva c nr. 3 galgá čuodjat :
gi reglar om bruken i område i det samiske reinbeiteområdet der det går føre seg reindrift .	gii reglar om bruken i område i de samiske reinbeiteområdet der de går føre seg reindrift .
Retten kan ikkje regulere tilhøva mellom dei som utøver slik reindrift .	Retten kan ikkje regulere tilhøva mellom dei son utøver slik reindrift .
§ 6 a første ledd første punktum skal lyde :	§ 6 a vuosttaš lađđasa vuosttaš cealkka galgá čuodjat :
Jordskifteretten kan i særskild sak eller i samband med jordskifte halde skjønn etter reindriftslova .	Jordskifteretten kan i særskild sak eller i samband med jordskifte halde skjønn etter reindriftslova .
§ 6 a nytt annet ledd skal lyde :	§ 6a ođđa nubbi lađas galgá čuodjat :
Jordskifteretten skal behandle saker etter reindriftslova § 59 fjerde ledd .	Jordskifteretten skal behandle saker etter reindriftslova § 59 fjerde ledd .
§ 35 bokstav i skal lyde :	§ 35 bustávva i galgá čuodjat :
ordne tilhøva mellom reindrifta og grunneigarar og andre rettshavarar i område i det samiske reinbeiteområdet der det går føre seg reindrift , når det gjeld beite , flyttlei og liknande .	ordne tilhøva mellom reindrifta og grunneigarar og andre rettshavarar i område i de samiske reinbeiteområdet der de går føre seg reindrift , når de gjeld beite , flyttlei og liknande .
§ 36 annet ledd skal lyde :	§ 36 nubbi lađas galgá čuodjat :
Rett til reindrift i det samiske reinbeiteområdet kan ikkje avløysast .	Rett til reindrift i de samiske reinbeiteområdet kan ikkje avløysast .
§ 88 annet ledd annet punktum skal lyde :	§ 88 nubbi lađas nubbi cealkka galgá čuodjat :
I område i det samiske reinbeiteområdet der det går føre seg reindrift , kan og leiar av reinbeitedistrikt krevje grensegang .	I område i de samiske reinbeiteområdet der de går føre seg reindrift , kan og leiar av reinbeitedistrikt krevje grensegang .
§ 88 a første ledd skal lyde :	§ 88 a vuosttaš lađas galgá čuodjat :
Eigar eller innehavar av alltidvarande bruksrett kan krevje at jordskifteretten skal klarleggje og fastsette eigedoms- og bruksrettstilhøva i sameiger , i andre område der det er sambruk mellom eigedomar og i område i det samiske reinbeiteområdet der det går føre seg reindrift , når dette er nødvendig av omsyn til ein rasjonell bruk av området eller for registrering av uregistrert jordsameige .	Eigar eller innehavar av alltidvarande bruksrett kan krevje ahte jordskifteretten skal klarleggje og fastsette eigedoms- og bruksrettstilhøva i sameiger , i andre område der de er sambruk mellom eigedomar og i område i de samiske reinbeiteområdet der de går føre seg reindrift , når dette er nødvendig av omsyn til ein rasjonell bruk av området eller for registrering av uregistrert jordsameige .
I lov 29. mai 1981 nr. 38 om viltet skal § 31 første ledd annet punktum lyde :	Lágas miessemánu 29. b. 1981 nr. 38 fuođđuid birra galgá § 31 vuosttaš lađđasa nubbi cealkka čuodjat :
Reindriftsamenes jakt og fangst reguleres av reindriftsloven § 26 .	Reindriftsamenes jakt og fangst reguleres av reindriftsloven § 26 .
I lov 21. desember 1984 nr. 101 om reindrift i kommunene Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal og Surnadal gjøres følgende endringer :	Láhka juovlamánu 21. b. 1984 nr. 101 boazodoalu birra gielddain Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal ja Surnadal rievdaduvvo čuovvovaččat :
§ 2 første og annet punktum skal lyde :	§ 2 vuosttaš ja nubbi cealkagat galget čuodjat :
Utøvelse av reindrift i de kommunene loven omfatter krever særskilt tillatelse av Kongen i samsvar med reindriftsloven § 8 .	Utøvelse av reindrift i de kommunene loven omfatter krever særskilt tillatelse av Kongen i samsvar med reindriftsloven § 8 .
Tillatelse kan bare gis til personer som oppfyller vilkårene i reindriftsloven § 9 for å eie rein i det samiske reinbeiteområdet .	Tillatelse kan bare gis til personer son oppfyller vilkårene i reindriftsloven § 9 for å eie rein i de samiske reinbeiteområdet .
§ 3 første ledd skal lyde :	§ 3 vuosttaš lađas galgá čuodjat :
I kommunene Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal og Surnadal kan Kongen mot vederlag etter skjønn kreve avstått til staten rett til å utøve reindrift slik denne beskrives i reindriftsloven §§ 19 til 24 , når dette finnes nødvendig for å sikre fortsatt samisk reindrift i området og det må regnes med at inngrepet utvilsomt vil være til mer gagn enn skade .	I kommunene Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal og Surnadal kan Kongen mot vederlag etter skjønn kreve avstått til staten rett til å utøve reindrift slik denne beskrives i reindriftsloven §§ 19 til 24 , når dette finnes nødvendig for å sikre fortsatt samisk reindrift i området og de må regnes med ahte inngrepet utvilsomt vil være til mer gagn enn skade .
§ 4 første ledd skal lyde :	§ 4 vuosttaš lađas galgá čuodjat :
Reindriftslovens regler om reindrift i samiske regionale reinbeiteområder og samiske reinbeite ­distrikter gjelder tilsvarende for reindriften i området som omfattes av denne lov , så langt de passer .	Reindriftslovens regler om reindrift i samiske regionale reinbeiteområder og samiske reinbeitedistrikter gjelder tilsvarende for reindriften i området son omfattes av denne lov , så langt de passer .
Bestemmelsene i reindriftsloven §§ 25 , 26 og 63 gjelder likevel ikke .	Bestemmelsene i reindriftsloven §§ 25 , 26 og 63 gjelder likevel ikke .
I lov 15. mai 1992 nr. 47 om laksefisk og innlandsfisk m.v. skal § 22 annet ledd lyde :	Lágas miessemánu 15. b. 1992 nr. 47 luossaguliid ja sáivaguliid j.e. birra galgá § 22 nubbi lađas čuodjat :
Reindriftssamenes fiske reguleres av reindriftsloven § 26 .	Reindriftssamenes fiske reguleres av reindriftsloven § 26 .
I lov 4. juli 2003 nr. 74 om hundehold gjøres følgende endringer :	Láhka suoidnemánu 4. b. 2003 nr. 74 beanadoallama birra rievdaduvvo čuovvovaččat :
§ 7 annet ledd skal lyde :	§ 7 nubbi lađas galgá čuodjat :
Om ferdsel med hund i område hvor tamrein beiter , gjelder også reindriftsloven § 65 .	Om ferdsel med hund i område hvor tamrein beiter , gjelder også reindriftsloven § 65 .
§ 8 annet ledd skal lyde :	§ 8 nubbi lađas galgá čuodjat :
§ 27 første ledd skal lyde :	§ 27 vuosttaš lađas galgá čuodjat :
Om erstatningsansvar for skade voldt av hund gjelder det som følger av andre lovfestede og ulovfestede regler , bl.a. skadeserstatningsloven § 1-5 om ansvar for dyr og reindriftsloven § 66 om hunder .	Om erstatningsansvar for skade voldt av hund gjelder de son følger av andre lovfestede og ulovfestede regler , bl . a. skadeserstatningsloven § 1 – 5 om ansvar for dyr og reindriftsloven § 66 om hunder .
I lov 17. juni 2005 nr. 101 om eigedomsregistrering § 52 nr. 9 skal endringen i lov 21. desember 1979 nr. 77 om jordskifte o.a. . § 88 a lyde :	Lágas geassemánu 17. b. 2005 nr. 101 opmodatregistrerema birra § 52 nr. 9 galgá juovlamánu 21. b. 1979 nr. 77 lága eananjuohkima j.e. birra § 88 rievdadeapmi ná čuodjat :
Eigar eller innehavar av alltidvarande bruksrett kan krevje at jordskifteretten skal klarleggje og fastsette eigedoms- og bruksrettstilhøva i sameiger , i andre område der det er sambruk mellom eigedomar og i område i det samiske reinbeiteområdet der det går føre seg reindrift , når dette er nødvendig av omsyn til ein rasjonell bruk av området eller for registrering av uregistrert jordsameige .	Eigar eller innehavar av alltidvarande bruksrett kan krevje ahte jordskifteretten skal klarleggje og fastsette eigedoms- og bruksrettstilhøva i sameiger , i andre område der de er sambruk mellom eigedomar og i område i de samiske reinbeiteområdet der de går føre seg reindrift , når dette er nødvendig av omsyn til ein rasjonell bruk av området eller for registrering av uregistrert jordsameige .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
11 Grunnopplæringen	11 Vuođđooahpahus
For den samiske befolkningen er retten til opplæring i samisk av avgjørende betydning for at språket skal utvikles og revitaliseres som talespråk og skriftspråk .	Jus sámegiella galgá ovdánit ja ođđasis virkkosmahttojuvvot ealli hupman- ja čállingiellan , de ferte sámi álbmogis leat vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegillii .
I tillegg gir grunnopplæringen den samiske befolkningen forutsetninger for å velge høyere utdanning på sitt språk .	Dasa lassin addá vuođđooahpahus sámi álbmogii vejolašvuođaid válljet alit oahpu iežas gillii .
Et godt tilrettelagt opplæringstilbud er derfor sentralt for samisk språks framtid .	Danin lea ge bures heivehuvvon oahp ­pofálaldat hui guovddážis sámegiela boahtteáiggi mearrideaddjin .
For samfunnet for øvrig er det samiske innholdet i de nasjonale læreplanene grunnlaget for å øke kunnskapen om samiske forhold i Norge generelt .	Mii guoská servodahkii minddar , de bidjá našuvnnalaš oahppoplánaid sámi sisdoallu vuođu man ala hukse eanet dieđuid sámi dilálašvuođaid birra Norggas oppalaččat .
Større kjennskap til og forståelse for den samiske befolkningen og kulturen vil kunne bidra til å legge til rette for positiv samisk samfunnsutvikling .	Buoret diehtu ja máhttu sámi álbmoga ja kultuvrra birra váikkuha dasa ahte láhččojuvvo buoret dilli buori sámi servodatovdáneapmái .
Figur 12.1 Kommuner med elever med samiskopplæring	Govus 12.1 Gielddat main oahppit oahpahallet sámegiela
Utdanningspolitikken for den samiske befolkningen i Norge er utformet med grunnlag i bl.a. ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater som bl.a. fastslår urfolks rett til å få opplæring og utdanning på lik linje med de øvrige innbyggerne i nasjonalsamfunnet .	Oahpahuspolitihkka mii lea Norgga sámi ál ­bmoga várás , lea hábmejuvvon earet eará ILO-konvenšuvnna nr. 169 vuođul , mii guoská eamiálbmogiidda ja čearddalaš joavkkuide sierra stáhtain . Das nannejuvvo earet eará eamiálbmogiid vuoigatvuohta oažžut oahpahusa ja oahpu seamma dásis eará olbmuiguin nationálaservodagas .
I Soria Moria-erklæringen er det uttalt : « Til grunn for samepolitikken ligger at staten Norge opprinnelig er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn , og at begge folkene har den samme rett og de samme krav på å kunne utvikle sin kultur og sitt språk .	Soria Moria julggaštusas lea celkojuvvon : « Sámepolitihka vuođđun lea dat duohtavuohta ahte Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiidda , sápmelaččaid ja dáččaid , ja ahte goappašagain dáin álbmogiin leat seamma vuoigatvuođat ja seamma gáibádusat beassat ovddidit iežaset kultuvrra ja giela .
[ … ] Vi vil føre en samepolitikk som skal tjene den samiske befolkningen slik at samisk språk , kultur og samfunnsliv skal ha en sikker framtid i Norge .	[ … ] Mii áigut jođihit dakkár sámepolitihka mii galgá leat ávkin sámi álbmogii nu ahte sámegielas , kultuvrras ja servodateallimis galgá leat sihkkaris boahtteáigi Norggas .
[ … ] Sametinget må ha en reell innflytelse på områder som er viktig for det samiske samfunn .	[ … ] Sámedikkis galgá leat duohta váikkuhanfápmu dain surggiin mat leat dehálaččat sámi servodahkii .
Vi vil forbedre muligheten for opplæring i samisk for alle aldersgrupper . »	Mii áigut buoridit vejolašvuođaid oažžut oahpu sámegillii buot ahkásaččaide . »
Utviklingen i antallet elever som velger samiskopplæring gir et bilde av situasjonen for samisk språk i Norge .	Ovdáneapmi mii guoská ohppiid lohkui geat válljejit sámegiel oahpahusa , čájeha makkár dilli sámegielas lea Norggas .
For regjeringen er det et mål at flere elever velger samiskopplæring .	Ráđđehusa mihttomearri lea oažžut eanebuid válljet sámegiel oahpahusa .
For å oppnå dette må kommuner og fylkeskommuner legge til rette for at de som ønsker det , får et tilfredsstillende opplæringstilbud .	Jus dien mihttomeari galgat joksat , de fertejit suoh ­kanat ja fylkasuohkanat láhčit dili nu ahte sii geat háliidit sámegiel oahpahusa , ožžot dohkálaš oahp ­pofálaldaga .
Videre er det avgjørende at det foreligger gode læremidler og at det fins tilstrekkelig lærekrefter med kompetanse til å undervise i samisk .	Buori oahpahusa eaktun lea ahte leat gávdnamis buorit oahpponeavvut ja ahte gávdnojit doarvái oahpaheaddjit geain lea gelbbolašvuohta oahpahit sámegillii .
Dette er utfordringer regjeringen aktivt vil arbeide med .	Dat lea hástalus mainná ráđđehus áigu áŋgirit bargat .
11.1 Sametingets rolle , ansvar og oppgaver innen opplæring	11.1 Sámedikki rolla , ovddasvástádus ja doaibmamušat oahpahussuorggis
Sametingets myndighet på opplæringsområdet framkommer først og fremst av opplæringsloven § 6 – 4 .	Lea vuosttažettiin oahpahuslága § 6 – 4 mii čilge makkár váldi Sámedikkis lea oahpahussuorggis .
Sametinget har også ansvar for å gi forskrifter om samisk innhold i de ulike fagområdene , jf. kap. 11.4 .	Sámedikkis lea maid ovddasvástádus njuolggadusaid bokte mearridit sámi sisdoalu iešguđet fágasurggiide , gč. kap. 11.4 .
Videre gir Sametinget pedagogisk veiledning og informasjon om samisk opplæring .	Sámediggi galgá maid bagadallat ja juohkit dieđuid sámi oahpahusa birra .
Sametinget forvalter ulike stipendordninger innenfor utdanning .	Sámediggi hálddaša máŋggalágan stipeandaortnegiid oahpahussuorggis .
En av disse , utdanningsstipend til samisk ungdom , ble overført fra departementet til Sametinget i 1993 .	Okta dáin stipeanddain , oahppostipeanda sámi nuoraide , sirdojuvvui departemeanttas Sámediggái 1993:s .
Øvrige stipendordninger har Sametinget selv etablert .	Daid eará stipeanddaid lea Sámediggi ieš ásahan .
Samisk utdanningsråd ble opprettet i 1976 og var en av de første samiske institusjonene som ble opprettet .	Sámi oahpahusráđđi ásahuvvui 1976:s ja lei okta dain vuosttaš sámi institušuvnnain mat ásahuvvojedje .
Samisk utdanningsråd var direkte underlagt departementet .	Sámi oahpahusráđđi doaimmai njuolga departemeantta vuolde .
Et læremiddelsenter ble opprettet som en avdeling under utdanningsrådet .	Oahpponeavvoguovddáš ásahuvvui oahpahusráđi vuollásaš ossodahkan .
Samtidig fikk Sametinget også myndighet til å oppnevne styret for de statlige samiske videregående skolene og styret for den samiske grunnskolen i Hattfjelldal .	1993:s addojuvvui Sámediggái váldi nammadit Sámi oahpahusráđi . Seammás oaččui Sámediggi maid válddi nammadit stáhta joatkkaskuvllaide stivrra ja árbordi sámi vuođđoskuvlla stivrra .
Da Samisk utdanningsråd ble nedlagt fra 2000 ble rådets sekretariat ( ca. 25 stillinger ) lagt til Sametingets administrasjon .	Dalle jagis 2000 go Sámi oahpahusráđđi heaittihuvvui , de sirdojuvvui ráđi čállingoddi ( 25 virggi ) Sámedikki hálddahussii .
Det ble samtidig etablert en egen 50-post for Sametinget på departementets budsjett ( jf. kap. 7.1.1 ) .	Seammás ásahuvvui sierra 50-poasta departemeantta bušeahtas Sámediggái ( gč. kap. 7.1.1 ) .
Bevilgningen dekker administrative ressurser og utgifter til produksjon og utvikling av læremidler .	Juolludeamit gokčet hálddahusa goluid ja oahpponeavvuid buvttadan- ja ovddidangoluid .
Sametinget har i stor grad de samme oppgavene på opplæringsområdet som Samisk utdanningsråd hadde .	Dál leat Sámedikkis sullii dat seamma barggut oahpposuorggis go Sámi oahpahusráđis ledje .
Sametingets rolle i forhold til Kunnskapsdepartementet er imidlertid av en annen art enn den Samisk utdanningsråd hadde , jf. kap. 7.4 om Sametingets formelle stilling .	Muhto Sámedikki oktavuohta Máhttodepartementii lea earalágan go dat mii Sámi oahpahusráđis lei , gč. kap. 7.4 Sámedikki formálalaš sajádaga birra .
I dialogen med Sametinget legger Kunnskapsdepartementet konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og statlige myndigheter til grunn .	Máhttodepartemeantta oktavuođain Sámedikkiin , geavaha departemeanta vuođđun Sámedikki ja stáhtii gullevaš eiseválddiid ráđđádallansoahpamuša .
Det gjennomføres for øvrig faste dialogmøter på administrativt nivå mellom Sametinget og departementet .	Muđui čađahuvvojit fásta ságastallančoahkkimat hálddahusdásis gaskal Sámedikki ja departe ­meantta .
11.2 Samisk i grunnopplæringen	11.2 Sámegiella vuođđooahpahusas
Staten har det overordnede ansvaret for at elever i grunnopplæringen får oppfylt retten til opplæring i samisk uavhengig av bosted , og for at det gis opplæring etter læreplanverket Kunnskapsløftet / Kunnskapsløftet – Samisk .	Stáhtas lea bajimus ovddasvástádus gozihit ahte vuođđoskuvlla oahppit ožžot sámegiel oahpahusa maid sis lea vuoigatvuohta oažžut , beroškeahttá gos sii orrot . Stáhtas lea maid ovddasvástádus gozihit ahte addojuvvo oahppu Sámi Máhttoloktema oahppoplánaid mielde .
Dette innebærer at staten har ansvaret for å fastsette lover og forskrifter som ivaretar forpliktelsene , for å tildele ressurser for gjennomføring av ulike tiltak , samt for å føre tilsyn med virksomheten .	Dát sisttisdoallá dan ahte stáhtas lea ovddasvástádus mearridit lágaid ja láhkanjuolggadusaid mat áimmahuššet dieid geatnegasvuođaid , Stáhta galgá maid juolludit resurssaid iešguđetlágan doaimmaid čađaheapmái ja gozihit doaimmaid .
Det samiske læreplanverket tilrettelegger for at elevene skal få opplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv gjennom hele den 13-årige grunnopplæringen .	Sámi oahppoplánat láhčet dili ohppiide oažžut olles 13-jagi vuođđoskuvllas oahpahusa mii lea vuođđuduvvon sámegillii , sámi kultuvrii ja sámi servodateallimii .
Departementet har fått signaler om at de tilbudene som den samiske befolkningen får , på en del områder ikke er tilfredsstillende .	Departemeanta lea ožžon dihtosii ahte fálaldagat sámi álbmogii eai leat buot oktavuođain dohkálaččat .
Det gjelder bl.a. hvorvidt de får innfridd opplæringsretten , opplæringens kvalitet og innhold , og hvordan opplæringen tilrettelegges .	Dat guoská ovdamearkka dihte dasa man muddui ohppiide mieđihuvvo oahpahusvuoigatvuohta mii sis lea , makkár kvalitehta ja sisdoallu oahpahusas lea , ja movt oahpahus lágiduvvo .
Departementet antar at det er forholdsvis store variasjoner .	Departemeanta árvida ahte leat stuora erohusat báikkis báikái .
Departementet mener det er bekymringsfullt dersom barn og unge som ønsker og har rett på samiskopplæring , ikke får denne retten oppfylt og / eller får opplæringstilbud som ikke imøtekommer deres opplæringsbehov .	Departemeantta mielas lea unohas jus mánát ja nuorat geat háliidit sámi oahpahusa , ja geain lea vuoigatvuohta dan oažžut , eai oaččo dan ja/dahje ožžot oahpahusa mii ii leat sin oahppandárbbuide heivehuvvon .
For å bidra til at elevene ( barn , unge og voksne ) både i grunnskolen og videregående opplæring får ivaretatt sin opplæringsrett , er det forutsatt at fylkesmennene i forbindelse med tilsynet bl.a. understreker kommunenes og fylkeskommunenes plikt til å gi opplæring i samisk i samsvar med gjeldende lov og regelverk , jf. opplæringsloven §§ 6 – 2 og 6 – 3 .	Vai oahppit ( mánát , nuorat ja rávesolbmot ) sihke vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas ožžot oahpu masa sis leat riekti , de fertejit fylkamánnet – go čađahit bearráigeahču , earet eará deattuhit suohkaniid ja fylkasuohkaniid geatnegasvuođa mii guoská dasa ahte fállat sámegiel oahpu guoskevaš lágaid ja njuolggadusaid mielde , gč. oahpahuslága §§ 6 – 2 ja 6 – 3 .
Når det gjelder tilsyn for grunnskolen , har Sametinget observatørstatus under Fylkesmannen i Finnmarks tilsyn med samiske grunnskoler .	Mii guoská vuođđoskuvlla bearráigeahččamii , de beassá Sámediggi leat dárkojeaddji go Finnmárkku fylkkamánne čađaha bearráigeahču sámi vuođđoskuvllain .
Sametinget ønsker også å delta i tilsyn i barnehager med samiske barn .	Sámediggi háliida maid leat mielde go čađahuvvo bearráigeahčču mánáidgárddiin gos leat sámi mánát .
Departementet vil se nærmere på hvordan en kan legge bedre til rette for at Sametinget kan delta ved tilsyn i kommuner som har samiske barn i barnehage- og grunnskolealder .	Departemeanta áigu geahččat dárkileappot movt buorebut sáhttá láhčit dili nu ahte Sámediggi sáhttá leat mielde go čađahuvvo bearráigeahčču suohkaniin gos leat sámi mánát mánáidgárde- ja vuođđoskuvlaagis .
Fram til 1997 fikk lærere som underviste i / på samisk en tidsressurs på 10,75 pst. av timetallet til slik undervisning ( konverteringsressurs ) .	Gitta 1997 rádjái ožžo oahpaheaddji geat oahpahedje sámegillii dahje sámegielas 10,75 pst. dii-bmologus áigeresursan diekkár oahpahussii ( konverterenresurssa ) .
Læ r er ­ne kunne bl.a. bruke konverteringsressursen eller deler av denne til utvikling av læremidler .	Oahpaheaddjit sáhtte earet eará geavahit dien áiggi dahje oasi diein diimmuin oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
I 1997 ble konverteringsressursene for spesialundervisning og undervisning i og på samisk slått sammen og tildelt skolen som én pott , som ble fordelt blant lærerne etter lokal vurdering på skolen .	1997 rájes biddjojuvvui konverterenresursa erenoamašoahpahussii ja oahpahus sámegillii ja sámegielas oktii , ja juogaduvvui skuvllaide oktan juolludeapmin , mii juogaduvvui oahpaheddjiid gaskka báikkálaš skuvlla árvvoštallama mielde .
Fra 2001 ble konverteringsressursen omgjort til ressurs for byrdefull undervisning og redusert med 15 pst. .	2001 rájes rievdaduvvui konverterenresursa lossa oahpahussii veahkkin ja geahpeduvvui 15 proseanttain .
Hvordan ressursen skal fordeles , avgjøres av skolene etter drøftinger med de tillitsvalgte .	Movt dát resursa galgá geavahuvvot , mearriduvvo skuvllain ovttas válljejuvvon luohttámušolbmuiguin .
Kunnskapsdepartementet hadde tidligere ansvaret for avtaler som bl.a. leseplikt for lærerne , herunder konverteringsordninger .	Máhttodeparte ­meanttas lei ovdal ovddasvástádus šiehtadusain nugo oahpaheddjiid lohkangeatnegasvuođas , man vuollái gulai konverterenortnet .
KS overtok ansvaret for disse ordingene i 2004 når det gjaldt kommunale og fylkeskommunale skoler .	Dáid ortnegiid válddii KS iežas ovddasvástádussan 2004 rájes ­suohkaniid ja fylkasuohkaniid skuvllain .
For de samiske skolene har staten fortsatt ansvar for den ressursen som gis for byrdefull undervisning .	Sámi skuvllain lea ain stáhta ovddasvástádus láhčit lassiveahki erenoamáš lossa oahpaheapmái .
Det samlede tilskuddet som gis til skolene , er redusert minimalt for de samiske skolene .	Oktasaš doarjja mii addojuvvo skuvllaide , lea hui unnán geahpeduvvon mii guoská sámi skuvllaide .
10,75 pst. av timetallet som gis til undervisning i og på samisk , minus 15 pst. , disponeres fortsatt av skolene og kan gis som redusert leseplikt for lærere som underviser i og på samisk .	10,75 pst. diibmologus mii addojuvvo sámegiel ja sámegillii oahpaheapmái , mas geassá 15 pst. , dan hálddašit ain skuvllat ja sáhttet dan geavahit geahpedit lohkanáiggi oahpaheddjiide geat oahpahit sámegillii ja sámegielas .
Fylkesmannen i Finnmark har utarbeidet en brosjyre som gir orientering om rettigheter for opplæring i samisk , rutiner ved søknad om timer til opplæring , alternative opplæringsformer og Sametingets ansvar og arbeidsoppgaver .	Finnmárkku fylkkamánne lea ráhkadan diehtogihppaga mas sámiid vuoigatvuođat oahpahussii čilgejuvvojit , movt galgá ohcat diimmuid dan oahpaheapmái , vejolaš oahpahanvuogit ja Sámedikki ovddasvástádus ja barggut .
Brosjyren distribueres årlig til de øvrige fylkesmennene .	Dákkár gihpa juogaduvvo jahkásaččat eará fylkamánniide .
Det kan imidlertid være behov for mer informasjon til foreldre og elever om retten til opplæring i og på samisk , og også om klageadgang .	Sáhttá leat dárbu juohkit eanet dieđuid váhnemiidda ja ohppii ­de dan birra makkár vuoigatvuohta lea oažžut oahpu sámegillii ja sámegielas , ja makkár váidinvejolašvuođat gávdnojit .
Videre bør skoleeiere , særlig utenfor samiske distrikt , få bedre informasjon om hvilken plikt skoleeier har til å gi opplæring i og på samisk , og om økonomiske ordninger i forbindelse med denne plikten .	Ja skuvlaoamasteaddjit , erenoamážit olggobealde sámi guovlluid , berrejit maid oažžut dieđuid dan birra makkár geatnegasvuođat skuvlaoamasteddjiin leat addit oahpahusa sámegillii ja sámegielas , ja makkár doarjjaortnegat gávdnojit dán doibmii .
Departementet vil legge til rette for å bedre distribusjonen av informasjon om opplæringsrettigheter m.v. , slik at den blir lettere tilgjengelig for mottakerne .	Departe ­meanta áigu gozihit ahte oahpahusvuoigatvuođa jna. dieđut juogaduvvojit buorebut , nu ahte vuostáváldit álkit daid gávdnet . 11.2.1 Sámegiela vuođđooahpahus
Tabell 12.1 Antall elever i grunnskolen med opplæring i samisk som første- eller andrespråk .	Tabealla 12.1 Vuođđoskuvlla ohppiid lohku geat lohket sámegiela vuosttaš- dahje nubbigiellan .
Nordsamisk	Davvisámegiella
Lulesamisk	Julevsámegiella
Sørsamisk	Lullisámegiella
Samisk førstespråk	Sámegiella vuosttašgiellan
Samisk andrespråk	Sámegiella nubbigiellan
Samisk førstespråk	Sámegiella vuosttašgiellan
Samisk andrespråk	Sámegiella nubbigiellan
Samisk førstespråk	Sámegiella vuosttašgiellan
Samisk andrespråk	Sámegiella nubbigiellan
Samisk førstespråk	Sámegiella vuosttašgiellan
Samisk andrespråk	Sámegiella nubbigiellan
Samisk førstespråk	Sámegiella vuosttašgiellan
Samisk andrespråk	Sámegiella nubbigiellan
Kilde : Grunnskolens informasjonssystem ( GSI )	Gáldu : Vuođđoskuvlla diehtojuohkinsystema ( GSI )
I henhold til opplæringslovens kapittel 6 har barn i grunnskolealder i samiske distrikt individuell rett til opplæring i og på samisk .	Nugo tabealla 11.1 čájeha , de lea ohppiidlohku geat ožžot davvisámegielas oahpu njiedjan skuvlajagis 2007/2008 .
Utenfor samiske distrikt har elever rett til slik opplæring dersom det er minst ti elever i en kommune , og dersom gruppene kan videreføres med minst seks elever , jf opplæringsloven § 6 – 2 .	Eanemus lea njiedjan Finnmárkkus , gos ohppiid lohku geain lea sámegiella nubbigiellan lea njiedjan 1086 oahppis skuvlajagis 2006/2007 959 oahppái dán skuvlajagis . Romssas lea sámegiel ohppiid lohku oalle dásset , ja Nordlánddas lea lohku lassánan .
Departementet ser at lovfesting av rett til samiskopplæring har bidratt til at samiske barn og unge får en økt trygghet til å bruke morsmålet sitt i alle sammenhenger .	Finnmárkku fylkkamánne ii leat čáđahan iskkadeami čielggadit manne lohku lea njiedjan , muhto lea čilgen Máhttodepartementii ahte sivvan dasa sáhttá leat oahpu lágideapmi .
I tillegg gir opplæringen en innsikt i egen kultur som medvirker til at de i langt større grad enn tidligere blir stolte av sin bakgrunn og får muligheter til å bringe sine tradisjoner videre .	Sámegiel ( ja suomagiel ) oahppu boahtá lassin eará fágaide , ja oahppodiimmut biddjojuvvojit seamma áigái go eará fágat dahje 7. diibmun . Gáibiduvvo hui ollu ohppiin go galget joksat fágaid gealboul , ­bmiliid ja leat ollugat geat heitet oahpahusas .
Sametinget har ønsket å endre opplærings ­loven slik at også grunnskoleelever bosatt utenfor samiske distrikt skal ha individuell rett til opplæring på samisk .	Dasa lassin leat dát smávva fágat , ja oahpaheaddjit leat hui okto oahpahusa láhčimiin . Ja dasa lassin leat vel unnán oahpponeavvut ja oahppan oahpahead ­djit vátnasat .
En endring av opplæringsloven slik Sametinget ønsker , vil bety utstrakt bruk av fjernundervisning .	Eai ge suohkanat leat buot áiggit nu gergosat láhčit oahpahusa nu ahte dat šattašii nu buorre go vejolaš .
Slike tilbud vil i mange tilfeller dekke opplæringsbehov som ikke kan imøtekommes på andre måter .	Finnmárkku fylkkamánne háliida gávnnahit manne sámegiel ohppiid lohku lea njiedjan .
Det ble i forbindelse med reformen for grunnskolen i 1997 for første gang laget et eget parallelt læreplanverk for den samiske skolen ( L97/L97S ) .	Ovttasráđiid Romssa ja Nordlándda fylkamánniiguin dáhttu Finnmárkku fylkkamánne álggahit dutkanprošeavtta gávnnahan dihtii makkár erohusat dáin golmma fylkkain leat .
Med Kunnskapsløftet ble dette utvidet til også å omfatte videregående opplæring , se kap. 11.2.2 .	Leat ávžžuhan Sámi allaskuvlla geahččat dán ášši .
Faget samisk språk og kultur er etter ønske fra Sametinget utelatt i Kunnskapsløftet . Som tabell 11.1 viser , er det skoleåret 2007/2008 nedgang i antall elever som får opplæring i nordsamisk .	Go bálddastahttá tabeallaid 11.1 ja 11.2 , de oaidná ahte ohppiid lohku geat válljejit oahpahusa juogo davvisámegillii , lullisámegillii dahje julevsámegillii , lassánii gaskal 1997 ja 2006 .
Fylkesmannen i Finnmark har ikke gjort noen undersøkelser om årsaken til nedgangen , men har overfor Kunnskapsdepartementet pekt på at nedgangen kan skyldes organisering av tilbudet .	Máhttoloktemis lea dat fága sámegiella ja kulturmáhttu bid ­djojuvvon oassin ollu eanet fágaide go ovdal , ja dasa lassin galget oahppit miehtá riikka oažžut dákkár oahpahusa , gč. kap. 11.6.1 .
I samarbeid med fylkesmennene i Troms og Nordland ønsker Fylkesmannen i Finnmark å sette i gang et forsk ­ningsprosjekt for å finne årsakene til forskjellene mellom fylkene .	Almmatge áigu departemeanta čuovvut dán ovdáneami , ja mihttomearri lea oažžut eanet ohppiid válljet sámegiela maiddái olggobealde Finnmárkku ja sámi guovl .
Samisk høgskole er oppfordret til å se på saken .	­luid .
Tabell 12.2 Antall elever i grunnskolen med opplæring i Samisk språk og kultur .	Tabealla 12.2 Vuođđoskuvlla ohppiid lohku geat ožžot sámegielas ja sámekultuvrras oahpu .
Skoleår	Skuvlajahki
Finnmark	Finnmárku
Norge – totalt	Norga – oktiibuot
En har ikke tall for omfanget , men det anslås at totalt antall elever var ca 860 .	Eai leat logut mat čájehit viidodaga , muhto leat meroštallan ahte oktiibuot lei ohppiid lohku sullii 860 .
Kilde : Oppvekst- og utdanningsavdelingen hos Fylkesmannen i Finnmark	Gáldu : Finnmárkku fylkkamánne bajásšaddan- ja oahpahusossodat
Elever som velger samisk , har til sammen 190 timer ( á 60 minutter ) mer enn andre elever i løpet av de sju første årene i grunnskolen .	Ohppiin geat válljejit sámegiela , lea oktiibuot 190 diimmu ( á 60 minuhta ) eanet skuvla go eará ohppiin čieža vuosttaš jagiin vuođđoskuvllas .
Dette blir vurdert som nødvendig for å gi rom for to språk uten at det går ut over omfanget av og måloppnåelsen i de andre fagene .	Dát lea árvvoštallojuvvon dárbbašlažžan vai lea vejolaš oahppat guokte giela , ja ahte dat seammás ii galgga čuohcit eará fágaide ja daid mihttomeriid olaheapmái .
Departementet vil øke kunnskapen om hvordan elevene selv oppfatter sin opplæringssituasjon , bl.a. når det gjelder lengre skoledag .	Departemeanta áigu čohkket eanet dieđuid dan birra movt oahppit ieža vásihit iežaset oahppodilálašvuođa , earet eará dasa mii guoská guhkit skuvlabeaivái .
I forbindelse med timetallsutvidelsen i grunnskolen har departementet lagt til grunn at den planlagte økningen også skal gjelde fag- og timefordelingen for elever som har samisk .	Vuođđoskuvlla diibmologu loktema oktavuođas lea departemeanta bidjan vuođđun ahte plánejuvvon diimmuid lasiheapmi galgá maid guoskat sámi ohppiid fága- ja diibmojuohkimii .
I høringsbrevet er det bedt om at de høringsinstansene det gjelder , spesielt ser på forslaget om utvidelse av timetallet i samisk / norsk som førstespråk vil være hensiktsmessig siden timetallet allerede er høyt for disse elevene .	Gulaskuddanreivves leat dáhtton guoskevaš guláskuddanásahusaid geahččat erenoamážit evttohusaid mat gusket sámegiel / dárogiel vuosttašgiella diibmologuid lasiheapmái , ahte lea go dat buorre , go dain ohppiin leat dál juo oba ollu diimmut .
Høringsinstansene bes også kommentere om timene eventuelt bør fordeles med halvparten på førstespråk og halvparten på andrespråk .	Leat maid bivdán guláskuddanásahusaid buktit oaiviliid dasa ahte movt de livččii jus juogadivččii diibmologu beliin vuosttašgillii ja beliin nuppigillii .
Dersom det ikke gjennomføres ytterligere styrking av timetallet i samisk / norsk som førstespråk , vil det nåværende timetallet på 916 i samisk / norsk førstespråk kunne deles med 604 timer på 1.-4. årstrinn og 312 timer på 5.-7. årstrinn .	Jus diibmolohku mii guoská sámegiillii / dárogiillii vuosttašgiellan ii nannejuvvo vel eanet , de sáhttá dálá diibmologu , mii lea 916 sámegiella / dárogiella vuosttašgiella fágas , juohkit nu ahte šaddet 604 diimmu 1.-4. luohkáide ja 312 diimmu 5.-7. luohkáide .
Over Kunnskapsdepartementets budsjett gis det årlig et eget øremerket tilskudd til samiskopplæring for å medvirke til at det blir gitt opplæring i samsvar med § 6 – 2 i opplæringsloven .	Máhttodepartemeantta bušeahtas juolluduvvo jahkásaččat sierra merkejuvvon doarjja sámi oahpahussii , nannen dihtii dan ahte dákkár oahppu addojuvvo oahpahuslága § 6 – 2 mielde .
Midlene nyttes til delvis å kompensere for kommunenes ekstra utgifter for de elevene som velger samisk , og delvis til å styrke lærernes kompetanse i samisk språk og kultur .	Doarjagat geavahuvvojit juogo gokčat suohkaniid liigegoluid mat bohtet go leat oahppit geat válljejit sámegiela , dahje nannet oahpaheddjiid gelbbolašvuođa sámegielas ja kultuvrras .
Kommunene har plikt til å gi elever i samiske områder undervisning i og på samisk dersom elevene ønsker det .	Suohkanat leat geatnegahttojuvvon addit sámi guovlluid ohppiide oahpu sihke sámegillii ja sámegielas , jus oahppit dan dáhttot .
Mange kommuner har overfor departementet gitt uttrykk for at tilskuddet bare dekker en del av utgiftene .	Ollu suohkanat leat dovddahan departementii ahte doarjja gokčá dušše oasi goluin .
Regjeringen er opptatt av at alle elever skal få opplæring i samsvar med sine rettigheter .	Ráđđehusa ulbmil lea ahte buot oahppit galget iežaset vuoigatvuođaid mielde oažžut oahpu .
Utdanningsdirektoratet skal i 2008 evaluere tilskuddsordningen til samisk i grunnskolen .	Oahpahusdirektoráhtta galgá 2008:s árvvoštallat vuođđoskuvlla sámegiel oahpahusa doarjjaortnegiid .
Denne evalueringen vil blant annet kunne si noe om hvorvidt kommunenes økonomi påvirker elevenes opplæringstilbud i samisk .	Dát árvvoštallan galgá earet eará oažžut ovdan dan ahte man ollu suohkaniid ruhtadilli váikkuha ohppiid sámegiel oahppo ­fálaldagaide .
Innføringen av Kunnskapsløftet medførte en del endringer også i den samiske opplæringen .	Máhttoloktema atnuiváldin mielddisbuvttii maid muhtun rievdadusaid sámi oahpahussii .
Bl.a. får elevene nå ikke opplæring i faget samisk språk og kultur , men i samisk som første- eller andrespråk .	Dat fága ii gávdno šat , dál ožžot oahppit oahpu sámegiella vuosttaš- dahje nubbigiella fágain .
Det er for tidlig å si om dette gir elevene bedre grunnlag for videre opplæring eller hvordan elevene selv vurderer denne endringen .	Lea beare árrat vuos dadjat addá go dát rievdan ohppiide buoret vuođu viidásit oahpahusas dahje movt oahppit ieža árvvoštallet dán nuppástusa .
For å få kartlagt hvordan samiskopplæringen blir tilrettelagt og fungerer , vil det bli satt i gang en undersøkelse av kvaliteten og omfanget på det samiske opplæringstilbudet .	Galgá álggahuvvot iskkadeapmi mii guoská sámegiel oahppofálaldagaid kvalitehtii ja viidodahkii . Dát bargu galgá kártet dan movt sámegiel oahpahus heivehuvvo ja movt dat doaibmá .
11.2.1.1 Sørsamisk og lulesamisk i grunnopplæringen	11.2.1.1 Lullisámegiella ja julevsámegiella vuođđooahpahusas
Som statistikken viser , er det få elever som får opplæring i lulesamisk og i sørsamisk .	Nugo statistihkka čájeha , de leat unnán oahppit geain lea oahpahus julevsámegillii ja lullisámegillii .
Ca 2000 personer snakker lulesamisk , og de fleste av disse bor i Sverige .	Sullii 2000 olbmo hupmet julevsámegiela , ja eanaš oassi sis ássá Ruoŧas .
Sørsamisk er et truet språk , og bosetningene som har brukt dette språket , er små og spredte .	Lullisámegiella lea áitojuvvon giella . Guovllut gos lullisámegiela hupmet , leat smávvat ja leat hui bieđgguid .
I den senere tid har det vært bevisst innsats for å bevare språket , og opplæring for nye generasjoner barn er selvfølgelig av avgjørende betydning for at dette skal lykkes .	Maŋimus áiggiid leat ásahuvvon vásetin giellasuodjalandoaimmat . Dan oktavuođas lea diehttelas hui dárbu láhčit oahpu ođđa buolvvaid mánáide , jus giela galgá lihkostuvvat seailluhit .
Fylkesmannen i Nordland har vært prosjektleder for prosjektet Sørsamisk opplæring ved hjemmeskolen , der statlig støtte har medvirket til et opplegg med fjernundervisning og hospitering for sørsamiske elever på flere steder i landet .	Nordlándda fylkkamánne lea leamaš prošeaktajođiheaddji prošeavttas Lullisámegiel oahpahus ruovttuskuvllas . Dan prošektii lea stáhta juolludan doarjaga nu ahte leat sáhttán láhčit gáiddusoahpu ja leat sáhttán hospiteret lullisámi ohppiid máŋgga guvlui Norggas .
Elevene har vært knyttet til egen hjemmeskole og mottatt den daglige opplæringen i sørsamisk i form av fjernundervisning fra en samisk skole , f.eks. Sameskolen i Midt-Norge , Hattfjelldal .	Oahppit leat leamaš sierra ruovttuskuvllas ja leat ožžon lullisámegiel oahpahusa gáiddusoahppun muhtun sámi skuvl , ­las omd. Gaska- Norgga sámiskuvllas árbordis .
Elever fra Elgå oppvekstsenter har også deltatt i prosjektet , og de samiske elevene derfra har deltatt i hospiteringsopphold ved Snåsa .	Elgå bajásšaddanguovddáža oahppit leat maid leamaš dán prošeavttas mielde , ja doppe sámi oahppit leat hospiteren Snoasas .
Boks 12.1 Elgå-prosjektet	Boksa 12.1 Elgå-prošeakta
Figur 12.2 Engerdal kommune i Hedmark	Govus 12.2 Engerdála suohkan Hedmárkkus
Sametingets språkmotiveringsprosjekt ( 2001 – 2006 ) , utført under veiledning av Samisk høgskole i samarbeid med Engerdal kommune , har satt fokus på situasjonen til sørsamisk språk .	Sámedikki giellamovttiidahttinprošeakta ( 2001 – 2006 ) , mas Sámi allaskuvla leamaš bagadallin ovttasráđiid Engerdála suohkaniin , lea čalmmustahttán lullisámegiela dili .
Målsettingen er at barna , etter å ha fått opplæring i og på sørsamisk både i barnehage og skole , skal være tospråklige når de går ut av ungdomsskolen .	Mihttomearri lea ahte mánát galget leat guovttegielagat go gerget nuoraidskuvllas , go leat čuvvon oahpahusa lullisámegillii ja lullisámegielas sihke mánáidgárddis ja skuvllas .
I og med at kompetansen i sørsamisk blant foreldrene er svært variabel , har besteforeldregenerasjonen deltatt som viktige ressurspersoner .	Go buot váhnemiin ii leat nu buorre lullisámegielmáhttu , de leat áhkut ja ádját leamaš mielde dehálaš máhttoolmmožin dán prošeavttas .
Resultatene fra prosjektet viser bl.a. at barna som var med i prosjektet , daglig bruker sørsamisk som kommunikasjonsspråk og at de har en positiv holdning til sørsamisk språk .	Prošeavtta bohtosat čájehit eare eará dan ahte mánát geat prošeavttas ledje mielde , geavahit lullisámegiela beaivválaš gulahallamis , ja sis lea buorre dovdu lullisámegillii .
Regjeringen er svært positiv til dette arbeidet .	Ráđđehusa mielas lea dát leamaš hui buorre bargu .
Engerdal kommune har i 2007 og 2008 fått bevilget 500 000 kroner årlig for å videreføre arbeidet .	Engerdála suohkan lea 2007:s ja 2008:s ožžon 500 000 ruvnno jahkái čuovvolit dán prošeavtta .
Bevilgningen gis over Arbeids- og inkluderingsdepartementets budsjett .	Doarjja addojuvvo Bargo- ja searvadahttindepartementta bušeahtas .
Foreløpig er nettsiden lite brukt , og en arbeider for å forbedre versjonen .	Gáiddusoahpaheapmi lea eaktun jus galgá sihkkarastit lullisámegielat mánáide giellaoahpu .
Elgå har eget fjernundervisningsstudio og kan utvikle tilbud om fjernundervisning til elever ved andre skoler ved behov .	Elgås lea su iežas studio gos gáiddusoahppu jođihuvvo , ja sii sáhttet ovddidit gáiddusoahppofálaldagaid eará skuvllaid ohppiide jus lea dárbu .
Det sørsamiske språksamfunnet står likevel overfor store utfordringer , både fordi det er mangel på lærere med kompetanse i sørsamisk og mangel på læremidler på sørsamisk i hele det sørsamiske området .	Liikká leat lullisámi giellaservodagain stuora hástalusat , sihke danin go váilot oahpaheaddjit geain lea lullisámegielas gelbbolašvuohta ja maiddái danin go váilot lullisámegiel oahpponeavvut miehtá lullisámiguovl-lu .
Utdanningsdirektoratet har meldt at interessen for sørsamisk vokser , og antall elever som har sørsamisk i videregående opplæring , er økende .	Oahppodirektoráhtta lea dieđihan ahte lea šaddagoahtán stuorát beroštupmi lullisámegillii , ja ohppiid lohku geat lohket lullisámegiela joatkka , ­skuvllas lassána .
11.2.2 Samisk videregående opplæring	11.2.2 Sámi joatkkaoahpahus
Samer i videregående opplæring har rett til opplæring i samisk , jf opplæringsloven § 6 – 3 .	Sápmelaččain geat leat čađaheamen joatkkaoahpahusa lea vuoigatvuohta oažžut sámegiela oahpahusa , gč. oahpahuslága § 6 – 3 .
For å bidra til at samiske elever / lærlinger i videregående opplæring får opplæring i samsvar med rettighetene sine , gis det øremerket tilskudd til slik opplæring .	Sihkkarastin dihtii ahte sámegielat oahppit / oahpahallit joatkkaoahpahusas ožžot dan oahpu maid sis lea vuoigatvuohta oažžut , addojuvvojit sierra doarjagat dien ohppui .
Våren 2007 var det 285 elever / lærlinger i videregående skoler som utgjorde tilskuddsgrunnlaget til opplæring i samisk .	2007 giđa ledje 285 oahppi / oahpahalli joatkkaoahpahusas geaid vuođul addojuvvui sámegiel oahppodoarjja .
Dette er en svak reduksjon fra 2006 da 305 elever og 5 lærlinger utgjorde tilskuddsgrunnlaget .	Dat lea hui veaháš njiedjan 2006 rájes , go ledje 305 oahppi ja 5 fágaoahppi mat ledje doarjjajuohkimii vuođđun .
Det gis samiskopplæring i videregående skoler i sju fylkeskommuner og ved tre private skoler .	Sámegiel oahpahus addojuvvo čieža joatkka ­skuvllas ja golmma priváhta skuvllas .
De fleste elevene / lærlingene får opplæring i Finnmark ( 139 ) og Troms ( 92 ) , mens det i Oslo i 2007 var tre og i Akershus en elev / lærling som fikk samiskopplæring .	Eanaš oahppit / fágaoahppit leat Finnmárkkus ( 139 ) ja Romssas ( 92 ) . Oslos ledje 2007:s golmmas ja Akershusas okta oahppi / fágaoahppi geain lei sámegieloahpahus .
Det var totalt 38 elever som fikk opplæring i Nordland .	Nordlánddas ledje oktiibuot 38 geain lei sámegiel oahpahus .
11 av disse fikk opplæring i lulesamisk , 23 i nordsamisk og fire i sørsamisk .	Sin gaskkas ledje 11 geain lei julevsámegiel oahppu , 23 davvisámegiel ja njealjis geain lei lullisámegiel oahpahus .
I Hedmark , Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag ble det gitt opplæring i sørsamisk , med henholdsvis to , to og åtte elever .	Hedmárkkus , Lulli-Trøndelágas ja Davvi-Trøndelágas addojuvvui lullisamegillii oahppu . Namuhuvvon fylkkain ledje guokte , guokte ja gávcci oahppi .
Departementet har ikke fått tilbakemeldinger om at elever ikke får oppfylt retten til å få opplæring i samisk innenfor videregående opplæring , men det har kommet henvendelser om at enkelte steder har store utfordringer knyttet til å organisere gode og tilrettelagte opplæringstilbud .	Departementii eai leat boahtán dieđut mat muitalivčče ahte oahppit eai oaččo dan sámegiel oahpu joatkkaskuvllain maid sis lea riekti oažžut , muhto leat boahtán dieđut mat muitalit ahte muhtun guovl . ­luin leat stuora hástalusat čadnon dasa movt organiseret buori ja heivehuvvon oahppofálaldaga .
Dette kommer bl.a. av det er få elever og mangel på kvalifiserte lærere .	Sivvan dasa leat beare moadde oahppi ja unnán oahppan oahpaheaddjit .
Figur 12.3 Samiskopplæring i videregående skole	Tabealla 12.3 Stáhta sámi joatkkaskuvllaid ohppiid lohku
Tilbud skoleåret 2007/2008	Fálaldagat skuvlajagis 2007/2008
Samisk vg skole og reinsdriftsskole	Sámi jtk . skuvla ja boazodoalloskuvla
Samisk vg skole i Karasjok	Sámi jtk . skuvla Kárášjogas
Samisk som første språk ,	Sámegiella vuosttašgiellan ,
Samisk som andrespråk , nivå 2 og 3	Sámegiella nubbigiellan , dássi 2 ja 3
Samisk som første språk , etter R 94	Sámegiella vuosttašgiellan , R 94 mielde
Samisk som fremmedspråk	Sámegiella vierisgiellan
Totalt	Oktiibuot
Kilde : Samisk videregående skole og reindriftsskole og Samisk videregående skole i Karasjok .	Gáldu : Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla Guovdageainnus ja Sámi joatkkaskuvla Kárášjogas .
Alle elevene får opplæring i nordsamisk .	Buot oahppit ožžo oahpu davvisámegillii .
Samisk videregående skole i Karasjok gir også fjernundervisning i nordsamisk . I tillegg gir skolene et bredt tilbud både innenfor studieforberedende og yrkesfaglig opplæring .	Dilli orru leamen nu ahte šaddá eanet ja eanet beroštupmi sámegielohppui , erenoamážit riddu , ­guovlluin gos dađistaga eanebut válljejit sámegiela nubbigiellan .
Forvaltningsansvaret for de to statlige samiske videregående skolene ble i 2002 utredet av Kvalvikutvalget , som foreslo at ansvaret burde legges til Sametinget .	Lea dehálaš doaimmahit doarvái dieđuid ohppiide , váhnemiidda ja skuvlaoamasteddjiide , vai buohkat ožžot dihtosii makkár vuoigatvuođat ja ortnegat leat gávdnamis , ja movt daid áimmahuššat .
På grunnlag av høringsuttalelser og nye kontakter med de berørte parter nedsatte departementet i 2006 en arbeidsgruppe til å vurdere saken .	Departemeanta áigu ge ain čuovvut ovdáneami ja gozihit ahte addojuvvojit fálaldagat ohppiid vuoigatvuođaid mielde . 11.2.2.1 Stáhta sámi joatkkaskuvllat
Gruppen har bestått av representanter fra Sametinget , Utdanningsdirektoratet og Kunnskapsdepartementet .	Stáhta sámi joatk-kaskuvllain lea ge dehálaš sadji dan barggus ahte deavdit álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid .
I rapporten heter det : « Etter en helhetlig vurdering [ … ] foreslår arbeidsgruppen at forvaltningen av den samiske videregående skolen blir lagt til fylkeskommunen [ … ] . »	Golggotmánu 13. beaivvi 2006 ledje 221 oahppi dien guovtti stáhta sámi joatkkaskuvllain , gos ožžot oahpu davvisámegillii vuosttaš- ja nubbigiellan ja amasgiellan .
Videre arbeid med saken vil skje i samråd med Sametinget .	Sámi joatkkaskuvla Kárášjogas fállá maid gáiddusoahpahusa davvisámegillii .
Av Sametingets vedtak framgår det at Sametingsrådet bes om å utrede en forvaltningsmodell med Sametinget som forvaltningsorgan for de statlige samiske videregående skolene , og at det utredes oppretting av eget organ under Sametinget for forvaltning av samiske skole- og opplæringsspørsmål .	Sámedikki mearrádusain oaidná ahte leat bivdán Sámediggeráđi čielggadit dakkár hálddašanmálle gos Sámediggi lea stáhta sámi joatk ­kaskuvllaid hálddašanorgána , ja ahte ásahuvvošii sierra orgána Sámedikki hálddahussii mii galgá bargat sámi skuvla- ja oahpahusgažaldagaiguin .
Inntil spørsmålet er utredet og Sametinget kan påta seg ansvaret for forvaltningen av skolene , går Sametinget inn for at de statlige samiske videregående skolene forblir tilknyttet Utdanningsdirektoratet .	Dassážiigo diet gažaldagat leat čielggaduvvon ja dassážiigo Sámediggi lea gárvvis badjelasas váldit skuvllaid hálddašeami , de cealká Sámediggi ahte stáhta sámi joatkkaskuvllat ain bissot Oahpahusdirektoráhta vuolde .
Sametingsrådet vil innlede konsultasjoner med Kunnskapsdepartementet om spørsmålene .	Sámediggeráđđi áigu álggahit ráđđádallamiid Máhttodepartemeanttain dáid gažaldagain .
I tillegg til konsultasjoner med Sametinget om saken , vil Kunnskapsdepartementet også trekke Fylkesmannen i Finnmark og Finnmark fylkeskommune inn i prosessen med å finne fram til hvordan forvaltningsansvaret for de statlige samiske videregående skolene best kan ivaretas .	Lassin dasa ahte áššis galgá ráđđádallat Sáme , ­dikkiin de áigu Máhttodepartemeanta maid oažžut mielde Finnmárkku fylkkamánne ja Finnmárkku fylk-kasuohkana , geahčadit movt stáhta sámi joatkka ­skuvllaid hálddašanovddasvástádusa buoremusat galggašii áimmahuššat .
11.2.3 Samisk for voksne i grunnopplæringen	11.2.3 Sámegiella rávisolbmuide vuođđooahpahusas
Når det gjelder grunnopplæringen for voksne ( kap. 4 A i opplæringsloven ) , vurderes retten til opplæring i og på samisk noe annerledes enn for barn og unge .	Mii guoská rávisolbmuid vuođđooahpahussii ( oahpahuslága kap. 4 A ) , de árvvoštallojuvvo vuoigat ­vuohta oažžut sámegiel ja sámegillii oahpahusa veaháš eará ládje go mánáid ja nuoraid dáfus .
For at voksne skal få opplæring i samisk , er det naturlig at de er samer , og normalt bør krav om opplæring i samisk imøtekommes for en voksen same som trenger grunnskoleopplæring .	Jus rávisolbmot galget oažžut sámegiel oahpahusa , de lea vuosttažettiin lunddolaš ahte sii leat sápmelaččat , ja dábálaččat berrešii vuhtiiváldit go rávis sápmelaš gáibida oažžut sámegiel oahpahusa vuođđooahppodásis .
Om voksne samer også skal få grunnskoleopplæring på samisk , må derimot vurderes i det enkelte tilfellet ut fra om slik opplæring er nødvendig for at opplæringen for voksne skal bli forsvarlig .	Dat ahte galget go rávis sápmelaččat oažžut oahpahusa sámegillii , ferte árvvoštallojuvvot áššis áššái dan vuođul ahte lea go diekkár oahppu dárbbašlaš dasa ahte oažžut dohkálaš rávisolbmuid oahpahusa .
Når det gjelder opplæring i samisk for voksne i videregående opplæring , må de samme forhold gjelde som for grunnskoleopplæringen for voksne .	Mii guoská rávisolbmuid sámegiel oahpahussii joatkkaoahpahusas , de dan oktavuođas ferte leat seamma dilli go rávisolbmuid vuođđooahpahusas .
Av opplæringsloven § 6 – 3 ( som ikke gjelder direkte for voksne ) går det fram at alle samer i ordinær videregående opplæring har rett til opplæring i samisk .	Oahpahuslágas , § 6 – 3 ( mii ii guoskka njuolga rávis ) ­olbmuide daddjo ahte buot sápmelaččain geat leat dábálaš joatkkaoahpahusa čađaheamen , lea vuoigatvuohta oažžut sámegiel oahpahusa .
Det er ikke lovfestet rett til opplæring på samisk for samiske elever i ordinær videregående opplæring , og det samme legges til grunn for voksne samer som får opplæring etter § 4A-3 i opplæringsloven .	Ii leat nannejuvvon riekti oažžut sámegillii oahpahusa sámi ohppiide dábálaš joatkkaoahpahusas , ja seamma ládje lea maid rávis sápmelaččaide geat ožžot oahpu oahpahuslága § 4A-3 vuođul .
Sameloven § 3 – 8 omtaler rett til opplæring i samisk .	Sámelága § 3 – 8:s čállojuvvo dan birra makkár vuoigatvuođat leat oažžut sámi oahpahusa .
Dette dreier seg imidlertid om noe annet enn de rettighetene som følger av opplæringsloven , og i premissene til denne bestemmelsen heter det bl.a. at « Retten innebærer at enhver kan kreve å få gjennomgå relevant voksenopplæringskurs i samisk som morsmål innenfor de gjeldende regler for voksenopplæring . »	Muhto dás lea sáhka veaháš eará áššiin go dain vuoigatvuođain mat leat nannejuvvon oahpahuslágas , ja dan mearrádusa eavttuin daddjo earet eará ahte « Dát vuoigatvuohta sisttisdoallá dan ahte juohke sámegielat sáhttá gáibidit beassat čađahit heivvolaš rávisolbmuid oahpahusa eatnigillii daid guoskevaš njuolggadusaid siskkobealde mat gusket rávisol ­bmuid oahpahussii . »
Det er ikke eget tilskudd til opplæring i samisk for voksne .	Eai gávdno sierra doarjjaortnegat sámegiel oahpahussii rávisolbmuide .
Midlene til opplæringen , både alfabetiseringsopplæring og grunnopplæring , må dekkes innenfor rammene til kommuner og fylkeskommuner , og tilretteleggingen av slike tilbud er den enkelte kommunes / fylkeskommunes ansvar .	Suohkanat ja fylkasuoh-kanat fertejit iežaset rámmaid siskkobealde gokčat diekkár oahpahusa goluid , sihke alfabetiserema ja vuođđooahppogoluid , ja maiddái diekkár fálaldagaid heivehangolut leat suohkaniid ja fylkkasuohkaniid ovddasvástádus .
Det er derfor viktig at de prioriterer opplæringsmidlene i samsvar med regelverk og opplæringsbehov .	Danin lea ge dehálaš ahte sii vuoruhit oahppodoarjagiid njuolggadusaid ja oahppodárbbuid mielde .
På grunn av langvarig fornorskningsprosess er det flere generasjoner samisktalende som ikke kan lese og skrive morsmålet sitt .	Guhkes áiggi dáruiduhttin lea dagahan ahte máŋgga buolvva sámegielagat eai máhte lohkat ja čállit iežaset eatnigiela .
Gruppen er lite forsket på , men det er stor spredning i alder , geografi og nivå av analfabetisme .	Dáid olbmuid dilli lea unnán dutkojuvvon , muhto dás lea sáhka váikko guđe ahkásaččain iešguđet guovlluin geat leat iešguđet dásis eatnigiellamáhtu haga .
Mange av morsmålsanalfabetene er også tradisjonsbærere , men har liten eller ingen muligheter for å overføre sine kunnskaper i et skriftbasert samfunn .	Ollugat dáin geat eai máhte eatnigiela , leat árbevieruid seailluheaddjit , muhto sis lea unnán dahje ii makkárge vejolašvuohta sirdit iežaset máhtu čállojuvvon servodahkii .
Bl.a. sier Troms fylkeskommune at det der bor mange samer som ikke kan språket , og en alfabetiseringskampanje er ett av målene i samarbeidsavtalen mellom Sametinget og fylkeskommunen .	Earet eará cealká Romssa fylkasuohkan ahte doppe orrot ollu sápmelaččat geat eai máhte sámegiela , ja alfabehtiserenbargu lea okta ulbmiliin ovttasbargošiehtadusas gaskal Sámedikki ja fylkkasuohkana .
I forbindelse med at voksne fikk rett til grunnskoleopplæring , utarbeidet Vox en brosjyre , « Ny sjanse .	Dan oktavuođas go rávisolbmuide addojuvvui vuoigatvuohta oažžut vuođđoskuvlaoahpu , ráhkadii Vox gihppaga , « Ođđa vejolašvuohta .
Voksnes rett til utdanning » , som også foreligger på samisk , F-4131SA .	Rávisolbmuid vuoigatvuohta oažžut oahpu » , mii maid gávdno sámegillii , F-4131SA .
Videre er det i St.meld. nr. 16 ( 2006 – 2007 ) … og ingen sto igjen .	Sd.dieđ. nr. 16 ( 2006 – 2007 ) ... og ingen sto igjen .
Tidlig innsats for livslang læring foreslått at departementet skal sette i gang motivasjons- og informasjonsarbeid om voksnes opplæringsrett .	Tidlig innsats for livslang læring lea maid árvaluvvon ahte departemeanta álggaha movttiidahttin- ja diehtojuohkinbarggu rávisolbmuid oahppanvuoigatvuođaid birra .
Informasjon rettet mot samer bør være en naturlig del av dette arbeidet .	Diehtojuohkin sápmelaččaide berre leat lunddolaš oassi dán barggus .
I Grunnskolens informasjonssystem ( GSI ) registreres ikke antall voksne som får opplæring i eller på samisk innenfor grunnskoleopplæringen , og det finnes heller ikke oversikt over antall voksne i videregående opplæring som får opplæring i samisk , og om de dermed får den samiskopplæringen de har lovmessig krav på .	Vuođđoskuvlla diehtojuohkinsystema ( GSI ) ii registrere rávisolbmuid logu geat ožžot vuođđoskuvlaoahpu sámegillii dahje sámegielas vuođđoskuvladásis , ja eai ge leat čohkkejuvvon dieđut mat muitalivčče man ollu rávisolbmot ožžot sámegiel oahpaheami joatkkaoahpahusas , ja ožžot go sii dan oahpahusa maid sis lága bokte lea vuoigatvuohta oažžut .
Departementet ser det som hensiktsmessig å få kartlagt omfang av og behov for samiskopplæring for voksne , fordi dette vil kunne gi bedre grunnlag for eventuelt å iverksette mer relevante tiltak .	Departemeantta mielas lea vuogas kártet rávisolbmuid sámegiel oahpu viidodaga ja dárbbuid , danin go dat livččii buoret vuođđu man ala sáhtášii hukset viidásit doaimmaid maidda lea dárbu .
11.2.4 Strategier og tiltak	11.2.4 Strategiijat ja doaibmabijut
Kunnskapsdepartementet vil konsultere med Sametinget om de opplæringstiltakene som det tas sikte på å sette i verk .	Máhttodepartemeanta áigu ráđđádallat Sámedikkiin daid oahppodoaimmaid birra maid leat jurdda álggahit .
Kunnskapsdepartementet vil kartlegge i hvilken grad elever ikke får oppfylt sine rettigheter til et fullverdig opplæringstilbud i samisk , og hvordan dette eventuelt kan bedres .	Máhttodepartemeanta áigu kártet man muddui oahppit eai oaččo vuoigatvuođaideaset mielde oppalaš sámegiela oahppofálaldagaid ja movt dien dili sáhtášii buoridit .
Som en følge av at faget samisk språk og kultur ikke er videreført i Kunnskapsløftet , er det totale antall som velger samiskopplæring noe redusert .	Go sámegiella ja kultuvra fága ii leat váldojuvvon mielde Máhttoloktemii , de leat oktiibuot veaháš unnit oahppit geat válljejit sámegiel oahpaheami .
Departementet vil følge utviklingen og se den i sammenheng med den undersøkelsen som fylkesmennene i de tre nordligste fylkene ønsker å sette i gang for å se på antall elever som velger samisk .	Departemeanta áigu čuovvut dán ovdáneami ja geahččat dan ovttas dainna iskkademiin maid golmma davimus fylkka fylkamánnet dáhttot álggahit , man ulbmil lea čuovvut man ollu oahppit válljejit sámegiela .
Departementet vil iverksette en elevundersøkelse om hvordan samiske elever i grunnopplæringen , også utenfor samiske distrikt , opplever sin egen opplæringssituasjon .	Departemeanta áigu álggahit ohppiidiskka ­deami geahččan dihtii movt sámi oahppit vuođđooahpahusas , maiddái olggobealde sámi guovlluid , vásihit iežaset oahppodili .
Departementet vil vurdere om det kan legges til rette for at flere som ønsker opplæring på samisk , kan få tilbud om dette , f.eks. gjennom fjernundervisning .	Departemeanta áigu árvvoštallat livččii go vejolaš láhčit dili nu ahte eanebut geat háliidivčče oahpahusa sámegillii , sáhtáše dan oažžut , omd. gáidosis oahpaheami bokte .
I første rekke tar departementet sikte på å legge best mulig til rette for at alle får innfridd sin rett til opplæring i samisk .	Vuosttažettiin áigu departemeanta buoremus lági mielde láhčit dili nu ahte buohkain geain lea vuoigatvuohta oažžut sámegiel oahpahusa , ožžot dan .
Når interessen for opplæring i samisk øker i videregående opplæring , vil det også bli økt oppmerksomhet på kvaliteten på tilbudene .	Go joatkkaoahpaheamis badjána beroštupmi sámi oahpaheapmái , de šaddá maid eanet fuomášupmi fálaldagaid kvalitehtii .
Departementet vil derfor fortsatt følge utviklingen og påse at det gis tilbud i samsvar med elevenes rettigheter .	Danin áigu departemeanta ain čuovvut ovdáneami ja bearráigeahččat ahte fálaldagat leat ohppiid vuoigatvuođaid mielde .
Departementet vil sørge for at det framskaffes et bedre kunnskapsgrunnlag over behovet for samiskopplæring blant voksne , og antall voksne som får samiskopplæring .	Departemeanta áigu gozihit ahte čohkkejuvvo eanet máhttu dan birra makkár dárbbut rávis ­olbmuin lea oažžut sámegieloahpu , ja man ollu rávisolbmot ožžot dakkár oahpahusa .
Kunnskapsdepartementet ved Utdanningsdirektoratet vil , i samarbeid med Arbeids- og inkluderingsdepartementet og med invitasjon til Sametinget , sette i gang et prosjekt om samisk morsmålsanalfabetisme .	Máhttodepartemeanta ja Oahpahusdirektoráhtta áigot , ovttas Bargo- ja searvadahttindepartementtain álggahit prošeavtta mas galgat geahččat sápmelaččaid dili geat iežaset eatnigielas leat analfabehtat .
Prosjektet må bl.a. fastsette og avgrense hvem som vil ha behov for samisk morsmålsopplæring og kartlegge hvor mange som ønsker å benytte et slikt tilbud .	Prošeakta ferte earet eará nannet ja ráddjet geat dárbbašit sámegielas eatnigiellaoahpahusa ja kártet gallásis livččii beroštupmi geavahit diekkár fálaldaga .
På bakgrunn av resultatene kan en vurdere tiltak om opplæring for de samiske morsmålsanalfabetene som inkluderes i målgruppa .	Bohtosiid vuođul sáhttá árvvoštallat makkár doaimmaide livččii dárbu ulbmiljoavk ­ku sápmelaččaide geat iežaset eatnigielas leat analfabehtat .
Det bør vurderes samarbeid med alfabetiseringskampanjen som Troms fylkeskommune og Sametinget tar sikte på å sette i gang .	Berre árvvoštallat ovttasbarggu alfabehtiserenkampánnjain maid Romssa fylkkasuohkan ja Sámediggi leat jurddašan álggahit .
11.3 Fjernundervisning	11.3 Gáiddusoahpahus
Opplæringsloven åpner for at opplæring i samisk kan gis på alternative måter når lærer med samisk kompetanse ikke er tilgjengelig .	Oahpahusláhka addá vejolašvuođa láhčit sámegiel oahpaheami eará vugiid mielde go ii leat vejolaš gávdnat oahpaheaddji geas lea sámegiel gelbbolašvuohta .
Slik alternativ opplæring vil som regel omfatte fjernundervisning , / nettlæring hospitering / integreringsopphold ved en samisk skole og ambulerende lærer / besøks ­lærer .	Diekkár mállet oahpaheapmi sáhttá leat gáiddusoahpahus , / neahttaoahpaheapmi hospiteren / guosseoahppin muhtun sámi skuvllas ja ahte lea mátkkošteaddji oahpaheaddji / guossástallanoahpaheaddji .
Fjernundervisning kan bidra til å øke motivasjonen for elever som ønsker å lære samisk , og tilgang til digitale læremidler av høy kvalitet blir viktig for å tilrettelegge gode tilbud .	Gáiddusoahpahus sáhttá leat veahkkin movttiidahttit ohppiid geat háliidit oahppat sámegiela , ja de lea ge hui dárbbašlaš ahte leat gávdnamis oahpponeavvut main lea alla kvalitehta , vai sáhttá láhčit buriid fálaldagaid .
Regjeringen vil arbeide videre for at alle elever skal få tilbud om fjernundervisning som er av høy kvalitet uavhengig av bosted og av hvilket samisk språk de benytter .	Ráđđehus áigu bargat viidáseappot dainna bargguin ahte buot ohppiide , beroškeahttá gos sii orrot ja guđe sámegiela ain geavahežžet , galgá fállojuvvot gáiddusoahpahus mas lea buorre kvalitehta .
Fjernundervisningen har delvis vært organisert som prosjekter som har hatt språkvitalisering som mål , og det er gjort gode erfaringer med denne satsingen .	Gáiddusoahpahus lea muhtun muddui lágiduvvon prošeaktan main leamaš giellaealáskahttin ul , ­bmilin ja dáin bargguin leat buorit vásáhusat .
Det vil bli utarbeidet en samlet plan for fjernundervisning i samisk , bl.a. for å legge til rette for ordinær og forutsigbar drift av fjernundervisning på alle de tre samiske språkene .	Galgá ráhkaduvvot oktasaš plána mii guoská sámegiel gáidosis oahpaheapmái , earet eará danin vai láhččojuvvo dilli dábálaš ja guhkit áiggi vuollái gáiddusoahpahusa jođiheapmái mii guoská buot golmma sámegillii .
For å utnytte potensialet og dra nytte av stordriftsordninger og samarbeid bør man komme fram til mer enhetlige ordninger også når det gjelder valg av teknologi .	Vai oažžut vejolaš berošteddjiid geavahit fálaldagaid , ja vai nagodit atnit ávkki stuora doaimmaid jođihanortnegiin ja ovttasbarggus , de berre gáv ­dnat eanet oppalaš oktasaš ortnegiid maiddái teknologiija válljema dáfus .
Et fullverdig nettbasert undervisningstilbud forutsetter tilgang til bredbånd .	Jus galgá buoremus lági mielde oažžut ávkki neahttaoahpaheamis , de gal ferte leat vejolaš geavahit govdafierpmi .
Regjeringen vil derfor arbeide for at nordområdene får full bredbåndsdekning .	Danin áigu ráđđehus bargat dan badjelii ahte buot báikkit davviguovlluin galget oažžut govdafierpmi .
For fullt ut å utnytte det pedagogiske potensialet i elektroniske medier er det nødvendig med utvidet kunnskap i pedagogisk bruk av IKT , og det er behov for videre- og etterutdanning i IKT for lærere som skal gi slik undervisning .	Vai ollislaččat nákcet geavahit ávkin daid pedagogalaš vejolašvuođaid mat elektruvnnalaš mediat leat , de lea dárbu skáhppot viidát gelbbolašvuođa das movt IKT geavaha pedagogalaččat , ja lea dárbu láhčit IKT joatkka- ja lassioahpu oahpaheddjiide geat galget oahpahit dien suorggis .
Skoleeiere og skoleledere bør oppfordre og legge til rette for at lærere som har ansvar for fjernundervisning , deltar i kompetanseutvikling med fokus på pedagogisk bruk av IKT.	Skuvlaoamasteaddjit ja skuvllaid jođiheaddjit berrejit ávžžuhit oahpaheddjiid , geain lea gáiddusoahpaheamis ovddasvástádus , háhkat alcceseaset gealboovddideami mas pedagogalaš IKT geavaheapmi lea guovddážis .
Fjernundervisningstilbudet Davvin er spesielt rettet mot personer som ikke har forkunnskaper i samisk .	Gáiddusoahppofálaldat Davvin lea erenoamážit dakkár olbmuid váste geain ovdalaččas ii leat sámegielmáhttu .
Sámás er utviklet for voksne med nordsamisk som morsmål og som ikke kan lese og skrive samisk .	Sámás lea ráhkaduvvon rávisol ­bmuide geain lea davvisámegiella eatnigiellan , geat eai máhte lohkat ja čállit sámegiela .
Kursprisen refunderes når alle innleveringene er besvart , slik at tilbudene blir gratis for deltakerne .	Kursagoluid oažžu ruovttoluotta máksojuvvot go lea buot vástádusaid sádden , nu ahte dát fálaldat leat nuvttá oasseváldiide .
11.3.1 Strategier og tiltak	11.3.1 Strategiijat ja doaibmabijut
Regjeringen vil arbeide videre for at alle elever som ikke kan følge ordinær undervisning skal få tilbud om fjernundervisning og at kvaliteten på denne skal være høy uavhengig av bosted og av hvilket samisk språk de benytter .	Ráđđehus áigu bargat viidáseappot áššiin ahte buot ohppiide , geat eai sáhte čuovvut dábálaš oahpaheami , galgá fállojuvvot gáiddusoahpahus ja ahte dan kvalitehta galgá leat buorre , beroškeahttá gos oahppi orru ja guđe guovllu sámegiela geavaha .
I løpet av 2008 skal Utdanningsdirektoratet utarbeide en plan for samisk fjernundervisning .	2008 mielde galgá Oahpahusdirektoráhtta ráhkadit sámi gáiddusoahpahussii plána .
Planen skal omhandle bruk av læremidler , kompetanseutvikling og bredbånd .	Plána galgá sisttisdoallat oahpponeavvuid geavaheami , gelbbolašvuođa nannema ja govdabátti .
Det er viktig at arbeidet også omfatter forslag til felles retningslinjer for hvordan fjernundervisningstilbudene kan tilrettelegges , slik at det blir større likhet og bedre helhet i de tilbudene som gis , og at det tas hensyn til både skoleeiere og tilbyderskoler .	Lea dehálaš ahte dán barggus maid bohtet evttohusat dasa makkár oktasaš njuolggadusat sáhtáše leat gáiddusoahpaheami lágideapmái , vai oažžut eanet seammadássásašvuođa ja buoret ollisvuođa daid fálaldagaide mat leat gávdnamis , ja ahte váldit vuhtii sihke skuvlaoamasteddjiid ja skuvllaid mat buktet fálaldagaid .
På bakgrunn av erfaringene fra ulike prosjekter vil departementet arbeide for ordinær og forutsigbar drift av fjernundervisning på alle de tre samiske språkene .	Iešguđetlágan prošeavttaid vásáhusaid vuođul áigu departemeanta bargat ovddidit dábálaš ja guhkit áiggi vuollái buori gáiddusoahpahusa jođiheami buot golmma sámegillii .
11.4 Utvikling og innføring av Læreplanverket for Kunnskapsløftet og Kunnskapsløftet – Samisk ( LK06-S )	11.4 Máhttoloktema ja Sámi Máhttoloktema ( LK06-S ) oahppoplánaid ovddideapmi ja atnuiváldin
Da opplæringsloven trådte i kraft i 1999 , fikk Sametinget vesentlig større innflytelse og ansvar for utvikling av læreplaner .	Dalle go oahpahusláhka bođii fápmui 1999 , de oaččui Sámediggi mihá eanet dadjamuša ja ovddasvástádusa oahppoplánaid ovddideamis .
Opplæringslovens § 6 – 4 beskriver Sametingets ansvar for innholdet i opplæringen , som med innføringen av Kunnskapsløftet nå blir prøvd ut i praksis .	Oahpahuslága § 6 – 4 čilge Sámedikki ovddasvástádusa mii guoská oahpu sisdollui , mii dál geahččaluvvo go Máhttolokten lea doaibmagoahtán .
Læreplanverket for Kunnskapsløftet – Samisk består i likhet med det nasjonale læreplanverket for Kunnskapsløftet av tre deler :	Sámi Máhttoloktema oahppoplánaid sisdoallu lea , seamma ládje go Máhttoloktema našuvnnalaš oahppoplánaid ge , golmma oasis :
Del I : Generell del er felles for alle elever i Norge og er videreført fra tidligere læreplanverk .	Oassi I : Oppalaš oassi buot ohppiide Norggas , mii lea fievrreduvvon viidáseappot ovdalaš oahppoplánain .
Denne arven må gis rom for videre utvikling i skoler med samiske elever , slik at den styrker samisk identitet og vår felles kunnskap om samisk kultur » .	Dát árbi galgá oažžut ovdánanvejolašvuođaid skuvl ­lain gos leat sámi oahppit , nu ahte dat nanne sámi iešvuođa ja min oktasaš máhtu sámi kultuvrra birra » .
Del II . :	Oassi II . :
Prinsipper og rammer for opplæringen – Samisk .	Sámi oahpahusa prinsihpat ja rámmat .
Sametinget har tilpasset prinsipper og rammer for opplæringen til samiske forhold .	Sámediggi lea heivehan oahpaheami prinsihpaid ja rámmaid sámi oktavuođaide .
Del III . :	Oassi III . :
Læreplaner for fag består av parallelle likeverdige planer for grunnopplæringen i fagene mat og helse , musikk , KRL , naturfag , samfunnsfag , historie , geografi og religion og etikk .	Fágaide oahppoplánat , mat sisttissetdollet buohtalas seammadássásaš plánaid vuođđooahpahussii fágain ; biebmu ja dearvvašvuohta , musihk , ­ka Risttalašvuohta-religiuvdna ja eallinoaidnu , luonddufága , servodatfága , historjá , geografiija ja religiuvdna ja etihkka .
Disse planene skiller seg fra de nasjonale planene ved at de er tilpasset samiske forhold og brukes i opplæringen i grunnskoler i samisk forvaltningsområde , i samiske videregående skoler og ved andre læresteder som tilbyr opplæring etter disse planene .	Dát plánat leat earaláganat go našuvnnalaš plánat , danin go dat leat heivehuvvon sámi dilálašvuođaide ja geavahuvvojit sámi hálddašanguovllus sámi vuođđoskuvllain , sámi joatkkaskuvllain ja eará oahppobáikkiin gos fállet oahpu dáid plánaid mielde .
Hensikten med den samiske tilpasningen er at fagene skal ivareta den samiske dimensjonen i et større samfunnsperspektiv .	Ulbmil sámi heivehemiin lea ahte fágain galget vuhtiiváldit sámi viidodaga stuorát servodatoktavuođas .
Dette innebærer at læreplanene som nyttes i engelsk og matematikk , er identiske med nasjonale læreplaner , mens det er egne samiske planer for duodji og samisk språk .	Dát mearkkaša dan ahte eŋgelas ja matematihkka oahppoplánat leat juste seammaláganat go našuvnnalaš plánat , ja leat áibbas eará sámi oahppoplánat fágaide duodji ja sámegiella .
Fagenes struktur og hovedområder i de parallelle planene er likeverdige med de nasjonale planene og inneholder både nasjonale og spesifikke samiske kompetansemål .	Fágaid struktuvra ja váldosuorggit dain buohtalas plánain leat seamma veardásaččat go našuvnnalaš plánain ja sisttisetdollet sihke našuvnnalaš ja erenoamáš sámi gelbbolašvuođamihttomeriid .
Målet er at den enkelte læreplan skal utgjøre en helhet og sikre samiske elevers kompetanse både i samisk og nasjonal sammenheng , jf. ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 27 og 29 .	Ulbmil lea ahte sierranas oahppoplána galgá dahkat ollisvuođa ja sihkkarastit sámi ohppiide gelbbolašvuođa sihke sámi ja našuvnnalaš oktavuođas , gč. ILO-konvenšuvnna nr. 169 artihkkala 27 ja 29 .
De særskilte samiske læreplanene er fastsatt av Sametinget .	Lea Sámediggi mii lea dohkkehan daid ere ­noamáš sámi oahppoplánaid .
Samisk som førstespråk og samisk som andrespråk er gjennomgående læreplaner for grunnskolen og videregående opplæring innenfor Kunnskapsløftet .	Máhttoloktemis lea sámegiella vuosttašgiellan ja sámegiella nubbigiellan mielde buot oahppoplánain vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas .
Læreplaner i samisk som andrespråk legger til rette for to ulike progresjoner gjennom hele grunnopplæringen .	Sámegiela nubbigiellan oahppoplánat láhčet dili guovtti goabbatlágan ovdáneapmái olles vuođđooahpahusa áiggi .
Etter ønske fra Sametinget er faget samisk språk og kultur ikke ført videre fra L 97 til Kunnskapsløftet – Samisk .	Sámedikki dáhtu mielde ii leat sámegiella ja kultuvra fága šat váldojuvvon mielde L 97 oahppoplánain Sámi Máhttoloktemii .
I henhold til opplæringslovens § 6 – 4 skal alle norske elever ha « opplæring om den samiske folkegruppa og om språket , kulturen og samfunnslivet til denne folkegruppa i tilknyting til dei ulike fagområda .	Oahpahuslága § 6 – 4 mielde galget buot Norgga oahppit oažžut « oahpahusa sámi álbmoga ja sámegiela birra , ja galget oahppat dán álbmoga kultuvrra ja servodateallima birra buot eará fágain .
Innanfor rammer fastsette av departementet gir Sametinget forskrifter om innhaldet i slik opplæring » .	Sámediggi ráhkada njuolggadusaid dán oahpahusa sisdollui daid rámmaid siskkobealde maid departemeanta mearrida » .
Det er første gang Sametinget har hatt formell myndighet til å fastsette det samiske innholdet i nasjonale planer .	Lea vuosttaš geardi go Sámediggi lea ožžon ámmátlaš válddi mearridit sámi sisdoalu našuvnnalaš oahppoplánaide .
De nye læreplanene innført med Kunnskapsløftet vektlegger i større grad enn tidligere samisk innhold .	Ođđa oahppoplánat mat ráhkaduvvojedje Máhttoloktema oktavuođas , deattuhit mihá eanet sámi sis ­doalu go ovdal lea dahkkon .
Det samiske innholdet i de nasjonale planene ble fastsatt før man ferdigstilte læreplanene i Kunnskapsløftet – Samisk .	Sámi sidoallu našuvnnalaš oahppoplánaide mearriduvvui ovdal go Sámi Máhttoloktema oahppoplánat ledje gárvásat .
Planene i K06-S er utviklet i samarbeid mellom læreplangrupper nedsatt av Sametinget .	K06-S plánat leat ráhkaduvvon ovttasráđiid oahppoplánajoavkkuiguin maid Sámediggi lei nammadan .
Forslagene er drøftet i administrative og politiske konsultasjonsmøter mellom Sametinget og Kunnskapsdepartementet .	Evttohusaid leat digaštallan ráđđádallančoahkkimiin gaskal Sáme ­dikki ja Máhttodepartemeantta , sihke háldda ­husaid ja politihkalaš dásis .
På denne bakgrunn har departementet fastsatt de parallelle likeverdige læreplanene for grunnskolen , dvs. K06-S .	Dan vuođul lea departemeanta mearridan buohtalas seamma veardásaš oahppoplánaid vuođđoskuvlii , namalassii K06-S .
For videregående opplæring er det fastsatt særskilte samiske planer i samisk historie og samfunn , samisk musikk og scene , samisk visuell kultur , design og duodji vg 2 og 3 og reindrift vg 2 og 3 .	Joatkkaoahpahussii leat mearriduvvon erenoa ­máš sámi oahppoplánat dáid fágaide : sámi historjá ja servodat , sámi musihkka ja lávdi , sámi visuála kultuvra , hábmen ja duodji joatkkaoahpahus 2 ja 3 ja boazodoallu joatkkaoahpahus 2 ja 3 .
Departementet ser det som prinsipielt viktig at den opplæringen som gis etter Kunnskapsløftet – Samisk er likeverdig med opplæringen som gis etter Kunnskapsløftet for øvrig , slik at de samiske elevene får tilsvarende kompetanse som andre norske elever .	Departemeantta mielas lea prinsihpalaččat dehálaš ahte dat oahpahus mii addojuvvo Sámi Máhttoloktema plánaid mielde lea seamma árvosaš go dat mii addojuvvo muđui Máhttolokteme plánaid mielde , vai sámi oahppit ožžot seammalágan gelbbolašvuođa go eará oahppit Norggas .
11.4.1 Samarbeid over grensene	11.4.1 Rájiidrasttideaddji ovttasbargu
Sametingene i Norge , Sverige og Finland har vedtatt å arbeide for samnordiske læreplaner i blant annet samiske språk og duodji .	Sámedikkit Norggas , Ruoŧas ja Suomas leat mearridan ráhkadit oktasaš davviriikkalaš oahppoplánaid earet eará sámegillii ja duodjái .
I områder med få elever og vanskelig tilgang på lærekrefter , som for eksempel i sørsamiske områder , kan det være en god løsning at skoler på begge siden av grensen samarbeider om undervisningen , jf kap. 12.1.1 .	Guovlluin gos leat unnán oahppit ja gos lea váttis gávdnat oahpaheddjiid , nugo ovdamearkka dihte lullisámi guovlluin , sáhttá leat buorre čoavddus ahte skuvl ­lat goabbat bealde ráji lágidit oahpahusa ovttas , geahča kap. 12.1.1 .
Også mangelen på samiske læremidler kan avhjelpes noe ved samarbeid over landegrensene .	Dákkár rájiid badjel ovttasbargu sáhttá leat maid ábas danin go sámegiel oahpponeavvut leat vátnásat .
Europarådets charter for regions- og minoritetsspråk ( jf. kap. 19.3.1 ) art. 14 Grenseoverskridende kontakter forplikter statene til å legge til rette for og fremme samarbeid over landegrensene , bl.a. på opplæringsområdet .	Eurohparáđi charter mii guoská regiovnnaid ja unnitlohkogielaide ( geahča kap. 19.3.1 ) art. 14 Rá ­jiidbadjel šiehtadusat geatnegahttet stáhtaid láhčit dili ja ovddidit riikkaidgaskasaš ovttasbarggu , earet eará oahpahussuorggis .
Den sørsamiske bosetningen omkring Elgå strekker seg inn i Sverige , og det har vært drøftinger med svenske myndigheter om eventuelt samarbeid om samisk opplæring over grensen .	Lullisámi ássan Elgå guovlluin lea maiddái ruoŧabealde , ja leamaš ságastallamat Ruoŧa eiseválddiiguin dan birra ahte sáhtášii go álggahit sámi oahpaheamis ovttasbarggu rastá riikkarájiid .
Etter et møte på embetsmannsnivå i mars 2006 skulle representantene for det svenske departementet drøfte spørsmålet nærmere , blant annet i forhold til egne hjemler for forsøksvirksomhet .	Maŋŋá čoahkkima mii lei ámmátvirgeolbmáid dásis njukčamánus 2006 , de galge Ruoŧa departemeantta áirasat guorahallat dien ášši dárkileappot , earet eará gávnnahit sierra láhkavuođu geahččaladdandoaimmaide .
Videre utspill fra Sverige er ikke kommet , men spørsmålet om grunnskolesamarbeid over grensene er stadig aktuelt , og departementet vil fortsatt følge opp saken .	Dan rájes ii leat gullon Ruoŧas mihkkege , muhto gažaldat mii guoská riikkaidgaskasaš vuođđoskuvlaovttasbargui lea áin seamma áigeguovdil , ja departemeanta áigu ain čuovvut ášši .
Samarbeidet med Finland har i første rekke vært knyttet til skolesamarbeidet mellom skolene i Sirma og Utsjok som siden 1999 hatt et tett samarbeid .	Ovttasbargu Suomain lea vuosttažettiin leamaš dat lagaš skuvlaovttasbargu mii lea Sirpmá ja Ohcejoga skuvllaid gaskkas leamaš 1999 rájes .
Samarbeidet har særlig vært begrunnet med ønsket om å ta vare på og utvikle samisk språk , kultur og identitet .	Dán ovttasbarggu ákkastallamiin leat deattuhan ahte háliidit seailluhit ja ovddidit sámegiela , kultuvrra ja iešvuođa .
Skolene har felles undervisning to dager i uken i norsk , finsk , samisk , engelsk og matematikk .	Skuvllain lea oktasaš oahpahus guovtti geardde vahkus dárogielas , suomagielas , sámegielas , eŋgelasgielas ja matematihkas .
Elevene følger sitt lands læreplan og er administrativt tilknyttet sitt lands skole .	Oahppit čuvvot iežaset riikka oahppoplánaid ja lea hálddahuslaččat čadnon iežaset riikka skuvlii .
Skolene i Sirma og Utsjok bytter lærere i enkelte timer .	Sirpmá ja Ohcejoga skuvllat lonohallet oahpaheddjiid muhtun diimmuid .
Lærerne er ansatt i sine respektive kommuner .	Oahpaheaddjit leat virgáibiddjon iežaset suohkaniin .
Samarbeidet mellom skolene er et viktig bidrag til å styrke samisk språk og kultur i de to bygdene .	Dáid skuvllaid ovttasbargu lea dehálaš bargu sámegiela ja kultuvrra nannemis dien guovtti gilis .
Boks 12.2 Sameskolen i Troms	Boksa 12.2 Sámeskuvla Romssas
Figur 12.4 Målselv kommune i Troms	Govus 12.4 Málatvuomi suohkan Romssa fylkkas
Sameskolen i Troms er en internatskole etablert i 1983 i Målselv kommune .	Sámeskuvla Romssas lea internáhttaskuvla mii ásahuvvui 1983:s Málatvuomi suohkanis .
Initiativet til etableringen av skolen kom fra foreldre i reindriften .	Váhnemat boazodoalus álge bargat dan ala ahte ásahit skuvlla .
Skoleåret 2007 – 2008 er 25 elever tilknyttet skolen .	Skuvlajagi 2007 – 2008 leat 25 oahppi čadnojuvvon skuvlii .
12 av disse er fulltidselever som bor hjemme eller på internatet .	12 sis leat ollesáiggi oahppit geat orrot ruovttus dahje internáhtas .
Elever med samisk som morsmål har undervisning på samisk .	Oahppit geain lea sámegiella eatnigiellan oahpahuvvojit sámegillii .
Elever som ikke har samisk som morsmål , men som skal bli fullt ut tospråklige gis språkbad- eller immersionundervisning .	Oahppit geain ii leat sámegiella eatnigiellan , muhto geat galget šaddat ollislaččat guovttegielagin , ožžot giellalávguma dahje immersionoahpu .
9 elever , fra Nordland , Nord-Trøndelag og Rogaland , gis fjernundervisning .	9 oahppi – Nordlánddas , Davvi-Trøndelágas ja Rogalánddas – ožžot gáiddusoahpu .
3 elever fra Nordland og Tromsø hospiterer ved skolen , én uke pr. måned eller annenhver måned .	3 oahppi Nordlánddas ja Romssas hospiterejit skuvllas – ovtta vahku ain mánus dahje juohke nuppi mánu .
Skolen , internatet og kjøkkenet har rundt 14 årsverk , og de aller fleste ansatte har samisk som morsmål .	Skuvllas , internáhtas ja gievkkanis leat sullii 14 jahkedoaimma , ja eatnašiin lea sámegiella eatnigiellan .
Skolen har i 2005 utviklet Boazoprošeakta ( reinprosjektet ) for å trekke tradisjonell samisk kunnskap inn i skolehverdagen .	Skuvla lea 2005:s ráhkadan Boazoprošeavtta vai árbevirolaš sámi máhttu livččii oassin skuvlaárgabeaivvis .
Hver elev får en reinkalv som de skal temme i løpet av vinteren .	Juohke oahppi oažžu miesi maid galgá dápmat dálvvis .
Elevene deltar i bl.a. oppsett av reingjerde ( måling , innkjøp , bygging ) , laging av grimer og annet utstyr til reinen , foring , temming og kjøring med slede .	Oahppit oassálastet earret eará gárddiid dahkamis ( mihtidit , gávppašit ja ceggejit ) , sii ráhkadit leaŋggaid ja eará ávdnasiid bohccui . Sii bibmet ja dápmet ja vudjet maid reagain .
Sameskolen i Troms har en internasjonal profil .	Romssa sámeskuvllas lea riikkaidgaskasaš profiila .
Skoleåret 2006 – 2007 hospiterte en russisk forsker og to elever ved skolen ( prosjekt LENA ) .	Skuvlajagi 2006 – 2007 hospiterii muhtin Ruošša dutki ja guokte oahppi dán skuvllas ( LENA prošeakta ) .
Formålet var å se på muligheten for å lage en tilsvarende skole i Jakutsk i Sibir , for å beskytte evenfolkets språk og kultur .	Ulbmilin dainna lei geahčadit vejolašvuođaid ráhkadit seammalágan skuvlla Jakutskii Sibiirii , vai gáhttešedje evenálbmoga giela ja kultuvrra .
Flere urfolk i de sirkumpolare områdene har vist interesse for kombinasjonen « vestlig » skole og tradisjonell urfolkskunnskap og har besøkt skolen .	Eambbo álgoálbmogat sirkumpolára guovlluin leat čájehan beroštumi dasa ahte čatnat oktii « oarjemáilmmi » skuvlla ja árbevirolaš álgoál , ­bmotmáhtu ja sii leat finadan dán skuvllas .
Det er utviklet felles læremidler som temahefter for å forenkle samarbeidet .	Leat ráhkaduvvon oktasaš oahppo ­neavvut nu go temágihppagat vai ovttasbargu álkiduvvošii .
Når det gjelder framtidige utfordringer , peker skolen selv på at antallet samiskspråklige elever sannsynligvis vil synke , men at antallet elever kan ligge på 15 – 20 fulltidselever fremover , forutsatt at skolen fortsatt kan drive språkbadundervisning .	Boahtteáiggi hástalusaid ektui čujuhu skuvla ieš dasa ahte sámegielat ohppiid lohku dáidá njiedjat , muhto ahte skuvllas sáhttet leat 15 – 20 ollesáiggioahppi boahttevuođas , ja eaktun dasa lea ahte skuvla ain sáhttá doaimmahit giellalávgunoahpahusa .
Skolen har god utstyrskapasitet til fjernundervisning , men ønsker mer langsiktige avtaler for å kunne sikre lærerressursene .	Skuvllas leat buorit rusttegat gáiddusoahpahussii , muhto sii háliidit guhkitáiggi šiehtadusaid vai besset sihkkarastit oahpaheaddjeresurssaid .
Som for andre er læremiddelsituasjonen en utfordring , og skolen produserer temahefter selv .	Nu movt earáide ge , de lea oahpponeavvodilli hástalus , ja skuvla ráhkada ieš temágihppagiid .
11.4.2 Eksamen og nasjonale prøver	11.4.2 Eksámen ja našuvnnalaš geahččaleamit
Høsten 2006 ble det opprettet fagnemnder til å utarbeide eksempeloppgaver i samsvar med Kunnskapsløftet – Samisk .	2006 čavčča ásahuvvojedje fágalávdegottit mat galge evttohit makkár bargobihtáid sáhtášii ráhkadit mat heivejit Sámi Máhttoloktemii .
De skal blant annet sikre at oppgavene er i tråd med de samiske læreplanene som er utarbeidet av Sametinget .	Dat galget sihkkarastit ahte bargobihtát heivejit daid sámi oahppoplánaide maid Sámedikkis leat ráhkadan .
Fagnemndene har kompetanse i alle de tre samiske språkene og skal samarbeide med fagnemndene i norsk , norsk for elever med samisk og finsk som andrespråk .	Fágalávdegottiin lea máhttu buot golmma sámegielas ja sii galget ovttasbargat dárogiel ja dáro ­giella ohppiide geain lea sámegiella ja suomagiella nubbigiellan fágalávdegottiiguin .
Høsten 2007 er det gjennomført nasjonale prøver i lesing på norsk og engelsk og i regning på 5. og 8. trinn .	2007 čavčča leat čađahuvvon našuvnnalaš geahččaleamit lohkamis dárogielas ja eŋgelasgielas ja rehkenastimis 5. ja 8. luohkáin .
Departementet legger til grunn at elever som har samisk som første- eller andrespråk , skal ha like mange nasjonale prøver som andre elever .	Departe ­meanta bidjá vuođđun iežas bargui dan ahte oahppit geain lea sámegiella vuosttaš- dahje nubbigiellan , galget čađahit seamma ollu našuvnnalaš geahččalemiid go eará oahppit .
Utdanningsdirektoratet har fått i oppdrag å utvikle nasjonale prøver i lesing på samisk for elever som har samisk som førstespråk .	Oahpahusdirektoráhtta lea ožžon bargun ovddidit našuvnnalaš geahččalemiid sámegiela lohkamis ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan .
Det tas sikte på at nasjonale prøver i lesing på samisk testes ut høsten 2008 og gjennomføres første gang høsten 2009 .	Jurdda lea geahččalit dáid našuvnnalaš lohkangeahččalemiid sámegielas 2008 čavčča ja dat čađahuvvojit vuosttaš geardde 2009 čavčča .
Departementet og Sametinget er enige om at det skal utarbeides et eget rammeverk for nasjonale prøver i lesing på samisk .	Departemeanta ja Sámediggi leat ovttaoaivilis das ahte fertejit ráhkaduvvot sierra rámmaeavttut našuvnnalaš lohkangeahččalemiide sámegielas .
Rammeverket skal beskrive formålet med nasjonale prøver og avgrense den grunnleggende ferdigheten lesing på samisk .	Rámmaeavttuin galget čilget našuvnnalaš geahččalemiid ulbmila ja ráddjet vuođđogálggaid sámegiela lohkamis .
Det arbeides med å utvikle nye kartleggingsprøver i lesing og regning for 2. trinn i grunnskolen .	Leat bargamin ovddidit ođđa kártengeahččalemiid lohkamis ja rehkenastimis vuođđoskuvlla 2. luohkáide .
Disse prøvene vil være obligatoriske fra og med inneværende skoleår .	Dát geahččaleamit leat geatnegahttojuvvon dán skuvlajagi rájes .
Prøvene skal oversettes til de tre samiske språkene .	Geahččaleamit galget jorgaluvvot buot golmma sámegillii .
11.4.3 Evaluering av Kunnskapsløftet – Samisk	11.4.3 Sámi Máhttoloktema árvvoštallan
Nordlandsforskning har , i samarbeid med Norut Samfunn , Norut NIBR og Høgskolen i Finnmark , fått i oppdrag å evaluere Kunnskapsløftet – Samisk .	Nordlánddadutkan / Nordlandsforskning lea , ovttas Norut Samfunn , Norut NIBR ja Finnmárkku Allaskuvllain , ožžon bargun árvvoštallat Sámi Máhttoloktema .
Hovedproblemstillingene for evalueringen er å vurdere om Kunnskapsløftet – Samisk bidrar til å oppnå målet om likeverdig opplæring for de samiske språkgruppene i Norge , og på hvilken måte læreplanene er blitt implementert , og hvordan dette har hatt innvirkning på skolenes praksis .	Váldobargun dán árvvoštallamis galgá leat guorahallat dan ahte váikkuha go Sámi Máhttolokten dasa ahte joksat ulbmila mii lea seammaárvosaš oahpahus sámi giellajoavkkuide Norggas , man lági mielde leat oahppoplánat váldojuvvon atnui ja movt dat leat váikkuhan skuvllaid bargovugiide .
Evalueringen vil bestå av tre delprosjekter :	árvvoštallan galgá sisttisdoallat golbma oasseprošeavtta :
Hvilke forberedelser som er gjort når det gjelder implementeringen av Kunnskapsløftet – Samisk .	Makkár ovdabargguid leat bargan Sámi Máhttoloktema atnuiváldima oktavuođas .
I hvilken grad virkemidlene knyttet til LK06-S er styrende for virksomheten i skolene .	Man muddui leat LK06-S váikkuhangaskaoamit stivrejeaddjin skuvllaid doaimmain .
Hvordan læreplanene virker styrende for virksomheten i skolene .	Movt oahppoplánat doibmet skuvllaid doaimmaid stivrejeaddjin .
Hovedprosjektet blir ledet og koordinert av Nordlandsforskning , og all rapportering vil komme samlet fra hovedprosjektet .	Váldoprošeavtta jođiheaddji ja ovttastahtti lea Nordlandsforskning , ja visot raporttat bohtet oktan váldoprošeavtta mielde .
Det vil komme delrapporter fra evalueringen i april 2009 og 2010 , mens sluttrapporten skal foreligge i april 2011 .	árvvoštallamis bohtet oasseraporttat cuoŋománus 2009 ja 2010 , ja loahpparaporta galgá leat gárvvis cuoŋománus 2011 .
11.4.4 Strategier og tiltak	11.4.4 Strategiijat ja doaibmabijut
Regjeringen vil videreføre det grenseoverskridende skolesamarbeid i samiske områder .	Ráđđehus áigu joatkit rájiidbadjel skuvlaovttasbargguin sámi guovlluin .
I samarbeid med Sametinget utarbeides et eget rammeverk for nasjonale prøver i lesing på samisk .	Ovttasráđiid Sámedikkiin ráhkaduvvojit sierra rámmaeavttut mat gusket našuvnnalaš lohkangeahččalemiide sámegielas .
11.5 Samiske læremidler	11.5 Sámi oahpponeavvut
Samiske læremidler skal bidra til å styrke samisk kultur og identitet ved å gi elever mulighet til å lære seg samisk og lære på samisk .	Sámi oahpponeavvut galget váikkuhit nannet sámi kultuvrra ja iešdovddu dakko bokte ahte addit ohppiide vejolašvuođa oahppat sámegiela ja oažžut oahpahusa sámegillii .
Tilgang til læremidler på samisk er en forutsetning for at skolen skal kunne gi et fullverdig undervisningstilbud til samiske elever .	Eaktun dasa ahte skuvla galgá nagodit addit ollislaš oahppofálaldaga sámi ohppiide , lea ahte gávdnojit sámi oahpponeavvut .
Innføring av Kunnskapsløftet – Samisk med nye læreplaner har ført til økt behov for samiske læremidler i de fleste fag .	Sámi Máhttoloktema atnuiváldin , man čuvvo ođđa oahppoplánat , lea dagahan ahte lea šaddan stuorát dárbu sámi oahpponeavvuide eanaš fágain .
Per i dag er tilfanget av samiske læremidler tilpasset Kunnskapsløftet – Samisk begrenset .	Dál lea nu ahte gávdnojit beare unnán sámi oahppo ­neavvut mat heiveše Sámi Máhttoloktemii .
Sametinget har siden Samisk utdanningsråd ble slått sammen med Sametinget i 2000 hatt ansvar for ulike støtteordninger for utvikling av samiske læremidler .	Sámedikkis lea , dan rájes go Sámi oahpahusráđđi biddjojuvvi Sámedikki vuollái jagi 2000 , leamaš ovddasvástádus doaimmahit iešguđetlágan doarjjaortnegiid sámi oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
Innenfor rammen av Samisk læremiddelutvikling – Strategisk plan 2001 – 2005 er det utviklet læremidler for grunnopplæringen , med hovedvekt på grunnskolen .	Sámi oahpponeavvuid ovddideapmi – Strategalaš plána 2001 – 2005 rámma siskkobealde leat ráhkaduvvon oahpponeavvut vuođđooahpahussii , eanemusat vuođđoskuvlii .
For videregående opplæring er det kun produsert læremidler for enkelte prioriterte fag .	Joatkkaoahpahusa váste leat ráhkaduvvon oahpponeavvut dušše muhtun vuoruhuvvon fágaide .
Sametinget har de siste tre årene avsatt ca 14 mill. kroner årlig til ulike typer samiske læremidler .	Sámediggi lea maŋimus golmma jagi juolludan sullii 14 mill. ruvnno jahkásaččat iešguđetlágan sámi oahpponeavvuide .
I tillegg fikk Sametinget i desember 2006 2 mill. kroner til utvikling av digitale læremidler .	Dasa lassin oaččui Sámediggi 2006 juovlamánus 2 milj. ruvnno digitála oahpponeavvuid ovddideapmái .
For 2008 er det budsjettert med 14 mill. kroner til læremidler .	2008 lea biddjojuvvon 14 milj. ruvdno oahpponeavvuide .
Sametinget har foretatt en ekstern evaluering av tilskuddsordningen og strategiplanen for samiske læremidler .	Sámediggi lea čađahan olggobealde árvvoštallama mii guoská doarjjaortnegiidda ja sámi oahp ­poneavvuid stragegiijaplánii .
Evalueringen viser at tilskuddsordningene Sametinget disponerer ikke har fungert tilfredsstillende og peker på flere årsaker til at det ikke har vært mulig å utvikle et tilstrekkelig omfang av samiske læremidler tilpasset Kunnskapsløftet – Samisk .	árvvoštallamis čállet ahte stuorámus sivvan dasa ahte ráhkaduvvojit nu unnán sámegiel oahp , ­poneavvut lea ahte gávdnojit beare unnán olbmot geain lea ovddidangelbbolašvuohta , leat smávva fágabirrasat ja ahte oahpponeavvuid ovddideapmi lea unnán gánnáhahtti .
Begrenset tilgang på utviklerkompetanse , små fagmiljøer og liten lønnsomhet nevnes som viktige årsaker til lav produksjon av samiske læremidler .	Go ii gávdno čohkkejuvvon listu mas oainnášii buot sámi oahpponeavvuid mat dál leat gávdnamis , de lea skuvllaide ja oahpaheddjiide váttis váldit atnui sámi oahpponeavvuid .
Manglende oversikt over eksisterende samiske læremidler gjør det vanskelig for skoler og lærere å ta samiske læremidler i bruk .	Danin lea dárbu kártet makkár prentejuvvon ja digitála oahpponeavvut leat gávdnamis , ja ahte diet dieđut doaimmahuvvojit daid gulahallanoktavuođain mat leat gávdnamis .
Sametinget tar sikte på å behandle utkast til en ny strategisk plan for læremidler våren 2008 .	Sámediggi áigu meannudit ođđa strategalaš oahpponeavvoplána evttohusa 2008 giđa mielde .
Denne planen vil ta utgangspunkt i resultatene fra evalueringen .	Dán plána vuolggabáiki galgá leat árvvoštallama bohtosat .
Etter at Sametinget har behandlet sin strategiske plan , vil departementet konsultere og samarbeide med Sametinget om det videre arbeidet med samiske læremidler .	Maŋŋá go Sámediggi lea meannudan iežas strategalaš plána , de áigu departemeanta ráđđádallat ja ovttasbargat Sámedikkiin movt viidáseappot bargat sámi oahpponeavvoovddidemiin .
Departementet mener at Utdanningsdirektoratets rolle og ansvar i arbeidet med utvikling av samiske læremidler bør vurderes .	Departemeanta oaivvilda ahte Oahpahusdirektoráhta sadji ja ovddasvástádus sámi oahpponeavvuid ovddidanbarggus berre árvvoštallojuvvot .
En eventuell overføring av ansvar for å utvikle og produsere samiske læremidler forutsetter samarbeid mellom Utdanningsdirektoratet og Sametinget både når det gjelder kartlegging av og tilrettelegging av de læremidlene som skal utvikles .	Jus galggašii sirdit sámi oahpponeavvuid ovddidan- ja buvttadanovddasvástdusa , de dasa lea eaktun ahte lea ovttasbargu gaskal Oahpahusdirektoráhta ja Sámedikki , sihke de go galgá kártet ja heivehit oahpponeavvuid maid galgá ovddidit .
Fordi behovet for samiske læremidler er stort , bør alternative produksjonsløsninger vurderes for å fylle dette behovet så raskt som mulig .	Ja go sámi oahpponeavvuid dárbu lea stuoris , de berre árvvoštallat vejolaš eará buvttadančovdosiid , vai gokčat dán dárbbu jođáneamos lági mielde .
Blant annet kan sterkere satsing på utvikling av digitale læremidler som raskere kan oppdateres og distribueres , bidra til å imøtekomme behovet for læremidler .	Earet eará sáhtášii garraseappot nannet digitála oahpponeavvuid maid sáhttá jođáneappot ođasmahttit ja juohkit . Dat sáhtášii leat veahkkin gokčat oahpponeavvodárbbu .
Økt satsing på oversettelse av norske læremidler til samisk vil også kunne gi større tilfang av læremidler for samiske elever .	Sáhttá maid jorgalit eanet dáru oahpponeavvuid sámegillii , vai oččošii eanet válljenvári oahpponeavvuid sámi ohppiide .
Økt fokus på kompetanseutvikling og samarbeid mellom ulike fagmiljøer vil kunne bidra til produksjon av flere læremidler .	Gelbbolašvuođanannen ja ovttasbargu gaskal fágabirrasiid sáhttá leat veahkkin oččodit buvttadit eanet oahpponeavvuid .
Fagmiljøer ved universiteter og høgskoler bør utfordres i denne sammenheng .	Dán oktavuođas berrešii hástalit universitehtaid ja allaskuvllaid fágabirrasiid .
Samisk høgskole har i flere år gitt tilbud om videreutdanning i læremiddelpedagogikk og har hatt kurs i utvikling av IKT – baserte læremidler .	Sámi allaskuvla lea máŋga jagi juo fállan viidásit oahpu oahpponeavvopedagogihkas , ja sis leamaš IKT-oahpponeavvuid ovddidankursset .
For å øke rekrutteringen til dette studiet innførte Sametinget en stipendordning for studenter som gjennomførte dette studiet i perioden 2002 til 2005 .	Oažžun dihte eanebuid ohcat dien lohkansuorgái , de ásahii Sámediggi stipeandaortnega studeanddaide geat čađahedje dien oahpu áigodagas 2002 – 2005 .
Høgskolen har også satt av tid for faglærere slik at de kan delta i utvikling av læremidler .	Allaskuvla lea maid bidjan áiggi fágaoahpaheddjiide vai besset searvat oahpponeavvuid ovddidanbargguide .
Etablering av samarbeid mellom de nordiske landene om læremiddelutvikling bør igangsettes i nær framtid .	Davviriikkalaš ovttasbargu oahpponeavvuid ovddideamis berre álggahuvvot lagamus áiggi .
Universiteter og høgskoler i Sverige har for eksempel spesiell kompetanse i sørsamisk .	Ruoŧa universiehtain ja allaskuvllain lea ovdal ­mearkka dihte erenoamáš gelbbolašvuohta lullisámegielas .
11.5.1 Strategier og tiltak	11.5.1 Strategiijat ja doaibmabijut
Departementet vil våren 2008 , i forståelse med Sametinget , opprette en bredt sammensatt arbeidsgruppe som skal utarbeide en plan for utvikling av samiske læremidler for grunnopplæringen .	Departemeanta áigu 2008 giđa mielde , ovttas Sámedikkiin , nammadit bargojoavkku mas ­galget leat mielde oalle viidát ovddasteaddjit . Bargojoavku galgá ráhkadit sámi oahpponeavvuid ovddidanplána vuođđooahpahussii .
Planen vil bli sett i sammenheng med Sametingets strategiske plan for læremidler .	Dát plána galgá gieđahallojuvvot Sámedikki oahpponeavvuid strategalaš plána oktavuođas .
Departementet vil i samarbeid med Sametinget gjennomgå evalueringen for å se nærmere på hvordan støtteordningen for læremidler har fungert , og hvordan utvikling og oppfølging av støtteordninger kan forbedres .	Departemeanta áigu ovttas Sámedikkiin geahččat árvvoštallama ja dárkileappot guorahallat movt oahpponeavvuid ráhkadandoarjagat leat doaibman , ja movt ovdáneami ja doarjjaortnegiid sáhtášii buoridit .
Departementet vil ta initiativ til , i samarbeid med Utdanningsportalen www.utdanning.no å kartlegge og lage en oversikt over trykte og digitale samiske læremidler .	Departemeanta áigu , ovttas Oahpahusportálain www.utdanning.no álgit kártet ja čohkket ovtta sadjái dieđuid main oaidná makkár prentejuvvon ja digitála sámi oahpponeavvut leat gávdnamis .
Det vil bli opprettet et eget nettsted for samiske læremidler på www.utdanning.no	www.utdanning.no siidduide galgá ásahuvvot sierra neahttabáiki sámi oahppo ­neavvuide .
11.6 Kompetanseutvikling	11.6 Gelbbolašvuođanannen
I forbindelse med innføringen av Kunnskapsløftet overførte regjeringen 2 mill. kroner til Sametinget til kompetanseutvikling for lærere som gir opplæring i / på samisk .	Máhttoloktema atnuiváldima oktavuođas sirddii ráđđehus 2 milj. ruvnno Sámediggái , oahpahed ­djiid gelbbolašvuođanannemii geat oahpahit sámegillii ja sámegielas .
11.6.1 Gávnos	11.6.1 Gávnos
I tilknytning til implementering av læreplanene i Kunnskapsløftet har det vært stor etterspørsel etter ressursmateriell om det samiske innholdet i de nasjonale læreplanene .	Go galge implementeret oahppoplánaid Máhttoloktemii de leat hui ollu ohcalan nationála oahppoplánain resursamaterieallaid mat muitalit sámi sisdoalu birra .
Veilederen skal være en del av en informasjons- og motivasjonspakke for samisk innhold koblet til etterutdanning og opplæring av fagpersonell .	Bagadallan galgá leat oassin muhtin diehto- ja movttidahttinpáhkas sámi sisdollui mii lea čadnojuvvon liigeohppui ja fágabargiid oahpaheapmái .
Gávnos er primært rettet mot lærere som underviser etter nasjonale læreplaner , men vil også være et nyttig hjelpemiddel for lærere som underviser etter læreplanene for Kunnskapsløftet – Samisk .	Gávnos lea ovddimustá daidda oahpaheddjiide geat oahpahit riikka oahppoplánaid mielde , muhto dat veadjá maid leat ávkkálaš veahkkeneavvun daidda oahpaheddjiide geat oahpahit Máhttolokten – Sámi oahppoplánaid mielde .
Gávnos ble trykt og sendt alle skoleeiere og skoler til skolestart i august 2007 .	Gávnos deaddiluvvui ja sáddejuvvui buot skuvlaeaiggádiidda ja skuvllaide skuvlaálgimii borgemánu 2007:s .
Ressursheftet inneholder bakgrunnsstoff , autentiske tekster og ideer til gjennomføring .	Resursagirjjis leat duogáš dieđut , duohtadili teavsttat ja jurdagat čađaheapmái .
Det er ikke en metodisk veiledning , men en « førstehjelp » med eksempler som læreren selv kan fylle på .	Ii dat leat metodalaš bagadallan , muhto « vuosttašveahk-ki » mas leat ovdamearkkat maidda oahpaheaddji sáhttá lasihit dan maid háliida .
Institusjonene som står bak veilederen , vil i samarbeid med Skolenettet utvikle nettbaserte læringsressurser som er knyttet til Gávnos i form av en « ressursbank » på www.skolenettet.no/gavnos .	Dat ásahusat mat leat ráhkadan bagadallama áigot ovttas « Skuvlaneahtain » ráhkadit nehttii vuođđuduvvon oahpporesurssaid mat leat čadnon Gávnos girjái ja dat galgá leat « resursabáŋku » báikkis www.skolenettet.no / gavnos .
11.6.2 Utvikling av etterutdanningstilbud	11.6.2 Lassioahppofálaldagaid ráhkadeapmi
At det samiske innholdet er tydeliggjort i de nasjonale planene , stiller nye krav til kompetanseheving .	Sámi sisdoallu boahtá čielgaseappot ovdan riikka plánain ja dat bidjá ođđa gáibádusaid gealboloktemii .
Det antas at det vil bli uttrykt behov for fleksible og regionalt tilpassede etterutdanningstilbud , og det vil også være en utfordring å synliggjøre de samiske perspektivene i sentrale rammeplaner og i institusjonenes egne fagplaner både for førskolelærer- og lærerutdanningene .	Dál jáhkket ahte bohtet dárbbut oažžut eambbo rievddadeaddji ja guvlui heivehuvvon liigeoahppofálaldagaid , ja gártá maid hástalussan oainnusin dahkat sámi perspektiivvaid váldo rámmaplánain ja ásahusaid iežaset fágaplánain sihke ovdaskuvlaoahpu ja oahpaheaddjeoahpu várás .
I tillegg er det viktig å legge til rette for at lærerutdanningsinstitusjonene også utvikler kompetanse som bidrar til at det samiske perspektivet blir dekket i fagene i grunnutdanningen .	Dasa lassin lea deaŧalaš láhčit dili nu ahte oahpaheaddjeoahppoásahusat maid ráhkadit gelbbolašvuođa mii lea mielde das ahte sámi perspektiiva boahtá mielde vuođđooahpu fágain .
Boks 12.3 Eksempler på samiske temaer i kompetansemålene i læreplanene for Kunnskapsløftet	Boksa 12.3 Ovddamearkkat Máhttoloktema oahppoplánaide gullevaš sámi fáttáin , mat leat gelbbolašvuođaulbmiliin
gjenkjenne og uttale bokstavene som finnes i samisk alfabet	Dárogiella dovdat ja dadjat sámi alfabehta bustávaid
gjøre rede for rettigheter i forbindelse med samisk språk og om utbredelsen av de samiske språkene i Norge , Sverige , Finland og Russland	čilget daid vuoigatvuođaid mat leat sámegielas ja gos gávdnojit iešguđet sámegielat Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas
Naturfag	Luonddufága
gi eksempler på hvordan samer utnytter ressurser i naturen	addit ovdamearkkaid das movt sámit atnet luondduriggodagaid
gi eksempler på folkemedisin , blant annet den samiske , og samtale om forskjellen på alternativ medisin og skolemedisin	addit ovdamearkkaid álbmotdálkasiin , earret eará sámi dálkasiin , ja ságastallat erohusa gaskal alternatiiva dálkasiin ja skuvladálkasiin
Samfunnsfag	Servodatfága
fortelle om samene , urfolket i Norge , og om sentrale trekk ved kulturen og levekårene til samene fram til vikingtida	muitalit sámiid , Norgga álgoálbmoga birra , ja kultuvrra guovddáš osiid birra ja sámiid eallindili birra vikiŋgaáiggi rádjái
fortelle om sentrale trekk ved kulturen og levekårene til samene fra vikingtiden til slutten av dansketiden , og om samenes forhold til statene på Nordkalotten i denne perioden	muitalit kultuvrra guovddáš osiid birra ja sámiid dili birra vikiŋgaáiggi rájes gitta dánskaáiggi loahpageahčái ja sámiid oktavuođa birra Davvikalohta stáhtaide dien áigodagas
Kristendoms- , religions- og livsynsskunnskap	Kristtalašvuođa- , oskkoldaga- ja eallinoainnumáhttu
beskrive hovedtrekk i samisk før-kristen religion og overgangen til kristendom drøfte noen verdispørsmål som samene er opptatt av i vår tid	čilget váldoosiid sámi ovdal-kristtalaš oskku religiuvnnas ja rievdama kristtalašvuhtii guorahallat árvoáššiid main sámit beroštit dán áiggi
Historie	Historjá
gjøre rede for sentrale trekk ved samisk historie og diskutere samenes forhold til stater med samisk bosetning fram til omkring 1850	čilget guovddáš osiid sámi historjjás ja digaštallat sámiid oktavuođa daiguin stáhtaiguin gos sámit ásse gitta sullii 1850 rádjái
For å legge til rette for en nasjonal kompetanseheving har Utdanningsdirektoratet med utgangspunkt i Gávnos gitt Samisk høgskole i oppdrag å utvikle et opplegg for etterutdanning av lærere om samisk innhold i Kunnskapsløftet .	Oahpahusdirektoráhtta lea atnán vuođđun Gávnos girjji vai šattašii gelbbolašvuođalokten riikkas ja lea bidjan Sámi allaskuvlii bargun ráhkadit liige ­oahpahusa oahpaheddjiide vai besset oahppat Máhttoloktema sámi sisdoalu .
Høgskolen er bedt om å fokusere på noen sentrale innholdselementer for å motivere lærere til å arbeide med samiske kompetansemål og for å bidra til god kunnskapsutvikling .	Leat bivdán alla ­skuvlla čalmmustahttit muhtin guovddáš sisdoalloosiid vai movttidahtáše oahpaheddjiid bargat sámi gelbbolašvuođa mihttomeriiguin ja vai livčče mielde buori máhttoovdánahttimis .
Tilbudet ble tatt i bruk høsten 2007 .	Fálaldat váldojuvvo atnui 2007 čavčča .
Våren 2007 avviklet fylkesmennene i Troms og Nordland et seminar om samisk innhold .	Romssa ja Nordlándda fylkkamánnit maid leat doallan semináraid sámi sisdoalu birra 2007 giđa .
Det vil være opp til skoleeier å vurdere behov for etterutdanning knyttet til arbeidet med de samiske kompetansemålene .	Lea skuvlaeaiggádiid duohken árvvoštallat lea go dárbu liigeohppui mii livččii dan bargui čadnojuvvon mii dahkkojuvvo sámi gebbolašvuođa mihttomeriid ektui .
Skoleeier vil på bakgrunn av behov for kompetanseutvikling kunne ta kontakt med høgskoler for å igangsette samarbeid på dette området .	Jus leat gelbbolašvuođa ovdánahttindárbbut , de besset skuvlaeaiggádat váldit oktavuođa allaskuvllaiguin vai besset álggahit ovttasbarggu dien suorggis .
Slikt samarbeid vil for eksempel kunne organiseres på regionalt nivå .	Diekkár ovttasbarggu sáhttá ovdal ­mearkka dihte regiunála dásis organiseret .
11.6.3 Samisk lesesenter	11.6.3 Sámi lohkanguovddáš
Samisk høgskole etablerte Samisk lesesenter som et tiltak våren 2007 .	Sámi allaskuvla ásahii 2007 giđa Sámi lohkan ­guovddáža sierra doaibman .
Departementet mener at Samisk lesesenter bør vurdere å etablere et samarbeid med eksisterende fagmiljøer som bl.a. arbeider med leseopplæring og forsk , ­ning slik at en kan utvide og dra nytte av hverandres kompetanse og erfaringer .	Departemeanta oaivvilda ahte Sámi lohkanguovddáš berre árvvoštallat ásahit ovttasbarggu fágabirrasiiguin mat juo gávdnojit , gos earet eará barget lohkanoahpahemiin ja dutkamiin , vai sáhttá viiddidit ja atnit ávkki goabbat ­guoimmis gelbbolašvuođa ja vásáhusaid .
11.6.4 Strategier og tiltak	11.6.4 Strategiijat ja doaibmabijut
For å legge til rette for en nasjonal kompetanseheving har Utdanningsdirektoratet med utgangspunkt i Gávnos gitt Samisk høgskole i oppdrag å utvikle et opplegg for etterutdanning av lærere om samisk innhold i Kunnskapsløftet .	Láhčin dihtii dili našuvnnalaš gelbbolašvuođanannemii , de lea Oahpahusdirektoráhtta addán Sámi allaskuvlii bargun ovddidit vuogi movt galggašii fállat lassioahpu oahpaheddjiide Mahttoloktema sámi sisdoalu birra . Vuolggabáikin dán bargui lea Gávnos .
Departementet ser det som viktig å styrke samisk leseopplæring og vil i samråd med Samisk høgskole vurdere hvordan dette best kan ivaretas .	Departementta mielas lea dehálaš nannet sámegiel lohkanoahpahusa ja áigu ovttasráđiid Sámi allaskuvllain árvvoštallat movt dien buoremusat sáhttá áimmahuššat .
11.7 Studieforbund og tilbud for voksne	11.7 Oahppolihtut ja fálaldagat rávisolbmuide
I 2006 deltok 484 deltakere på kurs i regi av SOL , mens 88 deltakere deltok i opplæring organisert av SSF .	2006:s oasálaste 484 oasseváldi SOL kurssiide , ja 88 oasseváldi ledje mielde kurssiin maid SFF lágidii .
De fleste kursene omfatter tilbud innenfor samisk kultur og samfunnsliv , samt tilbud i samisk språk .	Eanaš kurssiid sisdoallu lea sámi kultuvra ja servodateallin , ja leat maid sámegielkursset .
En del av de øvrige studieforbundene , bl.a. Folkeuniversitetet , gir også tilbud om opplæring i samisk , ofte som fjernundervisning .	Muhtumat dain eará oahppolihtuin , nugo omd. Folkeuniversitetet , fállá maid oahpahusa sámegillii , dávjá gáiddusoahpaheapmin .
De samiske språksentrene ( jf. kap. 19.7.3 ) er også aktører som gir ulike kurs for voksne .	Sámi giella ­guovddážat ( gč. kap. 19.7.3 ) leat maid ásahusat mat lágidit iešguđetlágan kurssiid rávisolbmuide .
SSF har i sin høringsuttalelse til NOU 2007:11 Studieforbund – læring for livet pekt på at Sametinget pga. manglende bevilgninger prioriterer barn og unge når det gjelder opplæring og læremiddelproduksjon .	SSF lea gulaskuddancealkámušastis NOU 2007 : 11 Oahppolihtut – eallináigái oahppan čujuhan dan ahte Sámediggi ruhtaváni dihte vuoruha mánáid ja nuoraid oahpaheamis ja oahpponeavvuid ráhkadeamis .
Dagens læremidler er ikke egnet for voksne som ikke har et samisk språk , og det er også stort behov for læremidler i bl.a. doudji og tradisjonell kunnskap .	Dálá oahpponeavvut eai leat heivehuvvon rávisolbmuide geain ii leat sámegielmáhttu , ja lea stuora dárbu oahpponeavvuide omd. duojis ja árbevirolaš máhtus .
I høringsuttalelsen fra Norske Samers Riksforbund sies det at studieforbundene har en viktig rolle for overføring av samisk tradisjonskunnskap og språkarbeid i det samiske samfunnet .	Norgga Sámiid Riikkasearvi čállá guláskuddancealkámušastis ahte oahppolihtut lea dehálaš ásahusat mat veahkehit sirdit árbevirolaš máhtu buolvvaid gaskka ja doaimmahit sámegiela ovddideami sámi servodagas .
Det heter videre : « Problemet med voksenopplæring for samer er betydelig da det er en rekke nasjonale reformer og innsatsområder som dessverre ikke har samisk profil .	Daddjo viidáseappot : « Lea oba mihá stuora váttisvuohta jođihit rávisolbmuid oahpaheami sámiide , danin go leat ollu našuvnnalaš nuppástusat ja nannensuorggit main dađibahábut ii gávdno sámi profiila .
Det betyr at satsning på basisopplæring for voksne i arbeidslivet [ … ] i liten grad har evnet å nå frem til samene .	Dat mearkkaša ahte vuođđooahpu nannen rávisolbmuid gaskkas bargoeallimis [ … ] lea hui unnán leamaš sápmelaččaide ávkin .
Grunnen kan være at informasjonen om ordningene ikke finnes på samisk , at tilskuddsordningene er innrettet på bedrifter og arbeidsgivere av en viss størrelse og at samiske aktører i liten grad har sett mulighetene for å utløse midler fra slike innsatsområder .	Sivvan sáhttá leat ahte dieđut ortnegiid birra eai gávdno sámegillii , ahte doarjjaortnegat leat vásetin stuorát fitnodagaide ja bargoaddiide ja ahte sápmelaččat leat oaidnán ahte sis leat unnán vejolašvuođat oažžut makkárge doarjagiid diekkár nannensurggiin .
Videre er det slik at [ … ] voksne født før 1978 får rett til tilpasset opplæring på videregående nivå heller ikke har blitt fulgt opp med spesielle informasjonstiltak i forhold til samene .	Lea maid nu ahte [ … ] rávisolbmot , geat leat riegádan ovdal 1978 , ja geain lea vuoigatvuohta oažžut heivehuvvon oahpaheami joatkkaskuvla , ­dásis eai leat ožžon erenoamáš diehtojuohkima doaimmaid birra mat gusket sápmelaččaide .
Det er ikke urimelig å anta at det vil være relativt mange voksne samer som disse satsningsområdene direkte omhandler .	Jáhkkimis leat oalle ollu rávis sápmelačča geat livčče jur juste gullan dieid nannensurggiide .
Det er etter NSRs mening svært alvorlig at samenes utfordringer i slike sammenhenger ikke får oppmerksomhet , og grunnen kan være nettopp ordningenes forankring i det offentlige systemet .	Lea NSR mielas oalle duođalaš ahte sápmelaččaid hástalusat diekkár oktavuođain eai oaččo fuomášumi , ja sivvan sáhttá leat juste dat ahte ortnegat leat čadnon almmolaš systemaide .
Sametinget skal og bør spille en rolle i utformingen av voksnes adgang til opplæring i henhold til basisferdigheter , tradisjonskunnskap , språkopplæring mv. »	Sámediggi berre leat mielde hábmemin rávisolbmuid vejolašvuođaid beassat oažžut vuođđooahpahusa mas lea árbevieruid oahpaheapmi , giellaoahpaheapmi jna. . »
Gjennom program for Basiskompetanse i arbeidslivet ( BKA ) er det gitt midler til grunnleggende opplæring i matematikk , lesing og skriving på samisk og norsk og i IKT i regi også av samiske forbund / utøvere .	Bargoeallima Basisgelbbolašvuođa prográmma ( BKA ) bokte leat addon doarjagat vuođđooahpa ­heapmái matematihkas , lohkamis ja čállimis sámegillii ja dárogillii ja IKT , maid maiddái sámi searvvit / bargit leat jođihan .
Kilde : Utdanningsdirektoratet	Gáldu : Oahpahusdirektoráhtta
Kilde : Rapport fra arbeidsgruppe : De statlige videregående skolene – vurdering av framtidig forvaltningsansvar .	Gáldu : Bargojoavkku raporta : Stáhta sámi joatkkaskuvllat – boahtteáiggi hálddašanovddasvástádusa guorahallan .
Juni 2007 .	Geassemánnu 2007 .
I oversikten skilles det mellom helkurs- ( 195 ) og delkurselever ( 26 ) .	Raporttas earuhit gaskal ollesáiggi kurssiid ( 195 ) ja oasseáiggi kurssiid ohppiid ( 26 ) .
De statlige samiske videregående skolene – vurdering av framtidig forvaltningsansvar .	Stáhta sámi joatkkaskuvllat – boahtteáiggi hálddašanovddasvástádusa guorahallan .
Rapport fra arbeidsgruppe med medlemmer fra Kunnskapsdepartementet , Sametinget og Utdanningsdirektoratet .	Raporta bargojoavkkus mas ledje mielde lahtut Máhttodepartemeanttas , Sámedikkis ja Oahpahusdirektoráhtas .
Juni 2007	Geassemánnu 2007
SOL er studieforbundet til Norske Samers Riksforbund .	SOL lea Norgga Sámiid Riikkasearvvi oahppolihttu .
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Endringer i andre lover ( 35-1 )	Nuppástusat eará lágain
Endringene i følgende lover er av rent redaksjonell eller teknisk karakter og følger av nye begreper og ny paragrafinndeling mv. i ny lov :	Nuppástusat čuovvovaš lágain leat dušše doaimmahuslaččat ja teknihkalaččat ja čađahuvvojit ođđa doahpagiid ja ođđa paragráfajuogu ja dakkáraččaid geažil ođđa lágas :
Lov 14. desember 1917 nr. 16 om erverv av vannfall , bergverk og annen fast eiendom m.v. .	Juovlamánu 14. b. 1917-mannosaš lágas nr. 16 goržžiid , ruvkkiid ja eará gittaopmodaga ja sullasaččaid háhkama birra .
Lov 5. juni 1961 om grannegjerde .	Geassemánu 5. b 1961-mannosaš lágas ránnjááiddiid birra .
Lov 29. september 1968 um særlege råderettar over framand eigedom .	Čakčamánu 29. b. 1968-mannosaš lágas erenoamáš hálddašanvuoigatvuođaid birra vieris opmodagain .
Lov 28. juni 1974 om odelsretten og åseteretten .	Geassemánu 28. b. 1974-mannosaš lágas odelrievtti ja opmodaga badjejasas váldima birra .
Lov 25. september 1992 nr. 107 om kommuner og fylkeskommuner .	Čakčamánu 25. b. 1992-mannosaš lágas nr. 107 gielddaid ( suohkaniid ) ja fylkkagielddaid ( fylkkasuohkaniid ) birra
Lov 25. mai 1995 nr. 23 om jord .	Miessemánu 25. b. 1995-mannosaš lágas nr. 23 eatnama birra .
Lov 23. mai 1997 nr. 31 om eierseksjoner .	Miessemánu 23. b. 1997-mannosaš lágas nr. 31 eaiggátosiid birra .
Lov 15. juni 2001 nr. 70 om fastsetjing og endring av kommune- og fylkesgrenser .	Geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágas nr. 70 gieldda- ja fylkkagieldda rájáid mearrideami ja nuppástuhttima birra .
Lov 28. september 2003 nr. 98 om konsesjon ved erverv av fast eiendom .	Čakčamánu 28. b. 2003-mannosaš lágas nr. 98 konsešuvnna ( doaibmalobi ) birra mii guoská gittaopmodaga háhkamii .
Lov 17. juni 2005 nr. 85 om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke .	Geassemánu 17. b. 2005-mannosaš lágas nr. 85 riektedilálašvuođaid birra ja eatnamiid ja luondduresurssaid hálddašeami birra Finnmárkku fylkkas .
Endringer i andre lover :	Nuppástusat eará lágain :
Lov 14. desember 1917 nr. 17 om vassdragsreguleringer ( vassdragsreguleringsloven )	Juovlamánu 14. b. 1917-mannosaš lágas nr. 17 čázádatbuođđumiid birra ( čázádatbuođđunláhka )
Merknader til § 2 nytt fjerde og femte ledd:Nytt fjerde ledd innebærer ingen endringer i gjeldende rett , men er tatt inn av rettstekniske hensyn for å avklare virkeområdet mellom sektorlovgivningen og plan- og bygningslovgivningen for så vidt gjelder kraftproduksjonsanlegg .	Mearkkašumit § 2 ođđa njealját ja viđát lađđasiidda : Ođđa njealját lađas ii mielddis buvtte maidege nuppástusaid gustojeaddji riektái , muhto lea váldojuvvon mielde riekteteknihkalaš sivaid geažil čielggadan dihtii daid suorgelágaid ja daid plána- ja huksenlágaid gaskasaš doaibmaviidodagaid mat gusket fápmobuvttadanrusttegiidda .
Det vises til tilsvarende bestemmelse i vannressursloven § 22 fjerde ledd .	Čujuhuvvo sullasaš mearrádussii čáhceresursalága § 22 njealját lađđasii .
Bestemmelsen gjør det klart at konsesjonssystemet skal bestå og at det ikke er aktuelt med noen samordning til plan- og bygningslovens system for denne type tiltak .	Mearrádus deattasta ahte konsešuvdnavuogádat galgá bissut ja ahte ii galgga čađahuvvot miige oktiiheivehemiid plána- ja huksenlága vuogádahkii dákkár doaibmabijuid várás .
Nytt femte ledd slår fast at departementet kan bestemme at en endelig konsesjon til kraftproduksjonsanlegg uten videre skal ha virkning som en statlig arealplan .	Ođđa viđát lađas nanne ahte departemeanta sáhttá mearridit ahte loahpalaš doaibmalohpi fápmobuvttadanrusttegii galgá čielgasit doaibmat stáhtalaš areálaplánan .
Bestemmelsen er også tatt inn i plan- og bygningsloven § 6–4 .	Mearrádus lea maiddái váldojuvvon mielde plána- ja huksenlága §:i 6-4 .
Tilsvarende bestemmelser er tatt inn i energiloven og vannressursloven .	Dan sullasaš mearrádusat leat váldojuvvon mielde energiijaláhkii ja čáhceresursaláhkii ge .
Bakgrunnen for bestemmelsen er først og fremst tatt inn av hensyn til å unngå unødvendige og forsinkende planprosesser med bakgrunn i at konsesjonsbehandlingen skal bestå .	Mearrádus lea eanaš danne váldojuvvon mielde vai lea vejolaš garvit dárbbašmeahttun ja maŋŋáneaddji plánaproseassaid ja vai konsešuvdnameannudeapmi galgá doaibmat .
Alle fordeler og ulemper avveies i en helhetlig vurdering under konsesjonsbehandlingen der lokale , regionale og nasjonale prioriteringer , samt hensyn til grunneiere og andre private og allmenne interesser inngår .	Buot ovdamunit ja hehttehusat vihkkedallojuvvojit ollislaš árvvoštallamis konsešuvnna meannudeamis mas báikkálaš , guvllolaš ja riikkalaš vuoruheamit ja vel priváhta ja almmolaš beroštumit váldojuvvojit vuhtii .
Bestemmelsen om at myndigheter med innsigelsesrett etter plan- og bygningsloven også gis innsigelsesrett og utvidet klageadgang etter konsesjonslovgivningen ivaretar derfor langt på vei kravene til saksbehandling etter plan- og bygningsloven og gjør det unødvendig med en parallell planprosess .	Mearrádus das ahte dat eiseválddit main lea vuosttaldanvuoigatvuohta plána- ja huksenlága vuođul , maiddái ožžot vuosttaldanvuoigatvuođa ja viiddiduvvon váidinvuoigatvuođa konsešuvdnalágaid vuođul , ja dat duhtadivččii áššemeannudangáibádusaid plána- ja huksenlága vuođul ja dagašii bálddalaš plánaproseassa dárbbašmeahttumin .
Vedtak etter bestemmelsen kan ikke påklages , jf. plan- og bygningsloven § 6–4 annet punktum .	Mearrádusaid mat leat dahkkojuvvon dán láhkamearrádusa vuođul , ii leat vejolaš váidit , gč. plána- ja huksenlága § 6-4 nuppi dadjosa .
Det vises til merknadene til § 6–4 for en nærmere beskrivelse av bestemmelsen .	Čujuhuvvo mearkkašumiide §:i 6-4 mat dárkileappot válddahallet , mearrádusa .
Merknader til § 5 første ledd bokstav c):Endringen er en oppdatering av henvisningen til reglene om konsekvensutredninger i plan- og bygningsloven .	Mearkkašumit § 5 vuosttaš lađđasa bustávvii c ) : Nuppástus lea ođasmahttojuvvon čujuhus njuolggadusaide plána- ja huksenlága váikkuhusčielggademiid várás .
I ny planlov er den riktige henvisningen kapittel 14 om konsekvensutredning av tiltak etter sektorlover .	Ođđa plánalágas lea rivttes čujuhus kapihtal 14 doaibmabijuid váikkuhusčielggadeapmi birra suorgelágaid vuođul .
Tillatelse til anlegg for kraftproduksjon som behandles etter vassdragsreguleringsloven gis av Kongen i statsråd .	Lobi hukset fápmobuvttadanrusttegiid mii gieđahallojuvvo čázádatbuođđunlágas , addá Gonagas stáhtaráđis .
Innsigelse må derfor følge et annet system enn etter energiloven og vannressursloven der deler av vedtakskompetansen er delegert fra departementet til NVE .	Danne galgá vuosttaldeapmi dahkkojuvvot eará vuogádaga bokte go energiijalága ja čáhceresursalága vuođul mas mearridangelbbolašvuođa oasit leat fápmuduvvon departemeanttas NČEii .
Da vedtak om tillatelser til vassdragsreguleringer fattes av Kongen i statsråd og ikke kan påklages , er det heller ikke rom for at innsigelser kan gjøres gjeldende for konsesjonsvedtaket .	Dannego Gonagas dahká stáhtaráđis mearrádusaid addit lobi čázádatbuođđumiidda ja dakkár mearrádusaid ii leat vejolaš váidit , de ii leat vejolaš vuosttaldemiin ge nuppástuhttit doaibmalohpemearrádusa .
På samme måte som for innsigelse knyttet til behandlingen av søknader om konsesjon etter energiloven og vannressursloven , fremmes innsigelsen i forbindelse med høring av søknaden .	Seamma láhkai go vuosttaldeapmi mii čatnasa doaibmalohpeohcamiidda energiijalága ja čáhceresursalága vuođul , de galgá vuosttaldeapmi ovddiduvvot ohcama gulaskuddama oktavuođas .
Innsigelsen kan deretter bli gjenstand for forhandlinger mellom innsigelsesmyndigheten og konsesjonsmyndighetene ved NVE .	Dasto sáhttá vuosttaldeapmi dagahit ahte vuosttaldaneiseváldi ja doaibmalohpeeiseválddit maid NČE ovddasta , fertejit šiehtadallat .
Dersom innsigelsen ikke tas til følge i NVEs innledende behandling , skal den synliggjøres i NVEs innstilling i konsesjonssaken .	Jus vuosttaldeapmi hilgojuvvo NČEa álgomeannudeamis , de galgá dat konsešuvdnaáššis boahtit ovdan NČEa árvalusas .
Innsigelsen inngår i departementets arbeid med utkast til kongelig resolusjon .	Vuosttaldeapmi váldojuvvo oassin departemeantta bargui gonagaslaš resolušuvnna árvalusain .
Innsigelsen faller bort når kongelig resolusjon foreligger .	Vuosttaldeapmi ii šat doaimma go gonagaslaš resolušuvdna lea gárvvis .
Da det ikke er klagerett på vedtak fattet i statsråd , er ikke innsigelsesmyndighetenes klagekompetanse innført i denne bestemmelsen .	Go ii leat vejolaš váidit mearrádusaid mat leat dahkkojuvvon stáhtaráđis , de ii leat vuosttaldaneiseválddiid váidingelbbolašvuohta váldojuvvon fárrui dán njuolggadussii .
Nærmere bestemmelser kan gis ved forskrift .	Dárkilet mearrádusat sáhttet addojuvvot láhkaásahusain .
Lov 21. juni 1963 om Veger ( veglova )	Geassemánu 21. b. 1963-mannosaš láhka Geainnuid birra ( geaidnoláhka )
§ 29 første ledd første punktum endres slik at byggegrenser også kan fastsettes gjennom arealdel av kommuneplan .	§ 29 vuosttaš láđđasa vuosttaš dajus rievdaduvvo nu ahte huksenráját maiddái sáhttet mearriduvvot gielddaplána areálaoasis .
Til nå har byggegrenser bare blitt fastlagt i reguleringsplan .	Dássážii leat huksenráját dušše mearriduvvon muddenplánas .
Endringen innebærer at praksis og ansvarsfordeling mv. mellom kommunen og vegmyndighetene som er etablert for reguleringsplaner for medvirkning , godkjenning av enkeltsaker , dispensasjon , klage mv. heretter også legges til grunn for behandling av saker der det er fastsatt byggegrenser i kommuneplanens arealdel .	Nuppástus siskkilda ahte gieldda ja geaidnoeiseválddiid gaskasaš geavat ja ovddasvástádusjuohku jna. mat leat ásahuvvon muddenplánaide oassálastima , bođuáššiid mearrideami , sierralobi , váidalusa ja dakkáraččaid várás , dás duohko maid galget leat daid áššiid meannudeami vuođus main huksenráját leat mearriduvvon gielddaplána areálaoasis .
Disse vil komme fram som hensynssone etter plan- og bygningslovens § 11–8. Endringen i § 40 er en følge av at det plan- og bygningslovens § 11–10 nr. 4 gis hjemmel til å angi lokalisering av avkjørsler på tilsvarende måte som i reguleringsplan .	Dat galget boahtit ovdan deastaavádahkan plána- ja huksenlága § 11-8 vuođul . § 40 nuppástuhttin lea das čuovvumuš go plána- ja huksenlága § 11-10 nr. 4 vuođul lea láhkavuođđu mearridit gokko eretvuodjinluottat galget biddjojuvvot seamma láhkai go muddenplánas .
Endringen i § 60 er av teknisk karakter .	§ 60 nuppástuhttin lea teknihkalaš .
Lov 19. juni 1970 nr. 63 om naturvern ( naturvernloven )	Geassemánu 19. b. 1970-mannosaš láhka nr. 63 luonddugáhttema birra ( luonddugáhttenláhka )
I § 18 første ledd første punktum tilføyes en bestemmelse som klargjør vernemyndighetenes og planmyndighetenes plikt til å drøfte og avklare om verneplanarbeidet også skal skje samordnet med planarbeid etter plan- og bygningsloven .	§ 18 vuosttaš lađđasa vuosttaš dadjosii lasihuvvo mearrádus mii čilge suodjalaneiseválddiid ja plánaeiseválddiid geatnegasvuođa árvvoštallat ja čielggadit galgá go suodjalanbargu maiddái oktiiheivehuvvot plánabargui plána- ja huksenlága vuođul .
I andre punktum tilføyes en hjemmel for Kongen til å gi forskrift om samordnet behandling av planer etter plan- og bygningsloven og vern etter naturvernloven .	Nuppi dadjosii lasihuvvo láhkavuođđu mii addá Gonagassii vuoigatvuođa addit láhkaásahusa plánaid oktiiheivehuvvon meannudeami birra plána- ja huksenlága vuođul ja suodjaleami birra luonddugáhttenlága vuođul .
Lov 9. juni 1978 nr. 50 om kulturminne ( kulturminneloven )	Geassemánu 9. b. 1978-mannosaš láhka nr. 50 kulturmuittuid birra ( kulturmuitoláhka )
Endringene i § 8 og § 9 er av teknisk karakter .	§ 8 ja § 9 nuppástuhttimat leat teknihkalaččat .
Endringene i § 22 nr. 1 tilsvarer tilføyelsene i naturvernlovens § 18 første ledd , se ovenfor .	§ 22 nr. 1 nuppástuhttimat leat seammaláganat go lasáhusat luonddugáhttenlága § 18 vuosttaš lađđasii , geahča badjelis .
Lov 21. desember 1979 om jordskifte o.a. ( jordskifteloven )	Juovlamánu 21. b. 1979-mannosaš láhka eanajuohkima ja eará birra ( eanajuohkinláhka )
§ 2 første ledd bokstav h og i og § 5 andre ledd andre og tredje punktum , og fjerde leddBestemmelsen fører videre innholdet i gjeldende plan- og bygningslov § 26 første ledd nytt femte punktum slik bestemmelsen lød etter vedtakelse av jordskifteloven § 2 første ledd ny bokstav h og i som trådte i kraft 1. januar 2007 .	§ 2 vuosttaš lađđasa bustávat h ja i ja § 5 nuppi lađđasa nubbi ja goalmmát dajus , ja njealját lađas : Mearrádus joatkkiha sisdoalu gustojeaddji plána- ja huksenlága § 26 vuosttaš lađđasa ođđa viđát dadjosis nu go mearrádus čuojai maŋŋágo eanajuohkinlága § 2 vuosttaš lađas ođđa bustávat h ja i mearriduvvojedje ja bohte fápmui ođđajagemánu 1. b. 2007 .
Bestemmelsene kan gjelde hele eller nærmere bestemte deler av reguleringsplanen .	Mearrádusat sáhtte guoskat oppa muddenplánii dahje dan dárkileappot mearriduvvon osiide .
Har kommunen gjennom bestemmelser krevd at fordeling av arealverdier eller kostnader skal følge jordskiftelovens regler , kan et flertall av de berørte grunneierne bestående av 2/3 av eierne og 2/3 av arealet som berøres , kreve sak for jordskifteretten for å gjennomføre verdifordelingen mellom eierne .	Jus gielda lea mearrádusaid bokte gáibidan ahte areálaárvvuid dahje goluid juohku galgá čuovvut eanajuohkinlága njuolggadusaid , de sáhttá guoskkahallojuvvon eanaeaiggádiid eanetlohku mas lea 2/3 eaiggádiin ja 2/3 dan eanaviidodagas mii guoskkahallojuvvo , gáibidit ahte eanajuohkinriekti čađaha árvojuohkima eaiggádiidda .
I andre tilfeller kan jordskifte etter jordskifteloven § 2 første ledd bokstav h ) bare kreves dersom alle eierne er enige om det .	Eará dáhpáhusain sáhttá eanajuohkin eanajuohkinlága § 2 vuosttaš lađđasa bustáva h ) vuođul dušše dalle gáibiduvvot go buot eaiggádat dasa mihtet .
Kravet kan omfatte hele området til bygging og anlegg .	Gáibádus sáhttá leat ahte oppa guovlu galgá leat huksemiid ja ráhkadusaid várás .
For at jordskifte skal gjennomføres må jordskifteretten vurdere om vilkårene for jordskifte er til stede , jf. blant annet jordskifteloven § 3 bokstav b hvor gjennomføring av jordskifte forutsetter at hver eiendom skal få sin del av verdiøkningen i skiftefeltet .	Jus eanajuohkin galgá čađahuvvot , de ferte eanajuohkinriekti árvvoštallat leat go eavttut čađahit eanajuohkima , gč. earret eará eanajuohkinlága § 3 bustáva b mas eanajuohkin eaktuda ahte juohke opmodat galgá oažžut iežas oasi juohkinruktádaga árvolassáneamis .
Fordeling av arealverdier og kostnader for tiltak innenfor planområdet skal etter jordskifteloven § 2 første ledd bokstav h skje innenfor område til bebyggelse og anlegg slik dette er definert i plan- og bygningsloven § 11–7 første ledd nr. 1 og § 12–5 andre ledd nr. 1 .	Areálaárvvuid ja goluid juohku dain doaibmabijuin mat leat plánaguovllus , galget eanajuohkinlága § 2 vuosttaš lađđasa bustáva h vuođul čađahuvvot ássanviesuid ja ráhkadusaid vástesaš guovllus nu mo dat lea definerejuvvon plána- ja huksenlága § 11-7 vuosttaš lađđasa nr 1 ja § 12-5 nuppi lađđasa nr. 1 vuođul .
Dette området omfatter blant annet grønnstruktur og grøntområde i tilknytning til byggeareal .	Dat guovlu siskkilda maiddái ruonasstruktuvrra ja ruonasbáikkiid huksenviidodagas .
Uttrykket i jordskifteloven omfatter dermed på samme måte som uttrykket i ny planlov de arealer som skal bebygges , samt tilhørende infrastruktur .	Dajaldat eanajuohkinlágas fátmmasta danne seamma láhkai go dajaldat ođđa plánalágas daid areálaid maidda galget hukset ja vel dasa gulli vuođđostruktuvrra .
Det må dreie seg om et formål som skal tjene byggeområdet .	Das ferte leat ulbmil mii lea ávkin huksenguvlui .
Normalt vil friluftsareal og offentlig friområde som park og turvei falle utenfor , fordi slike arealer som regel er begrunnet i andre og mer vidtfavnende hensyn enn primært å betjene det byggeområdet som planen omfatter .	Dábálaččat olgodaddanareálat ja almmolaš friddjaguovllut nu mo párkkat ja váccašangeainnut dollojuvvojit olggobealde , danne go dakkár areálat dábálaččat leat vuođuštuvvon eará ja viidát deasttaide go dušše leat buorrin dakkár huksenguvlui masa plána guoská .
Dersom det av planen framgår av planpremissene at det dreier seg om et lokalt friområde , må likevel det lokale friområdet betraktes som et « sams tiltak » .	Jus plána plánaeavttuin boahtá ovdan ahte lea sáhka báikkálaš friddjaguovllus , de dattetge ferte báikkálaš friddjaguovlu adnojuvvot « ovttalágan doaibmabidjun » .
Også offentlig veg vil kunne være et « sams tiltak » dersom det gjelder en veg som faller inn under opparbeidelseskravet i gjeldende plan- og bygningslov § 67 .	Almmolaš geaidnu ge sáhttá leat « ovttalágan doaibmabidju » jus lea sáhka dakkár geainnus mii heive vuođđobargogáibádussii huksengáibádussii gustojeaddji plána- ja huksenlága §:i 67 .
Også annen nødvendig teknisk infrastruktur i og for byggeområdet , som for eksempel vann- og kloakk vil kunne være « sams tiltak » .	Eará ge teknihkalaš vuođđostruktuvra huksenguovllus dahje huksenguovllu várás , ovdamearkka dihtii čáhci ja kloáhkka sáhttá leat « ovttalágan doaibmabidju » .
Det samme gjelder parkbelte i industriområde , samt arealkategorien « fellesområder » som nevnt i gjeldende lov § 25 første ledd nr. 7 .	Nu lea maiddái párkaavádat industriijaguovllus , ja vel areálašládja « oktasašguovllut » nu mo namuhuvvon gustojeaddji lága § 25 vuosttaš lađđasa nummiris 7 .
Tjener infrastrukturen formål som er mer vidtfavnende , f.eks. samferdselsanlegg og teknisk infrastruktur , faller den utenfor .	Jus vuođđostruktuvrra lea ávkin ulbmilii mii lea viidát , ovdamearkan johtalusráhkadus ja teknihkalaš vuođđostruktuvra , de dat gártá olggobeallái .
Disse lovendringene ble satt i verk 1. januar 2007 .	Dát láhkanuppástusat fámuiduvve ođđajagemánu 1. b. 2007 .
Rettingene klargjør at skiftet kan gjelde arealverdier , kostnadsfordeling og sams tiltak i område for bebyggelse og anlegg og de « sams tiltak » som skal tjene området som er lagt ut til bebyggelse og anlegg .	Njulgemat čielggadit ahte eanajuohkin sáhttá guoskat areálaárvvuide , gollojuhkui ja ovttalágan doaibmabijuide ássanviessohuksen- ja ráhkadusguovlluin ja daidda « ovttalágan doaibmabijuide » mat galget leat ávkin dan guvlui mii lea ássanviesuid ja ráhkadusaid várás .
Kravet kan da omfatte hele arealet .	Gáibádus sáhttá dalle fátmmastit oppa areála .
Videre klargjøres at skiftefeltet også omfatter areal for « sams tiltak » som skal tjene området .	Viidáseappot čielggaduvvo ahte juohkinruktádat maiddái siskkilda areála « ovttalágan doaibmabijuide » mat galget leat buorrin guvlui .
Jordskiftesaken kan begrenses til deler av planområdet .	Eanajuohkinášši sáhttá ráddjejuvvot plánaguovllu osiide .
Lov 29. juni 1990 om produksjon , ¬omforming , omsetning , fordeling og bruk av energi m.m. ( energiloven )	Geassemánu 29. b. 1990-mannosaš láhka energiija buvttadeami , nuppástuhttima , vuovdima , juogu ja geavaheami ja dakkáraččaid birra ( energiijaláhka ) § 2-1 nubbi lađas :
§ 2–1 andre ledd:Endringen er en oppdatering av henvisningen til reglene om konsekvensutredninger i plan- og bygningsloven .	Nuppástuhttimat ođasmahttet čujuhusaid njuolggadusaide váikkuhusčielggademiid birra plána- ja huksenlágas .
I ny planlov er den riktige henvisningen kapittel 14 om konsekvensutredning av tiltak etter sektorlover .	Ođđa plánalágas lea rivttes čujuhus kapihtal 14 doaibmabijuid váikkuhusčielggademiid birra suorgelágaid vuođul .
Hensikten med innsigelse knyttet til behandlingen av søknader om konsesjon er at nevnte myndigheter skal kunne bringe fram mulige konflikter mellom søknaden og statlige og regionale interesser innen de respektive myndigheters ansvarsområde .	Áigumuš vuosttaldemiin mii čatnasa konsešuvdnaohcamiid ( doaibmalohpeohcamiid ) meannudeapmái lea ahte namuhuvvon eiseválddit galget sáhttit buktit ovdan daid riidduid mat leat ohcama ja stáhtalaš ja guvllolaš eiseválddiid beroštumiid gaskkas guđege eiseválddi ovddasvástádussuorggis .
Gjennomføring av et system knyttet til konsesjonsbehandlingen som i det vesentligste gir tilsvarende rettigheter som innsigelsesmyndighetene i dag har til planforslag og planer , reiser enkelte spørsmål som må klarlegges nærmere .	Dakkár vuogádaga čađaheapmi konsešuvdnameannudeamis mii addá eanaš seamma vuoigatvuođaid go daid mat vuosttaldaneiseválddiin odne leat plánaevttohusaide ja plánaide , čuoččaldahttet gažaldagaid maid lea dárbu čielggadit dárkileappot .
Det følgende gjelder søknader om konsesjon der NVE har fått delegert konsesjonsmyndighet , det vil i utgangspunktet si kraftanlegg som behandles etter energiloven eller vannressursloven .	Čuovvovaš guoská konsešuvdnaohcamušaide main NČEii lea fápmuduvvon konsešuvdnafápmu , álggus dat mearkkaša ohcamiid fápmorusttegiidda mat meannuduvvojit energiijalága dahje čáhceresursalága vuođul .
For tiltak der Kongen er konsesjonsmyndighet , vises til merknadene til vassdragsreguleringsloven § 6 nr 1. første ledd nytt femte , sjette og sjuende punktum .	Daid doaibmabijuid hárrái main Gonagas lea konsešuvdnaeiseváldi , čujuhuvvo mearkkašumiide čázádatbuođđunlága § 6 nr. 1 vuosttaš lađđasa ođđa viđát , guđát ja čihččet dadjosii .
Departementet ser det som hensiktsmessig at innsigelsesordningen i størst mulig grad tilpasses konsesjonsprosessen .	Departemeanta atná ulbmillažžan ahte vuosttaldanortnet nu bures go vejolaš heivehuvvo konsešuvdnaprosessii .
Dette innebærer at innsigelse bør varsles gjennom høringsuttalelse til en konkret søknad om konsesjon .	Dat mielddisbuktá ahte vuosttaldeapmi berre dieđihuvvot go ovddiduvvo gulaskuddancealkámuš konkrehta konsešuvdnaohcamii .
Den skisserte prosessen innebærer at det ikke vil bli lagt opp til et system med mekling med annet organ som meklingsinnstans , jf. utkastet § 5–6 første ledd første punktum , da dette ikke er hensiktsmessig .	Skovvejuvvon proseassa siskkilda ahte ii šatta dakkár vuogádat mas sierra orgána lea soabaheaddji , gč. árvalusa § 5-6 vuosttaš lađđasa viđát dadjosii , go dat ii leat ulbmillaš .
Konsesjonsmyndighetene skal i sin behandling av søknader foreta en helhetlig avveining av alle relevante hensyn av lokal , regional og nasjonal karakter .	Konsešuvdnaeiseválddit galget ohcamušaid meannudeamisteaset ollislaččat vihkkedallat buot báikkálaš , guvllolaš ja riikkalaš áššáiguoski deasttaid .
Kan innsigelsen ikke imøtekommes helt eller delvis , vil konsesjonsmyndigheten likevel kunne gi konsesjon , på samme måte som kommunen i dag også kan vedta plan .	Jus ii leat vejolaš miehtat vuosttaldeapmái ollásit dahje muhtun muddui , de sáhttá konsešuvdnaeiseváldi dattetge addit konsešuvnna , seamma láhkai go gielda ge odne sáhttá mearridit plána .
Innsigelse vil da ha den virkning at konsesjonsvedtaket ikke blir endelig , tilsvarende et vedtak som er påklaget .	Vuosttaldeamis lea dalle dat váikkuhus ahte konsešuvdnamearrádus ii leat loahpalaš , nu go mearrádus ge mii lea váidojuvvon .
Konsesjonsvedtaket må da oversendes Olje- og energidepartementet til endelig avgjørelse .	Konsešuvdnamearrádus ferte dalle sáddejuvvot Oljo- ja energiijadepartementii loahpalaš mearrádussii .
I slike saker vil det regelmessig være parter i saken som har rett til å fremme klage .	Dakkár áššiin lea dábálaš ahte áššeoasehasain lea vuoigatvuohta ovddidit váidaga .
Så vel kommuner som fylkeskommuner , i tillegg til grunneiere , rettighetshavere og ulike miljø- og interesseorganisasjoner , vil også ha klagerett .	Sihke gielddat ja fylkkagielddat , ja dan lassin lea maiddái eanaeaiggádiin , vuoigatvuođalaččain ja sierranas biras- ja beroštusorganisašuvnnain vuoigatvuohta váidit .
Departementet ser det som hensiktsmessig at behandlingen av eventuelle innsigelser og klager samordnes saksbehandlingsmessig og tidsmessig .	Departemeanta atná ulbmillažžan ahte vejolaš vuosttaldemiid ja vejolaš váidagiid meannudeapmi oktiiheivehuvvo áššemeannudeami ja áiggi dáfus .
Det foreslås en forskriftshjemmel for å kunne klargjøre nærmere bruken av innsigelse knyttet til konsesjonsbehandlingen etter energiloven .	Evttohuvvo láhkaásahussii láhkavuođđu vai lea vejolaš dárkileappot čielggadit vuosttaldeami geavaheami konsešuvdnagieđahallama oktavuođas energiijalága vuođul .
Det foreslås videre at innsigelsesmyndighetene gis klagerett etter forvaltningsloven , i den grad de ikke allerede har det i dag .	Dasto evttohuvvo ahte vuosttaldaneiseválddiide addojuvvo váidinvuoigatvuohta hálddahuslága vuođul , jus dain ii leš jo dakkár vuoigatvuohta .
Fordi bruken av innsigelsesinstituttet muliggjør forhandlinger og tilpasninger forut for konsesjonsvedtaket , ønsker departementet at innsigelsesinstituttet blir det primære virkemiddel for å imøtegå en konsesjonssøknad der dette er mulig .	Dannego vuosttaldaninstituhta geavaheapmi addá vejolašvuođaid čađahit šiehtadallamiid ja heivehallamiid konsešuvdnamearrádusa ovdal , de háliida departemeanta ahte vuosttaldaninstituhtta šaddá deháleamos váikkuhangaskaoapmin vuosttildit konsešuvdnaohcama go dat lea vejolaš .
Merknad til § 2–2 første ledd nytt annet punktum:Nytt annet punktum innebærer ingen endringer i gjeldende rett , men er tatt inn av rettstekniske hensyn for å avklare virkeområdet mellom energiloven og plan- og bygningslovgivningen .	Ođđa nubbi dajus ii mielddis buvtte maidege nuppástusaid gustojeaddji riektái , muhto lea váldojuvvon mielde riekteteknihkalaš sivaid geažil čielggadan dihtii energiijalága ja plána- ja huksenlágaid gaskasaš doaibmaviidodagaid .
Det vises til tilsvarende bestemmelser i vassdragsreguleringsloven og vannressursloven § 22 fjerde ledd .	Čujuhuvvo sullasaš mearrádusaide čázádatbuođđunláhkii ja čáhceresursalága § 22 njealját lađđasii .
Anlegg som nevnt i energiloven § 3–1 tredje ledd er unntatt fra plan- og bygningsloven med unntak av loven kapittel 2 og 14 , jf. plan- og bygningsloven § 1–3 andre ledd .	Rusttet mii lea namuhuvvon energiijalága § 3-1 goalmmát lađđasis ii leat plána- ja huksenlágas earret lága kapihttaliin 2 ja 14 , gč. plána- ja huksenlága § 1-3 nuppi lađđasa .
Bestemmelsen gjør det klart at konsesjonssystemet skal bestå og at det ikke er aktuelt med noen samordning til plan- og bygningslovens system for andre typer konsesjonspliktige tiltak etter energiloven .	Mearrádus deattasta ahte konsešuvdnavuogádat galgá bissut ja ahte vuogádat ii galgga heivehallojuvvot plána- ja huksenlága vuogádahkii earálágan konsešuvdnageatnegas doaibmabijuid oktavuođas energiijalága vuođul .
Med anlegg for overføring eller omforming av elektrisk energi med tilhørende elektrisk utrustning og bygningstekniske konstruksjoner , menes blant annet kraftledninger , transformatorstasjoner , koblingsanlegg og bygningstekniske konstruksjoner som er umiddelbart knyttet til de elektriske anleggene og deres funksjon .	Rusttegat mat jođihit dahje nuppástuhttit elektrihkalaš energiija oktan dasa gulli elektrihkalaš rusttegiin ja huksenteknihkalaš huksehusaiguin , leat earret eará fápmojođđasat , transformáhtorstašuvnnat , lavttarusttegat ja huksenteknihkalaš huksehusat mat njuolgga čatnasit elektrihkalaš rusttegiidda ja daid doibmii .
Unntaket gjelder for ethvert anlegg eller konstruksjon av denne art som er omfattet av konsesjonen og vilkårene og som er nødvendig for de elektriske anleggenes funksjon , bygging , drift og atkomst .	Spiehkastat guoská juohke dákkár rusttegii dahje huksehussii maidda konsešuvdna guoská ja eavttuide ja mat dárbbašuvvojit elektrihkalaš rusttegiid doibmii , visttiide , jođiheapmái ja beassamii .
Produksjonsanlegg faller utenfor .	Buvttadanrusttegat eai gula dása .
Alle typer nettanlegg som ikke omfattes av eller bygges i medhold av energiloven § 3–2 om områdekonsesjon , omfattes imidlertid av unntaket , herunder produksjons- og forbruksradialer som behandles etter § 3–1 første ledd .	Juohkelágan neahttarusttegiidda maidda ii guoskka dahje mat huksejuvvojit energiijalága § 3-2 vuođul guovlokonsešuvnna birra , gal guoská spiehkastat , ja dasa gullet maiddái buvttadan- ja geavahanradiálat mat gieđahallojuvvojit § 3-1 vuosttaš lađđasa vuođul .
At loven ikke gjelder , innebærer for det første at slike tiltak kan bygges og drives uavhengig hvordan arealbruken måtte være fastsatt i rettslig bindende planer etter plan- og bygningsloven for de arealer som berøres av anleggene .	Ahte láhka ii gusto , mearkkaša vuos ahte dakkár doaibmabijut sáhttet huksejuvvot ja jođihuvvot beroškeahttái das mo areálageavaheapmi ferte leat mearriduvvon rievttálaččat čadni plánain plána- ja huksenlága vuođul daid areálaid várás maidda rusttegat gusket .
Unntaket innebærer videre at det heller ikke kan fastsettes krav om ulike typer planleggingsprosesser eller fastsettes planbestemmelser for slike anlegg .	Spiehkastagat mielddiset buktet dasto ahte eai mearriduvvo gáibádusat sierranas plánenproseassaid várás dahje eai mearriduvvo plánamearrádusat dakkár rusttegiid várás .
Det vil dermed ikke være rettslig grunnlag for å iverksette prosess etter plan- og bygningsloven for å behandle spørsmål om dispensasjon fra arealdelen i kommuneplanen , reguleringsplan ( og reguleringsbestemmelser ) eller detaljplan eller for å gi dispensasjon fra plankrav for slike anlegg .	Nu ii šatta ge leat rievttálaš vuođđu álggahit proseassa plána- ja huksenlága vuođul gieđahallan dihtii gažaldagaid sierralobiid birra gielddaplána areálaoasis , muddenplánas ( ja muddenmearrádusain ) dahje dárkilis plánas dahje addin dihtii sierralobi plánagáibádusain dákkár rusttegiidda .
Det vil heller ikke være rettslig grunnlag for ny plan eller planendringer , eller å fremme privat reguleringsplanforslag .	Ii ge leat rievttálaš vuođđu ođđa plánii ja plánarievdadusaide , dahje priváhta muddenplánaevttohusa ovddideapmái .
Tiltaket kan gjennomføres uavhengig av eventuelle regionale planbestemmelser .	Doaibmabiju lea vejolaš čađahit beroškeahttái vejolaš guvllolaš plánamearrádusain .
Unntaket får virkninger for rettslig bindende arealbruk fastsatt i så vel eldre som nyere planer og tilhørende planbestemmelser .	Spiehkastat váikkuha rievttálaččat čadni areálageavaheapmái mii lea mearriduvvon sihke boarráset ja ođđaset plánain ja mearrádusain .
Endringen gis også virkning for allerede iverksatte planprosesser .	Nuppástusat váikkuhit maiddái plánaproseassaide mat leat jo álggahuvvon .
Selv om anlegg som nevnt i energiloven § 3–1 nytt tredje ledd unntas fra lovens virkeområde , mener departementet at det er behov for at de konsederte tiltakene inngår i tilgjengelig som stedfestet informasjon mv. .	Vaikke vel rusttegat mat leat namuhuvvon energiijalága § 3-1 ođđa goalmmát lađđasis spiehkastuvvojit lága doaibmaviidodagas , de oaivvilda departemeanta ahte lea dárbu ahte konsederejuvvon doaibmabijut leat mielde olámuttos báikáduvvon diehtun jna. .
Kapittel 2 skal derfor gjelde for slike tiltak .	Danne galgá kapihtal 2 gustot dakkár doaibmabijuide .
Nærmere regler kan fastsettes ved bruk av forskriftshjemmelen i § 2–1. Det vises for øvrig til merknadene til plan- og bygningsloven § 1–3 andre ledd .	Dárkilet njuolggadusat sáhttet mearriduvvot go geavahuvvo láhkaásahusa láhkavuođđu §:s 2-1 . Muđuid čujuhuvvo mearkkašumiide plána- ja huksenlága § 1-3 nuppi lađđasii .
Nytt fjerde ledd slår fast at Olje- og energidepartementet kan bestemme at en endelig konsesjon til kraftanlegg uten videre skal ha virkning som en statlig arealplan .	Ođđa njealját lađas nanne ahte Oljo- ja energiijadepartemeanta sáhttá mearridit ahte loahpalaš konsešuvdna fápmorusttegiidda njuolga galgá doaibmat stáhtalaš areálaplánan .
Bestemmelsen er tatt inn i plan- og bygningsloven § 6–4 tredje ledd .	Mearrádus lea váldojuvvon plána- ja huksenlága § 6-4 goalmmát lađđasii .
Tilsvarende bestemmelser er tatt inn i vannressursloven og vassdragsreguleringsloven .	Seammalágan mearrádusat leat váldojuvvon mielde čáhceresursaláhkii ja čázádatbuođđunláhkii .
Bakgrunnen for bestemmelsen er hensynet til å unngå unødvendige og forsinkende planprosesser med bakgrunn i at konsesjonsbehandlingen skal bestå .	Mearrádus lea váldojuvvon mielde garvin dihtii dárbbašmeahttun ja maŋŋoneaddji plánaproseassaid ja ahte konsešuvdnameannudeapmi galgá bissut .
Alle fordeler og ulemper avveies i en helhetlig vurdering under konsesjonsbehandlingen der lokale , regionale og nasjonale prioriteringer , samt hensyn til grunneiere og andre private og allmenne interesser som blir berørt av tiltaket , inngår .	Buot ovdamunit ja heađušteamit vihkkedallojuvvojit ollislaš árvvoštallamis konsešuvdnameannudeamis mas báikkálaš , guvllolaš ja riikkalaš vuoruheamit , ja vel deasttat eanaeaiggádiidda ja guoskkahallojuvvon eará priváhta ja almmolaš beroštusaide váldojuvvojit vuhtii .
Det inntas bestemmelse om at myndigheter med innsigelsesrett etter planloven også gis innsigelsesrett og utvidet klageadgang .	Váldojuvvo mielde mearrádus das ahte eiseválddit main lea vuosttaldanvuoigatvuohta plánalága vuođul , maiddái ožžot vuosttaldanvuoigatvuođa ja viiddiduvvon váidinvuoigatvuođa .
Konsesjons ¬behandlingen av kraftanlegg ivaretar langt på veg kravene til saksbehandling etter plan- og bygningsloven .	Fápmorusttegiid konsešuvdnameannudeapmi duhtada viehka muddui áššemeannudangáibádusaid plána- ja huksenlága vuođul .
Vedtak etter bestemmelsen kan ikke påklages , jf. plan- og bygningsloven § 6–4 tredje ledd annet punktum .	Mearrádusa ii leat láhkanjuolggadusa vuođul vejolaš váidit , gč. plána- ja huksenlága § 6-4 goalmmát lađđasa nuppi dadjosa .
Det vises til merknadene til ny plan- og bygningslov § 6–4 for en nærmere beskrivelse av bestemmelsen .	Čujuhuvvo mearkkašumiide ođđa plána- ja huksenlága §:i 6-4 mii dárkileappot válddahallá mearrádusa .
Det vises for øvrig til merknadene under kapittel 3.6.2. i Ot. prp..nr .	Čujuhuvvo muđuid mearkkašumiide Odeld .
Lov 11. juni 1993 nr. 101 om luftfart ( luftfartsloven )	Geassemánu 11. b. 1993-mannosaš láhka nr. 101 áibmojohtalusa birra ( áibmojohtalusláhka )
Tilføyelsen i lovens § 7–6 tilsvarer bestemmelser i andre lover , herunder akvakulturloven som angir en plikt til å samarbeide og samordne behandlingen av søknader etter vedkommende lov med planer og planbehandling .	Lasáhus lága §:i 7-6 vástida mearrádusaide eará lágain , dás maiddái akvakulturlágas , mii cealká geatnegasvuođa ovttasráđiid bargat ja oktiiheivehit ohcamiid meannudeami áššáiguoski lága vuođul oktan plánain ja plánameannudeamis .
Dette slås fast i andre ledd .	Dát deattastuvvo nuppi lađđasis .
Tredje ledd bestemmer at luftfartsmyndighetene i utgangspunktet ikke skal gi konsesjon dersom det omsøkte tiltaket er i strid med arealdel av kommuneplan eller reguleringsplan etter plan- og bygningsloven .	Goalmmát lađas mearrida ahte áibmojohtaluseiseválddit álggus dábálaččat eai sáhte addit doaibmalobi jus ohccojuvvon doaibmabidju gártá vuostálagaid gielddaplána plánaosiin dahje muddenplánain plána- ja huksenlága vuođul .
Dette vil sikre at det ikke uten nærmere vurdering hos både planmyndighetene og luftfartsmyndighetene fattes motstridende vedtak .	Dát sihkkarastá ahte eai plánaeiseválddit eai ge áibmojohtaluseiseválddit daga vuostálas mearrádusaid dárkilet árvvoštallama haga .
Fjerde ledd gir likevel adgang til å gi konsesjon i strid med en slik bindende arealplan , men da etter vurdering og samtykke fra kommunen .	Njealját lađas rahpá dattetge vejolašvuođa addit konsešuvnna dákkár čadni areálaplána vuostá , muhto dalle ferte gieldda árvvoštallan ja miehtan leat vuođđun .
Lov 24. november 2000 nr. 82 om vassdrag og grunnvann	Skábmamánu 24. b. 2000-mannosaš láhka nr. 82 čázádagaid ja bodnečáziid birra
§ 22 fjerde ledd nytt annet punktum:Nytt annet punktum slår fast at Olje- og energidepartementet kan bestemme at en endelig konsesjon til kraftproduksjonsanlegg uten videre skal ha virkning som en statlig arealplan .	§ 22 njealját lađđasa ođđa nubbi dajus : Ođđa nubbi dajus nanne ahte Oljo- ja energiijadepartemeanta sáhttá mearridit ahte fápmobuvttadanrusttega loahpalaš konsešuvdna iešalddis sáhttá doaibmat stáhta areálaplánan .
Bestemmelsen er tatt inn i plan- og bygningsloven § 6–4 .	Mearrádus lea váldojuvvon mielde plána- ja huksenlága §:i 6-4 .
Tilsvarende bestemmelser er tatt inn i energiloven og vassdragsreguleringsloven .	Vástideaddji mearrádusat leat váldojuvvon mielde energiijaláhkii ja čázádatbuođđunláhkii .
Bakgrunnen for bestemmelsen er hensynet til å unngå unødvendige og forsinkende planprosesser med bakgrunn i at konsesjonsbehandlingen skal bestå .	Mearrádusa duogáš lea dat deasta ahte dalle lea vejolaš eastadit dárbbašmeahttun ja maŋideaddji plánaproseassaid dainna ulbmiliin ahte konsešuvdnameannudus galgá bissut .
Alle fordeler og ulemper avveies i en helhetlig vurdering under konsesjonsbehandlingen der lokale , regionale og nasjonale prioriteringer samt hensyn til grunneiere og andre private og allmenne interesser som blir berørt av tiltaket , inngår .	Buot ovddamunit ja heađušteamit vihkkedallojuvvojit ollislaš árvvoštallamis konsešuvdnameannudeamis mas leat mielde báikkálaš , regionála ja nationála vuoruheamit ja vel deasttat eanaeaiggádii ja eará priváhta ja dábálaš beroštusaide maidda doaibmabidju guoská .
Det inntas bestemmelse om at myndigheter med innsigelsesrett etter planloven også gis innsigelsesrett og utvidet klageadgang etter konsesjonslovgivningen .	Mielde váldojuvvo dat mearrádus ahte eiseválddiide geain lea vuosttaldanvuoigatvuohta plánalága vuođul , maiddái addojuvvo vuosttaldanvuoigatvuohta ja viiddiduvvon váidinvejolašvuohta konsešuvdnalágaid vuođul .
Konsesjonsbehandlingen av kraftproduksjonsanlegg ivaretar langt på veg kravene til saksbehandling etter plan- og bygningsloven .	Fápmobuvttadanrusttegiid konsešuvdnameannudeapmi váldá vuhtii buori muddui áššemeannudangáibádusaid plána- ja huksenlága vuođul .
Vedtak etter bestemmelsen kan ikke påklages , jf. plan- og bygningsloven § 6–4 annet punktum .	Mearrádusaid dán mearrádusa vuođul ii sáhte váidit , geahča plána- ja huksenlága § 6-4 nuppi dadjosa .
Det vises til merknadene til § 6–4 for en nærmere beskrivelse av bestemmelsen .	Čujuhuvvo mearkkašumiide §:i 6-4 mas mearrádus válddahallojuvvo lagabui .
Av bestemmelsens tredje ledd framgår at samlet planlegging av ulike tiltak innen ett vassdrag fortrinnsvis bør skje etter reglene i plan- og bygningsloven .	Mearrádusa goalmmát lađđasis boahtá ovdan ahte ovtta čázádaga iešguđet doaibmabijuid ollislaš plánen berre dahkkojuvvot plána- ja huksenlága njuolggadusaid vuođul .
Dette innebærer at både tiltakshavere og konsesjonsmyndighet må forholde seg til overordnede planer - som f.eks. regionale planer for småkraftverk og forvaltningsplaner etter vannforvaltningsforskriften - på samme måte som andre aktører og myndigheter i tråd med de rettsvirkninger slike planer har etter loven .	Dat mearkkaša ahte sihke doaibmabidjoeaiggát ja konsešuvdnaeiseváldi fertejit vuhtiiváldit bajimus plánaid – nu go omd. regionála plánaid smávvafápmorusttegiid várás ja hálddašanplánaid čáhcehálddašanláhkaásahusa vuođul – seamma láhkai go eará oassálastit ja eiseválddit daid riekteváikkuhusaid olis , mat dakkár plánain leat lága vuođul .
Også kommunale planer gir føringer for hva som kan aksepteres av kommunen i et område .	Maiddái gieldda plánain leat láidestusat das maid gielda sáhttá dohkkehit guovllus .
Konsesjonsmyndigheten vil alltid søke å finne løsninger som ivaretar kommunens interesser i størst mulig grad .	Konsešuvdnaeiseváldi geahččala álo gávdnat čovdosiid mat fuolahit gieldda beroštusaid buoremusat .
Bare i de særlige tilfelle der andre hensyn veier tyngre - ut fra en helhetlig samfunnsmessig vurdering - vil kommunens synspunkter kunne bli satt helt eller delvis til side .	Dušše dalle go eará deasttat leat losibut – ollislaš servodatlaš árvvoštallama vuođul – de ii dárbbaš vuhtiiváldit gieldda oainnuid oppanassiige dahje vuhtiiváldit dušše muhtun muddui .
Merknad til § 24 , nytt tredje ledd:For kraftanlegg der NVE er konsesjonsmyndighet , se merknader under endringer i energiloven .	Mearkkašupmi §:i 24 , ođđa goalmmát lađas : Daid fápmorusttegiid várás , main NČE lea konsešuvdnaeiseváldi , geahča mearkkašumiid energiijalága rievdadusaid vuolde .
For kraftproduksjonsanlegg der Kongen er konsesjonsmyndighet , se merknader til endringer i vassdragsreguleringsloven .	Daid fápmorusttegiid várás , main Gonagas lea konsešuvdnaeiseváldi , geahča mearkkašumiid čázádatbuođđunlága rievdadusaid vuolde .
Lov 17. juni 2005 nr. 101 om eigedomsregistrering ( matrikkelloven )	Geassemánu 17. b. 2005-mannosaš láhka nr. 101 opmodatregistara birra ( matrihkkalláhka )
I § 2 endres det geografiske virkeområdet slik at det blir det samme som for plan- og bygningsloven , det vil si ut til en nautisk mil utenfor grunnlinjene .	§:s 2 rievdaduvvo geográfalaš doaibmaviidodat nu ahte dat šaddá seamma lágan go plána- ja huksenlágas , dat mearkkaša ovtta mearramiilla rádjai olggobealde vuođđolinnjáid .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
13 Overordnede prinsipper for miljø- , nærings- og distriktspolitikken	13 Biras- , ealáhus- ja boaittobealpolitihka bajit prinsihpat
Norske myndigheter har rettslige forpliktelser når det gjelder vern av det materielle grunnlaget for samisk kultur , bl.a. gjennom FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter ( se kapittel 3 ) .	Norgga eiseválddiin lea rievttálaš geatnegasvuohta gáhttet sámi kultuvrra ávnnaslaš vuđđosa , ee. ON-konvenšuvnna bokte siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ( geahča kapihtal 3 ) .
Blant annet setter konvensjonens art. 27 grenser for arealinngrep som er til skade for samenes kultur og dens naturgrunnlag .	Konvenšuvnna art. 27 bidjá ee. rájáid areálasisabahkkemiidda mat vahágahttet sámiid kultuvrra ja luondduvuđđosa .
Tradisjonelle samiske næringer som duodji , reindrift , fiske og utmarksnæringer er nært knyttet til naturen .	Árbevirolaš sámi ealáhusat , ee. duodji , boazodoallu , guolásteapmi ja meahcásteapmi leat lagas oktavuođas luondduin .
Miljøperspektivet og bærekraftig utvikling er derfor svært viktige elementer i samiske næringer og i samiske områder .	Danne leat birasperspektiiva ja bistevaš gárgedeapmi hui deaŧalaš bealit sámi ealáhusain ja sámi guovlluin .
Samisk kultur er knyttet til områder i det som fra et nasjonalt perspektiv anses som distrikter eller utkant .	Sámi kultuvra lea čadnojuvvon guovlluide maid riikkagottálaš perspektiivvas dadjet boaittobeallin dahje doaresbealbáikin .
En vellykket distriktspolitikk i samiske områder er derfor en forutsetning for opprettholdelse og videreføring av samisk språk og kultur .	Danne leage bureslihkostuvvan boaittobealpolitihkka sámi guovlluin ovdahussan bisuhit ja viidásetfievrridit sámi kultuvrra ja giela .
Regjeringen ønsker fortsatt å bidra til fornyelse og omstilling av næringslivet , også i områder med samisk bosetting .	Ráđđehus háliida ain veahkehit ealáhuseallima ođasmahttin- ja nuppástuhttinbargguin , maiddái guovlluin gos sámit ásset .
Dette er nødvendig både for å fremme utviklingen av samiske bygder og samisk språk og kultur , samt ut fra økologiske hensyn .	Dát lea dárbbašlaš , sihke danne vai gárgeda sámi gilážiid ja sámi giela ja kultuvrra , ja maiddái ekologalaš beliid vuhtiiváldimis .
Næringsliv og kultur er eksempler på områder som bidrar på hver sin måte til kreativitet og vekst i samfunnet .	Ealáhuseallin ja kultuvra leat duovdagat mat guktot láhkásis duddjojit hutkáivuođa ja ovddidit servodaga .
I en målrettet satsing på kulturbasert næringsutvikling og et tettere samspill mellom næringslivet og kultur , er det derfor viktig at tilrettelegging for økt verdiskaping er et grunnleggende perspektiv .	Go kulturvuđđosaš ealáhusgárgedeapmi ja čavgadit ovttasbargu ealáhusaid ja kultuvrra gaskkas dahkkojuvvo ulbmillaš nannemiin , lea deaŧalaš láhčit nu ahte lassáneaddji árvolokten adno vuđolaš perspektiivan .
Regjeringen ønsker generelt å skape gode rammevilkår for næringsutøvelse .	Ráđđehus háliida oppalaččat dahkat buriid rámmaeavttuid ealáhusdoaimmaheapmái .
Utvikling av lønnsomme bedrifter må være målet for innsatsen i næringsutviklingen .	Ealáhusgárgedeami nannenbarggu juksanmearrin galgá leat gárgedit gánnáhahtti fitnodagaid .
Regjeringen legger til grunn at tilrettelegging for næringsutviklingen er godt forankret i næringspolitikkens overordnede mål og prinsipper .	Ráđđehus atná vuođđun ahte ealáhusgárgedeami láhčin lea bures vuođđuduvvan ealáhuspolitihka bajit juksanmeriide ja prinsihpaide .
Den innebærer også at den samlede offentlige næringsutviklingsinnsatsen på regionalt og lokalt nivå må rettes mot å utvikle konkurransedyktige og lønnsomme bedrifter og næringer med høy evne til verdiskaping .	Dat mearkkaša maiddái ahte buohkanas almmolaš ealáhusgárgedanviggamuš guovlluguovdasaš ja báikkálaš dásis ferte biddjojuvvot gilvonávccalaš ja gánnáhahtti fitnodagaid ja ealáhusaid gárgedeapmái main lea buorit árvoloktennávccat .
Innenfor rammen av dette skal det være rom for regionale tilpasninger i forhold til det lokale næringslivets forutsetninger og utviklingsmuligheter .	Dán rámma siskkabealde galgá leat luomusvuohta guovlluguovdasaš heivehemiide báikkálaš ealáhuseallima ovdehusaid ja gárgedanvejolašvuođaid ektui .
Regjeringen vil arbeide for å stimulere ny næringsvirksomhet med utgangspunkt i samisk kultur og tradisjonelle næringer .	Ráđđehus áigu bargat dan guvlui ahte arvvosmahttit ođđa ealáhusdoaimmaid maid vuolggasadjin lea sámi kultuvra ja árbevirolaš ealáhusat .
Sterke fagmiljøer og økt forsøks- og utviklingsinnsats i forhold til næringer og næringsutvikling i samiske områder vil i denne sammenheng være viktig .	Nana fágabirrasat ja eambbo geahččaladdan- ja gárgedanviggamuš sámi guovlluid ealáhusaid ja ealáhusgárgedeamia várás lea dán oktavuođas deaŧalaš .
Regjeringen vil legge til rette for bruk av høyere kompetanse og moderne teknologi i de tradisjonelle samiske områdene for å danne grunnlag for nye etableringer og fortsatt bosetting .	Ráđđehus áigu láhčit dili vai alit gelbbolašvuohta ja ođđaáigásaš teknologiija geavahuvvo eambbo sámi árbevirolaš guovlluin ja dan láhkái dahkat vuđđosa ođđaálggahemiide ja bissovaš ássamii maiddái boahtteáiggis .
13.1 Internasjonale føringer i miljøpolitikken	13.1 Riikkaidgaskasaš láidestusat biraspolitihkas
13.1.1 Konvensjonen om biologisk mangfold ( CBD )	13.1.1 Konvenšuvdna biologolaš eatnatgeardáivuođa birra ( CBD )
Norge ratifiserte FNs konvensjon om biologisk mangfold i 1993 .	Norga nannii ( ratifiserii ) jagis 1993 ON konvenšuvnna biologalaš eatnatgeardáivuođa birra .
Den er nå ratifisert av ca. 170 land .	Dát lea nannejuvvon sullii 170 riikkas .
Konvensjonen er en global avtale som pålegger deltakende land å utvikle strategier , planer og programmer for å oppnå en bærekraftig bruk av biologisk mangfold .	Konvenšuvdna lea málmmeviidosaš šiehtadus mii gohčču oassálasti riikkaid gárgedit strategiijaid , plánaid ja prográmmaid vai olahivččeii biologalaš eatnatgeardáivuođa bistevaš geavaheami .
Hensynet til biologisk mangfold skal så langt som mulig integreres i sektorplanlegging og - virksomhet , og i nasjonale beslutningsprosesser .	Biologalaš eatnatgeardáivuođa vuhtiiváldima galgá nu guhkás go vejolaš goarrut suorgeplánemii ja suorgedoaimmaide , ja riikkagottálaš mearridanproseassaide .
Artikkel 8(j ) pålegger statene å bevare og å opprettholde kunnskaper om blant annet urfolk og lokalsamfunn i sin nasjonale lovgivning .	Artihkal 8 ( j ) geatnegahttá stáhtaid seailluhit ja bisuhit dieđu ja máhtu ee. eamiálbmogiid ja báikkálašservodagaid birra riikkagottálaš lágain .
St.meld. nr. 58 ( 1996–97 ) Miljøvernpolitikk for en bærekraftig utvikling tar opp utfordringene knyttet til den økologiske dimensjonen ved bærekraftig utvikling .	Dieđáhus st.meld. nr. 58 ( 1996–97 ) Miljøvernpolitikk for en bærekraftig utvikling ( Birasgáhttenpolitihkka guoddinnávccalaš gárgedeami várás ) ovdanváldá hástalusaid mat čadnojuvvojit ekologalaš dimenšuvdnii bistevaš gárgedeami oktavuođas .
Bærekraftig utvikling har imidlertid flere dimensjoner .	Bistevaš gárgedeamis leat dattege eambbo dimenšuvnnat .
Den økonomiske dimensjonen viser at økonomisk vekst er nødvendig for å utjevne forskjellene mellom regioner og mellom folkegrupper .	Ekonomalaš dimenšuvdna čájeha ekonomalaš gárgedeami dárbbu jeavdašuhttit erohusaid regiovnnaid gaskkas ja álbmogiid gaskkas .
Den miljømessige dimensjonen understreker at den økonomiske veksten må skje innenfor de rammene som naturgrunnlaget setter .	Biraslaš dimenšuvdna deattuha ahte ekonomalaš gárgedeapmi galgá dáhpáhuvvat siskkabealde rámmaid maid luondduvuođus addá .
I prinsippene for bærekraftig utvikling ligger det også forutsetninger om å sikre kulturelt mangfold .	Bistevaš gárgedeami prinsihpain lea maiddái ovdehussan váfistit kultuvrralaš girjáivuođa .
Boks 13.22 Dette er bærekraftig utvikling	Boksa 13.22 Dát lea bistevaš gárgedeapmi
Bærekraftig utvikling bygger på tre likeverdige dimensjoner : miljøvern , økonomisk utvikling og sosiale hensyn .	Bistevaš gárgedeamis leat golbma dimen-šuvnna : birasgáhtten , ekonomalaš gárgedeapmi ja sosiála vuhtiiváldimat .
Verdenskommisjonen for miljø og utvikling definerte i 1987 bærekraftig utvikling som en utvikling som tilfredsstiller dagens behov uten å ødelegge framtidige generasjoners muligheter for å tilfredsstille sine behov .	Biras ja gárgedeami máilmmekommišuvdna meroštalai ja-gis 1987 bistevaš gárgedeami dakkár gárgedeapmin mii deavdá dálá dárbbuid almmá billiskeahttá boahttevaš buolvvaid vejolašvuođa gokčat dárbbuideaset .
Ressursgrunnlaget må bevares på en slik måte at økonomisk og sosial utvikling blir mulig .	Valljodatvuđđosa galgá seailluhit dakkár vugiin mii dahká ekonomalaš ja sosiála gárgedeami vejolažžan .
I tillegg er demokrati og medinnflytelse sentrale elementer i en bærekraftig utvikling .	Dasa lassin leat demokratiija ja mieldeváikkuheapmi bistevaš gárge-deami guovdilis bealit .
Sametinget deltok som observatør i den norske delegasjonen til FNs konferanse om miljø og utvikling i 1992 og i den forberedende komitéen før konferansen .	Sámediggi lei dárkojeaddjin Norgga sáttatgotti fárus ON konfereanssas birrasa ja gárgedeami birra jagis 1992 ja maiddái ráhkkanahtti lávdegottis ovdal konfereanssa .
Sametinget deltok også i den norske delegasjonen til møte under konvensjonen om biologisk mangfold i Sevilla , Spania i mars 2000 .	Sámediggi oassálasttii maiddái Norgga sáttatgoddái čoahkkimis biologalaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvnnas Sevillas , Espánnjas njukčamánus 2000 .
På dette møtet ble det utformet et forslag til arbeidsprogram for oppfølging av konvensjonens § 8 j som er rettet mot urfolk .	Dán čoahkkimis hábmejuvvui bargoprográmmaevttohus konvenšuvnna § 8 j čuovvoleapmái , man čujuhusat leat eamiálbmogat .
Dette programmet ble behandlet og prioritert innsats vedtatt på konvensjonens partsmøte , der også Sametinget var invitert til å delta , i mai 2000 .	Prográmma gieđahallojuvvui ja vuoruhuvvon nannen mearriduvvui konvenšuvnna áššeoasálaš-čoahkkimis , masa maiddái Sámediggi bovdejuvvui searvat , miessemánus 2000 .
Sametinget vil bli invitert til å delta i den norske delegasjonen i alle relevante møter under konvensjonen for biologisk mangfold .	Sámediggi bovdejuvvo maiddái oassálastit norgga sáttatgotti fárus buot áigeguovdilis čoahkkimiidda biologalaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvnnas .
I St.meld. nr. 42 ( 2000–2001 ) Om biologisk mangfold beskrives både konvensjonen for biologisk mangfold og samiske forhold .	Dieđáhusas st.meld. nr. 42 ( 2000–2001 ) Om biologisk mangfold ( Biologalaš eatnatgeardáivuođa birra ) válddahuvvo sihke biologalaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvdna ja sámi dilálašvuođat .
Sametinget utarbeidet et eget vedlegg til nevnte stortingsmelding .	Sámediggi ráhkadii sierra mildosa namahuvvon stuorradiggedieđáhussii .
13.1.2 Rio-deklarasjonen om miljø og utvikling	13.1.2 Rio-deklarašuvdna birrasa ja gárgedeami birra
Artikkel 22 i Rio-deklarasjonen om miljø og utvikling slår fast at urfolk og deres samfunn har en vital rolle i forvaltning og utvikling av miljø på grunn av sine kunnskaper og tradisjonelle praksis .	Rio-deklarašuvdna artihkal 22 birrasa ja gárgedeami birra julggašta ahte eamiálbmogiin ja sin servodagain lea eallinfámolaš rolla birrasa hálddaheamis ja gárgedeamis sin dieđu ja árbevirolaš geavada vuođul .
Videre sier den at stater bør anerkjenne og støtte urfolks identitet , kultur og interesser , og gjøre dem til effektive deltakere i bestrebelsene for en bærekraftig utvikling .	Viidáseappot daddjojuvvo das ahte stáhtat berrejit dovddastit ja doarjut eamiálbmogiid identitehta , kultuvrra ja beroštusaid , ja dahkat sin doaibmilis oassálastin bistevaš gárgedeami viggamušaiguin .
13.1.3 Agenda 21 – en veiviser til bærekraftig utvikling	13.1.3 Agenda 21 – bistevaš gárgedeami ofelaš
Et viktig sluttdokument fra FN-konferansen om miljø og utvikling i Rio de Janeiro i 1992 er Agenda 21 .	Agenda 21 lea ON-konfereanssa deaŧalaš loahppaáššegirji birrasa ja gárgedeami birra Rio de Janeiros jagis 1992 .
Agenda 21 er en handlingsplan som skal bidra til å gjøre samfunnsutviklingen sosialt , økonomisk og økologisk bærekraftig .	Agenda 21 lea doaibmaplána mii galgá veahkkin oččodit servodatgárgedeami sosialalaččat , ekonomalaččat ja ekologalaččat guoddinnávccalažžan .
Handlingsplanen oppfordrer alle regjeringer til å lage nasjonale strategier for en bærekraftig utvikling .	Doaibmaplána ávžžuha buot ráđđehusaid ráhkadit riikkagottálaš strategiijaid guoddinnávccalaš gárgedeami várás .
Agenda 21 gir retningslinjer for hvordan man kan oppnå en bærekraftig balanse mellom forbruk og befolkningsvekst og jordas økologiske kapasitet .	Agenda 21 bidjá njuolggadusaid dasa mo sáhttá olahit bistevaš dássedeattu golaheami ja veahkadatlassáneami gaskkas ja eatnama ekologalaš cuokka gaskkas .
Kapittel 26 , pkt. 3 , « Styrking av sentrale aktører » , omhandler urfolks rolle .	Kap. 26 , čuokkis ( č. ) 3 Guovddáš oassádalliid nannen máinnaša eamiálbmogiid rolla .
Der heter det blant annet at regjeringene bør erkjenne at urfolks landområder trenger beskyttelse mot aktiviteter som skader miljøet .	Das daddjojuvvo ee. ahte ráđđehusat berrejit dovddastit ahte eamiálbmogiid eatnamat dárbbašit gáhttejuvvot birasvahágahtti doaibmabijuid vuostá .
Urfolks rettigheter og plikter bør inkorporeres i nasjonal lovgivning .	Eamiálbmogiid vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat berrejit lahttuduvvot riikkagottálaš lágaide .
Landene kan også vedta lover og retningslinjer for å bevare sedvaner og urfolkenes råderett over jord , ideer og kunnskaper .	Riikkat sáhttet maiddái mearridit lágaid ja njuolggadusaid vai seailluhuvvojit vieruiduvvan vuoigatvuođat ja eamiálbmogiid ráđđenvuoigatvuohta eatnamiid , jurdagiid ja dieđu badjel .
Vedtaket legger stor vekt på bred folkelig deltakelse og på gruppers rett til delaktighet i prosesser som påvirker egen situasjon .	Mearrádus deattuha sakka álbmotlaš govdadis oassálastima ja joavkkuid oassalastinvuoigatvuođa dakkár proseassain mat váikkuhit sin iežaset dili .
I dette ligger at myndighetene forventes å involvere , og å etablere en kanal for dialog med , sentrale samfunnsgrupper .	Dát mearkkaša ahte eiseválddit vuordimis váldet fárrui guovdilis servodatjoavkkuid , ja ásahit gulahallangaskaoami singuin .
Dette gjelder også involvering av , og dialog med , urfolk .	Dát guoská maiddái eamiálbmogiid fárrui váldimii ja singuin gulahallamii .
I kapittel 28 heter det at lokale myndigheter bør utarbeide en lokal Agenda 21 ( LA .	Kapihttalis 28 daddjojuvvo ahte báikkálaš eiseválddit berrejit ráhkadit báikkálaš Agenda 21 ( LA .
21 ) , i samarbeid med innbyggere og nærings- og organisasjonsliv .	21 ) , ovttasráđiid ássiiguin ja ealáhusaiguin ja organisašuvnnaiguin .
I Norge har ca. 250 kommuner og alle fylkeskommunene uttrykt sin vilje til å arbeide med slike spørsmål gjennom tilslutning til « Fredrikstaderklæringen » .	Norggas leat sullii 250 gieldda ja buot fylkkagielddat ovdanbuktán dáhtu bargat dákkár gažaldagaiguin dan bokte go servet « Fredrikstaderklæringen » - nammasaš julggaštussii .
Miljøverndepartementet har i perioden 1997–2001 hatt ansvar for et særskilt stimuleringsprogram for å støtte og oppmuntre kommuner , organisasjoner og næringsliv i deres arbeid med LA 21 .	Birasgáhttendepartemeanta lea áigodagas 1997–2001 ovddasvástidan sierra movttiidahttinprográmma mas doarju ja movttiidemiin duvdá gielddaid , organisašuvnnaid ja ealáhusaid sin LA 21 bargguin .
Innenfor dette programmet er det også inngått en treårig samarbeidsavtale med Sametinget om forsøk med samisk knutepunkt for LA 21 .	Dán prográmma olis lea maiddái dahkkojuvvon golmmajagáš ovttasbargošiehtadus Sámedikkiin geahččaladdat sámi čuolbmadusbáikki LA 21 .
Forsøket med samisk knutepunkt evalueres av Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR ) .	Sámi čuolbmadusbáikki geahččaladdama galgá Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR – Norgga gávpot- ja guovlodutkama instituhtta ) loahppaárvvoštallat .
Evalueringen startet i 2000 og vil vare ut 2002 .	Loahppaárvvoštallan álggahuvvui jagis 2000 ja bistá jagi 2002 lohppii .
Evalueringen vil bygge både på den omfattende forskningen som gjennom flere år er gjort på samiske samfunnsforhold og på øvrig forskning om lokal Agenda 21 ved NIBR .	Loahppaárvvoštallan huksejuvvo sihke dan viiddis dutkamii mii máŋggaid jagiid lea dahkkojuvvon sámi servodatdilálašvuođaid birra ja eará dutkamii báikkálaš Agenda 21 vuođul NIBR olis .
13.1.4 Bern-konvensjonen	13.1.4 Bern-konvenšuvdna
Bern-konvensjonen om vern av ville europeiske planter og dyr og deres naturlige leveområder ( the Convention on the Conservation of European Wildlife and Natural Habitats ) , er den viktigste internasjonale konvensjonen når det gjelder viltforvaltning .	Bern-konvenšuvdna , mii fátmmasta eurohpalaš meahccešattuid ja - elliid ja daid lunddolaš eallinguovlluid suodjaleami ( the Convention on the Conservation of European Wildlife and Natural Habitats ) , lea deaŧalaččamus riikkaidgaskasaš konvenšuvdna mii gusto fuođđohálddaheapmái .
Konvensjonen ble utarbeidet i 1979 og ratifisert av Norge i 1986 .	Konvenšuvdna ráhkaduvvui jagis 1979 ja Norga nannii dan jagis 1986 .
Konvensjonen stiller krav både til norsk naturforvaltning generelt og til vilt- / rovdyrforvaltningen spesielt .	Konvenšuvdna bidjá gáibádusaid sihke norgga luondduhálddaheapmái oppalaččat ja fuođđo- / boraspirehálddaheapmái sierra .
De arter som naturlig finnes i Norge , skal videreføres innenfor sine naturlige leveområder slik at mangfoldet sikres .	lájat mat lunddolaččat gávdnojit Norggas , galget seailluhuvvot sin lunddolaš eallinguovlluin , vai eatnatgeardáivuohta váfistuvvo .
Artikkel 2 krever at signaturstatene skal treffe nødvendige tiltak for å bevare artsmangfoldet av ville dyr og planter , og tilpasse det til et nivå som samsvarer med økologiske , vitenskapelige og kulturelle krav .	Artihkkalis 2 gáibiduvvo ahte vuolláičállistáhtat dahket dárbbašlaš mearrádusaid dan várás ahte suodjalit meahcceelliid ja - šattuid šládjaeatnatgeardáivuođa , ja heivehit daid dakkár dássái mii lea oktiisoahpavaš ekologalaš , dieđalaš ja kultuvrralaš gáibádusaiguin .
Artikkel 3 pålegger statene å fremme en nasjonal politikk for å bevare artsmangfoldet og artenes naturlige leveområder , og ta særlig hensyn til truede eller sårbare arter ( « endangered and vulnerable species » ) .	Artihkal 3 bidjá gohččosa stáhtaide ovddidit riikkagottálaš politihka dan várás ahte seailluhit šládjaeatnatgeardáivuođa ja šlájaid lunddolaš eallinguovlluid , ja erenoamážit vuhtiiváldit áitojuvvon ja rašis šlájaid ( « endangered and vulnerable species » ) .
Artikkel 7 ( 1 ) forplikter statene til å treffe passende og nødvendige lovgivningsmessige og forvaltningsmessige tiltak for å sikre beskyttelse av de ville artene som er særskilt nevnt i konvensjonens vedlegg .	Artihkal 7(1 ) geatnegahttá stáhtaid bidjat heivvolaš ja dárbbašlaš doaibmabijuid láhkaaddima ja hálddaheami bealis dan várás ahte váfistit suodjalusa daidda meahccešlájaide mat sierra namahuvvojit konvenšuvnna mildosis .
Bern-konvensjonen består av 4 vedlegg der vedleggene omfatter arter av flora ( I ) og fauna ( II ) som betinger strengt vern som ulv , bjørn og jerv , og vedlegg III som omfatter fauna som betinger særlige hensyn som gaupe .	Bern-konvenšuvnnas leat 4 mildosa , mas mildosat fátmmastit šlájaid nu mo šattut ( I ) ja meahcceeallit ( II ) , mas eaktuduvvo garrasit suodjalit gumppe , guovžža ja geatkki šlájaid ja mielddus III fátmmasta elliid mas eaktuduvvo vuhtiiváldit erenoamážit albasa .
Konvensjonens formål er sammenfallende med viltlovens målsetting om å sikre levedyktige bestander av rovdyr , bevare artsmangfoldet og sikre en bærekraftig utvikling .	Konvenšuvnna ulbmil lea oktiisoahpavaš fuođđolága juksanmeriin váfistit eallinfámolaš boraspiremáddodagaid , seailluhit eatnatgeardáivuođa ja váfistit bistevaš gárgedeami .
13.2 Nasjonale mål	13.2 Riikkagottálaš juksanmearit
Det overordnede målet for distrikts- og regionalpolitikken er å bevare hovedtrekkene i bosettingsmønsteret og sikre likeverdige levekår i alle deler av landet .	Distrikta- ja regiovdnapolitihka bajit juksanmearrin lea seailluhit ássanmálliid váldosašvugiid ja dáhkidit ovttaárvosaš eallindiliid juohke sajis riikkas .
Et konkurransedyktig regionalt næringsliv vil være avgjørende for bosettingen i distriktene .	Gilvonávccalaš guovlluguovdasaš ealáhusat leat boaittobealbáikkiid ássama mearrideaddji vuođusin .
I tillegg vil en viss bredde i arbeidsmarkedet samt et variert utdannings- og velferdstilbud være viktige forutsetninger for å nå disse målene .	Lassin dasa ahte bargomárkanis lea dihto govdodat ja maiddái iešguđetlágan oahppo- ja čálgofálaldagat leat deaŧalaš ovdehusat dáid juksanmeriid olaheapmái .
Rammebetingelser som gjelder generelt for distriktene har også betydning for verdiskaping og utvikling av næringslivet i samiske bosettingsområder .	Boaittobealbáikkiid rámmaeavttuin oppalaččat lea maiddái mearkkašupmi sámi ássanguovlluid árvoráhkadeapmái ja ealáhusaid gárgedeapmái .
Regjeringen ser det som viktig at man utvikler en næringspolitikk spesielt tilrettelagt for samiske bosettingsområder .	Ráđđehus atná deaŧalažžan gárgedit ealáhuspolitihka mii heivehuvvo erenoamážit sámi ássanguovlluide .
Næringslivet i distriktene har alltid vært sterkt råvarebasert og eksportorientert .	Boaittobealbáikkiid ealáhusat leat álohii leamaš sakka vuođđoávnnasvuođđosaččat ja eksportaguvllogat .
Lange avstander og spredt bosetting fører til at investeringer i drift og infrastruktur ikke kan forventes å gi samme avkastning som i mer sentrale deler av landet .	Guhkes gaskkat ja bieđgguid ássamat mielddisbuktet ahte doaibma- ja infrastruktuvrainvesteremat eai sáhte vurdojuvvot addit seammá vuoittu go dain guovlluin riikkas mat leat lagabus guovdilis guovlluid .
I følge Sametinget er det helt avgjørende for samisk samfunnsutvikling at det utvikles forvaltningsmodeller hvor lokalbefolkningen kan dra nytte av komparative fordeler , slik som nærhet til ressursene , og fangst og utnyttelse av lokale ressurser .	Sámedikki oaivila mielde lea sámi servodatgárgedeapmái áibbas mearrideaddjin oažžut dakkár hálddahanvugiid mas báikegotti álbmogat sáhttet oažžut ávkki buohtastahtti ovdduin , nu mo valljodagaid lahkavuohta , ja bivdu ja báikkálaš valljodagaid ávkin atnin .
Grunnlaget for Sametingets politikk er en langsiktig nærings- og samfunnsutvikling i samiske områder , der bruken av naturressursene ikke må overskride naturens bæreevne .	Sámedikki politihka vuođusin lea sámi guovlluid guhkesáiggi ealáhus- ja servodatgárgedeapmi , mas luondduvalljodagaid ávkkástallan ii galgga badjelmannat luonddu gierdannávcca .
I følge Sametinget er det fundamentalt at miljøperspektivet fungerer som en rød tråd og er en forutsetning for all samfunnsmessig aktivitet .	Sámedikki oaivila mielde lea vuođđojuolgin dat ahte birasperspektiiva doaibmá oktiičadni báddin ja lea ovdehussan buot servodatlaš doaimmaide .
Videre mener Sametinget at det er av avgjørende betydning for samiske interesser hva som skjer av utbygging og samfunnsforming , og hvordan det legges til rette for at samiske interesser kommer med i vurderingen av tiltak som veibygging , kraftutbygging , masseuttak , mineralutvinning m.v. .	Viidáseappot oaivvilda Sámediggi ahte sámi beroštusaide lea mearrideaddji mearkkašupmi das mii dáhpáhuvvá huksemiid ja servodathábmemiid dáfus , ja mo láhččojuvvo dilli vai sámi beroštusat váldojuvvojit mielde doaibmabijuid árvvoštallamis nu mo geaidnohuksemiid , čážádathuksemiid , mássavieččahagaid , minerálaroggamiid jna. oktavuođas .
13.2.1 Samisk medvirkning og innflytelse	13.2.1 Sámi mieldedoaibman ja váikkuhanfápmu
Sametingets rolle som fremste premissleverandør i samepolitikken må gjenspeiles i så vel politikkutforming som i forvaltning av samiske interesser i miljø- , nærings- og distriktspolitikken .	Sámediggi lea sámepolitihka vuosttamuš eavttuidbiddji , ja nu galgá ge dán rolla speadjalastojuvvot sihke politihkkahábmemis ja sámi beroštusaid hálddaheamis biras- , ealáhus- ja boaittobealbáikepolitihkas .
Sametinget har et utstrakt samarbeid med andre offentlige instanser , både nasjonalt og regionalt , jf. kap. 4 .	Sámedikkis lea viiddis ovttasbargu eará almmolaš instánssaiguin , sihke riikkagottálaš ja guovlluguovdasaš dásis , gč. kap. 4 .
Sametinget vil medvirke i Planlovutvalgets fase 2 , jf. kap. 15 .	Sámediggi áigu mieldedoaibmat Plánalávdegotti 2. muttus , vrd. kap 15 .
Sametinget er , spesielt gjennom Samisk utviklingsfond , en viktig aktør i nærings- og distriktspolitikken i samiske områder .	Sámediggi lea , eandalii Sámi ovddidanfoandda bokte , deaŧalaš oassádalli sámeguovlluid ealáhus- ja boaittobealbáikepolitihkas .
Sametinget har viktig og sentral kunnskap om samisk kultur og næringsliv .	Sámedikkis lea deaŧalaš ja guovdilis diehtu sámi kultuvrra ja ealáhusaid birra .
Denne kunnskapen er nødvendig for å legge til rette for en positiv utvikling i samiske områder .	Dát diehtu dárbbašuvvo vai sáhttá láhččojuvvot positiiva gárgedeapmi sámeguovlluide .
Regjeringen vil arbeide for at Sametinget kan få økt innflytelse og ansvar i næringspolitikken , i første rekke gjennom en gradvis utvidelse og utvikling av Samisk utviklingsfond og ved økt samordning med de øvrige distrikts- og næringspolitiske virkemidler .	Ráđđehus áigu bargat dan ala ahte Sámediggi galgá oažžut stuorát váikkuhanfámu ja ovddasvástádusa ealáhuspolitihkas , vuosttažettiin dan bokte ahte veahážiid mielde viiddida ja gárgeda Sámi ovddidanfoandda ja dasto eambbo bálddalastá daid eará boaittobealbáike- ja ealáhuspolitihkalaš váikkuhangaskaomiiguin .
Boks 13.23 Samisk utviklingsfond	Boksa 13.23 Sámi ovddidanfoanda
Samisk utviklingsfond ( SUF ) har som formål å fremme tiltak av særlig kulturell , sosial og økonomisk betydning for den samiske befolkningen og det samiske bosettingsområdet .	Sámi ovddidanfoandda ( SOF ) ulbmilin lea ovddidit doaibmabijuid main lea erenoamáš kultuvrralaš , sosiála ja ekonomalaš mearkka-šupmi sámi veahkadahkii ja sámi ássanguvlui .
Fondets geografiske virkeområde er avgrenset til 20 kommuner eller deler av kommuner i Finnmark , Troms og Nordland og den samiske befolkningen i sørsameområdet .	Foandda geográfalaš doaibmaviidodat lea ráddjejuvvon 20 gildii , dahje osiide gielddain Finnmárkkus , Romssas ja Nordlánddas ja sámi veahkadahkii oarjelsámeguovllus .
SUF kan også finansiere tiltak som særlig styrker samisk språk og kultur i resten av landet .	SOF sáhttá maiddái ruhtadit doaibmabijuid mat erenoamážit nannejit sámi giela ja kultuvrra muđui riikkas .
Fondet ble opprettet i 1975 for å bøte på mangelen på egenkapital i samiske områder .	Foanda ásahuvvui jagis 1975 duogŋat sámi guovlluid ieškapitála váilevašvuođa .
I rapporten « Ka kan æ få pæng til ? »	Raporttas gohčo-duvvon « ka kan æ få pæng til ? »
( 1999 ) , utarbeidet av Agderforskning for Kommunal- og regionaldepartementet , kommer det frem at SUF er det virkemiddelet for næringsdrift i samiske områder som brukerne er mest fornøyd med , sammenliknet med SND og kommunale næringsfond .	( 1999 ) , man Agderforskning ráhkadii Gielda- ja guovlodepartemeantta ovddas , boahtá ovdan ahte SOF lea dat váik ­kuhangaskaoapmi sámi guovlluid ealáhusdoaluid várás mainna geavaheaddjit leat eanemus duhtavaččat , go dán veardádallá SND ja gielddaid ealáhusfoanddaiguin .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
12 Høyere utdanning og forsk ­ning	12 Alit oahppu og dutkan
Flere institusjoner er tillagt ansvar for å gi høyere utdanning og drive forsk ­ningsvirksomhet rettet mot det samiske samfunn .	Ollu ásahusaide lea biddjon ovddasvástádus addit alit oahpu ja doaimmahit dutkandoaimmaid sámi servodaga várás .
Også høgskolene i Finnmark , Bodø og Nord-Trøndelag har utdanningstilbud beregnet på den samiske befolkning .	Maiddái Finnmárkku , Budeaju , ja Davvi-Trøndelága allaskuvllain leat oahppofálaldagat mat leat rehkenaston sámi álbmogii .
Meldingen ga en utførlig presentasjon av høyere samisk utdanning og forsk ­ning .	Dieđáhusas muitaluvvui dárkilit sámi alit oahpu ja dutkama birra .
En rekke tiltak ble foreslått for å styrke samisk utdanning og forsk ­ning generelt .	Ollu doaimmat evttohuvvojedje nannen dihte sámi oahpu ja dutkama oppalaččat .
Det ble særlig lagt vekt på styrking av samisk språk .	Sámegiela nannen deattuhuvvui earenoamážit .
Stortinget sluttet seg til de foreslåtte tiltakene , jf. Innst. S. nr. 12 ( 2002 – 2003 ) .	Stuorradiggi doahttalii evttohuvvon doaimmaid , gč. árv . S. nr. 12 ( 2002 – 2003 ) .
Urfolk må selv ha muligheter til å bygge opp kapasitet og kompetanse for reell innflytelse på og medvirkning i den generelle samfunnsutviklingen , og særlig utviklingen i nord .	álgoálbmogiin ferte alddiineaset leat vejolašvuohta hukset návcca ja gelbbolašvuođa jus galget duođas sáhttit váikkuhit ja leat fárus oppalaš servodatovdáneamis , ja earenoamážit ovdáneamis davvin .
Ansvaret for samisk forsk ­ning er sektorovergripende , og forsk ­ningen blir finansiert av ulike departementer .	Ovddasvástádus samisk dutkamis lea sektorrasttideaddji , ja dutkama ruhtadit iešguđet departemeanttat .
Fra Kunnskapsdepartementet får forsk ­ning om samiskrelevante temaer dels støtte gjennom tildelinger til universiteter og høgskoler og dels gjennom tildelinger til Norges forsk ­ningsråd .	Dutkan sámiide guoski fáttáid birra oažžu muhtun ráje doarjaga Máhttodepartemeantta juolludemiin universitehtaide ja allaskuvllaide ja muhtun ráje juolludemiin Norgga dutkanráđis .
Se også Sametingets årsmelding 2006 , punkt 8.3 .	Geahča maiddái Sámedikki 2006 jahkedieđáhusa čuoggá 8.3 .
12.1 Samisk høgskole	12.1 Sámi allaskuvla
Samisk høgskole er etablert for å ivareta og styrke det samiske samfunns utvikling og behov for kompetanseoppbygging .	Sámi allaskuvla lea ásahuvvon áimmahuššat ja nannet sámi servodaga ovdáneami ja dárbbu hukset gelbbolašvuođa .
Høgskolen har et nasjonalt ansvar for å ivareta og utvikle reindrift , duodji og samisk språk som vitenskapsfag .	Allaskuvllas lea našunála ovddasvástádus áimma- huššat ja ovdánahttit boazodoalu , duoji ja sámegiela dieđafágan .
Samorganiseringen med Nordisk Samisk Institutt og instituttets fagmiljø i samisk språk forventes å gi synergieffekter slik at faget samisk språk kan opprettes på høyere nivå .	Oktiiorganiseren Sámi instituhtain ja instituhta fágabirrasiin sámegielas vurdojuvvo addit synergiijaváikkuhusaid nu ahte fága sámegiella sáhttá ásahuvvot alit dássái .
Høgskolen er lokalisert i et samisk kjerneområde og er den eneste høyere utdanningsinstitusjonen i Norge som fullt ut er samiskspråklig .	Allaskuvla lea sámi guovddášguovllus ja lea áidna alit oahppoásahus Norggas mii lea áibbas sámegielat .
Undervisningen foregår i all hovedsak på samisk , og samisk er også institusjonens administrative språk .	Oahpahus dáhpáhuvvá eanaš sámegillii , ja sámegiella lea maiddái ásahusa hálddahuslaš giella .
Utdanning ved institusjonen har et allsamisk- og urfolksperspektiv .	ásahusa oahpus lea buotsámi- ja álgoálbmotperspektiiva .
Høgskolen har siden etableringen hatt hovedansvar for samisk lærerutdanning .	Allaskuvllas lea ásaheami rájes leamaš váldoovddasvástádus sámi oahpaheaddjeoahpus .
I tillegg har høgskolen et samisk spesialpedagogisk støttesenter .	Dasa lassin lea allaskuvllas sámi earenoamášpedagogalaš doarjjaguovddáš .
Journalistutdanning ble etablert i 2000 .	Journalistoahppu ásahuvvui jagi 2000 .
I tillegg har høgskolen studietilbud i bl.a. samisk språk , pedagogikk , samfunnsfag , reindrift , matkultur og samisk kunsthåndverk / duodji .	Dasa lassin leat allaskuvllas oahppofálaldagat earret eará sámegielas , pedagogihkas , servodatfágas , boazodoalus , biebmokultuvrras ja sámi giehtadáidagis / duojis .
Som øvrige statlige høgskoler har Samisk høgskole myndighet til selv å opprette og nedlegge studietilbud på lavere grads nivå og har opprettet en rekke påbyggings , / videreutdanningstilbud bl.a. urfolksjournalistikk og minoritetsmedier , samisk tolkeutdanning , læremiddelpedagogikk , samisk utdanningsledelse og tospråklig / flerkulturell pedagogikk .	Nugo eará stáhta allaskuvllain lea Sámi allaskuvllas váldi ieš ásahit ja heaittihit vuolit gráda dási oahppofálaldagaid ja lea ásahan ollu lassi- , / joatkkaoahppofálaladagaid earret eará eamiálbmotjournalistihka ja álgoálbmotmediaid , sámi dulkaoahpu , oahpponeavvopedagogihka , sámi oahppojođiheami ja guovttegielat / máŋggakultuvrras pedagogihka .
Studietilbud på høyere grads nivå må institusjonen søke om adgang til å etablere i henhold til gjeldende regelverk .	Alit dási oahppofálaldagaid ferte ásahus ohcat lobi ásahit njuolggadusaid mielde mat gustojit .
Samisk høgskole har en viktig rolle i å formidle samisk språk og kultur .	Sámi allaskuvllas lea deaŧalaš rolla gaskkustit sámi giela ja kultuvrra .
Regjeringen ser det som viktig at Samisk høgskole kan bidra mer aktivt inn mot kompetanseoppbyggingen innen ulike deler av offentlig sektor ; helse , skolevesen , politi / fengselsvesen osv. .	Ráđđehus atná deaŧalažžan ahte Sámi allaskuvla sáhttá oassálastit árjjaleappot gelbbolašvuođahuksemis almmolaš suorggi iešguđet osiin ; dearvvašvuođas , skuvlalágádusas , polkitiijas / giddagaslágádusas jna. .
Regjeringen mener at det er behov for at særlig omsorgs- og helsepersonell har tilstrekkelig kunnskap om samiske forhold og kultur til å kunne møte samiske brukere , pasienter og pårørende på en god måte .	Ráđđehus atná dárbbašlažžan ahte earenoamážit fuolahus- ja dearvvašvuođabargiin lea doarvái máhttu sámi diliid ja kultuvrra birra vai sáhttet deaivvadit sámi geavaheddjiiguin , buhcciiguin ja oapmahaččaiguin buori vuogi mielde .
Det er behov for at sosial- og helsefaglige utdanninger settes bedre i stand til å gi studentene tilstrekkelig kunnskap om samiske forhold og kultur .	Lea dárbu ahte sosiala- ja dearvvašvuođafágalaš oahppu šaddeŧ árjjaleappot addit studeanttaide doarvái máhtu sámi diliid ja kultuvrra birra .
Det vises for øvrig til kapitlene 8.1 Grunnlaget for helsepolitiske tiltak overfor den samiske befolkning og 5.2 Samisk språk- og kulturkompetanse i offentlig sektor .	Geačha muđui kapihttala 8.1 Sámi álbmoga vástesaš dearvvašvuođapolitihkalaš doaimmaid vuođđu ja kapihttala 5.2 Sámegielmáhttu ja sámi kulturmáhttu almmolaš suorggis .
12.1.1 Studentrekruttering	12.1.1 Studeantaháhkan
Høgskolen rekrutterer studenter fra hele det samiske området , inklusive øvrige nordiske land og Russland .	Allaskuvla geahččala oažžut studeanttaid oppa sámis , eará davviriikkain ja Ruoššas ge .
Opptak til allmenn- og førskolelærerutdanning foretas vanligvis annet hvert år , men det utvises fleksibilitet avhengig av antall aktuelle søkere .	Sisaváldin dábálaš- ja ovdaskuvlaoahpaheaddjeohppui dahkko dabálaččat juohke nuppi jagi , muhto lea spiehkastanvejolašvuohta ohciidlogu geažil .
Høgskolen har hatt en negativ utvikling når det gjelder antall søkere til disse studiene .	Allaskuvllas lea leamaš negatiivva ovdáneapmi das mii guoská ohcciidlohkui dáidda oahpuide .
Til nye studietilbud som er etablert , har det vært forholdsvis bedre søkning , bl.a. til videreutdanningstilbud rettet mot lokale næringer som samfunnsfag med reindrift .	Ođđa oahppofálaldagaide mat ásahuvvojit , lea leamaš veahá buoret ohcan , ea.ea. joatkkaoahppofálaldagaide mat gusket báikkálaš ealáhusaide nugo servodatfágii boazodoaluin .
Samisk matkultur er opprettet som et nytt utdanningstilbud .	Sámi biebmokultuvra lea ásahuvvon ođđa oahppofálaldahkan .
Høgskolen har også utdanningstilbud rettet mot konsekvensanalyser av inngrep i urfolkenes land , hvor russisk urfolksungdom fra ulike regioner har deltatt .	Allaskuvllas lea maiddái dakkár oahppofálaldat mas oahppit ohppet iskkadallat daid váikkuhusaid maid sisabahkkemat álgoálbmoteatnamiidda dagahit , mas Ruošša iešguđet regiovnnaid eamiálbmotnuorat leat leamaš fárus .
Høgskolen har imidlertid fortsatt en stor utfordring når det gjelder å øke studentrekrutteringen .	Allaskuvllas leat almmatge ain stuorra hástalusat das mii guoská eambbo studeanttaid háhkamii .
Det planlegges nå utdanningstilbud relatert til urfolk og klimaendringer .	Plánejuvvo dál oahppofálaldat mii guoská eamiálbmogiidda ja dálkkádatrievdamiidda .
Utviklingen i søkertall totalt for Samisk høgskole har vært negativ de siste årene .	Sámi allaskuvlla ohcciidlogu ovdáneapmi lea oppaččat leamaš negatiivva maŋimus jagiid .
I 2003 hadde høgskolen 354 søkere , mens tallet for 2007 var 281 .	Jagi 2003 ledje allaskuvllas 354 ohcci , ja jagi 2007 lohku lei fas 281 .
Trenden er imidlertid positiv når det gjelder studentrekruttering målt som utvikling i totalt antall registrerte studenter .	Oahppiidháhkan orru ovdáneame rivttes guvlui go mihtida dán buot registarastojuvvon studeanttaid logu ovdánemiin .
Høgskolen har økt studenttallet med rundt 30 prosent fra 2003 til 2007 , og hadde i 2007 187 registrerte studenter .	Allaskuvlla studeantalohku lea lassánan birrasiid 30 proseanttain jagi 2003 rájesjagi 2007 rádjái , ja jagi 2007 ledje 187 registarastojuvvon studeantta .
Høgskolen arbeider aktivt med rekruttering fra alle samiske områder , og hadde i 2007 spesielt fokus på rekruttering til lærerutdanningen .	Allaskuvla geahččala áŋgirit háhkat studeanttaid buot sámi guovlluin , ja jagi 2007 lei earenoamážit háhkan oahpaheaddjeohppui guovddážis .
Høgskolen har rapportert at interessen for lærerutdanningene virker positiv .	Allaskuvla lea dieđihan ahte beroštupmi oahpaheaddjeohppui orru leame positiivva .
Kunnskapsdepartementet vil oppfordre Samisk høgskole til å tilby flere av studiene ved høgskolen desentralisert , særlig der rekrutteringen er sviktende .	Máhttodepartemeanta áigu hástalit Sámi allaskuvlla fállat eanet lávdaduvvon oahpuid , earenoamážit daidda oahpuide maidda eai nagat hahkát lasi studeanttaid .
12.1.2 Lærerutdanning	12.1.2 Oahpaheaddjeoahppu
Høgskolen har et nasjonalt ansvar for samisk allmennlærer- og førskolelærerutdanning .	Allaskuvllas lea našunála ovddasvástádus sámi dábálašoahpaheaddje- ja ovdaskuvlaoapheaddjeoahpus .
En ny , fleksibel modell for lærerutdanningene er utviklet og ble tatt i bruk ved opptaket høsten 2005 .	Ođđa , molssaevttolaš modealla oahpaheaddjeoahpu várás lea ovdánahtton ja váldui atnui sisaváldimis jagi 2005 čavčča .
Modellen er utarbeidet på grunnlag av de nasjonale rammeplanene , men med en særegen profil for å sikre relevans for det samiske samfunn .	Modealla lea ráhkaduvvon našunála rámmaplánaid vuođul , muhto sierra profiillain sihkkarastin dihte guoskevašvuođa sámi servodahkii .
Det er lagt vekt på at hvert utdanningsår skal ha en egen faglig profil med konsentrasjon om ulike tema .	Lea deattuhuvvon ahte juohke oahppojagis galgá leat sierra fágalaš profiila mas leat iešguđelágán fáttát guovddážis .
Første studieår er felles for både allmenn- og førskolelærerstudentene , og det er også mulighet for samorganisering av fag i tredje studieår .	Vuosttaš oahppojahki lea oktasaš sihke dábálaš ja ovdaskuvlaoahpaheaddjestudeanttaide , ja lea maiddái vejolašvuohta oktiiorganiseret fágaid goalmmát oahppojagi .
Den nye modellen vil øke studentenes muligheter for fordypning i den valgfrie delen av utdanningene og samtidig effektivisere ressursbruken ved institusjonen .	Ođđa modealla lasiha studeanttaid vejolašvuođaid čiekŋudit iežaset oassái mii lea válljenfriddja oahpus ja seammás dahkat ásahusa resursageavaheami beaktileabbon .
Høgskolen har opptak til allmennlærerutdanningen og førskolelærerutdanningen annethvert år .	Allaskuvllas lea sisaváldin dábálašoahpaheaddjeohppui ja ovdaskuvlaoahpaheaddjeohppui juohke nuppi jagi .
I 2007 var det registrert 14 studenter ved allmennlærerutdanningen .	Jagi 2007 ledje registarastojuvvon 14 studeantta dábálašoahpaheaddjeoahpus .
Tallet på registrerte studenter har gått ned i perioden 2003 – 2007 , det samme gjelder for antall søkere .	Registrerejuvvon studeanttaid lohku lea niedjan áigodagas 2003 – 2007 , seamma guoská ohcciidlohkui .
I 2007 var det 18 søkere til samisk allmennlærerutdanning , mens det i 2005 var 23 søkere .	Jagi 2007 ledje 18 ohcci sámi dábálašoahpaheaddjeohppui , ja jagi 2005 ledje fas 23 ohcci .
Ved førskolelærerutdanningen var det i 2007 registrert 7 studenter .	Ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpus ledje jagi 2007 registrerejuvvon 7 studeantta .
Også her har tallet på registrerte studenter vist en synkende tendens .	Registrerejuvvon studeanttaid lohku čájehuvvo maiddái dás leame niedjan .
Til samisk førskolelærerutdanning var det i 2007 21 søkere , mens det i 2006 var 10 søkere .	Sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjeohppui ledje 2007 21 ohcci , ja 2006 ledje fas 10 ohcci .
Antall søkere har gått ned også ved førskolelærerutdanningen .	Maiddái ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpu ohcciid lohku lea niedjan .
Sametinget fastsetter rammeplaner for faget samisk i de samiske lærerutdanningene .	Sámediggi mearrida sámegielfága rámmaplána oahpaheaddjeoahpus .
Utdanningene kvalifiserer for tilsetting også i norskspråklige barnehager og grunnskoler .	Oahppu lea dohkálaš virggiide maiddái dárogielat mánáidgárddiin ja vuođđoskuvllain .
Lærerutdanning ved Samisk høgskole gir også undervisningskompetanse som lærer i Sverige og Finland .	Sámi allaskuvla oahpaheaddjeoahppu addá maiddái oahpahangelbbolašvuođa oahpaheaddjin Ruoŧas ja Suomas .
Det nasjonale ansvar institusjonen har innebærer også et koordinerende ansvar for sørsamisk og lulesamisk ved Høgskolen i Nord-Trøndelag og Høgskolen i Bodø .	ásahusa našunála ovddasvástádus sisttisdoallá maiddái oktiiordnenovddasvástádusa lullisámegiela ja julevsámegiela hárrái Davvi-Trøndelága ja Budeaju allaskuvllain .
Samisk høgskole har gjennom flere år utviklet nye , fleksible læringsformer og - metoder basert på bærbare student-PCer og trådløs kommunikasjon .	Sámi allaskuvla lea ollu jagiid ovddidan ođđa , molssaevttolaš oahppanvugiid ja - metodaid mat leat vuođđuduvvon fievrridahtti studeanta-PCaide ja árppohis kommunikašuvdnii .
Teknisk og pedagogisk bruk av IKT i samarbeid med praksisfeltet framstår som et av høgskolens viktigste kompetanseområder innenfor lærerutdanningene .	Teknihkalaš ja pedagogalaš IKT-geaveaheapmi ovttasbargguin praktihkalaš surggiin lea okta deaŧaleamos gelbbolašvuođasurggiin allaskuvllas oahpaheaddjeoahpu siskkobealde .
Som et synlig resultat av denne utviklingen fikk Samisk høgskole tildelt Utdannings- og forsk ­ningsdepartementets utdanningskvalitetspris i 2005 .	Oinnolaš boađusin dán ovdáneamis oaččui Sámi allaskuvla Oahpahus- ja dutkandepartemeantta oahppokvalitehtabálkkašumi jagi 2005 .
Høgskolen har satset mye på å utvikle videreutdanningstilbud både som ordinære undervisningstilbud og som fjernundervisning for lærere ved grunnskoler og barnehager i samiske områder .	Allaskuvla lea áŋgiruššan ovdánahttit joatkkaoahppofálaldagaid sihke dábálaš oahppofálaldahkan ja gáiddusoahpahussan vuođđoskuvlla ja mánáigárddiid oahpahed- djiide sámi guovlluin .
Samisk høgskole er også tildelt ansvar og ressurser for å koordinere nettverk for samiske fag i Kunnskapsløftet .	Sámi allaskuvlii lea maiddái addon ovddasvástádus ja resurssat oktiiordnet sámi fágaid fierpmádaga Máhttoloktemis .
Utdanningstilbudene ved Samisk høgskole er dermed et sentralt virkemiddel for å sikre godt kvalifisert personell til barnehager og skoleverk i samiske områder .	Sámi allaskuvllas lea maiddái gelbbolašvuohta ja vejolašvuohta fállat joatkkaoahppokurssaid sámi kultuvrra ja sámi diliid birra skuvlaeaiggádiidda olggobealde sámi guovllu .
Samisk høgskole har også kompetanse og mulighet til å tilby videreutdanningskurs om samisk kultur og samiske forhold til skoleeiere utenfor det samiske området .	Dan oktavuođas go dalá dábálašoahpaheaddjeoahppu galgá geahčaduvvot , áigu Máhttodepartemeanta árvvoštallat guđe ládje sáhttá nannet sámi historjá- ja kultur- ipmárdusa oahpu ođđa rámmaplánas .
Regjeringen vil vurdere hensiktsmessigheten av stipendordninger som virkemiddel for å øke rekrutteringen til samiske lærerutdanninger .	Ráđđehus áigu árvvoštallat man ávkkálaččat stipeandaortnegat leat váikkuhan- gaskaoapmin oaččohit eanebuid álgit sámi oahpaheaddjeohppui .
12.1.3 Samisk språk	12.1.3 Sámegiella
Det er stort behov for kandidater med solide kunnskaper i samisk språk .	Lea stuora dárbu bargiide main lea nanu sámegielmáhttu .
Det er fortsatt mangel på samisktalende førskolelærere og lærere i barnehage og grunnskole , og høyere utdanningsinstitusjoner har problemer med å få tilsatt i stillinger der det kreves vitenskapelig kompetanse .	Danne váilot ain sámegielalaš ovdaskuvlaoahpaheaddjit ja oahpaheaddjit mánáidgárddiin ja vuođđoskuvllain , ja alit oahpu ásasahusain lea váttisvuohta oažžut olbmuid virggiide maidda gáibiduvvo dieđalaš gelbbolašvuohta .
Ulike samfunnssektorer har også behov for kandidater som behersker både samisk og norsk .	Iešguđet servodatsurggiin lea maiddái dárbu bargiide geat máhttet sihke sámegiela ja dárogiela .
Samisk høgskole er tillagt et nasjonalt ansvar for å ivareta , styrke og utvikle samisk språk som vitenskapsfag , jf. St.meld. nr. 34 ( 2001 – 2002 ) .	Sámi allaskuvlii lea biddjon našunála ovddasvástádus áimmahuššat , nannet ja ovdánahttit sámegiela dieđafágan , gč. Sd.dieđ. nr. 34 ( 2001 – 2002 ) .
Dette ansvaret omfatter samtlige språkgrupper , både nordsamisk , sørsamisk og lulesamisk og forutsetter nært samarbeid med fagmiljøer ved øvrige aktuelle høyere utdanningsinstitusjoner .	Dát ovddas- vástádus fátmmasta buot giellajoavkkuid , sihke davvisámegiela , lullisámegiela ja julevsámegiela ja eaktuda lagaš ovttasbarggu fágabirrasiiguin alit oahpu eará áigeguovdilis ásahusaiguin .
Høgskolen har nedlagt et stort arbeid i utviklingen av fagterminologi innen ulike fagområder .	Allaskuvla lea bidjan ollu barggu fágaterminologiija ovdánahttimii iešguđet fágasurggiin .
Utvikling av samisk som vitenskapsspråk er imidlertid et langsiktig arbeid som krever kontinuerlig innsats .	Sámegiela ovdánahttin dieđagiellan lea almmatge guhkes áiggi bargu mii gáibida bisánkeahtes áŋgiruššama .
Samisk høgskole har deltatt i Sametingets prosjekt for vitalisering av sørsamisk språk i Elgå i Engerdal kommune , et prosjekt som har gått over 5 år fra 2001 – 2006 ( jf. boks 11.1 ) .	Sámi allaskuvla lea leamaš fárus Sámedikki prošeavttas ealáskahttime lullisámegiela Elgås Engerdála gielddas , prošeakta mii lea bistán badjel 5 jagi , 2001 rájes 2006 rádjái ( gč. boksa 11.1 ) .
Fagansatte ved høgskolen har deltatt både i styringsgruppen for prosjektet og med faglig veiledning under prosjektperioden .	Allaskuvlla fágabargit leat searvan sihke prošeavtta stivrenjovkui ja fágalaš bagadallamii prošeaktaáigodagas .
Samisk språk er i dag opprettet på lavere grads nivå og som ledd i lærerutdanning ved Samisk høgskole .	Sámegiella lea odne ásahuvvon vuolit gráda dásis ja oassin Sámi allaskuvlla oahpaheaddjeoahpus .
I den nevnte stortingsmeldingen gikk regjeringen inn for at høgskolen skulle styrkes med sikte på at samisk språk kunne opprettes på høyere nivå .	Namuhuvvon stuorradiggedieđáhusas doahttalii ráđđehus ahte allaskuvla galgá nannejuvvot dainna áigumušain ahte sámegiella galgá ásahuvvot alit dásis .
I februar 2008 fikk Samisk høgskole akkreditert masterstudiet i samisk språk .	Guovvamánus 2008 oaččui Sámi allaskuvla dohkkehuvvot masteroahpu sámegielas .
For å styrke samisk språk har høgskolen fått tildelt en stipendiatstillling .	Nannen dihte sámegiela lea allaskuvla ožžon juolluduvvot stipendiáhtavirggi .
Høgskolens budsjett ble i 2005 økt med kr. 500 000 for å styrke utgivelsen av lærebøker på samisk .	Allaskuvlla budšeahtta lasihuvvui jagi 2005 500 000 ruvnnuin nannen dihte oahppo- girjjiid almmustahttima sámegillii .
Det er en utfordring å rekruttere studenter til studier i samiske språk og til samisk lærer- og førskolelærerudanning .	Lea hástalus háhkat studeanttaid sámegielohppui ja sámi oahpaheaddje- ja ovda- skuvlaoahpaheaddjeohppui .
Noe av årsaken ligger i at søkermassen er begrenset av at samiskkunnskapene i de samiske områdene er svake .	Sivvan lea muhtun muddui ahte heittot sámegielmáhttu sámi guovlluin ráddje studeantaháhkama .
Forkurs for studenter med svake eller manglende forkunnskaper i samisk kan være et tiltak som kan bidra til å øke rekrutteringen .	Ovdakursa studeanttaide geain lea heittot dahje váilevaš máhttu sámegielas , sáhttá leat doaibma mii sáhttá leat veahkkin lassánahttime háhkama .
Regjeringen vil vurdere å tildele ekstra midler til forkurs i samisk språk .	Ráđđehus áigu árvvoštallat juolludit lassiruđa ovdakursii sámegielas .
12.1.4 Duodji	12.1.4 Duodji
Samisk høgskole har lang tradisjon i å gi utdanning i samisk kunsthåndverk / duodji .	Sámi allaskuvllas lea guhkes árbevierru addit oahpu sámi dáiddaduojis / duojis .
Høgskolen har spisskompetanse innen dette fagområdet og ble i St.meld. nr. 34 ( 2001 – 2002 ) tillagt nasjonalt ansvar for videre utvikling av faget .	Allaskuvllas lea sierragelbbolašvuohta dán fágasuorggis ja oaččui Sd.dieđ. nr. 34:s ( 2001 – 2002 ) našunála ovddasvástádusa ovdánahttit fága viidáseappot .
Høgskolen planlegger å søke akkreditering for masterstudium i duodji .	Allaskuvla pláne ohcat dohkkeheami masterohppui duojis .
12.1.5 Samorganisering av Samisk høgskole og Nordisk Samisk Institutt	12.1.5 Sámi allaskuvlla ja Sámi Instituhta oktiiorganiseren
Nordisk Samisk Institutt ble opprettet i 1973 som en institusjon under Nordisk ministerråd .	Sámi instituhtta ásahuvvui jagi 1973 ásahussan Dávviriikkalaš ministtarráđi vuollai .
Fra 1.1.2005 er den faglige virksomheten ved instituttet organisert som en enhet ved Samisk høgskole .	1.1.2005 rájes lea instituhta fágalaš doaibma organiserejuvvon Sámi allaskuvlla ovttadahkan .
Det er fastsatt nye vedtekter for instituttet der instituttets faglige selvstendighet understrekes .	Leat mearriduvvon ođđa njuolggadusat instituhttii main instituhta fágalaš iehčanasvuohta deattuhuvvo .
Tre av styrets fem medlemmer oppnevnes av Samisk høgskole etter forslag fra sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Sámi allaskuvla nammada golbmasa stivrra viđa miellahtus Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid evttohusaid vuođul .
Instituttlederen er samtidig forsk ­ningsdirektør ved Samisk høgskole .	Instituhta jođiheaddji lea seammás Sámi allaskuvla dutkandirektevra .
Instituttets basisbevilgning fra Nordisk ministerråd er gradvis redusert til at den i 2007 dekker 25 prosent .	Instituhta vuođđojuolludus maid Davviriikkalaš ministtarráđđi addá lea dađistaga unniduvvon dassážii go dat jagi 2007 gokčá 25 proseantta .
Øvrig basisfinansiering dekkes av Norge med 50 prosent , Sverige med 15 prosent og Finland med 10 prosent .	Vuođđoruhtadeami muđui gokčá Norga 50 proseanttain , Ruoŧŧa 15 proseanttain ja Suopma 10 proseanttain .
Bevilgningene tildeles Samisk høgskole øremerket for instituttets virksomhet .	Juolludusat addojit Sámi allaskuvlii merkejuvvon instituhta doibmii .
Instituttet har i tillegg en vesentlig andel oppdragsinntekter .	Instituhtas leat dasa lassin viehka stuorra oassi doaibmasisaboađut .
Instituttets formål er gjennom forsk ­ning å styrke og utvikle samisk språk , kultur og samfunnsliv sett i et allsamisk perspektiv .	Instituhta ulbmil lea dutkamiin nannet ja ovdánahttit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima gehččojuvvon buotsámi perspektiivvas .
Instituttet prioriterer tre faglige satsingsområder : samfunnsforskning , samisk språkforskning og rettshistorisk forsk ­ning .	Instituhtta vuoruha golbma fágalaš áŋgiruššansuorggi : Servodatdutkama , sámegieldutkama ja riektehistorjjálaš dutkama .
Det er ca. 20 forskere ansatt på åremål med kompetanse innen de ulike fagområdene .	Leat sullii 20 dutki biddjon virgái mearreáigái geain lea gelbbolašvuohta dáid iešguđet fágasurggiin .
12.1.6 Utvikling av faglig nivå	12.1.6 Fágalaš dási ovdánahttin
Sentrale elementer i denne sammenheng var styrking av samisk språk og duodji med sikte på at fagene skulle kunne opprettes på høyere nivå .	Guovddáš áššit dán oktavuođas ledje sámegiela ja duoji nannen dainna áigumušain ahte fágat galge sáhttit ásahuvvot alit dásis .
Høgskolen har i dag fem doktorgradsstillinger finansiert over sitt grunnbudsjett .	Allaskuvllas leat odne vihtta doavttergrádavirggi mat ruhtaduvvojit vuođđobušeahtas .
Samorganiseringen av de to samiske institusjonene , Samisk høgskole og Nordisk Samisk Institutt , vil føre til en vesentlig styrking av det samiske akademiske miljøet .	Visti galgá plána mielde leat gárvvis jagi 2009 . Dán guokte sámi ásahusa , Sámi allaskuvlla ja Sámi instituhta oktiiorganiseren , nanne sámi akademalaš birrasa hirpmosit .
De to institusjonene har i stor grad en komplementær fagportefølje , og det forventes at samorganiseringen vil gi faglige synergieffekter .	Dan guovtti ásahusas lea viehka muddui ollisteaddji fágačoakkáldat , ja vurdojuvvo ahte oktiiorganiseren buvttiha fágalaš synergiijaváikkuhusaid .
Det er fastsatt en felles strategisk plan gjeldende for årene 2006 – 2011 .	Lea mearriduvvon oktasaš strategalaš plána mii guoská jagiide 2006 – 2011 .
Et hovedmål i strategiplanen er at en slik samlet institusjon blir akkreditert som vitenskapelig høgskole i løpet av denne perioden .	Okta váldoulbmil strategiijaplánas lea ahte dakkár oktasaš ásahus dohkkehuvvo dieđalaš allaskuvlan dán áigodagas .
Regjeringen har sluttet seg til målsettingen om at den vitenskapelige kompetansen skal bygges opp slik at høgskolen fyller kravene til å bli akkreditert som vitenskapelig høgkole .	Ráđđehus lea dorjon ulbmila ahte dieđalaš gelbbolaš- vuohta galgá huksejuvvot nu ahte allaskuvla deavdá gáibádusaid dohkkehuvvot dieđalaš allaskuvlan .
Som ledd i dette arbeidet har Samisk høgskole arbeidet for å få opprettet masterstudium i samisk språk .	Dán barggu oassin lea Sámi allaskuvla bargan oažžut ásahuvvot masteroahpu sámegielas .
Studiet ble akkreditert av NOKUT i februar 2008 .	Našunála oahppokvalitehta orgána dohkkehii oahpu guovvamánus 2008 .
12.2 Universitetet i Tromsø	12.2 Romssa universitehta
Universitetet i Tromsø har et nasjonalt ansvar for urfolksrelatert forsk , ­ning utdanning og formidling .	Romssa universitehtas lea našunála ovddasvástádus eamiálbmogiidda guoski dutkamis , oahpahusas ja gaskkusteamis .
Samisk forsk ­ning og kunnskapsoppbygging , utdanning og formidling om samiske forhold har stått sentralt for Universitetet i Tromsø siden etableringen , og universitetet har et hovedansvar for utdanning og forsk ­ning for den samiske befolkningen innenfor et bredt fagspekter .	Sámi dutkan ja máhttohuksen , oahpahus ja gaskkusteapmi sámi diliid birra lea Romssa universitehtii leamaš guovdil dan ásaheami rájes , ja universitehtas lea váldoovddasvástádus oahpahusas ja dutkamis sámi álbmoga várás ollu fágaid siskkobealde .
Universitetet har ansvar for å gi utdanning fra grunn- til toppnivå innen de fleste fagområder som realfag , humanistiske fag , samfunnsfag og en rekke profesjonsutdanninger .	Universitehtas lea ovddasvástádus addit oahpu vuođđogitta bajit dássái eanas fágasurggiid siskkobealde nugo realfágain , humanisttalaš fágain , servodatfágain ja ollu profešuvdnaoahpuin .
De fleste fagområder inneholder også studieemner som tematiserer særlig urfolks og samiske problemstillinger .	Eanaw fágasuorggit sisttisetdollet maiddái oahppofáttaid main leat earenoamážit álgoálbmot- ja sámi váttisvuođat guovddážis .
Forskningsmiljøet ved universitetet utgjør nasjonalt , og innen enkelte fagområder internasjonalt , et tyngdepunkt innen samisk- og urfolksstudier .	Universitehta dutkanbiras lea našunála , ja muhtun fágasurggiin riikkaidgaskasaš nákcan sámi ja álgoálbmotoahpu dáfus .
Det foreligger planer om på sikt å gjøre Senter for samiske studier til et Senter for urfolksforskning generelt .	Leat plánat ovddosguvlui dahkat Sámi dutkamiid guovddáža dábálaš álgoálbmotdutkama guovddážin .
Samisk utdanning og forsk ­ning er et satsingsområde ved universitetet .	Sámi oahpahus ja dutkan leat universitehta áŋgiruššansuorggit .
I universitetets strategiplan for 2000 – 2010 inngår en rekke tiltak for å styrke samisk og urfolksrelatert forsk ­ning og utdanning .	Universitehta 2000 – 2010 áigodaga strategiijaplánas leat ollu doaimmat nannet sámiide ja álgoálbmogiidda guoski dutkama ja oahpu .
Bl.a. er det etablert et masterprogram i urfolksstudier som inkluderer urfolkstema innen historie , juss , sosialantropologi og humaniora .	Earret eará ásahuvvui álgoálbmotoahpu masterprográmma mas leat eamiálbmotfáttát historjjá , jussa , sosialantropologiija ja humaniora siskkobealde .
Det er også etablert et program for reindriftsrelatert forsk ­ning og en reisestøtteordning for samiske master- og doktorgradsstudenter .	Lea maiddái ásahuvvon prográmma boazodollui guoski dutkamii ja mátkedoarjjaortnet sámi master- ja doavttergrádastudeantattaide .
Senter for samisk helseforskning ble opprettet i 2001 med finansiering fra daværende Sosial- og helsedepartementet .	Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš ásahuvvui jagi 2001 dalá Sosiala- ja dearvvašvuođadepartemeantta ruhtademiin .
Senteret er knyttet til Institutt for samfunnsmedisin ved Universitetet i Tromsø og driver forsk ­ning på helse og levekår i områder med samisk befolkning .	Guovddáš lea čadnon Romssa universitehta servodatmedisiinna instituhttii ja doaimmaha dearvvašvuođa- ja eallindili dutkamiid guovlluin main leat sápmelaččat .
Universitetet er fortsatt den eneste institusjon som gir utdanning i samisk språk på alle nivåer .	Universitehta lea ain áidna ásahus mii addá oahpu sámegielas buot dásiin .
Universitetet har på denne bakgrunn et særlig ansvar for forskerutdanning i samisk språk .	Universitehtas lea dainna duogážiin earenoamáš ovddasvástádus sámegielas dutkiid oahpaheamis .
Videre utvikling og bevaring av samisk språk , inklusive sørsamisk og lulesamisk der fagmiljøene er svært små , må stå sentralt og foregå i nært samarbeid med Samisk høgskole , Høgskolen i Bodø og Høgskolen i Nord-Trøndelag .	Sámegiela viidáset ovdánahttin ja seailluheapmi , oktan lullisámegielain ja julevsámegielain main leat hui unna fágabirrasaččat , ferte leat guovddážis ja dáhpá- huvvat lagaš ovttasbargguin Sámi allaskuvllain , Budeaju allaskuvllain ja Davvi-Trøndelága allaskuvllain .
Det har vært vanskelig å rekruttere til toppstillinger i samisk språk .	Bargiid háhkan alit virggiide sámegielas lea leamaš váttis .
Universitetet har nå tilsatt en professor II i samisk språkvitenskap , som har sin hovedstilling ved Universitetet i Umeå .	Universitehta lea dál bidjan professor II:ža sámi gielladiehtaga virgái , geas lea váldovirgi Upmi universitehtas .
En relativt stor andel av den samiske befolkningen i dag er ikke samisktalende .	Oalle stuora oassi sámi álbmogis odne ii máhte hupmat sámegiela .
Det har ført til stor etterspørsel etter samisk for nybegynnere .	Dan dihte lea stuorra jearru sámegielkursii álggahalliid várás .
Universitetet har også vedtatt å etablere et senter for samisk leksikografi og språkteknologi ( Senter for samisk språkteknologi ) .	Universitehta lea maiddái mearridan ásahit sámi leksikografiija ja giellateknologiija guovddáža ( Senter for samisk språkteknologi ) .
Det er en permanentgjøring av et prosjekt som startet i 2001 finansiert av Norges forsk ­ningsråd .	Dát lea dakkár prošeavtta bistevažžan dahkan maid Norgga dutkanráđđi ruhtadii ja mii álggahuvvui jagi 2001 .
Universitetet er tildelt to stipendiatstillinger for å ivareta ansvaret for samiske studier .	Universitehta lea ožžon guokte stipendiahtavirggi áimmahuššat sámi oahpahusovddasvástádusa .
12.3 Utdanning ved andre institusjoner	12.3 Eará ásahusaid oahput
12.3.1 Høgskolen i Bodø	12.3.1 Budeaju allaskuvla
Høgskolen i Bodø gir studietilbud i lulesamisk språk som ledd i allmennlærer- og førskolelærerutdanning eller som videreutdanningstilbud for søkere med ulik bakgrunn .	Budeaju allaskuvla addá oahppofálaldaga julevsámegielas oassin dábálašoahpaheaddje- ja ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpus dahje viidásetoahppofálaldahkan ohcciide geain lea iešguđetlágán duogáš .
Tilbudene gis annet hvert år avhengig av antall søkere og tilgang på lærere de enkelte år .	Fálaldagat addojit juohke nuppi jagi ja dat lea dan duohkin galle ohcci leat ja leat go oahpaheaddjit fidnemis jagi .
Tema med lulesamiske problemstillinger kan ellers inngå i flere utdanninger .	Fáttát main leat julevsámi čuolbmačilgehusat , sáhttet muđui leat fárus ollu oahpuin .
For å bygge opp kompetanse har høgskolen fått tildelt doktorgradsstipend og har for tiden en stipendiatstilling i lulesamisk språk .	Huksen dihte gelbbolašvuođa lea allaskuvla ožžon doavttergrádastipeandda ja dál lea okta stipendiáhtavirgi julevsámegielas .
Høgskolen har inneværende år inngått en samarbeidsavtale med árran lulesamiske senter med det formål å etablere et langsiktig forsk ­nings- og utdanningssamarbeid innen samisk og urfolksstudier .	Allaskuvla lea dán jagi dahkan ovttasbargošiehtadusa árran julevsámi guovddážiin dainna ulbmiliin ásahit guhkesáiggi dutkan- ja oahppoovttasbarggu sámegielas ja álgoálbmotoahpus .
I St.meld. nr. 34 ( 2001 – 2002 ) ble Høgskolen i Bodø tillagt et nasjonalt ansvar for lulesamisk språk som ledd i lærerutdanning .	Sd.dieđ. nr. 34:s ( 2001 – 2002 ) oaččui Budeaju allaskuvla našunála ovddasvástádusa julevsámegielas oahpaheaddjeoahpu oassin .
Det er lagt inn midler på høgskolens budsjett for å ivareta dette ansvaret .	Lea biddjon ruhta allaskuvlla bušehttii fuolahit dán ovddasvástádusa .
I 2005 hadde lulesamisk språk 10 registrerte studenter og 11 søkere .	Jagi 2005 ledje julevsámegielas 10 registrerejuvvon studeantta ja 11 ohcci .
Studiet har ikke blitt tilbudt i studieåret 2006/2007 , men høgskolen planlegger å tilby studiet igjen i studieåret 2008/2009 .	Oahput eai fállojuvvon oahppojagi 2006/2007 , muhto allaskuvla pláne fállat oahpu fas oahppojagi 2008/2009 .
Regjeringen vil vurdere å tildele ekstra midler til forkurs i lulesamisk , jf. omtale under kap. 12.1.3 .	Ráđđehus árvvoštallá juolludit liigeruđa ovdakursii julevsámegielas , gč. mii muitalluvvo kap. 12.1.3 vuolde .
Regjeringen vil også vurdere hensiktsmessigheten av stipendordninger som virkemiddel for å øke rekrutteringen til samiske lærerutdanninger .	Ráđđehus áigu maiddái árvvoštallat man ávkkálaččat stipeandaortnegat leat váikkuhangaskaoapmin háhkat studeanttaid sámi oahpaheaddjeohppui .
12.3.2 Høgskolen i Nord-Trøndelag	12.3.2 Davvi-Trøndelága allaskuvla
Det sørsamiske språket har vært utsatt for et særlig press da det ikke finnes noen kjerneområder for sørsamisk språk .	Lullisámi giella lea leamaš earenoamážit dulbmojuvvon danne go eai gávdno makkárge lullisámegiela váldoguovllut .
Det har derfor vært særlig viktig å utdanne samiskspråklige lærere for barnehage , grunnskole og videregående skole .	Danne lea leamaš earenoamáš deaŧalaš addit oahpu mánáidgárddiid , vuođđoskuvllaid ja joatkkaskuvllaid sámegieloahpaheddjiide .
Høgskolen har etablert sørsamisk som et halvårig studietilbud .	Allaskuvla lea ásahan jahkebeallásaš oahppofálaldaga lullisámegielas .
Studiet inneholder språkkunnskap , litteratur- og kulturkunnskap og fagdidaktikk og kan inngå i lærerutdanning eller bachelorutdanning eller tas som videreutdanning .	Oahppu sisttisdoallá giella- , girjjálašvuođa- ja kulturmáhtu ja fágadidaktihka ja sáhttá leat oassi oahpaheaddjeoahpus dahje bacheloroahpus dahje váldot joatkkaoahppun .
Høgskolen gir også etterutdanningskurs i samisk tradisjonskunnskap beregnet på tilsatte i skoleverket , offentlig og privat virksomhet .	Allaskuvla addá maiddái lassioahpposkurssa sámi árbevirolaš máhtus mii lea rehkenaston skuvlla bargiide , almmolaš ja priváhta doaimmaide .
Det er lagt inn ekstra ressurser i høgskolens budsjettrammer for å ivareta høgskolens ansvar for sørsamisk .	Leat biddjon liige resurssat allaskuvlla bušeahttarámmaide fuolahit allaskuvlla ovddasvástádusa lullisámegielas .
I 2007 hadde studiet sørsamisk språk ni registrerte studenter , tilsvarende tall i 2006 var seks studenter .	Jagi 2007 ledje julevsámegieloahpus ovcci registrerejuvvon studeantta , ja 2006 lei lohku fas guhtta studeantta .
Sørsamisk språk hadde i 2007 14 søkere , mens tilsvarende tall i 2006 var 7 søkere .	Lullisámegielas ledje 2007 14 ohcci , ja 2006 lei lohku fas 7 ohcci .
Regjeringen vil vurdere å tildele ekstra midler til forkurs i sørsamisk , jf. omtale under kap. 12.1.3 .	Ráđđehus áigu árvvoštallat juolludit liigeruđa ovdakursii lullisámegielas , gč. Mii muitaluvvo kap. 12.1.3 vuolde .
Regjeringen vil også vurdere hensiktsmessigheten av stipendordninger som virkemiddel for å øke rekrutteringen til samiske lærerutdanninger .	Ráđđehus áigu maiddái árvvoštallat man ávkkálaččat stipeandaortnegat leat váikkuhangaskaoapmin háhkat studeanttaid sámi oahpaheaddjeohppui .
12.3.3 Høgskolen i Finnmark	12.3.3 Finnmárkku allaskuvla
Høgskolen har en rekke studietilbud der samisk kultur , historie og samfunnsliv inngår som en integrert del .	Allaskuvllas leat ollu oahppofálaldagat main sámi kultuvra , historjá ja servodateallin leat integrerejuvvon oasit .
Det gjelder både innen profesjonsutdanninger som lærerutdanning og ulike sosial- og helsefagutdanninger , men også innen fag som reiseliv , friluftsliv og naturressursforvaltning inngår emner med samiske problemstillinger .	Dát guoská sihke profešuvdnaoahpuide nugo oahpeaddje- ohppui iešguđet sosiala- ja dearvvašvuođafágaoahpuide , muhto maiddái dakkár fágain go mátkkoštanealáhusas , meahcásteamis ja luondduvalljodathálddašeamis leat fáttát main leat sámi čuolbmačilgehusat .
Høgskolen er ikke tillagt et spesielt ansvar for samiskrelaterte fag , men har utviklet en faglig profil der samiske problemstillinger ivaretas .	Allaskuvlii ii leat biddjon earenoamáš ovddas- vástádus sámegillii guoski fágain , muhto lea ovdánahtton fágalaš profiila mii áimmahuššá sámi váttisvuođaid .
12.3.4 Samarbeid mellom institusjonene	12.3.4 ásahusaid gaskasaš ovttasbargu
De samiske akademiske miljøene er små og det ble derfor i St.meld. nr. 34 ( 2001 – 2002 ) lagt stor vekt på at samarbeidet mellom institusjonene måtte bli styrket .	Sámi akademalaš birrasat leat smávvát ja Sd. meld . nr. 34:s ( 2001 – 2002 ) deattuhuvvui danne hirpmosit ahte ovttasbargu gaskal ásahusaid ferte nannejuvvot .
Som et ledd i oppfølgingen av stortingsmeldingen foreligger det en utredning om faglig samarbeid mellom Universitetet i Tromsø , Samisk høgskole / Nordisk Samisk Institutt og Høgskolen i Finnmark .	Oassin stuorradiggedieđáhusa čuovvoleamis lea čielggadeapmi fágalaš ovttasbarggu birra gaskal Romssa universitehta , Sámi allaskuvla , Sámi allaskuvla / Sámi instituhta ja Finnmárkku allaskuvlla .
Eksisterende samarbeidsavtaler og utvidete rammer for samarbeid presenteres .	Ovttasbargošiehtadusat mat gávdnojit ja ovttasbarggu viiddiduvvon rámmat buktojit ovdan .
Det foreslås samarbeid om utdanning innen samisk språk ( begynneropplæring ) , naturressursforvaltning , samt behovet for kompetanseoppbygging som følge av nasjonale målsettinger om inkludering av samiskrelaterte emner både i barnehager og grunnskoler .	Evttohuvvo ovttasbargu oahpuid siskkobealde nugo sámegielas ( álgooahpus ) , luonddduhálddašeamis , ja dárbu hukset gelbbolašvuođa našunála ulbmiliid geažil searvadahttit sámiide guoski fáttáid sihke mánáidgárddiin ja vuođđoskuvllas .
Innen forsk ­ning foreslås bl.a. samarbeid om forskerutdanning innen samisk- og urfolksrelaterte emner og en videreføring og økt støtte til urfolksnettverket .	Dutkama siskkobealde evttohuvvo earret eará ovttasbargu dutkioahpu hárrái mii guoská sámiid ja álgoálbmogiid fáttáide ja joatkit ja lasihit doarjaga álgoálbmotfierpmádahkii .
Tradisjonell kunnskap foreslås som et konkret tema for forskersamarbeid .	árbevirolaš máhttu evttohuvvo konkrehta fáddán dutkanovttasbarggus .
Det vil være en sentral oppgave for institusjonene å følge opp aktuelle forslag i utredningen .	Lea guovddáš doaibma ásahusaide čuovvolit áigeguovdilis árvalusaid čielggadeamis .
12.4 Urfolksnettverket	12.4 álgoálbmotfierpmádat
Forskningsrådet opprettet i 1997 et nettverksprosjekt for urfolksforskning som et samarbeidsprosjekt mellom Universitetet i Tromsø , Samisk høgskole og Nordisk Samisk Institutt .	Dutkanráđđi ásahuvvui 1997 álgoálbmodutkama fierpmádaprošeaktan mii lea ovttasbargoprošeakta gaskal Sámi allaskuvla , Sámi allaskuvla ja Sámi instituhta .
Formålet med prosjektet var å fremme samisk forsk ­ning og urfolksforskning gjennom kontakt mellom forskere fra ulike miljøer og land og slik stimulere til rekruttering og nye forsk ­ningsprosjekter .	Ulbmil prošeavttain lei ovddidit sámi dutkama ja álgoálbmotdutkama šiehtadusaiguin gaskal iešguđet birrasiid ja riikkaid dutkiid ja ná váikkuhit dutkiid háhkamii ja ođđa dutkanprošeavttaide .
Etter prosjektperiodens utløp har Universitetet i Tromsø fått overført kr. 600 0000 for videreføring av nettverket .	Go prošeaktaáigodat nogai lea Sámi allaskuvla ožžon máksot 600 0000 ruvnno joatkit fierpmádaga .
Til de ulike forsk ­ningsprosjektene knyttet til nettverket må det som tidligere søkes ekstern finansiering .	Iešguđetge dutkanprošeavttaide mat leat čadnon fierpmádahkii ferte nugo ovdal leat olggobeale ruhtadeapmi lassin .
12.4.1 Arktisk universitet	12.4.1 árktalaš universitehta
Arktisk universitet ( University of the Arctic ) er et nettverkssamarbeid mellom universiteter og høgskoler i det arktiske området .	árktalaš universitehta ( University of the Arctic ) lea fierpmádatovttasbargu gaskal universitehtaid ja allaskuvllaid árktalaš guovlluin .
Høyere utdanningsinstitusjoner fra de åtte medlemslandene i Arktisk råd deltar i nettverket .	Alit oahpu ásahusat dan gávcci miellahttoriikkas mat leat árktalaš ráđis leat mielde fierpmádagas .
Fra norsk side deltar de høyere utdanningsinstitusjonene i de tre nordligste fylkene .	Norgga bealde servet golmma davimus fylkka alit oahpu ásahusat .
Samarbeidet er spesielt rettet inn mot student- og lærerutveksling .	Ovttasbargu lea earenoamážit guovdilaston studeanta- ja oahpaheaddjelonohallamii .
Bl.a. koordineres mobilitetsprogrammet north2north , studieprogrammet Bachelor of Circumpolar Studies og tematiske nettverk og feltkurs gjennom nettverket .	Fierpmádat ovttasstahttá earretr eará mobilitehtaprogrammá north2north , oahppoprográmma Bachelor of Circumpolar studies ja fáddáfierpmádagaid jagieddekurssaid .
Universitetet i Tromsø koordinerer det norske samarbeidet innenfor nettverket .	Romssa universitehta ovttastahttá Norgga ovttasbarggu fierpmádaga siskkobealde .
Det er i 2008 avsatt 5,3 mill. kroner til virksomheten over Universitetet i Tromsøs budsjett .	Lea 2008 juolluduvvon 5,3 milj. ruvnno doibmii Romssa universitehta bušeahta badjel .
Regjeringen vil som ledd i nordområdestrategien styrke samarbeidet mellom kunnskapsinstitusjonene i det sirkumpolare nord gjennom økt lærerutveksling og etablering av et masterprogram .	Ráđđehus áigu oassin davviguovlostrategiijas nannet ovttasbarggu gaskal máhttoásahusaid sirkumpolára guovlluin davvin oahpaheaddjelonohallama lasihemiin ja masterprográmma ásahemiin .
12.5 Samisk forsk ­ning gjennom Norges forsk ­ningsråd	12.5 Norgga dutkansráđi sámi dutkan
St.meld. nr. 34 ( 2001 – 2002 ) Kvalitetsreformen , Om høyere samisk utdanning og forsk ­ning foreslo blant annet å styrke Forskningsrådets program for samisk forsk ­ning .	Sd.dieđ. nr. 34:s ( 2001 – 2002 ) Kvalitetsreformen ( kvalitehtaođastus ) , Sámi alit oahpu ja dutkama birra evttohuvvui earret eará nannet Dutkansráđi prográmma sámi dutkama várás .
Meldingen foreslo at rekrutteringen til samisk forsk ­ning skulle styrkes , dels gjennom stipendmidler fra Forskningsrådet og dels gjennom tildeling av rekrutteringsstillinger over aktuelle institusjoners budsjetter .	Dieđáhusas evttohuvvui ahte dutkiid háhkan sámi dutkamii galgá nannejuvvot , muhtun muddui stipeandaruđain Dutkanráđis ja muhtun muiddui háhkanvirggiid juolludemiin áigeguovdilis ásahusaid bušeahtaid badjel .
Meldingen foreslo også at regjeringen skulle ta initiativ til å drøfte et nærmere nordisk samarbeid om organiseringen av samisk forsk ­ning .	Dieđáhus evttohii maiddái ahte ráđđehus galgá vuolggahit digaštallama lávgadet davviriikkalaš ovttasbarggu sámi dutkama organiserema birra .
Stortinget ga ved behandlingen av Innst. S. nr. 12 ( 2002 – 2003 ) og St.meld. nr. 34 tilslutning til at det skulle arbeides videre for å styrke samisk høyere utdanning og forsk ­ning .	Stuorradiggi doahttalii ahte galgá bargojuvvot viidáseappot nannet sámi alit oahpu ja dutkama go gieđahalai árv . S. nr. 12 ( 2002 – 2003 ) ja Sd.dieđ. nr. 34 .
Program for samisk forsk ­ning fikk økte ressurser i samsvar med meldingens forslag .	Sámi dutkama prográmma oaččui eambbo resurssaid nugo lei evttohuvvon dieđáhusas .
12.5.1 Program for samisk forsk ­ning	12.5.1 Sámi dutkama prográmma
Forskningsrådets program for samisk forsk ­ning ble startet i 2001 og avsluttet i 2006 .	Dutkanráđi sámi dutkama prográmma álggahuvvui 2001 ja loahpahuvvui 2006 .
Programmet , som har omfattet humanistisk og samfunnsvitenskapelig forsk , ­ning har hatt i overkant av 44 mill. kroner til rådighet i løpet av programperioden .	Prográmmas , mii fátmmasta humanisttalaš ja servodatdieđalaš dutkama , lea leamaš badjelaš 43 milj. ruvnno maid hálddašii prográmmaáigodagas .
Vel tre fjerdedeler av midlene er kommet fra Kunnskapsdepartementet , og resten fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Bures badjel golbma njealjádasa ruđas leat boahtán Máhttodepartemeanttas , ja loahppa Bargo- ja searva- dahttindepartemeanttas .
Formålet med programmet har vært å bidra til kompetanseoppbygging , rekruttering og tverrfaglig og flerinstitusjonelt samarbeid .	Ulbmil prográmmain lea leamaš gelbbolašvuođa huksen , dutkiid háhkan ja ollu fágáid ja ásahusaid rastásaw ovttasbargu .
Spesielt fokus har vært rettet mot utvikling av samisk som vitenskapsspråk .	Earenoamážit lea leamaš guovddážis ovdánahttit sámegiela dieđagiellan .
Generelt har programmet lagt vekt på rekruttering av kvinner til forsk ­ning .	Oppalaččat lea prográmma deattuhan nissoniid háhkama dutkamii .
I tillegg til nordsamiske prosjekter , er det gitt midler til sørsamiske og lulesamiske prosjekter .	Lassin davvisámi prošeavttaide , lea addon ruhta lullisámi ja julevsámi prošeavttaide .
En avslutningskonferanse ble holdt i 2006 .	Dollui loahpahankonferánsa 2006 .
Oppsummeringen viste at programmet har hatt stor betydning både for rekrutteringen til samisk forsk ­ning og for formidlingen av forsk ­ningen .	Čoahkkáigeassu čájehii ahte prográmma lea leamaš hui mávssolaš sihke dutkiid geasuheapmái sámi dutkamii ja dutkama gaskkusteapmái .
Programmet har særlig lykkes med rekruttering av kvinner til forsk ­ning .	Prográmma lea earenoamážit lihkostuvvan háhkat nissoniid dutkamii .
Flere prosjekter har bidratt til utviklingen av samisk som vitenskapsspråk .	Ollu prošeavttat leat leamaš ávkkálaččat ovdánahttit sámegiela dieđagiellan .
Dette var en viktig målsetting for programmet .	Dát lei deaŧalaš ulbmil prográmmain .
En rekke tverrfaglige prosjekter har gitt forsk ­ning som kan bidra med nye perspektiver på samisk samfunnsliv og danne underlag for framtidig politikkutforming .	Ollu fágaidgaskasaš prošeavttat leat buvttihan dutkama mii sáhttá leat veahkkin buktime ođđa perspektiivvaid sámi servodateallimii ja leat vuođđun politihka hábmemii boahtte áiggi .
Gjennom programmet er det gitt støtte til 51 ulike prosjekter , hvorav 15 formidlingstiltak .	Prográmmain lea addon doarjja 51 iešguđetlágán prošektii , maid searvvis leat 15 gaskkustandoaimma .
Et nytt program har startet opp i 2007 , med grunnlag i egenevalueringen fra det avgåtte programstyret for forrige program , innspill fra Sametinget og fra miljøer som har samisk forsk ­ning .	Ođđa prográmma lea álggahuvvon 2007 , man vuođđun lea ovddit prográmma heaitán prográmmastivrra ieševalueren , ja maid Sámediggi ja sámi dutkama birrasat leat dadjan / árvalan .
Det nye programstyret har representasjon fra Sverige og Finland .	Ođđa prográmmastivrras leat Ruoŧa ja Suoma lahtut .
Sametinget har en observatør i styret .	Sámedikkis lea dárkojeaddji stivrras .
Program for samisk forsk ­ning II har som mål å fremme langsiktig forsk ­ning av høy kvalitet om samiske forhold , og bidra til rekruttering og videre utvikling av samisk som vitenskapsspråk .	Sámi dutkanprográmma II:ža ulbmil lea ovddidit guhkesáiggi dutkama mas lea alla dássi sámi diliid birra , ja leat veahkkin dutkiid háhkame ja viidáseappot ovdánahttime sámegiela dieđagiellan .
I tillegg legges det vekt på internasjonalt forsk , ­ningssamarbeid nettverksbygging og formidling av forsk ­ningen .	Dasa lassin deattuhuvvo riikkaidgaskasaš dutkanovttasbargu , fierpmádathuksen ja dutkama gaskkusteapmi .
Når det gjelder rekruttering vil postdoktorstipend være et viktig virkemiddel .	Mii guoská dutkiid háhkamii lea poastadoavtterstipeanda deaŧalaš váikkuhangaskaoapmi .
Tradisjonell kunnskap vil være blant satsningsområdene i det nye programmet for samisk forsk , ­ning jf. kap. 13 .	árbevirolaš máhttu lea okta vuoruhansuorgi ođđa sámi dutkama prográmmas , gč. kap. 13 .
Det er Kunnskapsdepartementet og Arbeids- og inkluderingsdepartementet som finansierer programmet .	Leat Máhttosdepartemeanta ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanta mat ruhtadit prográmma .
12.5.2 Samiske perspektiver i annen programvirksomhet	12.5.2 Eará prográmmadoaimmaid sámi perspektiiva
Det er viktig å bygge opp faglig bredde i samisk forsk ­ning .	Lea deaŧalaš hukset fágalaš viidodaga sámi dutkamis .
Et bidrag til dette er Forskningsrådets arbeid for å integrere samiske elementer i andre deler av sin programvirksomhet .	Okta veahkki dása lea Dutkanráđi bargu integreret sámi elemeanttaid eará osiide prográmmadoaimmastis .
Samiske perspektiver inngår for eksempel i flere programmer relatert til klima og miljø .	Sámi perspektiiva lea fárus ovdamearkka dihte ollu prográmmain mat gusket dálkkádahkii ja birrasii .
Programmet Landskap i endring – bruk og forvaltning av kulturmiljø og naturressurser , har hatt samiske elementer inne fra starten .	Prográmmas Eanadat earáhuvvame – kulturbirrasiid ja luondduvalljodagaid geavaheapmi ja hálddašeapmi , leat leamaš sámi elemeanttat siste álggu rájes .
Deler av programmene NORKLIMA , Miljø 2015 og Areal og naturbasert næringsutvikling ( AREAL ) kan være relevante for urfolks- og reindriftsproblematikk .	Oasit pro-grámmain NORKLIMA , Biras 2015 ja Areála ja lunduivuođustuvvon ealáhusovdá- nahttin ( AREAL ) sáhttet leat áigeguovdilat álgoálbmot- ja boazodoallováttisvuođaide .
Boks 13.2 EALáT og det internasjonale polaråret	Boksa 13.2 EALáT ja riikkaidgaskasaš polárajahki
Forskningsprosjektet EALáT er en oppfølging av Arktisk råds klimarapport ( ACIA ) og er et prosjekt under det internasjonale polaråret ( 2007 – 2008 ) .	Dutkanprošeakta EALáT lea árktalaš ráđi dálkkádatraportta ( ACIA ) čuovvoleapmi ja prošeakta riikkaidgaskasaš polárajagi ( 2007 – 2008 ) vuolde .
Prosjektet skal se på hvordan beitearealer for rein påvirkes av klimaendringer .	Prošeakta galgá geahččat mainna lágiin dálkkádatrievdamat váikkuhit bohccuid guohtumiidda .
Dette skal skje i nært samarbeid mellom reindriftsfolk og forskere .	Dát galgá dáhpáhuvvat lagaš ovttasbargguin gaskal boazodolliid ja dutkkiid .
Et viktig mål er å integrere tradisjonell kunnskap med vitenskapelige data fra ulike regioner i Arktis .	Okta deaŧalaš ulbmil lea ovttaiduhttit árbevirolaš máhtu dieđalaš dieđuiguin iešguđetge regiovnnain árktisis .
Norges forskningsråd har tildelt 9 mill. kroner til prosjektet i 2006 som ledes fra Samisk høgskole / Nordisk Samisk Institutt .	Norgga dutkanráđđi lea juolludan 9 milj. ruvnno prošektii 2006 maid Sámi allaskuvla / Sámi Instituhtta jođihit .
Arbeidet skjer sammen med forskere , reineiere og formidlere som samarbeider fra forsk ­ningsinstitusjoner i Norge og andre land , bla .	Bargu dahkko ovttas dutkiiguin , boazodolliiguin ja gaskkusteddjiiguin geat ovttasbarget dutkansásahusaiguin Norggas ja eará riikkain , earret eará USA:s ja Ruoššas .
Prosjektet skal bidra til at reineierne selv kan redusere sin sårbarhet i næringen og definere risikofaktorer relatert til fremtidige klimaendringer .	Prošeakta galgá veahkehit boazodolliid ieža unnidit ealáhusa raššivuođa ja defineret várrafaktoriid mat gusket boahttevaš dálkkádatrievdamiidda .
Forskningsrådet finansierer også andre urfolksrelevante prosjekter innenfor polarår-satsingen .	Dutkanráđđi ruhtada maiddái eará eamiálbmogiidda guoski prošeavttaid , polárajahke-áŋgiruššama siskkobealde .
Dette gjelder prosjektene Community Adaption and Vulnerability in the Arctic Regions , The Impacts of Oil and Gas Activity on Peoples in the Arctic , The Linguistic and Cultural Heritage Electronic Network og Monitoring of Development in Traditional Indigenous Lands of the Nenets Autonomous Okrug .	Dát guoská prošeavttaide Community Adaption and Vulnerability in the Arctic Regions , The Impacts of Oil and Gas Activity on Peoples in the Arctic , The Linguistic and Cultural Heritage Electronic Network ja Monitoring of Development in Traditional Indigenous Lands of the Nenets Autonomous Okrug .
Samiskrelevante prosjekter mottar derfor støtte innenfor forskjellige programmer som finansieres over flere departementers budsjetter .	Sámiide guoski prošeavttat ožžot danne doarjaga iešguđetge prográmmaid siskkobealde mat ruhtaduvvojit ollu departemeanttaid bušeahtaid badjel .
Regjeringens nordområdestrategi ble presentert 1. desember 2006 .	Ráđđehusa davviguovlostrategiija buktui ovdan juovlamánu 1. beaivvi 2006 .
Strategien understreker blant annet at urfolksdimensjonen ved kunnskapsutviklingen i nord er viktig .	Strategiija deattuhii earret eará eamiálbmotdimenšuvnna máhttoovdáneamis davvin leame deaŧalaš .
Ifølge strategien vil regjeringen legge til rette for å styrke den nordområderelevante forsk ­ningen gjennom Norges forsk ­ningsråd .	Strategiija mielde áigu ráđđehus láhčit dili nannet davviguovlluide guoski dutkama Norgga dutkanráđi bokte .
Se kap. 1.5.2 for omtale av nordområdestrategien .	Geahčá kap. 5.2 mas muitaluvvo davviguovlostrategiija birra .
12.5.3 Organisering	12.5.3 Organiseren
Meldingen slår derfor fast at midler til samisk forsk , ­ning som øvrige forsk , ­ningsmidler fortsatt vil bli kanalisert dels direkte til universitets- og høgskolesektoren , dels gjennom Norges forsk ­ningsråd .	Dieđáhus dadjá danne ahte ruhta sámi dutkamii , nugo dutkanruhta muđui , ain kanaliserejuvvo muhtun ráje njuolga universitehta- ja allaskuvlasuorgái , muhtun muddui Norgga dutkanráđi bokte .
Det arbeides for å oppnå et bredere nordisk samarbeid i samisk forsk ­ning .	Bargojuvvo olahit viidát davviriikkalaš ovttasbarggu sámi dutkamis .
Samiske fag- og forsk ­ningsmiljøer understreker behovet for utarbeidelse av felles strategier og standarder for forsk ­ning i samiske og urfolksområder , jf. seminarrapporten Future challenges for reindeer husbandry societies , Umeå , mars 2007 .	Sámi fága- ja dutkanbirrasat deattuhit dárbbu ráhkadit oktasaš strategiijaid ja standárddaid dutkamii sámi ja álgoálbmoguovlluin , gč. semináraraportta Future challenges for reindeer husbandry societies , Upmi , njukčamánu 2007 .
Tanken er at et slikt utvalg skal legge strategier for samisk forsk ­ning og bidra til bedre ressursutnyttelse gjennom koordinering av forsk ­ningen på nordisk basis .	Jurdda lea ahte dakkár lávdegoddi galgá bidjat strategiijaid sámi dutkamii ja leat veahkkin buorideame valljodatávkkástallama davviriikkaid dutkama ovttastahttimiin .
Meldingen ber om at behovet for etablering av et samisk etikkutvalg vurderes samtidig .	Dieđáhusas bivdojuvvo ahte dárbu ásahit sámi etihkkalávdegotti árvvoštallo seammás .
Forskningsrådet arbeider med et slikt initiativ overfor de aktuelle nordiske land .	Dutkanráđđi lea bargame álggahit barggu daid áigeguovdilis davviriikkaid ektui .
12.6 Strategier og tiltak	12.6 Strategiijat ja doaibmabijut
Universitetet i Tromsø vil fortsatt ha et nasjonalt ansvar for urfolksrelatert forsk , ­ning utdanning og formidling , inklusive samisk .	Romssa universitehtas lea ain našunála ovddasvástádus álgoálbmogiida guoski dutkamis , oahpus ja gaskkusteamis , oktan sámegielain .
Forskerutdanning innenfor samisk- og urfolksrelaterte fagområder vil være en sentral oppgave for universitetet .	Dutkanoahppu sámi ja álgoálbmogiidda guoski fágasurggiin lea universitehta guovddáš bargu .
Ved tildeling av rekrutteringsstillinger forutsettes det at universitetet prioriterer også disse fagområdene .	Go juolluduvvojit rekruterenvirggit , eaktuduvvo ahte universitehta vuoruha maiddái dáid fágasurggiid .
For alle disse tiltakene vil Senter for samiske studier måtte spille en sentral rolle .	Buot daid doaimmaid dáfus lea Sámi dutkamiid guovddážis guovddáš rolla .
Samisk høgskole har fortsatt et nasjonalt ansvar for å ivareta og utvikle reindrift , duodji og samisk språk som vitenskapsfag .	Sámi allaskuvllas lea ain našunála ovddasvástádus áimmahuššat ja ovdánahttit boazodoalu , duoji ja sámegiela dieđafágan .
Samorganiseringen med Nordisk Samisk Institutt og instituttets fagmiljø i samisk språk forventes å gi synergieffekter slik at faget samisk språk kan opprettes på høyere nivå .	Ovttasorganiseren Sámi instituhtain ja instituhta fágabirrasiin sámegielas vurdojuvvo addit synergiijaváikkuhusaid nu ahte fága sámegiella sáhttá ásahuvvot alit dásis .
Det er en utfordring å rekruttere studenter til studier i samiske språk og til samisk lærer- og førskolelærerudanning .	Lea hástalus rekruteret studeanttaid sámegielohppui ja sámi oahpaheaddje- ja ovdaskuvlaoahpaheaddjeohppui .
Noe av årsaken ligger i at søkermassen er begrenset av at samiskkunnskapene i de samiske områdene er svake .	Sivvan lea muhtun muddui ahte heajos sámegielmáhttu sámi guovlluin ráddje ohcciidlogu .
Forkurs for studenter med svake eller manglende forkunnskaper i samisk kan være et tiltak som kan bidra til å øke rekrutteringen .	Ovdakursa studeanttaide geain lea heajos dahje váilevaš máhttu sámegielas ovddalgihtii sáhttá leat doaibma mii lea veahkkin lassánahttime rekruterema .
Regjeringen vil vurdere å tildele ekstra midler til forkurs i nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk språk .	Ráđđehus áigu árvvoštallat juolludit liigeruđa ovdakursii davvisámegielas , julevsámegielas ja lullisámegielas .
Regjeringen vil vurdere hensiktsmessigheten av stipendordninger som virkemiddel for å øke rekrutteringen til samiske lærerutdanninger .	Ráđđehus áigu árvvoštallat man ávkkálaš stipeandaortnet lea váikkuhan- gaskaoapmin lassánahttit rekruterema sámi oahpaheaddjeohppui .
Regjeringen ser det som viktig at Samisk høgskole kan bidra mer aktivt inn mot kompetanseoppbyggingen innen ulike deler av offentlig sektor ; helse , skolevesen , politi / fengselsvesen osv. .	Ráđđehus oaidná deaŧalažžan ahte Sámi allaskuvla sáhttá leat eambbo aktiivvalaččat veahkkin gelbbolašvuođahuksemis iešguđetge osiin almmolaš sektoris ; dearvvašvuohta , skuvladoaibma , politiija / giddasgasdoaibma jna. .
Dette kan også gjennomføres desentralisert .	Dán sáhttá maiddái čađahit lávdaoahppun .
I forbindelse med gjennomgangen av nåværende allmennlærerutdanning vil Kunnskapsdepartementet vurdere hvordan samisk historie- og kulturforståelse kan styrkes i ny rammeplan for utdanningen .	Dan oktavuođas go dálá dábálašoahpaheaddjeoahppu geahčaduvvo áigu Máhttosdepartemeanta árvvoštallat mainna lágiin sámi historjá- ja kultur- ipmárdus sáhttá nannejuvvot oahpu ođđa rámmaplánas .
Det er et mål at en samorganisert Samisk høgskole / Nordisk Samisk Institutt skal bli godkjent som vitenskapelig høgskole .	Lea ulbmil ahte Sámi allaskuvlla / Sámi instituhta oktiisorganiseremiin sáhttá dohkkehuvvot dieđalaš allaskuvlan .
Det forutsettes at det ved akkreditering godtgjøres at fastsatte kriterier er oppfylt .	Eaktuduvvo ahte dohkkeheamis buhtaduvvo ahte mearriduvvon eavttut leat devdon .
Høgskolen i Bodø og Høgskolen i Nord-Trøndelag skal fortsatt ha nasjonalt ansvar for henholdsvis lulesamisk og sørsamisk som ledd i lærerutdanning .	Budeaju allaskuvllas ja Davvi-Trøndelága allaskuvllas galgá ain leat našunála ovddasvástádus julevsámegielas ja lullisámegielas oassin oahpaheaddjeoahpus .
Regjeringen vil vurdere å nedsette et utvalg for å se nærmere på de utfordringer på området høyere utdanning og forsk ­ning som er skissert i kjølvannet av St.meld. nr 34 ( 2001 – 2002 ) .	Ráđđehus áigu árvvoštallat ásahit lávdegotti geahčadan dihte lagáibuidda daid hástalusaid dain surggiin alit oahpus ja dutkamis mat leat govviduvvon Sd.dieđ. nr 34:s ( 2001 – 2002 ) .
Spesielt vil koblingen mellom Samisk høgskole / Nordisk Samisk Institutt og Universitetet i Tromsø med sikte på å sikre kompetanseoppbyggingen rundt samiske forhold være av interesse i denne sammenhengen .	Earenoamážit lea gaskal Sámi Allaskuvlla / Sámi instituhta ja Sámi allaskuvla dainna áigumušain sihkkarastit gelbbolašvuođahuksema sámi diliid hárrái lea beroštahtti dán oktavuođas .
Regjeringen vil som ledd i nordområdestrategien bidra til oppbygging av kapasiteten ved de samiske institusjonene innen urfolksrelatert forsk ­ning .	Ráđđehus áigu oassin davviriikastrategiijas leat veahkkin hukseme sámi ásahusaid návcca álgoálbmogiidda guoski dutkama siskko beal ­de .
Regjeringen legger til rette for tettere samarbeid mellom flere samiske institusjoner gjennom å realisere et felles vitenskapsbygg i Kautokeino .	Ráđđehus láhčá dili lagat ovttasbargui gaskal ollu sámi ásahusaid go duohtandahká oktasaš dieđavistti Guovdageidnui .
Regjeringen vil arbeide for fortsatt styrking av samisk forsk ­ning og rekruttering av samiske forskere .	Ráđđehus áigu bargat ain nannet sámi dutkama ja sámi dutkkiid rekruterema .
Kilde for alle studenttall er Database for høyere utdanning ( DBH ) .	Gáldu buot studeantaloguide lea Alit oahpu diehtovuođđu ( DBH ) .
Studenter tilsvarer ikke personer , men er gjennomgående omregnet til heltidsekvivalenter .	Studeanttat dás eai leat olbmot , muhto leat visot rehkenaston ollesáiggeekvivaleantan .
INNHOLD	Bargojoavkku ráporta
INNLEDNING ... 2 2 .	DUOGÁŠ ... 2 2 .
ARBEIDSGRUPPEN OG MANDATET ... 2 3 .	BARGOJOAVKU JA FÁMADUS ... 2 3 .
BEGREPSBRUK ... 3 4 .	DOABAID ČILGEN JA GEAVAHEAPMI ... 3 4 .
SAMENE – ETT FOLK , EN NASJON ... 4 5 .	SÁMIT – OKTA ÁLBMOT , OKTA NAŠUVDNA ... 4 5 .
SAMENES NASJONALSYMBOLER ... 5 6 .	SÁMIID NAŠUVNNALAŠ DOVDOMEARKKAT ... 5 6 .
SAMISKE FLAGGDAGER ... 6 7 .	SÁMI LEAVGABEAIVVIT ... 6 7 .
MIDLERTIDIGE REGLER FOR BRUK AV DET SAMISKE FLAGGET . . 7 8 .	SÁMI LEAVGGA GASKABODDOSAŠ GEAVAHANNJUOLGGADUSAT ... 7 8 .
DAGENS BRUK AV DET SAMISKE FLAGGET ... 8 9 .	SÁMI LEAVGGA DÁLÁ GEAVAHEAPMI ... 8 9 .
FLAGGLOVEN OG FLAGGREGLENE I NORGE ... 10 10 .	LEAVGALÁHKA JA LEAVGANJUOLGGADUSAT NORGGAS ... 10 10 .
ARBEIDSGRUPPENS VURDERINGER ... 11 11 .	BARGOJOAVKKU ÁRVVOŠTALLAMAT ... 11 11 .
ARBEIDSGRUPPENS FORSLAG ... 13 Vedlegg	BARGOJOAVKKU EVTTOHUSAT ... 13 Mildosat
INNLEDNING Det samiske flagget ble godkjent under den 13 .	DUOGÁŠ Sámi leavga dohkkehuvvui 13 .
Samekonferansen i Åre 15. august 1986 .	Sámiid konfereanssas Åres borgemánu 15.1986 .
Samerådet bestemte at de respektive lands regler for flagging skal gjelde .	Sámiráđđi mearridii , ahte gullevaš riikkaid levgennjuolggadusat galget gustot ja leahkit fámus .
I Norge har Utenriksdepartementet utarbeidet midlertidige regler for flaggets rangering i forhold til andre flagg .	Norggas lea Olgoriikkadepartemeanta ráhkadan gaskaboddosaš njuolggadusaid leavgga árvodási hárrái eará leavggaid ektui .
Spesielt i forbindelse med 6. februar , som er samenes nasjonaldag / samefolkets dag , er nærmere retningslinjer for bruken av det samiske flagget blitt etterspurt .	Erenoamážit guovvamánu 6. oktavuođas , mii lea sámiid álbmotbeaivi , leat dárkilet njuolggadusat sámi leavgga geavaheapmi hárrái jearahuvvon .
Hensikten med slike retningslinjer er å klargjøre hvordan det samiske flagget kan og skal brukes i ulike sammenhenger .	Ulbmilin dákkár njuolggadusaiguin lea čilget , guđe láhkai sámi leavga sáhttá ja galgá geavahuvvot iešguđet lágán oktavuođain .
ARBEIDSGRUPPEN OG MANDATET Arbeidsgruppen skal utarbeide forslag til retningslinjer for bruk av det samiske flagget .	BARGOJOAVKU JA FÁMADUS Bargojoavku galgá ráhkadit njuolggadusevttohusa sámi leavgga geavaheapmái .
Arbeidsgruppen skal også foreslå et informasjonsopplegg om bruken av flagget .	Bargojoavku galgá maiddái evttohit dieđihandoaibmabijuid leavgga geavaheami birra .
Arbeidsgruppen har bestått av : • Synnøve Solbakk , førstekonsulent , Sametinget • Eldbjørg Haug , rådgiver , Utenriksdepartementet • Ninni Kate Rognli , underdirektør , Kommunal- og regionaldepartementet • Anne Kristin Bryne , førstekonsulent , Kommunal- og regionaldepartementet Kommunal- og regionaldepartementet har hatt leder- og sekretariatsansvar for arbeidet .	Bargojoavkkus leat leamaš : Synnøve Solbakk , vuosttaskonsuleanta , Sámediggi Eldbjørg Haug , ráđđeaddi , Olgoriikkadepartementa Ninni Kate Rognli , vuolitdirektora , Gielda- ja guovludepartementa Anne Kristin Bryne , vuosttaskonsuleanta , Gielda- ja guovludepartementa Gielda- ja guovludepartementtas leamaš ovddasvástádus fuolahit jođiheami ja čálli doaimmaid .
Samerådet har vært løpende informert om fremdriften i arbeidsgruppen .	Sámiráđđái lea čađagaskka dieđihuvvon bargojoavkku válbmema ovdáneamis .
Arbeidsgruppen har hatt 3 møter .	Bargojaovku leat čađahan 3 čoahkkima .
BEGREPSBRUK Når det gjelder samenes nasjonaldag / samefolkets dag har Samekonferansen / Samerådet i sine vedtak på samisk brukt begrepet sámi álbmotbeaivi . Rett oversatt til norsk blir dette samisk folkedag .	DOABAID ČILGEN JA GEAVAHEAPMI Dasa mii guoská sámiid álbmotbeaivái / samefolkets dag , de oidno ahte Sámiid konfereansa / Sámiráđđi lea mearrádusainis sámegillii atnán doahpaga sámi álbmotbeaivi , mii njuolga jorgaluvvon dárogillii šaddá samisk folkedag .
Samekonferansens vedtak fra august 1992 lyder imidlertid som følger ( vedtaket følger også som vedlegg 1 ) : Sámi álbmotbeaivi	Sámiid konfereanssa mearrádus borgemnánus 1992 lea dattetge čuovvovaš ( mearrádus lea dás mielddus 1 ) : Sámi álbmotbeaivi
Samernas nationaldag	Samernas nationaldag
Sámi álbmotbeaivin válljejuvvui guovvamánu 6. beaivi ( 6.2 ) .	Sámi álbmotbeaivin válljejuvvui guovvamánu 6. beaivi ( 6.2 ) .
Guovvamánu 6. beaivve 1917 dollojuvvui Troanddimis vuosttaš sámi riikkačoahkkin ja dohkko ledje čoahkkanan sihke davvi- ja lullisámit ...	Guovvamánu 6. beaivve 1917 dollojuvvui Troandimis vuosttaš sámi riikkačoahkkin ja dohkko ledje čoahkkanan sihke davvi- ja lullisámit ...
Den 6. februari ( 6.2 ) valdes till nationaldag .	Den 6. februari ( 6.2 ) valdes till nationaldag .
Den 6. februari 1917 samlades samer till Trondheim till första landsmöte både nord- och sydsamar ...	Den 6. februari 1917 samlades samer till Trondheim till första landsmöte både nord- och sydsamar ...
For øvrig har Samekonferansen i sitt vedtak brukt begrepet sámi álbmotlávlla som oversatt til norsk blir samisk folkesang .	Dasto lea Sámeráđi mearrádusas geavahuvvon duoba sámi álbmotlávlla mii dárgogillii gártá samisk folkesang .
I den svenske versjonen av vedtaket brukes begrepet samernas nationalsång .	Ruoŧagilli lea mearrádus gohčoduvvon samernas nationalsång .
Videre bruker Samerådet begrepene sámiid čearddalaš dovdomearkkat ( samenes etniske kjennemerker ) og sámi nášuvnnalaš dovdomearkkat ( samiske nasjonale symboler / kjennemerker ) .	Dasalassin geavaha Sámeráđđi duohpagiid sámiid čearddalaš dovdomearkkat ( samenes etniske kjennemerker ) ja sámiid nášuvnnalaš dovdomearkkat ( samenes nasjonale symboler / kjennemerker ) .
Benevnelsen sámi leavga oversettes med det samiske flagget .	Namahus de samiske flagget jorgaluvvo sámi leavgan .
Denne benevnelsen er mer dekkende og presis enn samenes flagg og sameflagget , som har vært benyttet i de midlertidige norske reglene for bruk av det samiske flagget .	Dát namahus lea eanet gokčavaš ja dárkil go sámiid leavga ja sámeleavga , mat leamaš geavahuvvon norgalaš gaskaboddasaš sámi leavgga geavahannjuolggadusain .
Nasjon defineres som en gruppe mennesker som føler seg som en enhet på grunn av felles historie og kultur , oftest også felles språk .	Našuvdna definerejuvvo olmmošjoavkun , mii atná iežas ovttadahkan oktasaš historjjá ja kultuvrra dihtii , dávjjimustá maiddái oktasaš giela dihtii .
En nasjon er ett folk .	Nappo okta našuvdna leage okta álbmot .
I internasjonal urfolksarbeid er det denne definisjonen av nasjon som er lagt til grunn .	Riikkaidgaskasaš eamitálbmotbarggus lea dan geažil dát našuvdnadefinišuvdna adnojuvvon vuođusin .
Begrepet nasjonal er videre ofte knyttet til en nasjonalstats grenser og innenriksk virksomhet , men er samtidig også et begrep som brukes til å beskrive et folks fellesskap .	Našuvnnalaš doahpaga sisdoallu lea viidáseappot dávjjimustá geavahuvvon našuvnnalašstáhta rájáid siskkabealde , sisriikkalaččat , muhto lea seammás maiddái doaba , mii geavahuvvo válddahallat ovtta álbmoga oktasašvuođa .
SAMENE – ETT FOLK , EN NASJON På Samekonferansen i Åre i 1986 ble samenes nasjonale forutsetninger vedtatt i Samerådets samepolitiske program : ” Vi samer er ett folk , og rikenes grenser skal ikke bryte vårt folks fellesskap ” .	SÁMIT – OKTA ÁLBMOT , OKTA NAŠUVDNA Sámiid konfereanssas Åres 1986:s mearriduvvojedje sámiid našuvnnalaš eavttut Sámiráđi politihkalaš prográmmii : ” Mii , sámit , leat oktasaš čearda , eaige riikkaid ráját galgga rihkkut min čeardda oktavuođa . ”
I samme samepolitiske program fastslås også samenes umistelige rett til å ivareta og utvikle det samiske samfunnet .	Seamma sámepolitihkalaš prográmmas nannejuvvo maiddái sámiid massekeahtes vuoigatvuohta áimmahuššat ja gárgedit sámi servodaga .
Norge har gjennom Grunnloven § 110 a forpliktet seg til å sørge for at ” den samiske folkegruppe i Norge kan sikre og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv . ”	Norga lea Vuođđolága § 110 a bokte geatnegahttán iežas fuolahit , ahte ” sámi álbmotjoavku Norggas sáhttá suodjalit ja ovddidit iežas giela , kultuvrra ja servodateallima ” .
Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) ble vedtatt 12. juni 1987 .	Láhka Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid hárrái ( sámeláhka ) mearriduvvui geassemánu 12. 1987 .
Samelovens formål ( § 1-1 ) er likelydende med Grunnlovsparagrafens innhold .	Sámelága ulbmil ( § 1-1 ) lea Vuođđolágaparagráfa sisdoaluin ovttalágan .
Lovens målsetting er å legge forholdene til rette for at samene selv kan sikre eget språk , kultur og samfunnsliv .	Lága juksanmearri lea lágidit dilálašvuođaid nu , ahte sámit ieža sáhttet suodjalit gielaset , kultuvrraset ja servodateallimiseaset .
Sentrale myndigheter , i samarbeid med Sametinget , skal sørge for at Grunnlovens bestemmelse om samenes rettstilling og samelovens målsetting gis et konkret og positivt framtidsrettet innhold .	Guovddáš eiseválddit , ovttasbarggus Sámedikkiin , galget fuolahit ahte Vuođđolága mearrádussii sámiid riektesajádaga hárrái ja sámelága juksanmearrái addojuvvo konkrehta ja positiiva boahtteáigásaš sisdoallu .
Også internasjonalt har Norge forpliktet seg overfor samene , blant annet gjennom artikkel 27 i FN konvensjonen om sivile og politiske rettigheter ( 1966 ) og ILO-konvensjon nr. 169 om urbefolkninger og stammefolk i selvstendige stater ( ratifisert av Norge i 1990 ) .	Maiddái riikkaidgaskasaččat lea Norga geatnegahttán iežas sámiid ektui , earret eará ON:a siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid konvenšuvnna artihkkala 27 ( 1966 ) bokte ja ILO-konvenšuvnna nr. 169 bokte eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iehčanas stáhtain ( ratifiserejuvvon Norggas 1990 ) .
FN-konvensjonene om sivile og politiske rettigheter og om sosiale , økonomiske og kulturelle rettigheter og Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen er nylig inkorporert i norsk lovgivning , gjennom menneskerettighetsloven av 21. mai 1999 .	ON-konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ja sosiála , ekonomalaš ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid birra ja Eurohpálaš olmmošvuoigavuođakonvenšuvdna leat gieskat sisabiddjon norgalaš láhkaaddimii , namalassii olmmošvuoigatvuođaláhkii , addojuvvon miessemánu 21. 1999 .
Hans Majestet Kong Harald V uttrykte ved åpningen av det 2 .	Gonagaslaš Majestehta Harald V báhkkodii rabadettiin 2 .
Sameting den 7. oktober 1997 Norges særlige ansvar overfor samene : Den norske stat er grunnlagt på territoriet til to folk – nordmenn og samer ... Den norske stat har derfor et særlig ansvar for å legge forholdene til rette for at det samiske folk skal bygge et sterkt og levedyktig samfunn .	Sámedikki golggotmánu 7. 1997 Norgga erenoamáš ovddasvástádusa sámiid buohta : Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga – dážaid ja sámiid – eanaviidosa ala . ... Danin Norgga stáhtas lea erenoamáš ovddasvástádus lágidit dilálašvuođaid nu , ahte sámi álbmot galgá hukset gievrras ja eallinnávccalaš servodaga .
Dette er en hevdvunnen rett basert på samenes tilstedeværelse i sine områder som går langt tilbake i tiden .	Dát lea árbevirolaš vuoigatvuohta , mii vuođđuduvvá sámiid leahkimii iežaset guovlluin don doloža rájes .
SAMENES NASJONALSYMBOLER Ønsket om samlende symboler for samene over landegrensene var bakgrunnen for Samekonferansens vedtak om å innføre nye nasjonalsymboler for samene ; eget flagg , nasjonalsang , nasjonaldag og senere også flaggdager .	SÁMIID NAŠUVNNALAŠ DOVDOMEARKKAT Dasgo sávvojuvvojedje čohkkejeaddji dovdomearkkat sámiide riikkarájáid rastá , de lei dat duogážin dasa go Sámiid konfereansa mearridii ásahit ođđa našuvnnalaš dovdomearkkaid sámiide ; sierra leavgga , álbmotlávlaga , álbmotbeaivvi ja maŋŋelis maiddái leavgabeivviid .
Ett av initiativene til dette kom fra den samiske ungdomskonferansen ( SÁNS ) i 1985 : Nå er tiden moden for at vi samer , ett folk i fire land , også får oss et eget flagg som vi kan samles om .	Okta álgga dán hárrái bođii sámi nuoraidkonfereanssas ( SÁNS ) 1985:s : Dál lea áigi láddan dasa , ahte mii sámit , oktasaš álbmot njealji riikkas , maiddái oažžut iežamet leavgga , man birra mii sáhttit čoahkkanit .
Vi trenger et flagg for å vise utenomverdenen at vi er et eget folk med en egen kultur og språk og med rettigheter til land og vann ( vår oversettelse ) .	Mii dárbbašit leavgga vai beassat čájehit birasmáilbmái , ahte mii leat sierra álbmot , geain lea iežamet kultuvra ja giella ja vuoigatvuođat eatnamiidda ja čáziide .
Samene , og særlig på norsk side , hadde til da brukt Synnøve Persens ” sameflagg ” ( rød , blå og gul og ingen sirkel ) , blant annet under Alta-kampen .	Sámit , erenoamážit Norgga bealde , ledje dassážii geavahan Synnøve Persena ” sámeleavgga ” , earret eará Álttá-dáistaleamis ( ruoksat , alit ja fiskat ja almmá gierdduhaga ) .
Dette flagget var imidlertid ikke formelt godkjent av samenes høyeste organ på den tiden , Samerådet / Samekonferansen .	Sámiid dalá alimus orgána , Sámiráđđi / Sámiid konfereansa , ii lean almmatge dohkkehan dán leavgga virggálaččat .
Samerådet nedsatte i 1986 en egen arbeidsgruppe med det mandat å foreslå samlende nasjonalsymboler for samene ; flagg , sang og dag .	Sámiráđđi ceggii1986:s bargojoavkku , man bargogohčus lei evttohit čohkkejeaddji našuvnnalaš dovdomearkkaid sámiide ; leavgga , álbmotlávlaga ja álbmotbeaivvi .
Det ble utlyst en flaggkonkurranse , og Samerådet mottok 74 forslag av 27 forslagstillere , hvorav ett var S. Persens flagg .	Leavgagilvu almmuhuvvui , ja Sámiráđđi oaččui 74 evttohusa 27 evttoheaddjis , main okta lei S. Persena leavga .
Samme arbeidsgruppe foreslo også Isak Sabas dikt ” Sámi soga lávlla ” som samenes nasjonalsang / samefolkets sang ( vedlegg 2 ) , og arbeidsgruppa igangsatte arbeidet med å velge en nasjonaldag / samefolkets dag .	Seamma bargojoavku evttohii maiddái Sáppá Issáha ( Isak Saba ) divtta ” Sámi soga lávlaga ” álbmotlávllan ( mielddus 2 ) , ja bargojoavku bargagođii álbmotbeaivvi válljemiin .
På den 13 . Samekonferansen i Åre samme år ble flagg og sang valgt .	Sámiid 13. konfereanssas Åres seamma jagi válljejuvvui leavga ja álbmotlávlla .
Motivet for flagget er laget av kunstneren Astrid Båhl fra Skibotn .	Leavgga motiivva lea ráhkadan dáiddár Astrid Båhl , Ivgobađas .
Hovedmotivet er hentet fra runebommen og diktet ” Beaivvi bártnit 1 ” av sørsamen Anders Fjellner ( 1795-1876 ) . Fjellner fremstiller samene som solens sønn og datter .	Váldomotiiva lea vižžojuvvon meavresgáris ja oarjelsápmelačča Anders Fjellnera ( 1795-1876 ) divttas ” Beaivvi bártnit 1. ” Fjellner govahallá sámiid beaivvi bárdnin ja nieidan .
Flaggets sirkel forestiller sola ( rød ) og månen ( blå ) .	Leavgga gierdu neaktá beaivváža ( ruoksat ) ja mánu ( alit ) .
Flagget har fargene rødt , grønt , gult og blått ( vedlegg 3 ) .	Leavggas leat ivnnit ruoksat , ruoná , fiskat ja alit ( mielddus 3 ) .
Sangen ” Sámi soga lávlla ” er et dikt skrevet av Isak Saba ( 1875-1921 ) fra Unjárga / Nesseby .	Álbmotlávlla ” Sámi soga lávlla ” lea dikta , man Sáppá Issát ( Isak Saba 1875-1921 ) Unjárggas lea čállán .
På Samekonferansen i 1992 i Helsinki ble også de samiske flaggdagene vedtatt , deriblant ble 6. februar valgt som nasjonaldag / samefolkets dag .	Sámiid konfereanssas 1992:s Helssegis mearriduvvojedje maiddái sámi leavgabeaivvit , daid gaskkas válljejuvvui guovvamánu 6. álbmotbeaivin .
Den er til minne om det første samiske landsmøtet som ble holdt i Trondheim i 1917 .	Dat lea muitun vuosttas sámi riikkačoahkkimii , mii dollojuvvui Troandimis 1917:s .
Dette var første gangen samene var samlet for å arbeide for felles samiske saker etter at grensene mellom Norge , Sverige , Finland og Russland ble trukket .	Dát lei vuosttas geardi , go sámit ledje čoahkkanan bargat oktasaš sámi áššiid beales maŋŋilgo našuvnnalašráját gessojuvvojedje Norgga , Ruoŧa , Suoma ja Ruošša gaskii .
Det var spesielt nærings- og utdanningssaker som ble behandlet på dette møtet .	Čoahkkimis gieđahallojuvvojedje , erenoamážit ealáhus- ja oahppoáššit . 1
Beaivvi bártnit – Solsonen , dikt av Anders Fjellner , fra boka til Bor Lundmark 1979 : Anders Fjellner – samernas homros och diktningen om solsønerna .	Beaivvi bártnit , Anders Fjellner lea čallan , oidno Bor Lundmark girjjis 1979 : Anders Fjellner – samernas homros och diktningen om solsønerna .
Diktet på norsk fra boka til Harald Gaski ( 1991 ) : Våja våja nana nana 1 5	Čálii dárogillii Harald Gaski ( 1991 ) : Våja våja nana nana 5
Samekonferansen i 1992 fastsatt som samiske flaggdager , og senere supplert med 3 nye dager av den 16 . Samekonferansen i 1996 : 06.02 Samenes nasjonaldag Det første samiske fellesmøte ble holdt 6. februar 1917 i Trondheim hvor både nord- og sørsamer deltok .	SÁMI LEAVGABEAIVVIT Čuovvovaš beivviid mearridii Sámiid 15. konfereansa 1992:s sámi leavgabeaivin , ja maŋŋelis lasihii Sámiid 16. konfereansa 1996:s 3 ođđa beaivvi : 06.02 Sámiid álbmotbeaivi Vuosttas sámi oktasaščoahkkin dollojuvvui guovvamánu 6. 1917 Troandimis , gosa sihke davvi- ja oarjelsámit oassálaste .
Dette var første gangen samene var samlet for å arbeide for felles samiske saker over statsgrensene .	Dát lei vuosttas geardi , go sámit ledje čoahkkanan bargat oktasaš áššiid beales našuvnnalašstáhtarájáid rastá .
02.03 Sametinget i Finland ble åpnet ( 1996). 25.03 Marimesse – Marias bebudelsesdag .	Sámediggi Suomas rahppojuvvui ( 1996) .
En tradisjonell samisk merkedag 24.06 Midtsommer – St. Hansdagen .	Márjjabeaivi - Márjjá lohpádusbeaivi . Árbevirolaš sámi mearkabeaivi .
Offisiell høytidsdag i Sverige , men ikke i Norge .	Virggálaš allaáiggebeaivi Ruoŧas , muhto ii Norggas .
09.08 FNs internasjonale urfolksdag .	09.08 ON:a riikkaidgaskasaš eamiálbmotbeaivi .
15.08 Flaggets godkjenningsdato og Isak Sabas fødselsdag .	15.08 Leavgga dohkkehanbeaivi ja Sáppá Issáha riegádanbeaivi .
Det samiske flagget ble godkjent 15. august 1986 under den 13 .	Sámi leavga dohkkehuvvui borgemánu 15. 1986 Sámiid 13. konfereanssas Åres .
18.08 Samerådet ble opprettet .	18.08 Sámiráđđi ceggejuvvui .
Samerådet ble offisielt opprettet 18. august 1956 under Samekonferansen i Karasjok .	Sámiráđđi vuođđuduvvui virggálaččat borgemánu 18. 1956 Sámiid konfereanssas Kárášjogas .
Supplert av Samekonferansen i 1996 .	Lasihuvvon Sámiid konfereanssa bokte 1996:s .
Reglene lyder : Samenes flagg rangerer etter nasjonalflagget .	Njuolggadusat čudjet ná : Sámiid leavga biddjojuvvo našuvnnalašleavgga maŋábeallái .
Det bør gå foran fylkes- og tilsvarende flagg , fordi det er et symbol for en gruppe som nasjonalt når utover et enkelt fylke .	Dat berre mannat ovddabeallái fylkka- ja sullalaš leavggai , dasgo lea dakkár joavkka simbolan , mii sisriikkalaččat oláha fylkkarájáid badjel .
Samenes flagg rangerer på linje med Den norske Kirkes flagg , de konkretet omstendigheter ved arrangementet vil avgjøre hvilket flagg som rangerer først .	Lassin nuppástuhttojuvvo namahus sámiid leavgan – sámeleavgga sadjái , go leavga lea oktasaš sámeleavga 3 davviriikkas ; Norggas Suomas ja Ruoŧas .
Et slikt flagg vil ikke ha helt den samme stilling som et flagg for samene bare i Norge .	Dákkár leavga ii doala aiddo seamma saji ja dási go leavga mii livčče dárkkuhuvvon dušše Norgga sámiide .
Man vil også inntil videre la samenes flagg rangere etter flagg som Grønland , Færøyene og Åland .	Maiddái galgá sámiid leavga gaskaboddosaččat biddjot maŋábeallái Ruonáeatnama , Fearsulluid ja Ålándda leavggaid .
Sametinget har i 1995 bedt sentrale myndigheter utarbeide regler for bruk av det samiske flagget , herunder også endre rangeringen av flagget , da det er naturlig at flagget rangerer på samme nivå som Grønlands og Færøyenes flagg og over Den norske Kirkes flagg .	Sámediggi lea 1995 rájes bivdán guovddáš eiseválddiid ráhkadit sámi leavgga geavahannjuolggadusaid , dán vuolde maiddái nuppástuhttit leavgga árvodássema , dasgo lea lunddolaš ahte leavga lea seamma árvodásis go Ruonáeatnama ja Fearsulluid leavggat ja bajábealde Norgga girku leavgga .
Sametinget har også bedt om at benevnelsen ” det samiske flagget ” brukes i regelverket .	Sámediggi lea maiddái bivdán , ahte namahus ” sámi leavga ” geavahuvvo njuolggadusdahkosis .
DAGENS BRUK AV DET SAMISKE FLAGGET Siden det samiske flagget ble godkjent av Samekonferansen har det vært og er brukt av Sametinget , kommuner , fylkeskommuner , institusjoner og i privat sammenheng .	SÁMI LEAVGGA DÁLÁ GEAVAHEAPMI Das rájes go sámi leavga dohkkehuvvui sámekonfereanssas , dan leat geavahan ja geavahit Sámediggi , gielddat , fylkkagielddat ja institušuvnnat ja priváhtalaččat .
Både Sametinget og Utenriksdepartementet ( UD ) har mottatt en rekke henvendelser om hvilke begrensninger som finnes – hvor lenge det skal henge oppe , i hvilke sammenhenger det kan ( eller ikke kan ) brukes m.v. .	Sihke Sámediggi ja Olgoriikkadepartementa ( OD ) lea ožžon eatnat jearaldagaid das , makkár ráddjejumit dat gávdnojit – man guhká galgá heaŋgát badjin , makkár oktavuođain sáhttá ( dahje ii sáhte ) geavahuvvot jna. .
Særlig mottas henvendelser i forbindelse med 6. februar .	Erenoamážit bohtet jearaldagat sámi álbmotbeaivvi guovvamánu 6. oktavuođas .
Samekonferansen / Samerådet har lagt til grunn at flagget kan offisielt brukes som andre nasjonalflagg i spesielle høytidssammenhenger , og følge de respektive lands flaggreglement .	Sámiid konfereansa / Sámiráđđi lea bidjan vuođusin , ahte leavga sáhttá virggálaččat geavahuvvot nugo earáge našuvnnalaš leavggat erenoamáš allaáiggedilálašvuođain , ja čuovvut gullevaš riikkaid leavganjuolggadusaid .
I mangel av fastsatte bestemmelser i Norge har man vist til ovennevnte og samtidig tilrådd at flagget behandles med respekt . Det samiske flagget er symbol for en folkegruppe og dermed forbundet med en viss høytidelighet .	Dasgo váilot dohkkehuvvon mearrádusat Norggas , de lea čujuhuvvon dasa mii dás bajábealde lohkkojuvvo ja seammás rávvejuvvon leavgga gieđahallat gudnejahttejumiin , dasgo sámi leavga lea álbmotjoavkku dovdomearka ja danin dasa čatnašuvvvá dihto allaáiggálašvuohta .
Man har også tilrådt at det praktiseres en restriktiv linje i kommersiell sammenheng , og for øvrig vist til flaggreglementet om heising og firing av flagg .	Maiddái lea rávvejuvvon čuovvut čavga linnjá gávppálaš oktavuođain , ja muđui čujuhuvvo leavganjuolggadusaide leavggaid geassima ja luoitima hárrái .
Arbeidsgruppen har innhentet opplysninger om dagens bruk av flagget fra utvalgte kommuner . Opplysningene er innhentet 5. og 6. januar 2000 .	Bargojoavku lea viežžan čuvgehusaid leavgga dálá geavaheami birra dihto válljejuvvon gielddain , dahkkojuvvon ođđajagemánu 5. ja 6. 2000 .
De fleste kommunene i virkeområdet for Samisk utviklingsfond ble kontaktet , samt noen kommuner i sørsameområdet og noen bykommuner – til sammen 23 kommuner ( vedlegg 4 ) .	Eanaš gielddaide Sámi ovddidanfoandda doaibmaguovllus váldojuvvui oktavuohta , ja muhtun gielddaide oarjelsámeguovllus ja muhtun gávpotgielddaide – oktiibuot 23 gildii ( mielddus 4 ) .
Undersøkelsen viser at alle de seks kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk har egne vedtak ( reglement ) og rutiner for bruk av det samiske flagget .	Guorahallan čájehii , ahte buot gielddain ( 6 ) sámegiela hálddahusguovllus leat siearra mearrádusat ( njuolggadusat ) ja rutiinnat sámi leavgga geavaheami várás .
Disse kommunene , med unntak av Gáivuona suohkan-Kåfjord kommune , har to eller flere flaggstenger slik at det kan flagges med begge flagg samtidig .	Dáin gielddain , earret Gáivuona suohkanis , leat guokte dahje máŋga leavgastákku vai sáhttet levget guktuid leavggaiguin oktanaga .
Kommunene meldte ikke om noen spesielle praktiske problemer .	Gielddat eai dieđit makkárge erenoamáš geavatlaš čuolmmaid birra dál .
De fleste av kommunene vi kontaktet , også utenfor forvaltningsområdet , har etablert en praksis med flagging med det samiske flagget 6. februar , og Tysfjord kommune utmerker seg ved å flagge på alle samiske flaggdager .	Eanaš gielddat , maidda válddiimet oktavuođa maiddái olggobealde hálddahusguovllu , leat ásahan geavada levget sámi leavggain guovvamánu 6. , ja Divttasvuona suohkan lea ovdahas dainna lágiin , ahte levge buot sámi leavgabeivviid .
Arbeidsgruppen ser det positive i at de fleste kommunene som er kontaktet , har skaffet seg flagget , også Bergen kommune , som ikke omfattes av det tradisjonelle samiske bosettingsområdet .	Bargojoavku atná positiivvalažžan , go eanaš gielddat maidda lea váldojuvvon oktavuohta , leat háhkan alcceset leavgga , maiddái Birggon ( Bergen ) gielda , mii ii gula árbevirolaš sámi ássanguvlui .
Av praktiske problemer fremheves det spesielt fra småkommunene at mangel på flaggstenger er en begrensing .	Geavatlaš čuolmmaid gaskkas ovdanbuktet smávvagielddat leavgastákkuid váilli , ja danne dain ii leat vejolaš levget guvttiin dahje máŋggain leavggain oktanaga .
Arbeidsgruppens undersøkelse omfatter ikke forhold utover praktiske hindringer i bruk av det samiske flagget . Vi har blant annet ikke stilt spørsmål om hvorfor flagg ikke er anskaffet eller hvorfor det ikke flagges ( av de kommunene som ikke har det / gjør det ) .	Bargojoavkku guorahallan ii siskkil dilálašvuođaid , mat eai gula geavatlaš hehttehusaide sámi leavgga geavahettiin , dat ii leat earret eará jearran , manne leavga ii leat háhkkojuvvon dahje manne ii levgejuvvo ( dain gielddain main ii leat / mat eai daga dan ) .
Imidlertid har vi registrert debatten i 8 media om anskaffelse og bruk av flagget i enkelte kommuner , f. eks. Kvalsund og Alta .	Almmatge lea áican sátnádallama mediain leavgga háhkama ja geavaheami birra muhtun gielddain , omd. Fálesnuoris ja Álttás .
Vi har også registrert Deanu gielda-Tana kommunes vedtak om flagging med begge flagg 17. mai og debatten i for- og etterkant av vedtaket .	Bargojoavku lea maiddái fuopmášan Deanu gieldda mearrádusa levgema birra guktuid leavggaiguin miessemánu 17. ja sátnádallama mearrádusa ovddal- ja maŋálgihtii .
FLAGGLOVEN OG FLAGGREGLENE I NORGE Ved flagging i Norge følges Lov om Norges flagg av 10. desember 1898 . I § 2 beskrives bruken av handelsflagget ( som er identisk med nasjonalflagget ) , og et tilsvarende flagg med splitt som brukes fra statens offentlige bygninger , statsflagget , som også kalles splittflagget .	LEAVGALÁHKA JA LEAVGANJUOLGGADUSAT NORGGAS Levgedettiin Norggas čuvvojuvvo Láhka Norgga leavgga birra addojuvvon juovlamánu 10. 1898. § 2:s válddahuvvo gávpeleavgga ( našuvnnalašleavgga jumeš ) geavaheapmi ja nubbi mas lea lákči ja njuovčča maid namahuvvo , mii geavahuvvo stáhta almmolaš visttiid šilljus , stáhtaleavgga , mii maiddai namahuvvo lákčeleavgan .
I flaggreglementet av 27. oktober 1927 med senere endringer finnes blant annet bestemmelser om hva som er statens offentlige bygninger , offisielle norske flaggdager ( det er 14 offisielle flaggdager ) , når og hvordan flagget skal heises og brukes ( vedlegg 5 ) .	Leavganjuolggadusain addojuvvon golggotmánu 27. 1927 oktan maŋŋelaš nuppástusaiguin gávdnojit earret eará mearrádusat das , mat leat stáhta almmolaš visttit , virggálaš norgalaš leavgabeaivvit ( 14 virggálaš leavgabeaivvi leat ) , goas ja mo leavga galgá gessojuvvot stággui ja geavahuvvot ( mielddus 5 ) .
I hht. flaggreglementet er det kun påbudt å flagge med statsflagget ( splittflagget ) fra statens offentlige bygninger på offisielle norske flaggdager .	Leavganjuolggadusaid mielde lea dušše geasku levget stáhtaleavggain ( lákčeleavggain ) stáhta almmolaš visttiin virggálaš norgalaš leavgabeivviin .
Det er likevel vanlig at kommunene følger flaggreglementet og flagger på flaggdagene med nasjonalflagget ( handelsflagget ) .	Liikká lea dábálaš , ahte gielddat čuvvot leavganjuolggadusaid ja levgejit leavgabeivviin našuvnnalašleavggain ( gávpeleavggain ) .
Når det gjelder rangering , er internasjonal praksis og heraldiske regler for flagging at et fremmed lands flagg ikke kan heises uten at også det nasjonale flagg blir heist og har hedersplassen .	Mii gusto árvodássemii , de lea riikkaidgaskasaš geavat ja njuolggadusat levgemii nu , ahte vieris riikka leavga ii sáhte gessojuvvot stággui almmá danhaga , ahte maiddái našuvnnalaš leavga gessojuvvo stággui ja oažžu gudnebáikki .
Se for øvrig vedlegg 5 for ytterligere opplysninger om flaggreglene i Norge .	Geahča muđui mildosis ( mielddus 5 ) eanet čuvgehusaid Norgga leavganjuolggadusaid birra .
ARBEIDSGRUPPENS VURDERINGER 10.1 .	BARGOJOAVKKU ÁRVVOŠTALLAMAT 10.1 .
Å flagge med det samiske flagget er ikke å forstå som en politisk markering , men en hilsen til samene på for eksempel samenes nasjonaldag / samefolkets dag .	Levgen - dearvvahus ” Riikkaidgaskasaš leavgaárbevieru ” mielde lea levgen dearvvaheapmi . Levgen ii leat politihkalaš čalmmusteapmi , muhto dearvvahus sámiide omd. sin našuvnnalašbeaivve .
Flagget som symbol har flere røtter .	Leavggas dovdomearkan leat moanat ruohttasat .
Faner og våpenmerker ble brukt i krigføring for å markere hvor soldatenes forskjellige hærstyrker befant seg .	Leavggat ( fánat ) ja vearjomearkkat geavahuvvojedje soahtamiin čalmmustandihtii , gos soalddáhiid iešguđet soahteveahka lei .
I Norge var kongens merkesmann en embetsmann med høy rang .	Norggas lei gonagasa mearkaalmmái virgeolmmoáš , geas lei alla árvodássi .
Fanene viste hvilket territorium man behersket på slagmarken , en skikk som også gjaldt territoriet i en suveren stat .	Leavggat čájehedje , gii guhtege eanaviidosa háldii , ja dát vierru maiddái gustui eanaviidosii iehčanas stáhtas .
Under andre verdenskrig ble det således ikke flagget i Norge med det norske flagget på 17. mai og andre høytidsdager .	Nuppi máilmmisoađi vuolde nappo ii levgejuvvon-ge Norggas norgalaš leavggain miessemánu 17. ja eará allaáiggebeivviin .
I våre dager flagger man ved sorg og glede , i begge tilfelle som en æresbevisning for den eller det flagges for .	Dán áigái levgejuvvo , go lea moraš ja illu , guktuid oktavuođain gudnejahttojupmin sutnje dahje dasa , man dihtii levgejuvvo .
I enkelte tilfeller benyttes andre flagg ved siden av det norske som en hilsen .	Soames oktavuođain adnojuvvojit eará leavggat norgalaš leavgga bálddas dearvvahussan .
Ved internasjonale konferanser settes det opp flaggborg med alle deltakernasjoner representert .	Álbmogiidgaskasaš konfereanssain biddjojuvvojit leavgalatnit , / leavgaráiddut main buot oassálastinašuvnnat leat ovddastuvvon .
Dersom en offentlig , fylkeskommunal eller kommunal institusjon har flere flaggstenger , er det vanlig å flagge ikke bare med det norske , men også flagget til gjester fra utlandet .	Juos almmolaš , fylkkagielddalaš dahje gielddalaš institušuvnnas leat máŋga leavgačuoldda , de lea dábálaš ahte ii levgejuvvo dušše norgalaš leavggain , muhto maiddái olgoriikkalaš gussiid leavggain .
Det samme forhold ses i private sammenhenger .	Seamma vuogit leat oaidnimis priváhta dilálašvuođainge .
Man ser for eksempel ofte at hoteller heiser andre lands nasjonalflagg for å markere en hyggelig velkomst til gjester fra utlandet .	Dávjá oidno , ovdamearkka dihtii , ahte hoteallat gesset eará riikkaid našuvnnalašleavggaid čalmmustandihtii hávskás bures boahtima olgoeatnam gussiide .
Å flagge på de samiske festdagene bør anses som en æresbevisning overfor den samiske nasjon .	Sámi riepmobeivviin levgen berre adnojuvvot gudnejahttojupmin sámi našuvdnii .
Hjemle bruk av det samiske flagget Det samiske flagget ble godkjent av Samekonferansen i Åre 15. august 1986 .	Sámi leavgga geavaheami láhkavuođustus Sámi leavga dohkkehuvvui Sámiid konfereanssas Åres borgemánu 15. 1986 .
Flagget har siden vært brukt av sametingene i Norge , Sverige og Finland , samiske organisasjoner i Russland , og kommuner og fylkeskommunale institusjoner i de respektive land .	Leavgga leat das rájes geavahan Norgga , Suoma ja Ruoŧa sámedikkit , Ruošša sámi organisašuvnnat , gielddat ja fylkkagielddalaš institušuvnnat gullevaš riikkain .
Flagget brukes ved offisielle nasjonale flaggdager , samiske flaggdager og ved andre høytidelige anledninger .	Leavga geavahuvvo virggálaš našuvnnalaš leavgabeivviid , sámi leavgabeivviid ja eará allaáiggálaš dilálašvuođain .
Siden det samiske flagget er godkjent av Samekonferansen og tatt i bruk , er det unødvendig å foreta en godkjennelsesprosedyre i Norge .	Dasgo sámi leavga lea dohkkehuvvon Sámiid konfereanssas ja váldojuvvon atnui , de lea dárbbašmeahttun čađahit dohkkehanproseduraid Norggas .
Det er imidlertid nødvendig å harmonisere dagens praksis og norsk lov .	Almmatge lea dárbbašlaš heivehit oktii dálá geavada ja norgalaš lága .
Lov om flagging på kommunenes offentlige bygninger må derfor bringes i overensstemmelse med gjeldende praksis for bruk av det samiske flagget .	Maddái lea dárbu leavgga geavahusa dásset ja heivehit virggálašvuhtii , e.e. nu ahte galgá leat áibbas čielggas mo leavga lea oaidninhámis .
Rangering av flagget Det samiske flagget er felles for samene i Norge , Sverige , Finland og Russland , og er dermed et felles symbol for det samiske folket .	Leavgga árvodássen Sámi leavga lea oktasaš sámiide Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas , ja lea danne sámi álbmoga oktasaš dovdomearkan .
Flagget bør derfor rangere foran norske kommune- og fylkesflagg og eventuelle regionale flagg , men etter det norske flagget .	Leavga berre árvodásis boahtit ovddabeallái norgalaš gieldda- ja fylkkaleavggaid ja vejolaš guvllolaš leavggaid , muhto Norgga leavgga maŋábeallái .
I de midlertidige reglene heter det at det samiske flagget rangerer etter flagg fra nasjoner som representerer indre selvstyrer ( Grønland , Åland og Færøyene ) , men likt med Den norske kirkes flagg .	Gaskaboddosaš njuolggadusat dadjet , ahte sámi leavga árvodássejuvvo maŋábeallái našuvnnaid , mat ovddastit siskkit iešstivrejumi ( Ruonáeana , Ålánda ja Fearsullot ) , muhto ovttadásis Norgga girku leavggain .
Arbeidsgruppen ser ingen hensikt i å foreta en slik rangering .	Bargojoavku ii oainne makkárge áigaga dieinna lágiin árvodásset sámi leavgga njuolggadusain .
Det vil alltid være den spesifikke situasjonen som avgjør hvordan flagg rangerer i forhold til hverandre .	Juohke dilálašvuohta mearrida ieš , mo leavggat árvodássejuvvojit guđet guimmiid ektui .
Som hovedregel rangerer eget flagg først .	Váldonjuolggadussan árvodássejuvvo iežas leavga ovddimužžii .
Rangering av flagg skjer etter internasjonal kutyme .	Leavggaid árvodássen dáhpáhuvvá riikkaidgaskasaš dábiid mielde .
Samenes nasjonaldag / samefolkets dag som offisiell norsk flaggdag Sametingets representant i arbeidsgruppen foreslår at 6. februar , samenes nasjonaldag / samefolkets dag , blir offisiell norsk flaggdag .	Sámi álbmotbeaivi virggálaš norgalaš leavgabeaivin Bargojoavkku Sámedikki ovddasteaddji evttoha , ahte guovvamánu 6. beaivi , sámiid álbmotbeaivi , šaddá virggálaš norgalaš leavgabeaivin .
Staten Norge er grunnlagt på territoriet til to folk – nordmenn og samer – og det er derfor naturlig at iallfall en av de offisielle norske flaggdagene er en hilsen til det samiske folk .	Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eanaviidosa ala – dážaid ja sámiid – ja danne lea lunddolaš , ahte juobe okta virggálaš norgalaš leavgabeaivi lea dervvahussan sámi veahkadahkii .
Kommunal- og regionaldepartementets og Utenriksdepartementets representanter i arbeidsgruppen mener et slikt forslag ikke bør fremmes foreløpig , og henviser i stedet til Flaggreglementets § 4 , 3. ledd , som åpner for at det også kan flagges med statsflagg ved ” andre høitidelige og festelige anledninger innen nasjonen ” .	Gielda- ja guovludepartementta ja Olgoriikkadepartementta ovddasteaddjit bargojoavkkus oaivvildit , ahte diekkár evttohus ii galggašii ovddiduvvot vuos , ja čujuha baicca leavganjuolggadusaid § 4 , 3. oassái , mii rahpá vejolašvuođa dasa , ahte sáhttá maiddái levgejuvvot stáhtaleavggain ” eará allaáiggálaš ja riemolaš dilálašvuođain našuvnna siskkabealde ” .
10.5 Informasjon om bruk av det samiske flagget Denne rapporten skal kunne gi bred informasjon om bruken av det samiske flagget .	10.5 Sámi leavgga geavahusa dieđut Dát ráporta galggašii nagodit juohkit govdagis dieđuid sámi leavgga geavahusa hárrái .
Rapporten skal finnes på ODIN og Sametingets internettsider .	Ráporta galgá gávdnut ODIN:as ja Sámedikki interneahttasiidduin .
Sametinget og Kommunal- og regionaldepartementet bør vurdere om det er hensiktsmessig å utarbeide ytterligere informasjon , særlig rettet mot kommunene , i form av for eksempel brosjyrer .	Sámediggi ja Gielda- ja guovludepartementa galggašeibba meroštit livččego vuogas válbmet lasi diehtojuohkima , ovddimustá gielddaid váras , omd. brošira hámis .
For øvrig er Sametinget riktig instans når det gjelder å svare på spørsmål som gjelder bruken av det samiske flagget .	Sámediggi lea muđui njulges ásahus vástidit gažaldagaide mat gusket sámi leavgga geavahussii .
ARBEIDSGRUPPENS FORSLAG 11.1 .	BARGOJOAVKKU EVTTOHUSAT 11.1 .
Hjemle bruk av det samiske flagget Arbeidsgruppen foreslår at lov om flagging på kommunenes offentlige bygninger av 29. juni 1933 nr. 2 , bringes i overensstemmelse med gjeldende praksis for bruk av det samiske flagget .	Sámi leavgga geavaheami láhkavuođustus Bargojoavku evttoha , ahte láhka levgema birra gielddaid almmolaš visttiin addojuvvon geassemánu 29. 1933 nr. 2 , heivehuvvo oktii sámi leavgga geavaheami gustojeaddji geavadiin .
De lovtekniske sidene ved arbeidsgruppens forslag vil kreve nærmere vurderinger .	Bargojoavkku evttohusa láhkateknihkalaš beliid ferte suokkardit lagabui .
De lovtekniske sidene vil kreve nærmere vurderinger .	Láhkateknihkalaš beliid ferte meroštit lagabui .
Arbeidsgruppen foreslår at følgende reglement fastsettes for bruk av det samiske flagget : 1 .	Bargojoavku evttoha , ahte čuovvovaš njuolggadusat mearriduvvojit sámi leavgga geavaheapmái : 1 .
Godkjenning Det samiske flagget ble godkjent av den 13 . Samekonferansen i Åre 15.8.1986 .	Dohkkeheapmi Sámi leavga dohkkehuvvui Sámiid 13. konfereanssas Åres 15.8.1986 .
Flagget har siden vært i bruk .	Leavga lea das rájes leamaš anus .
Det samiske flagget er godkjent til bruk for offentlige bygninger og eiendommer , eller bygninger og eiendommer som for den vesentligste del benyttes av offentlige myndigheter .	Sámi leavga lea dohkkehuvvon geavahuvvot gielddaid almmolaš visttiin ja giddodagain , dahje visttiin ja giddodagain maid eanaš geavahit gielddalaš institušuvnnat .
Rangering Det samiske flagget er felles for samene i Norge , Sverige , Finland og Russland og er dermed et felles symbol for det samiske folket .	Árvodássen Sámi leavga lea oktasaš sámiide Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas ja lea danne sámi álbmoga oktasaš dovdomearkan .
Det samiske flagget rangerer etter det norske flagget , men foran norske kommune- og fylkesflagg og eventuelle regionale flagg .	Sámi leavga árvodássejuvvo maŋábeallái norgalaš leavgga , muhto ovddabeallái norgalaš gieldda- ja fylkkaleavggaid ja vejolaš guvllolaš leavggaid .
Det samiske flagget rangerer etter det norske flagget ved offisielle norske flaggdager og ved offisielle norske anledninger hvor det flagges .	Sámi leavga árvodássejuvvo norgalaš leavgga maŋábeallái virggálaš norgalaš leavgabeivviid ja virggálaš norgalaš dilálašvuođain , main levgejuvvo .
Det samiske flagget rangerer også etter andre nasjonalstaters flagg .	Sámi leavga árvodássejuvvo maiddái našuvnnalašstáhtaid leavggaid maŋábeallái .
I tilfeller hvor samene er vertskap for en større internasjonal konferanse , er det naturlig at det samiske flagget plasseres som vertskapsflagg sideordnet det norske flagg og rangeres foran gjestende lands nasjonalflagg .	Dakkár dilálašvuođain main sámit leat bovdejeaddjin stuorát riikkaidgaskasaš konferensii , lea lunddolaš ahte sámi leavga biddjojuvvo isit- ja eamitleavgan bálddalagaid norgalaš leavggain ja árvodássejuvvo guosseeatnamiid našuvnnalaš leavggaid ovddabeallái .
Flagging Kommunene og fylkeskommunene avgjør selv hvorvidt og i hvilken utstrekning de vil benytte det samiske flagget .	Levgen Gielddat ja fylkkagielddat mearridit ieža , áigotgo ja olugo áigot geavahit sámi leavgga .
Det kan brukes samtidig med det norske flagget eller alene .	Sáhttá geavahuvvot oktanaga norgalaš leavggain dahje okto nai .
Det kan også flagges på halv stang med det samiske flagget .	Sámi leavggain sáhttá maiddái levgejuvvot gaskustággui .
God flaggskikk Det samiske flagget er et symbol for det samiske folket og er derfor forbundet med høytidelighet og skal behandles med respekt .	Buorre leavgavierru Sámi leavga lea sámi álbmoga dovdomearka , masa čatnašuvvá allaáiggálašvuohta ja mii galgá gieđahallojuvvot gudnejahttojumiin .
Bruken ( heising ) / firing og 13 behandlingen av det samiske flagget følger flaggreglementet for det norske flagget .	Sámi leavgga geavaheapmi ( geassin / luoitin ) ja sámi leavgga gieđahallan čuovvuba norgalaš leavgga leavganjuolggadusaid .
God flaggskikk innebærer også at det føres en restriktiv linje for bruken av det samiske flagget i kommersiell sammenheng .	Buorre leavgavierru mearkkaša maiddái , ahte čuvvojuvvo čavges geavat ja láhtten , dalle go leavga lea anus gávppálaš dilálašvuođain .
Spørsmål om bruken av det samiske flagget rettes til Sametinget .	Gažaldagat sámi leavgga geavaheamis divvojuvvojit Sámediggái .
Samenes nasjonaldag / samefolkets dag som offisiell norsk flaggdag Sametingets representant i arbeidsgruppen foreslår at 6. februar , samenes nasjonaldag , blir offisiell norsk flaggdag .	Sámi álbmotbeaivi virggálaš norgalaš leavgabeaivin Sámedikki ovddasteaddji bargojoavkkus evttoha , ahte guovvamánu 6. , sámiid álbmotbeaivi , šaddá virggálaš norgalaš leavgabeaivin .
Kommunal- og regionaldepartementets og Utenriksdepartementets representanter støtter ikke forslaget under henvisning til Flaggreglementets § 4 , 3. ledd , som åpner for at det også kan flagges med statsflagg ved ” andre høitidelige og festelige anledninger innen nasjonen ” .	Gielda- ja guovludepartementta ja Olgoriikkadepartementta ovddasteaddjit eai doarjjo evttohusa , ja čujuhit leavganjuolggadusaid § 4 , oassái 3 , mii addá vuogasvuođa levget maiddái stáhtaleavggain “ eará allaáiggi ja riemu dilálašvuođain nášuvnna siste ” .
Vedlegg : 1 .	Mildosat : 1 .
Samekonferansens vedtak av 15. august 1992 om samisk nasjonaldag , samiske flaggdager og samisk nasjonalsang 2 .	Sámekonfereanssa mearrádus borgemánu 15. beaivvi , 1992 ; sámi álbmotbeaivi , sámi leavgabeaivvit , sámi álbmotlávlla 2 .
Sámi soga lavlla , skrevet av Isak Saba 3 .	Sámi soga lavlla man Sáppá Issát / Isak Saba čálii 3 .
Sameflagget – informasjon fra Samerådet 4 .	Sámeleavga – dieđáhusat Sámiráđis 4 .
Oversikt over kommuner kontaktet av arbeidsgruppen vedrørende bruk av det samiske flagget 5 .	Logahallan mii čájeha gielddaid maidda bargojoavku lea váldán oktavuođa sámi leavgga geavheamis 5 .
Flagg og flaggregler – informasjon fra Utenriksdepartementet	Leavggat ja leavganjuolggadusat – Olgodepartementta dieđáhus
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
14 Næringsutvikling og levekår i områder med samisk befolkning	14 Ealáhusgárgedeapmi ja eallindilit guovlluin gos lea sámi veahkadat
Tradisjonelt har de samiske områdene vært preget av næringsvirksomhet basert på primærproduksjon ( fiske , utmarksnæringer , reindrift og jordbruk ) .	Sámi ealáhusdoaibma leat árbevirolaččat vuođđuduvvan vuođđobuvttadeapmái ( guolásteapmái , meahcásteapmái , boazodollui ja eanadollui ) .
Et noe ensidig næringsliv , blant annet i Indre Finnmark , samt strukturelle endringer i primærnæringene , gjør det nødvendig å sette fokus på utvikling av alternative næringsformer .	Go leat oalle muddui ovttabeallásaš ealáhuseallin , earret eará Sis-Finnmárkkus , ja vuođđoealáhusain dáhpáhuvvá struktuvrralaš earáhuvvan , de dahká dát dárbbašlažžan giddet fuomášumi molssaevttolaš ealáhusvugiid gárgedeapmái .
De viktigste utfordringene er sysselsetting og bosetting i samiske områder , og å opprettholde og utvikle et levende samisk språk og kultur .	Stuorámus hástalussan lea bargosajiid oččodeapmi ja ássan sámi guovlluin , ja dasto bisuhit ja gárgedit eallasis sámi giela ja kultuvrra .
Ressurssituasjonen og presset på naturgrunnlaget utgjør vesentlige utfordringer innen primærproduksjonen .	Valljodatvárit ja deatta luondduvuđđosii gártet vuođđobuvttadeami dáfus leat dettolaš hástalussan .
14.1 Sysselsetting og levekår i samiske områder	14.1 Barggahus ja eallindilit sámi guovlluin
14.1.1 Indre Finnmark	14.1.1 Sis-Finnmárku
Tar man for eksempel for seg Indre Finnmark , er enkelte næringer dominert av mange små aktører som ikke har kapasitet eller motivasjon for å drive utvikling .	Juos váldá ovdamearkka dihtii ovdan Sis-Finnmárkku , de leat muhtun ealáhusain eanemusat smávva doaibmit geain eai leat návccat dahje mokta bargat gárgedemiin .
Det finnes også næringer som er dårlig organisert .	Gávdnojit maiddái ealáhusat mat leat hejot organiserejuvvon .
Viktige trekk ved næringslivet i Indre Finnmark er :	Sis-Finnmárkku ealáhuseallima deaŧalaš mihtilmasvuođat leat :
mange små bedrifter , / husholdsaktører ofte med lav inntjening	ollu smávva fitnodagat , / viessodoallodoaibmit dávjá unnán dienas
stort sett tradisjonelle bedrifter mht. produkter , produksjonsutstyr og marked	eanašeanas árbevirolaš fitnodagat mii guoská buktagiidda , buvttadanneavvuide ja gávpemárkanii
mange « ensligeš bedrifter med få potensielle , regionale samarbeidspartnere	ollu « ovttaskas » fitnodagat main leat hárve vejolaš , guovlluguovdasaš ovttasbargoguoimmit
mye uformell kompetanse ( tradisjonelt håndverk og « læring ved gjøringš ) og mindre formell kompetanse innen for eksempel økonomi og forretningsdrift	ollu eahpeformála gelbbolašvuohta ( árbevirolaš giehtaduodji ja « oahppan barggu čađa » ) ja iige nu alla formála gelbbolašvuohta omd. ekonomiijas ja fitnodatdoalus
sterk kulturell identitet	nana kultuvrralaš identitehtta
Boks 14.24 Analyse av næringslivet i Indre Finnmark	Boksa 14.24 Sis-Finnmárkku ealáhuseallima guorahallan
På oppdrag fra Sametinget har Agderforskning i 2001 gjort en analyse av næringslivet i Indre Finnmark , med utgangspunkt i de to kommunene Kautokeino og Nesseby .	Sámedikki olis lea Agderforskning jagis 2001 guorahallan Sis-Finnmárkku ealáhuseallima guovtti gieldda vuođul , namalassii Guovdageainnu suohkana ja Unjárgga gieldda .
I rapporten vises det blant annet at det er enkelte felles målsettinger for etablering av en virksomhet .	Raporttas boahtá ovdan ee. ahte leat soames oktasaš juksanmearit fitnodagaid ásaheamis .
For flere av de intervjuede har alternativet vært arbeidsledighet .	Máŋ-gasii sis , geat leat gažaduvvon , lei bargguhisvuohta molssaeaktun .
Ved å etablere egen bedrift har de skapt sin egen arbeidsplass og dermed unngått arbeidsledighet eller å måtte flytte .	Go álggahedje iežaset fitnodaga , leat sii ráhkadan bargosaji alcceseaset , ja nu garván bargguhisvuođa dahje eretfárrema báikkis .
Flytting til regionen for å bo i et samisk område har vært viktig for flere av dem som har etablert egen bedrift .	Regiovdnii fárren ja ássat sámi guovllus lei deaŧalaš máŋgasii sis , geat álggahedje iežaset fitnodaga .
En annen motivasjon har vært å skape en virksomhet som et middel for å oppfylle et annet mål .	Nubbi eará duogášággan lei hukset doaimma gaskaoapmin olahit eará juksanmeari .
Dette kan f.eks. være å spre samisk kultur , tjene penger , vise at det er mulig å leve av egen virksomhet og ha frihet til å kunne bestemme over egen arbeidsdag .	Dát sáhttá omd. leat sámi kultuvrra gilvit , dinet ruđaid , čájehit ahte iežas doaimmain lea vejolaš eallit ja oažžut friddjavuođa mearridit iežas bargobeaivvi .
mark tar det generelt sett lang tid ( 5–8 år ) før en bedrift kan sies å være solid og veletablert .	Sis-Finnmárkkus ádjána dábálaččat guhká ( 5–8 jagi ) ovdal go fitnodat sáhttá daddjojuvvot nanusin ja buressajáiduvvan .
I rapporten vises det også at kultur kan virke både fremmende og hemmende for næringsutvikling , med utgangspunkt i funn fra sølvsmedmiljøet i Kautokeino .	Raporttas čájehuvvo maiddái ahte kultuvra sáhttá sihke ovddidit ja hehttet ealáhusgárgedeami , ja duogášdiehtun adnojuvvojedje gávdnosat Guovdageainnu silbarávdebirrasis .
De yngre har sterkere vekstambisjoner enn de eldre ( over 50 år ) , og de har bedre formelle kunnskaper .	Nuorra olbmot leat sakka eambbo ovdánanáŋggirdeaddjit go boarráset olbmot ( badjel 50 jagi ) ja sis lea buoret formála gelbbolašvuohta .
Det kan , ifølge Agderforskning , tyde på at det er et generasjonsskifte på gang når det gjelder målsettinger om vekst , dvs. at det etter hvert blir flere vekstaktører og færre husholdsaktører i regionen .	Dat sáhttá , Agderforskning oaivila mielde , čujuhit dan guvlui ahte lea dáhpáhuvvamin buolvamolsašupmi das mii guoská ovdánanjuksanmeriide , dat meark-kaša ahte dađistaga lassánit ovdánandoaibmit ja geahppána viessodoallodoibmiid lohku guovllus .
I rapporten anbefales det at Sametinget jobber mer aktivt overfor næringslivet , konsentrerer virkemiddelbruken om gode enkeltbedrifter og vektlegger oppbygging av regionale næringsklynger .	Raporttas ávžžuhuvvo Sámediggi doaibmevaččabut bargat ealáhusaid guvlui , čohkket váikkuhangaskaoapmegeavaheami buriide ovttaskasfitnodagaide ja deattuhit gu-ovlluguovdasaš ealáhusčohkkehusaid bajáshuksema .
Utdanningsnivået i Indre Finnmark er preget av at mange har høyere utdanning , men samtidig er det mange uten noen form for utdanning .	Sis-Finnmárkku oahppodási mihtilmasvuohta lea ahte ollugiin lea alit oahppu , muhto seammás leat ollugat geain ii leat mangelágan oahppu .
Kvinner har generelt høyere utdanning enn menn .	Nissoniin lea oppalaččat alit oahppu go dievdduin .
Figur 14.1 Andel med høyere utdanning fordelt på kjønn i forvaltningsområdet for samisk språk ( 1999 ) .	Govus 14.1 Proseantalohku – olbmot geain lea alit oahppu , sohkebealit earuhuvvon sámegiela hálddahanguovllus ( 1999 )
Regjeringen er oppmerksom på levekårssituasjonen i enkelte områder med samisk befolkning .	Ráđđehusas leat dihtosis eallindiliid dilálašvuođat muhtun guovlluin gos lea sámi veahkadat .
Indre Finnmark har for eksempel fortsatt en høyere arbeidsledighet enn fylkes- og landsgjennomsnittet .	Omd. lea Sis-Finnmárkkus bargguhisvuohta ain badjelis go fylkka- ja riikkadásis lea gaskamearálaččat .
Særlig høy er arbeidsledigheten i Guovdageaidnu suohkka / Kautokeino kommune , hvor den lenge har vært på atskillig over 10 pst. .	Erenoamáš allat lea bargguhisvuohta Guovdageainnu suohkanis , gos dat guhká lea leamaš bures badjel 10|SLIS}% .
Det er behov for å utvikle et mer variert næringsliv og å løfte kompetansenivået i befolkningen .	Dárbbašuvvo gárgedit eambbo iešguđetlágan ealáhusaid ja loktet veahkadaga gelbbolašvuođa .
Problemene må for øvrig løses bl.a. gjennom en forsterket koordinering av innsatsen til arbeidsmarkedsetaten , trygdeetaten og sosialtjenesten .	Váttisvuođaid galgá dattege čoavdit ee. nannemiin bargomárkanetáhta , oadjoetáhta ja sosiálabálvalusa doaibmabijuid ovttaidahttima .
Det er også behov for bedre individuelt tilpassede løsninger , som særlig fanger opp personer med manglende formelle kvalifikasjoner .	Dárbbašuvvojit maiddái ee. oktagaslačča ektui buoret čovdosat heivehuvvot , mat erenoamážit jukset olbmuid geain lea váilevaš formála gelbbolašvuohta .
Slike løsninger må innebære at det stilles klare krav til den enkelte , samtidig som tiltakene gir mening ut fra den erfaring brukerne har .	Dákkár čovdosat gártet mielddisbuktit gáibádusaid oktagassii , dan seammás go doaibmabijut leat miellagiddevaččat geavaheddjiid dovddiidusaid vuođul .
Kultur- og naturbevaring kan være sentrale elementer i en slik strategi .	Kultur- ja luonddusuodjaleapmi sáhttet leat guovdilis bealit dákkár strategiijas .
Spesielt bør det legges opp til en strategi som gir lokalbefolkningen en rimelig andel av nytteverdien og fordelene som skapes .	Erenoamážit berre hukset strategiija mas báikkálaš veahkadat oažžu govttolaš oasi ávkeárvvuin ja ovdduin mat luovvanit .
Sosial- og helsedepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet har bevilget midler til en hurtigarbeidende prosjektgruppe , med lokal forankring , som skal beskrive situasjonen i Indre Finnmark , identifisere de viktigste utfordringene og prioritere tiltak .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta ja Gielda- ja guovlodepartemeanta leat juolludan ruđaid jođánitbargi projeaktajovkui , mas lea báikkálaš gullevašvuohta , mii galgá válddahallat Sis-Finnmárkku dili , dovdáhit deaŧalaččamus hástalusaid ja vuoruhit doaibmabijuid .
Finnmark fylkeskommune leder dette prosjektet der kommunene i Indre Finnmark deltar .	Finnmárkku fylkkagielda jođiha projeavtta masa Sis-Finnmárkku gielddat oassálastet .
Særskilte grep i forhold reindriftsnæringen beskrives i kap. 14.2 .	Sierra bargobijut boazodoalu ektui válddahuvvojit kapihttalis 14.2 .
Regjeringen viser ellers til de generelle tiltakene for bedring av levekår som er beskrevet i Langtidsprogrammet for 2002–2005 , kap. 11 , « Plan for økonomisk og sosial trygghetš , og i St.meld. nr. 50 ( 1998–1999 ) Utjamningsmeldinga .	Ráđđehus čujuha muđui eallindiliid buorideami oppalaš doaibmabijuide mat válddahuvvojit Guhkesáiggeprográmmas áigodahkii 2002–2005 ( Langtidsprogrammet for 2002–2005 ) , kap. 11 , « Plan for økonomisk og sosial trygghet » ( Ekonomalaš ja sosiála dorvvolašvuođaplána ) , ja dieđáhusas st.meld. nr. 50 ( 1998–1999 ) Utjamningsmeldinga .
Om fordeling av inntekt og levekår i Norge .	Om fordeling av inntekt og levekår i Norge ( Dássádahttindieđáhus .
Tabell 14.1 1 Prosent registrert arbeidsledige i alderen 25–66 år og personer med uførepensjon pr. 1000 innbygger i forvaltningsområdet for samisk språk og i landet	Tabealla 14.1 Proseantalogut – logahallojuvvon bargguhis olbmot gaskal 25–66 jagi ja olbmot geain lea lámisvuođapenšuvdna juohke 1000 olbmo nammii sámegiela hálddahanguovllus ja riikkas .
Kautokeino	Guovdageaidnu
Karasjok	Kárášjohka
Porsanger	Porsáŋgu
Tana	Deatnu
Nesseby	Unjárga
Kåfjord	Gáivuotna
Norge	Norga
Reg. arb. ledige 25–66 år – pst. ( juni 2000 )	Reg. bargguhis 25–66 jagi – % ( geas 2000 )
Uførepensjon 16–66 år – pr. 1000 innb.(1999 )	Lámispenš. 16–66 jagi – pr. 1000 ássi(1999 )
14.1.2 Omstillingsarbeidet i Indre Finnmark	14.1.2 Sis-Finnmárkku nuppástuhttinbargu
Omstillingsprogrammet for Indre Finnmark ble etablert høsten 1993 , og siste inntak av nye driftsenheter til omstilling var 31.12.1995 .	Sis-Finnmárkku nuppástuhttinbargu álggahuvvui jagis 1993 , ja maŋimuš go ođđa doalloovttadagat váldojuvvojedje nuppástuhttinprográmmii fárrui lei 31.12.1995 .
Programmet hadde som mål å redusere reintallet og kanalisere en oversysselsetting over i andre yrker .	Prográmma juksanmearrin lei geahpedit boazologu ja jorgalahttit liiggás meari barggolaččaid eará fitnuide .
Omstillingsprogrammet ble avsluttet i sin opprinnelige form ved årsskiftet 1998–1999 .	Nuppástuhttinbarggu álgovuolggalaš hápmi loahpahuvvui jahkemolsumis 1998–1999 .
I en overgangsperiode i 1999/2000 , ble det drevet ekstraordinært omstillingsarbeid før overføring til det ordinære virkemiddelapparatet .	Gaskaboddosašáigodagas 1999/2000 čađahuvvui sierra nuppástuhttinbargu ovdal go sirddihuvvui dábálaš váikkuhangaskaomiide .
I 1999 ble det øremerket 26 mill. kr til omstillingsarbeid i Indre Finnmark .	Jagis 1999 várrejuvvui 26 milj. kr Sis-Finnmárkku nuppástuhttinbargui .
I 2000 , som var det siste året med ekstraordinær omstilling , ble det satt av 18 mill. kr. .	Jagis 2000 lei maŋimuš jahki go lei sierra nuppástuhttinbargu jođus , ja dasa várrejuvvui 18 milj. kr. .
Av prosjekter som er blitt støttet kan bl.a. nevnes bedriftsstøtte som har resultert i ca. 70 nye arbeidsplasser .	Projeavttain , maidda addojuvvojuvvui doarjja , sáhttá ee. namahit fitnodatdoarjaga mii bohciidahtii sullii 70 ođđa bargosaji .
Andre sentrale tiltak er oppfølging av etablerere , bl.a. gjennom etablereropplæring og den ekstraordinære INKO-tjenesten ( Informasjon og kontaktformidling ) , samt andre kompetansehevende tiltak overfor næringslivet ( for eksempel kurs i næringskombinasjoner for omstillere fra reindriften ) .	Nubbi guovdilis doaibmabidju lea fitnodatálggaheddjiid čuovvoleapmi , ee. fidnoálggahanoahpaheami bokte , ja sierra INKO-bálvalusain ( bajásčuvgehus ja oktavuođagaskkusteapmi ) , ja eará doaibmabijuiguin lokten várás ealáhusaid gelbbolašvuođa ( ovdamearkka dihtii lotnolasealáhuskurssat boazodoalu nuppástuhttiide ) .
Støtte er også gitt til UNIREG-prosjektet , et dokumentasjonsprosjekt knyttet til Universitetets registreringssentral .	Doarjja lea maiddái addojuvvojuvvon UNIREG-projektii , mii lea duođaštanprojeakta čadnojuvvon Universitehtaid registrerenguovddážii .
Gjennom dette prosjektet er det etablert i alt 40 opplæringsplasser i de fire kommunene .	Dát projeakta lea buvttihan sullii 40 oahpposaji dán njealji gielddas .
Satsing overfor ungdom har også vært et prioritert område , bl.a. er det etablert ungdomsservicekontorer i alle fire kommunene .	Maiddái nuoraidbargu lea nannejuvvon , ee. leat álggahuvvon bálvaluskantuvrrat buot njealji gielddas .
Ca. 52 pst. av støtten har gått til ulike ungdomstiltak .	Sullii 52 pst. doarjagiin addojuvvojuvvui nuoraiddoaibmabijuide .
Fra og med 1. januar 2001 er næringsutviklingsarbeidet i Indre Finnmark lagt inn under det ordinære virkemiddelapparatet .	Ođđajagemánu 1. 2001 lea Sis-Finnmárkku ealáhusgárgedanbargu biddjojuvvon dábálaš váikkuhangaskaomiide .
Det er viktig å bygge på og følge opp de erfaringer og resultater som er oppnådd .	Lea deaŧalaš hukset ja čuovvolit daid dovddiidusaid ja bohtosiid mat leat olahuvvon .
En totalevaluering av hele omstillingsperioden bør startes opp ca. ett år etter at den ekstraordinære perioden er over , dvs. primo 2002 .	Nuppástuhttináigodaga ollislaš loahppaárvvoštallan berre álggahuvvot sullii ovtta jagi maŋŋil go sierra nuppástuhttináigodat lea lohppii mannan , dat mearkkaša primo 2002 .
14.2 Reindrift	14.2 Boazodoallu
14.2.1 Reindriftspolitiske mål og retningslinjer	14.2.1 Boazodoallopolitihkalaš juksanmearit ja njuolggadusat
I innstillingen konkretiseres « En bærekraftig reindriftš gjennom følgende tre mål :	árvalusas konkretiserejuvvojit « Nana bissovaš boazodoalu » golbma čuovvovaš juksanmeari :
økologisk bærekraft	ekologalaš bistevašvuohta
økonomisk bærekraft	ekonomalaš bistevašvuohta
kulturell bærekraft .	kultuvrralaš bistevašvuohta
Disse tre målene står i en innbyrdes sammenheng : økologisk bærekraft gir grunnlag for økonomisk bærekraft , og sammen gir økologisk og økonomisk bærekraft mulighet for å utvikle kulturell bærekraft .	Dát golbma juksanmeari leat sparrolaga : ekologalaš bistevašvuohta addá vuđđosa ekonomalaš bistevašvuhtii , ja ekologalaš ja ekonomalaš bistevašvuohta dahká vejolažžan gárgedit kultuvrralaš bistevašvuođa .
Økologisk bærekraft forutsetter at det legges avgjørende vekt på å forvalte beitegrunnlaget slik at beitebalansen sikres .	Ekologalaš bistevašvuohta ovdeha ahte biddjojuvvo mearrideaddji deaddu dasa ahte hálddahit guohtunvuđđosa nu ahte guohtundássedeaddu váfistuvvo .
I områder der det har vært overbeiting må balansen gjenopprettes .	Guovlluin gos guohtumat leat guorban , galgá dássedeaddu fas huksejuvvot .
Dette for å gi næringen utviklingsmuligheter på kort og lang sikt .	Dát dahkkojuvvo vai ealáhussii addojuvvo gárgedanvejolašvuohta oanehet ja guhkit áigái .
Beitepotensialet må sikres ved regulering av reintallet og ved at det ikke gjøres for sterke inngrep i ressursgrunnlaget fra andre interesser .	Guohtumiid vejolašvuohta galgá váfistuvvot boazologu muddema bokte ja iige galgga eará beroštusaid luoitit liiggás garrasit lihkahallat valljodatváriid .
Økonomisk bærekraft forutsetter at det stilles krav om produktivitet , inntjeningsevne , kostnadseffektivitet , inntektsnivå og inntektsfordeling .	Ekonomalaš bistevašvuohta ovdeha ahte gáibiduvvo buvttadanmunni , dienasnákca , goluidgeahpedanmunni , boahtodássi ja boahtojuogadeapmi .
Det stiller også krav om at det er et rimelig forhold mellom næringens ressursgrunnlag og det antall mennesker som skal finne inntekts- og sysselsettingsmuligheter i reindriften , med de markeds- og inntektsmuligheter som er tilstede .	Dat gáibida maiddái ahte lea govttolaš gaskavuohta ealáhusa valljodatváriid ja olbmuid logu gaskkas , geat galget oažžut boahto- ja bargovejolašvuođaid boazodoalus , daid gávpemárkan- ja boahtovejolašvuođaiguin mat gávdnojit .
En bedre utnytting av verdiskapingspotensialet er sentralt i denne sammenhengen .	Dán oktavuođas lea guovddážis buorebut ávkkástallat árvoloktenvejolašvuođa .
Her vises det til potensialet som ligger i et større produktmangfold basert på lokal kultur og tradisjon , lokal bearbeiding , utnyttelse av biprodukter , samt en optimalisering av den biologiske råvareproduksjonen – tilpasning av produksjonen til ressursgrunnlaget .	Dás čujuhuvvo vejolašvuhtii ahte oččodit eambbo iešguđetlágan buktagiid báikkálaš kultuvrra ja árbevieruid vuođul , báikkálaččat dikšut ja ráhkadit , liigebuktagiid ávkkástallan , ja biologalaš vuođđoávnnasbuvttadeami oažžut optimálalažžan – heivehit buvttadeami valljodatváriid mielde .
14.2.2 Forvaltning av reindriftspolitikken	14.2.2 Boazodoallopolitihka hálddaheapmi
Reindrift er en liten næring i nasjonal målestokk , men både i samisk og lokal sammenheng har den stor betydning , – økonomisk , sysselsettingsmessig og kulturelt .	Boazodoallu ii leat stuoris riikkagottálaš oktavuođas , muhto sihke sámi ja báikkálaš oktavuođas lea das stuorra mearkkašupmi – ekonomalaččat , bargosajiid dáfus ja kultuvrralaččat .
Reindriften har alltid vært oppfattet og akseptert som en helt spesiell samisk næring .	Boazodoallu lea álohii adnojuvvon ja dohkkehuvvon áibbas erenoamáš sámi ealáhussan .
Den er derfor en viktig del av det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Danne lea dat deaŧalaš oassin sámi kultuvrra ávnnaslaš vuđđosis .
På bakgrunn av nasjonale forpliktelser , etter Grunnloven og folkerettens regler om urfolk og minoriteter , sees reindriftspolitikken i en generell same- og samfunnspolitisk sammenheng .	Riikkagottálaš geatnegasvuođaid vuođul , Vuođđolága vuođul ja eamiálbmogiid ja veahádagaid álbmotrievttálaš njuolggadusaid vuođul , gehččojuvvo boazodoallopolitihkka oppalaččat sámi- ja servodatpolitihkalaš oktavuhtii .
Reindriftspolitikken er derfor bygd på to selvstendige grunnlag ; en næringspolitisk produksjonsverdi og en samepolitisk kulturverdi .	Nu leage boazodoallopolitihkka huksejuvvon guovtti iešbirgejeaddji vuđđosii ; ealáhuspolitihkalaš buvttadanárvvu ja sámepolitihkalaš kulturárvvu ala .
Landbruksdepartementet er det ansvarlige næringsdepartement for reindriftspolitikken , mens Kommunal- og regionaldepartementet er ansvarlig for samepolitikken generelt .	Eanadoallodepartemeanta lea boazodoallopolitihka ovddasvástideaddji departemeanta , ja fas Gielda- ja guovlodepartemeanta ovddasvástida sámepolitihka oppalaččat .
Den sentrale Reindriftsforvaltningen er lokalisert til Alta og har det samlede forvaltningsansvaret for reindriften i landet .	Guovdilis Boazodoallohálddahus lea Álttás ja doppe lea riikka boazodoalu oppalaš hálddahanovddasvástádus .
Reindriftsstyret , som oppnevnes av Landbruksdepartementet og Sametinget , skal være faglig rådgiver for forvaltningen , i arbeidet med reinforskning og veiledning .	Boazodoallostivra , man Eanadoallodepartemeanta ja Sámediggi nammadit , galgá leat hálddahusa fágalaš ráđđeaddi , boazodutkan- ja nevvodanbargguin .
Videre skal Reindriftsstyret utføre de oppgaver som er gitt i , eller med hjemmel i , lov om reindrift .	Viidáseappot galgá Boazodoallostivra čađahit daid bargguid mat addojuvvojit Lágas boazodoalu birra ( Lov om reindrift ) dahje dán láhkavuđđosiin .
Landet er inndelt i seks reinbeiteområder .	Riikkas leat 6 boazoguohtunguovllu .
I hvert av de seks reinbeiteområdene er det etablert lokale forvaltningskontorer .	Dán guđa boazoguohtunguovllus leat ásahuvvon báikkálaš hálddahuskantuvrrat .
For hvert reinbeiteområde er det etablert områdestyrer som oppnevnes av de respektive fylkestingene og av Sametinget .	Juohke boazodoalloguovllus leat guovllustivrrat , maid guovlluid fylkkadikkit ja Sámediggi nammadit .
Områdestyrene skal være faglige rådgivere og premissgivere overfor offentlig forvaltning og i andre saker som angår reindriften i vedkommende reinbeiteområde .	Guovllustivrrat galget doaibmat fágalaš ráđđeaddin ja eavttuidbiddjin almmolaš hálddaheapmái ja eará áššiin mat gusket boazodollui guoskevaš boazoguohtunguovllus .
Videre skal også områdestyrene utføre de oppgaver som er gitt i , eller med hjemmel i , lov om reindrift .	Viidáseappot galget maiddái guovllustivrrat doaimmahit bargguid mat leat mearriduvvon Lágas boazodoalu birra dahje dán láhkavuđđosiin .
De lokale forvaltningskontorene , ved reindriftsagronomene , er sekretariat for områdestyrene .	Guovllustivrraid čállingoddin doibmet hálddahuskantuvrrat boazodoalloagronomaid bokte .
Hvert reinbeiteområde er videre delt inn i reinbeitedistrikt med egne styrer .	Juohke boazodoalloguovlu lea fas juhkkojuvvon boazoorohagaide main leat iežaset orohatstivrrat .
Distriktsstyret velges av og blant reineiere , / driftsenhetsinnehaverne og det representerer reinbeitedistriktets interesser utad samtidig som det har myndighet innad .	Orohatolbmot válljejit orohatstivrra ja orohatstivrii válljejuvvojit boazodoallit / sii geain lea doalloovttadat , ja stivra ovddasta boazoorohaga beroštusaid olggošguvlui ja dan seammás lea orohatstivrras siskkáldas váldi .
Det er til sammen 83 reinbeitedistrikter innen det samiske reinbeiteområdet .	Sámi boazoguohtunguovllus leat 83 boazoorohaga .
Enkelte distrikter er delt inn i egne beiteområder for ulike siidaer .	Iešguđege orohat lea siskkáldasat juohkán guohtuneatnamiid siiddaid mielde .
I tillegg skilles sommerflokken i noen tilfeller i to eller flere vintersiidaer .	Dasa lassin rátkkašit geasseorohaga ealut muhtumin dálvái moatti dahje eanet dálvesiidan .
Under distriktsnivået er reindriften organisert i driftsenheter .	Orohatdásis lea boazodoallu organiserejuvvon doalloovttadahkan .
Den enkelte driftsenhet er knyttet til en ansvarlig leder og eventuelt dennes ektefelle .	Iešguđege doalloovttadagas lea okta olmmoš gii ovddasvástida doalloovttadaga ja vejolaččat su beallelaš .
Nye driftsenheter må godkjennes , « konsesjonsbehandlesš , mens allerede etablerte enheter kan overføres udelt til barn .	Ođđa doalloovttadagat galget dohkkehuvvot , « konsešuvdnameannuduvvot » , muhto ásahuvvon ovttadagat sáhttet sirddihuvvot mánáide juogekeahttá .
Innenfor en driftsenhet kan det være fra én til flere reineiere .	Ovtta doalloovttadagas sáhttet leat okta boazoeaiggáda dahje eambbogat .
14.2.3 Virkemidlene i reindriftspolitikken	14.2.3 Boazodoallopolitihka váikkuhangaskaoamit
14.2.3.1 Reindriftsloven	14.2.3.1 Boazodoalloláhka
I St.meld. nr. 28 ( 1991–92 ) En bærekraftig reindrift , ble endringer i reindriftsloven trukket fram som en forutsetning for å få gjennomført nødvendige endringer i reindriftspolitikken .	St. dieđáhusas nr. 28 ( 1991–92 ) Nana bissovaš boazodoallu gessojuvvojedje boazodoallolága nuppástusat ovdehussan dasa vai boazodoallopolitihkas sáhttá čađahit dárbbašlaš nuppástusaid .
Reindriftsloven , slik den ble vedtatt i 1978 , hadde på mange måter vist seg utilstrekkelig som et næringspolitisk virkemiddel .	Boazodoalloláhka , nu mo dohkkehuvvui jagis 1978 , čájehii máŋgga dáfus váilevažžan ealáhuspolitihkalaš váikkuhangaskaoapmin .
Stortinget vedtok 30. januar 1996 endringer i reindriftsloven .	Stuorradiggi dohkkehii ođđajagemánu 30. 1996 boazodoallolága nuppástusaid .
Endringene gjorde det mulig å knytte økonomiske og lovbaserte virkemidler sammen i et mer helhetlig virkemiddelsystem for å tilpasse beitetrykket , og samtidig redusere miljøproblemene knyttet til overbeiting , jf. Ot.prp. nr. 28 ( 1994–95 ) og Innst. S. nr. 233 ( 1995–96 ) .	Nuppástusat dahke vejolažžan čatnat ekonomalaš ja láhkavuđđosaš váikkuhangaskaomiid buorebut ollislaš váikkuhangaskaoapmevuogádahkii heivehan várás guohtundeaddaga , ja dan seammás geahpedit guohtunguorbadeami birasváttisvuođaid , gč. ot.prop. nr 28 ( 1994–95 ) ja Innst. S. nr. 233 ( 1995–96 ) .
Ved revisjon av reindriftsloven i 1996 ble bestemmelsene som omhandler styring og forvaltning av reindriften , og regulering av de interne forholdene i næringen , i liten grad viet oppmerksomhet .	Go boazodoalloláhka dárkkistuvvui jagis 1996 , giddejuvvui unnán fuomášupmi mearrádusaide mat siskkildit boazodoalu stivrema ja hálddaheami , ja ealáhusa siskkáldas dilálašvuođaid ásahallama .
Ved dette revisjonsarbeidet konsentrerte man seg særlig om overtallighetsproblematikken i Finnmark , rettighetsforhold i sørområdene og den samepolitiske utviklingen som tilsa at Sametinget fikk oppnevne medlemmer i reindriftsstyret og områdestyrene .	Dán dárkkisteamis giddejuvvui fuomášupmi ovddemusat dasa ahte Finnmárkkus ledje olbmot badjelis dárbbašlaš logu , oarjelsámiid vuoigatvuođadiliide ja sámepolitihkalaš gárgedeapmái mas čájehii ahte Sámediggi beasai nammadit Boazodoallostivrra ja guovllustivrraid miellahtuid .
Bestemmelsene i någjeldende reindriftslov vedrørende styring , forvaltning og interne forhold for øvrig , er i det vesentlige identiske med den opprinnelige lovteksten fra 1978 .	Dálá boazodoallolága mearrádusat mat gusket stivremii , hálddaheapmái ja siskkáldas dilálašvuođaide muđui , leat eanaš sajiin ideanttalaččat álgovuolggalaš láhkateavsttain 1978 rájes .
Utvalget overleverte sin innstilling til Landbruksministeren 15. mars 2001 .	Lávdegoddi geigii evttohusas eanadoalloministarii njukčamánu 15. 2001 .
Utvalget viser i sin innstilling til at det er viktig å utarbeide regler som skaper større forutsigbarhet og rettssikkerhet for den enkelte reineier .	Lávdegoddi čujuha evttohusastis dárbbu ráhkadit njuolggadusaid maid vuođul šaddá vejolašvuohta einnostit ovddasguvlui , ja buoret riektesihkarvuohta ovttaskas boazoeaiggádii .
Derfor er det foreslått regler som klarere enn i dag angir hvilke rettigheter og plikter den enkelte har .	Danne evttohuvvojedje njuolggadusat mat čilgejit buorebut go dál makkár vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat ovttaskas olbmos leat .
Det er lagt vekt på at reindriften er avhengig av de biologiske ressursene og at beitebruken må være bærekraftig i et langsiktig perspektiv .	Lea deattuhuvvon boazodoalu sorjavašvuohta biologalaš valljodatváriin , ja ahte guohtungeavaheapmi galgá leat bissovaš guhkitáiggi perspektiivvas .
Videre viser utvalget til at reindriften har en sterk tradisjonell forankring , og det sosiale og arbeidsmessige fellesskapet , siida , har fått en viktig plass i lovforslaget .	Lávdegoddi ovdanbuktá maiddái ahte boazodoallu lea nannosit čadnon árbevirolašvuhtii , ja siida , namalassii sosiála oktavuođat ja bargoservvolašvuohta , lea deaŧalaš saji ožžon láhkaevttohusas .
Utfordringen for utvalget har vært å lage regler som passer for de ulike siidaordningene som eksisterer , samtidig som reglene ikke må bli så løse at de i praksis mister sin rettslige betydning .	Lávdegotti hástalussan lei ráhkadit njuolggadusaid mat heivejit iešguđege siidaortnegiidda mat gávdnojit , ja dan seammás eai berren njuolggadusat gártat nu loažžadin ahte geavadis masset rievttálaš mearkkašumi .
Utvalgets innstilling vil bli sendt på bred høring .	Lávdegotti evttohus sáddejuvvo govdadis gulaskuddamii .
14.2.3.2 Reindriftsavtalen	14.2.3.2 Boazodoallošiehtadus
Reindriftsavtalen er , ved siden av reindriftsloven , det viktigste operative redskapet for å følge opp målene og retningslinjene i reindriftspolitikken .	Boazodoallošiehtadus , lassin boazodoalloláhkii , lea deatalaččamus doaibmi reaidu mainna boazodoallopolitihka juksanmeriid ja njuolggadusaid čuovvola .
I forhandlingene om Reindriftsavtalen , mellom Norske Reindriftsamers Landsforbund og Staten ved Landbruksdepartementet , drøftes de sentrale økonomiske spørsmålene som knytter seg til utviklingen i reindriften .	Boazodoallošiehtadusa šiehtadallamiin Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi ja Stáhta gaskkas Eanadoallodepartemeantta bokte , ságaškuššet šiehtadallit guovdilis ekonomalaš gažaldagaid mat čatnasit boazodoalu gárgedeapmái .
Bruken av økonomiske virkemidler fastsettes bl.a. ut fra reindriftslovens intensjon og bestemmelser .	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit mearriduvvojit , ee. boazodoallolága ulbmiliid ja mearrádusaid vuođul .
Spesielt reintallstilpasningen i Finnmark , men også reintalls- og inntektsfordeling , har stått sentralt når man har drøftet innretningen av de økonomiske virkemidlene over Reindriftsavtalen de senere år .	Erenoamážit boazologu heiveheapmi Finnmárkkus , muhto maiddái boazolohko- ja boahtojuogadeapmi , leat leamaš guovdilis áššiin go leat ságaškuššan ekonomalaš váikkuhangaskaomiid láhčima Boazodoallolága bokte maŋimuš jagiid .
På samme måte har optimalisering av produksjonen vært et fokusert delmål .	Nu leage maiddái buvttadeami optimáliseren leamaš guovdilis oassejuksanmearri .
Fastsettelse av rammebetingelser er , og skal være , en statlig oppgave i forhold til en næring , herunder reindrift .	Rámmaeavttuid mearrideapmi lea , ja galgá leat , stáhta bargu ealáhusaid ektui , nu maiddái boazodoalu ektui .
Videre skal staten , gjennom Reindriftsavtalen , legge til rette for best mulig bruk av samfunnets ressurser innenfor de gitte rammene samt bidra til inntektsutjevning .	Dasa lassin galgá stáhta Boazodoallošiehtadusain láhčit dili vai servodaga valljodatvárit geavahuvvojit buoremus vugiin siskkabealde addojuvvojuvvon rámmaid ja seammás váikkuhit vai boahtojeavdadašuhttin dahkkojuvvo .
Tilpasning av antall driftsenheter er en viktig forutsetning for en effektiv ressursutnyttelse .	Doalloovttadagaid heiveheapmi lea deaŧalaš ovdehussan oažžut beaktilis valljodatvárreávkkástallama .
Det er næringens ansvar å utøve en reindrift som gir tilstrekkelig vederlag for arbeid og egenkapital innenfor de gitte rammebetingelsene og de muligheter som markedet gir .	Lea ealáhusa ovddasvástádus bargat boazodoaluin nu ahte addá doarvái mávssu barggu ja ieškapitála ovddas siskkabealde addojuvvojuvvon rámmaeavttuid ja gávpemárkanvejolašvuođaid .
14.2.4 Hovedutfordringer	14.2.4 Váldohástalusat
Reindriften står overfor store utfordringer .	Boazodoalus leat stuorra hástalusat .
Utfordringer som rovdyrtap ( jf. pkt. 14.2.4.4. ) og arealinngrep går igjen i de fleste områder , men det er også betydelige regionale forskjeller .	Eanaš guovlluin leat boraspirevahágat ( gč. 14.2.4.4. oasis ) ja areálasisabahkkemat mat dávjjimusat gullojit , muhto leat dattege stuorra erohusat guovlluid gaskkas .
I Finnmark har mangel på klare rammebetingelser mht. reintall og beiteområder resultert i en svært vanskelig ressurssituasjon , særlig i Vest-Finnmark .	Finnmárkkus leat váilon čielga rámmaeavttut boazologu ja guohtunguovlluid dáfus , ja dagahan hui váttes guohtundilálašvuođa , erenoamážit Oarje-Finnmárkkus .
Dette har hatt stor negativ betydning , både økonomisk og sosialt innad i næringen .	Dát lea ealáhussii siskkáldasat mearkkašan sakka negatiivvalaččat , sihke ekonomalaččat ja sosialalaččat .
Hovedutfordringen blir derfor å få disse rammebetingelsene på plass .	Danne lea váldohástalussan oažžut sadjái dáid rámmaeavttuid .
For Troms er hovedutfordringen et stort underskudd på vinterbeiter , store rovdyrtap og svak økonomi .	Romssas lea fas váldohástalussan dálveguohtumiid stuorra váilevašvuohta , stuorra boraspirevahágat ja heajos ekonomiija .
For Nordland og Nord-Trøndelag er hovedutfordringene rovdyrtap og arealvern , og for Sør-Trøndelag er hovedutfordringen arealvern og konflikter om den samiske retten til reindrift på privat grunn innenfor reinbeitedistriktene .	Nordlánddas ja Davvi-Trøndelágas leat boraspirevahágat ja areálasuodjaleapmi váldohástalussan , ja fas Mátta-Trøndelága váldohástalussan leat areálasuodjaleapmi ja riiddut sámi boazodoalu rivttiid alde priváhta eatnamis siskkabealde boazoorohagaid .
14.2.4.1 Rammevilkår	14.2.4.1 Rámmaeavttut
De økonomiske virkemidlene har vist seg å ikke være tilstrekkelige for å oppnå tilpasning av reintall til beitegrunnlaget .	Lea čájehuvvon ahte ekonomalaš váikkuhangaskaoamit eai leat doarvái dasa ahte juksat boazologu heiveheami guohtuneatnamiid ektui .
Omfanget av det enkelte distrikts ressursbruk skal etter reindriftslovens § 2 fordeles av Reindriftsstyret gjennom fastsetting av distriktsgrenser , beitesoner innenfor distriktsgrensene , beitetider og øvre reintall per distrikt .	Boazodoallostivra galgá iešguđege boazoorohaga guohtuneatnamiid geavaheami juogadit Boazodoallolága § 2 vuođul , dan bokte ahte mearriduvvojit orohatráját , guohtunráját siskkáldasat orohagas , guohtunáigodagat ja alimus boazolohku juohke orohahkii .
For tiden foregår arbeid med nye distriktsinndelinger i Øst-Finnmark , Vest-Finnmark og Troms .	Dál bargojuvvo ođđa orohatjuohkimiiguin Nuorta-Finnmárkkus , Oarje-Finnmárkkus ja Romssas .
Arbeidet i Finnmarksområdene forventes sluttført i løpet av 1. halvdel av 2002 , mens arbeidet i Troms er lagt på is i påvente av reforhandlinger av den norsk-svenske reinbeitekonvensjonen .	Vuordimis gearggahuvvo orohatjuohkin Finnmárkkuguovlluin 1. jahkebealis jagis 2002 , ja Romssa bargu lea fas ráddjojuvvon eret dan boddii go vuordá Norgga-Ruoŧa boazoguohtunkonvenšuvnna ođasteami .
Reindriftsforvaltningen er i gang med grunnlagsarbeidet , slik at reindriftsstyret kan fastsette øvre reintall for distriktene i Finnmark .	Boazodoallohálddahus lea bargamin vuođusbargguiguin , vai boazodoallostivra sáhttá mearridit alimus boazologu Finnmárkku orohagaide .
For Vest-Finnmark forventes arbeidet å være fullført innen utgangen av 2001 , og for Øst-Finnmark i løpet av 1. halvdel av 2002 .	Vuordimis gearggahuvvo bargu Oarje-Finnmárkkus loahpageahčen 2001 , ja Nuorta-Finnmárkkus fas 1. jahkebeali jagis 2002 .
Dette vil gi den totale rammen i forhold til ressurstilgangen , og vil sikre en økologisk bærekraft .	Dán barggu vuođul čielgá guohtuneatnamiid ollislaš rámma , ja váfista ekologalaš bissovašvuođa .
I forbindelse med dette arbeidet vil også nye beitetider fastsettes .	Dán barggu olis mearriduvvojit maiddái ođđa guohtunáigodagat .
14.2.4.2 Økonomi	14.2.4.2 Ekonomiija
Den sviktende økonomien i deler av næringen er svært alvorlig .	Maŋásmanni ekonomiija muhtun oasis ealáhusas lea sakka duođalaš .
Denne situasjonen bidrar til å svekke næringens kulturelle bærekraft , blant annet ved at reindriftsfamilier er helt avhengige av å hente mesteparten av familiens inntektsgrunnlag utenfor næringen .	Dát dilli lea mielde raššudeamen ealáhusa kultuvrralaš bissovašvuođa , ee. danne go boazodoallobearrašat fertejit viežžat eanašoasi bearraša boađuin olggobealde ealáhusa .
Det er derfor av avgjørende betydning at det økonomiske grunnlaget reetableres .	Danne lea áibbas mearrideaddji mearkkašupmi das ahte ekonomalaš vuođus ođđasisceggejuvvo .
Situasjonen krever at de planlagte omleggingene i næringen gjennomføres .	Dilli gáibida ahte ealáhusa nuppástuhttimat čađahuvvojit .
De økonomiske virkemidlene skal bidra til høyt slakteuttak , tidligere gjennomføring av slaktingen og satsing på utviklings- og investeringstiltak .	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit galget oažžut áigái alla vuovdinmeari , árranjuovvama ja oaččuhit gárgedan- ja investerendoaibmabijuid vuoruheami .
Dette er helt nødvendig for å sikre en bærekraftig utvikling i reindriftsnæringen .	Dát lea áibbas dárbbašlaš vai váfista bissovaš gárgedeami boazoealáhusas .
Et økende antall driftsenheter med lite rein ( < 200 ) , særlig i Karasjok og Troms , gjør det vanskelig å oppnå en akseptabel inntekt og en egenkapital per driftsenhet .	Lassáneaddji doalloovttadatlohku unnán bohccuiguin ( < 200 ) , erenoamážit Kárášjogas ja Romssas , dahká váttisin olahit dohkkehahtti boađuid ja ieškapitála juohke doalloovttadaga nammii .
I motsetning til andre primærnæringer , er antall personer tilknyttet reindriftsnæringen økt .	áibbas nuppeláhkai go eará vuođđoealáhusain , leat boazoeálahusas ollu olbmot čadnojuvvon ealáhussii .
Et høyt antall rein i forhold til beiteressursene i enkelte områder , synes ikke å skyldes mange rein per enhet , men altfor mange enheter .	Alla boazolohku guohtuneatnamiid ektui muhtun guovlluin , ii oro boahtimin das go leat ollu bohccot juohke ovttadagas , muhto liiggás ollu ovttadagat .
I disse områdene vil det ikke være tilrådelig at en fortsatt reintallsreduksjon skjer gjennom redusert antall rein per driftsenhet .	Dáin guovlluin ii ábut ávžžuhit eambbo geahpedit boazologu ovttaskas doalloovttadagaid namas . Dát heajuda ekonomalaš vuđđosa velá eambbo .
Derfor må en reduksjon av reintallet skje ved hjelp av færre driftsenheter .	Danne ferte boazologu geahpedeapmi dahkkojuvvot doalloovttadatloguid geahpedemiin .
Ressursgrunnlaget gir ikke økonomisk grunnlag for så mange personer i næringen som det er i dag .	Guohtuneatnamat eai atte ekonomalaš vuđđosa nu ollu olbmuide go ealáhusas leat dál .
14.2.4.3 Tap av rein	14.2.4.3 Bohccuid massu
Reintapet har økt de siste årene , og i dag representerer dette en betydelig trussel for næringens eksistensgrunnlag .	Maŋimuš jagiid lea boazomassin lassánan , ja dát dilli áitá sakka ealáhusa birgenlági .
Reduksjon av tapene er derfor en nødvendighet for næringens framtidige økonomiske og kulturelle bærekraft .	Danne lea áibbas dárbbašlaš geahpedit massimiid ealáhusa boahtteáiggi ekonomalaš ja kultuvrralaš bissovašvuođa dihtii .
Det er særlig ta-pene til rovvilt som har økt .	Erenoamážit lea lassánan dat oassi maid boraspiret váldet .
Det viktigste og mest effektive tiltaket i så henseende , er en rovviltforvaltning som muliggjør en reindrift uten de store tapene .	Deaŧalaččamus ja bevttolaččamus doaibmabidju dán oktavuođas lea dakkár boraspirehálddaheapmi mii dahká boazodoalu vejolažžan almmá stuorra massimiidhaga .
Mye er allerede gjort fra myndighetens side .	Eiseválddit leat juo bargan ollu dán beales .
Rovviltforvaltningen har hatt et betydelig fokus det siste året .	Boraspirehálddaheapmi lea gozihuvvon dettolaš láhkai maŋimuš jagiid .
Det er imidlertid fortsatt behov for en tett oppfølging av , og økt kunnskap om , samspillet rein-rovvilt og uttak av skadedyr der det er behov for det .	Dattege lea ain dárbu čavgadit čuovvut , ja eambbo oahppat , bohcco-boraspire gaskavuođa birra ja jávkadit vahátelliid doppe gos dárbbašuvvo dan dahkat .
Regjeringen vil legge frem en stortingsmelding om rovviltforvaltningen i 2003 .	Ráđđehus ovddida stuorradiggedieđáhusa boraspirehálddaheamis jagis 2003 .
Beitesituasjonen i deler av Øst-Finnmark og Vest-Finnmark er også en betydelig tapsårsak , i form av flere dødsfall blant rein .	Maiddái guohtundilálašvuođat Oarje-Finnmárkkus ja Nuorta-Finnmárkkus leat dettolaš sivvan massimiidda , dan bokte go eambbo bohccot leat jámadan .
Reintallstilpasning er derfor et sentralt element i forhold til å redusere tap av dyr på beite .	Danne leage boazologuheiveheapmi guovdilis oassin das ahte geahpedit boazojámu guohtuneatnamiin .
14.2.4.4 Arealvern	14.2.4.4 Areálasuodjaleapmi
Inngrep og forstyrrelser innenfor reinbeiteområdene har akselerert de siste tiårene .	Boazoguohtunguovlluin leat sisabahkkemat ja muosehuhttimat johtilit viidánan maŋimuš logijagiin .
Dette har ført til varig reduksjon av arealer som reindriften har hatt til rådighet , og til økte forstyrrelser for reinflokkene .	Dát lea mielddisbuktán bistevaš areálagáržžidemiid dain eatnamiin maid boazodoallu lea ráđđen , ja ealuid muosehuhttimat leat lassánan .
Direkte konsekvenser av inngrep og forstyrrende aktiviteter , er permanent tap av det beitelandet som nedbygges eller oppdyrkes , samt hindringer i reinens trekk- eller flyttleier .	Sisabahkkemiid ja muosehuhtti doaimmaid njuolggo váikkuhusat manahahttet bistevaččat guohtuneatnamiid go huksejuvvojit ja gilvojuvvojit , ja nu maiddái bohtet hehttehusat bohccuid ruvgalan- ja johtingeainnuide .
Indirekte konsekvenser er midlertidig tap eller redusert bruk av omkringliggende beiteland , merarbeid for reineierne og stress for reinen .	Eahpenjuolggo váikkuhusat leat gaskaboddosaš vahágat dahje heajuduvvon lagas duovdagiid geavaheapmi , boazodolliide gártá eambbo bargu ja bohccot šaddet irrasat .
Totaleffekten av mange små inngrep og forstyrrende aktiviteter er oftest større enn hva de enkelte inngrepene skulle tilsi .	Dávjá gártá ollu smávva sisabahkkemiid ja muosehuhtti doaimmaid ollislašbeaktu stuorábun go iešalddis ovttaskas sisabahkkemat sierralágaid dahket .
Dette henger sammen med oppstykking av beiteområdene , som vanskelig lar seg forene med reinens behov for sammenhengende « friområderš og trekkleier .	Sivvan lea go guohtuneatnamiidda báhcet gaskkat maid bohccot eai guođo , danne go boazu luonddustis gáibida « eatnamiid ovtta olis » ja johtalangeainnuid .
En slik fragmentering av reindriftsarealer er trolig en av de alvorligste truslene mot reindriftens arealgrunnlag .	Go guohtuneatnamat ná botkejuvvojit , de navdimis dát lea okta dain duođalaččamus áitagiin boazodoalu areálavuđđosii .
På den andre siden bidrar reindriften med inngrep og ferdsel som har innvirkning på arealinteresser , og da spesielt naturverninteressene og jakt- og friluftsinteressene .	Nuppi bealis leat boazodoalu iežas sisabahkkemat ja johtolat mielde váikkuheamen areálaberoštusaid , ja erenoamážit bivdo- ja olgodaddanberoštusaid .
Lange sperregjerder , ut-strakt barmarkskjøring og overbeiting medfører skader på jordsmonn , vegetasjon og fauna , og forringer naturmiljø og naturopplevelser for andre brukere .	Guhkes gaskaáiddit , ollu bievlavuodjimat ja eatnamiid guorbadeapmi vahágahttá eanavuođu šattuid ja elliid , heajuda luonddubirrasa ja eará geavaheddjiid luonddumuosáhusaid .
Det er viktig å bedre samordningen av reindriftens arealbruk med andre interesser .	Lea deaŧalaš boazodoalu areálageavaheami buorebut oktiiheivehit eará beroštusaiguin .
Plan- og bygningsloven er et sentralt virkemiddel i denne sammenhengen .	Dán oktavuođas lea plána- ja huksenláhka guovdilis váikkuhangaskaoapmi .
Etter dagens plan- og bygningslov er reindriften høringsinstans og innsigelsesmyndighet til kommunens arealplaner , reguleringsplaner og andre arealsaker .	Dálá plána- ja huksenlága mielde lea boazodoallu gulaskuddanásahus ja vuostecealkineiseváldi gielddaid areálaplánaide , ásahallanplánaide ja eará areálaáššiide .
Det er ikke uvanlig at reindriften utnytter arealer over flere kommunegrenser .	Ii leat eahpedábálaš boazodollui geavahit eatnamiid rastá gielddaid rájáid .
Dette gjør at reindriftsutøverne ofte ikke har tilknytning til kommunene der arealkonfliktene oppstår .	Dan dihtii dávjá ii leatge boazodolliin gullevašvuohta gielddaide gos areálariiddut bohciidit .
Erfaringer viser at enkelte kommuner ikke ser det som sin oppgave å ivareta reindriften som utøves innenfor kommunens grenser .	Vásihusat čájehit ahte muhtun gielddat eai dovdda iežaset bargun fuolahit boazodoalu mii doaibmá siskkabealde sin gieldarájáid .
Det er derfor viktig å få tydeliggjort planleggernes ansvar på alle nivåer for å ivareta samiske interesser , herunder reindrift .	Danne dárbbašuvvo čielggasmahttit juohke dásis plánejeddjiid ovddasvástádusa sámi beroštusaid fuolaheamis , nu maiddái boazodoalu .
14.2.4.5 Sikring av den sørsamiske reindriften	14.2.4.5 Oarjelsámi boazodoalu váfisteapmi
Reindriften i Sør-Trøndelag / Hedmark reinbeiteområde ligger i sør- og ytterkant av det samiske reindriftsområdet .	Mátta-Trøndelága / Hedmárkku boazoguovllu boazodoallu lea máddin ja ravddamusas sámi boazodoalloguovllus .
Det har i flere år pågått konflikter med grunneierne om retten til reindrift på privat grunn innenfor reinbeitedistriktene .	Máŋggaid jagiid leat leamaš riiddut eananoamasteddjiiguin boazodoalu vuoigatvuođas geavahit priváhta eatnamiid boazoorohagaid siskkabealde .
Regjeringen ser det som viktig å bygge opp tillit og skape forståelse og erfaring for at reindrift kan utøves uten konflikter med annen tradisjonell næringsvirksomhet .	Ráđđehusa oaivila mielde lea deaŧalaš hukset luohttámuša ja oažžut áddejumi ja dovddiidusa dasa ahte boazodoallu sáhttá doaimmahuvvot almmá riidalemiidhaga eará árbevirolaš ealáhusaiguin .
Ordningen med konfliktforebyggende tiltak , det vil si støtte til inngjerding av dyrket areal , er et sentralt virkemiddel for å løse næringskonflikter mellom jordbruk og reindrift .	Riidoeastadeaddji doaibmabidjoortnet , nappo doarjja áidut gilvojuvvon eatnamiid , lea guovdilis váikkuhangaskaoapmi čoavdin várás ealáhusriidduid boazodoalu ja eanadoalu gaskkas .
Det er helt avgjørende for reindriftens framtid i dette området at beitearealene ivaretas og sikres mot skadelige og ødeleggende arealinngrep .	Dán guovllu boazodoalu boahtteáigái lea mearrideaddjin ahte guohtuneatnamat áittarduvvojit ja suodjaluvvojit vahágahtti ja billisteaddji areálagáržžidemiid vuostá .
14.2.4.6 Kvinnenes deltakelse i reindriften	14.2.4.6 Nissoniid oassálastin boazodollui
Kvinnenes deltakelse i reindriften har stor kulturell og sosial betydning .	Lea stuorra kultuvrralaš ja sosiála mearkkašupmi nissoniid oassálastimis boazodollui .
Derfor bør kvinnenes mulighet til deltakelse i næringen forbedres .	Danne berre nissoniid oassálastinvejolašvuohta ealáhussii buoriduvvot .
I forbindelse med ansettelse av en kvinne- og familiekonsulent i reindriftsnæringen bevilget Kommunal- og regionaldepartementet 900 000 kroner og 1 million kroner for henholdsvis 1999 og 2000 til kvinnerettede tiltak .	Dan oktavuođas go virgáiduvvui nisson- ja bearašoaivadeaddji boazoealáhussii , juolludii Gielda- ja guovlodepartemeanta 900 000 kr ja 1 milj. kr jagiide 1999 ja 2000 nissonguvllot doaibmabijuide .
Formålet var å fokusere spesielt på kvinners og familiens stilling i reindriftsnæringen og kvinners betydning for samisk kultur .	Ulbmilin lei erenoamážit fuomášuhttit nissoniid ja bearrašiid dili boazoealáhusas ja nissoniid mearkkašumi sámi kultuvrii .
Tiltak rettet mot kvinner og unge i reindriftsnæringen må sees i sammenheng med tiltak rettet mot kvinner og unge i samiske områder spesielt og i distrikts- og regionalpolitikken generelt .	Doaibmabijut nissoniid ja nuoraid hárrái boazoealáhusas galget biddjojuvvot oktavuhtii doaibmabijuiguin mat leat erenoamážit sámi guovlluin nissoniid ja nuoraid hárrái , ja oppalaččat distrikta- ja regiovdnapolitihkas .
14.2.5 Verdiskapingsprogrammet	14.2.5 árvoloktenprográmma
Den spesialiseringen som har skjedd i reindriftsnæringen , i likhet med i landbruket , har resultert i at primærprodusentene har fått ansvaret for en mindre del av verdiskapningsprosessene fram til sluttproduktet .	Suorgáseapmi mii boazodoalus lea dáhpáhuvvan , seammaláhkai go eanadoalus , lea dahkan ahte vuođđobuvttadeddjiin ii leat šat nu stuorra oassi árvoloktenproseassaid ovddasvástádusas čuovvut loahppabuktagii .
Reineierens ansvar er etter hvert blitt begrenset til å produsere slaktedyr , som i stor grad leveres levende til sentrale slakterier .	Boazodolliid ovddasvástádus lea dađistaga gáržon ja dál lea eanaš buvttadit njuovvanbohccuid , mat eanaš dolvojuvvojit ealli boazun guovdilis njuovahagaide .
Den videre verdiskapningen er det andre som tar seg av .	Das maŋŋil leat earát geat barget árvoloktemiin .
Dette har resultert i at mye av tradisjonell kunnskap om bearbeiding av kjøtt og utnytting av biprodukter er svekket .	Dát lea dahkan ahte ollu árbevirolaš máhttu lea hedjonan das mii guoská biergguid rájadit ja liigebuktagiid ávkin atnit .
Det blir derfor en utfordring å revitalisere tradisjonelle bearbeidingsformer av bl.a. matprodukter og presentere disse for markedet .	Danne lea hástalussan ođasmahttit árbevirolaš ráhkadanvugiid , omd. biebmogálvvuid ráhkadit ja dáid ovdanbuktit gávpemárkaniin .
I Reindriftsavtalen for 2001/2002 er det avsatt 7 millioner kroner til et verdiskapningsprogram for reindriften .	Jagi 2001/2002 Boazodoallošiehtadusas leat várrejuvvon 7 milj. kr boazodoalu árvoloktenprográmmii .
Formålet med programmet er å øke verdiskapningen i næringen , slik at det kommer reineierne til gode .	Prográmma ulbmilin lea loktet ealáhusa árvoráhkadeami mii galgá leat ávkin boazodolliide .
Satsingsområdene for programmet vil være en gjennomgang av regelverk som kan være til hinder for økt verdiskapning , mobilisering av nettverk , veiledning og motivering , og kompetanseheving .	Prográmma nannensuorgin leat guorahallat njuolggadusaid mat sáhttet goahcat buoret árvoloktema , fierpmádaga čohkken , nevvodeapmi ja movttiidahttin , ja gelbbolašvuođalokten .
Forvaltningen av programmet legges til Statens nærings- og distriktsutviklingsfond ( SND ) .	Prográmma hálddaha Stáhta ealáhus- ja guovlogárgedanfoanda ( Statens nærings- og distriktsutbyggingsfond - SND ) .
14.2.6 Tiltak – reindrift	14.2.6 Doaibmabijut – boazodoallu
Reinlovutvalget avga sin innstilling 15. mars 2001 .	Boazodoalloláhkalávdegoddi geigii evttohusas njukčamánu 15. 2001 .
Utvalgets innstilling vil bli sendt på bred høring før lovendringene blir lagt fram for Stortinget høsten 2002 .	Lávdegotti evttohus sáddejuvvo govdadis gulaskuddamii ovdal go láhkarievdadusat ovddiduvvojit Stuorradiggái 2002 čavčča .
Det nyopprettede fellingslaget i Statens naturoppsyn vil , ved store tap av rein , kunne settes inn i enkelte typer skadefelling for å få til et mest mulig effektivt og målrettet uttak .	Stáhta luonddubearráigeahču aiddoásahuvvon bivdojoavku sáhttá , go ollu massojuvvojit bohccot , biddjojuvvot bargat muhtun šlájat vahátelliid bivdui vai olahuvvo nu beaktilis go vejolaš ja ulbmilguvllot bivdu .
Regjeringen ønsker å styrke Sametingets mulighet til å arbeide aktivt med reindriftsspørsmål .	Ráđđehus dáhttu nannet Sámedikki vejolašvuođa bargat doaibmevaččat boazodoallogažaldagaiguin .
14.3 Fiskeri og havbruk	14.3 Guolástus ja áhpedoallu
Fiske , gjerne i kombinasjon med andre næringer , er et sentralt element i den samiske kulturen .	Guolástus , áinnas lotnolasat eará ealáhusaiguin , lea sámi kultuvrras guovdilis oassi .
Det er flere som er tilknyttet fiske enn reindrift i samiske bosettingsområder .	Sámi ássanguovlluin leat eambbogat čadnojuvvon guolástussii go boazodollui .
Det tradisjonelle sjøsamiske bosettingsområdet strekker seg fra kyst- og fjordområdene i nordre Nordland til den russiske grensen i nordøst .	árbevirolaš mearrasámi ássanguovllut álget riddo- ja vuotnaguovlluin davit Nordlánddas ja mannet gitta ruoššarájá duohkái nuortadavil .
Fisket drives til dels med sjarker og åpne båter .	Guolástusas adnojuvvjoit sihke šárkkat ja rabas fatnasat .
Det sjøsamiske fisket skiller seg i liten grad fra det norske kyst- og fjordfisket i måten dette drives på .	Mearrasámi guolástanvuohki ii leat báljo earalágan go dáža riddo- ja vuotnabivdovuohki .
Fisket i samiske kyst- og fjordstrøk er avhengig av de lokale , kystnærme ressursene .	Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid guolásteapmi lea sorjavaš báikkálaš , rittulagas valljodagain .
Tilgang på fangstmottak og produksjonsanlegg har betydning for den minste flåtegruppens avsetningsmuligheter .	Maiddái unnimus fanasjoavkkuid guollejohtovejolašvuođaide lea deaŧalaš dat ahte gávdnojit guollevuostáváldinfitnodagat ja buvttadanrusttegat .
Fiskeripolitikken skal legge til rette for en lønnsom utvikling av fiskerinæringen – en næring med stort potensiale .	Guolástuspolitihkka galgá láhčit guolástusealáhussii gánnáhahtti gárgedeami – ealáhussii mas leat stuorra vejolašvuođat .
En bærekraftig ressursforvaltning er en forutsetning for å oppnå dette .	Bissovaš valljodathálddaheapmi lea ovdehussan dán olaheapmái .
Det er nødvendig å sette rammer for næringsutøvelsen , bl.a. for å verne ressursgrunnlaget og for å hindre oppbygging av overkapasitet .	Dárbbašuvvojit rámmat ealáhusa bargui , ee. suodjalit valljodatváriid ja hehttet amas huksejuvvot badjelmearálaš bivdonákca .
Regjeringen ønsker at rammebetingelsene for fiskeriene skal gi grunnlag for livskraftige lokalsamfunn .	Ráđđehusa dáhtu mielde galget guolástusaid rámmaeavttut addit ceavzilis báikkálašservodagaid .
Dette gjelder også for fiske i samiske bosettingsområder .	Dát guoská maiddái sámi ássanguovlluid guolásteapmái .
14.3.1 Oppfølging av Samisk fiskeriutvalgs- arbeid	14.3.1 Sámi guolástuslávdegotti barggu čuovvoleapmi
Fiskeridepartementet nedsatte i 1993 , etter krav fra bl.a. Sametinget , et utvalg for å gjennomgå samiske interesser i fiskerisammenheng .	Guolástusdepartemeanta nammadii jagis 1993 , ee. Sámedikki gáibádusa vuođul , lávdegotti mii galggai sámi beroštusaid geahčadit guolástusoktavuođas .
Utvalgets arbeid skulle ta utgangspunkt i internasjonale og internrettslige nasjonale forpliktelser overfor samene som urfolk .	Lávdegoddi galggai vuođđun atnit riikkaidgaskasaš ja sisrievttálaš riikkagottálaš geatnegasvuođaid sámiid ektui eamiálbmogin .
Utvalget avga sin innstilling i april 1997 .	Lávdegoddi geigii evttohusas cuoŋománus 1997 .
Innstillingen fra Samisk fiskeriutvalg – eller « Gregussenutvalgetš – har vært på høring og er nå til behandling i Fiskeridepartementet .	Sámi guolástuslávdegotti evttohus – dahje « Gregussenutvalget » – lea leamaš gulaskuddamis ja Guolástusdepartemeanta lea gieđahallamin ášši .
Samisk Fiskeriutvalg diskuterer bl.a. hvordan man skal avgrense målgruppen for ulike tiltak .	Sámi guolástuslávdegoddi ságaškušša ee. mo galgá ráddjet iešguđege doaibmabijuid ulbmiljoavkkuid .
Et alternativ er å benytte enkeltindivider som subjekt .	Nubbi molssaeaktu lea atnit ovttaskas oktagasaid subjeaktan .
Et annet alternativ er å avgrense tiltakenes nedslagsfelt til geografiske områder som etter en nærmere bestemt definisjon kan sies å inneholde en overvekt av samisk befolkning .	Okta molssaeaktu lea ráddjet doaibmabijuid fátmmastanguovllu dihto geográfalaš guovlluide mat lagat meroštallamiin sáhttet daddjojuvvot guovlun gos eanetlohku lea sámi veahkadat .
Sametinget og Fiskeridepartementet er enige om at det ikke er hensiktsmessig å innføre favoriserende tiltak på individnivå .	Sámediggi ja Guolástusdepartemeanta leat ovttaoaivilis das ahte ii leat ávkkálaš sisafievrridit oidi doaibmabijuid oktagasaid dásis .
For å bedre situasjonen for fiskeri i samiske områder , har utvalget mange forslag til tiltak .	Lávdegottis leat doaibmabidjoevttohusat mo sámi guovlluid guolástusa sáhttá buoridit .
Når det gjelder utvalgets tilrådinger vedrørende reguleringspolitikk er hovedforslaget fritt fiske for fartøy under 7 meter største lengde , i et nærmere avgrenset tiltaksområde .	Dat mii guoská lávdegotti rávvagiidda regulerenpolitihka dáfus , de lea váldoevttohus dat ahte fatnasat vuollel 7 mehtara guhkimus sturrodagas galget friddja guolástit , lagabui mearriduvvon doaibmabidjoguovllus .
Sametingets forslag til tiltak og endringer henger i stor utstrekning sammen med utvalgets forslag .	Sámedikki evttohus doaibmabijuide ja rievdadusaide lea eanaš muddui seammalágan go lávdegotti evttohus .
Angående fritt fiske er imidlertid Sametingets forslag at grensen settes til fritt fiske for fartøy under 10,67 meter største lengde .	Dattege lea Sámedikki evttohus , dasa mii guoská friddja guolásteapmái , ahte friddjaguolástanrádji biddjojuvvo fatnasiidda vuollel 10,67 mehtara guhkimus sturrodagas .
Regjeringen ser ikke at det ut fra ressursgrunnlaget kan åpnes for fritt fiske .	Ráđđehusa oaivila mielde ii sáhte friddja guolástusa rahpat valljodatváriid geažil .
Det er overveiende sannsynlig at fritt fiske , enten grensen går ved 7 eller 10,67 meter største lengde , vil medføre økning av antall deltakende fartøy og fangstkapasitet .	Lea eanemus jáhkehahtti ahte friddja guolásteapmi , leš dál rádji 7 dahje 10,67 mehtara guhkimus sturrodat , mielddisbuktá bivdofanaslogu lassáneami ja bivdonávcca lassáneami .
Dette vil igjen øke presset på fiskebestandene , og spesielt torskebestanden .	Dát fas lasiha deattu guollemáddodahkii , ja eandalii dorskemáddodahkii .
Selv om det fremmes krav om fritt fiske kun for mindre fartøy , er den mengden disse fartøyene fisker ikke ubetydelig .	Vaikko vel gáibiduvvoge duššefal smávit fatnasiidda friddja guolásteapmi , ii leat goittotge gustomeahttun dat guollehivvodaga mearri , maid dát fatnasat bivdet .
Gruppen under 10 meter største lengde fisket i 1993 over 40 000 tonn torsk .	Joavku vuollel 10 mehtara guhkimus sturrodat , guolástedje jagis 1993 badjel 40 000 tonna dorski .
Og fartøyene i denne gruppen blir også mer og mer effektive etter hvert som teknologien utvikler seg .	Ja dát fanasjoavku doaibmá dađistaga bevttolaččabut dađi mielde go teknologiija gárgeduvvá .
Et annet av utvalgets forslag , som også støttes av Sametinget , er at fordelingsprofilen i kvotefordelingene må vris til fordel for de mindre fartøyene , slik at disse tildeles en større andel av totalkvoten innenfor fartøykvotegruppen enn i dag .	Nubbi eará evttohus lávdegottis , man maiddái Sámediggi doarju , lea ahte juogadanpolitihkka eriidjuohkimis galgá bodnjojuvvot smávit fatnasiidda ovdun , vai dáidda juogaduvvo stuorát oassi go dál ollislaš earis dán fanasjoavkku siskkabealde .
Regjeringen prøver å utforme et reguleringsopplegg som tar hensyn til alle flåtegruppene .	Ráđđehus geahččala hábmet regulerendahkosa mii vuhtiiváldá buot fanasjoavkkuid .
Utvalgets mandat inneholdt også en redegjørelse av Samisk fiskerisone .	Lávdegotti mandáhtta sisdoalai maiddái čilgehusa Sámi guolástusavádaga birra .
Utvalget er delt i spørsmålet om opprettelse av en Samisk fiskerisone bør anbefales .	Lávdegoddi juohkásii gažaldagas ahte berrego ávžžuhit ásahit sámi guolástusavádaga .
Flertallet kom til at utvalget ikke ville foreslå opprettelse av Samisk fiskerisone .	Eanetlohku gávnnahii ahte lávdegoddi ii ávžžut ásahit Sámi guolástusavádaga .
Dette begrunnes med at det foreløpig er for uklart hva som menes med en slik sone .	ággan lea go dál vuosttain lea liiggás eahpečielggas mii dákkár avádagain oaivvilduvvo .
Sametinget har imidlertid opprettholdt sitt krav om at myndighetene må opprette en slik sone .	Sámediggi lea dattege doalahan gáibádusas ahte eiseválddit galget ásahit dákkár avádaga .
Boks 14.25 Eiendomsrettgarantien for Maoriene på New Zealand	Boksa 14.25 Maoriid eaiggáduššanvuođadáhkádus Ođđa Zealandas
Waitangitraktaten har av domstolene i New Zealand vært ansett som « grunnlaget for utvikling av en sosial kontraktš mellom staten og maoriene .	Ođđa Zealándda duopmostuolut leat Waitangitraktáhta atnán « vuođđun gárgedit sosiála soahpamuša » stáhta ja maorilaččaid gaskii .
Artikkel II i maoriutgaven av traktaten garanterer maoriene både en eiendomsrett til sine stammeressurser og rett til selvstyre innen stammen .	Soahpamuša nudaddjojuvvon maorigáhppálaga artihkal II dáhkida maorilaččaide sihke oamastanvuoigatvuođa iežaset čearddavalljodagaide ja iešstivrenvuoigatvuođa čearddas siskkáldasat .
Fiskeriene er et godt eksempel på eiendomsrettgarantien .	Guolástus lea buorren ovdamearkan oamastanvuoigatvuođa dáhkádussii .
Fisk var en viktig eiendel som var avgjørende for stammens økonomi .	Guolli lei deaŧalaš oapmi mas lei mearrideaddji meark-kašupmi čeardda ekonomiijai .
Stammene utøvet kontroll over fiskeriene innen deres sedvanemessige grenser .	čearddat hálddahedje guolástusbearráigeahču iežaset vieruiduvvan rájáid siskkabealde .
I Ngai Tahu Sea Fisheries Report fant Waitangitribunalet at stammen hadde en « eksklusiv rett I henhold til traktaten til sjøfisket rundt hele deres kyst ut til 12 mil eller så , da det ikke foreligger noen erklæring eller avtale fra deres side om oppgivelse av slike rettigheterš .	Ngai Tahu Sea Fisheries Report nammasaččas gávnnahii Waitangitribunála ahte čearddas lei « sierra vuoigatvuohta soahpamuša vuođul mearrabivdui miehtá sin rittu gitta 12 miilla duohkái dahje nu , danne go sin bealis ii gávdno makkárge julggaštus dahje šiehtadus mas dát vuoigatvuođat livčče bálkestuvvon » .
Maoriene hadde også en « traktatutviklet rett til en rimelig andel av sjøfisket utenfor deres kyst fra 12 mil og ut til og forbi kontinentalsokkelen og over i havfisket innenfor den økonomiske sonen på 200 mil , idet denne retten er eksklusiv for [ den stammen ] š .	Maorilaččain lei maiddái « soahpamušgárgeduvvan vuoigatvuohta oažžut govttolaš oasi mearrabivddus olggobealde 12 miilla ja olggos dohko ja meaddel nannánjuolggi ja gitta áhpebivdui siskkabealde ekonomalaš avádaga mii lea 200 miilla , danne go dát lea sierra vuoigatvuohta dán [ čerdii ] » .
Bevisførsel viste at maoriene hadde vedlikeholdt denne stammeressursen så godt de kunne , til tross for overfiske av anglo-kolonistenes handelsinteresser og marginaliseringen av maorienes deltagelse i fiskerinæringen .	Duođaštusdoaimmaheapmi čájehii ahte maorilaččat ledje áimmahuššan dán čeardavalljodaga nu bures go vejolaš , vaikko vel leige dahkkojuvvon badjelmeari guolásteapmi anglo-kolonisttaid gávpeberoštusaid bokte ja maorilaččaid oassálastin guolástusealáhussii leige margináliserejuvvon .
Sedvanebasert rett , som innføring av « tapuš og « rahuiš for å beskytte yngleområder og truede arter , hadde vært tatt i bruk for å regulere ressursene .	Vieruiduvvan vuoigatvuohta , nu mo « tapu » ja « rahui » sisafievrrideapmi várjalan dihtii veajetguovlluid ja áitojuvvon šlájaid , ledje anus maiguin valljodagaid ásahallá .
Boks 14.26 Canada – Marshalldommen	Boksa 14.26 Canada – Marshallduopmu
Canadisk høyesterett avsa dom i Marshallsaken 17. september 1999 .	Canadalaš alimusriekti celkkii duomu Marshalláššis čakčamánu 17. 1999 .
Dommen slo fast at traktater som ble signert av Mi ’ kmaq- og Maliseetindianerne i 1760 og 1761 inkluderer en kollektiv rettighet til å jakte , fiske og sanke for å opprettholde et « moderat levebrødš .	Duopmu nanne ahte soahpamušat maid Mi ’ kmaq- ja Maliseetindiánat vuolláičálle jagiin 1760 ja 1761 siskkildit oktasaš vuoigatvuođa bivdit , guolástit ja čoaggit bisuhan dihtii « mearálaš eallinláibbi » .
En tidligere dom ( Sparrowdommen , 1990 ) hadde allerede slått fast at urfolk har rett til å fiske til mat samt til « sosiale og seremonielle formålš .	Ovdalis duopmu ( Sparrowduopmu , 1990 ) lei juo nannen ahte eamiálbmogiin lea vuoigatvuohta guolástit biebmolassin ja maiddái « sosiála ja seremoniijalaš ulbmiliidda » .
Marshalldommen påla den canadiske regjeringen en plikt til å gi urfolk muligheter til å tjene til et « moderat levebrødš fra jakt , fiske og sanking .	Marshallduopmu lea gohččuma bokte geatnegahttán canadalaš ráđđehusa addit eamiálb-mogiidda vejolašvuođaid dinet « mearálaš eallinláibbi » bivdimiin , guolástemiin ja čoaggimiin .
Det oppsto også et behov for å forhandle om uavklarte spørsmål i forhold til urfolks rettigheter .	čuožžilii maiddái dárbu šiehtadallat čilgetkeahtes gažaldagain mat guske eamiálbmogiid vuoigatvuođaide .
I november 1999 satte regjeringen i gang et program som har som målsetting å øke Mi ’ kmaq- og Maliseetsamfunnenes deltakelse i det atlantiske , kommersielle fisket .	Skábmamánus 1999 álggahii ráđđehus prográmma man ulbmilin lea lasihit Mi ’ kmaq- ja Maliseetservodagaid oassálastima atlánttalaš , gávppálaš guolásteapmái .
Forhandlinger om midlertidige avtaler med samfunnene som omfattes av Marshalldommen ble satt i gang .	álggahuvvojedje šiehtadallamat oažžut gaskaboddosaš soahpamušaid servodagaiguin maidda Marshallduopmu guoskkai .
Avtalene sikrer urfolkene tilgang til fiske under gitte betingelser .	Soahpamušat váfistit eamiálbmogiidda guolástan-lobi dihto eavttuid vuođul .
Urfolkene har også rett til økonomisk støtte til blant annet utstyr og opplæring .	Eamiálbmogiin lea maiddái vuoigatvuohta oažžut ekonomalaš doarjaga earret eará reaidduide ja oahpaheapmái .
Det er en utfordring å sikre urfolkene innpass i fiskeriene , og samtidig hindre at det totale fisket økes .	Lea hástalus váfistit eamiálbmogiid saji guolástussii , ja seammás hehttet amas ollislaš guolásteapmi lassánit .
Regjeringen satser på å gi pensjoner til andre fiskere slik at det blir ledige fisketillatelser , som kan gis til urfolk .	Ráđđehus bargá dan ala ahte addit penšuvnna eará guolásted , ­djiide vai rahpasit guollelobit maid eamiálbmogat sáhttet oažžut .
Forhandlingene om langsiktige avtaler er satt i gang .	Leat šiehtadallamat jođus oažžut áigái guhkesáiggi soahpamu-šaid
14.3.2 Sametingets handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder	14.3.2 Sámedikki doaibmaplána sámi riddo- ja vuotnaguovlluide
Sametinget vedtok i mai 1996 Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder med næringer , språk og infrastruktur som referanseramme .	Sámediggi mearridii miessemánus 1996 Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána mas ealáhusat , giella ja infrastruktuvra leat refereansarámman .
Planen skal ha en samordnende funksjon med hensyn til tiltak og virkemidler som Sametinget ønsker å gjennomføre .	Plánas galgá leat bálddalasti funkšuvdna doaibmabijuid ja váikkuhangaskaomiid ektui maid Sámediggi áigu čađahit .
Det geografiske området for handlingsplanen strekker seg fra Tysfjord i Nordland i sør til Grense Jakobselv i nordøst .	Doaibmaplána geográfalaš guovlu juoksá Divttasvuonas Nordlánddas lulde gitta Vuorjánjohkii nuortadavvin .
Ved rullering av planen høsten 1998 er det satt hovedfokus på kvinner og kvinners plass i lokalsamfunnene i samiske kyst- og fjordområder .	Plána ođastettiin 1998 čavčča lea váldofuomášupmi biddjojuvvon nissoniidda ja nissoniid sajádahkii sámi riddo- ja vuotnaguovlluid báikegottiin .
Gode vilkår for at kvinner skal bli boende er et sentralt tema når bygder i disse områdene skal videreutvikles .	Buorit eavttut vai nissonat ásaiduvvet leat guovdilis fáddán go dáid guovlluid gilážiid galgá gárgedit eambbo .
Planen fastsetter flere satsingsområder , i tillegg til å ha en klar kvinneprofil .	Plána mearrida máŋga nannensuorggi , dasa lassin ahte das lea čielga nissonprofiila .
De senere årene har det vært rutinemessige møter to ganger pr. år mellom Sametinget og fiskeriministeren .	Maŋimuš jagiid leat Sámediggi ja guolástusministtar doallan dagalduslaš čoahkkimiid guovtti gearddi jagis .
På disse møtene , og gjennom annen kontakt , er tiltakene i Sametingets handlingsplan gjort kjent for regjeringen .	Dáin čoahkkimiin , ja eará oktavuođain , leat Sámedikki doaibmaplána doaibmabijut dovddusindahkkojuvvon ráđđehussii .
Innføring av « nærhets- og avhengighetsprinsippetši forvaltning og beskatning er et sentralt tema i handlingsplanen .	Nudaddjojuvvon « lahkaguovlu- ja sorjjasvuođaprinsihpa » sisafievrrideapmi hálddaheapmái ja vearuhussii , lea leamaš guovdilis fáddán doaibmaplánas .
Når det gjelder nærhets- og avhengighetsprinsippet , i den betydning at deltakeradgang skal tildeles på bakgrunn av geografisk tilhørighet , er det pr. i dag ikke hjemmel i Deltakerloven for å tildele deltakeradgang basert bare på slike kriterier .	Dasa mii guoská lahkaguovlu- ja sorjjasvuođaprinsihppii , dan áddejumis ahte oassálastilohpi galgá juogaduvvot geográfalaš gullevašvuođa vuođul , de ii leat dálá dilis láhkavuođus Oassálastiláhka ( Deltakerloven ) bokte vuođđudit oassálastilohpejuohkima duššefal dáid eavttuid vuođul .
14.3.3 Lokal forvaltning	14.3.3 Báikkálaš hálddaheapmi
Etter initiativ fra Sametinget , er regjeringen og Sametinget i dialog om lokal forvaltning .	Sámedikki álgaga vuođul lea ráđđehus ja Sámediggi dialogas báikkálaš hálddaheami birra .
Sametinget har vært en pådriver for et pilotprosjekt for samlekvote og har hatt en representant med i arbeidsgruppen som utredet saken .	Sámediggi lea hoahpuhan geahčaladdanprojeavtta oččodan dihtii čoahkkeeari ja dikkis lei ovddasteaddji bargojoavkkus mii čielggadii ášši .
Med samlekvote menes i utgangspunktet at hvert fartøy får en kvote som omfatter torsk , hyse og sei , der uttak av en art omregnes i ekvivalenter , som så blir avregnet samlekvoten .	čoahkkeearri mearkkaša vuolggasajis ahte juohke fanas oažžu eari mii siskkilda dorski , divssu ja sáiddi , mas ovtta šlája rehkenastá ekvivaleanttalažžan , mii dasto fas rehkenastojuvvo oassin čoahkkeearrái .
En slik ordning vil komme kystfiskerne til gode .	Dát ortnet boahtá ávkin vuotnaguolásteddjiide .
Erfaringer fra inneværende år vil være viktige i vurderingen om samlekvoter kan være et reguleringsalternativ for fremtiden .	Dán jagi dovddiidusat gártet deaŧalažžan go galgá árvvoštallat sáhtášiigo čoahkkeearri leat regulerenmolssaeaktin boahtte áiggis .
Samlekvoteprosjektet er et prosjekt der en prøver ut et opprinnelig nasjonalt reguleringsopplegg i småskala eller i lokalt perspektiv .	— oahkkeearreprojeakta lea dakkár projeakta mas smávvamahtosaš dahje báikkálaš perspektiivvas geahččaladdá regulerendahkosa mii vuolggasajis lei riikkagottálaš regulerendagus .
Sametinget arbeider med å undersøke om det er mulig å etablere ulike ordninger med mer lokalt tilpasset forvaltning .	Sámediggi lea iskkadeamen sáhtášiigo álggahit iešguđetlágan ortnegiid main hálddaheapmi heivehuvvo buorebut báikkálaččat .
Ressurssituasjonen i kyst- og fjordområdene påvirkes både av den fiskeriaktivitet som foregår i disse områdene og av fiske i andre havområder .	Riddo- ja vuotnaguovlluid valljodatvárit váikkuhuvvojit sihke iežaset guovllu guolásteamis ja eará guovlluid áhpeguolástemiin .
I tillegg til naturlige svingninger i fiskebestandene påvirkes det marine økosystemet også av forurensning og globale miljøendringer .	Mearačázi ekovuogádaga váikkuhit sihke guollemáddodaga lunddolaš rievddadeamit ja nuoskkideamit ja máilmmiviidosaš birasrievdamat .
For å sikre en helhetlig ressursforvaltning må en overordnet nasjonal forvaltning av fiskeressursene legges til grunn .	Bajit riikkagottálaš guollevalljodathálddaheapmi lea dárbbašlaš vuođusin go galgá váfistit ollislaš valljodatvárrehálddaheami .
Men regjeringen er av den grunn ikke negativ til å prøve nasjonale reguleringer ut lokalt , som for eksempel samlekvoteprosjektet .	Muhto ii dan dihtii leat ráđđehus vuostemielas geahččaladdat riikkagottálaš reguleremiid báikkálaččat , ovdamearkka dihtii čoahkkeearreprojeavtta .
14.3.4 Innføring av regler om garanterte kvoter for fartøy under 11 meter største lengde i gruppe I i torskefisket	14.3.4 Njuolggadusaid sisafievrrideapmi dáhkiduvvon eriid birra fatnasiidda vuollel 11 mehtara stuorámus guhkkodat dorskebivddu joavkkus I
Disse fartøyene gis mulighet til å fiske deler av sin kvote selv om gruppekvoten eller periodekvoten er oppfisket .	Dát fatnasat ožžot vejolašvuođa bivdit osiid iežaset eriin vaikko joavkoearri dahje áigodatearri leage bivdojuvvon .
Både Sametinget og Samisk fiskeriutvalg har foreslått at det innføres forbud mot at fartøy selges ut av landsdelen .	Sihke Sámediggi ja Sámi guolástuslávdegoddi evttohit sisafievrridit gildosa vuovdit fatnasiid olggos Davvi-Norggas .
I deltakerforskriften for torsk for 2001 er det et generelt forbud mot å selge fartøy med adgang til å delta i gruppe I ut av Finnmark og Nord-Troms .	Oassálastiláhkaásahusas ( deltakerforskriften ) dorskiid várás jagis 2001 lea oppalaš gielddus vuovdit fatnasiid , main lea lohpi oassálastit jovkui I , olggos Finnmárkkus ja Davvi-Romssas .
Dette bidrar til at fartøy blir værende i landsdelen .	Dát váikkuha nu ahte fatnasat bissot dán riikkaoasis .
En tilsvarende bestemmelse har vært i forskriften de siste årene .	Vástideaddji mearrádus lea maŋimuš jagiid leamaš láhkaásahusas .
Det er fra Sametinget hevdet at det kan være vanskelig for de som driver fiskeri i kombinasjon med annen næring å oppfylle vilkårene for å stå oppført i fiskermanntallet .	Sámediggi lea čuoččuhan ahte sáhttá leat váttis sidjiide , geat guolástit lotnolasat eará ealáhusain , deavdit eavttuid mat gáibiduvvojit vai beassá čálihuvvat guolásteddjiid veahkadatlohkui .
Å drive kystfiske og fjordfiske i kombinasjon med annen næring er utstrakt i samiske områder i Finnmark .	Sámi guovlluin Finnmárkkus lea hui dábálaš bargat riddoguolástemiin ja vustnabivdduin lotnolasat eará ealáhusain .
Fiskeridepartementet har imøtekommet initiativet og forbedret mulighetene for å drive næringskombinasjon .	Guolástusdepartemeanta lea dohkkehan dán álgaga ja buoridan vejolašvuođaid bargat lotnolasealáhusain .
Regjeringen har økt grensen for hva man kan ha i inntekt fra annen næring uten å falle ut av fiskermanntallet .	Ráđđehus loktii rájá maid sáhttá dinet eará ealáhusas almmá sihkohalakeahttá eret guolásteddjiid veahkadatlogus .
I kommuner omfattet av Samisk utviklingsfond kan personer som driver fiske ha inntekt på 5 G fra annen næring uten å miste retten til å være ført på blad A i fiskermanntallet , mens grensen i andre områder er 4 G .	Gielddain maidda Sámi ovddidanfoanda gusto , sáhttet olbmot geat guolástit , oažžut eará ealáhusas boađu mii vástida 5 G , eaige masse rievtti leat čálihuvvan guolásteddjiid veahkadatlohkui bláđđái A , muhto eará guovlluin lea rádji 4 G .
Med G menes det til enhver tid gjeldende grunnbeløp i Folketrygden .	Dás oaivvilduvvo G:in álbmotoaju gustojeaddji vuođđosupmi iešguđege áigái .
Det er også nedsatt en arbeidsgruppe i Fiskeridepartementet som gjennomgår regelverket for fiskermanntallet .	Guolástusdepartemeantta olis lea maiddái nammaduvvon bargojoavku , mii guorahallá guolásteddjiid veahkadatlogu njuolggadusaid .
Arbeidsgruppen tar sikte på å ha avsluttet sitt arbeid i løpet av 2001 .	Bargojoavku lea mearridan válbmet barggu jagi 2001 mielde .
14.3.5 Redskapskollisjoner i kyst og fjordområdene	14.3.5 Reaidokollišuvnnat riddo- ja vuotnaguovlluin
Sametinget har i handlingsplanen foreslått å frede fjordområdene fra aktive redskaper , samt autoline og snurrevad .	Sámediggi lea doaibmaplánastis evttohan ráfáiduhttit vuotnaguovlluid ahcilis bivdoreaidduid vuostá , nu maiddái autoliinnaid ja snoranuhtiid geavaheami vuostá .
Grensedragningsutvalget har avgitt uttalelse om autoline , og Fiskeridepartementet har fastsatt forskrift av 17. august 2000 som setter forbud for visse linefartøy over 21,35 meter å sette line innenfor 4 nautiske mil fra grunnlinjen langs norskekysten .	Rádjegeassinlávdegoddi lea addán cealkámuša autoliinna birra , ja Guolástusdepartemeanta lea mearridan láhkaásahusa borgemánu 17. 2000 , mii gieldá dihtolágan liidnafatnasiid badjel 21,35 mehtara sturrodagas bidjamis liinna siskkabeallái 4 nautalaš miilla Norgga riddogátti vuođđolinjás eret .
Grensedragningsutvalget har nå avgitt innstilling vedrørende snurrevad .	Rádjegeassinlávdegoddi lea dál geigen snoranuhtiide guoski evttohusa .
Innstillingen er sendt på høring .	Evttohus lea sáddejuvvon gulaskuddamii .
14.3.6 Enhetskvoter og spesielle kvoteordninger	14.3.6 Ovttadatearit ja sierra earreortnegat
Fiskeridepartementet innførte i juni 2000 enhetskvote for ringnot- , torsketrål- og grønlandsrekeflåten .	Guolástusdepartemeanta sisafievrridii geassemánus 2000 ovttadateari čuovvovaš fatnasiid várás : snoranuohtte- , dorskenuohtte- ja ruonáeatnanreahkafatnasiidda .
I juli 2000 ble det også innført enhetskvoteordning for konvensjonelle fartøy på eller over 28 meter .	Suoidnemánus 2000 sisafievrriduvvui maiddái ovttadatearreortnet dábálaš ( konvenšuvnnalaš ) fatnasiidda mat leat 28 mehtara dahje badjel .
Et viktig utgangspunkt er at de enkelte virkemidlene må være tilpasset den flåtegruppen man til enhver tid snakker om .	Deaŧalaš vuolggasadjin lea ahte ovttaskas váikkuhangaskaoamit galget heivehuvvot dan iešguđege fanasvehkii man birra lea sáhka .
Det som passer for en gruppe , passer ikke nødvendigvis like godt for en annen .	Dat mii muhtun fanasvehkii heive , ii dáidde álohii heivet seamma bures nubbái .
Enhetskvotemodellen som brukes i havfiskeflåten er for eksempel neppe anvendbar i hele kystflåten .	Ovttadatearrevuohki man áhpefanasveahka geavaha , ii dáidde heivvolaš buot riddofatnasiidda .
Stortinget har bedt regjeringen utrede muligheten for å innføre spesielle kvoteordninger også for flåten under 28 meter .	Stuorradiggi bivddii ráđđehusa čielggadit vejolašvuođa sisafievrridit sierra earreortnegiid maiddái fatnasiidda vuollel 28 mehtara .
For å kunne innføre spesielle kvoteordninger for denne delen av flåten , må imidlertid Stortinget gi regjeringen en ny lovhjemmel .	Vai galgá sáhttit sierra earreortnegiid sisafievrridit dán fanasveaga várás , ferte Stuorradiggi addit ráđđehussii ođđa láhkavuđđosa .
Kystflåten konkurrerer med havfiskeflåten om bl.a. mannskap og om å levere best kvalitet på råstoffet .	Riddofatnasat gilvalit áhpeguolástusfatnasiiguin ee. bargiid dáfus ja fállamis buoremus vuođđoávnnaskvalitehta .
Kystflåten bør få tilgang på struktureringsordninger for å kunne konkurrere på like vilkår .	Riddofatnasat berrejit oažžut hámádahttingaskaomiid vai besset gilvalit ovttadássásáš eavttuid alde .
Fiskeridepartementet har oversendt en proposisjon til Stortinget for å få på plass en slik hjemmel som kan benyttes for flåten under 28 meter .	Guolástusdepartemeanta lea sádden proposišuvnna Stuorradiggái vai oažžu sadjái dakkár láhkavuđđosa maid fatnasat vuollel 28 mehtara sáhttet geavahit .
Lovforslaget ble vedtatt av Stortinget 3. mai 2001 og sanksjonert av Kongen i Statsråd 1. juni 2001 .	Stuorradiggi dohkkehii láhkaevttohusa miessemánu 3. 2001 ja dat nannejuvvui Gonagasas Stáhtaráđis geassemánu 1. 2001 .
14.3.7 Kongekrabben	14.3.7 Gonagasreabbá
Pr. i dag er kongekrabbefangsten regulert som en forskningsfangst .	Gonagasreabbábivdu lea otná meari mielde mearriduvvon dutkanbivdun .
Regjeringen har i fiskeriforhandlingene oppnådd enighet med Russland om at kommersiell fangst av kongekrabbe kan starte fra og med 2002 .	Ráđđehus lea guolástusšiehtadallamiin olahan ovttamielalašvuođa Ruoššain dan birra ahte gonagasreabbá gávpebivdu sáhttá álggahuvvot jagi 2002 rájes .
Så langt har man ikke grunnlag for å si at kongekrabben i større grad enn andre skalldyr er befengt med sykdom eller at den fortrenger eller gjør skade på andre arter i økosystemet .	Dássážii ii leat vuođus dadjat ahte gonagasreabbái leat dađi eambbo dávddat njommon go eará skálžoelliide , iige sáhte dadjat dat eretduvdá dahje vahágahttá eará šlájaid ekovuogádagas .
Noe forskning på disse spørsmålene er allerede satt i gang , og flere studier er på trappene .	Dáid gažaldagaid leat muhtun muddui dutkagoahtán , ja eambbo dutkamat leat boađi boađi .
Samtidig som det er en fare for at kongekrabben kan virke negativt på øvrig liv i havet og mange opplever store problemer med bifangst , kan kongekrabben også sees på som en verdifull ressurs som har et verdiskapningspotensiale og som kan fungere som et lukrativt supplement til tradisjonelle fiskerier .	Dan seammás go váruhuvvo ahte gonagasreabbá sáhttá duddjot negatiivvalaččat ekovuogádaga eará heakkalaččaide mearas , ja ollugat vásihit stuorra váttisvuođaid oalgebivdduin , sáhttá gonagasreabbá maiddái adnojuvvot árvvolaš valljodahkan , mas sáhttá šaddat árvoloktenvejolašvuohta , ja mii sáhttá doaibmat dienaslaš lassin árbevirolaš guolásteapmái .
Mange garnfiskere , særlig i Øst-Finnmark , er kommet opp i en svært vanskelig situasjon på grunn av bifangst av kongekrabbe .	Ollu fierbmeguolásteaddjit erenoamážit Nuorta-Finnmárkkus leat gártan stuorra bárttiide go gonagasreabbá lea darvánan guollefirpmiide .
Det er opprettet en arbeidsgruppe , der Sametinget er representert , som skal utrede forslag til fremtidig forvaltningsstrategi av kongekrabben .	Lea nammaduvvon bargojoavku , mas Sámediggi lea fárus , man bargun lea čielggadit gonagasreappá boahttevaš hálddahanhámádatevttohusa .
Gruppen ledes av Fiskeridepartementet og skal sluttføre sitt arbeid innen utgangen av august 2001 .	Guolástusdepartemeanta jođiha joavkku ja dan bargu galgá válmmaštuvvot borgemánu lohppii jagis 2001 .
14.3.8 Oppdrettsnæringen	14.3.8 Biebmanealáhus
Havbruk har de siste årene vært assosiert med rikdom , vekst og Norges fremtid .	áhpedoallu lea maŋimuš jagiid assosierejuvvon riggodagain , ovdánemiin ja Norgga boahtteáiggiin .
Det er uten tvil et stort potensiale , både i oppdrett av laks og av andre arter som torsk , kveite m.m. .	Das leat eahpitkeahttá buorit vejolašvuođat , sihke biebmat luosa ja eará šlájaid , nu mo dorski , báldá jna. .
Regjeringen ønsker å fortsette forskningen på dette området .	Ráđđehus dáhttu joatkit dán suorggi dutkamiin .
Også i Finnmark og i samiske bosettingsområder skal innbyggerne kunne høste av det potensialet som ligger i havbruk .	Maiddái Finnmárkkus ja sámi ássanguovlluin galget ássit oažžut ávkki áhpedoalu vejolašvuođain .
Regjeringen har som mål at nye konsesjoner for matfiskoppdrett av laks og ørret skal bidra til at hele kysten tas i bruk .	Ráđđehusa juksanmearrin lea ahte luosa ja dápmoha biebmoguollešaddadeami ođđa konsešuvnnat galget váikkuhit nu ahte riddu váldojuvvo atnui miehtá .
Regjeringen tar derfor sikte på at de konsesjonene som skal tildeles i 2001 , vil lokaliseres til områder som har gode forutsetninger for å drive oppdrett , men som har hatt få eller ingen konsesjoner ved tidligere tildelinger .	Danne bargáge ráđđehus dan guvlui ahte konsešuvnnat mat addojuvvojit jagis 2001 , galget sajustuvvot báikkiide gos leat buorit ovdamunit biebmamii , muhto gos leat unnán dahje eai leat konsešuvnnat ovdalaččas .
Det legges opp til å tildele to konsesjoner lokalisert til Hellemofjorden i Tysfjord kommune .	áigumuššan lea juohkit guokte konsešuvnna , mat mannet Oarjjevudnii Divttasvuona suohkanii , vai nannejuvvo julevsámi servodat Mosskes .
Dette for å styrke det lulesamiske samfunnet i Musken .	Dáidda konsešuvnnaide čadnojuvvojit velá sierra lasseeavttut .
14.3.9 Laksefiske	14.3.9 Luossabivdu
De ville laksebestandene er i mange områder av stor betydning for samisk kultur og samfunnsliv .	Sámi kultuvrii ja servodateallimii leat luonddu luossamáddodagat hui mávssolaččat eatnat guovlluide .
Dette gjelder ikke minst i Finnmark , som sammen med Kolahalvøya har de mest livskraftige bestandene av atlantisk villaks i hele artens utbredelsesområde .	Dát guoská vuosttamuččat Finnmárkui , mii lea dat guovlu , oktanis Guoládagain , gos gávdnojit atlánttalaš luondduluosaid eallinnávccalaččamus máddodagat mat oppalohkái leat šlája viidánusguovllus .
Her har vi også Tanavassdraget , der det tradisjonelle samiske laksefisket utgjør en svært viktig kulturbærer . Regjeringen er nå i ferd med å ta et vesentlig løft for å sikre de ville laksebestandene , jf. St.meld. nr. 33 ( 1999–2000 ) Om regjeringens miljøvernpolitikk og St.meld. nr. 24 ( 2000–2001 ) Om rikets miljøtilstand .	Ráđđehus lea dál bargagoahtán váldit dettolaš loktema váfistan dihtii luonddu luossamáttdodagaid , veardit st.meld. nr. 33 ( 1999–2000 ) Om regjeringens miljøvernpolitikk ( st. dieđ. nr. 33 ( 1999–2000 ) Ráđđehusa birasgáhttenpolitihka birra ) ja st.meld. nr. 24 ( 2000–2001 ) Om rikets miljøtilstand ( st. dieđ. nr. 24 ( 2000–2001 ) Riikka birasdili birra ) .
14.3.10 Tiltak – fiskeri	14.3.10 Doaibmabijut – guolástus
Regjeringen vil gå gjennom problemstillingene omkring infrastruktur og mottaksanlegg og vurdere egnede virkemiddeltiltak .	Ráđđehus áigu guorahallat čuolbmabidjamiid mat gusket infrastruktuvrii ja guollevuostáváldinrusttegiidda ja árvvoštallat heivvolaš váikkuhangaskaomiid .
Regjeringen vurderer nå forslag fra Grensedragningsutvalget om regler for snurrevad .	Ráđđehus árvvoštallá dál Rádjegeassinlávdegotti snoranuohttenjuolggadusaide guoski evtto-husa .
Regjeringen vil legge til rette for en forsvarlig forvaltning av kongekrabben og i den forbindelse vurdere forslagene som kommer fra arbeidsgruppen nedsatt av Fiskeridepartementet .	Ráđđehus áigu láhčit dili vai gonagasreappá hálddaheapmi šaddá dohkkehahttin ja dan oktavuođas áigu árvvoštallat evttohusaid , mat bohtet Guolástusdepartemeantta nammadan bargolávdegottis .
Det legges opp til å tildele to oppdrettskonsesjoner , med spesielle tilleggsforutsetninger , lokalisert til Hellemofjorden i Tysfjord kommune	Lea áigumuššan juohkit guokte biebmankonsešuvnna , main leat sierra lasseeavttut , ja báiki lea Oarjjevuodna Divttasvuona suohkanis
Rettighetshavere og lokalsamfunn vil få et større ansvar for forvaltningen av laksefisket , samtidig som Sametinget vil bli trukket inn i lakseforvaltningen i områder med samisk bosetting .	Vuoigatvuođalaččaide ja báikkálašservodagaide addojuvvojuvvo stuorát ovddasvástádus luossabivddu hálddaheamis , dan seammás go Sámediggi gessojuvvo mielde luossahálddaheapmái dain guovlluin gos ásset sámit .
14.4 Næringskombinasjoner	14.4 Lotnolasealáhusat
Kombinasjonstilpasning gir en fleksibel utnyttelse av naturressursene .	Lotnolasheiveheapmi addá vejolašvuođa máškkidis vugiin atnit ávkki luondduvalljodagain .
Denne formen for ressursutnyttelse kjennetegnes av allsidighet og balanse i ressursuttaket .	Dán valljodatávkkástallama dovdomearkan lea máŋggabealátvuohta ja dássedeaddu valljodatvárreváldimis .
Marginale ressurser gir ofte ikke tilstrekkelig økonomisk grunnlag for å basere næringsdrift på én type virksomhet eller ett yrke .	Marginála valljodatvárit dávjá eai atte doarvái ekonomalaš vuđđosa vuođđudit ealáhusdoaimma duššefal ovttašlájat doibmii dahje fidnui .
Næringslivet i de samiske bosettingsområdene har gått gjennom mange av de samme endringsprosessene som i landet for øvrig , med tiltakende spesialisering innen primærnæringene .	Sámi ássanguovlluid ealáhuseallin leat čađamannan ollu dain seammá rievdanproseassaid mat muđuige riikkas leamašan , mas vuođđoealáhusain lea lassáneaddji suorgáseapmi .
Faktorer som klima , ressurs- og arealgrunnlag samt tradisjon og geografisk lokalisering har likevel gjort at næringskombinasjoner spiller en større rolle i samiske enn i de fleste norske bosettingsområder .	Bealit , nu mo dálkkádagat , valljodatvárit ja areálavuođus ja nu maiddái árbevierut ja geográfalaš sajusteapmi , leat dattege dagahan lotnolasealáhusaid mearkkašumi stuorábun sámi ássanguovlluin go eanaš dážaid ássanguovlluin .
Et slående trekk ved samenes materielle tilpasning er allsidigheten i ulike typer kombinasjon av næringer .	Sámi ávnnašlaš heiveheami mihtilmaš iešvuohtan lea máŋggabealátvuohta ealáhusaid iešguđet lotnolasšlájain .
Denne allsidigheten har vært en nødvendig forutsetning for eksistens i marginale områder .	Máŋggabealátvuohta lea leamaš dárbbašlaš ovdehussan marginála guovlluid birgenlágis .
Kombinasjonstilpasning av nyere virksomheter synes like naturlig som de mer tradisjonelle næringskombinasjonene .	Ođđa ealáhusaid lotnolasheiveheapmi orru leamen seamma lunddolaš go árbevirolaš lotnolasealáhusat .
Regjeringen vil arbeide for at rammevilkårene for næringskombinasjonene tilpasses behovene og at det fortsatt legges til rette for kombinasjonsbruk i områder med samisk befolkning .	Ráđđehus áigu bargat dan ala ahte lotnolasealáhusaid rámmaeavttut heivehuvvojit dárbbuide ja ahte galgá ain láhččojuvvot dilli lotnolasdoaluide dain guovlluin gos ásset sámit .
Støtte til og utvikling av næringskombinasjoner bør være et særlig ansvar for Samisk utviklingsfond .	Sámi ovddidanfoandda vásedin ovddasvástádus berre leat addit doarjaga ja gárgedit lotnolasealáhusaid .
14.4.1 Duodji – samisk håndverk og husflid	14.4.1 Duodji – sámi giehtaduodji
Duodji er i ferd med å få økt betydning som næring og har stor betydning , spesielt for samiske kvinner .	Duojis lea šaddagoahtán lassáneaddji mearkkašupmi ealáhussan , ja dat lea hui deaŧalaš erenoamážit sámi nissoniidda .
Støtte til næringskombinasjoner fra Samisk utviklingsfond gir god mulighet til å utøve duodji sammen med andre næringer .	Lotnolasealáhusdoarjja Sámi ovddidanfoanddas addá buriid vejolašvuođaid bargat dujiin lotnolasat eará ealáhusaiguin .
En utfordring er å forbedre distribusjon og markedsføring av duodjiprodukter .	Hástalussan lea buoridit duodjegálvvuid juohkášumi ja márkanfievrrideami .
Gjennom « læreplan i duodjiš har duodji fått en plass som fag i skolen .	Duodji lea « duoji oahppoplánain » šaddan fágan skuvlii .
Duodji har også status som verneverdig fag .	Duodji lea maiddái olahan gáhttenveara stáhtusa .
Det er utviklet retningslinjer for å avlegge svennebrev i duodji .	Duoji fágareivve váldimii leat ráhkaduvvon njuolggadusat .
Svennebrevordningen har sikret formidling av verdifull kompetanseoverføring fra eldre og erfarne duodjiutøvere til lærlinger .	Fágareiveortnegiin váfistuvvo árvvolaš gelbbolašvuođasirdášumi gaskkusteapmi boarráset ja hárjánan duojáriin bargoohppiide .
Det er viktig å videreutvikle lærlingeordningen for å sikre rekruttering til faget .	Bargooahppiortnega lea dárbbašlaš gárgedit vai váfista bestema fágii .
Sametinget understreker det betydelige utviklingspotensialet duodji har som fag , kultur og næring , dersom rammebetingelsene legges til rette .	Sámediggi deattuha duoji mealgadis gárgedanvejolašvuođa fágan , kultuvran ja ealáhussan , juos beare láhččojuvvojit rámmaeavttut .
Sametinget peker også på betydningen av duodji for kvinner , for samisk språk og som identitetsskapende samisk aktivitet .	Sámediggi maiddái fuomášuhttá man stuorra mearkkašupmi duojis lea nissoniidda , sámi gillii ja identitehta nannejeaddji sámi doaibman .
For blant annet å stimulere til næringsetablering , har Sametinget utarbeidet et femårig utviklingsprogram for duodji .	Ealáhusálggaheami movttiidahttima várás lea Sámediggi ráhkadan viđajagi gárgedanprográmma duodjái .
14.4.2 Innlandsfiske	14.4.2 Jávrebivdu
Innlandsfiske har fra gammelt av vært en viktig del av næringsgrunnlaget for den samiske befolkningen .	Sámi veahkadahkii lea jávrebivdu doloža rájes leamaš deaŧalaš oassin ealáhusvuđđosis .
Fremdeles er innlandfiske en viktig inntektskilde for enkelte kombinasjonsutøvere .	Velá dálge lea jávrebivdu deaŧalaš áigáboahtu muhtun lotnolasealáhusdolliide .
Kultivering av utvalgte vann vil kunne øke mengden kvalitetsfisk både for næringsfiskere og fritidsfiskere , og dermed inntektsmulighetene i enkelte samiske områder .	Go dikšu dihto jávrriid , sáhttá oažžut guliid lassánit main lea buorre kvalitehtta sihke ealáhusguolásteddjiid ja astoáiggeguolásteddjiid várás , ja dainna lágiin lasihit sámi guovlluid boahtovejolašvuođaid muhtun guovlluin .
En økt satsing på innlandsfiske bør følges opp av en bevisst satsing på forskning og kompetanseoppbygging for å finne optimalt bærekraftig høstingsnivå i ulike typer innsjøer , samt mer kostnads- og arbeidseffektive fiskeredskaper og metoder .	Go dál eambbo bidjá návccaid jávrebivdui , berre dán čuovvolit dihtomielalaš dutkamiin ja gelbbolašvuođaloktemiin vai gávnnaha optimála bissovaš bivdindási iešguđetge jávrris , ja guolástanneavvuid ja - vugiid , mat geahpedit goluid ja barggu .
Ved hjelp av regionale virkemidler skal det bygges et mottaks- og serviceanlegg for innlandsfisk i Karasjok .	Guovlluguovdasaš váikkuhangaskaomiiguin galgá huksejuvvot guollevuostáváldin- ja bálvalusrusttet Kárášjohkii .
Innlandsfiskenæringen er avhengig av et slikt mottaksanlegg som er tilgjengelig når fisket pågår .	Jávrebivdu dárbbaša divdna dákkár vuostáváldinrusttega mii lea olámuttos dalle go guolásteapmi dáhpáhuvvá .
Salg og markedsføring av fisken bør i størst mulig grad koordineres for å få ned kostnadene i forbindelse med omsetningen .	Guliid vuovdin ja márkanfievrrideapmi berre eanemus lágis oktiiordnejuvvot vai seastá goluid gávpejoru oktavuođas .
På ulike måter kan innlandsfiske inngå som aktivitetstilbud i en målrettet reiselivssatsing .	Jávrebivdu sáhttá iešguđetlágan vugiin leat oassin ulbmillaš mátkeeallinealáhusbarggu nannemis .
En sentral utfordring vil være å få til samarbeid mellom innlandsfiskere og fritidsfiskere .	Guovdilis hástalussan lea hukset ovttasbarggu jávrebivdiid ja astoáiggebivdiid gaskii .
På sikt kan oppdrett av ulike arter innlandsfisk bli en vekstnæring i samiske områder .	Guhkit áigái sáhttá iešguđetlágan jávreguliid biebman šaddat ovdánusealáhussan sámi guovlluin .
For å få til dette , er det nødvendig med forskning og utviklingsarbeid for å finne frem til landbaserte oppdrettsanlegg som er sikre i forhold til forurensning , rømming og sykdomsspredning .	Go dán galgá ollašuhttit , dárbbašá čađahit dutkan- ja gárgedanbargu gávnnahan dihtii gáddevuđđosaš biebmanrusttegiid , mat leat oadjebasat nuoskkideami , lovpema ja dávddaidnjoammuma vuostá .
Oppdrettsfisk vil kunne øke mengden fisk til mottaksanlegg for innlandsfisk , og således forlenge slaktesesongen og øke lønnsomheten for slike anlegg .	Biebmoguolit sáhttet lasihit guollehivvodaga jávreguollevuostáváldinrusttegii , ja dainna lágiin guhkiduvvo njuovvanáigodat ja nu lassána dákkár rusttegiid gánnáhahttivuohta .
14.4.3 Tiltak	14.4.3 Doaibmabijut
Regjeringen vil arbeide for at rammevilkårene for næringskombinasjonene tilpasses behovene og at det fortsatt legges til rette for kombinasjonsbruk i områder med samisk befolkning .	Ráđđehus áigu bargat dan ala ahte lotnolasealáhusaid rámmaeavttut heivehuvvojit dárbbuide ja ahte galgá ain ovddasguvlui láhččojuvvot dilli lotnolasdoaluide guovlluin gos lea sámi veahkadat .
Regjeringen vil arbeide for at Sametinget kan få økt innflytelse og ansvar i næringspolitikken .	Ráđđehus áigu bargat dan ala ahte Sámediggi oažžu eambbo váikkuhanválddi ja stuorát ovddasvástádusa ealáhuspolitihkas .
14.5 Jordbruk	14.5 Eanadoallu
14.5.1 Status	14.5.1 Dilli
I følge Sametingets jordbruksplan , er næringslivet i samiske bosettingsområder preget av at en stor andel ( 12,9 pst. ) er sysselsatt i primærnæringene ( jordbruk , skogbruk og fiske ) , tilsvarende tall for Nord-Norge er 7,7 pst. og landet for øvrig ca. 4 pst. .	Sámedikki eanadoall plána mielde , leat sámi ássanguovlluid ealáhuseallima mihtilmasvuohta lea ahte stuorra oassi ( 12,9 pst. ) bargá vuođđoealáhusain ( eanadoalous , vuovdedoalus ja guolásteamis ) , ja vástideaddji lohku Davvi-Norggas lea 7,7 pst. ja riikkas muđui sullii 4 pst. .
Datagrunnlaget er 16 kommuner i de tre nordligste fylkene .	Dáhtavuđđu lea 16 gieldda golmma darimus fylkkas .
I samme periode var nedgangen i landet som helhet på 28 pst. ( SSB-jordbrukstellingene ) .	Seamma áigodagas lei geahppáneapmi riikkas oppalohkái 28 pst. ( SSB-eanadoallolohkamat ) .
I de samiske bosettingsområdene er det en klar tendens til sentralisering av jordbruket mot noen fjord- og innlandskommuner .	Sámi ássanguovlluin manná čielgasit dan guvlui ahte eanadoallu guovdduštuvvo muhtun vuotna- ja siseatnangielddaide .
Ytre fjord- og kystkommuner har hatt en dramatisk nedgang i antall bruk .	Olggut vuotna- ja riddogielddain leat doalut sakka vádjáguššan .
For en del kystkommuner er nedgangen så stor at det er snakk om en utradering av jordbruket .	Muhtun riddogielddain lea eanadoallu mannan nu ollu maŋás ahte lea sáhka eanadoalu eretjávkadeamis dáin guovlluin .
Det er de sjøsamiske områdene som rammes hardest .	Mearrasámi guovlluide čuohcá dát eanemusat .
Melkeproduksjonen er fortsatt bærebjelken i distriktsjordbruket , så også i de samiske områdene .	Mielkebuvttadeapmi lea ain boaittobealeanadoalu guoddinvule , maiddái sámi guovlluin .
Melkeproduksjonen har den største verdiskapningen pr. bruk og gir betydelige ringvirkninger for kommuner og lokalsamfunn .	Mielkebuvttadeapmi addá stuorámus árvoloktema juohke doalu nammii ja mearkkašahtti oalgeváikkuhusaid gielddaide ja báikkálašservodagaide .
I perioden 1989 til 1999 har antall melkeproduksjonsbruk blitt redusert med 25 pst. .	áigodagas 1989 rájes 1999 rádjai geahppánedje mielkebuvttadandoalu 25 pst. .
Største delen av denne nedgangen kan knyttes opp mot ordningen med kjøp og salg av melkekvoter .	Dán geahppáneami stuorámus oassi sáhttá čadnojuvvot mielkeeriid oastin- ja vuovdinortnegii .
Denne ordningen har slått uheldig ut for jordbruket i de samiske områdene .	Dát ortnet lea váikkuhan vuotnaheamet sámi guovlluid eanadollui .
I stor grad har melkeproduksjons- og kjøttproduksjonsbrukene i samiske områder dratt god økonomisk nytte av de spesielle distriktstilskuddene på melk og kjøtt ( NILF notat nr. 2001-8 ) .	Oalle olu leat mielkebuvttadan- ja biergobuvttadandoalut sámi guovlluin atnán buorre ávkki vásedin boaittobealdoarjagiin mielkkis ja bierggus ( NILF notáhta nr. 2001–8 ) .
Bruk med sau og geit har blitt redusert med 42 pst. eller nærmere 300 bruk i perioden 1989-1999 .	Sávza- ja gáicadoalut geahppánedje 42 pst. dahje lagabui 300 doaluin áigodagas 1989–1999 .
For nasjonen som helhet har reduksjonen vært på 21 pst. i samme periode .	Riikkagottálaš dásis leat sávza- / gáicadoalut geahppánan 21 pst. seamma áigodagas .
På den annen side er gjennomsnittsstørrelsen nærmest fordoblet fra 23 vinterfora sau / melkegeiter i 1989 til 32 vinterfora sau / melkegeiter i 1999 .	Nuppi bealis lea sávza- / gáicadoaluid gaskamearálaš sturrodat measta duppalit sturron go jagis 1989 ledje 23 dálvvibadjel sávzza / mielkegáicca ja fas jagis 1999 ledje 43 .
Gjennomsnittsstørrelsen på sau- / geitbruk i samiske kommuner er i dag over landsgjennomsnittet ( SSB-jordbrukstellingene ) .	Sámi ássanguovlluid sávza- / gáicadoaluid gaskamearálaš sturrodat lea dál badjelis go riikka gaskamearálaš logut .
14.5.2 Virkemidler	14.5.2 Hástalusat ja doaibmabijut sámi eanadoalus
Gjennom de generelle landbrukspolitiske virkemidlene kanaliseres virkemidler i et betydelig omfang til jordbruket i samiske bosettingsområder .	Oppalaš eanadoallopolitihkalaš váikkuhangaskaomiid bokte juhkkojuvvojit oalle olu ruđat sámi ássanguovllu eanadollui .
Regjeringen har spesielt lagt vekt på å styrke økonomien på melkeproduksjonsbruk i marginale områder .	Ráđđehus lea erenoamážit deattuhan nannet marginála guovlluid mielkebuvttandoaluid ekonomiija .
I tillegg er 2,0 mill. kr av bygdeutviklingsmidlene , som fordeles over jordbruksavtalen , avsatt til Sametinget som virkemidler til samisk jordbruk og næringskombinasjoner .	Lassin leat 2,0 milj. kr giligárgedanruđain , mat juogaduvvojit eanadoallošiehtadusa bokte , várrejuvvon Sámediggái váikkuhangaskaoapmin sámi eanadoalu ja lotnolasealáhusaid várás .
Utover dette forvalter Sametinget midler gjennom Samisk Utviklingsfond og driftsstøtte til næringskombinasjoner og duodji .	Dán lassin hálddaha sámediggi ruđaid Sámi ovddidanfoandda bokte ja doaibmadoarjaga lotnolasealáhusaide ja duodjái .
14.5.3 Jordbrukspolitiske mål , retningslinjer og tiltak innenfor samiske områder	14.5.3 Eanadoallopolitihkalaš juksanmearit , njuolggadusat ja doaibmabijut sámi guovlluin
Samisk næringstilpasning har tradisjonelt vært preget av kombinasjonsnæringer .	Sámi ealáhusheiveheapmi lea árbevirolaččat leamaš lotnolasealáhusaide vuođđuduvvan .
Det er derfor viktig at grunnlaget for at slike tilpasninger kan opprettholdes i disse områdene:š	Danne lea deaŧalaš ahte diekkár heivehemiid vuođus sáhttá bisuhuvvot dáid guovlluin . »
Sametinget har utarbeidet en egen Samisk jordbruksplan .	Sámediggi lea ráhkadan sierra Sámi eanadoalloplána .
Under Sametingets plenumssak 8/01 Jordbruket i samiske områder , ble følgende overordnede mål vedtatt : å sikre stabil sysselsetting slik at man gjennom dette kan bevare og utvikle samisk språk og kultur .	Sámedikki dievasčoahkkináššis 8/01 Sámi guovlluid eanadoallu ( Jordbruket i samiske områder ) , mearriduvvui čuovvovaš bajit juksanmearri : váfistit bissulis barggahusa nu ahte dáinna lágiin sáhyttá seailluhit ja gárgedit sámi giela ja kultuvrra .
For å oppnå dette , går Sametinget inn for følgende innsatsområder : inkorporere samisk landbrukspolitisk sone i et nasjonalt landbruksperspektiv , verdiskapingsprogram for samisk jordbruk , tilpasse Sametingets virkemiddelbruk innenfor jordbruket .	Dán olaheami dihtii lea Sámediggi bidjan čuovvovaš nannenduovdaga : lahttudit sámi eanadoallopolitihkalaš avádaga riikkagottálaš eanadoalloperspektiivii , árvoloktenprográmma sámi eanadollui , heivehit Sámedikki váikkuhangaskaoapmegeavaheami eanadoalus .
For å møte utfordringene i samisk jordbruk står følgende utfordringer sentralt : bedre produksjonsbetingelsene , redusere kostnadene , øke verdiskapingen og øke kompetansen .	Ovddaldastimis hástalusaid sámi eanadoalus leat čuovvovaš hástalusat guovdilat : buoridit buvttadaneavttuid , geahpedit goluid , lasihit árvoloktema ja loktet gelbbolašvuođa .
Regjeringen vil :	Ráđđehus áigu :
invitere Samtinget til å drøfte utformingen av jordbrukspolitikken generelt , og utfordringene i det samiske jordbruket spesielt , i forkant av de årlige jordbruksoppgjørene	bovdet Sámedikki ságáškuššat eanadoallopolitihka hábmema birra , ja hástalusaid birra sámi eanadoalus sierra , ovdal jahkásaš eanadoallošiehtadallamiid
sammen med Sametinget utrede et verdiskapingsprogram for samiske områder .	ovttas Sámedikkiin čielggadit árvoloktenprográmma sámi guovlluide .
Programmet må samordne utfordringer og muligheter knyttet til jordbruk , reindrift , fiske og tradisjonelt håndverk ut fra den sterke tradisjonelle integrasjonen som har eksistert mellom disse næringene i samiske bosettingsområder .	Prográmma ferte bálddalastit hástalusaid ja vejolašvuođaid mat čatnasit eanadollui , boazodollui , guolásteapmái ja árbevirolaš duodjái árbevirolaš ovttaiduhttima mielde mii lea leamaš dáid ealáhusaid gaskkas sámi ássanguovlluin
vurdere tiltak for å sikre melkeproduksjonen og andre produksjonsformer i de samiske områdene	ovttas Sámedikkiin árvvoštallat doaibmabijuid mat váfistit mielkebuvttadeami ja eará buvttadanvugiid sámi guovlluin
bidra til utvikling av modeller som sikrer en langsiktighet i bruken av utmarksressursene i samiske bosettingsområder	veahkehit gárgedahttit málliid mat váfistit guhkesáiggejurddašeami sámi ássanguovlluid meahccevalljodatváriid geavaheamis
følge opp prosjektet « Landbruksbygg i arktiskš , med sikte på å utvikle billigere og bedre landbruksbygg	čuovvolit projeavtta « Eanadoallovisttit arktisas » dainna áigumušain ahte gárgeduvvojit hálbbit ja buoret eanadoallovisttit
integrere utfordringer knyttet til samisk jordbruk og innlandsfiske som en del av ansvarsområdet til kompetansesenteret for nordnorsk landbruk .	ovttaidahttit hástalusa sámi eanadoalu ja jávrebivddu hárrái , oassin davvinorgalaš eanadoalu gelbbolašvuođaguovddáža ovddasvástádusduovdagii .
Det vil være viktig at samiske institusjoner og fagmiljøer blir knyttet til nettverket som totalt skal utgjøre senterets fagsentre .	Deaŧalaš lea ahte sámi institušuvnnat ja fágabirrasat čadnojuvvojit fierpmádahkii mii oktiibuot galgá dahkat guovddáža fágaguovddážiid .
øke satsningen på samarbeidstiltak og samdrifter i jordbruket i samiske områder .	áŋgiruššat eanet sámi guovlluid eanadoalu ovttasloargo doaibmabijuid ja ovttasdoaimmahoami avdii .
14.6 Industri og bergverk	14.6 Industriija ja báktedoaibma
I Norge har det vært en sterk omstilling innen mineralnæringen fra metallgruver til produksjon av industrimineraler .	Norggas lea minerálaealáhus sakka nuppástuhttojuvvon metállaruvkkes industriijaminerálaid buvttadeapmái .
Mange av disse nye mineralske råstoffene er lavkostprodukter .	Ollu dát ođđa minerálalaš vuođđoávdnasat leat hálbbeshaddebuktagat .
Kystnær beliggenhet vil derfor være av vesentlig betydning for lønnsomheten .	Rittulagas sajádat mearkkaša danne dettolaččat gánnáhahttivuhtii .
I Finnmark er mindre enn én promille av arealet tatt i bruk til mineralutvinning .	Finnmárkku areálain lea vuollel okta promilla areálain adnojuvvon minerálroggamii .
I enkelte tilfeller vil det kunne oppstå interessekonflikter mellom mineralnæringen og samiske interesser .	Muhtun dáhpáhusain sáhttet čuožžilit beroštusriiddut minerálaealáhusa ja sámi beroštusaid gaskii .
Norsk mineralindustri har en omsetning på 7 milliarder kroner og sysselsetter 5500 personer .	Norgga minerálaindustriija gávpejorru lea 7 millijárdda kruvnnu ja das lea bargosadji 5500 olbmui .
Næringen er viktig for distriktene , og den er spredt ut over hele landet , spesielt langs kysten .	Ealáhus lea deaŧalaš boaittobealbáikkiide , ja dat gávdno miehtá riikka , erenoamážit riddogáttiin .
Når det gjelder antall ansatte i mineralproduksjonen , er Finnmark på femteplass etter fylkene Nordland , Møre og Romsdal , Rogaland og Vestfold .	Go geahččat galle olbmo leat minerálabuvttadanbargguin , lea Finnmárku viđát sajis maŋŋelis fylkkaid Nordlánda , Møre ja Romsdal , Rogalánda ja Vestfold .
I Finnmark har Norges geologiske undersøkelse ( NGU ) og større prospekteringsselskaper gjennomført relativt omfattende kartlegginger og undersøkelser etter gull , kobber og nikkel , med forholdsvis dårlig resultat .	Finnmárkkus leat Norgga geologalaš iskkadeapmi ( Norges geologiske undersøkelse / NGU ) ja stuorát prospekterenfitnodagat čađahan oalle viiddis kártemiid ja iskkademiid ja ohcan golli , veaikki ja nihkkela , oalle heajos bohtosiin .
Det ser i dag ikke ut til at området har et stort potensiale for malmforekomster , selv om ny kunnskap og nye letemetoder kan gi andre konklusjoner .	Dálá dilis ii oro leamen dán guovllu málbmagávdnosiin nu stuorra potensiála , vaikko ođđa máhttu ja ođđa rogganvuogit sáhttet addit eará loahppaárvalusaid .
Diamantfunn i Finland har således ført til interesse for å lete etter diamantførende bergarter ( kimberlitter ) i Finnmark .	Diamántagávdnosat Suomas leat dagahan beroštumi ohcat diamántasisdoalli báktešlájaid ( kimberlihtaid ) Finnmárkkus .
Foreløpig er imidlertid interessen fra utenlandske selskaper liten , og selskapene konsentrerer sitt arbeid i Finland og Sverige .	Dattege lea dál vuosttain olggoriikkalaš fitnodagain unnán beroštupmi , ja fitnodagat čohkkejit bargguset Supmii ja Ruŧŧii .
Etter NGUs vurdering står ikke Finnmark foran en sterk pågang fra prospekteringsselskaper med mindre man legger forholdene så godt til rette at selskapene vil investere i nye undersøkelser av mineralressurser .	NGU árvvoštallamiid vuođul eai dáidde stuorra prospekterenfitnodagat bahkkemin Finnmárkui nu sakka , eambbo juos láhččojuvvo dilli nu bures ahte fitnodagat dáhttot investeret ođđa minerálavalljodagaid guorahallamii .
14.6.1 Mineralloven	14.6.1 Minerálaláhka
Dette gjelder spesielt forholdet mellom mineralnæringens behov og grunneiernes interesser .	Dát guoská erenoamážit minerálaealáhusa dárbbuid ja eanaeaiggádiid beroštusaid gaskavuođaide .
I forbindelse med dette arbeidet vil også forholdet mellom minerallovgivningen og samiske rettigheter bli gjennomgått .	Dáid beliid árvvoštallama oktavuođas guorahallojuvvojit maiddái minerálalágaid ja sámi vuoigatvuođaid gaskavuođat .
14.7 Reiseliv	14.7 Mátkeeallin
Svært sentralt i politikken er at verdiskapingen og lønnsomheten i næringen må økes , blant annet for at næringene skal kunne konkurrere om den framtidige arbeidskraften .	Politihkas lea hui guovdil dat ahte ealáhusa árvoráhkadeapmi ja gánnáhahttivuohta galgá lassánit , earret eará vai ealáhus nagada gilvalit boahtteáiggi bargonávccaid alde .
Satsing på reiselivsprodukter som turistene etterspør , utvikling av attraktive reisemål i de ulike landsdelene samt markedsføring og profilering av Norge som reisemål , er sentrale satsingsområder .	Viggamuššan oažžut áigái mátkeeallinealáhusbuktagiid maid turisttat jearahit , gárgedit geasuheaddji mátkebáikkiid iešguđege osiin riikkas ja nu maiddái Norgga márkanfievrridit ja čalmmustahttit mátkebáikin leat hui guovdilis viggamušsuorggit .
Samisk kultur bør i fremtiden kunne være den vesentlige innsatsfaktoren i reiselivsnæringen i samiske områder .	Sámi kultuvra berre boahtteáiggis sáhttit leat dettolaččamus viggamušbuvttadahkkin sámi guovlluid mátkeeallinealáhusas .
I forbindelse med Stortingets behandling av reiselivsmeldingen , St.meld. nr. 15 ( 1999–2000 ) Lønnsomme og konkurransedyktige reiselivsnæringer , uttalte Stortingets næringskomité :	Dalle go Stuorradiggi gieđahalai mátkeeallinealáhusdieđáhusa , st.meld. nr. 15 1999–2000 ) Lønnsomme og konkurransedytkige reiselivsnæringer ( Gánnáhahtti ja gilvonávccalaš mátkeeallinealáhusat ) , celkkii Stuorradikki ealáhuskomitea ná :
Komitéen mener at reiseliv også i de samiske områdene vil kunne bli en bærekraftig næring , som kan sikre sysselsetting og bosetting .	« Komitea oaivila mielde sáhttá mátkeeallinealáhus maiddái sámi guovlluin šaddat guoddinnávccalaš ealáhussan , man bokte váfistuvvojit bargosajit ja ássan .
Komitéen ser positivt på en utvikling av samiske reiselivstilbud .	Komitea lea positiivvalaš sámi mátkeeallinealáhusfálaldagaid gárgedeapmái .
Det vil være viktig at samisk kultur gjenspeiles i dette tilbudet .	Lea deaŧalaš ahte fálaldagat speadjalastet sámi kultuvrra .
Komitéen mener at reiselivsvirksomhet i kombinasjon med andre næringer , har et stort potensial i samiske områder .	Komitea oaivvilda ahte mátkeeallinealáhusdoaimmas leat stuorra ovdánanvejolašvuođat sámi guovlluin lotnolasat eará ealáhusaiguin .
Komitéen vil vektlegge at målet for samisk reiseliv må være lønnsomme og konkurransedyktige bedrifter av høy kvalitet .	Komitea háliida deattastit ahte sámi mátkeeallinealáhusaid juksanmearrin galget leat allakvalitehtalaš gánnáhahtti ja gilvonávccalaš fitnodagat .
Komitéen ser det som viktig at sa-miske miljøer både lokalt , regionalt og nasjonalt er med på å utvikle samisk reiseliv og nye reiselivsprodukter .	Komitea oaivvilda deaŧalažžan ahte sámi birrasat sihke báikkálaččat , guovlluguovdasaččat ja riikkagottálaččat leat searvvis sámi mátkeeallinealáhusaid ja mátkeeallinealáhusbuktagiid gárgedeamis .
En helhetlig samisk reiselivsplan kan her være en premissleverandør for reiselivets plass i samisk nærings- og kulturliv .	Ollislaš sámi mátkeeallinealáhusplána sáhttá leat mátkeeallinealáhusaid saji eavttuidbiddjin sámi ealáhus- ja kultureallimis . »
Kulturminner , museer og salg av duodji danner potensiale for samisk reiseliv .	Kulturmuittut , dávvirvuorkkát ja duoji vuovdin dahket sámi mátkeeallinealáhussii vejolašvuođaid .
Imidlertid skaper stor turisttrafikk og ukritisk bruk av samisk kultur i reiselivssammenheng en rekke utfordringer .	Dattege buktá stuorra turistajohtalus ja sámi kultuvrra árvvoštalakeahtes geavaheapmi mátkeeallinealáhusa oktavuođas moanaid hástalusaid .
Samisk reiseliv må utformes på samiske premisser , og det vil være avgjørende med lokal deltakelse i slik virksomhet .	Sámi mátkeeallinealáhusa galgá hábmet sámi eavttuid vuođul , ja mearrideaddjin lea ahte leat báikkálaš oassálastit fárus dákkár doaimmas .
Næringslivet i de samiske områdene består i hovedsak av små og mellomstore bedrifter .	Sámi ássanguovlluid ealáhusat leat eanaš smávva ja gaskasturrosaš fitnodagat .
Reiselivsbedrifter med lokal forankring er ofte kombinert med andre næringer .	Mátkeeallinealáhusfitnodagat , main lea báikkálaš gullevašvuohta , barget dávjá lotnolasat eará ealáhusain .
Det satses gjerne på individuell turisme , med hovedvekt på opplevelse , både med kultur- og naturbaserte produkter .	Dávjá barget oktagaslaš turismmain , mas váldodeaddu lea muosáhusain main leat sihke kultur- ja luondduvuđđosaš buktagat .
En hovedforutsetning må være at slike bedrifter er levedyktige og økonomisk bærekraftige .	Váldoovdehussan galgá leat ahte dát fitnodagat galget leat ceavzilat ja ekonomalaččat guoddinnávccalaččat .
SND har medvirket til etableringer innen småskalaproduksjon når det gjelder håndverk , mat og anlegg for aktiviteter .	SND lea mieldeváikkuhan álggahit smávvadoallobuvttadeami duojis , rusttegiid biepmuide ja doaimmaide .
Noe av innsatsen har vært rettet mot nettverksbygging og etableringer for kvinner .	Muhtun oassi dán viggamušas lea heivehuvvon fierpmádathuksemiidda ja nissoniid álggahemiide .
Reindriftsnæringen synes å ha et svært attraktivt potensiale som reiselivsprodukt .	Boazodoallu orru leamaš hui geasuheaddji vejolašvuohta mátkeeallinealáhusbuvttan .
Reindriftsbasert turisme kan være en mulig binæring .	Boazodoallovuđđosaš turisma sáhttá leat lasseealáhussan .
Et problem er at reiseliv knyttet til reindriftsaktiviteter vil kunne kreve transport utover det som dagens motorferdsellov hjemler .	Váttisvuohtan sáhttá leat go mátkeeallinealáhus , mii čadnojuvvo boazodoallobargguide , sáhttá dagahit sáhtosteami olggobeale dálá mohtorjohtolatlága mearrádusaid .
Et annet potensiale er bruk av utmarks- og maritime miljøer og ressurser .	Nubbi eará vejolašvuohta lea geavahit meahcce- ja mearrabirrasiid ja - valljodatváriid .
Det er viktig at dette skjer med lokal tilpasning slik at verdiskapingen kan beholdes lokalt .	Dáid lea deaŧalaš geavahit báikkálaš heiveheami vuođul vai árvolokten sáhttá bisuhuvvot báikkálaččat .
Turisme i samiske områder har utvilsomt et stort utviklingspotensiale .	Turisma sámi guovlluin addá eahpitkeahttá stuorra ovdánanvejolašvuođa .
Men en slik utvikling forutsetter en langsiktig planlegging , en kompetanseforhøyelse og økt samordning .	Muhto dákkár gárgedeapmi gáibida guhkesáigái plánema , gelbbolašvuođa loktema ja eambbo bálddalastima .
Dette er et arbeid der de respektive fylkenes turistorganisasjoner har et stort ansvar .	Dán barggus lea guoskevaš fylkkaid turistaorganisašuvnnain stuorra ovddasvástádus .
En helt klar forutsetning er også at viljen til å drive turistsatsing kommer fra samene selv .	Maiddái čielga ovdehussan lea ahte sámiin alddiineaset lea dáhttu turismadoaimmaid nannet .
Med et slikt utgangspunkt kan man få til en bærekraftig turisme i disse områdene som verken truer områdets natur eller samenes kultur .	Dákkár vuolggasadji sáhttá addit guoddinnávccalaš turismma dáidda guovlluide mii ii leat áittan lundui iige sámi kultuvrii .
Boks 14.27 Turisme på samiske premisser	Boksa 14.27 Turisma sámi eavttuid alde
Det er et økende antall turister som ønsker å få innblikk i lokalsamfunnenes egenart , historie og kultur .	Lea lassáneamen turisttaid lohku , geat háliidit oahppat dovdat báikkálašservodagaid iešlá-giid , historjjá ja ksultuvrra .
Reiselivsnæringen må bidra til at kulturminner bevares .	Mátkeeallinealáhus galgá veahkkin bargat kulturmuittuid suodjaleamis .
Produktutvikling , informasjon og markedsføring av samisk kultur bør ha en språkform som samer selv kan stå inne for .	Buvttagárgedeamis , informa-šuvnnas ja sámi kultuvrra márkanfievrrideamis galgá gielalaš hápmi leat dakkár maid sámit ieža dovddastit leat iežaset .
Det er viktig at presentasjonen av samisk kultur skjer på samiske premisser og bygger på ekthet , originalitet , styring og engasjement fra det samiske miljøet lokalt , regionalt og nasjonalt .	Lea deaŧalaš ovdandivvut sámi kultuvrra sámi eavttuid vuođul mas lea buigavuohta , álgosašvuohta , ja stivrejupmi ja indu báikkálaš , guovlluguovdasaš ja riikkagottálaš dási sámi birrasiin .
Kultur som formidles må ha en ekthet og en troverdighet som ivaretar et etisk nivå og som er i samsvar med , og ikke virker støtende på , samiske verdier , normer og skikker .	Kultuvrras mii gaskkustuvvo galgá leat buigavuohta ja buorredohkálašvuohta mii áimmahušša etihkalaš dási ja lea oktiisoahpavaš , iige leat norddasteaddji sámi árvvuid , norpmaid ja vieruid ektui .
Det er behov for å bygge opp kulturell kompetanse og lokal kunnskap som tar hensyn til dette .	Dárbbašuvvo hukset kultuvrralaš gelbbolašvuođa ja báikkálaš máhtu mii dáid beliid vuhtiiváldá .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
13 Samisk kultur , tradisjonell kunnskap og opphavsrett	13 Sámi kultuvra , árbediehtu ja dahkkivuoigatvuohta
Gjennom ratifikasjonen av FN-konvensjonen om biologisk mangfold 9. juli 1993 har Norge forpliktet seg til å ivareta samers og lokalsamfunns tradisjonelle kunnskaper knyttet til biologisk mangfold .	Go Norga vuoláičálii ON-konvenšuvnna biologalaš šláddjiivuođa birra suoidnemánuu 9. b. 1993 , de ­geatnegahtii Norga iežas seailluhit sámiid ja báikegottiid báikkálaš árbedieđuid mat čatnasit biologalaš šláddjiivuhtii .
Dette er omtalt i NOU 2004:28 Lov om bevaring av natur , landskap og biologisk mangfold ( naturmangfoldloven ) .	Dát lea válddahallojuvvon čielggadeamis NOU 2004:28 Láhka luonddu , eanadaga ja biologalaš šláddjiivuođa birra ( luond ­dušláddjiivuođaláhka ) .
UNESCOs konvensjoner om immateriell kulturarv og om et mangfold av kulturuttrykk , har også betydning for tradisjonell kunnskap .	UNESCO konvenšuvn ­nain vuoiŋŋalaš kulturárbbi birra ja kulturdovdda ­hemiid šláddjiivuođa birra lea maiddái mearkkašupmi árbedihtui .
Arbeidet i WIPO ( World Intellectual Property Organization ) er også viktig i denne sammenheng .	Bargu WIPOs ( World Intellectual Property Organization ) ge lea dehálaš dán oktavuođas .
13.1 Samisk tradisjonell kunnskap og biologisk mangfold	13.1 Sámi árbediehtu ja biologalaš šláddjiivuohta
13.1.1 Arbeidet på internasjonalt og nordisk nivå	13.1.1 Bargu riikkaidgaskasaš ja davviriikkalaš dásis
FN-konvensjonen om biologisk mangfold ( CBD ) fra 1992 omhandler ( i ) bevaring av biologisk mangfold , ( ii ) bærekraftig bruk av komponenter av mangfoldet og ( iii ) rimelig og likeverdig fordeling av fordelene som følger fra utnytting av genetiske ressurser .	ON-konvenšuvdna biologalaš šláddjiivuođa birra ( CBD ) mii mearriduvvui jagi 1992 , válddahallá ( i ) biologalaš šláddjiivuođa bisuheami , ( ii ) šláddjiivuođa osiid ceavzilis geavaheami ja ( iii ) daid ­ovdamuniid mat čuvvot genehtalaš resurssaid geavaheamis , govttolaš ja ovttadássásaš juogadeami .
Konvensjonen omtales ofte som en rammekonvensjon .	Konvenšuvnna gohčodit dávjá rámmakonvenšuv ­dnan .
I det ligger at mye av innholdet i de konkrete forpliktelsene presiseres gjennom vedtak i partsmøter .	Dat mearkkaša ahte konkrehta geatnegasvuođaid sisdoalu stuorra oassi aiddostahttojuvvo oasehasaid čoahkkimiid mearrádusain .
Urfolks- og lokalsamfunns kunnskaper , innovasjoner og praksiser for bevaring av biologisk mangfold er omtalt i art. 8 ( j ) og 10 ( c ) .	álgoálbmot- ja báikkálaš servodagaid dieđut , hutkosat ja geavadat seailluhit biologalaš šláddjiivuođa leat válddahallojuvvon artihkkaliin 8 ( j ) ja 10 ( c ) .
Her sies det at hver kontraherende part skal så langt det er mulig og hensiktsmessig	Dás daddjojuvvo ahte juohke šiehtadalli bealli galgá nu bures go lea vejolaš ja ulbmillaš
under hensyntagen til sin nasjonale lovgivning , respektere , bevare og opprettholde de urfolks- og lokalsamfunnenes kunnskaper , innovasjoner og praksiser , som representerer tradisjonelle livsstiler av betydning for bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold , og fremme en bredere anvendelse av disse , med samtykke og medvirkning fra innehavere av slike kunnskaper , innovasjoner og praksiser , samt oppfordre til en rimelig fordeling av fordelene som følger av utnyttelsen av slike kunnskaper , innovasjoner og praksiser ( 8 j . )	vuhtiiválddidettiin iežas nationála lágaid , árvvus atnit , bisuhit ja doalahit daid álgoál ­bmot- ja báikegottiid dieđuid , ođđahutkagiid ja geavadiid mat ovddastit dakkár árbevirolaš eallinvugiid mat leat dehálaččt biologalaš šláddjiivuođa bisuheapmái ja ceavzilis geavaheapmái , ja ovddidit dáid viidáset geavaheami dan láhkai ahte dat geain leat dát dieđut , ođđahutkagat ja geavadat , galget miehtat ja leat mielde váik ­kuheamen dasa , ja vel ávžžuhit govttolaččat ­juogadit daid ovdamuniid mat čuvvot dakkár dieđuid , hutkagiid ja geavadiid geavaheamis ( 8 j ) ;
beskytte og oppmuntre sedvanlig bruk av biologiske ressurser etter tradisjonelle kulturelle metoder , som er forenlige med forutsetningene for bevaring og bærekraftig bruk ( 10 c ) .	suodjalit ja movtiidahttit virolaččat geavahit biologalaš resurssaid dakkár árbevirolaš kultuvrralaš vugiid vuođul , mat sohpet seailluheami ja ceavzilis geavaheami eavttuide ( 10 c ) .
Statene som har ratifisert konvensjonen har forpliktet seg til å bevare og opprettholde urfolks tradisjonelle kunnskap som er forenlige med vern og bærekraftig bruk , slik at denne kunnskapen kan formidles til kommende generasjoner .	Stáhtat mat leat vuolláičállán konvenšuvnna , leat geatnegahttán iežaset seailluhit ja doalahit álgoál ­bmogiid árbevirolaš dieđuid mat leat soahppevaččat suodjaleapmái ja ceavzilis geavaheapmái , nu ahte daid dieđuid lea vejolaš sirdit boahttevaš buolvvaide .
Under konvensjonen pågår nå forhandlinger om et system for å sikre tilgang til genressurser og rettferdig fordeling av utbytte fra bruk av disse .	Konvešuvnna oktavuođas leat dál šiehtadallamin dakkár vuogádaga birra mii galgá sihkkarastit genaresurssaid fidnema ja daid vuoittu njuolggalaš juogadeami .
Tradisjonell kunnskap knyttet til genressurser vurderes også i drøftingen .	árbedieđut mat čatnasit genaresurssaide , árvvoštallojuvvojit maiddái šiehtadallamiin .
Regjeringen legger vekt på at urfolk skal gis muligheter til å bidra i forhandlingene , og at deres rettigheter blir inkludert i arbeidet .	Ráđđehus deattuha ahte álgoálbmogat galget oažžut vejolašvuođa searvat šiehtadallamiidda , ja ahte daid vuoigatvuođat siskkáldahttojuvvojit dán bargui .
Konvensjonen har et eget arbeidsprogram for urfolksrelaterte saker knyttet til oppfølging av artikkel 8(j ) .	Konvenšuvnnas lea sierra bargoprográmma álgoálbmogiidda guoski áššiid várás mii čatnasa artihkkala 8(j ) čuovvoleapmái .
Arbeidsprogrammet for urfolksrelaterte saker ble vedtatt på det femte partsmøtet i Nairobi i 2000 ( COP5 ) .	álgoálbmotáššiid bargoprográmma mearriduvvui viđat oasehasčoahkkimis Nairobis jagi 2000 ( COP5 ) .
Det er etablert en egen åpen arbeidsgruppe for å vurdere framgang i arbeidsprogrammet , og forberede vedtak til partsmøtene .	Sierra rabas bargojoavku lea ásahuvvon árvvoštallan dihtii bargoprográmma ovdáneami , ráhkkanahttin dihtii oasehasčoahkkimiid mearrádusaid .
Dette er en arena som er organisert slik at urfolksgrupperinger « sidestilles » med partene til konvensjonen mht. til taletilgang og tid .	Dát lea dakkár arena mii lea nu organiserejuvvon ahte álgoálbmotovttastusat « bálddastahttojuvvojit » konvenšuvnna oasehasaiguin sátnevuoru oažžuma ja hállanáiggi dáfus .
Det skjer ikke i andre fora under konvensjonen .	Dat ii dáhpáhuva konvenšuvnna eará forain .
Internasjonalt har urfolksarbeidet under konvensjonen blitt konkretisert ved :	Riikkaidgaskasaččat lea álgoálbmotbargu konvenšuvnna olis konkretiserejuvvon go :
Utvikling av et eget arbeidsprogram om 8(j ) og beslektede saker .	Ovddidit sierra prográmma 8(j ) birra ja sullasaš áššiid birra .
Etablering av en egen arbeidsgruppe for å følge opp dette arbeidet .	ásahit sierra bargojoavkku mii galgá čuovvolit dán barggu .
Integrering av urfolkshensyn i alle relevante arbeidsprogrammer under konvensjonen .	Ovttastit álgoálbmotdeastagiid buot áššáigulli bargoprográmmaide konvenšuvnna olis .
Samhandling med FNs Permanente forum for urfolk .	Ovttas doibmet ONa Bistevaš álgoálbmotforumiin .
Arbeidet har bidratt til å synliggjøre urfolkshensyn under konvensjonen .	Bargu lea váikkuhan dasa ahte álgoálbmotdeastagat leat čalmmustuvvon konvenšuvnna oktavuođas .
Av konkrete resultater kan nevnes « Akwé : Kon Guidelines » , som er frivillige retningslinjer med anbefalinger om hvordan konsekvensanalyser for tiltak som berører urfolks hellige steder , land og vann bør gjennomføres , slik at de kan innbefatte miljømessige , sosiale og kulturelle hensyn .	Konkrehta bohtosiin sáhttá namahit « Akwé : Kon Guidelines » , mat leat eaktodáhtolaš njuolggadusat rávvagiiguin das mo váikkuhusat álgoálbmogiidda guoski bassi báikkiide , eatnamiid-da ja čáziide berrejit čielggaduvvot , nu ahte biraslaš , sosiála ja kultuvrralaš deastagat šaddet mielde .
Under artikkel 8(j ) er det utviklet en rapportserie kalt « Composite Reports on the Status and Trends Regarding the Knowledge , Innovations and Practices of Indigenous and Local Communities » .	Artihkkalis 8(j ) lea ovddiduvvon raportaráidu mii gohčoduvvo « Composite Reports on the Status and Trends Regarding the Knowledge , Innovations and Practices of Indigenous and Local Communities » .
Her omtales også samiske forhold .	Dás válddahallojuvvojit sámi dilálašvuođat ge .
Permanent forum for urfolk har som rådgivende og koordinerende organ for urfolksspørsmål i FN avholdt workshops og ekspertgruppemøter knyttet til Konvensjonen om biologisk mangfold og spørsmål om tradisjonell urfolkskunnskap .	álgoálbmogiid bistevaš forum lea ONa álgoál ­bmotáššiid rávvejeaddji ja oktiiordnejeaddji orgánan lágidan bargobájit ja áššedovdijoavkkuid čoahkkimiid Biologalaš šláddjiivuođa ja árbevirolaš álgoálbmotdieđuid gažaldagaid birra .
Systemer for å sikre rettigheter til kunnskap og erfaring som er oppbygd etter kollektive strukturer er en utfordring det arbeides med i flere fora .	Máŋgga fora barget hástalusain ovddidit vuogádagaid mat galget kollektiiva struktuvrraid veagal sihkkarastit vuoigatvuođaid čohkkejuvvon dieđuide ja vásáhusaide .
Urfolksgruppene selv ser imidlertid ut til å verdsette den inkluderende arbeidsformen som er oppnådd for dette temaet i konvensjonen .	álgoálbmotjoavkkut ieža orrot buorrin atnimin searvadahtti bargovuogi mii lea šaddan dán fáttá konvenšuvnabargui .
Arktisk Råd har anerkjent tradisjonell kunnskap som et av de viktigste elementene ved tiltak som skal støtte opp om bærekraftig utvikling .	árktalaš Ráđđi lea dohkkehan árbevirolaš dieđuid daid doaibmabijuid oktan deháleamos oassin , mat galget doarjut ceavzilis ovdáneami .
Tradisjonell kunnskap er en viktig kilde til informasjon ved vurderinger av hvilke virkninger ulike tiltak vil få for urfolks kultur .	árbevirolaš dieđut leat dehálaš diehtojuohkingáldu go olmmoš galgá árvvoštallat mo iešguđetlágan doaibmabijut váikkuhit álgoálbmogiid kultuvrii .
Slike kunnskaper vil både supplere vitenskapelig kunnskap , og bidra til å øke forutsigbarheten rundt de konsekvensene som ulike tiltak kan medføre .	Dákkár dieđut sihke ollistit diehtaga dieđuid , ja váikkuhit dagahit daid váikkuhusaid eambbo ein ­nostahttin dan maid iešguđetlágan doaibmabijut sáhttet mielddisetbuktit .
ACIA , klimarapporten fra Arktisk Råd , er et eksempel på det .	ACIA , árktalaš Ráđi dálkkádatraporta , lea dasa buorra ovdamearka .
Arbeide for at urfolks kunnskap og observasjoner blir sentrale i oppfølgingen av Arktisk Råds klimarapport , ACIA .	álgoálbmogiid árbedieđut leat duođaštuvvon ávkkálažžan dálkkádatrievdamiid ja iešguđetlágan heivehanstrategiijaid bargui .
Boks 14.1 Arbeidet med art. 8 ( j ) i Sverige	Boksa 14.1 Bargu artihkkaliin 8 ( j ) Ruoŧas
Sverige har utviklet « NAPTEK – nationella programmet för lokal och traditionell kunnskap relatered till bevarande och hålbart nyttjande av biologisk mangfald » , et 6-årig program fra 2006 som er lagt til Centrum för biologisk mångfald ( CBM ) .	Ruoŧŧa lea ovddidan « NAPTEK – báikkálaš ja árbevirolaš dieđuid nationála prográmma mii guoská biologalaš šláddjiivuođa seailluheapmái ja ceavilis geavaheapmái » , 6-jagi prográmma 2006 rájes mii lea biddjojuvvon ásahussii Centrum för biologisk mångfald ( CBM ) .
Det er bl.a. publisert bøker om gammel kunnskap .	Prentejuvvon leat earret eará girjjit dološ dieđu birra .
De viktigste forslagene Sverige arbeider med er :	Deháleamos evttohusat maiguin Ruoŧŧa lea bargamin , leat :
ett nationellt program för mångfaldskonven ­tionens artikel 8 j och relaterade frågor	riikkalaš prográmma šláddjiivuođakonvenšuvnna artihkkala 8 j várás ja dasa guoski gažaldagaid várás
ett nationellt register för traditionell kunskap	árbedieđuid riikkalaš registtar árbedieđuide guoski oahpponeavvut
samverkansgrupper för hantering av traditionella lokalsamhällens frågor	ovttasdoaibmanjoavkkut mat galget gieđahallat árbevirolaš báikegottiid gažaldagaid
Sametinget i Sverige har sammen med CBM gjennomført utredningen « Traditionell kunskap och sedvänjor inom den samiska kulturen – relaterat till bevarande och hållbart nyttjande av biologisk mångfald » .	Ruoŧa Sámediggi lea ovttas CBMin ráhkadan čielggadeami « Traditionell kunskap och sedvänjor inom den samiska kulturen – relaterat till bevarande och hållbart nyttjande av biologisk mångfald » .
Her pekes det bl.a. på disse utfordringene :	Das čujuhovvo earret eará dáidda hástalusaide :
kan en systematisk dokumentation och spridning av samisk traditionell kunskap bevara och upprätthålla samiska traditioner och därmed också deras värde för den biologiska mångfalden ?	sáhttá go sámi árbedieđuid systemáhtalaš duođašteapmi ja gilvin bisuhit ja doalahit sámi árbevieruid ja nu maiddái daid mávssolašvuođa biologalaš šláddjiivuhtii ?
kan samiskt naturresursnyttjande baserat på traditionell kunskap för framtiden avvärja hoten mot att sameområdets ekosystem och arternas livsmiljöer försämras eller förstörs ?	sáhttá go sámiid árbevirolaš luondduresursageavaheapmi mii lea vuođđuduvvon árbedieđuide , boahtteáiggi caggat sámeguovl-luid ekovuogádaga ja šlájaid eallinbirrasiid hedjoneames ja billašuvvamis ?
kan samiskt traditionellt naturresursutnyttjande utvecklas och leda till en långsiktig hållbar utveckling , socialt , kulturellt , ekonomiskt och ekologiskt , för sameområdet ?	sáhttá go sámiid árbevirolaš luondduresursageavaheapmi ovddiduvvot ja dagahit guhkes áigái ceavzilis ovdáneami , sosiálalaččat , kultuvrralaččat , ekonomalaččat ja ekologalaččat , sápmái ?
Med utgangspunkt i denne utredningen utlyser CBM og det svenske Sametinget 600 000 kroner til gjennomføring av 1 – 3 pilotprosjekter for metodeutvikling av dokumentasjon av den lokale samiske tradisjonelle kunnskapen innen et avgrenset geografisk område .	Dán čielggadeami vuođul almmuha CBM ja Ruoŧa Sámediggi 600 000 ruvdnosaš supmi 1 – 3 dakkár ovddasmanni prošeavtta čađaheapmái main galget ovddidit metoda duođaštit báikkálaš sámi árbedieđuid ráddjejuvvon geográfalaš guovllu siskkobealde .
Hensikten er at pilotprosjektet / - prosjektene skal ligge till grunn for en større flerårig satsning på kartlegging , dokumentasjon , opprettholdelse og overføring av samisk tradisjonell kunnskap .	áigumuš lea ahte ovddasmanni prošeakta / - prošeavttat galget biddjojuvvot máŋggajahkásaš áŋgiruššama vuođđun man ulbmil lea kártet , duođaštit , bisuhit ja sirddihit boahttevaš buolvvaide sámi árbedieđuid .
Regjeringene i Sverige , Finland og Norge vil videreføre arbeidet med en nordisk samekonvensjon .	Ruoŧa , Suoma ja Norgga ráđđehusat áigot viidá ­seappot bargat davviriikkalaš sámekonvenšuvnnain .
Det skjer gjennom nasjonalt arbeid med høringsoppfølging og eventuelle konsekvensanalyser .	Dat čađahuvvo riikkalaš bargguin ja gulaskuddančuovvolemiin ja vejolaš váikkuhusiskkadallamiiguin .
Artikkel 31 i utkastet til Nordisk samekonvensjon omhandler tradisjonelle kunnskaper og kulturytringer .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna evttohusa artihkal 31 cealká árbedieđuid ja kulturdovddahemiid birra .
Konvensjonsutkastet sier bl.a. « Statene skal respektere det samiske folkets rett til å forvalte sin tradisjonelle kunnskap og sine tradisjonelle kulturelle uttrykk , samt arbeide for at samene kan bevare , utvikle og formidle dem til kommende generasjoner . »	Konvenšuvdnaevttohus cealká earret eará : « Stáhtat galget árvvus atnit sámi álbmoga vuoigatvuođa hálddašit iežas árbevirolaš dieđuid ja iežas kulturdovddahemiid , ja vel bargat dan ala ahte sámit sáhttet bisuhit , ovddidit ja gaskkustit daid boahttevaš buolvvaide . »
Konvensjonsutkastet sier at etter denne bestemmelsen har statene et ansvar for at tradisjonell samisk kunnskap og kulturelle uttrykk kan bevares og utvikles , og at en slik forpliktelse er i overensstemmelse med FN-konvensjonen om biologisk mangfold .	Konvenšuvdnaevttohus dadjá ahte dán mearrádusa vuođul lea stáhtain ovddasvástádus das ahte sámi árbedieđut ja kulturdovddaheamit sáhttet seailluhuvvot ja ovddiduvvot , ja ahte dakkár geatnegas-vuohta soahpá ON-konvnšuvnnain biologalaš šláddjiivuođa birra .
Konvensjonsutkastet ser også på spørsmålet om kommersiell utnytting , og fordeling av utbytte ved kommersiell utnytting av samisk kultur .	Konvenšuvdnaevttohus gieđahallá maiddái gávppálaš geavaheami gažaldaga ja dan vuoittu juogadeami mii boahtá sámi kultuvrra gávppálaš geavaheamis .
13.1.2 Arbeidet i Norge	13.1.2 Bargu Norggas
St.meld. 34 ( 2001 – 2002 ) Kvalitetsreformen .	Sd. dieđ. 34 ( 2001 – 2002 ) Kvalitehtaođastus .
Om høyere samisk utdanning og forsk ­ning , understreket at tradisjonskunnskap fra gammelt av har vært en grunnleggende del av samisk kultur .	Alit sámi oahpahusa ja dutkama birra , deattuhii ahte árbedieđut doložis jo leat leamaš sámekultuvrra vuođu oassi .
Meldingen la også vekt på at samisk forsk ­ning basert på et slikt kunnskapsgrunnlag kan gi verdifulle bidrag til akademisk forsk ­ning ved å øke forståelsen for praksisnær kunnskap .	Dieđáhus deattuhii maiddái ahte sámi dutkan mii vuodduduvvá dákkár diehtovuđđui , sáhttá mávssolaččat váikkuhit akademalaš dutkamii dan láhkai ahte olbmot áddešgohtet geavadii guoski dieđuid buorebut .
Slik kunnskap kan danne avgjørende forutsetninger for å kunne ta vare på og utvikle samisk språk , kultur og næringstilpasning .	Dákkár dieđut sáhttet šaddat mearrideaddji eaktun dasa ahte sámi giella , kultuvra ja ealáhusheiveheapmi seilot ja ovdánit .
Programmet kan derfor sies å ha bidratt på flere områder til dokumentasjonen av tradisjonell kunnskap , blant annet innenfor reindrift og ressursutnyttelse .	Máŋgga prošeavttas mat ožžo doarjaga Norgga dutkanráđi sámi dutkama loahpalaš prográmmas maid Máhttodepartemeanta ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanta dorjo , leat uhcit eanet leamaš árbedieđut fáddán .
Tradisjonell kunnskap vil være blant satsingsområdene i det nye programmet for samisk forsk ­ning under Norges forsk ­ningsråd ( fra 2007 ) .	árbediehtu galgá leat áŋgiruššansurggiid gaskkas Norgga Dutkanráđi sámi dutkama ođđa prográmmas ( 2007 rájes ) .
Forskningsrådet arbeider også for å integrere samiske perspektiver i andre deler av sin programvirksomhet , jf. kap. 12.5.1 .	Dutkanráđđi lea maiddái geahččaleamen ovttastit sámi oainnuid iežas prográmmadoaimma eará osiide , gč. kap. 12.5.1 .
Arbeidsgruppen har foreslått tradisjonell kunnskap som et av flere konkret temaer for forsk ­ningssamarbeid ( jf. kap. 12.3.4 ) .	Bargojoavku lea evttohan árbedieđu oktan fáddán máŋgga fáttá searvái main sáhtášedje ovttas bargat dutkama oktavuođas ( gč. kap. 12.3.4 ) .
I reindriftsavtalen avsettes det årlig midler til FoU-virksomhet , og her er reindriftsamisk tradisjonskunnskap et strategisk tema .	Boazodoallošiehtadusas várrejuvvojit jahkásaččat ruđat DjO-doibmii , ja dás lea sámi boazodoallodiehtu strategalaš fáddá .
De siste to årene er det satt av 0,5 mill. kroner per år til dokumentasjon og utvikling av reindriftsamekvinnenes tradisjonskunnskap .	Maŋimus guokte jagi leat várren 0,5 milj. ruvnnu jahkái duođaštit ja ovddidit boazodoallonissoniid árbedieđu .
Hensikten er å fremme bruken av kunnskapen til bedriftsetableringer og i undervisning .	Ulbmil lea ovddidit dieđu geavaheami fitnodatásaheapmái ja oahpahussii .
Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift ( jf. kap. 1.5.3 ) har i samarbeid med Association of World Reindeer Herders initiert og igangsatt programmet « EALAT » .	Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš ( gč. kap. 1.5.3 ) lea ovttasráđiid Association of World Reindeer Herders vuolggahan ja álggahan prográmma « EALAT » .
Det skal som et program under det internasjonale polaråret , se på hvordan beitearealer for rein påvirkes av klimaendringer .	Dat galgá riik ­kaidgaskasaš polárajagi prográmman geahčadit mo dálkkádatrievdamat váikkuhit boazoguoht u-mii ­dda .
Et viktig mål med prosjektet er å integrere tradisjonell kunnskap med vitenskapelige data ( jf. kap. 12.5.2 . ) .	Prošeavtta dehálaš ulbmil lea ovttaidahttit árbedieđuid dieđalaš dieđuiguin ( gč. kap. 12.5.2 . ) .
Tradisjonell kunnskap kan inngå i en rekke utdanninger / studieemner og i ulik grad , for eksempel :	árbedieđu lea vejolaš fállat máŋgga oahpu / oahppofáttá oassin ja máŋgga mearrin , ovdal ­mearkka dihtii :
Studietilbud som spesifikt fokuserer på tradisjonell kunnskap – som ved Samisk høgskole – duodji , samisk mattradisjon , konsekvensutredninger med urfolksperspektiv ( Impact Assessment with Indigenous Perspectives ) , urfolksfilosofi , joik og fortelling .	Oahppofáddá mii erenoamážit čalmmusta árbedieđu – nu mo Sámi allaskuvllas – duodji , sámi biebmoárbevierru , váikkuhusiskan álgoál ­bmotperspektiivvain ( Impact Assessment With Indigenous Perspectives ) , álgoálbmotfilosofiija , juoigan ja muitaleapmi .
Utdanninger der det kan inngå emner som berører samiske / flerkulturelle forhold , og der det kan inngå valgfrie emner som mer spesifikt fokuserer på samiske forhold / tradisjonell kunnskap , for eksempel tradisjonell kunnskap integrert i utdanninger som samisk språk , lærerutdanning og journalistutdanning .	Oahppu mas sáhttet leat fáttát mat gusket sámi / máŋggakultuvrralaš diliide , ja mas sáhttet leat dakkár válljenvejolaš fáttát mat ereno ­a-mážit čalmmustit sámi diliid / máŋg ga kultuvr ­ralaš dieđu , ovdamearkan árbedieđu dakkár fágaid oassin go sámegiela , oahpaheaddjioahpu ja journalistaoahpu oassin .
Høgskolen i Finnmark har bachelor- og masterstudium i reiseliv og hotellfag med valgfrie emner som kulturarvturisme eller vert og gjest .	Finnmárkku allaskuvllas lea bachelor- ja masteroahppu mátkeealáhusas ja hoteallafágain dakkár válljenvejolaš fáttáiguin go kulturárbeturismmain dahje guossoheadddjiin ja gussiin .
Studentene kan også selv velge problemstillinger som omhandler samiske forhold generelt eller spesifikt tradisjonell kunnskap i en master eller bacheloroppgave .	Oahppit sáhttet ieža ge válljet čuolbmačilgehusaid mat gusket sámi dilálašvuođaide oppalaččat dahje árbedihtui erenoamážit iežaset master- dahje bachelorbarggus .
Ved Universitetet i Tromsø er det ved alle fakultetene studieemner som spesifikt omhandler samiske og flerkulturelle forhold , og man kan ta forskerutdanning med samisk / urfolksrelevans .	Romssa universitehtas leat buot fakultehtain oahppofáttát mat erenoamážit leat sámi diliid birra ja máŋggakultuvrralaš diliid birra , ja lea vejolaš váldit dutkioahpu sámi / álgoálbmotgullevašvuođain .
Studentene kan velge problemstillinger knyttet til tradisjonell kunnskap .	Oahppit sáhttet válljet čuol ­bmačilgehusaid mat čatnasit árbedihtui .
13.2 Vern av kulturuttrykk og immateriell kulturarv	13.2 Kultturdovddahemiid ja vuoiŋŋalaš kulturárbbi suodjaleapmi
13.2.1 Opphavsrettslig vern av samiske kulturuttrykk	13.2.1 Sámi kulturdovddahemiid dahkkivuoigatvuođaid suodjaleapmi
Samiske kulturuttrykk er vernet etter åndsverkloven såfremt de er « åndsverk » , dvs. at de er skapt ved en selvstendig skapende åndsinnsats .	Sámi kulturdovddaheamit leat suodjaluvvon vuoigŋadaguslága vuođul jus dat leat « vuoigŋadahkosat » , dat mearkkaša jus dat leat dahkkojuvvon iehčanas ávdnejeaddji vuoigŋanávccaiguin .
Det følger også av åndsverkloven at ved bruk skal opphavsmannen navngis , og at verket skal behandles med respekt .	Vuoigŋadaguslágas čuovvu maiddái ahte go dagus geavahuvvo , de galgá vuoigŋadahkki namma boahtit ovdan , ja ahte dahkosa galgá gieđahallat gudnejahttimiin .
Etter samisk rettstradisjon er det ofte den som omtales i en personjoik som er « eier » av joiken , og det er denne person som må samtykke til bruk .	Sámi riekteárbevieru mielde lea son gean juiget luođis , luođi « eaiggát » , ja son dat ferte addit lobi dan geavahit eará láhkai go dušše juoigat dan .
Det er da nærliggende å tolke åndsverkloven slik at den som omtales i joiken anses å ha fått overdratt rettighetene til seg .	Dalle orru leamen lunddolaš dulkot vuoigŋadaguslága nu ahte dan gean luođis juiget , dego livččii ožžon vuoigatvuođaid iežas luohtái .
Det finnes en egen samisk rettighetshaverorganisasjon , Sámikopiija , lokalisert i Karasjok .	Lea sierra sámi vuoigatvuođalašorganisašuvdna , Sámekopiija , mas lea kontuvra Kárášjogas .
13.2.2 Internasjonalt arbeid om vern av tradisjonelle kulturuttrykk og tradisjonell kunnskap i WIPO	13.2.2 Riikkaidgaskasaš bargu árbevirolaš kulturdovddahemiid ja árbedieđu suodjaleami birra WIPOs
Tradisjonell kunnskap og kulturuttrykk utgjør en viktig del av den samiske kultur og identitet .	árbediehtu ja kulturdovddaheamit leat sámi kultuvrra ja identitehta dehálaš oasit .
Tradisjonelle kulturuttrykk kan omfatte joik , fortellerkunst og tradisjonelt håndverk ( duodji ) .	árbevirolaš kulturdovddaheamit sáhttet leat juoigan , muitalančehppodat ja duodji .
En del av de tradisjonelle kulturuttrykkene vil være vernet etter åndsverkloven ( som gjelder 70 år etter opphavsmannens død ) , andre kulturuttrykk vil være uten vern , og tilhøre den samiske kulturs felleseie .	Muhtun árbevirolaš kulturdovddahemiid suodjala vuoigŋadagusláhka ( mii gusto 70 jagi maŋŋágo vuoigŋadahkki lea jápmán ) , eará kulturdovddaheamit fas leat suodjalusa haga , ja dat gullet sámi kultuvrra oktasašárbái .
Spenninger og konflikter kan oppstå der ulike krefter ønsker å kommersialisere deler av den samiske kulturarven og samisk tradisjonell kunnskap .	Gealddut ja riiddut sáhttet bohciidit go iešguđetlágan fámut háliidit sámi kulturárbbi osiid ja sámi árbedieđu jorahit gávpin .
I 2000 opprettet organisasjonen WIPO ( World Intellectual Property Organization ) en komité for å utrede spørsmål knyttet til genetiske ressurser , tradisjonell kunnskap og folklore ( GRTKF ) .	Jagi 2000 ásahii organisašuvdna WIPO ( World Intellectual Property Organization ) lávdegotti mii galggai čielggadit genehtalaš resurssaide , árbedihtui ja folklorii ( árbevirolaš kulturdovddahe ) ­miide guoski gažaldagaid ( GRTKF ) .
Bakgrunnen for opprettelsen av komiteen var flere konflikter knyttet til utnytting og kommersialisering av rettigheter til genetiske ressurser , tradisjonell kunnskap og folklore / tradisjonelle kulturuttrykk .	Lávdegotti ásahedje dannego máŋga riiddu čuožžiledje geavahan- ja gávpevuoigatvuođaid geažil genehtalaš resurssaide , árbedieđuide ja folklorii / árbevirolaš kulturdovddahemiide .
Både Norge og samiske organisasjoner ( Samerådet og Samikopiija ) deltar aktivt i komiteens arbeid .	Sihke Norga ja sámi organisašuvnnat ( Sámiráđđi ja Sámekopiija ) oassálastet árjjalaččat lávdegotti bargui .
Arbeidet i komiteen har vært preget av til dels store motsetninger mellom utviklingsland og industriland , samtidig som urfolksorganisasjonene har vært misfornøyd med den langsomme fremdriften .	Lávdegotti barggus leat leamaš viehka garra vuostálasvuođat gaskal ovddádusriikkaid ja industriijariikkaid , seammás go álgoál ­bmotorganisašuvnnat leat leamaš duhtameahttumat ovdáneami njoahcivuođa geažil .
Norge har forsøkt å innta en brobyggerrolle , og har bl.a. arrangert et seminar med utvalgte deltagere i 2006 , og har hatt konkrete forslag til kompromissforslag i komiteen .	Norga lea geahččalan doaibmat soabaheaddjin , ja lea earret eará lágidan seminára válljejuvvon oassálastiiguin jagi 2006 ja lea buktán konkrehta kompromissaevttohusaid lávdegottis .
Det er ennå usikkert hva utfallet av komiteens arbeid vil bli .	Ain lea eahpečielggas mii šaddá lávdegotti barggu boađusin .
Det er utarbeidet tekstforslag til et rettslig vern av både tradisjonell kunnskap og tradisjonelle kulturuttrykk , / folklore men pr. mai 2008 er det fortsatt uenighet om det overhodet skal gis internasjonalt bindende regler eller anbefalinger .	Lea ráhkaduvvon teakstaevttohus sihke árbedieđu ja árbevirolaš kulturdovddahemiid / folklora rievttálaš suodja , ­leapmái muhto miessemánus 2008 lea ain sierramielalašvuohta das galget go ollenge addit riikkaidgaskasaš geatnegahtti njuolggadusaid dahje rávvemiid .
Arbeidet har uansett vært nyttig i forbindelse med kartlegging og utredning av problemene .	Dattetge lea bargu leamaš ávkkálaš váttisvuođaid kártema ja čielggadeami oktavuođas .
Komiteen bidrar også til økt internasjonal bevisstgjøring samt spredning av informasjon om ulike staters og regioners løsninger for å verne tradisjonell kunnskap og kulturuttrykk .	Lávdegoddi váikkuha maiddái eanet riikkaidgaskasaš diđolašvuhtii ja diehtojuohkimii stáhtaid ja regiuvnnaid sierranas čovdosiid birra das mo galggašii suodjalit árbedieđu ja kulturdovddahemiid .
13.2.3 UNESCO-konvensjonen om vern av immateriell kulturarv og UNESCO- konvensjonen for å verne og fremme et mangfold av kulturuttrykk	13.2.3 UNESCO-konvenšuvdna vuoiŋŋalaš kulturárbbi suodjaleami birra ja UNESCO-konvenšuvdna šláddjiivuođa ja kulturdovddahemiid suodjaleami ja ovddideami várás
Stortinget gav i desember 2006 samtykke til at Norge skulle ratifisere to UNESCO-konvensjoner – Konvensjon om vern av immateriell kulturarv ( St.prp. 73 ( 2005 – 2006 ) ) og Konvensjonen for å verne og fremme et mangfold av kulturuttrykk ( St.prp. nr. 76 ( 2005 – 2006 ) ) som har betydning for tradisjonell kunnskap .	Stuorradiggi mearridii juovlamánus 2006 ahte Norga galgá vuolláičállit guokte UNESCO-konvenšuvnna – Konvenšuvnna vuoiŋŋalaš kulturárbbi suodjaleami birra ( Sd.prp. 73 ( 2005 – 2006 ) ) ja Konvenšuvnna šláddjiivuođa ja kulturdovddahemiid suodjaleami ja ovddideami várás ( Sd.prp. nr. 76 ( 2005 – 2006 ) ) mat leat dehálaččat árbedieđu hárrái .
Begge konvensjonene har virkningsdato for Norge fra 17. april 2007 .	Guktot konvenšuvnnat doaibmagohte Norggas cuoŋománu 17. beaivvi 2007 .
Hva gjelder konvensjonen om immateriell kulturarv , sto forholdet til urfolk og nasjonale minoriteter også sentralt for flere av høringsinstansene .	Konvenšuvnnas vuoiŋŋalaš kulturárbbi hárrái lei oktavuohta álgoálbmogiidda ja nationála unnitloguide guovddážis máŋgga gulaskuddancealkis .
Blant annet ble det påpekt at behovet for vern av den immaterielle kulturarven er større for samer og nasjonale minoriteter .	Earret eará čujuhuvvui ahte lea stuorát dárbu suodja ­lit sámiid ja nationála unnitloguid vuoiŋŋalaš kulturárbbi go earáid vuoiŋŋalaš kulturárbbi .
Når det gjelder samiske forhold , ble særlig Samisk arkiv og de samiske museene trukket fram som mulige innsamlere og varetakere av samisk muntlig tradisjonsstoff .	Mii guoská sámi diliide , namahuvvojedje Sámi arkiiva ja sámi dávvirvuorkkát sámi njálmmálaš árbeáv ­dnasiid vejolaš diehtočohkkejeaddjin ja diehtovurkkodeaddjin .
I tillegg ble hensynet til ulike folkegruppers rett til å bestemme over egen kultur fremhevet .	Dan lassin deattuhuvvui ahte eambbo galggašii vuhtiiváldit iešguđetlágan joavkkuid vuoigatvuođa hálddašit iežaset kultuvrra .
Alle disse innspillene tas med i Kultur- og kirkedepartementets videre arbeid med oppfølging av ratifikasjonen av konvensjonen om immateriell kulturarv .	Buot dát cealkámušat váldojuvvojit mielde Kultur- ja girkodepartemeantta viidáset bargui go dat čuovvola ­vuoiŋŋalaš kulturárbbi konvenšuvnna vuolláičállima .
Konvensjonen om kulturelt mangfold har et sterkt fokus på at vern og fremme av et mangfold av kulturuttrykk innebærer anerkjennelse av likeverd mellom og respekt for alle kulturer , deriblant urfolks kulturer .	Konvenšuvdna kultuvrralaš šláddjiivuođa birra čalmmustahttá garrasit ahte kulturdovddahemiid suodjaleapmi ja ovddideapmi sisttisdoallá buot kultuvrraid ovttadássasašvuođa dohkkeheami ja buot kultuvrraid árvvus atnima , ja dát guoská earret eará álgoálbmogiid kultuvrraide .
Gjennom ratifikasjon av konvensjonen erkjenner partene betydningen av tradisjonell kunnskap som kilde til åndelig og materiell rikdom , og denne kunnskapens positive bidrag til bærekraftig utvikling , samt nødvendigheten av å verne og fremme den på adekvate måter .	Konvenšuvnna vuolláičállimiin dovddastit oasehasat árbedieđuid mávssolašvuođa vuoiŋŋalaš ja ávnnaslaš riggodatgáldun , ja ahte dát diehtu váikkuha positiivvalaččat ceavzilis ovdáneapmái , ja vel dasa ahte lea dárbu dán suodjalit ja ovddidit soahppevaš vugiid mielde .
Konvensjonen har også fokus på hvor viktig kulturenes livskraft er for alle , herunder urfolk , slik det kommer til uttrykk gjennom deres frihet til å skape , formidle og spre sine tradisjonelle kulturuttrykk og gjennom å ha tilgang til disse for å fremme egen utvikling .	Konvenšuvdna čalmmusta maiddái man dehálaš kultuvrraid eallinvuoibmi lea buohkaide , ja álgoálbmogiidda ge , nu go dat dovddahuvvo sin friddjavuođas ávdnet , gaskkustit ja gilvit sin árbevirolaš kulturdovddahemiid ja go dan besset dahkat de váikkuhit iežaset ovdáneapmái ge .
13.3 Utfordringer i arbeidet med samisk tradisjonell kunnskap	13.3 Hástalusat sámi árbedihtui guoski barggus
Tradisjonell kunnskap oppviser eksempler på samisk kollektiv arv og hukommelse .	árbediehtu čájeha ovdamearkkaid sámi kollektiiva dieđus ja muittus .
Arbeider i CBDs serie med samlerapporter om tradisjonell kunnskap – « Composite Report » , FNs permanente forum og Sametinget poengterer at dette er kunnskap i tilbakegang , slik at et arbeid med dokumentasjon , videreføring og bruk haster .	Bargu CBDa čohkkenraporttaid ráiddus árbedieđu birra – « Composite Report » , ONa Bistevaš forum ja Sámediggi aiddostahttet ahte dát diehtu lea maŋás mannamin nu ahte lea hoahppu dan duođaštit , ceavzzihit ja geavahit .
Bl.a. endrede miljøforhold og levevaner bidrar til at kunnskapen forsvinner .	Earret eará rievdan birasdilit ja eallinvierut váikkuhit dasa ahte dieđut jávket .
Dette er også kunnskap som kan ha betydning i forhold til de klimaendringer som vi nå observerer .	Dát lea maiddái dakkár diehtu mii dáidá leat mávssolaš daid dálkkádatnuppástusaid ektui , maid mii dál dárkot .
Det er mange uløste utfordringer og spørsmål knyttet til tradisjonell samisk kunnskap .	Leat máŋga čoavddekeahtes hástalusa ja gažaldaga mat čatnasit sámi árbedihtui .
Det er likeledes flere internasjonale instrumenter som bør tas i betraktning når man skal gjøre et praktisk arbeid med tradisjonell kunnskap .	Ja de leat máŋga riikkaidgaskasaš bargoneavvu maid ferte árvvoštallat geavahišgoahtit go árbedieđuid geavatlaš bargu galgá čađahuvvot .
Regjeringen ønsker at disse utfordringene skal diskuteres mellom Sametinget , de aktuelle fagdepartementene og aktuelle faginstanser .	Ráđđehus háliida ahte dáid hástalusaid galget Sámediggi , áššáigullevaš departemeanttat ja guovdilis fágaeiseválddit digaštallat .
Innhenting av erfaringer med arbeid med tradisjonell kunnskap i andre land , og bruk av de muligheter som måtte ligge i samarbeid over landegrensene , må også vurderes .	Ferte maiddái árvvoštallat galgá go gulaskuddat eará riikkaiguin makkár vásáhusat sis leat árbedieđuid barggus , ja galgá go geavahit eará vejolašvuođaid mat leat riikkarastásaš ovttasbarggus .
Å møte denne type utfordringer innebærer et arbeid som må konkretiseres over flere år , og det fordrer samarbeid mellom institusjoner og organisasjoner lokalt , regionalt , nasjonalt og over landegrensene .	Dákkár hástalusaid dusten gáibida barggu maid ferte konkretiseret máŋga jagi , ja dat gáibida ásahusaid ja organisašuvnnaid gaskasaš ovttasbarggu báikkálaččat , guvllolaččat , riikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
13.4 Strategier og tiltak	13.4 Strategiijat ja doaibmabijut
Norsk ratifikasjon av internasjonale konvensjoner innebærer at Norge forplikter seg både nasjonalt og internasjonalt til å gjennomføre målene i konvensjonene .	Go Norga vuolláičállá riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid , de mearkkaša dat ahte Norga geatnegahttá iežas riikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat ollašuhttit konvenšuvnnaid ulbmiliid .
Særlig konvensjonen om biologisk mangfold og UNESCOs konvensjon om immateriell kulturarv sier noe om Norges forpliktelser vedrørende tradisjonell kunnskap .	Erenoamážit konvenšuvdna biologalaš šláddjiivuođa birra ja UNESCO konvenšuvdna vuoiŋŋalaš kulturárbbi birra cealká juoidá Norgga geatnegasvuođaid birra árbedieđuid hárrái .
I tillegg gir konvensjonene et utgangspunkt for et mulig samarbeid over landegrensene .	Dan lassin addet konvenšuvnnat vuolggasaji vejolaš riikkaidgaskasaš ovttasbargui .
Under konvensjonen om biologisk mangfold diskuteres registrering av tradisjonell kunnskap som et av flere tiltak for å bevare tradisjonelle kunnskaper .	Biologalaš šláddjiivuođa konvenšuvnna oktavuođas digaštallojuvvo árbedieđuid registarastin oktan doaibmabidjun máŋgga doaibmabiju gaskkas árbedieđuid seailluheamis .
Spørsmålet er hvordan registrering kan bidra til synliggjøring , legitimering og videreutvikling av tradisjonelle kunnskaper , og dermed en styrking av de samiske lokalsamfunn .	Gažaldat lea mo registarastin sáhttá váikkuhit árbedieđuid čalmmusteapmái , legitimeremii ja viidáset ovddideapmái , ja nu nannet sámi báikegottiid .
En utredning bør kunne gi grunnlag for en beslutning om hvorvidt et slikt register skal etableres i Norge .	Čielggadeapmi berre leat dan mearrideami vuođđun galgá go dakkár registtar ásahuvvot Norgii .
Regjeringen ønsker å praktisere som et overordnet prinsipp at tradisjonell kunnskap som samles inn lokalt , skal komme lokalsamfunnet til gode , og således være en viktig faktor i forhold til lokal aktivitet og utvikling .	Ráđđehus háliida čađahit bajumus prinsihppan dan ahte árbedieđut mat čohkkejuvvojit báikkálaččat , galget leat báikkálaš servodahkii ávkin , ja dan láhkai leat dehálaš fáktorin báikkálaš doaimmaid ja ovddideami ektui .
Innsamlet informasjon , for eksempel i registre , bør organiseres slik at innholdet blir lett tilgjengelig for de lokalsamfunnene som har frambrakt denne kunnskapen .	Čohkkejuvvon dieđut ovdamearkka dihtii registariidda berrejit nu organiserejuvvot ahte báikegottit mat leat addán dáid dieđuid , galget álkit beassat geavahit registariid sisdoalu .
Det er således et mål å styrke aktiviteter lokalt som er knyttet til ivaretakelse av tradisjonell samisk kunnskap .	Nu lea ge ulbmil nannet báikkálaš doaimmaid mat čatnasit sámi árbedieđuid áimmahuššamii .
Et slikt arbeid vil også kunne ha betydning for det planlagte verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner , som settes i gang fra 2008 ( jf. kap. 20.5.5 ) .	Dákkár bargu sáhttá maiddái leat dehálaš lotnolasealáhusaid plánejuvvon árvoháhkanprográmmii mii álggahuvvo 2008 rájes ( gč. kap. 20.5.5 ) .
Som et samarbeid mellom Sametinget , aktuelle departementer og institusjoner , vil regjeringen	Ráđđehus háliida ovttasráđiid Sámedikkiin , áššáiguoskevaš departemeanttaiguin ja ásahusaiguin
identifisere samarbeidsmuligheter på nordisk nivå i et arbeid med tradisjonell kunnskap	gávdnat vejolašvuođaid ovttas bargat árbedieđuiguin davviriikkalaš dásis
utrede spørsmål knyttet til et register for samisk tradisjonell kunnskap i Norge slik at rettslige , metodiske og etiske sider ved innsamling , lagring og bruk av slik kunnskap kan bli klarlagt	čielggadit gažaldagaid mat čatnasit sámi árbedieđuid registarii Norggas nu ahte vuoigatvuođalaš , metodalaš ja etihkalaš gažaldagat árbedieđuid čohkkema , vurkkodeami ja geavaheami oktavuođas sáhttet čielggaduvvot
Departementet vil samarbeide nært med Sametinget om bruken av midlene .	Ráđđehus áigu čavgadit bargat ovttasráđiid Sámedikkiin dáid ruđaid geavaheami oktavuođas .
Sametinget har også avsatt midler til tilsvarende formål på sine budsjetter for 2008 .	Sámediggi lea maiddái várren ruđaid sullasaš ulbmiliidda iežas jagi 2008 bušeahtaide .
Regjeringen ønsker som et samarbeid med Sametinget og samiske institusjoner å sette i gang :	konferánssa mii čuvge gažaldagaid árbedieđuid čohkkema viidáset barggu ektui
en konferanse som belyser spørsmål i forhold til det videre arbeidet med innsamling av tradisjonell kunnskap	buođu ovddasmanni prošeavttaid mat addet vásáhusaid bargat árbedieđuiguin sámiid ássanguovllu iešguđet osiin
et forprosjekt som gir en viss oversikt over innsamlet materiale , pågående og planlagte aktiviteter , samt de behov som forefinnes i forhold til tradisjonell samisk kunnskap .	ovdaprošeavtta mii addá čohkkejuvvon dieđuid visogova , dálá ja plánejuvvon doaimmaid viso , ­gova ja mii čilge daid dárbbuid mat leat sámi árbedieđuid ektui .
Boks 14.2 Begreper om laks fra Tanadalen	Boksa 14.2 Luossanamahusat Deanuleagis
Tanadalens begreper om laksen viser en nedarvet kunnskap om laksens årsklasser og vandringer :	Deanuleagi luossanamahusat čájehit árbedieđuid luosa ahkejuoguid ja johtalemiid birra :
Diddi : Liten laks , opptil 2,5 kg , går opp i Tanaleva rundt sankthans	Diddi : Unna luosaš , 2,5 kilo rádjai , goargŋu Detnui mihcamáráiggi
Linddor : Liten laks , større enn diddi	Linddor : Unna luosaš , stuorát go diddi
Luosjuolgi : laks på ca. 3 – 5 kg	Luosjuolgi : Sullii 3 – 5 kilosaš luossa
Luossa : Laks , særlig når den er fullvoksen	Luossa : Luossa , áinnas go lea ollesšattot
Duovvi : Hunnlaks , rognlaks	Duovvi : Njiŋŋálas luossa , meađđinluossa
Goadjin : Stor hannlaks	Goadjin : Stuorra varris luossa
Čuonžá : Feit laks som verken har rogn – meaddin – eller melke – guoksa , går opp i elva om høsten	Čuonžá : Buoiddes luossa mas ii leat meađđin ii ge guoksa , goargŋu johkii čakčat
Vuorru : Vintersøing , laks som står i elva vinteren over	Vuorru : Luossa mii lea orron jogas dálvvi
Šoaran ; / vuorru : Laks som går ned til sjøen om våren og kommer opp i elva igjen på høsten	Šoaran : / vuorru : Luossa mii manná merrii giđđat ja boahtá fas johkii čakčat
Guvža : Sjøørrett .	Guvžá : Mearradápmot
Gudjor : Sjøørrett som har overvintret i elva	Gudjor : Mearradápmot mii lea orron jogas dálvvi
Valas : Sjørøye	Valas : Mearrarávdu
Kilde : Den elvesamiske kulturen / Čáhcegáttesámiid kultuvra ; Varanger Samiske Museums skrifter / Čálliidlagadus 2007	Gáldu : Den elvesamiske kulturen / Čáhcegáttesámiid kultuvra ; Varanger Samiske Museums skrifter / Čálliidlágádus 2007
15 millioner kroner til bredbånd	15 miljovnna kruvnno govdaoallái
Fornyingsdepartementet etablerer en midlertidig støtteordning for bredbåndsutbygging .	Ođasmahttindepartemeanta ásaha gaskaboddasaš doarjjaortnega govdaoali ( bredbånd ) huksemii .
Støtteordningen har en ramme på 15 millioner kroner og skal bidra til utbredelse av bredbånd i områder som i dag ikke er kommersielt lønnsomme å bygge ut .	Doarjjaortnega rámma lea 15 miljovnna kruvnno ja dainna áigot ordnet govdaoali dakkár guovlluide , maidda viiddideapmi ii ruđalaččat gánnet dálá dilis .
Om lag 7000 husstander i landet mangler i dag et bredbåndstilbud , i følge en ny rapport .	Sullii 7000 dállodoalus ii leat dán áigge govdaoallefálaldat , muitala gieskat almmustuvvan raporta .
- Regjeringens mål er at innbyggerne skal ha tilgang til bredbånd .	- Ráđđehusa ulbmil lea , ahte ássiin galgá leat govdaoallefálaldat .
Regjeringens satsing på bredbånd bidrar til bosetting , sysselsetting og verdiskaping i hele landet .	Ráđđehus áŋgiruššá govdaoali ovdii , go dat ovddida ássama , bargama ja árvoráhkadeami olles riikkas .
Økt bruk av bredbånd kan dessuten gi en miljøgevinst .	Go geavahišgoahtit govdaoali eanet , sáhttit maid seastit birrasa .
Denne midlertidige støtteordningen vil tette noen av de siste hullene i bredbåndsdekningen , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Dát gaskaboddasaš doarjjaortnet duokŋá maŋimuš váilevašvuođaid govdaoallefálaldaga viidodagas , ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud dadjala .
Midlene vil bli lyst ut som prosjektmidler i regi av Norges forskningsråd , og alle kommuner og fylkeskommuner i landet vil kunne søke .	Ruđaid juolludit prošeaktaruhtan Norgga dutkanráđi bokte , ja buot riikka gielddat ja fylkkagielddat sáhttet ohcat .
Rapporten Bredbåndsdekning 2011 viser at 99,7 prosent har et grunnleggende bredbåndstilbud ( 0,64 Mbit / s båndbredde ) , 94 prosent har tilgang på minimum 4 Mbit , / s mens 67 prosent har tilgang til minimum 25 Mbit / s båndbredde .	Bredbåndsdekning 2011 - raporta čájeha , ahte 99,7 proseanttas lea govdaoali vuođđofálaldat ( 0,64 Mbit / s leavttuin ) , 94 proseanttas lea unnimusat 4 Mbit / s fálaldat , ja 67 proseanttas fas lea unnimusat 25 Mbit / s fálaldat .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
15 Arealforvaltning i områder med samisk bosetting	15 Areálahálddaheapmi guovlluin gos sámit ásset
Siden areal- og naturressursene er begrensede ressurser med grunnleggende samfunnsmessig be-tydning , er det nødvendig med en langsiktig planlegging og forvaltning av disse .	Dasgo areála- ja luondduvalljodatvárit leat ráddjejuvvon resurssat main lea vuđolaš servodatlaš mearkkašupmi , de lea dárbbašlaš guhkesáiggi vuollái plánet ja hálddahit dáid .
Arealbruken , som fastsettes med rettsvirkninger i den kommunale planleggingen , blir bestemmende for hvilke bygge- og anleggstiltak , og hvilken virksomhet , som er tillatt på de forskjellige arealene .	Areálageava-heapmi , mii mearriduvvo oktan riekteváikkuhusaiguin gielddalaš plánemis , šaddá mearrideaddjin dasa makkár huksen- ja ráhkadusdoaibmabijut , ja makkár doaibma , leat lobálaččat iešguđetlágan areálain .
Kompetansen til å gjøre planvedtak som binder arealdisponeringen er i utgangspunktet lagt til kommunene .	Gelbbolašvuohta dahkat plánamearrádusaid mat čatnet areálaháldema lea vuolggasajis biddjojuvvon gielddaide .
helse , trivsel og levekår	dearvvasvuohta , čálgu ja eallindilli
økologisk bærekraftig utvikling	ekologalaš guoddinnávccalaš gárgedeapmi
biologisk mangfold	biologalaš eatnatgeardáivuohta
rekreasjon og friluftsliv	vuoiŋŋasteapmi ja olgodaddan
behovene til grupper med spesielle arealbehov	dakkár joavkkuid dárbbut main lea erenoamáš areáladárbbut
Hensynet til biologisk mangfold er spesielt framhevet .	Biologalaš eatnatgeardáivuođa deasta lea erenoa-mážit deattastuvvon .
Sikring av biologisk mangfold skjer i arealplanleggingen generelt og bl.a. ved å opprette særskilte verneområder etter naturvernloven .	Biologalaš eatnatgeardáivuođa váfisteapmi dáhpáhuvvá areálaplánemis oppalaččat ja ee. dainna lágiin ahte ásahuvvojit sierranas suodjalusguovllut luonddugáhttenlága mielde .
Mange verneområder er , eller vil bli , opprettet som del av nasjonale planer for barskog , nasjonalparker og andre store verneområder og gjennom tematiske verneplaner .	Eatnat suodjalousguovllut leat , dahje šaddet , ásahuvvot oassin goahccevuvddiid , álbmotlašmehciid ja eará stuorra suodjalusguovlluid riikkagottálaš plánain ja temáhtalaš suodjalusplánaid bokte .
Pr. oktober 2000 var ca. 7,4 pst. av fastlandsarealet vernet i medhold av naturvernloven .	Golggotmánus 2000 lei su. 7,4 pst. nannánareálas suodjaluvvon luonddugáhttenlága mielde .
Mange eksisterende og planlagte store verneområder ligger i Midt- og Nord-Norge og berører samiske områder , særlig knyttet til reindrift .	Eatnat dálá ja plánejuvvon stuorra suodjalusguovllut leat Gaska- ja Davvi-Norggas ja guoskkahit sámi guovlluid , erenoamážit dakkáriid mat čatnasit boazodollui .
15.1 Plan- og bygningsloven	15.1 Plána- ja huksenláhka
Kommunal- og regionaldepartementet , Landbruksdepartementet og Miljøverndepartementet har gått sammen om et felles rundskriv om arealbruk og byggetiltak i reinbeiteområder .	Gielda- ja guovlodepartemeanta , Eanadoallodepartemeanta ja Birasgáhttendepartemeanta leat searválaga addán johtočállosa areálageavaheami ja huksendoaibmabijuid birra boazoguohtunguovlluin .
I rundskrivet redegjøres det for spørsmål i sammenheng med behandlingen av reindriftsinteressene i planlegging og i byggesaksbehandling etter plan- og bygningsloven .	Johtočálus válddaha gažaldagaid dan oktavuođas go boazodoalloberoštusat galget meannuduvvot plánen- ja huksenáššegieđahallamis plána- ja huksenlága vuođul .
Rundskrivet omhandler også reindriftsretten og behandlingen av bygninger og anlegg etter reindriftsloven .	Johtočálus čilge maiddái boazodoallorievtti ja huksehusaid ja rusttegiid gieđahallama boazodoallolága vuođul .
Plan- og bygningsloven er et viktig virkemiddel for utformingen og organiseringen av de fysiske omgivelsene , og for å ivareta kvaliteter i nærmiljøet .	Plána- ja huksenláhka lea deaŧalaš váikkuhangaskaoapmin go hábme ja organisere fysihkalaš birrasiid , ja áimmahuššan dihtii lagasbirrasa kvalitehtaid .
Loven legger opp til et system for helhetlig planlegging for statlig , fylkeskommunal og kommunal virksomhet .	Láhka láhčá vuođu vuogádahkii mas galgá dahkkojuvvot ollislaš plánen stáhta , fylkkagielddaid ja gielddalaš doaimmaid bealis .
Kommunal planlegging kan være av vesentlig betydning for å sikre naturgrunnlaget for samisk kultur , næring og samfunnsliv .	Gielddalaš plánemis sáhttá leat dettolaš mearkkašupmi sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima luondduvuđđosa váfisteamis .
Tydeliggjøring av planprosessene og en sterk forpliktelse for planmyndighetene til å tilrettelegge for medvirkning fra samiske organisasjoner og den samiske befolkningen , er viktige forutsetninger for et godt resultat .	Plánaproseassaid čielggasmahttin ja nana geatnegasvuohta plánaeiseválddiide ahte galget láhčit dili vai sámi organisašuvnnat ja sámi veahkadat besset leat mielde váikkuheamen , leat buori bohtosa deaŧalaš ovdehussan .
Det vil også være viktig å få utviklet en arealpolitikk som sikrer at samiske interesser blir ivaretatt gjennom plansystemet .	Deaŧalaš lea maiddái gárgedit areálapolitihka mii váfista ahte sámi beroštusat fuolahuvvojit plánavuogádaga bokte .
Sikring av reindriftsarealene er en avgjørende forutsetning for framtidig reindrift .	Boahttevaš boazodollui lea mearrideaddji ovdehussan váfistit boazodoalloareálaid .
Ved siden av det vernet reindriftsloven gir , er planleggingen etter plan- og bygningsloven et godt virkemiddel for å få vurdert og sikret at områder av stor verdi ikke tas i bruk for andre formål .	Lassin dan suodjalussii mii boazodoallolágas addojuvvo , lea plánen plána- ja huksenlága vuođul buorre váikkuhangaskaoapmi man vuođul sáhttá árvvoštallat ja váfistit amaset árvvolaš guovllut geavahuvvot eará ulbmiliidda .
Siktemålet med rikspolitiske retningslinjer er å klarlegge og konkretisere nasjonale mål i forhold til innhold og saksbehandling i planleggingen .	Riikkapolitihkalaš njuolggadusaid áigumuššan lea čielggadit ja konkretiseret riikkagottálaš juksanmeriid plánenbarggu sisdoalu ja áššemeannudeami hárrái .
Kommunal- og regionaldepartementet tar sikte på bruk av rikspolitiske retningslinjer for å formidle samiske interesser i planarbeidet etter plan- og bygningsloven , jf § 17 , 1. ledd .	Gielda- ja guovlodepartemeanta áigu geavahit riikkapolitihkalaš njuolggadusaid gaskkustan dihtii sámi beroštusaid plánabarggus plána- ja huksenlága vuođul , vrd. § 17 , 1. lađđasa .
Arbeidet vil skje i samarbeid med Miljøverndepartementet , Landbruksdepartementet og Sametinget , og vil bli samordnet med regjeringens oppfølging av planlovutvalgets innstilling .	Bargu dahkkojuvvo ráđđálagaid Birasgáhttendepartemeanttain , Eanadoallodepartemeanttain ja Sámedikkiin , ja bálddalastojuvvo go ráđđehus čuovvola plánaláhkalávdegotti evttohusa .
Stortingets flertall har sluttet seg til at fylkeskommunen får tilført oppgaver og ansvar med sikte på å utvikle dens rolle som regional utviklingsaktør , jf. Innst. S. nr. 307 ( 2000–2001 ) .	Stuorradikki eanetlohku lea dorjon , ahte fylkkagieldii sirdojit doaimmat ja ovddasvástádus , maiguin gárgedit dan rolla ovdánahttin , vrd. Árv . S. Nr. 307 ( 2000–2001 ) .
Ett av tiltakene som ble foreslått , og som har fått Stortingets tilslutning , er å legge beslutningsmyndigheten i innsigelsessaker vedrørende kommunale arealplaner til fylkeskommunen .	Evttohuvvui earret eará sirdit fylkkagildii mearridanválddi vuostecealkagiin , mat bohtet gielddaid areálaplánaid vuostá . Stuorradiggi doarjjui evttohusa .
Sametingets innsigelsesrett i forhold til kommunale arealplaner vil ikke bli endret som følge av St.meld. nr. 31 .	Sámedikki vuostálastinvuoigatvuohta gielddaid areálaplánaid hárrái ii rievdaduvvo St. dieđ. nr. 31 čuovvumuššan .
Regjeringen vil arbeide videre med de nærmere rammene tilknyttet overføring av innsigelsesmyndighet til fylkeskommunen , herunder forholdet til Sametinget .	Ráđđehus bargá viidáseappot daid rámmaid ráhkademiin , mat čatnasit vuostecealkkaválddi sirdimii fylkkagildii , ja guorahallá dan olis maid Sámedikki rolla .
15.1.1 Planlovutvalget	15.1.1 Plánaláhkalávdegoddi
Planlovutvalget skal arbeide for å gjøre plan- og bygningsloven ( PBL ) til et bedre virkemiddel for å ta vare på biologisk mangfold .	Plánaláhkalávdegoddi bargá dan ala ahte plána- ja huksenláhka ( PBL ) šaddá buoret váikkuhangaskaoapmin mainna vuhtiiváldá biologalaš eatnatgeardáivuođa .
Det vil samtidig være et viktig virkemiddel for å trygge naturgrunnlaget , også naturgrunnlaget for samiske interesser .	Seammás lea dát deaŧalaš váikkuhangaskaoapmin luondduvuđđosa váfisteapmái , maiddái sámi beroštusaid luondduvuđđosii .
Planlovutvalget skal etter sitt mandat vurdere flere spørsmål av betydning for reindriften .	Plánaláhkalávdegoddi galgá mandáhtas mielde árvvoštallat moanaid dettolaš gažaldagaid boazodoalu ektui .
I utredningen foreslås formålsparagrafen utbygget slik at den uttrykkelig sier at loven blant annet skal ivareta vern av naturmiljøet generelt , og naturgrunnlaget for samisk kultur og næring .	— ielggadeapmi evttoha ulbmilparagráfa viiddidit vai nammejahkii dadjá ahte láhka earret eará galgá fuolahit luonddubirrasa gáhttema oppalaččat , ja sámi kultuvrra ja ealáhusaid luondduvuđđosa .
Utvalget har også vurdert og skissert muligheter for klargjøring og endring av arealbrukskategorien « landbruks- , natur- og friluftsområder » , med sikte på nyansering av denne arealbrukskategorien .	Lávdegoddi lea maiddái árvvoštallan ja hábmen vejolašvuođaid mo čielgaseabbundahkat ja rievdadit areálageavahuskategoriija « eanadoallo- , luonddu- ja olgodaddanguovllut » , ulbmiliin ahte molsašuhttit dán areálageavahuskategoriija .
Blant annet skisseres muligheten for at spesielle områder for reindriften gjennom kommuneplanens arealdel skal kunne sikres fortrinn i områder med flerbruk .	Earret eará hábmejuvvo vejolašvuohta dasa ahte vásedin boazodoalloguovllut galget gielddaplána areálaoasis sáhttit váfistuvvot ovdamunni guovlluide gos lea máŋggageavahus .
Utvalget vil arbeide videre med disse spørsmålene , blant annet med sikte på at spesielle områder for reindriften lettere kan sikres i arealplaner .	Lávdegoddi bargá ain ovddasguvlui dáiguin gažaldagaiguin earret eará áigumušain ahte vásedin boazodoalloguovllut buorebut galget váfistuvvot areálaplánain .
Utvalgets arbeid vil pågå ut 2002 .	Lávdegotti bargu bistá jagi 2002 lohppii .
15.2 Forsvaret og reindriften	15.2 Riikkavárjalus ja boazodoallu
Reindriften er en arealkrevende næring .	Boazodoallu gáibida stuorra areálaid .
For å kunne gi militære avdelinger tilfredsstillende opplæring og trening , har også Forsvaret behov for å kunne disponere store arealer til skyte- og øvingsfelt .	Go militeara ossodagat galget dohkkehahtti oahpahallama ja hárjehallama čađahit , de dárbbaša maiddái Riikkavárjalus hálddahit stuorra areálaid báhčin- ja hárjehallanšilljuide .
I de områdene hvor begge disse arealkrevende aktivitetene foregår ved siden av hverandre , kan det derfor oppstå interessekonflikter .	Dain guovlluin gos goappaš dát areálagáibideaddji doaimma dáhpáhuvvet bálddalaga , sáhttet čuožžilit beroštusriiddut .
Forsvarets målsetting er at reindriften sikres tilfredsstillende arealer , samtidig som Forsvaret får tilfredsstilt behovet for øving .	Riikkavárjalusa ulbmil lea váfistit boazodollui dohkkehahtti areálaid , seammás go Riikkavárjalus oažžu gokčojuvvot hárjehallandárbbu .
Dette setter store krav til fleksibilitet og kommunikasjon mellom Forsvaret og reindriftsutøverne .	Dát gáibida sakka buori máškitvuođa ja gulahallama Riikkavárjalusa ja boazodolliid gaskkas .
Et eksempel er Mauken-Blåtind saken , hvor reineierne i det aktuelle området har protestert mot Forsvarets planer om sammenbinding av skytefeltene Mauken og Blåtind .	Ovdamearkan lea Meavkki-Alitvári ášši , mas dán guovllu boazodoallit leat vuosttaldan Riikkavárjalusa plánaid čatnat oktii Meavkki ja Alitvári báhčinšiljuid .
Evne og vilje til å utvise fleksibilitet og å opprettholde dialog bør være en hovedutfordring for både Forsvaret og reindriftsnæringen , med sikte på å unngå arealkonflikter for fremtiden .	Sihke Riikkavárjalussii ja boazodollui lea váldohástalussan atnit gálggaid ja dáhtu ja čájehit heivehanmuni ja doaladit gulahallama , ulbmiliin ahte garvit areálariidduid boahtteáiggis .
15.3 Økologisk bærekraft og overbeiteproblematikk	15.3 Ekologalaš guoddinnákca ja guohtunguorbadančuolbma
Økologisk bærekraft forutsetter at beitegrunnlaget forvaltes slik at beitebalansen sikres på lang sikt .	Ekologalaš guoddinákca ovdeha guohtunvuđđosa hálddaheami nu ahte guohtundássedeaddu váfistuvvo guhkes áiggi vuollái .
Dette innebærer at reintallet må tilpasses beitepotensialet i et område .	Dát mearkkaša ahte boazolohku ferte heivehuvvot guovllu guohtunpotensiálii .
I Finnmark har lavbeiteressursene utviklet seg i en negativ retning og dermed gjort rammebetingelsene for næringen vanskelig .	Finnmárkku jeagelguohtunvalljodagat leat mannan negatiiva guvlui ja nu váddudahttán ealáhusa rámmaeavttuid .
I forbindelse med reindriftsforhandlingene for avtaleåret 2000/2001 ble avtalepartene enige om at forhold som berører reintallsregulering skal følges opp gjennom reguleringer med hjemmel i reindriftsloven .	Go šiehtadallojuvvui boazodoallošiehtadus šiehtadusjahkái 2000/2001 , sohpe šiehtadusoasálaččat ahte boazolohkomuddenbargui guoski dilálašvuođat galget čuovvoluvvot reguleremiiguin mat vuođđuduvvojit boazodoallolága láhkavuđđosa ala .
Driftsenhetene i hvert distrikt skal så bli enige om reintallsfordelingen mellom driftsenhetene .	Dasto galget orohagaid doalloovttadagat soahpat boazolohkojuohkima doalloovttadagaid gaskkas .
Dersom distriktene ikke kan bli enige om fordelingen , vil dette bli gjort av Områdestyrene .	Juos orohagat eai boađe ovttaoaivilii juohkima hárrái , dahká Guovllustivra mearrádusa áššis .
Andre viktige momenter for å skape trygge rammevilkår , er fastsettelse og overholdelse av beitetider samt distriktsinndeling av fellesbeitene ( vår / høst og vinterbeiter ) .	Eará deaŧalaš bealit mat addet oadjebas rámmaeavttuid , lea mearridit ja doaladit guohtunáiggiid ja oktasašorohagaid ( giđđa / čakča ja dálveguohtumiid ) orohatjuohkima .
Dette forutsettes gjennomført innen utgangen av mars 2002 .	Dát jáhkkimis leat čađahuvvon jagi 2002 njukčamánu loahpas .
Disse tiltakene vil forhåpentligvis bidra til at reindriften i Finnmark igjen kommer inn i et økologisk bærekraftig mønster .	Dát doaibmabijut doaivvu mielde veahkehit dan guvlui ahte Finnmárkku boazodoallu fas olaha ekologalaš guoddinnávccalaš málle .
15.4 Forvaltning av vassdrag	15.4 — ázádagaid hálddaheapmi
Tiltak innen Olje- og energidepartementets ansvarsområder innebærer ofte inngrep av stor samfunnsmessig betydning .	Oljo- ja energiijadepartemeanta ovddasvástádusduovdaga doaibmabijut mearkkašit dávjá sisabahkkemiid mat váikkuhit sakka servodatlaččat .
I den sammenhengen settes det i gang omfattende planlegging i form av konsekvensutredninger som skal ivareta alle viktige interesser .	Dan oktavuođas álggahuvvojit viiddis plánemat mas dahkkojuvvojit váikkuhusčielggadeamit mat galget áimmahuššat buotlágan beroštusaid .
Samiske interesser utredes gjennom slik planlegging .	Sámi beroštusat čielggaduvvojit dán lágan plánema bokte .
Ved vassdragstiltak blir samiske interesser forsvarlig ivaretatt gjennom konsesjonsbehandling .	— ázádatdoaibmabijuid oktavuođas fuolahuvvojit sámi beroštusat dohkkehahtti láhkái konsešuvdnagieđahallama bokte .
Samiske interesser blir ansett som allmenne interesser som både kan utløse konsesjonsplikt og som vektlegges ved avgjørelsen av om det skal gis konsesjon .	Sámi beroštusat adnojuvvjoit oppalaš beroštussan mat sáhttet bohciidahttit konsešuvdnageatnegasvuođa ja deattastuvvojit dalle go mearriduvvo galgágo addojuvvot konsešuvdna .
Ved konsesjon til vassdragsreguleringer kan det blant annet pålegges vilkår om reindriftsfond for å fremme reindriften i det berørte distriktet .	Go addojuvvo konsešuvdna čázádatásahallamiidda , sáhttá biddjojuvvot eaktun ásahit boazodoallofoandda mii ovddida guoskevaš guovllu boazodoalu .
For øvrig søkes det gjennom konsesjonsbehandling å avbøte eventuell skade på samisk kultur og næringsgrunnlag i den utstrekning dette er mulig og hensiktsmessig .	Dasa lassin bargojuvvo dan ala ahte konsešuvdnagieđahallama bokte geahččala garvit sámi kultuvrra ja ealáhusvuđđosa vaháguvvamis nu guhkás go dán lea vejolaš ja ulbmillaš dahkat .
Forholdet mellom forvaltningen av naturressurser og samiske interesser og rettigheter vil også bli nærmere vurdert i forbindelse med arbeidet som pågår med oppfølgingen av Samerettsutvalgets andre delinnstilling ( NOU .	Gaskavuohta luondduhálddaheami ja sámi beroštusaid ja vuoigatvuođaid gaskkas galgá maiddái árvvoštallojuvvot dárkileappot dan barggu oktavuođas mii dahkkojuvvo čuovvolemiin Sámi vuoigatvuođalávdegotti nuppi oasseárvalusa ( NOU .
Direktoratet for naturforvaltning har gitt nye retningslinjer for driften av « Samlet plan for vassdrag » inntil vassdragssortering er gjennomført etter de nye retningslinjene .	Luondduhálddahandirektoráhtta ( Direktoratet for naturforvaltning ) lea buktán ođđa njuolggadusaid doaimmahit « Samlet plan for vassdrag » ( — ázádagaid čoahkkeplána ) dassážii go čázádaterohallan lea čađahuvvon ođđa nuolggadusaid vuođul .
Disse sier bl.a. at det ved behandling av saker om flytting av vannkraftprosjekter fra kategori II til kategori I , fordi lokal motstand er opphørt , skal reindriftsinteresser og andre samiske interesser høres spesielt .	Dáin daddjojuvvo ee. ahte go gieđahallá áššiid main lea sáhka sirdit čázádatprojeavttaid kategoriijas II kategoriijii I , danne go báikkálaš vuosttaldeapmi lea nohkan , galget boazodoalloberoštusat ja eará sámi beroštusat gulaskuddamis vuhtiiváldojuvvot erenoamážit .
Flytting til kategori I innebærer at prosjektet kan konsesjonsbehandles .	Go sirdojuvvo kategoriijii I , de mearkkaša dát ahte projeavtta galgá konsešuvdnagieđahallat .
Stortinget har samtykket i regjeringens tilrådning , jf. Innst. S. nr. 263 ( 2000–2001 ) .	Stuorradiggi lea mieđáhusa addán ráđđehusa neavvagii , gč. Innst. S. nr. 263 ( 2000–2001 ) .
15.5 Tiltak	15.5 Doaibmabijut
Regjeringen tar sikte på bruk av rikspolitiske retningslinjer for å ivareta samiske interesser i planleggingen .	Ráđđehus áigu geavahit riikkapolitihkalaš njuolggadusaid áimmahuššat sámi beroštusaid plánemis .
Planlovutvalget har lagt grunnlaget for en nyansering av arealbrukskategorien landbruks- , natur- og friluftsområder og vil arbeide videre med disse spørsmålene med sikte på at spesielle områder for reindriften lettere kan sikres i arealplaner .	Plánaláhkalávdegoddi lea bidjan vuđđosa eanadoallo- , luonddu- ja olgodaddanguovlluid areálageavahuskategoriija molsašuhttimii ( nuanseremii ) , ja áigu bargat viidáseappot dáiguin gažaldagaiguin dainna ulbmiliin ahte boazodoalu vásedin guovllut álkibut sáhttet váfistuvvot areálaplánain .
Naturgrunnlaget for samisk kultur og næring skal være et viktig formål i planleggingen .	Sámi kultuvrra ja ealáhusa luondduvuođus galgá leat deaŧalaš ulbmil plánemis .
Regjeringen vil gå inn for mer forpliktende bruk av fylkesplanen i forhold til reindriften , bl.a. fordi reindriften stort sett går over flere kommuner .	Ráđđehus áigu doarjut ahte fylkkaplána galgá eambbo geatnegahtti vuogi mielde adnojuvvot boazodoalu hárrái , ee. danne go boazodoallu eanaš doaibmá moanaid gielddaid badjel .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
14 Samisk kulturpolitikk	14 Sámi kulturpolitihkka
Med Kulturløftet vil regjeringen styrke kulturfeltet for å heve den statusen kulturvirksomhet har som samfunns- og politikkområde .	Ráđđehus áigu Kulturloktemiin nannet kultursuorggi vai bajida kulturdoaimmaid árvvu servodat- ja politihkkasuorgin .
Målet er at én prosent av statsbudsjettet skal gå til kulturformål innen 2014 .	Ulbmil lea ahte 2014 ­rádjái galgá stádabušeahtas mannat okta proseanta kulturdoaimmaide .
Regjeringen har en visjon om at Norge skal være en ledende kulturnasjon som legger vekt på kulturdimensjonen i alle deler av samfunnslivet .	Ráđđehusas lea višuvdna ahte Norga galgá leat njunuš kulturnašuvdna mii deattuha kulturdimenšuvnna buot servodaga osiin .
Kunst og kultur har stor verdi i seg selv .	Iešalddis lea juo dáidagis ja kultuvrras stuora árvu .
Samtidig har satsing på kultur stor betydning på andre samfunnsområder som næringsutvikling og arbeidsplasser , integrering og inkludering , helse , læring og kreativitet .	Seammás mearkkaša kultuvrra vuoruheapmi hui ollu eará servodatsurggiide nugo ealáhusovdáneapmái ja bargosajiide , ovttaiduhttimii ja fátmmasteapmái , dearvvašvuhtii , oahpahussii ja hutkáivuhtii .
Regjeringen vil i tråd med Soria Moria-erklæringen bedre Sametingets muligheter til å drive en aktiv kulturpolitikk og bedre rammebetingelsene for samiske kunstnere og kulturutøvere .	Soria Moria-cealkámušastis áigu ráđđehus buoridit Sámedikki vejolašvuođaid doaimmahit aktiiva kulturpolitihka ja buoridit sámi dáiddáriid ja kulturbargiid rámmaeavttuid .
Regjeringen understreker at de samme hovedprinsipper gjelder for samisk kulturpolitikk som for kulturpolitikken for øvrig .	Ráđđehus deattuha ahte sámi kulturpolitihkkii leat juste seammá váldoprinsihpat go muđuige kulturpolitihkkii .
Samisk kultur har en verdi i seg selv og gir opplevelser som kan være avgjørende for å utvikle enkeltmenneskets personlighet og livskvalitet .	Sámi kulturpolitihkas lea juo iešalddis árvu ja dat addá vásáhusaid mat sáhttet leat dehálažžan dasa ahte ovddidit ovttaskasolbmo iešvuođa ja eallinkvalitehta .
Kunst , kultur og kulturarv er identitetsskapende og medvirker til å gjøre oss bevisste om hvem vi er og hvor vi kommer fra .	Dáidda , kultuvra ja kulturárbi huksejit identitehta ja dahket min dihtomielalažžan dasa geat mii leat ja gosa mii gullat .
Dette har verdi for enkeltindividet , og det har kraft til å forme samfunnsutviklingen .	Das lea árvu ovttaskasolbmui , ja das lea fápmu hábmet servodatovdáneami .
For å ivareta det statlige ansvaret for samisk kultur arbeider regjeringen etter to hovedlinjer .	Ráđđehus bargá guovtti váldolinnjá vuođul vai stáda ovddasvástádus sámi kulturbargguide váldojuvvo vuhtii .
Samisk kulturpolitikk innebærer på den ene siden at myndighetene , med utgangspunkt i de internasjonale forpliktelser overfor urfolks rettigheter , søker å styrke samisk identitet og samisk kulturelt mangfold gjennom Sametinget .	Nuppe bealis sámi kulturpolitihkka mielddisbuktá ahte eiseválddit , álgoálbmogiid vuoigatvuođaid riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid vuođul , geahččalit nannet Sámedikki bokte sámi identitehta ja sámi kultuvrra máŋggabealatvuođa .
På den andre siden må myndighetene i den overordnede kulturpolitikken ha en bevisst holdning til hvordan samisk kultur og samisk kulturelt mangfold ivaretas i den nasjonale kulturpolitikken .	Nuppe bealis ferte eiseválddiid bajitdási kulturpolitihkas leat dihtomielalašvuođa oaidnu dasa mot sámi kultuvra ja sámi kultuvrralaš máŋggabealatvuohta váldojuvvo vuhtii nationála kulturpolitihkas .
Det er viktig å se samisk kultur i sammenheng med aktuelle utfordringer for kulturlivet i Norge , ikke minst knyttet til kulturelt mangfold og globalisering .	Lea dehálaš geahččat sámi kultuvrra hástalusaid Norgga kultureallima seamma sullasaš hástalusaid oktavuođas , ja erenoamážit kultuvrralaš máŋggabealatvuođa ja globaliserema oktavuođas .
Dette perspektivet er vesentlig for å forstå samisk kulturs plass i og betydning for kulturlivet i Norge , både historisk og i fremtiden .	Dakkár perspektiiva lea dehálaš go galgá ipmirdit sámi kultuvrra saji ja mearkkašumi Norgga kultureallimii , sihke historj ­jálaččat ja boahtteáiggis .
Bevilgninger til samiske kulturtiltak blir i hovedsak forvaltet av Sametinget , jf. kap. 14.4 .	Sámediggi eanaš muddui hálddaša juolludemiid sámi kulturdoaimmaide , gč. kap.14 .
Det er Sametingets ansvar å sørge for at disse midlene blir brukt på best mulig måte for å styrke og ivareta samisk kultur .	4. Lea Sámedikki ovddasvástádus fuolahit ahte ruđat geavahuvvojit buoremusat nu ahte nannejit ja áimmahuššet sámi kultuvrra .
Norske myndigheter skal påse at rammebetingelsene er til stede slik at samiske kulturtiltak kan videreutvikles på en best mulig måte .	Norgga eiseválddit galget gozihit ahte rámmaeavttut leat sajis vai sámi kulturdoaimmaid sáhttá buoremus lágiid ain eanet ovddidit .
Myndighetene har også et ansvar for at alle innbyggere har anledning til å bli kjent med og bruke samiske kulturtilbud , og slik få en forståelse av samisk kulturs stilling i Norge .	Eiseválddiin lea maid ovddasvástádus dasa ahte álbmot beassá oahpásnuvvat sámi kulturfálaldagaide ja daid geavahit , ja dakko bokte oažžut ipmárdusa sámi kultuvrra dilálašvuhtii Norggas .
Da kulturmeldingen ble behandlet i Stortinget , var det bred enighet om at ivaretakelse og videreutvikling av samisk kultur er et nasjonalt ansvar , jf. Innst. S. nr. 155 ( 2003 – 2004 ) .	Stuoradikki kulturdieđáhusa meannudeamis , ledje hui ovttaoaivilis ahte sámi kultuvrra áimmahuššan ja viidáset ovdánahttin lea našuvnnalaš ovddasvástádus , gč. árv . S. nr. 155 ( 2005 – 2004 ) .
Ansvaret bør utøves gjennom nær dialog med Sametinget , og Sametingets føringer for politikken bør legges til grunn .	Ovddasvástádusa berre doaimmahit lagaš gulahallamis Sámedikkiin , ja Sámedikki politihka láidesteamit berrejit biddjojuvvot vuođđun .
Komitéflertallet mente videre at det bør føres en politikk som over tid søker å legge mest mulig av beslutninger og økonomiske prioriteringer til Sametinget eller de organer Sametinget oppnevner .	Lávdegotti eanetlohku oaivvildii ahte berre jođihuvvot dakkár politihkka mii áiggi mielde geahččala eanaš muddui mearrádusaid ja ekonomalaš vuoruhemiid ­bidjat Sámediggái dahje daidda orgánaide maid Sámediggi nammada .
Dette vil gi det beste utgangspunktet for å utvikle en bredt anlagt samisk kulturpolitikk .	Nu oažžu buoremus vuođu ovddidit viiddis sámi kulturpolitihka .
Flertallet understreket også at overføring av forvaltningsansvar til Sametinget ikke betyr noen ansvarsfraskrivelse fra norske myndigheters side .	Eanetlohku deattuha ahte hálddašanovddasvástádusa sirdin Sámediggái ii mearkkaš ahte Norgga eiseválddit eai váldde ovddasvástádusa .
Som en oppfølging av målsettingene i Kulturløftet og Soria Moria-erklæringen har regjeringen økt overføringene til Sametinget over Kultur- og kirkedepartementets budsjett med 21 mill. kroner over tre år , jf. kap. 14.4 .	Kulturloktema ulbmiliid ja Soria Moria-cealkámuša čuovvoleapmin lea ráđđehus lasihan juolludemiid Sámediggái Kultur- ja girkodeparte ­meantta bušeahtas 21 milj. ruvnnuin golmma jagi badjel , gč. kap.14 .
Tilskuddet til samiske aviser er økt med 5 mill. kroner i 2008 .	4. Sámi aviissaid doarjja lea lassánan 5 milj. ruvnnuin jagi 2008 .
I tillegg er det bevilget midler til byggeprosjektene Østsamisk museum , ája samisk senter og Samisk arkiv .	Dasa lassin leat juolluduvvon ruđat Nuortalaš musea , ája sámi guovddáža- ja Sámi arkiivva huksenprošeavttaide .
14.1 Nærmere om kulturbegrepet	14.1 Eambbo kulturdoahpaga birra
Kultur er et åpent begrep som har hatt et historisk skiftende meningsinnhold .	Kultuvra lea rabas doaba , man oaivilsisdoallu historjjálaččat lea rievddadan .
I St.meld. nr. 48 ( 2002 – 2003 ) blir det skilt mellom en vid og en snever definisjon av kulturbegrepet .	Sd.dieđ. nr. 48 ( 2002 – 2003 ) sirre gaskal viiddis ja gáržžes kulturdoahpaga definišuvnna .
Begge definisjoner er sentrale i en kulturpolitisk sammenheng .	Goappeš definišuvnnat leat dehálaččat kulturpolitihkalaš oktavuođas .
I vid forstand omfatter begrepet verdier , normer , kunnskaper , symboler og ytringsformer som er felles for en bestemt gruppe etter et bestemt samfunn .	Viiddis ipmárdusas fátmmasta doaba árvvuid , norpmaid , máhtuid , symbolaid ja dadjanmálliid mat leat seammaláganat dihto servodaga dihto joavkkus .
Slik forstått omfatter samisk kultur alt fra reindrift , fiske og bruk av naturresurser – det materielle kulturgrunnlaget – til kunnskapsoverføring og klesdrakter .	Diekkár ipmárdusain fátmmasta sámi kultuvra visot mii lea boazodoalu , guolásteami ja luondduriggodagaid hálddašeami – materiálalaš kulturvuođu rájes – gitta gelbbolašvuođasirdima ja biktasiid rádjái .
I snevrere forstand blir begrepet brukt om de ulike aktivitetene innenfor kulturlivet og kulturpolitikken når disse blir forstått som en avgrenset samfunnssektor .	Gáržžit doaba geavahuvvo iešguđetge doaimmaid birra mat leat kultureallimis ja kulturpolitihkas go daid ipmirda ráddjejuvvon servodatsuorgin . Dán dieđáhusa kapihttalis lea kulturdoahpaga ipmárdus guovddážis .
I dette kapitlet i meldingen vil denne forståelsen av kulturbegrepet stå i sentrum .	Liikká ii leat álot nu álki sirret dan guovtti doabaipmárdusa .
Globalisering og individualisering har medvirket til at idealene om likhet og nasjonal integrasjon nå blir utfordret av nye former for ulikhet .	Máilmmemiehtádeapmi ja individualiseren lea dagahan ahte ovttaláganvuođa ja našuvnnalaš ovttaiduhttima ideálaid dál hástalit ođđamállet iešguđetláganvuođat .
Kulturpolitikken har vendt perspektivet bort fra konstruksjoner av en enhetlig felleskultur og beveget seg mot å legge til rette for en utvikling av kultur med utgangspunkt i det mangfoldet og den kompleksiteten som preger dagens kultursituasjon .	Kulturpolitihka lea guođđán dan perspektiivva ahte ráhkadit dušše ovttalágan oktasaškultuvrra ja sirdásan dan guvlui ahte láhčigoahtán dili ovddidit kultuvrra masa lea vuođđun girjáivuohta ja máŋggabealatvuohta mii lea mihtilmasat dálá kulturdilálašvuhtii .
Kultur er en åpen prosess , og oppstår , vokser frem og blir endret i møtet med andre kulturer .	Kultuvra lea rabas proseassa , ja čuožžila , stuorru ja rievdá go deaivvada eará kultuvrraiguin .
I dag smelter kulturuttrykk ofte sammen på tvers av sjanger og nasjonal identitet .	Dál suddet kultursuorggit dávjá oktii šáŋgáriid ja našuvnnalaš identitehtaid rastá .
Blant annet finnes det eksempler på gode samarbeidsprosjekter mellom samiske , norske og kvenske kunstnere .	Earret eará gávdnojit ovdamearkkat buriid ovttasbargoprošeavttaide gaskal sámi , dáčča ja kveanalaš dáiddáriid .
Dette har fått utslag for myndighetenes overordnede politiske føringer .	Dat lea váikkuhan eiseválddiid bajitdási politih ­kalaš láidestemiide .
I henhold til St.meld. nr. 17 ( 2005 – 2006 ) 2008 som markeringsår for kulturelt mangfold er det for eksempel et mål å utvikle et reelt flerkulturelt samfunn der kulturuttrykk møtes og utvikles , og nye kulturuttrykk skapes .	Sd.dieđ. nr. 17 ( 2005 – 2006 ) kultuvrra máŋggabealatvuođa ávvudanjahki 2008 lea ovdamearkka dihte ulbmil ovddidit duohta máŋggakultuvrrat servodaga mas kulturolggosbuktimat deaivvadit ja ovdánit , ja mas ođđa kul ­turolggosbuktimat ráhkaduvvojit .
Bevisstheten om at den samiske befolkningen har en egen kultur , har vært økende de siste tiårene , og vi kan snakke om utviklingen av en egen samisk kulturpolitikk fra midten av 1980-tallet .	Dihtomielalašvuohta ahte sámi álbmogis lea iežaset kultuvra , lea lassánan maŋimus logi jagis , ja mii sáhttit hupmat ahte sámiin lea ovdánan sierra sámi kulturpolitihkka 1980- logu gaskamuttu rájes .
Det har særlig vært lagt vekt på at samene selv skal ha ansvar og myndighet til å forvalte og videreutvikle den samiske kulturen , og en rekke oppgaver og ansvarsområder er derfor overført til Sametinget fra norske myndigheter .	Lea erenoamážit deattuhuvvon ahte sámiin alddiineaset galgá leat ovddasvástádus ja váldi hálddašit ja ain ovddidit sámi kultuvrra , ja Norgga eiseválddit leatge dan dihte bidjan muhtun bargguid ja ovddasvástádussurggiid Sámediggái .
14.2 Samisk kultur i ordninger under Kultur- og kirkedepartementet	14.2 Sámi kultuvra Kultur- ja girkodepartemeantta ortnegiid vuolde
Staten skal ivareta et selvstendig ansvar for samisk kultur gjennom en overordnet , nasjonal kulturpolitikk som også omfatter samisk kultur .	Stáhta galgá áimmahuššat iešheanalaš ovddasvástádusa sámi kultuvrii , bajitdási našuvnnalaš kulturpolitihka bokte mii maid fátmmasta sámi kultuvrra .
Dette omfatter bevilgninger til statlige virksomheter , tilskudd til kunst- og kulturinstitusjoner og enkeltkunstnere , og tilskudd til investeringer .	Dasa gullet juolludeamit stáhtalaš doaimmaide , doarjagat dáidda- ja kulturásahusaide ja ovttaskas dáiddáriidda , ja doarjagat investeremiid-da .
I denne meldingen blir det gitt eksempler på hvordan samisk kultur kommer til syne gjennom disse ordningene .	Dán dieđáhusas addojuvvojit ovdamearkkat mot sámi kultuvra čalmmustahttojuvvo daid ortnegiid bokte .
Nasjonale ordninger omfatter blant annet tildelinger av midler fra Norsk kulturfond , kunstnerstipender , Den kulturelle skolesekken og kulturbygg .	Nationála ortnegat fátmmastit earret eará Norgga kulturfoandda ruhtajuolludemiid , dáiddárstipeanddaid , Kultuvrralaš skuvlalávkka ja kulturviesuid .
Myndighetene har også et særskilt ansvar for samisk språk gjennom ansvaret for samelovens språkregler .	Eiseválddiin lea maid erenoamáš ovddasvástádus sámegillii sámegiela giellanjuolggadusaid ovddasvástádusa bokte .
Med noen unntak er institusjoner og ordninger med utelukkende samisk innhold lagt under Sametingets forvaltning .	Earret mottiin spiehkastagain leat ásahusat ja ortnegat main lea čielga sámi sisdoallu biddjon Sámedikki hálddašeami vuollái .
Kunstnere og kulturutøvere som søker støtte fra ordninger under Sametingets forvaltning , kan også søke om støtte gjennom nasjonale ordninger .	Dáiddárat ja kulturbargit geat ohcet doarjaga Sámedikki hálddašanortnegiin , sáhttet maid ohcat doarjaga nationála ortnegiin .
Dette er ikke minst viktig for å sikre at overføringen av forvaltningsansvar til Sametinget ikke fører til marginalisering av samisk kultur .	erenoamážit lea dat dehálaš vai sihkkarastá ahte hálddašanovddasvástádusa sirdin Sámediggái ii dagat ahte sámi kultuvra marginali ­serejuvvo .
Det er en forutsetning i norsk kulturpolitikk at kvalitet er relativt , men ikke subjektivt .	Norgga kulturpolitihkas lea eaktun ahte kvalitehta lea buorre , muhto ii ovttabeallásaš .
Kvalitetsvurderinger kan falle ulikt ut , men en rekke ordninger forutsetter en kvalifisert , faglig vurdering av kunstnerisk eller kulturell kvalitet .	Kvalitehtaárvvoštallan sáhttá váikkuhit iešguđet ládje , muhto muhtun ortnegat eaktudit kvalifiserejuvvon , fágalaš árvvoštallama dáiddalaš dahje kultuvrralaš kvalitehtas .
I enkelte ordninger , som for eksempel Den kulturelle skolesekken , blir midlene fordelt til andre ­forvaltningsnivåer for viderefordeling .	Muhtun ortnegiin , nugo ovdamearkka dihte Kultuvrralaš skuvlalávk-ka , das juhkkojuvvojit ruđat eará hálddašandásiide mat fas juhket daid viidáset .
Kultur- og kirkedepartementet følger armlengdes avstand-prinsippet og etterprøver ikke kunstneriske vurderinger .	Kultur- ja girkodepartemeanta čuovvu giehtaguhkkosaš gaskka prin , ­sihpa iige dárkkis dáiddalaš árvvoštallamiid .
Som et generelt prinsipp avsettes ikke egne kvoter til særskilte grupper innen disse ordningene .	Dábálaš prinsihppan eai várrejuvvo sierra earit erenoamáš joavkkuide mat leat dáid ortnegiid vuolde .
Det er likevel viktig at kulturinstitusjoner både i og utenfor det samiske kjerneområdet formidler samisk kultur .	Lea goitge dehálaš ahte kulturásahusat sihke sámi váldoguovlluin ja olggobealde daid gaskkustit sámi kultuvrra .
Prosjekter av samiske kunstnere eller med samisk kultur som tema er tildelt en rekke midler de siste årene , og det er i høy grad kulturutveksling mellom norske og samiske institusjoner .	Sámi dáiddáriid prošeavttat dahje prošeavttain main lea sámi kultuvra fáddán , leat maŋimus jagiid juolluduvvon ruđat , ja lea viiddis kulturlonohallan gaskal Norgga ja sámi ásahusaid .
Samarbeidsavtalene mellom Sametinget og fylkeskommunene må ses som viktige bidrag til å sikre og utvikle samisk språk , kultur og næringsliv .	Ovttasbargošiehtadus gaskal Sámedikki ja fylkkagielddaid lea dehálaš buvttus mii sihkkarastá ja ovddida sámegiela , sámi kultuvrra ja ealáhusaid .
Sametinget har inngått avtaler med Finnmark , Troms og Nordland fylkeskommuner , og en egen avtale for det sørsamiske området med Nordland , Nord- og Sør-Trøndelag og Hedmark fylkeskommuner .	Sámediggi lea ráhkadan šiehtadusaid Finnmárkku , Romssa ja Nordlándda fylkkasuohkaniiguin , ja sierra šiehtadusa lullisámi guvlui Nordlándda , Davvi- ja Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkagielddaiguin .
Avtalen med Troms fylkeskommune legger særlig stor vekt på samisk språk og inneholder blant annet en generell bestemmelse om at partene stiller seg positive til en eventuell utvidelse av forvaltningsområdet for samisk språk .	Šiehtadusas čuožžu čielgasit ahte váldoulbmila oassin lea nannet ja čalmmustahttit sámi kultuvrra ja sámegiela , ja das leat sierra mearrádusat kultursurggiide , earret eará museaide , musihkkii , govvadáidagii ja teáhterii .
14.3 Det rettslige grunnlaget for samisk kulturpolitikk	14.3 Sámi kulturpolitihka rievttálaš vuođđu
Det finnes imidlertid lover som regulerer ulike deler av kulturområdet , og med innføringen av Lov av 29. juni 2007 nr. 89 om offentlige myndigheters ansvar for kulturvirksomhet ( kulturloven ) tar regjeringen sikte på å gi kultursektoren som helhet ytterligere tyngde og status som offentlig ansvarsområde .	Gávdnojit liikká lágat mat muddejit kultursuorggi iešguđetlágan osiid , ja ráđđehus áigu go válddii atnui Lága suoidnemánu 29. b. 2007 nr. 89 almmolaš eiseválddiid ovddasvástádusa birra kultur- ­doaimmaide ( kulturlága ) addit kultursuorgái ollislaččat vel eanet árvvu ja stáhtusa almmolaš ovddasvástádussuorgin .
Med kulturloven er et viktig punkt i Soria Moria-erklæringen gjennomført , der det er slått fast at regjeringen vil innføre en enkel , generell kulturlov som gir uttrykk for det offentliges ansvar på kulturfeltet .	Kulturlágain lea dehálaš čuokkis Soria Moria-cealkámušas čađahuvvon , mas lea deattuhuvvon ahte ráđđehus háliida váldit atnui álkis , dábálaš kulturlága mas boahtá ovdan ahte almmolaš eiseválddiin lea kultursuorgái ovddasvástádus .
Kulturloven er generell , uten detaljerte føringer for bevilgningsnivå , prioriteringer eller organisering av kulturområdet i staten , fylkeskommuner og kommuner .	Kulturláhka lea dábálaš , das eai leat bienalaš láidesteamit juolludandássái , vuoruhemiide dahje stáhta , fylkkagieldda ja suohkaniid kultursuorggi organiseremii .
Loven gir stort rom for lokalt selvstyre .	Lágas lea stuora munni báikkálaš iešstivrejupmái .
Den slår imidlertid fast at fylkeskommunen og kommunen skal sørge for økonomiske eller organisatoriske virkemidler som fremmer et bredt spekter av kulturvirksomhet lokalt og regionalt .	Dat liikká deattuha ahte fylkkagielddat ja suohkanat galget fuolahit ekonomalaš , organisatuvrralaš gaskaomiid ja doaibmabijuid mat ovddidit ja láhčet dili viiddis kulturdoaimmaide sihke báikkálaččat ja regiuvnnalaččat .
Kulturloven skal også bidra til å sikre handlingsrommet for en nasjonal kulturpolitikk i en stadig mer globalisert verden .	Kulturláhka galgá maiddái veahkehit sihkkarastime doaibmanmuni nationála kulturpolitihkkii mađi eanet globaliserejuvvon máilmmis .
Sametinget viste blant annet til samarbeidsavtalene mellom Sametinget og fylkeskommunene , som er med på å synliggjøre fylkeskommunenes ansvar for utvikling av den samiske kulturen i regionene .	Sámediggi deattuhii seammás stáda erenoamáš ovddasvástádusa sámi kultuvrii , ja oaivvildii ahte fylkkagielddat ja suohkanat fertejit váldit eanet ovddasvástádusa kulturdoibmii .
14.3.1 Lovgivning som særskilt gjelder samisk kultur	14.3.1 Lágat mat erenoamážit gusket sámi kultuvrii
Samisk språk og kultur har et særskilt vern gjennom Grunnloven § 110 a .	Sámegielas ja sámi kultuvrras lea erenoamáš sud ­djen Vuođđolága § 110 a bokte .
Den norske stat har plikt til å medvirke aktivt til at samisk kultur blir videreført i Norge .	Norgga stádas lea geatnegasvuohta aktiivvalaččat mieldeváikkuhit dasa ahte sámi kultuvra fievrreduvvo viidáset Norggas .
Dette innebærer også en plikt til gjennom økonomisk og annen virkemiddelbruk å legge forholdene til rette for en rimelig grad av reell resultatlikhet for samenes og storsamfunnets kulturutøvelse .	Dát mielddisbuktá maiddái geatnegasvuođa ekonomalaš ja eará gaskaomiiguin láhčit dilálašvuođaid vai duođai leat muttágit seammalágan bohtosat sámiid ja stuoraservodaga kultur- ­doaimmaheamis .
Kultur- og kirkedepartementet har forvaltningsansvar for kapittel 3 om samisk språk i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold .	Kultur- ja girkodepartemeanttas lea háld-dašanovddasvástádus 3. kapihttalii sámegiela birra , lágas geassemánu 12. b. 1987 nr. 56 Sáme ­dikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra .
Bestemmelsene om samisk språk er både prinsipielt og praktisk viktige for å sikre videreføring av den samiske kulturen .	Sámegiela mearrádusat leat sihke prinsihpalaččat ja geavatlaččat dehálaččat vai sihkkarastá joatkima sámi kultuvrras .
For nærmere omtale vises det til kap. 19.4.1 .	Lagabut čilgehus gávdno kap. 19.4.1 .
Ifølge lov 9. juni 1978 nr. 50 om kulturminner er det ikke lov til å føre samiske kulturminner ut av landet uten at det foreligger gyldig eksporttillatelse , jf § 23 bokstav c . RiddoDuottarMuseat i Karasjok er gitt myndighet til å behandle søknader og fatte beslutning om utførsel av samiske kulturminner .	Lága geassemánu 9. b. 1978 nr. 50 mielde kulturmuittuid birra , de ii leat lohpi doalvut sámi kulturmuittuid riikkas olggos jus ii gávdno dohkálaš olgoriikii doalvunlohpi , gč § 23 bustávva c. RiddoDuottarMuseat Kárášjogas lea ožžon válddi meannudit ohcamiid ja dahkat mearrádusaid sámi kulturmuittuid birra mat dolvojuvvojit olgoriikii , beroškeahttá man boarrásat leat .
Utførselstillatelse skal normalt gis dersom kulturgjenstanden ikke er av stor betydning for forsk ­ning eller bevaring og formidling av Norges kulturarv , jf. forskrift om utførsel og innførsel av kulturgjenstander § 6 .	Olgoriikii doalvunlobi galgá dábálaččat addit jus kulturmuitodávvir ii leat dehálaš dutkamiid dahje Norgga kulturárbbi bisuheapmái ja gaskkusteapmái , gč. láhkaásahusa olgoriikii doalvut ja riikii buktit kulturdávviriid § 6 mielde .
Sametinget er i henhold til forskriftens § 7 klageinstans i saker som gjelder forbud mot utførsel av kulturgjenstander .	Sámediggi lea láhkaásahusa § 7 mielde váidinásahus áššiin mat gullet gildosiidda olgoriikii doalvut kulturdávviriid .
Det har vært behov for enkelte justeringer i definisjonen i § 23 .	Lea leamašan dárbu § 23 definišuvnna veaháš muddet .
Kultur- og kirkedepartementet har derfor fremmet en proposisjon med forslag til endringer i kulturminneloven , jf. Ot.prp. nr. 49 ( 2007 – 2008 ) Om lov om endringer i lov 9. juni 1978 nr. 50 om kulturminner .	Kultur- ja girkodepartemeanta lea danin ovddidan proposišuvnna mas evttoha rievdadusaid dahkat kulturmuitolágas , gč. Od. Prp. nr. 49 ( 2007 – 2008 ) ) Láhka rievdadusaid birra geassemánu 9. b. 1978 nr. 50 lágas kulturmuittuid birra .
Med en generell lovformulering vil det i forskrift bli nærmere regulert hva som regnes som kulturgjenstander .	Oppalaš láhkačállosiin , de láhkaásahus lagabui muddešii mat meroš-tallojuvvojit leat kulturávnnasin .
Det er fastsatt en egen lov om skrivemåten av stedsnavn i Norge , lov av 18. mai 1990 nr. 11 om stedsnavn m.m. .	Lea mearriduvvon sierra láhka dasa mot Norgga báikenamaid galgá čállit , gč. lága mies ­semánu 18. b. 1990:s nr. 11 báikenamaid je. .
Loven omfatter blant annet regler for skrivemåten av samiske stedsnavn , hvem som skal bruke fastsatt skrivemåte og i hvilke områder samiske stedsnavn skal benyttes .	Lágas leat earret eará njuolggadusat dan birra mot sámi báikenamaid galgá čállit , gii galgá geavahit mearriduvvon čállinvuogi ja makkár guovlluin galgá geavahit sámi báikenamaid .
En rekke andre lover på kulturområdet berører samiske forhold på en mer indirekte måte .	Kultursuorggis muhtin eará lágat gusket sámi dilálašvuođaide eambbo eahpenjuolgut .
For eksempel reguleres det samiske bibliotekvederlaget ( se kap. 14.8.2 ) gjennom lov av 29. mai 1987 nr. 23 om bibliotekvederlag , og samiskspråklig materiale som er avlevert i henhold til lov av 9. juni 1989 nr. 32 om avleveringsplikt for allment tilgjengelige dokumenter videreformidles i ett eksemplar til Samisk spesialbibliotek .	Ovda ­mearkka dihte muddejuvvo sámi girjerádjobuhtadus ( geahča kap. 14.8.2 ) lága bokte miessemánu 29. b. 1987 , nr. 23 girjerájusbuhtadusaid birra , ja sámegielat čállosiid birra mat leat addojuvvon lága mielde geassemánu 9. b. 1989 nr. 32 addingeatnegasvuođa birra dábálaš olámutto dokumeanttain mas gaskkustuvvo viidáset okta gáhppálat Sámi erenomášgirjerádjui .
14.3.2 Internasjonale avtaler	14.3.2 Riikkaidgaskasaš šiehtadusat
Hovedprinsippet i ILO-konvensjon nr. 169 ( jf. kap. 1.3.4 ) er urfolks rett til å bevare og videreutvikle sin egen kultur , og myndighetenes plikt til å treffe tiltak for å støtte dette arbeidet .	Váldoprinsihppa ILO-konvenšuvdna nr.169:s ( gč. kap. 1.3.4 ) lea álgoálbmogiid vuoigatvuohta bisuhit ja ain ovddidit iežaset kultuvrra , ja eiseválddiid geatnegasvuohta álggahit doaibmabijuid mat dorjot dan barggu .
Konvensjonen refererer til kultur i vid forstand , men legger også vesentlige føringer når det gjelder utforming av samisk kulturpolitikk på nasjonalt nivå .	Konvenšuvdna referere kultuvrii viiddis ipmárdusas , muhto bidjá maiddái dehálaš láidestemiid dasa ahte nationála dásis hábmet sámi kulturpolitihka .
Konvensjonen har bestemmelser om urfolks rett til selv å bestemme over sin kulturelle utvikling og til å lære å bruke eget språk .	Konvenšuvnnas leat mearrádusat álgoálbmogiid vuoigatvuođa birra ieža mearridit iežaset kultuvrralaš ovdáneami ja oahppat geavahit iežaset giela .
Konvensjonen anerkjenner videre urfolks ønsker om og behov for kontroll over egne institusjoner , egen livsform og egne økonomiske utvikling .	Lassin dasa konvenšuvdna dohkkeha álgoálbmogiid dáhtu ja dárbbu hálddašit iežaset ásahusaid , iežaset eallinmálle ja iežaset ekonomalaš ovdáneami .
Dette innebærer en anerkjennelse av urfolks ønske om å opprettholde og videreutvikle egen identitet , språk og religion .	Dát mielddisbuktá dohkkehit dan ahte álgoálbmogat háliidit bisuhit ja eanet ovddidit iežaset identitehta , giela ja oskku .
For nærmere beskrivelse av Den europeiske pakten om region - eller minoritetsspråk ( minoritetsspråkpakten ) vises det til kap. 19.3.1 .	Lagabut čilgehusa Eurohpálaš šiehtadusas regiovdna- dahje minoritehtagielaid birra ( minoritehtagielaidšiehtadus ) gávdná kap. 19.3.1:s .
Når det gjelder internasjonalt arbeid om vern av tradisjonelle kulturuttrykk og tradisjonell kunnskap i WIPO og UNESCO-konvensjonen om vern av immateriell kulturarv og UNESCO-konvensjonen for å verne og fremme et mangfold av kulturuttrykk , se kap. 13 .	Mii guoská riikkaidgaskasaš bargguide , WIPO bargu suddjet árbevirolaš kulturolggosbuktimiid ja árbevirolaš máhtuid ja UNESCO-konvenšuvdna vuoiŋŋalaš kulturárbbi suddjema birra ja UNESCO-konvenšuvdna suddjet ja ovddidit ollu kulturolggosbuktimiid , geahča kap. 13:ái .
14.4 Samisk selvråderett på kulturområdet	14.4 Sámi iešmearrideapmi kultursuorggis
Samisk kultur er i en positiv utvikling over hele kulturfeltet .	Sámi kultuvrras lea positiiva ovdáneapmi visot kultursuorggis .
Ikke minst er det verdt å merke seg at flere samiske kunstnere og prosjekter har markert seg innen det utøvende kunstfeltet , blant annet innen musikk .	Erenoamážit lea dehálaš mearkkašit ahte eanet sámi dáiddárat ja prošeavttat leat oainnusin dahkan iežaset erenoamážit doaimmaheami dáiddasuorggis , earret eará musihkas .
Regjeringen har merket seg at Sametinget prioriterer kulturformål høyt , og vurderer Sametinget som den institusjonen som er best egnet til å ha hovedansvaret for forvaltningen av samisk kultur .	Ráđđehus lea mearkkašan ahte Sámediggi vuoruha bajás kulturáigumušaid , ja árvvoštallá Sámediggi leat ásahussan masa buoremusat heive leat váldoovddasvástádus hálddašit sámi kultuvrra .
Regjeringen har fulgt opp dette med en økning i bevilgningen til Sametinget på kulturområdet med over 21 mill. kroner , eller over 60 pst. , i 2006 – 2008 .	Ráđđehus lea čuovvolan dan go Sámediggái lea kultursuorggis lasihan ruhtajuolludeami badjel 21 miljovnna ruvnnuin , dahje badjel 60 proseanttain 2006 – 2008:s .
Bevilgningen er på 53,5 mill. kroner i 2008 .	Ruhtajuolludeapmi lea 53,5 milj. ruvnno 2008:s .
Det er et overordnet mål at samene skal ha vesentlig grad av selvråderett i spørsmål som angår dem selv .	Bajitdási ulbmil lea ahte sámiin galgá leat oalle muttu iešmearridanriekti iežaset guoskevaš gažaldagain .
Dette innebærer blant annet å ha et forvaltningsansvar for egne saker og selv å kunne prioritere for eksempel på kulturområdet .	Dát mielddisbuktá earret eará ahte lea hálddašanovddasvástádus iežaset áššiide ja ieža sáhttit vuoruhit ovdamearkka dihte kultursuorggis .
Fra myndighetenes side har det viktigste virkemidlet for å følge opp ansvaret for samisk kultur vært å gi Sametinget myndighet over statlig finansierte samiske kulturtiltak .	Eiseválddiid bealis lea deháleamos gaska ­oapmi čuovvolit ovddasvástádusa sámi kultuvrii leamašan addit Sámediggái válddi stáhtalaš ruhtaduvvon sámi kulturdoaibmabijuide .
Midler til samiske tiltak under Kultur- og kirkedepartementets budsjett blir derfor i hovedsak disponert av Sametinget .	Sámediggi lea dat mii eanaš muddui hálddaša ruđaid sámi doai ­bmabijuide mat leat Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahtas .
Arbeids- og inkluderingsdepartementets bevilgning til Sametinget over budsjettkapittel 680 , post 50 omfatter også midler til tidligere Samisk kulturfond , tospråklighetsmidler til kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet for samisk språk , og andre språktiltak .	Bargo- ja searvadahttindepartemeantta juolludeapmi Sámediggái bušeahttakapihttalis 680 , 50-poasttas , dasa gullet maid ruđat ovddeš Sámi kulturfondii , guovttegielalašvuođaruđat sámegiela hálddašanguovllu suohkaniidda ja fylkkagielddaide , ja eará gielladoaibmabijuide .
Fra 1993 ble flere tilskuddsordninger som tidligere ble forvaltet av departementene , samlet under Kommunal- og arbeidsdepartementets budsjett og overført til Sametinget .	1993 rájes leat eanet doarjjaortnegat maid departemeanttat ovdal hálddašedje , čohkkejuvvon Gieldda- ja bargodepartemeantta bušehttii ja sirdojuvvon Sámediggái .
På Kulturdepartementets ansvarsfelt gjaldt dette Norsk kulturråds avsetning til samisk kultur , tilskudd til samisk forlagsdrift , tilskudd til samiske kunstnerorganisasjoner , tilskudd til Samisk kunstnersenter i Karasjok og Samisk kultursenter i Hattfjelldal .	Kulturdepartemeantta ovddasvástádussuorggis gulai dat Norgga kulturráđi várrejupmi sámi kultuvrii , doarjja sámi lágádusdoi , ­bmii doarjja sámi dáiddárorganisašuvnnaide , doarjja Sámi dáiddaguovddážii Kárášjogas ja Sámi kulturguovddážii árbordis .
Dessuten ble oppnevning av styret for Samisk spesialbibliotek og programrådet for sameradioen overført til Sametinget .	Dasa lassin Sámi sierrabibliotehka stivrra ja sámiradio prográmmaráđi nammadeapmi sirdojuvvui Sámediggái .
Kommunaldepartementet delegerte samtidig myndigheten til å fordele tilskudd til tospråklighet til kommuner og fylkeskommuner til Sametinget .	Gielddadepartemeanta fápmudii seammás Sámediggái válddi juohkit guovttegielalašvuođadoarjagiid suohkaniid-da ja fylkkagielddaide .
I tråd med utviklingen i Sametingets myndighet opprettet Kultur- og kirkedepartementet i 2002 et nytt budsjettkapittel 320 Allmenne kulturformål , post 53 Samiske kulturformål .	Sámedikki válddi lassáneami mielde ásahii Girko- ja kulturdepartemeanta 2002:s ođđa bušeahttakapihttala 320 Dábálaš kulturulbmilat , poasta 53 Sámi kulturulbmilat .
Samtidig ble midlene til samiske musikkfestivaler , samiske kunstnerstipend og stipendkomitévederlag , utstillingsvederlag til samiske kunstinstitusjoner , Beaivváš Sámi Teáhter , stedsnavntjenesten , Samisk spesialbibliotek , mobil bibliotektjeneste og samiske museer lagt til denne posten .	Seammás ruhtajuolludeamit sámi musihkkafestiválaide , sámi dáiddárstipeanddaide ja stipeandalávdegottebuhtadusat , čájáhusbuhtadusat sámi dáiddaásahusaide , Beaiv-váš Sámi Teáhter , báikenammanevvohat , Sámi sierrabibliotehka , johtti girjerájusbálvalus ja sámi museat biddjojuvvojedje dán postii .
Det er forutsatt at Sametinget fordeler midler til disse tiltakene , og for øvrig disponerer midlene etter egen prioritering .	Eaktuduvvo ahte Sámediggi juohká ruđaid dáid doaibmabijuide , ja muđui hálddaša ruđaid iežas vuoruheami mielde .
14.4.1 Sametinget som kulturpolitisk aktør	14.4.1 Sámediggi kulturpolitihkalaš oassálastin
Overføring av ansvar til Sametinget har vært viktig for å utvikle samisk kultur .	Sámediggái ovddasvástádusa sirdin lea leamašan dehálažžan vai ovdánahttá sámi kultuvrra .
Samtidig er det vesentlig å ta med seg at de tiltakene og ordningene som er overført , er utviklet innen en norsk nasjonal kontekst .	Seammás lea dehálaš váldit fárrui ahte dat doaibmabijut ja ortnegat mat leat sirdojuvvon , leat ovdánahttojuvvon Norgga nationála oktavuođas .
Den administrative avgrensingen av hva som faller inn under det kulturpolitiske ansvarsområdet , er historisk flyttbar og varierer .	Hálddahuslaš ráddjejupmi das mii gullá kulturpolitihkalaš ovddasvástádussuorgái , historjjálaččat ii leat nu čielggas ja rievddada .
Det er derfor nødvendig at Sametinget fører en selvstendig kulturpolitikk for å ivareta et levende samisk kulturliv .	Danin lea dárbbašlaš ahte Sámediggi jođiha iešheanalis kulturpolitihka vai áimmahuššá ealli sámi kultuvrra .
Sametinget understreker at samisk kunst og kulturliv er mangfoldig , og Rådet vil legge til rette for at mangfoldet blir ivaretatt og videreutviklet .	Sámediggi deattuha ahte sámi dáidda ja kultureallin lea girjái , ja Ráđđi áigu láhčit dilálašvuođaid dasa ahte áimmahuššat ja ain ovddidit girjáivuođa .
Samtidig understrekes det at iverksettelse og videreutvikling av samisk kultur er et nasjonalt ansvar , og at staten må forvalte dette ansvaret i dialog med Sametinget .	Seammás deattuhuvvo ahte sámi kultuvrra čađa-heapmi ja viidáset ovdáneapmi lea nationála ovddasvástádus , ja ahte stáhta ferte hálddašit dan ovddasvástádusa gulahaladettiin Sámedikkiin .
Sametingsrådet peker også på den viktige rollen samarbeidsavtalene med fylkeskommunene har på kulturområdet , ikke minst når det gjelder å utvikle en felles forståelse mellom de tradisjonelle norske institusjonene og Sametinget om hvilke behov samiske samfunn har på kulturområdet .	Sámediggeráđđi deattuha maiddái dan dehálaš doaimma mii ovttasbargošiehtadusain fylkkagielddaiguin lea kultursuorgái , erenoamážit dan dáfus ahte ovddidit oktasaš ipmárdusa gaskal dábálaš Norgga ásahusaid ja Sámedikki das ahte makkár dárbbut sámi servodagas leat kultursuorggis .
Sametinget behandlet i mai 2005 Sametingsrådets melding om samisk kunst ( sak 33/05 ) .	Sámediggi gieđahalai 2005 miessemánus Sámediggeráđi dieđáhusa sámi dáidaga birra ( ášši 33/05 ) .
Formålet med meldingen er å trekke opp hovedlinjene for de kunstpolitiske utfordringene både nasjonalt , regionalt og lokalt .	Dieđáhusa ulbmil lea čájehit dáiddapolitih ­kalaš hástalusaid váldolinnjáid sihke našuvnnalaččat , regiuvnnalaččat ja báikkálaččat .
Ifølge meldingen mangler St.meld. nr. 48 ( 2002 – 2003 ) Kulturpolitikk fram mot 2014 politiske visjoner for samisk kunst og kultur .	Dieđá-husa mielde váilot Sd.dieđ. nr. 48:s ( 2002 – 2003 ) Kulturpolitihkka 2014 rádjái višuvnnat sámi dáidagii ja kultuvrii .
Sametingsrådet ser derfor et behov for å synliggjøre behovene innen samisk kunstpolitikk og sørge for at de samiske perspektivene og visjonene som omtales , likestilles med de norske i utviklingen av kunst- og kulturpolitikken fremover .	Sámediggeráđi mielas lea dárbu čalmmustahttit sámi dáiddapolitihka dárbbuid ja fuolahit ahte sámi perspektiivvat ja višuvnnat maid birra muitaluvvo , biddjojit seammaárvosažžan daid dáčča go dáidda- ja kulturpolitihka galgá ovddidit ovddasguvlui .
Meldingen gir en oversikt over hele det samiske kunstfeltet og redegjør for virkemidler på området og utfordringer de nærmeste årene .	Dieđáhus addá bajilgova visot sámi dáiddasuorggis ja čilge suorggi gaskaomiid birra ja lagamus jagiid hástalusaid .
Sametingsrådet la i juli 2004 frem en melding om samiske museer .	Sámediggeráđđi bijai 2004 suoidnemánus ovdan dieđáhusa sámi museaid birra .
Meldingen legger grunnen for en samisk museumskonsolidering i fire samiske museumssiidaer – nordøstsamisk , nordvestsamisk , midtsamisk og sørsamisk museumssiida .	Dieđáhus bidjá vuođu sámi museaovttastahttimii njeljiin sámi museasiiddain – davvinuorta , davvioarjesámi , gaskasámi ja lullisámi museasiiddain .
En delutredning om museene i Troms og Nordre Nordland ble behandlet i Sametinget 1. mars 2007 ( sak 06/07 ) .	Oasseguorahallan Romssa ja Davit Nordlándda museaid birra gieđahallojuvvui Sámedikkis njukčamánu 1. b. 2007:s ( ášši 06/07 ) .
Sametinget vedtok en tilpasset sentermodell for utvikling av samisk museumsvirksomhet i utredningsområdet med potensial til utvikling av en egen samisk museumssiida ( se kap. 14.8.3 ) .	Sámediggi mearridii heivehuvvon guovddášmodealla sámi museadoaimma ovdánahttimii guorahallansuorggis mas lea munni ráhkadit sierra sámi museasiidda ( geahča kap. 14.8.3 ) .
Sametinget vil ikke ta inn nye organisasjoner og institusjoner på sitt budsjett for direkte driftsstøtte før melding om samiske institusjoner er lagt frem for Sametingets plenum .	Sámediggi ii áiggo váldit fárrui ođđa organisašuvnnaid ja ásahusaid iežas njuolggo doaibmadoarjja bušehttii ovdal go dieđáhus sámi ásahusaid birra lea Sámedikki dievasčoahkkima ovdii biddjojuvvon .
Denne meldingen vil bli lagt fram for plenum i 2008 , jf. vedtak i sak 60/07 Sametingets budsjett 2008 .	Dát dieđáhus ovddiduvvo dievasčoahkkinii jagi 2008 , gč. mearrádusa áššis 60/07 Sámedikki jagi 2008 bušeahtta .
Se også Sametingets årsmelding for 2006 ( punkt 5 ) og 2007 ( punkt 6 ) .	Geahča maiddái Sámedikki 2006 jahkedieđáhusa ( 5. čuoggá ) ja 2007 jahkedieđáhusa ( 6. čuoggá ) .
14.4.2 Sametingets økonomiske virkemidler	14.4.2 Sámedikki ekonomalaš váikkuhangaskaoamit
I sitt budsjettvedtak for 2008 ( sak 60/07 ) fordelte Sametinget om lag 127 mill. kroner til språk- og kulturtiltak , jf. tabell 4.1 .	Jagi 2008 bušeahttamearrádusasttis ( ášši 60/07 ) jugii Sámediggi sullii 127 milj. ruvnno giella- ja kulturdoaibmabijuide , gč. tabealla 14.1 .
Dette dekker både formål som forutsettes dekket innen Kultur- og kirkedepartementets bevilgning , og tiltak innen blant annet språk og kulturutvikling som forutsettes dekket innen overføringene fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Dát gokčá sihke ulbmiliid mat eaktuduvvojit gokčojuvvot Kultur- ja girkodepartemeantta ruhtajuolludemiin , ja earret eará giella ja kulturovdáneami doaibmabijut mat eaktuduvvojit gokčojuvvot Bargo- ja searvadahttindepartemeantta ruhtasirdimiiguin .
For detaljert oversikt over språktiltak , se kap. 19.7 .	Jus áiggut gielladoaibmabijuin bienalaš bajilgova , de geahča kap. 19.7 .
Tabell 15.1 Sametingets fordeling av midler til kulturtiltak 2006 – 2008 ( i 1000 kr . )	Tabealla 15.1 Sámedikki ruhtajuolludeamit kulturdoaibmabijuide 2006 – 2008 ( 1000 ruvnnuin )
Formål	Ulbmil
Kulturutvikling ( tidl. Samisk kulturfond )	Kulturovdáneapmi ( ovddeš Sámi kulturfoanda )
Samiske forlag	Sámi lágádusat
Samiske kulturhus	Sámi kulturviesut
Samiske kulturorganisasjoner	Sámi kulturorganisašuvnnat
Samiske festivaler – grunntilskudd	Sámi festiválat – vuođđodoarjja
Samisk idrett	Sámi falástallan
Samisk teater	Sámi teáhter
Samisk kunst ( kunstneravtalen m.m. )	Sámi dáidda ( dáiddašiehtadus je. )
Samiske publikasjoner ( se kap. 19.7.4 )	Sámi čállosat ( geahča kap. 19.7.4 )
Samisk bibliotektjeneste ( inkl. bokbusser )	Sámi girjerájusbálvalus ( oktan girjebussiiguin )
Samiske museer	Sámi museat
Språktiltak ( se kap. 19.7 )	Gielladoaibmabijut ( geahča kap. 19.7 )
14.5 Status og hovedutfordringer på kulturområdet	14.5 Kultursuorggi stáhtus ja váldohástalusat
Som nevnt tidligere arbeider regjeringen etter to hovedlinjer for å ivareta det statlige ansvaret for samisk kultur .	Ráđđehus bargá , nugo namuhuvvon , guokte váldolinnjá mielde áimmahuššat stáhtalaš ovddasvástádusa sámi kultuvrii .
På den ene siden skal staten sørge for at Sametinget er i stand til å føre en aktiv , selvstendig kulturpolitikk .	Okta bealli lea ahte stáhta galgá fuolahit ahte Sámediggi nákce jođihit aktiiva , iešheanalis kulturpolitihka .
På den andre siden skal staten ivareta et selvstendig ansvar for samisk kultur gjennom en overordnet , nasjonal kulturpolitikk som også omfatter samisk kultur .	Nubbi bealli lea ahte stáhta galgá áimmahuššat iešheanalis ovddasvástádusa sámi kultuvrii bajitdási , nationála kulturpoli , ­tihkain mii maid fátmmasta sámi kultuvrra .
Nedenfor omtales en del samiske kulturtiltak og - prosjekter både i institusjoner som ligger under Sametingets forvaltning og i andre institusjoner .	Vuolábealde muitaluvvo muhtin Sámedikki hálddašeami vuolde ásahusaid ja eará ásahusaid sámi kulturdoaibmabijuid ja - prošeavttaid birra .
Det blir også omtalt enkelte samarbeidsprosjekter mellom institusjoner som ligger under Sametingets forvaltning og andre institusjoner .	Muitaluvvo maiddái muhtin ovttaskas ovttasbargoprošeavttaid birra gaskal Sámedikki hálddašeami vuollásaš ásahusaid ja eará ásahusaid .
Beskrivelsene er ikke uttømmende , men viser på hvilken måte samisk kultur kommer til syne innen ulike deler av kulturfeltet .	Čilgehusat eai leat dievaslaččat , muhto čájehit guđe ládje sámi kultuvra oainnusin dahkkojuvvo kultursuorggi iešguđet osiin .
14.6 Investeringer i samiske kulturbygg	14.6 Sámi kulturviesuid investemat
Samiske kulturbygg omfatter bygninger og lokaler for samiske kulturtiltak som teater , musikk , billedkunst , museum , samisk bibliotek og arkiv .	Sámi kulturviesuide gullet visttit ja lanjat sámi kulturdoaibmabijuide nugo teáhterii , musihkkii , govvadáidagii , museaide , sámi girjerádjosiidda ja arkiivvaide .
Det eksisterer nå ingen særskilte statlige tilskuddsordninger for investeringer i samiske kulturbygg .	Dál eai gávdno makkárge erenoamáš stádalaš doarjjaortnegat sámi kulturviesuid investeremiidda .
For de kulturtiltakene som Sametinget har ansvaret for blir drift av lokalene finansiert innenfor de årlige tilskuddene til Sametinget .	Kulturdoaibmabijuide maidda Sáme ­dikkis lea ovddasvástádus , de lanjaid jođiheapmi ruhtaduvvo jahkásaš doarjagiiguin mat juolluduvvojit Sámediggái .
Drift av Samisk arkiv dekkes innenfor de årlige bevilgningene til Arkivverket .	Sámi arkiivva jođiheapmi gokčojuvvo jahkásaš ruhtajuolludemiiguin Arkiivadoaimmahahkii .
Kultur- og kirkedepartementet forvalter deler av overskuddet fra statlige spill til tilskuddsordning for regionale møteplasser og formidlingsarenaer for kultur .	Kultur- ja girkodepartemeanta hálddaša osiid stáhtalaš spealuid badjebáhcagis regionála deaivvadanbáikkiid ja kultuvrra gaskkustanbáikkiid doarjjaortnegii .
Fra denne ordningen er det gitt tilskudd til kulturhus og kultursenter .	Dán ortnegis leat addojuvvon doarjagat kulturviesuide ja kulturguovddážiidda .
Resten må finansieres med egenandel , private midler eller lokale og regionale tilskudd .	Sáhttá addojuvvot gitta goalmmádas oasi ruhtadandoarjja dákkár viesuid investerengoluide .
Det har ikke blitt søkt om tilskudd til finansiering av samiske kulturbygg fra denne tilskuddsordningen .	Reasta šaddá ruhtadit iežasosiin , priváhta ruđaiguin dahje báikkálaš ja regionála doarjagiiguin .
Fra statsbudsjettets kapittel 320 post 73 Nasjonale kulturbygg , gis tilskudd til bygninger og lokaler for institusjoner og tiltak som har en nasjonal oppgave , en landsomfattende funksjon eller en viktig landsdelsfunksjon .	Stáhtabušeahta kap. 320 poasttas 73:s Nationála kulturviesut , juolluduvvo doarjja ásahusaid viesuide ja lanjaide ja doaibmabijuide main lea nationála bargu , riikaviidosaš doaibma dahje dehálaš riikaoassedoaibma .
Hovedregelen er at den statlige finansieringsandelen ikke skal overstige 60 pst. av det offentlige tilskuddet .	Váldonjuolggadus lea ahte stáhtalaš ruhtadanoassi ii galgga leat eanet go 60 proseantta almmolaš doarjagis .
På 1990-tallet ble det gitt tilskudd fra kap. 320 post 73 til følgende samiske kulturbygg :	1990-logus addojuvvui doarjja kap. 320 poasttas 73:s dáid sámi kulturviesuide :
árran lulesamisk senter : 9,9 mill. kroner	árran julevsáme guovdásj : 9,9 milj. ruvnno
Varanger samiske museum : 12,2 mill. kroner .	Várjjat Sámi Musea : 12,2 milj. ruvnno .
I tillegg ble det gitt planleggingstilskudd til utvidelsen av ája samisk senter .	Dasa lassin addojuvvui plánendoarjja ája sámi guovddáža viiddideapmái .
Departementet legger Sametingets prioritering til grunn ved behandling av søknader om tilskudd til samiske kulturbygg fra kap. 320 post 73 .	Departemeanta bidjá Sámedikki vuoruhemiid vuođđun go meannuda doarjjaohcamiid sámi kulturviesuide kap. 320 poasttas 73:s .
Byggeprosjektene planlegges i samarbeid mellom den aktuelle samiske institusjonen , Sametinget , Statsbygg , Kultur- og kirkedepartementet og eventuelt lokale og regionale finansieringsparter .	Huksenprošeavttaid plánejit ovttas guoskevaš sámi ásahus , Sámediggi , Statsbygg , Kultur- ja girkodepartemeanta ja vejolaš báikkálaš ja regionála ruhtadanbealálaččat .
Departementet presenterer for Stortinget hver høst en investeringsplan for kulturbygg .	Departemeanta ovdanbidjá Stuoradiggái juohke čavčča kulturviesuid investerenplána .
Planen innholder prosjekter med tilskudd kommende budsjettår ; prioriterte prosjekter de nærmeste årene ; og andre prosjekter uten særskilt prioritering .	Plána sisttisdoallá prošeavttaid main lea doarjja boahtte bušeahttajagis ; vuoruhuvvon prošeavttat lagamus jagiin ; ja eará prošeavttat mat eai erenoamážit vuoruhuvvo .
14.6.1 Status for prosjekter og planer for nye samiske kulturbygg	14.6.1 Ođđa sámi kulturviesuid prošeavttaid ja plánaid stáhtus
Samisk arkiv : Grunnsteinen for nye lokaler for Samisk arkiv ble lagt ned i 2007 , og byggingen er igangsatt .	Sámi arkiiva : Vuođđogeađgi Sámi Arkiivva ođđa lanjaide biddjojuvvui eatnamii 2007:s , ja huksemat leat álggahuvvon .
Lokalene vil være en del av Vitenskapsbygget i Kautokeino .	Lanjat šaddet oassin Sámi dieđavisttis Guovdageainnus .
Statsbygg gjennomfører prosjektet .	Statsbygg čađaha prošeavtta .
Investeringene i bygget finansieres innenfor Statsbyggs bevilgning under Fornyings- og administrasjonsdepartementets budsjett .	Investeremat vistái ruhtaduvvojit Statsbygga ruhtajuolludemiin Ođastan- ja hálddahusbušeahta vuolde .
Etter planen skal bygget være ferdig i 2009 .	Plána mielde galgá visti gárvvistuvvot 2009:s .
Arkivverket skal leie lokalene av Statsbygg , og vil betale kostnadsdekkende husleie fra innflytting i de nye lokalene .	Arkiivadoaimmahat galgá láigohit lanjaid Stáhtabyggas , ja máksá viessoláiggu mii gokčá goluid dan rájes go fárrejit ođđa lanjaide .
Østsamisk museum i Neiden i Sør-Varanger : Tiltaket er nytt og har derfor ikke egne lokaler i dag .	Nuortalaš musea Njávdámis Mátta-Várjjagis : Lea ođđa doaibmabidju ja danin das eai leat dál heivvolaš lanjat .
Byggingen av museet ble igangsatt i 2007 og skal etter planen være ferdig høsten 2008 .	Musea huksen álggahuvvui 2007:s ja galgá plána mielde gárvvistuvvot 2008:s .
Bygningen vil være formidlingsarena for østsamisk kultur og historie .	Visti šaddá nuortalaš kultuvrra ja historjjá gaskkustanbáikin .
Den vil inneholde blant annet utstillinger , verksted og administrasjonslokaler .	Doppe šaddet earret eará čájáhusat , bádji ja hálddahuslanjat .
Kostnadsrammen på 37 mill. kroner finansieres med tilskudd fra Kultur- og kirkedepartementets kap. 320 post 73 i samsvar med framdriften og likviditetsbehovet .	37 miljovnna ruvdnosaš gol ­lorámma oažžu ruhtadoarjaga Kultur- ja girkodepartemeantta kap. 320 poasttas 73 ovdáneami ja máksinnákcadárbbu mielde .
Det vises til St.prp. nr. 59 ( 2007–2008 ) Tilleggsbevilgninger og omprioriteringer hvor der foreslås at kostnadsrammen økes til 42 mill. kroner .	Čujuhuvvo Sd.prp. nr. 59:i ( 2007–2008 ) Lassejuolludeamit ja ođđasisvuo ­ruheamit mas evttohuvvo ahte gollorámma lasihuvvo 42 milj. ruvdnui .
Det er forutsatt at Sør-Varanger kommune skal gi tilskudd til drift av museet .	Eaktuduvvo ahte Mátta-Várjjaga gielda addá doarjaga musea jođi ­heapmái .
Statlig tilskudd til driften finansieres innenfor kap. 320 post 53 Samiske kulturformål .	Stáhtalaš doarjja jođiheapmái ruhtaduvvo kap. 320 poastta 53 siskkobealde , Sámi kul ­turulbmilat .
Riksscene for nasjonal og internasjonal folkemusikk , joik og folkedans i Oslo : Riksscenen er en stiftelse som ble etablert i 2007 av Juoigiid Searvi , Landslaget for Spelemenn , Norsk Folkemusikk- og Danselag , Noregs Ungdomslag og Samspill International Music Network .	Riikalávdi nationála ja riikkaidgaskasaš ál-bmotmusihkkii , luohtái ja álbmotdánsumii Oslos : Riikalávdi lea vuođđudus man juoigiid Searvi , Landslaget for Spelemenn , Norsk Folkemusikk- og Danselag , Noregs Ungdomslag ja Samspill International Music Network álggahedje 2007:s .
Lokalene bygges , finansieres og eies av KLP Eiendom AS .	KLP Eiendom AS hukse lanjaid , ruhtada ja eaiggáduššá daid .
Kultur- og kirkedepartementet har inngått leieavtale for lokalene som blant annet skal brukes til joik .	Kultur- ja girkodepartemeanta lea dahkan láigošiehtadusa lanjaide mat earret eará galget geavahuvvot juoigamii .
Etter planen skal lokalene ferdigstilles i 2009 .	Plána mielde galget lanjat leat gárvásat 2009:s .
ája samisk senter i Kåfjord : Senteret inneholder flere kommunale funksjoner og lokaler for blant annet NRK Sameradioen og Sametinget .	ája sámi guovddáš Gáivuonas : Guovddážis leat eanet suohkanlaš doaimmat ja lanjat earret eará NRK . Sámirádioi ja Sámediggái .
Det er bygd ut i flere omganger .	Dat leat huksejuvvon máŋgga vuorus .
Siste utbygging ble ferdigstilt i 2005 med tilskudd fra Troms fylkeskommune og Sametinget .	Maŋimus huksen gárvvistuvvui 2005:s Romssa fylkkasuohkana ja Sámedikki doarjagiin .
Det planlegges nå nye lokaler for museum og samisk bibliotek .	Dál plánejuvvojit ođđa lanjat museai ja sámi girjerádjui .
Kostnadsrammen på 22 mill. kroner finansieres med tilskudd fra kap. 320 post 73 .	22 milj. ruvdnosaš gollorámma ruhtaduvvo doarjagiin kap. 320 poasttas 73 .
Kultur- og kirkedepartementet har gitt Statsbygg i oppdrag å planlegge og gjennomføre prosjektet .	Kultur- ja girkodepartemeanta lea addán Statsbyggii bargun plánet ja čađahit prošeavtta .
Tidsplanen er ikke fastsatt , men Statsbygg antar at utvidelsen kan ferdigstilles i løpet av 2010 .	áigeplána ii leat mearriduvvon , muhto Statsbygg jáhkká ahte viiddideapmi sáhttá gárvvistuvvot 2010:s .
Saemien Sijte i Snåsa har musealt ansvar for den sørsamiske kulturen .	Saemien Sijtes Snoasas lea museii gullevaš ovddasvástádus lullisámi kultuvrii .
I den forbindelse har institusjonen behov for utvidelse av lokalene med bl.a. en ny permanent utstilling og auditorium .	Dán oktavuođas dárbbaša ásahus stuoridit viesu earret eará ođđa bistevaš čájáhuslanjain ja auditoriain .
I tillegg planlegges ombygging av eksisterende lokaler eller nye lokaler som kan leies av andre samiske institusjoner .	Dasa lassin plánejuvvo ođasmahttit dálá lanjaid dahje hukset ođđa lanjaid maid eará sámi ásahusat sáhttet láigohit .
Nord-Trøndelag fylkeskommune har vedtatt tilsagn om 10 mill. kroner i investeringstilskudd og Snåsa kommune har vedtatt tilskudd på 1,5 – 2,5 mill. kroner til ny vei og annen infrastruktur til lokalene .	Davvi - Trøndelága fylkkasuohkan lea mearridan addit 10 miljovnna ruvdnosaš ruhtajuolludeami investerendoarjagii ja Snoasa suohkan lea mearridan addit 1,5 – 2,5 miljovnna ruvdnosaš doarjaga ođđa geidnui ja lanjaide eará vuođđostruktuvrra .
Kultur- og kirkedepartementet har i mars 2008 bedt Statsbygg om å utarbeide forprosjektet .	Kultur- ja girkodepartemeanta lea njukčamánus 2008 bivdán Statsbygga čielggadit ovdaprošeavtta .
Samisk kunstmuseum i Karasjok : Nordvestsamisk museumssiida har utarbeidet rom- og funksjonsprogram for Samisk kunstmuseum .	Sámi dáiddamusea Kárášjogas : Davveoarji museasiida lea ráhkadan sámi dáiddamuseai latnja- ja funkšuvdnaprográmma .
Programmet inneholder utstillinger , kafé , auditorium , kontorer og magasiner .	Plánaide gullet čájáhusat , kafea , auditoria , kantuvrrat ja magasiinnat .
Nordvestsamisk museumssiida har søkt om , men ikke fått tilskudd fra kap. 320 post 73 .	Davveoarji museasiida lea ohcan , muhto ii leat ožžon doarjaga kap. 320 poasttas 73 .
I St.prp. nr. 1 ( 2007 – 2008 ) er prosjektet omtalt blant « prioriterte prosjekter de nærmeste årene » .	Sd.prp. nr. 1:s ( 2007 – 2008 ) daddjojuvvo prošeavtta birra ahte dat gullá « lagamus jagiid vuoruhuvvon prošeavt » ­taide vuolde .
Disse prosjektene er i St.prp. nr. 1 ( 2007 – 2008 ) omtalt blant « andre prosjekter » .	Sd.prp. nr. 1:s ( 2007 – 2008 ) muitaluvvo dáid prošeavttaid birra « eará prošeavttaid vuolde »
14.6.2 Utvidet bruk av husleiefinansiering	14.6.2 Viessoláigoruhtadeami viiddiduvvon geavaheapmi
De nye lokalene for Samisk arkiv finansieres innenfor husleieordningen i staten , der Arkivverket skal betale husleie til Statsbygg når lokalene tas i bruk .	Sámi arkiivva ođđa lanjat ruhtaduvvojit stáhta viessoláigoortnega siskkobealde , mas Arkiiva ­doaimmahat galgá máksit viessoláiggu Statsbyggii go lanjat váldojuvvojit atnui .
Departementet vil ta hensyn til dette gjennom de årlige driftsbevilgningene til Arkivverket .	Departemeanta áigu dán váldit vuhtii jahkásaš doaibmajuolludemiin Arkiivadoaimmahahkii .
Riksscenens lokaler finansieres av privat utbygger og departementet vil gjennom årlige driftstilskudd til Riksscenen dekke husleie fra det tidspunkt lokalene overtas .	Riikalávddi lanjaid ruhtada priváhta huksejeaddji ja departemeanta áigu jahkásaš doaibmadoarjagiin Riikalávdái gokčat viessoláiggu dan rájes go lanjat váldojuvvojit atnui .
Forslaget gjelder alle nye byggeprosjekter som Sametinget beslutter .	Evttohus guoská buot ođđa huksenprošeavttaide maid Sámediggi mearrida .
Med mindre husleien og driftsutgiftene i sin helhet kan finansieres av Sametinget ved omprioritering innenfor uendret budsjettramme , må Sametinget ta opp spørsmål om økt tilskudd til delfinansiering av husleie og økte driftsutgifter med Kultur- og kirkedepartementet .	Jus Sámediggi iežas ođđa vuoruheamis ii sáhte ruhtadit ollásit viessoláiggu ja doaibmagoluid rievdatkeahtes bušeahttarámmaid siskkobealde , ferte Sámediggi váldit ovdan gažaldaga Kultur- ja girkodepartemeanttain lassedoarjaga birra viessoláiggu ja lassánan doaibmagoluid oasseruhtadeapmái .
Før Sametinget igangsetter nye prosjekter som vil kreve økt statstilskudd må rammer for innhold , omfang og økonomi for det enkelte prosjekt og finansiering av framtidig husleie og drift avklares med Kultur- og kirkedepartementet .	Ovdalgo Sámediggi álggaha ođđa prošeavttaid mat gáibidit lasi stáhtadoarjaga , fertejit juohke prošeavtta sisdoalu , viidodaga ja ekonomiija rámmat ja boahtteáiggi viessoláigu ja doaibma čielggaduvvot Kultur- ja girkodepartemeanttain .
Eventuelt økt tilskudd må bevilges innenfor de årlige driftsbevilgninger på statsbudsjettets kapittel 320 post 53 Samiske kulturformål .	Vejolaš lassánan doarjja ferte juolluduvvot jahkásaš doai ­bmajuolludemiid siskkobealde mat bohtet stáhtabušeahta kapihttalis 320 poasttas 53 Sámi kulturulbmilat .
Kultur- og kirkedepartementet vil invitere Sametinget til konsultasjoner før husleieordningen eventuelt innføres .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigi bovdet Sámedikki konsultašuvnnaide ovdalgo viessoláigoortnet vejolaččat biddjojuvvo doibmii .
Fordelen med denne ordningen er at det etableres en ordning som ivaretar finansieringen av forvaltning , drift og vedlikehold av bygningene .	Dán ortnega ovdamunni lea ahte ásahuvvo dakkár ortnet mii fuolaha daid goluid ruhtadeami maid viesuid hálddašeapmi , doaibma ja ortnegisdoallan dagahit .
I flere sektorer innen offentlig forvaltning ser en at virksomheter som eier sine bygninger og har et annet hovedformål lett nedprioriterer planmessig , verdibevarende vedlikehold til fordel for ressurser til virksomhetenes hovedformål .	Almmolaš hálddašeami máŋgga suorggis oaidná olmmoš dan ahte doaimmahusat mat eaiggáduššet iežaset viesuid ja main lea eará váldoul , ­bmil illá vuoruhit ulmmálaš árvoseailluheaddji ortnegisdoallama ja baicce geavahit resurssaid doaimmahusaid váldoulbmilii .
Innen statsforvaltningen er regelen et organisatorisk skille mellom eier , forvalter og bruker av bygninger .	Stáhtahálddašeami siskkobealde lea dábálaš ahte lea organisatuvrralaš erohus viesuid eaiggádiid , hálddašeddjiid ja geavaheddjiid gaskkas .
Brukerne betaler husleie til eiendomsforvalterne , som har ansvaret for å disponere disse midlene til blant annet verdibevarende vedlikehold .	Geavaheaddjit mákset viessoláiggu opmodathálddaseaddjiide , geain lea ovddasvástádus geavahit dáid ruđaid earret eará árvobisuheaddji ortnegisdoallamii .
Dette bidrar til å klargjøre oppgaver , ansvar og øvrige rammebetingelser for eiendomsforvaltningen .	Dát veahkeha čielggasmahttit bargamušaid , ovddasvástádusa ja eará rámmaeavttuid opmodathálddašeaddjiide .
Boks 15.1 Husleieordningen i staten	Boksa 15.1 Stáda viessoláigoortnet
Husleieordningen i staten innebærer at statlige virksomheter som disponerer lokaler i statlige bygg som eies av Statsbygg , skal betale husleie .	Stáda viessoláigoortnet mielddisbuktá ahte stáhtalaš doaimmat main leat lanjat stáhtalaš visttiin , maid Statsbygg eaiggáduššá , galget máksit viessoláiggu .
Det enkelte departement er gitt myndighet til å inngå leieavtaler , men kan delegere denne myndigheten videre til underliggende virksomheter .	Iešguđet departemeanta lea ožžon válddi ráhkadit láigošiehtadusaid , muhto sáhttá maid fápmudit dán válddi viidáseappot vuollásaš doaimmaide .
Ordningen ble innført gradvis fra 1. januar 1992 .	Ortnet váldojuvvui atnui dađistaga ođđajagimánu 1. b. 1992 rájes .
Hovedtyngden av leieforholdene trådte i kraft 1. januar 1993 .	Váldooassi láigodilálašvuođain bođii fápmui ođđajagimánu 1. b. 1993:s .
Ordningen er senere utvidet flere ganger ved innlemming av nye bygg .	Ortnet lea maŋŋil viiddiduvvon máŋgii go ođđa visttit leat váldojuvvon fárrui .
Husleien består av utgifter til forvaltning , drift og vedlikehold samt kapitalkostnader .	Viessoláigui gullet hálddašeami , jođiheami ja ortnegisdoallama golut ja kapitálagolut .
Kapitalelementet tar utgangspunkt i den balanseførte verdien av eiendommene .	Kapitálaelemeanta atná vuođđun opmodagaid balánsačálihuvvon árvvu .
Leien for de eiendommer som Statsbygg forvalter skal være kostnadsdekkende .	Láigu dain opmodagain maid Statsbygg hálddaša galget gokčat iežaset goluid .
Et vesentlig element i fastsettelsen av husleien i et nytt bygg er prosjektets sluttkostnad .	Dehálaš elemeanta ođđa vistti viessoláiggu mearrideapmái leat prošeavtta loahppagolut .
Statsbygg benytter husleiekontrakter i samsvar med de prinsipper som er vanlig i eiendomsbransjen .	Statsbygg geavaha láigošiehtadusaid mat čuvvot daid prinsihpaid mat opmodatsuorggis dábálaččat leat .
Brukeravhengige driftskostnader ( fellesutgifter ) er skilt ut fra husleien og belastes leietaker etter faktisk forbruk .	Geavaheddjiid hálddus doaibmagolut ( oktasašgolut ) leat sirrejuvvon viessoláiggus ja láigoheaddji šaddá daid máksit duohta geavaheami mielde .
I de brukeravhengige kostnadene inngår blant annet kommunale avgifter .	Geavaheaddji hálddus goluide gullet earret eará suohkanlaš divadat .
Ordinære byggeprosjekter legges fram enkeltvis for Stortinget med forslag til kostnadsramme og bevilgning til igangsetting av byggeprosjektet .	Juohke dábálaš huksenprošeakta biddjojuvvo Stuoradikki ovdii oktan gollorámmaevttohusain ja ruhtajuolludemiin vai sáhttá álggahit huksenprošeavtta .
Når leietageren kan dekke husleiekostnadene innenfor uendrede budsjettrammer har Statsbygg fullmakt til å sette i gang såkalte kurante prosjekter .	Go láigoheaddji nagoda gokčat viessoláigogoluid rievdatkeahttá bušeahttarámma siskkobealde , de Statsbyggas lea fápmudus álggahit nu gohčoduvvon dábálaš prošeavttaid .
Prosjektene finansieres på egne investeringsposter innenfor husleieordningen og skal ut over årets bevilgning holdes innenfor en samlet ramme på 1,5 mrd. kroner for nye tilsagn og gammelt ansvar .	Prošeavttat ruhtaduvvojit viessoláigoortnega iežas investerenpoasttaid siskkobealde ja earret dán jagi ruhtajuolludeami galget ođđa juolludeamit ja boares ovddasvástádusat bissut 1,5 miljárdda ruvnno rámma siskkobealde .
Disse prosjektene behandles ikke enkeltvis av Stortinget .	Stuoradiggi ii meannut juohke prošeavtta sierra .
14.7 Samiske sentre	14.7 Sámi guovddážat
De samiske sentrene og husene har en viktig funksjon som arena for samisk kultur i bred forstand .	Sámi guovddážiin ja viesuin lea dehálaš doaibma sámi kultuvrra báikin viiddis ipmárdusas .
I sentrenes virksomhet inngår kulturtilbud som museer , kunstutstillinger og bibliotek , og andre tilbud som språkopplæring for barn og voksne .	Guovddážiid doaimmaide gullet kulturfálaldagat nugo museat , dáiddačájáhusat ja girjerájut , ja eará fálaldagat nugo giellaoahpaheapmi mánáide ja ol-lesolbmuide .
De samiske sentrene fungerer både som kulturelle sentre , sosiale samlingssteder for den samiske befolkningen og knutepunkt for næringsvirksomhet og bidrar til å synliggjøre samisk identitet og kultur i lokalmiljøene .	Sámi guovddážat doibmet sihke kultuvrralaš guovddážin , sámi álbmogii sosiála čoahkkananbáikin ja deaivvadanbáikin ealáhusdoaimmaide ja báikegottiin oainnusin dahket sámi identitehta ja kultuvrra .
Sentrene har en særlig viktig funksjon i områder der det bor få samer .	Guovddážiin lea erenoa-máš dehálaš doaibma guovlluin gos orrot unnán sápmelaččat .
Driftstilskudd til samiske sentre blir i sin helhet gitt fra Sametinget , og Sametinget har i 2008 satt av 7,2 mill. kroner til formålet .	Doaibmadoarjja sámi guovddážiidda ollislaččat addojuvvo Sámediggái , ja Sámediggi lea 2008 rájes várren 7,2 milj. ruvnno ulbmilii .
árran lulesamisk senter er en nasjonal samisk institusjon som skal sikre , utvikle og videreføre lulesamisk kultur , språk og samfunnsliv .	árran julevsámi guovddáš lea nationála sámi ásahus mii galgá sihkkarastit , ovddidit ja doalvut viidáseappot julevsámi kultuvrra , giela ja servo ­dateallima .
árran består av en barnehage , språksenter og en museumsdel , med blant annet en fast utstilling knyttet til temaet lulesamisk identitet .	árranis lea mánáidgárdi , giellaguovddáš ja museaoassi , earret eará lea okta bistevaš čájáhus gullevaččat julevsámi identitehta fáddái .
I tillegg leier NRK Sámi Radio , Sametinget og Bodø høgskole lokaler i árran .	Dasa lassin láigoha NRK . Sámi Rádio , Sámediggi ja Bådådjo allaskuvla lanjaid árranis .
Se også omtale under kap. 14.8.3 Museer .	Geahča maiddái čilgehusa kap. 14.8.3:s Museat .
Boks 15.2 Lásságámmi – arven etter áillohaš	Boksa 15.2 Lásságámmi – árbi áillohačča maŋis
Figur 15.1 Lásságámmi i Storfjord kommune	Govus 15.1 Lásságámmi Omasvuona suohkanis .
Kilde : Tore Figenschou	Gáldu : Tore Figenschou
Etter multikunstnerens Nils-Aslak Valkeapääs død 26. november 2001 oppstod spørsmålet om hvordan man best mulig skulle forvalte hans verker og boligen i Skibotn .	Maŋŋil go multidáiddár Nils-Aslak Valkeapää jámii skábmamánu 26. b. 2001:s , de čuožžilii gažaldat mot buoremusat sáhttá hálddašit su bargguid ja viesu Ivgubađas .
Stiftelsen Lásságámmi ble stiftet 29. januar 2004 av Troms fylkeskommune , Sametinget , Storfjord kommune og Universitetet i Tromsø .	Romssa fylkkasuohkan , Sámediggi , Omasvuona suohkan ja Romssa Universitehta ásahedje Lásságámmi vuođđudusa ođđajagimánu 29. b. 2004:s .
Kultur- og kirkedepartementet bidro med 1 mill. kroner til overtakelsen av boet .	Kultur- ja girkodepartemeanta juolludii 1 milj. ruvnno opmodaga badjelasas váldimii .
Formålet med stiftelsen Lásságámmi er å ta hånd om og fremme den kulturelle og åndelige arven etter Nils-Aslak Valkeapää .	Lásságámmi vuođđudusa ulbmil lea váldit vára ja ovddidit Nils-Aslak Valkeapää maŋis kultuvrralaš ja vuoiŋŋalaš árbbi .
I tråd med Valkeapääs egne ønsker vil stiftelsen samle hans arbeider og rettighetene til hans verk i Lásságámmi .	Vuođđudus áigu nu mot Valkeapää ieš hálii-dii , čohkket buot su bargguid ja su buktosiid vuoigatvuođaid Lásságámmái .
Stiftelsen Lásságámmi arbeider for å fremme Valkeapääs kunst , musikk og forfatterskap , veileder personer som vil bli kjent med eller fordype seg i Valkeapääs kunstnerskap , og bistår samiske kunstnere .	Lásságámmi vuođđudus bargá ovddidit Valkeapää dáidaga , musihka ja girječálli bargguid , bagadit ol-bmuid geat háliidit oahpásnuvvat dahje čiekŋudahttit iežaset Valkeapää dáiddalašvuhtii , ja sii veahkehit sámi dáiddáriid .
Sijti Jarnge i Hattfjelldal er et samlingssted for den sørsamiske befolkningen .	Sijti Jarnge árborddis lea lullisámi álbmoga čoahkkananbáiki .
Sentret arrangerer blant annet utstillinger i sommerhalvåret .	Guovddáš lágida earret eará čájáhusaid geassejahkebealis .
14.8 Arkiv , bibliotek og museum	14.8 Arkiiva , girjerádju ja dávvirvuorká
Hovedprosjektet innen denne delen av kultursektoren har de siste årene vært å følge opp det registeret av tiltak som ble skissert i St.meld. nr. 22 ( 1999 – 2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving .	Dán kultursuorggi váldoprošeaktan lea daid maŋimus jagiid leamaš dat ahte čuovvut daid oallut doaimmaid mat namuhuvvojedje Sd.dieđ. nr. 22 ( 1999 – 2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving .
I denne meldingen ble arkiv , bibliotek og museum for første gang behandlet ut fra en felles synsvinkel , med vekt både på felles utfordringer og særlige utviklingstrekk for hver av sektorene .	Dan dieđáhusas meannuduvvojedje arkiiva , girjerádju ja musea vuosttaš geardde seamma oaidninguovl , ­lus ja das deattuhuvvojedje oktasaš hástalusat ja erenoamáš rievdamat iešguđet surggiin .
Det ble også etablert et fellesorgan for arkiv , bibliotek og museum , ABM-utvikling .	ásahedje maid ođđa oktasašorgána arkiivva , girjeráju ja musea várás , AGM-ovdáneami .
Sametinget forvalter kjerneinstitusjoner innen bibliotek og museum , mens samisk arkivtjeneste etter ønske fra Sametinget er lagt inn i Arkivverket .	Sámediggi hálddaša girjerádjosiid ja museaid váldoásahusaid , ja sámi arkiivabálvalus lea Sámediggi dáhtu vuođul biddjojuvvon Arkiiva ­doaimmahaga vuollái .
Samisk spesialbibliotek har vært statsfinansiert siden 1983 , og ble overført Sametinget fra 2000 .	Stáhta lea ruhtadan Sámi erenoamáš girjerádjosa 1983 rájes , ja dat sirdojuvvui Sámediggái jagi 2000 rájes .
I tillegg forvalter Sametinget både drifts- og investeringstilskudd til de samiske bokbussene og gir tilskudd til samisk bibliotekmateriale .	Dasa lassin hálddaša Sámediggi sihke doaibma- ja investerendoarjagiid sámi girjebussiide ja addá doarjagiid sámi girjerájusneavvuide .
Ansvaret for samiske museer er overført Sametinget fra 2002 , og Sametinget gir tilskudd på nær 16 mill. kroner fordelt på åtte museer i 2008 .	Sámediggái lea sirdojuvvon ovddasvástádus sámi museaide jagi 2002 rájes , ja Sámediggi addá lagabui 16 milj. ruvnno doarjaga gávcci dávvirvuorkái 2008:s .
ABM-utvikling skal arbeide på tvers av departementale og andre administrative skillelinjer , og hovedoppgaven er å drive aktivt , strategisk utviklingsarbeid for å samordne , effektivisere og styrke arkiv- , bibliotek- og museumsfeltet .	AGM-ovdáneapmi galgá bargat departemeanttaid gaskasaččat ja eará hálddahuslaš osiiguin , ja váldobargun lea doaimmahit aktiiva , strategalaš ovdánahttinbarggu ovttastahttit , beavttálmahttit ja nannet arkiivva- , girjerádjo- ja museamsuorggi .
Fra 2007 holder Sametinget og ABM-utvikling regelmessige kontaktmøter for gjensidig informasjon og drøfting av felles utfordringer .	2007 rájes doallá Sámediggi ja AGM-ovdáneapmi jeavddalaččat oktavuođačoahkkimiid vai besset lonohallat dieđuid ja digaštallat oktasaš hástalusaid .
ABM-utvikling gir prosjektstøtte til en rekke tidsavgrensede prosjekter på hele ABM-feltet , også samiske prosjekter .	AGM-ovdáneapmi addá prošeaktadoarjaga muhtin prošeavttaide olles AGM-suorggis mat leat áiggi dáfus ráddjejuvvon .
Institusjoner som ligger under Sametingets forvaltning søker om midler på lik linje med andre institusjoner .	Dat ásahusat mat leat Sámedikki hálddašeami vuolde ohcet doarjagiid seamma dásis go eará ásahusat .
Kultur- og kirkedepartementet vil se til at ABM-utviklings ansvar for samisk kultur kommer klart frem i føringene for tildelingene til institusjonen .	Kultur- ja girko ­departemeanta áigu geahččat ahte AGM-ovdánahttima ovddasvástádus sámi kultuvrii čielgasit oidno juolludanláidestemiin mat leat ásahusaide .
Samisk bibliografi og Samisk arkiv har stor nytte av samordning med større fagmiljøer .	Sámi bibliografiija ja Sámi arkiivii lea hui ávkkálaš ovttastahttojuvvot stuorát fágabirrasiiguin .
Etter forslag fra Kultur- og kirkedepartementet og i samråd med Sametinget får derfor disse tiltakene fortsatt bevilgning over Kultur- og kirkedepartementets budsjett via henholdsvis Nasjonalbiblioteket og Arkivverket .	Kultur- ja girkodepartemeantta evttohusa vuođul ja ovttas Sámedikkiin ožžot ain dát doaibmabijuid juolluduvvot Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahtas Nationálabibliotehka ja Arkiivadoaimmahaga bokte .
14.8.1 Samisk arkiv – Sámi Arkiiva	14.8.1 Sámi arkiiva
Samisk arkiv startet i 1988 som et samarbeidsprosjekt mellom flere institusjoner , deriblant Nordisk samisk institutt og Arkivverket .	Sámi arkiiva álggahii jagi 1988 ovttasbargoprošeavtta masa serve máŋga ásahusa , omd. Sámi Instituhta ja Arkivdoaimmahat .
Formålet var å sikre skriftlig kildemateriale til samisk historie .	Ulbmilin lei sihkkarastit sámi historjjá čálalaš gálduid .
Samisk arkiv ble i 2002 overført til Sametingets forvaltning .	2002:s sirdojuvvui Sámi arkiiva Sámedikki hálddašeami vuollái .
Etter ønske fra Sametinget er Samisk arkiv fra 2005 en avdeling under Arkivverket . Samisk arkiv finansieres med bevilgning over statsbudsjettet og tilskudd fra Kautokeino kommune .	Sámedikki mearrádusa mielde biddjojuvvui Sámi arkiiva Riikkaarkivárii 2005:s ja lea okta ossodat Arkivdoaimmahagas , ja dat ruhtaduvvo juolludemiiguin stáhtabušeahta bokte ja Guovdageainnus suohkana ruhtadoarjagiin .
Samisk arkiv ivaretar interesser på arkivfeltet for det samiske samfunnet og den samiske kulturen .	Sámi arkiiva fuolaha arkivsuorggi beroštumiid sámi servodaga ja sámi kultuvrra ovddas .
Arkivet har et særskilt ansvar for samiske privatarkiver , og depotansvar for Kautokeino kommunes historiske arkiv .	Sámi priváhta arkiivii gullet earret eará arkiivvat priváhta olbmuin , organisašuvnnain , ásahusain ja fitnodagain .
Virksomheten ved Samisk arkiv har særlig vært rettet mot de samiske forsk ­nings- og utdanningsinstitusjonene .	Sámi arkiivva doaibma lea erenoamážit leamaš sámi dutkan- ja oahppoásahusaid ektui .
Det er planlagt en utvidelse av aktiviteten ved Samisk arkiv , som blant annet vil bidra til at virksomheten blir rettet mot hele landet .	Sámi arkiivva doaimma leat pláneme stuoridit , ja dat dagaha earret eará ahte doaibma gártá leat olles riikka ektui .
Arbeidsområdet for Samisk arkiv er ikke begrenset til arkiv i tradisjonell forstand , men omfatter også muntlig tradisjon , minneinnsamling , dokumentasjon av dagligliv og arbeidsprosesser som i dag er i ferd med å forsvinne .	Sámi arkiivva bargu ii leat dušše fal arkiiva nu movt dat dábálaččat ipmirduvvo , muhto dasa gullá maid njálmmálaš árbevierru , muittuid čohkken , ja dan árgabeaivvi ja bargoproseassaid duođašteapmi mat dál leat jávkame .
Arkivet arbeider også med å få lydfestet ord og uttrykk for senere bearbeidelse .	Arkiiva bargá maid sániid ja dadjanvugiid báddemiin vai daiguin sáhttá maŋŋil bargat .
14.8.2 Bibliotek	14.8.2 Girjerájut
Folkebibliotekvirksomheten i Norge er regulert av lov av 20. desember 1985 nr. 108 om folkebibliotek .	Norgga álbmotgirjerájusdoaibma lea muddejuvvon lágas juovlamánu 20. b. 1985 nr. 108:s álbmotgirjerádjosiid birra .
Det offentlige biblioteklandskapet omfatter de kommunale folkebibliotekene og fylkesbibliotekene .	Almmolaš girjerájusdoibmii gullet suohkan álbmotgirjerádjosat ja fylkkagirjerádjosat .
Hver kommune skal etter lov av 20. desember 1985 nr. 108 om folkebibliotek § 4 ha et folkebibliotek .	Juohke suohkanis galgá leat álbmotgirjerájus nu movt lea mearriduvvon juovlamánu 20. beaivvi 1985 nr. 108 lágas álbmotgirjerádjosiid birra § 4 .
Den frie låneretten og gratisprinsippet er grunnleggende i folkebiblioteksektoren og skal sikre alle lik og fri tilgang til bibliotekenes ressurser .	Friddja luoikkahanriekti ja dat ahte dat galgá leat nuvttá lea vuođđun álbmotgirjerájussuorggis ja dat galgá sihkkarastit ahte buohkat besset atnit girjerádjosa resurssaid seamma dásis ja friddja vugiin .
Det innebærer at alle fritt kan låne bøker og annet materiale i et hvilket som helst folkebibliotek .	Dat mearkkaša ahte buohkat besset friddja luoik ­kahit girjjiid ja eará materiealla vaikko guđe girjerádjosis .
Bestemmelsen i lov om folkebibliotek § 1 om at folkebibliotekene er ledd i et nasjonalt biblioteksystem , er utgangspunktet for at de samlede ressursene er tilgjengelige for alle og ikke bare for den enkelte kommunes innbyggere .	Dat mearrádusat mat leat girjerádjo-lága § 1 mii lea dan birra ahte álbmotgirjerádjosat leat oassin nationála girjerájusvuogádagas , leat vuođđun dasa ahte čohkkejuvvon resurssat leat olámuttos buohkaide eai ge dušše ovttaskas suohkana ássiide .
ABM-utvikling har ferdigstilt en større utredning som skal følges opp av en stortingsmelding om bibliotekene .	AGM-ovdáneapmi lea gárvvistan stuorát guorahallama mii galgá čuovvoluvvot stuoradiggedieđáhusain girjerádjosiid birra .
Utredningen peker blant annet på at det mangler grunnlagsstatistikk for å si noe om bibliotektjenester til den samiske delen av befolkningen .	Guorahallan deattuha earret eará ahte váilu vuođđostatistihkka vai sáhttá dadjat maidege girjerájusbálvalusaid birra álbmoga sámi oassái .
Regjeringen tar disse signalene på alvor og vil komme tilbake til spørsmålet i stortingsmeldingen om bibliotek .	Ráđđehus váldá dáid signálaid duođalaččat ja áigu máhccat gažaldahkii stuoradiggedieđáhusas girjerádjosiid birra .
14.8.2.1 Bibliotekutredningen	14.8.2.1 Girjerádjočielggadeapmi
Utdannings- og forsk ­ningsdepartementet ( nåværende Kunnskapsdepartementet ) og Kultur- og kirkedepartementet fastsatte i 2004 mandat for utredning av et samlet bibliotekfelt .	Oahppo ja dutkandepartemeanta ( dál Máhttodepartemeanta ) ja Kultur- ja girkodepartemeanta mearridii 2004:s mandáhta mii galgá čielggadit ollislaš girjerájussuorggi .
Mandatet for utredningen ble utformet i samsvar med de premissene som ble lagt til grunn i St.meld. nr. 48 ( 2002 – 2003 ) Kulturpolitikk fram mot 2014 .	Čielggadeami mandáhtta hábmejuvvui daid eavttuid mielde mat leat čállojuvvon Sd.dieđ. nr. 48 ( 2002 – 2003 ) Kulturpolitihkka 2014 rádjái .
Utredningen ble utført av ABM-utvikling på oppdrag fra de to departementene , og Bibliotekreform 2014 ble overlevert i september 2006 .	AGM-ovdáneapmi ráhkadii čielgga ­deami go dat guokte departemeantta bivde daid dan dahkat , ja Girjerádjoođastus 2014 buktojuvvui ovdan čakčamánu 2006 .
De tre viktigste elementene i den foreslåtte bibliotekreformen er felles nasjonale digitale tjenester , reform av bibliotekstrukturen i Norge for å gi et bedret tilbud gjennom sterkere bibliotek og kompetansemiljøer og kompetanseutvikling for ansatte .	Golbma deaŧaleamos oasi evttohuvvon girjerájusođastusas leat oktasaš nationála digitála bálvalusat , Norgga girjerájusstruktuvrra ođastus vai sáhttá addit buoret fálaldagaid nana girjerádjosa , gelbbolašvuođabirrasiid ja bargiid gelbbolaš-vuođaovdánahttima bokte .
Samisk bibliotektjeneste er utfyllende omtalt i utredningens Del II Norgesbiblioteket – nettverk for kunnskap og kultur .	Sámi girjerájusbálvalusa birra lea ollu čállojuvvon čielggadusa II oasis Norggagirjerájus – fier ­pmádat máhttui ja kultuvrii .
Omtalen bygger på en egen delutredning om samisk bibliotektjeneste .	Čállosii leat váldán vuođu sierra oassečielggadusas sámi girjerájusbálvalusa birra .
Utredningen viser til at bibliotekloven ikke pålegger bibliotekene å ta et spesielt ansvar for den samiske befolkningen , men identifiserer brukerne som « alle som bor i landet » .	Čielggadeamis čujuhuvvo girjerádjoláhkii mii ii geatnegahte girjerádjosiid váldit erenoamáš ovddasvástádusa sámi álbmoga ektui , muhto gohčoda geavaheddjiid « buohkat geat orrot riikkas » .
Utredningen legger vekt på at det er vanskelig å vurdere bibliotektjenestene til den samiske befolkningen ettersom den nasjonale bibliotekstatistikken ikke fanger opp samiskspråklig materiale som egen kategori .	Čielggadeamis deattuhuvvo váttisin árvvoštallat daid girjerájusbálvalusaid mat leat sámi álbmogii danne go nationála girjerájusstatistihkka ii bija dan materiealla mii lea sámegillii sierra kategoriijan .
Skolebibliotekene har ansvar for å sørge for et lett tilgjengelig , bredt tilbud av samiskspråklige læringsressurser og litteratur til bruk i skolearbeid og til fritidslesing .	Skuvlagirjerádjosiid ovddasvástádus lea fuolahit ahte lea álkit gávdnamis dakkár viiddis fálaldat mas leat sámegillii oahpporesurssat ja girj ­jálašvuohta sihke skuvlabargguide ja astoáigge ­lohkamii .
Folkebibliotekene må kartlegge behovet for samisk bibliotektjeneste i sine kommuner , særlig dersom det er samiske barn i skoler og barnehager .	álbmotgirjerádjosat fertejit kártet sámegielat girjerájusbálvalusa dárbbu iežaset suohkaniin , erenoamážit jus leat doppe leat mánát geat leat skuvllain ja mánáidgárddiin .
Bibliotekene bør også undersøke hvor samisk materiale er tilgjengelig og eventuelt bygge opp egne samlinger med samisk materiale ut fra lokale behov .	Girjerádjosat berrejit maid iskat gos materiealla sámegillii lea gávdnamis dahje vaikko ráhkadit sierra čoakkáldagaid main lea sámegillii materiealla báikkálaš dárbbuid ektui .
Utredningen peker også på at det er en særlig utfordring å formidle samisk litteratur til unge lesere , siden produksjonen av ny litteratur er liten .	Čielggadeamis čujuhuvvo maid ahte lea ere ­noamáš hástalus gaskkustit sámi girjjálašvuođa nuorra lohkkiide danne go eai ráhkaduvvo nu ollu ođđa girjjit .
Utredningen anbefaler derfor at det tas et initiativ fra norsk side for å få gjeninnført en nordisk innkjøpsordning for samisk litteratur .	Danne ávžžuha čielggadeapmi ahte Norgga bealde álggahuvvo fas davviriikkalaš sisaoastinortnet vai beassá oastit sámi girjjiid .
Ifølge utredningen bør Norge , som landet med størst andel samisktalende , ta et initiativ for å få en slik ordning på plass .	Čielggadeami mielde berre Norga , go lea dat riika gos orrot eanemus sámegielagat , vuolggahit barggu ahte oččodit dakkár ortnega .
Aktuell forvalter av en slik ordning er Nordisk Ministerråd .	Davviriikkaid ministtarráđđi lea áigeguovdilis hálddašeaddji dakkár ortnegii .
Kultur- og kirkedepartementet vil vurdere hvordan denne anbefalingen i utredningen kan følges opp .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigu árvvoštallat mot guorahallamis sáhttá dán ávžžuhusa čuovvolit .
I høringsuttalelsen til Bibliotekreform 2014 beklager Sametinget at samisk språk og kultur bare er sporadisk nevnt i Del I av utredningen .	Gulaskuddancealkámušas mii bođii 2014 Girjerájusođastussii šálloša Sámediggi ahte sáme ­giella ja kultuvra dušše leat duokkot dákko namuhuvvon čielggadeami I. oasis .
Sametinget mener det er behov for et eget samisk kompetanseutviklingsprogram .	Sámediggi oaivvilda sierra sámi gelbbolašvuođaovdánahttin prográmma dárbbašuvvot .
Sametinget mener også at bibliotekloven bør endres slik at den gir klare føringer for bibliotekenes ansvar for den samiske befolkningen .	Sámediggi oaivvilda maid ahte girjerájusláhka berre rievdaduvvot vai das livčče čielga láidesteamit dan girjerádjosiid ovddasvástádussii mii lea sámi álbmoga ektui .
Kultur- og kirkedepartementet vil komme tilbake til oppfølgingen av Bibliotekreform 2014 i en egen stortingsmelding .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigu máhccat Girjerájusođastus 2014 čuovvoleapmái sierra stuo ­radiggedieđáhusas .
14.8.2.2 Samisk spesialbibliotek	14.8.2.2 Sámi sierrabibliotehka
Oppbyggingen av Samisk spesialbibliotek startet opp i 1950-årene ved Karasjok folkeboksamling .	Sámi sierrabibliotehka huksejupmi álggahuvvui 1950-logus Kárášjoga álbmotgirječoakkáldagas .
Fra 1983 ble avdelingen et eget statsfinansiert bibliotek , og i 2000 ble biblioteket en del av Sametingets administrasjon i Karasjok .	Jagi 1983 ossodat šattai sierra stáhtaruhtaduvvon girjerájusin , ja 2000:s girjerájus šattai oassin Sámedikki hálddahusas Kárášjogas .
Samlingen består av over 35 000 bind i tillegg til tidsskrifter , aviser og lyd- og bildemedier .	Čoakkáldagas leat badjel 35 000 girjji lassin áigečállagiidda , aviissaide ja jietna- ja govvamediaide .
Samisk spesialbibliotek er et tilbud til samer i og utenfor de tradisjonelle samiske bosettingsområdene , til den øvrige befolkningen og til lånere i utlandet .	Sámi erenoa-mášgirjerájus lea fálaldat sámiide árbevirolaš sámi orrunguovllu siste ja olggobealde , ja muđui álbmogii ja luoikkaheddjiide olgoriikkas .
Tjenestene er primært rettet mot andre bibliotek .	Bálvalus lea ovddemusat eará girjerádjosiid váste .
Biblioteket skal være et kompetansesenter for samisk litteratur og samisk bibliotektjeneste , og virksomheten skal omfatte alle samiske språk og dialekter .	Girjerájus galgá leat sámi girjjálašvuođa ja sámi girjerájusbálvalusa gelbbolašvuođaguovddáš , ja doaibma galgá fátmmastit buot sámegielaid ja daid suopmaniid .
14.8.2.3 Samiske bokbusser	14.8.2.3 Sámi girjebusset
I dag er det seks samiske bokbusser som mottar driftstilskudd fra Sametinget , i Karasjok , Porsanger , Kautokeino , Tana , / Nesseby Kåfjord , lulesamisk område og sørsamisk område .	Dál leat guhtta sámi girjebusse mat vuostáiváldet Sámedikkis doaibmadoarjaga , Kárášjogas , Porsáŋggus , Guovdageainnus , Deanus , / Unjárggas Gáivuonas , julevsámi guovllus ja lullisámi guovllus .
Bokbussene kompletterer bibliotekenes tjenester i områder med spredt samisk bosetting , og er et viktig ledd i arbeidet med å gjøre bibliotektjenesten tilgjengelig for alle .	Girjebusset leat lassin girjerádjosiid bálvalusaide guovlluin gos lea bieđggus sámi ássan , ja lea dehálaš oassi barggus dahkat girjerájusbálvalusa buohkaide olámuddui .
Sametinget forvalter både driftsstøtte og investeringsstøtte til bokbussen .	Sámediggi hálddaša sihke doaibmadoarjaga ja investerendoarjaga girjebussii .
Bevilgningen er på 5,9 mill. kroner i 2008 .	2008:s lea ruhtajuolludeapmi 5,9 miljovnna ruvnno .
14.8.2.4 Tilskudd til samisk bibliotekmateriale	14.8.2.4 Doarjja sámi girjerádjoávdnasiidda
Sametinget har i 2008 satt av 200 000 kroner i tilskudd til samisk bibliotekmateriale .	Sámediggi lea 2008:s várren 200 000 ruvnno Sámi girjerájusávdnasiid doarjagiidda .
Målgruppen er folke- og skolebibliotek som ønsker å bygge opp samlinger med samisk bibliotekmateriale .	Ulbmiljoavkun leat álbmot- ja skuvlagirjerádjosat mat háliidit hukset sámi girjerájusávdnasiid čoakkáldagaid .
Hensikten med ordningen er å styrke bibliotektjenestene til den samiske befolkningen der de bor , og å motivere lokale bibliotek til å ta ansvar for sine samiske brukere .	Or-tnega ulbmil lea nannet girjerájusbálvalusaid sámi álbmogii doppe gos sii orrot , ja movttiidahttit báikkálaš girjerádjosiid váldit ovddasvástádusa iežaset sámi geavaheddjiide .
I 2008 prioriterer Sametinget folke- og skolebibliotek i det sørsamiske området og Deichmanske hovedbibliotek i Oslo .	2008:s vuoruha Sámediggi álbmot- ja skuvlagirjerádjosiid lullisámi guovllus ja Deichmanske váldogirjerádjosa Oslos .
14.8.2.5 Fylkesbibliotekene	14.8.2.5 Fylkkagirjerájut
Finnmark fylkesbibliotek har en generell samarbeidsavtale med Samisk spesialbibliotek .	Finnmárkku fylkkagirjerájus lea oppalaš ovttasbargošiehtadus Sámi sierrabibliotehkain .
Finnmark fylkesbibliotek kjøper inn materiale både på samisk språk og om samiske forhold .	Finnmárkku fylkkagirjerájus oastá sisa dakkár materi ­ealla mii lea sihke sámegillii ja maid sámi dili birra .
Troms fylkesbibliotek har fra desember 2006 hatt en rådgiver / prosjektleder for Samisk bibliotektjeneste i Troms i 50 pst. stilling på ája samisk senter i Kåfjord kommune .	Romssa fylkkagirjerájus lea 2006 juovlamánu rájes leamaš okta ráđđeaddi / prošeaktajođiheaddji Romssa Sámi girjerájusbálvalussii 50 pst. virggis ája sámi guovddážis Gáivuona suohkanis .
Videre skal det lages en nettside for tjenesten , og Troms fylkesbiblioteks samiske kildeveileder skal vedlikeholdes og videreutvikles .	Dan bálvalussii galgá ráhkaduvvot maid neahttasiidu ja Romssa fylkkagirjerádjosa sámi gáldobagadeaddji galgá doalahuvvot ortnegis ja maid ovdánahttojuvvot .
Det skal også bygges opp en mediestamme på samisk og om samiske forhold , spesielt om sjøsamiske forhold .	Galget maid ráhkadit čoakkáldaga sámegillii ja sámi dili birra , erenoamážit mearrasámi dili birra .
Troms fylkeskommune bidrar også til finansieringen av bokbussene i fylket .	Romssa fylkkasuohkan maiddái ruhtada fylkka girjebussiid .
Nordland fylkesbibliotek har drevet sørsamisk bokbussvirksomhet siden 1995 .	Nordlándda fylkkagirjerájus lea doaimmahan mearrasámi girjebussedoaimma 1995 rájes .
Den sørsamiske bok- og kulturbussen Gærjah formidler sørsamisk kultur og litteratur i ti kommuner i Nordland og Nord-Trøndelag .	Mearrasámi girje- ja kulturbusse Gærjah gaskkusta mearrasámi kultuvrra ja girjjálašvuođa logi suohkanis Nordlánddas ja Davvi- Trøndelágas .
Fylkesbiblioteket samarbeider med Villhelmina kommune og Västerbotten län i Sverige om flere kulturprosjekter i bokbuss .	Fylkkagirjerádjosat barget ovttas Villhelmina suohkaniin ja Västerbotten fylkkain Ruoŧas oččodit eambbo kulturprošeavttaid girjebusses .
Nord-Trøndelag fylkesbibliotek samarbeider aktivt i nettverk med aktører i Trøndelag som ønsker å bedre tilgang til informasjon om sørsamisk kultur og samfunnsliv .	Davvi-Trøndelága fylkkagirjerádju bargá fier ­pmádagas aktiivvalaččat ovttas singuin Trøndelágas geat háliidit álkibut olahit dieđuid oarjelsámi kultuvrra ja servodateallima birra .
Sør-Trøndelag fylkesbibliotek har spesifisert målsetningen for bibliotektjenester til det sørsamiske språkområdet i virksomhetsplanen .	Lulli-Trøndelága fylkkagirjerájus lea iežaset doaibmaplánas lagabui čilgen dan girjerájusbálvalusaid ulbmila mii galgá leat oarjelsámi giellaguvlui .
Fylkesbiblioteket skal følge opp arbeidet med en plan for bibliotektilbudet til sørsamer og utvikle skisse til nytt prosjekt med mobilt bibliotektilbud til et samisk delprogram under EU-programmet Interreg 2007 – 2013 .	Fylkkagirjerájus galgá čuovvolit dan barggu mii lea ráhkadit plána dan girjerájusbálvalussii mii lea oarjelsámiid várás ja maid ráhkadit govvosa ođđa prošektii mas lea johtti girjerádjofálaldat . Das lea nu ahte gávdno sámegilli oasseprográmma EO-prográmma Interreg 2007 – 2013 vuolde .
Biblioteket planlegger en sørsamisk portal på Kulturnett Trøndelag .	Girjerájus pláne ráhkadit oarjelsámi portála Kulturneahtta Trøndelag nehttii .
14.8.2.6 Andre bibliotek	14.8.2.6 Eará girjerájut
En del biblioteker arbeider aktivt med samisk kultur , for eksempel gjennom utstillinger , lesninger og markeringer , særlig i forbindelse med Samefolkets dag 6. februar .	Muhtin girjerádjosat barget aktiivvalaččat sámi kultuvrrain , ovdamearkka dihte čájáhusaid , lohkamiid ja čalmmustemiid bokte , erenoamážit Sámi álbmotbeaivvi oktavuođas , mii lea guovvamánu 6. beaivvi .
For eksempel ser Tromsø bibliotek og byarkiv det som viktig å kjøpe inn det meste som kommer av samiske bøker , film og musikk med sikte på å bygge opp en god , samisk samling .	Ovdamearkka dihte atná Romssa girjerájus ja gávpotarkiiva deaŧalažžan oastit sisa eanaš oasi dain sámi girjjiin , filmmain ja musihkain mat almmuhuvvojit vai sáhtášii ásahit buori sámi čoakkáldaga .
Hamarøy bibliotek har en egen samisk boksamling , og kjøper så langt mulig inn all litteratur som er gitt ut på lulesamisk .	Hápmira girjerádjosis lea sierra sámi girječoakkáldat ja dat oastá nu guhkás go leažžá vejolaš buot girjjálašvuođa mii almmuhuvvo julevsámegillii .
14.8.2.7 Samisk bibliografi	14.8.2.7 Sámi bibliografiija
I NOU 1987:34 Samisk kultur og utdanning ble det slått fast at det er stort behov for en bibliografi som gir en samlet oversikt over nye og gamle samiske dokumenter .	NAČ:s 1987:34 Sámi kultuvra ja oahppu čállosis celkojuvvo iešguđetsurggid biira čállosis ahte lea stuora dárbu dakkár bibliografiijii mas leat čohkkejuvvon dieđut ja mas lea listu ođđa ja boares sámi dokumeanttaid badjel .
Samisk litteratur hadde til da blitt mangelfullt registrert , og registreringen var spredt i ulike oppslagsverk , tidsskriftindekser og nasjonalbibliografier .	Sámi girjjálašvuohta lei dassážii registarastojuvvon váilevaččat ja dat registreren lei háddjejuvvon iešguđet ohcanbáikkiide , áigečálaindeaksaide ja našunalbibliografiijaide .
Samisk bibliografi er en viktig dokumentasjon av samisk kultur og samisk kulturarv i Norge .	Sámi bibliografiija lea deaŧalaš duođaštus sámi kultuvrras ja sámi kulturárbbis Norggas .
Samisk bibliografi er også et ledd i utviklingen av samisk bibliotekvirksomhet og informasjonsvirksomhet for den samiske befolkningen .	Sámi bibliografiija lea maid oassi sámi girjerájusdoaimma ovdánahttimis ja dan diehtojuohkindoaimma ovdánahttimis mii lea sámi álbmogii .
Arbeidet med Samisk bibliografi ble ivaretatt av Universitetsbiblioteket i Trondheim fra 1979 til 1992 .	Troandima universitehtagirjerájus fuolahii Sámi bibliografiija barggu 1979 rájes 1992 rádjái .
I 1993 ble Nasjonalbiblioteket pålagt å videreføre arbeidet innenfor rammen av Nasjonalbiblioteket .	1993:s gohččojuvvui Nationálabibliotehka viidá ­seappot bargat dainna bargguin Nationálabiblio ­tehka rámmaid siskkobealde .
Samisk bibliografi er en fortegnelse over litteratur på samisk , og på norsk og andre språk når emnet er samiskrelevant .	Sámi bibliografiijas boahtá ovdan makkár girj ­jálašvuohta gávdno sámegilli , ja dáro- ja eará gielaide go fáddá lea sámirelevánta .
Med samiskrelevant litteratur menes litteratur som direkte berører samiske forhold .	Sámirelevánta girj-jálašvuohta lea dakkár girjjálašvuohta mii njuolga guoskkaha sámi dili .
Med samiskspråklig litteratur forstås alle ulike språkformer av samisk .	Sámegielalaš girjjálašvuhtii gullet buot sámegielat . Govus 15.2 Sámi kulturásahusat
Bibliografien dekker utgivelser i Norge i perioden 1945 – 1987 og fra 1993 til i dag .	Bibliografiijas bohtet ovdan dat almmuheamit mat leat leamaš Norgga áigodagas 1945 – 1987 ja 1993 rájes gitta otnážii .
Samisk bibliografi mangler registreringer for årene 1988 – 1992 .	Sámi bibliografiijas váilot registarastimat jagiin 1988 – 1992 .
Ansvaret for bibliografien var da uavklart .	Dalle lei bibilografiija ovddasvástádus eahpečielggas .
Dette er svært viktige år i samenes historie i Norge , blant annet ble Sametinget opprettet i 1989 .	Diet leat hui deaŧalaš jagit sámiid historjjás Norggas , earret eará de ásahuvvui Sámediggi 1989:s .
Kultur- og kirkedepartementet vil be Nasjonalbiblioteket om å presentere en plan for å fullføre Samisk bibliografi for denne perioden .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigu bivdit našunalgirjerádjosa ráhkadit ovtta plána vai sáhtášii dievasmáhttit Sámi bibliografiija dien áigodagas .
Nasjonalbiblioteket har konkrete planer om å forbedre registreringsverktøyet for bibliografiene .	Našunalgirjerádjosis leat konkrehta plánat buoridit registrerenveahkkeneavvuid bibliografiijaide .
Dette vil effektivisere arbeidet og gjøre informasjonen om innholdet i Samisk bibliografi raskere tilgjengelig .	Dat beavttálmahtášii barggu ja dagahivččii ahte Sámi bibliografiija sisdoalu dieđuid sáhtášii jođá-neappot olahit .
I tillegg vil dette være et enklere utgangspunkt for å videreutvikle samarbeidet om en felles samisk bibliografi for hele Sápmi .	Dasa lassin de livččii dieinna lágiin álkit ovddidit viidáseappot dan ovttasbarggu mii lea ráhkadit oktasaš sámi bibliografiija olles Sápmái .
Samisk bibliografi samarbeider med Samisk spesialbibliotek om gjensidig faglig bistand og rådgiving .	Sámi bibligrafiija bargá ovttas Sámi erenoa-mášgirjerádjosiin mas nubbi sáhtášii nuppi fágalaččat veahkehit ja maid neavvut .
14.8.3 Museer	14.8.3 Museat
14.8.3.1 Museumsreformen – konsolidering	14.8.3.1 Museaođastus – konsolideren
De siste årene har den såkalte museumsreformen preget den offentlige innsatsen på museumsområdet .	Maŋimus jagiid lea dat mii gohčoduvvo musea-ođastussan leamaš guovddážin museasuorggis .
I St.meld. nr. 22 ( 1999–2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving og i de påfølgende statsbudsjettene blir det skissert en prosess for regional konsolidering av museene og etablering av nasjonale nettverk .	Sd.dieđ. nr. 22 ( 1999–2000 ) Gáldu máhttui ja vásáhusaide dieđáhusas ja daid čuovvovaš stáhtabušeahtain de govviduvvo proseassa guovllu museaid konsolideren ja nationála fierpmádaga ásaheapmi .
Målet er en institusjonsstruktur med vesentlig færre og dermed faglig og administrativt sterkere enheter enn i dag .	Mihttomearri lea ráhkadit dakkár institušunstruktuvrra mas leat mihá unnit ja dainna lágiin fágalaččat ja hálddahuslaččat nannoseappot ovttadagat go dál .
Museumsreformen er forankret i bevaring og styrking av lokalt engasjement og deltakelse i kulturvernet , styrking av faglig kompetanse på regionalt nivå og utvikling av nasjonale nettverk .	Museaođastus lea vuođđuduvvon dasa ahte galgá bisuhit ja nannet báikkálaš beroštumi ja oassálastima go lea sáhka kulturgáhttemis ja ahte galgá nannet fágalaš gelbbolašvuođa regiunála dásis ja ovddidit nationála fierpmádagaid .
Sametinget har gjentatte ganger etterlyst det samiske perspektivet i museumsreformen .	Sámediggi lea máŋgga geardde ohcalan sámi perspektiivva museumođastusas .
Sametinget ønsker blant annet en større andel av de økonomiske virkemidlene knyttet til konsolideringsprosessen , jf. Sametingets årsmelding 2007 ( punkt 6.5 ) .	Sámediggi háliida earret eará stuorát oasi daid ekonomalaš gaskaomiin mat leat konsoliderenprosessii čadnojuvvon , gč. Sámedikki jagi 2007 jahkedieđáhusa ( čuoggá 6.5 ) .
Sametinget står fritt til å prioritere midler til den samiske museumsreformen innenfor bevilgningen til samiske kulturformål over kap. 320 , post 53 , som er betydelig økt de siste årene .	Sámediggi lea friddja vuoruhit ruđaid sámi museaođastussii sámi kulturulbmiliid ruhtajuolludeamis kap. 320 , 53. poasttas , mii lea ollu lassánan maŋimus jagiid .
Det er opp til Sametinget å prioritere mellom disse og andre behov på det samiske kulturfeltet innen de midler som stilles til disposisjon .	Lea Sámedikki duohken sámi kultursuorggis vuo ­ruhit gaskal dáid ja eará dárbbuid daid ruđaiguin mat biddjojuvvojit háldui .
14.8.3.2 Museer under Sametingets forvaltning	14.8.3.2 Museat maid Sámediggi hálddaša
Som et ledd i arbeidet med dokumentasjon og bevaring av samisk kultur står museene i en særstilling .	Museain lea sierra dilli oassin barggus sámi kultuvrra duođaštit ja bisuhit .
Sametinget har gjort et omfattende arbeid med å forberede en konsolidering av de samiske museene .	Sámediggi lea viidát bargan gárvvistit sámi museaid ovttasteami .
Prosessen gjennomføres i tråd med føringene for museumsreformen i norsk museumssektor , jf. St.meld. nr. 22 ( 1999 – 2000 ) .	Pro ­seassa čađahuvvo Norgga museasuorggi museaođastusa láidestemiid mielde , gč Sd.dieđ. nr. 22 ( 1999 – 2000 ) .
Gjennom den samiske museumsreformen konsolideres museene i større museumssiidaer med felles driftsstyre , en daglig leder og en arbeidsgiver for de ansatte .	Sámi museaođastusa bokte museat ovttastuvvojit stuorát museasiiddaide main lea oktasaš doaibmastivra , beaivválaš jođiheaddji ja okta bargoaddi bargiide .
Reformens formål er faglig kvalitetsheving og administrativt sterkere enheter .	Ođastusa ulbmil lea bajidit fágalaš kvalitehta ja hálddahuslaččat oažžut nannosit ovttadagaid .
Gode rammebetingelser er grunnleggende for den videre utviklingen av de samiske museene .	Sámi museaid viidásit ovdáneapmái leat buorit rámmaeavttut dehálaččat .
Sørsamisk museumssiida ( Saemien Sijte i Snåsa ) og Nordvestsamisk museumssiida har gjennomført konsolideringen i 2006 og har fått en økning på 0,5 mill. kroner hver i tilskuddet fra Sametinget for 2007 .	Lullisámi museasiida ( Saemien Sijte Snoasas ) ja Davveoarjesámi museasiida lea čađahan ovttasteami 2006:s , ja juohkehaš lea ožžon 0,5 milj. ruvnno lassáneami Sámedikkis 2007:s .
ája Samisk Senter får samisk museumsansvar for Nord-Troms og nordlige Midt-Troms , Várdobáiki samisk senter får samisk museumsansvar for markasamiske områder i Nordre Nordland , det sørlige Midt-Troms og Lofoten og Vesterålen og árran lulesamisk senter får museumsansvar for lulesamisk og pitesamisk område .	ája sámi guovddáš oažžu sámi museaovddasvástádusa Davvi-Romsii ja davit Gaska-Romsii , Várdobáikki sámi guovddáš oažžu sámi museaovddasvástádusa Davit Nordlándda , lulit Gaska- Romssa ja Lofuohta ja Viestterállasa márkosámi guovlluide ja árran julevsámi guovddáš oažžu museaovddasvástádusa julevsámi ja bihtánsámi guvlui .
14.8.3.3 Samisk museumslag og Samisk museumsforum	14.8.3.3 Sámi museasearvi ja Sámi museafora
Samisk museumslag ble opprettet i 1989 som en forening for samiske museer og andre museer med samiske samlinger .	Sámi museasearvi ásahuvvui 1989:s searvin sámi museaide ja eará museaide main leat sámi čoakkáldagat .
Både museer under Sametingets forvaltning og andre museer er medlem i laget .	Sihke museat Sámedikki hálddašeami vuolde ja eará museat leat miellahtut searvvis .
I 2006 vedtok Samisk museumslag å gå inn i Norges museumsforbund .	2006:s mearridii Sámi museasearvi searvat Norgga musealihttui .
Mens Samisk museumslag har vært en frittstående organisasjon , har Sametinget i tillegg opprettet et Samisk museumsforum , som er et samarbeidsorgan under Sametinget .	Sámi museasearvi gal lea leamašan friddja organisašuvdna , de Sámediggi lassin lea ásahan Sámi museaforuma , mii lea Sámedikki vuollásaš ovttasbargoorgána .
Her er bare museer under Sametingets forvaltningsansvar medlemmer .	Dáppe leat dušše museat miellahttun mat leat Sámedikki hálddašanovddasvástádusa vuolde .
14.8.3.4 Museer med samiske samlinger og utstillinger	14.8.3.4 Museat main leat sámi čoakkáldagat ja čájáhusat
En rekke museer utenom Sametingets forvaltning forvalter en egen samisk samling eller samiske gjenstander som en del av sine samlinger .	Muhtin museain , earret sámi museasiiddaid , lea sierra sámi čoakkáldat dahje sámi dávvirat oassin iežaset čoakkáldagain .
Særlig sentrale er samiske samlinger ved Norsk Folkemuseum , Tromsø museum og Friluftsmuseet ved Sverresborg .	Erenoamáš guovddážis leat sámi vuorkádávvirat Norgga álbmotmuseas , Romssa museas ja Olgomuseas Sverresborgas .
Andre museer som ser dokumentasjon av samisk som en særlig viktig oppgave , er blant andre Rørosmuseet og Alta museum .	Eará museumat maid mielas lea erenoamáš deaŧalaš duođaštit sámi dávviriid , leat earret eará Rørosmusam ja álttá musea .
For mange museer er dokumentasjon av samisk historie en viktig del av dokumentasjon av en flerkulturell virkelighet i regionen .	Ollu museaid mielas lea sámi historjjá duođašteapmi deaŧalaš oassin das ahte duođaštit regiuvnna máŋggabealat doaimma .
Porsanger museum , som ble overført Sametingets forvaltning i 2004 , formidler en trekulturell historie knyttet til samisk , kvensk og norsk bosetning i området .	Porsáŋggu musea , mii sirjojuvvui Sámedikki hálddašeami vuollái 2004:s , gaskkusta golmmakultuvrrat historj-já mii lea čadnojuvvon sámi , kveana ja dáčča ássanbáikkiide dan guovllus .
Også virksomheten ved Sør-Varanger museum er nært knyttet til den trekulturelle historien i området .	Mátta-Várjjat musea doaibma maid čájeha guovllu golmmakultuvrrat historjjá .
Nettverk for museer	Museaid fierpmádat
Både museer under Sametinget og andre museer som arbeider med samisk kultur , deltar i Nasjonalt museumsnettverk for minoriteter og kulturelt mangfold , som er etablert i 2007 .	Sihke dat museat mat leat Sámedikki vuolde ja eará museat mat barget sámi kultuvrrain oassálastet Nationála museafierpmádat minoritehtaide ja kultuvrralaš máŋggatbealatvuhtii , mii ásahuvvui 2007:s .
I dette nettverket deltar ellers museer som arbeider med nasjonale minoriteter og nyere minoritetsgrupper .	Dan fierpmádagas leat mielde museat mat barget nationála minoritehtaiguin ja ođđaset minoritehtajoavkkuiguin .
Det er etablert et tilsvarende nettverk for samiske museer .	Sámi museaid fierpmádat maid lea ásahuvvon .
Dette nettverket er lagt under Sametingets forvaltning , og vil være åpent for alle museer som arbeider med samisk kultur .	Dat fierpmádat galgá leat Sámedikki hálddašeami vuolde ja lea rabas buot museaide mat barget sámi kultuvrrain .
Norsk Folkemuseums samiske samlinger	Norgga álbmotmusea sámi čoakkáldagat
Norsk Folkemuseum er en av institusjonene som har samisk kultur som en viktig del av sitt arbeidsfelt , men uten å ha det som hovedfelt eller være underlagt Sametinget .	Norgga álbmotmusea lea okta dain ásahusain main lea sámi kultuvra deaŧalaš oassin iežaset barggus , muhto dat ii leat sis váldosuorgi ii ge dat leat Sámedikki vuolde .
Museet har siden 1958 hatt et fast formidlingstilbud i form av en samisk basisutstilling .	Museain lea 1958 rájes leamaš bistevaš gaskkustanfálaldat go sis lea sámi basisčájáhus .
Den nåværende ble åpnet i 1990 og får i 2007 en ansiktsløfting .	Dálá čájáhus rahppojuvvui 1990:s ja galgá 2007:s ođastuvvot .
Utstillingen fikk i februar 2007 en helt ny samtidsdel , Samisk samtid , som bringer utstillingen helt opp til i dag hva angår formidlingen av politikk , kultur og samfunnsliv .	2007:s oaččui čájáhus áibbas ođđa oasi mii čájeha dálá áiggi , Sámi dálá áigi , mii lokte čájáhusa gitta otnážii go lea sáhka gaskkustit poli , ­tihka kultuvrra ja servodateallima .
Museets skoletjeneste har et fast undervisningsopplegg for den samiske utstillingen , og den er et av museets mest etterspurte og best besøkte skoletilbud .	Musea skuvlabálvalusas lea bistevaš oahpahuslágidus sámi čájáhussii , ja dat okta dain musea skuvlafálaldagain maid buot eanemus jearahit ja bohtet geahččat .
Museet har også en samisk plass i Friluftsmuseet .	Museas lea maid sámi sadji Olgomuseas .
I tillegg til de faste utstillingstilbudene har museet praktisk talt hvert år en samisk tema- eller vandreutstilling .	Lassin bistevaš čájáhusfálaldagaide leat museas dadjat juo juohke jagi okta sámi fáddá- dahje johtočájáhus .
Museet har et godt samarbeid med samiske institusjoner .	Museas lea buorre ovttasbargu sámi ásahusaiguin .
Norsk Folkemuseum deltok i opprettelsen av Samisk museumslag i 1989 og har deltatt aktivt i samarbeidstiltak der .	Norgga álbmotmusea oassálasttii Sámi museasearvvi ásaheapmái 1989:s ja lea aktiivvalaččat oassálastán dan ovttasbargodoaimmaide .
Sverresborg Trøndelag Folkemuseum	Sverresborg Trøndelag Folkemuseum
Sørsamisk kultur har vært en del av virksomheten ved Sverresborg Trøndelag Folkemuseum siden 1930-tallet .	Oarjelsámi kultuvra lea leamaš oassin Sverresborg Trøndelága álbmotmusea doaimmas 1930-logu rájes .
Sverresborg har også en presentasjon av sørsamiske ski og samisk bruk av ski i utstillingen « På trønderski – skimuseet på Sverresborg » .	Sverresborgas lea okta oarjelsámi sabetčájáhus ja čájáhus das movt sámit atnet sabehiid ­«Troandilaš sabehiiguin – Sverresborga sabetmusea » .
I basisutstillingen « Livsbilder » inngår gjenstander og fortellinger knyttet til samisk kultur .	Vuođđočájáhusas « Eallingovat » leat mielde dávvirat ja muitalusat mat leat čadnojuvvon sámi kultuvrii .
Sverresborg tar også inn temporære utstillinger om samisk kultur .	Sverresborg váldá maid sisa gaskaboddosaš čájáhusaid sámi kultuvrra birra .
Sverresborg har siden 2000 hatt et fast tilbud til skolene om presentasjon av samisk kultur .	Sverresborgas lea 2000 rájes leamaš bistevaš fálaldat skuvl ­laide sámi kultuvrra ovdanbuktimis .
Skoletilbudet inngår i Den kulturelle skolesekken .	Skuvlafálaldat lea oassi Kultuvrralaš skuvlaseahkas .
Sverresborg legger vekt på samarbeidet med sørsamiske organisasjoner og ressurspersoner når det gjelder aktiviteter knyttet til sørsamisk kultur .	Sverresborg deattuha ovttasbarggu mii lea oarjelsámi organisašuvnnaiguin ja resursaolbmuiguin go lea sáhka dakkár doaimmain mat leat čadnojuvvon oarjelsámi kultuvrii .
Museet samarbeider også med Saemien Sijte , Rørosmuseet , Jämtlands läns museum og Härjedalens fjällmuseum , som alle arbeider med sørsamisk kultur .	Musea bargá maid ovttas Saemien Sijte museain , Plassje museain , Jämtlandda fylkka museain ja Härjedalena meahccemuseain , mat buohkat barget oarjelsámi kultuvrrain .
Tromsø museums samiske samlinger	Romssa musea sámi čoakkáldagat
Tromsø museum har en egen fagenhet for samisk etnografi .	Romssa museumas lea sierra fágaossodat sámi etnografiijii .
Fagenheten består både av gjenstander , fotografier , lyd , litteratur , muntlig og skriftlig informasjon og en rekke ulike arkiv .	Fágaossodagas leat sihke dávvirat , govat , jietna , girjjálašvuohta , njálmmálaš ja čálalaš dieđut ja muhtin ráje iešguđetlágan arkiivvat .
Arkiv og samlinger tilrettelegges for forsk , ­ning studier og allmenn bruk .	Arkiivvat ja vuorkádávvirat heivehuvvojit dutkamii , oahpuide ja dábálaš atnui .
Målgruppene er både den samiske befolkningen og allmennheten .	Ulbmiljoavkkut leat sihke sámi álbmot ja muđui olles álbmot .
Utstillingen « Samekulturen » er den første samlede beskrivelse av samisk kulturhistorie og var i sin tid banebrytende i presentasjonen av samisk historie og kulturtradisjon .	Čájáhus « Sámi kultuvra » lea vuosttaš čohkkejuvvon čilgehus sámi kulturhistorjjás ja lei dalle go ráhkaduvvui láidesteaddjin sámi historjjá ja kulturárbevieru ovdanbuktimis .
Utstillingen skal anskueliggjøre samisk kulturutvikling fra de eldste kilder og fram til situasjonen i det 20. århundre .	Čájáhus galgá dahkat oainnusin sámi kulturovdáneami boares gálduid rájes gitta dan dillái mii lea 20. jahkečuođis .
Utstillingen er videreutviklet til et nettsted , særlig rettet mot bruk i skolen ( http://sapmi.uit.no ) .	Čájáhus lea ráhkadan neahttabáikki mii lea erenoamážit skuvlla atnui jurddašuvvon ( http://sapmi.uit.no ) .
Enkelte andre museer	Sámit leat čuohtenárjagiid atnán mearrariggodagaid .
Rørosmuseet har hatt samiske gjenstander i sin samling siden rett etter andre verdenskrig og har i dag en betydelig samling gjenstander og foto som dokumenterer samisk historie og virksomhet i regionen .	Sámi fanasdahkan ja giehta ­duodji leat leamaš deaŧalaš ealá , hus heive hea ­mit erenoa-mážit daid áigodagaid go dakkár vuotnaguovl-luin gos meahcceriggodagat ledje , orro eanaš sámit .
Gjennom fylkesplanen for Sør-Trøndelag fylkeskommune har Rørosmuseet et særansvar for sørsamisk kulturhistorie , og fra og med 2002 har Rørosmuseet hatt en fagstilling i sørsamisk kultur og historie .	Sámit leat geavaheami bokte leamaš mielde fanasteknologiija ovdánahttimis seamma dásis go dáččat ja kveanat . Davvi-Norgga fanasgáhttenguovddáš Rivttágis Romssa fylkkas lea bargan dainna fáttáin 2005 rájes .
I tillegg har Rørosmuseet per i dag en engasjert fagkonsulent for sørsamisk kultur og historie .	Dássážii leat gávnnahan ahte lea váttis gávdnat dakkár fanasmálle maid sáhttá lohkat čielga sámi mállen .
Perspektivet Museum tar utgangspunkt i Tromsø som et sammensatt område kulturelt , etnisk , språklig og religiøst .	Dien sáhttá oaidnit boarrásit johkafatnasiin ja árbevirolaš báskkain , ja goappaš fanasmállet leat leamaš inkluderejuvvon sámi kultuvrii .
Det vil si at det samiske , i mer eller mindre grad , er naturlig til stede i mange av museets utstillinger og prosjekter .	Orrot leat leamaš ollu kulturlonuhusat , ja danne berre maid áhpefievrruid inkluderet deaŧalaš fievrun sámi historjjás .
Perspektivet museum samarbeider med blant andre Varanger samiske museum , Arppa i Tromsø og Samisk språksenter i Ullsfjord .	Gáldu : Girjjálašvuohta:Mathisen , Mariann : / NNFB Logaldallan « Fievrogáhtten ja sámi fanasárbevierru , ii seamma fanas ? »
Arbeidet med sjøsamisk og kvensk kultur og møtet mellom disse og andre kulturer er sentralt for Nord-Troms Museum .	, semináras « Sámi fanas- ja fanashuksenárbevierut » maid Davvi-Norgga fievrogáhttenguovddáš Rivttágis lágidii 14.-16. 3. 2007 .
Museet samarbeider med Tromsø Museum om et flerårig forsk ­ningsprosjekt for å belyse etnisitet langs kysten av Nord-Norge i jernalder og tidlig middelalder med fokus på relasjonen mellom samer og norrøne folk / nordmenn .	Plassje museas leat leamaš sámi dávvirat iežaset čoakkáldagas dakka maŋŋil soađi áigodaga rájes ja das lea dál oalle stuora čoakkáldat mas leat dávvirat ja govat mat duođaštit sámi historjjá ja doaimma guovllus .
Sør-Varanger museums overordnede mål er å formidle kunnskap om og skape forståelse for grenselandets særegne natur og kulturhistorie med særlig vekt på områdets etnisk og kulturelle mangfold , i regional , nasjonal og internasjonal sammenheng .	Lulli-Trøndelága fylkkasuohkana fylkkaplána bokte lea Plassje museas erenoamáš ovddasvástádus lullisámi kulturhistorjjás ja 2002 rájes lea Plassje museas leamaš okta fágavirgi lullisámi kultuvrras ja historjjás . Dasa lassin lea Plas ­-sje museas dál okta gaskaboddosaš fágakonsu ­leanta lullisámi kultuvrii ja historjái .
Verdensarvsenter for bergkunst – Alta Museum IKS arbeider innenfor bergkunst / forhistorie og lokalhistorie / nyere tids historie .	Dat mearkkaša ahte sámivuohta lea unnit eanet lunddolaččat fárus máŋgga čájáhusas ja prošeavttas mat museumas leat .
I basisutstillingen presenteres samisk tro og religion knyttet til jaktritualer , runebommen og offersteder .	Perspektiiva Musea bargá ovttas earret eará Várjjat sámi museain , árppain Romssas ja Sámi giellaguovddážiin Moskavuonas .
Samisk båtbygging og håndverk har vært viktige næringstilpasninger , spesielt i perioder der samene dominerte fjordområder hvor skogsressursene befant seg .	Davvi-Romssa museii lea guovddáš bargun bargat mearrasámi ja kveana kultuvrrain ja deaivvadeapmi daiguin ja eará kultuvrraiguin lea maid deaŧalaš .
Samene har gjennom bruk bidratt til båtteknologisk utvikling på linje med nordmenn og kvener .	Davvi-Romssa Musea lea bidjan johtui máŋga prošeavtta mat fátmmastit sámi kultuvrra ja historjjá .
Båttyper fra vikingtid , fraktefartøy som jekt og fiskebåter som nordlandsbåt og sjark er alle nødvendige å forske på og dokumentere i samisk kontekst .	Mátta-Várjjat musea bajimus mihttomearri lea gaskkustit máhtu ja duddjot ipmárdusa rádjeriikka erenoamáš luonddu ja kulturhistorjjá birra .
Kilde : Litteratur:Mathisen , Mariann : / NNFB « Fartøyvern og samisk båttradisjon , ikke samme båt ? »	Erenoamážit deattuhuvvojit guovllu čearddalaš ja kultuvrralaš girjáivuohta , regiunála , nationála ja riikkaidgaskasaš oktavuođas .
, foredrag ved seminaret « Samisk båt- og båtbyggertradisjoner » av Nordnorsk fartøyvernsenter i Gratangen 14.-16.3.2007 .	Báktedáidaga máilmmiárbeguovddáš – álttá Musea IKS bargá báktedáidagiin / ovdahistorjjáin ja báikkálaš historjjáin / ođđaset historjjáin .
Westerdahl , Christer : « Et sätt som liknar them uti theras öfriga lefnadsart , om äldre samiskt båtbygge och samisk båthantering » Johan Nordlander-sällskapet , Umeå 1987 .	Vuođđo-čájáhusas ovdanbuktojuvvojit sámi osku ja dat osku mii lea čadnon bivdinmeanuide , meavrresgárrái ja oaffarbáikkiide . Museas lea maid báiki gos čájehit álttaášši .
14.9 Litteratur og forlagsvirksomhet	14.9 Girjjálašvuohta ja lágádusdoaibma
Støtte til samiskspråklig litteratur gis fra Sametinget .	Sámediggi addá doarjaga sámegiel girjjálašvuhtii .
I tillegg til avsetningen til litteratur over tilskuddsordningen til utvikling av samisk litteratur ( 3,6 mill. kroner i 2008 ) forvalter Sametinget en egen tilskuddsordning for forlag som i all hovedsak utgir bøker på samisk .	Lassin girjjálašvuhtii várrejumiin ( 3,6 milj. ruvnno 2008:s ) sámi girjjálašvuođa ovdáneami doarjjaor ­tnega bokte , hálddaša Sámediggi sierra doarjjaor ­tnega lágádusaide mat ovddimusat almmuhit sámegiel girjjiid .
Det er avsatt 2,6 mill. kroner til dette i 2008 .	2008:s lea dása várrejuvvon 2,6 milj. ruvnno .
Hovedmålet med ordningen er å sikre økt produksjon og bruk av samisk litteratur inkludert læremidler , herunder trykte og elektroniske læremidler , og å opprettholde og utvikle en stabil samisk forlagsbransje .	Ortnega váldoulbmil lea sihkkarastit ahte buvttaduvvo ja geavahuvvo eanet sámi girj , ­jálašvuohta dasa maid gullet sámi oahpponeavvut , nugo prentejuvvon ja elektrovnnalaš oahppo , ­neavvut ja bisuhit ja ovddidit dássedis sámi lágádussuorggi .
Målet er også å bidra til kompetanseheving i bransjen og å styrke markedsføring og distribusjon av samiske utgivelser inklusive læremidler .	Ulbmil lea maiddái suorggis bajidit gelbbolašvuođa ja nannet sámegiel almmuhemiid ja oahpponeavvuid márkanfievrredeami ja juoh ­kima .
Tilskuddet tildeles på grunnlag av søknad fra samiske forlag som i hovedsak utgir bøker på samisk .	Doarjja juhkkojuvvo ohcama vuođul sámi lágádusain mat ovddimusat almmuhit girjjiid sámegillii .
Tilskuddet fordeles som grunntilskudd , tilskudd til kompetanseheving og tilskudd til markedsføring og distribusjon .	Doarjja juhkkojuvvo vuođđodoarjjan , gelbbolašvuođabajidandoarjjan ja márkanfievrredeami ja juohkima doarjjan .
Antall forlag som oppfyller kriteriene til samisk forlagsstøtte har økt fra tre i 2001 til sju forlag i 2006 .	Lágádusat mat devdet sámi lágádusdoarjaga eavttuid leat lassánan golmma lágádusas jagi 2001 čieža lágádussii jagi 2006 .
14.10 Festivaler og musikk	14.10 Festiválat ja musihkka
Sametinget overtok ansvaret for tilskudd til samiske musikkfestivaler i 2002 .	Sámediggi válddii badjelasas doarjagiid ovddasvástádusa sámi musihkkafestiválaide 2002:s .
Sametinget har etablert en ordning med tilskudd til etablerte samiske festivaler .	Sámediggi lea ásahan ortnega mas doarjja addojuvvo sajáiduvvan festiválaide .
I 2008 har Sametinget satt av 1,8 mill. kroner til dette .	2008:s lea Sámediggi várren 1,8 milj. ruvnno dása .
Tilskuddene går også til andre typer festivaler enn musikkfestivaler .	Doarjja addojuvvo maiddái eará mállet festiválaide go musihkkafestiválaide .
Sametingets tilskuddsordning for festivaler må likevel sies å være Sametingets viktigste støtteordning for samisk musikk .	Dattetge sáhttá dadjat ahte Sámedikki doarjjaortnet festiválaide lea Sámedikki deháleamos doarjjaortnet sámi musihkkii .
Samiske musikkfestivaler kan søke og få støtte fra festivalstøtteordningen under Norsk kulturfond etter samme kriterier som andre festivaler .	Sámi musihkkafestiválat sáhttet ohcat ja oažžut doarjaga Norgga kulturfoandda festiváladoarjjaortnegis , seamma eavttuid mielde go eará festiválat .
14.10.1 Støtte til musikkfestivaler og andre festivaler	14.10.1 Doarjja musihkkafestiválaide ja eará festiválaide
Festivaler generelt har på mange måter innfridd en rekke kunst- og kulturpolitiske målsettinger .	Festiválat leat oppalaččat máŋgga dáfus deavdán muhtin dáidda- ja kulturpolitihkalaš ulbmiliid .
De formidler kunst av høy kvalitet til lav kostnad , de trekker store og nye publikumsgrupper til ulike kunstuttrykk , og de skaper regional kulturutvikling og identitet .	Dat gaskkustit alla dását dáidaga hálbái , dat geasuhit stuora ja ođđa olmmošjoavkkuid iešguđet dáiddaolggosbuktimiidda , ja dat ráhkadit regionála kulturovdáneami ja ásahit identitehta .
Festivalene har i hovedsak blitt til etter lokale og regionale initiativ , og er forankret i stedlig kompetanse blant aktører med internasjonale nettverk .	Festiválat leat ovddimusat ásahuvvon báikkálaš ja regionála álgagiid vuođul , ja báikkálaš gelbbolašvuohta lea vuođđun oassálastiin geain leat riikkaidgaskasaš fierpmádagat .
Dette har i større grad gitt regionale aktører mulighet til å påvirke kunstformingens kunstfaglige og verdimessige forutsetninger .	Dát lea regionála oassálastiide addán eanet vejolašvuođaid váikkuhit dáiddahábmema dáiddafágalaš ja árvvolaš eavttuide .
Riddu Riđđu-festivalen i Kåfjord kommune ble etablert i 1991 . Festivalen har et sterkt fotfeste i den lokale sjøsamiske kulturen .	Riddu Riđđu-festivála Gáivuona suohkanis ásahuvvui 1991:s Festiválas lea báikkálaš mearrasámi kultuvra hui guovddážis .
Formålet med festivalen er å vise bredden og kvaliteten i samers og urfolks kulturuttrykk .	Festivála ulbmil lea čájehit sámiid ja álgoálbmogiid kulturolggosbuktimiid viidodaga ja kvalitehta .
Musikkfestivalen i Kautokeino arrangeres ved påsketider hvert år .	Guovdageainnu Musihkkafestivála lágiduvvo jahkásaččat beassážiid .
Festivalen startet i 1972 , og har utviklet seg til å omfatte et vidt spekter av aktiviteter , fra samisk musikk og joik , til teaterforestillinger og konserter .	Festivála álggahuvvui 1972:s , ja lea sturron nu ahte das leat ollu iešguđetlágan doaimmat , nugo sámi musihkka ja luohti , teáhterčájálmasat ja konsearttat .
Det arrangeres også Samisk Grand Prix der det konkurreres i joik og nyere samisk musikk .	Lágiduvvo maiddái Sámi Grand Prix gos gilvohallet luđiiguin ja ođđasit sámi musihkain .
Márkomeannu-festivalen i Evenes kommune skal fremme markasamisk kultur , og samtidig være en kulturaktør for hele Sápmi .	Márkomeannu-festivála Evenášši suohkanis galgá ovddidit márkosámi kultuvrra , seammás maid leat kulturoassálasti olles Sápmái .
Festivalen skal være identitetsskapende for folk i alle aldre , men likevel ha en særlig ungdomsprofil .	Festivála galgá leat identitehtahuksejeaddji buot agi ol-bmuide , muhto liikká das galgá leat vásedin nuoraidprofiila .
Nordnorsk kulturråd har støttet Markomeannu-festivalen økonomisk i flere år , og Norsk kulturråd støttet festivalen i 2005 .	Davvi Norgga kulturráđđi lea ollu jagiid ekonomalaččat dorjon Márkomeannu-festivála , ja Norgga kulturráđđi doarjjui festivála 2005:s .
Påskefestivalen i Karasjok er et årlig arrangement med lange historiske tradisjoner .	Kárášjoga beassášfestivála lea jahkásaš lági ­deapmi mas leat guhkes historjjálaš árbevierut .
I tillegg til konkurranser i reinkappkjøring blir det arrangert en rekke konserter , utstillinger og teaterforestillinger .	Lassin heargegilvovuodjimiidda lágiduvvojit maid konsearttat , čájáhusat ja teáhterčájálmasat .
Samisk filmfestival i Kautokeino har vært arrangert elleve ganger , og arrangeres av stiftelsen Samisk filmfestival .	Sámi filbmafestivála Guovdageainnus lea lágiduvvon oktanuppelot geardde , ja lea Sámi filbmafestivála vuođđudus mii dan lágida .
Stiftelsen eies av Samisk filmforbund og Kautokeino kommune .	Sámi filbmalihttu ja Guovdageainnu suohkan eaiggáduššet vuođđudusa .
Sametinget har gitt prosjektstøtte til festivalen .	Sámediggi lea addán prošeaktadoarjaga festiválii .
14.10.2 Rikskonsertene	14.10.2 Riikkakonsearttat
Samisk musikk er en integrert del av Rikskonsertenes virksomhet .	Sámi musihkka lea integrerejuvvon oassi Riikkakonsearttaid doaimmas .
Rikskonsertene både formidler til den samiske befolkningen og samarbeider med samiske kunstnere .	Riikkakonsearttat sihke gaskkustit sámi álbmogii ja ovttasbarget sámi dáiddáriiguin .
Via skolekonsertordningen bringer Rikskonsertene alle musikkuttrykk , inkludert samiske , til den samiske befolkning i Norge .	Skuvlakonseartaortnega bokte buktá Riikkakonsearttaid doaibma olles Norgga sámi álbmogii buot musihkkaovdanbuktimiid , maiddai sámi ovdanbuktimiid .
Skolekonsertene er et tilbud til alle norske grunnskoler , og alle kommuner med samisk bosetting er med i ordningen .	Skuvlakonsearttat leat fálaldat buot Norgga vuođđoskuvllaide , ja buot suohkanat gos sámit orrot , leat mielde dan ortnegis .
Alle barn i grunnskolen mottar to konserter i året .	Buot mánát vuođđoskuvlaagis besset vásihit guokte konseartta jagis .
Skolekonserter med samisk musikk spres til hele landet , og en del av disse omhandler for eksempel joiketradisjonen .	Skuvlakonsearttat sámi musih ­kain gilvojuvvojit olles riikii , ja muhtin konsearttat váldet ovdan ovdamearkka dihte juoiganárbevieru .
I tillegg mottar arrangører innenfor de samiske regionene invitasjon til årlig nasjonal arrangørkonferanse og gis løpende anledning til å motta kveldskonserter fra Rikskonsertene .	Dasa lassin ožžot lágideaddjit sámi guovlluin bovdehusa jahkásaš lágideaddjekonferánsii ja sidjii-de addjojuvvo čađat vejolašvuohta váldit vuostá eahketkonsearttaid Riikkakonsearttain .
Eksempler på slike arrangører er Samisk musikkfestival ( Kautokeino ) , Sap-musikk ( Karasjok ) , festivalen Riddu Riđđu og Samisk videregående skole .	Ovda ­mearka dakkár lágideddjiin lea Sámi musihkkafestivála ( Guovdageaidnu ) , Sapmusihkka ( Kárášjohka ) , Riddu Riđđu festivála ja Sámi joatkkaskuvla .
14.10.3 Riksscene for nasjonal og internasjonal folkemusikk , joik og folkedans	14.10.3 Riikkalávdi nationála ja riikkaidgaskasaš álbmotmusihkkii , luohtái ja álbmotdánsumii
I 2005 vedtok Stortinget å støtte regjeringens forslag til etablering av en nasjonal scene for folkemusikk og folkedans i Oslo .	2005:s mearridii Stuoradiggi doarjut ráđđehusa evttohusa ja ásahit Osloi nationála lávddi álbmotmusihka ja álbmotdánsuma várás .
Initiativet kom fra folkemusikkmiljøet , men både det samiske og det flerkulturelle miljøet er integrert i tiltaket .	álbmotmusihkkabiras álggahii dien jurdaga , muhto sihke sámi ja máŋggakultuvrrat birrasat leat integrerejuvvon dien doibmii .
Riksscene for nasjonal og internasjonal folkemusikk , joik og folkedans ble opprettet våren 2007 som en stiftelse .	2007 giđa ásahuvvui vuođđudus riikkalávdi nationála ja riikkaidgaskasaš álbmotmusihkkii , luohtái ja álbmotdánsumii .
Den samiske organisasjonen Juoigiid Searvi er blant stifterorganisasjonene ( sammen med Landslaget for Spelemenn , Norsk Folkemusikk- og Danselag , Noregs Ungdomslag og Samspill International Music Network ) . Institusjonens virksomhet skal omfatte tradisjonell og eksperimentell norsk og samisk folkemusikk og folkedans , og folkemusikk og folkedans med utenlandsk opphav .	Sámiid organisašuvdna Juigiid Searvi lea okta vuođđudusorganisašuvnnain ( ovttas servviiguin Landslaget for spelemenn , Norsk folkemusikk- og danselag , Noregs ungdomslag ja Samspill International Music Network ) ásahusa doaibma galgá fátmmastit árbevirolaš ja geahččaleaddji dáčča ja sámi álbmotmusihka ja álbmotdánsuma , ja álbmotmusih-ka ja álbmotdánsuma mas lea olgoriikka duogáš .
Riksscenen skal være en profesjonell scene , en aktiv formidler og et kompetent produksjonssted .	Riikkalávdi galgá leat ámmatlávdi , aktiiva gaskkusteaddji ja gelbbolaš buvttadanbáiki .
Den skal også være sosial samlingsplass for utøvere og publikum og fungere som brobygger mellom aktører og miljø .	Dat galgá maid leat sosiála čoahkkananbáikin ovdanbuktiide ja gehččiide , ja doaibmat oktiičadnin gaskal ovdanbuktiid ja birrasa .
Riksscenen flytter i august 2009 inn i nye , tilpassede lokaler i Schous kulturbryggeri på Grünerløkka i Oslo .	Riikkalávdi fárre 2009 borgemánu ođđa , heivehuvvon vistái Schous kulturbryggeriijii Grünerløkkai Oslos .
Riksscenen er organisert med et styre og et rådgivende organ , Riksscenerådet .	Riikkalávdi lea organiserejuvvon ja das lea sierra stivra ja ráđđeaddi orgána , Riikkalávderáđđi .
14.10.4 Orkestrene	14.10.4 Orkeastarat
Symfoniorkestrene har sin kjernevirksomhet innenfor den vestlige kunstmusikken , og for de fleste orkestrene har musikk utover denne tradisjonen vært lite representert , med noen unntak .	Symfoniorkeastariin leat eanaš doaimmat oarjemáilmmi dáiddamusihkas , ja eanaš orkeastariin lea leamaš unnán earálágan musihkka , earret oarjemáilmmi musihka , muhto gávdnojit gal muhtimat geain lea leamaš earálágan musihkka .
Flere av orkestrene kan likevel vise til « cross over » - produksjoner mellom klassisk symfonisk musikk og andre sjangere som kan åpne for et større mangfold i produksjonen .	Máŋga orkeastara sáhttet aŋkke čujuhit « cross over » buvttadusaide main lea seaguhuvvon klassihkalaš symfonimusihkka ja eará šlájat ja dat sáhttá dagahit eambbo girjáivuođa buvttademiide .
For eksempel har Tromsø Symfoniorkester hatt samarbeidsproduksjoner med innslag av joik og samisk musikk , både ny og tradisjonell , blant annet under Nordlysfestivalen .	Ovdamearkka dihte leat Romssa symfoniorkeastaris leamaš dakkár ovttasbargobuvttadeamit main lea veahá luohti ja sámi musihkka , sihke ođđa ja árbevirolaš , earret eará Guovssahasfestiválas Nordlysfestivalen .
14.11 Scenekunst	14.11 Lávdedáidda
Sametinget gir støtte til to samiske teatre , Beaivváš Sámi Teáhter , som spiller på nordsamisk , og Sydsamisk teater , som spiller på sørsamisk og norsk .	Sámediggi addá doarjaga guovtti sámi teáhterii , Beaivváš Sámi Teáhterii , gos čájáhallet davvisámegillii , ja Åarjelhsaemien teatere , go čájáhallet oarjelsámegillii ja dárogillii .
14.11.1 Beaivváš Sámi Teáhter	14.11.1 Beaivváš Sámi Teáhter
Beaivváš Sámi Teáhter ble etablert som fri scenisk gruppe i 1981 , og har fått støtte over statsbudsjettet fra 1987 .	Beaivváš Sámi Teáhter ásahuvvui friddja lávdejoavkun 1981:s ja dat lea ožžon doarjaga stáhtabušeahta bokte 1987 rájes .
Beaivváš Sámi Teáhter skal fremme teatervirksomhet på samisk språk og på den måten formidle samisk kultur .	Beaivváš Sámi Teáhter galgá ovddidit teáhterdoaimma sámegillii ja dainna vugiin gaskkustit sámi kultuvrra .
Teatret skal dekke de samiske områdene i Norge , men arbeider også til en viss grad i de samiske områdene i nabolandene .	Teáhter galgá fitnat Norgga sámi guovlluin , muhto dat bargá maid muhtin muddui ránnjáriikkaid sámi guovlluin .
Beaivváš teatertradisjon bygger særlig på samisk språk , samisk fortellertradisjon og joikens ulike former .	Beaivváža teáhterárbevirrui gullet erenoamážit sámi giella , sámi muitalanárbevierru ja luođi iešguđetlágan hápmi .
Etter en gjennomgang i 2005 konkluderte Beaivváš Sámi Teáhter med at man vil arbeide for tre tiltak for å ivareta Beaivváš ’ unike muligheter : Nytt teaterbygg , rekruttering og utdanning av samisktalende skuespillere og økt budsjett .	2005:s guorahalai teáhter iežas dili ja dalle gávnnahii Beaivváš Sámi Teáhter ahte áigot bargat golmmain áššiin vai Beaivváža erenoamáš vejolaš-vuođat váldojuvvoše vuhtii : Ođđa teáhtervistti hukset , oččodit eambbo olbmuid bargui ja oahpahit sámegielat neavttáriid ja maid lassánahttit bušeahta .
Fra budsjettåret 2002 ble det forvaltningsmessige ansvaret for Beaivváš Sámi Teáhter overført Sametinget .	Bušeahttajagi 2002 sirdojuvvui hálddahuslaš ovddasvástádus Beaivváš Sámi Teáhtera badjel Sámediggái .
Staten ved Kultur- og kirkedepartementet eier fortsatt 40 pst. av aksjene i teatret .	Stáhta Kultur- ja girkodepartemeantta bokte eaiggáduššá ain 40 pst. teáhtera ossosiin .
De øvrige aksjene er fordelt på Kautokeino kommune med 40 pst. og Samenes Landsforbund og Norske Samers Riksforbund med 10 pst. hver .	Eará ossosat leat juogaduvvon ; Guovdageainnu suohkanis leat 40 pst. . Sámi Eatnansearvvis ja Norgga Sámiid Riikkasearvvis gis 10 pst. goappásge .
Det er nå Sametinget som har ansvar for finansieringen av driften og forvaltningen av teatret .	Dál lea Sámedikkis ovddasvástádus ruhtadit teáhtera doaimma ja hálddahusa .
Etter Kultur- og kirkedepartementets vurdering er det derfor Sametinget som bør ha det statlige eierskapet i teatret .	Kultur- ja girkodepartemeanta lea árvvoštallan ahte Sámedikkis berre leat stáhtalaš eaiggátvuohta teáhtera ektui .
Kultur- og kirkedepartementet anbefaler derfor at departementets aksjepost i Beaivváš Sámi Teáhter overføres til Sametinget vederlagsfritt .	Danne Kultur- ja girkodepartemeanta ávžžuha ahte departemeantta oasuspoasta Beaivváš Sámi Teáhteris sirdojuvvo Sámediggái mávssu haga .
14.11.2 Sydsamisk Teater – Åarjelhsaemien Teatere	14.11.2 Åarjelhsaemien Teatere
Sydsamisk Teater ble stiftet i 1985 av samer fra Norge og Sverige .	Åarjelhsaemien teatere ásahedje Norgga ja Ruoŧa sámit 1985:s .
Teatret er et scenekunsttilbud til den sørsamiske befolkningen og innehar en viktig funksjon når det gjelder styrking av sørsamisk språk og identitet .	Teáhter lea lávdedáiddafálaldat oarjelsámiiide ja das lea deaŧalaš doaibma go lea sáhka oarjelsámi gielas ja identitehta nannemis .
Teatret har sete på Mo i Rana og i Tärnaby .	Teáhter lea Muoffis ja Deartnás .
Sydsamisk teater er et prosjektteater , men har fra 2006 fått permanent driftstilskudd fra Sametinget .	Oarjelsámi teáhter lea prošeaktateáhter , muhto lea 2006 rájes ožžon bistevaš doaibmadoarjaga Sámedikkis .
14.11.3 Riksteatret	14.11.3 Riikkateáhter
Riksteatrets virksomhet er bredt anlagt , og Riksteatret legger vekt på å ha et repertoar som angår alle .	Riikkateáhtera doaibma lea viiddis ja Riikkateáhter deattuha alddiineaset galgat leat dakkár čájálmasaid mat gusket buohkaide .
Samiske sceneuttrykk skal inngå som en del av Riksteatrets virksomhet , og det er derfor planlagt en samproduksjon av William Shakespeares « Stormen » med Riksteatret og Beaivváš Sámi Teáhter i 2009 .	Sámi lávdeovdanbuktimat galget leat oassin Riikkateáhtera doaimmas ja danne lea plánejuvvon ráhkadit ovttasbargobuvttadeami Riikkateáhteriin ja Beaivváš Sámi Teáhteriin 2009:s gos galget čájehit William Shakespeare bihtá « Stoarbma » .
Ensemblet skal da bestå av skuespillere fra Beaivváš Sámi Teáhter og Riksteatret .	Dalle galget joavkkus leat mielde Beaivváš Sámi Teáhtera ja Riikkate ��htera neavttárat .
14.11.4 Andre teatre	14.11.4 Eará teáhterat
Hålogaland Teater er regionteater for Troms og Finnmark og ligger i Tromsø .	Hålogallándda teáhter lea Romssa ja Finnmárkku guovloteáhter ja dat lea Romssas gávpogis .
Teatret turnerer regelmessig , og samisk kultur og samisk kulturs betydning i regionen gjenspeiles i oppsetningene ved teatret .	Teáhter lea jeavddalaččat mátkkiin ja teáhtera čájálmasain boahtá ovdan sámi kultuvra ja dat maid sámi kultuvra mearkkaša dán guovllus .
Hålogaland Teater har jevnlig gjestespill med samiske kunstnere , og Beaivváš Sámi Teáhter spiller på Hålogaland Teaters scener når teatret er i Tromsø .	Hålogaland teáhteris leat jeavddalaččat guossečájálmasat main leat mielde sámi dáiddárat ja Beaivváš Sámi Teáhter čájeha bihtáidis Hålogalándda teáhtera lávddiin go lea Romssas .
Nordland Teater og Sydsamisk Teater ( Åarjelhsaemien Teatere ) har hatt et fast samarbeid praktisk og kunstnerisk siden 1999 .	Nordlándda teáhteris ja Åarjelhsaemien teáhteris lea leamaš bistevaš ovttasbargu geavatlaččat ja dáiddalaččat 1999 rájes .
Begge teatrene er lokalisert i Mo i Rana .	Goappaš teáhterat leat Muoffis .
Sydsamisk Teater har kontorplass i Nordland Teaters nye bygg .	Åarjelhsaemien teáhteris lea kantursadji Nordlándda teáhtera ođđa visttis .
Nordland Teaters turneorganisasjon , utstyr og transportmidler blir benyttet av begge teatrene .	Goappaš teáhtera atnet Nordlándda teáhtera turneaorganisašuvnna , rusttegiid ja fievrruid .
Begge teatrene får styrket spisskompetanse gjennom faglig utveksling .	Goappaš teáhteriin nannejuvvo erenoamáš gelbbolašvuohta fágalaš lonohallama bokte .
Samarbeidet fungerer også som brobygger mellom den samiske og norske kulturen i fylket .	Ovttasbargu lea maid fylkkas oktavuođadahkkin gaskal sámi ja dáčča kultuvrra .
Også Hedmark Teater har en fast samarbeidsavtale med Sydsamisk Teater .	Hedmárkku teáhteris lea maid bistevaš ovttasbargu Åarjelhsaemien teáhteriin .
Blant annet bidrar Hedmark Teater i 2007 med teknikk i et prosjekt Sydsamisk Teater gjennomfører i Elgå i Engerdal kommune .	Earret eará de luoikkai Hedmárkku teáhter 2007:s teknihka ovtta prošektii maid Åarjelhsaemien teáhter čađahii Elgås Engerdála suohkanis .
14.12 Billedkunst , kunsthåndverk og offentlig rom	14.12 Govvadáidda , dáiddaduodji ja albmohat
14.12.1 Institusjoner under Sametingets forvaltning	14.12.1 ásahusat maid Sámediggi hálddaša
Samisk kunst blir både ivaretatt gjennom museene og , særlig når det gjelder samtidskunst , i kulturhusene .	Sámi dáidagis váldet vára vuorkkáid bokte maid , ja erenoamážit go lea sáhka dán áiggi dáidaga birra de leat dat kulturviesuin .
To museer under Sametingets forvaltning har ansvar for samisk kunst spesielt .	Guovtti vuorkkás Sáme ­dikki hálddašeami vuolde lea ovddasvástádus erenoamážit sámi dáidagis .
Dette er De samiske samlinger / Samisk Kunstmuseum i Karasjok og Savio-museet .	Dat leat Riddoduottarmuseat / Sámi dáiddamusea Kárášjogas ja Savio-musea .
Nordvestsamisk museumssiida har i De samiske samlinger / Samisk Kunstmuseum i Karasjok nærmere 800 kunstverk .	Davvioarjesámi dávvirvuorkásiida lea bidjan Riddoduottarmuseat / Sámi dáiddamuseii Kárá-šjohkii lagabui 800 dáidaga .
Størstedelen av disse verkene er samisk samtidskunst .	Eanaš oassi dain leat sámi dálááiggi dáidagat .
Sametinget vedtok i 1996 at De samiske samlinger i Karasjok og Samisk Kunstmuseum skulle samlokaliseres , men at faglig ansvar og de faglige funksjonene skulle holdes atskilt fra museets øvrige drift ( se omtale av byggesaker kap. 14.6 ) .	Sámediggi mearridii 1996s ahte Sámiid vuorkádávvirat Kárášjogas ja Sámi Dáiddamusea galge leat ovtta sajis , muhto ahte fágalaš ovddasvástádus ja fágalaš doaimmat ain galge dollojuvvot sierra muđui musea doaimmas ( geahča huksenáššiid birra čállosa kap. 14.6 ) .
Saviomuseet , som inngår i Sør-Varanger museum i Kirkenes , har en samling med 355 verk av den samiske kunstneren John Savio .	Saviomuseas , mii lea oassin Mátta-Várjjat museas Girkonjárggas , lea 355 sturrosaš čoahkkáldat John Savio dáidagis .
I tillegg bygger Sametinget opp om samisk samtidskunst gjennom støtte til samiske kunstnere , jf. kap. 14.13	Dasa lassin háhká Sámediggi sámi dálááiggi dáidagiid dakko bokte ahte juolluda doarjagiid sámi dáiddáriidda , gč. kap. 14.13 .
Sametinget gir også støtte til Samisk kunstnersenter ( Sámi Dáiddaguovddáš ) .	Sámediggi juolluda maid doarjaga Sámi dáid ­daguovddážii .
Samisk kunstnersenter er en stiftelse eid av Samiske Kunstneres Forbund ( Sámi Dáiddačehppiid Searvi ) .	Sámi dáiddaguovddáš lea vuođ-đudus maid Sámi dáiddačehpiid searvi eaiggáduššá .
Det overordnede målet for Samisk kunstnersenter er å formidle samisk kunst og å fremme kunstnernes kår gjennom å øke salget av kunst .	Alimus mihttomearrin Sámi dáidda ­guovddážii lea gaskkustit sámi dáidaga ja buoridit sámi dáiddáriid dili lasihettiin dáidaga vuovdima .
Kunstnersenteret har hvert år ca. elleve større separatutstillinger .	Dáidda ­guovddážis leat juohke jagi sullii oktanuppelot stuorát sierračájáhusa .
Nær 70 samiske kunstnere over hele landet er knyttet til Samisk kunstnersenter .	Sullii 70 sámi dáiddára miehtá riikka leat čadnojuvvon Sámi dáiddaguovddážii .
14.12.2 Nasjonalmuseet for kunst , arkitektur og design	14.12.2 Dáidaga , arkitektuvrra ja desáidnema nationálamusea
Nasjonalmuseet for kunst , arkitektur og design har ikke egne satsinger som gjelder samisk kultur , men samiske kunstnere er representert i utstillinger på lik linje med andre kunstnere .	Dáidda , vistehábmen ja design našunalmuseas eai leat sierra viggamušat mat gusket sámi kultuvrii , muhto sámi dáiddárat ovddastuvvojit čájáhusain seamma ládje go eará dáiddárat .
For eksempel har Iver Jåks en svært sentral plassering i den nye , faste utstillingen « Kunst 4 » .	Ovdamearkka dihte lea Iver Jåksa dáidagis hui guovddáš sadji dan ođđa , bistevaš čájáhusas man namma lea « Kunst 4 » .
De samiske kunstnerne Iver Jåks og John Savio er representert i museets samling med til sammen 87 verk .	Sámi dáiddáriin Iver Jåksas ja John Savios leat oktiibuot 87 dáidaga maid sáhttá oaidnit musea čoakkáldagas .
I samlingene er det også en rekke verk med motiv fra samisk kultur av kunstnere som Kaare Espolin Johnson , Frederik Collett , Rolf Nesch , Thor Erdahl , Kåre Kivijärvi og Per Kleiva .	Dain čoakkáldagain leat maid muhtin ráje dáidagat sámi kultuvrras maid dáiddárat Kaare Espolin Johnson , Frederik Collett , Rolf Nesch , Thor Erdahl , Kåre Kivijärvi ja Per Kleiva leat ráhkadan .
14.12.3 Nordnorsk kunstmuseum	14.12.3 Davvi-Norgga dáiddamusea
Nordnorsk Kunstmuseum i Tromsø har ansvaret for å skape interesse for og øke kunnskapen om billedkunst og kunsthåndverk i hele den nordnorske landsdelen .	Davvi-Norgga dáiddamuseas Romssas lea ovddasvástádus duddjot olles Davvi-Norgga guovllu ol . ­bmuide eambbo beroštumi ja máhtu govvadáidagis ja dáiddaduojis .
Museet har også samiske kunstnere i sin samling og arrangerer både separate og kollektive utstillinger med samiske kunstnere .	Museas leat maid sámi dáiddárat iežaset čokkáldagas ja dat lágida sihke sierra ja kollektiivva čájáhusaid sámi dáiddáriiguin .
Boks 15.4 Kunstneren Iver Jåks	Boksa 15.4 Dáiddár Iver Jåks
Iver Jåks ( 1932 – 2007 ) arbeidet som tegner , maler , kunsthåndverker og skulptør og la vekt på å ta vare på samiske røtter og tradisjoner .	Iver Jåks ( 1932 – 2007 ) barggai sárgun , njuohttin , dáiddaduojárin ja bázzedahkkin ja deattuhii váldit vára sámi duogážis ja árbevieruin .
Jåks hadde mange illustrasjons- og utsmykkingsoppdrag .	Jåksas ledje ollu govvahábmen- ja čiŋahanbarggut .
Han utformet sølv til Finnmarksbunaden , designet kirketekstiler , laget betongrelieff og monumentalskulpturer i tre og illustrerte en rekke bøker .	Son hábmii silbbaid Finnmárkku bunádii , hábmii girkotekstiillaid , ráhkadii betoŋgarelieffa ja monumentála bácci muoras ja son hábmii maid govaid moanat girjjiide .
Han arbeidet med tre , horn , ben , skinn , akvareller , grafikk , kull- og tusjtegninger , hadde en allsidig produksjon og holdt mer enn 30 separatutstillinger over hele Norden .	Son barggai muorain , čorvviin , dávttiin , náhkiin , akvareallain , grafihkain , koalla- ja tuššasárgumiiguin , ja sus lei máŋggabealat buvttadeapmi , ja son doalai eambbo go 30 sierra čájáhusa olles Davvi guovllus .
Jåks er innkjøpt av Nasjonalgalleriet .	Nasjonalgalleriijii maid lea oastán Jåksa dáidaga .
Iver Jåks fikk tildelt Kulturdepartementets illustrasjonspris i 1977 og var statsstipendiat fra 1988 .	Iver Jåks oaččui Kulturdepartemeantta govvadahkanbálkkašumi 1977:s ja lei stáhtastipeandiáhta 1988 rájes .
I 1992 ble han tildelt Norsk kulturråds ærespris .	1992:s oaččui son Norgga kulturráđi gudnebálkkašumi .
I 2002 ble han utnevnt til Ridder av 1. klasse av St. Olavs Orden .	2002:s son nammaduvvui 1. luohká Riddarin St. Olav Ortnegis .
Han mottok også ærespriser fra Polarsirkelfestivalen , Norske Samers Riksforbund og Samerådet .	Son oaččui maid gudnebálkkašumi Polarsirkelfestiválas , Norgga Sámiid Riikkasearvvis ja Sámeráđis .
På oppdrag fra Kultur- og kirkedepartementet er det gjennomført en utredning av feltet tradisjonelt håndverk fra et kulturpolitisk , utdanningspolitisk , miljøpolitisk og næringspolitisk ståsted .	Lea ráhkaduvvon čielggadeapmi maid Kultur- ja girkodepartemeanta lea bivdán ráhkadit ja dat lea árbevirolaš giehtaduoji birra gehččojuvvon kulturpolitihkalaččat , oahpahuspolitihkalaččat , biraspolitihkalaččat ja ealáhuspolitihkalaččat .
Utredningen ble overlevert departementet i november 2007 .	Čielgga ­deapmi geigejuvvui departementii 2007 skábmamánu .
I rapportens beskrivelse av utfordringer på feltet og anbefalinger til tiltak , inngår samiske håndverkstradisjoner på lik linje med utfordringer for øvrige håndverkstradisjoner i Norge .	Dan oasis raporttas mas čuožžu dán suorggi hástalusaid birra ja mas ávžžuhit álggahit doaibmabijuid , leat fárus sámi giehtaduodjeárbe ­vierut seamma ládje go dat hástalusat mat leat Norgga eará giehtaduodjeárbevieruin maid .
14.12.5 Utsmykking av offentlig rom	14.12.5 Albmohaga čiŋaheapmi
Som en del av den ordinære virksomheten med utsmykking av offentlige bygg og rom arbeider Kunst i offentlige rom , KORO ( tidligere Utsmykkingsfondet ) , også med bygg som skal formidle samisk kultur , historie og identitet .	Oassin dan dábálaš doaimmas mii lea hábmet almmolaš visttiid ja lanjaid , de bargá Kunst i offentlige rom nammasaš searvi , KORO ( ovdalaš Čiŋahan ) , ­foanda maid dakkár visttiiguin mat galget gaskkustit sámi kultuvrra , historjjá ja identitehta .
Det mest kjente eksemplet er utsmykkingen av Sametingsbygningen , der det er en rekke kunstverk , av både samiske og norske kunstnere .	Eanemus dovddus ovdamearka lea Sámediggevistti čiŋa-heapmi , gos leat muhtin ráje dáidagat maid sihke sámi ja dáčča dáiddárat leat ráhkadan .
Sametinget fikk for øvrig Nordnorsk Arkitekturpris for 2002 .	Muđui de Sámediggi oaččui Davvi Norgga arkitektuvrabálkkašumi 2002:s .
Bygningen gir en interessant nytolkning av forholdet til landskap , og av tradisjonelle former og materialbruk .	Visti addá beroštahtti ođđasis dulkoma das mas oktavuohta lea lundui , ja árbevirolaš hámit ja ávnnasatnin maid ovdanbuktojuvvo .
KORO arbeider også med et utsmykkingsprosjekt ved Østsamisk museum i Neiden .	KORO bargá maid ovttain čiŋahanprošeavttain Nuortalaš museas Njávdámis .
Utsmykkingen blir ivaretatt også i nytt vitenskapsbygg i Kautokeino ( se boks 12.1 ) .	Ođđa dieđavisttis Guovdageainnus maid váldojuvvo vuhtii čiŋaheap-mi ( geahča bovssa 12.1 ) .
14.13 Samiske kunstnere	14.13 Sámi dáiddárat
Som nevnt i kap. 14.2 kan samiske kunstnere og kulturutøvere som søker om støtte fra ordninger under Sametingets forvaltning , også søke støtte gjennom nasjonale ordninger .	Nu movt namuhuvvon kap. 14.2 , de sáhttet dat sámi dáiddárat ja kulturbargit geat ohcet doarjaga Sámedikki hálddahusa ortnegiin , maid ohcat doarjaga nationála ortnegiin .
Dette gjelder blant annet samiske kunstnerstipend , og det gjelder søkere til stipend som fordeles gjennom vederlagsordninger der samiske kunstnerorganisasjoner forvalter en andel .	Diet guoská earret eará sámi dáiddastipendii , ja dat guoská daidda ohcciide geat ohcet dan stipeandda mii juhkkojuvvo daid máksoortnegiid bokte maid sámi dáiddárorganisašuvnnat hálddašit muhtin muddui .
14.13.1 Samiske kunstnerstipend	14.13.1 Sámi dáiddastipeanddat
Samiske kunstnere kan søke og bli tildelt alle typer stipend og garantiinntekter som blir bevilget over Kultur- og kirkedepartementets budsjettkapittel 321 .	Sámi dáiddárat sáhttet ohcat ja maid oažžut juohkelágan stipeanddaid ja dáhkidandietnasiid mat juolluduvvojit Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahttakapihttal 321 bokte .
I tillegg forutsettes samiske kunstnerstipend og stipendkomitévederlag dekket gjennom Kultur- og kirkedepartementets årlige bevilgning til Sametinget .	Dasa lassin rehkenastojuvvo ahte sámi dáiddastipeanddat ja stipeandalávdegoddemávssut gokčojuvvojit dan juohke jagi juolludeami bokte maid Sámediggi oažžu Kultur- ja girkodepartemeanttas .
De generelle prinsippene for kunstnerpolitikken i Norge ligger til grunn ved Sametingets forvaltning av midler til kunstnerstipend som blir bevilget over Kultur- og kirkedepartementets budsjett .	Norgga dáiddapolitihka oppalaš prinsihpat leat vuođđun go Sámediggi hálddaša ruđaid dáiddastipeanddaide mat juolluduvvojit Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahta bokte .
Forhandlingsrett for kunstnerorganisasjonene blir videreført av Sametinget eller organ under Sametinget , og det skal være kunstnerrepresentasjon i tildelingsorganet for stipendene .	Dáiddaorganisašuvnnaid šiehtadallanrievtti fievrrida Sámediggi dahje Sámedikki vuollásaš orgána viidáseappot , ja stipenadajuolludan orgánas galget leat dáiddáriid ovddasteaddjit .
Stipendene skal tildeles etter innstilling fra sakkyndige komiteer oppnevnt av kunstnerorganisasjonene .	Stipeanda galgá juolluduvvot daid evttohusaid mielde mat bohtet áššečeahppelávdegottiin maid dáiddaorganisašuvnnat leat nammadan .
Sametinget inngikk i 2004 en åtteårig samarbeidsavtale med samiske kunstnerorgansiasjonene ved Samisk kunstnerråd .	2004:s álggahii Sámediggi gávccijagát ovttasbargošiehtadusa sámi dáiddaorganisašuvnnaiguin Sámi dáiddaráđi bokte .
Avtalen består av en hovedavtale med generelle bestemmelser og en samisk kunstneravtale , som omfatter bestemmelser om årlige forhandlinger om blant annet organisasjonsstøtte til samiske kunstnerorganisasjoner , stipendordninger , vederlagsordninger og kunstfond .	Šiehtadusas lea váldošiehtadus mas leat oppalaš mearrádusat ja okta sámi dáiddašiehtadus . Das leat mielde mearrádusat juohke jahkásaš šiehtadusaid birra mas čuožžu earret eará organisašundoarjaga birra sámi dáiddaorganisašuvnnaide , ja stipeanda , máksoor ­tnegiid ja dáiddárfoandda birra .
Støtte fra Sametinget til samiske kunstnere blir i hovedsak gitt gjennom den samiske kunstneravtalen .	Sámedikkit juolludit sámi dáiddáriidda doarjaga ovddimustá sámi dáiddáršiehtadusa bokte .
Formålet med avtalen er å utvikle et godt og mangfoldig samisk kulturliv og legge forholdene til rette for skaping og formidling av samisk litteratur , musikk , dans , teater , film , bildende kunst og kunsthåndverk .	Šiehtadusa ulbmilin lea ásahit buori ja máŋggabealat sámi kultureallima ja láhčit dili nu ahte sáhttá ráhkadit ja gaskkustit sámi girjjiid , musihka , dánsuma , teáhtera , filmmaid , govvadáidaga ja dáiddaduoji .
Som en del av kunstneravtalen avsettes midler til et samisk kunstfond .	Oassin dáiddašiehtadusas biddjojuvvojit ruđat sámi dáiddafondii .
Midlene skal brukes til utvikling av kunstnæringen .	Ruđat galget adnojuvvot dáidda ­ealáhusa ovdánahttimii .
Formålet med avsetningen er å støtte initiativ for å øke verdiskapningen innen den samiske kunstnæringen .	Ulbmil dainna ruhtabidjamiin lea doarjut sin geat álggahit juoidá vai árvoháhkan lassánivččii sámi dáiddaealáhusas .
Retningslinjer for bruk av midler i kunstfondet godkjennes av Sametingsrådet etter drøfting mellom Samisk kunstnerråd og Sametinget .	Sámediggeráđđi ságastallá Sámi dáiddaráđiin ja Sámedikkiin ja dohkkeha dasto dáiddafoandda ruhtageavahan ­njuolggadusaid .
Når retningslinjene er godkjent , overføres midlene til Samisk kunstnerråd .	Go njuolggadusat leat dohkkehuvvon , de sirdjojuvvojit ruđat Sámi dáiddaráđđái .
Sametinget avsetter også årlig midler til en innkjøpsordning for samisk billedkunst .	Sámediggi bidjá juohke jagi ruđa sisaoastinor ­tnegii vai lea vejolaš oastit sámi govvadáidaga .
Ordningen har egne innkjøpskonsulenter .	Dan ortnegis leat sierra sisaoastinkonsuleanttat .
14.13.2 Undersøkelse om kunstneres inntekts- og arbeidsforhold	14.13.2 Dáiddára dietnasa ja bargodili guorahallan
Samiske kunstnere er omfattet av en undersøkelse av kunstneres inntekts- og arbeidsforhold som Telemarksforskning-Bø gjennomfører på oppdrag av Kultur- og kirkedepartementet .	Sámi dáiddárat leat váldojuvvon mielde iskka ­deamis gos isket dáiddára dienas- ja bargodili maid Telemarksforskning-Bø čađaha Kultur- ja girko ­departemeantta gohččuma mielde .
Undersøkelsen skal kartlegge , beskrive og analysere arbeids- og inntektsforholdene blant kunstnerne og blant annet gi særskilt informasjon om ulikheter mellom og innen kunstnergruppene , lavinntektsgrupper og bruken av trygdeordninger og pensjonsforhold .	Iskkadeapmi galgá kártet , čilget ja guorahallat dáiddáriid bargo- ja dienasdili ja erenoamážit buvttahit dieđuid erohusain gaskal dáiddárjoavkkuid ja maid joavkkuid siskkobealde . Dat galgá maid buktit dieđuid daid joavkkuid birra mat unnán dinejit ja dieđuid ­oadjoortnega ja penšunortnega geavaheamis .
Undersøkelsen vil i hovedsak omfatte medlemmene i kunstnerorganisasjonene , men det tas også sikte på å finne frem til uorganiserte kunstnere .	Iskkadeamis leat ovddemustá mielde dáiddáorganisašuvnnaid miellahtut , muhto lea maid áigumuš gávdnat dáiddáriid geat eai leat organiserejuvvon .
Kunstnerundersøkelsen er utformet med sikte på å kunne gi informasjon om arbeids- og inntektsforholdene for samiske forfattere , skuespillere , musikere , komponister , billedkunstnere og filmarbeidere som er medlem av organisasjonene under Samisk kunstnerråd .	Dáiddáriskkadeapmi addá dieđuid sin bargo- ja dienasdili birra geat leat sámi girječállit , neavttárat , musihkkárat , šuokŋadahkkit , govvadáiddárat ja filbmabargit guđet leat miellahtut dain organisašuvnnain mat leat Sámi dáiddáráđi vuolde .
Resultatene fra undersøkelsen skal foreligge før sommeren 2008 .	Iskkadeami bohtosat galget leat válbmasat ovdal jagi 2008 geasi .
14.13.3 Bibliotekvederlag	14.13.3 Girjerádjomáksu
Samisk forfatterforening , Samiske kunstneres forbund og Samisk faglitterær forfatter- og oversetterforening er blant kunstnerorganisasjonene som forhandler om og mottar bibliotekvederlag for offentlig utlån av opphavsmennenes verk .	Sámi girječálliid searvi , Sámi dáiddáriid searvi ja Sámi fágagirjjálaš čálliid- ja jorgaleaddjiidsearvi leat daid dáiddárorganisašuvnnaid gaskkas mat šiehtadallet ja ožžot girjerádjomávssu go almmolaččat luiket olggos daid buktagiid maid ásaheaddji lea buvttahan .
Vederlaget utbetales til fond forvaltet av foreningene , som fordeler midlene videre som stipend etter søknad fra rettighetshaverne .	Máksu máksojuvvo fondii maid searvvit hálddašit ja dat juohká viidáseappot ruđaid maid vuoigatvuođalaččat ožžot go ohcet daid stipeandan .
14.13.4 Visningsvederlag	14.13.4 Čájehanmáksu
Staten gir vederlag gjennom årlige bevilgninger over statsbudsjettet for offentlig visning av eksemplarer i offentlig eie av verk av billedkunst , kunsthåndverk og fotografiske verk .	Stáhta máksá olbmuide ruđa juolludemiid bokte juohke jagi ja dat boahtá stáhtabušeahta olis go almmolaččat čájehit daid buktagiid maid almmolašvuohta oamasta , mat leat nu go govvadáidda , giehtaduodji ja govat .
Det samme gjelder for offentlig visning av slike eksemplarer som er eid av institusjoner som mottar støtte fra det offentlige .	Seamma ládje lea go almmolaččat čájehit daid buktagiid maid dakkár ásahusat oamastit mat ožžot almmolaš doarjagiid .
Samiske kunstneres forbund er blant kunstnerorganisasjonene som forhandler om og mottar visningsvederlag .	Sámi dáiddáráđđi lea daid dáiddárorganisašuvnnaid gaskkas mat šiehtadallet ja ožžot čájehanmávssu .
Vederlaget blir viderefordelt som støtte til kunstnere .	Máksu juogaduvvo viidáseappot dainna vugiin ahte addet doarjaga dáiddáriidda .
14.14 Prosjektstøtte	14.14 Prošeaktadoarjja
Det er en forutsetning for et nyskapende og mangfoldig kulturliv at myndighetene legger til rette for et bredt spekter av enkeltstående prosjekter , frie grupper og andre ikke-institusjonaliserte tiltak .	Jus galggaš leat ođđasa guvlui jurddašeaddji ja máŋggabealat kultureallin , de lea eaktun ahte eiseválddit fuolahit máŋggaid ovttaskas prošeavttaid , friddjajoavkkuid ja eará doaimmaid mat eai leat institušunaliserejuvvon .
Tildelingen av prosjekttilskudd til det såkalte frie feltet skjer i hovedsak gjennom Norsk kulturfond og andre ordninger under Norsk kulturråd , men også Kultur- og kirkedepartementet , andre underliggende instanser og ikke-statlige virksomheter og organisasjoner tildeler slike tilskudd .	Prošeaktadoarjaga juolludeapmi dasa maid gohčodit friddja suorgin juolluduvvo eanemustá Norgga kulturfoandda ja eará Norgga kulturráđi ortnegiid bokte . Maiddái Kultur- ja girkodepartemeanta , eará vuollásaš instánssat ja dakkár doaimmat ja organisašuvnnat mat eai leat stáhtalaččat , juolludit dakkár doarjagiid .
14.14.1 Norsk kulturfond	14.14.1 Norgga kulturfoanda
Norsk kulturfond har som formål å stimulere skapende virksomhet innenfor litteratur og kunst , verne om kulturarven og formidle kulturgodene til så mange som mulig .	Norgga kulturfoandda ulbmil lea movttiidahttit duddjojeaddji doaimmaide olbmuid , girj ­jálašvuođas ja dáidagis , suodjalit kulturárbbi ja gaskkustit kulturburiid nu máŋgasiidda go vejolaš .
I 2008 skal det fordeles totalt ca 340 mill. kroner gjennom fondet .	2008:s galgá juolluduvvot oktiibuot sullii 340 milj. ruvnno dan foandda bokte .
I arbeidet med å forvalte Norsk kulturfond blir det lagt vekt på å støtte nyskapende kunst og stimulere nye kunstneriske uttrykksformer , nye formidlingsmåter og kulturelt mangfold .	Norgga kulturfoandda hálddašanbarggus deattuhuvvo dat ahte doarjut ođđasa guvlui jurddašeaddji dáidaga ja movttiidahttit olbmuid atnit ođđa dáiddalaš ovdanbuktinvugiid , ođđa gaskkustanvugiid ja kultuvrralaš máŋggabealatvuođa .
1992 var det siste året Norsk kulturråd hadde en egen avsetning for samisk kultur og et eget fagutvalg for samisk kultur .	1992 lei maŋimus jahki go Norgga kulturráđis lei sierra biddjojuvvon ruhta sámi kultuvrii ja go lei sierra fágalávdegoddi sámi kultuvrii .
I 1993 ble ansvaret for forvaltningen av både fondsmidler og driftsmidler , i underkant av 5 mill. kroner , overført til Sametinget , som opprettet et Samisk kulturråd og et Samisk kulturfond ( jf. kap. 14.14.2 ) .	Sámediggi ásahii Sámi kulturráđi ja Sámi kulturfoandda ( gč. kap. 14.14.2 ) . álgoáiggi maŋŋil dan sirdima lei Kulturráđi oaidnu dat ahte ohcamušat maid ovdal livčče mearridan daid ruđaid ektui mat ledje biddjojuvvon sámi kultuvrii , galge sáddejuvvot Sámediggái / Sámi kulturráđđái .
I praksis har det imidlertid vært slik at søknader vedrørende samisk kunst og kultur / kulturvern fortsatt kommer inn , vurderes og får tilskudd fra Kulturfondet .	Duohta dilis lea baicca leamaš nu ahte olbmot ain ohcet doarjaga sámi dáidagii kultuvrii / kulturgáhttemii ja ohcamušat árvvoštallojuvvojit ja Kultur ­foanda juolluda daidda ruđa .
Søknader til Norsk kulturråd vedrørende samisk kunst og kultur / kulturvern vurderes i forhold til de kriterier som gjelder for tilskudd fra Norsk kulturfond , og for de særskilte ordningene som rådet forvalter .	Ohcamušaid Norgga kulturráđđái sámi dáidagii ja kultuvrii / kulturgáhttemii árvvoštallet daid eavttuid ektui mat leat jus galgá oažžut doarjaga Norgga kulturfoanddas , ja dain erenoamáš ortnegiin maid ráđđi hálddaša .
Alle prosjektsøknader vurderes primært på innhold , tematisk orientering og faglig forankring .	Buot prošeaktaohcamušain árvvoštallet ovddimustá sisdoalu , fáttá ja fágalaš čanastumi ektui .
På kunstområdene vurderes innkomne søknader fra de samiske kunstmiljøene ut fra de samme kunstfaglige kriteriene som øvrige søknader .	Leažžá go prošeakta ožžon doarjaga Sámedikkis dahje ii , ii deattuhuvvo duođi eambbo go Kulturráđđi árvvoštallá ohcamušaid .
De siste årene har Kulturrådet gitt støtte til samiske prosjekter på musikk- , litteratur- , billedkunst- , scenekunst- og kulturvernfeltet .	Sisaboahtán ohcamušaid sámi dáiddabirrasiin dáiddasuorgái árvvoštallojuvvojit seamma dáiddafágalaš eavttuid vuođul go muđui ge eará ohcamušat .
14.14.2 Søkerbaserte tilskudd fra Sametinget til kulturutvikling	Norgga kulturráđđi juolluda doarjaga olles kultursuorggi prošeavttaide .
Ved opprettelsen av Samisk kulturråd i 1993 ble forvaltningen av Norsk kulturråds avsetning til samisk kultur overført Sametinget .	Maŋimus jagiid lea Kulturráđđi addán doarjaga sámi musihkka- , girj , ­jálašvuođa- govvadáidda- , lávdedáidda- ja kultur- ­suodjalansuorggi prošeavttaide .
Tabell 15.2 Sametingets tildelinger til kulturutvikling ( tidligere Samisk kulturfond ) ( i 1000 kroner )	Tabealla 15.2 Sámedikki juolludeapmi kulturovdáneapmái ( ovdalaš Sámi kulturfoanda ) ( 1000 ruvnnuiguin )
Formål	Ulbmil
Litteratur	Girjjálašvuohta
Musikk	Musihkka
Billedkunst / duodji	Govvadáidda / duodji
Teaterformål	Teáhterbarggut
Barns oppvekstvilkår	Mánáid bajásšaddandilli
Samiskspråklige tegne ­serier	Sámegiel govvaráiddut
Andre tiltak	Eará doaibmabijut
14.15 Sektorovergripende tiltak 14.15.1 Den kulturelle skolesekken	14.14.2 Sámedikki kulturovddideaddji doarjagat mat leat ohcamassii
Tilbudet skal speile det kulturelle mangfoldet i samfunnet samtidig som ordningen i størst mulig grad skal forankres lokalt .	Fálalat galgá speadjalastit servodaga kultuvrralaš girjáivuođa dan seammás go dat or-tnet eanemus lági mielde galgá leat vuođđuduvvon báikkálaš dábiide .
Prinsippene som ligger til grunn for ordningen er omtalt i St.meld. nr. 38 ( 2002 – 2003 ) Den kulturelle skulesekken og Innst. S. nr. 50 ( 2003 – 2004 ) , og oppdatert i St.meld. nr. 8 ( 2007 – 2008 ) Kulturell skulesekk for framtida .	Dat prisihppa mii lea vuođđun dán ortnegii lea namuhuvvon Sd.dieđ. nr. 38 ( 2002 – 2003 ) Den kulturelle skolesekken ( Kultuvrralaš skuvlaseahkka ) ja árv . S. nr. 50 ( 2003 – 2004 ) , ja Sd.dieđ. nr. 8 ( 2007 – 2008 ) Kulturell skolesekk for framtida ( Kultuvrralaš skuvlaseahkka boahtteáigái ) .
Flere tiltak i Den kulturelle skolesekken representerer samisk kunst og kultur .	Máŋga doaibmabiju kultuvrralaš skuvlaseahkas ovddastit sámi dáidaga ja kultuvrra .
Blant annet har Rikskonsertenes skolekonserter turnert med oppsetningen « Med joik som utgangspunkt » , Nordland fylkesbibliotek har samarbeidet med Skolesekken om litteraturformidlingsprosjekter og formidling av samisk teater gjennom sørsamisk bokbuss , og Sverresborg Trøndelag Folkemuseum har et fast opplegg for skoleklasser knyttet til samisk kultur .	Earret eará leat Rikskonsertene skuvlakonsearttat johtán bihtáin « Luohti vuođđun » . Nordlándda fylkkagirjerájus gis lea bargan ovttas Skuvlaseahkain girj ­jálašvuođagaskkustanprošeavttain ja sámi teáh ­tera gaskkustemiin oarjelsámi girjebusse vehkiin ja Sverresborg Trøndelága álbmotmuseas lea skuvlaluohkáide fásta lágideapmi mas lea oassin sámi kultuvra .
Den kulturelle skolesekken ble evaluert av forsk ­ningsinstituttet NIFU-STEP i 2006 .	Kultuvrralaš skuvlaseahka árvvoštalle dutkaninstituhtas NIFU-STEP 2006:s .
I et høringssvar til evalueringen gir Sametinget uttrykk for at den samiske dimensjonen ikke er godt nok ivaretatt i styringsdokumentene til Den kulturelle skolesekken og heller ikke i evalueringsrapporten .	Muhtin gulaskuddanvástádusas dan árvvoštallama ektui de dovddaha Sámediggi ahte sámi dimenšuvdna ii leat doarvái bures váldojuvvon vuhtii Kultuvrralaš skuvlaseahka stivrendokumeanttain ii ge árvvoštallanraporttas .
Sametinget viser til statens forpliktelser gjennom Grunnlovens § 110 a og etterlyser grep som vil sikre at samiske kunst- og kulturuttrykk forblir varige og integrerte elementer i Den kulturelle skolesekken .	Sámediggi čujuha geatnegas-vuođaide mat stáhtas leat Vuođđolága § 110 a mielde ja ohcala bargguid mat sihkkarastet ahte sámi dáidda- ja kulturovdanbuktimat gártet bistevaš ja integrerejuvvon oassin Kultuvrralaš skuvlaseahkas .
Sametinget ønsker tildeling av egne midler på lik linje med fylkeskommunene og etterlyser også sentrale prosjektmidler til samiske kulturinstitusjoner .	Sámediggi háliida juolluduvvot sierra ruđa seamma ládje go fylkkasuohkaniidda juolluduvvo ja ohcala maid váldo prošeaktaruđaid sámi kulturásahusaide .
Samisk innhold i Den kulturelle skolesekken er drøftet nærmere i St.meld. nr. 8 ( 2007 – 2008 ) Kulturell skulesekk for framtida .	Sámi sisdoalu Kultuvrralaš skuvlaseahkas leat guorahallan lagabui Sd.dieđ. nr. 8 ( 2007 – 2008 ) Kulturell skolesekk for framtida ( Kultuvrralaš skuvlaseahkka boahtteáigái ) .
Kultur- og kirkedepartementet vil se til at fylkeskommunenes ansvar for samisk kultur kommer klart frem i føringene for tildelingene til fylkeskommunene .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigu fuolahit ahte fylkkasuohkaniid ovddasvástádus sámi kultuvrras čielgaseappot boahtá ovdan dain láidesteaddji čállosiin mat leat fylkkasuohkaniid juolludemiid hárrái .
Departementet mener videre at ansvaret for målet om mer samisk kunst og kultur i Den kulturelle skolesekken best kan sikres gjennom et samarbeid mellom Sametinget og fylkeskommunene og gjennom klare føringer fra Kultur- og kirkedepartementet for bevilgningen av spillemidler .	Muđui de oaivvilda departemeanta ahte ovddasvástádus oažžut eambbo sámi dáidaga ja kulturra Kultuvrralaš skuvlasehkkii buoremusat sihkkarastojuvvo go lea ovttasbargu gaskal Sámedikki ja fylkkasuohkaniid ja go Kultur- ja girkodepartemeanttas leat čielga láidesteaddjičállosat fylkkasuohkaniid juolludemiid hárrái .
Departementet understreker videre at det må knyttes kontakter mellom samiske kulturaktører og andre aktører på regionalt og nasjonalt nivå , for eksempel Rikskonsertene og Norsk scenekunstbruk .	Departemeanta deattuha vel ahte fertejit čadnojuvvot oktavuođat gaskal sámi kulturbargiid ja eará bargiid guovllu ja riikka dásis , ovdamearkka dihte Rikskonsertene ja Norsk scenekunstbruk .
14.15.2 Markeringsår for kulturelt mangfold	14.15.2 Kultuvrralaš girjáivuođa čalmmustanjahki
2008 skal være et markeringsår for kulturelt mangfold , jf. St.meld. nr. 17 ( 2005 – 2006 ) .	2008 galgá leat markerenjahki kultuvrralaš girjáivuhtii , geahča . Sd.dieđ. nr. 17 ( 2005 – 2006 ) .
Mangfoldsåret 2008 skal representere starten på en lang og kreativ prosess der regjeringen vil synliggjøre det flerkulturelle perspektivet på alle felter i kulturlivet og bidra til å skape bedre møteplasser mellom majoritets- og minoritetskulturer .	Girjáivuođajahki 2008 galgá ovddastit álggu guhkes ja hutkás prosessii mas ráđđehus áigu čalmmustahttit máŋggakultuvrralaš perspektiivva buot surggiin kultureallimis ja dat galgá maid leat mielde ráhkadeame buoret deaivvadanbáikkiid majoritehta ja minoritehtakultuvrii .
Det uttrykte samfunnsmålet med mangfoldsåret er å stimulere til kunnskap om og respekt for kulturelt mangfold .	Viidáseappot de lea ulbmilin ahte buot relevánta oassálastit kultur- ­suorggis galget eambbo jurddašišgoahtit daid ovdánanvejolašvuođaid mat kultuvrralaš girjáivuođas leat .
Det er oppnevnt en referansegruppe for Mangfoldsåret 2008 .	Girjáivuođajahkái 2008 lea nammaduvvon referánsajoavku .
Referansegruppen er bredt sammensatt med hensyn til kulturell bakgrunn , kjønn , alder og geografi samt medlemmenes kompetanse på ulike fagfelt .	Referánsajoavkkus leat hui máŋggalágan olbmot go lea sáhka kultuvrralaš duogážis , sohkabealis , agis ja geografiijas ja maid miellahtuid gelbbolašvuođas iešguđet fágasurggiin .
Referansegruppen skal fungere som rådgivende organ for Mangfoldsåret 2008 .	Referánsajoavku galgá doaibmat ráđđeaddiorgánan Girjáivuođajahkái 2008 .
Gruppen skal diskutere , vurdere og gi innspill om begrepsbruk , prinsipper for strategi- og målformuleringer og konkrete programtiltak knyttet til Mangfoldsåret . Det sitter en samisk representant i referansegruppen .	Joavku galgá digaštallat , árvvoštallat ja addit evttohusaid das movt doahpagat adnojuvvojit ja dat galgá maid digaštallat prinsihpaid makkár sániiguin čilge strategiija- ja mihttomeriid , ja vel digaštallat konkrehta prográmmadoaimmaid mat leat čadnojuvvon Girjáivuođajahkái .
14.16 Nordisk samarbeid på kulturfeltet	14.16 Davviriikkalaš ovttasbargu kultursuorggis
14.16.1 Nordisk ministerråd	14.16.1 Davviriikkaid ministtarráđđi
Nordisk ministerråd gir over kulturministrenes budsjett et årlig tilskudd på 4,2 mill. . DKK til Samerådet som er en paraplyorganisasjon for samiske organisasjoner i Finland , Norge , Sverige og Russland .	Davviriikkaid ministtarráđđi addá juohke jagi kulturministara bušeahta bokte 4,2 milj. DKK sturrosaš juolludeami Sámeráđđái mii lea Suoma , Norgga , Ruoŧa ja Ruošša organisašuvnnaid arve ­goavdeorganisašuvdna .
Formålet med tilskuddet er å styrke det samiske samarbeidet på kulturområdet .	Ulbmil dainna juolludemiin lea nannet sámi ovttasbarggu kultursuorggis .
Samerådet er et kulturpolitisk samarbeidsorgan , som skal arbeide for å fremme den samiske befolkningens kulturelle , sosiale og økonomiske stilling .	Sámeráđđi lea kulturpolitihkalaš ovttasbargoorgána mii galgá bargat dan ala ahte ovddidit sámi álbmoga kultuvrralaš , sosiála ja ekonomalaš sajádaga .
Tilskuddet til kultursamarbeidet forvaltes av et kulturutvalg som er utnevnt av samiske kunstnerorganisasjoner i Norden og av Samerådet .	Sámi dáiddáorganisasšuvnnat Davvin ja Sámeráđđi leat nammadan kulturlávdegotti mii hálddaša juolludemiid kulturovttasbargui .
En ny struktur for Nordisk ministerråds kultursamarbeid trådte i kraft 1. januar 2007 .	Ođđajagimánu 2007 álggii ođđa struktuvra doaibmat Davviriikkaid ministtarráđi kulturovttasbargui .
Programmene er innrettet som rammeprogram og reguleres i prinsippet av to faktorer : / prosesser kulturministrenes vedtak om prioriteringer og initiativ og søknader fra kulturfeltet .	Prográmmat leat ráhkaduvvon rámmaprográmman ja leat prinsihpas guokte faktora / proseassa mat dan ráddjejit : kulturministara mearrádusat das maid galgá vuoruhit , ja johtui ­bidjamat ja ohcamušat kultursuorggis .
Programmene skal være innrettet mot utvikling , kompetanse , ­heving kunnskapsdeling og nettverksbygging .	Prográmmat galget leat jurddašuvvon ovdánahttima , gelbbolašvuođaloktema , máhttojuohkima ja fierpmádathuksema várás .
Rammeprogrammene gir aktørene et tydelig handlingsrom for å utvikle sine prosjekter med utgangspunkt i programmenes prioriteringer og økonomiske rammer .	Rámmaprográmmain ožžot oassálastit čielgá doaibmanliibba ráhkadit iežaset prošeavttaid maid vuođđun leat prográmma vuoruheamit ja ekonomalaš rámmat .
Ettersom programmene ikke opererer med kunstsektorer eller kvoter , er programmene åpne for initiativ fra hele Norden , og det er aktørenes aktivitet som vil forme programmenes konkrete innhold .	Prográmmat eai ane fáddán dáiddasurggiid eai ge dain leat kvohtat ja danne sáhttet olbmot miehtá Davviriikkaid buktit jurdagiid juoga maid álggahit , ja aktevrraid barggut dat leat mat hábmejit prográmma konkrehta sisdoalu .
14.16.2 Barentssamarbeidet	14.16.2 Barentsovttasbargu
Barentssekretariatet skal blant annet koordinere de nasjonale målsetninger med de regionale politiske prioriteringer i Barentssamarbeidet .	Barentsčállingoddi galgá Barentsovttasbarggus earret eará heivehit nationála mihttomeriid regiunála politihkalaš vuoruhemiid ektui .
Sekretariatet vil fra 2008 iverksette et Barents-kulturprogram som også vil kunne bidra til et nærmere samarbeid mellom urfolk i regionen .	Čállingoddi áigu 2008 rájes bidjat johtui Barents-kulturprográmma mii maid lea veahkkin oččodit lagat ovttasbarggu guovllu álgoálbmogiiguin .
Målsettingen for programmet tar utgangspunkt i urfolkskulturene som grenseoverskridende i sin natur , og ved å realisere større , profesjonelle kulturprosjekter med urfolksprofil og med deltakelse fra russisk side vil en kunne bidra til en bedring av situasjonen for disse befolkningsgruppene i russisk del av Barentsregionen .	Prográmma mihttomeari vuođđun leat álgoálbmotkultuvrrat mat leat rájiid rasttideaddji ja go duohtan dahká stuorát ámmát kulturprošeavttaid main lea álgoál ­bmotprofiila maidda vel oassálastet ruoššabeale olbmot , de sáhttá leat fárus buorideame Barentsguovllus daid álbmogiid dili mat orrot ruoššabeale .
Barentsrådet ( The Barents Euro-Arctic Council ) er et forum for mellomstatlig samarbeid i Barentsregionen .	Barentsráđđi ( The Barents Euro-Arctic Council ) lea stáhtaidgaskasaš ovttasbargofora Barentsguovllus .
Rådet har i 2007 kommet med et nytt mandat for sin arbeidsgruppe for kultur .	Ráđđi lea 2007:s buktán ođđa mandáhta sin kulturbargojovkui .
Her vil det også være åpninger for å fremmes felles kulturprosjekter med utgangspunkt i urfolksdimensjonen innen Barentsregionen .	Dás lea maid vejolaš ovddidit oktasaš kulturprošeavttaid main lea dat álgoál-bmotdimenšuvdna vuođđun mii gávdno Barentsguovllus .
14.17 Strategier og tiltak	14.17 Strategiijat ja doaibmabijut
Myndighetene vil fortsette å arbeide langs to hovedlinjer for å ivareta det statlige ansvaret for samisk kultur .	Eiseválddit áigot joatkit bargat guvttiin váldovugiin vai váldojuvvošii vuhtii stáhtalaš ovddasvástádus sámi kultuvrras .
For det første vil regjeringen legge til rette for at Sametinget kan føre en selvstendig kulturpolitikk ved å forvalte en rekke samiske institusjoner og ordninger på kulturfeltet .	álggus vuos áigu ráđđehus láhčit dili nu ahte Sámediggi beassá jođihit iešheanalaš kulturpolitihka dainna lágiin ahte hálddaša máŋggaid sámi ásahusaid ja ortnegiid kultursuorggis .
For det andre vil regjeringen ivareta et selvstendig , statlig ansvar for samisk kultur gjennom en overordnet , nasjonal kulturpolitikk som også omfatter samisk kultur .	Ja de áigu ráđđehus fuolahit iešheanalaš stáhtalaš ovddasvástádusa sámi kultuvrra hárrái bajit nationála kulturpolitihkain mii maid fátmmasta sámi kultuvrra .
Regjeringen vil i minst mulig grad legge føringer på midlene som overføres til og forvaltes av Sametinget .	Ráđđehus áigu nu unnán go vejolaš bidjat láidesteaddji čállosiid daid juolludemiid ektui mat sirdojuvvojit Sámediggái ja maid dat galgá hálddašit .
Det er opp til Sametinget å prioritere mellom behovene på det samiske kulturfeltet innen de midler som stilles til disposisjon .	Lea Sámedikki duohken vuoruhit makkár sámi kultursuorggi dárbbuide galgá juolluduvvot dat ruhta mii lea .
Det vil blant annet ikke bli øremerket midler til museer under Sametingets forvaltning over Kultur- og kirkedepartementets budsjett som en del av den nasjonale museumsreformen .	Earret eará ii várrejuvvo Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahtas , mii lea oassin nationála museaođastusas , sierra ruhta daidda museaide mat leat Sámedikki hálddašeami vuolde .
Kultur- og kirkedepartementet viser i den forbindelse til at Sametinget de siste årene har fått en vesentlig økning i bevilgningen til kulturtiltak .	Kultur- ja girkodepartemeanta čujuha dan oktavuođas dasa ahte Sámediggi maŋimus jagiid lea ožžon mealgat eambbo ruđa kulturdoaimmaide .
Regjeringen er tilfreds med at en rekke institusjoner ser samiske kunst- og kulturuttrykk som en naturlig del av sin virksomhet .	Ráđđehus lea duhtavaš go máŋggat ásahusat atnet sámi dáidda- ja kulturovdanbuktimiid lunddolaš oassi iežaset doaimmas .
Staten har et ansvar for å bidra til at samisk kultur inngår som en viktig del av den nasjonale kulturpolitikken .	Stáhtas lea ovddasvástádus leat fárus das ahte sámi kultuvra galgá leat deaŧalaš oassi nationála kulturpolitihkas .
Det avsettes ikke egne midler til samiske kulturtiltak innenfor nasjonale ordninger som tildeles på bakgrunn av søknad .	Ii biddjojuvvo sierra ruhta sámi kulturdoaimmaide nationála ortnegiid siskkobealde mat juolluduvvojit ohcamušaid vuođul .
Slike ordninger , som f.eks. tildeling av midler fra Norsk kulturfond , skal også i fortsettelsen tildeles ut fra kunstnerisk kvalitet .	Dakkár ortnegat , nu go omd. juolludeamit Norgga kulturfoandda ruđain , galget maid boahtteáiggis juolluduvvot dáiddalaš kvalitehta vuođul .
Kultur- og kirkedepartementet vil se til at ABM-utviklings ansvar for samisk kultur kommer klart frem i føringene for tildelingene til institusjonen .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigu fuolahit ahte AGM-ovdánahttin ovddasvástádus sámi kultuvrra dáfus bohtet čielgasit ovdan movt ruđat galget juolluduvvot ásahusaide .
Kultur- og kirkedepartementet vil komme tilbake til oppfølgingen av Bibliotekreform 2014 i en egen stortingsmelding .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigu máhccat Girjerádjoođastus 2014 čuovvoleapmái sierra stuo-radiggedieđáhusas .
Det skal vurderes hvordan forslaget om innføring av en nordisk innkjøpsordning for samisk litteratur kan følges opp .	Galgá árvvoštallojuvvot movt dat evttohus ahte álggahit davviriikkalaš sisoastinortnega sámi girj-jálašvuođa várás galgá čuovvoluvvot .
Kultur- og kirkedepartementet vil be Nasjonalbiblioteket om å presentere en plan for å fullføre Samisk bibliografi for årene 1988 – 1992 .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigu bivdit Našunálgirjerádjosa ovdanbuktit plána das movt Sámi bibliografiija galgá ollisin dahkat jagiid 1988 – 1992 .
Departementet vil følge utviklingen av formidling av samisk kunst og kultur i Den kulturelle skolesekken nøye i årene fremover .	Departemeanta áigu boahttevaš jagiid čuovvut dárkilit mielde movt manná sámi dáidaga ja kultuvrra gaskkustemiin Kultuvrralaš skuvlaseahka oktavuođas .
Samisk innhold i Den kulturelle skolesekken er omtalt i St.meld. nr. 8 ( 2007 – 2008 ) Kulturell skulesekk for framtida .	Sámi sisdoalu birra Kultuvrralaš skuvlaseahkas leat čállán Sd.dieđ. nr. 8:i ( 2007 – 2008 ) Kulturell skolesekk for framtida ( Kultuvrralaš skuvlaseahkka boahtteáigái ) .
Kultur- og kirkedepartementet vil invitere Sametinget til konsultasjoner før husleieordningen eventuelt innføres .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigu bovdet Sámedikki konsultašuvnnaide ovdalgo viessoláigoortnet vejolaččat váldojuvvo atnui .
Kultur- og kirkedepartementet anbefaler at statens aksjer i Beaivváš Sámi Teáhter overføres til Sametinget vederlagsfritt .	Kultur- ja girkodepartemeanta ávžžuha ahte stáhta sirdá Sámediggái mávssu haga daid ossosiid mat das leat Beaivváš Sámi Teáhteris .
Samisk kulturråd ble nedlagt i 2000 , se kap. 7.1.3 .	Sámi kulturráđđi heaittihuvvui 2000 , geahča kap. 7.1.3 .
Nyhet , 11.05.2010	Ođas , 18.05.2010
16 forsvarsministre møtes i Berlin	16 suodjalusministara deaivvadit Berliinnas
Målet for operasjonene i Afghanistan er at afghanerne skal ta over sikkerheten i eget land .	Ulbmil soahtedoaimmaiguin Afghanistánas lea ahte afghanistánalaččat galget váldit badjelasaset sihkkarvuođa fuolaheami iežaset riikkas .
I dag møtes landene som har styrker i den nordlige regionen for å diskutere hvordan vi best mulig kan hjelpe dem å få til dette .	Odne deaivvadit riikkat main leat soahteveagalaččat davvi regiuvnnas digaštallan dihtii mo mii buoremusat sáhttit veahkehit afghanistánalaččaid vai sii ieža lihkostuvvet sihkkarvuođa huksemiin ja bisuhemiin .
Tirsdag 11. mai møtes forsvarsministre fra 16 land som har styrker i den nordlige regionen i Afghanistan .	Maŋŋebárgga miessemánu 11. beaivvi deaivvadit 16 riikka suodjalusministarat main leat soahteveagalaččat Afghanistána davvi regiuvnnas .
Dette er første møte på statsrådsnivå i denne kretsen .	Dáin riikkain lea vuosttaš čoahkkin stáhtaráđđedásis .
Temaet for møtet var å se på hvordan landene sammen kan bidra til å realisere FNs og ISAFs målsetting om å sette afghanerne i stand til å være herrer i eget hus .	Čoahkkima fáddá lei geahčadit mo riikkat ovttas sáhttet váikkuhit ONa ja ISAFa ulbmila ollašuhttimii mii lea ahte afghanistánalaš soahteveahka ieš nákce hálddašit dorvvolašvuođa diliin .
Forsvarsminister Grete Faremo og forsvarssjef Harald Sunde .	Suodjalusministtar Grete Faremo ja suodjalushoavda Harald Sunde .
- Foto : Forsvarsdepartementet	- Foto : Suodjalusdepartemeanta
Bygger opp sikkerhetssektoren - Dette målet gjelder for alle samfunnssektorer , både helse , utdanning og økonomisk utvikling .	Hukse sihkkarvuođasuorggi - Dát ulbmil guoská buot servodatsurggiide , sihke dearvvašvuođa , oahpahusa ja ekonomalaš ovddideapmái .
I tråd med FN-mandatet som styrer innsatsen i Afghanistan er målet å skape en fungerende afghansk stat og derigjennom hindre at Afghanistan nok en gang blir en trussel mot internasjonal fred og sikkerhet .	ONa doaibmamearrádusa mielde mii stivre áŋgiruššama Afghanistánas , lea ulbmil oaččohit áigái doaibmi afghanistánalaš stáhta ja dainna lágiin caggat ahte Afghanistána fas šaddá áittan riikkaidgaskasaš ráfái ja dorvvolašvuhtii .
Skiftet fokus ISAFs hovedfokus har endret seg fra opprørsbekjempelse til beskyttelse av befolkningen .	Molsut fokusa ISAFa váldofokus lea nuppástuvvan doarrumis stuibmejeaddjiid vuostá álbmoga suodjaleapmin .
- Vår jobb er å bistå legitime afghanske myndigheter i å skape et bedre alternativ for folket enn det opprørsgruppene kan tilby .	– Min bargu lea veahkehit Afghanistána lobálaš eiseválddiid ovddit álbmogii buoret molssaeav ttu go dan maid stuibmejeaddji joavkkut sáhttet fállat .
For å gjøre dette må vi være der befolkningen er , sammen med afghanske sikkerhetsstyrker .	Go mii dan geahččalit dahkat , mii fertet leat doppe gos álbmot lea , oktan afghanistánalaš sihkkarvuođaveagain .
Derfor skjer det nå en markant økning av både afghanske sikkerhetsstyrker og ISAF-styrker , og vi innretter stadig mer av innsatsen mot trening , opplæring og samarbeid i felt , sier forsvarsministeren .	Danne lassánit dál mearkkašahtti láhkai sihke afghanistánalaš sihkkarvuođaveagalaččat ja ISAF-soahteveagalaččat , ja mii čohkket dađistaga eambbo áŋgiruššama hárjeheapmái , oahpaheapmái ja ovttasbargui bása olggobeallásaš soahtedoaimmain , dadjá suodjalusministtar .
Den omleggingen som nå skjer i ISAF går nettopp i den retningen Norge har arbeidet for – og selv praktisert – i mange år .	Dat nuppástahttin mii dál čađahuvvo ISAFas lea dakkár maid Norga lea háliidan – ja ieš čađahan – máŋga jagi .
- Vi må bygge , ikke erstatte , afghansk kapasitet .	– Mii fertet hukset afghanistánalaš návccaid , eat ge dagahit iežamet afghanistánalaččaid sadjái .
Vi ønsker derfor den nye ISAF-strategien varmt velkommen .	Danne mii duhtavašvuođain váldit vuostá ođđa ISAF-strategiija .
Bare afghanerne selv kan mestre de kommende utfordringene og utvikle landet i det lange løp , sier forsvarsministeren .	Dušše afghanistánalaččat ieža sáhttet hálddašit boahttevaš hástalusaiguin ja ovddidit riikka guhkesáigásaččat , cealká suodjalusministtar .
Les mer i denne kronikken av forsvarsminister Grete Faremo	Loga eambbo dán kronihkas maid suodjalusministtar Grete Faremo čálii
Nr. : 69/2012	Nr. : 69/2012
16 millionar kroner i auka løyving til BarentsWatch	16 miljovdna lassi juolludeapmi BarentsWatch:ii
– Informasjonssystemet BarentsWatch er ei viktig og konkret oppfølging av nordområdemeldinga .	– Diehtojuohkinvuogádat BarentsWatch lea davviguovlludieđáhusa dehálaš ja konkrehta čuovvoleapmi .
Målet er å videreutvikle eit verktøy som gir oss samla oversikt over det som skjer i dei store havområda våre , seier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	Ulbmil lea viidáset ovdánahttit reaiddu man bakte oažžut oppalaš dieđuid das mii dáhpáhuvvá min viiddis áhpeguovlluin , dadjá guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen .
Kystverket har fått i oppdrag å etablere BarentsWatch , eit heilskapleg informasjonssystem for dei norske hav- og kystområda .	Riddodoaimmahat lea ožžon bargun ásahit BarentsWatch , Norgga áhpe- ja riddoguovlluide dievaslaš diehtojuohkinvuogádat .
Systemet består av ein open del ( informasjons-portal ) og ein lukka del ( informasjonsutveksling mellom etatar med forvaltingsansvar i norske sjøområde ) .	Vuogádagas lea rabas oassi ( diehtojuohkin-uskkádat ) ja nubbi giddejuvvon oassi ( dieđuidlonohallama váste etáhtaide geain lea hálddašanovddasvástádus Norgga mearraguovlluin ) .
Første versjon av den opne delen vart lansert 30. mai 2012 , og det er starta utvikling av dei første tenestene i lukka del .	Rabas vuogádaga vuosttaš gáhppálat almmuhuvvui 2012 miessemánu 39. beaivvi , ja lea álggahan hábmet bálvalusaid giddejuvvon oasis .
Forslaget til auka løyving gir rom for å utvikle eit sikkert nett mellom etatane som har ansvar knytt til sjøtrafikken .	Lassáneaddji juolludeami árvalus dagaha vejolašvuođa ovdánahttit fierpmádaga mas lea ovddasvástádus mearrajohtolaga ektui .
Eit slikt nett er nødvendig for at etatane skal kunne utveksle sensitive data seg i mellom .	Dákkár fierpmádat lea áibbas dárbbašlaš etáhtaide go gaskaneaset galget lonohallat rašes ja hearkkes dieđuid .
Eit sikkert nett vil mellom anna effektivisere samarbeidet for å avdekkje ulovleg aktivitet .	Oadjebas fierpmádat earret eará dagaha barggu beaktileabbon go galget fuomášit lobihis doaimmaid .
Ein første versjon av eit sikkert nett vil kunne etablerast i 2013 .	Dákkár oadjebas neahtta vuosttaš gáhppálat sáhttá ásahuvvot 2013:s .
Kystverket vil også starte utviklinga av eit heilskapleg anløpsregime for skipsfarten .	Riddodoaimmahat álggaha maiddái ovdánahttit dámppaide hápmaniidda boahtima dievaslaš hálddašanvuogádaga .
Ein første versjon av denne tenesta kan vere ferdig utvikla i 2014 .	Dán bálvalusa vuosttaš gáhppálat sáhttá leat gárvvisin ovdánahttojuvvon 2014:s .
Eit heilskapleg anløpsregime vil verifisere eigenrapporteringa frå skipsfarten med å kople saman ulike datakjelder .	Dievaslaš hápmanii boahtima hálddašanvuogádat dárkkistit ja duođaštit dámppaid iežaset raporterema dakko bakte go goallostit oktii iešguđetlágan diehtogálduid .
Dette vil gjere det lettare kunne avdekkje unormal aktivitet .	Dát dagaha álkibun fuomášit eahpedábálaš doaimmaid .
Nr. : 155/08	Nr. : 155/08
Kulturbudsjettet 2009	2009 kulturbušeahtta :
16 millioner mer til samiske kulturformål i 2009	16 miljovnna ruvnno eanet sámi kulturulbmiliidda
Regjeringen vil øke faste tilskudd til ulike samiske kulturformål med vel 16 millioner kroner i 2009 .	Ráđđehus evttoha lasihit bistevaš doarjaga iešguđet sámi kulturulbmiliidda 16 miljovnna ruvnnuin 2009:s .
I tillegg foreslås midler til to samiske kulturbygg .	Dasa lassin evttohuvvo ruhta guovtti sámi kulturvissui .
Økningen er fordelt på denne måten :	Lassáneapmi lea juogaduvvon dáinna lágiin :
Bevilgningen til samiske kulturformål som blir overført til og disponert av Sametinget , øker med 8,45 millioner kroner til nær 62 millioner kroner i 2009 .	Ruhtajuolludeapmi sámi kulturulbmiliidda mii Sámediggái sirdojuvvo ja man dat hálddaša , lassána 8,45 miljovnna ruvnnuin lagabui 62 miljovnna ruvdnui 2009:s .
Økningen omfatter 450 000 kroner til avisen Nourttanaste .	Lassáneapmái gullá 450 000 ruvdno Nuorttanaste áviisii .
Bevilgningen som overføres og disponeres av Sametinget er dermed økt med til sammen 29,4 millioner kroner under denne regjeringen .	Ruhtajuolludeapmi mii sirdojuvvo Sámediggái ja man dat hálddaša lea dasto lassánan oktiibuot 29,4 miljovnna ruvnnuin dán ráđđehusa áigodagas .
Riddu Riđđu-festivalen er gitt knutepunktstatus fra 2009 og får et tilskudd på 1,5 millioner kroner årlig .	Riddu Riđđu-festivála lea ožžon váldofestiválastáhtusa 2009 rájes ja oažžu 1,5 miljovnna ruvnno doarjaga jahkásaččat .
For å legge til rette for hyppigere utgivelser av samiske aviser øker tilskuddet til disse i 2009 med 3 millioner til 21,6 millioner kroner .	Láhčin dihte dilálašvuođaid dasa ahte sámi áviissat almmuhuvvojit dávjjibut , de lasihuvvo ruhtajuolludeapmi 2009:s 3 miljovnna ruvnnuin 21,6 miljovnna ruvdnui .
I forbindelse med at samisk arkiv får nye lokaler , øker driftsbevilgningen til Arkivverket med 2,2 millioner og investeringsmidlene med 1,2 millioner kroner .	Dan oktavuođas go sámi arkiiva oažžu ođđa lanjaid , de lasihuvvo jođihanjuolludeapmi Arkiivadoaimmahahkii 2,2 , miljovnna ruvnnuin ja investerenruđat 1,2 miljovnna ruvnnuin .
I tillegg bevilger regjeringen midler til to samiske kulturbygg .	Dasa lassin juolluda ráđđehus ruđaid guovtti sámi kulturvissui .
Til videre prosjekte ­ring og byggestart av Ája Samisk Senter i Kåfjord bevilges 5,2 millioner kroner .	Ája Sámi Guovddážii Gáivuonas juolluduvvo 5,2 miljovnna ruvdno viidáset prošekteret ja álggahit huksemiid .
Østsamisk museum får 2,5 millioner kroner mer til blant annet ut ­stillinger og inventar .	Nuortasámi musea oažžu 2,5 miljovnna ruvnno earret eará čájáhusaide ja viessodávviriidda .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
16 Nordisk og internasjonalt samarbeid	16 Davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš ovttasbargu
16.1 Nordisk samarbeid – harmonisering av samepolitikken	16.1 Davviriikkalaš ovttasbargu – sámepolitihka heiveheapmi
Samene som urfolk lever i fire land : Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámit eamiálbmogin ellet njealji riikkas : Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Samene har alltid lagt stor vekt på samarbeid på tvers av landegrensene .	Sámit leat álelassii deattuhan ovttasbarggu riikkarájáid rastá .
I utviklingen av en helhetlig samepolitikk er det også viktig å se de samiske spørsmålene i et nordisk perspektiv .	Ollislaš sámepolitihka gárgedeamis lea maiddái deaŧalaš geahččat sámi gažaldagaid davviriikkalaš perspektiivvas .
16.1.1 Nytt nordisk samarbeid om samiske spørsmål	16.1.1 Ođđa davviriikkalaš ovttasbargu sámi gažaldagaid hárrái
5. april 2000 ble det opprettet et fast samarbeid mellom de ansvarlige ministrene for samiske spørsmål i Finland , Sverige og Norge .	Cuoŋománu 5. 2000 álggahuvvui Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámi gažaldagain ovddasvástideaddji ministariid bissovaš ovttasbargu .
For å få god orientering , drøfting og behandling av samiske spørsmål av felles nordisk interesse , ble det besluttet at ministrene skal møtes regelmessig .	Vai buori čuvgejumi , ságaškuššama ja gieđahallama ožžot sámi gažaldagaid hárrái , de mearriduvvui ahte ministarat galget gávnnadit jeavddalaččat .
To viktige saker som ble drøftet , var nye samarbeidsformer på nordisk nivå for samiske spørsmål og arbeidet med sikte på en nordisk samekonvensjon .	Guokte deaŧalaš áššis main ságaškuššojuvvui , ledje ođđa ovttasbargovuogit davviriikkalaš dásis sámi gažaldagaid hárrái ja bargu davviriikkalaš sámekonvenšuvnna guvlui .
I tilknytning til det nye samarbeidet møtes også sameministrene og presidentene ved sametingene i Finland , Sverige og Norge til regelmessige fellesmøter for orientering , drøfting og behandling av samiske spørsmål som berører felles nordiske interesser .	Ođđa ovttasbarggu oktavuođas gávnnadit maiddái sámeministarat ja Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkiid presideanttat jeavddalaš oktasaščoahkkimiin oktasaš davviriikkalaš beroštusaide guoski sámi gažaldagaid čuvgejumi , ságaškuššama ja gieđahallama dihtii .
Målsettingen med det nye samarbeidet er å styrke og utvikle det samiske folks språk , kultur , næringer og samfunnsliv .	Ođđa ovttasbarggu juksanmearrin lea nannet ja gárgedit sámi álbmoga giela , kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima .
Dette samarbeidet , og ministrenes regelmessige møter om samiske spørsmål skal ha nær tilknytning til Nordisk Ministerråd .	Dán ovttasbarggus , ja ministariid jeavddalaš čoahkkimiin sámi gažaldagaid birra , galgá leat lagas čatnasupmi Davviriikkaid Ministtarráđđái .
Ansvaret for sammenkalling og ledelse av ministermøtene skal gå på omgang mellom de tre landene .	Ministtarčoahkkimiid čoahkkimiigohččun- ja jođihanovddasvástádusa galget dát golbma riikka vurrolagaid váldit .
I 2001 har Sverige sekretariatsfunksjonen .	2001 lea Ruoŧas čállingoddedoaibma .
16.1.2 Nordisk samarbeidsorgan for same- og reindriftsspørsmål	16.1.2 Sáme- ja boazodoallogažaldagaid davviriikkalaš ovttasbargoorgána
Nordisk samarbeidsorgan for same- og reindriftsspørsmål ble opprettet ved Kgl. res. av 26. juni 1964 på grunnlag av Nordisk Råds rek. . Nr 13/1962 for behandling av felles same- og reindriftsspørsmål .	Sáme- ja boazodoallogažaldagaid davviriikkalaš ovttasbargoorgána ásahuvvui Gonagaslaš resolušuvnna bokte geassemánu 26. 1964 Davviriikkaid Ráđi neavvaga nr 13/1962 mielde oktasaš sáme- ja boazodoallogažaldagaid gieđahallama várás .
Dette samarbeidsorganet skal være et kontaktorgan på embetsnivå mellom de tre landenes regjeringer for informasjon og diskusjon av felles reindriftsspørsmål og samiske spørsmål generelt .	Dát ovttasbargoorgána galgá leat oktavuođaorgánan ámmátdásis dán golmma riikka ráđđehusaid gaskkas man bokte dieđihit ja ságastallet oktasaš boazodoallogažaldagain ja sámi gažaldagain oppalaččat .
Samarbeidsorganet fungerer som sekretariat for det nye nordiske samarbeidet fra 2000 .	Ovttasbargoorgána doaibmá ođđa davviriikkalaš ovttasbarggu čállingoddin 2000 rájes .
Det landet som har formannskapet i Nordisk samarbeidsorgan for same- og reindriftsspørsmål , ivaretar sekretariatsfunksjonene for ministermøtene og møtene mellom ministrene og sametingspresidentene .	Riika mas lea Sáme- ja boazodoallogažaldagaid davviriikkalaš ovttasbargoorgána ovdaolbmodoaibma , áimmahuššá ministtarčoahkkimiid ja ministariid ja sámediggepresideanttaid čoahkkmiid čállingoddedoaimma .
Samarbeidsorganet skal informere Nordisk Ministerråds sekretariat om de sakene som tas opp i møtene .	Ovttasbargoorgána galgá dieđihit Davviriikkaid Ministtarráđi čállingoddái áššiin mat váldojuvvojit ovdan čoahkkimiin .
Forslag til nye vedtekter og nytt navn til samarbeidsorganet er under utforming .	Ođđa njuolggadusevttohusat ja ođđa namma ovttasbargoorgánii lea ráhkaduvvomin .
16.1.3 Nordisk samekonvensjon	16.1.3 Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna
Under Nordisk Råds 46. sesjon i Reykjavik i 1995 ble det avholdt et ministermøte om samiske saker .	Davviriikkaid Ráđi 46. sešuvnnas Reyjavikas 1995 dollojuvvui ministtarčoahkkin sámi áššiid birra .
Ministrene fra Finland , Sverige og Norge fremmet et initiativ til å starte arbeidet med sikte på en samekonvensjon .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga ministarat dahke álgaga álggahit ovttasbarggu sámekonvenšuvnna áigái oččodeami dihtii .
Arbeidet ble organisert i samarbeid med Samerådet .	Bargu organiserejuvvui ovttasbarggus Sámiráđiin .
I juni 1998 ble det fremlagt en rapport om behovet og grunnlaget for en nordisk samekonvensjon .	Geassemánus 1998 ovdanbuktojuvvui raporta davviriikkalaš sámekonvenšuvnna dárbbu ja vuđđosa birra .
På ministermøtet 5. april 2000 besluttet ministrene i de tre landene at rapporten skulle sendes på høring i de respektive landene .	Ministtarčoahkkimis cuoŋománu 5. 2000 mearridedje dan golmma riikka ministarat ahte raporta galggai sáddejuvvot gulaskuddamii guoskevaš riikkaide .
16.1.4 Samisk parlamentarisk råd	16.1.4 Sámi parlamentáralaš ráđđi
Man så et behov for et felles organ som arena for diskusjoner i saker som angår felles spørsmål og politikkutforming .	Adnojuvvui ahte dárbbašuvvo oktasaš orgána mii doaibmá arenan ságastallat áššiin mat gusket oktasaš gažaldagaide ja politihkkahábmemii .
Den 2. mars 2000 undertegnet sametingene i Finland og Norge denne avtalen .	Njukčamánu 2. 2000 vuolláičálle Suoma ja Norgga sámedikkit dán šiehtadusa .
Sverige står foreløpig utenfor .	Ruoŧŧa lea vuos olggobealde .
Samisk parlamentarisk råd skal bidra til samordning i saker som berører samer i flere stater eller samene som ett folk , samt bidra til utviklingen av praktiske samarbeidsformer mellom sametingene .	Sámi parlamentáralaš ráđđi galgá veahkehit bálddalastit áššiid mat gusket sámiide máŋgga stáhtas dahje sámiide oktan álbmogin , ja veahkehit gárgedit geavatlaš ovttasbargovugiid sámedikkiid gaskkas .
16.2 Internasjonalt urfolkssamarbeid	16.2 Riikkaidgaskasaš eamiálbmotovttasbargu
Internasjonal virksomhet omfatter flere faser :	Riikkaidgaskasaš doaibma siskkilda máŋga muttu :
informasjon om prosesser og beslutninger	dieđiheapmi proseassaid ja mearrádusaid birra
forberedelser forut for møter og konferanser	válmmašteapmi ovdal čoahkkimiid ja konfereanssaid
deltakelse på møter og konferanser	oassálastin čoahkkimiidda ja konfereanssaide
oppfølging av møter og konferanser	čoahkkimiid ja konfereanssaid čuovvoleapmi
I Norge er det en etablert praksis at interesseorganisasjoner , institusjoner og ressurspersoner ofte trekkes inn i en eller flere av de nevnte fasene av internasjonalt arbeid .	Norggas lea sajáiduvvan geavat ahte beroštusorganisašuvnnat , institušuvnnat ja resursaolbmot dávjá gessojuvvojit sisa ovtta dahje máŋgga dán namahuvvon riikkaidgasaksaš ovttasbarggu muddui .
Når det gjelder Sametingets spesielle stilling som folkevalgt organ , er det viktig å sikre Sametinget innflytelse og at Sametingets kompetanse blir benyttet .	Mii gusto Sámedikki erenoamáš sajádahkii álbmotválljejuvvon orgánan , de lea deaŧalaš váfistit Sámediggái váikkuhanfámu ja ahte Sámedikki gelbbolašvuohta geavahuvvo .
For regjeringen har det lenge vært viktig å ha nær kontakt med Sametinget i internasjonale urfolkssaker .	Ráđđehussii lea guhká leamaš deaŧalaš doallat lagas oktavuođa Sámedikkiin riikkaidgaskasaš eamiálbmotáššiin .
I tillegg til de verdifulle bidragene Sametinget kan gi på disse områdene , vil et nært samarbeid gi et viktig signal internasjonalt og kunne tjene som eksempel for andre lands regjeringer .	Lassin mávssolaš veahkkái maid Sámediggi sáhttá addit dáid surggiin , de addá lagas ovttasbargu deaŧalaš signála riikkaidgaskasaččat ja sáhttá leat ovdamearkan eará riikkaid ráđđehusaide .
Det gjelder særlig urfolkssaker , men også i øvrige saker som er av interesse for samepolitikken , herunder kvinners og barns situasjon .	Dát gusto erenoamážit eamiálbmotáššiide , muhto maiddái eará áššiide main lea beroštupmi sámepolitihkas , dán vuolde maiddái nissoniid ja mánáid dilli .
Sametinget har ingen formell rettslig status med hensyn til å representere Norge ved internasjonale forhandlinger .	Sámedikkis ii leat makkárge hámolaš rievttálaš stáhtus Norgga ovddasteami hárrái riikkaidgaskasaš šiehtadallamiin .
I den grad representanter fra Sametinget skal kunne forhandle eller delta på vegne av den norske stat , vil dette skje gjennom oppnevnelse i norske forhandlingsdelegasjoner .	Juos Sámedikki ovddasteaddjit galget beassat šiehtadallat dahje oassálastit norgalaš stáhta beales , de dáhpáhuvvá dát norgalaš šiehtadallansáttágottiide nammadeami bokte .
Regjeringen legger stor vekt på at internasjonale urfolksspørsmål drøftes og forhandles gjennom et nært samvirke mellom regjeringen og urfolksrepresentanter .	Ráđđehus atná sakka dettolažžan ahte riikkaidgaskasaš eamiálbmotgažaldagat ságaškuššojuvvojit ja šiehtadallojuvvojit ráđđehusa ja eamiálbmotovddasteddjiid lagas ovttasdoaimma bokte .
Norske holdninger til internasjonale urfolksspørsmål utformes derfor i nært samarbeid med Sametinget .	Danne norgalaš miellaguottut riikkaidgaskasaš eamiálbmotgažaldagaide hábmejuvvojit lagas ovttasbarggus Sámedikkiin .
Det legges også stor vekt på at Sametinget i den grad det er mulig skal være representert i internasjonale sammenhenger hvor urfolksspørsmål står på dagsorden .	Maiddái adnojuvvo sakka dettolažžan ahte Sámediggi nu guhkás go vejolaš lea ovddastuvvon riikkaidgaskasaš oktavuođain gos eamiálbmotáššit leat loktejuvvon áššin .
Sametinget har vært representert i den norske delegasjonen i de mest aktuelle internasjonale saker som gjelder urfolks rettigheter .	Sámediggi lea leamaš ovddastuvvon norgalaš sáttagottis áigeguovdileamos riikkaidgaskasaš áššiin mat gustojit eamiálbmogiid vuoigatvuođaide .
16.2.1 FNs erklæring om urfolks rettigheter	16.2.1 ON:a julggaštus eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra
I 1982 opprettet FNs økonomiske og sosiale råd ( ECOSOC ) en arbeidsgruppe for urfolk som består av fem medlemmer fra FNs underkommisjon for forhindring av diskriminering og beskyttelse av minoriteter .	1982 vuođđudii ON:a ekonomalaš ja sosiála ráđđi ( ECOSOC ) eamiálbmogiid bargojoavkku mas leat ON:a veahádagaid vealaheami hehttema ja suodjaleami vuolitkommišuvnna vihtta miellahtu .
Arbeidsgruppens mandat er å rette søkelyset på urfolks situasjon verden over , og å fremme forslag til internasjonale rettslige standarder for nasjonalstatenes politikk overfor urfolk .	Bargojoavkku mandáhtta lea giddet fuopmášumi eamiálbmogiid dillái miehtá máilmmi , ja evttohit riikkaidgaskasaš standárddaid našuvnnalašstáhtaid eamiálbmotpolitihka hárrái .
Gruppen har fremmet et utkast til FN-erklæring om urfolks rettigheter .	Joavku lea ovddidan ON-deklarašuvdnaevttohusa eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra .
En internasjonal erklæring har , i motsetning til internasjonale konvensjoner , ingen juridisk bindende virkning for statene .	Riikkaidgaskasaš deklarašuvnnas ( julggaštusas ) ii leat , nu mo riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain ( soahpamušas ) , makkárge juridihkalaš čatnevaš váikkuhus stáhtaide .
Utkastet til erklæring om urfolks rettigheter inneholder en rekke bestemmelser som utelukkende gjelder for urfolk , og er i så måte unikt i FN-sammenheng .	Julggaštusevttohus eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra sisdoallá máŋga mearrádusa mat dušše fal gustojit eamiálbmogiidda , ja lea dan láhkai erenoamáš ON-oktavuođas .
Det er første gang et menneskerettighetsforum i FN utarbeider standarder spesielt for urfolk .	Dá lea vuosttas gearddi go ON:a olmmošvuoigatvuođaid forum ráhkada standárddaid vásedin eamiálbmogiid várás .
I erklæringsutkastet finnes blant annet bestemmelser om urfolks rettigheter knyttet til språk , religion , kultur , utdanning , landrettigheter , selvstyreordninger mv. .	Julggaštusevttohusas gávdnojit earret eará mearrádusat eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra giela , oskkoldaga , kultuvrra , oahpu , eanavuoigatvuođaid , iešstivrenortnegiid jna. hárrái .
Utkastet har i flere år vært gjenstand for forhandlinger mellom stater i en arbeidsgruppe nedsatt av FNs menneskerettighetskommisjon , der urfolksrepresentanter og andre involverte organisasjoner har observatørstatus .	Evttohusas leat stáhtat máŋga jagi šiehtadallan bargojoavkkus man ON:a olmmošvuoigatvuođaid kommišuvdna lea nammadan , ja mas eamiálbmotovddasteddjiin ja eará guoskevaš organisašuvnnain lea dárkojeaddjistáhtus .
Arbeidsgruppen har hatt liten fremgang , og en rekke spørsmål gjenstår .	Bargojoavku lea unnán ovdánan , ja eatnat gažaldagat váilot ain .
Et av de særlig vanskelige spørsmålene gjelder urfolks rett til selvbestemmelse og hva som ligger i dette begrepet .	Okta erenoamáš váttes gažaldat gusto eamiálbmogiid iešmearrideami vuoigatvuhtii ja maid dát doaba oaivvilda .
Dette spørsmålet er nærmere drøftet i kap. 4 .	Dát gažaldat lea dárkileappot ságaškuššojuvvon kapihttalis 4 .
Norge har deltatt fra starten av forhandlingene , med en delegasjon bestående av representanter fra Utenriksdepartementet , Kommunal- og regionaldepartementet og Sametinget .	Norga lea oassálastán šiehtadallamiidda álggu rájes sáttágottiin mas leat ovddasteaddjit Olgoriikkadepartemeanttas , Gielda- ja bargodepartemeanttas ja Sámedikkis .
Under forhandlingsrunden om urfolkserklæringen i 2000 valgte Sametinget å ikke delta i den norske delegasjonen .	iehtadallanvuorus eamiálbmotjulggaštusa birra 2000 válljii Sámediggi vealtat oassálastimis norgalaš sáttagottis .
Bakgrunnen for dette var misnøye med prosessen forut for de internasjonale forhandlingene og med de norske posisjonene i forhold til spørsmålet om selvbestemmelse .	Dán duogážin lei duhtameahttunvuohta prosessii mii lei ovdal riikkaidgaskasaš šiehtadallamiid ja norgalaš oidnui iešmearridangažaldaga hárrái .
Regjeringen vil delta aktivt i fortsettelsen for å få sluttført forhandlingene , og vil arbeide for at erklæringen kan bidra til en styrking av vernet for verdens urfolk .	Ráđđehus áigu árjjálaččat oassálastit joatkagii vai šiehtadallamat válbmanit , ja áigu bargat dan ala ahte julggaštus sáhttá veahkehit nannet máilmmi eamiálbmogiid suodjalusa .
I denne sammenheng vil regjeringen holde nær kontakt med andre stater med sikte på å få fortgang i arbeidet .	Dán oktavuođas áigu ráđđehus doallat lagas oktavuođa eará stáhtaiguin vai bargu hoahpuhuvvo .
16.2.1.1 Artikkel 3 i utkastet til FN-erklæring om urfolks rettigheter	16.2.1.1 Artihkal 3 ON-julggaštusevttohusas eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra
Denne bestemmelsen ble formulert med avkoloniseringen for øyet der nasjonal frigjøring var det sentrale .	Dát mearrádus hámuhuvvui koloniserema loahpaheami ulbmiliin , mas našuvnnalaš gálgan lei guovdil .
Knapt noen stater har i forhandlingene vært villig til å akseptere dette forslaget uten endringer eller presiseringer .	Ii báljo oktage stáhta leat šiehtadallamiin miehtan dohkkehit dán evttohusa earáhuhttimiid dahje aiddostahttimiid haga .
På forhandlingsmøtet om FN-erklæringen om urfolk i Genève i november 2000 uttalte den norske delegasjonen at retten til selvbestemmelse er en rettighet som skal utøves innenfor eksisterende uavhengige og demokratiske stater .	iehtadallančoahkkimis ON:a eamiálbmogiid julggaštusa birra Geneves skábmamánus 2000 celkkii norgalaš sáttagoddi ahte iešmearridanvuoigatvuohta lea vuoigatvuohta mii galgá geavahuvvot dálá iešráđđejeaddji ja demokráhtalaš stáhtaid siskkabealde .
En del urfolksrepresentanter oppfattet dette som uakseptable begrensninger på urfolks rett til selvbestemmelse .	Muhtun eamiálbmotovddasteaddjit áddejedje dán eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa dohkketmeahttun gáržžádussan .
Dette ble begrunnet med at det i folkeretten er et anerkjent prinsipp at alle folk har rett til selvbestemmelse .	Dán beales ákkastallojuvvui nu ahte ábmotrievtti dohkkehuvvon prinsihppan lea ahte buot álbmogiin lea vuoigatvuohta iešmearrideapmái .
Fra urfolks side hevdes det at det ikke er ønskelig å begrense selvbestemmelsesretten for urfolk til å gjelde bare innenfor eksisterende stater , fordi urfolk må ha den samme retten som alle andre folk har .	Eamiálbmogiid bealde čuoččuhuvvo ahte ii leat sávahahtti gáržžidit eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa gustot dušše dálá stáhtaid siskkabealde , dasgo eamiálbmogiin galgá leat seamma vuoigatvuohta go buot eará álbmogiin lea .
16.2.2 Permanent forum for urfolksspørsmål	16.2.2 Bissovaš eamiálbmogiid forum
Regjeringen har deltatt aktivt i arbeidet med opprettelse av permanent forum for urfolksspørsmål innen FN .	Ráđđehus lea árjjálaččat leamaš mielde bargamin cegget eamiálbmotgažaldagaid bissovaš foruma ON:a siskkabeallái .
Arbeidsgruppen for urfolk , WGIP , under FNs Underkommisjon for fremme av og beskyttelse av menneskerettigheter , har arbeidet med å komme frem til konkrete forslag .	Eamiálbmogiid bargojoavku , WGIP , ON:a Olmmošvuoigatvuođaid ovddideami ja suodjaleami vuolitkommišuvnna vuolde , lea bargan gávnnahit konkrehta evttohusaid .
Forslaget ble utarbeidet av en arbeidsgruppe nedsatt av FNs Menneskerettighetskommisjon .	Evttohusa ráhkadii bargojoavku man ON:a Olmmošvuoigatvuođakommišuvdna lei nammadan .
Norge hadde formannskapet i denne arbeidsgruppen da arbeidet ble sluttført .	Norggas lei dán bargojoavkku ovdaolbmodoaibma go bargu válmmaštuvvui .
ECOSOC ( FNs økonomiske og sosiale råd ) vedtok i juli 2000 å opprette et Permanent forum for urfolksspørsmål .	ECOSOC ( ON:a ekonomalaš ja sosiála ráđđi ) mearridii suoidnemánus 2000 cegget Eamiálbmogiid bissovaš foruma .
Det antas at forumets første møte vil bli holdt i 2002 .	Vuosttas čoahkkin navdojuvvo dollojuvvot 2002 .
Forumet skal være et ekspertorgan med medlemmer fra myndigheter og fra urfolk .	Forum galgá leat ekspeartaorgána mas leat eiseválddiid ja eamiálbmogiid ovddasteaddjit .
Forumet skal bestå av 16 representanter , 8 nominert av FNs medlemsstater og valgt av ECOSOC , og 8 utpekt av ECOSOCs formann etter konsultasjoner med urfolksorganisasjoner og grupper .	Forumis galget leat 16 ovddasteaddji , 8 geaid ON:a miellahttostáhtat leat nammadan ja geaid ECOSOC lea válljen , ja 8 geaid ECOSOC:a ovdaolmmoš lea válljen maŋŋil go lea ráđiid jearran eamiálbmotorganisašuvnnain ja joavkkuin .
I arbeidet med å utpeke urfolksrepresentanter spiller Samerådet , som frivillig organisasjon , en aktiv rolle .	Eamiálbmotovddasteddjiid válljenbarggus lea Sámiráđis eaktodáhtolaš organisašuvdnan doaibmevaš rolla .
Forumet skal behandle saker innenfor ECOSOCs mandat , dvs. saker som angår verdens urfolk innenfor økonomisk og sosial utvikling , kultur , utdanning , helse og menneskerettigheter .	Forum galgá gieđahallat áššiid ECOSOC:a mandáhta siskkabealde , nappo áššiid mat gusket máilmmi eamiálbmogiidda ekonomalaš ja sosiála gárgedeami , kultuvrra , oahpu , dearvvasvuođa ja olmmošvuoigatvuođaid dáfus .
Opprettelse av forumet vil nødvendiggjøre en gjennomgang av de eksisterende mekanismer som arbeider med urfolksspørsmål , bl.a. WGIP .	Foruma ceggen dahká dárbbašlažžan árvvoštallat dálá mekanismmaid mat barget eamiálbmotgažaldagaiguin , ee. WGIP .
Det må også tas stilling til hvor sekretariatet for forumet skal plasseres .	Ferte maiddái mearriduvvot gosa foruma čállingoddi galgá biddjojuvvot .
16.2.3 Opprettelse av en spesialrapportør for urfolk	16.2.3 Eamiálbmogiid sierraraporterejeaddji vuođđudeapmi
FNs Menneskerettighetskommisjon vedtok på sin siste sesjon å opprette en spesialrapportør for urfolk .	ON:a Olmmošvuoigatvuođakommišuvdna mearridii maŋimuš sešuvnnastis vuođđudit sierraraporterejeaddji eamiálbmogiid birra .
Norge var medforslagsstiller til forslaget .	Norga lei mieldeevttoheaddjin .
I mandatet heter det at spesialrapportøren skal rapportere til Kommisjonen om menneskerettighetssituasjonen for urfolk .	Mandáhtas daddjojuvvo ahte sierraraporterejeaddji galgá raporteret Kommišuvdnii eamiálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid dili birra .
Han / hun forutsettes å innhente informasjon fra både stater og urfolk .	Son ovdehuvvo viežžat informašuvnna sihke stáhtain ja eamiálbmogiin .
Spesialrapportøren skal også komme med anbefalinger og forslag til tiltak som kan hindre brudd på urfolks menneskerettigheter .	Sierraraporterejeaddji galgá maiddái neavvut ja evttohit doaibmabijuid mat sáhttet hehttet eamiálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid rihkkumiid .
16.2.4 Barentssamarbeidet	16.2.4 Barentsovttasbargu
Innenfor Barentssamarbeidet har urfolksspørsmål en viktig plass .	Barentsovttasbarggu siskkabealde lea eamiálbmotgažaldagain deaŧalaš sadji .
I Barentsregionen lever tre urfolk – samer , nenetser og vepsere .	Barentsguovllus ellet golbma eamiálbmoga – sámit , njenecat ja vepsalaččat .
Få steder i verden er det et så nært samarbeid urfolkene i mellom , på tvers av landegrensene .	Hárve sajis máilmmis lea ná lagas ovttasbargu eamiálbmogiid gaskkas riikkarájáid rastá .
Det er også nær kontakt til regjeringsnivået i deltakerlandene Norge , Sverige , Finland og Russland .	Lea maiddái lagas oktavuohta ráđđehusdásis oassálastiriikkaid Norgga , Ruoŧa , Suoma ja Ruošša gaskkas .
Representanter for urfolk deltar på alle felter innen Barentssamarbeidet .	Eamiálbmogiid ovddasteaddjit oassálastet buot Barentsovttasbarggu surggiin .
Det er opprettet et eget regionalt samarbeidsorgan mellom urfolkene .	Lea vuođđuduvvon guovlluguovdasaš ovttasbargoorgána eamiálbmogiid gaskii .
I 1999 utarbeidet urfolksgruppen en handlingsplan for urfolkene i Barentsregionen .	1999 ráhkadii eamiálbmotjoavku Barentsguovllu eamiálbmogiid doaibmaplána .
Prioriterte oppgaver er tiltak for å styrke og bevare urfolkenes språk , kultur , deres tradisjonelle nærings- og håndverksvirksomhet , samt arbeide for økonomisk utvikling .	Vuoruhuvvon dahkamušat leat doaibmabijut mat galget nannet ja seailluhit eamiálbmogiid giela , kultuvrra , árbevirolaš ealáhus- ja duodjedoaimma , ja bargat ekonomalaš gárgedeami beales .
Forbedring av levekår og helse for urfolkene på russisk side er en annen viktig oppgave .	Ruošša beali eamiálbmogiid eallineavttuid ja dearvvasvuođa buorideapmi lea eará deaŧalaš dahkamuš .
Urfolksamarbeidet i Barentsregionen er et regionalt samarbeid som foregår på urfolkenes egne premisser .	Barentsguovllu eamiálbmotovttasbargu lea guovlluguovdasaš ovttasbargu mii dáhpáhuvvá eamiálbmogiid iežaset eavttuid mielde .
Sametinget på norsk side og norske kommuner med samisk befolkning spiller en aktiv rolle .	Norgga beali Sámediggi ja norgalaš gielddat gos lea sámi veahkadat leat árjjáláččat mielde .
Fra statlig side støttes arbeidet gjennom finansiering av tiltak og prosjekter , og ved at urfolkene blir hørt i alle viktige samarbeidsspørsmål .	Stáhta doarju barggu doaibmabijuid ja projeavttaid ruhtademiin , ja nu ahte eamiálbmogat guldaluvvojit buot deaŧalaš ovttasbargogažaldagain .
Barentsrådet vedtok på sitt møte i mars 1999 å inkludere ungdomspolitikk som et av sine utviklingsområder .	Barentsráđđi mearridii čoahkkimisttis njukča-mánus 1999 váldit mielde nuoraidpolitihka oktan gárgedansuorginis .
I juni 1999 ble det etablert en arbeidsgruppe med representanter fra de departementene i Finland , Russland , Sverige , Danmark , Island og Norge som har ansvaret for ungdomspolitiske spørsmål .	Geassemánu 1999 álggahuvvui bargojoavku mas leat departemeanttaid ovddasteaddjit Suomas , Ruoššas , Ruoŧas , Danmárkkus , Islánddas ja Norggas geain lea ovddasvástádus nuoraidpolitihkalaš gažaldagain .
Det er også etablert nettverk for samarbeid mellom ungdomsorganisasjoner og grupper i regionen ( Barents Regional Youth Forum ) .	Maiddái lea álggahuvvon guovllu nuoraidorganisašuvnnaid ja joavkkuid ovttasbargofierpmádat ( Barents Regional Youth Forum ) .
Urfolksungdom har egne representanter i nettverket .	Eamiálbmotnuorain leat sierra ovd ­dasteaddjit fierpmádagas .
En handlingsplan ble vedtatt på Ungdomsministerkonferansen i Tromsø i mai 2001 .	Doaibmaplána mearriduvvui Nuoraidministtarkonfereanssas Romssas miessemánus 2001 .
Gjennom handlingsplanen skal det stimuleres til samarbeidsprosjekter i Barentsregionen , spesielt til samarbeid mellom urfolksungdom .	Doaibmaplána bokte galget ovttasbargoprojeavttat arvvosmahttojuvvot Barentsguovllus , erenoamážit eamiálbmotnuoraid ovttasbargu .
Prosjekter som fremmer urfolkenes kultur vil bli prioriterte .	Projeavttat mat ovddidit eamiálbmogiid kultuvrra , vuoruhuvvojit .
Det vil bli lagt vekt på utvikling av informasjon til ungdom .	Nuoraid informašuvnna gárgedeapmi deattuhuvvo .
Gjennom et samarbeid landene i mellom , skal levekår kartlegges og forskningssamarbeidet styrkes .	Riikkaid ovttasbarggu bokte galget eallineavttut kártejuvvot ja dutkanovttasbargu nannejuvvot .
Det nordiske samarbeidet på kulturområdet er , innenfor rammen av Barentssamarbeidet , utvidet til å omfatte den samiske befolkning på Kola .	Davviriikkalaš ovttasbargu kultursuorggis lea , Barentsovttasbarggu rámma siskkabealde , viiddiduvvon siskkildit maiddái Guoládaga sámi veahkadaga .
Med de bånd som knytter den samiske befolkning sammen , er dette et samarbeid som bør fortsette .	Báttit mat čatnet sámi veahkadaga oktii dahket ahte dát ovttasbargu berre jotkojuvvot .
Det er også et uttrykk for det nære naboskap som i nord eksisterer mellom Norge og Russland .	Dát čájeha maiddái lagas ránnjávuođa davvin mii lea Norgga ja Ruošša gaskkas .
Samarbeidet med andre urfolksgrupper på Kola bør videreføres .	Ovttasbargu Guoládaga eará eamiálbmotjoavkkuiguin berre jotkojuvvot .
16.2.5 Arktisk Råd	16.2.5 Arktalaš Ráđđi
Det formaliserte samarbeidet mellom de arktiske landene er relativt nytt .	Formaliserejuvvon arktalaš riikkaid ovttasbargu lea oalle ođas .
Samarbeidet om en felles miljøvernstrategi ( Arctic Environmental Protection Strategy – AEPS ) i Arktis startet for ca. 10 år siden .	Ovttasbargu oktasaš birasgáhttenstrategiija hárrái ( Arctic Environmental Protection Strategy – AEPS ) Arktisas álggahuvvui sullii 10 jagi dás ovdal .
Da Arktisk Råd ble opprettet i 1996 var det for å utvide det arktiske samarbeidet til også å omfatte økonomisk , sosial og kulturell utvikling i nord .	Dalle go Arktalaš Ráđđi vuođđuduvvui 1996 , de lei ulbmilin viiddidit arktalaš ovttasbarggu maiddái siskkildit ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš gárgedeami davvin .
Anerkjennelse av urfolkenes spesielle kunnskaper og den betydning videreføringen av disse har for forståelsen av de arktiske samfunn , står sentralt i ministerdeklarasjonen om etableringen av Arktisk Råd .	Eamiálbmogiid erenoamáš dieđuid dohkkeheapmi ja mearkkašumi dohkkeheapmi mii dáid viidáseappot doalvumis lea leamaš arktalaš servodagaid áddemii , lea guovddážis ministtarjulggaštusas Arktalaš Ráđi álggaheami birra .
Full involvering og aktiv deltakelse av representanter for urfolk er også et sentralt anliggende for det arktiske samarbeidet .	Eamiálbmogiid ovddasteddjiid ollislaš mieldeváldin ja oassálastin lea maiddái guovdilis áššin arktalaš ovttasbargui .
Arktisk Råd er det eneste regionale samarbeidsorganet som omfatter alle de åtte arktiske land ; de fem nordiske , USA .	Arktalaš Ráđđi lea áidna guovlluguovdasaš ovttasbargoorgána mii siskkilda gávcci árktalaš riikka ; vihtta davviriikka , USA .
, Canada og Russland .	, Canada ja Ruošša .
Et spesielt trekk ved Arktisk Råd er at urfolksorganisasjoner i Arktis kan få status som permanente deltakere .	Arktalaš Ráđi erenoamáš sárggus lea ahte Arktisa eamiálbmotorganisašuvnnat sáhttet oažžut stáhtusa bissovaš oassálastin .
De permanente deltakere har anledning til å delta på alle møter og aktiviteter i regi av Arktisk Råd .	Bissovaš oassálastiin lea vejolašvuohta oassálastit buot Arktalaš Ráđi čoahkkimiidda ja doaimmaide .
Seks urfolksorganisasjoner har pr. i dag slik status .	Guđa eamiálbmotorganisašuvnnas lea dál diekkár stáhtus .
Disse er Samerådet , Inuit Circumpolar Conference ( ICC . )	Dát leat Sámiráđđi , Inuit Circumpolar Conference ( ICC . )
, Russian Association of Indigenous Peoples of the North ( RAIPON ) Aleut International Association ( AIA . )	, Russian Association of Indigenous Peoples of the North ( RAIPON ) , Aleut International Association ( AIA . )
, Arctic Athabaskan Council og Gwich ’ in Council International .	, Arctic Athabaskan Council ja Gwich ’ in Council International .
Arktisk Råd har fem faste programmer som administreres av en arbeidsgruppe for hvert program .	Arktalaš Ráđis leat vihtta bissovaš prográmma maid hálddaša iešguđet bargojoavku juohke prográmma nammii .
Disse er :	Dát leat :
Det arktiske miljøovervåkingsprogrammet ( AMAP )	Arktalaš birasgozihanprográmma ( AMAP )
Programmet for bevaring av arktisk fauna og flora ( CAFF )	Arktalaš ealángotti ja šattagotti seailluhanprográmma ( CAFF )
Beredskapsprogram for utslipp ved ulykker ( EPPR )	Válmmašvuođaprográmma nuoskkidemiid vuostá lihkuhisvuođaid oktavuođas ( EPPR )
Program for beskyttelse av det marine miljø ( PAME )	Mearrabirrasa suodjalanprográmma ( PAME )
Programmet for bærekraftig utvikling ( SDP )	Ceavzilis gárgedeami prográmma ( SDP )
De permanente deltakerne deltar aktivt på arbeidsgruppemøter , og er med på å initiere ulike prosjekter .	Bissovaš oassálastit oassálastet árjjálaččat bargojoavkočoahkkimiidda , ja leat mielde dahkamin álgagiid iešguđetlágan projeavttaide .
Ofte er en eller flere av urfolksorganisasjonene prosjektansvarlig sammen med arbeidsgruppen .	Dávjá lea okta dahje máŋga eamiálbmotorganisašuvnna projeaktaovddasvástideaddjin ovttas bargojoavkkuin .
Dette er tilfelle både når det gjelder et biodiversitetsprosjekt og et helse / miljø-prosjekt i Russland .	Dát guoská sihke biodiversitehttaprojektii ja dearvvasvuođa- / birasprojektii Ruoššas .
Samerådet har tatt initiativ til prosjekter om kystfiske og innlandsfiske innenfor rammen av Arktisk Råds Program for bærekraftig utvikling .	Sámiráđđi lea dahkan álgagiid riddoguolástan- ja siseatnanguolástanprojeavttaide Arktalaš Ráđi Ceavzilis gárgedeami prográmma siskkabealde .
Norge legger vekt på at urfolkene får anledning til å delta aktivt i det arktiske samarbeidet .	Norga deattuha ahte eamiálbmogat besset oassálastit árjjálaččat arktalaš ovttasbargui .
Denne bevilgningen skal i første rekke gå til de samiske og russiske urfolksrepresentantene .	Dát juolludus galgá vuosttažettiin mannat sámi ja ruošša eamiálbmotovddasteddjiide .
For 2001 er det bevilget kr 400 000 .	2001 ovddas leat juolluduvvon kr 400 000 .
Regjeringen koordinerer de norske forberedelsene til ministermøtene i Arktisk Råd som holdes annethvert år og til møtene på embetsnivå som holdes to til tre ganger i året .	Ráđđehus bálddalastá norgalaš válmmaštallamiid Arktalaš Ráđi ministtarčoahkkimiidda mat dollojuvvojit juhke nuppi jagi ja ámmátdási čoahkkimiidda mat dollojuvvojit golbmii jagis .
Foruten ulike fagdepartementer er Sametinget og Landsdelsutvalget involvert i forberedelsesprosessen .	Earret fágadepartemeanttat , de lea Sámediggi ja Riikkaoasselávdegoddi mielde válmmaštallanbarggus .
Sametinget har deltatt i styringsgruppen for prosjektet .	Sámediggi lea oassálastán projeavtta stivrenjovkui .
Innenfor rammen av prosjektet ble det avholdt internasjonale seminarer på tre områder av spesiell interesse for Norge .	Projeavtta rámma siskkabealde dollojuvvojedje riikkaidgaskasaš seminárat golmma suorggis main Norggas lea erenoamáš beroštupmi .
Disse var innenfor olje og gass , levende marine ressurser og reindrift .	Dát ledje oljju ja gássa , ealli mearravalljodagaid ja boazodoalu siskkabealde .
På bakgrunn av erfaringene og anbefalingene fra reindriftseminaret , har Arktisk Råd godkjent et norsk prosjektforslag om bærekraftig reindrift .	Boazodoalloseminára dovddiidusaid ja neavvagiid vuođul lea Arktalaš Ráđđi dohkkehan norgalaš projeaktaevttohusa ceavzilis boazodoalu birra .
Regjeringen anser det som viktig at Sametinget blir konsultert og deltar i det arktiske samarbeidet .	Ráđđehus atná deaŧalažžan ahte Sámedikkis jerrojuvvojit ráđit ja ahte dat oassálastá arktalaš ovttasbargui .
Sametingspresidenten blir derfor invitert til å være med på Arktisk Råds ministermøter .	Sámediggepresideanta bovdejuvvo danne leat mielde Arktalaš Ráđi ministtarčoahkkimiin .
Det er et ønske om å videreføre og styrke dialogen med Sametinget for å sikre at samiske synspunkter reflekteres i norsk politikk overfor Arktisk Råd .	Sávaldat lea joatkit ja nannet dialoga Sámedikkiin vai sámi oainnut bohtet ovdan norgalaš politihkas Arktalaš Ráđi hárrái .
16.2.6 Ressursmessige og strukturelle rammer for Sametingets internasjonale deltakelse	16.2.6 Sámedikki riikkaidgaskasaš oassálastima resurssalaš ja struktuvrralaš rámmat
Internasjonalt engasjement og deltakelse er ressurskrevende .	Riikkaidgaskasaš beroštupmi ja oassálastin gáibida olu návccaid .
Regjeringens tilskudd til Sametingets internasjonale virksomhet går i dag i sin helhet til Sametingets deltakelse i relevante fora i FN .	Ráđđehusa doarjja Sámedikki riikkaidgaskasaš doibmii manná ollásit Sámedikki oassálastimii čuožžovaš foraide ON:i .
Sametinget har vist til at økt engasjement vil kreve større rammer for å dekke økte reiseutgifter og større bemanning i Sametingets administrasjon .	Sámediggi lea čájehan eanet beroštumi gáibidit stuorát rámmaid Sámedikki hálddahusa lassánan mátkegoluid ja stuorát bargigotti gokčamii .
Sametinget har også vist til at opprettelse av et kontor i Oslo vil redusere utgiftene når det gjelder internasjonalt arbeid og internasjonale kontakter .	Sámediggi lea maiddái čájehan ahte kantuvrra ceggen Osloi geahpedivččii goluid riikkaidgaskasaš barggu ja riikkaidgaskasaš oktavuođaid geažil .
Prosessen i forbindelse med opprettelsen av FNs urfolksforum er i stor grad avsluttet .	Proseassa ON:a eamiálbmotforuma vuođđudeami oktavuođas lea eanaš loahpahuvvon .
Det må derfor antas at arbeidsmengden for Sametinget i denne sammenhengen vil reduseres noe .	Danne ferte navdojuvot ahte Sámedikki bargonoađđi dán oktavuođas geahpeduvvo veahá .
Spørsmålet om opprettelse av et kontor for Sametinget i Oslo må utredes nærmere .	Gažaldat Sámedikki kantuvrra ceggemis ferte čielggaduvvot dárkileappot .
Utenriksdepartementet har kontakt med Sametinget på en rekke ulike fagområder .	Olgoriikkadepartemeanttas lea oktavuohta Sámedikkiin máŋgga iešguđetlágan fágasuorggis .
Her er det behov for rutiner og strukturer som sikrer en best mulig koordinering .	Dákko dárbbašuvvojit dagaldusat ja hámádagat mat váfistit nu buori buohtalastima go vejolaš .
16.2.7 Presentasjon av samisk kunst og kultur i utlandet	16.2.7 Sámi dáidaga ja kultuvrra ovdanbuktin olgoriikkas
Samiske forhold er en naturlig del av presentasjonen av Norge og norske forhold i utlandet .	Sámi dilálašvuođat leat lunddolaš oassin Norgga ja norgalaš dilálašvuođaid ovdanbuktimis olgoriikkas .
Medvirkning av samiske kunstnere og kulturinstitusjoner i profilerings- og kulturarbeidet er en naturlig og selvfølgelig del i vår kulturutveksling med utlandet .	Sámi dáiddáriid ja kulturinstitušuvnnaid oassálastin profileren- ja kulturbargui lea lunddolaš ja diehttelas oassi min kulturlonohallamis olgoriikkain .
Utenriksdepartementet produserer en artikkelserie om norske forhold rettet mot utenlandske målgrupper .	Olgoriikkadepartemeanta buvttada artihaklráiddu norgalaš dilálašvuođaid birra mii lea oaivvilduvvon olgoriikkalaš ulbmiljoavkkuide .
Utenriksstasjonene benytter artiklene aktivt i sin Norgespresentasjon , og serien er også tilgjengelig elektronisk .	Olgoriikkastašuvnnat geavahit artihkkaliid árjjálaččat go ovdanbuktet Norgga , ja ráidu lea maiddái fidnemis elektrovnnalaččat .
I serien inngår en artikkel om samene i Norge .	Ráiddus lea artihkal Norgga sámiid birra oassin .
Videre har det vært naturlig å støtte samisk deltakelse i relevante internasjonale møteplasser , ved konferanser om minoriteter og lignende .	Maiddái lea leamaš lunddolaš doarjut sámi oassálastima čuožžovaš riikkaidgaskasaš gávnnadanbáikkiin , konfereanssain veahádagaid ja sullasaččaid birra .
Det er for eksempel gitt reisestøtte til samisk deltakelse i Paris på et internasjonalt seminar om minoritetsspråk .	Ovdamearkan lea addojuvvon mátkedoarjja sámi oassálastimii Parisii riikkaidgaskasaš seminárii veahádatgielaid birra .
I Utenriksdepartemenets kulturutveksling med utlandet inngår profesjonelle samiske kunstnere og samiske kulturuttrykk .	Olgoriikkadepartemeantta kulturlonohallamis olgoriikkain leat profešonála sámi dáiddárat ja sámi kulturolggosbuktimat oassin .
Kunstnere som Mari Boine ble for eksempel benyttet i kultursatsingen Bethlehem 2000 og gruppen Jienat vil medvirke under rasismekonferansen i Sør-Afrika høsten 2001 .	Dáiddárat nugo Mari Boine geavahuvvojedje ovdamearkka dihtii kulturovdanbuktimis Bethlehemis 2000 ja Jienat joavku galgá leat mielde rasismakonfereanssas Mátta-Afrihkás čakčat 2001 .
I kulturutvekslingen med land i sør kan sa-miske kulturinnslag ha spesiell interesse og relevans .	Kulturlonohallamis máttariikkaiguin sáhttá sámi kulturovdanbuktimiin leat erenoamáš beroštupmi ja čuožžovašvuohta .
Det kan i denne forbindelse nevnes et interessant utstillingskonsept som vil vise arbeider av samtidskunstnere fra urfolk i Guatemala , Venezuela og samene i Norge .	Dán oktavuođas sáhttá namahuvvot miellagiddevaš čájáhusáigumuš mii galgá čájehit dálá eamiálbmotdáiddáriid bargguid Guatemalas , Venezuelas ja Norgga sámiin .
Utstillingen skal først og fremst vises i Venezuela , men det kan også bli aktuelt med visninger i Guatemala og Norge .	— ájáhus galgá vuosttažettiin čájehuvvot Venezuelas , muhto sáhttá maiddái šaddat áigeguovdilin čájehit dan Guatemalas ja Norggas .
16.3 Tiltak	16.3 Doaibmabijut
Regjeringen vil i samråd med Sametinget utarbeide prosedyrer og strukturer for konsultasjoner med tanke på internasjonalt urfolksarbeid i FN og ILO.	Ráđđehus áigu ovttasráđiid Sámedikkiin ráhkadit meannudanvugiid ja hámádagaid ráđđádallamiidda riikkaidgaskasaš eamiálbmotbarggu dihtii ON:s ja ILO:s .
Det opprettes et intern samarbeidsgruppe i Utenriksdepartementet som , sammen med Sametinget , skal utarbeide nødvendige strukturer og rutiner for samarbeidet mellom Sametinget og Utenriksdepartementet .	Vuođđuduvvo siskkáldas ovttasbargojoavku Olgoriikkadepartementii mii , ovttas Sámedikkiin , galgá ráhkadit hámádagaid ja dagaldusaid Sámedikki ja Olgoriikkadepartemeantta ovttasbargui .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
15 Frivillighet	15 Eaktodáhtolašvuohta
Regjeringen ser frivillig sektor som en grunnpilar i demokrati og velferdssamfunn , og det er et hovedmål å stimulere til økt deltakelse og engasjement , særlig fra grupper som i dag faller utenfor det frivillige organisasjonslivet .	Ráđđehus atná eaktodáhtolaš suorggi vuođđo-geađgin demokratiijas ja buresbirgenservodagas , ja okta váldoulbmil lea movttiidahttit olbmuid eambbo oassálastit ja áŋgiruššat , erenoamážit daid joavkkuid mat dál leat olggobealde eaktodáhtolaš organisašuneallima .
Frivillig sektors bidrag til mangfold , livskvalitet , kultur , politikk og demokratiske holdninger er av stor samfunnsmessig verdi .	Eaktodáhtolaš suorggi bargu das ahte olahit máŋggabealatvuođa , eallinkvalitehta , kultuvrra , politihka ja demokráhtalaš guottuid lea hui mávssolaš servodatlaš bargu .
Frivillige organisasjoner er sentrale aktører på en rekke viktige samfunnsområder i kraft av arbeidet de utfører .	Eaktodáhtolaš organisašuvnnat leat guovddáš aktevrrat máŋgga deaŧalaš servodatsuorggis dan barggu dihte maid dat doaimmahit .
Organisasjonene er bygget opp om ulike formål samtidig som de skaper et interessefellesskap hvor deltakelse og samvær er en viktig del av fellesskapet .	Organisašuvnnat leat huksejuvvon iešguđetlágan ulbmiliid várás ja dan seammás dat duddjojit berošteaddjioktavuođa go oktavuođa deaŧalaš oassin leat oassálastin ja ovttastallan .
Regjeringen ønsker å legge til rette for frivillig engasjement .	Ráđđehus dáhttu láhčit buori dili eaktodáhtolaš bargguide .
Frivillige organisasjoner er en nøkkel til sosiale felleskap og aktiv deltakelse , og har en sammenbindende effekt i samfunnet .	Eaktodáhtolaš organisašuvnnat leat čoavddan sosiála oktavuhtii ja aktiiva oassálastimii , ja das lea oktiičadnii váikkuhus servodagas .
15.1 Samiske organisasjoner	15.1 Sámi organisašuvnnat
Det er viktig innenfor samiske miljø å ha et sterkt organisasjonsliv som kan knytte personer sammen og som kan bidra til å vedlikeholde felles verdier og kulturell identitet .	Sámi birrasiidda lea deaŧalaš nana organisašuneallin mii sáhttá čatnat olbmuid oktii ja mii sáhttá leat fárus doalaheame oktasaš árvvuid ja kultuvrralaš identitehta .
Samiske organisasjoner har alltid vært preget av samarbeid over landegrensene .	Sámi organisašuvnnat leat álo ovttasbargan riikkarájiid rastá .
Framveksten av samiske organisasjoner har i all hovedsak skjedd etter andre verdenskrig , jf. kap. 3 .	Sámi organisašuvnnaid stuorrun lea eanaš dáhpáhuvvan maŋŋil nuppi máilmmisoađi , gč. kap. 3 .
Samisk organisasjonsliv har særlig de siste tiårene blitt svært allsidig .	Sámi organisašuneallin lea maŋimus logenárjagiid šaddan hui girjái .
Det er etablert kunst- og kulturorganisasjoner , kvinneorganisasjoner , idrettsorganisasjoner og mange flere .	Leat ásahuvvon dáidda- ja kulturorganisašuvnnat , nissonorganisašuvnnat , faláštallanorganisašuvnnat ja ollu eambbo .
De er de siste årene også etablert flere samiske næringsorganisasjoner , som arbeider for å ivareta interessene til fiskere og utmarksbrukere .	Maŋimus jagiid leat maid ásahuvvon máŋga sámi ealáhusorganisašuvnna , mat barget dan ala ahte vuhtii váldit guolásteddjiid ja meahcásteddjiid beroštumiid .
Også duodjiutøvere har organisert seg for å ta vare på gamle håndverkstradisjoner og få til et bedre næringsgrunnlag .	Duojárat maid leat organiseren iežaset vai besset vára váldit boares duodjevieruin ja olahit buoret ealáhusvuođu .
Samisk organisasjonsliv har alltid vært preget av samarbeid over landegrensene , jf. kap. 1.5 .	Sámi organisašuneallin lea álo doaibman riik ­karájiid rastá , gč. kap. 1.5 .
Ved opprettelsen av Sametinget i 1989 overførte Kommunaldepartementet forvaltningen av tilskuddet til samiske organisasjoner til Sametinget ( i 1990 2,35 mill. kroner ) .	Go Sámediggi ásahuvvui 1989:s , de Gielda ­departemeanta bijai sámi organisašundoarjaga hálddašeami Sámedikki vuollái ( 1990:s 2,35 milj. ruvnno ) .
Denne ordningen ble tidligere forvaltet av Norsk sameråd .	Norgga Sámeráđđi hálddašii dien or ­tnega ovdal .
Sametinget bevilger i dag driftsmidler til kulturorganisasjoner , næringsorganisasjoner og til såkalte hovedorganisasjoner , i 2007 til sammen ca. 8,5 mill. kroner .	Dál juolluda Sámediggi doaibmaruđaid kulturorganisašuvnnaide , ealáhusorganisašuvnnaide ja nu gohčoduvvon váldoorganisašuvnnaide , 2007:s oktiibuot sullii 8,5 milj. ruvnno .
15.2 Frivillighetssentralene	15.2 Eaktodáhttoguovddážat
Frivillighetssentralene har som mål å styrke deltakelsen og bredden i lokalt frivillig virke og er møteplasser for frivillig innsats , deltakelse og tilhørighet i nærmiljøet .	Eaktodáhtolaš guovddážiid ulbmilin lea nannet oassálastima ja dan ahte galget leat oallut olbmot mielde báikkálaš doaimmain , ja dat leat maid gávnnadanbáikkit eaktodáhtolaš bargguide , oassálastimii ja gullevašvuhtii lagaš birrasis .
Frivillighetssentralene har gjort det enklere for flere å delta i frivillig arbeid , og sentralene har gått nye veier for å engasjere folk til lokal frivillig innsats .	Eaktodáhtolašguovddážat leat eambbogiidda dagahan álkibun oassálastit eaktodáhtolaš bargui , ja guovddážat leat atnán ođđa vugiid movttiidahttit olbmuid bargat báikkálaš eaktodáhtolaš bargguid .
Sentralene samarbeider med ulike lag og foreninger , menigheter , offentlig myndigheter og enkeltpersoner .	Guovddážat barget ovttas iešguđetlágan servviiguin , searvegottiiguin , almmolaš eiseválddiiguin ja ovttaskas olbmuiguin .
Frivillighetssentralene har funnet en form som det er viktig å støtte opp under , fordi de rekrutterer nye grupper og nye mennesker til meningsfull frivillig innsats for enkeltmennesker og fellesskapet .	Eaktodáhtolašguovddážat leat gávdnan dakkár málle man lea deaŧalaš doarjut , danne go dat háhket ođđa joavkkuid ja ođđa olbmuid ávkkálaš eaktodáhtolaš bargguide ávkin ovttaskas olbmuide ja olles oktavuhtii .
Det eksisterer om lag 300 frivillighetssentraler spredt over hele landet .	Dál leat sullii 300 eaktodáhtolašguovddáža miehtá riikka .
I Finnmark er det etablert seks og i Troms elleve frivillighetssentraler , men kun en av dem har tatt et samisk navn : Eisevarluhppu i Karasjok kommune .	Finnmárkkus leat ásahuvvon guhtta ja Romssas 11 eaktodáhtolašguovddáža , muhto dušše ovttas lea sámi namma : Eisevárluhppu Kárášjoga gielddas .
Dessuten er Skånland nærmiljøsentral og Kåfjord nærmiljøsentral etablert i kommuner hvor en stor andel av befolkningen er samisk .	Dasto leat Skánit lagaš birasguovddáš ja Gáivuona lagaš birasguovddáš ásahuvvon dakkár suohkaniidda gos stuora oassi álbmogis leat sápmelaččat .
Frivillighetssentralene rapporter om bruk av statsmidler gjennom årsrapporter og regnskap .	Eaktodáhtolašguovddážat raporterejit movt sii atnet stáhtaruđaid jahkeraporttaid ja rehketdoalu bokte .
Ingen av frivillighetssentralene i Troms eller Finnmark rapporterer om spesielle aktiviteter , annerledes former for frivillighet eller utfordringer i forhold til den samiske kulturen .	Ii guhte ge eaktodáhtolaš guovddáš Romssas ii ge Finnmárkkus raportere erenoamáš doaimmaid , earálágan eaktodáhtolaš vugiid dahje hástalusaid sámi kultuvrra ektui .
Kultur- og kirkedepartementet har ikke kunnskap om dette betyr at sentralene ikke opplever særskilte utfordringer i forhold til den samiske befolkningen eller om rapporteringskravene er utformet på en slik måte at dette ikke fanges opp .	Kultur- ja girkodepartemeanta ii dieđe mearkkaša go dat ahte guovddážiin eai leat erenoamáš hástalusat sámi álbmoga hárrái vai lea go nu ahte raportagáibádusat leat hábmejuvvon nu ahte dakkár dieđut eai fuomášuvvo .
15.3 Strategier og tiltak	15.3 Strategüjat ja doaibmabijut
Det foreligger i dag lite systematisert kunnskap om forskjeller innenfor frivillig sektor når det gjelder den samiske befolkningen og befolkningen for øvrig .	Dál lea unnán systemáhtalaš diehtu das makkár erohusat leat eaktodáhtolaš suorggis go lea sáhka sámi álbmogis ja muđui álbmogis .
Dette gjelder både i forhold til statusdata og eksempelvis kunnskap om hvilke faktorer som hemmer eller fremmer frivillig aktivitet i den samiske befolkningen .	Diet guoská sihke statusdieđuide ja ovdamearkka dieđuide iešguđetlágan fáktoriin mat hehttehjit dahje ovdánahttet eaktodáhtolaš doaimmaid sámi álbmogis .
Kultur- og kirkedepartementet vil derfor vurdere å sette i gang et prosjekt for å få økt kunnskap om forskjeller mellom samisk frivillighet og frivillighet i den øvrige befolkningen .	Danne áigu Kultur- ja girkodeparte ­meanta árvvoštallat álggahit muhtin prošeavtta vai olahivčče eambbo dieđuid das makkár erohusat leat sámi eaktodáhtolašbarggus ja dan eaktodáhtolašbarggus mii muđui lea álbmogis .
Videre vil det bli vurdert satt i gang prøveprosjekter ved en eller flere frivillighetssentraler , der formålet er å bidra til større bevissthet om eventuelle kulturforskjeller som har betydning for frivillig engasjement i den samiske befolkningen .	Muđui daid árvvoštallet álggahit geahččalanprošeavttaid ovtta dahje máŋgga eaktodáhtolašguovddážis , main lea ulbmilin dagahit eambbo dihtomielalašvuođa kulturerohusaid birra mat soitet leat ja mat vedjet mearkkašit juoidá sámi álbmoga eaktodáhtolaš bargguide .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
17 Samordning av samepolitikken	17 Sámepolitihka bálddalastin
Regjeringen ønsker å føre en samordnet og konsekvent samepolitikk , og den statlige politikken overfor samene skal i størst mulig grad baseres på samenes egne premisser .	Ráđđehus háliida čađahit bálddalastojuvvon ja njuolgguslaš sámepolitihka , ja stáhtalaš politihkka sámiid hárrái galgá nu guhkás go vejolaš vuođđuduvvot sámiid iežaset eavttuid ala .
Opprettelsen av Sametinget økte kravet til informasjonsflyt mellom departementene i arbeidet med samiske saker .	Go Sámediggi ásahuvvui , gáibiduvvui sakka buoret informašuvdnajorran departemeanttaid gaskkas bargguid birra mat gusket sámi áššiide .
Et annet ønske har vært at samordningsansvaret for samiske saker legges til statsministerens kontor .	Nubbi eará sávaldat Sámedikkis lei ahte sámi áššiid bálddalastinovddasvástádus biddjojuvvo stáhtaministara kantuvrii .
Det er ikke hensiktsmessig å lovfeste hvordan den enkelte regjering samordner sin samepolitikk .	Ii leat vejolaš lágain mearridit mo iešguđetge ráđđehusat bálddalastet iežaset sámepolitihka .
Enhver regjering kan organisere sitt arbeid slik den selv ønsker .	Juohke ráđđehus sáhttá ieš lágidit bargguidis nu movt háliida .
Det er ikke vanlig at statsministerens kontor administrerer fagområder .	Ii leat dábálaš vuohki ahte stáhtaministara kantuvra hálde fágasurggiid .
Statsministerens kontor har et overordnet ansvar for regjeringens arbeid generelt og skal være sekretariat for statsministerens daglige virke .	Stáhtaministara kantuvrras lea bajit ovddasvástádus ráđđehusa oppalaš bargguin ja lea maiddái stáhtaministara beaivválaš doaimmaid čállingoddin .
Sektoransvarsprinsippet innebærer at den enkelte fagmyndighet har ansvaret for tjenestetilbudet til alle grupper av befolkningen .	Suorgeovddasvástádusprinsihppa mielddisbuktá ahte juohke ovttaskas fágaeiseváldi ovddasvástida bálvalusfálaldagaid buot joavkkuide álbmogis .
Fagmyndighetene på ulike sektorer og forvaltningsnivåer har på sine områder det samme ansvar for den samiske befolkningen som for resten av befolkningen .	Surggiid fágaeiseválddit ja hálddahandásit galget aivvestassii bargguideaset siskkabealde atnit ovddasvástádusa sámi álbmoga ovddas seammaládje go álbmogis muđuige .
I tråd med sektoransvarsprinsippet skal de ulike fagmyndighetene vurdere om det er behov for tilpasninger eller tiltak på egne ansvarsområder .	Suorgeovddasvástádusprinsihpa vuođul galget fágaeiseválddit árvvoštallat dárbbašuvvogo heiveheapmi dahje doaibmabijuid álggaheapmi sin ovddasvástádussuorggi siskkabealde .
Opprettelsen av Sametinget som et selvstendig politisk organ og den lovbestemte oppfølgingen av tingets virksomhet skaper en ny utfordring for departementene i forhold til den tradisjonelle departementsrollen som forvalter av sektorpolitikken .	Go Sámediggi lea ásahuvvon iešheanalaš politihkalaš orgánan ja dikki doaimma čuovvoleapmi lea láhkamearriduvvon , de buktá dát ođđa hástalusaid departemeanttaide , dan ektui go dábálaččat lea departemeantarolla doaibmat suorgepolitihka hálddaheaddjin .
17.1 Samordning som virkemiddel	17.1 Bálddalastin váikkuhangaskaoapmin
Den samiske befolkningen vil som hovedregel omfattes av generelle regler og tiltak .	Sámi álbmogii gustojit váldosaččat oppalaš njuolggadusat ja doaibmabijut .
I noen tilfeller vil det imidlertid være nødvendig å endre eller tilpasse generelle ordninger for å sikre den kulturelle dimensjonen .	Muhtun dáhpáhusain lea almmatge dárbbašlaš rievdadit dahje heivehit oppalaš ortnegiid váfistan dihte kultuvrralaš viidodaga .
Generelt er en samepolitisk sak enhver sak som har særlig betydning for den samiske befolkningen eller for områder med samisk bosetting .	Oppalaččat lea sámepolitihkalaš ášši juohke ášši mas lea mearkkašupmi sámi álbmogii dahje guovlluide gos sámit ásset .
Samordning kan innebære at det foretas politiske prioriteringer som medfører at enkeltes interesser prioriteres på bekostning av andres .	Bálddalastin sáhttá mearkkašit dan ahte dahkkojuvvojit politihkalaš vuoruheamit mat mielddisbuktet ahte ovttaskasaid beroštusat vuoruhuvvojit ovdalii earáid beroštusaid .
Generelt vil hensikten med samordning være behovet for å se fagområder i sammenheng , og spesielt behovet for :	Oppalaččat lea bálddalastima deasta oaidnit fágasurggiid ollislaččat , ja erenoamážit čuovvovaš dárbbuid :
helhetstenkning eller helhetsløsninger ut fra brukerhensyn	Ollisvuođa jurddašeapmi dahje ollisvuođa čovdosat geavaheddjiid vuođul
tilstrekkelig informasjon som grunnlag for beslutninger og gjennomføring av tiltak	doarvái informašuvdna mearrádusaid vuođusin ja doaibmabijuid čađaheami vuođusin
effektivitet ( ressursbesparende , utnytte begrensede ressurser bedre / få mer ut av innsatsen )	beaktilvuohta ( valljodatseastimat , ávkkástallat vátna valljodagaid buorebut / vai rahčamusain boahtá buorebut ávki )
å unngå overlapping mellom ulike innsatsområder	vealtat bargamis latnjalassii iešguđetge nannensurggiid gaskkas
å sikre kvaliteten på styringen	dáhkidit stivrema kvalitehta
Samordning kan dreie seg om saksbehandlingsrutiner , etablering av særskilte enheter , / instanser / organer endring i virksomhetens organisering eller felles rammer og / eller aktiviteter .	Bálddalastin sáhttá sisdoallat čuovvovaččaid : áššegieđahallandagaldusaid , ásahit sierra ovttadagaid , / instánssaid / orgánaid rievdadit doaimma organiserema dahje oktasaš rámmaid ja/dahje doaimmaid .
17.2 Kommunal- og regional- departementets samordnings- ansvar for samepolitikken	17.2 Gielda- ja guovlodepartemeantta bálddalastinovddasvástádus sámepolitihkas
Siden 1980 har Kommunal- og regionaldepartementet hatt det sentrale ansvaret for samordningen av arbeidet med samiske spørsmål .	Lea jagi 1980 rájes leamaš Gielda- ja guovlodepartemeantta guovdilis ovddasvástádussan bálddalastit sámegažaldagaid barggu .
Dette samordningsansvaret omfatter en rekke politikkområder , som i det store og hele er omtalt i denne meldingen .	Dát bálddalastinovddasvástádus siskkilda máŋggaid politihkkasurggiid , mat máinnašuvvojit dán dieđáhusas .
De samepolitiske sakene spenner faglig svært vidt og innebærer en variasjon i politikkområdet som ikke er vanlig for departementsavdelinger .	Sámepolitihkalaš áššit leat hui viidát ja mielddisbuktet ahte politihkkasuorggit molsašuvvet , mii ii leat nu dábálaš departemeantaossodagain muđui .
Dette stiller spesielle krav til departementets bruk av virkemidler , arbeidsmåter og kompetanse på feltet .	Dát dilli divvu erenoamáš gáibádusaid departemeanttaid váikkuhangaskaomiid geavaheapmái , ja nu maiddái dán bargoduovdaga bargovugiide ja gelbbolašvuhtii .
Dette innebærer en kontinuerlig avveining av synspunkter , hensyn og interesser mellom fagdepartementene , med tilhørende sektorinteresser , og samiske interesser representert ved Sametinget , ut fra samerettslige bestemmelser .	Dát mielddisbuktá ahte galgá dássedit vihkkedallat oainnuid , deasttaid ja beroštusaid fágadepartemeanttaid gaskkas , ja daidda gulli suorgeberoštusaid , ja sámi beroštusaid maid Sámediggi ovddasta , sámerievttálaš mearrádusaid vuođul .
Sentrale oppgaver for Kommunal- og regionaldepartementet i forhold til sektordepartementene er å :	Gielda- ja guovlodepartemeantta guovdilis barggut suorgedepartemeanttaid ektui leat :
formidle samepolitiske mål , prinsipper og retningslinjer	gaskkustit sámepolitihkalaš juksanmeriid , prinsihpaid ja njuolggadusaid
skaffe informasjon om planlegging og gjennomføring av tiltak av vesentlig betydning for samiske spørsmål	oažžut áigái dieđuid doaibmabijuid plánemis ja čađaheamis main lea dettolaš mearkkašupmi sámi gažaldagaide
gi konkrete innspill i saker	buktit konkrehta oaiviladdimiid
avklare prinsipielle spørsmål om myndighetenes forhold til Sametinget , herunder statsråders eventuelle parlamentariske ansvar for Sametingets virksomhet	čielggadit prinsihpalaš gažaldagaid eiseválddiid gaskavuođas Sámediggái , dása gusto maiddái stáhtaráđiid vejolaš parlamentáralaš ovddasvástádus Sámedikki doaimma hárrái
Kommunal- og regionaldepartementet skal gjennom sin samordning sikre at den samlede effekten av ulike sektortiltak blir størst mulig og at kvaliteten på saksbehandlingen er tilfredsstillende .	Gielda- ja guovlodepartemeanta galgá iežas bálddalastimiin váfistit ahte iešguđetge suorgedoaibmabijut buoremus lágis addet ollislaš beavttu ja ahte áššegieđahallama dássi lea dohkkehahtti .
Dette innebærer blant annet et utstrakt samarbeid med de ulike departementene og Sametinget .	Dát mielddisbuktá ee. ahte galgá dáhpáhuvvat viiddis ovttasbargu iešguđege departemeanttaiguin ja Sámedikkiin .
Samordningsutvalget for samiske spørsmål ble opprettet av regjeringen i 1991 .	Ráđđehus ceggii Sámi gažaldagaid bálddalastinlávdegotti 1991 .
Kommunal- og regionaldepartementet har ledelsesansvar og er sekretariat for utvalget .	Gielda- ja guovlodepartemeanttas lea lávdegotti jođihanovddasvástádideaddji ja čállingoddi .
Utvalget drøfter multilaterale saker mellom departementene .	Lávdegoddi ságaškuššá multiláterála áššiid departemeanttaid gaskkas .
Utvalget utgjør også et viktig nettverk i samepolitiske spørsmål på administrativt nivå , og oversikten over aktuelle saker på feltet har blitt betydelig forbedret etter at utvalget ble opprettet .	Lávdegoddi lea maiddái sámepolitihkalaš gažaldagaid deaŧalaš fierpmádat administratiiva dásis , ja duovdaga áigeguovdilis áššiid dovdan lea šaddan mearkkašahtti buorebun maŋŋil go lávdegoddi ceggejuvvui .
Elleve departementer deltar fast i utvalget , mens andre departementer får invitasjon til å delta når saker som berører dem skal drøftes .	Oktanuppelohkái departemeantta oassálastet bissovaččat lávdegoddái , ja eará departemeanttat fas bovdejuvvojit oassálastit go áššit mat gusket sidjiide ságaškuššojuvvojit .
For å styrke arbeidet i forhold til samer og nasjonale minoriteter , ble det fra 15. juni 2001 opprettet en egen Same- og minoritetspolitisk avdeling i Kommunal- og regionaldepartementet .	Sámiid ja riikkagottálaš veahádagaide guoski barggu nannema várás ásahuvvui geassemánu 15. 2001 sierra Sámi- ja veahádatpolitihkalaš ossodat Gielda- ja guovlodepartemeantta vuollásažžan .
De senere årene har det vært utnevnt en egen statssekretær for samiske saker i Kommunal- og regionaldepartementet .	Maŋemus jagiid lea nammaduvvon sierra stáhtačálli sámi áššiide Gielda- ja guovlodepartementii .
Regjeringen ønsker å foreta en evaluering av samordningen av samiske saker i statsforvaltningen .	Ráđđehus áigu loahppaárvvoštallat stáhtahálddahusa sámeáššiid bálddalastima .
Det tas sikte på at evalueringen gjennomføres i løpet av 2002 .	Bargojuvvo dan guvlui ahte loahppaárvvoštallan čađahuvvo jagi 2002 mielde .
Også i 1998 foretok Statskonsult en gjennomgang av Kommunal- og regionaldepartementets arbeid på det samepolitiske området .	Maiddái jagis 1998 guorahalai Statskonsult Gielda- ja guovlodepartemeantta barggu das mii guoská sámepolitihkalaš surggiide .
Regjeringen vil utarbeide en veileder for behandlingen av samiske saker .	Ráđđehus áigu ráhkadit oaivadusgihppaga sámeáššiid gieđahallama várás .
Regjeringen tar sikte på at en veileder vil være utarbeidet i løpet av 2001 .	Ráđđehus bargá dan guvlui ahte oaivadusgihpa lea ráhkaduvvon jagis 2001 .
17.2.1 Samordning av samiske saker i statsbudsjettet	17.2.1 Sámeáššiid bálddalastin stáhtabudjeahtas
Regjeringen ser det som særlig viktig å styrke samordningen av samiske saker i budsjettprosessen .	Ráđđehus atná erenoamáš deaŧalažžan nannet sámi áššiid bálddalastima budjeahttaproseassa oktavuođas .
Det ble i 1998 innført nye prosedyrer for regjeringens arbeid med samiske saker i budsjettsammenheng .	Jagis 1998 ásahuvvojedje ođđa áššemeannudanvuogit ráđđehusa bargguide sámi áššiid budjeahttaoktavuođas .
Saken ble omtalt i St.meld. nr. 41 ( 1996–97 ) Om norsk samepolitikk .	Ášši máinnašuvvui st.dieđ. nr. 41 ( 1996–97 ) Norgga sámepolitihka birra .
Målet var å klargjøre Kommunal- og regionaldepartementets samordningsansvar , departementenes fagansvar og Sametingets rolle i budsjettprosessen .	Deastan lei čielggadit Gielda- ja guovlodepartemeantta bálddalastinovddasvástádusa , departemeanttaid fágaovddasvástádusa ja Sámedikki rolla budjeahttaproseassas .
Departementenes faglige ansvar innebærer et budsjettmessig oppfølgingsansvar , også for de ordningene som er overført fra departementene og som Sametinget forvalter .	Departemeantta fágalaš ovddasvástádus mielddisbuktá budjeahtalaš čuovvolanovddasvástádusa , maiddái daid ortnegiid dáfus mat leat sirddihuvvon eret departemeanttain ja maid Sámediggi hálddaha .
Et sentralt punkt i de nye prosedyrene er at samiske saker fremstilles samlet på budsjettkonferansene .	Dáid ođđa áššemeannudanvugiid guovddáš beallin lea ahte sámi áššit ovdanbuktojuvvojit čohkkejuvvon hámis budjeahttakonferensii .
Kommunal- og regionaldepartementet har ansvar for å initiere og samordne de nødvendige prosessene i budsjettsammenheng .	Dat lea Gielda- ja guovlodepartemeantta ovddasvástádus álggahit ja bálddalastit dárbbašlaš proseassaid budjeahttabarggu oktavuođas .
Departementet utarbeider et årlig rundskriv om behandling og samordning av samiske saker i statsbudsjettet .	Departemeanta ráhkada juohke jagi johtočállosa sámi áššiid gieđahallama ja bálddalastima birra stáhtabudjeahtas .
Kommunal- og regionaldepartementet utarbeider hvert år i tillegg en publikasjon med oversikt over de samlede bevilgningene til samiske formål .	Dasa lassin ráhkada Gielda- ja guovlodepartemeanta čálalaš almmuhusa dahje publikašuvnna , mas čájehuvvojit buot ruhtajuolludeamit mat mannet sámi ulbmiliidda .
17.2.2 Rutiner for konsultasjon med Sametinget	17.2.2 Dagaldusat ráđđádallamii Sámedikkiin
Kommunal- og regionalministeren inviterer hvert år Sametinget til møte hvor mål og prioriteringer i Sametingets budsjettforslag drøftes .	Gielda- ja guovloministtar bovde Sámedikki juohke jagi čoahkkimii mas ságaskuššet Sámedikki budjeahttaevttohusa juksanmeriid ja vuoruhemiid .
Det vil være naturlig at både Sametinget og departementene tar initiativ til møter i enkeltsaker .	Lea lunddolaš ahte sihke Sámediggi ja departemeanttat dollet čoahkkimiid gaskaneaset eaŋkiláššiid birra .
17.3 Tiltak	17.3 Doaibmabijut
Regjeringen vil etablere regelmessige møter på politisk nivå mellom departementene og Sametinget .	Ráđđehus áigu doallagoahtit jeavddalaččat čoahkkimiid politihkalaš dásis departemeanttaid ja Sámedikki gaskkas
Det vil bli foretatt en evaluering av regjeringens samordning av samiske saker .	Ráđđehusa sámi áššiid bálddalastin galgá loahppaárvvoštallojuvvot .
Regjeringen vil utarbeide en veileder for arbeidet med samiske saker for departementene .	Ráđđehus áigu ráhkadit oaivadusgihppaga sámi áššiid bargui departemeanttaid várás .
Målsettingen med veilederen er å sikre at det tas hensyn til samiske interesser i sentralforvaltningens politikkutforming og saksbehandling .	Oaivadusgihppaga deasta lea dáhkidit ahte sámi beroštusat vuhtiiváldojuvvojit guovddášhálddahusa politihka hábmemis ja áššegieđahallamis .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
16 Idrett	16 Falástallan
Fra spillemidlene til idrettsformål har det siden 2005 blitt gitt tilskudd til samisk idrett .	Speallanruđain mat addjojuvvojit falástallandoaimmaide leat 2005 rájes juolluduvvon doarjagat sámi falástallamii .
Formålet med tilskuddet er å opprettholde og videreutvikle de særegne samiske idrettsaktiviteter som er en del av tradisjonell samisk kultur .	Ulbmil doarjagiin lea bisuhit ja ovddidit erenoamáš sámi falástallandoaimmaid mat leat oassin árbevirolaš sámi kultuvrras .
Det er også en målsetting av tilskuddet skal bidra til økt omfang av idrett og fysisk aktivitet i befolkningen .	Mihttomearrin lea maid dat ahte doarjja galgá lassánahttit ál-bmoga falástallama ja fysalaš doaimmaid .
Tilskuddet skal primært benyttes til aktiviteter rettet mot barn ( 6 – 12 år ) og ungdom ( 13 – 19 år ) .	Doarjja galgá ovddimustá adnojuvvot mánáid ( 6 – 12 jagi ) ja nuoraiddoaimmaide ( 13 – 19 jagi ) .
Ved fordelingen av overskuddet til Norsk Tipping AS for spilleåret 2007 til idrettsformål i 2008 , vedtatt i statsråd 25. april 2008 , er det avsatt 600 000 kroner til samisk idrett .	Go juolludedje speallanjagi 2007 Norsk Tipping AS dietnasa falástallandoaimmaide jahkái 2008 , mii lea mearriduvvon stáhtaráđis cuoŋománu 25. beaivvi 2008 , de lea biddjojuvvon 600 000 ruvnno sámi falástallamii .
Dette er en økning på 100 000 kroner fra året før .	Dát lea 100 000 rudnosaš lassáneapmi ovddit jagi ektui .
Tilskuddet overføres til Sametinget , som er ansvarlig for den videre fordelingen av midlene i tråd med målsettingen for tilskuddet .	Doarjja addojuvvo Sámediggái mas lea ovddasvástádus viidáseappot juolludit ruđaid doarjaga ulbmila mielde .
Se også Sametingets årsmelding 2007 , punkt 6.3 .	Geahča maiddái Sámedikki jagi 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 6.3 .
Samisk idrett mottar i dag også økonomisk støtte fra Sametinget .	Sámi falástallan oažžu Sámedikkis maid ruđalaš doarjaga .
I tillegg har samisk idrett mulighet til å motta tilskudd fra spillemidlene til nødvendig infrastruktur gjennom eksisterende tilskuddsordninger til idrettsanlegg .	Dasa lassin de lea sámi falástallamis vejolašvuohta oažžut doarjaga speallanruđain dárbbašlaš infrastruktuvrii dálá doarjjaortnegiid bokte mat leat jurddašuvvon falástallanrusttegiid-da .
Samiske idrettslag vil også ha en mulighet til å motta midler gjennom tilskuddsordningen til lokale lag og foreninger .	Sámi falástallanjoavkkut sáhttet maid oažžut doarjaga dan doarjjaortnega bokte mii lea báikkálaš servviide .
Utover ordinære idrettsaktiviteter organiserer Sámi Valaštallan Lihttu ( Samisk idrettsforbund ) tradisjonelle idrettsaktiviteter som er særegent samiske og knyttet til samisk kultur .	Earret dábálaš falástallandoaimmaid , de organisere Sámi Valáštallan Lihttu árbevirolaš falástallandoaimmaid mat leat sierralágan sámi falástallandoaimmat ja mat gullet sámi kultuvrii .
Det er opprettholdelse og videreutvikling av de særegne samiske idrettsaktivitetene som er begrunnelsen for et eget tilskudd til samisk idrett fra spillemidlene til idrettsformål .	Jus galgá oažžut sierra doarjaga sámi falástallamii speallanruđain mat galget falástallandoaimmaide , de lea eaktun ahte áigu seailluhit ja ovddidit sierralágan sámi falástallandoaimmaid .
Tilskuddet er derfor ikke ment å støtte opp om ordinære idrettsaktiviteter som utøves i regi av samiske idrettsorganisasjoner .	Danne doarjja ii leat jurddašuvvon galgat adnojuvvot doarjut dábálaš falástallandoaimmaid maid sámi falástallanorganisašuvnnat lágidit .
Boks 17.1 Sametingets idrettspris til ungdom	Boksa 17.1 Sámedikki valáštallanbálkkašupmi nuoraide
For ungdom er idrett en viktig møteplass .	Nuoraide lea valáštallan deaŧalaš gávnnadanbáiki .
Idrett er en kulturformidler som har betydning som identitetsskaper i samiske miljøer på tvers av landegrensene .	Valáštallan lea kulturgaskkusteaddji mii mearkkaša ollu identitehta huksejeaddjin sámi birrasiin ja riikkarájiid rastá .
Idrettsprisen kan tildeles enkeltutøvere mellom 16 og 25 år eller til lag eller klubb .	Valáštallibálkkašupmi sáhttá addojuvvot ovttaskas olbmuide gaskal 16 ja 25 jagi dahje muhtin jovkui dahje klubbii .
I 2007 gikk prisen til 17 år gamle Oda Utsi Onstad ( friidrett ) og 18 år gamle Siv Anja Mienna ( taekwondo ) .	2007:s addojuvvui dat bálkkašupmi 17 jahkásaš Oda Utsi Onstadii ( friddjavaláštallan ) ja 18 jahkásaš Siv Anja Miennai ( taekwondo ) .
Begge fikk 25 000 kroner og et diplom av den samiske duodjeutøveren Aline Mikkelsen fra Tysfjord .	Goappašagat oaččuiga 25 000 ruvnno ja diploma sámi duojáris Divt-tasvuotnalaččas Aline Mikkelsenis .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
18 Økonomiske og administrative konsekvenser	18 Ekonomalaš ja administratiiva čuvvosat
Satsingsforslag på de ulike departementenes ansvarsområder må tas opp i forbindelse med den ordinære budsjettbehandlingen .	Vuoruhanevttohusat iešguđet departemeantta ovddasvástádussurggiin fertejit váldojuvvot ovdan dábálaš budjeahttagieđahallama olis .
Regjeringen ønsker å videreføre prinsippet om at fagmyndighetene på ulike sektorer og forvaltningsnivåer skal ha samme ansvar for den samiske befolkningen som for den øvrige befolkningen .	Ráđđehus háliida joatkit prinsihpain ahte iešguđet suorggi ja hálddahusdási fágaeiseválddiin galgá leat seamma ovddasvástádus sámi veahkadagas go veahkadagas muđui .
Overføring av myndighet fra fagdepartementene til Sametinget innebærer at ressurser til å forvalte den myndigheten også må overføres til Sametinget .	Válddi sirdin fágadepartemeanttain Sámediggái mearkkaša ahte veahkkevárit hálddahit dán válddi maiddái fertejit sirdojuvvot Sámediggái .
Selv om Sametinget har overtatt forvaltningen av en tilskuddsordning eller en institusjon , og har avgjørende innflytelse over disse , har fagdepartementet fremdeles et overordnet ansvar for ordninger som Sametinget forvalter .	Vaikko Sámediggi lea váldán badjelasas muhtun doarjjaortnega dahje institušuvnna hálddaheami , ja lea ožžon mearrideaddji váikkuhanfámu dáid badjel , de lea departemeanttas ain bajit ovddasvástádus ortnegiin maid Sámediggi hálddaha .
Departementene skal etablere rutiner for konsultasjon med Sametinget , legge til rette for en god og åpen dialog , og følge opp overførte ordninger både faglig og budsjettmessig .	Departemeanttat galget álggahit dagaldusaid ráđđádallamiidda Sámedikkiin , láhčit dilálašvuođaid buori ja rabas dialogii , ja čuovvolit sirdojuvvon ortnegiid sihke fágalaččat ja budjeahtalaččat .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
17 Samisk kultur i Den norske Kirke	17 Sámi kultuvra Norgga Girkus
Den norske kirkes stilling som majoritetskirke stiller særlige krav til måten minoriteter blir varetatt .	Norgga girku sajádat majoritehtagirkun dagaha girkui erenoamáš gáibádusaid das movt vuhtiiváldet minoritehtaid .
For det første vil det alltid være en utfordring å forholde seg til de livssynsmessige minoritetene i samfunnet for øvrig , men fordi et overveldende flertall av borgerne er medlemmer i Den norske kirke , er det også en særlig utfordring å vareta og støtte opp om identiteter og tradisjoner hos de kulturelle minoritetene internt i kirken .	Dáidá álo leat hástalussan meannudit ovttas daiguin minoritehtaiguin mat servodagas leat eallinoainnu dáfus , ja go juo stuora eanetlohku lea miellahttun Norgga Girkus , de lea erenoamáš hástalussan váldit vuhtii ja doarjut daid identitehtaid ja árbevieruid mat girku siskko ­bealde leat , danne go doppe leat iešguđetlágan kultuvrii gullevaš minoritehtat .
Det finnes et mangfold av samiske tradisjoner og uttrykksformer , og det er mange måter å ha en samisk identitet .	Sámi árbevierut ja ovdanbuktinvuogit leat hui girját ja olbmuin sáhttá sámi identitehta leat iešguđetládje .
En slik bakgrunn av ulike tradisjoner og identiteter utfordrer kirken til å være relevant i sin forkynnelse og form , men framfor alt byr den på et mangfold og en uttrykksrikdom som kan berike og virke nyskapende på det kirkelige kulturlivet .	Go gávdnojit nu ollu iešguđetlágan árbevierut ja identitehtat , de dat hástala girku leat relevántan iežas sártnis ja hámis , muhto ovddimustá de dagaha ahte gávdno riggodat ovdanbuktinvugiid dáfus ja dat sáhttá riggudahttit ja duddjot ođđa vugiid girkolaš kultureallimii .
Kirkerådets kulturmelding Kunsten å være kirke fra 2005 legger vekt på samisk kultur i Den norske kirke .	Girkoráđi kulturdieđáhus Dáidda leat girkun 2005:s deattuha sámi kultuvrra Norgga Girkus .
Meldingen sier blant annet følgende om samiske tradisjoner og uttrykk i kirken :	Dieđáhus dadjá earret eará čuovvovaččaid sámi árbevieruid ja ovdanbuktimiid birra girkus :
« Den norske kirke bør legge til rette for at det samiske folk fritt skal få ivareta og videreutvikle sitt språk , sine symboler og uttrykksformer , og gi gode rammebetingelser for å få et levende og livskraftig samisk kirke- og kulturliv .	« Norgga girku berre láhčit dili dakkárin ahte sámi álbmot friddja beassá vuhtii váldit ja viidáseappot ovddidit iežaset giela , iežaset symbolaid ja ovdanbuktinvugiid , ja dat berre addit buriid rámmaeavttuid vai šattašii ealli ja nana sámi girko- ja kultureallin .
Det samiske folk skal ha rett til å ta i bruk egne kulturuttrykk og symboler i kirken .	Sámi álbmogis galgá leat riekti váldit atnui iežaset ovdanbuktinvugiid ja symbolaid girkus .
Det er grunnleggende viktig for å oppleve stolthet og trygghet i forhold til folkets egenart .	Dat lea deaŧalaš vuođđun vai álbmot beasašii dovdat movtta ja oadjebasvuođa iežas iešvuođa dihte .
Samiske kunstnere kan samles for å utveksle erfaringer , metoder og inspirere hverandre til å videreutvikle samiske kulturuttrykk .	Sámi dáiddárat sáhttet čoagganit lonohallat vásáhusaid , metodaid ja sii sáhttet movttiidahttit guđetguimmiideaset viidáseappot ovddidit sámi ovdanbuktimiid .
I sammenheng med gudstjenester og møter kan det legges opp til folkemøter der det kan diskuteres hva som vil kunne brukes av samiske symboler og kulturuttrykk i kirkelokalet .	Ipmilbálvalusaid ja čoakkámiid oktavuođas sáhttá lágidit ál ­bmotčoahkkimiid gos olbmot besset digaštallat makkár sámi symbolaid ja kulturovdanbuktimiid girkus heivešii atnit .
Kirken utfordres til å finne symboler og riter med bakgrunn i samisk tradisjon .	Girku hástaluvvo gávdnat symbolaid ja meanuid main lea vuođđun sámi árbevierru .
Dette fordrer et aktivt liturgisk arbeid der kjennskap til samisk historie , religiøs praksis og samiske kulturuttrykk er grunnleggende .	Dat gáibida aktiiva liturgalaš barggu mas lea guovddážis máhttu sámi historjjás , oskku doaimmaheamis ja sámi kulturovdanbuktimat .
Samiske teologer utfordres til å fortsette dette viktige arbeidet , mens de teologiske undervisningsinstitusjonene bør legge til rette for formidling av slik kunnskap . »	Sámi teologaid hástala joatkit dainna deaŧalaš bargguin ja teologalaš oahpahusásahusat berrejit láhčit dili nu ahte diekkár máhtu sáhttá gaskkustit . »
17.1 Samisk kirkeliv	17.1 Sámi girkoeallin
Et overordnet hensyn i varetakelsen av samisk kirkeliv i Den norske kirke er at det må utvikles i pakt med samisk selvforståelse og samiske tradisjoner .	Dat maid buot ovddimus ferte váldit vuhtii sámi girkoeallimis Norgga Girku siskkobealde lea ahte dan ferte ovddidit ovttas sámiid iešipmárdusain ja sámi árbevieruiguin .
For det første skal samiske kirkemedlemmer oppleve at kirkens virksomhet og forkynnelse gjenspeiler og gir mening i deres livsverden .	Ovddimustá de galget sámi girkomiellahtut muosáhit dan ahte girku doaibma ja sárdni speadjalastá sin eallima ja dagaha ahte sin eallimis lea oaivil .
For at samisk kirkeliv skal være en integrert og likeverdig del av det øvrige kirkelivet , er det blant annet viktig å videreføre arbeidet med tilpasning av kirkens liturgier til samisk språk og musikk , og det må utarbeides mer materiell på samisk – særlig i de lule- og sørsamiske språkområdene .	Jus sámi girkoeallin galgá leat integrerejuvvon oassi ja dakkár mii lea seamma dásis go girkoeallin muđui , de lea earret eará deaŧalaš viidáseappot bargat dainna ahte heivehit girku liturgiija sámi gillii ja musihkkii , ja fertejit maid ráhkadit eambbo materiealla sámegillii – erenoamážit julev- ja oarjelsámi guovlluin .
I arbeidet med å fornye salmerepertoaret og liturgiene blir det derfor lagt stor vekt på samisk gudstjenestetradisjon og på samisk språk , musikktradisjon og kultur .	Go galgat lasihit sálmmaid logu ja ođastit liturgiija , de hir ­bmadit deattuhit ge sámi ipmilbálvalusárbevieru , sámegiela , musihkkaárbevieru ja kultuvrra .
På rådsmøtet som ble holdt i Tromsø i september 2006 , uttalte Samisk kirkeråd blant annet følgende :	Sámi girkoráđđi dajai čuovvovaččaid dan ráđđečoahkkimis maid dolle Romssas 2006 čakčamánu :
« Den norske kirke blir en sannere og helere kirke når samisk kirkeliv får utfolde seg i tråd med sine forutsetninger .	« Norgga girku čájeha eambbo duohta ja ollislaš girku go sámi girkoeallin beassá doaibmat iežaset eavttuid vuođul .
Samisk kultur og kirkeliv kan tilføre kirken impulser til forståelse av tro og identitet og av sammenhengen mellom natur og livsanskuelse .	Sámi kultuvra ja girkoeallin sáhttá buktit girkui ođđa jurdagiid das movt sáhttá ipmiridit oskku ja identitehta ja maid das movt luonddu ja eallima áiccalmas ­vuohta gullet oktii .
Kirkemøtet er innforstått med at Den norske kirke har en særskilt forpliktelse overfor samene som urfolk i kirken .	Girkočoahkkin diehtá Norgga Girkus leat erenoamáš geatnegasvuohta sámiid ektui go sii leat álgoálbmot girkus .
Dette innebærer blant annet et ansvar for å legge til rette for et gudstjeneste- og kirkeliv på samiske premisser .	Dat mielddisbuktá earret eará dan ovddasvástádusa ahte lágidit ipmilbálvalusa- ja girkoeallima sámi eavttuid vuođul .
På bakgrunn av fornorskning og den urett som er begått mot samene , har Kirkemøtet påtatt seg et særlig ansvar for at samisk språk , tradisjoner og kirkeliv blir akseptert og gitt utviklingsmuligheter .	Dáruiduhttima ja daid boasttuvuođaid dihte maid leat bargan sámiid vuostá lea Girkočoahkkin váldán badjelasas erenoamáš ovddasvástádusa vai sámegiella , sámi árbevierut ja girkoeallin dohkkehuvvoše ja vai dat oččosii ovdánanvejolašvuođaid .
Bare slik kan sår som uretten har forårsaket bli leget og forsoning bli skapt . »	Dušše fal dakko bokte sáhttá soabadit ja buoridit daid háviid maid vuoigatmeahttunvuohta lea dagahan . »
Kirkemøtet ba i 2006 ( sak 07/06 ) om at Samisk kirkeråd i samarbeid med bispedømmerådene i Nord-Hålogaland , Sør-Hålogaland , Nidaros og Oslo utarbeider en plan for utviklingen av samisk kirkeliv , hvor nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk språk samt samisk kultur i sitt mangfold blir ivaretatt .	Girkočoahkkin bivddii 2006 ( ášši 07/06 ) ahte Sámi girkoráđđi ovttasráđiid Davvi-Hålogalándda , Lulli-Hålogalándda , Nidarosa ja Oslo bismágottiiguin ráhkada plána das movt ovddidit sámi girko ­eallima gos davvisámegiella , julevsámegiella ja oarjelsámegiella ja maid girjás sámi kultuvra váldojuvvo vuhtii .
En målsetting med planen er å gi menigheter , kirkelige medarbeidere og kirken som helhet konkret veiledning og hjelp i arbeidet med å styrke samisk kirkeliv lokalt .	Ulbmil dainna plánain lea addit searvegottiide , girkolaš mielbargiide ja girkui oppalaččat konkrehta bagadallama ja veahki nannet sámi girkoeallima báikkálaččat .
Videre legges det vekt på arbeidet med bibeloversettelse , salmer og liturgier intensiveres .	Muđui deattuhuvvo bargagoahtit eambbo biibbaljorgalemiin , sálmmaiguin ja liturgiijain .
Rekrutteringssituasjonen i Sis-Finnmárkku proavássuohkan / Indre Finnmark prosti skal spesielt gjennomtenkes i planen .	Plánas galgá erenoamážit jurddašuvvot Sis-Finnmárkku proavássuohkana rekruterendilli .
Kirkemøtet ber om at planen fremmes som sak på Kirkemøtet i 2008 .	Girkočoahkkin bivdá plána galgat biddjojuvvot áššin 2008 Girkočoahkkimis .
17.1.1 Samisk kirkeråd	17.1.1 Sámi girkoráđđi
Samisk kirkeråd for Den norske kirke er Kirkemøtets organ for samisk kirkeliv .	Sámi girkoráđđi Norgga Girkus lea Girkočoahkkima orgána sámi girkoeallimis .
Rådet ble opprettet i 1992 med det siktemål at samene skulle få større innflytelse over sin egen situasjon innenfor ulike områder av kirkelivet .	Ráđđi ásahuvvui 1992:s dainna ulbmiliin ahte sámiin galgá leat eambbo dadjamuš iežaset dili badjel girkoeallima iešguđet surggiin .
Med opprettelsen av Samisk kirkeråd har Den norske kirke fått et representativt organ som kan fremme og følge opp tiltak for samisk kirkeliv .	Go Sámi girkoráđi leat ásahan , de lea Norgga girkus ovddasteaddji orgána mii sáhttá ovddidit ja čuovvolit sámi girkoeallima doaimmaid .
Kirkemøtet har vedtatt at samisk kirkeliv skal være et satsingsområde .	Girkočoahkkin lea mearridan ahte sámi girkoeallin galgá leat okta nannensuorgi .
De økonomiske midlene Kirkemøtet disponerer i denne sammenheng , blir kanalisert til og gjennom Samisk kirkeråd .	Dat ruđat mat Girkočoahkkimis leat dan oktavuođas , galget fievrriduvvot Sámi girkoráđđái ja Sámi girkoráđi bokte .
Hovedoppgavene til Samisk kirkeråd er :	Sámi girkoráđi váldobarggut leat :
å fremme , verne og samordne samisk kirkeliv i Den norske kirke ,	ovddidit , gáhttet ja ovttastahttit sámi girkoeallima Norgga girkus .
å ta stilling til saker som etter rådets oppfatning berører samisk kirkeliv og urfolk ,	buktit oaiviliiddis dakkár áššiide mat ráđi ipmárdusa mielde gusket sámi girkoeallimii ja álgoálbmogiidda
å stimulere til at samisk kirkeliv blir ivaretatt som en nødvendig og likeverdig del av Den norske kirke ,	bargat dan ala ahte sámi girkoeallin váldojuvvošii vuhtii dárbbašlaš ja ovttadássásaš oassin Norgga girkus
å fremme kjennskap til de særlige verdier samisk kirkeliv og den samisk kristne arv representerer for kirken som helhet , og bearbeide de spørsmål kirken møter i samisk kultur , tradisjon og historie ,	addit olbmuide dieđu dain erenoamáš árvvuin maid sámi girkoeallin ja sámi kristtalaš árbi addá girkui ollislaččat , ja bargat áššiiguin maiguin girku deaivvada sámi kultuvrras , árbevierus ja historjjás
å bidra til å styrke den samiske befolknings kultur og språk , og fremme kunnskap og engasjement om samenes stilling i Den norske kirke ,	bargat dan ala ahte nannet sámi álbmoga kultuvrra ja giela ja ovddidit máhtu ja beroštumi sámiid sajádagas Norgga Girku siskkobealde
å holde kontakt med kirker med samiske menigheter i Norden og på Kola og å fremme tiltak og samordning av saker av felles samisk-kirkelig interesse ,	doalahit oktavuođaid daiguin girkuiguin gos leat sámi searvegottit Davviriikkain ja Guoládagas ja ovddidit doaimmaid ja ovttastahttit dakkár áššiid mat leat oktasaš sámi-girkolaš áššit
å ivareta arbeidet med urfolksspørsmål på vegne av Den norske kirke i samarbeid med Mellomkirkelig råd .	váldit vuhtii álgoálbmotáššiid Norgga Girku bealis ja ovttasráđiid Gaskagirkolaš ráđiin .
17.2 Bispedømmene	17.2 Bismagottit
De tre nordligste bispedømmene ( Nord-Hålogaland , Sør-Hålogaland og Nidaros ) og Oslo bispedømme er de områdene der det bor flest samer .	Golbma davimus bismágotti ( Davvi-Hålogalanda , Lulli-Hålogalanda ja Nidaros ) ja Oslo bismágoddi leat guovllut gos orrot eanemus sápmelaččat .
Disse bispedømmene har derfor et særskilt ansvar for å vareta et levende samisk kirkeliv i sitt område .	Dain bismágottiin lea danne erenoamáš ovddasvástádus fuolahit ealli sámi girkoeallima iežaset guovlluin .
Nord-Hålogaland , Sør-Hålogaland og Nidaros bispedømmeråd har alle en samisk representant , henholdsvis nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk .	Davvi-Hålogalanda , Lulli-Hålogalanda ja Nidarosa bismágodderáđiin lea buohkain okta sámi áirras , okta davvisámi , okta julevsámi ja oarjelsámi .
De tre nordligste bispedømmerådene har etablert underutvalg for bispedømmerådene for å ivareta samisk kirkeliv .	Golbma davimus bismagodderáđi leat vuođđudan juhkosiid mat galget bismagodderáđiid sámi girkoeallima fuolahit .
Underutvalgene rapporterer til bispedømmerådet .	Juhkosat raportejit bismagodderáđđáset .
Nord-Hålogaland bispedømme har stiftskapellan for nordsamer .	Davvi-Hålogalándda bismágottis lea váldokapellána davvisámiide .
Nidaros bispedømmeråd har hel stilling for prest for sørsamer .	Nidaros bismágodderáđis lea olles virgi oarjelsámi báhppii .
Sør-Hålogaland bispedømmeråd har ingen prestestillinger for å ivareta samisk kirkeliv i lulesamisk område .	Lulli-Håloglándda bismágodderáđis eai leat báhppavirggit mat galget vuhtiiváldit sámi girkoeallima julevsámi guovllus .
Indre Finnmark prosti ble opprettet i 1990 .	Sis-Finnmárkku proavássuohkan ásahuvvui 1990:s .
Etableringen av Indre-Finnmark prosti bestående av prestegjeldene Karasjok , Kautokeino , Tana og Nesseby , og Porsanger .	Sis-Finmmárkku proavássuohkanii gullet báhpasuohkanat Kárášjohka , Guovdageaidnu , Deatnu ja Unjárga ja Porsáŋgu .
Dette området er det eneste i landet der styrking av samisk kirkeliv har vært en av begrunnelsene for organiseringen i et eget prosti .	Dat lea áidna guovlu riikkas gos sámi girkoeallima nannen lea leamaš okta ákkain organiseret sierra proavássuoh ­kana .
I flere år har det pågått et arbeid for å opprette en egen samisk menighet i det sørsamiske området .	Máŋga jagi lea leamaš bargu ásahit sierra sámi searvegotti oarjelsámi guovllus .
Den sørsamiske befolkningen er spredt over et område som omfatter Nidaros bispedømme og deler av Sør-Hålogaland og Hamar bispedømmer .	Oarjelsámi álbmot orru bieđgguid dan guovllus masa gullá Nidarosa bismágoddi ja oasit Lulli-Hålogalándda ja Hámara bismágottit .
Et særskilt ansvar for å vareta sørsamisk kirkeliv er derfor lagt til Nidaros bispedømmeråd .	Bismágodderáđđi lea dál ohcan oažžut dohkkehuvvot ovtta geahččaleami mii lea ahte ásahit sierra sámi searvegotti .
Både Utvalg for sørsamisk kirkeliv , Samisk kirkeråd og Kirkerådet har gitt sin tilslutning til at en slik menighet kan opprettes .	Sihke oarjelsámi girkoeallima lávdegoddi , Sámi girkoráđđi ja Girkoráđđi leat miehtan ahte ásahuvvošii dakkár searvegoddi .
Departementet er innstilt på å imøtekomme søknaden .	Departemeanta áigu dohkkehit dan ohcama .
Oslo bispedømmeråd har fire samiske gudstjenester årlig i Oslo , og i Bergen holdes det et par samiske gudstjenester i året .	Oslo bismágodderáđđi lágida juohke jagi njeallje sámi ipmilbálvalusa Oslos , ja Bergenis dollet moadde sámi ipmilbálvalusa jagis .
17.3 Trosopplæring	17.3 Oskkuoahpahus
Trosopplæringsreformen ble vedtatt av Stortinget i 2003 .	Oskkuoahpahusođastus mearriduvvui Stuoradikkis 2003:s .
Formålet er å sikre at Den norske kirke har et tilbud om opplæring i egen tro til alle medlemmer fra til 18 år .	Ulbmilin das lea sihkkarastit ahte Norgga Girkus galgá leat dakkár fálaldat mas buot miellahtut gaskal ja 18 jagi ožžot oahpahusa iežaset oskkus .
Trosopplæringen skal stimulere til bygging av egen identitet og forståelse av egen kultur og tradisjon i et samfunn med kulturelt og livssynsmessig mangfold .	Oskkuoahpahus galgá movttiidahttit olbmuid hukset iežaset identitehta ja movttiidahttit olbmuid oažžut ipmárdusa iežas kultuvrras ja árbevierus dakkár servodagas mas lea girjái ­vuohta kultuvrralaččat ja gos eallinoainnut maid leat máŋggat .
Reformen ble satt i gang i 2004 , og den første fasen er en femårsperiode med prosjektbaserte forsøk .	Ođastus álggahuvvui 2004:s ja vuosttaš oassi lea viđajagát guhkkosaš áigodat gos leat geahčča-leamit mat leat prošeaktahámis .
De erfaringene som blir gjort i denne prosjektfasen , skal danne et grunnlag for et tilbud om systematisk trosopplæring til alle døpte .	Dat vásáhusat mat bohtet prošeaktaáigodagas galget leat vuođđun ráhkadit systemáhtalaš oskkuoahpahusa buoh ­kaide geat leat gásttašuvvon .
Videreutvikling av samisk trosopplæring er blant de prioriterte områdene i reformen .	Sámi oskkuoahpahusa viidáset ovdáneapmi lea ođastusa vuoruhuvvon surggiid gaskkas .
Blant menighetene som driver trosopplæringsforsøk i prosjektperioden , er menighetene Karasjok , Kautokeino , Tana , Nesseby og Porsanger i Indre Finnmark prosti .	Muhtin searvegottit doaimmahit oskkuoahpahus geahččalemiid prošeaktaáigodagas ja dat leat Kárášjohka , Guovdageaidnu , Deatnu , Unjárga ja Porsáŋgu Sis-Finnmárkku proavásgottis .
Dette forsøket har som målsetting å etablere en trosopplæring som er forankret i samisk kristen tradisjon , og som uttrykkes på barnas morsmål .	Geahččaleami ulbmilin lea ásahit dakkár oskkuoah-pahusa mii lea vuođđuduvvon sámi kristtalaš árbevirrui ja mii lea mánáid eatnigillii .
Også i det sørsamiske området , i Nord-Rana , er det etablert forsøk med trosopplæring .	Oarjelsámi guovllus , Davvi-Ránus maid álggahuvvui geahččaleapmi oskkuoahpahusas .
Olavsstipendet , som Kultur- og kirkedepartementet årlig tildeler en prest i Den norske kirke , ble for 2006 tildelt Tore Johnsen , som senere også har blitt valgt til leder av Samisk kirkeråd .	Olavstipeanda , maid Kultur- ja girkodepartemeanta juohke jagi geige ovtta báhppii Norgga girkus , geigejuvvui 2006:s Tore Johnsenii , gii maŋŋil maid válljejuvvui Sámi girkoráđi jođiheaddjin .
I løpet av stipendperioden har han ferdigstilt et manus til den samiske katekismen Jordens barn , solens barn , vindens barn .	Stipeandaáigodagas lea son ráhkadan giehtačállosa sámi katekismusii Máilmmi mánát , beaivváža mánát , biekka mánát .
På nasjonalt nivå i kirken er etablering av nettsted for samisk trosopplæring et pilotprosjekt med store utviklingsmuligheter .	Girku nationála dásis lea ovddasmanniprošeaktan go ásahedje neahttabáikki sámi oskkuoahpahussii ja das leat stuora ovdánahttinvejolašvuođat .
Materiell for aldersgruppen 6 – 18 år publiseres på nett på sørsamisk , lulesamisk , nordsamisk og norsk i tråd med trosopplæringsreformens intensjon .	Materiealla sidjiide geat leat 6 – 18 jagi boarrásat , almmuhuvvojit neahtas oarjelsámegillii , julevsámegillii , davvisámegillii ja dárogillii ja dat lea ge oskkuoahpahusođastusa áigumuša mielde .
17.4 Gudstjenesteliv og diakoni	17.4 Ipmilbálvalusat ja diakoniija
Ved å legge til rette for at samiske tradisjoner og uttrykksformer kan spille en levende rolle i gudstjenestelivet , vil Den norske kirke samtidig kunne bidra til å styrke samiske språk .	Norgga Girku láhčá dili nu ahte sámi árbevierut ja ovdanbuktimat maid leat ealas oassin ipmilbálvalusain , ja dan seammás lea dat mielde nanneme sámegiela .
Slik bibeloversettelser og salmer tidligere har vært viktige for utviklingen av norsk , vil også samiske språkfellesskap kunne berikes av bibeloversettelser og ny dikting .	Nu movt biibbaljorgaleamit ja sálmmat ovdal leat leamaš deaŧalaččat dárogiela ovdánahttimis , de besset dál čoagganeamit mat leat sámegillii atnit ávkin biibbaljorgalemiid ja ođđa diktema .
Et godt tilfang av tekster til kirkelig bruk gir også forutsetninger for å utvikle samisk som helligspråk .	Gávdnojit ollu teavsttat girkolaš atnui ja dat addá maid vejolašvuođa ovddidit sámegiela bassigiellan .
Særlig innen det lulesamiske og sørsamiske området er det behov for en styrking av samisk som språk i kirken .	Julev- ja oarjelsámi guovlluin lea erenoamáš dárbu nannet sámegiela geavaheami girkus .
I 1993 ble ansvaret for å utarbeide liturgier på nordsamisk lagt til Samisk kirkeråd .	Jagis 1993 addojuvvui Sámi girkoráđđái ovddasvástádussan ráhkadit liturgiijaid davvisámegillii .
På samme tid initierte Nidaros bisedømme et arbeid med å utvikle ordninger for gudstjenesten på samisk .	Seamma áiggi bijai Nidarosa bismágoddi johtui barggu ráhkadit ipmilbálvalus ortnegiid sámegillii .
Her ble det også lagt vekt på et sørsamisk perspektiv .	Das maid deattuhuvvui oarjelsámi perspektiiva .
I 2004 og 2005 gav Samisk kirkeråd økonomisk støtte til arbeidet med å utvikle liturgier på lulesamisk .	2004:s ja 2005:s juolludii Sámi girkoráđđi ekonomalaš doarjaga julevsámegiel liturgiija ráhkadanbargui .
Videre nedsatte Samisk kirkeråd for perioden 2006 – 2007 et utvalg som arbeidet med gudstjenestefornyelse , der alle tre språkområdene er representert .	Sámi girkoráđđi lea nammadan lávdegotti 2006 – 2007 áigodahkii mii bargá ipmilbálvalusođastemiin sámegillii . Dan lávdegottis leat buot golbma sámi giellaguovllu ovddastuvvon .
I oktober 2005 ble Salbmagirji II , salmebok på nordsamisk , gitt ut på Verbum forlag .	Golggotmánu 2005:s almmuhuvvui , davvisámegillii sálbmagirji , Sálbmagirji II , Verbum lágádusas .
Den nordsamiske prøveliturgien Allameassu 99 har vært i bruk siden 1999 .	Davvisámi geahččalanliturgiija Allameassu 99 lea leamaš anus 1999 rájes .
Samisk kirkeråd er nå i sluttfasen med å tilrettelegge liturgiene fra 1978 til ny nordsamisk rettskriving .	Sámi girkoráđđi lea dál geargame 1978 liturgiija heivehanbargguin davvisámegiela riektačállimii .
Et svensk-norsk samarbeid førte til utgivelsen av salmeboken Julevsame Sálmmagirjje på lulesamisk i 2005 .	Ruoŧa-Norgga ovttasbarggu mielddisbuvttii sálbmagirjji almmuheami 2005:s . Dat lei Julevsáme Sálmmagirjje .
Boken er utgitt på Svensk Verbum Förlag , men arbeidet har siden 1994/1995 vært delfinansiert av Samisk kirkeråd .	Girji lea almmuhuvvon Ruoŧa Verbum lágádusas , muhto oasi dan barggus lea Sámi girkoráđđi ruhtadan 1994/1995 rájes .
Ved årsskiftet 2006 – 2007 forelå en høymesseliturgi på sørsamisk for første gang .	2006 – 2007 jahkemolsumis gárvánii vuosttaš geardde allameassoliturgiija oarjelsámegillii .
Det er ikke snakk om en oversettelse fra norsk , men tekster og melodier som er forankret i sørsamisk kultur og tradisjoner .	Ii dat leat jorgaluvvon dárogielas , muhto das leat teavsttat ja melodiijat mat leat vuođđuduvvon oarjelsámi kultuvrii ja árbevieruide .
Det norske bibelselskap driver et løpende arbeid med å oversette Bibelen til samisk .	Norgga biibbalsearvi bargá jeavddalaččat jorgalit Biibbala sámegillii .
Deler av dette er et finsk-svensk-norsk samarbeid .	Oassi dien barggus lea suoma-ruoŧa-Norgga ovttasbargu .
Det nye testamentet er oversatt til nordsamisk ( 1998 ) og lulesamisk ( 2003 ) .	Ođđa testa mean ­ta lea jorgaluvvon davvisámegillii ( 1998 ) ja oarjelsámegillii ( 2003 ) .
Det arbeides nå med oversettelsen av Det gamle testamentet til nordsamisk og utvalgte nytestamentlige tekster til sørsamisk .	Dál leat bargame jorgalit Boares testameantta davvisámegillii ja muhtin vál ­ljejuvvon ođđatestameantta teavsttaid oarjelsámegillii .
Ungdommens kirkemøte er Den norske kirkes nasjonale organ for ungdomsarbeid og andre saker som berører ungdom .	Nuoraid girkočoahkkin lea Norgga Girku nationála orgána nuoraidbargui ja eará áššiide mat gusket nuoraide .
Siden 2000/2001 har samisk ungdom deltatt i Ungdommens kirkemøte .	2000/2001 rájes leat sámi nuorat leamaš mielde Nuoraid girkočoahkkimis .
Samisk kirkeråd har også et eget ungdomsutvalg , som skal sikre at samisk ungdom blir varetatt i arbeidet med samisk gudstjenesteliv .	Sámi girkoráđis lea maid sierra nuoraidlávdegoddi mii galgá sihkkarastit ahte sámi nuorat váldojuvvojit vuhtii sámi ipmilbálvaluseallinbarggus .
Det er i 2007 utgitt en håndbok for samisk diakoni .	Sámi diakoniijai lea 2007:s almmuhuvvon giehtagirji .
17.5 Strategier og tiltak	17.5 Strategiijat ja doaibmabijut
I likhet med på andre områder ( jf. kap. 5.2 ) , er tilgangen på kvalifisert samiskspråklig arbeidskraft en utfordring i kirken .	Nu go maid eará surggiin ge ( gč. kap. 5.2 ) de lea hástalussan gávdnat dohkkehuvvon sámegielat bargiid girkui .
Samisk kirkeråd har hatt ulike tiltak for å fremme rekruttering av samer til kirkelig virksomhet og til kirkelige utdanninger .	Sámi girkoráđis leat leamaš iešguđetlágan doaibmabijut vai sápmelaččat rekruterejuvvoše girkolaš doaimmaide ja girkolaš oahpuide .
I dag er det likevel som oftest slik at prester , kateketer og diakoner som tilsettes i kirkelige stillinger i samiske områder , ikke har samiskspråklig eller – kulturell bakgrunn .	Dál leat liikká dakkár báhpat , katekehtat ja diakonat geain ii leat sámi giella- ii ge kulturduogáš geat biddjojuvvojit girkolaš virggiide sámi guovl-luin .
For å bøte noe på dette har Nord-Hålogland det siste året utviklet språkopplæring for prester .	Buoridan dihte dien dili , de lea Davvi-Hålogalánda maŋimus jagi ásahan giellaoahpahusa báhpaide .
Utfordringen må også ses i et større perspektiv .	Dien hástalusa ferte maid geahččat stuorát perspektiivvas .
Det er for eksempel nødvendig å styrke rekrutteringsarbeidet rettet mot samisk ungdom også innenfor kirkelige utdanninger .	Ovdamearkka dihte lea dárbu nannet rekrutterenbarggu sámi nuoraid ektui , maiddái girkolaš oahpuin .
Konsekvensen av rekrutteringssituasjonen er at også innenfor forvaltningsområdet for samisk språk blir samer i stor grad betjent på norsk .	Rekruterendili váikkuhus lea maid dat ahte maiddái sámegiela hálddašanguovlluin ožžot sápmelaččat eanaš oasi bálvalusain dárogillii .
I følge sameloven § 3 – 6 har enhver rett til individuelle kirkelige tjenester på samisk i Den norske kirkes menigheter i forvaltningsområdet , det vil si åtte kommuner – Snåsa , Tysfjord , Kåfjord , Kautokeino , Karasjok , Porsanger , Nesseby og Tana .	Sámelága § 3 – 6 mielde lea juohkehaččas riekti oažžut individuála girkolaš bálvalusaid sámegillii Norgga girku searvegottiin sámegiela hálddašanguovlluin , ja dat leat gávcci suohkana – Snoasa , Divttasvuotna , Gáivuotna , Guovda , ­geaidnu Kárášjohka , Porsáŋgu , Unjárga ja Deatnu .
Lavangen kommune i Troms har vedtatt at kommunen skal søke om innlemmelse i språkområdet .	Loabát suohkan Romssas lea mearridan ahte suohkan galgá ohcat beassat leat oassin sámegiela hálddašanguovllus .
Uavhengig av forvaltningsområdet arbeider kirken for å styrke samisk språk .	Girku bargá sámegiela nannemiin maiddái olggobealde hálddašanguovllu .
I tillegg til kirkefaglig kompetanse , er behovet for kompetanse i samisk språk og kultur nødvendig for de fleste kirkelige stillinger i samiske områder .	Lassin girkofágalaš gelbbolašvuhtii , de lea dárbu sámi giella- ja kulturgelbbolašvuhtii eanaš girkolaš virggiin sámi guovlluin .
Dette gjelder alle nivåer i kirken , og dreier seg om for eksempel tolketjeneste , IT-løsninger , kursopplegg for tilsatte , og tospråklig skilting .	Diet guoská buot dásiide girkus , ja dás lea sáhka ovdamearkka dihte dulkonbálvalusas , IT-čovdosiin , bargiid kurssain , ja guovttegielat galbbaid geavaheamis .
I kommuner med mange samiskspråklige innbyggere har ordningen med kirketolk eksistert lenge .	Dakkár suohkaniin gos leat ollu sámegielat ássit , lea girkodulkaortnet juo guhká leamaš .
Det er imidlertid en utfordring også å få dekket behovet for kirketolker .	Lea maid hástalussan gokčat girkodulkadárbbu .
Utgifter knyttet til tospråklighet dekkes innenfor virksomhetenes eksisterende budsjettrammer .	Golut mat leat guovttegielalašvuođa dihte gokčojuvvojit doaimma dálá bušeahttarámmaid siskkobealde .
Kirkelig fellesråd har ansvar for å ivareta administrative og økonomiske oppgaver på vegne av sognene , utarbeide mål og planer for kirkelig virksomhet i kommunen , fremme arbeidet mellom menighetsrådene og ivareta soknenes interesse i forhold til kommunen , jf. Kirkeloven § 14 .	Girkolaš oktasašráđis lea ovddasvástádus fuolahit hálddahuslaš ja ekonomalaš bargguid báhpasuohkaniid ovddas , ja ráhkadit ubmiliid ja plánaid suohkana girkolaš doaimmaid várás , ovddidit barggu searvegotteráđiid gaskkas ja fuolahit báhpasuohkana beroštumiid suohkana ektui , gč. Girkolága § 14 .
Kirkeloven § 15 sier hvilke områder kommunen har ansvar for å finansiere etter budsjettforlag fra kirkelig fellesråd .	Girkoláhka § 15 dadjá makkár surggiid suohkanis lea ovddasvástádus ruhtadit girkolaš oktasašráđi evttohusa mielde .
Rundskriv V-5 2002 / av 16. januar 2002 fra Kultur- og kirkedepartementet er en veiledning om forholdet mellom kommunen og kirken .	Kultur- ja girkodepartemeantta johtučálus V-5 2002 / ođđajagimánu 16. beaivvi 2002:s lea bagadus suohkana ja girku oktavuođa ektui .
Her vises det til at intensjonen i kirkeloven er at ressursbehovet og prioriteringen av de kirkelige oppgavene , ikke minst innenfor diakoni , barne- og ungdomsarbeid , kirkemusikk mv. skal foregå lokalt , i et samarbeid mellom kirken og kommunen .	Dás čujuhuvvo girkolága áigumuššii mii lea ahte ressursadárbu ja girkolaš doaimmaid vuoruheapmi , erenoamážit diakoniija dáfus , mánáid- ja nuoraidbargu , girkomusihkka jna. galgá dáhpáhuvvat báikkálaččat , ja girku ja suohkan galget ovttasbargat dain áššiin .
Dette er områder som naturlig hører hjemme i budsjettdrøftingene mellom kirken og kommunen .	Die leat dakkár suorggit mat lunddolaččat gullet daidda bušeahttaságastallamiida mat leat girku ja suohkana gaskkas .
Dette innbefatter også utgifter knyttet til tospråklighet .	Diesa gullet maid guovttegielatvuođa golut .
Bevilgningsbehovet for å sikre en forsvarlig kirkelig administrasjon vil variere etter lokale forhold .	Báikkálaš dilli lea vuođđun dasa makkár dárbu lea juolludemiide go galgá sihkkarastit dohkálaš girkolaš hálddahusa .
Kravet er at kirken skal ha tilstrekkelig administrative ressurser slik at oppgavene kan ivaretas på forsvarlig måte .	Gáibádus lea ahte girku galgá oažžut doarvái hálddahuslaš resurssaid vai sáhttá bargat iežas bargguid dohkálaš vugiin .
Det pågår arbeid for å etablere samisk menighet i sørsamisk område .	Dál lea jođus bargu ásahit sámi searvegotti oarjelsámi guvlui .
Kultur- og kirkedepartementet støtter dette .	Kultur- ja girkodepartemeanta doarju dan .
St.meld. nr. 33 ( 2001-2002 )	2001– 2002 St.dieđ. nr. 33
Tilleggsmelding til St.meld. nr. 55 ( 2000–2001 ) Om samepolitikken	Lassedieđáhus St. dieđáhussii nr. 55 ( 2000–2001 ) Sámepolitihka birra
Regjeringen vil vurdere begge dommene grundig i forbindelse med den kommende lovproposisjonen om rettsforhold og grunnforvaltning i Finnmark .	Ráđđehus áigu árvvoštallat guktuid duomuid vuđolaččat čuovvovaš láhkaproposišuvnna oktavuođas Finnmárkku riektedilálašvuođaid ja vuođđohálddaheami birra .
Hvorvidt dommene vil ha noen betydning for samerettsutvalgets arbeid med områdene sør for Finnmark , vil utvalget selv måtte ta stilling til , sammen med øvrig relevant rettspraksis .	Guđe muddui duomuin lea mearkkašupmi sámi vuoigatvuođalávdegotti bargui guovlluiguin lullelis Finnmárkku , ferte lávdegoddi ieš gávnnahit , ovttas eará čuožžovaš riektegeavadiin .
I det følgende gis det en redegjørelse for hovedpunktene i de to sakene , og for regjeringens vurderinger av dommene .	Čuovvovaččat čilget mat dán guovtti ášši váldočuoggát leat , ja mo Ráđđehus árvvoštallá duomuid .
19.1 Selbusaken	19.1 Selbuášši
19.1.1 Innledning Høyesterett avsa 21. juni 2001 dom i den såkalte Selbusaken .	19.1.1 Álggahus Alimusriekti celkkii geassemánu 21. 2001 duomu nu gohčoduvvon Selbuáššis .
Dommen ble avsagt i plenum etter først å ha vært behandlet på vanlig måte i avdeling med fem dommere .	Duopmu celkojuvvui plenumis maŋŋil go dábálaš vuogi mielde lei gieđahallojuvvon ossodagas mas leat vihtta duopmára .
Lov av 25. juni 1926 nr. 2 gir adgang til plenumsbehandling når særlige grunner gjør det ønskelig , jf. § 4 første ledd , jf. § 3 .	Láhka geassemánu 25. 1926 nr. 2 addá vejolašvuođa plenumgieđahallamii go erenoamáš sivat dahket dan sávahahttin , vrd. § 4 vuosttas lađđasiin , vrd. § 3 .
Saken gjaldt utstrekning av reinbeiterett på privat grunn i Selbu kommune i Sør-Trøndelag fylke , innenfor reinbeitedistriktene Essand og Riast / Hylling .	Ášši gustui boazoguohtunriektái priváhta eatnamis Selbu gielddas Lulli-Trøndelága fylkkas , Saanti sijtes ja Gåebrien sijtes .
Grunneierinteresser hadde gått til sak mot reindriften i området med påstand om at det ikke forelå rett til reindrift på deres eiendommer .	Eanaeaiggátberoštusat leat čuoččáldahttán ášši guovllu boazodoalu vuostá čuoččuhemiin ahte ii gávdno riekti boazodollui sin eatnamiid alde .
Tvisteområdet utgjorde ca. 320 kvadratkilometer i Essand og ca. 92 kvadratkilometer i Riast , / Hylling i alt ca. 412 kvadratkilometer . Distriktenes totalareal er henholdsvis 2300 og 1900 kvadratkilometer .	Riidoguovlu dagai sullii 320 njealjehaskilomehtera Saanti sijtes ja sullii 92 njealjehaskilomehtera Gåabrien sijtes , oktiibuot sullii 412 km 2. Orohagaid buohkanasearála lea 2300 ja 1900 njealjehaskilomehtera .
( I tillegg kommer vinterbeite i Femund reinbeitedistrikt lenger sør . )	( Lassin bohtet dálveguohtuneatnamat Femund orohagas lullelis . )
Distriktene har hver 10 driftsenheter og om lag 4500 rein i vårflokk ( før kalving ) .	Orohagain leat goappásge 10 doalloovttadaga ja birrasiid 4500 bohcco giđđaealus ( ovdal guotteha ) .
Etter å ha tapt saken i herredsretten og lagmannsretten ( dissenser ) vant grunneierne heller ikke fram med sine anførsler i Høyesterett .	Maŋŋil go eanaeaiggádat vuoittahalle áššis gielddarievttis ja lágamánnerievttis ( sierraoaivilat ) , de eai vuoitán ovdandoallamiiddisetguin Alimusrievttisge .
Høyesterett delte seg i et flertall og et mindretall ( 9–6 ) , men også mindretallet ga reindriften for en vesentlig del medhold .	Alimusriekti juohkásii eanetlohkun ja unnitlohkun ( 9–6 ) , muhto maiddái unnitlohku doarjjui eanaš muddui boazodoalu .
Reindriftsrettens geografiske utstrekning er et tema som har stått sentralt i de senere år .	Boazodoallorievtti geográfalaš viidodat lea fáddá mii lea leamaš guovdil maŋimuš jagiin .
Oppmerksomheten omkring disse spørsmål har mye sin bakgrunn i Høyesteretts avgjørelse i Korssjøfjellsaken , Rt. 1988 side 1217 .	Fuopmášupmi dáid gažaldagaide lea olu vuolgán Alimusrievtti mearrádusas Korssjøfjelláššis , Rt. 1988 siidu 1217 .
Høyesterett kom imidlertid i Korssjøfjelldommen til , etter en konkret bevisvurdering basert på alminnelige tingsrettslige prinsipper , at det på et nærmere angitt område innenfor forvaltningsgrensene ikke var etablert reindriftsrett gjennom alders tids bruk .	Alimusriekti gávnnahii almmatge Korssjøfjellduomus , maŋŋil go lei konkrehta duođaštusaid árvvoštallan dábálaš diggerievttálaš prinsihpaid vuođul , ahte dárkileappot albmaduvvon guovllus hálddahanrájáid siskkabealde ii lean ásahuvvan boazodoalloriekti dološ áiggi rájes geavaheami bokte .
Høyesterett tok også avstand fra oppfatningen om at det foreligger en presumsjon for reindriftsrett på utmark innenfor forvaltningsgrensene .	Alimusriekti máhcahii maiddái oainnu ahte lea sivva jáhkkit ( presumšuvdna ) ahte gávdno boazodoalloriekti mehciin hálddahanrájáid siskkabealde .
I stortingsmelding nr. 28 ( 1991–92 ) En bærekraftig reindrift ble dette forhold viet betydelig oppmerksomhet , og det ble foreslått endringer i reindriftsloven § 2 som skulle gi reindriftssamene et bedre rettighetsmessig vern .	Stuorradiggedieđáhusas nr. 28 ( 1991–92 ) Nana bistevaš boazodoallu giddejuvvui dán dilálašvuhtii mealgat fuopmášupmi , ja evttohuvvojedjege nuppástusat boazodoalloláhkii § 2 mat galge addit boazosámiide buoret vuoigatvuođalaš suoji .
Dette ble fulgt opp gjennom Ot.prp. nr. 28 ( 1994–95 ) med et forslag til et nytt tredje punktum i § 2 første ledd som ble vedtatt av Stortinget i 1996 ( lov 23. februar 1996 nr. 7 ) .	Dát čuovvoluvvui Od.prp. nr. 28 ( 1994–95 ) bokte mas evttohuvvui ođđa goalmmát čuokkis § 2 vuosttas lađđasii , mii mearriduvvui Stuorradikkis 1996s ( láhka guovvamánu 23. 1996 nr. 7 ) .
Høyesterett avsa dom i Aursundensaken i 1997 , Rt. 1997 side 1608 .	Alimusriekti celkkii duomu Aursundáššis 1997s , Rt. 1997 siidu 1608 .
Endringen i reindriftsloven § 2 ble ikke tillagt særlig vekt .	Boazodoallolága § 2 nuppástusat eai olus deattuhuvvon .
Med Selbusaken er bildet blitt mer nyansert , og vilkårene for rettsstiftende bruk ved samisk reindrift mer klarlagt .	Selbuáššiin sáhttá gova veaháš earuhit , ja sámi boazodoalu riektevuođđudeaddji geavaheami eavttut leat eambbo čielggasmahttojuvvon .
Folkerettslige spørsmål Som ny anførsel for Høyesterett påberopte reinbeitedistriktene seg Norges folkerettslige forpliktelser .	Álbmotrievttálaš gažaldagat Ođđa ovdandoallamin Alimusriektái čujuhedje boazoorohagat Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid láhkavuđđosii .
Det ble anført at dersom ikke alders tids bruk etter tradisjonell tolking beskytter samenes reindrift , som er grunnlaget for opprettholdelse av samisk kultur , i områder hvor reindriften tradisjonelt har vært utøvd , kan de påberope seg disse konvensjonene også i en tvist med private grunneiere .	Ovdandollojuvvui ahte juos dološ áiggi rájes geavaheapmi árbevirolaš dulkojumi mielde ii suddje sámiid boazodoalu , mii lea sámi kultuvrra bisuheami vuođus , guovlluin gos boazodoallu lea árbevirolaččat doaimmahuvvon , de sáhttet čujuhit dáid konvenšuvnnaid láhkavuđđosii maiddái soahpameahttunvuođas priváhta eanaeaiggádiiguin .
De konvensjoner det her dreier seg om er FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter av 16. desember 1966 artikkel 27 , jf. lov av 21. mai 1999 nr. 30 om styrking av menneskerettighetenes stilling i norsk rett , og ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	Konvenšuvnnat main lea sáhka lea ON-konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra juovlamánu 16. 1966 artihkal 27 , vrd. lágain miessemánu 21. 1999 nr. 30 olmmošvuoigatvuođaid dili nannema birra norgga rievttis , ja ILO-soahpamuš nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešstivrejeaddji stáhtain .
Denne diskusjonen har ingen betydning for spørsmålet om samene kan påberope seg den aktuelle bestemmelsen i Selbu . »	Dát digaštallan ii mearkkaš maidege gažaldahkii sáhttetgo sámit čujuhit guoskevaš mearrádusa láhkavuđđosii Selbus . »
« Jeg finner det ikke nødvendig å gå nærmere inn på de konvensjonene , forholdet mellom dem og anvendelsen i tvister mellom private parter .	Loahpas dadjá vuosttasjienasteaddji : « In ane dárbbašlažžan čilget konvenšuvnnaid dárkileappot , daid gaskavuođa ja atnima soahpameahttunvuođain priváhta áššeoasálaččaid
Slik jeg ser det , er de norske rettsreglene om alders tids bruk , basert på tradisjonelle norske rettskilder og med den tilpasningen som må gjøres for reindriften , tilstrekkelige til å begrunne beiterett i tvisteområdene . »	Nugo mun oainnán , de leat norgga riektenjuolggadusat dološ áiggi rájes geavaheami birra , mat leat vuođđuduvvan árbevirolaš norgga riektegálduide ja heivehemiin mii ferte dahkkojuvvot boazodoalu ektui , doarvái vuođuštit guohtunrievtti riidoguovlluin . »
Bestemmelsen har etter endringen i 1996 slik ordlyd : « De utmarksstrekninger ( jf. § 11 ) som inngår i reinbeiteområdene er å anse som lovlig reindriftsareal med slike særlige rettigheter og plikter som nevnt første punktum , med mindre annet følger av særlige rettsforhold . »	Boazodoallolága § 2 vuosttas lađas goalmmát čuokkis Mearrádusas lohká maŋŋil nuppástuhttima 1996 ná : « Meahccegaskkat ( vrd. § 11 ) mat gullet boazoguovlluide galget adnojuvvot lobálaš boazodoalloareálan main leat dakkár vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat mat leat namahuvvon vuosttas čuoggás , juos eará ii čuovo erenoamáš riektedilálašvuođain . »
Som lovforslag var bestemmelsen svært omstridt i Stortinget , og foranlediget blant annet to gangers behandling i odelsting og lagting .	Láhkaevttohussan lei mearrádus hui riidduvuloš Stuorradikkis , ja dagahii earret eará guovtti geardde gieđahallama odeldikkis ja láhkadikkis .
Det springende punkt var om en bestemmelse som denne kom i konflikt med Grunnloven § 105 .	Eahpesihkar lei šattaigo dákkár mearrádus vuostálaga Vuođđolága §:in 105 .
Det ble fra noen hold hevdet at en slik bestemmelse etter sin ordlyd kunne innebære et inngrep i grunneierens eierrådighet ved at det etter omstendighetene kunne tenkes at det ble etablert reindriftsrett der slik rett ikke tidligere forelå .	Muhtumat čuoččuhedje ahte dákkár mearrádus sániidis mielde sáhtii mearkkašit ahte bahkkejuvvo eanaeaiggáda eaiggátráđđema badjelii dainna lágiin ahte áššediliid mielde sáhtii jurddašuvvot ahte ásahuvvui boazodoalloriekti dohko gos ovdal dakkár ii gávdnon .
I forbindelse med Stortingets behandling ble spørsmålet forelagt Justisdepartementets lovavdeling som la til grunn at bestemmelsen måtte anses som en ren presumsjonsregel ( bevisbyrderegel ) som fikk anvendelse der hvor domstolen etter bevisføringen anser det like sannsynlig at beiterett eksisterer som ikke eksisterer .	Stuorradikki gieđahallama oktavuođas biddjojuvvui gažaldat Justiisadepartemeantta láhkaossodahkii mii anii vuođđun ahte mearrádus fertii adnojuvvui buhtes presumšuvdnanjuolggadussan ( duođaštusnoađđenjuolggadussan ) mii bođii atnui doppe gos duopmostuollu duođaštusovdanbuktima mielde atná seamma jáhkehahttin ahte guohtunriekti gávdno go ahte dat ii gávdno .
I så fall skulle avgjørelsen gå i favør av den som hevder at beiterett foreligger .	Dalle gal galggašii mearrádus oidit su gii čuoččuha guohtunrievtti gávdnot .
Med en slik tolking fant lovavdelingen at forslaget ikke var i strid med Grunnloven § 105 .	Diekkár dulkojumiin gávnnahii láhkaossodat ahte evttohus ii leat vuostálaga Vuođđolága §:in 105 .
Saksordfører ga under annen gangs behandling i Odelstinget uttrykk for at bestemmelsen , i tråd med Lovavdelingens uttalelse , måtte anses som en svak presumsjonsregel .	Áššejođiheaddji albmanahtii nuppi gearddi gieđahallamis Odeldikkis ahte mearrádus , Láhkaossodaga cealkámuša mielde , fertii adnojuvvot láivves presumšuvdnanjuolggadussan .
« Dersom lovens ordlyd leses isolert , tilsier den at det må påvises et særlig rettsgrunnlag som fører til at det ikke består noen rett til reindrift i utmarksstrekninger innenfor reinbeiteområdene .	Dán gažaldaga birra dadjá vuosttasjienasteaddji : « Juos lága sánit lohkkojuvvojit sierranassii , de gáibida dat ahte ferte čujuhuvvot vásedin riektevuđđosii mii dagaha ahte ii biso makkárge riekti boazodollui meahccegaskkain boazoguovlluid siskkabealde .
Men på bakgrunn av de uttalelsene om tolkingen som forelå ved vedtakelsen , og som må antas å ha vært motiverende , må bestemmelsen gis en mer begrenset rekkevidde .	Muhto cealkámušaid vuođul dulkojumi birra mii lei mearrideami oktavuođas , ja mat fertejit navdojuvvot oalgguheaddjin , ferte mearrádussii addojuvvot eanet ráddjejuvvon sisdoallu .
Det er uheldig at ordlyden ikke gir uttrykk for bestemmelsens reelle innhold , men den må forstås slik at den pålegger grunneierne en bevisbyrde i reinbeiteområdene .	lága sánit eai albmanahte mearrádusa duođalaš sisdoalu , muhto dat ferte áddejuvvot nu ahte dat geatnegahttá eanaeaiggádiidda duođaštusnoađi boazoguovlluin .
Beviskravet er imidlertid ikke strengere enn at det kreves sannsynlighetsovervekt for at bruken ikke har hatt et tilstrekkelig omfang til at arealet er lovlig reindriftsareal .	Duođaštusgáibádus ii leat almmatge čavgadet go ahte gáibiduvvo jáhkehahttivuođa badjeldeaddu ahte geavaheamis ii leat leamaš nu stuorra viidodat ahte areála lea lobálaš boazodoalloareála .
Spørsmålet i vår sak er dermed om grunneierne har sannsynliggjort at Essand og Riast / Hylling reinbeitedistrikter ikke har rett til beite for rein i tvisteområdene . »	Gažaldat min áššis lea dainna , leatgo eanaeaiggádat dahkan jáhkehahttin ahte Saanti ja Gåebrien sijtes ii leat riekti boazoguohtumii riidoguovlluin . »
Andre rettslige utgangspunkter Førstvoterende fastslår at reindriftsretten er en selvstendig rett hvor rettsgrunnlaget er alders tids bruk .	Eará rievttálaš vuolggasajit Vuosttasjienasteaddji nanne ahte boazodoalloriekti lea iehčanas riekti man riektevuođusin lea dološ áiggi rájes geavaheapmi .
Det dreier seg ikke bare om en tålt bruk .	Ii leat dušše sáhka girdojuvvon geavaheamis .
Rettserverv ved alders tids bruk forutsetter en viss bruk , som må ha funnet sted i lang tid , og ha skjedd i god tro .	Riekteháhkan dološ áiggi rájes geavaheami bokte ovdeha dihto geavaheami , mii ferte bistán guhkes áiggi , ja dáhpáhuvván buori oskkus .
Kravene må tilpasses samenes og reinens bruk av området .	Gáibádusat fertejit heivehuvvot sámiid ja bohccuid geavaheapmái guovllus .
Det må tas hensyn til at samene har hatt en nomadisk livsform .	Ferte adnojuvvot deasta das ahte sámiin lea johtti eallinvuohki .
Momenter som har vært framhevet for andre beitedyr , kan ikke uten videre overføres til reinbeite .	Momeanttat mat leat ollásuvvon eará guohttuelliid hárrái , eai sáhte šiehpponassii geavahuvvot boazoguohtuma hárrái .
Av konkrete momenter framhever førstvoterende at reindriften er svært arealkrevende , og at arealbruken varier fra år til år avhengig av vær , vind og beitenes beskaffenhet .	Konkrehta momeanttaid gaskkas ollása vuosttasjienasteaddji ahte boazodoallu lea hui areálagáibideaddji , ja ahte areálageavaheapmi molsašuvvá jagis jahkái dálkki , biekka ja ealáha mielde .
Det kan ikke kreves at reinen har beitet i et bestemt område hvert år .	Ii sáhte gáibiduvvot ahte boazu lea guhton dihto guovllus juohke jagi .
Både av denne grunn og på grunn av samenes nomadiske livsform , kan avbrudd ikke hindre rettserverv selv om det har atskillig lengde .	Sihke dát ja sámiid johtti eallinvuohki dahká ahte gaskkaiduvvan ii sáhte hehttet riekteháhkama vaikko dat lea guhká bistán .
Konsekvensen av at det tas hensyn til reinens natur , er at det må legges vekt på beitemønsteret .	Čuovusin das go adnojuvvo deasta bohcco luonddus lea ahte guohtunminsttar ferte deattuhuvvot .
Reinen tar store områder i bruk , og omgivelsene , topografi , næringsforhold , vær og vind mv. avgjør områdebruken .	Boazu váldá viiddis guovlluid atnui , ja birrasat , topografiija , ealátdilálašvuođat , dálki ja biekkat jna. mearridit guovlogeavaheami .
Et typisk beitemønster er at den streifer .	Mihtilmas guohtunminsttar lea ahte dat vánddarda .
At reinen har visse kjerneområder for f.eks. kalving , betyr ikke at bruksområdet ikke er betydelig større .	Go bohccos leat dihto váimmusguovllut , omd. guottetbáikkit , de ii mávsse dat ahte geavahanguovlu ii leat sakka stuorát .
Rettserverv kan dermed ikke være avskåret utelukkende fordi det er såkalt « streifbeiting » som har funnet sted .	Riekteháhkan ii sáhte dušše dainna caggojuvvot go lea nu gohčoduvvon « vánddardanguohtun » dáhpáhuvvan .
Særlige metodespørsmål	váldit čállingiela atnui .
Førstvoterende konstaterer at man i saker av denne art står overfor et særlig metodespørsmål .	Nuppi bealde ledje sámiin , nugo dálolaččainge , njálmmálaš muitalusat .
På den annen side hadde selvsagt samene , i likhet med de fastboende , muntlige overleveringer .	Diekkár muitalusat fertejit árvvoštallojuvvot dárkilit , muhto eai sáhte oppalaččat hilgojuvvot .
Og dersom de støttes av andre opplysninger , kan de få økt vekt .	Ja juos daid dorjot eará čuvgehusat , de sáhttet oažžut eanet deattu .
Det vises til at da samene var nomader og stort sett brukte organiske materialer som går i forråtnelse , vil det også kunne være vanskelig å finne fysiske spor etter reindriften .	Čujuhuvvo ahte dasgo sámit ledje vájaldeaddjit ja eanaš geavahedje orgánalaš ávdnasiid mat misket , de sáhttá maiddái leat váttis gávdnat fysalaš luottaid boazodoalu maŋis .
« Disse forhold tilsier varsomhet med å trekke slutninger av at man mangler konkrete opplysninger om samenes tilstedeværelse i et område .	Viidáseappot dadjá vuosttasjienasteaddji : « Dát dilálašvuođat gáibidit várrugasvuođa cealkimis ahte váilot konkrehta čuvgehusat sámiid leahkima birra ovtta guovllus .
Dette gjelder ikke minst i Selbu hvor undersøkelsene etter samiske kulturminner har hatt et svært beskjedent omfang .	Dát gusto maiddái Selbui gos sámi kulturmuittut leat uhccán guorahallojuvvon .
Det må også tas hensyn til at det i kommunikasjon mellom nordmenn og samer kan oppstå misforståelser fordi språklige og kulturelle forskjeller kan medføre at man oppfatter hverandre på en uriktig måte . »	Ferte maiddái adnojuvvot deasta das ahte dážaid ja sámiid gulahallamis sáhttet bohciidit boasttuáddejumit dasgo gielalaš ja kultuvrralaš erohusat sáhttet mielddisbuktit ahte ipmirdit guđet guimmiideaset boasttu láhkai . »
Sentralt i bevisvurderingen i de saker som Høyesterett har behandlet har Lappekommisjonens innstilling stått .	Lappekommišuvdna Duođaštusárvvoštallama guovddážis áššiin maid Alimusriekti lea gieđahallan , lea leamaš Lappekommišuvnna árvalus .
Det har imidlertid også vært en oppfatning at den har vært farget av sin samtid , som ikke var spesielt samevennlig , og at det i dag ikke kan legges avgjørende vekt på dens konklusjoner .	Almmatge lea maiddái leamaš dakkár oaidnu ahte dat lea báidnašuvvan dalááiggis , mii ii lean áktánasat sámeustitlaš , ja ahte dán áigái ii sáhte dan konklušuvnnaide biddjojuvvot mearrideaddji deaddu .
Førstvoterende fastslår at det materialet Lappekommisjonen etterlot seg , sammenholdt med topografi , reinens natur mv. , gir et godt grunnlag for å etterprøve Lappekommisjonens standpunkter .	Vuosttasjienasteaddji nanne ahte materiála mii Lappekommišuvnna maŋis bázii , go bálddalastojuvvo topografiijain , bohcco luondduin jna. , addá buori vuđđosa iskat Lappekommišuvnna oainnuid .
Vi skal ikke her gå inn på den konkrete bevisvurderingen for øvrig , men det kan være grunn til å framheve noen av uttalelsene vedrørende rettsstiftende bruk i ytterkant av tvisteområdet .	Ja viidáseappot : « Mu konklušuvdna lea ahte čuvgehusat mat Lappekommišuvnnas ledje , bálddalastojuvvon topografiijain , bohcco luondduin ja guohtunminstariin jna. , čájehit ahte sámit dološ áiggi
Førstvoterende sier om dette for så vidt gjelder beiterettens utstrekning i Essand reinbeitedistrikt :	2001– 2002 St.dieđ. nr. 33 Lassedieđáhus St. dieđáhussii nr. 55 ( 2000–2001 ) Sámepolitihka birra
« På bakgrunn av ovenstående legger jeg til grunn at reinen har beitet helt fram til Selbusjøen .	rájes leat duođavuogis atnán olles guovllu guohtumii , ja ahte ii lean vuođus kommišuvnna gáržžádussii guohtuma válddahallamis . »
Men beitingen i de vestligste områdene har ikke vært like intensiv som lenger øst i tvisteområdet .	Muhto oarjjimus guovlluin dat ii leat guhton seamma olu go nuortalis riidoguovllus .
Ved denne vurderingen må man etter min mening akseptere rettserverv med noe lavere beiteintensitet i yttersonen – randsonen – av de områdene hvor beitingen er tilstrekkelig intensiv til å alene å kunne begrunne rettserverv ved alders tids bruk .	Dán árvvoštallamis ferte mu oaivila mielde dohkkehit riekteháhkama uhcit guohtuma veagas guovllu olgoavádagas – ravdaavádagas – go dakkár guovllus gos lea guhttojuvvon nu olu ahte dat juo iešalddes vuođušta riekteháhkama dološ áiggi rájes geavaheami bokte .
I motsatt fall vil samene , om de skal unngå å gjøre seg skyldig i ulovlig beiting med de konsekvenser det har , bli presset tilbake fra de områdene hvor de tradisjonelt har beitet .	Muđui han sámit , juos galget eastat dahkamis iežaset sivalažžan lobihis guohtumis oktan čuozahagain mat das leat , bággejuvvojit eret guovlluin gos sii árbevirolaččat leat guođohan .
Etter min mening kan man derfor ikke avskjære rettserverv ved alders tids bruk i denne randsonen fordi bruken av den har vært i underkant av hva som kreves for beiterett om randsonen vurderes isolert . »	Mu oaivila mielde ii sáhte danne caggat riekteháhkama dološ áiggi rájes geavaheami bokte dán ravdaavádagas danne go geavaheapmi lea leamaš uhcit go dat mii gáibiduvvo guohtunrievtti oažžumii juos ravdaavádat árvvoštallojuvvo sierra . »
Videre framheves at de rettighetene som etter reindriftsloven §§ 10–14 følger av reindriftsretten gjelder så langt noe annet ikke følger av særlige rettsforhold , jf. lovens § 9 .	Viidáseappot deattastuvvo ahte vuoigatvuođat mat boazodoallolága §§ 10–14 mielde čuvvot boazodoallorievttis , gustojit nu guhkás go eará ii čuvoš erenoamáš riektedilálašvuođain , vrd. lága §:in 9 .
Det utelukkes ikke at denne begrensing kan ha betydning for de vestligste delene av tvisteområdet .	Ii adnojuvvo jáhkkemeahttumin ahte dán gáržžádusas sáhttá leat mearkkašupmi oarjjimus osiide riidoguovllus .
Det samme gjelder for øvrig også i andre sammenhenger hvor det er tale om rettserverv for en større krets av personer , jf. Brækhus : / Hærem Norsk tingsrett side 612 og Falkanger : Tingsrett , 5. utgave side 319 .	Seamma gusto muđui maiddái eará oktavuođaide main lea sáhka stuorát olmmošbiirre riekteháhkamis , vrd. Brækhus : / Hærem Norsk tingsrett ( Norgga diggeriekti ) siidu 612 ja Falkanger : Tingsrett ( Diggeriekti ) , 5. preantalohku siidu 319 . »
19.2 Svartskogensaken	19.2 Čáhputášši
19.2.1 Innledning Denne saken omhandlet spørsmålet om statens eiendomsrett til et utmarksområde på 116 km 2 i Manndalen i Kåfjord kommune , Troms fylke .	19.2.1 Álggahus Dán áššis lei sáhka gažaldagas stáhta eaiggáduššanvuoigatvuođas 116 m 2 meahcceguvlui Olmmáivákkis Gáivuona suohkanis Romssa fylkkas .
Selve tvisteområdet omtales i det følgende som Svartskogen .	Ieš riidogažaldat máinnašuvvo čuovvovaččat Čáhputvuovdin .
Saken kom opp for Høyesterett etter anke fra grunneiere og rettighetshavere i Manndalen over Utmarkskommisjonens dom i saken av 5. mars 1999 .	Ášši bođii Alimusriektái maŋŋil go eanaeaiggádat ja vuoigatvuođalaččat Olmmáivákkis ledje váidalan Meahccekommiašuvnna njukčamánu 5. 1999 duomu áššis .
Høyesteretts dom ble avsagt 5. oktober 2001 .	Alimusrievtti duopmu celkojuvvui golggotmánu 5. 2001 .
De private grunneiere og rettighetshaverne vant fram i Høyesterett med sin påstand om eiendomsrett til området , og det er således ikke lenger staten som er grunneier .	Priváhta eanaeaiggádat ja vuoigatvuođalaččat ožžo doarjaga Alimusrievttis iežaset čuoččuhussii ahte sis lea eaiggáduššanriekti guvlui , ja nuba ii leatge šat stáhta mii lea eanaeaiggát .
Som en skal komme tilbake til er eiendomsspørsmålet avgjort ut i fra en vurdering av alders tids bruk som ervervsgrunnlag og under hensyn til at brukerne av området har vært og i det vesentlige fortsatt er samer .	Nugo galgat maŋŋelis fas máhccat dása , de lea eaiggáduššangažaldat mearriduvvon árvvoštallama vuođul dološ áiggi rájes geavaheami birra háhkanvuođusin ja dan deastta vuođul ahte guovllu geavaheaddjit leat leamaš ja eanaš leat sámit .
Dommen er enstemmig .	Duopmu lea ovttajienalaš .
19.2.2 Tvistefeltet – forhistorien Manndalen går inn fra Kåfjordens sørlige side , noen kilometer før fjorden munner ut i Lyngenfjorden .	19.2.2 Riidoguovlu – ovdahistorjá Olmmáivággi boahtá Gáivutnii lulábealde , moadde kilomehtera bajábealde Gáivuona njálmmi Ivguvutnii .
Manndalen er ca. 20 km lang og går rett sørover .	Olmmáivággi lea sullii 20 km guhkki ja manná njuolga lulás .
Tvisteområdet i saken – Svartskogen – er den sørligste og høyest beliggende del av dalen , og omfatter både selve dalen og de tilliggende fjellområdene .	Ášši riidoguovlu – Čáhputvuovdi – lea lulimus ja alimus oassi vákkis , ja siskkilda sihke ieš vákki ja várreguovlluid das birra .
Området hadde så skiftende private eiere fram til Ovida Lyng , som døde i 1848 .	Guovllus ledje dasto molsašuvvi priváhta eaiggádat gitta Ovida Lyng rádjai , gii jámii 1848s .
På skiftet etter Lyng overtok Foreningen til Ophævelse av Leilendingsvæsenet i Skjervø det såkalte « Skjervø-godset » , som også omfattet Manndalen .	Lyng árbejuogus válddii Searvi Eanaláigolašdoaibmahaga Loahpaheami várás Skiervvás ( Foreningen til Ophævelse av Leilendingsvæsenet i Skjervø ) badjelasas nu gohčoduvvon « Skiervvá gárdima » , mii maiddái
Foreningen satt som eier fram til staten kjøpte området i 1885 .	Searvi lei eaiggádin dassážii go stáhta osttii guovllu 1885s .
Om dalens beboere bemerker Høyesterett bl.a. at de første kjente oppsittere framgår av prøvematrikkelen av 1723 , hvor det er registrert to oppsittere med lik matrikkelskyld .	Vákki ássiid birra mearkkaša Alimusriekti ee. ahte vuosttas dovddus hálddašeaddjit bohtet ovdan geahččalanmatrihkkalis 1723 , mas leat logahallojuvvon guokte hálddašeaddji geain lea ovttamađe matrihkalvealgi .
Høyesterett mener imidlertid det må ha vært fastboende i Manndalen en god tid før 1723 .	Alimusriekti oaivvilda almmatge ahte fertejit leamaš bissovaš ássit Olmmáivákkis mealgat ovdal 1723 .
Framover mot vår tid har befolkningen økt til ca. 1000 personer i 1970 . I 1996 hadde Manndalen ca. 800 innbyggere .	Min áigái lea veahkadat laskan sullii 1000 olbmo rádjai 1970s. 1996s ledje Olmmáivákkis sullii 800 ássi .
Etter kjøpet av Skjervøygodset i 1850 , startet Foreningen opp med salget av de enkelte leilendingsgårdene til leilendingene .	Skiervvá gárdima oastima maŋŋá 1850s , vuovdigođii Searvi eanaláigolašgárdimiid láigolaččaide .
I Manndalen ble den første eiendommen solgt i 1863 , og de fleste eiendommene var solgt rundt århundreskiftet .	Olmmáivákkis vuvdojuvvui vuosttas eanaopmodat 1863s , ja eanaš opmodagat ledje vuvdojuvvon čuohtejagimolsuma sulaid .
En komité ble nedsatt for å undersøke forholdene , og det framkom forslag om at staten skulle kjøpe inn enkelte eiendommer for reindriftsnæringen .	Doaibmagoddi nammaduvvui guorahallat dilálašvuođaid , ja das bođii ovdan ahte stáhta galggai oastit muhtun opmodagaid boazodoalloealáhusa váste .
Noe gjerde ble imidlertid aldri oppført , og Høyesterett uttaler at det likevel ikke er opplyst om noen nevneverdig brukskonflikt mellom de fastboende og reindriften .	Áidi almmatge ii goassege ceggejuvvon , ja Alimusriekti cealká ahte dattetge ii leat muitaluvvon makkárge namahan veara geavahanriiddu birra dálolaččaid ja boazodoalu gaskkas .
Fra statens side ble det gjort enkelte framstøt for å regulere bruken .	Stáhta geahččalattai ásahallat geavaheami .
Det ble fastsatt forbud mot avvirkning og høsting av slåtter og det ble inngått forpaktningsavtaler , men dette ble ikke respektert .	Mearriduvvui gielddus muorračuohppama ja láddjema vuostá , ja dahkkojuvvojedje vuovrruhanšiehtadusat , muhto dát eai doahttaluvvon .
I 1921 og 1946 ble det også inngitt anmeldelser .	1921s ja 1946s buktojuvvojedje maiddái váidagat .
Sakene ble imidlertid henlagt fordi rettighetsforholdene syntes uklare .	Áššit almmatge heaittihuvvojedje go vuoigatvuođadilálašvuođat orro leamen eahpečielgasat .
Det ble den gang heller ikke tatt skritt i retning av en sivilrettslig avklaring av rettighetsforholdene .	Iige dalle dahkkojuvvon mihkkege čilgen dihtii vuoigatvuođadilálašvuođaid siviilarievttálaččat .
Høyesterett bemerker at bruken av Svartskogen fortsatte , uten noen regulering fra statens side , og fra begynnelsen av 1950-tallet ble det også iverksatt setring i den nedre delen av dalføret .	Alimusriekti mearkkaša ahte Čáhputvuovddi geavaheapmi jotkojuvvui , almmá makkárge stáhta ásahallama haga , ja 1950-logu álggu rájes álggahuvvui maiddái geassesajdoallu vákki vuolit oassái .
Fra statens side ble Svartskogen den første tiden forvaltet av Skogforvalteren i Troms , men fra 1936 av Lappevesenet , og fra 1980 av Statskog .	Čáhputvuovddi hálddahii álggus stáhta beales Romssa Vuovdehálddaheaddji , muhto 1936 rájes Sámedoaibmahat , ja 1980 rájes Statskog ( Stáhtavuovdi ) .
Fra slutten av 1970-tallet , og særlig etter at Statskog overtok , ble statens forvaltning mer synlig og befolkningen forholdt seg i større grad til staten .	1970-logu loahpa rájes , ja erenoamážit maŋŋil go Statskog válddii dan badjelasas , šattai stáhta hálddaheapmi oinnolaččabun ja veahkadat šattai eanet meannudit stáhta ektui .
Saken ble delt under Kommisjonens behandling og behandlingen av Kåfjord-delen av feltet ble utsatt på bakgrunn av behovet for nærmere undersøkelser , særlig vedrørende Svartskogen .	Ášši juhkkojuvvui Kommišuvnna gieđahaladettiin , ja guovllu Gáivuona oasi gieđahallan maŋiduvvui go dárbbašuvvojedje dárkilet guorahallamat , erenoamážit Čáhputvuovddi hárrái .
19.2.3 Utmarkskommisjonens dom i saken Utmarkskommisjonen avsa dom i saken 5. mars 1999 .	19.2.3 Meahccekommišuvnna duopmu áššis Meahccekommišuvdna celkkii duomu áššis njukča máhu 5. 1999 .
Grensene for statens eiendom ble trukket i samsvar med statens påstand .	Stáhta eanaopmodaga ráját gessojuvvojedje stáhta čuoččuhusa mielde .
Beitebruken ble ansett opprettholdt som en typisk allmenningsbruk .	Guohtunriekti adnojuvvui bisuhuvvon mihtilmas oktasašgeavaheapmin .
Om retten til hogst og beite uttaler kommisjonen : « Disse rettighetene til hogst og beite – slik de er utøvet i Manndalen – er også i samsvar med bruksutøvelse som er gitt vern i ILO-konvensjon nr. 169 om urbefolkninger » .	Murren- ja guohtunrievtti birra cealká kommišuvdna : « Dát vuoigatvuođat murremii ja guohtumii – nugo dat leat adnojuvvon Olmmáivákkis – čuvvot maiddái geavaheami masa lea addojuvvon suodji ILO-soahpamušas nr. 169 eamiálbmogiid birra . »
For øvrig ble det ikke tilkjent bruksretter i Svartskogen .	Muđui eai mieđihuvvon geavahanrievttit Čáhputvuovdái .
Dette ble for slåttingens vedkommende begrunnet med at denne bruksformen var bortfalt som urasjonell etter « tida og tilhøva » .	Dát vuođuštuvvui láddjema hárrái nu ahte dát geavahanvuohki lei jávkan eahpeulbmálažžan « áiggi ja dilálašvuođaid » mielde .
For andre bruksformer , som setring , forelå det ikke noe rettslig grunnlag .	Eará geavahanvugiid hárrái , nugo geassesajdollui , ii gávdnon rievttálaš vuođus .
Heller ikke særskilt rett til jakt og fiske ble tilkjent .	Iige vásedin riekti fuođđo- ja guollebivdui mieđihuvvon .
I utgangspunktet var de reinbeiteberettigede , ved reinbeitedistrikt nr. 36 og 37 , parter i saken .	Álggus ledje sii geat boazoguohtumii ledje vuoigadahttojuvvon , boazoorohat nr. 36 ja 37 , áššeoasálažžan áššis .
Staten og de reinbeitedistriktene inngikk imidlertid forlik under kommisjonens behandling , slik at saken ble hevet for de reinbeiteberettigedes vedkommende .	Stáhta ja orohagat soabadedje kommišuvnna gieđahallama áigge , nu ahte ášši heaittihuvvui sin guovdu geat ledje boazoguohtumii vuoigadahttojuvvon .
Forliket går ut på at statens søksmål ikke gjelder i forhold til reindriften , og at dommen ikke får rettskraftsvirkninger for reindriften .	Soabat máksá ahte stáhta áššečuoččáldahttin ii gusto boazodoalu ektui , ja ahte duopmu ii oaččo riektefápmováikkuhusaid boazodollui .
Dersom reindriften ønsker å få sin rettsstilling prøvet for domstolene , har den i behold sin prosessuelle adgang til dette .	Juos boazodoallu háliida oažžut iežas riektedili geahččaluvvot duopmostuoluin , de lea das ain prosessuála vejolašvuohta dán dahkat .
Fra de ankende private parters side ble det for Høyesterett , som for Utmarkskommisjonen , anført at de fastboende i Manndalen ved hevd eller alders tids bruk hadde ervervet eiendomsrett .	Guoddalusa gieđahallan Alimusrievttis Guoddaleaddji priváhta áššeoasálaččat ovdandolle sihke Alimusriektái ja Meahccekommišuvdnii ahte dálolaččat Olmmáivákkis oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavbaheami bokte ledje háhkan eaiggáduššanvuoigatvuođa .
Etter de ankende parters oppfatning måtte en eksklusiv og altomfattende bruk gjennom mer enn hundre år være nok til at vilkårene for begge disse ervervsformer var oppfylt .	Guoddaleaddji áššeoasálaččaid oainnu mielde fertii sierra ja buotdivnnagis geavaheapmi guhkit go čuođi jagi čađa leamen doarvái goappašiid dáid háhkanvugiid eavttuid deavdimii .
Subsidiært ble anført at FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter av 1966 artikkel 27 , sammenholdt med ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 14 nr. 1 første punktum , måtte medføre at en eventuell eiendomsrett for staten til Svartskogen ikke er forenlig med Norges folkerettslige forpliktelser overfor urfolk .	Subsidiáralaččat ovdandollojuvvui ahte ON-konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra 1966 artihkal 27 , go bálddalastojuvvo ILO-soahpamušain nr. 169 artihkkala 14 nr. 1 vuosttas čuoggáin , ferte mielddisbuktit ahte stáhta vejolaš eaiggáduššanriekti Čáhputvuovdái ii leat soabahahtti Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaiguin eamiálbmogiid buohta .
Dersom det ikke kunne bygges direkte på konvensjonsforpliktelsene , måtte de i alle tilfelle tillegges vekt ved vurderingen av om vilkårene for rettserverv ved hevd eller alders tidsbruk er oppfylt .	Juos ii sáhttán vuođđuduvvot njuolga konvenšuvdnageatnegasvuođaide , de fertejedje dat goitge deattuhuvvot árvvoštaladettiin leatgo riekteháhkama eavttut oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami bokte devdojuvvon .
For Høyesterett var statens påstand at Utmarkskommisjonens dom måtte stadfestes så langt den var påanket .	Alimusriektái lei stáhta čuoččuhus ahte Meahccekommišuvnna duopmu fertii nannejuvvot nu guhkás go lei guoddaluvvon .
Det ble anført at eiendomsrett måtte anses avskåret fordi bruken av området hadde vært utøvet med den oppfatning at det var tale om bruksrett , ikke eiendomsrett .	Ovdandollojuvvui ahte eaiggáduššanriekti fertii adnojuvvot caggojuvvon dasgo guovlu lei geavahuvvon dainna oainnuin ahte lei sáhka geavahanrievttis , iige eaiggáduššanrievttis .
Statens kjøp av Svartskogen i 1885 skjedde for å beskytte de fastboendes interesser mot reinen .	Stáhta osttii Čáhputvuovddi 1885s suodjalan dihtii dálolaččaid beroštusaid bohcco vuostá .
Ervervet burde derfor være kjent for oppsitterne , og noen samstemmig oppfatning om kollektiv eiendomsrett forelå ikke .	Háhkan seađai danne leat dovddus hálddašeddjiide , iige gávdnon makkárge ovttamielalaš oaidnu oktasaš eaiggáduššanrievtti hárrái .
Kravet til brukstid i god tro kunne ikke anses oppfylt i forhold til verken hevd eller alders tids bruk .	Gáibádus geavahanáigái buori oskkus ii sáhttán adnojuvvot devdojuvon ii oamastusa iige dološ áiggi rájes geavaheami ektui .
De ble også bestridt at de påberopte konvensjonene kunne gi grunnlag for å frakjenne staten eiendomsretten til tvisteområdet .	Maiddái biehtaduvvui ahte láhkavuođusin čujuhuvvon konvenšuvnnat livčče sáhttán addit vuđđosa dubmet stáhta massit eaiggáduššanrievtti riidoguvlui .
Ettersom de ankende parter påberopte bruk i mer enn 100 år , vurderte Høyesterett først om den påståtte bruken ga grunnlag for rettserverv ved alders tids bruk .	Danne go guoddaleaddji áššeoasálaččat čuoččuhedje iežaset geavahan guovllu badjel 100 jagi , de árvvoštalai Alimusriekti ahte čuoččuhuvvon geavaheapmi attii vuđđosa riekteháhkamii dološ áiggi rájes geavaheami bokte .
Dette ervervsgrunnlaget forutsetter at det har foregått en viss bruk , at bruken har foregått i lang tid , og at den har skjedd i god tro .	Dát háhkanvuođus ovdeha ahte lea dáhpáhuvvan dihto geavaheapmi , ahte geavaheapmi lea dáhpáhuvvan guhkes áiggi , ja ahte dat lea dáhpáhuvvan buori oskkus .
Høyesterett kom til at denne anførselen førte fram .	Alimusriekti gávnnahii ahte dát ovdandoallan lei doallevaš .
Den bruk som har foregått i Svartskogen har variert noe over tid .	Geavaheapmi mii lea dáhpáhuvvan Čáhputvuovddis lea molsašuvvan áiggi mielde .
Bruken bestod i den første tiden av hogst og slått .	Geavaheapmi sisdoalai álgoáiggis murrema ja láddjema .
Slåttebruken opphørte etter hvert og ble på 1950-tallet avløst av setring .	Láddjen nogai dađistaga , ja lonuhuvvui 1950-logus geassesajodoaluin .
Også beitebruk har vært utøvet .	Maiddái guohtun lea dáhpáhuvvan .
« Konklusjonen blir etter dette at nesten helt siden utskiftningen i 1879 har befolkningen i Manndalen , med unntak for reindriften , utnyttet alle de bruksmåtene Svartskogen gir adgang til .	Vuosttasjienasteaddji oktiigeassu geavaheami hárrái lea ná : « Konklušuvdna šaddá dás duohko ahte masá gitta árbejuogu rájes 1879s lea Olmmáivákki veahkadat , earret boazodoalu , ávkkástallan buot geavahanvugiin mat Čáhputvuovddis leat vejolaččat .
Personer fra alle gårdsnumre har deltatt , selv om ikke alle har utnyttet området like intensivt .	Buot dállonummiriid olbmot leat searvidan , vaikko buohkat eai leat geavahan guovllu seamma olu .
Og oppfatningen har vært at ingen enkeltbruk har større rett enn andre .	Ja oaidnu lea leamaš ahte ii ovttage eaŋkildoalus leat stuorát riekti go nuppiin .
Internt mellom befolkningen i dalen har det dessuten vært få konflikter om bruken , og ved uenighet har man lokalt funnet løsninger .	Vákki olbmuid gaskkas leat dasa lassin leamaš uhccán riiddut geavaheami alde , ja go leat leamaš sierramielalašvuođat , de leat báikkálaččat čoavdán daid .
Jeg understreker også at utnyttingen har skiftet karakter i samsvar med hva som har vært naturlig utnyttelse i de ulike periodene .	Mun deattastan maiddái ahte ávkkástallan lea molsašuvvan dan mielde mii lea leamaš lunddolaš ávkkástallan iešguđet áigodagas .
I stikkords form preges bruken av kontinuitet , at den har vært altomfattende og intensiv , og av fleksibilitet .	Čoavddasániid hámis sáhttá lohkat geavaheami jotkkolažžan , buotdivnnagin ja árjagin , ja máškidin .
Kravet både til brukens omfang og varighet for erverv av eiendomsrett er etter dette oppfylt . »	Gáibádus sihke geavaheami viidodahkii ja bistui eaiggáduššanrievtti háhkama dihtii lea dán mielde devdojuvvon . »
Også vilkåret om god tro anses oppfylt .	Maiddái eaktu buori oskku hárrái adnojuvvo devdojuvvon .
Vilkåret drøftes i forhold til ulike begivenheter , bl.a. statens kjøp i 1885 , politianmeldelsene i 1921 og 1946 , inngåtte slåtte- og hogstavtaler , samt en del andre hendelser .	Eaktu ságaškuššojuvvo iešguđetlágan dáhpáhusaid ektui , ee. stáhta oastima 1885s , politiijaváidagiid 1921s ja 1946s , dahkkojuvvon láddjen- ja murrenšiehtadusaid , ja muhtun eará dáhpáhusaid ektui .
« Fra slutten av 1970-tallet har derimot befolkningen i noen større utstrekning forholdt seg til staten – særlig etter at Statskog overtok forvaltningen i 1980 .	Vuosttasjienasteaddji oktiigeassá ná : « 1970-logu loahpas lea baicca veahkadat eambbo meannudan stáhta ektui – erenoamážit maŋŋil go Statskog válddii badjelasas hálddaheami 1980s .
Jeg finner det imidlertid ikke nødvendig å drøfte om vilkårene for rettserverv ved alders tids bruk nå ikke lenger er oppfylt .	In ane almmatge dárbbašlažžan ságaškuššat eaigo leat riekteháhkama eavttut dološ áiggi rájes geavaheami bokte dál šat devdojuvvon .
Siden salget i 1885 hadde det forut for denne perioden i nærmere 100 år vært utøvd en bruk som omfatter alt området har kunnet nyttes til .	Vuovdima rájes 1885s lei dán áigodaga ovdal leamaš lagabui 100 jagi geavaheapmi mii siskkildii visot masa guovlu sáhtii adnojuvvot .
Og etter min mening er denne bruken utøvd i god tro .	Ja mu oaivila mielde lea dán geavaheapmi čađahuvvon buori oskkus .
Rett nok forsøkte staten etter ca 35 og 60 år å stanse den blant annet ved politianmeldelser .	Stáhta geahččalii gal sullii 35 ja 60 jagi maŋŋá bissehit dan earret eará politiijaide váidimiin .
Men i begge tilfeller ble sakene henlagt , og staten trakk seg tilbake .	Muhto goappašiid dáhpáhusain heaittihuvvui ášši , ja stáhta geassádii .
Når bruken med unntak for to korte perioder har skjedd uten statlig innblanding , må den kunne gi grunnlag for rettserverv ved alders tids bruk » .	Go geavaheapmi , earret guovtti áigodagas , lea dáhpáhuvvan almmá stáhtalaš seaguheami haga , de ferte dat sáhttit addit vuđđosa riekteháhkamii dološ áiggi rájes geavaheami bokte . »
Førstvoterende viser så til at påstanden fra de ankende parter er at staten ikke eier Svartskogen .	Vuosttasjienasteaddji čujuha ahte guoddaleaddji áššeoasálaččaid čuoččuhus lea ahte stáhta ii eaiggáduša Čáhputvuovddi .
Påstanden innebærer implisitt at området tilligger Manndalens befolkning i fellesskap som en form for bygdesameie .	Čuoččuhus mearkkaša eahpenjuolgadit ahte guovlu gullá Olmmáivákki veahkadahkii oktasaččat muhtun lágan gilisearveopmodahkan .
Dette reiser da spørsmålet om det kan erverves eiendomsrett når befolkningen i stor grad bare har gitt uttrykk for de har bruksrett .	Lassedieđáhus St. dieđáhussii nr. 55 ( 2000–2001 ) Sámepolitihka birra gáduššanriekti go veahkadat eanaš lea albmanahttán alddeset leamen geavahanrievtti .
Det finnes imidlertid eksempler på andre formuleringer , som « gemensam egendom » og « bygdeallmenning » .	Gávdnojit almmatge eará dajaldatovdamearkkat , nugo « oktasaš opmodat » ja « gilioppalašeana » .
Førstvoterende mener det ikke kan være avgjørende at det har vært bruk noe ulike formuleringer , og at « bruksrett » synes å ha vært den mest brukte formuleringen .	Vuosttasjienasteaddji oaivvilda ahte ii sáhte leat mearrideaddjin ahte leat geavahuvvon muhtun iešguđetlágan dajaldagat , ja ahte « geavahanriekti » orru leamen eanemus geavahuvvon dajaldat .
« Utmarkskommisjonen som også kom til at anmeldelsene på 1920- og 1940-tallet ikke berøvet befolkningen deres gode tro , fant som nevnt ikke rettslig grunnlag for å tilkjenne mer enn hogst- og beiterett .	Vuosttasjienasteaddji oktiigeassá ášši ná : « Meahccekommišuvdna mii maiddái gávnnahii ahte váidagat 1920- ja 1940-logus eai rivven veahkadagas sin buori oskku , ii gávnnahan , nugo namahuvvon , rievttálaš vuđđosa mieđihit eambbo go murren- ja guohtunrievtti .
Etter min mening må den altomfattende bruken som er beskrevet foran , få større rettslige konsekvenser : Hadde en tilsvarende bruk vært utøvd av personer med en annen bakgrunn , ville det avspeilt at de mente å eie området .	Mu oaivila mielde ferte buotdivnnagis geavaheapmi nugo válddahallojuvvo dás ovddabealde , oažžut stuorát rievttálaš čuvvosiid : Juos dákkár geavaheami livčče olbmot čađahan geain lea eará duogáš , de livččii dat govvidan ahte sii oaivvildedje iežaset eaiggáduššat guovllu .
Samene , som har utgjort den dominerende del av Manndalens befolkning , har derimot med sin kollektive ressursutnyttelse ikke samme tradisjon for å tenke på eiendomsrett .	Sámiin , geat leat dahkan stuorámus oasi Olmmáivákki veahkadagas , ii leat almmatge sin oktasaš valljodatvárreávkkástallamis leamaš seamma árbevierru jurddašit eaiggáduššanrievtti .
Likevel finnes det som påpekt en del eksempler på at de har anvendt formuleringer som gir en sterk indikasjon på en oppfatning om eiendomsrett .	Liikká gávdnojit nugo čujuhuvvon muhtun ovdamearkkat ahte sii leat atnán dajaldagaid mat nannosit čujuhit eaiggáduššanrievtti oainnu guvlui .
Av samme grunn kan det heller ikke være avgjørende at den retten Manndalens befolkning har ervervet ikke helt tilsvarer det som gjelder for bygdeallmenninger .	Seamma árttas iige sáhte leamen mearrideaddji ahte riekti man Olmmáivákki veahkadat lea háhkan ii ollásit vástit dan mii gusto gilioppalašeatnamiidda .
Kretsen av berettigede er videre i Manndalen , og forvaltningen forskjellig .	Vuoigadahttojuvvon olbmuid biire lea maiddái Olmmáivákkis , ja hálddaheapmi lea earalágan .
I lov om bygdeallmenninger av 19. juni 1992 nr. 59 § 1–1 er bygdeallmenning definert som « allmenning hvor eiendomsretten tilligger minst halvparten av de jordbrukseiendommer som fra gammel tid har bruksrett i allmenningen » .	Lágas gilioppalašeatnamiid birra geassemánu 19. 1992 nr 59 § 1–1 lea gilioppalašeana meroštallojuvvon « oppalašeanan man eaiggáduššanriekti gullá unnimustá beallái eanadoalloopmodagain main dološ áiggi rájes lea geavahanriekti oppalašeatnamis » .
Bygdeallmenninger tilligger således jordbrukseiendommer , mens bruken av Svartskogen avspeiler en dominerende lokal oppfatning om at alle oppsitterne i dalen er berettiget .	Gilioppalašeatnamat gullet nappo eanadoalloopmodagaide , ja Čáhputvuovddi geavaheapmi govvida ráđđejeaddji báikkálaš oainnu ahte buot vákki hálddašeaddjit leat vuoigadahttojuvvon .
Hvordan disse spørsmål skal løses internt , og hvordan området skal forvaltes i fremtiden , skal ikke avgjøres i denne saken . »	Mo dát gažaldagat galget siskkáldasat čovdojuvvot , ja mo guovlu galgá hálddahuvvot boahtteáiggis , ii galgga mearriduvvot dán áššis . »
« Uavhengig av Norges folkerettslige forpliktelser tilsier dette at bruken gir grunnlag for rettserverv ved alders tids bruk , og at statens eiendomsrett til Svartskogen ikke er forenlig med de rettigheter som Manndalens befolkning har ervervet .	Gaskavuođa birra álbmotriektái celkojuvvo : « Sorjjasmeahttumit Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođain mearkkaša dát ahte gea- vaheapmi addá vuđđosa riekteháhkamii dološ áiggi rájes geavaheami bokte , ja ahte stáhta eaiggáduššanriekti Čáhputvuovdái ii soaba vuoigatvuođaiguin maid Olmmáivákki veahkadat lea háhkan .
Det støtter imidlertid det standpunkt jeg har kommet til , at det er i godt samsvar med reglene i ILO-konvensjon nr. 169 fra 1989 om urbefolkninger og stammefolk i selvstendige stater artikkel 14 nr. 1 første punktum og de hensyn denne regelen skal ivareta . »	Dat doarju almmatge dan oainnu masa mun lean ollen , ahte soahpá bures ILO-soahpamuša nr. 169 1989 njuolggadusaiguin eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešstivrejeaddji stáhtain artihkkala 14 nr. 1 vuosttas čuoggás ja daid deasttaiguin maid dát njuolggadus galgá áimmahuššat . »
19.3.1 Selbusaken Høyesterett finner interne norske regler tilstrekkelige for å begrunne reindriftsrett i området .	19.3 Ráđđehusa mearkkašeamit 19.3.1 Selbuášši Alimusriekti atná norgga siskkáldas njuolggadusaid doarvái vuođuštit boazodoallorievtti guovllus .
Det var altså ikke nødvendig å trekke inn folkerettslige regler .	Ii lean nappo dárbbašlaš geassit sisa álbmotrievttálaš njuolggadusaid .
Høyesterett slår likevel fast at det ikke er tvilsomt at samene har status som urfolk i Norge , og at våre folkerettslige forpliktelser etter artikkel 14 i ILO-konvensjon nr. 169 kommer til anvendelse også for samer i Sør-Trøndelag .	Alimusriekti nanne liikká ahte ii leat eahpideamisge ahte sámiin lea stáhtus eamiálbmogin Norggas , ja ahte min álbmotrievttálaš geatnegasvuođat ILO-soahpamuša nr. 169 artihkkala 14 mielde bohtet atnui maiddái sámiide Lulli-Trøndelágas .
Kravene må derfor tilpasses samenes og reinens bruk av området , og det må tas hensyn til at samene har hatt en nomadisk livsform .	Gáibádusat fertejit danne heivehuvvot sámiid ja bohcco geavaheapmái guovllu , ja ferte adnojuvvot deasta das ahte sámiin lea leamaš johtti eallinvuohki .
Momenter som har vært framhevet for andre beitedyr kan ikke uten videre overføres til reinbeite .	Momeanttat mat leat leamaš ollásuvvon eará guohttuelliid hárrái , eai sáhte šiehpponassii sirdojuvvot boazoguohtumii .
Gjennom plenumsdommen fastslås det også at reindriftsloven § 2 første ledd tredje punktum skal anses som en svak bevisbyrderegel .	Plenumduomu bokte nannejuvvo maiddái ahte boazodoallolága § 2 vuosttas lađđasa goalmmát čuokkis galgá adnojuvvot láivves duođaštusnoađđenjuolggadussan .
Dette innebærer at bestemmelsens praktiske betydning blir temmelig begrenset .	Dát máksá ahte mearrádusa geavatlaš mearkkašupmi šaddá mihá ráddjejuvvon .
Når det gjelder eventuelle konsekvenser dommen vil kunne få framover , er det ikke her grunnlag for å ha bestemte oppfatninger om dette .	Mii gusto vejolaš čuvvosiidda mat šaddet duomus ovddasguvlui , de ii leat dás vuođus buktit dihto oainnuid dan birra .
Som plenumsavgjørelse framstår det imidlertid som klart at den vil være en sentral rettskilde i eventuelle senere tilsvarende saker . 19.3.2 Svartskogensaken	19.3.2 Čáhputášši Alimusrievtti duopmu áššis Čáhputvuovddi birra lea erenoamáš , dasgo lea vuosttas geardde go siidii
Det kan reises spørsmål ved hva slags eierform som nå er etablert gjennom dommen .	St.dieđ. nr. 33 Lassedieđáhus St. dieđáhussii nr. 55 ( 2000–2001 ) Sámepolitihka birra
Høyesterett tar ikke direkte stilling til dette , men dommen må forstås slik at det ikke er oppstått en bygdeallmenning .	Alimusriekti ii daga njuolga oaivila dása , muhto duopmu ferte áddejuvvot nu ahte ii leat ásahuvvon gilioppalašeana .
Som det bemerkes i dommen er kretsen av berettigede videre i Manndalen enn i bygdeallmenningene , og forvaltningen er også forskjellig .	Nugo mearkkašuvvo duomus , de lea vuoigadahttojuvvon olbmuid biire viidát Olmmáivákkis go gilioppalašeatnamiin , ja hálddaheapmi lea maiddái earalágan .
Regjeringen legger derfor til grunn at bygdeallmenningsloven ikke vil komme til anvendelse på den framtidige forvaltningen av Svartskogen .	Ráđđehus atná danne vuođđun ahte gilioppalašeanaláhka ii boađe atnui Čáhputvuovddi boahttevaš hálddaheamis .
Førstvoterende bemerker imidlertid som nevnt ovenfor at det ligger implisitt i påstanden fra de ankende parter at Svartskogen tilligger Manndalens befolkning i felleskap som en form for « bygdesameie » .	Vuosttasjienasteaddji mearkkaša almmatge nugo namahuvon dás bajábealde , ahte boahtá eahpenjuolgadit ovdan guoddaleaddji áššeoasálaččaid čuoččuhusas ahte Čáhputvuovdi gullá Olmmáivákki olbmuide oktasaččat muhtun lágan « gilisearveopmodahkan » .
Slik regjeringen ser det blir det nå opp til innbyggerne i Manndalen å vurdere de interne rettslige forholdene knyttet til eierformen , og etablere en hensiktsmessig forvaltning av området for framtiden .	Nugo ráđđehus oaidná , de lea dál Olmmáivákki ássiid duohken árvvoštallat siskkáldas rievttálaš gaskavuođaid mat čatnasit eaiggáthápmái , ja álggahit ulbmillaš hálddaheami guovllus boahtteáigái .
Reindriften i området er bare så vidt nevnt i dommen .	Guovllu boazodoallu lea dušše baháláhkai namahuvvon duomus .
Reindriftens bruk av området i den aktuelle tidsperioden er imidlertid ikke omtalt av Høyesterett i særlig grad .	Boazodoalu geavaheami guovllus guoskevaš áigodagas ii leat Alimusriekti almmatge máinnašan olus .
Det er imidlertid klart at retten til å utøve reindrift i området ikke påvirkes av at dette nå har private grunneiere .	Almmatge lea čielggas ahte boazodoalu riekti guovllus ii váikkuhuva das go guovllus leat priváhta eaiggádat .
Regjeringen må derfor kunne forutsette at dommen ikke bør skape problemer for reindriften i tiden framover .	Ráđđehus galgá danne sáhttit ovdehit ahte duopmu ii berre ráhkadit váttisvuođaid boazodollui dás ovddasguvlui .
Regjeringen viser ellers til at staten er fradømt ( og Manndalen-befolkningen derved i realiteten tilkjent ) eiendomsretten til Svartskogen på et tingsrettslig grunnlag , nærmere bestemt befolkningens bruk og oppfatninger i alders tid .	Ráđđehus čujuha muđui ahte stáhta lea dubmehallan massit ( ja Olmmáivákki veahkadat lea celkojuvvon oažžut ) eaiggáduššanrievtti Čáhputvuovdái diggerievttálaš vuđđosa alde , namalassii veahkadaga geavaheami ja dološ áiggi rájes geavaheami oainnuid vuođul .
Høyesterett har på denne bakgrunn ikke funnet det nødvendig å vurdere de ankende parters subsidiære påstand om at statlig eiendomsrett ikke vil være forenlig med Norges folkerettslige forpliktelser overfor urfolk .	Alimusriekti ii leat dán vuođul gávnnahan dárbbašlažžan árvvoštallat guoddaleaddji áššeoasálaččaid subsidiára čuoččuhusa ahte stáhtalaš eaiggáduššanriekti ii soaba oktii Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaiguin eamiálbmogiid buohta .
Høyesterett har imidlertid uttrykt det slik at avgjørelsen er i godt samsvar med reglene i ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 14 nr. 1 første punktum og hensynene bak denne bestemmelsen , uten at dette er utdypet i dommen .	Alimusriekti lea almmatge albmanahttán dainna lágiin ahte mearrádus soahpá bures oktii ILO-soahpamuša nr. 169 artihkkala 14 nr. 1 vuosttas čuoggá njuolggadusaiguin ja deasttaiguin mat lea dán mearrádusa duogábealde , almmá dán čiekŋutkeahttá duomus .
I forhold til det tingsrettlige skal bemerkes at vilkårene for erverv gjennom alders tid i utgangspunktet er vurdert på vanlig måte .	Diggerievttálaš dilálašvuođaid hárrái galgá mearkkašuvvot ahte háhkama eavttut dološ áiggi rájes geavaheami bokte vuolggasajis leat árvvoštallojuvvon dábálaš vuogi mielde .
Vilkårene for erverv gjennom alders tids bruk er som nevnt ovenfor at det skal ha foregått en viss bruk av det aktuelle området , bruken skal ha foregått i lang tid og den skal ha skjedd i god tro .	Háhkama eavttut dološ áiggi rájes geavaheami bokte leat nugo namahuvvon bajábealde ahte dat guoskevaš guovlu lea muhtun láhkai geavahuvvon , ahte geavaheapmi galgá dáhpáhuvván guhkes áiggi ja dat galgá leat dáhpáhuvvan buori oskkus .
Det spesielle ved dommen er den vekt det i forhold til spørsmålet om god tro , er lagt på at oppfatningene om rettigheter skriver seg fra en samisk befolkningsgruppe .	Dat ahte veahkadat hárvvibut lea geavahan dajaldaga eaiggáduššanriekti , muhto lea máinnašan vuoigatvuođaidis geavahanriektin , ii galgga Alimusrievtti oainnu mielde leat vahágin Olmmáivákki veahkadahkii .
Det at man fra befolkningens side i mindre grad har brukt uttrykket eiendomsrett , men omtalt sine rettigheter som bruksrett , skal i følge Høyesterett ikke tale mot befolkningen i Manndalen .	Gielda- ja guovlodepartemeanta neavvu : Neavva Gielda- ja guovlodepartemeanttas miessemánu 31. 2002 lassedieđáhus St. dieđáhussii nr. 55 ( 2000–2001 ) Sámepolitihka birra sáddejuvvo Stuorradiggái .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
18 Media	18 Mediat
Regjeringen mener at pressefrihet og godt fungerende medier er en avgjørende forutsetning for ytringsfrihet , rettssikkerhet og et levende demokrati .	Ráđđehus oaivvilda ahte preassafriddjavuohta ja bures doaibmi mediat leat mearrideaddji eaktun go galgá leat cealkinfriddjavuohta , riektesihkar ­vuohta ja ealli demokratiija .
Dette gjelder også for det samiske samfunnet .	Nu lea maid sámi servodagas .
Grunnlovens § 100 slår fast myndighetenes ansvar for å » ... lægge Forholdene til Rette for en aaben og oplyst offentlig Samtale » .	Vuođđoláhka § 100 cealká eiseválddiin lea ovddasvástádus « láhčit dili nu ahte šattašii rabas ja bajasčuvgejuvvon almmolaš ságastallan » .
Ansvaret omfatter ikke minst å legge til rette for ytringsfrihet og demokratisk deltakelse for ulike minoritetsgrupper .	Dan ovddasvástádussii maid gullá ii unnimusat ahte láhčit dili dainna lágiin vai iešguđet unnilogu ál-bmogiin lea cealkinfriddjavuohta ja demokráhtalaš oassálastin .
I tråd med dette er det satt opp som et hovedmål for regjeringens mediepolitikk å stimulere til mangfold og kvalitet i norske medier .	Dien mielde lea bidjan váldo mihttomearrin ráđđehusa politihkkii dat ahte oalgguhit girjáivuođa ja kvalitehta bisuheami Norgga mediain .
Formålet er å opprettholde en infrastruktur av medier som kan fungere som ytringskanaler og tilby mangfoldig og troverdig informasjon for alle grupper i samfunnet .	Ulbmilin das lea doalahit dakkár media infra ­stuktuvrra mii sáhttá doaibmat olbmuid cealkinkanálan ja ulbmilin lea maid fállat máŋggabealat ja jáhkehahtti dieđuid buot servodaga joavkkuide .
18.1 Aviser	18.1 Aviissat
Samiske aviser har mottatt statlig driftstilskudd siden 1978 .	Sámi aviissat leat ožžon stáhta doaibmadoarjaga 1978 rájes .
Siden 1991 er tilskuddet tildelt over en egen post på Kultur- og kirkedepartementets budsjett .	1991 rájes lea doarjja juolluduvvon sierra poastta bokte Kultur- ja girkodeparte ­meantta bušeahtas .
I 2007 omfattet tilskuddsordningen tre aviser , de samiskspråklige avisene áššu og Min áigi og den hovedsakelig norskspråklige avisen Ságat .	Jagi 2007 doarjjaortnegii gulle golbma aviissa , sámegielat aviissat áššu ja Min áigi ja Ságat aviisa mii eanemustá lea dárogillii .
I tillegg mottok publikasjonen Nuorttanaste et øremerket tilskudd over samme budsjettpost .	Dasa lassin oaččui Nuorttanáste bláđđi merkejuvvon doarjaga seamma bušeahttapoastta bokte .
Siden 2005 har dessuten Lokalavisa Nordsalten mottatt et mindre tilskudd til produksjon av avissider på lulesamisk .	2005 rájes lea maid báikkálaš aviisa Nordsalten ožžon unnibuš doarjaga buvttadit julevsámegillii siidduid .
Et flertall i kommunalkomiteen presiserte likevel at en økning av tilskuddet til samiskspråklige aviser ikke må finansieres ved reduksjon i støtten til samiske aviser som skriver på norsk .	Suohkanlávdegotti eanetlohku deattuhii liikká ahte jus sámegiel aviissat galget oažžut eambbo doarjaga , de dat ii galgga ruhtaduvvot dainna lágiin ahte unniduvvo doarjja daidda sámi aviissaide mat čállet sámegillii .
Tidligere ble 2/3 av tilskuddet tildelt i form av et grunntilskudd som var like stort for alle avisene i ordningen .	Ovdal juolluduvvui 2/3 oassi doarjagis vuođđodoarjjan mii lei ovttanáre buot dien ortnega aviissaide .
Den resterende tredjedelen ble tildelt i form av et variabelt tilskudd som ble beregnet ut fra antall produserte sider med en høyere tilskuddssats for samisk tekst .	Loahppa goalmmádasoassi juhkkojuvvui rievddadeaddji doarjjan mii rehkenastojuvvui dan mielde man ollu leat buvttadan siidduid ja sámi teavsttaide lei stuorát doarjjamearri .
På bakgrunn av stortingsbehandlingen av St. meld. nr. 33 ble tilskuddsordningen endret med virkning for tilskuddsåret 2005 .	Stuoradikki Sd.dieđ. nr. 33 meannudeami vuođul rievdaduvvui doarjjaortnet ja ođđa vuohki doaibmagođii 2005 rájes .
Endringen innebar at det variable tilskuddet ble forbeholdt produksjon av avissider på samisk og at avsetningen til variabelt tilskudd ble redusert fra 1/3 til 10 pst. .	Rievdadus lei nu ahte rievddadeaddji doarjja doalahuvvui dušše sámegiel siidduid buvttadeapmái ja ahte rievddadeaddji doarjja mearri unniduvvui 1/3 sturrosaš meari rájes gitta 10 pst. rádjái .
I tillegg ble det åpnet for tilskudd til produksjon av avissider på lulesamisk , begrenset oppad til 1 prosent av årets bevilgning på posten .	Dasa lassin bođii vejolašvuohta oažžut doarjaga buvttadit julevsámegiel siidduid , ja das lea bajimus rádji 1 proseanta dan jagáš juolludeamis dien postii .
Regjeringen vil vurdere om en tilsvarende tilskuddsordning kan etableres for produksjon av avissider på sørsamisk .	Ráđđehus áigu árvvoštallat galgá go diekkár doarjjaortnega ásahit maid oarjelsámegiel siidduid buvttadeapmái .
Regjeringen er kjent med at alle de tre samiske avisene arbeider med konkrete planer om å øke utgivelseshyppigheten .	Ráđđehus diehtá ahte buot golbma sámi aviissa barget dan ala ahte dávjjibut almmuhit aviissaid .
De to samiskspråklige avisene , Min áigi og áššu , har slått seg sammen for å realisere planene om å etablere en samisk dagsavis .	Guokte sámegiel aviissa , Min áigi ja áššu leat searvan vai duohtan šattašii jurdda ásahit sámi beaivválaš aviissa .
Første utgave av den nye avisen , kalt ávvir , var i salg 6. februar i år .	Vuosttaš almmuheapmi ođđa aviissas , ávviris , lei vuovdimassii guovvamánu 6. beaivvi dán jagi .
I starten vil avisen komme ut tre dager i uka , men tilbudet vil etter hvert bli utvidet til fem utgivelser per uke .	álggus almmuhuvvo aviisa golmma geardde vahkus , muhto fálaldat viiddiduvvo dađistaga ja dalle almmuhišgohtet aviissa viđa gearddi vahkus .
Ságat vil etter planen komme ut som dagsavis ( dvs. med fem utgaver per uke ) i løpet av året .	Ságat galgá plána mielde almmuhuvvot juohke beaivvi ( viđa gearddi vahkus ) dán jagi mielde .
Innretningen av tilskuddet bør reflektere disse merkostnadene .	Ortnega sturrodat berre speadjalastit dieid lassigoluid .
Endringene i det samiske avismønsteret har likevel gjort det nødvendig å gjennomgå den nærmere innretningen av pressestøtten til samiske aviser .	Sámi aviisaminstara rievdadusat leat liikká dahkat dárbbašlažžan dárkileappot guorahallat sámi aviissaid preassadoarjaga hámi .
Et utkast til forskriftsendringer ble sendt på høring 12. februar , med frist for uttalelse 26. mars 2008 .	Njuolggadusrievdan evttohus sáddejuvvui gulaskuddamii guovvamánu 12. beaivvi , ja das lei vástidanáigemearri njukčamánu 26. beaivvi 2008 .
Kultur- og kirkedepartementet vil endre forskriften med virkning for tildeling av tilskudd for 2008 .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigu rievdadit njuolggadusa das movt galgá juolludit doarjagiid 2008:s .
18.1.1 Forvaltning av tilskuddsordningen til samiske aviser	18.1.1 Sámi aviissaid doarjjaortnega hálddašeapmi
I likhet med de øvrige pressestøtteordningene forvaltes tilskuddet til samiske aviser per i dag av Medietilsynet .	Nu movt eará preassadoarjjaortnegiid ge , de hálddaša dál Mediabearráigeahčču doarjaga sámi aviissaide .
Spørsmålet om en eventuell overføring av forvaltningsansvaret til Sametinget er blitt reist ved flere anledninger , bl.a. i St.meld. nr. 33 ( 2001 – 2002 ) Tilleggsmelding til St.meld. nr. 55 ( 2000 – 2001 ) Om samepolitikken .	Máŋgii lea boahtán ovdan áššin ahte galggašii go hálddašanovddasvástádusa sirdit Sámediggái , ee. Sd.dieđ. nr. 33 ( 2001 – 2002 ) . Lassidieđáhus Sd.dieđ. nr. 55:žii ( 2000 – 2001 ) Sámepolitihka birra .
Regjeringen legger til grunn at Sametinget må ha reell innflytelse på områder som er viktig for det samiske samfunn , i tråd med Soria Moria-erklæringen .	Ráđđehus bidjá vuođđun ahte Sámedikkis ferte leat duohta váikkuheapmi dakkár surggiin mat leat deaŧalaččat sámi servodahkii Soria Moria-julggaštusas mielde .
Kultur- og kirkedepartementet har kontaktet Sametinget om spørsmålet om det er hensiktsmessig at Sametinget overtar forvaltningen av tilskudds ­ordningen til samiske aviser .	Kultur- ja girkodepartemeanta lea váldán oktavuođa Sámedikkiin jearrat lea go ávkkálaš ahte Sámediggi váldá badjelasas sámi aviissaid doarjjaortnega .
En forutsetning må være at tilskuddsforvaltningen gir den nødvendige avstand og uavhengighet i forholdet mellom samiske politiske myndigheter og samisk presse , jf. Innst. S. nr. 110 ( 2002 – 2003 ) .	Okta eaktun ferte leat dat ahte doarjjahálddašeami dihte liikká livččii dárbbašlaš gaska ja sorjjasmeahttunvuohta dan oktavuođas mii lea sámi politihkalaš eiseválddiid ja sámi preassa gaskkas , gč. árv . S. nr. 110 ( 2002 – 2003 ) .
Kultur- og kirkedepartementet legger til grunn at det per i dag ikke er grunnlag for å ta stilling til spørsmålet , og at forvaltningsansvaret inntil videre bør ligge i Medietilsynet .	Kultur- ja girkodepartemeanta dadjá dál ii vuos leat vuođđu dadjat maide ge dien áššis , ja ahte danne galgá vuos hálddašanovddasvástádus leat Mediabearráigeahču vuolde .
18.2 Film	18.2 Filbma
Den norske filmpolitikken skal bidra til å bevare og videreutvikle den samiske kulturen .	Norgga filbmapolitihkka galgá veahkkin seailluhit ja ovddidit sámi kultuvrra .
Statlig støtte til filmproduksjon er et viktig virkemiddel for å sikre at publikum får et godt tilbud av filmer på eget språk , forankret i egen kultur .	Stáhta doarjja filmmaid buvttadeapmái lea deaŧalaš gaskaoapmin sihkkarastit olbmuide buori filbmafálaldagaid iežaset gillii mat leat vuođđuduvvon sin iežaset kulturvrii .
Dette gjelder i like stor grad for samisk film som for norsk .	Diet guoská seamma ollu sámi filmmaide go dáčča filmmaide .
I tillegg til å bidra til utvikling og produksjon av samisk film , er formidling av samisk film og innsatsen overfor barn og unge prioriterte områder .	Lassin dasa ahte leat veahkkin ovddidit ja buvttadit sámi filmmaid , de leat maid vuoruhuvvon suorggit sámi filmmaid gaskkusteapmi ja mánáid ja nuoraid áššiid áŋgiruššan .
I St.meld. nr. 22 ( 2006 – 2007 ) Veiviseren .	Sd.dieđ. nr. 22:s ( 2006 – 2007 ) Ofelaš .
For det norske filmløftet er det gjort nærmere rede for ulike samiske filmtiltak .	Norgga filbmaloktema várás leat dárkileappot čielggadan iešguđet sámi filbmadoaimmaid .
Statlig støtte til filmproduksjon forvaltes i dag hovedsakelig av Norsk filmfond .	Dál hálddaša Norgga filbmafoanda eanemusat stáhta doarjaga filbmabuvttadeapmái .
I tillegg gis det støtte fra regionale filmsenter og filmfond til utvikling og produksjon av kortfilm og dokumentarfilm .	Dasa lassin juolluduvvo doarjja regiunála filbmaguovddážis ja filbmafoanddas ovddidit ja buvttadit oanehis filmmaid ja dokumentára filmmaid .
Nordnorsk filmsenter har et særlig ansvar for støtte til samisk film , og det stilles krav om at det skal gis støtte til minst en samisk film årlig .	Davvi Norgga fil ­bmaguovddážis lea erenoamáš ovddasvástádus sámi filmmaid doarjagiin , ja gáibádussan lea ahte galgá juolluduvvot doarjja unnimusat ovtta sámi filbmii juohke jagi .
Det foreligger planer om å opprette et internasjonalt samisk filmsenter i Kautokeino .	Dál leat hutkame ásahit riik ­kaidgaskasaš filbmaguovddáža Guovdageidnui .
Regjeringen ser positivt på opprettelsen av et slikt filmsenter , som vil kunne bidra til en ytterligere satsing på den samiske filmen .	Ráđđehus atná positiivvalažžan dakkár filbma ­guovddáža ásaheami , mii veadjá leat ain eambbo nanneme sámi filmma .
18.3 Kringkasting	18.3 Sáttamediat
, TV 2 , Kanal 24 og P 4 har programforpliktelser som pålegger dem å tilby programmer til den samiske befolkningen , enten på samisk eller med samisk innhold .	Dábálaš áibmomediain NRKas , TV 2:s , Kanal 24:s ja P4:s leat prográmmageatnegasvuođat mat dagahit sin fállat prográmmaid sámi álbmogii , juogo sámegillii dahje dakkáriid main lea sámi sisdoallu .
NRK er i en særstilling i forhold til de andre allmennkringkasterne .	NRKas lea erenoamáš sajádat buot áibmomediaid gaskkas .
NRK har en lovfestet rett til å drive kringkasting , jf. kringkastingsloven § 2 – 1 , og programvilkårene er nedfelt i selskapets vedtekter ( se også kap. 19.4 ) .	NRKas lea lágaid bokte vuoigatvuohta bargat áibmomedian , gč. áibmomedialága § 2 – 1 , ja prográmmaeavttut leat čállojuvvon fitnodaga njuolggadusaide ( geahča maid kap. 19.4 ) .
TV 2 , Kanal 24 og P 4 er kommersielle allmennkringkastere og har konsesjon etter kringkastingsloven § 2 – 1 .	TV 2 , Kanal 24 ja P 4 leat gávpeáibmomediat ja sis lea doaibmalohpi áibmomedialága § 2 – 1 mielde .
For disse er det nedfelt programvilkår i konsesjonene .	Daidda leat doai ­bmalohpái čallojuvvon prográmmaeavttut .
Medietilsynet fører tilsyn med allmennkringkasternes etterlevelse av deres allmennkringkastingsoppdrag .	Mediabearráigeahčču goziha ahte áibmomediat čuvvot njuolggadusaid go barget dábálašái-bmomediabargguid .
Medietilsynet lager en årlig allmennkringkastingsrapport , som evaluerer de enkelte kringkasternes allmennkringkasterregnskap .	Mediabearráigeahčču ráhka-da jahkásaš dábálašáibmomediaraportta mii árv-voštallá ovttaskas áibmomediaid dábálašáibmomedia rehketdoalu .
I tillegg til den årlige allmennkringkastingsrapporten fører Medietilsynet løpende tilsyn med kringkasternes etterlevelse av programforpliktelsene som er nedfelt i henholdsvis vedtekter ( NRK ) og konsesjonsdokumenter .	Lassin sáttamediaid jahkásaš raporttaide Mediabearráigeahčču goziha oktilaččat ollašuhttetgo sáttamediat prográmmageatnegasvuođaideaset mat leat mearriduvvon ee. NRKa njuolggadusaide ja konsešuvdnadokumeanttaide .
Medietilsynet har myndighet til å sanksjonere de kommersielle allmennkringkasterne ved brudd på programforpliktelsene .	Mediabearráigeahčus lea váldi ráŋggáštit gávppálaččat doaibmi dábálašáibmomediaid jus eai čuovo prográmmageatnegasvuođaid .
Departementet er klageorgan for de vedtak Medietilsynet treffer på kringkastingsfeltet .	Departe ­meanta lea váidinorgána daid mearrádusaid ektui maid Mediabearráigeahčču mearrida áibmomediasuorggis .
Når det gjelder NRK , har ikke Medietilsynet formell sanksjonsmyndighet i forhold til tilsynet med allmennkringkastingsforpliktelsene .	NRKa ektui ii leat Mediabearráigeahčus formála ráŋggáštanváldi gozihit áibmomediageatnegasvuođaid .
Medietilsynet utarbeider imidlertid hvert år en rapport om NRKs virksomhet .	Mediabearráigeahčču ráhkada juoh-ke jagi raportta NRKa doaimma birra .
Fra og med 2007 er oppfølging og utkvittering av Medietilsynets allmennkringkastingsrapport for NRK fast punkt på agendaen for NRKs generalforsamling .	2007 rájes lea NRK váldočoahkkima áššelisttus bistevaš čuokkisin čuovvolit ja duođaštit Mediabearráigeahču áibmomediaraportta .
Dette ble vedtatt i generalforsamling 15. juni 2006 .	Dat mearriduvvui váldo-čoahkkimis geassemánu 15. beaivvi 2006 .
18.4 Strategier og tiltak	18.4 Strategiijat ja doaibmabijut
Samiskspråklige aviser spiller en viktig rolle i bevaring og utvikling av de samiske språkene , bl.a. som læremiddel i skolen .	Sámegiel aviissain lea deaŧalaš rolla seailluhit ja ovddidit sámi gielaid , ee. oahpponeavvun skuvllas .
Samtidig er norskspråklige samiske aviser en viktig kilde til informasjon for samer som ikke behersker samisk skriftspråk .	Seammás leat dárogiel aviissat deaŧalaš diehtogáldun daidda sápmelaččaide geat eai máhte sámi čállingiela .
Regjeringen har økt tilskuddet til samiske aviser med 5 mill. kroner i 2008 til 18,9 mill. kroner .	Ráđđehus lea lasihan doarjaga sámi aviissaide 5 milj. ruvnnos 18,9 milj. ruvdnui 2008:s .
Regjeringen tar sikte på å øke bevilgningen ytterligere i statsbudsjettet for 2009 .	Ráđđehus áigu juolludit vel eambbo jagi 2009 stáhtabušeahtas .
Budsjettøkningen og endringene i det samiske avismønsteret har gjort det nødvendig å gjennomgå den nærmere innretningen av pressestøtten til samiske aviser .	Bušeahttalasiheapmi ja sámi aviisaminstara rievdadusat leat dagahan dárbbašlažžan dárkileappot guorahallat sámi aviissaid preassadoarjaga hámi .
Kultur- og kirkedepartementet vil endre forskriften for tilskudd til samiske aviser med virkning for tildeling av tilskudd for 2008 .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigu rievdadit njuolggadusa sámi aviissaid doarjaga hárrái ja rievdadus doaibmagoahtá 2008 doarjagiid juolludeami rájes .
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Møtebok 1/99	Čoahkkingirji 1/99
Tid : 23. - 26. februar 1999	Áigi : guovvamánu 23. - 26. b. 1999
Sted : Samelandssentret , Kárášjohka	Báiki : Samelandssenter , Kárášjohka
Sak 1/99 Konstituering- navneopprop , permisjoner , innkalte vararepresentanter- godkjenning av innkalling og saksliste	Ášši 1/99 Vuođđudeapmi - nammačuorvun , pearbmišuvnnat , gohččojuvvon várrelahtut - áššelisttu ja gohččuma dohkkeheapmi
Sak 2/99 Sametingets forretningsorden	Ášši 2/99 Sámedikki čoahkkinortnet
Sak 3/99 Sametingsrådets beretning om virksomheten	Ášši 3/99 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra
Sak 4/99 Spørsmål til sametingsrådet i hht. Forretningsorden § 11	Ášši 4/99 Gažaldagat Sámediggeráđđái čoahkkinortega § 11 vuođul
Sak 5/99 Kunngjøring av nye saker	Ášši 5/99 Ođđa áššiid dieđiheapmi
Sak 6/99 Retningslinjer for utdanningsstipend	Ášši 6/99 Stipeandaortnega njuolggadusat
Sak 7/99 Årsmelding 1998 for Sametingets underliggende råd - merknader	Ášši 7/99 Sámedikki vuollásaš ráđiid 1998 jahkedieđáhusat - mearkkašumit
Sak 8/99 Årsmelding for Sametinget 1998	Ášši 8/99 Sámedikki 1998 jahkedieđáhus
Sak 9/99 Samisk parlamentarisk råd	Ášši 9/99 Sámi parlamentáralaš ráđđi
Sak 10/99 Retningslinjer for tilskudd til tospråklighet	Ášši 10/99 Guovttegielalašvuođa njuolggadusat
Sak 11/99 Bruk og forvaltning av skjelettmateriale ved Anatomisk institutt , Universitetet i Oslo	Ášši 11/99 Anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid geavaheapmi ja hálddašeapmi - gulaskuddan
Sak 12/99 Instruks for Sametingets økonomiforvaltning	Ášši 12/99 Sámedikki ekonomiijainstruksa
Sak 13/99 Samisk kulturminneplan 1998-2001	Ášši 13/99 Sámi kulturmuitoplána 1998 - 2001
Møtesekvenser	Čoahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
23. februar kl. 09.00 - 12.00 1/99 3	guovvamánu 23. b. 1999 dii. 09.00-12.00 1/99 3
23. februar kl. 15.00 - 17.00 3/99 7	guovvamánu 23. b. 1999 dii. 15.00-17.00 3/99
24. februar kl. 09.00 - 12.10 7/99 27	guovvamánu 24. b. 1999 dii. 09.00-12.10 7/99 26
24. februar kl. 14.00 - 18.00 Seminar om Samerettsutvalgets innstilling	guovvamánu 24. b. 1999 dii. 14.00-18.00 Seminára sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusa birra
25. februar kl. 09.00 - 12.00 9/99 95	guovvamánu 25. b. 1999 dii. 09.00-12.00 9/99 95
25. februar kl. 15.05 - 15.45 11/99 112	guovvamánu 25. b. 1999 dii. 15.00-15.45 11/99 111
26. februar kl. 09.00 - 10.00 13/99 131	guovvamánu 26. b. 1999 dii. 09.00-10.00 13/99 131
Sak 1/99 Konstituering	Ášši 1/99 Vuođđudeapmi
Saken påbegynt 22. februar kl. 09.05 . Representanter	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 23. b. dii. 09.05 .
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Čuovvovaš áirasat ledje mielde čoahkkima vuođđudeamis :
Øystein Ballari 23. - 24. 2.99 2 .	Øystein Ballari 2 .
Magnhild Mathisen 3 .	Magnhild Mathisen 3 .
Olav M. Dikkanen 4 .	Olav M. Dikkanen 4 .
Steinar Pedersen 5 .	Steinar Pedersen 5 .
Marie Therese N. Aslaksen 6 .	Marie Therese N. Aslaksen 6 .
Nils Henrik Måsø 7 .	Nils Henrik Måsø 7 .
Ragnhild Nystad 8 .	Ragnhild Nystad 8 .
Egil Olli 9 .	Egil Olli 9 .
John Henrik Eira 10 .	John Henrik Eira 10 .
Ole Henrik Magga 11 .	Ole Henrik Magga 11 .
Per A. Bæhr 12 .	Per A. Bæhr 12 .
Isak M. O. Hætta 13 .	Isak M. O. Hætta 13 .
Sverre Andersen 14 .	Sverre Andersen 14 .
Peder Mathisen 15 .	Peder Mathisen 15 .
Geir Liland 16 .	Geir Liland 16 .
Randi Kvivesen 17 .	Randi Kvivesen 17 .
Randi Solli Pedersen 18 .	Inge Eriksen 18 .
Eva Josefsen 19 .	Eva Josefsen 19 .
Geir Tommy Pedersen 20 .	Geir Tommy Pedersen 20 .
Willy Ørnebakk 21 .	Willy Ørnebakk 21 .
Tor Nilsen 22 .	Tor Nilsen 22 .
Sven-Roald Nystø 23 .	Sven Roald Nystø 23 .
Margreta Ååve Kristiansen 24 .	Margreta Påve Kristiansen 24 .
Randi Skum 25 .	Randi Skum 25 .
Ann Mari Thomassen 26 .	Ann-Mari Thomassen 26 .
Ove Johnsen 27 .	Ove Johnsen 27 .
Arvid Skjellhaug 28 .	Arvid Skjellhaug 28 .
Inger Anne Johansen 29 .	Inger Anne Johansen 29 .
Stein Willy Andersen 30 .	Stein Willy Andersen 30 .
Roger Pedersen 31 .	Roger Pedersen 31 .
Ing-Lill Pavall 32 .	Ing-Lill Pavall 32 .
Amund Eriksen 33 .	Amund Eriksen 33 .
Nils O. Nilsen 34 .	Nils O. Nilsen 34 .
Jonhild Jåma 35 .	Jonhild Jåma 35 .
Einar Lifjell 36 .	Einar Lifjell 36 .
Leif Elsvatn 37 .	Leif Elsvatn 37 .
Gro Merete Siri 38 .	Gro Merete Siri 38 .
Johan Mikkel Sara 39 .	Johan Mikkel Sara 39 .
Laila Gunilla Wilks vararepresentant for Berit Ranveig Nilssen vararepresentant for Josef Vedhugnes vararepresentant for Willy Olsen vararepresentant for Asbjørg Skåden vararepresentant for Per Solli vararepresentant for Magne A. S. Huvva vararepresentant for Jarle Jonassen vararepresentant for Birger Nymo	Laila Gunilla Wilks Berit Ranveig Nilssena várrelahttu Josef I. Vedhugnes várrelahttu Willy Olsen várrelahttu Asbjørg Skåden várrelahttu Per Solli várrelahttu Magne A. S. Huvva várrelahttu Jarle Jonassen várrelahttu Birger Nymo várrelahttu
Innvilgede permisjoner	Juolluduvvon pearmišuvnnat :
Representant nr. 1 Berit Ranveig Nilssen innvilget permisjon 23. - 24. februar 1999 .	Áirras nr. 1 Berit Ranveig Nilssen ožžon virgelobi guovvamánu 23. - 24. b. 1999 .
Representant nr. 13 Josef Vedhugnes innvilget permisjon 23. - 26. februar 1999 .	Áirras nr. 13 Josef Vedhugnes ožžon virgelobi guovvamánu 23. - 26. b. 1999 .
Representant nr. 16 Willy Olsen innvilget permisjon 23. - 26. februar 1999 .	Áirras nr. 16 Willy Olsen ožžon virgelobi guovvamánu 23. - 26. b. 1999 .
Representant nr. 25 Asbjørg Skåden innvilget permisjon 23. - 26. februar 1999 .	Áirras nr. 25 Asbjørg Skåden ožžon virgelobi guovvamánu 23. - 26. b. 1999 .
Representant nr. 28 Per Solli innvilget permisjon 23. - 26. februar 1999 .	Áirras nr. 28 Per Solli ožžon virgelobi guovvamánu 23. - 26. b. 1999 .
Representant nr. 29 Magne A. S. Huvva innvilget permisjon 23. - 26. februar 1999 .	Áirras nr. 29 Magne A. S. Huvva ožžon virgelobi guovvamánu 23. - 26. b. 1999 .
Representant nr. 34 Jarle Jonassen innvilget permisjon 23. - 26. februar 1999 .	Áirras nr. 34 Jarle Jonassen ožžon virgelobi guovvamánu 23. - 26. b. 1999 .
Representant nr. 36 . Leif Elsvatn innvilget permisjon 26. februar 1999	Áirras nr. 36 Leif Elsvatn ožžon virgelobi guovvamánu 26. b. 1999 .
Representant nr. 5 Marie Therese N. Aslaksen ble innvilget permisjon 23. februar 1999 , fra kl. 15.20 og ut dagen .	Áirras nr. 37 Birger Nymo ožžon virgelobi guovvamánu 23. - 26. b. 1999 . Várrelahtut :
Vararepresentanter Øystein Ballari møtte for representant nr. 1 Berit Ranveig Nilssen .	Øystein Ballari , áirasa nr. 1 Berit Ranveig Nilsen várrelahttu , čoahkkimis 23. - 24.02.99 .
Sverre Andersen møtte for representant nr. 13 Josef Vedhugnes .	Sverre Andersen , áirasa nr. 13 Josef Vedhugnes várrelahtu , čoahkkimis 23. - 26.02.99 .
Randi Kvivesen møtte for representanten nr. 16 Willy Olsen .	Randi Kvivesen , áirasa nr. 16 Willy Olsen várrelahtu , čoahkkimis 23. - 26.02.99 .
Ann Mari Thomassen møtte for representant nr. 25 Asbjørg Skåden .	Ann-Mari Thomassen , áirasa nr. 25 Asbjørg Skåden várrelahttu , čoahkkimis 23. - 26.02.99 .
Inger Anne Johansen møtte for representant nr. 28 Per Solli .	Inger Anne Johansen , áirasa nr. 28 Per Solli várrelahttu , čoahkkimis 23. - 26.02.99 .
Stein Willy Andersen møtte for representant nr. 29 Magne A. S. Huvva .	Stein Willy Andersen , áirasa nr. 29 Magne A. S. Huvva várrelahttu , čoahkkimis 23. - 26.02.99 .
Jonhild Jåma møtte for representant nr. 34 Jarle Jonassen .	Jonhild Jåma , áirasa nr. 34 Jarle Jonassen várrelahttu , čoahkkimis 23. - 26.02.99 .
Gro Merete Siri møtte for representant nr. 37 Birger Nymo .	Gro Merete Siri , áirasa nr. 37 Birger Nymo várrelahttu , čoahkkimis 23. - 26.02.99 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
- Møteinnkalling av 28. januar 1999 med innstilling til saksliste .	Ođđajagimánu 21. b. 1999 gohččun ja áššelistu
Innleverte forslag	Ovddiduvvon evttohusat
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget :	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Innkalling av 28. januar 1999 med saksliste godkjennes .	Ođđajagimánu 21. b. 1999 gohččun oktan áššelisttuin dohkkehuvvo .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Godkjenning av innkalling	Gohččuma dohkkeheapmi
Innkallingen av ble enstemmig godkjent	Ođđajagimánu 21. b. gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Godkjenning av saksliste	Áššelisttu dohkkeheapmi
Sakslisten som fulgte innkallingen ble enstemmig godkjent .	Áššelistu mii čuovui gohččuma dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Johan Mikkel Sara , saksordfører	Johan M. Sara , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus jienasteami maŋŋá lea ná :
Innkalling med saksliste av 28. januar 1999 ble enstemmig godkjent , jfr. pkt. III.	Ođđajagimánu 21. b. gohččun oktan áššelisttuin dohkkehuvvo .
Saken ble avsluttet 23. februar 1999 kl. 9.15	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 23. b. 1999 dii. 09.15 .
Sak 2/99 Sametingets forretningsorden	Ášši 2/99 Sámedikki čoahkkinortnet
Saken påbegynt 23. februar 1999 kl. 9.15	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 23. b. dii. 09.15 .
I. Innleverte merknader og forslag	I. Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametinget foretar ingen endringer i gjeldende forretningsorden .	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái : Sámediggi ii rievdat čoahkkinortnega dál .
Merknad 1 , SPs sametingsgruppe v / Nils Henrik Måsø	Mearkkašupmi 1 , Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Nils Henrik Måsø :
Ingen merknader .	Eai leat mearkkašumit .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Votering ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Johan Mikkel Sara , saksordfører	Johan M. Sara , áššejođiheaddji
V. Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	VI . Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget foretar ingen endringer i gjeldende forretningsorden .	Sámediggi ii rievdat čoahkkinortnega dál .
Saken avsluttet 23. februar 1999 kl. 9.20	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 23. b. dii. 09.20 .
Sak 3/99 Sametingsrådets beretning om virksomheten	Ášši 3/99 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra
Saken påbegynt 23. februar 1999 kl. 9.20	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 23. b. dii. 09.20
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sametingsrådets beretning om virksomheten fra 13. november 1998 til 8. februar 1999 .	Dieđáhus guoská ráđi doaimmaide 1998 skábmamánu 13. b. rájes 1999 guovvamánu 8. b. rádjai .
Sametingsrådet har i perioden avholdt 3 møter og behandlet 36 saker .	Sámediggeráđđi lea áigodagas doallan 3 čoahkkima ja meannudan 36 ášši .
Som det fremgår av vedlegget til beretningen har rådet i tillegg deltatt på en rekke møter og representasjoner .	Nugo oidno dieđáhusa mildosis , de lea ráđđi maiddái leamaš ollu čoahkkimiin ja ovddastan Sámedikki ollu oktavuođain .
Saksområder	Áššesuorggit
2.1 Lokalisering av distriktskontor for Samisk kulturminneråd i Nordland	2.1 Sámi kulturmuitoráđi Norlándda kantuvrra lokaliseren
Sametingsrådet behandlet saken om lokalisering av Samisk kulturminneråds distriktskontor i Nordland i møtet 14. - 16. desember 1998 .	Sámediggeráđđi lea meannudan Sámi kulturmuitoráđi Norlándda kantuvrra lokaliserema ášši 1998 juovlamánu 14. - 16. b. .
Før endelig behandling av saken avholdt Sametingsrådet møte med leder Kirstin Biti Johansen og nestleder Johan Mikkel Sara den 14. desember .	Ovdal loahpalaš meannudeami doalai ráđđi juovlamánu 14. b. čoahkkima kulturmuitoráđi jođiheddjiin Kirsten Biti Johansen:iin ja nubbinjođiheddjiin Johan Mikkel Sara:in .
Sametingsrådet sluttet seg til Samisk kulturminneråds vedtak av 11. desember 1998 , der kulturminnerådet anbefaler at distriktskontoret for Nordland legges til Árran på Drag i Tysfjord kommune .	Sámediggeráđđi guorrasii Sámi kulturmuitoráđi 1998 juovlamánu 11. b. mearrádussii , gos kulturmuitoráđđi rávve bidjat Norlándda guovllukantuvrra Árranii Áiluovttas Divttasvuona gielddas .
2.2 Fiskerisaker	2.2 Guolástusáššit
Sametingsrådet ved visepresident Ragnhild Nystad og rådsmedlem Berit Ranveig Nilssen har 15. desember 1998 , avholdt møte med fiskeriminister Peter Angelsen og statssekretær Johannes Nakken .	Sámediggeráđđi lea várrepresideanttain Ragnhild Nystad ja ráđđelahtuin Berit Ranveig Nilssen 1998 juovlamánu 15. b. doallan čoahkkima Peter Angelsen:ain ja stáhtačálli Johannes Nakken:iin .
I tillegg til medlemmene fra Sametingsrådet deltok Sametingets representant i reguleringsrådet Alf .	Lassin Sámediggeráđi lahtuide lei regulerenráđi Sámedikki ovddasteaddji Alf .
E. Nystad .	E. Nystad mielde čoahkkimis .
Temaet for møtet var reguleringene i fiske for 1999 .	Čoahkkima fáddán ledje 1999 guolástusreguleremat .
Fiskeriministeren ga ingen lovnader for reguleringene i 1999 , men lovte å vurdere Sametingets anbefalinger ved reguleringene for 2000 .	Guolástusminister ii lohpidan maidege 1999 reguleremiid hárrái , muhto lohpidii árvvoštallat Sámedikki rávvagiid 2000 reguleremiid oktavuođas .
2.3 Sametingets arbeid i forhold til Russland	2.3 Sámedikki bargu Ruošša ektui
Sametinget arrangerte i fellesskap med Global Resource Information Database ( GRID ) Arendal et seminar om " Program for utvikling av kompetanse og medvirkning fra russisk urbefolkning i bærekraftig utvikling av arktisk Russland " , 21. - 22. januar 1999 .	Sámediggi lea ovttas Global Resource Information Database ( GRID ) Arendal ođđajagimánu 21. - 22. b. lágidan seminára « Program for utvikling av kompetanse og medvirkning fra russisk urbefolkning i bærekraftig utvikling av arktisk Russland » .
Seminaret drøftet et programforslag utarbeidet av Russian Association of Indigenous Peoples of the North ( RAIPON ) , i samarbeid med FN`s miljøprogram ( UNEP ) v / GRID-Arendal .	Seminára guorahalai prográmmaevttohusa maid Russian Association of Indigenous Peoples of the North ( RAIPON ) lea ráhkadan ovttas ON:a birasprográmmain UNEP:ain GRID-Arendal bokte .
På møtet deltok representanter fra det norske utenriksdepartementet , kommunal- og regionaldepartementet , russiske myndigheter , Urfolksutvalget i Barentssamarbeidet , RAIPON , Inuit Circumpolar Conference ( ICC . )	Čoahkkimis ledje Olgoriikkadepartemeantta , Gielda- ja guovludepartemeantta , Ruošša eiseválddiid , Barentsovttasbarggu eamiálbmotlávdegotti , RAIPON:a , Inuit Circumpolar Conference ( ICC . )
, Samerådet og relevante fagmiljø .	, Sámiráđi ja guoskevaš fágabirrasiid ovddasteaddjit .
Sametingspresidenten avholdt 21. januar 1999 et møte med representanter for " The Murmansk divisjon of the Russian academy of Public administration " , og en representant for Karasjok kommune .	Sámediggepresideanta doalai ođđajagimánu 21. b. čoahkkima « The Murmansk divisjon of the Russian academy of Public administration » ovddasteddjiiguin ja Kárášjoga gieldda ovddasteddjiin .
Temaet for møtet var en presentasjon av et prosjekt for utdanning av urfolksungdom innen offentlig administrasjon .	Čoahkkima fáddán lei eamiálbmotnuoraide almmolaš hálddašeami oahpahusprošektii oahpásmahttin .
Prosjektet er til vurdering i Barentsregionens arbeidsgruppe for urfolk og Barentssekretariatet for eventuell finansiering over Barentsprogrammet .	Barentsregiovnna eamiálbmogiid bargojoavku ja Barentsčállingoddi leat árvvoštallamin galggašii go Barentsprográmma ruhtadit prošeavtta .
Visepresident Ragnhild Nystad møtte 30. november 1998 , ordfører i Kárášjoga gielda / Karasjok kommune , Kjell Sæther .	Várrepresideanta Ragnhild Nystad deaivvadii 1998 skábmamánu 30. b. . Kárášjoga gieldda sátnejođiheaddji Kjell Sæther:iin .
Kommunen ga her informasjon om det arbeidet de driver i forhold til vennskapskommunen Lujávri .	Gielda muitalii barggu birra maid gielda dahká ustitvuođagieldda Lujávrri ektui .
Det var enighet om at finansiering av prosjektene og nødhjelpen må fortsette fra UD . ’ s side .	Čoahkkimis lei ovttamielalašvuohta dasa ahte Olgoriikkadepartemeanta ain ferte ruhtadit prošeavttaid ja heahteveahki .
Kommunen har for 1999 søkt UD om kr. 2 mill. til prosjekter og nødhjelp .	Gielda lea 1999 jahkái ohcan 2 milj. kr. prošeavttaide ja heahteveahkkái .
Visepresidenten har i møte med utenriksminister Volleæk 3. desember 1998 , bedt ham drøfte rettighetsproblematikken for samene i Russland med russiske myndigheter .	Várrepresideanta lea čoahkkimis olgoriikkaminister Vollebæk:ain bivdán su ságastallat Ruošša eiseválddiiguin ruoššabeal sápmelaččaid vuoigatvuođaid birra .
2.4 Lokal Agenda 21	2.4 Báikkálaš Agenda 21
Sametingsrådet har i forbindelse med Miljøverndepartementets arbeid med oppfølging av Lokal Agenda 21 og etablering av regionale knutepunkt , foreslått etablering av et samisk knutepunkt for LA .	Sámediggeráđđi lea Birasgáhttendepartemeantta Báikkálaš Agenda 21 čuovvulanbarggu ja regiovnnalaš guovddášsajiid ásahemiid oktavuođas evttohan ásahit Báikkálaš Agenda 21 sámi guovddášsaji .
21. Dette forslaget har Miljøverndepartementet nå fulgt opp ved at det inngås en gjensidig avtale mellom Sametinget og Miljøverndepartementet .	Dán evttohusa lea Birasgáhttendepartemeanta dál čuovvulan Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta gaskasaš šiehtadusain .
Avtalen regulerer prosjektets formål , funksjoner , organisering , oppfølging , økonomi og varighet .	Šiehtadus regulere prošeavtta ulbmila , doaimmaid , organiserema , čuovvuleami , ekonomiija ja bistima .
Det samiske knutepunktet organiseres som et prosjekt med en prosjektleder og en referansegruppe med representanter fra samiske kultur- og næringsinstitusjoner .	Sámi guovddášsadji organiserejuvvo prošeaktan mas lea prošeaktajođiheaddji ja referánsajoavku mas leat mielde sámi kultur- ja ealáhusásahusaid ovddasteaddjit .
Prosjektet tillegges Samisk kulturminneråd som får det faglige og administrative oppfølgingsansvaret .	Prošeakta biddjo Sámi kulturmuitoráđđái mii oažžu fágalaš ja hálddahuslaš čuovvulanovddasvástádusa .
Prosjektets varighet er tre år fra og med 1999 .	Prošeakta galgá bistit golbma jagi 1999 rájes .
Miljøverndepartementet finansierer arbeidet med inntil 600.000 kr årlig .	Birasgáhttendepartemeanta áigu ruhtadit barggu , gitta 600 000 kruvnnuin jahkái .
Prosjektlederstillinga og referansegruppa søkes å være etablert i løpet av første halvår 1999 .	Áigumuššan lea oažžut johtui prošeaktajođiheaddjivirggi ja referánsajoavkku 1999 vuosttaš jahkebealis .
Det vil da bli utarbeidet en mer detaljert arbeids- og framdriftsplan .	Prošeaktajođiheaddjivirgi biddjo kulturmuitoráđi váldohálddahussii Unjárgii .
2.5 Samisk medieplan	2.5 Sámi mediaplána
Sametingsrådet har engasjert Universitetet i Oslo ved Eli Skogerbø , til å foreta en kartlegging og definisjon av samiske media .	Sámediggi lea ožžon Eli Skogerbø Oslo universitehtas kártet ja defineret sámi mediaid .
2.7 Samerettsutvalgets utredning	2.7 Sámi vuoigatvuđalávdegotti čielggadus
Sametingsrådet behandlet i sitt møte den 14. - 16. desember 1998 , forlengelse av høringsfristen for Samerettsutvalgets utredning NOU 1997:4 .	Sámediggeráđđi lea čoahkkimis 1998 juovlamánu 14. - 16. b. meannudan Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusa NAČ 1997:4 gulaskuddanáigemeari guhkideami .
Vedtaket der rådet ber om forlengelse av høringsfristen med ett år , ble overrakt justisminister Aud Inger Aure i møte den 16. desember 1998 .	Ráđđi lea geigen mearrádusa gos dáhttu gulaskuddanáigemeari guhkiduvvot jagiin , justisminister Aud Inger Aure:ii čoahkkimis 1998 juovlamánu 16. b. .
For Sametingsrådet møtte president Sven-Roald Nystø og rådsmedlem Isak Mathis O. Hætta .	Sámediggeráđi ovddasteigga presideanta Sven-Roald Nystø ja ráđđelahttu Isak Mathis O. Hžtta .
Justisministeren ga under møtet uttrykk for motforestillinger mot å utvide høringsfristen .	Justisminister dovddahii čoahkkimis ahte ii leat mielas guhkidit gulaskuddanáigemeari .
I brev av 29.01.99 går justisministerene imot utvidelse av høringsfristen .	29.01.99 reivves biehttala justisminister guhkideamis gulaskuddanáigemeari .
Sametingsrådet fremmer saken overfor Sametingets plenum i september 1999 , jf. pkt. 6 .	Sámediggeráđđi ovddida ášši Sámedikki dievasčoahkkimii 1999 čakčamánus , gč. čuo. 6 .
2.8 Fjelloven	2.8 « Fjelloven »
Sametingspresidenten og rådsmedlemmene Ing-Lill Pavall og Isak Mathis O. Hætta avholdt møte med statssekretærene Jan-Erik Sundby i Landbruksdepartementet og Johanne Gaup i Kommunal- og regionaldepartementet , 14. desember 1998 .	Sámediggepresideanta ja ráđđelahttuguovttos Ing-Lill Pavall ja Isak Mathis O. Hžtta leat doallan čoahkkima Eanadoallodepartemeantta stáhtačálli Jan-Erik Sundby:ain ja Gielda- ja guovludepartemeantta stáhtačálli Johanne Gaup:ain 1998 juovlamánu 14. b. .
Departementene hadde tatt initiativ til møtet for å få begrunnelsen for Sametingets syn i spørsmålet vedrørende innføring av fjelloven i Nordland og Troms .	Departemeanta lei dáhtton dán čoahkkima danne go háliidii gullat Sámedikki oainnu « fjelloven » ásaheami hárrái Norlánddas ja Tromssas .
Sametingspresidenten ga på møtet uttrykk for at spørsmålet om en innføring av fjelloven må sees i lys av Samerettsutvalgets videre arbeid .	Sámediggepresideanta dajai čoahkkimis ahte « fjelloven » ásaheami ášši ferte árvvoštallat ovttas Sámi vuoigatvuođalávdegotti viidásit bargguin .
Den 14.12.98 ble det også avholdt et møte med Utmarkskommunenes sammenslutning ved Anton Dahl og sekretær Stein Erik Stinesen , vedrørende samme sak .	14.12.98 dollojuvvui maid čoahkkin seamma ášši birra Meahccekommišuvnna ovttastusain , man Anton Dahl ja čálli Stein Erik Stinesen ovddasteigga .
2.9 FN . ’ s urfolkserklæring	2.9 ON:a eamiálbmotjulggaštus
Sametingspresidenten avholdt den 20. november 1998 et møte med utenriksminister Knut Vollebæk .	Sámediggepresideanta doalai 1998 skábmamánu 20. b. čoahkkima olgoriikkaminister Knut Vollebžk:ain .
Sametingspresidenten deltok på møtet i Genève 1. - 3. desember , sammen med statssekretær Johanne Gaup i Kommunal- og regionaldepartementet .	Sámediggepresideanta lei ovttas Gielda- ja guovludepartemeantta stáhtačálli Johanne Gaup:ain mielde čoahkkimis Geneves juovlamánu 1.-3. b. .
Prosessen i arbeidsgruppen er for tiden lite tilfredsstillende .	Lassin dasa ii orron Norgga delegašuvdna doarvái bures ráhkkanan čoahkkimii .
Disse forhold er tatt opp i brev av 25.01.99 , til utenriksminister Vollebæk .	Dáid beliid leat cuiggodan 25.01.99 reivves olgoriikkaminister Vollebæk:ii .
2.10 Driftstillatelse for uttak av naturstein , Naranaš og Riebanvárri	2.10 Luonddugeđggiid rogganlohpi Náranaččas ja Riebanváris
Sametingsrådet vil be Regjeringen avklare på hvilken måte Sametinget kan reise rettslige problemstillinger , samt på hvilken måte Sametinget kan benytte seg av Regjeringsadvokaten i slike saker .	Sámediggeráđđi áigu dáhttut Ráđđehusa čielggadit mo Sámediggi sáhtášii vuolggahit riektelaš áššiid , ja mo Sámediggi sáhtášii geavahit ráđđehusadvokáhta dákkár áššiin .
2.11 Reindriftsavtalen	2.11 Boazodoallošiehtadus
Forhandlingene i forbindelse med ny reindriftsavtale pågår nå .	Dál leat oassálaččat šiehtadallamin ođđa boazodoallošiehtadusa .
Sametingsrådet ved presidenten og rådsmedlemmene Ing-Lill Pavall og Isak Mathis O. Hætta , møtte den 14.12.98 statssekretær Jan-Erik Sundby for drøftinger vedrørende Sametingets rolle i avtaleforhandlingene og generelt om reindriftsavtalen .	Sámediggeráđđi lea presideanttain ja ráđđelahttuguovttos Ing-Lill Pavall:iin ja Isak Mathis O. Hætta:in 14.12.98 deaivvadan stáhtačálli Jan-Erik Sundby:ain guorahallat Sámedikki saji boazodoallošiehtadallamiin ja boazodoallošiehtadusa oppalaččat .
2.12 Andre saker	2.12 Eará áššit
Planlovutvalget	Plánaláhkalávdegoddi
Planlovutvalget ble opprettet ved kgl. res. av 23. oktober 1998 .	Plánaláhkalávdegoddi ásahuvvui 1998 golggotmánu 23. b. gonagaslaš resolušuvnnain .
Utvalget skal vurdere og foreslå endringer i lov og forskrifter innenfor sitt saksfelt .	Lávdegoddi galgá árvvoštallat ja evttohit láhka- ja njuolggadusrievdadusaid áššesuorggistis .
Utvalget skal særlig vurdere hvordan viktige samfunnsinteresser lettere kan ivaretas i arealplanleggingen .	Lávdegoddi galgá earenoamážit árvvoštallat mo deaŧalaš servodatberoštumiid buorebut sáhtášii vuhtiiváldit areálaplánemis .
Blant de viktige samfunnsinteressene regnes bærekraftig utvikling , ivaretakelse av biologisk mangfold , bærekraftig byutvikling , effektiv og miljøvennlig utnyttelse av energiressursene , verdiskaping , sysselsetting , gode levekår og tilstrekkelig tilgang på gode boliger .	Deatalaš servodatberoštupmin adnojuvvojit ceavzi ovdáneapmi , biologalaš máŋggabealatvuođa gáhtten , ceavzi gávpotovdáneapmi , energiijaresurssaid beaktilis ja birasustitlaš geavaheapmi , árvohuksen , barggolašvuohta , buorit eallineavttut ja buorit vejolašvuođat fidnet buriid orrunviesuid .
I tillegg er utvalget bedt om å vurdere saksbehandlingsreglene og lovstrukturen .	lávdegoddi árvvoštallat áššemeannudannjuolggadusaid ja láhkastruktuvrra .
Sametinget har overfor Miljøverndepartementet pekt på at utvalgets arbeid berører samiske interesser .	Sámediggi lea Birasgáhttendepartementii čujuhan ahte lávdegotti bargu guoskkaha sámi beroštumiid .
MD har i brev av 21.01.99 derfor invitert Sametinget til å delta i en interdepartemental referansegruppe som skal gi utvalget innspill under arbeidet .	Danne lea departemeanta 21.01.99 bovden Sámedikki mielde departemeanttaidgaskasaš referánsajovkui mii galgá buktit lávdegoddái oaiviliid barggu hárrái .
Førstekonsulent Gro Dikkanen deltar for Sametinget i referansegruppen .	Vuosttaškonsuleanta Gro Dikkanen ovddasta Sámedikki dán referánsajoavkkus .
Samisk kvinneprosjekt	Sámi nissonprošeakta
Den treårige prosjektperioden til Samisk kvinneprosjekt ble avsluttet ved utgangen av 1998 .	Sámi nissonprošeavtta golmmajagi prošeaktaáigodat loahpahuvvui 1998 loahpas .
Handlingsplan for likestilling er sendt ut på høring med høringsfrist 1. mars 1999 .	Dásseárvodoaibmaplána lea sáddejuvvon gulaskuddamii , ja gulaskuddanáigemearri lea 1999 njukčamánu 1. b. .
Endelig behandling i Sametingets plenum er planlagt til mai 1999 .	Loahpalaš meannudeapmi Sámedikki dievasčoahkkimis lea plánejuvvon 1999 miessemánus .
Rapport fra prosjektperioden er under utarbeiding .	Raporta prošeaktaáigodaga birra lea ráhkaduvvomin .
Utdanningssaker	Oahpahusáššit
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har vedtatt at det nedsettes en arbeidsgruppe på embetsmannsnivå bestående av medlemmer fra KUF .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta lea mearridan nammadit bargojoavkku ámmátalbmádásis mas miellahttun leat departemeantta , Sámi oahpahusráđi ja Sámedikki ovddasteaddjit .
Mandatet for arbeidsgruppa er å forberede overføringen av Samisk utdanningsråd til Sametinget , herunder vurdere overføring av oppgaver og myndighet .	Bargojoavkku mandáhtan lea ráhkkanahttit Sámi oahpahusráđi sirdima Sámediggái , man oassin lea bargguid ja válddi sirdima árvvoštallan .
For Sametinget deltar direktør Per Edvard Klemetsen og underdirektør Heidi Salmi .	Direktevrra Per Edvard Klemetsen ja vuolitdirektøra Heidi Salmi ovddasteaba Sámedikki dán bargojoavkkus .
Fastlegeordning	Fástadoavtterortnet
Sametingsrådet har gitt en høringsuttalelse til Helse- og sosialdepartementets forslag vedrørende faslegeordningen .	Sámediggeráđđi lea buktán cealkámuša Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta árvalussii fástadoavtterortnega birra .
Tilskudd til samiske hovedorganisasjoner	Doarjja sámi váldoorganisašuvnnaide
Sametingsrådet har fordelt tilskuddet til samiske hovedorganisasjoner til de samme tilskuddsmottakerne som i 1998 .	Sámediggeráđđi lea juogadan sámi váldoorganisašuvnnaid doarjaga daid organisašuvnnaide mat 1998:s ge ožžo doarjaga .
Tilskuddsmottakerne er ; NSR .	Organissašuvnnat mat ožžo doarjaga leat NSR .
, SFF .	, SÁL .
, SLF .	, SÆS .
, Samerådet - norsk seksjon , Davvi Nuorra og Sáráhkká .	, Sámiráđi Norgga juogus , Davvi Nuorra ja Sáráhkká .
Helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning	Dearvvasvuođa- ja sosiálabálbalusat sámi álbmogii
Sametinget har for 1999 fått overført 4,4 mill. kroner fra SHD til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning .	Sámediggi lea 1999 várás ožžon 4,4 milj. kr. . Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanttas NOU 1995:6 Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii čuovvuleapmái .
Midlene skal benyttes til fordeling til ulike prosjekter som fremmer en likeverdig helse- og sosialtjeneste for den samiske befolkning , og til førstekonsulentstilling ved Sametingets administrasjon .	Ruđat galget geavahuvvot iešguđetlágan prošeavttaide mat ovddidit ovttaárvosaš dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmogii , ja vuosttaskonsuleantavirgái Sámedikki hálddahusas .
Sametingsrådet har i tillegg behandlet klagesaker og saker til dette plenumsmøtet .	Dasto lea Sámediggeráđđi maid meannudan váidalusáššiid , ja áššiid dán dievasčoahkkimii .
Oppnevninger	Nammadeamit
3.1 Statens naturforvaltningsråd 1999 - 2002	3.1 Stáhta luondduhálddašanráđđi 1999 - 2002
Magnhild Mathisen er oppnevnt som medlem i Statens naturforvaltningsråd for perioden 1999 - 2002 .	Magnhild Mathisen lea nammaduvvon Stáhta luondduhálddašanráđi lahttun 1999 - 2002 áigodahkii .
Rolf Johansen er oppnevnt som varamedlem for samme periode	Rolf Johansen lea nammaduvvon várrelahttun seamma áigodahkii .
3.2 Sametingets barne- og ungdomsprosjekt , referansegruppe	3.2 Sámedikki mánáid- ja nuoraidprošeakta , referánsajoavku
Berit Johanne Guttorm Ballari , Mikkel Berg og Inga Márjá Steinfjell er oppnevnt som medlemmer i referansegruppen for Sametingets barne- og ungdomsprosjekt .	Berit Johanne Guttorm Ballari , Mikkel Berg ja Inga Márjá Steinfjell leat nammaduvvon Sámedikki mánáid- ja nuoraidprošeavtta referánsajovkui lahttun .
Funksjonstiden for referansegruppen er sammenfallende med prosjektets varighet , men dog ikke lenger enn til 31.12.2000 .	Referánsajoavkku doaibmanáigi lea seamma go prošeavtta doaibmanáigi , dattetge ii guhkit go 31.12. 2000 rádjai .
3.3 Utvalg for utarbeidelse av reindriftsplan	3.3 Lávdegoddi boazodoalloplána ráhkadeapmái
Einar Lifjell , Lars Aage Brandsfjell , Marit Kristine Hætta , Ellinor Guttorm Utsi , Margreta Påve Kristiansen , Inger Anita Smuk og Iver M. Eira er oppnevnt i utvalget som skal utarbeide en reindriftsplan .	Einar Lifjell , Lars Aage Brandsfjell , Marit Kristine Hætta , Ellinor Guttorm Utsi , Margreta Påve Kristiansen , Inger Anita Smuk ja Iver M. Eira leat nammaduvvon lahttun lávdegoddái mii galgá ráhkadit boazodoalloplána .
Einar Lifjell er leder for utvalget .	Einar Lifjell lea lávdegotti jođiheaddji .
3.4 Nordisk informasjonskontor for Nord-Norge 1999 - 2000	3.4 Davvi-Norgga davviriikkalaš diehtojuohkinkantuvra 1999 - 2000
Heaika Skum er oppnevnt som medlem i styret for Nordisk informasjonskontor i Nord-Norge for 1999 - 2000 .	Heaika Skum lea nammaduvvon lahttun Davvi-Norgga davviriikkalaš diehtojuohkinkantuvrra stivrra lahttun 1999 - 2000 áigodahkii .
Inga Ravna Eira er oppnevnt som varamedlem for samme periode .	Inga Ravna Eira lea nammaduvvon várrelahttun seamma áigodahkii .
3.5 Utviklingsforum for omstillingsarbeidet i Indre Finnmark	3.5 Sis-Finnmárkku nuppástuhttinbarggu ovddidanforum
President Sven-Roald Nystø er oppnevnt som Sametingets representant i Utviklingsforumet for omstillingsarbeidet i Indre Finnmark .	Presideanta Sven-Roald Nystø lea nammaduvvon Sámedikki ovddasteaddjin Sis-Finnmárkku nuppástuhttinbarggu ovddidanforumii .
Isak Mathis O. Hætta er oppnevnt som vararepresentant .	Isak Mathis O. Hætta lea nammaduvvon várrelahttun .
3.6 Undersøkelse om tospråklig service i forvaltningsområdet for samisk språk	3.6 Iskkadeapmi guovttegielalaš service birra sámegiela hálddašanguovllus
Visepresident Ragnhild L. Nystad er oppnevnt i referansegruppen for Kommunal- og regionaldepartementets undersøkelse om tospråklig service i forvaltningsområdet for samisk språk .	Várrepresideanta Ragnhild L. Nystad lea nammaduvvon lahttun Gielda- ja guovludepartemeantta iskkadeami referánsajovkui mii galgá iskkadit guovttegielalaš service sámegiela hálddašanguovllus .
Samisk språkråd oppnevner i tillegg et medlem i referansegruppen .	Sámi giellaráđđi maid galgá nammadit lahtu referánsajovkui .
Kunngjøring av nye saker - Oppfølging	Ođđa áššiid dieđiheapmi - čuovvuleapmi
Sametingsrådets kommentarer til nye saker som ble oversendt Sametingsrådet for videre behandling fra Sametingets plenumsmøte 24. - 27. november 1998 , fremgår i det følgende :	Sámediggeráđi mearkkašumit ođđa áššiide maid Sámedikki dievasčoahkkin 1998 skábmamánu 24. - 27. b. lea sádden ráđđái viidásit meannudeapmái .
Forslag 2 Samiske stedsnavn - stedsnavlovens anvendelse	Evttohus 2 Sámi báikenamat — báikenammalága geavaheapmi
Sametingsrådet har foreløpig ikke hatt kapasitet til å prioritere saken .	Sámediggeráđđi ii leat vuos astan dán ášši prioriteret .
Forslag 4 Samisk universitet	Evttohus 4 Sámi universitehta
Sametingsrådet arbeider nå sammen med en rekke andre organer med oppfølgingen av Ministermøtet i Arktisk Råd 17. - 18.09.98 .	Sámediggeráđđi bargá dál ovttas moanaid eará orgánaiguin Arktalaš Ráđi 17. - 18.09.98 Ministerčoahkkima čuovvulemiin .
Rådet vil fremme saken overfor Utenriksdepartementet i sammenheng med spørsmålet om et Arktisk universitet .	Ráđđi áigu ovttas Arktalaš universitehta áššiin ovddidit ášši Olgoriikkadepartementii .
Utover dette har ikke Sametingsrådet hatt kapasitet til å prioritere saken .	Sámediggeráđđi ii leat astan prioritereret ášši dađi eanet .
Forslag 5 Samelovens språkregler	Evttohus 5 Sámelága giellanjuolggadusat
Sametingsrådet har foreløpig ikke hatt kapasitet til å prioritere saken .	Sámediggeráđđi ii leat vuos astan dán ášši prioriteret .
Forslag 10 Reguleringer i fiskeriene - åpning av loddefiske	Evttohus 10 Guolástusaid reguleren — šákšabivdolohpi
Sametingsrådet tok opp spørsmålet om loddefiske i møtet nevnt i pkt. 2.2 .	Sámediggeráđđi lea ovddidan ášši čuo. 2.2 namuhan čoahkkimis .
Det ble understreket at loddebestanden må sikres mot overbeskatning og at det kun må tillates konsumfiske .	Deattuhuvvui ahte šákšanáli ferte suodjalit badjelmearálaš bivddu vuostá , ja ahte dušše konsumabivdu galgá leat lobálaš .
For 1999 ba rådet om at det ikke ble gitt tillatelse til loddefiske .	Ráđđi lea 1999 hárrái dáhtton gieldit šákšabivddu .
Fiskeriministeren informerte om arbeidet i norsk - russisk fiskerikommisjon .	Guolástusminister muitalii Norgga-Ruošša guolástuskommišuvnna barggu birra .
Russiske forskere går inn for loddefiske , og Norge måtte imøtekomme kravet fra russisk side om dette fisket .	Ruošša dutkit háliidit šákšabivddu , ja Norga ferte mieđihit Ruošša gáibádussii dán bivddu dáfus .
Fiskeriministeren understreket at økningen i loddefiske er svært lite .	Guolástusminister deattuhii ahte lassáneapmi šákšabivddus lea hui uhcci .
Forslag 11 Rettighetssituasjonen for samer i Russland	Evttohus 11 Ruoššabeal sápmelaččaid vuoigatvuođadilli
Jf. pkt. 2.3 .	Gč. čuo. 2.3 .
Møter og representasjoner	Čoahkkimat ja ovddasteamit
Sametingspresidenten har i perioden hatt møter med fylkesordførerne i Troms og Nord-Trøndelag .	Sámediggepresideanta lea áigodagas doallan čoahkkimiid Tromssa ja Davvi-Trøndelága fylkkasátnejođiheddjiiguin .
På møtet med fylkesordføreren i Troms ble følgende tema drøftet : fylkesplanarbeidet , regionalt utviklingsprogram for Troms , samiske kultursentra , samiske kulturspørsmål , videregående opplæring , oppfølging av NOU 1995 : Samisk helse- og sosialplan og Arctic Council .	Čoahkkimis Tromssa fylkkasátnejođiheddjiin ságastallojuvvui čuovvovaš fáttáid birra : fylkkaplánabargu , Tromssa regiovnnalaš ovddidanprográmma , sámi kulturguovddážat , sámi kulturgažaldagat , joatkkaoahpahus , NAČ 1995:6 Sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaplána čuovvuleapmi ja Arctic Council .
På møtet med fylkesordføreren i Nord-Trøndelag deltok også fylkesmannen i Nord-Trøndelag .	Maiddái Davvi-Trøndelága fylkkamánni lei mielde čoahkkimis fylkkasátnejođiheddjiin .
Temaer som ble drøftet var fylkesplanarbeidet , samisktilbudet i den videregående skole og Sørsamisk handlingsplan .	Fáddán čoahkkimis ledje fylkkaplánabargu , sámegiel fálaldat joatkkaskuvllas ja Máttasámi doaibmaplána .
I forbindelse med Tibets eksilparlaments president Samdhong Rinpoches besøk i Tromsø , hadde visepresidenten og sametingsrepresentant Ole Henrik Magga samtaler med ham om Tibets vanskelige situasjon .	Tibehta eksilparlameantta presideantta Samdhong Rinpoches oahppaladdama oktavuođas Tromssas , ságastalaiga várrepresideanta ja sámediggeáirras Ole Henrik Magga suinna Tibehta váttis dili birra .
En var enige om at Tibets verste fiende var stillhet fra det internasjonale samfunn .	Sii ledje ovttaoaivilis das ahte Tibehta stuorámuš vašálaš lea riikkaidgaskašas servodaga jávohisvuohta .
Visepresidenten lovte at Sametinget ville be den norske regjeringen være mer tydelige i sin fordømmelse av Kinas okkupasjon av Tibet og samordne støtten til Tibet med andre vestlige myndigheter .	Várrepresideanta lohpidii ahte Sámediggi áigu dáhttut Norgga Ráđđehusa čielgaseabbot ráŋgut Kiinná danne go lea okkuperen Tibehta , ja ovttastahttit doarjaga Tibehtii eará oarjemáilmmi eiseválddiiguin .
Se forøvrig eget vedlegg .	Geahča muđui sierra mildosa .
6 Foreløpige sakslister for plenum i 1999	6 1999 dievasčoahkkimiid gaskaboddosaš áššelisttut
Mai 99 :	99 miessemánu :
Reindriftsstyrets årsmelding 1998	Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus
Reindriftsavtalen	Boazodoallošiehtadus
Forskrifter for utbetaling av godtgjøring til sametingets representanter og medlemmer i underliggende råd	Dásseárvodoaibmaplána Sámedikki áirasiid ja vuollásaš ráđiid lahtuid buhtadusnjuolggadusat
Organisering av Sametingets arbeid med språk- og opplæringssaker	Sámedikki giella- ja oahpahusáššiid barggu organiseren Duoji doarjjajuolggadusat
Samisk kulturhusplan - rullering	Sámi kulturviessoplána - ođasmahttin
September 99 :	99 čakčamánu :
Samerettsutvalgets innstilling - høringsuttalelse	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus - gulaskuddancealkámuš
November 99 :	99 skábmamánu :
Sametingets budsjettfordeling 2000	Sámedikki 2000 bušeahttajuogadeapmi
Sametingets budsjettforslag 2001	Sámedikki 2001 bušeahttaevttohus
Strategisk næringsplan	Strategalaš ealáhusplána
Retningslinjer for tilskudd til samiske hovedorganisasjoner	Sámi váldoorganisašuvnnaid doarjjanjuolggadusat
Retningslinjer for tilskudd til samisk forlagsdrift	Sámi lágadusdoaimma doarjjanjuolggadusat
Retningslinjer for tilskudd til samiske kulturorganisasjoner	Sámi kulturorganisašuvnnaid doarjjanjuolggadusat
Retningslinjer for tilskudd til samiske barns oppvekstvilkår	Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjjanjuolggadusat
Retningslinjer for tilskudd til politiske grupperinger i Sametinget	Sámedikki politihkalaš joavkkuid doarjjanjuolggadusat
Retningslinjer for tilskudd til samisk kulturfond	Sámi kulturfoandda doarjjanjuolggadusat
Med dette gjør Sametingsrådet oppmerksom på at plenumsmøtene allerede er « fullbooket » med planlagte saker .	Sámediggeráđđi fuomášuhttá ahte dievasčoahkkimiidda leat plánejuvvon nu ollu áššit ahte eai « čága » eanet áššit .
Vi ber derfor sametingsgruppene om å legge dette til grunn når de vurderer å fremme forslag til eventuelle nye saker til plenum .	Mii bivdit danne Sámedikki joavkkuid dán atnit vuođđun go árvvoštallet ovddidit vejolaš ođđa áššiid dievasčoahkkimii .
Sametingsrådet har også iverksatt en vurdering av Sametingets administrative kapasitet til å forberede og følge opp saker som reises og behandles i Sametinget .	Ráđđi lea maid árvvoštallagoahtán Sámedikki hálddahuslaš návccaid ráhkkanahttit ja čuovvulit áššiid mat ceggejuvvojit ja meannuduvvojit Sámedikkis .
Vedlegg :	Mildosat :
— Oversikt over møter og representasjoner 13. november 1998 - 8. februar 1999— Sametingsrådets møtebok 1/99	— čoahkkimat ja ovddasteamit 1998 skábmamánu 13. b. - 1999 guovvamánu 8. b — Sámediggeráđi čoahkkingirji 1/99
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon evttohusat ja mearkkašumit
Merknad 1 , SPs sametingsgruppe v / Nils Henrik Måsø Ingen merknad	Mearkkašupmi 1 , Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Nils Henrik Måsø :
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Saken ble avsluttet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Pkt. 2.10 Driftstillatelse for uttak av naturstein , Naranaš og Riebanvárri	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli :
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Replihkka
Sven Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Eva Josefsen	Sverre Andersen
Sverre Andersen	Eva Josefsen
Egil Olli	Egil Olli
Nils Henrik Måsø Egil Olli	Nils Henrik Måsø Egil Olli
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Gro Merete Siri	Gro Merete Siri
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Øystein Ballari	Øystein Ballari
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Einar Lifjell Steinar Pedersen	Einar Lifjell Steinar Pedersen
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Ann Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
20 Ole Henrik Magga	20 . Ole Henrik Magga
Roger Pedersen	Sven-Roald Nystø
Sven-Roald Nystø	Roger Pedersen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus jienasteami maŋŋá lea ná :
Sametingsrådets beretning tas til orientering , jfr. pkt. III .	Geahča čuo. III Jienasteapmi . Sámediggeráđi dieđáhus váldojuvvo diehtun .
Votering Saken avsluttet 23. februar 1999 kl. 15.30	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 23. b. dii. 15.30 .
Sak 4/99 Spørsmål til Sametingsrådet i h. h. t. forretningsorden § 11	Ášši 4/99 Gažaldagat Sámediggeráđđái čoahkkinortnega § 11 vuođul
Saken påbegynt kl. 15.30	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 23. b. dii. 15.30 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
- Spørsmål fra representant Nils Henrik Måsø , SPs sametingsgruppe , innkommet 15.02.1999	Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Nils Henrik Måsø 12.02.1999 gažaldat
Innleverte spørsmål , svar og forslag	Ovddiduvvon gažaldagat , vástádusat ja vejolaš evttohusat
Spørsmål fra Nils Henrik Måsø , SPs sametingsgruppe :	Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Nils Henrik Måsø :
I følge media har knappe reinbeiteressurser på Finnmarksvidda ført til store stridigheter mellom enkelte reindriftsutøvere .	Mediijain oidno ahte vátna guohtonresurssat Finnmárkku duoddaris dagahit stuorra giččuid boazodolliid gaskka .
Det påstås at det enkelte plasser er innført en slags « indre selvjustis » uten at noen myndigheter griper inn .	Čuoččuhuvvo ahte muhtun sajiin geavahuvvo « siskkáldas iešlágasteapmi » almmá dan ahte eiseválddit čuovvulit dan moktege .
Senterpartiets sametingsgruppe mener at dette er en uholdbar situasjon hvis det som er kommet frem gjennom media , er riktig .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte dát dilli ii leat dohkálaš jos dat mii oidno ja gullo mediain leaš duohta .
Senterpartiets sametingsgruppe vil stille følgende spørsmål til Sametingsrådet :	Guovddášbellodaga sámediggejoavku jearrá čuovvovaš gažaldaga Sámediggeráđis :
Er det riktig det som blir hevdet i media ?	Lea go duohta dat maid mediat čuoččuhit ?
Kan i såfall Sametinget gjøre noe med saken , eventuelt hva ?	Jos leaš , de sáhttá go Sámediggeráđđi dahkat maidege áššiin , ja vejolaččat maid ?
Eller er det noe som reindriftsnæringen selv må ordne opp i ?	Vai lea go dát juoga maid ieš boazodoalloealáhus ferte čorget ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametingsrådet kan verken bekrefte eller avkrefte påstander som kommer frem i media .	Sámediggeráđđi ii sáhte gal duođaštit iige biehttalit leat go mediaid čuoččuhusat riekta .
Sametingsrådet ser alvorlig på situasjon for reindriftsnæringen .	Sámediggeráđđi atná duođalažžan boazodoalu dili .
Sametinget har oppnevnt et mindretall i reindriftsstyre og i områdestyrene , og har gjennom våre representanter der mulighet for å påvirke prosessen med å finne frem til gode løsninger .	Sámediggi lea nammadan boazodoallostivrra ja guovllustivrraid uhccitlogu , ja lea áirasiiddis bokte dakko gokko lea leamaš vejolaš váikkuhan prosessii gávdnan dihte buriid čovdosiid .
Sametinget kan også gjennom vårt eget reindriftsplanutvalg , samt gjennom våre representanter i reindriftslovutvalget vurdere de aktuelle problemstillingene .	Sámediggi sáhttá maiddái boazodoalloplánalávdegottis bokte , ja boazodoalloláhkalávdegotti lahtuidis bokte árvvoštallat dán dili .
Sametinget vil behandle to saker som gjelder reindriften under plenum i mai 1999 , dette er reindriftsstyrets årsmelding og reindriftsavtalen .	Sámediggi áigu dán jagi miessemánu dievasčoahkkimis meannudit guokte ášši mat gusket boazodollui , boazodoallostivrra jahkedieđáhusa ja boazodoallošiehtadusa .
I den forbindelse vil det være naturlig å gjøre en helhetlig vurdering av situasjonen i reindriften .	Dán oktavuođas lea lunddolaš ollislaččat árvvoštallat boazodoalu dili .
Landbruksministeren , Kommunal- og regionalministeren , representanter fra næringen , Fylkesmannen i Finnmark , Fylkesordføreren og aktuelle ordførere vil delta på møtet .	Dán čoahkkimii galget searvat eanadoallominister , gielda- ja guovluminister , ealáhusa ovddasteaddjit , Finnmárkku fylkamanni , fylkasátnejođiheaddji ja guoskevaš sátnejođiheaddjit .
Sametinget vil være representert ved presidenten .	Maiddái Sámedikki presideanta searvá dán čoahkkimii .
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 38 tilstede .	38 áirasis ledje 38 čoahkis .
Saken ble avsluttet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Replihkka
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
2 Ragnhild Nystad	2 . Ragnhild Nystad
3 Nils Henrik Måsø	3 . Nils Henrik Måsø
4 Ragnhild Nystad	4 . Ragnhild Nystad
5 Per A. Bæhr	5 . Per A. Bæhr
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus jienasteami maŋŋá lea ná :
Se pkt. III .	Geahča čuoggá III Jienasteapmi .
Votering . Saken avsluttet 23. februar 1999 kl. 15.40	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 23. b. dii. 15.40 .
Sak 5/99 Kunngjøring av nye saker	Ášši 5/99 Ođđa áššiid dieđiheapmi
Saken påbegynt 23. februar 1999 kl. 15.40	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 23. b. dii. 15.40 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Forslag 1 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe	Eavttuhus 1 , NSR:a sámediggejoavkku Ann-Mari Thomassen :
FORSKRIFTER TIL OPPLÆRINGSLOVEN - HØRING 15 .	OAHPAHUSLÁGA ÁSAHUSAT - GULASKUDDAN
Sametinget er det høyeste organ for samene .	Sámediggi lea sápmelaččaid bajimuš orgána .
I en slik viktig sak som forskriftene til opplæringsloven , som har alvorlige konsekvenser for elever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , er det prinsipielt og særlig viktig at Sametinget skal være høringsinstans .	Dakkár deaŧalaš áššis go oahpahuslága ásahusat leat , main leat duođalaš váikkuhusat ohppiide sámegiela hálddašanguovllu olggobealde , lea prinsihpalaččat ja earenoamáš deaŧalaš ahte Sámediggi galgá leat gulaskuddanásahussan .
Ber om at Sametingsrådet følger opp saken .	Bivdit Sámediggeráđi čuovvulit ášši .
Forslag 2 , representant Arvid Skjellhaug , NSRs sametingsgruppe	Eavttuhus 2 , NSR:a sámediggejoavkku Arvid Skjellhaug :
« REDUKSJON I STATENS BENSINAVGIFT PÅ . DRIVSTOFF I UTKANTSTRØKENE »	STÁHTA BOALDÁMUšDIVVADIID GEAHPEDEAPMI ( BENSIINNAS JA DIESELIS ) BOAITTOBEALGUOVLLUIN
Sametinget ber rådet ta initiativ overfor sentrale myndigheter for å få nedsatt bensinavgift på diesel og bensin .	Sámediggi bivdá ráđi bargagoahtit guovddáš eiseválddiid ektui dainna áigumušain ahte unnidit boaldámušdivvada dieselis ja bensiinnas .
En slik reduksjon vil virke positivt i distrikter som har lange avstander og dårlig utbygd kollektivtrafikk .	Dákkár geahpedeapmi váikkuhivččii positiivvalaččat guovlluin gos leat guhkes gaskkat ja heajos kollektiivajohtalus .
En senkning på diesel og bensinavgifter på f.eks. kr. 2,- pr. liter vil være et viktig virkemiddel for å sikre fortsatt bosetning i ytterkantene .	Diesel- ja bensiidnadivvadis omd. 2 kr. geahpedeapmi lihtteris livččii rivttes váikkuhangaskaoapmin dasa ahte sihkkarastit doaresbeal guovlluid ássama boahtteáiggis .
Forslag 3 , representant Randi A. Skum , NSRs sametingsgruppe	Eavttuhus 3 , NSR:a sámediggejoavkku Randi Skum :
Jordskifteretten skal den 3. mars d.å. behandle en sak som berører tradisjonelle samiske fiskerettigheter i Grasmyrskogvassdraget på Senja .	Eanajuohkinriekti galgá njukčamánu 3. b. dán jagi meannudit ášši mii guoská árbevirolaš sámi guolástusvuoigatvuođaide " Grasmyrskog " čázádagas Sáččás .
Vi anser det som svært uheldig at Jordskifteretten skal fatte avgjørelse i en sak som omhandler samiske rettigheter forankret i alders tids bruk .	Min mielas lea hui unohas go Eanajuohkinriekti galgá mearridit áššis mii guoskkaha sámi vuoigatvuođaid maid vuođđun lea dološáiggi geavaheapmi .
’ s sametingsgruppe ber derfor at Sametingsrådet foretar en oppfølging av saken .	Danne bivdá ge NSR:a sámediggejoavku Sámediggeráđi čuovvulit ášši .
Forslag 4 , representant Nils Henrik Måsø , SPs sametingsgruppe	Eavttuhus 4 , Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Nils Henrik Måsø :
Tana kommune har 17.06.97 vedtatt et ansettelsesreglement med ulike grader av vektlegging av kvalifikasjoner i samisk språk i kommunale stillinger .	Deanu gielda lea 17.06.97 mearridan bargiidnjuolggadusaid main sámegiela máhtolašvuohta gieldda virggiin deattuhuvvo iešguđet dásis .
Ved kunngjøring og tilsetting i kommunale stillinger skal ett av følgende krav / kriterier nyttes :	Almmuhusaid ja virgáibidjamiid oktavuođas gieldda virggiide galgá okta čuovvovaš gáibádusain / eavttuin geavahuvvot :
Under ellers like vilkår , foretrekkes søkere som behersker både norsk og samisk språk .	go eavttut leat muđui dássálaga , de biddjo ovddabeallái ohcci guhte máhttá sihke sáme- ja dárogiela
Kunnskaper i samisk språk anses som en vesentlig tilleggskvalifikasjon .	sámegiela máhtolašvuohta lea nana lassigelbbolašvuohta
Kunnskaper i samisk språk vil bli tillagt avgjørende vekt for søkere som ellers er kvalifisert .	sámegiela máhtolašvuhtii biddjojuvvo stuorra deaddu ohcciid dáfus geat muđui leat gelbbolaččat
Vedtaket er blitt innklaget til fylkesmannen for lovlighetskontroll .	Mearrádus lea váidaluvvon fylkamannii lágalašvuođa bearráigeahččama dihte .
Fylkesmannen har etter samlet vurderinger av ansettelsesreglementets § 3-7 d ) og c ) kommet til at vedtaket strider mot arbeidsmiljølovens paragraf 55 A , 2. ledd og har derfor konkludert med at ansettelsesreglementet for Tana kommune må oppheves , eller gis et innhold som er i samsvar med arbeidsmiljølovens § 55 A , 2. ledd .	Fylkkamánni lea oppalaččat árvvoštallan bargiidnjuolggadusaid § 3-7 d ) ja c ) , ja gávnnahan ahte mearrádus ii soaba bargobiraslága § 55a nuppi osiin , ja lea danne konkluderen ahte Deanu gieldda bargiidnjuolggadusaid ferte gomihit , dahje ahte daidda biddjo sisdoallu mii dávista bargobiraslága § 55 a nuppi oassái .
Etter SP ’ s mening er fylkesmannens konklusjon oppsiktsvekkende spesielt i forhold til samelovens språkregler og intensjonen med disse .	Guovddášbellodat oaivvilda ahte fylkkamánni konklušuvdna lea imašlaš erenoamážit sámelága giellanjuolggadusaid ja daid áigumušaid ektui .
Sametingsrådet bør snarest ta opp saken med Kommunal- og regionaldepartementet for å få en politisk avklaring på om Tana kommunes reglement er lovstridig slik fylkesmannen hevder det .	Sámediggeráđđi berre jođánepmosit ovddidit ášši Gielda- ja guovludepartementii vai politihkalaččat čielggaduvvošii leat go Deanu gieldda njuolggadusat lága vuostá nugo fylkkamánni čuoččuha .
Forslag 5 , representant Willy Ørnebakk , APs sametingsgruppe	Eavttuhus 5 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Willy Ørnebakk :
ROVDYRSITUASJONEN	BORASPIREDILÁLAŠVUOHTA
Statens Dyrehelsetilsyn kom for en måned siden , med utspillet om at man ville vurdere å forby beiteslipp for husdyr i de mest utsatte områdene .	Stáhta Elliiddearvvasvuođabearráigeahčču ávžžuhii mánu dassážii ahte ferte árvvoštallat gieldit luoitimis šibihiid meahccái guohtut doppe gos leat eanemus boraspiret .
Dersom dette blir gjennomført vil det være døden for svært mange bygdesamfunn .	Jos dát gal čađahuvvoš , de dat goarida oalát hirbmat ollu giliid .
Alle forstår at neste år vil et annet område være « det mest utsatte » , og slik kan man flytte rundt i landet år for år .	Buohkat áddejit ahte boahtte jagi sáhttet leat muhtun eará guovlluin eanemus boraspiret , ja nie sáhttá dáhpáhuvvat vuoruid mielde miehtá riikka jagis jahkái .
Det er et faktum at denne saken opp gjennom årene har ført til et tynnslitt forhold mellom lokalbefolkningen og miljøvernmyndighetene mange steder .	Duohtavuohta lea ahte dát ášši lea jagiid mielde dagahan dan ahte báikegottiid olbmuid ja birasgáhtteneiseválddiid gaskka lea šaddan oalle heajos gaskavuohta ollu sajiin .
Den 08. februar d.å. fikk vi se et program fra Trøndelag på NRK 1 som viste at man hadde brukt mange millioner på et prosjekt hvor man etter et år konkluderte med det samme som næringsutøverne hele tiden hadde sagt .	Guovvamánu 8. b. dán jagi oinniimet NRK . 1:s ovtta prográmma , ráhkaduvvon Trøndelágas , mii čájehii ahte ollu miljovnnat ledje geavahuvvon prošektii mii konkluderii dan seamma maid ealáhusdoallit oppa áigge ledje dadjan .
Det var riktig at rovdyrene hentet over 50 % av reinflokken årlig .	Leai duohta ahte boraspiret válde 50% boazoealus juohke jagi .
Fra Nordland rapporteres det om at reinbeitedistrikt kan vise til enda verre tall , og fra saueholdet er det dokumentert lignende tall fra områder over hele landet .	Norlánddas rapporterejuvvo ahte orohagain sáhttá leat vel vearrát dilli , ja sávzadoallit leat duođaštan sullasaš loguid guovlluin miehtá riikka .
Landbruket er i omstilling og har vært det lenge .	Eanadoallu lea nuppástuvvamin ja lea leamaš juo guhkká .
30 tusen gårdsbruk ble nedlagt i forrige tiårsperiode , mens 21 tusen bruk er nedlagt i de siste ti årene .	30 000 doalu leat heaittihuvvon ovddit logijagiáigodagas , go fas 21 000 doalu leat heaittihuvvon maŋimuš logijagis .
6 - 7 bruk legges ned hver eneste dag - året rundt .	6-7 doalu heaittihuvvojit juohke beaivve birra jagi .
Utfordringene er mange - både for reindrifta og jordbruket , men rovdyrproblemet er uten tvil det aller største .	Hástalusat leat máŋga - sihke boazodoalus ja eanadoalus , muhto boraspireváttisvuohta lea eahpitkeahttá buot stuorimus .
Reineiere og sauebønder er selvsagt mest utsatt , men også melkebruk får problemer fordi det er vanlig i mange områder å utnytte ledige ressurser ved å kombinere små melkekvoter med sauehold .	Eanemusat gillájit dieđusge boazodoallit ja sávzadoallit , muhto maiddái mielkeboanddaide ge šaddet váttisvuođat go lea dábálaš ollu guovlluin geavahit buođu resurssaid nu ahte kombineret mielkeeriid sávzadoaluin .
Selv om alle parter i debatten understreker at man ikke vil utrydde rovdyrene våre , så er akkurat dette utsagnet svært vanlig å bli møtt med dersom en tar opp dette problemet .	Vaikko buot oasálaččat ságastallamiin deattuhit ge ahte eai háliit jávkadit min boraspiriid , de lea juste hirbmat dábálaš deaivvadit dáinna dajaldagain jos dát váttisvuohta váldo ovdan .
Det er påfallende og underlig at det aldri snakkes om alternativet på motsatt ytterkant - Hvordan ville situasjonen vært for rovdyrbestanden dersom den ikke kunne livnære seg på husdyr eller tamrein ?	Čuohcá čalbmái ja lea imaš go ii goassige hállojuvvo molsaeavttu birra nuppi guvlui - Mo livčče boraspiredilli jos eai livčče šibihat ja bohccot maiguin dat ealihivčče iežaset ?
Dagens regelverk for kompensasjon for rovdyrskader er knyttet opp mot dokumentasjon .	Otnáš njuolggadusaid vuođul ferte duođaštit jos galgá oažžut buhtadusa boraspiriid ovddas .
Dess bedre dokumentasjon - dess større prosentvis kompensasjon .	Mađi buoret duođaštus - dađi stuorát buhtadus proseanttaid mielde .
Et lam eller en kalv er borte ute i naturen etter et par dager .	Láppis dahje gálbi jávká meahccái moatti beaivvis .
Når åtselsfuglene ikke lenger er interessert , er det omtrent umulig å finne restene av dyra .	Go lottit eai šat beroš ráppis , de lea veadjemeahttun gávdnat elliid .
Dette kan ikke fortsette lenger .	Ná ii sáhte joatkašuvvat guhká .
Det er prisverdig at også Dyrehelsetilsynet har sagt i fra at situasjonen nå er så alvorlig som den er .	Lea rámiidan veara go Ealliiddearvvasvuođabearráigeahčču ge lea dadjan ahte dilli lea nu duođalaš go lea .
Nå er utfordringen å gjøre noe med dette , men det må være noe helt annet enn den medisinen de foreskriver !	Hástalussan lea dahkat dainna maid nu , muhto dat gal ferte leat juoga áibbas eará go maid sii árvalit !
Statistikken fra de siste årene viser at det ikke er uvanlig at fellingsprosenten ligger under 25 % av fastsatt kvote .	Maŋimuš jagiid statistihkat čájehit ahte ii leat eahpedábálaš ahte goddinlohpeproseanta lea vuollel 25% mearriduvvon bivdoearis .
I tillegg er det godt dokumentert gjennom prosjekter de siste årene at også kongeørn , som idag er fredet , gjør betydelig skade på tamrein og småfe .	Dasto lea bures duođaštuvvon prošeavttaid bokte maŋimuš jagiid ahte maiddái gonagasgoaskin , mii dál lea ráfáidahtton , gaikkoda bohccuid ja smávvašibihiid .
For å beskrive situasjon ytterligere , trekkes her fram tall fra Fylkesmannen i Troms ( 1998 ) : Av omsøkte tap erstattes ca. 50 % .	Čilgen dihte dili ain lagabui , geavahit dás Tromssa fylkkamanni loguid ( 1998 ) : Vahágiid ovddas ohccojuvvon buhtadus juolluduvvo sullii 50% .
Av disse 50 % er kun 4 % dokumenterte tap , mens resten er erstattet som sannsynlig tap p.g.a. rovdyr .	Dán 50%:s leat dušše 4% duođaštuvvon vahágat , go fas buhtaduvvo jáhkehahtti vahágin boraspiriid geažil .
Minimumsanslag ( 98 ) er 60 gauper , 40-60 jerv og 80-140 hekkende par av kongeørn før yngling om våren for Troms fylke alene .	Sula mielde uhcimus logut 1998:s dušše Tromssa fylkkas leat 60 albasa , 40-60 geatki ja 10-140 gonagasgoaskinpára ovdal čivgama giđđat .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe mener at det er dagens bestemmelser for jakt som må endres .	Bargiidbellodaga Sámediggejoavku oaivvilda ahte dáláš bivdomearrádusaid ferte rievdadit .
Metodene for fastsettelse av kvoter er basert på solid dokumentasjon av de ulike bestandene .	Bivdoeriid mearrideami vugiid vuođđun leat nana duođaštusat iešguđet náliin .
Det må komme endringer som gjør det mulig å ta ut disse for Troms fylke alene .	Dál fertejit boahtit rievdadusat mat dahket vejolažžan deavdit bivdoeriid spáitilis vugiin .
Av noen eksempler på forhold som gjør jakt vanskelig kan nevnes ;	Namuhit dás muhtun ovdamearkkaid mat sáhttet váttásmahttit bivddu :
forbud mot bruk av snøscootere under jakt - ( med anbefaling om ikke engang å gi disp .	skohtera ii leat lohpi geavahit bivddus - ( sierra vuodjenlobi ii oaččo addit measta ii sevttiid ge bidjamii )
forbud mot å bruke av midler avsatt til forebyggende arbeid til f.eks. skuddpremie , eller betaling for jegere .	ii leat lohpi geavahit eastadeaddji bargui juolluduvvon ruđaid omd. báhčinbálkán , dahje máksun bivdiide . "
Det er stor enighet i « alle leire » om at uttak av skadedyr er det mest effektive forebyggende tiltak mot skader på dyr	Buohkaid " mielas lea nu ahte vahátealliid báhčin lea beaktileamos eastadeaddji doaibmabidju soardašuvvan elliid geahpedeamis .
jakttidene og jaktmetodene .	bivdoáiggit ja bivdovuogit .
Jakttiden midt på mørkeste vinteren med få timer dagslys sammen med forbud mot hijakt og bruk av nattsikte .	Bivdoáigi guovdu seavdnjadeamos dálvvi goas beaivečuovga bistá dušše moadde diimmu , ja go vel lea gildojuvvon biejus bivdit ja idjasivtta geavahit .
Dagens rovdyrforvaltning medfører så alvorlige konsekvenser for de samiske primærnæringene at dette nå må kunne karakteriseres å være i strid med Grunnlovens § 110 a .	Dáláš boraspirehálddašeapmi buktá nu duođalaš váikkuhusaid sámi vuođđoealáhusaide ahte dál sáhttá beanta dadjat ahte dat lea Vuođđolága § 110a vuostá .
I Innst. S. 301 - 96-97 s. 7 peker også komiteen på Norges ratifisering av ILO-konv. Nr. 169 og det faktum at Norge derved har forpliktet seg til å ta vare på og legge tilrette de materielle vilkårene for den samiske befolkningen og kulturen , spesielt nevnt reindrift og det sjøsamiske jordbruket der sauedrift inngår .	Árvalusas S. nr. 301 ( 1996-97 ) , 7. siiddus čujuha komitea ahte Norgga ILO-konvenšuvnna nr. 169 ratifiseren ja dat duohtavuohta ahte Norga dan bokte lea geatnegahtton suodjalit ja láhčit dilálašvuođaid sámi álbmoga ja kultuvrra ávnnaslaš eavttuide , erenoamážit lea boazodoallu ja mearrasámi eanadoallu masa maiddái sávzadoallu ge gullá namuhuvvon .
APs sametingsgruppe ber om at også Sametingsrådet engasjerer seg i denne viktige saken , og bringer den fram for myndighetene .	Bargiidbellodaga Sámediggejoavku bivdá maiddái Sámediggeráđi bargat dainna deaŧalaš áššiin , ja ovddidit dan eiseválddiide .
Forslag 6 , representant Willy Ørnebakk , APs sametingsgruppe	Eavttuhus 6 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Willy Ørnebakk :
ILO-KONVENSJON NR. 169	ILO-KONVENŠUVDNA NR. 169
I saken vedrørende Utmarkskommisjonen for Nordland og Troms - Kåfjordfeltet ga Regjeringsadvokaten tilkjenne at ILO-konv. 169 ikke hadde noen relevans i saken .	Norlándda ja Tromssa Meahccekommišuvnna Gáivuona guovllu ášši oktavuođas dajai ráđđehusadvokáhta ahte ILO-konvenšuvdna nr. 169 ii guoskka dasa .
Kommunal- og regionaldepartementet omtaler i sitt tilsvar jfr. Vedlegg problematikken som « å ta initiativ til at det spørsmål De reiser blir nærmere avklart , eventuelt ved særskilt instruks ovenfor den som operer på statens vegne . »	Gielda- ja guovludepartemeanta guoskkaha vástádusas ášši , vrd. mildosa , dajadettiin ahte « vuolggahit doaimmaid nu ahte dat gažaldagat maid divut čilgejuvvojit dárkileabbot , vaikko earenoamáš instrukssain su ektui gii doaibmá stáhta ovddas » .
Det vises til vedlagte brev fra APs sametingsgruppe til Kommunal- og regionalminister , og ministerens svar av 20.01.99 .	Čujuhuvvo Bargiidbellodaga sámediggejoavkku mieldebiddjojuvvon reivii Gielda- ja guovluministerii , ja ministera 20.01.99 vástádussii .
Etter å ha undersøkt saken litt grundigere , kan det synes som om det fra myndighetenes side ikke har vært gjort tilstrekkelig ovenfor de forskjellige statlige ( og kommunale ) / fylkeskommunale organer vedrørende det faktum at Norge faktisk har ratifisert konvensjonen og hva dette innebærer .	Maŋŋá go leat iskan ášši veahá dárkileabbot , orru leamen nu ahte eiseválddit eai leat bargan doarvái iešguđet stáhtalaš ( ja gielddalaš ) / fylkkagielddalaš orgánaid guovdu dainna duohtavuođain ahte Norga lea dohkkehan konvenšuvnna ja dan maid dat mielddisbuktá .
APs sametingsgruppe ber med dette om at Sametingsrådet engasjerer seg i saken og fremmer problemstillingen ovenfor Norges myndigheter .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku dáhttu dákko bokte Sámediggeráđi bargagoahtit áššiin ja ovddidit ášši Norgga eiseválddiide .
Forslag 7 , representant Magnhild Mathisen , APs sametingsgruppe	Eavttuhus 7 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Magnhild Mathisen :
De siste årene har den samiske undervisningen på videregående skoler hatt en oppblomstring på mange områder .	Maŋimuš jagiid lea sámegiel oahpahus joatkkaskuvllain ollu guovlluin ealáskan .
Samisk språk er per i dag sidestilt med nynorsk .	Sámegiella lea dál dássálagaid ođđadárogielain .
Men nå velger flere og flere bort samisk på videregående , fordi den setter en stopper for høyere utdanning .	Muhto dál válljejit eanebut ja eanebut sámegiela eret joatkkaskuvllas danne go sámegiella lea hehttehussan alit oahpus .
Mange studier ( f.eks. førskolelærer- og allmennlærerutdanning ) krever nynorsk og dermed må samiske elever velge bort samisk , og heller ta nynorsk for å komme inn på de forskjellige studiene .	Ollu oahpuin ( omd. ovdaskuvlaoahpaheaddji- ja oahpaheaddjioahpus ) gáibiduvvo ođđadárogiella , ja danne fertejit sámi oahppit válljet eret sámegiela ja baicce oahppat ođđadárogiela vai besset oahppin dáidda oahpuide .
De fleste vet at det er mangel på samisk kompetanse på mange områder , og dette bidrar neppe til at det blir bedre .	Eatnasat dihtet ahte ollu surggiin váilu sámi gelbbolašvuohta , ja dát ii dáidde gal buoridit ášši .
I og med at norsk , samisk og nynorsk ved lov er blitt likestilt i Norge , bør derfor Kirke- og undervisningsdepartementet rette opp dette .	Danne go dárogiella , sámegiella ja ođđadárogiella leat dássálagaid Norggas , berre Girko- ja oahpahusdepartemeanta njulget ášši .
Det gjøres ved å gi de som velger samisk like utdanningsrettigheter som de som velger nynorsk .	Dan sáhtášii dahkat go attášii daidda geat válljejit sámegiela seamma oahppovejolašvuođaid go sis leat geat válljejit ođđadárogiela .
Innleverte forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat
Møtelederskapets innstilling ovenfor Sametinget :	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Alle innkomne forslag oversendes Sametingsrådet for videre behandling .	Buot evttohusat sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 34 tilstede .	38 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møterlederskapets forslag ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Arvid Skjellhaug	Arvid Skjellhaug
Randi Skum	Randi Skum
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Olav Magnar Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Sven-Roald Nystø Willy Ørnebakk	Sven-Roald Nystø Willy Ørnebakk
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Alle innkomne forslag oversendes Sametingsrådet for videre behandling .	Buot evttohusat sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Saken avsluttet 23. februar 1999 kl. 16.25	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 23. b. dii. 16.25 .
Sak 6/99 Retningslinjer for utdanningsstipend	Ášši 6/99 Stipeandaortnega njuolggadusat
Saken påbegynt 23. februar 1999 kl. 15.40	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 23. b. dii. 16.45 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Oversendelsesbrev av 09.09.98 fra Samisk språkråd	Sámi giellaráđi 09.09.98 sádden reive
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái : Sámedikki ? ? ?
RETNINGSLINJER FOR UTDANNINGSSTIPEND FOR SAMISK UNGDOM	mearridan SÁMI NUORAID OAHPPOSTIPEANDANJUOLGGADUSAT
1 Formål	1 Ulbmil
Stipendordningen tar sikte på å stimulere samisk ungdom til å velge undervisning på eller i samisk i den videregående skolen .	Stipeandaortnega áigumuš lea movttiidahttit sámi nuoraid joatkkaskuvllas válljet oahpahusa sámegielas dahje sámegillii .
2 Målgruppe og virkeområde	2 Ulbmiljoavku ja doaibmaviidodat
Samisk ungdom i videregående skole i Norge som har samisk på skolen .	Sámi nuorat Norgga joatkkaskuvllain geain lea sámegiella skuvllas .
3 Kunngjøring og krav til søknad	3 Almmuheapmi ja ohcangáibádusat
Samisk språkråd fastsetter søknadsfrist for stipendet og søknadsfristen kunngjøres .	Sámi giellaráđđi mearrida stipeandda ohcanáigemeari ja ohcanáigemearri almmuhuvvo .
Tilsagn om stipend gis etter søknad .	Stipeandalohpádus addo ohcama vuođul .
Samisk språkråd kan fastsette særskilte søknadskjema for stipendordningen , der kravet om dokumentasjon etter pkt. 5 legges inn .	Sámi giellaráđđi sáhttá mearridit sierra ohcanskoviid stipeandaortnegii , mas duođaštangáibádus 5. čuo. vuođul lea mielde .
4 Behandling av søknader	4 Ohcamiid gieđahallan
Samisk språkråd skal behandle søknadene i samsvar med disse retningslinjene .	Sámi giellaráđđi galgá meannudit ohcamiid dáid njuolggadusaid mielde .
5 Tildelingskriterier	5 Juolludaneavttut
Elever ved videregående skoler i Norge som oppfyller følgende vilkår tildeles like stor stipend :	Sámi nuorat Norgga joatkkaskuvllain geat devdet čuovvovaš eavttuid ožžot ovtta stuoru stipeandda :
1 Søker må dokumentere at vedkommende er heltidselev ved et lærested godkjent for støtte i Statens Lånekasse for ungdom .	1 . Ohcci ferte duođaštit ahte son lea ollesáiggi oahppi skuvllas mii lea dohkkehuvvon oažžut doarjaga Statens Lånekasse for ungdom nammasaš ásahusas .
2 Søker må dokumentere at vedkommende har samisk i fagkretsen .	Ohcci ferte duođaštit ahte sus lea sámegiella fágasuorggis .
3 Det foretas ingen behovsprøving for stipendet .	Ohccii ii dárbbaš duođastit stipeandadárbbu .
4 Det er en øvre stipendgrense på kr 10.000,- pr. undervisningsår for hver søker .	4 . Bajimuš doarjjarádjá ovttaskas ohccái lea 10 000 kr oahpahusjahkái .
6 Tildelingsbrev og rutiner for betaling	6 Doarjjalohpádusreive ja máksindábit
Når søknaden er innvilget , sender Samisk språkråd tildelingsbrev til stipendmottakeren .	Go ohcan lea mieđihuvvon , de sádde Sámi giellaráđđi ruhtalohpadusreivve stipeandaoažžui .
Utbetalingen skjer til bank- eller postgirokonto som eleven har oppgitt .	Máksin dáhpáhuvvá oahppi almmuhan báŋko- dahje poastagirokontui .
Stipendet utbetales to ganger for året med like store beløp i høstsemester og i vårsemester	Stipeanda máksojuvvo guovtti gearddi skuvlajagis , ja juogaduvvo ovttasturrosaš submin čakčalohkanbadjái ja giđđalohkanbadjái .
Eventuelt for mye utbetalt tilskudd , skal tilbakebetales Samisk språkråd .	Jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja , galgá dat ruovttoluotta máksojuvvot Sámi giellaráđđái .
7 Klagebehandling	7 Váidalusmeannudeapmi
Vedtak fattet av Samisk språkråd kan påklages til Sametingsrådet etter regler i forvaltningsloven .	Sámi giellaráđi mearrádusa sáhttá guoddalit Sámediggeráđđái hálddahuslága njuolggadusaid mielde .
8 Tilsyn	8 Bearráigeahčču
Sametinget har tilsyn med at midlene forvaltes i samsvar med de retningslinjer som er fastsatt .	Sámediggi galgá geahččat bearrái ahte ruđat hálddašuvvojit mearriduvvon njuolggadusaid mielde .
Samisk språkråd skal utarbeide en årlig rapport til Sametinget om forvaltningen av midlene .	Sámi giellaráđđi galgá jahkásaččat ráhkadit dieđáhusa Sámediggái ruđaid hálddašeami birra .
9 Taushetsplikt	9 Jávohisvuođageasku
Etter § 13 i forvaltningsloven gjelder taushetsplikten for medlemmer i Samisk språkråd og enhver som utfører arbeid etter bestemmelsene i disse retningslinjer .	Jávohisvuođageasku hálddahuslagá § 13 mielde gusto Sámi giellaráđi lahtuide ja juohkehažžii gii dáid njuolggadusaid mearrádusaid mielde barggu dahká .
10 Evaluering	10 Árvvoštallan
Tilskuddsordningen skal evalueres jevnlig for å se om Sametingets målsettinger oppnås .	Doarjjaortnega galgá jeavddalaččat árvvoštallat iskan dihte leat go Sámedikki mearridan áigumusat joksojuvvon .
11 Endring av retningslinjer	11 Njuolggadusaid rievdadeapmi
Sametinget kan gi utfyllende bestemmelser til disse retningslinjer og foreta endringer av retningslinjene .	Sámediggi sáhttá mearridit lagabui mo dáid njuolggadusaid geavahit ja čađahit , ja sáhttá maid rievdadit njuolggadusaid .
Kommunal- og regionaldepartementet skal orienteres om endringene .	Galgá dieđihuvvot Gielda- ja guovludepartementii rievdadusaid birra .
Sametingsrådet kan beslutte at de oppgaver som i medhold av disse retningslinjene er tillagt Samisk språkråd kan overføres til andre organer i Sametinget .	Sámediggi sáhttá mearridit ahte barggut mat dáid njuolggadusaid olis leat biddjon Sámi giellaráđđái , sáhttet sirdojuvvot Sámedikki eará orgánaide .
12 Ikrafttreden	12 Fápmuibidjan
Retningslinjene trer i kraft fra det tidspunktet Sametingspresidenten bestemmer .	Njuolggadusat leat fámus dan rájis go sámediggepresideanta mearrida .
Merknad 1 , SPs sametingsgruppe v / Nils Henrik Måsø	Mearkkašupmi 1 , Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Nils Henrik Måsø :
Ingen merknader	Eai leat mearkkašumit .
Merknad 2 , APs sametignsgruppe v / Magnhild Mathisen	Mearkkašupmi 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Magnhild Mathisen :
Ingen merknader	Eai leat mearkkašumit .
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 38 tilstede .	38 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak Mathis O. Hætta , áššejođiheadddji
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak M. O. Hætta
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
RETNINGSLINJER FOR UTDANNINGSSTIPEND FOR SAMISK UNGDOM	SÁMI NUORAID OAHPPOSTIPEANDANJUOLGGADUSAT
1 Formål	1 Ulbmil
Stipendordningen tar sikte på å stimulere samisk ungdom til å velge undervisning på eller i samisk i den videregående skolen .	Stipeandaortnega áigumuš lea movttiidahttit sámi nuoraid joatkkaskuvllas válljet oahpahusa sámegielas dahje sámegillii .
2 Målgruppe og virkeområde	2 Ulbmiljoavku ja doaibmaviidodat
Samisk ungdom i videregående skole i Norge som har samisk på skolen .	Sámi nuorat Norgga joatkkaskuvllain geain lea sámegiella skuvllas .
3 Kunngjøring og krav til søknad	3 Almmuheapmi ja ohcangáibádusat
Samisk språkråd fastsetter søknadsfrist for stipendet og søknadsfristen kunngjøres .	Sámi giellaráđđi mearrida stipeandda ohcanáigemeari ja ohcanáigemearri almmuhuvvo .
Tilsagn om stipend gis etter søknad .	Stipeandalohpádus addo ohcama vuođul .
Samisk språkråd kan fastsette særskilte søknadskjema for stipendordningen , der kravet om dokumentasjon etter pkt. 5 legges inn .	Sámi giellaráđđi sáhttá mearridit sierra ohcanskoviid stipeandaortnegii , mas duođaštangáibádus 5. čuo. vuođul lea mielde .
4 Behandling av søknader	4 Ohcamiid gieđahallan
Samisk språkråd skal behandle søknadene i samsvar med disse retningslinjene .	Sámi giellaráđđi galgá meannudit ohcamiid dáid njuolggadusaid mielde .
5 Tildelingskriterier	5 Juolludaneavttut
Elever ved videregående skoler i Norge som oppfyller følgende vilkår tildeles like stor stipend :	Sámi nuorat Norgga joatkkaskuvllain geat devdet čuovvovaš eavttuid ožžot ovtta stuoru stipeandda :
1 Søker må dokumentere at vedkommende er heltidselev ved et lærested godkjent for støtte i Statens Lånekasse for ungdom .	1 . Ohcci ferte duođaštit ahte son lea ollesáiggi oahppi skuvllas mii lea dohkkehuvvon oažžut doarjaga Statens Lånekasse for ungdom nammasaš ásahusas .
2 Søker må dokumentere at vedkommende har samisk i fagkretsen .	Ohcci ferte duođaštit ahte sus lea sámegiella fágasuorggis .
3 Det foretas ingen behovsprøving for stipendet .	Ohccii ii dárbbaš duođastit stipeandadárbbu .
4 Det er en øvre stipendgrense på kr 10.000,- pr. undervisningsår for hver søker .	4 . Bajimuš doarjjarádjá ovttaskas ohccái lea 10 000 kr oahpahusjahkái .
6 Tildelingsbrev og rutiner for betaling	6 Doarjjalohpádusreive ja máksindábit
Når søknaden er innvilget , sender Samisk språkråd tildelingsbrev til stipendmottakeren .	Go ohcan lea mieđihuvvon , de sádde Sámi giellaráđđi ruhtalohpadusreivve stipeandaoažžui .
Utbetalingen skjer til bank- eller postgirokonto som eleven har oppgitt .	Máksin dáhpáhuvvá oahppi almmuhan báŋko- dahje poastagirokontui .
Stipendet utbetales to ganger for året med like store beløp i høstsemester og i vårsemester	Stipeanda máksojuvvo guovtti gearddi skuvlajagis , ja juogaduvvo ovttasturrosaš submin čakčalohkanbadjái ja giđđalohkanbadjái .
Eventuelt for mye utbetalt tilskudd , skal tilbakebetales Samisk språkråd .	Jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja , galgá dat ruovttoluotta máksojuvvot Sámi giellaráđđái .
7 Klagebehandling	7 Váidalusmeannudeapmi
Vedtak fattet av Samisk språkråd kan påklages til Sametingsrådet etter regler i forvaltningsloven .	Sámi giellaráđi mearrádusa sáhttá guoddalit Sámediggeráđđái hálddahuslága njuolggadusaid mielde .
8 Tilsyn	8 Bearráigeahčču
Sametinget har tilsyn med at midlene forvaltes i samsvar med de retningslinjer som er fastsatt .	Sámediggi galgá geahččat bearrái ahte ruđat hálddašuvvojit mearriduvvon njuolggadusaid mielde .
Samisk språkråd skal utarbeide en årlig rapport til Sametinget om forvaltningen av midlene .	Sámi giellaráđđi galgá jahkásaččat ráhkadit dieđáhusa Sámediggái ruđaid hálddašeami birra .
9 Taushetsplikt	9 Jávohisvuođageasku
Etter § 13 i forvaltningsloven gjelder taushetsplikten for medlemmer i Samisk språkråd og enhver som utfører arbeid etter bestemmelsene i disse retningslinjer .	Jávohisvuođageasku hálddahuslagá § 13 mielde gusto Sámi giellaráđi lahtuide ja juohkehažžii gii dáid njuolggadusaid mearrádusaid mielde barggu dahká .
10 Evaluering	10 Árvvoštallan
Tilskuddsordningen skal evalueres jevnlig for å se om Sametingets målsettinger oppnås .	Doarjjaortnega galgá jeavddalaččat árvvoštallat iskan dihte leat go Sámedikki mearridan áigumusat joksojuvvon .
11 Endring av retningslinjer	11 Njuolggadusaid rievdadeapmi
Sametinget kan gi utfyllende bestemmelser til disse retningslinjer og foreta endringer av retningslinjene .	Sámediggi sáhttá mearridit lagabui mo dáid njuolggadusaid geavahit ja čađahit , ja sáhttá maid rievdadit njuolggadusaid .
Kommunal- og regionaldepartementet skal orienteres om endringene .	Galgá dieđihuvvot Gielda- ja guovludepartementii rievdadusaid birra .
Sametingsrådet kan beslutte at de oppgaver som i medhold av disse retningslinjene er tillagt Samisk språkråd kan overføres til andre organer i Sametinget .	Sámediggi sáhttá mearridit ahte barggut mat dáid njuolggadiusaid olis leat biddjon Sámi giellaráđđái , sáhttet sirdojuvvot Sámedikki eará orgánaide .
12 Ikrafttreden	12 Fápmuibidjan
Retningslinjene trer i kraft fra det tidspunktet Sametingspresidenten bestemmer .	Njuolggadusat leat fámus dan rájis go sámediggepresideanta mearrida .
Saken avsluttet 23. februar 1999 kl. 17.00	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 23. b. dii. 17.00 .
Sak 7/99 Årsmelding 1998 for Sametingets underliggende råd - merknader	Ášši 7/99 Sámedikki vuollásaš ráđiid 1998 jahkedieđáhusat - mearkkašumit
Saken påbegynt 24. februar 1999 kl. 9.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 24. b. dii. 09.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
- Årsmelding 1998 Samisk kulturminneråd , vedtatt i møte 12.01.99	Sámi kulturmuitoráđi 1998 jahkedieđáhus , mearriduvvon 12.01.99 čoahkkimis
- Årsmelding 1998 Samisk kulturråd , vedtatt i møte 05.01.99	Sámi kulturráđi 1998 jahkedieđáhus , mearriduvvon 05.01.99 čoahkkimis
- Årsmelding 1998 Samisk næringsråd , vedtatt i møte 18.01.99	Sámi ealáhusráđi 1998 jahkedieđáhus , hálddahusa árvalus
- Årsmelding 1998 Samisk språkråd , administrasjonens forslag	Sámi giellaráđi 1998 jahkedieđáhus , hálddahusa árvalus
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
1 Generelt	1 - Oppalaččat
Sametinget merker seg at behovet for samarbeid og samordning er en merknad som kommer fram gjennom årsmeldingene til de underliggende fagråd .	Sámediggi oaidná ahte vuollásaš fágaráđiid jahkedieđáhusain boahtá ovdan ahte lea dárbu ovttas bargat ja koordineret .
Det pekes blant annet på et behov for en gjennomgang av støtteordninger og retningslinjer .	Earret eará čujuhuvvo ahte doarjjaortnegiid ja njuolggadusaid fertešii geahčadit .
Samtidig har Sametinget en utfordring i å samordne og operasjonalisere sitt planarbeid , slik at dette samsvarer med de virkemidler og støtteordninger som Sametinget til enhver tid forvalter .	Sámediggi oaidná positiivalažžan dan go iešguđet fágaráđiid doaimmaid sáhttá eanet koordineret , ja ahte ovddiduvvojit rutiinnat movt ovttas bargat siskkáldasat sámediggevuogádagas ja Sámedikki ovttasbargooasálaččaiguin .
Spesielt gjelder dette innenfor saksområder av tverrsektoriell karakter , slik som kvinnespørsmål , likestilling og spørsmål knyttet til barn og unge .	Dasto lea Sámediggái hástalussan koordineret iežas plánabarggu ja oažžut plánaidis doaibmat vai dávistivčče daid váikkuhangaskaomiide ja doarjjaortnegiidda maid Sámediggi áiggis áigái hálddaša .
Sametinget ser behovet for at det skjer en samordning av de ulike oppgaver som berører flere av de underliggende råd .	Erenoamážit guoská dát sektuvrraid gaskasaš áššesurggiide nugo nissonáššiide , dásseárvui , ja mánáid ja nuoraid áššiide .
Det forutsettes at det i løpet av denne sametingsperioden foretas en gjennomgang av organiseringen av rådene og deres oppgaver og funksjoner .	Sámediggi oaidná dárbun koordineret daid iešguđet doaimmaid mat gusket máŋgga vuollásaš ráđđái . Eaktuduvvo ahte dán sámediggeáigodagas geahčaduvvo ráđiid organiseren , ja daid barggut ja doaimmat .
Sametinget ber Sametingsrådet i samarbeid med underliggende råd igangsette dette arbeidet i løpet av 1999 .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi ovttasráđiid vuollásaš ráđiiguin álggahit dán barggu 1999:s .
I tillegg har Sametinget en utfordring når det gjelder samordning med andre offentlige plan- og virkemiddelaktører på kommunalt , fylkeskommunalt og statlig nivå .	Dasto lea Sámediggái hástalussan koordineret doaimmaid ja plánaid eará almmolaš plána- ja váikkuhangaskaoapmeoasálaččaiguin gieldda , fylkka ja stáhta dásis .
2 Merknader til virksomheten i Samisk kulturminneråd	2 - Mearkkašumit Sámi kulturmuitoráđi doibmii
Evaluering av arbeidet til Samisk kulturminneråd	Sámi kulturmuitoráđi barggu evalueren
Organiseringen av Samisk kulturminnevern er evaluert av Norsk institutt for by- og regionsforskning ( NIBR ) i 1998 .	Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR ) lea evalueren sámi kulturmuitogáhttema organiserema 1998:s .
Evalueringsrapporten ser på tre hovedperspektiv kalt samisk styring , desentralisering og samordning , og konkluderer med at de samiske interessene innenfor kulturminnevernet er blitt styrket i den perioden Samisk kulturminnevern har vært i aktivitet .	Evaluerenraporta geahččá golbma váldoperspektiivva nu gohčoduvvon sámi stivrema , biđggiidahttima ja koordinerema , ja konkludere ahte sámi beroštumit kulturmuitogáhttemis leat nanosmahttojuvvon dan áigodagas go sámi kulturmuitogáhtten lea leamaš doaimmas .
Også Miljøverndepartementet har uttalt at prøveordningen med Samisk kulturminneråd har vært vellykket , at den skal fortsette og styrkes i tiden framover .	Maiddái Birasgáhttendepartemeanta lea cealkán ahte Sámi kulturmuito-ráđi geahččalanortnet lea lihkostuvvan , ja ahte dan galgá joatkit ja nanosmahttit boahtteáiggis .
Sametinget har merket seg de positive konklusjoner som er kommet fram i evalueringsrapporten .	Sámediggi oaidná daid positiivvalaš konklušuvnnaid mat leat boahtán ovdan evalurenraporttas .
Dette danner et viktig grunnlag for videre utvikling av Samisk kulturminneråd .	Dát leat dehálaš vuođđun Sámi kulturmuitoráđi viidásit ovdáneapmái .
Sametinget har i sak 37/92 vedtatt lokalisering av Samisk kulturminneråds ulike distriktskontor .	Sámediggi lea áššis 37/92 mearridan Sámi kulturmuitoráđi iešguđet guovllukantuvrraid lokaliserema .
I løpet av 1999 etableres distriktskontoret for Nordland i Tysfjord .	1999:s ásahuvvo Norlándda guovllukantuvra Divttasvutnii .
Sametinget ber kulturminnerådet vurdere en fremdriftsplan for å gjennomføre lokaliseringen av distriktskontoret for Troms i Kåfjord ( jfr Sametingets vedtak i sak 37/92 ) .	Sámediggi bivdá kulturmuitoráđi árvvoštallat ovdánanplána Tromssa guovllukantuvrra lokaliseremii Gáivutnii ( gč. Sámedikki mearrádusa áššis 37/92 ) .
Fredningsforslaget for Skoltebyen kulturminnevernområde i Neiden	Nuortalaš gili kulturmuitogáhttenguovlu Njávdámis - ráfáiduhttinárvalus
Sametinget har merket seg at Samisk kulturminneråds fredningsforslag av Skoltebyen kulturminnevernområde i Neiden heller ikke i 1998 er fulgt opp hos Riksantikvaren etter at forslaget med lokale høringsuttalelser og vurderinger av disse ble oversendt fra Samisk kulturminneråd 15. april 1997 .	Sámediggi oaidná ahte Riikaantikvára ii leat vel 1998:s ge čuovvulan Sámi kulturmuitoráđi Njávdáma nuortalaš gili kulturmuitoguovllu ráfáiduhttinárvalusa , vaikko Sámi kulturmuitorráđđi lea juo cuoŋománu 15. b. 1997 sádden eavttuhusa mas ledje mielde báikkálaš gulaskuddancealkámušat ja árvvoštallamat .
Sametinget ser det som svært beklagelig at fredningsforslaget ikke er fulgt opp med sentral høring og behandling .	Sámedikki mielas lea hirbmat váidalahtti go ráfáiduhttinárvalus ii leat čuovvuluvvon guovddáš gulaskuddamiin ja meannudemiin .
Dette er betenkelig med tanke på vernemyndighetenes tidligere ugjennomførte arbeid med en verneplan for Skoltebyen og Riksantikvarens klare oppfordring til Samisk kulturminneråd om å ta opp dette arbeidet da rådet ble etablert i 1994 .	Dát lea duođalaš dan dihte go jurddašit dan barggu maid gáhtteneiseválddit eai leat dahkan nuortalaš gili gáhttenplána ektui , ja go Riikaantikvára čielgasit lea ávžžuhan Sámi kulturmuitoráđi juo dalle go ráđđi ásahuvvui 1994:s ahte váldit ovdan dán barggu .
Å få fortgang i fredningsarbeidet er også viktig med tanke på Stortingets vedtak om et østsamisk museum i Neiden som samisk nasjonalt tusenårssted .	Lea maiddái dehálaš oažžut leavttu ráfáiduhttinbargui Stuorradikki mearrádusa hárrái nuortalaš sámi museá ektui Njávdámis sámi našuvnnalaš duhátjahkesadjin .
Fredningen av Skoltebyen i Neiden er et svært viktig element i arbeidet med å få etablert et østsamisk museum i Neiden .	Nuortalaš gili ráfáiduhttin Njávdámis lea hirbmat dehálaš oassi dan barggus mii guoská nuortalaš sámi museá ásaheapmái Njávdámis .
Sametinget ber Miljøverndepartementet og Riksantikvaren få en fortgang i den sentrale behandlingen av fredningsforslaget for Skoltebyen i Neiden .	Sámediggi bivdá Birasgáhttendepartemeantta ja Riikaantikvára hoahpuhit guovddáš dásis Njávdáma nuortalaš gili ráfáiduhttineavttuhusa meannudeami .
Samarbeid med fylkeskommunene	Ovttasbargu fylkagielddaiguin
Sametinget vil peke på at samordningen mellom Samisk kulturminneråd og fylkeskommunene må utvikles og styrkes for samlet å virke til et bedre kulturminnevern .	Sámediggi čujuha ahte koordinerema Sámi kulturmuitoráđi ja fylkagielddaid gaskka ferte ovddidit ja nannet vai ovttasráđiid buorebut sáhttet váikkuhit kulturmuitogáhttema .
Mulighetene for en bedre samordning vil øke ved en ressursmessig styrking av Samisk kulturminneråd .	Vejolašvuohta buoredit koordinerema buorrána go Sámi kulturmuitoráđđi nanosmahttojuvvo resurssaid dáfus .
I 1999 blir Samisk kulturminneråd styrket med en stilling og etablering av et nytt distriktskontor for Nordland i Tysfjord .	1999:s nanosmahttojuvvo Sámi kulturmuitoráđđi dan bokte go oažžu ovtta ođđa virggi ja ođđa distriktakantuvrra Divttasvutnii Norlánddas .
En styrket samordning forutsetter imidlertid også at fylkeskommunene aktivt følger sitt allmenne ansvar overfor samene som urfolk .	Koordinerema nanosmahttin eaktuda dattetge maiddái ahte fylkagielddat aktiivvalaččat čuvvot iežaset dábálaš ovddasvástádusa sámiid ( eamiálbmoga ) guovdu .
Sametinget vil understreke at fylkeskommunene også innenfor kulturminnevernet har et selvstendig ansvar for å virke til et positivt og velfungerende samarbeid .	Sámediggi deattuha ahte maiddái fylkagielddain kulturmuitogáhttema oktavuođas , lea iešheanalis ovddasvástádus váikkuhit dan ahte ovttasbargu doaibmá ja lea positiivvalaš .
Sametinget har merket seg at kulturminnevernforvaltningen ved Finnmark fylkeskommune har vist manglende forståelse for Samisk kulturminneråds myndighetsområde , arbeidsoppgaver og målsettinger .	Sámediggi oaidná ahte Finnmárkku fylkagieldda kulturmuitogáhttenhálddašeapmi lea čájehan uhccán áddejumi Sámi kulturmuitoráđi váldesuorgái , bargguide ja mihttomeriide .
En bedret kommunikasjon og faglig utveksling er et felles ansvar .	Lea oktasaš ovddasvástádus buoridit gulahallama ja fágalaš ovttasbarggu .
Målet er å få et bedre helhetlig kulturminnevern og en mer ressurseffektiv tjeneste overfor brukerne .	Mihttomearrin lea oččodit ollisleabbo kulturmuitogáhttema ja beaktileabbo resurssaid maiguin bálvala geavaheddjiid .
3 Merknader til virksomheten i Samisk kulturråd	3 - Mearkkašumit Sámi kulturráđi doibmii
Samiske barns oppvekstvilkår	Sámi mánáid bajásšaddaneavttut
Samisk kulturråd peker på at nærmiljøet , som barna er en del av , bør utvikles .	Sámi kulturráđđi čujuha ahte lagaš birrasa man oassin mánát leat , berre ovddidit .
Dette gjelder særlig med tanke på å synliggjøre den samiske kulturen for barna og å skape positive holdninger til samiskhet .	Erenoamážit fertešeimmet jurddašit oainnusin dahkat sámi kultuvrra mánáide ja háhkat positiivvalaš miellaguottuid sámevuhtii .
Samiske barn er framtidens bærere av samisk kultur og brukere av språket .	Sámi mánát leat sámi kultuvrra guoddit boahtteáiggis ja giela geavaheaddjit .
Mangfoldet i oppvekstmiljø og språk må gjenspeiles spesielt i bruken av midler til styrking av oppvekstvilkårene for samiske barn og unge .	Go bajásšaddanbirrasat ja giella leat nu máŋggabeallásaččat , de ferte dan vuhtiiváldit erenoamážit go ruđat geavahuvvojit sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddaneavttuid nannemii .
Det vil være viktig å få frem varierte tiltak i de samiske områdene , og under temaområder som hittil ikke har vært særlig fremtredende .	Lea dehálaš ahte sámi guovlluin livčče eanet iešguđetlágan doaibmabijut , ja daid fáttáid oktavuođas mat dán rádjai eai leat leamaš erenoamážit oidnosis .
Etter Samisk kulturråds vurdering bør en sette mer fokus på aktiviteter der flere barn involveres i hvert enkelt prosjekt og på aktiviteter som ikke nødvendiggjør innkjøp av utstyr .	Sámi kulturráđi árvvoštallama mielde berrešii eanet deattuhit dakkár doaimmaid main eanet mánát leat mielde ovttaskas prošeavttain ja doaimmain main ii dárbbaš oastit dávviriid .
En innstramming av støttepraksis sett på bakgrunn av dette kan være hensiktsmessig .	Sáhttá leat dárbu čavget doarjjageavahusa dán ektui .
På grunn av de store forskjellene i oppvekstvilkårene for samiske barn bør det likevel tas lokale hensyn .	Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid stuorra erohusaid geažil berre dattetge vuhtiiváldit báikkálaš beroštumiid .
Prøveprosjektet « Dåjmalasj máná » har vist at barn og unge engasjerer seg i tiltak som fremmer deres egen aktivitet .	Geahččalanprošeavttas « Dåjmalasj máná » oaidnit ahte mánát ja nuorat áŋgiruššet doaibmabijuiguin mat ovddidit sin iežaset doaimmaid .
Prosjektet har stimulert barn til å sette i gang aktiviteter utifra egne interesser og forutsetninger som de har søkt om pengestøtte til fra Samisk kulturråd .	Prošeakta lea movttidahttán mánáid álggahit doaimmaid iežaset beroštumiid ja eavttuid mielde maidda leat ohcan ruhtadoarjaga Sámi kulturráđis .
Sametingets arbeid med barne- og ungdomsprosjektet forutsetter medvirkning spesielt fra Samisk kulturråd .	Sámedikki mánáid- ja nuoraidplána bargu eaktuda ahte erenoamážit Sámi kulturráđđi lea mielde váikkuheamen .
De støtteordninger kulturrådet forvalter vil være et viktig virkemiddel for å realisere konkrete tiltak for samiske barn og unge .	Dat doarjjaortnegat maid kulturráđđi hálddaša leat dehálaš váikkuhangaskaoapmin ollašuhttit konkrehta doaibmabijuid sámi mánáide ja nuoraide .
Samisk forlagsdrift	Sámi girjelágádusdoaibma
Dette innebærer at mulighetene for å virkeliggjøre samisk forlagsvirksomhet blir svakere .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturráđđi ii loga sámi girjelágádusdoarjaga bušeahttarámma dohkálažžan .
I løpet av 1998 er det også kommet frem at de nye retningslinjene begrenser investerings- og utviklingsstøtte fra andre offentlige instanser , med henvisning til at det ikke gis støtte til næringsvirksomhet som mottar løpende støtte over offentlige budsjett ( forlagsstøtte ) .	1998:s lea maiddái boahtán ovdan ahte ođđa njuolggadusat ráddjejit oažžumis investeren- ja ovddidandoarjaga eará almmolaš instánssain , dainna čujuhusain ahte doarjja ii addo dakkár ealáhusdoibmii mii oažžu doarjaga eará almmolaš bušeahtain ( girjelágádusdoarjja ) .
Dette gjelder spesielt i forhold til forskriftsbestemmelsene i Statens Nærings- og Distriktsbank ( SND ) .	Dát guoská erenoamážit Stáhta ealáhus- ja guovllubáŋkku ( SND ) njuolggadusmearrádusaide .
Sametinget vil reise problemstillingen for de sentrale myndigheter .	Sámediggi áigu ovddidit dán dili guovddáš eiseválddiide .
Fordeling av støtte til samiske kulturhus	Doarjaga juogadeapmi sámi kulturviesuide
Samisk kulturråd bemerker at de budsjettrammer som stilles til disposisjon for samiske institusjoner ikke er tilfredsstillende .	Sámi kulturráđđi mearkkaša ahte bušeahttarámmat mat addojuvvojit geavahussii sámi institušuvnnaide eai leat dohkálaččat .
Sametingets målsetting er å sikre drift av eksisterende kulturinstitusjoner , jfr. Sametingets vedtak i sak 23/96 Samlet plan for samiske kulturhus .	Sámedikki mihttomearrin lea sihkkarastit dáláš kulturviesuid doaimma , gč. Sámedikki ášši 23/96 Sámi kulturviesuid ollislaš plána mearrádusa .
Å sikre driften av eksisiterende samiske kulturinstitusjoner har høy prioritet og er i tråd med Sametingets intensjoner .	Sámedikki áigumušaide dávistettiin vuoruhuvvo bajás daid sámi kulturinstitušuvnnaid doaibma mat juo gávdnojit .
Det understrekes at bevilgninger fra kulturfondet er en midlertidig løsning inntil driften kan sikres gjennom egne bevilgninger .	Deattuhit ahte juolludusat kulturfoanddas lea gaskaboddosaš čoavddus dassážii go doaimma sáhttá sihkkarastit sierra juolludusaiguin .
I Sametingets rullering av kulturhusplanen vil Sametinget vurdere de ulike institusjoners funksjon , organisering og bevilgningsmessige behov .	Sámediggi áigu dalle go ođasmahttá kulturviessoplána , árvvoštallat iešguđet institušuvnnaid doaimma , organiserema ja juolludusdárbbuid .
I denne behandlingen skal det også tas sikte på å avklare hvordan driften av eksisterende institusjoner skal prioriteres og sikres .	Dán meannudeamis galgá maiddái leat áigumuššan čilget movt dáláš institušuvnnaid doaibma vuoruhuvvo ja sihkkarasto .
Østsamisk museum i Neiden	Njávdámá nuortasámi museá
Sametinget har vedtatt at Østsamisk museumsanlegg i Neiden skal være samisk tusenårssted .	Sámediggi lea mearridan ahte Njávdáma nuortasámi museárusttet galgá leat sámi duhátjahkesadjin .
Kulturdepartementet har fulgt opp Sametingets forslag ved omtale i Statsbudsjettet for 1999 .	Kulturdepartemeanta lea čuovvulan Sámedikki eavttuhusa namuhettiin dan jagi 1999 stáhtabušeahta meannudettiinis .
Arbeidet med etablering av museumsanlegget må skje i nært samarbeid med Samisk kulturminneråd , det østsamiske miljøet , Sør-Varanger kommune og andre naturlige samarbeidspartnere .	Museárusttega ásaheami oktavuođas ferte leat lagaš ovttasbargu Sámi kulturmuitoráđiin , nuortalaš birrasiiguin , Mátta-Várjjaga gielddain ja eará lunddolaš ovttasbargoguimmiiguin .
Samordning av virkemidler	Váikkuhangaskaomiid koordineren
Sametinget merker seg at Samisk kulturråd har pekt på behovet for samordning av virkemidler og tilskuddsordninger , både internt i sametingssystemet og i forhold til eksterne aktører .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturráđđi lea čujuhan ahte váikkuhangaskaomiid ja doarjjaortnegiid ferte koordineret , sihke siskkáldasat sámediggevuogádagas ja oasálaččaid ektui olggobealde .
Samisk kulturråd bemerker at det siden opprettelsen av Samisk kulturfond har antall oppgaver økt , og nye problemstillinger er blitt reist .	Sámi kulturráđđi čujuha ahte Sámi kulturfoandda ásaheami rájes leat barggut lassánan , ja ođđa čuolmmat leat ovddiduvvon .
Samtidig har ikke de økonomiske rammene hatt en tilsvarende økning .	Ekonomalaš rámmat gal dattetge eai leat lassánan seamma ollu .
I budsjettet for 1999 har kulturrådet fått tilført nye midler .	1999 bušeahtas lea kulturráđđi ožžon ođđa ruđaid .
Sametinget forventer tilbakemelding i årsmelding / budsjettsammenheng for hvordan dette har virket inn på aktiviteter og tiltak på kultursektoren .	Sámediggi vuordá oažžut jahkedieđáhusas / bušeahta oktavuođas dieđuid movt dát ruđat leat váikkuhan kultursektuvrra doaimmaid ja doaibmabijuid .
Samisk kulturråd bemerker også at antallet søknader fra samiske kulturorganisasjoner øker fra år til år .	Sámi kulturráđđi čujuha maiddái ahte ohcamiid lohku sámi kulturorganisašuvnnain lassána jagis jahkái .
Denne bevilgningen er fordelt til samiske kulturorganisasjoner , samisk idrett og til samiske organisasjoner som ikke kommer inn under tilskuddsordningen til samiske hovedorganisasjoner .	Dát juolludus lea juogaduvvon sámi kulturorganisašuvnnaide , sámi valáštallamii ja sámi organisašuvnnaide maidda ii sáhte addit doarjaga sámi váldoorganisašuvnnaid doarjjaortnegis .
Økningen av antallet organisasjoner / foreninger som ønsker å bli definert som samiske kulturorganisajoner har skapt en viss uklarhet i forhold til gjeldende retningslinjer og i forhold til de økonomiske rammene som stilles til disposisjon .	Organisašuvnnaid / servviid lohku mat háliidit defineret iežaset sámi kulturorganisašuvdnan lea lassánan , ja lea buktán veaháš eahpečielggasvuođa gustovaš njuolggadusaid ektui ja ekonomalaš rámmaid ektui mat addojuvvojit geavahussii .
Sametinget forutsetter at dette søkes avklart gjennom forslag til nye retningslinjer som fastsettes av tinget samt gjennom budsjettbehandlingen .	Sámediggi eaktuda ahte dát geahččaluvvo čilgejuvvot ođđa njuolggaduseavttuhusa bokte maid diggi mearrida ja bušeahta meannudeamis .
Samiske festivaler	Sámi festiválat
Sametinget vil også arbeide for å sikre finansieringer av samiske festivaler / kultur-arrangementer .	Sámediggi áigu maiddái bargat dan ala ahte sámi festiválaide / kulturdoaluide sihkkarastojuvvo ruhta .
4 Merknader til virksomheten i Samisk næringsråd	4 - Mearkkašumit Sámi ealáhusráđi doibmii
Fordeling av støtte	Doarjaga juogadeapmi
De nye forskriftene for Samisk utviklingsfond gir åpning for virkemiddelbruk overfor samisk språk og kulturtiltak , og det har i 1998 vært en relativ stor økning i tilskudd til kulturformål .	Sámi ovddidanfoandda ođđa njuolggadusaid bokte sáhttá dál addit váikkuhangaskaomiid sámi giella- ja kulturdoaibmabijuide , ja 1998:s lea ge viehka ollu lassánan doarjja kulturulbmiliidda .
Dette er i tråd med Sametingets intensjoner med å endre forskriftene .	Dát dávista Sámedikki áigumušaide njuolggadusaid rievdadeami ektui .
Samtidig viser dette at det er behov for en samordning av støtteordningene , og det vises til Sametingets merknader under pkt. 1 .	Dasto čájeha dát ahte lea dárbu koordineret doarjjaortnegiid , ja čujuhit dasa maid Sámediggi dás lea dadjan mearkkašumiid vuosttas čuoggás .
Støtte til kvinner	Doarjja nissonolbmuide
Det er en utfordring for Sametinget å tilpasse virkemidlene slik at kvinner bedre kan ta del i støtteordningene .	Sámediggái lea hástalussan heivehit váikkuhangaskaomiid nu ahte nissonolbmot sáhttet daid eanet geavahit .
Andelen kvinnelige støttemottakere i Samisk utviklingsfond ligger i dag på 37,8 % .	Dál lea 37,8 % nissonolbmot geat ožžot doarjaga Sámi ovddidanfoanddas .
Da tilskuddsandelen til kvinner i primærnæringene er forholdsvis lav , trekker dette ned den gjennomsnittlige prosentandelen for kvinneandelen i fondet .	Go nissonolbmot vuođđoealáhusain ožžot viehka uhccán doarjaga , de geassá dat vulos gaskamearálaš proseantaoasi dan doarjagis mii lea mannan nissonolbmuide .
Sametinget er fornøyd med at Samisk næringsråd har en god og omfattenede rapportering av kvinneandelen i tilsagnsmassen , og gjennomfører en kontinuerlig evaluering av rapporteringsrutinene .	Sámediggi lea duhtavaš go Sámi ealáhusráđđi nu bures ja viidát rapportere juolludusaid birra mat mannet nissonolbmuide , ja oktilaččat evaluere rapporterenrutiinnaid .
I 1998 gikk 30 % av støtten fra næringskombinasjonsordningen til kvinner .	1998:s manai 30 % lotnolasealáhusdoarjagis nissonolbmuide .
Utviklingen viser at prosentandelen synker .	Čájeha ahte manná dan guvlui ahte proseantaoassi njiedjá .
I 1996 var kvinneandelen på 57% mens den i 1997 var på 45 % .	1996:s leai nissonoassi 57% ja 1997:s fas 45% .
I næringskombinasjonssammenheng har det vist seg at det er spesielt stor interesse for etableringer innenfor tradisjonell duodji .	Lea čájehan ahte lotnolasealáhusain lea erenoamáš stuorra beroštupmi árbevirolaš duojeásahemiide .
Fordeling av støtte til duodji	Duodjedoarjaga juogadeapmi
På bakgrunn av Sametingets anmodning har Samisk næringsråd i 1998 gjennomført evaluering av de støttemidler som årlig tildeles duodjiorganisasjonene .	Go Sámediggi lea dáhtton , de lea Sámi ealáhusráđđi 1998:s evalueren daid doarjjaortnegiid mat jahkásaččat juogaduvvojit duodjeorganisašuvnnaide .
Sametinget vil vurdere støtteordningen til duodji over post 70 i forbindelse med behandlingen av retningslinjene .	Sámediggi áigu árvvoštallat poastta 70 duodjedoarjjaortnega go meannuda njuolggadusaid .
Generelt er duodji en kapitalsvak næring med lav lønnsomhetsgrad og ofte marginal inntjening .	Oppalaččat lea duodji kapitalageanohis ealáhus ja lea uhccán gánnáhahtti ja dienas maid lea dávjá fuotni .
Derfor nyttes fondsmidler for å bidra til produksjonsetableringer uten for store investeringskostnader i en startfase .	Danin geavahuvvojit ge foandaruđat produkšuvdnaásahemiide amaset investerengolut álggahandásis gártat menddo stuorisin .
En prioritert oppgave gjennom fondet er å skape en næringsutvikling som kan gi sysselsetting for den enkelte utøver .	Foandda vuoruhuvvon doaibman lea ovddidit ealáhusa nu ahte dat sáhttá addit barggu ovttaskas duojárii .
Strategier for å nå de ulike mål må være produktutvikling , kompetanseheving , salg og markedsføring gjennom etablerte kanaler , samt et tettere samarbeid mellom produsenter og serviceapparatet / duodjiorganisasjonene .	Strategiijat movt juksat iešguđet mihttomeriid fertejit leat : produktaovddideapmi , gelbbolašvuođa lokten , vuovdin ja márkanfievrrideapmi ásahuvvon kanálaid bokte , ja lávgadet ovttasbargu produseanttaid ja bálvalusapparáhtaid / duodjeorganisašuvnnaid gaskka .
Samordning og samarbeid	Koordineren ja ovttasbargu
Samisk næringsråd peker på at Sametinget har en utfordring i å operasjonalisere sitt eget planverk .	Sámi ealáhusráđđi čujuha ahte Sámedikkis lea hástalussan oažžut doaibmat iežas plánaid .
Sametingsplanen for inneværende periode og handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder gir klare forutsetninger , prinsipper , utfordringer og innsatsområder som er relevante å arbeide med videre i Samisk næringsråd .	Dán áigodaga Sámediggeplána ja Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána bidjet čielga eavttuid , prinsihpaid , hástalusaid ja áŋgiruššansurggiid maiguin Sámi ealáhusráđđi ferte bargat viidáset .
Samisk næringsråd , i likhet med Samisk kulturråd ( jfr pkt 3 ) , påpeker behovet for samordning av virkemiddelbruk internt i Sametinget , blant annet i forhold til Samisk kulturråd , og også eksternt i forhold andre virkemiddelaktører .	Sámi ealáhusráđđi nugo Sámi kulturráđđi ge ( gč. 3. čuoggá ) , čujuha ahte lea dárbu koordineret váikkuhangaskaomiid geavaheami siskkáldasat Sámedikkis , earret eará Sámi kulturráđi ektui , ja maiddái eará váikkuhangaskaoapmeoasálaččaid ektui olggobealde .
Sametinget merker seg at Samisk næringsråd i sterkere grad enn tidligere ønsker å være premissgiver for næringsutviklingen i samiske områder .	Sámediggi oaidná ahte Sámi ealáhusráđđi nannoseabbot go ovdal háliida leat ealáhusovddideami eavttuidbiddjin sámi guovlluin .
Samisk næringsråd peker på at det er viktig for Sametinget å delta i programarbeid i ulike fora for å ivareta sin politikk og sine strategier .	Sámi ealáhusráđđi čujuha ahte Sámediggái lea dehálaš searvat prográmmabargui iešguđet forain gozihan dihte iežas politihka ja iežas strategiijaid .
Her kan spesielt nevnes Omstillingsprogrammet for Indre Finnmark og Regjeringens Nord-Norge utvalg .	Dás sáhttit erenoamážit namuhit Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma ja Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti .
Sametinget har gitt sin tilslutning til å delta i grenseoverskridende samarbeid gjennom Interreg Nordkalotten og Interreg Nordens grønne Belte , som begge har samiske delprogram .	Sámediggi lea miehtan searvat rájáid rasttildeaddji ovttasbargui Interreg Davvikalohtta ja Interreg Nordens grønne Belte bokte , main goappašiin lea sámi oasseprográmma .
I løpet av 1999 vil imidlertid EU vedta en ny struktur- og regionalpolitikk for perioden 2000 - 2006 , nedfelt i Agenda 2000 .	Jagi 1999 mielde áigu dattetge EU mearridit ođđa struktur- ja regiovdnapolitihka 2000 - 2006 áigodahkii , nugo Agendas 2000 .
’ s fellesskapsinitiativ gjennom det nye Interreg III-programmet , med sikte på å få til et selvstendig samisk program .	Sámediggái lea dehálaš čuovvulit EU:a oktasaš initiatiivvaid ođđa Interreg III-prográmma bokte , dainna ulbmilin ahte oažžut iešheanalis sámi prográmma .
Utfordringen vil være å få inkludert samiske områder på russisk side i dette programmet , i tillegg til de nordiske land .	Hástalussan lea siskkildit maiddái sámi guovlluid ruošša bealde dán prográmmii , lassin Davviriikkaide .
5 Merknader til virksomheten i Samisk språkråd	5 - Mearkkašumit Sámi giellaráđi doibmii
Språkbrukundersøkelse	Giellaiskkadeapmi
Samisk språkråd har for første gang undersøkt hvordan offentlige organer bruker samisk i statstjenesten , og om de organer som yter tjenester i hele eller deler av forvaltningsområdet for samisk språk , kjenner samelovens språkregler .	Sámi giellaráđđi lea 1998:s vuosttas gearddi iskan movt almmolaš orgánat atnet sámegiela stáhtabálvalusas ja man ollu ásahusat main bálvalanviidodahkan lea olles gielda dahje oassi gielddas sámegiela hálddašanguovllus , dihtet sámelága giellanjuolggadusaid birra .
Av 43 spurte statlige institusjoner svarte 35 på denne undersøkelsen .	35 ásahusa 42 ásahusa gaskkas vástidedje dán iskkadeami .
Undersøkelsen viser at samelovens språkregler ikke blir fulgt .	Sámegiela geavaheami statistihkka čájeha ahte orgánat eai čuovo sámegiela giellanjuolggadusaid .
Det ser ut til å være tre hovedårsaker til dette .	Dasa leat golbma siva .
Statsinstitusjonene har manglende kjennskap til regelverket ( samelovens språkregler med forskrifter , mållova og forvaltningsloven ) .	Stáhtaásahusain váilu diehtu ja ipmárdus sámelága giellanjuolggadusaid , sámelága giellanjuolggadusaid láhkaásahusa , mållova ja hálddašanlága birra .
Statsinstitusjonene har i tillegg få ansatte med kunnskaper i samisk språk .	Dain váilot vuogit movt bargat giellaovttadássásašvuođain ja dain eai leat galle bargi geain lea sámegiela gelbbolašvuohta .
Undersøkelsen viser at nesten alle ansatte i statstjenesten som yter tjenester i hele eller deler av forvaltningsområdet for samisk språk , kun er norskspråklige .	Bohtosat čájehit ahte measta buot stáhtabálvalusa bargit geain bálvalanviidodahkan lea olles gielda dahje oassi gielddas sámegiela hálddašanguovllus , leat ovttagielat dárogielagat .
Dette gjør det nesten umulig for samer å motta tjenester på samisk i statsforvaltningen .	Ollislaččat sáhttá dadjat ahte sámegiela dilli stáhtahálddahusas lea heittot .
Med få unntak , kan man si at situasjonen for samisk språk ikke er tilfredsstillende i statsadministrasjonen .	Sámiide geat háliidit geavahit sámegiela go váldet oktavuođa stáhtahálddahusain , šaddá measta veadjemeahttumin beassat gálgat sin earániid iežaset eatnigillii .
Bruk av tospråklighetsmidlene	Guovttegielalašvuođa ruđaid geavaheapmi
Samisk språkråd fordeler årlig midler til samisk tolketjeneste og tospråklighet innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámi giellaráđđi juogada jahkásaččat ruđaid sámi dulkabálvalussii ja guovttegielalašvuhtii sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguovllus .
Tillskuddsordningen berører de seks kommunene i forvaltningsområdet , samt at Finnmark og Troms fylkeskommuner får dekket utgifter de har i forbindelse med samelovens språkregler .	Doarjjaortnet guoská guđa gildii hálddašanguovllus ja Finnmárkku ja Tromssa fylkagielddaide . Sámediggi lea maiddái mearridan ahte guovlluide mat leat olggobealde hálddašanguovllu galgá sáhttit addit doarjaga .
Sametinget har også vedtatt at områder utenfor forvaltningsområdet skal kunne tildeles støtte .	Dáid gielddaid ja fylkagielddaid gulaskuddancealkámušaid bokte lea boahtán ovdan ahte juolluduvvon ruđat eai dávis guovttegielalaš hálddahusa ulbmiliid .
Samisk språkråd har også pekt på uklarheter i de gjeldende retningslinjer , og har i 1998 gjennomgått regelverket for forvaltningen av midlene etter anmodning fra Sametinget .	Sámi giellaráđđi lea maiddái cuiggodan gustovaš njuolggadusain eahpečielggasvuođaid , ja lea 1998:s geahčadan ruhtahálddašannjuolggadusaid go Sámediggi lea ávžžuhan dan dahkat .
Siktemålet har vært å få en bedre økonomistyring og en bedre mål- og resultatoppnåelse .	Mihttomearrin lea leamaš buorebut stivret ekonomiija ja buorebut juksat mihttomeriid ja bohtosiid .
Rett til opplæring i samisk språk	Vuoigatvuohta oažžut oahpu sámegielas
Erfaringen har hittil vist at disse lovbestemmelsene ikke kan realiseres så lenge det ikke gis egne midler til dette .	Vásihusat dán rádjai leat čájehan ahte dáid láhkamearrádusaid ii sáhte duohtandahkat nu guhká go eai leat sierra ruđat dasa .
Samisk språkråd vurderer å foreslå at det settes av midler til utdanningsstipend til personer som ønsker opplæring i samisk språk .	Sámi giellaráđđi árvvoštallá eavttuhit bidjat ruđaid oahppostipendii olbmuide geat háliidit oahpu sámegielas ja geaidda sámelága giellanjuolggadusat eai atte vuoigatvuođa lohkat sámegiela bálkkáin .
Språkrådet bør arbeide videre med dette og vurdere hvordan utdanningsstipend eventuelt kan finansieres og forvaltes .	Giellaráđđi berre bargat dainna viidáset ja árvvoštallat movt vejolaš oahppostipeandda sáhtášii ruhtadit ja hálddašit .
Arbeid med fagterminologi	Fágatearbmabargu
Utvikling av samisk terminologi er viktig for å kunne bevare og styrke bruken av samisk .	Sámegiela tearpmaid ovddideapmi lea dehálaš jos sámegiela geavaheami galgá sáhttit suodjalit ja nannet .
Forutsetningen for at samisk kan brukes i faglige sammenhenger er at det finnes fagtermer og fagbegreper på samisk som dekker behovet i alle situasjoner .	Eaktun dasa ahte sámegiela galgá sáhttit geavahit fágalaš oktavuođain , lea dat ahte gávdnojit fágatearpmat ja fágadoahpagat sámegillii mat duhtadit dárbbu buot oktavuođain .
Sametinget registrerer at arbeidet med fagterminologi av budsjettmessige årsaker ikke har vært mulig å prioritere i 1998 , men tinget forutsetter at dette viktige arbeidet kan videreføres i 1999 .	Sámediggi registrere ahte fágatearpmabarggu bušeahtalaš sivaid geažil ii leat leamaš vejolaš vuoruhit 1998:s , muhto diggi eaktuda ahte dán dehálaš barggu sáhttá joatkit 1999:s .
Samisk orddatabank	Sámi sátnevuorká
Samisk orddatabank er en database hvor samiske ord og samisk terminologi samles og er tilgjengelig for flest mulig brukere .	Sámi sátnevuorká lea dihtorvuođđu masa sámegiel sánit ja tearpmat čohkkejuvvojit , ja lea olámuttos nu ollu geavaheddjiide go vejolaš .
Samisk språkråd har i 1998 sammen med datafirmaet Troms Data , utviklet orddatabanksystemets prototype .	Sámi giellaráđđi lea 1998:s ovttasráđiid Troms Data dihtorfitnodagain ovddidan sátnevuorkávuogádaga prototyhpa .
Arbeidet med Samisk orddatabank har vært prioritert av Sametinget , og tinget er fornøyd med at dette nå er etablert .	Sámediggi lea vuoruhan barggu sámi sátnevuorkkáin , ja diggi lea duhtavaš go dat dál lea ásahuvvon . Giellabargu olggobealde hálddašanguovllu
I Sametingsplanen for inneværende periode er det en sentral målsetting at samisk språkarbeid styrkes og utvikles i alle språkregioner .	Dán áigodaga sámediggeplánas lea guovddáš mihttomearrin ahte sámi giellabargu nanosmahtto ja ovddiduvvo buot giellaguovlluin .
Samisk språkråd har hittil arbeidet mest for å fremme samisk innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dán rádjai lea Sámi giellaráđđi bargan sámegiela ovddidemiin eanaš sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguovllus .
Samelovens formålsparagraf favner hele den samiske folkegruppen .	Sámelága ulbmilparagráfa guoská olles sámi álbmotjovkui .
En eventuell styrking av administrasjonen i Samisk språkråd til dette måtte tas opp i budsjettsammenheng .	Sámi giellaráđi hálddahusa vejolaš nanosmahttima ferte guorahallat bušeahta bargguin .
Samisk språkråd vil ha en sentral rolle i koordinering og realisering av disse tiltakene .	Sámi giellaráđis šaddá leat guovddáš sadji dáid doaibmabijuid koordineremis ja duohtan dahkamis .
Blant annet er det en utfordring for Sametinget , i samarbeid med språkrådet , å arbeide med at samiske språksentre oppnår fast finansiering .	Earret eará lea Sámediggái ovttasráđiid giellaráđiin hástalussan bargat dan ala ahte oččodit fásta ruhtadeami sámi giellaguovddážiidda .
Samisk språknemnd	Sámi giellalávdegoddi
Det er viktig å koordinere det samiske språkarbeidet mellom de ulike landene .	Lea dehálaš koordineret sámi giellabarggu iešguđet riikkaid gaskka .
Sametingene i Finland , Sverige og Norge inngikk i 1997 en samarbeidsavtale gjennom etablering av Samisk språknemnd .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkit dahke ovttasbargošiehtadusa 1997:s ásahettiin Sámi giellalávdegotti .
Samisk språkråd peker på at arbeidet til Samisk språknemnd er meget viktig for å verne og fremme samisk språk , og det er viktig at dette organet kommer i funksjon igjen .	Sámi giellaráđđi čujuha ahte bargu Sámi giellalávdegottiin lea hirbmat dehálaš sámegiela gáhttemii ja ovddideapmái , ja lea dehálaš oažžut dán orgána fas doibmii .
Det er flere prinsipielle saker som språknemda må behandle som direkte berører språkrådets arbeid , som felles nordiske løsninger for terminologi og normering- og rettskrivningsspørsmål .	Sámi giellalávdegoddi ferte meannudit ollu prinsihpalaš áššiid mat njuolga gusket Sámi giellaráđi bargui , nugo oktasaš davviriikkalaš tearbmačovdosiid ja normeren- ja riektačállináššiid .
Presidentmøtet mellom sametingene vedtok at Samisk språkråd i Norge skal koordinere det felles nordiske samiske språkarbeidet ut året 1997 , og stå for den nødvendige administrasjon .	Sámedikkiid presideanttaid gaskasaš čoahkkin mearridii ahte Sámi giellaráđđi Norgga bealde galgá koordineret oktasaš davviriikkalaš giellabarggu 1997 lohppii , ja fuolahit dárbbašlaš hálddašeami .
Det har vært reist en del spørsmål knyttet til hvordan Samisk språknemnd skal organiseres og finansieres .	Leat ovddiduvvon máŋga jurdaga das movt Sámi giellalávdegotti galggašii organiseret ja ruhtadit .
Sametinget i Norge har i sak 46/98 - Budsjett 1999 , avsatt midler til et felles nordisk språksamarbeid for 1999 .	Sámediggi Norgga bealde lea áššis 46/98 - Bušeahtta 1999 , várren ruđaid oktasaš davviriikkalaš giellaovttasbargui 1999 várás .
Sametinget vil også peke på at det også ligger en sentral utfordring i å innlemme språkarbeidere på russisk side .	Sámediggi čujuha maiddái ahte lea guovddáš hástalussan laktit giellabarggu Ruošša bealde dása .
6 Avsluttende merknader	6 - Loahpalaš mearkkašumit
Sametinget er fornøyd med at det i 1998 har vært utført et omfattende og faglig godt arbeid i samtlige av de underliggende råd .	Sámediggi lea duhtavaš go 1998:s leat buot vuollásaš ráđit bargan viiddis ja fágalaččat buori barggu .
Sametinget tar til etterretning de årsmeldinger som er lagt fram .	Sámediggi váldá vuhtii daid jahkedieđáhusaid mat leat ovddiduvvon .
Merknad 1 , SPs sametingsgruppe v / Nils Henrik Måsø	Mearkkašupmi 1 , Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Nils Henrik Måsø :
SAMISK KULTURMINNERÅD	Sámi kulturmuitoráđđi
I årsmeldingen går det frem at kulturminneforvaltningen ved Finnmark fylkeskommune har vist manglende forståelse for Samisk kulturminneråds myndighetsområde , arbeidsoppgaver og målsettinger .	Jahkedieđáhusas oidno ahte Finnmárkku fylkagieldda kulturmuitorhálddašeapmi lea čájehan uhccán áddejumi sámi kulturmuitoráđi váldesuorgái , bargguide ja mihttomeriide .
Senterpartiets sametingsgruppe mener at det må legges vekt på å skape arenaer for kommunikasjon , faglig utveksling samt samordning mellom Samisk kulturminneråd og kulturforvaltningen hos fylkesmannen .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte ferte deattuhit gulahallama ovddideami , fágalaš gulahallama ja barggu koordinerema Sámi kulturmuitoráđi ja fylkamanni kulturmuitohálddašeami gaskka .
Merknad 2 , APs sametingsgruppe v / Egil Olli	Mearkkašupmi 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli :
Nytt siste avsnitt i sak 7/99 - Årsmelding 1998 underliggende råd pkt. 5 Merknader til Samisk språkråd .	Ođđa maŋimuš teakstaoassi áššái 7/99 - Vuollásaš ráđiid 1998 jahkedieđáhusat - mearkkašupmi čuoggái 5 .
Andre myndigheters syn på samelovens språkbestemmelser :	Eará eiseválddiid oaidnu Sámelága giellanjuolggadusaide :
Sametinget mener det er nødvendig at statsadministrasjonen bør rette stor oppmerksomhet mot å oppfylle samelovens språkregler .	Sámediggi oaivvilda ahte stáhtahálddahus berre čájehit stuorra fuomášumi sámelága giellanjuolggadusaid ollašuhttimii .
Den gjennomførte undersøkelsen viser nemlig at situasjonen ikke er tilfredsstillende .	Čađahuvvon iskkadeapmi čájeha nappo dan ahte dilli ii leat dohkálaš .
Argumentasjonen har vært at prioritering av personer med kunnskap i samisk , vil være i strid med arbeidsmiljølovens bestemmelser om forbud mot etnisk diskriminering .	Ággan dása lea leamaš ahte olbmuid prioriteren geain lea sámegiel máhtolašvuohta , ii soaba bargobiraslága mearrádusaide etnalaš vealaheami gildosa birra .
Sametinget betrakter dette som alvorlig , og ber om at dette må rettes opp .	Sámediggi atná dán duođalažžan , ja dáhttu dán njulgejuvvot .
Forslag 1 , Sametingsrådet v / Ing-Lill Pavall	Eavttuhus 1 , Sámediggeráđi Ing-Lill Pavall :
Tillegg etter siste avsnitt i pkt. 5 ;	Lasáhus čuo. 5 Mearkkašumit Sámi giellaráđi doibmii - Giellaiskkadeapmi , maŋimuš teakstaoassin :
Undersøkelsen viser at det er nødvendig å vurdere tiltak som kan iverksettes for å bedre situasjonen for samisk språk i offentlige organer .	Giellaiskadeapmi čájeha ahte lea dárbbašlaš árvvoštallat doaimmaid maid sáhtášii bidjat johtui buoridit sámegiela dili almmolaš ásahusain .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling med rådets tilleggsforslag ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus ovttas ráđi lassiárvalusain mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavall , áššejođiheaddji
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Olav Magnar Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Øystein Ballari	Øystein Ballari
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Egil Olli	Egil Olli
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Laila Gunilla Wilks	Laila Gunilla Wilks
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
1 Generelt	1 - Oppalaččat
Sametinget merker seg at behovet for samarbeid og samordning er en merknad som kommer fram gjennom årsmeldingene til de underliggende fagråd .	Sámediggi oaidná ahte vuollásaš fágaráđiid jahkedieđáhusain boahtá ovdan ahte lea dárbu ovttas bargat ja koordineret .
Det pekes blant annet på et behov for en gjennomgang av støtteordninger og retningslinjer .	Earret eará čujuhuvvo ahte doarjjaortnegiid ja njuolggadusaid fertešii geahčadit .
Samtidig har Sametinget en utfordring i å samordne og operasjonalisere sitt planarbeid , slik at dette samsvarer med de virkemidler og støtteordninger som Sametinget til enhver tid forvalter .	Sámediggi oaidná positiivalažžan dan go iešguđet fágaráđiid doaimmaid sáhttá eanet koordineret , ja ahte ovddiduvvojit rutiinnat movt ovttas bargat siskkáldasat sámediggevuogádagas ja Sámedikki ovttasbargooasálaččaiguin .
Spesielt gjelder dette innenfor saksområder av tverrsektoriell karakter , slik som kvinnespørsmål , likestilling og spørsmål knyttet til barn og unge .	Dasto lea Sámediggái hástalussan koordineret iežas plánabarggu ja oažžut plánaidis doaibmat vai dávistivčče daid váikkuhangaskaomiide ja doarjjaortnegiidda maid Sámediggi áiggis áigái hálddaša .
Sametinget ser behovet for at det skjer en samordning av de ulike oppgaver som berører flere av de underliggende råd .	Erenoamážit guoská dát sektuvrraid gaskasaš áššesurggiide nugo nissonáššiide , dásseárvui , ja mánáid ja nuoraid áššiide .
Det forutsettes at det i løpet av denne sametingsperioden foretas en gjennomgang av organiseringen av rådene og deres oppgaver og funksjoner .	Sámediggi oaidná dárbun koordineret daid iešguđet doaimmaid mat gusket máŋgga vuollásaš ráđđái . Eaktuduvvo ahte dán sámediggeáigodagas geahčaduvvo ráđiid organiseren , ja daid barggut ja doaimmat .
Sametinget ber Sametingsrådet i samarbeid med underliggende råd igangsette dette arbeidet i løpet av 1999 .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi ovttasráđiid vuollásaš ráđiiguin álggahit dán barggu 1999:s .
I tillegg har Sametinget en utfordring når det gjelder samordning med andre offentlige plan- og virkemiddelaktører på kommunalt , fylkeskommunalt og statlig nivå .	Dasto lea Sámediggái hástalussan koordineret doaimmaid ja plánaid eará almmolaš plána- ja váikkuhangaskaoapmeoasálaččaiguin gieldda , fylkka ja stáhta dásis .
2 Merknader til virksomheten i Samisk kulturminneråd	2 - Mearkkašumit Sámi kulturmuitoráđi doibmii
Evaluering av arbeidet til Samisk kulturminneråd	Sámi kulturmuitoráđi barggu evalueren
Organiseringen av Samisk kulturminnevern er evaluert av Norsk institutt for by- og regionsforskning ( NIBR ) i 1998 .	Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR ) lea evalueren sámi kulturmuitogáhttema organiserema 1998:s .
Evalueringsrapporten ser på tre hovedperspektiv kalt samisk styring , desentralisering og samordning , og konkluderer med at de samiske interessene innenfor kulturminnevernet er blitt styrket i den perioden Samisk kulturminnevern har vært i aktivitet .	Evaluerenraporta geahččá golbma váldoperspektiivva nu gohčoduvvon sámi stivrema , biđggiidahttima ja koordinerema , ja konkludere ahte sámi beroštumit kulturmuitogáhttemis leat nanosmahttojuvvon dan áigodagas go sámi kulturmuitogáhtten lea leamaš doaimmas .
Også Miljøverndepartementet har uttalt at prøveordningen med Samisk kulturminneråd har vært vellykket , at den skal fortsette og styrkes i tiden framover .	Maiddái Birasgáhttendepartemeanta lea cealkán ahte Sámi kulturmuito-ráđi geahččalanortnet lea lihkostuvvan , ja ahte dan galgá joatkit ja nanosmahttit boahtteáiggis .
Sametinget har merket seg de positive konklusjoner som er kommet fram i evalueringsrapporten .	Sámediggi oaidná daid positiivvalaš konklušuvnnaid mat leat boahtán ovdan evalurenraporttas .
Dette danner et viktig grunnlag for videre utvikling av Samisk kulturminneråd .	Dát leat dehálaš vuođđun Sámi kulturmuitoráđi viidásit ovdáneapmái .
Sametinget har i sak 37/92 vedtatt lokalisering av Samisk kulturminneråds ulike distriktskontor .	Sámediggi lea áššis 37/92 mearridan Sámi kulturmuitoráđi iešguđet guovllukantuvrraid lokaliserema .
I løpet av 1999 etableres distriktskontoret for Nordland i Tysfjord .	1999:s ásahuvvo Norlándda guovllukantuvra Divttasvutnii .
Sametinget ber kulturminnerådet vurdere en fremdriftsplan for å gjennomføre lokaliseringen av distriktskontoret for Troms i Kåfjord ( jfr Sametingets vedtak i sak 37/92 ) .	Sámediggi bivdá kulturmuitoráđi árvvoštallat ovdánanplána Tromssa guovllukantuvrra lokaliseremii Gáivutnii ( gč. Sámedikki mearrádusa áššis 37/92 ) .
Fredningsforslaget for Skoltebyen kulturminnevernområde i Neiden	Nuortalaš gili kulturmuitogáhttenguovlu Njávdámis - ráfáiduhttinárvalus
Sametinget har merket seg at Samisk kulturminneråds fredningsforslag av Skoltebyen kulturminnevernområde i Neiden heller ikke i 1998 er fulgt opp hos Riksantikvaren etter at forslaget med lokale høringsuttalelser og vurderinger av disse ble oversendt fra Samisk kulturminneråd 15. april 1997 .	Sámediggi oaidná ahte Riikaantikvára ii leat vel 1998:s ge čuovvulan Sámi kulturmuitoráđi Njávdáma nuortalaš gili kulturmuitoguovllu ráfáiduhttinárvalusa , vaikko Sámi kulturmuitorráđđi lea juo cuoŋománu 15. b. 1997 sádden eavttuhusa mas ledje mielde báikkálaš gulaskuddancealkámušat ja árvvoštallamat .
Sametinget ser det som svært beklagelig at fredningsforslaget ikke er fulgt opp med sentral høring og behandling .	Sámedikki mielas lea hirbmat váidalahtti go ráfáiduhttinárvalus ii leat čuovvuluvvon guovddáš gulaskuddamiin ja meannudemiin .
Dette er betenkelig med tanke på vernemyndighetenes tidligere ugjennomførte arbeid med en verneplan for Skoltebyen og Riksantikvarens klare oppfordring til Samisk kulturminneråd om å ta opp dette arbeidet da rådet ble etablert i 1994 .	Dát lea duođalaš dan dihte go jurddašit dan barggu maid gáhtteneiseválddit eai leat dahkan nuortalaš gili gáhttenplána ektui , ja go Riikaantikvára čielgasit lea ávžžuhan Sámi kulturmuitoráđi juo dalle go ráđđi ásahuvvui 1994:s ahte váldit ovdan dán barggu .
Å få fortgang i fredningsarbeidet er også viktig med tanke på Stortingets vedtak om et østsamisk museum i Neiden som samisk nasjonalt tusenårssted .	Lea maiddái dehálaš oažžut leavttu ráfáiduhttinbargui Stuorradikki mearrádusa hárrái nuortalaš sámi museá ektui Njávdámis sámi našuvnnalaš duhátjahkesadjin .
Fredningen av Skoltebyen i Neiden er et svært viktig element i arbeidet med å få etablert et østsamisk museum i Neiden .	Nuortalaš gili ráfáiduhttin Njávdámis lea hirbmat dehálaš oassi dan barggus mii guoská nuortalaš sámi museá ásaheapmái Njávdámis .
Sametinget ber Miljøverndepartementet og Riksantikvaren få en fortgang i den sentrale behandlingen av fredningsforslaget for Skoltebyen i Neiden .	Sámediggi bivdá Birasgáhttendepartemeantta ja Riikaantikvára hoahpuhit guovddáš dásis Njávdáma nuortalaš gili ráfáiduhttineavttuhusa meannudeami .
Samarbeid med fylkeskommunene	Ovttasbargu fylkagielddaiguin
Sametinget vil peke på at samordningen mellom Samisk kulturminneråd og fylkeskommunene må utvikles og styrkes for samlet å virke til et bedre kulturminnevern .	Sámediggi čujuha ahte koordinerema Sámi kulturmuitoráđi ja fylkagielddaid gaskka ferte ovddidit ja nannet vai ovttasráđiid buorebut sáhttet váikkuhit kulturmuitogáhttema .
Mulighetene for en bedre samordning vil øke ved en ressursmessig styrking av Samisk kulturminneråd .	Vejolašvuohta buoredit koordinerema buorrána go Sámi kulturmuitoráđđi nanosmahttojuvvo resurssaid dáfus .
I 1999 blir Samisk kulturminneråd styrket med en stilling og etablering av et nytt distriktskontor for Nordland i Tysfjord .	1999:s nanosmahttojuvvo Sámi kulturmuitoráđđi dan bokte go oažžu ovtta ođđa virggi ja ođđa distriktakantuvrra Divttasvutnii Norlánddas .
En styrket samordning forutsetter imidlertid også at fylkeskommunene aktivt følger sitt allmenne ansvar overfor samene som urfolk .	Koordinerema nanosmahttin eaktuda dattetge maiddái ahte fylkagielddat aktiivvalaččat čuvvot iežaset dábálaš ovddasvástádusa sámiid ( eamiálbmoga ) guovdu .
Sametinget vil understreke at fylkeskommunene også innenfor kulturminnevernet har et selvstendig ansvar for å virke til et positivt og velfungerende samarbeid .	Sámediggi deattuha ahte maiddái fylkagielddain kulturmuitogáhttema oktavuođas , lea iešheanalis ovddasvástádus váikkuhit dan ahte ovttasbargu doaibmá ja lea positiivvalaš .
Sametinget har merket seg at kulturminnevernforvaltningen ved Finnmark fylkeskommune har vist manglende forståelse for Samisk kulturminneråds myndighetsområde , arbeidsoppgaver og målsettinger .	Sámediggi oaidná ahte Finnmárkku fylkagieldda kulturmuitogáhttenhálddašeapmi lea čájehan uhccán áddejumi Sámi kulturmuitoráđi váldesuorgái , bargguide ja mihttomeriide .
En bedret kommunikasjon og faglig utveksling er et felles ansvar .	Lea oktasaš ovddasvástádus buoridit gulahallama ja fágalaš ovttasbarggu .
Målet er å få et bedre helhetlig kulturminnevern og en mer ressurseffektiv tjeneste overfor brukerne .	Mihttomearrin lea oččodit ollisleabbo kulturmuitogáhttema ja beaktileabbo resurssaid maiguin bálvala geavaheddjiid .
3 Merknader til virksomheten i Samisk kulturråd	3 - Mearkkašumit Sámi kulturráđi doibmii
Samiske barns oppvekstvilkår	Sámi mánáid bajásšaddaneavttut
Samisk kulturråd peker på at nærmiljøet , som barna er en del av , bør utvikles .	Sámi kulturráđđi čujuha ahte lagaš birrasa man oassin mánát leat , berre ovddidit .
Dette gjelder særlig med tanke på å synliggjøre den samiske kulturen for barna og å skape positive holdninger til samiskhet .	Erenoamážit fertešeimmet jurddašit oainnusin dahkat sámi kultuvrra mánáide ja háhkat positiivvalaš miellaguottuid sámevuhtii .
Samiske barn er framtidens bærere av samisk kultur og brukere av språket .	Sámi mánát leat sámi kultuvrra guoddit boahtteáiggis ja giela geavaheaddjit .
Mangfoldet i oppvekstmiljø og språk må gjenspeiles spesielt i bruken av midler til styrking av oppvekstvilkårene for samiske barn og unge .	Go bajásšaddanbirrasat ja giella leat nu máŋggabeallásaččat , de ferte dan vuhtiiváldit erenoamážit go ruđat geavahuvvojit sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddaneavttuid nannemii .
Det vil være viktig å få frem varierte tiltak i de samiske områdene , og under temaområder som hittil ikke har vært særlig fremtredende .	Lea dehálaš ahte sámi guovlluin livčče eanet iešguđetlágan doaibmabijut , ja daid fáttáid oktavuođas mat dán rádjai eai leat leamaš erenoamážit oidnosis .
Etter Samisk kulturråds vurdering bør en sette mer fokus på aktiviteter der flere barn involveres i hvert enkelt prosjekt og på aktiviteter som ikke nødvendiggjør innkjøp av utstyr .	Sámi kulturráđi árvvoštallama mielde berrešii eanet deattuhit dakkár doaimmaid main eanet mánát leat mielde ovttaskas prošeavttain ja doaimmain main ii dárbbaš oastit dávviriid .
En innstramming av støttepraksis sett på bakgrunn av dette kan være hensiktsmessig .	Sáhttá leat dárbu čavget doarjjageavahusa dán ektui .
På grunn av de store forskjellene i oppvekstvilkårene for samiske barn bør det likevel tas lokale hensyn .	Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid stuorra erohusaid geažil berre dattetge vuhtiiváldit báikkálaš beroštumiid .
Prøveprosjektet « Dåjmalasj máná » har vist at barn og unge engasjerer seg i tiltak som fremmer deres egen aktivitet .	Geahččalanprošeavttas « Dåjmalasj máná » oaidnit ahte mánát ja nuorat áŋgiruššet doaibmabijuiguin mat ovddidit sin iežaset doaimmaid .
Prosjektet har stimulert barn til å sette i gang aktiviteter utifra egne interesser og forutsetninger som de har søkt om pengestøtte til fra Samisk kulturråd .	Prošeakta lea movttidahttán mánáid álggahit doaimmaid iežaset beroštumiid ja eavttuid mielde maidda leat ohcan ruhtadoarjaga Sámi kulturráđis .
Sametingets arbeid med barne- og ungdomsprosjektet forutsetter medvirkning spesielt fra Samisk kulturråd .	Sámedikki mánáid- ja nuoraidplána bargu eaktuda ahte erenoamážit Sámi kulturráđđi lea mielde váikkuheamen .
De støtteordninger kulturrådet forvalter vil være et viktig virkemiddel for å realisere konkrete tiltak for samiske barn og unge .	Dat doarjjaortnegat maid kulturráđđi hálddaša leat dehálaš váikkuhangaskaoapmin ollašuhttit konkrehta doaibmabijuid sámi mánáide ja nuoraide .
Samisk forlagsdrift	Sámi girjelágádusdoaibma
Dette innebærer at mulighetene for å virkeliggjøre samisk forlagsvirksomhet blir svakere .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturráđđi ii loga sámi girjelágádusdoarjaga bušeahttarámma dohkálažžan .
I løpet av 1998 er det også kommet frem at de nye retningslinjene begrenser investerings- og utviklingsstøtte fra andre offentlige instanser , med henvisning til at det ikke gis støtte til næringsvirksomhet som mottar løpende støtte over offentlige budsjett ( forlagsstøtte ) .	1998:s lea maiddái boahtán ovdan ahte ođđa njuolggadusat ráddjejit oažžumis investeren- ja ovddidandoarjaga eará almmolaš instánssain , dainna čujuhusain ahte doarjja ii addo dakkár ealáhusdoibmii mii oažžu doarjaga eará almmolaš bušeahtain ( girjelágádusdoarjja ) .
Dette gjelder spesielt i forhold til forskriftsbestemmelsene i Statens Nærings- og Distriktsbank ( SND ) .	Dát guoská erenoamážit Stáhta ealáhus- ja guovllubáŋkku ( SND ) njuolggadusmearrádusaide .
Sametinget vil reise problemstillingen for de sentrale myndigheter .	Sámediggi áigu ovddidit dán dili guovddáš eiseválddiide .
Fordeling av støtte til samiske kulturhus	Doarjaga juogadeapmi sámi kulturviesuide
Samisk kulturråd bemerker at de budsjettrammer som stilles til disposisjon for samiske institusjoner ikke er tilfredsstillende .	Sámi kulturráđđi mearkkaša ahte bušeahttarámmat mat addojuvvojit geavahussii sámi institušuvnnaide eai leat dohkálaččat .
Sametingets målsetting er å sikre drift av eksisterende kulturinstitusjoner , jfr. Sametingets vedtak i sak 23/96 Samlet plan for samiske kulturhus .	Sámedikki mihttomearrin lea sihkkarastit dáláš kulturviesuid doaimma , gč. Sámedikki ášši 23/96 Sámi kulturviesuid ollislaš plána mearrádusa .
Å sikre driften av eksisiterende samiske kulturinstitusjoner har høy prioritet og er i tråd med Sametingets intensjoner .	Sámedikki áigumušaide dávistettiin vuoruhuvvo bajás daid sámi kulturinstitušuvnnaid doaibma mat juo gávdnojit .
Det understrekes at bevilgninger fra kulturfondet er en midlertidig løsning inntil driften kan sikres gjennom egne bevilgninger .	Deattuhit ahte juolludusat kulturfoanddas lea gaskaboddosaš čoavddus dassážii go doaimma sáhttá sihkkarastit sierra juolludusaiguin .
I Sametingets rullering av kulturhusplanen vil Sametinget vurdere de ulike institusjoners funksjon , organisering og bevilgningsmessige behov .	Sámediggi áigu dalle go ođasmahttá kulturviessoplána , árvvoštallat iešguđet institušuvnnaid doaimma , organiserema ja juolludusdárbbuid .
I denne behandlingen skal det også tas sikte på å avklare hvordan driften av eksisterende institusjoner skal prioriteres og sikres .	Dán meannudeamis galgá maiddái leat áigumuššan čilget movt dáláš institušuvnnaid doaibma vuoruhuvvo ja sihkkarasto .
Østsamisk museum i Neiden	Njávdámá nuortasámi museá
Sametinget har vedtatt at Østsamisk museumsanlegg i Neiden skal være samisk tusenårssted .	Sámediggi lea mearridan ahte Njávdáma nuortasámi museárusttet galgá leat sámi duhátjahkesadjin .
Kulturdepartementet har fulgt opp Sametingets forslag ved omtale i Statsbudsjettet for 1999 .	Kulturdepartemeanta lea čuovvulan Sámedikki eavttuhusa namuhettiin dan jagi 1999 stáhtabušeahta meannudettiinis .
Arbeidet med etablering av museumsanlegget må skje i nært samarbeid med Samisk kulturminneråd , det østsamiske miljøet , Sør-Varanger kommune og andre naturlige samarbeidspartnere .	Museárusttega ásaheami oktavuođas ferte leat lagaš ovttasbargu Sámi kulturmuitoráđiin , nuortalaš birrasiiguin , Mátta-Várjjaga gielddain ja eará lunddolaš ovttasbargoguimmiiguin .
Samordning av virkemidler	Váikkuhangaskaomiid koordineren
Sametinget merker seg at Samisk kulturråd har pekt på behovet for samordning av virkemidler og tilskuddsordninger , både internt i sametingssystemet og i forhold til eksterne aktører .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturráđđi lea čujuhan ahte váikkuhangaskaomiid ja doarjjaortnegiid ferte koordineret , sihke siskkáldasat sámediggevuogádagas ja oasálaččaid ektui olggobealde .
Samisk kulturråd bemerker at det siden opprettelsen av Samisk kulturfond har antall oppgaver økt , og nye problemstillinger er blitt reist .	Sámi kulturráđđi čujuha ahte Sámi kulturfoandda ásaheami rájes leat barggut lassánan , ja ođđa čuolmmat leat ovddiduvvon .
Samtidig har ikke de økonomiske rammene hatt en tilsvarende økning .	Ekonomalaš rámmat gal dattetge eai leat lassánan seamma ollu .
I budsjettet for 1999 har kulturrådet fått tilført nye midler .	1999 bušeahtas lea kulturráđđi ožžon ođđa ruđaid .
Sametinget forventer tilbakemelding i årsmelding / budsjettsammenheng for hvordan dette har virket inn på aktiviteter og tiltak på kultursektoren .	Sámediggi vuordá oažžut jahkedieđáhusas / bušeahta oktavuođas dieđuid movt dát ruđat leat váikkuhan kultursektuvrra doaimmaid ja doaibmabijuid .
Samisk kulturråd bemerker også at antallet søknader fra samiske kulturorganisasjoner øker fra år til år .	Sámi kulturráđđi čujuha maiddái ahte ohcamiid lohku sámi kulturorganisašuvnnain lassána jagis jahkái .
Denne bevilgningen er fordelt til samiske kulturorganisasjoner , samisk idrett og til samiske organisasjoner som ikke kommer inn under tilskuddsordningen til samiske hovedorganisasjoner .	Dát juolludus lea juogaduvvon sámi kulturorganisašuvnnaide , sámi valáštallamii ja sámi organisašuvnnaide maidda ii sáhte addit doarjaga sámi váldoorganisašuvnnaid doarjjaortnegis .
Økningen av antallet organisasjoner / foreninger som ønsker å bli definert som samiske kulturorganisajoner har skapt en viss uklarhet i forhold til gjeldende retningslinjer og i forhold til de økonomiske rammene som stilles til disposisjon .	Organisašuvnnaid / servviid lohku mat háliidit defineret iežaset sámi kulturorganisašuvdnan lea lassánan , ja lea buktán veaháš eahpečielggasvuođa gustovaš njuolggadusaid ektui ja ekonomalaš rámmaid ektui mat addojuvvojit geavahussii .
Sametinget forutsetter at dette søkes avklart gjennom forslag til nye retningslinjer som fastsettes av tinget samt gjennom budsjettbehandlingen .	Sámediggi eaktuda ahte dát geahččaluvvo čilgejuvvot ođđa njuolggaduseavttuhusa bokte maid diggi mearrida ja bušeahta meannudeamis .
Samiske festivaler	Sámi festiválat
Sametinget vil også arbeide for å sikre finansieringer av samiske festivaler / kultur-arrangementer .	Sámediggi áigu maiddái bargat dan ala ahte sámi festiválaide / kulturdoaluide sihkkarastojuvvo ruhta .
4 Merknader til virksomheten i Samisk næringsråd	4 - Mearkkašumit Sámi ealáhusráđi doibmii
Fordeling av støtte	Doarjaga juogadeapmi
De nye forskriftene for Samisk utviklingsfond gir åpning for virkemiddelbruk overfor samisk språk og kulturtiltak , og det har i 1998 vært en relativ stor økning i tilskudd til kulturformål .	Sámi ovddidanfoandda ođđa njuolggadusaid bokte sáhttá dál addit váikkuhangaskaomiid sámi giella- ja kulturdoaibmabijuide , ja 1998:s lea ge viehka ollu lassánan doarjja kulturulbmiliidda .
Dette er i tråd med Sametingets intensjoner med å endre forskriftene .	Dát dávista Sámedikki áigumušaide njuolggadusaid rievdadeami ektui .
Samtidig viser dette at det er behov for en samordning av støtteordningene , og det vises til Sametingets merknader under pkt. 1 .	Dasto čájeha dát ahte lea dárbu koordineret doarjjaortnegiid , ja čujuhit dasa maid Sámediggi dás lea dadjan mearkkašumiid vuosttas čuoggás .
Støtte til kvinner	Doarjja nissonolbmuide
Det er en utfordring for Sametinget å tilpasse virkemidlene slik at kvinner bedre kan ta del i støtteordningene .	Sámediggái lea hástalussan heivehit váikkuhangaskaomiid nu ahte nissonolbmot sáhttet daid eanet geavahit .
Andelen kvinnelige støttemottakere i Samisk utviklingsfond ligger i dag på 37,8 % .	Dál lea 37,8 % nissonolbmot geat ožžot doarjaga Sámi ovddidanfoanddas .
Da tilskuddsandelen til kvinner i primærnæringene er forholdsvis lav , trekker dette ned den gjennomsnittlige prosentandelen for kvinneandelen i fondet .	Go nissonolbmot vuođđoealáhusain ožžot viehka uhccán doarjaga , de geassá dat vulos gaskamearálaš proseantaoasi dan doarjagis mii lea mannan nissonolbmuide .
Sametinget er fornøyd med at Samisk næringsråd har en god og omfattenede rapportering av kvinneandelen i tilsagnsmassen , og gjennomfører en kontinuerlig evaluering av rapporteringsrutinene .	Sámediggi lea duhtavaš go Sámi ealáhusráđđi nu bures ja viidát rapportere juolludusaid birra mat mannet nissonolbmuide , ja oktilaččat evaluere rapporterenrutiinnaid .
I 1998 gikk 30 % av støtten fra næringskombinasjonsordningen til kvinner .	1998:s manai 30 % lotnolasealáhusdoarjagis nissonolbmuide .
Utviklingen viser at prosentandelen synker .	Čájeha ahte manná dan guvlui ahte proseantaoassi njiedjá .
I 1996 var kvinneandelen på 57% mens den i 1997 var på 45 % .	1996:s leai nissonoassi 57% ja 1997:s fas 45% .
I næringskombinasjonssammenheng har det vist seg at det er spesielt stor interesse for etableringer innenfor tradisjonell duodji .	Lea čájehan ahte lotnolasealáhusain lea erenoamáš stuorra beroštupmi árbevirolaš duojeásahemiide .
Fordeling av støtte til duodji	Duodjedoarjaga juogadeapmi
På bakgrunn av Sametingets anmodning har Samisk næringsråd i 1998 gjennomført evaluering av de støttemidler som årlig tildeles duodjiorganisasjonene .	Go Sámediggi lea dáhtton , de lea Sámi ealáhusráđđi 1998:s evalueren daid doarjjaortnegiid mat jahkásaččat juogaduvvojit duodjeorganisašuvnnaide .
Sametinget vil vurdere støtteordningen til duodji over post 70 i forbindelse med behandlingen av retningslinjene .	Sámediggi áigu árvvoštallat poastta 70 duodjedoarjjaortnega go meannuda njuolggadusaid .
Generelt er duodji en kapitalsvak næring med lav lønnsomhetsgrad og ofte marginal inntjening .	Oppalaččat lea duodji kapitalageanohis ealáhus ja lea uhccán gánnáhahtti ja dienas maid lea dávjá fuotni .
Derfor nyttes fondsmidler for å bidra til produksjonsetableringer uten for store investeringskostnader i en startfase .	Danin geavahuvvojit ge foandaruđat produkšuvdnaásahemiide amaset investerengolut álggahandásis gártat menddo stuorisin .
En prioritert oppgave gjennom fondet er å skape en næringsutvikling som kan gi sysselsetting for den enkelte utøver .	Foandda vuoruhuvvon doaibman lea ovddidit ealáhusa nu ahte dat sáhttá addit barggu ovttaskas duojárii .
Strategier for å nå de ulike mål må være produktutvikling , kompetanseheving , salg og markedsføring gjennom etablerte kanaler , samt et tettere samarbeid mellom produsenter og serviceapparatet / duodjiorganisasjonene .	Strategiijat movt juksat iešguđet mihttomeriid fertejit leat : produktaovddideapmi , gelbbolašvuođa lokten , vuovdin ja márkanfievrrideapmi ásahuvvon kanálaid bokte , ja lávgadet ovttasbargu produseanttaid ja bálvalusapparáhtaid / duodjeorganisašuvnnaid gaskka .
Samordning og samarbeid	Koordineren ja ovttasbargu
Samisk næringsråd peker på at Sametinget har en utfordring i å operasjonalisere sitt eget planverk .	Sámi ealáhusráđđi čujuha ahte Sámedikkis lea hástalussan oažžut doaibmat iežas plánaid .
Sametingsplanen for inneværende periode og handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder gir klare forutsetninger , prinsipper , utfordringer og innsatsområder som er relevante å arbeide med videre i Samisk næringsråd .	Dán áigodaga Sámediggeplána ja Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána bidjet čielga eavttuid , prinsihpaid , hástalusaid ja áŋgiruššansurggiid maiguin Sámi ealáhusráđđi ferte bargat viidáset .
Samisk næringsråd , i likhet med Samisk kulturråd ( jfr pkt 3 ) , påpeker behovet for samordning av virkemiddelbruk internt i Sametinget , blant annet i forhold til Samisk kulturråd , og også eksternt i forhold andre virkemiddelaktører .	Sámi ealáhusráđđi nugo Sámi kulturráđđi ge ( gč. 3. čuoggá ) , čujuha ahte lea dárbu koordineret váikkuhangaskaomiid geavaheami siskkáldasat Sámedikkis , earret eará Sámi kulturráđi ektui , ja maiddái eará váikkuhangaskaoapmeoasálaččaid ektui olggobealde .
Sametinget merker seg at Samisk næringsråd i sterkere grad enn tidligere ønsker å være premissgiver for næringsutviklingen i samiske områder .	Sámediggi oaidná ahte Sámi ealáhusráđđi nannoseabbot go ovdal háliida leat ealáhusovddideami eavttuidbiddjin sámi guovlluin .
Samisk næringsråd peker på at det er viktig for Sametinget å delta i programarbeid i ulike fora for å ivareta sin politikk og sine strategier .	Sámi ealáhusráđđi čujuha ahte Sámediggái lea dehálaš searvat prográmmabargui iešguđet forain gozihan dihte iežas politihka ja iežas strategiijaid .
Her kan spesielt nevnes Omstillingsprogrammet for Indre Finnmark og Regjeringens Nord-Norge utvalg .	Dás sáhttit erenoamážit namuhit Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma ja Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti .
Sametinget har gitt sin tilslutning til å delta i grenseoverskridende samarbeid gjennom Interreg Nordkalotten og Interreg Nordens grønne Belte , som begge har samiske delprogram .	Sámediggi lea miehtan searvat rájáid rasttildeaddji ovttasbargui Interreg Davvikalohtta ja Interreg Nordens grønne Belte bokte , main goappašiin lea sámi oasseprográmma .
I løpet av 1999 vil imidlertid EU vedta en ny struktur- og regionalpolitikk for perioden 2000 - 2006 , nedfelt i Agenda 2000 .	Jagi 1999 mielde áigu dattetge EU mearridit ođđa struktur- ja regiovdnapolitihka 2000 - 2006 áigodahkii , nugo Agendas 2000 .
’ s fellesskapsinitiativ gjennom det nye Interreg III-programmet , med sikte på å få til et selvstendig samisk program .	Sámediggái lea dehálaš čuovvulit EU:a oktasaš initiatiivvaid ođđa Interreg III-prográmma bokte , dainna ulbmilin ahte oažžut iešheanalis sámi prográmma .
Utfordringen vil være å få inkludert samiske områder på russisk side i dette programmet , i tillegg til de nordiske land .	Hástalussan lea siskkildit maiddái sámi guovlluid ruošša bealde dán prográmmii , lassin Davviriikkaide .
5 Merknader til virksomheten i Samisk språkråd	5 - Mearkkašumit Sámi giellaráđi doibmii
Språkbrukundersøkelse	Giellaiskkadeapmi
Samisk språkråd har for første gang undersøkt hvordan offentlige organer bruker samisk i statstjenesten , og om de organer som yter tjenester i hele eller deler av forvaltningsområdet for samisk språk , kjenner samelovens språkregler .	Sámi giellaráđđi lea 1998:s vuosttas gearddi iskan movt almmolaš orgánat atnet sámegiela stáhtabálvalusas ja man ollu ásahusat main bálvalanviidodahkan lea olles gielda dahje oassi gielddas sámegiela hálddašanguovllus , dihtet sámelága giellanjuolggadusaid birra .
Av 43 spurte statlige institusjoner svarte 35 på denne undersøkelsen .	35 ásahusa 42 ásahusa gaskkas vástidedje dán iskkadeami .
Undersøkelsen viser at samelovens språkregler ikke blir fulgt .	Sámegiela geavaheami statistihkka čájeha ahte orgánat eai čuovo sámegiela giellanjuolggadusaid .
Det ser ut til å være tre hovedårsaker til dette .	Dasa leat golbma siva .
Statsinstitusjonene har manglende kjennskap til regelverket ( samelovens språkregler med forskrifter , mållova og forvaltningsloven ) .	Stáhtaásahusain váilu diehtu ja ipmárdus sámelága giellanjuolggadusaid , sámelága giellanjuolggadusaid láhkaásahusa , mållova ja hálddašanlága birra .
Statsinstitusjonene har i tillegg få ansatte med kunnskaper i samisk språk .	Dain váilot vuogit movt bargat giellaovttadássásašvuođain ja dain eai leat galle bargi geain lea sámegiela gelbbolašvuohta .
Undersøkelsen viser at nesten alle ansatte i statstjenesten som yter tjenester i hele eller deler av forvaltningsområdet for samisk språk , kun er norskspråklige .	Bohtosat čájehit ahte measta buot stáhtabálvalusa bargit geain bálvalanviidodahkan lea olles gielda dahje oassi gielddas sámegiela hálddašanguovllus , leat ovttagielat dárogielagat .
Dette gjør det nesten umulig for samer å motta tjenester på samisk i statsforvaltningen .	Ollislaččat sáhttá dadjat ahte sámegiela dilli stáhtahálddahusas lea heittot .
Undersøkelsen viser videre at det er nødvendig å vurdere tiltak som kan iverksettes for å bedre situasjonen for samisk språk i offentlige organer .	Sámiide geat háliidit geavahit sámegiela go váldet oktavuođa stáhtahálddahusain , šaddá measta veadjemeahttumin beassat gálgat sin earániid iežaset eatnigillii .
Bruk av tospråklighetsmidlene	Guovttegielalašvuođa ruđaid geavaheapmi
Samisk språkråd fordeler årlig midler til samisk tolketjeneste og tospråklighet innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámi giellaráđđi juogada jahkásaččat ruđaid sámi dulkabálvalussii ja guovttegielalašvuhtii sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguovllus .
Tillskuddsordningen berører de seks kommunene i forvaltningsområdet , samt at Finnmark og Troms fylkeskommuner får dekket utgifter de har i forbindelse med samelovens språkregler .	Doarjjaortnet guoská guđa gildii hálddašanguovllus ja Finnmárkku ja Tromssa fylkagielddaide . Sámediggi lea maiddái mearridan ahte guovlluide mat leat olggobealde hálddašanguovllu galgá sáhttit addit doarjaga .
Sametinget har også vedtatt at områder utenfor forvaltningsområdet skal kunne tildeles støtte .	Dáid gielddaid ja fylkagielddaid gulaskuddancealkámušaid bokte lea boahtán ovdan ahte juolluduvvon ruđat eai dávis guovttegielalaš hálddahusa ulbmiliid .
Samisk språkråd har også pekt på uklarheter i de gjeldende retningslinjer , og har i 1998 gjennomgått regelverket for forvaltningen av midlene etter anmodning fra Sametinget .	Sámi giellaráđđi lea maiddái cuiggodan gustovaš njuolggadusain eahpečielggasvuođaid , ja lea 1998:s geahčadan ruhtahálddašannjuolggadusaid go Sámediggi lea ávžžuhan dan dahkat .
Siktemålet har vært å få en bedre økonomistyring og en bedre mål- og resultatoppnåelse .	Mihttomearrin lea leamaš buorebut stivret ekonomiija ja buorebut juksat mihttomeriid ja bohtosiid .
Rett til opplæring i samisk språk	Vuoigatvuohta oažžut oahpu sámegielas
Erfaringen har hittil vist at disse lovbestemmelsene ikke kan realiseres så lenge det ikke gis egne midler til dette .	Vásihusat dán rádjai leat čájehan ahte dáid láhkamearrádusaid ii sáhte duohtandahkat nu guhká go eai leat sierra ruđat dasa .
Samisk språkråd vurderer å foreslå at det settes av midler til utdanningsstipend til personer som ønsker opplæring i samisk språk .	Sámi giellaráđđi árvvoštallá eavttuhit bidjat ruđaid oahppostipendii olbmuide geat háliidit oahpu sámegielas ja geaidda sámelága giellanjuolggadusat eai atte vuoigatvuođa lohkat sámegiela bálkkáin .
Språkrådet bør arbeide videre med dette og vurdere hvordan utdanningsstipend eventuelt kan finansieres og forvaltes .	Giellaráđđi berre bargat dainna viidáset ja árvvoštallat movt vejolaš oahppostipeandda sáhtášii ruhtadit ja hálddašit .
Arbeid med fagterminologi	Fágatearbmabargu
Utvikling av samisk terminologi er viktig for å kunne bevare og styrke bruken av samisk .	Sámegiela tearpmaid ovddideapmi lea dehálaš jos sámegiela geavaheami galgá sáhttit suodjalit ja nannet .
Forutsetningen for at samisk kan brukes i faglige sammenhenger er at det finnes fagtermer og fagbegreper på samisk som dekker behovet i alle situasjoner .	Eaktun dasa ahte sámegiela galgá sáhttit geavahit fágalaš oktavuođain , lea dat ahte gávdnojit fágatearpmat ja fágadoahpagat sámegillii mat duhtadit dárbbu buot oktavuođain .
Sametinget registrerer at arbeidet med fagterminologi av budsjettmessige årsaker ikke har vært mulig å prioritere i 1998 , men tinget forutsetter at dette viktige arbeidet kan videreføres i 1999 .	Sámediggi registrere ahte fágatearpmabarggu bušeahtalaš sivaid geažil ii leat leamaš vejolaš vuoruhit 1998:s , muhto diggi eaktuda ahte dán dehálaš barggu sáhttá joatkit 1999:s .
Samisk orddatabank	Sámi sátnevuorká
Samisk orddatabank er en database hvor samiske ord og samisk terminologi samles og er tilgjengelig for flest mulig brukere .	Sámi sátnevuorká lea dihtorvuođđu masa sámegiel sánit ja tearpmat čohkkejuvvojit , ja lea olámuttos nu ollu geavaheddjiide go vejolaš .
Samisk språkråd har i 1998 sammen med datafirmaet Troms Data , utviklet orddatabanksystemets prototype .	Sámi giellaráđđi lea 1998:s ovttasráđiid Troms Data dihtorfitnodagain ovddidan sátnevuorkávuogádaga prototyhpa .
Arbeidet med Samisk orddatabank har vært prioritert av Sametinget , og tinget er fornøyd med at dette nå er etablert .	Sámediggi lea vuoruhan barggu sámi sátnevuorkkáin , ja diggi lea duhtavaš go dat dál lea ásahuvvon . Giellabargu olggobealde hálddašanguovllu
I Sametingsplanen for inneværende periode er det en sentral målsetting at samisk språkarbeid styrkes og utvikles i alle språkregioner .	Dán áigodaga sámediggeplánas lea guovddáš mihttomearrin ahte sámi giellabargu nanosmahtto ja ovddiduvvo buot giellaguovlluin .
Samisk språkråd har hittil arbeidet mest for å fremme samisk innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dán rádjai lea Sámi giellaráđđi bargan sámegiela ovddidemiin eanaš sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguovllus .
Samelovens formålsparagraf favner hele den samiske folkegruppen .	Sámelága ulbmilparagráfa guoská olles sámi álbmotjovkui .
En eventuell styrking av administrasjonen i Samisk språkråd til dette måtte tas opp i budsjettsammenheng .	Sámi giellaráđi hálddahusa vejolaš nanosmahttima ferte guorahallat bušeahta bargguin .
Samisk språkråd vil ha en sentral rolle i koordinering og realisering av disse tiltakene .	Sámi giellaráđis šaddá leat guovddáš sadji dáid doaibmabijuid koordineremis ja duohtan dahkamis .
Blant annet er det en utfordring for Sametinget , i samarbeid med språkrådet , å arbeide med at samiske språksentre oppnår fast finansiering .	Earret eará lea Sámediggái ovttasráđiid giellaráđiin hástalussan bargat dan ala ahte oččodit fásta ruhtadeami sámi giellaguovddážiidda .
Samisk språknemnd	Sámi giellalávdegoddi
Det er viktig å koordinere det samiske språkarbeidet mellom de ulike landene .	Lea dehálaš koordineret sámi giellabarggu iešguđet riikkaid gaskka .
Sametingene i Finland , Sverige og Norge inngikk i 1997 en samarbeidsavtale gjennom etablering av Samisk språknemnd .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkit dahke ovttasbargošiehtadusa 1997:s ásahettiin Sámi giellalávdegotti .
Samisk språkråd peker på at arbeidet til Samisk språknemnd er meget viktig for å verne og fremme samisk språk , og det er viktig at dette organet kommer i funksjon igjen .	Sámi giellaráđđi čujuha ahte bargu Sámi giellalávdegottiin lea hirbmat dehálaš sámegiela gáhttemii ja ovddideapmái , ja lea dehálaš oažžut dán orgána fas doibmii .
Det er flere prinsipielle saker som språknemda må behandle som direkte berører språkrådets arbeid , som felles nordiske løsninger for terminologi og normering- og rettskrivningsspørsmål .	Sámi giellalávdegoddi ferte meannudit ollu prinsihpalaš áššiid mat njuolga gusket Sámi giellaráđi bargui , nugo oktasaš davviriikkalaš tearbmačovdosiid ja normeren- ja riektačállináššiid .
Presidentmøtet mellom sametingene vedtok at Samisk språkråd i Norge skal koordinere det felles nordiske samiske språkarbeidet ut året 1997 , og stå for den nødvendige administrasjon .	Sámedikkiid presideanttaid gaskasaš čoahkkin mearridii ahte Sámi giellaráđđi Norgga bealde galgá koordineret oktasaš davviriikkalaš giellabarggu 1997 lohppii , ja fuolahit dárbbašlaš hálddašeami .
Det har vært reist en del spørsmål knyttet til hvordan Samisk språknemnd skal organiseres og finansieres .	Leat ovddiduvvon máŋga jurdaga das movt Sámi giellalávdegotti galggašii organiseret ja ruhtadit .
Sametinget i Norge har i sak 46/98 - Budsjett 1999 , avsatt midler til et felles nordisk språksamarbeid for 1999 .	Sámediggi Norgga bealde lea áššis 46/98 - Bušeahtta 1999 , várren ruđaid oktasaš davviriikkalaš giellaovttasbargui 1999 várás .
Sametinget vil også peke på at det også ligger en sentral utfordring i å innlemme språkarbeidere på russisk side .	Sámediggi čujuha maiddái ahte lea guovddáš hástalussan laktit giellabarggu Ruošša bealde dása .
6 Avsluttende merknader	6 - Loahpalaš mearkkašumit
Sametinget er fornøyd med at det i 1998 har vært utført et omfattende og faglig godt arbeid i samtlige av de underliggende råd .	Sámediggi lea duhtavaš go 1998:s leat buot vuollásaš ráđit bargan viiddis ja fágalaččat buori barggu .
Sametinget tar til etterretning de årsmeldinger som er lagt fram .	Sámediggi váldá vuhtii daid jahkedieđáhusaid mat leat ovddiduvvon .
Saken avsluttet 24. februar 1999 kl. 11.05	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 24. b. dii. 11.05 .
Sak 8/99 Årsmelding for Sametinget 1998	Ášši 8/99 Sámedikki 1998 jahkedieđáhus
Saken påbegynt 24. februar 1999 kl. 11.05	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 24. b. dii. 11.05 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sametingets årsmelding 1997 ( sendt ut tidligere )	Sámedikki 1997 jahkedieđáhus ( ovdal sáddejuvvon )
Årsmelding - underliggende råd 1998 ( sendt ut tidligere )	vuollásaš ráđiid 1998 jahkedieđáhusat ( ovdal sáddejuvvon )
St. meld. nr 52 ( 1997-98 ) ( sendt ut tidligere )	Sd.dieđ. nr. 52 ( 1997-98 ) ( ovdal sáddejuvvon )
Innst. S nr 145 ( 1997-98 ) ( sendt ut tidligere )	Árvalus S nr. 145 ( 1997-98 ) ( ovddal sáddejuvvon )
St. meld. nr 41 ( 1996-97 ) ( sendt ut tidligere )	Sd.dieđ. nr. 41 ( 1996-97 ) ( ovdal sáddejuvvon )
St. meld. nr 18 ( 1997-98 ) ( sendt ut tidligere )	Sd.dieđ. nr. 18 ( 1997-98 ) ( ovdal sáddejuvvon )
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget legger med dette frem årsmelding for 1998 for Kongen .	Sámediggi ovddida dákko bokte 1998 jahkedieđáhusas Gonagassii .
Fremtidig politikkutforming	Boahtteáiggi politihka hápmen
1.1 Årsmeldingens perspektiver	1.1 Jahkedieđáhusa perspektiivvat
I følge samelovens § 3-1 skal Sametingets årsmelding oversendes Kongen .	Sámelága § 3-1 vuođul galgá Sámedikki jahkedieđáhus sáddejuvvot Gonagassii .
Regjeringen framlegger for Stortinget en årlig stortingsmelding om Sametingets virksomhet .	Ráđđehus ovddida stuorradiggedieđáhusa Sámedikki doaimma birra juohke jagi Stuorradiggái .
Sametingets årsmelding har tidligere vært vedlagt stortingsmeldingen , i 1997 ble imidlertid Sametingets årsmelding innkorporert i St meld nr 52 ( 1997-98 ) Om Sametingets virksomhet .	Sámedikki jahkedieđáhus lea ovdal leamaš stuorradiggedieđáhusa mielddusin , 1997:s leai Sámidikki jahkedieđáhus laktojuvvon Sd. dieđáhussii nr. 52 ( 1997-98 ) Sámedikki doaimma birra .
Sametingets meldingsrutiner innehar samtidig et 4-års perspektiv .	Sámedikki dieđáhusrutiinnain lea dasto 4-jagi perspektiiva .
Stortinget har i tilknytning til vedtak om sameloven også besluttet at det en gang i hver stortingsperiode fremlegges melding om de tiltak som foretas for å sikre og utvikle samenes språk , kultur og samfunnsliv .	Stuorradiggi lea sámelága mearrádusa oktavuođas maiddái mearridan , ahte oktii juohke stuorradiggeáigodagas ovddiduvvo dieđáhus daid doaibmabijuid birra mat galget sihkkarastit ja ovddidit sámiid giela , kultuvrra ja servodateallima .
Meldingen skal sådan inneholde en mer grundig og prinsipiell drøfting av styresmaktenes samepolitikk i hver stortingsperiode .	Dán dieđáhusas galget eiseválddit dasto guorahallat vuđoleabbot ja prinsihpalaččat iežaset sámepolitihka juohke stuorradiggeáigodagas .
Den første var St. meld . 52 nr. ( 1992-93 ) « Om norsk samepolitikk » .	Vuosttaš dákkáraš dieđáhus leai Sd. dieđáhus nr 52 ( 1992-93 ) Norgga sámepolitihkka birra .
Andre gang var i St meld nr 41 ( 1996-97 ) og tilleggsmelding St meld nr 18 ( 1997-98 ) , fremmet i statsråd 8. april 1997 .	Nuppe geardde dat dahkkui Sd. dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) ja lassidieđáhusa Sd dieđáhus nr 18 ( 1997-98 ) oktavuođas , mat ovddiduvvojedje stáhtaráđis cuoŋománu 8. b. 1997 .
Disse stortingsmeldingene er behandlet i Sametinget i sak 4/98 , se nedenfor i kapittel 2 .	Sámediggi meannudii dáid stuorradiggedieđáhusaid áššis 4/98 , geahča kapihttala 2 maŋŋelis .
1.2 Fremtidige utfordringer	1.2 Boahtteáiggi hástalusat
Det vil i forholdet mellom Sametinget og sentrale myndigheter være en rekke fremtidige utfordringer .	Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid oktavuođa gaskka leat ollu hástalusat boahtteáiggis .
For Sametinget er det viktig at Regjeringen vurderer egen oppfølging av Sametingets vedtak og initiativ i sammenheng med årsmelding og prinsippmelding .	Sámediggái lea dehálaš go Ráđđehus árvvoštallá sierra čuovvuleami Sámedikki mearrádusaid ja initiatiivvaid jahkedieđáhusa ja prinsihppadieđáhusa oktavuođas .
Sametinget ser behovet for at Regjeringens prinsippmelding i tillegg til det tilbakeskuende perspektiv og beskrivelse av nåsituasjonen , i større grad responderer på de forslag og problemstillinger Sametinget fremmer når det gjelder fremtidige utfordringer for det samiske samfunn , jf. punkt 2.2 nedenfor .	Sámediggi oaidná dárbun ahte Ráđđehusa prinsihppadieđáhus , lassin maŋosgeahččama perspektiivii ja dálá dili čilgemii , eambbo buktá oaiviliddis daid eavttuhusaide ja čuolmmaide maid Sámediggi ovddida sámi servodaga boahtteáiggi hástalusaid oktavuođas , gč. čuoggá 2.2 vuolábealde .
Sametinget ønsker denne meldingsformen videreutviklet .	Sámediggi háliida ahte dát dieđáhushápmi ovddiduvvo .
Sametinget har i sak 41/98 vedtatt sametingsplanen for perioden 1998-2001 .	Sámediggi lea áššis 41/98 mearridan sámediggeplána áigodahkii 1998 - 2001 .
Sametinget skisserer i planen en rekke sentrale utfordringer og innsatsområder for tinget i den kommende perioden .	Sámediggi čilge plánastis ollu guovddáš hástalusaid ja áŋgiruššansurggiid mat dikkis leat dán áigodagas .
Det samiske samfunn står overfor en nylig påbegynt utbygging av tilbudet innen sentrale samfunnsområder .	Sámi servodat lea easkka álggahan guovddáš servodatsurggiid fálaldagaid huksema .
En fortsatt utbygging av det materielle grunnlag for samisk kultur krever at ny lovgivning utvikles innen samisk rettighetsarbeid .	Go ain galgá hukset sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu , de gáibida dat dan ahte sámi vuoigatvuođabarggu oktavuođas ovddiduvvojit ođđa lágat .
Behovet for midler og ressurser til utbyggingen av det samiske samfunn er også meget stort og omfattende .	Dárbbašuvvojit maiddái ollu ruđat ja resurssat sámi servodaga huksemii , danne go sámi servodat easkka dál lea vuođđudandásis .
Dette fordi det samiske samfunn først nå er i en oppbyggingsfase .	Našuvnnalaš servodat lea huksejuvvon juo ovdal ja lea nuppástuhttojuvvomin .
Derfor bør man ikke sammenligne det samiske samfunn med det nasjonale i ressursfordelingsammenheng .	Danin ii galggašii sámi servodaga buohtastahttit našuvnnalaš servodagain resurssaid juogadeami oktavuođas .
Tiltakene overfor samene må vurderes ut fra samenes egne behov og historiske bakgrunn .	Doaibmabijut eamiálbmogiidda fertejit árvvoštallojuvvot sin iežaset dárbbuid ja historjjá vuođul .
Forholdet mellom norske sentrale statsmyndigheter og samene som et eget folk dreier seg som kjent ikke først og fremst om distriktspolitikk , velferdspolitikk , sosialpolitikk eller næringspolitikk selv om dette er viktige saksområder .	Norgga guovddáš eiseválddiid ja sámiid sierra álbmogin gaskavuođas ii leat sáhka nugo diehtit ovddimuš guovllupolitihkas , čálgopolitihkas , sosiálapolitihkas dahje ealáhuspolitihkas vaikko dát leat ge dehálaš áššesuorggit .
Det dreier seg om forholdet mellom stat og urfolk , hvor det gjelder å tilrettelegge en urfolkspolitikk der elementer fra nevnte områder i tillegg til flere andre inngår i en større helhet .	Dás lea sáhka stáhta ja eamiálbmoga gaskavuođa birra man oktavuođas ferte láhčit eamiálbmotpolitihka nu ahte das leat lassin ollu eará surggiide oasit namuhuvvon surggiin , ja dat ovttas dahket stuorát ollisvuođa .
Samene er et urfolk og utgjør en minoritet i forhold til landets øvrige befolkning .	Sámit leat eamiálbmot ja leat uhcitlogus riikka álbmoga ektui muđui .
Det innebærer at samenes framtid vil være avhengig av at staten anerkjenner samiske rettigheter og gir samene mulighet til å sikre og utvikle samisk kultur , språk og samfunn .	Dát mearkkaša dan ahte sámiid boahtteáigi lea dan duohken ahte stáhta dohkkeha sámiid vuoigatvuođaid ja addá sámiide vejolašvuođa sihkkarastit ja ovddidit sámi kultuvrra , giela ja servodaga .
Samepolitikk kan ikke utformes innenfor en definert sektor , men snarere dreier det seg om overføring av et helhetlig tverrsektorielt politikkområde .	Sámepolitihka ii sáhte hábmet meroštallojuvvon sektuvrra siste , muhto sáhttá baicce lohkat ahte dás lea sáhka ollislaš sekruvrraidgaskasaš politihka sirdimis Sámediggái .
I all planlegging er et langsiktig og helhetlig perspektiv sentrale begrep .	Guhkesáigge- ja ollislaš perspektiiva leat guovddáš doahpagat buot plánabargguin .
For Sametingets virksomhet er også miljø- og kvinneperspektivet sentrale i utformingen av en fremtidig politikk for det samiske samfunn .	Sámedikki doaimmas lea maiddái biras- ja nissonperspektiiva guovddážis go politihkka hábmejuvvo boahtteáigái sámi servodaga várás .
Fremleggelsen av Samerettsutvalgets andre innstilling har medført en svært sentral debatt om samiske rettigheter og Sametingets rolle i fremtidig ressursforvaltning og arealplanlegging .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti nubbi čielggadus lea buktán hirbmat dehálaš ságastallama sámi vuoigatvuođaid birra ja dan birra makkár sadji Sámedikkis galgá leat resursahálddašeamis ja areálaplánemis .
Gjennom en grundig prosess innad i det samiske samfunn og utad overfor den øvrige befolkningen , skal rettighetsdebatten følges opp med konkrete løsninger .	Vuđolaš proseassa bokte sámi servodaga siste ja olggos guvlui servodaga ektui muđui , galgá vuoigatvuođadigáštallan čuovvuluvvot konkrehta čovdosiiguin .
Det betyr følgelig også at Sametinget skal ha en sentral rolle i disse .	Dát mearkkaša dieđusge maiddái dan ahte Sámedikkis galgá leat guovddáš sadji das .
Som en naturlig del i det samiske rettighetsarbeidet , vil språk , utdanning , kultur og næringsspørsmål være helt vesentlige arbeidsområder for Sametinget .	Lunddolaš oassin sámi vuoigatvuođabarggus , šaddet giella , oahpahus , kultuvra ja ealáhusáššit áibbas dehálaš bargosuorgin Sámedikkis .
Sametinget mener at de folkerettslige regler som Norge er bundet av og som har betydning for samenes rettslige stilling , anses som norsk rett , samtidig med at en sikrer at nasjonale rettsregler gis effektivitet .	Sámediggi oaivvilda ahte álbmotrievttálaš njuolggadusat maidda Norga lea čadnon ja main lea mearkkašupmi sámiid riektidillái , galget adnot Norgga rievtti oassin dan seammás go našuvnnalaš riektinjuolggadusat beaktilin dahkkojuvvojit .
Sametinget ser i denne forbindelse et behov for at det internrettslige grunnlaget oppdateres i forhold til rettsutvikling innen urfolksspørsmål .	Dán oktavuođas oaidná Sámediggi dárbun ođasmahttit sisrievttálaš vuođu nu ahte dat dávista eamiálbmotáššiid riektiovdáneapmái .
Det betyr at Lov om Sametinget og samenes rettsstilling , sameloven , revideres og oppdateres .	Dát mearkkaša dan ahte Láhka sámedikki ja sámi riektidiliid birra , sámeláhka , dárkkistuvvo ja ođasmahttojuvvo .
Sameloven er således et steg i en suksessiv lovgivningsprosess , og må endres i takt med den øvrige utviklingen .	Sámeláhka lea ge ná lávki dán suksessiivvalaš láhkaaddinproseassas , ja dan ferte rievdadit ovdáneami ektui muđui .
Det samme prinsippet må også gjelde for andre lover som har betydning for samiske rettigheter .	Seamma prinsihppa ferte guoskat maiddái eará lágaide main lea mearkkašupmi sámi vuoigatvuođaide .
Sametinget ser behovet for at sentrale statlige myndigheter foretar en avklaring på en rekke sentrale områder som følge av Norges ratifisering av ILO-konvensjon nr. 169 .	Sámediggi oaidná dárbun ahte guovddáš stáhtalaš eiseválddit čilgejit ollu guovddáš beliid mat vulget ILO-konvenšuvnna nr 169 dohkkeheamis .
Det vises blant annet til uavklarte spørsmål angående landrettigheter og konsultasjons- og rådføringsplikten .	Čujuhit earret eará čilgekeahtes gažaldagaide mat gusket eanavuoigatvuođaide , ja geatnegasvuhtii viežžat ráđiid ja ráđđádallat .
Sametinget har tidligere pekt på områder hvor den norske stat ikke er på linje med bestemmelsene og intensjonene som ligger til grunn for konvensjonen .	Sámediggi lea ovdal čujuhan gokko Norgga stáhta ii dávis daid mearrádusaide ja áigumušaide mat leat vuođđun konvenšuvdnii .
Ved behandlingen av Samerettsutvalgets innstilling vil det være naturlig å gi en grundig redegjørelse for hvordan forpliktelsene i konvensjonen skal oppfylles .	Lea lunddolaš ahte Sámi vuoigatvuođaárvalusa meannudeami oktavuođas vuđolaččat čilgejuvvo movt geatnegasvuođat konvenšuvnnas galget ollašuhttot .
Dette må igjen nedfelles i sameloven og det øvrige lov- og regelverk .	Dát ferte fas biddjojuvvot sámeláhkii ja eará lágaide ja njuolggadusaide .
For Sametinget som folkevalgt organ ligger det i denne utviklingen at tinget får en mer selvstendig status .	Sámediggái álbmotválljen orgánan mearkkaša dát ovdáneapmi dan ahte diggi oažžu iešheanalut saji .
Sametingets konstitusjonelle rolle må på denne måten avklares nærmere gjennom en klargjøring av ansvarsforholdet mellom Sametinget og statsmaktene .	Sámedikki konstitušuvnnalaš saji ferte dainna lágiin čilget lagabui Sámedikki ja stáhtaeiseválddiid gaskasaš ovddasvástádusa čilgemiin .
Sametinget som samenes folkevalgte organ må utvikle et likeverdig samarbeid med regjering og storting .	Sámediggi sámi álbmotválljen orgánan ferte ovddidit ovttaárvosaš ovttasbarggu Ráđđehusain ja Stuorradikkiin .
Det vil være en sentral oppgave å innføre forhandlingsplikt mellom samene og norske myndigheter i saker hvor dette etter samenes vurdering er nødvendig , særlig på feltene kultur , næring og rettigheter .	Lea guovddáš bargun oažžut áigái šiehtadallangeatnegasvuođa sámiid ja Norgga eiseválddiid gaskka áššiin maid oktavuođas sámiid árvvoštallama mielde lea dárbu dan dahkat , erenoamážit kultur- , ealáhus- ja vuoigatvuođasuorggis .
Denne plikten omfatter mer enn en ren konsultasjon , og må medføre gjensidige forpliktelser Dette må reguleres i det norske lovverket .	Dát geatnegasvuohta manná guhkkelii go dušše viežžat ráđiid , ja ferte geatnegahttit goappašiid beliid . Dán ferte reguleret Norgga lágain .
Norsk samepolitikk forplikter først og fremst de sentrale myndigheter .	Norgga sámepolitihkka geatnegahttá vuosttažettiin guovddáš eiseválddiid .
I forhold til kommuner og fylkeskommuner initierer staten lokale samepolitiske tiltak gjennom positive virkemidler , og ikke gjennom lovpålegg eller direktiver .	Gielddaid ja fylkagielddaid ektui initiere stáhta báikkálaš sámepolitihkalaš doaibmabijuid positiivvalaš váikkuhangaskaomiid bokte , ii ge láhkageatnegahttima dahje direktiivvaid bokte .
Det arbeides i dag med å integrere det samepolitiske perspektivet i ansvarsområdene til kommuner og fylkeskommuner .	Dál bargojuvvo sámepolitihkalaš perspektiivva ovttastahttimiin daid surggiide maidda gielddain ja fylkagielddain lea ovddasvástádus .
Dette stiller krav til samiske og norske myndigheter om at samepolitiske ansvarsoppgaver for kommuner og fylkeskommuner må defineres klarere .	Sámi ja Norgga eiseválddiidn gáibiduvvo ahte gielddaid ja fylkagielddaid ovddasvástádusa sámepolitihkalaš bargguide ferte defineret čielgaseabbot .
Sametinget har store forventninger til det arbeidet som er igangsatt i FN med en urfolkserklæring .	Sámedikkis leat stuorra vuordámušat dan bargui mii lea álggahuvvon ON:as eamiálbmot-julggaštusa ektui .
Sikring , anerkjennelse og videreutvikling av urfolks rettigheter , herunder retten til selvbestemmelse , er sentralt i arbeidet .	Guovddáš bargun dás lea eamiálbmotvuoigatvuođaid sihkkarastin , dohkkeheapmi ja ovddideapmi , masa gullá maiddái iešmearridanvuoigatvuohta .
Sametinget forventer at den norske stat bidrar tilå få på plass en urfolkserklæring .	Sámediggi vuordá ahte Norgga stáhta váikkuha eamiálbmotjulggaštusa šaddama .
Sametinget vil prioritere dette arbeidet fremover .	Sámediggi áigu vuoruhit dán barggu boahtteáiggis .
Sametinget legger vekt på å følge det arbeidet som har betydning for urfolk på den internasjonale arena , særlig ovenfor organer som fastsetter internasjonale rettsstandarer .	Sámediggi deattuha dan barggu čuovvuleami mas lea mearkkašupmi eamiálbmogiidda riikkaidgaskasaččat , erenoamážit daid orgánaid ektui mat mearridit riikkaidgaskasaš riektistandárdaid .
Sametinget vil igjen påpeke regjeringens ansvar med å følge opp slike spørsmål , samt regjeringens ansvar med å konsultere Sametinget i spørsmål som gjelder urfolk .	Sámediggi áigu fas čujuhit ahte ráđđehusas lea ovddasvástádus čuovvulit dán lágan gažaldagaid , ja das lea maiddái ovddasvástádus ráđđádallat Sámedikkiin áššiid birra mat gusket eamiálbmogiidda .
Sametinget viser til at det foreligger en rekke initiativ , og pågår prosesser som i varierende grad berører spørsmål vedrørende samiske rettigheter .	Sámediggi čujuha ahte leat ollu initiatiivvat , ja leat jođus proseassat mat iešguđet láhkai gusket sámi vuoigatvuođagažaldagaide .
Dette danner det samiske rettighetsbildet som kan oppsummeres til blant annet å inneholde :	Dát hábme sámi riektigova maid sáhttá čoahkkáigeassit earret eará čuovvovaš sisdoaluin :
Samerettsutvalgets utredning NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur , som nå er til høring	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus NAČ 1997:4 Sámi kultuvrra luondduvuođđu , mii dál lea gulaskuddamis
Samerettsutvalgets videre arbeid i Troms , Nordland og det sørsamiske området	Sámi vuoigatvuođalávdegotti viidáset bargu Tromssas , Norlánddas ja lullisámi guovllus
Den pågående utredningen om samiske sedvaner og rettsoppfatninger	sámi dološvieruid ja riektiáddejumiid riektičielggadus
Arbeidet i reindriftslovutvalget	Boazodoalloláhkalávdegotti bargu
Virksomheten til Utmarkskommisjonen for Nordland og Troms	Norlándda ja Tromssa meahccekomišuvnna bargu
Arbeidet med en lovproposisjon om en ny minerallov	ođđa minerálaláhka proposišuvnna bargu
Spørsmålet om innføring av fjelloven i Troms og Nordland	« Fjelloven » - nammasaš lága geavahišgoahtin Tromssas ja Norlánddas
Den løpende virksomheten til Statsskog SF og forholdet til samiske rettigheter	Statsskog SF:a oppa áiggi doaibma ja oktavuohta sámi vuoigatvuođaide
Manglende framgang i Norges engasjement i arbeidet med en urfolkserklæring og et permanent forum for urfolk i FN	eamiálbmotjulggaštus , Norgga áŋgiruššamat dán oktavuođas eai ovdán , ja bissovaš forum eamiálbmogiid várás ON:as
Sett i forhold til Sametingets nåværende ressurser , representerer disse sakene i sum politiske utfordringer tinget i dag ikke har kapasitet til å møte samtidig .	Sámedikki dálá resurssaid ektui eai leat dikkis návccat oktanaga čuovvulit buot dáid hástalusaid . Dát dilli gáibida ahte Sámediggi ja Ráđđehus ovttasráđiid árvvoštallaba iešguđet doaibmamolsaeavttuid .
Denne situasjonen krever at Sametinget og Regjeringen i fellesskap vurderer ulike handlingsalternativer .	Ii leat doarvái ahte guoskevaš fágadepartemeanttat meannudit dáid áššiid ovttaid mielde Sámedikki ektui .
De må samordnes .	Daid ferte koordineret .
For å styrke utviklingen av en helhetlig samepolitikk og Sametingets innflytelse på denne utviklingen er det av avgjørende betydning med god samordning mellom fagdepartementene . »	Jos galgá nannet ollislaš sámepolitihka ovddideami ja Sámedikki váikkuhanfámu dán ovdáneamis , de lea buorre koordineren fágadepartemeanttaid gaskka áibbas guovddážin . »
Sametinget inviterer med dette til en slik prosess om de forannevnte spørsmål .	Sámediggi hástá dás dán lágan prosessii bajábealde namuhuvvon gažaldagaid birra .
Sametingets politiske virksomhet i 1998	Sámedikki politihkalaš doaibma 1998:s
I dette kapittelet presenteres sentrale saksområder som Sametinget og Sametingsrådet har behandlet i løpet av året .	Dán kapihttalis čalmmustit guovddáš áššesurggiid maid Sámediggi ja Sámediggeráđđi leat meannudan dán jagis .
Vedtakene som det refereres til er fattet av et flertall i Sametingets plenum .	Sámedikki dievasčoahkkima eanetlohku lea dahkan daid mearrádusaid maidda dán jahkedieđáhusas čujuhuvvo .
Mindretallsforslagene fremgår av Sametingets protokoller .	Uhccitlogu evttohusat oidnojit Sámedikki čoahkkingirjjiin .
2.1 Sametingsplanen 1998 - 2001	2.1 1998 - 2001 sámediggeplána
Sametingsplanen er vedtatt i Sametinget i sak 41/98 og legger grunnlaget for Sametingets arbeid i de kommende år .	Sámediggi mearridii sámediggeplána áššis 41/98 ja dat lea vuođđun Sámedikki bargui boahttevaš jagiin .
I planen er innsatsområdene for Sametinget i 1998-2001 ( kapittel 5 ) det mest omfattende .	Viidámus oassin plánas leat Sámedikki 1998 - 2001 áŋgiruššansuorggit ( 5. kapihttal ) .
Det er 3 hovedinnsatsområder : 1. samiske rettigheter , 2. samisk språk og utdanning , 3. samisk kultur og næring .	Plánas leat golbma váldoáŋgiruššansuorggi : 1. sámi vuoigatvuođat , 2. sámi giella ja oahpahus , 3. sámi kultuvra ja ealáhusat .
Andre innsatsområder vil være barn og unge , helse og sosialspørsmål , internasjonalt urfolksarbeid , samarbeid mellom sametingene , samarbeid på nordisk nivå og samisk regionalpolitikk .	Eará áŋgiruššansuorggit leat mánát ja nuorat , dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit , riikkaidgaskasaš eamiálbmotbargu , sámedikkiid gaskasaš ovttasbargu , ovttasbargu davviriikkalaš dásis ja sámi regiovdnapolitihkka .
Samiske rettigheter er et viktig område for Sametinget i tiden som kommer , det gjelder i forhold til en oppdatering av sameloven , sametingets konstitusjonelle rolle og forhandlingsplikt .	Sámi vuoigatvuođat lea dehálaš suorgi mainna Sámediggi boahtteáiggis ferte bargat , ja dasa gullet barggut nugo sámelága ođasmahttin , Sámedikki konstitušuvnnalaš sadji ja šiehtadallangeatnegasvuohta .
Videre vil rettighetsdebatten og naturgrunnlaget for samisk kultur stå sentralt i planperioden , det gjelder også i forhold til arealplanlegging og - forvaltning i samiske områder .	Guovddážis dán plánaáigodagas šaddá dasto maiddái vuoigatvuođadigáštallan ja sámi kultuvrra luondduvuođđu , areálaplánema ja - hálddašeapmi dáfus sámi guovlluin .
2.2 St meld nr 41 ( 1996-97 ) og St meld nr 18 ( 1997-98 ) Om norsk samepolitikk	2.2 Sd. dieđáhus nr 41 ( 1996-97 ) ja Sd. dieđáhus nr 18 ( 1997-98 ) Norgga sámepolitihka birra
Sametinget har i sak 9/98 behandlet St meld nr 41 ( 1996-97 ) og St meld nr 18 ( 1997-98 ) .	Sámediggi lea áššis 9/98 meannudan Sd dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) ja Sd dieđáhusa nr 18 ( 1997-98 ) .
I Sametingets årsmelding for 1996 , som følger som vedlegg til St meld nr 41(1996-97 ) , trekker Sametinget opp noen prinsipielle utfordringer .	Sámedikki 1996 jahkedieđáhusas , mii lea Sd. dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) mielddusin , lea Sámediggi ovddidan muhtun prinsihpalaš hástalusaid .
Spesielt vises det til samenes rett til selvbestemmelse , forhandlinger mellom samene som urfolk og myndighetene må lovfestes , urfolksretten må inkorporeres i norsk lov og krav om anerkjennelse av landrettigheter .	Erenoamážit čujuhuvvo sámiid iešmearridanvuoigatvuhtii , ja ahte sámiid ( eamiálbmoga ) ja eiseválddiid gaskasaš šiehtadallamiid ferte lágain geatnegahttit , ja eamiálbmotrievtti ja eanavuoigatvuođaid dohkkeheami gáibádusa ferte čatnat Norgga lágaide .
2.3 Samisk tusenårssted - markering av tusenårsskiftet i Norge	2.3 Sámi duhátjahkesadji - duhátjahkemolsuma čalmmusteapmi Norggas
I anledning markeringen av tusenårsskiftet i Norge foreslår Sametinget i sak 20/98 Østsamisk museumsanlegg / kultursenter i Neiden som samisk tusenårssted .	Duhátjahkemolsuma čalmmusteami oktavuođas Norggas eavttuha Sámediggi áššis 20/98 Nuortalaš sámi museárusttega / kulturguovddáža Njávdámis sámi duhátjahkesadjin .
Den østsamiske ( skoltesamiske ) kulturen i Norge har vært utsatt for et særlig hardt press .	Nuortalaš sámi kultuvra Norggas lea erenoamáš garrasit leamaš deddojuvvon .
Resultatet er tapet av rettigheter , ressursgrunnlag og språk .	Dán geažil leat sii massán vuoigatvuođaid , resursavuođu ja giela .
Samtidig er østsamekulturen et svært viktig referansegrunnlag for samisk forhistorie og historie generelt .	Dasto lea nuortasámi kultuvra hirbmat dehálaš refereansavuođđu sámi ovdahistorjái ja historjái oppalaččat .
I følge nyere arkeologisk forskning var det siste tusenåret før vår tidsregning en sentral periode for tilblivelsen av mange samiske kulturtrekk .	Ođđaseabbo arkeologálaš dutkama mielde leai maŋimuš duhátjahki min áigerehkenastimis guovddáš áigodat ollu sámi kulturdovdomearkkaid šaddamii .
Å markere tusenårsskiftet i et intakt østsamisk område knytter sammen den samisk forhistorie og historie før og etter vår tidsregning .	Duhátjahkemolsuma čalmmusteapmi bisuhuvvon nuortalaš guovllus čatná oktii sámi ovdahistorjjá ja historjjá ovdal ja maŋŋá min áigerehkenastima .
Den østsamiske gruppen er liten , men deres spesielle historie i statsrettslig , religiøs , språklig og kulturell sammenheng tilsier et statlig engasjement omkring kulturvernoppgavene .	Nuortalaš sámi joavku lea uhcci , muhto sin erenoamáš historjá stáhtarievttálaš , oskkolaš , gielalaš ja kultuvrralaš oktavuođas gáibida stáhta áŋgiruššamiid kulturgáhttendoaimmaid oktavuođas .
Dette er en kulturvernoppgave som både i samisk og nasjonal sammenheng må karakteriseres som svært viktig .	Dán kulturgáhttenbarggu ferte sihke sámi ja našuvnnalaš oktavuođas atnit hirbmat dehálaš bargun .
Østsamene / skoltene er bosatt i Norge , Russland og Finland .	Nuortalaččat ásset Norggas , Ruoššas ja Suomas .
2.4 Rettigheter	2.4 Vuoigatvuođat
2.4.1 Samerettsutvalget - Mandat og videreføring	2.4.1 Sámi vuoigatvuođalávdegoddi - mandáhta ja joatkin
Sametinget viser i sak 10/98 til at Samerettsutvalgets arbeid i Troms , Nordland og det sørsamiske området er planlagt videreført .	Sámediggi čujuha áššis 10/98 ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu Tromssas , Norlánddas ja lullisámi guovllus lea plánejuvvon jotkojuvvot .
Sametinget foreslår at halvparten av utvalgets medlemmer oppnevnes av Sametinget .	Sámediggi eavttuha ahte Sámediggi nammadivččii beali lávdegotti lahtuin .
Leder utpekes av departementet i fellesskap med Sametinget .	Jođiheaddji nammada departemeanta ovttasráđiid Sámedikkiin .
Størrelsen på utvalget bør minkes .	Lávdegotti sturrodaga berrešii uhcedit .
I mandatet for samerettsutvalget framgår det også at utvalget skulle ha kontakt med utmarkskommisjonen .	Oasi ovddit lávdegotti fágalaš ovddastusas sáhttá baicce gozihit lávdegotti sierra čielggadusaid bokte .
Kommisjonens løpende arbeid viser dessverre at samiske rettigheter blir svekket .	Lávdegotti álgomandáhta berre doalahuvvot ja leat vuođđun maiddái boahtteáiggi bargui .
Prinsippet om tilbakeføring av rettigheter er et viktig og godt prinsipp som bør innarbeides i mandatet . Videre foreslås det en utfylling av mandatet .	Sámediggi áigu dás dárkilastit dan ahte Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ii leat ollásit ollašuhttán iežas mandáhta dain čielggahusain mat dán rádjai leat ovddiduvvon .
2.4.2 Driftstillatelse for uttak av naturstein - Riebanvarri og Náranaš	2.4.2 Luonddugeđggiid rogganlohpi Riebanváris ja Náranaččas
Sametinget har i sak 45/98 utfra hensynet til allmenne samiske interesser på bakgrunn av internasjonale og nasjonale rettsregler bedt Regjeringsadvokaten på vegne av Sametinget , vurdere stevning mot Statskog SF for å få kjent Jordsalgstyrets vedtak i sakene 3/98 og 4/98 , samt Statskog SF .	Sámediggi lea áššis 45/98 oppalaš sámi beroštumiid vuhtiiváldima geažil ja riikkaidgaskasaš ja našuvnnalaš riektinjuolggadusaid vuođul bivdán ráđđehusadvokáhta Sámedikki beales árvvoštallat gohččut Statskog SF:a riektái fámuhuhttit Eanadoallostivrra mearrádusaid áššiin 3/98 ja 4/98 , ja Statskog SF:a váidalusáššiid mearrádusaid .
2.4.3 Nordisk samekonvensjon	2.4.3 Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna
Sametinget er i sak 32/98 positiv til et videre arbeid med nordisk samekonvensjon .	Sámediggi lea áššis 32/98 positiivvalaš davviriikkalaš sámekonvenšuvnna viidásit bargui .
Sametinget ønsker at det opprettes et nordiske samesamarbeidet , et fast samarbeid på politisk nivå mellom ministrene med ansvar for samiske saker i regjeringene og sametingspresidentene .	Sámediggi háliida ahte ásahuvvo davviriikkalaš sámi ovttasbargu , bissovaš ovttasbargu politihkalaš dásis presideanttaid ja ministeriid gaskka geain lea ovddasvástádus sámi áššiin ráđđehusain .
Det vil være nødvendig med et nært samarbeid mellom Regjeringen og Sametinget i arbeidet frem mot opprettelsen av samarbeidet .	Lea dárbu ahte Ráđđehusa ja Sámedikki gaskka lea lávga ovttasbarggu dán ásaheami oktavuođas .
2.4.4 Øvrige rettighetsspørsmål	2.4.4 Eará riektiáššit
Spørsmålet om rettigheter til og disponeringen av utmarksressur i samiske områder er stadig tilbakevendende spørsmål .	Dađistaga ferte máhccat ruovttoluotta gažaldagaide mat gusket sámi guovlluid meahcceresurssaid vuoigatvuođaide ja hálddašeapmái .
Arbeidet i Utmarkskommisjonen for Nordland og Troms foregår parallelt med arbeidet i samerettsutvalget og kommisjonen feller dommer på løpende bånd om rettsforhold i området av interesse for samiske rettigheter .	Norlándda ja Tromssa meahccekomišuvdna bargá bálddalagaid sámi vuoigatvuođalávdegotti bargguin , ja komišuvdna cealká čađa gaskka duomuid riektidiliid birra guovlluin gos leat sámi vuoigatvuođa beroštumit .
I mandatet for samerettsutvalget framgår det også at utvalget skulle ha kontakt med utmarkskommisjonen .	Sámi vuoigatvuođaidlávdegotti mandáhtas boahtá ovdan maiddái dat ahte lávdegoddi livččii galgan doallat oktavuođa meahccekomišuvnnain .
Kommisjonens løpende arbeid viser dessverre at samiske rettigheter blir svekket .	Čajeha baicce ahte komišuvnna bargu lea čuohcan negatiivvalaččat sámi vuoigatvuođaide .
Sametinget krever at arbeidet i utmarkskommisjonen stoppes .	Sámediggi gáibida ahte meahccekomišuvnna bargu bissehuvvo .
Prinsippet om tilbakeføring av rettigheter er et viktig og godt prinsipp som bør innarbeides i mandatet .	Vuoigatvuođaid ruovttoluottafievrrideami prinsihppa lea dehálaš ja buorre prinsihppa maid galggašii heivehit mandáhtii .
Videre foreslås det en utfylling av mandatet .	Dasto eavttuhuvvo ahte mandáhta dievasmahttošii .
Spørsmålet om innføring av fjelloven i Troms og Nordland har også blitt tatt opp i 1998 .	Maiddái Fjelloven-nammasas lága geavaheapmi Tromssas ja Norlánddas lea gieđahallojuvvon 1998:s .
Sametingets prinsipielle holdning er at man ikke ønsker å innføre nye forvaltningsmodeller før Samerettsutvalget har slutt ført sitt arbeid i Nordland , Troms og det sørsamiske området .	Sámedikki prinsihpalaš oaidnun lea ahte ii galggašii ásahir ođđa hálddašanmálliid ovdal go sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea geargan bargguinis Norlánddas , Tromssas ja lullisámi guovllus .
2.5 Samisk parlamentarisk råd	2.5 Sámi parlamentáralaš ráđđi
Sametingene i Finland , Norge og Sverige har inngått et samarbeid med sikte på å opprette et samarbeidsorgan , kalt Samisk parlamentarisk råd .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkit leat álggahan ovttasbarggu mas áigumuššan lea ásahit ovttasbargoorgána maid leat gohčodan Sámi parlamentáralaš ráđđin .
Et prosjekt i forbindelse med etableringen avsluttes i februar 1999 .	Prošeakta dán ásaheami oktavuođas loahpahuvvo 1999 guovvamánus .
En administrativ arbeidsgruppe har vurdert organisering og oppnevning av Samisk parlamentarisk råd .	Hálddahusaid gaskasaš bargojoavku lea árvvoštallan Sámi parlamentáralaš ráđi organiserema ja ásaheami .
Ventelig vil sametingene i februar 1999 ta stilling til etableringen av Samisk parlamentarisk råd .	Jáhku mielde mearridit sámedikkit 1999 guovvamánus Sámi parlamentáralaš ráđi ásaheami .
Det ligger utfordringer i å få finansiering av samarbeidet fra statene .	Hástalussan lea oažžut stáhtaid ruhtadit ovttasbarggu .
2.6 Sametingets internasjonale engasjement	2.6 Sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššamat
Dette er et krevende arbeid som forutsetter en målrettet deltakelse i de ulike prosesser som er relevant for situasjonen for urfolk generelt og det samiske folk spesielt .	Dát bargu gáibida ollu , ja eaktuda ulbmállaš searvama iešguđet prošeavttaide mat leat dehálaččat eamiálbmogiid dillái oppalaččat ja sámi álbmoga dillái erenoamážit .
Det lagt opp til følgende prioritering av Sametingets internasjonale arbeid :	Sámediggi lea čuovvovaččat prioriteren iežas riikkaidgaskasaš bargui searvama :
Innsats overfor organer som fastsetter internasjonale rettsstandarder ; FN - Forente nasjoner , ILO - International Labour Office , FN organisasjonen for utdannelse og kultur - UNESCO , Nordisk samekonvensjon , reinbeitekonvensjonen mellom Norge og Sverige .	Áŋgiruššama orgánaid ektui mat mearridit riikkaidgaskasaš riektistándárddaid ; ON - Ovttastuvvan našuvnnat , ILO - International Labour Office , ON:a oahpahus- ja kulturorganisašuvdna - UNESCO , Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna , Norgga ja Ruoŧa gaskasaš boazoguohtonkonvenšuvdna .
Innsats overfor organer som forvalter økonomiske ressurser til samiske områder ; EU .	Áŋgiruššama orgánaid ektui mat hálddašit ekonomalaš resurssaid sámi guovlluide ; nugo EU .
, Interreg . , fellessamiske prosjekter med EU .	, Interreg sámi oktasaš prošeavttat maid EU .
/ Norsk finansiering , Barentssamarbeidet , med vekt på prosjekter i Sápmi fortrinnsvis på russisk side , Nordisk råd , særlig vedrørende finansieringen av institusjoner / prosjekter i Sápmi .	/ Norga ruhtadit , ja Barentsovttasbargu , dán oktavuođas deattuhuvvojit prošeavttat Sámis vuosttažettiin ruoššabealde , Davviriikkaid ráđđi , erenoamážit institušuvnnaid / prošeavttaid ruhtadeami oktavuođas Sámis .
Innsats i forhold til internasjonalt solidaritetsarbeid med andre urfolk ; delta på møter arrangert av og blant urfolk , utarbeide støttevedtak knyttet til enkeltsaker , samt øve politisk press på de aktuelle lands myndigheter .	Gaskariikkalaš solidaritehtabarggu eará eamiálbmogiid ektui ; čoahkkimiidda searvan maid eamiálbmogat lágidit ja mat dollojuvvojit daid gaskka , doarjjamearrádusaid ráhkadadeapmi eaŋkiláššiid oktavuođas , politihkalaččat deattuhit guoskevaš riikka eiseválddiid .
Innsats overfor øvrige internasjonale organ ; / prosesser Nordisk Råd , Barentssamarbeidet og Arktisk Råd .	Áŋgiruššama eará riikkaidgaskasaš orgánaid ja proseassaid ektui ; Davviriikkaid Ráđđi , Barentsovttasbargu ja Arktalaš Ráđđi .
Andre organ av interesse bør følges nøye , og vurderes etter viktighet for tingets arbeid .	Eará orgánaid maidda lea beroštupmi berre čuovvut dárkilit , ja árvvoštallat dađi mielde man dehálaččat dat leat dikki bargui .
Videre vil Sametinget forsøke å etablere ordninger for samiske kulturutsendinger på norske utenriksstasjoner i de land der det er naturlig å samarbeide om urfolksspørsmål .	Dasto áigu Sámediggi geahččalit ásahit sámi kultursáttatolbmoortnegiid daid riikkaid Norgga olgoriikkastášuvnnaide maiguin lea lunddolaš bargat ovttas eamiálbmotáššiin .
2.7 Næringer	2.7 Ealáhusat
2.7.1 Fiske i samiske kyst- og fjordområder	2.7.1 Guolástus sámi riddo- ja vuotnaguovlluin
Sametinget har i 1998 utvist stor aktivitet når det gjelder fiskerirelaterte spørsmål .	Sámediggi lea 1998:s bargan aktiivvalaččat guolástusaide guoski áššiiguin .
Innstillingen fra Samisk fiskeriutvalg ble grundig behandlet i Sametingets plenum i sak 13/98 i februar 1998 .	Sámedikki dievasčoahkkin meannudii vuđolaččat sámi guolástuslávdegotti árvalusa áššis 13/98 guovvamánus 1998 .
Sametinget vedtok følgende nye strategier :	Sámediggi mearridii čuovvovaš ođđa strategiijaid :
Opprette tre fiskeripolitiskeområder for utprøving av lokaltilpassede forvaltningsordninger	Ásahit golbma guolástuspolitihkalaš guovllu báikkálaččat heivehuvvon hálddašanortnegiid geahččaleapmái
Innføre nærhets- og avhengighetsprinsippet i forvaltning og fangst av maritime ressurser	Ásahit lagašvuođa- ja sorjjasvuođa prinsihpa mearraresurssaid hálddašeapmái ja bivdimii
Sametinget ser det som avgjørende for videre bosetning at denne prosessen kommer i gang og blir ført i samarbeid med ansvarlige myndigheter .	Sámediggi oaidná áibbas guovddážin ássama doalaheapmái ahte dát proseassa boahtá johtui ja jođihuvvo ovttasráđiid ovttasvástideaddji eiseválddiiguin .
2.7.2 Reindriftsavtalen 1998 - 1999	2.7.2 Boazodoallošiehtadus 1998 - 1999
Sametinget legger i sak 23/98 vekt på å nå målene om en økologisk , økonomisk og kulturell bærekraftig reindrift .	Sámediggi deattuha áššis 23/98 ekologálaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš nana bissovaš boazodoalu mihttomeari juksama .
Sametinget legger vekt på at de virkemidler som utvikles må bygge på samisk kultur , sedvane og rettsoppfatning .	Sámediggi deattuha ahte daid váikkuhangaskaomiid vuođđun mat ovddiduvvojit fertejit leat sámi kultuvra , dološvierut ja riektiáddejupmi .
Både juridiske , økonomiske og forvaltningsmessige tiltak vil ha større effekt og ikke minst aksept i næringen , dersom næringens egenart legges til grunn .	Sihke juridihkalaš , ekonomalaš ja hálddašeami doaibmabijuin livčče stuorát beaktu , ja ealáhus daid maid dohkkehivččii buorebut jos ealáhusa iešvuohta biddjošii vuođđun .
St.prp. nr. 49 ( 1997-1998 ) Om reindriftsavtalen 1998-1999 tar for seg en del hovedproblemer i reindriften i den kommende avtaleperioden .	Sd. prp. nr. 49 ( 1997-98 ) Boazodoallošiehtadus 1998-1999 guorahallá daid váldováttisvuođaid boazodoalus mat leat boahtte šiehtadanáigodagas .
Etter Sametingets mening er det imidlertid svært fokusert på forholdene i Finnmark , med overbeiting og en vanskelig ressurssituasjon .	Sámedikki oaivila mielde biddjo hirbmat stuorra deaddu dilálašvuođaide Finnmárkkus , gos lea váttis resursadilli ja eatnamat leat guorbamin .
Sametinget kunne ønsket et noe større fokus på de utfordringer næringen i andre deler av landet står overfor .	Sámediggi háliidivččii bidjat veaháš stuorát deattu daid hástalusaide mat ealáhusas lea muđui riikkas .
Sametinget registrerer at rammen for årets reindriftsavtale er den samme som for 1997-98 .	Sámediggi oaidná ahte dán jagáš boazodoallošiehtadusa rámma lea seamma go 1997-98:s .
Utviklingen i reindriften de siste år viser at næringen økonomisk er inne i en vanskelig periode , avtalen må i større grad bidra til å sikre en økonomisk bærekraftig reindrift .	Ovdáneapmi boazodoalus maŋimuš jagiid čájeha ahte ealáhusa ekonomalaš dilli lea váttis , ja ahte šiehtadus ferte leat mielde buorebut sihkkarastimin ekonomalaš ceavzi ealáhusa .
2.7.3 Omstillingsprogrammet for Indre-Finnmark - videreføring	2.7.3 Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma joatkin
Sametinget registrerer at Regjeringen ønsker en videreføring av arbeidet med omstilling i indre Finnmark .	Sámediggi registrere ahte Ráđđehus háliida joatkit barggu Sis-Finnmárkku nuppástuhttin-prográmmain .
Videre at Kommunalministeren ønsker at Sametinget tar et større ansvar for dette arbeidet .	Dasto háliida gieldaminister ahte Sámediggi váldá stuorát ovddasvástádusa dán barggus .
Sametinget har behandlet dette i sak 24/98 og er beredt til å ta ansvaret for videreføringen av omstillingsarbeidet , såfremt rammebetingelsene står i forhold til de oppgaver som må løses .	Dán lea Sámediggi meannudan áššis 24/98 ja lea gearggus váldit ovddasvástádusa nuppástuhttinbarggu joatkimis , jos rámmaeavttut dávistit daid doaimmaide maid ferte čoavdit .
Sametinget vil søke å bygge de allianser og samarbeidsformer som er mest hensiktsmessig og effektive , og ønsker et nært samarbeid med alle offentlige organ som sålangt har vist vilje til å løse de oppgaver omstillingsprogrammet har stått overfor .	Sámediggi áigu geahččalit nannet daid oktavuođaid ja ovttasbargovugiid mat leat ávkkálepmosit ja beaktilepmosat , ja háliida lagaš ovttasbarggu buot almmolaš orgánaiguin mat dán rádjai leat čájehan dáhtu čoavdit bargguid mat nuppástuhttinprográmmas leat leamaš .
2.8 Handlingsplan for samiske kyst og fjordområder	2.8 Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána
Sametinget har i 1998 gjennomført en rullering av Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder , 1997 - 2001 i plenumssak 30/98 .	Sámediggi lea 1998:s ođasmahttán Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána jagiide 1997-2001 dievasčoahkkináššis 30/98 .
Sametinget ønsker gjennom denne planen å delta aktivt i arbeidet hvor verdiskaping , næringsutvikling og kompetanseoppbygging står sentralt , og har vital betydning for utvikling av de samiske samfunnsområdene fra Tysfjord i sør til Grense Jakobselv i nordøst .	Sámediggi dáhttu dán plána bokte aktiivvalaččat searvat bargui man oktavuođas árvoháhkan , ealáhusovddideapmi ja gelbbolašvuođa huksen leat guovddážis , ja main lea dehálaš mearkkašupmi sámi servodagaid ovddideapmái Divttasvuonas máddin gitta Vuorjámii davvinuorttas .
Sametinget ønsker gjennom rullering av Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder , en målrettet innsats for å styrke samisk identitet i kyst- og fjordområdene .	Sámediggi dáhttu Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána ođasmahttima bokte ulbmállaččat áŋgiruššat sámi identitehta nannemiin riddo- ja vuotnaguovlluin .
Planen skal ha en samordnende funksjon med hensyn til tiltak og virkemidler som tinget ønsker å gjennomføre .	Plána bokte galget koordinerejuvvot dat doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit maid diggi háliida čađahit .
Innsatsområdene er « kulturell revitalisering » og identitetsoppbygging , jordbruk , reindrift , fiske , duodji , nærings-kombinasjoner , samiske kulturhus , samisk språkutvikling , utvikling av kulturbasert reiseliv og informasjons-virksomhet .	Áŋgiruššansuorgin leat « kultuvrralaš ealáskuhttin » ja identitehta nanosmahttin , eanadoallu , boazodoallu , guolástus , duodji , lotnolasealáhusat , sámi kulturviesut , sámi giellaovddideapmi , kultuvrii vuođđuduvvon mátkkostusealáhusa ovddideapmi ja diehtojuohkindoaibma .
Sametinget legger i rulleringen av planen , spesielt vekt på kvinners plass i lokalsamfunnene i samiske kyst- og fjordområder .	Sámediggi bidjá plána ođasmahttimis erenoamážit deattu nissonolbmuid dillái sámi riddo- ja vuotnaguovlluid báikegottiin .
Planen fokuserer på å skape gode vilkår for kvinnene , ettersom disse står sentralt når bygdene skal videreutvikles .	Plána bokte deattuhuvvo buriid eavttuid háhkan nissonolbmuide go sii leat dehálaččat go gilit galget ovdánahttot .
I utforming av mål , strategier og tiltak i handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder er det derfor tatt hensyn til faktorer som kvinner legger vekt på , i tillegg til utforming av spesielle kvinnetiltak .	Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána mihttomeriid , strategiijaid ja doaibmabijuid hápmedettiin leat danin vuhtiiváldojuvvon maiddái dat bealit maid nissonolbmot deattuhit , dan lassin go leat hábmejuvvon erenoamáš nissondoaibmabijut .
2.9 Hellemo-prosjektet	2.9 Hellemoprošeakta
Den samme bevilgning er gitt for 1999 som er det siste året i programmet .	Seamma juolludus lea addojuvvon 1999:s ge mii lea prošeavtta maŋimuš jahki .
Sametinget viser til at prosjektet har medført ny optimisme i området og det er gjennomført flere konkrete utviklingtiltak .	Sámediggi čujuha ahte prošeakta lea buktán optimismma fas guvlui , ja doppe leat čađahuvvon máŋga konkrehta ovdánahttindoaibmabiju .
Sametinget viser til at det er flere tiltak innen samisk språk og undervisning som er under planlegging sammen med næringsmessige og sosialpolitiske tiltak .	Sámediggi čujuha ahte leat plánejuvvomin ollu doaibmabijut sámi giela ja oahpahusa oktavuođas , ja maiddái ealáhuslaš ja sosiálapolitihkalaš doaibmabijut .
Det er derfor et behov for å utvide prosjektperioden utover 1999 for å fullføre disse .	Danin lea ge dárbu viiddidit prošeaktaáigodaga meaddil 1999 vai sáhttá ollašuhttit plánejuvvon doaibmabijuid .
2.10 Utdanning	2.10 Oahpahus
2.10.1 Samisk opplæringssektor - overføring av myndighetsområder til Sametinget	2.10.1 Sámi oahpahussuorgi - válddi sirdin Sámediggái
Regjeringen har som målsetting å gi Sametinget større politisk innflytelse i saker som er av spesiell interesse for den samiske befolkning , særlig knyttet til samisk utdanningspolitikk og næringsutvikling , samt språk og kultur , jfr St meld nr 41 ( 1996-97 ) St meld nr 18 ( 1997-98 ) .	Ráđđehusa ulbmilin lea addit stuorát politihkalaš váikkuhanfámu Sámediggái áššiin maidda sámi álbmogis lea erenoamáš beroštupmi , erenoamážit sámi oahpahuspolitihka ja ealáhuspolitihka oktavuođas , ja maiddái giela ja kultuvrra oktavuođas , gč. Sd. dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) ja Sd. dieđáhusa nr 18 ( 1997-98 ) .
Det er gitt tilslutning til forslaget om overføring av oppgaver fra departementet og Samisk utdanningsråd til Sametinget .	Stuorradiggi lea meannudan dáid stuorradigge-dieđáhusaid , ja lea guorrasan eavttuhussii sirdit doaimmaid departemeanttas ja Sámi oahpahusráđis Sámediggái .
Dette innebærer at oppgaver og myndighet innen samisk opplæringssektor overføres til Sametinget .	Dát mearkkaša dan ahte sámi oahpahussuorggis sirdojuvvojit doaimmat ja váldi Sámediggái , earret eará doaimmat mat čatnasit oahppoplánaide .
Tilslutningen innebærer også nedleggelse av Samisk utdanningsråd i nåværende form i forbindelse med overføringen .	Mearrádus mearkkaša maiddái dan ahte Sámi oahpahusráđđi dálá hámis heaittihuvvo sirdima oktavuođas .
Sametinget er positiv til at oppgaver og myndighet innen samisk opplæringssektor overføres til Sametinget .	Sámedikki mielas lea buorre go doaimmat ja váldi sámi oahpahussuorggis sirdojuvvojit Sámediggái .
Tinget viser til sitt tidligere vedtak om myndighetsoverføring på denne sektor bl.a. gjennom høringsuttalelse i forbindelse med St meld nr 41 ( 1996-97 ) St meld nr 18 ( 1997-98 ) , og tar til etterretning den overføring av oppgaver som vil skje som en følge av Stortingets behandling av disse meldingene og de konsekvenser som iverksetting i ny opplæringslov medfører .	Diggi čujuha dasa maid ovdal lea mearridan váldesirdimis dán sektuvrras earret eará gulaskuddancealkámuša bokte Sd. dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) ja Sd. dieđáhusa nr 18 ( 1997-98 ) oktavuođas , ja váldá vuhtii doaimmaid sirdima mii lea boađusin das go Stuorradiggi meannuda dáid dieđáhusaid , ja váldá vuhtii daid váikkuhusaid maid ođđa oahpahusláhka dagaha .
2.10.2 Åarjelsaemien øøhpetimmie / Sørsamisk utdanning	2.10.2 Åarjelsaemien øøhpetimmie / lullisámi oahpahus
Sametinget er fornøyd med at Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har igangsatt arbeidet med samlet plan for sørsamisk utdanning .	Sámediggi lea duhtavaš go Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta lea álggahan lullisámi ollislaš oahpahusplána barggu .
Det er derfor tvingende nødvendig å styrke innsatsen som er rettet mot sørsamisk utdanning .	Danin lea ge áibbas bággu nannet áŋgiruššamiid lullisámi oahpahusain .
Det pågår en prosess med overføring av myndighet i opplæringssaker til Sametinget .	Lea jođus proseassa ahte sirdit válddi oahpahusáššiin Sámediggái .
I forbindelse med denne prosessen vil det også være naturlig å vurdere hvilken tilknytning sameskolene på Snåsa og i Hattfjelldal skal ha til sametingssystemet .	Dán proseassa oktavuođas lea maiddái lunddolaš árvvoštallat makkár oktavuohta sámeskuvllain Snoasás ja Árborddis galgá leat sámediggevuogádahkii .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har lagt til grunn at styrking av sørsamisk utdanning ikke skal utløse nye økonomiske ressurser .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta lea bidjan vuođđun dan ahte lullisámi oahpahusa nannemii eai biddjo ođđa ekonomalaš resurssat .
Sametinget kan ikke se at det er mulig å styrke sørsamisk utdanning uten at dette medfører større bevilgninger over statsbudsjettet .	Sámediggi ii oainne vejolažžan nannet lullisámi oahpahusa almmá stuorát juolludusaid haga stáhtabušeahtas .
2.11 Barne- og ungdomsprosjektet	2.11 Mánáid- ja nuoraidprošeakta
Barne- og ungdomsprosjekter er igangsatt .	Mánáid- ja nuoraidprošeakta lea álggahuvvon .
Prosjektleders viktigste oppgave denne første fasen i prosjektet er å definere og konkretisere prosjektet i samarbeid med Sametingsrådet som er styringsgruppen .	Prošeaktajođiheaddji deháleamos bargun prošeavtta álgodásis lea defineret ja konkretiseret prošeavtta ovttasráđiid Sámediggeráđiin mii lea stivrenjoavku .
En referansegruppe for prosjektet er oppnevnt av Sametingsrådet .	Sámediggeráđđi lea nammadan prošektii refereansajoavkku .
2.12 Helse og sosial	2.12 Dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit
Sametinget har fått overført midler fra Sosial- og helsedepartementet til oppretting av engasjementsstilling for tre år i Sametinget i 1998 .	Sámediggi lea 1998:s ožžon Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanttas ruđaid mearreáige-virggi ásaheapmái golmma jahkái Sámedikkis .
Saksbehandleren tiltrådte stillingen 14. september og arbeidsoppgavene er i hovedssak oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning .	Áššemeannudeaddji álggii virgái čakčamánu 14. b. ja su bargun lea váldoáššis NAČ 1995:6 Dearvvasvuođa- ja sosiálaplána sámi álbmoga várás , čuovvuleapmi .
Sametinget har fastsatt retningslinjer og satsingsområder for oppfølging av samisk helse- og sosialplan .	Sámediggi lea mearridan njuolggadusaid ja áŋgiruššansurggiid sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaplána čuovvuleapmái .
2.13 Kvinne - og likestillingsspørsmål	2.13 Nisson- ja dásseárvoáššit
Den tre-årige prosjektperioden til Samisk kvinneprosjekt var over ved utgangen av 1998 .	Golmmajagáš Sámi nissonprošeakta loahpahuvvui 1998 loahpas .
Et av innsatsområdene i prosjektet har vært å integrere kvinne- og likestillingsspørsmål på Sametingets dagsorden .	Okta prošeavtta áŋgiruššansurggiin leai ovttastahttit nisson- ja dásseárvoáššiid Sámedikki beaivválaš bargui .
Sametinget drøftet i sak 34/98 utkast til Handlingsplan for likestilling med innsatsområder og mål for 1998 - 2001 .	Sámediggi lea áššis 34/98 Dásseárvodoaibmaplána guorahallan áŋgiruššansurggiid ja mihttomeriid jagiide 1998 - 2001 .
Handlingsplanen for likestilling er delt inn i tre deler .	Dásseárvodoaibmaplána lea juogaduvvon golmma oassái .
Første del omhandler bakgrunnen for planen , perspektiver , mål og strategier , forholdet til andre planer og økonomiske og administrative konsekvenser .	Vuosttas oasis čilgejuvvo plána duogáža , perspektiivvaid , mihttomeriid ja strategiijaid birra , oktavuođa birra eará plánaide ja ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid birra .
Andre del gir en kortfattet omtale av likestilling som et tverrsektorielt politikkområde og Sametingets arbeid med likestillingsspørsmål fram til i dag .	Nuppi oasis čilgejuvvo oanehaččat dásseárvu sektuvrraid gaskasaš politihkkasuorgin ja Sámedikki dásseárvobargu otná rádjai .
Tredje del omhandler innsatsområder og mål for Sametingets arbeid for perioden 1998 - 2001 .	Goalmmát oasis čilgejuvvojit Sámedikki barggu áŋgiruššansuorggit ja mihttomearit áigodahkii 1998 - 2001 .
Det legges opp til en rullering av planen innenfor hver sametingsperiode , slik at man kan justere mål , strategier og innsatsområder	Áigumuššan livččii ođasmahttit plána juohke sámediggeáigodagas vai mihttomeriid , strategiijaid ja áŋgiruššansurggiid sáhttá ođđasis heivehit .
2.14 Retningslinjer og forskrifter	2.14 Njuolggadusat ja láhkaásahusat
Følgende retningslinjer er behandlet av Sametinget i 1998 :	Sámediggi lea meannudan čuovvovaš njuolggadusaid 1998:s :
Retningslinjer for tildeling av midler for oppfølging av NOU 1995:6 Plan for Helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge .	Njuolggadusat ruđaid juogadeapmái NAČ 1995:6 Dearvvasvuođa- ja sosiálaplána sámi álbmoga várás Norggas , čuovvuleapmái .
Sak 40/98	Ášši 40/98
Forskrifter for Samisk utviklingsfond .	Sámi ovddidanfoandda njuolggadusat .
Sak 42/98	Ášši 42/98 .
Retningslinjer for tilskudd til næringskombinasjoner .	Lotnolasealáhusaid doarjjanjuolggadusat .
Sak 43/98	Ášši 43/98 .
2.15 Annet	2.15 Eará
2.15.1 Fredning av Skoltebyen kulturminneområde i Neiden	2.15.1 - Nuortalaš gili kulturmuitoguovllu ráfáiduhttin Njávdámis
Samisk kulturminneråd oversendte fredningsforslag av Skoltebyen kulturminneområde i Neiden til Riksantikvaren for sentral behandling i april 1997 .	Sámi kulturmuitoráđđi sáddii Njávdáma nuortalaš gili kulturmuitoguovllu ráfáiduhttin-eavttuhusa Riikaantikvárii guovddáš meannudeapmái cuoŋománus 1997 .
Dette er det første fredningsforslaget fra et samiske organ .	Dát lea vuosttas ráfáiduhttineavttuhus sámi orgánas .
Det er derfor spesielt beklagelig at arbeidet med fredningsforslaget ikke er fulgt opp av Riksantikvaren med en sentral høring og behandling .	Danin lea ge erenoamáš váidalahtti go Riikaantikvára ii leat čuovvulan ráfáiduhttineavttuhusa barggu guovddáš gulaskuddamiin ja meannudemiin .
Den manglende framdriften er ikke minst beklagelig med tanke på nødvendigheten av en kontinuerlig oppfølging av arbeidet for styrking av østsamisk kultur , Stortingets vedtak om et østsamisk museum som nasjonalt samisk tusenårssted og Riksantikvarens tidlige oppfordring til Samisk kulturminneråd om å ta opp dette vernearbeidet .	Go ášši ii ovdán , de lea dat erenoamáš váidalahtti dan sivas go lea dárbu oktilaččat čuovvulit barggu mii guoská nuortalaš sámi kultuvrra nannemii , Stuorradikki mearrádussii nuortalaš sámi museá ektui našuvnnalaš sámi duhátjahkesadjin ja Riikaantikvára ávžžuhussii ahte Sámi kulturmuitoráđđi galgá bargat dáinna gáhttenbargguin .
Sametinget håper Riksantikvaren i 1999 får fortgang i behandlingen av fredningsforslaget .	Sámediggi doaivu ahte Riikaantikvára 1999:s hoahpuha ráfáiduhttineavttuhusa meannudeami .
2.15.2 Tiltak mot prostitusjon	2.15.2 - Prostitušuvnna vuostálastindoaibmabijut
Sametinget foreslå i sak 14/98 at kjøp av seksuelle tjenester gjøres straffbart .	Sámediggi eavttuhii áššis 14/98 ahte seksuálalaš bálvalusaid oastin galggašii šaddat ráŋggáštahtti dahkkon .
Selv om et lovforbud ikke vil kunne erstatte det sosiale og samfunnsbyggende arbeid mot prostitusjon , vil det kunne gjøre dette arbeidet lettere og mer effektivt .	Vaikko láhkagielddus ii sáhte ge buhttet sosiálalaš ja servodathuksejeaddji barggu prostitušuvnna vuostá , de sáhttá dat liikká álkiduhttit barggu ja dahkat dan beaktileabbon .
Et lovforbud vil etter Sametingets oppfatning også være et sterkt signal om at prostitusjon ikke er akseptabelt i vårt samfunn .	Sámedikki oaivila mielde livččii láhkagielddus maiddái nana signála dasa ahte min servodat ii dohkket prostitušuvnna .
2.15.3 Nødhjelp til samene på Kola	2.15.3 - Heahteveahkki Guoládatnjárgga sámiide
Sametinget har engasjert seg i nødsituasjonen på Kola .	Sámediggi lea bargan Guoládatnjárgga heahtediliin .
Oppholdet ble imidlertid preget av den akutte nødsituasjon som var oppstått , og som selvfølgelig også har konsekvenser for den samiske befolkningen i området .	Mátkkis čuozai dattetge millii dat heahtedilli mii doppe lei , ja mii dieđusge maiddái čuohcá guovllu sámi álbmogii .
Sametingsrådet har bevilget kr 70.000,- til nødhjelp på Kolahalvøya .	Sámediggeráđđi lea juolludan 70.000,- kruvnnu heahteveahki Guoládatnjárgii .
Pengene går via Kárášjoga gielda / Karasjok kommune , som koordinerer hjelp til vennskapskommunen Lujávri .	Ruđat manne Kárášjoga gieldda bokte , mii koordinere veahki ustitvuođa gildii Lujávrái .
Slik vet vi at det går hjelp direkte til samer på russisk side .	Dáinna lágiin diehtit mii ahte veahkki manná njuolga ruoššabeale sámiide .
2.15.4 Lokal Agenda 21	2.15.4 - Báikkálaš Agenda 21
Sametingsrådet har i forbindelse med Miljøverndepartementets arbeid med oppfølging av Lokal Agenda 21 og etablering av regionale knutepunkt , foreslått etablering av et samisk knutepunkt for LA .	Sámediggeráđđi lea Birasgáhttendepartemeantta barggu oktavuođas Báikkálaš Agenda 21 čuovvuleami ektui ja regiovnnalaš guovddášsaji ásaheami ektui eavttuhan Báikkálaš Agenda 21 sámi guovddášsaji ásaheami .
Saken er en oppfølging av presidentens møte med miljøvernministeren 17. mars i år .	Ášši lea presideantta čoahkkima čuovvuleapmin mii dollojuvvui birasgáhttenministeriin njukčamánu 17. b. dán jagi .
2.15.5 Organiseringen av samisk kulturminnevern	2.15.5 - Sámi kulturmuitogáhttema organiseren
Organiseringen av samisk kulturminnevern er evaluert av NIBR i 1998 .	NIBR lea evalueren sámi kulturmuitogáhttema organiserema .
Evalueringsrapporten var ferdig i november d.å. .	Evaluerenraporta gárvvásmuvai dán jagi skábmamánus .
Rapporten ser på tre hovedperspektiv kalt samisk styring , desentralisering og samordning .	Raporta geahčada golbma váldoperspektiivva mat leat sámi stivren , biđggiidahttin ja koordineren .
Rapporten konkluderer med at de samiske interessene innenfor kulturminnevernet er blitt styrket i den perioden Samisk kulturminneråd har vært i aktivitet .	Raporta konkludere ahte sámi beroštumit kulturmuitogáhttemis leat nanosmahttojuvvon dan áigodagas go Sámi kulturmuitoráđđi lea leamaš doaimmas .
Organisasjonsmodellen som er valgt for den samiske kulturminneforvaltningen anses å romme muligheter til å oppnå både samepolitiske mål og en stor grad av målene for desentralisering og samordning .	Organiserenmálle bokte mii lea válljejuvvon sámi kulturmuitohálddašeapmái orru addimin vejolašvuođa juksat sihke sámepolitihkalaš mihttomeriid ja oalle guhkás maiddái biđggiidahttima ja koordinerema mihttomeriid .
Det sies likevel at små og på mange måter utilstrekkelige ressurser sammen med mangelfullt grunnlagsmateriale i form av registrerte kulturminner , gjør at Samisk kulturminneråd ikke når langt nok i sitt arbeid .	Daddjo dattetge ahte smávva ja máŋgga láhkái váilevaš resurssat ja go váilot vuođđoávdnasat registrerejuvvon kulturmuittuid hámis , dagahit ahte Sámi kulturmuitoráđđi ii olat doarvái guhkás bargguinis .
Miljøverndepartementet har uttalt at prøveordningen med Samisk kulturminneråd har vært vellykket , at den skal fortsette og at den skal styrkes i tiden framover .	Birasgáhttendepartemeanta lea cealkán ahte Sámi kulturmuitoráđi geahččalanortnet lea lihkostuvvan , ahte dainna galgá joatkit ja ahte dat galgá nanosmahttojuvvot boahtteáiggis .
3 Sametingets fagpolitiske og forvaltningsmessige oppgaver	3 . Sámedikki hálddahuslaš ja fágapolitihkalaš doaimmat
3.1 Fordeling av tilskudd	3.1 Doarjagiid juogadeapmi
Sametinget har helt siden opprettelsen i 1989 hatt som mål å påta seg flest mulig oppgaver på felt som berører det samiske samfunn .	Sámedikkis lea juo álggaheami rájes 1989:s leamaš ulbmilin váldit badjelasas nu ollu go vejolaš doaimmaid dain surggiin mat gusket sámi servodahkii .
Sametinget har arbeidet med å bygge opp sitt interne system slik at dette fungerer i forhold til de oppgaver som skal utføres .	Sámediggi lea bargan iežas siskkáldas vuogádaga huksemiin vai dat doaimmašii daid bargguid ektui mat galget dahkkojuvvot .
Sametinget overtok fra og med budsjettåret 1993 en rekke nye forvaltningsoppgaver .	Sámediggi válddii 1993 bušeahttajagi rájes badjelasas ollu ođđa hálddašandoaimmaid .
Alle ordninger som fra 1993 er lagt inn under Sametingets budsjettkapittel kap. 0540 i statsbudsjettet er Sametingets forvaltningsansvar .	Sámedikkis lea ovddasvástádus buot daid ortnegiin mat 1993 rájes leat biddjon Sámedikki bušeahttakapihttalii 0540 stáhtabušeahtas .
For å kunne ivareta ansvaret , har Sametinget utarbeidet en rekke forskrifter og retningslinjer for fordeling av midlene .	Sámediggi lea ráhkadan ollu láhkaásahusaid ja njuolggadusaid ruđaid juogadeapmái vai sáhttá gozihit iežas ovddasvástádusa .
Nytt økonomireglement for staten ble fastsatt ved Kgl.res. 26. januar 1996 .	Stáhta ođđa ekonomiijanjuolggadus mearriduvvui Gonagaslaš resolušuvnna bokte ođđajagimánu 26. b. 1996 .
Siktemålet med det nye reglementet er en mer effektiv styring og utnyttelse av statlige midler , og en bedre mål- og resultat oppnåelse .	Ođđa njuolggadusaid ulbmilin lea beaktileabbot sáhttit stivret ja geavahit stáhta ruđaid , ja buorebut juksat mihttomeriid ja bohtosiid .
For å kunne tilfredsstille de kravene som blir stilt i det nye økonomireglementet må Sametinget utarbeide ny instruks for økonomiforvaltningen i Sametinget og innføre nytt økonomisystem .	Jos galgá sáhttit duhtadit daid dárbbuid mat leat dan ođđa ekonomiijanjuolggadusas , de ferte Sámediggi ráhkadit ođđa ekonomiijainstruksa Sámediggái ja álgit geavahit ođđa ekonomiijavuogádaga .
Dette arbeidet ble startet i januar 1998 og det nye økonomisystemet vil være i drift fra 1. januar 1999 .	Dát bargu lea álggahuvvon 1998 ođđajagimánus , ja ođđa ekonomiijavuogádat doaibmagoahtá ođđajagimánu 1. b. 1999 .
Store deler av 1999 vil gå til å utvikle egnede mål og resultatsystemer tilpasset Sametingets egne systemer .	Stuorra oassi 1999:s manná heivvolaš mihttomeriid ja boađusvuogádagaid ráhkadeapmái , heivehuvvon Sámedikki iežas vuogádagaide .
Det er et mål at Sametinget til enhver tid skal ha oversikt over utviklingen innenfor de ulike deler av det samiske samfunn , for best mulig å kunne tilpasse sitt virkemiddelsystem i forhold til de behov man avdekker .	Ulbmilin lea ahte Sámedikkis áiggis áigái lea ollislaš govva dan ovdáneamis mii dáhpáhuvvá sámi servodaga iešguđet osiin , vai buoremusat sáhttá heivehit iežas váikkuhangaskaoapme-vuogádaga daid dárbbuid ektui mat bohtet albmosii .
Når det gjelder eksternfinansierte virkemidler til sametingssystemet er det i dag slik at Samisk utviklingsfond , post 51 , de to siste årene har vært tilført midler over reindriftsavtalen og jordbruksavtalen .	Ruhtadanváikkuhangaskaomiid dáfus mat leat Sámedikki olggobealde , lea dál nu ahte Sámi ovddidanfoanda , poasta 51 , maŋimuš jagiin lea ožžon ruđaid boazodoallo- ja eanadoallošiehtadusas .
Dette er midler som forhandlingspartene har forhandlet frem til å styrke arbeidet med næringsutvikling i regi av Samisk næringsråd .	Dáid ruđaid leat šiehtadusbealit šiehtadan addit ealáhusovddidanbarggu nannemii Sámi ealáhusráđi bokte .
I 1998 ble henholdsvis kr. 2 mill overført over reindriftsavtalen , og kr. 1 mill. overført over jordbruksavtalen .	1998:s bođii 2 miljon kruvnnu boazodoallošiehtadusas ja 1 miljon kruvdnu eanadoallošiehtadusas .
Eksternfinansieringen av prosjekter og tiltak på Sametingets driftsbudsjett gjør at driftskostnadene på regnskapet år for år vil ligge i overkant av det budsjettet som tidligere er vedtatt .	Prošeavttaid ja doaibmabijuid ruhtadeapmi Sámedikki doaibmabušeahta olggobealde dagaha ahte doaibmagolut rehketdoalus jagis jahkái leat eanet go bušeahtta mii ovdal lea mearriduvvon .
Årsaken til at disse midlene er holdt utenfor budsjettfordelingen , er at man skal kunne sammenligne tallene som bevilges over den faste bevilgningen fra år til år .	Sivvan dasa go dát ruđat leat dollojuvvon olggobealde bušeahttajuogadeami lea dat go galgá sáhttit buohtastahttit loguid mat juolluduvvojit bissovaš juolludusa bokte jagis jahkái .
3.2 Sametingets driftsregnskap 1998	3.2 Sámedikki 1998 doaibmarehketdoallu
Totale bevilgnings- og regnskapstall for kap. 0540/3540 Sametinget ( alle tall i tusen ) .	Kap. 0540/3540 Sámediggi ollislaš juolludus- ja rehkedoallologut ( buot logut 1000 kr. )
Post Betegnelse Bevilgning Regnskap Mer- / mindre forbruk	Poasta Namahus Juolludus Rehketdoallu Eanet- / unnit- geavahus
01 Driftsutgifter 27 263 30 075 - 2 812	01 Jodihangolut 27 263 30 075 - 2 812
51 Samisk næringsråd 20 597 20 597	51 Sámi ealáhusráddi 20 597 20 597
52 Samisk kulturråd 10 376 10 376	52 Sámi kulturráddi 10 376 10 376
53 Samisk språkråd 18 206 18 206	53 Sámi giellaráddi 18 206 18 206
70 Tilskudd til andre samiske formål 9 922 9 905 17	70 Doarjja eará sámi áigumušaide 9 922 9 905 17
Sum Kap. 3540 Tilfeldige innt . 86 364 2 724 89 159 - 2 795 2 724	Submi Kap. 3540 Soaittáhatdietnasat 86 364 2 724 89 159 - 2 795 2 724
Sum 89 088 89 159 - 71	Submi 89 088 89 159 - 71
Mer forbruk - 71	Eanetgeavahus - 71
Regnskapet for 1998 viser et merforbruk på kap. 0540/3540 på kr 71.000,-	Rehketdoalus oidno ahte 1998:s lea kapihttalis 0540/3540 71.000,- kr. eanetgeavahus . 1998 rehketdoallu čájeha
Sametinget som det sentrale samiske myndighetsorgan , er naturlig også adressat for saker som berører den samiske befolkning .	Sámediggi , guovddáš sámi váldeorgánan lea maiddái lunddolaš čujuhussan áššiin mat gusket sámi álbmogii .
Siden Sametinget ble etablert har det vært en jevn vekst i antallet henvendelser og saker Sametinget mottar .	Sámedikki ásaheami rájes lea oktavuođa váldimiid ja áššiid lohku Sámediggái lassánan jeavddalaččat .
Denne økningen er gledelig og samtidig en stor utfordring for tinget både administrativt og politisk .	Dát lassáneapmi illudahttá ja lea seammás stuorra hástalussan diggái sihke hálddahuslaččat ja politihkalaččat .
Dagens administrative system er under økende press bare for å kunne håndtere veksten i antall henvendelser til Sametinget .	Hálddahusvuogádagas lea garra noađđi dušše nagodit gieđahallat daid bargguid mat lassánit Sámedikkis .
Det er imidlertid en målsetting å utvikle kapasiteten i Sametingssystemet i takt med de krav som stilles til Sametinget både som forvaltningsorgan og politisk organ .	Dattetge lea mihttomearrin buoredit kapasitehta sámediggevuogádagas daid gáibádusaid ektui mat biddjojuvvojit Sámediggái sihke hálddašanorgánan ja politihkalaš orgánan .
Nedenforstående tabell illustrerer antallet journalføringer i perioden 1994-1998 .	Tabealla dás vuolábealde čájeha journalii fievrridemiid áigodagas 1994-1998 .
Utviklingen viser at dagens Sameting håndterer en dokumentmasse som begynner å nærme seg departementenes .	Dát ovdáneapmi čájeha ahte dokemeantamearri maid Sámediggi gieđahallá álgá juksat departemeanttaid dási .
Til sammenligning hadde Landbruksdepartementet i 1998 22.643 journalføringer .	Buohtastahttin dihte dán dili ledje Eanadoallodepartemeanttas 1998:s 22 643 journalfievrrideami .
Antallet journalføringer i perioden 1994-1998	Journalfievrridemiid lohku áigodagas 1994-1998
3.3 Sametingsrådet	3.3 Sámediggeráđđi
Sametingsrådets forvaltningsmessige oppgaver i 1998 har vært fordeling av tilskudd til samiske organisasjoner ( kr.2.600.000,- ) , fordeling av midler til politiske grupper i Sametinget ( kr.1.300.000,- ) , samt andre tiltak ( kr. 147.000,- ) .	Sámediggeráđi hálddahuslaš doaimmaide 1998:s leat gullan doarjaga juogadeapmi sámi organisašuvnnaide ( 2.600.000,- kruvnnu ) , ruđaid juogadeapmi Sámedikki politihkalaš joavkkuide ( 1.300.000,- kruvnnu ) , ja eará doaibmabijut ( 147.000,- krunnu ) .
3.4 Forvaltnings- og fagpolitiske oppgaver i Sametingets underliggende råd	3.4 Sámedikki vuollásaš ráđiid hálddašan- ja fágapolitihkalaš doaimmat
3-4.1 Arbeidet med samisk språk	3.4.1 - Bargu sámegiela ektui
Samisk språkråd er et organ for Sametinget og har ansvaret for å utvikle og bevare samisk språk i Norge .	Sámi giellaráđđi lea Sámedikki orgána ja das lea ovddasvástádus ovddidit ja suodjalit sámegiela Norggas .
Oppgavene til Samisk språkråd er å verne om den kulturarv som samisk skriftspråk og talespråk representerer , arbeide for bevaring og styrking av samisk språk , utvikle samisk terminologi , fastsette skrivemåten av samiske ord og uttrykk innenfor rammene av de fastsatte nordiske samiske rettskrivninger , veilede og informere om samiske språkspørsmål , føre oversikt over kvalifiserte oversettere og tolker samt fremme og delta i nasjonalt og nordisk samarbeid om samiske språkspørsmål .	Sámi giellaráđi bargun lea gáhttet sámi kulturárbbi nugo sámi čállingiella ja hállangiella leat , sámegiela suodjalan- ja nannenbargu , sámegiel tearpmaid ovddideapmi , sámegiela sániid ja dajáladagaid čállinvuogi mearrideapmi mearriduvvon davviriikkalaš sámegiel riektačállima rámmaid siste , oaivadit ja juohkit dieđuid sámi giellaáššiid birra , fievrridit registarii dohkálaš jorgaleddjiid ja dulkkaid , našuvnnalaš ja davviriikkalaš ovttasbarggu ovddideapmi ja dasa searvan , ja vel davviriikkalaš ovttasbargu sámi giellaáššiid hárrái .
Sametinget har i 1998 overført kr 198.000,00 fra post 70 til post 53 for å styrke satsingen i samisk språk .	Sámediggi lea 1998:s sirdán 198.000,- kruvnnu poasttas 70 postii 53 nannen dihte áŋgiruššamiid sámegiela oktavuođas .
Samisk språkråd har i 1998 arbeidet med følgende spørsmål :	Sámi giellaráđđi lea 1998:s bargan čuovvovaš áššiiguin :
Tospråklighet	Guovttegielalašvuohta
Sametinget har gitt Samisk språkråd ansvar for fordeling av statlige midler til samisk tolketjeneste og tospråklighet , til de seks kommunene som tilhører forvaltningsområdet for samisk språk : Karasjok , Kautokeino , Tana , Porsanger , Nesseby og Kåfjord kommuner og Finnmark og Troms fylkeskommuner .	Sámediggi lea addán Sámi giellaráđđái ovddasvástádusa juogadit stáhtalaš ruđaid sámi dulkabálvalussii ja guovttegielalašvuhtii guđa gildii mat gullet sámegiela hálddašanguvlui , namalassii Kárášjohka , Guovdageaidnu , Deatnu , Porsáŋgu , Unjárga ja Gáivuotna , ja Finnmárkku ja Tromssa fylkagielddaide .
Midlene for inneværende år var 16.650.000 kroner .	Ruđat dasa ledje 16.650.000,- kruvnnu dán jagi .
Tolkeprøve- og autorisasjonsordning	Dulkageahččaleapmi ja autorisašuvdnaortnet
Samisk språkråd har en godkjenningsordning som kan gi grunnlag for registrering av godkjente tolker .	Sámi giellaráđis lea dulkadohkkehanortnet man vuođul sáhttá fievrridit registarii dohkkehuvvon dulkkaid .
Samisk språkråd har hatt en arbeidsgruppe som har fremmet forslag til hvordan en slik autorisasjonsordning skal fungere .	Sámi giellaráđis lea leamaš bargojoavku mii lea ovddidan eavttuhusa movt dulkadohkkehanortnet galgá doaibmat .
Støtte til prosjektarbeid	Doarjja prošeaktabargui
Samisk språkråd har i 1998 gitt støtte til følgende prosjekter etter søknad fra kommuner , / fylkeskommuner her nevnes : stedsnavnprosjekt - sørsamisk område , prosjekter innen helse- og sosialtjenesten , terminologiutvikling , språkkurs for samisktalende , samisk språksentere , tospråklige barnehager , språkveileder - Evenes og Skånland kommuner .	Sámi giellaráđđi lea 1998:s addán doarjaga čuovvovaš prošeavttaide maidda gielddat / fylkagielddat leat ohcan , dás namuhit ; báikenammaprošeakta - lullisámi guovlu , dearvvasvuođa- ja sosiálaprošeavttat , tearbmaovddideapmi , giellakursa sámegielagiidda , sámi giellaguovddážat , guovttegielalaš mánáidgárddit , giellaoaivadeaddjit - Evenášši ja Skániid gielddat .
Språkundersøkelse - offentlige organer	Giellaiskkadeapmi - almmolaš orgánat
Undersøkelsen gir Sametinget en beskrivelse av situasjonen for samisk språk i offentlig sammenheng .	Iskkadeapmi addá buori gova Sámediggái das makkár dilis sámegiella lea almmolaččat .
Samisk språkråd har for første gang undersøkt hvordan offentlige organer bruker samisk i statstjenesten , og om de organer som yter tjenester i hele eller deler av forvaltningsområdet for samisk språk , kjenner samelovens språkregler .	Sámi giellaráđđi lea vuosttas gearddi iskan movt almmolaš stáhta orgánat geavahit sámegiela , ja dovdet go dat orgánat mat fállet bálvalusaid olles sámegiela hálddašanguvlui dahje osiide das sámelága giellanjuolggadusaid .
Av 43 spurte statlige institusjoner svarte 35 på denne undersøkelsen .	Jearahallan sáddejuvvui 43 stáhta institušuvdnii ja 35 dain vástidedje iskkadeami .
Undersøkelsen viser at samelovens språkregler ikke blir fulgt .	Iskkadeapmi čájeha ahte sámelága giellanjuolggadusat eai čuvvojuvvo .
Det ser ut til å være tre hovedårsaker til dette .	Dasa orrot leamen golbma váldosiva .
Statsinstitusjonene har manglende kjennskap til regelverket ( samelovens språkregler med forskrifter , mållova og forvaltningsloven ) .	Stáhtainstitušuvnnain váilu diehtu njuolggadusaid birra ( sámelága giellanjuolggadusat ja láhkaásahus , mållova ja hálddašanlága birra ) .
Videre mangler statsinstitusjonene rutiner for språklikestillingsarbeid .	Stáhtainstitušuvnnain váilot rutiinnat gielladássásašvuođabargui .
Statsinstitusjonene har i tillegg få ansatte med kunnskaper i samisk språk .	Dasto leat stáhtainstitušuvnnain ollu bargit geat eai máhte sámegiela .
Utdanningsstipend for samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Sametinget vedtok i sak 16/93 retningslinjer til Utdanningsstipend for samisk ungdom .	Sámediggi mearridii áššis 16/93 njuolggadusaid Sámi nuoraid oahppostipeandda juogadeapmái .
I Sametingets budsjett for 1998 - Fordeling , ble det på kap. 549 post 70.3 avsatt kr. 850.000 til utdanningsstipend for samisk ungdom .	Sámedikki 1998 bušeahtas - Juogadeapmi várrejuvvui kapihttalis 549 poasttas 70.3 850.000,- kruvnnu sámi nuoraid oahppostipendii .
Det var stor interesse for utdanningsstipendet i 1998 .	1998:s leai stuorra beroštupmi oahppostipendii .
Samisk orddatabank	Sámi sátnevuorká
Samisk orddatabank er en database hvor samiske ord og samisk terminologi samles og blir tilgjengelig for flest mulig brukere .	Sámi sátnevuorká lea dihtorvuođđu masa sámegiel sánit ja sámegiel tearpmat čohkkejuvvojit ja leat olámuttos nu ollu geavaheddjiide go vejolaš .
Brukerne skal kunne søke både etter samiske og norske ord .	Geavaheaddjit galget sáhttit ohcat sihke sámegiel ja dárogiel sániid .
Prosjektet skal legge forholdene til rette for en koordinert utvikling av det samiske språk der både eksisterende og ny terminologi blir tilgjengelig for flest mulig .	Prošeakta galgá láhčit dilálašvuođaid sámegiela koordinerejuvvon ovddideapmái man oktavuođas sihke dáláš ja ođđa tearpmat šaddet olámuddui nu ollugiidda go vejolaš .
Samisk språknemnd	Sámi giellalávdegoddi
Samisk språkråd har i 1998 deltatt i planleggingen av Samisk språknemnd , en felles nordisk nemnd for det samiske språkarbeidet .	Sámi giellaráđđi lea 1998:s searvan Sámi giellalávdegotti plánemii , mii lea sámi giellabarggu oktasaš davviriikkalaš lávdegoddi .
Samisk språknemndas reorganisering under sametingene gjør at Samisk språkråd får større ansvar for arbeidet i språknemnda .	Sámi giellalávdegotti ođđasis organiseren sámedikkiid vuollái dagaha dan ahte Sámi giellaráđđi oažžu stuorát ovddasvástádusa giellalávdegotti bargui .
Det knytter seg en del utfordringer i forhold til organisering og finansiering av dette arbeidet .	Dán barggu organiserema ja ruhtadeami oktavuođas leat máŋga hástalusa .
3.4.2 Arbeidet med samisk kulturminnevern	3.4.2 - Sámi kulturmuitogáhttenbargu
Samisk kulturminneråd har som formål å verne samiske kulturminner og på en måte som bidrar til å styrke og videreføre samisk kultur .	Sámi kulturmuitoráđi ulbmilin lea gáhttet sámi kulturmuittuid nu ahte sámi kultuvrra nanusmuvašii ja ovddiduvvošii .
Samisk kulturminneråd er organisert under Sametinget , som har den politiske styring og arbeidsgiveransvar , og Miljøverndepartementet ved Riksantikvaren , som har det overordnede fagansvar .	Sámi kulturmuitoráđđi lea organiserejuvvon Sámedikki vuollásažžan , maid diggi galgá politihkalaččat stivret , ja dikkis lea dasa maiddái bargoaddiovddasvástádus , ja Birasgáhttendepartemeanttas fas Riikaantikvára bokte lea bajit dási fágaovddasvástádus .
Samisk kulturminneråds administrasjon er delegert myndighet og har forestått den løpende saksbehandling etter kulturminneloven og ivaretakelse av kulturminneinteresser i plan- og bygningsloven .	Sámi kulturmuitoráđi hálddahussii lea delegerejuvvon váldi , ja dat jođiha beaivválaš áššemeannudeami kulturmuitolága mielde ja goziha kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenlága mielde .
Sametinget vedtok et budsjett for Samisk kulturminneråd for 1998 på kr. 5.451 mill. kr. .	Sámediggi mearridii 5.451 miljon kruvdnosaš bušeahta Sámi kulturmuitoráđđái jahkái 1998 .
Samisk kulturminneråd er gitt fordelingsmyndighet over post 1429 72,7 på Riksantikvarens budsjett .	Sámi kulturmuitoráđđái lea addojuvvon juogadanváldi Riikaantikvára bušeahta postii 1429 72,7 .
Posten var i 1998 på 600.000 kr og er ment nyttet til konkrete vernetiltak for samiske kulturminner og kulturmiljø .	Poastta sturrodat 1998:s leai 600.000,- kruvnnu ja dat ruhta lea oaivvilduvvon sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa konkrehta gáhttendoaibmabijuide .
Evaluering av samisk kulturminnevern	Sámi kulturmuitogáhttema evalueren
Organiseringen av samisk kulturminnevern er evaluert av NIBR i 1998 .	Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR ) lea evalueren Sámi kulturmuitogáhttema organiserema 1998:s .
Rapporten ser på tre hovedperspektiv kalt samisk styring , desentralisering og samordning . Rapporten konkluderer med at de samiske interessene innenfor kulturminnevernet er blitt styrket i den perioden Samisk kulturminneråd har vært i aktivitet .	Evaluerenraporta árvvoštallá golbma váldoperspektiivva , sámi stivrema , biđggiidahttima ja koordinerema , ja konkludere ahte sámi beroštumit kulturmuitogáhttemis leat nanosmahttojuvvon dan áigodagas go Sámi kulturmuitogáhtten lea leamaš doaimmas .
Organisasjonsmodellen som er valgt for den samiske kulturminneforvaltningen anses å romme muligheter til å oppnå både samepolitiske mål og en stor grad av målene for desentralisering og samordning .	Organiserenmálle bokte mii lea válljejuvvon sámi kulturmuito-hálddašeapmái orru vejolaš juksat sihke sámepolitihkalaš mihttomeriid ja maiddái oalle guhkás biđggiidahttima ja koordinerema mihttomeriid .
Det sies likevel at små og på mange måter utilstrekkelige ressurser sammen med mangelfullt grunnlagsmateriale i form av registrerte kulturminner , gjør at Samisk kulturminneråd ikke når langt nok i sitt arbeid .	Daddjojuvvo dattetge ahte smávva ja máŋgga láhkái váilevaš resurssat ja unnán vuođđodieđut registrerejuvvon kulturmuittuid hámis , dagahit dan ahte Sámi kulturmuitoráđđi ii leat doarvái guhkás olahan bargguinis .
Miljøverndepartementet har uttalt at prøveordningen med Samisk kulturminneråd har vært vellykket , at den skal fortsette og at den skal styrkes i tiden framover .	Birasgáhttendepartemeanta lea cealkán ahte Sámi kulturmuitoráđi geahččalanortnet lea lihkostuvvan , ahte dainna galgá joatkit ja ahte dan galgá nannet boahtteáiggis .
Faglige initiativ , oppgaver og prosjektarbeid i 1998 :	Fágalaš initiatiivvat , doaimmat ja prošeaktabargu 1998:s
Det har vært en økning i antall saker som Samisk kulturminnevern har ansvar for .	Áššiid lohku maidda Sámi kulturmuitogáhttemis lea ovddasvástádus lea lassánan .
Som ivaretaker av samiske kulturminneinteresser i plan- og byggesaker etter plan- og bygningsloven gir Samisk kulturminneråd høringsuttalelser til statlige verneplaner , til fylkesplaner , til kommunale arealplaner , reguleringsplaner , bebyggelsesplaner og enkeltsøknader , og til konsekvensutredninger .	Go Sámi kulturmuitoráđđi galgá gozihit sámi kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenáššiin plána- ja huksenlága mielde , de addá dat gulaskuddancealkámušaid stáhtalaš gáhttenplánaide , fylkaplánaide , gieldalaš areálaplánaide , regulerenplánaide , giliplánaide ja ovttaskas ohcamiidda , ja váikkuhaniskkadančielggademiide .
Samisk kulturminneråd driver veiledning i planspørsmål overfor kommunene , og har innsigelsesmyndighet overfor kommunenes arealplaner , reguleringsplaner og bebyggelsesplaner .	Sámi kulturmuitoráđđi oaivada gielddaid plánaáššiin , ja das lea vuostácealkinváldi gielddaid areálaplánaide , regulerenplánaide ja giliplánaide .
Samisk kulturminneråd legger stor vekt på å ha et generelt godt samarbeid med fylkeskommunene og Fylkesmannen i saksbehandlingen .	Sámi kulturmuitoráđi mielas lea buorre ovttasbargu fylkagielddaiguin ja Fylkamanniin hui dehálaš áššemeannudeami oktavuođas .
Der det er mulig søkes det å gjennomføre fellesbefaringer med fylkeskommunene og miljøvernavdelingene til de enkelt fylkesmenn .	Oktasašgeahčadeamit geahččaluvvojit čađahuvvot ovttasráđiid fylkagielddaiguin ja ovttaskas fylkamanni birasgáhttenossodagaiguin dokko gokko lea vejolaš .
Dette gjelder i Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag . Sør-Trøndelag og Hedemark .	Dát guoská Finnmárku , Tromsii , Norlándii , Davvi-Trøndelahkii , Mátta-Trøndelahkii ja Hedemárkui .
Av saker som har fått særlig oppmerksomhet i 1998 nevnes :	Čuovvovaš áššit leat 1998:s ožžon erenoamáš fuomášumi :
Fredningsforslaget for Skoltebyen kulturminnevernområde i Neiden og skjøtselsarbeid i Neiden , samisk bygningsvern , samisk skjelettmateriale , kulturminnedatabase , restaurerings- og vedlikeholdsprosjekt i Heammogieddi , Kautokeino kommune , dokumentasjonsmateriale fra Røros området , samiske kulturminner og kulturmiljø i Mauken - Blåtind , konsekvensutredning - linjetrase Levanger kommune .	Njávdáma nuortalaš gili kulturmuitogáhttenguovllu ráfáiduhttinárvalus , seailluhanbargu Njávdámis , sámi visttiid gáhtten , sámi dákteriggeávdnasat , kulturmuitodihtorvuođđu , ođasmahttin- ja matasatninprošeakta Heammogiettis Guovdageainnu suohkanis , duođaštus-ávdnasat Røros-guovllus , sámi kulturmuittut ja kulturbiras Meavkkis - Blåtind:as , váikkuhaniskkadančielggadus - linjátrase Levanger gielddas .
Av internasjonalt samarbeid har Samisk kulturminnevern deltatt i : Norsk-russisk kulturminnevernsamarbeid , konvensjonen om biologisk mangfold , inter-regionalt regisstreringsprosjekt i sørsamisk område .	Sámi kulturmuitoráđđi lea maiddái searvan čuovvovaš riikkaidgaskasaš bargui : norgalaš-ruoššalaš kulturmuitogáhttenovttasbargu , biologálaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvdna , sis-regiovnnalaš registrerenprošeakta lullisámi guovllus .
3.4.3 Arbeidet med samiske kulturspørsmål	3.4.3 - Bargu sámi kulturáššiiguin
Samisk kulturråd er et underliggende råd i Sametingssystemet .	Sámi kulturráđđi lea Sámedikki vuollásaš ráđđi .
I tillegg til å forestå forvaltningsoppgaver på vegne av Sametinget , er Samisk kulturråd også et fagpolitisk organ for Sametinget i saker som berører samisk kulturpolitikk .	Sámi kulturráđđi jođiha hálddašandoaimmaid Sámedikki ovddas ja lea dasa lassin Sámedikki fágapolitihkalaš orgána áššiin mat gusket sámi kulturpolitihkkii .
Samisk kulturrådet har et utstrakt samarbeid med andre underliggende råd i Sametingssystemet .	Sámi kulturráđđi bargá viidát ovttasráđiid eará vuollásaš ráđiiguin sámediggevuogádagas .
En vil spesielt her nevne samarbeidet med Samisk næringsråd og Samisk kulturminneråd med tanke på faglig vurdering og felles finansiering av prosjekter .	Erenoamážit namuhit dás ovttasbarggu Sámi ealáhusráđiin ja Sámi kulturmuitoráđiin fágalaš árvvoštallamiin ja prošeavttaid oktasaš ruhtademiin .
Videre ser en kontakten med kommuner , fylkeskommuner og samiske organisasjoner som viktig .	Dasto lea dehálaš doallat oktavuođa gielddaiguin , fylkagielddaiguin ja sámi organisašuvnnaiguin .
Kontaktutvalget for samiske kulturspørsmål	Sámi kulturáššiid oktavuohtalávdegoddi
I 1997 ble det foretatt en gjennomgang / evaluering av arbeidet i kontaktutvalget for samiske kulturrsørsmål , hvor mandat , oppgaver , vilkår og virksomhet var gjenstand for diskusjon .	1997:s lea sámi kulturáššiid oktavuohtalávdegotti bargu geahčaduvvon , / evaluerejuvvon man oktavuođas lea ságastallojuvvon mandáhta , bargguid , eavttuid ja doaimmaid birra .
Det synes som om denne gjennomgangen har resultert i at arbeidet i utvalget har fått en mer tilpasset struktur .	Orru dego dát geahčadeapmi livččii dagahan dan ahte lávdegotti bargui lea šaddan eanet heivehuvvon struktuvra .
Samisk tusenårssted	Sámi duhátjahkesadji
Utfordringen vil være å få etablert en juridisk enhet som kan drive fram etableringen og driften av museumsanlegget .	Hástalussan lea ásahit juridihkalaš ovttadaga mii sáhttá bargat museárusttega ásahemiin ja doaimmain .
Dette vil måtte skje i nært samarbeid med Samisk kulturminneråd , det østsamiske miljøet , Sør-Varanger kommune og andre naturlige samarbeidspartnere .	Dát ferte dahkkot lagaš ovttasbargguin Sámi kulturmuitoráđiin , nuortasámi birrasiiguin , Mátta-Várjjaga gielddain ja eará lunddolaš ovttasbargoguimmiiguin .
Av forvaltningsmessige virkemidler disponerte Samisk kulturråd i 1998 :	Sámi kulturráđis ledje 1998:s čuovvovaš hálddahuslaš váikkuhangaskaoamit :
Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
I Sametingets budsjett for 1998 ble det over kap. 540 , post 52.1 " Samisk kulturfond " bevilget kr. 5 000 0000,- .	Sámedikki 1998 bušeahtas juolluduvvui kapihttalis 540 , poasta 52.1 « Sámi kulturfoanda » 5 miljon kruvnnu .
Fondets virkeområde er hele landet .	Foandda doaibmaguovlu lea olles riika .
Det registreres at antallet søknader øker .	Oidno ahte ohcamiid lohku lassána .
Den totale søknadssummen til fondet i 1998 var på omlag 15 mill. kr. .	Oktiibuot bohte ohcamat fondii 1998:s sullii 15 miljon kruvnnu ovddas .
Det tilsvarer en økning på omlag 1,5 mill kr. sett i forhold til tallene fra 1997 .	Dát lea lassánan sullii 1,5 miljon kruvnnuin 1997 loguid ektui .
Innvilget støtte til de ulike saksområdene synes i hovedtrekk å gjenspeile tidligere års tall .	Juolluduvvon doarjja iešguđet áššesurggiide čájeha ahte logut mealgadii sulastahttet ovddit jagiid loguid .
Siden opprettelsen av Samisk kulturfond er det søkt å forme innsatsen etter egne behov og ønsker på kulturområdet .	Sámi kulturfoandda ásaheami rájes leat áŋgiruššamat geahččaluvvon hábmejuvvot kultursuorggi iežas dárbbuid ja sávaldagaid mielde .
Det har skjedd i en tid hvor oppgavene har økt , og nye problemstillinger er blitt reist .	Dát lea dáhpáhuvvan oktanaga dainna go barggut leat lassánan , ja ođđa čuolmmat leat ovddiduvvon .
Samtidig har ikke de økonomiske rammene hatt en tilsvarende økning .	Ekonomálaš rámmat gal eai leat seamma ollu lassánan .
En grunnleggende tanke ved opprettelsen av Samisk kulturfond var at utviklingsmulighetene på egen premisser innenfor samisk kunst og kultur skulle sikres .	Vuođđojurdda Sámi kulturfoandda ásahemiin leai ahte sámi dáidaga ja kultuvrra ovdánanvejolašvuođat galge sihkkarastot daid iežaset eavttuid vuođul .
Arbeidet med samiske næringsspørsmål	3.4.4 - Bargu sámi ealáhusáššiiguin
Samisk næringsråd forestår forvaltningsoppgaver på vegne av Sametinget og fungerer som fagpolitisk organ spesielt i saker som berører næringsliv- og sysselsettingsspørsmål .	Sámi ealáhusráđđi jođiha hálddašandoaimmaid Sámedikki ovddas ja doaibmá fágapolitihkalaš orgánan erenoamážit áššiid oktavuođas mat gusket ealáhusaide ja barggolašvuhtii .
Samisk næringsråd har et vidt spekter av saker knyttet til de fire forvaltningsområdene , jfr. punkt 1.1 .	Sámi ealáhusráđis leat ollu áššit mat čatnasit njeallje doaibmaguvlui , gč. čuoggá 1.1 .
Samisk næringsråd driver også et utstrakt samarbeid med andre offentlige finansieringsinstanser som krever ressurser for samordning og tilrettelegging .	Sámi ealáhusráđis lea maiddái viidát ovttasbargu eará almmolaš ruhtadaninstánssaiguin masa ferte geavahit koordineren- ja láhčinresurssaid .
Saksvolumet for 1998 kan illustreres gjennom følgende tall : 140 saker til rådsbehandling , 324 administrativt behandlede saker samt 137 administrativt behandlede saker i næringskombinasjoner .	Áššemeari 1998:s sáhttá govvet čuovvovaš loguiguin : 140 ráđđeášši , 324 hálddahusášši ja 137 hálddahuslaččat meannuduvvon lotnolasealáhusášši .
I Statsbudsjettet for 1998 var fondets bevilgning på kr. 17 597 000 .	1998 stáhtabušeahtas leai foandda juolludus 17.597.000,- kruvnnu .
Rammen for fordeling av tilskudd til duodji var på 3,6 mill. kroner .	Dán rámmas leai 3,2 miljon kruvnnu lotnolasealáhusortnega joatkimii .
Over Reindriftsavtalen og Jordbruksavtalen er det stilt henholdsvis 2 mill. kroner og 1 mill. kroner til disposisjon for Samisk næringsråd .	Boazodoallošiehtadusa bokte bođii 2 miljon kruvnnu ja eanadoallošiehtadusa bokte fas 1 miljon kruvdnu Sámi ealáhusráđi geavahussii .
Likeledes er det gitt en tilleggsbevilgning på 1 mill. kroner til Hellemo-prosjektet og 2 mill. kroner til oppfølging av Sametingets handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder .	Dasto bođii lassijuolludus 1 miljon kruvdnu Hellemo-prošektii ja 2 miljon kruvnnu Sámedikki sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána čuovvuleapmái .
Sametinget har fått tillatelse til å omdisponere post 01 Driftsutgifter med inntil kr. 500 000 mot tilsvarende innsparing under post 51 Samisk næringsråd .	Sámediggi lea ožžon lobi earáláhkái geavahit poastta 01 doaibmaruđaid gitta 500.000,- kruvnnu rádjai , ja lea ferten seastit seamma ollu poasttas 51 Sámi ealáhusráđđi .
Totalt hadde Samisk næringsråd kr. 27 197 000 til disposisjon for 1998 .	Oktiibuot leai Sámi ealáhusráđis geavahusas 1998:s 27.197.000,- kruvnnu .
Det er innvilget tilsagn på vel 31 mill. kr. til fondssøknader i 1998 .	Foandaohcamiidda lea 1998:s juolluduvvon bures 31 miljon kruvnnu .
Programarbeid	Prográmmabargu
Samisk næringsråd deltar i programarbeid i ulike fora .	Sámi ealáhusráđđi searvá iešguđet foraid prográmmabargui .
Dette fører også til en bedre samordning av virkemiddelbruk .	Dán bokte lea maiddái vejolašvuohta buorebut koordineret váikkuhangaskaomiid geavaheami .
Sametinget isolert har verken økonomiske eller administrative ressurser til alene å imøtekomme utfordringer og løse store og omfattende oppgaver i det samiske samfunnet .	Sámedikkis okto eai leat ekonomalaš eai ge hálddahuslaš resurssat ge ovddidit daid hástalusaid ja čoavdit daid stuorra ja viiddis bargguid mat sámi servodagas leat .
Her kan nevnes Omstillingsprogrammet for Indre Finnmark og Regjeringens Nord-Norge utvalg .	Dás sáhttit namuhit Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma ja Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti .
Samisk næringsråd har i 1998 for i forestått følgende forvaltningsoppgaver :	Sámi ealáhusráđđi lea 1998:s doaimmahan čuovvovaš hálddašanbargguid :
Samisk utviklingsfond	Sámi ovddidanfoanda
Samisk utviklingsfond har til formål å fremme tiltak av særlig kulturell , sosial og økonomisk betydning for den samiske befolkning og det samiske bosettingsområdet .	Sámi ovddidanfoandda ulbmilin lea ovddidit doaibmabijuid main lea erenoamáš kultuvrralaš , sosiálalaš ja ekonomalaš mearkkašupmi sámi álbmogii ja sámi ássanguvlui .
Fondet er et distriktspolitisk virkemiddel i sametingssystemet .	Foanda lea guovllupolitihkalaš váikkuhangaskaoapmi sámediggevuogádagas .
Med et utvidet geografisk virkeområde fra 1997 legger de nye retningslinjene som ble vedtatt i 1998 opp til en mer markert støtteprofil ovenfor kuturtiltak , reindriftsrelatert virksomhet og tiltak avledet av reindrift .	Viiddiduvvon doaibmaguovlluin 1997 rájes lea ođđa njuolggadusain mat mearriduvvojedje 1998:s áigumuššan eambbo deattuhit doarjaga kulturdoaibmabijuide , boazodollui guoski doaimmaide ja doaibmabijuide mat leat vuolgán boazodoalus .
Fondets geografiske virkeområde er nå avgrenset til 20 kommuner og den samiske befolkning på Senja og Lenvik kommune og i sørsameområdet .	Foandda geográfalaš doaibmaguovlu lea dál ráddjejuvvon 20 gildii , ja Sáčča ja Leaŋgaviikka gielddaid ja lullisámeguovllu sámi álbmogii .
I Troms fylke er virkeområdet Kvænangen kommune , Gáivuona / Kåfjord kommune , Storfjord kommune , kretser i Lavangen- , Tromsø- og Skånland kommuner og bygder i Gratangen kommune .	Tromssa fylkkas gullet doaibmaguvlui Návuona , Gáivuona ja Omasvuona gielddat , oasit Loabágiid , Tromssa ja Skániid gielddain ja gilit Gratangenis .
I tillegg kan fondet yte støtte til den samiske befolkningen på Senja og fastlandsdelen av Lenvik kommune .	Lassin sáhttá foanda addit doarjaga sámi álbmogii Sáččas ja nannanoassái Leaŋgaviikka gielddas .
I Nordland fylke er virkeområdet deler av Evenes og Tysfjord kommuner og kretsene Veggen og Vassdalen i Narvik kommune .	Norlándda fylkkas gullet doaibmaguvlui oasit Evenášši ja Divttasvuona gielddain ja guovllut Veggenis ja Vassdalenis Narviikka gielddas .
I tillegg kan fondet yte støtte til den samiske befolkningen i området fra Saltfjellet i Nordland til Engerdal i Hedmark fylke .	Dasa lassin sáhttá foanda addit doarjaga sámi álbmogii guovlluin Sálttoduoddara rájes Norlánddas gitta Engerdalen rádjai Hedmárkku fylkkas .
I tillegg forvalter Samisk næringsråd : fordeling av støtte til næringskombinasjoner , fordeling av støtte til duodji og midler over Interreg-programmet .	Sámi ealáhusráđđi hálddaša vel dieid lassin : lotnolasealáhusdoarjaga juogadeami , duodjedoarjaga juogadeami ja Interreg-prográmma ruđaid .
4 Økonomiske og administrative utfordringer	4 - Ekonomálaš ja hálddahuslaš hástalusat
4.1 Innledning	4.1 Álggahus
Sametinget er inne i en prosess når det gjelder overføring av forvaltningsordninger som direkte berører den samiske befolkning .	Sámedikkis lea jođus proseassa mii lea diggái sirdima birra hálddašanortnegiid mat njuolga gusket sámi álbmogii .
Sametinget vil fra og med 1999 få overført sitt budsjett som en såkalt post 50-bevilgning .	Sámediggi oažžu 1999 rájes iežas bušeahta nu gohčoduvvon poasta 50-juolludussan .
Dette betyr at Sametinget vil forvalte sine midler innenfor en ramme som tinget selv må prioritere innenfor .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi hálddaša ruđaid rámmajuolludusa siskkobealde mas ieš beassá mearridit maid áigu vuoruhit .
Sametinget må til en hver tid vurdere hvilke ordninger og virkemidler som skal videreføres , styrkes , eller reduseres .	Sámediggi ferte oppa áigge ieš árvvoštallat makkár ortnegat ja váikkuhangaskaoamit galget doalahuvvot , nanosmahttot , dahje geahpeduvvot .
Samtidig er det foretatt en endring i måten regjeringen behandler samiske saker i forbindelse med statsbudsjettet .	Dasto lea Ráđđehusas rievdaduvvon dat vuohki movt sámi áššit meannuduvvojit stáhtabušeahtas .
På regjeringens budsjettkonferanser behandles samiske tiltak og bevilgninger samlet , og danner derfor et godt grunnlag for en mer helhetlig samepolitikk , jf. St.meld. nr. 52 ( 1997-98 ) og Kommunal- og regionaldepartementets oversikt over bevilgninger til samiske formål , H-12 98. /	Ráđđehusa bušeahttakonfereanssas meannuduvvojit sámi doaibmabijut ja juolludusat ollislaččat , ja leat ge danin buorrin vuođđun ollisleabbo sámepolitihkkii , gč. Sd. dieđáhusa nr 52 ( 1997-98 ) ja Gielda- ja guovludepartemeantta juolludusgeahčastaga sámi ulbmiliidda , H-12 98. /
Det betyr at man ved regnskapsavslutning året før må forelegge et eventuelt overskudd / underskudd for plenum for å foreta nødvendige omdisponeringer .	Sivvan dasa lea dat go Sámediggi dál beassá friija geavahit ruđaid mat ovddit jagi leat báhcán dahje ferte gávdnat ruđaid ovddit jagi liigegeavaheapmái guoskevaš jagi bušeahtas .
Den praksis Regjeringen har utviklet i budsjettarbeidet med samiske tiltak , åpner for nye muligheter også i Sametingets budsjettarbeid .	Dát mearkkaša dan ahte ovddit jagi rehketdoalu ferte ovddidit dievasčoahkkimii loahpaheami maŋŋá ja rievdadit bušeahta vejolaš báhcán ruđaid / vuolláibáhcaga ektui .
Dette er et gjennomslag for tingets rolle som premissleverandør og ansvarlig organ , som er satt til å vurdere og prioritere det samiske samfunns behov .	Dán jagi ektui lea buorre dat go Ráđđehus lea čuvvon Sámedikki vuoruheami go lea oaidnán vejolašvuođa lasihit bušeahta .
På en rekke områder har man ikke fått gjennomslag .	Dát lea vuoitun diggái eavttuid biddjin ja vástideaddji orgánan mii galgá árvvoštallat ja vuoruhit sámi servodaga dárbbuid .
Dette er imidlertid saker som må vurderes på nytt i sammenheng med budsjettet for år 2000 .	Ollu surggiin dattetge eat leat ožžon áigái min áigumušaid , ja daid fertet árvvoštallat ođđasis 2000 bušeahta oktavuođas .
En rekke nye behov som man ikke var klar over ved behandlingen av budsjettet i 1997 vil måtte vurderes og prioriteres .	Ollu ođđa dárbbuid maid eat diehtán 1997 bušeahta oktavuođas ferte árvvoštallat ja vuoruhit .
I perioden 1989-1999 har det vært en utvikling av Sametingets budsjett .	Áigodagas 1989-1999 lea Sámedikki bušeahtta ovdánan .
Målt i 1989-kroner har budsjettet økt fra kr. 18,5 mill. til kr. 77,1 mill , eller en tilnærmet en firedobling .	Go mihtida 1989 kruvnnu árvvu mielde , de lea bušeahtta lassánan 18,5 miljon kruvnnus 77,1 miljon kruvdnui , mii lea measta njealljegeardásaš lassáneapmi .
Delvis er dette på grunn av utvikling av rammen for ulike ordninger , men også et resultat av en samordning av ulike budsjetter etterhvert som Sametinget har overtatt eksisterende tilskuddsordninger .	Muhtun muddui boahtá dát das go iešguđet ortnegiid rámmat leat sturron , muhto maiddái das go iešguđet bušeahtat leat koordinerejuvvon dađistaga go Sámediggi lea váldán badjelasasis doarjjaortnegiid mat juo gávdnojit .
Budsjettutviklingen i 1989 kroner ( i 1000 kroner ) .	Bušeahttaovdáneapmi 1989 kruvnnuin ( 1000 kruvnnuin ) .
Konsumprisindeksen for 1999 er anslått til 2,5%	Konsumhaddeindeaksa lea 1999:s árvvoštallojuvvon leat 2,5%
Budsjettet for 1999 innebærer at Sametinget kan realisere en styrking av eksisterende ordninger .	1999 bušeahta mielddisbuktá ahte Sámediggi sáhttá nannet dáláš ortnegiid .
Dette er særdeles positivt i det man nå ser en sterkere dynamikk i samarbeidet mellom Sametinget og sentralforvaltningen i å ta ansvar for tiltak overfor den samiske befolkning .	Lea erenoamáš buorre go oaidnit buoret ovttasbargovejolašvuođa Sámedikki ja guovddášhálddašeami gaskka ovddasvástádusa dáfus daid doaibmabijuin mat leat sámi álbmoga várás .
Sametinget tar ansvaret for å forvalte tilskuddsordninger og utvikle retningslinjer tilpasset det samiske samfunns behov , men kan ikke på selvstendig grunnlag påvirke den samlede økonomiske ramme til disposisjon .	Sámediggi váldá ovddasvástádusa doarjjaortnegiid hálddašeamis ja njuolggadusaid ovddideamis mat leat heivehuvvon sámi servodaga dárbbuide , muhto ii sáhte ieš váikkuhit ollislaš ekonomalaš rámma maid oažžu geavahussii .
Det innebærer at man er avhengig av et nært samarbeid med regjering og storting om de finansielle rammene for Sametingets virksomhet .	Dát mearkkaša dan ahte ferte bargat lávga ovttas Ráđđehusain ja Stuorradikkiin Sámedikki ruhtarámmaid dáfus .
4.2 Behov for ressurser i år 2000	4.2 2000-jagi resursadárbu
I tråd med tidligere praksis behandlet Sametinget på sitt novemberplenum i sak 47/98 budsjettet for år 2000 .	Sámediggi meannudii 2000-jagi bušeahta skábmamánu dievasčoahkkimis áššis 47/98 nugo ovdal lea leamaš vuohki .
I den sammenheng ble nye tiltak drøftet og prioritert .	Dálle guorahallojuvvojedje ja vuoruhuvvojedje ođđa doaibmabijut .
Denne prioriteringen er et signal til regjeringen om planer og tiltak Sametinget ønsker å igangsette , / styrke slik at de kan legges til grunn for regjeringens arbeid med budsjettet for år 2000 .	Dát vuoruheapmi lea signálan Ráđđehussii das makkár plánaid ja doaibmabijuid Sámediggi háliida álggahit , / nannet ja man vuođul Ráđđehus de sáhttá bargat 2000-jagi bušeahtain .
Nedenfor følger en tabell med de foreslåtte tiltak og påfølgende begrunnelse for det enkelte forslag .	Vuolábealde lea tabealla mas leat eavttuhuvvon doaimmat ja dan maŋábealde leat čilgejuvvon ákkat ovttaskas eavttuhussii .
For oversiktens skyld er kun de poster som er foreslått økt tatt med :	Dás leat mielde dušše dat poasttat mat leat eavttuhuvvon lasihuvvot :
Eksisterende tiltak er foreslått videreført slik det fremgår i fordelingen av 1999-budsjettet i sak 46/98 .	Dáláš doaibmabijut leat eavttuhuvvon doalahuvvot nugo oidno 1999-bušeahta juogadeamis áššis 46/98 .
Det er bl.a. knyttet betydelig usikkerhet til kostnadsbehovet til inventar i det nye sametingsbygget .	Earret eará lea veaháš váttis árvvoštallat man stuorra golut leat ođđa sámediggevistti stohpogálvvuide .
De prioriterte behov som er presentert ovenfor og begrunnet i det følgende , forutsetter at rammen for 2000-budsjettet økes med angitte beløp i forhold til 1999-budsjettet .	Eaktun prioriterejuvvon dárbbuide mat ovddiduvvojit bajábealde ja mat leat ákkastallojuvvon dás maŋŋelis lea ahte 2000-bušeahta rámma lasihuvvo nugo lea eavttuhuvvon 1999-bušeahta ektui .
Sametinget har for år 2000 prioritert informasjonsvirksomhet med følgende tiltak :	Sámediggi lea 2000-jahkái vuoruhan diehtojuohkindoaimma čuovvovaš doaibmabijuiguin :
Etablering av Sámi sierrabibliotehka / Samisk spesialbibliotek	Sámi sierrabibliotehka ásaheapmi
Styrking av hovedadministrasjonen med midler til en stilling som informasjonskonsulent	váldohálddahusa nanosmahttin ruđaiguin diehtojuohkinkonsuleantavirgái
Styrking av arbeidet med samiske barn og ungdom	sámi mánáid ja nuoraid barggu nannen
Prt. .	Prt. .
1 Sámi sierrabibliotehka / Samisk spesialbibliotek ( SSB )	1 Sámi sierrabibliotehka ( SSB )
SSB skal overføres til Sametinget , når SSB er oppgradert og omgjort til en ren statsinstitusjon .	SSB galgá sirdot dikki háldui go dat lea ođasmahtton ja rievdaduvvon čielga stáhtaásahussan .
Sametinget ber om at Kulturdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet tilfører stillingsmessige og økonomiske ressurser for å gjennomføre organiseringen .	Sámediggi bivdá Kulturdepartemeantta ja Gielda- ja guovlludepartemeantta juolludit ekonomalaš ja virggiide guoskevaš resurssaid vai organiseren sáhttá dahkkot .
Økonomiske konsekvenser av arbeidsgruppens forslag til organisering er til sammen på kr. 3.375.764,- .	Bargojoavkku organiserenevttohusa ekonomalaš váikkuhusat leat oktiibuot 3.375.764,- kr. .
På grunn av pris- og lønnsjusteringer er dette for år 2000 stipulert til 4 mill. kroner .	Hadde- ja bálkálassánemiid geažil lea dát 2000-jagis meroštallon dahkat sullii 4 milj. kruvnnu .
SSB tilføres ytterligere kr. 600 000 øremerket bibliotekavdelingene i Sør- og lulesamisk område .	SSB:ii biddjo velá 600 000 kr. maid galgá várret mátta- ja julevsámi guovlluid bibliotehkaossodagaide .
Avdelingene tilføres kr. 300 000 hver .	Ossodagaide biddjo 300 000 kr. goabbái ge .
Prt. .	Prt. .
2 Saksbehandlere til Sametingets hovedadministrasjon	2 Áššemeannudeaddjit Sámedikki váldohálddahussii
Sametinget har siden opprettelsen møtt et stort informasjonsbehov fra norsk , samisk og utenlandsk publikum om samiske forhold generelt , og om Sametingets virksomhet spesielt .	Sámediggi lea gitta ásaheami rájes dovdan ahte dážain , sápmelaččain ja olgoriikkalaččain lea stuorra dárbu eambbo diehtit sámi diliid birra oppalaččat , ja Sámedikki birra erenoamážit .
Sametinget har behov for midler til 1- en stillingshjemmel for å videreføre det arbeidet som er påbegynt på informasjonssiden .	Sámediggi dárbbaša ruđaid 1 - ovtta dáhkiduvvon virgái vai beassá joatkit dan barggu maid lea álggahan diehtojuohkima oktavuođas .
Sametingets hovedadministrasjon har behov for en sekretær som kanutføre oppgaver for presidenten og visepresidenten .	Sámedikki váldohálddahus dárbbaša čálli , gii sáhttá bargat dan maid presideanta ja várrepresideanta dáhttuba .
Prt. .	Prt. .
3 Samiske barn og ungdom	3 Sámi mánát ja nuorat
Samisk kulturråd forvalter gjennom tilskuddsordningen Samiske barns oppvekstvilkår 1,25 mill. kroner , og for 1999 1,425 mill. kroner .	Sámi kulturráđđi hálddaša Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjjaortnega bokte 1,25 milj. kruvnnu , ja 1999:s 1,425 milj. kruvnnu .
Antall søknader til tilskuddordningen øker kraftig og i 1997 var samlet søknadssum på 3,1 mill. kroner .	Doarjjaortnega ohcamat lassánit sakka , ja 1997:s dagai ollislaš ohcansubmi 3,1 milj. kruvnnu .
Samisk kulturråd har prioritert tiltak som igangsettes av eller etter initiativ fra barn og unge .	Sámi kulturráđđi lea prioriteren doaimmaid maid mánát ja nuorat leat álggahan dahje vuolggahan .
Samisk kulturråds oppgave blir med utgangspunkt i den samiske kulturen og dens tradisjoner å tilrettelegge tiltak som skaper språklig og kulturell tilhørighet til egen kultur .	Sámi kulturráđi bargun lea sámi kultuvrra ja dan árbevieruid vuođul lágidit doaibmabijuid mat duddjojit gielalaš ja kultuvrralaš gullevašvuođa iežas kultuvrii .
Det viktig å ta med i vurderingen de betydelige endringene som har skjedd de siste årene	Árvvoštallamis lea dehálaš vuhtii váldit daid stuorra rievdadusaid mat leat dáhpáhuvvan maŋimuš jagiid .
I NOU 1987:34 Samisk kultur og utdanning foreslås det å avsette midler på statsbudsjettet for periodiske samiske publikasjoner .	NAČ:s 1987:34 Sámi kultuvra ja oahppu evttohuvvo stáhtabušeahtas bidjat ruđaid sámi čállosiidda mat ilbmet dihto áigái .
Utvalget peker på at det er en særdeles viktig oppgave å få i gang samisk barneblad med regelmessig utgivelse .	Lávdegotti mielaš livččii erenoamáš deaŧalaš bargun ráhkadišgoahtit mánáidbláđi mii galgá ilbmat jeavddalaččat .
Med bakgrunn i dette foreslås at det settes av midler til utgivelse av ungdomsmagasin og barneblad .	Dán vuođul evttohuvvo ahte várrejuvvojit ruđat nuoraid- ja mánáidbláđi almmustuhttimii .
Prt. .	Prt. .
4 Samisk kulturhus , driftsstøtte	4 Sámi kulturviesut , doaibmadoarjja
Det foreslås en økning på 5 mill. kroner til driftsstøtte av eksisterende samiske kulturhus .	Evttohuvvo 5 milj. kruvnnu doaibmadoarjjalasáhussan dálá sámi kulturviesuide .
Nåværende samiske kulturinstitusjoner må sikres bedre driftsfinansering .	Dálá sámi kulturásahusaide ferte váfistit buoret doaibmaruhtadeami .
Dette gjelder Saemien Sijte , Sijti Jarnge og Várjjat Sámi Musea , og i tillegg er Ája Samisk senter etablert og må tas med i driftsstøtteordningen .	Dát guoská Saemien Sijtii , Sijti Jarngii ja Varjjat Sámi Museái , ja lassin dasa lea Ája sámi guovddáš ásahuvvon ja ferte oažžut doaibmadoarjaga .
Prt. .	Prt. .
5 Tusenårssted - Øst samisk museumsanlegg , Neiden	5 Duhátjahkebáiki - nuortalaččaid museárusttet Njávdámis
Sametinget har vedtatt Østsamisk museumsanlegg i Neiden som samisk tusenårssted .	Sámediggi lea mearridan ahte nuortalaččaid museárusttet Njávdámis galgá leat sámi duhátjahkebáikin .
Å etablere en Østsamisk museumsanlegg er en kulturvernoppgave som både i samisk og nasjonal sammenheng må karakteriseres som svært viktig .	Nuortalaččaid museárusttega ásaheapmi lea kulturmuitobargu maid sihke sámi ja našuvnnalaš oktavuođain ferte atnit hui deaŧalažžan .
Den østsamiske gruppen er liten , og deres spesielle historie i statsrettslige , religiøs , språklig og kulturell sammenheng tilsier et statlig engasjement omkring kulturvernoppgavene .	Nuortalaččat leat joavkun unnánat , ja sin erenoamáš historjá stáhtariektelaččat , oskkoldatlaččat , gielalaččat ja kultuvrralaččat gáibida ahte stáhta ollašuhttá geatnegasvuođaidis kulturmuitosuodjaleami oktavuođas .
Byggekostnader for Østsamisk museumsanlegg i Neiden er beregnet til nærmere 17 mill. kroner .	Nuortalaš museárusttega huksen Njávdámii lea meroštallon máksit lagabui 17. milj. kruvnnu .
Sametinget fremmer forslag om 8,5 millioner i år 2000 og vil fremme forslag om tilsvarende beløp til statsbudsjettet 2001 .	Sámediggi evttoha bidjat dasa 8,5 milj. kruvnnu 2000-jagi bušehttii , ja áigu evttohit seamma submi 2001 stáhtabušehttii .
Prt. .	Prt. .
6 Samiske språksentre	6 Sámi giellaguovddážat
Erfaringen viser at det i områder hvor det er opprettet språksentre har arbeidet med å fremme språket lykkes bra .	Vásihusat leat čájehan ahte dain guovlluin gosa leat ásahan giellaguovddážiid , doppe lea giellaovddidanbargu lihkostuvvvan bures .
Slike språksentre burde etableres lokalt i områder hvor språket har dårlige betingelser .	Dákkár báikkálaš guovddážiid galggašii ásahit daid guovlluide gos giella ii lea nanus .
Språksentre kan ikke eksistere uten økonomiske ressurser og vi vil derfor foreslå en bevilgning på 1,2 mill. kroner selv om behovet er mye større .	Giellaguovddážat eai čeavzze ekonomalaš resurssaid haga , ja danne evttohit 1,2 milj. kruvnnu juolludusa vaikke vel dárbu livččii ge ollu stuorát .
Prt. .	Prt. .
7 Gába - kvinneblad	7 Gába - nissonbláđđi
Gába er et samisk kvinneblad , som skrives på nordsamisk og norsk .	Gába lea sámi nissoniidbláđđi mii čállo davvisámegillii ja dárogillii .
Gába behøver en permanent statlig finansiering på 1,2 mill. kroner slik at bladet kan utgis fire ganger årlig .	Gába dárbbaša 1,2 milj. kruvnnu bissovaš stáhtalaš ruhtadeami vai bláđđi sáhtášii ilbmat njealji geardde jagis .
Prt. .	Prt. .
8 Ája samisk senter , Kåfjord	8 Ája sámi guovddáš Gáivuonas
Ája samisk senter er et prioritert tiltak , både i kommune- og fylkesplan og Sametinget har i sin behandling av « Samlet plan for samiske kulturhus » prioritert Ája samisk senter øverst av kulturhus som skal etableres .	Ája sámi guovddáš lea sihke gieldda- ja fylkkaplánas prioriterejuvvon doaibmabidjun , ja Sámediggi lea « Sámi kulturviesuid ollislaš plána » meannudeamis vuoruhan Ája sámi guovddáža bajimužžii dain kulturviesuin mat galggašedje ásahuvvot .
Ája samisk senter søkes realisert med statlig , fylkeskommunal og kommunal finansiering .	Ája sámi guovddáža galggašii duohtan dahkat stáhtalaš , fylkkagielddalaš ja gielddalaš ruhtademiin .
Den statlige delen er budsjettert med 13 mill. kroner av totalt byggekostnader på 26 mill. kroner i år 2000 .	Stáhtalaš oassi lea bušeterejuvvon 13 milj. kruvnnuin ollislaš huksengoluin mat leat 26 milj. kruvnnu .
Restbeløpet vil bli fremmet til statsbudsjettet 2001 .	Báhcán submi áigut evttohit 2001 stáhtabušehttii .
Prt. .	Prt. .
9 Kap. 328/Dep .	9 Kap. 328/Dep .
KD Nasjonale institusjoner - Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger	KD Nášuvnnalaš ásahusat - Sámi Vuorká-Dávvirat
Departementet har foreslått en bevilgning på 2,712 mill. kr til Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger i 1999 .	Departemeanta lea 1999 várás evttohan 2,712 milj. kruvnnu Sámi Vuorká-Dávviriidda .
Dette er noe mindre enn institusjonen hadde budsjettert for 1998 . Budsjettet var på 3,2 mill. kr. .	Dát lea veahá unnit go maid ásahus ieš lei bušeteren 1999 várás , mii lei 3,2 milj. kruvnnu .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til 3,2 mill. kroner for å kunne utføre de oppgaver Sámiid Vuorká-Dávvirat / De samiske samlinger er pålagt .	Sámediggi evttoha juolludusa lasihit 3,2 milj. kruvdnui vai Sámi Vuorká-Dávvirat bastet bargat dan maid leat biddjon bargat .
Prt. .	Prt. .
10 Kap. 324/Dep .	10 Kap. 324/Dep .
KD Samisk teater	KD Sámi teáhter
Departementet har foreslått en bevilgning på 9,531 mill. kr. til Beaivváš Sámi Teahter i 1999 .	Departemeanta lea 1999 várás evttohan 9,531 milj. kruvnnu Beaivváš Sámi Teáhterii .
Dette er langt under det teateret selv hadde budsjettert .	Dát lea sakka unnit go maid teáhter ieš lea bušeteren .
For å kunne utføre de tiltakene som er satt av teateret er det behov for en bevilgning på 12,3 mill. kr. .	Vai teáhter beasašii dahkat daid bargguid maid ieš lea áigon , de dárbbašuvvo 12,3 milj. kruvnnu juolludus .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til 12,5 mill. kroner .	Sámediggi evttoha lasihit juolludusa 12,5 milj. kruvdnui .
Prt. .	Prt. .
11 Særskilte utredninger og planer	11 Iešguđet čielggadusat ja plánat
Sametinget har årlig en rekke prosjekter gående med utarbeiding av diverse planer for ulike politikkområder .	Sámedikkis leat juohke jagi iešguđet politihkkasurggiin prošeavttat maidda galggašedje plánat ráhkaduvvot .
De ulike planarbeidene er gjerne eksternfinansiert .	Dávjá leat dát plánabarggut ruhtaduvvon olggobealde ruđaiguin .
Behovet for å finansiere slike planer / utredninger er stadig økende , og det er unødvendig arbeidskrevende og for tilfeldig å basere dette på eksterne midler .	Ruhtadárbu dákkár plánaide / čielggadusaide lassána dađistaga , ja gáibida dárbbašmeahttun ollu návccaid ja lea menddo sahtedohko go galgá leat olggobealde ruđaid duohken .
Det er viktig og riktig å legge til grunn at Sametinget selv dekker slike behov innenfor egne rammer .	Lea deaŧalaš ja riekta bidjat vuođđun ahte Sámediggi ieš gokčá dákkár dárbbuid iežas rámmaid siskkobealde .
Det foreslås derfor at Sametingets budsjettramme økes med 2 mill. kroner for å dekke tingets behov for utarbeidelse av egne planer / utredninger .	Danne evttohuvvo Sámedikki bušeahttarámma lasihuvvot 2 milj. kruvnnuin gokčan dihte dikki dárbbuid iežas plánaid ja čielggadusaid ráhkadeami oktavuođas .
Prt. .	Prt. .
12 Kap. 323/Dep KD Samisk filmfond	12 Kap. 323/Dep KD Sámi filbmafoanda
Det opprettes et samisk filmfond for finansiering av samisk film- og videoproduksjon .	Ásahuvvo sámi filbmafoanda mii galgá ruhtadit sámi filbma- ja videobuvttadeami .
Prt. .	Prt. .
13 Samisk nasjonalmuseum for kunst- og kulturhistorie	13 Sámi dáidda- ja kulturhistorjjálaš museá
For å få gjennomført etablering av Samisk nasjonalmuseum for kunst- og kulturhistorie er det nødvendig å sette av midler til investering av utvidelsen av Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger til også å romme et samisk kunstmuseum .	Sámi našuvnnalaš dáidda- ja kulturhistorjjálaš museá ásaheamis lea dárbu juolludit ruđaid Sámi Vuorká-Dávviriid viiddideapmái vai maiddái sámi dáiddamuseái lea sadji doppe . Álgovuorus ohcat 1,5 milj. kruvnnu juolludusa dása .
Prt. .	Prt. .
14 Sametingets stedlige kontor i Oslo	14 Sámedikki báikkálaš kantuvra Oslos
Prt. .	Prt. .
15 Kap. 335/Dep .	15 Kap. 335/Dep .
KD Tilskudd til samiske aviser	KD Doarjja sámi aviissaide
Bevilgningen foreslås videreført og økt til 8,0 mill. kr. i 1999 .	Juolludus evttohuvvo jotkot ja lasihuvvot 8,0 milj. kruvdnui 1999:s .
Bevilgningen gjelder grunntilskudd og driftstilskudd til samiske aviser .	Juolludussii gullá sámi áviissaid vuođđodoarjja ja doaibmadoarjja .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til 10 mill. kroner .	Sámediggi evttoha lasihit juolludusa 10 milj. kruvdnui .
Prt. .	Prt. .
16 Rett til opplæring i samisk	16 Vuoigatvuohta sámegiela oahppat
Erfaringen har vist hittil at samelovens §§ 3 - 7 og 3 - 8 er en bestemmelse som ikke kan realiseres så lenge det ikke gies egne midler til dette .	Vásihusat leat čájehan ahte sámelága §§ 3-7 ja 3-8 leat mearrádusat maid ii sáhte duohtan dahkat nu guhká go sierra ruhta ii juolluduvvo dasa .
Derfor vil vi fremme forslag om at det etableres en stipendordning for personer som ønsker å lære samisk .	Danne evttohit ásahit stipeandaortnega olbmuid várás geat háliidit oahppat sámegiela .
Det foreslås etablert en stipendordning med 1 mill. kroner .	Dán stipeandaortnegii evttohit 1 milj. kruvnnu juolludusa .
Prt. .	Prt. .
17 Samisk kulturfond	17 Sámi kulturfoanda
For å sikre en tilfredsstillende utvikling av Samisk kulturfond , foreslås det å øke bevilgningen til fondet med 2 mill. kroner .	Váfistan dihte dohkálaš ovdáneami Sámi kulturfoanddas , evttohit lasihit foandda juolludusa 2 milj. kruvnnuin .
Behovet for økningen av fondet er blitt aktualisert ved at Samisk kulturråd de to siste årene har fått mange søknader til basisutstillinger i samiske institusjoner .	Dát lasáhus lea šaddan áigeguovdilin danin go Sámi kulturfoanda guokte maŋimuš jagi lea ožžon máŋga doarjjaohcama sámi ásahusain vuođđočájálmasaid lágidit .
Dette har bakgrunn i endring av praksis om at kostnader til utstillinger skal inngå i byggebudsjettet .	Vuođđun geavahusa rievdadeapmái lea dat ahte čájálmasgolut galget leat oassin huksenbušeahtas .
Det har medført problemer for finansierings av basisutstillinger , og medfører at samiske institusjoner ikke får realisert sine planer .	Dát lea dahkan váttisin ruhtadit čájálmasaid , ja dahkan sámi ásahusaide váttisin duohtan dahkat plánaid .
Den uklare situasjonen vedrørende finansiering av basisutstillinger har medført ekstra økonomisk belastning på samisk kulturfond .	Eahpečielga dilli vuođđočájálmasaid ruhtadeami oktavuođas lea buktán ekonomalaš lassinoađi Sámi kulturfondii .
Prt. .	Prt. .
18 Samisk utviklingsfond	18 Sámi ovddidanfoanda
Utvidelse av Samisk utviklingsfonds geografiske virkeområde omfatter nå 6 nye kommuner i tillegg til de 15 som allerede er innenfor mandatområdet .	Sámi ovddidanfoandda eanadieđalaš guovllu viiddideapmái gullet dál guhtta ođđa gieldda lassin dan 15 gildii mat gullet juo dán guvlui .
I forbindelse med utvidelse av virkeområdet må fondsbudsjettet økes .	Doaibmaguovllu viiddideami oktavuođas ferte lasihit foandda bušeahta .
I tillegg skal det etter forskriftene ytes fondsstøtte til kultur- og språktiltak og til reindriftssamisk næringsvirksomhet .	Njuolggadusaid mielde galgá maid addot doarjja kultur- ja gielladoaimmaide , ja boazodoallosápmelaš ealáhusdoaimmaide .
Prt. .	Prt. .
19 Kap. 1429/Dep .	19 Kap. 1429/Dep .
MD Samisk kulturminnevern	BD Sámi kulturmuitosuodjalus
Det er satt av kr 600.000 i 1998 til Samisk kulturminnevern for å styrke innsatsen knyttet til tekniske og industrielle kulturminner .	Sámi kulturmuitosuodjalussii lea 1998:s biddjon 600.000,- kr. teknihkalaš ja industriijai guoskevaš kulturmuittuid suodjaleami nannemii .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til 1 mill. kroner for å kunne støtte opp under ulike kulturminne- og kulturmiljøprosjekter som gjør aktiv bruk av lokalmiljøet .	Sámediggi evttoha lasihit dán juolludusa 1 milj. kruvdnui iešguđet kulturmuito- ja kulturbirasprošeavttaid várás mat aktiivvalaččat geavahit lagas birrasa .
Dette vil igjen bidra til engasjement omkring samiske kulturminner spesielt , og samisk kultur og historie generelt .	Dát livččii veahkkin boktimin beroštumi sámi kulturmuittuide erenoamážit , ja sámi kultuvrii ja historjái oppalaččat .
Prt. .	Prt. .
20 2 stillinger til Sametingets underliggende råd	20 Guokte virggi Sámedikki vuollásaš ráđiide
Utvidelse av virkeområdet og satsing på kvinnetiltak vil medføre større saksbehandler behov i Samisk næringsråd .	Doaibmaguovllu viiddideapmi ja áŋgiruššan nissondoaimmaid oktavuođas , mielddisbuktá eambbo áššemeannudanbarggu Sámi ealáhusráđđái .
Det er behov for midler til 1-en saksbehandlerstilling .	Lea dárbu 1 - ovtta áššemeannudanvirgái .
Samisk kulturminneråd har i dag 12 stillingshjemler .	Sámi kulturmuitoráđis leat dál 12 dáhkiduvvon virggi .
Samisk kulturminneråd har behov for midler til en saksbehandler som har samisk kulturminnefaglig kompetanse .	Sámi kulturmuitoráđđi dárbbaša ruđaid 1 - ovtta áššemeannudeaddjái geas lea sámi kulturmuitofágalaš gelbbolašvuohta .
Tillegg - Utgivelse av samiske læremateriell	Lasáhus - Sámi oahpponeavvuiid olggosaddin
Det er i dag stor mangel på samiske læremidler som er godkjent i henhold til det nye læreplanverket L- 97 Samisk .	Dál váilot hui ollu oahpponeavvut mat leat dohkkehuvvon ođđa oahppoplánaid , O- 97 mielde .
Rammevilkårene som det i den sammenheng kan vises til er bl.a. :	Danne lea deaŧalaš buoridit oahpponeavvobuvttadeami rámmaeavttuid .
økonomiske vilkår , sosiale ordninger og tilbud om kompetanseutvikling for de som lager samiske læremidler .	ekonomalaš eavttut , sosiálalaš ortnegat ja gelbbolašvuođa ovddideami fálaldagat sidjiide geat ráhkadit sámi oahpponeavvuid
støtte til samiske forlag bør økes til 4 millioner kroner .	doarjja sámi lágádusaide galggašii lasihuvvot 4 milj. kruvdnui .
Sametinget vil i den sammenheng også ta initiativ til å få en klarere rollefordeling mellom Samisk læremiddelsenter og Samiske forlag hva gjelder produksjon av læremidler .	Sámediggi áigu dan oktavuođas maiddái bargat dan ala ahte Sámi oahpponeavvoguovddáža ja sámi lágádusaid sadji oahpponeavvobuvttadeamis šaddá čielgaseabbun .
retningslinjer for støtte fra SND til samiske forlag .	SND:a doarjjanjuolggadusat sámi lágádusaid ektui .
I henhold til dagens forskrifter og rundskriv er bedrifter som mottar løpende offentlig støtte utelukket fra å motta støtte fra de bedriftsrettede distriktspolitiske virkemidler som SND forvalter .	Dálá njuolggadusaid ja johtočállosiid mielde eai sáhte fitnodagat mat ožžot almmolaš doaibmadoarjaga , oažžut doarjaga fitnodagaide jurddašuvvon guovllupolitihkalaš váikkuhangaskaomiin maid SND hálddaša .
Derfor må retningslinjene endres slik at bedrifter som mottar løpende offentlig støtte for å fremme samisk språk , kultur og samfunnsliv , skal være unntatt fra denne regelen .	Danin ferte rievdadit njuolggadusaid nu ahte fitnodagaide mat ožžot almmolaš doaibmadoarjaga sámegiela , kultuvrra ja servodateallima ovddideapmái , ii guoskka dát njuolggadus .
Vedlegg : Sametingets organisering	Mielddus : Sámedikki organiseren
Organiseringen av det politiske system	Politihkalaš vuogádaga organiseren
Sametinget i plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Sametingets møtelederskap	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi
Sametingsrådet	Sámediggeráđđi
De ulike organene har følgende funksjonsfordeling :	Iešguđet orgánaid doaimmat :
Sametinget i plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Sametinget i plenum er Sametingets øverste organ .	Sámedikki dievasčoahkkin lea Sámedikki bajimuš orgána .
Plenum er suveren i å regulere sin virksomhet innenfor de rammer som er fastlagt i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold .	Dievasčoahkkin sáhttá ieš mearridit doaimmaidis daid rámmaid mielde mat leat mearriduvvon geassemánu 12. b. 1987 lágas nr. 56 Sámedikki ja eará sámi riektidiliid birra .
Sametinget i plenum fastsetter tingets forretningsorden og grunnregler , og regulerer virksomheten til de underliggende fagråd .	Sámedikki dievasčoahkkin mearrida dikki čoahkkinortnega ja vuođđonjuolggadusaid , ja regulere vuollásaš fágaráđiid doaimmaid .
Sametinget gjennomgikk sin organisering i sak 35/98 Sametingets organisering , og fastsatte grunnregler og forretningsorden som regulerer dette .	Sámediggi meannudii iežas organiserema áššis 35/98 Sámedikki organiseren , ja mearridii vuođđonjuolggadusaid ja čoahkkinortnega mat regulerejit dán .
Sametingets møtelederskap	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi
Valg av møtelederskap og møtelederskapets funksjon er regulert i sametingets grunnregler § 2-2 og sametingets forretningsorden §§16 og 17 .	Sámedikki čoahkkinjođihangotti válljema ja doaimma regulerejit Sámedikki vuođđonjuolggadusaid § 2-2 ja Sámedikki čoahkkinortnega §§ 16 ja 17 .
Møtelederskapets skal blant annet innkalle og lede Sametingets plenumsmøter , utpeke Sametingets deltakere til parlametariske møter og konferanser og avgjøre søknader om permisjon .	Čoahkkinjođihangoddi galgá earret eará gohččut Sámedikki dievasčoahkkimiidda ja jođihit daid , nammadit Sámedikki oasseváldiid parlamentáralaš čoahkkimiidda ja konfereanssaide ja mearridit pearmišuvdnaohcamiid .
Sametingsrådet	Sámediggeráđđi
Sametingsrådet består av presidenten , visepresidenten og 3 medlemmer .	Sámediggeráđis leat presideanta , várrepresideanta ja 3 ráđđelahtu .
Rådet står for ledelse og drift av Sametingets virksomhet .	Ráđi ovddasvástádus lea jođihit Sámedikki doaimma .
Rådet er flertallsvalgt blant Sametingets faste representanter .	Ráđđi lea válljejuvvon eanetlohkoválggaid bokte Sámedikki bissovaš áirasiid gaskkas .
Av forvaltningsmessige oppgaver fordeler Sametingsrådet midlene til samiske organisasjoner og tilskuddet til gruppesekretærer i Sametinget , samt " Andre tilskudd " ( post 70.6 ) .	Hálddahuslaš doaimmain mat gullet Sámediggeráđđái leat ruđaid juogadeapmi sámi organisašuvnnaide ja doarjaga juogadeapmi Sámedikki joavkočálliide , ja dasto « Eará doarjja » ( poasta 70.6 ) .
Organiseringen av Sametingets underliggende råd	Sámedikki vuollásaš ráđiid organiseren
Sametingets underliggende råd inngår i statsbudsjettet kapittel 0540 .	Sámedikki vuollásaš ráđit gullet stáhtabušeahta kapihttalii 0540 .
For å håndtere den daglige forvaltningen av disse ordningene , har Sametinget opprettet underliggende råd med egne administrasjoner til å ivareta disse funksjonene .	Dáid ortnegiid beaivválaš hálddašeami várás mearridii Sámediggi ásahit vuollásaš ráđiid sierra hálddahusaiguin gozihit dáid doaimmaid .
Sametinget fastsetter de enkelte råds driftsbudsjetter og arbeidsoppgaver .	Sámediggi mearrida juohke ráđi doaibmabušeahta ja bargguid .
Rådsstrukturen	Ráđđestruktuvra
Sametinget har etablert følgende underliggende forvaltningsorgan :	Sámediggi lea ásahan čuovvovaš hálddašanorgánaid :
- Samisk næringsråd	Sámi ealáhusráđđi
- Samisk kulturråd	Sámi kulturráđđi
- Samisk språkråd	Sámi giellaráđđi
- Samisk kulturminneråd	Sámi kulturmuitoráđđi
De ulike rådene tildeles forvaltningsoppgaver samtidig som de også fungerer som fagligpolitiske rådgivningsorgan .	Iešguđet ráđiide addojuvvojit hálddašandoaimmat ja dat doibmet dan seammás fágapolitihkalaš ráđđeaddi orgánan .
Rådenes administrasjoner og lokalisering	Ráđiid hálddahusat ja lokaliseren
Hvert av rådene er etablert med egne administrasjoner .	Buot ráđiin lea sierra hálddahus .
Administrasjonene er lokalisert som følger :	Ráđiid hálddahusat leat čuovvovaš báikkiin :
- Samisk næringsråd Kárášjohka / Karasjok ( samlokalisert med Sametingets hovedadministrasjon )	Sámi ealáhusráđđi Kárášjogas ( seamma sajis go Sámedikki váldohálddahus ge lea )
- Samisk kulturråd Tysfjord	Sámi kulturráđđi Divttasvuonas
- Samisk språkråd Guovdageaidnu / Kautokeino	Sámi giellaráđđi Guovdageainnus
- Samisk kulturminneråd Unjárga / Nesseby ( hovedadministrasjon )	Sámi kulturmuitoráđđi Unjárggas ( váldohálddahus )
Samisk kulturminneråd har et eget distriktsapparat .	Sámi kulturmuitoráđis lea sierra guovlludoaimmahus .
I Snåsa er det etablert et kontor med forvaltningsansvar for sørsamisk område .	Snoasái lea ásahuvvon kantuvra man hálddašanovddasvástádussan lea lullisám guovlu .
Distriktskontoret i Tromsø har ansvar for Troms og Nordland fylke .	Tromssa guovllukantuvrras lea ovddasvástádus Tromssa ja Norlándda fylkkain .
Kontoret i Unjárga / Nesseby har forvaltningsansvaret for Finnmark fylke .	Unjárgga kantuvrras lea fas ovddasvástádus Finnmárkku fylkkas . Sámi ealáhusráđđi
Samisk næringsråd :	Sámi ovddidanfoanda
- Samisk utviklingsfond	Doarjja lotnolasealáhusaide
- Tilskudd til duodji	Duodjedoarjja
Samisk kulturråd :	Sámi kulturráđđi
- Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
- Tilskudd til samiske kultursentra	Sámi kulturguovddášdoarjja
- Tilskudd til samiske kulturorganisasjoner	Sámi kulturorganisašuvnnaid doarjja
- Tilskudd til samiske barns oppvekstvilkår	Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjja
- Tilskudd til samiske forlag	Sámi girjelágádusaid doarjja
Samisk språkråd :	Sámi giellaráđđi
- Samisk tolketjeneste og tospråklighet ( tilskudd til kommuner og fylkeskommuner )	Sámi dulkonbálvalus ja guovttegielalašvuohta ( doarjja gielddaide ja fylkagielddaide )
- Utdanningsstipend til samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Samisk kulturminneråd :	Sámi kulturmuitoráđđi
- Forvaltning av samiske kulturminner	Sámi kulturmuittuid hálddašeapmi
Med unntak av Samisk kulturminneråd er Sametingsrådet klageinstans for forvaltningsvedtak fattet i de underliggende råd .	Vuollásaš ráđiid hálddahusmearrádusaid váidalusásahus lea Sámediggeráđđi , earret Sámi kulturmuitoráđi , man mearrádusaid váidalusásahus lea Riikaantikvára .
Merknad 1 , APs sametingsgruppe v / Magnhild Mathisen	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Magnhild Mathisen :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe beklager at hele Sametingets virksomhet ikke kommer skikkelig fram i Sametingets årsmelding .	Sámedikki politihkalaš doaibma 1998:sBargiidbellodaga sámediggejoavku váidala go Sámedikki ollislaš doaibma ii oidno Sámedikki jahkedieđáhusas .
Dette viser ikke det reelle bildet av Sametingets politiske virksomhet .	Dat ii čájet Sámedikki politihkalaš doaimma duohta gova .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe har flere merknader i forhold til den vedtatte sametingsplanen 1998 - 2001	2.1 Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus leat ollu mearkkašumit mearriduvvon 1998-2001 sámediggeplánii
Rettigheter	2.2 Vuoigatvuođat
2.2.1 Det videre arbeid med Troms , Nordland og Sørsame områdene etterlyses .	2.2.1 . Ohcalat barggu mii guoská Tromssa , Norlándda ja Lullisámi guovlluide .
Det bør initieres at Samerettsutvalget kommer i virke igjen .	Berre bargat oažžut ahte Sámi vuoigatvuođalávdegoddi fas doaibmagoahtit .
2.4.2 Arbeiderpartiets sametingsgruppe kan på ingen måte akseptere Sametingsrådets konklusjon i innstilling i Sametingets sak 45/98 .	2.4.2 . Bargiidbellodaga sámediggejoavku ii man ge láhkái sáhte dohkkehit Sámediggeráđi konklušuvnna áššis 45/98 .
Kautokeino kommune har størst arbeidsledighet i hele landet , derfor har kommunen og jordsalgstyret bl.a. sagt ja til begrenset og kontrollert uttak av naturstein .	Guovdageainnu suohkanis lea stuorámus bargguhisvuohta olles riikkas , ja danne lea ge gielda ja eanavuovdinstivra earret eará mieđihan ráddjejuvvon ja bearráigehččojuvvon luonddugeađgeroggamii .
De sårt trengende arbeidsplasser innen en bransje som kommunen over mange tiår har vært sysselsatt i .	Suohkanii leat dát divdna dárbbašuvvon bargosajit dakkár suorggis mii ollu logijagiid lea buktán bargosajiid suohkanii .
APs sametingsgruppe vil bestemt hevde at Statsskogs vedtak etter nåværende opplysninger er fattet lovlig .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku čuoččuha garrasit ahte Statskog:a mearrádus dálá dieđuid mielde lea dahkkon lobálaččat .
I den sammenheng kan det vanskelig hevdes at samiske interesser ikke er ivaretatt tilstrekkelig .	Dán oktavuođas lea váttis čuoččuhit ahte sámi beroštumit eai livčče dohkálaččat gozihuvvon .
Aps sametingsgruppe mener bestemt at forannevnte vedtak ikke er i strid med vårt primære grunnsyn om at større naturinngrep ikke må iverksettes før samerettsutvalgets innstilling er vedtatt .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte ovdelis namuhuvvon mearrádus ii rihko min vuođđooainnu das ahte stuorát luonddumeassamat eai galgga álggahuvvot ovdal go sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus lea meannuduvvon .
Reindriftsnæringens interesser er i aller høyeste grad ivaretatt , i og med at Kautokeino kommune har gått inn for et begrenset og kontrollert uttak av naturstein i Naranaš .	Boazodoalloealáhusa beroštumit leat oalle guhkás vuhtiiváldojuvvon áigáiráddjejuvvon konsešuvdnaeavttuid geažil . Sámi beroštumit leat bures vuhtiiváldojuvvon go Guovdageainnu suohkan lea mearridan ráddjet ja bearráigeahččat luonddugeađgeroggama Náranaččas .
Prt. .	pri .
2 Sametingets politiske grupperinger og representanter har et stort behov for sekretærbistand , i dag er det kun Sametingsrådet som har sekretærbistand .	Mearkkašupmi 2 , Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Nils Henrik Måsø : Guovddášbellodaga sámediggejoavkkus eai leat makkárge mearkkašumit .
Forslag 1 , representant Eva Josefsen , NSRs sametingsgruppe	Eavttuhus 1 , NSR:a sámediggejoavkku Eva Josefsen :
Forslag til tillegg , kap. 1.2 FRAMTIDIGE UTFORDRINGER , tillegg nederst på side 4 ( to nye avsnitt ) :	Lasáhus , kap. 1.2 . Boahtteáiggi hástalusat , vuolemužžii siidu 4 , guokte ođđa teakstaoasi :
Sametinget prioriterer fiskerispørsmål høyt .	Sámediggi vuoruha nannosit guolástusáššiid .
Det nærmer seg et sammenbrudd i fiskebestandene , hvor ikke bare torskebestanden , men også andre bestander som hyse , sei og uer , er i fare .	Dál leat juo guollenálit nohkamin , ii dušše dorskenálli , muhto maiddái eará guollenáliin nugo dikso- , sáide- ja háhkkánáliin lea várra .
Erfaringene fra fiskerikrisen på slutten av 80-tallet var at kyst- og fjordflåten blir tapere i kampen om fiskeressursene og kvoter .	Vásáhusat guolástusváttisvuođain loahpageahčen 80-logus ledje ahte riddo- ja vuotnafatnasat vuoittahallet guolleriggodagaid ja guolleeriid gilvvus .
Sametinget understreker viktigheten av at man ved kvotefordeling sikrer flåten i samiske områder en andel som opprettholder den bestående flåtestrukturen .	Sámediggi deattuha ahte earrejuohkima oktavuođas lea dehálaš sihkkarastit dakkár oasi fatnasiidda sámi guovlluin mii doalaha dálá bivdofatnasiid struktuvrra .
Mange ytterkanter i kommunene i Finnmark og andre fylker har de siste årene opplevd å miste skole , butikk og postkontor .	Máŋga boaittobealbáikki Finnmárkku gielddain ja eará fylkkain leat maŋimuš jagiid massán skuvlla , gávppi ja poastakántuvrra .
Grunnlaget for mange barnehager er i ferd med å falle bort .	Visot dát lea goarideamin boaittobealbáikkiid ássama rámmaeavttuid .
Slakteristrukturen er under endring og meieriene sentraliseres .	Leat maid jávkadeamin ollu johtalusfálaldagaid sámi guovlluin .
Sjøsamiske områder rammes spesielt hardt .	Earenoamážit čuohcá dát mearrasámi guovlluide .
Dette medfører at den skjulte fraflyttinga som skjer har spesielt store konsekvenser for disse områdene .	Dat čiegus eretfárren mielddisbuktá erenoamáš stuorra váikkuhusaid dáidda guovlluide .
Sametinget viser til at sentrale myndigheter har forpliktet seg til å opprettholde samisk kultur .	Sámediggi čujuha dasa ahte guovddáš eiseválddit leat geatnegahttán iežaset bisuhit sámi kultuvrra .
Dette medfører etter Sametingets oppfatning at også infrastruktur , som for eksempel samferdsel , må opprettholdes .	Sámedikki oainnu mielde ferte danne bisuhit maiddái vuođđostruktuvrra , nugo ovdamearkka dihtii johtalusa .
Forslag 2 , representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe	Eavttuhus 2 , NSR:a sámediggejoavkku Geir Tommy Pedersen :
9 tillegg	Siidu 9 : Lasáhus
Rovviltforvaltning	2.7.4 Boraspirehálddašeapmi
Sametinget er innforstått med at det sikres en variert fauna som en naturlig del av et økologisk mangfold .	Sámediggi vuhtiiváldá ahte sihkkarastojuvvojit máŋggalágan eallit mat leat lunddolačča ekologalaš eatnatgeardáivuođas .
Tinget har forståelse for at forholdene tilpasses slik at det aksepteres en viss naturlig rovdyrbestand i samiske områder .	Diggi vuhtiiváldá ahte dilálašvuođat heivehuvvojit nu ahte dohkkehuvvo vissis lunddolaš boraspirenálli sámi guovlluin .
Imidlertid vil Sametinget meget sterkt påpeke behovet for en forvaltning som sikrer og verner grunnlaget for husdyr og tamreindrift .	Dattetge áigu Sámediggi garrasit čujuhit dárbbu dakkár hálddašeapmái mii sihkkarastá ja gáhtte šibitdoalu ja boazodoalu vuođu .
Forslag 3 , Sametingsrådet v / Ragnhild Nystad	Eavttuhus 3 , Sámediggeráđi Ragnhild Nystad :
Tilføyelse til etter siste setning 2.4.2 Driftstillatelse for uttak av naturstein - Riebanvarri og Naranaš	Lasáhus čuoggái 2.4.2 Luonddugeđggiid rogganlohpi Riebanváris ja Náranaččas , maŋábeallai maŋimuš cealkaga :
Regjeringsadvokaten har avvist Sametingets anmodning og uttaler at Regjeringsadvokaten i en rekke saker opptrer på vegne av Statsskog SF og som dets rådgiver .	Ráđđehusadvokáhta lea hilgon Sámedikki ávžžuhusa ja čilge ahte ráđđehusadvokáhta ovddasta ollu áššiin Statsskog SF:a ja doaibmá dan ráđđeaddin .
Sametinget har derfor bedt Kommunal- og regionalministeren vurdere på hvilken måte og med hvilke midler Sametinget kan få slike saker rettslig prøvet , og ber samtidig departementet avklare Sametingets rettslige stilling som statsorgan og rolle i denne saken .	Sámediggi lea dan dihtii bivdán gieldaministera čielggadit guđe láhkai ja makkár váikkuhangaskaomiiguin Sámediggi sáhtášii dákkár áššiid oažžut iskkaduvvot riektelažžat , ja dáhtton ministera čielggadit Sámedikki rolla ja riektelaš saji stáhtaorgánan dán áššis .
Sametinget har også bedt om en vurdering på hvilken måte tinget kan nytte Regjeringsadvokaten og Regjeringsadvokatens rolle i slike saker .	Sámediggi lea maiddái bivdán čielggaduvvot guđe láhkai Sámediggi sáhtášii geavahit ráđđehusadvokáhta ja ráđđehusadvokáhta rolla dákkár áššiin .
Rettelse til : 4.2 Behov for ressurser i år 2000 . I tabellen som er i prioritert rekkefølge	Čuoggá 4.2 njulgen — Jagi 2000 resursadárbu , tabeallas prioriterejuvvon vuoru mielde :
Kap. 320 post 73 Museum for kunst- og kulturhistorie bytter plass med kap 328 post 70 Sámiid Vuorká Dávvirat .	Kap. 320 poasta 73 Dáidda- ja kulturhist . museá ja kap. 328 poasta 70 Sámiid Vuorká Dávvirat lonuhit saji .
Forslag 4 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe	Eavttuhus 4 , NSR:s sámediggejoavkku Ann-Mari Thomassen :
Forslag til tilleggsavsnitt under 1.2 Fremtidige utfordringer :	Lassiteakstaoassi čuoggái 1.2 . Boahtteáiggi hástalusat
Sametinget er informert om at enkelte kommuner , f.eks. Skånland , ikke følger opp intensjonene i stadnamnloven som likestiller samiske og norske stedsnavn .	Sámediggi diehtá ahte soames gielddat , nugo ovdamearkkadihtii Skánit , eai čuovo Báikenammalága njuolggadusaid maid mielde sámi ja dáža báikenamat leat dássálagaid .
Sentrale myndigheter må påse at kommuner og fylkeskommuner følger opp intensjonene til lover som berører det samiske folk og samfunn .	Guovddáš eiseválddit fertejit gozihit ahte gielddat ja fylkagielddat čuovvulit lágaid áigumušaid mat gusket sámi álbmogii ja sámi servodahkii .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 : Enstemmig vedtatt 2 .	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 2 : Enstemmig vedtatt 3 .	Eavttuhus 2 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 3 : Forslaget ble vedtatt mot 14 stemmer	Eavttuhus 3 mearriduvvui 14 jiena vuostá .
Forslag 4 : Enstemmig vedtatt 5 .	Eavttuhus 4 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling med vedtatte endringer ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvon lasáhusaiguin mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Gro Merete Siri	Gro Merete Siri
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget legger med dette frem årsmelding for 1998 for Kongen .	Sámediggi ovddida dákko bokte 1998 jahkedieđáhusas Gonagassii .
Fremtidig politikkutforming	Boahtteáiggi politihka hápmen
1.1 Årsmeldingens perspektiver	1.1 Jahkedieđáhusa perspektiivvat
I følge samelovens § 3-1 skal Sametingets årsmelding oversendes Kongen .	Sámelága § 3-1 vuođul galgá Sámedikki jahkedieđáhus sáddejuvvot Gonagassii .
Regjeringen framlegger for Stortinget en årlig stortingsmelding om Sametingets virksomhet .	Ráđđehus ovddida stuorradiggedieđáhusa Sámedikki doaimma birra juohke jagi Stuorradiggái .
Sametingets årsmelding har tidligere vært vedlagt stortingsmeldingen , i 1997 ble imidlertid Sametingets årsmelding innkorporert i St meld nr 52 ( 1997-98 ) Om Sametingets virksomhet .	Sámedikki jahkedieđáhus lea ovdal leamaš stuorradiggedieđáhusa mielddusin , 1997:s leai Sámidikki jahkedieđáhus laktojuvvon Sd. dieđáhussii nr. 52 ( 1997-98 ) Sámedikki doaimma birra .
Sametingets meldingsrutiner innehar samtidig et 4-års perspektiv .	Sámedikki dieđáhusrutiinnain lea dasto 4-jagi perspektiiva .
Stortinget har i tilknytning til vedtak om sameloven også besluttet at det en gang i hver stortingsperiode fremlegges melding om de tiltak som foretas for å sikre og utvikle samenes språk , kultur og samfunnsliv .	Stuorradiggi lea sámelága mearrádusa oktavuođas maiddái mearridan , ahte oktii juohke stuorradiggeáigodagas ovddiduvvo dieđáhus daid doaibmabijuid birra mat galget sihkkarastit ja ovddidit sámiid giela , kultuvrra ja servodateallima .
Meldingen skal sådan inneholde en mer grundig og prinsipiell drøfting av styresmaktenes samepolitikk i hver stortingsperiode .	Dán dieđáhusas galget eiseválddit dasto guorahallat vuđoleabbot ja prinsihpalaččat iežaset sámepolitihka juohke stuorradiggeáigodagas .
Den første var St. meld . 52 nr. ( 1992-93 ) « Om norsk samepolitikk » .	Vuosttaš dákkáraš dieđáhus leai Sd. dieđáhus nr 52 ( 1992-93 ) Norgga sámepolitihkka birra .
Andre gang var i St meld nr 41 ( 1996-97 ) og tilleggsmelding St meld nr 18 ( 1997-98 ) , fremmet i statsråd 8. april 1997 .	Nuppe geardde dat dahkkui Sd. dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) ja lassidieđáhusa Sd dieđáhus nr 18 ( 1997-98 ) oktavuođas , mat ovddiduvvojedje stáhtaráđis cuoŋománu 8. b. 1997 .
Disse stortingsmeldingene er behandlet i Sametinget i sak 4/98 , se nedenfor i kapittel 2 .	Sámediggi meannudii dáid stuorradiggedieđáhusaid áššis 4/98 , geahča kapihttala 2 maŋŋelis .
1.2 Fremtidige utfordringer	1.2 Boahtteáiggi hástalusat
Det vil i forholdet mellom Sametinget og sentrale myndigheter være en rekke fremtidige utfordringer .	Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid oktavuođa gaskka leat ollu hástalusat boahtteáiggis .
For Sametinget er det viktig at Regjeringen vurderer egen oppfølging av Sametingets vedtak og initiativ i sammenheng med årsmelding og prinsippmelding .	Sámediggái lea dehálaš go Ráđđehus árvvoštallá sierra čuovvuleami Sámedikki mearrádusaid ja initiatiivvaid jahkedieđáhusa ja prinsihppadieđáhusa oktavuođas .
Sametinget ser behovet for at Regjeringens prinsippmelding i tillegg til det tilbakeskuende perspektiv og beskrivelse av nåsituasjonen , i større grad responderer på de forslag og problemstillinger Sametinget fremmer når det gjelder fremtidige utfordringer for det samiske samfunn , jf. punkt 2.2 nedenfor .	Sámediggi oaidná dárbun ahte Ráđđehusa prinsihppadieđáhus , lassin maŋosgeahččama perspektiivii ja dálá dili čilgemii , eambbo buktá oaiviliddis daid eavttuhusaide ja čuolmmaide maid Sámediggi ovddida sámi servodaga boahtteáiggi hástalusaid oktavuođas , gč. čuoggá 2.2 vuolábealde .
Sametinget ønsker denne meldingsformen videreutviklet .	Sámediggi háliida ahte dát dieđáhushápmi ovddiduvvo .
Sametinget har i sak 41/98 vedtatt sametingsplanen for perioden 1998-2001 .	Sámediggi lea áššis 41/98 mearridan sámediggeplána áigodahkii 1998 - 2001 .
Sametinget skisserer i planen en rekke sentrale utfordringer og innsatsområder for tinget i den kommende perioden .	Sámediggi čilge plánastis ollu guovddáš hástalusaid ja áŋgiruššansurggiid mat dikkis leat dán áigodagas .
Det samiske samfunn står overfor en nylig påbegynt utbygging av tilbudet innen sentrale samfunnsområder .	Sámi servodat lea easkka álggahan guovddáš servodatsurggiid fálaldagaid huksema .
En fortsatt utbygging av det materielle grunnlag for samisk kultur krever at ny lovgivning utvikles innen samisk rettighetsarbeid .	Go ain galgá hukset sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu , de gáibida dat dan ahte sámi vuoigatvuođabarggu oktavuođas ovddiduvvojit ođđa lágat .
Behovet for midler og ressurser til utbyggingen av det samiske samfunn er også meget stort og omfattende .	Dárbbašuvvojit maiddái ollu ruđat ja resurssat sámi servodaga huksemii , danne go sámi servodat easkka dál lea vuođđudandásis .
Dette fordi det samiske samfunn først nå er i en oppbyggingsfase .	Našuvnnalaš servodat lea huksejuvvon juo ovdal ja lea nuppástuhttojuvvomin .
Derfor bør man ikke sammenligne det samiske samfunn med det nasjonale i ressursfordelingsammenheng .	Danin ii galggašii sámi servodaga buohtastahttit našuvnnalaš servodagain resurssaid juogadeami oktavuođas .
Tiltakene overfor samene må vurderes ut fra samenes egne behov og historiske bakgrunn .	Doaibmabijut eamiálbmogiidda fertejit árvvoštallojuvvot sin iežaset dárbbuid ja historjjá vuođul .
Forholdet mellom norske sentrale statsmyndigheter og samene som et eget folk dreier seg som kjent ikke først og fremst om distriktspolitikk , velferdspolitikk , sosialpolitikk eller næringspolitikk selv om dette er viktige saksområder .	Norgga guovddáš eiseválddiid ja sámiid sierra álbmogin gaskavuođas ii leat sáhka nugo diehtit ovddimuš guovllupolitihkas , čálgopolitihkas , sosiálapolitihkas dahje ealáhuspolitihkas vaikko dát leat ge dehálaš áššesuorggit .
Det dreier seg om forholdet mellom stat og urfolk , hvor det gjelder å tilrettelegge en urfolkspolitikk der elementer fra nevnte områder i tillegg til flere andre inngår i en større helhet .	Dás lea sáhka stáhta ja eamiálbmoga gaskavuođa birra man oktavuođas ferte láhčit eamiálbmotpolitihka nu ahte das leat lassin ollu eará surggiide oasit namuhuvvon surggiin , ja dat ovttas dahket stuorát ollisvuođa .
Samene er et urfolk og utgjør en minoritet i forhold til landets øvrige befolkning .	Sámit leat eamiálbmot ja leat uhcitlogus riikka álbmoga ektui muđui .
Det innebærer at samenes framtid vil være avhengig av at staten anerkjenner samiske rettigheter og gir samene mulighet til å sikre og utvikle samisk kultur , språk og samfunn .	Dát mearkkaša dan ahte sámiid boahtteáigi lea dan duohken ahte stáhta dohkkeha sámiid vuoigatvuođaid ja addá sámiide vejolašvuođa sihkkarastit ja ovddidit sámi kultuvrra , giela ja servodaga .
Samepolitikk kan ikke utformes innenfor en definert sektor , men snarere dreier det seg om overføring av et helhetlig tverrsektorielt politikkområde .	Sámepolitihka ii sáhte hábmet meroštallojuvvon sektuvrra siste , muhto sáhttá baicce lohkat ahte dás lea sáhka ollislaš sekruvrraidgaskasaš politihka sirdimis Sámediggái .
I all planlegging er et langsiktig og helhetlig perspektiv sentrale begrep .	Guhkesáigge- ja ollislaš perspektiiva leat guovddáš doahpagat buot plánabargguin .
For Sametingets virksomhet er også miljø- og kvinneperspektivet sentrale i utformingen av en fremtidig politikk for det samiske samfunn .	Sámedikki doaimmas lea maiddái biras- ja nissonperspektiiva guovddážis go politihkka hábmejuvvo boahtteáigái sámi servodaga várás .
Fremleggelsen av Samerettsutvalgets andre innstilling har medført en svært sentral debatt om samiske rettigheter og Sametingets rolle i fremtidig ressursforvaltning og arealplanlegging .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti nubbi čielggadus lea buktán hirbmat dehálaš ságastallama sámi vuoigatvuođaid birra ja dan birra makkár sadji Sámedikkis galgá leat resursahálddašeamis ja areálaplánemis .
Gjennom en grundig prosess innad i det samiske samfunn og utad overfor den øvrige befolkningen , skal rettighetsdebatten følges opp med konkrete løsninger .	Vuđolaš proseassa bokte sámi servodaga siste ja olggos guvlui servodaga ektui muđui , galgá vuoigatvuođadigáštallan čuovvuluvvot konkrehta čovdosiiguin .
Det betyr følgelig også at Sametinget skal ha en sentral rolle i disse .	Dát mearkkaša dieđusge maiddái dan ahte Sámedikkis galgá leat guovddáš sadji das .
Som en naturlig del i det samiske rettighetsarbeidet , vil språk , utdanning , kultur og næringsspørsmål være helt vesentlige arbeidsområder for Sametinget .	Lunddolaš oassin sámi vuoigatvuođabarggus , šaddet giella , oahpahus , kultuvra ja ealáhusáššit áibbas dehálaš bargosuorgin Sámedikkis .
Sametinget mener at de folkerettslige regler som Norge er bundet av og som har betydning for samenes rettslige stilling , anses som norsk rett , samtidig med at en sikrer at nasjonale rettsregler gis effektivitet .	Sámediggi oaivvilda ahte álbmotrievttálaš njuolggadusat maidda Norga lea čadnon ja main lea mearkkašupmi sámiid riektidillái , galget adnot Norgga rievtti oassin dan seammás go našuvnnalaš riektinjuolggadusat beaktilin dahkkojuvvojit .
Sametinget ser i denne forbindelse et behov for at det internrettslige grunnlaget oppdateres i forhold til rettsutvikling innen urfolksspørsmål .	Dán oktavuođas oaidná Sámediggi dárbun ođasmahttit sisrievttálaš vuođu nu ahte dat dávista eamiálbmotáššiid riektiovdáneapmái .
Det betyr at Lov om Sametinget og samenes rettsstilling , sameloven , revideres og oppdateres .	Dát mearkkaša dan ahte Láhka sámedikki ja sámi riektidiliid birra , sámeláhka , dárkkistuvvo ja ođasmahttojuvvo .
Sameloven er således et steg i en suksessiv lovgivningsprosess , og må endres i takt med den øvrige utviklingen .	Sámeláhka lea ge ná lávki dán suksessiivvalaš láhkaaddinproseassas , ja dan ferte rievdadit ovdáneami ektui muđui .
Det samme prinsippet må også gjelde for andre lover som har betydning for samiske rettigheter .	Seamma prinsihppa ferte guoskat maiddái eará lágaide main lea mearkkašupmi sámi vuoigatvuođaide .
Sametinget ser behovet for at sentrale statlige myndigheter foretar en avklaring på en rekke sentrale områder som følge av Norges ratifisering av ILO-konvensjon nr. 169 .	Sámediggi oaidná dárbun ahte guovddáš stáhtalaš eiseválddit čilgejit ollu guovddáš beliid mat vulget ILO-konvenšuvnna nr 169 dohkkeheamis .
Det vises blant annet til uavklarte spørsmål angående landrettigheter og konsultasjons- og rådføringsplikten .	Čujuhit earret eará čilgekeahtes gažaldagaide mat gusket eanavuoigatvuođaide , ja geatnegasvuhtii viežžat ráđiid ja ráđđádallat .
Sametinget har tidligere pekt på områder hvor den norske stat ikke er på linje med bestemmelsene og intensjonene som ligger til grunn for konvensjonen .	Sámediggi lea ovdal čujuhan gokko Norgga stáhta ii dávis daid mearrádusaide ja áigumušaide mat leat vuođđun konvenšuvdnii .
Ved behandlingen av Samerettsutvalgets innstilling vil det være naturlig å gi en grundig redegjørelse for hvordan forpliktelsene i konvensjonen skal oppfylles .	Lea lunddolaš ahte Sámi vuoigatvuođaárvalusa meannudeami oktavuođas vuđolaččat čilgejuvvo movt geatnegasvuođat konvenšuvnnas galget ollašuhttot .
Dette må igjen nedfelles i sameloven og det øvrige lov- og regelverk .	Dát ferte fas biddjojuvvot sámeláhkii ja eará lágaide ja njuolggadusaide .
For Sametinget som folkevalgt organ ligger det i denne utviklingen at tinget får en mer selvstendig status .	Sámediggái álbmotválljen orgánan mearkkaša dát ovdáneapmi dan ahte diggi oažžu iešheanalut saji .
Sametingets konstitusjonelle rolle må på denne måten avklares nærmere gjennom en klargjøring av ansvarsforholdet mellom Sametinget og statsmaktene .	Sámedikki konstitušuvnnalaš saji ferte dainna lágiin čilget lagabui Sámedikki ja stáhtaeiseválddiid gaskasaš ovddasvástádusa čilgemiin .
Sametinget som samenes folkevalgte organ må utvikle et likeverdig samarbeid med regjering og storting .	Sámediggi sámi álbmotválljen orgánan ferte ovddidit ovttaárvosaš ovttasbarggu Ráđđehusain ja Stuorradikkiin .
Det vil være en sentral oppgave å innføre forhandlingsplikt mellom samene og norske myndigheter i saker hvor dette etter samenes vurdering er nødvendig , særlig på feltene kultur , næring og rettigheter .	Lea guovddáš bargun oažžut áigái šiehtadallangeatnegasvuođa sámiid ja Norgga eiseválddiid gaskka áššiin maid oktavuođas sámiid árvvoštallama mielde lea dárbu dan dahkat , erenoamážit kultur- , ealáhus- ja vuoigatvuođasuorggis .
Denne plikten omfatter mer enn en ren konsultasjon , og må medføre gjensidige forpliktelser Dette må reguleres i det norske lovverket .	Dát geatnegasvuohta manná guhkkelii go dušše viežžat ráđiid , ja ferte geatnegahttit goappašiid beliid . Dán ferte reguleret Norgga lágain .
Norsk samepolitikk forplikter først og fremst de sentrale myndigheter .	Norgga sámepolitihkka geatnegahttá vuosttažettiin guovddáš eiseválddiid .
I forhold til kommuner og fylkeskommuner initierer staten lokale samepolitiske tiltak gjennom positive virkemidler , og ikke gjennom lovpålegg eller direktiver .	Gielddaid ja fylkagielddaid ektui initiere stáhta báikkálaš sámepolitihkalaš doaibmabijuid positiivvalaš váikkuhangaskaomiid bokte , ii ge láhkageatnegahttima dahje direktiivvaid bokte .
Det arbeides i dag med å integrere det samepolitiske perspektivet i ansvarsområdene til kommuner og fylkeskommuner .	Dál bargojuvvo sámepolitihkalaš perspektiivva ovttastahttimiin daid surggiide maidda gielddain ja fylkagielddain lea ovddasvástádus .
Dette stiller krav til samiske og norske myndigheter om at samepolitiske ansvarsoppgaver for kommuner og fylkeskommuner må defineres klarere .	Sámi ja Norgga eiseválddiidn gáibiduvvo ahte gielddaid ja fylkagielddaid ovddasvástádusa sámepolitihkalaš bargguide ferte defineret čielgaseabbot .
Sametinget prioriterer fiskerispørsmål høyt .	Sámediggi vuoruha nannosit guolástusáššiid .
Det nærmer seg et sammenbrudd i fiskebestandene , hvor ikke bare torskebestanden , men også andre bestander som hyse , sei og uer , er i fare .	Dál leat juo guollenálit nohkamin , ii dušše dorskenálli , muhto maiddái eará guollenáliin nugo dikso- , sáide- ja háhkkánáliin lea várra .
Erfaringene fra fiskerikrisen på slutten av 80-tallet var at kyst- og fjordflåten blir tapere i kampen om fiskeressursene og kvoter .	Vásáhusat guolástusváttisvuođain loahpageahčen 80-logus ledje ahte riddo- ja vuotnafatnasat vuoittahallet guolleriggodagaid ja guolleeriid gilvvus .
Sametinget understreker viktigheten av at man ved kvotefordeling sikrer flåten i samiske områder en andel som opprettholder den bestående flåtestrukturen .	Sámediggi deattuha ahte earrejuohkima oktavuođas lea dehálaš sihkkarastit dakkár oasi fatnasiidda sámi guovlluin mii doalaha dálá bivdofatnasiid struktuvrra .
Mange ytterkanter i kommunene i Finnmark og andre fylker har de siste årene opplevd å miste skole , butikk og postkontor .	Máŋga boaittobealbáikki Finnmárkku gielddain ja eará fylkkain leat maŋimuš jagiid massán skuvlla , gávppi ja poastakántuvrra .
Grunnlaget for mange barnehager er i ferd med å falle bort .	Visot dát lea guorideamin boaittobealbáikkiid ássama rámmaeavttuid .
Slakteristrukturen er under endring og meieriene sentraliseres .	Leat maid jávkadeamin ollu johtalusfálaldagaid sámi guovlluin .
Sjøsamiske områder rammes spesielt hardt .	Earenoamážit čuohcá dát mearrasámi guovlluide .
Dette medfører at den skjulte fraflyttinga som skjer har spesielt store konsekvenser for disse områdene .	Dat čiegus eretfárren mielddisbuktá erenoamáš stuorra váikkuhusaid dáidda guovlluide .
Sametinget viser til at sentrale myndigheter har forpliktet seg til å opprettholde samisk kultur .	Sámediggi čujuha dasa ahte guovddáš eiseválddit leat geatnegahttán iežaset bisuhit sámi kultuvrra .
Dette medfører etter Sametingets oppfatning at også infrastruktur , som for eksempel samferdsel , må opprettholdes .	Sámedikki oainnu mielde ferte danne bisuhit maiddái vuođđostruktuvrra , nugo ovdamearkka dihtii johtalusa .
Sametinget er informert om at enkelte kommuner , f.eks. Skånland , ikke følger opp intensjonene i stadnamnloven som likestiller samiske og norske stedsnavn .	Sámediggi diehtá ahte soames gielddat , nugo ovdamearkkadihtii Skánit , eai čuovo Báikenammalága njuolggadusaid maid mielde sámi ja dáža báikenamat leat dássálagaid .
Sentrale myndigheter må påse at kommuner og fylkeskommuner følger opp intensjonene til lover som berører det samiske folk og samfunn .	Guovddáš eiseválddit fertejit gozihit ahte gielddat ja fylkagielddat čuvvulit lágaid áigumušaid mat gusket sámi álbmogii ja sámi servodahkii .
Sametinget har store forventninger til det arbeidet som er igangsatt i FN med en urfolkserklæring .	Sámedikkis leat stuorra vuordámušat dan bargui mii lea álggahuvvon ON:as eamiálbmot-julggaštusa ektui .
Sikring , anerkjennelse og videreutvikling av urfolks rettigheter , herunder retten til selvbestemmelse , er sentralt i arbeidet .	Guovddáš bargun dás lea eamiálbmotvuoigatvuođaid sihkkarastin , dohkkeheapmi ja ovddideapmi , masa gullá maiddái iešmearridanvuoigatvuohta .
Sametinget forventer at den norske stat bidrar tilå få på plass en urfolkserklæring .	Sámediggi vuordá ahte Norgga stáhta váikkuha eamiálbmotjulggaštusa šaddama .
Sametinget vil prioritere dette arbeidet fremover .	Sámediggi áigu vuoruhit dán barggu boahtteáiggis .
Sametinget legger vekt på å følge det arbeidet som har betydning for urfolk på den internasjonale arena , særlig ovenfor organer som fastsetter internasjonale rettsstandarer .	Sámediggi deattuha dan barggu čuovvuleami mas lea mearkkašupmi eamiálbmogiidda riikkaidgaskasaččat , erenoamážit daid orgánaid ektui mat mearridit riikkaidgaskasaš riektistandárdaid .
Sametinget vil igjen påpeke regjeringens ansvar med å følge opp slike spørsmål , samt regjeringens ansvar med å konsultere Sametinget i spørsmål som gjelder urfolk .	Sámediggi áigu fas čujuhit ahte ráđđehusas lea ovddasvástádus čuovvulit dán lágan gažaldagaid , ja das lea maiddái ovddasvástádus ráđđádallat Sámedikkiin áššiid birra mat gusket eamiálbmogiidda .
Sametinget viser til at det foreligger en rekke initiativ , og pågår prosesser som i varierende grad berører spørsmål vedrørende samiske rettigheter .	Sámediggi čujuha ahte leat ollu initiatiivvat , ja leat jođus proseassat mat iešguđet láhkai gusket sámi vuoigatvuođagažaldagaide .
Dette danner det samiske rettighetsbildet som kan oppsummeres til blant annet å inneholde :	Dát hábme sámi riektigova maid sáhttá čoahkkáigeassit earret eará čuovvovaš sisdoaluin :
Samerettsutvalgets utredning NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur , som nå er til høring	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus NAČ 1997:4 Sámi kultuvrra luondduvuođđu , mii dál lea gulaskuddamis
Samerettsutvalgets videre arbeid i Troms , Nordland og det sørsamiske området	Sámi vuoigatvuođalávdegotti viidáset bargu Tromssas , Norlánddas ja lullisámi guovllus
Den pågående utredningen om samiske sedvaner og rettsoppfatninger	sámi dološvieruid ja riektiáddejumiid riektičielggadus
Arbeidet i reindriftslovutvalget	Boazodoalloláhkalávdegotti bargu
Virksomheten til Utmarkskommisjonen for Nordland og Troms	Norlándda ja Tromssa meahccekomišuvnna bargu
Arbeidet med en lovproposisjon om en ny minerallov	ođđa minerálaláhka proposišuvnna bargu
Spørsmålet om innføring av fjelloven i Troms og Nordland	« Fjelloven » - nammasaš lága geavahišgoahtin Tromssas ja Norlánddas
Den løpende virksomheten til Statsskog SF og forholdet til samiske rettigheter	Statsskog SF:a oppa áiggi doaibma ja oktavuohta sámi vuoigatvuođaide
Manglende framgang i Norges engasjement i arbeidet med en urfolkserklæring og et permanent forum for urfolk i FN	eamiálbmotjulggaštus , Norgga áŋgiruššamat dán oktavuođas eai ovdán , ja bissovaš forum eamiálbmogiid várás ON:as
Sett i forhold til Sametingets nåværende ressurser , representerer disse sakene i sum politiske utfordringer tinget i dag ikke har kapasitet til å møte samtidig .	Sámedikki dálá resurssaid ektui eai leat dikkis návccat oktanaga čuovvulit buot dáid hástalusaid . Dát dilli gáibida ahte Sámediggi ja Ráđđehus ovttasráđiid árvvoštallaba iešguđet doaibmamolsaeavttuid .
Denne situasjonen krever at Sametinget og Regjeringen i fellesskap vurderer ulike handlingsalternativer .	Ii leat doarvái ahte guoskevaš fágadepartemeanttat meannudit dáid áššiid ovttaid mielde Sámedikki ektui .
De må samordnes .	Daid ferte koordineret .
For å styrke utviklingen av en helhetlig samepolitikk og Sametingets innflytelse på denne utviklingen er det av avgjørende betydning med god samordning mellom fagdepartementene . »	Jos galgá nannet ollislaš sámepolitihka ovddideami ja Sámedikki váikkuhanfámu dán ovdáneamis , de lea buorre koordineren fágadepartemeanttaid gaskka áibbas guovddážin . »
Sametinget inviterer med dette til en slik prosess om de forannevnte spørsmål .	Sámediggi hástá dás dán lágan prosessii bajábealde namuhuvvon gažaldagaid birra .
Sametingets politiske virksomhet i 1998	Sámedikki politihkalaš doaibma 1998:s
I dette kapittelet presenteres sentrale saksområder som Sametinget og Sametingsrådet har behandlet i løpet av året .	Dán kapihttalis čalmmustit guovddáš áššesurggiid maid Sámediggi ja Sámediggeráđđi leat meannudan dán jagis .
Vedtakene som det refereres til er fattet av et flertall i Sametingets plenum .	Sámedikki dievasčoahkkima eanetlohku lea dahkan daid mearrádusaid maidda dán jahkedieđáhusas čujuhuvvo .
Mindretallsforslagene fremgår av Sametingets protokoller .	Uhccitlogu evttohusat oidnojit Sámedikki čoahkkingirjjiin .
2.1 Sametingsplanen 1998 - 2001	2.1 1998 - 2001 sámediggeplána
Sametingsplanen er vedtatt i Sametinget i sak 41/98 og legger grunnlaget for Sametingets arbeid i de kommende år .	Sámediggi mearridii sámediggeplána áššis 41/98 ja dat lea vuođđun Sámedikki bargui boahttevaš jagiin .
I planen er innsatsområdene for Sametinget i 1998-2001 ( kapittel 5 ) det mest omfattende .	Viidámus oassin plánas leat Sámedikki 1998 - 2001 áŋgiruššansuorggit ( 5. kapihttal ) .
Det er 3 hovedinnsatsområder : 1. samiske rettigheter , 2. samisk språk og utdanning , 3. samisk kultur og næring .	Plánas leat golbma váldoáŋgiruššansuorggi : 1. sámi vuoigatvuođat , 2. sámi giella ja oahpahus , 3. sámi kultuvra ja ealáhusat .
Andre innsatsområder vil være barn og unge , helse og sosialspørsmål , internasjonalt urfolksarbeid , samarbeid mellom sametingene , samarbeid på nordisk nivå og samisk regionalpolitikk .	Eará áŋgiruššansuorggit leat mánát ja nuorat , dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit , riikkaidgaskasaš eamiálbmotbargu , sámedikkiid gaskasaš ovttasbargu , ovttasbargu davviriikkalaš dásis ja sámi regiovdnapolitihkka .
Samiske rettigheter er et viktig område for Sametinget i tiden som kommer , det gjelder i forhold til en oppdatering av sameloven , sametingets konstitusjonelle rolle og forhandlingsplikt .	Sámi vuoigatvuođat lea dehálaš suorgi mainna Sámediggi boahtteáiggis ferte bargat , ja dasa gullet barggut nugo sámelága ođasmahttin , Sámedikki konstitušuvnnalaš sadji ja šiehtadallangeatnegasvuohta .
Videre vil rettighetsdebatten og naturgrunnlaget for samisk kultur stå sentralt i planperioden , det gjelder også i forhold til arealplanlegging og - forvaltning i samiske områder .	Guovddážis dán plánaáigodagas šaddá dasto maiddái vuoigatvuođadigáštallan ja sámi kultuvrra luondduvuođđu , areálaplánema ja - hálddašeapmi dáfus sámi guovlluin .
2.2 St meld nr 41 ( 1996-97 ) og St meld nr 18 ( 1997-98 ) Om norsk samepolitikk	2.2 Sd. dieđáhus nr 41 ( 1996-97 ) ja Sd. dieđáhus nr 18 ( 1997-98 ) Norgga sámepolitihka birra
Sametinget har i sak 9/98 behandlet St meld nr 41 ( 1996-97 ) og St meld nr 18 ( 1997-98 ) .	Sámediggi lea áššis 9/98 meannudan Sd dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) ja Sd dieđáhusa nr 18 ( 1997-98 ) .
I Sametingets årsmelding for 1996 , som følger som vedlegg til St meld nr 41(1996-97 ) , trekker Sametinget opp noen prinsipielle utfordringer .	Sámedikki 1996 jahkedieđáhusas , mii lea Sd. dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) mielddusin , lea Sámediggi ovddidan muhtun prinsihpalaš hástalusaid .
Spesielt vises det til samenes rett til selvbestemmelse , forhandlinger mellom samene som urfolk og myndighetene må lovfestes , urfolksretten må inkorporeres i norsk lov og krav om anerkjennelse av landrettigheter .	Erenoamážit čujuhuvvo sámiid iešmearridanvuoigatvuhtii , ja ahte sámiid ( eamiálbmoga ) ja eiseválddiid gaskasaš šiehtadallamiid ferte lágain geatnegahttit , ja eamiálbmotrievtti ja eanavuoigatvuođaid dohkkeheami gáibádusa ferte čatnat Norgga lágaide .
2.3 Samisk tusenårssted - markering av tusenårsskiftet i Norge	2.3 Sámi duhátjahkesadji - duhátjahkemolsuma čalmmusteapmi Norggas
I anledning markeringen av tusenårsskiftet i Norge foreslår Sametinget i sak 20/98 Østsamisk museumsanlegg / kultursenter i Neiden som samisk tusenårssted .	Duhátjahkemolsuma čalmmusteami oktavuođas Norggas eavttuha Sámediggi áššis 20/98 Nuortalaš sámi museárusttega / kulturguovddáža Njávdámis sámi duhátjahkesadjin .
Den østsamiske ( skoltesamiske ) kulturen i Norge har vært utsatt for et særlig hardt press .	Nuortalaš sámi kultuvra Norggas lea erenoamáš garrasit leamaš deddojuvvon .
Resultatet er tapet av rettigheter , ressursgrunnlag og språk .	Dán geažil leat sii massán vuoigatvuođaid , resursavuođu ja giela .
Samtidig er østsamekulturen et svært viktig referansegrunnlag for samisk forhistorie og historie generelt .	Dasto lea nuortasámi kultuvra hirbmat dehálaš refereansavuođđu sámi ovdahistorjái ja historjái oppalaččat .
I følge nyere arkeologisk forskning var det siste tusenåret før vår tidsregning en sentral periode for tilblivelsen av mange samiske kulturtrekk .	Ođđaseabbo arkeologálaš dutkama mielde leai maŋimuš duhátjahki min áigerehkenastimis guovddáš áigodat ollu sámi kulturdovdomearkkaid šaddamii .
Å markere tusenårsskiftet i et intakt østsamisk område knytter sammen den samisk forhistorie og historie før og etter vår tidsregning .	Duhátjahkemolsuma čalmmusteapmi bisuhuvvon nuortalaš guovllus čatná oktii sámi ovdahistorjjá ja historjjá ovdal ja maŋŋá min áigerehkenastima .
Den østsamiske gruppen er liten , men deres spesielle historie i statsrettslig , religiøs , språklig og kulturell sammenheng tilsier et statlig engasjement omkring kulturvernoppgavene .	Nuortalaš sámi joavku lea uhcci , muhto sin erenoamáš historjá stáhtarievttálaš , oskkolaš , gielalaš ja kultuvrralaš oktavuođas gáibida stáhta áŋgiruššamiid kulturgáhttendoaimmaid oktavuođas .
Dette er en kulturvernoppgave som både i samisk og nasjonal sammenheng må karakteriseres som svært viktig .	Dán kulturgáhttenbarggu ferte sihke sámi ja našuvnnalaš oktavuođas atnit hirbmat dehálaš bargun .
Østsamene / skoltene er bosatt i Norge , Russland og Finland .	Nuortalaččat ásset Norggas , Ruoššas ja Suomas .
2.4 Rettigheter	2.4 Vuoigatvuođat
2.4.1 Samerettsutvalget - Mandat og videreføring	2.4.1 Sámi vuoigatvuođalávdegoddi - mandáhta ja joatkin
Sametinget viser i sak 10/98 til at Samerettsutvalgets arbeid i Troms , Nordland og det sørsamiske området er planlagt videreført .	Sámediggi čujuha áššis 10/98 ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu Tromssas , Norlánddas ja lullisámi guovllus lea plánejuvvon jotkojuvvot .
Sametinget foreslår at halvparten av utvalgets medlemmer oppnevnes av Sametinget .	Sámediggi eavttuha ahte Sámediggi nammadivččii beali lávdegotti lahtuin .
Leder utpekes av departementet i fellesskap med Sametinget .	Jođiheaddji nammada departemeanta ovttasráđiid Sámedikkiin .
Størrelsen på utvalget bør minkes .	Lávdegotti sturrodaga berrešii uhcedit .
I mandatet for samerettsutvalget framgår det også at utvalget skulle ha kontakt med utmarkskommisjonen .	Oasi ovddit lávdegotti fágalaš ovddastusas sáhttá baicce gozihit lávdegotti sierra čielggadusaid bokte .
Kommisjonens løpende arbeid viser dessverre at samiske rettigheter blir svekket .	Lávdegotti álgomandáhta berre doalahuvvot ja leat vuođđun maiddái boahtteáiggi bargui .
Prinsippet om tilbakeføring av rettigheter er et viktig og godt prinsipp som bør innarbeides i mandatet . Videre foreslås det en utfylling av mandatet .	Sámediggi áigu dás dárkilastit dan ahte Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ii leat ollásit ollašuhttán iežas mandáhta dain čielggahusain mat dán rádjai leat ovddiduvvon .
2.4.2 Driftstillatelse for uttak av naturstein - Riebanvarri og Náranaš	2.4.2 Luonddugeđggiid rogganlohpi Riebanváris ja Náranaččas
Sametinget har i sak 45/98 utfra hensynet til allmenne samiske interesser på bakgrunn av internasjonale og nasjonale rettsregler bedt Regjeringsadvokaten på vegne av Sametinget , vurdere stevning mot Statskog SF for å få kjent Jordsalgstyrets vedtak i sakene 3/98 og 4/98 , samt Statskog SF .	Sámediggi lea áššis 45/98 oppalaš sámi beroštumiid vuhtiiváldima geažil ja riikkaidgaskasaš ja našuvnnalaš riektinjuolggadusaid vuođul bivdán ráđđehusadvokáhta Sámedikki beales árvvoštallat gohččut Statskog SF:a riektái fámuhuhttit Eanadoallostivrra mearrádusaid áššiin 3/98 ja 4/98 , ja Statskog SF:a váidalusáššiid mearrádusaid .
Regjeringsadvokaten har avvist Sametingets anmodning og uttaler at Regjeringsadvokaten i en rekke saker opptrer på vegne av Statsskog SF og som dets rådgiver .	Ráđđehusadvokáhta lea hilgon Sámedikki ávžžuhusa ja čilge ahte ráđđehusadvokáhta ovddasta ollu áššiin statsskog SF:a ja doaibmá dan ráđđeaddin .
Sametinget har derfor bedt Kommunal- og regionalministeren vurdere på hvilken måte og med hvilke midler Sametinget kan få slike saker rettslig prøvet , og ber samtidig departementet avklare Sametingets rettslige stilling som statsorgan og rolle i denne saken .	Sámediggi lea dan dihtii bivdán gieldaministera čielggadit guđe láhkai ja makkár váikkuhangaskaomiiguin Sámediggi sáhtášii dákkár áššiid oažžut iskkaduvvot riektelažžat , ja dáhtton ministera čielggadit Sámedikki rolla ja riektelaš saji stáhtaorgánan dán áššis .
Sametinget har også bedt om en vurdering på hvilken måte tinget kan nytte Regjeringsadvokaten og Regjeringsadvokatens rolle i slike saker .	Sámediggi lea maiddái bivdán čielggaduvvot guđe láhkai Sámediggi sáhtášii geavahit ráđđehusadvokáhta ja ráđđehusadvokáhta rolla dákkár áššiin .
2.4.3 Nordisk samekonvensjon	2.4.3 Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna
Sametinget er i sak 32/98 positiv til et videre arbeid med nordisk samekonvensjon .	Sámediggi lea áššis 32/98 positiivvalaš davviriikkalaš sámekonvenšuvnna viidásit bargui .
Sametinget ønsker at det opprettes et nordiske samesamarbeidet , et fast samarbeid på politisk nivå mellom ministrene med ansvar for samiske saker i regjeringene og sametingspresidentene .	Sámediggi háliida ahte ásahuvvo davviriikkalaš sámi ovttasbargu , bissovaš ovttasbargu politihkalaš dásis presideanttaid ja ministeriid gaskka geain lea ovddasvástádus sámi áššiin ráđđehusain .
Det vil være nødvendig med et nært samarbeid mellom Regjeringen og Sametinget i arbeidet frem mot opprettelsen av samarbeidet .	Lea dárbu ahte Ráđđehusa ja Sámedikki gaskka lea lávga ovttasbarggu dán ásaheami oktavuođas .
2.4.4 Øvrige rettighetsspørsmål	2.4.4 Eará riektiáššit
Spørsmålet om rettigheter til og disponeringen av utmarksressur i samiske områder er stadig tilbakevendende spørsmål .	Dađistaga ferte máhccat ruovttoluotta gažaldagaide mat gusket sámi guovlluid meahcceresurssaid vuoigatvuođaide ja hálddašeapmái .
Arbeidet i Utmarkskommisjonen for Nordland og Troms foregår parallelt med arbeidet i samerettsutvalget og kommisjonen feller dommer på løpende bånd om rettsforhold i området av interesse for samiske rettigheter .	Norlándda ja Tromssa meahccekomišuvdna bargá bálddalagaid sámi vuoigatvuođalávdegotti bargguin , ja komišuvdna cealká čađa gaskka duomuid riektidiliid birra guovlluin gos leat sámi vuoigatvuođa beroštumit .
I mandatet for samerettsutvalget framgår det også at utvalget skulle ha kontakt med utmarkskommisjonen .	Sámi vuoigatvuođaidlávdegotti mandáhtas boahtá ovdan maiddái dat ahte lávdegoddi livččii galgan doallat oktavuođa meahccekomišuvnnain .
Kommisjonens løpende arbeid viser dessverre at samiske rettigheter blir svekket .	Čajeha baicce ahte komišuvnna bargu lea čuohcan negatiivvalaččat sámi vuoigatvuođaide .
Sametinget krever at arbeidet i utmarkskommisjonen stoppes .	Sámediggi gáibida ahte meahccekomišuvnna bargu bissehuvvo .
Prinsippet om tilbakeføring av rettigheter er et viktig og godt prinsipp som bør innarbeides i mandatet .	Vuoigatvuođaid ruovttoluottafievrrideami prinsihppa lea dehálaš ja buorre prinsihppa maid galggašii heivehit mandáhtii .
Videre foreslås det en utfylling av mandatet .	Dasto eavttuhuvvo ahte mandáhta dievasmahttošii .
Spørsmålet om innføring av fjelloven i Troms og Nordland har også blitt tatt opp i 1998 .	Maiddái Fjelloven-nammasas lága geavaheapmi Tromssas ja Norlánddas lea gieđahallojuvvon 1998:s .
Sametingets prinsipielle holdning er at man ikke ønsker å innføre nye forvaltningsmodeller før Samerettsutvalget har slutt ført sitt arbeid i Nordland , Troms og det sørsamiske området .	Sámedikki prinsihpalaš oaidnun lea ahte ii galggašii ásahir ođđa hálddašanmálliid ovdal go sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea geargan bargguinis Norlánddas , Tromssas ja lullisámi guovllus .
2.5 Samisk parlamentarisk råd	2.5 Sámi parlamentáralaš ráđđi
Sametingene i Finland , Norge og Sverige har inngått et samarbeid med sikte på å opprette et samarbeidsorgan , kalt Samisk parlamentarisk råd .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkit leat álggahan ovttasbarggu mas áigumuššan lea ásahit ovttasbargoorgána maid leat gohčodan Sámi parlamentáralaš ráđđin .
Et prosjekt i forbindelse med etableringen avsluttes i februar 1999 .	Prošeakta dán ásaheami oktavuođas loahpahuvvo 1999 guovvamánus .
En administrativ arbeidsgruppe har vurdert organisering og oppnevning av Samisk parlamentarisk råd .	Hálddahusaid gaskasaš bargojoavku lea árvvoštallan Sámi parlamentáralaš ráđi organiserema ja ásaheami .
Ventelig vil sametingene i februar 1999 ta stilling til etableringen av Samisk parlamentarisk råd .	Jáhku mielde mearridit sámedikkit 1999 guovvamánus Sámi parlamentáralaš ráđi ásaheami .
Det ligger utfordringer i å få finansiering av samarbeidet fra statene .	Hástalussan lea oažžut stáhtaid ruhtadit ovttasbarggu .
2.6 Sametingets internasjonale engasjement	2.6 Sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššamat
Dette er et krevende arbeid som forutsetter en målrettet deltakelse i de ulike prosesser som er relevant for situasjonen for urfolk generelt og det samiske folk spesielt .	Dát bargu gáibida ollu , ja eaktuda ulbmállaš searvama iešguđet prošeavttaide mat leat dehálaččat eamiálbmogiid dillái oppalaččat ja sámi álbmoga dillái erenoamážit .
Det lagt opp til følgende prioritering av Sametingets internasjonale arbeid :	Sámediggi lea čuovvovaččat prioriteren iežas riikkaidgaskasaš bargui searvama :
Innsats overfor organer som fastsetter internasjonale rettsstandarder ; FN - Forente nasjoner , ILO - International Labour Office , FN organisasjonen for utdannelse og kultur - UNESCO , Nordisk samekonvensjon , reinbeitekonvensjonen mellom Norge og Sverige .	Áŋgiruššama orgánaid ektui mat mearridit riikkaidgaskasaš riektistándárddaid ; ON - Ovttastuvvan našuvnnat , ILO - International Labour Office , ON:a oahpahus- ja kulturorganisašuvdna - UNESCO , Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna , Norgga ja Ruoŧa gaskasaš boazoguohtonkonvenšuvdna .
Innsats overfor organer som forvalter økonomiske ressurser til samiske områder ; EU .	Áŋgiruššama orgánaid ektui mat hálddašit ekonomalaš resurssaid sámi guovlluide ; nugo EU .
, Interreg . , fellessamiske prosjekter med EU .	, Interreg sámi oktasaš prošeavttat maid EU .
/ Norsk finansiering , Barentssamarbeidet , med vekt på prosjekter i Sápmi fortrinnsvis på russisk side , Nordisk råd , særlig vedrørende finansieringen av institusjoner / prosjekter i Sápmi .	/ Norga ruhtadit , ja Barentsovttasbargu , dán oktavuođas deattuhuvvojit prošeavttat Sámis vuosttažettiin ruoššabealde , Davviriikkaid ráđđi , erenoamážit institušuvnnaid / prošeavttaid ruhtadeami oktavuođas Sámis .
Innsats i forhold til internasjonalt solidaritetsarbeid med andre urfolk ; delta på møter arrangert av og blant urfolk , utarbeide støttevedtak knyttet til enkeltsaker , samt øve politisk press på de aktuelle lands myndigheter .	Gaskariikkalaš solidaritehtabarggu eará eamiálbmogiid ektui ; čoahkkimiidda searvan maid eamiálbmogat lágidit ja mat dollojuvvojit daid gaskka , doarjjamearrádusaid ráhkadadeapmi eaŋkiláššiid oktavuođas , politihkalaččat deattuhit guoskevaš riikka eiseválddiid .
Innsats overfor øvrige internasjonale organ ; / prosesser Nordisk Råd , Barentssamarbeidet og Arktisk Råd .	Áŋgiruššama eará riikkaidgaskasaš orgánaid ja proseassaid ektui ; Davviriikkaid Ráđđi , Barentsovttasbargu ja Arktalaš Ráđđi .
Andre organ av interesse bør følges nøye , og vurderes etter viktighet for tingets arbeid .	Eará orgánaid maidda lea beroštupmi berre čuovvut dárkilit , ja árvvoštallat dađi mielde man dehálaččat dat leat dikki bargui .
Videre vil Sametinget forsøke å etablere ordninger for samiske kulturutsendinger på norske utenriksstasjoner i de land der det er naturlig å samarbeide om urfolksspørsmål .	Dasto áigu Sámediggi geahččalit ásahit sámi kultursáttatolbmoortnegiid daid riikkaid Norgga olgoriikkastášuvnnaide maiguin lea lunddolaš bargat ovttas eamiálbmotáššiin .
2.7 Næringer	2.7 Ealáhusat
2.7.1 Fiske i samiske kyst- og fjordområder	2.7.1 Guolástus sámi riddo- ja vuotnaguovlluin
Sametinget har i 1998 utvist stor aktivitet når det gjelder fiskerirelaterte spørsmål .	Sámediggi lea 1998:s bargan aktiivvalaččat guolástusaide guoski áššiiguin .
Innstillingen fra Samisk fiskeriutvalg ble grundig behandlet i Sametingets plenum i sak 13/98 i februar 1998 .	Sámedikki dievasčoahkkin meannudii vuđolaččat sámi guolástuslávdegotti árvalusa áššis 13/98 guovvamánus 1998 .
Sametinget vedtok følgende nye strategier :	Sámediggi mearridii čuovvovaš ođđa strategiijaid :
Opprette tre fiskeripolitiskeområder for utprøving av lokaltilpassede forvaltningsordninger	Ásahit golbma guolástuspolitihkalaš guovllu báikkálaččat heivehuvvon hálddašanortnegiid geahččaleapmái
Innføre nærhets- og avhengighetsprinsippet i forvaltning og fangst av maritime ressurser	Ásahit lagašvuođa- ja sorjjasvuođa prinsihpa mearraresurssaid hálddašeapmái ja bivdimii
Sametinget ser det som avgjørende for videre bosetning at denne prosessen kommer i gang og blir ført i samarbeid med ansvarlige myndigheter .	Sámediggi oaidná áibbas guovddážin ássama doalaheapmái ahte dát proseassa boahtá johtui ja jođihuvvo ovttasráđiid ovttasvástideaddji eiseválddiiguin .
2.7.2 Reindriftsavtalen 1998 - 1999	2.7.2 Boazodoallošiehtadus 1998 - 1999
Sametinget legger i sak 23/98 vekt på å nå målene om en økologisk , økonomisk og kulturell bærekraftig reindrift .	Sámediggi deattuha áššis 23/98 ekologálaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš nana bissovaš boazodoalu mihttomeari juksama .
Sametinget legger vekt på at de virkemidler som utvikles må bygge på samisk kultur , sedvane og rettsoppfatning .	Sámediggi deattuha ahte daid váikkuhangaskaomiid vuođđun mat ovddiduvvojit fertejit leat sámi kultuvra , dološvierut ja riektiáddejupmi .
Både juridiske , økonomiske og forvaltningsmessige tiltak vil ha større effekt og ikke minst aksept i næringen , dersom næringens egenart legges til grunn .	Sihke juridihkalaš , ekonomalaš ja hálddašeami doaibmabijuin livčče stuorát beaktu , ja ealáhus daid maid dohkkehivččii buorebut jos ealáhusa iešvuohta biddjošii vuođđun .
St.prp. nr. 49 ( 1997-1998 ) Om reindriftsavtalen 1998-1999 tar for seg en del hovedproblemer i reindriften i den kommende avtaleperioden .	Sd. prp. nr. 49 ( 1997-98 ) Boazodoallošiehtadus 1998-1999 guorahallá daid váldováttisvuođaid boazodoalus mat leat boahtte šiehtadanáigodagas .
Etter Sametingets mening er det imidlertid svært fokusert på forholdene i Finnmark , med overbeiting og en vanskelig ressurssituasjon .	Sámedikki oaivila mielde biddjo hirbmat stuorra deaddu dilálašvuođaide Finnmárkkus , gos lea váttis resursadilli ja eatnamat leat guorbamin .
Sametinget kunne ønsket et noe større fokus på de utfordringer næringen i andre deler av landet står overfor .	Sámediggi háliidivččii bidjat veaháš stuorát deattu daid hástalusaide mat ealáhusas lea muđui riikkas .
Sametinget registrerer at rammen for årets reindriftsavtale er den samme som for 1997-98 .	Sámediggi oaidná ahte dán jagáš boazodoallošiehtadusa rámma lea seamma go 1997-98:s .
Utviklingen i reindriften de siste år viser at næringen økonomisk er inne i en vanskelig periode , avtalen må i større grad bidra til å sikre en økonomisk bærekraftig reindrift .	Ovdáneapmi boazodoalus maŋimuš jagiid čájeha ahte ealáhusa ekonomalaš dilli lea váttis , ja ahte šiehtadus ferte leat mielde buorebut sihkkarastimin ekonomalaš ceavzi ealáhusa .
2.7.3 Omstillingsprogrammet for Indre-Finnmark - videreføring	2.7.3 Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma joatkin
Sametinget registrerer at Regjeringen ønsker en videreføring av arbeidet med omstilling i indre Finnmark .	Sámediggi registrere ahte Ráđđehus háliida joatkit barggu Sis-Finnmárkku nuppástuhttin-prográmmain .
Videre at Kommunalministeren ønsker at Sametinget tar et større ansvar for dette arbeidet .	Dasto háliida gieldaminister ahte Sámediggi váldá stuorát ovddasvástádusa dán barggus .
Sametinget har behandlet dette i sak 24/98 og er beredt til å ta ansvaret for videreføringen av omstillingsarbeidet , såfremt rammebetingelsene står i forhold til de oppgaver som må løses .	Dán lea Sámediggi meannudan áššis 24/98 ja lea gearggus váldit ovddasvástádusa nuppástuhttinbarggu joatkimis , jos rámmaeavttut dávistit daid doaimmaide maid ferte čoavdit .
Sametinget vil søke å bygge de allianser og samarbeidsformer som er mest hensiktsmessig og effektive , og ønsker et nært samarbeid med alle offentlige organ som sålangt har vist vilje til å løse de oppgaver omstillingsprogrammet har stått overfor .	Sámediggi áigu geahččalit nannet daid oktavuođaid ja ovttasbargovugiid mat leat ávkkálepmosit ja beaktilepmosat , ja háliida lagaš ovttasbarggu buot almmolaš orgánaiguin mat dán rádjai leat čájehan dáhtu čoavdit bargguid mat nuppástuhttinprográmmas leat leamaš .
2.7.4 Rovviltforvaltningen	2.7.4 Boraspirehálddašeapmi
Sametinget er innforstått med at det sikres en variert fauna som en naturlig del av et økologisk mangfold .	Sámediggi vuhtiiváldá ahte sihkkarastojuvvojit máŋggalágan eallit mat leat lunddolačča ekologalaš eatnatgeardáivuođas .
Tinget har forståelse for at forholdene tilpasses slik at det aksepteres en viss naturlig rovdyrbestand i samiske områder .	Diggi vuhtiiváldá ahte dilálašvuođat heivehuvvojit nu ahte dohkkehuvvo vissis lunddolaš boraspirenálli sámi guovlluin .
Imidlertid vil Sametinget meget sterkt påpeke behovet for en forvaltning som sikrer og verner grunnlaget for husdyr og tamreindrift .	Dattetge áigu Sámediggi garrasit čujuhit dárbbu dakkár hálddašeapmái mii sihkkarastá ja gáhtte šibitdoalu ja boazodoalu vuođu .
2.8 Handlingsplan for samiske kyst og fjordområder	2.8 Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána
Sametinget har i 1998 gjennomført en rullering av Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder , 1997 - 2001 i plenumssak 30/98 .	Sámediggi lea 1998:s ođasmahttán Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána jagiide 1997-2001 dievasčoahkkináššis 30/98 .
Sametinget ønsker gjennom denne planen å delta aktivt i arbeidet hvor verdiskaping , næringsutvikling og kompetanseoppbygging står sentralt , og har vital betydning for utvikling av de samiske samfunnsområdene fra Tysfjord i sør til Grense Jakobselv i nordøst .	Sámediggi dáhttu dán plána bokte aktiivvalaččat searvat bargui man oktavuođas árvoháhkan , ealáhusovddideapmi ja gelbbolašvuođa huksen leat guovddážis , ja main lea dehálaš mearkkašupmi sámi servodagaid ovddideapmái Divttasvuonas máddin gitta Vuorjámii davvinuorttas .
Sametinget ønsker gjennom rullering av Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder , en målrettet innsats for å styrke samisk identitet i kyst- og fjordområdene .	Sámediggi dáhttu Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána ođasmahttima bokte ulbmállaččat áŋgiruššat sámi identitehta nannemiin riddo- ja vuotnaguovlluin .
Planen skal ha en samordnende funksjon med hensyn til tiltak og virkemidler som tinget ønsker å gjennomføre .	Plána bokte galget koordinerejuvvot dat doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit maid diggi háliida čađahit .
Innsatsområdene er « kulturell revitalisering » og identitetsoppbygging , jordbruk , reindrift , fiske , duodji , nærings-kombinasjoner , samiske kulturhus , samisk språkutvikling , utvikling av kulturbasert reiseliv og informasjons-virksomhet .	Áŋgiruššansuorgin leat « kultuvrralaš ealáskuhttin » ja identitehta nanosmahttin , eanadoallu , boazodoallu , guolástus , duodji , lotnolasealáhusat , sámi kulturviesut , sámi giellaovddideapmi , kultuvrii vuođđuduvvon mátkkostusealáhusa ovddideapmi ja diehtojuohkindoaibma .
Sametinget legger i rulleringen av planen , spesielt vekt på kvinners plass i lokalsamfunnene i samiske kyst- og fjordområder .	Sámediggi bidjá plána ođasmahttimis erenoamážit deattu nissonolbmuid dillái sámi riddo- ja vuotnaguovlluid báikegottiin .
Planen fokuserer på å skape gode vilkår for kvinnene , ettersom disse står sentralt når bygdene skal videreutvikles .	Plána bokte deattuhuvvo buriid eavttuid háhkan nissonolbmuide go sii leat dehálaččat go gilit galget ovdánahttot .
I utforming av mål , strategier og tiltak i handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder er det derfor tatt hensyn til faktorer som kvinner legger vekt på , i tillegg til utforming av spesielle kvinnetiltak .	Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána mihttomeriid , strategiijaid ja doaibmabijuid hápmedettiin leat danin vuhtiiváldojuvvon maiddái dat bealit maid nissonolbmot deattuhit , dan lassin go leat hábmejuvvon erenoamáš nissondoaibmabijut .
2.9 Hellemo-prosjektet	2.9 Hellemoprošeakta
Den samme bevilgning er gitt for 1999 som er det siste året i programmet .	Seamma juolludus lea addojuvvon 1999:s ge mii lea prošeavtta maŋimuš jahki .
Sametinget viser til at prosjektet har medført ny optimisme i området og det er gjennomført flere konkrete utviklingtiltak .	Sámediggi čujuha ahte prošeakta lea buktán optimismma fas guvlui , ja doppe leat čađahuvvon máŋga konkrehta ovdánahttindoaibmabiju .
Sametinget viser til at det er flere tiltak innen samisk språk og undervisning som er under planlegging sammen med næringsmessige og sosialpolitiske tiltak .	Sámediggi čujuha ahte leat plánejuvvomin ollu doaibmabijut sámi giela ja oahpahusa oktavuođas , ja maiddái ealáhuslaš ja sosiálapolitihkalaš doaibmabijut .
Det er derfor et behov for å utvide prosjektperioden utover 1999 for å fullføre disse .	Danin lea ge dárbu viiddidit prošeaktaáigodaga meaddil 1999 vai sáhttá ollašuhttit plánejuvvon doaibmabijuid .
2.10 Utdanning	2.10 Oahpahus
2.10.1 Samisk opplæringssektor - overføring av myndighetsområder til Sametinget	2.10.1 Sámi oahpahussuorgi - válddi sirdin Sámediggái
Regjeringen har som målsetting å gi Sametinget større politisk innflytelse i saker som er av spesiell interesse for den samiske befolkning , særlig knyttet til samisk utdanningspolitikk og næringsutvikling , samt språk og kultur , jfr St meld nr 41 ( 1996-97 ) St meld nr 18 ( 1997-98 ) .	Ráđđehusa ulbmilin lea addit stuorát politihkalaš váikkuhanfámu Sámediggái áššiin maidda sámi álbmogis lea erenoamáš beroštupmi , erenoamážit sámi oahpahuspolitihka ja ealáhuspolitihka oktavuođas , ja maiddái giela ja kultuvrra oktavuođas , gč. Sd. dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) ja Sd. dieđáhusa nr 18 ( 1997-98 ) .
Det er gitt tilslutning til forslaget om overføring av oppgaver fra departementet og Samisk utdanningsråd til Sametinget .	Stuorradiggi lea meannudan dáid stuorradigge-dieđáhusaid , ja lea guorrasan eavttuhussii sirdit doaimmaid departemeanttas ja Sámi oahpahusráđis Sámediggái .
Dette innebærer at oppgaver og myndighet innen samisk opplæringssektor overføres til Sametinget .	Dát mearkkaša dan ahte sámi oahpahussuorggis sirdojuvvojit doaimmat ja váldi Sámediggái , earret eará doaimmat mat čatnasit oahppoplánaide .
Tilslutningen innebærer også nedleggelse av Samisk utdanningsråd i nåværende form i forbindelse med overføringen .	Mearrádus mearkkaša maiddái dan ahte Sámi oahpahusráđđi dálá hámis heaittihuvvo sirdima oktavuođas .
Sametinget er positiv til at oppgaver og myndighet innen samisk opplæringssektor overføres til Sametinget .	Sámedikki mielas lea buorre go doaimmat ja váldi sámi oahpahussuorggis sirdojuvvojit Sámediggái .
Tinget viser til sitt tidligere vedtak om myndighetsoverføring på denne sektor bl.a. gjennom høringsuttalelse i forbindelse med St meld nr 41 ( 1996-97 ) St meld nr 18 ( 1997-98 ) , og tar til etterretning den overføring av oppgaver som vil skje som en følge av Stortingets behandling av disse meldingene og de konsekvenser som iverksetting i ny opplæringslov medfører .	Diggi čujuha dasa maid ovdal lea mearridan váldesirdimis dán sektuvrras earret eará gulaskuddancealkámuša bokte Sd. dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) ja Sd. dieđáhusa nr 18 ( 1997-98 ) oktavuođas , ja váldá vuhtii doaimmaid sirdima mii lea boađusin das go Stuorradiggi meannuda dáid dieđáhusaid , ja váldá vuhtii daid váikkuhusaid maid ođđa oahpahusláhka dagaha .
2.10.2 Åarjelsaemien øøhpetimmie / Sørsamisk utdanning	2.10.2 Åarjelsaemien øøhpetimmie / lullisámi oahpahus
Sametinget er fornøyd med at Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har igangsatt arbeidet med samlet plan for sørsamisk utdanning .	Sámediggi lea duhtavaš go Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta lea álggahan lullisámi ollislaš oahpahusplána barggu .
Det er derfor tvingende nødvendig å styrke innsatsen som er rettet mot sørsamisk utdanning .	Danin lea ge áibbas bággu nannet áŋgiruššamiid lullisámi oahpahusain .
Det pågår en prosess med overføring av myndighet i opplæringssaker til Sametinget .	Lea jođus proseassa ahte sirdit válddi oahpahusáššiin Sámediggái .
I forbindelse med denne prosessen vil det også være naturlig å vurdere hvilken tilknytning sameskolene på Snåsa og i Hattfjelldal skal ha til sametingssystemet .	Dán proseassa oktavuođas lea maiddái lunddolaš árvvoštallat makkár oktavuohta sámeskuvllain Snoasás ja Árborddis galgá leat sámediggevuogádahkii .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har lagt til grunn at styrking av sørsamisk utdanning ikke skal utløse nye økonomiske ressurser .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta lea bidjan vuođđun dan ahte lullisámi oahpahusa nannemii eai biddjo ođđa ekonomalaš resurssat .
Sametinget kan ikke se at det er mulig å styrke sørsamisk utdanning uten at dette medfører større bevilgninger over statsbudsjettet .	Sámediggi ii oainne vejolažžan nannet lullisámi oahpahusa almmá stuorát juolludusaid haga stáhtabušeahtas .
2.11 Barne- og ungdomsprosjektet	2.11 Mánáid- ja nuoraidprošeakta
Barne- og ungdomsprosjekter er igangsatt .	Mánáid- ja nuoraidprošeakta lea álggahuvvon .
Prosjektleders viktigste oppgave denne første fasen i prosjektet er å definere og konkretisere prosjektet i samarbeid med Sametingsrådet som er styringsgruppen .	Prošeaktajođiheaddji deháleamos bargun prošeavtta álgodásis lea defineret ja konkretiseret prošeavtta ovttasráđiid Sámediggeráđiin mii lea stivrenjoavku .
En referansegruppe for prosjektet er oppnevnt av Sametingsrådet .	Sámediggeráđđi lea nammadan prošektii refereansajoavkku .
2.12 Helse og sosial	2.12 Dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit
Sametinget har fått overført midler fra Sosial- og helsedepartementet til oppretting av engasjementsstilling for tre år i Sametinget i 1998 .	Sámediggi lea 1998:s ožžon Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanttas ruđaid mearreáige-virggi ásaheapmái golmma jahkái Sámedikkis .
Saksbehandleren tiltrådte stillingen 14. september og arbeidsoppgavene er i hovedssak oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning .	Áššemeannudeaddji álggii virgái čakčamánu 14. b. ja su bargun lea váldoáššis NAČ 1995:6 Dearvvasvuođa- ja sosiálaplána sámi álbmoga várás , čuovvuleapmi .
Sametinget har fastsatt retningslinjer og satsingsområder for oppfølging av samisk helse- og sosialplan .	Sámediggi lea mearridan njuolggadusaid ja áŋgiruššansurggiid sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaplána čuovvuleapmái .
2.13 Kvinne - og likestillingsspørsmål	2.13 Nisson- ja dásseárvoáššit
Den tre-årige prosjektperioden til Samisk kvinneprosjekt var over ved utgangen av 1998 .	Golmmajagáš Sámi nissonprošeakta loahpahuvvui 1998 loahpas .
Et av innsatsområdene i prosjektet har vært å integrere kvinne- og likestillingsspørsmål på Sametingets dagsorden .	Okta prošeavtta áŋgiruššansurggiin leai ovttastahttit nisson- ja dásseárvoáššiid Sámedikki beaivválaš bargui .
Sametinget drøftet i sak 34/98 utkast til Handlingsplan for likestilling med innsatsområder og mål for 1998 - 2001 .	Sámediggi lea áššis 34/98 Dásseárvodoaibmaplána guorahallan áŋgiruššansurggiid ja mihttomeriid jagiide 1998 - 2001 .
Handlingsplanen for likestilling er delt inn i tre deler .	Dásseárvodoaibmaplána lea juogaduvvon golmma oassái .
Første del omhandler bakgrunnen for planen , perspektiver , mål og strategier , forholdet til andre planer og økonomiske og administrative konsekvenser .	Vuosttas oasis čilgejuvvo plána duogáža , perspektiivvaid , mihttomeriid ja strategiijaid birra , oktavuođa birra eará plánaide ja ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid birra .
Andre del gir en kortfattet omtale av likestilling som et tverrsektorielt politikkområde og Sametingets arbeid med likestillingsspørsmål fram til i dag .	Nuppi oasis čilgejuvvo oanehaččat dásseárvu sektuvrraid gaskasaš politihkkasuorgin ja Sámedikki dásseárvobargu otná rádjai .
Tredje del omhandler innsatsområder og mål for Sametingets arbeid for perioden 1998 - 2001 .	Goalmmát oasis čilgejuvvojit Sámedikki barggu áŋgiruššansuorggit ja mihttomearit áigodahkii 1998 - 2001 .
Det legges opp til en rullering av planen innenfor hver sametingsperiode , slik at man kan justere mål , strategier og innsatsområder	Áigumuššan livččii ođasmahttit plána juohke sámediggeáigodagas vai mihttomeriid , strategiijaid ja áŋgiruššansurggiid sáhttá ođđasis heivehit .
2.14 Retningslinjer og forskrifter	2.14 Njuolggadusat ja láhkaásahusat
Følgende retningslinjer er behandlet av Sametinget i 1998 :	Sámediggi lea meannudan čuovvovaš njuolggadusaid 1998:s :
Retningslinjer for tildeling av midler for oppfølging av NOU 1995:6 Plan for Helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge .	Njuolggadusat ruđaid juogadeapmái NAČ 1995:6 Dearvvasvuođa- ja sosiálaplána sámi álbmoga várás Norggas , čuovvuleapmái .
Sak 40/98	Ášši 40/98
Forskrifter for Samisk utviklingsfond .	Sámi ovddidanfoandda njuolggadusat .
Sak 42/98	Ášši 42/98 .
Retningslinjer for tilskudd til næringskombinasjoner .	Lotnolasealáhusaid doarjjanjuolggadusat .
Sak 43/98	Ášši 43/98 .
2.15 Annet	2.15 Eará
2.15.1 Fredning av Skoltebyen kulturminneområde i Neiden	2.15.1 - Nuortalaš gili kulturmuitoguovllu ráfáiduhttin Njávdámis
Samisk kulturminneråd oversendte fredningsforslag av Skoltebyen kulturminneområde i Neiden til Riksantikvaren for sentral behandling i april 1997 .	Sámi kulturmuitoráđđi sáddii Njávdáma nuortalaš gili kulturmuitoguovllu ráfáiduhttin-eavttuhusa Riikaantikvárii guovddáš meannudeapmái cuoŋománus 1997 .
Dette er det første fredningsforslaget fra et samiske organ .	Dát lea vuosttas ráfáiduhttineavttuhus sámi orgánas .
Det er derfor spesielt beklagelig at arbeidet med fredningsforslaget ikke er fulgt opp av Riksantikvaren med en sentral høring og behandling .	Danin lea ge erenoamáš váidalahtti go Riikaantikvára ii leat čuovvulan ráfáiduhttineavttuhusa barggu guovddáš gulaskuddamiin ja meannudemiin .
Den manglende framdriften er ikke minst beklagelig med tanke på nødvendigheten av en kontinuerlig oppfølging av arbeidet for styrking av østsamisk kultur , Stortingets vedtak om et østsamisk museum som nasjonalt samisk tusenårssted og Riksantikvarens tidlige oppfordring til Samisk kulturminneråd om å ta opp dette vernearbeidet .	Go ášši ii ovdán , de lea dat erenoamáš váidalahtti dan sivas go lea dárbu oktilaččat čuovvulit barggu mii guoská nuortalaš sámi kultuvrra nannemii , Stuorradikki mearrádussii nuortalaš sámi museá ektui našuvnnalaš sámi duhátjahkesadjin ja Riikaantikvára ávžžuhussii ahte Sámi kulturmuitoráđđi galgá bargat dáinna gáhttenbargguin .
Sametinget håper Riksantikvaren i 1999 får fortgang i behandlingen av fredningsforslaget .	Sámediggi doaivu ahte Riikaantikvára 1999:s hoahpuha ráfáiduhttineavttuhusa meannudeami .
2.15.2 Tiltak mot prostitusjon	2.15.2 - Prostitušuvnna vuostálastindoaibmabijut
Sametinget foreslå i sak 14/98 at kjøp av seksuelle tjenester gjøres straffbart .	Sámediggi eavttuhii áššis 14/98 ahte seksuálalaš bálvalusaid oastin galggašii šaddat ráŋggáštahtti dahkkon .
Selv om et lovforbud ikke vil kunne erstatte det sosiale og samfunnsbyggende arbeid mot prostitusjon , vil det kunne gjøre dette arbeidet lettere og mer effektivt .	Vaikko láhkagielddus ii sáhte ge buhttet sosiálalaš ja servodathuksejeaddji barggu prostitušuvnna vuostá , de sáhttá dat liikká álkiduhttit barggu ja dahkat dan beaktileabbon .
Et lovforbud vil etter Sametingets oppfatning også være et sterkt signal om at prostitusjon ikke er akseptabelt i vårt samfunn .	Sámedikki oaivila mielde livččii láhkagielddus maiddái nana signála dasa ahte min servodat ii dohkket prostitušuvnna .
2.15.3 Nødhjelp til samene på Kola	2.15.3 - Heahteveahkki Guoládatnjárgga sámiide
Sametinget har engasjert seg i nødsituasjonen på Kola .	Sámediggi lea bargan Guoládatnjárgga heahtediliin .
Oppholdet ble imidlertid preget av den akutte nødsituasjon som var oppstått , og som selvfølgelig også har konsekvenser for den samiske befolkningen i området .	Mátkkis čuozai dattetge millii dat heahtedilli mii doppe lei , ja mii dieđusge maiddái čuohcá guovllu sámi álbmogii .
Sametingsrådet har bevilget kr 70.000,- til nødhjelp på Kolahalvøya .	Sámediggeráđđi lea juolludan 70.000,- kruvnnu heahteveahki Guoládatnjárgii .
Pengene går via Kárášjoga gielda / Karasjok kommune , som koordinerer hjelp til vennskapskommunen Lujávri .	Ruđat manne Kárášjoga gieldda bokte , mii koordinere veahki ustitvuođa gildii Lujávrái .
Slik vet vi at det går hjelp direkte til samer på russisk side .	Dáinna lágiin diehtit mii ahte veahkki manná njuolga ruoššabeale sámiide .
2.15.4 Lokal Agenda 21	2.15.4 - Báikkálaš Agenda 21
Sametingsrådet har i forbindelse med Miljøverndepartementets arbeid med oppfølging av Lokal Agenda 21 og etablering av regionale knutepunkt , foreslått etablering av et samisk knutepunkt for LA .	Sámediggeráđđi lea Birasgáhttendepartemeantta barggu oktavuođas Báikkálaš Agenda 21 čuovvuleami ektui ja regiovnnalaš guovddášsaji ásaheami ektui eavttuhan Báikkálaš Agenda 21 sámi guovddášsaji ásaheami .
Saken er en oppfølging av presidentens møte med miljøvernministeren 17. mars i år .	Ášši lea presideantta čoahkkima čuovvuleapmin mii dollojuvvui birasgáhttenministeriin njukčamánu 17. b. dán jagi .
2.15.5 Organiseringen av samisk kulturminnevern	2.15.5 - Sámi kulturmuitogáhttema organiseren
Organiseringen av samisk kulturminnevern er evaluert av NIBR i 1998 .	NIBR lea evalueren sámi kulturmuitogáhttema organiserema .
Evalueringsrapporten var ferdig i november d.å. .	Evaluerenraporta gárvvásmuvai dán jagi skábmamánus .
Rapporten ser på tre hovedperspektiv kalt samisk styring , desentralisering og samordning .	Raporta geahčada golbma váldoperspektiivva mat leat sámi stivren , biđggiidahttin ja koordineren .
Rapporten konkluderer med at de samiske interessene innenfor kulturminnevernet er blitt styrket i den perioden Samisk kulturminneråd har vært i aktivitet .	Raporta konkludere ahte sámi beroštumit kulturmuitogáhttemis leat nanosmahttojuvvon dan áigodagas go Sámi kulturmuitoráđđi lea leamaš doaimmas .
Organisasjonsmodellen som er valgt for den samiske kulturminneforvaltningen anses å romme muligheter til å oppnå både samepolitiske mål og en stor grad av målene for desentralisering og samordning .	Organiserenmálle bokte mii lea válljejuvvon sámi kulturmuitohálddašeapmái orru addimin vejolašvuođa juksat sihke sámepolitihkalaš mihttomeriid ja oalle guhkás maiddái biđggiidahttima ja koordinerema mihttomeriid .
Det sies likevel at små og på mange måter utilstrekkelige ressurser sammen med mangelfullt grunnlagsmateriale i form av registrerte kulturminner , gjør at Samisk kulturminneråd ikke når langt nok i sitt arbeid .	Daddjo dattetge ahte smávva ja máŋgga láhkái váilevaš resurssat ja go váilot vuođđoávdnasat registrerejuvvon kulturmuittuid hámis , dagahit ahte Sámi kulturmuitoráđđi ii olat doarvái guhkás bargguinis .
Miljøverndepartementet har uttalt at prøveordningen med Samisk kulturminneråd har vært vellykket , at den skal fortsette og at den skal styrkes i tiden framover .	Birasgáhttendepartemeanta lea cealkán ahte Sámi kulturmuitoráđi geahččalanortnet lea lihkostuvvan , ahte dainna galgá joatkit ja ahte dat galgá nanosmahttojuvvot boahtteáiggis .
3 Sametingets fagpolitiske og forvaltningsmessige oppgaver	3 . Sámedikki hálddahuslaš ja fágapolitihkalaš doaimmat
3.1 Fordeling av tilskudd	3.1 Doarjagiid juogadeapmi
Sametinget har helt siden opprettelsen i 1989 hatt som mål å påta seg flest mulig oppgaver på felt som berører det samiske samfunn .	Sámedikkis lea juo álggaheami rájes 1989:s leamaš ulbmilin váldit badjelasas nu ollu go vejolaš doaimmaid dain surggiin mat gusket sámi servodahkii .
Sametinget har arbeidet med å bygge opp sitt interne system slik at dette fungerer i forhold til de oppgaver som skal utføres .	Sámediggi lea bargan iežas siskkáldas vuogádaga huksemiin vai dat doaimmašii daid bargguid ektui mat galget dahkkojuvvot .
Sametinget overtok fra og med budsjettåret 1993 en rekke nye forvaltningsoppgaver .	Sámediggi válddii 1993 bušeahttajagi rájes badjelasas ollu ođđa hálddašandoaimmaid .
Alle ordninger som fra 1993 er lagt inn under Sametingets budsjettkapittel kap. 0540 i statsbudsjettet er Sametingets forvaltningsansvar .	Sámedikkis lea ovddasvástádus buot daid ortnegiin mat 1993 rájes leat biddjon Sámedikki bušeahttakapihttalii 0540 stáhtabušeahtas .
For å kunne ivareta ansvaret , har Sametinget utarbeidet en rekke forskrifter og retningslinjer for fordeling av midlene .	Sámediggi lea ráhkadan ollu láhkaásahusaid ja njuolggadusaid ruđaid juogadeapmái vai sáhttá gozihit iežas ovddasvástádusa .
Nytt økonomireglement for staten ble fastsatt ved Kgl.res. 26. januar 1996 .	Stáhta ođđa ekonomiijanjuolggadus mearriduvvui Gonagaslaš resolušuvnna bokte ođđajagimánu 26. b. 1996 .
Siktemålet med det nye reglementet er en mer effektiv styring og utnyttelse av statlige midler , og en bedre mål- og resultat oppnåelse .	Ođđa njuolggadusaid ulbmilin lea beaktileabbot sáhttit stivret ja geavahit stáhta ruđaid , ja buorebut juksat mihttomeriid ja bohtosiid .
For å kunne tilfredsstille de kravene som blir stilt i det nye økonomireglementet må Sametinget utarbeide ny instruks for økonomiforvaltningen i Sametinget og innføre nytt økonomisystem .	Jos galgá sáhttit duhtadit daid dárbbuid mat leat dan ođđa ekonomiijanjuolggadusas , de ferte Sámediggi ráhkadit ođđa ekonomiijainstruksa Sámediggái ja álgit geavahit ođđa ekonomiijavuogádaga .
Dette arbeidet ble startet i januar 1998 og det nye økonomisystemet vil være i drift fra 1. januar 1999 .	Dát bargu lea álggahuvvon 1998 ođđajagimánus , ja ođđa ekonomiijavuogádat doaibmagoahtá ođđajagimánu 1. b. 1999 .
Store deler av 1999 vil gå til å utvikle egnede mål og resultatsystemer tilpasset Sametingets egne systemer .	Stuorra oassi 1999:s manná heivvolaš mihttomeriid ja boađusvuogádagaid ráhkadeapmái , heivehuvvon Sámedikki iežas vuogádagaide .
Det er et mål at Sametinget til enhver tid skal ha oversikt over utviklingen innenfor de ulike deler av det samiske samfunn , for best mulig å kunne tilpasse sitt virkemiddelsystem i forhold til de behov man avdekker .	Ulbmilin lea ahte Sámedikkis áiggis áigái lea ollislaš govva dan ovdáneamis mii dáhpáhuvvá sámi servodaga iešguđet osiin , vai buoremusat sáhttá heivehit iežas váikkuhangaskaoapme-vuogádaga daid dárbbuid ektui mat bohtet albmosii .
Når det gjelder eksternfinansierte virkemidler til sametingssystemet er det i dag slik at Samisk utviklingsfond , post 51 , de to siste årene har vært tilført midler over reindriftsavtalen og jordbruksavtalen .	Ruhtadanváikkuhangaskaomiid dáfus mat leat Sámedikki olggobealde , lea dál nu ahte Sámi ovddidanfoanda , poasta 51 , maŋimuš jagiin lea ožžon ruđaid boazodoallo- ja eanadoallošiehtadusas .
Dette er midler som forhandlingspartene har forhandlet frem til å styrke arbeidet med næringsutvikling i regi av Samisk næringsråd .	Dáid ruđaid leat šiehtadusbealit šiehtadan addit ealáhusovddidanbarggu nannemii Sámi ealáhusráđi bokte .
I 1998 ble henholdsvis kr. 2 mill overført over reindriftsavtalen , og kr. 1 mill. overført over jordbruksavtalen .	1998:s bođii 2 miljon kruvnnu boazodoallošiehtadusas ja 1 miljon kruvdnu eanadoallošiehtadusas .
Eksternfinansieringen av prosjekter og tiltak på Sametingets driftsbudsjett gjør at driftskostnadene på regnskapet år for år vil ligge i overkant av det budsjettet som tidligere er vedtatt .	Prošeavttaid ja doaibmabijuid ruhtadeapmi Sámedikki doaibmabušeahta olggobealde dagaha ahte doaibmagolut rehketdoalus jagis jahkái leat eanet go bušeahtta mii ovdal lea mearriduvvon .
Årsaken til at disse midlene er holdt utenfor budsjettfordelingen , er at man skal kunne sammenligne tallene som bevilges over den faste bevilgningen fra år til år .	Sivvan dasa go dát ruđat leat dollojuvvon olggobealde bušeahttajuogadeami lea dat go galgá sáhttit buohtastahttit loguid mat juolluduvvojit bissovaš juolludusa bokte jagis jahkái .
3.2 Sametingets driftsregnskap 1998	3.2 Sámedikki 1998 doaibmarehketdoallu
Totale bevilgnings- og regnskapstall for kap. 0540/3540 Sametinget ( alle tall i tusen ) .	Kap. 0540/3540 Sámediggi ollislaš juolludus- ja rehkedoallologut ( buot logut 1000 kr. )
Post Betegnelse Bevilgning Regnskap Mer- / mindre forbruk	Poasta Namahus Juolludus Rehketdoallu Eanet- / unnit- geavahus
01 Driftsutgifter 27 263 30 075 - 2 812	01 Jodihangolut 27 263 30 075 - 2 812
51 Samisk næringsråd 20 597 20 597	51 Sámi ealáhusráddi 20 597 20 597
52 Samisk kulturråd 10 376 10 376	52 Sámi kulturráddi 10 376 10 376
53 Samisk språkråd 18 206 18 206	53 Sámi giellaráddi 18 206 18 206
70 Tilskudd til andre samiske formål 9 922 9 905 17	70 Doarjja eará sámi áigumušaide 9 922 9 905 17
Sum Kap. 3540 Tilfeldige innt . 86 364 2 724 89 159 - 2 795 2 724	Submi Kap. 3540 Soaittáhatdietnasat 86 364 2 724 89 159 - 2 795 2 724
Sum 89 088 89 159 - 71	Submi 89 088 89 159 - 71
Mer forbruk - 71	Eanetgeavahus - 71
Regnskapet for 1998 viser et merforbruk på kap. 0540/3540 på kr 71.000,-	Rehketdoalus oidno ahte 1998:s lea kapihttalis 0540/3540 71.000,- kr. eanetgeavahus . 1998 rehketdoallu čájeha
Sametinget som det sentrale samiske myndighetsorgan , er naturlig også adressat for saker som berører den samiske befolkning .	Sámediggi , guovddáš sámi váldeorgánan lea maiddái lunddolaš čujuhussan áššiin mat gusket sámi álbmogii .
Siden Sametinget ble etablert har det vært en jevn vekst i antallet henvendelser og saker Sametinget mottar .	Sámedikki ásaheami rájes lea oktavuođa váldimiid ja áššiid lohku Sámediggái lassánan jeavddalaččat .
Denne økningen er gledelig og samtidig en stor utfordring for tinget både administrativt og politisk .	Dát lassáneapmi illudahttá ja lea seammás stuorra hástalussan diggái sihke hálddahuslaččat ja politihkalaččat .
Dagens administrative system er under økende press bare for å kunne håndtere veksten i antall henvendelser til Sametinget .	Hálddahusvuogádagas lea garra noađđi dušše nagodit gieđahallat daid bargguid mat lassánit Sámedikkis .
Det er imidlertid en målsetting å utvikle kapasiteten i Sametingssystemet i takt med de krav som stilles til Sametinget både som forvaltningsorgan og politisk organ .	Dattetge lea mihttomearrin buoredit kapasitehta sámediggevuogádagas daid gáibádusaid ektui mat biddjojuvvojit Sámediggái sihke hálddašanorgánan ja politihkalaš orgánan .
Nedenforstående tabell illustrerer antallet journalføringer i perioden 1994-1998 .	Tabealla dás vuolábealde čájeha journalii fievrridemiid áigodagas 1994-1998 .
Utviklingen viser at dagens Sameting håndterer en dokumentmasse som begynner å nærme seg departementenes .	Dát ovdáneapmi čájeha ahte dokemeantamearri maid Sámediggi gieđahallá álgá juksat departemeanttaid dási .
Til sammenligning hadde Landbruksdepartementet i 1998 22.643 journalføringer .	Buohtastahttin dihte dán dili ledje Eanadoallodepartemeanttas 1998:s 22 643 journalfievrrideami .
Antallet journalføringer i perioden 1994-1998	Journalfievrridemiid lohku áigodagas 1994-1998
3.3 Sametingsrådet	3.3 Sámediggeráđđi
Sametingsrådets forvaltningsmessige oppgaver i 1998 har vært fordeling av tilskudd til samiske organisasjoner ( kr.2.600.000,- ) , fordeling av midler til politiske grupper i Sametinget ( kr.1.300.000,- ) , samt andre tiltak ( kr. 147.000,- ) .	Sámediggeráđi hálddahuslaš doaimmaide 1998:s leat gullan doarjaga juogadeapmi sámi organisašuvnnaide ( 2.600.000,- kruvnnu ) , ruđaid juogadeapmi Sámedikki politihkalaš joavkkuide ( 1.300.000,- kruvnnu ) , ja eará doaibmabijut ( 147.000,- krunnu ) .
3.4 Forvaltnings- og fagpolitiske oppgaver i Sametingets underliggende råd	3.4 Sámedikki vuollásaš ráđiid hálddašan- ja fágapolitihkalaš doaimmat
3-4.1 Arbeidet med samisk språk	3.4.1 - Bargu sámegiela ektui
Samisk språkråd er et organ for Sametinget og har ansvaret for å utvikle og bevare samisk språk i Norge .	Sámi giellaráđđi lea Sámedikki orgána ja das lea ovddasvástádus ovddidit ja suodjalit sámegiela Norggas .
Oppgavene til Samisk språkråd er å verne om den kulturarv som samisk skriftspråk og talespråk representerer , arbeide for bevaring og styrking av samisk språk , utvikle samisk terminologi , fastsette skrivemåten av samiske ord og uttrykk innenfor rammene av de fastsatte nordiske samiske rettskrivninger , veilede og informere om samiske språkspørsmål , føre oversikt over kvalifiserte oversettere og tolker samt fremme og delta i nasjonalt og nordisk samarbeid om samiske språkspørsmål .	Sámi giellaráđi bargun lea gáhttet sámi kulturárbbi nugo sámi čállingiella ja hállangiella leat , sámegiela suodjalan- ja nannenbargu , sámegiel tearpmaid ovddideapmi , sámegiela sániid ja dajáladagaid čállinvuogi mearrideapmi mearriduvvon davviriikkalaš sámegiel riektačállima rámmaid siste , oaivadit ja juohkit dieđuid sámi giellaáššiid birra , fievrridit registarii dohkálaš jorgaleddjiid ja dulkkaid , našuvnnalaš ja davviriikkalaš ovttasbarggu ovddideapmi ja dasa searvan , ja vel davviriikkalaš ovttasbargu sámi giellaáššiid hárrái .
Sametinget har i 1998 overført kr 198.000,00 fra post 70 til post 53 for å styrke satsingen i samisk språk .	Sámediggi lea 1998:s sirdán 198.000,- kruvnnu poasttas 70 postii 53 nannen dihte áŋgiruššamiid sámegiela oktavuođas .
Samisk språkråd har i 1998 arbeidet med følgende spørsmål :	Sámi giellaráđđi lea 1998:s bargan čuovvovaš áššiiguin :
Tospråklighet	Guovttegielalašvuohta
Sametinget har gitt Samisk språkråd ansvar for fordeling av statlige midler til samisk tolketjeneste og tospråklighet , til de seks kommunene som tilhører forvaltningsområdet for samisk språk : Karasjok , Kautokeino , Tana , Porsanger , Nesseby og Kåfjord kommuner og Finnmark og Troms fylkeskommuner .	Sámediggi lea addán Sámi giellaráđđái ovddasvástádusa juogadit stáhtalaš ruđaid sámi dulkabálvalussii ja guovttegielalašvuhtii guđa gildii mat gullet sámegiela hálddašanguvlui , namalassii Kárášjohka , Guovdageaidnu , Deatnu , Porsáŋgu , Unjárga ja Gáivuotna , ja Finnmárkku ja Tromssa fylkagielddaide .
Midlene for inneværende år var 16.650.000 kroner .	Ruđat dasa ledje 16.650.000,- kruvnnu dán jagi .
Tolkeprøve- og autorisasjonsordning	Dulkageahččaleapmi ja autorisašuvdnaortnet
Samisk språkråd har en godkjenningsordning som kan gi grunnlag for registrering av godkjente tolker .	Sámi giellaráđis lea dulkadohkkehanortnet man vuođul sáhttá fievrridit registarii dohkkehuvvon dulkkaid .
Samisk språkråd har hatt en arbeidsgruppe som har fremmet forslag til hvordan en slik autorisasjonsordning skal fungere .	Sámi giellaráđis lea leamaš bargojoavku mii lea ovddidan eavttuhusa movt dulkadohkkehanortnet galgá doaibmat .
Støtte til prosjektarbeid	Doarjja prošeaktabargui
Samisk språkråd har i 1998 gitt støtte til følgende prosjekter etter søknad fra kommuner , / fylkeskommuner her nevnes : stedsnavnprosjekt - sørsamisk område , prosjekter innen helse- og sosialtjenesten , terminologiutvikling , språkkurs for samisktalende , samisk språksentere , tospråklige barnehager , språkveileder - Evenes og Skånland kommuner .	Sámi giellaráđđi lea 1998:s addán doarjaga čuovvovaš prošeavttaide maidda gielddat / fylkagielddat leat ohcan , dás namuhit ; báikenammaprošeakta - lullisámi guovlu , dearvvasvuođa- ja sosiálaprošeavttat , tearbmaovddideapmi , giellakursa sámegielagiidda , sámi giellaguovddážat , guovttegielalaš mánáidgárddit , giellaoaivadeaddjit - Evenášši ja Skániid gielddat .
Språkundersøkelse - offentlige organer	Giellaiskkadeapmi - almmolaš orgánat
Undersøkelsen gir Sametinget en beskrivelse av situasjonen for samisk språk i offentlig sammenheng .	Iskkadeapmi addá buori gova Sámediggái das makkár dilis sámegiella lea almmolaččat .
Samisk språkråd har for første gang undersøkt hvordan offentlige organer bruker samisk i statstjenesten , og om de organer som yter tjenester i hele eller deler av forvaltningsområdet for samisk språk , kjenner samelovens språkregler .	Sámi giellaráđđi lea vuosttas gearddi iskan movt almmolaš stáhta orgánat geavahit sámegiela , ja dovdet go dat orgánat mat fállet bálvalusaid olles sámegiela hálddašanguvlui dahje osiide das sámelága giellanjuolggadusaid .
Av 43 spurte statlige institusjoner svarte 35 på denne undersøkelsen .	Jearahallan sáddejuvvui 43 stáhta institušuvdnii ja 35 dain vástidedje iskkadeami .
Undersøkelsen viser at samelovens språkregler ikke blir fulgt .	Iskkadeapmi čájeha ahte sámelága giellanjuolggadusat eai čuvvojuvvo .
Det ser ut til å være tre hovedårsaker til dette .	Dasa orrot leamen golbma váldosiva .
Statsinstitusjonene har manglende kjennskap til regelverket ( samelovens språkregler med forskrifter , mållova og forvaltningsloven ) .	Stáhtainstitušuvnnain váilu diehtu njuolggadusaid birra ( sámelága giellanjuolggadusat ja láhkaásahus , mållova ja hálddašanlága birra ) .
Videre mangler statsinstitusjonene rutiner for språklikestillingsarbeid .	Stáhtainstitušuvnnain váilot rutiinnat gielladássásašvuođabargui .
Statsinstitusjonene har i tillegg få ansatte med kunnskaper i samisk språk .	Dasto leat stáhtainstitušuvnnain ollu bargit geat eai máhte sámegiela .
Utdanningsstipend for samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Sametinget vedtok i sak 16/93 retningslinjer til Utdanningsstipend for samisk ungdom .	Sámediggi mearridii áššis 16/93 njuolggadusaid Sámi nuoraid oahppostipeandda juogadeapmái .
I Sametingets budsjett for 1998 - Fordeling , ble det på kap. 549 post 70.3 avsatt kr. 850.000 til utdanningsstipend for samisk ungdom .	Sámedikki 1998 bušeahtas - Juogadeapmi várrejuvvui kapihttalis 549 poasttas 70.3 850.000,- kruvnnu sámi nuoraid oahppostipendii .
Det var stor interesse for utdanningsstipendet i 1998 .	1998:s leai stuorra beroštupmi oahppostipendii .
Samisk orddatabank	Sámi sátnevuorká
Samisk orddatabank er en database hvor samiske ord og samisk terminologi samles og blir tilgjengelig for flest mulig brukere .	Sámi sátnevuorká lea dihtorvuođđu masa sámegiel sánit ja sámegiel tearpmat čohkkejuvvojit ja leat olámuttos nu ollu geavaheddjiide go vejolaš .
Brukerne skal kunne søke både etter samiske og norske ord .	Geavaheaddjit galget sáhttit ohcat sihke sámegiel ja dárogiel sániid .
Prosjektet skal legge forholdene til rette for en koordinert utvikling av det samiske språk der både eksisterende og ny terminologi blir tilgjengelig for flest mulig .	Prošeakta galgá láhčit dilálašvuođaid sámegiela koordinerejuvvon ovddideapmái man oktavuođas sihke dáláš ja ođđa tearpmat šaddet olámuddui nu ollugiidda go vejolaš .
Samisk språknemnd	Sámi giellalávdegoddi
Samisk språkråd har i 1998 deltatt i planleggingen av Samisk språknemnd , en felles nordisk nemnd for det samiske språkarbeidet .	Sámi giellaráđđi lea 1998:s searvan Sámi giellalávdegotti plánemii , mii lea sámi giellabarggu oktasaš davviriikkalaš lávdegoddi .
Samisk språknemndas reorganisering under sametingene gjør at Samisk språkråd får større ansvar for arbeidet i språknemnda .	Sámi giellalávdegotti ođđasis organiseren sámedikkiid vuollái dagaha dan ahte Sámi giellaráđđi oažžu stuorát ovddasvástádusa giellalávdegotti bargui .
Det knytter seg en del utfordringer i forhold til organisering og finansiering av dette arbeidet .	Dán barggu organiserema ja ruhtadeami oktavuođas leat máŋga hástalusa .
3.4.2 Arbeidet med samisk kulturminnevern	3.4.2 - Sámi kulturmuitogáhttenbargu
Samisk kulturminneråd har som formål å verne samiske kulturminner og på en måte som bidrar til å styrke og videreføre samisk kultur .	Sámi kulturmuitoráđi ulbmilin lea gáhttet sámi kulturmuittuid nu ahte sámi kultuvrra nanusmuvašii ja ovddiduvvošii .
Samisk kulturminneråd er organisert under Sametinget , som har den politiske styring og arbeidsgiveransvar , og Miljøverndepartementet ved Riksantikvaren , som har det overordnede fagansvar .	Sámi kulturmuitoráđđi lea organiserejuvvon Sámedikki vuollásažžan , maid diggi galgá politihkalaččat stivret , ja dikkis lea dasa maiddái bargoaddiovddasvástádus , ja Birasgáhttendepartemeanttas fas Riikaantikvára bokte lea bajit dási fágaovddasvástádus .
Samisk kulturminneråds administrasjon er delegert myndighet og har forestått den løpende saksbehandling etter kulturminneloven og ivaretakelse av kulturminneinteresser i plan- og bygningsloven .	Sámi kulturmuitoráđi hálddahussii lea delegerejuvvon váldi , ja dat jođiha beaivválaš áššemeannudeami kulturmuitolága mielde ja goziha kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenlága mielde .
Sametinget vedtok et budsjett for Samisk kulturminneråd for 1998 på kr. 5.451 mill. kr. .	Sámediggi mearridii 5.451 miljon kruvdnosaš bušeahta Sámi kulturmuitoráđđái jahkái 1998 .
Samisk kulturminneråd er gitt fordelingsmyndighet over post 1429 72,7 på Riksantikvarens budsjett .	Sámi kulturmuitoráđđái lea addojuvvon juogadanváldi Riikaantikvára bušeahta postii 1429 72,7 .
Posten var i 1998 på 600.000 kr og er ment nyttet til konkrete vernetiltak for samiske kulturminner og kulturmiljø .	Poastta sturrodat 1998:s leai 600.000,- kruvnnu ja dat ruhta lea oaivvilduvvon sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa konkrehta gáhttendoaibmabijuide .
Evaluering av samisk kulturminnevern	Sámi kulturmuitogáhttema evalueren
Organiseringen av samisk kulturminnevern er evaluert av NIBR i 1998 .	Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR ) lea evalueren Sámi kulturmuitogáhttema organiserema 1998:s .
Rapporten ser på tre hovedperspektiv kalt samisk styring , desentralisering og samordning . Rapporten konkluderer med at de samiske interessene innenfor kulturminnevernet er blitt styrket i den perioden Samisk kulturminneråd har vært i aktivitet .	Evaluerenraporta árvvoštallá golbma váldoperspektiivva , sámi stivrema , biđggiidahttima ja koordinerema , ja konkludere ahte sámi beroštumit kulturmuitogáhttemis leat nanosmahttojuvvon dan áigodagas go Sámi kulturmuitogáhtten lea leamaš doaimmas .
Organisasjonsmodellen som er valgt for den samiske kulturminneforvaltningen anses å romme muligheter til å oppnå både samepolitiske mål og en stor grad av målene for desentralisering og samordning .	Organiserenmálle bokte mii lea válljejuvvon sámi kulturmuito-hálddašeapmái orru vejolaš juksat sihke sámepolitihkalaš mihttomeriid ja maiddái oalle guhkás biđggiidahttima ja koordinerema mihttomeriid .
Det sies likevel at små og på mange måter utilstrekkelige ressurser sammen med mangelfullt grunnlagsmateriale i form av registrerte kulturminner , gjør at Samisk kulturminneråd ikke når langt nok i sitt arbeid .	Daddjojuvvo dattetge ahte smávva ja máŋgga láhkái váilevaš resurssat ja unnán vuođđodieđut registrerejuvvon kulturmuittuid hámis , dagahit dan ahte Sámi kulturmuitoráđđi ii leat doarvái guhkás olahan bargguinis .
Miljøverndepartementet har uttalt at prøveordningen med Samisk kulturminneråd har vært vellykket , at den skal fortsette og at den skal styrkes i tiden framover .	Birasgáhttendepartemeanta lea cealkán ahte Sámi kulturmuitoráđi geahččalanortnet lea lihkostuvvan , ahte dainna galgá joatkit ja ahte dan galgá nannet boahtteáiggis .
Faglige initiativ , oppgaver og prosjektarbeid i 1998 :	Fágalaš initiatiivvat , doaimmat ja prošeaktabargu 1998:s
Det har vært en økning i antall saker som Samisk kulturminnevern har ansvar for .	Áššiid lohku maidda Sámi kulturmuitogáhttemis lea ovddasvástádus lea lassánan .
Som ivaretaker av samiske kulturminneinteresser i plan- og byggesaker etter plan- og bygningsloven gir Samisk kulturminneråd høringsuttalelser til statlige verneplaner , til fylkesplaner , til kommunale arealplaner , reguleringsplaner , bebyggelsesplaner og enkeltsøknader , og til konsekvensutredninger .	Go Sámi kulturmuitoráđđi galgá gozihit sámi kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenáššiin plána- ja huksenlága mielde , de addá dat gulaskuddancealkámušaid stáhtalaš gáhttenplánaide , fylkaplánaide , gieldalaš areálaplánaide , regulerenplánaide , giliplánaide ja ovttaskas ohcamiidda , ja váikkuhaniskkadančielggademiide .
Samisk kulturminneråd driver veiledning i planspørsmål overfor kommunene , og har innsigelsesmyndighet overfor kommunenes arealplaner , reguleringsplaner og bebyggelsesplaner .	Sámi kulturmuitoráđđi oaivada gielddaid plánaáššiin , ja das lea vuostácealkinváldi gielddaid areálaplánaide , regulerenplánaide ja giliplánaide .
Samisk kulturminneråd legger stor vekt på å ha et generelt godt samarbeid med fylkeskommunene og Fylkesmannen i saksbehandlingen .	Sámi kulturmuitoráđi mielas lea buorre ovttasbargu fylkagielddaiguin ja Fylkamanniin hui dehálaš áššemeannudeami oktavuođas .
Der det er mulig søkes det å gjennomføre fellesbefaringer med fylkeskommunene og miljøvernavdelingene til de enkelt fylkesmenn .	Oktasašgeahčadeamit geahččaluvvojit čađahuvvot ovttasráđiid fylkagielddaiguin ja ovttaskas fylkamanni birasgáhttenossodagaiguin dokko gokko lea vejolaš .
Dette gjelder i Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag . Sør-Trøndelag og Hedemark .	Dát guoská Finnmárku , Tromsii , Norlándii , Davvi-Trøndelahkii , Mátta-Trøndelahkii ja Hedemárkui .
Av saker som har fått særlig oppmerksomhet i 1998 nevnes :	Čuovvovaš áššit leat 1998:s ožžon erenoamáš fuomášumi :
Fredningsforslaget for Skoltebyen kulturminnevernområde i Neiden og skjøtselsarbeid i Neiden , samisk bygningsvern , samisk skjelettmateriale , kulturminnedatabase , restaurerings- og vedlikeholdsprosjekt i Heammogieddi , Kautokeino kommune , dokumentasjonsmateriale fra Røros området , samiske kulturminner og kulturmiljø i Mauken - Blåtind , konsekvensutredning - linjetrase Levanger kommune .	Njávdáma nuortalaš gili kulturmuitogáhttenguovllu ráfáiduhttinárvalus , seailluhanbargu Njávdámis , sámi visttiid gáhtten , sámi dákteriggeávdnasat , kulturmuitodihtorvuođđu , ođasmahttin- ja matasatninprošeakta Heammogiettis Guovdageainnu suohkanis , duođaštus-ávdnasat Røros-guovllus , sámi kulturmuittut ja kulturbiras Meavkkis - Blåtind:as , váikkuhaniskkadančielggadus - linjátrase Levanger gielddas .
Av internasjonalt samarbeid har Samisk kulturminnevern deltatt i : Norsk-russisk kulturminnevernsamarbeid , konvensjonen om biologisk mangfold , inter-regionalt regisstreringsprosjekt i sørsamisk område .	Sámi kulturmuitoráđđi lea maiddái searvan čuovvovaš riikkaidgaskasaš bargui : norgalaš-ruoššalaš kulturmuitogáhttenovttasbargu , biologálaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvdna , sis-regiovnnalaš registrerenprošeakta lullisámi guovllus .
3.4.3 Arbeidet med samiske kulturspørsmål	3.4.3 - Bargu sámi kulturáššiiguin
Samisk kulturråd er et underliggende råd i Sametingssystemet .	Sámi kulturráđđi lea Sámedikki vuollásaš ráđđi .
I tillegg til å forestå forvaltningsoppgaver på vegne av Sametinget , er Samisk kulturråd også et fagpolitisk organ for Sametinget i saker som berører samisk kulturpolitikk .	Sámi kulturráđđi jođiha hálddašandoaimmaid Sámedikki ovddas ja lea dasa lassin Sámedikki fágapolitihkalaš orgána áššiin mat gusket sámi kulturpolitihkkii .
Samisk kulturrådet har et utstrakt samarbeid med andre underliggende råd i Sametingssystemet .	Sámi kulturráđđi bargá viidát ovttasráđiid eará vuollásaš ráđiiguin sámediggevuogádagas .
En vil spesielt her nevne samarbeidet med Samisk næringsråd og Samisk kulturminneråd med tanke på faglig vurdering og felles finansiering av prosjekter .	Erenoamážit namuhit dás ovttasbarggu Sámi ealáhusráđiin ja Sámi kulturmuitoráđiin fágalaš árvvoštallamiin ja prošeavttaid oktasaš ruhtademiin .
Videre ser en kontakten med kommuner , fylkeskommuner og samiske organisasjoner som viktig .	Dasto lea dehálaš doallat oktavuođa gielddaiguin , fylkagielddaiguin ja sámi organisašuvnnaiguin .
Kontaktutvalget for samiske kulturspørsmål	Sámi kulturáššiid oktavuohtalávdegoddi
I 1997 ble det foretatt en gjennomgang / evaluering av arbeidet i kontaktutvalget for samiske kulturrsørsmål , hvor mandat , oppgaver , vilkår og virksomhet var gjenstand for diskusjon .	1997:s lea sámi kulturáššiid oktavuohtalávdegotti bargu geahčaduvvon , / evaluerejuvvon man oktavuođas lea ságastallojuvvon mandáhta , bargguid , eavttuid ja doaimmaid birra .
Det synes som om denne gjennomgangen har resultert i at arbeidet i utvalget har fått en mer tilpasset struktur .	Orru dego dát geahčadeapmi livččii dagahan dan ahte lávdegotti bargui lea šaddan eanet heivehuvvon struktuvra .
Samisk tusenårssted	Sámi duhátjahkesadji
Utfordringen vil være å få etablert en juridisk enhet som kan drive fram etableringen og driften av museumsanlegget .	Hástalussan lea ásahit juridihkalaš ovttadaga mii sáhttá bargat museárusttega ásahemiin ja doaimmain .
Dette vil måtte skje i nært samarbeid med Samisk kulturminneråd , det østsamiske miljøet , Sør-Varanger kommune og andre naturlige samarbeidspartnere .	Dát ferte dahkkot lagaš ovttasbargguin Sámi kulturmuitoráđiin , nuortasámi birrasiiguin , Mátta-Várjjaga gielddain ja eará lunddolaš ovttasbargoguimmiiguin .
Av forvaltningsmessige virkemidler disponerte Samisk kulturråd i 1998 :	Sámi kulturráđis ledje 1998:s čuovvovaš hálddahuslaš váikkuhangaskaoamit :
Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
I Sametingets budsjett for 1998 ble det over kap. 540 , post 52.1 " Samisk kulturfond " bevilget kr. 5 000 0000,- .	Sámedikki 1998 bušeahtas juolluduvvui kapihttalis 540 , poasta 52.1 « Sámi kulturfoanda » 5 miljon kruvnnu .
Fondets virkeområde er hele landet .	Foandda doaibmaguovlu lea olles riika .
Det registreres at antallet søknader øker .	Oidno ahte ohcamiid lohku lassána .
Den totale søknadssummen til fondet i 1998 var på omlag 15 mill. kr. .	Oktiibuot bohte ohcamat fondii 1998:s sullii 15 miljon kruvnnu ovddas .
Det tilsvarer en økning på omlag 1,5 mill kr. sett i forhold til tallene fra 1997 .	Dát lea lassánan sullii 1,5 miljon kruvnnuin 1997 loguid ektui .
Innvilget støtte til de ulike saksområdene synes i hovedtrekk å gjenspeile tidligere års tall .	Juolluduvvon doarjja iešguđet áššesurggiide čájeha ahte logut mealgadii sulastahttet ovddit jagiid loguid .
Siden opprettelsen av Samisk kulturfond er det søkt å forme innsatsen etter egne behov og ønsker på kulturområdet .	Sámi kulturfoandda ásaheami rájes leat áŋgiruššamat geahččaluvvon hábmejuvvot kultursuorggi iežas dárbbuid ja sávaldagaid mielde .
Det har skjedd i en tid hvor oppgavene har økt , og nye problemstillinger er blitt reist .	Dát lea dáhpáhuvvan oktanaga dainna go barggut leat lassánan , ja ođđa čuolmmat leat ovddiduvvon .
Samtidig har ikke de økonomiske rammene hatt en tilsvarende økning .	Ekonomálaš rámmat gal eai leat seamma ollu lassánan .
En grunnleggende tanke ved opprettelsen av Samisk kulturfond var at utviklingsmulighetene på egen premisser innenfor samisk kunst og kultur skulle sikres .	Vuođđojurdda Sámi kulturfoandda ásahemiin leai ahte sámi dáidaga ja kultuvrra ovdánanvejolašvuođat galge sihkkarastot daid iežaset eavttuid vuođul .
Arbeidet med samiske næringsspørsmål	3.4.4 - Bargu sámi ealáhusáššiiguin
Samisk næringsråd forestår forvaltningsoppgaver på vegne av Sametinget og fungerer som fagpolitisk organ spesielt i saker som berører næringsliv- og sysselsettingsspørsmål .	Sámi ealáhusráđđi jođiha hálddašandoaimmaid Sámedikki ovddas ja doaibmá fágapolitihkalaš orgánan erenoamážit áššiid oktavuođas mat gusket ealáhusaide ja barggolašvuhtii .
Samisk næringsråd har et vidt spekter av saker knyttet til de fire forvaltningsområdene , jfr. punkt 1.1 .	Sámi ealáhusráđis leat ollu áššit mat čatnasit njeallje doaibmaguvlui , gč. čuoggá 1.1 .
Samisk næringsråd driver også et utstrakt samarbeid med andre offentlige finansieringsinstanser som krever ressurser for samordning og tilrettelegging .	Sámi ealáhusráđis lea maiddái viidát ovttasbargu eará almmolaš ruhtadaninstánssaiguin masa ferte geavahit koordineren- ja láhčinresurssaid .
Saksvolumet for 1998 kan illustreres gjennom følgende tall : 140 saker til rådsbehandling , 324 administrativt behandlede saker samt 137 administrativt behandlede saker i næringskombinasjoner .	Áššemeari 1998:s sáhttá govvet čuovvovaš loguiguin : 140 ráđđeášši , 324 hálddahusášši ja 137 hálddahuslaččat meannuduvvon lotnolasealáhusášši .
I Statsbudsjettet for 1998 var fondets bevilgning på kr. 17 597 000 .	1998 stáhtabušeahtas leai foandda juolludus 17.597.000,- kruvnnu .
Rammen for fordeling av tilskudd til duodji var på 3,6 mill. kroner .	Dán rámmas leai 3,2 miljon kruvnnu lotnolasealáhusortnega joatkimii .
Over Reindriftsavtalen og Jordbruksavtalen er det stilt henholdsvis 2 mill. kroner og 1 mill. kroner til disposisjon for Samisk næringsråd .	Boazodoallošiehtadusa bokte bođii 2 miljon kruvnnu ja eanadoallošiehtadusa bokte fas 1 miljon kruvdnu Sámi ealáhusráđi geavahussii .
Likeledes er det gitt en tilleggsbevilgning på 1 mill. kroner til Hellemo-prosjektet og 2 mill. kroner til oppfølging av Sametingets handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder .	Dasto bođii lassijuolludus 1 miljon kruvdnu Hellemo-prošektii ja 2 miljon kruvnnu Sámedikki sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána čuovvuleapmái .
Sametinget har fått tillatelse til å omdisponere post 01 Driftsutgifter med inntil kr. 500 000 mot tilsvarende innsparing under post 51 Samisk næringsråd .	Sámediggi lea ožžon lobi earáláhkái geavahit poastta 01 doaibmaruđaid gitta 500.000,- kruvnnu rádjai , ja lea ferten seastit seamma ollu poasttas 51 Sámi ealáhusráđđi .
Totalt hadde Samisk næringsråd kr. 27 197 000 til disposisjon for 1998 .	Oktiibuot leai Sámi ealáhusráđis geavahusas 1998:s 27.197.000,- kruvnnu .
Det er innvilget tilsagn på vel 31 mill. kr. til fondssøknader i 1998 .	Foandaohcamiidda lea 1998:s juolluduvvon bures 31 miljon kruvnnu .
Programarbeid	Prográmmabargu
Samisk næringsråd deltar i programarbeid i ulike fora .	Sámi ealáhusráđđi searvá iešguđet foraid prográmmabargui .
Dette fører også til en bedre samordning av virkemiddelbruk .	Dán bokte lea maiddái vejolašvuohta buorebut koordineret váikkuhangaskaomiid geavaheami .
Sametinget isolert har verken økonomiske eller administrative ressurser til alene å imøtekomme utfordringer og løse store og omfattende oppgaver i det samiske samfunnet .	Sámedikkis okto eai leat ekonomalaš eai ge hálddahuslaš resurssat ge ovddidit daid hástalusaid ja čoavdit daid stuorra ja viiddis bargguid mat sámi servodagas leat .
Her kan nevnes Omstillingsprogrammet for Indre Finnmark og Regjeringens Nord-Norge utvalg .	Dás sáhttit namuhit Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma ja Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti .
Samisk næringsråd har i 1998 for i forestått følgende forvaltningsoppgaver :	Sámi ealáhusráđđi lea 1998:s doaimmahan čuovvovaš hálddašanbargguid :
Samisk utviklingsfond	Sámi ovddidanfoanda
Samisk utviklingsfond har til formål å fremme tiltak av særlig kulturell , sosial og økonomisk betydning for den samiske befolkning og det samiske bosettingsområdet .	Sámi ovddidanfoandda ulbmilin lea ovddidit doaibmabijuid main lea erenoamáš kultuvrralaš , sosiálalaš ja ekonomalaš mearkkašupmi sámi álbmogii ja sámi ássanguvlui .
Fondet er et distriktspolitisk virkemiddel i sametingssystemet .	Foanda lea guovllupolitihkalaš váikkuhangaskaoapmi sámediggevuogádagas .
Med et utvidet geografisk virkeområde fra 1997 legger de nye retningslinjene som ble vedtatt i 1998 opp til en mer markert støtteprofil ovenfor kuturtiltak , reindriftsrelatert virksomhet og tiltak avledet av reindrift .	Viiddiduvvon doaibmaguovlluin 1997 rájes lea ođđa njuolggadusain mat mearriduvvojedje 1998:s áigumuššan eambbo deattuhit doarjaga kulturdoaibmabijuide , boazodollui guoski doaimmaide ja doaibmabijuide mat leat vuolgán boazodoalus .
Fondets geografiske virkeområde er nå avgrenset til 20 kommuner og den samiske befolkning på Senja og Lenvik kommune og i sørsameområdet .	Foandda geográfalaš doaibmaguovlu lea dál ráddjejuvvon 20 gildii , ja Sáčča ja Leaŋgaviikka gielddaid ja lullisámeguovllu sámi álbmogii .
I Troms fylke er virkeområdet Kvænangen kommune , Gáivuona / Kåfjord kommune , Storfjord kommune , kretser i Lavangen- , Tromsø- og Skånland kommuner og bygder i Gratangen kommune .	Tromssa fylkkas gullet doaibmaguvlui Návuona , Gáivuona ja Omasvuona gielddat , oasit Loabágiid , Tromssa ja Skániid gielddain ja gilit Gratangenis .
I tillegg kan fondet yte støtte til den samiske befolkningen på Senja og fastlandsdelen av Lenvik kommune .	Lassin sáhttá foanda addit doarjaga sámi álbmogii Sáččas ja nannanoassái Leaŋgaviikka gielddas .
I Nordland fylke er virkeområdet deler av Evenes og Tysfjord kommuner og kretsene Veggen og Vassdalen i Narvik kommune .	Norlándda fylkkas gullet doaibmaguvlui oasit Evenášši ja Divttasvuona gielddain ja guovllut Veggenis ja Vassdalenis Narviikka gielddas .
I tillegg kan fondet yte støtte til den samiske befolkningen i området fra Saltfjellet i Nordland til Engerdal i Hedmark fylke .	Dasa lassin sáhttá foanda addit doarjaga sámi álbmogii guovlluin Sálttoduoddara rájes Norlánddas gitta Engerdalen rádjai Hedmárkku fylkkas .
I tillegg forvalter Samisk næringsråd : fordeling av støtte til næringskombinasjoner , fordeling av støtte til duodji og midler over Interreg-programmet .	Sámi ealáhusráđđi hálddaša vel dieid lassin : lotnolasealáhusdoarjaga juogadeami , duodjedoarjaga juogadeami ja Interreg-prográmma ruđaid .
4 Økonomiske og administrative utfordringer	4 - Ekonomálaš ja hálddahuslaš hástalusat
4.1 Innledning	4.1 Álggahus
Sametinget er inne i en prosess når det gjelder overføring av forvaltningsordninger som direkte berører den samiske befolkning .	Sámedikkis lea jođus proseassa mii lea diggái sirdima birra hálddašanortnegiid mat njuolga gusket sámi álbmogii .
Sametinget vil fra og med 1999 få overført sitt budsjett som en såkalt post 50-bevilgning .	Sámediggi oažžu 1999 rájes iežas bušeahta nu gohčoduvvon poasta 50-juolludussan .
Dette betyr at Sametinget vil forvalte sine midler innenfor en ramme som tinget selv må prioritere innenfor .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi hálddaša ruđaid rámmajuolludusa siskkobealde mas ieš beassá mearridit maid áigu vuoruhit .
Sametinget må til en hver tid vurdere hvilke ordninger og virkemidler som skal videreføres , styrkes , eller reduseres .	Sámediggi ferte oppa áigge ieš árvvoštallat makkár ortnegat ja váikkuhangaskaoamit galget doalahuvvot , nanosmahttot , dahje geahpeduvvot .
Samtidig er det foretatt en endring i måten regjeringen behandler samiske saker i forbindelse med statsbudsjettet .	Dasto lea Ráđđehusas rievdaduvvon dat vuohki movt sámi áššit meannuduvvojit stáhtabušeahtas .
På regjeringens budsjettkonferanser behandles samiske tiltak og bevilgninger samlet , og danner derfor et godt grunnlag for en mer helhetlig samepolitikk , jf. St.meld. nr. 52 ( 1997-98 ) og Kommunal- og regionaldepartementets oversikt over bevilgninger til samiske formål , H-12 98. /	Ráđđehusa bušeahttakonfereanssas meannuduvvojit sámi doaibmabijut ja juolludusat ollislaččat , ja leat ge danin buorrin vuođđun ollisleabbo sámepolitihkkii , gč. Sd. dieđáhusa nr 52 ( 1997-98 ) ja Gielda- ja guovludepartemeantta juolludusgeahčastaga sámi ulbmiliidda , H-12 98. /
Det betyr at man ved regnskapsavslutning året før må forelegge et eventuelt overskudd / underskudd for plenum for å foreta nødvendige omdisponeringer .	Sivvan dasa lea dat go Sámediggi dál beassá friija geavahit ruđaid mat ovddit jagi leat báhcán dahje ferte gávdnat ruđaid ovddit jagi liigegeavaheapmái guoskevaš jagi bušeahtas .
Den praksis Regjeringen har utviklet i budsjettarbeidet med samiske tiltak , åpner for nye muligheter også i Sametingets budsjettarbeid .	Dát mearkkaša dan ahte ovddit jagi rehketdoalu ferte ovddidit dievasčoahkkimii loahpaheami maŋŋá ja rievdadit bušeahta vejolaš báhcán ruđaid / vuolláibáhcaga ektui .
Dette er et gjennomslag for tingets rolle som premissleverandør og ansvarlig organ , som er satt til å vurdere og prioritere det samiske samfunns behov .	Dán jagi ektui lea buorre dat go Ráđđehus lea čuvvon Sámedikki vuoruheami go lea oaidnán vejolašvuođa lasihit bušeahta .
På en rekke områder har man ikke fått gjennomslag .	Dát lea vuoitun diggái eavttuid biddjin ja vástideaddji orgánan mii galgá árvvoštallat ja vuoruhit sámi servodaga dárbbuid .
Dette er imidlertid saker som må vurderes på nytt i sammenheng med budsjettet for år 2000 .	Ollu surggiin dattetge eat leat ožžon áigái min áigumušaid , ja daid fertet árvvoštallat ođđasis 2000 bušeahta oktavuođas .
En rekke nye behov som man ikke var klar over ved behandlingen av budsjettet i 1997 vil måtte vurderes og prioriteres .	Ollu ođđa dárbbuid maid eat diehtán 1997 bušeahta oktavuođas ferte árvvoštallat ja vuoruhit .
I perioden 1989-1999 har det vært en utvikling av Sametingets budsjett .	Áigodagas 1989-1999 lea Sámedikki bušeahtta ovdánan .
Målt i 1989-kroner har budsjettet økt fra kr. 18,5 mill. til kr. 77,1 mill , eller en tilnærmet en firedobling .	Go mihtida 1989 kruvnnu árvvu mielde , de lea bušeahtta lassánan 18,5 miljon kruvnnus 77,1 miljon kruvdnui , mii lea measta njealljegeardásaš lassáneapmi .
Delvis er dette på grunn av utvikling av rammen for ulike ordninger , men også et resultat av en samordning av ulike budsjetter etterhvert som Sametinget har overtatt eksisterende tilskuddsordninger .	Muhtun muddui boahtá dát das go iešguđet ortnegiid rámmat leat sturron , muhto maiddái das go iešguđet bušeahtat leat koordinerejuvvon dađistaga go Sámediggi lea váldán badjelasasis doarjjaortnegiid mat juo gávdnojit .
Budsjettutviklingen i 1989 kroner ( i 1000 kroner ) .	Bušeahttaovdáneapmi 1989 kruvnnuin ( 1000 kruvnnuin ) .
Konsumprisindeksen for 1999 er anslått til 2,5%	Konsumhaddeindeaksa lea 1999:s árvvoštallojuvvon leat 2,5%
Budsjettet for 1999 innebærer at Sametinget kan realisere en styrking av eksisterende ordninger .	1999 bušeahta mielddisbuktá ahte Sámediggi sáhttá nannet dáláš ortnegiid .
Dette er særdeles positivt i det man nå ser en sterkere dynamikk i samarbeidet mellom Sametinget og sentralforvaltningen i å ta ansvar for tiltak overfor den samiske befolkning .	Lea erenoamáš buorre go oaidnit buoret ovttasbargovejolašvuođa Sámedikki ja guovddášhálddašeami gaskka ovddasvástádusa dáfus daid doaibmabijuin mat leat sámi álbmoga várás .
Sametinget tar ansvaret for å forvalte tilskuddsordninger og utvikle retningslinjer tilpasset det samiske samfunns behov , men kan ikke på selvstendig grunnlag påvirke den samlede økonomiske ramme til disposisjon .	Sámediggi váldá ovddasvástádusa doarjjaortnegiid hálddašeamis ja njuolggadusaid ovddideamis mat leat heivehuvvon sámi servodaga dárbbuide , muhto ii sáhte ieš váikkuhit ollislaš ekonomalaš rámma maid oažžu geavahussii .
Det innebærer at man er avhengig av et nært samarbeid med regjering og storting om de finansielle rammene for Sametingets virksomhet .	Dát mearkkaša dan ahte ferte bargat lávga ovttas Ráđđehusain ja Stuorradikkiin Sámedikki ruhtarámmaid dáfus .
4.2 Behov for ressurser i år 2000	4.2 2000-jagi resursadárbu
I tråd med tidligere praksis behandlet Sametinget på sitt novemberplenum i sak 47/98 budsjettet for år 2000 .	Sámediggi meannudii 2000-jagi bušeahta skábmamánu dievasčoahkkimis áššis 47/98 nugo ovdal lea leamaš vuohki .
I den sammenheng ble nye tiltak drøftet og prioritert .	Dálle guorahallojuvvojedje ja vuoruhuvvojedje ođđa doaibmabijut .
Denne prioriteringen er et signal til regjeringen om planer og tiltak Sametinget ønsker å igangsette , / styrke slik at de kan legges til grunn for regjeringens arbeid med budsjettet for år 2000 .	Dát vuoruheapmi lea signálan Ráđđehussii das makkár plánaid ja doaibmabijuid Sámediggi háliida álggahit , / nannet ja man vuođul Ráđđehus de sáhttá bargat 2000-jagi bušeahtain .
Nedenfor følger en tabell med de foreslåtte tiltak og påfølgende begrunnelse for det enkelte forslag .	Vuolábealde lea tabealla mas leat eavttuhuvvon doaimmat ja dan maŋábealde leat čilgejuvvon ákkat ovttaskas eavttuhussii .
For oversiktens skyld er kun de poster som er foreslått økt tatt med :	Dás leat mielde dušše dat poasttat mat leat eavttuhuvvon lasihuvvot :
Eksisterende tiltak er foreslått videreført slik det fremgår i fordelingen av 1999-budsjettet i sak 46/98 .	Dáláš doaibmabijut leat eavttuhuvvon doalahuvvot nugo oidno 1999-bušeahta juogadeamis áššis 46/98 .
Det er bl.a. knyttet betydelig usikkerhet til kostnadsbehovet til inventar i det nye sametingsbygget .	Earret eará lea veaháš váttis árvvoštallat man stuorra golut leat ođđa sámediggevistti stohpogálvvuide .
De prioriterte behov som er presentert ovenfor og begrunnet i det følgende , forutsetter at rammen for 2000-budsjettet økes med angitte beløp i forhold til 1999-budsjettet .	Eaktun prioriterejuvvon dárbbuide mat ovddiduvvojit bajábealde ja mat leat ákkastallojuvvon dás maŋŋelis lea ahte 2000-bušeahta rámma lasihuvvo nugo lea eavttuhuvvon 1999-bušeahta ektui .
Sametinget har for år 2000 prioritert informasjonsvirksomhet med følgende tiltak :	Sámediggi lea 2000-jahkái vuoruhan diehtojuohkindoaimma čuovvovaš doaibmabijuiguin :
Etablering av Sámi sierrabibliotehka / Samisk spesialbibliotek	Sámi sierrabibliotehka ásaheapmi
Styrking av hovedadministrasjonen med midler til en stilling som informasjonskonsulent	váldohálddahusa nanosmahttin ruđaiguin diehtojuohkinkonsuleantavirgái
Styrking av arbeidet med samiske barn og ungdom	sámi mánáid ja nuoraid barggu nannen
Prt. .	Prt. .
1 Sámi sierrabibliotehka / Samisk spesialbibliotek ( SSB )	1 Sámi sierrabibliotehka ( SSB )
SSB skal overføres til Sametinget , når SSB er oppgradert og omgjort til en ren statsinstitusjon .	SSB galgá sirdot dikki háldui go dat lea ođasmahtton ja rievdaduvvon čielga stáhtaásahussan .
Sametinget ber om at Kulturdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet tilfører stillingsmessige og økonomiske ressurser for å gjennomføre organiseringen .	Sámediggi bivdá Kulturdepartemeantta ja Gielda- ja guovlludepartemeantta juolludit ekonomalaš ja virggiide guoskevaš resurssaid vai organiseren sáhttá dahkkot .
Økonomiske konsekvenser av arbeidsgruppens forslag til organisering er til sammen på kr. 3.375.764,- .	Bargojoavkku organiserenevttohusa ekonomalaš váikkuhusat leat oktiibuot 3.375.764,- kr. .
På grunn av pris- og lønnsjusteringer er dette for år 2000 stipulert til 4 mill. kroner .	Hadde- ja bálkálassánemiid geažil lea dát 2000-jagis meroštallon dahkat sullii 4 milj. kruvnnu .
SSB tilføres ytterligere kr. 600 000 øremerket bibliotekavdelingene i Sør- og lulesamisk område .	SSB:ii biddjo velá 600 000 kr. maid galgá várret mátta- ja julevsámi guovlluid bibliotehkaossodagaide .
Avdelingene tilføres kr. 300 000 hver .	Ossodagaide biddjo 300 000 kr. goabbái ge .
Prt. .	Prt. .
2 Saksbehandlere til Sametingets hovedadministrasjon	2 Áššemeannudeaddjit Sámedikki váldohálddahussii
Sametinget har siden opprettelsen møtt et stort informasjonsbehov fra norsk , samisk og utenlandsk publikum om samiske forhold generelt , og om Sametingets virksomhet spesielt .	Sámediggi lea gitta ásaheami rájes dovdan ahte dážain , sápmelaččain ja olgoriikkalaččain lea stuorra dárbu eambbo diehtit sámi diliid birra oppalaččat , ja Sámedikki birra erenoamážit .
Sametinget har behov for midler til 1- en stillingshjemmel for å videreføre det arbeidet som er påbegynt på informasjonssiden .	Sámediggi dárbbaša ruđaid 1 - ovtta dáhkiduvvon virgái vai beassá joatkit dan barggu maid lea álggahan diehtojuohkima oktavuođas .
Sametingets hovedadministrasjon har behov for en sekretær som kanutføre oppgaver for presidenten og visepresidenten .	Sámedikki váldohálddahus dárbbaša čálli , gii sáhttá bargat dan maid presideanta ja várrepresideanta dáhttuba .
Prt. .	Prt. .
3 Samiske barn og ungdom	3 Sámi mánát ja nuorat
Samisk kulturråd forvalter gjennom tilskuddsordningen Samiske barns oppvekstvilkår 1,25 mill. kroner , og for 1999 1,425 mill. kroner .	Sámi kulturráđđi hálddaša Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjjaortnega bokte 1,25 milj. kruvnnu , ja 1999:s 1,425 milj. kruvnnu .
Antall søknader til tilskuddordningen øker kraftig og i 1997 var samlet søknadssum på 3,1 mill. kroner .	Doarjjaortnega ohcamat lassánit sakka , ja 1997:s dagai ollislaš ohcansubmi 3,1 milj. kruvnnu .
Samisk kulturråd har prioritert tiltak som igangsettes av eller etter initiativ fra barn og unge .	Sámi kulturráđđi lea prioriteren doaimmaid maid mánát ja nuorat leat álggahan dahje vuolggahan .
Samisk kulturråds oppgave blir med utgangspunkt i den samiske kulturen og dens tradisjoner å tilrettelegge tiltak som skaper språklig og kulturell tilhørighet til egen kultur .	Sámi kulturráđi bargun lea sámi kultuvrra ja dan árbevieruid vuođul lágidit doaibmabijuid mat duddjojit gielalaš ja kultuvrralaš gullevašvuođa iežas kultuvrii .
Det viktig å ta med i vurderingen de betydelige endringene som har skjedd de siste årene	Árvvoštallamis lea dehálaš vuhtii váldit daid stuorra rievdadusaid mat leat dáhpáhuvvan maŋimuš jagiid .
I NOU 1987:34 Samisk kultur og utdanning foreslås det å avsette midler på statsbudsjettet for periodiske samiske publikasjoner .	NAČ:s 1987:34 Sámi kultuvra ja oahppu evttohuvvo stáhtabušeahtas bidjat ruđaid sámi čállosiidda mat ilbmet dihto áigái .
Utvalget peker på at det er en særdeles viktig oppgave å få i gang samisk barneblad med regelmessig utgivelse .	Lávdegotti mielaš livččii erenoamáš deaŧalaš bargun ráhkadišgoahtit mánáidbláđi mii galgá ilbmat jeavddalaččat .
Med bakgrunn i dette foreslås at det settes av midler til utgivelse av ungdomsmagasin og barneblad .	Dán vuođul evttohuvvo ahte várrejuvvojit ruđat nuoraid- ja mánáidbláđi almmustuhttimii .
Prt. .	Prt. .
4 Samisk kulturhus , driftsstøtte	4 Sámi kulturviesut , doaibmadoarjja
Det foreslås en økning på 5 mill. kroner til driftsstøtte av eksisterende samiske kulturhus .	Evttohuvvo 5 milj. kruvnnu doaibmadoarjjalasáhussan dálá sámi kulturviesuide .
Nåværende samiske kulturinstitusjoner må sikres bedre driftsfinansering .	Dálá sámi kulturásahusaide ferte váfistit buoret doaibmaruhtadeami .
Dette gjelder Saemien Sijte , Sijti Jarnge og Várjjat Sámi Musea , og i tillegg er Ája Samisk senter etablert og må tas med i driftsstøtteordningen .	Dát guoská Saemien Sijtii , Sijti Jarngii ja Varjjat Sámi Museái , ja lassin dasa lea Ája sámi guovddáš ásahuvvon ja ferte oažžut doaibmadoarjaga .
Prt. .	Prt. .
5 Tusenårssted - Øst samisk museumsanlegg , Neiden	5 Duhátjahkebáiki - nuortalaččaid museárusttet Njávdámis
Sametinget har vedtatt Østsamisk museumsanlegg i Neiden som samisk tusenårssted .	Sámediggi lea mearridan ahte nuortalaččaid museárusttet Njávdámis galgá leat sámi duhátjahkebáikin .
Å etablere en Østsamisk museumsanlegg er en kulturvernoppgave som både i samisk og nasjonal sammenheng må karakteriseres som svært viktig .	Nuortalaččaid museárusttega ásaheapmi lea kulturmuitobargu maid sihke sámi ja našuvnnalaš oktavuođain ferte atnit hui deaŧalažžan .
Den østsamiske gruppen er liten , og deres spesielle historie i statsrettslige , religiøs , språklig og kulturell sammenheng tilsier et statlig engasjement omkring kulturvernoppgavene .	Nuortalaččat leat joavkun unnánat , ja sin erenoamáš historjá stáhtariektelaččat , oskkoldatlaččat , gielalaččat ja kultuvrralaččat gáibida ahte stáhta ollašuhttá geatnegasvuođaidis kulturmuitosuodjaleami oktavuođas .
Byggekostnader for Østsamisk museumsanlegg i Neiden er beregnet til nærmere 17 mill. kroner .	Nuortalaš museárusttega huksen Njávdámii lea meroštallon máksit lagabui 17. milj. kruvnnu .
Sametinget fremmer forslag om 8,5 millioner i år 2000 og vil fremme forslag om tilsvarende beløp til statsbudsjettet 2001 .	Sámediggi evttoha bidjat dasa 8,5 milj. kruvnnu 2000-jagi bušehttii , ja áigu evttohit seamma submi 2001 stáhtabušehttii .
Prt. .	Prt. .
6 Samiske språksentre	6 Sámi giellaguovddážat
Erfaringen viser at det i områder hvor det er opprettet språksentre har arbeidet med å fremme språket lykkes bra .	Vásihusat leat čájehan ahte dain guovlluin gosa leat ásahan giellaguovddážiid , doppe lea giellaovddidanbargu lihkostuvvvan bures .
Slike språksentre burde etableres lokalt i områder hvor språket har dårlige betingelser .	Dákkár báikkálaš guovddážiid galggašii ásahit daid guovlluide gos giella ii lea nanus .
Språksentre kan ikke eksistere uten økonomiske ressurser og vi vil derfor foreslå en bevilgning på 1,2 mill. kroner selv om behovet er mye større .	Giellaguovddážat eai čeavzze ekonomalaš resurssaid haga , ja danne evttohit 1,2 milj. kruvnnu juolludusa vaikke vel dárbu livččii ge ollu stuorát .
Prt. .	Prt. .
7 Gába - kvinneblad	7 Gába - nissonbláđđi
Gába er et samisk kvinneblad , som skrives på nordsamisk og norsk .	Gába lea sámi nissoniidbláđđi mii čállo davvisámegillii ja dárogillii .
Gába behøver en permanent statlig finansiering på 1,2 mill. kroner slik at bladet kan utgis fire ganger årlig .	Gába dárbbaša 1,2 milj. kruvnnu bissovaš stáhtalaš ruhtadeami vai bláđđi sáhtášii ilbmat njealji geardde jagis .
Prt. .	Prt. .
8 Ája samisk senter , Kåfjord	8 Ája sámi guovddáš Gáivuonas
Ája samisk senter er et prioritert tiltak , både i kommune- og fylkesplan og Sametinget har i sin behandling av « Samlet plan for samiske kulturhus » prioritert Ája samisk senter øverst av kulturhus som skal etableres .	Ája sámi guovddáš lea sihke gieldda- ja fylkkaplánas prioriterejuvvon doaibmabidjun , ja Sámediggi lea « Sámi kulturviesuid ollislaš plána » meannudeamis vuoruhan Ája sámi guovddáža bajimužžii dain kulturviesuin mat galggašedje ásahuvvot .
Ája samisk senter søkes realisert med statlig , fylkeskommunal og kommunal finansiering .	Ája sámi guovddáža galggašii duohtan dahkat stáhtalaš , fylkkagielddalaš ja gielddalaš ruhtademiin .
Den statlige delen er budsjettert med 13 mill. kroner av totalt byggekostnader på 26 mill. kroner i år 2000 .	Stáhtalaš oassi lea bušeterejuvvon 13 milj. kruvnnuin ollislaš huksengoluin mat leat 26 milj. kruvnnu .
Restbeløpet vil bli fremmet til statsbudsjettet 2001 .	Báhcán submi áigut evttohit 2001 stáhtabušehttii .
Prt. .	Prt. .
9 Kap. 328/Dep .	9 Kap. 328/Dep .
KD Nasjonale institusjoner - Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger	KD Nášuvnnalaš ásahusat - Sámi Vuorká-Dávvirat
Departementet har foreslått en bevilgning på 2,712 mill. kr til Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger i 1999 .	Departemeanta lea 1999 várás evttohan 2,712 milj. kruvnnu Sámi Vuorká-Dávviriidda .
Dette er noe mindre enn institusjonen hadde budsjettert for 1998 . Budsjettet var på 3,2 mill. kr. .	Dát lea veahá unnit go maid ásahus ieš lei bušeteren 1999 várás , mii lei 3,2 milj. kruvnnu .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til 3,2 mill. kroner for å kunne utføre de oppgaver Sámiid Vuorká-Dávvirat / De samiske samlinger er pålagt .	Sámediggi evttoha juolludusa lasihit 3,2 milj. kruvdnui vai Sámi Vuorká-Dávvirat bastet bargat dan maid leat biddjon bargat .
Prt. .	Prt. .
10 Kap. 324/Dep .	10 Kap. 324/Dep .
KD Samisk teater	KD Sámi teáhter
Departementet har foreslått en bevilgning på 9,531 mill. kr. til Beaivváš Sámi Teahter i 1999 .	Departemeanta lea 1999 várás evttohan 9,531 milj. kruvnnu Beaivváš Sámi Teáhterii .
Dette er langt under det teateret selv hadde budsjettert .	Dát lea sakka unnit go maid teáhter ieš lea bušeteren .
For å kunne utføre de tiltakene som er satt av teateret er det behov for en bevilgning på 12,3 mill. kr. .	Vai teáhter beasašii dahkat daid bargguid maid ieš lea áigon , de dárbbašuvvo 12,3 milj. kruvnnu juolludus .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til 12,5 mill. kroner .	Sámediggi evttoha lasihit juolludusa 12,5 milj. kruvdnui .
Prt. .	Prt. .
11 Særskilte utredninger og planer	11 Iešguđet čielggadusat ja plánat
Sametinget har årlig en rekke prosjekter gående med utarbeiding av diverse planer for ulike politikkområder .	Sámedikkis leat juohke jagi iešguđet politihkkasurggiin prošeavttat maidda galggašedje plánat ráhkaduvvot .
De ulike planarbeidene er gjerne eksternfinansiert .	Dávjá leat dát plánabarggut ruhtaduvvon olggobealde ruđaiguin .
Behovet for å finansiere slike planer / utredninger er stadig økende , og det er unødvendig arbeidskrevende og for tilfeldig å basere dette på eksterne midler .	Ruhtadárbu dákkár plánaide / čielggadusaide lassána dađistaga , ja gáibida dárbbašmeahttun ollu návccaid ja lea menddo sahtedohko go galgá leat olggobealde ruđaid duohken .
Det er viktig og riktig å legge til grunn at Sametinget selv dekker slike behov innenfor egne rammer .	Lea deaŧalaš ja riekta bidjat vuođđun ahte Sámediggi ieš gokčá dákkár dárbbuid iežas rámmaid siskkobealde .
Det foreslås derfor at Sametingets budsjettramme økes med 2 mill. kroner for å dekke tingets behov for utarbeidelse av egne planer / utredninger .	Danne evttohuvvo Sámedikki bušeahttarámma lasihuvvot 2 milj. kruvnnuin gokčan dihte dikki dárbbuid iežas plánaid ja čielggadusaid ráhkadeami oktavuođas .
Prt. .	Prt. .
12 Kap. 323/Dep KD Samisk filmfond	12 Kap. 323/Dep KD Sámi filbmafoanda
Det opprettes et samisk filmfond for finansiering av samisk film- og videoproduksjon .	Ásahuvvo sámi filbmafoanda mii galgá ruhtadit sámi filbma- ja videobuvttadeami .
Prt. .	Prt. .
13 Samisk nasjonalmuseum for kunst- og kulturhistorie	13 Sámi dáidda- ja kulturhistorjjálaš museá
For å få gjennomført etablering av Samisk nasjonalmuseum for kunst- og kulturhistorie er det nødvendig å sette av midler til investering av utvidelsen av Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger til også å romme et samisk kunstmuseum .	Sámi našuvnnalaš dáidda- ja kulturhistorjjálaš museá ásaheamis lea dárbu juolludit ruđaid Sámi Vuorká-Dávviriid viiddideapmái vai maiddái sámi dáiddamuseái lea sadji doppe . Álgovuorus ohcat 1,5 milj. kruvnnu juolludusa dása .
Prt. .	Prt. .
14 Sametingets stedlige kontor i Oslo	14 Sámedikki báikkálaš kantuvra Oslos
Prt. .	Prt. .
15 Kap. 335/Dep .	15 Kap. 335/Dep .
KD Tilskudd til samiske aviser	KD Doarjja sámi aviissaide
Bevilgningen foreslås videreført og økt til 8,0 mill. kr. i 1999 .	Juolludus evttohuvvo jotkot ja lasihuvvot 8,0 milj. kruvdnui 1999:s .
Bevilgningen gjelder grunntilskudd og driftstilskudd til samiske aviser .	Juolludussii gullá sámi áviissaid vuođđodoarjja ja doaibmadoarjja .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til 10 mill. kroner .	Sámediggi evttoha lasihit juolludusa 10 milj. kruvdnui .
Prt. .	Prt. .
16 Rett til opplæring i samisk	16 Vuoigatvuohta sámegiela oahppat
Erfaringen har vist hittil at samelovens §§ 3 - 7 og 3 - 8 er en bestemmelse som ikke kan realiseres så lenge det ikke gies egne midler til dette .	Vásihusat leat čájehan ahte sámelága §§ 3-7 ja 3-8 leat mearrádusat maid ii sáhte duohtan dahkat nu guhká go sierra ruhta ii juolluduvvo dasa .
Derfor vil vi fremme forslag om at det etableres en stipendordning for personer som ønsker å lære samisk .	Danne evttohit ásahit stipeandaortnega olbmuid várás geat háliidit oahppat sámegiela .
Det foreslås etablert en stipendordning med 1 mill. kroner .	Dán stipeandaortnegii evttohit 1 milj. kruvnnu juolludusa .
Prt. .	Prt. .
17 Samisk kulturfond	17 Sámi kulturfoanda
For å sikre en tilfredsstillende utvikling av Samisk kulturfond , foreslås det å øke bevilgningen til fondet med 2 mill. kroner .	Váfistan dihte dohkálaš ovdáneami Sámi kulturfoanddas , evttohit lasihit foandda juolludusa 2 milj. kruvnnuin .
Behovet for økningen av fondet er blitt aktualisert ved at Samisk kulturråd de to siste årene har fått mange søknader til basisutstillinger i samiske institusjoner .	Dát lasáhus lea šaddan áigeguovdilin danin go Sámi kulturfoanda guokte maŋimuš jagi lea ožžon máŋga doarjjaohcama sámi ásahusain vuođđočájálmasaid lágidit .
Dette har bakgrunn i endring av praksis om at kostnader til utstillinger skal inngå i byggebudsjettet .	Vuođđun geavahusa rievdadeapmái lea dat ahte čájálmasgolut galget leat oassin huksenbušeahtas .
Det har medført problemer for finansierings av basisutstillinger , og medfører at samiske institusjoner ikke får realisert sine planer .	Dát lea dahkan váttisin ruhtadit čájálmasaid , ja dahkan sámi ásahusaide váttisin duohtan dahkat plánaid .
Den uklare situasjonen vedrørende finansiering av basisutstillinger har medført ekstra økonomisk belastning på samisk kulturfond .	Eahpečielga dilli vuođđočájálmasaid ruhtadeami oktavuođas lea buktán ekonomalaš lassinoađi Sámi kulturfondii .
Prt. .	Prt. .
18 Samisk utviklingsfond	18 Sámi ovddidanfoanda
Utvidelse av Samisk utviklingsfonds geografiske virkeområde omfatter nå 6 nye kommuner i tillegg til de 15 som allerede er innenfor mandatområdet .	Sámi ovddidanfoandda eanadieđalaš guovllu viiddideapmái gullet dál guhtta ođđa gieldda lassin dan 15 gildii mat gullet juo dán guvlui .
I forbindelse med utvidelse av virkeområdet må fondsbudsjettet økes .	Doaibmaguovllu viiddideami oktavuođas ferte lasihit foandda bušeahta .
I tillegg skal det etter forskriftene ytes fondsstøtte til kultur- og språktiltak og til reindriftssamisk næringsvirksomhet .	Njuolggadusaid mielde galgá maid addot doarjja kultur- ja gielladoaimmaide , ja boazodoallosápmelaš ealáhusdoaimmaide .
Prt. .	Prt. .
19 Kap. 1429/Dep .	19 Kap. 1429/Dep .
MD Samisk kulturminnevern	BD Sámi kulturmuitosuodjalus
Det er satt av kr 600.000 i 1998 til Samisk kulturminnevern for å styrke innsatsen knyttet til tekniske og industrielle kulturminner .	Sámi kulturmuitosuodjalussii lea 1998:s biddjon 600.000,- kr. teknihkalaš ja industriijai guoskevaš kulturmuittuid suodjaleami nannemii .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til 1 mill. kroner for å kunne støtte opp under ulike kulturminne- og kulturmiljøprosjekter som gjør aktiv bruk av lokalmiljøet .	Sámediggi evttoha lasihit dán juolludusa 1 milj. kruvdnui iešguđet kulturmuito- ja kulturbirasprošeavttaid várás mat aktiivvalaččat geavahit lagas birrasa .
Dette vil igjen bidra til engasjement omkring samiske kulturminner spesielt , og samisk kultur og historie generelt .	Dát livččii veahkkin boktimin beroštumi sámi kulturmuittuide erenoamážit , ja sámi kultuvrii ja historjái oppalaččat .
Prt. .	Prt. .
20 2 stillinger til Sametingets underliggende råd	20 Guokte virggi Sámedikki vuollásaš ráđiide
Utvidelse av virkeområdet og satsing på kvinnetiltak vil medføre større saksbehandler behov i Samisk næringsråd .	Doaibmaguovllu viiddideapmi ja áŋgiruššan nissondoaimmaid oktavuođas , mielddisbuktá eambbo áššemeannudanbarggu Sámi ealáhusráđđái .
Det er behov for midler til 1-en saksbehandlerstilling .	Lea dárbu 1 - ovtta áššemeannudanvirgái .
Samisk kulturminneråd har i dag 12 stillingshjemler .	Sámi kulturmuitoráđis leat dál 12 dáhkiduvvon virggi .
Samisk kulturminneråd har behov for midler til en saksbehandler som har samisk kulturminnefaglig kompetanse .	Sámi kulturmuitoráđđi dárbbaša ruđaid 1 - ovtta áššemeannudeaddjái geas lea sámi kulturmuitofágalaš gelbbolašvuohta .
Tillegg - Utgivelse av samiske læremateriell	Lasáhus - Sámi oahpponeavvuiid olggosaddin
Det er i dag stor mangel på samiske læremidler som er godkjent i henhold til det nye læreplanverket L- 97 Samisk .	Dál váilot hui ollu oahpponeavvut mat leat dohkkehuvvon ođđa oahppoplánaid , O- 97 mielde .
Rammevilkårene som det i den sammenheng kan vises til er bl.a. :	Danne lea deaŧalaš buoridit oahpponeavvobuvttadeami rámmaeavttuid .
økonomiske vilkår , sosiale ordninger og tilbud om kompetanseutvikling for de som lager samiske læremidler .	ekonomalaš eavttut , sosiálalaš ortnegat ja gelbbolašvuođa ovddideami fálaldagat sidjiide geat ráhkadit sámi oahpponeavvuid
støtte til samiske forlag bør økes til 4 millioner kroner .	doarjja sámi lágádusaide galggašii lasihuvvot 4 milj. kruvdnui .
Sametinget vil i den sammenheng også ta initiativ til å få en klarere rollefordeling mellom Samisk læremiddelsenter og Samiske forlag hva gjelder produksjon av læremidler .	Sámediggi áigu dan oktavuođas maiddái bargat dan ala ahte Sámi oahpponeavvoguovddáža ja sámi lágádusaid sadji oahpponeavvobuvttadeamis šaddá čielgaseabbun .
retningslinjer for støtte fra SND til samiske forlag .	SND:a doarjjanjuolggadusat sámi lágádusaid ektui .
I henhold til dagens forskrifter og rundskriv er bedrifter som mottar løpende offentlig støtte utelukket fra å motta støtte fra de bedriftsrettede distriktspolitiske virkemidler som SND forvalter .	Dálá njuolggadusaid ja johtočállosiid mielde eai sáhte fitnodagat mat ožžot almmolaš doaibmadoarjaga , oažžut doarjaga fitnodagaide jurddašuvvon guovllupolitihkalaš váikkuhangaskaomiin maid SND hálddaša .
Derfor må retningslinjene endres slik at bedrifter som mottar løpende offentlig støtte for å fremme samisk språk , kultur og samfunnsliv , skal være unntatt fra denne regelen .	Danin ferte rievdadit njuolggadusaid nu ahte fitnodagaide mat ožžot almmolaš doaibmadoarjaga sámegiela , kultuvrra ja servodateallima ovddideapmái , ii guoskka dát njuolggadus .
Vedlegg : Sametingets organisering	Mielddus : Sámedikki organiseren
Organiseringen av det politiske system	Politihkalaš vuogádaga organiseren
Sametinget i plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Sametingets møtelederskap	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi
Sametingsrådet	Sámediggeráđđi
De ulike organene har følgende funksjonsfordeling :	Iešguđet orgánaid doaimmat :
Sametinget i plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Sametinget i plenum er Sametingets øverste organ .	Sámedikki dievasčoahkkin lea Sámedikki bajimuš orgána .
Plenum er suveren i å regulere sin virksomhet innenfor de rammer som er fastlagt i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold .	Dievasčoahkkin sáhttá ieš mearridit doaimmaidis daid rámmaid mielde mat leat mearriduvvon geassemánu 12. b. 1987 lágas nr. 56 Sámedikki ja eará sámi riektidiliid birra .
Sametinget i plenum fastsetter tingets forretningsorden og grunnregler , og regulerer virksomheten til de underliggende fagråd .	Sámedikki dievasčoahkkin mearrida dikki čoahkkinortnega ja vuođđonjuolggadusaid , ja regulere vuollásaš fágaráđiid doaimmaid .
Sametinget gjennomgikk sin organisering i sak 35/98 Sametingets organisering , og fastsatte grunnregler og forretningsorden som regulerer dette .	Sámediggi meannudii iežas organiserema áššis 35/98 Sámedikki organiseren , ja mearridii vuođđonjuolggadusaid ja čoahkkinortnega mat regulerejit dán .
Sametingets møtelederskap	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi
Valg av møtelederskap og møtelederskapets funksjon er regulert i sametingets grunnregler § 2-2 og sametingets forretningsorden §§16 og 17 .	Sámedikki čoahkkinjođihangotti válljema ja doaimma regulerejit Sámedikki vuođđonjuolggadusaid § 2-2 ja Sámedikki čoahkkinortnega §§ 16 ja 17 .
Møtelederskapets skal blant annet innkalle og lede Sametingets plenumsmøter , utpeke Sametingets deltakere til parlametariske møter og konferanser og avgjøre søknader om permisjon .	Čoahkkinjođihangoddi galgá earret eará gohččut Sámedikki dievasčoahkkimiidda ja jođihit daid , nammadit Sámedikki oasseváldiid parlamentáralaš čoahkkimiidda ja konfereanssaide ja mearridit pearmišuvdnaohcamiid .
Sametingsrådet	Sámediggeráđđi
Sametingsrådet består av presidenten , visepresidenten og 3 medlemmer .	Sámediggeráđis leat presideanta , várrepresideanta ja 3 ráđđelahtu .
Rådet står for ledelse og drift av Sametingets virksomhet .	Ráđi ovddasvástádus lea jođihit Sámedikki doaimma .
Rådet er flertallsvalgt blant Sametingets faste representanter .	Ráđđi lea válljejuvvon eanetlohkoválggaid bokte Sámedikki bissovaš áirasiid gaskkas .
Av forvaltningsmessige oppgaver fordeler Sametingsrådet midlene til samiske organisasjoner og tilskuddet til gruppesekretærer i Sametinget , samt " Andre tilskudd " ( post 70.6 ) .	Hálddahuslaš doaimmain mat gullet Sámediggeráđđái leat ruđaid juogadeapmi sámi organisašuvnnaide ja doarjaga juogadeapmi Sámedikki joavkočálliide , ja dasto « Eará doarjja » ( poasta 70.6 ) .
Organiseringen av Sametingets underliggende råd	Sámedikki vuollásaš ráđiid organiseren
Sametingets underliggende råd inngår i statsbudsjettet kapittel 0540 .	Sámedikki vuollásaš ráđit gullet stáhtabušeahta kapihttalii 0540 .
For å håndtere den daglige forvaltningen av disse ordningene , har Sametinget opprettet underliggende råd med egne administrasjoner til å ivareta disse funksjonene .	Dáid ortnegiid beaivválaš hálddašeami várás mearridii Sámediggi ásahit vuollásaš ráđiid sierra hálddahusaiguin gozihit dáid doaimmaid .
Sametinget fastsetter de enkelte råds driftsbudsjetter og arbeidsoppgaver .	Sámediggi mearrida juohke ráđi doaibmabušeahta ja bargguid .
Rådsstrukturen	Ráđđestruktuvra
Sametinget har etablert følgende underliggende forvaltningsorgan :	Sámediggi lea ásahan čuovvovaš hálddašanorgánaid :
- Samisk næringsråd	Sámi ealáhusráđđi
- Samisk kulturråd	Sámi kulturráđđi
- Samisk språkråd	Sámi giellaráđđi
- Samisk kulturminneråd	Sámi kulturmuitoráđđi
De ulike rådene tildeles forvaltningsoppgaver samtidig som de også fungerer som fagligpolitiske rådgivningsorgan .	Iešguđet ráđiide addojuvvojit hálddašandoaimmat ja dat doibmet dan seammás fágapolitihkalaš ráđđeaddi orgánan .
Rådenes administrasjoner og lokalisering	Ráđiid hálddahusat ja lokaliseren
Hvert av rådene er etablert med egne administrasjoner .	Buot ráđiin lea sierra hálddahus .
Administrasjonene er lokalisert som følger :	Ráđiid hálddahusat leat čuovvovaš báikkiin :
- Samisk næringsråd Kárášjohka / Karasjok ( samlokalisert med Sametingets hovedadministrasjon )	Sámi ealáhusráđđi Kárášjogas ( seamma sajis go Sámedikki váldohálddahus ge lea )
- Samisk kulturråd Tysfjord	Sámi kulturráđđi Divttasvuonas
- Samisk språkråd Guovdageaidnu / Kautokeino	Sámi giellaráđđi Guovdageainnus
- Samisk kulturminneråd Unjárga / Nesseby ( hovedadministrasjon )	Sámi kulturmuitoráđđi Unjárggas ( váldohálddahus )
Samisk kulturminneråd har et eget distriktsapparat .	Sámi kulturmuitoráđis lea sierra guovlludoaimmahus .
I Snåsa er det etablert et kontor med forvaltningsansvar for sørsamisk område .	Snoasái lea ásahuvvon kantuvra man hálddašanovddasvástádussan lea lullisám guovlu .
Distriktskontoret i Tromsø har ansvar for Troms og Nordland fylke .	Tromssa guovllukantuvrras lea ovddasvástádus Tromssa ja Norlándda fylkkain .
Kontoret i Unjárga / Nesseby har forvaltningsansvaret for Finnmark fylke .	Unjárgga kantuvrras lea fas ovddasvástádus Finnmárkku fylkkas . Sámi ealáhusráđđi
Samisk næringsråd :	Sámi ovddidanfoanda
- Samisk utviklingsfond	Doarjja lotnolasealáhusaide
- Tilskudd til duodji	Duodjedoarjja
Samisk kulturråd :	Sámi kulturráđđi
- Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
- Tilskudd til samiske kultursentra	Sámi kulturguovddášdoarjja
- Tilskudd til samiske kulturorganisasjoner	Sámi kulturorganisašuvnnaid doarjja
- Tilskudd til samiske barns oppvekstvilkår	Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjja
- Tilskudd til samiske forlag	Sámi girjelágádusaid doarjja
Samisk språkråd :	Sámi giellaráđđi
- Samisk tolketjeneste og tospråklighet ( tilskudd til kommuner og fylkeskommuner )	Sámi dulkonbálvalus ja guovttegielalašvuohta ( doarjja gielddaide ja fylkagielddaide )
- Utdanningsstipend til samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Samisk kulturminneråd :	Sámi kulturmuitoráđđi
- Forvaltning av samiske kulturminner	Sámi kulturmuittuid hálddašeapmi
Med unntak av Samisk kulturminneråd er Sametingsrådet klageinstans for forvaltningsvedtak fattet i de underliggende råd .	Vuollásaš ráđiid hálddahusmearrádusaid váidalusásahus lea Sámediggeráđđi , earret Sámi kulturmuitoráđi , man mearrádusaid váidalusásahus lea Riikaantikvára .
Saken avsluttet 24. februar 1999 kl. 12.10	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 24. b. dii. 12.15 .
Sak 9/99 Samisk parlamentarisk råd	Ášši 9/99 Sámi parlamentáralaš ráđđi
Saken påbegynt 25. februar 1999 kl. 9.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 25. b. dii. 09.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Plan for organisering og oppnevning av Samisk parlamentarisk råd .	Sámi parlamentáralaš ráđi organiserema ja nammadeami plána .
Utarbeidet av arbeidsgruppe nedsatt av sametingspresidentene 28.08.1998 .	Sámediggepresideanttaid 28.08.1998 nammadan lávdegotti ráhkadan plána .
Sametingets vedtak i sak 27/96	Sámedikki mearrádus áššis 27/96
Sametingrådets beretning om virksomheten i sak 4/97 , punkt 4.5 .	Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra áššis 4/97 čuo. 4.5
Sametingets vedtak i sak 7/97 Sametingets årsmelding 1996 , punkt 2.5	Sámedikki mearrádus áššis 7/97 Sámedikki 1996 jahkedieđáhus čuo. 2.5
Sametingets vedtak i sak 8/98 Sametingets årsmelding 1997 , punkt 5.2 prt 11	Sámedikki mearrádus áššis 8/98 Sámedikki 1997 jahkedieđáhus čuo. 5.2 prt. . 11
Sametingsrådets beretning om virksomheten i sak 27/98 , pkt 2.3 og tillegg til pkt 2.3	Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra áššis 27/98 čuo. 2.3 ja čuo. 2.3 lasáhus
Samarbeidsavtale om felles målsettinger og etablering av Samisk parlamentarisk råd , undertegnet av sametingslederne på grunnlag av vedtak fellesmøte 06.02.1997 i Trondheim	ovttasbargošiehtadus oktasaš mihttomeriid ja Sámi parlamentáralaš ráđi ásaheami birra , maid sámedikkiid jođiheaddjit leat vuolláičállán Troandima 06.02.1997 oktasaščoahkkima mearrádusa vuođul
Brev fra Nordisk Ministerråd av 26.10.1998	sámediggepresideanttaid ... áigodaga čoahkkimiid mearrádusat
Betenkning om samisk parlamentarisk samarbeid .	čielggadus sámi parlamentáralaš ovttasbarggu birra .
John B. Henriksen , Nordisk Samisk Institutt - Diedut 2/98 ( sendt ut tidligere )	John B. . Henriksen , Sámi Instituhtta - Dieđut 2/98 ( ovdal sáddejuvvon )
Behov og grunnlag for en nordisk samekonvensjon .	davviriikkalaš sámekonvenšuvdnii dárbu ja dan vuođđu .
Rapport fra den nordiske arbeidsgruppen for nordisk samekonvensjon ( sendt ut tidligere )	Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna davviriikkalaš bargojoavkku raporta ( ovdal sáddejuvvon )
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
1 ) Samisk parlamentarisk råd	1 ) Sámi parlamentáralaš ráđđi
Sametinget vedtar med dette opprettelsen av Samisk parlamentarisk råd og foretar oppnevning av medlemmer til Samisk parlamentarisk råd .	Sámediggi mearrida ásahit Sámi parlamentáralaš ráđi ja nammada áirasiid Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Første gang oppnevnes medlemmene frem til neste sametingsvalg i Norge i år 2001 .	Vuosttaš háve nammaduvvojit áirasat boahtte sámediggeválgga rádjai Norggas 2001 jagis .
Deretter oppnevner Sametinget sine representanter for 4 år .	Das maŋŋá nammada Sámediggi iežas áirasiid 4 jahkái .
Oppnevningen skjer på første plenum etter nytt valg .	Nammadeapmi dáhpáhuvvá vuosttaš dievasčoahkkimis maŋŋá ođđa válgga .
Ved samisk parlamentarisk råds første møte avsluttes den interime organisering og rådet vedtar vedtekter for sin permanente virksomhet .	Ráđi vuosttaš čoahkkimis loahpahuvvo gaskaboddosaš organiseren , ja ráđđi mearrida iežas bissovaš doaimma njuolggadusaid .
Samisk parlamentarisk råd søkes støttet med årlige bevilgninger via en felles finansiering mellom Finland , Norge og Sverige .	Áigumuššan lea Sámi parlamentáralaš ráđi doaimma ruhtadit Norgga , Ruoŧa ja Suoma oktasaš ruhtademiin .
I tillegg kan annen tilgjengelig finansiering søkes når rådet anser det som nødvendig .	Lassin sáhttá eará vejolaš ruhtadeami ohcat go ráđđi atná dan dárbbašlažžan .
Sametinget vil om det blir nødvendig , i en overgangsfase bidra til å finansiere arbeidet med etableringen av Samisk parlamentarisk råd via sametingets eget budsjett .	Jus gaskaboddosaččat šaddá dárbbašlažžan , de áigu S ámediggi leat mielde ruhtadeamen Sámi parlamentáralaš ráđi ásaheami barggu vaikko iežas bušeahtain .
Dette forutsetter at de øvrige sametingene bidrar tilsvarende .	Eaktun dasa lea ahte eará sámedikkit seamma mađe servet dása .
Sametingspresidentene arbeider for en oppstartbevilgning for Samisk parlamentarisk råd frem til rådets første møte .	Sámediggepresideanttat barget oažžut Sámi parlamentáralaš ráđđái álggahanruhtadeami ráđi vuosttaš čoahkkima rádjai .
Avtalen « Avtale om samarbeid mellom sametingene gjennom Samisk parlamentarisk råd » tas opp til revidering innen utløpet av år 2000 .	Dát » Sámedikkiid gaskasaš ovttasbargošiehtadus Sámi parlamentáralaš ráđi bokte » šiehtadus gieđahallojuvvo vejolaš rievdademiid hárrái ovdal 2000 jagi loahpa .
2 ) Avtale om samarbeid mellom sametingene gjennom Samisk parlamentarisk råd	2 ) Sámedikkiid gaskasaš ovttasbargošiehtadus Sámi parlamentáralaš ráđi bokte
Sametinget vedtar med dette « Avtale om samarbeid mellom sametingene gjennom Samisk parlamentarisk råd » og legger avtalen til grunn for en permanent etablering av Samisk parlamentarisk råd .	Sámedikkit mearridit dákko bokte « Sámedikkiid gaskasaš ovttasbargošiehtadus Sámi parlamentáralaš ráđi bokte » šiehtadusa , ja atná šiehtadusa vuođđun Sámi parlamentáralaš ráđi bissovaš ásaheapmái .
Presidenten for Sametinget i Norge undertegner avtalen på vegne av Sametinget .	Norgga Sámedikki presideanta čállá Sámedikki ovddas šiehtadusa vuollái .
AVTALE OM SAMARBEID MELLOM SAMETINGENE GJENNOM SAMISK PARLAMENTARISK RÅD	SÁMEDIKKIID GASKASAŠ OVTTASBARGOŠIEHTADUS SÁMI PARLAMENTÁRALAŠ RÁÐI BOKTE
De kontraherende parter sametingene i Finland , Norge og Sverige ,	Šiehtadusa dahkkit , Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkit ;
konstaterer at samene er ett folk med felles historie , kultur , språk og tradisjoner , likeså	mearkkašit ahte sápmelaččat leat sierra álbmot , geain lea oktasaš historjá , kultuvra , giella ja árbevierut , ja dasto
konstaterer partene at deler av nasjonalstatene Finland , Norge og Sverige er etablert på landområder tilhørende det samiske folk og som fra før statsdannelsene har vært bebodd av det samiske folk , og at samene således er et urfolk i Finland , Norge , Russland og Sverige , partene	mearkkašit , ahte oasit Suoma , Norgga , Ruošša ja Ruoŧa riikkain leat ásahuvvon eatnamiid ala mat gullet sámi álbmogii , ja gos ovdal go riikkat ásahuvvojedje ásse sápmelaččat , ja ahte sápmelaččat danne leat eamiálbmot Suomas , Norggas , Ruoššas ja Ruoŧas , ja oasálaččat
konstaterer at det er et særlig behov for samarbeid mellom sametingene i saker som berører samene i flere land eller samene som ett folk , likeså konstateres det at dette samarbeidsbehovet også gjør seg gjeldende i forhold til nasjonalstatene , partene	mearkkašit , ahte sámedikkiid gaskasaš ovttasbargui lea earenoamáš dárbu áššiin mat gusket máŋgga riikka sápmelaččaide dahje sápmelaččaide sierra álbmogin , ja dasto mearkkašuvvo ahte dán lágán ovttasbargui lea dárbu maiddái našonalstáhtaid ektui , ja oasálaččat
erkjenner på denne bakgrunn nødvendigheten av å etablere og institusjonalisere et varig samarbeid mellom sametingene , blant annet i forhold til rettslige , økonomiske , sosiale , kulturelle , sivile og politiske spørsmål , likeså	dovddastit dán vuođul dárbbu álggahit ja bistevažžan dahkat sámedikkiid gaskasaš ovttasbarggu , earret eará rievttálaš , sosiálalaš , kultuvrralaš , siviila ja politihkalaš áššiid oktavuođas , ja dasto
erkjenner partene nødvendigheten av at samene i Russland inviteres til å delta i samarbeidet som observatører , de kontraherende parter	dovddastit oasálaččat ahte lea dárbu dáhttut ruoššabeali sápmelaččaid maid dán ovttasbargui áicin , ja soahpamuša oasálaččat
erklærer herved at de har blitt enig om følgende :	julggaštit dákko bokte ahte leat ovttaoaivilis čuovvuvačča hárrái :
Artikkel 1 .	Artihkal 1 .
Likeså er formålet å legge forholdene til rette for at samene skal kunne bevare og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv innenfor den enkelte nasjonalstat , samt at samene som ett folk i flere stater skal kunne bevare og utvikle disse forhold uten hinder av statsgrensene .	Ja dasto lea ulbmilin láhčit dilálašvuođaid nu ahte sápmelaččat sáhttet suodjalit ja ovddidit iežaset gielalaš , kultuvrralaš ja servodatlaš áššiid ovttaskas našonalstáhtain , ja ahte sápmelaččat , máŋgga riikka sierra álbmogin , sáhttet suodjalit ja ovddidit namuhuvvon rahčamušaid almmá riikkarájiid heađušteami haga .
Artikkel 2 .	Artihkal 2 .
For å legge forholdene til rette for et varig samarbeid mellom de folkevalgte sametingene skal Samisk parlamentarisk råd etableres .	Bissovaš ovttasbarggu lágideami láhcimii álbmotválljen sámedikkiid gaskka ásahuvvo Sámi parlamentáralaš ráddi .
Artikkel 3 .	Artihkal 3 .
Samisk parlamentarisk råd skal bidra til samordningen av den politiske behandlingen av saker som berører eller kan berøre samer i flere stater eller samene som ett folk .	Sámi parlamentáralaš ráddi galgá bargat dan ala ahte ovttastahttit politihkalaš áššiid meannudeami dain áššiin mat gusket dahje sáhttet guoskat máŋgga riikka sápmelaččaide dahje sápmelaččaide sierra álbmogin .
Rådet skal likeså bidra til utviklingen av andre praktiske samarbeidsformer mellom sametingene .	Ráddi galgá dasto bargat dan ala ahte ovddidit eará geavatlaš ovttasbargovugiid sámedikkiid gaskka .
Rådet skal representere samene i Finland , Norge og Sverige i nordiske og andre internasjonale sammenhenger , og ellers i alle sammenhenger hvor man finner det nødvendig med slik felles representasjon .	Ráddi galgá ovddastit Suoma , Norgga ja Ruoŧa sápmelaččaid davviriikkalaš ja eará riikkaidgaskasaš oktavuođain , ja muduid ge buot oktavuođain gos dán lágán oktasaš ovddasteapmái lea dárbu .
Artikkel 4 .	Artihkal 4 .
Arbeidsområdet for Samisk parlamentarisk råd er alle saker som etter rådets oppfatning berører eller kan berøre samene som ett folk .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargoviidodahkii gullet buot áššit mat ráđi áddejumi mielde gusket dahje sáhttet guoskat sápmelaččaide sierra álbmogin .
Samisk parlamentarisk råd kan av eget tiltak planlegge og prioritere virksomhet , reise saker og avgi uttalelser i alle saker innenfor sitt arbeidsområde .	Sámi parlamentáralaš ráddi sáhttá ieš vuolggahit áššiid , ja buktit cealkámušaid buot áššiide iežas bargoviidodagas .
Samisk parlamentarisk råd kan av eget tiltak fremme saker , avgi uttalelser , forslag og anbefalinger overfor sametingene , offentlige myndigheter i Finland , Norge og Sverige og andre land , og internasjonale myndigheter og organisasjoner .	Sámi parlamentáralaš ráddi sáhttá ieš ovddidit áššiid , buktit cealkámušaid , evttohusaid ja rávvagiid sámedikkiide , Suoma , Norgga , Ruoŧa ja eará riikkaid almmolaš eiseválddiide , ja riikkaidgaskasaš eiseválddiide ja organisašuvnnaide .
Artikkel 5 .	Artihkal 5 .
Samisk parlamentarisk råd skal bestå av tjue-en ( 21 ) samiske parlamentarikere , valgt av sametingene i Finland , Norge og Sverige blant egne folkevalgte representanter .	Sámi parlamentáralaš ráđis galget leat guoktelogiokta ( 21 ) sápmelaš parlamentarihkkára , geaid Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkit leat válljen iežaset álbmotválljen ovddasteddjiid gaskkas .
Artikkel 6 .	Artihkal 6 .
Det enkelte sameting skal velge fem ( 5 ) representanter til Samisk parlamentarisk råd for en mandatperiode på fire ( 4 ) år .	Juohke sámediggi vállje vihtta ( 5 ) ovddasteaddji Sámi parlamentáralaš ráddái njealji ( 4 ) jagi mandáhttaáigodahkii .
Dette valget skal skje på første plenum etter et sametingsvalg .	Dát válljen galgá dáhpáhuvvat vuosttaš dievascoahkkimis maŋŋil ođđa sámediggeválgga .
I tillegg skal sametingenes ledere for tingenes utøvende organ alltid inngå i rådets plenum .	Lassin galget sámedikkiid cadaheaddji ovddastangotti jodiheaddjit álo leat ráđi dievascoahkkima lahttun .
Det samme gjelder for ett medlem fra hvert av sametingenes styrer / råd .	Seamma guoská juohke sámedikki stivrra / ráđi ovtta lahttui .
Styret / rådet utpeker dette medlemmet .	Stivra / ráddi nammada dán lahtu .
Artikkel 7 .	Artihkal 7 .
Den utøvende ledelse i Samisk parlamentarisk råd betegnes som fellesstyret og består av seks ( 6 ) representanter , inkludert sametingenes ledere for tingenes utøvende organ .	Sámi parlamentáralaš ráđi čađaheaddji jođihangoddi gohčoduvvo oktasašstivran , ja dás leat guhtta ( 6 ) ovddasteaddji , geaid gaskkas leat sámedikkiid čađaheaddji ovddastangotti jođiheaddjit .
De tre ( 3 ) øvrige representantene velges av Samisk parlamentarisk råd , med en ( 1 ) representant fra hvert av sametingene .	Golbma ( 3 ) eará ovddasteaddji vállje Sámi parlamentáralaš ráđđi nu ahte guđe nai sámedikkis vállje ovtta ( 1 ) ovddasteaddji .
Artikkel 8 .	Artikkel 8 .
Artikkel 9 .	Artihkal 9 .
Samisk parlamentarisk råd vedtar selv sin forretningsorden .	Sámi parlamentáralaš ráđđi mearrida ieš iežas čoahkkinortnega .
Artikkel 10 .	Artihkal 10 .
Endringer i denne avtalen « Avtale om samarbeid mellom sametingene gjennom Samisk parlamentarisk råd » kan bare foretas av sametingene etter forslag fra Samisk parlamentarisk råd , og må ha flertall i alle tre sameting .	Dán šiehtadusa « Sámedikkiid gaskasaš ovttasbargošiehtadus Sámi parlamentáralaš ráđi bokte » sáhttet rievdadit dušše sámedikkit maŋŋá go Sámi parlamentáralaš ráđđi nu lea árvalan , ja go buot golmma sámedikki eanetlohku doarju rievdadusárvalusa .
3 ) Oppnevning av medlemmer til Samisk parlamentarisk råd	3 ) Sámi parlamentáralaš ráđi lahtuid nammadeapmi
Sametingspresident Sven-Roald Nystø inngår direkte i Samisk parlamentarisk råd i kraft av sin posisjon som Sametingets leder ( sametingspresident ) for tingets utøvende organ ( Sametingsrådet ) .	Sámediggepresideanta Sven-Roald Nystø lea posišuvnnas vuođul Sámedikki čađaheaddji orgána ( Sámediggeráđi ) jođiheaddjin ( sámediggepresideantan ) Sámi parlamentáralaš ráđi áirrasin .
Dette i henhold til avtalens artikkel 6 .	Vuođđun dása lea šiehtadusa 6. artihkal .
Medlem av Sametingsrådet Ragnhild Nystad er utpekt av Sametingsrådet til å inngå i Samisk parlamentarisk råd , jfr avtalens artikkel 6 .	Sámediggeráđđi lea nammadan Sámediggeráđi lahttu Ragnhild Nystad áirrasin Sámi parlamentáralaš ráđđái , gč. šiehtadusa 6. artihkkala .
Sametinget oppnevner 5 medlemmer med personlige vararepresentanter til Samisk parlamentarisk råd .	Sámediggi nammada čuovvovaš 5 lahtu persovnnalaš várrelahtuiguin Sámi parlamentáralaš ráđi lahttun :
Merknad 1 , APs sametingsgruppe v / Steinar Pedersen	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe finner at der er flere sider ved Samisk Parlamentarisk Råd ( SPR ) som bør drøftes nærmere .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku oaidná máŋga beali Sámi parlamentáralaš ráđis ( SPR ) maid birra galggašii dárkileabbot ságastallat .
Det gjelder bl.a. :	Dát guoská ea.ea. dáidda beliide :
Fordeling av representanter til SPR etter politisk styrkefordeling	áirasiid juogadeapmi SPR:ii politihkalaš vuoimmi juogadeami vuođul
Skal sametingsrådene og sametingspresidentene automatisk være medlemmer i SPR ?	galget go sámediggeráđit ja sámediggepresideanttat automahtalaččat beassat SPR:a miellahttun
Skal det være et skille mellom SPR . ’ s møtelederskap og SPR .	galgá go sirret SPR:a čoahkkinjođihangotti ja SPR:a čađaheaddji orgána
Finansiering av arbeidet i SPR innenfor eksisterende budsjettrammer , i forhold til andre arbeidsoppgaver	SPR:a ruhtadeapmi dálá bušeahttarámmaid siskkobealde eará bargguid ektui
Forslag 1 , representant Steinar Pedersen , APs sametingsgruppe	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen :
2. avsnitt i punkt 1.3 som begynner med « Sametinget vil om det blir nødvendig » erstattes med :	2. teakstaoasi čuokkis 1.3. mii álggahuvvo « Jus gaskaboddosaččat šaddá dárbbašlažžan . . »
Samisk Parlamentarisk Råd trer i funksjon når finansieringen er avklart .	lonuhuvvo ná : Sámi parlamentáralaš ráđđi doaibmagoahtá go ruhtadeapmi lea čielgan .
Art. 6 .	Artihkkal 6 .
Det velges 7 representanter fra hvert Sameting .	Juohke sámediggi vállje čieža ovddasteaddji .
Derav sametingspresidenten og en representant for sametingsråd i hvert enkelt land .	Daid searvvis galget leat juohke riikka sámedikkiid presideanta ja sámediggeráđiid okta lahttu .
Disse går av flertallets kvote .	Sii leat mielde deavdimin eanetlogu oasi .
Art. 10 Endringer i denne avtalen kan gjøres etter flertallsvedtak i Samisk Parlamentarisk Råd .	Artihkkal 10 . Dán šiehtadusa sáhttá rievdadit Sámi parlamentáralaš ráđi eanetlogu mearrádusain .
Forslag 2 , valgkomiteens innstilling på oppnevning av 5 medlemmer med personlige vararepresentanter til Samisk parlamentarisk råd .	Eavttuhus 2 , válgalávdegotti árvalus : Válgalávdegoddi árvala Sámediggái nammadit čuovvovaš 5 miellahtu persovnnalaš várrelahtuiguin Sámi parlamentáralaš ráđđái :
Medlem : Personlige varamedlemmer :	Miellahtut : Persovnnalaš várrelahtut :
Laila Gunilla Wilks John Henrik Eira	Laila Wilks John Henrik Eira
Ole Henrik Magga Amund Eriksen	Ole Henrik Magga Amund Eriksen
Steinar Pedersen Egil Olli	Steinar Pedersen Egil Olli
Margreta Påve Kristiansen Marie Therese N. Aslaksen	Margreta P. Kristiansen Marie Aslaksen
Roger Pedersen Nils Henrik Måsø	Roger Pedersen Nils Henrik Måsø
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble trukket og vedtatt oversendt Sametingsrådet .	Eavttuhus 1 gessojuvvui ja mearriduvvui sáddejuvvot Sámediggeráđđái .
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Valgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 2 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble fremmet følgende protokolltilførsel i sak .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen :
Til art. 6 .	Art. 6 .
Ap`s Sametingsgruppe forståelse er at for Sametinget innebærer dette at flertallet har til sammen 4 representanter , og mindretallet 3 representanter .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku áddejupmi lea ahte Sámediggái mielddisbuktá dát ahte eanetlogus gártet oktiibuot 4 áirasa ja unnitlogus 3 áirasa .
Til art. 10 .	Art. 10 .
Ap`s forslag til art. 10 trekkes fra avstemning , men er en intensjon som følger saken videre i forbindelse med planlagt evaluering av Samisk Parlamentarisk Råd .	Bargiidbellodaga eavttuhus 10. artihkkalii gesso ruovttoluotta , muhto lea áigumuš mii čuovvu ášši viidáseappot Sámi parlamentáralaš ráđi boahtteáiggi evaluerema oktavuođas .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavall , áššejođiheaddji
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Randi Skum	Randi Skum
Egil Olli	Egil Olli
Olav Magnar Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Sven-Roald Nystø Egil Olli	Sven-Roald Nystø Egil Olli
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
1 ) Samisk parlamentarisk råd	1 ) Sámi parlamentáralaš ráđđi
Sametinget vedtar med dette opprettelsen av Samisk parlamentarisk råd og foretar oppnevning av medlemmer til Samisk parlamentarisk råd .	Sámediggi mearrida ásahit Sámi parlamentáralaš ráđi ja nammada áirasiid Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Første gang oppnevnes medlemmene frem til neste sametingsvalg i Norge i år 2001 .	Vuosttaš háve nammaduvvojit áirasat boahtte sámediggeválgga rádjai Norggas 2001 jagis .
Deretter oppnevner Sametinget sine representanter for 4 år .	Das maŋŋá nammada Sámediggi iežas áirasiid 4 jahkái .
Oppnevningen skjer på første plenum etter nytt valg .	Nammadeapmi dáhpáhuvvá vuosttaš dievasčoahkkimis maŋŋá ođđa válgga .
Ved samisk parlamentarisk råds første møte avsluttes den interime organisering og rådet vedtar vedtekter for sin permanente virksomhet .	Ráđi vuosttaš čoahkkimis loahpahuvvo gaskaboddosaš organiseren , ja ráđđi mearrida iežas bissovaš doaimma njuolggadusaid .
Samisk parlamentarisk råd søkes støttet med årlige bevilgninger via en felles finansiering mellom Finland , Norge og Sverige .	Áigumuššan lea Sámi parlamentáralaš ráđi doaimma ruhtadit Norgga , Ruoŧa ja Suoma oktasaš ruhtademiin .
I tillegg kan annen tilgjengelig finansiering søkes når rådet anser det som nødvendig .	Lassin sáhttá eará vejolaš ruhtadeami ohcat go ráđđi atná dan dárbbašlažžan .
Sametinget vil om det blir nødvendig , i en overgangsfase bidra til å finansiere arbeidet med etableringen av Samisk parlamentarisk råd via sametingets eget budsjett .	Jus gaskaboddosaččat šaddá dárbbašlažžan , de áigu Sámediggi leat mielde ruhtadeamen Sámi parlamentáralaš ráđi ásaheami barggu vaikko iežas bušeahtain .
Dette forutsetter at de øvrige sametingene bidrar tilsvarende .	Eaktun dasa lea ahte eará sámedikkit seamma mađe servet dása .
Sametingspresidentene arbeider for en oppstartbevilgning for Samisk parlamentarisk råd frem til rådets første møte .	Sámediggepresideanttat barget oažžut Sámi parlamentáralaš ráđđái álggahanruhtadeami ráđi vuosttaš čoahkkima rádjai .
Avtalen « Avtale om samarbeid mellom sametingene gjennom Samisk parlamentarisk råd » tas opp til revidering innen utløpet av år 2000 .	Dát » Sámedikkiid gaskasaš ovttasbargošiehtadus Sámi parlamentáralaš ráđi bokte » šiehtadus gieđahallojuvvo vejolaš rievdademiid hárrái ovdal 2000 jagi loahpa .
2 ) Avtale om samarbeid mellom sametingene gjennom Samisk parlamentarisk råd	2 ) Sámedikkiid gaskasaš ovttasbargošiehtadus Sámi parlamentáralaš ráđi bokte
Sametinget vedtar med dette « Avtale om samarbeid mellom sametingene gjennom Samisk parlamentarisk råd » og legger avtalen til grunn for en permanent etablering av Samisk parlamentarisk råd .	Sámedikkit mearridit dákko bokte « Sámedikkiid gaskasaš ovttasbargošiehtadus Sámi parlamentáralaš ráđi bokte » šiehtadusa , ja atná šiehtadusa vuođđun Sámi parlamentáralaš ráđi bissovaš ásaheapmái .
Presidenten for Sametinget i Norge undertegner avtalen på vegne av Sametinget .	Norgga Sámedikki presideanta čállá Sámedikki ovddas šiehtadusa vuollái .
AVTALE OM SAMARBEID MELLOM SAMETINGENE GJENNOM SAMISK PARLAMENTARISK RÅD	SÁMEDIKKIID GASKASAŠ OVTTASBARGOŠIEHTADUS SÁMI PARLAMENTÁRALAŠ RÁÐI BOKTE
De kontraherende parter sametingene i Finland , Norge og Sverige ,	Šiehtadusa dahkkit , Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkit ;
konstaterer at samene er ett folk med felles historie , kultur , språk og tradisjoner , likeså	mearkkašit ahte sápmelaččat leat sierra álbmot , geain lea oktasaš historjá , kultuvra , giella ja árbevierut , ja dasto
konstaterer partene at deler av nasjonalstatene Finland , Norge og Sverige er etablert på landområder tilhørende det samiske folk og som fra før statsdannelsene har vært bebodd av det samiske folk , og at samene således er et urfolk i Finland , Norge , Russland og Sverige , partene	mearkkašit , ahte oasit Suoma , Norgga , Ruošša ja Ruoŧa riikkain leat ásahuvvon eatnamiid ala mat gullet sámi álbmogii , ja gos ovdal go riikkat ásahuvvojedje ásse sápmelaččat , ja ahte sápmelaččat danne leat eamiálbmot Suomas , Norggas , Ruoššas ja Ruoŧas , ja oasálaččat
konstaterer at det er et særlig behov for samarbeid mellom sametingene i saker som berører samene i flere land eller samene som ett folk , likeså konstateres det at dette samarbeidsbehovet også gjør seg gjeldende i forhold til nasjonalstatene , partene	mearkkašit , ahte sámedikkiid gaskasaš ovttasbargui lea earenoamáš dárbu áššiin mat gusket máŋgga riikka sápmelaččaide dahje sápmelaččaide sierra álbmogin , ja dasto mearkkašuvvo ahte dán lágán ovttasbargui lea dárbu maiddái našonalstáhtaid ektui , ja oasálaččat
erkjenner på denne bakgrunn nødvendigheten av å etablere og institusjonalisere et varig samarbeid mellom sametingene , blant annet i forhold til rettslige , økonomiske , sosiale , kulturelle , sivile og politiske spørsmål , likeså	dovddastit dán vuođul dárbbu álggahit ja bistevažžan dahkat sámedikkiid gaskasaš ovttasbarggu , earret eará rievttálaš , sosiálalaš , kultuvrralaš , siviila ja politihkalaš áššiid oktavuođas , ja dasto
erkjenner partene nødvendigheten av at samene i Russland inviteres til å delta i samarbeidet som observatører , de kontraherende parter	dovddastit oasálaččat ahte lea dárbu dáhttut ruoššabeali sápmelaččaid maid dán ovttasbargui áicin , ja soahpamuša oasálaččat
erklærer herved at de har blitt enig om følgende :	julggaštit dákko bokte ahte leat ovttaoaivilis čuovvuvačča hárrái :
Artikkel 1 .	Artihkal 1 .
Likeså er formålet å legge forholdene til rette for at samene skal kunne bevare og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv innenfor den enkelte nasjonalstat , samt at samene som ett folk i flere stater skal kunne bevare og utvikle disse forhold uten hinder av statsgrensene .	Ja dasto lea ulbmilin láhčit dilálašvuođaid nu ahte sápmelaččat sáhttet suodjalit ja ovddidit iežaset gielalaš , kultuvrralaš ja servodatlaš áššiid ovttaskas našonalstáhtain , ja ahte sápmelaččat , máŋgga riikka sierra álbmogin , sáhttet suodjalit ja ovddidit namuhuvvon rahčamušaid almmá riikkarájiid heađušteami haga .
Artikkel 2 .	Artihkal 2 .
For å legge forholdene til rette for et varig samarbeid mellom de folkevalgte sametingene skal Samisk parlamentarisk råd etableres .	Bissovaš ovttasbarggu lágideami láhcimii álbmotválljen sámedikkiid gaskka ásahuvvo Sámi parlamentáralaš ráddi .
Artikkel 3 .	Artihkal 3 .
Samisk parlamentarisk råd skal bidra til samordningen av den politiske behandlingen av saker som berører eller kan berøre samer i flere stater eller samene som ett folk .	Sámi parlamentáralaš ráddi galgá bargat dan ala ahte ovttastahttit politihkalaš áššiid meannudeami dain áššiin mat gusket dahje sáhttet guoskat máŋgga riikka sápmelaččaide dahje sápmelaččaide sierra álbmogin .
Rådet skal likeså bidra til utviklingen av andre praktiske samarbeidsformer mellom sametingene .	Ráddi galgá dasto bargat dan ala ahte ovddidit eará geavatlaš ovttasbargovugiid sámedikkiid gaskka .
Rådet skal representere samene i Finland , Norge og Sverige i nordiske og andre internasjonale sammenhenger , og ellers i alle sammenhenger hvor man finner det nødvendig med slik felles representasjon .	Ráddi galgá ovddastit Suoma , Norgga ja Ruoŧa sápmelaččaid davviriikkalaš ja eará riikkaidgaskasaš oktavuođain , ja muduid ge buot oktavuođain gos dán lágán oktasaš ovddasteapmái lea dárbu .
Artikkel 4 .	Artihkal 4 .
Arbeidsområdet for Samisk parlamentarisk råd er alle saker som etter rådets oppfatning berører eller kan berøre samene som ett folk .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargoviidodahkii gullet buot áššit mat ráđi áddejumi mielde gusket dahje sáhttet guoskat sápmelaččaide sierra álbmogin .
Samisk parlamentarisk råd kan av eget tiltak planlegge og prioritere virksomhet , reise saker og avgi uttalelser i alle saker innenfor sitt arbeidsområde .	Sámi parlamentáralaš ráddi sáhttá ieš vuolggahit áššiid , ja buktit cealkámušaid buot áššiide iežas bargoviidodagas .
Samisk parlamentarisk råd kan av eget tiltak fremme saker , avgi uttalelser , forslag og anbefalinger overfor sametingene , offentlige myndigheter i Finland , Norge og Sverige og andre land , og internasjonale myndigheter og organisasjoner .	Sámi parlamentáralaš ráddi sáhttá ieš ovddidit áššiid , buktit cealkámušaid , evttohusaid ja rávvagiid sámedikkiide , Suoma , Norgga , Ruoŧa ja eará riikkaid almmolaš eiseválddiide , ja riikkaidgaskasaš eiseválddiide ja organisašuvnnaide .
Artikkel 5 .	Artihkal 5 .
Samisk parlamentarisk råd skal bestå av tjue-en ( 21 ) samiske parlamentarikere , valgt av sametingene i Finland , Norge og Sverige blant egne folkevalgte representanter .	Sámi parlamentáralaš ráđis galget leat guoktelogiokta ( 21 ) sápmelaš parlamentarihkkára , geaid Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkit leat válljen iežaset álbmotválljen ovddasteddjiid gaskkas .
Artikkel 6 .	Artihkal 6 .
Det enkelte sameting skal velge fem ( 5 ) representanter til Samisk parlamentarisk råd for en mandatperiode på fire ( 4 ) år .	Juohke sámediggi vállje vihtta ( 5 ) ovddasteaddji Sámi parlamentáralaš ráddái njealji ( 4 ) jagi mandáhttaáigodahkii .
Dette valget skal skje på første plenum etter et sametingsvalg .	Dát válljen galgá dáhpáhuvvat vuosttaš dievascoahkkimis maŋŋil ođđa sámediggeválgga .
I tillegg skal sametingenes ledere for tingenes utøvende organ alltid inngå i rådets plenum .	Lassin galget sámedikkiid cadaheaddji ovddastangotti jodiheaddjit álo leat ráđi dievascoahkkima lahttun .
Det samme gjelder for ett medlem fra hvert av sametingenes styrer / råd .	Seamma guoská juohke sámedikki stivrra / ráđi ovtta lahttui .
Styret / rådet utpeker dette medlemmet .	Stivra / ráddi nammada dán lahtu .
Artikkel 7 .	Artihkal 7 .
Den utøvende ledelse i Samisk parlamentarisk råd betegnes som fellesstyret og består av seks ( 6 ) representanter , inkludert sametingenes ledere for tingenes utøvende organ .	Sámi parlamentáralaš ráđi čađaheaddji jođihangoddi gohčoduvvo oktasašstivran , ja dás leat guhtta ( 6 ) ovddasteaddji , geaid gaskkas leat sámedikkiid čađaheaddji ovddastangotti jođiheaddjit .
De tre ( 3 ) øvrige representantene velges av Samisk parlamentarisk råd , med en ( 1 ) representant fra hvert av sametingene .	Golbma ( 3 ) eará ovddasteaddji vállje Sámi parlamentáralaš ráđđi nu ahte guđe nai sámedikkis vállje ovtta ( 1 ) ovddasteaddji .
Artikkel 8 .	Artikkel 8 .
Artikkel 9 .	Artihkal 9 .
Samisk parlamentarisk råd vedtar selv sin forretningsorden .	Sámi parlamentáralaš ráđđi mearrida ieš iežas čoahkkinortnega .
Artikkel 10 .	Artihkal 10 .
Endringer i denne avtalen « Avtale om samarbeid mellom sametingene gjennom Samisk parlamentarisk råd » kan bare foretas av sametingene etter forslag fra Samisk parlamentarisk råd , og må ha flertall i alle tre sameting .	Dán šiehtadusa « Sámedikkiid gaskasaš ovttasbargošiehtadus Sámi parlamentáralaš ráđi bokte » sáhttet rievdadit dušše sámedikkit maŋŋá go Sámi parlamentáralaš ráđđi nu lea árvalan , ja go buot golmma sámedikki eanetlohku doarju rievdadusárvalusa .
3 ) Oppnevning av medlemmer til Samisk parlamentarisk råd	3 ) Sámi parlamentáralaš ráđi lahtuid nammadeapmi
Sametingspresident Sven-Roald Nystø inngår direkte i Samisk parlamentarisk råd i kraft av sin posisjon som Sametingets leder ( sametingspresident ) for tingets utøvende organ ( Sametingsrådet ) .	Sámediggepresideanta Sven-Roald Nystø lea posišuvnnas vuođul Sámedikki čađaheaddji orgána ( Sámediggeráđi ) jođiheaddjin ( sámediggepresideantan ) Sámi parlamentáralaš ráđi áirrasin .
Dette i henhold til avtalens artikkel 6 .	Vuođđun dása lea šiehtadusa 6. artihkal .
Medlem av Sametingsrådet Ragnhild Nystad er utpekt av Sametingsrådet til å inngå i Samisk parlamentarisk råd , jfr avtalens artikkel 6 .	Sámediggeráđđi lea nammadan Sámediggeráđi lahttu Ragnhild Nystad áirrasin Sámi parlamentáralaš ráđđái , gč. šiehtadusa 6. artihkkala .
Sametinget oppnevner følgende 5 medlemmer med personlige vararepresentanter til Samisk parlamentarisk råd :	Sámediggi nammada čuovvovaš 5 lahtu persovnnalaš várrelahtuiguin Sámi parlamentáralaš ráđi lahttun :
Sametingsrepresentant : Personlige vararepresentant :	Miellahtut : Persovnnalaš várrelahtut :
Laila Gunilla Wilks John Henrik Eira	Laila Wilks John Henrik Eira
Ole Henrik Magga Amund Eriksen	Ole Henrik Magga Amund Eriksen
Steinar Pedersen Egil Olli	Steinar Pedersen Egil Olli
Margreta Påve Kristiansen Marie Therese N. Aslaksen	Margreta P. Kristiansen Marie Therese N. Aslaksen
Roger Pedersen Nils Henrik Måsø	Roger Pedersen Nils Henrik Måsø
Saken avsluttet 25. februar 1999 kl. 10.40	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 25. b. dii. 10.40 .
Sak 10/99 Retningslinjer for tilskudd til tospråklighet	Ášši 10/99 Guovttegielalašvuođa njuolggadusat
Saken påbegynt 25. februar 1999 kl. 11.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 25. b. dii. 11.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sakspapirer til SG 26/98 med saksfremstilling og vurdering	SG 26/98 áššebáhpirat áššečilgehusain ja árvvoštallamiin
Oversendelsesbrev fra Samisk språkråd av 28.09.98	Sámi giellaráđi 28.09.98 sádden reive
Høringsbrev av 02.11.98 fra Sametinget	Sámedikki 02.11.98 gulaskuddanreive
Høringsuttalelse av 10.12.98 fra Porsanger kommune	Porsáŋggu gieldda 10.12.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse av 17.12.98 fra Karasjok kommune	Kárášjoga gieldda 17.12.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse av 11.12.98 fra Kautokeino kommune	Guovdageainnu gieldda 11.12.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse mottatt 07.12.98 fra Nesseby kommune	Unjárgga gieldda 07.12.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse av 02.12.98 fra Troms fylkeskommune	Tromssa fylkkagieldda 02.12.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse mottatt 30.12.98 fra Tana kommune	Deanu gieldda 30.12.98 gulaskuddancealkámuš
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Retningslinjer for tilskudd til tospråklighet	GUOVTTEGIELALAŠVUOÐA DOARJJANJUOLGGADUSAT
1 Formål	1 Ulbmil
Formålet med tilskuddet er å bevare , styrke og fremme bruken av samisk språk i offentlig forvaltning .	Doarjaga ulbmilin lea seailluhit , nannet ja ovddidit sámegiela geavaheami almmolaš hálddahusas .
Det er en overordnet målsetning at kommuneforvaltningene fullt ut skal bli tospråklige , slik at samisk- og norsktalende får en likeverdig kommunal tjenesteyting .	Bajimuš mihttomearrin lea ahte gielddaid hálddahusat šattašedje ollásit guovttegielalažžan , nu ahte sáme- ja dárogielagat ožžot ovttaárvosaš bálvalusaid gielddaid hálddahusain .
I offentlig forvaltning skal tilskuddet brukes til tospråklig tjenesteyting og til oppbygging av kompetanse i tospråklighet .	Almmolaš hálddahusain galgá doarjja geavahuvvot guovttegielalašvuođa bálvalussii ja guovttegielalašvuođa gelbbolašvuođa huksemii .
2 Målgruppe og virkeområde	2 Ulbmiljoavku ja doaibmaviidodat
Tilskuddsordningen omfatter de seks kommunene som utgjør forvaltningsområdet for samisk språk , kommunene Karasjok , Tana , Kautokeino , Nesseby og Porsanger i Finnmark fylke og Kåfjord i Troms fylke , samt Finnmark og Troms fylkeskommune , lokale og regionale organer og andre i forvaltningsområdet for samisk språk som bruker samisk i forvaltningen .	Doarjjaortnet guoská guđa gildii mat dahket sámegiela hálddašanguovllu , Kárášjoga , Deanu , Guovdageainnu , Unjárgga ja Porsáŋggu gielddat Finnmárkku fylkkas ja Gáivuona gielda Romssa fylkkas , dasto velá Finnmárkku ja Romssa fylkkagielddat , báikkálaš ja guovlulaš orgánat ja earát sámegiela hálddašanguovllus mat / geat geavahit sámegiela hálddašangiellan .
Samisk språkråd kan også tildele midler til tiltak utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámi giellaráđđi sáhttá máiddái juolludit ruđa doaimmaide sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
3 Kunngjøring og krav til søknad	3 Almmuhusat ja ohcangáibádusat
Tilskuddsordningen kunngjøres i media .	Doarjjaortnet almmuhuvvo mediain .
Samisk språkråd skal forestå fordelingen av årlige tilskudd til tospråklighet og tolketjeneste som tildeles over statsbudsjettet til fremme av samisk språk .	Sámi giellaráđđi galgá juogadit jahkásaš doarjaga dulkonbálvalussii ja guovttegielalašvuhtii mii juolluduvvo stáhtabušeahtas sámegiela ovddideapmái .
Tilskuddssøker skal fremlegge godkjent ) ( e plan ) ( er og budsjett for anvendelse av midlene innen den frist som fastsettes av språkrådet .	Doarjjaohcci galgá giellaráđi mearridan áigái ovdanbuktit dohkkehuvvon plána ) ( - id ja bušeahta ) ( - id mat čájehit mo doarjaga áigu geavahit .
Tilskuddssøker sender bare en søknad , der det eventuelt inngår flere ulike prosjekter .	Doarjjaohcci sádde dušše ovtta ohcama , man oassin sáhttet leat máŋga iešguđet prošeavtta .
Søker man midler til flere prosjekter , må tiltakene prioriteres .	Jus ohcá ruđa máŋgga prošektii , de ferte vuoruhit doaimmaid .
4 Behandling av søknader	4 Ohcangieđahallan
Samisk språkråd skal behandle søknadene i samsvar med disse retningslinjene .	Sámi giellaráđđi galgá gieđahallat ohcamiid dáid njuolggadusaid mielde .
5 Tildelingskriterier	5 Juolludaneavttut
Samisk språkråd skal fordele midlene på grunnlag av følgende kriterier :	Sámi giellaráđđi galgá juogadit ruđaid čuovvovaš eavttuid vuođul :
Hver av kommunene tildeles et grunnbeløp på 4,5 % av den totale bevilgningen .	Juohke gildii máksojuvvo vuođđosubmi mii lea 4,5 % ollislaš juolludeamis .
Fylkeskommunene tildeles et grunnbeløp på 0,5 % av den totale bevilgningen pr. kommune i virkeområdet .	Fylkkagielddaide máksojuvvo juohke doaibmaguovllu gieldda nammii vuođđosubmi mii lea 0,5 % ollislaš juolludeamis .
3. 51 % av den totale bevilgningen fordeles mellom kommunene med 1/3 på grunnlag av folketallet i kommunene , 1/3 på grunnlag av antall personer i kommunen som er registrert i samemanntallet og 1/3 på grunnlag av antall elever som har undervisning på eller i samisk i grunnskolen .	3. 51 % ollislaš juolludeamis juogaduvvo gielddaide nu ahte 1/3 juogaduvvo gielddaid olmmošlogu vuođul , 1/3 juogaduvvo gieldda olbmuid logu vuođul geat leat čálihan iežaset sámi jienastuslohkui , ja 1/3 vuođđoskuvlla ohppiid logu vuođul geain lea oahpahus sámegillii dahje sámegielas .
Den summen som blir igjen etter at bevilgningen er fordelt etter punktene 5.1 , 5.2 og 5. 3 ( 19 % fordeles til tiltak for å fremme samisk språk .	Ruhta mii báhcá maŋŋá go juolludeapmi lea juogaduvvon 5.1 , 5.2 ja 5.3 čuoggáid vuođul ( 19 % juogaduvvo sámegiela ovddideami doaimmaide .
Midlene kan ikke nyttes til dekning av utgifter som faller på statlige organer som følge av samelovens språkregler .	Ruđat eai sáhte geavahuvvot máksit stáhtalaš orgánaid goluid mat vulget sámelága giellanjuolggadusain .
Midlene kan heller ikke nyttes til dekning av direkte undervisningsutgifter med hjemmel i lov .	Ruđat eaige sáhte geavahuvvot máksit njuolgga oahpahusgoluid lága olis .
6 Tildelingsbrev og rutiner for betaling	6 Doarjjalohpádusreive ja máksindábit
Når søknaden er innvilget , sender Samisk språkråd et tilsagnsbrev der vilkårene for bruken av tilskuddsmidlene er nærmere spesifisert .	Go ohcan lea mieđihuvvon , de sádde Sámi giellaráđđi lohpádusreivve mas leat ruhtageavahaneavttut lagabui čilgejuvvon .
Hele tilsagnsbeløpet etter punktene 5.1 , 5.2 og 5.3 utbetales når Samisk språkråd har mottatt tilstandsrapporten for samisk språk .	Olles lohpádussubmi 5.1 , 5.2 ja 5.3 čuoggáid mielde máksojuvvo maŋŋá go giellaráđđi lea ožžon raportta sámegiela dili birra .
Tilsagnsbeløpet etter punkt 5.4 , prosjektmidler , utbetales to ganger i året ; første gang når vilkårene for utbetalingen er oppfylt , og andre gangen når språkrådet har mottatt foreløpig prosjektrapport .	Lohpiduvvon ruhtasubmi 5.4 čuoggá mielde , prošeaktaruhta , máksojuvvo guktii jagis ; álggos go máksima eavttut leat ollašuvvan , ja nuppi gearddi go gaskaboddosaš prošeaktaraporta lea boahtán giellaráđđái .
Tidsfristen er 1. august .	Áigemearri lea borgemánu 1. beaivi .
Samisk språkråd kan i ekstraordinære tilfeller fastsette en annen tidsfrist .	Sámi giellaráđđi sáhttá earenoamáš oktavuođain mearridit eará áigemeari .
Tilskudd under kr 100 000 utbetales en gang i året .	Doarjja mii lea vuollil 100 000 kr. máksojuvvo oktii jagis .
Dersom midlene ikke brukes i samsvar med forelagte planer og budsjett , eller hvis vilkårene for øvrig ikke er oppfylt , har Samisk språkråd adgang til å stoppe prosjektet og kreve tilbakebetaling av utbetalt beløp .	Sámi giellaráđđi sáhttá bissehit prošeavtta ja gáibidit máksojuvvon submi ruovttoluotta máksojuvvot jus ruđat eai leat geavahuvvon ovdanbiddjojuvvon plánaid ja bušeahtaid mielde , dahje jus eavttut muđui eai leat devdojuvvon .
Eventuelt for mye utbetalt tilskudd skal tilbakebetales Samisk språkråd .	Jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja , de galgá dat ruovttoluotta máksojuvvot giellaráđđái .
7 Klageinstans	7 Váidalusásahus
Vedtak fattet av Samisk språkråd kan påklages til Sametingsrådet etter forvaltningslovens regler .	Sámi giellaráđi mearrádusa sáhttá guoddalit Sámediggeráđđái hálddahuslága njuolggadusaid mielde .
8 Tilsyn	8 Bearráigeahčču
Sametinget skal påse at midlene forvaltes i samsvar med de retningslinjer som er fastsatt .	Sámediggi galgá geahččat bearrái ahte ruđat hálddašuvvojit mearriduvvon njuolggadusaid mielde .
Samisk språkråd skal utarbeide en årlig rapport til Sametinget om forvaltningen av midlene .	Sámi giellaráđđi galgá jahkásaččat ráhkadit dieđáhusa Sámediggái ruđaid hálddašeami birra .
9 Krav til rapportering	9 Raporterengáibádusat
Det kreves ikke regnskap for tildelinger etter punktene 5.1 , 5.2 og 5.3 da kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk ved lov er pålagt å betjene befolkningen på samisk og norsk .	Gielddat ja fylkkagielddat eai dárbbaš buktit rehketdoalu juolludusaide maid leat ožžon 5.1 , 5.2 ja 5.3 čuoggáid mielde danne go leat lága bokte geatnegahtton bálvalit álbmoga sámegillii ja dárogillii .
Kommunene / fylkeskommunene skal årlig skrive en kort rapport om situasjonen for samisk språk , og hvert fjerde år skal det gis en grundig rapport om utviklingen av språket i kommunene / fylkeskommunene .	Gielddat / fylkkagielddat galget jahkásaččat čállit oanehis raportta gielddaid / fylkkagielddaid sámegiela dili birra , ja juohke njealját jagi čállit vuđolaš raportta gielddaid / fylkkagielddaid sámegiela ovdáneami birra .
For prosjektmidler skal det årlig fremlegges rapport om resultatet av prosjektet , samt regnskap ført av autorisert regnskapskontor eller revidert regnskap .	Prošeaktadoarjaga ovddas galget doarjjaoažžut Sámi giellaráđi mearridan áigemearrái buktit jahkásaččat boađusraportta , ja registrerejuvvon rehketdoalli fievrridan rehketdoalu dahje dárkkistuvvon rehketdoalu .
Tilskuddsmottakere er ansvarlige for at midlene brukes i samsvar med disse retningslinjene .	Lea doarjjaoažžuid ovddasvástádus fuolahit ahte ruđat geavahuvvojit dáid njuolggadusaid mielde .
Tilskuddsmidler kan ikke overføres det påfølgende budsjettår .	Doarjjaruđaid ii sáhte sirdit maŋit bušeahttajahkái .
Ubenyttede midler skal snarest returneres Samisk språkråd .	Geavatkeahtes ruđat galget farggamusat máhcahuvvot Sámi giellaráđđái .
I ekstraordinære tilfeller kan det etter søknad til Samisk språkråd gis tillatelse til at tilskuddsmidler overføres til påfølgende budsjettår .	Earenoamáš oktavuođain sáhttá Sámi giellaráđđi ohcama vuođul addit lobi sirdit doarjjaruđaid maŋit bušeahttajahkái .
En slik overføring er betinget av at Sametingsrådet eller dem det bemyndiger godkjenner dette .	Jus dákkár sirdin galggaš dáhpáhuvvat , de ferte Sámediggeráđđi dahje dat geasa Sámediggeráđđi addá fápmudusa , dohkkehit dan .
Planlagte prosjekter som ikke blir igangsatt , skal rapporteres til Samisk språkråd innen tre måneder .	Plánejuvvon prošeavttat mat eai šatta álggahuvvot , galget golmma mánu sisa raporterejuvvot Sámi giellaráđđái .
Tilsagnsbeløp som ikke blir benyttet , skal rapporteres til Samisk språkråd innen 1. juli .	Lohpádussubmit mat eai šatta geavahuvvot , galget dieđihuvvojit Sámi giellaráđđái ovdal suoidnemánu 1. beaivvi .
10 Kontroll	10 Dárkkisteapmi
Samisk språkråd , Sametinget og Riksrevisjonen har adgang til å kontrollere at midlene brukes etter tildelingskriteriene .	Sámi giellaráđis , Sámedikkis ja Riikarevišuvnnas lea vuoigatvuohta dárkkistit geavahuvvojit go ruđat juolludaneavttuid mielde .
11 Oppfølgning	11 Čuovvuleapmi
Samisk språkråd skal sikre at tilsagn nyttes etter formålet i søknaden .	Sámi giellaráđđi galgá bearráigeahččat geavahuvvo go doarjja ohcanulbmiliid mielde .
Språkrådet skal etablere rutiner for oppfølging .	Giellaráđđi galgá ásahit čuovvulanvugiid .
12 Taushetsplikt	12 Jávohisvuođageasku
Etter § 13 i forvaltningsloven gjelder taushetsplikten for medlemmer i Samisk språkråd og enhver som utfører arbeid etter bestemmelsene i disse retningslinjer .	Jávohisvuođageasku hálddahuslága § 13 mielde gusto Sámi giellaráđi lahtuide ja juohkehažžii gii dáid njuolggadusaid mielde barggu dahká .
13 Evaluering	13 Árvvoštallan
Tilskuddsordningen skal evalueres jevnlig i forhold til Sametingets målsettinger .	Doarjjaortnet galgá jeavddalaččat árvvoštallojuvvot Sámedikki mihttomeriid ektui .
14 Endring av retningslinjer	14 Njuolggadusaid rievdadeapmi
Sametinget kan gi utfyllende bestemmelser til og foreta endringer av retningslinjene .	Sámediggi sáhttá mearridit lagabui mo njuolggadusat galget geavahuvvot , ja sáhttá rievdadit njuolggadusaid .
15 Ikrafttreden	15 Fápmuibidjan
Retningslinjene trer i kraft fra det tidspunktet sametingspresidenten bestemmer .	Njuolggadusat biddjojit fápmui dan rájis go sámediggepresideanta mearrida .
Merknad 1 , SVFs sametingsgruppe v / Roger Pedersen	Mearkkašupmi 1 , Sámi Válgalihtu sámediggejoavkku Roger Pedersen :
’ s sametingsgruppe vil ha prosentandelen i pkt. 5. 4 . . . slik Samisk språkråds forslag på ark 5 viser .	Sámi Válgalihtu sámediggejoavku háliidivččii čuo. 5.4 proseantaoasi nu go Sámi giellaráđi eavttuhus čájeha 5. árkkas .
Vi vil også ha rapportering for de som mottar midler etter pkt. 5.1 , 5.2 og 5.3 .	Mii háliidit maid ahte dat geat ožžot ruđaid čuo. 51 , 5.2 ja 5.3 mielde galget raporteret mo leat ruđaid geavahan .
Merknad 2 , NSRs sametingsgruppe v / Eva Josefsen	Mearkkašupmi 2 , NSR:a sámediggejoavkku Eva Josefsen :
NSR viser til at det i forbindelse med tospråklighetsmidlene er under utarbeidelse en brukerundersøkelse i regi av Kommunal- og regionaldepartementet , samt Samisk språkråds undersøkelser .	NSR čujuha ahte guovttegielalašvuođa ruđaid geavaheami oktavuođas lea ráhkaduvvomin geavaheddjiiskkadeapmi maid Gielda- ja guovludeparemeanta čađaha , ja čujuhit maiddái Sámi giellaráđi iskkadeapmái .
NSR ber om at rådet eventuelt kommer tilbake til Sametinget med en helhetlig revidering av retningslinjer når brukerundersøkelsen er gjennomført , hvor det spesielt inngår revidering av tildelingskriteriene .	NSR bivdá ráđi ovddidit Sámediggái meannudeapmái dáid njuolggadusaid maŋŋá go geavaheddjiiskadeapmi lea dahkkon njuolggadusaid vejolaš ollislaš dárkkisteapmái , erenoamážit juogadaneavttuid dárkkisteami dihte .
Forslag 1 , fra Marie Therese N. Aslaksen , APs sametingsgruppe .	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Marie Therese N. Alaksen :
Tromsø fylkeskommune har i sin høringsuttalelse påpekt at det beskjedne tilskuddet de mottar gjør det umulig å oppfylle de overordnede målsettinger om tospråklig forvaltning .	Tromssa fylkagielda lea gulaskuddancealkámušastis čujuhan ahte dainna uhca doarjagiin maid ožžot lea veadjemeahttun ollašuhttit guovttegielalaš hálddašeami bajit dási mihttomeriid .
Spesielt pekes det på Nord-Norges regionsykehus , RITØ , gjør det nødvendig med endringer / spesielle tiltak .	Erenoamážit čujuhuvvo ahte Davvi-Norgga guovllubuohcciviesu , RiTø , oktavuođas lea dárbu rievdadusaide / sierra doaibmabijuide .
Forslag 2 , representant Roger Pedersen , SVFs sametingsgruppe	Eavttuhus 2 , Sámi Válgalihtu sámediggejoavkku Roger Pedersen :
Pkt. 5.1 til 5.4 endres til :	Čuo. 5.1 - 5.4 rievdaduvvo dánin :
Samisk språkråds forslag ARK 5 på grønne sider ( vedlagt repr. )	Sámi giellaráđi árvalus 5. árkkas ruoná siiddus .
Pkt. 9 .	Čuo. 9 .
Hele 1 . Setning strykes .	Olles cealkka sihkkojuvvo .
2. setning strykes ordet « kort » .	2. cealkagis sihkkojuvvo « oanehis » .
Tillegg ; 2. setning etter første komma : og regnskap over bruken av midlene .	Lasáhus 2. cealkagii maŋŋá vuosttas rihku : ja rehketdoallu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
avsnitt vil bli slik : Kommunene / fylkeskommunene skal årlig skrive en rapport om situasjonen for samisk språk , og regnskap over bruken av midlene , og hver fjerde år skal ...	Gielddat / fylkkagielddat galget jahkásaččat čállit raportta sámegiela dili birra , ráhkadit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon , ja juohke njealját jagi galget ...
Forslag 3 , representant Eva Josefsen , NSRs sametingsgruppe	Eavttuhus 3 , NSR:a sámediggejoavkku Eva Josefsen :
Endringsforslag til punkt 5 . Tildelingskriterier , underpunkt 2 :	Rievdaduseavttuhus čuo. 5 Juolludaneavttut vuolitčuokkis 2 :
Fylkeskommunene tildeles et grunnbeløp på 3 % av den totale bevilgningen .	Fylkagielddaide juolluduvvo vuođđosubmi mii lea 3 % ollislaš juolludeamis .
Følgende fordelingsnøkkel for dette grunnbeløpet benyttes :	Dát vuođđosubmi juogaduvvo ná :
Finnmark fylkeskommune 75 %	Finnmárkku fylkkagildii 75%
Troms fylkeskommune 25 %	Tromssa fylkkagildii 25%
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 oversendes Sametingsrådet , enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 mearriduvvui sáddejuvvot Sámediggeráđđái .
Forslag 2 . Pkt. 5.1 - 5.4 , forkastet mot tre stemmer .	Eavttuhus 2 čuo. 5.1 - 5.4 hilgojuvvui 3 jiena vuostá .
Forslag 2 . Pkt. 9 , forkastet mot tre stemmer .	Eavttuhus 2 čuo. 9 hilgojuvvui 3 jiena vuostá .
Forslag 3 . Vedtatt mot to stemmer .	Eavttuhus 3 mearriduvvui 2 jiena vuostá .
Sametingsrådets innstilling med vedtatte endring ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus ovttas mearriduvvon rievdadusaiguin mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Marie Therese N. Aslaksen	Marie Therese N. Aslaksen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Isak M. O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
9 Roger Pedersen ( til avst . )	9 . Roger Pedersen ( jienasteapmái )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
RETNINGSLINJER FOR TILSKUDD TIL TOSPRÅKLIGHET	GUOVTTEGIELALAŠVUOÐA DOARJJANJUOLGGADUSAT
1 Formål	1 Ulbmil
Formålet med tilskuddet er å bevare , styrke og fremme bruken av samisk språk i offentlig forvaltning .	Doarjaga ulbmilin lea seailluhit , nannet ja ovddidit sámegiela geavaheami almmolaš hálddahusas .
Det er en overordnet målsetning at kommuneforvaltningene fullt ut skal bli tospråklige , slik at samisk- og norsktalende får en likeverdig kommunal tjenesteyting .	Bajimuš mihttomearrin lea ahte gielddaid hálddahusat šattašedje ollásit guovttegielalažžan , nu ahte sáme- ja dárogielagat ožžot ovttaárvosaš bálvalusaid gielddaid hálddahusain .
I offentlig forvaltning skal tilskuddet brukes til tospråklig tjenesteyting og til oppbygging av kompetanse i tospråklighet .	Almmolaš hálddahusain galgá doarjja geavahuvvot guovttegielalašvuođa bálvalussii ja guovttegielalašvuođa gelbbolašvuođa huksemii .
2 Målgruppe og virkeområde	2 Ulbmiljoavku ja doaibmaviidodat
Tilskuddsordningen omfatter de seks kommunene som utgjør forvaltningsområdet for samisk språk , kommunene Karasjok , Tana , Kautokeino , Nesseby og Porsanger i Finnmark fylke og Kåfjord i Troms fylke , samt Finnmark og Troms fylkeskommune , lokale og regionale organer og andre i forvaltningsområdet for samisk språk som bruker samisk i forvaltningen .	Doarjjaortnet guoská guđa gildii mat dahket sámegiela hálddašanguovllu , Kárášjoga , Deanu , Guovdageainnu , Unjárgga ja Porsáŋggu gielddat Finnmárkku fylkkas ja Gáivuona gielda Romssa fylkkas , dasto velá Finnmárkku ja Romssa fylkkagielddat , báikkálaš ja guovlulaš orgánat ja earát sámegiela hálddašanguovllus mat / geat geavahit sámegiela hálddašangiellan .
Samisk språkråd kan også tildele midler til tiltak utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámi giellaráđđi sáhttá máiddái juolludit ruđa doaimmaide sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
3 Kunngjøring og krav til søknad	3 Almmuhusat ja ohcangáibádusat
Tilskuddsordningen kunngjøres i media .	Doarjjaortnet almmuhuvvo mediain .
Samisk språkråd skal forestå fordelingen av årlige tilskudd til tospråklighet og tolketjeneste som tildeles over statsbudsjettet til fremme av samisk språk .	Sámi giellaráđđi galgá juogadit jahkásaš doarjaga dulkonbálvalussii ja guovttegielalašvuhtii mii juolluduvvo stáhtabušeahtas sámegiela ovddideapmái .
Tilskuddssøker skal fremlegge godkjent ) ( e plan ) ( er og budsjett for anvendelse av midlene innen den frist som fastsettes av språkrådet .	Doarjjaohcci galgá giellaráđi mearridan áigái ovdanbuktit dohkkehuvvon plána ) ( - id ja bušeahta ) ( - id mat čájehit mo doarjaga áigu geavahit .
Tilskuddssøker sender bare en søknad , der det eventuelt inngår flere ulike prosjekter .	Doarjjaohcci sádde dušše ovtta ohcama , man oassin sáhttet leat máŋga iešguđet prošeavtta .
Søker man midler til flere prosjekter , må tiltakene prioriteres .	Jus ohcá ruđa máŋgga prošektii , de ferte vuoruhit doaimmaid .
4 Behandling av søknader	4 Ohcangieđahallan
Samisk språkråd skal behandle søknadene i samsvar med disse retningslinjene .	Sámi giellaráđđi galgá gieđahallat ohcamiid dáid njuolggadusaid mielde .
5 Tildelingskriterier	5 Juolludaneavttut
Samisk språkråd skal fordele midlene på grunnlag av følgende kriterier :	Sámi giellaráđđi galgá juogadit ruđaid čuovvovaš eavttuid vuođul :
Hver av kommunene tildeles et grunnbeløp på 4,5 % av den totale bevilgningen .	Juohke gildii máksojuvvo vuođđosubmi mii lea 4,5 % ollislaš juolludeamis .
Fylkeskommunene tildeles et grunnbeløp på 3 % av den totale bevilgningen pr. kommune i virkeområdet .	Fylkagielddaide juolluduvvo vuođđosubmi mii lea 3 % ollislaš juolludeamis . Dát vuođđosubmi juogaduvvo ná :
Finnmark fylkeskommune 75 %	Finnmárkku fylkkagildii 75%
Troms fylkeskommune 25 %	Tromssa fylkkagildii 25%
3. 51 % av den totale bevilgningen fordeles mellom kommunene med 1/3 på grunnlag av folketallet i kommunene , 1/3 på grunnlag av antall personer i kommunen som er registrert i samemanntallet og 1/3 på grunnlag av antall elever som har undervisning på eller i samisk i grunnskolen .	3. 51 % ollislaš juolludeamis juogaduvvo gielddaide nu ahte 1/3 juogaduvvo gielddaid olmmošlogu vuođul , 1/3 juogaduvvo gieldda olbmuid logu vuođul geat leat čálihan iežaset sámi jienastuslohkui , ja 1/3 vuođđoskuvlla ohppiid logu vuođul geain lea oahpahus sámegillii dahje sámegielas .
Den summen som blir igjen etter at bevilgningen er fordelt etter punktene 5.1 , 5.2 og 5. 3 ( 19 % fordeles til tiltak for å fremme samisk språk .	Ruhta mii báhcá maŋŋá go juolludeapmi lea juogaduvvon 5.1 , 5.2 ja 5.3 čuoggáid vuođul ( 19 % juogaduvvo sámegiela ovddideami doaimmaide .
Midlene kan ikke nyttes til dekning av utgifter som faller på statlige organer som følge av samelovens språkregler .	Ruđat eai sáhte geavahuvvot máksit stáhtalaš orgánaid goluid mat vulget sámelága giellanjuolggadusain .
Midlene kan heller ikke nyttes til dekning av direkte undervisningsutgifter med hjemmel i lov .	Ruđat eaige sáhte geavahuvvot máksit njuolgga oahpahusgoluid lága olis .
6 Tildelingsbrev og rutiner for betaling	6 Doarjjalohpádusreive ja máksindábit
Når søknaden er innvilget , sender Samisk språkråd et tilsagnsbrev der vilkårene for bruken av tilskuddsmidlene er nærmere spesifisert .	Go ohcan lea mieđihuvvon , de sádde Sámi giellaráđđi lohpádusreivve mas leat ruhtageavahaneavttut lagabui čilgejuvvon .
Hele tilsagnsbeløpet etter punktene 5.1 , 5.2 og 5.3 utbetales når Samisk språkråd har mottatt tilstandsrapporten for samisk språk .	Olles lohpádussubmi 5.1 , 5.2 ja 5.3 čuoggáid mielde máksojuvvo maŋŋá go giellaráđđi lea ožžon raportta sámegiela dili birra .
Tilsagnsbeløpet etter punkt 5.4 , prosjektmidler , utbetales to ganger i året ; første gang når vilkårene for utbetalingen er oppfylt , og andre gangen når språkrådet har mottatt foreløpig prosjektrapport .	Lohpiduvvon ruhtasubmi 5.4 čuoggá mielde , prošeaktaruhta , máksojuvvo guktii jagis ; álggos go máksima eavttut leat ollašuvvan , ja nuppi gearddi go gaskaboddosaš prošeaktaraporta lea boahtán giellaráđđái .
Tidsfristen er 1. august .	Áigemearri lea borgemánu 1. beaivi .
Samisk språkråd kan i ekstraordinære tilfeller fastsette en annen tidsfrist .	Sámi giellaráđđi sáhttá earenoamáš oktavuođain mearridit eará áigemeari .
Tilskudd under kr 100 000 utbetales en gang i året .	Doarjja mii lea vuollil 100 000 kr. máksojuvvo oktii jagis .
Dersom midlene ikke brukes i samsvar med forelagte planer og budsjett , eller hvis vilkårene for øvrig ikke er oppfylt , har Samisk språkråd adgang til å stoppe prosjektet og kreve tilbakebetaling av utbetalt beløp .	Sámi giellaráđđi sáhttá bissehit prošeavtta ja gáibidit máksojuvvon submi ruovttoluotta máksojuvvot jus ruđat eai leat geavahuvvon ovdanbiddjojuvvon plánaid ja bušeahtaid mielde , dahje jus eavttut muđui eai leat devdojuvvon .
Eventuelt for mye utbetalt tilskudd skal tilbakebetales Samisk språkråd .	Jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja , de galgá dat ruovttoluotta máksojuvvot giellaráđđái .
7 Klageinstans	7 Váidalusásahus
Vedtak fattet av Samisk språkråd kan påklages til Sametingsrådet etter forvaltningslovens regler .	Sámi giellaráđi mearrádusa sáhttá guoddalit Sámediggeráđđái hálddahuslága njuolggadusaid mielde .
8 Tilsyn	8 Bearráigeahčču
Sametinget skal påse at midlene forvaltes i samsvar med de retningslinjer som er fastsatt .	Sámediggi galgá geahččat bearrái ahte ruđat hálddašuvvojit mearriduvvon njuolggadusaid mielde .
Samisk språkråd skal utarbeide en årlig rapport til Sametinget om forvaltningen av midlene .	Sámi giellaráđđi galgá jahkásaččat ráhkadit dieđáhusa Sámediggái ruđaid hálddašeami birra .
9 Krav til rapportering	9 Raporterengáibádusat
Det kreves ikke regnskap for tildelinger etter punktene 5.1 , 5.2 og 5.3 da kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk ved lov er pålagt å betjene befolkningen på samisk og norsk .	Gielddat ja fylkkagielddat eai dárbbaš buktit rehketdoalu juolludusaide maid leat ožžon 5.1 , 5.2 ja 5.3 čuoggáid mielde danne go leat lága bokte geatnegahtton bálvalit álbmoga sámegillii ja dárogillii .
Kommunene / fylkeskommunene skal årlig skrive en kort rapport om situasjonen for samisk språk , og hvert fjerde år skal det gis en grundig rapport om utviklingen av språket i kommunene / fylkeskommunene .	Gielddat / fylkkagielddat galget jahkásaččat čállit oanehis raportta gielddaid / fylkkagielddaid sámegiela dili birra , ja juohke njealját jagi čállit vuđolaš raportta gielddaid / fylkkagielddaid sámegiela ovdáneami birra .
For prosjektmidler skal det årlig fremlegges rapport om resultatet av prosjektet , samt regnskap ført av autorisert regnskapskontor eller revidert regnskap .	Prošeaktadoarjaga ovddas galget doarjjaoažžut Sámi giellaráđi mearridan áigemearrái buktit jahkásaččat boađusraportta , ja registrerejuvvon rehketdoalli fievrridan rehketdoalu dahje dárkkistuvvon rehketdoalu .
Tilskuddsmottakere er ansvarlige for at midlene brukes i samsvar med disse retningslinjene .	Lea doarjjaoažžuid ovddasvástádus fuolahit ahte ruđat geavahuvvojit dáid njuolggadusaid mielde .
Tilskuddsmidler kan ikke overføres det påfølgende budsjettår .	Doarjjaruđaid ii sáhte sirdit maŋit bušeahttajahkái .
Ubenyttede midler skal snarest returneres Samisk språkråd .	Geavatkeahtes ruđat galget farggamusat máhcahuvvot Sámi giellaráđđái .
I ekstraordinære tilfeller kan det etter søknad til Samisk språkråd gis tillatelse til at tilskuddsmidler overføres til påfølgende budsjettår .	Earenoamáš oktavuođain sáhttá Sámi giellaráđđi ohcama vuođul addit lobi sirdit doarjjaruđaid maŋit bušeahttajahkái .
En slik overføring er betinget av at Sametingsrådet eller dem det bemyndiger godkjenner dette .	Jus dákkár sirdin galggaš dáhpáhuvvat , de ferte Sámediggeráđđi dahje dat geasa Sámediggeráđđi addá fápmudusa , dohkkehit dan .
Planlagte prosjekter som ikke blir igangsatt , skal rapporteres til Samisk språkråd innen tre måneder .	Plánejuvvon prošeavttat mat eai šatta álggahuvvot , galget golmma mánu sisa raporterejuvvot Sámi giellaráđđái .
Tilsagnsbeløp som ikke blir benyttet , skal rapporteres til Samisk språkråd innen 1. juli .	Lohpádussubmit mat eai šatta geavahuvvot , galget dieđihuvvojit Sámi giellaráđđái ovdal suoidnemánu 1. beaivvi .
10 Kontroll	10 Dárkkisteapmi
Samisk språkråd , Sametinget og Riksrevisjonen har adgang til å kontrollere at midlene brukes etter tildelingskriteriene .	Sámi giellaráđis , Sámedikkis ja Riikarevišuvnnas lea vuoigatvuohta dárkkistit geavahuvvojit go ruđat juolludaneavttuid mielde .
11 Oppfølgning	11 Čuovvuleapmi
Samisk språkråd skal sikre at tilsagn nyttes etter formålet i søknaden .	Sámi giellaráđđi galgá bearráigeahččat geavahuvvo go doarjja ohcanulbmiliid mielde .
Språkrådet skal etablere rutiner for oppfølging .	Giellaráđđi galgá ásahit čuovvulanvugiid .
12 Taushetsplikt	12 Jávohisvuođageasku
Etter § 13 i forvaltningsloven gjelder taushetsplikten for medlemmer i Samisk språkråd og enhver som utfører arbeid etter bestemmelsene i disse retningslinjer .	Jávohisvuođageasku hálddahuslága § 13 mielde gusto Sámi giellaráđi lahtuide ja juohkehažžii gii dáid njuolggadusaid mielde barggu dahká .
13 Evaluering	13 Árvvoštallan
Tilskuddsordningen skal evalueres jevnlig i forhold til Sametingets målsettinger .	Doarjjaortnet galgá jeavddalaččat árvvoštallojuvvot Sámedikki mihttomeriid ektui .
14 Endring av retningslinjer	14 Njuolggadusaid rievdadeapmi
Sametinget kan gi utfyllende bestemmelser til og foreta endringer av retningslinjene .	Sámediggi sáhttá mearridit lagabui mo njuolggadusat galget geavahuvvot , ja sáhttá rievdadit njuolggadusaid .
15 Ikrafttreden	15 Fápmuibidjan
Retningslinjene trer i kraft fra det tidspunktet Sametingspresidenten bestemmer .	Njuolggadusat biddjojit fápmui dan rájis go sámediggepresideanta mearrida .
Saken avsluttet 25. februar 1999 kl. 12.00	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 25. b. dii. 12.00 .
Sak 11/99 Bruk og forvaltning av skjelettmateriale ved Anatomisk institutt , Universitetet i Oslo - høring	Ášši 11/99 Anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid geavaheapmi ja hálddašeapmi - gulaskuddan
Saken påbegynt 25. februar 1999 kl. 15.05	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 25. b. dii. 15.05 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Samisk kulturminneråd vedtak i sak 5/96	Sámi kulturmuitoráđi ášši 5/96 mearrádus
Brev fra Sametingspresidenten til Rektor ved UiO av 14.07.98	sámediggepresideantta 14.02.96 reive UiO rektorii
Høringsbrev fra UiO av 04.06.98	UiO 04.06.98 gulaskuddanreive
Høringsbrev fra Universitetet i Oslo av 01.10.98 til Sametinget	Oslo universitehta 01.10.98 gulaskuddanreive Sámediggái
Innstilling fra utvalg for vurdering av retningslinjer for bruk og forvaltning av skjelettmateriale ved Anatomisk institutt , UiO med vedlegg	lávdegotti árvalus mildosiiguin , man bargun lei árvvoštallat Oslo universitehta anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid geavaheami ja hálddašeami njuolggadusaid
Brev med forespørsel om på bli oppført som høringsinstans fra UiO , Det medisinske fakultet av 20.08.98	Oslo universitehta medisiinnalaš fakultehta 20.08.98 reive gažaldagain beassat gulaskuddanásahussan
Høringsuttalelse fra UiO , Det historisk filosofiske fakultet av 03.09.98	Oslo universitehta historjjálaš filosofalaš fakultehta 03.09.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra UiO , Institutt for arkeologi , kunsthistorie og numismatikk av 21.08.98	Oslo universitehta arkeologalaš , dáiddahistorjjálaš ja numismatihkalaš instituhta 21.08.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra Arkeologisk Museum i Stavanger av 16.09.98	Stavanger arkeologalaš museá 16.09.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra UiB , Arkeologisk institutt av 08.09.98	Bergen universitehta arkeologalaš instituhta 08.09.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra Tromsø Museum , Universitetsmuseet av 08.09.98	Tromssa museá universitehtamuseá 08.09.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra NINA-NIKU av 31.08.98	NINA-NIKU 31.08.98 gulaskudddancealkámuš
Høringsuttalelse - utskrift av møteprotokoll fra Samisk Kirkeråd	Sámi girkoráđi čoahkkingirjji oassi - gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra biskopen i Nord-Hålogaland av 26.08.98	Davvi-Hologalándda 26.06.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra Nord-Hålogaland Bispedømmeråd av 25.06.98	Davvi-Hologalándda bismagodderáđi 25.08.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra NEM - Den nasjonale forskningsetiske komite for medisin av 17.08.98	NEM - medisiinna dutkanetihkalaš našuvnnalaš lávdegotti 17.08.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra Regional komite for medisinsk forskningsetikk . Helseregion I av 10.09.98	medisiinna dutkanetihkalaš regiovnnalaš lávdegotti 10.09.98 gulaskuddancealkámuš , dearvvasvuođaregiovdna II
Høringsuttalelse fra Regional komite for medisinsk forskningsetikk . Helseregion II av 27.08.98	medisiinna dutkanetihkalaš regiovnnalaš lávdegotti 27.08.98 gulaskuddancealkámuš , dearvvasvuođaregiovdna II
Høringsuttalelse fra Regional komite for medisinsk forskningsetikk . Helseregion III av 02.09.98	medisiinna dutkanetihkalaš regiovnnalaš lávdegotti 02.09.98 gulaskuddancealkámuš , dearvvasvuođaregiovdna III
Høringsuttalelse fra Regional komite for medisinsk forskningsetikk . Helseregion V av 30.06.98	medisiinna dutkanetihkalaš regiovnnalaš lávdegotti 30.06.98 gulaskuddancealkámuš , dearvvasvuođaregiovdna V
Høringsuttalelse fra Kulturdepartementet av 02.09.98	Kulturdepartemeantta 02.09.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra Miljøverndepartementet av 26.08.98	Birasgáhttendepartemeantta 26.08.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra UiO , Det medisinske fakultet av 10.09.98	UiO medisiinnalaš fakultehta 10.09.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra UiB , Zoologisk institutt av 29.09.98	UiB zoologalaš instituhta 29.09.98 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse fra Riksantikvaren av 26.10.98	riikkaantikvara 26.10.98 gulaskuddancealkámuš
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget vil innledningsvis berømme utvalget for vurdering av retningslinjer for bruk og forvaltning av skjelettmateriale ved Anatomisk institutt , for en grundig og god innstilling .	Sámediggi dáhttu álggos rámidit lávdegotti man bargun lei árvvoštallat Oslo universitehta anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid geavaheami ja hálddašeami njuolggadusaid , vuđolaš ja buori árvalusa ovddas .
Videre vil Sametinget takke Universitetet i Oslo for å ha håndtert denne saken på en rask og tillitvekkende måte .	Dasto dáhttu Sámediggi giitit Oslo universitehta go lea gieđahallan dán ášši jođánit ja dakkár vuogi mielde mii addá luohttámuša .
Innstillingen med forslag til retningslinjer for bruk og forvaltning av skjelettmateriale ved Anatomisk institutt er godt gjennomdrøftet med klare , anvendelige og lettfattelig formulerte retningslinjer .	Árvalus njuolggadusevttohusaiguin anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid geavaheami ja hálddašeami hárrái lea bures guorahallon , ja das leat čielga , geavahahtti ja bures áddehahtti njuolggadusat .
Sametinget støtter den enstemmige innstillingen med de foreslåtte retningslinjene for forvaltning av skjelettmaterialet ved Anatomisk institutt , og ber om at Det akademiske kollegium ved Universitetet i Oslo vedtar disse uten vesentlige endringer .	Sámediggi doarju ovttajienalaš árvalusa evttohuvvon njuolggadusaiguin anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid geavaheami ja hálddašeami hárrái , ja bivdá Oslo universitehta akademihkalaš kollegiija mearridit dáid almmá stuorra rievdadusaid haga .
Sametinget tar det som gitt at Det akademiske kollegium vil innskjerpe overfor sine ansatte om å opptre i tråd med innstillingen og med respekt overfor avdøde og nålevende samer .	Sámediggi atná diehttelassan ahte akademihkalaš kollegiija dáhttu deattuhit bargiidasas ahte galget láhttet árvalusa mielde ja gudničájehemiin sápmelaččaide geat leat jápmán ja sápmelaččaide geat leat eallimin .
Sametinget finner det naturlig at det nedsatte utvalget har konsentrert sitt arbeid om det samiske skjelettmaterialet i samlingen .	Sámedikki mielas lea lunddolaš go vuođđuduvvon lávdegoddi vuosttažettiin lea bargan čoakkádusa sámi dákteriggeávdnasiiguin .
Utvalgets arbeid kan også danne et godt grunnlag og ha stor relevans for det øvrige skjelettmateriale i samlingen .	Danne livččii Sámedikki mielas lunddolaš go njuolggadusat guoskkašedje maiddái eará dákteriggeávdnasiidda .
Sametinget finner det derfor naturlig at retningslinjene også omfatter det øvrige skjelettmateriale .	Museálaš ja kuratiivvalaš beliid dain ávdnasiin mat eai leat sámi , sáhtášii gieđahallat ja meannudit coakkádusa evttohuvvon reviderema oktavuođas .
De museale og kuraterende sidene ved den ikke samiske delen vil kunne bli håndtert og behandlet i forbindelse med den foreslåtte revideringen av samlingen .	Sámedikki mielas dattetge livččii buorre go ásahuvvošii lávdegoddi man bargun lea čoakkádusa hálddašeami ja kuraterema kvalitehta sihkkarastit ja bearráigeahččat .
Dette vil både kunne styrke tilliten til håndteringen av materialet , og muligheten for framtidig oppbevaring av skjelettmateriale ved Anatomisk institutt .	Dát sáhtášii sihke nannet luohttámuša ávdnasiid gieđahallamii ja vejolašvuođa boahtteáiggis vurkkodit dákteriggeávdnasiid anatomalaš instituhtas .
Sametinget vil derfor be Universitet i Oslo å vurdere hensiktsmessigheten ved en slik ordning .	Danne áigu Sámediggi dáhttut Oslo universitehta árvvoštallat livččii go dákkár ortnet ávkkálaš .
Sametinget mener innstillingen gir en relevant og klar begrunnelse for at Sametinget har en avgjørende råderett over den samiske del av samlingen .	Sámedikki mielas árvalusas leat áššáiguoski ja čielga ákkat go dáhttu Sámediggái guovddáš ráđđenvuoigatvuođa čoakkádusa sámi oasis .
Sametinget vil understreke det helt fundamentale i at Sametinget som et representativt organ for det samiske folk i Norge har den endelige rådighet over egne forfedres levninger .	Sámediggi dáhttu deattuhit man deaŧalaš lea ahte Sámediggi sámi álbmoga ovddasteaddji orgánan , loahpalaččat beassá ráđđet sápmelaččaid máttuid bázahasaid .
For Sametinget er det viktig å framheve at eventuelle krav om oppbevaring / plassering annet sted enn Anatomisk institutt naturligvis vil bli vurdert ut fra den håndtering det samiske skjelettmaterialet til enhver tid har og kan ha .	Sámediggái lea deaŧalaš deattuhit ahte vejolaš gáibádusat vurkkodeami hárrái eará sajis go anatomalaš instituhtas , dieđusge šaddá árvvoštallojuvvot dan ektui mo sámi dákteriggeávdnasiid gieđahallan áiggis áigái lea ja sáhtášii leat .
Videre vil det bli vurdert ut fra vitenskapelige forskingshensyn såvel som historiske , religiøse , kulturelle og etiske hensyn .	Gažaldat saddá maid árvvoštallojuvvot dieđalaš dutkanberoštumiid ektui , ja nu maiddái historjjálaš , oskkolaš , kultuvrralaš ja etihkalaš beroštumiid ektui .
I dette ligger det at Sametinget har egen eller vil knytte til seg nødvendig faglig kompetanse ved slike eventuelle avveininger .	Dat mearkkaša ahte Sámedikkis lea alddis lea dahje áigu alcces čatnat dan fágalaš gelbbolašvuođa maid dárbbaša dákkár vejolaš árvvoštallamiin .
Sametinget finner definisjonen av « samisk skjelettmateriale » som er valgt i de foreslåtte retningslinjene som tilstrekkelig klargjørende .	Sámedikki mielas leat « sámi dákteriggeávdnasat » doarvái čielgasit definerejuvvon evttohuvvon njuolggadusain .
Kunnskap om samisk forhistorie , historie og kultur er naturligvis nødvendig for anvendelsen av definisjonen .	Definišuvnna geavaheamis olbmos dieđusge ferte leat máhttu sámi duogáža , historjjá ja kultuvrra birra .
For den avsluttede samiske samlingen vil denne kunnskapen bli benyttet ved revideringen av hele skjelettsamlingen og utskillingen av det samiske materialet fra det øvrige .	Dán máhtu ferte geavahit go olles dákteriggečoakkádus reviderejuvvo , ja go sámi dákteriggeávdnasat galget sirrejuvvot eará ávdnasiin .
Sametinget mener utvalgets vurdering av det samiske skjelettmaterialets forhold til kulturminneloven er vel begrunnet .	Sámedikki mielas lea lávdegotti árvvoštallan sámi dákteriggeávdnasiid oktavuođas bures čilgejuvvon kulturmuitolága ektui .
Løse kulturminner er beskyttet gjennom eiendomsretten og forbudet mot å påføre de skade ( jf. kml §§ 12-13 ) .	Luovos kulturmuittuid suodjala oamastanvuoigatvuohta ja njuolggadus mii gieldá dáid billisteamis ( gč. kulturmuitolága §§ 12-13 ) .
Forbudet mot å påføre løse kulturminner skade må tolkes innskrenkende , noe som betyr at vitenskapelige undersøkelser eller oppbevaring / plassering annet sted enn UiO ikke omfattes av bestemmelsene i kulturminnelovens § 13 første ledd .	Njuolggadusa mii gieldá luovos kulturmuittuid billisteamis ferte dulkot gáržžet , ja dat mearkkaša ahte dieđalaš iskkademiide dahje vurkkodemiide eará sajis go Oslo universitehtas eai guoskka kulturmuitolága § 13 vuosttaš lađđasa mearrádusat .
Sametinget er enig i innstillingens konklusjon om at det må foretas en grundig revisjon av skjelettsamlingen ved Anatomisk institutt .	Sámediggi doarju árvalusa konklušuvnna go dáhttu anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid vuđolaččat revideret .
Sametinget ser at dette arbeidet er omfattende og derfor må komme raskt igang .	Sámediggi oaidná dán viiddis bargun maid ferte fargga álggahit .
Merknad 1 , NSRs sametingsgruppe v / Ole Henrik Magga	Mearkkašupmi 1 , NSR:a sámediggejoavkku Ole Henrik Magga :
Saken om behandlingen av det samiske skjelettmaterialet ved Anatomisk Institutt , Universitetet i Oslo ( UIO ) vil , om utredningsutvalgets forslag følges , avslutte en lang og vond periode i vårt folks historie .	Sámi dákterikkiid geavaheapmi , mat leat Oslo Universitehta Anatomálaš instituhtas , nu mo čilgenlávdegoddi lea evttohan , šaddá historjjálaš čoavddus jos lávdegotti evttohus dohkkehuvvo ja dat loahpaha guhkes ja losses áigodaga min álbmoga historjjás .
Den har dessuten inngått i en global kolonialistisk undertrykkelsespolitikk overfor urfolk og andre svake grupper .	Dát áigodat lea leamaš oassin máilmmiviidosaš duolbmanpolitihkas eamiálbmogiid ja eará rašis joavkkuid vuostá .
NSRs sametingsgruppe vil uttrykke sin tilfredshet med måten UIO har håndtert denne saken på og især med rektor Lucy Smiths arbeid med den .	NSR:a Sámediggejoavku háliida dovddahit duhtavašvuođa dan vuohkái mo Oslo Universitehta lea gieđahallan dán ášši ja earenoamážit rektor Lucy Smith bargguin .
NSRs sametingsgruppe er også svært glad for den forståelse de fleste høringsorganer har vist for en sak som hos mange vekker vonde følelser .	NSR:a sámediggejoavku atná maid ilolažžan dan áddejumi maid gulaskuddanorgánat leat čájehan dákkár áššis mii ollugiin boktá bahča dovdduid .
Vi er derimot forundret over motstanden og begrunnelsene fra enkelte institusjoner , som eksempelvis Tromsø Museum som også motsetter seg eventuell gjenbegravelse .	Muhto mii imaštallat gal dan vuostálastima ja ákkastallama maid muhtun ásahusat leat ovddidan , nu go omd. Romssa Museá mii maid vuostálastá ahte dákterikkit hávdáduvvošedje .
Ennå mer nedslående er den noe nedlatende holdning som Miljøverndepartementet har vist når de sår tvil om Sametingets evne til å håndtere materialet i det tilfelle at det flyttes fra Anatomisk Institutt .	Velá healludeaddji lea Birasdepartemeantta oalle hejošteaddji oaidnu mii orru čájeheame ahte sii vigget gilvit eahpádusa dan hárrái máhttá go Sámediggi gieđahallat dávttiid jos dat sirdojuvvoše eret Anatomalaš instituhtas .
NSRs sametingsgruppe har tillit til UIO , men enkelte ansatte ved Anatomisk Institutt har vist manglende dømmekraft i håndteringen av levninger etter avdøde mennesker , bl.a. ved fall-eksperimenter med lik uten tilstrekkelig avklaring av de etiske sider fra egen institusjon og organ som skal behandle slike etiske spørsmål .	NSR:a sámediggejoavku luohttá galle Oslo Universitehttii , muhto muhtun bargit Anatomalaš instituhtas leat čájehan váilevaš áddejumi jápmán olbmuid bázahusaid hárrái , ea.ea. go lea geahččaladdojuvvon liikkaiguin nu ahte dat leat luitojuvvon gahččat ja dat lea dahkkon čielga dohkkeheami haga Anatomalaš instituhtas ja eará orgánain mat galget meannudit dákkáraš ehtálaš gažaldagaid .
Det er derfor god grunn til at Det akademiske kollegium ved UIO innskjerper en mer respektfull opptreden fra enkelte av sine ansatte i deres forhold til både levende og døde mennesker i håndteringen av menneskelevninger .	Dan dihte lea nana ágga bivdit Oslo Universitehta akademalaš kollegiija čávget ja muittuhit iežaset bargiide ahte sii berrejit doallat gutnis sihke ealli ja jápmán olbmuid gieđahaladettiineaset jápmán olbmuid bázahusaid .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild Nystad , saksordfører	Ragnhild Nystad , áššejođiheaddji
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget vil innledningsvis berømme utvalget for vurdering av retningslinjer for bruk og forvaltning av skjelettmateriale ved Anatomisk institutt , for en grundig og god innstilling .	Sámediggi dáhttu álggos rámidit lávdegotti man bargun lei árvvoštallat Oslo universitehta anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid geavaheami ja hálddašeami njuolggadusaid , vuđolaš ja buori árvalusa ovddas .
Videre vil Sametinget takke Universitetet i Oslo for å ha håndtert denne saken på en rask og tillitvekkende måte .	Dasto dáhttu Sámediggi giitit Oslo universitehta go lea gieđahallan dán ášši jođánit ja dakkár vuogi mielde mii addá luohttámuša .
Innstillingen med forslag til retningslinjer for bruk og forvaltning av skjelettmateriale ved Anatomisk institutt er godt gjennomdrøftet med klare , anvendelige og lettfattelig formulerte retningslinjer .	Árvalus njuolggadusevttohusaiguin anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid geavaheami ja hálddašeami hárrái lea bures guorahallon , ja das leat čielga , geavahahtti ja bures áddehahtti njuolggadusat .
Sametinget støtter den enstemmige innstillingen med de foreslåtte retningslinjene for forvaltning av skjelettmaterialet ved Anatomisk institutt , og ber om at Det akademiske kollegium ved Universitetet i Oslo vedtar disse uten vesentlige endringer .	Sámediggi doarju ovttajienalaš árvalusa evttohuvvon njuolggadusaiguin anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid geavaheami ja hálddašeami hárrái , ja bivdá Oslo universitehta akademihkalaš kollegiija mearridit dáid almmá stuorra rievdadusaid haga .
Sametinget tar det som gitt at Det akademiske kollegium vil innskjerpe overfor sine ansatte om å opptre i tråd med innstillingen og med respekt overfor avdøde og nålevende samer .	Sámediggi atná diehttelassan ahte akademihkalaš kollegiija dáhttu deattuhit bargiidasas ahte galget láhttet árvalusa mielde ja gudničájehemiin sápmelaččaide geat leat jápmán ja sápmelaččaide geat leat eallimin .
Sametinget finner det naturlig at det nedsatte utvalget har konsentrert sitt arbeid om det samiske skjelettmaterialet i samlingen .	Sámedikki mielas lea lunddolaš go vuođđuduvvon lávdegoddi vuosttažettiin lea bargan čoakkádusa sámi dákteriggeávdnasiiguin .
Utvalgets arbeid kan også danne et godt grunnlag og ha stor relevans for det øvrige skjelettmateriale i samlingen .	Danne livččii Sámedikki mielas lunddolaš go njuolggadusat guoskkašedje maiddái eará dákteriggeávdnasiidda .
Sametinget finner det derfor naturlig at retningslinjene også omfatter det øvrige skjelettmateriale .	Museálaš ja kuratiivvalaš beliid dain ávdnasiin mat eai leat sámi , sáhtášii gieđahallat ja meannudit coakkádusa evttohuvvon reviderema oktavuođas .
De museale og kuraterende sidene ved den ikke samiske delen vil kunne bli håndtert og behandlet i forbindelse med den foreslåtte revideringen av samlingen .	Sámedikki mielas dattetge livččii buorre go ásahuvvošii lávdegoddi man bargun lea čoakkádusa hálddašeami ja kuraterema kvalitehta sihkkarastit ja bearráigeahččat .
Dette vil både kunne styrke tilliten til håndteringen av materialet , og muligheten for framtidig oppbevaring av skjelettmateriale ved Anatomisk institutt .	Dát sáhtášii sihke nannet luohttámuša ávdnasiid gieđahallamii ja vejolašvuođa boahtteáiggis vurkkodit dákteriggeávdnasiid anatomalaš instituhtas .
Sametinget vil derfor be Universitet i Oslo å vurdere hensiktsmessigheten ved en slik ordning .	Danne áigu Sámediggi dáhttut Oslo universitehta árvvoštallat livččii go dákkár ortnet ávkkálaš .
Sametinget mener innstillingen gir en relevant og klar begrunnelse for at Sametinget har en avgjørende råderett over den samiske del av samlingen .	Sámedikki mielas árvalusas leat áššáiguoski ja čielga ákkat go dáhttu Sámediggái guovddáš ráđđenvuoigatvuođa čoakkádusa sámi oasis .
Sametinget vil understreke det helt fundamentale i at Sametinget som et representativt organ for det samiske folk i Norge har den endelige rådighet over egne forfedres levninger .	Sámediggi dáhttu deattuhit man deaŧalaš lea ahte Sámediggi sámi álbmoga ovddasteaddji orgánan , loahpalaččat beassá ráđđet sápmelaččaid máttuid bázahasaid .
For Sametinget er det viktig å framheve at eventuelle krav om oppbevaring / plassering annet sted enn Anatomisk institutt naturligvis vil bli vurdert ut fra den håndtering det samiske skjelettmaterialet til enhver tid har og kan ha .	Sámediggái lea deaŧalaš deattuhit ahte vejolaš gáibádusat vurkkodeami hárrái eará sajis go anatomalaš instituhtas , dieđusge šaddá árvvoštallojuvvot dan ektui mo sámi dákteriggeávdnasiid gieđahallan áiggis áigái lea ja sáhtášii leat .
Videre vil det bli vurdert ut fra vitenskapelige forskingshensyn såvel som historiske , religiøse , kulturelle og etiske hensyn .	Gažaldat saddá maid árvvoštallojuvvot dieđalaš dutkanberoštumiid ektui , ja nu maiddái historjjálaš , oskkolaš , kultuvrralaš ja etihkalaš beroštumiid ektui .
I dette ligger det at Sametinget har egen eller vil knytte til seg nødvendig faglig kompetanse ved slike eventuelle avveininger .	Dat mearkkaša ahte Sámedikkis lea alddis lea dahje áigu alcces čatnat dan fágalaš gelbbolašvuođa maid dárbbaša dákkár vejolaš árvvoštallamiin .
Sametinget finner definisjonen av « samisk skjelettmateriale » som er valgt i de foreslåtte retningslinjene som tilstrekkelig klargjørende .	Sámedikki mielas leat « sámi dákteriggeávdnasat » doarvái čielgasit definerejuvvon evttohuvvon njuolggadusain .
Kunnskap om samisk forhistorie , historie og kultur er naturligvis nødvendig for anvendelsen av definisjonen .	Definišuvnna geavaheamis olbmos dieđusge ferte leat máhttu sámi duogáža , historjjá ja kultuvrra birra .
For den avsluttede samiske samlingen vil denne kunnskapen bli benyttet ved revideringen av hele skjelettsamlingen og utskillingen av det samiske materialet fra det øvrige .	Dán máhtu ferte geavahit go olles dákteriggečoakkádus reviderejuvvo , ja go sámi dákteriggeávdnasat galget sirrejuvvot eará ávdnasiin .
Sametinget mener utvalgets vurdering av det samiske skjelettmaterialets forhold til kulturminneloven er vel begrunnet .	Sámedikki mielas lea lávdegotti árvvoštallan sámi dákteriggeávdnasiid oktavuođas bures čilgejuvvon kulturmuitolága ektui .
Løse kulturminner er beskyttet gjennom eiendomsretten og forbudet mot å påføre de skade ( jf. kml §§ 12-13 ) .	Luovos kulturmuittuid suodjala oamastanvuoigatvuohta ja njuolggadus mii gieldá dáid billisteamis ( gč. kulturmuitolága §§ 12-13 ) .
Forbudet mot å påføre løse kulturminner skade må tolkes innskrenkende , noe som betyr at vitenskapelige undersøkelser eller oppbevaring / plassering annet sted enn UiO ikke omfattes av bestemmelsene i kulturminnelovens § 13 første ledd .	Njuolggadusa mii gieldá luovos kulturmuittuid billisteamis ferte dulkot gáržžet , ja dat mearkkaša ahte dieđalaš iskkademiide dahje vurkkodemiide eará sajis go Oslo universitehtas eai guoskka kulturmuitolága § 13 vuosttaš lađđasa mearrádusat .
Sametinget er enig i innstillingens konklusjon om at det må foretas en grundig revisjon av skjelettsamlingen ved Anatomisk institutt .	Sámediggi doarju árvalusa konklušuvnna go dáhttu anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid vuđolaččat revideret .
Sametinget ser at dette arbeidet er omfattende og derfor må komme raskt igang .	Sámediggi oaidná dán viiddis bargun maid ferte fargga álggahit .
Saken avsluttet 25. februar 1999 kl.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 25. b. dii. 15.35 .
Sak 12/99 Instruks for Sametingets økonomiforvaltning	Ášši 12/99 Sámedikki ekonomiijainstruksa
Saken påbegynt 25. februar 1999 kl. 15.35	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 25. b. dii. 15.35 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Økonomireglement for staten og funksjonelle krav til økonomiforvaltningen i staten ( R- 0564 B )	Stáhta ekonomiijanjuolggadusat ja stáhta ekonomiijahálddašeami doaibmi gáibádusat ( R- 0564 B . )
Økonomiregelverkets rekkevidde overfor statlige virksomheter som har fått unntak fra bruttobudsjetteringsprinsippet - rundskriv R-11 98 / fra Finansdepartementet , datert 10.12.98 .	ekonomiijanjuolggadusaid doaibmaviidodat stáhtalaš ásahusaid ektui maidda ii guoskka bruttobušeterenprinsihppa - Finansdepartemeantta 10.12.98 johtučála R-11 98 /
Brev av 04.01.99 fra KRD - statsbudsjettet 1999 - tildeling til Sametinget	GGD 04.01.99 reive - 1999 stáhtabušeahtta - juolludus Sámediggái
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Instruks for sametingets økonomiforvaltning	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget fastsetter instruksen å gjelde fra og med 1. mars 1999 .	Sámediggi mearrida ja bidjá doaibmat 1999 njukčamánu 1. b. rájes : SÁMEDIKKI EKONOMIIJAHÁLDDAŠEAMI INSTRUKSA
1.0 Innledning	1 Álgu
1.1 Sametingets organisering	1.0 Sámedikki organiseren
Denne instruksen er å betrakte som Sametingets virksomhetsinterne instruks for økonomi-forvaltningen , herunder styring av Sametingets underliggende råd ( benevnes som driftsenheter ) .	Dán instruksa galgá atnit Sámedikki ekonomiijahálddašeami siskkáldas doaimma instruksan , mas maiddái Sámedikki vuollásaš ráđiid stivren lea mielde ( gohčoduvvojit doaibmaovttadahkan ) .
Sametinget har pr. dato følgende driftsenheter :	Sámedikkis leat otne čuovvovaš doaibmaovttadagat :
Samisk kulturminneråd med hovedadministrasjon i Unjarga - Nesseby kommune	Sámi kulturmuitoráđđi man váldokantuvra lea Unjárgga gielddas
Samisk kulturråd med administrasjon i Tysfjord kommune	Sámi kulturráđđi man hálddahus lea Divttasvuona gielddas
Samisk næringsråd med administrasjon samlokalisert med Sametingets hovedadministrasjon	Sámi ealáhusráđđi man hálddahus lea ovttas Sámedikki váldohálddahusain
Samisk språkråd med administrasjon i Guovdageaidnu - Kautokeino kommune	Sámi giellaráđđi man hálddahus lea Guovdageainnu suohkanis
1.2 Instruksens karakter	1.1 Instruksa earenoamášvuođat
og Finans-departementets funksjonelle krav ( forkortet f. k . ) , med de tilføyelser / presiseringer som fremgår av bestemmelsene i denne instruks .	Sámedikki ekonomiijahálddašeapmi galgá čuovvut ekonomiijanjuolggadusaid ( oaniduvvon e. n. ) ja Finansdepartemeantta doaibmi gáibádusaid ( oaniduvvon d.g. ) lasáhusaiguin / čilgehusaiguin maid dát instruksa mearrida .
I den utstrekning den nøyaktige ordlyden i økonomireglementet har betydning , eller de funksjonelle krav ikke omtaler den aktuelle reglementsbestemmelse , er det også referert til den aktuelle paragraf i økonomireglementet .	Jos ekonomiijanjuolggadusaid sániid sisdoalus lea mearkkašupmi , dahje jos doaibmi gáibádusat eai guoskkat dán njuolggadusmearrádusa , de lea maid ekonomiijanjuolggadusain čujuhuvvon dán paragrafii .
Kommunal- og regionaldepartementet fastsetter i egen instruks om økonomiforvaltningen i Sametinget forhold som regulerer ansvar mellom departement ( regjering ) og Sametinget , som folkevalgt organ , i spørsmål knyttet til budsjett- og økonomiforvaltning .	Gielda- ja guovlludepartemeanta mearrida sierra instruksas Sámedikki ekonomiijahálddašeami birra mo galgá reguleret departemeantta ( ráđđehusa ) ja Sámedikki , álbmotválljen orgánan , gaskasaš ovddasvástádusjuogadeami bušeahtta- ja ekonomiijahálddašeami áššiin .
Denne instruksen skal fastsette myndighets- , oppgave- og ansvarsfordeling i Sametingets interne økonomiforvaltning .	Dát instruksa galgá mearridit Sámedikki siskkáldas ekonomiijahálddašeami válde- , bargo- ja ovddasvástádusjuogadeami .
1.3 Hovedtrekk i myndighets- , oppgave og ansvarsfordeling , jf. f. k .	1.2 Válde- , bargo- ja ovddasvástádusjuogadeami váldobealit , gč. d.g. čuo. 2-0
1.3.1 Sametinget	1.2.1 Sámediggi
Sametinget , som folkevalgt organ , har det øverste ansvar for sin egen økonomiforvaltning , og er ansvarlig overfor bevilgende myndigheter for de økonomiske ressurser som stilles til tingets rådighet .	Sámedikkis lea álbmotválljen orgánan , bajimuš ovddasvástádus iežas ekonomiijahálddašeamis , ja galgá vástidit juolludeaddji eiseválddiide ekonomalaš resurssaid ovddas maid diggi beassá ráđđet .
Sametinget fordeler årlig midler til forskjellige virksomhetsområder , og gjennom dette vedtak kan Sametinget sette vilkår til disponering av midler til tiltak og til dekning av løpende drifts-utgifter .	Sámediggi juogada jahkásaččat ruđaid iešguđetlágan doaibmasurggiide , ja dáinna mearrádusain sáhttá Sámediggi bidjat eavttuid dasa mo ruđat galget disponerejuvvot doaibmabijuide ja doaibmagoluid dađistaga máksimii .
I medhold av Sametingets grunnregler § 5-1 er Sametingets president virksomhetens leder .	Sámedikki vuođđonjuolggadusaid § 5-1 mielde lea Sámedikki presideanta doaimma jođiheaddji .
Virksomhetens leder skal :	Doaimma jođiheaddji galgá :
føre til tilsyn med at Sametingets samlede virksomhet utøves i samvar de vedtak og vilkår som Sametinget til enhver tid setter	bearráigeahččat ahte Sámedikki ollislaš doaibma jođihuvvo mearrádusaid ja eavttuid mielde maid Sámediggi áiggis áigái mearrida
medvirke til at Sametingets vedtak blir gjennomført	bargat dan ala ahte Sámedikki mearrádusat čađahuvvojit
føre kontroll med bevilgningsfullmakter og tildele midler til driftsenhetene med basis i Sametingets tildelingsvedtak	dárkkistit juolludusfápmudusaid ja Sámedikki juolludusmearrádusa mielde juolludit ruđaid doaibmaovttadagaide
føre tilsyn med at de økonomiske rammer som Sametinget fastsetter blir overholdt	dárkkistit ahte ekonomalaš rámmat maid Sámediggi mearrida , čuvvojuvvojit
1.3.2 Sametingets hovedadministrasjon	1.2.2 Sámedikki váldohálddahus
Sametingets direktør har samordningsansvar for Sametingets økonomiforvaltning .	Sámedikki direktøras lea ovddasvástádus ovttastahttit Sámedikki ekonomiijahálddašeami .
I dette ligger bl.a. å :	Dása gullá ea.ea. :
samordne utarbeidelse av budsjettforslag for Sametinget	ovttastahttit Sámedikki bušeahttaevttohusa ráhkadeami
samordne kommunikasjon med Kommunal- og arbeidsdepartementet , andre fagdepartement og Riksrevisjonen	ovttastahttit gulahallama Gielda- ja guovludepartemeanttain , eará fágadepartemeanttaiguin ja Riikarevišuvnnain
ha ansvaret for Sametingets økonomisystem , jf. 3.3 nedenfor	ovddasvástádus Sámedikki ekonomiijavuogádagas , gč. 3.3 vuolábealde
ha ansvaret med kontrollen med at alle driftsenheter har tilfredsstillende regnskapssystemer ( inkl. hjelpesystemer som økonomisystemet er avhengig av )	ovddasvástádus dárkkistit ahte buot doaibmaovttadagain leat dohkálaš rehketdoallovuogádagat ( oktan veahkkevuogádagaid man duohken ekonomiijavuogádat lea )
etterse at det eksisterer et tilfredsstillende regelverk for de enkelte tilskudds- og garantiordningene	geahččat bearrái ahte gávdnojit dohkálaš njuolggadusat iešguđet doarjja- ja dáhkádusortnegiiddda
1.3.3 Sametingets driftsenheter	1.2.3 Sámedikki doaibmaovttadagat
Driftsenhetene er ansvarlig for økonomiforvaltningen for de budsjettkapitler og poster som er tillagt disse , både utgifts- og inntektsposter .	Doaibmaovttadagain lea ovddasvástádus daid bušeahttakapihttaliid ja - poasttaid ekonomiijahálddašeamis mat dáidda gullet , sihke olggosgollo- ja sisaboahtopoasttain .
Dette innebærer bl.a. ansvar for :	Dat mearkkaša ea.ea. ahte lea ovddasvástádus fuolahit :
at det utarbeides realistiske budsjettforslag under hver kapittel / post ,	ahte ráhkaduvvojit realisttalaš bušeahttaevttohusat juohke kapihttalii / postii
at det utarbeides internbudsjett ( disposisjonsplaner ) og foretas registrering av disposisjoner som medfører at staten blir bundet , jf. pkt. 3.4 og 4.2 nedenfor ,	ahte ráhkaduvvojit siskkáldasbušeahtat ( disponerenplánat ) , ja ahte disponeremat mat dagahit ahte stáhta čadno , registrerejuvvojit , gč. čuo. 3.4 ja 4.2 vuolábealde
at det utarbeides jevnlige rapporter for oppfølgning og kontroll ,	ahte ráhkaduvvojit jeavddalaš dárkkistan- ja čuovvulanraporttat
at eventuelle vesentlige avvik i forhold til bevilgning umiddelbart blir rapportert til Sametingets president via hovedadministrasjonen .	ahte vejolaš stuorábuš spiehkastagat juolludeami ektui dallánaga dieđihuvvojit Sámedikki presidentii váldohálddahusa bokte
1.4 Utarbeidelse av retningslinjer	1.3 Njuolggadusaid ráhkadeapmi
Sametinget må i nødvendig utstrekning utarbeide detaljerte , skriftlige retningslinjer for økonomiforvaltningen , herunder rutinebeskrivelser .	Sámediggi ferte go lea dárbbašlaš , ráhkadit dárkilis čálalaš njuolggadusaid ekonomiijahálddašeapmái , mas maiddái rutiinnat čilgejuvvojit .
Den enkelte driftsenhet utarbeider supplerende bestemmelser og beskrivelser etter behov .	Iešguđet doaibmaovttadagat ráhkadit lassimearrádusaid ja čilgehusaid go lea dárbu .
I hver driftsenhet må det fastsettes skriftlig ansvarsplassering på person av de forskjellige oppgaver / rutiner .	Juohke doaibmaovttadat ferte čálalaččat mearridit nama mielde geas lea ovddasvástádus iešguđet bargguin / rutiinnain .
Driftsenhetens retningslinjer skal forelegges hovedadministrasjonen til godkjenning .	Doaibmaovttadaga njuolggadusaid galgá váldohálddahus dohkkehit .
1.5 Regler for saksbehandling	1.4 Áššemeannudannjuolggadusat
Alle avgjørelser i økonomisk - administrative saker skal være skriftlig dokumentert .	Ekonomálaš-hálddahuslaš áššiin galgá buot mearrádusaid čálalaččat duođaštit .
Dersom tidsfaktoren gjør det nødvendig med muntlig avklaring , skal det snarest etterfølges av en skriftlig bekreftelse .	Jos njálmmálaš čielggadeapmi lea dárbbašlaš áiggi dihte , de galgá čálalaš duođaštus dasttánaga čuovvut .
Forslag til beslutning skal inneholde en saksframstilling med forutsetninger og beregningsgrunnlag som er tilstrekkelig til at den som skal ta avgjørelsen kan foreta en selvstendig etterkontroll .	Mearrádusevttohusas galgá leat áššečilgehus mas eavttut ja meroštanvuođđu leat nu bures čilgejuvvon ahte son gii galgá mearridit , maŋŋá sáhttá dárkkistit daid .
2.0 Intern økonomiforvaltning , rapportering og kontroll	2 Siskkáldas ekonomiijahálddašeapmi , raporteren ja dárkkisteapmi
2.1 Myndighet og ansvar	2.0 Váldi ja ovddasvástádus
Virksomhetslederen har , innenfor de rammer som stilles i tildelingsbrev , lover og regler , myndighet til å iverksette nødvendige tiltak innenfor sine ansvarsområder .	Doaibmajođiheaddjis lea juolludusreivviid , lágaid ja njuolggadusaid rámmaid siskkobealde , váldi bidjat johtui dárbbašlaš doaimmaid iežas ovddasvástádussuorggi siskkobealde .
Virksomhetslederen har ansvaret for at økonomiforvaltningen i Sametinget skjer overens-stemmende med lover , regler og instrukser som gjelder .	Lea doaibmajođiheaddji ovddasvástádus fuolahit ahte Sámedikki ekonomiijahálddašeapmi doaibmá gustovaš lágaid , njuolggadusaid ja instruvssaid mielde .
I dette ligger også oppfølgning av de mål og resultatkrav som omtales i tildelingsbrev .	Dása gullá maid mihttomeriid ja boađusgáibádusaid čuovvoleapmi mat juolludusreivves leat namuhuvvon .
pkt. 1-1.2 , ø .	2.1 Stivrenčállosat
Virksomhetslederen delegerer budsjettdisponeringsmyndighet til sine driftsenheter gjennom disponeringsskriv hvor aktuelle mål og resultatkrav stilles .	Doaibmajođiheaddji delegere bušeahttadisponerenválddi iežas doaibmaovttadagaide disponerenčállosiin masa lea bidjan mihttomeriid ja boađusgáibádusaid .
Disponeringsskrivet skal for hver driftsenhet :	Iešguđet doaibmaovttadagaid disponerenčálus galgá :
fastsette tildelt bevilgning fordelt på kapittel , post , eventuelt underpost , eventuelle prosjekter og andre spesifikasjoner	mearridit juolludusa juhkkojuvvon kapihttaliidda , poasttaide , vejolaš vuolitpoasttaide ja vejolaš prošeavttaide , ja eará spesifiseremiid
påpeke hva budsjettdisponeringsmyndigheten innebærer av ansvar og myndighet	čujuhit makkár ovddasvástádus ja váldi čuovvu bušeahttadisponerenválddi
gi instruks om korrekt framgangsmåte vedrørende eventuelle bestillings- og tilsagns-fullmakter , jf. ø .	instrueret mo rivttes láhkai galggašii gieđahallat vejolaš diŋgon- ja lohpádusfápmudusaid , gč. e. n. § 9
for driftsbevilgningene vise til de overordnede resultatkrav som driftsenheten skal legge til grunn for sin virksomhetsplan på de forskjellige saksområder og påpeke ansvaret for å oppnå angitte resultater	doarjjajuolludemiin čujuhit bajit dási boađusgáibádusaide maid doaibmaovttadat iešguđet áššesurggiin galgá atnit vuođđun iežas doaibmaplánas , ja čujuhit ahte lea ovddasvástádus joksat namuhuvvon bohtosiid
presisere målsetting og oppfølgningskriterier som driftsenheten skal disponere / utbetale fra , og fastlegge klare forpliktelser vedrørende bl.a. tildeling , utbetaling , oppfølgning , kontroll og evaluering , jf. ø .	čilget ulbmiliid ja čuovvulaneavttuid man mielde doaibmaovttadat galgá disponeret , / olggosmáksit ja mearridit čielga geatnegasvuođaid ea.ea. juolludeami , olggosmáksima , čuovvuleami , dárkkisteami ja evaluerema birra , gč. e. n. §§ 6.2 ja 7.2
fastsette hvilke rapporter som skal leveres hovedadministrasjonen til hvilke tidspunkter	mearridit makkár raporttat goas galget buktojuvvot váldohálddahussii
For tildeling av eventuelle ekstra midler utformes supplerende disponeringsskriv .	Jos juolluduvvojit lassiruđat , de galgá čállojuvvot lassi disponerenčálus .
2.2.2 Virksomhetsplan , f. k . 2-1.2 , ø .	2.1.2 Doaibmaplána , d.g. 2-1.2 , e. n. § 3.4
Den politiske virksomheten i Sametinget ( plenum og sametingsrådet ) er fritatt for å utarbeide årlige virksomhetsplaner .	Sámedikki politihkalaš doaibma ( dievasčoahkkin ja sámediggeráđđi ) ii dárbbaš ráhkadit jahkásaš doaibmaplánaid .
Sametingsplanen , som utarbeides hvert fjerde år , og de årlige periodiserte budsjetter danner rammen for Sametingets politiske virksomhet .	Sámediggeplána , mii ráhkaduvvo juohke njealját jagi , ja jahkásaš áigodagaide juhkkojuvvon bušeahtat leat Sámedikki politihkalaš doaimma rámman .
Hver driftsenhet lager en virksomhetsplan for hvert kalenderår .	Juohke doaibmaovttadat ráhkada doaibmaplána juohke kaleandarjahkái .
Den gjeldende sametingsplan og retningsgivende vedtak i Sametinget danner grunnlag for de tiltak som driftsenhetene prioriterer innenfor sine fagområder i virksomhetsplanen .	Gustovaš sámediggeplána ja Sámedikki čujuheaddji mearrádusat leat vuođđun doaibmabijuide maid doaibmaovttadagat doaibmaplánas prioriterejit iežaset fágasurggiid siskkobealde .
§§ 3.4 og 21.2	2.1.3 Siskkáldasbušeahtta , d.g. 4-6 , e. n. §§ 3.4 ja 21.2
I tilknytning til virksomhetsplanen , jf. 2.1.2 ovenfor , skal det utarbeides internbudsjett ( disponeringsplan ) for å kunne føre løpende kontroll med forbruket .	Doaibmaplána oktavuođas , gč. 2.1.2 bajábealde , galgá ráhkaduvvot siskkáldas bušeahtta ( disponerenplána ) man vuođul dađistaga beassá geavaheami dárkkistit .
Hver driftsenhet skal innen en angitt frist fordele tildelte bevilgninger på underposter / eventuelt underunderposter , tiltak og tidsperioder ( periodisering over året ) i henhold til kontoplanene for internregnskapet .	Juohke doaibmaovttadat galgá mearriduvvon áigái juohkit juolluduvvon juolludusaid vuolitpoasttaide / vejolaš vuolitvuolitpoasttaide , doaibmabijuide ja áigodagaide ( juhkkojuvvon olles jahkái ) siskkáldasrehketdoalu kontoplánaid mielde .
Hovedadministrasjonen kontrollerer at spesifisering av internbudsjettet gjennomføres .	Váldohálddahus dárkkista ahte siskkáldasbušeahta spesifiseren dahkkojuvvo .
Eventuelle inntektsbevilgninger føres opp i internbudsjettet på tilsvarende måte .	Vejolaš sisaboahtojuolludeamit biddjojuvvojit seamma láhkai siskkáldasbušehttii .
2.3 Forberedende behandling av utgiftsdokumenter	2.3 Olggosgolločállosiid gieđahallan
2.3.1 Lønns- og personalutgifter , f. k kap. 8	2.3.1 Bálká- ja bargiidgolut , d.g. kap. 8
Direktøren må påse at Sametinget har tilgang til et EDB-basert system som oppfyller kravene i f. k . kap. 8 .	Direktevrra galgá fuolahit ahte Sámedikkis lea EDB:ii čadnon vuogádat mii deavdá d.g. kap. 8 gáibádusaid .
Direktøren må videre fastsette retningslinjer og rutiner som konkretiserer hvordan de funksjonelle krav i kap. 8 skal gjennomføres , herunder om :	Direktevrra galgá dasto mearridit njuolggadusaid ja rutiinnaid mat konkretiserejit mo d.g. kap. 8 gáibádusaid galgá čađahit , dás maiddái :
registrering av faste data og endringer i disse , for hver tjenestemann	registreret bissovaš dieđuid buot bargiid birra ja dieđuid rievdamiid
registrering av variable data	rievdavaš dieđuid registrerema birra
beregning av lønn og trekk og eventuelle avgifter	bálkká , geassima ja vejolaš divvadiid meroštallama birra
kontroll og attestasjon av beregningsresultatet	meroštallanbohtosa dárkkisteami ja attesterema birra
anvisning og reskontroføring av beregningsresultatet for hver utbetaling , jf. pkt. 2.4. nedenfor	juohke olggosmáksima boađusmeroštallama mávssiheami ja reskontrofievrrideami birra
kontroll av innberetninger	dieđáhusaid dárkkisteami birra
Arbeidsdelingen mellom Skattefogden i Finnmark som regnskapssentral og Sametinget skal reguleres i egen avtale , jf. f. k .	Finnmárkku vearrofálddi , rehketdoalloguovddážin , ja Sámedikki gaskasaš bargojuogadeapmi galgá regulerejuvvot sierra šiehtadusas , gč. d.g. čuo. 4-6 .
2.3.2 Kjøp av varer og tjenester , f. k . kap. 9	2.3.2 Gálvvuid ja bálvalusaid oastin , d.g. kap. 9
Direktøren må fastsette retningslinjer og rutiner som konkretiserer hvordan de funksjonelle krav , kap. 9 , skal gjennomføres i Sametinget , herunder om :	Direktevrra galgá mearridit njuolggadusaid ja rutiinnaid mat konkretiserejit mo d.g. kap. 9 galgá čađahuvvot Sámedikkis , dás maiddái :
delegering av beløpsbegrenset bestillingsrett fra tjenestemenn med budsjettdisponerings-myndighet	bušeahttadisponerenválddálaš bálvváid supmis ráđđjejuvvon diŋgunvuoigatvuođa delegerema birra
kontroll av mottatte varer og tjenester	vuostáiváldojuvvon gálvvuid ja bálvalusaid dárkkisteami birra
ankomstregistrering av fakturaer i reskontro	buvttarehkegiid boahtinregistrerema birra reskontrui
attestasjon , jf. f. k . pkt. 2-4	attesterema birra , gč. d.g. čuo. 2-4 .
anvisning og reskontroføring , jf. pkt. 2.4 nedenfor	mávssiheami ja reskontrofievrrideami birra , gč. čuo. 2.4 vuolábealde
2.4 Anvisning og reskontroføring av utbetalinger , f. k . pkt. 2-4 og 4-2.4 , ø .	2.4 Olggosmáksimiid mávssiheapmi ja reskontrofievrrideapmi , d.g. čuo. 2-4 ja 4-2.4 , e. n. §16
Hver enkelt utbetaling fra Sametinget skal anvises i samsvar med f. k .	Juohke okta Sámedikki olggosmáksin galgá mávssihuvvot d.g. čuo. 2-4 mielde .
Direktøren kan i særskilt dokument delegere anvisningsmyndighet til tjenestemenn med budsjettdisponeringsmyndighet som leder av driftsenhet .	Direktevrra sáhttá sierra čállosiin delegeret mávssihanválddi bálvái geas doaibmaovttadaga jođiheaddjin lea bušeahttadisponerenváldi .
Direktøren kan selv delegere anvisningsmyndighet også til enkelte tjenestemenn i Sametingets økonomienhet .	Direktevrra sáhttá maid ieš delegeret mávssihanválddi Sámedikki ekonomiijaovttadaga ovttaskas bálvváide .
Riksrevisjonen skal ha gjenpart av alle delegeringsvedtak .	Revišuvdnii galgá kopiija buot delegerenmearrádusain .
Direktøren har ansvaret for at ajourført oversikt over hvem som har anvisningsmyndighet og disse tjenestemenns signaturprøve til enhver tid foreligger i Sametingets økonomienhet .	Direktøras lea ovddasvástádus fuolahit ahte ođasmahttojuvvon čálus mii čájeha geain lea mávssihanváldi ja dáid bálvváid vuolláičála álelassii gávdno Sámedikki ekonomiijaovttadagas .
Sametingets økonomienhet skal umiddelbart sende endringsmelding til Riksrevisjonen når det skjer endringer i myndighetstildeling .	Sámedikki ekonomiijaovttadat galgá dallánaga sáddet rievdadusdieđáhusa Riikarevišuvdnii go váldedelegeren rievdaduvvo .
Regninger fra direktøren skal attesteres av og anvises av den anvisningsbemyndigede i Sametingets økonomienhet .	Direktevrra rehkegiid galgá attesteret ja mávssihit son Sámedikki ekonomiijaovttadagas gii lea ožžon mávssihanválddi .
Reskontroføring av lønnsbilag og fakturaer foretas i samsvar med f. k .	Bálkákopiijaid ja buvttarehkegiid reskontrofievrrideapmi galgá dahkkot d.g. čuo. 4-2.4 ja
pkt. 4-2.4 og 4-2.5 .	4-2.5 mielde
2.5 Betalingsformidling og regnskapsføring , f. k . kap. 5 , ø .	2.5 Máksingaskkusteapmi ja rehketdoallofievrrideapmi , d.g. kap. 5 , e. n. § 17
Direktøren velger kontofører og anmoder via Kommunal- og regionaldepartementet om oppgjørskonto i Norges Bank i henhold til Finansdepartementets rammeavtale , avtaleverk og retningslinjer for konsernkontoordningen , for samtlige regnskapsførere som rapporterer til Finansdepartementet .	Direktevrra vállje kontofievrrideaddji ja jearrá Gielda- ja guovludepartemeantta bokte oažžut máksinkontu Norges Bank:ii Finansdepartemeantta rámmašiehtadusa , konsernkontoortnega šiehtadusaid ja njuolggadusaid mielde buot rehketdoallofievrrideddjiide geat raporterejit Finansdepartementii .
Direktøren må skriftlig fastsette hvem som kan opprette arbeidskonti hos kontofører .	Direktevrra galgá čálačaččat mearridit geat kontofievrrideaddji lusa besset ásahit bargokontuid .
Betalingsoppdrag til kontofører skal utarbeides av Sametingets økonomienhet ( og eventuelt av tilsvarende enhet i den enkelte driftsenhet ) og behandles videre i samsvar med f. k . kap. 5 .	Sámedikki ekonomiijaovttadat ( ja iešguđet doaibmaovttadagaid vejolaš vástideaddji ovttadat ) galgá mearridit kontofievrrideaddji máksinbarggu , mii dasto gieđahallojuvvo d.g. kap. 5 mielde .
Oppdraget skal således være :	fiili bidjat ja linjáin sáddet
filbasert og overføres pr. linje	gokčasiin várjalit rievdadusaid vuostá
kontrolleres av kontofører , som deretter gir returinformasjon i elektronisk form om oppdraget er godkjent eller ikke , og legger godkjente oppdrag i venteregister	kontofievrrideaddji dárkkistit ja dasto elektruvnnalaš hámis dieđihit ruovttoluotta lea go bargu dohkkehuvvon , ja bidjat dohkkehuvvon bargguid vuordinregisterii
Sametinget må kontrollere at mottaksreturen stemmer med det oversendte oppdrag , og dersom det er i orden , gi autorisasjon av betalingsoppdraget elektronisk , jf. f. k . pkt. 5-2.7 og 5-2.8 .	Sámediggi ferte dárkkistit lea go vuostáiváldinmáhcahus riekta barggu ektui mii lea sáddejuvvon , ja jos lea riekta , de elektruvnalaččat dohkkehit máksinbarggu , gč. d.g. čuo. 5-2.7 ja 5-2.8 .
Direktøren må skriftlig fastsette hvem som har myndighet til å autorisere betalingsoppdrag .	Direktevrra galgá čálalaččat mearridit geas lea váldi dohkkehit máksinbargguid .
Dette meddeles kontofører .	Dán dieđiha kontofievrrideaddjái .
Direktøren må påse at ajourført oversikt over hvem som har autorisasjonsmyndighet til enhver tid foreligger i Sametingets økonomienhet .	Direktevrra galgá fuolahit ahte ođasmahttojuvvon čálus mii čájeha geain lea dohkkehanváldi álelassii gávdno Sámedikki ekonomiijaovttadagas .
Når direktøren gjør endringer i myndighetstildelingen vedrørende autorisasjon av betalingsoppdrag , må dette meddeles kontofører av bemyndiget personale .	Go direktevra dahká rievdadusaid máksinbargguid dohkkehanválddi oktavuođas , de galgá bálvá gii lea ožžon válddi dan dahkat , dieđihit dán kontofievrrideaddjái .
Tilsvarende gjelder for myndighet til å opprette arbeidskonti .	Seamma guoská maid váldái bargokontuid ásaheami oktavuođas .
Endelig regnskapsføring foretas på grunnlag av avregningsretur som mottas fra kontofører etter at betalingstransaksjonen er utført , jf. f. k . pkt. 4-2.4 , 4-2.5 og 5-2.10 .	Loahpalaš rehketdoallofievrrideapmi dahkko rehkenastinmáhcahusa vuođul maid oažžu kontofievrrideaddjis maŋŋá go máksintransakšuvnnat leat dahkkon , gč. d.g. čuo. 4-2.4 , 4-2.5 ja 5-2.10 .
2.6 Inntekter , f. k . kap. 7	2.6 Sisaboađut , d.g. kap. 7
Direktøren fastsetter retningslinjer og rutiner som konkretiserer hvordan kap. 7 i de funksjonelle krav om inntekter skal gjennomføres i Sametinget .	Direktevrra mearrida njuolggadusaid ja rutiinnaid mat konkrehtiserejit mo Sámedikkis galgá čađahit d.g. kap. 7 dietnasiid birra .
Innbetaling skal foregå via kontofører , jf. pkt. 2.5 ovenfor , og kontrolleres og regnskapsføres i reskontro og hovedbok i samsvar med f. k .	Sisamáksin galgá dáhpáhuvvat kontofievrrideaddji bokte , gč. čuo. 2.5 bajábealde , ja dárkkistuvvot ja rehketdollui fievrriduvvot reskontrui ja váldogirjái d.g. čuo .
pkt. 4-2.4 , 4-2.5 , 5-1. 5-3 og 5-4 .	4-2.4 , 4-2.5 , 5-1. 5-3 ja 5-4 mielde .
3.0 Regnskapsføring og rapportering	3 . Rehketdoallofievrrideapmi ja raporteren
3.1 Regnskapsføring og økonomisystem , f. k . kap. 4 , ø .	3.1 Rehketdoallofievrrideapmi ja ekonomiijavuogádat , d.g. kap. 4 , e. n. §§ 14 ja 15
Når det planlegges tatt i bruk nye systemer eller vesentlige endringer i eksisterende systemer , skal Riksrevisjonen orienteres , jf. ø .	Lea direktevra ovddasvástádus fuolahit ahte Sámedikkis lea ekonomiijavuogádat mii duhtada doaibmi gáibádusaid ja stáhta oppalaš gáibádusspesifiserema .
Direktøren har et selvstendig ansvar for virksomhetenes regnskapsføring , jf. ø .	Gielda- ja guovludepartementii galgá dieđihit juo árrat plánemis .
Sametinget benytter skattefogden som sin regnskapssentral , og oppdraget er regulert i egen avtale .	Sámediggi geavaha vearrofálddi rehketdoalloguovddážin , ja bargu lea regulerejuvvon sierra šiehtadusas .
3.2 Arkivering av regnskapsmateriell og regnskapsdokumentasjon	3.2 Rehketdoalloávdnasiid ja rehketdoalloduođaštusaid arkiveren
Alle bilag , både for lønn , kjøp og tilskudd , og annet regnskapsmateriell , herunder overordnet beskrivelse av økonomisystemet , må arkiveres i minst 10 år eller for bestandig , jf. f. k .	Buot kopiijaid , sihke bálkkáin , oastimiin ja doarjagiin , ja eará rehketdoalloávdnasiid , masa gullá ekonomiijavuogádaga váldo čilgen , galget arkiverejuvvot unnimusat 10 jagi dahje agi beaivái , gč. d.g. čuo. 6-3 ja 6-4 .
Det må fastsettes hvem som skal forestå arkiveringen og sørge for oppbevaring på betryggende måte .	Galgá mearriduvvot gii galgá fuolahit arkiverema ja ahte vuorkun dáhpáhuvvá dohkálaš vuogi mielde .
3.3 Rapport til det sentrale statsregnskapet , f. k .	3.3 Raporteren guovddáš stáhtarehketdollui , d.g. čuo. 4-3
3.4 Internregnskapet , f. k . pkt. 2-3 og kap 4 og 5 , ø .	3.4 Siskkáldasrehketdoallu , d.g. čuo. 2-3 ja kap. 4 ja 5 , ø. r. § 18
Direktøren må påse at det for internregnskapet blir fastsatt en kontoplan med nødvendige forklaringer , jf. f. k . pkt. 4-2.1 .	Direktevrra galgá fuolahit ahte siskkáldasrehketdollui mearriduvvo kontoplána dárbbašlaš čilgehusaiguin , gč. d.g. čuo. 4-2.1 .
Kontoplanen innrettes på en slik måte at det , foruten forannevnte rapportering til det sentrale statsregnskapet , kan lages rapporter tilpasset virksomhetens mål- og resultatstyringssystem :	Kontoplána ráhkaduvvo nu ahte earret ovdalis namuhuvvon raporterema guovddáš stáhtarehketdollui , sáhttet ráhkaduvvot raporttat mat leat heivehuvvon doaimma mihttomearre- ja boađusstivrenvuogádahkii :
direktørens behov for å utøve effektiv styring .	direktevra dárbbu doaimmahit beaktilis stivrema
de krav til rapportering som stilles i tildelingsbrev .	juolludusreivviid raporterengáibádusat
3.5 Årsrapport og periodiske rapporter til departementene , f. k . pkt. 1-3.2 og 1-3.3 , ø .	3.5 Jahkeraporta ja áigodatraporttat departemeanttaide , d.g. čuo. 1-3.2 ja 1-3.3 , e. n. § 11
pkt. 1-3.2 og periodiske rapporter innen de frister som er fastsatt i tildelingsbrev . Krav om innhold i perioderapport vil framgå av tildelingsbrevet eller særskilt brev .	Sámediggi galgá sáddet sisa jahkeraporttaid sisdoaluin mii lea namuhuvvon d.g. čuo. 1-3.2 ja áigodatraporttaid daidda áigemeriide mat juolludusreivviin leat mearriduvvon .
4.0 Kontroll og resultatoppfølging	4 . Dárkkisteapmi ja boađusčuovvuleapmi
4.1 Resultatoppfølging , f. k . pkt. 2-5 , ø .	4.1 Boađusčuovvuleapmi , d.g. čuo. 2-5 , e. n. § 3.4
Sametinget har ansvar for å oppfylle de resultatkrav som er fastsatt i tildelingsbrevet , og rapporterer om resultatene i perioderapport og årsrapport .	Sámedikkis lea ovddasvástádus ollašuhttit boađusgáibádusaid mat juolludusreivves leat mearriduvvon , ja raporttaid áigodatraporttaid ja jahkeraporttaid bohtosiid birra .
Sametingets president , som virksomhetsleder , har ansvar for å oppfylle de resultatkrav som Sametinget har fastsatt i sitt budsjettvedtak og må påse at tilsvarende krav internt blir stilt i de interne disponeringsskriv , jf. pkt. 2.1.1 foran .	Sámedikki presideanttas lea , doaimma jođiheaddjin , ovddasvástádus ollašuhttit boađusgáibádusaid maid Sámediggi lea mearridan bušeahttamearrádusastis , ja galgá fuolahit ahte siskkáldas disponerenčállosiidda biddjojuvvojit vástideaddji gáibádusat , gč. čuo. 2.1.1 ovddabealde .
Direktøren skal innhente nødvendige rapporter og lage sammenstillinger overfor virksomhetsledelsen .	Direktevrra galgá viežžat dárbbašlaš raporttaid ja dáin ráhkadit buohtastahttimiid doaimma jođiheddjiide .
4.2 Intern økonomikontroll i Sametinget , f. k . pkt. 2-6 , ø .	4.2 Siskkáldas ekonomiijadárkkisteapmi Sámedikkis , d.g. čuo. 2-6 , e. n. § 21
Direktøren har ansvaret for at Sametinget har effektive og hensiktsmessige styringssystemer og rutiner som også har innebygget tilfredsstillende økonomikontroll , og at dette fungerer som forutsatt , jf. f. k . pkt. 2-6 og 4-6 , og bestemmelsene om kontroll , herunder avstemninger , i kapitlene 5-10 .	Lea direktevra ovddasvástádus fuolahit ahte Sámedikkis leat beaktilis ja ávkkálaš stivrenvuogádagat ja rutiinnat maid oassin maiddái lea dohkálaš ekonomiijadárkkisteapmi , ja ahte dát doaibmá nu go lei jurddašuvvon , gč. d. f. čuo. 2-6 og 4-6 , ja dárkkistanmearrádus kapihttaliin 5-10 , masa gullá loguid iskan .
§ 21.5 , med tilhørende kommentarer . Direktøren må fastsette retningslinjer og rutiner som sikrer at alle enheter som har fått budsjettdisponeringsmyndighet sørger for at :	Rehketdoalu galgá beaivválaččat dárkkistit , ja buot báŋkokontuid ja gieđahallankontuid loguid galgá dađistaga dárkkistit , gč. e. n. § 21.5 , gullevaš mearkkašumiiguin .
at foretatte gitte tilsagn ( herunder belastnings- ) / posteringsfullmakter har dekning i gjenstående bevilgninger på den enkelte konto	Direktevrra galgá mearridit njuolggadusaid ja rutiinnaid mat sihkkarastet ahte buot ovttadagat mat leat ožžon bušeahttadisponerenválddi , fuolahit ahte :
at det heller ikke blir store ubrukte beløp ved terminens utløp	geavaheapmi sin ovddasvástádussuorggis soahpá siskkáldasbušeahta eavttuide
5.0 Forvaltning av eiendeler , f. k . pkt. 2-7 , ø .	eai báze stuorra geavatkeahtes supmit ge go termiidna lea nohkan
Direktøren er ansvarlig for at det etableres tilfredsstillende rutiner og systemer for forvaltning av Sametingets eiendeler .	Direktøras lea ovddasvástádus fuolahit ahte ásahuvvojit dohkálaš rutiinnat ja vuogádagat Sámedikki opmodaga hálddašeapmái .
Driftsmidler av varig verdi skal listeføres .	Doaibmabiergasat main lea bistevaš árvu , galget fievrriduvvot listui .
For øvrig er regler om kassasjon og salg fastsatt i regelverk for statens anskaffelsesvirksomhet m.v. .	Muđui leat njuolggadusat kassašuvnna ja vuovdima birra mearriduvvon stáhta háhkandoaimmaid jna. njuolgggadusain .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak Mathis O. Hætta , áššejođiheaddji
INSTRUKS FOR SAMETINGETS ØKONOMIFORVALTNING	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget fastsetter instruksen å gjelde fra og med 1. mars 1999 .	Sámediggi mearrida ja bidjá doaibmat 1999 njukčamánu 1. b. rájes : SÁMEDIKKI EKONOMIIJAHÁLDDAŠEAMI INSTRUKSA
1.0 Innledning	1 Álgu
1.1 Sametingets organisering	1.0 Sámedikki organiseren
Denne instruksen er å betrakte som Sametingets virksomhetsinterne instruks for økonomi-forvaltningen , herunder styring av Sametingets underliggende råd ( benevnes som driftsenheter ) .	Dán instruksa galgá atnit Sámedikki ekonomiijahálddašeami siskkáldas doaimma instruksan , mas maiddái Sámedikki vuollásaš ráđiid stivren lea mielde ( gohčoduvvojit doaibmaovttadahkan ) .
Sametinget har pr. dato følgende driftsenheter :	Sámedikkis leat otne čuovvovaš doaibmaovttadagat :
Samisk kulturminneråd med hovedadministrasjon i Unjarga - Nesseby kommune	Sámi kulturmuitoráđđi man váldokantuvra lea Unjárgga gielddas
Samisk kulturråd med administrasjon i Tysfjord kommune	Sámi kulturráđđi man hálddahus lea Divttasvuona gielddas
Samisk næringsråd med administrasjon samlokalisert med Sametingets hovedadministrasjon	Sámi ealáhusráđđi man hálddahus lea ovttas Sámedikki váldohálddahusain
Samisk språkråd med administrasjon i Guovdageaidnu - Kautokeino kommune	Sámi giellaráđđi man hálddahus lea Guovdageainnu suohkanis
1.2 Instruksens karakter	1.1 Instruksa earenoamášvuođat
og Finans-departementets funksjonelle krav ( forkortet f. k . ) , med de tilføyelser / presiseringer som fremgår av bestemmelsene i denne instruks .	Sámedikki ekonomiijahálddašeapmi galgá čuovvut ekonomiijanjuolggadusaid ( oaniduvvon e. n. ) ja Finansdepartemeantta doaibmi gáibádusaid ( oaniduvvon d.g. ) lasáhusaiguin / čilgehusaiguin maid dát instruksa mearrida .
I den utstrekning den nøyaktige ordlyden i økonomireglementet har betydning , eller de funksjonelle krav ikke omtaler den aktuelle reglementsbestemmelse , er det også referert til den aktuelle paragraf i økonomireglementet .	Jos ekonomiijanjuolggadusaid sániid sisdoalus lea mearkkašupmi , dahje jos doaibmi gáibádusat eai guoskkat dán njuolggadusmearrádusa , de lea maid ekonomiijanjuolggadusain čujuhuvvon dán paragrafii .
Kommunal- og regionaldepartementet fastsetter i egen instruks om økonomiforvaltningen i Sametinget forhold som regulerer ansvar mellom departement ( regjering ) og Sametinget , som folkevalgt organ , i spørsmål knyttet til budsjett- og økonomiforvaltning .	Gielda- ja guovlludepartemeanta mearrida sierra instruksas Sámedikki ekonomiijahálddašeami birra mo galgá reguleret departemeantta ( ráđđehusa ) ja Sámedikki , álbmotválljen orgánan , gaskasaš ovddasvástádusjuogadeami bušeahtta- ja ekonomiijahálddašeami áššiin .
Denne instruksen skal fastsette myndighets- , oppgave- og ansvarsfordeling i Sametingets interne økonomiforvaltning .	Dát instruksa galgá mearridit Sámedikki siskkáldas ekonomiijahálddašeami válde- , bargo- ja ovddasvástádusjuogadeami .
1.3 Hovedtrekk i myndighets- , oppgave og ansvarsfordeling , jf. f. k .	1.2 Válde- , bargo- ja ovddasvástádusjuogadeami váldobealit , gč. d.g. čuo. 2-0
1.3.1 Sametinget	1.2.1 Sámediggi
Sametinget , som folkevalgt organ , har det øverste ansvar for sin egen økonomiforvaltning , og er ansvarlig overfor bevilgende myndigheter for de økonomiske ressurser som stilles til tingets rådighet .	Sámedikkis lea álbmotválljen orgánan , bajimuš ovddasvástádus iežas ekonomiijahálddašeamis , ja galgá vástidit juolludeaddji eiseválddiide ekonomalaš resurssaid ovddas maid diggi beassá ráđđet .
Sametinget fordeler årlig midler til forskjellige virksomhetsområder , og gjennom dette vedtak kan Sametinget sette vilkår til disponering av midler til tiltak og til dekning av løpende drifts-utgifter .	Sámediggi juogada jahkásaččat ruđaid iešguđetlágan doaibmasurggiide , ja dáinna mearrádusain sáhttá Sámediggi bidjat eavttuid dasa mo ruđat galget disponerejuvvot doaibmabijuide ja doaibmagoluid dađistaga máksimii .
I medhold av Sametingets grunnregler § 5-1 er Sametingets president virksomhetens leder .	Sámedikki vuođđonjuolggadusaid § 5-1 mielde lea Sámedikki presideanta doaimma jođiheaddji .
Virksomhetens leder skal :	Doaimma jođiheaddji galgá :
føre til tilsyn med at Sametingets samlede virksomhet utøves i samvar de vedtak og vilkår som Sametinget til enhver tid setter	bearráigeahččat ahte Sámedikki ollislaš doaibma jođihuvvo mearrádusaid ja eavttuid mielde maid Sámediggi áiggis áigái mearrida
medvirke til at Sametingets vedtak blir gjennomført	bargat dan ala ahte Sámedikki mearrádusat čađahuvvojit
føre kontroll med bevilgningsfullmakter og tildele midler til driftsenhetene med basis i Sametingets tildelingsvedtak	dárkkistit juolludusfápmudusaid ja Sámedikki juolludusmearrádusa mielde juolludit ruđaid doaibmaovttadagaide
føre tilsyn med at de økonomiske rammer som Sametinget fastsetter blir overholdt	dárkkistit ahte ekonomalaš rámmat maid Sámediggi mearrida , čuvvojuvvojit
1.3.2 Sametingets hovedadministrasjon	1.2.2 Sámedikki váldohálddahus
Sametingets direktør har samordningsansvar for Sametingets økonomiforvaltning .	Sámedikki direktøras lea ovddasvástádus ovttastahttit Sámedikki ekonomiijahálddašeami .
I dette ligger bl.a. å :	Dása gullá ea.ea. :
samordne utarbeidelse av budsjettforslag for Sametinget	ovttastahttit Sámedikki bušeahttaevttohusa ráhkadeami
samordne kommunikasjon med Kommunal- og arbeidsdepartementet , andre fagdepartement og Riksrevisjonen	ovttastahttit gulahallama Gielda- ja guovludepartemeanttain , eará fágadepartemeanttaiguin ja Riikarevišuvnnain
ha ansvaret for Sametingets økonomisystem , jf. 3.3 nedenfor	ovddasvástádus Sámedikki ekonomiijavuogádagas , gč. 3.3 vuolábealde
ha ansvaret med kontrollen med at alle driftsenheter har tilfredsstillende regnskapssystemer ( inkl. hjelpesystemer som økonomisystemet er avhengig av )	ovddasvástádus dárkkistit ahte buot doaibmaovttadagain leat dohkálaš rehketdoallovuogádagat ( oktan veahkkevuogádagaid man duohken ekonomiijavuogádat lea )
etterse at det eksisterer et tilfredsstillende regelverk for de enkelte tilskudds- og garantiordningene	geahččat bearrái ahte gávdnojit dohkálaš njuolggadusat iešguđet doarjja- ja dáhkádusortnegiiddda
1.3.3 Sametingets driftsenheter	1.2.3 Sámedikki doaibmaovttadagat
Driftsenhetene er ansvarlig for økonomiforvaltningen for de budsjettkapitler og poster som er tillagt disse , både utgifts- og inntektsposter .	Doaibmaovttadagain lea ovddasvástádus daid bušeahttakapihttaliid ja - poasttaid ekonomiijahálddašeamis mat dáidda gullet , sihke olggosgollo- ja sisaboahtopoasttain .
Dette innebærer bl.a. ansvar for :	Dat mearkkaša ea.ea. ahte lea ovddasvástádus fuolahit :
at det utarbeides realistiske budsjettforslag under hver kapittel / post ,	ahte ráhkaduvvojit realisttalaš bušeahttaevttohusat juohke kapihttalii / postii
at det utarbeides internbudsjett ( disposisjonsplaner ) og foretas registrering av disposisjoner som medfører at staten blir bundet , jf. pkt. 3.4 og 4.2 nedenfor ,	ahte ráhkaduvvojit siskkáldasbušeahtat ( disponerenplánat ) , ja ahte disponeremat mat dagahit ahte stáhta čadno , registrerejuvvojit , gč. čuo. 3.4 ja 4.2 vuolábealde
at det utarbeides jevnlige rapporter for oppfølgning og kontroll ,	ahte ráhkaduvvojit jeavddalaš dárkkistan- ja čuovvulanraporttat
at eventuelle vesentlige avvik i forhold til bevilgning umiddelbart blir rapportert til Sametingets president via hovedadministrasjonen .	ahte vejolaš stuorábuš spiehkastagat juolludeami ektui dallánaga dieđihuvvojit Sámedikki presidentii váldohálddahusa bokte
1.4 Utarbeidelse av retningslinjer	1.3 Njuolggadusaid ráhkadeapmi
Sametinget må i nødvendig utstrekning utarbeide detaljerte , skriftlige retningslinjer for økonomiforvaltningen , herunder rutinebeskrivelser .	Sámediggi ferte go lea dárbbašlaš , ráhkadit dárkilis čálalaš njuolggadusaid ekonomiijahálddašeapmái , mas maiddái rutiinnat čilgejuvvojit .
Den enkelte driftsenhet utarbeider supplerende bestemmelser og beskrivelser etter behov .	Iešguđet doaibmaovttadagat ráhkadit lassimearrádusaid ja čilgehusaid go lea dárbu .
I hver driftsenhet må det fastsettes skriftlig ansvarsplassering på person av de forskjellige oppgaver / rutiner .	Juohke doaibmaovttadat ferte čálalaččat mearridit nama mielde geas lea ovddasvástádus iešguđet bargguin / rutiinnain .
Driftsenhetens retningslinjer skal forelegges hovedadministrasjonen til godkjenning .	Doaibmaovttadaga njuolggadusaid galgá váldohálddahus dohkkehit .
1.5 Regler for saksbehandling	1.4 Áššemeannudannjuolggadusat
Alle avgjørelser i økonomisk - administrative saker skal være skriftlig dokumentert .	Ekonomálaš-hálddahuslaš áššiin galgá buot mearrádusaid čálalaččat duođaštit .
Dersom tidsfaktoren gjør det nødvendig med muntlig avklaring , skal det snarest etterfølges av en skriftlig bekreftelse .	Jos njálmmálaš čielggadeapmi lea dárbbašlaš áiggi dihte , de galgá čálalaš duođaštus dasttánaga čuovvut .
Forslag til beslutning skal inneholde en saksframstilling med forutsetninger og beregningsgrunnlag som er tilstrekkelig til at den som skal ta avgjørelsen kan foreta en selvstendig etterkontroll .	Mearrádusevttohusas galgá leat áššečilgehus mas eavttut ja meroštanvuođđu leat nu bures čilgejuvvon ahte son gii galgá mearridit , maŋŋá sáhttá dárkkistit daid .
2.0 Intern økonomiforvaltning , rapportering og kontroll	2 Siskkáldas ekonomiijahálddašeapmi , raporteren ja dárkkisteapmi
2.1 Myndighet og ansvar	2.0 Váldi ja ovddasvástádus
Virksomhetslederen har , innenfor de rammer som stilles i tildelingsbrev , lover og regler , myndighet til å iverksette nødvendige tiltak innenfor sine ansvarsområder .	Doaibmajođiheaddjis lea juolludusreivviid , lágaid ja njuolggadusaid rámmaid siskkobealde , váldi bidjat johtui dárbbašlaš doaimmaid iežas ovddasvástádussuorggi siskkobealde .
Virksomhetslederen har ansvaret for at økonomiforvaltningen i Sametinget skjer overens-stemmende med lover , regler og instrukser som gjelder .	Lea doaibmajođiheaddji ovddasvástádus fuolahit ahte Sámedikki ekonomiijahálddašeapmi doaibmá gustovaš lágaid , njuolggadusaid ja instruvssaid mielde .
I dette ligger også oppfølgning av de mål og resultatkrav som omtales i tildelingsbrev .	Dása gullá maid mihttomeriid ja boađusgáibádusaid čuovvoleapmi mat juolludusreivves leat namuhuvvon .
pkt. 1-1.2 , ø .	2.1 Stivrenčállosat
Virksomhetslederen delegerer budsjettdisponeringsmyndighet til sine driftsenheter gjennom disponeringsskriv hvor aktuelle mål og resultatkrav stilles .	Doaibmajođiheaddji delegere bušeahttadisponerenválddi iežas doaibmaovttadagaide disponerenčállosiin masa lea bidjan mihttomeriid ja boađusgáibádusaid .
Disponeringsskrivet skal for hver driftsenhet :	Iešguđet doaibmaovttadagaid disponerenčálus galgá :
fastsette tildelt bevilgning fordelt på kapittel , post , eventuelt underpost , eventuelle prosjekter og andre spesifikasjoner	mearridit juolludusa juhkkojuvvon kapihttaliidda , poasttaide , vejolaš vuolitpoasttaide ja vejolaš prošeavttaide , ja eará spesifiseremiid
påpeke hva budsjettdisponeringsmyndigheten innebærer av ansvar og myndighet	čujuhit makkár ovddasvástádus ja váldi čuovvu bušeahttadisponerenválddi
gi instruks om korrekt framgangsmåte vedrørende eventuelle bestillings- og tilsagns-fullmakter , jf. ø .	instrueret mo rivttes láhkai galggašii gieđahallat vejolaš diŋgon- ja lohpádusfápmudusaid , gč. e. n. § 9
for driftsbevilgningene vise til de overordnede resultatkrav som driftsenheten skal legge til grunn for sin virksomhetsplan på de forskjellige saksområder og påpeke ansvaret for å oppnå angitte resultater	doarjjajuolludemiin čujuhit bajit dási boađusgáibádusaide maid doaibmaovttadat iešguđet áššesurggiin galgá atnit vuođđun iežas doaibmaplánas , ja čujuhit ahte lea ovddasvástádus joksat namuhuvvon bohtosiid
presisere målsetting og oppfølgningskriterier som driftsenheten skal disponere / utbetale fra , og fastlegge klare forpliktelser vedrørende bl.a. tildeling , utbetaling , oppfølgning , kontroll og evaluering , jf. ø .	čilget ulbmiliid ja čuovvulaneavttuid man mielde doaibmaovttadat galgá disponeret , / olggosmáksit ja mearridit čielga geatnegasvuođaid ea.ea. juolludeami , olggosmáksima , čuovvuleami , dárkkisteami ja evaluerema birra , gč. e. n. §§ 6.2 ja 7.2
fastsette hvilke rapporter som skal leveres hovedadministrasjonen til hvilke tidspunkter	mearridit makkár raporttat goas galget buktojuvvot váldohálddahussii
For tildeling av eventuelle ekstra midler utformes supplerende disponeringsskriv .	Jos juolluduvvojit lassiruđat , de galgá čállojuvvot lassi disponerenčálus .
2.2.2 Virksomhetsplan , f. k . 2-1.2 , ø .	2.1.2 Doaibmaplána , d.g. 2-1.2 , e. n. § 3.4
Den politiske virksomheten i Sametinget ( plenum og sametingsrådet ) er fritatt for å utarbeide årlige virksomhetsplaner .	Sámedikki politihkalaš doaibma ( dievasčoahkkin ja sámediggeráđđi ) ii dárbbaš ráhkadit jahkásaš doaibmaplánaid .
Sametingsplanen , som utarbeides hvert fjerde år , og de årlige periodiserte budsjetter danner rammen for Sametingets politiske virksomhet .	Sámediggeplána , mii ráhkaduvvo juohke njealját jagi , ja jahkásaš áigodagaide juhkkojuvvon bušeahtat leat Sámedikki politihkalaš doaimma rámman .
Hver driftsenhet lager en virksomhetsplan for hvert kalenderår .	Juohke doaibmaovttadat ráhkada doaibmaplána juohke kaleandarjahkái .
Den gjeldende sametingsplan og retningsgivende vedtak i Sametinget danner grunnlag for de tiltak som driftsenhetene prioriterer innenfor sine fagområder i virksomhetsplanen .	Gustovaš sámediggeplána ja Sámedikki čujuheaddji mearrádusat leat vuođđun doaibmabijuide maid doaibmaovttadagat doaibmaplánas prioriterejit iežaset fágasurggiid siskkobealde .
§§ 3.4 og 21.2	2.1.3 Siskkáldasbušeahtta , d.g. 4-6 , e. n. §§ 3.4 ja 21.2
I tilknytning til virksomhetsplanen , jf. 2.1.2 ovenfor , skal det utarbeides internbudsjett ( disponeringsplan ) for å kunne føre løpende kontroll med forbruket .	Doaibmaplána oktavuođas , gč. 2.1.2 bajábealde , galgá ráhkaduvvot siskkáldas bušeahtta ( disponerenplána ) man vuođul dađistaga beassá geavaheami dárkkistit .
Hver driftsenhet skal innen en angitt frist fordele tildelte bevilgninger på underposter / eventuelt underunderposter , tiltak og tidsperioder ( periodisering over året ) i henhold til kontoplanene for internregnskapet .	Juohke doaibmaovttadat galgá mearriduvvon áigái juohkit juolluduvvon juolludusaid vuolitpoasttaide / vejolaš vuolitvuolitpoasttaide , doaibmabijuide ja áigodagaide ( juhkkojuvvon olles jahkái ) siskkáldasrehketdoalu kontoplánaid mielde .
Hovedadministrasjonen kontrollerer at spesifisering av internbudsjettet gjennomføres .	Váldohálddahus dárkkista ahte siskkáldasbušeahta spesifiseren dahkkojuvvo .
Eventuelle inntektsbevilgninger føres opp i internbudsjettet på tilsvarende måte .	Vejolaš sisaboahtojuolludeamit biddjojuvvojit seamma láhkai siskkáldasbušehttii .
2.3 Forberedende behandling av utgiftsdokumenter	2.3 Olggosgolločállosiid gieđahallan
2.3.1 Lønns- og personalutgifter , f. k kap. 8	2.3.1 Bálká- ja bargiidgolut , d.g. kap. 8
Direktøren må påse at Sametinget har tilgang til et EDB-basert system som oppfyller kravene i f. k . kap. 8 .	Direktevrra galgá fuolahit ahte Sámedikkis lea EDB:ii čadnon vuogádat mii deavdá d.g. kap. 8 gáibádusaid .
Direktøren må videre fastsette retningslinjer og rutiner som konkretiserer hvordan de funksjonelle krav i kap. 8 skal gjennomføres , herunder om :	Direktevrra galgá dasto mearridit njuolggadusaid ja rutiinnaid mat konkretiserejit mo d.g. kap. 8 gáibádusaid galgá čađahit , dás maiddái :
registrering av faste data og endringer i disse , for hver tjenestemann	registreret bissovaš dieđuid buot bargiid birra ja dieđuid rievdamiid
registrering av variable data	rievdavaš dieđuid registrerema birra
beregning av lønn og trekk og eventuelle avgifter	bálkká , geassima ja vejolaš divvadiid meroštallama birra
kontroll og attestasjon av beregningsresultatet	meroštallanbohtosa dárkkisteami ja attesterema birra
anvisning og reskontroføring av beregningsresultatet for hver utbetaling , jf. pkt. 2.4. nedenfor	juohke olggosmáksima boađusmeroštallama mávssiheami ja reskontrofievrrideami birra
kontroll av innberetninger	dieđáhusaid dárkkisteami birra
Arbeidsdelingen mellom Skattefogden i Finnmark som regnskapssentral og Sametinget skal reguleres i egen avtale , jf. f. k .	Finnmárkku vearrofálddi , rehketdoalloguovddážin , ja Sámedikki gaskasaš bargojuogadeapmi galgá regulerejuvvot sierra šiehtadusas , gč. d.g. čuo. 4-6 .
2.3.2 Kjøp av varer og tjenester , f. k . kap. 9	2.3.2 Gálvvuid ja bálvalusaid oastin , d.g. kap. 9
Direktøren må fastsette retningslinjer og rutiner som konkretiserer hvordan de funksjonelle krav , kap. 9 , skal gjennomføres i Sametinget , herunder om :	Direktevrra galgá mearridit njuolggadusaid ja rutiinnaid mat konkretiserejit mo d.g. kap. 9 galgá čađahuvvot Sámedikkis , dás maiddái :
delegering av beløpsbegrenset bestillingsrett fra tjenestemenn med budsjettdisponerings-myndighet	bušeahttadisponerenválddálaš bálvváid supmis ráđđjejuvvon diŋgunvuoigatvuođa delegerema birra
kontroll av mottatte varer og tjenester	vuostáiváldojuvvon gálvvuid ja bálvalusaid dárkkisteami birra
ankomstregistrering av fakturaer i reskontro	buvttarehkegiid boahtinregistrerema birra reskontrui
attestasjon , jf. f. k . pkt. 2-4	attesterema birra , gč. d.g. čuo. 2-4 .
anvisning og reskontroføring , jf. pkt. 2.4 nedenfor	mávssiheami ja reskontrofievrrideami birra , gč. čuo. 2.4 vuolábealde
2.4 Anvisning og reskontroføring av utbetalinger , f. k . pkt. 2-4 og 4-2.4 , ø .	2.4 Olggosmáksimiid mávssiheapmi ja reskontrofievrrideapmi , d.g. čuo. 2-4 ja 4-2.4 , e. n. §16
Hver enkelt utbetaling fra Sametinget skal anvises i samsvar med f. k .	Juohke okta Sámedikki olggosmáksin galgá mávssihuvvot d.g. čuo. 2-4 mielde .
Direktøren kan i særskilt dokument delegere anvisningsmyndighet til tjenestemenn med budsjettdisponeringsmyndighet som leder av driftsenhet .	Direktevrra sáhttá sierra čállosiin delegeret mávssihanválddi bálvái geas doaibmaovttadaga jođiheaddjin lea bušeahttadisponerenváldi .
Direktøren kan selv delegere anvisningsmyndighet også til enkelte tjenestemenn i Sametingets økonomienhet .	Direktevrra sáhttá maid ieš delegeret mávssihanválddi Sámedikki ekonomiijaovttadaga ovttaskas bálvváide .
Riksrevisjonen skal ha gjenpart av alle delegeringsvedtak .	Revišuvdnii galgá kopiija buot delegerenmearrádusain .
Direktøren har ansvaret for at ajourført oversikt over hvem som har anvisningsmyndighet og disse tjenestemenns signaturprøve til enhver tid foreligger i Sametingets økonomienhet .	Direktøras lea ovddasvástádus fuolahit ahte ođasmahttojuvvon čálus mii čájeha geain lea mávssihanváldi ja dáid bálvváid vuolláičála álelassii gávdno Sámedikki ekonomiijaovttadagas .
Sametingets økonomienhet skal umiddelbart sende endringsmelding til Riksrevisjonen når det skjer endringer i myndighetstildeling .	Sámedikki ekonomiijaovttadat galgá dallánaga sáddet rievdadusdieđáhusa Riikarevišuvdnii go váldedelegeren rievdaduvvo .
Regninger fra direktøren skal attesteres av og anvises av den anvisningsbemyndigede i Sametingets økonomienhet .	Direktevrra rehkegiid galgá attesteret ja mávssihit son Sámedikki ekonomiijaovttadagas gii lea ožžon mávssihanválddi .
Reskontroføring av lønnsbilag og fakturaer foretas i samsvar med f. k .	Bálkákopiijaid ja buvttarehkegiid reskontrofievrrideapmi galgá dahkkot d.g. čuo. 4-2.4 ja
pkt. 4-2.4 og 4-2.5 .	4-2.5 mielde
2.5 Betalingsformidling og regnskapsføring , f. k . kap. 5 , ø .	2.5 Máksingaskkusteapmi ja rehketdoallofievrrideapmi , d.g. kap. 5 , e. n. § 17
Direktøren velger kontofører og anmoder via Kommunal- og regionaldepartementet om oppgjørskonto i Norges Bank i henhold til Finansdepartementets rammeavtale , avtaleverk og retningslinjer for konsernkontoordningen , for samtlige regnskapsførere som rapporterer til Finansdepartementet .	Direktevrra vállje kontofievrrideaddji ja jearrá Gielda- ja guovludepartemeantta bokte oažžut máksinkontu Norges Bank:ii Finansdepartemeantta rámmašiehtadusa , konsernkontoortnega šiehtadusaid ja njuolggadusaid mielde buot rehketdoallofievrrideddjiide geat raporterejit Finansdepartementii .
Direktøren må skriftlig fastsette hvem som kan opprette arbeidskonti hos kontofører .	Direktevrra galgá čálačaččat mearridit geat kontofievrrideaddji lusa besset ásahit bargokontuid .
Betalingsoppdrag til kontofører skal utarbeides av Sametingets økonomienhet ( og eventuelt av tilsvarende enhet i den enkelte driftsenhet ) og behandles videre i samsvar med f. k . kap. 5 .	Sámedikki ekonomiijaovttadat ( ja iešguđet doaibmaovttadagaid vejolaš vástideaddji ovttadat ) galgá mearridit kontofievrrideaddji máksinbarggu , mii dasto gieđahallojuvvo d.g. kap. 5 mielde .
Oppdraget skal således være :	fiili bidjat ja linjáin sáddet
filbasert og overføres pr. linje	gokčasiin várjalit rievdadusaid vuostá
kontrolleres av kontofører , som deretter gir returinformasjon i elektronisk form om oppdraget er godkjent eller ikke , og legger godkjente oppdrag i venteregister	kontofievrrideaddji dárkkistit ja dasto elektruvnnalaš hámis dieđihit ruovttoluotta lea go bargu dohkkehuvvon , ja bidjat dohkkehuvvon bargguid vuordinregisterii
Sametinget må kontrollere at mottaksreturen stemmer med det oversendte oppdrag , og dersom det er i orden , gi autorisasjon av betalingsoppdraget elektronisk , jf. f. k . pkt. 5-2.7 og 5-2.8 .	Sámediggi ferte dárkkistit lea go vuostáiváldinmáhcahus riekta barggu ektui mii lea sáddejuvvon , ja jos lea riekta , de elektruvnalaččat dohkkehit máksinbarggu , gč. d.g. čuo. 5-2.7 ja 5-2.8 .
Direktøren må skriftlig fastsette hvem som har myndighet til å autorisere betalingsoppdrag .	Direktevrra galgá čálalaččat mearridit geas lea váldi dohkkehit máksinbargguid .
Dette meddeles kontofører .	Dán dieđiha kontofievrrideaddjái .
Direktøren må påse at ajourført oversikt over hvem som har autorisasjonsmyndighet til enhver tid foreligger i Sametingets økonomienhet .	Direktevrra galgá fuolahit ahte ođasmahttojuvvon čálus mii čájeha geain lea dohkkehanváldi álelassii gávdno Sámedikki ekonomiijaovttadagas .
Når direktøren gjør endringer i myndighetstildelingen vedrørende autorisasjon av betalingsoppdrag , må dette meddeles kontofører av bemyndiget personale .	Go direktevra dahká rievdadusaid máksinbargguid dohkkehanválddi oktavuođas , de galgá bálvá gii lea ožžon válddi dan dahkat , dieđihit dán kontofievrrideaddjái .
Tilsvarende gjelder for myndighet til å opprette arbeidskonti .	Seamma guoská maid váldái bargokontuid ásaheami oktavuođas .
Endelig regnskapsføring foretas på grunnlag av avregningsretur som mottas fra kontofører etter at betalingstransaksjonen er utført , jf. f. k . pkt. 4-2.4 , 4-2.5 og 5-2.10 .	Loahpalaš rehketdoallofievrrideapmi dahkko rehkenastinmáhcahusa vuođul maid oažžu kontofievrrideaddjis maŋŋá go máksintransakšuvnnat leat dahkkon , gč. d.g. čuo. 4-2.4 , 4-2.5 ja 5-2.10 .
2.6 Inntekter , f. k . kap. 7	2.6 Sisaboađut , d.g. kap. 7
Direktøren fastsetter retningslinjer og rutiner som konkretiserer hvordan kap. 7 i de funksjonelle krav om inntekter skal gjennomføres i Sametinget .	Direktevrra mearrida njuolggadusaid ja rutiinnaid mat konkrehtiserejit mo Sámedikkis galgá čađahit d.g. kap. 7 dietnasiid birra .
Innbetaling skal foregå via kontofører , jf. pkt. 2.5 ovenfor , og kontrolleres og regnskapsføres i reskontro og hovedbok i samsvar med f. k .	Sisamáksin galgá dáhpáhuvvat kontofievrrideaddji bokte , gč. čuo. 2.5 bajábealde , ja dárkkistuvvot ja rehketdollui fievrriduvvot reskontrui ja váldogirjái d.g. čuo .
pkt. 4-2.4 , 4-2.5 , 5-1. 5-3 og 5-4 .	4-2.4 , 4-2.5 , 5-1. 5-3 ja 5-4 mielde .
3.0 Regnskapsføring og rapportering	3 . Rehketdoallofievrrideapmi ja raporteren
3.1 Regnskapsføring og økonomisystem , f. k . kap. 4 , ø .	3.1 Rehketdoallofievrrideapmi ja ekonomiijavuogádat , d.g. kap. 4 , e. n. §§ 14 ja 15
Når det planlegges tatt i bruk nye systemer eller vesentlige endringer i eksisterende systemer , skal Riksrevisjonen orienteres , jf. ø .	Lea direktevra ovddasvástádus fuolahit ahte Sámedikkis lea ekonomiijavuogádat mii duhtada doaibmi gáibádusaid ja stáhta oppalaš gáibádusspesifiserema .
Direktøren har et selvstendig ansvar for virksomhetenes regnskapsføring , jf. ø .	Gielda- ja guovludepartementii galgá dieđihit juo árrat plánemis .
Sametinget benytter skattefogden som sin regnskapssentral , og oppdraget er regulert i egen avtale .	Sámediggi geavaha vearrofálddi rehketdoalloguovddážin , ja bargu lea regulerejuvvon sierra šiehtadusas .
3.2 Arkivering av regnskapsmateriell og regnskapsdokumentasjon	3.2 Rehketdoalloávdnasiid ja rehketdoalloduođaštusaid arkiveren
Alle bilag , både for lønn , kjøp og tilskudd , og annet regnskapsmateriell , herunder overordnet beskrivelse av økonomisystemet , må arkiveres i minst 10 år eller for bestandig , jf. f. k .	Buot kopiijaid , sihke bálkkáin , oastimiin ja doarjagiin , ja eará rehketdoalloávdnasiid , masa gullá ekonomiijavuogádaga váldo čilgen , galget arkiverejuvvot unnimusat 10 jagi dahje agi beaivái , gč. d.g. čuo. 6-3 ja 6-4 .
Det må fastsettes hvem som skal forestå arkiveringen og sørge for oppbevaring på betryggende måte .	Galgá mearriduvvot gii galgá fuolahit arkiverema ja ahte vuorkun dáhpáhuvvá dohkálaš vuogi mielde .
3.3 Rapport til det sentrale statsregnskapet , f. k .	3.3 Raporteren guovddáš stáhtarehketdollui , d.g. čuo. 4-3
3.4 Internregnskapet , f. k . pkt. 2-3 og kap 4 og 5 , ø .	3.4 Siskkáldasrehketdoallu , d.g. čuo. 2-3 ja kap. 4 ja 5 , ø. r. § 18
Direktøren må påse at det for internregnskapet blir fastsatt en kontoplan med nødvendige forklaringer , jf. f. k . pkt. 4-2.1 .	Direktevrra galgá fuolahit ahte siskkáldasrehketdollui mearriduvvo kontoplána dárbbašlaš čilgehusaiguin , gč. d.g. čuo. 4-2.1 .
Kontoplanen innrettes på en slik måte at det , foruten forannevnte rapportering til det sentrale statsregnskapet , kan lages rapporter tilpasset virksomhetens mål- og resultatstyringssystem :	Kontoplána ráhkaduvvo nu ahte earret ovdalis namuhuvvon raporterema guovddáš stáhtarehketdollui , sáhttet ráhkaduvvot raporttat mat leat heivehuvvon doaimma mihttomearre- ja boađusstivrenvuogádahkii :
direktørens behov for å utøve effektiv styring .	direktevra dárbbu doaimmahit beaktilis stivrema
de krav til rapportering som stilles i tildelingsbrev .	juolludusreivviid raporterengáibádusat
3.5 Årsrapport og periodiske rapporter til departementene , f. k . pkt. 1-3.2 og 1-3.3 , ø .	3.5 Jahkeraporta ja áigodatraporttat departemeanttaide , d.g. čuo. 1-3.2 ja 1-3.3 , e. n. § 11
pkt. 1-3.2 og periodiske rapporter innen de frister som er fastsatt i tildelingsbrev . Krav om innhold i perioderapport vil framgå av tildelingsbrevet eller særskilt brev .	Sámediggi galgá sáddet sisa jahkeraporttaid sisdoaluin mii lea namuhuvvon d.g. čuo. 1-3.2 ja áigodatraporttaid daidda áigemeriide mat juolludusreivviin leat mearriduvvon .
4.0 Kontroll og resultatoppfølging	4 . Dárkkisteapmi ja boađusčuovvuleapmi
4.1 Resultatoppfølging , f. k . pkt. 2-5 , ø .	4.1 Boađusčuovvuleapmi , d.g. čuo. 2-5 , e. n. § 3.4
Sametinget har ansvar for å oppfylle de resultatkrav som er fastsatt i tildelingsbrevet , og rapporterer om resultatene i perioderapport og årsrapport .	Sámedikkis lea ovddasvástádus ollašuhttit boađusgáibádusaid mat juolludusreivves leat mearriduvvon , ja raporttaid áigodatraporttaid ja jahkeraporttaid bohtosiid birra .
Sametingets president , som virksomhetsleder , har ansvar for å oppfylle de resultatkrav som Sametinget har fastsatt i sitt budsjettvedtak og må påse at tilsvarende krav internt blir stilt i de interne disponeringsskriv , jf. pkt. 2.1.1 foran .	Sámedikki presideanttas lea , doaimma jođiheaddjin , ovddasvástádus ollašuhttit boađusgáibádusaid maid Sámediggi lea mearridan bušeahttamearrádusastis , ja galgá fuolahit ahte siskkáldas disponerenčállosiidda biddjojuvvojit vástideaddji gáibádusat , gč. čuo. 2.1.1 ovddabealde .
Direktøren skal innhente nødvendige rapporter og lage sammenstillinger overfor virksomhetsledelsen .	Direktevrra galgá viežžat dárbbašlaš raporttaid ja dáin ráhkadit buohtastahttimiid doaimma jođiheddjiide .
4.2 Intern økonomikontroll i Sametinget , f. k . pkt. 2-6 , ø .	4.2 Siskkáldas ekonomiijadárkkisteapmi Sámedikkis , d.g. čuo. 2-6 , e. n. § 21
Direktøren har ansvaret for at Sametinget har effektive og hensiktsmessige styringssystemer og rutiner som også har innebygget tilfredsstillende økonomikontroll , og at dette fungerer som forutsatt , jf. f. k . pkt. 2-6 og 4-6 , og bestemmelsene om kontroll , herunder avstemninger , i kapitlene 5-10 .	Lea direktevra ovddasvástádus fuolahit ahte Sámedikkis leat beaktilis ja ávkkálaš stivrenvuogádagat ja rutiinnat maid oassin maiddái lea dohkálaš ekonomiijadárkkisteapmi , ja ahte dát doaibmá nu go lei jurddašuvvon , gč. d. f. čuo. 2-6 og 4-6 , ja dárkkistanmearrádus kapihttaliin 5-10 , masa gullá loguid iskan .
§ 21.5 , med tilhørende kommentarer . Direktøren må fastsette retningslinjer og rutiner som sikrer at alle enheter som har fått budsjettdisponeringsmyndighet sørger for at :	Rehketdoalu galgá beaivválaččat dárkkistit , ja buot báŋkokontuid ja gieđahallankontuid loguid galgá dađistaga dárkkistit , gč. e. n. § 21.5 , gullevaš mearkkašumiiguin .
at foretatte gitte tilsagn ( herunder belastnings- ) / posteringsfullmakter har dekning i gjenstående bevilgninger på den enkelte konto	Direktevrra galgá mearridit njuolggadusaid ja rutiinnaid mat sihkkarastet ahte buot ovttadagat mat leat ožžon bušeahttadisponerenválddi , fuolahit ahte :
at det heller ikke blir store ubrukte beløp ved terminens utløp	geavaheapmi sin ovddasvástádussuorggis soahpá siskkáldasbušeahta eavttuide
5.0 Forvaltning av eiendeler , f. k . pkt. 2-7 , ø .	eai báze stuorra geavatkeahtes supmit ge go termiidna lea nohkan
Direktøren er ansvarlig for at det etableres tilfredsstillende rutiner og systemer for forvaltning av Sametingets eiendeler .	Direktøras lea ovddasvástádus fuolahit ahte ásahuvvojit dohkálaš rutiinnat ja vuogádagat Sámedikki opmodaga hálddašeapmái .
Driftsmidler av varig verdi skal listeføres .	Doaibmabiergasat main lea bistevaš árvu , galget fievrriduvvot listui .
For øvrig er regler om kassasjon og salg fastsatt i regelverk for statens anskaffelsesvirksomhet m.v. .	Muđui leat njuolggadusat kassašuvnna ja vuovdima birra mearriduvvon stáhta háhkandoaimmaid jna. njuolgggadusain .
Saken avsluttet 25. februar 1999 kl. 15.45	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 25. b. dii. 15.45 .
Sak 13/99 Samisk kulturminneplan 1998-2001	Ášši 13/99 Sámi kulturmuitoplána 1998-2001
Saken påbegynt 26. februar 1999 kl. 9.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 26. b. dii. 09.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Samisk kulturminneplan 1998 - 2001	Sámi kulturmuitoplána 1998 - 2001 ( ovdal sáddejuvvon )
Utskrift av møtebok for Samisk kulturminneråds sak 25/98	Sámi kulturmuitoráđi ášši 25/98 čoahkkingirjji oassi
Samisk kulturminneråds brev av 03.08.98	Sámi kulturmuitoráđi 03.08.98 reive
brev av 31.08.98 fra NINA-NIKU	NINA-NIKU 31.08.98 reive
brev av 31.08.98 fra Ája samisk senter	Ája sámi guovddáža 31.08.98 reive
brev av 01.09.98 fra Nord-Trøndelag fylkeskommune	Davvi-Trøndelága fylkkagieldda 01.09.98 reive
brev av 06.09.98 fra Fylkesmannen i Finnmark	Finnmárkku fylkkamánni 06.09.98 reive
brev av 07.09.98 fra Hedmark fylkeskommune	Hedemárkku fylkkagieldda 07.09.98 reive
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametinget slutter seg til Samisk kulturminneråds plan , Samisk kulturminneplan for 1998 - 2001 .	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái : Sámediggi guorrasa Sámi kulturmuitoráđi plánii , Sámi kulturmuitoplána 1998 - 2001 .
Sametinget ber Samisk kulturminneråd vurdere en fremdriftsplan for å gjennomføre lokalisering av distriktskontoret for Troms til Kåfjord .	Sámediggi dáhttu Sámi kulturmuitoráđi árvalit mo galggašii čađahit Tromssa báikkálaš kantuvrra ásaheami Gáivutnii .
Samiske kulturminner er et viktig dokumentasjonsmateriale for samisk historie og forhistorie .	Sámi kulturmuittut leat deaŧalaččat sámi historjjá ja duogáža duođašteamis .
Kulturminnene kan vise til en samisk forståelse av landskap og natur og også landskapet og naturens betydning for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	Kulturmuittut sáhttet muitalit mo lea sámi eanadat- ja luondduáddejupmi , ja maiddái makkár mearkkašupmi eanadagas ja luonddus lea ekonomalaš , sosiálalaš ja oskkolaš diliide .
På denne måten inngår også kulturminnene i en samisk samtidssammenheng ved at de bidrar til opplevelse av kulturell tilhørighet og bevissthet om atferd i og bruk av naturen .	Dán láhkai gártet maiddái kulturmuittut sámi iešguđet áiggiid oassin go leat mielde nannemin kultuvrralaš gullevašvuođa ja dihtomielalašvuođa das mo luonddus galggašii láhttet ja mo dan galggašii geavahit .
I kulturminneloven er kulturminner og kulturmiljøer definert som :	Kulturmuitolága definišuvnna mielde leat kulturmuittut ja kulturbirrasat :
" alle spor etter menneskelig virksomhet i vårt fysiske miljø , herunder lokaliteter det knytter seg historiske hendelser , tro eller tradisjon til .	« buot mearkkat maid olbmot leat dagahan min fysalaš birrasii , masa gullet maiddái visttit masa leat čadnon historjjálaš dáhpáhusat , osku ja árbevierru .
Med kulturmiljø menes områder hvor kulturminner inngår som en del av en større helhet eller sammenheng " .	Kulturbirrasiin oaivvildit guovlluid gos kulturmuittut leat oassin stuorát ollisvuođas dahje oktavuođas » .
Kulturminner og kulturminnetyper kan på forskjellige måter defineres som samiske .	Kulturmuittut ja kulturmuitomállet sáhttet iešguđetláhkai definerejuvvot sápmin .
De kan defineres som samiske når levende eller nedtegnet samisk tradisjon er knyttet til dem og når lokale samiske kunnskaper knytter dem til en samisk kultursammenheng .	Daid sáhttá defineret sápmin go ealli dahje čállojuvvon sámi árbevierru lea čadnon daidda ja go báikkálaš sámi máhttu čatná daid sámi kulturoktavuhtii .
Et annet utgangspunkt for at kulturminner identifiseres som samiske er at forskningsresultater sannsynliggjør at de dokumenterer samisk historie og forhistorie .	Kulturmuittuid sáhttá maid defineret sápmin go dutkanbohtosat čájehit ahte várra duođaštit sámi historjjá ja duogáža .
Kulturminnetyper kan også defineres som relaterte til den samiske forhistorien ; dvs. de er fysiske manifestasjoner av de prosessene som ledet fram til etablering av de historisk kjente samiske kulturtrekkene .	Kulturmuitomálliid sáhttá maid defineret sámi duogážii guoskevažžan , mii mearkkaša ahte leat daid proseassaid fysalaš manifestašuvnnat maid bokte leat ásahuvvon historjjálaččat dovddus sámi kulturdovdomearkkat .
I dette ligger det også en erkjennelse av at kulturminnetyper fra den tidlige forhistorien kan forstås som tidlige forutsetninger for både samisk og ikke-samisk kultur .	Vuođđun dása lea maiddái ahte dovddasta ahte kulturmuitomálliid don doložis sáhttá áddet árra eaktun sihke sámi kultuvrii ja kultuvrii mii ii leat sámi .
Der de er elementer i samiske kulturlandskap er det likevel naturlig å behandle dem som tilhørende den delen av den samiske kulturarven som er knyttet til det fysiske miljøet .	Doppe gos leat sámi kultureanadaga oassin lea dattetge lunddolaš gieđahallat daid gullevažžan dan oassái sámi kultuvrras mii lea čadnon fysalaš birrasii .
De lokale manifestasjoner av den tidlige nordlige fangskulturen er vesentlige elementer i dette .	Dološ davvi bivdokultuvrra báikkálaš manifestašuvnnat leat deaŧalaš bealit dás .
Kulturmiljøbegrepet dekker ulike områder som bygningsmiljøer og kulturlandskap hvor kulturminner står i en funksjonell sammenheng med hverandre .	Kulturmuitodoaba gokčá iešguđet surggiid nugo vistebirrasiid ja kultureanadagaid gos kulturmuittut gullet funkšuvnnalaččat oktii .
Kulturmiljøbegrepet inneholder også landskapssammenhenger det knytter seg hendelser , tro og tradisjon til .	Kulturbirasdoahpagii gullet maid eanadatoktavuođat maidda leat čadnon dáhpáhusat , osku ja árbevierru .
Kulturmiljø vil kunne tilskrives ulik betydning avhengig av kulturellt ståsted .	Kulturbirrasa mearkkašupmi lea kultuvrralaš vuođu duohken .
Ofte har det samme landskapet til ulike tider vært benyttet av mennesker med forskjellig kulturell tilhørighet .	Dávjá leat olbmot iešguđet áiggiid ja iešguđetlágan kultuvrralaš gullevašvuođain geavahan seamma eanadagaid .
Erkjennelsen av at samme kulturminnetyper og kulturlandskaper kan ha ulik betydning for grupper med ulik kulturell tilhørighet stiller en ovenfor muligheter og utfordringer i forvaltning og formidling av kulturminner og kulturmiljø .	Go dovddasta ahte seamma kulturmuitomálliin ja kultureanadagain sáhttá leat iešguđetlágan mearkkašupmi joavkkuide geain lea iešguđetlágan kultuvrralaš gullevašvuohta , de leat ollu vejolašvuođat ja hástalusat kulturmuittuid ja kulturbirrasiid hálddašeamis ja gaskkusteamis .
Stilt overfor disse utfordringene er det påkrevd med en grunnleggende forståelse av samene - som urfolk med bosetningsområder innefor flere nasjonalstater - sin stilling i samfunnet .	Dáidda hástalusaide dohppemis dárbbašuvvo vuođđo áddejupmi sápmelaččaid saji birra servodagas — eamiálbmogin man ássanguovllut leat máŋgga našuvnnalaš stáhtas .
Samisk kulturminneråd er av Miljøverndepartementet delegert myndigheten og pålagt å forestå forvaltningen av samiske kulturminner i henhold til Lov av 9. juni 1978 nr. 50 om kulturminner .	Birasgáhttendepartemeanta lea delegeren Sámi kulturmuitoráđđái válddi ja gohččon ráđi hálddašit sámi kulturmuittuid geassemánu 9. b. 1978 lága nr. 50 mielde mii lea kulturmuittuid birra .
Samisk kulturminneråd ivaretar også kulturminnehensyn i plan- og byggesaker etter Lov av 14. juni 1985 nr. 77 plan- og bygningsloven .	Sámi kulturmuitoráđđi fuolaha maid kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenáššiin geassemánu 14. b. 1985 nr. 77 plána- ja huksenlága mielde .
Samisk kulturminneråd er et av Sametingets underliggende råd .	Sámi kulturmuitoráđđi lea okta Sámedikki vuollásaš ráđiin .
Sametinget har den politiske og administrative styring samt arbeidsgiveransvaret .	Sámedikkis lea politihkalaš ja hálddahuslaš stivrenváldi , ja dasto velá bargoáddiovddasvástádus .
Miljøverndepartementet ved Riksantikvaren har det overordnete fagansvar .	Birasgáhttendepartemeanttas lea Riikkaantikvara bokte bajimuš fágalaš ovddasvástádus .
2.0 Rammevilkår for Samisk kulturminneråd	2 . Sámi kulturmuitoráđi rámmaeavttut
2.1 Politisk og forvaltningsmessig system	2.1 Politihkalaš ja hálddahuslaš vuogádat
Norge er dannet på territoriet til to folk - nordmenn og samer .	Norga lea ásahuvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala — dážaid ja sápmelaččaid .
Det samiske folk har holdt til i deler av det som nå betegnes som norske områder lenge før den norske statsdannelse .	Sápmelaččat leat juo guhká ovdal go Norgga stáhta ásahuvvui orron osiin dain guovlluin maid dál gohčodit Norgga guovlun .
Oppbyggingen av det politiske og forvaltningsmessige system i Norge tok helt fram til 1989 ikke hensyn til dette .	Gitta 1989 rádjai ii mearkkašan dát maidige Norgga politihkalaš ja hálddahuslaš vuogádaga huksemii .
Det norske demokratiet er i stor grad bygget opp omkring prinsippet om en person en stemme .	Norgga demokratiija lea mealgadii huksejuvvon « ovtta olbmo ovtta jiena » prinsihpa ala .
Gruppetilhørighet og gruppedeltakelse ( korporativ pluralisme ) har tradisjonelt vært avgrenset til saks- og interesseområder knyttet til arbeids- og næringsliv , sentrum / periferi og motkultur .	Jovkui gullevašvuohta ja jovkui searvan ( korporatiivvalaš pluralisma ) lea dábálaččat guoskan dušše bargoeallimii ja ealáhusaide , guovddážii / periferiijai ja vuostekultuvrii guoskevaš ášše- ja beroštupmisurggiide .
Den norske majoritetsbefolkningens kultur blir tatt som en selvfølge , som en gitt størrelse som ikke trenger forklaring .	Norgga majoritehtaálbmoga kultuvra adnojuvvo diehttelassan — dakkárin maid ii dárbbaš čilget .
Som kulturell urfolksminoritet må derimot samene stadig begrunne sin historiske og nåtidige eksistens .	Sápmelaččat fas fertejit kultuvrralaš eamiálbmotminoritehtan álo čilget iežaset historjjálaš ja dálá leahkima .
I dette perspektivet blir det norske politiske og forvaltningsmessige system kulturelle størrelser og kulturelle manifestasjoner på majoritetsbefolkningens premisser .	Dán perspektiivvas šaddá Norgga politihkalaš ja hálddahuslaš vuogádat kultuvrralaš beallin ja kultuvrralaš manifestašuvdnan masa majoritehtaálbmot lea bidjan eavttuid .
Den norske stat har imidlertid erkjent at samene er eget folk , et urfolk som utgjør en kulturell minoritet i det norske samfunnet .	Dattetge lea Norgga stáhta dovddastan ahte sápmelaččat leat sierra álbmot — eamiálbmot mii lea kultuvrralaš minoritehta dáža servodagas .
Dette har resultert i ratifisering av internasjonale urfolkskonvensjoner , innføring av grunnlovens § 110 a , sameloven og etableringen av Sametinget .	Boađusin dás leat riikkaidgaskasaš eamiálbmotkonvenšuvnnaid ratifiseren , Vuođđolága § 110a mearrideapmi , sámeláhka ja Sámedikki ásaheapmi .
Erkjennelsen av samene som et eget folk vil kunne føre til erkjennelse av norske politiske og administrative systemers kulturelle karakter .	Danne go sápmelaččat leat dohkkehuvvon sierra álbmogin , de sáhttet maiddái Norgga politihkalaš ja hálddahuslaš vuogádagaid kultuvrralaš iešvuođat dohkkehuvvot .
Dette kan virke til forståelse og likeverd mellom det norske og det samiske samfunn .	Dát sáhtášii leat mielde ovddideamen áddejumi dáža ja sámi servodaga gaskka .
2.2 Samiske og norske samfunn	2.2 Sámi ja dáža servodagat
Mens det norske samfunnets institusjoner og organisasjoner er vel etablerte og blir tatt som en selvfølge , er institusjonaliseringen av det samiske samfunnet i en begynnerfase .	Dáža servodaga ásahusat ja organisašuvnnat leat bures sajáiduvvan ja adnojuvvojit diehttelassan go fas sámi servodaga ásaheapmi lea easka álgindásis .
Aktivt arbeid med og for samiske samfunn krever derfor relativt større ressurser enn tilsvarende det norske samfunnet , hvor institusjoner og forvaltningssystemer allerede er etablert og konsolidert .	Aktiivvalaš bargu sámi servodaga ovddas gáibida danne mealgadii stuorát resurssaid go dáža servodagas , gos ásahusat ja hálddahusvuogádagat leat juo ásahuvvon ja nanusmuvvan .
Samiske samfunn eksisterer ofte ved siden av det norske samfunnet .	Sámi servodagat doibmet dávjá bálddalagaid dáža servodagain .
Det samiske samfunnslivet uttrykkes gjerne gjennom språk , kulturytringer , næringsutøvelse , lokale foreninger , bygdelag o.l. .	Sámi servodateallin gaskkustuvvo dávjá giela , kultuvrra , ealáhusaid , báikkálaš servviid , giliservviid jdd. bokte .
Noen kommuner har også definert seg som samiske .	Muhtun gielddat leat maid defineren iežaset sámi gieldan .
Samiske samfunn har i like liten grad som det norske samfunnet et entydig innhold .	Sámi servodagain lea seamma láhkai go dáža servodagain máŋggabealat sisdoallu .
Det har vært og er i dag mange måter å uttrykke samisk identitet på .	Sámi identitehta leat čájehan ja ain dál čájehit máŋgga láhkai .
At samiske lokalsamfunn er forskjellige og til stadighet endrer seg er mer et tegn på at de er intakte enn at de ikke er det .	Sámi servodagaid iežáláganvuođat ja dađistaga rievdamat dávjjit čájehit ahte leat bissumin go dan ahte eai leat bissumin .
Det vitner om en fleksibel evne til å mestre nye forhold og betingelser , samt å gi dem et samisk innhold og omsette dem innenfor en ramme av en samisk selvforståelse .	Dát muitala ahte servodagat nákcejit ceavzit ođđa dilálašvuođain ja eavttuiguin , ja ahte nákcejit oažžut daidda sámi sisdoalu maid gaskkustit sámi iešáddejumi rámma siskkobealde .
Fleksibilitet og omstilling , kontinuitet og fornyelse er sentrale begreper .	Dávggasvuohta ja nuppástuhttin , kontinuitehta ja ođasmahttin leat guovddáš doahpagat .
Den samiske tilhørigheten har en tosidig struktur .	Sámi gullevašvuođas lea guovttelágan struktuvra .
En av sidene handler om assosiasjonen med tradisjonene som skapte samfunnet , de historiske forutsetningene .	Nubbi lea assosiašuvnnaid birra daid árbevieruid ektui mat leat huksen servodaga , nappo historjjálaš eavttut .
Den andre og like viktige siden handler om å være deltaker i et kulturelt fellesskap i en stadig fornyelsesprosess .	Nubbi ja seamma deaŧalaš bealli lea kultuvrralaš searvevuhtii searvama birra mii álelassii nuppástuvvá .
Det samiske kulturminnevernet berører begge sidene .	Sámi kulturmuitosuodjalus guoská goappašiid beliide .
Tradisjoner og historie materialiseres i den fysiske kulturarven , og den konkrete aktiviseringen av kulturarven inngår i dagens kulturutøvelse .	Árbevierut ja historjá dahkkojuvvojit ávnnaslažžan fysalaš kulturárbbis , ja kulturárbbi konkrehta aktiviseren lea dálá kulturgaskkusteami oassin .
3.0 Grunnlaget for Samisk kulturminneråd	3 . Sámi kulturmuitoráđi vuođđu
3.1 Forutsetninger for materielle og immaterielle deler av samisk kultur	3.1 Sámi kultuvrra ávnnaslaš ja eahpeávnnaslaš beliid eavttut
Naturen er et viktig materielt grunnlag for samiske kultur .	Sámi kultuvra ja sámi ássan- ja geavahanguovllut gullet lávgadit oktii .
Den samiske kulturen og de samiske bosettings- og bruksområdene henger nøye sammen .	Luondu lea vuođđun ealáhusaide ja maiddái eallinbirrasa , vássán áiggi vásiheami , máhtolašvuođa ja eallinlági rámman .
Samtidig som naturen er grunnlag for næringsformer er den også ramme for livsområde og opplevelse av fortiden , og for kunnskaper og levemåte .	Sámi guovlluin lea luondu rašši . Dát ii guoskka dušše eanadahkii ja luondduriggodagaide , muhto maiddái kultuvrii masa leat vuođđun .
Dette gjelder ikke bare landskapet og naturressursene , men også kulturen de danner grunnlag for .	Sámi kultuvrra ja servodateallima ovdáneami vuođu ferte ovddidit sámi luonddu- ja kulturárbbi jierpmálaš hálddašemiin .
Grunnlag for videreutvikling av samisk kultur og samfunnsliv skapes gjennom en fornuftig forvaltning av den samiske natur- og kulturarven .	Dan ferte hálddašit nu ahte joksá ceavzi resursaekonomálaš ovdáneami ja ceavzi ovdáneami mas sosiálalaš ja kultuvrralaš árvvut leat oassin .
3.2 Retten til selvbestemmelse	3.2 Iešmearridanvuoigatvuohta
Folkenes rett til selvbestemmelse er et internasjonalt annerkjent prinsipp som FNs medlemsland er forpliktet til å fremme og beskytte .	Álbmogiid iešmearridanvuoigatvuohta lea riikkaidgaskasaččat dohkkehuvvon prinsihppa maid ON:a miellahtturiikkat leat geatnegahtton ovddidit ja várjalit .
Samene er et folk og derav følger retten til selvbestemmelse .	Sápmelaččat leat sierra álbmot , ja das vuolgá iešmearridanvuoigatvuohta .
Grunnlovens § 110 a inneholder både et vern mot en politikk som truer samisk kulturutøvelse og en forpliktelse til å foreta positive disposisjoner for de angitte formål .	Vuođđolága § 110a sisttisdoallá sihke suodjaleami politihka vuostá mii lea áittan sámi kulturgaskkusteapmái ja geatnegasvuođa dahkat positiivvalaš daguid celkojuvvon ulbmiliid mielde .
Samisk kulturminneråd er delegert myndigheten til å forvalte samiske kulturminner i henhold til kulturminneloven .	Sámi kulturmuitoráđđái lea delegerejuvvon váldi hálddašit sámi kulturmuittuid kulturmuitolága vuođul .
Lovens formål understreker både kulturminnenes og kulturmiljøenes identitetsskapende verdi og at kulturminneforvaltningen er vesentlig i den helhetlige miljøforvaltningen .	Lága ulbmil deattuha sihke kulturmuittuid ja kulturbirrasiid árvvu identitehta nannemis ja dan man deaŧalaš kulturmuitohálddašeapmi lea ollislaš birashálddašeamis .
Samisk kulturminneråd er gitt ansvaret for å ivareta de samiske kulturminnehensyn i plan- og byggesaker etter plan- og bygningsloven .	Sámi kulturmuitoráđđi lea ožžon ovddasvástádusa plána- ja huksenlága mielde fuolahit sámi kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenáššiin .
Plan- og bygningsloven er et viktig verktøy for å bevare og forvalte kulturminnene etter langsiktige kriterier .	Plána- ja huksenláhka lea deaŧalaš neavvun kulturmuittuid seailluheamis ja hálddašeamis guhkesáigge eavttuid mielde .
Plan- og bygningslovens system for arealbruk er et viktig virkemiddel for å sikre naturgrunnlaget for samisk kultur , herunder også samiske kulturminner og kulturmiljø .	Plána- ja huksenlága areálageavaheami vuogádat lea deaŧalaš váikkuhangaskaoapmin sámi kultuvrra luondduvuođu sihkkarastimis , mas maiddái sámi kulturmuittut ja kulturbirrasat leat oassin .
3.3 Andre føringer på urfolks posisjon i ressursforvaltningen	3.3 Eará láidesteamit eamiálbmogiid saji ektui resursahálddašeamis
Grunnlovens § 110 b slår fast prinsippet om bærekraftig utvikling , og at folk har rett til kunnskap om naturmiljøets tilstand og virkningene av planlagte og iverksatte tiltak i naturen .	Vuođđolága § 110 b nanne ceavzi ovdáneami prinsihpa ja olbmuid vuoigatvuođa háhkat máhtolašvuođa luonddubirrasa dili birra ja váikkuhusain maid plánejuvvon ja álggahuvvon doaimmat dagahit lundui .
Også denne bestemmelsen må legge føringer på den samiske innflytelsen i utnyttelse og forvaltning av samiske bruksområder .	Maiddái dát ge mearrádus ferte leat láidesteaddjin go sámi váikkuhanfápmu sámi geavahanguovlluid ávkkástallamis ja hálddašeamis mearriduvvo .
Agenda 21 fra verdenskonferansen om miljø og utvikling i 1992 omhandler i kap. 26 urfolks posisjon i ressursforvaltningen .	Birrasa ja ovdáneami 1992 máilmmekonferánssa agenda 21 kap. 26 lea eamiálbmogiid saji birra resursahálddašeamis .
Som utgangspunkt er det framhevet hvordan urfolk i generasjoner har utviklet en helhetlig kunnskap om naturressurser og miljø i områdene der de lever .	Vuođđun lea deattuhuvvon mo eamiálbmogat buolvvaid čađa leat ovddidan ollislaš máhtolašvuođa iežaset guovlluid luondduresurssaid ja birrasa birra .
Erklæringen peker på nødvendigheten av å beskytte urfolks landområder mot aktiviteter som ikke er bærekraftige og på at urfolks verdier , tradisjonelle kunnskap og praksis når det gjelder ressursforvaltning må anerkjennes .	Julggaštus dadjá leat dárbun várjalit eamiálbmogiid eatnamiid goarideaddji doaimmaid vuostá , ja ahte eamiálbmogiid árvvuid , árbevirolaš máhtolašvuođa ja geavahusa resursahálddašeamis galgá dohkkehit ja árvvus atnit .
Videre pekes det på at urfolks tradisjonelle og direkte avhengighet av fornybare ressurser og økosystemer er grunnleggende for deres kulturelle , økonomiske og fysiske velferd .	Dasto daddjo ahte eamiálbmogiid árbevirolaš ja njuolgga dárbu ođasmahtti resurssaide ja ekovuogádagaide lea vuođđun sin kultuvrralaš , ekonomalaš ja rumašlaš buresbirejupmái .
Konvensjonen om biologisk mangfold som ble ratifisert av Norge i 1993 omhandler også at en skal respektere , bevare og opprettholde de urfolks- og lokalsafunnskunnskaper som representerer tradisjonelle livsstiler av betydning for bevaring av bærekraftig bruk av biologisk mangfold .	Maiddái konvenšuvdna biologalaš máŋggabealatvuođa birra maid Norga dohkkehii 1993:s dadjá ahte galgá árvvus átnit , seailluhit ja bisuhit dan árbevirolaš máhtolašvuođa mii lea deaŧalaš eamiálbmogiid ja báikegottiid biologalaš máŋggabealat ceavzi geavaheami seailluheamis .
Konvensjonen peker på at bevaring av kulturelt og biologisk mangfold går hånd i hånd .	Konvenšuvdna dadjá ahte kultuvrralaš máŋggabealatvuođa ja biologalaš máŋggabealatvuođa seailluheapmi lea nubbi nuppis gitta .
3.4 Ansvar for samisk kultur og samfunn	3.4 Ovddasvástádus sámi kultuvrras ja servodagas
Kommuner og fylkeskommuner har et allment ansvar også overfor den samiske befolkningen .	Gielddain ja fylkkagielddain lea oppalaš ovddasvástádus maiddái sámi álbmoga ektui .
Også slike ikke-statlige organer har medansvar for å legge forholdene til rette for at samisk kultur og engenart kan utvikles .	Maiddái dákkár ii-stáhtalaš orgánain lea ovddasvástádus leat mielde lágideamen dilálašvuođaid nu ahte sámi kultuvrra ja iešvuođa sáhttá ovddidit .
Staten må sørge for at kommuner og fylkeskommuner opptrer i samsvar med forpliktelsene i grunnloven og folkeretten . Den må også sørge for at den innarbeider urfolksperspektivet i hele sin virksomhet .	Stáhta galgá fuolahit ahte gielddat ja fylkkagielddat doibmet vuođđolága ja álbmotrievtti geatnegasvuođaid mielde , ja galgá maid fuolahit ahte eamiálbmotperspektiiva šaddá olles doaimma oassin .
I kulturminnelovens forskrifter § 3 - Samarbeidsplikt - framgår det at Samisk kulturminneråd og fylkeskommunene har underretningsplikt overfor hverandre i saker av gjensidig interesse .	Kulturmuitolága njuolggadusain § 3 - ovttasbargogeatnegasdvuođa birra - daddjo ahte Sámi kulturmuitoráđis ja fylkkagielddain lea dieđihangeatnegasvuohta guđetguimmiidasaset go goappašiid beliin leat beroštumit áššis .
Videre sies det at det skal innledes samarbeid når det er nødvendig eller hensiktsmessig .	Dasto daddjo ahte galget bargat ovttas go lea dárbbašlaš dahje ávkkálaš .
4.0 Målsettinger , utfordringer og innsatsområder	4 . Mihttomearit , hástalusat ja áŋgiruššansuorggit
4.1 Målsettinger	4.1 Mihttomearit
Samisk kulturminneråd har følgende overordnede målsetting :	Sámi kulturmuitoráđi bajimuš mihttomearrin lea :
Verne samiske kulturminner og kultumiljøer på en måte som bidrar til å styrke og videreføre samisk kultur	Suodjalit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid dakkár vugiin mii lea mielde nannemin ja bisuheamen sámi kultuvrra
Hovedmålene er å :	Váldomihttomearrin lea :
- Skape forståelse for samiske kulturminners og kulturmiljøers miljømessige , historiske og kulturelle verdi	duddjot áddejumi sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid birrasiiguoski , historjjálaš ja kultuvrralaš árvvus
- Forvalte samiske kulturminner og kulturmiljøer i tråd med lovverk , forskrifter og kulturpolitiske retningslinjer	hálddašit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid lágaid , njuolggadusaid ja kulturpolitihkalaš njuolggadusaid mielde
- Virke til et samarbeid med miljøforvaltningen og samiske institusjoner nasjonalt og internasjonalt for vern og forvaltning av samiske kulturminner og kulturmiljøer	leat mielde ovddideamen ovttasbarggu birashálddašemiin ja našuvnnalaš sámi ásahusaiguin ja riikkaidgaskasaččat sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid suodjaleamis ja hálddašeamis
På bakgrunn av disse målsettingene drøftes utfordringene Samisk kulturminneråd står overfor .	Dáid mihttomeriid vuođul guorahallojuvvo makkár hástalusat Sámi kulturmuitoráđis leat .
Drøftingen leder fram til innsatsområder for å møte utfordringene og nå målsettingene .	Guorahallan doalvu áŋgiruššansurggiide maiguin galggašii dohppet hástalusaide ja joksat mihttomeriid .
Et innsatsområde vil kunne berøre flere utfordringer og hovedmålsettinger .	Okta áŋgiruššansuorgi sáhttá guoskat máŋgga hástalussii ja váldomihttomearrái .
Målsettingene og innsatsområdene vil bli fulgt opp med mer detaljerte arbeidsmål i de årlige virksomhetsplanene .	Mihttomearit ja áŋgiruššansuorggit galget čuovvuluvvot dárkileabbo bargomihttomeriiguin jahkásaš doaibmaplánain .
4.2 Miljøvern , kulturvern og samiske samfunn	4.2 Birassuodjaleapmi , kultursuodjaleapmi ja sámi servodagat
Miljø- og kulturvern	Biras- ja kultursuodjaleapmi
Grunnlaget for en langsiktig nærings- og samfunnsutvikling i samiske områder er at bruken av naturressursene ikke må overskride naturens bæreevne .	Sámi guovlluid guhkesáiggi ealáhus- ja servodatovdáneami vuođđun lea ahte luondduresurssaid eai ábut garraseabbot geavahit go maid luondu gierdá .
Utfordringen er en balansert nytting av områdene hvor naturen og kulturminnene selv setter rammer og grenser for aktiviteten .	Hástalussan lea geavahit guovlluid nu ahte luondu ja kulturmuittut ieža mearridit doaimma rámmaid ja rájiid .
Begrepene miljø , natur og kultur henger nært sammen .	Doahpagat biras , luondu ja kultuvra gullet lávgadit oktii .
Hvordan naturen og miljøet forvaltes er av avgjørende betydning for muligheten til kulturell kontinuitet og utvikling .	Luonddu ja birrasa hálddašeamis lea hui deaŧalaš mearkkašupmi kultuvrralaš kontinuitehtii ja ovddideapmái .
Miljøet , med natur og kulturminner , har direkte relevans for samisk næringsutøvelse og bosetting .	Birrasis , ovttas luondduin ja kulturmuittuiguin , lea njuolgga mearkkašupmi sámi ealáhusaide ja ássamii .
Det har videre relevans for kulturell tilhørighet , samt videreføring og utvikling av samfunnsliv .	Das lea maid mearkkašupmi kultuvrralaš gullevašvuhtii , ja dasto velá servodaga bisuheapmái ja ovddideapmái .
Det er en nær sammenheng mellom miljøvern og ressursforvaltning på den ene side og kulturvern og kulturutvikling på den andre side .	Lea lagas oktavuohta vuos birassuodjaleami ja resursahálddašeami gaskka ja fas kultursuodjaleami ja kulturovddideami gaskka .
Denne sammenhengen er særlig sentral i det samiske kulturminnevernet .	Dát oktavuohta lea earenoamáš deaŧalaš sámi kulturmuitosuodjaleamis .
Det er en utfordring å tydeliggjøre denne sammenhengen i alt forvaltningsarbeid og gjennom prosjekter og tiltak .	Lea hástalussan dahkat dán oktavuođa čielgaseabbon juohkelágan hálddašanbargguin ja prošeavttaiguin ja doaimmaiguin .
Kulturminnene og tradisjonskunnskapen om dem er en kilde til kunnskap både om tidligere og dagens generasjoners forhold til og bruk av sine områder .	Kulturmuittut ja árbevirolaš máhtolašvuohta daid birra leat máhtolašvuođa gáldun sihke ovddeš ja dálá buolvvaid oktavuođa birra luondoseaset ja luondduset geavaheami birra .
Samtidig utgjør kulturminnene en viktig del av den samiske kulturarven , og er en ressurs for kulturvern og kulturutvikling .	Seammás leat kulturmuittut deaŧalaš oassin sámi kulturárbbis , ja riggodahkan kultursuodjaleapmái ja kulturovddideapmái .
I Norge og mange andre land skal Agenda 21 følges opp i Lokal Agenda 21 .	Norggas ja ollu eará riikkain galgá Agenda 21 čuovvuluvvot Báikkálaš Agenda 21:s .
Agenda 21 sin langsiktige målsetting om bærekraftig bruk av natur- og miljøverdier kan gi kulturminnevernet en innfallsport til å fokusere på aktivitetene , naturforståelse og ressursforståelse , som har skapt kulturminner og kulturlandskap .	Agenda 21 ’ guhkesáiggi mihttomearri luonddu- ja birasárvvuid ceavzi geavaheami birra sáhttá addit kulturmuitosuodjaleapmái vejolašvuođa bidjat guovddážii doaimmaid , luondduáddejumiid ja resursaáddejumiid mat leat duddjon kulturmuittuid ja kultureanadagaid .
For det samiske kulturminnevernet er utfordringen derfor å bidra til å skape et bindeledd mellom tradisjonell samisk naturbruk , moderne driftsformer og moderne miljøtenking .	Sámi kulturmuitosuodjaleami hástalussan lea danne leat mielde duddjomin oktavuođa árbevirolaš sámi luonddugeavaheami , ođđaáiggi ealáhusvugiid ja ođđaáiggi birasjurddašeami gaskka .
Arbeidet knyttet til holdninger til miljø og ressursbruk må ta utgangspunkt i lokalsamfunns egenforståelser og - verdier .	Barggus mii guoská biras- ja resursageavaheami guottuide ferte vuođđun atnit báikegottiid iešáddejumiid ja iešárvvuid .
Disse må søkes omsatt på en positiv måte som bidrar til en bærekraftig bruk .	Dáid ferte geahččalit geavahit dakkár positiivvalaš vugiin mii lea mielde dagaheamen ceavzi geavaheami .
Dette inkluderer også bevaring og videreføring av håndverkskunnskap , materialkunnskap , stedsnavn og kunnskap om eldre tiders bruk .	Dán oassin lea maiddái giehtaduodjemáhtolašvuođa , ávnnasmáhtolašvuođa , báikenamaid ja dološáiggi máhtolašvuođa geavaheami gáhtten ja bisuheapmi .
Holdninger skapes gjennom aktivitet .	Leat doaimmat mat duddjojit guottuid .
Det å få til lokale tiltak og virksomhet omkring samiske kulturminner og kulturmiljø er derfor en utfordring .	Danne lea hástalussan oažžut áigái báikkálaš doaimmaid sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid oktavuođas .
Samisk kulturminnevern og samiske samfunn	Sámi kulturmuitosuodjaleapmi ja sámi servodagat
Samisk kulturminneråd forvalter samiske kulturminner både for samiske og norske samfunn .	Sámi kulturmuitoráđđi hálddaša sámi kulturmuittuid sihke sámi ja dáža servodagaid ovddas .
Samiske kulturminner tilhører likevel først og fremst den samiske lokalbefolkningen , som knytter historie , fellesskap og tilhørighet til kulturminnene eller kulturlandskapet .	Sámi kulturmuittut gullet dattetge vuosttažettiin sámi báikegottiid álbmogii , mii čatná historjjá , searvevuođa ja gullevašvuođa kulturmuittuide dahje kultureanadahkii .
Samiske kulturminner er ofte sårbare både for direkte slitasje og i den forstand at de er bærere av tradisjoner og forestillinger der videreføringen er avhengige av at den sosiale og kulturelle konteksten ikke forvitrer .	Sámi kulturmuittut leat dávjá hui rašit njuolgga gollama dáfus ja dan dáfus go leat árbevieruid ja jurddašallamiid seailluheaddjin gos bisuheapmi lea dan duohken ahte sosiálalaš ja kultuvrralaš konteaksta ii dušša .
Ved registrering og anskueliggjøring av samiske kulturminner er utfordringen at dette tar utgangspunkt i den lokale samiske kulturminne- og kulturkunnskapen , og at det skjer ved en toveiskommunikasjon mellom lokalsamfunn og forvaltningsnivå .	Sámi kulturmuittuid registreremis ja čilgemis lea hástalussan dasa vuođđun atnit báikkálaš sámi kulturmuito- ja kulturmáhtolašvuođa , ja ahte dát dáhpáhuvvá báikegottiid ja hálddašeami gaskasaš gulahallamiin .
Ikke minst er det en utfordring at arbeidet virker til samisk lokalt engasjement og kulturell aktivisering .	Dasto lea maid hástalussan ahte bargu lea mielde ovddideamen báikkálaš beroštumi ja kultuvrralaš doaimmaid .
Det er en utfordring at forvaltningsarbeid og faglige prosjekter bidrar til økt kunnskap og forståelse for samisk historie og forhistorie i lokalsamfunnene .	Lea hástalussan ahte hálddašanbargu ja fágalaš prošeavttat leat mielde nannemin báikegottiid máhtolašvuođa ja áddejumi sámi historjjás ja duogážis .
For å kunne møte disse utfordringene kreves det innsats for :	Jos galggašii dáidda hástalusaide nagodit dohppet , de dárbbaša :
tett samspill med den øvrige miljøforvaltningen og kommunene .	lávgadis ovttasbarggu eará birashálddašemiin ja gielddaiguin
styrking av Samisk kulturminneråds kunnskap om samisk historie , kultur og språk	nannet Sámi kulturmuitoráđi máhtolašvuođa sámi historjjás , kultuvrras ja gielas
utvikling av Samisk kulturminneråds kontaktnett i samiske lokalsamfunn og med samiske organisasjoner , museer og institusjoner	ovddidit Sámi kulturmuitoráđi gulahallanfierpmádaga sámi báikegottiin ja gulahallama sámi organisašuvnnaiguin , dávvirvuorkkáiguin ja ásahusaiguin
anskueliggjøring av samiske kulturminner og kulturlandskap på faglig forsvarlige og samiske lokale premisser	sámi kulturmuittuid ja kultureanadagaid čuvgen dohkálaš fágalaš ja báikkálaš sámi eavttuid vuođul
dokumentasjon av samiske kulturminner med samisk lokal deltakelse	sámi kulturmuittuid dokumenteren báikkálaš sámi searvamiin
større tilskuddsmidler rettet mot samiske kulturminnetiltak	eambbo doarjjaruđaid sámi kulturmuitodoaimmaide
stimulering til aktivt og engasjerende arbeid omkring samiske kulturminner og kulturmiljø i samiske lokalsamfunn	movttiidahttit sámi báikegottiid aktiivvalaččat searvat miellagiddevaš bargui sámi kulturmuittuiguin ja kultubirrasiiguin
4.3 Samiske kulturminner og arealforvaltning	4.3 Sámi kulturmuittut ja areálahálddašeapmi
Skal de samiske natur- og ressursinteressene ivaretas på en forsvarlig måte , er det en stor utfordring å virke til at samisk kultur med næringer og samfunnsliv i større og tydeligere grad tas hensyn til i planprosessene etter plan- og bygningsloven .	Jos galggašii bastit dohkálaš vugiin gáhttet sámi luonddu- ja resursaberoštumiid , de lea stuorra hástalussan bargat dan ala ahte sámi kultuvra ealáhusaiguin ja servodagain plánaproseassain buorebut ja čielgaseabbot vuhtiiváldojuvvo plána- ja huksenlága mielde .
Samisk kulturminneråd har forvaltningsansvar for samiske kulturminner i hele landet , et geografisk område som strekker seg fra Finnmark til Hedmark .	Sámi kulturmuitoráđis lea hálddašanovddasvástádus olles riikka sámi kulturmuittuin , ja dát eanadieđalaš guovlllu viidodat lea Finnmárkkus Hedemárkui .
Dette innebærer at Samisk kulturminneråd er adressat for alle arealplaner og har områdekunnskap om hele det samiske bruks- og bosettingsområde i Norge .	Dát mearkkaša ahte Sámi kulturmuitoráđđái bohtet buot sámi geavahan- ja ássanguovlluid areálaplánat Norggas , ja ráđis lea máhtolašvuohta buot dáid guovlluid birra .
Det samiske kulturminnebegrepet er vidtfavnende .	Sámi kulturmuitodoaba lea hui viiddis .
For det første dekker kulturminnene et vidt geografisk område og en flere årtusen lang og mangefasettert historie .	Kulturmuittut leat vuos čadnon viiddis eanadieđalaš guvlui ja máŋga duhát jagi boaris ja máŋggabealat historjái .
For det andre favner det alle spor etter samisk virksomhet - etter bosetning , erverv , religionsutøvelse , ferdsel m.m. .	Dasto gullet kulturmuittuide buot luottat mat leat báhcán sápmelaččaid maŋis — ássama , bargguid , oskku , johtalusa jna. birra .
Det er en utfordring å skape forståelse for at samiske kulturminner representerer en vid og mangesidig historie , og ikke lar seg avgrense til en snever kategori .	Maiddái báikkit gosa olbmot eai leat guođđán luottaid , gullet dán doahpagii ; bálvvosbáikkit maid luondu lea ráhkadan ja eará bassi báikkit ja guovllut , báikkit maidda leat čadnon cukcasat , muitalusat ja árbevierut .
Det er en utfordring å skape legitimitet og forståelse for det samiske kulturminnevernet hos brukergruppene .	Lea hástalussan oažžut áddejumi dasa ahte sámi kulturmuittut ovddastit viiddis ja máŋggabealat historjjá , ja daid ii sáhte ráddjet gáržžedit .
For å få til dette er det avgjørende å kunne gi en rask og god saksbehandling .	Lea hástalussan oažžut geavaheddjiid áddet ja dohkkehit sámi kultumuitosuodjaleami .
Dette innebærer ikke bare saksbehandling i form av raske og ryddige svar på arealsaker , men også god veiledning og gjensidig formidling med tiltakshavere der tiltak vil berøre samiske kulturminner .	Jos dan galggašii nákcet , de lea jođánis ja buorre áššemeannudeapmi deaŧalaš . Dát ii mielddisbuvtte dušše jođánis ja čielga vástádusaid areálaáššiin , muhto maiddái oaivadeami ja gulahallama doaimmaheddjiiguin go doaibma guoská sámi kulturmuittuide .
Dette er avgjørende viktig i saker hvor det planlegges skjøtsel , restaurering og tilrettelegging av samiske kulturminner og kulturmiljø .	Dát lea hui deaŧalaš go sámi kulturmuittut ja kulturbirrasat plánejuvvojit dikšojuvvot , restaurerejuvvot ja lágiduvvot .
Hvordan slike prosjekter og tiltak styres og utformes er ikke likegyldig ( jf. pkt. 4.2 ovenfor ) .	Lea deaŧalaš ahte dákkár prošeavttat ja doaimmat eai stivrejuvvo ja hábmejuvvo sahtedohko ( gč. čuo. 4.2 ) .
Faglig veiledning og formidling er en sentral oppgave i arealinngrepssaker .	Fágalaš oaivadeapmi ja gaskkusteapmi lea deaŧalaš bargu areálameassamiin .
Denne type veiledning innebærer tilpasing og at det tas nødvendig hensyn til samiske kulturminner og kulturmiljø .	Dákkár oaivadeapmi máksá heiveheami ja ahte sámi kulturmuittut ja kulturbirrasat vuhtiiváldojuvvojit doarvái bures .
Slik dispensasjon fra kulturminneloven vil som oftest innebære dokumentasjon og utgraving .	Dákkár dispensašuvdna kulturmuitolágas mielddisbuktá dábálaččat dokumentašuvnna ja roggama .
I noen tilfeller kan det også ut fra kulturminnevernhensyn være tjenelig med dispensasjon / frigiving . Dette fordi dokumentasjon og utgravninger kan bidra til bedre kulturminnefaglig kunnskap .	Muhtomin sáhttá maid kulturmuitosuodjaleami dihte dispensašuvdna / luvven leat buoremus čoavddus danne go dokumentašuvdna ja roggan sáhttet leat mielde dagaheamen buoret kulturmuitofágalaš máhtolašvuođa .
Mangelfullt grunnlagsmateriale om samiske kulturminner og mangelfull oppbygging av kulturminnedata innebærer dårligere innspill til planarbeid , lengre saksbehandling , fordyring for tiltakshaver p.g.a befaringskostnader , svakt grunnlag for evaluering av verneverdi og dårligere vern av samiske kulturminner .	Váilevaš vuođđoávdnasat sámi kulturmuittuid birra ja heittohit huksejuvvon kulturmuitodieđut dagahit heajos árvvoštallama plánabargguid ektui , guhkes áššemeannudeami , divraseabbun doaimmaheaddjái geahčadangoluid geažil , heajos árvvoštallanvuođu suodjalanárvvo ektui ja heajos suodjaleami sámi kulturmuittuin .
Dette er en kjent problemstilling for hele kulturminneforvaltningen . For det samiske kulturminnevernet er det imidlertid særlig framtredende .	Dát leat oahpes váttisvuođat olles kulturmuitosuodjaleamis , muhto sámi kulturmuitosuodjaleamis leat dát váttisvuođat ain stuorábut .
Bare litt av de aktuelle forvaltningsarealene dekkes av Økonomisk kartverk .	« Økonomisk kartverk » gokčá dušše smávva osiid guoskevaš hálddašanáreálain .
Under registreringene på 1970 og 80-tallet ble det foretatt begrensede registreringer i samiske bruks- og bosettingsområder .	Registremiin 1970- ja 80-loguin ledje unnán registremat mat dahkkojedje sámi geavahan- ja ássanguovlluin .
De samme områdene er utsatt for et tiltakene press både i næringslivs- , reiselivs- og fritidssammenheng .	Dáidda guovlluide lea bahkken lassánan dađistaga sihke ealáhusaid , mátkkoštanealáhusa ja asttuáigedoaimmaid oktavuođas .
Det ligger en stor utfordring i å få utviklet et bedre beslutningsverktøy for forvaltning av samiske kulturminner .	Lea stuorra hástalussan ovddidit buoret mearridanneavvu sámi kulturmuittuid hálddašeamis .
I store deler av forvaltningsområdet finnes ingen registreringsdatabase for kulturminner som anmerker samiske kulturminner fra historie og forhistorie .	Stuorra oasis hálddašanguovllus ii gávdno registrerendihtorvuođđu gosa sámi historjjá ja duogáža kulturmuittut vurkejuvvošedje .
Fornminnedatabasen som NIKU nå administrerer er ikke utviklet med tanke på det todelte forvaltningsansvaret og de særlige problemstillingene i det samiske kulturminnevernet .	Dološmuitodihtorvuođđu maid NIKU dál hálddaša ii leat ráhkaduvvon guovtteoasat hálddašanovddasvástádusa várás ja sámi kulturmuitosuodjaleami earenoamáš dárbbuid várás .
Det er heller ikke utviklet en samisk kulturminneterminologi .	Ii sámi kulturmuitoterminologiija ge leat ráhkaduvvon .
Kunnskapsbehovet innen det samiske kulturminnevernet er stort .	Sámi kulturmuitosuodjaleamis lea stuorra máhtolašvuođadárbu .
Dette gjelder for felt som bosetningsutvikling , tolkning av lite synlige kulturspor , kulturminnetypers sammenheng , geografiske og næringsmessige variasjoner , bygninger og bygningshistorie , kulturminneteminologi , forvaltningsstrategier , kulturminnevern og etikk m.m. .	Dát guoská osiide nugo ássanovddideapmái , kulturluottaid dulkomii mat illá oidnojit , iešguđetlágan kulturmuittuid oktavuhtii , eanadieđalaš ja ealáhuslaš erohusaide , visttiide ja visttiid historjái , kulturmuitoterminologiijai , hálddašanstrategiijaide , kulturmuitosuodjaleapmái , etihkkii jna. .
Særlig er dette tilfellet i de sørsamiske områdene , der det har foregått svært lite eller ingen forskning på samiske kulturminner .	Dieđalaš dutkamii dákkár fáttáin lea stuorra dárbu , earenoamážit máttasámi guovlluin gos sámi kulturmuittuid leat hui unnán dahje eai obage dutkan .
For Samisk kulturminneråd er det derfor en utfordring å få statlige myndigheter og forskningsinstitusjoner til å satse særskilt på forskning relatert til samisk kulturminnevern .	Danne lea Sámi kulturmuitoráđđái hástalussan oažžut stáhtalaš eiseválddiid ja dutkanásahusaid bidjat searaid dutkamii mii earenoamážit guoská sámi kulturmuitosuodjaleapmái .
Dette vil skape forutsetning for at den samiske kulturarven skal kunne behandles likeverdig med majoritetens kulturarv .	Dákkár dutkan dagašii vejolažžan sámi kulturárbbi gieđahallat seammaárvossažžan jo majoritehta kulturárbbi .
Kunnskapen som skapes i møtet mellom det vitenskapelige kunnskapssynet og de uformelle kunnskaper og tradisjoner som finnes i det samiske samfunnet en sentral kunnskapsdimensjon .	Máhtolašvuohta mii ovddiduvvo go dieđalaš máhtolašvuohta ja sámi servodaga eahpeformálalaš máhtolašvuohta ja árbevierut deaivvadit , lea hui deaŧalaš .
En kombinasjon og tilgjengeliggjøring av de vitenskapelige og lokale kunnskapsområdene er en forutsetning for at det samiske kulturminnevernet skal kunne ivareta sine faglige og kulturpolitiske oppgaver .	Dieđalaš máhtolašvuođa ja báikkálaš máhtolašvuođa buohtalas geavaheapmi ja juvssahahttindahkan lea eaktun dasa ahte sámi kulturmuitosuodjaleapmi galgá sáhttit fuolahit iežas fágalaš ja kulturpolitihkalaš bargguid .
Det er en stor og vanskelig utfordring å skape forståelse for og vilje til en større forskningsinnsats på samisk kulturminnevern og kulturminneforståelse .	Lea stuorra ja váttis hástalussan oažžut áddejumi ja dáhtu dasa ahte ferte bidjat eanet dutkansearaid sámi kulturmuitosuodjaleapmái ja kulturmuitoáddejupmái .
Ikke minst er det å gi personalet i Samisk kulturminneråd muligheter for forskning viktig .	Lea earenoamáš deaŧalaš addit Sámi kulturmuitoráđi bargiide vejolašvuođa dutkanbargguid dahkat .
For å kunne møte disse utfordringene kreves det innsats for :	Jos galggašii dáidda hástalusaide nagodit dohppet , de dárbbaša :
styrking av saksbehandlingskapasiteten ved Samisk kulturminneråd , her også muligheten til veiledning , kommunikasjon og informasjon	nannet Sámi kulturmuitoráđi áššemeannudannávccaid , maid oassin lea maiddái vejolašvuohta oaivadit , gulahallat ja dieđuid juohkit
dyktiggjøring i Samisk kulturminneråds lov- og forskriftskunnskap knyttet til kulturminne- og arealforvaltning	nannet Sámi kultumuitoráđi láhka- ja njuolggadusmáhtu kulturmuito- ja areálahálddašeami oktavuođas
utvikling av kunnskap om og forståelsen for samisk kultur og historie i miljøforvaltningen	ovddidit birashálddašeami máhtolašvuođa ja áddejumi sámi kultuvrra ja historjjá birra
styrking av bevissthet om og hensynstagen til samisk kultur og samiske samfunn i planarbeid etter plan- og bygningsloven	nannet dihtomielalašvuođa sámi kultuvrra ja sámi servodagaid vuhtiiváldimis plánabargguin plána- ja huksenlága mielde
styrking av muligheten til og kunnskapen om forvaltning og vern av samiske bygninger	buoridit vejolašvuođa gaccat máhtu sámi visttiid hálddašeami ja suodjaleami birra
utviding , forbedring og økt tilgjengeliggjøring ( på samisk og norsk ) av grunnlagsmateriale om samiske kulturminner	viiddidit , buoridit ja lasihit sámi kulturmuittuid vuođđoávdnasiid juvssahahttivuođa ( sámegillii ja dárogillii )
stimulering til forskningsinnsats på temaer relatert til samiske kulturminner og kulturmiljø	movttiidahttit dutkansearaid fáttáin mat gusket sámi kulturmuittuide ja kulturbirrasiidda
4.4 Samarbeid	4.4 Ovttasbargu
Samisk kulturminneråd og fylkeskommunene er i stor grad parallelle organer i de ulike fylker for forvaltning av henholdsvis samiske og øvrige kulturminner .	Sámi kulturmuitoráđđi ja fylkkagielddat leat mealgadii iešguđet fylkkaid bálddalas orgánat sámi ja eará kulturmuittuid hálddašeamis .
Denne parallelle forvaltningsordningen innebærer en stor utfordring .	Dát bálddalas hálddašanortnet dagaha stuorra hástalusa .
Det må utvikles et samarbeid slik at de ulike forvaltningsorganene samlet virker til et bedre kulturminnevern , og gir gode og raske tjenester overfor kommuner og tiltakshavere .	Ferte ovddidit ovttasbarggu nu ahte hálddašanorgánat ovttas leat mielde ráhkadeamen buoret kulturmuitosuodjaleami , addimin buriid ja jođánis bálvalusaid gielddaide ja doaimmaheddjiide .
Kravet om samarbeid framheves både i St. meld. nr. 52 ( 1992-93 ) Om norsk samepolitikk og i kulturminnelovens forskrifter § 3 .	Sihke Sd.dieđ. nr. 52 ( 1992-93 ) Norgga sámepolitihka birra ja kulturmuitolága njuolggadusaid § 3 deattuhuvvo ovttasbargogáibádusa .
Samisk kulturminneråd ser store fordeler forbundet ved et slikt samarbeid .	Sámi kulturmuitoráđđi atná dákkár ovttasbarggu hui ávkkálažžan .
Det er derfor en vesentlig utfordring å arbeide for et samarbeidet en kan ha gjensidig nytte av .	Danne lea hástalussan oažžut áigái ovttasbarggu mii sáhttá leat ávkin goappašiid beliide .
For å kunne oppnå et godt funksjonelt samarbeid er det en forutsetning at fylkeskommunene forstår og følger sitt allmenne ansvar overfor urfolket - samene - og at de opptrer i samsvar med forpliktelsene i grunnloven og folkeretten .	Jos galggašii joksat ovttasbarggu mii bures doaibmá , de lea eaktun ahte fylkkagielddat áddejit ja čuvvot sin oppalaš ovddasvástádusa eamiálbmoga — sápmelaččaid — ektui , ja ahte doibmet vuođđolága ja álbmotrievtti geatnegasvuođaid mielde .
Riksantikvaren må også påse og bidra til at plikten til samarbeid faktisk følges opp .	Maiddái riikkaantikvara ferte bearráigeahččat ja leat mielde fuolaheamen ahte ovttasbargogeatnegasvuohta duohtavuođas čuovvuluvvo .
Dette følger av fylkeskommunenes allmenne ansvar for samisk kultur .	Dát vuolgá fylkkagielddaid ollislaš ovddasvástádusas sámi kultuvrra ektui .
Det er en utfordring å få til et samarbeid med en statlig miljøvernforvaltning på regionalt og sentralt nivå .	Lea hástalussan oažžut áigái ovttasbarggu stáhtalaš birashálddašemiin regiovnnalaš ja guovddáš dásiin .
Som planmyndighet og forvaltningsnivå med tett kontakt til befolkningen og den lokale kunnskapen , er kommunene svært sentrale og viktig samarbeidspartnere .	Gielddat leat plánaeiseváldin ja hálddašandássin , lagas oktavuođain álbmogii ja báikkálaš máhtolašvuođain , hui guovddáš ja deaŧalaš ovttasbargooassálaččat .
Samiske kulturminner begrenser seg ikke bare til Norge .	Sámi kulturmuittut eai leat dušše Norggas .
Det er en utfordring for Samisk kulturminneråd å virke til et samarbeid om samiske kulturminnevern over statsgrensene .	Lea hástalussan Sámi kulturmuitoráđđái leat mielde ovddideamen ovttasbarggu badjel riikkarájiid sámi kulturmuitosuodjaleami oktavuođas .
Internasjonale konvensjoner om miljø , kulturarv og urfolks medvirkning for økologisk forsvarlig bruk av naturen har konsekvenser for arbeidet med samisk kulturminnevern .	Riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat birrasa birra , kulturárbi ja eamiálbmogiid váikkuheapmi luonddu ekologalaš geavaheami ektui váikkuhit sámi kulturmuitosuodjaleami barggu .
Det er derfor en utfordring for Samisk kulturminneråd å bidra i premissgiving og utforming av internasjonale resolusjoner og oppfølging av konvensjoner .	Danne lea Sámi kulturmuitoráđđái hástalussan leat mielde hábmemin riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid ja konvenšuvnnaid čuovvuleami , ja bidjamin eavttuid dán bargui .
For å kunne møte disse utfordringene kreves det innsats for :	Jos galggašii dáidda hástalusaide nagodit dohppet , de dárbbaša :
gjensidig respekt , forståelse og tillit mellom fylkeskommunene og Samisk kulturminneråd i forvaltninga av kulturminner	árvvus atnima , áddejumi ja luohttámuša fylkkagielddaid ja Sámi kulturmuitorađi gaskka kulturmuittuid hálddašeamis
styrking av det reelle innholdet i samarbeidsplikten i forskriftens § 3 i kulturminneloven	nannet kulturmuitolága njuolggadusaid § 3 ovttasbargogeatnegasvuođa duohta sisdoalu
økt bevissthet om ansvar og forpliktelser for samisk kultur i den øvrige miljøvernforvaltningen	eambbo dihtomielalašvuođa eará birassuodjalanhálddašeamis ovddasvástádusa ja geatnegasvuođaid birra sámi kultuvrra ektui
veiledning og samarbeid med kommunene for innarbeiding av kulturminnehensyn og hensynstagning til naturgrunnlaget for samisk kulturutøvelse i planarbeidet	oaivadit ja bargat ovttas gielddaiguin vai kulturmuittuid ja sámi kultuvrra luondduvuođu vuhtiiváldin šattašii plánabarggu oassin
kunnskap om og deltakelse i internasjonalt minoritets og urfolksarbeid for miljø , kultur og utvikling	máhtolašvuohta minoritehtaid ja eamiálbmogiid riikkaidgaskasaš biras- , kultur- ja ovddidanbarggu birra , ja searvan dása
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Tor Nilsen	Tor Nilsen
Olav Magnar Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget slutter seg til Samisk kulturminneråds plan , Samisk kulturminneplan for 1998 - 2001 .	Sámediggi guorrasa Sámi kulturmuitoráđi plánii , Sámi kulturmuitoplána 1998 - 2001 .
Sametinget ber Samisk kulturminneråd vurdere en fremdriftsplan for å gjennomføre lokalisering av distriktskontoret for Troms til Kåfjord .	Sámediggi dáhttu Sámi kulturmuitoráđi árvalit mo galggašii čađahit Tromssa báikkálaš kantuvrra ásaheami Gáivutnii .
Samiske kulturminner er et viktig dokumentasjonsmateriale for samisk historie og forhistorie .	Sámi kulturmuittut leat deaŧalaččat sámi historjjá ja duogáža duođašteamis .
Kulturminnene kan vise til en samisk forståelse av landskap og natur og også landskapet og naturens betydning for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	Kulturmuittut sáhttet muitalit mo lea sámi eanadat- ja luondduáddejupmi , ja maiddái makkár mearkkašupmi eanadagas ja luonddus lea ekonomalaš , sosiálalaš ja oskkolaš diliide .
På denne måten inngår også kulturminnene i en samisk samtidssammenheng ved at de bidrar til opplevelse av kulturell tilhørighet og bevissthet om atferd i og bruk av naturen .	Dán láhkai gártet maiddái kulturmuittut sámi iešguđet áiggiid oassin go leat mielde nannemin kultuvrralaš gullevašvuođa ja dihtomielalašvuođa das mo luonddus galggašii láhttet ja mo dan galggašii geavahit .
I kulturminneloven er kulturminner og kulturmiljøer definert som :	Kulturmuitolága definišuvnna mielde leat kulturmuittut ja kulturbirrasat :
" alle spor etter menneskelig virksomhet i vårt fysiske miljø , herunder lokaliteter det knytter seg historiske hendelser , tro eller tradisjon til .	« buot mearkkat maid olbmot leat dagahan min fysalaš birrasii , masa gullet maiddái visttit masa leat čadnon historjjálaš dáhpáhusat , osku ja árbevierru .
Med kulturmiljø menes områder hvor kulturminner inngår som en del av en større helhet eller sammenheng " .	Kulturbirrasiin oaivvildit guovlluid gos kulturmuittut leat oassin stuorát ollisvuođas dahje oktavuođas » .
Kulturminner og kulturminnetyper kan på forskjellige måter defineres som samiske .	Kulturmuittut ja kulturmuitomállet sáhttet iešguđetláhkai definerejuvvot sápmin .
De kan defineres som samiske når levende eller nedtegnet samisk tradisjon er knyttet til dem og når lokale samiske kunnskaper knytter dem til en samisk kultursammenheng .	Daid sáhttá defineret sápmin go ealli dahje čállojuvvon sámi árbevierru lea čadnon daidda ja go báikkálaš sámi máhttu čatná daid sámi kulturoktavuhtii .
Et annet utgangspunkt for at kulturminner identifiseres som samiske er at forskningsresultater sannsynliggjør at de dokumenterer samisk historie og forhistorie .	Kulturmuittuid sáhttá maid defineret sápmin go dutkanbohtosat čájehit ahte várra duođaštit sámi historjjá ja duogáža .
Kulturminnetyper kan også defineres som relaterte til den samiske forhistorien ; dvs. de er fysiske manifestasjoner av de prosessene som ledet fram til etablering av de historisk kjente samiske kulturtrekkene .	Kulturmuitomálliid sáhttá maid defineret sámi duogážii guoskevažžan , mii mearkkaša ahte leat daid proseassaid fysalaš manifestašuvnnat maid bokte leat ásahuvvon historjjálaččat dovddus sámi kulturdovdomearkkat .
I dette ligger det også en erkjennelse av at kulturminnetyper fra den tidlige forhistorien kan forstås som tidlige forutsetninger for både samisk og ikke-samisk kultur .	Vuođđun dása lea maiddái ahte dovddasta ahte kulturmuitomálliid don doložis sáhttá áddet árra eaktun sihke sámi kultuvrii ja kultuvrii mii ii leat sámi .
Der de er elementer i samiske kulturlandskap er det likevel naturlig å behandle dem som tilhørende den delen av den samiske kulturarven som er knyttet til det fysiske miljøet .	Doppe gos leat sámi kultureanadaga oassin lea dattetge lunddolaš gieđahallat daid gullevažžan dan oassái sámi kultuvrras mii lea čadnon fysalaš birrasii .
De lokale manifestasjoner av den tidlige nordlige fangskulturen er vesentlige elementer i dette .	Dološ davvi bivdokultuvrra báikkálaš manifestašuvnnat leat deaŧalaš bealit dás .
Kulturmiljøbegrepet dekker ulike områder som bygningsmiljøer og kulturlandskap hvor kulturminner står i en funksjonell sammenheng med hverandre .	Kulturmuitodoaba gokčá iešguđet surggiid nugo vistebirrasiid ja kultureanadagaid gos kulturmuittut gullet funkšuvnnalaččat oktii .
Kulturmiljøbegrepet inneholder også landskapssammenhenger det knytter seg hendelser , tro og tradisjon til .	Kulturbirasdoahpagii gullet maid eanadatoktavuođat maidda leat čadnon dáhpáhusat , osku ja árbevierru .
Kulturmiljø vil kunne tilskrives ulik betydning avhengig av kulturellt ståsted .	Kulturbirrasa mearkkašupmi lea kultuvrralaš vuođu duohken .
Ofte har det samme landskapet til ulike tider vært benyttet av mennesker med forskjellig kulturell tilhørighet .	Dávjá leat olbmot iešguđet áiggiid ja iešguđetlágan kultuvrralaš gullevašvuođain geavahan seamma eanadagaid .
Erkjennelsen av at samme kulturminnetyper og kulturlandskaper kan ha ulik betydning for grupper med ulik kulturell tilhørighet stiller en ovenfor muligheter og utfordringer i forvaltning og formidling av kulturminner og kulturmiljø .	Go dovddasta ahte seamma kulturmuitomálliin ja kultureanadagain sáhttá leat iešguđetlágan mearkkašupmi joavkkuide geain lea iešguđetlágan kultuvrralaš gullevašvuohta , de leat ollu vejolašvuođat ja hástalusat kulturmuittuid ja kulturbirrasiid hálddašeamis ja gaskkusteamis .
Stilt overfor disse utfordringene er det påkrevd med en grunnleggende forståelse av samene - som urfolk med bosetningsområder innefor flere nasjonalstater - sin stilling i samfunnet .	Dáidda hástalusaide dohppemis dárbbašuvvo vuođđo áddejupmi sápmelaččaid saji birra servodagas — eamiálbmogin man ássanguovllut leat máŋgga našuvnnalaš stáhtas .
Samisk kulturminneråd er av Miljøverndepartementet delegert myndigheten og pålagt å forestå forvaltningen av samiske kulturminner i henhold til Lov av 9. juni 1978 nr. 50 om kulturminner .	Birasgáhttendepartemeanta lea delegeren Sámi kulturmuitoráđđái válddi ja gohččon ráđi hálddašit sámi kulturmuittuid geassemánu 9. b. 1978 lága nr. 50 mielde mii lea kulturmuittuid birra .
Samisk kulturminneråd ivaretar også kulturminnehensyn i plan- og byggesaker etter Lov av 14. juni 1985 nr. 77 plan- og bygningsloven .	Sámi kulturmuitoráđđi fuolaha maid kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenáššiin geassemánu 14. b. 1985 nr. 77 plána- ja huksenlága mielde .
Samisk kulturminneråd er et av Sametingets underliggende råd .	Sámi kulturmuitoráđđi lea okta Sámedikki vuollásaš ráđiin .
Sametinget har den politiske og administrative styring samt arbeidsgiveransvaret .	Sámedikkis lea politihkalaš ja hálddahuslaš stivrenváldi , ja dasto velá bargoáddiovddasvástádus .
Miljøverndepartementet ved Riksantikvaren har det overordnete fagansvar .	Birasgáhttendepartemeanttas lea Riikkaantikvara bokte bajimuš fágalaš ovddasvástádus .
2.0 Rammevilkår for Samisk kulturminneråd	2 . Sámi kulturmuitoráđi rámmaeavttut
2.1 Politisk og forvaltningsmessig system	2.1 Politihkalaš ja hálddahuslaš vuogádat
Norge er dannet på territoriet til to folk - nordmenn og samer .	Norga lea ásahuvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala — dážaid ja sápmelaččaid .
Det samiske folk har holdt til i deler av det som nå betegnes som norske områder lenge før den norske statsdannelse .	Sápmelaččat leat juo guhká ovdal go Norgga stáhta ásahuvvui orron osiin dain guovlluin maid dál gohčodit Norgga guovlun .
Oppbyggingen av det politiske og forvaltningsmessige system i Norge tok helt fram til 1989 ikke hensyn til dette .	Gitta 1989 rádjai ii mearkkašan dát maidige Norgga politihkalaš ja hálddahuslaš vuogádaga huksemii .
Det norske demokratiet er i stor grad bygget opp omkring prinsippet om en person en stemme .	Norgga demokratiija lea mealgadii huksejuvvon « ovtta olbmo ovtta jiena » prinsihpa ala .
Gruppetilhørighet og gruppedeltakelse ( korporativ pluralisme ) har tradisjonelt vært avgrenset til saks- og interesseområder knyttet til arbeids- og næringsliv , sentrum / periferi og motkultur .	Jovkui gullevašvuohta ja jovkui searvan ( korporatiivvalaš pluralisma ) lea dábálaččat guoskan dušše bargoeallimii ja ealáhusaide , guovddážii / periferiijai ja vuostekultuvrii guoskevaš ášše- ja beroštupmisurggiide .
Den norske majoritetsbefolkningens kultur blir tatt som en selvfølge , som en gitt størrelse som ikke trenger forklaring .	Norgga majoritehtaálbmoga kultuvra adnojuvvo diehttelassan — dakkárin maid ii dárbbaš čilget .
Som kulturell urfolksminoritet må derimot samene stadig begrunne sin historiske og nåtidige eksistens .	Sápmelaččat fas fertejit kultuvrralaš eamiálbmotminoritehtan álo čilget iežaset historjjálaš ja dálá leahkima .
I dette perspektivet blir det norske politiske og forvaltningsmessige system kulturelle størrelser og kulturelle manifestasjoner på majoritetsbefolkningens premisser .	Dán perspektiivvas šaddá Norgga politihkalaš ja hálddahuslaš vuogádat kultuvrralaš beallin ja kultuvrralaš manifestašuvdnan masa majoritehtaálbmot lea bidjan eavttuid .
Den norske stat har imidlertid erkjent at samene er eget folk , et urfolk som utgjør en kulturell minoritet i det norske samfunnet .	Dattetge lea Norgga stáhta dovddastan ahte sápmelaččat leat sierra álbmot — eamiálbmot mii lea kultuvrralaš minoritehta dáža servodagas .
Dette har resultert i ratifisering av internasjonale urfolkskonvensjoner , innføring av grunnlovens § 110 a , sameloven og etableringen av Sametinget .	Boađusin dás leat riikkaidgaskasaš eamiálbmotkonvenšuvnnaid ratifiseren , Vuođđolága § 110a mearrideapmi , sámeláhka ja Sámedikki ásaheapmi .
Erkjennelsen av samene som et eget folk vil kunne føre til erkjennelse av norske politiske og administrative systemers kulturelle karakter .	Danne go sápmelaččat leat dohkkehuvvon sierra álbmogin , de sáhttet maiddái Norgga politihkalaš ja hálddahuslaš vuogádagaid kultuvrralaš iešvuođat dohkkehuvvot .
Dette kan virke til forståelse og likeverd mellom det norske og det samiske samfunn .	Dát sáhtášii leat mielde ovddideamen áddejumi dáža ja sámi servodaga gaskka .
2.2 Samiske og norske samfunn	2.2 Sámi ja dáža servodagat
Mens det norske samfunnets institusjoner og organisasjoner er vel etablerte og blir tatt som en selvfølge , er institusjonaliseringen av det samiske samfunnet i en begynnerfase .	Dáža servodaga ásahusat ja organisašuvnnat leat bures sajáiduvvan ja adnojuvvojit diehttelassan go fas sámi servodaga ásaheapmi lea easka álgindásis .
Aktivt arbeid med og for samiske samfunn krever derfor relativt større ressurser enn tilsvarende det norske samfunnet , hvor institusjoner og forvaltningssystemer allerede er etablert og konsolidert .	Aktiivvalaš bargu sámi servodaga ovddas gáibida danne mealgadii stuorát resurssaid go dáža servodagas , gos ásahusat ja hálddahusvuogádagat leat juo ásahuvvon ja nanusmuvvan .
Samiske samfunn eksisterer ofte ved siden av det norske samfunnet .	Sámi servodagat doibmet dávjá bálddalagaid dáža servodagain .
Det samiske samfunnslivet uttrykkes gjerne gjennom språk , kulturytringer , næringsutøvelse , lokale foreninger , bygdelag o.l. .	Sámi servodateallin gaskkustuvvo dávjá giela , kultuvrra , ealáhusaid , báikkálaš servviid , giliservviid jdd. bokte .
Noen kommuner har også definert seg som samiske .	Muhtun gielddat leat maid defineren iežaset sámi gieldan .
Samiske samfunn har i like liten grad som det norske samfunnet et entydig innhold .	Sámi servodagain lea seamma láhkai go dáža servodagain máŋggabealat sisdoallu .
Det har vært og er i dag mange måter å uttrykke samisk identitet på .	Sámi identitehta leat čájehan ja ain dál čájehit máŋgga láhkai .
At samiske lokalsamfunn er forskjellige og til stadighet endrer seg er mer et tegn på at de er intakte enn at de ikke er det .	Sámi servodagaid iežáláganvuođat ja dađistaga rievdamat dávjjit čájehit ahte leat bissumin go dan ahte eai leat bissumin .
Det vitner om en fleksibel evne til å mestre nye forhold og betingelser , samt å gi dem et samisk innhold og omsette dem innenfor en ramme av en samisk selvforståelse .	Dát muitala ahte servodagat nákcejit ceavzit ođđa dilálašvuođain ja eavttuiguin , ja ahte nákcejit oažžut daidda sámi sisdoalu maid gaskkustit sámi iešáddejumi rámma siskkobealde .
Fleksibilitet og omstilling , kontinuitet og fornyelse er sentrale begreper .	Dávggasvuohta ja nuppástuhttin , kontinuitehta ja ođasmahttin leat guovddáš doahpagat .
Den samiske tilhørigheten har en tosidig struktur .	Sámi gullevašvuođas lea guovttelágan struktuvra .
En av sidene handler om assosiasjonen med tradisjonene som skapte samfunnet , de historiske forutsetningene .	Nubbi lea assosiašuvnnaid birra daid árbevieruid ektui mat leat huksen servodaga , nappo historjjálaš eavttut .
Den andre og like viktige siden handler om å være deltaker i et kulturelt fellesskap i en stadig fornyelsesprosess .	Nubbi ja seamma deaŧalaš bealli lea kultuvrralaš searvevuhtii searvama birra mii álelassii nuppástuvvá .
Det samiske kulturminnevernet berører begge sidene .	Sámi kulturmuitosuodjalus guoská goappašiid beliide .
Tradisjoner og historie materialiseres i den fysiske kulturarven , og den konkrete aktiviseringen av kulturarven inngår i dagens kulturutøvelse .	Árbevierut ja historjá dahkkojuvvojit ávnnaslažžan fysalaš kulturárbbis , ja kulturárbbi konkrehta aktiviseren lea dálá kulturgaskkusteami oassin .
3.0 Grunnlaget for Samisk kulturminneråd	3 . Sámi kulturmuitoráđi vuođđu
3.1 Forutsetninger for materielle og immaterielle deler av samisk kultur	3.1 Sámi kultuvrra ávnnaslaš ja eahpeávnnaslaš beliid eavttut
Naturen er et viktig materielt grunnlag for samiske kultur .	Sámi kultuvra ja sámi ássan- ja geavahanguovllut gullet lávgadit oktii .
Den samiske kulturen og de samiske bosettings- og bruksområdene henger nøye sammen .	Luondu lea vuođđun ealáhusaide ja maiddái eallinbirrasa , vássán áiggi vásiheami , máhtolašvuođa ja eallinlági rámman .
Samtidig som naturen er grunnlag for næringsformer er den også ramme for livsområde og opplevelse av fortiden , og for kunnskaper og levemåte .	Sámi guovlluin lea luondu rašši . Dát ii guoskka dušše eanadahkii ja luondduriggodagaide , muhto maiddái kultuvrii masa leat vuođđun .
Dette gjelder ikke bare landskapet og naturressursene , men også kulturen de danner grunnlag for .	Sámi kultuvrra ja servodateallima ovdáneami vuođu ferte ovddidit sámi luonddu- ja kulturárbbi jierpmálaš hálddašemiin .
Grunnlag for videreutvikling av samisk kultur og samfunnsliv skapes gjennom en fornuftig forvaltning av den samiske natur- og kulturarven .	Dan ferte hálddašit nu ahte joksá ceavzi resursaekonomálaš ovdáneami ja ceavzi ovdáneami mas sosiálalaš ja kultuvrralaš árvvut leat oassin .
3.2 Retten til selvbestemmelse	3.2 Iešmearridanvuoigatvuohta
Folkenes rett til selvbestemmelse er et internasjonalt annerkjent prinsipp som FNs medlemsland er forpliktet til å fremme og beskytte .	Álbmogiid iešmearridanvuoigatvuohta lea riikkaidgaskasaččat dohkkehuvvon prinsihppa maid ON:a miellahtturiikkat leat geatnegahtton ovddidit ja várjalit .
Samene er et folk og derav følger retten til selvbestemmelse .	Sápmelaččat leat sierra álbmot , ja das vuolgá iešmearridanvuoigatvuohta .
Grunnlovens § 110 a inneholder både et vern mot en politikk som truer samisk kulturutøvelse og en forpliktelse til å foreta positive disposisjoner for de angitte formål .	Vuođđolága § 110a sisttisdoallá sihke suodjaleami politihka vuostá mii lea áittan sámi kulturgaskkusteapmái ja geatnegasvuođa dahkat positiivvalaš daguid celkojuvvon ulbmiliid mielde .
Samisk kulturminneråd er delegert myndigheten til å forvalte samiske kulturminner i henhold til kulturminneloven .	Sámi kulturmuitoráđđái lea delegerejuvvon váldi hálddašit sámi kulturmuittuid kulturmuitolága vuođul .
Lovens formål understreker både kulturminnenes og kulturmiljøenes identitetsskapende verdi og at kulturminneforvaltningen er vesentlig i den helhetlige miljøforvaltningen .	Lága ulbmil deattuha sihke kulturmuittuid ja kulturbirrasiid árvvu identitehta nannemis ja dan man deaŧalaš kulturmuitohálddašeapmi lea ollislaš birashálddašeamis .
Samisk kulturminneråd er gitt ansvaret for å ivareta de samiske kulturminnehensyn i plan- og byggesaker etter plan- og bygningsloven .	Sámi kulturmuitoráđđi lea ožžon ovddasvástádusa plána- ja huksenlága mielde fuolahit sámi kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenáššiin .
Plan- og bygningsloven er et viktig verktøy for å bevare og forvalte kulturminnene etter langsiktige kriterier .	Plána- ja huksenláhka lea deaŧalaš neavvun kulturmuittuid seailluheamis ja hálddašeamis guhkesáigge eavttuid mielde .
Plan- og bygningslovens system for arealbruk er et viktig virkemiddel for å sikre naturgrunnlaget for samisk kultur , herunder også samiske kulturminner og kulturmiljø .	Plána- ja huksenlága areálageavaheami vuogádat lea deaŧalaš váikkuhangaskaoapmin sámi kultuvrra luondduvuođu sihkkarastimis , mas maiddái sámi kulturmuittut ja kulturbirrasat leat oassin .
3.3 Andre føringer på urfolks posisjon i ressursforvaltningen	3.3 Eará láidesteamit eamiálbmogiid saji ektui resursahálddašeamis
Grunnlovens § 110 b slår fast prinsippet om bærekraftig utvikling , og at folk har rett til kunnskap om naturmiljøets tilstand og virkningene av planlagte og iverksatte tiltak i naturen .	Vuođđolága § 110 b nanne ceavzi ovdáneami prinsihpa ja olbmuid vuoigatvuođa háhkat máhtolašvuođa luonddubirrasa dili birra ja váikkuhusain maid plánejuvvon ja álggahuvvon doaimmat dagahit lundui .
Også denne bestemmelsen må legge føringer på den samiske innflytelsen i utnyttelse og forvaltning av samiske bruksområder .	Maiddái dát ge mearrádus ferte leat láidesteaddjin go sámi váikkuhanfápmu sámi geavahanguovlluid ávkkástallamis ja hálddašeamis mearriduvvo .
Agenda 21 fra verdenskonferansen om miljø og utvikling i 1992 omhandler i kap. 26 urfolks posisjon i ressursforvaltningen .	Birrasa ja ovdáneami 1992 máilmmekonferánssa agenda 21 kap. 26 lea eamiálbmogiid saji birra resursahálddašeamis .
Som utgangspunkt er det framhevet hvordan urfolk i generasjoner har utviklet en helhetlig kunnskap om naturressurser og miljø i områdene der de lever .	Vuođđun lea deattuhuvvon mo eamiálbmogat buolvvaid čađa leat ovddidan ollislaš máhtolašvuođa iežaset guovlluid luondduresurssaid ja birrasa birra .
Erklæringen peker på nødvendigheten av å beskytte urfolks landområder mot aktiviteter som ikke er bærekraftige og på at urfolks verdier , tradisjonelle kunnskap og praksis når det gjelder ressursforvaltning må anerkjennes .	Julggaštus dadjá leat dárbun várjalit eamiálbmogiid eatnamiid goarideaddji doaimmaid vuostá , ja ahte eamiálbmogiid árvvuid , árbevirolaš máhtolašvuođa ja geavahusa resursahálddašeamis galgá dohkkehit ja árvvus atnit .
Videre pekes det på at urfolks tradisjonelle og direkte avhengighet av fornybare ressurser og økosystemer er grunnleggende for deres kulturelle , økonomiske og fysiske velferd .	Dasto daddjo ahte eamiálbmogiid árbevirolaš ja njuolgga dárbu ođasmahtti resurssaide ja ekovuogádagaide lea vuođđun sin kultuvrralaš , ekonomalaš ja rumašlaš buresbirejupmái .
Konvensjonen om biologisk mangfold som ble ratifisert av Norge i 1993 omhandler også at en skal respektere , bevare og opprettholde de urfolks- og lokalsafunnskunnskaper som representerer tradisjonelle livsstiler av betydning for bevaring av bærekraftig bruk av biologisk mangfold .	Maiddái konvenšuvdna biologalaš máŋggabealatvuođa birra maid Norga dohkkehii 1993:s dadjá ahte galgá árvvus átnit , seailluhit ja bisuhit dan árbevirolaš máhtolašvuođa mii lea deaŧalaš eamiálbmogiid ja báikegottiid biologalaš máŋggabealat ceavzi geavaheami seailluheamis .
Konvensjonen peker på at bevaring av kulturelt og biologisk mangfold går hånd i hånd .	Konvenšuvdna dadjá ahte kultuvrralaš máŋggabealatvuođa ja biologalaš máŋggabealatvuođa seailluheapmi lea nubbi nuppis gitta .
3.4 Ansvar for samisk kultur og samfunn	3.4 Ovddasvástádus sámi kultuvrras ja servodagas
Kommuner og fylkeskommuner har et allment ansvar også overfor den samiske befolkningen .	Gielddain ja fylkkagielddain lea oppalaš ovddasvástádus maiddái sámi álbmoga ektui .
Også slike ikke-statlige organer har medansvar for å legge forholdene til rette for at samisk kultur og engenart kan utvikles .	Maiddái dákkár ii-stáhtalaš orgánain lea ovddasvástádus leat mielde lágideamen dilálašvuođaid nu ahte sámi kultuvrra ja iešvuođa sáhttá ovddidit .
Staten må sørge for at kommuner og fylkeskommuner opptrer i samsvar med forpliktelsene i grunnloven og folkeretten . Den må også sørge for at den innarbeider urfolksperspektivet i hele sin virksomhet .	Stáhta galgá fuolahit ahte gielddat ja fylkkagielddat doibmet vuođđolága ja álbmotrievtti geatnegasvuođaid mielde , ja galgá maid fuolahit ahte eamiálbmotperspektiiva šaddá olles doaimma oassin .
I kulturminnelovens forskrifter § 3 - Samarbeidsplikt - framgår det at Samisk kulturminneråd og fylkeskommunene har underretningsplikt overfor hverandre i saker av gjensidig interesse .	Kulturmuitolága njuolggadusain § 3 - ovttasbargogeatnegasdvuođa birra - daddjo ahte Sámi kulturmuitoráđis ja fylkkagielddain lea dieđihangeatnegasvuohta guđetguimmiidasaset go goappašiid beliin leat beroštumit áššis .
Videre sies det at det skal innledes samarbeid når det er nødvendig eller hensiktsmessig .	Dasto daddjo ahte galget bargat ovttas go lea dárbbašlaš dahje ávkkálaš .
4.0 Målsettinger , utfordringer og innsatsområder	4 . Mihttomearit , hástalusat ja áŋgiruššansuorggit
4.1 Målsettinger	4.1 Mihttomearit
Samisk kulturminneråd har følgende overordnede målsetting :	Sámi kulturmuitoráđi bajimuš mihttomearrin lea :
Verne samiske kulturminner og kultumiljøer på en måte som bidrar til å styrke og videreføre samisk kultur	Suodjalit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid dakkár vugiin mii lea mielde nannemin ja bisuheamen sámi kultuvrra
Hovedmålene er å :	Váldomihttomearrin lea :
- Skape forståelse for samiske kulturminners og kulturmiljøers miljømessige , historiske og kulturelle verdi	duddjot áddejumi sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid birrasiiguoski , historjjálaš ja kultuvrralaš árvvus
- Forvalte samiske kulturminner og kulturmiljøer i tråd med lovverk , forskrifter og kulturpolitiske retningslinjer	hálddašit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid lágaid , njuolggadusaid ja kulturpolitihkalaš njuolggadusaid mielde
- Virke til et samarbeid med miljøforvaltningen og samiske institusjoner nasjonalt og internasjonalt for vern og forvaltning av samiske kulturminner og kulturmiljøer	leat mielde ovddideamen ovttasbarggu birashálddašemiin ja našuvnnalaš sámi ásahusaiguin ja riikkaidgaskasaččat sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid suodjaleamis ja hálddašeamis
På bakgrunn av disse målsettingene drøftes utfordringene Samisk kulturminneråd står overfor .	Dáid mihttomeriid vuođul guorahallojuvvo makkár hástalusat Sámi kulturmuitoráđis leat .
Drøftingen leder fram til innsatsområder for å møte utfordringene og nå målsettingene .	Guorahallan doalvu áŋgiruššansurggiide maiguin galggašii dohppet hástalusaide ja joksat mihttomeriid .
Et innsatsområde vil kunne berøre flere utfordringer og hovedmålsettinger .	Okta áŋgiruššansuorgi sáhttá guoskat máŋgga hástalussii ja váldomihttomearrái .
Målsettingene og innsatsområdene vil bli fulgt opp med mer detaljerte arbeidsmål i de årlige virksomhetsplanene .	Mihttomearit ja áŋgiruššansuorggit galget čuovvuluvvot dárkileabbo bargomihttomeriiguin jahkásaš doaibmaplánain .
4.2 Miljøvern , kulturvern og samiske samfunn	4.2 Birassuodjaleapmi , kultursuodjaleapmi ja sámi servodagat
Miljø- og kulturvern	Biras- ja kultursuodjaleapmi
Grunnlaget for en langsiktig nærings- og samfunnsutvikling i samiske områder er at bruken av naturressursene ikke må overskride naturens bæreevne .	Sámi guovlluid guhkesáiggi ealáhus- ja servodatovdáneami vuođđun lea ahte luondduresurssaid eai ábut garraseabbot geavahit go maid luondu gierdá .
Utfordringen er en balansert nytting av områdene hvor naturen og kulturminnene selv setter rammer og grenser for aktiviteten .	Hástalussan lea geavahit guovlluid nu ahte luondu ja kulturmuittut ieža mearridit doaimma rámmaid ja rájiid .
Begrepene miljø , natur og kultur henger nært sammen .	Doahpagat biras , luondu ja kultuvra gullet lávgadit oktii .
Hvordan naturen og miljøet forvaltes er av avgjørende betydning for muligheten til kulturell kontinuitet og utvikling .	Luonddu ja birrasa hálddašeamis lea hui deaŧalaš mearkkašupmi kultuvrralaš kontinuitehtii ja ovddideapmái .
Miljøet , med natur og kulturminner , har direkte relevans for samisk næringsutøvelse og bosetting .	Birrasis , ovttas luondduin ja kulturmuittuiguin , lea njuolgga mearkkašupmi sámi ealáhusaide ja ássamii .
Det har videre relevans for kulturell tilhørighet , samt videreføring og utvikling av samfunnsliv .	Das lea maid mearkkašupmi kultuvrralaš gullevašvuhtii , ja dasto velá servodaga bisuheapmái ja ovddideapmái .
Det er en nær sammenheng mellom miljøvern og ressursforvaltning på den ene side og kulturvern og kulturutvikling på den andre side .	Lea lagas oktavuohta vuos birassuodjaleami ja resursahálddašeami gaskka ja fas kultursuodjaleami ja kulturovddideami gaskka .
Denne sammenhengen er særlig sentral i det samiske kulturminnevernet .	Dát oktavuohta lea earenoamáš deaŧalaš sámi kulturmuitosuodjaleamis .
Det er en utfordring å tydeliggjøre denne sammenhengen i alt forvaltningsarbeid og gjennom prosjekter og tiltak .	Lea hástalussan dahkat dán oktavuođa čielgaseabbon juohkelágan hálddašanbargguin ja prošeavttaiguin ja doaimmaiguin .
Kulturminnene og tradisjonskunnskapen om dem er en kilde til kunnskap både om tidligere og dagens generasjoners forhold til og bruk av sine områder .	Kulturmuittut ja árbevirolaš máhtolašvuohta daid birra leat máhtolašvuođa gáldun sihke ovddeš ja dálá buolvvaid oktavuođa birra luondoseaset ja luondduset geavaheami birra .
Samtidig utgjør kulturminnene en viktig del av den samiske kulturarven , og er en ressurs for kulturvern og kulturutvikling .	Seammás leat kulturmuittut deaŧalaš oassin sámi kulturárbbis , ja riggodahkan kultursuodjaleapmái ja kulturovddideapmái .
I Norge og mange andre land skal Agenda 21 følges opp i Lokal Agenda 21 .	Norggas ja ollu eará riikkain galgá Agenda 21 čuovvuluvvot Báikkálaš Agenda 21:s .
Agenda 21 sin langsiktige målsetting om bærekraftig bruk av natur- og miljøverdier kan gi kulturminnevernet en innfallsport til å fokusere på aktivitetene , naturforståelse og ressursforståelse , som har skapt kulturminner og kulturlandskap .	Agenda 21 ’ guhkesáiggi mihttomearri luonddu- ja birasárvvuid ceavzi geavaheami birra sáhttá addit kulturmuitosuodjaleapmái vejolašvuođa bidjat guovddážii doaimmaid , luondduáddejumiid ja resursaáddejumiid mat leat duddjon kulturmuittuid ja kultureanadagaid .
For det samiske kulturminnevernet er utfordringen derfor å bidra til å skape et bindeledd mellom tradisjonell samisk naturbruk , moderne driftsformer og moderne miljøtenking .	Sámi kulturmuitosuodjaleami hástalussan lea danne leat mielde duddjomin oktavuođa árbevirolaš sámi luonddugeavaheami , ođđaáiggi ealáhusvugiid ja ođđaáiggi birasjurddašeami gaskka .
Arbeidet knyttet til holdninger til miljø og ressursbruk må ta utgangspunkt i lokalsamfunns egenforståelser og - verdier .	Barggus mii guoská biras- ja resursageavaheami guottuide ferte vuođđun atnit báikegottiid iešáddejumiid ja iešárvvuid .
Disse må søkes omsatt på en positiv måte som bidrar til en bærekraftig bruk .	Dáid ferte geahččalit geavahit dakkár positiivvalaš vugiin mii lea mielde dagaheamen ceavzi geavaheami .
Dette inkluderer også bevaring og videreføring av håndverkskunnskap , materialkunnskap , stedsnavn og kunnskap om eldre tiders bruk .	Dán oassin lea maiddái giehtaduodjemáhtolašvuođa , ávnnasmáhtolašvuođa , báikenamaid ja dološáiggi máhtolašvuođa geavaheami gáhtten ja bisuheapmi .
Holdninger skapes gjennom aktivitet .	Leat doaimmat mat duddjojit guottuid .
Det å få til lokale tiltak og virksomhet omkring samiske kulturminner og kulturmiljø er derfor en utfordring .	Danne lea hástalussan oažžut áigái báikkálaš doaimmaid sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid oktavuođas .
Samisk kulturminnevern og samiske samfunn	Sámi kulturmuitosuodjaleapmi ja sámi servodagat
Samisk kulturminneråd forvalter samiske kulturminner både for samiske og norske samfunn .	Sámi kulturmuitoráđđi hálddaša sámi kulturmuittuid sihke sámi ja dáža servodagaid ovddas .
Samiske kulturminner tilhører likevel først og fremst den samiske lokalbefolkningen , som knytter historie , fellesskap og tilhørighet til kulturminnene eller kulturlandskapet .	Sámi kulturmuittut gullet dattetge vuosttažettiin sámi báikegottiid álbmogii , mii čatná historjjá , searvevuođa ja gullevašvuođa kulturmuittuide dahje kultureanadahkii .
Samiske kulturminner er ofte sårbare både for direkte slitasje og i den forstand at de er bærere av tradisjoner og forestillinger der videreføringen er avhengige av at den sosiale og kulturelle konteksten ikke forvitrer .	Sámi kulturmuittut leat dávjá hui rašit njuolgga gollama dáfus ja dan dáfus go leat árbevieruid ja jurddašallamiid seailluheaddjin gos bisuheapmi lea dan duohken ahte sosiálalaš ja kultuvrralaš konteaksta ii dušša .
Ved registrering og anskueliggjøring av samiske kulturminner er utfordringen at dette tar utgangspunkt i den lokale samiske kulturminne- og kulturkunnskapen , og at det skjer ved en toveiskommunikasjon mellom lokalsamfunn og forvaltningsnivå .	Sámi kulturmuittuid registreremis ja čilgemis lea hástalussan dasa vuođđun atnit báikkálaš sámi kulturmuito- ja kulturmáhtolašvuođa , ja ahte dát dáhpáhuvvá báikegottiid ja hálddašeami gaskasaš gulahallamiin .
Ikke minst er det en utfordring at arbeidet virker til samisk lokalt engasjement og kulturell aktivisering .	Dasto lea maid hástalussan ahte bargu lea mielde ovddideamen báikkálaš beroštumi ja kultuvrralaš doaimmaid .
Det er en utfordring at forvaltningsarbeid og faglige prosjekter bidrar til økt kunnskap og forståelse for samisk historie og forhistorie i lokalsamfunnene .	Lea hástalussan ahte hálddašanbargu ja fágalaš prošeavttat leat mielde nannemin báikegottiid máhtolašvuođa ja áddejumi sámi historjjás ja duogážis .
For å kunne møte disse utfordringene kreves det innsats for :	Jos galggašii dáidda hástalusaide nagodit dohppet , de dárbbaša :
tett samspill med den øvrige miljøforvaltningen og kommunene .	lávgadis ovttasbarggu eará birashálddašemiin ja gielddaiguin
styrking av Samisk kulturminneråds kunnskap om samisk historie , kultur og språk	nannet Sámi kulturmuitoráđi máhtolašvuođa sámi historjjás , kultuvrras ja gielas
utvikling av Samisk kulturminneråds kontaktnett i samiske lokalsamfunn og med samiske organisasjoner , museer og institusjoner	ovddidit Sámi kulturmuitoráđi gulahallanfierpmádaga sámi báikegottiin ja gulahallama sámi organisašuvnnaiguin , dávvirvuorkkáiguin ja ásahusaiguin
anskueliggjøring av samiske kulturminner og kulturlandskap på faglig forsvarlige og samiske lokale premisser	sámi kulturmuittuid ja kultureanadagaid čuvgen dohkálaš fágalaš ja báikkálaš sámi eavttuid vuođul
dokumentasjon av samiske kulturminner med samisk lokal deltakelse	sámi kulturmuittuid dokumenteren báikkálaš sámi searvamiin
større tilskuddsmidler rettet mot samiske kulturminnetiltak	eambbo doarjjaruđaid sámi kulturmuitodoaimmaide
stimulering til aktivt og engasjerende arbeid omkring samiske kulturminner og kulturmiljø i samiske lokalsamfunn	movttiidahttit sámi báikegottiid aktiivvalaččat searvat miellagiddevaš bargui sámi kulturmuittuiguin ja kultubirrasiiguin
4.3 Samiske kulturminner og arealforvaltning	4.3 Sámi kulturmuittut ja areálahálddašeapmi
Skal de samiske natur- og ressursinteressene ivaretas på en forsvarlig måte , er det en stor utfordring å virke til at samisk kultur med næringer og samfunnsliv i større og tydeligere grad tas hensyn til i planprosessene etter plan- og bygningsloven .	Jos galggašii bastit dohkálaš vugiin gáhttet sámi luonddu- ja resursaberoštumiid , de lea stuorra hástalussan bargat dan ala ahte sámi kultuvra ealáhusaiguin ja servodagain plánaproseassain buorebut ja čielgaseabbot vuhtiiváldojuvvo plána- ja huksenlága mielde .
Samisk kulturminneråd har forvaltningsansvar for samiske kulturminner i hele landet , et geografisk område som strekker seg fra Finnmark til Hedmark .	Sámi kulturmuitoráđis lea hálddašanovddasvástádus olles riikka sámi kulturmuittuin , ja dát eanadieđalaš guovlllu viidodat lea Finnmárkkus Hedemárkui .
Dette innebærer at Samisk kulturminneråd er adressat for alle arealplaner og har områdekunnskap om hele det samiske bruks- og bosettingsområde i Norge .	Dát mearkkaša ahte Sámi kulturmuitoráđđái bohtet buot sámi geavahan- ja ássanguovlluid areálaplánat Norggas , ja ráđis lea máhtolašvuohta buot dáid guovlluid birra .
Det samiske kulturminnebegrepet er vidtfavnende .	Sámi kulturmuitodoaba lea hui viiddis .
For det første dekker kulturminnene et vidt geografisk område og en flere årtusen lang og mangefasettert historie .	Kulturmuittut leat vuos čadnon viiddis eanadieđalaš guvlui ja máŋga duhát jagi boaris ja máŋggabealat historjái .
For det andre favner det alle spor etter samisk virksomhet - etter bosetning , erverv , religionsutøvelse , ferdsel m.m. .	Dasto gullet kulturmuittuide buot luottat mat leat báhcán sápmelaččaid maŋis — ássama , bargguid , oskku , johtalusa jna. birra .
Det er en utfordring å skape forståelse for at samiske kulturminner representerer en vid og mangesidig historie , og ikke lar seg avgrense til en snever kategori .	Maiddái báikkit gosa olbmot eai leat guođđán luottaid , gullet dán doahpagii ; bálvvosbáikkit maid luondu lea ráhkadan ja eará bassi báikkit ja guovllut , báikkit maidda leat čadnon cukcasat , muitalusat ja árbevierut .
Det er en utfordring å skape legitimitet og forståelse for det samiske kulturminnevernet hos brukergruppene .	Lea hástalussan oažžut áddejumi dasa ahte sámi kulturmuittut ovddastit viiddis ja máŋggabealat historjjá , ja daid ii sáhte ráddjet gáržžedit .
For å få til dette er det avgjørende å kunne gi en rask og god saksbehandling .	Lea hástalussan oažžut geavaheddjiid áddet ja dohkkehit sámi kultumuitosuodjaleami .
Dette innebærer ikke bare saksbehandling i form av raske og ryddige svar på arealsaker , men også god veiledning og gjensidig formidling med tiltakshavere der tiltak vil berøre samiske kulturminner .	Jos dan galggašii nákcet , de lea jođánis ja buorre áššemeannudeapmi deaŧalaš . Dát ii mielddisbuvtte dušše jođánis ja čielga vástádusaid areálaáššiin , muhto maiddái oaivadeami ja gulahallama doaimmaheddjiiguin go doaibma guoská sámi kulturmuittuide .
Dette er avgjørende viktig i saker hvor det planlegges skjøtsel , restaurering og tilrettelegging av samiske kulturminner og kulturmiljø .	Dát lea hui deaŧalaš go sámi kulturmuittut ja kulturbirrasat plánejuvvojit dikšojuvvot , restaurerejuvvot ja lágiduvvot .
Hvordan slike prosjekter og tiltak styres og utformes er ikke likegyldig ( jf. pkt. 4.2 ovenfor ) .	Lea deaŧalaš ahte dákkár prošeavttat ja doaimmat eai stivrejuvvo ja hábmejuvvo sahtedohko ( gč. čuo. 4.2 ) .
Faglig veiledning og formidling er en sentral oppgave i arealinngrepssaker .	Fágalaš oaivadeapmi ja gaskkusteapmi lea deaŧalaš bargu areálameassamiin .
Denne type veiledning innebærer tilpasing og at det tas nødvendig hensyn til samiske kulturminner og kulturmiljø .	Dákkár oaivadeapmi máksá heiveheami ja ahte sámi kulturmuittut ja kulturbirrasat vuhtiiváldojuvvojit doarvái bures .
Slik dispensasjon fra kulturminneloven vil som oftest innebære dokumentasjon og utgraving .	Dákkár dispensašuvdna kulturmuitolágas mielddisbuktá dábálaččat dokumentašuvnna ja roggama .
I noen tilfeller kan det også ut fra kulturminnevernhensyn være tjenelig med dispensasjon / frigiving . Dette fordi dokumentasjon og utgravninger kan bidra til bedre kulturminnefaglig kunnskap .	Muhtomin sáhttá maid kulturmuitosuodjaleami dihte dispensašuvdna / luvven leat buoremus čoavddus danne go dokumentašuvdna ja roggan sáhttet leat mielde dagaheamen buoret kulturmuitofágalaš máhtolašvuođa .
Mangelfullt grunnlagsmateriale om samiske kulturminner og mangelfull oppbygging av kulturminnedata innebærer dårligere innspill til planarbeid , lengre saksbehandling , fordyring for tiltakshaver p.g.a befaringskostnader , svakt grunnlag for evaluering av verneverdi og dårligere vern av samiske kulturminner .	Váilevaš vuođđoávdnasat sámi kulturmuittuid birra ja heittohit huksejuvvon kulturmuitodieđut dagahit heajos árvvoštallama plánabargguid ektui , guhkes áššemeannudeami , divraseabbun doaimmaheaddjái geahčadangoluid geažil , heajos árvvoštallanvuođu suodjalanárvvo ektui ja heajos suodjaleami sámi kulturmuittuin .
Dette er en kjent problemstilling for hele kulturminneforvaltningen . For det samiske kulturminnevernet er det imidlertid særlig framtredende .	Dát leat oahpes váttisvuođat olles kulturmuitosuodjaleamis , muhto sámi kulturmuitosuodjaleamis leat dát váttisvuođat ain stuorábut .
Bare litt av de aktuelle forvaltningsarealene dekkes av Økonomisk kartverk .	« Økonomisk kartverk » gokčá dušše smávva osiid guoskevaš hálddašanáreálain .
Under registreringene på 1970 og 80-tallet ble det foretatt begrensede registreringer i samiske bruks- og bosettingsområder .	Registremiin 1970- ja 80-loguin ledje unnán registremat mat dahkkojedje sámi geavahan- ja ássanguovlluin .
De samme områdene er utsatt for et tiltakene press både i næringslivs- , reiselivs- og fritidssammenheng .	Dáidda guovlluide lea bahkken lassánan dađistaga sihke ealáhusaid , mátkkoštanealáhusa ja asttuáigedoaimmaid oktavuođas .
Det ligger en stor utfordring i å få utviklet et bedre beslutningsverktøy for forvaltning av samiske kulturminner .	Lea stuorra hástalussan ovddidit buoret mearridanneavvu sámi kulturmuittuid hálddašeamis .
I store deler av forvaltningsområdet finnes ingen registreringsdatabase for kulturminner som anmerker samiske kulturminner fra historie og forhistorie .	Stuorra oasis hálddašanguovllus ii gávdno registrerendihtorvuođđu gosa sámi historjjá ja duogáža kulturmuittut vurkejuvvošedje .
Fornminnedatabasen som NIKU nå administrerer er ikke utviklet med tanke på det todelte forvaltningsansvaret og de særlige problemstillingene i det samiske kulturminnevernet .	Dološmuitodihtorvuođđu maid NIKU dál hálddaša ii leat ráhkaduvvon guovtteoasat hálddašanovddasvástádusa várás ja sámi kulturmuitosuodjaleami earenoamáš dárbbuid várás .
Det er heller ikke utviklet en samisk kulturminneterminologi .	Ii sámi kulturmuitoterminologiija ge leat ráhkaduvvon .
Kunnskapsbehovet innen det samiske kulturminnevernet er stort .	Sámi kulturmuitosuodjaleamis lea stuorra máhtolašvuođadárbu .
Dette gjelder for felt som bosetningsutvikling , tolkning av lite synlige kulturspor , kulturminnetypers sammenheng , geografiske og næringsmessige variasjoner , bygninger og bygningshistorie , kulturminneteminologi , forvaltningsstrategier , kulturminnevern og etikk m.m. .	Dát guoská osiide nugo ássanovddideapmái , kulturluottaid dulkomii mat illá oidnojit , iešguđetlágan kulturmuittuid oktavuhtii , eanadieđalaš ja ealáhuslaš erohusaide , visttiide ja visttiid historjái , kulturmuitoterminologiijai , hálddašanstrategiijaide , kulturmuitosuodjaleapmái , etihkkii jna. .
Særlig er dette tilfellet i de sørsamiske områdene , der det har foregått svært lite eller ingen forskning på samiske kulturminner .	Dieđalaš dutkamii dákkár fáttáin lea stuorra dárbu , earenoamážit máttasámi guovlluin gos sámi kulturmuittuid leat hui unnán dahje eai obage dutkan .
For Samisk kulturminneråd er det derfor en utfordring å få statlige myndigheter og forskningsinstitusjoner til å satse særskilt på forskning relatert til samisk kulturminnevern .	Danne lea Sámi kulturmuitoráđđái hástalussan oažžut stáhtalaš eiseválddiid ja dutkanásahusaid bidjat searaid dutkamii mii earenoamážit guoská sámi kulturmuitosuodjaleapmái .
Dette vil skape forutsetning for at den samiske kulturarven skal kunne behandles likeverdig med majoritetens kulturarv .	Dákkár dutkan dagašii vejolažžan sámi kulturárbbi gieđahallat seammaárvossažžan jo majoritehta kulturárbbi .
Kunnskapen som skapes i møtet mellom det vitenskapelige kunnskapssynet og de uformelle kunnskaper og tradisjoner som finnes i det samiske samfunnet en sentral kunnskapsdimensjon .	Máhtolašvuohta mii ovddiduvvo go dieđalaš máhtolašvuohta ja sámi servodaga eahpeformálalaš máhtolašvuohta ja árbevierut deaivvadit , lea hui deaŧalaš .
En kombinasjon og tilgjengeliggjøring av de vitenskapelige og lokale kunnskapsområdene er en forutsetning for at det samiske kulturminnevernet skal kunne ivareta sine faglige og kulturpolitiske oppgaver .	Dieđalaš máhtolašvuođa ja báikkálaš máhtolašvuođa buohtalas geavaheapmi ja juvssahahttindahkan lea eaktun dasa ahte sámi kulturmuitosuodjaleapmi galgá sáhttit fuolahit iežas fágalaš ja kulturpolitihkalaš bargguid .
Det er en stor og vanskelig utfordring å skape forståelse for og vilje til en større forskningsinnsats på samisk kulturminnevern og kulturminneforståelse .	Lea stuorra ja váttis hástalussan oažžut áddejumi ja dáhtu dasa ahte ferte bidjat eanet dutkansearaid sámi kulturmuitosuodjaleapmái ja kulturmuitoáddejupmái .
Ikke minst er det å gi personalet i Samisk kulturminneråd muligheter for forskning viktig .	Lea earenoamáš deaŧalaš addit Sámi kulturmuitoráđi bargiide vejolašvuođa dutkanbargguid dahkat .
For å kunne møte disse utfordringene kreves det innsats for :	Jos galggašii dáidda hástalusaide nagodit dohppet , de dárbbaša :
styrking av saksbehandlingskapasiteten ved Samisk kulturminneråd , her også muligheten til veiledning , kommunikasjon og informasjon	nannet Sámi kulturmuitoráđi áššemeannudannávccaid , maid oassin lea maiddái vejolašvuohta oaivadit , gulahallat ja dieđuid juohkit
dyktiggjøring i Samisk kulturminneråds lov- og forskriftskunnskap knyttet til kulturminne- og arealforvaltning	nannet Sámi kultumuitoráđi láhka- ja njuolggadusmáhtu kulturmuito- ja areálahálddašeami oktavuođas
utvikling av kunnskap om og forståelsen for samisk kultur og historie i miljøforvaltningen	ovddidit birashálddašeami máhtolašvuođa ja áddejumi sámi kultuvrra ja historjjá birra
styrking av bevissthet om og hensynstagen til samisk kultur og samiske samfunn i planarbeid etter plan- og bygningsloven	nannet dihtomielalašvuođa sámi kultuvrra ja sámi servodagaid vuhtiiváldimis plánabargguin plána- ja huksenlága mielde
styrking av muligheten til og kunnskapen om forvaltning og vern av samiske bygninger	buoridit vejolašvuođa gaccat máhtu sámi visttiid hálddašeami ja suodjaleami birra
utviding , forbedring og økt tilgjengeliggjøring ( på samisk og norsk ) av grunnlagsmateriale om samiske kulturminner	viiddidit , buoridit ja lasihit sámi kulturmuittuid vuođđoávdnasiid juvssahahttivuođa ( sámegillii ja dárogillii )
stimulering til forskningsinnsats på temaer relatert til samiske kulturminner og kulturmiljø	movttiidahttit dutkansearaid fáttáin mat gusket sámi kulturmuittuide ja kulturbirrasiidda
4.4 Samarbeid	4.4 Ovttasbargu
Samisk kulturminneråd og fylkeskommunene er i stor grad parallelle organer i de ulike fylker for forvaltning av henholdsvis samiske og øvrige kulturminner .	Sámi kulturmuitoráđđi ja fylkkagielddat leat mealgadii iešguđet fylkkaid bálddalas orgánat sámi ja eará kulturmuittuid hálddašeamis .
Denne parallelle forvaltningsordningen innebærer en stor utfordring .	Dát bálddalas hálddašanortnet dagaha stuorra hástalusa .
Det må utvikles et samarbeid slik at de ulike forvaltningsorganene samlet virker til et bedre kulturminnevern , og gir gode og raske tjenester overfor kommuner og tiltakshavere .	Ferte ovddidit ovttasbarggu nu ahte hálddašanorgánat ovttas leat mielde ráhkadeamen buoret kulturmuitosuodjaleami , addimin buriid ja jođánis bálvalusaid gielddaide ja doaimmaheddjiide .
Kravet om samarbeid framheves både i St. meld. nr. 52 ( 1992-93 ) Om norsk samepolitikk og i kulturminnelovens forskrifter § 3 .	Sihke Sd.dieđ. nr. 52 ( 1992-93 ) Norgga sámepolitihka birra ja kulturmuitolága njuolggadusaid § 3 deattuhuvvo ovttasbargogáibádusa .
Samisk kulturminneråd ser store fordeler forbundet ved et slikt samarbeid .	Sámi kulturmuitoráđđi atná dákkár ovttasbarggu hui ávkkálažžan .
Det er derfor en vesentlig utfordring å arbeide for et samarbeidet en kan ha gjensidig nytte av .	Danne lea hástalussan oažžut áigái ovttasbarggu mii sáhttá leat ávkin goappašiid beliide .
For å kunne oppnå et godt funksjonelt samarbeid er det en forutsetning at fylkeskommunene forstår og følger sitt allmenne ansvar overfor urfolket - samene - og at de opptrer i samsvar med forpliktelsene i grunnloven og folkeretten .	Jos galggašii joksat ovttasbarggu mii bures doaibmá , de lea eaktun ahte fylkkagielddat áddejit ja čuvvot sin oppalaš ovddasvástádusa eamiálbmoga — sápmelaččaid — ektui , ja ahte doibmet vuođđolága ja álbmotrievtti geatnegasvuođaid mielde .
Riksantikvaren må også påse og bidra til at plikten til samarbeid faktisk følges opp .	Maiddái riikkaantikvara ferte bearráigeahččat ja leat mielde fuolaheamen ahte ovttasbargogeatnegasvuohta duohtavuođas čuovvuluvvo .
Dette følger av fylkeskommunenes allmenne ansvar for samisk kultur .	Dát vuolgá fylkkagielddaid ollislaš ovddasvástádusas sámi kultuvrra ektui .
Det er en utfordring å få til et samarbeid med en statlig miljøvernforvaltning på regionalt og sentralt nivå .	Lea hástalussan oažžut áigái ovttasbarggu stáhtalaš birashálddašemiin regiovnnalaš ja guovddáš dásiin .
Som planmyndighet og forvaltningsnivå med tett kontakt til befolkningen og den lokale kunnskapen , er kommunene svært sentrale og viktig samarbeidspartnere .	Gielddat leat plánaeiseváldin ja hálddašandássin , lagas oktavuođain álbmogii ja báikkálaš máhtolašvuođain , hui guovddáš ja deaŧalaš ovttasbargooassálaččat .
Samiske kulturminner begrenser seg ikke bare til Norge .	Sámi kulturmuittut eai leat dušše Norggas .
Det er en utfordring for Samisk kulturminneråd å virke til et samarbeid om samiske kulturminnevern over statsgrensene .	Lea hástalussan Sámi kulturmuitoráđđái leat mielde ovddideamen ovttasbarggu badjel riikkarájiid sámi kulturmuitosuodjaleami oktavuođas .
Internasjonale konvensjoner om miljø , kulturarv og urfolks medvirkning for økologisk forsvarlig bruk av naturen har konsekvenser for arbeidet med samisk kulturminnevern .	Riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat birrasa birra , kulturárbi ja eamiálbmogiid váikkuheapmi luonddu ekologalaš geavaheami ektui váikkuhit sámi kulturmuitosuodjaleami barggu .
Det er derfor en utfordring for Samisk kulturminneråd å bidra i premissgiving og utforming av internasjonale resolusjoner og oppfølging av konvensjoner .	Danne lea Sámi kulturmuitoráđđái hástalussan leat mielde hábmemin riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid ja konvenšuvnnaid čuovvuleami , ja bidjamin eavttuid dán bargui .
For å kunne møte disse utfordringene kreves det innsats for :	Jos galggašii dáidda hástalusaide nagodit dohppet , de dárbbaša :
gjensidig respekt , forståelse og tillit mellom fylkeskommunene og Samisk kulturminneråd i forvaltninga av kulturminner	árvvus atnima , áddejumi ja luohttámuša fylkkagielddaid ja Sámi kulturmuitorađi gaskka kulturmuittuid hálddašeamis
styrking av det reelle innholdet i samarbeidsplikten i forskriftens § 3 i kulturminneloven	nannet kulturmuitolága njuolggadusaid § 3 ovttasbargogeatnegasvuođa duohta sisdoalu
økt bevissthet om ansvar og forpliktelser for samisk kultur i den øvrige miljøvernforvaltningen	eambbo dihtomielalašvuođa eará birassuodjalanhálddašeamis ovddasvástádusa ja geatnegasvuođaid birra sámi kultuvrra ektui
veiledning og samarbeid med kommunene for innarbeiding av kulturminnehensyn og hensynstagning til naturgrunnlaget for samisk kulturutøvelse i planarbeidet	oaivadit ja bargat ovttas gielddaiguin vai kulturmuittuid ja sámi kultuvrra luondduvuođu vuhtiiváldin šattašii plánabarggu oassin
kunnskap om og deltakelse i internasjonalt minoritets og urfolksarbeid for miljø , kultur og utvikling	máhtolašvuohta minoritehtaid ja eamiálbmogiid riikkaidgaskasaš biras- , kultur- ja ovddidanbarggu birra , ja searvan dása
Saken avsluttet 26. februar 1999 kl. 10.00	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 26. b. dii. 10.00 .
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Sámediggi lea mearridan .
Kárášjohka 26. februar 1999	Kárášjohka , guovvamánu 26. b. 1999
Møtelederskapet	Čoahkkinjođihangoddi
Johan Mikkel Sara Randi Solli Pedersen	Johan Mikkel Sara Randi Solli Pedersen Einar Lifjell
leder nestleder	jođiheaddji sadj .
Einar Lifjell Tor Nilsen	Tor Nilsen Eva Josefsen
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Møtebok 2/99	Čoahkkingirji 2/99
Tid : 1. juni - 4. juni 1999	Áigi : geassemánu 01. - 04. b. 1999
Sted : Samelandssenteret , Kárášjohka	Báiki : Samelandssenter , Kárášjohka
Sak 14/99 Konstituering- navneopprop , permisjoner , innkalte vararepresentanter- godkjenning av innkalling og saksliste	Ášši 14/99 Vuođđudeapmi - nammačuorvun , pearbmišuvnnat , gohččojuvvon várrelahtut - áššelisttu ja gohččuma dohkkeheapmi
Sak 15/99 Sametingsrådets beretning om virksomheten	Ášši 15/99 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra
Sak 16/99 Spørsmål til Sametingsrådet i hht. forretningsorden § 11	Ášši 16/99 Gažaldagat Sámediggeráđđái čoahkkinortega § 11 vuođul
Sak 17/99 Kunngjøring av nye saker	Ášši 17/99 Ođđa áššiid dieđiheapmi
Sak 18/99 Reindriftsavtalen 1999 - 2000	Ášši 18/99 1999-2000 boazodoallošiehtadus
Sak 19/99 Organisering av Sametingets arbeid med utdanningssaker	Ášši 19/99 Sámedikki oahpahusáššiid barggu organiseren
Sak 20/99 NOU 1999:9 Til laks åt alla kan ingen gjera - Høring	Ášši 20/99 NAČ 1999:9 Ii oktage sáhte buohkaid duhtadit - gulaskuddan
Sak 21/99 Samlet plan for samiske kulturhus - Ny prioritering	Ášši 21/99 Sámi kulturviesuid ollislaš plána — ođđa vuoruheapmi
Sak 22/99 Felles samisk språksamarbeid	Ášši 22/99 Oktasaš sámi giellaovttasbargu
Sak 23/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998	Ášši 23/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus
Sak 24/99 Handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling	Ášši 24/99 Dásseárvodoaibmaplána sámi nissoniid diliin guovddážis
Sak 25/99 Duodji - kultur , fag og næring	Ášši 25/99 Duodji — kultuvra , fága ja ealáhus
Sak 26/99 Ot. Prp. Nr. 35 ( 1998-99 ) Om lov om erverv av og drift av mineralressurser ( mineralloven )	Ášši 26/99 Od.prp. nr. 35 ( 1998-99 ) Láhka minerálaresurssaid háhkama ja roggama birra ( minerálaláhka )
Møtesekvenser	Coahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
1. juni kl. 09.00 - 12.10 14/99 3	geassemánu 01. b. 1999 dii. 09.00-12.10 14/99 3
1. juni kl. 15.00 - 19.00 16/99 17	geassemánu 01. b. 1999 dii. 15.00-19.00 16/99 18
2. juni kl. 09.15 - 11.50 19/99 46	geassemánu 02. b. 1999 dii. 09.15-11.50 19/99 47
2. juni kl. 15.00 - 16.30 20/99 forts .	geassemánu 02. b. 1999 dii. 15.15-16.30 20/99
50 3. juni kl. 09.00 - 12.00 21/99 67	geassemánu 03. b. 1999 dii. 09.15-12.05 21/99 68
3. juni kl. 15.00 - 18.15 23/99 84	geassemánu 03. b. 1999 dii. 15.00-18.15 23/99 86
4. juni kl. 09.00 - 12.00 25/99 forts . 119	geassemánu 04. b. 1999 dii. 09.00-12.15 25/99 — joatkka
Sak 14/99 Konstituering	Ášši 14/99 Vuoddudeapmi
Saken påbegynt 1. juni 1999 kl. 09.00 . Representanter	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 01. b. dii. 09.00 .
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Čuovvovaš áirasat ledje mielde čoahkkima vuođđudeamis :
Berit Ranveig Nilssen 2 .	Berit Ranveig Nilssen 2 .
Magnhild Mathisen 3 .	Magnhild Mathisen 3 .
Sissel Sildnes 4 .	Sissel Sildnes 4 .
Steinar Pedersen 5 .	Steinar Pedersen 5 .
Marie Terese N. Aslaksen 6 .	Marie Therese N. Aslaksen 6 .
Nils Henrik Måsø 7 .	Nils Henrik Måsø 7 .
Ragnhild Nystad 8 .	Ragnhild Nystad 8 .
Egil Olli 9 .	Egil Olli 9 .
John Henrik Eira 10 .	John Henrik Eira 10 .
Klemet Erland Hætta 11 .	Klemet Erland Hætta 11 .
Per A. Bæhr 12 .	Per A. Bæhr 12 .
Isak M. O. Hætta 13 .	Isak M. O. Hætta 13 .
Sverre Andersen 14 .	Sverre Andersen 14 .
Peder Mathisen 15. 16 .	Peder Mathisen 15. 16 .
Per Edvin Varsi 17 .	Per Edvin Varsi 17 .
Randi Solli Pedersen 18 .	Inge Eriksen 18 .
Eva Josefsen 19 .	Eva Josefsen 19 .
Geir Tommy Pedersen 20 .	Geir Tommy Pedersen 20 .
Willy Ørnebakk 21 .	Willy Ørnebakk 21 .
Tor Nilsen 22 .	Tor Nilsen 22 .
Sven Roald Nystø 23 .	Sven Roald Nystø 23 .
Margreta Påve Kristiansen 24 .	Margreta Påve Kristiansen 24 .
Randi Skum 25 .	Randi Skum 25 .
Asbjørg Skåden 26 .	Asbjørg Skåden 26 .
Ove Johnsen 27 .	Ove Johnsen 27 .
Arvid Skjellhaug 28 .	Arvid Skjellhaug 28 .
Per Solli 29 .	Per Solli 29 .
Magne A. S. Huvva 30 .	Magne A. S. Huvva 30 .
Roger Pedersen 31 .	Roger Pedersen 31 .
Ing-Lill Pavall 32 .	Ing-Lill Pavall 32 .
Amund Eriksen 33 .	Amund Eriksen 33 .
Nils O. Nilsen 34 .	Nils O. Nilsen 34 .
Jarle Jonassen 35 .	Jarle Jonassen 35 .
Einar Lifjell 36 .	Einar Lifjell 36 .
Leif Elsvatn 37 .	Leif Elsvatn 37 .
Birger Nymo 38 .	Birger Nymo 38 .
Elin Mary Sabbasen 39 .	Elin Mary Sabbasen 39 .
Gro Merete Siri vararepresentant for Olav M. Dikkanen vararepresentant for Ole Henrik Magga vararepresentant for Josef Vedhugnes vararepresentant for Willy Olsen vararepresentant for Johan Mikkel Sara vararepresentant for Laila Gunilla Wilks	Gro Merete Siri Olav M. Dikkanen várrelahttu Ole Henrik Magga várrelahttu Josef I. Vedhugnes várrelahttu Willy Olsen várrelahttu Johan Mikkel Sara várrelahttu Laila Gunilla Wilks várrelahttu Juolluduvvon pearmišuvnnat :
Representant nr. 3 Olav Dikkanen innvilget permisjon hele plenumsmøtet , 31. mai - 4. juni 1999 .	Áirras nr. 3 Olav M. Dikkanen ožžon virgelobi geassemánu 01.-04.06 . Áirras nr. 5 Marie Therese N. Aslaksen ožžon virgelobi geassemánu 02.06. dii. 09.00-12.00
Representant nr. 10 Ole Henrik Magga innvilger permisjon hele plenumsmøtet .	Áirras nr. 10 Ole Henrik Magga ožžon virgelobi geassemánu 01.-04.06 .
Representant nr. 13 Josef Vedhugnes innvilget permisjon hele plenumsmøtet .	Áirras nr. 13 Josef Vedhugnes ožžon virgelobi geassemánu 01.-04.06 .
Representant nr. 15 Geir Liland innvilget permisjon hele plenumsmøtet .	Áirras nr. 15 Geir Liland ožžon virgelobi geassemánu 01.-04.06 .
Representant nr. 16 Willy Olsen innvilget permisjon hele plenumsmøtet .	Áirras nr. 16 Willy Olsen ožžon virgelobi geassemánu 01.-04.06 .
Representant nr. 32 Amund Eriksen innvilget permisjon 3. og 4. juni 1999 .	Áirras nr. 32 Amund Eriksen ožžon virgelobi geassemánu 03.-04.06 .
Representant nr. 38 Johan Mikkel Sara innvilget permisjon hele plenumsmøtet .	Áirras nr. 38 Johan Mikkel Sara ožžon virgelobi geassemánu 01.-04.06 .
Representant nr. 39 Laila G. Wilks innvilget permisjon hele plenumsmøtet .	Áirras nr. 39 Laila Gunilla Wilks ožžon virgelobi geassemánu 01.-04.06. 1999 .
Vararepresentanter Sissel Sildnes møtte for representant nr. 3 Olav Dikkanen .	Sissel Sildnes , áirasa nr. 3 Olav M. Dikkanen várrelahttu , čoahkkimis 01.-04.06. 1999 .
Klemet Erland møtte for representant nr. 10 Ole Henrik Magga .	Klemet E. Hætta , áirasa nr. 10 Ole Henrik Magga várrelahttu , čoahkkimis 01.-04.06. 1999 .
Sverre Andersen møtte for representant nr. 13 Josef Vedhugnes .	Sverre Andersen , áirasa nr. 13 Josef Vedhugnes várrelahtu , čoahkkimis 01.-04.06. 1999 .
Per Edvin Varsi møtte for representant nr. 16 Willy Olsen .	Per Edvin Varsi , áirasa nr. 16 Willy Olsen várrelahtu , čoahkkimis 01.-04.06. 1999 .
Tone Amundsen møtte for representant nr. 32 Amund Eriksen .	Tone Amundsen , áirasa nr. 32 Amund Eriksen várrelahttu , čoahkkimis 03.-04.06.99 .
Elin Mary Sabbasen møtte for representant nr. 38 Johan Mikkel Sara .	Elin Mary Sabbasen , áirasa nr. 38 johan Mikkel Sara várrelahttu , čoahkkimis 01.-04.06. 1999 .
Gro Merete Siri møtte for representant nr. 39 laila G. Wilks .	Gro Merete Siri , áirasa nr. 39 Laila Gunilla Wilks várrelahttu , čoahkkimis 01.-04.06. 1999 .
Ingen vararepresentanter møtte for Geir Liland .	Áirasa nr. 15 Geir Liland ovddas ii boahtán oktage várrelahttu .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Møteinnkalling av 07.05.99 med innstilling til saksliste .	Miessemánu 07. b. 1999 gohččun ja áššelistu
Innleverte forslag og merknader	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Innkalling av 07.05.99 med saksliste godkjennes .	Miessemánu 07. b. 1999 gohččun oktan áššelisttuin dohkkehuvvo .
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 38 tilstede .	38 áirasis ledje 38 čoahkis .
Godkjenning av innkalling	Gohččuma dohkkeheapmi
Innkallingen av 07.05.99 ble enstemmig godkjent	Miessemánu 07. b. 1999 gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Godkjenning av saksliste	Áššelisttu dohkkeheapmi
Sakslisten som fulgte innkallingen ble enstemmig godkjent .	Áššelistu mii čuovui gohččuma dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Replihkka
Randi Solli Pedersen , saksordfører	Randi S. Pedersen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus jienasteami maŋŋá lea ná :
Innkalling av 07.05.99 med saksliste ble enstemmig godkjent .	Miessemánu 07. b. 1999 gohččun oktan áššelisttuin dohkkehuvvo .
Saken ble avsluttet 1. juni 1999 kl. 09.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 01. b. dii. 09.10 .
Sak 15/99 Sametingets beretning om virksomheten	Ášši 15/99 Sámediggeráđi diedáhus doaimmas birra
Saken påbegynt 1. juni 1999 kl. 09.10	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 01. b. dii. 09.10 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sametingsrådets beretning om virksomheten :	Sámediggeráđi dieđáhus oktan lasáhusaiguin
Om virksomheten	Doaimma birra
Sametingsrådet har i perioden avholdt 2 møter og behandlet 35 saker .	Sámediggeráđđi lea áigodagas doallan 2 čoahkkima ja meannudan 35 ášši .
Som det fremgår av vedlegget til beretningen har rådet i tillegg deltatt på en rekke møter og representasjoner .	Nugo oidno dieđáhusa mildosis , de lea ráđđi maiddái leamaš ollu čoahkkimiin ja ovddastan Sámedikki ollu oktavuođain .
Saksområder	Áššesuorggit
2.1 Vasskraftutbygging i Nordland	2.1 Cázádathuksen Norlánddas
Sametinget er i brev av 18.02.99 fra Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE ) blitt informert om videre vasskraftutbygging i kommunene Beiarn , Skjerstad og Gildeskål .	Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE ) muitala 18.02.99 reivves Sámediggái viidásit čázádathuksemiid birra Beiarn , Skjerstad og Glideskål gielddain .
Dette gjelder spesielt Beiarnutbyggingen som Statskraft SF planlegger , Oldereidutbyggingen som Salten kraftsamband planlegger og Sundsfjordutbyggingen som Sjøfossen energi A / S planlegger .	Dát guoská earenoamážit Beiarnhuksemii maid Statskraft SF lea plánemin , Oldereidhuksemii maid Salten kraftsamband lea plánemin ja Sundsfjordhuksemii maid Sjøfossen energi A / S lea plánemin .
Til søknad om planendring for Beiarnutbyggingen har NVE anbefalt tillatelse som ansøkt .	NVE lea ávžžuhan addit lobi rievdadit Beiarna huksemaplánaid nugo lea ohccojuvvon .
Til søknad om utvidelse av Oldereid kraftverk har NVE anbefalt at det gis tillatelse til overføring og regulering av Tindvatn , / Galtåga Lurfjellbekken , / Børelva Langvatnet / Skredbekken samt heving av HRV i Mangevatn .	Ohcamii viiddidit Oldereid kraftverk lea NVE ávžžuhan addit lobi fievrridit ja reguleret Tindvatn , / Galtåga Lurfjellbekken , / Børelva Langvatnet / Skredbekken ja dasto vel loktet HRV Mangevatn:is .
Sametingsrådet behandlet saken i sak R 19/99 , og fattet følgende vedtak : En konsekvensutredning må gjennomføres før utbyggingen igangsettes , slik at man er sikker på at disse utbyggingene ikke gjør ubotelig skade på samfunn og miljø .	Sámediggeráđđi lea meannudan ášši áššis R 19/99 , ja mearridan čuovvovaččat : Ferte čađahuvvot váikkuhusčielggadus ovdal go huksen álggahuvvo , vai lea sihkar ahte dát huksemat eai dagahivčče servodahkii ja birrasii vahágiid maid ii sáhte buhtadit .
Dette er viktig med tanke på det samiske samfunn generelt og samiske kulturminner og samiske næringer spesielt .	Dát lea deaŧalaš sámi servodahkii oppalaččat , ja sámi kulturmuittuide ja sámi ealáhusaide earenoamážit .
Visepresident Ragnhild L. Nystad avholdt møte med statssekretær Erlend Grimstad i Olje- og energidepartementet , 18.05.99 .	Várrepresideanta Ragnhild L. Nystad lea 18.05.99 leamaš čoahkkimis Oljo- ja energiijadepartemeantta stáhtačálli Erlend Grimstad:ain .
Statssekretær Grimstad understreket at konsesjonene er gitt før plan- og bygningslovens krav om konsekvensutredning og at en ikke har juridisk grunnlag for å omgjøre vedtaket eller pålegge nye konsekvensutredninger .	Stáhtačálli Grimstad deattuhii ahte konsešuvnnat leat addojuvvon ovdal go plána- ja huksenlágas gáibiduvvojedje váikkuhusčielggadeamit , ja ahte ii leat juridihkalaš vuođđu nuppástuhttit mearrádusa dahje gáibidit ođđa vaikkuhusčielggademiid .
Sametinget mener det er nødvendig å foreta en ny konsekvensutredning som er i tråd med de nye bestemmelsene om samisk kultur og samfunnsforhold i Plan - og bygningsloven .	Sámedikki oainnu mielde lea dárbu dahkat ođđa váikkuhusčielggadeami mii vuhtiiváldá plána- ja huksenlága ođđa mearrádusaid sámi kultuvrra ja servodatdiliid birra .
Departementet ville undersøke saken i lys av dette .	Departemeanta áigu dán vuođul iskat ášši .
2.2 EU-Sápmi , rammeprogram for perioden år 2000 - 2006	2.2 EU-Sápmi , 2000 - 2006 áigodaga rámmaprográmma
Presidentmøtet mellom Sametingene i Finland , Norge og Sverige nedsatte 12.01.99 en arbeidsgruppe til å utarbeide et felles rammeprogram for EU .	Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid gaskasaš presideanttaidčoahkkin nammadii 12.01.99 bargojoavkku mii galgá ráhkadit oktasaš rámmaprográmma dáid riikkaid sámi guovlluid EU doarjjaprográmmii .
Arbeidsgruppen fremmet forslag 25.02.99 om at det opprettes et eget felles rammeprogram « EU-Sápmi , rammeprogram for perioden år 2000 - 2006 » .	Bargojoavku eavttuhii 25.02.99 ahte galggašii ásahuvvot sierra oktasaš rámmaprográmma « EU-Sápmi , 2000-2006 áigodaga rámmaprográmma » .
Presidentene sluttet seg til at det fremmes forslag til et slikt program overfor EU-kommisjonen og de nasjonale myndighetene i Finland , Norge og Sverige .	Presideanttat guorrasedje dasa ahte ovddidit EU-kommišuvdnii ja Suoma , Norgga ja Ruoŧa našuvnnalaš eiseválddiide ásahit dákkár prográmma .
Sametingsrådet behandlet programutkastet i sitt møte den 22. - 24. mars 1999 .	Sámediggeráđđi meannudii prográmmaeavttuhusa čoahkkimisttis 1999 njukčamánu 22.-24. b. .
Samtidig som arbeidet mellom Sametingene om et felles program pågikk deltok Sametinget - og fortsetter å delta - i Norges arbeid med innhold og strategier for interregsamarbeidet ( interreg III ) .	Oktanaga Sámedikkiid gaskasaš bargguin oktasaš prográmma birra lei Sámediggi mielde — ja áigu ain searvat — Norgga bargui interregovttasbarggu sisdoaluin ja strategiijaiguin ( Interreg III ) .
2.3 Sametingets arbeid med saker i arktisk råd med tilstøtende urfolksspørsmål	2.3 Sámedikki bargu Arktalaš ráđi áššiiguin guoskevaš eamiálbmotáššiiguin
2.3.1 Ministermøte i Arktisk råd	2.3.1 Arktalaš ráđi ministariidcoahkkin
Ministermøtet i Arktisk råd 17.-18.09. 1998 besluttet å etablere et program for bærekraftig utvikling i Arktisk , som også inneholder et urfolksprosjekt .	Arktalaš ráđi ministariidčoahkkin 17.-18.09. 1998 mearridii ásahit Arktisa ceavzi ovdáneami prográmma , man oassin maid lea eamiálbmotprošeakta .
I denne sammenheng har Norge besluttet å organisere tre internasjonale arbeidgrupper henholdsvis om energi og mineralressurser , forvaltning av marine fiskerier og ferskvannsfiske , samt reindrift .	Dan oktavuođas lea Norga mearridan organiseret golbma riikkaidgaskasaš bargojoavkku energiija ja minerálaresurssaid birra , mearraguollebivddu ja sáivaguollebivddu birra , ja dasto velá boazodoalu birra .
Sametingsrådet har i møte 22. - 24. mars 1999 behandlet saken og vedtatt at Sametinget vil kunne delta i styringsgruppen for utforming av Norges politikk for en bærekraftig utvikling i Arktisk , forutsatt tilstrekkelige ressurser .	Sámediggeráđđi lea čoahkkimisttis 1999 njukčamánu 22.-24. b. meannudan ášši ja mearridan ahte Sámediggi sáhttá leat mielde stivrenjoavkkus mii galgá hábmet Norgga politihka ceavzi ovdáneami birra Arktisas jos oažžu doarvái resurssaid .
Når det gjelder forutsetningen om Sametingets deltakelse i finansiering av koordinatoren for dette arbeidet , viser Sametinget til at spørsmålet reiser en problemstilling av prinsipiell karakter i forholdet mellom Sametinget og de statlige myndigheter når det gjelder finansiering .	Eavttu dáfus mii dadjá ahte Sámediggi galgá leat mielde ruhtadeamen olbmo gii koordinere dán barggu , čujuha Sámediggi ahte ášši divvu prinsihpalaš gažaldaga Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid gaskavuhtii ruhtademiid oktavuođas .
Sametinget ønsker å drøfte dette nærmere med Utenriksdepartementet før tinget fatter en endelig beslutning med hensyn til koordinatoren .	Dán gažaldaga dáhttu Sámediggi guorahallat dárkileabbot Olgoriikkadepartemeanttain ovdal go loahpalaččat mearrida maidege koordináhtora hárrái .
2.3.2 Rundebordskonferanse om statene og urfolksparlamenter	2.3.2 Birrabeavddekonferánsa stáhtaid ja eamiálbmotparlameanttaid birra
Visepresident Ragnhild L. Nystad deltok 15.03 - 19.03.99 på Rundebordskonferanse i Moskva om statene og urfolksparlamenter .	Várrepresideanta Ragnhild L. Nystad lei 15.03 - 19.03.99 mielde birrabeavddekonferánssas Moskvas stáhtaid ja eamiálbmotparlameanttaid birra .
Visepresidenten informerte om Sametingets rolle og funksjon , forholdet til Statens myndigheter og om Sametingets fremtidige forventninger .	Várrepresideanta muitalii Sámedikki rolla ja doaimma birra , gaskavuođa birra stáhta eiseválddiide ja boahtteáiggi vuordámušaid birra .
2.4 Hellemoprosjektet - videreføring	2.4 Hellemoprošeakta — joatkka
Sametingspresident Sven-Roald Nystø og kontorsjef Per A. Bær i Samisk næringsråd avholdt 06.04.99 møte med prosjektgruppa for Hellemoprosjektet om eventuell videreføring av Hellemoprosjektet .	Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø ja Sámi ealáhusráđi kanturhoavda Per A. Bžr doalaiga 06.04.99 čoahkkima Hellemoprođeavtta prođeaktajoavkkuin Hellemoprođeavtta vejolađ joatkka birra .
Prosjektgruppen for Hellemoprosjektet har 23.04.99 forslått Hellemoprosjektet videreført i to nye år , 2000 - 2001 når prosjektperioden utløper i 1999 .	Hellemoprošeavtta prošeaktajoavku lea 23.04.99 eavttuhan joatkit Hellemoprošeavtta velá guokte jagi , 2000 - 2001 , go prošeaktaáigodat nohká 1999:s .
Sametingsrådet har i sitt møte 26.-28. april 1999 sluttet seg til dette forslaget .	Sámediggeráđđi lea čoahkkimisttis 1999 cuoŋománu 26.-28. b. guorrasan dán eavttuhussii .
2.5 Forskrift til opplæringsloven - høring	2.5 Oahpahuslága láhkaásahusat — gulaskuddan
Sametingsrådet har gitt en høringsuttalelse til Kirke- , utdannings- og forsknings-departementets forslag vedrørende forskrift til opplæringsloven .	Sámediggeráđđi lea buktán cealkámuša Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta eavttuhan láhkaásahusaide .
Sametingsrådet v / viseperesident Ragnhild L. Nystad har også bedt om et møte med Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet før forskriften fastsettes .	Várrepresideanta Ragnhild L. Nystad lea maid dáhtton čoahkkima Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanttain ovdal go láhkaásahus mearriduvvo .
2.6 Sammenslåing av Statens landbruksbank og SND	2.6 Stáhta eanadoallobáŋkku ja SND:a ovttastupmi
Sametingsrådet har i sitt møte 22. -24. mars 1999 behandlet saken om sammenslåing av Statens landbruksbank og SND .	Sámediggeráđđi lea čoahkkimisttis 1999 njukčamánu 22. -24. b. meannudan ášši stáhta eanadoallobáŋkku ja SND:a ovttastumi birra .
Sametinget ser det som naturlig at samarbeid og samordningen av ressurser som har skjedd mellom Statens landbruksbank og Sametinget videreføres i den nye organiseringen av SLB under SND .	Sámediggi atná lunddolažžan ahte ovttasbargu ja resurssaid heiveheapmi mii lea dáhpáhuvvan stáhta eanadoallobáŋkkus ja Sámedikkis jotkojuvvo SLB:a ja SND:a ođđa organiseremis .
2.7 Organisering av Sametingets underliggende råd - gjennomgang	2.7 Sámedikki vuollásaš rádiid organiseren — guorahallan
2.8 Andre saker	2.8 Eará áššit
FN Permanent Forum for urfolk - mulig opprettelse	Eamiálbmogiid bissovaš forum ON:s — vejolaš ásaheapmi
Det ble 15.02 - 19.02.99 avholdt møte i Geneve om mulig opprettelse av et permanent forum for urfolk i FN-systemet .	15.02 - 19.02.99 dollojuvvui čoahkkin Geneves eamiálbmogiid bissovaš foruma vejolaš ásaheami birra ON-vuogádagas .
Førstekonsulent Gro Dikkanen deltok i delegasjonen til Norge .	Vuosttaskonsuleanta Gro Dikkanen lei mielde Norgga delegašuvnnas .
De nordiske stater arbeider aktivt for en slik opprettelse .	Davviriikkalaš stáhtat barget aktiivvalaččat dákkár foruma ásahemiin .
Det gjenstår fortsatt endel spørsmål , bl.a hvem som skal delta og hvilket nivå forumet skal ha .	Leat ain máŋga gažaldaga báhcán vástitkeahttá , ea.ea. gii galgá leat mielde ja makkár dássi forumis galgá leat .
Forvaltning av skjelettmaterialet ved Anatomisk Institutt ved Universitet i Oslo	Oslo universitehta anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid hálddašeapmi
Visepresident Ragnhild L. Nystad avholdt 12.03.99 møte med instituttbestyrer professor Ole Petter Ottersen og ledelsen ved universitetet i Oslo .	Várrepresideanta Ragnhild L. Nystad lei 12.03.99 čoahkkimis instituhta jođiheddjiin professor Ole Petter Ottersen ja Oslo universitehta njunnožiiguin .
Tema for møtet var forvaltningen av skjelettmaterialet , den samiske delen , i De Schreinerske samlinger .	Čoahkkima fáddán lei dákteriggeávdnasiid sámi oasi hálddašeapmi Schreinera vuorkkás .
Lederen for instituttet fremførte insituttets beklagelse for to forhold .	Instituhta jođiheaddji šállošii instituhta bealis guokte dáhpáhusa .
Han innrømmet at instituttets handtering av Mons Sombys hodeskalle var lite fleksibelt og burde vært utlevert langt tidligere .	Son mieđihii ahte instituhtta ii lean doarvái dávgasit gieđahallan Mons Somby oaiveskálžžu ja livččii galgan dan addit ollu ovdal .
Desverre ble det fokusert på gale aspekter i saken .	Dađi bahábut deattuhuvvojedje boasttu bealit dán áššis .
Man ble enige om å få etablert praktiske ordninger som sikrer at materialet blir behandlet i overenstemmelse med retningslinjene som fastsettes og slik at Sametingets innflytelse kan gjøres gjeldende .	Lei ovttamielalašvuohta ásahit geavatlaš ortnegiid mat sihkkarasttášedje ahte ávdnasat gieđahallojuvvojit mearriduvvon njuolggadusaid mielde ja nu ahte Sámediggi beassá leat mielde váikkuheamen .
Sametingsrådet har i tillegg behandlet klagesaker og saker til dette plenumsmøtet .	Sámediggeráđđi lea dasto vel meannudan váidalusáššiid , ja áššiid dán dievasčoahkkimii .
Oppnevninger	Nammadeamit
3.1 Verdikommisjonens prosjektgruppe for samiske verdispørsmål	3.1 Árvokommišuvnna sámi árvogažaldagaid prošeaktajoavku
Samuel John Anti , Ann-Hjørdis Nilsen , Stig Gællok , Eli Kappfjell , Nils Bjørnar Aslaksen og Anne Lise Josefsen er oppnevnt som medlemmer til Verdikommisjonens prosjektgruppe for samiske verdispørsmål .	Samuel John Anti , Ann-Hjørdis Nilsen , Stig Gælok , Eli Kappfjell , Nils Bjørnar Aslaksen ja Anne Lise Josefsen lea nammaduvvon Árvokommišuvnna sámi árvogažaldagaid prošeaktajoavkku lahttun .
3.2 Varamedlem i Samisk språkråd	3.2 Sámi giellaráđi várrelahttu
Aasta Granefjell Pentha er oppnevnt som nytt varamedlem i Samisk språkråd for perioden 1998-2001 .	Aasta Granefjell Pentha lea nammaduvvon ođđa várrelahttun Sámi giellaráđđái 1998-2001 áigodahkii .
3.3 Samisk kirkeråd	3.3 Sámi girkoráddi
Anne Berit Gaup Skum , Maze er oppnevnt som representant til Samisk kirkeråd for perioden 1999-2002 .	Anne Berit Gaup Skum , Máze , lea nammaduvvon lahttun Sámi girkoráđđái 1999-2002 áigodahkii .
Kunngjøring av nye saker - Oppfølging	Odda áššiid diediheapmi — cuovvuleapmi
Sametingsrådets kommentarer til nye saker som ble oversendt Sametingsrådet for videre behandling fra Sametingets plenumsmøte 23. - 26. februar 1999 , fremgår i det følgende :	Sámediggeráđi mearkkašumit ođđa áššiide maid Sámedikki dievasčoahkkin 1999 guovvamánu 23. - 26. b. sáddii Sámediggeráđđái viidásit meannudeapmái , oidnojit dás :
Forslag 1 Forskrifter til opplæringsloven - Høring 15. april	Eavttuhus 1 Oahpahuslága láhkaásahusat — gulaskuddan cuoŋománu 15. b. .
Jf. pkt. 2.5 .	Gč. čuo. 2.5 .
Forslag 2 Reduksjon i statens bensinavgift på drivstoff i utkantstrøkene	Eavttuhus 2 Stáhta bensindivvadiid geahpedeapmi boaittobealguovlluin
Sametingsrådet kan ikke prioritere denne saken p.g.a kapasitetsproblemer .	Váilevaš bargonávccaid geažil ii sáhte Sámediggi prioriteret dán ášši .
Forslag 3 « Tradisjonelle samiske fiskerettigheter i Grasmyrskogen på Senja »	Eavttuhus 3 Árbevirolaš sámi guolástanvuoigatvuodat Grasmyrskogen nammasaš báikkis Sáccás
Sametingsrådet har foreløpig ikke hatt kapasitet til å prioritere saken .	Sámediggeráđis eai leat vuos leamaš bargonávccat prioriteret dán ášši .
Forslag 4 « Fylkesmannens vurdering av ansettelsesreglement vedtatt av Tana kommune 17.06.97 » .	Eavttuhus 4 Fylkkamánni árvvoštallan Deanu gieldda 17.06.97 mearridan virgáibidjannjuolggadusain
Sametingsrådet har foreløpig ikke hatt kapasitet til å prioritere saken .	Sámediggeráđis eai leat vuos leamaš bargonávccat prioriteret dán ášši .
Forslag 5 Rovdyrsituasjonen	Eavttuhus 5 Boraspiredilálašvuohta
Sametingsrådet har foreløpig ikke hatt kapasitet til å prioritere saken med nye initiativ overfor sentrale myndigheter .	Sámediggeráđis eai leat vuos leamaš bargonávccat prioriteret dán ášši ođđa initiatiivvaiguin guovddáš eiseválddiid ektui .
Rovviltsituasjonen blir forøvrig tatt opp i plenumssakene 18/99 og 23/99 .	Boraspiredilálašvuohta namuhuvvo muđui dievasčoahkkináššiin 18/99 ja 23/99 .
Forslag 6 ILO-Konvensjonen nr. .	Eavttuhus 6 ILO-Konvenšuvdna nr. .
Sametingsrådet har foreløpig ikke hatt kapasitet til å prioritere saken .	Sámediggeráđis eai leat vuos leamaš bargonávccat prioriteret dán ášši .
Forslag 7 Samiske elevers rett til høyere utdanning	Eavttuhus 7 Sámi ohppiid vuoigatvuohta váldit alit oahpu
Sametingsrådet har foreløpig ikke hatt kapasitet til å prioritere saken .	Sámediggeráđis eai leat vuos leamaš bargonávccat prioriteret dán ášši .
Møter og representasjoner	Coahkkimat ja ovddasteamit
5.1 Felles møte mellom Sametinget og Finnmark fylkesting om NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur	Finnmárkku fylkkadikki ja Sámedikki oktasaš čoahkkin NAČ 1997:4 Sámi kultuvrra luondduvuođu birra
Det ble 6.05.99 avholdt et fellesmøte mellom Sametinget og Finnmark fylkesting vedrørende samerettsutvalgets innstilling .	06.05.99 dollojuvvui Sámedikki ja Finnmárkku fylkkadikki oktasaščoahkkin sámi vuoigatvuođalávdegotti birra .
I tillegg til medlemmene fra Sametingsrådet deltok leder for Sametingets høringsutvalg Ole Henrik Magga og gruppelederne i Sametinget .	Lassin Sámediggeráđi lahtuide ledje Sámedikki joavkojođiheaddjit ja Sámedikki gulaskuddanlávdegotti jođiheaddji Ole Henrik Magga mielde .
Sametingspresident Sven-Roald Nystø og fylkesordfører Evy Ann Midthun orienterte om de respektive organers behandling av høringen .	Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø ja fylkkasátnejođiheaddji Evy Ann Midthun muitaleigga dán guovtti orgána gulaskuddanmeannudeami birra .
Fylkeskommunen komitebehandler utredningen i fylkesutvalget .	Fylkkagieldda komitéa meannuda čielggadusa fylkkalávdegottis .
Fylkesutvalget skal ha sitt møte 25.05.99 .	Fylkkalávdegotti čoahkkin lea 25.05.99 .
Fylkestinget behandler saken med fylkesutvalgets innstilling i juni d.å. .	Fylkkadiggi meannuda ášši fylkkalávdegotti árvalusain dán jagi geassemánus .
Fylkesordføreren ønsker at Sametinget er til stede under fylkestingets behandling .	Fylkkasátnejođiheaddji háliidivččii Sámedikki leat das go fylkkadiggi meannuda ášši .
5.2 Barentsrådets sjette Utenriksministermøte	Barentsráđi guđát olgoriikkaministerčoahkkin
Barentsrådet avholdt sitt sjette Utenriksministermøte 4. - 5. mars 1999 i Bodø .	Barentsráđđi doalai guđát olgoriikkaministerčoahkkima 1999 njukčamánu 4.-5. b. .
President Sven-Roald Nystø deltok i den norske delegasjonen til møtet .	Presideanta Sven-Roald Nyst¸ lei mielde čoahkkima Norgga delegađuvnnas .
Det norske formannskap i Barentsrådet ble avsluttet med Rådets sjette møte .	Barentsráđi Norgga ovdagoddi loahpahuvvui ráđi guđát čoahkkimiin . Ráđi ovdagoddi sirdojuvvui Supmii .
Møtet vedtok ellers programmer for utveksling av studenter og for samarbeid i helsesektoren .	Čoahkkin mearridii muđui studeantalonohallanprográmma ja dearvvasvuođaovttasbargoprográmma .
5.3 Nordisk Råds Barents Parlametarikerkonferanse	5.3 Davviriikkaid ráđi Barents Parlametarihkárkonferánsa
Visepresident Ragnhild L. Nystad deltok 7.04.99 på Nordisk Råds Barents Parlamentarikerkonferanse i Alta .	Várrepresideanta Ragnhild L. Nystad lei 7.04 . Davviriikkaid ráđi Barents Parlametarihkárkonferánssas Álttás .
Visepresidentetn redegjorde for urfolkenes situasjon i Barentsregionen .	Várrepresideanta čilgii Barentsregiovnna eamiálbmogiid dili .
Urfolkenes språklige , kulturelle og samfunnsmessige rettigheter ble trukket fram i ulike sammenheng på konferansen .	Eamiálbmogiid gielalaš , kultuvrralaš ja servodatlaš vuoigatvuođat guoskkahuvvojedje konferánssas iešguđetlágan oktavuođain .
5.4 Møte med Kommunal- og regionalministeren	5.4 Coahkkin Gielda- ja guovluministeriin
President Sven-Roald Nystø avholdt møte med statsråd Odd Roger Enoksen 11.05.99 .	Presideanta Sven-Roald Nyst¸ lei čoahkkimis stáhtaráđđi Odd Roger Enoksen:iin 11.05.99 .
Temaet for møtet var Stortingsmeldingen om Sametingets virksomhet .	Čoahkkima fáddán lei stuorradiggedieđáhus Sámedikki doaimma birra .
5.5 Møte med Statssekretær Strømmen i utenriksdepartementet	5.5 Coahkkin Olgoriikkadepartemeantta stáhtacálli Strømmen:iin
President Sven-Roald Nystø avholdt møte med statssekretær Wegger Strømmen 11.05.99 .	Presideanta Sven-Roald Nyst¸ lei čoahkkimis stáhtačálli Wegger Str ¸mmen:iin 11.05.99 .
Temaet for møtet var arbeidet med FNs urfolkserklæring .	Čoahkkima fáddán lei bargu ON:a eamiálbmotjulggaštusain .
Strømmen ga signaler om at en fra norsk side nå ville ha en aktiv rolle i dette arbeidet .	Strømmen dovddahii ahte Norgga bealis dál áigot aktiivvalaččat bargat dáinna áššiin .
5.6 Møte med fylkesmannen i Finnmark	5.6 Coahkkin Finnmárkku fylkkamánniin
Sametingspresident Sven-Roald Nystø har avholdt et møte med fylkesmannen i Finnmark , Gunnar Kjønnøy .	Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø lea doallan čoahkkima Finnmárkku fylkkamánniin , Gunnar Kjønnøy .
Se forøvrig eget vedlegg om møter og representasjoner .	Geahča muđui sierra mildosa čoahkkimiid ja ovddastemiid birra .
Vedlegg :	Mildosat :
— Oversikt over møter og representasjoner 9. februar - 18. mai 1999— Sametingsrådets møtebok 2/99 og 3/99	Čoahkkimat ja ovddasteamit 1999 guovvamánu 9. b. rájes miessemánu 18. b. rádjai .
Tillegg til sak 15/99 Sametingsrådets beretning om virksomheten - Arbeidet med samisk mediaplan	Sámediggeráđi čoahkkingirjjit 2/99 ja 3/99 Lasáhus Sámediggeráđi diedáhussii :
Representanten Steinar Pedersen har i brev av 20.05.99 bedt om en nærmere redegjørelse om arbeidet med samisk mediaplan .	Bargu Sámi mediijaplánain Áirras Steinar Pedersen lea 25.05.99 reivves bivdán čilget lagabuidda sámi mediijaplánabarggu .
Det forrige Sametingsråd gjorde i sak R 21/97 følgende vedtak :	Ovddit Sámediggeráđđi dagai čuovvovaš mearrádusa áššis R 21/97 :
Sametinget vil igangsette utarbeidelse av en samisk mediaplan .	Sámediggi áigu ráhkadišgoahtit sámi mediaplána . Plánabarggu mandáhta - árvalus :
Mandat for planarbeidet - utkast :	Kártet ja defineret sámi mediaid ,
kartlegge og drøfte de problemer og utfordringer samisk media står overfor , både med hensyn til rammebetingelser som finansiering , eierstruktur , etikkforvaltning m.v. .	kártet ja guorahallat dáid váttisvuodaid ja hástalusaid mat gusket sámi mediade , ii dušše doaimmaid ja rámmaeavttuid ektui , muhto maiddái ruhtadeami , eaiggádatstruktuvrra , etihka hálddašeami jna. ektui .
med bakgrunn i kartleggingen og Sametingets målsetting om daglig samiskspråklig medietilbud , foreslå tiltak ,	kártema ja Sámedikki mihttomeari ; beaivválaš sámegiel mediafálaldagat , vuođul eavttuhit doaimmaid ,
vurdere Sametingets rolle i samisk mediepolitikk , inkl. pressestøtteordningen , og	árvvoštallat Sámedikki saji sámi mediapolitihkas , maiddái preassadoarjjaortnega oktavuođas , ja
vurdere økonomiske og administrative konsekvenser av utvalgets forslag .	árvvoštallat lávdegotti eavttuhusaid ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid .
Det oppnevnes et utvalg til å forestå planarbeidet .	Dán plánabarggu cadaheapmái nammaduvvo lávdegoddi .
Utvalget bør bestå av fem medlemmer , hvorav to representanter utpekes av bransjen ( f.eks. SÁLAS , NJ ) .	Lávdegottis galget leat vihtta lahtu , main guoktása nammada suorgi ( omd. SÁLAS , NJ ) .
Forslaget til mandat og sammensetting av utvalget sendes til berørte parter for uttalelse .	Lávdegotti mandáhta ja coakkáduseavttuhus sáddejuvvo guoskevaš beliide cealkámuša várás .
Sametinget fastsetter mandatet og oppnevner utvalget når finansieringen er klar .	Sámediggi mearrida mandáhta ja nammada lávdegotti go ruhtadeapmi lea cielggas .
I brev av 10. april 1997 søkte Sametinget Kulturdepartementet om tilskudd i alt kr. 567 810,- til utarbeidelse av en samisk medieplan .	Cuoŋománu 10. b. 1997 reivves ozai Sámediggi Kulturdepartemeanttas 567.810,- kruvdnosaš doarjaga sámi mediijaplána ráhkadeapmái .
Etter gjentatte purringer , både skriftlig og muntlig , ga Kulturdepartementet i brev av 6. juli 1998 et tilsagn om tilskudd kr. 300 000,- til å foreta en kartlegging og definisjon av samiske medier jf pkt. 1 i utkast til mandat .	Ollu gerddiid fertiimet sihke čálalaččat ja njálmmálaččat vuorjat ovdal go oaččuimet vástádusa Kulturdepartemeanttas , ja suoidnemánu 6. b. 1998 reivve bokte oaččuimet 300.000,- kruvdnosaš doarjaga sámi mediijaid kártemii ja meroštallamii , gč. mandáhta-árvalusa 1. čuoggá .
Forutsatt budsjettmessig dekning er departementet også innstilt på å bidra til å finansiere en konferanse om samiske medier når resultatene av kartleggingen foreligger .	Jos bušeahtas gávdno ruhta , de lea departemeanta lohpidan ruhtadit sámi mediijakonfereanssa go kártema bohtosat leat gárvásat .
Departementet forutsetter i tilsagnsbrevet at selve kartleggingen forutsettes foretatt av et uavhengig forsknings- og utredningsmiljø .	Departemeanta eaktuda juolludusreivves ahte ieš kártema dahká bealátkeahtes dutkan- ja čielggadanbiras .
Universitetet i Oslo- Institutt for medier og kommunikasjon har gjennom notat av 19.11.98 gitt en skisse på hvordan oppdraget kan løses .	Oslo universitehta - Medija- ja kommunikašuvdna Instituhtta lea 19.11.98 notáhtas árvalan movt barggu sáhtášii čađahit .
På grunnlag av denne skissen er det inngått en kontrakt 4. februar 1999 mellom Universitetet i Oslo og Sametinget om gjennomføring av oppdraget .	Dán árvalusa vuođul dahkkojuvvui guovvamánu 4. b. 1999 šiehtadus Oslo universitehta ja Sámedikki gaskka barggu čađaheami hárrái .
Sametingsrådet har ikke kontaktet samiske forskningsinstitusjoner m.h.t. å gjennomføre dette oppdraget .	Sámediggeráđđi ii leat váldán oktavuođa sámi dutkaninstitušuvnnaide dán barggu čađaheami ektui .
Rådet har ved å velge Universitetet i Oslo spesielt vektlagt :	Ráđđi lea bidjan deattu čuovvovažžii go lea válljen Oslo universitehta :
Universitetet har forskerkompetanse på media .	Universitehtas lea buorre mediijadutkangelbbolašvuohta .
Rådet har ikke kunnskap om at det finnes samisk forskerkompetanse på media . Oppdraget går ut på å gjennomføre kartlegging og definisjon av samiske medier på et objektivt grunnlag .	Mii guoská departemeantta eaktudeapmái bealátkeahtes dutkan- ja čielggadanbirrasa ektui , de ii leat ráđđi árvvoštallan dan erenoamážit válljedettiinis ásahusa mii galggai dahkat dán barggu .
Etter at Universitetet i Oslo har overlevert utredningen vil det videre arbeid kunne gjennomføres i denne rekkefølge :	Maŋŋá go Oslo universitehta lea buktán čielggadusa , de sáhtášii barggu viidáseappot čađahit čuovvovaš vuoruhusa mielde :
Avholde en konferanse om samiske medier .	Doallat konfereanssa sámi mediijaid birra
Utarbeide samisk mediaplan .	Ráhkadit sámi medijaplána
Avslutningsvis vil jeg bemerke at rådet har ikke kunnskap om at Universitetet i Oslo verken nytter eller har planer om å benytte vesentlige beløp til oversettelser av samiskspråklige tekster til norsk slik representanten Steinar Pedersen hevder i sin henvendelse til rådet .	Loahpas áigu ráđđi čujuhit ahte ráđi dieđu mielde ii áiggo Oslo universitehta geavahit ii ge leat geavahan ge ollu ruđaid sámegiel teavsttaid jorgaleapmái dárogillii . Ráđđi diehtá ahte gažaldatskovi gažaldagat ( sullii 15 gažaldaga ) galget jorgaluvvot davvi- , julev- ja máttasámegillii .
Vedlegg :	Mildosat :
Kopi av Sametingets brev av 10. april 1997 til Kulturdepartementet	Kopiija Sámedikki cuoŋománu 10. b. 1997 beaiváduvvon reivves Kulturdepartementii
Brev av 6. juli 1998 fra Kulturdepartementet - samisk medieplan - søknad om finansiering av planarbeidet	Suoidnemánu 6. b. 1998 beaiváduvvon reive Kulturdepartemeanttas - sámi medijaplána - ruhtaohcan plánabargui
Notat av 19.11.98 fra Universitetet i Oslo - kartlegging og definisjon av samiske medier - oppdrag .	Skábmamánu 19. b. 1998 beaiváduvvon notáhta Oslo universitehtas - sámi mediijaid kárten ja meroštallan - barggu čađaheapmi
Kontrakt inngått mellom Universitetet i Oslo og Sametinget , datert 4. februar 1999 .	Guovvamánu 4. b. 1999 dahkkon šiehtadus Oslo universitehta ja Sámedikki gaskka
Framdriftsrapport for perioden 01.02 - 13.04.99 for oppdraget - Universitetet i Oslo .	Bargoraporta áigodagas 01.02. - 13.04.99 plána ovddosguvlui - Oslo universitehta
Brev av 25.05.99 fra representanten Steinar Pedersen	Miessemánu 25. b. 1999 beaiváduvvon reive áirasis Steinar Pedersen
Vasskraftutbygging i Nordland	Lasáhus Sámediggeráđi diedáhussii :
Vi er fornøyd med at Sametingsrådet etter sterkt press fra SP ’ s sametingsgruppe nå endelig synes å ha tatt tak i saken .	Gáibádusa mas lea sáhka sáddagiin sámegillii oppalaš gáibádussan buot radio- ja TV-kanalaide main leat oppalašsáddehatgeatnegasvuoÐat , ii ábut guoÐÐit
Dersom ikke rådet allerede har sendt skriftlig krav om dette , må det gjøres snarest .	Sámediggeráđđi oaivvilda ja lea oaivvildan ahte sámegiella galgá gullot ja guldaluvvot etermediijain .
2.6 Sammenslåing av Statens landbruksbank og SND	Dát lea maiddái čujuhuvvon Oppalašsáddehatráđdái čoahkkimis .
SP ’ s sametingsgruppe vil av den grunn advare mot en sammenslåing av Statens landbruksbank og SND .	son ii leat áibbas gal vuostá sirret radio ja TV go lea sáhka gáibádusas sáddagiid birra sámegillii .
Dette må derfor gjenspeiles i den fremtidige organisering av Sametingets underliggende råd . Kap. 4 Oppfølging av nye saker	Son čujuhii dattetge ahte nuorat olbmot erenoamážit háliidit guldalit P 3 ja P 4 kanálaid , ja dáin kanálain lea danne garra váikkuhanfápmu nuoraide .
Det er meget kritikkverdig at Sametingsrådet ikke har prioritert SP ’ s krav om å klage på fylkesmannens negative holdning til ansettelsesreglene som Tana kommune har vedtatt .	Sámediggeráđđi čujuha ahte Oppalašsáddehatráđđi lea iežas raporttas dulkon dáid cealkámušaid nu ahte Sámediggi dáhtošii sihkkut gáibádusa sámegiela hárrái konsešuvdnaeavttuin .
Sametingsrådets nedprioritering av denne saken er merkelig all den tid saken er av stor prinsipiell betydning for samisk språk som likeverdig språk med norsk språk .	Dát ii leat riekta dulkon , ja Sámediggi lea 21.05.99 reivves Oppalašsáddehatráđđái čujuhan dan . Sámediggeráđđi áigu boahtte ráđđečoahkkimis geassemánu loahpas meannudit Oppalašsáddehatráđi raportta ollásit .
Den samiske læremiddelsituasjonen	Mielddus : Várrepresideantta 21.05.99 reive
Etter at Sametinget har fått en egen representant i forhandlingsutvalget , har det vært merkverdig stille om saken .	Ovddiduvvon evttohusat ja mearkkašumit Mearkkašupmi 1 , Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Nils Henrik Måsø :
Etermedia - konsesjonsvilkår	2.1 Čázádathuksen Norlánddas
Vi er gjennom media blitt kjent med at representanter fra rådet har hatt møte med sentrale aktører om konsesjonsvilkår for etermedia .	Mii leat duhtavaččat go Sámediggeráđđi maŋŋá go Guovddášbellodaga sámediggejoavku lea bidjan garra deattu , orru beroštisgoahtán áššis .
Det vil være viktig at Sametingets tidligere krav om samisk språk ikke blir utvannet i konsesjonsvilkårene . Merknad 2 , Steinar Pedersen , APs sametingsgruppe :	Guovddášbellodaga sámediggejoavku vuordá ahte ráđđi čuovvu dárkilit ášši ovdáneami , ja gáibida ollislaš ja ođđa váikkuhusiskkadan-čielggadeami mii dávista Plána- ja huksenlága ođđa mearrádusaide sámi kultuvrra ja servodatdiliid birra .
Kompetansefordeling mellom Sametingets plenum , sametingsrådet og de underliggende råd	Jos ráđđi ii juo leaš sádden čálalaš gáibádusa dán birra , de ferte dahkat dan farggamusat .
Arbeiderpartiets gruppe vil be om at sametingspresidenten avklarer noen prinsipielle spørsmål som gjelder forholdet mellom sametingsrådet og plenum , og sametingsrådet og de underliggende råd .	Mii leat dattetge veaháš balus dan geažil go ráđđi nu maŋŋit lea bargaboahtán áššiin , ja áigut dán oktavuođas čujuhit ahte Guovddášbellodaga sámediggejoavku ovddidii ášši Sámedikki dievasčoahkkimis sullii beannot jagi dassá .
Blant annet ble det brukt uttrykk som kunne oppfattes som at det var rådet og presidenten som egentlig fastsetter politikken på dette området .	Lea dehálaš , jos de liikká ovttastahtto , ahte eanadoalloealáhusas šaddá ovddastus SND:a stivrejeaddji orgánain . 2.7 Sámedikki vuollásaš ráđiid organiseren - geahčadeapmi
Videre kan det være ønskelig å få en avklaring på hvilken fullmakt sametingspresidenten eller sametingsrådet har til på forhånd å bestemme at Samisk næringsråd skal bevilge midler til bestemte formål .	Guovddášbellodaga sámediggejoavkku prinsihpalaš oaidnu lea ahte buot barggut Sámedikkis galget dahkkot dainna lágiin ahte olbmuide addo vejolašvuohta čuovvut barggu ja lea vejolašvuohta váikkuhit daid mearrádusaid mat dahkkojit .
Etter presidentens uttaleleser satt Arbeiderpartiets sametingsgruppe med det inntrykket at sametingspresidenten eller sametingsrådet bestemmer over Samisk næringsråd .	Lea hirbmat váidalahtti go Sámediggeráđđi ii leat prioriteren Guovddášbellodaga gáibádusa ahte váidalit fylkkamanni negatiivvalaš guottuid bargiidnjuolggadusaide maid Deanu gielda lea mearridan .
Såvidt man kjenner til , er denne problematikken også kjent fra tidligere . Omprioritering av reisevirksomhet til fordel for politisk arbeid	Lea imaš go Sámediggeráđđi ii leat prioriteren dán ášši vaikko das lea stuorra prinsihpalaš mearkkašupmi sámegillii , mas lea seamma árvu go dárogielas .
Det synes ut fra dette som om sametingsrådet legger liten vekt på de forslag som fremmes i plenum .	Dasto ohcalit maid ráđđi lea dahkan dainna maid Guovddášbellodat lea gáibidan sámi oahpponeavvodili buorideami ektui .
Dette vil nødvendigvis gå ut over mulighetene til å forestå det daglige politiske arbeidet .	Maŋŋá go Sámediggi lea ožžon ovddastusa šiehtadanlávdegottis , de lea leamaš imašlaš jaskat ášši birra .
Derfor er det nødvendig å gjøre noe med dette .	Dát ii boađe ovdan ráđi dieđáhusas . Bivdit čilgehusa .
Sametingsrådet ville kunne frigjøre betydelig kapasitet til politisk arbeid hvis man la opp til at også opposisjonen tar sin del av reise- og representasjonsvirksomheten .	Bargiidbellodaga joavku bivdá Sámedikki presideantta čilget muhtun prinsihpalaš gažaldagaid mat gusket oktavuhtii Sámediggeráđi ja dievasčoahkima , ja Sámediggeráđi ja vuollásaš ráđiid gaskka .
’ s gruppe vil derfor anmode sametingsrådet om en omlegging av praksisen i den retning vi her har antydet . Det vil bl.a. kunne bidra til at sametingsrådet kan ta seg av de sakene som reises under plenumssamlingene .	Sámi radio sáddagiin njukčamánu 25. ja 26. b. dán jagi gullui ahte Sámedikki presideanta lea čoahkkimis Sáččas lohpidan ruđaid sámi kulturvissui doppe — vaikko ii gávdno makkárge formalalaš dievasčoahkkin- , Sámediggeráđi dahje Sámi ealáhusráđi mearrádus .
Bruk av samemanntallet I den senere tid har det vært et tilfelle der Narvik kommune har brukt samemanntallet i sin saksbehandling i forbindelse med samiske stedsnavn på kart .	Mii gal dieđusge eat vuostálastte sámi kulturviesuid ásaheami namuhuvvon guovllus , muhto baicce jearrat makkár váldi Sámedikki presideanttas lea doaibmat dainna lágiin ahte dan sáhttá áddet spiehkastahkan dan prioriterenlisttus maid dievasčoahkkin lea mearridan .
’ s sametingsgruppe vil med dette spørre hva sametingsrådet mener om en slik bruk av samemanntallet .	Earret eará daddjui nu ahte sáhtii áddet dainna lágiin ahte ráđđi ja presideanta dat rievtti mielde mearridit politihka dán suorggis .
Vi ber sametingsrådet innhente uttalelse fra Datatilsynet angående bruk av samemanntallet , sett ut i fra de konsesjonsvilkårene som ble pålagt ved opprettelse av samemanntallet .	Dasto soaittášii buorre diehtit makkár fápmudus Sámedikki presideanttas dahje Sámediggeráđis lea ovdagihtii mearridit ahte Sámi ealáhusráđđi galgá juolludit ruđaid dihto ulbmiliidda .
Det vises til Arbeiderpartiets sametingsgruppes brev til sametingsrådet av 25.05.99 vedr .	Dán lágan jáhkku bázii presideantta cealkámušain dán ášši oktavuođas .
allmennkringkastingsrådets ønske om å oppmyke kravet til sendinger på samisk i alle kanaler , jfr. vedlegg .	Dađi mielde go diehtit , de lea dát váttisvuohta vuhtton ovdal ge . Mátkkiid earáláhkái prioriteren ávkin politihkalaš bargui
Arbeiderpartiets sametingsgruppe er redd for at den positive utviklingen av samisk språk vil få et kraftig tilbakeslag hvis man i fremtiden slakker på konsesjons-kravene .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea fuomášan maiddái ahte Sámediggeráđis ii leat leamaš dilli dahkat maidege ovttain ge čieža áššiin mat ovddiduvvojedje mannán dievasčoahkkimis .
Arbeidet med samisk mediaplan	Min mielas ii leat dát geavahus nu oiddolaš .
Det vises til brev til sametingsrådet datert 25.05.99 om arbeidet med samisk mediaplan , der det stilles spørsmålstegn ved hvordan sametingsrådet har gått fram i utvelgelsen av forsknings-institusjon i forbindelse med dette arbeidet .	Ii leat leamaš dilli meannudit nu dehálaš ášši ge go Deanu gieldda bargiidnjuolggadusaid , vaikko dat go fylkamanni hilgu giellagáibádusaid bargiidnjuolggadusain lea okta dain vearrámus daguin sámelága giellanjuolggadusaid vuostá dán rádjai , ja nu maiddái sámegiela árvvu vuostá almmolaš oktavuođain .
Et sentralt spørsmål i denne forbindelse er i hvilken grad man har vektlagt samisk språkkompetanse , og hvorfor samiske forskningsinstitusjoner ikke er inne i bildet .	Mii registreret ahte dan seammás go daddjo ahte ii leat dilli bargat daiguin áššiiguin mat dievasčoahkkimis leat ovddiduvvon , lea Sámedikki presideanta ja ráđi lahtut leamaš hirbmat ollu jođus .
Evaluering av Reform 94 Det pågår for øyeblikket en evaluering av Reform 94 .	Dát čuohcá dieđusge vejolašvuođaide jođihit beaivválaš politihkalaš barggu .
Fremtidig fiske etter kongekrabbe	Danne lea ge dárbu dahkat juoidá dainna .
Kongekrabben som har invadert særlig de østligste fjordene i Finnmark , har skapt meget store vansker for de lokale fiskerne .	Okta mii dattetge čuohcá millii lea ahte politihkalaš mátkkit maidda Sámediggeráđđi measta ollásit okto searvá , šaddet ge hirbmat garra noađđin ráđđái .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe vil derfor be om at sametingsrådet jobber mot fiskeri-myndighetene for å få i stand en fiskeriavtale med Russland som tillater et større uttak av kongekrabben .	Sámediggeráđđi sáhtášii luvvet viehka ollu kapasitehta politihkalaš bargui jos sáddešii opposišuvnna ge muhtun mátkkiide ja ovddastusdoaimmaide . Dát dilli lea áibbas dohkketmeahttun .
Det er også viktig at de små samfunnene som er berørt av kongekrabben fortsatt får tildelt krabbekonsesjoner .	Dát váikkuhivččii nu ahte Sámediggeráđđi sáhtášii bargat daiguin áššiiguin mat ovddiduvvojit dievasčoahkkimiin .
Turistsatsing i Harvassdalen i Nordland	Sámi jienastuslogu geavaheapmi
Gjennom Interreg-prosjektet « Norgefararleden » tar reiselivsinteresser , i regi av Indre Helgeland Reiseliv , sikte på å etablere et turistanlegg i Harvassdalen i Nordland .	Maŋimuš áiggiid leat oaidnán ovtta ášši oktavuođas ahte Narviikka gielda lea geavahan sámi jienastuslogu go lea meannudan áššiid mat gusket sámi báikenamaide kárttain .
Det har lenge vært et gjerdeanlegg der , og det siste ble restaurert så seint som i fjor .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku jearrá dákko bokte maid Sámediggeráđđi oaivvilda go sámi jienastuslohku geavahuvvo ná .
Turistprosjektet og reindriftsutøvelsen er vanskelig å forene i dette området .	Lea go lohpi geavahit sámi jienastuslogu masa beare ?
Særlig viktig for reindriftsutøverne er det at en opprusting av fjellstua i området til overnattings- og oppholdssted for turister vil kunne medføre betydelig uro og forstyrrelser .	Bivdit Sámediggeráđi viežžat cealkámuša Datatilsynet:is sámi jienastuslogu geavaheami birra , daid konsešuvdnaeavttuid vuođul mat biddjojedje sámi jienastuslogu ásaheami oktavuođas .
Det er dessuten å frykte at turistnæringa også vil medføre en god del villcamping i området , noe som vil forverre situasjonen ytterligere for reineierne .	Čujuhit Bargiidbellodaga sámediggejoavkku 25.05.99 reivii Sámediggeráđđái Oppalašsáddehatráđi áigumušaid birra ložžet gáibádusa sámegiel sáddagiidda buot kanálain , gč. mildosa .
Både Børgefjell reinbeitedistrikt og områdestyret for reindrifta har gjort vedtak der man ber om at prosjektet stoppes inntil videre .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ballá čuohcat garrasit sámegiela positiivvalaš ovdáneapmái jos konsešuvdnagáibádusat boahtteáiggis ložžejuvvojit .
Samisk kulturminneråd har kontakta Statsskog og vist til avhendingsinstruksen som sier at Riksantikvaren skal kobles inn når statlige bygninger som er eldre enn 50 år skal avhendes .	Danne berre ge leat Sámedikki oaidnu dat ahte dáláš konsešuvdnagáibádusaid ferte doalahit , ja ahte dat kanálat mat eai deavdde konsešuvdnagáibádusaid fertejit fuolahit ahte ollašuhttet daid gáibádusaid farggamusat jos ain háliidit oažžut konsešuvnna .
Kulturminnerådet har bedt om at salg av fjellstua skal stilles i bero til verneverdien av anlegget er avklart .	Lea maiddái dehálaš ahte smávva servodagat maidda ruoššareabbá guoská , ain ožžot reabbákonsešuvnnaid .
Sametingsrådets beretning med merknader tas til etterretning .	Dalle dat livččii fas issoras stuorra vahágin lullisámi boazodollui .
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 38 tilstede .	38 áirasis ledje 38 čoahkis .
Saken ble avsluttet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Per Solli	Per Solli
Jarle Jonassen Steinar Pedersen	Jarle Jonassen Steinar Pedersen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Nils O. Nilsen Per Solli	Nils O. Nilsen Per Solli
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Egil Olli	Egil Olli
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Nystad
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Elin Sabbasen	Elin Mary Sabbasen
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Nystad
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Berit Ranveig Nilsen	Berit Ranveig Nilssen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus jienasteami maŋŋá lea ná :
Sametingsrådets beretning med merknader tas til orientering , jfr. pkt. III. votering .	Geahča čuo. III Jienasteapmi . Sámediggeráđi dieđáhus váldojuvvo diehtun .
Saken avsluttet 1. juni 1999 kl. 12.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 01. b. dii. 12.10 .
Sak 16/99 Spørsmål til Sametingsrådet i hht. forretningsorden § 11	Ášši 16/99 Gažaldagat Sámediggeráddái coahkkinortnega § 11 vuođul
Saken påbegynt 1. juni 1999 kl. 15.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 01. b. dii. 15.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
— Spørsmål fra representant Magnhild Mathisen , AP .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Magnhild Mathisen 21.05.99 gažaldat
— Spørsmål fra representant Amund Eriksen , Frie gruppa , innkommet 24.05.99	Friija joavkku Amund Eriksen 24.05.99 gažaldat
— Spørsmål fra representant Per Solli , AP . ’ s sametingsgr .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Per Solli 24.05.99 gažaldat
, innkommet 24.05.99 — Spørsmål fra representant Marie Th. N. Aslaksen , AP .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Marie Therese N. Aslaksen 19.05.99 gažalddat
— Spørsmål fra representant Amund Eriksen , Frie gruppa , innkommet 24.05.99	Friija joavkku Amund Eriksen 24.05.99 gažaldat
— Spørsmål fra representant Asbjørg Skåden , NSR .	NSR:a sámediggejoavkku Asbjørg Skåden 10.05.99 gažaldat
— Spørsmål fra representant Steinar Pedersen , AP .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen gažaldat
Innleverte spørsmål , svar og eventuelle forslag	Ovddiduvvon gažaldagat , vástádusat ja vejolaš evttohusat
Spørsmål fra Magnhild Mathisen , AP . ’ s sametingsgruppe :	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Magnhild Mathisen gažaldat :
Arbeiderpartiets sametingsgrupper ser svært positivt på Sametingets satsing på kvinnepolitiske saker og med arbeidet i forhold til likestillingssakene .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku oaidná hirbmat positiivalažžan Sámedikki áŋgiruššamiid nissonpolitihkalaš áššiiguin ja barggu dásseárvoáššiid ektui .
Det er derfor med stor forbauselse vi oppdager at stillingen som kvinnekonsulent er opphørt .	Imaštallat danne go oaidnit ahte nissonkonsuleantavirgi lea heaittihuvvon .
Sametinget skal ved dette plenum behandle likestillingsplanen , vi har også kvinner som satsingsområdet innenfor Sametingets handlingsplan for kyst- og fjordområder .	Sámediggi galgá dán dievasčoahkkimis meannudit dásseárvoplána , ja Sámedikki riddo- ja vuotnaguovlluid plánas lea mis áŋriruššansuorgin maiddái nissonolbmot .
Dette er også et området som vil berøre kvinner også innenfor andre primærnæringer .	Dát lea maiddái suorgi mii guoská nissonolbmuide maiddái eará vuođđoealáhusain .
Sametinget skal også lage en handlingsplan for de sørsamiske områdene .	Sámediggi galgá ráhkadit ráhkadit doaibmaplána maiddái lullisámi guovlluid várás .
- hvordan skal Sametinget følge opp disse satsingsområdene uten å ha en stilling som nettopp skal jobbe med de kvinnepolitiske sakene ?	Danne jearrat : movt áigu Sámediggi čuovvulit dáid áŋgiruššansurggiid go ii leat virgi mii bargá juste nissonpolitihkalaš áššiiguin ?
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ser med bekymring over at en viser så liten vilje til å satse på kvinnepolitiske sakene også sett ut i fra et distriktspolitisk ståsted .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku mielas ii leat gal aiddo suohtas oaidnit go čájehuvvo nu uhccán dáhttu áŋgiruššat nissonpolitihkalaš áššiiguin maiddái guovlopolitihkalaš beliid ektui .
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Spørsmålet fra representanten Magnhild Mathisen er kommet inn etter fristens utløp .	Áirasa Magnhild Mathisena gažaldat lea boahtán maŋŋá go áigemearri dievai .
Sametingsrådet viser likevel til at handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling blir tatt opp som sak 24/99 under plenumsmøte 31.05 til 04.06.99 .	Sámediggeráđđi čujuha dattetge ahte dásseárvodoaibmaplána sámi nissoniid diliin guovddážis meannuduvvo áššis 24/99 dán 31.05. - 04.06.1999 dievasčoahkkimis .
Representanten Magnhild Mathisens spørsmål vedrørende ressurser til oppfølging av planen blir besvart i sammenheng med behandling av saken .	Áirasa Magnhild Mathisena gažaldahkii mii guoská plána čuovvulanressurssaide vástiduvvo dán ášši meannudeami oktavuođas .
Spørsmål fra representant Amund Eriksen , Frie gruppa :	Friija joavkku Amund Eriksen gažaldat :
NORGE I KRIG !	NORGA SOAÐIS !
Vi opplever at vårt land er engasjert i en angrepskrig på Balkan .	Mii oaidnit ahte min riika lea soahtamin Balkanis .
Krigen reiser mange prinsipielle problemstillinger omkring :	Soahti bajida ollu prinsihpalaš čuolmmaid : Álbmotriekti ja ON:a sadji
Dette er spørsmål som vil kunne berøre den samiske befolkning og andre urbefolkninger .	Dát leat gažaldagat mat sáhttet guoskat sámi álbmogii ja eará eamiálbmogiidda .
Jeg er derfor forbauset over at Sametingsrådet ikke har markert sine synspunkter i saken .	Danne imaštalan ge go Sámediggeráđđi ii leat ovddidan oainnuidis áššái .
Jeg har heller ikke registrert at rådet har tatt noe initiativ overfor Regjeringen for å bidra til en forhandlingsløsning av konflikten .	In leat registreren dan ge ahte ráđđi livččii geahččalan šiehtadallat ráđđehusain gávdnan dihtii čovdosa riidui . Danne leat ge mus gažaldahkan Sámediggeráđđái :
Hva er Sametingsrådets holdning til krigen ?	Makkár oaidnu lea Sámediggeráđis dán soahtái ?
Vil Sametingsrådet ta initiativ for å bidra til en forhandlingsløsning ?	Áigu go Sámediggeráđđi dahkat maidege gávdnan dihtii čovdosa riidui ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametingsrådet engasjerer seg i internasjonalt arbeid for å styrke forståelse og solidaritet mellom urfolk .	Sámediggeráđđi bargá riikkaidgaskasaš áššiiguin nannen dihtii áddejumi ja solidaritehta eamiálbmogiid gaskka .
Dette er også i tråd med det som er vedtatt i Sametingsplan for perioden 1998-2001 ;	Dát dávista maiddái mearriduvvon Sámediggeplánii áigodahkii 1998-2001 :
Sametinget skal i planperioden fortsatt arbeide aktivt på den internasjonale arena .	Sámediggi áigu dán plánaáigodagas ain aktiivvalaččat bargat gaskariikkalaččat .
Sametinget skal innhente erfaringer fra den internasjonale urfolksutviklingen , samtidig som en nytter egen kompetanse i det internasjonale arbeidet .	Sámediggi ferte viežžat vásihusaid gaskariikkalaš eamiálbmotovdáneamis , ja dasto geavahit iežas gelbbolašvuođa gaskariikkalaš barggus .
Sametingsrådet slutter seg til representantens syn , om at krigen reiser en rekke prinsipielle spørsmål .	Sámediggeráđđi guorrasa áirasa oidnui , ahte soahti buktá albmosii máŋga prinsihpalaš gažaldaga .
Spesielt gjelder dette FN`s rolle som konfliktløser .	Erenoamážit dan saji ektui mii ON:s lea vuostálasvuođaid čoavdin .
Vi deler også representantens bekymring for en svekkelse av FN`s rolle i velferdssamfunnet , noe som også kan få negative konsekvenser for urfolk .	Mii maid ballat nugo áirras ge ahte ON:a sadji šaddá fuonit máilmmi servodagas , ja dat sáhttá váikkuhit negatiivvalaččat maiddái eamiálbmogiidda .
Sametingsrådets holdning er at krig ikke er akseptabel som metode for konfliktløsing .	Sámediggeráđi oaidnu lea ahte soahti ii leat dohkálaš vuohki čoavdit vuostálasvuođaid .
Dette er også i tråd med samenes tradisjoner .	Dát dávista maiddái sámiid árbevieruide .
Når det gjelder denne saken har Sametingsrådet lagt vekt på den humanitære siden og bevilget kr. 100.000,- til Røde Kors .	Mii guoská dán áššái , de lea Sámediggeráđđi deattuhan humanitáralaš beali ja juolludan 10.000,- kruvnnu Rukses Russii .
Sametingsrådet er glad for det engasjement som både det samiske og norske folk har vist når det gjelder å løse flyktningespørsmålet .	Sámediggeráđđi lea ilus dainna bargguin maid sihke sámi ja dáža álbmot lea dahkan báhtareaddjigažaldaga čoavdima ektui .
Rådet håper man raskt kommer til en forhandlingsløsning .	Ráđđi doaivu ahte fargga gávdnošii šiehtadusčoavddus .
Dette ønske vil det bli gitt uttrykk for ovenfor Utenriksministeren .	Dán sávaldaga áigut dovddahit olgoriikkaministarii .
Rådet har for øvrig ikke markert noe standpunkt i saken .	Ráđđi gal muđui ii leat čalmmustan oainnudis áššis .
Sametingets plenum kan om ønskelig , markere sitt standpunkt i saken .	Sámedikki dievasčoahkkin sáhttá jos dáhttu čalmmustit oainnus áššis .
Spørsmål fra representant Per Solli , AP .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Per Solli gažaldat :
FORPLIKTELSER SOM FØLGE AV OFFENTLIG STØTTE ?	MAKKÁR GEATNEGASVUOÐAT LEAT GO OAŽŽU ALMMOLAš DOARJAGA ?
Samisk utviklingsfond ( SUF ) bevilger midler til næringsutviklingsformål i de samiske områder .	Sámi ovddidanfoanda ( SOF ) juolluda ruđaid Sámi guovlluid ealáhusovddidanulbmiliidda .
Et felt som har vært viktig for SUF har vært å sikre fiskemottak i sjøsamiske området , for at fiskere kan levere fangster på hjemplasser .	Okta dehálaš suorgi mii lea leamaš dehálaš SOF:ii , lea sihkkarastit guollevuostáiváldinrusttegiid mearrasámi guovlluin , vai guolásteaddjit sáhttet vuovdit guliid ruovttubáikkis .
Man erfarer likevel at fiskebruk som SUF og andre offentlige instanser har bevilget betydelige midler til , likevel holdes stengt i viktige fiskesesonger .	Oaidnit dattetge ahte ollu guollevuostáiváldinrusttegat maid SOF ja eará almmolaš instánssat ruhtadit , eai dattetge leat rahpasat dehálaš guollebivdináigodagain .
Dermed er man like langt .	Nu leat ge seamma guhkkin .
På denne bakgrunn vil jeg spørre Sametingsrådet : Hvilke forpliktelser følger med støttebevilginger fra SUF ?	Dán vuođul leat ge mus čuovvovaš gažaldagat Sámediggeráđđái : Makkár geatnegasvuođat čuvvot SOF:a doarjjajuolludusaid ?
Hva kan gjøres for at tiltak som har fått støtte fra SUF følger opp intensjonen i støtten ?	Maid sáhttá dahkat vai doaibmabijuiguin maidda SOF lea juolludan doarjaga , čuovvoluvvojuvvojit doarjaga ulbmilat ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Vilkårene som settes ved tilsagn av midler fra Samisk næringsråd er knyttet til støtteobjektet som søker har søkt støtte til .	Jos biddjojuvvojit eavttut mat gusket dasa goas rusttegat galget leat doaimmas , de biddjojuvvojit sierra eavttut juolludusas ja sankšuvndadoaibmabijut čilgejuvvojit .
Planlegging og gjennomføring av selve driften blir utført av den enkelte bedrift .	Sámi ealáhusráđđái lea veadjemeahttun searvat ovttaskas rusttegiid doaimmaid proseassaide .
Når det gjelder drift av de enkelte anleggene vil det være en umulig oppgave for Samisk næringsråd å delta i disse prosessene .	Sámi ealáhusráđi geavahusa ja njuolggadusaid mielde leat eavttut devdojuvvon go čađahuvvon investeremat leat dahkkon .
Vilkår for utbetaling av lån : / tilskudd	Loanaid / doarjagiid máksineavttut :
Prosjektet skal være fullfinansiert før det igangsettes .	Prošeakta galgá leat ollásit ruhtaduvvon ovdal go dat álggahuvvo .
Støttemottaker må derfor dokumentere at restfinansieringen er løst før utbetalingen av støtte finner sted .	Doarjjavuostáiváldi galgá danne duođaštit ahte loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon ovdal go doarjja máksjojuvvo .
Tilsagn om lån og tilskudd er gitt under forutsetning av at finansieringsplanen som ligger til grunn for støttetilsagnet blir fulgt .	Loatna- ja doarjjajuolludusat leat addojuvvon dainna eavttuin ahte ruhtadanplána mii lea vuođđun doarjjajuolludussi čuvvojuvvo .
Dersom denne blir fraveket kan de gitte tilsagn om støtte endres før utbetaling blir foretatt .	Jos dás spiehkastuvvo , de sáhttá addojuvvon doarjja rievdaduvvot ovdal go dat máksojuvvo .
Dersom støttemottaker ønsker å foreta endringer i en investeringsplan som ligger til grunn for støttetilsagnet , må det søkes om godkjenning før endringene gjennomføres .	Jos doarjjavuostáiváldi háliida rievdadit investerenplána mii lea vuođđun doarjjajuolludussii , de ferte ohcat dan dohkkehuvvot ovdal go rievdadusat čađahuvvojit .
Før tilskudd til etablering utbetales skal det bekreftes at investeringene / tiltaket er gjennomført .	Ovdal go doarjjaásaheapmái máksojuvvo , de galgá duođaštit ahte investeremat / doaibmabijut leat dahkkon .
Tilskuddet kan kreves tilbakebetalt helt eller delvis dersom støtteobjektet som det er gitt tilskudd til , blir solgt eller tatt i bruk til annet formål innen fem ( 5 ) år fra støtten er gitt .	Doarjaga sáhttá gáibidit ruovttoluotta ollásit dahje muhtun ráje jos doarjjaobjeakta masa lea addon doarjja lea vuvdon dahje váldojuvvo eará ulbmiliidda ovdal go vihtta ( 5 ) jagi lea gollan dan rájes go doarjja lea addojuvvon .
Støttemottaker plikter på forhånd å søke fondet om salg eller bruksendring i dette tidsrom .	Dán áigodagas lea doarjjavuostáiváldi geatnegas ovdagihtii ohcat foanddas lobi vuovdit dahje lobi geavahit eará atnui .
Med hjemmel i Stortingets bevilgningsreglement §17 tar vi forbehold om Riksrevisjonens , Kommunaldepartementets og vår adgang til å iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Stuorradikki juolludusnjuolggadusaid § 17 vuođul lea Riikarevišuvnnas , Gieldadepartemeanttas ja mis vuoigatvuohta bearráigeahččat ahte ruđat geavahuvvojit eavttuid vuođul .
Samisk utviklingsfond forutsetter at det føres regnskap over bruken av midlene .	Sámi ovddidanfoanda eaktuda ahte ruđaid geavaheamis fievrriduvvo rehketdoallu .
Dersom midlene nyttes til avlønning og honorarer er støttemottaker arbeidsgiveransvarlig og må på vanlig måte foreta eventuelt forskuddstrekk og sørge for innberetning av godtgjørelse på lønns- og trekkoppgaver til kommunekassereren i kommunen .	Jos ruđat geavahuvvojit bálkkáide ja mávssuide , de lea doarjjavuostáiváldis bargoaddi ovddasvástádus ja ferte dábálaš vuogi mielde geassit vearu ja fuolahit ahte gieldda ruhtakantuvra oažžu bálká- ja vearrogeassinbáhpiriid .
Spørsmål fra representant Marie Therese N. Aslaksen , AP .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Marie Therese N. Aslaksen gažaldat :
HVA HAR SAMETINGET GJORT FOR OMSTILLERNE ?	Maid lea Sámediggi bargan nuppásteddjiide ávkin ?
Arbeiderpartiets sametingsgruppe har merket seg at Sametingsrådet har vist en til dels negativ holdning til organisasjonene som arbeider for reindriftsomstillernes interesser - SFRUO - Samarbeidslaget for reindriftssamer under omstilling .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea fuomášan ahte Sámediggeráđis lea leamaš viehka negatiivvalaš guoddu organisašuvdnii mii bargá boazodoallonuppásteaddjiid beroštumiiguin - Sfruo - Samarbeidslaget for reindriftssamer under omstilling .
Man har ikke bevilget midler til organisasjonen , selv om Sametinget faktisk overfører midler som følge av nettopp omstillingsprogrammet .	Dán organisašuvdnii ii leat juolluduvvon ruhta vaikko vel Sámediggi duođai lea ožžon ruđa justa nuppástuhttin-prográmma geažil .
Ett eksempel er mangelen på indeksreguleringer av omstillingslønnen .	Okta ovdamearka lea nuppástuhttinbálkká indeaksaregulerema váilun .
De som gikk ut av næringa skulle få såkalt omstillingslønn i fem år .	Sii geat heite ealáhusas , galget oažžut nu gohčoduvvon nuppástuhttinbálkká vihtta jagi .
Denne omstillingslønnen er i seg selv ikke stor , og bedre blir det ikke av at myndighetene konsekvent synes å ha nektet å indeksregulere beløpet .	Dát nuppástuhttinbálká iešalddis ii leat stuoris , ii ge šatta buoret go eiseválddit jearggalaččat orrot biehttaleamen indeksareguleret submi .
Det vil si at omstillingslønnen stadig er blitt mindre og mindre verdt .	Dát mearkkaša dan ahte nuppástuhttinbálkkás šaddá dađistaga uhcit ja uhcit árvu .
Utredninger som er gjort viser at omstillerne har tapt betydelige beløp gjennom dette avviket fra det som ellers er vanlig i Norge når det gjelder lønninger og pensjoner .	Rehkenastimat mat leat dahkkon čájehit ahte nuppásteaddjit leat massán viehka stuorra supmiid dán spiehkastusa bokte mii muđui lea dábálaš Norggas bálkkáid ja penšuvnnaid ektui .
Lønninger og pensjoner heves vanligvis alltid i takt med prisstigningen .	Dát bajiduvvojit dábálaččat álohii uhcimusat haddegoarkŋuma ektui .
En omstillingslønn på kr. 100.800 i 1992 ville gjennom ordinær indeksjustering vært på kr. 135.620 i 1998 .	100.800,- kruvdnosaš nuppástuhttinbálká 1992:s livččii dábálaš indeaksajusterema bokte leamaš 135.620,- kruvnnu 1998:s .
I tillegg kommer selvsagt det tapet som skyldes manglende regulering for hvert enkelt år .	Lassin boahtá dieđusge dat maid sii masset váilevaš regulerema geažil juohke jagi .
Omstillernes organisasjon har hos sentrale myndigheter ikke fått medhold i rettferdighetskravet om indeksregulering .	Guovddáš eiseválddit eai leat miehtan nuppásteddjiid organisašuvnna vuoiggalaš gáibádussii indeaksaregulerema hárrái .
Dette er beklagelig , og ikke i overensstemmelse med innarbeidet praksis når det gjelder de aller fleste andre instanser .	Dát lea váidalahtti , ii ge soaba dan geavahussii mii lea dábálaš eanaš buot eará instánssaid oktavuođas .
På denne bakgrunn vil jeg derfor stille følgende spørsmål til sametingspresidenten :	Dán vuođul divun mun danne čuovvovaš gažaldaga Sámedikki presidentii :
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametinget har en aktiv rolle i forhold til arbeidet med omstillingsprogrammet i Indre Finnmark .	Sámedikkis lea aktiivvalaš rolla Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma barggu ektui .
Rådet viser til Sametingets vedtak i sak 24/98 der det fremkommer at Sametinget er innstilt på å ta hovedansvaret for det videre omstillingsarbeidet .	Ráđđi čujuha Sámedikki mearrádussii áššis 24/98 mas oidno ahte Sámediggi lea gearggus váldit váldoovddasvástádusa nuppástuhttinbarggu joatkimii .
Som kjent er det Finnmark Fylkeskommune som fikk ansvaret for å videreføre omstillingsprogrammet .	Nugo diehtit , de oaččui Finnmárkku fylkagielda ovddasvástádusa nuppástuhttinprográmma joatkimis .
Sametinget deltar i arbeidet med videreføringen av omstillingsprogrammet .	Sámediggi searvá nuppástuhttinprográmma joatkima bargui .
Blant annet er sametingetspresidenten i Utviklingsforumet for indre Finnmark , sammen med fylkesordføreren ( som leder forumet ) og de fire omstillingskommunene .	Earret eará lea Sámedikki presideanta Sis-Finnmárkku ovddidanforumis , mas leat maiddái fylkasátnejođiheaddji ( mii jođiha foruma ) ja njeallje nuppástuhttingieldda .
Utviklingsforumet avløste 01.01.99 det tidligere omstillingsstyret .	Ovddidanforum bođii 01.01.99 ovddit nuppástuhttinstivrra sadjái .
Forumet skal bevare regional kontakt på politisk nivå i forbindelse med det videre omstillingsarbeidet .	Forum galgá doallat regiovnnalaččat oktavuođa politihkalaš dásiin nuppástuhttima viidáseabbo barggu oktavuođas .
Sametinget har videre en aktiv rolle i forhold til Regionalt utviklingsprogram for indre Finnmark ( RUP ) og Samordningsgruppen for næringspolitiske virkemidler i Indre Finnmark ( SOIF ) .	Dasto lea Sámedikkis aktiivvalaš rolla Sis-Finnmárkku regiovnnalaš ovddidanprográmma ( RUP ) ja Sis-Finnmárkku ealáhuspolitihkalaš váikkuhangaskaomiid koordinerenjoavkku ( SOIF ) ektui .
Det er viktig å få frem at SUF i 1998 i de fire omstillingskommunene ga 8,4 mill i investeringsstøtte , ca 34% av SUFs ramme er brukt i disse kommunene .	Lea dehálaš oažžut ovdan ahte SOF 1998:s attii 8,4 miljon kruvnnu investerendoarjaga dan njealji nuppástuhttingildii , sullii 34% SOF:a rámmas lea geavahuvvon dáid gielddaide .
Utenom dette kommer støtte til næringskombinasjoner , der man i 1998 benyttet ca. 3,3 mill i de nevnte fire kommunene , dette utgjør ca 86% av støtten til næringskombinasjoner .	Lassin dása boahtá lotnolasealáhusdoarjja , mas 1998:s geavahuvvui sullii 3,3 miljon kruvnnu dan njeallje namuhuvvon gildii , dát lea sullii 86% lotnolasealáhusdoarjagis .
Dette er midler omstillerne klart kan benytte seg av .	Dáid ruđaid sáhttet čielgasit nuppásteaddjit geavahit .
De midler Sametinget har til direkte støtte til organisasjoner er som kjent begrenset .	Ruđat maid Sámediggi njuolga sáhttá addit doarjjan organisašuvnnaide leat nugo diehtit uhccán .
SFRUO har påklaget vedtaket . Klagebehandlingen er ikke avsluttet .	Sfruo lea váidalan mearrádusa , muhto váidalusmeannudeapmi ii leat vel loahpahuvvon .
Sametingsrådet finner grunn til å understreke det positive i at omstillerne organiserer seg i en egen organisasjon .	Sámediggeráđi mielas lea vuođđu deattuhit dan mii lea positiivvalaš go nuppásteaddjit organiserejit iežaset sierra organisašuvnnas .
Rådet er åpen for å se de på spørsmål som her er reist og til å gå i dialog med omstillernes organisasjon	Ráđđi lea mielas geahčadit daid gažaldagaid mat dás leat ovddiduvvon ja gulahallat nuppásteddjiid organisašuvnnain .
Spørsmål fra representant Peder Mathisen , SP ’ s sametingsgruppe :	Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Peder Mathisen gažaldat :
ER SAMETINGSRÅDET ENIG MED NSR-LEDEREN I AT GASSEN FRA SNØHVIT TILHØRER SAMENE ?	LEA GO SÁMEDIGGERÁÐÐI OVTTAOAIVILIS NSR:A JOÐIHEADDJIIN AHTE SNØHVIT GÁSSA GULLÁ SÁPMELACCAIDE ?
I den sammenheng ser han for seg at Sametinget bygges ut med et eget departement som kan forvalte Snøhvit gassen .	Dán oktavuođas oaivvilda son ahte Sámediggái huksejuvvošii sierra departemeanta mii sáhttá hálddašit Snøhvit gássa .
Inntil et slikt departement er på plass mener han at Sametinget og den norske stat gjennom forhandlinger må komme fram til løsninger .	Son oaivvilda ahte dassážii go dákkár departemeanta lea sajis , de ferteba Sámediggi ja Norgga stáhta šiehtadusaid bokte gávdnat čovdosiid .
NSR er det ledende partiet i Sametinget og det vil derfor være avgjørende å vite om Sametingsrådet og Sametingspresidenten støtter NSR-lederen .	Danne go NSR jođiha Sámedikki , de lea ge hui dehálaš diehtit dorjot go Sámediggeráđđi ja Sámedikki presideanta NSR:a jođiheaddji .
I såfall ber vi en avklaring på hva det er som gjør at gassen i Snøhvit er det samiske folks eiendom ?	Danne bivdit čilget mii dat lea mii dahká Snøhvit gássa sámi álbmoga opmodahkan ?
Hva mener med « det samiske folket » i denne sammenheng ?	Maid oaivvilduvvo dás sániin « sámi álbmot » ?
Mener NSR kun den norske del av det samiske folket , eller er det også samer i Sverige , Finland og Russland inkludert ?	Oaivvilda go NSR:a dušše sámi álbmoga Norggas , vai maiddái sámiid Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas ?
Hvor stort område av Barentshavet vil man hevde en slik eiendomsrett ?	Man stuorra oassái Jiekŋamearas guoská dát eaiggáduššanvuoigatvuohta ?
Hva slags strategi har Sametingsrådet lagt opp til for å få igjennom de krav som NSR-lederen har stilt ?	Man lágan strategiija lea Sámediggeráđđi jurddašan geavahit oččodan dihtii ollašuhttot daid gáibádusaid maid NSR:a jođiheaddji lea ovddidan ?
Hvilke tidsperspektiv snakker man om ?	Man guhkes áigodagas lea sáhka ?
SP ’ s sametingsgruppe ber om å få svar på disse spørsmålene i førstkommende plenumsmøte i Sametinget .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku bivdá vástádusa dáid gažaldagaide boahtte Sámedikki dievasčoahkkimis .
Videre ber vi rådet avklare hvorfor det er , slik Trosten hevder , så avgjørende at en eventuell utbygging bør vente til samenes rettigheter til land og vann er avklart .	Dasto bivdit ráđi čilget manne lea , nu go Trosten čuoččuha , nu dehálaš ahte vejolaš huksen berre vuordit dassážii go sámiid vuoigatvuođat eatnamiidda ja čáziide leat čilgejuvvon .
SP ’ s sametingsgruppe ser heller ingen grunn til at utbygging av Snøhvitfeltet bør utsettes til Samerettsutvalgets innstilling om retten til land og vann i Finnmark er avklart .	Guovddášbellodaga sámediggejoavkku mielas ii leat makkárge vuođđu maŋidit Snøhvit-fealtta huksema dassážii go Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus Finnmárkku eatnamiid ja čaziid birra lea čilgejuvvon .
Under forutsetning av at det tas tilstrekkelig hensyn til miljøet og gode teknologiske løsninger utvikles , er SP ’ s sametingsgruppe postitiv til leteaktivitet og utvinning av Snøhvitfeltet .	Dainna eavttuin ahte biras vuhtii váldojuvvo dohkálaččat ja ovddiduvvojit buorit teknologálaš čovdosat , lea Guovddášbellodaga sámediggejoavku positiivvalaš ahte Sn ¸hvitfealttas čađahuvvojit ohcandoaimmat ja roggamat .
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametingsrådet har ikke konkret drøftet NSR-lederens utspill .	Sámediggeráđđi ii leat konkrehta guorahallan NSR:a jođiheaddji cealkámušaid .
Rådet har heller ikke lagt opp til bestemte strategier for hvordan vi mener Sametinget skal forholde seg til den konkrete ressurs som representanten her ønsker svar på .	Ráđđi maid ii leat guorahallan dihto strategiijaid maid mii oaivvildit Sámediggi galgá dahkat dan konkrehta resurssa ektui maid áirras dás sihta vástidit .
Et fyllestgjørende svar fra rådet nå vil være å foregripe den behandling av rettighetsspørsmålene i forbindelse med Samerettsutvalgets innstilling som Sametinget selv har lagt opp til .	Dievaslaš vástádus dás ráđi beales livččii seamma go ovdagihtii meannudit vuoigatvuođagažaldagaid Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa oktavuođas nugo Sámediggi ieš lea dadjan .
Det må likevel ikke herske tvil om at rådet mener at vi samer som urfolk innenfor nasjonalstaten Norge har historiske og faktiske rettigheter til naturressursene i vårt eget bosettingsområde .	Ii dattetge galgga leat eahpádus ge ahte ráđđi oaivvilda ahte sámiin , mii lea eamiálbmot Norgga riikkas , leat historjálaš ja duohta vuoigatvuođat luondduresurssaide min iežamet ássanguovllus .
Uten det nødvendige naturgrunnlaget , har vi heller ikke muligheter for å utvikle vår kultur .	Dárbbašlaš luondduvuođu haga maid eai leat mis vejolašvuođat ovddidit min kultuvrra .
Nettopp utifra denne erkjennelsen , å sikre naturgrunnlaget for vår kultur , ble Samerettsutvalget oppnevnt i 1980 .	Juste dán julggaštusa vuođul , min kultuvrra luondduvuođu sihkkarastima geažil nammaduvvui Sámi vuoigatvuođalávdegoddi 1980:s .
Det er dette som er sakens kjerne , å sikre naturgrunnlaget for urfolk .	Dat lea dát mii lea ášši guovddáš , sihkkarastit luondduvuođu eamiálbmogiidda .
Sett i et urfolksperspektiv er rettighetsspørsmålene , herunder også rettighetene til det som er under jordoverflaten , inkludert retten til olje- og gassforekomster utenfor kystområdene i vårt eget bosettingsområde , i aller høyeste grad en aktuell problemstilling og bør reises som et debattema .	Go geahččá eamiálbmotperspektiivvas , de leat vuoigatvuođa gažaldagat maiddái vuoigavuođat dasa mii lea eatnama vuolde , ja vuoigatvuohta oljo-ja gássariggodagaide olggobealde riddoguovllu min iežamet ássanguovllus , hui dehálaš ja áigeguovdilis čuolbma ja dat berre ovddiduvvot digáštallanfáddán .
Det er interessant å legge merke til hvordan slike spørsmål er løst i andre land , som vi bør kunne sammenligne oss med .	Lea miellagiddevaš oaidnit movt dán lágan áššit leat čovdojuvvon eará riikkain maiguin mii berret sáhttit iežamet buohtastahttit .
Utvinning av oljeressursene ved ishavet i f.eks. Canada har tilført ressurser til de lokale urfolkssamfunnene i nord , da en ikke har ekskludert urfolk som rettighetshavere .	Oljoresurssaid roggan Jiekŋamearas omd. Canádas , lea buktán resurssaid báikkálaš eamiálbmotservodagaide davvin , go eamiálbmot ii leat guđđon olggobeallái riektioamasteaddjin .
For rådet er det derfor viktig og riktig å få slått fast at å inkludere samene , som urfolk , som rettighetshavere til ressursene i det samiske området , ikke ekskluderer den øvrige befolkningen fra den samme rettighet .	Ráđđái lea danne dehálaš ja riekta oažžut nannejuvvot dan ahte go siskilda sámiid eamiálbmogin sámi guovlluid resurssaid riektioamasteaddjin , de dat ii mávsse dan ahte eará álbmogii eai galgga seamma vuoigatvuođat .
Poenget her er at vi som urfolk fram til i dag ikke har vært inkludert som rettighetshavere til noen ressurser i området .	Ulbmil dás lea dat ahte mii eamiálbmogin otne eat leat leamaš siskilduvvon riektioamasteaddjin makkárge resurssaide guovllus .
Det er ønsket om å få anerkjent rettigheter som er målet , ikke å ekskludere andre folkegrupper i det tradisjonelle samiske bosettingsområdet .	Mihttomearrin lea sávaldat oažžut dohkkehuvvot vuoigatvuođaid , ii ge hoigat eret eará álbmotčearddaid árbevirolaš sámi ássanguovllus .
Når det gjelder forståelsen av begrepet « det samiske folk » i denne sammenhengen , så mener vi med det følgende :	Mii guoská doahpaga « sámi álbmot » áddejupmái dán oktavuođas , de oaivvildit mii ná :
Når rådet hevder at vi som urfolk har rettigheter innenfor grensene til nasjonalstaten Norge , er det samiske folk innenfor Norges grenser vi snakker om .	Go ráđđi čuoččuha ahte mis eamiálbmogin leat vuoigatvuođat Norgga rájiid siste , de hállat sámi álbmoga birra Norgga rájiid siste .
Men dette betyr også at samer som urfolk i Russland har lignende rettigheter innenfor sin nasjonalstat .	Muhto dainna oaivvildit maiddái dan ahte sámiin geat ásset Ruoššas leat sullasaš vuoigatvuođat sin iežaset riikkas .
Når det gjelder bruken av eventuelle framtidige inntekter fra gassen på Snøhvit så har den viktige prinsipielle sider .	Vejolaš Snøhvit gássa dietnasa geavaheami oktavuođas boahtteáiggis , de leat das dehálaš prinsihpalaš bealit .
Man må arbeide videre med prinsippet om hvordan inntektene skal forvaltes .	Ferte viidáseappot bargat dainna prinsihpain movt dietnasat galget hálddašuvvot .
Med i vurderingen må være om man skal benytte midler fra ressursutvinning til å bygge opp også det samiske samfunnet .	Ferte árvvoštallat maiddái dan ahte galgá go dán resurssas boahtán ruđaid geavahit maiddái sámi servodaga huksemii .
Vi viser for øvrig til brev av 14.04.99 til Utenriksdepartementet om Arktisk Råd - SDP - prosjekter til workshops , o.a. .	Muđui čujuhit 14.04.99 reivii Olgoriikadepartementii Arktálaš Ráđi - SDP - hárrái workshop:a prošeavttat j.d. .
Der har Sametinget fremmet synspunkter til workshops om bl.a. olje- og mineralressurser , der vi sier :	Das lea Sámediggi ovddidan oainnuidis workshop:ii earret eará oljo- ja minerálaresurssaid ektui , mas dadjat :
« Sametinget har foreløpig ingen konkrete innspill på dette området .	« Sámedikkis eai leat makkárge konkrehta árvalusat dán suorggis .
Vi gjør oppmerksom på at olje- og gassvirksomhet og mineralutvinning i urfolksområdene i Arktisk berører sentrale interesser for utfolkene .	Mii muittuhit ahte oljo- ja gássadoaibma ja minerálaroggan eamiálbmotguovlluin Arktisis guoská eamiálbmoga guovddáš beroštumiide .
Spesielt er situasjonen kritisk for urfolkene i nordområdene i Russland .	Erenoamážit lea dilli váttis eamiálbmogiin Ruošša davviguovlluin .
En workshop må omfatte forholdet mellom mineral- / olje- og gassvirksomhet og urfolksrettigheter / - interesser / - næringer og samfunn » .	Workshop galgá guoskat minerála- / oljo- ja gássadoaimma ja eamiálbmotvuoigatvuođaid / - beroštumiid / - ealáhusaid ja servodaga gaskasaš oktavuhtii . »
Spørsmål fra representant Amund Eriksen , Frie gruppa :	Friija joavkku Amund Eriksen gažaldat : OÐÐA BOAZOOROHATJUOHKIN NORLÁNDDAS
Saksfremlegg følger på neste side .	Áššeovddidus lea mielddusin nuppi siiddus .
Etter initiativ fra Fri Gruppe har Sametinget opprettet et reindriftsutvalg .	Friija joavkku árvalusa vuođul lea Sámediggi ásahan boazodoallolávdegotti .
Viktige oppgaver for utvalget er å se på rettighetsspørsmål og kulturdelen .	Lávdegottis lea dehálaš bargun geahčadit vuoigatvuođa gažaldagaid ja kulturoasi .
Denne saken synes å være et godt eksempel på manglene i dagens regelverk som gjorde det nødvendig å opprette et reindriftsutvalg .	Dán ášši orru ge sáhttimin geavahit buorrin ovdamearkan dasa ahte dál váilot njuolggadusat , mii buvttii ge albmosii dárbbu ásahit boazodoallolávdegotti .
Mitt spørsmål i denne forbindelse er :	Dán oktavuođas leat ge mus čuovvovaš jearaldagat Sámediggeráđđái :
Hva synes Sametingsrådet om vedtaket i denne sak ?	Makkár oaidnu lea Sámediggeráđis dán ášši mearrádussii ?
Er Sametingsrådet enig i at det er riktig å se bort fra sedvane og samisk rettsoppfatning i slike saker ?	Lea go Sámediggeráđi mielas riekta garvit dološ geavahusa ja sámi riektiáddejumi dán lágan áššiid oktavuođas ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
På prinsipielt grunnlag er Sametingsrådet klart av den oppfatning at samiske sedvaner og rettsoppfatninger må legges til grunn ved inndelinger også av distrikter , dette sammen med andre nødvendige hensyn .	Prinsihpalaš vuođuin lea Sámediggeráđđi čielgasit dan oaivilis ahte sámi dološvieruid ja riektiáddejumiid ferte bidjat vuođđun maiddái orohagaid juogadeamis , ja das ferte vuhtii váldit maid eará dárbbašlaš beliid .
Reindriftsstyret kan i medhold av reindriftslovens § 2 foreta distriktsinndelinger .	Boazodoallostivra sáhttá boazodoallolága § 2 vuođul juohkit orohagaid .
Sametinget utnevner 3 av 7 medlemmer til reindriftsstyret , og har derved begrenset myndighet i forhold til reindriften .	Sámediggi nammada boazodoallostivrra čieža lahtus golbmasa , ja das lea dalle gáržžes váldi boazodoalu ektui .
Rådet viser til at distriktinndelingen i Nordland vil bli fulgt av distriktsinndelinger også i Finnmark og senere i Troms .	Ráđđi čujuha ahte orohatjuohkima Norlánddas čuvvot orohatjuohkimat maiddái Finnmárkkus ja maŋŋá Tromssas .
Sametinget har utnevnt et eget reindriftsplanutvalg .	Sámediggi lea nammadan sierra boazodoalloplánalávdegotti .
Dette utvalget er i gang med sitt arbeid , og skal redegjøre for sentrale og prinsipielle spørsmål i forhold til reindriften .	Dát lávdegoddi lea álggahan barggus , ja galgá čilget guovddáš ja prinsihpalaš gažaldagaid boazodoalu ektui .
Sametingsrådet vurderer det slik at det vil være naturlig at Sametingets reindriftsplanutvalg også foretar en nærmere gjennomgang for hvilke hensyn som skal vektlegges ved distriktsinndelinger .	Sámediggeráđđi árvvoštallá nu ahte livččii lunddolaš ahte Sámedikki boazodoalloplánalávdegoddi guorahalašii lagabuidda maiddái makkár beroštumiid galgá deattuhit orohatjuohkimiin .
Spørsmål fra representant Asbjørg Skåden , NSR .	NSR:a sámediggejoavkku Asbjørg Skåden gažaldat :
SITUASJONEN VED SAMERS OPPLÆRING OG OPPLÆRINGEN I OG PÅ . SAMISK UTENFOR SAMISK LÆREPLANS FELT	SÁMIID OAHPAHUSDILLI JA OAHPAHUS SÁMEGIELAS JA SÁMEGILLII OLGGOBEALDE SÁMI OAHPPOPLÁNA GUOVLLUID
Sametinget bad hans Majestet Kongen samene om forlatelse for tidligere tiders fornorskning .	Goalmmát sámedikki rahpamis bivddii Gonagaslaš majestehta Gonagas ándagassii ovddit áiggiid dáruiduhttima ovddas .
Denne handlingen fra Hans Majestet Kongen gjelder i stor grad også samer som ble norskspråklige i fornorskningsprosessen , samer som bor utenfor nåværende forvaltningsområdet for samisk språk og samer som ikke får opplæring etter Samisk læreplan .	Dát Gonagaslaš majestehta Gonagasa sánit gusket ollu maiddái sámiide geat šadde dárogielagin dáruiduhttinproseassas , sámiide geat ásset olggobealde dáláš sámegiela hálddašanguovllu ja sámiide geat eai oažžu oahpahusa Sámi oahppoplána mielde .
Nåværende situasjon ved samiskopplæing i grunnskolene	Movt dál doaibmá sámegiela oahpahus vuođđoskuvllain
Samiskopplæringen i grunnskolene i Skånland , v / lærerne understreker at tildelte timetall til opplæringen i samisk til grunnskolene i Skånland ikke dekker L97S ’ intensjon om funksjonell tospråklighet .	Sámegiela oahpahus vuođđoskuvllain Skániin , nugo oahpaheaddjit deattuhit , čájeha ahte juogaduvvon diibmologuin sámegiela oahpahussii vuođđoskuvllain Skániin ii ollašuva O 97 áigumuš funkšuvnnalaš guovttegielalašvuođa hárrái .
Skolene blir bedt om å søke midler til opplæring og prosjekt .	Skuvllaid bivdet ohcat oahpahusa prošeaktan .
Undervisningspersonalet finner det underlig og meget beklagelig å måtte argumentere særskilte prosjekt for å kunne starte realisringen av Læreplanens mål om funksjonell tospråklighet med bl.a samisk som redskapsspråk .	Oahpahusbargiid mielas lea dát imašlaš ja hirbmat váidalahtti go ferte ákkastallat sierra prošeavtta vai sáhttá álggahit oahppoplána funkšuvnnalaš guovttegielalašvuođa ulbmiliid ollašuhttima earret eará geavahit sámegiela reaidogiellan .
Skolene stiller seg også spørrende til hvorvidt det er Staten Norges intensjon for samiske elever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk at man tilbys en opplæring som ikke tilrettelegger med ovennevnte virkemidler mot ovennevnte mål .	Skuvla imaštallá maiddái movt lea Norgga stáhta áigumuš sámi ohppiid ektui olggobealde sámegiela hálddašanguovllu go oahpahus mii fállojuvvo ii láhččojuvvo bajábealde namuhuvvon váikkuhangaskaomiiguin bajábealde namuhuvvon ulbmila guvlui .
Grunnlovsparagraf 110 a slår fast at den samiske folkegruppes rett til å utvikle sitt språk , kultur og samfunnsliv .	Vuođđolága § 110A:s daddjo ahte sámi álbmogis lea vuoigatvuohta ovddidit sin giela , kultuvrra ja servodateallima .
Fra undervisningshold meldes det uklarhet om organiseringen av opplæringen .	Oahpahusa vástideddjiid mielas lea oahpahusa organiseren eahpečielggas .
Samiskopplæringen i Troms har ganske ulike forhold .	Sámegiela oahpahus Tromssas lágiduvvo viehka máŋgga láhkái .
Kåfjord kommune ligger i forvaltningsområdet for samisk språk , i Tromsø kommune arbeider man så vidt vites med tilrettelegging av opplæring der redskapsspråk inngår i opplæringen , Målselv har statlig sameskole og Lavangen har egne sameklasser med tospråklig undervisning .	Gáivuona suohkan lea sámegiela hálddašanguovllus , Tromssa gielddas bargojuvvo dađi mielde go diehtit oahpahusa láhčimiin reaidogiellan , Málátvuomis lea stáhtalaš sámeskuvla ja Loabáin leat sierra sámeluohkát gos lea oahpahus guovtti gillii .
Forøvrig har man i Sør-Troms samiskopplæring i Harstad og Skånland .	Ja de lea Lulli-Tromssas sámegiela oahpahus Harstad:as ja Skániin .
Ikke mange kommuner har samiskopplæring av den størrelse Skånland har uten at man samtidig har egen organisering .	Ii galli gielddas leat sámegiela oahpahus dan muttos go Skániin , almmá sierra organiserema haga .
Det er slik naturlig og viktig at Skånland synliggjør og peker på hvordan opplæringssituasjonen er for samiske elever i Troms som faller utenfor ovennevnte organisering .	Ja nu leage lunddolaš ja dehálaš ahte Skánit oainnusin dahká ja čujuha makkár oahpahusdilli sámi ohppiin lea Tromssas doppe gos ii leat organiserejuvvon nugo namuhuvvon bajábealde .
Opplæringsloven	Oahpahusláhka
Skániid sámegielohpiid vánhensearvi viser i brev av 19.94.99 til bl.a Sametinget og Samisk utdanningsråd til opplæringsloven § 6-2 , « i samiske distrikt har alle i grunnskolealder rett til opplæring i og på samisk . »	Skániid sámegielohpiid vánhensearvi čujuha 19.04.99 beaiváduvvon reivves earret eará Sámedikki ja Sámi oahpahusráđi cealkámuššii oahpahuslága §:ii 6-2 « sámi guovllus lea buohkain vuođđoskuvlaagis vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas ja sámegillii . »
Opplæringsloven § 6.1 tredje punkt definerer samiske distrikt , « - samisk distrikt : 1 ) det samiske forvaltningsområde etter § 3.1 i sameloven , 2 ) andre kommunar eller delar av kommunar etter forskrifter gitt av Kongen i statsråd etter at Sametinget og dei kommunane og fylkeskommunane spørsmålet gjeld , har fått uttale seg . »	Oahpahuslága 6. § goalmmát čuoggás definerejuvvo sámi guovlu ná « sámi guovlu : 1 ) sámegiela hálddašanguovlu sámelága 3-1 § mielde , 2 ) eará gielddat dahje gielddaid oasit Gonagas stáhtaráđis addán láhkaásahusa mielde maŋŋá go Sámediggi ja dat gielddat ja fylkagieddat maidda ášši guoská leat beassan buktit cealkámuša . »
Skániid sámegielohpiid vánhensearvi ber Sametinget om snarest i brev til departement og Skånland kommune å få Skånland kommune godkjent som samisk distrikt i henhold til Opplæringsloven av 17.07.98 .	Skániid sámegielohpiid vánhensearvi bivdá Sámedikki jođánepmosit reivviin departementii ja Skániid gildii oččodit Skániid gieldda dohkkehuvvot sámi guovlun 17.07.98 oahpahuslága ektui .
Skániid sámegielohpiid vánhensearvi sier , som foreldre til barn utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , var vi meget fornøyd med fagplanene i både samisk førstespråk og samisk andrespråk .	Skániid sámegielohpiid vánhensearvi dadjá : mii mánáid vánhemat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu leimmet hirbmat duhtavaččat fágaplánain sihke sámegielas vuosttasgiellan ja sámegielas nubbingiellan .
Begge disse fagplanene slår fast at samisk er redskapsspråk i grunnskolen .	Goappašat dát fágaplánat nannejit sámegiela reaidogiellan vuođđoskuvllas .
Områdene utenfor forvaltningsområdet for samisk språk er i utgangspunktet verre stilt med hensyn til språklig vekst og utvikling .	Guovlluin olggobealde sámegiela hálddašanguovllu lea vuolggasajis fuonit dilli mii guoská gielalaš ahtanuššamii ja ovdánahttimii .
Vår sikreste arena for samiskspråklig framtid i disse samiske områdene er en samiskundervisning som fungerer slik som fagplanene legger opp til .	Min sihkkareamos arena sámegiela seailudeapmái dáin sámi guovlluin lea ahte sámegiela oahpahus doaibmá fágaplánaid áigumušaid mielde .
I en skolehverdag hvor alt foregår på norsk , unntatt 3-4 samisktimer der halvparten av disse er lagt til etter ordinær skoletid når barna er slitne og lite motiverte fordi resten av klassen er dratt heim , vil det være umulig å oppfylle fagplanens krav og intensjoner .	Skuvlaárgabeaivvis gos buot lea dárogillii , dušše 3-4 sámegieldiimmu main bealli lea biddjon dábálaš skuvlaáiggi lassin , goas mánát leat váiban ii ge leat šat mokta danne go earát luohkás leat mannan ruoktot , lea veadjemeahttun ollašuhttit fágaplána gáibádusaid ja áigumušaid .
I disse områdene står språket svakt i miljøet og faget har lav status .	Dáin guovlluin lea giella heajos dilis birrasis ja fágas lea fuones stáhtus .
Disse elevene har i utgangspunktet en meget tøff skolehverdag som offisielle samer i den norske enhetsskolen .	Dáin ohppiin lea vuolggasajis hirbmat lossa skuvlaárgabeaivi almmolaš sápmelažžan norgalaš ovttadatskuvllas .
Skånland kommune har fått tildelt ca. halvparten av omsøkte timer .	Skániid gielda lea ožžon sullii beali ohccojuvvon diimmuin .
Som foreldre kan vi ikke skjønne og heller ikke godta at våre barns samiskundervisning skal være basert på noe så midlertidig som prosjekt .	Mii , vánhemat eat sáhte áddet eat ge dohkkehit ahte min mánáid sámegiela oahpahusa vuođđun galgá leat juoga mii lea nu gaskaboddosaš go prošeakta lea .
Vi trodde at prosjekt i skolen var noe helt annet .	Mii jáhkiimet ahte prošeakta skuvllas leai áibbas eará .
Det kan se ut som om Opplæringsloven ikke ivaretar samiske barns opplæringsbehov utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Orru dego Oahpahusláhka ii gozit daid sámi mánáid oahpahusdárbbu geat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Vi har allerede opplevd at våre barn ikke får lov til å følge L- 97 Samisk . Nå opplever vi at våre barn heller ikke skal få en fullverdig samiskopplæring verken i første- eller andrespråk .	Mii leat juo vásihan ahte min mánát eai oaččo lobi čuovvut Sámi O- 97. Dál vásihat dan gis ahte min mánát eai oažžu dohkálaš oahpahusa sámegielas ge eai fal eai vuosttas- eaige nubbingiellan .
Høringsutkastet til forskrifter for opplæringsloven presiserer heller ikke våre barns rettigheter , men tvert imot undergraver disse ytterligere .	Oahpahuslága láhkaásahusaid gulaskuddamis ge eai deattuhuvvo min mánáid vuoigatvuođat , muhto baicce heađuštuvvojit ain eanet .
Det var neppe Opplæringslovens intensjon at samiske barn utenfor forvaltningsområdet for samisk språk skulle få ytterligere forverret kår .	Illá sáhttá jáhkkit ahte Oahpahuslága áigumuššan livččii lean vearránahttit ain eanet daid sámi mánáid vejolašvuođaid geat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Vi ber Sametinget og Samisk utdanningsråd om å se til at det foreligger en midlertidig godkjenning for undervisning på samisk i samisk distrikt utenfor forvaltningsområdet slik læreplanene tilsier , inntil de formelle vedtak som Opplæringsloven § 6-1 krever , er gjort .	Mii bivdit Sámedikki ja Sámi oahpahusráđi 1 ) fuolahit ahte sámegiela oahpahus dohkkehuvvo gaskaboddosaččat sámi guovlluin olggobealde hálddašanguovllu oahppoplánaid áigumuša ektui , dassážii go formalalaš mearrádus maid Oahpahuslága § 6-1 gáibida lea dahkkon .
2 ) medvirke til at samiskopplæringen utenfor forvaltningsområdet kommer i permanent ordnede forhold .	2 ) váikkuhit dan ahte sámegiela oahpahus olggobealde hálddašanguovllu šaddá bissovažžan ja vuogádatlažžan .
3 ) Dersom Statens Utdanningskontorer har for lite timer til å ivareta læreplanenes mål , må Sametinget sørge for at departementet overfører tilstrekkelige ressurser .	3 ) Jos Stáhta oahpahuskantuvrras ležžet menddo uhccán diimmut oahppoplánaid mihttomeriid goziheapmái , de ferte Sámediggi fuolahit dan ahte departemeanta addá doarvái resurssaid .
Vi etterlyser utredning omkring samiskopplæring i Troms og Nordre-Nordland som vi bad om i fjor ( 1998 ) .	Mii ohcalit dan čielggadusa sámegiela oahpahusa birra Tromssas ja Davvi-Norlánddas maid mii diibmá bivddiimet .
Evaluering av grunnskolereformen- reform 97	Vuođđoskuvlaođastusa - Ođastusa 97 evalueren
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet vil tilrettelegge for forskningsbasert evaluering av Grunnskolereformen - Reform 97 .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta ( GOD ) áigu čađahit dutkamii vuođđuduvvon vuođđoskuvlaođastusa - Ođastus 97 evaluerema .
Norges forskningsråd har fått i oppdrag å evaluere reformen .	Norgga dutkanráđđi lea ožžon bargun evalueret ođastusa .
Evalueringen skal omfatte utviklingen i grunnskolen etter innføring av L 97 og L97S .	Evalueren galgá guoskat dan ovdáneapmái mii dáhpáhuvvá vuođđoskuvllas maŋŋá go O 97 ja S 97 lea váldojuvvon geavahussii .
KUF vil parallelt med den forskningsmessige evalueringa foreta løpende vurdering av tilstanden i sektoren , herunder utdanningsdirektørens tilsyn .	GOD áigu bálddalagaid dainna dutkanevalueremiin dađistaga árvvoštallat suorggi dili , maiddái oahpahusdirektøra bearráigeahččama .
KUF peker på at overordnet mål for grunnskolen i henhold til St prp nr 1 ( 1997-98 ) blant annet er at alle barn skal få grunnskoleopplæring av høy kvalitet .	GOD čujuha ahte vuođđoskuvlla bajit dási mihttomearri Sd. prp. nr. 1 ( 1997-98 ) ektui lea earret eará dat ahte buot mánát galget oažžut alladássásaš vuođđoskuvlaoahpahusa .
Forskningsbasert evaluering skal mellom annet	Dutkamii vuođđuduvvon evalueren galgá earret eará :
kartlegge endringer og utvikling som gir bakgrunn for videre planlegging , justering og oppfølging av grunnskolesektoren	kártet daid rievdadusaid ja dan ovdáneami mii buktá duogáža vuođđoskuvlasuorggi viidáseabbo plánemii , justeremii ja čuovvuleapmái
vurdere om de løsninger som er valgt er egnet til å realisere de mål som er satt	árvvoštallat leat go válljejuvvon čovdosat dohkálaččat daid mihttomeriid ollašuhttimii mat leat biddjon
peke på sterke og svake sider samt utilsiktede positive og negative virkninger	čujuhit nana ja heajos beliid ja vuorddekeahtes positiivvalaš ja negatiivvalaš váikkuhusaid
få fram forslag til forbedringspunkter og tiltak knyttet til disse	gávdnat buoridaneavttuhusaid ja doaibmabijuid mat daidda čatnasit
Departementet ønsker en helhetlig evaluering hvor juridiske , økonomiske , administrative , faglige og pedagogiske sider ved reformen blir belyst .	Departemeanta dáhttu ollislaš evaluerema man oktavuođas juridihkalaš , ekonomalaš , hálddahuslaš , fágalaš ja pedagogalaš bealit ođastusas čuvgejuvvojit .
Evalueringa bør belyse hvordan det samiske læreplanverket har fungert , og likeverdigheten i opplæringa etter de to læreverkene .	Evaluerema bokte berre čuvget movt sámi oahppoplánat leat doaibman , ja oahpahusa dássásašvuođa dán guovtti oahppoplána mielde .
Evalueringa knyttes til alle faser og nivåer og bør søke å gi kunnskap om viktige faktorer og sammenhenger for betydning for videreutvikling av reformen .	Evalueren čadnojuvvo buot fásaide ja dásiide ja berre iskat addit máhtolašvuođa dehálaš faktuvrraid ja oktavuođaid birra main lea mearkkašupmi ođastusa ovdánahttimii .
For å få et samlet bilde av reformarbeidet må en fokusere både på reformarbeidet på de ulike forvaltningsnivåene og på gjennomføringen på skolenivå .	Go galgá oažžut ollislaš gova ođastusbarggus , de ferte fokuseret sihke ođastusbarggu iešguđet hálddašandásiin ja čađaheami skuvladásis .
Gjennomføringen på skolenivå skal ha størst oppmerksomhet .	Stuorámus deaddu galgá biddjot čađaheapmái skuvladásis .
Virkemidlenes betydning for iverksetting og gjennomføring av reformen bør være med i den forskningsmessige evalueringa .	Váikkuhangaskaomiid mearkkašupmi ođastusa johtui bidjamii ja čađaheapmái , berre leat mielde dan dutkanevalueremis .
Det bør også belyses hvilken rolle og betydning de ulike forvaltningsnivå og den enkelte skole har hatt for gjennomføringa av reformen .	Berre maiddái čuvget makkár sadji ja mearkkašupmi iešguđet hálddašandásiin ja ovttaskas skuvllain lea ođastusa čađaheapmái .
Evalueringsarbeidet skal omfatte både L 97 og L97S .	Evaluerenbargu galgá guoskat sihke O97:ii ja S97:ii .
Intet tyder på at man har funnet det vesentlige å fokusere også på opplæringen av samiske elever og opplæringen i / på samisk utenfor S ’ s virkefelt - forvaltningsområdet for samisk språk .	Mas ge ii sáhte oaidnit ahte livččii oidnojuvvon dehálažžan deattuhit maiddái sámi ohppiid oahpahusa ja oahpahusa sámegielas ja sámegillii geat leat olggobealde S 97 doaibmafealtta - sámegiela hálddašanguovllu .
Hva likeverdighet angår , tyder intet på at man vil fokusere på likeverdigheten i opplæringen av samer .	Mii guoská dássásašvuhtii , de mihkkege ii čájet ahte dássásašvuohta sámiid oahpahusas deattuhuvvošii .
Ofoten og Sør-Troms språkområde : Utredning til styrking av samisk språk	Ofuohta ja Lulli-Tromssa giellaguovlu : sámegiela nannenčielggadus
Ovennevnte utredning er initiert og igangsatt av Sametinget .	Bajábealde namuhuvvon čielggadusa lea Sámediggi vuolggahan ja álggahan .
Utredningen ble drøftet og vedtatt i Sametingets 2. periode , Utredningen inneholder regionspesifikke tiltak .	Čielggadus guorahallui ja mearriduvvui Sámedikki nuppi áigodagas . Čielggadusas leat erenoamáš doaimmat guovllu várás .
Et av dem er at Samisk utdanningsråd oppretter minst en desentralisert stilling som pedagogisk konsulent til regionen .	Okta dain lea dat ahte Sámi oahpahusráđđi ásaha uhcimusat ovtta pedagogalaš konsleantavirggi guovllu várás .
Utredningen foreslår som at Sametinget i samarbeid med Samisk utdanningsråd er ansvarlig for igangsetting av tiltaket .	Čielggadusas eavttuhuvvo ahte Sámedikkis ovttasráđiid Sámi oahpahusráđiin lea ovddasvástádus doaibmabiju čađaheapmái .
Man ber om igangsetting innenfor neste budsjettperiode .	Bivdit ahte dát ásahuvvošii boahtte bušeahttaáigodagas .
Utredningen viser til at samisk pedagogisk utviklingsarbeid i skoleverket lider under fjernhet til Samisk utdanningsråds sekretariat .	Čielggadusas čujuhuvvo maiddái ahte sámi pedagogalaš ovddidanbargu skuvladoaimmahagas gillá dan geažil go lea guhkes gaska Sámi oahpahusráđi čállingoddái .
Stillingen / stillingene skal bl.a tilrettelegge etterutdanning om samiske forhold / etniske relasjoner for lærere og forskolelærere , være rådgiver for kommunene i samiske skolespørsmål , hjelpe lærere med å tilrettelegge for samisk innhold i undervisninga , samordne opplegg mellom skoler , eventuelt over kommune / fylkesgrense etc. .	Virgi / virggit galget maiddái earret eará láhčit maŋŋáoahpahusa sámi diliid / etnalaš relašuvnnaid birra oahpaheddjiide ja ovdaskuvlaoahpaheddjiide , doaibmat gielddaid ráđđeaddin sámi skuvlagažaldagain , veahkehit oahpaheddjiid láhčit sámi sisdoalu oahpahusas , koordineret plánaid skuvllaid gaskka , vejolaččat gielddaid , / fylkarájiid jna. ektui .
Slik det er i dag , gjøres deler av dette arbeidet av skolenes lærere i samiskopplæringen som frivillig arbeid .	Nugo dilli lea otne , de dahket skuvllaid sámegiela oahpaheaddjit dán barggu eaktodáhtolaččat .
Lærere blir ubetalte konsulenter .	Oahpaheaddjit gártet bálkkáhis konsuleantan .
I tillegg til at dette ikke er enkeltlæreres ansvar , er dette personalet er i utgangspunktet allerede pålagt stort arbeidsfelt .	Dasa lassin ii leat dát ovttaskas oahpaheaddji ovddasvástádus , vuolggasajis leat dát olbmot juo geatnegahtton bargat viiddis bargofealttas .
Samme utrednings foreslår at samiskspråklige fagarbeidere i Ofoten og Sør-Troms gir samme økonomiske rammebetingelser som i Nord-Troms og Finnmark . Dette vil innebære at lærere , førskolelærere , språkkonsulenter og andre samiske konsulenter som er pålagt samisk som arbeidsspråk .	Dán čielggadusas eavttuhuvvo maiddái ahte sámegielat fágabargiide , nugo oahpaheddjiide , ovdaskuvlaoahpaheddjiide , giellakonsuleanttaide ja eará sámi konsuleanttaide geain sámegiella lea geatnegahtton bargogiella Ofuohtas ja Lulli-Tromssas , addojuvvojit dakkár rámmaeavttut go Davvi-Tromssas ja Finnmárkkus leat .
Utredningen viser til at regionen får over får kvalifiserte lærere .	Čielggadusas čujuhuvvo ahte dán guovllus leat uhccán gelbbolaš oahpaheaddjit .
Virkemiddel-ordningen i Nord-Troms og Finnmark gjør at Ofoten / Sør-Troms-regionen virker lite fristende for samisketalende lærere , da området ikke kan tilby virkemidler som nedbetaling av studielån , lønnstillegg etc. .	Davvi-Tromssa ja Finnmárkku váikkuhangaskaoapmeortnet dagaha dan ahte Ofuohta / Lulli-Tromsa ii geasut sámegielhálli oahpaheddjiid , go guovlu ii sáhte fállat váikkuhangaskaomiid nugo oahppoloana vuolideami , bálkálasáhusa jna. .
Utredningen viser til at lærere i området må dekke flere skoler , med pendling i friminutt .	Čielggadusas čujuhuvvo ahte guovllu oahpaheaddjit fertejit bargat máŋgga skuvllas ja johtit friijaminuvttain .
Skolesjef Luther i Harstad gjør utfall omkring lærerutdanning i Harstad-området .	Harstad skuvlahoavda Luther falleha Harstad guovllu oahpaheaddjioahpahusa .
Denne eventuelle utdanninga må kvalifisere også til undervisning i samisk i grunnskolen .	Dát vejolaš oahpahus ferte addit gelbbolašvuođa maiddái oahpahit sámegiela vuođđoskuvllas .
Utredning omkring samiskopplæringen i Troms og Nordre-Nordland	Tromssa ja Davvi-Norlándda sámegiela oahpahusa čielggadus
Sametinget har tidligere vedtatt som ny sak en utredning omkring opplæringssituasjonen for samer i bl.a. Ofoten / Sør-Troms .	Sámediggi lea ovdal mearridan ođđan áššin sámiid oahpahusdili čielggadusa earret eará Ofuohtas / Lulli-Tromssas .
I Troms og Nordre-Nordland finner man et nyansert og vidt spekter av ulike forhold .	Tromssas ja Davvi-Norlánddas lea dilli nu máŋggalágan .
Samisk språk har vært og er på vikende front .	Guovllus orrot ollu sápmelaččat ja sámegiella lea jávkamin .
Området har stort rekrutteringspotensiale .	Guovllus lea stuorra rekrutterenvejolašvuohta .
Førskole	Ovdaskuvla
Førskoleopplæring i samisk er sterkt privatisert i området .	Guovllu ovdaskuvlaoahpahus sámegielas lea hirbmat sakka privatiserejuvvon .
Mange samiske barn får ikke samisk førskoletilbud .	Ollu sámi mánát eai oažžu sámi ovdaskuvlafálaldaga .
Grunnskole	Vuođđoskuvla
Foreldre i samiskopplæringen ved grunnskolene i Skånland har formalisert samarbeide over hele kommunegrensen til andre kommuner .	Vánhemat geaid mánáin lea sámegiela oahpahus vuođđoskuvllain Skániin , leat formaliseren ovttasbarggu rastá olles gieldaráji eará gielddaide .
Foreldregruppen driver aktiviteter som språkbad og inviterer andre kommuners samiskopplæring til å delta .	Vánhenjoavku bargá doaimmaiguin nugo giellalávgun ja bovde eará gielddaid sámegieloahpahusa searvat .
Deler av grunnskoleopplæringen har vært sterkt privatisert .	Oasit vuođđoskuvlaoahpahusas lea hirbmat sakka privatiserejuvvon .
Samisk kulturfag mangler ved videregående skoler i området .	Joatkkaoahpahus Sámi kulturfága váilu guovllu joatkkaskuvllain .
Generell kunnskap om samiske forhold formidles ikke , eller vilkårlig i henhold til enkeltlærers initiativ og kunnskap .	Sámi diliid birra gaskkusteapmi oppalaččat váilu , dahje dat lea ovttaskas oahpaheaddji duohken , dahká go dan ja lea go sus máhtolašvuohta .
Voksenopplæring	Rávisolbmuidoahpahus
Interessen for samisk opplæring øker .	Beroštupmi oahppat sámegiela lassána .
Voksne i vanlig arbeid prøver å lære seg samisk .	Rávisolbmot geat leat dábálaš bargguin geahččalit oahpahallat sámegiela .
Vanligvis gis slik opplæring av Folkesuniversitetet .	Dábálaččat fállet dán oahpahusa Álbmotuniversitehtat .
Få , om ingen institusjoner er på banen for å tilby denne gruppen opplæring i samisk .	Leat uhccán , jos juo leaš oktage institušuvdna mii fállá oahpahusa sámegielas dán jovkui .
Vil Sametingsrådet	Ávžžuhus Sámediggeráđđái :
ta nødvendige skritt for at området i Ofoten , / Sør-Troms herunder Skånland , defineres som samisk område ?	bargat dan ala ahte guovllut Ofuohtas , / Lulli-Tromssas maiddái Skánit , meroštallojuvvojit sámi guovlun .
se til at det foreligger en midlertidig godkjenning for undervisning på samisk i samiske distrikt utenfor forvaltningsområdet slik læreplanene tilsier , inntil de formelle vedtak som Opplæringsloven § 6-1 , er gjort ?	fuolahit ahte oahpahus sámegillii dohkkehuvvo gaskaboddosaččat sámi guovlluin olggobealde hálddašanguovllu oahppoplánaid áigumuša ektui , dassážii go formalalaš mearrádus nugo Oahpahuslága § 6-1 gáibida lea dahkkon .
medvirke til at samiskopplæringa utenfor forvaltningsområdet kommer i permanent ordnede forhold ?	váikkuhit dan ahte sámegiela oahpahus olggobealde hálddašanguovllu šaddá bissovažžan ja vuogádatlažžan .
dersom Statens utdanningskontorer har for lite timer til å ivareta læreplanens mål om opplæring og funksjonell tospråklighet , sørge for at departementet overfører tilstrekkelige ressurser ?	jos Stáhta Oahpahuskantuvrras leat menddo uhccán diimmut gozihit oahppoplánaid ulbmila oahpahusa ja fukšuvnnalaš guovttegielalašvuođa oktavuođas , de fuolaha ahte departemeanta addá doarvái resurssaid .
påse at opplæringen for samiske elever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk og samiskopplæringen , evalueres særskilt ?	fuolahit ahte sámi ohppiid oahpahus olggobealde sámegiela hálddašanguovllu ja sámegiela oahpahus ohppiide geat leat olggobealde giellahálddašanguovllu evaluerejuvvojit sierra .
En evaluering som legger fokus på likeverdighet i opplæringen for samiske elever og opplæringen i / på samisk språk elever uansett elevenes bosted .	Dát galgá leat evalueren mas deattuhuvvo dássásašvuohta sámi oahpiid oahpahusas ja oahpahus sámegielas ja sámegillii ohppiide gos dal juo orošet .
igangsette en utredning omkring opplæringssituasjonen for samer utenfor Samisk læreplans virkefelt ?	vuolggahit sámiid oahpahusdili čielggadeami olggobealde Sámi oahppoplánaid doaibmaguovllu .
Sette sammen et bredt sammensatt utvalg hvor foreldre , fagarbeidere , administrativt personale og politikere er representert ?	Bidjat viiddis lávdegotti mas leat mielde vánhemiid , fágabargiid , hálddahusbargiid ja politihkkáriid ovddasteaddjit .
opprette minst 1 desentralisert stilling som pedagogisk konsulent lagt til Ofoten/Sør-Tromsregionen ?	ásahit uhcimusat ovtta pedagogalaš konsuleantavirggi Ofuohta / Lulli-Tromssa guvlui .
arbeide for at samiskspråklige fagarbeidere i Ofoten og Sør-Troms gis samme økonomiske rammebetingelser som i Nord Troms og Finnmark ?	bargat dan ala ahte sámegielat fágabargit Ofuohtas ja Lulli-Tromssas ožžot seammalágan ekonomalaš rámmaeavttuid go Davvi-Tromssas ja Finnmárkkus leat .
ved utdanningsløp som f.eks en evt. lærerutdanning lagt til Høgskolen i Harstad , påse at utdanningen også ivaretar opplæringen av områdets samer ?	fuolahit ahte omd. oahpaheaddjioahpu oktavuođas Harstad allaskuvllas lea oahpahus mii goziha maiddái guovllu sámiid oahpahusa .
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Representanten Asbjørg Skåden tar i sitt spørsmål opp en rekke forhold som verdører opplæring generelt og opplæringen i Ofoten / Sør-Troms spesielt .	Áirras Asbjørg Skåden ovddida iežas gažaldagas ollu beliid mat gusket oahpahussii oppalaččat ja oahpahussii erenoamážit Ofuohtas / Lulli-Tromssas .
Representanten stiller store krav til Sametingsrådets kapasitet hva gjelder opplæringssektoren , og rådet føler behov for å vise til Sametingets nåværende kapasitet på det administrative plan .	Áirras bidjá stuorra gáibádusaid Sámediggeráđi kapasitehtii oahpahussuorggis , ja ráđi mielas lea dárbu čujuhit makkár kapasitehta Sámedikki hálddahusas lea dál .
Sametingsrådet har til nå på grunn av saksbehandlerkapasiteten , også innenfor opplæringssektoren , konsentrert arbeidsinnsatsen til å gjelde vedtak av mer prinsipiell karakter .	Sámediggeráđđi lea áššemeannudannávccaidis geažil dán rádjái čohkken maiddái oahpahussuorggis áŋgiruššamiidda mearrádusain main lea prinsihpalaš mearkkašupmi .
Når det gjelder de problemstillinger representanten Skåden legger fram , har rådet gitt uttalelse til forskriftene til opplæringsloven i sak R 16/99 .	Čuolmmaid dáfus maid áirras Skåden ovddida , de lea ráđđi addán cealkámuša oahpahuslága láhkaásahusaide áššis R 16/99 .
I denne saken har rådet stilt krav om at departementet tar initiativ til å følge opp opplæringslovens § 6-1 .	Dán áššis lea ráđđi gáibidan ahte departemeanta vuolggaha oahpahuslága § 6-1 čuovvuleami .
Vi finner det naturlig at rådet kommer tilbake til spørsmålene som er både komplekse og faglig omfattende .	Min mielas lea lunddolaš ahte ráđđi máhca ruovttoluotta dáid gažaldagaide mat leat sihke mohkkái ja fágalaččat viidát .
Spørsmål fra representant Steinar Pedersen , AP .	Bargiidbellodaga sámediggejjoavkku Steinar Pedersen gažaldat :
Sametingsrådets holdning til svekking av det offentlige skoletilbudet som følge av privatskoler ?	Sámedikki oaidnu almmolaš skuvlafálaldaga fuotnanahttimii priváhtaskuvllaid geažil ?
Gjennom media er det blitt kjent at Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet ( KUF ) har godkjent at det kan opprettes privatskoler med statstilskudd , for at de som ønsker det kan unngå den samiske læreplanen .	Mediijaid bokte oaidnit ahte Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta ( GOD ) lea dohkkehan ahte priváhtaskuvllat sáhttet ásahuvvot stáhtadoarjagiin , danin vai sii geat háliidit sáhttet garvit sámi oahppoplánaid .
I denne omgang gjelder det Tana kommune , hvor de ferske tallene tyder på et inntektstap for kommunen på mellom en og to millioner kroner , hvis planene blir realisert .	Dán vuoro guoská dát Deanu gildii , man oktavuođas varraseamos logut čájehit ahte gielda massá dietnasiid ovtta ja guovtti miljon kruvnnu gaskka jos plánat šaddet duohtan dahkkot .
Alle skjønner uten videre at dette vil kunne medføre en forringelse av det offentlige skoletilbudet i kommunen .	Buohkat dieđusge áddejit ahte dát sáhttá fuotnánahttit gieldda almmolaš skuvlafálaldaga .
Fra KUF`s side er det såvidt man har erfart ikke kommet noe signal om at kommunen inntektstap vil bli kompensert .	GOD:a bealis , dađi mielde go diehtit ii leat boahtán makkárge signála buhtaduvvo go gildii dat dienas maid massá dás .
Det til tross for at den direkte årsaken er at departementet har gitt anledning til å fravike den vedtatte læreplanen for området .	Vaikko dát lea ge njuolga departemeantta sivva go lea addán guovllus vejolašvuođa spiehkastit mearriduvvon oahppoplánas .
Etter vårt syn er det helt selvsagt at KUF`s vedtak ikke skal ha negative virkninger for det skoleverket i kommunen , som er for alle .	Min oainnu mielde lea áibbas čielggas ahte GOD:a mearrádusas eai galgga leat negatiivvalaš váikkuhusat gieldda skuvladoaimmahahkii , mii lea buohkaid várás .
Etter Arbeiderpartiets mening må alle gode krefter stå sammen om å påvirke sentrale myndigheter i dette .	Bargiidbellodaga oainnu mielde fertejit buot buorit návccat ovttas váikkuhit guovddáš eiseválddiid dán áššis , erenoamážit Sámediggi .
Så langt har man imidlertid ikke registrert at sametingsledelsen har vært på banen , annet enn at Sametingspresidenten har tatt vedtaket fra KUF til etterretning .	Dán rádjái goittotge eat leat registreren ahte Sámedikki jođiheaddjit livčče gozihan dán , eará go dan ahte Sámedikki presideanta lea vuhtiiváldán GOD:a mearrádusa .
Det er en kjensgjerning at alle mennesker i Norge bor i en kommune .	Duohtavuohta lea ahte buot olbmot Norggas ásset ovtta gielddas .
KUF kan nemlig vanskelig ha oppfatta sametingsledelsens mangel på reaksjon annet enn som støtte til sin fremgangsmåte .	Dát oaidnu ii dattetge oro nu áibbas sihkkarit vuhttomin Sámedikki jođiheddjiin , nugo oaidnit earret eará dán áššis .
Utkantkommunene balanserer i dag på kanten av det økonomiske mulige .	Doaresbeal gielddat rahčet otne hui garrasit ekonomiijain .
Enhver svekkelse av inntektsgrunnlaget for skolesektoren vil måtte føre til innsparinger .	Álohii go skuvlasuorggi dienasvuođđu hedjona , de dagaha dat dan ahte ferte seastit .
Ofte har dette ført til skolenedleggelser , o.l. .	Dávjá lea ferten dan geažil heaittihit skuvllaid jna. .
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametingsrådet vil først beklage at KUF har besluttet at samisk læreplan ikke skal gjelde ved privatskoler i Tana .	Sámediggeráđđi áigu vuos váidalit go Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta lea mearridan ahte sámi oahppoplána ii galgga guoskat priváhtaskuvllaide Deanus .
Dette er spesielt viktig i tilfeller der privatskoler opprettes i kommuner som følger L- 97 samisk .	Dát lea erenoamáš dehálaš dain gielddain gosa priváhtaskuvllat ásahuvvojit gos sámi oahppoplánaid galget geavahit .
Sametinget kan ikke godta at den offentlige skolen svekkes slik at opplæringstilbudet for samiske elever og om samiske samfunnsforhold , svekkes på grunn av økonomiske ressurser .	Sámediggi ii sáhte dohkkehit ahte sámi ohppiid oahpahusfálaldagat ja oahpahus sámi servodatdiliid birra almmolaš skuvllain , gártá gillát ekonomalaš resurssaid geažil .
Sametingsrådet vil i møte med Kirke- , undervisnings- og forskningsdepartementet ta opp problematikken som etableringen av privatskoler i Tana medfører .	Sámediggeráđđi áigu čoahkkimis Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanttain čilget makkár váttisvuođaid priváhtaskuvllaid ásaheapmi Deanus dagaha , sihke sámi oahppoplánaid ja gieldda ekonomiija dáfus .
Jfr også sak 15/99 Sametingsrådets beretning pkt. 2.5 .	Gč. maiddái ášši 15/99 Sámediggeráđi dieđáhus čuokkis 2.5 .
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 38 tilstede .	38 áirasis ledje 38 čoahkis .
Saken ble avsluttet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Berit Ranveig Nilsen	Berit Ranveig Nilssen
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Egil Olli	Egil Olli
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Per Solli	Per Solli
Isak M. O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Per Solli	Per Solli
Isak M. O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Marie Therese N. Aslaksen	Marie Therese N. Aslaksen
Berit Ranveig Nilsen	Berit Ranveig Nilssen
Marie Therese N. Aslaksen	Marie Therese N. Aslaksen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Berit Ranveig Nilsen	Berit Ranveig Nilssen
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Egil Olli	Egil Olli
Berit Ranveig Nilsen	Berit Ranveig Nilssen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Per Solli	Per Solli
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus jienasteami maŋŋá lea ná :
Se pkt. III . Votering .	Geahča čuoggá III Jienasteapmi .
Saken avsluttet 1. juni 1999 kl. 16.45	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 01. b. dii. 16.45 .
Sak 17/99 Kunngjøring av nye saker	Ášši 17/99 Odda áššiid diediheapmi
Saken påbegynt 1. juni 1999 kl. 17.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 01. b. dii. 17.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Forslag 1 , representant Egil Olli , APs sametingsgruppe	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli :
ORGANISERING OG STYRING AV SAMISK FORSKNING	SÁMI DUTKAMA ORGANISEREN JA STIVREN
’ s sametingsgruppe har i et brev til sametingsrådet , datert 18.05.99 om organisering og styring av samisk forskning anført følgende :	BB:a sámediggejoavku lea 18.05.99 reivves Sámediggeráđđái sámi dutkama organiserema ja stivrema birra dadjan ná :
« De senere årene har det vært gjort utredninger om organisering , styring , finansiering og formidling av samisk forskning .	« Maŋimuš jagiid leat ráhkaduvvon čielggadeamit sámi dutkama organiserema , stivrema , ruhtadeami ja gaskkusteami birra .
Blant annet nedsatte sametingsrådet i 1995 et slikt utvalg .	Sámediggeráđđi nammadii ea.ea. 1995:s dákkár lávdegotti .
Sluttresultatet av dette utredningsarbeidet ble behandlet i Sametinget 29. mai 1997 .	Čielggadusbarggu loahppaboađus meannuduvvui Sámedikkis miessemánu 29. b. 1997 .
Delvis parallelt med dette arbeidet gjennomførte også Norges Forskningsråd et utredningsarbeid som var på høring i 1998 .	Sullii oktanaga dáinna bargguin dagai maiddái Norgga dutkanráđđi čielggadusbarggu mii lei gulaskuddamis 1998:s .
I disse utredningene , og i behandlingen av disse , er det kommet frem en rekke viktige innspill som har å gjøre med strategiske forhold som angår fremtiden for samisk forskning .	Dáin čielggadusain , ja dain meannudemiin , leat boahtán ovdan deaŧalaš mearkkašumit strategalaš beliid dáfus mat gusket sámi dutkama boahtteáigái . Ea.ea. lea sáhka :
Samisk forskningsråd på nordisk basis	sámi dutkama birra davviriikkalaš dásis
Eget samisk forskningsråd i Norge	sierra sámi dutkanráđi birra Norggas
Handlingsplan for samisk forskning	doaibmaplána birra sámi dutkamii
Forholdet mellom fagmiljøene , satsingsområder og overordnede politiske prioriteringer , m.m. .	oktavuođa birra fágabirrasiid , áŋgiruššansurggiid ja bajimuš politihkalaš prioriteremiid jed. gaskka
Hva har skjedd når det gjelder koordinering av denne forskningen ?	Mii lea dáhpáhuvvan dán dutkama koordineremis ?
Hvilken posisjon og innflytelse har Sametinget i forhold til samisk forskning i dag ?	Makkár sadji ja váikkuheapmi lea Sámedikkis dál sámi dutkama hárrái ?
Når kan man vente at de permanente strukturene på dette feltet vil være på plass ?	Goas vurdojuvvo oažžut sadjái dán suorggi bissovaš struktuvrraid ?
Det siste er vi blitt kjent med at forskningsrådet nylig har nedsatt en ny gruppe for å lage en ny handlingsplan for samisk forskning .	Maŋimuš maid leat gullan lea ahte dutkanráđđi gieskat lea nammadan ođđa joavkku mii galgá ráhkadit ođđa doaibmaplána sámi dutkamii .
Dette gjør det ytterligere påkrevd å få større klarhet i Sametingets rolle i dette bildet . »	Dát dahká vel eambbo dárbun oažžut eanet dieđuid Sámedikki rolla birra dán áššis . »
På denne bakgrunn fremmes følgende forslag :	Dán vuođul ovddidit čuovvovaš eavttuhusa :
Sametingsrådet bes om å følge opp Sametingets tidligere vedtak om samisk forskning , og ved første anledning - f.eks. plenumssamlingen i september - orientere Sametinget om status for dette arbeidet , sammen med en vurdering av om det er nødvendig med en ytterligere plenumsbehandling av dette politikkfeltet .	Dáhttut Sámediggeráđi čuovvulit Sámedikki ovdalis mearrádusa sámi dutkama birra , ja vuosttas vejolašvuođas — omd. čakčamánu dievasčoahkkimis — čilget Sámediggái man guhkás dát bargu lea joavdan , ja árvvoštallama das lea go dárbu velá oktii meannudit dán politihkkasuorggi dievasčoahkkimis .
Forslag 2 , representant Steinar Pedersen , APs sametingsgruppe	Eavttuhus 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen :
VILKÅRENE FOR POLITISK ARBEID I FORHOLD TIL SAMETINGET	POLITIHKALAš BARGGUID EAVTTUT SÁMEDIKKI EKTUI
Det har i mange år eksistert et stort misforhold når det mulighetene for å drive politisk virksomhet i forhold til Sametinget .	Lea ollu jagiid leamaš stuorra váilevašvuohta go guoská politihkalaš barggu doaimmaheapmái Sámedikki ektui .
NSR har omdanna seg fra en ideell organisasjon til et samepolitisk parti , har fortsatt å motta støtte som samisk kulturorganisasjon .	NSR mii lea nuppástuvvan ideálalaš organisašuvnnas sámepolitihkalaš bellodahkan , lea joatkán oažžumis doarjaga sámi kulturorganisašuvdnan .
Samer som derimot har gått sammen om å danne lister på sine partiers ideologiske grunnlag , har imidlertid falt helt utenfor , og får ikke fem øre i offentlig støtte til sitt daglige organisasjonsarbeid .	Seammás lea nu ahte sápmelaččat geat leat searvan vuođđudit listta iežaset bellodagaid ideologalaš vuođu ala , sii gal eai oaččo eai buollán evrre ge almmolaš doarjaga iežaset beaivválaš organisašuvdnabargui .
I Innst. S. nr. 145 ( 1997-98 ) , har Stortingets kommunalkomitè i sine merknader til St. meld. nr. 41 ( 1996-97 ) og St. meld. nr. 18 ( 1997-98 ) Om norsk samepolitikk , har et flertall fra DNA . , Krf .	Árvalusas S nr. 145 ( 1997-98 ) , lea Stuorradikki gieldakomitéa mearkkašumistis Sd. dieđáhussii nr. 41 ( 1996-97 ) ja Sd. dieđáhussii nr. 18 ( 1997-98 ) Norgga sámepolitihka birra , eanetlohku mii lea vuolgán Bargiidbellodagas , Kristtalaš álbmotbellodagas , Guovddášbellodagas ja Sosialisttalaš gurutbellodagas dadjan ahte « . .
Dette flertallet ber Regjeringen vurdere økt partistøtte til samepolitisk arbeid i forbindelse med budsjettet for 1999 » .	dihtet ahte politihkalaš bellodagain leat lassigolut sámepolitihkalaš barggu ja politihkkasuorggi geažil . »
Arbeiderpartiets sametingsgruppe vil be om at dette følges opp av sametingsrådet i budsjettkontaktene man har hatt med Regjeringen , eventuelt i forhold til Stortinget , hvis denne flertallsmerknaden av en eller annen grunn ikke blir realisert i statsbudsjettet til høsten .	Bargiidbellodaga joavku dáhttu Sámediggeráđi čuovvulit dán bušeahttaoktavuođain Ráđđehusain , ja vaikko Stuorradikki ektui , jos de dát eanetlohkomearrádus man nu lágan sivaid geažil ii realiserejuvvo stáhtabušeahtas dán čavčča . Dán vuođul mii divvut čuovvovaš eavttuhusa :
Sametinget ber sametingsrådet arbeide aktivt for at det bevilges øremerkede midler til det samepolitiske arbeidet i de politiske partiene .	Sámediggi dáhttu Sámediggeráđi aktiivvalaččat bargat vai juolluduvvojit merkejuvvon ruđat politihkalaš bellodagaid sámepolitihkalaš bargui .
Forslag 3 , representant Einar Lifjell , NSRs sametingsgruppe	Eavttuhus 3 , NSR:a sámediggejoavkku Einar Lifjell :
Bjellåga - Rana kommune .	BJELLÅGA — RÁTNU GIELDA
Innleverte forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget :	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Alle innkomne forslag oversendes Sametingsrådet for videre behandling .	Buot evttohusat sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 38 tilstede .	38 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapet forslag ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Egil Olli	Egil Olli
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Alle innkomne forslag oversendes Sametingsrådet for videre behandling .	Buot evttohusat sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Saken avsluttet 1. juni 1999 kl. 17.10	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 01. b. dii. 17.10 .
Sak 18/99 Reindriftsavtalen 1999 - 2000	Ášši 18/99 1999-2000 boazodoallošiehtadus
Saken påbegynt 1. juni 1999 kl. 17.10 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 01. b. dii. 17.10 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
St.prp. nr 54 ( 1998-99 ) Om reindriftsavtalen 1999-2000 , om dekning av kostnader vedrørende radioaktivitet i reinkjøtt , og om endring av statsbudsjettet for 1999 ( sendt ut tidligere )	Sd.prp. nr. 54 ( 1998-99 ) 1999-2000 boazodoallošiehtadusa birra , máksámušaid buhtadeami birra radioaktiivvalaš bohccobierggu geažil , ja 1999 stáhtabušeahta rievdadusaid birra ( ovdal sáddejuvvon )
Sametingets vedtak i sak 23/98 reindriftsavtalen 1998/99	Sámedikki mearrádus áššis 23/98 1998/99 boazodoallošiehtadus
Totalregnskap for reindriftsnæringen , regnskap 1997 og budsjett 1998 ( sendt ut tidligere )	boazoealáhusa ollislaš rehketdoallu , 1997 rehketdoallu ja 1998 bušeahtta ( ovdal sáddejuvvon )
Ressursregnskap for reindriftsnæringen .	Boazoealáhusa resursarehketdoallu .
For reindriftsåret 1. april 1997 - 31. mars 1998 ( sendt ut tidligere )	1997 cuoŋománu 1. b. - 1998 njukčamánu 33. b. boazodoallojahkái ( ovdal sáddejuvvon )
Notat av 15.03.99 til Landbruksminister Gjønnes fra Sametingspresidenten	sámediggepresideantta 15.03.99 notáhta eanadoallominister Gjønnes:ii
Brev av 12.04.99 fra leder for Reindriftslovutvalget Kirsti Strøm Bull ang Reindriftslovutvalget - budsjettsituasjonen	Boazodoalloláhkalávdegotti jođiheaddji Kirsti Strøm Bull 12.04.99 reive Boazodoalloláhkalávdegotti birra - bušeahttadilálašvuohta
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget er tilfreds med at rammen for årets reindriftsavtale er økt med 5,0 mill. kroner .	Sámediggi lea duhtavaš go dán jagi boazodoallošiehtadusa rámma lea lassánan 5,0 milj. kruvnnuin .
Etter en lang periode hvor rammen for avtalen ikke har vært utvidet , finner man økningen nødvendig for at næringen skal ha utviklingsmuligheter og grunnlag til å møte de utfordringer næringen står ovenfor .	Maŋŋá guhkes áigodaga goas šiehtadusa rámma ii leat lassánan , lea gávnnahuvvon dárbbašlažžan lasihit rámma vai ealáhus ovdánivččii ja livččii vuođđu dohppet ealáhusa boahtteáiggi hástalusaide .
Sametinget viser til målsettingen om en økologisk , økonomisk og kulturell bærekraftig reindriftsnæring .	Sámediggi čujuha mihttomearrái ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzi boazoealáhusa birra .
Sikring av reindriftas arealer er en forutsetning for framtidig reindrift som en viktig kulturbærer med god produktivitet og inntjeningsevne .	Boazodoalu eatnamiid sihkkarastin lea boahtteáiggi boazodoalu eaktun deaŧalaš kulturseailluheaddjin buriin buvttademiin ja dienasvejolašvuođain .
Sametinget har i Sametingsplanen 1998-2001 , kapittel 5.2.2.3 Reindrift og arealforvaltning , viet dette særlig oppmerksomhet .	Sámediggi lea 1998-2001 Sámediggeplána kap. 5.2.2.3 Boazodoallu ja eanahálddašeapmi , čatnan erarenoamáš fuomášumi dása .
I arealforvaltningen ligger det betydelige utfordringer i å samordne bestemmelsene i reindriftsloven og plan- og bygningsloven .	Eanahálddašeamis leat máŋga hástalusa boazodoallolága mearrádusaid oktiiheiveheami oktavuođas plána- ja huksenláhkii .
Utviklings- og investeringstiltak	Ovdánahttin- ja investerendoaibmabijut
Sametinget er positiv til at bevilgningen til Reindriftens Utviklingsfond ( RUF ) har økt fra 29,2 mill kroner i forrige avtale til 32,9 mill kroner for avtalen 1999/2000 .	Sámedikki mielas lea buorre go Boazodoalu Ovddidanfoanda ( BOF ) lea lassánan 29,2 milj. kruvnnus ovddit šiehtadusas 32,9 milj. kruvdnui 1999-2000 šiehtadusas .
Sametinget finner likevel grunn til å vise til at store deler av RUF er bundet opp på forhånd gjennom avtaleforhandlingene .	Dattetge lea Sámedikki mielas dárbu čujuhit ahte stuorra oassi BOF:as lea ovdagihtii čadnon šiehtadussoahpamušaid bokte .
Sametinget har også tidligere ytret at det ville være ønskelig med en drøfting av hvordan dette påvirker øvrige utviklings- og investeringstiltak og de behov som finnes på dette området i reindriften .	Sámediggi lea ovdal maid dovddahan ahte livččii dárbu guorahallat mo dát váikkuha eará ovddidan- ja investerendoaibmabijuid ja daid dárbbuid mat boazodoalus leat dán oasis .
Det er avsatt 5,0 mill. kroner av RUFs midler til forskning og veiledning , som disponeres av Reindriftens fagråd .	BOF:a ruđain lea 5,0 milj. kr. biddjon dutkamii ja oaivadeapmái maid Boazodoalu fágaráđđi disponere .
Sametinget vil i likhet med tidligere år understreke at forskningsmidlene primært bør rettes mot veiledning og praktisk prosjektrettet forskning knyttet til bedre drifts-former innen næringen .	Sámediggi áigu nugo ovddit jagiid ge lea dahkan , deattuhit ahte dutkanruđat galggašedje vuosttažettiin geavahuvvot oaivadeapmái ja geavatlaš prošeaktadutkamii mii lea čadnon buoret doaimmahanvugiide ealáhusas .
Grunnforskning på rein og reindrift , bør i sterkere grad overlates til etablerte forsknings- og undervisningsinstitusjoner finansiert gjennom Norges forskningsråds programmer .	Bohcco ja boazodoalu vuođđodutkan galggašii eambbo go ovdal biddjot ásahuvvon dutkan- ja oahpahusásahusaide ruhtaduvvon Norgga dutkanráđi prográmmaiguin .
Sametinget forutsetter at evalueringen som er foretatt av virksomheten til Reindriftens fagråd , sendes Sametinget til høring .	Sámediggi vuordá ahte Boazodoalu fágaráđi doaimma evalueren , sáddejuvvo Sámediggái gulaskuddamii .
Sametinget er forøvrig tilfreds med at avtalepartene avsatte 2,0 mill kroner også for kommende periode til Samisk utviklingsfond til støtte for kombinasjonsnæringer hvor reindriften inngår som en komponent .	Muđui lea Sámediggi duhtavaš go šiehtadallanbealit maiddái boahtte áigodahkii leat bidjan Sámi ovddidanfondii 2,0 milj. kr. doarjjan lotnolasealáhusaide main boazodoallu lea komponeantan .
Velferdsordninger i næringen	Ealáhusa buresbirgenortnegat
Sametinget vil fortsatt etterlyse forslaget om å videreføre avløserordningen over reindrifts-avtalen .	Sámediggi áigu ain ohcalit eavttuhusa sadjásašortnega joatkima birra boazodoallošiehtadusas .
Dette er et punkt som i neste omgang kan medføre unødig usikkerhet og press på utøverne i reindriften .	Dát lea čuokkis mii nuppe vuorus sáhttá dagahit dárbbašmeahttun eahpesihkarvuođa ja deattu boazodolliide .
Kostnadssenkende og direktetilskudd	Máksogeahpedeaddji ja njuolggadoarjja
Sametinget finner det positivt at produksjonstilskuddet pr driftsenhet økes fra 45.000 kroner til 50.000 kroner .	Sámedikki mielas lea buorre go doaluid buvttadandoarjja lassána 45 000 kruvnnus 50 000 kruvdnui .
Nytt i årets avtale er at Nordland kommer under samme ordning som Troms når det gjelder produksjonstilskudd .	Ođasin dán jagi šiehtadusas lea go Norlánda buvttadanortnega dáfus lea beassan seamma ortnegii go Tromsa .
Sametinget er likevel meget skeptisk til at reindriftsavtalens virkemidler blir tilpasset en situasjon som er oppstått på grunn av feilslått rovviltforvaltning .	Sámediggi jáhkká dán gaskaboddosaš ortnegin stuorra boraspirevahágiid geažil Norlánddas , ja ádde ahte boraspirevahágiid geažil sáhttá muhtun áigái leat dárbu geahpedit njuovvangáibádusa .
Sametinget mener derfor at det først og fremst må gjøres noe for å redusere rovviltstammen slik at reindriftens produksjon kan gå til menneskeføde .	Dattetge eahpida Sámediggi hui garrasit ahte ii leat riekta heivehit boazodoallošiehtadusa váikkuhangaskaomiid dakkár dillái mii lea čuožžilan boasttu boraspirehálddašeami geažil .
Sametinget forutsetter at ordningen med flatt driftstilskudd vurderes i forhold til tiltak som eventuelt blir satt inn for å minske rovviltproblemene .	Sámediggi vuordá ahte jođihandoarjjaortnet mii lea seamma ollu buohkaide , árvvoštallojuvvo doaibmabijuid ektui mat soitet álggahuvvot vai boraspireváttisvuođat unnošedje .
Reindriftens rettigheter	Boazodoalu vuoigatvuodat
Årets avtale åpner for at midler fra RUF kan nyttes til økonomisk bistand til sikring av reindriftens beiterett .	Dán jagi šiehtadus addá vejolašvuođa geavahit BOF:a ruđaid ekonomalaš veahkkin boazodoalu guođohanvuoigatvuođaid sihkkarastimii .
Reindriftens rettigheter og beitegrunnlag er stadig utsatt for press .	Boazodoalu vuoigatvuođat ja guohtonvuođđu uhkiduvvojit čađa gaskka .
Sametinget er tilfreds med at næringen får mulighet til økonomisk bistand i konfliktsituasjoner for å sikre beiteretten .	Sámediggi lea duhtavaš go ealáhus oažžu vejolašvuođa ohcat ekonomalaš veahki riidduid oktavuođas sihkkarastit guođohanvuoigatvuođa .
Sametinget har forventninger til arbeidet med gjennomgangen av reindriftslovgivningen .	Sámedikkis leat vuordámušat boazodoallolága geahčadanbargui .
En del sider ved dagens lovgivning vil ventelig rettes opp og reindriftsloven vil bli et aktivt virkemiddel som bygger på reindriftens kultur , rettigheter og sedvaner .	Vuordimis muhtun bealit dálá lágas njulgejuvvojit ja láhka šattašii aktiivvalaš váikkuhangaskaoapmin man vuođđun leat boazodoalu kultuvra , vuoigatvuođat ja dološvierut .
Det er derfor svært viktig at lovutvalget får tilstrekkelig økonomisk ressurser for kunne fullføre sitt arbeid .	Danne lea hui deaŧalaš ahte láhkalávdegoddi oažžu ekonomalaš resurssaid maid dárbbaša barggus gárvvistit .
Sametinget legger vekt på å følge opp arbeidet med Samerettsutvalgets innstilling om Finnmark og det videre arbeid som vil berøre resten av de tradisjonelle samiske områdene .	Sámedikki mielaš lea deaŧalaš čuovvulit barggu Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusain Finnmárkku birra ja viidásit barggu mii šaddá guoskat eará árbevirolaš sámi guovlluide .
I den sammenheng står sikring av reindriftens rettigheter sentralt .	Dán barggus lea boazodoalu vuoigatvuođaid sihkkarastin guovddážis .
Sametinget er beredt til å ta større ansvar for å bidra til at reindriften får de rammebetingelser næringen behøver for å styrke og utvikle sin rolle i det samiske samfunn .	Sámediggi lea gearggus váldit stuorát ovddasvástádusa ja leat mielde addimin boazodollui rámmaeavttuid maid ealáhus dárbbaša iežas saji nannemii ja ovddideapmái sámi servodagas .
Sametinget har understreket dette i Sametingsplanen kapittel 5.4.4 .	Dán lea Sámediggi deattuhan Sámediggeplána kap. 5.4.4 .
Tap som følge av rovvilt / slakte- og produksjonskrav	Boraspirevahágat / njuovvan- ja buvttadangáibádusat
Rovviltproblematikken er ikke spesielt behandlet i reindriftsavtalen 1999/2000 .	Boraspireváttisvuođat eai leat meannuduvvon sierra 1999-2000 boazodoallošiehtadusas .
Sametinget anser dette som et svært sentralt spørsmål for reindriften .	Boazoealáhusa vahát stuorát boraspireloguid geažil , lea earenoamáš eará ealáhusaid ektui .
Dette har sammenheng med at tilskuddsordningene , i motsetning til i jordbruket , er basert på kjøttproduksjon .	Sivvan dasa lea go doarjjaortnegiid vuođđun , erohussan eanadollui , lea biergobuvttadeapmi .
Det er slaktekrav som må oppfylles for at man har krav på tilskudd .	Ferte deavdit njuovvangáibádusa ovdal go lea vuoigatvuohta oažžut doarjaga .
Dette kan være vanskelig å oppnå om man har hatt store tap av dyr til rovvilt .	Dán sáhttá leat váttis olahit jos lea massán ollu bohccuid boraspiriide .
I tillegg må bestandsreguleringen intensiveres og i den sammenheng vises det til Sametingets vedtak i sak 19/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998 .	Lassin dasa ferte lohkoregulerema nannet , ja dan oktavuođas čujuhuvvo Sámedikki mearrádussii áššis 18/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus .
Import av rein / reinkjøtt	Bohcco / bohccobierggu importeren
I Sametingets behandling av forrige reindriftsavtale viste tinget til at det kan være behov for en viss import av reinkjøtt .	Sámedikki ovddit boazodoallošiehtadusa meannudeamis dadjá diggi ahte sáhttá leat dárbu importeret veahá bohccobierggu .
Sametinget gav uttrykk for et ønske om en mer målrettet politikk som ivaretar de ulike , og gjerne kryssende hensyn man har ved import av reinkjøtt .	Sámediggi logai iežas háliidit ulbmildiđoleabbo politihka mii gozihivččii iešguđetlágan ja muhtomin maiddái vuostálas beroštumiid mat čuožžilit bohccobierggu importerema oktavuođas .
På denne bakgrunn ba tinget de ulike aktørene forut for neste års forhandlinger i fellesskap drøfte tiltak og politikk som ivaretar de hensyn som er nødvendig å ta i forbindelse med import .	Danne dáhtui diggi iešguđet beliid , ovdal boahtte jagi šiehtadallamiid , ovttas guorahallat doaibmabijuid ja politihka mii gozihivččii beroštumiid maid lea dárbu gozihit importerema oktavuođas .
Sametinget har merket seg at import av reinkjøtt ikke omtales i reindriftsavtalen 1999/2000 .	Sámediggi lea oaidnán ahte bohccobierggu importeren ii namuhuvvo 1999-2000 boazodoallošiehtadusas .
Importen av reinkjøtt inneholder flere dimensjoner som må vurderes i forhold til hverandre .	Bohccobierggu importeren sisttisdoallá máŋga beali maid ferte ovttas vihkkedallat .
Det gjelder den innenlandske produksjon , inntektsnivået for landets egne reindriftsutøvere , markedsandeler for reinkjøtt , slakteristrukturen , arbeidsplasser i næringsfattige områder og muligheter for samarbeid over landegrensene for samer .	Dat guoská sisriikkalaš buvttadeapmái , riikka iežas boazodolliid dienasdássái , bohccobierggu márkanosiide , njuovahatstruktuvrii , bargosajiide guovllus gos leat uhccán ealáhusat , ja sápmelaččaid ovttasbargovejolašvuođaide rastá riikkarájiid .
De ulike kryssende mål og hensyn må vurderes i forhold til hverandre i denne saken .	Dán áššis ferte iešguđet vuostálas mihttomeriid ja beroštumiid vihkket nubbi nuppi ektui .
Videre har man dyrevern- og veterinærhensyn , som er viktige og som kan ha betydning for markedet generelt .	Dasto leat elliidsuodjalan- ja veterinearaberoštumit deaŧalaččat ja dakkárat main sáhttá leat mearkkašupmi márkanii oppalaččat .
Sametinget ber om at det iverksettes et arbeid som har til formål å gi større forutsigbarhet vedrørende import under hensyntaken til forannevnte forhold .	Sámediggi bivdá álggahit barggu man ulbmilin lea ahte importerema ovddabealde namuhuvvon beliid buorebut galggašii sáhttit einnostit .
Dette arbeidet bør skje i regi av forhandlingspartene .	Dán barggu galggašedje šiehtadallanbealit lágidit .
Sametinget vil understreke at en eventuell import skal skje under tilfredsstillende veterinærmessige forhold .	Sámediggi háliida deattuhit ahte importeren galgá dáhpáhuvvat dohkálaš veterinearageahčuin .
Tidligpensjonsordning i reindriften	Árrapenšoneren boazodoalus
Avtalepartene er blitt enige om å innføre tidligpensjonsordning i reindriften . Reindriftsutøverne kan dermed gå ut av næringen ved 62 år .	Šiehtadanbealit leat soahpan ásahit árrapenšonerema boazodollui , ja danin sáhttet boazodoallit 62 jagis heaitit boazodoalus .
Ordningen tilsvarer den man har i jordbruket , men med nødvendige tilpasninger til reindriften .	Ortnet lea seamma go eanadoalus , ja maiddái beallalaččas sáhttá leat vuoigatvuohta penšuvnna oažžut .
Det forventes at ordningen blant annet vil bidra til tidligere generasjonsoverganger i næringen , noe som har betydning for rekrutteringen til reindriften .	Vurdo ahte ortnet earret eará galggašii leat mielde dagaheamen árat buolvamolsumiid ealáhusas , mas fas livččii mearkkašupmi boazodoalu rekruteremii .
Sametinget vil samtidig etterspørre samboeres rettigheter i forbindelse med tidligpensjonsordningen .	Sámediggi dáhttu seammás ohcalit ovttasorruid vuoigatvuođaid árrapenšonerema oktavuođas .
Det synes naturlig at samboere likestilles med ektefeller også innenfor reindriften .	Orošii lunddolaš maiddái boazodoalus bidjat ovttasorruid dássálagaid náitalan olbmuiguin .
De spesielle utfordringene for reindriften i deler av Finnmark	Boazodoalu earenoamáš hástalusat muhtun guovlluin Finnmárkkus
Sametinget registrerer at forhandlingspartene er enige i forslag som gir muligheter for å løse situasjonen i « tiltaksdistriktene » , punkt 1 i sluttprotokollen .	Sámediggi oaidná ahte šiehtadallanbealit leat ovttamielalaččat eavttuhusaid dáfus mat addet vejolašvuođa čoavdit « doaibmabidjoguovlluid » dilálašvuođa , loahppaprotokolla čuo. 1 .
Det har vært rettet spesielt søkelys på reindriften i visse deler av Finnmark , herunder problemer med reintall og lavbeiter .	Lea leamaš divvojuvvon earenoamáš fuomášupmi boazodollui muhtun guovlluin Finnmárkkus , maiddái boazolohko- ja jeagelguohtonváttisvuođaide .
Dette har fått en sentral plass i årets avtale .	Dása lea biddjon guovddáš sadji dán jagi šiehtadusas .
Situasjonen som har oppstått er sammensatt .	Dilis mii lea čuožžilan leat máŋga beali .
En side av saken er de natur- og miljømessige hensyn , som selvsagt er sentrale i forhold til det økologiske grunnlaget for reindriften .	De leat vuos luonddu- ja birasberoštumit , mat dieđusge leat deaŧalaččat boazodoalu ekologalaš vuođu ektui .
Sametinget finner grunn til å understreke at alle disse hensyn må ivaretas i det videre arbeidet med reintallstilpassningen .	Sámedikki mielas lea dárbu deattuhit ahte buot dáid beliid ferte gozihit boazologu heiveheami viidásit barggus .
Avtalen mellom partene baserer seg på at distriktstyrene i tiltaksdistriktene fastsetter en plan for hvordan utslaktingen av simler skal gjennomføres , sluttprotokollen pkt 1. c ) .	Šiehtadusa beliid vuođđun lea ahte doaibmabidjoorohagaid orohatstivrrat mearridit mo áiggošedje áldduid njuovvat , loahppaprotokolla čuo. 1 c ) .
I distrikter som tilpasser seg og gjennomfører dette , får alle driftsenheter produksjonstilskudd dersom de har levert 800 kg kjøtt eller mer .	Orohagain gos buohkat heivehit iežaset dása ja barget dán , ožžot buot doalut buvttadandoarjaga jos leat buktán unnimusat 800 kg bierggu .
Dersom dette ikke gjennomføres , har partene blitt enige om at utslaktingskrav for den enkelte driftsenhet bli fastsatt av Landbruksdepartementet ved forskrift .	Bealit leat soahpan ahte jos dát ii dahkkojuvvo , de sáhttá Eanadoallodepartemeanta láhkaásahusain mearridit ovttaskas doalu njuovvangáibádusa .
Sametinget mener at følgende forutsetninger må legges til grunn dersom « frivillig » utslakting i « tiltaksdistriktene » ikke blir gjennomført , og utslaktingskrav blir fastsatt i forskrift :	Sámediggi oainnu mielde ferte čuovvovaš eavttuid bidjat vuođđun jos « doaibmabidjoguovlluin » ii čađahuvvo « eaktudáhtolaš » njuovvan , ja njuovvangáibádus mearriduvvot láhkaásahusain :
øvre reintall pr driftsenhet fastsettes , dvs at man får ned « toppene »	doaluid bajimuš lohku mearriduvvo , mii mearkkaša ahte dat fertejit geahpedit geain leat eanemus bohccot
hvis ikke det gir tilfredsstillende resultater , så må det foretas en prosentvis reduksjon	jos dat ii buvtte dohkálaš bohtosiid , de ferte proseanttalaš geahpedeapmi čađahuvvot
Sametinget har tidligere kommet med konkrete forslag til tiltak i tillegg til det partene er blitt enige om gjennom årets reindriftsavtale .	Sámediggi lea ovdal ovddidan doaibmabidjoeavttuhusaid lassin dasa maid bealit leat soahpan dán jagi boazodoallašiehtadusas .
Dette er omtalt i sak 23/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998 .	Dán birra čuozzu áššis 23/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus .
Dette er forslag der oppmerksomheten rettes mot tiltak som kan gjennomføres relativt enkelt og uavhengig av de øvrige prosesser som foregår .	Dá leat evttohusat main fuomášupmi lea divvojuvvon doaibmabijuide maid sáhttá čađahit viehka geahppasit ja maidda eai guoskka proseassat mat muđui leat jođus .
Avslutning	Loahpaheapmi
Sametingets har de to siste årene hatt observatørstaus på statens side i reindriftsforhandlingene .	Sámediggi lea guokte maŋimuš jagi beassan áicin stáhta bealde boazodoallošiehtadallamiin .
Hittil har dette vært en posisjon der Sametinget er tilstede under forberedelsemøtene rett før forhandlingsmøtene og under forhandlingene .	Dát lea dán rádjai leamaš dakkár sadji gos Sámediggi lea beassan leat mielde ráhkkanančoahkkimiin aiddo ovdal šiehtadallančoahkkimiid ja dasto vel ieš šiehtadallamiin .
Sametinget mener at det er hensiktsmessig med en gjennomgang av observatørrollen , både med hensyn til ansvar , myndighet og ressursbehov .	Sámedikki mielas livččii dárbu árvvoštallat áicirolla , sihke ovddasvástádusa , válddi ja resursadárbbu dáfus .
Mange stiller forventninger til Sametingets deltakelse i de prosessene som pågår .	Ollugiin leat vuordámušat Sámedikki searvamii proseassain mat leat jođus .
Dersom Sametinget skal kunne medvirke på en tilfredsstillende måte er det også nødvendig å overføre ressurser til Sametinget til dette formål og gi Sametinget mulighet til å delta .	Jos Sámediggi galggašii dohkálaš vugiin bastit váikkuhit , de lea maid dárbu addit Sámediggái resurssaid dán ulbmilii ja dasto maid searvanvejolašvuođa .
Merknad 1 , Egil Olli , APs sametingsgruppe :	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ser det som positivt at rammen for årets reindriftsavtale er økter , noe som også er nødvendig .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku mielas lea positiivvalaš go dán jagáš boazodoallošiehtadusa rámma lea stuoriduvvon , masa leai ge dárbu .
Men vi vil samtidig bemerke at fordelingen av avtalemidler er like viktig som rammen , for dette vil bestemme den fremtidige strukturen i næringen .	Dasto dáhttut mearkkašit ahte šiehtadusrudaid juogadeapmi lea seamma dehálaš go rámma , go dat mearrida ealáhusa boahtteáiggi struktuvrra .
En uheldig fordelingspolitikk kan medføre at de mindre enhetene blir tapere , og at man ikke oppnår målsetningen om at reintallet tilpasses beitegrunnlaget .	Eahpeoiddolaš juogadanpolitihkka sáhttá dagahit dan ahte uhcit ovttadagat vuoittahallet , ja ahte ulbmil boazologu heiveheami ektui guohtonvuddui ii ollašuva .
Vi mener det er uheldig at taket på 600 rein pr. enhet for å få tilskudd ble forhandlet bort .	Mii oaivvildit ahte lea eahpeoiddolaš go 600 bohcco rádji doalu nammii , jos galgá oažžut doarjaga , šiehtaduvvui eret .
Det må være et overordnet mål at de som har mest rein pr. enhet , også må redusere mest .	Bajit dási mihttomearrin galgá leat ahte sii geain leat eanemusat bohccot doalu nammii , galget maiddái geahpedit eanemusat .
Er det sametingsrådserklæringen , sametingsplanen eller er det NSRs leders uttalelse om at Sametinget nå må ta styring av næringen som er sametingsrådets politikk ?	Lea go Sámediggeráđi álgojulggaštus , sámediggeplána vai NSR:a jođiheaddji cealkámuš ahte Sámediggi dál galgá stivregoahtit ealáhusa , Sámediggeráđi politihkka ?
Vi er alle enige om at med dagens forvaltning av næringen har vi ikke oppnådd de mål som er satt .	Mii leat buohkat dan oaivilis ahte dálá hálddašemiin eat leat joksan mihttomeriid mat leat biddjon .
Derfor er tiden inne for at Sametinget hjelper staten og NRL i styringen for å oppnå de overordna politiske målsettingene .	Danne lea ge áigi Sámedikkis veahkehit stáhta ja NBR:a stivremis , vai bajit dási politihkalaš mihttomearit juksojuvvojit .
Tap på grunn av rovvilt er en av de største problemene som reindrifta , sammen med jordbrukere , strir med .	Vahágat boraspiriid geažil lea okta dain stuorámus váttisvuodain maid geažil gillájit sihke boazodoallu ja eanadoallu .
Dette er et så stort problem for næringen at i mange områder vil det bare være et tidsspørsmål før man må gi opp .	Ealáhussii lea dat nu stuorra váttisvuohtan ahte ollu guovlluin lea dušše gažaldat goas fertejit vuollánit .
Når opptil femti prosent av produksjonsgrunnlager blir spist av rovdyr er situasjonen meget alvorlig .	Go gitta 50 proseantta buvttadusvuodus borret boraspiret , de lea dilli hirbmat suorggahahtti .
Det er viktig at man har erstatningsordninger som dekker det reelle tap , men man løser ikke problemet før man får forvaltning av rovdyrene under kontroll .	Lea dehálaš ahte gávdnojit buhtadusortnegat mat buhtadit duohta vahágiid , muhto váttisvuohta ii coavdašuva ovdal go boraspiriid hálddašeapmi lea sajis .
Det er også viktig at reelle tap tas hensyn til når man skal vurdere om slaktekrav er imøtekommet i forbindelse med produksjonstilskudd .	Lea maiddái dehálaš ahte duohta vahágat vuhtiiváldojuvvojit go árvvoštallojuvvo leat go njuovvangáibádusat cuvvojuvvon produkšuvdnadoarjaga oktavuođas .
I de mest rovdyrutsatte områdene er det nødvendig å kutte slaktekravet .	Guovlluin gos leat stuorámus boraspirevahágat , lea dárbu sihkkut njuovvangáibádusa .
Ikke bare primærprodusenter blir rammet , men også alle de som arbeider i viderefordelingen av disse råvarene .	Eai leat dušše vuoddobuvttadeaddjit geat gillájit , muhto dat čuohcá maiddái buohkaide geat barget náláštemiin .
Det vil også ramme den slakteri strukturen vi i dag i Nord-Norge , på grunn av at det ikke finnes råstoff nok til å drive disse .	Dát čuohcá maiddái dan njuovahatstruktuvii mii mis dál lea Davvi-Norggas , go ii gávdno doarvái biergu doallat daid badjin .
Det er nødvendig at det forskes på rovdyrtap for å få dokumentert de store tapene .	Lea dárbu dutkat boraspirevahágiid vai sáhttá duodaštit stuorra vahágiid .
Import av rein / reinkjøtt .	Bohccuid / bohccobierggu oastin
Norske myndigheter er tilbakeholdne når det gjelder import av landbruksprodukter , dette begrunnes med smittefaren , og at man vil beskytte landets eget produksjon .	Norgga eiseválddit leat hui várrugasat eanadoallogálvvuid oastima dáfus , ja sivvan dasa lea njoammunvárra ja ahte lea dáhttu suodjalit riikka iežas buvttadusa .
Når man ser den totale kjøttproduksjonen i landet , så vil økt import av kjøtt medføre negative konsekvenser .	Go geahččat riikka ollislaš biergobuvttadusa , de sáhttá bierggu oastima lasiheapmi buktit heajos váikkuhusaid .
Innlandsmarked vil bli presset , og det vil igjen påvirke prisen på markedet .	Sisriikka márkan šaddá deattu vuollái , ja váikkuha fas márkanhatti .
Men når det gjelder import av reinkjøtt må denne vurderes i forhold til hvor stor andel av reinkjøttet er på den norske kjøttmarked , og om den innenlanske produksjonen er stor nok til dekke den .	Muhto bohccobierggu importerema ferte árvvoštallat dan ektui man stuorra oassi bohccobierggus lea Norgga biergomárkaniin , ja lea go sisriikka buvttadeapmi nu stuoris ahte dat dan sáhttá duhtadit .
Det vil også være av avgjørende betydning hvorvidt import vil være med å sikre økonomien for produsentene .	Das lea maiddái dehálaš mearkkašupmi man viidát oastin sihkkarasttášii buvttadeaddjiide ekonomiija .
I dag er reinkjøttets andel under en prosent av den totale kjøtt mengde som er på markedet i Norge .	Dál lea bohccobierggu oassi Norgga ollislaš biergomárkanis dušše vuollel ovtta proseantta .
Med så liten andel i den totale mengden , så vil det være uheldig om denne andelen ytterliger blir svekket .	Go oassi lea nu uhcci ollislaš mearis , de lea eahpeoiddolaš jos dát oassi uhccu vel ain eanet .
Med så liten andel av reinkjøtt i markedet , vil det ikke være markedsproblemer i forhold til at det er for mye reinkjøtt .	Go lea nu uhccán bohccobiergu márkanis , de ii leat márkana váttisvuohta dan ektui ahte lea menddo ollu bohccobiergu .
Det vil være større konsekvenser hvis man ikke har kjøtt nok til å pleie dagens markedet , da det er mer enn nok kjøtt på markedet i Norge til å overta eventuelle reinkjøttsandeler hvis de ikke klarer å dekke dem selv .	Stuorát váikkuhusat leat das jos ii leat doarvái biergu duhtadit otnáš dárbbu , go dál lea eambbo go doarvái biergu Norgga márkaniin , mii sáhttá váldit daid vejolaš bohccobiergoosiid jos ieža eai nagot deavdit daid .
Ressursregnskapet for reindriftsnæringen viser at man hatt en betydelig nedgang på slakterein de siste årene .	Boazoealáhusa resursarehketdoallu cájeha ahte bohccot leat njuvvojuvvon viehka ollu uhcit maŋimuš jagiid .
Hvis den negative tendensen ytterligere skulle forverre seg , kan faren være at man ikke klarer å beholde den beskjedne andelen som reinkjøtt har på den innenlanske markedet .	Jos dát heajos mearka ain galgá vearránit , de sáhttá leat várra ahte eat nagot doalahit dan uhca oasáža ge mii bohccobierggu oassi lea sisriikka márkaniin .
Hvis slakteriene ikke har tilfredsstillende råstofftilgang , vil dette kunne medføre store slaktekostnader pr. kg slakt , som igjen vil gjøre at prisen til reineierne blir lavere .	Jos njuovahagat eai oažžu doarvái bierggu , de sáhttá dat dagahit stuorra njuovvangoluid njuovvankilo nammii , mii fas dagaha dan ahte boazodoallit ožžot fuonit hatti .
I perioder med lite norskprodusert reinkjøtt vil import styrke næringen både økonomisk og markedsmessig , med hensyn til at :	Go Norggas lea uhccán buvttaduvvon bohccobiergu , de nannešii importa ealáhusa sihke ekonomálaccat ja márkana dáfus dan ektui ahte :
Reinkjøtt ikke skal miste sin beskjedne andel i det innenlanske markedet .	Ii leat dárbu rievdadit njuovahatstruktuvrra go vuordá eanet bohccobierggu .
Utbetalingsprisen til reineiere styrkes	Boazodoallit ožžot buoret hatti .
Konklusjon :	Konklušuvdna :
Reinkjøtt må særbehandles i henhold til tollsatser i tider der det er behov for å impotere for å opprettholde reinkjøttets plass i markedet .	Bohccobierggu ferte sierraláhkái meannudit duollomáksomeriid ektui , go lea dárbu oastit bierggu doalahan dihtii bohccobierggu saji márkanis .
Vi mener dette vil stabilisere reinkjøttets plass på den innenlanske markedet , noe som igjen vil styrke næringen på lengre sikt .	Mii oaivvildit ahte dát stádasmahtášii bohccobierggu saji sisriikka márkanis , mii fas nanosmahtášii ealáhusa guhkkit áiggi vuollái .
Merknad 2 , Margreta P. Kristiansen , APs sametingsgruppe :	Mearkkašupmi 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Margreta P. Kristiansen :
Tidligpensjonsordningn i reindrifta :	Boazodoalu árrapenšonortnet :
Den siste del hvor det står « Sametinget vil samtidig etterspørre samboers rettigheter i forbindelse med tidligpensjonsordningen .	Maŋimuš oassi mas cuožžu « Sámediggi dáhttu seammás ohcalit ovttasorruid vuoigatvuođaid árrapenšonerema oktavuođas .
Det synes naturlig at samboere likestilles med ektefeller . Også innefor reindrifta » .	Orošii lunddolaš maiddái boazodoalus bidjat ovttasorruid dássálagaid náitalan olbmuiguin . »
Detter går ut .	sihkkojuvvo .
Forslag 1 , Per A. Bæhr , Frie gruppa	Eavttuhus 1 , Friija joavkku Per A. Bæhr :
s. 4 i Sametingsrådets innstilling	Sámediggeráđi eavttuhusa 4. siiddus
Avtalen mellom partene baserer seg på at distriktstyrene fastsetter en plan for hvordan utslaktingen av simler skal gjennomføres , sluttprotokoll pkt. 1 c ) ( tillegg ) 1 a ) men Sametinget forutsetter at vektene er sikre og offentlig godkjent .	Šiehtadusa beliid vuođđun lea ahte doaibmabidjoorohagaid orohatstivrrat mearridit mo áiggošedje áldduid njuovvat , loahppaprotokolla čuo. 1 c ) ja ( lasihuvvo vel ) 1 a ) muhto Sámediggi oaivvilda ahte veavttat fertejit leat sihkkarat ja dohkkehuvvon almmolaš vihkkenorgánain .
På slutten av samme avsnitt kommer følgende avsnitt som tillegg :	Dán seamma ávsnihta lohppii lasihuvvo dát dajaldat :
Sametinget mener at utgjevning av inntekta må skje på bakgrunn av produksjonen .	Sámediggi oaivvilda ahte sisboađu dássedeapmi ( utgjevning ) biddjo produkšuvnna mielde .
Sametinget mener at følgende forutsetninger må legges til grunn dersom « frivillig » utslakting i « tiltaksdistriktene » ikke blir gjennomført , og utslaktingskrav blir fastsatt i forskrift :	Sámedikki oainnu mielde ferte čuovvovaš eavttuid bidjat vuođđun jos « doaibmabijo-guovlluin » ii čađahuvvo « eaktudáhtolaš » njuovvan , ja njuovvangáibádus mearriduvvot láhkaásahusain :
forutsetning strykes og blir å lyde som følger :	1. eaktu sihkkojuvvo ja šaddá dánin :
hvis det blir nødvendig å redusere reintallet , må det foretas prosentvis reduksjon	Jus lea dárbu unnidit boazologu , de ferte dat dahkkot proseantageahpedeami mielde .
Tillegg før « avslutning » :	Lasihuvvo ovdal « loahpaheapmi » .
Sametinget vil ta en nærmere vurdering av kulturdelen i en bærekraftig reindrift .	Sámediggi áigu lagabuidda guorahallat nana bissovaš boazodoalu kulturoasi .
Dagens reindriftslov og reindriftsforhandlinger generelt , har lagt lite vekt på å bevare den tradisjonelle samiske reindriften .	Dálá boazodoalloláhka ja boazodoallošieahtadusat oppalaččat , leat bidjan unnán deattu dasa ahte seailluhit árbeavirolaš sámi boazodoallokultuvrra .
I 1978 , som følge av den nye reinriftsloven , kom begrepet driftsenhet inn i reindriften .	Jagis 1978 bođii boazodollui doaba « doallu » ođđa boazodoallolága boađusin .
Dette førte til strengere reguleringer i næringen , og har dessverre ført til at den tradisjonelle reindriftskulturen er i ferd med å forsvinne .	Dát mielddisbuvttii garra reguleremiid ealáhusas , ja dađibahábut lea dát mielddisbuktan ahte árbevirolaš boazodoallu lea dál jávkame .
Reindriftsnæringen blir mer og mer sammenlignet med og utviklet i retning av jordbruket .	Boazodoallu buohtastahttojuvvo ja ovddiduvvo eambbo ja eambbo eanandoalu guvlui .
Denne modellutformingen vil til slutt , dersom det får fortsette , utslette hele den tradisjonelle samiske reindriftskulturen .	Jus dát modeallahábmen beassá joatkit , de loahpas loaktá dát olles árbevirolaš boazodoallokultuvrra .
Tildeling av driftsenheter i 1978-79 var tildels tilfeldig , og i ettertid ble det umulig å få tildelt egen driftsenhet .	Doaluid juogadeapmi 1978-79 lei muhtun muddui soaittáhagas , ja maŋit áigái šattai áibbas veadjemeahttun oažžut sierra doalu .
Dette gikk spesielt ut over kvinner , ungdom og andre som ikke var klar over konsekvensene av å ikke eie egen driftsenhet .	Earenoamážit čuozai dat nissonolbmuide , nuoraide ja earáide geat eai diehtán makkár bohtosat ledje go ii lean sierra doallu .
Sametinget ber om at denne prosessen med øvre reintall stanses inntil Reindriftskomiteen og Landbruksdepartementets lovkommisjon har avgitt sin uttalelse .	Komitéa galgá maiddai geahčadit boazodoallodoahpaga , stuorimus boazologu juohke dollui ja reguleremiid boazodolliid ektui geat ožžot boarrásiid ruđa .
Forslag 2 , Nils Henrik Måsø , SPs sametingsgruppe	Eavttuhus 2 , Guovddášbellodaga Nils Henrik Måsø :
Tillegg : Ny 3. setning under kapittel « Reindriftens rettigheter »	Lasáhus . Ođđa 3. cealkka kapihttalis « Boazodoalu vuoigatvuođat » :
« Sametinget er spesielt urolig over forsvarets stadige utvidelser av skytefelt i reinbeiteområder , jfr. Mauken / Blåtind og Halkavarre . »	« Sámediggi vuorjašuvvá earenoamážit danne go suodjalus nu dávjá viiddida iežas báhčinguovlluid boazoguohtonguovlluin , vrd. Meavki-Blåtind ja Hálkavárri . »
Følgende forslag fra Samtingsrådet strykes :	Sámediggeráđi čuovvuvaš eavttuhus sihkkojuvvo :
« Sametinget mener at følgende forutsetninger må legge til grunn dersom « frivillig » utslakting i « tiltaksdistriktene » ikke blir gjennomført , og utslaktingskrav blir fastsatt i forskrift :	Sámedikki oainnu mielde ferte čuovvovaš eavttuid bidjat vuođđun jos « doaibmabidjoguovlluin » ii čađahuvvo « eaktudáhtolaš » njuovvan , ja njuovvangáibádus mearriduvvot láhkaásahusain :
øvre reintall pr. driftsenhet fastsettes , dvs at man får ned « toppene »	doaluid bajimuš lohku mearriduvvo , mii mearkkaša ahte dat fertejit geahpedit geain leat eanemus bohccot
hvis ikke det gir tilfredsstillende resultater , så må det foretas en prosentvis reduksjon . »	jos dat ii buvtte dohkálaš bohtosiid , de ferte proseanttalaš geahpedeapmi čađahuvvot .
Overnevnte avsnitt erstattes med følgende :	Bajábeali oasi sadjái biddjo čuovvovaš :
Dette kan oppnås ved å	Dán sáhttá joksat go
sikre god kommunikasjon mellom reindriftsaktører , kommuner og andre brukerinteresser i arealforvaltning	sihkkarastá buori gulahallama boazodolliid , gielddaid ja areálahálddašeami eará geavahusberoštumiid gaskka
utvikle en funksjonell distriktinndeling og driftsplaner for reindriften	ovddidit orohatjuohkima mii bures doaibmá ja doaibmaplánaid boazodollui
redusere reindriftens bruk av sperregjerder og barmarkskjøretøyer	geahpedit boazodoalu áiddiid geavaheami ja bievlavuojániid
fastsette maksimunstall for rein og antall driftsenheter , innen hvert reinbeitedisktrikt , tilpasset vinterbeitegrunnlaget »	buot boazoorohagain mearridit stuorimus boazologu ja doaluid logu , heivehuvvon dálveguohtumii
Forslag 3 , John Henrik Eira , NSRs sametingsgruppe	Eavttuhus 3 , NSR:a sámediggejoavkku John Henrik Eira :
Tillegg : som blir nytt 4. avsnitt	Lasáhus mii gártá ođđa 4. teakstaoassin .
Sametinget er fortsatt av den oppfatning at det tollbaserte importvernet , innenfor de rammer som Norges forpliktelser i henhold GATT / WTO-avtalen setter , skal praktiseres på en måte som sikrer reindriftsnæringen et rimelig vern mot konkurrerende import .	Sámediggi oaivvilda ain ahte importasuodjaleapmi maid duollu buktá , rámmaid siskkabealde maid Norgga geatnegasvuođat GATT / WTO-šiehtadusa mielde bidjet , galget čađahuvvot dakkár vuogi mielde mii sihkkarastá boazodollui govttolaš suodjaleami gilvaleaddji importa vuostá .
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 37 tilstede .	38 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 2 , første avsnitt ble enstemmig vedtatt	Eavttuhus 2 vuosttas oassi , mearriduvvui ovttajienalaččat .
2 . Resten av forslag 2 falt mot to stemmer .	Eavttuhus 2 nubbi oassi hilgojuvvui 2 jiena vuostá .
Forslag 1 , første avsnitt , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 vuosttas oassi mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 1 , med tekst « hvis det blir nødvendig å redusere reintallet , må det foretas prosentvis reduksjon » falt mot tre stemmer .	Eavttuhus 1 teavsttain jus lea dárbu unnidit boazologu , de ferte dat dahkkot proseantageahpedeami mielde , hilgojuvvui 3 jiena vuostá .
Resten av forslag 1 ble enstemmig oversendt Sametingsrådet .	Eavttuhus 1 eará oasit , mearriduvvojedje sáddejuvvot Sámediggeráđđái .
Forslag 3 ble enstemmig vedtatt	Eavttuhus 3 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling , unntatt vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusaid , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavall , áššejođiheadddji
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Per A. Bæhr Sven-Roald Nystø	Per A. Bæhr Sven-Roald Nystø
Per A. Bæhr ,	Per A. Bæhr
Egil Olli	Egil Olli
Roger Pedersen ( forretningsorden )	Roger Pedersen ( čoahkkinort . )
Ing-Lill Pavall ( forretningsorden )	Ing-Lill Pavall ( čoahkkinort . )
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Egil Olli	Egil Olli
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
John Henrik Eira ( forretningsorden )	John Henrik Eira ( čoahkkinortnegii )
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Per A. Bæhr ( til avstemmingen )	Per A. Bæhr ( jienasteapmái )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget er tilfreds med at rammen for årets reindriftsavtale er økt med 5,0 mill. kroner .	Sámediggi lea duhtavaš go dán jagi boazodoallošiehtadusa rámma lea lassánan 5,0 milj. kruvnnuin .
Etter en lang periode hvor rammen for avtalen ikke har vært utvidet , finner man økningen nødvendig for at næringen skal ha utviklingsmuligheter og grunnlag til å møte de utfordringer næringen står ovenfor .	Maŋŋá guhkes áigodaga goas šiehtadusa rámma ii leat lassánan , lea gávnnahuvvon dárbbašlažžan lasihit rámma vai ealáhus ovdánivččii ja livččii vuođđu dohppet ealáhusa boahtteáiggi hástalusaide .
Sametinget viser til målsettingen om en økologisk , økonomisk og kulturell bærekraftig reindriftsnæring .	Sámediggi čujuha mihttomearrái ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzi boazoealáhusa birra .
Sikring av reindriftas arealer er en forutsetning for framtidig reindrift som en viktig kulturbærer med god produktivitet og inntjeningsevne .	Boazodoalu eatnamiid sihkkarastin lea boahtteáiggi boazodoalu eaktun deaŧalaš kulturseailluheaddjin buriin buvttademiin ja dienasvejolašvuođain .
Sametinget har i Sametingsplanen 1998-2001 , kapittel 5.2.2.3 Reindrift og arealforvaltning , viet dette særlig oppmerksomhet .	Sámediggi lea 1998-2001 Sámediggeplána kap. 5.2.2.3 Boazodoallu ja eanahálddašeapmi , čatnan erarenoamáš fuomášumi dása .
I arealforvaltningen ligger det betydelige utfordringer i å samordne bestemmelsene i reindriftsloven og plan- og bygningsloven .	Eanahálddašeamis leat máŋga hástalusa boazodoallolága mearrádusaid oktiiheiveheami oktavuođas plána- ja huksenláhkii .
Utviklings- og investeringstiltak	Ovdánahttin- ja investerendoaibmabijut
Sametinget er positiv til at bevilgningen til Reindriftens Utviklingsfond ( RUF ) har økt fra 29,2 mill kroner i forrige avtale til 32,9 mill kroner for avtalen 1999/2000 .	Sámedikki mielas lea buorre go Boazodoalu Ovddidanfoanda ( BOF ) lea lassánan 29,2 milj. kruvnnus ovddit šiehtadusas 32,9 milj. kruvdnui 1999-2000 šiehtadusas .
Sametinget finner likevel grunn til å vise til at store deler av RUF er bundet opp på forhånd gjennom avtaleforhandlingene .	Dattetge lea Sámedikki mielas dárbu čujuhit ahte stuorra oassi BOF:as lea ovdagihtii čadnon šiehtadussoahpamušaid bokte .
Sametinget har også tidligere ytret at det ville være ønskelig med en drøfting av hvordan dette påvirker øvrige utviklings- og investeringstiltak og de behov som finnes på dette området i reindriften .	Sámediggi lea ovdal maid dovddahan ahte livččii dárbu guorahallat mo dát váikkuha eará ovddidan- ja investerendoaibmabijuid ja daid dárbbuid mat boazodoalus leat dán oasis .
Det er avsatt 5,0 mill. kroner av RUFs midler til forskning og veiledning , som disponeres av Reindriftens fagråd .	BOF:a ruđain lea 5,0 milj. kr. biddjon dutkamii ja oaivadeapmái maid Boazodoalu fágaráđđi disponere .
Sametinget vil i likhet med tidligere år understreke at forskningsmidlene primært bør rettes mot veiledning og praktisk prosjektrettet forskning knyttet til bedre drifts-former innen næringen .	Sámediggi áigu nugo ovddit jagiid ge lea dahkan , deattuhit ahte dutkanruđat galggašedje vuosttažettiin geavahuvvot oaivadeapmái ja geavatlaš prošeaktadutkamii mii lea čadnon buoret doaimmahanvugiide ealáhusas .
Grunnforskning på rein og reindrift , bør i sterkere grad overlates til etablerte forsknings- og undervisningsinstitusjoner finansiert gjennom Norges forskningsråds programmer .	Bohcco ja boazodoalu vuođđodutkan galggašii eambbo go ovdal biddjot ásahuvvon dutkan- ja oahpahusásahusaide ruhtaduvvon Norgga dutkanráđi prográmmaiguin .
Sametinget forutsetter at evalueringen som er foretatt av virksomheten til Reindriftens fagråd , sendes Sametinget til høring .	Sámediggi vuordá ahte Boazodoalu fágaráđi doaimma evalueren , sáddejuvvo Sámediggái gulaskuddamii .
Sametinget er forøvrig tilfreds med at avtalepartene avsatte 2,0 mill kroner også for kommende periode til Samisk utviklingsfond til støtte for kombinasjonsnæringer hvor reindriften inngår som en komponent .	Muđui lea Sámediggi duhtavaš go šiehtadallanbealit maiddái boahtte áigodahkii leat bidjan Sámi ovddidanfondii 2,0 milj. kr. doarjjan lotnolasealáhusaide main boazodoallu lea komponeantan .
Velferdsordninger i næringen	Ealáhusa buresbirgenortnegat
Sametinget vil fortsatt etterlyse forslaget om å videreføre avløserordningen over reindrifts-avtalen .	Sámediggi áigu ain ohcalit eavttuhusa sadjásašortnega joatkima birra boazodoallošiehtadusas .
Dette er et punkt som i neste omgang kan medføre unødig usikkerhet og press på utøverne i reindriften .	Dát lea čuokkis mii nuppe vuorus sáhttá dagahit dárbbašmeahttun eahpesihkarvuođa ja deattu boazodolliide .
Kostnadssenkende og direktetilskudd	Máksogeahpedeaddji ja njuolggadoarjja
Sametinget finner det positivt at produksjonstilskuddet pr driftsenhet økes fra 45.000 kroner til 50.000 kroner .	Sámedikki mielas lea buorre go doaluid buvttadandoarjja lassána 45 000 kruvnnus 50 000 kruvdnui .
Nytt i årets avtale er at Nordland kommer under samme ordning som Troms når det gjelder produksjonstilskudd .	Ođasin dán jagi šiehtadusas lea go Norlánda buvttadanortnega dáfus lea beassan seamma ortnegii go Tromsa .
Sametinget er likevel meget skeptisk til at reindriftsavtalens virkemidler blir tilpasset en situasjon som er oppstått på grunn av feilslått rovviltforvaltning .	Sámediggi jáhkká dán gaskaboddosaš ortnegin stuorra boraspirevahágiid geažil Norlánddas , ja ádde ahte boraspirevahágiid geažil sáhttá muhtun áigái leat dárbu geahpedit njuovvangáibádusa .
Sametinget mener derfor at det først og fremst må gjøres noe for å redusere rovviltstammen slik at reindriftens produksjon kan gå til menneskeføde .	Dattetge eahpida Sámediggi hui garrasit ahte ii leat riekta heivehit boazodoallošiehtadusa váikkuhangaskaomiid dakkár dillái mii lea čuožžilan boasttu boraspirehálddašeami geažil .
Sametinget forutsetter at ordningen med flatt driftstilskudd vurderes i forhold til tiltak som eventuelt blir satt inn for å minske rovviltproblemene .	Sámediggi vuordá ahte jođihandoarjjaortnet mii lea seamma ollu buohkaide , árvvoštallojuvvo doaibmabijuid ektui mat soitet álggahuvvot vai boraspireváttisvuođat unnošedje .
Reindriftens rettigheter	Boazodoalu vuoigatvuodat
Årets avtale åpner for at midler fra RUF kan nyttes til økonomisk bistand til sikring av reindriftens beiterett .	Dán jagi šiehtadus addá vejolašvuođa geavahit BOF:a ruđaid ekonomalaš veahkkin boazodoalu guođohanvuoigatvuođaid sihkkarastimii .
Reindriftens rettigheter og beitegrunnlag er stadig utsatt for press .	Boazodoalu vuoigatvuođat ja guohtonvuođđu uhkiduvvojit čađa gaskka .
Sametinget er spesielt urolig over forsvarets stadige utvidelser av skytefelt i reinbeiteområder , jfr. Mauken / Blåtind og Halkavarre .	Sámediggi vuorjašuvvá earenoamážit danne go suodjalus nu dávjá viiddida iežas báhčinguovlluid boazoguohtonguovlluin , vrd. Meavki-Blåtind ja Hálkavárri .
Sametinget er tilfreds med at næringen får mulighet til økonomisk bistand i konfliktsituasjoner for å sikre beiteretten .	Sámediggi lea duhtavaš go ealáhus oažžu vejolašvuođa ohcat ekonomalaš veahki riidduid oktavuođas sihkkarastit guođohanvuoigatvuođa .
Sametinget har forventninger til arbeidet med gjennomgangen av reindriftslovgivningen .	Sámedikkis leat vuordámušat boazodoallolága geahčadanbargui .
En del sider ved dagens lovgivning vil ventelig rettes opp og reindriftsloven vil bli et aktivt virkemiddel som bygger på reindriftens kultur , rettigheter og sedvaner .	Vuordimis muhtun bealit dálá lágas njulgejuvvojit ja láhka šattašii aktiivvalaš váikkuhangaskaoapmin man vuođđun leat boazodoalu kultuvra , vuoigatvuođat ja dološvierut .
Det er derfor svært viktig at lovutvalget får tilstrekkelig økonomisk ressurser for kunne fullføre sitt arbeid .	Danne lea hui deaŧalaš ahte láhkalávdegoddi oažžu ekonomalaš resurssaid maid dárbbaša barggus gárvvistit .
Sametinget legger vekt på å følge opp arbeidet med Samerettsutvalgets innstilling om Finnmark og det videre arbeid som vil berøre resten av de tradisjonelle samiske områdene .	Sámedikki mielaš lea deaŧalaš čuovvulit barggu Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusain Finnmárkku birra ja viidásit barggu mii šaddá guoskat eará árbevirolaš sámi guovlluide .
I den sammenheng står sikring av reindriftens rettigheter sentralt .	Dán barggus lea boazodoalu vuoigatvuođaid sihkkarastin guovddážis .
Sametinget er beredt til å ta større ansvar for å bidra til at reindriften får de rammebetingelser næringen behøver for å styrke og utvikle sin rolle i det samiske samfunn .	Sámediggi lea gearggus váldit stuorát ovddasvástádusa ja leat mielde addimin boazodollui rámmaeavttuid maid ealáhus dárbbaša iežas saji nannemii ja ovddideapmái sámi servodagas .
Sametinget har understreket dette i Sametingsplanen kapittel 5.4.4 .	Dán lea Sámediggi deattuhan Sámediggeplána kap. 5.4.4 .
Tap som følge av rovvilt / slakte- og produksjonskrav	Boraspirevahágat / njuovvan- ja buvttadangáibádusat
Rovviltproblematikken er ikke spesielt behandlet i reindriftsavtalen 1999/2000 .	Boraspireváttisvuođat eai leat meannuduvvon sierra 1999-2000 boazodoallošiehtadusas .
Sametinget anser dette som et svært sentralt spørsmål for reindriften .	Boazoealáhusa vahát stuorát boraspireloguid geažil , lea earenoamáš eará ealáhusaid ektui .
Dette har sammenheng med at tilskuddsordningene , imotsetning til i jordbruket , er basert på kjøttproduksjon .	Sivvan dasa lea go doarjjaortnegiid vuođđun , erohussan eanadollui , lea biergobuvttadeapmi .
Det er slaktekrav som må oppfylles for at man har krav på tilskudd .	Ferte deavdit njuovvangáibádusa ovdal go lea vuoigatvuohta oažžut doarjaga .
Dette kan være vanskelig å oppnå om man har hatt store tap av dyr til rovvilt .	Dán sáhttá leat váttis olahit jos lea massán ollu bohccuid boraspiriide .
I tillegg må bestandsreguleringen intensiveres og i den sammenheng vises det til Sametingets vedtak i sak 19/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998 .	Lassin dasa ferte lohkoregulerema nannet , ja dan oktavuođas čujuhuvvo Sámedikki mearrádussii áššis 18/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus .
Import av rein / reinkjøtt	Bohcco / bohccobierggu importeren
I Sametingets behandling av forrige reindriftsavtale viste tinget til at det kan være behov for en viss import av reinkjøtt .	Sámedikki ovddit boazodoallošiehtadusa meannudeamis dadjá diggi ahte sáhttá leat dárbu importeret veahá bohccobierggu .
Sametinget gav uttrykk for et ønske om en mer målrettet politikk som ivaretar de ulike , og gjerne kryssende hensyn man har ved import av reinkjøtt .	Sámediggi logai iežas háliidit ulbmildiđoleabbo politihka mii gozihivččii iešguđetlágan ja muhtomin maiddái vuostálas beroštumiid mat čuožžilit bohccobierggu importerema oktavuođas .
På denne bakgrunn ba tinget de ulike aktørene forut for neste års forhandlinger i fellesskap drøfte tiltak og politikk som ivaretar de hensyn som er nødvendig å ta i forbindelse med import .	Danne dáhtui diggi iešguđet beliid , ovdal boahtte jagi šiehtaddallamiid , ovttas guorahallat doaibmabijuid ja politihka mii gozihivččii beroštumiid maid lea dárbu gozihit importerema oktavuođas .
Sametinget har merket seg at import av reinkjøtt ikke omtales i reindriftsavtalen 1999/2000 .	Sámediggi lea oaidnán ahte bohccobierggu importeren ii namuhuvvo 1999-2000 boazodoallošiehtadusas .
Importen av reinkjøtt inneholder flere dimensjoner som må vurderes i forhold til hverandre .	Bohccobierggu importeren sisttisdoallá máŋga beali maid ferte ovttas vihkkedallat .
Det gjelder den innenlandske produksjon , inntektsnivået for landets egne reindriftsutøvere , markedsandeler for reinkjøtt , slakteristrukturen , arbeidsplasser i næringsfattige områder og muligheter for samarbeid over landegrensene for samer .	Dat guoská sisriikkalaš buvttadeapmái , riikka iežas boazodolliid dienasdássái , bohccobierggu márkanosiide , njuovahatstruktuvrii , bargosajiide guovllus gos leat uhccán ealáhusat , ja sápmelaččaid ovttasbargovejolašvuođaide rastá riikkarájiid .
De ulike kryssende mål og hensyn må vurderes i forhold til hverandre i denne saken .	Dán áššis ferte iešguđet vuostálas mihttomeriid ja beroštumiid vihkket nubbi nuppi ektui .
Videre har man dyrevern- og veterinærhensyn , som er viktige og som kan ha betydning for markedet generelt .	Dasto leat elliidsuodjalan- ja veterinearaberoštumit deaŧalaččat ja dakkárat main sáhttá leat mearkkašupmi márkanii oppalaččat .
Sametinget er fortsatt av den oppfatning at det tollbaserte importvernet , innenfor de rammer som Norges forpliktelser i henhold GATT / WTO-avtalen setter , skal praktiseres på en måte som sikrer reindriftsnæringen et rimelig vern mot konkurrerende import .	Sámediggi oaivvilda ain ahte importasuodjaleapmi maid duollu buktá , rámmaid siskkabealde maid Norgga geatnegasvuođat GATT / WTO-šiehtadusa mielde bidjet , galget čađahuvvot dakkár vuogi mielde mii sihkkarastá boazodollui govttolaš suodjaleami gilvaleaddji importa vuostá .
Sametinget ber om at det iverksettes et arbeid som har til formål å gi større forutsigbarhet vedrørende import under hensyntaken til forannevnte forhold .	Sámediggi bivdá álggahit barggu man ulbmilin lea ahte importerema ovddabealde namuhuvvon beliid buorebut galggašii sáhttit einnostit .
Dette arbeidet bør skje i regi av forhandlingspartene .	Dán barggu galggašedje šiehtadallanbealit lágidit .
Sametinget vil understreke at en eventuell import skal skje under tilfredsstillende veterinærmessige forhold .	Sámediggi háliida deattuhit ahte importeren galgá dáhpáhuvvat dohkálaš veterinearageahčuin .
Tidligpensjonsordning i reindriften	Árrapenšoneren boazodoalus
Avtalepartene er blitt enige om å innføre tidligpensjonsordning i reindriften . Reindriftsutøverne kan dermed gå ut av næringen ved 62 år .	Šiehtadanbealit leat soahpan ásahit árrapenšonerema boazodollui , ja danin sáhttet boazodoallit 62 jagis heaitit boazodoalus .
Ordningen tilsvarer den man har i jordbruket , men med nødvendige tilpasninger til reindriften .	Ortnet lea seamma go eanadoalus , ja maiddái beallalaččas sáhttá leat vuoigatvuohta penšuvnna oažžut .
Det forventes at ordningen blant annet vil bidra til tidligere generasjonsoverganger i næringen , noe som har betydning for rekrutteringen til reindriften .	Vurdo ahte ortnet earret eará galggašii leat mielde dagaheamen árat buolvamolsumiid ealáhusas , mas fas livččii mearkkašupmi boazodoalu rekruteremii .
Sametinget vil samtidig etterspørre samboeres rettigheter i forbindelse med tidligpensjonsordningen .	Sámediggi dáhttu seammás ohcalit ovttasorruid vuoigatvuođaid árrapenšonerema oktavuođas .
Det synes naturlig at samboere likestilles med ektefeller også innenfor reindriften .	Orošii lunddolaš maiddái boazodoalus bidjat ovttasorruid dássálagaid náitalan olbmuiguin .
De spesielle utfordringene for reindriften i deler av Finnmark	Boazodoalu earenoamáš hástalusat muhtun guovlluin Finnmárkkus
Sametinget registrerer at forhandlingspartene er enige i forslag som gir muligheter for å løse situasjonen i « tiltaksdistriktene » , punkt 1 i sluttprotokollen .	Sámediggi oaidná ahte šiehtadallanbealit leat ovttamielalaččat eavttuhusaid dáfus mat addet vejolašvuođa čoavdit « doaibmabidjoguovlluid » dilálašvuođa , loahppaprotokolla čuo. 1 .
Det har vært rettet spesielt søkelys på reindriften i visse deler av Finnmark , herunder problemer med reintall og lavbeiter .	Lea leamaš divvojuvvon earenoamáš fuomášupmi boazodollui muhtun guovlluin Finnmárkkus , maiddái boazolohko- ja jeagelguohtonváttisvuođaide .
Dette har fått en sentral plass i årets avtale .	Dása lea biddjon guovddáš sadji dán jagi šiehtadusas .
Situasjonen som har oppstått er sammensatt .	Dilis mii lea čuožžilan leat máŋga beali .
En side av saken er de natur- og miljømessige hensyn , som selvsagt er sentrale i forhold til det økologiske grunnlaget for reindriften .	De leat vuos luonddu- ja birasberoštumit , mat dieđusge leat deaŧalaččat boazodoalu ekologalaš vuođu ektui .
Sametinget finner grunn til å understreke at alle disse hensyn må ivaretas i det videre arbeidet med reintallstilpassningen .	Sámedikki mielas lea dárbu deattuhit ahte buot dáid beliid ferte gozihit boazologu heiveheami viidásit barggus .
Avtalen mellom partene baserer seg på at distriktstyrene i tiltaksdistriktene fastsetter en plan for hvordan utslaktingen av simler skal gjennomføres , sluttprotokollen pkt 1. c ) og 1 a ) , men Sametinget forutsetter at vektene er sikre og offentlig godkjente .	Šiehtadusa beliid vuođđun lea ahte doaibmabidjoorohagaid orohatstivrrat mearridit mo áiggošedje áldduid njuovvat , loahppaprotokolla čuo. 1 c ) ja 1 a ) , muhto Sámediggi oaivvilda ahte veavttat fertejit leat sihkkarat ja dohkkehuvvon almmolaš vihkkenorgánain .
I distrikter som tilpasser seg og gjennomfører dette , får alle driftsenheter produksjonstilskudd dersom de har levert 800 kg kjøtt eller mer .	Orohagain gos buohkat heivehit iežaset dása ja barget dán , ožžot buot doalut buvttadandoarjaga jos leat buktán unnimusat 800 kg bierggu .
Dersom dette ikke gjennomføres , har partene blitt enige om at utslaktingskrav for den enkelte driftsenhet bli fastsatt av Landbruksdepartementet ved forskrift .	Bealit leat soahpan ahte jos dát ii dahkkojuvvo , de sáhttá Eanadoallodepartemeanta láhkaásahusain mearridit ovttaskas doalu njuovvangáibádusa .
Sametinget mener at følgende forutsetninger må legges til grunn dersom « frivillig » utslakting i « tiltaksdistriktene » ikke blir gjennomført , og utslaktingskrav blir fastsatt i forskrift :	Sámediggi oainnu mielde ferte čuovvovaš eavttuid bidjat vuođđun jos « doaibmabidjoguovlluin » ii čađahuvvo « eaktudáhtolaš » njuovvan , ja njuovvangáibádus mearriduvvot láhkaásahusain :
øvre reintall pr driftsenhet fastsettes , dvs at man får ned « toppene »	doaluid bajimuš lohku mearriduvvo , mii mearkkaša ahte dat fertejit geahpedit geain leat eanemus bohccot
hvis ikke det gir tilfredsstillende resultater , så må det foretas en prosentvis reduksjon	jos dat ii buvtte dohkálaš bohtosiid , de ferte proseanttalaš geahpedeapmi čađahuvvot
Sametinget har tidligere kommet med konkrete forslag til tiltak i tillegg til det partene er blitt enige om gjennom årets reindriftsavtale .	Sámediggi lea ovdal ovddidan doaibmabidjoeavttuhusaid lassin dasa maid bealit leat soahpan dán jagi boazodoallašiehtadusas .
Dette er omtalt i sak 23/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998 .	Dán birra čuozzu áššis 23/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus .
Dette er forslag der oppmerksomheten rettes mot tiltak som kan gjennomføres relativt enkelt og uavhengig av de øvrige prosesser som foregår .	Dá leat evttohusat main fuomášupmi lea divvojuvvon doaibmabijuide maid sáhttá čađahit viehka geahppasit ja maidda eai guoskka proseassat mat muđui leat jođus .
Avslutning	Loahpaheapmi
Sametingets har de to siste årene hatt observatørstaus på statens side i reindriftsforhandlingene .	Sámediggi lea guokte maŋimuš jagi beassan áicin stáhta bealde boazodoallošiehtadallamiin .
Hittil har dette vært en posisjon der Sametinget er tilstede under forberedelsemøtene rett før forhandlingsmøtene og under forhandlingene .	Dát lea dán rádjai leamaš dakkár sadji gos Sámediggi lea beassan leat mielde ráhkkanančoahkkimiin aiddo ovdal šiehtadallančoahkkimiid ja dasto vel ieš šiehtadallamiin .
Sametinget mener at det er hensiktsmessig med en gjennomgang av observatørrollen , både med hensyn til ansvar , myndighet og ressursbehov .	Sámedikki mielas livččii dárbu árvvoštallat áicirolla , sihke ovddasvástádusa , válddi ja resursadárbbu dáfus .
Mange stiller forventninger til Sametingets deltakelse i de prosessene som pågår .	Ollugiin leat vuordámušat Sámedikki searvamii proseassain mat leat jođus .
Dersom Sametinget skal kunne medvirke på en tilfredsstillende måte er det også nødvendig å overføre ressurser til Sametinget til dette formål og gi Sametinget mulighet til å delta .	Jos Sámediggi galggašii dohkálaš vugiin bastit váikkuhit , de lea maid dárbu addit Sámediggái resurssaid dán ulbmilii ja dasto maid searvanvejolašvuođa .
Saken avsluttet 1. juni 1999 kl. 19.00	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 01. b. dii. 19.00 .
Sak 19/99 Organisering av Sametingets arbeid med utdanningssaker	Ášši 19/99 Sámedikki oahpahusáššiid barggu organiseren
Saken påbegynt 2. juni 1999 kl. 09.15 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 02. b. dii. 09.15 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Utredningen « Organisering av Sametingets arbeid med språk- og opplæringssaker » , datert 15. juni 1998 ( sendt tidligere )	geassemánu 15. b. 1998 čielggadus « Sámedikki giella- ja oahpahusáššiid barggu organiseren » ( ovdal sáddejuvvon )
Høringsuttalelser fra :	gulaskuddancealkámušat :
Samisk språkråd gjennom følgeskriv datert 28.09.98	Sámi giellaráđi 28.09.98 čuovusčállosiin
Samisk utdanningsråd - møteprotokoll fra møte 15.09.98	Sámi oahpahusráđđi - 15.09.98 čoahkkima čoahkkingirji
Tillitsvalgt for Skolenes landsforbund ved Samisk utdanningsråd , datert 25.09.98 .	« Skolenes landsforbund » luohttámušolmmoš Sámi oahpahusráđis , 25.09.98
Samfunnsviternes fagforening , datert 26.09.98 .	« Samfunnsviternes fagforening » , 26.09.98
AF Sametinget , datert 14.09.98 .	AF Sámedikkis , 04.09.98
Sámegiela lávdegoddi , Suoma Sámediggi , datert 07.12.98 .	Sámegiela lávdegoddi Suoma Sámedikkis , 07.12.98
Kunngjøring av ny sak fra NSR i Sametingets plenumsmøte i september 1998 - « Sametingets arbeid med utdannings- og språksaker »	NSR:a dieđihan ođđa ášši Sámedikki dievasčoahkkimis 1998 čakčamánus - Sámedikki oahpahus- ja giellaáššid barggu organiseren
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametinget finner det positivt at oppgaver og myndighet innen samisk opplæringssektor overføres til Sametinget .	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái : Sámediggi atná buorrin go oahpahussuorgái gullevaš barggut ja váldi sirdojuvvojit Sámediggái .
Sametinget forutsetter at overføring av myndighet og oppgaver medfører at det følger med både økonomiske og personellmessige ressurser slik at Sametinget kan skjøtte sin oppgave på en fullgod måte .	Sámediggi bidjá eaktun ahte čuvvot sihke ekonomalaš resurssat ja bargit go barggut ja váldi sirdojuvvojit , vai Sámediggi beassá doaimmahit barggus buoremus lági mielde .
Samtidig gjøres nødvendige beregninger med hensyn økonomiske og personellmessige ressurser som bør følge med til Sametinget ved overføringen .	Seammás meroštuvvo man ollu ekonomalaš ja olmmošlaš resurssaid galggašedje čuovvut Sámediggái sirdimis .
Dersom de praktiske og økonomiske sider kan tilrettelegges på en tilfredsstillende måte , synes det å ligge til rette for overføring av oppgavene til Sametinget med virkning fra 1. januar 2000 .	Jos geavatlaš ja ekonomalaš bealit láhččojuvvojit dohkálaččat , de orošii heivemin ahte Sámediggi 2000 ođđajagimánu 1. b. rájes váldá badjelasas bargguid mat galget sirdojuvvot .
Sametinget viser til at administrasjonen til Samisk språkråd og sekretariatet til Samisk utdanningsråd i dag er lokalisert i hver sin bygning i Guovdageaidnu .	Sámediggi čujuha ahte Sámi giellaráđi hálddahus ja Sámi oahpahusráđi čállingoddi dál leat goabbat visttis Guovdageainnus .
Når Samisk utdanningsråds sekretariat legges inn under Sametingets myndighet , foretas en samlokalisering av dette sekretariatet med språkrådets administrasjon .	Go Sámi oahpahusráđi čállingoddi biddjo Sámedikki válddi vuollái , de biddjo dat oktii giellaráđi hálddahusain .
Dette vil være den løsning som gir en best mulig utnyttelse av de ressurser som foreligger .	Dá livččii dat čoavddus mainna buoremusat sáhtášii ávkin atnit resurssaid mat gávdnojit .
Samelovens språkregler forutsetter at det skal være et Samisk språkråd , og Sametinget er enig i at et faglig råd på språksektoren opprettholdes .	Sámelága giellanjuolggadusaid mielde galgá leat Sámi giellaráđđi , ja Sámediggi maid dáhttu bisuhit giellafágalaš ráđi .
Stortinget forutsetter at Samisk utdanningsråd legges ned som et statlig råd for departementet ved overføring av oppgaver til Sametinget på denne sektor .	Stuorradiggi bidjá eaktun ahte Sámi oahpahusráđđi loahpahuvvo departemeantta stáhtalaš ráđđin go dán suorggi áššit sirdojuvvojit Sámediggái .
Merknad 1 , Magnhild Mathisen , APs sametingsgruppe :	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Magnhild Mathisen :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe støtter sametingsrådets prinsipper om samlokalisering av sekretariatene for Samisk utdanningsråd og Samisk språkråd .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku doarju Sámedikki prinsihpaid ahte bidjat ovtta vistái Sámi oahpahusráđi ja Sámi giellaráđi čállingottiid .
Det er viktig at de økonomiske ressursene som er øremerket utdanning blir brukt til dette formålet .	Lea dehálaš ahte ekonomalaš resurssat mat leat merkejuvvon oahpahussii geavahuvvojit dan ulbmilii .
Samiske tema og perspektiv må også få sin plass innenfor kulturskoletilbudet , som forøvrig er lovpålagt i dag .	Sámi fáttát ja perspektiiva galgá maiddái oažžut saji kulturskuvlafálaldagain , mii muđui dál lea láhkageatnegahtton .
Merknad 2 : NSRs sametingsgruppe v / Asbjørg Skåden	Mearkkašupmi 2 , NSR:a sámediggejoavkku Asbjørg Skåden :
Strakstiltak må bl.a. være å rydde av veien hindringer som blokkerer for opplæring på samisk i utenfor forvaltningsområdet .	Farggadoaibmabidjun galgá ea.ea. leat čorget eret hehttehusaid mat heađuštit oahpahusa sámegillii olggobealde doaibmaguovllu .
Merknad 3 : SVFs sametingsgruppe v / Roger Pedersen	Mearkkašupmi 3 , SVL sámediggejoavkku Roger Pedersen :
SVF er stort sett enig med rådets innstilling .	SVL doarju buori muddui ráđi árvalusa .
SVF mener at tiden ikke er moden for å legge ned Samisk utdanningsråd .	SVL oainnu mielde ii leat vuos áigi heaittihit Sámi oahpahusráđi .
Vi ønsker at dette rådet skal videreføres etter at Sametinget får overført disse oppgavene fra departementet .	Mii dáhttut joatkit dán ráđi maŋŋá go Sámediggái leat sirdon dát barggut departemeanttas .
Forslag 1 , representant Roger Pedersen , SVFs sametingsgruppe	Eavttuhus 1 , Sámi válgalihtu sámediggejoavkku Roger Pedersen :
Siste setning i rådets innstilling strykes .	Maŋimuš cealkka ráđi dieđáhusas sihkkojuvvo .
Ny siste setning :	Ođđa maŋimuš cealkka :
Sametinget vil videreføre Samisk utdanningsråd og vil oppnevne nye medlemmer fra 01.01.2000 .	Sámediggi dáhttu joatkit Sámi oahpahusráđi ja áigu nammadit ođđa miellahtuid 01.01.2000 rájes .
Forslag 2 , representant Amund Eriksen , Fri gruppe	Eavttuhus 2 , Friija joavkku Amund Eriksen :
Endringsforslag : Rådets innstilling	Rievdaduseavttuhus : Ráđi árvalus
Nest siste setning i 4. avsnitt strykes , og erstattes med : « Når Samisk utdanningsråd er kommet til rette i Sametingssystemet foretas en samlokalisering av Utdanningsrådets og Språkrådets sekretariater .	Nubbin maŋimuš cealkka njealját teakstaoasis sihkkojuvvo , ja sadjái biddjojuvvo : « Go Sámi oahpahusráđđi lea sajáiduvvan sámediggevuogádahkii , de galget oahpahusráđi ja giellaráđi čállingottit oktii lokaliserejuvvot . »
Votering	Jienasteapmi
Av 37 representanter var 37 tilstede .	37 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 2 ble vedtatt mot 11 stemmer .	Eavttuhus 2 mearriduvvui 11 jiena vuostá .
Forslag 1 ble forkastet mot to stemmer .	Eavttuhus 1 hilgojuvvui 2 jiena vuostá .
Sametingsrådets innstilling , unntatt vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusa , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild L. Nystad , saksordfører	Ragnhild L. Nystad , áššejođiheaddji
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Nils Henrik Måsø Magnhild Mathisen	Nils Henrik Måsø
Amund Eriksen Magnhild Mathisen	Amund Eriksen Magnhild Mathisen
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Egil Olli	Egil Olli
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Roger Pedersen Sven-Roald Nystø	Roger Pedersen Sven-Roald Nystø
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Magnhild Mathisen Klemet Erland Hætta	Magnhild Mathisen Klemet Erland Hætta
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Isak M. O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Nystad
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget finner det positivt at oppgaver og myndighet innen samisk opplæringssektor overføres til Sametinget .	Sámediggi atná buorrin go oahpahussuorgái gullevaš barggut ja váldi sirdojuvvojit Sámediggái .
Sametinget forutsetter at overføring av myndighet og oppgaver medfører at det følger med både økonomiske og personellmessige ressurser slik at Sametinget kan skjøtte sin oppgave på en fullgod måte .	Sámediggi bidjá eaktun ahte čuvvot sihke ekonomalaš resurssat ja bargit go barggut ja váldi sirdojuvvojit , vai Sámediggi beassá doaimmahit barggus buoremus lági mielde .
Samtidig gjøres nødvendige beregninger med hensyn økonomiske og personellmessige ressurser som bør følge med til Sametinget ved overføringen .	Seammás meroštuvvo man ollu ekonomalaš ja olmmošlaš resurssaid galggašedje čuovvut Sámediggái sirdimis .
Dersom de praktiske og økonomiske sider kan tilrettelegges på en tilfredsstillende måte , synes det å ligge til rette for overføring av oppgavene til Sametinget med virkning fra 1. januar 2000 .	Jos geavatlaš ja ekonomalaš bealit láhččojuvvojit dohkálaččat , de orošii heivemin ahte Sámediggi 2000 ođđajagimánu 1. b. rájes váldá badjelasas bargguid mat galget sirdojuvvot .
Sametinget viser til at administrasjonen til Samisk språkråd og sekretariatet til Samisk utdanningsråd i dag er lokalisert i hver sin bygning i Guovdageaidnu .	Sámediggi čujuha ahte Sámi giellaráđi hálddahus ja Sámi oahpahusráđi čállingoddi dál leat goabbat visttis Guovdageainnus .
Når Samisk Utdanningsråd er kommet til rette i sametingssystemet , foretas en samlokalisering av utdanningsrådets og språkrådets sekreteriater .	Go Sámi oahpahusráđđi lea sajáiduvvan sámediggevuogádahkii , de galget oahpahusráđi ja giellaráđi čállingottit oktii lokaliserejuvvot .
Dette vil være den løsning som gir en best mulig utnyttelse av de ressurser som foreligger .	Dá livččii dat čoavddus mainna buoremusat sáhtášii ávkin atnit resurssaid mat gávdnojit .
Samelovens språkregler forutsetter at det skal være et Samisk språkråd , og Sametinget er enig i at et faglig råd på språksektoren opprettholdes .	Sámelága giellanjuolggadusaid mielde galgá leat Sámi giellaráđđi , ja Sámediggi maid dáhttu bisuhit giellafágalaš ráđi .
Stortinget forutsetter at Samisk utdanningsråd legges ned som et statlig råd for departementet ved overføring av oppgaver til Sametinget på denne sektor .	Stuorradiggi bidjá eaktun ahte Sámi oahpahusráđđi loahpahuvvo departemeantta stáhtalaš ráđđin go dán suorggi áššit sirdojuvvojit Sámediggái .
Saken avsluttet 2. juni 1999 kl. 11.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 02. b. dii. 11.25 .
Sak 20/99 NOU 1999:9 Til laks åt alla kan ingen gjera - Høring	Ášši 20/99 NAC 1999:9 Ii oktage sáhte buohkaid duhtadit - gulaskuddan
Saken påbegynt 2. juni 1999 kl. 11.25 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 02. b. dii. 11.25 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sametingets forslag til medlemmer i Utvalg for utredning av strategier og tiltak for bærekraftig forvaltning av de ville laksebestandene , av 13.06.1997	Sámedikki eavttuhus lahttun lávdegoddái mii galggai čielggadit strategiijaid ja doaibmabijuid vádjolusluossanáliid ceavci hálddašeapmái , 13.06.97
Miljøverndepartementets orientering om oppnevning av Utvalg for utredning av strategier og iltak for bærekraftig forvaltning av de ville laksebestandene , av 24.07.1997	Birasgáhttendepartemeantta čilgehus lávdegotti nammadeapmái mii galggai čielggadit strategiijaid ja doaibmabijuid vádjolusluossanáliid ceavci hálddašeapmái , 24.07.1997
NOU 1999:9 Til laks åt alle kan ingen gjæra ?	NAČ 1999:9 Til laks åt dalle kan ingen gjžra ?
Norsk sammendrag av sparrow-dommen fra Canadisk Høyesterett .	Canáda Alimusrievtti sparrowduomu Norgga čoahkkáigeassu
Høringsbrev av 25.03.99 fra Direktoratet for Naturforvaltning , Trondheim	25.03.99 gulaskuddanreive Luondduhálddašan Direktoráhtas Troandimis
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametinget ser svært positivt på det arbeidet og de prosessene som Miljøverndepartementet ved Villaks-utvalget , har satt igang for å bevare villaks-bestandene i Norge .	Sámediggi oaidná positiivalažžan dan barggu ja daid proseassaid maid Birasgáhttendepartemeanta Vádjolusluossalávdegotti bokte lea vuolggahan suodjalit vádjolusluossanáliid Norggas .
Sametinget ser dette arbeidet som svært viktig siden laksefiske i enkelte områder spiller en avgjørende rolle for opprettholdelse av samisk bosetning .	Sámediggi oaidná dán barggu hirbmat dehálažžan danne go luossabivddus muhtun guovlluin lea deaŧalaš mearkkašupmi sámi ássama bisuheapmái .
Dette gjelder både sjø og elvefiske .	Dát guoská sihke mearra- ja johkabivdui .
Sametinget er enig med Villaks-utvalget i at det straks må settes i gang forskningstiltak som gir nødvendig grunnlag for en økt kunnskapsbasert forvaltning av laksebestandene .	Sámediggi lea ovttaoaivilis Vádjolusluossalávdegottiin das ahte ferte johtilit bidjat johtui dutkandoaibmabijuid mat addet dárbbašlaš buoret máhtolašvuođa vuođu luossanáliid hálddašeapmái .
Særlig viktig er det at kunnskapsmengden angående laksens utvandring- , oppvekst- og gytevandringer i sjøen økes .	Erenoamáš dehálaš lea ahte máhtolašvuohta mii guoská luosa vánddardeapmái , ahtanuššamii ja gođđamii mearas buoriduvvo .
I tillegg må det avklares hvilken innvirkning stor / liten lodde- , sild- og silbestand ( tobis ) har for laksens vekst og overlevelsesevne i sjøen .	Dasa lassin ferte čilget makkár váikkuhus stuorra / uhca sákša , / lodda- sallit- ja tobisnáliin lea luosa ahtanuššamii ja birgenvejolašvuhtii mearas .
Sametinget er tilfreds med at Villaks-utvalget har brukt mye tid på diskusjon omkring emnet spredning av sykdommer og parasitter fra oppdrettsvirksomheten til villaksen .	Sámediggi lea duhtavaš go Vádjolusluossalávdegoddi lea geavahan ollu áiggi digaštallat fáttá ; dávddaid ja parasihtaid njoammun guollebiebmanrusttegiin vádjolusluosaide .
Fra et samisk ståsted vil det være en katastrofe om flere av vassdragene i samiske områder skulle bli infisert med farlige fiskesykdommer eller parasitter .	Otne diehtit hui uhccán makkár guhkesáigge váikkuhusat šaddet guoskevaš jogaide jos vádjolusluosat ja biebmanrusttegiin báhtaran luosat genehtalaččat seaguhuvvojit .
Ut fra en slik argumentasjon går også Sametinget inn for at kravene som stilles for å forhindre rømming av laks fra oppdrettsanlegg må skjerpes vesentlig .	Dáid ákkaid vuođul doarju Sámediggi ge dan ahte gáibádusat mat biddjojuvvojit luosaid báhtareami eastadeapmái guollebiebmanrusttegiin čavgejuvvojit dovdomassii .
Likeledes må ansvaret som påligger oppdretter om gjenfangst av rømt laks ( gjenfangstplikten ) ikke opphøre så lenge laksen kan lokaliseres som rømt oppdrettslaks .	Dasto ii galgga heaittihuvvot dat geatnegasvuohta mii guollebiebmanrusttega oamasteddjiin lea bivdit báhtaran luosaid jos sáhttá oaidnit ahte leat báhtaran bibmon luosat .
Det må tillegges oppdrettsnæringen å utvikle en type merking som gjør at man kan spore hvilket anlegg den rømte oppdrettslaks kommer fra .	Guollebiebman-ealáhusa ferte geatnegahttit ovddidit merkenvugiid man bokte sáhttá guorrat makkár rusttegis luosat leat báhtaran .
Merkingen må utformes slik at « sporingen » lar seg gjennomføre uavhengig av hvor lang tid det har gått siden rømningen skjedde .	Merkema ferte hábmet nu ahte sáhttá guorrat fuolakeahttá das man guhkes áigi lea mannan dan rájes go luosat leat báhtaran .
For å sikre overlevelse og vekst for villaksbestandene støtter Sametinget utvalgets forslag om å skjerme noen fjordsystemer og andre områder mot oppdrett eller andre aktiviteter , som kan skade eller hindre villaksens vekst og eksistens .	Sámediggi doarju lávdegotti eavttuhusa suodjalit muhtun vuotnavuogádagaid ja eará guovlluid biebmanrusttegiin dahje eará doaimmain mat sáhttet vaháguhttit dahje hehttet vádjolusluosaid ahtanuššama ja eallima , ja dainna lágiin sihkkarastit ahte vádjolusluossanálit bállejit eallit ja ahtanuššat .
Sametinget kan ikke se at forslaget om « oppdrettsfrie soner » for laks har den alvorlige næringsmessige virkninger som enkelte hevder .	Sámediggi ii sáhte oaidnit ahte « luossabieb-manrusttegiin friija sona » eavttuhusas livččii duohta ealáhuslaš váikkuhusat nugo muhtumat čuoččuhit .
Dette fordi at det i disse områdene lar seg gjøre å drive oppdrett på andre fiskearter og organismer .	Dáid guovlluide sáhtášii baicce cegget eará guliide ja organismmaide vuođđuduvvon guollebiebmanrusttegiid .
Det tenkes her på bl.a. arter som kveite , pigvar , steinbit , torsk , krabbe , kråkeboller , o.l. .	Dán oktavuođas jurddašit earret eará báldá , pigvar , stáinára , dorskki , reappá , gáranasbáhtiid j.d. guollenáliid birra .
Nyere forskning har gjort det mulig å drive oppdrett på alle disse artene , som i mange tilfeller også gir bedre lønnsomhet enn lakseoppdrett gir .	Ođđa dutkan lea dagahan dan ahte dál lea vejolaš bargat guollebiebmandoaimmaiguin buot dáid náliid vuođul mat maiddái ollu gerddiid leat eanet gánnáhahtti go luossabiebman .
Sametinget er uenig i den måten Villaks-utvalget verdsetter tradisjonelt samisk laksefiske på i sin økonomiske verdsetting og diskusjon .	Sámediggi ii leat ovttaoaivilis dasa movt Vádjolusluossalávdegoddi árvvoštallá árbevirolaš sámi luossabivddu ekonomalaš árvvoštallamis ja digaštallamis .
Dette kommer klart til synet når det gjelder sammenligning mellom dagens sportsfiske og tradisjonelt sjø og elvefiske ( NOU . 1999:9 s. 53-57 ) .	Dát boahtá čielgasit oidnosii NAČ:as 1999:9 s. 53 - 57 go otnáš lustabivdu buohtastuvvo árbevirolaš mearra- ja johkabivdduin .
Sametinget kan ikke på noen måter se at viktige elementer som har betydning for samisk bosetting og kultur er tilstrekkelig vektlagt .	Sámediggi ii sáhte movt ge oaidnit ahte dehálaš fáttát main lea mearkkašupmi sámi ássamii ja kultuvrii livččii dohkálaččat deattuhuvvon .
Sametinget er derfor skeptisk til at utvalget benytter en bedriftsøkonomisk modell for å beskrive den samfunnsøkonomisk betydning dagens laksefiske representerer .	Danin lea ge Sámedikki mielas eahpidahtti dat go lávdegoddi fitnodatekonomálaš málles čilge makkár servodatekonomálaš mearkkašupmi luossabivddus lea dál .
Sametinget har videre merket seg at Villaks-utvalget ikke har vist vilje til å benytte tidligere innsamlet materiale som omhandler samenes utnyttelse av laksebestanden .	Dasto bidjá Sámediggi merkii dan ahte Vádjolusluossalávdegoddi ii leat čájehan dáhtu geavahit daid ávdnasiid mat ovdal leat čohkkejuvvon dan birra movt sámit leat ávkašuvvan luossanáliiguin .
I denne sammenheng ville det vært naturlig å benytte kjente kilder og egne ekspert- eller arbeidsgrupper , som kunne beskrive samisk laksefiske og næringens husholdsmessige og økonomiske betydning for bevaring og utvikling av samisk kultur .	Dán oktavuođas livččii lean lunddolaš geavahit dovddus gálduid ja iežas ekspearta- dahje bargojoavkkuid , mat livčče sáhttán čilget sámi luossabivddu ja ealáhusa mearkkašumi dállodoalu dáfus ja ekonomalaččat sámi kultuvrra suodjaleapmái ja ovddideapmái .
Når dette mangler , er laksefiskets betydning for det samiske samfunn ikke godt nok synliggjort .	Go dát váilu , de ii leat luossabivddu mearkkašupmi sámi servodahkii doarvái bures oainnusin dahkkon .
Når det gjelder urfolksperspektivet i forhold til gjennomføring av det nødvendige reguleringstiltak viser Villaks-utvalget til hva som har skjedd i bl.a. Canada .	Dárbbašlaš regulerendoaibmabijuid čađaheami ektui eamiálbmotperspektiivva oktavuođas čujuha Vádjolusluossalávdegoddi dasa mii lea dáhpáhuvvan earret eará Kanadas .
I denne sammenheng hadde det vært naturlig å nevne hvordan Canadisk Høyesterett ved Sparrow-Dommen , behandlet urfolks rett til å nyttig gjøre seg sine nærressurser .	Dán oktavuođas livččii lean lunddolaš namuhit movt Kanada alimusriekti Sparrowduomu oktavuođas meannudii eamiálbmogiid vuoigatvuođaid ávkašuvvat sin iežaset lagašresurssaiguin .
For å ivareta urfolksperspektivet gjorde Canadisk Høyesterett følgende prioritering over hva som er viktig å bevare ved regulering :	Eamiálbmotperspektiivva suodjaleami dihtii prioriterii Kanada alimusriekti maid lea dehálaš suodjalit reguleremiid oktavuođas :
Bevaring av fiskeressursene	guolleresurssaid
Indiansk fiske	indiánaid bivddu
Ikke-indiansk kommersielt fiske	ii-indiánaid gávppálaš bivddu
Ikke-indiansk sportsfiske	ii-indiánaid lustabivddu
For tiden arbeides det med kartlegging av samisk rettsoppfatning og sedvanerettsutvikling når det gjelder utnyttelse av kystnære ressurser .	Dál bargojuvvo sámi riektiáddejumi ja dološvuoigatvuođa kártemiin mii guoská riddolagaš resurssaid geavaheapmái .
Vill-laksutvalget har ikke kommet inn på sammenhengen mellom samiske rettighetsspørsmål og de tiltak utvalget har vurdert .	Vádjolus-luossalávdegoddi ii leat guoskkahan sámi vuoigatvuođagažaldagaid ja daid doaibmabijuid gaskasaš oktavuođa maid lávdegoddi lea árvvoštallan .
Dette innebærer at samiske rettigheter og urfolksdimensjonen i forhold til fremtidig forvaltning på dette området først kan tas opp i sin fulle bredde når sedvaneprosjektet er fullført .	Dát mearkkaša dan ahte sámi vuoigatvuođaid ja eamiálbmotdimenšuvnna oktavuođa boahtteáiggi hálddašeamis dán suorggis ii sáhte meannudit ollislaččat ovdal go dološgeavahusprošeakta lea ollašuhtton .
Sametinget er kritisk til hvordan dagens forvaltning gjennomfører fragmenterte reguleringer innen sjølaksefiske , uten en overordnet og samlet målsetning .	Sámediggi cuiggoda dan go otnáš hálddašeapmi ollašuhttá reguleremiid bihtáid mielde mearraluossabivddus almmá bajit dási ja ollislaš mihttomeriid haga .
Disse reguleringsmekanismene innen laksefiske har over lang tid rammet samiske interesser svært hardt , og ført til at viktige samiske fiskerettigheter er fjernet .	Dáinna vugiin dahkkon reguleremat luossabivddus leat guhkes áigge badjel čuohcan sámi beroštumiide hirbmat garrasit ja dagahan ahte dehálaš sámi guolástusvuoigatvuođat leat manahuvvon .
Dette gjelder både innen redskapsbruk , fisketider og fiskeområder i sjø og elv .	Ná lea dáhpáhuvvan sihke bivdoneavvogeavaheami , bivdoáiggiid ja bivdoguovlluid oktavuođas mearas ja jogain .
Til tross for alle gjennomførte reguleringer har laksebestanden stadig blitt mindre , noe som indikerer at gjennomførte reguleringer ikke fungerer etter målsettingen .	Buot čađahuvvon reguleremiin beroškeahttá , lea luossanálli dađistaga geahppánan , mii čájeha ahte čađahuvvon reguleremat eai doaimma mihttomeari mielde .
Sametinget er videre betenkt over dagens reguleringsmetode , der man benytter en « bit for bit » regulering , som gjør at befolkningen mister sine historiske rettigheter til fiske .	Sámediggi lea dasto garra eahpádusas otnáš regulerenmálle geažil , go dát bihtáid mielde reguleren dagaha dan ahte álbmot massá historjálaš guolástusvuoigatvuođaidis .
Et eksempel i denne sammenheng er de innførte munnings-fredningene hvor folk mistet historiske fiskerettigheter uten at laksebestanden har vist tegn til å vokse .	Okta ovdamearka dás lea johkanjálbmeráfáiduhttimat man oktavuođas olbmot manahedje historjálaš guolástusrivttiid almmá dan haga ahte luosat dattetge leat laskan .
Sametinget understreker at summen av alle gjennomførte reguleringer gjør det svært vanskelig å gjennomføre et tradisjonelt laksefiske .	Sámediggi deattuha ahte buot čađahuvvon reguleremat oktiibuot dagahit dan ahte dál lea hirbmat váttis bargat árbevirolaš luossabivdduin .
Sametinget mener derfor at myndighetene straks må gå inn for å tilbakeføre historiske rettigheter i laksefiske til den samiske befolkningen .	Sámedikki oaivila mielde fertejit ge eiseválddit dallánaga bargagoahtit dan ala ahte luossabivddu historjálaš vuoigatvuođat addojuvvojit ruovttoluotta sámi álbmogii .
1997:4 Næringsgrunnlaget for samisk kultur ) er avklart og sluttbehandlet i Stortinget .	1997:4 Sámi kultuvra luondduvuođus ) lea čilgejuvvon ja loahpalaččat meannuduvvon Stuorradikkis .
Merknad 1 , APs sametingsgruppe v / Willy Ørnebakk :	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Willy Ørnebakk :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe slutter seg til innstillingens positive omtale av arbeidet som er satt i gang for å bevare villaksen i Norge .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku guorrasa dasa go árvalusas positiivvalaččat celkojuvvo dan barggu birra mii lea álggahuvvon seailudit vádjolusluosaid Norggas .
Disse unntakene tas opp i det etterfølgende .	Dat spiehkastagat ovddiduvvojit čuovvovaččas .
Vedlagte fangststatistikker fra Statistisk Sentralbyrå viser et mer nyansert bilde .	Mielddusin biddjon Statistisk Sentralbyrå bivdostatistihkat addet dárkileabbo gova :
Landsgjennomsnittet for fangst i sjøen siste 10 år er ganske jevnt , mens det for elvefiske faktisk viser en jevn fangst de siste 30 år .	Riikagaskamearri bivddus mearas maŋimuš 10 jagis lea viehka dássái , go fas čájeha ahte johkabivdu lea leamaš dássái maŋimuš 30 jagi .
For Finnmark viser utviklingen i årene 90 – 98 for elv og sjø heller en stigning enn en reduksjon .	Čájeha ahte Finnmárkkus 90-98 jagiin bivdu mearas ja jogain ii leat lassánan iige geahppánan .
Å bruke fangststatistikk som fasit uten å ta hensyn til rømt oppdrettslaks og innførte redskapsreguleringer i tidsperioden blir lett usikkert .	Bivdostatistihka geavaheapmi fasihttan almmá vuhtii váldima haga báhtaran biebmanrusttetluosaid ja fievrriduvvon bivdoneavvoreguleremiid áigodagas , šaddá veaháš eahpesihkar .
Statistikken viser at Finnmark har meget livskraftige bestander .	Statistihkka čájeha ahte Finnmárkkus leat hirbmat nana nálit .
Derfor er det viktig å bruke føre-var prinsippet for å sikre disse bestandene også i fremtiden .	Danne lea ge dehálaš geavahit ovdagihtii várrugas prinsihpa vai dát nálit sihkkarastojuvvojit boahtteáiggis .
Det bør etbleres nasjonale laksevassdrag og fjorder , men omfanget av disse områdene må vurderes svært nøye .	Berrešii ásahit našuvnnalaš luossajogaid ja vuonaid , muhto dáid guovlluid viidodaga ferte árvvoštallat hirbmat dárkilit .
Det er også positivt at de elvene som ikke er kraftverksutbygd for fremtiden får et sterkere vern .	Lea maiddái positiivvalaš go jogat maidda eai leat huksejuvvon el-fápmorusttegat gáhttejuvvojit nannoseabbot boahtteáiggis .
Hvis det blir aktuelt å nedlegge eller flytte anlegg , som en følge av forslaget om nasjonale laksefjorder , skal staten yte full kompensasjon til eierne , og ny næringsvirksomhet må tilføres lokalsamfunn , f.eks i form av omstillingsmidler .	Jos šaddá dárbu heaittihit dahje sirdit rusttega , našuvnnalaš luossavuonaid eavttuhusa geažil , de galgá stáhta addit ollislaš buhtadusa eaiggádiidda , ja ođđa ealáhusdoaimmaid ferte fievrridit báikegottiide — ovdamearkka dihtii nuppástuhttinruđaid hámis .
Som kompensasjon for potensielt tapt sysselsetting gjennom innføring av lakseoppdrettsfrie soner , må kyst- og fjordbefolkningen få tilbake sine tradisjonelle fiskerettigheter før disse sonene innføres .	Buhtadussan vejolaš barggolašvuođa massimis luossabiebmanfriija sonaid fievrrideami geažil , fertejit riđđo- ja vuotnaolbmot oažžut ruovttoluotta sin árbevirolaš bivdovuoigatvuođaid ovdal go dát sonat ásahuvvojit .
Ved satsning på nye oppdrettsarter må det gis prioritet til de områdene som blir berørt av disse reguleringene .	Ođđa biebmonáliid áŋgiruššamiin ferte prioriteret daid guovlluid maidda dát reguleremat čuhcet .
Videre må miljøvernmyndighetene gis større myndighet vedrørende godkjenning av oppdrettsanlegg , og det må settes større fokus på behandling av slam / avfall som næringen produserer .	Dasto ferte birasgáhtteneiseválddiide addit stuorát válddi guollebiebmanrusttegiid dohkkeheami oktavuođas , ja ferte bidjat stuorát deattu daid bázahusaid gieđahallamii maid ealáhus buvttada .
Utvalget har hatt en sammensetning hvor kun 1 av medlemmene kommer fra Nord-Norge , og man har heller ikke avholdt møter med interesser fra de viktigste laksedistriktene i landet , eller med samiske organer .	Lávdegotti čoakkádus lea nu ahte dušše okta lahttu lea Davvi-Norggas eret , eai ge leat dollojuvvon čoahkkimat riikka deháleamos luossaguovlluid beroštumiiguin , eai ge sámi orgánaiguin .
Etter Arbeiderpartiets sametingsgruppes vurdering har utredningen for lite fokus på laksens betydning i samiske områder , og det gamle kravet om en egen utredning om laksens betydning for samisk kultur og samfunnsliv opprettholdes , og er blitt enda mer aktuelt .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku árvvoštallama mielde lea čielggadusas menddo uhccán deattuhuvvon luosa mearkkašupmi sámi guovlluin , ja boares gáibádus sierra čielggadusa dáfus luosa mearkkašumi birra sámi kultuvrii ja servodateallimii doalahuvvo , ja lea šaddan ain eanet áigeguovdil .
En vesentlig mangel ved utredningen og det faglige grunnlagsarbeidet som er gjort , er at samisk økologisk tradisjon og tradisjonell kunnskap , i svært liten grad er tatt hensyn til .	Stuorra váilevašvuohta čielggadusas ja dan fágalaš vuođđobarggus mii lea dahkkon , lea dat go sámi ekologálaš árbevierru ja árbevirolaš máhtolašvuohta lea menddo uhccán vuhtii váldojuvvon .
Pkt 9.3.3. omhandler bl.a. rettet fiske .	Čuokkis 9.3.3 guoská earret eará rusttegiin báhtaran guliid bivdimii .
Det trekkes stadig frem den uheldige virkningen rømt oppdrettslaks som kommer opp i elvene har bl.a. på villaksens gyting ved ødelegging av befrukta egg .	Gessojuvvojit ovdan dađistaga makkár eahpeoiddolaš váikkuhusat báhtaran biebmanrusttetluosain mat bohtet jogaide leat , earret eará vádjolusluosaid gođđamiidda go meađđemat billistuvvojit .
Det bør , for å kompensere noe for de reguleringene som er gjennomført i sjøfisket , åpnes for at det i de perioder det ikke er villaks i fjordene kan tillates et utstrakt sjøfiske med alle tradisjonelle redskaper for å få tatt opp mest mulig oppdrettslaks før den går opp i elvene .	Berrešii , buhtadan dihtii muhtun ráji daid reguleremiid mat leat čađahuvvon mearrabivddus , vai dain áigodagain go eai leat vádjolusluosat vuonain , sáhttá rahpat viiddis lobi mearas bivdit buot árbevirolaš bivdoneavvuiguin vai sáhttá bivdit nu ollu go vejolaš daid biebmoluosaid ovdal go dat gorkŋejit jogaide .
I pkt 9.3.3. foreslås å innføre et nytt system for beskatningsreguleringer : Prognosebaserte kvoter .	- Čuoggás 9.3.3 eavttuhuvvo ahte fievrriduvvošii ođđa bivdoregulerenvuogádat : Árvvoštallamii vuođđuduvvon bivdoearit .
Utvalgets mindretall påpeker at en slik omlegging bør avventes for Finnmark på grunn av Samerettsutvalgets innstilling .	Lávdegotti uhccitlohku čujuha ahte dáinna nuppástuhttimiin berre Finnmárkku oktavuođas vuordit Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa geažil .
Samerettsutvalget skal arbeide videre med Troms og Nordland , og på denne bakgrunn , sammen med vedlagte fangststatistikker , bør denne omeleggingen avvises eller utsettes , eventuet gjennomføres som prøveprosjekt i sør eller sørvestlige deler av landet .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi galgá viidáseappot bargat Tromssain ja Norlánddain , ja dán vuođul , maiddái mielddusin biddjon bivdostatistihkaid vuođul , berre dát nuppástuhttin juogo hilgojuvvot dahje maŋiduvvot , vejolaččat dušše čađahuvvot geahččalanprošeaktan máddin dahje riikka máttaoarjeosiin .
Pkt 9.4.4. omhandler plan for modernisering og effektivisering av kompensasjons-tiltakene ved vassdragsregulering .	Čuoggás 9.4.4 lea sáhka Buhtadusdoaibmabijuid ođasmahttima ja beavttálmahttima plána birra čázádatreguleremiid oktavuođas .
At dette arbeidet gjennomgås og evalueres støttes fullt ut .	Doarjut ollásit dan ahte dát bargu geahčaduvvo ja evaluerejuvvo .
Forslaget i NOU 1999:9 om at de nasjonale laksevassdragene skal prioriteres støttes ikke .	Eat doarjjo dan eavttuhusa NAČ:as 1999:9 ahte našuvnnalaš luossajogat galget vuoruhuvvot .
Det må her settes inn maksimal innsats i alle fylker .	Buot fylkkain galgá dán oktavuođas áŋgiruššat eanemusat .
Det er en kjensgjerning at mange av de eldre reguleringene har veldig få vilkår knyttet til konsesjonen .	Duohtavuohta lea dat ahte ollu dain boarráseamos reguleremiin leat hirbmat uhccán eavttut konsešuvnna oktavuođas .
Pkt 9.8.3. omhandler predatorforvaltning .	Čuokkis 9.8.3 guoská predatorhálddašeapmái .
I tillegg til de nevnte arter , trekkes også lakseand stadig frem som en art som må tas med i betraktningen .	Lassin daid namuhuvvon náliide , de dađistaga gessojuvvo ovdan maiddái goalsi nállin maid ferte vuhtii váldit .
Det er nødvendig å understreke så sterkt som mulig predatorenes virkning på fiskebestandene , her spesielt laksebestanden .	Lea dárbu deattuhit nu nannosit go vejolaš predatora váikkuhusa guollenáliide - dás erenoamážit luossanállái .
Kombinasjonen av naturvernområder i elvemunningene og predatorbeskatning synes meget vanskelig å kombinere , og må vies stor oppmerksomhet .	Luonddugáhttenguovlluid johkanjálmmiin ja predatorabivddu orru hirbmat váttis buohtalastit , ja dasa ferte bidjat stuorra beroštumi .
Merknad 2 , SPs sametingsgruppe v / Nils Henrik Måsø :	Mearkkašupmi 2 , Guovddášbellodaga sámediggejoavkkus Nils Henrik Måsø :
Generelt :	Oppalaččat :
Villaksen representerer store verdier for arbeidsplasser , inntekter , trivsel og identitet .	Vádjolusluosas lea stuorra mearkkašupmi bargosajiide , dietnasii , loaktimii ja identitehtii .
Laksefisket er i tillegg en sentral del av det materielle grunnlaget for samisk kultur , bosetting og samfunnsliv .	Dasa lassin lea luossabivdu guovddáš oassi sámi kultuvrra , ássama ja servodateallima ávnnaslaš vuođus .
Derfor må lovverkets intensjon om å bevare og utvikle villakseressursen intensiveres .	Danne ferte ge lága áigumuša vádjolusluosa suodjaleami ja ovddideami hárrái beavttálmahttit .
Primært bør målet være å gjenskape mest mulig naturlige leveområder for laksen , med tallrike bestander som styrker de naturlige seleksjonsprosessene og overskudd av gytefisk .	Álgoálggus berre leat mihttomearrin háhkat fas luosaide luosa lunddolaš guovlluid valljis náliiguin mat nannejit lunddolaš válljenproseassaid ja gođđoguliid lassáneami .
Når dette ikke oppnås , så er Sp ' s sametingsgruppe enig med utvalget at tapene må kompenseres .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku lea ovttaoaivilis lávdegottiin ahte jos dán ii leat vejolaš juksat , de ferte vahágiid buhtadit .
Situasjonen for villaksen synes imidlertid å være alvorlig i hele artens utbredelsesområde , selv om bestander lengst i nord synes å være mindre påvirket enn bestandene lenger sør .	Dilli vádjolusluosa ektui orru dattetge suorggahahtti olles dan guovllus gos dát nálli gávdno , vaikko váikkuhusat nállái orrot leamen uhcit davveleabbos go guhkkelis máddin .
Fangstatistikkene viser at laksefangstene i Norge er mer enn halvert i løpet av en ti-årsperiode .	Bivdostatistihkat čájehit ahte luossasállašat Norggas leat uhccon eanet go beliin logijagi áigodagas .
Selv om man innførte drivgarnsforbud i havet i 1989 og fredningsprinsippet i 1992 , så har det likevel ikke kommet mer laks i elver og fjorder etter den tid .	Vaikko 1989:s váldojuvvui atnui golgadangielddus mearas ja ráfáiduhttinprinsihppa 1992:s , de dattetge ii leat boahtán eanet luossa jogaide ja vuonaide maŋŋá dan .
Det kan derfor tyde på at laksen er mer sårbar i havet enn tidligere .	Dát sáhttá čájehit ahte luossa lea rašit mearas go ovdal .
Senterpartiets sametingsgruppe mener at de sammensatte årsakene til bestandsnedgangen fordrer en målrettet og bred innsats på mange ulike felt , skal man klare å bevare villaksebestanden .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte náli geahppáneami sivat oktiibuot hástalit áŋgiruššat ulbmállaččat ja viidát ollu sierra surggiin jos galgá nagodit doalahit vádjolusluossanáli .
Det er derfor positivt at utvalget har behandlet et bredt spekter av forhold og tiltak , eksempelvis vassdragsreguleringer og kraftutbygging , oppdrettsvirksomhet , predatorbestander , fysiske inngrep i vassdrag og forurensinger mm .	Danne lea ge positiivvalaš go lávdegoddi lea meannudan ollu beliid ja doaibmabijuid viidát , ovdamearkka dihtii čázádatreguleremiid ja el-fápmohuksemiid , guollebiebmandoaimma , predatoranáliid , čázádagaid lihkahallamiid ja nuoskkidemiid jna. .
Imidlertid må man bare innse at det i all overskuelig fremtid vil være umulig helt å fjerne alle disse negative faktorene .	Dattetge ferte áddet ahte lagaš boahtteáiggis sáhttá leat veadjemeahttun jávkadit áibbas buot negatiivvalaš beliid .
Sp ' s sametingsgruppe mener at FN konvensjonen om biologisk mangfold ( Rio konvensjonen ) og " føre var-prinsippet " må legges til grunn for lakseforvaltningen i Norge .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte ON:a biologálaš eatnatgeardáivuođa konsešuvdna ( Rio konvenšuvdna ) ja " ovdagihtii várrugas prinsihppa " ferte biddjot vuođđun luossahálddašeapmái Norggas .
Videre har Norge forpliktet seg gjennom " urfolkskonvensjonen " ( ILO ) å gi urfolks kultur og levemåte særskilt oppmerskomhet og ta vare på deres tradisjonelle livsstil .	Dasto lea Norga geatnegahttán iežas " eamiálbmotkonven-šuvnna " ( ILO ) bokte addit eamiálbmotkultuvrii ja - eallinvugiide sierra beroštumi ja suodjalit sin árbevirolaš eallinvuogi .
Nasjonale laksevassdrag og fjorderI utgangspunktet støtter Sp ' s sametingsgruppe forslaget om å etablere Nasjonale laksevassdrag og laksefjorder , og gjennom dette gi laksen et sterkere vern .	Našuvnnalaš luossačázádagat ja vuonat Guovddášbellodaga sámediggejoavku doarju eavttuhusa ásahit našuvnnalaš luossačázádagaid ja luossavuonaid , ja dán bokte suodjalit luosa nannoseabbot .
Imidlertid må dette gjennomføres på en slik måte at de som i dag driver oppdrettsvirksomhet innenfor slike soner ikke blir økonomisk skadelidende .	Dat ferte čađahuvvot dainna lágiin ahte sii geat dál barget guollebiebman-doaimmaiguin dán lágan sonas eai šatta ekonomalaččat gillát .
Det synes også urealistisk med så stor fredning som utvalget har foreslått .	Orru maiddái eahpe-realisttalaš ráfáiduhttit nu viidát go lávdegoddi lea eavttuhan .
I Finnmark er f.eks hele området øst for Kinnarodden foreslått som nasjonal laksefjord .	Finnmárkkus lea ovdamearkka dihtii olles guovlu nuortabealde Kinnarodden eavttuhuvvon našuvnnalaš luossavuotnan .
Sp ' s sametingsgruppe mener at nasjonale laksefjorder må vurderes i forhold fjorder som har tilknytning til viktige lakseproduserende vassdrag .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte našuvnnalaš luossavuonaid ferte árvvoštallat vuonaid ektui main lea oktavuohta dehálaš luossabuvttadeaddji čážádagaide .
Hensynet til en bærekraftig utvikling gjør at oppdrettsanlegg ikke må etableres på steder hvor det er fare for spredning av sykdommer / parasitter til lakseelver .	Beroštupmi ceavzilis ovdáneapmái dagaha dan ahte guollebiebmanrusttegiid ii galgga ásahit sajiide gos sáhttá leat várra ahte dávddat / parasihtat njommot luossajogaide .
En slik politikk er helt i tråd med fylkesplanen for Finnmark ( 1996-99 ) .	Dán lágan politihkka dávista Finnmárkku fylkaplánii ( 1996-99 ) .
Et uforurenset Tanavassdrag er en av de viktigste forutsetningene for at Atlanterhavslaksen skal bestå i fremtiden .	Dat ahte Deanujohka ii nuoskkiduvvo lea okta dain deháleamos eavttuin vai Atlantermeara luossa seailu boahtteáiggis .
Derfor må Tanavassdraget og Tanafjorden få høyeste prioritet .	Danne ferte Deanujoga ja Deanuvuona prioriteret bajimužžii .
Tanavassdraget er verdens største laksevassdrag med unik genetisk variasjon , og er dermed av stor betydning for bevaring av det biologiske mangfoldet .	Deanujohka lea máilmmi stuorámus luossajohka mas leat erenoamáš genehtalaš variašuvnnat , ja danne lea hui dehálaš suodjalit biologálaš eatnatgeardáivuođa .
Formalisert og styrket samarbeid	Formaliserejuvvon ja nanosmahtton ovttasbargu
Situasjonen har vært preget av at alle skylder på hverandre , og samarbeid mellom relevante aktører har vært meget begrenset .	Dilli lea leamaš nu ahte buohkat sivahallet guđet guimmiideaset , ja ovttasbargu guoskevaš oasálaččaid gaskka lea leamaš hirbmat gárži .
Samtidig er mange ulike offentlige sektorer på ulike måter tilknyttet lakseforvaltningen .	Dasto lea ollu iešguđetge almmolaš sektuvrrain iešguđet láhkái oktavuohta luossahálddašeapmái .
En slik spredning av ansvaret mener Sp ' s sametingsgruppe er særdeles uheldig .	Guovddášbellodaga sámediggejoavkku mielas lea hirbmat eahpeoiddolaš ná biđget ovddasvástádusa .
Det vil være viktig å få til et helhetlig forvaltning med sterkt og forpliktende samarbeid mellom de sentrale sektormyndigheter med innflytelse på laksen .	Lea dehálaš oažžut áigái dan lágan ollislaš hálddašeami ahte ovttasbargu daid guovddáš suorgeeiseválddiid gaskka main lea váikkuhanfápmu luossanáli ektui , lea nanus ja geatnegahttá .
Dette bør skje både på nasjonalt , regionalt og lokalt nivå .	Dát berre dahkkot sihke našuvnnalaš , regiovnnalaš ja báikkálaš dásis .
Kontroll og tilsynsvirksomhet	Iskan ja bearráigeahčču
Sp ' s sametingsgruppe vil framheve at kontroll- og tilsynsvirksomheten må strykes , spesielt gjelder dette i havet !	Guovddášbellodaga sámediggejoavku deattuha ahte iskan- ja bearráigeahččandoaimma galgá nanosmahttit , erenoamážit mearas !
Vi finner også grunn til å understreke at oppsynet langs Finnmarkskysten ikke må gå på bekostning av tilsynsvirksomheten i Smutthavet .	Min mielas lea maiddái ágga deattuhit ahte bearráigeahčču Finnmárkku rittus ii galgga čuohcat Smutthavet bearráigeahččandoaimmaide .
Kunnskapsbasert forvaltning	Máhtolašvuhtii vuođđuduvvon hálddašeapmi
For å få økt kunnskapsbasert forvaltning er det viktig med forskning .	Go galgá lasihit máhtolašvuhtii vuođđuduvvon hálddašeami , de lea dárbu dutkamii .
En økt forskningsinnsats vil gi bedre kunnskaper om årsakene til nedgangen i villaksebestanden og hvilke virkemidler som kan settes i verk for å motvirke dette .	Dutkanáŋgiruššamiid lasiheapmi buktá buoret máhtolašvuođa daid sivaid birra manne vádjolusluossanálli geahppána ja váikkuhangaskaomiid birra maid sáhttá vuolggahit dán eastadeapmái .
Sp ' s sametingsgruppe er av den oppfatning at kunnskapen om laksens situasjon i havet er meget mangelfull i dag .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte máhtolašvuohta luossadili birra mearas lea menddo váilevaš dál .
Spesielt gjelder dette laksens utvandring , oppvekst og gytevandringer .	Erenoamážit guoská dát luosa eretvánddardeapmái , ahtanuššamii ja gođđanvánddardemiide .
Også loddens , sildas og tobis ' innvirkning på laksens vekst og overlevelsesevne i sjøen må det forskes på .	Maiddái sávzza , sallida ja tobisa váikkuhusaid luosa ahtanuššamii ja birgenvejolašvuhtii mearas ferte dutkat .
Hvordan er omfanget av laks i bifangster i pelagisk fiske ?	Man ollu lea luossa oalgesálašin mearrabivddus ?
Hva med den kolossale økningen av bestanden av sjøpattedyr og lakseender som tar lakseyngel ?	Maid bargat dainna go mearranjiččehaččat ja goalsi mat borret luosaveajehiid leat issoras garrasit laskan ?
Selen og lakseanden er en meget stor trussel mot villaksestammen .	Njurjot ja goalssit leat hirbmat garra áittan vádjolusluossanállái .
Hvorfor skal de være fredet ?	Manne galget dat leat ráfáidahtton ?
Sp ' s sametingsgruppe vil framheve at det er statens ansvar å øke bevilgninger til de ulike forskningstiltak .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku áigu deattuhit ahte lea stáhta ovddasvástádus juolludit eanet ruđa iešguđet dutkandoaibmabijuide .
Kvoteregulert fiske	Bivdoearreregulerejuvvon bivdu
Sp ' s sametingsgruppe går imot forslaget om en omlegging til prognosebasert , kvoteregulert laksefiske i elver , fjorder og kystområder .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku vuostálastá árvvoštallamii vuođđuduvvon , bivdoearre-regulerejuvvon luossabivddu nuppástuhttima jogain , vuonain ja riddoguovlluin .
En slik ordning vil kreve et omfattende oppsynsarbeid og være svært ressurskrevende .	Dán lágan ortnet gáibida viiddis bearráigeahččanbarggu ja gáibida hirbmat ollu resurssaid .
Det er mange ulike interessegrupper som deltar i laksefisket .	Luossabivdui servet máŋggalágan beroštupmijoavkkut .
Et kvoteregulert fiske vil derfor kreve mange avveininger av hvilke interesser som skal veie tyngst , og hvordan det skal skilles mellom ulike interessegrupper .	Bivdoearreregulerejuvvon bivdu eaktuda máŋggalágan vihkkedallamiid das makkár beroštumiin galgá leat stuorámus deaddu , ja movt iešguđet beroštupmijoavkkuid galgá sáhttit sirret .
En kvotefordeling slik utvalget legger opp til , kan derfor bli svært vanskelig og konfliktfylt .	Bivdoearrejuogadeapmi nugo lávdegoddi árvala sáhttá danne šaddat hirbmat váttisin ja dagahit stuorra vuostálasvuođaid .
Sp ' s sametingsgruppe mener dessuten at et kvoteregulert fiske neppe vil ha den innvirkning på laksebestandens utvikling slik utvalget synes å tro .	Muđui oaivvilda Guovddášbellodaga sámediggejoavku ahte lea váttis jáhkkit ahte bivdoearre-regulerejuvvon bivddus livččii stuorra váikkuhus luossanáliide nugo lávdegoddi orru jáhkkimin .
Tiltak mot fiskesykdommer	Guolledávddaid eastadandoaibmabijut
Sp ' s sametingsgruppe vil understreke at det viktig å være " føre-var " med hensyn på fiskesykdommer .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku deattuha ahte lea dehálaš leat ovdagihtii várrugas guolledávddaid ektui .
Det må reageres raskt på sykdomstegn og oppdrettsanlegg må ikke etableres på steder der det er fare for spredning av sykdommer / parasitter til lakseelver .	Ferte hirbmat johtilit reageret jos vuhttojit dávdamearkkat , ja guollebiebmanrusttegiid ii galgga ásahit sajiide gos lea várra ahte dávddat / parasihtat sáhttet leavvat luossajogaide .
Det må settes iverk omfattende tiltak for å bekjempe lakselus .	Luossaluhtehasa eastadandoaimmaid várás ferte bidjat johtui viiddis doaibmabijuid .
Forslag 1 , representant Nils Henrik Måsø , SPs sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Guovddášbellodaga sámediggejoavku Nils Henrik Måsø :
Generelt :	Oppalaččat :
Villaksen representerer store verdier for arbeidsplasser , inntekter , trivsel og identitet .	Vádjolusluosas lea stuorra mearkkašupmi bargosajiide , dietnasii , loaktimii ja identitehtii .
Laksefisket er i tillegg en sentral del av det materielle grunnlaget for samisk kultur , bosetting og samfunnsliv .	Dasa lassin lea luossabivdu guovddáš oassi sámi kultuvrra , ássama ja servodateallima ávnnaslaš vuođus .
Derfor må lovverkets intensjon om å bevare og utvikle villakseressursen intensiveres .	Danne ferte ge lága áigumuša vádjolusluosa suodjaleami ja ovddideami hárrái beavttálmahttit .
Primært bør målet være å gjenskape mest mulig naturlige leveområder for laksen , med tallrike bestander som styrker de naturlige seleksjonsprosessene og overskudd av gytefisk .	Álgoálggus berre leat mihttomearrin háhkat fas luosaide luosa lunddolaš guovlluid valljis náliiguin mat nannejit lunddolaš válljenproseassaid ja gođđoguliid lassáneami .
Når dette ikke oppnås , så er Sametinget enig med utvalget at tapene må kompenseres .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku lea ovttaoaivilis lávdegottiin ahte jos dán ii leat vejolaš juksat , de ferte vahágiid buhtadit .
Situasjonen for villaksen synes imidlertid å være alvorlig i hele artens utbredelsesområde , selv om bestander lengst i nord synes å være mindre påvirket enn bestandene lenger sør .	Dilli vádjolusluosa ektui orru dattetge suorggahahtti olles dan guovllus gos dát nálli gávdno , vaikko váikkuhusat nállái orrot leamen uhcit davveleabbos go guhkkelis máddin .
Fangstatistikkene viser at laksefangstene i Norge er mer enn halvert i løpet av en ti-årsperiode .	Bivdostatistihkat čájehit ahte luossasállašat Norggas leat uhccon eanet go beliin logijagi áigodagas .
Selv om man innførte drivgarnsforbud i havet i 1989 og fredningsprinsippet i 1992 , så har det likevel ikke kommet mer laks i elver og fjorder etter den tid .	Vaikko 1989:s váldojuvvui atnui golgadangielddus mearas ja ráfáiduhttinprinsihppa 1992:s , de dattetge ii leat boahtán eanet luossa jogaide ja vuonaide maŋŋá dan .
Det kan derfor tyde på at laksen er mer sårbar i havet enn tidligere .	Dát sáhttá čájehit ahte luossa lea rašit mearas go ovdal .
Sametinget mener at de sammensatte årsakene til bestandsnedgangen fordrer en målrettet og bred innsats på mange ulike felt skal man klare å bevare villaksebestanden .	Sámediggi oaivvilda ahte náli geahppáneami sivat oktiibuot hástalit áŋgiruššat ulbmállaččat ja viidát ollu sierra guovlluin jos galgá nagodit doalahit vádjolusluossanáli .
Det er derfor positivt at utvalget har behandlet et bredt spekter av forhold og tiltak , eksempelvis vassdragsreguleringer og kraftutbygging , oppdrettsvirksomhet , predatorbestander , fysiske inngrep i vassdrag og forurensinger mm .	Danne lea ge positiivvalaš go lávdegoddi lea meannudan ollu beliid ja doaibmabijuid viidát , ovdamearkka dihtii čázádatreguleremiid ja el-fápmohuksemiid , guollebiebmandoaimma , predatoranáliid , čázádagaid lihkahallamiid ja nuoskkidemiid jna. .
Sametinget mener at FN konvensjonen om biologisk mangfold ( Rio konvensjonen ) og " føre var-prinsippet " må legges til grunn for lakseforvaltningen i Norge .	Sámediggi oaivvilda ahte ON:a biologálaš eatnatgeardáivuođa konsešuvdna ( Rio konvenšuvdna ) ja " ovdagihtii várrugas prinsihppa " ferte biddjot vuođđun luossahálddašeapmái Norggas .
Videre har Norge forpliktet seg gjennom " urfolkskonvensjonen " ( ILO-konvensjonen ) å gi urfolks kultur og levemåte særskilt oppmerskomhet og ta vare på deres tradisjonelle livsstil .	Dasto lea Norga geatnegahttán iežas " eamiálbmotkonvenšuvnna " ( ILO ) bokte addit eamiálbmot kultuvrii ja eallinvugiide sierra beroštumi ja suodjalit sin árbevirolaš eallinvuogi .
I fremtidig forvaltning av villaksebestanden bør det tas hensyn til følgende i prioritert rekkefølge :	Luossanáliid hálddašeamis boahtteáiggis berre vuhtii váldit čuovvovačča prioriterejuvvon ráiddus :
Bevaring av fiskeressursene	Guolleresurssaid suodjaleami
Historiske rettigheter	Historjálaš vuoigatvuođaid
Kommersielt fiske	Gávppálaš bivddu
Sportsfiske	Lustabivddu
Nasjonale laksevassdrag og fjorderSametinget støtter forslaget om å etablere nasjonale laksevassdrag og laksefjorder , og gjennom dette gi laksen et sterkere vern .	Našuvnnalaš luossačázádagat ja vuonat Sámediggi doarju eavttuhusa ásahit našuvnnalaš luossačázádagaid ja luossavuonaid , ja dán bokte suodjalit luosa nannoseabbot .
Imidlertid må dette gjennomføres på en slik måte at de som i dag driver oppdrettsvirksomhet innenfor slike soner ikke blir økonomisk skadelidende .	Dat ferte čađahuvvot dainna lágiin ahte sii geat dál barget guollebiebmandoaimmaiguin dán lágan sonas eai šatta ekonomalaččat gillát .
Det synes også urealistisk med så stor fredning som utvalget har foreslått .	Orru maiddái eahperealisttalaš ráfáiduhttit nu viidát go lávdegoddi lea eavttuhan .
I Finnmark er f.eks hele området øst for Kinnarodden foreslått som nasjonal laksefjord .	Finnmárkkus lea ovdamearkka dihtii olles guovlu nuortabealde Kinnarodden eavttuhuvvon našuvnnalaš luossavuotnan .
Sametinget mener at nasjonale laksefjorder må vurderes i forhold fjorder som har tilknytning til viktige lakseproduserende vassdrag .	Sámediggi oaivvilda ahte našuvnnalaš luossavuonaid ferte árvvoštallat vuonaid ektui main lea oktavuohta dehálaš luossabuvttadeaddji čážádagaide .
Hensynet til en bærekraftig utvikling gjør at oppdrettsanlegg ikke må etableres på steder hvor det er fare for spredning av sykdommer / parasitter til lakseelver .	Beroštupmi ceavzilis ovdáneapmái dagaha dan ahte guollebiebmanrusttegiid ii galgga ásahit sajiide gos sáhttá leat várra ahte dávddat / parasihtat njommot luossajogaide .
En slik politikk er helt i tråd med fylkesplanen for Finnmark ( 1996-99 ) .	Dán lágan politihkka dávista Finnmárkku fylkaplánii ( 1996-99 ) .
Et uforurenset Tanavassdrag er en av de viktigste forutsetningene for at Atlanterhavslaksen skal bestå i fremtiden .	Dat ahte Deanujohka ii nuoskkiduvvo lea okta dain deháleamos eavttuin vai Atlantermeara luossa seailu boahtteáiggis .
Derfor må Tanavassdraget og Tanafjorden få høyeste prioritet .	Danne ferte Deanujoga ja Deanuvuona prioriteret bajimužžii .
Tanavassdraget er verdens største laksevassdrag med unik genetisk variasjon , og er dermed av stor betydning for bevaring av det biologiske mangfoldet .	Deanujohka lea máilmmi stuorámus luossajohka mas leat erenoamáš genehtalaš variašuvnnat , ja danne lea hui dehálaš suodjalit biologálaš eatnatgeardáivuođa .
For å få utnyttet utviklingsmulighetene innen oppdrettsnæringa er det nødvendig at kommunene med ambisjoner innen oppdrett har planlagt bruken av sjøarealene .	Go galgá geavahit guollebiebmanealáhusa ovdánanvejolašvuođaid , de lea dárbu ahte gielddat main leat ambišuvnnat dán ealáhusa oktavuođas , plánejit mearraareálaid geavaheami .
Formalisert og styrket samarbeid	Formaliserejuvvon ja nanosmahtton ovttasbargu
Situasjonen har vært preget av at alle skylder på hverandre , og samarbeid mellom relevante aktører har vært meget begrenset .	Dilli lea leamaš nu ahte buohkat sivahallet guđet guimmiideaset , ja ovttasbargu guoskevaš oasálaččaid gaskka lea leamaš hirbmat gárži .
Samtidig er mange ulike offentlige sektorer på ulike måter tilknyttet lakseforvaltningen .	Dasto lea ollu iešguđetge almmolaš sektuvrrain iešguđet láhkái oktavuohta luossahálddašeapmái .
En slik spredning av ansvaret mener Sametinget er særdeles uheldig .	Sámedikki mielas lea hirbmat eahpeoiddolaš ná biđget ovddasvástádusa .
Det vil være viktig å få til et helhetlig forvaltning med sterkt og forpliktende samarbeid mellom de sentrale sektormyndigheter med innflytelse på laksen .	Lea dehálaš oažžut áigái dan lágan ollislaš hálddašeami ahte ovttasbargu daid guovddáš suorgeeiseválddiid gaskka main lea váikkuhanfápmu luossanáli ektui , lea nanus ja geatnegahttá .
Dette bør skje både på nasjonalt , regionalt og lokalt nivå .	Dát berre dahkkot sihke našuvnnalaš , regiovnnalaš ja báikkálaš dásis .
Kontroll og tilsynsvirksomhet	Iskan ja bearráigeahčču
Sametinget vil framheve at kontroll- og tilsynsvirksomheten må strykes , spesielt gjelder dette i havet !	Sámediggi deattuha ahte iskan- bearráigeahččandoaimma galgá nanosmahttit , erenoamážit mearas !
Oppsynet må skje på en slik måte at dette ikke går på bekostning av annet nødvendig tilsynsvirksomhet som bl.a. i Smutthavet .	Iskandoaibma galgá čađahuvvot dainna lágiin ahte dat ii čuoza eará dárbbašlaš iskandoaimmaide , earret eará Smutthavet:is .
Kunnskapsbasert forvaltning	Máhtolašvuhtii vuođđuduvvon hálddašeapmi
For å få økt kunnskapsbasert forvaltning , er det viktig med forskning .	Go galgá lasihit máhtolašvuhtii vuođđuduvvon hálddašeami , de lea dárbu dutkamii .
En økt forskningsinnsats vil gi bedre kunnskaper om årsakene til nedgangen i villaksebestanden og hvilke virkemidler som kan settes i verk for å motvirke dette .	Dutkanáŋgiruššamiid lasiheapmi buktá buoret máhtolašvuođa daid sivaid birra manne vádjolusluossanálli geahppána ja váikkuhangaskaomiid maid birra sáhttá vuolggahit dán eastadeapmái .
Sp ' s sametingsgruppe er av den oppfatning at kunnskapen om laksens situasjon i havet er meget mangelfull i dag .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte máhtolašvuohta luossadili birra mearas lea menddo váilevaš dál .
Spesielt gjelder dette laksens utvandring , oppvekst og gytevandringer .	Erenoamážit guoská dát luosa eret vánddardeapmái , ahtanuššamii ja gođđanvánddardemiide .
Også loddens , sildas og tobis ' innvirkning på laksens vekst og overlevelsesevne i sjøen må det forskes på .	Maiddái sávzza , sallida ja tobisa váikkuhusaid luosa ahtanuššamii ja birgenvejolašvuhtii mearas ferte dutkat .
Hvordan er omfanget av laks i bifangster i pelagisk fiske ?	Man ollu lea luossa oalgesálašin mearrabivddus ?
Hva med den kolossale økningen av bestanden av sjøpattedyr og lakseender ?	Maid bargat dainna go mearranjiččehaččat ja goalssit leat issoras garrasit laskan ?
Sjøpattedyr ( sel , oter ) og lakseand er en meget stor trussel mot villaksestammen .	Mearranjiččehaččat ( njuorju , čeavrris ) ja goalsi leat hirbmat garra áittan vádjolusluossanállái .
Hvorfor skal de være fredet ?	Manne galget dat leat ráfáidahtton ?
Sp ' s sametingsgruppe vil framheve at det er statens ansvar å øke bevilgninger til de ulike forskningstiltak .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku áigu deattuhit ahte lea stáhta ovddasvástádus juolludit eanet ruđa iešguđet dutkandoaibmabijuide .
Kvoteregulert fiske	Bivdoearreregulerejuvvon bivdu
Sametinget går imot forslaget om en omlegging til prognosebasert , kvoteregulert laksefiske i elver , fjorder og kystområder .	Sámediggi vuostálastá árvvoštallamii vuođđuduvvon , bivdoearre-regulerejuvvon luossabivddu nuppástuhttima jogain , vuonain ja riddoguovlluin .
En slik ordning vil kreve et omfattende oppsynsarbeid og være svært ressurskrevende .	Dán lágan ortnet gáibida viiddis bearráigeahččanbarggu ja gáibida hirbmat ollu resurssaid .
Det er mange ulike interessegrupper som deltar i laksefisket .	Luossabivdui servet máŋggalágan beroštupmijoavkkut .
Et kvoteregulert fiske vil derfor kreve mange avveininger av hvilke interesser som skal veie tyngst , og hvordan det skal skilles mellom ulike interessegrupper .	Bivdoearreregulerejuvvon bivdu eaktuda máŋggalágan vihkkedallamiid das makkár beroštumiin galgá leat stuorámus deaddu , ja movt iešguđet beroštupmijoavkkuid galgá sáhttit sirret .
En kvotefordeling slik utvalget legger opp til , kan derfor bli svært vanskelig og konfliktfylt .	Bivdoearrejuogadeapmi nugo lávdegoddi árvala sáhttá danne šaddat hirbmat váttisin ja dagahit stuorra vuostálasvuođaid .
Sametinget mener dessuten at et kvoteregulert fiske neppe vil ha den innvirkning på laksebestandens utvikling slik utvalget synes å tro .	Sámediggi oaivvilda muđui ahte lea váttis jáhkkit ahte bivdoearre-regulerejuvvon bivddus livččii stuorra váikkuhus luossanáliide nugo lávdegoddi orru jáhkkimin .
Tiltak mot fiskesykdommer	Guolledávddaid eastadandoaibmabijut
Sametinget vil understreke at det er viktig å være " føre-var " med hensyn på fiskesykdommer .	Sámediggi deattuha ahte lea dehálaš leat ovdagihtii várrugas guolledávddaid ektui .
Det må reageres raskt på sykdomstegn og oppdrettsanlegg må ikke etableres på steder der det er fare for spredning av sykdommer / parasitter til lakseelver .	Ferte leat hui gearggus bargat juoidá jos vuhttojit dávdamearkkat , ja guollebiebmanrusttegiid ii galgga ásahit sajiide gos lea várra ahte dávddat / parasihtat sáhttet leavvat luossajogaide .
Det må settes iverk omfattende tiltak for å bekjempe lakselus .	Luossaluhtehasa eastadandoaimmaid várás ferte bidjat johtui viiddis doaibmabijuid .
Sametinget vil i den forbindelse vise til en undersøkelse som NINA NIKU ( Stiftefelsen for naturforskning og kulturminneforskning ) har gjort .	Sámediggi čujuha dán oktavuođas iskkadeapmái maid NINA-NIKU ( Stiftelsen for naturforskning og kulturminneforskning ) lea dahkan .
Prosjektet som er en del av den nasjonale overvåkingen av lakselus , påviser at det er store påslag av lus på sjøørret og tilbakevandrende laks i områder med høy oppdrettsaktivitet .	Prošeakta mii lea oassi luossaluhtehasaid našuvnnalaš bearráigeahččamis , duođašta ahte gávdnojit ollu luhtehasat mearrarávdduin ja máhcci luosain dain guovlluin gos leat ollu guollebiebmandoaimmat
Fysiske inngrep	Fysálaš lihkahallamat
Fysiske inngrep og ulike former for bruk av vassdragene kan ha negative effekter på laksen , både når det gjelder vandringsmuligheter , tilgangen på egnede leveområder , næringstilgang og konkurranse med andre arter .	Fysálaš lihkahallamiin ja iešguđet lágan čázádagaid geavaheamis sáhttet leat negatiivvalaš váikkuhusat lussii sihke vánddardanvejolašvuođaid dáfus , vejolašvuođas gávdnat heivvolaš eallinguovlluid , vejolašvuođas borramuša gávdnat ja gilvvu dáfus eará náliiguin .
Myndighetenes vektlegging av hensynet til laks og andre allmenne interesser , vil derfor i mange vassdrag være avgjørende for laksen .	Luosa ja eará oktasaš beroštumiid deattuheapmi eiseválddiid beales , lea danne ollu čázádagain áibbas dehálaš luossanállái .
Samtidig har mange av eldre reguleringer få vilkår knyttet til konsesjonen .	Dasto leat ollu boarrasot reguleremiin uhccán eavttut mat čatnasit konvenšuvdnii .
Forslag 2 , representant Willy Ørnebakk , APs sametingsgruppe	Eavttuhus 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Willy Ørnebakk :
Vedlagte fangststatistikker fra Statistisk Sentralbyrå viser et mer nyansert bilde . Landsgjennomsnittet for fangst i sjøen siste 10 år er ganske jevnt , mens det for elvefiske faktisk viser en jevn fangst de siste 30 år .	Mielddusin biddjon Statistisk Sentralbyrå bivdostatistihkat addet dárkileabbo gova:Riikagaskamearri bivddus mearas maŋimuš 10 jagis lea viehka dássái , go fas čájeha ahte johkabivdu lea leamaš dássái maŋimuš 30 jagi .
For Finnmark viser utviklingen i årene 90 – 98 for elv og sjø heller en stigning enn en reduksjon .	Čájeha ahte Finnmárkkus 90-98 jagiin bivdu mearas ja jogain ii leat lassánan iige geahppánan .
Å bruke fangststatistikk som fasit uten å ta hensyn til rømt oppdrettslaks og innførte redskapsreguleringer i tidsperioden blir lett usikkert .	Bivdostatistihka geavaheapmi fasihttan almmá vuhtii váldima haga báhtaran biebmanrusttetluosaid ja fievrriduvvon bivdoneavvoreguleremiid áigodagas , šaddá veaháš eahpesihkkar .
Statistikken viser at Finnmark har meget livskraftige bestander .	Statistihkka čájeha ahte Finnmárkkus leat hirbmat nana nálit .
Derfor er det viktig å bruke føre-var prinsippet for å sikre disse bestandene også i fremtiden .	Danne lea ge dehálaš geavahit ovdagihtii várrugas prinsihpa vai dát nálit sihkkarastojuvvojit boahtteáiggis .
Det bør etbleres nasjonale laksevassdrag og fjorder , men omfanget av disse områdene må vurderes svært nøye .	Berrešii ásahit našuvnnalaš luossajogaid ja vuonaid , muhto dáid guovlluid viidodaga ferte árvvoštallat hirbmat dárkilit .
Det er også positivt at de elvene som ikke er kraftverksutbygd for fremtiden får et sterkere vern .	Lea maiddái positiivvalaš go jogat maidda eai leat huksejuvvon el-fápmorusttegat gáhttejuvvojit nannoseabbot boahtteáiggis .
Hvis det blir aktuelt å nedlegge eller flytte anlegg , som en følge av forslaget om nasjonale laksefjorder , skal staten yte full kompensasjon til eierne , og ny næringsvirksomhet må tilføres lokalsamfunn , f.eks i form av omstillingsmidler .	Jos šaddá dárbu heaittihit dahje sirdit rusttega , našuvnnalaš luossavuonaid eavttuhusa geažil , de galgá stáhta addit ollislaš buhtadusa eaiggádiidda , ja ođđa ealáhusdoaimmaid ferte fievrridit báikegottiide — ovdamearkka dihtii nuppástuhttinruđaid hámis .
Som kompensasjon for potensielt tapt sysselsetting gjennom innføring av lakseoppdrettsfrie soner , må kyst- og fjordbefolkningen få tilbake sine tradisjonelle fiskerettigheter før disse sonene innføres .	Buhtadussan vejolaš barggolašvuođa massimis luossabiebmanfriija sonaid fievrrideami geažil , fertejit riđđo- ja vuotnaolbmot oažžut ruovttoluotta sin árbevirolaš bivdovuoigatvuođaid ovdal go dát sonat ásahuvvojit .
Ved satsning på nye oppdrettsarter må det gis prioritet til de områdene som blir berørt av disse reguleringene .	Ođđa biebmannáliid áŋgiruššamiin ferte prioriteret daid guovlluid maidda dát reguleremat čuhcet .
Videre må miljøvernmyndighetene gis større myndighet vedrørende godkjenning av oppdrettsanlegg , og det må settes større fokus på behandling av slam / avfall som næringen produserer .	Dasto ferte birasgáhtteneiseválddiide addit stuorát válddi guollebiebmanrusttegiid dohkkeheami oktavuođas , ja ferte bidjat stuorát deattu daid bázahusaid gieđahallamii maid ealáhus buvttada .
Etter Sametingets vurdering har utredningen for lite fokus på laksens betydning i samiske områder , og det gamle kravet om en egen utredning om laksens betydning for samisk kultur og samfunnsliv opprettholdes , og er blitt enda mer aktuelt .	Sámedikki árvvoštallama mielde lea čielggadusas menddo uhccán deattuhuvvon luosa mearkkašupmi sámi guovlluin , ja boares gáibádus sierra čielggadusa dáfus luosa mearkkašumi birra sámi kultuvrii ja servodateallimii doalahuvvo , ja lea šaddan ain eanet áigeguovdil .
En vesentlig mangel ved utredningen og det faglige grunnlagsarbeidet som er gjort , er at samisk økologisk tradisjon og tradisjonell kunnskap , i svært liten grad er tatt hensyn til .	Stuorra váilevašvuohta čielggadusas ja dan fágalaš vuođđobarggus mii lea dahkkon , lea dat go sámi ekologálaš árbevierru ja árbevirolaš máhtolašvuohta lea menddo uhccán vuhtii váldojuvvon .
4 . Pkt 9.3.3. omhandler bl.a. rettet fiske .	Čuokkis 9.3.3 guoská earret eará rusttegiin báhtaran guliid bivdimii .
Det trekkes stadig frem den uheldige virkningen rømt oppdrettslaks som kommer opp i elvene har bl.a. på villaksens gyting ved ødelegging av befrukta egg .	Gessojuvvojit ovdan dađistaga makkár eahpeoiddolaš váikkuhusat báhtaran biebmanrusttetluosain mat bohtet jogaide , leat earret eará vádjolusluosaid gođđamiidda go meađđemat billistuvvojit .
Det bør , for å kompensere noe for de reguleringene som er gjennomført i sjøfisket , åpnes for at det i de perioder det ikke er villaks i fjordene kan tillates et utstrakt sjøfiske med alle tradisjonelle redskaper for å få tatt opp mest mulig oppdrettslaks før den går opp i elvene .	Berrešii , buhtadan dihtii muhtun ráji daid reguleremiid mat leat čađahuvvon mearrabivddus , vai dain áigodagain go eai leat vádjolusluosat vuonain , sáhttá rahpat viiddis lobi mearas bivdit buot árbevirolaš bivdoneavvuiguin vai sáhttá bivdit nu ollu go vejolaš daid biebmoluosaid ovdal go dat gorkŋejit jogaide .
I pkt 9.3.3. foreslås å innføre et nytt system for beskatningsreguleringer : Prognosebaserte kvoter .	Čuoggás 9.3.3 eavttuhuvvo ahte fievrriduvvošii ođđa bivdoregulerenvuogádat : Árvvoštallamii vuođđuduvvon bivdoearit .
Utvalgets mindretall påpeker at en slik omlegging bør avventes for Finnmark på grunn av Samerettsutvalgets innstilling .	Lávdegotti uhccitlohku čujuha ahte dáinna nuppástuhttimiin berre Finnmárkku oktavuođas vuordit Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa geažil .
Samerettsutvalget skal arbeide videre med Troms og Nordland , og på denne bakgrunn , sammen med vedlagte fangststatistikker , bør denne omeleggingen avvises eller utsettes , eventuelt gjennomføres som prøveprosjekt i sør eller sørvestlige deler av landet .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi galgá viidáseappot bargat Tromssain ja Norlánddain , ja dán vuođul , maiddái mielddusin biddjon bivdostatistihkaid vuođul , berre dát nuppástuhttin juogo hilgojuvvot dahje maŋiduvvot , vejolaččat dušše čađahuvvot geahččalanprošeaktan máddin dahje riikka máttaoarjeosiin .
Pkt 9.4.4. omhandler plan for modernisering og effektivisering av kompensasjons--tiltakene ved vassdragsregulering .	Čuoggás 9.4.4 lea sáhka Buhtadusdoaibmabijuid ođasmahttima ja beavttálmahttima plána birra čázádatreguleremiid oktavuođas .
At dette arbeidet gjennomgås og evalueres støttes fullt ut .	Doarjut ollásit dan ahte dát bargu geahčaduvvo ja evaluerejuvvo .
Forslaget i NOU 1999:9 om at de nasjonale laksevassdragene skal prioriteres støttes ikke .	Eat doarjjo dan eavttuhusa NAČ:as 1999:9 ahte našuvnnalaš luossajogat galget vuoruhuvvot .
Det må her settes inn maksimal innsats i alle fylker .	Buot fylkkain galgá dán oktavuođas áŋgiruššat eanemusat .
Det er en kjensgjerning at mange av de eldre reguleringene har veldig få vilkår knyttet til konsesjonen .	Duohtavuohta lea dat ahte ollu dain boarráseamos reguleremiin leat hirbmat uhccán eavttut konsešuvnna oktavuođas .
Pkt 9.8.3. omhandler predatorforvaltning .	Čuokkis 9.8.3 guoská predatorhálddašeapmái .
I tillegg til de nevnte arter , trekkes også lakseand stadig frem som en art som må tas med i betraktningen .	Lassin daid namuhuvvon náliide , de dađistaga gessojuvvo ovdan maiddái goalsi nállin maid ferte vuhtii váldit .
Det er nødvendig å understreke så sterkt som mulig predatorenes virkning på fiskebestandene , her spesielt laksebestanden .	Lea dárbu deattuhit nu nannosit go vejolaš predatora váikkuhusa guollenáliide - dás erenoamážit luossanállái .
Kombinasjonen av naturvernområder i elvemunningene og predatorbeskatning synes meget vanskelig å kombinere , og må vies stor oppmerksomhet .	Luonddugáhttenguovlluid johkanjálmmiin ja predatorabivddu orru hirbmat váttis buohtalastit , ja dasa ferte bidjat stuorra beroštumi .
Forslag 3 , fellesforslag fra Senterpartiet , Arbeiderpartiet og NSR :	Eavttuhus 3 , Guovddášbellodaga , Bargiidbellodaga ja NSR:a oktasašeavttuhus :
Sametinget ser svært positivt på det arbeidet og de prosessene som Miljøverndepartementet ved Villaks-utvalget , har satt igang for å bevare villaksbestandene i Norge .	Sámediggi oaidná positiivalažžan dan barggu ja daid proseassaid maid Birasgáhttendepartemeanta Vádjolusluossalávdegotti bokte lea vuolggahan suodjalit vádjolusluossanáliid Norggas .
Sametinget ser dette arbeidet som svært viktig siden laksefiske i enkelte områder spiller en avgjørende rolle for opprettholdelse av samisk bosetting .	Sámediggi oaidná dán barggu hirbmat dehálažžan danne go luossabivddus muhtun guovlluin lea dehálaš mearkkašupmi sámi ássama bisuheapmái .
Dette gjelder både sjø- og elvefiske .	Dát guoská sihke mearra- ja johkabivdui .
Sametinget er enig med Villaks-utvalget i at det straks må settes i gang forskningstiltak som gir nødvendig grunnlag for en økt kunnskapsbasert forvaltning av laksebestandene .	Sámediggi lea ovttaoaivilis Vádjolusluossalávdegottiin das ahte ferte johtilit bidjat johtui dutkandoaibmabijuid mat addet dárbbašlaš buoret máhtolašvuođa vuođu luossanáliid hálddašeapmái .
Særlig viktig er det at kunnskapsmengden angående laksens utvandrings- , oppvekst- og gytevandringer i sjøen , økes .	Erenoamáš dehálaš lea ahte máhtolašvuohta mii guoská luosa vánddardeapmái , ahtanuššamii ja gođđamii mearas buoriduvvo .
Omfanget av innblanding og bifangster av laks i pelagisk fiske må kartlegges bedre .	Seaguheami viidodaga ja luosa oalgesálašin mearrabivddus ferte kártet buorebut .
I tillegg må det avklares hvilken innvirkning stor / liten lodde- , sild- og silbestand , samt stor bestand av sjøpattedyr , oter , mink og lakseand har for laksens vekst- og overlevelsesevne .	Dasa lassin ferte kártet makkár váikkuhus uhca / stuorra šákša- , sallit ja sivlanáliin , ja mearranjiččehasaid , čeavrá , miŋka ja goalsevalljodagas lea luosa ahtanuššamii ja birgenvejolašvuhtii .
Svært mange av laksens fiender er i tillegg vernet , og mange av verneområdene er i dag plassert i munningen av lakseelver .	Luosa vašálaččat leat hui ollu suodjaluvvon , ja ollu suodjalusguovllut leat biddjon otne luossajogaid njálmmiide .
Sametinget er tilfreds med at Villaks-utvalget har brukt mye tid på diskusjonen omkring emnet spredning av sykdommer og parasitter fra oppdrettsvirksomheten til villaksen .	Sámediggi lea duhtavaš go Vádjolusluossalávdegoddi lea geavahan ollu áiggi digaštallat fáttá ; dávddaid ja parasihtaid njoammun guollebiebmanrusttegiin vádjolusluosaide .
Sametinget vil understreke at det er viktig å være " føre var " med hensyn til fiskesykdommer .	Sámediggi deattuha ahte lea dehálaš leat ovdagihtii várrugas guolledávddaid ektui .
Det må reageres raskt på sykdomstegn og oppdrettsanlegg må ikke etableres på steder der det er fare for spredning av sykdommer / parasitter til lakseelver .	Ferte hirbmat johtilit reageret jos vuhttojit dávdamearkkat ja guollebiebmanrusttegiid ii galgga ásahit sajiide gos lea várra ahte dávddat / parasihtat sáhttet leavvat luossajogaide .
Det må settes iverk omfattende tiltak for å bekjempe lakselus .	Luossaluhtehasa eastadandoaimmaid várás ferte bidjat johtui viiddis doaibmabijuid .
Sametinget vil i den forbindelse vise til en undersøkelse som NINA-NIKU har gjort .	Sámediggi čujuha dán oktavuođas iskkadeapmái maid NINA-NIKU lea dahkan .
Prosjektet som er en del av den nasjonale overvåkingen av lakselus , påviser at det er store påslag av lus på sjøørret og tilbakevandrende laks i områder med høy oppdrettsaktivitet .	Prošeakta mii lea oassi luossaluhtehasaid našuvnnalaš bearráigeahččamis , duođašta ahte gávdnojit ollu luhtehasat mearrarávdduin ja máhcci luosain dain guovlluin gos leat ollu guollebiebmandoaimmat .
Fra et samisk ståsted vil det være en katastrofe om flere av vassdragene i samiske områder skulle bli infisert med farlige fiskesykdommer eller parasitter .	Otne diehtit hui uhccán guhkesáigge váikkuhusaid birra mat šaddet guoskevaš jogaide jos vádjolusluosat ja biebmanrusttegiin báhtaran luosat genehtalaččat seaguhuvvojit .
Ut fra en slik argumentasjon går også Sametinget inn for at kravene som stilles for å forhindre rømming av laks fra oppdrettsanlegg må skjerpes vesentlig .	Dasto ii galgga heaittihuvvot dat geatnegasvuohta mii guollebiebmanrusttega oamasteddjiin lea bivdit báhtaran luosaid jos sáhttá oaidnit ahte leat báhtaran bibmon luosat .
Likeledes må ansvaret som påligger oppdretter om gjenfangst av rømt laks ikke opphøre så lenge laksen kan lokaliseres som rømt oppdrettslaks .	Guollebiebman-ealáhusa ferte geatnegahttit ovddidit merkenvugiid man bokte sáhttá guorrat makkár rusttegis luosat leat báhtaran .
Det må tillegges oppdrettsnæringen å utvikle en type merking som gjør at man kan spore hvilket anlegg den rømte oppdrettslaks kommer fra .	Merkema ferte hábmet nu ahte dat ieš ii buvtte ođđa dávddaid ja ahte sáhttá guorrat fuolakeahttá das man guhkes áigi lea mannan dan rájes go luosat leat báhtaran .
Omfanget av disse områdene må vurderes svært nøye .	Ferte hirbmat dárkilit árvvoštallat dáid guovlluid viidodaga .
Sametinget mener at nasjonale laksefjorder må vurderes i forhold til fjorder som har tilknytning til viktige lakseførende vassdrag .	Sámediggi oaivvilda ahte našuvnnalaš luossavuonaid ferte árvvoštallat vuonaid ektui main lea oktavuohta dehálaš luossačázádagaide .
Et uforurenset Tanavassdrag er en av de viktigste forutsetningene for at Atlanterhavslaksen skal bestå i framtiden .	Dat ahte Deanujohka ii nuoskkiduvvo lea okta dain deháleamos eavttuin vai Atlantermeara luossa seailu boahtteáiggis .
Derfor må Tanavassdraget og Tanafjorden få høyeste prioritet .	Danne ferte Deanujoga ja Deanuvuona prioriteret bajimužžii .
Tanavassdraget er en av verdens største laksevassdrag med unik genetisk variasjon , og er dermed av stor betydning for bevaring av det biologiske mangfoldet .	Deanujohka lea okta dain máilmmi stuorámus luossajogain mas leat erenoamáš genehtalaš variašuvnnat , ja danne lea dat hui dehálaš biologálaš eatnatgeardáivuođa suodjaleapmái .
Hvis det blir aktuelt å nedlegge eller flytte anlegg , som en følge av forslaget om nasjonale laksefjorder , skal staten yte full kompensasjon til eierne , og ny næringsvirksomhet må tilføres lokalsamfunn - f.eks i form av omstillingsmidler .	Jos šaddá dárbu heaittihit dahje sirdit rusttega , našuvnnalaš luossavuonaid eavttuhusa geažil , de galgá stáhta addit ollislaš buhtadusa eaiggádiidda , ja ođđa ealáhusdoaimmaid ferte fievrridit báikegottiide - ovdamearkka dihtii nuppástuhttinruđaid hámis .
Som kompensasjon for potensielt tapt sysselsetting gjennom innføring av lakseoppdrettsfrie soner , må kyst- og fjordbefolkningen få tilbake sine tradisjonelle fiskerettigheter før disse sonene innføres .	Buhtadussan vejolaš barggolašvuođa massimis luossabiebmanfriija sonaid fievrrideami geažil , fertejit riddo- ja vuotnaolbmot oažžut ruovttoluotta sin árbevirolaš bivdovuoigatvuođaid ovdal go dát sonat ásahuvvojit .
Videre må miljøvernmyndighetene gis større myndighet ved godkjenning av oppdrettsanlegg , og det må settes større fokus på behandlingen av slam / avfall som næringen produserer .	Dasto ferte birasgáhtteneiseválddiide addit stuorát válddi guollebiebmanrusttegiid dohkkeheami oktavuođas , ja ferte bidjat stuorát deattu daid bázahusaid gieđahallamii maid ealáhus buvttada .
Sametinget er uenig i den måten Villaksutvalget verdsetter tradisjonelt samisk laksefiske på i sin økonomiske verdsetting og diskusjon .	Sámediggi ii leat ovttaoaivilis dasa movt Vádjolusluossalávdegoddi árvvoštallá árbevirolaš sámi luossabivddu ekonomalaš árvvoštallamis ja digaštallamis .
Dette kommer klart til syne når det gjelder sammenligning mellom dagens sportsfiske og tradisjonelt sjø- og elvefiske ( NOU . 1999:9 s. 53-57 ) .	Dát boahtá čielgasit oidnosii NAČ:as 1999:9 s. 53 - 57 go otnáš lustabivdu buohtastuvvo árbevirolaš mearra- ja johkabivdduin .
Sametinget kan ikke på noen måter se at viktige elementer som har betydning for samisk bosetting og kultur er tilstrekkelig vektlagt .	Sámediggi ii sáhte movt ge oaidnit ahte dehálaš fáttát main lea mearkkašupmi sámi ássamii ja kultuvrii livččii dohkálaččat deattuhuvvon .
Sametinget er derfor skeptisk til at utvalget benytter en bedriftsøkonomisk modell for å beskrive den samfunnsøkonomiske betydning dagens laksefiske representerer .	Danne lea ge Sámedikki mielas eahpidahtti dat go lávdegoddi fitnodatekonomálaš málles čilge makkár servodatekonomálaš mearkkašupmi luossabivddus lea dál .
Sametinget har videre merket seg at Villaksutvalget ikke har vist vilje til å benytte tidligere innsamlet materiale som omhandler samenes utnyttelse av laksebestanden .	Dasto bidjá Sámediggi merkii dan ahte Vádjolusluossalávdegoddi ii leat čájehan dáhtu geavahit daid ávdnasiid mat ovdal leat čohkkejuvvon dan birra movt sámit leat ávkašuvvan luossanáliiguin .
I denne sammenheng ville det være naturlig å benytte kjente kilder og egne ekspert- eller arbeidsgrupper , som kunne beskrive samisk laksefiske og næringens husholdsmessige og økonomiske betydning for bevaring og utvikling av samisk kultur .	Dán oktavuođas livččii lean lunddolaš geavahit dovddus gálduid ja iežas ekspearta- dahje bargojoavkkuid , mat livčče sáhttán čilget sámi luossabivddu ja ealáhusa mearkkašumi dállodoalu dáfus ja ekonomalaččat sámi kultuvrra suodjaleapmái ja ovddideapmái .
Når dette mangler , er laksefiskets betydning for det samiske samfunn ikke godt nok synliggjort .	Go dát váilu , de ii leat luossabivddu mearkkašupmi sámi servodahkii doarvái bures oainnusin dahkkon .
Sametinget mener at FN-konvensjonen om biologisk mangfold og " føre var " prinsippet må legges til grunn for lakseforvaltningen i Norge .	Sámediggi oaivvilda ahte ON:a biologálaš eatnatgeardáivuođa konsešuvdna ja « ovdagihtii várrugas prinsihppa » ferte biddjot vuođđun luossahálddašeapmái Norggas .
Videre har Norge forpliktet seg overfor det samiske folk gjennom bl.a urfolkskonvensjonen ILO-konv. nr. 169 .	Dasto leat Norggas geatnegasvuođat sámi álbmoga guovdu earret eará ILO nr. 169 eamiálbmotkonvenšuvnna bokte .
I framtida må hensynet til samenes historiske rettigheter og bevaring av fiskeressursene vektlegges i forvaltningen av villaksbestanden i samiske områder .	Boahtteáiggis ferte deattuhit sámiid historjjálaš vuoigatvuođaid ja guolleresurssaid suodjaleami vádjolusluossanáli hálddašeami oktavuođas sámi guovlluin .
For tiden arbeides det med kartlegging av samiske rettsoppfatning og sedvanerettsutvikling når det gjelder utnyttelse av kystnære ressurser .	Dál bargojuvvo sámi riektiáddejumi ja dološvuoigatvuođa kártemiin riddolagaš resurssaid geavaheami oktavuođas .
Villaks-utvalget har ikke kommet inn på sammenhengen mellom samiske rettighetsspørsmål og de tiltak utvalget har vurdert .	Vádjolus-luossalávdegoddi ii leat guoskkahan sámi vuoigatvuođagažaldagaid ja daid doaibmabijuid gaskasaš oktavuođa maid lávdegoddi lea árvvoštallan .
Dette innebærer at samiske rettigheter og urfolksdimensjonen i forhold til fremtidig forvaltning på dette området først kan tas opp i sin fulle bredde når sedvaneprosjektet er fullført .	Dát mearkkaša dan ahte sámi vuoigatvuođaid ja eamiálbmotdimenšuvnna oktavuođa boahtteáiggi hálddašeamis dán suorggis , ii sáhte meannudit ollislaččat ovdal go dološgeavahusprošeakta lea ollašuhtton .
Sametinget er kritisk til hvordan dagens forvaltning gjennomfører fragmenterte reguleringer innen sjølaksefiske , uten en overordnet og samlet målsetting .	Sámediggi cuiggoda dan go otnáš hálddašeapmi ollašuhttá reguleremiid bihtáid mielde mearraluossabivddus almmá bajit dási ja ollislaš mihttomeriid haga .
Disse reguleringsmekanismene innen laksefiske har over lang tid rammet samiske interesser svært hardt , og ført til at viktige samiske fiskerettigheter er fjernet .	Dáinna vugiin dahkkon reguleremat luossabivddus leat guhkes áigge badjel čuohcan sámi beroštumiide hirbmat garrasit ja dagahan ahte dehálaš sámi guolástusvuoigatvuođat leat manahuvvon .
Dette gjelder både innen redskapsbruk , fisketider og fiskeområder i sjø og elv .	Ná lea dáhpáhuvvan sihke bivdoneavvogeavaheami , bivdoáiggiid ja bivdoguovlluid oktavuođas mearas ja jogain .
Til tross for alle gjennomførte reguleringer har laksebestanden stadig blitt mindre , noe som indikerer at gjennomførte reguleringer ikke fungerer etter målsettingen .	Buot čađahuvvon reguleremiin beroškeahttá , lea luossanálli dađistaga geahppánan , mii čájeha ahte čađahuvvon reguleremat eai doaimma mihttomeari mielde .
Sametinget er videre betenkt over dagens reguleringsmetode , der man benytter en " bit for bit " regulering , som gjør at befolkningen mister sine historiske rettigheter til fiske .	Sámediggi lea dasto garra eahpádusas otnáš regulerenmálle geažil , go dát bihtáid mielde reguleren dagaha dan ahte álbmot massá historjálaš guolástusvuoigatvuođaidis .
Et eksempel i denne sammenheng er de innførte munningsfredningene hvor folk mistet historiske fiskerettigheter uten at laksebestanden har vist tegn til å vokse .	Okta ovdamearka dás lea johkanjálbmeráfáiduhttimat man oktavuođas olbmot manahedje historjálaš guolástusrivttiid almmá dan haga ahte luosat dattetge leat laskan .
Sametinget understreker at summen av alle gjennomførte reguleringer gjør det svært vanskelig å gjennomføre et tradisjonelt laksefiske .	Sámediggi deattuha ahte buot čađahuvvon reguleremat oktiibuot dagahit dan ahte dál lea hirbmat váttis bargat árbevirolaš luossabivdduin .
Sametinget mener derfor at myndighetene straks må gå inn for å tilbakeføre historiske rettigheter i laksefisket til den samiske befolkningen .	Sámedikki oaivila mielde fertejit ge eiseválddit dallánaga bargagoahtit dan ala ahte luossabivddu historjálaš vuoigatvuođat addojuvvojit ruovttoluotta sámi álbmogii .
Sametinget anser samenes historiske rettigheter innen laksefiske å ha betydning i behandlingen av Samerettsutvalgets innstilling , om retten til forvaltning av land og vann i Finnmark som nå er ute til høring .	Sámedikki mielas lea sámiid historjálaš vuoigatvuođain luossabivddus mearkkašupmi Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa meannudeapmái , vuoigatvuođa birra eatnamiid ja čáziid hálddašeapmái Finnmárkkus mii dál lea gulaskuddamis .
Utvalgets mindretall påpeker at en omlegging til prognosebaserte kvoter bør avventes for Finnmark på grunn av Samerettsutvalgets innstilling .	Lávdegotti uhccitlohku čujuha ahte árvvoštallamii vuođđuduvvon bivdoeriide nuppástuhttima Finnmárkku oktavuođas berre vuordit Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa geažil .
Samerettsutvalget skal arbeide videre med Troms og Nordland , og på denne bakgrunn bør omlegging til prognosebaserte kvoter avvises eller utsettes , eventuelt kun gjennomføres som prøveprosjekt i sør eller sørvestlige deler av landet .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi galgá viidáseappot bargat Tromssain ja Norlánddain , ja dán vuođul berre árvvoštallamii vuođđuduvvon bivdoeriide nuppástuhttima juogo hilgut dahje maŋidit , vejolaččat čađahuvvot dušše geahččalanprošeaktan máddin dahje riikka máttaoarjeosiin .
Pkt. 9.4.4 omhandler plan for modernisering og effektivisering av kompensasjonstiltakene ved vassdragsregulering .	Čuoggás 9.4.4 lea sáhka Buhtadusdoaibmabijuid ođasmahttima ja beavttálmahttima plána birra čázádatreguleremiid oktavuođas .
At dette arbeidet gjennomgås og evalueres støttes fullt ut .	Doarjut dan ahte dát bargu geahčaduvvo ja evaluerejuvvo ollásit .
Forslaget i NOU 1999:9 om at de nasjonale laksevassdragene skal prioriteteres støttes ikke .	Eat doarjjo dan eavttuhusa NAČ:as 1999:9 ahte našuvnnalaš luossajogat galget vuoruhuvvot .
Det må her settes inn maksimal innsats i alle fylker .	Buot fylkkain galgá dán oktavuođas áŋgiruššat eanemusat .
Det er en kjennsgjerning at mange av de eldre reguleringene har veldig få vilkår knyttet til konsesjonen .	Duohtavuohta lea dat ahte ollu dain boarráseamos reguleremiin leat hirbmat uhccán eavttut konsešuvnna oktavuođas .
Det bør gjennomføres en lovendring for å innføre samme system som man gjorde i USA i 1986 : Ved konsesjonsbetingede tiltak som kraftutbygginger skal det med jevne mellomrom automatisk gjennomføres evalueringer med f.eks åpne høringer slik at unødvendige uheldige virkninger kan fanges opp og derved rettes opp .	Láhka berre rievdaduvvot ja dat seamma vuogádat maid USA geavahišgođii 1986:s váldojuvvot atnui . Konsešuvdnaeaktuduvvon doaibmabijuid oktavuođas nugo el-fápmohuksemiin , galgá jeavddalaččat automáhtalaččat čađahit evalueremiid ovdamearkka dihtii rabas gulaskuddamiid bokte nu ahte dárbbašmeahttun eahpeoiddolaš váikkuhusaid sáhttá dustet ja njulget .
Situasjonen har vært preget av at alle skylder på hverandre , og samarbeid mellom relevante aktører har vært meget begrenset .	Dilli lea leamaš nu ahte buohkat sivahallet guđet guimmiideaset , ja ovttasbargu guoskevaš oasálaččaid gaskka lea leamaš hirbmat gárži .
Samtidig er mange ulike offentlige sektorer på ulike måter tilknyttet lakseforvaltningen .	Dasto lea ollu iešguđetge almmolaš sektuvrrain iešguđet láhkái oktavuohta luossahálddašeapmái .
En slik spredning av ansvaret mener Sametinget er særdeles uheldig .	Sámedikki mielas lea hirbmat eahpeoiddolaš ná biđget ovddasvástádusa .
Det vil være viktig å få til en helhetlig forvaltning med sterkt og forpliktende samarbeid mellom sektormyndigheter med innflytelse på laksen .	Lea dehálaš oažžut áigái dan lágan ollislaš hálddašeami ahte ovttasbargu guovddáš suorgeeiseválddiid gaskka main lea váikkuhanfápmu luossanáli ektui , lea nanus ja geatnegahttá .
Dette bør skje både på nasjonalt , regionalt og lokalt nivå .	Dát berre dahkkot sihke našuvnnalaš , regiovnnalaš ja báikkálaš dásis .
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 38 tilstede .	38 áirasis ledje 38 čoahkis .
— Forslag 2 , pkt. 1 - 2 og 4 - 7 ble trukket	Eavttuhus 2 čuo. 1-2 ja 4-7 gessojuvvui .
— Forslag 1 ble trukket	Eavttuhus 1 gessojuvvui .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 2 , pkt. 3 ble enstemmig vedtatt	Eavttuhus 2 čuo. 3 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 3 , ble satt opp mot rådets innstilling , og enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 3 biddjui Sámediggeráđi árvalusain vuostálagai .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Amund Eriksen ( til forr. ) orden	Amund Eriksen ( čoahkkinortn. )
Sven-Roald Nystø ( til forr. ) orden	Sven-Roald Nyst¸ ( čoahkkinortn. )
Egil Olli ( til forr. ) orden	Egil Olli ( čoahkkinortn. )
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen , áššejođiheaddji
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Tor Nilsen	Tor Nilsen
Sverre Andersen	Sverre Andersen
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Berit Ranveig Nilsen	Berit Ranveig Nilssen
Ing-Lill Pavall ( til forr. ) orden	Ing-Lill Pavall ( čoahkkinortnet )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget ser svært positivt på det arbeidet og de prosessene som Miljøverndepartementet ved Villaks-utvalget , har satt igang for å bevare villaksbestandene i Norge .	Sámediggi oaidná positiivalažžan dan barggu ja daid proseassaid maid Birasgáhttendepartemeanta Vádjolusluossalávdegotti bokte lea vuolggahan suodjalit vádjolusluossanáliid Norggas .
Sametinget ser dette arbeidet som svært viktig siden laksefiske i enkelte områder spiller en avgjørende rolle for opprettholdelse av samisk bosetting .	Sámediggi oaidná dán barggu hirbmat dehálažžan danne go luossabivddus muhtun guovlluin lea dehálaš mearkkašupmi sámi ássama bisuheapmái .
Dette gjelder både sjø- og elvefiske .	Dát guoská sihke mearra- ja johkabivdui .
Sametinget er enig med Villaks-utvalget i at det straks må settes i gang forskningstiltak som gir nødvendig grunnlag for en økt kunnskapsbasert forvaltning av laksebestandene .	Sámediggi lea ovttaoaivilis Vádjolusluossalávdegottiin das ahte ferte johtilit bidjat johtui dutkandoaibmabijuid mat addet dárbbašlaš buoret máhtolašvuođa vuođu luossanáliid hálddašeapmái .
Særlig viktig er det at kunnskapsmengden angående laksens utvandrings- , oppvekst- og gytevandringer i sjøen , økes .	Erenoamáš dehálaš lea ahte máhtolašvuohta mii guoská luosa vánddardeapmái , ahtanuššamii ja gođđamii mearas buoriduvvo .
Omfanget av innblanding og bifangster av laks i pelagisk fiske må kartlegges bedre .	Seaguheami viidodaga ja luosa oalgesálašin mearrabivddus ferte kártet buorebut .
I tillegg må det avklares hvilken innvirkning stor / liten lodde- , sild- og silbestand , samt stor bestand av sjøpattedyr , oter , mink og lakseand har for laksens vekst- og overlevelsesevne .	Dasa lassin ferte kártet makkár váikkuhus uhca / stuorra šákša- , sallit ja sivlanáliin , ja mearranjiččehasaid , čeavrá , miŋka ja goalsevalljodagas lea luosa ahtanuššamii ja birgenvejolašvuhtii .
Svært mange av laksens fiender er i tillegg vernet , og mange av verneområdene er i dag plassert i munningen av lakseelver .	Luosa vašálaččat leat hui ollu suodjaluvvon , ja ollu suodjalusguovllut leat biddjon otne luossajogaid njálmmiide .
Sametinget er tilfreds med at Villaks-utvalget har brukt mye tid på diskusjonen omkring emnet spredning av sykdommer og parasitter fra oppdrettsvirksomheten til villaksen .	Sámediggi lea duhtavaš go Vádjolusluossalávdegoddi lea geavahan ollu áiggi digaštallat fáttá ; dávddaid ja parasihtaid njoammun guollebiebmanrusttegiin vádjolusluosaide .
Sametinget vil understreke at det er viktig å være " føre var " med hensyn til fiskesykdommer .	Sámediggi deattuha ahte lea dehálaš leat ovdagihtii várrugas guolledávddaid ektui .
Det må reageres raskt på sykdomstegn og oppdrettsanlegg må ikke etableres på steder der det er fare for spredning av sykdommer / parasitter til lakseelver .	Ferte hirbmat johtilit reageret jos vuhttojit dávdamearkkat ja guollebiebmanrusttegiid ii galgga ásahit sajiide gos lea várra ahte dávddat / parasihtat sáhttet leavvat luossajogaide .
Det må settes iverk omfattende tiltak for å bekjempe lakselus .	Luossaluhtehasa eastadandoaimmaid várás ferte bidjat johtui viiddis doaibmabijuid .
Sametinget vil i den forbindelse vise til en undersøkelse som NINA-NIKU har gjort .	Sámediggi čujuha dán oktavuođas iskkadeapmái maid NINA-NIKU lea dahkan .
Prosjektet som er en del av den nasjonale overvåkingen av lakselus , påviser at det er store påslag av lus på sjøørret og tilbakevandrende laks i områder med høy oppdrettsaktivitet .	Prošeakta mii lea oassi luossaluhtehasaid našuvnnalaš bearráigeahččamis , duođašta ahte gávdnojit ollu luhtehasat mearrarávdduin ja máhcci luosain dain guovlluin gos leat ollu guollebiebmandoaimmat .
Fra et samisk ståsted vil det være en katastrofe om flere av vassdragene i samiske områder skulle bli infisert med farlige fiskesykdommer eller parasitter .	Otne diehtit hui uhccán guhkesáigge váikkuhusaid birra mat šaddet guoskevaš jogaide jos vádjolusluosat ja biebmanrusttegiin báhtaran luosat genehtalaččat seaguhuvvojit .
Ut fra en slik argumentasjon går også Sametinget inn for at kravene som stilles for å forhindre rømming av laks fra oppdrettsanlegg må skjerpes vesentlig .	Dasto ii galgga heaittihuvvot dat geatnegasvuohta mii guollebiebmanrusttega oamasteddjiin lea bivdit báhtaran luosaid jos sáhttá oaidnit ahte leat báhtaran bibmon luosat .
Likeledes må ansvaret som påligger oppdretter om gjenfangst av rømt laks ikke opphøre så lenge laksen kan lokaliseres som rømt oppdrettslaks .	Guollebiebman-ealáhusa ferte geatnegahttit ovddidit merkenvugiid man bokte sáhttá guorrat makkár rusttegis luosat leat báhtaran .
Det må tillegges oppdrettsnæringen å utvikle en type merking som gjør at man kan spore hvilket anlegg den rømte oppdrettslaks kommer fra .	Merkema ferte hábmet nu ahte dat ieš ii buvtte ođđa dávddaid ja ahte sáhttá guorrat fuolakeahttá das man guhkes áigi lea mannan dan rájes go luosat leat báhtaran .
Omfanget av disse områdene må vurderes svært nøye .	Ferte hirbmat dárkilit árvvoštallat dáid guovlluid viidodaga .
Sametinget mener at nasjonale laksefjorder må vurderes i forhold til fjorder som har tilknytning til viktige lakseførende vassdrag .	Sámediggi oaivvilda ahte našuvnnalaš luossavuonaid ferte árvvoštallat vuonaid ektui main lea oktavuohta dehálaš luossačázádagaide .
Et uforurenset Tanavassdrag er en av de viktigste forutsetningene for at Atlanterhavslaksen skal bestå i framtiden .	Dat ahte Deanujohka ii nuoskkiduvvo lea okta dain deháleamos eavttuin vai Atlantermeara luossa seailu boahtteáiggis .
Derfor må Tanavassdraget og Tanafjorden få høyeste prioritet .	Danne ferte Deanujoga ja Deanuvuona prioriteret bajimužžii .
Tanavassdraget er en av verdens største laksevassdrag med unik genetisk variasjon , og er dermed av stor betydning for bevaring av det biologiske mangfoldet .	Deanujohka lea okta dain máilmmi stuorámus luossajogain mas leat erenoamáš genehtalaš variašuvnnat , ja danne lea dat hui dehálaš biologálaš eatnatgeardáivuođa suodjaleapmái .
Hvis det blir aktuelt å nedlegge eller flytte anlegg , som en følge av forslaget om nasjonale laksefjorder , skal staten yte full kompensasjon til eierne , og ny næringsvirksomhet må tilføres lokalsamfunn , f.eks i form av omstillingsmidler .	Jos šaddá dárbu heaittihit dahje sirdit rusttega , našuvnnalaš luossavuonaid eavttuhusa geažil , de galgá stáhta addit ollislaš buhtadusa eaiggádiidda , ja ođđa ealáhusdoaimmaid ferte fievrridit báikegottiide - ovdamearkka dihtii nuppástuhttinruđaid hámis .
Som kompensasjon for potensielt tapt sysselsetting gjennom innføring av lakseoppdrettsfrie soner , må kyst- og fjordbefolkningen få tilbake sine tradisjonelle fiskerettigheter før disse sonene innføres .	Buhtadussan vejolaš barggolašvuođa massimis luossabiebmanfriija sonaid fievrrideami geažil , fertejit riddo- ja vuotnaolbmot oažžut ruovttoluotta sin árbevirolaš bivdovuoigatvuođaid ovdal go dát sonat ásahuvvojit .
Videre må miljøvernmyndighetene gis større myndighet ved godkjenning av oppdrettsanlegg , og det må settes større fokus på behandlingen av slam / avfall som næringen produserer .	Dasto ferte birasgáhtteneiseválddiide addit stuorát válddi guollebiebmanrusttegiid dohkkeheami oktavuođas , ja ferte bidjat stuorát deattu daid bázahusaid gieđahallamii maid ealáhus buvttada .
Sametinget er uenig i den måten Villaksutvalget verdsetter tradisjonelt samisk laksefiske på i sin økonomiske verdsetting og diskusjon .	Sámediggi ii leat ovttaoaivilis dasa movt Vádjolusluossalávdegoddi árvvoštallá árbevirolaš sámi luossabivddu ekonomalaš árvvoštallamis ja digaštallamis .
Dette kommer klart til syne når det gjelder sammenligning mellom dagens sportsfiske og tradisjonelt sjø- og elvefiske ( NOU . 1999:9 s. 53-57 ) .	Dát boahtá čielgasit oidnosii NAČ:as 1999:9 s. 53 - 57 go otnáš lustabivdu buohtastuvvo árbevirolaš mearra- ja johkabivdduin .
Sametinget kan ikke på noen måter se at viktige elementer som har betydning for samisk bosetting og kultur er tilstrekkelig vektlagt .	Sámediggi ii sáhte movt ge oaidnit ahte dehálaš fáttát main lea mearkkašupmi sámi ássamii ja kultuvrii livččii dohkálaččat deattuhuvvon .
Sametinget er derfor skeptisk til at utvalget benytter en bedriftsøkonomisk modell for å beskrive den samfunnsøkonomiske betydning dagens laksefiske representerer .	Danne lea ge Sámedikki mielas eahpidahtti dat go lávdegoddi fitnodatekonomálaš málles čilge makkár servodatekonomálaš mearkkašupmi luossabivddus lea dál .
Sametinget har videre merket seg at Villaksutvalget ikke har vist vilje til å benytte tidligere innsamlet materiale som omhandler samenes utnyttelse av laksebestanden .	Dasto bidjá Sámediggi merkii dan ahte Vádjolusluossalávdegoddi ii leat čájehan dáhtu geavahit daid ávdnasiid mat ovdal leat čohkkejuvvon dan birra movt sámit leat ávkašuvvan luossanáliiguin .
I denne sammenheng ville det være naturlig å benytte kjente kilder og egne ekspert- eller arbeidsgrupper , som kunne beskrive samisk laksefiske og næringens husholdsmessige og økonomiske betydning for bevaring og utvikling av samisk kultur .	Dán oktavuođas livččii lean lunddolaš geavahit dovddus gálduid ja iežas ekspearta- dahje bargojoavkkuid , mat livčče sáhttán čilget sámi luossabivddu ja ealáhusa mearkkašumi dállodoalu dáfus ja ekonomalaččat sámi kultuvrra suodjaleapmái ja ovddideapmái .
Når dette mangler , er laksefiskets betydning for det samiske samfunn ikke godt nok synliggjort .	Go dát váilu , de ii leat luossabivddu mearkkašupmi sámi servodahkii doarvái bures oainnusin dahkkon .
Etter Sametingets vurdering har utredningen for lite fokus på laksens betydning i samiske områder , og det gamle kravet om en egen utredning om laksens betydning for samisk kultur og samfunnsliv opprettholdes , og er blitt enda mer aktuelt .	Sámedikki árvvoštallama mielde lea čielggadusas menddo uhccán deattuhuvvon luosa mearkkašupmi sámi guovlluin , ja boares gáibádus sierra čielggadusa dáfus luosa mearkkašumi birra sámi kultuvrii ja servodateallimii doalahuvvo , ja lea šaddan ain eanet áigeguovdil .
En vesentlig mangel ved utredningen og det faglige grunnlagsarbeidet som er gjort , er at samisk økologisk tradisjon og tradisjonell kunnskap , i svært liten grad er tatt hensyn til .	Stuorra váilevašvuohta čielggadusas ja dan fágalaš vuođđobarggus mii lea dahkkon , lea dat go sámi ekologálaš árbevierru ja árbevirolaš máhtolašvuohta lea menddo uhccán vuhtii váldojuvvon .
Sametinget mener at FN-konvensjonen om biologisk mangfold og " føre var " prinsippet må legges til grunn for lakseforvaltningen i Norge .	Sámediggi oaivvilda ahte ON:a biologálaš eatnatgeardáivuođa konsešuvdna ja « ovdagihtii várrugas prinsihppa » ferte biddjot vuođđun luossahálddašeapmái Norggas .
Videre har Norge forpliktet seg overfor det samiske folk gjennom bl.a urfolkskonvensjonen ILO-konv. nr. 169 .	Dasto leat Norggas geatnegasvuođat sámi álbmoga guovdu earret eará ILO nr. 169 eamiálbmotkonvenšuvnna bokte .
I framtida må hensynet til samenes historiske rettigheter og bevaring av fiskeressursene vektlegges i forvaltningen av villaksbestanden i samiske områder .	Boahtteáiggis ferte deattuhit sámiid historjjálaš vuoigatvuođaid ja guolleresurssaid suodjaleami vádjolusluossanáli hálddašeami oktavuođas sámi guovlluin .
For tiden arbeides det med kartlegging av samiske rettsoppfatning og sedvanerettsutvikling når det gjelder utnyttelse av kystnære ressurser .	Dál bargojuvvo sámi riektiáddejumi ja dološvuoigatvuođa kártemiin riddolagaš resurssaid geavaheami oktavuođas .
Villaks-utvalget har ikke kommet inn på sammenhengen mellom samiske rettighetsspørsmål og de tiltak utvalget har vurdert .	Vádjolus-luossalávdegoddi ii leat guoskkahan sámi vuoigatvuođagažaldagaid ja daid doaibmabijuid gaskasaš oktavuođa maid lávdegoddi lea árvvoštallan .
Dette innebærer at samiske rettigheter og urfolksdimensjonen i forhold til fremtidig forvaltning på dette området først kan tas opp i sin fulle bredde når sedvaneprosjektet er fullført .	Dát mearkkaša dan ahte sámi vuoigatvuođaid ja eamiálbmotdimenšuvnna oktavuođa boahtteáiggi hálddašeamis dán suorggis , ii sáhte meannudit ollislaččat ovdal go dološgeavahusprošeakta lea ollašuhtton .
Sametinget er kritisk til hvordan dagens forvaltning gjennomfører fragmenterte reguleringer innen sjølaksefiske , uten en overordnet og samlet målsetting .	Sámediggi cuiggoda dan go otnáš hálddašeapmi ollašuhttá reguleremiid bihtáid mielde mearraluossabivddus almmá bajit dási ja ollislaš mihttomeriid haga .
Disse reguleringsmekanismene innen laksefiske har over lang tid rammet samiske interesser svært hardt , og ført til at viktige samiske fiskerettigheter er fjernet .	Dáinna vugiin dahkkon reguleremat luossabivddus leat guhkes áigge badjel čuohcan sámi beroštumiide hirbmat garrasit ja dagahan ahte dehálaš sámi guolástusvuoigatvuođat leat manahuvvon .
Dette gjelder både innen redskapsbruk , fisketider og fiskeområder i sjø og elv .	Ná lea dáhpáhuvvan sihke bivdoneavvogeavaheami , bivdoáiggiid ja bivdoguovlluid oktavuođas mearas ja jogain .
Til tross for alle gjennomførte reguleringer har laksebestanden stadig blitt mindre , noe som indikerer at gjennomførte reguleringer ikke fungerer etter målsettingen .	Buot čađahuvvon reguleremiin beroškeahttá , lea luossanálli dađistaga geahppánan , mii čájeha ahte čađahuvvon reguleremat eai doaimma mihttomeari mielde .
Sametinget er videre betenkt over dagens reguleringsmetode , der man benytter en " bit for bit " regulering , som gjør at befolkningen mister sine historie rettigheter til fiske .	Sámediggi lea dasto garra eahpádusas otnáš regulerenmálle geažil , go dát bihtáid mielde reguleren dagaha dan ahte álbmot massá historjálaš guolástusvuoigatvuođaidis .
Et eksempel i denne sammenheng er de innførte munningsfredningene hvor folk mistet historiske fiskerettigheter uten at laksebestanden har vist tegn til å vokse .	Okta ovdamearka dás lea johkanjálbmeráfáiduhttimat man oktavuođas olbmot manahedje historjálaš guolástusrivttiid almmá dan haga ahte luosat dattetge leat laskan .
Sametinget understreker at summen av alle gjennomførte reguleringer gjør det svært vanskelig å gjennomføre et tradisjonelt laksefiske .	Sámediggi deattuha ahte buot čađahuvvon reguleremat oktiibuot dagahit dan ahte dál lea hirbmat váttis bargat árbevirolaš luossabivdduin .
Sametinget mener derfor at myndighetene straks må gå inn for å tilbakeføre historiske rettigheter i laksefisket til den samiske befolkningen .	Sámedikki oaivila mielde fertejit ge eiseválddit dallánaga bargagoahtit dan ala ahte luossabivddu historjálaš vuoigatvuođat addojuvvojit ruovttoluotta sámi álbmogii .
Sametinget anser samenes historiske rettigheter innen laksefiske å ha betydning i behandlingen av Samerettsutvalgets innstilling , om retten til forvaltning av land og vann i Finnmark som nå er ute til høring .	Sámedikki mielas lea sámiid historjálaš vuoigatvuođain luossabivddus mearkkašupmi Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa meannudeapmái , vuoigatvuođa birra eatnamiid ja čáziid hálddašeapmái Finnmárkkus mii dál lea gulaskuddamis .
Utvalgets mindretall påpeker at en omlegging til prognosebaserte kvoter bør avventes for Finnmark på grunn av Samerettsutvalgets innstilling .	Lávdegotti uhccitlohku čujuha ahte árvvoštallamii vuođđuduvvon bivdoeriide nuppástuhttima Finnmárkku oktavuođas berre vuordit Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa geažil .
Samerettsutvalget skal arbeide videre med Troms og Nordland , og på denne bakgrunn bør omlegging til prognosebaserte kvoter avvises eller utsettes , eventuelt kun gjennomføres som prøveprosjekt i sør eller sørvestlige deler av landet .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi galgá viidáseappot bargat Tromssain ja Norlánddain , ja dán vuođul berre árvvoštallamii vuođđuduvvon bivdoeriide nuppástuhttima juogo hilgut dahje maŋidit , vejolaččat čađahuvvot dušše geahččalanprošeaktan máddin dahje riikka máttaoarjeosiin .
Pkt. 9.4.4 omhandler plan for modernisering og effektivisering av kompensasjonstiltakene ved vassdragsregulering .	Čuoggás 9.4.4 lea sáhka Buhtadusdoaibmabijuid ođasmahttima ja beavttálmahttima plána birra čázádatreguleremiid oktavuođas .
At dette arbeidet gjennomgås og evalueres støttes fullt ut .	Doarjut dan ahte dát bargu geahčaduvvo ja evaluerejuvvo ollásit .
Forslaget i NOU 1999:9 om at de nasjonale laksevassdragene skal prioriteteres støttes ikke .	Eat doarjjo dan eavttuhusa NAČ:as 1999:9 ahte našuvnnalaš luossajogat galget vuoruhuvvot .
Det må her settes inn maksimal innsats i alle fylker .	Buot fylkkain galgá dán oktavuođas áŋgiruššat eanemusat .
Det er en kjennsgjerning at mange av de eldre reguleringene har veldig få vilkår knyttet til konsesjonen .	Duohtavuohta lea dat ahte ollu dain boarráseamos reguleremiin leat hirbmat uhccán eavttut konsešuvnna oktavuođas .
Det bør gjennomføres en lovendring for å innføre samme system som man gjorde i USA i 1986 : Ved konsesjonsbetingede tiltak som kraftutbygginger skal det med jevne mellomrom automatisk gjennomføres evalueringer med f.eks åpne høringer slik at unødvendige uheldige virkninger kan fanges opp og derved rettes opp .	Láhka berre rievdaduvvot ja dat seamma vuogádat maid USA geavahišgođii 1986:s váldojuvvot atnui . Konsešuvdnaeaktuduvvon doaibmabijuid oktavuođas nugo el-fápmohuksemiin , galgá jeavddalaččat automáhtalaččat čađahit evalueremiid ovdamearkka dihtii rabas gulaskuddamiid bokte nu ahte dárbbašmeahttun eahpeoiddolaš váikkuhusaid sáhttá dustet ja njulget .
Situasjonen har vært preget av at alle skylder på hverandre , og samarbeid mellom relevante aktører har vært meget begrenset .	Dilli lea leamaš nu ahte buohkat sivahallet guđet guimmiideaset , ja ovttasbargu guoskevaš oasálaččaid gaskka lea leamaš hirbmat gárži .
Samtidig er mange ulike offentlige sektorer på ulike måter tilknyttet lakseforvaltningen .	Dasto lea ollu iešguđetge almmolaš sektuvrrain iešguđet láhkái oktavuohta luossahálddašeapmái .
En slik spredning av ansvaret mener Sametinget er særdeles uheldig .	Sámedikki mielas lea hirbmat eahpeoiddolaš ná biđget ovddasvástádusa .
Det vil være viktig å få til en helhetlig forvaltning med sterkt og forpliktende samarbeid mellom sektormyndigheter med innflytelse på laksen .	Lea dehálaš oažžut áigái dan lágan ollislaš hálddašeami ahte ovttasbargu guovddáš suorgeeiseválddiid gaskka main lea váikkuhanfápmu luossanáli ektui , lea nanus ja geatnegahttá .
Dette bør skje både på nasjonalt , regionalt og lokalt nivå .	Dát berre dahkkot sihke našuvnnalaš , regiovnnalaš ja báikkálaš dásis .
Saken avsluttet 2. juni 1999 kl. 16.30	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 2. b. dii. 16.30 .
Sak 21/99 Samlet plan for samisk kulturhus - Ny prioritering	Ášši 21/99 Sámi kulturviesuid ollislaš plána — ođđa vuoruheapmi
Saken påbegynt 3. juni 1999 kl. 9.15 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 03. b. dii. 09.15 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Samlet plan for samiske kulturhus , 1995	Sámi kulturviesuid ollislaš plána , 1995 ( ii leat mielddusin )
Sametingets vedtak i sak 23/96 Samlet plan for samiske kulturhus	Sámedikki mearrádus áššis 23/96 Sámi kulturviesuid ollislaš plána
Vårt brev av 07.07.98 til eksisterende og planlagte samiske kultursentra - kartlegging	Min 07.07.98 reive dáláš ja plánejuvvon sámi kulturguovddážiidda - kárten
Vårt brev av 28.8.98 til KD og KRD	Min 28.08.98 reive Kulturdepartementii ja Gielda- ja guovlludepartementii
Notat av 20.4.99 - Oppsummering av kartlegging av samiske kultursentra	20.04.99 notáhta - Sámi kulturviesuid kártema čoahkkáigeassu
Sametingets vedtak i sak 40/96 Samisk kunstmuseum - utredning	Sámedikki mearrádus áššis 40/96 Sámi dáiddamusea - čielggadus
Sametingets vedtak i sak 20/98 Markering av tusenårsskiftet i Norge - samisk tusenårssted	Sámedikki mearrádus áššis 20/98 Jahkeduhátmolsuma čalmmusteapmi Norggas - sámi jahkeduhátsadji
Brev til Sametingsrådet fra ÁRRAN , 8270 DRAD , av 31.05.1999	Árran Julevsáme guovdáš 31.05.99 reive Sámediggái
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget viser til at Regjeringen og Stortinget ikke har sluttet seg til Sametingets modell for funksjon og investerings- og driftsfinansiering av samiske kulturhus , jf. St.meld. nr. 41 ( 1996-97 ) Om norsk samepolitikk , kap. 12.6 og Innst. S. Nr. 145 ( 1997-98 ) .	Sámediggi čujuha ahte Ráđđehus ja Stuorradiggi eai leat guorrasan Sámedikki eavttuhan mállii sámi kulturviesuid doaimma ja investeren- ja jođihanruhtadeami ektui , gč. Sd. dieđáhusa nr. 41 ( 1996-97 ) Norgga sámepolitihkka , kap. 12.6 ja Árvalusa S. Nr. 145 ( 1997-98 ) .
Derfor er det nødvendig å foreta en vurdering av situasjonen i forhold til Sametingets vedtaket i sak 23/96 Samlet plan for samiske kulturhus .	Danne lea dárbu árvvoštallat dili mearrádusa ektui mii lea dahkkon áššis 23/96 Sámi kulturviesuid ollislaš plána .
Regjeringens avvisning av tingets kategorier og finansieringsmodell ;	Ráđđehusa hilgon dikki kategoriijat ja ruhtadanmállet :
begrunnes i at modellen krever meget stor statlig finansiering , og bryter med det øvrige finansieringssystemet for kulturbygg i Norge .	vuođustuvvojit dainna ahte mállet gáibidit hirbmat stuorra stáhtalaš ruhtadeami , ii ge dat soaba oktii muđui kulturviesuid ruhtadanvuogádagain Norggas .
For Sametinget er det viktig at arenaer for kultur- og språkutøvelse opprettes som et ledd i styrking av samisk språk og kultur .	Sámediggái lea dehálaš ahte arenat kultur- ja gielladikšumii ásahuvvojit giela ja kultuvrra ođđasit ealáskuhttima oassin .
Slike arenaer kan opprettes i allerede eksisterende bygg , og ved nybygg som planlegges i en størrelsesskala som er lite kostnadskrevende både når det gjelder investering og drift .	Dán lágan arenaid sáhttá ásahit visttiide mat juo gávdnojit , ja ahte ođđa visttit plánejuvvojit hálbbes vuogi mielde sihke investerema ja jođiheami ektui .
Prosjekter som bygger sin virksomhet rundt målsettingen om å bevare og utvikle samisk språk og kultur , må også være de som etter statens forpliktelser må finansieres med statlige midler .	Prošeavttat mat vuođđudit doaimmaideaset dan mihttomeari ektui ahte suodjalit ja ovddidit sámi giela ja kultuvrra , fertejit maiddái leat dat mat stáhta geatnegasvuođaid mielde galget ruhtaduvvot stáhtalaš ruđaiguin .
Men det er viktig å understreke fylkeskommunenes og kommunenes ansvar både i investeringsfasen og ved drift .	Muhto lea maiddái dehálaš deattuhit ahte fylkagielddain ja gielddain ge lea ovddasvástádus sihke investeremiid ja jođiheami oktavuođas .
Sametinget går på bakgrunn av ovennevnte bort fra sin kategorisering av samiske kulturhus gjort i sak 23/96 .	Bajábealde namuhuvvoma vuođul luohpá Sámediggi dan kategoriseremis mii lea dahkkon áššis 23/96 .
Beaivváš Sámi Teáhter , Sámi Vuorká-Dávvirat ( SVD ) m / kunstavdeling og Sámi sierrabibliotehka forstsetter å innha sin nasjonale status .	Beaivvážis , Sámiid Vuorká-Dávviriin dáiddaossodagain ja Sámi Sierra Bibliotehkas galgá ain leat našuvnnalaš stáhtus .
At disse institusjonene er nasjonale samiske institusjoner innebærer at de har et spesielt overordnet ansvar innenfor sine områder i hele det samiske området .	Go dát institušuvnnat leat našuvnnalaš institušuvnnat , de mearkkaša dat dan ahte dain lea erenoamáš bajit dási ovddasvástádus iežaset surggiin miehtá sámi guovllu .
For resten av institusjonene vil det være innholdet og behovet som er avgjørende for prioritering m.h.t. finansiering .	Eará institušuvnnaid oktavuođas lea sisdoallu ja dárbu mii lea dehálaš ruhtadeami prioriterema ektui .
Ny prioritering :	Ođđasit prioriteren :
Eksisterende institusjoner skal med utgangspunkt i dagens virksomhet , sikres tilfredsstillende driftsfinansiering før nye investeringer foretas .	Institušuvnnaide mat juo gávdnojit galgá otná doaimma vuođul sihkkarastit dohkálaš doaibmaruhtadeami ovdal go ođđa investeremat dahkkojuvvojit .
Sametinget prioriterer på bakgrunn av dette , tilfredsstillende driftsfinansiering for følgende institusjoner i prioritert rekkefølge :	Dán vuođul prioritere Sámediggi dohkálaš doaibmaruhtadeami čuovvovaš institušuvnnaide prioriterejuvvon ráiddus :
Samien Sijte , Snåsa	Saemien Sijte , Snoasá
Várjjat Sámi Musea / Varanger Samiske Museum , Unjárga / Nesseby	Várjjat Sámi Musea , Unjárga
Ája samisk senter , Gáivuotna / Kåfjord	Ája sámi guovddáš , Gáivuotna
Sámi Dáiddaguovddaš , Kárášjohka Sijti Jarnge , Hattfjelldal	Sámi dáiddaguovddáš , Kárášjohka Sijti Jarnge , Árborde
Sametinget vil legge avgjørende vekt på at eksisterende institusjoner og planlagte prosjekter først har avklart driftsfinansieringen for nye planer , før tinget anbefaler finansiering av investeringskostnader i forbindelse med utvidelser , kjøp av bygninger og oppføring av nybygg .	Sámediggi bidjá guovddáš deattu dasa ahte dáláš institušuvnnat ja prošeaktaplánat vuosttažettiin čilgejit doaibmaruđa ođđa plánaid várás ovdal go diggi doarju investerengoluid ruhtadeami viiddidemiide , visttiid oastimiidda ja ođđa visttiid huksemiidda .
Sametinget ønsker ikke at nye initiativ skal være umulige å gjennomføre på grunn av prioriteringer gjort av tinget , og fastsetter derfor at prosjekter som har sikret driftsfinansiering og ellers er realistiske og realiserbare , fortløpende anbefales av Sametinget for investering , bl.a. gjennom tingets årlige forslag til statsbudsjett .	Sámediggi ii háliit ahte ođđa vuolggahemiid galgá leat veadjemeahttun čađahit dikki prioriteremiid geažil , ja mearrida ge danne ahte Sámediggi dađistaga doarju daid prošeavttaid investerema maidda lea sihkkaraston doaibmaruhta ja mat muđui leat realistalaččat ja maid duohtavuođas lea vejolaš ollašuhttit , earret eará dikki jahkásaš bušeahttaeavttuhusa vuođul .
Dette gjelder både for eksisterende institusjoner med utvidelsesplaner , og for følgende planlagte prosjekter ( uprioritert liste ) :	Dát guoská sihke dáláš institušuvnnaide main leat viiddidanplánat , ja čuovvovaš plánejuvvon prošeavttaide ( prioriterekeahtes listu ) :
Kokelv sjøsamiske museum , Kokelv	Jáhkovuona mearrasámi musea , Jáhkovuotna
Kompetansesenter for laksefiske og elvesamisk kultur i Deatnu / Tana	Deanu luossabivdo- ja johkasámi kultuvrra gelbbolašvuođaguovddáš
Pitesamisk museum i Skjerstad	Skjerstad Bihtánsámi musea
Samenes hus i Oslo	Sámiid viessu Oslos
Samisk flerbrukshus / urfolkssenter i Tromsø	Sámi máŋggageavahus / eamiálbmotguovddáš Tromssas
Samisk kulturhus på Senja	Sáčča sámi kulturviessu
Samisk kultursenter Sør-Trøndelag og Hedmark , Røros	Mátta-Trøndelága ja Hedmárkku sámi kulturguovddáš , Røros
Samisk senter i Sør-Troms og Ofoten , Várdobáiki , Evenskjer	Mátta-Tromssa ja Ofuohta Sámi guovddáš , Várdobáiki , Evenskjer
Sjøsamisk senter i Porsanger	Porsáŋggu mearrasámi guovddáš
Sametinget har gjennom egne vedtak i sakene 40/96 Samisk kunstmuseum - utredning , og 20/98 Markering av tusenårsskiftet i Norge - samisk tusenårssted , gitt SVD med avdeling for kunst og Østsamisk museumsanlegg i Neiden , spesiell prioritet .	Sámediggi lea mearrádusaidis bokte áššis 40/96 Sámi dáiddamusea - čielggadus , ja áššis 20/98 Jahkeduhátmolsuma čalmmusteapmi Norggas - sámi jahkeduhátsadji , erenoamážit prioriteren Sámiid Vuorká-Dávviriid dáiddaossodagain ja Nuortalaš sámi musearusttega Njávdámis .
Disse to prosjektene holdes derfor utenfor prioriteringslisten og søkes realisert så fort som mulig .	Dán guokte prošeavtta doallat ge danin eret prioriterenlisttus ja dat geahččaluvvojit nu johtilit go vejolaš duohtan dahkkot .
Merknad 1 , APs sametingsgruppe v / Per Solli	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Per Solli :
APs sametingsgruppe ser det som positivt at det skal nedfelles prinsipper i tildelinger av kulturmidler fra Samisk kulturråd .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku atná buorrin go galget mearriduvvot prinsihpat Sámi kulturráđi kulturruđaid juogadeapmái .
Prinsippet med at Sametinget vil prioritere tilfredsstillende driftsfinansiering ved allerede eksisterende institusjoner før investeringsbehov , er bra .	Prinsihppa mii dadjá ahte Sámediggi áigu prioriteret dohkálaš ruhtadeami ásahusain mat juo gávdnojit ovddabeallai investerendárbbuid , lea buorre .
Det vil skape en trygghet og forutsigbarhet ved disse institusjonene .	Dat buvttášii ásahusaide oadjebasvuođa ja vejolašvuođa ovddasguvlui plánet .
Oppgavene ved de enkelte institusjonene skal være bekrevet i de godkjente planer og personellbehovet skal være analysert , bemanningen skal være i .	Iešguđet ásahusaid barggut galget leat čilgejuvvon ja bargiiddárbu analyserejuvvon dohkkehuvvon plánain , ja bargiid lohku galgá lea ovddiduvvon plánaid mielde .
Når det gjelder prioritering av de 5 prioriterte institusjonene , må forannevnte prinsipper følges .	Go lea sáhka 5 prioriterejuvvon ásahusaid prioriteremis , de galgá ovddabeali prinsihppa čuvvojuvvot .
videre skal Várdobaiki ha den prioritering den hadde i sakl 23/96 .	Dasto galgá Várdobáikkis leat dat prioriteren mii lei áššis 23/96 .
Hvis vi ser på den prioriterte liste fra sak 23/96 ( de 5 første ) , har rådet gjort en endring .	Ášši 23/96 prioriterejuvvon listtu ektui ( 5 vuosttas ) lea ráđđi dahkan ovtta rievdadusa .
Ut ifra sakspapirene kan vi ikke finne noen argumenter for å endre prioriteringslista fra sak 23/96 .	Áššebáhpiriid ektui eat gávnna makkárge siva manne galggašeimmet rievdadit ášši 23/96 prioriterenlisttu .
Dersom APs gruppe skal gå med på en rokkering av prioriteringa fra 1996 , må Rådet gi en meget god begrunnelse for dette .	Jos Bargiidbellodat galggašii miehtat rievdadit 1996 prioriterema , de ferte ráđis leat hui buorre sivva dasa .
Ved den endringa Rådet foreslår , følger de heller ikke forannevnte prinsipper som de sjøl foreslår skal nedfelles .	Ráđđi ii čuovo ovddabeali namuhuvvon prinsihpaid maid ieš lea eavttuhan dan rievdadusas maid eavttuha .
NSRs sametingsgruppe v / Asbjørg Skåden , Arvid Skjellhaug , Magne Huuva , SFFs sametingsgruppe v / Roger Pedersen , Ove Johnsen	Mearkkašupmi 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Per Solli , NSR:a sámediggejoavkku Arvid Skjellhaug ja Asbjørg Skåden , ja Sámi válgalihtu sámediggejoavkku Roger Pedersen ja Ove Johnsen :
Representantene fra Nordre Nordland , valgkrets 10 og Sør Troms valgkrets 9 krever at prioriteringen av Vardobaiki iht vedtak av 23.05.96 med hensyn til investering og drift opprettholdes .	Davvi-Norlándda 10. válgabiire áirasat ja Mátta-Tromssa 9. válgabiire áirasat gáibidit ahte Várdobáikki prioriteren 23.05.96 mearrádusa mielde bisuhuvvo investerema ja jođiheami dáfus .
Området tåler ikke lengre å bli forbigått når det gjelder utvikling av samisk språk og kultur .	Guovlu ii gierdda šat bázahallat sámi giela ja kultuvrra ovddideamis .
Dersom Vardobaiki ikke blir prioritert fra Sametinget , frykter vi at den positive utviklingen av samisk språk og kultur i regionen blir satt langt tilbake .	Jos Sámediggi ii prioritere Várdobáikki , de ballat ahte guovllu sámegiela ja sámi kultuvrra buorre ovdáneapmi maŋŋona hui ollu .
Representantene legger stor vekt på at funksjoner under Vardobaiki skal være desentralisert .	Áirasat deattuhit ahte Várdobáikki doaimmat galget leat lávdaduvvon .
Aktivitetene bør legges til steder i regionen som er naturlig for de ulike funksjoner .	Doaimmat berrejit biddjot daid báikkiide guovllus mat lunddolaččat heivejit doaimmaide .
Utbygging av Vardobaiki bør gjøres trinnvis og oppstrart av første byggetrinn bør skje snarest .	Várdobáikki huksen berre dahkkot lávkkiid mielde , ja vuosttas lávki berre álggahuvvot hui fargga .
Merknad 3 , SVFs sametingsgruppe v / Roger Pedersen	Mearkkašupmi 3 , Sámi válgalihtu sámediggejoavkku Roger Pedersen :
SVF stiller seg uforståelig til rådets innstilling .	SVL ii ádde ráđi árvalusa .
Hvorfor gå bort fra prioriteringslisten som ble gjort i sak 23/96 ?	Manne lea ráđđi guođđán prioriterenlisttu mii mearriduvvui áššis 23/96 ?
Vi ønsker å opprettholde prioriteringslisten fra sak 23/96 .	Mii háliidit bisuhit ášši 23/96 prioriterenlisttu .
Merknad 4 , SPs sametingsgruppe v / Peder Mathisen	Mearkkašupmi 4 , Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Peder Mathisen :
« For Sametinget er det viktig at arenaen for kultur og språk utøvelse opprettes som et ledd i bevaring og styrking av språk og kultur .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte giela ja kultuvrra seailluheami ja nannema oassin ásahuvvojit sajit kultuvrra ja giela gaskkusteapmái .
Særlig gjelder dette prosjekter relatert til sjøsamiske områder .	Dát guoská earenoamážit prošeavttaide mat gusket mearrasámi guovlluide .
Forslag 2 , representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe	Eavttuhus 2 , NSR:a sámediggejoavkku Geir Tommy Pedersen :
Forslaget erstatter punktet NY PRIORITERING i Sametingsrådets innstilling .	Sámediggeráđi « Ođđasit prioriteren » oasi sadjái :
Driftsfinansiering ( Ny overskrift )	Ođđasit prioriteren : Doaibmaruhtadeapmi
Eksisterende institusjoner skal med utgangspunkt i dagens virksomhet , sikres tilfredsstillende driftsfinansiering før nye investeringer foretas .	Institušuvnnaide mat juo gávdnojit galgá otná doaimma vuođul sihkkarastit dohkálaš doaibmaruhtadeami ovdal go ođđa investeremat dahkkojuvvojit .
Sametinget prioriterer på bakgrunn av dette , tilfredsstillende driftsfinansiering for følgende institusjoner i prioritert rekkefølge :	Dán vuođul prioritere Sámediggi dohkálaš doaibmaruhtadeami čuovvovaš institušuvnnaide prioriterejuvvon ráiddus :
Samien Sijte , Snåsa	Saemien Sijte , Snoasá
Várjjat Sámi Musea / Varanger Samiske Museum , Unjárga / Nesseby	Várjjat Sámi Musea , Unjárga
Ája samisk senter , Gáivuotna / Kåfjord	Ája sámi guovddáš , Gáivuotna
Sijti Jarnge , Hattfjelldal	Sijti Jarnge , Árborde
Sámi Dáiddaguovddaš , Kárášjohka	Sámi dáiddaguovddáš , Kárášjohka
Samisk senter Várdobáiki i Sør-Troms og Ofoten	Várdobáikki sámi guovddáš , Mátta-Tromsa ja Ofuohta
Investering ( ny overskrift )	Investeren
Sametinget vil legge avgjørende vekt på at eksisterende institusjoner og planlagte prosjekter først har avklart driftsfinansieringen for nye planer , før tinget anbefaler finansiering av investeringskostnader i forbindelse med utvidelser , kjøp av bygninger og oppføring av nybygg .	Sámediggi bidjá guovddáš deattu dasa ahte dáláš institušuvnnat ja prošeaktaplánat vuosttažettiin čilgejit doaibmaruđa ođđa plánaid várás ovdal go diggi doarju investerengoluid ruhtadeami viiddidemiide , visttiid oastimiidda ja ođđa visttiid huksemiidda .
« Sametinget prioritererer på bakgrunn av dette investering av nybygg for følgende institusjoner :	Dán vuođul prioritere Sámediggi ođđa visttiid investerema čuovvovaš ásahusaide :
Utbygging av Ája samisk senter i Kåfjord .	Ája sámi guovddáža huksen Gáivuonas
Utbygging av samisk senter Várdobáiki i Sør-Troms og Ofoten .	Várdobáikki sámi guovddáža huksen Mátta-Tromssas ja Ofuohtas
Sametinget ønsker ikke at nye initiativ skal være umulige å gjennomføre på grunn av prioriteringer gjort av tinget , og fastsetter derfor at prosjekter som har sikret driftsfinansiering og ellers er realistiske og realiserbare , fortløpende anbefales av Sametinget for investering , bl.a. gjennom tingets årlige forslag til statsbudsjett .	Sámediggi ii háliit ahte ođđa vuolggahemiid galgá leat veadjemeahttun čađahit dikki prioriteremiid geažil , ja mearrida ge danne ahte Sámediggi dađistaga doarju daid prošeavttaid investerema maidda lea sihkkaraston doaibmaruhta ja mat muđui leat realistalaččat ja maid duohtavuođas lea vejolaš ollašuhttit , earret eará dikki jahkásaš bušeahttaeavttuhusa vuođul .
Dette gjelder både for eksisterende institusjoner med utvidelsesplaner , og for følgende planlagte prosjekter ( uprioritert liste ) :	Dát guoská sihke dáláš institušuvnnaide main leat viiddidanplánat , ja čuovvovaš plánejuvvon prošeavttaide ( prioriterekeahtes listu ) :
Kokelv sjøsamisk museum , Kokelv	Jáhkovuona mearrasámi musea , Jáhkovuotna
Kompetansesenter for laksefiske og elvesamisk kultur i Deatnu / Tana	Deanu luossabivdo- ja johkasámi kultuvrra gelbbolašvuođaguovddáš
Pitesamisk museum i Skjerstad	Skjerstad Bihtánsámi musea
Samenes hus i Oslo	Sámiid viessu Oslos
Samisk flerbrukshus / urfolkssenter i Tromsø	Sámi máŋggageavahus / eamiálbmotguovddáš Tromssas
Samisk kulturhus på Senja	Sáčča sámi kulturviessu
Samisk kultursenter Sør-Trøndelag og Hedmark , Røros	Mátta-Trøndelága ja Hedmárkku sámi kulturguovddáš , Røros
Sjøsamisk senter i Porsanger	Porsáŋggu mearrasámi guovddáš
Samisk identitetssenter , Álta siida , i Alta	Sámi identitehtaguovddáš , Álttá Siida , Álttás
Lulesamisk senter Arran i Tysfjord	Árran julevsámi guovddáš , Divttasvuonas
Samisk boplass Gamtofta i Sørreisa	Gamtofta sámi ássanbáiki Ráissas
Kulturhus i Máze	Kulturviessu Mázes
Sametinget har gjennom egne vedtak gitt spesiell prioritet i sakene 20/98 Markering av tusenårsskiftet i Norge - samisk tusenårssted , Østsamisk museumsanlegg i Neiden og 40/96 Samisk kunstmuseum - utredning , SVD med avdeling for kunst inkl. Savio museet .	Sámediggi lea mearrádusaidis bokte áššis 40/96 Sámi dáiddamusea - čielggadus , ja áššis 20/98 Jahkeduhátmolsuma čalmmusteapmi Norggas - sámi jahkeduhátsadji , erenoamážit prioriteren Sámiid Vuorká-Dávviriid dáiddaossodagain ja Nuortalaš sámi muséarusttega Njávdámis .
Disse to prosjektene holdes derfor utenfor prioriteringslisten og søkes realisert så fort som mulig .	Dán guokte prošeavtta doallat ge danin eret prioriterenlisttus ja geahččaluvvojit nu johtilit go vejolaš duohtan dahkkot .
Forslag 3 , representant Roger Pedersen , SVFs sametingsgruppe	Eavttuhus 3 , Sámi válgalihtu Roger Pedersen :
Strykes : Ny prioritet i rådets innstilling	Sihkkut : Ođđasit prioriteren ráđi dieđáhusas .
Nytt : Prioriteringsliste gjort i sak 23/96 ( rangering for 1-13 ) .	Ođas : Prioriterenlistu mii mearriduvvui áššis 23/96 ( vuoruheapmi 1-13 ) .
Det som står i parentes bak institusjonens navn strykes .	Dat mii čuožžu ruođuid siste ásahusaid nama maŋábealde , sihkkojuvvo .
Forslag 4 , representant Per Solli , APs sametingsgruppe	Eavttuhus 4 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Per Solli :
Ny prioritering :	Ođđasit prioriteren :
1.- Driftsmidler :	1 . Doaibmaruđat
Eksisterende institusjoner skal med utgangspunkt i dagens virksomhet , sikres tilfredsstillende	Dálá ásahusaide galgá dálá doaimma vuođul sihkkarastit dohkálaš doaibmaruhtadeami ovdal go ođđa investeremat dahkkojuvvojit .
Sametinget prioriterer på bakgrunn av dette , tilfredsstillende driftsfinansiering for følgende institusjoner i prioritert rekkefølge :	Sámediggi prioritere dán vuođul dohkálaš doaibmaruhtadeami vuoruhuvvon čuovvuvaš ásahusaide :
Samien Sitje , Snåsa	Saemien Sijte , Snoasá
Varanger samiske museum	Várjjat Sámi Musea , Unjárga
Sitje Jarnge , Hattfjelldal	Sijti Jarnge , Árborde
Aja samisk senter , Kåfjord	Ája sámi guovddáš , Gáivuotna
Samisk kunstmuseum , Karasjok	Sámi dáiddaguovddáš , Kárášjohka
2.- Investeringsmidler : Sametinget prioriterer midler til nybygg til følgende institusjoner :	Investerenruđat : Sámediggi prioritere ruđaid čuovvovaš ásahusaid ođđa visttiide :
Utbygging av AJA samisk senter , Kåfjord	Ája sámi guovddáža huksen , Gáivuotna
Byggetrinn av Vardobaìki , samisk senter i Ofoten og Sør-Troms .	Várdobáikki sámi guovddáža vuosttas dási huksen , Ofuohta ja Mátta Tromsa
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 38 tilstede .	38 áirasis ledje 38 čoahkis .
- Forslag 1 ble ikke fremmet	Eavttuhus 1 ii ovddiduvvon .
- Forslag 3 ble trukket	Eavttuhus 3 gessojuvvui ruovttoluotta .
- Forslag 4 ble trukket	Eavttuhus 4 gessojuvvui ruovttoluota .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 2 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 2 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling , unntatt vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusa , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Peder Mathisen , SP ’ s sametingsgruppe fremmet følgende protokolltilførsel :	Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Peder Mathisen :
For Sametinget er det viktig at arenaene for kultur og språk utøvelse opprettes som et ledd i bevaring og styrking av språk og kultur .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte giela ja kultuvrra seailluheami ja nannema oassin ásahuvvojit sajit kultuvrra ja giela gaskkusteapmái .
Særlig gjelder dette prosjekter relatert til sjøsamiske områder .	Dát guoská earenoamážit prošeavttaide mat gusket mearrasámi guovlluide .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavall , áššejođiheaddji
Per Solli Geir Tommy Pedersen	Per Solli Geir Tommy Pedersen
Per Solli	Per Solli
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Birger Nymo	Birger Nymo
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Jarle Jonassen ( til forr. ) orden	Jarle Jonassen ( čoahkkinortnet )
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Egil Olli ( til forr. ) orden	Egil Olli ( čoahkkinortnet )
Jarle Jonassen ( til forr. ) orden	Jarle Jonassen ( čoahkkinortnet )
Peder Mathisen ( til forr. ) orden	Peder Mathisen ( čoahkkinortnet )
Per Solli	Per Solli
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Birger Nymo ( til forslaget )	Birger Nymo ( eavttuhussii )
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Regjeringens avvisning av tingets kategorier og finansieringsmodell ;	Ráđđehusa hilgon dikki kategoriijat ja ruhtadanmállet :
begrunnes i at modellen krever meget stor statlig finansiering , og bryter med det øvrige finansieringssystemet for kulturbygg i Norge .	vuođustuvvojit dainna ahte mállet gáibidit hirbmat stuorra stáhtalaš ruhtadeami , ii ge dat soaba oktii muđui kulturviesuid ruhtadanvuogádagain Norggas .
For Sametinget er det viktig at arenaer for kultur- og språkutøvelse opprettes som et ledd i styrking av samisk språk og kultur .	Sámediggái lea dehálaš ahte arenat kultur- ja gielladikšumii ásahuvvojit giela ja kultuvrra ođđasit ealáskuhttima oassin .
Slike arenaer kan opprettes i allerede eksisterende bygg , og ved nybygg som planlegges i en størrelsesskala som er lite kostnadskrevende både når det gjelder investering og drift .	Dán lágan arenaid sáhttá ásahit visttiide mat juo gávdnojit , ja ahte ođđa visttit plánejuvvojit hálbbes vuogi mielde sihke investerema ja jođiheami ektui .
Prosjekter som bygger sin virksomhet rundt målsettingen om å bevare og utvikle samisk språk og kultur , må også være de som etter statens forpliktelser må finansieres med statlige midler .	Prošeavttat mat vuođđudit doaimmaideaset dan mihttomeari ektui ahte suodjalit ja ovddidit sámi giela ja kultuvrra , fertejit maiddái leat dat mat stáhta geatnegasvuođaid mielde galget ruhtaduvvot stáhtalaš ruđaiguin .
Men det er viktig å understreke fylkeskommunenes og kommunenes ansvar både i investeringsfasen og ved drift .	Muhto lea maiddái dehálaš deattuhit ahte fylkagielddain ja gielddain ge lea ovddasvástádus sihke investeremiid ja jođiheami oktavuođas .
Sametinget går på bakgrunn av ovennevnte bort fra sin kategorisering av samiske kulturhus gjort i sak 23/96 .	Bajábealde namuhuvvoma vuođul luohpá Sámediggi dan kategoriseremis mii lea dahkkon áššis 23/96 .
Beaivváš Sámi Teáhter , Sámi Vuorká-Dávvirat ( SVD ) m / kunstavdeling og Sámi sierrabibliotehka forstsetter å innha sin nasjonale status .	Beaivvážis , Sámiid Vuorká-Dávviriin dáiddaossodagain ja Sámi Sierra Bibliotehkas galgá ain leat našuvnnalaš stáhtus .
At disse institusjonene er nasjonale samiske institusjoner innebærer at de har et spesielt overordnet ansvar innenfor sine områder i hele det samiske området .	Go dát institušuvnnat leat našuvnnalaš institušuvnnat , de mearkkaša dat dan ahte dain lea erenoamáš bajit dási ovddasvástádus iežaset surggiin miehtá sámi guovllu .
For resten av institusjonene vil det være innholdet og behovet som er avgjørende for prioritering m.h.t. finansiering .	Eará institušuvnnaid oktavuođas lea sisdoallu ja dárbu mii lea vealtameahttun dehálaš ruhtadeami prioriterema ektui .
Ny prioritering :	Ođđasit prioriteren :
Driftsfinansiering	Doaibmaruhtadeapmi
Eksisterende institusjoner skal med utgangspunkt i dagens virksomhet , sikres tilfredsstillende driftsfinansiering før nye investeringer foretas .	Institušuvnnaide mat juo gávdnojit galgá otná doaimma vuođul sihkkarastit dohkálaš doaibmaruđa ovdal go ođđa investeremat dahkkojuvvojit .
Sametinget prioriterer på bakgrunn av dette , tilfredsstillende driftsfinansiering for følgende institusjoner i prioritert rekkefølge :	Dán vuođul prioritere Sámediggi dohkálaš doaibmaruhtadeami čuovvovaš institušuvnnaide prioriterejuvvon ráiddus :
Samien Sijte , Snåsa	Saemien Sijte , Snoasá
Várjjat Sámi Musea / Varanger Samiske Museum , Unjárga / Nesseby	Várjjat Sámi Musea , Unjárga
Ája samisk senter , Gáivuotna / Kåfjord	Ája sámi guovddáš , Gáivuotna
Sijti Jarnge , Hattfjelldal	Sijti Jarnge , Árborde
Sámi Dáiddaguovddaš , Kárášjohka	Sámi dáiddaguovddáš , Kárášjohka
Samisk senter Várdobáiki i Sør-Troms og Ofoten	Várdobáikki sámi guovddáš , Mátta-Tromsa ja Ofuohta
Investering	Investeren
Sametinget vil legge avgjørende vekt på at eksisterende institusjoner og planlagte prosjekter først har avklart driftsfinansieringen for nye planer , før tinget anbefaler finansiering av investeringskostnader i forbindelse med utvidelser , kjøp av bygninger og oppføring av nybygg .	Sámediggi bidjá guovddáš deattu dasa ahte dáláš institušuvnnat ja prošeaktaplánat vuosttažettiin čilgejit doaibmaruđa ođđa plánaid várás ovdal go diggi doarju investerengoluid ruhtadeami viiddidemiide , visttiid oastimiidda ja ođđa visttiid huksemiidda .
« Sametinget prioriterer på bakgrunn av dette investering av nybygg for følgende institusjoner :	Dán vuođul prioritere Sámediggi ođđa visttiid investerema čuovvovaš ásahusaide :
Utbygging av Ája samisk senter i Kåfjord .	Ája sámi guovddáža huksen Gáivuonas
Utbygging av samisk senter Várdobáiki i Sør-Troms og Ofoten .	Várdobáikki sámi guovddáža huksen Mátta-Tromssas ja Ofuohtas
Sametinget ønsker ikke at nye initiativ skal være umulige å gjennomføre på grunn av prioriteringer gjort av tinget , og fastsetter derfor at prosjekter som har sikret driftsfinansiering og ellers er realistiske og realiserbare , fortløpende anbefales av Sametinget for investering , bl.a. gjennom tingets årlige forslag til statsbudsjett .	Sámediggi ii háliit ahte ođđa vuolggahemiid galgá leat veadjemeahttun čađahit dikki prioriteremiid geažil , ja mearrida ge danne ahte Sámediggi dađistaga doarju daid prošeavttaid investerema maidda lea sihkkaraston doaibmaruhta ja mat muđui leat realistalaččat ja maid duohtavuođas lea vejolaš ollašuhttit , earret eará dikki jahkásaš bušeahttaeavttuhusa vuođul .
Dette gjelder både for eksisterende institusjoner med utvidelsesplaner , og for følgende planlagte prosjekter ( uprioritert liste ) :	Dát guoská sihke dáláš institušuvnnaide main leat viiddidanplánat , ja čuovvovaš plánejuvvon prošeavttaide ( prioriterekeahtes listu ) :
Kokelv sjøsamisk museum , Kokelv	Jáhkovuona mearrasámi musea , Jáhkovuotna
Kompetansesenter for laksefiske og elvesamisk kultur i Deatnu / Tana	Deanu luossabivdo- ja johkasámi kultuvrra gelbbolašvuođaguovddáš
Pitesamisk museum i Skjerstad	Skjerstad Bihtánsámi musea
Samenes hus i Oslo	Sámiid viessu Oslos
Samisk flerbrukshus / urfolkssenter i Tromsø	Sámi máŋggageavahus / eamiálbmotguovddáš Tromssas
Samisk kulturhus på Senja	Sáčča sámi kulturviessu
Samisk kultursenter Sør-Trøndelag og Hedmark , Røros	Mátta-Trøndelága ja Hedmárkku sámi kulturguovddáš , Røros
Sjøsamisk senter i Porsanger	Porsáŋggu mearrasámi guovddáš
Samisk identitetssenter , Álta siida , i Alta	Sámi identitehtaguovddáš , Alttá Siida , Álttás
Lulesamisk senter Árran i Tysfjord	Árran julevsámi guovddáš , Divttasvuonas
Samisk boplass Gamtofta i Sørreisa	Gamtofta sámi ássanbáiki Ráissas
Kulturhus i Máze	Kulturviessu Mázes
Sametinget har gjennom egne vedtak gitt spesiell prioritet i sakene 20/98 Markering av tusenårsskiftet i Norge - samisk tusenårssted , Østsamisk museumsanlegg i Neiden og 40/96 Samisk kunstmuseum - utredning , SVD med avdeling for kunst inkl. Savio museet .	Sámediggi lea mearrádusaidis bokte áššis 40/96 Sámi dáiddamusea - čielggadus , ja áššis 20/98 Jahkeduhátmolsuma čalmmusteapmi Norggas - sámi jahkeduhátsadji , erenoamážit prioriteren Sámiid Vuorká-Dávviriid dáiddaossodagain ja Nuortalaš sámi muséarusttega Njávdámis .
Disse to prosjektene holdes derfor utenfor prioriteringslisten og søkes realisert så fort som mulig .	Dán guokte prošeavtta doallat ge danin eret prioriterenlisttus ja geahččaluvvojit nu johtilit go vejolaš duohtan dahkkot .
Saken avsluttet 3. juni 1999 kl. 11.20	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 03. b. dii. 11.20 .
Sak 22/99 Felles samisk språksamarbeid	Ášši 22/99 Oktasaš sámi giellaovttasbargu
Saken påbegynt 3. juni 1999 kl. 11.20 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 03. b. dii. 11.20 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Vedtak i sak 42/96 - Fremtidig organisering av Samisk språknemnd / Sámi giellalávdegoddi ( SGL )	Ášši 42/96 mearrádus - Sámi giellalávdegotti organiseren boahtteáiggis
Brev av 02.09.96 - oversendelse av vedtak i sak 42/96	02.09.96 reive - ášši 42/96 mearrádusa sádden
Gemensamt møte mellam finska , norska och svenska Sametingen den 16. januari 1997	Oktasaš čoahkkin Suoma , Ruoŧa ja Norgga Sámedikki gaskka ođđajagimánu 16. 1997
Samarbeidsavtalen pr. 06.02.1997	06.02.1997 ovttasbargošiehtadus
Brev av 13.02.97 fra Sámi Instituhtta - Sámi giellalávdegotti dálá dilli	Sámi Instituhta 13.02.97 reive - Sámi giellalávdegotti dálá dilli
Brev av 26.05.97 fra Sámi Instituhtta - Sámi oktasaš giellaorgána / giellalávdegotti doaimma ordnen	Sámi Instituhta 26.05.97 reive - Sámi oktasaš giellaorgána / giellalávdegotti doaimma ordnen
Brev av 04.07.97 til Samerådet og Sámi Instituhtta	04.07.97 reive Sámiráđđái ja Sámi Instituhttii
Forslag av 06.10.1997 fra Sametinget i Finland	Suoma Sámedikki 06.10.1997 árvalus
Møtebok av 23.10.97 fra fellesmøte	23.10.97 oktasaščoahkkima čoahkkingirji
Protokoll av 23.10.97 fra felles telefonmøte mellom Sametingets ledere i Sverige , Finland og Norge	23.10.97 oktasaš telefončoahkkima čoahkkingirji Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkiid jođiheddjiid gaskka
Møtebok av 12.02.1998 fra presidentmøtet	12.02.1998 presideantačoahkkima čoahkkingirji
Prosjektlederens rapport av 31.05.98 ( sendt ut tidligere )	Prošeaktajođiheaddji 31.05.98 raporta ( sáddejuvvon ovdal )
Uttalelse av 29.06.98 fra Sametinget i Sverige v / Samisk språkråd	Ruoŧa Sámedikki Sámi giellaráđi 29.06.98 cealkámuš
Uttalelse av 28.06.98 fra Sametinget i Finland v / Sametingets samiske utvalg	Suoma Sámedikki sámi lávdegotti 28.06.98 cealkámuš
Møtebok av 30.06.98 fra presidentmøte	30.06.98 presideantačoahkkima čoahkkingirji
Kopi av brev av 03.08.1998 - Sámi giellaoktasašbarggu plánenprošeakta	03.08.1998 reivve kopiija - Sámi giellaoktasašbarggu plánenprošeakta
Brev av 13.08.1998 fra Samisk parlamentarisk råd - oktasaš giellabargu	13.08.1998 reive Sámi parlamentáralaš ráđis - oktasaš giellabargu
Sámi giellaoktasašbarggu plánenprošeavtta jođiheaddji nammadeapmi , 17.08.1998	Sámi giellaoktasašbarggu plánenprošeavtta jođiheaddji nammadeapmi , 17.08.1998
Prosjektbeskrivelse av 24.08.98 fra prosjektlederen	Prošeaktajođiheaddji 24.08.98 prošeaktačilgehus
Brev av 14.09.98 fra Samisk parlamentarisk råd - Planleggingsgruppens forslag av 01.09.98	Sámi parlamentáralaš ráđi 14.09.98 reive - plánenjoavkku 01.09.98 beaiváduvvon árvalus
Brev av 02.12.98 fra Samisk parlamentarisk råd	Sámi parlamentáralaš ráđi 02.12.98 reive
Brev av 08.12.98 til Samisk språkråd	08.12.98 reive Sámi giellaráđđái
Rapport av 16.12.98 fra prosjektlederen om felles nordisk samisk språksamarbeid	Prošeaktajođiheaddji 16.12.98 raporta oktasaš davviriikkalaš sámi giellabarggu birra
Brev av 17.03.99 fra Samisk språkråd - sak SG 16/99 felles samisk språkorgan	Sámi giellaráđi 17.03.99 reive - ášši SG 16/99 oktasaš sámi giellaorgána
Referat av 24. mars 1999 fra presidentmøte	Njukčamánu 24. b. 1999 presideanttaidčoahkkima referáhta
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
For å legge forholdene til rette for varig språksamarbeid mellom de folkevalgte sametingene skal det opprettes en felles Samisk språknemnd / Sámi giellalávdegoddi i 1999 .	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái : Go galgá láhčit dilálašvuođaid bissovaš giellaovttasbargui álbmotválljen sámedikkiid gaskka galgá ásahuvvot oktasaš Sámi giellalávdegoddi 1999:s .
Avtale om felles samisk språksamarbeid	Oktasaš sámi giellaovttasbargošiehtadus
Sametinget vedtar med dette « Avtale om felles samisk språksamarbeid gjennom Samisk språknemnd » , og legger denne avtalen til grunn for en permanent etablering av Samisk språknemnd .	Sámediggi mearrida dákko bokte « Oktasaš sámi giellaovttasbargošiehtadusa Sámi giellalávdegotti ásaheami bokte » , ja atná šiehtadusa vuođđun Sámi giellalávdegotti bissovaš ásaheapmái .
Presidenten for Sametinget i Norge undertegner avtalen på vegne av Sametinget .	Norgga Sámedikki presideanta čállá Sámedikki ovddas šiehtadusa vuollái .
AVTALE OM FELLES SAMISK SPRÅKSAMARBEID - FORSLAG	OKTASAŠ SÁMI GIELLAOVTTASBARGOŠIEHTADUSEAVTTUHUS
De kontraherende parter Sametingene i Finland , Norge og Sverige :	Norgga Sámediggi , Ruoŧa Sámediggi , Suoma Sámediggi :
minner om at språk er en viktig del av kulturen , og	muittuhit ahte giella lea kultuvrra guovddáš oassi ja
viser til at det felles samiske språkarbeid har vært nyttig for en helhetlig utvikling av samisk kultur , og	čujuhit dasa man ávkkálaš sámiid oktasaš gielladoaimmat leamaš sámi kultuvrra ovdánahttinbargguin ollislaččat ja
minner om at det i samiske samfunn er behov for språkrøktarbeid over landegrensene , dersom samisk språk og kultur skal bevares og utvikles , og	fuomášuhttet ahte sámi servodagas lea dárbu dikšut giela riikarájiid rastá , jos sámegiella ja sámi kultuvra galget seailut ja ovddiduvvot , ja
inngår en avtale om organisering av det felles samiske språkarbeid , og	dahket dán soahpamuša oktasaš sámi giellabargguid organiserema hárrái , ja dasto
erklærer herved at de har blitt enige om følgende :	julggaštit dákko bokte ahte leat ovttaoaivilis čuovvuvačča hárrái :
Vedtekter for Samisk språknemnd :	Sámi giellalávdegotti njuolggadusat :
§ 1 Samisk språknemnd er samenes høyeste vedtaksorgan i felles samiske språkspørsmål .	§ 1 Sámi giellalávdegoddi lea sámiid oktasaš alimus mearridanorgána sámegiela gažaldagain .
§ 2 Samisk språknemnds oppgave er å fremme virksomhet til gagn for alle samiske språk .	§ 2 Sámi giellalávdegotti bargun lea ovddidit doaimmaid buot sámegielaide buorrin .
Slik virksomhet innbefatter å :	Dán vuođul bargguide gullá :
bevare og utvikle samisk språk ,	gáhttet ja ovddidit sámegiela ,
besørge felles terminologi- og normeringsarbeid ,	doaimmahit oktasaš terminologiija- ja normerenbarggu
gi råd i saker som gjelder samisk språk ,	neavvut sámegiela áššiin ,
fremme samisk språkforskning ,	ovddidit sámegiela dutkama ,
holde kontakt med andre institusjoner i Sápmi og internasjonalt .	doallat oktavuođaid eará ásahusaiguin Sámis ja riikkaidgaskasaččat
koordinere samisk språkarbeid ,	koordineret sámi giellabarggu ,
bedre det samiske språks stilling ,	buoridit sámegiela sajádaga ,
forøvrig arbeide med samiske språksaker	muđuid bargat sámegiela áššiiguin
§ 3 Retningslinjene om det samiske språk under § 2 vil prinsipielt angå alle samiske språk med eget skriftspråk	§ 3 Sámi giellamearrádusat § 2 vuolde gusket prinsihpalaččat buot sámegielaide main lea iežaset čállinvuohki .
§ 4 Til Samisk språknemnd velges for fire år om gangen 12 medlemmer til å representere samiske språkgrupper i Sverige , Finland , Norge og Russland .	§ 4 Sámi giellalávdegoddái válljejuvvojit njealji jahkái hávil 12 lahtu ovddastit Ruoŧa , Suoma , Norgga ja Ruošša sámi giellajoavkkuid .
Fra hvert av landene oppnevner sametingene og sameforeningene i Russland tre ( 3 ) medlemmer med varamedlemmer til nemnda .	Sámedikkit ja Ruošša sámesearvvit nammadit lávdegoddái guđege riikkas golbma ( 3 ) lahtu ja sin sadjásaččaid .
Hvert lands medlemmer skal representere særskilte språkgrupper .	Guđege riikka lahtut galget leat sierra giellajoavkkuid ovddasteaddjit .
§ 5 Blant sine medlemmer velger Samisk språknemnd en ordfører og tre ( 3 ) varaordførere med varamedlemmer , ordførerne fungerer også som arbeidsutvalg .	§ 5 Sámi giellalávdegoddi vállje gaskkastis ságadoalli ja golbma ( 3 ) várreságadoalli ja sidjiide sadjásaččaid , ságadoallit doibmet maid bargolávdegoddin .
Arbeidsutvalget leder språknemndas virksomhet mellom Samisk språknemnds plenumsmøter .	Bargolávdegoddi jođiha giellalávdegotti doaimmaid Sámi giellalávdegotti ollesčoakkámiid gaskkas .
§ 6 Medlemmer og varamedlemmer som representerer hver enkelts språkgruppe samles i en språkgruppeseksjon .	§ 6 Guđege giellajoavkku ovddasteaddji lahtuin ja várrelahtuin čohkiida giellajoavkku juogus .
Hver språkgruppeseksjon velger blant sine medlemmer en ordfører , som skal være fast medlem og varaordfører i Samisk språknemnd .	Guđege giellajoavkku juogus vállje gaskkastis ságadoalli , guhte galgá leat Sámi giellalávdegotti fásta lahttu , ja várreságadoalli .
Samisk språknemnd kan etter behov for visse formål opprette egne sakkyndige arbeidsgrupper .	Sámi giellalávdegoddi sáhttá dárbbu mielde ásahit barggus váste sierra áššedovdi bargojoavkkuid .
§ 7 Samisk språknemnd i plenum har avgjørende vedtaksmyndighet .	§ 7 Sámi giellalávdegotti ollesčoakkámis lea loahpalaš mearridanváldi .
Samisk språknemnd kan likevel delegere fullmakt til en språkgruppeseksjon til å gjøre vedtak i saker som gjelder kun en språkgruppe .	Sámi giellalávdegoddi sáhttá goit fápmudit sierra giellajoavkkuid juhkosiid mearridit áššiin mat gusket dušše ovtta giellajovkui .
Samisk språknemnd kan også ved opprettelse av sakkyndig arbeidsgruppe gi den fullmakt til å gjøre vedtak i enkeltsaker .	Sámi giellalávdegoddi sáhttá maid áššedovdi bargojoavkku ásahettiin , fápmudit dan mearridit sierranas áššiin .
§ 8 Samisk språknemnd er vedtaksfør når minst sju ( 7 ) medlemmer , som representerer minst tre ( 3 ) språkgrupper , er tilstede .	§ 8 Sámi giellalávdegoddi lea mearridanválddálaš go mielde leat unnimusat čieža ( 7 ) lahtu , guđet ovddastit unnimusat golmma ( 3 ) giellajoavkku .
Arbeidsutvalget er vedtaksfør når minst halvparten av medlemmene er tilstede .	Giellajoavkku juogus lea mearridanválddálaš go unnimusat bealli lahtuin leat loidosis .
§ 9 Vedtak på møter i Samisk språknemnd , arbeidsutvalg , språkgruppenes seksjon og sakkyndig arbeidsgruppe / ansvarlig organ avgjøres ved flertall .	§ 9 Sámi giellalávdegoddi , bargolávdegoddi , giellajoavkku juhkosa ja áššedovdi bargojoavkku čoakkánmearrádusat dahkkojit eanetloguin .
Hvert medlem har en stemme .	Juohke lahtus lea okta jietna .
Ved likt stemmetall er ordførers stemme avgjørende , unntatt ved valg , der dette avgjøres ved loddtrekning .	Jos jienat mannet dássálagaid , de ságadoalli jietna mearrida , earret válljenáššiin , main mearrádus vuorbáduvvo .
§ 10 Møtevedtak i Samisk språknemnd , arbeidsutvalg , språkgruppenes seksjon og sakkyndig arbeidsgruppes / ansvarlig organ skal protokollføres og kunngjøres .	§ 10 Sámi giellalávdegoddi , bargolávdegoddi , giellajoavkku juhkosa ja áššedovdi bargojoavkku čoakkánmearrádusat čállojuvvojit beavdegirjái ja dieđihuvvojit .
§ 11 Samisk språknemnd har et sekretariat .	§ 11 Sámi giellalávdegottis lea čállingoddi .
Samisk språknemnd ansetter sekretariatets personale .	Sámi giellalávdegoddi bidjá virgái čállingotti bargiid .
§ 12 Samisk språknemnd kan utarbeide nærmere arbeidsinstruks for sin virksomhet i henhold til de vilkår som er nedfelt i vedtektenes § 4 , 5 , 6 , 7 og 9 .	§ 12 Sámi giellalávdegoddi sáhttá dahkat dárkilit bargonjuolggadusaid iežas doaimma váste daid eavttuid mielde mat leat mearriduvvon njuolggadusain , namalassii paragráfain 4 , 5 , 6 , 7 ja 9 .
§ 13 Disse vedtekter kan endres hvis de organer som har oppnevnt nemnda , godkjenner dette ( jfr § 3 ) .	§ 13 Dáid njuolggadusaid sáhttá rievdadit jos dat orgánat mat leat nammadan lávdegotti , dohkkehit dan ( vrd. § 3 ) .
Sametingspresidenten gis fullmakt til å gjøre eventuelle små justeringer i disse vedtektene dersom dette viser seg å være påkrevd .	Movt čađahit barggu viidáseappot Sámedikki presideanta fápmuduvvo rievdadit dáid njuolggadusaid veaháš jos čájeha ahte lea dárbu .
Samisk språkråd i Norge forestår innkalling og den praktiske tilrettelegging for det første møte i SGL .	Sámi giellaráđđi Norggas gohčču SGL:a vuosttas čoahkkimii ja praktihkalaččat dan lágida .
Sametinget i Norge tilbyr SGL`s foreløpige sekretariat blir plassert i tilknytning til Samisk språkråds sekretariat i Norge .	Sámediggi Norggas fállá ahte SGL:a čállingoddi gaskaboddosaččat biddjo Sámi giellaráđi čállingotti oktavuhtii Norggas .
Sametinget kan påta seg et midlertidig arbeidsgiveransvar for SGL , og at Samisk språkråd legger til rette for den praktiske gjennomføringen mht. kontorhold , regnskapsførsel , arkivbistand , mm .	Sámediggi sáhttá váldit badjelasas bargoaddiovddasvástádusa SGL:ii , ja ahte Sámi giellaráđđi Norgga bealde láhčá praktihlaččat nugo kantursaji , rehketdoalu fievrrideami , arkiivabálválusaid jna. .
deltakelse fra russisk side ( bør avklares med Samerådet fordi det i Russland nå finnes flere sameforeninger ) ,	searvan Ruošša bealde ( berre čilgejuvvot Sámiráđiin danne go Ruoššas dál leat eanet go okta sámesearvi ) ,
etablering av en fast finansieringsordning mellom sametingene	bissovaš ruhtadanortnega ásaheapmi sámedikkiid gaskka
endelig lokalisering av sekretariatet .	gosa loahpalaččat bidjat čállingotti
tilrettelegging av samarbeidsrutiner over landegrensene	movt láhčit ovttasbargorutiinnaid riikarájiid rastá
Oppnevning av medlemmer til Samisk språknemnd :	Lahtuid nammadeapmi Sámi giellalávdegoddái :
Dette betyr at Sametinget må oppnevne 3 av Samisk språkråds medlemmer til nemnda .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi ferte nammadit golbma ( 3 ) Sámi giellaráđi lahttu dán lávdegoddái .
Samisk språkråd har allerede utpekt nedenforstående medlemmer til nemnda for perioden 1998 - 2001 , og Sametinget viser til dette :	Sámi giellaráđđi lea juo válljen čuovvovaš lahtuid lávdegoddái áigodahkii 1998 - 2001 ja Sámediggi čujuha dasa :
Nils Øyvind Helander , medlem personlig varamedlem Barbro Lill Hætta	Nils Øyvind Helander , lahttu persovnnalaš várrelahttu Barbro Lill Hætta
Anders Kintel , medlem personlig varamedlem Anders Nystø	Anders Kintel , lahttu persovnnalaš várrelahttu Anders Nystø
Nora Marie Brandsfjell , medlem personlig varamedlem Aasta Granefjell Pentha	Nora Marie Brandsfjell , lahttu persovnnalaš várrelahttu Aasta Granefjell Pentha
Forslag 1 , representant John Henrik Eira , NSRs sametingsgruppe	Mearkkašupmi 1 , Sámi Válgalihtu sámediggejoavkku Roger Pedersen :
For å legge forholdene til rette for varig språksamarbeid mellom de folkevalgte sametingene skal det opprettes en felles Samisk språknemnd / Sámi giellalávdegoddi i 1999 .	SVL sámediggejoavku háliida álggos cealkit ahte mii leat ilus go sámedikkit viimmat leat boahtán dan muddui ahte sáhttit álggahit dán giellaovttasbarggu .
Sametinget vedtar med dette « Avtale om felles samisk språksamarbeid gjennom Samisk språknemnd » , og legger denne avtalen til grunn for en permanent etablering av Samisk språknemnd .	Ležžet go eará riikkat joavdan seamma guhkás go mii ásaheames dán ráđi , dan ii dieđe SVL , muhto livččii SVL dáhttu ahte álggahuvvo nu johtilit go vejolaš .
AVTALE OM FELLES SAMISK SPRÅKSAMARBEID - FORSLAG	Dahkkon doaibmabidjolista lea iešalddis áibbas lunddolaš .
De kontraherende parter Sametingene i Finland , Norge og Sverige :	Muhto SVL háliida buktit mearkkašumiid viđa vuosttas čuoggái § 2 vuolde :
minner om at språk er en viktig del av kulturen , og	Go celko ahte galgá gáhttet ja ovddidit sámegiela , dat lea diehttelas čuokkisin .
viser til at det felles samiske språkarbeid har vært nyttig for en helhetlig utvikling av samisk kultur , og	Buohkat SVL ’ sámediggejoavkkus bohtet dakkár guovlluin mat áinnas dárbbašivčče giela ealáskahttima .
minner om at det i samiske samfunn er behov for språkrøktarbeid over landegrensene , dersom samisk språk og kultur skal bevares og utvikles , og	Dat mii duođaid dáhpáhuvvá lea ahte Sámedikki beales vuoruhit guovlluid gos giella ceavzá bures , ja guovllut olggobealde giellaláhkaguovllu eai oaččo seammá doarjaga .
inngår en avtale om organisering av det felles samiske språkarbeid , og erklærer herved at de har blitt enige om følgende :	Dávjá lea digáštallojuvvon lea go boasttu áŋgiruššan go duvdá dadjat juo visot ruhtajuolludeami giellaráđis , dušše gielddaide giellaláhkaguovllus .
Sametinget i Norge , Sametinget i Sverige og Sametinget i Finland overtar ansvaret for det felles samiske språksamarbeid i samråd med samene i Russland ved opprettelsen av Samisk språknemnd , samt godkjenner følgende midlertidige vedtekter :	Go dál ásahuvvo oktasaš giellaráđđi berre bearráigeahččat ahte buot giellajoavkkut dán ođđa ráđi doaibmaguovllus besset ovtta dásis ávkkástallat , ja ahte baicca bargá ovdánahttit giela dain guovlluin gos dasa lea eanemus dárbu .
§ 1 Samisk språknemnd er samenes høyeste vedtaksorgan i felles samiske språkspørsmål .	SVL diehtá ahte lea hirbmat dehálaš doaimmahit oktasaš terminologiija- ja normerenbarggu .
I tillegg er Samisk språknemnds formål å få det samiske språks formelle posisjon opp på samme nivå i alle fire land i det samiske området .	Dát celko dan golmma sámedikki beales , seammás go dáidet heaittihit oktasašlávdegotti maid navde Sámi Dihtorlávdegoddin . Dán imašta SVL .
§ 2 Samisk språknemnds oppgave er å fremme virksomhet til gagn for alle samiske dialekter .	Mii han leat olles leavttuin ođđa áigái mannamin gos IT-ain issorasat áŋgiruššet .
Slik virksomhet innbefatter å : bevare og utvikle samisk språk ,	Danne fertet sihkkarastit ahte mii dál eat bázahala dán ovdáneamis .
besørge felles terminologi- og normeringsarbeid ,	SVL atná dehálažžan ásahit sámegiela sierra giellan IT-a siste .
holde kontakt med andre institusjoner i Sápmi og internasjonalt . koordinere samisk språkarbeid ,	Dál láhččo vuođđu vai boahtte áiggis galgá sáhttit gulahallat maiddái daid eará sámi gielaiguin .
forøvrig arbeide med samiske språksaker § 3 Retningslinjene om det samiske språk under § 2 vil prinsipielt angå alle samiske dialekter	Jos eat leat mielde dán standardiserenbarggus álggu rájes juo , SVL gáddá ahte šaddá váttisin smávva gielaide maŋŋil boahtit ja viggat searvat .
§ 4 Til Samisk språknemnd velges for fire år om gangen 12 medlemmer til å representere samiske dialektgrupper i Sverige , Finland , Norge og Russland .	Mii guoská terminologiijabargui , de diehtá SVL ahte leat máŋggat prošeavttat mat leat álggahuvvon davvi-riikkalaš dásis gos sámit EAI leat mielde .
Fra hvert av landene oppnevner sametingene og sameforeningene i Russland tre ( 3 ) medlemmer med varamedlemmer til nemnda .	Giellaráđit fertejit gozihit ahte mii , seammá dásis go eará Davviriikkat , oasálastit giellaovddidanbarggus , ja dás diehttelas maiddái terminologiijabarggus mii lea juo jođus .
Hvert lands medlemmer skal representere særskilte dialektgrupper .	Sáhttit neavvut sámegiela áššiin lea diehttelas bargosuorgin .
Arbeidsutvalget leder språknemndas virksomhet mellom Samisk språknemnds plenumsmøter .	Dás ferte fas deattuhit ahte dát maid ferte gustot buot gielaide ja suopmaniidda .
§ 6 Medlemmer og varamedlemmer som representerer hver enkelt dialektgruppe samles i en dialektgruppeseksjon .	Ferte sihkkarastit ahte álohii gávdno fágalaš gealbu ráđiid siskkobealde vai dán sáhttá ollašuhttit .
Hver dialektruppeseksjon velger blant sine medlemmer en ordfører , som skal være fast medlem og varaordfører i Samisk språknemnd . Samisk språknemnd kan etter behov for visse formål opprette egne sakkyndige arbeidsgrupper .	Deháleamos maid sáhttá dahkat sámegiela dutkama ovddideames dáidá leat sihkkaruššat ahte gielat ja suopmanat mat leat sakka áitojuvvon šaddet dutkama vuollái , nu ahte dain sáhttá albma dieđuid háhkat , dokumentašuvnna ja máhtolašvuođahuksema bokte .
§ 7 Samisk språknnemnd i plenum har avgjørende vedtaksmyndighet .	SVL oaivila mielde dát maid guoská go doallá oktavuođaid eará ásahusaiguin Sámis ja riikkaidgaskasaččat .
Samisk spårknemnd kan likevel delegere fullmakt til en dialektgruppeseksjon til å gjøre vedtak i saker som gjelder kun en dialektgruppe .	Dása gullá maid dat maid SVL dás celkkii árat , ahte fertet searvat daid oktavuođaide gos duddjot áddejumi ja dieđu sámegiela dárbbuid birra davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš dásis .
§ 8 Samisk språknemnd er vedtaksfør når minst sju ( 7 ) medlemmer , som representerer minst tre ( 3 ) dialektgrupper , er tilstede .	Eavttuhus 1 , NSR:a sámediggejoavkku John Henrik Eira : Rievdadusat oidnojit mieldebiddjojuvvon dokumeanttas ja leat merkejuvvon beallebuoiddes / vinju čállagiin :
§ 9 Vedtak på møter i Samisk språknemnd , arbeidsutvalg , dialektgruppenes seksjon og sakkyndig arbeidsgruppe / ansvarlig organ avgjøres ved flertall .	Go galgá láhčit dilálašvuođaid bissovaš giellaovttasbargui álbmotválljen sámedikkiid gaskka galgá ásahuvvot oktasaš Sámi giellalávdegoddi 1999:s .
Hvert medlem har en stemme .	Oktasaš sámi giellaovttasbargošiehtadus
§ 10 Møtevedtak i Samisk språknemnd , arbeidsutvalg , dialektgruppenes seksjon og sakkyndig arbeidsgruppes / ansvarlig organ skal protokollføres og kunngjøres .	Sámediggi mearrida dákko bokte « Oktasaš sámi giellaovttasbargošiehtadusa Sámi giellalávdegotti ásaheami bokte » , ja atná šiehtadusa vuođđun Sámi giellalávdegotti bissovaš ásaheapmái .
§ 11 Samisk språknemnd har et sekretariat .	OKTASAŠ SÁMI GIELLAOVTTASBARGOŠIEHTADUSEAVTTUHUS
Samisk språknemnd ansetter sekretariatets personale .	Norgga Sámediggi , Ruoŧa Sámediggi , Suoma Sámediggi :
Sametingspresidenten gis fullmakt til å gjøre eventuelle små justeringer i disse vedtektene dersom dette viser seg å være påkrevd .	fuomášuhttet ahte sámi servodagas lea dárbu dikšut giela riikarájiid rastá , jos sámegiella ja sámi kultuvra galget seailut ja ovddiduvvot , ja
Sametinget i Norge tilbyr SGL`s foreløpige sekretariat blir plassert i tilknytning til Samisk språkråds sekretariat i Norge .	dahket dán soahpamuša oktasaš sámi giellabargguid organiserema hárrái , ja dasto julggaštit dákko bokte ahte leat ovttaoaivilis čuovvuvačča hárrái :
Sametinget kan påta seg et midlertidig arbeidsgiveransvar for SGL , og at Samisk språkråd legger til rette for den praktiske gjennomføringen mht. kontorhold , regnskapsførsel , arkivbistand m.m. .	Norgga Sámediggi , Ruoŧa Sámediggi ja Suoma Sámediggi váldet badjelasaset ovddasvástádusa organiseret oktasašbarggu giellagažaldagain Ruošša sámiiguin Sámi giellalávdegotti bokte , ja dasto dohkkehit čuovvovaš gaskaboddosaš njuolggadusaid :
Den administrative lederen som ansettes i Samisk språknemnd har ansvar for å tilrettelegge forholdene slik at arbeidet i SGL skjer etter de forutsetningene sametingene til enhver tid legger , og vedkommende skal også fremme forslag til sametingene for hvordan følgende forhold skal avklares : / gjennomføres	Giellalávdegotti ulbmil lea seailluhit ja ovddidit dan kulturárbbi mii gullá čállon ja hubmon sámegillii ja ná doaibmat fágalaš áššedovdiorgánan , ovttastahttit ja heivehit oktii sámegiela geavaheapmái ja dikšumii guoskevaš doaimmaid , ja doaibmat riikkasis sámi giellaorgánaid gaskasaš dieđiheaddjin .
deltakelse fra russisk side ( bør avklares med Samerådet fordi det i Russland nå finnes flere sameforeninger ) ,	Dasa lassin Sámi giellalávdegotti ulbmil lea oažžut sámegiela virggálaš sajádaga ovtta dássái sámiguovllu buot njealji riikkas .
etablering av en fast finansieringsordning mellom sametingene	Dán vuođul bargguide gullá : gáhttet ja ovddidit sámegiela ,
endelig lokalisering av sekretariatet .	doaimmahit oktasaš terminologiija- ja normerenbarggu
tilrettelegging av samarbeidsrutiner over landegrensene	doallat oktavuođaid eará ásahusaiguin Sámis ja riikkaidgaskasaččat
Oppnevning av medlemmer til Samisk språknemnd :	buoridit sámegiela sajádaga , muđuid bargat sámegiela áššiiguin
I henhold til forskrift til Samelovens språkregler , § 2 , pkt 1 skal « Medlemmer fra Norge til et felles nordisk samisk språkorgan skal være medlemmer av Samisk språkråd . » .	§ 3 Sámi giellamearrádusat § 2 vuolde gusket prinsihpalaččat buot sámi suopmaniidda . § 4 Sámi giellalávdegoddái válljejuvvojit njealji jahkái hávil 12 lahtu ovddastit Ruoŧa , Suoma , Norgga ja Ruošša sámi suopmanjoavkkuid .
Dette betyr at Sametinget må oppnevne 3 av Samisk språkråds medlemmer til nemnda .	Sámedikkit ja Ruošša sámesearvvit nammadit lávdegoddái guđege riikkas golbma ( 3 ) lahtu ja sin sadjásaččaid .
Nils Øyvind Helander , medlem personlig varamedlem Barbro Lill Hætta	Guđege riikka lahtut galget leat sierra suopmanjoavkkuid ovddasteaddjit .
Nora Marie Brandsfjell , medlem personlig varamedlem Aasta Granefjell Pentha	Bargolávdegoddi jođiha giellalávdegotti doaimmaid Sámi giellalávdegotti ollesčoakkámiid gaskkas .
Av 38 representanter var 38 tilstede . - Sametingsrådets innstilling ble trukket	§ 6 Guđege suopmanjoavkku ovddasteaddji lahtuin ja várrelahtuin čohkiida suopmanjoavkku juogus .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 1 ble enstemmig vedtatt	Bargolávdegoddi lea mearridanválddálaš go unnimus golbma ( 3 ) lahtu leat loidosis .
Protokolltilførsel Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Giellajoavkku juogus leea mearridanválddálaš go unnimusat bealli lahtuin leat loidosis .
V. Talerliste og replikkordskifte	Juohke lahtus lea okta jietna .
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	§ 11 Sámi giellalávdegottis lea čállingoddi .
Nils Henrik Måsø	Nils Øyvind Helander , lahttu persovnnalaš várrelahttu Barbro Lill Hætta
Roger Pedersen	III . Jienasteapmi
John Henrik Eira	Beavdegirjelasáhus
7 . Sven-Roald Nystø	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak M. O. Hætta	Isak M. O. Hætta , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Avtale om felles samisk språksamarbeid	Oktasaš sámi giellaovttasbargošiehtadus
Sametinget vedtar med dette « Avtale om felles samisk språksamarbeid gjennom Samisk språknemnd » , og legger denne avtalen til grunn for en permanent etablering av Samisk språknemnd .	Sámediggi mearrida dákko bokte « Oktasaš sámi giellaovttasbargošiehtadusa Sámi giellalávdegotti ásaheami bokte » , ja atná šiehtadusa vuođđun Sámi giellalávdegotti bissovaš ásaheapmái .
Presidenten for Sametinget i Norge undertegner avtalen på vegne av Sametinget .	Norgga Sámedikki presideanta čállá Sámedikki ovddas šiehtadusa vuollái .
AVTALE OM FELLES SAMISK SPRÅKSAMARBEID - FORSLAG	OKTASAŠ SÁMI GIELLAOVTTASBARGOŠIEHTADUSEAVTTUHUS
De kontraherende parter Sametingene i Finland , Norge og Sverige :	Norgga Sámediggi , Ruoŧa Sámediggi , Suoma Sámediggi :
minner om at språk er en viktig del av kulturen , og	muittuhit ahte giella lea kultuvrra guovddáš oassi ja
viser til at det felles samiske språkarbeid har vært nyttig for en helhetlig utvikling av samisk kultur , og	čujuhit dasa man ávkkálaš sámiid oktasaš gielladoaimmat leamaš sámi kultuvrra ovdánahttinbargguin ollislaččat ja
minner om at det i samiske samfunn er behov for språkrøktarbeid over landegrensene , dersom samisk språk og kultur skal bevares og utvikles , og	fuomášuhttet ahte sámi servodagas lea dárbu dikšut giela riikarájiid rastá , jos sámegiella ja sámi kultuvra galget seailut ja ovddiduvvot , ja
inngår en avtale om organisering av det felles samiske språkarbeid , og	dahket dán soahpamuša oktasaš sámi giellabargguid organiserema hárrái , ja dasto
erklærer herved at de har blitt enige om følgende :	julggaštit dákko bokte ahte leat ovttaoaivilis čuovvuvačča hárrái :
Vedtekter for Samisk språknemnd :	Sámi giellalávdegotti njuolggadusat :
§ 1 Samisk språknemnd er samenes høyeste vedtaksorgan i felles samiske språkspørsmål .	§ 1 Sámi giellalávdegoddi lea sámiid oktasaš alimus mearridanorgána sámegiela gažaldagain .
§ 2 Samisk språknemnds oppgave er å fremme virksomhet til gagn for alle samiske dialekter .	§ 2 Sámi giellalávdegotti bargun lea ovddidit doaimmaid buot sámi suopmaniidda buorrin .
Slik virksomhet innbefatter å :	Dán vuođul bargguide gullá :
bevare og utvikle samisk språk ,	gáhttet ja ovddidit sámegiela ,
besørge felles terminologi- og normeringsarbeid ,	doaimmahit oktasaš terminologiija- ja normerenbarggu
gi råd i saker som gjelder samisk språk ,	neavvut sámegiela áššiin ,
fremme samisk språkforskning ,	ovddidit sámegiela dutkama ,
holde kontakt med andre institusjoner i Sápmi og internasjonalt .	doallat oktavuođaid eará ásahusaiguin Sámis ja riikkaidgaskasaččat
koordinere samisk språkarbeid ,	koordineret sámi giellabarggu ,
bedre det samiske språks stilling ,	buoridit sámegiela sajádaga ,
forøvrig arbeide med samiske språksaker	muđuid bargat sámegiela áššiiguin
§ 3 Retningslinjene om det samiske språk under § 2 vil prinsipielt angå alle samiske dialekter	§ 3 Sámi giellamearrádusat § 2 vuolde gusket prinsihpalaččat buot sámi suopmaniidda .
§ 4 Til Samisk språknemnd velges for fire år om gangen 12 medlemmer til å representere samiske dialektgrupper i Sverige , Finland , Norge og Russland .	§ 4 Sámi giellalávdegoddái válljejuvvojit njealji jahkái hávil 12 lahtu ovddastit Ruoŧa , Suoma , Norgga ja Ruošša sámi suopmanjoavkkuid .
Fra hvert av landene oppnevner sametingene og sameforeningene i Russland tre ( 3 ) medlemmer med varamedlemmer til nemnda .	Sámedikkit ja Ruošša sámesearvvit nammadit lávdegoddái guđege riikkas golbma ( 3 ) lahtu ja sin sadjásaččaid .
Hvert lands medlemmer skal representere særskilte dialektgrupper .	Guđege riikka lahtut galget leat sierra suopmanjoavkkuid ovddasteaddjit .
§ 5 Blant sine medlemmer velger Samisk språknemnd en ordfører og tre ( 3 ) varaordførere med varamedlemmer , ordførerne fungerer også som arbeidsutvalg .	§ 5 Sámi giellalávdegoddi vállje gaskkastis ságadoalli ja golbma ( 3 ) várreságadoalli ja sidjiide sadjásaččaid , ságadoallit doibmet maid bargolávdegoddin .
Arbeidsutvalget leder språknemndas virksomhet mellom Samisk språknemnds plenumsmøter .	Bargolávdegoddi jođiha giellalávdegotti doaimmaid Sámi giellalávdegotti ollesčoakkámiid gaskkas .
§ 6 Medlemmer og varamedlemmer som representerer hver enkelt dialektgruppe samles i en dialektgruppeseksjon .	§ 6 Guđege suopmanjoavkku ovddasteaddji lahtuin ja várrelahtuin čohkiida suopmanjoavkku juogus .
Hver dialektruppeseksjon velger blant sine medlemmer en ordfører , som skal være fast medlem og varaordfører i Samisk språknemnd .	Guđege suopmanjoavkku juogus vállje gaskkastis ságadoalli , guhte galgá leat Sámi giellalávdegotti fásta lahttu , ja várreságadoalli .
Samisk språknemnd kan etter behov for visse formål opprette egne sakkyndige arbeidsgrupper .	Sámi giellalávdegoddi sáhttá dárbbu mielde ásahit barggus váste sierra áššedovdi bargojoavkkuid .
§ 7 Samisk språknnemnd i plenum har avgjørende vedtaksmyndighet .	§ 7 Sámi giellalávdegotti ollesčoakkámis lea loahpalaš mearridanváldi .
Samisk spårknemnd kan likevel delegere fullmakt til en dialektgruppeseksjon til å gjøre vedtak i saker som gjelder kun en dialektgruppe .	Sámi giellalávdegoddi sáhttá goit fápmudit sierra suopmanjoavkkuid juhkosiid mearridit áššiin mat gusket dušše ovtta suopmanjovkui .
Samisk språknemnd kan også ved opprettelse av sakkyndig arbeidsgruppe gi den fullmakt til å gjøre vedtak i enkeltsaker .	Sámi giellalávdegoddi sáhttá maid áššedovdi bargojoavkku ásahettiin , fápmudit dan mearridit sierranas áššiin .
§ 8 Samisk språknemnd er vedtaksfør når minst sju ( 7 ) medlemmer , som representerer minst tre ( 3 ) dialektgrupper , er tilstede .	§ 8 Sámi giellalávdegoddi lea mearridanválddálaš go mielde leat unnimusat čieža ( 7 ) lahtu , guđet ovddastit unnimusat golmma ( 3 ) suopmanjoavkku .
Arbeidsutvalget er vedtaksfør når minst halvparten av medlemmene er tilstede .	Suopmanjoavkku juogus lea mearridanválddálaš go unnimusat bealli lahtuin leat loidosis .
§ 9 Vedtak på møter i Samisk språknemnd , arbeidsutvalg , dialektgruppenes seksjon og sakkyndig arbeidsgruppe / ansvarlig organ avgjøres ved flertall .	§ 9 Sámi giellalávdegoddi , bargolávdegoddi , suopmanjoavkku juhkosa ja áššedovdi bargojoavkku čoakkánmearrádusat dahkkojit eanetloguin .
Hvert medlem har en stemme .	Juohke lahtus lea okta jietna .
Ved likt stemmetall er ordførers stemme avgjørende , unntatt ved valg , der dette avgjøres ved loddtrekning .	Jos jienat mannet dássálagaid , de ságadoalli jietna mearrida , earret válljenáššiin , main mearrádus vuorbáduvvo .
§ 10 Møtevedtak i Samisk språknemnd , arbeidsutvalg , dialektgruppenes seksjon og sakkyndig arbeidsgruppes / ansvarlig organ skal protokollføres og kunngjøres .	§ 10 Sámi giellalávdegoddi , bargolávdegoddi , suopmanjoavkku juhkosa ja áššedovdi bargojoavkku čoakkánmearrádusat čállojuvvojit beavdegirjái ja dieđihuvvojit .
§ 11 Samisk språknemnd har et sekretariat .	§ 11 Sámi giellalávdegottis lea čállingoddi .
Samisk språknemnd ansetter sekretariatets personale .	Sámi giellalávdegoddi bidjá virgái čállingotti bargiid .
§ 12 Samisk språknemnd kan utarbeide nærmere arbeidsinstruks for sin virksomhet i henhold til de vilkår som er nedfelt i vedtektenes § 4 , 5 , 6 , 7 og 9 .	§ 12 Sámi giellalávdegoddi sáhttá dahkat dárkilit bargonjuolggadusaid iežas doaimma váste daid eavttuid mielde mat leat mearriduvvon njuolggadusain , namalassii paragráfain 4 , 5 , 6 , 7 ja 9 .
§ 13 Disse vedtekter kan endres hvis de organer som har oppnevnt nemnda , godkjenner dette ( jfr § 3 ) .	§ 13 Dáid njuolggadusaid sáhttá rievdadit jos dat orgánat mat leat nammadan lávdegotti , dohkkehit dan ( vrd. § 3 ) .
Sametingspresidenten gis fullmakt til å gjøre eventuelle små justeringer i disse vedtektene dersom dette viser seg å være påkrevd .	Movt čađahit barggu viidáseappot Sámedikki presideanta fápmuduvvo rievdadit dáid njuolggadusaid veaháš jos čájeha ahte lea dárbu .
Samisk språkråd i Norge forestår innkalling og den praktiske tilrettelegging for det første møte i SGL .	Sámi giellaráđđi Norggas gohčču SGL:a vuosttas čoahkkimii ja praktihkalaččat dan lágida .
Sametinget i Norge tilbyr SGL`s foreløpige sekretariat blir plassert i tilknytning til Samisk språkråds sekretariat i Norge .	Sámediggi Norggas fállá ahte SGL:a čállingoddi gaskaboddosaččat biddjo Sámi giellaráđi čállingotti oktavuhtii Norggas .
Sametinget kan påta seg et midlertidig arbeidsgiveransvar for SGL , og at Samisk språkråd legger til rette for den praktiske gjennomføringen mht. kontorhold , regnskapsførsel , arkivbistand m.m. .	Sámediggi sáhttá váldit badjelasas bargoaddiovddasvástádusa SGL:ii , ja ahte Sámi giellaráđđi Norgga bealde láhčá praktihkalaččat nugo kantursaji , rehketdoalu fievrrideami , arkiivabálválusaid jna. .
deltakelse fra russisk side ( bør avklares med Samerådet fordi det i Russland nå finnes flere sameforeninger ) ,	searvan Ruošša bealde ( berre čilgejuvvot Sámiráđiin danne go Ruoššas dál leat eanet go okta sámesearvi )
etablering av en fast finansieringsordning mellom sametingene	bissovaš ruhtadanortnega ásaheapmi sámedikkiid gaskka
endelig lokalisering av sekretariatet .	gosa loahpalaččat bidjat čállingotti
tilrettelegging av samarbeidsrutiner over landegrensene	movt láhčit ovttasbargorutiinnaid riikarájiid rastá
Oppnevning av medlemmer til Samisk språknemnd :	Lahtuid nammadeapmi Sámi giellalávdegoddái :
Dette betyr at Sametinget må oppnevne 3 av Samisk språkråds medlemmer til nemnda .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi ferte nammadit ( 3 ) golbma Sámi giellaráđi lahttu dán lávdegoddái .
Samisk språkråd har allerede utpekt nedenforstående medlemmer til nemnda for perioden 1998 - 2001 , og Sametinget viser til dette :	Sámi giellaráđđi lea juo válljen čuovvovaš lahtuid lávdegoddái áigodahkii 1998 - 2001 ja Sámediggi čujuha dasa :
Nils Øyvind Helander , medlem personlig varamedlem Barbro Lill Hætta	Nils Øyvind Helander , lahttu persovnnalaš várrelahttu Barbro Lill Hætta
Anders Kintel , medlem personlig varamedlem Anders Nystø	Anders Kintel , lahttu persovnnalaš várrelahttu Anders Nystø
Nora Marie Brandsfjell , medlem personlig varamedlem Aasta Granefjell Pentha	Nora Marie Brandsfjell , lahttu persovnnalaš várrelahttu Aasta Granefjell Pentha
Saken avsluttet 3. juni 1999 kl. 12.05	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 03. b. dii. 12.05 .
Sak 23/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998	Ášši 23/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus
Saken påbegynt 3. juni 1999 kl. 15.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 03. b. dii. 15.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Reindriftsstyrets årsmelding 1998	Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus
Sametingets vedtak i sak 22/98 Reindriftsstyrets årsmelding 1996-1997	Sámedikki mearrádus áššis 22/98 Boazodoallostivrra 1996-1997 jahkedieđáhus
Totalregnskap for reindriftsnæringen , regnskap 1997 og budsjett 1998	boazoealáhusa ollislaš rehketdoallu , 1997 rehketdoallu ja 1998 bušeahtta ( ovdal sáddejuvvon )
Ressursregnskap for reindriftsnæringen . For reindriftsåret 1. april 1997 - 31. mars 1998	boazoealáhusa ollislaš rehketdoallu , boazodoallojahkái cuoŋománu 1. b. 1997 - njukčamánu 31. b. 1998 bušeahtta ( ovdal sáddejuvvon )
Notat av 15.03.99 til Landbruksminister Gjønnes fra Sametingspresidenten	sámediggepresideantta 15.03.99 notáhta eanadoallominister Gjønnes:ii
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget er meget tilfreds med at reindriftsstyret i årsmeldingen 1998 har kommentert Sametingets merknader til årsmelding for 1996-1997 .	Sámediggi lea hui duhtavaš go Boazodoallostivra 1998 jahkedieđáhusas lea kommenteren Sámedikki mearkkašumiid 1996-1997 jahkedieđáhussii .
Sametinget vurderer punktene som er kommentert som viktige områder der det fortsatt vil være et klart behov for oppfølging .	Sámediggi atná stivrra kommenteren čuoggáid deaŧalaš beallin maid ain lea čielga dárbu čuovvulit .
Dette har også Reindriftsstyret påpekt .	Dan lea boazodoallostivra ge čujuhan .
Det vises i årsmeldingen til at meldingen er problemorientert .	Jahkedieđáhusas daddjo ahte dieđáhusas lea čuolmmaid čilgen ja čoavdin deattuhuvvon .
Sametinget vil i den forbindelse få påpeke at det likevel er viktig å få frem at til tross for mange og store utfordringer i reindriftsnæringen , driver store deler av næringen en lønnsom virksomhet .	Sámediggi háliida dan oktavuođas čujuhit ahte liikká lea deaŧalaš muitalit ahte jos vel boazoealáhusas leat ge ollu ja stuorra hástalusat , de lea stuorra oassi ealáhusas gánnáhahtti doaibma .
Sametinget har satt i gang arbeidet med en reindriftsplan for Sametinget .	Sámediggi lea álggahan Sámedikki boazodoalloplánabarggu .
Et eget utvalg oppnevnt av Sametinget vil utarbeide forslag til en reindriftsplan .	Sierra lávdegoddi maid Sámediggi lea nammadan , galgá ráhkadit boazodoalloplánaárvalusa .
Reindriftsplanutvalget skal blant annet foreta en vurdering av eksisterende mål , virkemidler og ansvarsforhold i reindriftspolitikken med særlig grunnlag i reindriftens sentrale rolle som samisk næring .	Boazodoalloplánalávdegoddi galgá earret eará árvvoštallat boazodoallopolitihka dálá mihttomeriid , váikkuhangaskaomiid ja ovddasvástádusa juogadeami earenoamážit boazodoalu guovddáš saji ektui sámi ealáhussan .
Nedenfor følger Sametingets merknader til noen av årsmeldingens punkter .	Vuolábealde leat Sámedikki mearkkašumit jahkedieđáhusa muhtun čuoggáide .
Pkt 4 Styrets oppfølging av problemstillinger i reindriftsnæringen	Čuo. 4 Stivrra čuovvuleapmi boazoealáhusa čuolmmaid hárrái
Pkt 4.1	Čuo. 4.1
Fremtidige utfordringer	Boahtteáiggi hástalusat
Arealsituasjonen for reindriften er stadig et tema som kommer opp .	Boazodoalu eanadilálašvuohta lea fáddá man birra dávjá ságastallojuvvo .
Sametinget finner det positivt at Reindriftsstyret har rettet søkelys på arealplaner og plan- og bygningsloven .	Sámedikki mielas lea buorre go Boazodoallostivra lea divvon fuomášumi areálaplánaide ja plána- ja huksenláhkii .
Sametinget mener reindriftsmyndighetene har et særlig ansvar for å sikre reindriftens arealer .	Sámedikki oainnu mielde lea boazodoalloeiseválddiin earenoamáš ovddasvástádus boazodoalu eatnamiid sihkkarastimis .
Sametinget anser sikring av reindriftens arealer som helt sentralt for å kunne bevare og utvikle reindriften som en samiske næring og oppnå målet om en økologisk , økonomisk og kulturell bærekraftig reindrift .	Sámediggi atná boazodoalu eatnamiid sihkkarastima áibbas guovddáš áššin boazodoalu seailluheamis ja ovddideamis sámi ealáhussan ja ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaččat ceavzi boazodoalu mihttomeari joksamis .
Sametinget har i sametingsplanen for 1998-2001 , kapittel 5.2.2.3 uttalt blant annet følgende om reindrift og arealforvaltning :	Sámediggi lea 1998-2001 Sámediggeplána kap. 5.2.2.3 dadjan earret eará čuovvovaččat boazodoalu ja eanahálddašeami birra :
« Sikring av reindriftas arealer er en forutsetting for framtidig reindrift med god produktivitet og inntjeningsevne .	« Eatnamiid sihkkarastin boahtteáiggi boazodollui lea eaktun buriid buvttadus- ja dienasvejolašvuođaide .
Det er også av stor betydning for reindrifta som viktig kulturbærer . . . . .	Dás lea maiddái mearkkašupmi boazodollui dehálaš kulturguoddin . . . . .
Sjøl om reindriftsloven gir et vern for reindriftsutøvelse , er det viktig at arealbruken også sikres gjennom plan- og bygningsloven .	Vaikko boazodoalloláhka gáhtte ge boazodoallobarggu , de lea liikká dehálaš sihkkarastit eatnamiid geavaheami maiddái plána- ja huksenlága bokte .
Utarbeidelse av distriktsplaner for reinbeitedistriktene for bl.a flyttemønster , beiteressurser , reingjerder og anlegg vil styrke muligheten til et mer aktivt arealvern også når det gjelder bergverksdrift , spredt hyttebygging , anlegging av skogsbilveger , og annen motorferdsel .	Boazodoalloorohagaide orohatplána ráhkadeapmi earet eará fárrenminstariid , guohtonresurssaid , boazoáiddiid ja rusttegiid várás nannešii vejolašvuođa árjjaleabbot gáhttet eatnamiid , maiddái bákteruvkedoaimmaid , biđggiidahtton bartahuksemiid , meahccebiilageainnuid ráhkadeami ja eará mohtorjohtalusa oktavuođas .
I arealforvaltningen ligger det betydelige utfordringer i å samordne og samkjøre bestemmelsene i reindriftsloven og plan- og bygningsloven . »	Eanahálddašeamis leat stuorra hástalusat buohtalastit ja ovttastahttit boazodoallolága ja plána- ja huksenlága mearrádusaid » .
Pkt 4.2 Andre problemstillinger	Čuo. 4.2 Eará čuolmmat
Rettighetsproblematikken i sørområdene	Máttaguovlluid vuoigatvuođagažaldagat
Sametinget slutter seg til Reindriftsstyrets uttalelse hva gjelder rettighetsspørsmålene i sørområdene :	Sámediggi doarju Boazodoallostivrra cealkámuša máttaguovlluid vuoigatvuođagažaldagaid birra :
« Reindriftsstyret er ikke fornøyd med fremdriften i løsningen av rettighetsspørsmålene i sørområdene .	« Boazodoallostivra ii leat duhtavaš máttaguovlluid vuoigatvuođagažaldagaid čovdosiid jođuin .
Reindriftsstyret vil understreke behovet for at staten tar det fulle ansvar for å sikre rettighetene for sørsamisk reindrift .	Boazodoallostivra háliida deattuhit man dárbu lea stáhtas váldit ollislaš ovddasvástádusa máttasámi boazodoalu sihkkarastimis .
I tillegg må det utredes muligheten til ekspropiasjon av nye beiteområder som kan gi gode driftsgrenser og som kompenserer for et stadig økende tap av beitearealer på grunn av samfunnsutviklingen . »	Dasto galggašii čielggadit vejolašvuođa ekspropieret ođđa guohtoneatnamiid mat sáhtášedje addit buriid boazodoallorájiid ja mat livčče kompensašuvdnan guohtoneatnamiid ovddas maid boazodoallu dávjjit ahte dávjjit massá servodatovdáneami geažil » .
Sikring av reindriftens rettigheter er prioritert også i sametingsplanen , jfr kap 5.4.4 .	Boazodoalu vuoigatvuođaid sihkkarastin lea prioriterejuvvon maiddái Sámediggeplánas , gč. kap. 5.4.4 .
Sametinget vil spesielt understreke den vanskelige situasjonen i sørområdene .	Sámediggi dáhttu earenoamážit deattuhit váttis dili mii lea máttaguovlluin .
Det må fortsatt være en høyt prioriteret oppgave å arbeide for en fortgang i løsningen av rettighetsspørsmålene .	Ferte ain leat bajás vuoruhuvvon bargun hoahpuhit barggu mii galggašii čoavdit vuoigatvuođagažaldagaid .
Beitetider i Finnmark	Finnmárkku guođohanáiggit
Sametinget har fremmet konkrete forslag hva gjelder beitetider og driftsgrupper for sommerbeiteområdene for enkelte deler av Finnmark .	Sámediggi lea ovddidan konkrehta eavttuhusaid guođohanáiggiid ja geasseguohtonguovlluid doallojoavkkuid birra muhtun guovlluin Finnmárkkus .
Dette vil etter vårt syn kunne bidra til en bedret situasjon for de områdene som er foreslått .	Dát sáhtášii min mielas leat mielde buorideamen dilálašvuođa dain guovlluin mat leat eavttuhuvvon .
Sametinget vil være tilfreds med at Reindriftsstyret følger opp arbeidet med endrede beitetider og vurderer Sametingets konkrete forslag i den sammenheng .	Sámediggi livččii duhtavaš jos Boazodoallostivra čuovvulivččii guođohanáiggiid rievdadeami barggu ja árvvoštalašii Sámedikki konkrehta eavttuhusaid dan oktavuođas .
Sametingets forslag søker å rette oppmerksomheten mot tiltak som kan gjennomføres relativt enkelt og uavhengig av de øvrige prosesser som foregår .	Sámedikki eavttuhus viggá divvut fuomášumi doaibmabijuide maid sáhtášii čađahit viehka geahppasit ja mat eai guoskkaše eará proseassaide mat leat jođus .
Sametinget har følgende forslag :	Sámediggi eavttuha čuovvovaččat :
1 . Beitetider	Guođohanáiggit
Beitetider må fastsettes utfra hva som anses som problematisk i dag , nemlig for tidlig inn- eller utflytting fra sesongbeitene .	Guođohanáiggit fertejit mearriduvvot dan vuođul mii dál adnojuvvo váttisin , namalassii menddo árra sisa- dahje eretjohtin áigodatguohtumiin .
I de områder hvor vinterbeite- og høst-vårbeitesituasjonen er problematisk , er det viktig å ha samme beitetider .	Guovlluin gos dálveguohton- ja čakča- / giđđaguohtondilálašvuohta lea váttis , leat ovttalágan guođohanáiggit deaŧalaččat .
Dette gjelder spesielt Karasjok- og Kautokeino-reinbeiteområder .	Dát guoská earenoamážit Kárášjot- ja Guovdageain-boazoguohtonguovlluide .
Sametinget vil foreslå følgende beitetider for reindriften i Karasjok og Kautokeino :	Sámediggi eavttuha čuovvovaš guođohanáiggiid boazodollui Kárášjogas ja Guovdageainnus :
Vinterbeite : tidligst inn : 15. november , senest ut : 1. mai	Dálveguohtun : áramusat sisa : skábmamánu 15. b. , maŋimuš eret : miessemánu 1. b. .
Sommerbeite : tidligst inn : 15. mars , senest inn : 15. mai tidligst ut : 1. oktober , senest ut : 1. desember	Geasseguohtun : áramusat sisa : njukčamánu 15. b. , maŋimuš eret : miessemánu 15. b. áramusat eret : golggotmánu 1. b. , maŋimuš eret : juovlamánu 1. b. .
Høst : tidligst inn : 1. oktober	Čakčat : áramusat sisa : golggotmánu 1. b. .
Vår : senest ut : 15. mai	Giđđat : maŋimuš eret : miessemánu 15. b. .
Sammenslåing av driftsgrupper i sommerbeiteområdene / reduksjon av gjerder	Geasseguohtonguovlluid doallojoavkkuid oktiibidjan / áiddiid geahpedeapmi
Dette medvirker også til å nå de definerte målene i reindriftspolitikken om økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft .	Dát livčče maid mielde veahkeheamen olahit boazodoallopolitihka defineren mihttomeriid ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzilvuođa birra .
Om sommeren er det mindre aktivitet i forhold til arbeid med reinen .	Danne eai leat makkárge sivat dasa manne bohccot / ealut galggašedje leat sierra .
Det er derfor ingen grunn til at reinen / flokken skal holdes adskilt .	Geasseguohtonguovlluin gos dál leat máŋga joavkku , eai beasa bohccot lihkadit nu viidát .
Dette anses økologisk og produksjonsmessig som en ulempe .	Dát lea ekologalaš ja buvttaduslaš vahágin .
Dette vil også redusere antallet merkegjerder og slaktegjerder med tilhørende beitehager og fangarmer og sett med sperregjerder .	Oktiibidjan geahpedivččii maid mearkungárddiid ja njuovvangárddiid logu oktan guohtongárddiid ja soajáid , ja maiddái muhtun gaskaáiddiid .
Det er videre nødvendig å revurdere gjerdesituasjonen .	Dasto lea dárbu ođđasis árvvoštallat áidedilálašvuođa .
Pkt 4.3 . Kommentarer til utviklingen i næringen	Čuo. 4.3 Mearkkašumit ealáhusa rievdadusaide
Sametinget er bekymret for den negative økomomiske utviklingen for næringen som fremkommer av totalregnskapet og ressursregnskapet .	Sámediggi vuorjašuvvá ealáhusa heajos ekonomalaš ovdáneami dihte mii oidno ollislaš rehketdoalus ja resursarehketdoalus .
I årsmeldingen pekes det på aktuelle årsaker til denne situasjonen .	Jahkedieđáhusas čujuhuvvojit vejolaš sivat dán dillái .
Sametinget viser til målsettingen om også en økonomisk bærekraftig næring .	Sámediggi čujuha maiddái ekonomalaš ceavzi boazodoalu mihttomearrái .
Det må etter Sametingets vurdering være en sentral oppgave å få iverksatt og følge opp disse tiltakene .	Boazodoallostivra lea čujuhan doaibmabijuide mat leat dárbbašlaččat jos dán heajos ovdáneami galggašii nagodit jorgalahttit .
Det er videre henvist til det økende problemet som reindriften har i områder med store rovdyrbestander .	Lea dasto čujuhuvvon boazodoalu dađistaga stuorát váttisvuođaide dain guovlluin gos leat ollu boraspiret .
Sametinget har i Sametingsplanen kapittel 5.4.4 uttalt følgende angående dette :	Sámediggi lea Sámediggeplána kap. 5.4.4 dadjan čuovvovaččat dan birra :
« Forvaltningen av de store rovdyrene er et stadig tilbakevendende problem som rammer reindriften og husdyrhold hardt .	« Stuorra boraspiriid hálddašeapmi lea váttisvuohta masa ferte máhccat dávjá , ja mii čuohcá boazodollui ja šibitdollui garrasit .
Sametinget vil i planperioden arbeide for å få til en mer aktiv bestandsforvaltning gjennom en mer aktiv avlivning av skadedyr , samtidig som man sikrer gode erstatningsordninger for tap som skyldes rovdyr . »	Sámediggi áigu dán plánaáigodagas bargat dan ala ahte oažžut áigái aktiivvalaš nállehálddašeami , ja ahte eanet goddojuvvojit dat návddit mat dagahit vahágiid , ja dasto sihkkarastojuvvojit buorit buhtadusortnegat vahágiidda maid boraspitet dagahit » .
Det har vist seg vanskelig å få forståelse for dette hos sentrale myndigheter .	Lea ain dárbu rahčat boraspirepolitihka ovddas mii dagahivččii boraspiriid logu unnibun .
Denne situasjonen har vedvart over lang tid .	Lea leamaš váttis oažžut guovddáš eiseválddiid áddet dan .
Når myndighetene ikke iverksetter tiltak for å redusere rovviltbestanden , kan det føre til at det etableres private forvaltningsregimer .	Go eiseválddit eai álggat doaimmaid mat geahpedivčče boraspiriid logu , de sáhttá dat dagahit ahte ásahuvvojit priváhta hálddašanstivrrat .
Sametinget mener derfor at rovviltproblematikken fortsatt må prioriteres og ønsker samarbeid med reindriftens styringsorgan på dette feltet for å oppnå at konkrete bestandsregulerende tiltak iverksettes fra myndighetenes side .	Danne ferte Sámedikki mielas ain prioriteret boraspireváttisvuođaid , ja diggi dáhtošii dán suorggis bargat ovttas boazodoalu stivrenorgánaiguin vai eiseválddit álggahivčče doaibmabijuid mat regulerešedje boraspiriid logu .
Pkt 5 Utsyn	5 Hástalusat
Reindriftsstyret viser til 8 sentrale utfordringer i tiden fremover , og oppfordrer til en felles innsats for løsning av disse utfordringene .	Boazodoallostivra čujuha gávcci deaŧalaš hástalussii boahtteáiggis , ja ávžžuha čohkket searaid vai hástalusaide gávnnašii čovdosiid .
Sametinget er fortsatt beredt til å være med å møte disse utfordringene og ta ansvar .	Sámediggi lea ain gearggus leat mielde gávdnamin čovdosiid hástalusaide ja váldimin ovddasvástádusa .
Likevel vil man påpeke at ansvar også må innebære mulighet til å delta i prosessene på en fullverdig måte .	Dattetge háliida diggi čujuhit ahte ovddasvástádus ferte maid mielddisbuktit vejolašvuođa ollásit searvat proseassaide .
Sametinget har etterhvert fått mulighet til å utnevne representanter til råd og utvalg i reindriftssammenheng .	Sámediggi lea dađistaga beassagoahtán nammadit áirasiid boazodoalu ráđiide ja lávdegottiide .
Sametinget har i Sametingsplanen for 1998-2001 , pkt 5.4.4 sagt følgende :	Sámediggi lea 1998-2001 Sámediggeplána čuo. 5.4.4 dadjan čuovvovaččat :
« I planperioden blir det igangsatt et arbeid med gjennomgang av reindriftslovgivningen med utgangspunkt i reindriftens interne forhold .	« Dán plánaáigodagas álggahuvvo boazodoallolágaid geahčadeapmi , man vuolggasadjin lea boazodoalu siskkáldas dilli .
Sametinget har visse forventninger til at en del sider ved dagens lovgivning rettes opp og utvikler reindriftsloven til et aktivt virkemiddel som bygger på reindriftens kultur og sedvane .	Sámedikkis leat vuordámušat dasa ahte dáláš lágain njulgejuvvojit muhtun bealit , ja ahte boazodoalloláhka ovddiduvvo aktiivvalaš váikkuhangaskaoapmin man vuođđun lea boazodoalu kultuvra ja dološvierut .
Sametinget er beredt til å ta et større ansvar for å bidra til at reindriften får de rammebetingelser næringen behøver for å styrke og utvikle sin rolle i det samiske samfunn . »	Sámediggi lea gearggus váldit badjelasas stuorát ovddasvástádusa , ja bargat dan ala ahte boazodoallu oažžu daid rámmaeavttuid maid ealáhus dárbbaša iežas saji nannemis ja ovddideamis sámi servodagas » .
Pkt 6 Avslutning	Cuo . 6 Loahpaheapmi
Sametinget merker seg at styret tar opp kapasitetssituasjonen i reindriftsforvaltningen .	Sámediggi lea oaidnán ahte stivra lea geahčadan boazodoalu hálddahusa kapasitehtadilálašvuođa .
Det er helt avgjørende at reindriftsforvaltningen får det nødvendige grunnlaget for å kunne utføre et tilfredsstillende arbeid .	Lea áibbas guovddážis ahte boazodoalu hálddahus oažžu dakkár vuođu maid dárbbaša vai sáhttá dahkat dohkálaš barggu .
Merknad 1 , APs sametingsgruppe v / Margreta Påve Kristiansen	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Margretha P. Kristiansen :
Distriktsinndelingen i reinbeiteområdene .	Orohatjuohkin duovdagiin
Sametinget i plenum viser til Reindriftsforvaltningens årsmelding for 1999 og uttaler :	Sámedikki dievasčoahkkin čujuha Boazodoallohálddahusa jahkedieđáhussii 1998 ja cealká :
Sametinget i plenum konstaterer at Reindriftsforvaltningen arbeider for en ny distriktsinndeling slik det også er uttrykt både fra regjeringen og Stortinget ( Ot.prp nr. 28 ( 94-95 ) og Innst. O. nr. 8 ( 95-96 ) ) .	Sámedikki dievasčoahkkin dovddaha ahte Boazodoallohálddahus bargá ođđa orohatjuohkima ovdii , nu go maid lea celkon sihke ráđđehusa ja Stuorradikki beales ( Od.prp. nr 28 ( 94-95 ) ja Árvalus O.nr. 8 ( 95-96 ) .
Det betyr at en framgangsmåte vil bringe økonomiske og økologiske problemstillinger i fokus , mens en annen framgangsmåte vil sette fokus på reineiernes sedvaner og deres totale interesser .	Dát mielddisbuktá ahte okta bargovuohki čalmmustahttá ekonomalaš ja ekologalaš čuolmmaid , ja nubbi fas bidjá boazoeaiggádiid dološvieruid ja sin ollislaš beroštumiid guovddážii .
Det skjer ved at samiske rettigheter som er ervervet gjennom sedvane , blir respektert både i utrednings- og vedtaksfasen .	Nu geavašii go sámi vuoigatvuođat mat dološvieruid bokte leat fitnašuvvon , adnojit árvvus sihke čielggadan- ja mearridanmuttus .
Men ved å legge vekt på sedvanemessige rettigheter vil enkelte vurderinger om en hensiktsmessig beiteforvaltning måtte vike til fordel for de rettigheter brukerne har ervervet .	Muhto go deattuhat dološvirolaš vuoigatvuođaid , de šaddat hilgut dihto árvvoštallamiid vuogálaš guohtunhálddašeami hárrái , daid rivttiid ovdii mat leat fitnašuvvon .
Og i et langtidsperspektiv vil vektlegging av sedvaner gi rettslig trygghet til reindriften og derfor vil dette perspektivet også bety bærekraftig reindrift .	Guhkesáiggeperspektiivvas dološvieruid deattuheapmi attášii rievttálaš dorvvu boazodollui , ja danne dát perspektiiva maid mielddisbuvttášii nana , bistevaš boazodoalu .
Sametinget kan med andre ord ikke godta at samiske rettigheter bygd på sedvane fortrenges , fordi det også vil bety at samisk kultur ikke blir vektlagt .	Nuppiin sániiguin Sámediggi ii sáhte dohkkehit ahte sámi vuoigatvuođat huksejuvvon dološvieruid ala hilgojuvvojit , go dat maid mávssášii ahte sámekultuvrii biddjo árvu .
I stedet skal moderne reindriftspolitikk sees i en større samepolitisk sammenheng og Sametinget forventer at det respekteres når myndighetene setter i gang nye tiltak som et ledd i sin reindriftsforvaltning .	Dan sadjái galgá ođđaáigge boazodoallopolitihka bidjat stuorát sámepolitihkalaš oktavuhtii , ja Sámediggi vuordá ahte dát atno árvvus go eiseválddit álggahit ođđa doaibmabijuid boazodoallohálddašeamis .
Sametinget er kjent med at det er foretatt distriktsinndeling i Nordland .	Sámediggi diehtá ahte Nordlánddas leat leamaš orohatjuohkimat .
I den forbindelse er det kommet signaler på at det er stor misnøye blant store deler av utøverne .	Dan oktavuođas lea beaggán ahte stuorra oassi boazodolliin leat duhtameahttumat .
Sametinget ber om en redegjørelse fra Reindriftsstyret ang .	Sámediggi siđašii čilgehusa dás Boazodoallostivrras .
Forslag 1 , representanten Per A. Bæhr , Fri gruppe	Eavttuhus 1 , Friija joavkku Per A. Bæhr :
Beitetider i Finnmark	Sihkkut Finnmárkku guođohanáiggit rájes s. 2 čuo. 2 .
Sametinget har fremmet konkrete forslag hva gjelder beitetider og driftsgrupper for sommerbeiteområdene for enkelte deler av Finnmark .	Geasseguohtonguovlluid doallojoavkkuid oktiibidjan / áiddiid geahpedeapmi rádjai . siidui maŋimuš teakstaoassái eavttuhuvvo lasáhus vai šaddá ná :
Dette vil etter vårt syn kunne bidra til en bedret situasjon for de områdene som er foreslått .	Lea ain dárbu rahčat boraspirepolitihka ovddas mii dagahivččii boraspiriid logu unnibun .
Sametinget vil være tilfreds med at Reindriftsstyret følger opp arbeidet med endrede beitetider og vurderer Sametingets konkrete forslag i den sammenheng .	Lea leamaš váttis oažžut guovddáš eiseválddiid áddet dán , ja jáhkkit boazoeaiggádiid boraspirevahátgáibádusaide . Eavttuhus 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Margretha P. Kristiansen :
Beitetider Beitetider må fastsettes utfra hva som anses som problematisk i dag , nemlig for tidlig inn- eller utflytting fra sesongbeitene .	Dát mielddisbuktá ahte okta bargovuohki čalmmustahttá ekonomalaš ja ekologalaš čuolmmaid , ja nubbi fas bidjá boazoeaiggádiid dološvieruid ja sin ollislaš beroštumiid guovddážii .
I de områder hvor vinterbeite- og høst- / vårbeitesituasjonen er problematisk , er det viktig å ha samme beitetider .	Nu geavašii go sámi vuoigatvuođat mat dološvieruid bokte leat fitnašuvvon , adnojit árvvus sihke čielggadan- ja mearridanmuttus .
Sametinget vil foreslå følgende beitetider for reindriften i Karasjok og Kautokeino : Vinterbeite : tidligst inn 15. november senest ut 1 .	Muhto go deattuhat dološvirolaš vuoigatvuođaid , de šaddat hilgut dihto árvvoštallamiid vuogálaš guohtunhálddašeami hárrái , daid rivttiid ovdii mat leat fitnašuvvon .
Sommerbeite : tidligst inn 15. mars , senest inn 15. mai tidligst ut 1. oktober , senest ut 1. november Høst : tidligst inn 1. oktober	Guhkesáiggeperspektiivvas dološvieruid deattuheapmi attášii rievttálaš dorvvu boazodollui , ja danne dát perspektiiva maid mielddisbuvttášii nana , bistevaš boazodoalu .
Til side 3 , siste avsnitt , tilføyes : Det er fortsatt nødvendig å arbeide for en rovviltpolitikk som fører til at rovviltbestanden går ned .	Nuppiin sániiguin Sámediggi ii sáhte dohkkehit ahte sámi vuoigatvuođat huksejuvvon dološvieruid ala hilgojuvvojit , go dat maid mávssášii ahte sámekultuvrii ii biddjo árvu .
Del 1 : NYTT PUNKT 4.4 :	Sierra čuokkisin lohppii :
Distriktsinndelingen i reinbeiteområdene .	Sámediggi diehtá ahte Nordlánddas leat dahkkon orohatjuohkimat .
Sametinget i plenum viser til Reindriftsforvaltningens årsmelding for 1999 og uttaler :	Sámediggi siđašii čilgehusa Boazodoallostivrras ášši birra dán jagi jahkedieđáhusas ( 1999 ) .
Det skjer ved at samiske rettigheter som er ervervet gjennom sedvane , blir respektert både i utrednings- og vedtaksfasen .	Eavttuhus 1 vuosttas oassi , hilgojuvvui guokte jiena vuostá . Eavttuhus 1 nubbi oassi , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Del 2 : Sametinget er kjent med at det er foretatt distriktsinndeling i Nordland .	Eavttuhus 2 vuosttas oassi , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametinget ber om en redegjørelse fra Reindriftsstyret angående saken i årets årsmelding ( 1999 ) ) .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusaid , mearriduvvui ovttajienalaččat . IV .
III . Votering	Beavdegirjelasáhus
Forslag 2 , del 2 ble enstemmig vedtatt .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak M. O. Hætta , áššejođiheaddji
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Margreta Ååve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Randi Skum	Randi Skum
Einar Lifjell	Einar Lifjell
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Egil Olli	Egil Olli
Isak M. O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget er meget tilfreds med at reindriftsstyret i årsmeldingen 1998 har kommentert Sametingets merknader til årsmelding for 1996-1997 .	Sámediggi lea hui duhtavaš go Boazodoallostivra 1998 jahkedieđáhusas lea kommenteren Sámedikki mearkkašumiid 1996-1997 jahkedieđáhussii .
Sametinget vurderer punktene som er kommentert som viktige områder der det fortsatt vil være et klart behov for oppfølging .	Sámediggi atná stivrra kommenteren čuoggáid deaŧalaš beallin maid ain lea čielga dárbu čuovvulit .
Dette har også Reindriftsstyret påpekt .	Dan lea boazodoallostivra ge čujuhan .
Det vises i årsmeldingen til at meldingen er problemorientert .	Jahkedieđáhusas daddjo ahte dieđáhusas lea čuolmmaid čilgen ja čoavdin deattuhuvvon .
Sametinget vil i den forbindelse få påpeke at det likevel er viktig å få frem at til tross for mange og store utfordringer i reindriftsnæringen , driver store deler av næringen en lønnsom virksomhet .	Sámediggi háliida dan oktavuođas čujuhit ahte liikká lea deaŧalaš muitalit ahte jos vel boazoealáhusas leat ge ollu ja stuorra hástalusat , de lea stuorra oassi ealáhusas gánnáhahtti doaibma .
Sametinget har satt i gang arbeidet med en reindriftsplan for Sametinget .	Sámediggi lea álggahan Sámedikki boazodoalloplánabarggu .
Et eget utvalg oppnevnt av Sametinget vil utarbeide forslag til en reindriftsplan .	Sierra lávdegoddi maid Sámediggi lea nammadan , galgá ráhkadit boazodoalloplánaárvalusa .
Reindriftsplanutvalget skal blant annet foreta en vurdering av eksisterende mål , virkemidler og ansvarsforhold i reindriftspolitikken med særlig grunnlag i reindriftens sentrale rolle som samisk næring .	Boazodoalloplánalávdegoddi galgá earret eará árvvoštallat boazodoallopolitihka dálá mihttomeriid , váikkuhangaskaomiid ja ovddasvástádusa juogadeami earenoamážit boazodoalu guovddáš saji ektui sámi ealáhussan .
Nedenfor følger Sametingets merknader til noen av årsmeldingens punkter .	Vuolábealde leat Sámedikki mearkkašumit jahkedieđáhusa muhtun čuoggáide .
Pkt 4 Styrets oppfølging av problemstillinger i reindriftsnæringen	Čuo. 4 Stivrra čuovvuleapmi boazoealáhusa čuolmmaid hárrái
Pkt 4.1	Čuo. 4.1
Fremtidige utfordringer	Boahtteáiggi hástalusat
Arealsituasjonen for reindriften er stadig et tema som kommer opp .	Boazodoalu eanadilálašvuohta lea fáddá man birra dávjá ságastallojuvvo .
Sametinget finner det positivt at Reindriftsstyret har rettet søkelys på arealplaner og plan- og bygningsloven .	Sámedikki mielas lea buorre go Boazodoallostivra lea divvon fuomášumi areálaplánaide ja plána- ja huksenláhkii .
Sametinget mener reindriftsmyndighetene har et særlig ansvar for å sikre reindriftens arealer .	Sámedikki oainnu mielde lea boazodoalloeiseválddiin earenoamáš ovddasvástádus boazodoalu eatnamiid sihkkarastimis .
Sametinget anser sikring av reindriftens arealer som helt sentralt for å kunne bevare og utvikle reindriften som en samiske næring og oppnå målet om en økologisk , økonomisk og kulturell bærekraftig reindrift .	Sámediggi atná boazodoalu eatnamiid sihkkarastima áibbas guovddáš áššin boazodoalu seailluheamis ja ovddideamis sámi ealáhussan ja ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaččat ceavzi boazodoalu mihttomeari joksamis .
Sametinget har i sametingsplanen for 1998-2001 , kapittel 5.2.2.3 uttalt blant annet følgende om reindrift og arealforvaltning :	Sámediggi lea 1998-2001 Sámediggeplána kap. 5.2.2.3 dadjan earret eará čuovvovaččat boazodoalu ja eanahálddašeami birra :
« Sikring av reindriftas arealer er en forutsetting for framtidig reindrift med god produktivitet og inntjeningsevne .	« Eatnamiid sihkkarastin boahtteáiggi boazodollui lea eaktun buriid buvttadus- ja dienasvejolašvuođaide .
Det er også av stor betydning for reindrifta som viktig kulturbærer . . . . .	Dás lea maiddái mearkkašupmi boazodollui dehálaš kulturguoddin . . . . .
Sjøl om reindriftsloven gir et vern for reindriftsutøvelse , er det viktig at arealbruken også sikres gjennom plan- og bygningsloven .	Vaikko boazodoalloláhka gáhtte ge boazodoallobarggu , de lea liikká dehálaš sihkkarastit eatnamiid geavaheami maiddái plána- ja huksenlága bokte .
Utarbeidelse av distriktsplaner for reinbeitedistriktene for bl.a flyttemønster , beiteressurser , reingjerder og anlegg vil styrke muligheten til et mer aktivt arealvern også når det gjelder bergverksdrift , spredt hyttebygging , anlegging av skogsbilveger , og annen motorferdsel .	Boazodoalloorohagaide orohatplána ráhkadeapmi earet eará fárrenminstariid , guohtonresurssaid , boazoáiddiid ja rusttegiid várás nannešii vejolašvuođa árjjaleabbot gáhttet eatnamiid , maiddái bákteruvkedoaimmaid , biđggiidahtton bartahuksemiid , meahccebiilageainnuid ráhkadeami ja eará mohtorjohtalusa oktavuođas .
I arealforvaltningen ligger det betydelige utfordringer i å samordne og samkjøre bestemmelsene i reindriftsloven og plan- og bygningsloven . »	Eanahálddašeamis leat stuorra hástalusat buohtalastit ja ovttastahttit boazodoallolága ja plána- ja huksenlága mearrádusaid » .
Pkt 4.2 Andre problemstillinger	Čuo. 4.2 Eará čuolmmat Orohatjuohkin duovdagiin
Sametinget i plenum konstaterer at Reindriftsforvaltningen arbeider for en ny distriktsinndeling slik det også er uttrykt både fra Regjeringen og Stortinget ( Ot.prp nr. 28 ( 94-95 ) ) og Innst. O. nr. 8 ( 95-96 ) ) .	Sámedikki dievasčoahkkin dovddaha ahte Boazodoallohálddahus bargá ođđa orohatjuohkima ovdii , nu go maid lea celkon sihke ráđđehusa ja Stuorradikki beales ( Od.prp. nr 28 ( 94-95 ) ja Árvalus O.nr. 8 ( 95-96 ) ) .
Det betyr at en framgangsmåte vil bringe økonomiske og økologiske problemstillinger i fokus , mens en annen framgangsmåte vil sette fokus på reineiernes sedvaner og deres totale interesser .	Dát mielddisbuktá ahte okta bargovuohki čalmmustahttá ekonomalaš ja ekologalaš čuolmmaid , ja nubbi fas bidjá boazoeaiggádiid dološvieruid ja sin ollislaš beroštumiid guovddážii .
Det skjer ved at samiske rettigheter som er ervervet gjennom sedvane , blir respektert både i utrednings- og vedtaksfasen .	Nu geavašii go sámi vuoigatvuođat mat dološvieruid bokte leat fitnašuvvon , adnojit árvvus sihke čielggadan- ja mearridanmuttus .
Men ved å legge vekt på sedvanemessige rettigheter vil enkelte vurderinger om en hensiktsmessig beiteforvaltning måtte vike til fordel for de rettigheter brukerne har ervervet .	Muhto go deattuhat dološvirolaš vuoigatvuođaid , de šaddat hilgut dihto árvvoštallamiid vuogálaš guohtunhálddašeami hárrái , daid rivttiid ovdii mat leat fitnašuvvon .
I et langtidsperspektiv vil vektlegging av sedvaner gi rettslig trygghet til reindriften og derfor vil dette perspektivet også bety bærekraftig reindrift .	Guhkesáiggeperspektiivvas dološvieruid deattuheapmi attášii rievttálaš dorvvu boazodollui , ja danne dát perspektiiva maid mielddisbuvttášii nana , bistevaš boazodoalu .
Sametinget kan med andre ord ikke godta at samiske rettigheter bygd på sedvane fortrenges , fordi det også vil bety at samisk kultur ikke blir vektlagt .	Nuppiin sániiguin Sámediggi ii sáhte dohkkehit ahte sámi vuoigatvuođat huksejuvvon dološvieruid ala hilgojuvvojit , go dat maid mávssášii ahte sámekultuvrii ii biddjo árvu .
I stedet skal moderne reindriftspolitikk sees i en større samepolitisk sammenheng og Sametinget forventer at det respekteres når myndighetene setter i gang nye tiltak som et ledd i sin reindriftsforvaltning .	Dan sadjái galgá ođđaáigge boazodoallopolitihka bidjat stuorát sámepolitihkalaš oktavuhtii , ja Sámediggi vuordá ahte dát atno árvvus go eiseválddit álggahit ođđa doaibmabijuid boazodoallohálddašeamis .
Rettighetsproblematikken i sørområdene	Máttaguovlluid vuoigatvuođagažaldagat
Sametinget slutter seg til Reindriftsstyrets uttalelse hva gjelder rettighetsspørsmålene i sørområdene :	Sámediggi doarju Boazodoallostivrra cealkámuša máttaguovlluid vuoigatvuođagažaldagaid birra :
« Reindriftsstyret er ikke fornøyd med fremdriften i løsningen av rettighetsspørsmålene i sørområdene .	« Boazodoallostivra ii leat duhtavaš máttaguovlluid vuoigatvuođagažaldagaid čovdosiid jođuin .
Reindriftsstyret vil understreke behovet for at staten tar det fulle ansvar for å sikre rettighetene for sørsamisk reindrift .	Boazodoallostivra háliida deattuhit man dárbu lea stáhtas váldit ollislaš ovddasvástádusa máttasámi boazodoalu sihkkarastimis .
I tillegg må det utredes muligheten til ekspropiasjon av nye beiteområder som kan gi gode driftsgrenser og som kompenserer for et stadig økende tap av beitearealer på grunn av samfunnsutviklingen . »	Dasto galggašii čielggadit vejolašvuođa ekspropieret ođđa guohtoneatnamiid mat sáhtášedje addit buriid boazodoallorájiid ja mat livčče kompensašuvdnan guohtoneatnamiid ovddas maid boazodoallu dávjjit ahte dávjjit massá servodatovdáneami geažil » .
Sikring av reindriftens rettigheter er prioritert også i sametingsplanen , jfr kap 5.4.4 .	Boazodoalu vuoigatvuođaid sihkkarastin lea prioriterejuvvon maiddái Sámediggeplánas , gč. kap. 5.4.4 .
Sametinget vil spesielt understreke den vanskelige situasjonen i sørområdene .	Sámediggi dáhttu earenoamážit deattuhit váttis dili mii lea máttaguovlluin .
Det må fortsatt være en høyt prioriteret oppgave å arbeide for en fortgang i løsningen av rettighetsspørsmålene .	Ferte ain leat bajás vuoruhuvvon bargun hoahpuhit barggu mii galggašii čoavdit vuoigatvuođagažaldagaid .
Beitetider i Finnmark	Finnmárkku guođohanáiggit
Sametinget har fremmet konkrete forslag hva gjelder beitetider og driftsgrupper for sommerbeiteområdene for enkelte deler av Finnmark .	Sámediggi lea ovddidan konkrehta eavttuhusaid guođohanáiggiid ja geasseguohtonguovlluid doallojoavkkuid birra muhtun guovlluin Finnmárkkus .
Dette vil etter vårt syn kunne bidra til en bedret situasjon for de områdene som er foreslått .	Dát sáhtášii min mielas leat mielde buorideamen dilálašvuođa dain guovlluin mat leat eavttuhuvvon .
Sametinget vil være tilfreds med at Reindriftsstyret følger opp arbeidet med endrede beitetider og vurderer Sametingets konkrete forslag i den sammenheng .	Sámediggi livččii duhtavaš jos Boazodoallostivra čuovvulivččii guođohanáiggiid rievdadeami barggu ja árvvoštalašii Sámedikki konkrehta eavttuhusaid dan oktavuođas .
Sametingets forslag søker å rette oppmerksomheten mot tiltak som kan gjennomføres relativt enkelt og uavhengig av de øvrige prosesser som foregår .	Sámedikki eavttuhus viggá divvut fuomášumi doaibmabijuide maid sáhtášii čađahit viehka geahppasit ja mat eai guoskkaše eará proseassaide mat leat jođus .
Sametinget har følgende forslag :	Sámediggi eavttuha čuovvovaččat :
1 . Beitetider	Guođohanáiggit
Beitetider må fastsettes utfra hva som anses som problematisk i dag , nemlig for tidlig inn- eller utflytting fra sesongbeitene .	Guođohanáiggit fertejit mearriduvvot dan vuođul mii dál adnojuvvo váttisin , namalassii menddo árra sisa- dahje eretjohtin áigodatguohtumiin .
I de områder hvor vinterbeite- og høst-vårbeitesituasjonen er problematisk , er det viktig å ha samme beitetider .	Guovlluin gos dálveguohton- ja čakča- / giđđaguohtondilálašvuohta lea váttis , leat ovttalágan guođohanáiggit deaŧalaččat .
Dette gjelder spesielt Karasjok- og Kautokeino-reinbeiteområder .	Dát guoská earenoamážit Kárášjot- ja Guovdageain-boazoguohtonguovlluide .
Sametinget vil foreslå følgende beitetider for reindriften i Karasjok og Kautokeino :	Sámediggi eavttuha čuovvovaš guođohanáiggiid boazodollui Kárášjogas ja Guovdageainnus :
Vinterbeite : tidligst inn : 15. november , senest ut : 1. mai	Dálveguohtun : áramusat sisa : skábmamánu 15. b. , maŋimuš eret : miessemánu 1. b. .
Sommerbeite : tidligst inn : 15. mars , senest inn : 15. mai tidligst ut : 1. oktober , senest ut : 1. desember	Geasseguohtun : áramusat sisa : njukčamánu 15. b. , maŋimuš eret : miessemánu 15. b. áramusat eret : golggotmánu 1. b. , maŋimuš eret : juovlamánu 1. b. .
Høst : tidligst inn : 1. oktober	Čakčat : áramusat sisa : golggotmánu 1. b. .
Vår : senest ut : 15. mai	Giđđat : maŋimuš eret : miessemánu 15. b. .
Sammenslåing av driftsgrupper i sommerbeiteområdene / reduksjon av gjerder	Geasseguohtonguovlluid doallojoavkkuid oktiibidjan / áiddiid geahpedeapmi
Dette medvirker også til å nå de definerte målene i reindriftspolitikken om økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft .	Dát livčče maid mielde veahkeheamen olahit boazodoallopolitihka defineren mihttomeriid ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzilvuođa birra .
Om sommeren er det mindre aktivitet i forhold til arbeid med reinen .	Danne eai leat makkárge sivat dasa manne bohccot / ealut galggašedje leat sierra .
Det er derfor ingen grunn til at reinen / flokken skal holdes adskilt .	Geasseguohtonguovlluin gos dál leat máŋga joavkku , eai beasa bohccot lihkadit nu viidát .
Dette anses økologisk og produksjonsmessig som en ulempe .	Dát lea ekologalaš ja buvttaduslaš vahágin .
Dette vil også redusere antallet merkegjerder og slaktegjerder med tilhørende beitehager og fangarmer og sett med sperregjerder .	Oktiibidjan geahpedivččii maid mearkungárddiid ja njuovvangárddiid logu oktan guohtongárddiid ja soajáid , ja maiddái muhtun gaskaáiddiid .
Det er videre nødvendig å revurdere gjerdesituasjonen .	Dasto lea dárbu ođđasis árvvoštallat áidedilálašvuođa .
Pkt 4.3 . Kommentarer til utviklingen i næringen	Čuo. 4.3 Mearkkašumit ealáhusa rievdadusaide
Sametinget er bekymret for den negative økomomiske utviklingen for næringen som fremkommer av totalregnskapet og ressursregnskapet .	Sámediggi vuorjašuvvá ealáhusa heajos ekonomalaš ovdáneami dihte mii oidno ollislaš rehketdoalus ja resursarehketdoalus .
I årsmeldingen pekes det på aktuelle årsaker til denne situasjonen .	Jahkedieđáhusas čujuhuvvojit vejolaš sivat dán dillái .
Sametinget viser til målsettingen om også en økonomisk bærekraftig næring .	Sámediggi čujuha maiddái ekonomalaš ceavzi boazodoalu mihttomearrái .
Det må etter Sametingets vurdering være en sentral oppgave å få iverksatt og følge opp disse tiltakene .	Boazodoallostivra lea čujuhan doaibmabijuide mat leat dárbbašlaččat jos dán heajos ovdáneami galggašii nagodit jorgalahttit .
Det er videre henvist til det økende problemet som reindriften har i områder med store rovdyrbestander .	Lea dasto čujuhuvvon boazodoalu dađistaga stuorát váttisvuođaide dain guovlluin gos leat ollu boraspiret .
Sametinget har i Sametingsplanen kapittel 5.4.4 uttalt følgende angående dette :	Sámediggi lea Sámediggeplána kap. 5.4.4 dadjan čuovvovaččat dan birra :
« Forvaltningen av de store rovdyrene er et stadig tilbakevendende problem som rammer reindriften og husdyrhold hardt .	« Stuorra boraspiriid hálddašeapmi lea váttisvuohta masa ferte máhccat dávjá , ja mii čuohcá boazodollui ja šibitdollui garrasit .
Sametinget vil i planperioden arbeide for å få til en mer aktiv bestandsforvaltning gjennom en mer aktiv avlivning av skadedyr , samtidig som man sikrer gode erstatningsordninger for tap som skyldes rovdyr . »	Sámediggi áigu dán plánaáigodagas bargat dan ala ahte oažžut áigái aktiivvalaš nállehálddašeami , ja ahte eanet goddojuvvojit dat návddit mat dagahit vahágiid , ja dasto sihkkarastojuvvojit buorit buhtadusortnegat vahágiidda maid boraspitet dagahit » .
Denne situasjonen har vedvart over lang tid .	Lea leamaš váttis oažžut guovddáš eiseválddiid áddet dan .
Når myndighetene ikke iverksetter tiltak for å redusere rovviltbestanden , kan det føre til at det etableres private forvaltningsregimer .	Go eiseválddit eai álggat doaimmaid mat geahpedivčče boraspiriid logu , de sáhttá dat dagahit ahte ásahuvvojit priváhta hálddašanstivrrat .
Sametinget mener derfor at rovviltproblematikken fortsatt må prioriteres og ønsker samarbeid med reindriftens styringsorgan på dette feltet for å oppnå at konkrete bestandsregulerende tiltak iverksettes fra myndighetenes side .	Danne ferte Sámedikki mielas ain prioriteret boraspireváttisvuođaid , ja diggi dáhtošii dán suorggis bargat ovttas boazodoalu stivrenorgánaiguin vai eiseválddit álggahivčče doaibmabijuid mat regulerešedje boraspiriid logu .
Pkt 5 Utsyn	5 Hástalusat
Reindriftsstyret viser til 8 sentrale utfordringer i tiden fremover , og oppfordrer til en felles innsats for løsning av disse utfordringene .	Boazodoallostivra čujuha gávcci deaŧalaš hástalussii boahtteáiggis , ja ávžžuha čohkket searaid vai hástalusaide gávnnašii čovdosiid .
Sametinget er fortsatt beredt til å være med å møte disse utfordringene og ta ansvar .	Sámediggi lea ain gearggus leat mielde gávdnamin čovdosiid hástalusaide ja váldimin ovddasvástádusa .
Likevel vil man påpeke at ansvar også må innebære mulighet til å delta i prosessene på en fullverdig måte .	Dattetge háliida diggi čujuhit ahte ovddasvástádus ferte maid mielddisbuktit vejolašvuođa ollásit searvat proseassaide .
Sametinget har etterhvert fått mulighet til å utnevne representanter til råd og utvalg i reindriftssammenheng .	Sámediggi lea dađistaga beassagoahtán nammadit áirasiid boazodoalu ráđiide ja lávdegottiide .
Sametinget har i Sametingsplanen for 1998-2001 , pkt 5.4.4 sagt følgende :	Sámediggi lea 1998-2001 Sámediggeplána čuo. 5.4.4 dadjan čuovvovaččat :
« I planperioden blir det igangsatt et arbeid med gjennomgang av reindriftslovgivningen med utgangspunkt i reindriftens interne forhold .	« Dán plánaáigodagas álggahuvvo boazodoallolágaid geahčadeapmi , man vuolggasadjin lea boazodoalu siskkáldas dilli .
Sametinget har visse forventninger til at en del sider ved dagens lovgivning rettes opp og utvikler reindriftsloven til et aktivt virkemiddel som bygger på reindriftens kultur og sedvane .	Sámedikkis leat vuordámušat dasa ahte dáláš lágain njulgejuvvojit muhtun bealit , ja ahte boazodoalloláhka ovddiduvvo aktiivvalaš váikkuhangaskaoapmin man vuođđun lea boazodoalu kultuvra ja dološvierut .
Sametinget er beredt til å ta et større ansvar for å bidra til at reindriften får de rammebetingelser næringen behøver for å styrke og utvikle sin rolle i det samiske samfunn . »	Sámediggi lea gearggus váldit badjelasas stuorát ovddasvástádusa , ja bargat dan ala ahte boazodoallu oažžu daid rámmaeavttuid maid ealáhus dárbbaša iežas saji nannemis ja ovddideamis sámi servodagas » .
Pkt 6 Avslutning	Cuo . 6 Loahpaheapmi
Sametinget merker seg at styret tar opp kapasitetssituasjonen i reindriftsforvaltningen .	Sámediggi doarju stivrra árvvoštallamiid stuorát resursadárbbu birra hálddahussii .
Sametinget slutter seg til vurderingene som er gjort når det gjelder behovet for økte ressurser til forvaltningen .	Lea áibbas guovddážis ahte boazodoalu hálddahus oažžu dakkár vuođu maid dárbbaša vai sáhttá dahkat dohkálaš barggu .
Det er helt avgjørende at reindriftsforvaltningen får det nødvendige grunnlaget for å kunne utføre et tilfredsstillende arbeid .	Sámediggi diehtá ahte Nordlánddas leat dahkkon orohatjuohkimat . Sámediggi siđašii čilgehusa Boazodoallostivrras ášši birra dán jagi jahkedieđáhusas ( 1999 ) .
Saken avsluttet 3. juni 1999 kl. 16.10	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 03. b. dii. 16.10 .
Sak 24/99 Handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling	Ášši 24/99 Dásseárvodoaibmaplána sámi nissoniid diliin guovddážis
Saken påbegynt 3. juni 1999 kl. 16.10	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 03. b. dii. 16.10 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Handlingsplan for likestilling med innsatsområder , mål og tiltak 1999 - 2001 , høringsutkast av 16. desember 1998	Dásseárvodoaibmaplána 199-2001 áŋgiruššansurggiiguin , mihttomeriiguin ja doaibmabijuiguin — 1998 juovlamánu 16. b. gulaskuddanárvalus
Brev fra Sámi Nisson Forum datert 26.02.99 og 01.03.99 : Handlingsplan for likestilling - høring .	Sámi NissonForum 26.02.99 ja 01.03.99 reivvet : Dásseárvodoaibmaplána — gulaskuddan
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametinget slutter seg til sametingsrådets forslag til Handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling .	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái : Sámediggi guorrasa Sámediggeráđi árvalan plánii Dásseárvoplána sámi nissoniid diliin guovddážis .
Handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling med innsatsområder , mål og tiltak 1999-2001	Dásseárvoplána sámi nissoniid diliin guovddážis 1999-2001 áŋgiruššansuorggit , mihttomearit ja doaibmabijut
Innledning	Álggaheapmi
1.1 Hvorfor en handlingsplan for likestilling	1.1 Manne dásseárvodoaibmaplána
Likestilling og kvinnepolitiske spørsmål er en sentral utfordring for det samiske samfunn , og har en sentral plassering på Sametingets dagsorden .	Dásseárvu ja nissonpolitihkalaš gažaldagat leat sámi servodaga guovddáš hástalusat , ja leat ožžon guovddáš saji Sámedikki barggus .
Det er viktig at Sametinget er oppdatert på dette området , og bruker nødvendige ressurser på dette arbeidet .	Lea deaŧalaš Sámediggái diehtit mii dán suorggis dáhpáhuvvá , ja geavahit dán bargui nu ollu resurssaid go lea dárbu .
Dette politikkområdet er svært omfattende og strekker seg over flere sektorer .	Dát politihkkasuorgi lea hui viiddis ja fátmmasta ollu sektuvrraid .
En handlingsplan for likestilling vil være et verktøy i arbeidet med denne prioriteringen .	Lea dárbu plánet mo dán barggu galggašii dahkat , ja maid galggašii dahkat mearriduvvon áigodagain .
Handlingsplan for likestilling vil også være et sentralt instrument for å sikre en best mulig kontinuitet i Sametingets arbeid med kvinne- og likestillingsspørsmål .	Dásseárvodoaibmaplána livččii maid guovddáš neavvun dasa ahte buoremus lági mielde sihkkarastit Sámedikki nisson- ja dásseárvobarggu kontinuitehta .
Handlingsplanen er delt inn i fem deler .	Dásseárvodoaibmaplána lea juhkkon golmma oassái .
Første del omhandler bakgrunnen for planen , planprosessen og forholdet til andre planer .	Vuosttaš oassi lea plána duogáža , plánaproseassa ja oktavuođa birra eará plánaide .
Del to gir en kortfattet framstilling av likestilling som et tverrsektorielt politikkområde , Samisk kvinneprosjekt og en beskrivelse av samarbeid med aktører utenfor Sametinget .	Nubbi oassi guoskkaha oanehaččat dásseárvvu sektuvrraidgaskasaš politihkkasuorgin , Sámi nissonprošeavtta ja ovttasbarggu oasálaccaiguin mat eai gula Sámediggái .
Del tre omtaler hovedmål og utfordringer , mens del fire beskriver innsatsområder , mål og tiltak for likestillingsarbeidet i Sametinget for perioden 1999 - 2001 .	Goalmmát oassi lea váldomihttomeriid ja hástalusaid birra , ja njealját oassi fas Sámedikki 1999 - 2001 áigodaga áŋgiruššansurggiid , mihttomeriid ja doaibmabijuid birra .
Siste del omtaler økonomiske og administrative konsekvenser .	Maŋimuš oassi guoskkaha ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid .
1.2 Planprosessen	1.2 Plánaproseassa
I en periode på tre år har Sametinget hatt et eget prosjekt vedrørende samiske kvinnespørsmål .	Sámedikkis lea golbma jagi leamaš sierra prošeakta sámi nissonáššiid várás .
Prosjektperioden til Samisk kvinneprosjekt gikk ut ved utgangen av 1998 .	Sámi nissonprošeavtta golmmajagi prošeaktaáigodat nogai 1998 loahpas .
Et av innsatsområdene i prosjektperioden var integrering av kvinne- og likestillingsperspektivet i Sametingets arbeidsområder .	Okta dán áigodaga áŋgiruššansurggiin lei nisson- ja dásseárvoperspektiivva integreren Sámedikki bargosurggiin .
Integrering av nye politikkområder er en tidkrevende prosess , og krever en god og planlagt oppfølging .	Odda politihkkasurggiid integreren lea ádjás bargu , ja gáibida buori ja plánejuvvon cuovvoleami .
Arbeidet med Handlingsplan for likestilling gjennomføres som en to-trinns prosess .	Dásseárvodoaibmaplánabargu galgá dahkkot guovtteoasat proseassas .
Et drøftingsutkast ble lagt fram for Sametingets plenum 21. - 25. september 1998 .	Cakcamánu 21. - 25. b. 1998 ovddiduvvui Sámedikki dievascoahkkimii guorahallanárvalus .
Etter drøftingen i plenum er det utarbeidet et høringsutkast som vil være ute til høring i første halvdel av 1999 .	Maŋŋá dievascoahkkima guorahallama lea ráhkaduvvon gulaskuddanárvalus mii galgá leat gulaskuddamis 1999 vuosttas jahkebeali .
Når høringsrunden er over behandler Sametinget Handlingsplanen for likestilling i plenum .	Go gulaskuddanáigi lea dievvan , meannudda Sámediggi Dásseárvodoaibmaplána dievascoahkkimis .
Det videre arbeidet med selve plandokumentet legges opp slik at mål , innsatsområder og tiltak kan rulleres innenfor hver sametingsperiode .	Plánadokumeantta viidásit bargu galgá dáhpáhuvvat nu ahte mihttomeriid , áŋgiruššansurggiid ja doaibmabijuid sáhttá ođđasis geahcadit juohke sámediggeáigodagas .
1.3 Forholdet til andre planer	1.3 Oktavuohta eará plánaide
Dette gjelder Sametingets eget arbeid , men også arbeidet i forhold til andre institusjoner og organer som påvirker utviklingen i det samiske samfunn .	Dát guoská Sámedikki iežas bargui ja maiddái bargui eará ásahusaid ja orgánaid ektui mat váikkuhit sámi servodaga ovdáneami .
For å nå målet om full integering vil Sametinget legge vekt på å gjøre likestillings- og kvinnepolitiske vurderinger i alle spørsmål som behandles i Sametinget .	Vai jovssašii ollislaš integrerema mihttomeari , de áigu Sámediggi deattuhit dásseárvo- ja nissonpolitihkalaš árvvoštallamiid buot áššiin mat meannuduvvojit Sámedikkis .
Dette vedtaket må også ses i sammenheng med handlingsplan for likestilling , og Sametingets arbeid med å integrere likestillings- og kvinnepolitiske mål .	Dán mearrádusa galgá maid áddet Dásseárvodoaibmaplánain ovttas , ja Sámedikki dásseárvo- ja nissonpolitihkalaš mihttomeriid integrerenbargguin .
Planen må videre ses i sammenheng med det kontinuerlige plan- og budsjettarbeidet i Sametinget , med særlig fokus på de årlige virksomhetsplaner som utarbeides i Sametingets underliggende fagråd .	Plána galggašii viidáseappot áddet ovttas Sámedikki oktiilaš plána- ja bušeahttabargguin , gos Sámedikki vuollásaš fágaráđiid jahkásaš doaibmaplánain lea earenoamáš guovddáš sadji .
På den måten kan hensynet til likestilling og kvinnesatsing innarbeides i det ordinære virkemiddelapparatet som Sametinget rår over .	Nu sáhttá dahkat dásseárvo- ja nissonáŋgiruššanbeali oassin Sámedikki dábálaš váikkuhangaskaomiin .
I tillegg er det viktig å se Handlingsplanen for likestilling i sammenheng med planer til sentrale aktører utenfor sametingssystemet .	Dasto lea maid deaŧalaš áddet Dásseárvodoaibmaplána sámediggevuogádaga olggobealde guovddáš oasálaččaid plánaiguin ovttas .
Rammebetingelser	Rámmaeavttut
2.1 Likestilling som et tverrsektorielt politikkområde	2.1 Dásseárvu sektuvrraidgaskasaš politihkkasuorgin
En vanlig påstand er at full likestilling er oppnådd , og at det ikke lenger er nødvendig å bruke ressurser på dette arbeidsområdet .	Gullat dávjá olbmuid čuoččuheamen ahte leat joksan ollislaš dásseárvvu , ja ahte ii leat šat dárbu geavahit resurssaid dán bargosuorgái .
Internasjonalt har det siden 1960-tallet skjedd radikale forandringer i menn og kvinners rettigheter og muligheter .	1960-loguid rájes leat nissoniid ja albmáid vuoigatvuođat ja vejolašvuođat rievdan nannosit .
Formelt sett har kvinner og menn i Norge like rettigheter på de fleste områdene i dag , men fremdeles gjenstår det mye arbeid før reell likestilling er oppnådd .	Dál leat nissoniin ja albmáin Norggas formálalaččat seamma vuoigatvuođat eanaš surggiin , muhto lea ain ollu barggakeahttá duohta dásseárvvu joksamis .
Nye problemstillinger , som trenger nye løsninger , dukker stadig opp .	Dađistaga čuožžilit ođđa čuolmmat maidda ferte gávdnat ođđa čovdosiid .
Arbeidet med likestilling kan ses på som et omstillingsarbeid .	Dásseárvobarggu sáhttá atnit nuppástuhttinbargun .
Måtene vi er kvinner og menn på endres kontinuerlig , samtidig som vi fortsatt bærer med oss deler av det tradisjonelle kjønnsrollemønsteret .	Nissoniid ja albmáid láhttenvuogit rivdet álelassii , ja dasto mii doalvut viidáseappot árbevirolaš sohkabealrollamintariid osiid .
I arbeidet for likestilling mellom kvinner og menn , har nye rettigheter og muligheter for kvinner vært et sentralt tema .	Nissoniid ja albmáid gaskasaš dásseárvobarggus leat ođđa vuoigatvuođat ja vejolašvuođat nissoniidda leamaš guovddáš fáddán .
Arbeidet med likestilling kan dermed lett bli definert som en ren kvinnesak .	Danne lea bahá defineret dásseárvobarggu seaiva nissonáššin .
I den sammenheng er det viktig å minne om at spesielt kvinners rettigheter og muligheter har vært og er et nødvendig arbeidsfelt , nettopp for å oppnå det vi i dag kaller formell likestilling .	Dan oktavuođas lea deaŧalaš muittuhit ahte earenoamážit nissoniid vuoigatvuođaiguin ja vejolašvuođaiguin lea leamaš ja lea dárbu bargat nappo danin vai joksat dan maid dál gohčodit formálalaš dásseárvun .
Kvinneorganisasjonene har bidratt med et stort og viktig arbeid i denne sammenheng .	Nissonorganisašuvnnat leat leamaš mielde bargamin stuorra ja deaŧalaš barggu dán oktavuođas .
De siste årene har det også vært fokusert på mannens rettigheter i likestillingsarbeidet .	Maŋimuš jagiid leat maiddái álbmaid vuoigatvuođat čalmmustuvvon dásseárvobarggus .
Spesielt har det skjedd endringer innenfor familiepolitikken .	Dásseárvobarggu ferte atnit sektuvrraidgaskasaš politihkkasuorgin .
Samtidig er det ofte nødvendig med spesielle tiltak for å oppnå målene med likestillingsarbeidet .	Dasto lea dávjá dárbu earenoamáš doaibmabijuide go galgá joksat dásseárvobarggu mihttomeriid .
I det norske likestillingsarbeidet har strategien vært tredelt : Likebehandling i grunnleggende rettigheter og plikter , særskilte tiltak rettet mot ett av kjønnene for raskere å nå reell likestilling , og en kritisk gjennomgang av samfunnets organisering og ressursbruk .	Norgga dásseárvobarggu strategiija lea leamaš juhkkon golmma sadjái : Deatalaš vuoigatvuođain ja geatnegasvuođain dássásaš gieđahallan , earenoamáš doaimmat nuppi sohkabeali várás vai jođáneappot jovssašii duohta dásseárvvu , ja kritihkalaš árvvoštallan servodaga organiseremis ja resursageavaheamis .
For Sametinget er det viktig å utvikle en likestillingspolitikk ut i fra de rammer og forutsetninger som det samiske samfunn krever .	Sámediggái lea deaŧalaš oažžut áigái dásseárvopolitihka man rámman ja eaktun leat sámi servodaga gáibádusat .
Sametinget må både vurdere innsatsområder og tiltak i inneværende periode , og i et mer langsiktig perspektiv .	Sámediggi ferte árvvoštallat sihke dán áigodaga ja maid guhkit perspektiivva áŋgiruššansurggiid ja doaimmaid .
2.2 Samarbeid med aktører utenfor Sametinget	2.2 Ovttasbargu oasálaccaiguin Sámedikki olggobealde
Et godt samspill mellom Sametinget og omgivelsene vil gi gode resultater i arbeidet med å nå målsetningene i likestillingsarbeidet .	Buorre ovttasbargu Sámedikki ja birrasa gaskka attašii buriid bohtosiid dásseárvobarggu mihttomeriid joksamis .
Samiske institusjoner vil også være sentrale samarbeidsaktører .	Sámi ásahusat maid livčče guovddáš ovttasbargooasálaččat .
I tillegg vil kommuner , fylkeskommuner og sentrale myndigheter være samhandlingsaktører i forhold til Sametingets likestillingsarbeid .	Dasto livčče gielddat , fylkkagielddat ja guovddáš eiseválddit ovttasbargooassálaččat Sámedikki dásseárvobarggus .
I kommunal sammenheng har flere kommuner , spesielt i Indre - Finnmark , hatt egne kvinneprosjekter .	Gielddalaš dásis leat máŋgga gielddas , earenoamážit Sis-Finnmárkkus leamaš sierra nissonprošeavttat .
Nordland fylkeskommune har arbeidet med nettverksoppbygging blant kvinner i flere kommuner , og Finnmark fylkeskommune har gjennom flere år hatt et eget kvinnesekretariat .	Norlándda fylkkagielda lea bargan fierpmádathuksemiin máŋgga gieldda nissoniidda , ja Finnmárkku fylkkagielddas lea máŋga jagi leamaš sierra nissončállingoddi .
Erfaringer som er gjort i disse organene vil være viktige innspill i Sametingets satsing .	Dáid orgánaid vásihusat livčče deaŧalaččat Sámedikki áŋgiruššamis .
Sametinget vil også i kommende periode vektlegge arbeidet med likestilling og kvinnepolitiske spørsmål i samarbeidet med Sametingene i Finland og Sverige	Sámediggi áigu maiddái boahtte áigodagas deattuhit dásseárvo- ja nissonpolitihkalaš barggu ovttasbarggus Suoma ja Ruoŧa sámedikkiiguin .
Internasjonale samarbeidsaktører finner vi innenfor FN-systemet , i Barentssamarbeidet og i det arktiske samarbeidet .	Riikkaidgaskasaš ovttasbargooasálaččaid gávdnat ON-vuogádagas , Barentsovttasbarggus ja arktalaš ovttasbarggus .
2.3 Samisk kvinneprosjekt - et første steg på vegen	2.3 Sámi nissonprošeakta - vuosttaš lávki ovddasguvlui
Sametingets tre-årige kvinneprosjekt fra 1996 til 1999 kan ses på som et første steg på vegen i Sametingets arbeid med likestilling .	Sámedikki golmmajagi nissonprošeavtta 1996 rájes 1999 rádjai sáhttá atnit vuosttás lávkin Sámedikki dásseárvobarggus .
Målet for prosjektet har vært å ivareta samiske kvinners spesielle behov i samfunnsutviklingen .	Prošeavtta mihttomearrin lea leamaš gozihit sámi nissoniid earenoamáš dárbbuid servodatovdáneamis .
Prosjektet har vært organisert med en prosjektleder og en faglig referansegruppe .	Prošeakta lea leamaš organiserejuvvon prošeaktajođiheddjiin ja fágalaš referánsajoavkkuin .
Arbeidsmetodene til prosjektet har vært å ta initiativ , å veilede og å koordinere tiltak for å nå målet .	Prošeavtta bargovuogit leat leamaš vuolggahit áššiid , ráđiid addit ja heivehit doaimmaid oktii vai jovssašii mihttomeari .
Det har vært arbeidet etter tanken om en « dobbel strategi » , der både integrering og ekstraordinære tiltak har stått sentralt .	Barggu vuođđun lea leamaš « guovttegeardánis strategiija » jurdda , mas sihke integreren ja earenoamáš doaibmabijut leat leamaš guovddážis .
Fire innsatsområder har vært definert i prosjektperioden :	Prošeaktaáigodagas leat dát njeallja áŋgiruššansuorggi definerejuvvon :
- integrering av kvinneperspektivet i Sametingets arbeidsområder	- nissonperspektiivva integreren Sámedikki bargosurggiin
- gode vilkår for kvinner i samiske lokalsamfunn	- buorit eavttut sámi servodaga nissoniin
- flere kvinner inn på Sametinget	- eanet nissoniid Sámediggái
- det internasjonale ansvar .	- riikkaidgaskasaš ovddasvástádus
Å starte arbeidet med integrering av likestilling og kvinnepolitiske mål i Sametingets arbeidsfelt har vært et sentralt innsatsområde i prosjektperioden .	Prošeaktaáigodaga guovddáš áŋgiruššansuorgin lea leamaš álgit dásseárvo- ja nissonpolitihkalaš mihttomeriid integreret Sámedikki bargosurggiin .
Det gjelder fra små enkeltsaker til omfattende plandokumenter .	Dás lea sáhka smávva ovttaskas áššiin gitta viiddis plánačállosiid rádjai .
Som et resultat av dette er kvinner nå definert som hovedsatsningsområde i Handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder , og kvinner har en sentral plassering i Sametingsplanen 1998 - 2001 .	Boađusin dás leat nissonat dál definerejuvvon váldo áŋgiruššansuorgin Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplánas , ja nissoniin lea guovddáš sadji 1998 - 2001 Sámediggeplánas .
Det har i prosjektperioden vært gjennomført flere åpne informasjons- og høringsmøter for samiske kvinner .	Prošeaktaáigodagas leat lágiduvvon máŋga rabas diehtojuohkin- ja gulaskuddančoahkkima sámi nissoniidda .
Geografisk har kvinner i det sørsamiske området , og i samiske kyst- og fjordstrøk vært prioritert .	Eatnandieđalaččat leat máttasámeguovllu ja sámi riddo- ja vuotnaguovlluid nissonat leamaš prioriterejuvvon .
På disse møtene ble samiske kvinner definert som en sentral ressursgruppe i samiske lokalsamfunn .	Dáin čoahkkimiin definerejuvvojedje sámi nissonat sámi báikegottiid guovddáš resursajoavkun .
Samtlige av Sametingets underliggende fagråd har deltatt på disse møtene med egne foredrag rettet spesielt mot samiske kvinner .	Buot Sámedikki vuollásaš fágaráđit leat leamaš mielde dáin čoahkkimiin , ja leat doallan ságastallamiid earenoamážit sámi nissoniid várás .
Gode tiltak må institusjonaliseres , og det må arbeides mot permanente løsninger .	Buriid doaibmabijuid ferte institušonaliseret , ja mihttomearrin fertejit leat bissovaš čovdosat .
Dersom dette ikke skjer vil det være en fare for at positive effekter og kompetanse forsvinner ved avslutning av prosjektperioden .	Jos nu ii dáhpáhuva , de lea ballamis ahte gelbbolašvuohta ja buorit váikkuhusat jávket go prošeaktaáigodat lea nohkan .
Sametingets hovedmål og utfordringer	Sámedikki váldomihttomearri ja hástalusat
3.1 Hovedmål	3.1 Váldomihttomearri
Sametingets hovedmål i likestillingsarbeidet :	Sámedikki dásseárvobarggu váldomihttomearri :
Samiske kvinner og menn skal ha like rettigheter , plikter og muligheter på alle samfunnsområder	Sámi nissoniin ja albmáin galget leat seamma vuoigatvuođat , geatnegasvuođat ja vejolašvuođat buot servodatsurggiin .
Likestillings- og kvinnepolitiske målsetninger oppdateres og fornyes kontinuerlig , og det er derfor viktig at Sametinget ser på dette arbeidet i et prosessuelt perspektiv .	Dásseárvo- ja nissonpolitihkalaš mihttomearit ođasmahttojuvvojit geažos áiggi , ja danne lea deaŧalaš ahte Sámediggi atná dán barggu proseassabargun .
Strategien for å nå målet vil være todelt : Integrering av likestillings- og kvinneperspektiv i alle arbeidsområder til Sametinget , og utvikling av spesielle tiltak rettet mot samiske kvinner .	Strategiija mainna galggašii joksat dán mihttomeari lea juhkkon guovtti sadjái : Nisson- ja dásseárvoperspektiivva integreren buot Sámedikki bargosurggiin , ja earenoamáš doaibmabijuid ovddideapmi sámi nissoniid várás .
3.2 Utfordringer	3.2 Hástalusat
3.2.1 Sterke samiske lokalsamfunn	3.2.1 Nana sámi servodagat
Unge kvinner flytter ut og kommer i liten grad tilbake for å etablere seg i små samiske lokalsamfunn .	Nuorra nissonat fárrejit eret , eaige gallis boađe ruovttoluotta smávva sámi báikegottiin ássat .
En stor gruppe samiske kvinner tar i dag høyere utdanning , men også denne gruppen har vanskeligheter med å finne arbeidsplasser i samiske lokalsamfunn .	Vuođđoealáhusain barget unnán nissonat , ja orru leamen nu ahte sámi ealáhusain , earret duojis , ii leat atnu nissoniidda .
Situasjonen er imidlertid også vanskelig for en del unge menn i store deler av de samiske områdene .	Dál váldet ollu sámi nissonat alit oahpu , muhto maiddái dán jovkui lea váttis gávdnat bargosajiid sámi báikegottiin .
Dette skyldes at samisk ungdom generelt har begrenset mulighet til å etablere seg i de tradisjonelle samiske primærnæringene .	Sivvan dása lea go sámi nuorain leat oppalaččat unnán vejolašvuođat bargat árbevirolaš sámi vuođđoealáhusain .
I tillegg ser det ut til at samiske gutter i mindre grad enn jenter tar høyere utdanning .	Dasto orru leamen nu ahte sámegánddat eai váldde alit oahpu nu ollu go sámenieiddat dahket .
Det vil derfor være viktig å arbeide for tiltak for å stimulere til utdanning blant unge menn , samt bedre vilkårene i primærnæringene med tanke på god tilgjengelighet for både unge kvinner og menn .	Danne lea deaŧalaš oažžut áigái doaibmabijuid mat movttidahtášedje nuorra albmáid oahpu váldit , ja buoridit vuođđoealáhusaid eavttuid dainna áigumušain ahte rahpat vejolašvuođaid sihke nuorra nissoniidda ja albmáide .
Sterke og levende samfunn med stabil bosetting og allsidig næringsliv er en definert målsetting for Sametinget .	Nana ja ealli sámi servodagat bissovaš ássamiin ja máŋggabealálaš ealáhusaiguin lea Sámedikki definerejuvvon mihttomearrin .
Sametingets kultur- og næringspolitikk har satt fokus på samiske lokalsamfunn .	Sámedikki kultur- ja ealáhuspolitihkas leat sámi báikegottit guovddážis .
Kvinner og menn må sikres like muligheter til å ta del i de goder som blant annet Sametinget er ansvarlig for fordelingen av .	Nissoniidda ja albmáide ferte sihkkarastit seammalágan vejolašvuođaid oažžut oasi dain buriin main earret eará Sámedikkis lea ovddasvástádus juogadit .
For å styrke samiske lokalsamfunn , er det nødvendig å se på faktorer som er viktige for at kvinner blir boende .	Go galgá nannet sámi báikegottiid , de ferte guorahallat makkár bealit leat deaŧalaččat vai nissonat bisánivčče .
Det er derfor viktig å se på kriteriene for å motta støtte til næringsaktiviteter , slik at disse i større grad tilpasses kvinnenes behov .	Danne lea deaŧalaš geahčadit eavttuid mat leat biddjon ealáhusdoarjaga oažžumii , vai dát buorebut heivehuvvošedje nissoniid dárbbuide .
Kvinners livsvilkår dreier seg både om materielle og immaterielle forhold .	Nissonolbmuid eallineavttuin lea sáhka sihke ávnnaslaš ja eahpeávnnaslaš beliin .
Det immaterielle kan formuleres som kvinners muligheter til å påvirke sin egen livssituasjon gjennom å sette egne standarder for hva som defineres som normalt .	Eahpeávnnaslaš beliid sáhttá čilget nissonolbmuid vejolašvuuohtan váikkuhit iežaset eallindili mearrideami bokte dásiid dasa mii definerejuvvo dábálažžan .
Kvinner etterspør mer enn en arbeidsplass for å bosette seg i samiske områder .	Nissonolbmuide eai leat dušše bargosajit deaŧalaččat go galggašedje ássat sámi guovlluide .
Barnehageplass , en god grunnskole , muligheter for egenutvikling og servicetilbud er generell infrastruktur av vesentlig betydning .	Mánáidgárdesajit , buorre vuođđoskuvla , vejolašvuođat iežaset ovddidit ja bálvalusfálaldagat gullet oppalaš infrastruktuvrii mas lea stuorra mearkkašupmi .
Det er derfor en utfordring for Sametinget å se helhetlig på sin innsats innenfor sektorer som språk , utdanning , kultur , kulturminner og næringsvirksomhet .	Danne lea hástalussan Sámediggái ollislaččat geahčadit iežas áŋgiruššama giella- , oahpahus- , kultur- , kulturmuito- ja ealáhussuorggis .
Innen næringspolitikken har Sametinget et særskilt ansvar for utviklingen av duodji .	Ealáhuspolitihkas lea Sámedikkis earenoamáš ovddasvástádus duoji ovddideamis .
Duodji er en sentral samisk kulturfaktor og næring , med et betydelig potensiale for utvikling .	Duodji lea guovddáš sámi kulturbealli ja ealáhus mas leat stuorra ovdánanvejolašvuođat .
I forhold til ulike næringskombinasjoner bør man se på tradisjonelle næringer i nye kombinasjoner .	Lotnolasealáhusaid oktavuođas galggašii geačadit mo árbevirolaš ealáhusaid sáhtášii kombineret .
Det ser også ut til at kombinasjonen duodji og annen virksomhet er spesielt heldig sett ut i fra kvinners ståsted .	Orru maid nu ahte duodji lotnolassii eará doaimmain heive hui vuohkkasit nissonolbmuide .
Sametinget ser behovet for å styrke den finansielle siden for kvinnelige etablerere og næringsutøvere .	Sámediggi oaidná dárbun nannet ruđalaš beali nissonolbmuid várás geat álggahit fitnodagaid ja geat barget ealáhusain .
Etablering av nettverkskredittordninger / kvinnebank kan være en løsning .	Fierpmádatvealggásortnega / nissonbáŋkku ásaheapmi soaittášii okta čoavddus .
Både innenfor jordbruk , reindrift og fiske er det viktig med egne rekrutteringstiltak rettet mot kvinner .	Sihke eanadoalus , boazodoalus ja guolástusas lea deaŧalaš álggahit sierra rekruterendoaibmabijui nissonolbmuide .
I tillegg til de tradisjonelle primærnæringene er næringslivet i de samiske områdene preget av en stor andel av offentlige arbeidsplasser .	Lassin árbevirolaš vuođđoealáhusaide leat sámi guovlluin ollu almmolaš bargosajit . Ollu sámi nissonat barget dál maiddái bálvalussektuvrras , juogo priváhta dahje almmolaš doaimmas .
Det er viktig at rammebetingelser og støtteordninger tilpasses slike etableringer .	Lea deaŧalaš heivehit rámmaeavttuid ja doarjjaortnegiid dákkár álggahemiide .
I strategisk næringsplan som Sametinget ventelig vil vedta i løpet av 1999 , vil disse problemstillingene være sentrale .	Strategalaš ealáhusplánas maid Sámediggi vuordimis šaddá mearridit ovdal 1999 loahpa , galget dát čuolmmat leat guovddážin .
Et nytt tverrsektorielt plandokument er Handlingsplanen for samiske kyst og fjordområder .	Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána lea ođđa sektuvrraidgaskasaš plána .
Etter rulleringen av planen , som ble foretatt i Sametingets plenum 22. - 25. september 1998 , ble kvinner definert som hovedsatsningsområde .	Maŋŋá go Sámedikki dievasčoahkkin čakčamánu 22. - 25. b. 1998 ođasmahtii plána , definerejuvvojedje nissonat váldoáŋgiruššansuorgin .
Sametinget har også satt igang arbeidet med å lage en egen Handlingsplan for det sørsamiske området .	Sámediggi lea maid bidjan johtui máttasámi guovllu doaibmaplánabarggu .
Her vil innsatsområder og tiltak som spesielt ivaretar sørsamiske kvinners interesser være en sentral utfordring .	Dán barggus leat áŋgiruššansuorggit ja doaibmabijut mat earenoamážit vuhtiiváldet máttasámi nissoniid beroštumiid , guovddáš hástalussan .
Et nytt arbeidsfelt for Sametinget i denne perioden er helse- og sosialspørsmål .	Dán áigodagas leat dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit ođđa bargosuorgin Sámediggái .
For kvinner innenfor primærnæringene vil spørsmål knyttet til lønn , pensjon , svangerskap , sykelønns- og trygdeordninger være sentrale .	Nissoniidda geat barget vuođđoealáhusain leat áššit mat gusket bálkái , penšuvdnii , áhpehisvuhtii ja buozanvuođabálká- ja oadjoortnegiidda deaŧalaččat .
Fra unge kvinner , spesielt i det lulesamiske området , er forebyggende helsetiltak satt på dagsordenen .	Nuorra nissonat , earenoamážit julevsámi guovllus , leat bargagoahtán eastadeaddji dearvvasvuođadoaibmabijuiguin .
Kvinnekraftsenteret i Tysfjord er en ny og spennende måte å tilnærme seg den forebyggende siden av helsearbeidet på .	Divttasvuona nissonguovddáš « Kvinnekraftsenteret » lea ođđa ja miellagiddevaš vuohki dearvvasvuođabarggu eastadanbeali lahkoneamis .
Fra kvinner i det sørsamiske området er også miljøspørsmål knyttet opp mot helse , og det er etterlyst forskning på eventuelle langtidsettervirkninger etter Tjernobylulykka som spesielt rammet det sørsamiske området .	Máttasámi guovllu nissonat leat čatnan maiddái birasgažaldagaid dearvvasvuhtii , ja leat ohcalan dutkama mii čájehivččii vejolaš guhkesáiggeváikkuhusaid maŋŋá Tjernobyllihkohisvuođa mii earenoamážit guoskkai máttasámi guvlui .
Barn- og ungdomsspørsmål er også et nytt arbeidsfelt i Sametinget .	Mánáid- ja nuoraidáššit maid leat ođđa bargosuorgin Sámediggái .
Innen samisk kunnskapsoppbygging er det mangel på oppsamlet data og statistisk materiale om samiske samfunnsforhold .	Sámi máhtolašvuođahuksemis váilot čohkkejuvvon dieđut ja statistalaš ávdnasat sámi servodatdiliid birra .
Det er behov for en intensiv innsamling av grunndata om samisk kultur .	Lea dárbu intensiivvalaččat čohkket vuođđodieđuid sámi kultuvrra birra .
Det er også pekt på at vi mangler tilstrekkelig data og kunnskap om situasjonen til samiske kvinner og menn , og om kjønnsroller i det samiske samfunn .	Lea maid čujuhuvvon ahte mis váilot doarvái dieđut ja máhttu sámi nissoniid ja albmáid dili birra , ja sámi servodaga sohkabealrollaid birra .
Sametinget har pekt på at det må gjennomføres et 10-årsprogram for oppbygging og utvikling av samisk forskning .	Sámediggi lea čujuhan ahte ferte álggahuvvot 10-jagi prográmma sámi dutkama huksema ja ovddideami várás .
Innen forskningen generelt og 10-års programmet spesielt må kjønnsperspektivet vektlegges .	Sohkabealperspektiivva galgá deattuhit dutkamis oppalaččat ja 10-jagi prográmmas earenoamážit .
3.2.2 Samarbeid med sametingene i Finland og Sverige , samt internasjonalt samarbeid	3.2.2 Ovttasbargu Suoma ja Ruoŧa sámedikkiiguin , ja riikkaidgaskasaš ovttasbargu
På den internasjonale urfolksarenaen er det også viktig med oppdatering og utvikling av kvinnepolitiske mål .	Maiddái riikkaidgaskasaš eamiálbmotoktavuođas lea deaŧalaš ođasmahttit ja ovddidit nissonpolitihkalaš mihttomeriid .
I regi av FN bør det utvikles flere tiltak for urfolkskvinner innenfor rammen av urfolkstiåret .	Eamiálbmotlogijagi rámma siskkobealde galggašii ON olis oažžut áigái eanet doaibmabijuid nissonolbmuide .
Samtidig er det viktig at flere kvinner har innflytelse på utformingen av den internasjonale politikken generelt , og den internasjonale urfolkspolitikken spesielt .	Dasto lea maid deaŧalaš ahte eanet nissonat leat mielde váikkuheamen riikkaidgaskassaš politihka hábmema oppalaččat ja riikkaidgaskasaš eamiálbmotpolitihka earenoamážit .
Målet er å aktivere , øke og ivareta urfolkskvinners mulighet til å delta i politiske beslutningsprosesser .	Mihttomearrin lea aktiveret , buoridit ja vuhtiiváldit eamiálbmotnissoniid vejolašvuođaid searvat politihkalaš mearrádusproseassaide .
Sametinget bør fortsatt satse på tiltak for urfolkskvinner gjennom Barentssamarbeidet , samt gjennom Arktisk Råd .	Sámediggi berre ain bidjat searaid doaibmabijuide eamiálbmotnissoniidda Barentsovttasbarggu bokte , ja Arktalaš Ráđi bokte .
3.2.3 Sametingets interne utfordringer	3.2.3 Sámedikki siskkáldas hástalusat
Av interne problemstillinger er den dramatisk lave kvinneandelen blant de politisk valgte representantene i Sametinget mest iøyenfallende .	Siskkáldas áššiin lea eanemus čalbmaičuohci go lea nu vuollegis nissoniidlohku Sámedikki politihkalaččat válljejuvvon áirasiid gaskka .
Kun 11 av 39 representanter er kvinner .	39 áirasis leat dušše 11 nissona .
Ved sametingsvalget i 1997 sank andelen kvinner , og Sametinget har i dag en kvinneandel på 28,2% .	1997 sámediggeválggain gahčai nissoniidlohku , ja Sámedikki nissoniidlohku lea dál 28,2% .
Samtidig er det dokumentert at kvinnerepresentasjon må være over et visst nivå for å sikre gjennomslagskraft for kjønnsspesifikke synspunkter og verdier .	Lea duođaštuvvon ahte fertejit leat vissis meare nissonovddasteaddjit ovdal go bastet váikkuhit orgána sohkabealálaš oainnuid ja árvvuid .
30% ser ut til å være en kritisk minimumsgrense .	30% orru leamen krihtihkalaš vuolimusrádji .
Sametinget legger også vekt på å skape tilfredsstillende arbeidsvilkår for de kvinnelige representantene .	Sámedikki mielas lea maid deaŧalaš ráhkadit dohkálaš bargoeavttuid nissonáirasiidda .
På veg mot målet om full integrering av likestilling i politikkutformingen er integrering av kvinnesatsing et sentralt poeng .	Áigumušas joksat dakkár mihttomeari mas dásseárvu lea ollásit integrerejuvvon politihkkahápmemis , lea nissonáŋgiruššama integreren guovddážis .
Målet er at dette blir en del av helheten , og ikke skaper en ny sektor .	Mihttomearrin lea dahkat dásseárvobarggu oassin ollisvuođas , iige ráhkadit sierra sektuvrra .
Det betyr at en må sette i fokus og stille spørsmål ved likheter og ulikheter i menns og kvinners prioriteringer .	Dat mearkkaša ahte ferte bidjat guovddážii ja guorahallat nissoniid ja albmáid seammalágan ja guovttelágan priioriteremiid .
Slik kan en avdekke behov for å justere innsatsområder og tydeliggjøre behov for særskilte tiltak som kan bidra til langsiktig integrering .	Dát čájehivččii goas lea dárbu rievdadit áŋgiruššansurggiid ja čilgešii earenoamáš doaibmabidjodárbbuid mat sáhtášedje váikkuhit guhkesáiggi integrerema .
Kvinners verdier og prioriteringer må vektlegges , verdsettes og integreres i Sametingets politikk ut fra rettferdighet , og et helhetssyn til gode for det samiske samfunnet .	Nissoniid árvvuid ja prioriteremiid ferte deattuhit , árvvus atnit ja integreret Sámedikki politihkas vánhurskkisvuođa ja ollislaš oainnu vuođul buorrin sámi servodahkii .
Det vil være nyttig med en kjønnskonsekvensanalyse av alle planlagte tiltak .	Livččii ávkkálaš suokkardit buot plánejuvvon doaimmaid sohkabealváikkuhusaid .
Sametinget bør produsere statistikker som synliggjør hvordan kvinner tilgodeses i de støtteordninger Sametinget forvalter , og slik at denne kunnskapen kan vurderes i planleggingen .	Sámediggi galggašii buvttadit statistihkaid mat oainnusin dagašedje man ollu nissonat leat ožžon dain doarjagiin maid Sámediggi hálddaša , vai dáid dieđuid sáhtášii árvvoštallat plánemis .
For Sametinget er det derfor viktig at kvinnepolitiske målsettinger oppdateres og fornyes kontinuerlig , og at arbeidet gis innhold og status .	Danne lea Sámediggái deaŧalaš álelassii ođasmahttit nissonpolitihkalaš mihttomeriid , ja addit bargui sisdoalu ja árvvu .
Det må derfor sikres kontinuitet i integrering av likestilling og kvinneperspektiv på alle saksområder i Sametinget .	Danne ferte buot Sámedikki áššesurggiin sihkkarastit kontinuitehta dásseárvvu ja nissonperspektiivva integreremis .
Spesielt er dette viktig i plan- og budsjettarbeid .	Earenoamážit plána- ja bušeahttabarggus lea deaŧalaš dán dahkat .
Arbeidet med likestilling og kvinnespørsmål krever en fast administrativ forankring på ledelsesnivå .	Lea dárbu ahte dásseárvo- ja nissonáššiid bargu hálddahuslaččat gullá jođiheaddjidássái .
Sametinget bør sikre en god kvinneandel blant ledende stillinger .	Sámediggi galggašii sihkkarastit ahte jođiheaddjivirggin leat govttolaš meare nissonat .
I dag er det en stor overvekt av menn i ledende stillinger i Sametingets administrasjon .	Dál leat ollu eanet albmát go nissonat Sámedikki hálddahusa jođiheaddjivirggiin .
Av sju ledere er kun to kvinner .	Čieža jodiheaddjis leat dušše guokte nissona .
Sametinget må derfor legge vekt på rekruttering av kvinner til ledende stillinger , noe som må nedfelles i Sametingets personalplan .	Danne ferte Sámediggi atnit deaŧalažžan rekruteret nissoniid jođiheaddjivirggiide , ja dán ferte bidjat Sámedikki bargiidplánii .
Samtidig er det viktig at det finnes tilstrekkelig med administrative ressurser til å ivareta kontinuiteten i arbeidet med integrering av likestilling og kvinnesatsning .	Dasto lea maid deaŧalaš ahte leat doarvái hálddahuslaš resurssat mat vuhtiiválddášedje kontinuitehta dásseárvvu ja nissonáŋgiruššama integrerenbarggus .
Erfaringer fra andre organer viser at god oppfølging , og gode resultater i dette arbeidet , oppnås gjennom at det er etablert egne stillinger .	Eará orgánaid vásihusat čájehit ahte joksá buori čuovvoleami ja buriid bohtosiid go leat ásahuvvon sierra virggit .
I Sametingets administrasjon kan det vurderes nye stillinger både ved Sametingets hovedadministrasjon og i tilknytning til Sametingets underliggende råd .	Sámedikki hálddahusas sáhtášii árvvoštallat ásahit ođđa virggiid sihke Sámedikki váldohálddahussii ja Sámedikki vuollásaš ráđiide .
Dersom Sametinget velger å opprette egne stillinger på dette arbeidsfeltet , er det viktig at slike stillinger gis status og innhold .	Jos Sámediggi vállje ásahit sierra virggiid dán áššesuorgái , de lea deaŧalaš addit dáidda virggiide árvvu ja sisdoalu .
4 . Innsatsområder , mål og tiltak for 1999 - 2001	4. 1999 - 2001 áŋgiruššansuorggit , mihttomearit ja doaibmabijut
Som innsatsområder for perioden 1999 - 2001 velger Sametinget ut følgende :	Sámediggi vállje čuovvovaš áŋgiruššansurggiid 1999 - 2001 áigodahkii :
Kvinner som hovedsatsingsområde i Sametingets virksomhet	Nissonat váldoáŋgiruššansuorgin Sámedikki doaimmas
Flere kvinner inn i Sametinget	Eanet nissoniid Sámediggái
Styrke samiske kvinners status i offentlig sammenheng nasjonalt og internasjonalt	Sámi nissoniid árvvu nannet našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš almmolaš oktavuođain
Fokus på kvinners rolle som kulturbærere og verdiskapere i samiske lokalsamfunn	Nissoniid sadji sámi báikegottiid kulturseailluheaddjin ja árvoduojárin guovddážis
4.1 Innsatsområde 1 : Kvinner som hovedsatsingsområde i Sametingets virksomhet	4.1 Áŋgiruššansuorgi 1 : Nissonat váldoáŋgiruššansuorgin Sámedikki doaimmas
Bakgrunnen for dette innsatsområdet er at Sametinget ønsker å sikre at arbeid med likestilling og kvinnesatsing skal ha en sentral plassering på dagsordenen .	Duogážin dán áŋgiruššansuorgái lea ahte Sámediggi háliida sihkkarastit dásseárvui ja nissonáŋgiruššamii guovddáš saji dikki barggus .
Gjennom prosjektperioden til Samisk kvinneprosjekt har Sametinget erfart at spørsmål knyttet til likestilling krever god og kontinuerlig oppdatering .	Sámedikki nissonprošeavtta prošeaktaáigodagas lea Sámediggi vásihan ahte gažaldagaid mat gusket dásseárvui ferte álelassii ja vuđolaččat čuovvut .
Videre er det viktig at Sametinget integrerer likestillingsarbeidet i hele sin virksomhet , og derfor må også de økonomiske virkemidler gjenspeile dette .	Dasto lea deaŧalaš Sámediggái integreret dásseárvobarggu olles doaibmasis , ja danne ferte dát oidnot maiddái ekonomalaš váikkuhangaskaomiin .
Delmål 1 : Kvinner som hovedsatsingsområde i Sametingets virksomhet	Oassemihttomearri 1 : Nissonat váldoáŋgiruššansuorgin Sámedikki doaimmas
Sametinget vil :	Sámediggi dáhttu :
etablere tilstrekkelige administrative ressurser i Sametingets administrasjon	- oažžut doarvái hálddahuslaš resurssaid Sámedikki hálddahussii
gi en årlig politisk redegjørelse fra sametingsrådet til Sametingets plenum om arbeidet med likestilling og kjønnsrelaterte spørsmål , samt rullering av Handlingsplan for likestilling i hver periode	- Sámediggeráđđi ovddida jahkásaččat Sámedikki dievasčoahkkimii politihkalaš čilgehusa dásseárvobarggu ja sohkabealguoskevaš áššiid birra , ja Dásseárvodoaibmaplána ođasmahttojuvvo juohke áigodagas .
definere kvinner som satsingsområde i de årlige virksomhetsplanene i Sametingets underliggende råd og tingets støtteordninger , og ha jevnlig informasjon spesielt for kvinner	- defineret nissoniid áŋgiruššansuorgin Sámedikki vuollásaš ráđiid jahkásaš doaibmaplánain ja dikki doarjjaortnegiin , ja jeavddalaččat juohkit dieđuid earenoamážit nissoniidda
4.2 Innsatsområde 2 : Flere kvinner inn på Sametinget	4.2 Áŋgiruššansuorgi 2 : Eanet nissoniid Sámediggái
Bakgrunnen for dette innsatsområdet er det faktum at kvinnerepresentasjonen må være over et visst nivå for å sikre gjennomslagskraft for kjønnsspesifikke synspunkter og verdier .	Duogážin dán áŋgiruššansuorgái leat dieđut mat čájehit ahte fertejit leat vissis meare nissonovddasteaddjit ovdal go bastet váikkuhit orgána sohkabealalaš oainnuid ja árvvuid .
Sametinget har i dag en kvinneandel på 28,2% .	Sámedikki nissoniidlohku lea dál 28,2% .
Sametinget er det høyeste organ for det samiske folk , der de viktigste beslutningene tas i saker som angår samene .	Sámediggi lea sápmelaččaid bajimuš orgána gos mearriduvvojit deaŧaleamos áššit mat gusket sápmelaččaide .
I et slikt organ er det helt avgjørende at kvinneandelen er på et tilfredstillende nivå .	Lea deaŧalaš ahte nissoniidlohku dákkár orgánas lea dohkálaš .
Delmål 2 : Jevn kjønnsfordeling blant Sametingets representanter	Oassemihttomearri 2 : Dássásaš sohkabealjuogadeapmi Sámedikki áirasiid gaskkas
Sametinget vil :	Sámediggi dáhttu :
evaluere valgordningen , og vurdere om valgreglene bør endres slik at kvinner sikres en større andel av mandatene i Sametinget	- evalueret válgaortnega , ja árvvoštallat galggašii go válganjuolggadusaid rievdadit nu ahte nissoniidda sihkkarastošii stuorát oassi Sámedikki mandáhtain
motivere organisasjoner , partier og grupperinger som stiller lister til sametingsvalg til å rekruttere kvinner og å nominere kvinner på sikre plasser	- movttiidahttit organisašuvnnaid , belodagaid ja joavkkuid mat bidjet listtuid sámediggeválgii , rekruteret ja nomineret nissoniid sihkkaris sajiide
tilrettelegge for at småbarnsforeldre kan delta i Sametingets politiske arbeid	- láhčit smávamánnaolbmuide vejolašvuođa searvat Sámedikki politihkalaš bargui
4.3 Innsatsområde 3 : Styrke samiske kvinners status i offentlig sammenheng nasjonalt og internasjonalt	4.3 Áŋgiruššansuorgi 3 : Sámi nissoniid árvvu nannet našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš almmolaš oktavuođas
Delmål 3 : Lik status for samiske kvinner og menn i offentlig sammenheng nasjonalt og internasjonalt	Oassemihttomearri 3 : Sámi nissoniin ja albmáin seamma árvu našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš almmolaš oktavuođain
Sametinget vil :	Sámediggi dáhttu :
sammen med sentrale myndigheter sette på dagsorden spørsmålet om hvordan samiske kvinner kan få styrket sin stilling i likestillingspolitisk virksomhet nasjonalt og internasjonalt .	- ovttas guovddáš eiseválddiiguin geahčadit mo sámi nissoniid dásseárvopolitihkalaš sadji našuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat sáhtášii nannejuvvot - nannet dásseárvoovttasbarggu Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámedikkiid gaskka
styrke samarbeidet om likestillingsspørsmål mellom sametingene i Norge , Sverige og	- leat mielde oažžumin áigái oktasaš seminára dásseárvogažaldagaid birra Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámedikkiide
bidra til etablering av nettverk og flere tiltak for urfolkskvinner i regi av FNs urfolkstiår , samt å satse på urfolkskvinner gjennom Barentssamarbeidet og Arktisk råd	- leat mielde oažžumin áigái fierpmádaga ja eará doaibmabijuid eamiálbmotnissoniidda ON:a eamiálbmotlogijagi olis , ja nannet áŋgiruššama eamiálbmotnissoniid guovdu Barentsovttasbarggu ja Arktalaš Ráđi bokte
4.4 Innsatsområde 4 : Fokus på kvinners rolle som kulturbærere og verdiskapere i samiske lokalsamfunn	4.4 Áŋgiruššansuorgi 4 : Nissoniid sadji sámi báikegottiid kulturseailluheaddjin ja árvoduojárin guovddážis
Bakgrunnen for dette innsatsområdet er at det i de samiske lokalsamfunn er i ferd med å utvikle seg et kvinneunderskudd .	Duogážin dán áŋgiruššamii lea go sámi báikegottin leat šaddagoahtán unnit nissonat go albmát .
Utfordringen for Sametinget ligger derfor i å utvikle faktorer som gjør det mulig for kvinner å bosette seg i samiske områder .	Sámedikki hástalussan lea danne oažžut áigái beliid mat dagašedje vejolažžan nissoniidda ássat sámi guovlluin .
I forbindelse med utvikling av nye arbeidsplasser for kvinner er det viktig å se samisk språk , kultur og næringsvirksomhet i sammenheng .	Ođđa bargosajiid ásaheami oktavuođas nissoniidda lea deaŧalaš árvvoštallat sámi giela , kultuvrra ja ealáhusdoaimmaid ovttas .
Det er pekt på at vi mangler data på dette området , og at det er behov for forsknings- og utredning innenfor feltet .	Lea čujuhuvvon ahte váilot dieđut dáid áššiin , ja ahte lea dárbu dutkat ja čielggadit daid .
Delmål 4 : Gode vilkår for likestilling i samiske lokalsamfunn	Oassemihttomearri 4 : Buorit dásseárvoeavttut sámi báikegottiin .
Sametinget vil :	Sámediggi dáhttu :
initiere til å kartlegge og synliggjøre kvinners økonomiske , kunnskapsmessige og kulturelle ressurser og verdiskaping	- initieret nissoniid ekonomalaš , máhtolaš ja kultuvrralaš resurssaid ja árvoduddjoma kártema ja oainnusindahkama
initiere et eget forskningsprogram på fagområdet likestilling og kvinnesatsing i det samiske samfunnet	- initieret sierra dutkanprográmma sámi servodaga dásseárvo-ja nissonáŋgiruššansuorggis
bidra til at likestillingsperspektivet og problemstillinger som gjelder ulikheter i gutters og jenters opplæring i barnehage og grunnskole blir integrert .	- leat mielde integrereheamen mánáidgárdái ja vuođđoskuvlii čuolmmaid mat gusket gánddaid ja nieiddaid guovttelágan oahpaheapmái
Delmål 5 : Menneskeverd , positive holdninger og det samiske samfunnets verdier i sentum i samiske lokalsamfunn	Oassemihttomearri 5 : Olmmošárvu , positiivvalaš guottut ja sámi servodaga kultuvrralaš árvvut guovddážin sámi báikegottiin
I forbindelse med åpnere grenser mot øst , opplever noen samiske lokalsamfunn utstrakt prostitusjonsvirksomhet .	Rahpaset rájiid oktavuođas nuorttasguvlui , muhtun sámi báikegottit muosáhit viiddis prostitušuvdnadoaimma .
Dette har innvirkning på holdninger og verdier i familien og lokalsamfunnet .	Nissonat ja mánát gullet dan jovkui mat dákkár oktavuođas dávjá gillájjit .
Dette rammer også russiske statsborgere som har bosatt seg på norsk side , og deres familier .	Dát guoská maid ruošša stáhtaássiide ja sin bearrašiidda , geat leat ásaiduvvan norggabeallai .
Utfordringen for Sametinget er å ta opp prostitusjon i sin fulle bredde og medvirke til at dette opphører .	Sámedikki hástalussan lea bargagoahtit prostitušuvnna vuostá buot sajiin gos gávdno , ja leat mielde bisseheamen dan .
Sametinget vil :	Sámediggi dáhttu :
initiere til at overordnede myndigheter iverksetter tiltak for å stoppe prostitusjonen .	- initieret guovddáš eiseválddiide bidjat johtui doaibmabijuid mat bissehivčče prostitušuvnna
bidra til at holdningsskapende arbeid iverksettes .	- leat mielde oažžumin áigái doaimmaid mat hábmejit olbmuid guottuid
Økonomiske og administrative konsekvenser	Ekonomálaš ja hálddahuslaš váikkuhusat
Innsatsområdene for perioden 1998 - 2001 medfører konsekvenser både av økonomisk og administrativ art. Økonomiaspektet søkes ivaretatt i de årlige budsjettprosessene , og de fleste forslag til tiltak tilpasses Sametingets ordinære støtteordninger .	1998 - 2001 áigodaga áŋgiruššansuorggit ja doaimmat dagahit sihke ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid . Áigumuš lea gozihit ekonomiijabeali jahkásaaš bušeahttaproseassain , ja eanaš doaibmabidjoeavttuhusaid heivehit Sámedikki dábálaš doarjjaortnegiidda .
Det ligger imidlertid en administrativ utfordring i å implementere likestillingsperspektivet og å definere kvinner som satsningsområde i Sametingets virksomhetsplaner , tilskuddsordninger og støttepraksis .	Dattetge lea hálddahuslaš hástalussan ovttastahttit dásseárvoperspektiivva ja defineret nissoniid áŋgiruššansuorgin Sámedikki doaibmaplánain , doarjjaortnegiin ja doarjjageavahusas .
Sjøl om arbeidet med likestillings- og kvinnespørsmål er et ansvar som må forankres på ledelsesnivå , vil det også være nødvendig å sette av tilstrekkelige administrative ressurser i Sametingets administrasjon .	Vaikke vel dásseárvo- ja nissonáššiid bargu leage ovddasvástádus maid ferte bidjat jođiheaddjidássái , de lea dárbu bidjat maiddái doarvái hálddahuslaš resurssaid Sámedikki hálddahusas .
Alle innsatsområdene som er definert i planen krever en koordinert og målrettet innsats av hele sametingssystemet .	Buot áŋgiruššansuorggit mat plánas leat definerejuvvon , gáibidit olles sámediggevuogádagas koordinerejuvvon ja ulbmildiđolaš áŋgiruššama .
Hovedansvaret for arbeidet vil ligge hos Sametingets hovedadministrasjon som vil måtte inneha en koordinerende rolle .	Váldoovddasvástádus ferte biddjot Sámedikki váldohálddahussii mii maid ferte koordineret dán barggu .
Merknad 1 , SVFs sametingsgruppe v / Roger Pedersen	Mearkkašupmi 1 , Sámi Válgalihtu sámediggejoavkku Roger Pedersen :
Sametinget behandler handlingsplan for likestilling i Sametingets plenum , etter at den har vært på høring .	Sámediggi meannuda dásseárvodoaibmaplána Sámedikki dievasčoahkkimis , maŋŋil go dat lea leamaš gulaskuddamis .
Innholdet i handlingsplanen bærer preg av tidligere tanker på et felt som er under endring - og som har påvirket forholdet mellom kvinner og menn .	Doaibmaplána sisdoalus vuhttojit ovddeš jurdagat dakkár suorggis mii lea nuppástuvvamin – ja mii lea váikkuhan nissonolbmuid ja albmáid gaskavuođaid .
SVF`s sametingsgruppe hevdet i plenum i høst at Sametingets likestillingsplan er mer en kvinneplan enn en likestillingsplan , noe den fortsatt er .	SVL sámediggejoavku čuoččuhii mannan čavčča dievasčoahkkimis Sámedikki dásse-árvoplána leat eanet nissonolbmoplánan go dásseárvoplánan , ja nu dat lea ain .
Dette ønsker vi å gjøre forandringer på .	Dása dáhttut rievdadusaid .
SVF`s sametingsgruppe mener handlingsplanen mer må ta høyde for de samfunnsmessige / strukturelle endringer som skjer i Sápmi , og satse mer på et likeverdsperspektiv som innebærer tiltak for begge kjønn .	SVL sámediggejoavku oaivvilda ahte doaibmaplána ferte eanet vuhtiiváldit servodatlaš / struktuvrralaš rievdadusaid mat dáhpáhuvvet Sámis , ja eanet áŋgiruššat ovttadássásašvuođaperspektiivva ovdii , mii sisttisdoallá doaibmabijuid guktuid sohkabeliide .
Sametinget skal ha ros for at de tar likestilling alvorlig .	Rámidat Sámedikki go duođasin váldá dásseárvvu .
Det er viktig med en bevisstgjøring om at samepolitikk også innebærer integrering av kvinneperspektivet og kvinnetiltak .	Lea dehálaš dahkat dihtomielalažžan das ahte sámepolitihkka maiddái mielddisbuktá integreret nissonperspektiivva ja nissondoaibmabijuid .
Men situasjonen i Sápmi er at kvinner velger å forlate hjemstedet for å ta seg høyere utdannelse i motsetning til mange menn som blir boende på hjemstedet .	Muhto dilálašvuohta Sámis lea ahte nissonolbmot válljejit guođđit ruovttubáikki váldit alit oahpu , albmáid ektui geat báhcet orrut ruovttubáikkis .
Det er en utvikling som er i ferd med å utarme mange samiske utkantstrøk for yngre kvinner .	Dát ovdáneapmi lea goarideamen máŋga sámi boaittobealguovllu go nuorat nissonolbmut jávket .
Mangel på arbeidsplasser i hjemkommunene , hindrer at mange utdannede kvinner kan vende tilbake til hjembygda for å få seg jobb .	Máŋga oahppan nissonolbmo eai sáhte máhccat ruovttubáikái oažžut barggu , danne go ruovttugielddain eai leat bargosajit .
Dette kan på sikt legge bygdene død .	Guhkit áiggi vuollái dát duššada giliid .
Kvinner og menns forskjellige livsvalg i Sápmi , har endret forholdet mellom kjønnene .	Nissonolbmuid ja albmáid goabbatlágan eallinválljejumit Sámis , leat rievdadan sohkabeliid gaskavuođaid .
Derfor trenger også mange menn i utkantstrøk ( i likhet med kvinner ) tiltak som fremmer deres verdi i Sápmi .	Danne dárbbašit maiddái máŋga albmá boaittobealde ( nu go nissonolbmot ge ) doaibmabijuid mat ovddidit sin árvvu Sámis .
Likestilling i et samisk perspektiv dreier seg like mye å styrke og utvikle likeverd mellom kvinner og menn , framfor at kvinnens stilling skal styrkes gjennom en egen plan .	Dásseárvvus sámi perspektiivvas lea seamma ollu sáhka nannet ja ovdánahttit ovttadássásašvuođa nissonolbmuid ja albmáid gaskka , go dan ahte nannet nissonolbmo sajádaga sierra plánain .
Skal samiske kvinner oppnå likeverd med menn , må tiltak settes inn ovenfor begge kjønn .	Jos sámenissonat galget joksat ovttadássásašvuođa albmáiguin , ferte doaibmabijuid oažžut áigái guktuid sohkabeliide .
Bare på den måten kan kvinner oppnå likeverd , som viser at Sametinget evner å utvikle en likestillingspolitikk som tar hensyn til det samiske mangfold .	Dušše dainna vugiin sáhttet nissonolbmot joksat ovttadássásašvuođa , mii čájeha ahte Sámedikkis lea gálga duddjot dásseárvopolitihka mii vuhtiiváldá sápmelaš girjáivuođa .
Derfor bør det etableres en likeverdskonsulent , som etableres under Sametinget .	Danne ferte ásahit ovttadássásašvuođaoaivadeaddji , guhte ásahuvvo Sámediggái .
Dermed vil likeverdskonsulenten arbeide helt i tråd med Sametingets hovedmål i planen .	Dalle ovttadássásašvuođaoaivadeaddji barggašii Sámedikki váldoulbmila mielde plánas .
Bare på dette grunnlaget er det nødvendig å bevisst bruke ordet likeverdskonsulent , da begrepet inkluderer en stilling som ivaretar begge kjønn .	Dušše dán vuođu alde lea dárbbašlaš dihtomielalaččat geavahit sáni ovttadássásašvuođaoaivadeaddji , danne go doaba sisttisdoallá virggi mii áimmahuššá guktuid sohkabeliid .
SVF`s sametingsgruppe vil allerede nå signalisere de første forslag til endring	SVL sámediggejoavku dál juo fuobmášuhttá vuosttaš rievdadusárvalusaid .
Planens navn må forandres til :	Plána nama ferte rievdadit dánin :
Handlingsplan for likestilling – og likeverdsperspektiv	Dásseárvo- ja ovttadássásašvuođaperspektiivva doaibmaplána
Ad pkt. 1.3. 1. avsnitt	Vrd. č. 1.3 , 1. teakstaoassi
... ha et klart likestillings- og kvinneperspektiv i sitt arbeid ...	... čielga dásseárvo- ja nissonperspektiiva áigumušain iežas barggus ...
Likestilling i et samisk perspektiv dreier seg like mye om likeverd mellom kjønnene , og menneskeverd .	Dásseárvvus sámi perspektiivvas lea seamma ollu sáhka ovttadássásašvuođas sohkabeliid gaska , ja olmmošárvvus .
Setninga må derfor endres til å ha et klart likestillings- og likeverdsperspektiv i sitt arbeid .	Cealkka ferte de rievdaduvvot nu ahte lea čielga dásseárvo- ja ovttadássásašvuođaperspektiiva iežas barggus .
Flere steder står nevnt likestillings-og kvinneperspektiv , og dette må endres til likestilling og likeverdsperspektiv .	Máŋgga sajis daddjo dásseárvo- ja nissonperspektiiva ja dat ferte rievdaduvvot dásseárvo- ja ovttadássásašvuođaperspektiivan .
punkt 3.1 : Sametingets hovedmål i likestillingsarbeidet : samiske kvinner og menn skal ha like rettigheter , plikter og muligheter på alle samfunnsområder .	Vrd. č. 3.1 : Sámedikki dásseárvobarggu váldomihttomearri : Sámi nissoniin ja albmáin galget leat seamma vuoigatvuođat , geatnegasvuođat ja vejolašvuođat buot servodatsurggiin .
Siste avsnitt står det at strategien for å nå målet vil være todelt : Integrering av likestillings- og kvinneperspektiv i alt arbeid i Sametinget , og utvikling av spesielle tiltak rettet mot kvinner .	Maŋimuš teakstaoasis čuožžu ahte strategiija mainna galggašii joksat dán mihttomeari lea guovtti oasis : Nisson- ja dásseárvoperspektiivva integreren buot Sámedikki bargosurggiin , ja erenoamáš doaibmabijuid ovddideapmi sámi nissoniid várás .
SVF`s sametingsgruppe ser her at hovedmål og strategi ikke er i samsvar ved at likestilling ikke dreier seg bare om ivaretakelse av kvinneperspektivet og kvinnetiltak , men også at menn trenger tiltak som fremmer deres likeverd i det samiske samfunn .	SVL sámediggejoavku oaidná dás ahte váldomihttomearri ja strategiija eaba dávis oktii , go dásseárvvus ii leat dušše sáhka fuolahit nissonperspektiivva ja - doaibmabijuid , muhto maiddái ahte albmát dárbbašit doaibmabijuid mat ovddidit sin ovttadássásašvuođa sámi servodagas .
SVF`s sametingsgruppe går inn for at det etableres en likeverdskonsulent , som etableres under Sametinget .	SVL sámediggejoavku bargá dan ovdii ahte ásahuvvo ovttadássásašvuođaoaivadeaddji , mii ásahuvvo Sámediggái .
Dermed vil likeverdskonsulenten arbeide helt i tråd med Sametingets hovedmål i planen .	Dalle ovttadássásašvuođaoaivadeaddji barggašii Sámedikki váldoulbmila mielde plánas .
Det er også viktig å bevisst bruke ordet likeverdskonsulent , da begrepet inkluderer begge kjønn , og ikke bare det ene kjønn ( kvinner ) .	Lea maid dehálaš dihtomielalaččat geavahit sáni ovttadássásašvuođaoaivadeaddji , danne go doaba sisttisdoallá guktuid sohkabeliid , ii ge dušše nuppi sohkabeali ( nissonolbmo ) .
Merknad 2 , APs sametingsgruppe v / Elin Sabbasen	Mearkkašupmi 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Elin Sabbasen :
Handlingsplanen mangler en situasjonsbeskrivelse som sier noe om samiske kvinners situasjon og som bygger opp om en begrunnelse for målsetninger og virkemidler / handlinger i planen .	Doaibmáplanas váilu diliidválddahus mii dajašii juoga sámenissoniid dilis ja man ala vuođđudivčče mihttomeriid ja vaikkuhangaskaomiid / doaimmaid plánas .
I og med at situasjonsbeskrivelsen er tynn blir også målene og virkemidlene lite framtredende .	Danne go diliidválddahus lea váilevaš , de šaddet maid mihttomearit ja váikkuhangaskaoamit báneheamit .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe setter pris på understrekningen av forskningsbehov på dette feltet , noe som vil være med på å styrke den manglende situasjonsbeskrivelsen .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku rámida go dán suorggis lea deattuhuvvon dárbu dutkat , ja dát nannešii váilevaš diliidválddahusa .
Det er også foretatt en sammenblanding mellom likestillingspolitikk og nærings / kvinnesatsningspolitikk , og dette gjør at det blir uklart hva som er mål og hva som er virkemiddel .	Dás leat maid seaguhan dásseárvopolitihka ja ealáhus- , / nissonáŋgiruššanpolitihka ja danne šaddá eahpečielggas mii lea mihttomearri ja mii lea váikkuhangaskaoapmi .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe mener at partiene / grupperingene må bli mer bevisste på å profilere og støtte sine kvinnelige kandidater .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte bellodagat / joavkkut fertejit šaddat eanet dihtomielalažžan das ahte profileret ja doarjut sin nissoneavttuhasaid .
Dette kan bidra til å redusere omfanget av strykningen i kvinners disfavør .	Dát dagahivčče ahte uhcit sihkkot nissonolbmuid válgalisttain .
Kvinner bør også forhåndskumuleres dersom det er nødvendig .	Nissonolbmuid berrešii maiddái kumuleret ovddalgihtii jos lea dárbu .
Det må være et mål at samiske kvinners behov i samfunnsutviklingen blir ivaretatt og tatt hensyn til .	Galggašii leat mihttomearrin ahte sámenissoniid dárbbut servodatovdáneamis fuolahuvvojit ja vuhtiiváldojuvvojit .
Samekvinners rett til arbeid , utdanning og økonomisk likestilling er sentrale krav .	Sámenissoniid vuoigatvuohta bargui , ohppui ja ekonomalaš dásseárvui leat guovddáš gáibádusat .
Et viktig prinsipp i Sametingets likestillingspolitikk blir å tilrettelegge et samisk samfunn hvor samekvinnen står like sterkt som mannen , og at kvinner selv er med på å utforme dette .	Dehálaš prinsihppan Sámedikki dásseárvopolitihkas lea láhčit dakkár sámi servodaga gos sámenissonis lea seamma árvu go albmás , ja ahte nissonolbmot ieža besset dán váikkuhit .
Samtidig må det vurderes sammen med NRL , å få kvinner med i reindriftas forhandlingsutvalg .	Seammás ferte árvvoštallot ovttas NBR:in oažžut nissonolbmuid mielde boazodoalu šiehtadallanlávdegoddái .
Det må skapes en samisk etablererskole for reiseliv og spesifikke samiske næringer der mål gruppen blant annet er samiske kvinner .	Ferte ásahit sámi fidnoálggahanskuvlla mátkkoštanealáhusa ja erenoamáš sámi ealáhusaid várás , mas ulbmiljoavkun leat ee. sámi nissonat .
Det må også etableres samiske veiledningsstillinger for kvinnelige etablerere , for på den måten å forankre det samiske innholdet i slike opplæringstiltak , og for å unngå språkbarrierer .	Ferte maid ásahit sámi bagadusvirggiid nissonfidnoálggaheaddjiide , vai dan láhkai sihkkaruššat sámi sisdoalu dakkár oahppodoaimmaide , ja garvin dihte giellaváttisvuođaid .
For å sikre gjennomføring av planen må stillingen som kvinnekonsulent videreføres .	Sihkkaruššan dihte plána čađaheami ferte joatkit nissonoaivadeaddjivirggi .
Der det er mulig å tallfeste opplysninger bør dette gjøres .	Dakko gos lea vejolaš dieđuide buktit loguid , dan berre dahkat .
s. 5 , 2 . Avsnitt :	5. s , 2. teakstaoassi :
Finnes det oversikt over hvor mange kvinner som har egen driftsenhet ?	Lea go logahuvvon galli nissonolbmos lea sierra doallu ? Sáhtášii go logu stuoridit ?
Til 3.1 :	čuoggái 3.1 :
Likestilling for hvem ?	Dásseárvu gean várás ?
Også i det samiske samfunn finner en kvinner i ulike aldersgrupper og vi finner også fler - og fremmedkulturelle .	Maiddái sámi servodagas leat nissonolbmot iešguđet agiin ja leat maid máŋgga- ja amaskultuvrralaččat .
Det må settes igang ulike tiltak for ulike grupper .	Ferte álggahit iešguđetlágan doaibmabijuid iešguđet joavkkuide .
Menn er også en viktig gruppe , ikke minst i forhold til det holdningsskapende arbeidet .	Albmát maid lea dehálaš joavku , iige unnimusat miellaguottuid hábmemis .
Til 3.2.1 :	čuoggái 3.2.1 :
1. avsnitt , tilføyelse :	1. teakstaoassi , lasáhus :
3. avsnitt , tilføyelse :	3. teakstaoassi , lasáhus :
Gjennom skoleverket kan en utvikle en nyskapningskultur , bl.a. gjennom elevbedrifter .	Skuvlla bokte sáhttá ovdánahttit ođasmahttinkultuvrra , ee. ohppiidfitnodagaiguin .
Innsatsområder :	Áŋgiruššansuorggit :
3 , tilføyelse :	3 , lasáhus :
I nettverk med andre land kan vi både dele erfaringer og lære .	Fierbmádagain eará riikkaiguin sáhttit sihke juohkit vásáhusaid ja oahppat .
Bl.a. er Sverige kommet langt med utvikling av ulike tiltak » i glàsbygden » , som det er mye å lære av .	Ee. Ruoŧŧa lea joavdan guhkás ovddidit iešguđetlágan doaimmaid « doaresbealde » , main sáhtášeimmet ollu oahppat .
Forslag 1 , representanten Roger Pedersen , SVFs sametingsgruppe	Eavttuhus 1 , SVL sámediggejoavkku Roger Pedersen :
Planens navn må endres til	Plána nama ferte rievdadit ná :
- Handlingsplan for likestilling og likeverdsperspektiv	- Dásseárvo- ja ovttadássásašvuođaperspektiivva doaibmaplána
Ad pkt. 1.3 1 .	Guoská čuoggái 1.3 , 1. teakstaoassi
Her brukes ordlyden - ha et klart likestillings- og kvinneperspektiv i sitt arbeid ...	- čielga dásseárvo- ja nissonperspektiiva áigumušain iežas barggus . Rievdaduvvo ná :
Endres til - ha et klart likestillings- og likeverdsperspektiv i sitt arbeid .	- lea čielga dásseárvo- ja ovttadássásašvuođaperspektiiva iežas barggus .
Flere steder står nevnt likestillings og kvinneperspektiv , og dette må endres til likestilling og likeverdsperspektiv .	Máŋgga sajis daddjo dásseárvo- ja nissonperspektiiva , ja dat ferte rievdaduvvot dásseárvo- ja ovttadássásašvuođaperspektiivan .
Ad pkt. 3.1 : Siste avsnitt står det at strategien for å nå målet vil være todelt : Integrering av likestillings- og kvinneperspektiv i alt arbeid i Sametinget , og utviklingen av spesielle tiltak rettet mot kvinner .	Guoská cuoggái 3.1 : Maŋimuš teakstaoasis cuožžu ahte strategiija mainna galggašii joksat dán mihttomeari lea guovtti oasis : Nisson- ja dásseárvoperspektiivva integreren buot Sámedikki bargosurggiin , ja erenoamáš doaibmabijuid ovddideapmi sámi nissoniid várás .
Tillegg , men også at menn trenger tiltak som fremmer deres likeverd i det samiske samfunn .	Lasáhus : - muhto maiddái ahte albmát dárbbašit doaibmabijuid mat ovddidit sin ovttadássásašvuođa sámi servodagas .
SVFs sametingsgruppe går inn for at det etableres en likeverdskonsulent , som etableres under Sametinget .	SVL sámediggejoavku bargá dan ovdii ahte ásahuvvo ovttadássásašvuođaoaivadeaddji , mii ásahuvvo Sámediggái .
Dermed vil likeverdskonsulenten arbeide helt i tråd med Sametingets hovedmål i planen .	Dalle ovttadássásašvuođaoaivadeaddji barggašii ollásit Sámedikki váldoulbmila mielde plánas .
Forslag 2 , representant Elin Sabbasen , APs sametingsgruppe	Eavttuhus 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Elin Sabbasen :
Til 3.2.1 :	čuoggái 3.2.1 :
1. avsnitt , tilføyelse :	1. teakstaoassi , lasáhus :
3. avsnitt , tilføyelse :	3. teakstaoassi , lasáhus :
Gjennom skoleverket kan en utvikle en nyskapningskultur , bl.a. gjennom elevbedrifter .	Skuvlla bokte sáhttá ovdánahttit ođasmahttinkultuvrra , ee. ohppiidfitnodagaiguin .
Innsatsområder :	Áŋgiruššansuorggit :
pkt. 3 , tilføyelse :	3 , lasáhus :
I nettverk med andre land kan vi både dele erfaringer og lære .	Fierbmádagain eará riikkaiguin sáhttit sihke juohkit vásáhusaid ja oahppat .
Del 2 :	Sámediggi dáhttu dásseárvooaivadeaddjivirggi jotkojuvvot .
Vi vil også påpeke at det er viktig at vedkommende får være med på møter i kollegiet av kvinnekonsulenter ellers i fylket , og de landsomfattende samlinger for disse .	Dáhttut maid čujuhit ahte livččii dehálaš ahte son beassá čuovvut čoahkkimiid ovttas nissonoaivadeaddjiiguin muđuid fylkkas , ja go sis leat riikaviidosas čoagganeamit .
Dette vil også gjelde for stillingen ved reindriftsadministrasjonen .	Dát guoskkašii maiddái virgái boazodoallohálddahusas .
Votering	Jienasteapmi
Av 38 representanter var 37 tilstede .	38 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble forkastet mot tre stemmer .	Eavttuhus 1 hilgojuvvui 3 jiena vuostá .
Forslag 2 , del 1 , ble vedtatt mot en stemme .	Eavttuhus 2 vuosttas oassi , mearriduvvui 1 jiena vuostá .
Forslag 2 , del 2 , ble enstemmig oversendt Sametingsrådet .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui 2 jiena vuostá .
Sametingsrådets innstilling ble vedtatt mot to stemmer .	Eavttuhus 2 maŋimuš teakstaoassi , mearriduvvui ovttajienalaččat sáddejuvvot Samediggeráđđái .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen , áššejođiheaddji
Roger Pedersen Magnhild Mathisen	Roger Pedersen Magnhild Mathisen
Elin Sabbasen	Elin Sabbasen
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Isak M. O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Randi Solli Pedersen	Randi Solli Pedersen
Eva Josefsen ( til forretningsorden )	Eva Josefsen ( čoahkkinortnet )
Egil Olli	Egil Olli
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Berit Ranveig Nilsen	Berit Ranveig Nilssen
Magnhild Mathisen ( til forretningsorden )	Magnhild Mathisen ( čoahkkinortnegii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget slutter seg til sametingsrådets forslag til Handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling .	Sámediggi guorrasa Sámediggeráđi árvalan plánii Dásseárvoplána sámi nissoniid diliin guovddážis .
Handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling med innsatsområder , mål og tiltak 1999 - 2001	Dásseárvoplána sámi nissoniid diliin guovddážis 1999-2001 áŋgiruššansuorggit , mihttomearit ja doaibmabijut
Innledning	Álggaheapmi
1.1 Hvorfor en handlingsplan for likestilling	1.1 Manne dásseárvodoaibmaplána
Likestilling og kvinnepolitiske spørsmål er en sentral utfordring for det samiske samfunn , og har en sentral plassering på Sametingets dagsorden .	Dásseárvu ja nissonpolitihkalaš gažaldagat leat sámi servodaga guovddáš hástalusat , ja leat ožžon guovddáš saji Sámedikki barggus .
Det er viktig at Sametinget er oppdatert på dette området , og bruker nødvendige ressurser på dette arbeidet .	Lea deaŧalaš Sámediggái diehtit mii dán suorggis dáhpáhuvvá , ja geavahit dán bargui nu ollu resurssaid go lea dárbu .
Dette politikkområdet er svært omfattende og strekker seg over flere sektorer .	Dát politihkkasuorgi lea hui viiddis ja fátmmasta ollu sektuvrraid .
En handlingsplan for likestilling vil være et verktøy i arbeidet med denne prioriteringen .	Lea dárbu plánet mo dán barggu galggašii dahkat , ja maid galggašii dahkat mearriduvvon áigodagain .
Handlingsplan for likestilling vil også være et sentralt instrument for å sikre en best mulig kontinuitet i Sametinget sitt arbeid med kvinne- og likestillingsspørsmål .	Dásseárvodoaibmaplána livččii maid guovddáš neavvun dasa ahte buoremus lági mielde sihkkarastit Sámedikki nisson- ja dásseárvobarggu kontinuitehta .
Handlingsplanen er delt inn i fem deler .	Dásseárvodoaibmaplána lea juhkkon golmma oassái .
Første del omhandler bakgrunnen for planen , planprosessen og forholdet til andre planer .	Vuosttaš oassi lea plána duogáža , plánaproseassa ja oktavuođa birra eará plánaide .
Del to gir en kortfattet framstilling av likestilling som et tverrsektorielt politikkområde , Samisk kvinneprosjekt og en beskrivelse av samarbeid med aktører utenfor Sametinget .	Nubbi oassi guoskkaha oanehaččat dásseárvvu sektuvrraidgaskasaš politihkkasuorgin , Sámi nissonprošeavtta ja ovttasbarggu oasálaccaiguin mat eai gula Sámediggái .
Del tre omtaler hovedmål og utfordringer , mens del fire beskriver innsatsområder , mål og tiltak for likestillingsarbeidet i Sametinget for perioden 1999 - 2001 .	Goalmmát oassi lea váldomihttomeriid ja hástalusaid birra , ja njealját oassi fas Sámedikki 1999 - 2001 áigodaga áŋgiruššansurggiid , mihttomeriid ja doaibmabijuid birra .
Siste del omtaler økonomiske og administrative konsekvenser .	Maŋimuš oassi guoskkaha ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid .
1.2 Planprosessen	1.2 Plánaproseassa
I en periode på tre år har Sametinget hatt et eget prosjekt vedrørende samiske kvinnespørsmål .	Sámedikkis lea golbma jagi leamaš sierra prošeakta sámi nissonáššiid várás .
Prosjektperioden til Samisk kvinneprosjekt gikk ut ved utgangen av 1998 .	Sámi nissonprošeavtta golmmajagi prošeaktaáigodat nogai 1998 loahpas .
Et av innsatsområdene i prosjektperioden var integrering av kvinne- og likestillingsperspektivet i Sametingets arbeidsområder .	Okta dán áigodaga áŋgiruššansurggiin lei nisson- ja dásseárvoperspektiivva integreren Sámedikki bargosurggiin .
Intergrering av nye politikkområder er en tidkrevende prosess , og krever en god og planlagt oppfølging .	Odda politihkkasurggiid integreren lea ádjás bargu , ja gáibida buori ja plánejuvvon cuovvoleami .
Arbeidet med Handlingsplan for likestilling gjennomføres som en to-trinns prosess .	Dásseárvodoaibmaplánabargu galgá dahkkot guovtteoasat proseassas .
Et drøftingsutkast ble lagt fram for Sametingets plenum 21. - 25. september 1998 .	Cakcamánu 21. - 25. b. 1998 ovddiduvvui Sámedikki dievascoahkkimii guorahallanárvalus .
Etter drøftingen i plenum er det utarbeidet et høringsutkast som vil være ute til høring i første halvdel av 1999 .	Maŋŋá dievascoahkkima guorahallama lea ráhkaduvvon gulaskuddanárvalus mii galgá leat gulaskuddamis 1999 vuosttas jahkebeali .
Når høringsrunden er over behandler Sametinget Handlingsplanen for likestilling i plenum .	Go gulaskuddanáigi lea dievvan , meannuda Sámediggi Dásseárvodoaibmaplána dievascoahkkimis .
Det videre arbeidet med selve plandokumentet legges opp slik at mål , innsatsområder og tiltak kan rulleres innenfor hver sametingsperiode .	Plánadokumeantta viidásit bargu galgá dáhpáhuvvat nu ahte mihttomeriid , áŋgiruššansurggiid ja doaibmabijuid sáhttá ođđasis geahcadit juohke sámediggeáigodagas .
1.3 Forholdet til andre planer	1.3 Oktavuohta eará plánaide
Dette gjelder Sametingets eget arbeid , men også arbeidet i forhold til andre institusjoner og organer som påvirker utviklingen i det samiske samfunn .	Dát guoská Sámedikki iežas bargui ja maiddái bargui eará ásahusaid ja orgánaid ektui mat váikkuhit sámi servodaga ovdáneami .
For å nå målet om full integering vil Sametinget legge vekt på å gjøre likestillings- og kvinnepolitiske vurderinger i alle spørsmål som behandles i Sametinget .	Vai jovssašii ollislaš integrerema mihttomeari , de áigu Sámediggi deattuhit dásseárvo- ja nissonpolitihkalaš árvvoštallamiid buot áššiin mat meannuduvvojit Sámedikkis .
Dette vedtaket må også ses i sammenheng med handlingsplan for likestilling , og Sametingets arbeid med å integrere likestillings- og kvinnepolitiske mål .	Dán mearrádusa galgá maid áddet Dásseárvodoaibmaplánain ovttas , ja Sámedikki dásseárvo- ja nissonpolitihkalaš mihttomeriid integrerenbargguin .
Planen må videre ses i sammenheng med det kontinuerlige plan- og budsjettarbeidet i Sametinget , med særlig fokus på de årlige virksomhetsplaner som utarbeides i Sametingets underliggende fagråd .	Plána galggašii viidáseappot áddet ovttas Sámedikki oktilaš plána- ja bušeahttabargguin , gos Sámedikki vuollásaš fágaráđiid jahkásaš doaibmaplánain lea earenoamáš guovddáš sadji .
På den måten kan hensynet til likestilling og kvinnesatsing innarbeides i det ordinære virkemiddelapparatet som Sametinget rår over .	Nu sáhttá dahkat dásseárvo- ja nissonáŋgiruššanbeali oassin Sámedikki dábálaš váikkuhangaskaomiin .
I tillegg er det viktig å se Handlingsplanen for likestilling i sammenheng med planer til sentrale aktører utenfor sametingssystemet .	Dasto lea maid deaŧalaš áddet Dásseárvodoaibmaplána sámediggevuogádaga olggobealde guovddáš oasálaččaid plánaiguin ovttas .
Rammebetingelser	Rámmaeavttut
2.1 Likestilling som et tverrsektorielt politikkområde	2.1 Dásseárvu sektuvrraidgaskasaš politihkkasuorgin
En vanlig påstand er at full likestilling er oppnådd , og at det ikke lenger er nødvendig å bruke ressurser på dette arbeidsområdet .	Gullat dávjá olbmuid čuoččuheamen ahte leat joksan ollislaš dásseárvvu , ja ahte ii leat šat dárbu geavahit resurssaid dán bargosuorgái .
Internasjonalt har det siden 1960-tallet skjedd radikale forandringer i menn og kvinners rettigheter og muligheter .	1960-loguid rájes leat nissoniid ja albmáid vuoigatvuođat ja vejolašvuođat rievdan nannosit .
Formelt sett har kvinner og menn i Norge like rettigheter på de fleste områdene i dag , men fremdeles gjenstår det mye arbeid før reell likestilling er oppnådd .	Dál leat nissoniin ja albmáin Norggas formálalaččat seamma vuoigatvuođat eanaš surggiin , muhto lea ain ollu barggakeahttá duohta dásseárvvu joksamis .
Nye problemstillinger , som trenger nye løsninger , dukker stadig opp .	Dađistaga čuožžilit ođđa čuolmmat maidda ferte gávdnat ođđa čovdosiid .
Arbeidet med likestilling kan ses på som et omstillingsarbeid .	Dásseárvobarggu sáhttá atnit nuppástuhttinbargun .
Måtene vi er kvinner og menn på endres kontinuerlig , samtidig som vi fortsatt bærer med oss deler av det tradisjonelle kjønnsrollemønsteret .	Nissoniid ja albmáid láhttenvuogit rivdet álelassii , ja dasto mii doalvut viidáseappot árbevirolaš sohkabealrollaminstariid osiid .
I arbeidet for likestilling mellom kvinner og menn , har nye rettigheter og muligheter for kvinner vært et sentralt tema .	Nissoniid ja albmáid gaskasaš dásseárvobarggus leat ođđa vuoigatvuođat ja vejolašvuođat nissoniidda leamaš guovddáš fáddán .
Arbeidet med likestilling kan dermed lett bli definert som en ren kvinnesak .	Danne lea bahá defineret dásseárvobarggu seaiva nissonáššin .
I den sammenheng er det viktig å minne om at spesielt kvinners rettigheter og muligheter har vært og er et nødvendig arbeidsfelt , nettopp for å oppnå det vi i dag kaller formell likestilling .	Dan oktavuođas lea deaŧalaš muittuhit ahte earenoamážit nissoniid vuoigatvuođaiguin ja vejolašvuođaiguin lea leamaš ja lea dárbu bargat nappo danin vai joksat dan maid dál gohčodit formálalaš dásseárvun .
Kvinneorganisasjonene har bidratt med et stort og viktig arbeid i denne sammenheng .	Nissonorganisašuvnnat leat leamaš mielde bargamin stuorra ja deaŧalaš barggu dán oktavuođas .
De siste årene har det også vært fokusert på mannens rettigheter i likestillingsarbeidet .	Maŋimuš jagiid leat maiddái álbmaid vuoigatvuođat čalmmustuvvon dásseárvobarggus .
Spesielt har det skjedd endringer innenfor familiepolitikken .	Dásseárvobarggu ferte atnit sektuvrraidgaskasaš politihkkasuorgin .
Samtidig er det ofte nødvendig med spesielle tiltak for å oppnå målene med likestillingsarbeidet .	Dasto lea dávjá dárbu earenoamáš doaibmabijuide go galgá joksat dásseárvobarggu mihttomeriid .
I det norske likestillingsarbeidet har strategien vært tredelt : Likebehandling i grunnleggende rettigheter og plikter , særskilte tiltak rettet mot ett av kjønnene for raskere å nå reell likestilling , og en kritisk gjennomgang av samfunnets organisering og ressursbruk .	Norgga dásseárvobarggu strategiija lea leamaš juhkkon golmma sadjái : Deatalaš vuoigatvuođain ja geatnegasvuođain dássásaš gieđahallan , earenoamáš doaimmat nuppi sohkabeali várás vai jođáneappot jovssašii duohta dásseárvvu , ja kritihkalaš árvvoštallan servodaga organiseremis ja resursageavaheamis .
For Sametinget er det viktig å utvikle en likestillingspolitikk ut i fra de rammer og forutsetninger som det samiske samfunn krever .	Sámediggái lea deaŧalaš oažžut áigái dásseárvopolitihka man rámman ja eaktun leat sámi servodaga gáibádusat .
Sametinget må både vurdere innsatsområder og tiltak i inneværende periode , og i et mer langsiktig perspektiv .	Sámediggi ferte árvvoštallat sihke dán áigodaga ja maid guhkit perspektiivva áŋgiruššansurggiid ja doaimmaid .
2.2 Samarbeid med aktører utenfor Sametinget	2.2 Ovttasbargu oasálaccaiguin Sámedikki olggobealde
Et godt samspill mellom Sametinget og omgivelsene vil gi gode resultater i arbeidet med å nå målsetningene i likestillingsarbeidet .	Buorre ovttasbargu Sámedikki ja birrasa gaskka attašii buriid bohtosiid dásseárvobarggu mihttomeriid joksamis .
Samiske institusjoner vil også være sentrale samarbeidsaktører .	Sámi ásahusat maid livčče guovddáš ovttasbargooasálaččat .
I tillegg vil kommuner , fylkeskommuner og sentrale myndigheter være samhandlingsaktører i forhold til Sametingets likestillingsarbeid .	Dasto livčče gielddat , fylkkagielddat ja guovddáš eiseválddit ovttasbargooassálaččat Sámedikki dásseárvobarggus .
I kommunal sammenheng har flere kommuner , spesielt i Indre - Finnmark , hatt egne kvinneprosjekter .	Gielddalaš dásis leat máŋgga gielddas , earenoamážit Sis-Finnmárkkus leamaš sierra nissonprošeavttat .
Nordland fylkeskommune har arbeidet med nettverksoppbygging blant kvinner i flere kommuner , og Finnmark fylkeskommune har gjennom flere år hatt et eget kvinnesekretariat .	Norlándda fylkkagielda lea bargan fierpmádathuksemiin máŋgga gieldda nissoniidda , ja Finnmárkku fylkkagielddas lea máŋga jagi leamaš sierra nissončállingoddi .
Erfaringer som er gjort i disse organene vil være viktige innspill i Sametingets satsing .	Dáid orgánaid vásihusat livčče deaŧalaččat Sámedikki áŋgiruššamis .
Sametinget vil også i kommende periode vektlegge arbeidet med likestilling og kvinnepolitiske spørsmål i samarbeidet med Sametingene i Finland og Sverige	Sámediggi áigu maiddái boahtte áigodagas deattuhit dásseárvo- ja nissonpolitihkalaš barggu ovttasbarggus Suoma ja Ruoŧa sámedikkiiguin .
Internasjonale samarbeidsaktører finner vi innenfor FN-systemet , i Barentssamarbeidet og i det arktiske samarbeidet .	Riikkaidgaskasaš ovttasbargooasálaččaid gávdnat ON-vuogádagas , Barentsovttasbarggus ja arktalaš ovttasbarggus .
2.3 Samisk kvinneprosjekt - et første steg på vegen	2.3 Sámi nissonprošeakta - vuosttaš lávki ovddasguvlui
Sametingets tre-årige kvinneprosjekt fra 1996 til 1999 kan ses på som et første steg på vegen i Sametingets arbeid med likestilling .	Sámedikki golmmajagi nissonprošeavtta 1996 rájes 1999 rádjai sáhttá atnit vuosttás lávkin Sámedikki dásseárvobarggus .
Målet for prosjektet har vært å ivareta samiske kvinners spesielle behov i samfunnsutviklingen .	Prošeavtta mihttomearrin lea leamaš gozihit sámi nissoniid earenoamáš dárbbuid servodatovdáneamis .
Prosjektet har vært organisert med en prosjektleder og en faglig referansegruppe .	Prošeakta lea leamaš organiserejuvvon prošeaktajođiheddjiin ja fágalaš referánsajoavkkuin .
Arbeidsmetodene til prosjektet har vært å ta initiativ , å veilede og å koordinere tiltak for å nå målet .	Prošeavtta bargovuogit leat leamaš vuolggahit áššiid , ráđiid addit ja heivehit doaimmaid oktii vai jovssašii mihttomeari .
Det har vært arbeidet etter tanken om en « dobbel strategi » , der både integrering og ekstraordinære tiltak har stått sentralt .	Barggu vuođđun lea leamaš « guovttegeardánis strategiija » jurdda , mas sihke integreren ja earenoamáš doaibmabijut leat leamaš guovddážis .
Fire innsatsområder har vært definert i prosjektperioden :	Prošeaktaáigodagas leat dát njeallje áŋgiruššansuorggi definerejuvvon :
- integrering av kvinneperspektivet i Sametingets arbeidsområder	- nissonperspektiivva integreren Sámedikki bargosurggiin
- gode vilkår for kvinner i samiske lokalsamfunn	- buorit eavttut sámi servodaga nissoniin
- flere kvinner inn på Sametinget	- eanet nissoniid Sámediggái
- det internasjonale ansvar .	- riikkaidgaskasaš ovddasvástádus
Å starte arbeidet med integrering av likestilling og kvinnepolitiske mål i Sametingets arbeidsfelt har vært et sentralt innsatsområde i prosjektperioden .	Prošeaktaáigodaga guovddáš áŋgiruššansuorgin lea leamaš álgit dásseárvo- ja nissonpolitihkalaš mihttomeriid integreret Sámedikki bargosurggiin .
Det gjelder fra små enkeltsaker til omfattende plandokumenter .	Dás lea sáhka smávva ovttaskas áššiin gitta viiddis plánačállosiid rádjai .
Som et resultat av dette er kvinner nå definert som hovedsatsningsområde i Handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder , og kvinner har en sentral plassering i Sametingsplanen 1998 - 2001 .	Boađusin dás leat nissonat dál definerejuvvon váldo áŋgiruššansuorgin Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplánas , ja nissoniin lea guovddáš sadji 1998 - 2001 Sámediggeplánas .
Det har i prosjektperioden vært gjennomført flere åpne informasjons- og høringsmøter for samiske kvinner .	Prošeaktaáigodagas leat lágiduvvon máŋga rabas diehtojuohkin- ja gulaskuddančoahkkima sámi nissoniidda .
Geografisk har kvinner i det sørsamiske området , og i samiske kyst- og fjordstrøk vært prioritert .	Eatnandieđalaččat leat máttasámeguovllu ja sámi riddo- ja vuotnaguovlluid nissonat leamaš prioriterejuvvon .
På disse møtene ble samiske kvinner definert som en sentral ressursgruppe i samiske lokalsamfunn .	Dáin čoahkkimiin definerejuvvojedje sámi nissonat sámi báikegottiid guovddáš resursajoavkun .
Samtlige av Sametingets underliggende fagråd har deltatt på disse møtene med egne foredrag rettet spesielt mot samiske kvinner .	Buot Sámedikki vuollásaš fágaráđit leat leamaš mielde dáin čoahkkimiin , ja leat doallan ságastallamiid earenoamážit sámi nissoniid várás .
Gode tiltak må institusjonaliseres , og det må arbeides mot permanente løsninger .	Buriid doaibmabijuid ferte institušonaliseret , ja mihttomearrin fertejit leat bissovaš čovdosat .
Dersom dette ikke skjer vil det være en fare for at positive effekter og kompetanse forsvinner ved avslutning av prosjektperioden .	Jos nu ii dáhpáhuva , de lea ballamis ahte gelbbolašvuohta ja buorit váikkuhusat jávket go prošeaktaáigodat lea nohkan .
Sametingets hovedmål og utfordringer	Sámedikki váldomihttomearri ja hástalusat
3.1 Hovedmål	3.1 Váldomihttomearri
Sametingets hovedmål i likestillingsarbeidet :	Sámedikki dásseárvobarggu váldomihttomearri :
Samiske kvinner og menn skal ha like rettigheter , plikter og muligheter på alle samfunnsområder	Sámi nissoniin ja albmáin galget leat seamma vuoigatvuođat , geatnegasvuođat ja vejolašvuođat buot servodatsurggiin .
Likestillings- og kvinnepolitiske målsetninger oppdateres og fornyes kontinuerlig , og det er derfor viktig at Sametinget ser på dette arbeidet i et prosessuelt perspektiv .	Dásseárvo- ja nissonpolitihkalaš mihttomearit ođasmahttojuvvojit geažos áiggi , ja danne lea deaŧalaš ahte Sámediggi atná dán barggu proseassabargun .
Strategien for å nå målet vil være todelt : Integrering av likestillings- og kvinneperspektiv i alle arbeidsområder til Sametinget , og utvikling av spesielle tiltak rettet mot samiske kvinner .	Strategiija mainna galggašii joksat dán mihttomeari lea juhkkon guovtti sadjái : Nisson- ja dásseárvoperspektiivva integreren buot Sámedikki bargosurggiin , ja earenoamáš doaibmabijuid ovddideapmi sámi nissoniid várás .
3.2 Utfordringer	3.2 Hástalusat
3.2.1 Sterke samiske lokalsamfunn	3.2.1 Nana sámi servodagat
Unge kvinner flytter ut og kommer i liten grad tilbake for å etablere seg i små samiske lokalsamfunn .	Nuorra nissonat fárrejit eret , eaige gallis boađe ruovttoluotta smávva sámi báikegottiin ássat .
Få samiske kvinner er etablert innenfor primærnæringene , og det kan se ut som om kvinner er overflødiggjort i de tradisjonelle samiske næringene , med unntak av duodji .	Vuođđoealáhusain barget unnán nissonat , ja orru leamen nu ahte sámi ealáhusain , earret duojis , ii leat atnu nissoniidda .
En stor gruppe samiske kvinner tar i dag høyere utdanning , men også denne gruppen har vanskeligheter med å finne arbeidsplasser i samiske lokalsamfunn .	Dál váldet ollu sámi nissonat alit oahpu , muhto maiddái dán jovkui lea váttis gávdnat bargosajiid sámi báikegottiin .
Situasjonen er imidlertid også vanskelig for en del unge menn i store deler av de samiske områdene .	Sivvan dása lea go sámi nuorain leat oppalaččat unnán vejolašvuođat bargat árbevirolaš sámi vuođđoealáhusain .
I tillegg ser det ut til at samiske gutter i mindre grad enn jenter tar høyere utdanning .	Dasto orru leamen nu ahte sámegánddat eai váldde alit oahpu nu ollu go sámenieiddat dahket .
Det vil derfor være viktig å arbeide for tiltak for å stimulere til utdanning blant unge menn , samt bedre vilkårene i primærnæringene med tanke på god tilgjengelighet for både unge kvinner og menn .	Danne lea deaŧalaš oažžut áigái doaibmabijuid mat movttidahtášedje nuorra albmáid oahpu váldit , ja buoridit vuođđoealáhusaid eavttuid dainna áigumušain ahte rahpat vejolašvuođaid sihke nuorra nissoniidda ja albmáide .
Sterke og levende samfunn med stabil bosetting og allsidig næringsliv er en definert målsetting for Sametinget .	Nana ja ealli sámi servodagat bissovaš ássamiin ja máŋggabealálaš ealáhusaiguin lea Sámedikki definerejuvvon mihttomearrin .
Sametingets kultur- og næringspolitikk har satt fokus på samiske lokalsamfunn .	Sámedikki kultur- ja ealáhuspolitihkas leat sámi báikegottit guovddážis .
Kvinner og menn må sikres like muligheter til å ta del i de goder som blant annet Sametinget er ansvarlig for fordelingen av .	Nissoniidda ja albmáide ferte sihkkarastit seammalágan vejolašvuođaid oažžut oasi dain buriin main earret eará Sámedikkis lea ovddasvástádus juogadit .
For å styrke samiske lokalsamfunn , er det nødvendig å se på faktorer som er viktige for at kvinner blir boende .	Go galgá nannet sámi báikegottiid , de ferte guorahallat makkár bealit leat deaŧalaččat vai nissonat bisánivčče .
Det er derfor viktig å se på kriteriene for å motta støtte til næringsaktiviteter , slik at disse i større grad tilpasses kvinnenes behov .	Danne lea deaŧalaš geahčadit eavttuid mat leat biddjon ealáhusdoarjaga oažžumii , vai dát buorebut heivehuvvošedje nissoniid dárbbuide .
Gjennom skoleverket kan en utvikle en nyskapningskultur , bl.a. gjennom elevbedrifter .	Skuvlla bokte sáhttá ovdánahttit ođasmahttinkultuvrra , ea. ea . . ohppiidfitnodagaiguin .
Kvinners livsvilkår dreier seg både om materielle og immaterielle forhold .	Nissonolbmuid eallineavttuin lea sáhka sihke ávnnaslaš ja eahpeávnnaslaš beliin .
Det immaterielle kan formuleres som kvinners muligheter til å påvirke sin egen livssituasjon gjennom å sette egne standarder for hva som defineres som normalt .	Eahpeávnnaslaš beliid sáhttá čilget nissonolbmuid vejolašvuohtan váikkuhit iežaset eallindili mearrideami bokte dásiid dasa mii definerejuvvo dábálažžan .
Kvinner etterspør mer enn en arbeidsplass for å bosette seg i samiske områder .	Nissonolbmuide eai leat dušše bargosajit deaŧalaččat go galggašedje ássat sámi guovlluide .
Barnehageplass , en god grunnskole , muligheter for egenutvikling og servicetilbud er generell infrastruktur av vesentlig betydning .	Mánáidgárdesajit , buorre vuođđoskuvla , vejolašvuođat iežaset ovddidit ja bálvalusfálaldagat gullet oppalaš infrastruktuvrii mas lea stuorra mearkkašupmi .
Det er derfor en utfordring for Sametinget å se helhetlig på sin innsats innenfor sektorer som språk , utdanning , kultur , kulturminner og næringsvirksomhet .	Danne lea hástalussan Sámediggái ollislaččat geahčadit iežas áŋgiruššama giella- , oahpahus- , kultur- , kulturmuito- ja ealáhussuorggis .
Innen næringspolitikken har Sametinget et særskilt ansvar for utviklingen av duodji .	Ealáhuspolitihkas lea Sámedikkis earenoamáš ovddasvástádus duoji ovddideamis .
Duodji er en sentral samisk kulturfaktor og næring , med et betydelig potensiale for utvikling .	Duodji lea guovddáš sámi kulturbealli ja ealáhus mas leat stuorra ovdánanvejolašvuođat .
I forhold til ulike næringskombinasjoner bør man se på tradisjonelle næringer i nye kombinasjoner .	Lotnolasealáhusaid oktavuođas galggašii geahčadit mo árbevirolaš ealáhusaid sáhtášii kombineret .
Det ser også ut til at kombinasjonen duodji og annen virksomhet er spesielt heldig sett ut i fra kvinners ståsted .	Orru maid nu ahte duodji lotnolassii eará doaimmain heive hui vuohkkasit nissonolbmuide .
Sametinget ser behovet for å styrke den finansielle siden for kvinnelige etablerere og næringsutøvere .	Sámediggi oaidná dárbun nannet ruđalaš beali nissonolbmuid várás geat álggahit fitnodagaid ja geat barget ealáhusain .
Etablering av nettverkskredittordninger / kvinnebank kan være en løsning .	Fierpmádatvealggásortnega / nissonbáŋkku ásaheapmi soaittášii okta čoavddus .
Både innenfor jordbruk , reindrift og fiske er det viktig med egne rekrutteringstiltak rettet mot kvinner .	Sihke eanadoalus , boazodoalus ja guolástusas lea deaŧalaš álggahit sierra rekruterendoaibmabijuid nissonolbmuide .
I tillegg til de tradisjonelle primærnæringene er næringslivet i de samiske områdene preget av en stor andel av offentlige arbeidsplasser .	Lassin árbevirolaš vuođđoealáhusaide leat sámi guovlluin ollu almmolaš bargosajit . Ollu sámi nissonat barget dál maiddái bálvalussektuvrras , juogo priváhta dahje almmolaš doaimmas .
Det er viktig at rammebetingelser og støtteordninger tilpasses slike etableringer .	Lea deaŧalaš heivehit rámmaeavttuid ja doarjjaortnegiid dákkár álggahemiide .
I strategisk næringsplan som Sametinget ventelig vil vedta i løpet av 1999 , vil disse problemstillingene være sentrale .	Strategalaš ealáhusplánas maid Sámediggi vuordimis šaddá mearridit ovdal 1999 loahpa , galget dát čuolmmat leat guovddážin .
Et nytt tverrsektorielt plandokument er Handlingsplanen for samiske kyst og fjordområder .	Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána lea ođđa sektuvrraidgaskasaš plána .
Etter rulleringen av planen , som ble foretatt i Sametingets plenum 22. - 25. september 1998 , ble kvinner definert som hovedsatsningsområde .	Maŋŋá go Sámedikki dievasčoahkkin čakčamánu 22. - 25. b. 1998 ođasmahtii plána , definerejuvvojedje nissonat váldoáŋgiruššansuorgin .
Sametinget har også satt igang arbeidet med å lage en egen Handlingsplan for det sørsamiske området .	Sámediggi lea maid bidjan johtui máttasámi guovllu doaibmaplánabarggu .
Her vil innsatsområder og tiltak som spesielt ivaretar sørsamiske kvinners interesser være en sentral utfordring .	Dán barggus leat áŋgiruššansuorggit ja doaibmabijut mat earenoamážit vuhtiiváldet máttasámi nissoniid beroštumiid , guovddáš hástalussan .
Et nytt arbeidsfelt for Sametinget i denne perioden er helse- og sosialspørsmål .	Dán áigodagas leat dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit ođđa bargosuorgin Sámediggái .
For kvinner innenfor primærnæringene vil spørsmål knyttet til lønn , pensjon , svangerskap , sykelønns- og trygdeordninger være sentrale .	Nissoniidda geat barget vuođđoealáhusain leat áššit mat gusket bálkái , penšuvdnii , áhpehisvuhtii ja buozanvuođabálká- ja oadjoortnegiidda deaŧalaččat .
Fra unge kvinner , spesielt i det lulesamiske området , er forebyggende helsetiltak satt på dagsordenen .	Nuorra nissonat , earenoamážit julevsámi guovllus , leat bargagoahtán eastadeaddji dearvvasvuođadoaibmabijuiguin .
Kvinnekraftsenteret i Tysfjord er en ny og spennende måte å tilnærme seg den forebyggende siden av helsearbeidet på .	Divttasvuona nissonguovddáš « Kvinnekraftsenteret » lea ođđa ja miellagiddevaš vuohki dearvvasvuođabarggu eastadanbeali lahkoneamis .
Fra kvinner i det sørsamiske området er også miljøspørsmål knyttet opp mot helse , og det er etterlyst forskning på eventuelle langtidsettervirkninger etter Tjernobylulykka som spesielt rammet det sørsamiske området .	Máttasámi guovllu nissonat leat čatnan maiddái birasgažaldagaid dearvvasvuhtii , ja leat ohcalan dutkama mii čájehivččii vejolaš guhkesáiggeváikkuhusaid maŋŋá Tjernobyllihkohisvuođa mii earenoamážit guoskkai máttasámi guvlui .
Barn- og ungdomsspørsmål er også et nytt arbeidsfelt i Sametinget .	Mánáid- ja nuoraidáššit maid leat ođđa bargosuorgin Sámediggái .
Innen samisk kunnskapsoppbygging er det mangel på oppsamlet data og statistisk materiale om samiske samfunnsforhold .	Sámi máhtolašvuođahuksemis váilot čohkkejuvvon dieđut ja statistalaš ávdnasat sámi servodatdiliid birra .
Det er behov for en intensiv innsamling av grunndata om samisk kultur .	Lea dárbu intensiivvalaččat čohkket vuođđodieđuid sámi kultuvrra birra .
Det er også pekt på at vi mangler tilstrekkelig data og kunnskap om situasjonen til samiske kvinner og menn , og om kjønnsroller i det samiske samfunn .	Lea maid čujuhuvvon ahte mis váilot doarvái dieđut ja máhttu sámi nissoniid ja albmáid dili birra , ja sámi servodaga sohkabealrollaid birra .
Sametinget har pekt på at det må gjennomføres et 10-årsprogram for oppbygging og utvikling av samisk forskning .	Sámediggi lea čujuhan ahte ferte álggahuvvot 10-jagi prográmma sámi dutkama huksema ja ovddideami várás .
Innen forskningen generelt og 10-års programmet spesielt må kjønnsperspektivet vektlegges .	Sohkabealperspektiivva galgá deattuhit dutkamis oppalaččat ja 10-jagi prográmmas earenoamážit .
3.2.2 Samarbeid med sametingene i Finland og Sverige , samt internasjonalt samarbeid	3.2.2 Ovttasbargu Suoma ja Ruoŧa sámedikkiiguin , ja riikkaidgaskasaš ovttasbargu
På den internasjonale urfolksarenaen er det også viktig med oppdatering og utvikling av kvinnepolitiske mål .	Maiddái riikkaidgaskasaš eamiálbmotoktavuođas lea deaŧalaš ođasmahttit ja ovddidit nissonpolitihkalaš mihttomeriid .
I regi av FN bør det utvikles flere tiltak for urfolkskvinner innenfor rammen av urfolkstiåret .	Eamiálbmotlogijagi rámma siskkobealde galggašii ON olis oažžut áigái eanet doaibmabijuid nissonolbmuide .
Samtidig er det viktig at flere kvinner har innflytelse på utformingen av den internasjonale politikken generelt , og den internasjonale urfolkspolitikken spesielt .	Dasto lea maid deaŧalaš ahte eanet nissonat leat mielde váikkuheamen riikkaidgaskasaš politihka hábmema oppalaččat ja riikkaidgaskasaš eamiálbmotpolitihka earenoamážit .
Målet er å aktivere , øke og ivareta urfolkskvinners mulighet til å delta i politiske beslutningsprosesser .	Mihttomearrin lea aktiveret , buoridit ja vuhtiiváldit eamiálbmotnissoniid vejolašvuođaid searvat politihkalaš mearrádusproseassaide .
Sametinget bør fortsatt satse på tiltak for urfolkskvinner gjennom Barentssamarbeidet , samt gjennom Arktisk Råd .	Sámediggi berre ain bidjat searaid doaibmabijuide eamiálbmotnissoniidda Barentsovttasbarggu bokte , ja Arktalaš Ráđi bokte .
3.2.3 Sametingets interne utfordringer	3.2.3 Sámedikki siskkáldas hástalusat
Av interne problemstillinger er den dramatisk lave kvinneandelen blant de politisk valgte representantene i Sametinget mest iøyenfallende .	Siskkáldas áššiin lea eanemus čalbmaičuohci go lea nu vuollegis nissoniidlohku Sámedikki politihkalaččat válljejuvvon áirasiid gaskka .
Kun 11 av 39 representanter er kvinner .	39 áirasis leat dušše 11 nissona .
Ved sametingsvalget i 1997 sank andelen kvinner , og Sametinget har i dag en kvinneandel på 28,2% .	1997 sámediggeválggain gahčai nissoniidlohku , ja Sámedikki nissoniidlohku lea dál 28,2% .
Samtidig er det dokumentert at kvinnerepresentasjon må være over et visst nivå for å sikre gjennomslagskraft for kjønnsspesifikke synspunkter og verdier .	Lea duođaštuvvon ahte fertejit leat vissis meare nissonovddasteaddjit ovdal go bastet váikkuhit orgána sohkabealálaš oainnuid ja árvvuid .
30% ser ut til å være en kritisk minimumsgrense .	30% orru leamen krihtihkalaš vuolimusrádji .
Sametinget legger også vekt på å skape tilfredsstillende arbeidsvilkår for de kvinnelige representantene .	Sámedikki mielas lea maid deaŧalaš ráhkadit dohkálaš bargoeavttuid nissonáirasiidda .
På veg mot målet om full integrering av likestilling i politikkutformingen er integrering av kvinnesatsing et sentralt poeng .	Áigumušas joksat dakkár mihttomeari mas dásseárvu lea ollásit integrerejuvvon politihkkahápmemis , lea nissonáŋgiruššama integreren guovddážis .
Målet er at dette blir en del av helheten , og ikke skaper en ny sektor .	Mihttomearrin lea dahkat dásseárvobarggu oassin ollisvuođas , iige ráhkadit sierra sektuvrra .
Det betyr at en må sette i fokus og stille spørsmål ved likheter og ulikheter i menns og kvinners prioriteringer .	Dat mearkkaša ahte ferte bidjat guovddážii ja guorahallat nissoniid ja albmáid seammalágan ja guovttelágan prioriteremiid .
Slik kan en avdekke behov for å justere innsatsområder og tydeliggjøre behov for særskilte tiltak som kan bidra til langsiktig integrering .	Dát čájehivččii goas lea dárbu rievdadit áŋgiruššansurggiid ja čilgešii earenoamáš doaibmabidjodárbbuid mat sáhtášedje váikkuhit guhkesáiggi integrerema .
Kvinners verdier og prioriteringer må vektlegges , verdsettes og integreres i Sametingets politikk ut fra rettferdighet , og et helhetssyn til gode for det samiske samfunnet .	Nissoniid árvvuid ja prioriteremiid ferte deattuhit , árvvus atnit ja integreret Sámedikki politihkas vánhurskkisvuođa ja ollislaš oainnu vuođul buorrin sámi servodahkii .
Det vil være nyttig med en kjønnskonsekvensanalyse av alle planlagte tiltak .	Livččii ávkkálaš suokkardit buot plánejuvvon doaimmaid sohkabealváikkuhusaid .
Sametinget bør produsere statistikker som synliggjør hvordan kvinner tilgodeses i de støtteordninger Sametinget forvalter , og slik at denne kunnskapen kan vurderes i planleggingen .	Sámediggi galggašii buvttadit statistihkaid mat oainnusin dagašedje man ollu nissonat leat ožžon dain doarjagiin maid Sámediggi hálddaša , vai dáid dieđuid sáhtášii árvvoštallat plánemis .
For Sametinget er det derfor viktig at kvinnepolitiske målsettinger oppdateres og fornyes kontinuerlig , og at arbeidet gis innhold og status .	Danne lea Sámediggái deaŧalaš álelassii ođasmahttit nissonpolitihkalaš mihttomeriid , ja addit bargui sisdoalu ja árvvu .
Det må derfor sikres kontinuitet i integrering av likestilling og kvinneperspektiv på alle saksområder i Sametinget .	Danne ferte buot Sámedikki áššesurggiin sihkkarastit kontinuitehta dásseárvvu ja nissonperspektiivva integreremis .
Spesielt er dette viktig i plan- og budsjettarbeid .	Earenoamážit plána- ja bušeahttabarggus lea deaŧalaš dán dahkat .
Arbeidet med likestilling og kvinnespørsmål krever en fast administrativ forankring på ledelsesnivå .	Lea dárbu ahte dásseárvo- ja nissonáššiid bargu hálddahuslaččat gullá jođiheaddjidássái .
Sametinget bør sikre en god kvinneandel blant ledende stillinger .	Sámediggi galggašii sihkkarastit ahte jođiheaddjivirggin leat govttolaš meare nissonat .
I dag er det en stor overvekt av menn i ledende stillinger i Sametingets administrasjon .	Dál leat ollu eanet albmát go nissonat Sámedikki hálddahusa jođiheaddjivirggiin .
Av sju ledere er kun to kvinner .	Čieža jodiheaddjis leat dušše guokte nissona .
Sametinget må derfor legge vekt på rekruttering av kvinner til ledende stillinger , noe som må nedfelles i Sametingets personalplan .	Danne ferte Sámediggi atnit deaŧalažžan rekruteret nissoniid jođiheaddjivirggiide , ja dán ferte bidjat Sámedikki bargiidplánii .
Samtidig er det viktig at det finnes tilstrekkelig med administrative ressurser til å ivareta kontinuiteten i arbeidet med integrering av likestilling og kvinnesatsning .	Dasto lea maid deaŧalaš ahte leat doarvái hálddahuslaš resurssat mat vuhtiiválddášedje kontinuitehta dásseárvvu ja nissonáŋgiruššama integrerenbarggus .
Erfaringer fra andre organer viser at god oppfølging , og gode resultater i dette arbeidet , oppnås gjennom at det er etablert egne stillinger .	Eará orgánaid vásihusat čájehit ahte joksá buori čuovvoleami ja buriid bohtosiid go leat ásahuvvon sierra virggit .
I Sametingets administrasjon kan det vurderes nye stillinger både ved Sametingets hovedadministrasjon og i tilknytning til Sametingets underliggende råd .	Sámedikki hálddahusas sáhtášii árvvoštallat ásahit ođđa virggiid sihke Sámedikki váldohálddahussii ja Sámedikki vuollásaš ráđiide .
Dersom Sametinget velger å opprette egne stillinger på dette arbeidsfeltet , er det viktig at slike stillinger gis status og innhold .	Jos Sámediggi vállje ásahit sierra virggiid dán áššesuorgái , de lea deaŧalaš addit dáidda virggiide árvvu ja sisdoalu .
4 . Innsatsområder , mål og tiltak for 1999 - 2001	4. 1999 - 2001 áŋgiruššansuorggit , mihttomearit ja doaibmabijut
Som innsatsområder for perioden 1999 - 2001 velger Sametinget ut følgende :	Sámediggi vállje čuovvovaš áŋgiruššansurggiid 1999 - 2001 áigodahkii :
Kvinner som hovedsatsingsområde i Sametingets virksomhet	Nissonat váldoáŋgiruššansuorgin Sámedikki doaimmas
Flere kvinner inn i Sametinget	Eanet nissoniid Sámediggái
Styrke samiske kvinners status i offentlig sammenheng nasjonalt og internasjonalt	Sámi nissoniid árvvu nannet našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš almmolaš oktavuođain
Fokus på kvinners rolle som kulturbærere og verdiskapere i samiske lokalsamfunn	Nissoniid sadji sámi báikegottiid kulturseailluheaddjin ja árvoduojárin guovddážis
4.2 Innsatsområde 1 : Kvinner som hovedsatsingsområde i Sametingets	4.1 Áŋgiruššansuorgi 1 : Nissonat váldoáŋgiruššansuorgin Sámedikki doaimmas
Bakgrunnen for dette innsatsområdet er at Sametinget ønsker å sikre at arbeid med likestilling og kvinnesatsing skal ha en sentral plassering på dagsordenen .	Duogážin dán áŋgiruššansuorgái lea ahte Sámediggi háliida sihkkarastit dásseárvui ja nissonáŋgiruššamii guovddáš saji dikki barggus .
Gjennom prosjektperioden til Samiske kvinneprosjekt har Sametinget erfart at spørsmål knyttet til likestilling krever god og kontinuerlig oppdatering .	Sámedikki nissonprošeavtta prošeaktaáigodagas lea Sámediggi vásihan ahte gažaldagaid mat gusket dásseárvui ferte álelassii ja vuđolaččat čuovvut .
Videre er det viktig at Sametinget integrerer likestillingsarbeidet i hele sin virksomhet , og derfor må også de økonomiske virkemidler gjenspeile dette .	Dasto lea deaŧalaš Sámediggái integreret dásseárvobarggu olles doaibmasis , ja danne ferte dát oidnot maiddái ekonomalaš váikkuhangaskaomiin .
Delmål 1 : Kvinner som hovedsatsingsområde i Sametingets virksomhet	Oassemihttomearri 1 : Nissonat váldoáŋgiruššansuorgin Sámedikki doaimmas
Sametinget vil :	Sámediggi dáhttu :
etablere tilstrekkelige administrative ressurser i Sametingets administrasjon	- oažžut doarvái hálddahuslaš resurssaid Sámedikki hálddahussii
gi en årlig politisk redegjørelse fra sametingsrådet til Sametingets plenum om arbeidet med likestilling og kjønnsrelaterte spørsmål , samt rullering av Handlingsplan for likestilling i hver periode	- Sámediggeráđđi ovddida jahkásaččat Sámedikki dievasčoahkkimii politihkalaš čilgehusa dásseárvobarggu ja sohkabealguoskevaš áššiid birra , ja Dásseárvodoaibmaplána ođasmahttojuvvo juohke áigodagas .
definere kvinner som satsingsområde i de årlige virksomhetsplanene i Sametingets underliggende råd og tingets støtteordninger , og ha jevnlig informasjon spesielt for kvinner	- defineret nissoniid áŋgiruššansuorgin Sámedikki vuollásaš ráđiid jahkásaš doaibmaplánain ja dikki doarjjaortnegiin , ja jeavddalaččat juohkit dieđuid earenoamážit nissoniidda
4.3 Innsatsområde 2 : Flere kvinner inn på Sametinget	4.2 Áŋgiruššansuorgi 2 : Eanet nissoniid Sámediggái
Bakgrunnen for dette innsatsområdet er det faktum at kvinnerepresentasjonen må være over et visst nivå for å sikre gjennomslagskraft for kjønnsspesifikke synspunkter og verdier .	Duogážin dán áŋgiruššansuorgái leat dieđut mat čájehit ahte fertejit leat vissis meare nissonovddasteaddjit ovdal go bastet váikkuhit orgána sohkabealalaš oainnuid ja árvvuid .
Sametinget har i dag en kvinneandel på 28,2% .	Sámedikki nissoniidlohku lea dál 28,2% .
Sametinget er det høyeste organ for det samiske folk , der de viktigste beslutningene tas i saker som angår samene .	Sámediggi lea sápmelaččaid bajimuš orgána gos mearriduvvojit deaŧaleamos áššit mat gusket sápmelaččaide .
I et slikt organ er det helt avgjørende at kvinneandelen er på et tilfredstillende nivå .	Lea deaŧalaš ahte nissoniidlohku dákkár orgánas lea dohkálaš .
Delmål 2 : Jevn kjønnsfordeling blant Sametingets representanter	Oassemihttomearri 2 : Dássásaš sohkabealjuogadeapmi Sámedikki áirasiid gaskkas
Sametinget vil :	Sámediggi dáhttu :
evaluere valgordningen , og vurdere om valgreglene bør endres slik at kvinner sikres en større andel av mandatene i Sametinget	- evalueret válgaortnega , ja árvvoštallat galggašii go válganjuolggadusaid rievdadit nu ahte nissoniidda sihkkarastošii stuorát oassi Sámedikki mandáhtain
motivere organisasjoner , partier og grupperinger som stiller lister til sametingsvalg til å rekruttere kvinner og å nominere kvinner på sikre plasser	- movttiidahttit organisašuvnnaid , belodagaid ja joavkkuid mat bidjet listtuid sámediggeválgii , rekruteret ja nomineret nissoniid sihkkaris sajiide
tilrettelegge for at småbarnsforeldre kan delta i Sametingets politiske arbeid	- láhčit smávvamánnaolbmuide vejolašvuođa searvat Sámedikki politihkalaš bargui
4.4 Innsatsområde 3 : Styrke samiske kvinners status i offentlig sammenheng nasjonalt og internasjonalt	4.3 Áŋgiruššansuorgi 3 : Sámi nissoniid árvvu nannet našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš almmolaš oktavuođas
I nettverk med andre land kan vi både dele erfaringer og lære .	Fierbmádagain eará riikkaiguin sáhttit sihke juohkit vásáhusaid ja oahppat .
Bl.a. er Sverige kommet langt med utvikling av ulike tiltak » i glàsbygden » , som det er mye å lære av .	Ruoŧŧa lea joavdan guhkás ovddideames iešguđetlágan doaimmaid » doaresbealde » , main sáhtášeimmet ollu oahppat .
Delmål 3 : Lik status for samiske kvinner og menn i offentlig sammenheng nasjonalt og internasjonalt	Oassemihttomearri 3 : Sámi nissoniin ja albmáin seamma árvu našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš almmolaš oktavuođain
Sametinget vil :	Sámediggi dáhttu :
sammen med sentrale myndigheter sette på dagsorden spørsmålet om hvordan samiske kvinner kan få styrket sin stilling i likestillingspolitisk virksomhet nasjonalt og internasjonalt .	- ovttas guovddáš eiseválddiiguin geahčadit mo sámi nissoniid dásseárvopolitihkalaš sadji našuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat sáhtášii nannejuvvot - nannet dásseárvoovttasbarggu Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámedikkiid gaskka
styrke samarbeidet om likestillingsspørsmål mellom sametingene i Norge , Sverige og	- leat mielde oažžumin áigái oktasaš seminára dásseárvogažaldagaid birra Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámedikkiide
bidra til etablering av nettverk og flere tiltak for urfolkskvinner i regi av FNs urfolkstiår , samt å satse på urfolkskvinner gjennom Barentssamarbeidet og Arktisk råd	- leat mielde oažžumin áigái fierpmádaga ja eará doaibmabijuid eamiálbmotnissoniidda ON:a eamiálbmotlogijagi olis , ja nannet áŋgiruššama eamiálbmotnissoniid guovdu Barentsovttasbarggu ja Arktalaš Ráđi bokte
4.5 Innsatsområde 4 : Fokus på kvinners rolle som kulturbærere og verdiskapere i samiske lokalsamfunn .	4.4 Áŋgiruššansuorgi 4 : Nissoniid sadji sámi báikegottiid kulturseailluheaddjin ja árvoduojárin guovddážis
Bakgrunnen for dette innsatsområdet er at det i de samiske lokalsamfunn er i ferd med å utvikle seg et kvinneunderskudd .	Duogážin dán áŋgiruššamii lea go sámi báikegottin leat šaddagoahtán unnit nissonat go albmát .
Utfordringen for Sametinget ligger derfor i å utvikle faktorer som gjør det mulig for kvinner å bosette seg i samiske områder .	Sámedikki hástalussan lea danne oažžut áigái beliid mat dagašedje vejolažžan nissoniidda ássat sámi guovlluin .
I forbindelse med utvikling av nye arbeidsplasser for kvinner er det viktig å se samisk språk , kultur og næringsvirksomhet i sammenheng .	Ođđa bargosajiid ásaheami oktavuođas nissoniidda lea deaŧalaš árvvoštallat sámi giela , kultuvrra ja ealáhusdoaimmaid ovttas .
Det er pekt på at vi mangler data på dette området , og at det er behov for forsknings- og utredning innenfor feltet .	Lea čujuhuvvon ahte váilot dieđut dáin áššiin , ja ahte lea dárbu dutkat ja čielggadit daid .
Delmål 4 : Gode vilkår for likestilling i samiske lokalsamfunn	Oassemihttomearri 4 : Buorit dásseárvoeavttut sámi báikegottiin .
Sametinget vil :	Sámediggi dáhttu :
initiere til å kartlegge og synliggjøre kvinners økonomiske , kunnskapsmessige og kulturelle ressurser og verdiskaping	- initieret nissoniid ekonomalaš , máhtolaš ja kultuvrralaš resurssaid ja árvoduddjoma kártema ja oainnusindahkama
initiere et eget forskningsprogram på fagområdet likestilling og kvinnesatsing i det samiske samfunnet	- initieret sierra dutkanprográmma sámi servodaga dásseárvo-ja nissonáŋgiruššansuorggis
bidra til at likestillingsperspektivet og problemstillinger som gjelder ulikheter i gutters og jenters opplæring i barnehage og grunnskole blir integrert .	- leat mielde integrereheamen mánáidgárdái ja vuođđoskuvlii čuolmmaid mat gusket gánddaid ja nieiddaid guovttelágan oahpaheapmái
Delmål 5 : Menneskeverd , positive holdninger og det samiske samfunnets verdier i sentum i samiske lokalsamfunn	Oassemihttomearri 5 : Olmmošárvu , positiivvalaš guottut ja sámi servodaga kultuvrralaš árvvut guovddážin sámi báikegottiin
I forbindelse med åpnere grenser mot øst , opplever noen samiske lokalsamfunn utstrakt prostitusjonsvirksomhet .	Rahpaset rájiid oktavuođas nuorttasguvlui , muhtun sámi báikegottit muosáhit viiddis prostitušuvdnadoaimma .
Dette har innvirkning på holdninger og verdier i familien og lokalsamfunnet .	Nissonat ja mánát gullet dan jovkui mat dákkár oktavuođas dávjá gillájit .
Dette rammer også russiske statsborgere som har bosatt seg på norsk side , og deres familier .	Dát guoská maid ruošša stáhtaássiide ja sin bearrašiidda , geat leat ásaiduvvan norggabeallai .
Utfordringen for Sametinget er å ta opp prostitusjon i sin fulle bredde og medvirke til at dette opphører .	Sámedikki hástalussan lea bargagoahtit prostitušuvnna vuostá buot sajiin gos gávdno , ja leat mielde bisseheamen dan .
Sametinget vil :	Sámediggi dáhttu :
initiere til at overordnede myndigheter iverksetter tiltak for å stoppe prostitusjonen .	- initieret guovddáš eiseválddiide bidjat johtui doaibmabijuid mat bissehivčče prostitušuvnna
bidra til at holdningsskapende arbeid iverksettes .	- leat mielde oažžumin áigái doaimmaid mat hábmejit olbmuid guottuid
Økonomiske og administrative konsekvenser	Ekonomálaš ja hálddahuslaš váikkuhusat
Innsatsområdene for perioden 1998 - 2001 medfører konsekvenser både av økonomisk og administrativ art. Økonomiaspektet søkes ivaretatt i de årlige budsjettprosessene , og de fleste forslag til tiltak tilpasses Sametingets ordinære støtteordninger .	1998 - 2001 áigodaga áŋgiruššansuorggit ja doaimmat dagahit sihke ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid . Áigumuš lea gozihit ekonomiijabeali jahkásaš bušeahttaproseassain , ja eanaš doaibmabidjoeavttuhusaid heivehit Sámedikki dábálaš doarjjaortnegiidda .
Det ligger imidlertid en administrativ utfordring i å implementere likestillingsperspektivet og å definere kvinner som satsningsområde i Sametingets virksomhetsplaner , tilskuddsordninger og støttepraksis .	Dattetge lea hálddahuslaš hástalussan ovttastahttit dásseárvoperspektiivva ja defineret nissoniid áŋgiruššansuorgin Sámedikki doaibmaplánain , doarjjaortnegiin ja doarjjageavahusas .
Sjøl om arbeidet med likestillings- og kvinnespørsmål er et ansvar som må forankres på ledelsesnivå , vil det også være nødvendig å sette av tilstrekkelige administrative ressurser i Sametingets administrasjon .	Vaikke vel dásseárvo- ja nissonáššiid bargu leage ovddasvástádus maid ferte bidjat jođiheaddjidássái , de lea dárbu bidjat maiddái doarvái hálddahuslaš resurssaid Sámedikki hálddahusas .
Hovedansvaret for arbeidet vil ligge hos Sametingets hovedadministrasjon som vil måtte inneha en koordinerende rolle .	Buot áŋgiruššansuorggit mat plánas leat definerejuvvon , gáibidit olles sámediggevuogádagas koordinerejuvvon ja ulbmildiđolaš áŋgiruššama .
Sametinget foreslår å videreføre likestillingskonsulentstillingen .	Váldoovddasvástádus ferte biddjot Sámedikki váldohálddahussii mii maid ferte koordineret dán barggu .
Saken avsluttet 3. juni 1999 kl. 17.55	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 03. b. dii. 17.55 .
Sak 25/99 Duodji - kultur , fag og næring	Ášši 25/99 Duodji — kultuvra , fága ja ealáhus
Saken påbegynt 3. juni 1999 kl. 17.55 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 03. b. dii. 17.55 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Retningslinjer for tilskudd til duodji av 09.06.93	09.06.93 doarjjanjuolggadusat duodjái
Statsbudsjettet 1998 - Tildelingsbrev Samisk næringsråd , 12.01.98	1998 stáhtabušeahtta — Sámi ealáhusráđi 12.01.98 juolludusreive
Evalueringsrapportene ( 11 delrapporter og 1 hovedrapport av 26.05.1998 ) fra Finnmark Bedriftsrådgivning , Hammerfest	Finnmark Bedriftsrådgivning , Hámmárfeasttas , ráhkadan evaluerenraporttat , 26.05.1998 ( 11 oasseraportta ja 1 váldoraporta )
Utskrift fra møtebok - Samisk Næringsråds ( SN ) sak SN 84/98	Čoahkkingirjji oassi — Sámi ealáhusráđi ášši SN 84/98
Høringsbrev av 08.03.98	08.03.98 gulaskuddanreive
Telefax til Sametingsrådet fra Duodjeinstituhutta , 9520 Kautokeino , av 19.04.1999	Duodjeinstituhta 19.04.99 telefaxa
Innkommende høringsuttalelser :	gulaskuddancealkámušat
Manndalen Husflidlag , 15.10.98	Manndalen Husflidlag , 15.10.98
Julevsame Duodje , 01.10.98	Julevsáme Duodji , 01.10.98
Samiid Duodji , 24.09.98	Sámiid Duodji , 24.09.98
Duodjeinstituhtta ( DI . )	Duodjeinstituhtta ( DI . )
Opplæringskontoret i Duodji - ØST .	Opplæringskontoret i Duodji - ØST .
Unjárgga Sámiid Duodje AL .	Unjárgga Sámiid Duodji AL .
Sámiid Duodji , 14.09.98	Sámiid Duodji , 14.09.98
Duojariid Dallu AS,09.09 .	Duojariid Dállu AS . , 09.09.98
Kárásjoga Duodjegávpi OS .	Kárásjoga Duodjegávpi OS .
Duodjesiida , 12.09.98	Duodjesiida , 12.09.98
Duojáriid Ealahus Searvi , 04.09.98	Duojáriid Ealahus Searvi , 04.09.98
Varjjat Duodji AS .	Várjjat Duodji AS .
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametinget viser til at duodji både er kultur , fag og næring .	Sámediggi čujuha ahte duodji lea sihke kultuvra , fága ja ealáhus .
Duodji har dermed et betydelig kulturelt , faglig og næringsmessig utviklingspotensiale dersom rammebetingelsene for dette legges til rette .	Danne leat duojis stuorra kultuvrralaš , fágalaš ja ealáhuslaš ovdánanvejolašvuođat jos rámmaeavttut láhččojuvvošedje .
Dette stiller Sametinget og de sentrale myndigheter overfor store utfordringer med hensyn til tilrettelegging .	Dát bidjá stuorra hástalusaid Sámediggái ja guovddáš eiseválddiide láhčima dáfus .
Sametinget iverksatte en evaluering av bruken av tingets tilskudd til duodji i 1998 med Samisk næringsråd som ansvarlig for gjennomføringen .	Sámediggi álggahii 1998:s evaluerema dikki duodjedoarjaga geavaheamis , man Sámi ealáhusráđis lei ovddasvástádus čađahit .
På bakgrunn av evalueringsrapportene fremmer næringsrådet en rekke konkrete forslag til tiltak .	Evaluerenraportta vuođul eavttuha ealáhusráđđi máŋga konkrehta doaibmabiju .
De omfatter synspunkter på de problemstillinger rapportene reiser , og forslag til nye retningslinjer for støtte til duodji .	Dás leat mielde oainnut daidda čuolmmaide maid raporta ovddida , ja ođđa duodjedoarjjanjuolggaduseavttuhusat .
Sametinget viser til at det i høringsuttalelsene er fremmet en rekke merknader til næringsrådets forslag .	Sámediggi čujuha dasa go gulaskuddancealkámušain leat ovddiduvvon máŋga mearkkašumi ealáhusráđi eavttuhussii .
Her pekes det også på behovet for å trekke på erfaringer fra andre land ( s.79 ) .	Dás čujuhuvvo maid dárbui oahppat eará riikkaid vásihusain ( s. 79 ) .
Sametinget mener at duodji har et grenseoverskridende potensiale som næring sett både i forhold til Sverige og Finland , men også innenfor Barentssamarbeidets rammer overfor Nordvest-Russland .	Sámedikki oainnu mielde lea duojis badjelrájiid vejolašvuohta ealáhussan sihke Ruoŧa ja Suoma ektui , muhto maiddái Barentsovttasbarggu rámmaid siskkobealde Nuortaoarje-Ruošša ektui .
På denne bakgrunn mener Sametinget at :	Dán vuođul oaivvilda Sámediggi ahte :
De næringsmessige dimensjonene bør spesielt vektlegges .	Berre earenoamážit deattuhit ealáhuslaš beliid .
Av spørsmålet som bør vurderes er blant annet :	Gažaldagat mat galggašedje árvvoštallojuvvot leat earret eará :
opplæring og utdanning innen duodji , herunder ansvarsfordeling , organisering og finansiering av ulike typer ordninger	duoji oahoaheapmi ja oahppu , man oassin leat iešguđetlágan ortnegiid oaddasvástádusjuogadeapmi , organiseren ja ruhtadeapmi
spesielle tiltak på salgs- og markedsføringssiden	earenoamáš doaibmabijut gávpe- ja márkanfievrridanoasis
Utformingen av nærmere detaljer i programmet bør foretas i et nært samarbeid mellom Sametinget , relevante departementer og regionale myndigheter og duodjiutøvernes organisasjoner , bedrifter og institusjoner .	Prográmma dárkilet beliid hábmen berre dahkkojuvvot lagas ovttasbargguin Sámedikki , guoskevaš departemeanttaid ja regiovnnalaš eiseválddiid ja duojáriid organisašuvnnaid , fitnodagaid ja ásahusaid gaskka .
Næringsrådet konkluderer med at landsorganisasjonen Sámiid Duodji legger ned sin virksomhet hvor den virksomheten som organisasjonen tidligere har drevet for fremtiden kan sortere inn under Duodjiinstituhtta .	Sámi ealáhusráđi loahppakonklušuvnnaid ektui áššis čujuha Sámediggi ahte : Ealáhusráđđi konkludere ahte riikkaorganisašuvdna Sámiid Duodji loahpaha doaimmas nu ahte organisašuvnna doaibma boahtteáiggis gullá Duodjeinstituhttii .
Sametinget har forståelse for synspunktet , men viser til at det ikke er tingets oppgave å opprette eller legge ned frivillige organisasjoner .	Sámediggi ádde oainnu , muhto čujuha ahte ii leat dikki bargu ásahit dahje loahpahit eaktudáhtolaš organisašuvnnaid .
Videre tilligger det Sametinget også som en forpliktelse å påse at duodjimidlene nyttes etter de forutsetninger tingets organer fastsetter .	Dasto lea Sámedikki geatnegasvuohtan maiddái bearráigeahččat geavahuvvojit go duodjeruđat daid eavttuid mielde maid dikki orgánat mearridit .
Sametinget vil gi uttrykk for respekt for det organisatoriske arbeid Sámiid Duodji har utført .	Sámediggi atná árvvus organisašuvnnalaš barggu maid Sámiid Duodji lea dahkan .
Dagens situasjon synes dog å være forandret , noe både evalueringsrapporten og Samisk næringsråd peker på .	Otná dilli orru dattetge leamen rievdan , ja dan dadjá sihke evaluerenraporta ja Sámi ealáhusráđđi .
Sametinget viser til at tilskuddsmidlene til duodjiformål for 1999 er fordelt av næringsrådet på bakgrunn av de nåværende retningslinjene .	Sámediggi čujuha ahte duoji 1999 doarjjaruđaid lea Sámi ealáhusráđđi juogadan dálá njuolggadusaid mielde .
Samiid Duodji ble også gitt driftsstøtte .	Sámi Duodjái maid addojuvvui jođihandoarjja .
Sametinget forutsetter at næringsrådet vurderer de forhold rådet selv påpeker ved en eventuell søknad om driftsmidler for år 2000 .	Sámediggi bidjá eaktun ahte ealáhusráđđi árvvoštallá beliid maid ráđđi ieš čujuha jos Sámiid Duodji ohcá doaibmaruđaid 2000-jahkái .
Næringsrådet uttaler at det bør etableres en egen bransjeorganisasjon for duodjiprodusentene som gis driftsstøtte over post 70-midlene .	Ealáhusráđđi dadjá ahte galggašii ásahuvvot sierra fidnosuorgeorganisašuvdna duodjebuvttadeddjiide geat ožžot jođihandoarjaga 70 poastta ruđain .
Med det potensiale som foreligger med hensyn til duodji som en framtidig næring , står organisasjonen overfor store utfordringer .	Vejolašvuođa ektui mii duojis lea boahtteáiggi ealáhussan , de leat organisašuvnnas ollu hástalusat .
Dette omfatter intern oppbygging av organisasjonen og utforming av en framtidsrettet duodjipolitikk på det næringspolitiske området .	Dát guoská organisašuvnna siskkáldas huksemii ja boahtteáigái heivehuvvon ealáhuspolitihkalaš duodjepolitihka hábmemii .
Det er viktig å legge økonomiske og driftsmessige forutsetninger til rette slik at Duojariid Ealahus Searvi settes i stand til dette .	Lea deaŧalaš láhčit ekonomalaš ja doibmiiguoskevaš eavttuid nu ahte Duojáriid Ealáhus Searvi basttášii dán dahkat .
Sametinget registrerer derfor med tilfredshet at Samisk næringsråd har gitt organisasjonen et driftstilskudd for 1999 .	Danne lea Sámediggi duhtavaš go Sámi ealáhusráđđi lea addán organisašuvdnii jođihandoarjaga 1999 várás .
Næringsrådet mener at Duodjeinstituhtta skal fungere videre som et teknisk og faglig veiledningssenter som gis driftsstøtte over post 70-midlene .	Ealáhusráđđi oaivvilda ahte Duodjeinstituhtta galgá viidásit doaibmat teknihkalaš ja fágalaš oaivadanguovddážin mii oažžu jođihandoarjaga 70 poastta ruđain .
Rådet også har pekt på at Samiid Duodji og Duodjeinstituhtta i stor grad har beveget seg inn på hveranders arbeidsområder , med sammenfallende interesseområder , arbeidsområder , mål og målgrupper .	Ráđđi lea maid dadjan ahte Sámiid Duodji ja Duodjeinstituhtta viehka muddui leaba bargagoahtán goabbat guoimmiska bargguid , oktasaš beroštupmisurggiiguin , bargguiguin , mihttomeriiguin ja olahusjoavkkuiguin .
Sametinget er bekymret over denne utviklingen .	Dát dilli vuorjá Sámedikki .
Duodjeinstituhtta skal ut fra eget formål fungere som et landsdekkende veiledning- og kompetansesenter i duodji .	Duodjeinstituhtta galggašii iežas ulbmila mielde doaibmat duoji riikkaviidosaš oaivadan- ja gelbbolašvuođaguovddážin .
Det er viktig med en slik faginstans for å ivareta de deler av sektoren som omfatter produktutvikling , veiledning og faglig tilrettelegging .	Dákkár fágaásahus lea deaŧalaš daid osiid goziheamis mat gusket buvttaovddideapmái , oaivadeapmái ja fágalaš láhččimii .
Tinget viser til at instituttet i sin høringsuttalelse har uttrykt vilje til å følge opp påpekningene og understreker viktigheten av at dette gjøres .	Diggi čujuha ahte instituhtta iežas gulaskuddancealkámušas lea dovddahan dáhtu čuovvulit cuiggodemiid , ja deattuha man deaŧalaš lea dan dahkat .
Det begrunnes med at duodjivirksomheten er forskjellig i de ulike samiske regionene , og at det hefter med store ulemper dersom veiledningsvirksomheten konsentreres geografisk til et område .	Ággan dása lea go iešguđet sámi regiovnnaid duodjedoaimmat leat iešguđetlágan , ja ahte šattašii vahágin jos oaivadandoaibma eanadieđalaččat livččii čadnon ovtta guvlui .
Sametinget har stor forståelse for synspunktet og framhever utfordringene for Duodjeinstituhtta å kunne fungere som en framtidig nettverksinstitusjon med regional og lokal forankring i ulike samiske samfunn .	Sámediggi ádde bures dán oainnu , ja deattuha Duodjeinstituhta hástalusaid boahttevaš fierpmádatásahussan regiovnnalaš ja báikkálaš gullevašvuođain iešguđet sámi servodagaide .
Næringsrådet foreslår at salgsorganisasjonene ( de lokale sentralene ) gis prosjektstøtte til salgs- og markedsføringstiltak basert på søknader som inneholder definerte formål , organisering , budsjett og tidsplan for gjennomføring .	Ealášhusráđđi árvala ahte gávpeorganisašuvnnaide ( báikkálaš guovddáš ) addojuvvo prošeaktadoarjja gávpe- ja márkanfievrridandoaibmabijuide ohcamiid vuođul main lea definerejuvvon ulbmil , organiseren , bušeahtta ja čađaheami áigeplána .
Prosjektstøtte i denne sammenheng gis som fondsstøtte og ikke direkte over post 70-midlene .	Dán oktavuođas addojuvvo prošeaktadoarjja foandadoarjjan iige njuolga 70 poastta ruđain .
Sametinget støtter forslaget .	Sámediggi doarju árvalusa .
Næringsrådet foreslår at det ikke gis støtte over post 70-midlene til opprettelse av råvarelager verken i salgsorganisasjonene eller i produksjonsbedrifter .	Ealáhusráđđi eavttuha ahte ii addojuvvo doarjja 70 poastta ruđain duodjeávnnasráju ásaheapmái ii gávpeorganisašuvnnain iige buvttadanfitnodagain .
Sametinget har ingen merknader til forslaget , men viser til at enkelte høringsinstanser har påpekt nødvendigheten av store råvarelagre på bedrifter som har duodjilærlinger .	Sámedikkis eai leat mearkkašumit eavttuhussii , muhto čujuha ahte muhtun gulaskuddanásahusat leat dadjan ahte dárbbašuvvojit stuorra duodjeávnnasrájut fitnodagain gos leat duojároahppit .
Sametinget mener at dette er et spørsmål som bør løses i forbindelse med øvrige sider ved lærlingeordningen i duodji .	Sámedikki oainnu mielde berre dán gažaldaga čoavdit duoji oahppiortnega eará beliid oktavuođas .
Næringsrådet foreslår at det opprettes ett opplæringskontor med oppgaver å tilrettelegge for fagbrevopplæringen i duodji .	Ealáhusráđđi eavttuha ahte ásahuvvo oahpahuskantuvra man bargun lea láhččit duoji fágareiveoahpahusa .
Driftsstøtte gis over post 70-midlene .	Jođihandoarjja addojuvvo 70 poastta ruđain .
Tinget har forståelse for dette , spesielt når det gjelder tilrettelegging av fagbrevopplæring i flere fylker .	Sámediggi čujuha ahte máŋga gulaskuddanásahusa leat dadjan ahte guhkes eanadieđalaš gaskkaid geažil dárbbašuvvojit máŋga oahpahuskantuvrra .
På den annen side må Samisk næringsråd foreta en streng prioritering av bruken av midlene til duodjiformål .	Nu go digge lea ádden ášši , de leat iešguđetlágan vejolašvuođat iešguđet fylkkain danne go gullá fylkkagildii láhččit máŋga beali ortnegis .
Sametinget kan ikke se at tinget kan bære den framtidige finansieringen av opplæringskontorer innenfor tingets nåværende rammer .	Sámedikki oainnu mielde ii sáhte diggi ruhtadit boahtteáiggi oahpahuskantuvrraid dikki dálá rámmaiguin .
Sametinget har tidligere uttalt at fagbrevopplæringen i duodji er et ansvar som først og fremst påhviler Kirke .	Sámediggi lea ovdal dadjan ahte vuosttažettiin lea Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanttas ovddasvástádus duoji fágareiveoahpus .
Ansvaret er klart forankret gjennom departementets forvaltning av lov om fagopplæring i arbeidslivet .	Ovddasvástádus lea čielgasit čadnon departementii danne go lea departemeanta mii hálddaša bargoeallima fágaoahpu lága .
De erfaringer den nåværende virksomheten har medført har avdekket flere uavklarte sider ved den praktiske gjennomføringen av fagbrevopplæringen .	Dálá doaimma vásihusat leat čájehan máŋga eahpečielga beali fágareiveoahpu geavatlaš čađaheamis . Dát guoská maid oahpahalliidbálkká ruhtadeapmái .
Det er et gjennomgående problem at de bedrifter som er aktuelle for lærlinger i duodji , ikke har egenkapital til sin andel av lønningene .	Lea hui dábálaš váttisvuohtan ahte fitnodagain mat sáhtášedje váldit duojároahpahalliid , ii leat iežasruhta iežaset bálkáoassái .
Sametinget mener derfor at staten må dekke lærlingelønningene i duodji i sin helhet .	Sámedikki mielas ferte danne stáhta máksit duoji oahpahalliidbálkkáid ollásit .
Dette er spørsmål som trenger en snarlig avklaring med departementet med sikte på varige løsninger .	Dán gažaldaga galggašii čielggadit departemeanttain hui fargga gávdnan dihte bistevaš čovdosiid .
Sametinget viser til at departementet har iverksatt en gjennomgang av hele tilskuddsordningen for lærebedrifter med tanke på forenklinger .	Sámediggi čujuha ahte departemeanta lea geahčadeamen oahppofitnodagaid olles doarjjaortnega álkidahttin dihte dan .
Tilskuddene for opplæringskontorer i små og værneverdige fag vil i denne sammenheng bli vurdert .	Smávva ja suodjalanveara fágaid oahpahuskantuvrraid doarjagat galget árvvoštallojuvvot dán oktavuođas .
Sametinget ber aktuelle regionale myndigheter og næringsrådet vurdere behov for midlertidig driftsstøtte for opplæringskontorene inntil saken er avklart med Kirke- , undervisnings- og forskningsdepartementet .	Sámediggi dáhttu guoskevaš regiovnnalaš eiseválddiid ja ealáhusráđi árvvoštallat lea go oahpahuskantuvrrain dárbu gaskaboddosaš jođihandoarjagii dassážii go ášši lea čielggaduvvon Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanttain .
Sametinget fastsetter følgende retningslinjer for støtte til duodjiorganisasjoner :	Sámediggi mearrida čuovvovaš doarjjanjuolggadusaid duodjeorganisašuvnnaide:Sámedikki 1999 geassemánu 04. b. mearridan
Fastsatt av Sametinget ( 04.06.1999 )	DUODJEORGANISAŠUVNNAID DOARJJANJUOLGGADUSAT
1 - Formål	1 - Ulbmil
Bruken av midlene har til formål å bevare , utvikle og fremme duodji som kultur , fag og næring .	Ruđaid geavaheami ulbmilin lea seailudit , ovdánahttit ja ovddidit duoji kultuvran , fágan ja ealáhussan .
2 - Målgruppe og virkeområde	2 - Ulbmiljoavku ja doaibmaviidodat
Målgruppen for ordningen er :	Ortnega ulbmiljoavkun leat :
a ) Fag- og veiledningssenter i duodji :	Duoji fága- ja oaivadanguovddážat
Det kan gis støtte til et faglig veiledningssenter med landsdekkende arbeidsoppgaver i duodji .	Sáhttá addit doarjaga fágalaš oaivadanguovddážiidda main leat riikkaviidosaš barggut duojis .
b ) Interesse- og bransjeorganisasjoner i duodji :	Duoji beroštupmi- ja fidnosuorgeorganisašuvnnat
Hovedorganisasjoner som arbeider i minst tre fylker , kan gis støtte .	Sáhttá addit doarjaga váldoorganisašuvnnaide mat barget unnimusat golmma fylkkas .
Organisasjonene må ha som mål å være en interesse- og bransjeorganisasjon for aktive duodjiutøvere .	Organisašuvnnaid ulbmilin galgá leat doaibmat beroštupmi- ja fidnosuorgeorganisašuvdnan aktiivvalaš duojáriidda .
c ) Opplæringskontorer :	c ) Oahpahuskantuvrrat
Det kan gis støtte til drift av opplæringskontorer .	Sáhttá addit doarjaga oahpahuskantuvrraid jođiheapmái .
Formålet må være å tilrettelegge for fagbrevopplæring i duodji .	Kantuvrraid ulbmilin galgá leat láhčit duoji fágareiveoahpahusa .
3 - Virkemidler	3 - Váikkuhangaskaoamit
Sametinget avsetter årlig virkemidler til ordningen for støtte til duodjiorganisasjoner .	Sámediggi bidjá jahkásaččat ruđaid duodjeorganisašuvnnaid doarjjaortnegii .
Midlene til duodjiorganisasjoner skal ordinært ikke nyttes til tiltak som finansieres over særskilte , offentlige budsjettposter .	Ruđat mat leat duodjeorganisašuvnnaid várás eai galgga geavahuvvot doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit earenoamáš , almmolaš bušeahttapoasttaiguin .
4 - Krav til søknad og behandling av søknader	4 - Gáibádus ohcamiidda ja ohcamiid meannudeapmi
Tilskuddsordningen offentliggjøres en gang i året .	Doarjjaortnet almmuhuvvo oktii jagis .
Søknaden skal inneholde opplysninger om søkeren , forretningsid ( , markedsgrunnlag , kostnadsoverslag , finansieringsplan , driftsbudsjett , aktivitetsplan og for øvrig de opplysninger som er nødvendige for saksbehandlingen .	Ohcamis galget leat mielde dieđut ohcci birra , gávpejurdda , márkanvuođđu , máksámušmeroštus , ruhtadanplána , doaibmabušeahtta , bargoplána ja muđui dieđut mat dárbbašuvvojit áššemeannudeamis .
Samisk næringsråd skal behandle søknadene i samsvar med disse retningslinjene .	Sámi ealáhusráđđi galgá meannudit ohcamiid dáid njuolggadusaid mielde .
Det skal føres register over tilsagn , og det skal utarbeides rutiner for utbetaling av støtte .	Ruhtalohpádusat galget registrerejuvvot , ja doarjjaolggosmáksimii galget ráhkaduvvot rutiinnat .
5 - Tildelingskriterier	5 - Juogadaneavttut
Tilsagn om støtte gis etter søknad .	Doarjjalohpádus addojuvvo ohcama vuođul .
Hver enkelt søknad behandles etter en særskilt vurdering .	Juohke ohcan árvvoštallojuvvo sierra .
Samisk næringsråd fastsetter støttepraksis for de ulike støtteformål .	Sámi ealáhusráđđi mearrida iešguđet doarjjaulbmiliid doarjjageavahusa .
a ) Fag- og veiledningssenter i duodji	Duoji fága- ja oaivadanguovddážat
Senteret må ha sitt virke i minst tre fylker .	Guovddáš galgá doaibmat unnimusat golmma fylkkas .
Tilskuddet kan gis til veiledningstjenester og til drift av senteret .	Doarjaga sáhttá addit oaivadanbálvalussii ja guovddáža jođiheapmái .
Senteret må årlig vise til konkrete oppgaver som skal gjennomføres .	Guovddáš galgá jahkásaččat čujuhit konkrehta bargguid mat galget dahkkojuvvot .
b ) Interesse- og bransjeorganisasjoner i duodji	Duoji beroštupmi- ja fidnosuorgeorganisašuvnnat
Organisasjonenene må ha medlemmer i minst tre fylker , og ha minst 50 medlemmer .	Beroštupmi- ja fidnosuorgeorganisašuvnnain galget leat miellahtut unnimusat golmma fylkkas , ja unnimusat 50 miellahtu .
I spesielle tilfeller kan det dispenseres fra kravet om medlemstall .	Earenoamáš oktavuođain sáhttá spiehkastit miellahttulogu gáibádusas .
Det er kun den største bransjeorganisasjonen som kan regne med å få støtte til drift av organisasjonen .	Dušše stuorimus fidnosuorgeorganisašuvdna sáhttá vuordit oažžut doarjaga organisašuvnna jođiheapmái .
Organisasjonen må ha en egeninntjening i form av kontingent eller andre inntekter .	Organisašuvnnas galgá leat iežasdienas kontigeanttas dahje eará dietnasis .
6 - Tildelingsbrev og rutiner for utbetaling	6 - Juolludusreive ja máksinrutiinnat
Ved innvilgelse av tilsagn sender Samisk næringsråd et tilsagnsbrev der vilkår for støtte kommer frem .	Go doarjja lea juolluduvvon , de sádde Sámi ealáhusráđđi lohpádusreivve mas doarjaga eavttut leat čilgejuvvon .
Tilskuddsmottaker plikter å føre regnskap over bruken av midlene .	Doarjaga vuostáiváldi lea geatnegas fievrridit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Samisk næringsråd setter vilkår for utbetaling av tilskudd .	Sámi ealáhusráđđi mearrida doarjjaolggosmáksima eavttuid .
Utbetaling kan skje etter at prosjekt er gjennomført og utgiftene er dokumentert .	Olggosmáksin sáhttá dáhpáhuvvat go prošeakta lea čađahuvvon ja golut duođaštuvvon .
Samisk næringsråd kan fravike denne bestemmelsen i særskilte tilfeller .	Sámi ealáhusráđđi sáhttá earenoamáš oktavuođain spiehkastit dán gáibádusas .
Norges Bank foretar utbetaling av tilskudd og forestår regnskapsførselen .	Norges Bank máksá olggos doarjagiid ja doaimmaha rehketdoalu .
7 - Klageadgang og begrunnelsesplikt	7 - Váidalanvejolašvuohta ja vuođustangeatnegasvuohta
Forvaltningslovens regler kommer til anvendelse ved behandling av saker etter disse retningslinjer .	Hálddahuslága njuolggadusat gusket áššiide mat meannuduvvojit dáid njuolggadusaid mielde .
Lovens regler om begrunnelsesplikt for enkeltvedtak gjelder for vedtak i saker som nevnt i punkt 3 .	Láhkamearrádus vuođustangeatnegasvuođa birra ovttaskas mearrádusaid oktavuođas , guoská áššiid mearrádusaide nu go namuhuvvon 3. čuoggás .
Sametingsrådet er klageinstans .	Váidalusásahussan lea Sámediggeráđđi .
8 - Rapportering	8 - Raporteren
Samisk næringsråd skal utarbeide rutiner for resultatrapportering fra tilskuddsmottakere .	Sámi ealáhusráđđi galgá ráhkadit rutiinnaid doarjjavuostáiváldiid boađusraporteremii .
Samisk næringsråd skal årlig rapportere til Sametinget om resultatmål .	Sámi ealáhusráđđi galgá jahkásaččat raporteret Sámediggái bohtosiid joksama .
9 - Oppfølging , kontroll og evaluering	9 - Čuovvuleapmi , geahčču ja evalueren
Samisk næringsråd skal sikre at tilsagn nyttes til støtteformål .	Sámi ealáhusráđđi galgá sihkkarastit ahte juolludusat geavahuvvojit doarjaga ulbmilii .
Samisk næringsråd skal etablere rutiner for oppfølging og kontroll av de midler som bevilges .	Sámi ealáhusráđđi galgá ásahit rutiinnaid juolluduvvon ruđaid čuovvuleapmái ja gehččui .
Med hjemmel i Stortingets bevilgningsreglement § 17 skal Riksrevisjonen , Sametinget og Samisk næringsråd ha adgang til å iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Stuorradikki juolludannjuolggadusaid § 17 vuođul galget Riikkarevišuvdna , Sámediggi ja Sámi ealáhusráđđi beassat go nu dáhttot iskat leat go ruđat geavahuvvon eavttuid mielde .
Virkemiddelbruken skal evalueres jevnlig i forhold til de fastsatte målsettingene .	Váikkuhangaskaomiid geavaheapmi galgá jeavddalaččat evaluerejuvvot mearriduvvon mihttomeriid ektui .
10 - Tilbakebetaling	10 - Ruovttoluotta máksin
Dersom prosjekter ikke gjennomføres etter oppsatt plan som ligger til grunn for støtteutmåling eller reduseres i omfang , kan Samisk næringsråd enten kreve støtten tilbakebetalt eller foreta en forholdsmessig reduksjon i utbetalingen .	Jos prošeavttat eai čađahuvvo plánaid mielde mat leat vuođđun doarjagiidda dahje jos prošeavtta viidodat unnu , de sáhttá Sámi ealáhusráđđi juogo gáibidit doarjaga ruovttoluotta máksojuvvot dahje unnidit olggosmáksima gorálaččat .
11 - Taushetsplikt	11 - Jávohisvuođageasku
Taushetsplikten etter forvaltningslovens § 13 gjelder for Sametingets representanter og enhver som utfører arbeid etter bestemmelsene i disse retningslinjene .	Jávohisvuođageasku hálddahuslága § 13 mielde gusto Sámedikki áirasiidda ja juohkehažžii gii dahká barggu dáid njuolggadusaid mearrádusaid mielde .
12 - Endringer i retningslinjene	12 - Njuolggadusaid rievdadeapmi
Sametinget kan gi utfyllende bestemmelser til disse retningslinjer og foreta endringer i retningslinjene .	Sámediggi sáhttá buktit lassimearrádusaid dáid njuolggadusaide ja rievdadit njuolggadusaid .
Endringer m.m. i retningslinjene sendes Kommunal- og regionaldepartementet til orientering .	Njuolggadusaid rievdan jed. dieđihuvvo Gielda- ja guovludepartementii .
13 - Ikrafttreden	13 - Fápmuiboahtin
Retningslinjene trer i kraft fra det tidspunkt Sametingspresidenten bestemmer .	Njuolggadusat bohtet fápmui dan rájes go sámediggepresideanta mearrida .
Merknad 1 , APs sametingsgruppe v / Per Edvin Varsi	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Per Edvin Varsi :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe foreslår å stryke avsnittet som begynner med : På denne bakgrunn . . » , på side 23 – Sametingsrådets innstilling til vedtak .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku eavttuha sihkkut teakstaoasi mii álgá ná : Dáinna duogážiin ... , siiddus 23 – Sámediggeráđi mearrádusárvalusas .
Arbeiderpartiet sametingsgruppe støtter Sametingsrådet som legger vekt på at duodji er både kultur , fag og næring .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku doarju sámediggeráđi mii deattuha duoji sihke kultuvran ,
Samt at duodji har betydelig kulturelt , faglig og næringsmessig potensiale , dersom rammebetingelsene for dette legges til rette .	fágan ja ealáhussan . Ja ahte duojis leat nana kultuvrralas , fágalaš ja ealáhuslaš vejolašvuođat , jos dasa láhččojit rámmeavttut .
Ut ifra den store saksutredningen vil Arbeiderpartiet sametingsgruppe konkludere med følgende :	Dan stuorra áššečielggadeami vuođul Bargiidbellodaga sámediggejoavkku jurddaboađus lea dákkár :
Bransjeorganisasjonen for duodjiprodusentene ( BES ) gis driftsstøtte av post 70 – midlene .	Duojáriid fidnosuorgeorganisašuvdna ( BES ) oažžu doarjaga 70 poastta ruđain .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe mener at Duodjeinstituhtta skal fungere som et landsdekkende veiledning – og kompetansesenter i duodji .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte Duodjeinstituhtta galgá doaibmat riikaviidosaš bagadus- ja gelbbolašvuođaguovddážin duojis .
Det er viktig med en slik faginstans for å ivareta de deler av sektoren som omfatter produktutvikling , veiledning og faglig tilrettelegging .	Lea dehálaš dakkár fágaásahusain fuolahit daid beliid suorggis mat gusket dujiid ovdáneapmái , bagadussii ja fágalaš lágideapmái .
Det knyttes produksjonsveillederstillinger til DI , som organiseres til distrikter som har et levende og utviklende duodjemiljø .	Čatnojit bagadeaddjivirggit Duodjeinstituhttii , mat organiserejuvvojit guovlluide gos lea ealli ja ovdánahtti duodjebiras .
Salgsorganisasjonene ( de lokale sentralene ) mottar i dag driftsstøtte .	Gávpeorganisašuvnnat ( báikkálaš duodjegávppit ) ožžot odne jođihandoarjaga .
I fortsettelsen videreføres støtten med 50% av dagens nivå som driftsstøtte , og inntil 50% av dagens nivå som prosjektstøtte .	Doarjja jotkojuvvo 50%:in otná dásis jođihandoarjjan , ja gitta 50%:in otná dásis prošeaktadoarjjan .
Støtten gis basert på søknader som inneholder definerte formål , organisering , budsjett og tidsplan for gjennomføring .	Doarjja addo ohcamiid vuođul mas leat definerejuvvon ulbmilat , organiseren , bušeahtta ja áigeplána čađaheapmái .
Ordningen evalueres etter 3 år .	Ortnet árvvoštallo go golbma jagi leat mannan .
Det gis ikke støtte over post 70- midlene til opprettelse av råvarelager i salgsorganisasjonene eller produksjonsbedrifter .	Ii addo doarjja 70 poasta ruđain ásahit ávnnasrádjosa gávpeorganisašuvnnaide ii ge duodjefitnodagaide .
Det opprettes ett opplæringssenter for duodjifaget .	Ásahuvvo oahpahallanguovddáš duodjefágii .
Driftsstøtte gis over post 70-midlene .	Jođihandoarjja addo 70 poastta ruđain .
Forslag 1 , representanten Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe	Eavttuhus 1 , NSR:a sámediggejoavkku Geir Tommy Pedersen :
Punkt 1 .	čuokkis 1 .
Stryk resten av avsnittet etter setningen :	Sihkkut teakstaoasi loahpa maŋŋil cealkaga :
Videre tilligger det Sametinget også som en forpliktelse å påse at duodjemidlene nyttes etter de forutsetninger tingets organer fastsetter .	Dasto lea Sámedikki geatnegasvuohtan maiddái bearráigeahččat geavahuvvojit go duodjeruđat daid eavttuid mielde maid dikki orgánat mearridit .
Forslag 2 , fellesforslag fra APs sametingsgruppe og SPs sametingsgruppe v / Per Edvin Varsi	Eavttuhus 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ja Guovddášbellodaga sámediggejoavkku oktasaš eavttuhus , Per Edvin Varsi :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe fremmer følgende forslag i forbindelse med punktene 1 til 6 på side 23 og 24 :	Lassin ovddida Bargiidbellodaga sámediggejoavku čuovvovaš eavttuhusaid čuoggáide 1-6 , siidduin 23 ja 24 :
Landsorganisasjonen , Samiid Duodji bør ikke være støtteberetiget og den virksomheten som i dag er , bør organiseres og sorteres inn under Duodjeinstituhtta .	Riikkaorganisašuvdna Sámiid Duodji ii berre leat doarjjavuoigaduvvon ja dan otná doaimma berre organiseret ja lágidit Duodjeinstituhta vuollái .
Forslag 3 , fellesforslag fra AP`s , NSR`s og SP`s grupper i Sametinget	Duojáriid fidnosuorgeorganisašuvdna ( BES ) oažžu doarjaga poastta 70-ruđain .
Erstatter siste del av Sametingsrådetes forslag , fra og med ; På denne bakgrunn mener Sametinget at :	Lea dehálaš dakkár fágaásahusain fuolahit daid beliid suorggis mat gusket dujiid ovdáneapmái , bagadussii ja fágalaš lágideapmái .
Det bør vurderes å opprette et utviklingsprogram inntil 5 år for duodji som kultur , fag og næring , der det settes av særskilte økonomiske midler til programmet .	Danne lea dehálaš árvvoštallat Duodjeinstituhta vejolašvuođaid dutkanbirrasa siste , nu ahte sáhttá vuolidit ee. iežas jođihanbušeahta , ja ahte stuorra oassi sin doarjjaruđain manašii duojáriidda .
De næringsmessige dimensjonene bør spesielt vektlegges . Av spørsmålet som bør vurderes er blant annet :	Čadnojit bagadeaddjivirggit Duodjeinstituhttii , mat organiserejuvvojit guovlluide gos lea ealli ja ovdánahtti duodjebiras .
spørsmålet om en egen næringsavtale for duodjiprodusentene sett i forhold til mulighetene for en videreutvikling av Sametingets ordninger for næringskombinasjoner	Gávpeorganisašuvnnat ( báikkálaš duodjegávppit ) ožžot odne jođihandoarjaga . Doarjja jotkojuvvo 50%:in otná dásis jođihandoarjjan , ja gitta 50%:in otná dásis prošeaktadoarjjan .
opplæring og utdanning innen duodji , herunder ansvarsfordeling , organisering og finansiering av ulike typer ordninger	Doarjja addo ohcamiid vuođul main leat definerejuvvon ulbmilat , organiseren , bušeahtta ja áigeplána čađaheapmái .
spesielle tiltak på salgs- og markedsføringssiden	Ortnet árvvoštallo go golbma jagi leat mannan .
rammebetingelsene for duodji	Ásahuvvo oahpahallanguovddáš duodjefágii .
Forslag til program legges fram for Sametinget til beslutning .	Jođihandoarjja addo 70 poastta ruđain .
Når det gjelder Samisk næringsråd oppsummerende konklusjoner i saken viser Sametinget til at :	Oahpavuoigaduvvon ohppiid oahpahusberoštupmi duodjefágas lea sakka hedjonan maŋŋil go Ođastus- 94 ásahuvvui .
Sametinget har forståelse for synspunktet , men viser til at det ikke er Sametingets oppgave å opprette eller legge ned frivillige organisasjoner .	Dáinna duogážiin áigu Sámediggi eavttuhit ahte ásahuvvo movttiidahttinstipeanda buot ohppiide geat álget joatkkakursii 1 duodjefágas .
Sametingets ansvar er å legge forholdene til rette for duodjeorganisasjoner , slik at de kan utøve sin virksomhet innenfor de rammer som fastsettes .	Dát boahtá lassin oahpahallibálkái golmma ja njealji jahkái . Eavttuhus 3 , NSR:a , Bargiidbellodaga ja Guovddášbellodaga oktasaš eavttuhus :
Videre tilligger det Sametinget også som en forpliktelse å påse at duodjimidlene nyttes etter de forutsetninger Sametingets organer fastsetter .	Sámediggeráđi árvalusa nuppi oasi sadjái ( dan rájes gos čuožžu Dán vuođul oaivvilda Sámediggi ahte gitta njuolggadusaid rádjai ) :
Sametinget vil gi uttrykk for respekt for det organisatoriske arbeid Sámiid Duodji har utført .	Berre árvvoštallojuvvot ásahit 5-jagi rádjái ovddidanprográmma duodjái kultuvran , fágan ja ealáhussan , masa biddjošedje sierra ruđat .
Dagens situasjon synes dog å være forandret , noe både evalueringsrapporten og Samisk næringsråd peker på .	gažaldat sierra ealáhusšiehtadusa birra duodjebuvttadeddjiide Sámedikki lotnolasealáhusortnegiid vejolaš viidásit ovddideami ektui
Sametinget viser til at tilskuddsmidlene til duodjiformål for 1999 er fordelt av næringsrådet på bakgrunn av de nåværende retningslinjene .	duoji oahpaheapmi ja oahppu , man oassin lea iešguđetlágan ortnegiid oaddasvástádusjuogadeapmi , organiseren ja ruhtadeapmi earenoamáš doaibmabijut gávpe- ja márkanfievrridanoasis
Samiid Duodji ble også gitt driftsstøtte . Sametinget forutsetter at næringsrådet vurderer de forhold rådet selv påpeker ved en eventuell søknad om driftsmidler for år 2000 .	Prográmma dárkilet beliid hábmen berre dahkkojuvvot lagas ovttasbargguin Sámedikki , guoskevaš departemeanttaid ja regiovnnalaš eiseválddiid ja organisašuvnnaid , fitnodagaid ja ásahusaid gaskka mat leat čadnon duodjái .
Sametinget viser til at det i løpet av 1998 er blitt etablert en slik organisasjon , - Duojariid Ealahus Searvi .	Prográmmaeavttuhus ovddiduvvo mearrideapmái Sámediggái . Sámi ealáhusráđi loahppakonklušuvnnaid ektui áššis čujuha Sámediggi ahte :
Med det potensiale som foreligger med hensyn til duodji som en framtidig næring , står organisasjonen overfor store utfordringer .	Ealáhusráđđi konkludere ahte riikkaorganisašuvdna Sámiid Duodji loahpaha doaimmas nu ahte organisašuvnna doaibma boahtteáiggis gullá Duodjeinstituhttii .
Dette omfatter intern oppbygging av organisasjonen og utforming av en framtidsrettet duodjipolitikk på det næringspolitiske området .	Dát guoská organisašuvnna siskkáldas huksemii ja boahtteáigái heivehuvvon ealáhuspolitihkalaš duodjepolitihka hábmemii .
Det er viktig å legge økonomiske og driftsmessige forutsetninger til rette slik at Duojariid Ealahus Searvi settes i stand til dette .	Lea deaŧalaš láhčit ekonomalaš ja doibmiiguoskevaš eavttuid nu ahte Duojáriid Ealáhus Searvi basttášii dán dahkat .
Sametinget registrerer derfor med tilfredshet at Samisk næringsråd har gitt organisasjonen et driftstilskudd for 1999 .	Danne lea Sámediggi duhtavaš go Sámi ealáhusráđđi lea addán organisašuvdnii jođihandoarjaga 1999 várás .
Næringsrådet mener at Duodjeinstituhtta skal fungere videre som et teknisk og faglig veiledningssenter som gis driftsstøtte over post 70-midlene .	Ealáhusráđđi oaivvilda ahte Duodjeinstituhtta galgá viidásit doaibmat teknihkalaš ja fágalaš oaivadanguovddážin mii oažžu jođihandoarjaga 70 poastta ruđain .
Rådet også har pekt på at Samiid Duodji og Duodjeinstituhtta i stor grad har beveget seg inn på hveranders arbeidsområder , med sammenfallende interesseområder , arbeidsområder , mål og målgrupper .	Ráđđi lea maid dadjan ahte Sámiid Duodji ja Duodjeinstituhtta viehka muddui leaba bargagoahtán goabbat guoimmiska bargguid , oktasaš beroštupmisurggiiguin , bargguiguin , mihttomeriiguin ja olahusjoavkkuiguin .
Sametinget er bekymret over denne utviklingen .	Dát dilli vuorjá Sámedikki .
Duodjeinstituhtta skal ut fra eget formål fungere som et landsdekkende veiledning- og kompetansesenter i duodji .	Duodjeinstituhtta galggašii iežas ulbmila mielde doaibmat duoji riikkaviidosaš oaivadan- ja gelbbolašvuođaguovddážin .
Det er viktig med en slik faginstans for å ivareta de deler av sektoren som omfatter produktutvikling , veiledning og faglig tilrettelegging .	Dákkár fágaásahus lea deaŧalaš daid osiid goziheamis mat gusket buvttaovddideapmái , oaivadeapmái ja fágalaš láhččimii .
Tinget viser til at instituttet i sin høringsuttalelse har uttrykt vilje til å følge opp påpekningene og understreker viktigheten av at dette gjøres .	Diggi čujuha ahte instituhtta iežas gulaskuddancealkámušas lea dovddahan dáhtu čuovvulit cuiggodemiid , ja deattuha man deaŧalaš lea dan dahkat .
Det begrunnes med at duodjivirksomheten er forskjellig i de ulike samiske regionene , og at det hefter med store ulemper dersom veiledningsvirksomheten konsentreres geografisk til et område .	Ággan dása lea go iešguđet sámi regiovnnaid duodjedoaimmat leat iešguđetlágan , ja ahte šattašii vahágin jos oaivadandoaibma eanadieđalaččat livččii čadnon ovtta guvlui .
Sametinget har stor forståelse for synspunktet og framhever utfordringene for Duodjeinstituhtta å kunne fungere som en framtidig nettverksinstitusjon med regional og lokal forankring i ulike samiske samfunn .	Sámediggi ádde bures dán oainnu , ja deattuha Duodjeinstituhta hástalusaid boahttevaš fierpmádatásahussan regiovnnalaš ja báikkálaš gullevašvuođain iešguđet sámi servodagaide .
Salgsorganisasjonene ( de lokale sentralene ) mottar i dag driftsstøtte .	Gávpeorganisašuvnnat ( báikkálaš guovddáš ) ožžot dál jođihandoarjaga .
I fortsettelsen videreføres støtten med 50 % av dagens nivå som driftsstøtte .	Joatkan addojuvvo doarjja nu ahte gártá 50% dálá doarjagis jođihandoarjjan .
Salgsorganisasjonene ( de lokale sentralene ) gis prosjektstøtte til veilednings- , salgs- og markedsføringstiltak basert på søknader som inneholder definerte formål , organisering , budsjett og tidsplan for gjennomføring .	Gávpeorganisašuvnnat ( báikkálaš guovddáš ) ožžot prošeaktadoarjaga oaivadan- , gávpe- ja márkanfievrridandoaibmabijuide ohcamiid vuođul main leat definerejuvvon ulbmil , organiseren , bušeahtta ja čađaheami áigeplána .
Prosjekter som tar sikte på å samordne tiltak bør prioriteres .	Prošeavttat maid áigumuššan lea heivehit oktii doaibmabijuid , galggašedje prioriterejuvvot .
Prosjektstøtte i denne sammenheng gis som fondsstøtte og ikke direkte over post 70-midlene .	Dán oktavuođas addojuvvo prošeaktadoarjja foandadoarjjan iige njuolga 70 poastta ruđain .
Ordningen evalueres etter 3 år .	Ortnet evaluerejuvvo 3 jagi geahčen .
Næringsrådet foreslår at det ikke gis støtte over post 70-midlene til opprettelse av råvarelager verken i salgsorganisasjonene eller i produksjonsbedrifter .	Ealáhusráđđi eavttuha ahte ii addojuvvo doarjja 70 poastta ruđain duodjeávnnasráju ásaheapmái ii gávpeorganisašuvnnain iige buvttadanfitnodagain .
Sametinget har ingen merknader til forslaget , men viser til at enkelte høringsinstanser har påpekt nødvendigheten av store råvarelagre på bedrifter som har duodjelærlinger .	Sámedikkis eai leat mearkkašumit eavttuhussii , muhto čujuha ahte muhtun gulaskuddanásahusat leat dadjan ahte dárbbašuvvojit stuorra duodjeávnnasrájut fitnodagain gos leat duojároahppit .
Sametinget mener at dette er et spørsmål som bør løses i forbindelse med øvrige sider ved lærlingeordningen i duodji .	Sámedikki oainnu mielde berre dán gažaldaga čoavdit duoji oahppiortnega eará beliid oktavuođas .
Næringsrådet foreslår at det opprettes ett opplæringskontor med oppgaver å tilrettelegge for fagbrevopplæringen i duodji .	Ealáhusráđđi eavttuha ahte ásahuvvo oahpahuskantuvra man bargun lea láhččit duoji fágareiveoahpahusa .
Driftsstøtte gis over post 70-midlene .	Jođihandoarjja addojuvvo 70 poastta ruđain .
Tinget har forståelse for dette , spesielt når det gjelder tilrettelegging av fagbrevopplæring i flere fylker .	Sámediggi čujuha ahte máŋga gulaskuddanásahusa leat dadjan ahte guhkes eanadieđalaš gaskkaid geažil dárbbašuvvojit máŋga oahpahuskantuvrra .
På den annen side må Samisk næringsråd foreta en streng prioritering av bruken av midlene til duodjiformål .	Nu go diggi lea ádden ášši , de leat iešguđetlágan vejolašvuođat iešguđet fylkkain danne go gullá fylkkagildii láhčit máŋga beali ortnegis .
Sametinget kan ikke se at tinget kan bære den framtidige finansieringen av opplæringskontorer innenfor tingets nåværende rammer .	Sámedikki oainnu mielde ii sáhte diggi ruhtadit boahtteáiggi oahpahuskantuvrraid dikki dálá rámmaiguin .
Sametinget har tidligere uttalt at fagbrevopplæringen i duodji er et ansvar som først og fremst påhviler Kirke .	Sámediggi lea ovdal dadjan ahte vuosttažettiin lea Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanttas ovddasvástádus duoji fágareiveoahpus .
Ansvaret er klart forankret gjennom departementets forvaltning av lov om fagopplæring i arbeidslivet .	Ovddasvástádus lea čielgasit čadnon departementii danne go lea departemeanta mii hálddaša bargoeallima fágaoahpu lága .
De erfaringer den nåværende virksomheten har medført har avdekket flere uavklarte sider ved den praktiske gjennomføringen av fagbrevopplæringen .	Dálá doaimma vásihusat leat čájehan máŋga eahpečielga beali fágareiveoahpu geavatlaš čađaheamis . Dát guoská maid oahpahalliidbálkká ruhtadeapmái .
Det er et gjennomgående problem at de bedrifter som er aktuelle for lærlinger i duodji , ikke har egenkapital til sin andel av lønningene .	Lea hui dábálaš váttisvuohtan ahte fitnodagain mat sáhtášedje váldit duojároahpahalliid , ii leat iežasruhta iežaset bálkáoassái .
Sametinget mener derfor at staten må dekke lærlingelønningene i duodji i sin helhet .	Sámedikki mielas ferte danne stáhta máksit duoji oahpahalliidbálkkáid ollásit .
Dette er spørsmål som trenger en snarlig avklaring med departementet med sikte på varige løsninger .	Dán gažaldaga galggašii čielggadit departemeanttain hui fargga gávdnan dihte bistevaš čovdosiid .
Sametinget viser til at departementet har iverksatt en gjennomgang av hele tilskuddsordningen for lærebedrifter med tanke på forenklinger .	Sámediggi čujuha ahte departemeanta lea geahčadeamen oahppofitnodagaid olles doarjjaortnega álkidahttin dihte dan .
Tilskuddene for opplæringskontorer i små og verneverdige fag vil i denne sammenheng bli vurdert .	Smávva ja suodjalanveara fágaid oahpahuskantuvrraid doarjagat galget árvvoštallojuvvot dán oktavuođas .
Sametinget ber aktuelle regionale myndigheter og næringsrådet vurdere behov for midlertidig driftsstøtte for opplæringskontorene inntil saken er avklart med Kirke- , undervisnings- og forskningsdepartementet .	Sámediggi dáhttu guoskevaš regiovnnalaš eiseválddiid ja ealáhusráđi árvvoštallat lea go oahpahuskantuvrrain dárbu gaskaboddosaš jođihandoarjagii dassážii go ášši lea čielggaduvvon Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanttain .
Opplæringsinteressen av rettselever til duodjifaget har forverret seg dramatisk etter at Reform- 94 ble innført .	Oahpavuoigaduvvon ohppiid oahpahusberoštupmi duodjefágas lea sakka hedjonan maŋŋá go Ođastus- 94 ásahuvvui .
Det arbeides for at det opprettes et stimuleringsstipend for alle elever som begynner på videregående kurs 1 for duodjifaget .	Bargojuvvo oažžut áigái movttiidahttinstipeandda buot ohppiide geat álget duodjefága joatkkaoahppokursii 1 .
Dette kommer i tillegg til lærlingelønn på 3 og 4 år .	Dát boađášii lassin golmma ja njealji jagi oahpahallibálkái .
Sametinget fastsetter følgende retningslinjer for støtte til duodjiorganisasjoner :	Sámediggi mearrida čuovvovaš doarjjanjuolggadusaid duodjeorganisašuvnnaide :
Votering	Jienasteapmi
Av 37 representanter var 35 tilstede .	37 áirasis ledje 35 čoahkis .
Forslag 1 pkt. 4 ble trukket .	Eavttuhus 1 čuo. 4 gessojuvvui .
Forslag 2 pkt. 2 og 4-7 ble trukket .	Eavttuhus 2 čuoggát 2)ja 4-7 ) gessojuvvojedje .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 2 , punkt 1 ble forkastet med 21 stemmer	Eavttuhus 2 čuo. 1 ) hilgojuvvui 21 jienain .
Forslag 2 , punkt 3 ble enstemmig oversendt Sametingsrådet	Eavttuhus 2 čuo. 3 ) mearriduvvui ovttajienalaččat sáddejuvvot Sámediggeráđđái .
Forslag 2 , punkt 1 ble enstemmig oversendt Sametingsrådet	Eavttuhus 2 vuosttaš oassi mearriduvvui ovttajienalaččat sáddejuvvot Sámediggeráđđái .
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt	Eavttuhus 1 čuo. 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 3 , ble enstemmig vedtatt	Eavttuhus 3 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling , unntatt vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusaid , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
Elin Sabbasen Geir Tommy Pedersen	Elin Sabbasen Geir Tommy Pedersen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Isak M. O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Per Edvin Varsi ( til avstemningen )	Per Edvin Varsi ( jienasteapmái )
Magnhild Mathisen ( spørsmål til saken )	Magnhild Mathisen ( eavttuhussii )
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget viser til at duodji både er kultur , fag og næring .	Sámediggi čujuha ahte duodji lea sihke kultuvra , fága ja ealáhus .
Duodji har dermed et betydelig kulturelt , faglig og næringsmessig utviklingspotensiale dersom rammebetingelsene for dette legges til rette .	Danne leat duojis stuorra kultuvrralaš , fágalaš ja ealáhuslaš ovdánanvejolašvuođat jos rámmaeavttut láhččojuvvošedje .
Dette stiller Sametinget og de sentrale myndigheter overfor store utfordringer med hensyn til tilrettelegging .	Dát bidjá stuorra hástalusaid Sámediggái ja guovddáš eiseválddiide láhčima dáfus .
Sametinget iverksatte en evaluering av bruken av tingets tilskudd til duodji i 1998 med Samisk næringsråd som ansvarlig for gjennomføringen .	Sámediggi álggahii 1998:s evaluerema dikki duodjedoarjaga geavaheamis , man Sámi ealáhusráđis lei ovddasvástádus čađahit .
På bakgrunn av evalueringsrapportene fremmer næringsrådet en rekke konkrete forslag til tiltak .	Evaluerenraportta vuođul eavttuha ealáhusráđđi máŋga konkrehta doaibmabiju .
De omfatter synspunkter på de problemstillinger rapportene reiser , og forslag til nye retningslinjer for støtte til duodji .	Dás leat mielde oainnut daidda čuolmmaide maid raporta ovddida , ja ođđa duodjedoarjjanjuolggaduseavttuhusat .
Sametinget viser til at det i høringsuttalelsene er fremmet en rekke merknader til næringsrådets forslag .	Sámediggi čujuha dasa go gulaskuddancealkámušain leat ovddiduvvon máŋga mearkkašumi ealáhusráđi eavttuhussii .
Her pekes det også på behovet for å trekke på erfaringer fra andre land ( s.79 ) .	Dás čujuhuvvo maid dárbui oahppat eará riikkaid vásihusain ( s. 79 ) .
Sametinget mener at duodji har et grenseoverskridende potensiale som næring sett både i forhold til Sverige og Finland , men også innenfor Barentssamarbeidets rammer overfor Nordvest-Russland .	Sámedikki oainnu mielde lea duojis badjelrájiid vejolašvuohta ealáhussan sihke Ruoŧa ja Suoma ektui , muhto maiddái Barentsovttasbarggu rámmaid siskkobealde Nuortaoarje-Ruošša ektui .
På denne bakgrunn mener Sametinget at :	Dán vuođul oaivvilda Sámediggi ahte :
De næringsmessige dimensjonene bør spesielt vektlegges .	Berre earenoamážit deattuhit ealáhuslaš beliid .
Av spørsmålet som bør vurderes er blant annet :	Gažaldagat mat galggašedje árvvoštallojuvvot leat earret eará :
opplæring og utdanning innen duodji , herunder ansvarsfordeling , organisering og finansiering av ulike typer ordninger	duoji oahpaheapmi ja oahppu , man oassin leat iešguđetlágan ortnegiid oaddasvástádusjuogadeapmi , organiseren ja ruhtadeapmi
spesielle tiltak på salgs- og markedsføringssiden	earenoamáš doaibmabijut gávpe- ja márkanfievrridanoasis
rammebetingelsene for duodji	duoji rámmaeavttut
Utformingen av nærmere detaljer i programmet bør foretas i et nært samarbeid mellom Sametinget , relevante departementer og regionale myndigheter og organisasjoner , bedrifter og institusjoner knyttet til duodji .	Prográmma dárkilet beliid hábmen berre dahkkojuvvot lagas ovttasbargguin Sámedikki , guoskevaš departemeanttaid ja regiovnnalaš eiseválddiid ja organisašuvnnaid , fitnodagaid ja ásahusaid gaskka mat leat čadnon duodjái .
Forslag til program legges fram for Sametinget til beslutning .	Prográmmaeavttuhus ovddiduvvo mearrideapmái Sámediggái .
Næringsrådet konkluderer med at landsorganisasjonen Sámiid Duodji legger ned sin virksomhet hvor den virksomheten som organisasjonen tidligere har drevet for fremtiden kan sortere inn under Duodjeinstituhtta .	Sámi ealáhusráđi loahppakonklušuvnnaid ektui áššis čujuha Sámediggi ahte : Ealáhusráđđi konkludere ahte riikkaorganisašuvdna Sámiid Duodji loahpaha doaimmas nu ahte organisašuvnna doaibma boahtteáiggis gullá Duodjeinstituhttii .
Sametinget har forståelse for synspunktet , men viser til at det ikke er tingets oppgave å opprette eller legge ned frivillige organisasjoner .	Sámediggi ádde oainnu , muhto čujuha ahte ii leat dikki bargu ásahit dahje loahpahit eaktudáhtolaš organisašuvnnaid .
Videre tilligger det Sametinget også som en forpliktelse å påse at duodjimidlene nyttes etter de forutsetninger Sametingets organer fastsetter .	Dasto lea Sámedikki geatnegasvuohtan maiddái bearráigeahččat geavahuvvojit go duodjeruđat daid eavttuid mielde maid dikki orgánat mearridit .
Næringsrådet uttaler at det bør etableres en egen bransjeorganisasjon for duodjiprodusentene som gis driftsstøtte over post 70-midlene .	Ealáhusráđđi dadjá ahte galggašii ásahuvvot sierra fidnosuorgeorganisašuvdna duodjebuvttadeddjiide geat ožžot jođihandoarjaga 70 poastta ruđain .
Sametinget viser til at det i løpet av 1998 er blitt etablert en slik organisasjon , - Duojariid Ealahus Searvi .	Sámediggi čujuha ahte 1998:s lea ásahuvvon dákkár organisašuvdna — Duojáriid Ealáhus Searvi .
Med det potensiale som foreligger med hensyn til duodji som en framtidig næring , står organisasjonen overfor store utfordringer .	Vejolašvuođa ektui mii duojis lea boahtteáiggi ealáhussan , de leat organisašuvnnas ollu hástalusat .
Dette omfatter intern oppbygging av organisasjonen og utforming av en framtidsrettet duodjipolitikk på det næringspolitiske området .	Dát guoská organisašuvnna siskkáldas huksemii ja boahtteáigái heivehuvvon ealáhuspolitihkalaš duodjepolitihka hábmemii .
Det er viktig å legge økonomiske og driftsmessige forutsetninger til rette slik at Duojariid Ealahus Searvi settes i stand til dette .	Lea deaŧalaš láhčit ekonomalaš ja doibmiiguoskevaš eavttuid nu ahte Duojáriid Ealáhus Searvi basttášii dán dahkat .
Sametinget registrerer derfor med tilfredshet at Samisk næringsråd har gitt organisasjonen et driftstilskudd for 1999 .	Danne lea Sámediggi duhtavaš go Sámi ealáhusráđđi lea addán organisašuvdnii jođihandoarjaga 1999 várás .
Næringsrådet mener at Duodjeinstituhtta skal fungere videre som et teknisk og faglig veiledningssenter som gis driftsstøtte over post 70-midlene .	Ealáhusráđđi oaivvilda ahte Duodjeinstituhtta galgá viidásit doaibmat teknihkalaš ja fágalaš oaivadanguovddážin mii oažžu jođihandoarjaga 70 poastta ruđain .
Rådet også har pekt på at Samiid Duodji og Duodjeinstituhtta i stor grad har beveget seg inn på hverandres arbeidsområder , med sammenfallende interesseområder , arbeidsområder , mål og målgrupper .	Ráđđi lea maid dadjan ahte Sámiid Duodji ja Duodjeinstituhtta viehka muddui leaba bargagoahtán goabbat guoimmiska bargguid , oktasaš beroštupmisurggiiguin , bargguiguin , mihttomeriiguin ja olahusjoavkkuiguin .
Sametinget er bekymret over denne utviklingen .	Dát dilli vuorjá Sámedikki .
Duodjeinstituhtta skal ut fra eget formål fungere som et landsdekkende veilednings- og kompetansesenter i duodji .	Duodjeinstituhtta galggašii iežas ulbmila mielde doaibmat duoji riikkaviidosaš oaivadan- ja gelbbolašvuođaguovddážin .
Det er viktig med en slik faginstans for å ivareta de deler av sektoren som omfatter produktutvikling , veiledning og faglig tilrettelegging .	Dákkár fágaásahus lea deaŧalaš daid osiid goziheamis mat gusket buvttaovddideapmái , oaivadeapmái ja fágalaš láhččimii .
Tinget viser til at instituttet i sin høringsuttalelse har uttrykt vilje til å følge opp påpekningene og understreker viktigheten av at dette gjøres .	Diggi čujuha ahte instituhtta iežas gulaskuddancealkámušas lea dovddahan dáhtu čuovvulit cuiggodemiid , ja deattuha man deaŧalaš lea dan dahkat .
Det begrunnes med at duodjivirksomheten er forskjellig i de ulike samiske regionene , og at det hefter med store ulemper dersom veiledningsvirksomheten konsentreres geografisk til et område .	Ággan dása lea go iešguđet sámi regiovnnaid duodjedoaimmat leat iešguđetlágan , ja ahte šattašii vahágin jos oaivadandoaibma eanadieđalaččat livččii čadnon ovtta guvlui .
Sametinget har stor forståelse for synspunktet og framhever utfordringene for Duodjeinstituhtta å kunne fungere som en framtidig nettverksinstitusjon med regional og lokal forankring i ulike samiske samfunn .	Sámediggi ádde bures dán oainnu , ja deattuha Duodjeinstituhta hástalusaid boahttevaš fierpmádatásahussan regiovnnalaš ja báikkálaš gullevašvuođain iešguđet sámi servodagaide .
Salgsorganisasjonene ( de lokale sentralene ) mottar i dag driftsstøtte .	Gávpeorganisašuvnnat ( báikkálaš guovddáš ) ožžot dál jođihandoarjaga .
I fortsettelsen videreføres støtten med 50 % av dagens nivå som driftsstøtte .	Joatkan addojuvvo doarjja nu ahte gártá 50% dálá doarjagis jođihandoarjjan .
Salgsorganisasjonene ( de lokale sentralene ) gis prosjektstøtte til veilednings- , salgs- og markedsføringstiltak basert på søknader som inneholder definerte formål , organisering , budsjett og tidsplan for gjennomføring .	Gávpeorganisašuvnnat ( báikkálaš guovddáš ) ožžot prošeaktadoarjaga oaivadan- , gávpe- ja márkanfievrridandoaibmabijuide ohcamiid vuođul main leat definerejuvvon ulbmil , organiseren , bušeahtta ja čađaheami áigeplána .
Prosjekter som tar sikte på å samordne tiltak bør prioriteres .	Prošeavttat maid áigumuššan lea heivehit oktii doaibmabijuid , galggašedje prioriterejuvvot .
Prosjektstøtte i denne sammenheng gis som fondsstøtte og ikke direkte over post 70-midlene .	Dán oktavuođas addojuvvo prošeaktadoarjja foandadoarjjan iige njuolga 70 poastta ruđain .
Ordningen evalueres etter 3 år .	Ortnet evaluerejuvvo 3 jagi geahčen .
Næringsrådet foreslår at det ikke gis støtte over post 70-midlene til opprettelse av råvarelager verken i salgsorganisasjonene eller i produksjonsbedrifter .	Ealáhusráđđi eavttuha ahte ii addojuvvo doarjja 70 poastta ruđain duodjeávnnasráju ásaheapmái ii gávpeorganisašuvnnain iige buvttadanfitnodagain .
Sametinget har ingen merknader til forslaget , men viser til at enkelte høringsinstanser har påpekt nødvendigheten av store råvarelagre på bedrifter som har duodjilærlinger .	Sámedikkis eai leat mearkkašumit eavttuhussii , muhto čujuha ahte muhtun gulaskuddanásahusat leat dadjan ahte dárbbašuvvojit stuorra duodjeávnnasrájut fitnodagain gos leat duojároahppit .
Sametinget mener at dette er et spørsmål som bør løses i forbindelse med øvrige sider ved lærlingeordningen i duodji .	Sámedikki oainnu mielde berre dán gažaldaga čoavdit duoji oahppiortnega eará beliid oktavuođas .
Næringsrådet foreslår at det opprettes ett opplæringskontor med oppgaver å tilrettelegge for fagbrevopplæringen i duodji .	Ealáhusráđđi eavttuha ahte ásahuvvo oahpahuskantuvra man bargun lea láhččit duoji fágareiveoahpahusa .
Driftsstøtte gis over post 70-midlene .	Jođihandoarjja addojuvvo 70 poastta ruđain .
Tinget har forståelse for dette , spesielt når det gjelder tilrettelegging av fagbrevopplæring i flere fylker .	Sámediggi čujuha ahte máŋga gulaskuddanásahusa leat dadjan ahte guhkes eanadieđalaš gaskkaid geažil dárbbašuvvojit máŋga oahpahuskantuvrra .
På den annen side må Samisk næringsråd foreta en streng prioritering av bruken av midlene til duodjiformål .	Nu go diggi lea ádden ášši , de leat iešguđetlágan vejolašvuođat iešguđet fylkkain danne go gullá fylkkagildii láhčit máŋga beali ortnegis .
Sametinget kan ikke se at tinget kan bære den framtidige finansieringen av opplæringskontorer innenfor Sametingets nåværende rammer .	Sámedikki oainnu mielde ii sáhte diggi ruhtadit boahtteáiggi oahpahuskantuvrraid dikki dálá rámmaiguin .
Sametinget har tidligere uttalt at fagbrevopplæringen i duodji er et ansvar som først og fremst påhviler Kirke .	Sámediggi lea ovdal dadjan ahte vuosttažettiin lea Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanttas ovddasvástádus duoji fágareiveoahpus .
Ansvaret er klart forankret gjennom departementets forvaltning av lov om fagopplæring i arbeidslivet .	Ovddasvástádus lea čielgasit čadnon departementii danne go lea departemeanta mii hálddaša bargoeallima fágaoahpu lága .
De erfaringer den nåværende virksomheten har medført har avdekket flere uavklarte sider ved den praktiske gjennomføringen av fagbrevopplæringen .	Dálá doaimma vásihusat leat čájehan máŋga eahpečielga beali fágareiveoahpu geavatlaš čađaheamis . Dát guoská maid oahpahalliidbálkká ruhtadeapmái .
Det er et gjennomgående problem at de bedrifter som er aktuelle for lærlinger i duodji , ikke har egenkapital til sin andel av lønningene .	Lea hui dábálaš váttisvuohtan ahte fitnodagain mat sáhtášedje váldit duojároahpahalliid , ii leat iežasruhta iežaset bálkáoassái .
Sametinget mener derfor at staten må dekke lærlingelønningene i duodji i sin helhet .	Sámedikki mielas ferte danne stáhta máksit duoji oahpahalliidbálkkáid ollásit .
Dette er spørsmål som trenger en snarlig avklaring med departementet med sikte på varige løsninger .	Dán gažaldaga galggašii čielggadit departemeanttain hui fargga gávdnan dihte bistevaš čovdosiid .
Sametinget viser til at departementet har iverksatt en gjennomgang av hele tilskuddsordningen for lærebedrifter med tanke på forenklinger .	Sámediggi čujuha ahte departemeanta lea geahčadeamen oahppofitnodagaid olles doarjjaortnega álkidahttin dihte dan .
Tilskuddene for opplæringskontorer i små og verneverdige fag vil i denne sammenheng bli vurdert .	Smávva ja suodjalanveara fágaid oahpahuskantuvrraid doarjagat galget árvvoštallojuvvot dán oktavuođas .
Sametinget ber aktuelle regionale myndigheter og næringsrådet vurdere behov for midlertidig driftsstøtte for opplæringskontorene inntil saken er avklart med Kirke- , undervisnings- og forskningsdepartementet .	Sámediggi dáhttu guoskevaš regiovnnalaš eiseválddiid ja ealáhusráđi árvvoštallat lea go oahpahuskantuvrrain dárbu gaskaboddosaš jođihandoarjagii dassážii go ášši lea čielggaduvvon Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanttain .
Opplæringsinteressen av rettselever til duodjifaget har forverret seg dramatisk etter at Reform- 94 ble innført .	Oahpavuoigaduvvon ohppiid oahpahusberoštupmi lea sakka hedjonan maŋŋá goOđastus- 94 ásahuvvui .
Det arbeides for at det opprettes et stimuleringsstipend for alle elever som begynner på videregående kurs 1 for duodjifaget .	Bargojuvvo oažžut áigái movttiidahttinstipeandda buot ohppiide geat álget duodjefága joatkkaoahppokursii 1 .
Dette kommer i tillegg til lælingelønn på 3 og 4 år .	Dát boađášii lassin golmma ja njealji jagi oahpahallibálkái .
Sametinget fastsetter følgende retningslinjer for støtte til duodjiorganisasjoner :	Sámediggi mearrida čuovvovaš doarjjanjuolggadusaid duodjeorganisašuvnnaide :
RETNINGSLINJER FOR STØTTE TIL DUODJIORGANISASJONER	Sámedikki 1999 geassemánu 04. b. mearridan
Fastsatt av Sametinget ( 04.06.1999 )	DUODJEORGANISAŠUVNNAID DOARJJANJUOLGGADUSAT
1 - Formål	1 - Ulbmil
Bruken av midlene har til formål å bevare , utvikle og fremme duodji som kultur , fag og næring .	Ruđaid geavaheami ulbmilin lea seailudit , ovdánahttit ja ovddidit duoji kultuvran , fágan ja ealáhussan .
2 - Målgruppe og virkeområde	2 - Ulbmiljoavku ja doaibmaviidodat
Målgruppen for ordningen er :	Ortnega ulbmiljoavkun leat :
a ) Fag- og veiledningssenter i duodji :	Duoji fága- ja oaivadanguovddážat
Det kan gis støtte til et faglig veiledningssenter med landsdekkende arbeidsoppgaver i duodji .	Sáhttá addit doarjaga fágalaš oaivadanguovddážiidda main leat riikkaviidosaš barggut duojis .
b ) Interesse- og bransjeorganisasjoner i duodji :	Duoji beroštupmi- ja fidnosuorgeorganisašuvnnat
Hovedorganisasjoner som arbeider i minst tre fylker , kan gis støtte .	Sáhttá addit doarjaga váldoorganisašuvnnaide mat barget unnimusat golmma fylkkas .
Organisasjonene må ha som mål å være en interesse- og bransjeorganisasjon for aktive duodjiutøvere .	Organisašuvnnaid ulbmilin galgá leat doaibmat beroštupmi- ja fidnosuorgeorganisašuvdnan aktiivvalaš duojáriidda .
c ) Opplæringskontorer :	c ) Oahpahuskantuvrrat
Det kan gis støtte til drift av opplæringskontorer .	Sáhttá addit doarjaga oahpahuskantuvrraid jođiheapmái .
Formålet må være å tilrettelegge for fagbrevopplæring i duodji .	Kantuvrraid ulbmilin galgá leat láhčit duoji fágareiveoahpahusa .
3 - Virkemidler	3 - Váikkuhangaskaoamit
Sametinget avsetter årlig virkemidler til ordningen for støtte til duodjiorganisasjoner .	Sámediggi bidjá jahkásaččat ruđaid duodjeorganisašuvnnaid doarjjaortnegii .
Midlene til duodjiorganisasjoner skal ordinært ikke nyttes til tiltak som finansieres over særskilte , offentlige budsjettposter .	Ruđat mat leat duodjeorganisašuvnnaid várás eai galgga geavahuvvot doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit earenoamáš , almmolaš bušeahttapoasttaiguin .
4 - Krav til søknad og behandling av søknader	4 - Gáibádus ohcamiidda ja ohcamiid meannudeapmi
Tilskuddsordningen offentliggjøres en gang i året .	Doarjjaortnet almmuhuvvo oktii jagis .
Søknaden skal inneholde opplysninger om søkeren , forretningsid ( , markedsgrunnlag , kostnadsoverslag , finansieringsplan , driftsbudsjett , aktivitetsplan og for øvrig de opplysninger som er nødvendige for saksbehandlingen .	Ohcamis galget leat mielde dieđut ohcci birra , gávpejurdda , márkanvuođđu , máksámušmeroštus , ruhtadanplána , doaibmabušeahtta , bargoplána ja muđui dieđut mat dárbbašuvvojit áššemeannudeamis .
Samisk næringsråd skal behandle søknadene i samsvar med disse retningslinjene .	Sámi ealáhusráđđi galgá meannudit ohcamiid dáid njuolggadusaid mielde .
Det skal føres register over tilsagn , og det skal utarbeides rutiner for utbetaling av støtte .	Ruhtalohpádusat galget registrerejuvvot , ja doarjjaolggosmáksimii galget ráhkaduvvot rutiinnat .
5 - Tildelingskriterier	5 - Juogadaneavttut
Tilsagn om støtte gis etter søknad .	Doarjjalohpádus addojuvvo ohcama vuođul .
Hver enkelt søknad behandles etter en særskilt vurdering .	Juohke ohcan árvvoštallojuvvo sierra .
Samisk næringsråd fastsetter støttepraksis for de ulike støtteformål .	Sámi ealáhusráđđi mearrida iešguđet doarjjaulbmiliid doarjjageavahusa .
a ) Fag- og veiledningssenter i duodji	Duoji fága- ja oaivadanguovddážat
Senteret må ha sitt virke i minst tre fylker .	Guovddáš galgá doaibmat unnimusat golmma fylkkas .
Tilskuddet kan gis til veiledningstjenester og til drift av senteret .	Doarjaga sáhttá addit oaivadanbálvalussii ja guovddáža jođiheapmái .
Senteret må årlig vise til konkrete oppgaver som skal gjennomføres .	Guovddáš galgá jahkásaččat čujuhit konkrehta bargguid mat galget dahkkojuvvot .
b ) Interesse- og bransjeorganisasjoner i duodji	Duoji beroštupmi- ja fidnosuorgeorganisašuvnnat
Organisasjonenene må ha medlemmer i minst tre fylker , og ha minst 50 medlemmer .	Beroštupmi- ja fidnosuorgeorganisašuvnnain galget leat miellahtut unnimusat golmma fylkkas , ja unnimusat 50 miellahtu .
I spesielle tilfeller kan det dispenseres fra kravet om medlemstall .	Earenoamáš oktavuođain sáhttá spiehkastit miellahttulogu gáibádusas .
Det er kun den største bransjeorganisasjonen som kan regne med å få støtte til drift av organisasjonen .	Dušše stuorimus fidnosuorgeorganisašuvdna sáhttá vuordit oažžut doarjaga organisašuvnna jođiheapmái .
Organisasjonen må ha en egeninntjening i form av kontingent eller andre inntekter .	Organisašuvnnas galgá leat iežasdienas kontigeanttas dahje eará dietnasis .
6 - Tildelingsbrev og rutiner for utbetaling	6 - Juolludusreive ja máksinrutiinnat
Ved innvilgelse av tilsagn sender Samisk næringsråd et tilsagnsbrev der vilkår for støtte kommer frem .	Go doarjja lea juolluduvvon , de sádde Sámi ealáhusráđđi lohpádusreivve mas doarjaga eavttut leat čilgejuvvon .
Tilskuddsmottaker plikter å føre regnskap over bruken av midlene .	Doarjaga vuostáiváldi lea geatnegas fievrridit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Samisk næringsråd setter vilkår for utbetaling av tilskudd .	Sámi ealáhusráđđi mearrida doarjjaolggosmáksima eavttuid .
Utbetaling kan skje etter at prosjekt er gjennomført og utgiftene er dokumentert .	Olggosmáksin sáhttá dáhpáhuvvat go prošeakta lea čađahuvvon ja golut duođaštuvvon .
Samisk næringsråd kan fravike denne bestemmelsen i særskilte tilfeller .	Sámi ealáhusráđđi sáhttá earenoamáš oktavuođain spiehkastit dán gáibádusas .
Norges Bank foretar utbetaling av tilskudd og forestår regnskapsførselen .	Norges Bank máksá olggos doarjagiid ja doaimmaha rehketdoalu .
7 - Klageadgang og begrunnelsesplikt	7 - Váidalanvejolašvuohta ja vuođustangeatnegasvuohta
Forvaltningslovens regler kommer til anvendelse ved behandling av saker etter disse retningslinjer .	Hálddahuslága njuolggadusat gusket áššiide mat meannuduvvojit dáid njuolggadusaid mielde .
Lovens regler om begrunnelsesplikt for enkeltvedtak gjelder for vedtak i saker som nevnt i punkt 3 .	Láhkamearrádus vuođustangeatnegasvuođa birra ovttaskas mearrádusaid oktavuođas , guoská áššiid mearrádusaide nu go namuhuvvon 3. čuoggás .
Sametingsrådet er klageinstans .	Váidalusásahussan lea Sámediggeráđđi .
8 - Rapportering	8 - Raporteren
Samisk næringsråd skal utarbeide rutiner for resultatrapportering fra tilskuddsmottakere .	Sámi ealáhusráđđi galgá ráhkadit rutiinnaid doarjjavuostáiváldiid boađusraporteremii .
Samisk næringsråd skal årlig rapportere til Sametinget om resultatmål .	Sámi ealáhusráđđi galgá jahkásaččat raporteret Sámediggái bohtosiid joksama .
9 - Oppfølging , kontroll og evaluering	9 - Čuovvuleapmi , geahčču ja evalueren
Samisk næringsråd skal sikre at tilsagn nyttes til støtteformål .	Sámi ealáhusráđđi galgá sihkkarastit ahte juolludusat geavahuvvojit doarjaga ulbmilii .
Samisk næringsråd skal etablere rutiner for oppfølging og kontroll av de midler som bevilges .	Sámi ealáhusráđđi galgá ásahit rutiinnaid juolluduvvon ruđaid čuovvuleapmái ja gehččui .
Med hjemmel i Stortingets bevilgningsreglement § 17 skal Riksrevisjonen , Sametinget og Samisk næringsråd ha adgang til å iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Stuorradikki juolludannjuolggadusaid § 17 vuođul galget Riikkarevišuvdna , Sámediggi ja Sámi ealáhusráđđi beassat go nu dáhttot iskat leat go ruđat geavahuvvon eavttuid mielde .
Virkemiddelbruken skal evalueres jevnlig i forhold til de fastsatte målsettingene .	Váikkuhangaskaomiid geavaheapmi galgá jeavddalaččat evaluerejuvvot mearriduvvon mihttomeriid ektui .
10 - Tilbakebetaling	10 - Ruovttoluotta máksin
Dersom prosjekter ikke gjennomføres etter oppsatt plan som ligger til grunn for støtteutmåling eller reduseres i omfang , kan Samisk næringsråd enten kreve støtten tilbakebetalt eller foreta en forholdsmessig reduksjon i utbetalingen .	Jos prošeavttat eai čađahuvvo plánaid mielde mat leat vuođđun doarjagiidda dahje jos prošeavtta viidodat unnu , de sáhttá Sámi ealáhusráđđi juogo gáibidit doarjaga ruovttoluotta máksojuvvot dahje unnidit olggosmáksima gorálaččat .
11 - Taushetsplikt	11 - Jávohisvuođageasku
Taushetsplikten etter forvaltningslovens § 13 gjelder for Sametingets representanter og enhver som utfører arbeid etter bestemmelsene i disse retningslinjene .	Jávohisvuođageasku hálddahuslága § 13 mielde gusto Sámedikki áirasiidda ja juohkehažžii gii dahká barggu dáid njuolggadusaid mearrádusaid mielde .
12 - Endringer i retningslinjene	12 - Njuolggadusaid rievdadeapmi
Sametinget kan gi utfyllende bestemmelser til disse retningslinjer og foreta endringer i retningslinjene .	Sámediggi sáhttá buktit lassimearrádusaid dáid njuolggadusaide ja rievdadit njuolggadusaid .
Endringer m.m. i retningslinjene sendes Kommunal- og regionaldepartementet til orientering .	Njuolggadusaid rievdan jed. dieđihuvvo Gielda- ja guovludepartementii .
13 - Ikrafttreden	13 - Fápmuiboahtin
Retningslinjene trer i kraft fra det tidspunkt Sametingspresidenten bestemmer .	Njuolggadusat bohtet fápmui dan rájes go sámediggepresideanta mearrida .
Saken avsluttes 4. juni 1999 kl. 12.15	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 04. b. dii. 12.15 .
Sak 26/99 Ot. prp. nr. 35 ( 1998-99 ) Om lov om erverv av og drift av mineralressurser ( mineralloven )	Ášši 26/99 Od.prp. nr. 35 ( 1998-99 ) Láhka minerálaresurssaid háhkama ja roggama birra ( minerálaláhka )
Saken påbegynt 4. juni 1999 kl. 10.40 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 geassemánu 04. b. dii. 10.40 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Oversendelsesbrev av 24.09.96 fra Nærings- og energidepartementet - høring NOU 1996:11 Forslag til minerallov	Čakčamánu 24. b. 1996 sádden reive Ealáhus- ja energiijadepartemeanttas - gulaskuddan NAČ 1996:11 minerálaláhkaárvalus
Innst S 145 ( 1997-98 )	Árv . S 145 ( 1997-98 )
Sak 8/97 Forslag til ny minerallov	Ášši 8/97 ođđa minerálaláhkaárvalus
Ot prp nr 35 ( 1998-99 ) Om lov om erverv av og drift på mineralressurser ( mineralloven )	Od. prp. nr. 35 ( 1998-99 ) Láhka minerálares . háhkama ja roggama birra ( minerálaláhka )
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametinget vil vise til at norsk lovgivning i hele dette århundret har vært sterkt opptatt av å sikre samfunnsmessig kontroll med utnyttingen av våre viktigste naturressurser .	Sámediggi čujuha ahte Norgga láhkaaddima oktavuođas dán čuohtejagis lea leamaš issoras garra beroštupmi sihkkarastit min deháleamos luondduresurssaid geavaheapmái servodatlaš bearráigeahču .
Bl.a. er vassdragsreguleringsloven og lovgivningen om oljeleting og utvinning på norsk sokkel basert på det prinsipp at enhver utnyttelse av ressurser er avhengig av konsesjon .	Earret eará leat Norgga čázádatregulerenlága ja oljoroggan- ja oljoohcanlága prinsihpa vuođđun ahte juohke áidna resursaávkkástallamii galgá leat konsešuvdna .
Det er derfor påfallende at Regjeringen foreslår en liberal adgang til leting , undersøkelse og drift av mineralske ressurser for enhver , uten en samfunnsmessig kontroll ved etablering av slik virksomhet .	Danne lea imaš go ráđđehus eavttuha liberálalaš / friijahápmásaš vejolašvuođa nu ahte juohkehaš sáhttá ohcat ja roggat minerálaresurssaid ja ásahit dán lágan doaimmaid almmá servodatlaš bearráigeahču haga .
Sametinget mener at utkastet således representerer et ytterliggående liberalistisk standpunkt basert på tankegangen til den internasjonale bergindustrien .	Sámedikki oainnu mielde árvalus ovddasta garra liberalistalaš oainnu man vuođđun lea riikkaidgaskasaš bákteindustriija oaidnu .
Fra Regjeringens side har det ikke vært vektlagt å få en lov med mer balanserte bestemmelser , der samfunnsmessig styring utgjør hovedinnholdet forslag til ny minerallov .	Ráđđehusa ii leat deattuhan oažžut áigái lága mas leat eanet dássedettolaš mearrádusat dainna lágiin ahte servodatlaš stivren livččii váldosisdoallun ođđa minerálaláhkaárvalusas .
En del av forslagene til ny minerallov griper inn i debatten om retten til land og vann som Samerettsutvalgets innstilling har behandlet .	Máŋga eavttuhusa ođđa minerálalágas gusket eana- ja čáhcevuoigatvuođaid digaštallamii mat Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusas leat gieđahallon .
Sametinget har i behandlingen av sak 8/97 NOU 1996:1 « Forslag til ny minerallov » bedt om at behandling av ny minerallov stilles i bero inntil samerettsutvalgets siste innstilling er behandlet i Stortinget .	Sámediggi lea meannudettiinis ášši 8/97 NAČ 1996:1 « Ođđa minerálaláhka árvalus » bivdán ahte ođđa minerálalága meannudeapmi bissehuvvo dassážii go Stuorradiggi lea meannudan Sámi vuoigatvuođalávdegotti maŋimuš árvalusa .
Stortinget fulgte ikke opp Sametingets henstilling og ba regjeringen fremlegge en ny minerallov til Stortingsbehandling	Stuorradiggi ii čuovvulan Sámedikki ávžžuhusa , ja bivddii ráđđehusa ovddidit ođđa minerálalága Stuorradiggái meannudeapmái ( gč. Árv .
( jf. Innst. s. nr. 145 1997 - 98 ) .	s. nr. 145 ( 1997-98 ) .
Sametinget vil i denne forbindelse vise til at Regjeringen i vedlegg til proposisjonen ( vedlegg 2 ) har kommet med utkast til forskrifter for områder med samiske interesser .	Sámediggi áigu dán oktavuođas čujuhit ahte ráđđehus proposišuvnna mildosis ( mielddus 2 ) lea ovddidan láhkaásahusárvalusa guovlluid várás gos leat sámi beroštumit .
I forskriften er det foreslått at Sametinget gis en midlertidig nektingsrett på driftskonsesjon som kan medføre betydelige inngrep og som kan medføre skadelige virkninger på naturgrunnlaget for samisk kultur .	Láhkaásahusas lea eavttuhuvvon ahte Sámediggái addojuvvo gaskaboddosaš biehttalanriekti doaibmakonsešuvnnaide dalle jos sáhttá leat sáhka stuorra lihkahallamiin ja sámi kultuvrra luondduvuođu vaháguhttimiin .
Sametinget er positiv til at en slik hjemmel gis .	Sámedikki mielas lea buorre go addojuvvo dán lágan dáhkádus .
Imidlertid mener Sametinget at denne hjemmelen må fremgå direkte av loven , og at den må gjelde hele det samiske bosettingsområdet , og ikke bare Finnmark .	Dattetge oaivvilda Sámediggi ahte dát dáhkádus galgá oidnot njuolga lágas , ja dat galgá guoskat olles sámi ássanguvlui , ii ge dušše Finnmárkui .
Sametinget vil også vise til at prinsippet om nektingsrett er hentet fra samerettsutvalgets innstilling .	Sámediggi čujuha maiddái ahte biehttalanriekteprinsihppa lea vižžon Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusas .
For å få en samlet og samordnet behandling av forhold som griper inn i rettsforhold i samiske områder er det viktig at forslagene i mineralloven også må ses i sammenheng med samerettsutvalgets innstilling .	Lea dehálaš , jos daid beliid mat gusket sámi guovlluid riektidiliide galgá ollislaččat ja ovttastahttojuvvon meannudit , ahte minerálaláhkaeavttuhusat bohtet maiddái ovdan fárrolagaid Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusain .
Sametinget mener fortsatt at behandlingen av mineralloven må utsettes til regjering og storting har behandlet samerettsutvalgets innstilling .	Sámediggi oaivvilda ain dan ahte minerálalága meannudeapmi galgá maŋiduvvot dassážii go Ráđđehus ja Stuorradiggi leat meannudan Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa .
Forslag 1 , representant Steinar Pedersen , APs sametingsgruppe	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen :
Tillegg til saken ;	Lasáhus :
En slik utsettelse er ikke minst nødvendig fordi proposisjonen faktisk foregriper viktige punkter i Samerettsutvalgets forslag .	Dán lágan maŋideapmái lea dárbu erenoamážit danne go proposišuvdna duođai ovdagihtii meannuda dehálaš čuoggáid Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusas .
Blant annet går Regjeringen i mot forslaget fra Samerettsutvalget om at en fremtidig Finnmark grunnforvaltning , alternativt også samisk grunnforvaltning , skal gis beslutningsmyndighet i mineralsaker slik Samerettsutvalget har foreslått .	Earret eará vuostálastá Ráđđehus Sámi vuoigatvuođalávdegotti eavttuhusa mas lea sáhka ahte boahtteáiggi Finnmárkku eanahálddašeapmi , vejolaččat maiddái sámi eanahálddašeapmi , galgá oažžut mearridanválddi minerálaáššiin nugo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea eavttuhan .
En slik stillingstaken nå er helt unødvendig .	Dán lágan oainnuid buktin dál lea áibbas dárbbašmeahttun .
Votering	Jienasteapmi
Av 37 representanter var 34 tilstede .	37 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble enstemmig	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling , unntatt vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild L. Nystad , saksordfører	Ragnhild Nystad , áššejođiheaddji
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Randi Skum	Randi Skum
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Nystad
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget vil vise til at norsk lovgivning i hele dette århundret har vært sterkt opptatt av å sikre samfunnsmessig kontroll med utnyttingen av våre viktigste naturressurser .	Sámediggi čujuha ahte Norgga láhkaaddima oktavuođas dán čuohtejagis lea leamaš issoras garra beroštupmi sihkkarastit min deháleamos luondduresurssaid geavaheapmái servodatlaš bearráigeahču .
Bl.a. er vassdragsreguleringsloven og lovgivningen om oljeleting og utvinning på norsk sokkel basert på det prinsipp at enhver utnyttelse av ressurser er avhengig av konsesjon .	Earret eará leat Norgga čázádatregulerenlága ja oljoroggan- ja oljoohcanlága prinsihpa vuođđun ahte juohke áidna resursaávkkástallamii galgá leat konsešuvdna .
Det er derfor påfallende at Regjeringen foreslår en liberal adgang til leting , undersøkelse og drift av mineralske ressurser for enhver , uten en samfunnsmessig kontroll ved etablering av slik virksomhet .	Danne lea imaš go ráđđehus eavttuha liberálalaš / friijahápmásaš vejolašvuođa nu ahte juohkehaš sáhttá ohcat ja roggat minerálaresurssaid ja ásahit dán lágan doaimmaid almmá servodatlaš bearráigeahču .
Sametinget mener at utkastet således representerer et ytterliggående liberalistisk standpunkt basert på tankegangen til den internasjonale bergindustrien .	Sámedikki oainnu mielde árvalus ovddasta garra liberalistalaš oainnu man vuođđun lea riikkaidgaskasaš bákteindustriija oaidnu .
Fra Regjeringens side har det ikke vært vektlagt å få en lov med mer balanserte bestemmelser , der samfunnsmessig styring utgjør hovedinnholdet forslag til ny minerallov .	Ráđđehus ii leat deattuhan oažžut áigái lága mas leat eanet dássedettolaš mearrádusat dainna lágiin ahte servodatlaš stivren livččii váldosisdoallun ođđa minerálaláhkaárvalusas .
En del av forslagene til ny minerallov griper inn i debatten om retten til land og vann som Samerettsutvalgets innstilling har behandlet .	Máŋga eavttuhusa ođđa minerálalágas gusket eana- ja čáhcevuoigatvuođaid digaštallamii mat Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusas leat gieđahallon .
Sametinget har i behandlingen av sak 8/97 NOU 1996:1 « Forslag til ny minerallov » bedt om at behandling av ny minerallov stilles i bero inntil samerettsutvalgets siste innstilling er behandlet i Stortinget .	Sámediggi lea meannudettiinis ášši 8/97 NAČ 1996:1 « Ođđa minerálaláhka árvalus » bivdán ahte ođđa minerálalága meannudeapmi bissehuvvo dassážii go Stuorradiggi lea meannudan Sámi vuoigatvuođalávdegotti maŋimuš árvalusa .
Stortinget fulgte ikke opp Sametingets henstilling og ba regjeringen fremlegge en ny minerallov til Stortingsbehandling	Stuorradiggi ii čuovvulan Sámedikki ávžžuhusa ja bivddii ráđđehusa ovddidit ođđa minerálalága Stuorradiggái meannudeapmái ( gč. Árv .
( jf. Innst. s. nr. 145 1997 - 98 ) .	s. nr. 145 ( 1997-98 ) .
Sametinget vil i denne forbindelse vise til at Regjeringen i vedlegg til proposisjonen ( vedlegg 2 ) har kommet med utkast til forskrifter for områder med samiske interesser .	Sámediggi áigu dán oktavuođas čujuhit ahte ráđđehus proposišuvnna mildosis ( mielddus 2 ) lea ovddidan láhkaásahusárvalusa guovlluid várás gos leat sámi beroštumit .
I forskriften er det foreslått at Sametinget gis en midlertidig nektingsrett på driftskonsesjon som kan medføre betydelige inngrep og som kan medføre skadelige virkninger på naturgrunnlaget for samisk kultur .	Láhkaásahusas lea eavttuhuvvon ahte Sámediggái addojuvvo gaskaboddosaš biehttalanriekti doaibma-konsešuvnnaide dalle jos sáhttá leat sáhka stuorra lihkahallamiin ja sámi kultuvrra luondduvuođu vaháguhttimiin .
Sametinget er positiv til at en slik hjemmel gis .	Sámedikki mielas lea buorre go addojuvvo dán lágan dáhkádus .
Imidlertid mener Sametinget at denne hjemmelen må fremgå direkte av loven , og at den må gjelde hele det samiske bosettingsområdet , og ikke bare Finnmark .	Dattetge oaivvilda Sámediggi ahte dát dáhkádus galgá oidnot njuolga lágas , ja dat galgá guoskat olles sámi ássanguvlui , ii ge dušše Finnmárkui .
Sametinget vil også vise til at prinsippet om nektingsrett er hentet fra samerettsutvalgets innstilling .	Sámediggi čujuha maiddái ahte biehttalanriekteprinsihppa lea vižžon Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusas .
For å få en samlet og samordnet behandling av forhold som griper inn i rettsforhold i samiske områder er det viktig at forslagene i mineralloven også må ses i sammenheng med samerettsutvalgets innstilling .	Lea dehálaš , jos daid beliid mat gusket sámi guovlluid riektidiliide galgá ollislaččat ja ovttastahttojuvvon meannudit , ahte minerálaláhkaeavttuhusat bohtet maiddái ovdan fárrolagaid Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusain .
Sametinget mener fortsatt at behandlingen av mineralloven må utsettes til regjering og storting har behandlet samerettsutvalgets innstilling .	Sámediggi oaivvilda ain dan ahte minerálalága meannudeapmi galgá maŋiduvvot dassážii go Ráđđehus ja Stuorradiggi leat meannudan Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa .
En slik utsettelse er ikke minst nødvendig fordi proposisjonen faktisk foregriper viktige punkter i Samerettsutvalgets forslag .	Dán lágan maŋideapmái lea dárbu erenoamážit danne go proposišuvdna duođai ovdagihtii meannuda dehálaš čuoggáid Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusas .
Blant annet går Regjeringen i mot forslaget fra Samerettsutvalget om at en fremtidig Finnmark grunnforvaltning , alternativt også samisk grunnforvaltning , skal gis beslutningsmyndighet i mineralsaker slik Samerettsutvalget har foreslått .	Earret eará vuostálastá Ráđđehus Sámi vuoigatvuođalávdegotti eavttuhusa mas lea sáhka ahte boahtteáiggi Finnmárkku eanahálddašeapmi , vejolaččat maiddái sámi eanahálddašeapmi , galgá oažžut mearridanválddi minerálaáššiin nugo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea eavttuhan .
En slik stillingstaken nå er helt unødvendig .	Dán lágan oainnuid buktin dál lea áibbas dárbbašmeahttun .
Saken avsluttet 4. juni 1999 kl. 11.45	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 geassemánu 04. b. dii. 11.45 .
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Sámediggi lea mearridan .
Kárášjohka 4. juni 1999	Kárášjohka , geassemánu 4. b. 1999
Møtelederskapet	Čoahkkinjođihangoddi
Randi Solli Pedersen Einar Lifjell ( nestleder )	Randi Solli Pedersen Einar Lifjell jođiheaddji
Tor Nilsen Eva Josefsen	Tor Nilsen Eva Josefsen
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Tid : 28. september - 1. oktober 1999	Čoahkkingirji 3/99 Áigi : 28.09. - 01.10.1999
Sted : Samelandssenteret , Kárášjohka	Báiki : Samelandssenter , Kárášjohka
Sak 27/99 Konstituering- permisjoner , innkalte vararepresentanter , navneopprop- godkjenning av innkalling og saksliste	Ášši 27/99 Čoahkkima vuođđudeapmi- nammačuorvun , pearmišuvnnat , gohččojuvvon várrelahtut , gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi
Sak 28/99 Kunngjøring av nye saker	Ášši 28/99 Ođđa áššiid dieđiheapmi
Sak 29/99 Møteplan for Sametinget 2000	Ášši 29/99 Sámedikki čoahkkinplána 2000
Sak 30/99 Oppnevning av Sametingets klageorgan	Ášši 30/99 Sámedikki váidalusorgána nammadeapmi
Sak 31/99 Spørsmål til Sametingsrådet i hht. forretningsorden §11	Ášši 31/99 Gažaldagat Sámediggeráđđái Čoahkkinortnega § 11 vuođul
Sak 32/99 Samerettsutvalgets innstilling NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur	Ášši 32/99 Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus NAČ 1997:4 - Sámi kultuvrra luondduvuođus
Sak 33/99 Sametingsrådets beretning om virksomheten Utsatt	Ášši 33/99 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra , dás maiddái referáhtaáššit ( maŋiduvvui )
Sak 34/99 Jordbruk i samiske områder	Ášši 34/99 Sámi guovlluid eanadoalloplána
Sak 35/99 Innstilling fra Sametingets kontrollkomite Utsatt	Ášši 35/99 Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti árvalus ( maŋiduvvui )
Møtesekvenser	Čoahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
28. september kl. 09.00 - 12.05 27/99 3	28.09.99 dii. 09.00 - 12.05 27/99 2 - 6
28. september kl. 15.30 - 18.00 32/99 21	28.09.99 dii. 15.30 - 18.00 32/99 21 - 154
29. september kl. 09.00 - 12.10 32/99 forts .	29.09.99 dii. 09.00 - 12.10 32/99 joatkka
29. september kl. 15.00 - 18.05 32/99 forts .	29.09.99 dii. 15.00 - 18.05 32/99 joatkka
30. september kl. 09.00 - 12.00 32/99 forts .	30.09.99 dii. 09.00 - 12.00 32/99 joatkka
30. september kl. 15.00 - 18.00 32/99 forts .	30.09.99 dii. 15.00 - 18.00 32/99 joatkka
1. oktober kl. 09.00 - 10.00 34/99 141	01.10.99 dii. 09.00 - 10.00 34/99 155- 162
Sak 27/99 Konstituering	Ášši 27/99 Čoahkkima vuođđudeapmi
Saken påbegynt 28. september 1999 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 28. b. dii. 09.00 .
Representanter	Áirasat
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Čuovvovaš áirasat ledje mielde čoahkkima vuođđudeames :
Berit Ranveig Nilssen 2 .	Berit Ranveig Nilssen 2 .
Magnhild Mathisen 3 .	Magnhild Mathisen 3 .
Olav M. Dikkanen 4 .	Olav M. Dikkanen 4 .
Steinar Pedersen 5 .	Steinar Pedersen 5 .
Marie Therese N. Aslaksen 6 .	Marie Therese N. Aslaksen 6 .
Nils Henrik Måsø 7 .	Nils Henrik Måsø 7 .
Ragnhild Nystad 8 .	Ragnhild Nystad 8 .
Egil Olli 9 .	Egil Olli 9 .
John Henrik Eira 10 .	John Henrik Eira 10 .
Ole Henrik Magga 11 .	Ole Henrik Magga 11 .
Per A. Bæhr 12 .	Per A. Bæhr 12 .
Isak M. O. Hætta 13 .	Isak M. O. Hætta 13 .
Sverre Andersen 14 .	Sverre Andersen 14 .
Peder Mathisen 15 .	Peder Mathisen 15 .
Geir Liland 16 .	Geir Liland 16 .
Randi Kvivesen 17 .	Randi Kvivesen 17 .
Randi Solli Pedersen 18 .	Randi Solli Pedersen 18 .
Eva Josefsen 19 .	Eva Josefsen 19 .
Geir Tommy Pedersen 20 .	Geir Tommy Pedersen 20 .
Hans Petter Myrland 21. 22 .	Hans Petter Myrland 21. 22 .
Sven Roald Nystø 23 .	Sven Roald Nystø 23 .
Margreta Påve Kristiansen 24 .	Margreta Påve Kristiansen 24 .
Randi Skum 25 .	Randi Skum 25 .
Asbjørg Skåden 26 .	Asbjørg Skåden 26 .
Ove Johnsen 27 .	Ove Johnsen 27 .
Arvid Skjellhaug 28 .	Arvid Skjellhaug 28 .
Per Solli 29 .	Per Solli 29 .
Stein-Willy Andersen 30 .	Stein-Willy Andersen 30 .
Roger Pedersen 31 .	Roger Pedersen 31 .
Ing-Lill Pavall 32 .	Ing-Lill Pavall 32 .
Anders Urheim 33 .	Anders Urheim 33 .
Nils O. Nilsen 34 .	Nils O. Nilsen 34 .
Jarle Jonassen 35 .	Jarle Jonassen 35 .
Einar Lifjell 36 .	Einar Lifjell 36 .
Leif Elsvatn 37 .	Leif Elsvatn 37 .
Gro Merete Siri 38 .	Gro Merete Siri 38 .
Johan Mikkel Sara 39 .	Johan Mikkel Sara 39 .
Innvilgede permisjoner	Juolluduvvon pearmišuvnnat
Representant nr. 1 Berit Ranveig Nilssen innvilget permisjon 30. september - 1. oktober .	Áirras nr. 1 Berit Ranveig Nilssen oaččui pearbmišuvnna 30.09.- 01.10.99 .
Representant nr. 3 Olav Dikkanen innvilget permisjon 1. oktober .	Áirras nr. 3 Olav Dikkanen oaččui permišuvnna 01.10.99
Representant nr. 10 Ole Henrik Magga innvilget permisjon 1. oktober .	Áirras nr. 10 Ole Henrik Magga oaččui permišuvnna 01.10.99
Representant nr. 13 Josef vedhugnes innvilget permisjon 28. september - 1. oktober .	Áirras nr. 13 Josef Vedhugnes oaččui permišuvnna 28.09. - 01.10.99 .
Representant nr. 16 Willy Olsen innvilget permisjon 28. september - 1. oktober .	Áirras nr. 16 Willy Olsen oaččui permišuvnna 28.09. - 01.10.99
Representant nr. 20 Willy Ørnebakk innvilget permisjon 28. september - 1. oktober .	Áirras nr. 20 Willy Ørnebakk oaččui permišuvnna 28.09. - 01.10.99
Representant nr. 21 Tor Nilsen innvilget permisjon 28. september - 1. oktober .	Áirras nr. 21 Tor Nilsen oaččui permišuvnna 28.09. - 01.10.99
Representant nr. 29 Magne A. S. Huuva innvilget permisjon 28. september - 1. oktober .	Áirras nr. 29 Magne A. S. Huvva oaččui permišuvnna 28.09. - 01.10.99
Representant nr. 32 Amund Eriksen innvilget permisjon 28. september - 1. oktober .	Áirras nr. 32 Amund Eriksen oaččui permišuvnna 28.09. - 01.10.99
Representant nr. 37 Birger Nymo innvilget permisjon 28. september - 1. oktober .	Áirras nr. 37 Birger Nymo oaččui permišuvnna 28.09. - 01.10.99 Várrelahtut
Vararepresentanter Øystein Ballari møtte for representant Berit Ranveig Nilssen , 30 september - 1. oktober .	Áirasa nr. 1 , Berit Ranveig Nilssena várrelahttu Øystein Ballari leai čoahkkimis čakčamánu 30. b. ja golggotmánu 1. b. .
Sverre Andersen møtte for representant Josef Vedhugnes , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 13 , Josef Vedhugnes várrelahttu Sverre Andersen leai čoahkkimis čakčamánu 28. b. ja golggotmánu 1. b. .
Klemet Erland Hætta møtte for representant Ole Henrik Magga , 1. oktober . Randi Kvivesen møtte for representant Willy Olsen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 16 , Willy Olsen várrelahttu Randi Kvivesen leai čoahkkimis čakčamánu 28. b. ja golggotmánu 1. b. .
Hans Petter Myrland møtte for representant Willy Ørnebakk , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 20 , Willy Ørnebakk várrelahttu Hans Petter Myrland leai čoahkkimis čakčamánu 28. b. ja golggotmánu 1. b. .
Terje Josefsen møtte for representant Tor Nilsen , 29. september - 1. oktober .	Áirasa nr. 21 , Tor Nilsena várrelahttu Terje Josefsen leai čoahkkimis čakčamánu 29. b. ja golggotmánu 1. b. .
Stein Willy Andersen møtte for representant Magne A. S. Huuva , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 29 , Magne A. S. Huuva várrelahttu Stein Willy Andersen leai čoahkkimis čakčamánu 28. b. ja golggotmánu 1. b. .
Anders Urheim møtte for representant Amund Eriksen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 32 , Amund Eriksen várrelahttu Anders Urheim leai čoahkkimis čakčamánu 28. b. ja golggotmánu 1. b. .
Gro Merete Siri møtte for representant Birger Nymo , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 37 , Birger Nymo várrelahttu Gro Merete Siri leai čoahkkimis čakčamánu 28. b. ja golggotmánu 1. b. .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Møteinnkalling av 30. august 1999 med innstilling til saksliste	30.08.99 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu .
Innleverte forslag	Ovddiduvvon evttohusat
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget :	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Innkalling av 30. august 1999 med saksliste og behandlingsmåte av sak 32/99 godkjennes .	30.08.99 gohččun ja áššelistu ja ášši 32/99 meannudanvuohki dohkkehuvvojit .
Behandling av sak 32/99	Movt ášši 32/99 meannuduvvo
Møtelederskapet har i samråd med presidenten og gruppelederne i Sametinget utsatt fristen for innlevering av forslag , forr. orden § 6 andre ledd , for sak 32/99 Samerettsutvalgets innstilling NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur , til onsdag 29. september 19999 kl . 09.00 .	Čoahkkinjođihangoddi lea ovttasráđiid presideanttain ja Sámedikki joavkojođiheddjiiguin maŋidan ášši 32/99 Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus NAČ 1997:4 Sámi kultuvrra luondduvuođus eavttuhusaid , mat buktojit čoahkkinortnega § 6 , nuppi lađđasa vuođul , buktima áigemeari gaskavahkkui čakčamánu 29. b. dii. 09.00 .
Vi gjør oppmerksom på at dette kun gjelder sak 32/99 , forslag til andre saker på kjøreplanen leveres inn i hht § 6 andre ledd , dvs. kl. 16.00 .	Fuopmášuhttit ahte áigemeari maŋideapmi guoská dušše áššái 32/99 , eará áššiide ferte eavttuhusaid buktit nugo dábálaččat § 6 , nuppi lađđasa vuođul dii. 16.00 beaivvi ovdal .
Møtelederskapet foreslår i hht forr. orden § 8 fjerde ledd , at debatten i sak 32/99 Samerettsutvalgets innstilling NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur , deles i følgende avsnitt :	Čoahkkinjođihangoddi eavttuha čoahkkinortnega § 8 , njealját lađđasa vuođul ahte ášši 32/99 NAČ 1997:4 Sámi kultuvrra luondduvuođus meannuduvvo čuovvovaš vuogi mielde : Maŋŋeb .
Onsdag 29. sept .	Gaskav. .
kl. 09.00 - 12.00 Romertall III pkt. 1 - 2 - Eiendomsretten og annen rett til grunn , og forvaltningen av grunnen i Finnmark .	29.09. dii. 09.00 - 12.00 Oasis III , čuoggát 1 ja 2 - Eanaeaiggáduššanvuoigatvuohta ja eará eanavuoigatvuođat , ja Finnmárkku eatnamiid hálddašeapmi .
Onsdag 29. sept .	Gaskav. .
kl. 15.00 - 18.00 Romertall III pkt. 3 - 9 Rett til forvaltningen av utmarksressursene , Tanavassdraget og Kautkeino- Altaelva , kyst- og fjordfiske , motorferdsel , reindrift , jordbruk og østsamene i Neiden .	29.09 dii. 15.00 - 18.00 Oasis III , čuoggát 3 - 9 - Meahcceresurssaide vuoigatvuohta ja daid hálddašeapmi , Deanučázádat ja Guovdageainnueatnu- Álttájohka , Riddo- ja vuotnaguovlu , Mohtorjohtalus , Boazodoallu , Eanadoallu ja Nuortalaččat Njávdámis
Torsdag 30. sept .	Duorast. .
kl. 09.00 - 12.00 Romertall III pkt. 10 - 11 og romertall IV - Naturinngrep , administrative konsekvenser og lovgivning , og arbeidet videre .	30.09. dii. 09.00 - 12.00 Oasis III , čuoggát 10 - 11 ja oassi IV - Luonddumeassamat , Hálddahuslaš váikkuhusat . Lágaid mearrideapmi , ja Viidáseabbu bargu .
Møtelederskapets innstilling onsdag 29. september 1999 kl. 15.00 :	Čoahkkinjođihangotti árvalus gaskavahku čakčamánu 29. b. dii. 15.00 :
Pga tidsnød utsettes sakene 33/99 og 35/99 til neste plenumsmøte , 23. - 26. november 1999 .	Go áigi lea gárži , de maŋiduvvojit áššit 33/99 ja 35/99 boahtte dievasčoahkkimii skábmamánu 23. - 26. b. 1999 .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Godkjenning av innkalling Innkallingen av 30. august 1999 ble enstemmig godkjent	Gohččuma dohkkeheapmi : 30.08.99 beaiváduvvon gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Godkjenning av saksliste Sakslisten som fulgte innkallingen ble enstemmig godkjent .	Áššelisttu dohkkeheapmi:Áššelistu , mii čuovui gohččuma dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Behandlingsmåte av sak 32/99 ble enstemmig godkjent .	Ášši 32/99 meannudanvuohki mearriduvvui ovttajienalaččat .
Ny votering onsdag 29. september 1999 - utsettelsesforslaget :	Ođđa jienasteapmi čakčamánu 29. b. 1999 - maŋidaneavttuhus :
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Sakene 33/99 og 35/99 utsettes til neste plenumsmøte , 23. - 26. november 1999 .	Áššit 33/99 ja 35/99 maŋiduvvojit boahtte dievasčoahkkimii , mii lea skábmamánu 23. - 26. b. 1999 .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Johan Mikkel Sara , saksordfører	Johan Mikkel Sara , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Innkalling av 30. august 1999 med saksliste og behandlingsmåte av sak 32/99 ble enstemmig godkjent .	30.08.99 gohččun oktan áššelisttuin ja ášši 32/99 meannudanvuohki dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Sakene 33/99 og 35/99 utsettes til neste plenumsmøte , 23. - 26. november 1999 .	Áššit 33/99 ja 35/99 maŋiduvvojit boahtte dievasčoahkkimii skábmamánu 23. - 26. b. 1999 .
Saken ble avsluttet 28. september 1999 kl. 09.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 27. b. dii. 09.10
Sak 28/99 Kunngjøring av nye saker	Ášši 28/99 Ođđa áššiid almmuheapmi
Saken påbegynt 28. september 1999 kl. 09.10 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 28. b. dii. 09.10
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Forslag 1 , representant Einar Lifjell , NSR .	Eavttuhus 1 Einar Lifjell bokte , NSR:a sámediggejoavkku :
ENDRINGER AV FORSKRIFTER I NATURRESERVAT	LUONDDURESERVÁHTA NJUOLGGADUSAID RIEVDADEAPMI
Fylkesmannen i Nordland har opphevet verneforskriften for Spjeltfjelldalen og Fisklausvatnet naturreservater , når det gjelder jakt med hund .	Norlándda fylkkamánni lea fámuhuhttán Spjeltfjelldalen ja Fisklausvatn luonddureserváhtaid suodjalannjuolggadusa mii guoská bivdui beatnagiin .
Reindriften og jordbruket er pålagt strenge reguleringsbestemmelser i verneforskriftene .	Boazodollui ja eanadollui leat biddjon garra regulerenmearrádusat dáin suodjalannjuolggadusain .
Vi ber Sametingsrådet være med på å påvirke myndighetene til å vurdere alle verneforskrifter i samiske områder .	Dáhttut Sámediggeráđi leat mielde váikkuheamen eiseválddiid árvvoštallat buot suodjalannjuolggadusaid sámi guovlluin .
Forslag 2 , representant Asbjørg Skåden , NSR .	Eavttuhus 2 Asbjørg Skåden , NSR:a sámediggejoavkku :
Sametinget oppretter et bredt sammensatt utvalg av foreldre , fagfolk og politikere til å foreta en gjennomgang av opplæringssituasjonen for samer utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , og spesielt se på behovet i Sør-Troms / Nordre Nordland , lulesamisk og sør-samisk område .	Sámediggi nammada govdadit čohkkejuvvon lávdegotti mas leat mielde váhnemat , fágaolbmot ja politihkkárat , ja man bargun lea čielggadit sápmelaččaid oahpahusdilálašvuođa sámegiela hálddašanguovllu olggobealde . Galgá earenoamážit geahčadit dárbbuid mat leat Lulli-Tromssas , / Davvi-Norlánddas julevsámeguovllus ja lullisámeguovllus .
Utvalget skal også foreslå tiltak .	Lávdegoddi galgá maid evttohit doaibmabijuid .
Utvalget bør tre i kraft senest 1. januar 2000 .	Lávdegoddi galggašii doaibmagoahtit maŋimuštá ođđajagimánu 1. b. 2000 .
Forslag 3 , representant Nils O. Nilsen , NSR .	Eavttuhus 3 Nils O. Nilsen bokte , NSR:a sámediggejoavkku :
ETABLERING AV STILLINGER SOM KONSULENT I SAMISK SPRÅK - SØR- OG LULESAMISK / OFOTEN - SØR-TROMS OMRÅDE	Sámegiela konsuleantavirggi ásaheapmi — Lulli- ja julevsámi / Ofuohta- ja Lulli-Tromssa guovllus
Sametinget etablerer konsulentstillinger for å styrke samisk språk i ovenfornevnte område .	Sámediggi ásaha konsuleantavirggi nannen dihte sámegiela bajábealde namuhuvvon guovllus .
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget :	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Alle innkomne forslag oversendes Sametingsrådet for videre behandling .	Buot evttohusat sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde : 1 .
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus ovttajienalaččat mearriduvvon .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jieanasteami lea ná :
Alle innkomne forslag oversendes Sametingsrådet for videre behandling .	Buot ovddiduvvon árvalusat sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Saken avsluttet 28. september 1999 kl. 09.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 28. b. dii. 09.20 .
Sak 29/99 Møteplan for Sametinget 2000	Ášši 29/99 Sámedikki čoahkkinplána
Saken påbegynt 28. september 1999 kl. 09.20 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 28. b. dii. 09.20 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Kalender år 2000	Kaleanddar 2000
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget fastsetter følgende møteplan for år 2000 :	Sámediggi mearrida čuovvovaš čoahkkinplána jahkái 2000 :
Uke 7 14. - 18. februar	7. vahkus guovvamánu 14. - 18. b. .
Uke 21 22. - 26. mai	21. vahkus miessemánu 22. - 26. b. .
Uke 38 18. - 22. september	38. vahkus čakčamánu 18. - 22. b. .
Uke 47 20. - 24. november	47. vahkus skábmamánu 20. - 24. b. .
Forslag 1 , representant Per A. Bæhr , Frie gruppe :	Eavttuhus 1 , Per A. Bæhr Friijajoavku :
Fra uke 38 , 18. - 22. september til uke 39 , 25. - 29. september .	Čakčamánu čoahkkin sirdojuvvo 38. vahkus , 18. - 22.09.2000 , 39. vahkkui , 25. - 29.09 .
Forslag 2 , representant John Henrik Eira , NSR .	Eavttuhus 2 , John Henrik Eira , NSR :
Septembermøtet holdes i uke 39 år 2000 , 25. - 29. september , slik som i år .	Čakčačoahkkin dollojuvvo 39. vahkus 2000 , 25. - 29.09 nugo dán jagi ge .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Sametingsrådets innstilling , om septembermøtet , ble trukket tilbake	Sámediggeráđđi gesii iežas eavttuhusa ruovttoluotta , čakčamánu čoahkkima ektui .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 og 2 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhusat 1 ja 2 mearriduvvojedje ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret rievdadusa mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak Mathis O. Hætta , áššeovddid .
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
John Henrik Eira Sven-Roald Nystø	John Henrik Eira
Egil Olli	Egil Olli
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget fastsetter følgende møteplan for år 2000 :	Sámediggi mearridii čuovvovaš čoahkkinplána jagi 2000 dievasčoahkkimiid várás :
Uke 7 14. - 18. februar	7. vahkus guovvamánu 14. - 18. b. .
Uke 21 22. - 26. mai	21. vahkus miessemánu 22. - 26. b. .
Uke 39 25. - 29. september	39. vahkus čakčamánu 25. - 29. b. .
Uke 47 20. - 24. november	47. vahkus skábmamánu 20. - 24. b. .
Saken avsluttet 28. september 1999 kl. 09.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 28. b. dii. 09.30
Sak 30/99 Oppnevning av Sametingets klageorgan	Ášši 30/99 Sámedikki váidalusorgána nammadeapmi
Saken påbegynt 28. september 1999 kl. 09.30 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 28. b. dii. 09.30 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Valgkomiteen ’ s møteprotokoll 1/99	Válgalávdegotti čoahkkingirji 1/99
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat
Valgkomitees innstilling overfor Sametinget :	Válgalávdegotti árvalus Sámediggái :
Sametingets valgkomite foreslår følgende medlemmer i Sametinget klageorgan :	Sámedikki válgalávdegoddi eavttuha čuovvovaččaid lahttun ja várrelahttun Sámedikki váidalusorgánii :
Leder : Randi Kvivesen Personlig varamedlem : Josef Vedhugnes	Jođiheaddji : Randi Kvivesen Peršuvnnalaš várrelahttu : Josef Vedhugnes
Nesteleder : Randi A. Skum Personlig varamedlem : Amund Eriksen	Nubbi jođiheaddji : Randi A. Skum Peršuvnnalaš várrelahttu : Amund Eriksen
Medlem : Ove Johnsen Personlig varamedlem : Peder Mathisen	Lahttu : Ove Johnsen Peršuvnnalaš várrelahttu : Peder A. Mathisen
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Valgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Válgalávdegotti eavttuhus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget klageorgan består av følgende medlemmer :	Sámedikki váidalusorgánii válljejuvvojedej čuovvovaččat lahttun ja várrelahttun :
Leder : Randi Kvivesen Personlig varamedlem : Josef Vedhugnes	Jođiheaddji : Randi Kvivesen Peršuvnnalaš várrelahttu : Josef Vedhugnes
Nesteleder : Randi A. Skum Personlig varamedlem : Amund Eriksen	Nubbi jođiheaddji : Randi A. Skum Peršuvnnalaš várrelahttu : Amund Eriksen
Medlem : Ove Johnsen Personlig varamedlem : Peder Mathisen	Lahttu : Ove Johnsen Peršuvnnalaš várrelahttu : Peder A. Mathisen
Saken avsluttet 28. september 1999 kl. 09.35 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 28. b. dii. 09.35
Sak 31/99 Spørsmål til Sametingsrådet i hht. forretningsorden § 11	Ášši 31/99 Gažaldagat Sámediggeráđđái Čoahkkinortnega § 11 vuođul
Saken påbegynt 28. september 1999 kl. 09.35 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 28. b. dii. 09.35 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Spørsmål fra representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe , innkommet 26.08.99	Guovddášbellodaga Nils Henrik Måsø gažaldat , beaiváduvvon 26.08.99
Spørsmål fra representant Per Solli , AP . ’ s sametingsgruppe , innkommet 20.09.99	Bargiidbellodaga Per Solli gažaldat , beaiváduvvon 20.09.99
Spørsmål fra representant Per Solli , AP . ’ s sametingsgruppe , innkommet 20.09.99	Bargiidbellodaga Per Solli gažaldat , beaiváduvvon 20.09.99
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SP ’ s sametingsgruppe , innkommet 20.09.99	Sámi Válgalihtu Roger Pedersena gažaldat , beaiváduvvon 18.09.99
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SP ’ s sametingsgruppe , innkommet 20.09.99	Sámi Válgalihtu Roger Pedersena gažaldat , beaiváduvvon 18.09.99
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SP ’ s sametingsgruppe , innkommet 20.09.99	Sámi Válgalihtu Roger Pedersena gažaldat , beaiváduvvon 18.09.99
Innleverte spørsmål , svar og eventuelle forslag	Ovddiduvvon gažaldagat , vástádusat ja vejolaš evttohusat
Spørsmål fra representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe :	Gažaldat áirasis Nils Henrik Måsø , Guovddášbellodaga sámediggejoavku :
ER TVANGSSLAKTING AV REIN I SAMSVAR MED FOLKERETTEN ?	Dávista go bohccuid bággonjuovvan álbmotriektái ?
Jeg vil med dette kreve en juridisk avklaring om tvangsslakting av rein er i samsvar med Grunnlovens og Folkerettens bestemmelser om å beskytte og sikre urbefolkningens næringsgrunnlag .	Gáibidan ahte juridihkalaččat čielggaduvvo dat ahte dávista go bohccuid bággonjuovvan Vuođđolága ja Álbmotrievtti mearrádusaide eamiálbmogiid ealáhusvuođu suodjaleami ja sihkkarastima ektui .
Rein blir ansett som privat eiendom .	Boazu lea priváhta opmodat .
Den juridiske avklaringen må derfor også skje i forhold til den individuelle rettigheten den enkelte utøver har .	Juridihkalaš čielggadusa galgá maiddái dahkat dan individuálalaš vuoigatvuođa ektui mii ovttaskas boazodoallis lea .
Vedtaket om tvangsslakting må ikke settes i verk før en slik folkerettslig avklaring foreligger .	Bággonjuovvan- mearrádusa ii galgga johtui bidjat ovdal dat lea álbmotrievttálaččat čielggaduvvon .
Vedtaket om tvangsslakting kommer overraskende på mange reindriftsutøvere med frykt for store negative konsekvenser , både helsemessig , sosiale , kulturelle og næringsmessige .	Dát bággonjuovvanmearrádus lea surgehan ollu boazodolliid , geat ballet daid stuorra negatiivvalaš váikkuhusain mat sáhttet boahtit sihke dearvvasvuođa dáfus , sosiálalaččat , kultuvrralaččat ja ealáhuslaččat .
Nå har også helsemyndighetene slått alarm og bedt om tiltak som kan dempe de sosiale og helsemessige skadene en slik tvangsslakting kan føre for den enkelte utøver .	Dál leat maiddái dearvvasvuođaeiseválddit fuomášan dili duohtavuođa ja leat bivdán doaibmabijuid maiguin sáhttá bargat daid sosiálalaš ja dearvvasvuođa vahágiid ektui maid bággonjuovvamat buktet ovttaskas doallái .
I sin ytterhet er man nemlig redd for at de med få rein aldri kan bygge opp sin flokk og av den grunn blir tvunget til å slutte uten noen form for erstatning .	Eanemusat leat balus sii geain leat uhccán bohccot . Sii ballet ahte eai goassige šat beasa stuoridit ealu ja bággehallet heaitit , eaige das oažžu man ge lágan buhtadusa .
Man kan således stille spørsmål ved om staten med dette er i ferd med å foreta et nytt overgrep mot sin urbefolkning .	Ná sáhttá ge jearrat ahte ii go stáhta dainna daguin fas ain oktii leat rihkkumin garrasit geatnegasvuođaidis iežas eamiálbmoga ektui .
Fakta:Ved inngåelsen av årets reindriftsavtale ( 1999-2000 ) er partene ( staten og NRL ) blitt enige om en ny strategi for reduksjon av reintallet i de distrikter i Finnmark der misforholdet mellom reintall og beiteressurser er størst .	Dán jagi boazodoallošiehtadusa ( 1999-2000 ) dagadettiineaskka leaigga ( stáhta ja NBR:a ) ovttaoaivilis ahte čađahit ođđa strategiija boazologu geahpedeapmái Finnmárkkus dain sajiin gos boazolohku lea menddo stuoris guohtoneatnamiid ektui .
Distrikter med gjennomsnittsvekt under 72 kg for voksne simler ( 2 ž år og eldre ) skal nå defineres som « tiltaksdistriktš .	Doaibmabijut galget čađahuvvot dain orohagain gos áldduid mat leat 2,5 jagi dahje boarrasot , gaskamearredeaddu lea uhcit go 72 kilo .
Anbefalt grense er 67 kg slik at det blir den samme vektgrense som for de økonomiske virkemidlene på reindriftsavtalen .	Árvaluvvon rádji lea 67 kilo vai šaddá dat seamma deaddorádji mii boazodoallošiehtadusa ekonomalaš váikkuhangaskaomiin lea .
Strategien går videre ut på at simlereduksjonen skjer etter en gjennomføringsplan som utarbeides av de respektive tiltaksdistrikter med sikte på utslakting i et omfang som tilsvarer det antall simler som er under den fastsatte vektgrensen , men begrenset til 40% av simleflokken i det enkelte år .	Dasto lea dán strategiija áigumuššan geahpedit áldduid dan čađahanplána mielde maid guoskevaš doaibmabidjoorohagat ráhkadit nu ahte njuovvat daid áldduid mat leat vuolábealde mearriduvvon deaddoráji gitta 40% rádjai ovttaskas jagiin . Dasto lea dát ođđa ortnet ahte heaittihit doaluid fálaldahkan doaluide dáin orohagain .
Samtidig legges den nye ordningen med innløsning av driftsenheter fram som tilbud til driftsenhetene i disse distriktene .	Dakkár doaibmabidjoorohagain mat eai šatta ovttaoaivilii čađahanplána ektui , dahje gos dat ii čuovvuluvvo , de bággehallet doalut njuovvat boazodoallolága vuođul .
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SVL .	Gažaldat áirasis Roger Pedersen , Sámi válgalihttu :
REINDRIFTAS PROBLEMER - TVANGSSLAKTING	Váttisvuođat boazodoalus - bággonjuovvamat
Det har i den senere tid vært veldig mange medieoppslag om Landbruksdepartementets nye forskrift som innebærer nedslakting av alle reinsimler under 67 kilo .	Maŋimuš áiggiin lea leamaš hui ollu mediain sáhka Eanadoallodepartemeantta ođđa láhkaásahusa birra man mielde ferte njuovvat buot áldduid mat deddet uhcit go 67 kilo .
Målet med forskriftene er å redusere reintallet for å tilpasse det til beitegrunnlaget på Finnmarksvidda .	Mihttomearri láhkaásahusa vuođul lea geahpedit boazologu ja dainna lágiin heivehit dan guohtoneatnamiidda Finnmárkku duoddaris .
De farer vi ser med dette forslaget fra Landbruksdepartementet er at de små driftsenhetene med for eksempel 400 til 500 rein risikerer å slakte ned 50% av flokken , noe som vil føre til fullstendig økonomisk ruin , mens problemet for driftsenheter med f.eks 3000 rein vil ha relativt mindre betydning .	Mii oaidnit ahte Eanadoallodepartemeantta evttohus dagaha dan ahte smávva doalut main leat ovdamearkka dihtii 400 - 500 bohcco sáhttet gártat njuovvat 50 % ealus , mii ollásit goarida sin ekonomalaččat , dát váttisvuohta ii dovdošii nu garrasit dain doaluin main leat ovdamearkka dihtii 3000 bohcco .
Dette kan forsterke konfliktene i næring og ikke nødvendigvis garantere mindre press på beiteområdene .	Dát sáhttá dušše stuoridit daid vuostálasvuođaid mat ealáhusas leat , ii ge guohtondilli dan dihte vealtameahttumit buorrán .
Spørsmål :	Gažaldagat :
Hva har Sametingsrådet foretatt seg i forhold til denne forskriften fra Landbruks-departementet ?	Maid lea Sámediggeráđđi dahkan dán Eanadoallodepartemeantta láhkaásahusa ektui ?
Vil Sametingsrådet delta på et eventuelt møte med Landbruksministeren som støtte til ordførerne i Karasjok og Kautokeino ?	Lea go Sámediggeráđđi jurddašan searvat vejolaš čoahkkimii Eanadoalloministeriin ja doarjut Kárášjoga ja Guovdageainnu sátnejođiheddjiid ?
Vil Sametingsrådet ta initiativ til en konsekvensanalyse for å se hvilke resultater denne forskriften vil ha for kulturen og livsgrunnlaget for befolkningen i disse kommunene ?	Lea go Sámediggeráđđi jurddašan dáhttut váikkuhančielggadusa dainna áigumušain ahte iskat makkár váikkuhusat dán láhkaásahusas leat guoskevaš gielddaid álbmoga kultuvrii ja eallinláhkái ?
Kan Sametingsrådet støtte et forslag om at denne forskriften ikke skal gjelde reineiere med færre enn for eksempel 500 rein ?	Sáhttá go Sámediggeráđđi doarjut dan ahte dát láhkaásahus ii galgga guoskat boazodolliide geain leat uhcit go ovdamearkka dihte 500 bohcco ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametingsrådet har fått to spørsmål vedrørende reindriftsavtalen 1999-2000 .	Sámediggeráđđi lea ožžon guokte gažaldaga mat gusket 1999-2000 boazodoallošiehtadussii .
Rådet velger å se disse to spørsmålene i sammenheng .	Ráđđi lea válljen vástidit daidda oktanaga .
Sametingsrådet vil først presisere at Sametinget har status som observatør på statens side under reindriftsforhandlingene mellom staten og reindriftens hovedorganisasjon NRL .	Vuosttažettiin áigu Sámediggeráđđi deattuhit ahte Sámediggi doaibmá áicin stáhta bealde boazodoallošiehtadallamiin stáhta ja boazodoalu váldoorganisašuvnna NBR:a gaskka .
Sametinget mener det er hensiktsmessig med en gjennomgang av observatørrollen , både med hensyn til ansvar , myndighet og ressursbehov . . . . . . .	Sámedikki mielas livččii dárbu árvvoštallat áicirolla , sihke ovddasvástádusa , válddi ja resursadárbbu dáfus . . . . . . » .
Dette er senere fulgt opp i oversendelsen av Sametingets vedtak i sak 18/99 til departementet .	Dát lea dasto maŋŋá čuovvuluvvon go ášši 18/99 Sámedikki mearrádus lea sáddejuvvon departementii .
Dernest finner Sametingsrådet det hensiktsmessig å vise til at Sametinget i samme sak 18/99 har behandlet og omtalt nettopp situasjonen det vises til i begge spørsmålene .	Dasto lea Sámediggeráđi mielas dárbu čujuhit ahte Sámediggi seamma áššis 18/99 lea meannudan ja čilgen juste dan dili birra maidda dát guokte gažaldaga čujuhit .
Under overskriften i vedtaket « De spesielle utfordringene for reindriften i deler av Finnmarkš , registrerer Sametinget at forhandlingspartene er blitt enige om foreliggende forslag .	Vuolláičállosa vuolde « Boazodoalu earenoamáš hástalusat muhtun guovlluin Finnmárkkus » mearrádusas oaidná Sámediggi ahte šiehtadusoasálaččat leat šaddan ovttaoaivilii dan eavttuhusa ektui .
Videre påpeker Sametinget hvilke hensyn som må ivaretas i det videre arbeidet med reintalls-tilpassingen i deler av Finnmark :	Dasto čujuha Sámediggi maid ferte vuhtii váldit barggus viidáseappot go guoská boazologu heiveheapmái muhtun osiin Finnmárkkus :
« Situasjonen som har oppstått er sammensatt .	« Dilis mii lea čuožžilan leat máŋga beali .
En side av saken er de natur- og miljømessige hensyn , som selvsagt er sentrale i forhold til det økologiske grunnlaget for reindriften .	De leat vuos luonddu- ja birasberoštumit , mat dieđusge leat deaŧalaččat boazodoalu ekologálaš vuođu ektui .
Sametinget finner grunn til å understreke at alle disse hensyn må ivaretas i det videre arbeidet med reintallstilpassningen .	Sámedikki mielas lea dárbu deattuhit ahte buot dáid beliid ferte gozihit boazologu heiveheami viidásit barggus . »
Sametinget mener følgende forutsetninger må legges til grunn :	Sámediggi oaivvilda ahte čuovvuvaš eavttut galget biddjot vuođđun :
« 1. øvre reintall pr driftsenhet fastsettes , dvs at man får ned « toppeneš	doaluid bajimuš lohku mearriduvvo , mii mearkkaša ahte dat fertejit geahpedit geain leat eanemus bohccot
2. hvis ikke det gir tilfredsstillende resultater , så må det foretas en prosentvis reduksjonš	jos dat ii buvtte dohkálaš bohtosiid , de ferte proseanttalaš geahpedeapmi čađahuvvot
Videre heter det i vedtaket :	Dasto čuožžu mearrádusas ahte :
« Sametinget har tidligere kommet med konkrete forslag til tiltak i tillegg til det partene er blitt enige om gjennom årets reindriftsavtale .	« Sámediggi lea ovdal ovddidan doaibmabidjoeavttuhusaid lassin dasa maid bealit leat soahpan dán jagi boazodoallošiehtadusas .
Dette er omtalt i sak 23/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998 .	Dán birra čuožžu áššis 23/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus .
Dette er forslag der oppmerksomheten rettes mot tiltak som kan gjennomføres relativt enkelt og uavhengig av de øvrige prosesser som foregår .	Dát leat evttohusat main fuomášupmi lea divvojuvvon doaibmabijuide maid sáhttá čađahit viehka geahppasit ja maidda eai guoskka proseassat mat muđui leat jođus . »
Når det gjelder forskriften det henvises til av SVF , er det Sametingsrådets oppfatning at denne nødvendigvis må utarbeides på grunnlag av avtalen mellom partene .	Mii guoská láhkaásahussii masa Sámi Válgalihttu čujuha , de oaivvilda Sámediggeráđđi ahte dan vealtameahttumit ferte ráhkadit oasálaččaid gaskasaš šiehtadusa vuođul .
Sametinget har ikke vært med på det konkrete arbeidet med forskriften .	Sámediggi ii leat leamaš mielde láhkaásahusa konkrehta barggus .
SVF spør også om rådet vil delta på møtet med landbruksministeren som støtte til ordførerne i Karasjok og Kautokeino .	Sámi Válgalihttu jearrá maiddái ahte áigu go ráđđi searvat čoahkkimii eanadoalloministeriin ja doarjut Kárášjoga ja Guovdageainnu sátnejođiheddjiid .
Sametinget som nasjonalt organ har når det gjelder kontakt med sentrale myndigheter valgt en noe annen fremgangsmåte .	Sámediggi našuvnnalaš orgánan mii guoská oktavuhtii guovddáš eiseválddiigun lea válljen eará vuogi .
På det foreliggende grunnlag finner Sametingsrådet ikke å kunne delta .	Dan vuođul mii lea ii sáhte Sámediggeráđđi searvat dán lágan čoahkkimiidda .
SVF stiller også spørsmål som gjelder hvorvidt forskriften ikke skal gjelde reineiere med færre enn 500 rein .	Sámi Válgalihttu jearrá maiddái gažaldaga mii guoská dasa ahte galgá go láhkaásahus guoskat boazodolliide , geain leat uhcit go 500 bohcco .
Sametingsrådet viser til at forskriften bygger på avtalen mellom partene .	Sámediggeráđđi čujuha ahte láhkaásahus lea vuođđuduvvon oasálaččaid gaskasaš šiehtadussii .
Sametinget har imidlertid tatt stilling til spørsmålet i sak 18/99 , hva gjelder en eventuell utslakting basert på ikke-frivillighet , se utklipp fra møteboka ovenfor .	Sámediggi lea dattetge guorahallan gažaldaga áššis 18/99 , mii guoská ii eaktodáhtolaš njuovvamii , geahča čoahkkingirjji sitáhta bajábealde .
Senterpartiet har stilt spørsmål om tvangsslakting er i samsvar med folkeretten .	Guovddášbellodat jearrá ahte dávista go bággonjuovvan álbmotriektái .
Videre har SVF bedt Sametingsrådet ta initiativ til en konsekvensanalyse for å se resultater denne forskriften vil ha for kulturen og livsgrunnlaget for befolkningen i disse kommunene .	Dasto lea Sámi Válgalihttu bivdán Sámediggeráđi vuolggahit váikkuhusčielggadusanalysa barggu man bokte geahččat dán láhkaásahusa váikkuhusaid dáid gielddaid olbmuid kultuvrii ja eallinláhkái .
Sametingsrådet vil sette dette i en større helhetlig sammenheng .	Sámediggeráđđi áigu geahčadit dán stuorát ollislaš oktavuođas .
Det er flere sider ved reindriften som burde vært vurdert og sett på , også fra et rettslig utgangspunkt .	Boazodoalus leat ollu bealit maid livččii galgan árvvoštallat ja geahčadit , maiddái rievttálaš vuolggasajiin .
En slik helhetlig gjennomgang og oppfølging fra Sametingets side , krever at Sametinget har tilstrekkelig ressurser og er i en reell politisk posisjon i forhold til reindriftsspørsmål .	Ollislaččat geahčadeapmi ja čuovvuleapmi Sámedikki beales gáibida ahte Sámedikkis leat doarvái návccat ja das lea duohta politihkalaš sadji boazodoalloáššiid ektui .
Sametingsrådet viser til at Sametingets eget reindriftsplanutvalg er igang med sitt arbeid .	Sámediggeráđđi čujuha ahte Sámedikki iežas boazodoalloplánalávdegoddi lea álggahan barggus .
Samtidig er en lovkommisjon oppnevnt for å se på reindriftslovgivningen .	Dasto lea boazodoallolágaid ektui nammaduvvon láhkakomišuvdna .
Sametingsrådet imøteser arbeidet som nå utføres når det gjelder reindrift .	Sámediggeráđđi vuordá barggu mii dál čađahuvvo boazodoalu ektui .
Spørsmål fra representant Per Solli , AP . ’ s sametingsgruppe :	Gažaldat áirasis Per Solli , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Viser til Sametingsrådets brev til Sámigiel Berošteaddjik av 7.07.97 med referanse 752-2/97 .	Čujuhan Sámedikki 07.07.97 reivii 752-2/97 referánssain Sámigiel Berošteaddjiide .
Hva er Sametingets holdning når det gjelder å gi støtte til språktiltak utenfor forvaltnings-området for samelovens språkregler ?	Makkár oaidnu lea Sámedikkis doarjaga juolludeami hárrái gielladoaibmabijuide sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguovllu olggobealde ?
Vil Sametinget vente til det er oppnådd fullt ut tospråklighet i den kommunale forvaltningen i forvaltningsområdet for samelovens språkregler , før det gis ordinære språkmidler til områder utenfor forvaltningsområdet i en størrelsesorden som står i forhold til de midler som bevilges til samiske språktiltak fra sentrale myndigheter ?	Áigu go Sámediggi vuordit dassážii go sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguovllu gielddaid hálddašeamit leat joksan ollislaš guovttegielalašvuođa ovdal go addá dábálaš giellaruđaid guovlluide hálddašanguovllu olggobealde , ja supmi dáfus nu ollu go livččii heivvolaš daid ruđaid ektui maid guovddáš eiseválddit juolludit sámi gielladoaibmabijuide ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametingets holdning hva gjelder dette spørsmålet framgår i Sametingets vedtak i sak 46/98 Sametingets budsjett 1999 .	Sámedikki oaidnu dán áššái oidno Sámedikki mearrádusas áššis 46/98 Sámedikki 1999 bušeahtta .
I sak 46/99 fremgår følgende :	Áššis 46/99 oidno ahte :
vil Sametinget prioritere følgende formål i 1999	áigu Sámediggi 1999:s prioriteret čuovvovaš ulbmiliid .
Styrke bevilgningen til språkprosjekter utenfor samelovens forvaltningsområde for samisk språk , post 53.3 styrkes med kr. 1,5 mill. .	Nannet juolludeami giellaprošeavattaide olggobealde sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguovllu , 53.3 poasta nannejuvvo kr. 1,5 miljuvnnain .
Totalbevilgningen for tiltaket er i 1999 dermed på kr. 2 956 000 .	Doaibmabiju ollislaš juolludeapmi lea 1999:s kr. 2 956 000 .
Solli ’ s andre spørsmål vedrører Sametingets framtidige prioriteringer vedrørende midler til språktiltak i disse områdene .	Solli nubbi gažaldat guoská Sámedikki boahttevaš ruhtaprioriteremiidda gielladoaibmabijuide dáin guovlluin .
Sametinget har allerede prioritert områdene utenfor forvaltnings-området ved å åpne for at noen av midlene som tidligere kun ble tildelt til de 6 kommunene , også kan gis til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet .	Sámediggi lea juo prioriteren guovlluid olggobealde hálddašanguovllu go lea dahkan vejolažžan juolludit ruđaid mat ovdal juolluduvvojedje dušše dán guđa gildii , maiddái giellaprošeavttaide olggobealde hálddašanguovllu .
I tillegg har tinget øket bevilgningen , jf. sak 46/99 .	Dasto lea diggi lasihan juolludusa , vrd. ášši 46/99 .
Sametingsrådet kan ikke se at en nå kan øke tilskuddet til områdene utenfor forvaltnings-området i en slik grad at det tilsvarer tilskuddene gitt til disse kommunene .	Sámediggeráđđi ii oainne vejolažžan dál lasihit doarjaga guovlluide olggobealde hálddašanguovllu nu ollu ahte vástidivčče juolludemiid mat leat addon dáidda gielddaide .
Ønsker Sametinget at alle kommuner med samisk befolkning stilles likt med hensyn til tilskudd til samiske språktiltak , må tinget endre retningslinjene slik at midlene kan fordeles likt mellom alle disse kommunene .	Jos Sámediggi dáhttu ahte buot gielddat gos sápmelaččat orrot galget oažžut seamma ollu doarjaga sámi gielladoaibmabijuide , de ferte diggi rievdadit njuolggadusaid nu ahte sáhttá juohkit ovtta mađe ruđaid buot dáidda gielddaide .
En annen mulighet er at områder blir definert til å tilhøre forvaltningsområdet , med de plikter og rettigheter som derav følger .	Eará vejolašvuohta livččii defineret guovllu hálddašanguvlui gullevažžan geatnegasvuođaiguin ja vuoigatvuođaiguin mat dan mielde čuvvot .
Problemet for Sametinget vil også da være å måtte prioritere og fordele en tilskuddspost mellom flere enn 6 kommuner .	Maiddái dallege livččii Sámediggái váttis prioriteret ja juogadit doarjjapoastta eambbo go guđa gildii .
Spørsmål fra representant Per Solli , AP . ’ s sametingsgruppe :	Gažaldat áirasis Per Solli , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
BRUK AV DET SAMISKE MANNTALLET	SÁMI JIENASTUSLOGU GEAVAHEAPMI
Har Sametinget bragt på det rene hva det samiske valgmanntallet kan brukes til ?	Lea go Sámediggái čielggas masa sámi válgajienastuslogu sáhttá geavahit ?
Vil Sametinget ta initiativ til å få informert kommunene hvilke retningslinjer som skal følges ved bruk av nevnte manntall ?	Áigu go Sámediggi juohkigoahtit dieđuid gielddaide njuolggadusaid birra maid galgá čuovvut go geavaha namuhuvvon jienastuslogu ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
I henhold til reglene om valg til Sametinget skal samemanntallet som hovedregel kun brukes til valg .	Sámedikki válganjuolggadusaid mielde galgá sámi jienastuslohku geavahuvvot mealgadii dušše válggas .
Sametinget har imidlertid med hjemmel i valgreglene § 82 anledning til å gi andre samtykke til innsyn i samemanntallet til forskning og til statistisk bearbeidelse .	Dattetge sáhttá Sámediggi válganjuolggadusaid § 82 vuođul addit lobi geahčadit sámi jienastuslogu dutkama ja statistihkalaš barggu oktavuođas .
Blant annet ble ikke manntallet tillatt ført på edb .	Ii lean lohpi ea.ea. fievrridit jienastuslogu dihtorii .
Det ble også satt meget strenge betingelser for bruk at manntallet til annet enn valg .	Biddjojedje maid garra eavttut jienastuslogu eará geavaheapmái go válgii .
Senere er disse reglene blitt noe liberalisert , men reglene om å bevare de manntallsførtes anonymitet er fremdeles til stede .	Maŋŋá leat njuolggadusat veahá ložžejuvvon , muhto njuolggadusat mat galggašedje várjalit jienastuslohkui čálihuvvon olbmuid anonymitehta , leat ain bissumin .
En annen grunn til at samemanntallet må behandles med forsiktighet er at manntallet er basert på frivillighet , og kan med dette gi et feil inntrykk av bl.a hvor det samiske folk bor ettersom store deler av den samiske befolkning ikke er registrert i samemanntallet .	Eará sivva dasa go sámi jienastuslogu ferte várrugasat gieđahallat lea go jienastuslogu vuođđun lea eaktudáhtolašvuohta , ja sáhttá nu čájehit boasttu gova das gos omd. sápmelaččat orrot danne go stuorra oassi sámi álbmogis ii leat čálihuvvon sámi jienastuslohkui .
Når det gjelder spørsmålet om informasjon til kommunene om hvilken retningslinjer som skal brukes ved nevnte manntall , kan det opplyses at kommunene allerede er informert om dette .	Dieđuid dáfus gielddaide njuolggadusaid birra mat galget geavahuvvot jienastuslogu oktavuođas , sáhttá muitalit ahte gielddat leat ožžon dieđuid dán birra .
Forøvrig er dette noe som vil være aktuelt å prioritere i forbindelse med informasjon forut for neste sametingsvalg .	Muđui lea dát juoga maid heive prioriteret diehtojuohkima oktavuođas ovdal boahtte sámediggeválgga .
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SVL .	Gažaldat áirasis Roger Pedersen , Sámi válgalihttu :
SAMISK LÆREPLAN	Sámi oahppoplána
Sametingets visepresident Ragnhild Nystad gikk i avisa Nordlys den 2. s Samisk læreplan i hele Nord-Norge .	Sámedikki várrepresideanta Ragnhild Nystad doarjjui ollásit Nordlys nammasaš áviissas čakčamánu 2. b. .
SFF vil vise til de problemene man har hatt ved innføring av samisk læreplan i Indre-Finnmark der andelen av samisk befolkning er meget stor .	SÁL čujuha váttisvuođaide maid sámi oahppoplána álggaheapmi lea dagahan Sis-Finnmárkkus , gos álbmoga sámi oassi lea hui stuoris .
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
SAMISK LÆREPLAN	Sámi oahppoplána
Sametingsrådet ønsker først å oppklare en misforståelse ; sametingsrepresentant Asbjørg Skåden er ikke leder , men tidligere leder av Samisk utdanningsråd .	Sámediggeráđđi haliida vuos njulget boasttuáddejumi ; sámediggeáirras Asbjørg Skåden ii leat Sámi oahpahusráđi dálá jođiheaddji , muhto ovddeš jođiheaddji .
Nåværende leder er Hans Isak Olsen .	Oahpahusráđi dálá jođiheaddji lea Hans Isak Olsen .
I forbindelse med Reform- 97 og Sametingets behandling av saker relatert til denne reformen , krevde Sametinget at det ble utarbeidet et eget planverk for opplæring av samiske elever .	Ođastus- 97 oktavuođas ja go Sámediggi gieđahalai áššiid mat guske dán ođastussii , gáibidii Sámediggi ahte ráhkaduvvojit sierra plánat sámi ohppiid oahpahussii .
Bakgrunnen for kravene fra Sametinget var begrunnet i Sametingsplanens målsettinger .	Sámediggi gáibidii seammás ahte maiddái nášuvnnalaš plánain galge leat fáttát sámiid diliid birra .
Sametingsrådet er svært glad for at disse kravene ble innfridd , og for at Sametingets anbefaling om at samisk læreplan , L-97Samisk , skulle innføres i alle kommunene som tilhører forvaltningsområdet for samisk språk etter §3-1 i sameloven , senere ble fulgt opp av Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet .	Sámedikki gáibádusaid vuođđun ledje Sámediggeplána áigumušat . Sámediggeráđđi lea hui ilus go dát gáibádusat leat mieđihuvvon , ja dan ovddas go Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta maŋŋá čuovvulii Sámedikki rávvaga ásahit sámi oahppoplána buot gielddain mat gullet sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguvlui sámelága § 3-1 vuođul .
Retten til opplæring etter L-97Samisk er i tillegg til i de nevnte kommuner , knyttet til at minst 10 elever i en kommune ønsker opplæring i og på samisk og dermed også får rett til opplæring etter L-97Samisk .	Vuoigatvuohta oahpahussii sámi oahppoplána mielde lea namuhuvvon gielddaid lassin , maid čadnon dasa ahte unnimusat 10 oahppi muhtun gielddas dáhttot oahpahusa sámegielas ja sámegillii ja nu maid ožžot vuoigatvuođa oahpahuvvot sámi oahppoplána mielde .
En annen mulighet til å få opplæring etter L-97Samisk , er at andre kommuner eller deler av kommuner etter forskrift gitt av Kongen i statsråd , defineres som samisk område .	Eará vejolašvuohta oažžut oahpahusa sámi oahppoplána mielde lea jos eará gielddat dahje oasit gielddain láhkaásahusaid mielde maid Gonagas stáhtaráđis mearrida , definerejuvvojit sámi guovlun .
Problemet vi opplever i dag , er at det utenfor det allerede definerte « samisk distriktš , må være minst 10 elever i en kommune som ønsker opplæring i og på samisk , for å få slik opplæring .	Dat mii dál lea váttisvuohtan lea go definerejuvvon « sámi guovllu » olggobealde , galget leat unnimusat 10 oahppi gielddas geat dáhttot oahpahusa sámegielas ja sámegillii , ovdal go ožžot dákkár oahpahusa .
Dette antallet er i mange samiske områder vanskelig å nå .	Dán logu lea ollu sámi guovlluin váttis joksat .
Situasjonen er dermed lite tilfredsstillende sett ut fra Sametingets mål om at alle samer skal ha rett til opplæring om samisk historie og om samiske samfunnsforhold , uansett hvor i landet de bor .	Danne lea dilli hui dohkketmeahttun Sámedikki áigumuša vuođul mii lea ahte buot sápmelaččain galgá leat vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámi historjjá ja sámi servodatdiliid birra , beroškeahttá das gos orrot .
Med andre ord er situasjonen i dag slik at i de områder der behovet kanskje er aller størst for opplæring etter det samiske læreplanverket , er dette vanskelig å få til .	Dat mearkkaša ahte dilli lea dál nu ahte dain guovlluin gos soaitá leat stuorámus dárbu oahpahussii sámi oahppoplána mielde , doppe lea váttis oažžut dan áigái .
Departementet ønsker heller ved hjelp av skjønnsmidler bevilget til utdanningsdirektørene , å legge til rette for at flere elever kan få opplæring etter L-97Samisk .	Departemeanta dáhttu baicce ruđaiguin maid lea juolludan oahpahusdirektørii , láhčit dili vai eanet oahppit oččošedje oahpahusa sámi oahppoplána mielde .
Sametingsrådet er ikke fornøyd med dagens tilstand der kun elevene i 6 kommuner er sikret rett til opplæring etter L-97Samisk .	Sámediggeráđđi ii leat duhtavaš dálá diliin go dušše guđa gieldda ohppiide lea sihkkaraston vuoigatvuohta oahpahussii sámi oahppoplána mielde .
Det samiske læreplanverket er utviklet med ståsted i det samiske samfunn .	Danne lea oahppoplána heivehuvvon Davvi-Norgii ja dán guovllu máŋggakultuvrralaš duohtavuhtii .
Sametingsrådet har fått uoffisielle signaler om at fagfolk innenfor skolesektoren flere steder i Nord-Norge helst hadde sett at de kunne gi opplæring etter dette planverket , da det er bedre tilpasset nordnorske elevers bakgrunn enn det nasjonale læreplanverket .	Sámediggeráđđi lea eahpealmmolaččat beassan gullat ahte skuvlasuorggi fágaolbmot máŋgga sajis Davvi-Norggas livčče háliidan oahpahit sámi oahppoplána mielde danne go dat lea buorebut heivehuvvon Davvi-Norgga ohppiid duogážii go dáža oahppoplána lea .
Men rådet ser selvfølgelig at den ideelle situasjonen der alle elever i Nord-Norge får sin opplæring etter L-97Samisk , ikke er realistisk i dag .	Muhto ráđđi gal dieđusge ádde ahte ideálalaš dilli mas buot oahppit geat orrot Davvi-Norggas ožžot oahpahusa sámi oahppoplána mielde , ii leat duohtavuođas vejolaš dál .
Sametingsrådet er derfor av den oppfatning at en eventuell framtidig løsning kan være at det utvikles et tilpasset læreplanverk for Nord-Norge som tar utgangspunkt i landsdelens virkelighet , bl.a. historie , samfunnsliv og geografi .	Sámediggeráđđi oaivvilda danne ahte vejolaš boahtteáiggi čoavddus livččii ráhkadit plánaid mat leat heivehuvvon Davvi-Norgii , ja maid vuođđun livččii riikkaoasi duohtavuohta , earret eará historjá , servodateallin ja eanadieđa .
Spørsmålet vil til syvende og sist allikevel bli befolkningens og myndighetenes erkjennelse av og toleranse overfor , egen historie og nåtid .	Loahpa loahpas lea almmatge sáhka álbmoga ja eiseválddiid iežaset historjjá ja dálá áiggi dovddasteamis ja dohkkeheamis .
Sametingsrådet ser dessuten det som en prioritert oppgave og nå medvirke til at det utvikles læremidler som godkjennes i forhold til L-97Samisk .	Sámediggeráđi mielas lea dál prioriterejuvvon bargun maiddái leat mielde váikkuheamen ahte ovddiduvvojit oahpponeavvut mat dohkkehuvvojit sámi oahppoplána mielde .
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SVL .	Gažaldat áirasis Roger Pedersen , Sámi válgalihttu :
SAMERADIOENS UTBYGGING TIL DIGITAL RADIO	Sámi radio ovdáneapmi digitála rádioi
Samenes folkeforbund har tidligere uttrykt bekymring for at de samiske radiosendigene fra NRK ikke når ut til hele den samiske befolkningen .	Sámi Válgalihttu lea ovdal maid vuorjašuvvan dainna go NRK:a sámi radiosáddagiid eai beasa buot sápmelaččat guldalit .
Vi tok dette opp i et brev til NRK Sámi Radio , spesielt med tanke på at ikke alle samiske velgerne til Sametinget nås av valgsendigene .	Mii leat čállán reivve dán birra NRK-Sámi Radioi , erenoamážit dan geažil go buot Sámedikki jienasteaddjit eai beasa gullat válgasáddagiid .
I dag foreligger planer om å innføre en digital samisk radiokanal , som i følge NRK vil løse problemene vi i dag opplever fordi sameradioen ikke har en egen kanal , men må bryte andre populære sendinger .	NRK mielas čoavdá dat digitála sámi radiokanála mii dál lea plánejuvvomin dáid váttisvuođaid mat otne leat dan ektui go Sámi radios ii leat sierra kanála , muhto lea ferten sáddet eará bivnnugis sáddagiid badjel .
I utgangspunktet er vi selvsagt positive til at alle samer i hele landet får et likt radiotilbud , men vi ser likevel et par problemer med den utbyggingen av digitalradio som nå foregår .	Vuolggasajis lea dieđusge min mielas buorre go buot sápmelaččat riikkas ožžot dássásaš rádiofálaldagaid , muhto dattetge min mielas šaddet moadde váttisvuođa dán digitálarádio ovddideami oktavuođas .
Sameradiosjefen sier i brev til SFF at den nye digitale radiokanalen vil gi alle et bedre radiotilbud .	Sámi Radio hoavda dadjá reivves Sámi Válgalihttui ahte dat ođđa digitála radiokanála addá buoret rádiofálaldagaid .
Samtidig spres det usikkerhet om hvor mange som vil kunne nås av disse sendingene : I flere presseoppslag de siste ukene har NRKs radiosjef Tor Fuglevik uttalt at det ikke vil ta mange år før digitalradioen vil nå mer enn 50% av befolkningen i Norge .	Dasto šaddat eahpesihkkar dan ektui ahte man ollugat de besset guldalit sáddagiid , go ollu oktavuođain preassas dáid maŋimuš vahkuid lea NRK radiohoavda Tor Fuglevik dadjan ahte mannet máŋggat jagit ovdal go digitálarádio juksá eanet go 50 % álbmogis Norggas .
Dette samsvarer med opplysninger vi har hentet fra Norkring , som eier og driver kringkastingsnettet i Norge .	Dát dávista daid dieđuide maid mii leat viežžan Norkring:s , mii eaiggáduššá ja doaimmaha sáddehatneahta Norggas .
På sine internettsider har Norkring et kart som viser at ved utgangen av 1999 skal digital radio bygges ut i deler av landet .	Norkring:a interneahttasiidduin lea kárta mii čájeha ahte jagi 1999 loahpas galgá digitálarádio ovddiduvvot muhtun sajiin riikkas .
I Nord-Norge gjelder dette Kautokeino og Karasjok , i tillegg til en del områder i Sør-Norge , dvs. hele østlandsområdet og Gudbrandsdalen / Østerdalen til og med Steinkjer .	Davvi-Norggas digitálarádio galgá huksejuvvot Guovdageainnu ja Kárášjoga gielddain ja Mátta-Norggas , olles nuortaoassi ja Gudbrandsdalen / Østerdalen:is gitta Steinkjer rádjai .
Så vidt vi kan forstå vil om lang 50% av befolkningen være nådd i løpet av 1999 .	Nugo mii áddet , de juksá digitálarádio 50 % álbmogis jagi 1999 loahpas .
Norkring opplyser at målsettingen er 95% i løpet av noen år , men har ingen opplysninger om hvor lang tid utbyggingen vil ta .	Norkring muitala ahte mihttomearrin lea ahte moatti jagis dat galgá juksat 95 % álbmogis , muhto makkárge dieđut eai gávdno man guhká huksemii ferte geavahit áiggi .
Det sies for eksempel ingenting om når digital sendinger vil kunne mottas i samiske områder utenfor indre Finnmark .	Mihkkege ii daddjo ovdamearkka dihte dan birra goas digitála sáddagat jukset sámi guovlluid mat leat olggobealde Finnmárkku .
Det andre problemet med overgang til digitale radiosendinger er at det krever at lytterne anskaffer nye radiomottakere .	Nubbi váttisvuohta digitála rádiosáddagiid oktavuođas lea dat go guldaleaddjit fertejit oastit ođđa radioid .
I den grad slike apparater i det hele tatt produseres , er prisen på mottakerne så høy at vanlige folk verken har råd eller lyst til å investere i dem .	Dan mearis go dát appraráhtat oppanassiige ráhkaduvvojit , de lea haddi nu divrras ahte dábálaš olbmot eai suitte daid oastit dahje ii leat oppa miella ge daid oastit .
Pr. i dag er det ingen som kan si hvor lenge denne situasjonen vil vedvare .	Otne ii sáhte oktage dadjat man guhká dát dilli bistá .
Konsekvensene er derfor at dersom samiske lyttere skal få glede av digitale radiosendinger , vil de kanskje pålegges store kostnader til nytt utstyr .	Ja dilli lea ge dalle nu ahte sámi guldaleaddjit fertejit oastit divrras ođđa ráhkkanusaid jos digitála rádiosáddagiin oppanassiige galgá leat makkárge ávki sidjiide .
Spørsmål :	Gažaldat :
Vil Sametingsrådet gjøre noe for å forsikre seg om at alle samer i hele Norge faktisk vil kunne lytte til sameradioen i framtiden ?	Lea go Sámediggeráđđi jurddašan dahkat maidege dainna ahte boahtteáiggis buot sámit Norggas duođas sáhttet guldalit Sámi radio ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Etableringen av to digitale sendere i Finnmark gjør det også mulig for NRK Sámi Radio å snart kunne starte prøvesendinger med den digitale teknologien .	Guokte digitála sáddehaga ásaheapmi Finnmárkkus dahká maiddái vejolažžan dan ahte NRK . Sámi Radio fargga sáhttá álggahit geahččalansáddagiid digitála teknologiijain .
NRK Sámi Radio er dermed gitt muligheter til å være i en lederposisjon innen institusjonen NRK når det gjelder å ta i bruk digital sendeteknologi .	NRK . Sámi Radio lea ge dalle ožžon vejolašvuođaid leat ovddimuččaid searvvis institušuvnnas NRK , mii guoská digitála sáddenteknologiija geavaheapmái .
En annen og ikke uvesentlig side ved den nye teknologien er den som spørsmålsstilleren er opptatt av , nemlig mottakersiden .	Nubbi eará bealli mii maiddái lea deaŧalaš lassin ođđa teknologiijai , lea dat mii gažadeaddji beales lea ovddiduvvon , namalassii guldaleaddjit .
Hvem kan ta i mot digitale radiosendinger ?	Geat de besset guldalit digitála sáddagiid ?
Det er derfor ikke bare tale om sendere og senderutbygging , men også om vi lyttere har digitale radiomottakere til å ta imot sendingene med .	Danne ii leat sáhka dušše sáddehagaid ja sáddehathuksemiid birra , muhto dás lea sáhka maiddái das ahte leat go guldaleaddjiin digitála radiot maiguin guldalit sáddagiid .
Når det gjelder tilgangen på mottakere til en overkommelig pris , har Sametingsrådet ingen innflytelse over dette .	Sámediggeráđđi ii sáhte movt ge váikkuhit dasa , mii guoská apparáhtaid govttolaš haddái .
Det er også av betydning at den nye sendeteknologien endelig gir NRK Sámi Radio en egen radiokanal som kan brukes 24 timer i døgnet .	Lea maiddái mearkkašupmi das go ođđa sáddenteknologiija viimmat addá NRK . Sámi Radioi vejolašvuođa oažžut sierra rádiokanála maid sáhttá geavahit birra jándora .
Sametingsrådet forutsetter selvsagt at inntil en slik kanal er fullt ut tilgjengelig , så må sameradioen kunne sende sine program parallelt både på den nåværende analoge kanal , dvs. på FM nettet , og den nye digitale kanalen .	Sámediggeráđđi eaktuda ahte dassážii go dát kanála gárvána , de ferte Sámi Radio sáhttit sáddet iežas prográmmaid bálddalagaid sihke dáláš analoga kanálas , mii lea FM neahtta , ja dan ođđa digitála kanála bokte .
Den nye teknologien vil bety at sameradioen ikke kommer til å ha et dårligere tilbud til sine lyttere i fremtiden , heller tvert imot , noe som også er siktemålet med den endelige overgangen til digitale radiosendinger .	Dát ođđa teknologiija ii mearkkaš dan ahte Sámi Radios šattašii fuonit fálaldat iežas guldaleaddjiide boahtteáiggis , baicce juste nuppeláhkái , mii maiddái lea ulbmilin go loahpalaččat sirdá digitála rádiosáddagiidda .
Sametingsrådet deler derfor ikke den bekymring spørsmålsstilleren synes å ha - at samiske lyttere skal få et dårligere radiotilbud i framtiden .	Danne ii bala Sámediggeráđđi nugo gažadeaddji ahte sámi guldaleaddjiide šattašedje fuonit rádiofálaladagat boahtteáiggis .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Saken ble avsluttet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Egil Olli	Egil Olli
Ole Henrik Magga Per A. Bæhr	Ole Henrik Magga Per A. Bæhr
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Per Solli	Per Solli
Berit Ranveig Nilsen	Berit R. Nilssen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Per Solli Ragnhild Nystad	Per Solli Ragnhild Nystad
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Egil Olli Ragnhild Nystad	Egil Olli Ragnhild Nystad
Egil Olli	Egil Olli
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
Berit Ranveig Nilsen Per Solli	Berit R. Nilssen Per Solli
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Berit Ranveig Nilsen	Berit R. Nilssen
Per Solli	Per Solli
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Per Solli	Per Solli
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Asbjørg Skåden Roger Pedersen	Asbørg Skåden Roger Pedersen
Per Solli	Per Solli
Hans Petter Myrland	Hans Petter Myrland
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Se pkt. III .	Geahča čuoggá III .
Votering .	Jienasteapmi .
Saken avsluttet 28. september 1999 kl. 12.05 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 28. b. dii. 12.05 .
Sak 32/99 Samerettsutvalgets innstilling NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur	Ášši 32/99 Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus NAČ 1997:4 - Sámi kultuvrra luondduvuođus
Saken påbegynt 28. september 1999 kl. 15.30 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 28. b. dii. 15.30
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
NOU 1997:4	NAČ 1997:4
NOU 1997:5	NAČ 1997:5
Forslag til uttalelse fra Sametingets tverrpolitisk utvalg , datert 13. august 1999	Sámedikki doarespolitihkalaš lávdegotti cealkámušárvalus , beaiváduvvon borgemánu 13. b. 1999
Høringsuttalelse fra Norske Samers Riksforbund	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi cealkámuš
Høringsuttalelse fra Samenes Folkeforbund	Norgga Sámiid Riikkasearvvi cealkámuš
Høringsuttalelse fra Samenes Landsforbund	Sámi Ædnamsearvvi cealkámuš Sámiráđi cealkámus
Høringsuttalelse fra Samerådet	Finnmárkku fylkadikki cealkámuš
Høringsuttalelse fra Troms fylkesting	Tromssa fylkadikki cealkámuš
Høringsuttalelse fra Den Norske Advokatforening	Norgga Ádvokáhtasearvvi cealkámuš
Oversikt over høringsuttalelser innkommet Justisdepartementet angående Sameretts- utvalgets utredning NOU 1997:4 ( alle høringsuttalelsene sendes i et eksemplar til Sametingets grupper ) :	Gulaskuddancealkámušat mat leat joavdan Justisdepartementii , ja mat gusket Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadussii NAČ 1997:4 ( buot gulaskuddancealkámušain sáddejuvvo kopiija Sámedikki joavkkuide ) :
oversikt over uttalelser innkommet til Justisdepartementet 5. mars 1999	geahčastat cealkámušain mat leat joavdan Justisdepartementii 05.03.99 nammii
oversikt over uttalelser innkommet til Justisdepartementet i perioden 8. - 23. mars	geahčastat cealkámušain mat leat joavdan Justisdepartementii áigodagas 08. - 23.03.99
oversikt over uttalelser innkommet til Justisdepartementet etter 23. mars 1999	geahčastat cealkámušain mat leat joavdan Justisdepartementii maŋŋá 23.03.99
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat
I. INNLEDNING	I. ÁLGU
Samerettsutvalget ble i sin tid opprettet for å rette opp skjevheter i norsk lovverk og forvaltning i forhold til samiske rettigheter .	Sámi vuoigatvuođalávdedgoddi ásahuvvui áiggistis njulgen dihte Norgga lágaid ja hálddašeami bonjuvuođaid sámi vuoigatvuođaid dáfus .
Norsk lovgivning og forvaltning har i lange perioder favorisert norsk kultur på bekostning av samisk kultur og samiske rettigheter .	Norgga lágat ja hálddašeapmi leat guhkit áigge badjelgeahččan sámi kultuvrra ja vuoigatvuođaid Norgga kultuvrii buorrin .
Dette har ført til en svært beklagelig og vanskelig konflikt mellom staten og det samiske folket .	Dát lea dagahan hui váidalahtti ja váttis riiddu stáhta ja sámi álbmoga gaskii .
Sametinget finner å måtte kritisere statens opptreden på det sterkeste i tiden etter at Samerettsutvalget ble oppnevnt i 1980 .	Sámediggi dáhttu hui garrasit moaitit stáhta láhttadeami maŋŋá go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ásahuvvui 1980:s .
Staten har brutt flere av forutsetningene for Samerettsutvalgets opprettelse , og de løftene som ble gitt overfor de samiske representantene da man i 1981 drøftet Samerettsutvalgets arbeid .	Stáhta lea rihkkon máŋga eavttu mat ledje vuođđun Sámi vuoigatvuođalávdegotti ásaheapmái ja lohpádusaid maid stáhta attii sámi ovddasteddjiide go 1981:s guorahalle maid vuoigatvuođalávdegoddi galggai bargat .
Sametinget viser til at Regjeringen , kun 3 måneder etter at Samerettsutvalget var oppnevnt , nedsatte det nevnte utvalg . Utvalgets mandat var å vurdere eventuell etablering av kommunale folkevalgte organer som ledd i forvaltningen av statens umatrikulerte grunn i Finnmark .	Sámediggi dáhttu muittuhit ahte Ráđđehus dušše golbma mánu ovdal go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nammaduvvui , nammadii namuhuvvon lávdegotti man mandáhtan lei árvvoštallat galggašii go ásahit gielddalaš álbmotválljen orgánaid stáhta čálekeahtes eatnama hálddašeami oassin Finnmárkkus .
Dette arbeidet måtte imidlertid snart legges til side på grunn av sterk kritikk fra samisk side , utvalget ble nedlagt i 1982 .	Dát bargu fertii dattetge bissehuvvot garra moaitaga geažil sápmelaččain , ja lávdegoddi heaittihuvvui 1982:s .
Den senere etableringen av Statsskog SF og hjemmelsoverføring av den umatrikulerte grunnen til Statskog SF , viser at de samiske betenkelighetene var berettiget , samtidig som det godtgjør at samiske rettigheter vanskelig kan forventes sikret via politiske avtaler med norske myndigheter .	Statsskog SF:a ásaheapmi maŋit áiggis ja čálekeahtes eatnama láhkavuođu sirdin Statsskog SF:ii , čájeha ahte sápmelaččat eai lean duššiid dihte ballamin , seammás go duođašta ahte sámi vuoigatvuođaid ii ábut doaivut ahte sáhttá sihkkarastit politihkalaš šiehtadusaiguin Norgga eiseválddiiguin .
I 1985 opprettet Stortinget en høyfjells- og utmarkskommisjon for Nordland og Troms .	1995:s ásahii Stuorradiggi duottar- ja meahcekommišuvnna Norlándda ja Tromssa várás .
Lov av 1. juni 1985 nr. 51 er hjemmelen for opprettelsen av denne kommisjonen . Kommisjonen er “ en dømmende kommisjon ( utmarkskommisjonen ) for å ordne rettsforholdene mellom staten og andre vedrørende høyfjellsområder og andre utmarksområder i Nordland og Troms . ”	1985 geassemánu 1. b. láhka nr. 51 lea dán kommišuvnna ásaheami láhkavuođđun , mii lea « dubmenkommišuvdna ( meahccekommišuvdna ) mii galgá čorget stáhta ja earáid gaskasaš riektediliid duottarguovlluin ja eará meahcceguovlluin Norlánddas ja Tromssas » .
Loven om utmarkskommisjonen for Nordland og Troms ble vedtatt til tross for sterke protester fra samiske organisasjoner .	Láhka Norlándda ja Tromssa meahccekommišuvnna birra mearriduvvui vaikke sámi organisašuvnnat garrasit vuosttaldedje dan .
Som kjent ble jorda i Finnmark i 1993 overført til det statseide aksjeselskapet Statsskog SF til tross for sterke protester fra både Sametinget og Samerettsutvalget .	Nugo diehtit sirdojuvvui Finnmárkku eana 1993:s stáhta oasussearvái Statsskog SF:ii , vaikke sihke Sámediggi ja Sámi vuoigatvuođalávdegoddi garrasit vuosttildedje dan .
Etableringen av Statskog SF har også blitt kritisert fra faglig hold .	Maiddái fágalaččat lea Statsskog SF:a ásaheapmi moitojuvvon .
Det er fastslått at samiske interesser kommer meget dårlig ut innen denne ordning og at den forvaltningsform som Statskog SF representer , ikke er i samsvar med god forvaltningsskikk .	Lea daddjon ahte dát ortnet hui funet goziha sámi beroštumiid ja ahte hálddašanmálle maid Statsskog SF ovddasta , ii soaba buori hálddašanvieruide .
Det må kunne fastslås at sentrale myndigheter har utvist en lite tillitsvekkende holdning overfor den samiske part og deres interesser .	Sáhttá roahkka dadjat ahte guovddáš eiseválddit leat čájehan guottuid mat uhccán ovddidit sin luohttámuša sápmelaččaid ja sámi beroštumiid ektui .
Grunnleggende forutsetninger for Samerettsutvalget har ikke blitt overholdt , og staten har opptrådt på en uverdig måte både i forhold til det samiske folket og Samerettsutvalget .	Eavttut mat ledje guovddážis Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargui , eai leat dollojuvvon , ja stáhta lea láhtten gutneheamet sihke sámi álbmoga ja Sámi vuoigatvuođalávdegotti vuostá .
Videre finner Sametinget også å måtte beklage at Regjeringen har sådd tvil om hvorvidt Norge vil oppfylle sine internasjonale forpliktelser i henhold til ILO-konvensjon nr. 169 , ved brev av 21. mars 1993 fra Nærings- og Energidepartementet til Norges naturvernforbund .	Dasto lea Sámedikki mielas váidalahtti go Ráđđehus Ealáhus- ja energiijadepartemeantta 1993 njukčamánu 23. b. reivviin Norgga luonddugáhttensearvái lea dagahan eahpádusa das man muddui Norga dáhttu ollašuhttit riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaidis ILO-konvenšuvnna nr. 169 ektui .
Sametinget vil også fremheve de mange positive tiltak på mange andre områder , som er igangsatt og gjennomført i Norge til beste for den samiske befolkning i 1980- og 1990-årene .	Sámediggi ii áiggo dattetge diktit namutkeahttá daid ollu buriid doaimmaid mat leat álggahuvvon ja čađahuvvon buorrin sámi álbmogii ollu surggiin Norggas 1980-loguin ja 1990-loguin .
Dette er tiltak som i høy grad er viktige for bevaring og utvikling av samisk kultur .	Dás lea sáhka doaimmain mat leat hui deaŧalaččat sámi kultuvrra seailluheapmái ja ovddideapmái .
Lokalt i Finnmark har Jordsalgsstyret levert et viktig bidrag til spørsmålet om mineralleting og - utvinning med rapporten som ble utarbeidet i 1996 .	Eanavuovdinstivra lea rapporttain mii ráhkaduvvui 1996:s buktán deaŧalaš beali gažaldahkii mii guoská minerálaohcamii ja - roggamii báikkálaččat Finnmárkkus .
Sentrale myndigheter har også i høy grad bidratt til utviklingen av et nytt positivt klima for behandlingen av samiske saker .	Maiddái guovddáš eiseválddit ge leat hui bures leamaš mielde ovddideamen ođđa ja buori oktavuođa sámi áššiid meannudeamis .
Rettighetsspørsmålene skiller seg i dag ut som det området hvor tiltakene svært lite er i harmoni med staten Norges uttalte prinsipielle vilje i urfolkspolitikken .	Vuoigatvuođagažaldagat eai leat bálljo oppage nu go eará áššit heivehuvvon Norgga stáhta celkojuvvon prinsihpalaš dáhttui eamiálmotpolitihkas .
Det er nødvendig å etablere ordninger som garanterer at samiske rettigheter og interesser respekteres og ivaretas , på en slik måte at staten ikke med noen enkle håndgrep kan endre slike grunnleggende forutsetninger .	Lea dárbu ásahit ortnegiid mat dáhkidit ahte sámi vuoigatvuođat ja beroštumit árvvusadnojuvvojit ja gozihuvvojit dakkár vugiin ahte stáhta ii sáhte nu álkit eambbo go rievdadit dákkár guovddáš eavttuid .
Samerettsutvalget har i den foreliggende innstilling sammenstilt et stort og vidt materiale og foretatt svært dyptloddende analyser av samfunnssammenhenger som er grunnleggende i fremtidig arbeid med samiske saker .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea dán árvalusas veardádallan stuorra ja viiddis áššiid ja hui čiekŋalit analyseren servodatoktavuođaid mat leat guovddážin sámi áššiid boahtteáiggi barggus .
Samerettsutvalget har likeledes vist en grunnleggende forståelse for de problemer hevdelsen av samiske interesser kan møte i rikssamfunnet .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea dasto maid čájehan hui vuđolaš áddejumi váttisvuođaide maid sáhttá deaividit servodagas go čuoččuha sámi oainnuid .
På svært mange områder har Samerettsutvalget lagt et solid grunnlag for vedtak med sikte på å sikre det samiske kulturgrunnlaget .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea hui ollu surggiin dahkan nana vuođu mearrádusaide mat galggašedje sihkkarastit sámi kulturvuođu .
Fra en situasjon hvor samene var en undertrykket utgruppe i det norske samfunn , har Samerettsutvalgets tidligere arbeid allerede bidratt til en historisk endring og anerkjennelse av samiske spørsmål som både legitime og viktige for rikssamfunnet .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti ovdalis bargu lea juo leamaš mielde dagahemen historjjálaš rievdadusa dan dili ektui mii sápmelaččain lei go ledje badjelgehččojuvvon joavkun Norgga servodagas , ja dagahan ahte sámi áššit dál adnojuvvojit sihke dohkálažžan ja deaŧalažžan riikka servodahkii .
Samene har til nå aldri hatt noen rettigheter som et folk .	Sápmelaččain eai leat álbmogin dán rádjái leamaš makkárge vuoigatvuođat .
Også den enkelte sames rett har vært dårlig ivaretatt .	Maiddái ovttaskas sápmelačča vuoigatvuođat leat leamaš funet gozihuvvon .
Det er dette grunnlaget som Samerettsutvalget nå har bidratt til å legge til rette for .	Dán vuođu lea Sámi vuoigatvuođalávdegoddi leamaš mielde láhčimin .
Sametinget konstaterer at Samerettsutvalget i svært liten grad har utredet eiendomsretten til grunnen i Finnmark , til tross for at nettopp spørsmålene vedrørende eiendomsretten er det sentrale element i Samerettsutvalgets mandat .	Sámediggi lea oaidnán ahte Sámi vuoigatvuođalávdegoddi hui uhccán lea čielggadan Finnmárkku eatnamiid eaiggáduššanvuoigatvuođa , vaikke vel justa gažaldagat mat gusket eaiggáduššanvuoigatvuhtii leat guovddážin lávdegotti mandáhtas .
Samerettsutvalget burde tatt klarere stilling til dette spørsmålet , og iallefall utredet hvilken del av Finnmark som skal regnes som et samisk eiendoms- og besittelsesområde etter artikkel 14.1. i ILO-konvensjon nr. 169 .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi livččii galgan buktit čielgaseabbu oainnu dán áššis , ja ain juo čielggadan guđe oasit Finnmárkkus galget adnojuvvot sámi eaiggáduššan- ja háldoguovlun ILO-konvenšuvnna nr. 169 art. 14.1 vuođul .
Samerettsutvalget har i all hovedsak fokusert på forskjellige forvaltningsordninger for grunn- og naturressursene .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea mealgadii čatnan eanaš fuomášumi eana ja luondduresurssaid iešguđetlágan hálddašanortnegiidda .
En annen mangel ved Samerettsutvalgets utredning er at samiske sedvaner og rettsoppfatninger ikke har blitt utredet som forutsatt i utvalgets mandat .	Eará váilivuohta Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusas lea go boares sámi vierut ja riekteáddejupmi eai leat čilgejuvvon nugo lei eaktun lávdegotti mandáhtas .
Det er ikke mulig å vurdere samenes rettsstilling fullt ut på en betryggende måte uten å ta hensyn til disse spørsmål .	Ii leat vejolaš árvvoštallat sápmelaččaid riektedili doarvái bures jos dáid áššiid ii vuhtiiváldde .
Eiendoms- , bruks- og besittelsesrettighetene til grunn i Finnmark kan vanskelig fastsettes endelig før arbeidet med samiske sedvaner og rettsoppfatninger er sluttført på en tilfredsstillende måte .	Finnmárkku eatnamiid eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođaid lea váttis loahpalaččat mearridit ovdal go bargu boares sámi vieruid ja riekteáddejumi birra leat dohkálaččat loahpahuvvon .
Sametinget er tilfreds med at en egen utredning om dette nå er igangsatt , men er bekymret for mangelfull finansiering og organisering , samt manglende framdrift i arbeidet .	Sámediggi lea duhtavaš go sierra čielggadus dán birra lea álggahuvvon , muhto vuorjašuvvá váilevaš ruhtadeami ja organiserema geažil , ja go bargu ii ovdán nu go galggašii .
Sametinget har registrert at mange har forsøkt å bagatellisere folkerettens betydning for samiske rettigheter .	Sámediggi lea oaidnán ahte ollugat leat viggan duššindahkat álbmotrievtti mearkkašumi sámi vuoigatvuođaide .
Sametinget er derfor svært tilfreds med at Samerettsutvalget iverksatte en grundig utredning om folkerettslige forhold av betydning i spørsmålet om hvilke rettigheter samene har til land og vann .	Danne lea Sámediggi hui duhtavaš go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi álggahii vuđolaš čielggadeami álbmotrievttelaš beliin main lea mearkkašupmi sápmelaččaid eana- ja čáhcevuoigatvuođagažaldagain .
Dette arbeidet som ble utført av Samerettsutvalgets folkerettsgruppe ( NOU .	Dát bargu maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejoavku lea dahkan ( NOU .
Det kan ikke lenger reises berettiget tvil om at folkeretten , blant annet slik den kommer til uttrykk i ILO-konvensjon 169 , stadfester samenes krav om eiendoms- og besittelsesrettigheter til sine tradisjonelle landområder .	Dál ii šat sáhte ovddidit vuoiggalaš eahpádusa das nanne go álbmotriekti , earret eará nugo lea celkojuvvon ILO-konvenšuvnnas nr. 169 , sápmelaččaid árbevirolaš guovlluid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođa gáibádusaid .
Det mest sentrale i Samerettsutvalgets utredning er forvaltningsmodeller for det som tidligere ble benevnt som “ statens umatrikulerte grunn ” i Finnmark .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusas leat eanemus guovddážin hálddašanmállet dasa mii ovdal gohčoduvvui « stáhta čálekeahkes eanan Finnmárkkus . »
Samerettsutvalgets flertall foreslår etablering av Finnmark grunnforvaltning , en felles ordning for hele Finnmark .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti eanetlohku evttoha ásahit Finnmárkku eanahálddašeami , mii galggašii leat oktasaš ortnet oppa Finnmárkui .
Folkerettsgruppen har påpekt at en slik løsning i prinsippet etter folkeretten betinger Sametingets uttrykkelige samtykke , hva angår det området som samene har eier- og besittelsesrettigheter til .	Álbmotriektejoavku lea dadjan ahte dákkár čoavddus prinsihpalaččat álbmotrievtti mielde gáibida ahte Sámediggi čielgasit miehtá dákkár ortnegii daid guovlluid dáfus gos sápmelaččain leat eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat .
Et sentralt spørsmål er om samene som folk med opprettelsen av disse ordninger , særlig gjelder det ordningen med Finnmark grunnforvaltning , frasier seg rettigheter for alle fremtidige generasjoner .	Guovddáš gažaldahkan lea manahivčče go sápmelaččat álbmogin dáid ortnegiid ásahemiin , ja dat guoská earenoamážit Finnmárkku eanahálddašeami ortnegii , buot boahttevaš buolvvaid vuoigatvuođaid .
Folkerettsgruppen har derimot drøftet nettopp disse sider .	Álbmotriektejoavku gal lea guorahallan justa dáid beliid .
Likevel er det fortsatt en rekke uklarheter omkring samenes fremtidige status i disse spørsmål .	Lea almmatge ollu mii lea eahpečielggas sápmelaččaid boahttevaš saji ektui dáin áššiin .
Sametinget understreker at kravet om samisk innflytelse i forvaltningen av eget eksistensgrunnlag , må bygge på at det samiske folket faktisk har brukt sine egne områder i uminnelige tider .	Sámediggi deattuha ahte vuođđun gáibádussii sámi váikuhanfámu birra iežaset eallinvuođu hálddašeamis , ferte leat ahte sápmelaččat duohtavuođas leat geavahan guovlluideaset don doložis .
Dette må være utgangspunktet for all diskusjon om retten til land og vann i Finnmark .	Dát ferte leat vuođđun buot digaštallamii Finnmárkku eana- ja čáhcevuoigatvuođaid birra .
Den som faktisk besitter noe skal ikke fratas dette uten samtykke , eller skal i det minste ha kompensasjon for sitt tap .	Son gean hálddus juoga duohtavuođas lea , sus ii sáhte lobi haga dan váldit , ja jos nu geavvá , de galgá goit oažžut buhtadusa vahága ovddas .
En målsetting som ofte påberopes i debatten om de spørsmål som Samerettsutvalget har behandlet , er stabilitet og harmonisk sameksistens , Sametinget vil påpeke at vilkårene for å oppnå stabilitet og såkalt harmonisk sameksistens ikke nødvendigvis er sammenfallende med vilkårene for rettferdighet .	Áigumuš mii dávjá čuoččuhuvvo daid áššiid digaštallamis maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea gieđahallan , lea stáđisvuohta ja ráfálaš ovttaseallin . Lávdegoddi dáhttu čujuhit ahte eavttut stáđisvuođa ja nugohčoduvvon ráfálaš ovttaseallima joksamii eai álo leat seamma go rievttalašvuođa eavttut .
Utgangspunktet bør være at stabile ordninger ikke kan ansees som rettferdige bare fordi der er stabile , og at flertallets vilje av og til faktisk må begrenses for å oppnå rettferdighet .	Vuođđun ferte leat ahte stáđis ortnegat eai sáhte adnojuvvot rievttalažžan dušše danne go leat stáđđásat , ja ahte eanetlogu dáhtu muhtomin ferte nappo gáržžidit vai jovssašii rievttalašvuođa .
Sett ut fra den rettslige og politiske utviklingen siden 1984 , kunne Samerettsutvalget presisert de prinsipielle spørsmål mer .	Rievttálaš ja politihkalaš ovdáneami vuođul 1984 rájes livččii Sámi vuoigatvuođalávdegoddi galgan buorebut válddahallat prinsihpalaš gažaldagaid .
Da Samerettsutvalget ble nedsatt i 1980 , skulle det gjennomgå alle uklare sider ved eiendoms- og bruksrettsforholdene vedrørende grunn og ressurser i Finnmark , samt utrede lokale forvaltningsordninger hvor man tok hensyn til alle befolkningsgruppene .	Go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ásahuvvui 1980:s , de galggai geahčadit buot eahpečielga beliid Finnmárkku eatnamiid ja resurssaid eaiggáduššan- ja geavahanvuoigatvuođadiliin , ja dasto čielggadit báikkálaš hálddašanortnegiid mas buot álbmotjoavkkuid beroštumit galge gozihuvvot .
Samerettsutvalget har langt på veg , med de unntak som ovenfor er nevnt , maktet oppgaven med både å ta hensyn til den historiske bakgrunnen , Norges interne og internasjonale urfolksforpliktelser , og å utforme forvaltningsordninger som også involverer den øvrige befolkning gjennom folkevalgte organer .	Buohkanassii orru Sámi vuoigatlávdegoddi viehka muddui nagodan , earret spiehkastagaid mat bajábealde leat namuhuvvon , gozihit sihke historjjálaš duogáža ja Norgga siskkáldas ja riikkaidgaskasaš eamiálbmotgeatnegasvuođaid , ja hábmet hálddašanortnegiid main maid lea eará álbmot mielde álbmotválljen orgánaid bokte .
Videreutviklingen av samisk kultur er også avhengig av at man ikke bruker unødige ressurser på å drøfte rettighetsspørsmålene om og om igjen .	Sámi kultuvrra viidáseabbu ovddideapmi lea maid dan duohken ahte eai geavahuvvo dárbbašmeahttun resurssat ođđasis guorahallat vuoigatvuođagažaldagaid .
Løsningen for Finnmarks vedkommende bør derfor ikke bli liggende langt fra de alternativene som ligger i Samerettsutvalgets forslag .	Danne ii galgggašii čoavddus Finnmárkku dáfus gártat nu guhkás eret molssaeavttuin maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea árvalan .
Sametinget legger vekt på at forslagene fra Samerettsutvalget tar utgangspunkt i de historiske forhold , og at forvaltningsordningene skal ha sin basis i eksisterende folkevalgte organer .	Sámediggi deattuha ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusaid vuođđun leat historjjálaš bealit , ja ahte hálddašanortnegiid vuođđun galget leat álbmotválljen orgánat .
Sametinget er også tilfreds med at Samerettsutvalget gjennomgående foreslår områdeordninger hvor alle stilles likt når det gjelder bruken av naturressursene .	Sámediggi lea maid duhtavaš go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi čađat evttoha guovloortnegiid main buohkain leat seamma vuoigatvuođat luondduresurssaid geavaheami dáfus .
Slik må det også være i de flerkulturelle miljøene man finner i fylket .	Ná ferte maid leat fylkka mánggakultuvrralaš birrasiin .
Etter Sametingets oppfatning skal det mye til for å fravike de fornuftige og avbalanserte forslagene i Samerettsutvalgets innstilling - forslag som til minste detalj er utformet gjennom 17 år av et faglig og politisk meget bredt sammensatt utvalg .	Sámediggi ii jáhkášii beare álkin garvit Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa jierpmálaš ja dássálas evttohusaid — evttohusat maid fágalaččat ja politihkalaččat hui govdadit čohkkejuvvon lávdegoddi 17 jagi čađa lea hábmen ja válddahallan .
Slik Sametinget ser det var det nettopp en helhetlig løsning man bad om i en vanskelig politisk situasjon i 1980 .	Sámedikki oainnu mielde lei nappo ollislaš čoavddus maid váttis politihkalaš dilis 1980:s dáhtto .
Det i seg selv er én vektig grunn til at man bør vise tilbakeholdenhet med store rokkeringer i de forslagene Samerettsutvalget har lagt frem .	Dat lea iešalddis deaŧalaš sivvan dasa manne galggašii leat várrugas menddo ollu lihkahallamis evttohusaid maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea buktán .
SAMETINGETS GRUNNSYN	SÁMEDIKKI VUOÐÐOOAIDNU
Det samiske folket	Sámi álbmot
Sametingets hovedutgangspunkt er at vi samer er ett folk og urfolk . Vi har vår egen historie , våre egne tradisjoner , vår egen kultur , vårt eget språk og et eget landområde som vi opp til historisk tid har vært alene om å bebo og bruke .	Sámedikki váldovuođđun lea ahte sápmelaččat leat okta álbmot ja eamiálbmot , ja ahte mis lea iežamet historjá , iežamet árbevierut , iežamet kultuvra , iežamet giella ja iežamet eatnamat gos ja maid gitta historjjálaš áiggi rádjai leat okto ássan ja geavahan .
Vi har arvet våre rettigheter fra våre forfedre .	Mii leat árben vuoigatvuođaideamet min máttuin .
Den samiske kultur og livsform er et resultat av at vi har bodd , virket og levd i våre områder i uminnelige tider , lenge før noen annen folkegruppe for første gang kom til våre områder .	Sámi kultuvra ja eallinláhki lea boađusin das go leat orron , doaibman ja eallán iežamet guovlluin don doložis , mii lea guhká ovdal go oktage eará álbmotjoavku vuosttas geardde bođii min guovlluide .
Så langt skriftlige kilder beretter , var det i utgangspunktet i historisk tid kun samisk bosetting i det som vi i dag kaller Finnmark fylke .	Nu guhkás go čálalaš gáldot muitalit , orro historjjálaš áiggis álgoálggus dušše sápmelaččat dan guovllus maid dál gohčodit Finnmárkku fylkan .
Etter gammelnorsk språkbruk ble området kalt Finnmork , med andre ord samenes land eller mark ( se blant annet NOU 1997 : 4 , s. 242 ) .	Boaresdárogiela giellageavaheami mielde lei guovllu namma Finnmork , namalassii sápmelaččaid eana ( gč. ea.ea. NOU 1997:4 s. 242 ) .
Samene som et statskonstituerende folk	Sápmelaččat stáhtavuođđudeaddji álbmogin
Et annet utgangspunkt er at det samiske folket er ett av de statskonstituerende folk i landet .	Vuođđun lea maid ahte sámi álbmot lea nubbi riikka stáhtavuođđudeaddji álbmogiin .
Staten er grunnlagt på territoriet til to folk , nordmenn og samer .	Stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala , dážaid ja sápmelaččaid .
Store deler av staten Norge er grunnlagt på territoriet til det samiske folket .	Stuorra oassi Norgga stáhtas lea vuođđuduvvon sámi álbmoga eatnamiid ala .
Vi forutsetter en prinsipiell likeverdighet mellom folkene .	Mii vuordit prinsihpalaš ovttaárvosašvuođa álbmogiid gaskka .
Av dette følger at samenes historiske rettigheter , bruk og rettsoppfatninger - og alt som ellers danner grunnlag for gjeldende rett , lovbeskyttelse og forvaltning , skal legges til grunn for rettsutviklingen og forvaltningen - på samme måte som nordmennenes rettigheter , bruk og rettsoppfatninger blir gjenstand for .	Dat mielddisbuktá ahte sápmelaččaid historjjálaš vuoigatvuođat , geavaheapmi ja riekteáddejupmi — ja buot mii muđui adnojuvvo gustojeaddji rievtti vuođđun , láhkasuodjaleapmi ja hálddašeapmi , galget leat riekteovdáneami ja hálddašeami vuođđun — seamma láhkai go dážaid vuoigatvuođat , geavaheapmi ja riekteáddejupmi leat .
Dette utgangspunktet må gjelde uansett hva som ellers er formulert i nasjonal og internasjonal lovgivning .	Dát ferte leat gustojeaddji vuođđun beroškeahttá das mii muđui lea daddjojuvvon nášuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš lágain .
Vi aksepterer naturligvis også , samt forventer at vårt folks rettigheter til en fremtid skal sikres i samarbeid med det andre statskonstituerende folk , det norske folket , og i samarbeid med landets minoriteter .	Mii dohkkehit dieđusge maid , ja vuordit maid ahte min álbmoga boahtteáigevuoigatvuođat galget sihkkarastojuvvot oktiiráđiid nuppi stáhtavuođđudeaddji álbmogiin , dáža álbmogiin , ja oktiiráđiid riikka minoritehtaiguin .
Samisk eiendoms- , besittelses- og bruksrettigheter	Sámi eaiggáduššan- , háldo- ja geavahanvuoigatvuođat
Vårt folk har fra gammelt av tatt det for gitt at man eier og besitter sitt eget område som andre folk i verden , og at andre folk vil respektere det .	Min álbmot lea gitta doložis atnán diehttelassan ahte dat seamma láhkai go máilmmi eará álbmogat , eaiggáduššá ja hálde iežas guovlluid , ja ahte eará álbmogat dohkkehit dan .
Dette er blant annet godtgjort gjennom uttallige og ulike samiske uttalelser og krav , fra både enkeltpersoner , grupper , organisasjoner og andre representative samiske organer .	Dán leat earret eará lohkameahttun ja iešguđetlágan sámi cealkámušat ja gáibádusat duođaštan , sihke ovttaskas olbmuid , joavkkuid , organisašuvnnaid ja eará ovddasteaddji sámi orgánaid .
Vårt folk har aldri avhendet våre grunnleggende rettigheter i vårt eget område .	Min álbmot ii lea goassege luobahan iežas guovlluid vuođđo vuoigatvuođaidis .
Det samiske folks rettigheter , både kollektivt og individuelt , bygger på vår historiske eiendomsrett til området og kontinuerlige bruk , besittelse , tilknytning og virke i våre egne områder , fra de tidligste tider .	Sámi álbmoga vuoigatvuođaid vuođđun , sihke oktasaš ja ovttaskas , lea min historjjálaš eaiggáduššanvuoigatvuohta eatnamii ja joatki geavaheapmi , háldu , gullevašvuohta ja doaibma guovllusteamet juo don doložis .
Man kan derfor ikke trekke noen annen slutning enn at samenes eiendoms- og besittelsesrettigheter må aksepteres i samsvar med de historiske faktiske og rettslige omstendighetene og alminnelige rettferdighetsbetraktninger .	Danne ii sáhte loahppaoaidnu leat earágo ahte sápmelaččaid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođaid ferte dohkkehit duohta historjjálaš ja rievttálaš dilálašvuođaid ja dábálaš rievttalašvuođa oainnu mielde .
Samisk kulturs eksistensielle grunnlag kjennetegnes av at det er utviklet en levemåte og ressursbruk som er tilpasset våre områders naturgitte forhold .	Sámi kultuvrra eksistensiálalaš vuođu dovdomearkan lea ahte lea ovddiduvvon eallinláhki ja gesursageavaheapmi mii lea heivehuvvon min guovlluid lundui .
Det må aksepteres at vår levemåte og ressursbruk gir grunnlag for like sterke og uttømmende rettigheter som for eksempel den norske bondekultur .	Ferte dohkkehuvvot ahte min eallinláhki ja resursageavaheapmi lea vuođđun seamma nana ja dievaslaš gáibádusaide go ovdamearkka dihte dáža boandakultuvra .
Ressursbruken har vært og er fortsatt mangesidig .	Resursageavaheapmi lea leamaš ja lea ain máŋggabealat .
Sametinget finner grunn til å understreke dette og minne om at mens reindriftens beitebruk lenge har vært gjenstand for lovgivning , har mye av den øvrige samiske ressursbruk vært lite påaktet og ivaretatt av lovverk og forvaltning .	Sámediggi atná dárbun deattuhit dán ja muittuhit ahte seammás go boazodoalu guohtongeavaheapmi guhká lea mearriduvvon lágas , de leat lágat ja hálddašeapmi uhccán beroštan ja gozihan eará sámi resursageavaheami .
Staten har ikke har ansett seg for å være eier av Finnmarks jord før fornorskningstidens ideologi fikk sette sitt preg på både lovverk og forvaltning .	Stáhta ii leat atnán iežas Finnmárkku eatnamiid eaiggádin ovdal go dáruiduhttima ideologiija báinnii sihke lágaid ja hálddašeami .
Staten har likevel i praksis innen store områder opptrådt med respekt for vårt folks rettigheter , særlig i forrige århundre og langt inn i dette århundret .	Stáhta lea dattetge geavahusas ollu guovlluin árvvusatnán min álbmoga vuoigatvuođaid , earenoamážit ovddit čuohtejagis ja guhkás dán čuohtejahkái .
Fra samisk side har man akseptert statlig overhøyhet , men ikke akseptert staten som privat jordeier .	Sápmelaččat leat dohkkehan stáhta ráđđejeaddjin , muhto ii fal priváhta eanaeaiggádin .
Sametinget kan ikke se at samenes eiendomsrett og bruksrettigheter på noe tidspunkt har opphørt .	Sámedikki áddejumi mielde eai leat sápmelaččaid eaiggáduššan- ja geavahanvuoigatvuođat goassege manahuvvon .
Sametinget forutsetter derfor at disse forhold vil bli utførlig drøftet i Justisdepartementets og Sametingets prosjekt om samiske sedvaner og rettsoppfatninger .	Danne vuordá Sámediggi ahte dát bealit dárkilit guorahallojuvvojit Justisdepartemeantta ja Sámedikki prošeavttas boares sámi vieruid ja riekteáddejumi birra .
Det er vår umistelig rett å ivareta og utvikle våre næringer og vårt samfunn utfra egne felles vilkår .	Lea min vearditmeahttun vuoigatvuohta gozihit ja ovddidit min ealáhusaid ja servodaga iežamet oktasaš eavttuid vuođul .
Vi vil i fellesskap , og i samarbeid med andre , ta vare på vårt land , våre vann og naturrikdommer og vår nasjonale arv for kommende generasjoner .	Mii dáhttut ovttas , ja oktiiráđiid earáiguin , váras atnit iežamet eatnamiid , čáziid , luondduriggodagaid ja nášuvnnalaš árbbi boahttevaš buolvvaide .
Det primære ansvar for beskyttelse og utvikling av den samiske kultur og det samiske språk tilligger samene selv .	Sámi kultuvrra ja sámegiela suodjaleami ja ovddideami vuođđo ovddasvástádus lea sápmelaččaid iežaset .
Det er også klart at såvel internrettslige som folkerettslige forhold , medfører at de vanlige flertallsargumenter som er brukt mot samisk medbestemmelse ikke kan anvendes mot Sametingets beslutningsmyndighet .	Lea maid čielggas ahte sihke siskkáldasrievttálaš ja álbmotrievttálaš bealit dagahit ahte dábálaš eanetlohkoákkat mat leat geavahuvvon sámi mieldemearrideami cakkadeamis , eai sáhte geavahuvvot Sámedikki mearridanválddi vuostá .
Derfor burde det heller ikke være problematisk å etablere et varig vern mot skadelige inngrep i natur .	Danne ii galggašiige leat váttis ásahit bistevaš suodjaleami meassamiid vuostá mat billistit luonddu .
Dette må sikres gjennom en avtale der statsmyndighetene anerkjenner Sametingets rett til å nekte inngrep i samiske områder på mer permanent basis .	Dán ferte sihkkarastit šiehtadusain mas stáhtaeiseválddit dohkkehit Sámedikki vuoigatvuođa eambbo bissovaččat biehttalit meassamiid sámi guovlluin .
Videre må man få etablert en permanent ordning med konsultasjoner og forhandlinger med landets politiske myndigheter om viktige saker som kan berøre vårt folk , deriblant lovforarbeider som kan berøre samiske rettigheter .	Dasto galggašii ásahuvvot bissovaš konsultašuvdna- ja šiehtadanortnet riikka politihkalaš eiseválddiiguin deaŧalaš áššiin mat gusket min álbmogii , nugo láhkaválmmastanbarggut mat sáhttet guoskat sámi vuoigatvuođaide .
Norges nasjonale og internasjonale rettslige forpliktelser overfor samene	Norgga nášuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš rievttálaš geatnegasvuođat sápmelaččaid guovdu
Et fjerde utgangspunkt er Norges rettslige forpliktelser overfor det samiske folket , deriblant Grunnlovens §110A , Sameloven , ILO-konvensjon 169 og andre internasjonale bestemmelser , som alle anerkjenner samenes rett som ett folk og urfolk .	Njealját vuođđun leat Norgga rievttálaš geatnegasvuođat sámi álbmoga ektui , nugo Vuođđolága § 110 A , sámeláhka , ILO-konvenšuvdna nr. 169 ja eará riikkaidgaskasaš mearrádusat , mat buohkat dohkkehit sápmelaččaid vuoigatvuođaid oktan álbmogin ja eamiálbmogin .
Det er viktig at både enkeltpersoner blant samene , samiske grupper og Sametinget får entydige garantier for at samiske rettigheter og kulturfundament ikke fratas med henvisning til likestilling mellom nordmenn og samer .	Lea deaŧalaš ahte sihke ovttaskas sápmelaččat , sámi joavkkut ja Sámediggi ožžot čielga dáhkádusaid das ahte sámi vuoigatvuođaid ja kulturvuođuid ii sáhte manahit čujuhusain dásseárvui dážaid ja sápmelažžaid gaskka .
Særlig viktige er ressurser , næringer og bosetning som samisk kultur er avhengig av .	Earenoamáš deaŧalažžan leat resurssat , ealáhusat ja ássan , maid duohken sámi kultuvra lea .
I sammenlikningen med de rettigheter urfolk i mange andre land er erkjent gjennom forhandlinger med sine lands regjeringer , er likestilling av samiske interesser med andre interesser intet skritt fremover og det vil ikke sikre samisk kultur i fremtiden i tilstrekkelig grad .	Jos veardida sápmelaččaid vuoigatvuođaid vuoigatvuođaiguin maid ollu eará riikkaid eamiálbmogat leat ožžon šiehtadallamiiguin iežaset riikkaid ráđđehusaiguin , de ii leat sámi beroštumiid dássen eará beroštumiiguin , mihkkege lávkkiid ovddos guvlui , iige sihkkarasttášii doarvái bures sámi kultuvrra boahtteáiggis .
Dette er noe av selve kjernen i spørsmålet som Samerettsutvalgets utredning og dens politiske behandling skal løse .	Dát lea oassin váldoáššis maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus ja čielggadusa politihkalaš gieđahallan galggašii čoavdit .
Urfolksrett utformes fortløpende når tunge moralske argument legges til grunn for formelle bestemmelser .	Eamiálbmotriekti hábmejuvvo álelassii go buorit morálalaš ákkat leat formálalaš mearrádusaid vuođđun .
Norge har et særlig internasjonalt ansvar for samekulturens livsvilkår , fordi de fleste samer bor i dette landet .	Norggas lea earenoamáš riikkaidgaskasaš ovddasvástádus sámi kultuvrra eallineavttuid ektui danne go eanaš sápmelaččat orrot Norggas .
Norge har også et særlig historisk ansvar for samekulturen , fordi dette er samenes historiske hjemland og fordi samekulturen er svekket ved den tidligere fornorskningspolitikken .	Norggas lea maid earenoamáš historjjálaš ovddasvástádus sámi kultuvrra ektui danne go dát lea sápmelaččaid historjjálaš ruovtturiika , ja danne go ovddeš dáruiduhttinpolitihkka lea raššudan sámi kultuvrra .
Det er også erkjent både i nasjonal og internasjonal rettstenkning at det er nødvendig og akseptabelt med en viss grad av positiv diskriminering for å oppnå resultatlikhet for urfolkene .	Lea maid dovddastuvvon sihke nášuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš riektejurddašeamis ahte positiivvalaš vealaheapmi lea muhtun muddui dárbbašlaš ja dohkálaš vai eamiálbmogat jovssašedje seamma bohtosiid go earát .
Samenes stilling som et eget folk skulle i dag være uomtvistetlig .	Sápmelaččaid sadji sierra álbmogin galggašii dál leat áibbas čielggas .
Blant annet har Samerettsutvalget konkludert med at samene er et eget folk .	Earret eará lea Sámi vuoigatvuođaládegoddi konkluderen ahte sápmelaččat leat sierra álbmot .
Vårt folks rett til naturressursene bygger på anerkjente prinsipper om hvilke rettigheter samene som folk og som urfolk har til sine områder .	Min álbmoga luondduriggodatvuoigatvuođaid vuođđun leat dohkkehuvvon prinsihpat sápmelaččaid vuoigatvuođaid birra iežaset guovlluide álbmogin ja eamiálbmogin .
Samefolket har en lang rekke grunnleggende rettigheter som er bygd på det faktum at vi er et eget folk .	Sámi álbmogis leat ollu vuođđo vuoigatvuođat maid vuođđun lea dat duohtavuohta ahte leat sierra álbmot .
I det ligger det blant annet at samene som folk har en rett som bare samefolket selv kan forvalte og forhandle om .	Dat mearkkaša earret eará ahte sápmelaččain lea álbmogin vuoigatvuohta maid dušše sámi álbmot ieš sáhttá hálddašit ja šiehtadit .
Denne grunnleggende retten vil bestå uansett forvaltningsordninger .	Dát vuođđo vuoigatvuohta bissu beroškeahttá hálddašanortnegiin .
Sametinget er ellers i store trekk enig med det grunnsyn Samerettsutvalget samlet sett har lagt fram , både i 1984 og i den foreliggende utredning .	Muđui Sámediggi doarju buori muddui vuođđooainnu maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ollislaččat lea ovddidan , sihke 1984:s ja dán čielggadusas .
Siden 1984 har både ILO-konvensjon 169 , grunnlovsparagraf 110 A og to stortingsmeldinger ( St. m. nr. 52 ( 1992-93 ) og St. m. 41 ( 1996-97 ) ) stadfestet statens rettsplikt .	1984 rájes leat sihke ILO-konvenšuvdna nr. 169 , Vuođđolága § 110 A ja guokte stuorradiggedieđáhusa ( Sd.dieđ. nr. 52 ( 1992-93 ) ja Sd.dieđ. nr. 41 ( 1996-97 ) nannen stáhta riektegeatnegasvuođa .
Folkerettsgruppen har oppveid en del av manglene ved sin grundige gjennomgang av de folkerettslige aspekter , og har kommet fram til konklusjoner som Sametinget slutter seg til .	Álbmotriektejoavku lea buhtadan muhtun ráje váilevašvuođain go nu vuđolaččat lea geahčadan álbmotrievttálaš beliid ja buktán konklušuvnnaid maid Sámediggi doarju .
Verdenskommisjonen for kultur og utvikling -"Our Creative Diversity " i 1995 , viser til at det her dypest sett er tale om å sikre vår jords kulturelle mangfold til beste for menneskehetens fremtid .	Kultuvrra ja ovdáneami máilmmekommišuvdna « Our Creative Diversity » 1995:s dadjá ahte dás lea vuos ja ovddimuš sáhka eatnama kultuvrralaš máŋggabealatvuođain , buorremussan olmmošsoga boahtteáigái .
Detta kräver respekt för ursprungsbefolknigars värderingar och för den nedärvda kunskap de har om sitt eget samhälle och sin miljö , liksom för deras kulturella institutioner .	Dát gáibida ahte eamiálbmogiid oainnut ja árvevirolaš máhttu mii sis lea servodagaset ja birraseaset birra árvvusadnojuvvojit , ja nu maid sin kultuvrralaš ásahusat .
Det betyder att man tillförsäkrar dessa människor rätten till sin existensbas och dess produkter med stöd av staten och den internationella rättsordningen . ”	Dat mearkkaša ahte dáid olbmuid vuoigatvuohta eallinvuođđui ja dan buktagiidda dáhkiduvvo stáhta ja riikkaidgaskasaš riekteortnega doarjagiin . »
Samene har sammen med andre arktiske urfolk utviklet en kultur som har vært og er spesielt tilpasset det å bo og leve i våre områder .	Sápmelaččat leat ovttas eará árktalaš eamiálbmogiiguin ovddidan kultuvrra mii lea leamaš ja ain lea earenoamážit heivehuvvon dasa ahte eallit min guovlluin .
Sametinget mener at det er en rett for oss og et gode for det globale fellesskap at samisk kultur videreføres .	Sámedikki mielas lea min vuoigatvuohta ja buorrin máilmmeservodahkii ahte sámi kultuvra seailluhuvvo .
Sametinget ser det som en stor utfordring og et stort gode at en slik utvikling kan skje i nært og fredelig samarbeid med våre nabofolk .	Sámediggi atná stuorra hástalussan ja hui buorrin ahte dákkár ovdáneapmi sáhttá dáhpáhuvvat lagas ja ráfálaš ovttasbargguin min ránnjáálbmogiiguin .
Myndigheter på alle nivå har ansvar for å igangsette tiltak for å oppnå resultatlikhet for samene .	Buot dásiid eiseválddiin lea geatnegasvuohta álggahit doaimmaid vai jovssašii seamma buriid bohtosiid sápmelaččaide .
Også lokale- og regionale organ er forpliktet til å behandle samene i samsvar med Norges rettslige forpliktelser .	Maiddái báikkálaš ja regiovnnalaš orgánain lea geatnegasvuohta gieđahallat sápmelaččaid Norgga rievttálaš geatnegasvuođaid mielde .
Alle berørte statlige organ skal i prinsippet ha de samme forpliktelser for bevaring og utvikling av samisk kultur som for bevaring og utvikling av norsk kultur .	Stáhtaorgánat ja buohkat geain lea almmolašvuođa ovddas hálddašanovddasvástádus , galget leat ávkin sámi álbmoga beroštumiide ja sámi kultuvrii samma láhkai go dáža kultuvrii .
Opprettelsen av nye organer for areal- og ressursforvaltning som resultat av Samerettsutvalgets forslag , unntar ikke andre organer for dette ansvar .	Vaikke vel ásahuvvošedjege ođđa areála- ja resursahálddašanorgánat Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusaid olis , de eai beasaše eará orgánat dán ovddasvástádusas .
Sametinget er enig i at en del av hensikten med nye regler må være å dempe konflikter , men skal statens forpliktelser innfris , må det også gis noen garantier for bevaring av kulturgrunnlaget .	Sámediggi doarju dan ahte áigumuš ođđa njuolggadusaiguin maiddái lea váidudit riidduid , muhto jos stáhta geatnegasvuođat galggašedje dollojuvvot , de ferte maid dáhkiduvvot ahte kulturvuođđu galgá bisuhuvvot .
I Finnmark vet vi at en del av befolkningen fra gammelt av har vist liten forståelse og velvilje for grunnleggende samiske behov .	Mii diehtit ahte oassi Finnmárkku álbmogis juo doložis lea čájehan unnán áddejumi ja dáhtu dohkkehit vuođđo sámi dárbbuid .
Det er derfor behov for etablering av klare prinsipper og rettslige standarder , selv om enkelte vil mislike dem .	Danne lea dárbu ásahit čielga prinsihpaid ja rievttálaš dásiid vaikke vel buohkat eai liikošege dasa .
I motsatt fall vil samene , som lever i en mindretallssituasjon alltid komme til å tape i forhold til majoritetsbefolkningen .	Jos nu ii dahkkojuvvo de šaddet sápmelaččat , geat leat minoritehtadilis , álo vuoittáhallat majoritehtaálbmogii .
Både Regjeringen og Stortinget har gjentatte ganger understreket sammenhengen mellom kultur og de grunnleggende menneskerettigheter , både i Ot. prp. 33 ( 1986-87 ) , St.meld nr. 52 ( 1992-93 ) og nå senest i St. meld. 41 ( 1996-97 ) .	Sihke Ráđđehus ja Stuorradiggi leat ollu gerddiid deattuhan oktavuođa kultuvrra ja vuođđo olmmošvuoigatvuođaid gaskka , sihke Od . prp:as nr. 33 ( 1986-87 ) , St. dieđ:as nr. 52 ( 1992-93 ) ja dál maŋimuš Sd. dieđ:as nr. 41 ( 1996-97 ) .
Prinsippet om at Norge er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn , er også etterhvert slått ettertrykkelig fast .	Prinsihppa mii dadjá ahte Norga lea ásahuvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala , sápmelaččaid ja dážaid , lea maid dađistaga čielgasit mearriduvvon .
Blant annet har den nåværende Høyesterettsjustitiarius uttalt seg slik om Norges rettsplikt :	Earret eará lea dálá alimusriektijustitiarius cealkán ná Norgga riektegeatnegasvuođa birra :
" Samerettens hovedoppgave er å skape et så sterkt rettsvern for samisk kultur at den kan leve videre her i Norden .	« Sámerievtti váldobargun lea duddjot nu nana riektesuodjaleami sámi kultuvrii ahte basttášii viidáseappot eallit dáppe Davviriikkain .
Vi vet at det gjelder være eller ikke være for en hel kultur - med alt hva den har samlet i seg av et folks liv gjennom århundrer og av folks visjoner for fremtiden .	Mii diehtit ahte dás lea sáhka galgá go olles kultuvra seailut vai ii — buot dainna maid čuohtejagiid čađa lea čohkken olbmuid eallimis ja olbmuid jurdagiin boahtteáigái .
Mot dette blekner de fleste andre saker i vårt lands kulturpolitikk . "	Dán ektui orrot eanaš eará áššit min riikka kulturpolitihkas veahttumin . »
( Carsten Smith : " Fra Samerettsutvalget til Sametinget " Foredrag i Sametinget 27.2.1996 )	( Carsten Smith : Fra Samerettsutvalget til Sametinget . Sáhkavuorru Sámedikkis 27.02.1996 )
Høyesterettsjustitiarius Carsten Smith har summert det samerettslige bilde slik han ser Norges nasjonale og internasjonale rettslige forpliktelser ovenfor samene i 13 teser .	Alimusriektijustitiarius Carsten Smith lea čohkken 13 tesan sámerievttálaš gova nugo su mielas lea Norgga nášuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš rievttálaš geatnegasvuohtan sápmelaččaide .
( Foredrag i Sametinget , Karasjok 27 . Februar 1996 )	( Sáhkavuorru Sámedikkis Kárášjogas 1996 guovvamánu 27. b. )
Om samenes urfolkstatus .	Sápmelaččaid eamiálbmotsaji birra .
Samene er et eget folk med en egen kultur .	Sápmelaččat leat sierra álbmot sierra kultuvrrain .
De er landets urfolk ifølge internasjonal rett .	Riikkaidgaskasaš rievtti mielde sápmelaččat leat riikka eamiálbmot .
Norge som fleretnisk stat .	Norga máŋggaetnihkalaš stáhtan .
Staten er bygget på territoriet til to folk : nordmenn og samer .	Stáhta lea huksejuvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala : dážaid ja sápmelaččaid .
Om Norges historiske ansvar .	Norgga historjjálaš ovddasvástádusa birra .
Norge har et særlig historisk ansvar for samekulturen , fordi dette er samenes historiske hjemland , og fordi samekulturen er svekket ved den tidligere fornorskningspolitikken .	Norggas lea earenoamáš historjálaš ovddasvástádus sámi kultuvrras , danne go lea sápmelaččaid historjjálaš ruovtturiika , ja danne go ovdalis dáruiduhttinpolitihkka lea raššudan sámi kultuvrra .
Om Norges internasjonale ansvar .	Norgga riikkaidgaskasaš ovddasvástádusa birra .
Norge har et særlig internasjonalt ansvar for samekulturens livsvilkår , fordi de fleste samer bor i dette landet , og fordi samekulturens fremtid beror på de vilkår den får her .	Norggas lea earenoamáš riikkaidgaskasaš ovddasvástádus sámi kultuvrra eallineavttuin , danne go eanaš sápmelaččat orrot Norggas , ja danne go sámi kultuvrra boahtteáigi lea dan duohken makkár eavttuid dáppe oažžu .
Om kulturpolitikkens prioritet .	Kulturpolitihka vuoruheami birra .
Samepolitikkens hovedmål er kulturvern og kulturutvikling , men elementer fra mange delområder av politikken som distriktspolitikk , sosialpolitikk , næringspolitikk kan støtte opp om kulturarbeidet .	Sámepolitihka váldomihttomearrin lea kultursuodjaleapmi ja kulturovddideapmi , muhto ollu oassesuorggit politihkas nugo guovllupolitihkka , sosiálapolitihkka ja ealáhuspolitihkka sáhttet leat kulturbarggu doarjjan .
Om den demokratiske organisering .	Demokráhtalaš organiserema birra .
Uten Sameting ingen demokratisk legitimitet .	Sámedikki haga ii livčče demokráhtalaš legitimitehta .
Uten samemanntall ingen tilstrekkelig representativitet .	Sámi jienastuslogu haga ii livčče doarvái ovddasteapmi .
Uten representativitet ingen tilstrekkelig troverdig samepolitikk .	Ovddasteami haga ii livčče sámepolitihkka doarvái jáhkehahtti .
Om statens rettsplikt .	Stáhta riektegeatnegasvuođaid birra .
Staten må gi samene tilstrekkelige virkemidler til dette kulturvern .	Stáhta ferte addit sápmelaččaide doarvái váikkuhangaskaomiid dán kultursuodjaleapmái .
Om særtiltak .	Earenoamáš doaibmabijuid birra .
Samene har krav på positive særtiltak i forhold til den øvrige befolkning i landet , i den grad slike særtiltak er påkrevd for kultursikring og kulturutvikling .	Sápmelaččain lea vuoigatvuohta oažžut positiivvalaš earenoamáš doaibmabijuid riikka eará álbmoga ektui , jos lea dárbu dákkár earenoamáš doaibmabijuide kultursihkkarastima ja kulturovddideami dihte .
Om det materielle kulturgrunnlag .	Ávnnaslaš kulturvuođu birra .
Om naturressurser .	Luondduriggodagaid birra .
Rettsprinsippene om positiv diskriminering og om vern av det materielle kulturgrunnlag er allmenne rettssetninger med virkning også for utnyttelsen av naturressursene .	Riekteprinsihpat positiivvalaš vealaheami birra ja ávnnaslaš kulturvuođu suodjaleami birra leat dábálaš riektecealkagat mat gustojit maid luondduriggodagaid geavaheapmái .
Disse prinsipper må bli konkretisert på de enkelte rettsområder og livsområder .	Dáid prinsihpaid ferte dahkat konkrehtan muhtun riektesurggiin ja eallinsurggiin .
Om samiske næringer .	Sámi ealáhusaid birra .
Reindriften er den sentrale samiske næring og den viktigste kulturbærer .	Boazodoallu lea sámi ealáhusaid guovddáš ealáhus ja deaŧaleamos kulturguoddin .
Men også annen tradisjonell samisk ressursutnyttelse må ha rettsvern i den grad den er et viktig kulturgrunnlag .	Muhto maiddái eará árbevirolaš sámi resursageavaheapmi ferte oažžut riektesuodjaleami jos lea deaŧalaš kulturvuođđu .
Om samiske lokalsamfunn .	Sámi báikegottiid birra .
opprettholdelse av samisk bosetting i de samiske lokalsamfunn er et sentralt vilkår for videreføring av samisk kultur og må derfor være et formål for rettsreguleringen .	Sámi ássama bisuheapmi sámi báikegottiin lea sámi kultuvrra seailluheami guovddáš eaktun ja ferte danne leat riekteregulerema ulbmilin .
Om samepolitikkens helhetsbedømmelse .	Sámepolitihka ollislaš árvvoštallama birra .
Statens rettsplikt gjelder de samlede tiltak for samisk kultur , som må helhetsbedømmes i tillegg til vurderingen av det enkelte inngrep eller tiltak .	Stáhta riektegeatnegasvuohta guoská sámi kultuvrra ollislaš doaibmabijuide , ja ferte lassin ovttaskas daguid dahje doaibmabijuid árvvoštallamiid maid árvvoštallojuvvot ollislaččat . »
Grunnloven	Vuođđoláhka
Grunnlovens § 110 a , som fremstår som den sentrale formelle internrettslige rettskildefaktor i samerettslige spørsmål , fastslår at :	Vuođđolága § 110 a , mii lea sámerievttálaš áššiid guovddáš formálalaš siskkáldasrievttálaš riektegáldobeallin , nanne ahte :
“ Det paaligger Statens Myndigheder at lægge Forholdene til Rette for at den Samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog , sin Kultur og sit Samfundsliv . ”	“ Lea stáhta eiseválddiid geatnegasvuohta láhčit dilálašvuođaid nu ahte sámi álbmotjoavku sáhttá sihkkarastit ja ovddidit gielas , kultuvrras ja servodateallimis . ”
Grunnlovens § 110 a må tolkes og vurderes på grunnlag av de faktiske og rettslige historiske kjensgjerninger .	Vuođđolága § 110 a ferte dulkot ja árvvoštallat duohta ja rievttálaš historjjálaš duohta daguid vuođul .
Selv om grunnlovsbestemmelsen som sådan antagelig ikke etablerer noen endring i samenes rett til grunnen og naturressursene , så representerer den en viktig gjennomføring av de forpliktelser som den Norske stat har på et folkerettslig grunnlag .	Vaikke vel vuođđoláhkamearrádus nugo dal lea , várra ii ásat makkárge rievdadusa sápmelaččaid eana- ja luondduriggodatvuoigatvuođain , de dat ovddasta deaŧalaš čađaheami geatnegasvuođain mat Norgga stáhtas leat álbmotrievttálaččat .
Grunnloven legger en forpliktelse på alle organ og institusjoner som handler på vegne av staten eller det offentlige .	Vuođđoláhka geatnegahttá buot orgánaid ja ásahusaid mat doibmet stáhta dahje almmolašvuođa ovddas .
Sametinget legger til grunn at grunnlovsbestemmelsen må ansees å etablere rettslige garantier for gjennomføring av Norges internasjonale forpliktelser overfor samene , inkludert forholdet til samenes rett til land og vann i Finnmark .	Sámedikki vuođđun lea ahte vuođđoláhkamearrádus ferte adnojuvvot dakkárin mii ásaha rievttálaš dáhkádusaid Norgga riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid čađaheapmái sápmelaččaide , maiddái sápmelaččaid eana- ja čáhcevuoigatvuođaid dáfus Finnmárkkus .
Norges konvensjonsbaserte folkerettslige forpliktelser	Norgga konvenšuvdnavulosaš álbmotrievttálaš geatnegasvuođat
Samenes eiendoms- og besittelsesrett i henhold til ILO-konvensjon nr. 169	Sápmelaččaid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat ILO-konvenšuvnna nr. 169 vuođul
ILO-KONVENSJON NR. 169 AV 1989 OM URFOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTENDIGE STATER , SOM BLE RATIFISERT AV NORGE I JUNI 1990 , TRÅDTE I KRAFT I SEPTEMBER 1991 .	1989 ILO-konvenšuvdna nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešmearrideaddji stáhtain maid Norga dohkkehii 1990 geassemánus , doaibmagođii 1991 čakčamánus .
NORGE VAR DEN FØRSTE STATEN SOM RATIFISERTE DENNE KONVENSJONEN .	Norga lei vuosttaš stáhta mii dohkkehii dán konvenšuvnna .
DET BLE VED RATIFISERINGEN LAGT TIL GRUNN AT STATENS FORPLIKTELSER ETTER KONVENSJONEN GJELDER OVERFOR DET SAMISKE FOLK .	Dohkkeheami oktavuođas adnojuvvui vuođđun ahte lea sámi álbmot masa stáhta geatnegsvuođat konvenšuvnna vuođul gusket .
MED ANDRE ORD HAR NORGE VED RATIFISERINGEN ANERKJENT SAMENES STATUS SOM URFOLK I NORGE OG FORPLIKTET SEG TIL Å GJENNOMFØRE SINE FORPLIKTELSER I SAMSVAR MED BESTEMMELSENE I KONVENSJONEN .	Dat mearkkaša ahte Norga dohkkeheami bokte lea dohkkehan sápmelaččaid saji eamiálbmogin Norggas , ja geatnegahttán iežas čađahit geatnegasvuođaidis konvenšuvnna mearrádusaid mielde .
DET ER DERMED HEVET OVER ENHVER TVIL AT NORGE ER FOLKERETTSLIG FORPLIKTET TIL Å GJENNOMFØRE KONVENSJONENS BESTEMMELSER OVERFOR SAMENE .	Danne ii leat veara oppa eahpiditge ahte Norga ii leat álbmotrievttálaččat geatnegahtton sápmelaččaid guovdu čađahit konvenšuvnna mearrádusaid .
Denne bestemmelsen må ansees som en rettslig stadfestelse av samenes eiendoms- og besittelsesrettigheter til sine tradisjonelle landområder , og som Norge ved ratifiseringen har påtatt seg å gjennomføre .	Dát mearrádus ferte adnojuvvot sápmelaččaid iežaset árbevirolaš guovlluid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođaid rievttálaš nannemin , maid Norga dohkkehemiin lea geatnegahttán iežas čađahit .
Sametinget er av den oppfatning at den bør fortolkes etter sin ordlyd , da man ikke kan se noen forhold som tilsier at man i fortolkningen må avvike dens utvetydige ordlyd .	Sámedikki oainnu mielde berre dat dulkojuvvot sánis sátnái , danne go ii leat mihkkege mii dadjá ahte dulkomis galggašii garvit mearrádusa čielga sániid .
ILO-konvensjonens artikkel 14 , nr. 1 lyder som følger :	ILO-konvenšuvnna 14. artihkal nr. 1 čuodjá ná :
« Vedkommende folks rett til å eie og besitte de landområder der de tradisjonelt lever , skal anerkjennes .	« Berre dohkkehit dáid álbmogiid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođa eatnamiidda gos sii árbevirolaččat ásset .
Når forholdene tilsier det , skal det treffes tiltak for å sikre vedkommende folks rett til å bruke landområder der de ikke er de eneste som lever , men som de tradisjonelt har hatt tilgang til for sitt livsopphold og sin tradisjonelle virksomhet .	Go nu lea dárbu , de galget mearriduvvot doaibmabijut sihkkarastin dihte dáid álbmogiid vuoigatvuođa geavahit guovlluid gos sii eai okto ása , muhto gos sii árbevirolaččat leat ealihan iežaset ja maid leat geavahan árbevirolaš doaimmaide .
I denne sammenheng skal det legges vekt på situasjonen for nomadiske folk og personer som driver flyttejordbruk .	Dán oktavuođas galgá earenoamážit vuhtiiváldit johtti álbmogiid ja johtaleaddji eanadolliid dilálašvuođaid . »
Sametinget finner at det er hevet over enhver tvil at store deler av Finnmark fylke faller inn under det som ILO-konvensjonen artikkel 14 , nr.1 , første punktum , betegner som landområder hvor urfolks eiendoms- og besittelsesrett skal anerkjennes .	Sámedikki mielas ii leat veara oppa eahpiditge ahte stuorra oasit Finnmárkku fylkkas eai gulaše dasa maid ILO-konvenšuvnna 14. artihkal nr. 1 vuosttas čuokkis atná guovlun gos eamiálbmogiid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat galget dohkkehuvvot .
De angjeldende områdene kan være benyttet av nomadiserende eller fastboende samer , eller av begge grupper .	Dáid guovlluid sáhttet leat johtaleaddji sápmelaččat dahje dálonat , dahje guktot , geavahan .
Likevel er det slik at internasjonale rettslige bestemmelser skal fortolkes etter sin ordlyd , med mindre sterke grunner tilsier en fortolkning som fraviker ordlyden .	Dattetge lea nu ahte riikkaidgaskasaš rievttálaš mearrádusat galget dulkojuvvot sánis sátnái jos eai leat nana ákkat mat gáibidit dulkoma mii garvá sánis sátnái dulkoma .
Sametinget kan ikke se noen forhold som tilsier at bestemmelsen i ILO-konvensjon nr. 169 , artikkel 14 , nr. 1 , første punktum ikke skal fortolkes etter sin ordlyd .	Sámedikki oainnu mielde eai leat bealit mat gáibidit ahte ILO-konvenšuvnna mearrádus 14. kapihttal nr. 1 vuosttaš čuokkis , ii galgga dulkojuvvot sánis sátnái .
Sametinget understreker at bestemmelsen må forstås etter sin ordlyd , og at den anerkjenner det samiske folkets rett til å “ eie og besitte ” de tradisjonelle landområdene .	Sámediggi deattuha ahte mearrádusa galgá áddet sanis sátnái , ja ahte dohkkeha sámi álbmoga vuoigatvuođa « eaiggáduššat ja háldet » árbevirolaš guovlluid .
Samiske eiendoms- og besittelsesrettigheter i henhold til ILO-konvensjonen må ansees som kumulative rettigheter .	Sámi eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat ILO-konvenšuvnna mielde fertejit adnojuvvot kumultatiivvalaš vuoigatvuohtan .
Det vil si at både eiendomsretten og besittelsesretten må anerkjennes .	Dat mearkkaša ahte sihke eaiggáduššanvuoigatvuohta ja háldovuoigatvuohta ferte dohkkehuvvot .
Det vil derfor ikke være tilstrekkelig om bare en av disse to rettighetene anerkjennes .	Danne ii leat doarvái dušše nuppi dán guovtti vuoigatvuođas dohkkehit .
Med andre ord er det klart at det samiske folket har et rettslig krav på å få sin eiendomsrett anerkjent , samtidig som de aktuelle områder rettslig skal forbli under samisk kontroll .	Dat mearkkaša ahte lea čielggas ahte sámi álbmogis lea rievttálaš vuoigatvuohta oažžut eaiggáduššanvuoigatvuođa dohkkehuvvot , seammás go dát guovllut galget bissut sámi geahču vuolde .
Det innebærer blant annet at kun bruksrett og besittelse ikke vil oppfylle konvensjonens krav , da dette ikke ville gi det samiske folket den nødvendige kontrollen over disse områdene .	Dat mielddisbuktá earret eará ahte dušše geavahanvuoigatvuohta ja háldu eai deavdde konvenšuvnna gáibádusaid , danne go dat ii attáše sámi álbmogii doarvái buori vejolašvuođa bearráigeahččat guovlluid .
Den kontroll som samene skal tilkjennes via eiendoms- og besittelsesretten skal i henhold til ILO-konvenjonens krav gjennomføres i den form som de klassifiseres og framstår i den enkelte stat , hverken mer eller mindre .	Bearráigeahčču maid sápmelaččat galget oažžut eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođa vuođul galgá ILO-konvenšuvnna gáibádusaid vuođul čađahuvvot dan hámi mielde go veardiduvvojit ja adnojuvvojit ovttaskas stáhtas , ii eanet iige unnit .
Siden ILO-konvensjon nr. 169 er en revidering av ILO-konvensjon nr. 107 av 1957 om urbefolkninger og andre folkegrupper som lever under stammeforhold , så har konvensjon nr. 107 betydelig relevans når konvensjon nr. 169 skal fortolkes .	Danne go ILO-konvenšuvdna nr. 169 lea 1957 ILO-konvenšuvnna nr. 107 eamiálbmogiid ja eará álbmotjoavkkuid birra mat ellet čearddalaš dilis , ođasmahttin , de lea konvenšuvdna nr. 107 viehka deaŧalaš go konvenšuvdna nr. 169 galgá dulkojuvvot .
Et viktig tolkningsmoment er det forhold at den nye konvensjonen ( nr. 169 ) tar sikte på å styrke urfolks rettigheter , og at ingen av dens bestemmelser derfor kan ansees å etablere svakere rettigheter enn den tidligere konvensjonen ( nr. 107 ) gjør - med mindre dette uttrykkelig fremgår i konvensjon nr. 169 .	Deatalaš dulkonbeallin lea go ođđa konvenšuvnna ( nr. 169 ) áigumuššan lea nannet eamiálbmogiid vuoigatvuođaid , ja ahte ii oktage dain mearrádusain danne sáhte áddejuvvot nu ahte ásaha heajut vuoigatvuođaid go maid ovddeš konvenšuvdna ( nr. 107 ) dahká — jos dat ii daddjojuvvo čielgasit konvenšuvnnas nr. 169 .
I henhold til ILO-konvensjon nr. 107 hadde urfolk krav på å få anerkjent eiendomsretten ( ” right to ownership ” ) til de landområder som de tradisjonelt har rådet over .	ILO-konvenšuvnna nr. 107 mielde lei eamiálbmogiin vuoigatvuohta oažžut daid guovlluid eaiggáduššanvuoigatvuođa dohkkehuvvot maid árbevirolaččat ráđđejedje ( « right to ownership » ) .
ILO-konvensjon nr. 169 legger opp til en styrking av urfolks rettigheter til disse landområdene , ved at det fastslås at også deres besittelsesrett skal anerkjennes sammen med eiendomsretten .	ILO-konvenšuvnna nr. 169 áigumuššan lea nannet eamiálbmogiid vuoigatvuođaid dáidda guovlluide dainna go evttoha ahte maiddái sin háldovuoigatvuohta galgá dohkkehuvvot ovttas eaiggáduššanvuoigatvuođain .
Sametinget legger i denne sammenheng også stor vekt på ILO-konvensjonens artikkel 15 , nr 1 .	Sámedikki mielas lea dán oktavuođas maiddái ILO-konvenšuvnna 15. artihkal nr. 1 deaŧalaš .
Denne bestemmelsen etablerer en forpliktelse for staten til å tilrettelegge situasjonen slik at samene kan delta i forvaltningen av egne naturressurser .	Dát mearrádus geatnegahttá stáhta láhčit dili nu ahte sápmelaččat beasašedje leat mielde iežaset luondduriggodagaid hálddašeamis .
Artikkel 15 , nr. 1 lyder som følger :	15. artihkal nr. 1 čuodjá ná :
« Vedkommende folks rett til naturressurser i deres landområder skal sikres spesielt .	« Dáid álbmogiid vuoigatvuođaid iežaset eatnamiid luondduriggodagaide galgá earenoamážit sihkkarastit .
Slike rettigheter omfatter disse folks rett til å delta i bruk , styring , og bevaring av disse ressursene .	Dáidda vuoigatvuođaide gullá dáid álbmogiid vuoigatvuohta leat mielde geavaheamen , stivremin ja seailluheamen dáid luondduriggodagaid . »
ILO-konvensjonens krav til grunnforvaltningsordninger i de tradisjonelle samiske områdene	ILO-konvenšuvnna gáibádusat árbevirolaš sámi guovlluid eanahálddašanortnegiidda
SAMERETTSUTVALGETS FOLKERETTSGRUPPE ( NOU .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejoavku ( NOU .
Folkerettsgruppen avviser at “ sterkt vernet bruksrett ” kan tilfredsstille de krav konvensjonen stiller om anerkjennelse av urfolks “ eiendoms- og besittelsesrett . ”	3 Álbmotriektejoavku lohká ahte « garrasit suodjaluvvon geavahanvuoigatvuohta » ii sáhte duhtadit konvenšuvnna gáibádusaid dohkkehit eamiálbmogiid « eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođa » .
Folkerettsgruppen påpeker at det under forhandlingene om ILO-konvensjon nr. 169 fra norsk side gjentatte ganger ble framsatt forslag om at konvensjonen skulle likestille “ bruksrett ” eller “ fortrinnsrett til bruk ” med “ eiendomsrett ” .	Álbmotriektejoavku čujuha ahte ILO-konvenšuvnna nr. 169 šiehtadallamiid oktavuođas Norga ovtta nuppi geardde evttohii ahte konvenšuvdna galgá bidjat dássálagaid « geavahanvuoigatvuođa » dahje « geavahanvuosttasvuoigatvuođa » « eaiggáduššanvuoigatvuođain » .
Men disse forslagene ble som kjent avvist , da de ble oppfattet som en svekkelse av urfolks rettigheter etter ILO-konvensjon nr. 107 .	Muhto nugo diehtit , de dát evttohusat hilgojuvvojedje , danne go áddejuvvojedje nu ahte livčče geanohuhttán eamiálbmogiid vuoigatvuođaid ILO-konvenšuvnna nr. 107 vuođul .
Det bør i denne sammenheng også påpekes at ILO systemet ikke gir statene anledning til gjøre reservasjoner i forhold til enkeltbestemmelser i konvensjonene .	Dán oktavuođas berre maid čujuhit ahte ILO-vuogádat ii atte stáhtaide vejolašvuođa reserveret iežaset konvenšuvnna ovttaskas mearrádusaid ektui .
ILO-konvensjonene må ratifiseres i sin helhet , uten noen form for formelle reservasjoner i forhold til individuelle bestemmelser .	ILO-konvenšuvdna ferte dohkkehuvvot ollislaččat , almmá makkárge formálalaš reservašuvnnaid haga ovttaskas mearrádusaid ektui .
Avgrensninger i rettsforhold må derfor eventuelt tas inn i den offisielle konvensjonsteksten som vedtas av den internasjonale arbeidsorganisasjonens generalkonferanse .	Riektediliid ráddjejumit fertejit danne jos galget leat mielde , váldot mielde virggálaš konvenšuvdnatekstii maid riikkaidgaskasaš bargoorganisašuvnna váldokonferánsa mearrida .
I følge Folkerettsgruppens flertall er det derfor et absolutt vilkår for innføringen av ordningen med Finnmark grunnforvaltning at Sametinget formelt gir sin formelle tilslutning .	Álbmotriektejoavkku eanetlogu mielas lea danne vealtameahttun eaktun Finnmárkku eanahálddašeami ortnega ásaheamis ahte Sámediggi formálalaččat doarju dan .
De er av den oppfatning at man for å tilfredsstille ILO-konvensjonens krav må etablere samiske forvaltningsorganer med kompetanse til å forvalte grunnen og tilhørende naturressurser .	Joavku oaivvilda ahte jos galggašii duhtadit ILO-konvenšuvnna gáibádusaid , de ferte ásahit sámi hálddašanorgánaid main lea váldi hálddašit eatnama ja dasa gullevaš luondduriggodagaid .
Det sies videre at “ det organ som er kompetent til å uttale seg på vegne av samene om dette , må være Sametinget . ”	Daddjo dasto ahte « dat orgána mas lea váldi cealkit sápmelaččaid ovddas , ferte leat Sámediggi . »
Sametinget vurderer det slik at etableringen av Samisk Grunnforvaltning er den eneste forvaltningsmodellen som fullt ut oppfyller ILO-konvensjonens krav på dette området .	Sámedikki oainnu mielde lea Sámi eanahálddašeapmi áidna hálddašanmálle mii ollásit ollašuhttá ILO-konvenšuvnna gáibádusaid dán suorggis .
ILO-konvnesjon 169 kan i dag sies å representere det internasjonale synet på urfolksrettigheter .	ILO-konvenšuvnna nr. 169 sáhttá dál dadjat ovddastit riikkaidgaskasaš oainnu eamiálbmotvuoigatvuođaid hárrái .
Folkerettsgruppen uttaler om dette : « . .	Dán birra dadjá Álbmotriektejoavku ahte : « . .
Det er derfor ikke noen grunn til å foreta noen innskrenkende fortolkning av bestemmelsene i ILO-konvensjonenš ( NOU .	Danne ii galggaše leat dárbu gáržžet dulkot ILO-konvenšuvnna mearrádusaid . » ( NOU .
1997:5 s. 51 )	1997:5 s. 51 )
FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter	ON-konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra
NORGE HAR RATIFISERT DENNE KONVENSJONEN OG ER DERFOR BUNDET AV DENS BESTEMMELSER .	Norga lea dohkkehan dán konvenšuvnna , ja lea čadnojuvvon dan mearrádussii .
ARTIKKEL 27 I KONVENSJONEN OMHANDLER RETTEN FOR MINORITETSMEDLEMMER TIL Å BEVARE OG UTVIKLE SIN KULTUR .	Konvenšuvnna 27. artihkal lea minoritehtamiellahtuid vuoigatvuođa birra seailluhit ja ovddidit kultuvrraset .
DEN ETABLERER SAMME RETTSBESKYTTELSE FOR URFOLK SOM FOR MINORITETER I DE TILFELLER HVOR URFOLK ER I NUMERISK MINDRETALL .	Dat addá seamma riektesuodjaleami eamiálbmogiidda go minoritehtaide ge dakkár oktavuođain go eamiálbmogat leat logu dáfus unnitlogus .
I NOU 1984:18 ER DET FASTSLÅTT AT SAMENE UTVILSOMT ER EN ETNISK GRUPPE SOM FALLER INN UNDER KULTURVERNET I ARTIKKEL 27 .	NOU 1984:18 dadjá ahte sápmelaččat eahpitkeahttá leat etnihkalaš joavku masa 27. artihkkala kultursuodjaleapmi guoská .
I NORSK OVERSETTELSE LYDER ARTIKKEL 27 SOM FØLGER :	Sámegillii jorgaluvvon čuodjá 27. artihkal ná :
Tolkningen av artikkel 27 i forhold til urfolks rettigheter , særlig i FN`s Menneskerettighetskomite , har gått meget i retning av det som er fastslått i ILO-konvensjon nr. 169 .	27. artihkkala dulkon eamiálbmotvuoigatvuođaid dáfus , earenoamážit ON-a Olmmošvuoigatvuođakomitéa dulkon , lea hui ollu mannan dan guvlui mii ILO-konvenšuvnnas nr. 169 lea mearriduvvon .
Blant annet viser praksis i FN`s Menneskerettighetskomite at urfolks næringsutøvelse faller inn under kulturvernet og slik næringsutøvelse er derfor beskyttet av artikkel 27 .	Geavahus ON-a Olmmošvuoigatvuođakomitéas čájeha earret eará ahte eamiálbmogiid ealáhusdoaimmaheapmi gullá kultursuodjaleapmái ja ahte 27. artihkal suodjala dákkár ealáhusdoaimmaheami .
Fra FN-komiteens side er det uttrykt at dette særskilt gjelder urfolk .	ON-komitéa dadjá dán guoskat earenoamážit eamiálbmogiidda .
I sin behandling av Canadas periodiske rapport vedrørende gjennomføringen av konvensjonen om sivile og politiske rettigheter i april 1999 , fastslår FN`s Menneskerettighetskomite at urfolks rett til selvbestemmelse , blant annet medfører at urfolk må anerkjennes retten til fritt å forvalte egne naturressurser .	ON-a Olmmošvuoigatvuođakomitéa dadjá , Kanada áigodatraportta gieđahallama oktavuođas konvenšuvnna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid čađaheami birra 1999:s , ahte eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuohta earret eará mielddisbuktá ahte eamiálbmogiidda ferte dovddastuvvot vuoigatvuohta friija hálddašit iežaset luondduriggodagaid , eaige sii galgga ealáhusaideaset massit .
Komiteen ber Regjeringen om å iverksette en umiddelbar anerkjennelse av urfolks land- og ressursrettigheter .	Komitéa dáhttu Ráđđehusa dallánaga dovddastišgoahtit eamiálbmogiid eana- ja resursavuoigatvuođaid .
Menneskerettighetskomiteen slår fast at også konvensjonens artikkel 1 har betydning for urfolks rettstilling innenfor de respektive stater .	Olmmošvuoigatvuođakomitéa dadjá ahte maiddái konvenšuvnna 1. artihkkalis lea mearkkašupmi dáid riikkaid eamiálbmogiid riektedillái .
Andre folkerettslige forhold av betydning	Eará deaŧalaš álbmotrievttálaš bealit
FN`s utkast til erklæring om urfolksrettigheter	ON-A JULGGAšTUSEVTTOHUS EAMIÁLBMOTVUOIGATVUOÐAID BIRRA
FN`S EKSPERT ARBEIDSGRUPPE FOR URFOLKSSPØRSMÅL VEDTOK I 1994 ET ERKLÆRINGSUTKAST OM URFOLKSRETTIGHETER .	ON-a eamiálbmotáššiid ekspeartajoavku mearridii 1994:s julggaštusevttohusa eamiálbmotvuoigatvuođaid birra .
Arbeidsgruppens overordnede organ , bestående av 26 sakkyndige i internasjonale menneskerettigheter , FN`s under-kommisjon for bekjempelse av diskriminering og beskyttelse av minoriteter , vedtok senere enstemmig arbeidsgruppens erklæringsutkast .	Bargojoavkku bajimuš orgána , mas leat mielde 26 áššedovdi riikkaidgaskasaš olmmošvuoigatvuođain , ON-a vuolitkommišuvdna minoritehtaid vealaheami heađusteami ja minoritehtaid suodjaleami várás , mearridii maŋŋá ovttajienalaččat bargojoavkku julggaštusevttohusa .
Utkastet har siden 1995 vært gjenstand for politisk behandling innenfor FN .	Evttohus lea 1995 rájes gieđahallojuvvon politihkalaččat ON-as .
Uavhengig av utfallet av den pågående politiske behandlingen , så er det bred enighet om at erklæringsutkastet fra arbeidsgruppen og under-kommisjonen representerer internasjonale minstestandarder vedrørende urfolks rettigheter .	Beroškeahttá politihkalaš gieđahallama bohtosa , de lea stuorra ovttamielalašvuohta das ahte bargojoavkku ja vuolitkommišuvnna julggaštusevttohus ovddasta riikkaidgaskasaš unnimusdásiid eamiálbmogiid vuoigatvuođaid oktavuođas .
Det er derimot artikkel 26 i erklæringsutkastet som er den sentrale i forhold til urfolks rett til land , vann og naturressurser .	Lea dattege julggaštusevttohusa 26. artihkal mii lea guovddážis eamiálbmogiid eana- , čáhce- ja luondduriggodatvuoigatvuođaid dáfus .
I artikkel 26 fastslås det at urfolk har rett til å eie , utvikle , kontrollere og bruke land og territorier , deriblant det totale miljøet , land , luft , vann , kyst farvann , hav-is , fauna og flora samt andre ressurser som de tradisjonelt har eid eller på annen måte besittet eller brukt .	26. artihkkalis daddjo ahte eamiálbmogiin lea vuoigatvuohta eaiggáduššat , ovddidit , bearráigeahččat ja geavahit eatnamiid ja guovlluid , nu maiddái ollislaš birrasa , eatnama , áimmu , čázi , riddoguovllu , áhpejieŋa , elliid ja šattuid ja eará resurssaid maid árbevirolaččat leat eaiggáduššan dahje earáláhkai hálddus atnán dahje geavahan .
Dette omfatter også retten til full anerkjennelse av deres lover , tradisjoner og sedvaner , grunnforvaltningssystemer og institusjoner for utvikling og forvaltning av ressursene .	Dát siskkilda maiddái vuoigatvuođa oažžut lágaid , árbevieruid ja boares vieruid , eanahálddašanvuogádagaid ja resursahálddašan ja - ovddidanásahusaid ollásit dohkkehuvvot .
Videre er det fastslått at staten er forpliktet til å iverksette nødvendige tiltak for å hindre en krenkelse av disse rettighetene .	Dasto daddjo ahte lea stáhta geatnegasvuohta álggahit dárbbašlaš doaibmabijuid hehtten dihte dáid vuoigatvuođaid rihkkuma .
Artikkel 27 i erklæringsutkastet har særlig relevans i de tilfellene hvor statens myndigheter over lang tid har neglisjert urfolks rettigheter , og dermed vedtatt lover uten å ta hensyn til urfolks etablerte rettigheter .	Julggaštusevttohusa 27. artihkal lea deaŧalaš earenoamážit dakkár oktavuođain go stáhta eiseválddit guhkit áigge leat badjelgeahččan eamiálbmogiid vuoigatvuođaid , ja nu mearridan lágaid beroškeahttá eamiálbmogiid ásahuvvon vuoigatvuođain .
Erklæringsutkastets artikkel 30 omhandler urfolks rett til å fatte egne prioriteringer og strategier med hensyn til utviklingen og bruken av egne landområder og ressurser .	Julggaštusevttohusa 30. artihkal lea eamiálbmogiid vuoigatvuođa birra mearridit iežaset vuoruhemiid ja strategiijaid iežaset guovlluid ja resurssaid ovddideami ja geavaheami dáfus .
Det er fastslått at staten skal søke å oppnå avtale med vedkommende folk før man godkjenner noen form for aktiviteter i deres områder som har innvirkning på deres land og ressurser , deriblant vann og mineralressurser .	Daddjo ahte stáhta galgá geahččalit soahpat dáid álbmogiiguin ovdal go dohkkeha makkárge doaimmaid sin guovlluin mat sáhttet váikkuhit sin eatnamiid ja resurssaid , nu maiddái čáhce- ja minerálaresurssaid .
FN`s erklæringsutkast representerer etter Sametingets syn internasjonale minimumsstandarder for urfolksrettigheter .	ON-a julggaštusevttohus ovddasta Sámedikki oainnu mielde riikkaidgaskasaš unnimusdásiid eamiálbmotvuoigatvuođain .
Det forhold at erklæringsutkastet ennå ikke er vedtatt på politisk nivå innenfor FN , betyr i hovedsak at medlemslandene har politiske problemer med hensyn til erklæringsutkastets innhold .	Dat go julggaštusevttohus ii leat vel politihkalaččat mearriduvvon ON-as , máksá vuos ahte miellahtoriikkain leat politihkalaš váttisvuođat julggaštusevttohusa sisdoalu ektui .
4.3.2. fn`s komite for eliminering av rasediskriminering	4.3.2 . ON-a komitéa nallevealaheami jávkadeami várás
I SIN GENERELLE KOMMENTAR XXIII ( 51 ) AV 1997 , FASTSLÅR FN`S KOMITE FOR ELIMINERING AV RASEDISKRIMINERING at statene har plikt til å anerkjenne og respektere urfolks kultur , historie , språk og leveveier , og at statene har plikt til å fremme disse forholdene .	ON-KOMITÉA NÁLLEVEALAHEAMI JÁVKADEAMI VÁRÁS , dadjá 1997 oppalaš mearkkašumis XXIII ( 51 ) ahte stáhtain lea geatnegasvuohta dohkkehit ja árvvus atnit eamiálbmogiid kultuvrra , historjjá , giela ja eallinvugiid , ja ahte stáhtain lea geatnegasvuohta ovddidit dáid diliid .
Videre at statene har plikt til å sikre gjennomføring av urfolks rettigheter uten noen form for diskriminering av urfolk .	Dasto daddjo ahte stáhtain lea geatnegasvuohta sihkkarastit eamiálbmogiid vuoigatvuođaid čađaheami almmá makkárge vealaheami haga eamiálbmogiid guovdu .
Rasediskrimineringskomiteen fastslår at staten skal anerkjenne og beskytte urfolks rett til å eie , utvikle , kontrollere og bruke deres kollektive landområder og naturressurser .	Nállevealahankomitéa dadjá ahte stáhta galgá dohkkehit ja suodjalit eamiálbmogiid vuoigatvuođa eaiggáduššat , ovddidit , bearráigeahččat ja geavahit sin oktasaš guovlluid ja luondduriggodagaid .
Komiteen fastslår også at staten har plikt til å tilbakeføre til urfolk de landområder som er fratatt dem uten deres klare og frivillige samtykke .	Komitéa dadjá maid ahte stáhtas lea geatnegasvuohta máhcahit eamiálbmogiidda eatnamiid mat sis leat váldojuvvon almmá sin čielga ja eaktudáhtolaš lobi haga .
Dersom slik tilbakeførsel ikke er mulig på grunn av faktiske forhold skal urfolk tilkjennes en umiddelbar erstatning .	Jos dákkár máhcaheapmi ii leat vejolaš duohta dilálašvuođaid geažil , de galgá eamiálbmogiidda dovddastuvvot dallánaga buhtadus .
Det er likevel sagt at slik erstatning skal så langt det er mulig finne sted ved at urfolk tildeles andre likeverdige landområder .	Lea dattetge daddjon ahte dákkár buhtadeapmi galgá nu guhkás go vejolaš dáhpáhuvvat dainna lágiin ahte eamiálbmogiidda juhkkojuvvojit eará seammaárvosaš guovllut .
Komiteens klare uttalelse vedrørende urfolks landrettigheter må tillegges betydning i spørsmålet om samenes rett til land , vann og ressurser .	Komitéa čielga cealkámušas ferte leat mearkkašupmi sápmelaččaid eana- , čáhce- ja resursavuoigatvuođa gažaldagaide .
Det er utvilsomt at dagens landrettighetssituasjon i samiske områdene faller inn under den situasjonen som komiteen her legger til grunn , nemlig at landområder har blitt fratatt urfolk uten deres klare og frivillige samtykke .	Ii leat veara oppa eahpiditge ahte sámi guovlluid dálá eanavuoigatvuođadilli ii guoskka dan dillái maid komitéa dás atná vuođđun , namalassii ahte eatnamat leat váldon eamiálbmogiin almmá sin čielga ja eaktudáhtolaš lobi haga .
Den norske stat har ikke på noe tidspunkt i historien søkt om slikt samtykke fra samene , og samene har derfor heller aldri overdradd sin eiendoms- og besittelsesrett til den norske stat eller noen andre rettssubjekter .	Norgga stáhta ii leat goassege historjjás jearran dán birra lobi sápmelaččain , ja danne eai leat goassege sápmelaččatge addán iežaset eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođa Norgga stáhtii dahje ovttage eará riektesubjektii .
I henhold til rasediskrimineringskomiteens oppfatning har staten plikt til å tilbakeføre disse områdene til urfolk , dersom dette ikke er absolutt umulig av praktiske årsaker .	Nállevealahankomitéa oainnu mielde lea stáhtas geatnegasvuohta máhcahit dáid guovlluid eamiálbmogiidda , jos dat geavatlaš sivaid geažil ii leat áibbas veadjemeahttun .
Uttalelse fra FN`s ekspertmøte om urfolks landrettigheter	ON-a eamiálbmotvuoigatvuođaid ekspeartačoahkkima cealkámušat
FN AVHOLDT I 1996 ET INTERNASJONALT EKSPERTMØTE OM URFOLKS LANDRETTIGHETER .	ON DOALAI 1996:S RIIKKAIDGASKASAš EKSPEARtačoahkkima eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra .
DETTE MØTET VEDTOK EN LANG REKKE VIKTIGE KONKLUSJONER OG ANBEFALINGER VEDRØRENDE URFOLKS RETT TIL LAND , VANN OG NATURRESSURSER I EGNE OMRÅDER .	Dát čoahkkin mearridii máŋga deaŧalaš konklušuvnna ja rávvagiid eamiálbmogiid iežaset guovlluid eana- , čáhce- ja luondduriggodatvuoigatvuođaid birra .
FN`s ekspertmøte fastslår innledningsvis at urfolk har et unikt forhold til egne landområder og ressurser , og at dette må anerkjennes .	ON-a ekspeartačoahkkin dadjá álggadettiin ahte eamiálbmogiin lea earenoamáš oktavuohta iežaset guovlluide ja resurssaide , ja ahte dán ferte dohkkehit .
I denne sammenheng fremheves urfolks rett til selvbestemmelse i egne områder som særskilt viktig .	Dán oktavuođas deattuhuvvo eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuohta iežaset guovlluin earenoamáš deaŧalažžan .
Det fastslås videre at det er viktig for urfolks utvikling og fortsatte eksistens som folk at deres rett til landområder og naturressurser fremmes og beskyttes .	Daddjo dasto ahte lea deaŧalaš eamiálbmogiid ovdáneapmái ja bissumii álbmogin ahte sin guovlo- ja luondduriggodatvuoigatvuođat ovddiduvvojit ja várjaluvvojit .
Ekspertmøtet oppfordrer regjeringene til å avskaffe diskriminerende politikk og lovgivning som fornekter og begrenser urfolks menneskerettigheter , deriblant deres rett til land og naturressurser .	Ekspeartačoahkkin ávžžuha ráđđehusaid heaittihit vealahanpolitihka ja lágaid mat biehttalit ja ráddjejit eamiálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid , nu maiddái sin eana- ja luondduriggodatvuoigatvuođaid .
Regjeringene anmodes derfor å vedta politikk og lover som uttrykkelig anerkjenner urfolks kollektive rettigheter , deriblant deres landrettigheter .	Danne ráđđehusat ávžžuhuvvojit mearridit politihka ja lágaid mat čielgasit dohkkehit eamiálbmogiid oktasaš vuoigatvuođaid , nu maiddái sin eanavuoigatvuođaid .
Regjeringene anmodes videre på det sterkeste å uttrykkelig anerkjenne urfolks landrettigheter , samt å iverksette en effektive gjennomføring og sikring av urfolks rettigheter .	Ráđđehusat ávžžuhuvvojit dasto hui garrasit čielgasit dohkkehit eamiálbmogiid eanavuoigatvuođaid , ja beaktilit čađahišgoahtit ja sihkkarastigoahtit eamiálbmogiid vuoigatvuođaid .
Konklusjonene og anbefalingene fra FN`s ekspertmøte behandler mange av de sentrale spørsmålsstillinger i den pågående debatten om samenes rett til land og vann i Finnmark .	ON-a ekspeartačoahkkima konklušuvnnat ja rávvagat gieđahallet ollu guovddáš gažaldagaid dálá digaštallamis sápmelaččaid eana- ja čáhcevuoigatvuođaid birra Finnmárkkus .
Ekspertmøtets konklusjoner og anbefalinger bør derfor utvilsomt også tas i betraktning når man vurderer spørsmålet om samenes eiendoms- og besittelsesrettigheter i lys av gjeldende folkerett .	Danne lea čielggas ahte maiddái ekspeartačoahkkima konklušuvnnat ja rávvagat fertejit váldojuvvot vuhtii go sápmelaččaid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat gustovaš álbmotrievtti vuođul árvvoštallojuvvojit .
III OM SAMERETTSUTVALGETS KONKRETE FORSLAG	III SÁMI VUOIGATVUOÐALÁVDEGOTTI KONKREHTA ÁRVALUSA BIRRA
Eiendomsretten og annen rett til grunn	Eanaeaiggáduššanvuoigatvuohta ja eará eanavuoigatvuođat
Hovedspørsmålet om hvem som rettmessig har eiendomsretten til jorda i Finnmark , og på hvilket rettsgrunnlag , har Samerettsutvalget ikke klart besvart .	Váldogažaldat dan birra geas rievtti mielde lea vuoigatvuohta eaiggáduššat Finnmárkku eatnamiid , ja makkár riektevuođuin , ii leat Sámi vuoigatvuođalávdegoddi čielgasit vástidan .
Samerettsutvalget forutsetter likevel at det samiske folk har eiendomsrett til visse deler av Finnmark , uten at dette er definert noe nærmere .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi bidjá dattetge eaktun ahte sámi álbmogis lea vuoigatvuohta eaiggáduššat muhtun guovlluid Finnmárkkus , muhto dáid ii definere čielgasit .
En antatt eiendomsrett ligger helt klart i bunnen for Samerettsutvalgets forslag .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa vuođđun lea áibbas čielgasit eaiggáduššanvuoigatvuohta .
Samerettsutvalgets folkerettsgruppe har derimot uttrykkelig konkludert med at samene har eiendoms- og besittelsesrettigheter til store deler av Finnmark , og at det mangler en formell fastsettelse av denne rett og en avgrensning av den .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejoavku gal lea baicce čielgasit konkluderen ahte sápmelaččain leat eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat stuorra osiide Finnmárkkus , ja ahte dat mii váilu lea dán vuoigatvuođa formálalaš mearrideapmi ja ráddjen .
De pågående sedvane undersøkelsene forventes å bringe mer klarhet i detaljene om dette .	Boares vieruid iskamat mat ain leat jođus , vurdojuvvojit buorebut čilget detáljaid dán birra .
Sametinget vil fremheve at det dessuten ved flere anledninger offisielt er fastslått at samene er et av de folk hvis territorium staten Norge er grunnlagt på .	Sámediggi háliida deattuhit ahte ollu oktavuođain lea maiddái virggálaččat daddjon ahte sápmelaččat leat okta dain álbmogiin geaid eatnamiid ala Norgga stáhta lea vuođđuduvvon .
Dette er grunnlaget for forslaget om opprettelse av nye forvaltningsordninger , da den nåværende ordning ikke er akseptabel i forhold til samenes eiendomsrett .	Dát lea vuođđun evttohussii ásahit ođđa hálddašanortnegiid , danne go dálá ortnet ii leat dohkálaš sápmelaččaid eaiggáduššanvuoigatvuođa ektui .
Det må etableres forvaltningsordninger for grunnen i Finnmark som tar tilstrekkelig hensyn til de historiske , og dermed også de rettslige omstendighetene .	Fertejit ásahuvvot hálddašanortnegat Finnmárkku eatnamiidda mat doarvái bures váldet vuhtii historjjálaš ja nu maid rievttálaš dilálašvuođaid .
Statens oppfatning av det rettslige grunnlaget for dens påståtte eiendomsrett har vært basert på forskjellige begrunnelser .	Stáhta oainnu vuođđun eaiggáduššanvuoigatvuođa rievttálaš vuođu hárrái maid lea čuoččuhan , leat iešguđetlágan ákkat .
Felles for disse er at begrunnelsene vanskelig kan sies å være rettslig holdbare .	Dat mii lea oktasaš dáin ákkain , lea ahte ákkaid lea váttis rievttálaččat bealuštit .
Sametinget er av den klare oppfatning at denne begrunnelsen ikke er rettslig holdbar .	Sámedikki oainnu mielde lea čielggas ahte dán ákka ii sáhte rievttálaččat bealuštit .
Indre Finnmark var på denne tiden ikke underlagt kongerike Norge .	Sis-Finnmárku ii gullan dan áigge Norgga gonagasriikii .
Alt tyder på at oppfatningen hos statens representanter i Finnmark om at grunnen tilhørte Kongen , først utviklet seg langt senere .	Buot orru čájeheamen ahte easka guhká maŋŋá ovddiduvvui stáhta áirasiin Finnmárkkus dat oaidnu ahte eana gullá Gonagassii .
I Ot.prp. nr. 21 av 1847 , begrunnes statens eiendomsrett til grunnen i Finnmark i det vesentligste med at Finnmark er hovedsakelig bebodd av samer uten faste boliger .	1847 Od.prp. - as nr. 21 I ákkastuvvo stáhta eaiggáduššanvuoigatvuohta Finnmárkku eatnamiidda vuosttažettiin dainna ahte Finnmárkkus orrot eanaš sápmelaččat geai eai leat bissovaš ásodagat .
Det er en kjensgjerning at denne oppfatning var basert på uvitenhet om , og bevisst neglisjering av samenes levesett , bruk og flyttemønster , og begrunnelsen kan dermed ikke ansees som holdbar .	Duohtavuohta lea ahte dán oainnu vuođđun lei diehtemeahttunvuohta ja sápmelaččaid eallinvugiid , geavaheami ja johtima dihtomielalaš badjelgeahččan , ja danne ii sáhte dan atnit doallevažžan .
En slik oppfatning av samisk eierskap gjorde seg også gjeldende blant de fastboende samene i Finnmark .	Dasto sápmelaččat dan áigge eahpitkeahttá atne iežaset danin maid dál galggašii sáhttit gohčodit eaiggádin juridihkalaš áddejumi mielde .
Det er på det rene at oppfatningen blant de fastboende samene om bygdas eiendomsrett til grunnen med alle dens ressurser , også har bestått gjennom tidene hos befolkningen i de samiske bygdene i Finnmark .	Maiddái Finnmárkku dáloniin lea dákkár oaidnu sámi eaiggáduššamii . Lea čielggas ahte dáloniin oaidnu giliid eaiggáduššanvuoigatvuođa birra eatnamiidda ja buot dan resurssaide , lea maid seilon áiggiid čađa olbmuin Finnmárkku sámi giliin .
Ofte anføres det også at statens eiendomsrett i dag er et utslag av et festnet forhold .	Dávjá daddjo maid ahte stáhta dálá eaiggáduššanvuoigatvuohta lea vuolgán cieggan dilis .
Sametinget kan ikke se at vilkårene for et festnet forhold med hensyn til eiendomsretten overhode kan sies å foreligge .	Sámediggi ii oainne ahte cieggan dili eavttut eaiggáduššanvuoigatvuođa hárrái mange láhkai livčče gávdnon .
Historiske kjensgjerninger godtgjør at samene i store deler av Finnmark frem til 1751 hadde anerkjent faktiske og rettslige posisjoner som eier av grunnen , og at de hadde rådighet over alle naturressursene i området .	Historjjálaš duohtavuođat duođaštit ahte sápmelaččain stuorra osiin Finnmárkkus 1751 rádjai ledje dohkkehuvvon duohta ja rievttálaš posišuvnnat eanaeaiggádin , ja ahte sin hálddus leat buot guovllu luondduriggodagat .
Disse historiske kjensgjerningene danner grunnlaget for Sametingets standpunkt i forhold til spørsmålet om eiendoms- og råderetten over naturressursene i Finnmark .	Dát historjjálaš duohtavuođat leat vuođđun Sámedikki oidnui Finnmárkku luondduresurssaid eaiggáduššan- ja ráđđenvuoigatvuođagažaldagain .
Samene i Finnmark har i uminnelige tider hatt slike rettigheter , i egenskap av eier- , besitter- og bruksrettshaver , men norske myndigheter har ikke inkorporert disse rettighetene i den formelle norske lovgivningen .	Finnmárkku sápmelaččain leat don doložis leamaš dákkár vuoigatvuođat , sihke eaiggádin , háldejažžan ja geavahanriektelažžan , muhto Norgga eiseválddit eai leat ovttastahttán dáid vuoigatvuođaid formálalaš Norgga lágaide .
Med andre ord burde det være uomtvistelig at samene har eiendoms- og besittelsesretten i sine tradisjonelle områder .	Nuppiiguin sániiguin daddjon lea sápmelaččain eahpitkehtta eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuohta sin árbevirolaš guovlluide .
Det som derimot mangler er kun en formell anerkjennelse , avgrensning og fastsettelse av disse rettighetene .	Dat mii nappo váilu lea dáid vuoigatvuođaid formálalaš dohkkeheapmi , ráddjen ja mearrideapmi .
Som fastslått ovenfor , er det et faktum at samene som folk har rettigheter som bare samefolket selv kan forvalte og forhandle om .	Nugo bajábealde daddjon , de lea duohtavuohta ahte sápmelaččain álbmogin leat vuoigatvuođat maid dušše sámi álbmot sáhttá hálddašit ja maid birra dušše sámi álbmot sáhttá šiehtadallat .
Videre presiseres det at denne grunnleggende retten består så lenge Sametinget ikke ved avtale har oppgitt disse rettighetene , solgt eller på annen lovlig måte overdratt disse rettighetene til noen andre .	Dasto daddjo ahte dát deaŧalaš vuoigatvuohta bissu nu guhká go Sámediggi šiehtadusain ii leat luobahan dáid vuoigatvuođaid , vuovdán daid dahje eará lobálaš láhkai addán vuoigatvuođaid muhtun earái .
Etablering av nye grunnforvaltningsordninger i Finnmark endrer ikke denne klare rettslige forutsetningen , hvorved det legges til grunn at samene har eiendoms- og besittelsesretten til store deler av Finnmark .	Ođđa eanahálddašanortnegat Finnmárkkus eai rievdat dán čielga rievttálaš eavttu mas vuođđun lea ahte sápmelaččain lea eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuohta stuorra osiide Finnmárkkus .
Uansett hvilke nye forvaltningsordninger som innføres , kan samefolket ikke anses å ha tapt sine eier- , bruks- og besittelsesrettigheter til land , vann og naturressursene i de samiske områdene , så lenge Sametinget ikke uttrykkelig har akseptert noen endring i rettstilstanden .	Vaikke makkár ođđa hálddašanortnegat ásahuvvošedje , de ii sáhte dadjat ahte sámi álbmot lea massán sámi guovlluid eana- , čáhce- ja luondduresurssaid eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođaidis nu guhká go Sámediggi ii leat čielgasit dohkkehan makkárge rievdadusa riektedilis .
Selv etter et eventuelt nytt stortingsvedtak om en ny forvaltningsmodell , vil samefolkets eiendoms- , besittelses- og bruksrett bestå ubeskåret , dersom Stortingets eventuelle vedtak ikke er basert på et uttrykkelig samtykke fra et kompetent samisk organ - Sametinget .	Vaikke vel Stuorradiggi mearridivččiige ođđa hálddašanmálle , de sámi álbmoga eaiggáduššan- , háldo- ja geavahanvuoigatvuođat bisušedje rievddakeahttá , jos Stuorradikki vejolaš mearrádusa vuođđun ii leat válddálaš sámi orgána — Sámedikki — mieđáhus .
Uansett grunnforvaltningsordninger - og de har det jo vært flere av i tidens løp - vil samenes grunnleggende eiendoms- , bruks- og besittelsesrett bestå .	Beroškeahttá eanahálddašanortnegis — ja dat han gal leat ollu leamaš áiggiid čađa — de bissot sápmelaččaid guovddáš eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođat .
Innenfor rammen av de kollektive samiske rettigheter , har selvsagt også enkelte grupper av samer og enkeltpersoner opparbeidet seg særskilte rettigheter .	Oktasaš sámi rámmaid siskkobealde leat dieđusge maid muhtun sámi joavkkut ja ovttaskas sápmelaččat bargan alcceseaset earenoamáš vuoigatvuođaid .
Disse står sterkt både i forhold til det samiske fellesskapet , og i forholdet til den ikke-samiske delen av det nasjonale fellesskapet .	Dát vuoigatvuođat leat nannosat sihke sámi searvevuođa ektui ja maid nášuvnnalaš searvevuođa ii-sámi oasi ektui .
Sametinget er av den oppfatning at disse rettighetshavere , samiske grupper og enkeltpersoner , selv disponerer over egne rettigheter innenfor de etablerte rettslige rammer .	Sámediggi oaivvilda ahte dát vuoigatvuođalaččat , sámi joavkkut ja ovttaskas olbmot ieža háldejit vuoigatvuođaideaset rievttálaš rámmaid siskkobealde .
Samerettsutvalget synes å ha formulert sine forslag utfra den antagelse at man i en ny forvaltning står helt fritt i forhold til enkeltpersoners- og gruppers interesser .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi orru leamen hábmen evttohusaidis dan oskku vuođul ahte ođđa hálddašeapmi ii leat oppage čadnon ovttaskas olbmuid ja joavkkuid beroštumiide .
Dette kan ikke være rett .	Dat ii sáhte leat riekta .
Det må tas uttrykkelig forbehold om at enkeltpersoner og grupper kan ha opparbeidet seg rettigheter som ikke kan tilsidesettes uten videre .	Čielga eaktun lea ahte ovttaskas olbmot ja joavkkut sáhttet leat bargan alcceseaset vuoigatvuođaid maid ii almmá mange haga sáhte duššindahkat .
Sametinget er enig i at de enkelte samiske gruppene bør behandles så likt som mulig . Men vil likevel understreke at dette ikke betyr at de rettigheter som enkeltpersoner- og grupper blant samene har etablert og holdt i hevd skal slettes i likhetens navn .	Sámediggi doarju dan ahte iešguđet sámi joavkkuid galggašii gieđahallat nu ovttaláhkai go vejolaš , muhto dáhttu almmatge deattuhit ahte dat ii mávsse ahte vuoigatvuođat maid ovttaskas sápmelaččat ja sámi joavkkut leat bargan alcceseaset ja oamastan , galget sihkkojuvvot ovttalágan gieđahallama dihte .
Det vil ikke være holdbart , verken juridisk eller etisk .	Dat ii livčče doallevaš , ii juridihkalaččat iige etihkalaččat .
De må alle behandles med samme respekt , og på samme måte som slike rettigheter forøvrig behandles .	Buot dáid ferte seamma árvvuin gieđahallat , ja seammaláhkai go dákkár vuoigatvuođat muđui gieđahallojuvvojit .
Med andre ord kan ikke disse rettighetene behandles som ensartede rettigheter hvor man ikke sondrer mellom deres naturlige særegenheter .	Dat mearkkaša ahte dáid vuoigatvuođaid ii sáhte gieđahallat ovttalágan vuoigatvuohtan nu ahte daid lunddolaš earenoamášvuođat eai iskkaduvvo .
Sametinget sier seg enig med Samerettsutvalget om at det i stor utstrekning er tale om å legalisere og formalisere allerede eksisterende samiske rettigheter og samisk bruk .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti go dadjá ahte dás lea mealgadii sáhka legaliseremis ja formaliseremis sámi vuoigatvuođaid ja sámi doaluid mat juo gávdnojit .
Sametinget avviser fullstendig at en slik argumentasjon skal vinne frem .	Sámediggi ii jáhke ollinge dákkár ákkastallama oaččut doarjaga .
En slik argumentasjon er uholdbar i forhold til folkeretten .	Dákkár ákkastallamis ii leat makkárge doarjja álbmotrievttis .
Alminnelig rettstenkning tilbakeviser også dette standpunkt .	Maiddái dábálaš riektejurddašeapmi hilgu dákkár oainnu .
I tillegg til den historiske tilknytningen til våre områder , bygger samenes rettighetskrav på de internasjonale rettsregler om urfolks landrettigheter hvorved våre etablerte rettigheter anerkjennes .	Lassin min guovlluid historjjálaš gullevašvuhtii , leat sápmelaččaid vuoigatvuođagáibádusaid vuođđun riikkaidgaskasaš riektenjuolggadusat eamiálbmogiid eanavuoigatvuođaid birra , maid vuođul min ásahuvvon vuoigatvuođat dohkkehuvvojit .
Deriblant nevnes ILO-konvensjon 169 , som gir uttrykk for det som idag må anses som minimumsstandarder , og som Norge er rettslig forpliktet til å gjennomføre .	Dáin namuhit ILO-konvenšuvnna nr. 169 , mii dadjá dan maid dál atnit unnimusdássin , ja maid Norga rievttálaččat lea geatnegahtton čađahit .
Det vises forøvrig også til FNs arbeid med en særskilt deklarasjon / erklæring om urfolks rettigheter , som blant annet omfatter retten til selvbestemmelse og vidtgående rettigheter til land , vann og naturressurser .	Muđui čujuhuvvo ON-a bargui earenoamáš deklarašuvnnain / julggaštusain eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra , mii earret eará siskkilda iešmearridanvuoigatvuođa ja viiddis vuoigatvuođaid eatnamiidda , čáziide ja luondduriggodagaide .
I stadig flere land er det en utvikling hvor urfolks historiske rettigheter anerkjennes , blant annet ved innføring av ulike former for selvstyre over egne landområder .	Eanet ja eanet riikkat leat dohkkehišgoahtán eamiálbmogiid historjjálaš vuoigatvuođaid , earret eará iešguđetlágan iešstivrema ásahemiin iežaset guovlluid badjel .
Det kan blant annet vises til utviklingen i Australia , Brasil , Canada og New Zealand .	Sáhttá earret eará čujuhit ovdáneapmái mii dáhpáhuvvá Australias , Brasilas , Kanadas ja New Zealandas .
Som et eksempel kan man her trekke fram den tidligere omtalte « Mabo-dommenš i australsk høyesterett .	Ovdamearkan sáhtášii namuhit ovddabealde namuhuvvon « Mabo-duomu » Australia alimusrievttis .
Til tross for motstand fra samiske rettighetshavere så har stadig mer av de opprinnelige samiske områdene blitt utmålt til ikke-samiske innflyttere .	Vaikke vel sámi vuoigatvuođalaččat leatge vuosttaldan dan , de leat eanet ahte eanet guovllut mat álgoálggus ledje sámi guovllut , mihtiduvvon sisafárrejeddjiide geat eai leat sápmelaččat .
Dette gjelder ofte de mest ressursrike områdene langs de store elvene og fjordområdene .	Dát guoská dávjá resursariggámus guovlluide stuorra johkagáttiin ja vuotnaguovlluin .
Det er fortsatt i dag slik at mesteparten av den ikke-samiske befolkning er bosatt i byene , de større tettstedene , fiskeværene og industristedene .	Dál lea ain nu ahte eanaš oassi ii-sámi álbmogis orru gávpogiin , stuorát čoahkkebáikkiin , guolástusgiliin ja industriijabáikkiin .
I forhold til samisk ressursutnyttelse , i særlig grad reindriften og annen utmarksnæring , er det hevet over tvil at by- og tettstedsbefolkningen har hatt en betydelig mindre intensiv bruk av Finnmarks utmarksarealer .	Sámi resursageavaheami ektui , earenoamážit boazodoalu ja eará meahcceealáhusa , gávpot- ja čoahkkebáikeálbmot lea eahpitkeahttá geavahan Finnmárkku meahcceareálaid ollu unnit intensiiva . Dán ferte váldit vuhtii boahttevaš čovdosiid árvvoštallamis .
Dette er noe man må ta hensyn til i vurderingen av framtidige løsninger .	Dat guoská álgovuorus buot fylkka areálaide — dat mii ovdal gohčoduvvui « stáhta čálekeahtes eanan » .
Fritidsbruken av utmarksarealene i samiske områder har økt dramatisk i løpet av de siste tiår , ofte representert av og støttet av godt organiserte interessegrupper .	Dán leat dávjá ovddastan ja dorjon bures organiserejuvvon beroštupmijoavkkut . Dát geavaheapmi lea ollásit goksimin árbevirolaš sámi vuoigatvuođalaččaid .
1.1 Overføring av eiendomsretten	1.1 Eaiggáduššanvuoigatvuođa sirdin
Derfor er sammensetningen av styre og årsmøte avgjørende for disse spørsmål .	Danne lea stivrraid ja jahkečoahkkima čoahkádus deaŧalaš dáid gažaldagaide .
Forvaltningen av grunnen i Finnmark	Finnmárkku eatnamiid hálddašeapmi
Sametinget er for det første helt enig med Samerettsutvalgets vurdering av at nåværende forvaltningsordning er uakseptabel av mange grunner .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti vuosttažettiin go árvvoštallá dálá hálddašanortnega dohkkemeahttumin ollu sivaid geažil .
Kravet om lønnsomhet som nåværende forvalter har som et av sine hovedmål går helt på tvers med de mål samiske organer , fra siidaorganer til moderne organisasjoner , har fremhevet som grunnleggende for forvaltningen av naturgrunnlaget for samisk kultur .	Gánnáhahttivuođa gáibádus mii dálá hálddašeaddjis lea okta dain váldo ulbmiliin , ii soaba oppage áigumušaide maid sámi orgánat , siidaorgánaid rájes ođđaáigásaš organisašuvnnaid rádjai , leat deattuhan deaŧalažžan sámi kultuvrra luondduvuođu hálddašeamis .
Nåværende ordning er i alle tilfeller helt uakseptabel .	Dálá ortnet goittotge lea áibbas dohkketmeahttun .
Sametingets utgangspunkt for etablering av forvaltningsordninger er at det kan konstateres samisk eiendoms- , bruks- og besittelsesrettigheter til store deler av arealene i Finnmark .	Sámedikki vuođđun hálddašanortnegiid ásaheapmái lea ahte sáhttá konstateret sámi eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođaid stuorra osiide Finnmárkku areálain .
Finnmark er fra gammelt av et samisk område .	Finnmárku lea boares áiggi rájes leamaš sámi guovlu .
Det som er avgjørende i forhold til fremtidige forvaltningsordninger er blant annet hvordan styret for et eventuelt lokalt grunnforvaltningsorgan sammensettes .	Danne ii sáhte ásahit rievttallaš ja dohkálaš hálddašanortnegiid almmá attekeahttá sámi orgánaide guovddáš váikkuheami ja bearráigeahču , sihke ieš hálddašeamis ja maid hálddašanorgána nammadeamis .
Sametinget vil uttrykkelig motsette seg all overføring av eierbeføyelser til organer med et samisk mindretall i styringsorganene , eller organer som Sametinget av andre grunner ikke kan akseptere .	Sámediggi rávve Sámedikki garrasit vuosttaldit buot eaiggáduššanráđđejumiid sirdimiid orgánaide maid stivrenorgánain lea sámi unnitlohku dahje orgánaide maid Sámediggi eará sivaid geažil ii sáhte dohkkehit eaiggádin .
Sametinget viser i den anledning blant annet til Folkerettsgruppens konklusjon angående de vilkår som må være oppfylt før et lokalt organ skal kunne overta forvaltningen .	Sámediggi čujuha dan oktavuođas earret eará Álbmotriektejoavkku konklušuvdnii eavttuid dáfus mat galget leat ollašuvvon ovdal go báikkálaš orgána galgá beassat hálddašisgoahtit .
Folkerettsgruppen forutsetter at “ det rettssubjekt som rettighetene blir lagt til , har et styre hvor flertallet av styremedlemmene blir oppnevnt av samiske organer ” ( NOU .	Álbmotriektejoavku bidjá eaktun ahte « dan riektesubjeavttas masa vuoigatvuođat biddjojuvvojit , lea stivra man miellahtuid eanetlogu sámi orgánat nammadit » ( NOU .
1997:5 , s. 52 ) .	1997:5 s. 52 ) .
Sametinget mener videre at det er viktig å slå fast grunnlaget for organets disponering av grunnen .	Dasto oaivvilda Sámediggi deaŧalažžan mearridit mii lea orgána eanaháldema vuođđun .
Sametinget mener at vern mot ekspropriasjon kun er berettiget for vedkommende grunnforvaltningsorgan om det også reelt representerer samiske interesser .	Sámediggi oaivvilda ahte suodjaleapmi bággolonisteami vuostá lea vuoigaduvvon eanahálddašanorgánii dušše jos maiddái ovddasta sámi beroštumiid .
Vern mot ekspropriasjon kan derfor etter Sametingets mening bare vurderes ut fra samiske interesser .	Suodjaleami bággolonisteami vuostá ii sáhte Sámedikki mielas árvvoštallat eará go sámi beroštumiid vuođul .
Sametinget aksepterer at det i deler av Finnmark også er ikke-samiske interesser knyttet til grunnforvaltningen og at det derfor rimeligvis må tas hensyn til dette når nye forvaltningsordninger vurderes og etableres .	Sámediggi dohkkeha ahte osiin Finnmárkkus maiddái leat ii-sámi beroštumit čadnon eanahálddašeapmái , ja ahte dáid ferte govttolaččat vuhtiiváldit go ođđa hálddašanortnegat árvvoštallojuvvojit ja ásahuvvojit .
For å unngå enhver misforståelse vil Sametinget i likhet med Samerettsutvalget understreke at det ikke skal trekkes noe skille mellom individer basert på deres etniske tilhørighet og den konkrete forvaltningen av grunn og naturgoder .	Garvin dihte buot boasttuáddejumiid , dáhttu Sámediggi seamma láhkai go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ge , deattuhit ahte ii galgga etnihkalaš gullevašvuođa vuođul sirret olbmuid eatnamiid ja luondduriggodagaid konkrehta hálddašeamis .
Likevel må det være slik at næringsbehov som utgjør det materielle grunnlag for samisk kultur må gis første prioritet .	Dattetge ferte leat nu ahte ealáhusdárbu mii lea sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođđun , ferte bájimužžii vuoruhuvvot .
Allemannsretten slik den er beskrevet av Samerettsutvalget ( NOU .	Buohkaidriekti galgá nu go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi čilge dan ( NOU .
1997:4 s. 77 ) skal naturligvis være i behold og respekteres , uansett hvem som er grunneier eller forvalter av grunnen .	1997:4 ) , dieđusge bisuhuvvot ja árvvusadnojuvvot váikke gii livččii eanaeaiggádin dahje eanahálddašeaddjin .
Sametinget mener at Samerettsutvalget har vært altfor pragmatisk i sin tilnærmingsmåte og dermed også fokusert for meget på alternative forvaltningsordninger fremfor de grunnleggende rettighetsspørsmålene som den var satt til å utrede .	Sámedikki oainnu mielde lea Sámi vuoigatvuođalávdegoddi leamaš menddo pragmáhtalaš iežas árvvoštallamis , ja danne menddo ollu guorahallan eará vejolaš hálddašanortnegiid dan sadjái go čielggadit guovddáš vuoigatvuođagažaldagaid maid lei biddon bargat .
Sametinget er av den oppfatning at man vanskelig kan unngå en interessekonflikt når man befatter seg med rettighetsspørsmål , da dette naturlig tilligger alle rettighetssaker hvor der er motstridende rettslige påstander .	Sámedikki oainnu mielde dáidá leat váttis garvit beroštupmiriidduid go bargá vuoigatvuođagažaldagaiguin , danne go riiddut lunddolaččat gullet vuoigatvuođaáššiide main leat vuostálas rievttálaš čuoččuhusat .
Sametinget tror fortsatt at en slik argumentasjon , som klart er i strid med grunnleggende rettslige prinsipper og verdier , ikke vil få gjennomslag i det norske rettsdemokratiet .	Sámediggi doaivu ain ahte dákkár ákkastallan , mii čielgasit rihkku guovddáš rievttálaš prinsihpaid ja árvvuid , ii oaččo doarjaga Norgga riektedemokratiijas .
Sametinget er for såvidt enig i at en del av hensikten med nye forvaltningsordninger må være å motvirke og dempe eventuelle konflikter og å oppnå stabilitet og fredelig sameksistens mellom folkegruppene .	Sámediggi doarju gal dan ge ahte ođđa hálddašanortnegiid áigumušaid oassin ferte leat eastadit ja láivudit vejolaš riidduid , ja joksat stáđisvuođa ja ráfálaš searvevuođa álbmotjoavkkuid gaskka .
Og som det ovenfor er understreket , så må ikke-samiske interesser også ivaretas av fremtidige grunneier- og forvaltningsløsninger .	Nugo bajábealde lea deattuhuvvon , de ferte ii-sámi beroštumiid maid vuhttiiváldit boahttevaš eanaeaiggáduššan- ja hálddašančovdosiin .
Disse ideelle forutsetningene ( konfliktdempende og stabiliserende hensyn ) er likevel relative begrep som majoriteten selv ofte definerer og fremstiller på en slik måte at det skaper problemer for fremgang på samerettens område .	Dát ideálalaš eavttut ( riidoláivudeaddji ja stáđisindahkan beroštumit ) leat dattetge relatiivvalaš doahpagat maid majoritehta ieš dávjá definere ja čilge dan láhkai ahte dahká váttisin ovdánit sámerievtti suorggis .
Majoritetens maktstilling kan gi en type stabilitet som de selv opplever som harmonisk og ideel , uten at situasjonen dermed kan sies å være rettferdig sett fra mindretallets side .	Majoritehta fápmodilli sáhttá buktit dakkár stáđisvuođa maid ieža atnet soabalažžan ja ideálalažžan , váikke dilli unnitlogu oainnu mielde danne ii leatge rievttalaš .
Det er uttallige eksempler i den pågående debatten på at flertallsbefolkningen ofte viser til fortidens “ stabile og harmoniske forhold ” uten å nevne den urettferdighet som denne “ harmoniske stabiliteten ” var tuftet på .	Dálá digaštallamis leat lohkameahttun ovdamearkkat das ahte stuorát álbmot čujuha ovddeš áiggiid « stáđis ja soabalaš dillái » almmá namutkeahttá vearrivuođa mii lei dán « soabalaš stáđisvuođa » vuođđun .
Derfor kan det ikke understrekes sterkt nok at vilkårene for stabilitet og " harmonisk sameksistens " definert av flertallet , nødvendigvis ikke behøver å være sammenfallende med de mest grunnleggende vilkårene for rettferdighet .	Danne lea dárbu hui nannosit deattuhit ahte « stáđisvuođa » ja « soabalaš searvevuođa » eavttut maid eanetlohku definere , eai dárbbaš leat seamma go rievttalašvuođa eanemuš guovddáš eavttut .
Stabile ordninger er ikke rettferdige bare fordi de er stabile .	Stáđis ortnegat eai leat rievttalaččat dušše danne go leat stáđđásat .
Kjernen i urfolksretten , spesielt når urfolk er i numerisk mindretall , er at der er visse skranker for hva den dominerende delen av befolkningen kan foreta seg .	Eamiálbmotrievtti guovddážin , earenoamážit go eamiálbmogat leat logu dáfus unnibut , lea ahte leat vissis rájit mat muitalit maid stuorátálbmot oažžu dahkat .
Finnmark grunnforvaltning	Finnmárkku eanahálddašeapmi
Samerettsutvalgets forslag om Finnmark grunnforvaltning må karakteriseres som et kompromiss der man har villet ta mange hensyn .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa Finnmárkku eanahálddašeami birra ferte gohčodit kompromissan mas ollu beroštumiid leat dáhtton vuhtiiváldit .
Sametinget støtter Samerettsutvalgets forslag om opprettelse av Finnmark grunnforvaltning .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa ásahit Finnmárkku eanahálddašeami .
Dette organet skal stå for forvaltningen av grunn og ikke-fornybare ressurser for den delen av Finnmarks grunn som ikke omfattes av Samisk grunnforvaltning .	Dát orgána galgá hálddašit dan oasi eatnamiin ja ođasmuvakeahtes resurssain Finnmárkkus mat eai gula Sámi eanahálddašeapmái .
Sametinget støtter videre Samerettsutvalgets forslag om at organets 8 styremedlemmer oppnevnes av Sametinget og Finnmark fylkesting .	Sámediggi doarju maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti go árvala ahte Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi nammadit orgána gávcci miellahtu .
Sametinget og Finnmark fylkesting bør hver ha rett til å oppnevne 4 styremedlemmer med varamedlemmer .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi berrejit beassat nammadit njeallja stivrralahtu várrelahtuiguin .
Videre bør vervene som styreleder og nestleder for styret rullere hvert annet år mellom disse to oppnevningsorganene .	Dasto berrejit dát guokte nammadanorgána vurrolagaid juohke nuppi jagi beassat stivrra jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji ámmáhiidda .
Sametinget foreslår at årsmøtet for Finnmark grunnforvaltning sammensettes av en representant for Kommunaldepartementet , to representant for Sametinget og en representant for Finnmark fylkesting .	Sámediggi evttoha ahte Finnmárkku eanahálddašeami jahkečoahkkima čoahkádus galgá leat nu ahte Gieldadepartemeanttas lea okta ovddasteaddji , Sámedikkis guokte ja okta Finnmárkku fylkkadikkis .
Sametinget foreslår at Kommunaldepartementet skal være klageorgan for Finnmark grunnforvaltning slik Samerettsutvalget har foreslått .	Sámediggi evttoha , nugo Sámi vuoigatvuođalávdegoddige lea evttohan , ahte Gielddadepartemeanta galgá leat Finnmárkku eanahálddašeami váidalusorgánan .
Under den klare forutsetning at styret og årsmøtet i Finnmark grunnforvaltning blir sammensatt etter likeverdsprinsippet , går Sametinget inn for at Finnmark grunnforvaltning opprettes som et selvstendig rettssubjekt .	Dainna čielga eavttuin ahte Finnmárkku eanahálddašeami stivrra ja jahkečoahkkima čoahkádusa vuođđun lea ovttaárvosašvuođaprinsihppa , doarju Sámediggi ahte Finnmárkku eanahálddašeapmi ásahuvvo iešheanalis riektesubjeaktan .
Argumentet for at Finnmark grunnforvaltning skal være et selvstendig rettssubjekt hviler med andre ord tungt på " hensynet til samisk og lokal styring av grunnen " ( NOU .	Váldo sivvan dasa go Finnmárkku eanahálddašeapmi galgá leat iešheanalis riektesubjeaktan , lea « sámi ja báikkálaš eanahálddašeami beroštumit » ( NOU .
1997:4 s. 107 ) .	1997:5 s. 107 .
Sametinget motsetter seg derfor sterkt at Finnmark grunnforvaltning skal være et eget rettssubjekt med mindre dets styre er sammensatt slik at samiske interesser virkelig er ivaretatt .	Jos stivrra čoahkádus ii leat nu ahte sámi beroštumit duohtavuođas gozihuvvojit , de vuosttalda Sámediggi garrasit ahte Finnmárkku eanahálddašeapmi galgá leat iešheanalis riektesubjeaktan .
Om den samiske innflytelsen i styret og på årsmøte ikke er reell og om den ikke er akseptert av Sametinget , må sentrale myndigheter tvertimot ha mulighet til å instruere Finnmark grunnforvaltning slik at samiske interesser blir ivaretatt .	Jos sápmelaččain ii leat duohta váikkuheapmi stivrras ja jahkečoahkkimis , ja jos Sámediggi ii leat dan dohkkehan , de ferte guovddáš eiseválddiin leat vejolašvuohta bagadit Finnmárkku eanahálddašeami vai sámi beroštumit gozihuvvojit .
Eierbeføyelsen og overføring av den er et prinsipielt viktig hovedspørsmål for samene som folk , og derfor må grunnlaget for den vurderes meget nøye .	Eaiggáduššanráđđejupmi ja dan sirdin lea prinsihpalaččat deaŧalaš váldogažaldat sápmelaččaide álbmogin , ja danne ferte eaiggáduššanráđđejumi vuođu hui dárkilit árvvoštallat .
Folkerettsgruppens utredning har dessuten vist at det er usikkert om opprettelsen av Finnmark grunnforvaltning oppfyller ILO-konvensjonens krav .	Álbmotriektejoavkku čielggadus lea maid čájehan ahte lea eahpesihkar deavdá go Finnmárkku eanahálddašeami ásaheapmi ILO-konvenšuvnna gáibádusaid .
Om likeverdsprinsippet ikke blir oppfylt mener Sametinget at Finnmark grunnforvaltning utelukkende skal ha stilling som forvaltningsmyndighet .	Jos ovttaárvosašvuođaprinsihppa ii ollašuva , de galgá Sámedikki oainnu mielde Finnmárkku eanahálddašeamis leat sadji dušše hálddašaneiseváldin .
Med andre ord foreslår Sametinget at Finnmark grunnforvaltning ikke bør ha eiermyndighet for det aktuelle arealet .	Dat mearkkaša ahte Sámedikki oainnu mielde ii galggaše Finnmárkku eanahálddašeamis leat eaiggáduššanváldi dán areálas .
Sametinget foreslår at det formelle eieransvar for den grunn som Finnmark grunnforvaltning forvalter , inntil videre skal ligge hos staten ved Kommunaldepartementet .	Sámediggi evttoha ahte formálalaš eaiggáduššanovddasvástádus dan eatnamis maid Finnmárkku eanahálddašeapmi hálddaša , doaisttážii galgá gullat stáhtii Gielddadepartemeantta bokte .
Sametinget foreslår at når spørsmålet om samisk eiendomsrett er endelig avklart , skal Sametinget ta stilling til spørsmålet vedrørende eierbeføyelser for Finnmark grunnforvaltning helt konkret , på grunnlag av tilråding fra den ovennevnte kommisjonen .	Sámediggi evttoha ahte go gažaldat sámi eaiggáduššanvuoigatvuođa birra lea loahpalaččat čielgan , de galgá Sámediggi mearridit oainnus Finnmárkku eanahálddašeami eaiggáduššanráđđejumiid birra áibbas konkrehta , ovddabealde namuhuvvon kommišuvnna rávvagiid vuođul .
Sametinget er av den klare oppfatning at eierbeføyelsen for Finnmark grunnforvaltning bare kan begrunnes med samiske rettigheter .	Sámedikki čielga oaidnu lea ahte Finnmárkku eanahálddašeami eaiggáduššanráđđejumiid ággan eai sáhte leat eará go sámi vuoigatvuođat .
Dette medfører at dersom fordelingen av styremedlemmene ikke er lik mellom Sametinget og Finnmark fylkesting , kan det under ingen omstendigheter komme på tale å overføre eierbeføyelser til Finnmark grunnforvaltning .	Dat mielddisbuktá ahte jos Sámediggái ja Finnmárkku fylkkadiggái eai leat juogaduvvon seamma ollu stivralahtu , de ii sáhte eisege sirdit eaiggáduššanráđđejumiid Finnmárkku eanahálddašeapmái .
Samisk grunnforvaltning	2.2.Sámi eanahálddašeapmi
I store deler av Finnmark er det ikke tvil om at samiske interesser står sterkt . Alle forhold tatt i betrakting vil det være mest rettferdig at den samiske befolkning selv forvalter grunnen og ikke-fornybare ressurser .	Eahpitkeahttá leat sámi beroštumit stuorra osiin Finnmárkkus nu nannosat ahte vaikke mo de árvvoštalažii , de livččii eanemus riekta go sámi álbmot ieš hálddašivččii eatnamiid ja ođasmuvakeahtes resurssaid .
Dette forhold må avspeiles i eventuelle nye ordninger som tar sikte på å rette opp de historiske skjevheter og også bringe forvaltningen i samsvar med dages realiteter .	Dát bealli ferte oidnot vejolaš ođđa ortnegiin maid áigumuššan lea njulget historjjálaš boasttuvuođaid ja daid heivehit hálddašeami dálá duohtavuođaide .
Sametinget mener at fastsettelsen av omfanget av en slik forvaltningnsordning ikke kan overlates til enkeltkommuner eller bygder .	Sámedikki mielas ii sáhte diktit ovttaskas gielddaid dahje giliid mearridit dákkár hálddašanortnega viidodaga .
Dette er et ansvar som statlige organ må fastsette i samråd med Sametinget .	Dán ovddasvástádusa fertejit stáhta orgánat ovttas Sámedikkiin mearridit .
Sametinget går på denne bakgrunn inn for opprettelsen av et særskilt samisk forvaltningsorgan - Samisk grunnforvaltning - for en del av grunnen i Finnmark .	Danne dáhtošii Sámediggi ahte ásahuvvošii sierra sámi hálddašanorgána — Sámi eanahálddašeapmi — muhtun oassái Finnmárkku eatnamiin .
I følge Samerettsutvalgets folkerettsgruppe , jf. « Urfolks landrettigheter etter folkerett og utenlandsk rett - NOU 1997:5 - finnes det nemlig etter ILO-konvensjon 169 , artikkel 14.1. , et samisk eiendoms- og besittelsesområde i Finnmark , hvor det i følge flertallet i folkerettsgruppa skal være et samisk styreflertall .	Dán unnitlohkoevttohusa dáfus dáhttu Sámediggi deattuhit ahte álbmotrievtti vuođul leat hui nana rievttálaš ákkat mat bealuštit Sámi eanahálddašeami ásaheami . Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejoavku lohká ILO-konvenšuvnna nr. 169 14.1 artihkkala mielde gávdnot sámi eaiggáduššan- ja háldoguovllu Finnmárkkus , gos álbmotriektejoavkku eanetlogu mielde galgá leat sámi stivraeanetlohku .
Folkerettsgruppa har ikke avgrenset dette området nærmere for Finnmarks vedkommende , men mener at det iallfall dreier seg om de indre delene av fylket .	Álbmotriektejoavku ii leat Finnmárkku dáfus ráddjen dán guovllu dárkileabbut , muhto lohká ain juo fylkka siskkit osiid gullat dása .
Folkerettsgruppa peker likevel på én mulighet for å sette sammen styret i Finnmark gunnforvaltning etter likevektsprinsippet .	Álbmotriektejoavku lohká dattetge ovtta vejolašvuođa nammadit Finnmárkku eanahálddašeami stivrra ovttaárvosašprinsihpa mielde .
Lik representasjon er holdbart hvis Sametinget gjør eksplisitt vedtak om at et slikt eiendoms- og besittelsesområde kan styres av et organ hvor det ikke nødvendigvis er et samisk styreflertall .	Seamma áirrasjuohku lea dohkálaš jos Sámediggi sierra mearrida ahte orgána mas ii dárbbaš leat sámi stivrraeanetlohku sáhttá stivret dákkár eaiggáduššan- ja háldoguovllu .
Et styre i Finnmark grunnforvaltning hvor Sametinget bare har et mindretall , vil være helt i strid med ILO-169 , ut fra at dette styret også skal forvalte et samisk eiendoms- og besittelsesområde etter konvensjonens artikkel 14.1 .	Finnmárkku eanahálddašeapmi masa Sámediggi beasašii dušše unnitlogu nammadit , rihkošii ILO-konvenšuvnna nr. 169 , danne go dát stivra galggašii hálddašit guovllu mii konvenšuvnna 14.1 artihkkala mielde lea sámi eaiggáduššan- ja háldoguovlun .
Konsekvensene av fylkestingets vedtak ved eventuelt å gå bort fra konstruksjonen Finnmark Grunnforvaltning , etter likeverdsprinsippet , vil være at det blir umulig ( jfr. den folkerettslige ekspertise ) å unngå en delt forvaltning mellom Samisk grunnforvaltning og Finnmark grunnforvaltning .	Fylkkadikki mearrádusa váikkuhusat go lea hilgon Finnmárkku eanahálddašeami mii lea nammaduvvon ovttaárvosašvuođaprinsihpa vuođul , lea ahte ii leat vejolaš ( vrd. álbmotrievttálaš áššedovdiid ) hehttet ahte hálddašeapmi juogaduvvo Sámi eanaháldašeami ja Finnmárkku eanahálddašeami gaskka .
Resultatet kan da bli at i disse velger henholdsvis Sametinget og Fylkestinget flertallet i styret .	Dáidda vállješedje dalle Sámediggi ja fylkkadiggi stivrra eanetlogu .
Sametinget går inn for at et samisk grunnforvaltningsorgan opprettes med mandat som dekker de områder av Finnmark hvor den samiske bruken er antatt å stå sterkest .	Sámediggi dáhtošii sámi eanahálddašanorgána mas lea mandáhta mii gokčá daid guovlluid Finnmárkkus gos sámi geavaheapmi jáhku mielde lea nannoseamus .
Det overlates ikke til kommuner og bygder å melde seg ut og inn av denne forvaltningsordningen .	Dát orgána ásahuvvo juo álgovuorus , iige galgá leat gielddaid ja giliid duohken dieđihit iežaset dán hálddašanortnegii .
Samerettsutvaglet har selv antydet " Kautokeino og Karasjok kommuner , samt området vest for Porsangerfjorden og øvre del av Tana kommune " ( NOU .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea ieš geažuhan « Guovdageainnu ja Kárášjoga gielddaid , ja dasto velá guovllu Porsáŋgguvuona oarjjabealde ja Deanu gieldda bajit oasi » ( NOU .
1997:4 s. 19 ) som et mulig virkeområde for Samisk grunnforvaltning .	1997:4 s. 19 ) Sámi eanahálddašeami vejolaš doaibmaguovlun .
Alternativt er forvaltningsområdet for Samelovens språkregler nevnt .	Nubbin vejolašvuohtan lea sámelága giellanjuolggadusaid doaibmaguovlu namuhuvvon .
Siden Samerettsutvalget selv ikke har undersøkt den samiske bruken tilstrekkelig grundig , har man gått inn for at opprettelsen av Samisk grunnforvaltning skulle være frivillig .	Danne go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ii leat doarvái bures iskan sámi geavaheami , de lea árvalan ahte Sámi eanahálddašeapmi galgá leat eaktudáhtolaš .
Dette innebærer imidlertid en så alvorlig mangel i utredningen i forhold til mandatet at Sametinget ikke kan akseptere denne løsningen .	Dát mielddisbuktá mandáhta ektui dattetge nu guovddáš váilivuođa čielggadusas ahte Sámediggi ii sáhte dohkkehit dán čovdosa .
Det er en nasjonal oppgave for Norge å sørge for at historisk bruk og samenes status som et folk , avspeiles i nye ordninger for forvaltning .	Lea nášuvnnalaš bargun Norgii fuolahit ahte historjjálaš geavaheapmi ja sápmelaččaid sadji álbmogin , leat mielde hábmemin ođđa hálddašanortnegiid .
Området for Samisk grunnforvaltning må derfor defineres og lovfestes av nasjonale myndigheter allerede i utgangspunktet .	Danne fertejit nášuvnnalaš eiseválddit juo álgovuorus defineret ja lága bokte mearridit Sámi eanahálddašanguovllu .
En frivillig tilstutningsordning er ingen garanti for at samiske hensyn ivaretas i forhold til kravene i ILO-konvensjon 169 om identifisering av samiske områder .	Eaktudáhtolaš searvanortnet ii dáhkidivčče ahte sámi beroštumit gozihuvvošedje ILO-konvenšuvnna nr. 169 gáibádusaid ektui sámi guovlluid identifiserema birra .
Kommunene Guovdageaidnu , Kárášjohka , Deatnu , Unjárga og Porsá ? gu bør allerede i utgangspunktet inngå i Samisk grunnforvaltning .	Guovdageainnu , Kárášjoga , Deanu ( vejolaččat boares Buolmát gielda ) , Unjárgga ja Porsáŋggu gielddat galggašedje juo álgovuorus gullat Sámi eanahálddašeapmái .
Andre kommuner og bygder bør selv kunne søke om å få tilhøre Samisk grunnforvaltning .	Eará gielddat ja gilit galggašedje ohcama vuođul beassat Sámi eanahálddašeapmái mielde .
Sametinget mener at siden Samerettsutvalget ikke har undersøkt samisk bruk nærmere , fastsettes omfanget av området for samisk grunnforvaltning i detalj av en egen kommisjon oppnevnt av Regjeringen og Sametinget i fellesskap .	Sámediggi oaivvilda ahte danne go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ii leat dárkileabbut iskan sámi geavaheami , de mearrida sierra kommišuvdna maid Ráđđehus ja Sámediggi ovttas nammadit , sámi eanahálddašeami guovllu viidodaga dárkilit .
Kommisjonen skal bestå av samiske brukere og kompetente juridiske , historiske og samfunnsvitenskapelige eksperter med lik representasjon fra begge parter .	Kommišuvnnas galget leat mielde sámi geavaheaddjit ja gelbbolaš , juridihkalaš , historjjálaš ja servodatdieđalaš áššedovdit nu ahte goappáge bealis gártet seamma mađe áirasat .
Kommisjonen skal identifisere de samiske eier- , besittelses- og bruksområdene .	Kommišuvdna galgá identifiseret sámi eaiggáduššan- , háldo- ja geavahanguovlluid .
Kommisjonen skal særlig undersøke sjøsamiske sedvaner og bruk i forhold til andre interesser .	Kommišuvdna galgá earenoamážit iskat mearrasámi boares vieruid ja geavaheami eará beroštumiid ektui .
Avgjørelse om hvilke områder som skal inngå i Samisk grunnforvaltning , i tillegg til de ovennevnte kommunene , treffes av Regjeringen i samråd med Sametinget og Finnmark fylkesting , etter anbefaling fra ovennevnte kommisjon .	Ráđđehus galggašii ovttas Sámedikkiin ja Finnmárkku fylkkadikkiin , beajábealde namuhuvvon kommišuvnna rávvagiid vuođul , mearridit mat guovllut galggašedje gullat Sámi eanahálddašeapmái . Dušše Sámediggi ja Ráđđehus sáhttet dohkkehit eretcealkima Sámi eanahálddašeamis .
Uttredelse fra Samisk grunnforvaltning kan bare skje etter godkjennelse fra Sametinget og Regjeringen .	Sámedikki oainnu mielde ferte Sámi eanahálddašeami dohkkehit daid areálaid eaiggádin maid hálddaša .
Sametinget mener at Samisk grunnforvaltning må anerkjennes som eier av de arealer som den forvalter .	Ággan dása lea geavahuvvon ahte dán oassái eatnamiin ii leat eahpádus gii boares áiggi rájes lea adnojuvvon eaiggádin .
Hensynet til samisk styring er det avgjørende argumentet for forslaget om Samisk grunnforvaltning som eget rettssubjekt .	Sámediggi deattuha dán áidna doalleváš ággan eanahálddašanorgánii oažžut eaiggáduššanposišuvnna Finnmárkkus .
Sametinget slutter seg til at styret for Samisk grunnforvaltning bør sammensettes av 7 medlemmer , med 5 representanter oppnevnt av Sametinget og 2 representanter oppnevnt av Finnmark fylkesting slik Samerettsutvalget har foreslått .	Sámediggi guorrasa dasa ahte Sámi eanahálddašeami stivrras galggašedje čieža miellahtu , main Sámediggi nammada vihtta ja Finnmárkku fylkkadiggi guokte nugo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea evttohan .
Kommunene i det aktuelle området bør ha forslagsrett til styremedlemmer .	Gielddat mat gullet dán guvlui berrejit beassat evttohit stivralahtuid .
Sametinget går inn for at en representant for staten eller Finnmark fylkesting , og to representanter for Sametinget , skal utgjøre generalforsamling for Samisk grunnforvaltning .	Sámediggi dáhtošii ahte okta stáhta- dahje Finnmárkku fylkkadiggeáirras ja guokte Sámedikki áirasa galget dahkat Sámi eanahálddašeami váldočoahkkima .
Dette er begrunnet med at samene må ha full kontroll i dette organet på alle nivå om ILO-konvensjonens krav skal oppfylles , slik Folkerettsgruppen har understreket .	Sivvan dása lea ahte sápmelaččat galget dán orgána beassat ollásit stivret juohke dásis jos ILO-konvenšuvnna gáibádusaid galggaš ollašuhttit , nugo Álbmotriektejoavku lea deattuhan .
Sametinget forutsetter at det inngås uttrykkelige bindende avtaler mellom Finnmark grunnforvaltning og Samisk grunnforvaltning vedrørende forvaltningsprinsipper og samarbeid .	Sámediggi bidjá eaktun ahte ráhkaduvvojit čielga čadni šiehtadusat Finnmárkku eanahálddašeami ja Sámi eanahálddašeami gaskka hálddašanprinsihpaid ja ovttasbarggu birra .
Sametinget understreker at det i denne sammenheng er av stor viktighet å sikre at reindriftens beiterettigheter beskyttes og styrkes .	Sámediggi deattuha ahte dán oktavuođas lea hui deaŧalaš sihkkarastit ahte boazodoalu guođohanvuoigatvuođat várjaluvvojit ja nannejuvvojit .
Det foreslås videre at formålsparagrafen bør være lik for begge forvaltningsorgan - Finnmark grunnforvaltning og Samisk grunnforvaltning .	Dasto evttohuvvo ahte galggašii seammalágan ulbmilparagráfa goappašiid hálddašanorgánaide — Finnmárkku eanahálddašeapmái ja Sámi eanahálddašeapmái .
Videre at rettigheter som bygger på samisk sedvane , ikke skal kunne settes tilside gjennom forvaltningsvedtak .	Sámediggi ii guorras dasa ahte gielddaid ovttaskas gilit iešheanalaččat sáhttet searvat Sámi eanahálddašeapmái .
Sametinget går inn for at Sametinget skal være øverste klageorgan for Samisk grunnforvaltning , og at Sametinget skal ha full forvaltningsmessig prøvingsrett .	Sámediggi dáhtošii Sámedikki Sámi eanahálddašeami váidalusorgánan , ja ahte Sámedikkis livččii ollislaš hálddahuslaš dárkkistanvuoigatvuohta .
Felles forvaltningsorgan for hele Finnmark	Oktasaš hálddašanorgána olles Finnmárkui
Sametinget viser til den begrunnelse som Folkerettsgruppen har gitt for dette i NOU 1997:5 .	Sámediggi čujuha Álbmotriektejoavkku ákkastallamii NOU 1997:5:as .
Også forhold utenfor Finnmark bør vurderes i samband med en slik overenskomst .	Maiddái diliid olggobealde Finnmárkku galggašii árvvoštallat dákkár soahpamuša oktavuođas .
Et helt sentralt vilkår er at det er en lik fordeling av medlemmer i styret fra Sametinget og Finnmark fylkesting , i tråd med flertallsforslaget fra Samerettsutvalget .	Lea guovddáš eaktun ahte Sámedikki ja Finnmárkku fylkadikki áirasiid lohku stivrras lea seamma , nugo Sámi vuoigatvuođalávdegotti eanetlohku lea evttohan .
Sametinget ser mange fordeler med et felles forvaltningsorgan , bl. a. hensynet til reindriften , samarbeid og konfliktløsning , samt at ordningen innebærer et kollektivt eierskap .	Sámediggi oaidná ahte oktasaš hálddašanorgánas livčče ollu buorrevuođat , earret eará go guoská boazodollui , ovttasbargui ja riidduid čoavdimii , ja ahte ortnet mearkkašivččii oktasaš eaiggáduššama .
Sametinget ser det i alle fall , uansett løsning , som viktig å ha et nært og godt samarbeid med Finnmark fylkesting slik at man sammen kan løse de mange utfordringer som ligger i forvaltningen av ressursene til beste for de som nå lever i Finnmark og for fremtidige generasjoner .	Sámediggi atná dattetge deaŧalažžan , vaikke makkár čoavddus de mearriduvvošii , ahte lea lagas ja buorre ovttasbargu Finnmárkku fylkkadikkiin , vai ovttas sáhtášii čoavdit ollu hástalusaid mat leat go galgá resurssaid hálddašit buorrin daidda geat dál orrot Finnmárkkus , ja buorrin boahttevaš buolvvaide .
Andre forhold	Eará bealit
Sametinget mener at det er av stor betydning å sikre at både jordbruks- og reindriftsinteressene er representert i styrene for eventuelle forvaltningsorganer som nevnt ovenfor .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš sihkkarastit ahte sihke eanadoallo- ja boazodoalloberoštumiin leat ovddasteaddjit vejolaš hálddašanorgánaid stivrrain nugo ovddabealde namuhuvvon .
Sametinget er av den oppfatning at styremedlemmene skal være fast bosatt i Finnmark .	Jos gártet seamma ollu jienat vuostá ja mielde , de galgá jođiheaddjis leat duppaljietna .
Styrene skal ha vanlig delegasjonsmyndighet til sine respektive administrasjoner .	Stivrrain galgá leat dábálaš váldi delegeret válddi iežaset hálddahusaide .
Sametinget foreslår at forvalningsorganene må kunne fastsette nødvendige avgifter og vilkår knyttet til bruken av områdene som de forvalter .	Sámediggi evttoha ahte hálddašanorgánat galget beassat mearridit dárbbašlaš divadiid ja eavttuid daid guovlluid geavaheami várás maid hálddašit .
Sametinget er av den oppfatning at hyttebebyggelse kun må skje innen dertil fastsatte områder som inngår i de respektive kommunale reguleringsplaner .	Sámediggi evttoha ahte bartahuksen galgá dáhpáhuvvat dušše guovlluin mat dán várás leat mearriduvvon , ja mat leat iešguđet gielddaid regulerenplánaid oassin .
Eventuell hyttebygging i reindriftsområde eller i bygdebruksområde , forutsetter samtykke fra henholdsvis reinbeitedistriktets styre eller bygdebruksstyre .	Jos bartta galggašii beassat hukset boazodoalloguvlui dahje gillefidnoguvlui , de ferte boazoorohatstivra dahje gillefidnostivra miehtat dasa .
Sametinget har tidligere uttalt at dette ikke må være til hinder for at gamme og hyttebygging til utøvelse av tradisjonell utmarksnæring og til vedlikehold av områdetilhørighet vurderes prinsipielt annerledes enn bygging til vanlig fritidsformål .	Sámediggi lea ovdal dadjan ahte dát ii galgga hehttet dan ahte goahte- ja bartahuksema árbevirolaš meahcásteami ja guovllugullevašvuođa máđas atnima várás , prinsihpalaččat árvvoštallá earaláhkai go huksema dábálaš asttuáigedoaimmaid várás .
Det skal ikke være ekspropriasjonsadgang til fordel for slike aktiviteter eller for andre store inngrep , med mindre de er av stor nasjonal interesse .	Dákkár doaimmaide dahje eará stuorra meassamiidda ii galgga addot bággolonistanlohpi eará go jos doaimmat leat hui deaŧalaččat našuvnnalaččat .
Rett til og forvaltningen av utmarksressursene	Meahcceresurssaide vuoigatvuohta ja daid hálddašeapmi
Sametinget mener at Samerettsutvalgets mangelfulle utredning av de grunnleggende rettighetsspørsmålene er særdeles uheldig og skadelig for samiske interesser .	Dát váilevašvuođat vuoigatvuođačielggadeamis oidnojit earret eará báikegoddeálbmoga ja ovttaskas riektelačča báikkálaš luondduriggodagaid viežžama ja geavaheami oktavuođas .
Denne manglende rettighetsutredningen gjør seg blant annet gjeldende i forhold til lokalbefolkningens og den enkelte rettshavers bruk og høsting av de lokale naturressursene .	Buoret čielggadus sáhtášii nannet ahte geavahanvuoigatvuođalaččain dahje dáid joavkkuin leat sihkkaris geavahanvuoigatvuođat , maid sihke olggobeali olbmot ja hálddašanorgánat fertejit vuhtiiváldit .
Sametinget er enig i at grunneier skal forvalte grunnen og de ikke-fornybare ressurser , mens de fornybare naturgoder skal forvaltes på en annen måte .	Sámedikki oainnu mielde maid galgá eanaeaiggát hálddašit eatnama ja ođasmuvakeahtes resurssaid , muhto ođasmuvvi resurssaid gal galget earáláhkai hálddašit .
Det er også viktig at lokale organ får mer innflytelse enn hva tilfellet er i dag .	Lea maid deaŧalaš báikkálaš orgánaide oažžut eanet váikkuhanfámu go dál ožžot .
Hensynet til samisk kultur skal være det sentrale elementet i forvaltningen .	Sámi kultuvrra vuhtiiváldin galgá leat hálddašeami guovddáš beallin .
Rett til og forvaltning av utmarksressurser på bygde og kommunenivå	Giliid ja gielddaid vuoigatvuohta meahcceresurssaide ja daid hálddašeapmi
Sametinget er av den oppfatning at det bør etableres ordninger hvoretter rett til utmarksressurser og forvaltning av disse tillegges det lokale nivå : kommune- eller bygdenivå .	Sámedikki oainnu mielde galggašedje ásahuvvot ortnegat maid vuođul meahcceresurssaid vuoigatvuođat ja hálddašeapmi biddjo báikkálaš dássái : gieldda ja gili dássái .
Forutsetningen er at eksisterende sedvanemessige bruksrettigheter fortsatt står ved lag .	Eaktun lea ahte dálá boaresvirot geavahanvuoigatvuođat ain leat bissumin .
Sametinget understreker at slik lokalforvaltning er i samsvar med samiske tradisjoner .	Sámediggi deattuha ahte dákkár báikkálaš hálddašeapmi soahpá sámi árbevieruide .
I denne sammenheng vises det blant annet til det samiske siida-systemets bærekraftige funksjon og interne rettssystemer .	Dán oktavuođas čujuhuvvo earret eará siidaortnega ceavzilis doibmii ja siskkáldas riektevuogádagaide .
Med dette som utgangspunkt , bør det arbeides videre med å lage hensiktsmessige og gjennomførbare forvaltningsordninger .	Dán vuođul galggašii viidáseappot bargat hálddašanortnegiid hábmemiin mat leat vuohkkasat ja maid lea vejolaš čađahit .
I det videre arbeidet må det legges stor vekt på eksisterende rettigheter som enkeltindivider og grupper besitter .	Viidáseabbu barggus ferte hui garrasit deattuhit ovttaskas olbmuid ja joavkkuid vuoigatvuođaid .
En grunnleggende forutsetning i denne sammenheng må være at reindriftens og jordbrukets rettigheter skal bestå .	Guovddáš eaktun dán oktavuođas ferte leat ahte boazodoalu ja eanadoalu vuoigatvuođat galget bissut .
Sametinget antar , i likhet med Samerettsutvalgets mindretall på dette punkt , at regelen om " rimelig fordeling " mellom lokalbefolkningen og andres bruk vil være tilstrekkelig til å sikre finnmarkinger adgang til disse bruksmåter	Sámedikki oaidnu dása lea nugo Sámi vuoigatvuođalávdegotti unnitlogu oaidnuge , ahte « govttolaš juogadeami » njuolggadus báikegoddeálbmoga ja earáid geavaheapmái sihkkarasttážii doarvái bures finnmárkolaččaid lobi geavahit dáid guovlluid .
Omfanget og formen for den lokale forvaltningen	Báikkálaš hálddašeami viidodat ja hápmi
Ordningen med lokal forvaltningsordning bør etter Sametingets syn omfatte alle fornybare utmarksgoder .	Báikkálaš hálddašeami ortnet galggašii Sámedikki mielas guoskat buot ođasmuvvi meahcceriggodagaide .
For eksempel bør løvtrehugst , slik tilfellet er idag , fortsatt prioriteres kommunenes innbyggere .	Ovdamearkka dihte galggašii lastamuorračuohppan nugo dálge , ain prioriterejuvvot gieldda ássiide .
Videre bør utøvere av duodji ha rett til emneuttak av alle treslag .	Dasto galggašii duojáriin leat vuoigatvuohta viežžat duodjeávdnasiid buotlágan muorraslájáin .
Sametinget er også av den oppfatning at bufebeite bør sikres ved lov .	Maiddái guohtoneatnamiid šibihiidda galggašii Sámedikki mielas sihkkarastit lágain .
Bygdebruksområder	Gillefidnoguovllut
FORHOLDSVIS FRITT MED HENSYN TIL ORGANISERING AV FORVALTNINGEN , HERUNDER OGSÅ I FORHOLD TIL HVORVIDT DE ØNSKER Å OPPRETTE BYGDEBRUKSORDNINGER .	SÁMEDIKKI MIELAS GALGGAšEDJE GIELDDAT BEASSAT VIEHKA FRIIJA ORGANISERET HÁLDDAšEAMI , JA MAIDDÁI MEARRIDIT DÁHTTOT GO GILLEFIDNOORTNEGIID ÁSAHIT .
KUNNE OPPRETTES NÅR . FORHOLDENE LIGGER TIL RETTE FOR DET .	GILLEFIDNOORTNEGIID GALGGAšII SÁHTTIT ÁSAHIT GO DILÁLAšVUOđat leat láhččojuvvon dasa .
SAMETINGET ER AV DEN OPPFATNING AT DET ER AV STOR VIKTIGHET AT MAN ETABLERER ORDNINGER , BLANT ANNET EN KLAGEADGANG , SOM SIKRER EN RETTFERDIG OG GOD FORVALTNING AV UTMARKSRESSURSENE .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ásahit ortnegiid , earret eará váidalanvejolašvuođa , mat sihkkarastet rievttalaš ja buori meahcceresursahálddašeami . Danne lea maid deaŧalaš sihkkarastit bajimuš orgána dárkkistanvejolašvuođa nago datte váidealeaddjis lea sivva váidalit .
SAMETINGET FORESLÅR AT SLIKE BYGDEBRUKSORDNINGER INNFØRES GRADVIS , FOR Å SIKRE EN RYDDIG OG VELOVERVEID ETABLERING AV SLIKE ORDNINGER .	Sámedikki mielas galggašedje dákkár gillefidnoortnegiid veahážiid geavahišgoahtit , vai ortnegiid ásaheapmi livččii čorgat ja vuđolaččat jurddašuvvon .
Ut fra praktiske betraktninger vil man også understreke at alle tiltak som kan bidra til å styrke bosetningen i utkantene er positivt .	Geavatlaš sivaid geažil dáhttu Sámediggi maid deattuhit ahte buot doaibmabijut mat sáhttet leat mielde nannemin boaittobeali guovlluid ássama , leat buorit .
Småbygdene er nemlig de som først og hardest har fått merke offentlige nedskjæringstiltak , slik at samfunssolidaritetshensyn også bør veie tungt når man skal vurdere bygdebruksmodellen .	Smávva gilážat leat nappo vuosttažin ja garrasepmosit šaddan gillát go almmolaččat ruhtaduvvon doaibmabijut leat unnon , ja solidaritehtaberoštumit servodahkii maid lea deaŧalaš bealli go galgá árvvoštallat gillefidnomálle .
Når det gjelder avgrensing av bygdebruksområdet , mener Sametinget at den enkelte kommune i samsvar med kommunelovens § 10 selv må avgjøre hvilket kommunalt organ som skal avgrense bygdebruksområdene .	Sámediggi oaivvilda ahte iešguđet gielddat gielddalága § 10 mielde galget mearridit makkár gielddalaš orgána galgá ráddjet gillifidnoguovlluid . Sámedikki oainnu mielde galggašii earenoamáš oktavuođain leat vejolaš ásahit gillifidnoguovlluid gielddarájiid rastá .
Vilkåret om at tradisjonell utmarksbruk skal ligge til grunn for opprettelsen av bygdebruksområder mener Sametinget ikke skal gjelde ubetinget .	Sámedikki mielas ii galggašii eavttukeahttá gáibiduvvot ahte árbevirolaš meahccegeavaheapmi lea gillifidnoguovlluid ásaheami vuođđun .
Utmarksstyre	Meahccestivra
SAMETINGET FORESLÅR AT DET SOM HOVEDREGEL BØR . OPPRETTES ET KOMMUNALT UTMARKSSTYRE MED ANSVAR FOR FORVALTNINGEN .	SÁMEDIGGI EVTTOHA AHTE VÁLDONJUOLGGADUSSAN GALGGAšII ÁSAHUVVOT GIELDDALAš MEAHCCESTIVRA MAN OVDDASVÁSTÁDUS LEA HÁLDDAšEAPMI .
UTMARKSSTYRET , SOM ET KOMMUNALT ORGAN , SKAL IKKE VÆRE UNDERLAGT GRUNNFORVALTNINGSORGANET - UNNTATT I KLAGESAKER .	MEAHCCESTIVRA II GALGGA GIELDDALAš ORGÁNAN LEAT EANAHÁLDDAšANSTIVRRA VUOLLÁSAžžAN — EARRET GO VÁIDALANÁššIIN .
De respektive grunnforvaltningsorganer skal fastsette forskrifter for kommunale organer og for eventuelle bygdebruksordninger .	Eanahálddašanorgánat galget mearridit njuolggadusaid gielddalaš orgánaide ja vejolaš gillefidnoortnegiidda .
Hovedprinsippet bør være at kommunens innbyggere skal behandles likt .	Váldoprinsihppan galgá leat ahte gieldda ássiid galgá seammaláhkai gieđahallat .
Sametinget er videre enig med Samerettsutvalget i at det ikke skal fastsettes noe krav om botid i kommunen og at fraflyttede ikke skal ha noen særrett til kommunens eller bygdas utmarksgoder .	Sámediggi doarju maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti das ahte ii galgga mearriduvvot makkárge gáibádus ássanáiggi birra gielddas ja ahte olbmuin geat leat fárren eret ii galgga leat makkárge sierravuoigatvuohta gieldda dahje gili meahcceriggodagaide .
Primærnæringene bør prioriteres i forvaltningen av utmarksressursene .	Meahcceresurssaid hálddašeamis galggašii vuođđoealáhusaid vuoruhit bajimužžii .
Reindriften bør gis tale og forslagsrett i utmarksstyrene .	Boazodoallu berre oažžut sárdnun- ja evttohanvuoigatvuođa meahccestivrrain .
Forpaktning og ikke-lokale private interesser	Lihttoláigu ja priváhta beroštumit mat eai leat báikkálaččat
SAMETINGET ANSER DET SOM VIKTIG AT PRIVATE ORGANISASJONERS ADGANG TIL Å FORPAKTE OG FORVALTE UTMARKSRESSURSER BEGRENSES .	SÁMEDIGGI ATNÁ DEATALAžžAN RÁDdjet priváhta organisašuvnnaid vejolašvuođa láigohit ja hálddašit meahcceresurssaid .
SÆRLIG GJELDER DET LANDSOMFATTENDE ORGANISASJONER SOM REPRESENTERER NASJONALE JAKT- OG FISKEINTERESSER , OG SOM FREM TIL I DAG STADIG HAR OVERKJØRT SAMISKE LOKALE INTERESSER - OG SOM OGSÅ I SIN HOLDNING HAR VIST AT DE I REALITETEN ER INNSTILT PÅ .	Dát guoská earenoamážit riikkaviidosaš organisašuvnnaide mat ovddastit nášuvnnalaš bivdo- ja guolástanberoštumiid , ja mat gitta otnážii dávjá leat badjelgeahččan báikkálaš sámi beroštumiid ja maid oainnuset bokte čájehan ahte duođas dáhttot joatkit ovddeš áiggi vealaheaddji politihka .
Reindriftsnæringen og jordbruket	Boazoealáhus ja eanadoallu
SAMETINGET MENER AT MAN VED LOKAL FORVALTNING AV UTMARKSGODENE MÅ . RESPEKTERE REINDRIFTENS OG JORDBRUKETS SPESIELLE BEHOV OG BRUKSRETTIGHETER .	SÁMEDIGGI DEATTUHA MAN DEATALAš LEA SIHKKARASTIT AHTE BOAZODOALLIT IEžASET EALÁHUSA DOAIMMAHEAMIS , BIDDJojuvvojit dássálagaid gielddaid ja giliid ássiiguin meahcceressursavuoigatvuođaid dáfus .
De nye reglene må utformes slik at reindriftens behov og rettigheter ivaretas .	Ođđa njuolggadusaid ferte hábmet nu ahte boazodoalu dárbbut ja vuoigatvuođat gozihuvvojit .
Særlig oppmerksomhet må vies reinens sommerbeiteområder , slik at reindriftens interesser sikres og likestilles med rimelige lokale interesser .	Ferte earenoamáš fuomášumi čatnat bohcco geasseguohtoneatnamiidda , vai boazodoalu beroštumit govttolaččat sihkkarastojuvvojit ja biddjojuvvojit dássálagaid báikkálaš beroštumiiguin .
I sine “ sommerkommuner ” oppfattes reindriften ofte , om ikke som et fremmedelement , så i hvert fall som noe som er til bryderi for de øvrige aktivitetene i kommunene .	« Geassegielddat » dávjá atnet boazodoalu jos ii amas áhtan mii ii gula dohko , de ain juo dakkárin mii lea giksin gieldda eará doaimmaide .
Reindriftens utsatte stilling gjennom sin nomadisme innebærer at den må sikres et særskilt rettslig vern , spesielt når den er utenfor sine “ vinterkommuner ” ( skattekommuner ) .	Boazodoalu hearkkes dilli nomadismma geažil dagaha ahte dasa ferte sihkkarastit sierra rievttálaš suodjaleami , earenoamážit go ii leat iežas « dálvegielddas » ( vearrogielddas ) .
Tanavassdraget og Kautokeino-Alta elva	Deanučázádat ja Guovdageainnueatnu-Álttájohka
Sametinget er av den oppfatning at det er påkrevd med nye regler vedrørende fiske i de store lakseelvene i Finnmark .	Sámedikki oainnu mielde lea dárbu ráhkadit ođđa njuolggadusaid Finnmárkku stuorra luossajogaid guollebivddu várás , vai guolleresurssaid árbevirolaš sámi geavaheapmi sihkkarasttošii .
Tanavassdraget	Deanučázádat
Sametinget støtter i hovedsak Samerettsutvalgets forslag vedrørende Tanavassdraget .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti váldo osiid Deanučázádaga birra .
Sametinget støtter forslaget fra Samerettsutvalget om en lovfesting av lokalbefolkningens stangfiskerett .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa lága bokte nannet báikegoddeálbmoga stággobivdovuoigatvuođa .
Tilreisende stangfiskere vil kunne kjøpe fiskekort etter regler gitt av fiskestyret .	Eará guovlluid stággobivdit beasašedje oastit oaggungoartta guolástanstivrra njuolggadusaid vuođul .
Utvalget støtter den sammensetning som er foreslått .	Sámediggi doarju evttohuvvon čoahkádusa .
Rettighetsreglene for Tanavassdraget foreslås samlet i en egen lov , som avløser en del av de mange spredte regler som gjelder i dag .	Evttohuvvo čohkket Deanučázádaga vuoigatvuođanjuolggadusaid sierra láhkii , mii galggašii boahtit daid ollu njuolggadusaid sadjái mat dál gustojit .
Sametinget foreslår en fire års funksjonsperiode for fiskestyret , som følger kommunevalgperioden .	Sámediggi evttoha njeallja jagi doaibmanáigodaga guolástanstivrii , nu ahte čuovvu gielddaválgaáigodaga .
Det forutsettes at organet konstituerer seg selv .	Lea eaktun ahte orgána vuođđuda iežas .
Hva gjelder fiskestyrets myndighet , støtter Sametinget fullt ut det enstemmige forslaget fra Samerettsutvalget .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti ovttajienalaš evttohusa guolástanstivrra válddi birra .
Fiskestyret vil da få myndighet til å forvalte garnfisket og stangfisket i vassdraget .	Guolástanstivra oččošii dalle válddi hálddašit čázádaga fierbmebivddu ja stággobivddu .
Det vil selge stangfiskekort og fastsette kortpriser , disponere inntektene , organisere oppsynet i vassdraget og kunne innskrenke adgangen til fiske ut over det som følger av lov og forskrift hvis det er nødvendig av hensyn til fiskebestanden eller utøvelsen av fisket .	Dat vuovddášii stággobivdogoarttaid ja mearridivččii goartahattiid , háldešii sisaboađuid , organiserešii čázádaga bearráigeahču ja sáhtášii gáržžidit bivdolobi mii ii leat mearriduvvon lágain ja láhkaásahusain , jos nu lea dárbu dahkat guollemáddodaga dihte dahje guollebivddu dihte .
Styret avgjør også om vilkårene for garnfiskerett er oppfylt og inndeler elva i soner for garnfiske .	Stivra mearridivččii maid leat go fierbmebivdovuoigatvuođa eavttut devdojuvvon , ja juogášii joga fierbmebivdoavádagaide .
Sametinget bør delta i kommisjonarbeidet med felles norsk-finske fiskeregler .	Sámediggi galggašii leat mielde Norgga-Suoma oktasaš guolástannjuolggaduskommišuvdnabarggus .
Som klageorgan for fiskestyret bør Samisk grunnforvaltning være det naturlige organet i tilfelle Samisk grunnforvaltning opprettes som her forutsatt .	Guolástanstivrra váidalusorgánan livččii Sámi eanahálddašeapmi lunddolaš orgánan jos Sámi eanahálddašeapmi ásahuvvošii nugo dás lea eaktuduvvon .
Fiskestyret bør ha oppsynsansvaret for elva .	Guolástanstivrras galggašii leat ovddasvástádus bearráigeahččat joga .
Kautokeino - Altaelva	Guovdageainnueatnu-Álttájohka
Sametinget mener at det er hevet over enhver tvil at dagens forvaltning av Kautokeino - Alta elva har medført tap av fiskerett for en stor krets av samer som tidligere hadde uomtvistede rettigheter .	Sámedikki oainnu mielde ii sáhte oppa eahpiditge ahte dálá Guovdageainnu-Álttáčázádaga hálddašeapmi ii livčče dagahan ahte ollu sápmelaččat , geain ovdal ledje áibbas čielga vuoigatvuođat , leat massán bivdovuoigatvuođaideaset .
Måten dette har skjedd på er i prinsippet lik de måter staten og majoritetsbefolkningen forøvrig har tilsidesatt samiske rettigheter ved enkle lovtekniske pennestrøk .	Vuohki man mielde dát lea dáhpáhuvvan , lea prinsihpalaččat seammalágan go dat vuogit maid mielde stáhta ja majoritehtaálbmot muđui lea badjelgeahččan sámi vuoigatvuođaid ja oktageardánis láhkateknihkalaš peannasárgáin dušše sihkastan sámi vuoigatvuođaid .
Sametinget hevder at fiskeretten i Kautokeino - Alta elva tilhører lokalbefolkningen i Kautokeino og Alta kommuner og reindriftssamene i området .	Sámediggi čuoččuha ahte vuoigatvuohta bivdit Guovdageainnu-Álttájogas gullá Álttá ja Guovdageainnu suohkaniid báikegoddeálbmogii ja guovllu boazodolliide .
Retten bør derfor også forvaltes av et fiskestyre oppnevnt av kommunestyrene i Alta og Kautokeino , med forslagsrett for Lakseinteressentskapet , og gårdbrukerne langs elva og fra reinbeitedistriktene i området .	Danne galggašii maid Álttá ja Guovdageainnu suohkanstivrraid nammadan guolástanstivra , mas luossabivdoberoštupmisearvvis , eanadolliin geat ásset johgáttis ja guovllu boazodolliin lea evttohanvuoigatvuohta , hálddašit dán vuoigatvuođa .
Kyst- og fjordfiske	Riddo- ja vuotnabivdu
Helt fra da lokalbefolkningens førsterett til fiske ble opphevet på begynnelsen av 1800-tallet har norsk fiskeripolitikk disfavorisert sjøsamene .	Gitta dan rájes go báikegoddeálbmoga vuosttasvuoigatvuohta bivdit heaittihuvvui 1800-logu álggogeahčen , lea Norgga guolástanpolitihkka dađistaga oidán earáid sápmelaččaid ovddabeallái .
I fornorskningstiden ble dette gjort helt åpenlyst .	Dáruiduhttináigge dáhpáhuvai dát čiegakeahttá .
I nyere tid har innføringen av fartøykvoteordningen vært et av de sterkeste anslag mot samisk kultur .	Ođđa áiggis lea fanasearreortnega geavaheapmi leamaš okta dain beliin mat garrasepmosit leat goaridan sámi kultuvrra .
Ordningen medførte at kyst- og fjordfiskerne ble fratatt sitt eksistensgrunnlag .	Ortnet dagahii ahte riddo- ja vuotnabivdit njulgestaga manahedje eallinvuođuset .
Dette skjedde i en periode da Norge i prinsippet hadde erkjent sine forpliktelser om å sikre det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Dát dáhpáhuvai dakkár áiggis go Norga prinsihpalaččat lei dovddastan geatnegasvuođaidis sihkkarastit sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu .
De ordninger som hittil har vært innført for å rette opp noe av skaden , har ikke monnet .	Dat ortnegat mat dán rádjai leat álggahuvvon divvun dihte muhtun oasi vahágis , eai leat ávkkuhan .
Samerettsutvalget har hevdet at en av de aller største utfordringer Norge står overfor innenfor urfolkspolitikken er å rette opp overgrep ovenfor den sjøsamiske befolkning .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea dadjan ahte okta dain stuorámus hástalusain mat Norggas leat eamiálbmotpolitihkas , lea njulget vealaheami man geažil mearrasámi álbmot lea gártan gillát .
Sametinget er fullt ut enig i dette .	Sámediggi doarju dán ollásit .
På vegne av sjøsamene retter vi fra Sametinget et krav om en varig garanti for at kyst- og fjordfiskerne skal få tilbake sitt eksistensgrunnlag .	Mearrasápmelaččaid ovddas mii gáibidit oktasaččat sápmelaččaid bealis bissovaš dáhkádusa das ahte riddo- ja vuotnabivdit galget oažžut eallinvuođuset ruovttoluotta .
Derfor er det ikke nok med årlige tilpasninger av dagens regelverk .	Danne ii leat doarvái dálá njuolggadusaid juohke jagi heivehit .
Slike ordninger bør gjelde for Finnmark som helhet og for andre områder i Troms og Nordland med samisk befolkning .	Dákkár ortnegat galggašedje guoskat olles Finnmárkui , ja dasto velá guovlluide Tromssas ja Norlánddas gos lea sámi álbmot .
Sametinget viser til tingets tidligere vedtak om kyst- og fjordfiske i samiske områder .	Sámediggi čujuha Sámedikki ovddeš mearrádussii sámi guovlluid riddo- ja vuotnabivddu birra .
Det er hevet over enhver tvil at dagens regelverk ikke sikrer samiske fiskere deres rettmessige andel av de totale fiskeressursene .	Eahpitkeahttá eai dálá njuolggadusat sihkkarastte sámi guolásteddjiide sin govttolaš oasi ollislaš guolleresurssain .
De tidligere tiders reguleringer og fordelingspolitikk har i spesielt stor grad utarmet og svekket sjøsamenes muligheter til bevaring av tradisjonelt bosettingsmønster og infrastruktur .	Ovddeš áiggiid reguleremat ja juogadanpolitihkka leat hui garrasit goaridan ja raššudan mearrasápmelaččaid vejolašvuođa seailluhit árbevirolaš ássanminstara ja infrastruktuvrra .
Dette gir staten en særlig forpliktelse til å tilrettelegge forholdene for sikring og styrking av sjøsamenes rettigheter på samenes egne premisser .	Danne lea stáhtas earenoamáš geatnegasvuohta láhčit dilálašvuođaid mearrasápmelaččaid vuoigatvuođaid sihkkarastimii ja nannemii sápmelaččaid iežaset eavttuid vuođul .
Samisk fiskerisone	Sámi guolástusavádat
Etter Sametingets syn vil det være naturlig å sikre at Sametinget har en avgjørende myndighet i forvaltningen av ressursene i en slik sone .	Sámedikki mielas livččii lunddolaš ahte Sámedikkis ovttasbargguin fylkkadikkiiguin lea guovddáš váldi dákkár avádaga resurssaid hálddašeamis .
Det er spesielt viktig at man får etablert ordninger som ivaretar den særegne sjøsamiske kombinasjonsdriften , som er spesielt tilpasset de sjøsamiske områdene .	Lea earenoamáš deaŧalaš oažžut áigái ortnegiid mat gožihit earenoamáš mearrasámi lotnolasdoaimma mii lea earenoamážit heivehuvvon mearrasámi guovlluide .
Dette er av avgjørende betydning for bevaring og utvikling av det sjøsamiske livsgrunnlag .	Dás lea guovddáš mearkkašupmi mearrasámi eallinvuođu seailluheamis ja ovddideamis .
Sametinget finner at det her foreligger et klart behov for å tilbakeføre den samiske retten til fiske .	Sámedikki mielas lea čielga dárbu ruovttoluotta addit sámi guollebivdovuoigatvuođa .
Dessverre ser man i dag en stadig tendens til at flere og flere grupper taper sin rettmessige del av fiskeressursen , noe som også rammer den ikke-samiske delen av befolkningen .	Dál oaidnit dađibahábut dávjjit ja dávjjit ahte eambbosat ja eambbosat masset iežaset govttolaš oasi guolleresurssain , ja dat guoská maid ii-sámi álbmogii .
Likevel er det slik at når dette rammer den samiske befolkning , så er det i strid med de folkerettslige forpliktelsene som Norge har påtatt seg overfor det samiske folket .	Dattetge lea nu ahte go dát dáhpáhuvvá sámi álbmoga guovdu , de dat rihkku álbmorievttálaš geatnegasvuođaid maid Norga lea váldán badjelasas sámi álbmoga ektui .
Særskilt kvote for samiske kyst- og fjordområder	Earenoamáš earri sámi riddo- ja vuotnaguovlluide
Sametinget fastholder at samiske fiskere har en rett etter gammel sedvane og etter folkeretten til sin rettmessige del av fiskeressursene i de samiske områdene .	Sámediggi čuoččuha ahte sámi guolásteddjiin lea vuoigatvuohta boares vieruid ja álbmotrievtti mielde vuoiggalaš oassái guolleresurssain sámi guovlluin .
Derfor må det ved de årlige fiskerireguleringsvedtakene avsettes en egen kvote til fiskere i samiske kyst- og fjordområder .	Danne ferte jahkásaš guolástusregulerenmearrádusain bidjat sierra eari sámi riddo- ja vuotnaguovlluid guolásteddjiide .
Sametinget foreslår at denne kvoten skal forvaltes av Sametinget og Finnmark fylkesting i fellesskap .	Sámedikki oainnu mielde galggašedje Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi dán eari ovttas hálddašit .
Fiskeriforvaltning , regulering og andre tiltak	Guolástushálddašeapmi , reguleren ja eará doaibmabijut
Sametinget ser det ikke som hensiktsmessig å innføre kommunal forvaltning av kyst- og fjordfiske .	Sámediggi ii ane vuogasin álggahit gielddalaš riddo- ja vuotnabivdohálddašeami .
Sametinget er av den oppfatning at lokale redskapsreguleringer bør forvaltes av et organ oppnevnt av Sametinget og Fylkestinget , med slik klageordning som Samerettsutvalget har foreslått .	Sámedikki oainnu mielde galggašii Sámedikki ja fylkkadikki nammadan orgána hálddašit báikkálaš bivdoneavvoreguleremiid , dakkár váidalanortnegiin go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea evttohan .
Sametinget er enig i at nåværende reguleringsråd må endres i sin sammensetning .	Sámediggi maid dáhtošii rievdadit dálá regulerenráđi čoahkádusa .
Om det ikke skjer , bør Sametinget vurdere å trekke ut sin representant fra rådet .	Jos nu ii dáhpáhuvaš , de berre Sámediggi árvvoštallat galggašii go geassit iežas áirasa ráđis .
Her som ved andre reguleringer skal det være en plikt for myndighetene å redegjøre for hvordan de har vurdert sikringen av naturgrunnlaget for samisk kultur .	Seammaláhkai go earáge reguleremiin , de lea eiseválddiin geatnegasvuohta čilget mo leat árvvoštallan sámi kultuvrra luondduvuođu sihkkarastima .
Dette må uttrykkelig fremgå av grunnlaget for vedtakene .	Dát ferte oidnot čielgasit mearrádusaid vuođus .
Forøvrig viser Sametinget til de vedtak som Sametinget har gjort om disse spørsmål .	Muđui čujuha Sámediggi Sámedikki mearrádusaide dáin gažaldagain .
Et av de sentrale tiltak som også Samerettsutvaglet har understreket er sikring av mottaksstasjoner for fisk .	Guovddáš doaibmabidju maid maiddái Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea deattuhan , lea guollevuostáiváldinstašuvnnaid sihkkarastin .
Motorferdsel	Mohtorjohtalus
Aktiv bruk og høsting av utmarksressurser som vilt , fisk og bær står sentralt i den samiske kulturutøvelsen , og for mange er det også fortsatt en viktig næringskilde .	Meahcceresurssaid aktiivvalaš geavaheapmi , nugo muorječoaggin ja meahcceelliid ja guliid bivdin ja daiguin ávkašuvvan , lea deaŧalaš sámi kultuvrii , ja ollugiidda dat ain lea deaŧalaš ealáhusgáldun .
Dagens regelverk og praktiseringen av regelverket må tilpasses lokalbefolkningens behov i forbindelse med utmarksutøvelse som for eksempel høsting av vilt , fisk og bær .	Dálá njuolggadusaid ja njuolggadusaid geavaheami ferte heivehit báikegottiid olbmuid dárbbuide meahcceresurssaid geavaheami oktavuođas , nugo ovdamearkka dihte meahcásteami , guollebivddu ja muorječoaggima oktavuođas .
Det må være en målsetting å styre bruken av motorferdsel i utmarka .	Mihttomearrin ferte leat stivret mohtorjohtalusa meahcis .
Barmarksløyper og scooterløyper bør i størst mulig grad legges til eksisterende ferdselsårer .	Bievlageaidnun ja scooterlahttun berre nu ollu go vejolaš geavahit daid luottaid mat juo gávdnojit .
Barmarksløypene bør ha som formål å lette adgangen til tradisjonelle høstingsområder .	Bievlageainnuid ulbmilin galgá leat álkidahttit beassama árbevirolaš geavahanguovlluide .
Løypene må først og fremst dekke behovet til de lokalsamfunn som tradisjonelt har brukt områdene .	Láhtut / luottat galget leat ovddimuš daid báikegottiid dárbbuid várás mat árbevirolaččat leat geavahan guovlluid .
Sametinget ser forøvrig behovet for en bred kartlegging av konsekvensene ved barmarkskjøring .	Sámediggi oaidná muđui dárbun viidát kártet bievlavuodjima váikkuhusaid .
Sametinget frykter at kommunepolitikerne vil ha store vanskeligheter med å stå imot krav fra egne velgere om utvidet løypenett for snøscootere .	Lea baicce sivva jáhkkit ahte dákkár váldedelegeren dagahivččii eanet mohtorjohtalusa meahcis , ja nu maid stuorát noađi luondduvuđđui ja birrasii .
Sametinget foreslår at adgangen til motorferdsel i næringsøyemed opprettholdes , samtidig som det åpnes for visse lokale tilpasninger i motorferdsel på grunnlag av hevdvunnet bruk .	Sámediggi evttoha bisuhit mohtorjohtalusvejolašvuođa ealáhusdoaimmaheami oktavuođas , seammás go áiggiid čađa geavaheami vuođul galgá leat vejolaš báikkálaččat heivehit mohtorjohtalusa .
Kommunen bør kunne gi personer bosatt i kommunen fortrinn ved søknad om individuelle tillatelser til motorferdsel , forutsatt at det foreligger et næringsbehov eller at ferdselen er å betrakte som en fortsettelse av gammel tradisjonell bruk av et område .	Gielda galggašii beassat addit olbmuide geat orrot gielddas ovdamuni go ohcet individuálalaš lobi vuodjit mohtorfievrruin , jos ealáhusa oktavuođas lea dárbu vuodjit , dahje jos vuodjima sáhttá atnit joatkkan guovllu árbevirolaš geavaheamis .
Reindrift	Boazodoallu
Reindriftens spesielle stilling i det samiske samfunnet	Boazodoalu earenoamáš sadji sámi servodagas
Sametinget understreker at reindriften er en av de sentrale samiske næringer og dermed også blant de viktigste samiske kulturbærere .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte boazodoallu lea okta dain eanemus guovddáš sámi ealáhusain mat leat , ja nu maid okta dain deaŧaleamos sámi kulturseailluheddjiin mat leat .
Sametinget støtter hovedlinjene som Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) har fremmet både når det gjelder vurderingen av Samerettsutvalgets utredning og om de særlige forhold som må tas i betraktning i forhold til reindriftens behov og rettigheter .	Sámediggi doarju váldooainnu maid Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi ( NBR ) lea ovddidan sihke Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusa árvvoštallamis ja earenoamáš beliid dáfus maid ferte vuhtiiváldit boazodoalu dárbbuid ja vuoigatvuođaid dáfus .
Sametinget anser reindriftens rettigheter som en viktig del av de samlede samiske rettigheter og beklager derfor på det sterkeste at Samerettsutvalget i altfor liten grad har utredet reindriftens rettigheter og forholdet til framtidige forvaltningsmodeller .	Sámediggi atná boazodoalu vuoigatvuođaid ollislaš sámi vuoigatvuođaid deaŧalaš oassin , ja šálloša danne hui sakka go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nu unnán lea čielggadan boazodoalu vuoigatvuođaid ja oktavuođa boahttevaš hálddašanmálliide .
Det er avgjørende for den samiske kulturen at reindriftens rettigheter sikres og videreføres .	Sámi kultuvrii lea cealkemeahttun deaŧalaš sihkkarastit ja joatkit boazodoalu vuoigatvuođaid .
Det ville være fullstendig i strid med intensjonen og formålet for Samerettsutvalgets arbeid om man ender opp med en svekkelse av reindriftens rettigheter .	Livččii áibbas vuostá Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu áigumuša ja ulbmila jos boađusin šattašii ahte boazodoalu vuoigatvuođat leat hedjonan .
Forvaltningsordninger i reindriftsområder	Hálddašanortnegat boazodoalloguovlluin
Ved opprettelse av nye forvaltningsordninger , som for eksempel en ordning med bygdebruksområder , må det uttrykkelig garanteres at allerede eksisterende reindriftsrettigheter ikke svekkes , blant annet gjelder dette næringens bruks- og beiteområder og flytteleier .	Sámediggi atná hui deaŧalažžan ahte boahttevaš hálddašanmálliid hábmemiin vuhtiiváldá boazodoalu doarvái bures , vai ealáhus ii vaháguva . Ođđa hálddašanortnegiid ásahemiin , ovdamearkka dihte gillifidnoguovlluid ortnega , de ferte čielgasit dáhkiduvvot ahte dálá boazodoallovuoigatvuođat eai hedjon .
Det er derfor klart at reindriftens bruksrettigheter til utmarka i Finnmark setter klare rettslige skranker for forvaltnings- og grunneierorganenes adgang til å disponere over arealene i Finnmark til skade for reindriftsnæringen .	Dát guoská earret eará ealáhusa geavahan- ja guohtonguovlluide ja johtolagaide . Lea čielggas ahte boazodoalu geavahanvuoigatvuođat Finnmárkku mehciide hui čielgasit ráddjejit hálddašan- ja eanaeaiggádussanorgána vejolašvuođa háldet Finnmárkku areálaid boazoealáhussii vahágin .
Man er forpliktet til å ta hensyn til disse bruksrettighetene ved utformingen av de framtidige forvaltningsregler .	Boahttevaš hálddašannjuolggadusaid hábmemiin lea njuolggadusdahkkiin geatnegasvuohta vuhtiiváldit dáid geavahanvuoigatvuođaid .
Reindriftens rettslige grunnlag	Boazodoalu rievttálaš vuođđu
Sametinget mener at respekt , sikring og videreføring av reindriftens rettigheter må danne rammene for løsninger i spørsmålene om land og ressursrettigheter .	Sámedikki oainnu mielde fertejit boazodoalu vuoigatvuođaid doahttaleapmi , sihkkarastin ja joatkka leat rámman čovdosiidda eana- ja resursavuoigatvuođagažaldagain .
Dette bør være et ufravikelig grunnprinsipp , gjeldende i Finnmark såvel som i resten av landet .	Dát galggašii leat eavttukeahtes vuođđoprinsihppan , mii gusto sihke Finnmárkui ja riikka eará guovlluide .
Reindriftens rettigheter skal bestå og respekteres , uavhengig av hvem som eier grunnen og forvalter naturressursene .	Boazodoalu vuoigatvuođat galget bissut ja doahttaluvvot , vaikke gii de eaiggádušašii eatnamiid ja hálddašivččii luondduriggodagaid .
Sametinget støtter derfor forslaget om å kodifisere reindriftens rettsgrunnlag gjennom lovfesting med basis i bruk fra gammel tid , fordi det er helt avgjørende for reindriftsnæringens fremtid at den har et sterkt rettslig vern mot at reindriftsarealer blir omdisponert til andre formål , og til skade for næringen .	Sámediggi doarju danne evttohusa kodifiseret boazodoalu riektevuođu lága bokte man vuođđun lea geavaheapmi boares áiggi rájes . Dán ferte dahkat danne go boazoealáhussii lea nana rievttálaš suodjaleapmi nu deaŧalaš , ja vai boazodoalloareálat eai sirdojuvvoše eará ulbmiliidda ja vahágin ealáhussii .
Reindriften er den enkeltnæring som har størst arealbehov og arealmessig utbredelse i Finnmark .	Boazodoallu lea dat ovttaskas ealáhus mas lea stuorámus areáladárbu ja mii geavaha eanemus eatnamiid .
Reindriften har brukt arealene i Finnmark gjennom uminnelige tider og næringen har derfor en sterk stilling som rettighetshaver .	Boazodoallu lea geavahan Finnmárkku areálaid don doložis , ja ealáhusas leat danne nana vuoigatvuođat .
Sametinget understreker derfor at utmarksområdene i Finnmark verken er “ villmark ” eller “ ingenmannsland ” , men områder der det i uminnelige tider har vært drevet samisk reindrift , og hvor reindriften gjennom alders tids bruk har etablert uomtvistelige rettigheter .	Danne dáhttu Sámediggi deattuhit ahte Finnmárkku meahcceguovllut eai leat « ávdin meahcit » eaige « buigameahcit » , muhto guovllut gos don doložis lea leamaš sámi boazodoallu , ja gos boazodoallu dološ áiggi rájes geavahemiin lea ásahan eahpitkeahtes vuoigatvuođaid .
Samerettsutvalgets folkerettsgruppe fastslår i sin innstilling ( NOU .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejoavku dadjá čielggadusastis ( NOU .
1997 : 5 ) at samene må ansees som eiere av deler av Finnmark .	1997:5 ) ahte sápmelaččaid ferte atnit eaiggádin osiide Finnmárkkus .
Det er spesielt reindriftens bruk av disse arealene som danner grunnlaget for samenes rett til disse områdene .	Lea earenoamážit boazodoalu geavaheapmi dáin areálain mii lea vuođđun sápmelaččaid eanavuoigatvuođaide .
Denne bruksretten legger begrensninger på hva eieren kan foreta seg .	Dát geavahanvuoigatvuohta ráddje maiddái maid eaiggát oažžu dahkat .
Dette har blant annet Høyesterett slått fast .	Dán lea earret eará Alimusriekti cealkán .
Høyesterett har også fastslått at reindriftens rett til bruk av områdene ikke alene hviler på reindriftsloven , men er etablert gjennom alders tids bruk .	Alimusriekti lea maid cealkán ahte vuođđun boazodoalu geavahanvuoigatvuhtii ii leat dušše boazodoalloláhka , muhto maiddái geavaheapmi dološ áiggi rájes .
Reindriftens beiterett er derfor å anse som en samisk sedvanerett , som ikke uten videre kan settes til side , selv ikke gjennom lov .	Boazodoalu guođohanvuoigatvuođa ferte danne atnit sámi boaresvirot vuoigatvuohtan , maid ii sáhte almmá mange haga duvdilit eret , ii šat lágainge .
Ved endringen av reindriftsloven i 1996 , erkjente Regjeringen at det gjennom rettspraksis var slått fast at reindriften hadde et særskilt rettsgrunnlag , etablert gjennom sedvane og alders tids bruk .	Go boazodoalloláhka rievdaduvvui 1996:s , dovddastii Ráđđehus ( loga Eanadoallodepartemeanta ) ahte boazodoalus riektegeavahusain lei ožžon earenoamáš riektevuođu mii lei ásahuvvon boaresvirot vuoigatvuođain ja dološ áiggi rájes geavahemiin .
Både Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) fremhevet ved den anledning at dette særskilte rettsgrunnlaget uttrykkelig burde fastslås i reindriftsloven .	Sihke Sámediggi ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ( NBR ) deattuhedje dan oktavuođas ahte dán earenoamáš riektevuođu galggašii čielgasit nannet boazodoallolágas .
Samerettsutvalget erkjenner også at reindriften har et slikt rettsgrunnlag ( s. 328 ) , og foreslår å lovfeste dette i en ny bestemmelse i reindriftsloven - § 1 ( a ) :	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi maid mieđiha ahte boazodoalus lea dákkár riektevuođđu ( s. 328 ) , ja evttoha nannet dán ođđa mearrádusain boazodoallolágas — § 1 ( a ) :
" Retten til reindrift har grunnlag i den bruk som har vært utøvd i de områder reindriften har foregått fra gammel tid . "	" Boazodoallovuoigatvuođa vuođđun lea dat geavaheapmi mii lea dáhpáhuvvan dain guovlluin gos boazodoallu lea leamaš boares áiggi rájes . "
Sametinget er enig i at reindriftens rettigheter er tuftet på alders tids bruk , og at det derfor er tale om rettigheter med sterkere vern enn rettigheter som kun følger av alminnelig lovgivning .	Sámediggi maid oaivvilda ahte boazodoalu vuoigatvuođaid vuođđun lea boares áiggi rájes geavaheapmi , ja ahte dás lea sáhka vuoigatvuođain mat leat nannoseabbut suodjaluvvon go vuoigatvuođat maid dušše láhka addá .
Rettigheter som kun følger av lovgivningen kan i prinsippet fritt oppheves eller innskrenkes gjennom ny lov .	Vuoigatvuođaid maid dušše láhka addá , sáhttá prinsihpalaččat friija fámuhuhttit dahje gáržžidit ođđa lágain .
Rettigheter som har et annet grunnlag enn loven , kan derimot ikke oppheves , selv om bruken til en viss grad kan reguleres gjennom ordinær lovgivning .	Vuoigatvuođaid main lea eará vuođđu go láhka gal ii sáhte fámuhuhttit , vaikke vel geavaheami muhtun muddui sáhttá reguleret dábálaš lágain .
I henhold til rettspraksis er det også visse grenser for hvor omfattende rådighetsinnskrenkninger som kan foretas , uten at det etter Grunnloven § 105 må ytes erstatning .	Riektegeavahusa mielde leat maid dihto rájit dasa man ollu sáhttá gáržžidit ráđđema ovdal go Vuođđolága § 105 mielde ferte buhtadit vahága .
Sametinget er imidlertid av den oppfatning at dette ikke er tilstrekkelig for å sikre reindriftens rettigheter .	Sámedikki oainnu mielde ii leat dát doarvái boazodoalu vuoigatvuođaid sihkkarastimii .
Sametinget støtter Samerettsutvalgets forslag til å uttrykkelig lovfeste reindriftens ekspropriasjonsrettslige vern .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa čielgasit nannet boazodoalu bággolonistanrievttálaš suodjaleami .
Samerettsutvalgets forslaget til ny § 1 ( a ) , annet ledd i reindriftsloven lyder som følger :	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi evttoha čuovvovaš ođđa § 1 ( a ) nuppi lađđasa boazodoalloláhkii :
“ Ved inngrep i denne retten skal det ytes erstatning i samsvar med alminnelige ekspropriasjonsrettslige grunnsetninger . ”	“ Jos dát vuoigatvuohta rihkkojuvvo , de galgá buhtaduvvot dábálaš bággolonistanrievttálaš vuođđocealkagiid mielde . »
Dette er noe som tydelig illustreres i « Korssjøfjell-sakenš fra 1988 og « Aursunden-sakenš fra 1997 .	Sámediggi lohká justa dán gažaldaga leamaš guovddážin nugohčoduvvon « Álttesjávre-duomus » .
Sametinget ønsker å påpeke at reindriftens utsatte stilling i stor grad skyldes at nomadismen i utgangspunktet blir møtt med liten respekt og forståelse fra det norske storsamfunnets side .	Dan oaidná bures « Korssjøfjell-áššis » 1988:s ja « Aursunden-áššis » 1997:s . Sámediggi dáhttu čujuhit ahte boazodoalu uhkiduvvon dilli ollu vuolgá das go Norgga stuorraservodat ii ane árvvus iige ádde nomadismma .
Derfor er det nødvendig å sikre reindriften et særskilt rettslig vern , spesielt i de områdene som ligger utenfor den kommune der reineierne formelt er bosatt og betaler skatt .	Danne lea dárbu sihkkarastit boazodollui earenoamáš rievttálaš suodjaleami , earenoamážit dain guovlluin mat leat olggobealde daid gielddaid gos boazodoallit formálalaččat ásset ja gosa mákset vearu .
I den politiske debatten i Finnmark er reindriftssamenes “ kommunetilhørighet ” ofte gjort til et stort poeng .	Politihkalaš digaštallamis Finnmárkkus lea boazosápmelaččaid « gielddagullevašvuohta » dávjá šaddan deaŧalaš áššin .
Etter sin ordlyd gir Jordsalgsloven et absolutt vern mot at grunn som benyttes til flyttleier selges eller festes bort .	Eanavuovdinláhka addá sániidisguin vealttakeahtes suodjalusa eatnamiid vuovdima ja láigoheami vuostá mat geavahuvvojit johtolahkan .
Avgjørelsen om hva som ansees som « nødvendig til beiteområder for reinsdyrš ligger hos jordsalgsmyndighetene , etter at de har innhentet uttalelse fra det berørte reinbeitedistrikt og områdestyret .	Lea eanavuovdineiseválddiid duohken mearridit mat guovllut adnojuvvojit « dárbbašlažžan bohccuide guohtoneanan » , maŋŋá go leat viežžan cealkámuša guoskevaš boazoorohagas ja guovllustivrras .
Flertallet i Samerettsutvalget foreslår at en representant for reineierne ( utkastets § 3-3 ) skal ha rett til å delta på utmarksstyrets møter med tale og forslagsrett .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti eanetlohku evttoha ahte ovtta áirasis gii ovddasta boazoeaiggádiid ( evttohusa § 3-3 ) galgá leat vuoigatvuohta leat mielde , sárdnun- ja evttohanvuoigatvuođain , meahccestivrra čoahkkimiin .
Sametinget er av den oppfatning at begge disse forslagene i realiteten kun vil gi reindriften en illusorisk stemme og medinnflytelse .	Sámedikki oainnu mielde attášedje goappašat evttohusat jiena ja váikkuhanválddi mii duohtavuođas ii leat .
Sametinget frykter imidlertid at utmarksstyre i større grad vil ta hensyn til kommunens egne landbruksutøvere enn " utenbygdsboende " reineier .	Sámediggi ballá ahte meahccestivra eambbo vuhtiiválddášii gieldda iežas eanadolliid go boazoeaiggádiid geat orrot eará gielddain .
I denne sammenheng henvises det blant annet til at Norske Reindriftssamers Landsforbund ( NRL . ) har foreslått inntatt en henvisning til disse to bestemmelsene i lovutkastets kapitler om “ rett til og forvaltning av utmarksgoder i kommunene ” og “ Bygdebruksområder , bygdebruksrett og bygdebruksforvaltning ” .	Dán oktavuođas čujuhuvvo earret eará dasa ahte Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ( NBR ) lea evttohan váldit mielde čujuhusa dán guovtti mearrádussii láhkaárvalusa kapihttaliin « gielddaid meahcceriggodagaide vuoigatvuohta ja dáid hálddašeapmi » ja « Gillefidnoguovllut , gillefidnoriekti ja gillefidnohálddašeapmi » .
Ved vurdering av reindriftens tilpasningsplikt i forhold til annen utnytting av utmarksgodene har NRL pekt på at utgangspunktet må være reindriftens ( siidaens ) bruk av områdene og dens reelle tilpasningsmuligheter .	Boazodoalu heivehangeatnegasvuođa árvvoštallamis meahcceriggodagaid eará ávkašuvvama ektui lea NBR dadjan ahte vuođđun ferte leat boazodoalu ( siidda ) guovlogeavaheapmi ja dan duohta heivehanvejolašvuođat .
Sametinget gir sin fulle støtte til dette .	Sámediggi doarju dán ollásit .
Det foreliggende utkastet ( § 2-3 ) viderefører Jordslagslovens bestemmelse om forbud mot avhendelse av grunn som nyttes eller antas å ville bli nyttet som flyttlei for rein .	Dán evttohusas ( § 2-3 ) joatkašuvvá eanavuovdinlága mearrádus mii gieldá luobaheamis eatnama mii geavahuvvo dahje jáhkkimis šaddá geavahuvvot bohccuide johtolahkan .
Etter utkastets § 2-2 omfatter uttrykket « avhendelseš ikke bare salg , men også bortfeste , tillatelse , samtykke eller annen disponering over grunnen til enebruk .	Evttohusa § 2-2 mielde ii mearkkaš doaba « eanaluobaheapmi » dušše vuovdima , muhto maiddái lihttoláigoheami , lobi dahje eará eanaháldema oktogeavaheapmái .
Uttrykket “ enebruk ” i § 2-2 omfatter , ifølge Samerettsutvalgets merknad til denne bestemmelsen , alle former for bruk som utelukker allmennheten i Finnmark fra å bruke land og vann uten særskilt hindring ( s. 465 ) .	Doaba « oktogeavaheapmi » § 2-2:s siskkildda Sámi vuoigatvuođalávdegotti mearkkašumi mielde dán mearrádusa ektui , buotlágan geavaheami mii heađušta Finnmárkku álbmoga geavaheamis eatnama ja čáziid almmá earenoamáš hehttehusaid haga ( s. 465 ) .
Det vesentlige her er hvorvidt salg , feste eller annen disponering over grunnen vil begrense reindriftens rettigheter .	Dat mii dás lea deaŧalaš lea man muddui eatnama vuovdin , láigoheapmi dahje eará hálden gáržžidivččii boazodoalu vuoigatvuođaid .
Utkastets § 2-4 har følgende ordlyd :	Evttohusa § 2-4 čuodjá ná :
“ Vedtak om avhending etter § 2-2 , jf. § 2-7 , skal treffes på grunnlag av en samlet vurdering av alle interessene i området .	« Mearrádus luobaheami birra § 2-2 mielde , vrd. § 2-7 , galgá dahkkot buot guovllu beroštumiid ollislaš árvvoštallama vuođul .
Det skal også vurderes om hensynet til natur og miljø , jakt , fiske og friluftsinteresser eller andre forhold tilsier at grunnen fortsatt bør ligge til felles bruk .	Galgá maid árvvoštallat galggašii go eana ain luonddu ja birrasa , bivddu , guollebivddu ja asttuáigeberoštumiid dahje eará sivaid geažil ain leat oktasaš geavaheami várás .
Det kan settes vilkår for avhending .	Luobaheapmái sáhttá bidjat eavttuid .
Det kan også kreves avgift . " ”	Sáhttá maid gáibidit divada . »
Dette er en videreføring av Jordsalgslovens § 2 , annet ledd ( a ) , slik denne har vært praktisert uten hensyn til reindriftens sedvanemessige rettigheter .	Dát lea eanavuovdinlága § 2 nuppi lađđasa ( a ) joatkka , nugo lea geavahuvvon almmá boazodoalu boaresvirot vuoigatvuođaid vuhtiiváldima haga .
Sametinget er enig i at selv om reindriften har et ekspropriasjonsrettslig vern , så har den selvfølgelig en tilpasningsplikt lik andre bruksrettigheter .	Sámedikki oainnu mielde lea dieđusge boazodoalus maid heivehangeatnegasvuohta nugo earáge geavahanvuoigatvuođalaččain , vaikke das leage bággolonistanrievttálaš suodjaleapmi .
Men Samerettsutvalgets drøftelse av den foreslåtte bestemmelsen viser at det forutsettes at grunneierorganets myndighet skal gå lenger enn som så .	Muhto Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohuvvon mearrádusa guorahallan , čájeha ahte Sámi vuoigatvuođalávdegoddi dáhtošii eanaeaiggáduššanorgánii eambbo válddi .
Samerettsutvalget gir til kjenne at reindriftsnæringen i store deler av fylket er presset på grunn av overbeite og stadige innskrenkninger i beitearealene , og påpeker at dette kan tale for at ikke bare flyttleier , men også andre nødvendige bruksområder må gis et absolutt vern mot avhending .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi geažuha ahte boazoealáhus stuorra osiin fylkkas lea hui váttis dilis menddo garra guođoheami ja guohtoneatnamiid gáržžidemiid geažil , ja dadjá ahte dán geažil soaitá leat dárbu ii dušše johtolagaide , muhto maiddái eará dárbbašlaš geavahemiide addit eavttukeahtes suodjaleami luobaheami vuostá .
Sametinget beklager at Samerettsutvalget likevel ikke foreslår å lovfeste et forbud mot å avhende areal som er nødvendig bruksområde for reindriften .	Sámediggi šálloša go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi dattetge ii evttot lága bokte gieldit luobaheamis eatnama mii lea dárbbašlaš geavahanguovlun boazodollui .
Et slikt forbud vil ifølge Samerettutvalget omfatte for store arealer og være til hinder for utvikling av andre samiske næringer .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti oainnu mielde livččii dás sáhka menddo stuorra areálain , ja heađuštivččii eará sámi ealáhusaid ovdáneami .
Et avhendelsesforbud kan ifølge Samerettsutvalget derimot ha mer for seg når det er tale om avhending av grunn til industrivirksomhet eller fritidspreget virksomhet .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti oainnu mielde heivešii luobahangielddus baicce go lea sáhka luobaheames eatnama industriijadoaimmaide dahje asttuáigedoaimmaide .
Men hvis sterke samfunnsmessige hensyn taler for avhendelse bør grunneierorganet , ifølge Samerettsutvalgets forslag , kunne avhende nødvendig bruksområde for reindriften også til slike formål .	Muhto jos leat nana servodatberoštumit mat bealuštit luobaheami , de berre eanaeaiggáduššanorgána Sámi vuoigatvuođalávdegotti oainnu mielde maiddái dákkár ulbmiliidda luobahit eatnamiid maid boazodoallu dárbbašivččii .
Det er i denne sammenheng viktig å understreke at reindriftens tilpasningsmuligheter i dag er svært begrenset .	Dán oktavuođas lea dárbu deattuhit ahte boazodoalu heivehanvejolašvuođat dál leat hui gáržžit .
Videre understreker Sametinget at skadevirkningene av hvert enkelt inngrep i reindriftsområder vokser proporsjonalt med inngrepenes antall og nettopp fordi tilpasningsmulighetene for reindriftsnæringen er oppbrukt .	Dasto dáhttu Sámediggi deattuhit ahte vahágat maid juohke okta meassan dagaha boazodoalu eatnamiin sturrot gorrálassii meassamiid loguin , ja nappo danne go boazodoalu heivehanvejolašvuođat leat nohkan .
Sametinget konstaterer at allmennheten dessverre synes å være av den oppfatning at reindriften alltid kan tilpasse seg , uavhengig av det faktum at reindriftsarelene er svært begrensede .	Sámediggi oaidná ahte olbmot dađibahábut orrot gáddimin ahte boazodoallu álo sáhttá heivehit iežas , vaikke vel boazodoalu eatnamat livččege hui gáržžit .
Sametingets prinsipielle utgangspunkt er at reindriftens bruksrettigheter som er ervervet gjennom bruk av arealene i uminnelige tider , ikke kan ha et svakere vern i Finnmark enn bruksrettigheter ellers i landet .	Sámedikki prinsihpalaš vuođđun lea ahte boazodoalu geavahanvuoigatvuođain maid lea háhkan don doložis geavahemiin , eai sáhte leat heajut suodjaleapmi Finnmárkkus go geavahanvuoigatvuođain leat muđui riikkas .
“ Iverksetting av grunndisponeringstiltak - herunder tiltak som gjelder vassdrag - kan bare skje når det ikke medfører vesentlig skade for noen som har bruksrett .	« Eanaháldendoaibmabijuid — maiddái doaibmabijuid mat gusket čázádagaide — sáhttá álggahit dušše go eai dagat stuorra vahágiid oktiige geas lea geavahanriekti .
Er det uenighet om et tiltak vil medføre vesentlig skade for bruksrettigheter i området , avgjøres spørsmålet ved rettslig skjønn , jfr. lov av 1. juni 1917 nr. 1 .	Jos ii leat ovttamielalašvuohta das ahte dagaha go doaibmabidju stuorra vahágiid guovllu geavahanvuoigatvuođaide , de mearriduvvo ášši rievttálaš árvvoštallamiin , gč. geassemánu 1. b. 1917 lága nr. 1 .
Skjønn kan kreves av enhver som har bruksrett i området .	Árvvoštallama sáhttá gáibidit juohkehaš geas lea geavahanvuoigatvuohta guovllus .
Av hensyn til framtidige bruksberettigede kan skjønn også kreves av Reindriftsstyret , områdestyret , fylkeslandbruksstyret o.l. .	Boazodoallostivra , guovllustivra , fylkkaeanadoallostivra jd. maid sáhttet gáibidit árvvoštallama sin dihte geain boahtteáiggis soaitá šaddat geavahanvuoigatvuohta .
Den som er interessert i inngrepet skal erstatte motpartens nødvendige utgifter i forbindelse med skjønnet , med mindre skjønn er forlangt uten rimelig grunn .	Son geas lea beroštupmi lihkahallamis , galgá buhtadit vuostebeali dárbbašlaš goluid árvvoštallamis jos árvvoštallan ii leat gáibiduvvon almmá govttolaš sivaid haga .
Er grunndisponeringstiltaket til vesentlig skade for bruksrettigheter , kan tiltaket bare settes i verk hvis vilkårene for ekspropriasjon foreligger , se lov av 23. oktober 1959 nr. 3 .	Jos eanageavahandoaibmabidju lea stuorra vahágin geavahanvuoigatvuođaide , de ii sáhte doaibmabiju álggahit earágo jos bággolonistaneavttuid deavdá , gč. golggotmánu 23. b. 1959 lága nr. 3 .
Ved vurderingen av om ekspropriasjon kan tillates skal det tas hensyn til behovet for vern av naturgrunnlaget for samisk kultur , jfr. Grunnloven § 110 a . ”	Go árvvoštallá sáhttá go addit lobi bággolonisteapmái , de ferte vuhtiiváldit lea go dárbu gáhttet sámi kultuvrra luondduvuođu , vrd. Vuođđolága § 110 a. »
Reindriften sliter i dag med å beskytte sine arealer mot inngrep og forstyrrelser .	Boazodoallu viggá dál várjalit iežas areálaid meassamiin ja muosehuhttimiin .
Det er en næring med små ressurser i forhold til de som ønsker å bruke arealene til konkurrerende virksomhet , som for eksempel byutbyggere , forsvaret , jeger- og fiskerinteresser , mineralindustrien osv. .	Ealáhusas leat unnán resurssat daid ektui geat dáhtošedje geavahit areálaid gilvaleaddji doaimmaide , nugo ovdamearkka dihte gávpothuksejeaddjit , suodjalus , bivdo- ja guolástanberoštumit , minerálaindustriija jna. .
Til sammenligning har jordbruket en mye sterkere allmenn støtte og forvaltningsorganisasjon i ryggen enn hva tilfellet er for reindriften .	Jos veardida boazodoalu eanadoaluin , de lea eanadoalus ollu gievrrat dábálaš doarjja- ja hálddašanorganisašuvdna iežas duogábealde go boazodoalus .
Blant annet påpekes det her at de som er ansatt til å forvalte jordbruksinteressene i Finnmark fylke og kommunene utgjør mange ganger flere enn de som er satt til å forvalte reindriftens interesser .	Earret eará sáhttá namuhit ahte leat ollu eambbosat geat leat biddjon virgáseaset hálddašit Finnmárkku fylkka ja gielddaid eanadoalloberoštumiid go sii geat galggašedje hálddašit boazodoalu beroštumiid .
Sametinget støtter derfor Samerettsutvalgets oppfatning om at " reindriften så tidlig om mulig kommer inn i den kommunale arealplanleggingen og dermed får anledning til å framlegge sine ønsker om en planlegging som er forenlig med næringens behov før planene vedtas " . ( se s. 336 ) .	Danne doarju Sámediggi Sámi vuoigatvuođalávdegotti jurdaga oažžut « boazodoalu nu árrat go vejolaš oassin gielddaid areálaplámemiin , vai boazodoallu ovdal go plánat mearriduvvojit , beasašii ovddidit iežas sávaldagaid dakkár plánema hárrái mii soahpá ealáhusa dárbbuide » ( gč. s. 336 ) .
Sametinget er enig med Samerettsutvalget om at er viktig å styrke reindriftsorganene for å ivareta reindriftens interesser i arealplanarbeidet .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti go dáhtošii nannet boazodoalloorgánaid nannen dihte boazodoalu beroštumiid areálaplánabarggus .
Likevel ønsker Sametinget å påpeke at det ikke skal være reindriftens ansvar alene å verne om beitearealene , da planmyndighetene har en selvstendig plikt til å ivareta reindriftens rettigheter .	Dattetge dáhttu Sámediggi dadjat ahte ii leat dušše boazodoalu ovddasvástádus suodjalit guohtoneatnamiid ; plánaeiseválddiin lea maid ovddasvástádus ieža gozihit boazodoalu vuoigatvuođaid .
Myndighetenes ansvar til å verne om reindriftens beiteområder følger blant annet av Grunnlovens § 110 a og av Norges folkerettslige forpliktelser .	Earret eará Vuođđolága § 110 a ja Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođat nannejit eiseválddiid ovddasvástádusa suodjalit boazodoalu guohtoneatnamiid .
Jordbruk	Eanadoallu
Sametinget foreslår derfor at retten til utmarksbeite for bufe må lovfestes , slik at det heves over enhver tvil at det til jordbrukseiendommer ligger rett til slik utmarksbeite .	Danne evttoha Sámediggi lágas nannet vuoigatvuođa šibihiid guođohit mehciin , vai ii eahpiduvvo ahte eanadoallodáluin ii livčče vuoigatvuohta dákkár meahcceguohtumiidda .
En slik lovfestelse vil gi den nødvendige styrking og klargjøring av beiteretten for bufè .	Dákkár láhkamearrádus nannešii ja čilgešii guođohanvuoigatvuođa šibihiidda .
Det anføres videre at en slik regel også vil være i samsvar med lokal rettsoppfatning i fylket .	Daddjo dasto ahte dákkár njuolggadus soabašii fylkka báikkálaš riekteáddejupmái .
Sametinget er av den oppfatning at en slik beiterett bør være knyttet til den aktuelle landbrukseiendommen , og ikke personlig til den som eier og driver eiendommen .	Sámedikki mielas galggašii dákkár guođohanvuoigatvuođa čatnat eanadoallodállui man birra lea sáhka , iige sutnje gii eaiggáduššá ja doaimmaha dálu .
Omfanget av beiteretten bør være begrenset til de husdyr som eiendommen har vinterfôr til .	Guođohanvuoigatvuođa berre ráddjet nu ahte guoská šibihiidda masa dálus lea dálvefuođar .
Sametinget er av den oppfatning at jordbrukets beiterett i utgangspunktet bør avgrenses til deres egen kommune .	Sámedikki oainnu mielde galggašii eanadoalu guođohanvuoigatvuođa álgovuorus ráddjet dan iežas gildii .
Sametinget finner ikke dagens ordning , hvor beiteforvaltningen er tillagt jordsalgsorganene , som tilfredstillende . Dette begrunnes med at det lokale nivået i større grad må få kontroll over egne naturressurser .	Sámediggi ii ane dálá ortnega , mas guođohanhálddašeapmi lea biddjon eanavuovdinorgánaide , dohkálažžan , danne go luondduriggodagat galggašedje ollu eambbo go dál stivrejuvvot báikkálaččat , vrd. muđui dan maid Sámediggi ovddabealde lea dadjan meahcceriggodagaid hálddašeami birra .
Sametinget foreslår for Finnmark at forvaltningsmyndigheten bør tillegges et organ på kommunalt nivå , for derved å gi de berettigede brukere bedre styring med beitebruken .	Sámediggi evttoha Finnmárkku oktavuođas bidjat hálddašanovddasvástádusa gielddalaš orgánii , vai geavaheddjiin geain leat vuoigatvuođat beasašedje eambbo stivret guođoheami .
Østsamene i Neiden	Nuortalaččat Njávdámis
Sametinget finner det hevet over enhver tvil at østsamene har reindriftsrettigheter idet østsamiske området i Neiden .	Sámediggi ii eahpit ahte nuortalaččain eai livčče boacodoallovuoigatvuođat nuortalaš guovllus Njávdámis .
Østsamene har av ulike årsaker mistet kontrollen og retten til å drive reindrift i dette området .	Nuortalaččat leat iešguđetlágan sivaid geažil massán stivrema ja boazodoallovuoigatvuođa dán guovllus .
Østsamene har vært , og er fremdeles en liten samisk gruppe i numerisk forstand .	Nuortalaččat leat leamaš ja leat ain logu dáfus smávva sámi joavku .
De har derfor hatt store problemer med å ivareta egne rettigheter både overfor norske myndigheter , såvel som overfor mer dominerende samiske grupper .	Danne lea sidjiide leamaš hui váttis gozihit iežaset vuoigatvuođaid , sihke Norgga eiseválddiid ektui ja maiddái gievrrat sámi joavkkuid ektui .
Det er også en kjensgjerning av østsamene ikke i tilstrekkelig grad har blitt møtt med forståelse innad i den samiske folkegruppen .	Nuppi dáfus ferte maid dadjat ahte sámi álbmot váilevaš politihkalaš válddi geažil , ii leat dán rádjai beassan váikkuhit nuortalaččaid rievttálaš dili .
Sametinget er av den klare oppfatning at man må strekke seg så langt som overhodet mulig i forsøket på å bevare , styrke og videreutvikle den østsamiske kulturen spesielt .	Orro leamen čielggas ahte nuortalaččaid ja sin historjjálaš vuoigatvuođaid , ferte árvvoštallat seamma prinsihpalaš ja rievttálaš vuođuin go sámi álbmoga muđui .
Det er imidlertid vanskelig å komme bort fra det forhold at østsamene , og deres historiske rettigheter , må vurderes utfra det samme prinsipielle og rettslige utgangspunkt som hva som er tilfellet for den øvrige samiske folkegruppen .	Sámediggi ádde go ákkastallamis daddjo ahte ii sáhte sirret iešguđet sámi joavkkuid , muhto atnit sápmelaččaid oktan joavkun , ja ahte lea deaŧalaš sihkkarastit sámi vuoigatvuođaid mat ain gávdnojit dan sadjái go ohcat čovdosiid mat sáhttet dagahit siskkáldas sámi riidduid .
Samerettsutvalgets forslag innebærer at to samiske grupper stilles opp mot hverandre , noe som vil kunne skape store problemer i forholdet mellom disse gruppene , og i forhold til norske myndigheter .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohus dagahivččii ahte guokte sámi joavkku biddjošedje vuostálagai , ja dat ráhkadivččii stuorra váttisvuođaid dán guovtti joavkku gaskavuhtii , ja Norgga eiseválddiid ektui .
Sametinget finner det tankevekkende at på det eneste området hvor Samerettsutvalget foreslår aktive tiltak for vern av samisk kultur og reetablering av rettigheter som i vesentlig grad berører andre , er foreslått gjennomført på en måte som går ut over en annen gruppe av samer .	Sámediggi atná mearkkašan vearan ahte áidna sadji gokko Sámi vuoigatvuođalávdegoddi evttoha aktiivvalaš doaibmabijuid suodjalan dihte sámi kultuvrra ja ođđasis ásahan dihte vuoigatvuođaid mat viehka muddui gusket earáide , lea evttohuvvon dakkár vuogi mielde mii čuozašii eará sámi jovkui .
Sametinget er av den oppfatning at østsamenes historiske rettigheter i forhold til reindrift og til utmark og fiske , på lik linje med samiske rettigheter forøvrig må anerkjennes og reetableres så langt dette lar seg gjøre .	Sámedikki oainnu mielde ferte nuortalaččaid historjjálaš vuoigatvuođaid boazodoalu , meahcásteami ja bivddu ektui dohkkehit ja ođđasis ásahit seammaláhkai go sámi vuoigatvuođaid muđui , nu guhkás go fal vejolaš .
Sametinget støtter Samerettsutvalgets forslag om at retten til kastenotfisket i Neidenelva overføres østsamene .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa Njávdánjoga nuohttunvuoigatvuođaid máhcaheami birra nuortalaččaide .
Sametinget støtter også Samerettsutvalgets forslag om opprettelse av eget fiskestyre for Neidenelva .	Sámediggi doarju maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa sierra guolástanstivrra ásaheami birra Njávdánjohkii .
Sametinget er av den formening at østsamene skal ha flertallet av representantene i styret fordi de er de opprinnelige rettighetshavere til fisket i Neidenelva .	Sámedikki oainnu mielde galggašedje nuortalaččat oažžut eanetlogu stivrra áirasiin danne go sii leat álgo vuoigatvuođalaččat Njávdánjoga bivdui .
Sametinget støtter videre Samerettsutvalgets forslag om at et visst antall lakseplasser i Sør-Varanger kommune skal tildeles østsamene .	Sámediggi doarju dasto Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa vissis meare luossasajiid addima birra Mátta-Várjjat gielddas nuortalaččaide .
Sametinget innser at gjeninnføring av østsamenes reindriftsrettigheter vil by på en rekke grunnleggende utfordringer , spesielt i forhold til de rettighetene som dagens driftsenhetsinnehavere besitter .	Sámediggi ádde ahte nuortalaččaid boazodoallovuoigatvuođaid ođđasis ásaheapmi buvttášii ollu guovddáš hástalusaid , earenoamážit vuoigatvuođaid hárrái mat dálá doallovuoigatvuođalaččaid hálddus leat .
Sametinget er imidlertid av den oppfatning at man over en viss tid vil kunne finne smidige og fornuftige løsninger , basert på faktiske omstendigheter , hvorved en del av østsamenes historiske rettigheter kan reetableres uten for store negative konsekvenser for dagens rettighetshavere .	Sámedikkis lea dattetge dat oaidnu ahte vissis áiggis sáhtášii gávdnat njuovžilis ja jierpmálaš čovdosiid duohta dilálašvuođa vuođul , maid vuođul muhtun oasi nuortalaččaid historjjálaš vuoigatvuođain sáhtášii ođđasis ásahit almmá menddo stuorra negatiivvallaš váikkuhusaid haga dálá vuoigatvuođalaččaide .
Dette kan skje ved at østsamene får prioritet ved tildelelse av nye eller ledige driftsenheter , som oppstår ved frivillig avvikling , omstilling eller pensjonering .	Go ođđa doaluid dahje guoros doaluid eaktudáhtolaš heaitima , nuppástuhttima dahje penšonerema geažil galgá juohkit , de sáhtášii prioriteret nuortalaččaid .
Naturinngrep	Luonddumeassamat
Begrensninger i ekspropriasjonsadgangen	Bággolonistanvejolašvuođa ráddjen
Samerettsutvalget erkjenner at naturgrunnlaget er avgjørende for samisk kulturs fremtid .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi dovddasta ahte luondduvuođđu lea guovddážis sámi kultuvrra boahtteáiggi dáfus .
Sametinget er enig i dette , og ser det derfor som svært viktig at det gis sikkerhet for at ytterligere skadelige naturinngrep ikke foretas .	Sámediggi doarju dán ja atná danne hui deaŧalažžan oažžut dáhkiduvvot ahte eanet vahágahtti luonddumeassamat eai galgga dáhpáhuvvat .
Sametinget vil understreke at det allerede er foretatt altfor mange og store inngrep til skade for samisk kultur og næringsutøvelse .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte leat juo dáhpáhuvvan menddo ollu ja stuorra meassamat sámi kultuvrii ja ealáhusaide vahágin .
Det er derfor sannsynlig at selv mindre inngrep vil kunne medføre stor skade .	Danne soaittášedje vel unnit meassamatge dagahit stuorra vahágiid .
Det er imidlertid samene selv , gjennom Sametinget , som er mest kompetent til å vurdere om et naturinngrep samlet sett vil være til skade for samisk kulturs fremtid .	Dattetge lea nu ahte leat sápmelaččat ieža , iežaset ovddasteaddji orgánaiguin , buoremusat sáhtášedje árvvoštallat livččii go luonddumeassan ollislaččat vahágin sámi kultuvrra boahtteáigái .
Sametinget er tilfreds med at Samerettsutvalget har foreslått å oppheve statens lovhjemler til å ekspropriere grunn til store naturinngrep ( se grunnforvaltningslovens ikrafttredelseskapittel i Samerettsutvalgets utredning ) .	Sámediggi lea duhtavaš go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea evttohan fámuhuhttit stáhta láhkavuođu bákkuin lotnut eatnamiid stuorra luonddumeassamiidda ( gč. eanahálddašanlága fápmuibidjankapihttala Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusas ) .
Som tidligere understreket , må begrensningen i ekspropriasjonsretten for staten gjøres avhengig av at grunnforvaltningsrorganet har en slik samisk styring som Sametinget har akseptert .	Nugo ovdal lea deattuhuvvon , de ferte stáhta bággolonistanvuoigatvuođa gáržžideapmi leat dakkár eanahálddašanorgána sámi stivrema duohken maid Sámediggi lea dohkkehan .
Ellers vil den ikke være tilstrekkelig begrunnet .	Muđui ii leat doarvái bures vuođustuvvon .
Nektningsrett for Sametinget	Sámediggái biehttalanvuoigatvuohta
Forslaget om å gi Sametinget nektningsrett i forhold til naturinngrep for 6 år , er etter Sametingets oppfatning et viktig skritt i riktig retning .	Evttohus mii dáhtošii addit Sámediggái biehttalanvuoigatvuođa guđa jahkái luonddumeassamiin , lea Sámedikki mielas deaŧalaš lávki rivttes guvlui .
Forslaget er imidlertid langt fra tilfredsstillende , da det ikke gir samene garantier mot endringer på grunn av skiftende politiske strømninger på rikspolitisk plan .	Dattetge ii leat evttohus lahkage dohkálaš danne go ii atte sápmelaččaide dáhkádusaid rievdadusaid vuostá maid molsašuddi politihkalaš oainnut riikkapolitihkas sáhttet dagahit .
Sametinget viser til konflikten om Alta / Kautokeino vassdraget hvor samiske interesser fullstendig ble oversett av Stortinget .	Sámediggi čujuha riidui Álttá / Guovdageainnueanu birra , mas Stuorradiggi ollásit badjelgeahčái sápmelaččaid beroštumiid .
Siden Stortinget ifølge forslaget fra Samerettsutvalget skal kunne sette til side Sametingets nektningsvedtak , kan ordningen med slik nektningsrett for mange fortone seg som illusorisk .	Jos Stuorradiggi galggašii beassat , nugo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi evttoha , orustahttit Sámedikki biehttalanvuoigatvuođa , de sáhttá dákkár biehttalanvuoigatvuohta ollugiid mielas orrut dakkárin mii duohtavuođas ii gávdno .
Ordningen må likevel kunne innføres for å vinne erfaringer .	Ortnega ferte liikká álggahit vai das oččošii vásihusaid .
Sametinget forutsetter derfor at det inngås en nærmere avtale mellom samene og staten som gir nødvendig sikkerhet mot skadelige naturinngrep i samiske områder .	Sámediggi bidjá danne eaktun ahte ráhkaduvvo dakkár šiehtadus sápmelaččaid ja stáhta gaskka mii doarvái bures sihkkarasttášii luonddumeassamiid vuostá mat vahágahttet sámi guovlluid .
Andre forhold	Eará bealit
Sametinget mener at naturinngrep må vurderes i forhold til samenes eiendoms- , bruks- og besittelserett til land , vann og naturressurser .	Sámedikki oainnu mielde ferte árvvoštallat luonddumeassamiid sápmelaččaid eana- , čáhce- ja luondduresurssaid eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođa ektui .
Sametinget vil i den forbindelse peke på at samenes rettslige stilling , basert på praktiske og politiske hensyn fra statsmaktens side , systematisk har blitt neglisjert .	Sámediggi dáhttu dan oktavuođas čujuhit ahte sápmelaččaid rievttálaš sadji , man vuođđun leat stáhta eiseválddiid geavatlaš ja politihkalaš beroštumit , leat systemáhtalaččat badjelgehččojuvvon .
Med den konsekvens at våre historiske rettigheter , sedvaner , rettsoppfatninger og rettssystemer ikke har hatt noen tyngde i den nasjonale myndighetsutøvelsen .	Dat lea dagahan ahte min historjjálaš vuoigatvuođain , boaresvirot vuoigatvuođain , riekteáddejumiin ja riektevuogádagain ii leat leamaš makkárge mearkkašupmi nášuvnnalaš váldedoaimmaheamis .
Det er en kjensgjerning at samenes forståelse av juridiske rettigheter ofte ikke bunner i eksisterende norsk lovgivning , men derimot i dype kulturelle og sosiale dimensjoner tilegnet gjennom samisk leve- og tenkemåte i generasjoner .	Lea duohtavuohta ahte sápmelaččaid áddejupmi juridihkalaš vuoigatvuođain , dávjá eai vuolgge Norgga lágain , muhto baicce čiekŋalis kultuvrralaš ja sosiálalaš beliin maid leat ožžon sámi eallin- ja jurddašanvugiin buolvvaid čađa .
Det er bare ved å ta hensyn til slike forhold at det kan oppnås likeverdighet mellom samer og nordmenn .	Dásseárvvu sápmelaččaid ja dážaid gaskka ii sáhte joksat earágo jos vuhtiiválddášii dákkár beliid .
Sametinget er av den oppfatning at den norske stat må ta ansvar for gjennomføringen av egne rettslige og politiske forpliktelser overfor samene .	Sámedikki mielas lea Norgga stáhta ovddasvástádus čađahit sierra rievttálaš ja politihkalaš geatnegasvuođaid sápmelaččaid guovdu .
Dette kan blant annet skje gjennom en dialog med Sametinget .	Dán sáhttá earret eará dahkat gulahallamiin Sámedikkiin .
Målet for framtidens forvaltning må ha utgangspunkt i rettferdige og varige løsninger for samene .	Boahttevaš hálddašeami áigumuša vuođđun fertejit leat rievttelaš ja bistevaš čovdosat sápmelaččaide .
Det er utvilsomt at det samiske folk har sterke eier , bruks- og besittelsesrettigheter til mesteparten av Finnmark - til den såkalte umatrikulerte grunnen .	Eahpitkeahttá leat sámi álbmogis nana eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođat mealgadii olles Finnmárkui — dan nugohčoduvvon čálekeahtes eatnamii .
Sametinget finner også å ville påpeke at myndighetenes utredningsplikt må lovfestes .	Sámedikki mielas lea maid dárbu čujuhit ahte eiseválddiid čielggadangeatnegasvuođa ferte nannet lágas .
Videre må det for Sametinget etableres en uttrykkelig lovhjemmel for å kreve utredninger i tilfeller hvor Sametinget finner det nødvendig , eller dersom samiske interesser er berørt eller virkningene av inngrepene er uoversiktlige eller uklare .	Dasto ferte ásahuvvot čielga láhkavuođđu Sámediggái man vuođul beasašii gáibidit čielggademiid go Sámediggi dan atná dárbun , dahje jos meassan guoská sámi beroštumiide dahje jos meassamiid váikkuhusaid ii dieđe dahje dat leat eahpečielgasat .
Kravet om at Sametinget skal bli hørt i alle saker som medfører inngrep er en selvsagt ting etter Sametingets mening .	Sámediggi atná diehttelassan ahte Sámedikki galgá guldalit buot áššiin mat dagahit meassamiid .
De forslag Samerettsutvalget har fremmet om høring , vektleggingsregler , innarbeiding i lovverk og henvisninger i lovverket er svært positive .	Evttohusat maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea buktán gulaskuddama , vuhtiiváldinnjuolggadusaid , lágaide ovttastahttima ja láhkačujuhusaid birra leat hui positiivvalaččat .
Dette er langt på veg nettopp de spørsmålsstillinger Sametinget har tatt opp i sine krav om at Grunnlovens og ILO-konvensjonenes forpliktelser må innarbeides i lovverket generelt .	Sámediggi lea buori muddui seamma gažaldagaid ovddidan go lea gáibidan ahte Vuođđolága ja ILO-konvenšuvnna geatnegasvuođaid galgá ovttastahttit lágaide oppalaččat .
En stor vanskelighet hittil for arbeidet med samiske interesser har vært de uklare forhold i lovverket og mangelen på oppmerksomhet fra ulike organer .	Dán rádjai lea leamaš stuorra váttisvuohtan sámi áššiid bargui go lágat leat nu eahpečielgasat ja go iešguđet orgánaid fuomášupmi lea leamaš váilevaš .
Endog svært sentrale lovregler synes å være ukjent for mange organ .	Go vel hui guovddáš láhkamearrádusaidge eai oro ollu orgánat dovdamin .
Samerettutvalget har her tatt opp et helt sentralt tema som Sametinget har arbeidet med i mange år , og Sametinget finner grunn til særlig å fremheve Samerettsutvalgets innsats her .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea dás ovddidan hui guovddáš fáttá mainna Sámediggi lea bargan ollu jagiid , ja Sámediggi háliida dákko rámidit Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu .
Gjennomføringen av norsk samepolitikk er helt avhengig av at kjernen i de forslag som Samerettsutvalget har fremmet , blir virkeliggjort .	Norgga sámepolitihka čađaheapmi lea dan duohken ahte guovddáš bealit Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusain duohtandahkkojuvvojit .
I den videre prosessen i arbeidet med samenes rettsstilling må det vurderes hvilken rolle Sametinget bør få vedrørende arealstyringen på riksplan , fylkesplan og kommunalt plan , ettersom arealstyringen politisk sett fortsatt vil ligge på disse nivå .	Sápmelaččaid riektedili barggu viidáseabbu proseassas ferte árvvoštallat makkár saji Sámediggi galggašii oažžut areálastivremis riikkadásis , fylkkadásis ja gielddadásis , danne go areálaid politihkalaš stivren ain šaddá leat dáin dásiin .
Administrative konsekvenser .	Hálddahuslaš váikkuhusat .
Lovgivning	Lágaid mearrideapmi
Som nevnt tidligere så finner Sametinget det svært beklagelig at Samerettsutvalget ikke har utredet spørsmålet om den samiske eiendomsretten til grunnen i Finnmark .	Nugo ovdal leat dadjan , de atná Sámediggi hui šállošahttin go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ii leat čielggadan gažaldaga sámi eaiggáduššanvuoigatvuođa birra Finnmárkku eatnamiidda .
Sametinget er av den oppfatning at det er et ubetinget krav at denne rett nå må stadfestes .	Sámedikki mielas ferte leat Sámedikki vealtameahttun gáibádussan dál nannet dán vuoigatvuođa .
I denne sammenheng representerer Finnmark fylkestingets behandling av Samerettsutvalgets utredning et eksempel på hva som kan skje dersom man legger seg på et slikt prinsipp hvor « alle i fylket skal være likestilt .	Finnmárkku fylkkadikki Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusa gieđahallan lea ovdamearkan dasa mii sáhttá dáhpáhuvvat jos vuođđun atná dakkár prinsihpa ahte « buohkaid fylkkas galgá bidjat dássálagaid » .
š Det må gis entydige garantier for at samenes rettigheter og kulturgrunnlag ikke rokkes ved med henvisning til den såkalte « likestillingen på fylkesnivåš .	Ferte čielgasit dáhkiduvvot ahte sápmelaččaid vuoigatvuođaid ja luondduvuođu ii sáhte rivvet čujuhettiin dán nugohčoduvvon « dásseárvui fylkkadásis » .
Særlig viktige i denne sammenheng er naturressurser , næringer og bosetning som samisk kultur er avhengig av .	Earenoamáš deaŧalaččat dán oktavuođas leat luondduriggodagat , ealáhusat ja ássan , mat leat dárbbašlaččat sámi kultuvrii .
I sammenlikningen med de rettigheter urfolk i mange andre land er erkjent gjennom forhandlinger med sine lands regjeringer , er en likestilling av samiske interesser med andre interesser intet skritt fremover , og dette vil heller ikke i tilstrekkelig grad sikre samisk kultur i fremtiden .	Jos veardida sámi vuoigatvuođaid vuoigatvuođaiguin mat leat dovddastuvvon ollu eará riikkaid eamiálbmogiidda dáid riikkaid ráđđehusaid šiehtadussaiguin , de ii leat sámi beroštumiid dássen eará beroštumiiguin mihkkege lávkkiid ovddosguvlui , iige dat sihkkarasttášii sámi kultuvrra boahtteáiggi doarvái bures .
Sametinget tolker dette slik at det ikke utelukker at " lokalbefolkningen i samiske områder bør derfor gis et visst fortrinn i forhold til motstående interesser " , slik Samerettsutvalget selv har formulert det ( NOU .	Sámediggi dulko dán nu ahte ii cakka dan ahte « báikegoddeálbmot sámi guovlluin berre oažžut vissis ovdamuni vuostálas beroštumiid ektui » nugo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ieš lea cealkán ( NOU .
1997:4 s. 61 ) , og vil derfor ikke foreslå endringer i den foreslåtte formålsparagrafen i lov om forvaltningen av grunn i Finnmark .	1997:4 s. 61 ) , ja danne ii áiggo evttohit rievdadusaid evttohuvvon ulbmilparagráfas lágas Finnmárkku eatnamiid hálddašeami birra .
Et viktig poeng her er også at høringsorganene også synes å være tilfredse med utformingen slik den foreligger .	Deatalažžan dás lea maid ahte gulaskuddanorgánat orrot duhtavaččat dainna mo lea hábmejuvvon .
Sametinget er tilfreds med at det ikke legges opp til en avhendingsplikt , men at grunnforvaltningsorganene kan avslå avhending uten begrunnelse , i tråd med hovedregelen om at grunn og naturgoder skal ligge til felles bruk .	Sámediggi lea duhtavaš go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ii dáhtoše luobahangeatnegasvuođa , muhto ahte eanahálddašanorgánat sáhttet biehttalit luobaheami almmá vuođustusa haga , váldonjuolggadusa vuođul man mielde eatnamat ja luondduriggodagat galget leat oktasaš geavaheapmái .
ARBEIDET VIDERE	VIIDÁSEABBU BARGU
Folkerettens prinsipper om urfolks rettigheter er klare , og gir uomtvistelig uttrykk for at statene må anerkjenne og stadfeste urfolks rettigheter med grunnlag i vedkommende folks rettssystemer og rettigheter .	Álbmotrievtti prinsihpat eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra leat čielgasat , ja dadjet áibbas čielgasit ahte stáhtat galget dovddastit ja nannet eamiálbmogiid vuoigatvuođaid dáid álbmogiid riektevuogádagaid ja vuoigatvuođaid vuođul .
For oss samer i Norge må grunnleggende spørsmål vedrørende vårt folks rettigheter og livsvilkår i framtiden , avgjøres gjennom drøftinger og forhandlinger mellom Sametinget og staten .	Midjiide sápmelaččaide Norggas šaddet guovddáš gažaldagat min álbmoga boahtteáiggi vuoigatvuođaid ja eallineavttuid birra , mearriduvvot Sámedikki ja stáhta gaskasaš ráđđádallamiiguin ja šiehtadallamiiguin .
Grunnlaget for slike forhandlinger må være at vårt folks rettigheter til våre landområder , vann og naturressurser respekteres og anerkjennes .	Vuođđun dákkár šiehtadallamiin ferte leat ahte min álbmoga eana- , čáhce- ja luondduriggodatvuoigatvuođat doahttaluvvojit ja dovddastuvvojit .
Vi står foran en historisk oppgave og mulighet , der skjevhetene i politikk , lovgivning og forvaltning kan rettes i tråd med demokratiske idealer for urfolk .	Mii galgat dahkat historjjálaš barggu ja ollašuhttit vejolašvuođa gokko boasttuvuođaid politihkas , lágain ja hálddašeamis sáhttá njulget demokráhtalaš ideálaid mielde eamiálbmogiid birra .
I Norge har vi samer , som et lite folk , små muligheter til å styrke vår rettslige stilling gjennom et flertallsdemokrati .	Norggas leat mis sápmelaččain , smávva álbmogin , smávva vejolašvuođat nannet iežamet rievttálaš dili eanetlohkodemokratiijain .
Garantiene for vår fremtid må bygges inn i norsk lovgivning og eksisterende statlige forvaltningsorganer , ved hjelp av ordninger som imøtekommer våre behov og rettigheter .	Dáhkádusaid min boahtteáigái ferte ovttastahttit Norgga lágaide ja dálá stáhtalaš hálddašanorgánaide ortnegiiguin mat devdet min dárbbuid ja vuoigatvuođaid .
Det er nettopp derfor Samerettsutvalget ble opprettet i sin tid for å utrede løsninger for å styrke samenes rettslige stilling .	Nappo danne ásahuvvuige Sámi vuoigatvuođalávdegoddi áiggistis , čielggadan dihte čovdosiid mat nannešedje sápmelaččaid rievttálaš dili .
Staten har en plikt til legge forholdene til rette for at vi kan skape vår egen fremtid .	Stáhtas lea geatnegasvuohta láhčit dili nu ahte beassat hukset iežamet boahtteáiggi .
Dette er uttrykt både politisk og i Grunnloven , og Sametinget velger fortsatt å sette sin lit til at dette gjennomføres .	Dát lea celkojuvvon sihke politihkalaččat ja Vuođđolágas , ja Sámediggi dáhttu ain luohttit ahte nu geavvá .
I motsatt fall vil det kunne være starten på en ny og tung politisk prosess mellom samene og statlige myndigheter , en prosess som ingen av partene er tjent med eller vet utfallet av .	Jos nu ii geavaš , de sáhttá álgit ođđa ja lossa politihkalaš proseassa sápmelaččaid ja stáhtalaš eiseválddiid gaskka — proseassa mii ii leat goabbáige ávkin ja mas ii goabbáge dieđe bohtosa .
Skal vår kultur og vårt samfunn ha sikre framtidsvilkår , må positiv diskriminering aksepteres i tråd med folkerettslige prinsipper .	Jos min kultuvrras ja servodagas galggašedje sihkkaris boahtteáiggi eavttut , de fertešii dohkkehit positiivvalaš vealaheami álbmotrievttálaš prinsihpaid vuođul .
Bare på en slik måte kan vårt folks livsgrunnlag sikres for framtiden .	Min álbmoga eallinvuođu ii sáhtášii sihkkarastit earáláhkai .
Samerettsutvalgets utredning vil være den hittil største saken med direkte innvirkning på samekulturens materielle grunnlag .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus lea dássážii stuorámus ášši mii njuolga váikkuha sámekultuvrra ávnnaslaš vuođu .
Det vil være i strid med folkerettslige prinsipper dersom Sametinget kun skal være en ordinær høringsinstans i en slik prosess .	Livččii álbmotrievttálaš prinsihpaid vuostá jos Sámediggi dákkár proseassas galggašii leat dušše dábálaš gulaskuddanásahus .
Sametinget finner det derfor nødvendig og riktig at Sametinget og Regjeringen umiddelbart etablerer et tett samarbeid , basert på likeverd og gjensidig respekt , for å utforme lovproposisjoner om samiske rettigheter og forvaltningen av disse .	Danne atná Sámediggi lunddolažžan ja riektan ahte Sámediggi ja Ráđđehus dallánaga ásahit lagas ovttasbarggu man vuođđun lea ovttaárvosašvuohta ja nubbi nuppi árvvusatnin , hábmen dihte láhkaproposišuvnnaid sámi vuoigatvuođaid ja dáid hálddašeami birra .
Også under Stortingets behandling av saken forutsettes det at Sametinget får en sentral posisjon .	Maiddái ášši gieđahallama oktavuođas Stuorradikkis vurdojuvvo ahte Sámediggi oažžu guovddáš saji .
Vi viser her til prinsippet om at samiske rettigheter bare kan avklares på en bindende måte , gjennom forhandlinger mellom staten og samenes representative organ .	Mii čujuhit dás prinsihppii mii dadjá ahte sámi vuoigatvuođaid ii sáhte čielggadit bissovaš vugiin earágo šiehtadusaiguin stáhta ja sápmelaččaid ovddasteaddji orgánaid gaskka .
Sametinget påpeker at både dagens Regjering såvel som den foregående Regjering har forutsatt at Sametinget skal være en sentral premissleverandør i saker som angår det samiske folk .	Sámediggi čujuha ahte sihke dálá Ráđđehus ja ovddit Ráđđehus leat bidjan eaktun ahte Sámediggi galgá leat guovddážin go eavttut biddjojuvvojit áššiin mat gusket sámi álbmogii .
Denne saken angår i høyeste grad framtiden for vårt folk .	Dát ášši guoská dieđusge min álbmoga boahtteáigái .
Sametinget viser her til det pågående utredningsarbeid , og forutsetter at dette arbeidet vil underbygge samenes rettigheter , og at dette tas hensyn til i den videre prosessen .	Sámediggi čujuha čielggadanbargui mii lea dahkkojuvvomin , ja vuordá ahte dát bargu livččii doarjjan sámi vuoigatvuođaide ja vuhtiiváldojuvvo viidáseabbu proseassas .
Sametinget forutsetter at Samerettsutvalgets arbeid skal videreføres , i hovedsak basert på de samme prinsipper som hittil , slik at rettigheter for samer utenfor Finnmark også kan avklares og sikres .	Sámediggi bidjá eaktun ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu galgá jotkojuvvot seamma prinsihpaid vuođul go dássážii , vai sápmelaččaid vuoigatvuođaid geat orrot olggobealde Finnmárkku sáhttá čielggadit ja sihkkarastit .
I denne forbindelse vil Sametinget særlig fremheve viktigheten av å trygge sørsamenes hovednæringsgrunnlag - reindriften .	Sámediggi atná earenoamáš deaŧalažžan sihkkarastit máttasápmelaččaid váldoealáhusa vuođu — boazodoalu .
Situasjonen er i dag uholdbar for flere grupper av samer i det sørsamiske området , som kontinuerlig må forsvare sine rettigheter i domstolene mot majoritetssamfunnet .	Dálá dilli lea ollu máttasámi guovllu sámi joavkkuide dohkketmeahttun , geat doaisttážii duopmostuoluin fertejit bealuštit vuoigatvuođaideaset majoritehtaálbmoga vuostá .
Bare antall rettssaker er en enorm belastning for en såvidt liten gruppe .	Dušše ollu diggeáššit leat noađđin dán muttos smávva jovkkožii .
I tillegg skaper det en svært beklagelig antistemning mot samene i den ikke-samiske delen av befolkningen , noe som i lengden er svært ødeleggende for dagliglivet og forholdet til den ikke-samiske delen av befolkningen .	Dasto ráhkaduvvo maid hui šállošahtti vuostemiella sápmelaččaid vuostá álbmoga ii-sámi oasis , ja guhkit áiggi vuollái dat billista sápmelaččaid beaivválaš dili ja sin gaskavuođaid daidda geat eai leat sápmelaččat .
Merknad 1 : SVF . ’ s sametingsgruppe v / Roger Pedersen :	Mearkkašupmi 1 : SVL sámediggejoavku Roger Pedersena bokte
Ved gjennomlesning av Sametingsrådets forslag til vedtak i saken , er det veldig vanskelig å skille mellom saksutredning og det som skulle vært et forslag til vedtak .	Go olmmoš lohká Sámediggeráđi árvalusa áššis , de lea viehka váttis earuhit áššečielggadeami ja dan mii galggašii leat mearrádusárvalus .
Vi vil be om at rådet helt klart skiller mellom saksutredning og vedtaksforslag .	Mii dáhttut ráđi čielgasit earuhit áššečielggadeami ja mearrádusárvalusaid .
’ s høringsuttalelse sier de at de IKKE kan støtte det framlagte forslaget om reetablering av østsameflokken .	NBR cealká gulaskuddancealkámušastis ahte sii EAI sáhte doarjut ovddiduvvon eavttuhusa , ahte ealáhussii fas luoitit nuortasámi joavkku .
Vi vil be om en klargjøring av om punkt 7.1 på noen som helst måte kan være med på å tilsidesette Sametingets forslag til punkt 9 .	Mii sihtat čilgehusa das , sáhttágo čuokkis 7.1 moge leat mielde duvdimin eret dan maid Sámediggi árvala čuoggái 9 .
Merknad 2 : SP ’ s sametingsgruppe v / Nils Henrik Måsø :	Mearkkašupmi 2 : GB sámediggejoavku Nils Henrik Måsø bokte
Innledning	Álgu
Hvis det er riktig at det fra ansvarlig politisk hold er blitt gjort klart at Regjeringen den gang ikke hadde slike hensikter , så bør slike fakta fremkomme .	Jos leaš nu ahte ovddasvástideaddji politihkalaš dásis lea boahtán čielga diehtu das ahte dalle Ráđđehusas eai lean dakkár áigumušat , de dat duohta diehtu berre boahtit oidnosii .
Overføringen av grunnbokshjemmelen i Finnmark til Statskog SF . : Selvsagt var dette kritikkverdig , og et klart brudd på de løfter som Brundtland-regjeringen ga i forbindelse med opprettelse av Samerettsutvalget i 1981 .	Finnmárkku eanangirjevuođu sirdojupmi Statskog SF háldui : Dieđusge dat lei moaittehahtti dahku , ja čielga rihkkun daid lohpádusaid vuostá maid Brundtland-ráđđehus attii Sámi vuoigatvuođalávdegotti ásaheami olis 1981 .
Forvaltningsoppgaver som tidligere ble utført av Finnmark jordsalgskontor som grunnforvalter , er nå overført til fylkesmannsembetet og andre offentlige organer .	Dat hálddahusbarggut maid Finnmárkku eananvuovdinkantuvra ovdal doaimmahii eananhálddašeaddjin , leat dál sirdojuvvon fylkkamánneámmáha ja eará almmolaš orgánaid háldui .
Den umatrikulerte grunnen er blitt matrikulert og tildelt offisiell registerbetegnelse ( gårds- og bruksnummer ) .	Matrihkkalahtes eanan lea matrihkkalastojuvvon ja ožžon almmolaš registtarnama ( dukta- ja geavahusnummara ) .
Det som gir ekstra grunn til å reagere er den overskjøtingen som Landbruksdepartementet gjorde av de nye og grådsbruksnumrene som utgjør umatrikulert grunn i Finnmark , til Statsskog SF for 4,3 millioner kroner .	Man dihtii erenoamážit lea dárbu reageret , lea dat go Eanandoallodepartemeantta lea vuođđogirjjiiguin sirdán ođđa eanangeavahusnummariid Statskog SF háldui 4,3 mill ruvdnui , daid mat ledje Finnmárkku matrihkkalahtes eatnamat .
Etter dette har Statsskog SF fått mer og mer rollen av en slags " privat grunneier " med en stadig større sentral styring av forskrifter og generelle retningslinjer og bestemmelser om bl.a. priser ved salg av grunn .	Dan maŋŋá Statskog SF lea dađistaga eambbo váldán alcces rollan doaibmat muhtunlágan " priváhta eananeaiggádin " gii dađistaga alcces váldá stivrenválddi ja stivre njuolggadusaid ja oppalaš bagadusaid ja mearrádusaid e.e. eanangávppašemiid hattiid .
Imidlertid må den negative beskrivelsen av historien ikke overskygge den positive utviklingen som har vært de siste 10-årene .	Dattetge historjjá negatiiva válddahallan ii galggaše seavnnjahit maŋimuš logi jagi positiiva ovdáneami .
For å få et positivt forhandlingsklima er det derfor mulig at Sametinget i enda større grad må fremheve de positive tiltakene som er fremkommet som direkte følge av Samerettsutvalgets arbeid .	Vai oažžut áigái buori šiehtadallanáigumušaid , de lea vejolaš ahte Sámediggi eambbo berre deattuhit daid buriid doaibmabijuid mat leat boahtán Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu olis .
Psykologisk kan dette være nødvendig for å vise til at skeptikere til Samerettsutvalgets 1. delinnstilling har tatt feil .	Sáhttá leat psykologalaš dárbu dahkat nu , vai sii guđet eahpidedje Sámi vuoigatvuođalávdegotti 1. oassečielggadeami ávkki , eai leat vuoigadis .
Sp ' s sametingsgruppe vil i den sammenheng minne om følgende :	Gb sámediggejoavku dáhttu dan olis muittuhit ahte
I 1988 vedtok Stortinget § 110 a i grunnloven , der statens myndigheter pålegges " at lægge Forholdene til Rette for at den samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog , sin Kultur og sit Samfundsliv " .	jagi 1988 Stuorradiggi mearridii vuođđolága § 110 a , mas stáhta geatnegahttojuvvo " láhčit dilálašvuođaid sámi álbmotčerdii nu ahte sii sáhttet seailluhit ja ovddidit gielaset , kultuvrraset ja servodateallimeaset . "
Grunnlovsbestemmelsen danner utgangspunktet for alt samerettslig arbeid fra statens side .	Vuođđolága mearrádus lea vuođđun stáhta buot sámerivttiide guoskevaš bargguide .
Norske myndigheter har for øvrig også i flere andre sammenhenger opptrådt aktivt i internasjonale fora på måter som har gitt Norge status som et foregangsland innen internasjonal urfolkspolitikk .	Dáža eisseválddiid meannudeapmi lea vel muđuid máŋgga dáhpáhusas leamaš riikkaidgaskasaš forain dakkár mii lea buktán Norgii ovddasmanni riikka beaggima riikkaidgaskasaš álgoálbmotpolitihkas .
Samerettsutvalgets utredning i NOU 1984 : 18 ledet som kjent til vedtaket av lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus mii lea NOU 1984:18 , buvttii nugo mii diehtit áigái ahte mearriduvvui geassemánu 12. b. 1987 láhka nr. 56 Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid hárrái ( sámeláhka ) .
Sametinget har vært i virksomhet siden 1989 .	Sámediggi lea doaibman jagi 1989 rájis .
Det har siden åpningen markert seg som et sentrum for den samepolitiske debatten i Norge , og har fått ikke bare samepolitisk , men også nasjonalpolitisk betydning som en egen institusjon i landets statsliv .	Dat lea álggaheami rájis dovddahan iežas Norgga sámepolitihkalaš divaštallamiid guovddážin , ja dat lea šaddan ii duššefal sámepolitihkalaš , muhto maiddái riikkapolitihkalaš dehálaš ásahussan riikka stáhtaeallimis .
Som representativt organ for samene har Sametinget fremmet synspunkter overfor statlige , fylkeskommunale og kommunale organer i en rekke ulike saker og preget den samepolitiske utviklingen i Norge .	Sámiid ovddasteaddji orgánan Sámediggi lea buktán oaiviliid ovdan stáhtalaš , fylkkagielddalaš ja gielddalaš orgánaide arvat sierralágan áššiin ja lea váikkuhan sámepolitihkalaš ovdáneapmái Norggas .
Etter vedtak i Stortinget skal regjeringen en gang i hver stortingsperiode legge frem en prisippmelding om norsk samepolitikk ( NOU .	Stuorradikki mearrádusa mielde ráđđehus galgá oktii juohke stuorradiggeáigodagas bidjat ovdan prinsihppadieđáhusa norgalaš sámepolitihkas ( NOU .
Det er etablert en egen statssekretær for samiske saker .	Sámi áššiid várás lea ásahuvvon sierra stáhtačálli virgi .
Det er etablert et eget statsssekretærutvalg for behandling av samiske saker , noe som fører til en bedre samordning .	Sierra stáhtačállilávdegoddi lea vuođđuduvvon mii galgá gieđahallat sámi áššiid , ja nu šaddet áššit heivehuvvon oktii buorebut .
Regjeringen har innført faste regjeringskonferanser hvor samiske spørsmål blir diskutert .	Ráđđehus lea álggahan bissovaš ráđđehuskonfereanssaid main háleštit sámi áššiid birra .
Det gis årlig melding til Stortinget om Sametingets virksomhet ( Ot.prp. 33 1996-97 ) .	Jahkásaš dieđáhus Sámedikki doaimma birra manná Stuorradiggái ( Od.prp. . 33 1996-97 ) .
Regjeringen har formalisert forholdet til Sametinget sterkere enn tidligere både i budsjettarbeidet og oppfølging av Sametingets årsmeldinger .	Ráđđehus lea formaliseren iežas gaskavuođa Sámediggái nannoseappot go ovdal sihke bušeahttabargguin ja Sámedikki jahkedieđáhusaid čuovvoleamis .
Stortinget har vedtatt at fra og med 1999 skal hele bevilgningen på kap. 540 stilles til Sametingets disposisjon under en 50-post .	Stuorradiggi lea mearridan ahte 1999 rájis galgá kapihttala 540 juolludeapmi biddjojuvvot Sámedikki háldui poasttas 50 .
Det vil i prinsippet gi Sametinget større vedtaksrett innenfor denne rammen , og Sametinget vil også få muligheter til å foreta egne prioriteringer innen rammen .	Dat dadjat jo addá Sámediggái eambbo válddi mearridit dan ráma siskkobealde , ja Sámediggi oažžu maid vejolašvuođaid ieš vuoruhit ráma siskkobealde .
Økt innflytelse og selvstendighet i budsjettsammenheng vil innebære større interesse for Sametinget som et folkevalgt organ .	Go Sámedikkis lea eambbo vuoibmi váikkuhit ja mearridit bušeahtaid olis , de dat mearkkaša ahte olbmuid beroštupmi maid lassána Sámedikkis álbmotválljen orgánan .
Stortinget har avsatt over hundre millioner kroner til eget bygg for Sametinget i Karasjok .	Stuorradiggi lea várren badjel čuođi millijovnna ruvnnu sierra vistti huksemii Kárášjohkii Sámedikki várás .
Bygget vil bli ferdig i løpet av år 2000 .	Visti gárvána jagi 2000 .
I 1997 ble det vedtatt et eget samisk læreplanverk for grunnskolen som tar utgangspunkt i Grunnloven og lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold .	Jagi 1997 mearriduvvui vuođđoskuvlla várás sierra sámi oahppoplánaásahus man vuođđun lea Vuođđoláhka ja láhka Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra .
Kommunen , den enkelte skoles ledelse og personale , enkeltvis og samlet , har ansvar for at opplæringen er i samsvar med det rettslige grunnlaget , internasjonale forpliktelser , lov og forskrifter .	Gielddain , juohke skuvlla jođihangottis ja bargiin , ovttas ja ovttaid mielde , lea das ovddasvástádus , ahte oahpaheapmi doahttala rievttálaš vuođu , riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid , lágaid ja láhkaásahusaid .
Etter dagens ordning er det Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet som gjennom læreplanene fastsetter omfanget og innholdet i samisk opplæring .	Dáláš ortnegis lea nu ahte Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta dat oahppoplánaid bokte mearrida sámi oahpahusa viidodaga ja sisdoalu .
Utvalget foreslår også at Sametinget skal gi mulighet til å foreta egne prioriteringer innen rammen .	Lávdegoddi eavttuha maid ahte Sámediggi galgá addit vejolašvuođa sierra vuoruhit rámaid siskkobealde .
Det er i 1998 ( ? )	Jagi 1998 ( ? )
lagt fram en Ot.prp hvor spørsmålet om inkorporering av menneske-rettighetskonvensjoner i norsk lov blir drøftet .	ovddiduvvui Od.prp mas áššin váldojuvvo ovdan olmmošvuoigatvuohtasoahpamušaid váldojupmi oassin fárrui norgalaš láhkii .
Ot.prp. er laget på bakgrunn av en NOU-rapport som ble lagt fram i 1993 .	Od.prp. ráhkaduvvui NOU-raportta vuođul mii ovddiduvvui 1993 .
Her er det stor enighet om at følgende tre menneskerettighetskonvensjoner må bli inkorporert i norsk lov :	Das lei viiddis ovttamielalašvuohta dán golmma olmmošvuoigatvuohtasoahpamuša dohkkeheami norgalaš láhkii oassin :
- Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen fra 1966	Jagi 1966 mannosaš eurohpalaš olmmošvuoigatvuohtasoahpamuš
- FN-konvensjon av 1966 om " Politiske og sivile rettigheter "	Jagi 1966 ON-soahpamuš " politihkalaš ja siviila vuoigatvuođaid " birra
- FN-konvensjon av 1966 om " Økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter "	Jagi 1966 ON-soahpamuš " Ekonomálaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid " birra
Samisk eiendomsrett	Sámi eaiggáduššanriekti
På side 3 har Sametingsrådet følgende påstand : " Det kan ikke reises berettiget tvil om at folkeretten , bl.a. slik den kommer til uttrykk i ILO-konvensjon 169 , stadfester samenes krav om eiendoms- og besittelsesrettigheter til sine tradisjonelle landområder . "	Sámediggeráđis lea 3. siiddus čuovvovaš čuoččuhus : " Dál ii šat sáhte ovddidit vuoiggalaš eahpádusa das nannego álbmotriekti , earret eará nugo celkojuvvo ILO-konvenšuvnnas nr. 169 , sápmelaččaid árbevirolaš guovlluid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođa gáibádusaid . "
Dette har også Samerettsutvalgets folkerettsgruppe og Den norske Advokataforeningen slått fast .	Dán lea maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejoavku ja Norgalaš advokáhtaid searvi duođaštan .
Det ville også virke rart dersom Sametinget , det organet som skal forsvare samenes interesser , skulle tilbakevise Folkerettens og Den norske Advokatforeningens standpunkter .	Livččii maid imaš jos Sámediggi , dat orgána mii galgá bealuštit sámiid beroštumiid , hilggošii Álbmotriektejoavkku ja Advokáhtaid searvvi oaiviliid .
En annen sak er om Sametinget full ut vil bruke denne retten som ILO-konvensjonen gir .	Nubbi bealli lea vel dat , áigugo Sámediggi ollásit geavahit dán vuoigatvuođa maid ILO-soahpamuš addá .
Samene i Norge har ikke levd isolert fra , men sammen med andre folkegrupper gjennom flere hundre år .	Norgga sámit eai leat eallán sierra , muhto ovttas eará álbmotjoavkkuiguin máŋggaid čuđiid jagiid .
Dette må selvsagt åpne for en viss tillemping av den konkrete gjennomføringen av reglene om urfolkets landrettigheter i norsk rett .	Dán dihtii dieđusge fertejit leat dihto vejolašvuođat norgalaš riekteásahusas heivehaddat álgoálbmogiid eananvuoigatvuođaide guoski njuolggadusaid geavatlaš čađaheami .
Dette er en mye mildere kritikk enn det som Den norske Advokatforeningen har målbært .	Dát lea ollu láivvit go dat moaitta maid Norgalaš advokáhtaid searvi lea buktán .
Samerettsutvalget har ikke tatt standpunkt til eiendomsretten til statens utmatrikulerte grunn i de samiske kjerneområdene .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ii leat váldán beali eaiggáduššanvuoigatvuođas stáhta matrihkkalahtes ( umatrikulert ) eatnamiidda mat leat guovdilis sámi guovlluin .
Indirekte sier Samerettsutvalget at samene ikke eier noe , men at den norske stat har rettigheter den vil overføre til samene .	Geažidemiin Sámi vuoigatvuođalávdegoddi cealká ahte sámit eai eaiggáduššá maidege , muhto ahte Norgga stáhtas leat vuoigatvuođat maid dáhttu sirdit sámiide .
Etter advokatforeningens mening har samene hatt denne retten innenfor sine kjerneområder hele tiden .	Advokáhtaid searvvi oaivil lea ahte sámiin lea čađat leamaš dát vuoigatvuohta iežaset guovdilis ássanguovlluin .
Det er Staten som har tiltatt seg rettigheter .	Stáhta dat lea oamastan alcces vuoigatvuođaid .
Med et slikt utgangspunkt mener advokatforeningen at Samerettsutvalgets utredning er feilslått , og at jobben derfor må gjøres om , og eiendoms-forholdet må avklares slik mandatet fra Stortinget forutsetter .	Dakkár vuođus de advokáhtaid searvi oaivvilda ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadeapmi lea eahpelihkostuvvan , ja ahte bargu ferte dahkkojuvvot ođđasis , ja ahte eiggátvuođat fertejit čielgat nu mo Stuorradikki bargomearrádus ovdehage .
Advokatforeningen sier rett ut at vi bare skal glemme forvaltningsmodeller for land og vann i Finnmark .	Advokáhtaid searvi cealká njuolga ahte mii berret hilgut Finnmárkku eatnamiid ja čáziid vástesaš hálddašanmálliid .
Deres holdning er at diskusjonen hittil har dreid seg om " pavens skjegg " , og at vi derfor likegodt kan glemme fylkestingets , lokal- og fylkespartilagenes uttalelser om Samerettsutvalgets innstilling .	Sin miellaguoddu lea ahte sáhka dássážii lea jorran " páve skávžžas " ( vearis áššis ) , ja ahte mii danne galggašeimmet baicce guođđit fylkkadikki , báikkálaš servviid ja fylkkabellodatservviid cealkimiid Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadeami birra .
Senterpartiets sametingsgruppe deler langt på vei advokatforeningens frykt for at vi aldri får noen fred så lenge eiendomsspørsmålet ikke er avklart .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku searvá mealgadii advokáhtaid searvvi balu das ahte mii eat goassege olat ráfái , jos eaiggátvuođa ášši ii čielgga .
Tvertimot så kan dette føre til økte konflikter .	Riiddut šaddet baicce lassánit .
Utsagnet på side 26 må da også sees i den sammenheng : " Sametinget mener at Samerettsutvalgets mangelfulle utredning av de grunnleggende rettighetsspørsmålene er særdeles uheldig og skadelig for samiske interesser " .	Siiddus 26 cealkámuša lea dasto dárbu geahčadit dán oktavuođas : " Sámediggi oaivvilda ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti váillálaš čielggadus vuođđudeaddji vuoigatvuođaid dáfus lea enoamán soahpameahttun ja váhátdahkki sámi beroštumiide . "
Det er mulig at utsagnet må modereres noe .	Vejolaš lea ahte cealkámuša lea dárbu muddet veahá .
Men det er vel ikke tvil om at denne manglende rettighetsutredningen bl.a. gjør seg gjeldende i forhold til lokalbefolkningens bruk og høsting av de lokale naturressursene ?	Dattetge olmmoš ii várra dárbbaš oppa eahpiditge ahte dán váillálaš vuoigatvuođaid čielggadusa šaddet geavahit e.e. báikkálaš olbmuid eanangeavaheami ja meahccevaljiid viežžama ektui sin iežaset guovlluin ?
Jfr. grunnsynet i NOU 1984 : 18 ... om mangfold	Vuođđooainnu dáfus geahča NOU 1984:18 ... girjáivuođa birra .
Selv om eiendomsspørsmålet ikke er det vesentligste for Senterpartiets sametingsgruppe i spørsmålet om fremtidig forvaltning av grunnen i Finnmark , så støtter vi likevel Sametings-rådets forslag om en nærmere utredning av hvor omfattende ILO-konvensjonens artikkel 14 kan tolkes .	Vaikko eaiggátvuođa ášši ii leat Guovddášbellodaga sámediggejovkui guovdileamos ášši das mii guoská Finnmárkku eatnamiid boahttevaš hálddašeapmái , de mii dattetge doarjut Sámediggeráđi árvalusa iskat dárkileappot man viidát ILO-soahpamuša artihkal 14 sáhttá dulkojuvvot .
Dersom dette arbeidet vil bli ivaretatt av sedvanerettsgruppa , må det imidlertid stilles spørsmål ved om det er nødvendig med en ny kommisjon .	Jos árbevierrojoavku dán barggu galggaš doaimmahit , de fertet jearrat leago oppanassiige dárbu ođđa kommišuvdnii .
Tvertimot : Senterpartiets sametingsgruppe har ingen kunnskaper til å kunne hevde det samme som Sametingsrådet gjør .	Baicce nu : Gb sámediggejoavkkus ii leat máhttu čuoččuhit dan maid Sámediggeráđđi čuoččuha .
Regjeringen og Stortinget skal nå ta stilling til de ulike høringsuttalelser til Sameretts-utvalgets innstilling .	Ráđđehus ja Stuorradiggi galget dál geahčadit Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusa iešguđetlágan gulaskuddancealkámušaid .
Det vil derfor være viktig at vi nå får ro omkring rettighetsdiskusjonen .	Danne lea dehálaš ahte vuoigatvuođaid divaštallamat dál jaskkodit muhtun áigái .
Påstanden fra Sametingsrådet er lite egnet i så måte .	Dasa Sámediggeráđi čuoččuhus ii ávut .
Utvalgets grunnsyn :	Lávdegotti vuođđooaidnu :
Nye lovregler bør bygge på en oppfatning av hva som er rettferdig , i rettslig og etisk perspektiv .	Ođđa láhkanjuolggadusat berrejit ásahuvvot rievttalašvuhtii , sihke lágalaš ja ehtalaš oaivilis .
Samene er som minoritet underlagt den lovgivning og de politiske verdier folkeflertallet til enhver tid forfekter .	Sámit leat unnitálbmogin dan láhkaortnega ja daid politihkalaš árvvuid vuollásaččat maid álbmoga eanetlohku goasge ain doarju .
En rettferdig behandling av minoriteten forutsetter at majoriteten er villig til å gi denne et tilstrekkelig rettsvern for dens rettsoppfatninger og verdiforestillinger .	Jos unnitloguin galggaš rievttuid meannuduvvot , de eanetlohku ferte leat mielas buriin láhkasuodjalusain doarjut dan riekteipmárdusaid ja árvoipmárdusaid .
Samene som etnisk gruppe har en kulturell egenart og samhørighet som innebærer at de utgjør et fellesskap i forhold til landets øvrige befolkning .	Čearddalaš joavkun sámiin lea kultuvrralaš iešvuođat ja oktiigullevašvuohta mat mearkkašit ahte sii leat sierra searvevuohta riikka nuppiid olbmuid ektui .
Det fremheves at samene i Norge er norske statsborgere og en del av det fellesskap som befolkningen i Norge utgjør .	Deattuhuvvo ahte Norgga sámit leat norgalaš riikkavuložat ja gullevaččat Norgga oppalaš álbmoga searvevuhtii .
Således har den samiske befolkning visse etniske fellesinteresser , men samtidig har de enkelte samer i større eller mindre grad fellesinteresser med andre grupper av befolkningen i Norge .	Nu sámi álbmogis leat dihto oktasaš čearddalaš beroštumit , muhto dasto leat sámiin unnit eanet oktasaš beroštumit Norgga álbmoga nuppiid joavkkuiguin .
I den samiske befolkningen finnes det et rikt mangfold , som bl.a. kommer til uttrykk i språk , bosetting og næringstilpasning .	Sámi álbmot lea viehka moanaidvuođalaš , ja dat boahtá oidnosii sámiid gielas , ássamis ja heivehallamis ealáhusaide .
Myndighetene må derfor ta hensyn til at det blant samene finnes motstridende interesser .	Eisseválddit fertejit danne dohkkehit ahte sámiinge leat beroštumit vuostálagaid .
Norske myndigheter har et særlig ansvar for samisk kultur .	Norgga eisseválddiin lea sierra ovddasvástádus sámi kultuvrras .
Samisk kultur er i likhet med andre kulturer i stadig utvikling .	Sámi kultuvra ovdána oktilassii , nugo earáge kultuvrrat .
Forholdene må derfor legges til rette for opprettholdelse og videreutvikling av det samiske kulturfellesskap , tilpasset de krav det moderne samfunnsliv stiller .	Danne fertejit dilálašvuođat láhččojuvvot nu ahte sámit sáhttet seailluhit ja ovddidit kultuvrralaš searvevuođaset , ja dan heivehit ođđa-áigásaš servodaga eallima gáibádusaide .
En grunnleggende forutsetning for opprettholdelse og videreutvikling av samisk kultur i Norge er at de tradisjonelle samiske lokalsamfunn gis tilfredsstillende utviklingskår , slik at befolkningen kan leve der i sin samiske kultur .	Norgga sámi kultuvrra seailluheami ja ovddádus eaktuda vuođus jo ahte sámiid árbevirolaš báikegottiide addojuvvojit vejolašvuođat ovdánit , nu ahte sámit doppe ain sáhttet eallit kultuvrraset lahttun .
Opprettholdelse og videreutvikling av samisk kultur i Norge må være et nasjonalt ansvar , og de økonomiske byrder dette medfører , bør i første rekke bæres av staten .	Norggas sámi kultuvrra seailluheapmi ja ovddideapmi ferte leat riikka ovddasvástádus , ja dan seailluheami ja ovddideami čuovvu goluid ferte erenoamážit stáhta guoddit .
Men også de lokale og regionale myndigheter i samiske områder har et ansvar for at den allmenne samfunnsplanleggingen utformes slik at samisk kultur og egenart kan bestå .	Muhto maiddái báikkálaš ja guvllolaš eisseválddiin lea ovddasvástádus sámi guovlluin das ahte dábálaš servodatplánat hábmejuvvojit nu ahte sámi kultuvra ja iešvuohta sáhttá seailut .
Det er et mål å gjøre tilhørighet og deltakelse i det samiske kulturfellesskapet mest mulig likeverdig med tilhørighet og deltakelse i majoritetskulturen .	Ulbmil lea ovttadássáiduhttit sámi kultursearvevuhtii gullevašvuođa ja searvama dasa nu bures go vejolaš eanetlohkokultuvrii gullevašvuođain ja dan kultuvrii searvamiin .
Dette kan ikke oppnås uten særskilte tiltak til beste for den samiske befolkning .	Dan eat sáhte ollašuhttit erenoamáš doaibmabijuid haga , mat leat ávkin sámi álbmogii .
Dette samsvarer med allment anerkjente prinsipper for nærdemokrati og innflytelse over egen situasjon .	Dat soahpá lahkademokratiija viidát dohkkehuvvon vuođđojurdagiidda ja dan vuođđojurdagii ahte olbmos galgá leat vejolašvuohta váikkuhit iežas dillái .
De ulike ordninger som iverksettes , bør derfor utformes med sikte på å opprettholde en slik valgfrihet .	Buot ortnegat mat álggahuvvojit , berrejit danne hábmejuvvot nu ahte dát válljemuš bissu .
Det understrekes at det på det nordiske plan hviler et særskilt ansvar på norske myndigheter .	Deattuhuvvo ahte davviriikkalaš dásis lea erenoamáš ovddasvástádus Norgga eisseválddiin .
Samtidig understrekes det at den norske stats ansvar for å verne samisk kultur ikke bare er et ansvar overfor det samiske folk , men også et internasjonalt ansvar .	Seammás deattuhuvvo ahte dat geatnegasvuohta mii Norgga stáhtas lea sámi kultuvrra gáhttema hárrái , dat ii leat miige geatnegasvuođaid dušše sámiid guovdu , muhto maiddái riikkaidgaskasaš servodaga guovdu .
Det anses som en selvfølge at norske rettsregler må oppfylle de krav som statens internasjonale forpliktelser tilsier .	Diehttalasge norgalaš riektenjuolggadusat galget deavdit daid riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid mat stáhtas leat .
De nasjonale støtteordninger og tiltak overfor samene bør utformes også med sikte på at samene kan styrke sitt samarbeid over landegrensene .	Sámiid vástesaš riikkalaš doarjunortnegat ja doaibmabijut berrejit hábmejuvvot dainna lágiin ahte sámit sáhttet nannet ovttasbarggu gaskaneaset rastá riikkarájáid .
Samene er den største etniske minoritet i Norge .	Sámit leat Norgga stuorámus čearddalaš joavku .
Dessuten har de bodd innenfor og ved de nåværende norske riksgrenser så lenge Norge har bestått som rike , og samene atskiller seg på dette grunnlag fra andre minoritetsgrupper som jøder , sigøynere , flyktninger og fremmedarbeidere .	Dasto sámit leat ássan siskkobealde ja lahka dáláš norgalaš rájáid nu guhká go Norga lea leamaš sierra riika , ja sámit danne leat eará dilis go nuppit unnitjoavkkut , omd. juvdálaččat , románit , báhtareaddjit ja guossebargit .
Samene atskiller seg på disse punkter også fra den finske kulturminoritet , de såkalte kvener .	Sámiid dilli lea dán dáfus earalágan go suopmelašge unnitlogu , sin geaid gohčodit kvenan .
Det understrekes viktigheten av harmonisk sameksistens , både mellom ulike grupper innenfor den samiske folkegruppe , og mellom samene , den norske befolkning og andre etniske grupper .	Danne deattuhuvvo ahte soabalaš ovttaseallin lea dehálaš , sihke sámi álbmotjoavkku sierra joavkkuid gaskkas ja sámiid , norgalaš ja eará čearddalaš joavkkuid gaskkas .
Bruk av utmarka er en vesentlig del av det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Meahcceguovlluid geavaheapmi lea stuorra oassi sámi kultuvrra ávnnaslaš birgejumis .
Samer er ett folk og urfolk .	Sámit leat okta álbmot ja álgoálbmot .
Det samiske folket har sin historie , sine egne tradisjoner , sin egen kultur , sitt eget språk og et eget landområde som man opp til historisk tid har vært alene om å bebo og bruke .	Sámi álbmogis lea sierra historjá , sierra árbevierut , sierra kultuvra , sierra giella ja eatnamat main sii leat okto ássan ja maid sii leat okto geavahan gitta historjjálaš áiggiid rádjai .
Områder hvor samisk næringsaktivitet tradisjonelt drives blir ofte , bl.a. i turistbrosjyrer , kalt for " Europas siste villmark " .	Guovllut main sámi árbevirolaš ealáhusat leat , dávjá gohčoduvvojit , e.e. turistabáhpáriin , " Eurohpá maŋimuš meahccin " .
Dette er villedende ettersom områdene har vært i sammenhengende bruk helt fram til i dag .	Dakkár doaba addá boasttu gova , go guovllut leat oktilasat leamaš anus gitta otná beaivvi rádjai .
Utnyttelse av " utmarkas " naturressurser både i kultur- og næringssammenheng er en viktig del av lokalbefolkningens livsform og identitet .	Báikegottiid olbmuid birgenlági ja identitehta dehálaš oassi lea aittonassii dat ahte sii geavahit alcceseaset ávkin " Meahci " valjiid sihke kultuvrralaš ja ealáhuslaš doaimmaide .
Senterpartiets sametingsgruppe mener at retten til å utnytte naturressursene må som prinsipp være knyttet til lokal bosetning .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte prinsihppan luondduriggodagaid geavahanvuoigatvuohta ferte čatnasit báikegottiide .
Forvaltningen av grunnen og ressursene i Finnmark må primært følge prinsipper som bygger på likebehandling av alle som bor i samme område .	Finnmárkku eatnamiid ja riggodagaid hálddašeapmi ferte ovddimusat čuovvut vuođđojurdagiid maid mielde ovtta guovllu olbmuiguin meannuduvvo ovtta láhkai .
Likevel må næringsmessige behov tilfredsstilles først .	Dattetge fertejit ealáhusaid dárbbut beassat ovddimussii .
Et annet prinsipp som ligger til grunn for SP ’ s sametingsgruppas vurdering av Sameretts-utvalgets innstilling , er at avstandene mellom de som styrer og de som blir styrt , må reduseres .	Nubbi prinsihppa maid Gb sámediggejoavku atná vuođđunis go árvvoštallá Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa , lea ahte stivrejeaddji ja su stivrra vuollásaš olbmuid gaska ferte leat unni .
Nærhet og oversikt gir bedre forutsetning for et aktivt folkestyre .	Virkos álbmotstivra dárbbaša lahkavuođa ja čorgadis visogova .
Prinsippet må være at makt og kapital spres , slik at mange er med og fatter de viktige beslutningene i samfunnet .	Prinsihppa ferte leat ahte váldi ja kapitála leat lávda , vai ollugat leat mielde mearrideamen servodaga dehálaš áššiid .
Vedtak bør fattes på lavest mulig forvaltningsnivå , og nærmest mulig dem vedtaket gjelder .	Mearrádusaid berrejit hálddahusas dahkat nu vuollegis hálddahusdásis go vejolaš , ja nu lahka sin geaidda mearrádus čuohcá .
Etter SP ’ s sametingsgruppas mening har Samerettsutvalget bakt alle ovennenvte forutsetninger inn i sitt grunnsyn .	Gb sámediggejoavkku mielas buot dát namahuvvon eavttut leat mielde Sámi vuoigatvuođalávdegotti vuođđo-oainnus .
Forvaltningen skal trygge økologisk bærekraftig bruk . "	Hálddašeapmi galgá bisuhit ekologalaš geavaheami . "
OM SAMERETTSUTVALGETS KONKRETE FORSLAG	SÁMI VUOIGATVUOÐALÁVDEGOTTI KONKREHTA ÁRVALUSA BIRRA
Innenfor en region , med de tette forbindelsene og overlappingene man har mellom urfolk og andre folkegrupper , anser SP ’ s sametingsgruppe det som en stor fordel med en felles grunnforvaltning .	Gb sámediggejoavku oaivvilda ahte juohke guovllus mas álgoálbmoga ja eará čearddaid gaskavuođat leat valjis ja ruossut doarrás , lea stuorra ovdun jos eatnamiid várás lea oktasaš hálddašeapmi .
Det er svært vesentlig at de modeller som velges oppleves som legitime i de områder de skal iverksettes , enten det dreier seg om generelle premisser for forvaltning for fylket som helhet eller lokale modeller .	Viehka dehálaš lea ahte guovllu olbmot masa dihto málle válljejuvvo , ieža atnet dan málle rievttalažžan , lehkos dal sáhkan oppa fylkka dábálaš prinsihpat vai báikkálaš mállet .
Klarer en ikke å etablere slik legitimitet , kan den praktiske konsekvensen i verste fall bli motsatt av de mål Sametinget ønsker å realisere med hensyn til samepolitikk .	Jos dakkár rievttalašvuohta ( legitimitehta ) ii boađe áigái , de geavadis sáhttá dan bahámus čuovus leat , ahte Sámedikki sámepolitihka sávahahtti ulbmilat vaháguvvet .
Finnmark grunnforvaltning ( kap. 2.1 )	Finnmárkku eatnamiid hálddašeapmi ( kap. 2.1 )
Senterpartiets sametingsgruppe har tidlig skissert en egen måte å sammensette Finnmark grunnforvaltning på ; Finnmark grunnforvaltning sammensettes av åtte medlemmer .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku lea ovdal govvidan sierra vuogi mo livččii vejolaš hukset Finnmárkku eatnamiid hálddašeami .
Medlemmene velges av Sametinget og Fylkestinget i fellesskap .	Finnmárkku eatnamiid hálddašeami várás leat gávcci lahtu .
Oppnevningen skal skje ved at det sammensettes en valgkomité med 3 personer fra Sametinget og 3 personer fra Fylkestinget .	Nammadeapmi geavvá dainna lágiin ahte vuođđuduvvo vuos válgalávdegoddi mas Sámedikki áirasat leat golmmas ja Fylkkadikki áirasat leat golmmas .
Opposisjonen må sikres representasjon i valgkomitéen og presidenten i Sametinget og fylkesordføreren i Finnmark bør være blant de 6 som sitter i valgkomitéen .	Opposišuvdnii ferte várrejuvvot ovddasteapmi válgalávdegottis , ja Sámediggepresideanta ja Finnmárkku sátnejođiheaddji berreba leat dan guhttasis guđet čohkkájit válgalávdegottis .
Representantene til styret må velges ut ifra prinsippet om konsensus .	Stivrra áirasat fertejit válljejuvvot ovttamielalašvuođa vuođđojurdaga ( konsensus ) mielde .
Ulike organisasjoner må ha anledning til å sende inn forslag på styremedlemmer .	Organisašuvnnat fertejit sáhttit čálalaččat árvalit stivrralahtuid .
Formell oppnevning av forvaltningsstyre foretas på et fellesmøte mellom Sametinget og Fylkestinget .	Hálddašanstivrra almmolaš nammadeapmi galgá čađahuvvot Sámedikki ja Fylkkadikki oktasaš čoahkkimis .
Dersom dette forslaget ikke kan oppnå flertall , erkjenner SP ’ s sametingsgruppe at det nestbeste vil være - dersom målet er å bevare likeverdsprinsippet - at det blir en lik fordeling av representanter hvor Fylkestinget og Sametinget etter forholdstallsprinsippet velger fire styremedlemmer hver .	Jos eanetlohku ii doarjjo dán eavttuhusa , de Gb sámediggejoavku miehtá ahte nuppádassii buoremus čoavddus - go galgat bisuhit dásseárvoprinsihpa - ahte áirasat juohkásit dássidit gorrelohkoprinsihpa mielde , nu ahte Fylkkadigge ja Sámediggi válljejit guhtege njealljása stivrralahttun .
Vervene som styreleder og nestleder rulleres hvert annet år mellom oppnevningsorganene .	Stivrrajođiheaddji virgi ja nubbi jođiheaddji virgi johtet njealji jahkái ain háválassii nammadanorgánaid gaskka .
SP ’ s sametingsgruppe er enig med Folkerettsgruppen i at en felles grunnforvaltningsordning kan forsvares ut fra et " makeskiftesynspunkt " , jfr. NOU 1997:5 s. 46-47 .	Gb sámediggejoavku lea ovtta mielas Álbmotriektejoavkkuin das , ahte oktasaš eananhálddašeami lea vejolaš bealuštit " beallalašmolsunoainnu " vuođul , geahča NOU 1997:5 s. 46-47 .
Med denne sammensetting av Finnmark grunnvaltningsstyre sammen med Sameretts-utvalgets øvrige forslag , så vil samene forhåpentligvis få så sterk innflytelse over eier-forvaltningen og bruken av grunn og naturressurser i deres bosetningsområder , at Norge vil oppfylle sine folkerettslige forpliktelser over samene .	Go Finnmárkku eananhálddašanstivrra čoahkádus lea ná , ja Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusat muđui váldojuvvojit vuhtii , de sámit doaivvu mielde ožžot nu buori vejolašvuođa váikkuhit iežaset ássanguovlluid eaiggátlaš hálddašeapmái ja luonddu- ja eananvuolášriggodagaid geavaheapmái , ahte Norga dainna lágiin ollašuhttá álbmotrievttalaš geatnegasvuođaidis sámiide .
Imidlertid er lik representasjon holdbart bare hvis Sametinget eksplisitt gjør vedtak om at et slikt eiendoms- og besittelsesområde kan styres av et slikt organ .	Dattetge lea ovttadássásaš ovddasteapmi dohkálaš duššefal jos Sámediggi dahká čielga mearrádusa das , ahte dakkár orgána oažžu stivret dakkár eaiggáduššaán- ja háldoguovllu .
Styringsmodellen Finnmark grunnforvaltning kan nemlig betraktes som en form for kollektivt eierskap mellom samene og den øvrige befolkning , hvor begge parter i utgangspunktet bidrar med " sitt " for å få til en funksjonell ordning .	Finnmárkku eananhálddahus nammasaš stivrenmálle lea nammalassii vejolaš atnit juogalágan kollektiiva eaiggáduššanvuohkin , mas leat sihke sámit ja eará fylkkaolbmot mielde , ja mas guktot bealit álggos jo servet " osiineaset " oažžut áigái doaibmi ortnega .
Samisk grunnforvaltning ( kap. 2.2 )	Sámi eanahálddašeapmi ( kap. 2.2 )
SP ’ s sametingsgruppe mener at hensynet til en enhetlig forvaltning av grunnen i Finnmark er så tungtveiende at forvaltningen også i framtiden bør tilligge ett organ .	Gb sámediggejoavku oaivvilda ahte Finnmárkku eatnamiid oktasaš hálddašeami lea nu dehálaš váldit vuhtii , ahte maiddái boahtte-áigásaš hálddašeapmige berre leat ovtta orgána duohken .
Av denne grunn er SP ’ s sametingsgruppe skeptisk til Samisk grunnfovaltning i tillegg til Finnmark grunnforvaltning .	Dan geažil Gb sámediggejoavku eahpida dakkár dili , mas Sámi eananhálddašeapmi lea lassin Finnmárkku eananhálddašeapmái .
Men forutsetningen til vår holdning til to-delt forvaltning er at Finnmark fylkesting og Sametinget hver får velge fire medlemmer til styret i Finnmark grunnforvaltning etter forholdstallsprinsipp , og at vervene som styreleder og nestleder rullerer mellom oppnevningsorganene .	Muhto dat mii lea eaktun ovdalgo mii sáhttit doarjut guovttejugot hálddašeami , lea ahte Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi oažžuba goappašagat njeallje áirasa Finnmárkku eananhálddašeapmái gorrelohkoprinsihpa mielde , ja ahte stivrra jođiheaddjivirgi ja nuppi jođiheaddji virgi johtalit nammadanorgánaid gaskka .
Realistisk sett står valget mellom Finnmark grunnforvaltning etter " likeverdsmodellen " for hele fylket , eller en deling av forvaltning med Samisk grunn-forvaltning .	Realistalaš oainnu mielde leat válljemuššan jogo Finnmárkku eananhálddašeapmi , mii doaimmašii oppa fylkka várás " dásseárvomálle " mielde , dahje juogaduvvon eananhálddašeapmi , mas Finnmárkku eananhálddašeapmi doaibmá ovttas Sámi eananhálddašemiin .
Dvs. at mulighetene for å få to grunnforvaltningsorgan er overhengende , hvis " likeverdsmodellen " forlates slik Fylkestinget har gjort det .	Dat mearkkaša ahte bahá lea oažžut guokte eananhálddašeami , jos " dásseárvomálle " hilgása , nugo fylkkadikkis dáhpáhuvai .
Resultatet kan da bli at i disse velger henholdsvis Sametinget og Fylkstinget flertall i styret . "	Boađus sáhttá leat ahte Sámediggi ja fylkkadiggi válljeba goabbáge hálddašeapmáseaskka stivrra eanetlogu . "
Dersom det mot formodning blir en todelt forvaltning , så mener SP ’ s sametingsgruppe at Samisk grunnforvaltning må sammensettes slik at 5 oppnevnes av Sametinget og 2 fra Fylkestinget .	Jos dattetge šaddá guovttejugot hálddašeapmi , de Gb sámediggejoavku oaivvilda ahte Sámi eananhálddašeami čoahkádus ferte leat nu , ahte Sámediggi nammada vihttasa ja Fylkkadiggi guoktása .
Finnmark grunnforvaltning må da oppnevnes slik mindretallet i Sameretts-utvalget foreslår med 5 oppnevnt av Fylkestinget og 3 av Sametinget .	Finnmárkku eananhálddašeami nammadeapmi de ferte leat nu , mo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi árvala , ahte Fylkkadiggi nammada vihttasa ja Sámediggi golbmasa .
Men SP ’ s sametings-gruppe vil presiere at vårt syn mht. Samisk grunnforvaltning kun gjøres gjeldende hvis Finnmark grunnforvaltning ikke opprettes etter " likeverdsprinsippet " .	Muhto Gb sámediggejoavku dáhttu deattuhit ahte min oaidnu Sámi eananhálddašeami hárrái galgá gustot duššefal jos Finnmárkku eananhálddašeapmi ii ásahuvvo " dásseárvoprinsihpa " mielde .
Det er ikke unaturlig at opprettelsen av et samisk grunnforvaltningsområde ved siden av Finnmark grunnforvaltning , får den konsekvens at styresammensetningen blir slik vi foreslår .	Jos Sámi eananhálddašeapmi ásahuvvo lassin Finnmárkku eananhálddašeapmái , de ii leat eahpelunddolaš ahte stivračoahkádus dan geažil šaddá nugo mii árvalit .
Sametingsrådet går inn for at området for Samisk grunnforvaltning defineres og lovfestes av nasjonale myndigheter allerede i utgangspunktet .	Sámediggeráđđi dáhttu ahte riikka eiseválddit álggos jo čilgejit ja mearridit lágaiguin mii Sámi eananhálddašeami guovlu lea .
I høringsuttalelsene er det kun Kautokeino kommune som har gått inn for opprettelse av Samisk grunnforvaltning .	Gulaskuddancealkámušain dušše Guovdageainnu suohkan doarju Sámi eananhálddašeami ásaheami .
En slik tvang som Sametingsrådet her legger opp til , er derfor lite demokratisk .	Dakkár bággu masa Sámediggeráđđi dás árvala , lea hui eahpedemokráhtalaš .
SP ’ s sametingsgruppe støtter derfor Samerettsutvalgets forslag om frivillighet .	Gb sámediggejoavku doarju danne Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa iešdáhtolašvuođa beale .
Spørsmålet om to-delt forvaltning bør etter vår mening helst avgjøres ved rådgivende folkeavstemning i de kommuner hvor Samisk grunnforvaltning kan være aktuelt .	Guovttejugot hálddašeami ášši berre min oaivila mielde baicce rávvejeaddji álbmotjienasteapmi mearridit dain gielddain main Sámi eananhálddašeapmi sáhttá leat vejolaš .
Andre forhold ( kap 2.4 )	Eará bealit ( kap 2.4 )
Samerettsutvalget har foreslått at hyttebygging kun må skje innen dertil fastsatte områder , som inngår i de respektive kommunale reguleringsplaner .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea árvalan ahte barttaid galgá leat vejolaš hukset duššefal dihto mearreguovlluide mat leat mielde guđege gieldda regulerenplánas .
Dette synet ble også støttet av flertallet i Sametingets rettsgruppe .	Dán oaivila doarju maiddái Sámedikki riektejoavkkuge eanetlohku .
Her hadde Senterpartiets representant en særmerknad hvor vi viste til at Samerettsutvalgets forslag innebærer en gjeninnføring av reglene man hadde i perioden 1967-1983 , dvs. at det blir innført et krav om at private fritidshytter skal være samlet i hyttefelt .	Dákko Gb áirasis lei sierramearkkašupmi mas mii čujuheimmet dasa ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus mielddis buktá ahte áigodaga 1967-1983 njuolggadusat čađahuvvojit , nammalassii ahte gáibádus šaddá leat ahte priváhta olbmuid astoáigásaš barttat huksejuvvojit ovtta huksenguvlui .
I dag kan plassering av hytter utenfor hytteområder tillates dersom ikke reindriftsforhold , jordbruksforhold , allmennhetens interesser , naturvernhensyn mv. er til hinder for det , og kommunen gir nødvendig tillatelse etter plan- og bygningsloven .	Odne lea vejolaš oažžut lobi hukset bartta eará sadjái go bartabáikkiide jos boazodoallu , eanandoallu , almmolaš beroštumit , luonddugáhttensivat eai hehtte , ja gielda addá dárbbašlaš lobi plána- ja huksenlága mielde .
Vi er enig i at fritidshytter i hovedsak skal styres til regulerte hytteområder .	Mii doarjut dan ahte astoáigásaš barttat eanaš galget huksejuvvot regulerejuvvon bartaguovlluide .
Imidlertid må dette ikke skje på en slik måte at det rammer lokalbefolkningen i samiske områder .	Dattetge dat gáibádus ii galgga šaddat heađuštussan sámi guovllu báikkálaš olbmuide .
I forbindelse med høsting av utmarksressursene må lokalbefolkningen fortsatt ha muligheter til å sette opp gammer / hytter i egnede områder .	Meahcceriggodagaid ávkineaset geavaheami várás báikkálaš olbmot galget ain beassat cegget gođiid / barttaid heivvolaš guovlluide .
SP ’ s sametingsgruppe mener at folk i slike områder har utviklet en sosial og rettslig tradisjon som omfatter både oppsetting , bruk og vedlikehold av slike byggverk .	Gb sámediggejoavku oaivvilda ahte dakkár guovlluin olbmot leat ovddidan sosiála ja lágalaš árbevieru masa gullet dakkár visttiid ceggemat , geavaheapmi ja ortnegisdoallan .
Slik sedvane må veie tungt , noe som tilsier at bygging i bruksøyemed prinsipielt må vurderes annerledes enn bygg for fritidsformål .	Dakkár boares vierus ferte leat árvu , mii maid mearkkaša ahte doaimma várás huksemat fertejit vuođđojurdagiid mielde árvvoštallojuvvot eará láhkai go astoáigásaš huksemat .
Annen hyttebygging bør styres til planlagte byggefelt .	Eará barttaid huksemat berrejit leat plánejuvvon huksenguovlluin .
SP ’ s sametingsgruppe er tilfreds med at Sametingsrådet har en noe mer nyansert holdning enn det som Samerettsutvalget og flertallet i Sametingets rettsgruppe har til gamme- og hytte-bygging .	Gb sámediggejoavku lea duhtavaš go Sámediggeráđis lea máŋggabealageabbo oaidnu go Sámi vuoigatvuođalávdegottis ja Sámedikki riektejoavkku eanetlogus gođiid ja barttaid huksemiid hárrái .
Vi frykter for at Samerettsutvalgets forslag vil føre til " gammegettoer " i utmarka som er helt imot lokalbefolkningens tradisjoner .	Mii ballat ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus dagaha mehciide " skihkahis bartačohkiid " mat mannet báikkálaš olbmuid árbevieruid vuostá .
Bygdebruksområder ( kap. 3.2.1 )	Gillefidnoguovllut ( kap. 3.2.1 )
12 utvalgsmedlemmer i Samerettsutvalget har foreslått at dersom flertallet i ei bygd hvor det drives tradisjonell utmarksbruk krever det , skal bygda ha rett til å få avgrenset et bygde-bruksområde .	Sámi vuoigatvuođalávdegottis 12 áirasa leat árvalan ahte jos eanetlohku dakkár gilis mas lea árbevirolaš meahccegeavaheapmi , nu gáibida , de dan gilis galgá leat vuoigatvuohta sierra oažžut gillefidnoguovllu .
Fire medlemmer foreslår at kommunen kan opprette et slikt område for bygder der flertallet av innbyggerne krever det .	Njeallje áirasa árvalit ahte gielda galgá sáhttit ásahit dakkár gillefidnoguovllu daidda giliide main ássit nu gáibidit .
SP ’ s sametingsgruppe gjør oppmerksom på at Senterpartiet sammen med utvalgsmedlem Johan Martin Eira har en særmerknad i rettsgruppas vurdering av dette spørsmålet .	Gb sámediggejoavku rohtte ovdan ahte Guovddášbellodagas ja lávdegoddeáirasis Johan Martin Eira ' s lea dán áššái sierramearkkašeapmi riektejoavkku árvvoštallamis .
Presset på ressursene i bygdenes nærområder og konkurransen med andre brukere har imidlertid økt betydelig de siste 30 årene .	Dađe bahát , de lea giliid lagaš guovlluid riggodagaid loaktin ja gili olbmuid gilvaleapmi daid alde eará geavaheddjiiguin lassánan ollu maŋimuš 30 jagi .
SP ’ s sametingsgruppe har med et slikt utgangspunkt forståelse for Samerettsutvalgets forslag , og kan derfor tenke seg bygdebruksmodellen innført som forsøksprosjekt etter søknad til kommunen .	Gb sámediggejoavku sáhttá dan vuođul áddet Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa , ja sáhttá danne atnit vejolažžan giliide álggahit gillegeavahanmálle geahččalanprošeaktan ohcama mielde mii lea sáddejuvvon gildii .
Men det må være et absolutt vilkår at dette er ønsket av et flertall av den fastboende befolkningen over 18 år i bygda .	Muhto čielga eaktu ferte leat ahte eanetlohku nu sávvá gili gittaássiin guđet leat badjel 18 jagi boarrásat .
Dermed vil man unngå at bygdebruksområder blir opprettet der det ikke er behov for eller ønske om en slik særskilt rettighets- og forvaltningsordning som et forsøksprosjekt .	Nu mii de hehttet gillifidnoguovlluid ásahemiid dakkár báikkiide main ii leat dárbu iige dáhttu oažžut geahččalanprošeaktan sierra vuoigatvuođalaš ja hálddašeapmái gullevaš ortnegiid .
Det kommunale utmarksstyret skal kunne avgjøre hva som skal regnes som ei bygd .	Gieldda meahccestivra galgá sáhttit mearridit mii gilli lea .
SP ’ s sametingsgruppe er imidlertid ikke enig med Samerettsutvalget i at det bør gjelde et vilkår om " tradisjonelt utmarksbruk " fordi dette kan utelukke kultiveringstiltak .	Gb sámediggejoavku ii leat dattetge ovtta mielas Sámi vuoigatvuođalávdegottiin das , ahte " árbevirolaš meahccegeavaheapmi " ferte leat okta eaktu , dasgo dakkár eaktu sáhttá hehttet kultiverendoaimmaid .
Vi er av den oppfatning at også kultiveringstiltak skal kunne bli omfattet av bygdebruksforsøket .	Min oaivil lea ahte maiddái kultiverendoaibmabijutge galget sáhttit gullat gillegeavaheami geahččaleapmái .
Kommunens avgjørelse på søknaden skal ikke kunne påklages fordi dette kun dreier seg om et forsøksprosjekt .	Gieldda ohcangieđahallama ii galgga leat vejolaš váidalit , go dás lea sáhka dušše geahččalanprošeavttas .
Tanaelva og Alta-Kautokeino elva ( kap 4 )	Deanučázádat ja Guovdageainnueatnu-Álttájohka ( kap 4 )
I siste møte i Sametingets rettsgruppe ble det gjort oppmerksom på at garnrett i elva kun gjelder i Tanaelva .	Sámedikki riektejoavkku maŋimuš čoahkkimis čujuhuvvui dasa ahte duššefal Deanus lea fierbmelohpi .
Overskriften skulle endres til å bare gjelde Tanavassdraget .	Bajilčála galggašii nuppástahttojuvvot nu ahte dat guoská duššefal Deanu čážádahkii .
Selvsagt mener vi ikke at det skal bli lov å fiske med garn i Alta-elva .	Dieđusge mii eat oaivvil ahte Álaheaju eanus galggašii leat fierbmelohpi .
Tanaelva ( kap 4.1 )	Deanučázádat ( kap 4.1 )
Sametingsrådet går inn for at Tanaelvas fiskestyre skal bestå av 12 medlemmer , seks med garnfiskerett og seks med stangfiskerett .	Sámediggeráđđi dáhttu ahte Deanu guolástusstivrras galget leat 12 lahtu , guhttasis fierbmelohpi ja guhttasis stággolohpi .
SP ’ s sametingsgruppe er ikke enig i dette og ønsker å redusere utvalget til 10 medlemmer .	Gb sámediggejoavku ii doarjjo dan ja dáhtošii geahpedit lávdegotti 10-lahttosažžan .
Det vil også være naturlig at garnfiskere utgjør flertallet .	Lunddolaš lea maid ahte fierpmástallit leat eanetlogus .
Tana Senterparti vil derfor foreslå følgende fordeling : Seks av medlemmene skal ha garn-fiskerett , mens de øvrige fire skal ha stangfiskerett ( uten garnfiskerett ) .	Deanu Guovddášbellodat áigu dan dihtii árvalit dákkár juogu : Guđa lahtus galgá leat fierbmelohpi , muhto duon njealljásis galgá leat aivvefal stággolohpi ( iige fierbmelohpi ) .
Det nye organet oppnevnes av kommunestyrene i Tana og Karasjok i fellesskap .	Kárášjoga gielddastivra ja Deanu gielddastivra nammadit ovttas dán ođđa orgána .
Tana velger 6 representanter mens Karasjok velger 4 representanter , noe som begrunnes med at Karasjok har kun én sone mens Tana har mange .	Deatnu vállje 6 áirasa ja Kárášjohka vállje 4 áirasa , ja ágga lea ahte Kárášjogas lea dušše okta sona ja Deanus máŋga .
Å legge oppnevningsmyndigheten til et folkevalgt organ , vil etter Senterpartiets mening være en demokratisk og betryggende løsning .	Go nammadanváldi lea álbmotválljen orgána hálddus , de dat lea demokráhtalaš ja luohttámuša addi čoavddus , nu oaivvilda Guovddášbellodat .
Vi forutsetter også at dagens ordning med lakseting og sonemøter for de fiskeberettigede vil bli videreført .	Mii maid ovdehit ahte otnáš ortnet , mas lea luossadiggi ja vuoigaduvvon bivdiid sonačoahkkimat , joatkašuvvá .
Østsamene	Nuortalaččat
Vi gjør oppmerksom på at vi har merknader også til dette kapittelet i Sametingets rettsgruppe .	Mii buktit ovdan ahte mis leat mearkkašumit dán Sámedikki riektejoavkku kapihttalii .
Av tidsmessige årsaker må vi komme tilbake til dette spørsmålet når vi formulerer forslag til vedtak .	Áiggi geažil mii fertet máhccat dán áššái go mii ráhkadit mearrádusárvalusa .
Motorferdsel	Mohtorfievrojohtin
Vi gjør oppmerksom på at vi har merknader også til dette kapittelet i Sametingets rettsgruppe .	Mii buktit ovdan ahte mis leat mearkkašumit dán Sámedikki riektejoavkku kapihttalii .
Av tidsmessige årsaker må vi komme tilbake til dette spørsmålet når vi formulerer forslag til vedtak .	Áiggi geažil mii fertet máhccat dán áššái go mii ráhkadit mearrádusárvalusa .
Merknad 3 : AP . ’ s sametingsgruppe v / Egil Olli :	Mearkkašupmi 3 : Bargiidbellodaga joavku Egil Olli bokte
Bakgrunn for merknadene .	Álgu . Mearkkašumiid duogáš .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe fremmer følgende merknader og kommentar i forhold til den innstillingen som Sametingsrådet har lagt frem i saken .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ovddida čuovvovaš mearkkašumiid ja kommeanttaid dan árvalussii maid Sámediggeráđđi lea buktán áššis .
I disse kommer vi inn til å gå inn på selve innstillingen og på hovedprinsippene i forslagene fra Samerettsutvalget ( SRU ) .	Dain mii guoskkahit sihke ieš árvalusa ja Sámi vuoigatvuođalávdegotti ( SVL ) eavttuhusaid váldoprinsihpaid .
Som man vil erfare er gruppa i det alt vesentlige enige i forslagene derfra .	Nugo boahtá oidnosii , de joavku doarju eanaš dan lávdegotti eavttuhusaid .
Merknadene bygger opp under de standpunktene vi fremmet under behandlingen av sametingsplanen for inneværende periode og tilsvarende synspunkter vi har fremmet om rettighetsspørsmålene som vi har gitt uttrykk for under behandling av flere årsmeldinger .	Mearkkašumit leat doarjjan daidda oaiviliidda maid mii ovddideimmet go dán áigodaga sámediggeplána meannuduvvui , ja daidda sullasaš oaiviliiddage maid mii leat ovdalge ovddidan máŋgga jahkedieđáhusa meannudeami oktavuođas .
De er også i tråd med vårt skriftlige innspill av 20.7. d.å. til det utvalget som har forberedt saken for Sametingsrådet , og de er i overensstemmelse med en rekke muntlige merknader og spørsmål som vår representant i dette utvalget har kommet med .	Mearkkašumit leat maid soahppevaččat dan čálalaš tekstii maid mii dán jagi 20.7 sáddiimet lávdegoddái mii lea válmmaštan ášši Sámediggeráđđái , ja dat leat soahppevaččat maiddái arvat mearkkašumiide ja gažaldagaide maid min áirras lea buktán dan lávdegottis .
I den grad våre skriftlige og muntlige anførsler er innarbeidet i det dokumentet som ble lagt frem for Sametingsrådet - « Samerettsutvalgets innstilling NOU 1997:4 .	Jos duot min čálalaš ja njálmmálaš lasáhusat leat váldojuvvon mielde áššebáhpárii mii manai Sámediggeráđđái — " Samerettsutvalgets innstilling NOU 1997:4 .
Naturgrunnlaget for samisk kultur .	Naturgrunnlaget for samisk kultur- .
Forslag til uttalelse fra Sametinget avgitt av et tverrpolitisk utvalg oppnevnt av Sametingsrådet .	Forslag til uttalelse avgitt av et tverrpolitisk utvalg oppnevnt av Sametingsrådet .
Karasjok 13. august 1999 š - vil de i liten grad bli gjentatt i det følgende .	Karasjok 13. august 1999 " — de mii unnán geardut dan dás .
Høringsuttalelsen om innstillingen fra SRU er svært viktig .	Gulaskuddancealkámuš Sámi vuoigatvuođalávdegotti buktin árvalussii lea viehka dehálaš .
Der forventer man å finne den fulle presentasjon av Sametingets syn på de meget omdiskuterte rettighetsspørsmålene .	Das olmmoš vuordá gávdnat dievas čilgehusa das maid Sámediggi oaivvilda vuoigatvuođaide gullevaš áŋgirit divaštallojuvvon áššiin .
Uttalelsen vil derfor være helt sentral også når det gjelder allmennhetens oppfatning av hvilke målsettinger man har i samenes representative organ .	Cealkámuš lea danne áibbas guovdil maiddái dange dáfus maid dábálaš olbmot oaivvildit daid ulbmiliid birra mat leat sámiid ovddasteaddji orgánas .
Derfor er det viktig at de begrepene som brukes , og de målsettingene som oppstilles , bygger på et samisk rettsgrunnlag hvor de praktiske løsningene utformes innenfor rammen av det folk oppfatter som en forståelig samisk- og urfolkspolitikk i den politiske virkelighet man har i Norge .	Danne lea dehálaš ahte sámi riektevuođđu lea daidda doahpagiidda mat adnojuvvojit ja daidda ulbmiliidda mat namahuvvojit , go dashan galget geavatlaš dahje praktihkalaš čovdosat hábmejuvvot dakkár rámaid siskkobealde maid olbmot sáhttet oaidnit jierpmálaš sámi ja álgoálbmotlaš politihkkan Norgga otnáš duohtadilálaš politihkas .
I merknadene legger vi stor vekt på slike hensyn .	Mearkkašumiin mii deattuhit dakkár beliid vuhtiiváldima .
Når det gjelder arbeidsmåten i utvalget som forberedte saken for Sametingsrådet , finner gruppa grunn til å påpeke at med en tidsramme for arbeidet på om lag to og et halvt år , ble sluttbehandlingen av den endelige utvalgsinnstillingen mer hastverkspreget enn ønskelig .	Dan lávdegotti bargovugiid dáfus , mii válmmaštii ášši Sámediggeráđđái , min joavku oaidná dárbbu čujuhit dasa ahte dan bealgoalmmát jagis , mii lei bargui sullii juolluduvvon áigi , lávdegotti loahpalaš árvalusa válmmašteapmi šattai hohpposeappo beallai go livččii sávahahtti .
I og med at den skjedde i ferietiden i juli og august i år , med svært korte tidsfrister , var man i praksis uten mulighet for å gjennomføre den organisatoriske behandling i forhold til gruppene som en så viktig sak krever .	Go bargu dahkkojuvvui geasseluomu áiggi dán jagi , suoidnemánus ja borgemánus , ja áigemearit ledje nu oanehaččat , de ii jullon šat geavadis áigi joavkkuin meannudit ášši organisatuvrralaččat , nugo dakkár dehálaš áššis livččii dárbu .
Ikke minst ville det vært nødvendig med en grundig gjennomgang i gruppene når man vet at det sluttdokumentet utvalget hadde til behandling , var på 80 tettskrevne sider .	Erenoamážit livččii lean dárbu joavkkuide geahčadit ášši dárkilit , go loahpalaš áššebáhpárathan ledje buohkanassii olles 80 siiddu , ja suohkadit čállojuvvon .
Det sier seg selv at slike forhold også har betydning for omfanget og detaljeringsgraden av de merknadene vi nå legger frem .	Dakkár dilálašvuođat ihcalassii jo čilgejit manne min mearkkašumit , maid dás ovddidit , guoskkahit nu ollu osiid ja unnimusge čuoggáide .
Videre må understrekes at da utvalgsinnstillingen ble underskrevet på møtet 13.8.99 , tok vår representant i utvalget også uttrykkelig forbehold om at gruppa - på grunn av den mangel-fulle organisatoriske behandlingen - på flere punkter kunne ha alternative synspunkter , som vi eventuelt ville komme tilbake til .	Dasto lea dárbu deattuhit ahte go áirasat galge vuolláičállit lávdegotti árvalussii čoahkkimis 13.8.99 , de min áirras buvttii čielga várašumi das ahte joavku — go áššis lei nu váillálaš organisatuvrralaš meannudeapmi — ledje sierramielalašvuođat máŋgga čuoggás , ja daidda mii soaitit máhccat maŋŋil .
I dette tilfellet foreligger det ikke noe slikt skille .	Dieđut , árvvoštallamat ja loahppajurdagat mannet ovtta njoađahassii .
Det har hatt mye å si for omfanget av merknadene , og har gjort gjennomgangen av dokumentet mer arbeidskrevende enn nødvendig .	Dat lea váikkuhan ollu mearkkašumiid viidodahkii , ja lea vel dárbbašmeahttumit lossudan áššebáhpáriid geahčadan barggu .
B. Merknader til . « I. Innledningš .	Mearkkašumit " I. Álgu " - oassái .
Denne delen omhandler i stor grad perioden siden Samerettsutvalget ble opprettet i 1981 , men kan vanskelig gi sin tilslutning til den i stor grad negative omtalen av statens håndtering av de samerettslige spørsmålene i denne periode .	Dát oassi viidát giehtadallá áiggi dan rájis go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ásahuvvui jagi 1981 , muhto joavku vánit sáhttá doarjut dan oasi mii viehka muddui negatiivvalaččat válddahallá stáhta meannudeami sámerivttiide gullevaš áššiid dán namahuvvon áigodagas .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe er likevel enig i at det var uheldig at Utmarkskommisjonen for Nordland og Troms ble opprettet før Samerettsutvalget hadde utredet rettsstillingen i disse fylkene .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku doarju dattetge dan ahte lei heivemeahttun ásahit Nordlándda ja Tromssa Meahccekommišuvnna ovdalgo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea beassan čielggadit riektediliid dán guovtti fylkkas .
Likeledes er man enig i at det var lite heldig at grunnbokshjemmelen til grunnen i Finnmark ble overført Statsskog SF , midt under Samerettsutvalgets arbeid .	Nu maid joavku doarju dan ahte ii soahpan sirdit Finnmárkku eatnama eananeaiggátbáhpára Statskog SF háldui , gaskan Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadanbarggu .
For vår del finner vi likevel at det er vanskelig å finne en generell dekning for formuleringer som at Sametinget vil « kritisere staten på det sterkesteš , « sentrale myndigheter har vist en lite tillitvekkende holdningš , « staten har opptrådt på en uverdig måteš , « brutt flere av forutsetningene for Samerettsutvalgets opprettelseš , begått « direkte løftebruddš , « meget alvorlig overgrep på samiske interesserš , o.l. ( Jf. s. 1-3 ) .	Bealisteamet mii eat dattetge lihkostuva gávdnat gokči ákkaid dakkár cealkimiidda go ahte Sámediggi áigu " moaitit stáhta garraseamos sániiguin " , riikka eiseválddit leat meannudan nu ahte luohttámuš sidjiide vánit čuožžila sin daguid geažil " , stáhta lea láhtten heivemeahttumit " , lea rihkkon Sámi vuoigatvuođalávdegotti ásaheami eavttuid " , šaddan áššálaš " lohpádusaid čielga rihkkumii " , " hirbmat goavis rihkkumat sámi beroštumiid vuostá " , ja nu ain ( geahča s 1-3 ) .
I den anledning vil vi også rette oppmerksomheten mot innstillingens karakteristikk av samene som en « undertrykket utgruppeš like til de aller siste tiår ( s.3 ) .	Dán olis dáhttut maid fuomášuhttit ahte árvalus govvida sámiid " dulbmojuvvon čuolddáhasjoavkun " , ja ahte sámit leat leamaš nu maiddái maŋimuš jahkelogežiid .
Det er korrekt at der har funnet sted en sterk kulturell undertrykkelse .	( s. 3 ) . Riekta lea ahte lea leamaš garra kultuvrralaš duolbman .
Likevel finner vi denne betegnelsen som til dels meget sterk .	Dattetge mii atnit dakkár govvideaddji sániid muhtumassii menddo garra cealkimin .
Det gjelder blant annet den negative omtalen av et utvalg som ble opprettet like etter Samerettsutvalget .	Nu lea omd. dan negatiiva cealkima dáfus mii bođii go dasttá maŋŋá Sámi vuoigatvuođalávdegotti ásahuvvui muhtun lávdegoddi .
For vår del ser vi det mindre hensiktsmessig at slike ting blir omtalt i Sametingets høringsuttalelse .	Bealisteamet mii oaidnit dakkár áššiid namaheamis unnán ávkki Sámedikki gulaskuddancealkámuššii .
Man ser det heller ikke som spesielt konstruktivt å være med på en beklagelse av at et brev fra Nærings- og energidepartementet , 21.3.1993 , hvor Regjeringen skal ha « sådd tvil om hvorvidt Norge vil oppfylle sine internasjonale forpliktelser i henhold til ILO-konvensjon nr. 169 š .	Iige leat miige huksejeaddji beliid datge , ahte mii earáiguin searválagaid šállošit čállosa maid Ealáhus- ja energiijadepartemeanttas čálle , 21.3.1993 , mas Ráđđehus gul gilvvii siva eahpidit ahte Norga ii áiggo ollašuhttit riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaidis maid ILO-soahpamuš nr 169 gáibida .
Det omtalte brevet var uheldig .	Namahuvvon čálus lei unohas .
Etter vår oppfatning var det fullt ut avklarende , og gir derfor ikke grunnlag for å beklage det i forbindelse med Sametingets høringsuttalelse om SRU.	Mii oaivvildit ahte nu áššis bođii čielggas , iige leat miige sivaid šat manne galggašeimmet šállošit dáhpáhusa Sámedikki Sámi vuoigatvuođalávdegotti gulaskuddancealkámušas .
For Arbeiderpartiets gruppe er det en grunnleggende forutsetning at Sametingets hørings-uttalelse iallfall ikke skal kunne anfektes på grunn av tvil ved de faktaopplysningene som brukes .	Bargiidbellodaga joavku oaivvilda ahte vuođđudeaddji eaktun ferte dat leat , ahte Sámedikki gulaskuddancealkámuš ii galgga dagahit eahpádusaid daiguin dieđuiguin mat das leat .
I den forbindelse vil vi henlede oppmerksomheten på omtalen av det meget viktige møtet mellom representanter for Regjeringen og samiske organisasjoner , 17.2.1981 , hvor det blant annet ble gitt forsikringer om det ikke skulle taes initiativ til større naturinngrep på Finnmarksvidda , før Samerettsutvalget hadde gjennomført sitt arbeid .	Dás mii dáhttut fuomášuhttit dan mii muitaluvvo Ráđđehusa ja sámi organisašuvnnaid áirasiid viehka dehálaš oktasaš čoahkkima birra , mii lei 17.2.1981 ja mas Ráđđehus lohpidii e.e. ahte eai galgga šaddat stuoribuš meassamat Finnmárku duoddariid luonddus , go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi galgá vuos doaimmahit čielggadanbarggus .
I det alt vesentlige finner vi for vår del at dette er overholdt .	Mii leat bealisteamet gávnnahan ahte dáid lohpádusaid sii leat dadjat juo doallan .
Arbeiderpartiets gruppe kan heller ikke uten videre slutte seg til formuleringen om at erfaringene fra tiden etter at Samerettsutvalget ble nedsatt , « ... godtgjør at samiske rettigheter vanskelig kan forventes sikret via politiske avtaler med norske myndigheterš .	Bargiidbellodaga joavku ii sáhte sivaid haga doarjut dakkár cealkámušaid go ahte vásáhusat maŋŋá Sámi vuoigatvuođalávdegotti ásaheami " ... duođaštit ahte sámi vuoigatvuođaid ii leat báljo vejolaš suodjalit soahpamušaiguin mat dahkkojuvvojit norgalaš eiseválddiiguin . "
Etter vårt syn vil det bli vanskelig å fremme samiske interesser hvis man allerede i utgangs-punkt tror at avtaler blir brutt , lover - som jo også vedtas ut fra politiske forutsetninger - ikke blir etterlevd , osv. .	Min oaivila mielde šattašii váttis ovddidit sámiid beroštumiid , go álgoálggos juo lea dakkár jáhkku ahte soahpamušaid rihkkot , ahte eai doahttal lágaid — mat maid ráhkaduvvojit politihkalaš eavttuid mielde , ja nu ain .
Det er ikke vårt generelle inntrykk at samhandlingen mellom sentral-myndighetene og samiske organer skjer etter slike prinsipper .	Min dábálaš áddejumi mielde riikka eiseválddiid ja sámi orgánaid gulahallamat eai geava dakkár prinsihpaid vuođul .
Arbeiderpartiets gruppe finner også grunn til å kommentere utsagnet om at Norge er « svært liteš i harmoni med den uttalte prinsipielle vilje i urfolkspolitikken .	Bargiidbellodaga joavku gávnnaha maid dárbun kommentet dan , go celkojuvvo ahte Norga lea álgoálbmotpolitihkas " hui unnán " rattálagaid lohpiduvvon prinsihpalaš dáhtuinis .
Det er en sterk påstand , særlig når den kommer i forbindelse med en positiv prosess som nettopp skal avklare , og bringe rettighetsspørsmålene i større samsvar med landets både internrettslige og internasjonale forpliktelser .	Dat čuoččuhus gal lea garas , erenoamážit boađidettiin positiiva proseassa olis mii aiddonassii galggašii čielggadit ja vuogáiduhttit vuoigatvuođalaš áššiid buorebut eatnamet sihke riikkalaš ja riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaide .
Gruppa stiller seg også noe spørrende til hva som ligger i utsagnet om at selv om Norge bekjenner seg til demokratiske idealer , er det også her behov for sikre garantier om at « ... et urfolk som vi samer , blir behandlet i tråd med folkeretten ... š .	Joavku maid imaštallá , miison dan duohken lea , go celkojuvvo ahte vaikko Norga iežas duođašta demokráhtalaš ideálaid doarjun , de lea daidge hárrái dárbu oažžut nana dáhkádusaid , ahte " ... álgoálbmogiin , nammalassii minguin sámiiguin meannuduvvo álbmotrivttiid mielde ... " ( s. 2 ) .
Selv om Arbeiderpartiets gruppe hele tiden har arbeidet aktivt for at folkerettsbestemmelser som angår menneskerettigheter , urfolk og minoriteter , bør inkorporeres i lovverket , vil vi likevel advare mot implisitte antydninger om at samene i Norge ikke blir behandlet i tråd med folkeretten i dag .	Vaikko Bargiidbellodaga joavku čađat lea bargan aktiivvalaččat dainna áigumušain ahte olmmošvuoigatvuođaide , álgoálbmogiidda ja unnitčearddaide guoski álbmotrievtti njuolggadusat galggašedje válddojuvvot mielde láhkaásahussii , de mii dattetge dáhttut várret suollemasat geažideames ahte Norggas eai odne meannut sámiiguin nu mo álbmotriekti gáibida .
Norge hadde neppe undertegnet ILO-konvensjon 169 hvis man hadde hatt til hensikt å føre en annen politikk enn den som foreskrives der .	Norga vánit livččii vuolláičállán ILO-soahpamuša 169 jos áigumuš livččii leamaš jođihit eará politihka go dan mii das gáibiduvvo .
Det er kommet en paragraf om samenes rettsstilling i Grunnloven .	Sámiid riektedili várás lea lasihuvvo paragráffa Vuođđoláhkii .
ILO-konvensjon nr. 169 er ratifisert , etc. , etc. .	ILO-soahpamuš nr 169 lea dohkkehuvvon , e.e. , ja nu ain .
C. Om Sametingsrådets syn på Samerettsutvalgets arbeid .	Sámediggeráđi oaidnu Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu hárrái
Arbeiderpartiets gruppe er enig i den delen av innstillinga under « Innledningš som går på en positiv omtale av Samerettsutvalgets arbeid .	Bargiidbellodaga joavku doarju árvalusas dan oasi mii gullá bajilčállagii " Álgu " ja mii mas lea positiiva sánit Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu birra .
Nesten uansett det endelige utfallet har SRU gjort et arbeid som vil bli stående som en milepel i utviklingen av relasjonene mellom minoritets- og majoritetsbefolkningen .	Mealgadii vaikko mo de šattaš loahppaboađus , de SVL lea dahkan barggu mii bissu dovdomearkan unnitlogu ja eanetlogu gaskavuođaid ovdáneamis .
I innstillingen hevdes det likevel at det er en stor mangel ved SRUŠs arbeid at den samiske sedvaneretten ikke ble utredet .	Árvalusas celkojuvvo dattetge ahte SVL barggus lea stuorra váili dat go sámi boaresvirot vuoigatvuođat eai leat čielggaduvvon .
Dette er vi enige i da dette var en vesentlig grad av mandatet .	Dan váilli leat dattetge muhtun muddui dál njulgemin dutkanprošeavtta bokte .
Vi forutsetter det som selvsagt at resultatene fra dette blir trukket inn i den videre behandling av SRUŠs innstilling .	Mii ovdehit ahte prošeavtta bohtosat diehttalas váldojuvvojit mielde go SVL árvalus gieđahallojuvvo ain eambbo .
Derimot har vi vanskelig for å skjønne og akseptere mange andre mindre positive vurderinger av utvalgsarbeidet .	Muhto min lea váttis áddet ja dohkkehit go lávdegotti barggus leat ollu eará vánit positiiva árvvoštallamat .
Her vil vi peke på enkelte ting .	Mii dás čujuhit muhtun eaŋkildáhpáhusaide .
For eksempel gjelder det at SRU i bare liten grad har utredet eiendomsretten til grunnen i Finnmark , og at man ikke har tatt uttrykkelig hensyn til Folkerettsgruppas konklusjon om at samene etter folkeretten har eiendoms- og besittelsesrett til store deler av Finnmark .	SVL lea ovdamearkka dihtii hui unnán čielggadan Finnmárkku eatnamiid eaiggáduššanvuoigatvuođaid , ja dat ii leat čielgasit váldán vuhtii Álbmotriektejoavkku loahppajurdagiid , ahte sámiin lea Finnmárkkus eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuohta stuorra eananosiide álbmotrievtti mielde ( s. 3 ) .
Kritikken om at man ikke har utredet eiendomsretten kan synes mindre relevant all den stund SRU hadde et stort ekspertutvalg som holdt på med dette spørsmålet i ti år , og la frem resultatet i NOU 1993:34 .	Moaitta , ahte eaiggáduššanvuoigatvuođat eai leat čielggaduvvan , sáhttá orrut heivemeahttun , dainnago SVLs lea leamaš stuorra áššedovdi lávdegoddi mii lea bargan dáinna áššiin logi jagi , ja bidjan boađusin ovdan NOU 1993:34 .
( En helt annen ting er at også vi har vært kritiske til dette utvalgets arbeidsmetodikk , gjennom sin utelatelse av samiske sedvaner og rettsoppfatninger . )	( Áibbas nuppelágan ášši lea dat ahte misge leat leamaš moaitámušat dán lávdegotti bargometodihkkii , nu mo dat ilbmá das maid dat cealká sámi árbevieruid ja riekteoainnuid birra . )
Derimot finner vi det vanskelig å kritisere Samerettsutvalget for at man ikke enda mer uttrykkelig har rettet seg etter dette i sitt arbeid ( jf. s.3 ) .	Nuppe bealis min lea váttis moaitit Sámi vuoigatvuođalávdegotti , go ii leat eambbo čuovvolan dan beali barggustis ( geahča s. 3 ) .
Såvidt vi kan se har flertallet i SRU blant annet lagt det til grunn for sine hovedforslag om opprettelse av Finnmark grunn-forvaltning ( FG ) for de ikke-fornybare ressursene , og kommunal forvaltning av de fornybare naturgodene .	Mii orrut oaidnimin ahte SVL eanetlohku lea e.e. bidjan dan vuođđun go árvalit Finnmárkku eananhálddašeami ásaheami ( FE ) nohkavaš resurssaid várás , ja gielddalaš hálddašeami ásaheami bissovaš luondduburiid várás .
Arbeiderpartiets gruppe kan heller ikke dele kritikken om at SRU i for stor grad har prioritert forvaltningsløsninger .	Iige Bargiidbellodaga joavku sáhte doarjut dan moaitámuša SVL vuostá , ahte lávdegoddi lea deattuhan hálddašančortnegiid menddo ollu ( s. 17 ) .
Uten forslag til nye forvaltningsordninger kommer man ikke videre i arbeidet med rettighetsspørsmålene - nemlig å inkorporere samiske interesser i organer som arbeider med ressursforvaltningsspørsmål .	Jos eai árvaluvvo ođđa hálddašanortnegat , de ii leat vejolaš ovdánit vuoigatvuođalaš áššiin - nammalassii váldit sámi beroštumiid mielde dáidda orgánaide mat barget resursahálddašanáššiiguin .
Forvaltningsløsninger var da også en helt sentral del av mandatet til SRU.	Hálddašančovdosat ledjege áibbas dehálaš oassi SVL bargomearrádusas .
Det er også vanskelig å forstå påstanden om at Samerettsutvalgets grunnsyn ikke er tilstrekkelig oppdatert , og at grunnsynet i SRUŠs første delinnstilling , NOU 1984:18 , er « mye merš i overensstemmelse med den nasjonale og internasjonale rettsutvikling enn tilfellet er i NOU 1997:4 .	Váttis lea maid áddet dan čuoččuhusa ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti vuođđooaidnu ii leat áibbas áiggi dási , ja ahte SVL vuođđooaidnu ovddit oassečielggadeamis , NOU 1984:18 , lea " ollu eambbo " dássálagaid riikkalaš ja riikkaidgaskasaš riektediliin , nu mo dat lea ovdánan , go NOU 1997:4 .
Mer alvorlig blir den negative holdningen til Samerettsutvalgets arbeid når man også sier at SRU har vært altfor pragmatisk i sin tilnærmingsmåte og fokusert for mye på alternative forvaltningsløsninger , « ... fremfor de grunnleggende rettighetsspørsmålene som den var satt til å utredeš .	Negatiiva miellaguoddu Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu hárrái lea bahábussii go datge celkojuvvo , ahte SVL lea leamaš menddo pragmáhtalaš čielggadanvuogistis ja čalmmustan menddo ollu máŋgga vejolaš hálddašančovdosii , " baicce go vuođđudeaddji vuoigatvuohtaáššiide , maid dat biddjojuvvui čielggadit . " .
Eller at SRU ikke har lagt tilstrekkelig vekt på det som var sakens kjerne , « ... nemlig en rettferdig ordning for samene ... š .	( s. 21 ) Dahje ahte SVL ii leat doarvái váldán vuhtii ášši váibmosa , " ... nammalassii rievttalaš ortnega sámiide ... " ( s. 21 ) .
I følge innstillingen er virkningene at den « ... mangelfulle utredning av de grunnleggende rettighetsspørsmålene er særdeles uheldig og skadelig for samiske interesser .	Árvalusa sániid mielde " ... vuođđudeaddji vuoigatvuođaáššiid váillálaš čielggadeapmi lea erenoamán heivemeahttun ja vahátlaš sámi beroštumiide . " ( s. 26 ) .
Kritikken skyter etter Arbeiderpartiets mening langt over målet når man også i andre sammen-henger enn de som er nevnt her sier at SRU nærmest ikke har utredet samenes rettigheter og rettsgrunnlag , ikke har et oppdatert grunnsyn , eller ikke er i tråd med den internasjonale rettsutvikling , o.l. .	Bargiidbellodaga oaivila mielde dat moaitta filte oalát go eará dáhpáhusainge celkojuvvo , earret dán , ahte SVL dadjat jo ii leat čielggadan sámiid vuoigatvuođaid ja riektevuođu , ii leat áigái ođasmahttán vuođđooainnus , dahje ii leat dássálagaid riikkaidgaskasaš riektediliin , nu mo dat lea ovdánan , jna. .
D. Begrepet samisk eiendomsrett .	Sámi eaiggáduššama doaba .
Omfang og innhold .	Viidodat ja sisdoalu .
Det er slike generelle utsagn som dette som gjør det vanskelig å få til en fruktbar offentlig debatt om samiske rettighetsspørsmål .	Dákkár oppalaš cealkimat dat váttásmahttet šattolaš almmolaš divaštallamiid áigái-oažžuma sámi vuoigatvuođalaš áššiid birra .
Her fremstilles det nemlig som om samene i sin alminnelighet krever eiendoms- og besittelsesrettigheter til sine tradisjonelle landområder .	Dákko nammalassii buktojuvvo ovdan ahte sámit oppalohkái mahká gáibidit alcceseaset vuoigatvuođa eaiggáduššat ja hálddašit árbevirolaš guovlluideaset .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe , eller andre av partiets samepolitiske organisasjonsnivåer , har aldri vært med på fremme så omfattende og uspesifiserte krav .	Ii Bargiidbellodaga sámediggejoavku , eaige bellodagas eará sámepolitihkalaš organisašuvdnadásit , leat goassege leamaš mielde ovddideamen nu viiddis ja eahpedárkilis gáibádusaid .
Det bør derfor presiseres hvem « sameneš er i dette tilfellet .	Danne berre dákko dárkilastojuvvot geat " sámit " leat .
For vår del oppfatter vi begrepet « tradisjonelle samiske landområderš som områder der man har gammel samisk bosetning og næringsdrift .	Bealisteamet mii áddet doahpaga " árbevirolaš sámi eatnamat " nu , ahte dat mearkkaša guovlluid main leat dološ sámi ássamat ja ealáhusat .
Det er mer enn halvdelen av Norges landareal , da blant annet samisk reindrift foregår på 53% av dette arealet .	Dat lea eambbo go bealli Norgga eananviidodagas , go e.e. sámi boazodoallu lea 53-proseantasaš oassi dán viidodagas .
Er det hele dette området Sametingsrådet mener skal omfattes av samisk eiendoms- og besittelsesrett ?	Olles dán guovllugo sámi eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuohta galgá gokčat Sámediggeráđi oaivila mielde ?
( Se nærmere om vårt syn på dette i F , merknader til kap. . II , pkt. 1-3 . )	( Iskka min oaivila dán hárrái F-oasis , mearkkašumit kapihttalii II , čuoggái 1-3 . )
Man bør stryke eller nyansere formuleringer som kan oppfattes som om « sameneš er ute etter eiendomsretten til mer enn halve Norge .	Nu lea e.e. dan cealkima dáfus , ahte vuođđoláhkamearrádus lágalaččat dáhkida ahte Norga ollašuhttá riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaidis sámiide , " oktan sámiid vuoigatvuođain Finnmárkku eatnamiidda ja čáziide . "
Arbeiderpartiet vil her bemerke at for dem som ikke leser uttalelsen fra Sametinget med spesiell velvilje , vil også i et utsagn som dette finne belegg for at Sametinget egentlig mener at det er samene alene som har rett til land og vann i Finnmark .	Bargiidbellodat dáhttu dás mearkkašit ahte sii guđet eai loga Sámedikki sániid erenoamáš buriin dáhtuin , sii gávdnet maiddái dákkárge cealkimis duođaštusa das , ahte Sámediggi rievtti mielde oaivvilda ahte sámiin dat dušše lea vuoigatvuohta eatnamiidda ja čáziide Finnmárkkus .
Det samme inntrykket kan man få av det som sies i innstillingene om at FNŠs rase-diskrimineringskomite mener at statene har plikt til å tilbakeføre landområder til urfolk som de urettmessig er blitt fratatt .	Seamma áddejumi lohkki sáhttá oažžut go lohká dan mii celkojuvvo ON čeardavealahuslávdegotti oaivila hárrái , ahte stáhtain lea geatnegasvuohta addit ruovttoluotta álgoálbmogiidda eatnamiid maid eahperievttalaččat leat váldán .
š ( Se for øvrig våre merknader under Æ. Merknader til « 11 .	( Geahča vel min mearkkašumiid Æ-oasis . Mearkkašumit : " 11 .
Administrative konsekvenser .	Administratiiva váikkuhusat .
Lovgivningš ) .	Lágat " ) .
Gruppa understreker at selv om tilsvarende uklarheter også er omtalt andre steder i våre merknader , har vi likevel ikke funnet det nødvendig å omtale alle .	Joavku deattuha ahte vaikko sullasaš eahpečielgasat leat namahuvvon earáge sajiin min mearkkašumiin , de eat leat oaidnán dárbbu buktit mearkkašumiid buot daidda .
De vi har nevnt her , og under kommentarene til spesifikke delkapitler , må derfor betraktes som eksempler på hvilke typer utsagn hvor presisjonsnivået bør høynes .	Maid leat namahan dás ja dihto oassekapihttaliid komeanttaid oasis , lea dárbu atnit ovdamearkan das , makkár cealkimat berrejit leat deaivileappot .
E. Enkelte historiske forhold .	Muhtun historjjálaš dilálašvuođat
I innstillingens omtale av historiske forhold heter det blant annet at samene til nå « aldri har hatt rettigheter som et folkš .	Dan oasis mii árvalusas muitala historjjálaš dilálašvuođaid , celkojuvvo e.e. ahte sámit dássái " eai goassege leat muosáhan vuoigatvuođaid álbmogin " ( s. 3 ) .
Denne påstanden mener vi er anfektelig , iallfall hvis man ser historisk på det .	Dán čuoččuhusa mii atnit vuorjámuššan , dalle ain jo go dan geahčadit historjjálaš čuovggas .
Samenes « Magna Chartaš - Lappekodisillen - tillegget til grensetraktaten mellom Danmark-Norge og Sverige i 1751 om de grenseoverflyttende samenes rettigheter , er ett eksempel på at statene anerkjente samene som et folk .	Sámiid " Magna Charta " - Lappekodicillen - mii lei Dánmárkku-Norgga ja Ruoýa jagi 1751 rádjasoahpamuššii dakkár lasáhus mii guoská rádjarasttideaddji sámiid vuoigatvuođaide , lea okta ovdamearka mii čájeha ahte stáhtat dohkkehedje sámiid álbmogin .
I forarbeidene til kodisillen ble det da også uttrykkelig sagt at hensikten med de nye bestemmelsene å bevare « den Lappiske Nationš .	Kodicilla álgobargguin celkojuvvoge čielgasit ahte ođđa njuolggadusaid ulbmil lea seailluhit " den Lappiske Nation " .
Påstanden om at samene aldri har vært akseptert som et folk synes heller ikke å være i overensstemmelse med den aller nyeste historien .	Dat čuoččuhus ahte sámiid eai leat dohkkehan sierra álbmogin , ii oro soahpamin ođđaseamosge historjái .
Vedtakelsen av sameloven i 1987 og grunnlovsparagrafen i 1988 , kan nemlig vanskelig tolkes annerledes enn at samene er blitt formelt anerkjent i Norge .	Sámelága jagi 1987 dohkkeheami ja vuođđoláhkaparagráfa jagi 1988 dohkkeheami lea nammalassii váttis dulkot eará láhkai go nu , ahte sámiid leat formálalaččat dohkkehan Norggas .
I de andre nordiske land har man jo som kjent også hatt en tilsvarende utvikling .	Duoin nuppiin davviriikkain lea maid leamaš sullasaš ovdáneapmi , nugo diehtit .
Arbeiderpartiets gruppe er enig i at den måten staten har definert seg som privatrettslig eier til grunnen i Finnmark savner sidestykke .	Bargiidbellodaga joavku leat ovtta mielas das ahte ii gávdno mihkkege mii sulastahtášii dan vuohkái mo stáhta lea čilgen iežas Finnmárkku eatnamiid priváhtalágalaš eaiggádin .
Omkring midten av forrige århundre fornekta man ikke bare at det kunne finnes grunnlag for en samisk eiendomsrett .	Sullii gaskkamuttus mannan jahkečuođi eai aivvestassii biehttalan leames sámi eaiggáduššanvuoigatvuhtii vuođu .
Dette ble gjort på grunnlag av at myndighetene mente at den samiske bruken ikke var tilstrekkelig sivilisert - dvs. ikke i tråd med det sørnorske jordbrukssamfunnets idealer .	Sii dahke nu dannego oaivvildedje ahte sámiid geavaheapmi ii lean doarvái siviliserejuvvon - nammalassii , ahte ii soahppevaš máttánorgalaš eanandoalloservodaga ideálaide .
Men denne holdningen førte ganske raskt til at staten også erklærte at der heller ikke fantes noen bruksrettigheter fra tidligere .	Muhto - dát miellaguoddu viehka farga dagahii dan ahte stáhta dange julggaštii , ahte ovddeža rájis eai lean geavahanvuoigatvuođat .
Alle rettigheter tilhørte staten og slik hadde det vært fra de eldste tider .	Buot vuoigatvuođat gulle stáhtii , ja nu dat mahká lei leamaš don doliin jo .
På en slik bakgrunn stiller Arbeiderpartiets gruppe seg noe spørrende til utsagnet om at staten likevel i praksis i store områder , i forrige århundre og langt inn i dette , har opptrådt med respekt for samenes rettigheter .	Go oaidnit dán duogáža , de Bargiidbellodaga joavku imaštallá dan cealkima , ahte geavadis stáhta lea gutnejahttimiin viidát dattetge meannudan sámiid vuoigatvuođaiguin , sihke mannan jahkečuođi ja mealgadii min jahkečuohtái .
Med et visst unntak for reindriftens vedkommende har staten formelt sett helt siden midten av 1800-tallet ikke hatt noen respekt for bygdefolks sedvanemessige bruk av ressursene .	Vaikko dat muhtumassii válddii vuhtii boazodoalu , de stáhta formálalaččat dattetge badjelgeahčai gili olbmuid boaresvirot resursageavaheami gitta 1800-logu gaskkamuttu rájis .
Et helt annet forhold er at bygdenes sedvanemessige utmarksbruk likevel fortsatte i store deler av Finnmark til langt inn i etterkrigstiden .	Sivva dasa lei ahte ii lean nubbi gilvaleaddji geavaheapmi , ja danne ii leat vejolaš dan dili dulkot nu , ahte stáhta " gutnejahtii " sámi vuoigatvuođaid .
Arbeiderpartiets gruppe vil også bemerke at det under den historiske gjennomgangen i kap. . III , pkt. 1 , kunne vært gjort enda nærmere rede for Finnmarks relativt kortvarige jurisdiksjonelle tilknytning til Norge .	Bargiidbellodaga joavku áigu maid mearkkašit ahte historjjálaš geahčadeamis mii lea kapihttalis III , čuoggás 1 , livččii vejolaš čilget dárkileappot vel Finnmárkku viehka oanehis jurisdikšuvnnalaš gullevašvuođa Norgii ( geahča s. 17 ) .
Riktignok nevnes det helt korrekt at før 1751 lå den indre delen av nåværende Finnmark utenfor Norges grenser .	Riekta muitaluvvo dattetge , ahte dáláš Finnmárkku sisguovlu lei olggobealde Norgga rájáid ovdal jagi 1751 .
I en slik sammenheng er det også naturlig å nevne at ingen del av Finnmark var under ensidig dansk-norsk jurisdiksjon før kyst- og fjordområdene ble det i 1613 , og at den nyeste delen - det i første rekke østsamiske området som nå heter Sør-Varanger - ikke ble en del av Norge i 1826 .	Dan oktavuođas lea maid lunddolaš namahit ahte ii miige osiid Finnmárkkus lean aivvestassii dánskalaš-norgalaš jurisdikšuvnna vuollásaš ovdalgo riddo- ja vuotnaguovllut juhkkojuvvojedje jagi 1613 , ja ahte ođđaseamos oassi - dat oassi mii eanaš lei nuortasámiid guovlu ja man otnáš namma lea Sør-Varanger - ii šaddan Norgga oassin jagi 1826 .
Det er riktig som det heter i innstillingen at hele Finnmark fra gammelt av har vært et samisk område .	Riekta lea mo daddjojuvvo árvalusas , ahte oppa Finnmárku lea doloža rájis leamaš sámi guovlu .
Det er imidlertid grunn til å knytte en merknad til formuleringen om at innflytting til de samiske områdene i Finnmark ofte skjedde som et ledd i den offisielle fornorsknings-politikken .	Dattetge lea sivva buktit mearkkašumi dan cealkimii ahte fárremat Finnmárkku sámi guovlluide dávjá dáhpáhuvve almmolaš dáruiduhttinpolitihka dihtii ( s. 19 ) .
Begrepet fornorskingspolitikk kan imidlertid vanskelig brukes om tidligere tiders innflytting , hvorav den første norske bosetninga ytterst på finnmarkskysten stammer fra slutten av 12- begynnelsen av 1300-tallet .	Dáruiduhttima doahpaga ii leat dattetge vejolaš geavahit árat áiggiid fárremiid várás , go Finnmárkku rittuid álggumus norgalaš ássamat leat 1200-logu loahpa ja 1300-logu álggu manu .
Da var det næringsmessige forhold , og mange hundreår fremover - slik innstillingen også sier - Finnmarks status som koloni , og Norges ( det vil si Danmarks ) behov for å sikre området gjennom en norsk befolkning som var avgjørende for bosetningspolitikken	Dalle fárremiid mearrideaddji sivva ledje ealáhuslaš dilálašvuođat , ja máŋgga čuođi jagi maŋŋil - nugo árvalusasge muitaluvvo - fárremiidda lei sivvan Finnmárkku koloniija-dássi , ja Norgga ( nammalassii Danmárkku ) dárbu sihkkarastit guovllu alcces norgalaš veaga fárremiid bokte .
Selv om det har vært en organisert tilflyttingspolitikk til Finnmark - faktisk helt frem til andre verdenskrig - reagerer gruppa imidlertid på påstanden om at « ... de mest ressursrike områdene langs de store elvene og fjordområdeneš , er blitt utmålt til ikke-samiske innflyttere .	Vaikko politihkain leat lágidan fárremiid Finnmárkui - na gitta nuppi máilmmisoađi rádjai - de joavku unohastá dan čuoččuhusa ahte " ... stuorra jogaid ja vuonaid valljámus gáttit " leat mihtiduvvon fárrejeaddjiide guđet eai leat sámit ( s. 19 ) .
Etter vårt beste skjønn er de fleste fjordområdene i Finnmark fortsatt viktige samiske bosettingsområder .	Eat sáhte earágo oaivvildit ahte Finnmárkku eanaš vuotnaguovllut ain dálge leat dehálaš sámi ássanguovllut .
Flere steder langs fjordene finner man også like sterke samiske lokalsamfunn som i innlandet , og den aller største elvedalen i Finnmark - Tanavassdraget - har altoverveiende samisk bosetning .	Ollu sajiid miehtá vuonaid lea vejolaš gávdnat nu ealasis sámi báikegottiid go sisguovlluinge , ja Finnmárkku stuorámus johkaleagis - mii lea Deanu leahki - leat eanaš sámi ássamat .
F. Merknader til « II .	Mearkkašumit : II .
Sametingets grunnsyn , og underpunktene 1 .	Sámedikki vuođđooaidnu , ja vuollečuokkis 1 .
Det samiske folket , og 2 .	Sámi álbmot , ja 2 .
Samene som et statskonstituerende folk . 3 .	Sápmelaččat stáhtavuođđudeaddji álbmogin , 3 .
Samiske eiendoms- , besittelses- og bruksrettigheterš	Sámi eaiggáduššan- , háldo- ja geavahanvuoigatvuođat " ( s. 5,6 ) .
Sametinget er med rette selv svært opptatt av at samiske interesser skal behandles korrekt , herunder at andre ikke skal « vriš på historien for å svekke legitimiteten i samiske rettferdighetskrav i dag .	Sámediggi atná iešge viehka ollu fuolla das , nugo riekta leage , ahte sámi beroštumiiguin galget meannudit rivttes láhkai , ja dása gullá datge bealli ahte earát eai galgga " botnjat " historjjá geahnohuhttin dihtii sámiid vuoiggalaš gáibádusaid vuođu .
Ikke minst har det vært aktuelt i forbindelse med debatten om land og vann i Finnmark , hvor man stadig har kunnet registrere at en eller annen har funnet « bevisš for at samene er innflyttere til Finnmark , og at avklaringen av det samiske rettsgrunnlaget derfor ikke har noe for seg .	Dakkár fuola lea erenoamán dárbu atnit divaštallamiid oktavuođas Finnmárkku eatnamiid ja čáziid birra , maid bále muhtimat ohpit leat gávdnan " duođaštusa " das ahte sámit leat sisafárrejeaddjit Finnmárkkus , ja ahte dan geažil ii leat veara čielggadit sámiid rivttiid . Danne Sámediggi ferte dán áššesuorggis leat erenoamán várrugas .
Man bør ikke bli så generell i omtalen av historiske forhold at man risikerer å bli beskyldt for historieskriving med omvendt fortegn i forhold til en del andre ting som har vært presentert i den offentlige debatt .	Ii berre geavahit nu gehppes sániid historjjálaš diliid birra , ahte duoidda nuppiide lea vejolaš áššáskuhttit ja cealkit ahte dás heivvehallat historjjá eará áššiid ektui mat leat leamaš ovdan almmolaš divaštallamiin .
Arbeiderpartiets gruppe vil her trekke frem følgende utsagn som bør revurderes ut fra rent historiefaglige forhold :	Bargiidbellodaga joavku áigu dás váldit ovdan sániid mat berrejit njulgejuvvot historjáfágalaš diliid vuođul :
- « ... vi har bodd , virket og levd i våre områder i uminnelige tider , lenge før noen annen folkegruppe første gang kom til våre områder .	- " ... mii leat ássan , doaibman ja eallán iežamet guovlluin dološ áiggiid rájis , áigá jo ovdalgo eará álbmotčearda bođii mii guovlluide . "
- « Samene har fra gammelt av hatt rådigheten over ressursene i nord og videre sørover til den nåværende sørsamiske bosetningen i Sør-Trøndelag og Hedmark , ... š .	- " Sámit leat doloža rájis hálddašan resurssaid davvin ja máddin , gitta Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku otnáš lullisámi ássamiid rádjai .
Ut fra allmennt kjent viten i dag er det korrekt som det også sies i innstillingen at samene er den først kjente etniske gruppe i Finnmark ( for øvrig også noe lengre sørover i Nord-Norge ) .	Otnáš dieđuid mielde lea nu , mo árvalusasge celkojuvvo , ahte dutkit eai dieđe eará čearddalaš joavkku mii livččii sámiid ovdal boahtán Finnmárkui ( dahje vaikkoba máddelii Davvi-Norgii ) .
Derimot er det ikke riktig at samene alene i uminnelige tider har hatt tilhold i , og hatt rådigheten over ressursene i områdene nordfra og sørover helt til Hedmark .	Dan lea baicce boastut dadjat , ahte sámit leat doloža rájis okto leamaš davveguovlluin gitta Hedmárkku rádjai ja hálddašan dáid guovlluid resurssaid .
Innstillingen sier også at det samiske folkets rettigheter skal bygge på den historiske eiendoms-rett til egne områder , og at disse eiendoms- og besittelsesrettighetene må aksepteres .	Árvalus cealká maid ahte sámi álbmoga vuoigatvuođaid vuođđun galgá leat sámiid eaiggátvuohta dáidda guovlluide , ja ahte earát galget dohkkehit dáid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođaid .
Ut fra innstillingens beskrivelse av hvilket område samene fra gammelt av har hatt rådigheten over , er spørsmålet man sitter igjen med om disse eiendoms- og besittelsesrettighetene gjelder hele området fra og med Finnmark til og med Hedmark .	Go olmmoš lea logadan árvalusa ja čilgehusa dan guovllu birra maid sámit leat hálddašan doloža rájis , de báhcá jearaldahkan dat , galgetgo dát eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat leat sámiin miehtá guovllu , Finnmárkku rájis gitta Hedmárkui .
Selv om der selvsagt - på basis av gammel samisk bruk - eksisterer et samisk rettsgrunnlag i hele dette området , kan Arbeiderpartiets gruppe for sin del ikke se at der foreligger grunnlag for påberopelse av generell samisk eiendoms- og besittelsesrett til halve Norge .	Vaikko vel leage nu - dološ sámi geavaheami dihtii - ahte otne lea sámi riektevuođđu dán guovllus , de Bargiidbellodaga joavku bealistis ii sáhte miehtat ahte lea sivva gáibidit sámiide oppalaš vuoigatvuođa eaiggáduššat ja háldet beali Norggas .
Det som likevel etter vår mening er klart er at der fins ulike samiske bruksrettigheter , og at det selvsagt også kan finnes samiske lokalsamfunn hvor f. eks. bestemmelsen i ILO-konvensjon nr. 169 , art. 14.1. er relevante .	Mii min mielas gale lea čielggas , lea ahte sámiin leat iešguđetlágan geavahanvuoigatvuođat , ja ahte dieđusge sáhttet leat sámi báikegottit maid várás omd. ILO-soahpamuš nr. 169 , art. 14.1 heive .
G. Merknader til « 4.2.1 . Samenes eiendoms- og besittelsesrett i henhold til ILO-konvensjon nr.169š	G. Mearkkašumit : " 4.2.1 Sámiid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuohta ILO-soahpamuša nr. 169 mielde " ( s. 10 rájis ) .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe legger i likhet med Sametingsrådet til grunn den folkerettslige utredningen utført av Folkerettsgruppa - NOU 1997:4 - hvor det konkluderes med at det ut fra konvensjonens artikkel 14.1. foreligger en samisk eiendoms- og besittelsesrett til deler av Finnmark , basert på kriteriene om ene- eller dominerende bruk i forhold til andre grupper .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku atná vuođđunis nugo Sámediggeráđđige dan álbmotriektečielggadeami maid Álbmotriektejoavku doaimmahii - NOU 1997:4 - mas loahppajurddan lea ahte soahpamuša artihkkala 14.1 mielde sámiin lea eaiggáduššan- ja hálddašanvuoigatvuohta muhtun osiin Finnmárkkus - ja eaktun lea ahte sámit leat okto leamaš geavaheaddjit dahje geavahan eambbo go eará čearddat .
Når Folkerettsgruppa eksplisitt sier at FG etter likevektsmodellen 4-4 , ikke er tilstrekkelig etter ILO- 169 når organet også skal ha grunnbokshjemmelen til , og bestyre et slikt samisk eiendoms- og besittelsesområde , er det selvsagt at et samisk flertall i et grunnforvaltningsstyre vil være helt i overensstemmelse med ILO-169 , slik den folkerettslige ekspertisen har vurdert spørsmålet .	Go Álbmotriektejoavku čielgasit cealká ahte Finnmárkku eananhálddašeapmi dásseárvomálle mielde , 4-4 , ii leat doarvái ILO- 169 mielde , nammalassii go dan hálddašanorgánas maid lea dakkár sámi eaiggáduššan- ja háldoguovllu eananeaiggátvuohta ( grunnbokshjemmel ) ja stivre , de lea čielggas ahte ollásit manná ILO- 169 mielde go sámiin lea eanetlohku eananhálddašanstivrras , nugo álbmotriektedovditge leat gávnnahan .
Ut fra dette er det ikke vanskelig å forstå at Sametingsrådet mener at grunnforvaltnings-ordninger for de områdene som faller inn under art. 14.1 , første punktum , « ... må være av en slik art at forvaltningsansvaret tillegges samene , representert ved Sametingetš .	Danne ii leat váttis áddet manne Sámediggeráđđi oaivvilda ahte eananhálddašanortnegat mat leat daid guovlluid várás maid art. 14.1 , vuosttas teakstaoassi , gokčá " ... fertejit leat dakkárat mat mearkkašit ahte hálddašanovddasvástádus lea sámiin , nammalassii Sámedikki , mii sin ovddasta " .
Spørsmålet er om også Finnmark grunnforvaltning for hele Finnmark , sammensatt etter likevektsprinsippet , også kan være i overensstemmelse med bestemmelse med ILO- 169.	De lea gažaldat , sáhttágo dakkár Finnmárkku eananhálddašeapmi mii lea oppa Finnmárkku várás , ja mii lea dásseárvomálle mielde , leat ILO-soahpamuša 169 mielde .
H. Arbeiderpartigruppas syn : En enhetlig grunnforvaltning etter likevekts-prinsippet er også i tråd med bestemmelsene i ILO- 169.	H. Bargiidbellodatjoavkku oaivil : Maiddái oktasaš eananhálddašeapmi , man vuođđun lea dásseárvoprinsihppa , lea ILO-soahpamuša 169 mielde .
Ved å legge juridiske betraktninger til grunn , og ta hensyn til andre faktorer som bør ha innflytelse på spørsmålet - " reelle hensyn " - deler Arbeiderpartiets gruppe oppfatningen til Samerettsutvalgets flertall at Finnmark grunnforvaltning etter 4-4-modellen også er innenfor ILO-konvensjonens ramme - når det gjelder å forvalte et samisk eiendoms- og besittelsesområde .	Bargiidbellodaga joavku bidjá juridihkalaš árvvoštallamiid vuođđunis ja maiddái earáge beliid mat berrejit gullat áššái - " duođalaš beliid " - ja danne joavku doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti eanetlogu oaivila , ahte Finnmárkku eananhálddašeapmige , go lea 4-4 málle mielde , bissu ILO-soahpamuša rámaid siskkobealde - go sáhka lea sámi eaiggáduššan- ja háldoguovllu hálddašeamis .
Gruppa legger blant annet vekt på følgende i sin helhetsvurdering :	Joavku deattuha e.e. čuovvovaš beliid oppalaš árvvoštallamisttis :
Konvensjonens artikkel 34 slår fast at den skal gjennomføres på en fleksibel måte i hvert enkelt land .	Soahpamuša artihkal 34 nanne ahte dan ferte čađahit njuovžilis vugiin guđege riikkas .
Konvensjonen setter i følge ILOŠs ekspertkomite ikke et absolutt krav om at det skal anerkjennes eksklusiv ( kollektiv ) eiendomsrett i alle de tilfellene en urbefolkning har rettigheter til et landområde hvor de tradisjonelt holder til .	Soahpamuš ii ovddit ILO áššedovdi lávdegotti oaivila mielde vealtameahttun gáibádussan dan , ahte eksklusiiva ( oktasaš ) eaiggáduššanvuoigatvuohta galgá dohkkehuvvot buot dain dáhpáhusain main álgoálbmogiin leat vuoigatvuođat árbevirolaš eatnamiiddáseaset .
Konvensjonen oppstiller ikke noe krav om at urbefolkningens rett til undergrunnsressurser skal anerkjennes .	Soahpamuš ii cegge makkárge gáibádusa das , ahte álgoálbmoga vuoigatvuohta eatnanvuoláš resurssaide galgá dohkkehuvvot .
I forslaget om Finnmark grunnforvaltning hører også undergrunnsressursene med .	Árvalussii mii lea Finnmárkku eananhálddašeami hárrái , gullet maid eatnanvuoláš resurssat .
Dermed vil Sametinget få betydelig innflytelse over også disse , ikke bare i det spesifikke samiske eiendoms- og besittelsesområdet , men i hele Finnmark .	Deba Sámediggi oažžu viehka stuorra válddi maiddái daidge hálddašeami dáfus , ii duššefal dihto sámi eaiggáduššan- ja háldoguovllus , muhto miehtá Finnmárkku .
Innenfor én region og med det samfunnssystemet , og de tette forbindelsene og overlappingene man har mellom urfolk og majoritet , vil det være riktig med én felles forvaltning .	Ovtta ja seammá guovllus lea okta oktasaš hálddašeapmi buoremus , sihke otnáš servodatsystema geažil ja go álgoálbmoga olbmuin ja stuorraservodaga eará olbmuin leat gaskavuođat ruossut doarrás ja latnjalassii .
Styringsmodellen Finnmark grunnforvaltning kan nemlig betraktes som en form for kollektivt eierskap mellom samene og den øvrige befolkning .	Finnmárkku eananhálddašeami stivrenmálle lea nammalassii vejolaš geahčadit kollektiiva ( oktasaš ) eaiggáduššanvuohki , mas sihke sámit ja álbmot muđui leat mielde .
Begge parter bidrar i utgangspunktet med " sitt " , for å få til en funksjonell ordning .	Goappašat joavkkut dahket " oasiset " vai ortnet lihkostuvvá .
Forslaget om kommunal utmarksforvaltning medfører at kommunene , det vil si befolkningen , også innenfor det samiske eiendoms- og besittelsesområdet , vil få økt innflytelse på bruken av de fornybare ressursene .	Dat eavttuhus , ahte galgá leat gielddalaš meahccehálddašeapmi , mearkkaša ahte gielddain , nammalassii álbmogis , maiddái sámi eaiggáduššan- ja háldoguovllus , šaddá leat eambbo dadjamuš bissovaš ( ođđasis šaddi ) resurssaid geavaheamis .
Dette er noe som etter norsk rett vanligvis tilligger grunneieren .	Dakkár dadjamuš lea norgalaš rivttiid mielde dábálaččat dušše eananeaiggádis .
En slik økt rådighetsutøvelse vil dermed delvis være med på å oppfylle de krav om en form for eiendomsrådighet som artikkel 14 , pkt. 1 i ILO-169 , nødvendigvis medfører .	Go dakkár vejolašvuohta váikkuhit stuorru , de dat muhtumassii lea mielde ollašuhttimin ILO-soahpamuša 169 artihkkala 14 , čuoggá 1 , ahte galgá leat eaiggáduššanvejolašvuohta man nu vuogi mielde .
Ved gjennomføring av denne type internasjonale konvensjoner , legger man stor vekt på om konvensjonens siktemål blir oppfylt , gjennom den praktiske gjennomføringen av den .	Go dákkár riikkaidgaskasaš soahpamušat galget čuvvojuvvot , de adnojuvvo dehálažžan ahte soahpamuša ulbmil ollašuvvá , go soahpamuš čađahuvvo geavatlaš dilis .
Skjematisk sett kan man si at ILO-169Šs siktemål er at urfolkskulturen skal kunne videreføres på en skikkelig måte , gjennom at vedkommende gruppe så langt som mulig har kontroll med sin egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Oanehaččat mii sáhttit dadjat ahte ILO-soahpamuša 169 ulbmil lea ahte álgoálbmogat galget sáhttit seailluhit kultuvrraset albma láhkai , dainna lágiin ahte juohke dihto álbmogis lea alddis vejolašvuohta hovdet ruđalaš , sosiála ja kultuvrralaš dili ováneami .
Finnmark grunnforvaltning vil være ett av de tiltakene som bidrar til dette , i én avgrenset region .	Finnmárkku eananhálddašeapmi livččii okta dakkár doaibmabidju mii váikkuha dasa , ovtta ráddjejuvvon guovllus .
I tillegg oppfylles en annen sentral forutsetning for at samisk kultur skal ha gode vekstvilkår .	Lassin ollašuvvá nubbi guovdilis eaktu dasa ahte sámi kultuvrras lea buorre šaddandilli .
Finnmark grunnforvaltning vil nemlig være et samarbeids- og konfliktløsningsorgan .	Finnmárkku eananhálddašeapmi šaddá nammalassii leat mielbargi ja riidočoavdi orgána .
Slik styringsmodellen er utformet , ved at ledervervet går på omgang med to års intervaller , er det knapt noen tvil om at i de to årene Sametinget har lederskapet , vil det oppfylle ILO-konvensjonens krav til styreform også for det samiske eiendoms- og besittelsesområdet .	Stivrenmálle lea nu hábmejuvvon , ahte jođiheaddji virgi sirdojuvvo juohke guovtti jahkásaš baji maŋŋá , ja danne ii leat dárbu ballat , go Sámediggi jođiha , ahte dan guovtti jagis ii ollašuva ILO-soahpamuša gáibidan stivrenmálle maiddái sámi eaiggáduššan- ja háldoguovllusge .
Etter Arbeiderpartigruppas oppfatning vil det også være riktig å legge vekt på fylkestingets velgergrunnlag når man spør om Finnmark grunnforvaltning etter likevektsprinsippet kan være en juridisk holdbar konstruksjon , også som styre for et samisk eiendoms- og besittelsesområde .	Fylkkadikki jienasteddjiid logu lea Bargiidbellodaga joavkku oaivila mielde riekta váldit vuhtii , go jearaldat lea , leago Finnmárkku eananhálddašeapmi mii čuovvu dásseárvoprinsihpa , juridihkalaččat dohkálaš ráhkadus , maiddái sámi eaiggáduššan- ja háldoguovlluge stivran .
Derfor er det ikke urimelig at den halvdelen av styret i Finnmark grunnforvaltning som oppnevnes av Fylkestinget , også er med på å bestyre det samiske eiendoms- og besittelses-området .	Danne ii leat eahpegovttolaš ahte dat bealli maid Fylkkadiggi nammada Finnmárkku eananhálddašanstivrii , lea mielde hálddašeamen maiddái sámi eaiggáduššan- ja háldoguovllu .
Arbeiderpartiets gruppe legger også til grunn at der foreligger en « garantiordningš - ILOŠs kontrollsystem - som er den uhildete instans som kan og skal kvalitetssikre om de grunn- og ressursforvaltningsordningene som gjennomføres , er i overensstemmelse med konvensjonen eller ikke .	Bargiidbellodaga joavku váldá maid vuhtii ahte lea " dáhkádusortnet " - nammalassii ILO dárkkistansystema - mii lea dakkár bealiválddekeahtes lágádus mii sáhttá ja galgá dárkot čuvvotgo vai rihkkotgo čađahuvvon eanan- ja resursahálddašanortnegat soahpamuša .
Ingen må være i tvil at vi mener at de påpekingene som eventuelt måtte komme fra ILO , skal følges opp .	Ii oktage dárbbaš eahpidit ahte mii eat oaivvil ahte ILO čujuhusaid galgat čuovvut .
I. Merknader til « III .	I. Mearkkašumit : III .
Om samerettsutvalgets konkrete forslag .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti konkrehta árvalus .
Eiendomsretten og annen rett til grunnš	Eaiggáduššanvuoigatvuohta ja eará enavuoigatvuođat " ( s. 17 rájis ) .
Arbeiderpartiets gruppe har merket seg at Sametingsrådet gjentatte ganger vender tilbake til « den samiske eiendomsrettš til grunn og ressurser .	Bargiidbellodaga joavku lea fuopmášan ahte Sámediggeráđđi ohpit máhccá " sámi eaiggáduššanvuoigatvuhtii " eatnamii ja resurssaide .
Vi vil nok mene at det i en del sammenhenger når man begrunner behovet for nye forvaltningsordninger , kunne ha brukt begrepet samenes gamle rettsgrunnlag .	Mii gal oaivvildit ahte muhtun dáhpáhusain , go čilgejuvvo ahte lea dárbu ođđa hálddašanortnegiidda , livččii buoret geavahit doahpaga sámiid boares riektevuođđu .
š Eller som det sies , at SRU « ... synes å ha formulert sine forslag utfra en antagelse om at man i en ny forvaltning står helt fritt i forhold til enkeltpersoners og gruppers interesser .	( s. 17 ) Dahje nugo daddjojuvvo , ahte SVL " ... orru hábmen árvalusaidis dainna jáhkuin ahte ođđa hálddahusas sáhttet dahkat mo háliidit eaŋkilolbmuid ja joavkkuid beroštumiide .
Dette kan ikke være rett .	Dát ii sáhte leat riekta . "
En slik påstand synes å savne rot i det Samerettsutvalget faktisk har gjort , og likner for mye på den uberettigede kritikken SRU er blitt utsatt for fra annet hold , om at forslagene fra SRU er så dårlig fundert at man ikke bør ta hensyn til dem .	Dakkár čuoččuhussii ii leat coakci dan barggus maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi duođai lea dahkan , ja dat sulastahttá menddo ollu dan vuođohis moaitagii maid earát leat buktá SVL vuostái , ahte SVL árvalusaide lea nu heajos vuođđu ahte daid eat berre váldit vuhtii .
Gruppa synes som nevnt tidligere at Samerettsutvalget svært langt på vei har lyktes i å kombinere både det samiske rettsgrunnlaget og hensynet til andre interesser .	Joavku oaivvilda , nugo lea daddjojuvvon ovdal , ahte Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea mealgadii lihkostuvvan kombineret sihke sámi riektevuođu ja eará beroštumiid vuhtiiváldima .
Dette har man gjort gjennom å foreslå håndgripelige ordninger som kan fungere i dagens og morgendagens virkelighet .	Nu dat lea go lea árvalan konkrehta ortnegiid mat sáhttet doaibmat otnáš ja ihtáš duohtadilis .
Av den grunn er vi ikke enige i den stadige kritikken mot Samerettsutvalget på dette punktet .	Danne mii eat dákko doarjjo oktilaš moitima Sámi vuoigatvuođalávdegotti vuostái .
Arbeiderpartiet finner det også mindre relevant at man i forbindelse med Samerettsutvalgets arbeid trekker inn begrep som retten til selvbestemmelse og selvstyre over egne landområder .	Bargiidbellodat jáhkká dan uhccán heivet áššái , go Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu ollái váldojuvvojit ovdan dakkár doahpagat go iešmearridanvuoigatvuohta ja ruovttuguovlluid iešstivrejupmi ( s. 19 , 4. teakstaoassi ) .
J. Merknader til III .	J. Mearkkašumit : III . "
Forvaltningen av grunnen i Finnmark .	Finnmárkku eatnamiid hálddašeapmi .
Finnmark grunnforvaltning .	Finnmárkku eananhálddašeapmi .
Samisk grunnforvaltningš .	Sámi eananhálddašeapmi " .
I omtalen av forvaltningen av grunnen i Finnmark sies det i innstillingen at nåværende forvalter har lønnsomhet som ett av sine hovedmål .	Gokko Finnmárkku eatnamiid hálddašeamis lea sáhka , dakko celkojuvvo árvalusas ahte dáláš hálddašeaddji atná gánnáhahttivuođa váldoulbmilin ( s. 20 ) .
Dette stemmer ikke når det gjelder Statsskogs virksomhet i Finnmark .	Dat ii doala deaivása Statskog ' a finnmárkolaš doaimma hárrái .
Der synes jordsalgsorganene å følge påleggene i forbindelse med omorganiseringen , om at det ikke skal gjøres vesentlige endringer i forvaltningspraksis før prosessen med Samerettsutvalget er gjennomført .	Das eananvuovdi orgánat orrot čuovvumin ođđasis organiserema mieldásaš gohččosiid , ahte hálddašanvugiid eai galgga vuos bearehaga nuppástahttit , ovdalgo Sámi vuoigatvuođalávdegotti proseassa lea loahpahuvvon .
Dessuten slår man klart fast at « Sametinget vil uttrykkelig motsette seg all overføring av eierbeføyelser til organer med et samisk mindretall , eller organer som Sametinget av andre grunner ikke kan akseptere .	Dasto celkojuvvo ahte " Sámediggi garrasit vuostálastá eaiggátvuoigatvuođaid , makkár ihkinassii dat ležžet , sirdojuvvomis dakkár orgánaide main lea sámi unnitlohku , dahje dakkár orgánaide maid Sámediggi ii sáhte dohkkehit eará sivaid geažil . "
š ( s.20 ) .	( s. 20 ) .
Arbeiderpartiets gruppe finner det til dels graverende når en slik samisk avgjørende innflytelse over grunnforvaltningsorganene i hele Finnmark , begrunnes med følgende sitat fra Folkerettsgruppas arbeid - nemlig « ... at det rettssubjekt som rettighetene blir lagt til har et styre hvor flertallet av styremedlemmene blir oppnevnt av samiske organerš ( NOU .	Bargiidbellodaga joavku atná dan viehka muddui fuonášahtti áššin , go ágga dakkár sámi mearrideaddji váikkuhanválddi bidjat eananhálddašanorgánaid badjelii miehtá Finnmárkku boahtá sitáhtan mii lea váldojuvvon Álbmotriektejoavkku barggus - nammalassii " ... ahte dan riektesubjeavttas masa vuoigatvuođat mieđihuvvojit , lea stivra man lahtuid sámi orgánat leat eanaš nammadan . "
1997:5 , s.52 ) .	1997:5 , s. 52 ) .
Det graverende ligger i at Folkerettsgruppa ikke omtaler hele Finnmark , men kun det området hvor det vil foreligge en samisk eiendoms- og besittelsesrett etter ILO 169 , artikkel 14.1 .	Fuonášahtti lea dat , go Álbmotriektejoavku ii namat oppa Finnmárkku , muhto duššefal dan guovllu mas lea sámi eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuohta ILO soahpamuša 169 artihkkala 14.1 mielde .
I omtalen av Finnmark grunnforvaltning ( FG ) foreslåes det i innstillingen at det skal være to grunnforvaltningsorganer , og at man støtter forslaget om opprettelse av FG etter en 4-4 modell for det området som ikke omfattes av Samisk grunnforvaltning .	Finnmárkku eananhálddašeami ( FE ) gieđahalli oasis árvalus ovddida ahte galget leat guokte eananhálddašanorgána , ja dat doarju dan eavttuhusa ahte FE ásahuvvo 4-4-málle mielde dan guovllu várás maid Sámi eananhálddašeapmi ii govčča .
Når det gjelder sammensettingen av årsmøtet for FG , foreslår Sametingsrådet at dette skal bestå av to representanter for Sametinget , én for Kommunaldepartementet og en for Finnmark fylkesting .	FE jahkečoahkkima čoahkádusa dáfus Sámediggeráđđi árvala ahte jahkečoahkkimis galget leat guovttis guđet ovddastit Sámedikki , okta guhte ovddasta Gielddadepartemeantta ja okta guhte ovddasta Finnmárkku fylkkadikki .
Problemet er imidlertid at Folkerettsgruppa har uttalt dette i forhold til en situasjon hvor FG forvalter hele Finnmark , inklusive det samiske eiendoms- og besittelsesområdet .	Muhto váttisvuohtan gártá dat , go Álbmotriektejoavku lea cealkán ná dan dili hárrái mii čuožžila jos FE hálddaša oppa Finnmárkku , maiddái sámi eaiggáduššan- ja háldoguovllu .
Folkeretts-gruppa har med andre ord ikke gått inn for en sametingsovervekt i styret for FG , hvis SG også opprettes , slik Sametingsrådet forutsettter .	Álbmotriektejoavku ii leat nappo dalle ovddidan , jos SE ásahuvvo nugo Sámediggeráđđi bidjá eaktun , ahte Sámedikkis dallege galgá leat eanemus váldi FE stivrras .
Innstillingens misforståelse av Folkerettsgruppas vurderinger fortsetter når man i innstillingen også hevder at utredningen derfra har vist at « ... det er usikkert om opprettelsen av Finnmark grunnforvaltning oppfyller ILO-konvensjonens krav .	Álbmotriektejoavkku árvvoštallamiidda guoski boasttu ipmárdusat joatkašuvvet árvalusas go das čuoččuhuvvo ahte joavkku čielggadeapmi čájeha ahte " ... ii leat vissis ahte Finnmárkku eananhálddašanorgána ásaheapmi ollašuhttá ILO-soahpamuša gáibádusaid . "
Denne vurderingen fra Folkerettsgruppa har ingen relevans for FG hvis SG opprettes ved siden av , og har et samisk styreflertall .	Dat ii moge guoskka Finnmárkku eananhálddašanorgánii maid Álbmotriektejoavku lea árvvoštallan dákko , vaikko SE ásahuvvošiige dan báldii ja stivrii šattašii sámi eanetlohku .
Hva angår eieransvar for grunnen er Sametingsrådets oppfatning at hvis det ikke er en lik fordeling av styremedlemmene mellom Sametinget og fylkestinget , « ... kan det under ingen omstendigheter komme på tale å overføre eierbeføyelser til Finnmark grunnforvaltning .	Eatnamiid eaiggátovddasvástádusa hárrái Sámediggeráđđi oaivvilda ahte jos stivrralahtut eai juohkás dássidit Sámediggái ja Fylkkadiggái , de " ... ii mange dáhpáhusas sáhte šaddat sáhka das , ahte eaiggátvuoigatvuođat galget sirdojuvvot Finnmárkku eananhálddašanorgánii . "
Spørsmålet man her må stille seg er om Sametingsrådet virkelig mener at selv om Samisk grunnforvaltning opprettes - slik man selv forutsetter - skal man likevel ha et avgjørende ord med i laget når det gjelder eierbeføyelsene for den øvrige grunnen i Finnmark .	( s. 22 ) . Dás lea dárbu jearrat , oaivvildago Sámediggeráđđi duođas ahte vaikko Sámi eananhálddašanorgána ásahuvvo - nugo ráđđi iešge ovdeha - de sis dattetge lea Finnmárkku eará eatnamiid eaiggátvuoigatvuođaid hárrái mearrideaddji sátni .
Men det gjelder en FG som forvalter hele Finnmark , også det samiske eiendoms- og besittelsesområdet etter art. 14.1 .	Dattetge - dat gusto dakkár Finnmárkku eananhálddašanorgánii mii hálddaša oppa Finnmárkku , maiddái dakkár sámi eaiggáduššan- ja háldoguovllu mii lea art. 14.1 mielde .
Blir det en deling av grunnforvaltningen stiller saken seg annerledes .	Jos eananhálddašeapmi juohkása , de ášši lea áibbas nuppelágan .
I et slikt tilfelle antar vi at det vil bli svært vanskelig å hevde lik representasjon i FG .	Dan dáhpáhusas mii jáhkkit leat váddása doaladit das , ahte Finnmárkku eananhálddašanorgánas galget leat ovttamahtosaš ovddasteamit .
Man vil da ha en situasjon hvor Sametinget oppnevner flertallet i SG , og Fylkestinget oppnevner flertallet i FG.	Dalle lea dakkár dilli , mas Sámediggi nammada eanetlogu Sámi eananhálddašanorgánii ja Fylkkadiggi eanetlogu Finnmárkku eananhálddašanorgánii .
Gruppa vil for øvrig bemerke at selv om Sametingsrådet i pkt. 2.1. , har argumentert for at det må være lik representasjon i FG selv om SG også opprettes , deler man likevel i pkt. 2.2 , s.23 , sjette avsnitt , vår vurdering av at resultatet av en delt forvaltning vil kunne bli to styrer hvor Sametinget og fylkestinget oppnevner hver sine flertall .	Joavku dáhttu muđui vel fuomášahttit dan , ahte vaikko Sámediggeráđđi leage ákkastallan čuoggás 2.1 , s. 22 , ahte Finnmárkku eananhálddašanorgánas ferte leat ovttamáhtosaš ovddasteamit beroškeahttá das ahte Sámi eananhálddašanorgána ásahuvvo , de dat dattetge 23. siiddu 6. teakstaoasis , mii lea čuokkis 2.2 , doalada seammá oaivilis go mii , nammalassii das ahte hálddašeami juogadeapmi sáhttá buktit áigái guokte stivrra , ja Sámediggi ja Fylkkadiggi nammadeaba goabbáge nubbái eanetlogu .
Vi noterer det som positivt , men Sametingsrådet må avklare hvilket syn man ønsker å stå på med hensyn til styresammensetningen av FG , hvis det blir en delt forvaltning .	Dan mii mearkkašit positiiva áššin , muhto Sámediggeráđđi ferte gávnnahit maid oaiviliid dat oamasta Finnmárkku eananhálddašanorgána stivrra čoahkádusa hárrái , jos hálddašeapmi juohkása .
Sametingsrådet retter også kraftig kritikk mot SRU for at utvalget skal ha gått inn for at SG kan opprettes ved frivillig tilslutning fra kommuner og bygder .	Sámediggeráđđi maid moaitá SVL garrasit go lávdegoddi lea dan oaivilis ahte Sámi eananhálddašeami lea vejolaš ásahit dainna lágiin ahte gielddat ja gilit servet iešdáhtolaččat .
Dette sies å være en så alvorlig mangel ved utredningen i forhold til mandatet at Sametinget ikke kan akseptere det , da det ikke er noen garanti for at samiske hensyn ivaretas i forhold til kravene i ILO- 169.	Dan oaivila sii celket čielggadeamis leat nu stuorra váilin lávdegotti bargomearrádusa ektui ahte Sámediggi ii sáhte dan dohkkehit , go dat ii dáhkit moge ahte sámit dainna lágiin vuhtii váldojuvvojit nugo ILO-soahpamuš 169 gáibida .
I innstillingen går man derfor inn for at fem finnmarkskommuner allerede i utgangspunktet skal danne SG.	Árvalusas danne dorjojuvvo dat jurdda , ahte vihtta finnmárkolaš gieldda galget jo álggos gullat Sámi eananhálddašeapmái .
Det er to forhold vi vil gjøre oppmerksom på når det gjelder opprettelse av en eventuell SG.	Guokte beali leat maid mii fertet fuopmášuhttit , mat gusket Sámi eananhálddašanorgána ásaheapmái .
For det første treffer ikke kritikken målet fordi flertallet i SRU ikke foreslår opprettelse av SG. Det er et mindretall i utvalget som gjør det - og da ved at organet opprettes ved frivillig tilslutning .	Vuos dat go moaitta ii deaivva , go SVL eanetlohku ii árval SE ásaheami . Dan lávdegotti unnitlohku dat árvala nu - ja nammalassii ahte Sámi hálddašanorgána ásaheami vuođđu galgá leat iešdáhtolaš searvan .
For det andre bryter Sametingsrådet her et prinsipp som man har holdt strengt på frem til nå , nemlig at Folkerettsgruppas fortolkninger av ILO- 169 skal tillegges bindende vekt ved utformingen av nye eierskaps- og forvaltningsordninger , blant annet at SG må opprettes .	Nuppádassii , de Sámediggeráđđi dákko rihkku vuođđoprinsihpa mas dássážii lea čavga doaladan , nammalassii ahte ođđa eaiggáduššan- ja hálddašanortnegiid ásaheami olis galgá rihkokeahtes deaddu leat das mo Álbmotriektejoavku lea dulkon ILO-soahpamuša 169 , e.e. go čuoččuha ahte SE galgá ásahuvvot .
Folkerettsgruppa har nemlig vurdert også holdbarheten ved en frivillig tilslutningsordning , og er kommet frem til at et slikt prinsipp ikke er i strid med bestemmelsene i ILO- 169 ( NOU . 1997:5 , s. 44 ) .	Álbmotjoavku lea nammalassii árvvoštallan maiddái ortnega mas lea vejolaš searvat hálddašeapmái iešdáhtolaččat , ja dat lea gávnnahan dakkár prinsihppa vuostálagaid ILO-soahpamuša 169 mearrádusaiguin ( NOU:5 , s. 44 ) .
Arbeiderpartiets gruppe kan ikke gi sin tilslutning til at SG opprettes på den måten som Sametingsrådet foreslår , nemlig ved å utpeke fem kommuner som deltakere .	Bargiidbellodaga joavku ii sáhte doarjut dan ahte SE ásahuvvo dainna lágiin mo Sámediggeráđđi árvala , nammalassii dainna lágiin ahte vihtta gieldda nammaduvvojit oasálažžan .
Imidlertid mener også vi at SRU burde ha utredet forholdene omkring et samisk eiendoms- og besittelsesområde bedre , og støtter derfor forslaget om å opprette en bredt sammensatt kommisjon som får til oppgave å identifisere et slikt område etter bestemmelsene ILO-konvensjon nr. 169 , artikkel 14.1 .	Mii maid dattetge oaivvildit ahte SVL livččii galgan čielggadit sámi eaiggáduššan- ja háldoguvlui guoski dilálašvuođaid buorebut , ja danne doarjutge árvalusa , ahte viidát ovddasteaddji lávdegoddi ( kommišuvna ) vuođđuduvvo , ja bargunis dat galgá identifiseret dakkár guovllu ILO-soahpamuša 169 , artihkkala 14.1 , mearrádusaid vuođul .
Den naturlige saksgangen er derfor at en slik kommisjon først gjør seg ferdig med sitt arbeid før man eventuelt begynner å utpeke de angjeldende områdene .	Lunddolaš áššemeannudeapmi lea danne nu , ahte dakkár lávdegoddi vuos čađaha barggus ovdalgo dakkár guovlluid álgit mearridit .
K. Merknader til « III .	K. Mearkkašumit : " III .
2.3 . Felles forvaltningsorgan for hele Finnmarkš .	2.3 Oktasaš hálddašanorgána oppa Finnmárkku várás " .
Arbeiderpartiets gruppe ser positivt på at Sametingsrådet til tross for sitt prinsipale utgangspunkt om at det skal være to grunnforvaltninger i Finnmark , likevel , på visse vilkår gir sin tilslutning til at det kan opprettes ett forvaltningsorgan ( FG ) med lik representasjon fra Sametinget og fylkestinget .	Bargiidbellodaga joavku atná dan positiiva áššin , go Sámediggeráđđi dattetge , vaikko dan prinsihpalaš vuođđo-oaidnu doarju guokte eananhálddašeami Finnmárkku várás , muhtun dihto eavttuid mielde sáhtášii doarjut ovtta oktasaš hálddašanorgána ásaheami ( FE ) , mas Sámedikkis ja Fylkkadikkis leat ovttamahtosaš ovddasteamit ( s. 25 ) .
Ett av hovedvilkårene som oppstilles er , slik Folkerettsgruppa vurderer det , at Sametinget gir sin tilslutning til dette .	Okta váldoeaktu lea , nugo Álbmotriektejoavku árvvoštallá dili , ahte Sámediggi ferte doarjut dakkár hálddašeami .
( Fordi FG i et slikt tilfelle også skal bestyre et samisk eiendoms- og besittelsesområde ) .	( Dannego FE dan dáhpáhusas galgá hálddašit maiddái sámi eaiggáduššan- ja háldoguovllu ) .
Gruppa er av den formening at Sametinget allerede nå må gi et klart signal om at man ønsker en felles forvaltning , men at en forutsetning for det er lik representasjon i grunnforvaltnings-styret - slik at man unngår en todeling av forvaltninga av de ikke-fornybare ressursene .	Joavku oaivvilda ahte Sámediggi dál jo ferte addit diehttevassii maid dat dáhttu , oktasaš hálddašeami vai ii , muhto ahte oktasaš hálddašeami eaktun lea dat ahte oasálaččain leat ovttamahtosaš ovddasteamet eananhálddašanstivrras - vai ii šatta nu ahte nohkavaš resurssaid hálddašeapmi juohkása .
Etter vår oppfatning bør Sametinget strekke seg langt i dette spørsmålet og selv bidra aktivt slik at det ikke trekkes nye skillelinjer mellom kyst- og innland , og mellom samene i dette området .	Mii oaivvildit ahte Sámediggi berre vanahit iežas guhkás dán áššis ja ieš váikkuhit árjjálaččat bargat dan badjelii ahte eai galggaše čuožžilit ođđa sirrejeaddji ráját siseatnama ja riddoguovlluid gaskii , eaige dáid guovlluid sámiid gaskii .
De fem kommunene som Sametingsrådet har foreslått skal ligge innenfor SG er nemlig også de hvor samisk språklov og samisk læreplan gjelder , som danner et eget prosti , osv. .	Dat vihtta gieldda maid Sámediggeráđđi lea árvalan Sámi hálddašanorgána vuollái , dat gielddathan maiddái gullet sámi giellalága ja sámi oahppoplána doaibmaguvlui , ja dat leat okta proavás-suohkan , jna. .
Opprettelse av SG , uten at man har forsøkt en felles grunnforvaltningsløsning , kan lett bidra til en oppfatning av at dette er « det samiske områdetš .	Jos SE ásahuvvo geahččalkeahttá oktasaš eananhálddašeami , de dat álkit sáhttá cieggadit olbmuide dan oaivila , ahte dát de lea " sámi guovlu " .
Vi tror ikke at det vil ha noen gunstig statusmessig virkning for størstedelen av de samiske distriktene som jo faktisk ligger utenfor de fem kommunene .	Mii eat jáhke ahte dat loktešii daid sámi guovlluid árvodási , mat báhcet olggobeallái dan viđa gieldda .
Man skal også ha for øye at reindriften som nytter arealene over hele Finnmark , har uttalt en generell skepsis til innføringen av nye forvaltningsnivåer og - grenser som kan skape mer uoversiktlige forhold for næringen .	Mii fertet maid atnit muittus ahte boazodoallu , mii ávkašuvvá eatnamiiguin miehtá Finnmárkku , lea dovddahan váilevaš luohttámuša ođđa hálddašandásiid ja hálddašanrájáid ásaheami ávkái , go dat sáhttá baicce váttásmahttit dilálašvuođaid ealáhusa ovdii .
For vår del har vi dette som en viktig del av begrunnelsen for å gå inn for én forvaltning etter likevektsprinsippet .	Bealisteamet mii atnit dán dovddahusa dehálaš ággan go doarjut baicce ovtta hálddašeami , mii doaibmá dásseárvoprinsihpa mielde .
L. « Demokratiargumenterš mot sametingsdeltakelse i FG.	L. " Demokratiija-ákkat " Sámedikki searvama vuostá Finnmárkku eananhálddašanorgánii .
Det har også vært hevdet at likevektsprinsippet i Finnmark Grunnforvaltning vil være i strid med demokratiske prinsipper , eller at Sametinget overhodet ikke kan ha noen representasjon i et slikt styre .	Dakkár čuoččuhus maid lea gullon , ahte Finnmárkku eananhálddašanorgánas dásseárvoprinsihppa boađášii vuostálagaid demokráhtalaš prinsihpaiguin , dahje ahte Sámedikkis ii oppanassiige galgga leat ovddasteapmi dakkár stivrras .
Årsaken hevdes å være at Sametinget har et betydelig lavere velgergrunnlag enn fylkestinget , og at alle ikke kan skrive seg inn som sametingsvelgere .	Sivvan celkojuvvo , ahte Sámedikkis lea ollu vánit jienasteaddjit go Fylkkadikkis , ja ahte eai buohkat sáhte iežaset čálihit sámediggejienasteaddjin .
Den demokratiske underbalansen er etter dette resonnementet at én sametingsstemme vil telle mer enn en stemme til fylkestinget .	Dán jurddašeami mielde demokráhtalaš váili lea dat , ahte okta sámediggejienastat deaddá eambbo go okta fylkkadiggejienastat .
Det grunnleggende spørsmålet er om et slikt argument er demokratisk når det gjelder å ivareta minoritets- og urfolksrettigheter ?	Dehálaš lea diehtit leažžágo dat ágga demokráhtalaš unnitloguid ja álgoálbmogiid vuoigatvuođaid dáfus .
Faktisk er det et anerkjent prinsipp at urfolk og minoriteter også må gis praktiske og reelle muligheter til å fremme sine egne interesser - slik blant annet FNŠs rasediskrimineringskomite foreskriver .	Dat vuođđojurdda lea duođaid dohkkehuvvon , ahte álgoálbmogiidda ja unnitloguide lea dárbu addit geavatlaš ja albma vejolašvuođaid ovddidit iežaset beroštumiid - nugo ON nállevealaheami eastadeaddji lávdegoddi gohčču .
I forhold til ILO-konvensjon nr. 169 dreier dette seg dessuten konkret om samenes rett til å være med på å forvalte naturgodene i sine egne bosettingsområder .	Go mii ILO-soahpamuša 169 váldit vuhtii , de midjiide maid čuožžila áššin dat gažaldat , leago sámiin vuoigatvuohta beassat leat mielde hálddašeamen iežaset guovlluid luondduriggodagaid .
M. Merknader til « III .	M. Mearkkašumit : " III .
Andre forholdš .	Eará bealit " .
Under dette punktet omtales også hyttebygging .	Dán čuoggás lea sáhka bartahuksemis .
Vi er enig med innstillingen i at kommunale reguleringsplaner skal danne rammen for slik bygging .	Mii doarjut árvalusas dan , ahte gielddaid regulerenplánat galget leat dakkár huksemiid rápman .
Derimot finner vi grunn til å kommentere utsagnet om at « Eventuell hyttebygging i reindriftsområde eller i bygde-bruksområde , forutsetter samtykke fra henholdsvis reinbeitedistriktets styre eller bygde-bruksstyreš .	Fertet dattetge kommentet dan , go celkojuvvo ahte " Jos barttat galget huksejuvvot boazodoalloguvlui dahje gillefidnoguvlui , de eaktun dasa galgá leat jogo orohatstivrra dahje gillefidnostivrra addin dohkkehus " ( s. 25 ) .
Etter vårt syn vil mye være vunnet hvis bygdebruksstyrene iallfall oppnår samme status innenfor bygdebruksstyrene , som reindriftens organer har i dag når det gjelder uttalerett i forhold til blant annet hyttebygging og andre tiltak .	Min oaivil lea , ahte ollu álkit livččii jos joppa gillegeavahusstivrratge ožžot dan seammá árvodási mii boazodoalu orgánain lea otne , go dain lea vuoigatvuohta cealkit maid oaivvildit e.e. bartahuksemiid ja eará doaibmabijuid birra .
N. Merknader til « III .	N. Mearkkašumit : III .
Om Samerettsutvalgets konkrete forslag .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti konkrehta árvalus .
Eiendomsretten og annen rett til grunnš .	Eaiggáduššanvuoigatvuohta ja eará eananvuoigatvuođat " .
Mange av de forholdene som taes opp i dette kapitlet er også omtalt andre steder i innstillingen , hvor de er kommentert fra vår side .	Ollu bealit mat dán kapihttalis váldojuvvojit ovdan , leat earáge sajiin árvalusas , ja minge mearkkašumit leat dain sajiin .
I Sametingsrådets innstilling omtales imidlertid Samerettsutvalgets rettsgruppe som i NOU 1993:34 avviser både samisk eiendomsrett og langt på vei også at det fins allmennings-rettigheter i Finnmark , på grunn av at staten i så lang tid skal ha hevdet å være grunneier .	Siiddus 19 , goalmmát teakstaoasis , lea sáhka Sámi vuoigatvuođalávdegotti riektejoavkku birra , mii NOU 1993:34 mielde hilgu sihke sámi eaiggáduššanvuoigatvuođa ja mealgadii dange ahte Finnmárkkus leat oktasaš eatnamiid geavahanvuoigatvuođat , go stáhta nu guhká lea čuoččuhan iežas leat dáid eatnamiid eaiggát .
Det er i den forbindelse riktig som Sametingsrådet sier , at det tidligere har vært ført en kolonipolitikk og en politikk som har tatt sikte på å utslette samisk kultur og å assimilere samene .	Dan oktavuođas lea riekta , maid Sámediggeráđđi cealká , ahte ovddeš áiggiid lea fievrriduvvon koloniijapolitihkka ja dakkár politihkka man ulbmil lea leamaš duššadit sámi kultuvrra ja assimileret sámiid .
Arbeiderpartiets gruppe har i flere sammenhenger stilt seg kritisk til de kriteriene dette utvalget la til grunn , blant annet gjennom å se bort fra et mulig samisk rettsgrunnlag ved ikke å vurdere samiske sedvaner og rettsoppfatninger .	Bargiidbellodaga joavku lea máŋgga ášši oktavuođas leamaš kritihkalaš dasa maid dát lávdegoddi lea atná vuođđunis , e.e. go árvvoštalakeahttá sámiid árbevieruid ja riekteoaiveliid vajálduhttá ahte sámiin veadjá leat riektevuođu .
Likevel ville vi nok brukt en annen uttrykksmåte når det gjelder å beskrive sammenhengen mellom utvalgets begrunnelse for statlig eiendomsrett og den tidligere koloni- og assimileringspolitikken .	Mii dattetge geavahivččiimet eará sániid go galggašeimmet govvidit daid oktavuođaid mat leat ovddeš koloniija- ja assimilerenpolitihkas lávdegotti ákkastallamiidda stáhtalaš eaiggáduššanvuoigatvuođa beale .
Men vi er enige med Sametingsrådet i at dette ikke kan bli stående som staten Norges endelige utredning av forholdet mellom eldgammel samisk bruk og rettsvirkningene av en slik bruk .	Muhto - mii doarjut Sámediggeráđi dakko , ahte dakkár čielggadeapmi ii šáhte leat Norgga loahpalaš čielggadeapmi , dat mii čuvge dološ sámi geavahemiid ja daid geavahemiid lágalaš váikkuhusaid .
O. Merknader til « III .	O. Mearkkašumit : " III .
Rett til og forvaltning av utmarksressurser på bygde- og kommunenivåš	Giliid ja gielddaid vuoigatvuohta meahcceresurssaide ja daid hálddašeapmi " ( s. 26 ) .
Når det gjelder de fornybare ressursene - utmarksgodene - går Samerettsutvalgets flertallsforslag ut på at innbyggerne i den enkelte kommune i utgangspunktet er rettighetsbærere .	Ođasmuvvi resurssaid dahje meahcceburiid dáfus Sámi vuoigatvuođalávdegotti eanetlohku árvala ahte vuođđodilli galgá leat nu , ahte guđege gieldda ássiin leat vuoigatvuođat .
Kommunene skal etter forslaget forestå den daglige forvaltningen av utmarksressursene , herunder forestå en rimelig fordeling mellom kommunens innbyggere og andre .	Árvalusa lea , ahte gielddat galget hálddašit meahcceresurssaid , ja maiddái juogadit govttolaččat gieldda ássiid ja eará geavaheddjiid gaskka .
Men - innlandsfiske med stang og håndsnøre , småviltjakt og multeplukking , skal etter forslaget tilligge fylkets , ikke kommunens innbyggere .	Muhto - árvalusa mielde sisguovlluid stággobivddu ja siibmabivddu , unnafuođđuid bivddu ja luomečoaggimiid galgá fylka mearredit , eaige gieldda ássit .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe er tilfreds med forslagene om mer lokalt tilpassede forvaltningsordninger , og et regelverk for bruken av utmarka som i større grad tar hensyn til lokale og regionale brukstradisjoner .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea duhtavaš daidda árvalusaide , ahte galget leat hálddašanortnegat mat eambbo váldet báikegottiid vuhtii , ja ahte láhkaortnegat meahcceguovlluid geavaheami várás galget eambbo váldit vuhtii báikkálaš ja guvllolaš geavahanárbevieruid .
Gruppa er også tilfreds med at Samerettsutvalget tar tilbørlig hensyn til allmennhetens interesser .	Joavku lea maid duhtavaš go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi váldá govttolaččat vuhtii almmolašvuođa beroštumiid .
Vi vil særlig understreke det verdifulle aspektet som ligger i at finnmarkingene skal tillegges rett til innlandsfiske med stang og håndsnøre , småviltjakt og multeplukking , og støtter dette prinsippet .	Mii dáhttut deattuhit dan mávssolaš beali árvalusas , ahte finnmárkolaččain galgá leat vuoigatvuohta bivdit stákkuin ja siimmain siseatnamis , bivdit unnafuođđuid ja čoaggit luopmániid , ja mii dorjut dan prinsihpa .
Gruppa vil imidlertid gjøre oppmerksom på en faktisk feil under dette punktet i innstillingen .	Joavku dáhttu dattetge fuomášuhttit ahte dán čuoggás lea árvalusas fáktalaš meaddádus .
Det er ikke korrekt .	Dat gal ii doala deaivása .
Etter flertallsforslaget fra SRU tilligger naturgodene i vedkommende bygdebruksområde innbyggerne i bygda ( jf. § 4-2 i lovforslaget , NOU 1997:4 , s. 552 ) , men det kan likevel åpnes for andres bruk ( jf. § 4-4 , sm. st. )	SVL eanetlohkoárvalus cealká ahte gillefidnoguovllu luonddubuorit gullet dan gili olbmuide ( vrd. láhkaeavttuhusa § 4-2 , NOU 1997:4 , s. 552 ) , muhto vejolaš lea dattetge rahpat guovllu eará geavaheaddjiidege ( vrd. § 4-4 , seammá báiki ) .
Det er en reform som gjør forvaltningen mer i overensstemmelse med forvaltningen av naturgodene ellers i landet .	Dat lea muktin ( reforbma ) mii dahká hálddašeami eambbo dan hálddašeami láhkásažžan mii muđui lea riikkas luondduriggodagaid várás .
Når det gjelder den konkrete forvaltningen har Arbeiderpartiets gruppe med interesse merket seg at SRU går inn for at Finnmark Grunnforvaltning også skal kunne gi forskrifter om kommunenes forvaltning av utmarksgodene ( jf. § 2-11 , NOU 1997:4 , s.549 . )	Ieš konkrehta hálddahusorgána dáfus , de Bargiidbellodaga joavku dárko beroštumiin ahte SVL árvalusa mielde Finnmárkku eananhálddahusorgána maid galgá sáhttit ráhkadit njuolggadusaid gieldda meahcceburiid hálddašeami várás ( vrd. 2-11 . NOU 1997:4 , s. 549 . )
Allerede i det ligger det en sterk føring i retning av at kommunene bør komme frem til mest mulig likeartete ordninger .	Das jo lea čujuhus dasa , ahte gielddat berrejit gávnnahit nu ovttalágan ortnegiid go vejolaš .
Arbeiderpartiets gruppe er også kjent med mange høringsorganers engstelse for at det kan bli veldig store forskjeller når det gjelder forvaltningen av de fornybare utmarksgodene .	Bargiidbellodaga joavku diehtá maid ahte ollu gulaskuddanorgánat ballet ahte šaddet leat viehka stuorra erohusat ođasmuvvi resurssaid hálddašanortnegiid gaskka .
Ikke minst har reindriftens organer vært opptatt av dette .	Erenoamážit leat boazodoalu orgánat vuorjašuvvan dainna .
Gruppa mener at dette langt på vei kan imøtekommes gjennom at det nedfelles i lovverket at Finnmark Grunnforvaltning skal gi veiledende retningslinjer for den kommunale utmarksforvaltningen .	Joavku oaivvilda ahte dan lea vejolaš viehka muddui čoavdit dainna lágiin ahte láhkaortnegii mearriduvvo ahte Finnmárkku hálddašanorgána galgá addit oahpisteaddji njuolggadusaid gielddalaš meahccehálddašanorgánaide .
For øvrig ser man det også som positivt at Finnmark Grunnforvaltning er foreslått som klageorgan for vedtak fattet i kommunene .	Muđui lea datge positiiva ášši , go árvaluvvo ahte Finnmárkku eananhálddašanorgána galgá leat váidalanorgána daid mearrádusaid várás maid gielddat dahket .
Deri ligger det også en sikkerhet for at det ikke blir helt urimelige ordninger kommunene i mellom .	Dakko bokte lea dáhkádus das , ahte eai šatta dohkkemeahttun máŋggalágan ortnegat gielddaid gaskka .
Man har også merket seg at fem kommuner har søkt sentrale myndigheter om å få gjennomføre et forsøksprosjekt for kommunal forvaltning av utmarksressursene .	Mii oaidnit ahte vihtta gieldda leat ohcan bajimuš eiseválddiin ruđaid čađahit geahččalanprošeavtta das mo gielddat sáhtášedje hálddašit meahcceresurssaid .
Disse kommunene har også i sin høringsuttalelse støttet Samerettsutvalgets forslag når det gjelder forvaltningen av de fornybare utmarksgodene .	Dát gielddat leat gulaskuddancealkámušaineaset maid dorjon dan maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea árvalan ođasmuvvi meahcceresurssaid hálddašeami dáfus .
P. Merknader til « 3.2.1 .	P. Mearkkašumit : " 3.2.1 .
Bygdebruksområderš .	Gillefidnoguovllut " .
Det vil si i det området bygdefolk tradisjonelt brukte før man begynte med motoriserte fremkomstmidler .	Dat mearkkaša ahte guovlu lea dakkár maid gili olbmot geavahedje árbevieruset mielde ovdalgo mohtorfievrrut bohte .
Respekt for lokale sedvaner og rettsoppfatninger , og formalisering av alders tids bruk har vært bærende elementer i norsk ressursbrukslovgivning for bygdene sør i landet , mens staten for Finnmarks vedkommende systematisk har fornektet at bygdefolk har noen rettigheter som burde beskyttes gjennom lovverket .	Norgga resursageavahusa mearrideaddji láhkaortnet lea riikka máttaosiin atnán vuođđunis dan , ahte olbmuid báikkálaš árbevierut ja riekteoaivilat galget váldojuvvot vuhtii , ja dološ geavahusat galget formaliserejuvvot , muhto Finnmárkkus stáhta lea dáttetge systemáhtalaččat biehttalan gili olbmuin dakkár vuoigatvuođaid maid dat baicce livččii galgan suodjalit lágaiguin .
Arbeiderpartiets gruppe gir derfor sin prinsipielle støtte til opprettelse av bygde-bruksområder .	Bargiidbellodaga joavku danne doarju prinsihpalaččat gillifidnoguovlluid ásaheami .
Der finnes nemlig ingen holdbare argumenter for at der skal være så store ulikheter i bygdefolks rettigheter til sine nære naturområder sør og nord i landet .	Eai leat nammalassii doallevaš ákkat manne eiseválddit galggašedje bisuhit dakkár erohusaid , ahte máddin riikkas gili olbmuin leat eanet vuoigatvuođat lagašguovlluset luondduburiide go gili olbmuin davvin riikkas .
Gruppa ser det også som positivt at Sametingsgsrådet har pekt på at etablering av slike bygdebruksområder også bør vurderes ut fra at de kan være med på å holde oppe bosetningen i utkantene .	Joavku atná dan positiiva áššin go Sámediggeráđđi lea čujuhan dasa , ahte dakkár gillifidnoguovlluid ásaheami eiseválddit maid berrejit árvvoštallat gaskaoapmin mainna sáhttet bisuhit boaittobeal guovlluid ássamiid .
Det vil også være helt i tråd med den måten inntektene forvaltes innenfor statsallmenningssystemet - til beste for lokale fellestiltak .	Dat maid heivešii bures dan vuohkái mo dinestusaiguin meannuduvvo stáhta almmolaš eatnamiid systemas - ja ovddidivččii oktasaš báikkálaš doaibmabijuid .
Arbeiderpartiets gruppe har merket seg at Sametingsrådet ikke går inn for opprettelse av bygdebruksområder i den absolutte form som Samerettsutvalget har foreslått .	Bargiidbellodaga joavku lea fuomášan ahte Sámediggeráđđi ii doarjjo gillifidnoguovlluid ásaheami dan dárkilis hápmái maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea árvalan ( s. 27 ) .
Vi er enige i at man bør søke å komme frem til mer fleksible ordninger for opprettelsen og innholdet i slike , og at kommunene bør få en sterkere stilling .	Mii leat ovtta mielas das , ahte buoret livččii gávdnat njuovžilis ortnegiid gillifidnoguovlluid ásaheami ja sisdoalu várás , ja ahte gielddain berre leat eambbo dadjamuš daid olis .
Det vil heller ikke være unaturlig at FG ( evt. SG ) får større innflytelse over prosessen med å etablere bygdebruksområder , enn det flertallet i Samerettsutvalget har gått inn for .	Ii datge livčče eahpelunddolaš , jos Finnmárkku eananhálddašanorgánas ( vejolaččat Sámi eananhálddašanorgánas ) livččii gillifidnoguovlluid ásahanproseassas eambbo dadjamuš go maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi eanetlohku árvala .
Det kan for eksempel skje gjennom at FG ( SG ) gir veiledende forskrifter .	Dakkár dadjamuš lea vejolaš omd. dainna lágiin ahte FE ( SE ) mearrida oahpisteaddji njuolggadusaid .
Dette vil sikre en mer enhetlig praksis , noe som også har vært et ønskemål fra svært mange høringsorganer .	Nu ovttalágan geavatlaš meannudeapmi boahtá áigái , ja nu leatge ollu gulaskuddanorgánat doivot .
I de tilfeller bygdefolk ikke finner det nødvendig eller riktig å gå veien om å opprette egne bygdebruksområder , bør man likevel kunne prioritere lokale bygdefolks bruk av naturgodene gjennom indirekte ordninger .	Jos gili olbmot eai oainne dárbbu dahje ane riektan ásahit gillifidnoguovlluid , de berrejit earalágan ortnegat addit báikegottiid olbmuide ovdamuni , go dáhttot geavahit luondduriggodagaid .
Det kan blant annet være sterkere regulering av utenforståendes ferdsel med motoriserte kjøretøyer i de enkelte bygdenes tradisjonelle ressursområder .	Nu sáhttet omd. ortnegat mat regulerejit olggobealde guovlluide gullevaš olbmuid mohtorfievrruid geavaheami gili árbevirolaš resursaguovlluin .
Bygdefolk bør også kunne gis førsteretten til garnfiske i fjellvatna , og man må kunne legge avgjørende vekt på bygdefolks syn på bruk av hund i forbindelse med småviltjakt , vise større tilbakeholdenhet med å tillate hyttebygging i ressursområdet , o.l. .	Gili olbmot berrejit maid beassat nuppiid ovddabeallai go lea sáhka jávrefierpmástallamis , ja gili olbmuid oaivilat berrejit váldojuvvot vuhtii , go lea sáhka unnafuođđuid bivdiid beanageavaheamis , eai bartahuksemiid galgga leat menddo álki dohkkehit resursaguvlui , jna. .
Når det gjelder Sametingsrådets anførsel om at tradisjonell utmarksbruk ikke nødvendigvis skal ligge til grunn for opprettelse av bygdebruksområder , mener gruppa derimot at det må være det viktigste kriteriet .	Sámediggeráđđi lea mearkkašan ahte árbevirolaš meahccegeavaheami dihtii ii leat dárbu ásahit gillefidnoguovllu , muhto joavkku mielas dakkár geavaheapmi ferte leat deháleamos eaktu .
Q. Merknader til « 3.2.3 .	Q. Mearkkašumit : " 3.2.3 .
Forpaktning og lokale interesserš .	Lihttoláigu ja priváhta beršotumit mat eai leat báikkálaččat " .
I innstillingen sies det at landsomfattende private organisasjoners adgang til å forpakte utmarksressurser bør begrenses .	Árvalusas celkojuvvo ahte riikkaviidosaš priváhta organisašuvnnaid vejolašvuođa láigohit meahcceriggodagaid geavaheami , berre ráddjejuvvot .
Arbeiderpartiets gruppe har forsåvidt ingen merknader til det .	Bargiidbellodaga joavkkus ii leat rievtti mielde olus dadjamuššan dasa .
Likevel vil man bemerke at en del av den forpaktningspraksis man har hatt i Finnmark , særlig når det gjelder lakseelvene , hvor jeger- og fiskerforeninger ofte har stått som forpaktere , har fungert godt .	Dattetge áigut mearkkašit ahte oassi dain láigohanvieruin mat leat leamaš Finnmárkkus , erenoamážit luossajogaid dáfus , maid bivdo- ja guolástussearvvit dávjá leat láigohan , leat doaibman bures .
Laksebestandene er holdt oppe , og det har vært en god adgang for allmennheten til å drive laksefiske .	Luossanálit leat bisson , ja dábálaš olbmuide maid lea leamaš álki oažžut bivdolobi .
R. Merknader til « 3.2.4 .	R. Mearkkašumit : 3.2.4 .
Reindriftsnæringen og jordbruketš .	Boazodoalloealáhus ja eanadoallu " .
Arbeiderpartiet kan ikke dele Sametingsrådets vurdering av at heller ikke når det gjelder lovforslagene om utmarksgodene , har utvalget « ... vært oppmerksom på at reindriftens særlige behov og bruksrettigheter setter klare grenser for hvordan utmarksgodene kan forvaltesš .	Bargiidbellodat ii sáhte doarjut Sámediggeráđis dan árvvoštallama , ahte ii meahcceburiid vástesaš árvaluvvon lágaidge dáfus leat lávdegoddi " ... leamaš diđolaš das , ahte boazodoalu sierra dárbbut ja geavahanvuoigatvuođat ráddjejit meahcceriggodagaid hálddášanvugiid . "
Etter vårt beste skjønn har Samerettsutvalget meget klart også hatt reindriftens behov for øyet , og ivaretatt reindriftens behov og rettigheter - slik Sametingsrådet påpeker bør gjøres .	Mii eat sáhte earágo jáhkkit ahte Sámi vuoigatvuođalávdegoddi erenomán čielgasit leat váldán vuhtii maiddái boazodoalu dárbbuid , ja atnán fuola boazodoalu dárbbuin ja vuoigatvuođain - nugo Sámediggeráđđi cealká dárbbu dahkat .
S. Merknader til « 4 .	S. Mearkkašumit : " 4 .
Tanavassdraget og Kautokeino-Alta elva .	Deanučázádat ja Guovdageainnueatnu-Álttájohka .
Tanavassdraget .	Deanu čážádat .
Kautokeino-Altaelvaš .	Guovdageainnu- Álaheaju eatnu " .
I forbindelse med omtalen av disse to vassdragene heter det i innstillingen at for å sikre tradisjonell samisk bruk av fiskeressursene er det påkrevd med nye regler for fiske i de store lakseelvene i Finnmark .	Go dán guovtti čázádagas lea sáhka , de celkojuvvo árvalusas ahte sihkkarastin dihtii sámiid guolleresurssaid geavaheami dárbbašuvvojit ođđa njuolggadusat Finnmárkku stuorra luossajogaid várás ( s. 28 ) .
Arbeiderpartiets gruppe finner det imidlertid ikke riktig med mer omfattende endringer enn det som ligger i forslagene fra Samerettsutvalget , og støtter disse når det gjelder laksefiske i de store elvene .	Bargiidbellodaga joavku ii gávnnat riektan čađahit viidát nuppástusaid go daid maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea árvalan , ja doarju baicce daid nuppástusaid stuorra luossajogaid várás .
T. Altaelva .	T. Álttájohka .
På grunnlag av ovenstående avvises derfor Sametingsrådets forslag om gjeninnføring av garnfiske i Altaelva . .	Bajábeal namahuvvon sivaid dihtii mii hilgut Sámediggeráđi árvalusa , ahte fierbmebivdu galgá fas álggahuvvot Álttájogas ( s. 28 ) .
Selv om Arbeiderpartiets gruppe til en viss grad kan følge argumentasjonen fra Sametingsrådet om tap av rettigheter , vil det likevel være et uakseptabelt rettsinngrep å frata Interessentskapet fiskeretten gjennom å opprette et helt nytt forvaltningsorgan hvor Interessentskapet bare har forslagsrett .	Vaikko Bargiidbellodaga joavku muhtun muddui čuovvola Sámediggeráđi ákkastallama vuoigatvuođaid massimis ( s. 29 ) , de dat dattetge livččii dohkketmeahttun riektedahku , jos Interesseantagottis váldojuvvošii bivdovuoigatvuohta eret vuođđudan dihtii ođđa hálddašanorgána , mas Interesseantagoddi dušše sáhttá ovddidit árvalusas .
Arbeiderpartiets gruppe støtter imidlertid fullt ut forslaget fra Samerettsutvalget om at innbyggerne i Alta og Kautokeino skal få lovfestet sin stangfiskerett i Altaelva før St. Hans .	Bargiidbellodaga joavku doarju dattetge ollásit dan , go Sámediggeráđđi árvala ahte Álttá ja Guovdageainnu ássiin galgá leat lágain nannejuvvon lohpi bivdit stákkuin Álttájogas ovdal mihcamáraid .
U. Tanavassdraget .	U. Deanučázádat .
Når det gjelder Tanavassdraget kan gruppa heller ikke se noen god begrunnelse for Sametingsrådets forslag om at høyproduksjon ikke lenger skal være en betingelse for fiskerett ( med garn ) .	Ii joavku sáhte Deanuge čázádaga dáfus oaidnit maidge buriid ákkaid manne dorjjošii Sámediggeráđi árvalusa , ahte suoidnešaddadeapmi ii šat galgga leat guolástanrievtti ( fierbmebivddu ) eaktun .
Der foreligger ingen åpenbare grunner som tilsier at man endrer på en ordning som har stått ved lag i en hundreårsperiode .	Eai leat diehttalas sivat manne livččii dárbu nuppástahttit ortnega mii lea bisson jo čuođi jagi .
Likevel er vi enige i at det bør være en dispensasjonsmulighet for kombinasjons-næringsutøvere , slik som det er foreslått fra SRUŠs side ( Jf. lovforslagets § 3-3 .	Mii dattetge doarjut dan , ahte lotnolasealáhusdolliin berre leat vejolašvuohta oažžut dispensašuvnna , nugo SVL lea árvalan ( vrd. eavttuhuvvon lága § 3-3 .
NOU 1997:4 , s. 564 ) .	NOU 1997:4 , s. 564 ) .
I forbindelse med Tanavassdraget vil gruppa fremheve forslaget om å lovfeste stangfiske-retten for innbyggerne som sokner til Tanavassdraget .	Deanu čázádaga dáfus joavku deattuha dan árvalusa , ahte Deanu čázádaga ássiid stággobivdolohpi galgá nannejuvvot lágain .
Det er et eksempel på at man ønsker å formalisere en gammel sedvanerett og innarbeidet praksis , noe som viser at Samerettsutvalget har hatt syn for stadfestelse av gamle rettigheter .	Dát ovdamearka ilbmada sávaldaga formaliseret boares árbevirolaš rievtti ja cieggan vieru , ja dat duođašta ahte Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea atnán muittus boares vuoigatvuođaid nannejumi .
Når det gjelder det foreslåtte forvaltningsorganet for vassdraget , mener gruppa at det der bør være like mange representanter fra Karasjok og Tana kommuner .	Joavku oaivvilda ahte dan hálddašanorgánas , mii lea árvaluvvon čázádaga várás , berrejit Kárášjoga gielddas ja Deanu gielddas leat ovtta mađe áirasat .
V. Merknader til « 5 .	V. Mearkkašumit : " 5 .
Kyst- og fjordfiskeš .	Riddo- ja vuotnabivdu " .
Arbeiderpartiets gruppe er enig med Sametingsrådet i at den fiskeripolitikken som har vært ført overfor småskalafiskerne særlig i fjordene i samiske områder trolig er ett av de aller mest graverende anslagene mot samisk materiell kultur .	Bargiidbellodaga joavku lea ovtta mielas Sámediggeráđiin das , ahte dat guolástuspolitihkka maid Norga lea jođihan erenoamážit sámi guovlluid vuonain , lea okta dain fasttimus rihkkumiin mat ležžet dahkkojuvvon sámiid ávnnaslaš kultuvrra vuostái ( s. 29 ) .
Folk er langt på vei blitt fratatt retten til å fiske i sin egen fjord , mens andre med kvoterettigheter og sterkt subsidierte store fartøyer har rett til å komme andre steder fra og ta den fisken som alltid tidligere har vært , og stadig skulle være livbergingsgrunnlaget for fjordbefolkningen .	Olbmuin lea njulgestaga rivvejuvvon vuoigatvuohta bivdit guliid sin iežaset vuonain , muhto earát , geain ledje sálašvuoigatvuođat ja juolludemiiguin nannosit dorjojuvvon bivdofatnasat , besse boahtit olggobealde guovlluin ja váldit daid guliid mat ovddežis ledje leamaš ja ain dálge livčče galgan leat vuotnaássi álbmoga birgenláhki .
I store deler av etterkrigstiden har det rådd en eneyrke- og stordriftsideologi innen offentlig planlegging , med definering av kombinasjonsnæringsvirksomhet som mindre produktiv , satsing på store og " rasjonelle " enheter i fiskeflåten , og sterk motstand mot å trekke samiske hensyn inn i fiskeripolitikken .	Maŋŋá soađi lea ovttafitnu ja stuorrafitnu doarju ideologiija eanaš ráđđen almmolaš plánemis . Dat ideologiija jáhkku lei ahte lotnolasealáhusat unnán gánnáhit , ja dat doarjjui guolástusas stuorra ja " jearggalaš " fanasčohkiid , iige dáhtton mange láhkai dohkkehit sámiid beroštumiid guolástuspolitihkkii .
Det alvorligste inngrepet i forhold til småskalafiskerne skjedde likevel i forbindelse med torskekrisen mot slutten av 80-tallet , og begynnelsen av 90-tallet .	Unnaguolásteaddjiid vuostái dáhpáhuvai bahámus rihkkun dattetge dorskebivddu roahpi olis loahpageahčen 80-logu ja álgogeahčen 90-logu .
Da ble en meget stor del av dem pressa over i en svært usikker maksimalkvoteordning .	Dalle eatnagat sis bággejuvvojedje hirbmat eahpesihkkaris eanemussálašortnegii .
Vilkåret for å få såkalt ( garantert ) fartøykvote var at man skulle ha fisket et visst kvantum torsk de tre foregående årene frem til 1989 .	Eaktu , mii biddjojuvvui sutnje guhte siđai nugohčoduvvon ( dáhkiduvvon ) fanaseari , lei ahte son gitta jahkái 1989 lei bivdán dihto dorskemeari maŋimuš golmma jagis .
Det er utrolig at myndighetene brukte denne naturkatastrofen som påskudd for å frata folk livbergingsgrunnlaget , og at dette skjedde i Norge for ikke mer enn ti år siden .	Illá lea jáhkehahtti , ahte eiseválddit geavahedje dán luonddu dahkan roahpi ággan rivvet olbmuin sin birgenlági , ja ahte nu dat dahke Norggas dušše logi jagi dás ovdalis .
Etter vårt syn er det helt nødvendig at sentralmyndighetene i det videre arbeidet med Samerettsutvalgets innstilling er seg denne dype urettferdigheten bevisst , og bringer småskalafiskernes stilling i overensstemmelse med Norges forpliktelser til å videreføre samisk kultur .	Min oaidnu lea , ahte riikka eiseválddit fertejit muittus atnit dán issoras vearredagu go jotket Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa gieđahallama , ja ahte sii njulgejit unnaguolásteaddjiid dili nu , ahte dat sohpet Norgga geatnegasvuođaide seailluhit sámi kultuvrra .
I klare ord betyr det at folk igjen må få tilbake retten til å fiske seg en årsinntekt i sin egen fjord .	Čielga sániiguin cealkki dat mearkkaša , ahte Norga ferte olbmuide addit ruovttoluotta vuoigatvuođa guolástit alcceseaset jahkedietnasa iežaset vuonain .
Garanterte personkvoter kan her være en vei å gå .	Dáhkiduvvon persovdnaearit sáhttet dákko leat vejolaš veahkkegaskaoamit .
W. Merknader til « 5.1 .	W. Mearkkašumit : " 5.1 .
Samisk fiskerisone .	Sámi guolástusávádat .
Særskilt kvote for samiske kyst- og fjordområdet .	Earenoamáš earri sámi riddo- ja vuotnaguovlluide .
Fiskeriforvaltning , regulering og andre tiltakš .	Guolástushálddašeapmi , reguleren ja eará doaibmabijut " .
Arbeiderpartiets gruppe er ikke uenig med intensjonene i Sametingsrådets fremlegg .	( s. 30/31 ) . Bargiidbellodaga joavku ii mana Sámediggeráđi árvalusa ulbmiliid vuostái .
Når det imidlertid gjelder begrepet « samisk fiskerisoneš , har det tidligere vært enighet i Sametinget om at det erstattes med « samisk fiskeripolitisk områdeš ( jf. sametingsplanen av nov. .	Mii guoská doahpagii " sámi guolástusávádat " , de dan hárrái lea ovdal leamaš ovttamielalašvuohta Sámidikkis , ahte dan sadjái boahtá " sámi guolástuspolitihkalaš guovlu " ( vrd. sámediggeplána , golgg .
98 , pkt. 5.4.4 . ) .	m. 98 , č. 5.4.4 . ) .
Vi ser det som mest hensiktsmessig at man bruker det begrepet .	Mii jáhkkit ahte dan doahpaga lea heivvoleamos geavahit .
For vår del ønsker vi å vektlegge at det blir en større regional forvaltning , i et samvirke mellom de folkevalgte organene i området , og vi støtter derfor i likhet med Sametings-rådet forslaget fra Samerettsutvalget om at det etableres et nytt organ på fylkesnivå - bestående av representanter for fylkeskommunen , kommunene og Sametinget - som skal stå for redskapsreguleringene .	Bealisteamet mii dáhttut deattuhit ahte dás šaddá stuoribuš guvllolaš hálddašeapmi , mas guovllu álbmotválljen orgánat doibmet ovttas , ja danne mii , nugo Sámediggeráđđige , doarjut Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa , ahte fylkkadássái galgá ásahuvvot ođđa orgána - mas leat fylkkagieldda , gielddaid ja Sámedikki áirasat - ja dat orgána dat galgá hálddašit bivddosreguleremiid .
For å sikre den mindre kyst- og fjordflåten et stabilt kvotegrunnlag , bør det også vurderes om det forannevnte redskapsreguleringsorganet for Finnmark kan tillegges oppgaver i en slik forbindelse .	Dáhkidan dihtii riddo- ja vuotnafatnasiidda bissovaš sálašmeari , de berrejit eiseválddit árvvoštallat sáhttágo ovdalis namahuvvon bivddosregulerejeaddji orgána doaibmat maiddái dan nammii .
Det kan blant annet gjøres gjennom at det også disponerer en romslig kvote for å tilgodese hensynet til samisk kultur , til den spredte bosetninga , og for å kompensere for det kvotetapet Finnmark er blitt utsatt for gjennom lang tid .	Nu lea vejolaš dahkat e.e. dainna lágiin ahte dakkár orgána hálddaša valljás sálašmeari maiddái sámi kultuvrra várás , bieđggos ássama várás , ja vai sáhttá buhttet dan sálašheavu maid Finnmárku lea gillán guhkes áiggiid .
Gruppa finner det meget interessant og konstruktivt at Finnmark fylkesting allerede har gått inn for en slik ordning , og et liknende forslag ligger i innstillingen fra Sametings-rådet .	Joavkku mielas dat lea positiiva ášši , go Finnmárkku fylkkagielda jo lea dorjon dakkár ortnega , ja Sámediggeráđi árvalusasge lea dan sullasaš eavttuhus .
Ut fra at det må finnes en effektiv sikring av småskalafiskernes mulighet til å skaffe seg et skikkelig utkomme , også i kombinasjon med andre næringer , støtter man fullt ut Samerettsutvalgets forslag om at det innføres fritt fiske for fartøyer under 7 meter .	Dainnago lea dárbu gávdnat dohkálaš vugiid mo sihkkarastit unnaguolásteaddjiide vejolašvuođa háhkat alcceseaset albma birgenlági , maiddái lotnolasealáhusaid bokte , de mii doarjut ollásit Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa , ahte daid fatnasiid várás mat leat 7 mehtera unnit , galgá leat vejolaš bivdit friddja .
Trolig kunne båtlengden også vært satt noe høyere , for eksempel inntil 35 fot .	Várra sáhtášedje fatnasat leat vel guhkibut , omd. 35 juolggi guhku .
Vern av fjordene mot aktive redskaper brukt av havgående fartøyer er også et svært viktig tiltak .	Dehálaš gáhttejeddji doaibmabidju livččii datge , go vuonain lea gildosis geavahit aktiiva bivdosiid .
Derfor må slike fredningstiltak komme så snart som mulig , samt at det også settes forbud mot bruk av autoline inne på fjordene .	Danne fertešedje dakkár ráfoheaddji doaibmabijut boahtit nu farga go vejolaš , ja vuonain galggašii autoliidná leat gildosis .
X. Merknader til « 7 .	X. Mearkkašumit : " 7 .
Reindrift .	Boazodoallu .
Reindriftens stilling i det samiske samfunnet .	Boazodoalu earenoamáš sadji sámi servodagas .
Reindriftens rettslige grunnlagš .	Boazodoalu rievttalaš vuođđu " .
Arbeiderpartiets gruppe er enig i vurderingen av at reindriften er en av de sentrale samiske næringene og dermed også blant de viktigste samiske kulturbærerne .	Bargiidbellodaga joavku doarju dan árvvoštallama , ahte boazodoallu lea guovdilis sámi ealáhus ja danne maid gullevaš sámi kultuvrra deháleamos cakkiid jovkui ( s. 32 ) .
Gruppa er like klar når det gjelder at reindriftens rettigheter ikke skal bli skadelidende i forbindelse med en mulig omlegging av areal- og ressursforvaltningen i Finnmark .	Joavku lea seamma čielgasánálaš boazodoalu vuoigatvuođaid hárrái , ahte dat eai galgá rihkkašuvvat vaikko vel Finnmárkku eanan- ja resursahálddašeapmi nuppástuvašii .
I den forbindelse viser man til Samerettsutvalgets meget klare forutsetning :	Dan dáfus mii čujuhit Sámi vuoigatvuođalávdegotti viehka čielga ektui :
« Det er lagt til grunn at reindriftssamenes rettigheter etter reindriftsloven til beite , flytting og ferdsel , til oppføring av gjeterhytter , gjerder og anlegg , og til trevirke , jakt , fangst og fiske , ikke påvirkes av forslagene .	" Dán vuođus lea nu , ahte boazosámiid vuoigatvuođat boazodoallolága mielde guohtumiidda , johtimii ja johtaleapmái , boazogeahččibarttaid huksemii , áiddiid ja rusttegiid ceggemii , muorraávdnasiid geavaheapmái , bivdui , meahcásteapmái ja guolásteapmái , eai galgga lihkkasit árvalusaid dihtii .
I den grad befolkningen i en kommune får sterkere rettigheter , skal dette gjelde også for reindriftssamene som har fast vinter- eller sommerbosted derš .	Mađe mielde gieldda ássiid vuoigatvuođat nanosmuvvet , dađe mielde maiddái boazosámiid vuoigatvuođatge , sin geain lea bissovaš dálve- dahje geasseorohat dan gielddas " .
( NOU .	( NOU .
1997:4 , s. 327 ) .	1997:4 , s. 327 ) .
Gruppa er helt enig i dette , og finner at denne intensjonen i det alt vesentlige synes å være fulgt opp gjennom Samerettsutvalgets konkrete forslag .	Joavku ollásit doarju dán , ja lea gávnnahan ahte dát áigumuš eanaš ollašuvvá Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa bokte .
Derfor finner man det riktig å ta reservasjoner når det gjelder Sametingsrådets forslag om at Sametinget « ... støtter hovedlinjene som Norske Reindriftssamers Landsforbund ( NRL ) har fremmet både når det gjelder vurderingene av Samerettsutvalgets utredning og om de særlige forhold som må tas i betraktning når det gjelder reindriftens rettigheter .	Danne mii leat gávnnahan riektan čájehit várašumiid Sámediggeráđi árvalusaide das , ahte Sámediggi " ... doarju daid váldolinnjáid maid Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvi ( NBR ) lea ovddidan sihke Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa hárrái ja daid sierra beliid hárrái maid lea dárbu váldit vuhtii boazodoalu vuoigatvuođain " ( s. 32 ) .
Den skepsisen som høringsuttalelsen gir uttrykk for er forsåvidt en oppfølging av at NRLŠs representant i Samerettsutvalget ikke gav sin tilslutning til opprettelsen av verken FG .	Skeptalašvuohta mii ilbmá gulaskuddancealkámušas , čuovvola gale NBR áirasa , guhte Sámi vuoigatvuođalávdegottis ii dorjon ii FE iige SE ásaheami , ii gielddamálle iige gillefidnoguovllu ásaheami .
Gruppa vil i den anledning også henlede oppmerksomheten på Sametingsrådets forslag om at det må være reindriftens bruk av områdene og dens reelle tilpasningsmuligheter som må være utgangspunktet ved vurdering av reindriftens tilpasningsplikt i forhold til annen utnytting av utmarksgodene .	Joavku dáhttu maid dan oktavuođas fuomášuhttit Sámediggeráđi árvalusa , ahte boazodoalu guovlogeavaheapmi ja dan duohtadilálaš heivehallanvejolašvuođat dat galget leat vuođđun go árvvoštallet boazodoalu geatnegasvuođa heivehallat iežas earalágan meahcceriggodatgeavaheapmái ( s. 34 ) .
Vi gjentar at reindriftens interesser må stå sentralt ved utnytting av arealer og virksomhet i utmark .	Mii geardut dás ahte boazodoalu beroštumit fertejit leat guovdilis bealit go ságas leat meahcceguovllu eatnamiid geavaheapmi ja doaimmat .
Det er likevel vanskelig å se forannevnte forslag annerledes enn at Sametingsrådet også med dette standpunktet om at annen utmarksvirksomhet som hovedprinsipp skal vike , synes å undergrave Samerettsutvalgets forslag om større lokal forvaltning .	Dattetge lea váttis áddet ovdalis namahuvvon árvalusa moge eará láhkai , go ahte Sámediggeráđđi maiddái dáinnage oaiviliin , ahte eará meahccedoaimmat váldoprinsihpa mielde galget vuoittáhallat , lea vuoldimin Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa stuoribuš báikkálaš hálddašeami beale .
Arbeiderpartiets gruppe har likeledes merket seg at Sametingsrådet beklager at SRU « ... ikke foreslår å avhende areal som er nødvendig bruksområde for reindriftenš .	Bargiidbellodaga joavku lea maid váldán vuhtii ahte Sámediggeráđđi šálloša go SVL " ... ii árval mieđihit eatnamiid boazodollui dárbbašlaš ealáhusguovlun . "
Imidlertid foreslår ikke innstillingen heller noe slikt avhendelsesforbud - som ville hatt konsekvenser for om lag hele arealet i Finnmark .	( s. 35 ) . Ii árvalusge dattetge eavttut dakkár mieđiheami - mii čuozášii sullii oppa Finnmárkku viidodahkii .
( Se for øvrig omtale av innstillingens kap. 2.4 . ) .	( Geahča muđui mii daddjojuvvo árvalusa birra , kap. 2.4 . ) .
Arbeiderpartiets gruppe vil også bemerke at man vanskelig kan se grunnlaget for innstillingens påstand om at « Jordsalgsmyndighetenes praksis er basert på vurderinger hvor « tålt brukš ofte er det sentraleš , og at man bare i liten grad tar hensyn til reindriftens sedvanemessige rettigheter og dens ekspropriasjonsrettslige vern š .	Bargiidbellodaga joavku dáhttu maid mearkkašit ahte váttis lea oaidnit vuođu dasa , go árvalusas čuoččuhuvvo ahte " Eananvuovdineiseválddiid praktihka vuođđun leat dakkár árvvoštallamat , main " gierddahuvvon geavaheapmi " dávjá lea ovdan " , ja ahte dat hui unnán váldet vuhtii boazodoalu árbevirolaš vuoigatvuođaid ja das lea suodjalus bággolotnumiid vuostái ( s. 33 ) .
I innstillingen vises det til Samerettsutvalgets folkerettsgruppe ( NOU .	Árvalusas čujuhuvvo Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejovkui ( NOU .
1997:5 ) som slår fast at samene må ansees som eiere av deler av Finnmark .	1997:5 ) , mii nanne ahte sámit leat vealtameahttumit Finnmárkku muhtun osiid eaiggádat .
I den forbindelse sies det at det « ... er spesielt reindriftens bruk av disse arealene som danner grunnlaget for samenes rett til disse områdeneš .	Dan oktavuođas celkojuvvo ahte " ... erenoamážit boazodoalu eanangeavaheapmi dat dahká vuođu sámiid vuoigatvuođaide dáidá guovlluide " ( s. 32 ) .
Gruppa vil her bemerke at det er utvilsomt er reindriftens bruk at ett av de viktigste grunnlagene for at Folkerettsgruppa kom frem til sin konklusjon .	Bargiidbellodaga joavku áigu dákko mearkkašit ahte boazodoalu eanangeavaheapmi gullá eahpitkeahttá deháleamos sivaide , maid geažil Álbmotriektejoavku joavddai loahppajurdagasas .
Likevel vil vi peke på at innstillingen tidligere har lagt til grunn at disse områdene « ... kan være benyttet av nomadiserende eller fastboendesamer , eller av begge grupper .	Joavku dattetge čujuha dasa , ahte árvalus lea ovdalis ákkastallan ahte daid guovlluid " ... geavaheaddjit sáhttet leat johtti dahje ásaiduvvan joavkkut , dahje goappašagat . "
š Vi anser det for å være den mest helhetlige forklaringen .	Mii atnit dan čilgehusa dievasleamos čilgehussan .
Derfor slutter vi oss fullt ut til Sametingsrådet vurdering av at det dessverre er en gjennomgående oppfatning « ... at reindriften alltid kan tilpasse seg , uavhengig av det faktum at reindriftsarealene er svært begrensede .	Danne mii ollásit doarjut Sámediggeráđđi árvvoštallama sániid , ahte dakkár jáhkku dađe bahát ráđđe ollugiid , " ahte boazodoallu dat álo galgá heivehallat iežas , beroškeahttá duovdagiid gáržumis . "
Y. Merknader til « 9 .	Y. Mearkkašumit : " 9 .
Østsamene i Neidenš .	Nuortalaččat Njávdámis " .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe deler mange av de vurderingene som ligger i innstillingen , men kan vanskelig forlate prinsippet om at rettigheter ikke skal tildeles på individuelt etnisk grunnlag .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku doarju ollu jurdagiid mat leat árvalusas , muhto atná váttisin hilgut dan vuođđojurdaga , ahte vuoigatvuođat eai galgga dohkkehuvvot ovttaid olbmuid čearddalašvuođa vuođul .
Derfor fraråder gruppa at det gjøres endringer når det gjelder kastenotfisket i Skoltefossen , gjennom at dette overføres østsamene , slik det foreslås fra Samerettsutvalgets og Sametingsrådets side .	Danne joavku rávve ahte eai galgga dahkkojuvvot nuppástusat Njávdángoržži nuohttebivdui , dainna lágiin ahte nuortalaččat ožžot dan bivdovuoigatvuođa , nugo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ja Sámediggeráđđi árvalit .
Selv om Arbeiderpartiets sametingsgruppe er kjent med at østsamene har lidd en svært vanskelig skjebne , kan man ikke anbefale at det lages ordninger som skaper skille mellom naboer i en enkelt bygd .	Vaikko Bargiidbellodaga sámediggejoavku diehtá ahte nuortalaččat leat muosáhan váttes vuorbbi , de eat sáhte doarjut ođđa ortnegiid ásaheami , dakkáriid mat earuhit ovtta gili olbmuid .
Det vil kunne skade mye mer enn det gagner .	Dat lea eambbo vahágin go ávkin .
Dette gjelder både utelukkelsen av den øvrige bygdebefolkning fra kastenotfisket i Skoltefossen , som at de reindriftsutøverne som driver i området í dag skal få redusert sin adgang til å drive reindrift , slik det ligger i forslaget fra SRU.	Dát gusto sihke dan áššis , ahte gili eará olbmot galget čuldojuvvot eret Njávdángoržži nuohttebivddus , ja dan áššis , ahte guovllu boazodolliid vuoigatvuohta jođihit boazodoalu galgá ráddjejuvvot , nugo SVL árvala .
Hva reindriften angår er man enig med Sametingsrådet i at man ikke kan følge forslaget fra SRU .	Boazodoalu dáfus mii leat ovtta mielas Sámediggeráđiin hilgut maid SVL árvala .
Når det gjelder det foreslåtte Neidenelvens fiskestyre bør dette sammensettes etter de prinsippene som ligger i Samerettsutvalgets forslag .	Árvaluvvon Njávdánjoga guolástusstivrras berre leat dakkár čoahkádus mii vuhtii váldá Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa prinsihpaid .
Gruppa vil videre understreke at innsatsen for å sikre fortsatt grunnlag for østsamisk språk og kultur , må heves til et helt annet nivå enn i dag .	Joavku dáhttu dasto deattuhit ahte dat doaibmabijut mat galget seailluhit nuortalaččaid giela ja kultuvrra , fertejit loktejuvvot dakkár dássái mii lea ollu badjelis go otnáš dássi .
De ansvarlige myndigheter må snarest sette i gang effektive tiltak for å redde østsamekulturen - blant annet gjennom etablering av museum og kultursentrum , språkopplæring , og liknende målrettede tiltak .	Ovddasvástideaddji eiseválddit fertejit nu farga go vejolaš bidjat johtui ávkkálaš doaibmabijuid gádjun dihtii nuortalaš kultuvrra - e.e. dainna lágiin ahte ásahit musea ja kulturguovddáža , giellaoahpahusa ja sullasaš doaibmabijuid .
Det er et nasjonalt ansvar .	Dakkár doaimmat leat riikka ovddasvástádus .
Z. Merknader til « 10.2 .	Z. Mearkkašumit : " 10.2 .
Nektigsrett for Sametingetš .	Sámediggái biehttalanvuoigatvuohta " .
Et flertall i Samerettsutvalget foreslår også at Sametinget , gjennom vedtak fattet med 2/3-flertall skal få et utsettende veto på seks år ved større naturinngrep i alle tradisjonelle samiske områder i landet .	Sámi vuoigatvuođalávdegottis eanetlohku árvala maid ahte Sámediggi , go leat dahkan mearrádusa guovtti goalmmádasa eanetloguin , galgá guđa jahkái sáhttit hehttet stuoribuš meassamiid sámi guovlluin riikkasteamet .
Men Stortinget kan overprøve Sametingets vedtak .	Muhto - Stuorradiggi galgá sáhttit muktit Sámedikki mearrádusa .
I innstillingen støtter Sametingsrådet denne reformen , og foreslår at det i tillegg må gå en viss tid før Stortingets overprøvingsvedtak kan settes ut i livet .	Sámediggeráđđi doarju dán reforpma , ja dat eavttuha vel lassin ahte galgá gollat muhtun áigi ovdalgo Stuorradiggi sáhttá árvvoštallat ja muktit Sámedikki mearrádusa .
Arbeiderpartiets gruppe er enig i at det innføres en nektingsrett for Sametinget i tråd med Samerettsutvalgets forslag .	Bargiidbellodaga joavku doarju dan , ahte Sámediggi galgá oažžut gieldinvuoigatvuođa nu mo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea árvalan .
Gruppa stiller seg likevel åpen for å drøfte hvorvidt en slik nektingsrett bør gjelde Finnmark , hvis det faktisk opprettes ett grunnforvaltningsstyre hvor fylkes- og Sametinget har like mange representanter , og med den kompetanse og myndighet som Samerettsutvalget har foreslått .	Joavku lea dattetge mielas háleštit das , galgágo dakkár gieldinvuoigatvuohta leat fámus Finnmárkkus dallege , jos šaddá dakkár eananhálddašanorgána mas Fylkkadikkis ja Sámedikkis leat ovtta mađe áirasat , ja mas lea dat máhttu ja váldi maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea árvalan .
I et slikt tilfelle vil Sametinget allerede i forveien ha en sterk posisjon .	Dan dáhpáhusas Sámedikkis lea jo álggus nana posišuvdna .
Det er et spørsmål om Sametinget bør insistere på en slik nektingsrett hvis man deltar i Finnmark grunnforvaltning på likeverdig basis .	Gažaldat lea , galgágo Sámediggi gáibidit alcces dakkár gieldinvuoigatvuođa go dat lea searván Finnmárkku eananhálddašanorgánii ovttaárvosažžan .
Det kan lett oppfattes som urettferdig at bare den ene parten har enda ett kort i ermet når man først har behandlet en sak i fellesskap .	Olbmuid mielas dat sáhttá leat eahperievttalaš , go nuppi bealis lea okta vel ovdu duohkinis , maŋŋágo goappašat bealit leat ovttas gieđahallan áššiid .
Æ. Merknader til « 11 .	Æ. Mearkkašumit : " 11 .
Administrative konsekvenser .	Hálddahuslaš váikkuhusat .
Lovgivningš .	Lágaid mearrideapmi . "
Sametinget er av den oppfatning at det er et ubetinget krav om at denne rett nå må stadfestesš .	Sámediggi oaivvilda ahte dan vuoigatvuođa lea dál dárbu duođaštit . ( s. 39 ) .
Som tidligere anført kan Arbeiderpartiets sametingsgruppe ikke se at der foreligger noe saklig og faglig grunnlag for å hevde og kreve samisk eiendomsrett til hele Finnmark .	Nugo namahuvvui ovdalis , de Bargiidbellodaga sámediggejoavku ii sáhte oaidnit makkárge áššálaš ja fidnolaš siva čuoččuhit ja gáibidit sámiide vuoigatvuođa oppa Finnmárkui .
Sametingsrådet foreslår også at det skal taes inn en ny bestemmelse i grunnforvaltnings-loven hvor det « ... fastslås at samene har eiendoms- , bruks- og besittelsesrettigheter i sine tradisjonelle områderš .	Sámediggeráđđi árvala maid ahte ođđa mearrádus galgá váldojuvvot mielde eananhálddašanláhkii , mii " ... nanne sámiide vuoigatvuođaid eaiggáduššat , geavahit ja hálddašit árbevirolaš guovlluideaset . "
Dreier dette seg om deler av Finnmark ?	Leatgo dat oasit Finnmárkkus ?
Hele Finnmark ?	Olles Finnmárku ?
Eller hele det området som har gammel samisk bosetning ?	Vai olles dat guovlu main doložis leat sámi ássamat ?
Arbeiderpartiets sametingsgruppe har også merket seg ytringen om at urfolk i andre land , gjennom forhandlinger har oppnådd atskillig bedre ordninger enn det man vil få gjennom at samiske og andre interesser likestilles i formålsparagrafen i den nye grunnforvaltningsloven .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea maid fuomášan dan cealkima , ahte eará riikkain álgoálbmogat leat šoahpamušaid bokte ožžon ortnegiid mat leat ollu buoribut go dat ortnegat mat bohtet go sámiid ja eará olbmuid beroštumit biddjojuvvojit ovtta dássái ođđa eananhálddašanlága ulbmilparagráffii .
Gruppa vil advare mot en for sterk idealisering av urfolks situasjon i andre land , selv om man måtte ha kommet frem til visse forhandlingsløsninger når det gjelder utnyttelse av grunn og naturgoder .	( s. 39 ) . Joavku várre dakkár idealiseremis eará riikkaid álgoálbmogiid dili , vaikko sii leat juksan dihto sohppojuvvon ortnegiid eatnamiid ja luondduriggodagaid hálddašeami várás .
Hvis en slik sammenlikning skal bli rettferdig må man sammenlikne alle sider ved samenes og de øvrige urfolkenes situasjon .	Jos dakkár buohtastahttin galggaš leat riekta , de lea dárbu buohtastahttit sámiid ja eará álgoálbmogiid diliid buot beliid .
Vi er overbevist om at samenes situasjon i Norge ville tålt en slik sammenlikning .	Mii leat vissásat dan badjelii , ahte Norgga sámiid dilli livččii leamaš hui buorre dakkár buohtastahttimis .
Ø. Gruppas øvrige merknader .	Ø. Joavkku eará mearkkašumit .
I innledningskapitlet er det en faktisk feil .	Álgokapihttalis , s. 2 , lea meaddádus .
Der står det at Statsskog SF er et « statseid aksjeselskapš .	Das daddjo ahte Statskog Sf lea " statseid aksjeselskap " .
Statsskog SF er ikke et aksjeselskap .	Statskog SF ii leat oasussearvi .
I innstillingen hevdes det at man i den senere tid har merket en tendens til at lokale og regionale organer ikke i tilstrekkelig grad støtter opp under samisk kulturutvikling , og at « ... ansvaret ensidig skyves over på staten ... š .	Árvalusas čuoččuhuvvo ahte maŋimuš áiggiid lea vuhttojuvvon dakkár sodju , ahte báikkálaš ja guovlulaš orgánat eai doarvái doarjjo sámi kulturovdáneami , ja ahte " ... ovddasvástádusa duvdet stáhtii iežaset oasi dovddakeahttá ... " s. 8 ) .
Arbeiderpartiets gruppe er enig i at samisk kulturutvikling i første rekke må skje der samene bor , nemlig i kommuner og fylkeskommuner .	Bargiidbellodaga joavku lea ovtta oaivilis das , ahte sámi kulturovdáneapmi vuos ferte dáhpáhuvvat doppe gos sámit ásset , nammalassii gielddain ja fylkkagielddain .
Et par steder i innstillingen vises det til et igangværende « utredningsarbeidš om samiske sedvaner og rettsoppfatninger .	Muhtun sájiin árvalusas čujuhuvvo " čielggadanbargui " mii lea jođus sámiid árbevieruid ja riekteipmárdusaid birra ( e.e. s. 41 ) .
Det korrekte er at det er et forskningsarbeid .	Konkrehta dilli lea , ahte dát lea dutkanbargu .
Andre unøyaktigheter er fortløpende kommentert i merknadene til de enkelte kapitlene .	Eará eaphečielggasvuođaide lea mearkkašuvvon dađistaga juohke kapihttalis .
Å. Konkluderende merknad .	Å. Loahppamearkkašupmi .
Arbeiderpartiets gruppe legger vekt på at det ikke skapes fronter , at alle parter bestreber seg på å forstå hverandres standpunkter og holdninger , og at det fra alle parter vises smidighet i det videre arbeidet med forslagene fra Samerettsutvalget .	Bargiidbellodaga joavku bidjá stuorámus deattu dasa , ahte eai galgga čuoččaldahttojuvvot vuostálasvuođat , ahte buot bealit rahčet áddet nuppiid oaiviliid ja miellaguottuid , ja ahte buot bealit čájehit njuovžilvuođa dan barggus mii ain galgá dahkkojuvvot Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusain .
Disse forslagene om fremtidige forvaltningsløsninger i Finnmark , synes å være et godt og tjenlig utgangspunkt for drøfting og løsning av rettighetsspørsmålene i denne regionen .	Dát árvalusat Finnmárkku boahttevaš eananhálddašeami birra , orrot leamen buorit ja ávkkálaččat álgun dán guovllu divaštallamiidda ja čovdosiidda .
Der står samforvaltningsprinsippet sentralt .	Das lea ovttasdoaibmanprinsihppa guovdil .
For vår del mener vi at dette også bør være Sametingets grunnleggende prinsipp i prosessen videre .	Bealisteamet mii oaivvildit ahte dát berre leat Sámedikki vuođđoprinsihppa joatkkaproseassas .
Forslag 1 , representant Eva Josefsen , NSR .	Eavttuhus 1 , NSR sámediggejoavku , Eva Josefsen :
Pkt. 2.1 Finnmark grunnforvaltning , endringer :	Čuo 2.1 Finnmárkku eanahálddašeapmi Vuosttas teakstaoassi sihkkojuvvo
Avsnitt 2 blir stående med unntak av andre setning fra « . . for den delen av Finnmarks grunn som ikke omfattes av Samisk grunnforvaltningš .	Nuppi teakstaoasis bisuhuvvo vuosttas cealkka , ja nubbi cealkka rievdaduvvo dánin : Dát orgána galgá hálddašit eatnamiid ja ođasmuvakeahtes resurssaid .
Denne delen strykes .	Goalmmát teakstaoassi bisuhuvvo .
Avsnitt 3 blir stående .	Njealját teakstaoassi bisuhuvvo .
Avsnitt 4 blir stående .	Viđát teakstaoassi sihkkojuvvo .
Avsnitt 6 blir stående fram til setningen : « Sametinget motsetter seg derfor sterkt at Finnmark grunnforvaltning skal være et eget rettssubjekt med mindre dets styre er sammensatt ... š Fra denne setningen strykes resten av kapittelet .	Guđát teakstaoassi bisuhuvvo cealkaga rádjái mii álgá ná : « Jos stivrra čoahkádus ii leat nu ahte sámi beroštumit duohtavuođas gozihuvvojit , de . . . . . . . »
Følgende tillegg foreslås tatt inn i tillegg :	Dán cealkaga rájes sihkkojuvvo dát kapihttal .
Forvaltningsorganet etableres på grunnlag av en utvetydig avtale mellom staten og Sametinget , hvor det er et klart vilkår at det er lik fordeling av medlemmer i styret fra Sametinget og Finnmark fylkesting .	Čuovvuvaš lasáhus evttohuvvo vel : Hálddašanorgána ásahuvvo čielga soahpamuša vuođul stáhta ja Sámedikki gaskka , mas lea čielga eaktun dat ahte Sámedikkis ja Finnmárkku fylkkadikkis leat ovtta mađe lahtut stivrras .
Også forhold utenfor Finnmark bør vurderes i forbindelse med en slik avtale .	Galggašii dákkár soahpamuša oktavuođas árvvoštallat maiddái diliid olggobealde Finnmárkku .
Sametinget ser mange fordeler med et felles forvaltningsorgan , blant annet hensynet til reindriften , samarbeid og konfliktløsning , den sjøsamiske befolkning , samt at ordningen innebærer et kollektivt eierskap .	Sámediggi oaidná ollu ovdamuniid oktasaš hálddašanorgánain , earret eará boazodoalu beroštumiid , ovttasbarggu ja riidočoavdima , ja mearrasámi álbmoga dáfus , ja maid ahte ortnet mielddisbuvttášii oktasaš eaiggátvuođa .
Pkt. 2.2 Samisk grunnforvaltning , strykes .	Čuo. 2.2 Sámi eanahálddašeapmi - sihkkojuvvo .
Pkt. 4.2 Altaelva , erstattes med følgende :	Čuo. 4.2 Álttájohka
Sametinget mener at det er hevet over tvil at dagens forvaltning av Altaelva har medført tap av fiskerett for en stor krets av samer som tidligere hadde uomtvistelige rettigheter .	Sámediggi ii eahpit ahte Álttájoga dálá hálddašeapmi ii leat mielddisbuktán dan ahte ollu sápmelaččat geain ovdal ledje eahpitkeahtes vuoigatvuođat , leat massán bivdovuoigatvuođaset .
Måten dette har skjedd på er i prinsippet lik de måter staten og majoritetsbefolkningen forøvrig har tilsidesatt samiske rettigheter ved enkle lovtekniske grep .	Dát lea prinsihpalaččat dáhpáhuvvan seamma vuogi mielde go stáhta ja stuorátálbmot muđui lea duvdilan sámi vuoigatvuođaid eret oktageardánis láhkateknihkalaš vugiiguin .
Sametinget hevder at lokalbefolkningen har et eierforhold til fisket i Altaelva , og fiskeretten tilhører lokalbefolkningen i Kautokeino og Alta kommuner , herunder sjøsamene og reindriftssamene i området .	Sámediggi čuoččuha ahte báikegotti álbmogis lea eaiggátvuohta guollebivdui Álttájogas ja bivdovuoigatvuohta gullá Guovdageainnu ja Álttá suohkaniid báikegoddeálbmogii , nu maiddái guovllu mearrasápmelaččaide ja boazosápmelaččaide .
Retten bør derfor forvaltes av et fiskestyre oppnevnt av kommunestyret i Alta , med forslagsrett for Alta laksefiskeri interessentskapet / gårdbrukerne langs elva , fjordfiskerne og reinbeitedistriktene i området .	Danne berre vuoigatvuođa hálddašit guolástanstivra maid Álttá suohkanstivra lea nammadan Alta Laksefiskeri interessentselskap nammasaš searvvi / johkagátti eanadolliid , vuotnabivdiid ja guovllu boazoorohagaid evttohusaid vuođul .
Forslag 2 , representant Peder Mathisen , SP ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 2 , GB sámediggejoavku , Peder Mathisen : Rievdadus :
I siste setning i kap. 2.4. side 20 endres til :	Vuosttas cealkka kap. 2.4 s. 25 rievdaduvvo dánin :
Sametinget mener at det er av stor betydning å sikre at primærnæringene er representert i styrene for eventuelle forvaltningsorganer som nevnt ovenfor .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš sihkkarastit ahte vuođđoealáhusaid beroštumiin leat ovddasteaddjit vejolaš hálddašanorgánaid stivrrain nugo ovddabealde namuhuvvon .
Forslag 3 , representant Sverre Andersen , APs sametingsgruppe :	Eavttuhus 3 , BB sámediggejoavku , Sverre Andersen :
III , pkt. 5.1 s. 29 i innst . : Begrepet « Samisk fiskerisoneš erstattes med « Samisk fiskeripolitisk områdeš ( jf. Sametingsplan av nov. .	III 5.1 Árvalus s. 29. « Sámi guolástusavádat » doahpaga sadjái biddjojuvvo « Sámi guolástuspolitihkalaš guovlu » ( vrd. 98 skábmamánu Sámediggeplána čuo. 5.4.4 ) .
Kap III , pkt. 5.2 Særskilt kvote for samiske kyst og fjordområder , s. 30 i innst .	III 5.2 Árvalus s. 30 . Lasáhus — Earenoamáš earri sámi riddo- ja vuotnaguovlluide
Det betyr at folk igjen må få tilbake retten til å fiske seg en årsinntekt i sin egen fjord .	Dat mearkkaša ahte olbmot galget oažžut ruovttoluotta vuoigatvuođa iežaset vuonas bivdit alcceceaset jahkedietnasa .
Forslag 4 , representant Sverre Andersen , AP .	Eavttuhus 4 , BB sámediggejoavku , Sverre Andersen :
Sametinget ser positivt på at Samerettsutvalget går inn for å sikre jordbruket adgang til å ta nødvendig virke fra skogen .	Eanadoallu s. 36 árvalusasLasáhus : Sámediggi atná buorrin go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi áiggošii sihkkarastit eanadoalu vejolašvuođa viežžat dárbbašlaš ávdnasiid .
Det opprettes et samisk jordbrukspolitisk område .	Ásahuvvo sámi eanadoallopolitihkalaš guovlu .
Forslag 5 , representant Gro Merete Siri , NSR .	Eavttuhus 5 , NSR sámediggejoavku , Gro Merete Siri :
Pkt. 2.2 Samisk grunnforvaltning , endring :	Čuo. 2.2 Sámi eanahálddašeapmi
Sametinget går inn for at et samisk grunnforvaltningsorgan opprettes med mandat som dekker den såkalte « statsgrunnš i Finnmark fylke .	Sámediggi dáhtošii ásahuvvot sámi eanahálddašanorgána mas lea mandáhta mii gokčá nugohčoduvvon « stáhtaeatnama » Finnmárkku fylkkas .
Sametinget mener at Samisk grunnforvaltning må anerkjennes som eier av de arealer som den forvalter .	Sámedikki mielas ferte dohkkehit Sámi eanahálddašeami daid areálaid eaiggádin maid hálddaša .
Det forutsettes også at Samisk grunnforvaltning skal være et fristilt organ .	Lea maid eaktun ahte Sámi eanahálddašeapmi lea friija orgána .
Hensynet til samisk styring er det avgjørende argument for forslaget om Samisk grunn-forvaltning som eget rettsubjekt .	Guovddáš ággan evttohussii Sámi eanahálddašeami ásaheapmái sierra riektesubjeaktan , lea sámi stivrema vuhtiiváldin .
Sametinget understreker dette som det eneste holdbare argument for eierposisjon for grunnforvaltningsorganet .	Sámediggi deattuha dán áidna doallevaš ággan eanahálddašanorgánii oažžut eaiggáduššanposišuvnna .
Flertallet oppnevnes av Sametinget .	Sámediggi nammada eanetlogu .
Sametinget går inn for at en representant for staten eller Finnmark fylkesting , og to representanter for Sametinget , skal utgjøre generalforsamling for Samisk grunnforvaltning .	Sámediggi dáhtošii ahte okta stáhta- dahje Finnmárkku fylkkadiggeáirras ja guokte Sámedikki áirasa galget dahkat Sámi eanahálddašeami váldočoahkkima .
Pkt. 2.1 Finnmark grunnforvaltning - strykes .	Čuo. 2.1 Finnmárkku eanahálddašeapmi - Sihkkojuvvo .
Forslag 6 , representant Ole Henrik Magga på vegne av Den frie gruppe , NSR .	, SVL ja GB sámediggejoavkkuid oktasaš árvalus Ole Henrik Magga bokte :
I INNLEDNING	I ÁLGU
Side 1	siidu 1
Side 3	siidu 3
Hele 3. avsn. strykes fra og med « Sametinget konstanterer ... š til og med « ... for grunn- og naturressurseneš	Nuppi teakstaoasis sihkkojuvvojit guokte vuosttas cealkaga « Sápmelaččain eai leat álbmogin dán rádjái . . . .
I 4. avsn. 1. setning strykes ordet « annenš .	Olles goalmmát teakstaoassi « Sámediggi lea oaidnán . . . . »
I slutten av avsn. 4 erstattes ordene « en egen utredningš med ordene « et forskningsprosjektš .	rájes « . . . . luondduresurssaid iešguđetlágan hálddašanortnegiidda » rádjai , sihkkojuvvo .
I 5. avsnitt strykes siste setning « Det kan ikke lenge ... tradisjonelle landområder .	Njealját teakstaoasi loahpas biddjojuvvo « sierra čielggadus » sadjái « dutkanprošeakta » .
6. avsnitt strykes i sin helhet fra og med « Sametinget anser ... š til og med « ... til store deler av Finnmarkš .	eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođa gáibádusaid . Olles guđát teakstaoassi sihkkojuvvo « Sámediggi atná . . . . »
Side 4	siidu 4
II SAMETINGETS GRUNNSYN	II SÁMEDIKKI VUOÐÐOOAIDNU
Side 5	siidu 5
I pkt. 1 strykes ordene « og et eget landområde som vi ser opp til historisk tid har vært alene om å bebo og brukeš .	1. čuoggás sihkkojuvvojit sánit « ja iežamet eatnamat gos ja maid gitta historjjálaš áiggi rádjai leat okto ássan ja geavahan » .
I pkt. 2 strykes 3. setning « Samene har fra gammelt ... reindriftsområde i Sør-Norgeš .	2. čuoggás sihkkojuvvo 4. cealkka « Sápmelaččat leat doložis . . . .
I pkt. 3 ( avsnitt 4 på siden ) erstattes i siste setning ordene « eiendoms- og besittelsesrettigheterš med « gamle rettsgrunnlagš .	3. čuoggás ( siiddu njealját teakstaoasis ) maŋimuš cealkagis biddjojuvvo « eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođaid » sadjái « boares riektevuođu » .
Side 6	siidu 6
Side 10	siidu 10
I 2. avsnitt strykes ordene « inkludert forholdet til samenes rett til land og vann i Finnmarkš i slutten av 1. setning .	Goalmmát teakstaoasi vuosttas cealkaga loahpas sihkkojuvvojit sánit « maiddái sápmelaččaid eana- ja čáhcevuoigatvuođaid dáfus Finnmárkkus » .
Side 11	siidu 11
I 1. avsnitt 1. setning etter ordene « deler av Finnmark fylkeš tilføyes ordene « etter kriteriene i folkerettenš .	Nuppi teakstaoasi vuosttas cealkagii , maŋábeallái sániid « oasit Finnmárkku fylkkas » , lasihuvvojit sánit « álbmotrievtti eavttuid vuođul » .
Side 16	siidu 16
Strykes hele avsnitt 2 fra og med « I henhold til ... š til og med « ... kan tilbakeføres til sameneš .	Olles goalmmát teakstaoassi sihkkojuvvo « Nállevealahankomitéa oainnu mielde . . . . » rájes « . . . .
Side 17	olbmot eai eaiggáduša » rádjai .
III OM SAMERETTSUTVALGETS KONKRETE FORSLAG	III SÁMI VUOIGATVUOÐALÁVDEGOTTI KONKREHTA ÁRVALUSA BIRRA
1 3. avsnitt erstattes ordet « eiendomsrettš med « gamle rettsgrunnlagš .	Goalmmát teakstaoasis biddjojuvvo « eaiggáduššanvuoigatvuođa » sadjái « boares riektevuođu » .
Hele 4. avsnitt strykes og 1. setning i 5. avsnitt , altså fra og med « Sametinget savner ... š til og med « ... de aktuelle landområdeneš .	Olles njealját teakstaoassi ja vuosttas cealká viđát teakstaoasis sihkkojuvvojit , namalassii « Sámediggi váillaha . . . . » rájes « . . . .
Side 18	siidu 18
I 7. avsnitt strykes 1. og 2. setning fra og med « Samerettsutvalget synes ... š til og med « kan ikke være rettš .	Goalmmát teakstaoasis sihkkojuvvo olles nubbin maŋimuš cealkka « Dat mearkkaša ahte sápmelaččain eahpitkeahttá lea eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuohta iežaset árbevirolaš guovlluin » .
Side 19	siidu 19
I 3. avsnitt 1. setning strykes ordene « slik som flertallet i Samerettsutvalgets rettsgruppe gjorde ( se NOU 1993:34)š .	Viđát teakstaoasi vuosttas cealkagis sihkkojuvvojit sánit « nugo Sámi vuoigatvuođalávdegotti riektejoavkku eanetlohku dagai ( NOU . 1993:34 ) » .
I 4. avsnitt strykes fra slutten av 3. setning ordene « som blant annet ... land , vann og naturressurserš .	Guđát teakstaoasi goalmmát cealkaga loahpas sihkkojuvvojit sánit « mii earret eará . . . .
I 5. avsnitt strykes de to siste setninger , altså fra og med « Til tross for ... š til og med « ... de store elvene og fjordområdeneš .	eatnamiidda , čáziide ja luonddurirrodagaide » . Čihččet teakstaoasis sihkkojuvvojit guokte maŋimuš cealkaga , namalassii « Vaikke vel . . . . »
Side 20	siidu 20
I 6. avsnitt strykes i 2. setning ordet « avgjørendeš .	Čihččet teakstaoasi nuppi cealkagis sihkkojuvvo sátni « guovddáš » .
Side 28	siidu 28
I pkt. 4 første avsnitt i 4. linje strykes ordene « med garnš .	4. čuoggá nuppi cealkagis sihkkojuvvo sátni « fierbme » .
Side 31	siidu 31
I pkt. 7.1 i 1. avsnitt strykes 2. setning som lyder « Sametinget støtter ... behov og rettigheterš .	7.1 čuoggá vuosttas teakstaoasis sihkkojuvvo nubbi cealkka , namalassii « Sámediggi doarju . . . .
Side 37 I pkt. 9 i siste avsnitt strykes fra « basert på faktiske omstendigheter ... š og resten av avsnittet til og med « ... eller pensjoneringš .	9. čuoggá maŋimuš teakstaoasis sihkkojuvvo « duohta dilálašvuođaid vuođul . . . . » rájes teakstaoasi lohppii gitta « . . . .
Forslag 7 , representant Roger Pedersen , SVF .	Eavttuhus 7 , SVL sámediggejoavku , Roger Pedersen :
Side 24 , 6. avsnitt : siste setning endres til : « Kommunene i det aktuelle området SKAL ha forslagsrett til styremedlemmer .	Siidu 24 — guđát teakstaoasi maŋimuš cealkka rievdaduvvo dánin : Gielddat mat gullet dán guvlui galget beassat evttohit stivralahtuid .
Side 25 , pkt. 2.4 , 4. avsnitt , andre setning endres til : « Ved eventuell hyttebygging i reindriftsområde eller bygdebruksområde , skal uttalelse fra reinbeitedistriktets styre eller bygdebruksstyret vektlegges .	Siidu 25 — čuo. 2.4 4. teakstaoasi nubbi cealkka rievdaduvvo dánin : Vejolaš bartahuksemiin boazodoalloguovllus dahje gillefidnoguovllus , galgá deattuhit boazoorohatstivrra dahje gillefidnostivrra cealkámuša .
Arbeidet videre , herunder innbakes følgende avsnitt :	Viidáseabbu bargu - Dása heivehuvvo dát teakstaoassi :
’ s og SP ’ s sametingsgrupper og Johttisápmelaèèaid listu :	Eavttuhus 8 , BB ja GB sámediggejoavkkut ja Johttisámiid listu Per A. Bæhr :
Samleforslag - pkt. III . , 2. - 2.1 - 2.2 og 2.3 :	Čoahkkeevttohus — čuo. III 2. — 2.2 ja 2.3
I den grad folkerettsreglene fører til at Samisk grunnforvaltning likevel opprettes , mener Sametinget at det bør skje etter prinsippet om frivillighet .	Jos álbmotriektenjuolggadusat dagahit ahte Sámi eanahálddašeapmi liikká ásahuvvo , de Sámedikki mielas galggašii dat dáhpáhuvvat eaktudáhtolašvuođa prinsihpa mielde .
Man viser til AP . ’ s sametingsgruppes merknader , pkt. J og K , og Senterpartiets merknader om Finnmark grunnforvaltning .	Čujuhit Bargiidbellodaga sámediggejoavkku mearkkašumiide čuoggáin J ja K , ja Guovddášbellodaga mearkkašumiide Finnmárkku eanahálddašeami birra .
Pkt. 4.2.2 . ILO-konvensjonens krav til grunnforvaltningsordninger i de tradisjonelle samiske områdene .	Čuo 4.2.2 ILO-konvenšuvnna gáibádusat árbevirolaš sámi guovlluid eanahálddašanortnegiidda
Sametinget er likeledes oppmerksom på at Folkerettsgruppen også sier at en delt forvaltning - hvor det også opprettes en samisk grunnforvaltning med et samisk styreflertall ved siden av Finnmark grunnforvaltning - også er helt i overensstemmelse med ILO- 169.	Sámediggi diehtá maid ahte Álbmotriektejoavku maiddái dadjá ahte juhkkojuvvon hálddašeapmi — go Finnmárkku eanahálddašeami lassin maiddái ásahuvvo sámi eanahálddašeapmi sámi eanetloguin stivrras — maid lea ollásit ILO- 169 mielde . 3 .
Sametinget mener likevel etter en grundig vurdering at det også må være i tråd med folkerettsbestemmelsene , ILO-169 , art. 14.1. , at det opprettes én grunnforvaltning .	Dattetge oaivvilda Sámediggi vuđolaš árvvoštallama vuođul ahte dušše ovtta eanahálddašeami ásaheapmi ferte leat álmotriektemearrádusaid , ILO 169 art. 14.1. mielde .
Forøvrig vises til AP . ’ s merknader pkt. G og H , og SPs merknader om Samisk grunn-forvaltning .	Muđui čujuhit BB:a mearkkašumiide čuoggáin G ja H , ja GB:a mearkkašumiide Sámi eanahálddašeami birra .
Pkt. III . 2.4 .	Čuo. III 2.4 Eará bealit
I den grad bygdebruksstyrer opprettes , gis disse samme status som reindriftens organer i forbindelse med uttalelser om hyttebygging og annen aktivitet i bygdebruksområdet .	Jos gillefidnostivrrat ásahuvvojit , de dat ožžot seamma stáhtusa go boazodoalu orgánat cealkámušaid oktavuođas bartahuksemiid ja eará doaimmaid birra gillefidnoguovllus .
For øvrig vises til AP . ’ s merknader , pkt. M.	Muđui čujuhuvvo BB:a mearkkašumiide čuoggás M.
Pkt. III 3.1 Rett til og forvaltning av utmarksressurser på byde- og kommunenivå .	Čuo. III 3.1 Giliid ja gielddaid vuoigatvuohta meahcceresurssaide ja daid hálddašeapmi
Sametinget mener at samerettsutvalgets hovedprinsipper om fordeling av og forvaltning av utmarksgoder bør følges .	Sámediggi oaivvilda ahte galgá čuovvut Sámi vuoigatvuođalávdegotti váldoprinsihpa mearcceriggodagaid juogadeami ja hálddašeami dáfus .
For å sikre større likhet og forutsigbarhet bør Finnmark grunnforvaltning gi veilende forskrifter for kommunenes utmarksforvaltning .	Sihkkarastin dihte ovttalágan hálddašeami ja einnostuvvivuođa , berre Finnmárkku eanahálddašeapmi gielddaid meahccehálddašeapmái mearridit oaivadeaddji njuolggadusaid .
For øvrig vises til AP . ’ s merknader , pkt. O.	Muđui čujuhuvvo BB:a mearkkašumiide čuoggás O.
Pkt. III . , 3.2.1. .	Čuo. III 3.2.1 Gillefidnoguovllut
Sametinget mener at bygdebruksområder kan opprettes , men at kommunne gis en sterkere stilling i dette , og at Finnmark grunnforvaltning gir veilende forskrifter .	Sámedikki oainnu mielde sáhttá ásahit gillifidnoguovlluid , muhto gielddaide ferte addit nannoseabbu saji dain , ja Finnmárkku eanahálddašeapmi mearrida oaivadeaddji njuolggadusaid .
Forøvrig vises til AP . ’ s merknader , pkt. P , og SP ’ s merknader om bygdebruksområder .	Muđui čujuhit BB:a mearkkašumiide čuoggás Å , ja GB:a mearkkašumiide Fillefidnoortnegiid birra .
Pkt. III . 4.1 Tanavassdraget .	Čuo. III 4.1 Deanučázádat
Sametinget støtter samerettsutvalgets forslag om kriteriene for retten til garnfiske i Tanaelva .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa Deanu fierbmebivdovuoigatvuođaid eavttuid birra .
Forøvrig vises til AP . ’ s merknader , pkt. U , og SP ’ s merkander om Tanaelva .	Muđui čujuhuvvo BB:a mearkkašumiide čuoggás U , ja GB:a mearkkašumiide Deanu birra .
Pkt. 7.3 . Reindriftens rettslige grunnlag .	Čuo. 7.3 Boazodoalu rievttálaš vuođđu
Sametinget er enig med Samerettsutvlaget i at reindriftens rettigheter ikke skal svekkes i forbindelse med gjennomføring av Samerettsutvalgets forslag .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti go dadjá ahte boazodoalu vuoigatvuođat eai galgga hedjonit Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa čađaheami oktavuođas .
Ut fra hensynet til større likestilling mellom tradisjonell samisk utmarksbruk , strykes avsnitt 3 , s. 34 .	Suorát dásseárvvu dihte árbebirolaš sámi meahccegeavaheamid gaskka , sihkkojuvvo goalmmát teakstaoassi s. 34 . 3 .
Forøvrig vises til AP . ’ s merknader , pkt. X.	Muđui čujuhuvvo BB:a mearkkašumiide čuoggás X.
Pkt. 9 . Østsamene i Neiden .	Čuo. 9 Nuortalaččat Njávdámis
Sametinget mener at det ikke skal gjøres endringer i retten til kastenotfiske i Neiden .	Sámedikki mielas ii galggašii rievdadit nuohttunvuoigatvuođa Njávdámis .
Forøvrig vises til AP . ’ s merkander , pkt. Y Østsamene i Neiden .	Muđui čujuhuvvo BB:a mearkkašumiide čuoggás Y nuortalaččaid birra Njávdámis .
Nektingsrett for Sametinget .	10.2 Sámediggái biehttalanvuoigatvuohta
Sametinget støtter prinsippet om nektingsrett for Sametinget ved større naturinngrep .	Sámediggi doarju prinsihpa man mielde Sámediggi oččosii biehttalanvuoigatvuođa stuorát luonddumeassamid oktavuođas .
I den grad Finnmark grunnforvaltning opprettes med lik representasjon og med den kompetanse som Samerettsutvalget har foreslått , er Sametinget åpen for å drøfte om nektingsretten bør gjelde Finnmark .	Jos Finnmárkku eanahálddašeapmi ásahuvvo ovtta mađe ovddastemiin ja dáinna gelbbolašvuođain maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea evttohan , de lea Sámediggi mielas guorahallat galggašii go biehttalanvuoigatvuohta guoskat Finnmárkui .
Forøvrig vises det til AP . ’ s merknader , pkt. Y.	Muđui čujuhuvvo BB:a mearkkašumiide čuoggás Y.
Forslag 9 , representant Einar Lifjell , NSR .	Eavttuhus 9 , NSR sámediggejoavku , Einar Lifjell :
’ s sametingsgruppe :	Nuortalaččat Njávdámis
Side 36 ØSTSAMENE I NEIDEN : Andre setning strykes « Østsamene har av ulike årsaker mistet kontrollen og retten til å drive reindrift i områdetš .	s. 36 : Nubbi cealkka , « Nuortalaččat leat iešguđetlágan sivaid geažil massán stivrema ja boazodoallovuoigatvuođa dán guovllus » , sihkkojuvvo .
Forslag 11 , representant Egil Olli , AP .	Eavttuhus 11 , BB sámediggejoavku , Egil Olli :
Pkt. 4.1 Tanavassdraget :	Čuo. 4.1 Deanučázádat :
Sametinget støtter Samerettsutvalgets innstilling med følgende endringer :	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa čuovvovaš rievdadusain :
Når det gjelder det foreslåtte forvaltningsorganet for vassdraget , mener Sametinget at det bør være like mange representanter fra Karasjok og Tana kommuner og at garnfiskerettshaverne utnevner sine medlemmer og kommunestyrene velger de øvrige .	Sámedikki oainnu mielde galggašedje Kárášjoga ja Deanu gielddat beassat nammadit ovtta mađe áirasiid čázádaga evttohuvvon hálddašanorgánii , fierbmebivdovuoigatvuođalaččat galggašedje nammadit sin miellahtuid ja gielddastivrrat válljet daid eará lahtuid .
Pkt. 4.2 Altaelva :	Čuo. 4.2 Álttájohka :
Sametinget støtter Samerettsutvalgets innstilling .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa .
Forøvrig vises til AP . ’ s merknader pkt. T Altaelva og pkt. U Tanavassdraget .	Muđui čujuhuvvo BB:a mearkkašumiide čuo. T — Álttájohka ja čuo. U — Deanučázádat
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 6 , fellesforslaget , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 6 , oktasašárvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 7 , 1. del , s. 24 , ble vedtatt med 25 stemmer .	Eavttuhus 7 , 1 . Oassi , s. 24 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 5 , pkt. 2.1 og 2.2 falt mot 4 stemmer .	Eavttuhus 5 , čk. 2.1 ja 2.2 hilgojuvvui 4 jiena vuostá .
Forslag 1 , pkt. 2.1 og 2.2 falt mot 2 stemmer .	Eavttuhus 1 , rievd. čk. 2.1 ja 2.2 hilgojuvvui 2 jiena vuostá .
Forslag 8 , pkt. 2 , 2.1 , 2.2 og 2.3 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 8 , čk. 2 , 2.1 ja 2.2 ja 2.3 biddjojuvvojedje ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget falt mot 15 stemmer .	Hilgojuvvui 15 jiena vuostá .
Forslag 8 , pkt. 4.2.2 s. 12 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 8 , čk.4.2 . 2. s. 12 biddjojuvvui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget falt mot 15 stemmer .	Hilgojuvvui 15 jiena vuostá .
Forslag 7 , endr . pkt. 2.4 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 7 , čk. 2.4 , biddjojuvvui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget ble vedtatt med 24 stemmer .	Mearriduvvui 24 jienain .
Forslag 2 , endr . 2.4 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 2 , rievd. čk. 2.4 biddjojuvvui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget falt med 20 stemmer .	Hilgojuvvui 20 jienain .
Forslag 8 , pkt. 2.4 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 8 , čk. 2.4 biddjojuvvui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget falt mot 15 stemmer .	Hilgojuvvui 15 jiena vuostá .
Forslag 8 , pkt. 3.1 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 8 , 3.1 biddjojuvvui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget falt mot 15 stemmer .	Hilgojuvvui 15 jiena vuostá .
Forslag 8 , pkt. 3.2.1 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 8 , 3.2.1 , biddjojuvvui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget falt mot 15 stemmer .	Hilgojuvvui 15 jiena vuostá .
Forslag 8 , pkt. 4.1 , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 8 , čk. 4.1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 11 , pkt. 4.1 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 11 , čk. 4.1 biddjojuvvui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget falt mot 12 stemmer .	Eavttuhus hilgojuvvui 12 jiena vuostá .
Forslag 1 og forslag 11 , pkt. 4.2 , ble satt mot hverandre .	Eavttuhus 1 ja 11 , čk. 4.2 biddjojuvvuiga vuostálága .
Forslag 1 ble vedtatt med 25 stemmer .	Eavttuhus 1 mearriduvvui 25 jienain .
Forslag 3 , endr . pkt. 5.1 , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 3 , čk. 5.1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 3 , tillegg pkt. 5.2 , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 3 , lasáhus čk. 5.2 , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 8 , endr . pkt. 7.3 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 8 , čk. 7.3 biddjojuvvui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget falt mot 15 stemmer .	Hilgojuvvui 15 jiena vuostá .
Forslag 8 , s. 34 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 8 , rievdadus , s. 34 biddjui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget falt mot 15 stemmer .	Árvalus hilgojuvvui 15 jiena vuostá .
Forslag 7 , endr . s. 34 , ble satt mot rådets innstilling .	Eavttuhus 7 , rievdadus , s. 34 biddjojuvvui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget ble vedtatt med 24 stemmer .	Mearriduvvui 24 jienain .
Forslag 4 , tillegg pkt. 8 , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 4 , lasáhus čk. 8 , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 9 , endr . pkt. 9 , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 9 , rievdadus , čk. 9 , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 8 , pkt. 9 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 8 , čk. 9 biddjojuvvui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget falt mot 15 stemmer .	Árvalus hilgojuvvui 15 jiena vuostá .
Forslag 8 , pkt. 10.2 , ble satt opp mot rådets innstilling .	Eavttuhus 8 , čk. 10.2 biddjojuvvui ráđi árvalusa vuostá .
Forslaget falt mot 15 stemmer .	Árvlsus hilgojuvvui 15 jiena vuostá .
Forslag 7 , tillegg pkt IV , ble vedtatt mot 14 stemmer .	Eavttuhus 7 , lasáhus čk. .
Sametingsrådets innstilling unntatt vedtatte endringer ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusat , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører Steinar Pedersen	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji Steinar Pedersen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Egil Olli	Egil Olli
Ole Henrik Magga Steinar Pedersen	Ole Henrik Magga Steinar Pedersen
Per Solli	Per Solli
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Anders Urheim	Anders Urheim
Nils Henrik Måsø Sven-Roald Nystø	Nils Henrik Måsø Sven-Roald Nystø
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Sven-Roald Nystø Magnhild Mathisen	Sven-Roald Nystø Magnhild Mathisen
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Steinar Pedersen Geir Tommy Pedersen	Steinar Pedersen Geir Tommy Pedersen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Ole Henrik Magga Steinar Pedersen	Ole Henrik Magga Steinar Pedersen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Gro Merete Siri	Gro Merete Siri
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Marie Therese Nordsletta Aslaksen	Marie Therese N. Aslaksen
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Olav Dikkanen Eva Josefsen	Olav Dikkanen Eva Josefsen
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Berit Ranveig Nilsen	Berit Ranveig Nilssen
Per Solli Nils O. Nilsen	Per Solli Nils O. Nilsen
Per Solli	Per Solli
Ragnhild Nystad Steinar Pedersen	Ragnhild Nystad Steinar Pedersen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Hans Petter Myrland	Hans Petter Myrland
Johan Mikkel Sara Nils Henrik Måsø	Johan Mikkel Sara Nils Henrik Måsø
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Randi Kvivesen	Randi Kvivesen
Anders Urheim	Anders Urheim
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Asbjørg Skåden Peder Mathisen	Asbjørg Skåden Peder Mathisen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Isak Mathis O. Hætta Egil Olli	Isak M. O. Hætta Egil Olli
Per Solli	Per Solli
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Sven-Roald Nystø Egil Olli	Sven-Roald Nystø Steinar Pedersen Egil Olli
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Peder Mathisen Sven-Roald Nystø	Peder Mathisen Sven-Roald Nystø
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Sverre Andersen ( forr. ) orden	Sverre Andersen ( čoahkkinortn . )
Per A. Bæhr Ole Henrik Magga	Per A. Bæhr Ole Henrik Magga
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Randi A. Skum	Randi Skum
Randi Solli Pedersen	Randi Solli Pedersen
Geir Liland Sven-Roald Nystø	Geir Liland Sven-Roald Nystø
Geir Liland	Geir Liland
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Sverre Andersen Peder Mathisen	Sverre Anderssen Peder Mathisen
Sverre Andersen	Sverre Anderssen
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Egil Olli Eva Josefsen	Egil Olli Eva Josefsen
Øystein Ballari	Øystein Ballari
Egil Olli	Egil Olli
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
Einar Lifjell Egil Olli	Einar Lifjell Egil Olli
Jarle Jonassen Peder Mathisen	Jarle Jonassen Peder Mathisen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Roger Pedersen Sven-Roald Nystø	Roger Pedersen Sven-Roald Nystø
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Sverre Andersen	Sverre Andersen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Leif Elsvatn Sven-Roald Nystø	Leif Elsvatn Sven-Roald Nystø
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Laila Wilks	Laila Wilks
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Steinar Pedersen Sven-Roald Nystø	Steinar Pedersen Sven-Roald Nystø
Peder Mathisen Sven-Roald Nystø	Peder Mathisen
Anders Urheim	Anders Urheim
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Eva Josefsen ( til forr. ) orden	Eva Josefsen ( čoahkkinortnegii )
Eva Josefsen ( til forr. ) orden	Eva Josefsen ( čoahkkinortnegii )
Nils Henrik Måsø ( til forr. ) orden	Nils Henrik Mås ) ¸(čoahkkinortnegii
Egil Olli ( til forr. ) orden	Ragnhild Nystad Egil Olli
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
I. INNLEDNING	I. ÁLGU
Samerettsutvalget ble i sin tid opprettet for å rette opp skjevheter i norsk lovverk og forvaltning i forhold til samiske rettigheter .	Sámi vuoigatvuođalávdedgoddi ásahuvvui áiggistis njulgen dihte Norgga lágaid ja hálddašeami bonjuvuođaid sámi vuoigatvuođaid dáfus .
Norsk lov-givning og forvaltning har i lange perioder favorisert norsk kultur på bekostning av samisk kultur og samiske rettigheter .	Norgga lágat ja hálddašeapmi leat guhkit áigge badjelgeahččan sámi kultuvrra ja vuoigatvuođaid Norgga kultuvrii buorrin .
Dette har ført til en svært beklagelig og vanskelig konflikt mellom staten og det samiske folket .	Dát lea dagahan hui váidalahtti ja váttis riiddu stáhta ja sámi álbmoga gaskii .
Samerettsutvalget har i den foreliggende innstilling sammenstilt et stort og vidt materiale og foretatt svært dyptloddende analyser av samfunnssammenhenger som er grunnleggende i fremtidig arbeid med samiske saker .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea dán árvalusas veardádallan stuorra ja viiddis áššiid ja hui čiekŋalit analyseren servodatoktavuođaid mat leat guovddážin sámi áššiid boahtteáiggi barggus .
Samerettsutvalget har likeledes vist en grunnleggende forståelse for de problemer hevdelsen av samiske interesser kan møte i rikssamfunnet .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea dasto maid čájehan hui vuđolaš áddejumi váttisvuođaide maid sáhttá deaividit servodagas go čuoččuha sámi oainnuid .
På svært mange områder har Samerettsutvalget lagt et solid grunnlag for vedtak med sikte på å sikre det samiske kulturgrunnlaget .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea hui ollu surggiin dahkan nana vuođu mearrádusaide mat galggašedje sihkkarastit sámi kulturvuođu .
Fra en situasjon hvor samene var en undertrykket utgruppe i det norske samfunn , har Samerettsutvalgets tidligere arbeid allerede bidratt til en historisk endring og anerkjennelse av samiske spørsmål som både legitime og viktige for rikssamfunnet .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti ovdalis bargu lea juo leamaš mielde dagahemen historjjálaš rievdadusa dan dili ektui mii sápmelaččain lei go ledje badjelgehččojuvvon joavkun Norgga servodagas , ja dagahan ahte sámi áššit dál adnojuvvojit sihke dohkálažžan ja deaŧalažžan riikka servodahkii .
Det er dette grunnlaget som Samerettsutvalget nå har bidratt til å legge til rette for .	Dán vuođu lea Sámi vuoigatvuođalávdegoddi leamaš mielde láhčimin .
En mangel ved Samerettsutvalgets utredning er at samiske sedvaner og rettsoppfatninger ikke har blitt utredet som forutsatt i utvalgets mandat .	Váilivuohta Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusas lea go boares sámi vierut ja riekteáddejupmi eai leat čilgejuvvon nugo lei eaktun lávdegotti mandáhtas .
Det er ikke mulig å vurdere samenes rettsstilling fullt ut på en betryggende måte uten å ta hensyn til disse spørsmål .	Ii leat vejolaš árvvoštallat sápmelaččaid riektedili doarvái bures jos dáid áššiid ii vuhtiiváldde .
Eiendoms- , bruks- og besittelsesrettighetene til grunn i Finnmark kan vanskelig fastsettes endelig før arbeidet med samiske sedvaner og rettsoppfatninger er sluttført på en tilfredsstillende måte .	Finnmárkku eatnamiid eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođaid lea váttis loahpalaččat mearridit ovdal go bargu boares sámi vieruid ja riekteáddejumi birra leat dohkálaččat loahpahuvvon .
Sametinget er tilfreds med at et forskningsprosjekt om dette nå er igangsatt , men er bekymret for mangelfull finansiering og organisering , samt manglende framdrift i arbeidet .	Sámediggi lea duhtavaš go dutkanprošeakta dán birra lea álggahuvvon , muhto vuorjašuvvá váilevaš ruhtadeami ja organiserema geažil , ja go bargu ii ovdán nu go galggašii .
Sametinget har registrert at mange har forsøkt å bagatellisere folkerettens betydning for samiske rettigheter .	Sámediggi lea oaidnán ahte ollugat leat viggan duššindahkat álbmotrievtti mearkkašumi sámi vuoigatvuođaide .
Sametinget er derfor svært tilfreds med at Samerettsutvalget iverksatte en grundig utredning om folkerettslige forhold av betydning i spørsmålet om hvilke rettigheter samene har til land og vann .	Danne lea Sámediggi hui duhtavaš go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi álggahii vuđolaš čielggadeami álbmotrievttelaš beliin main lea mearkkašupmi sápmelaččaid eana- ja čáhcevuoigatvuođagažaldagain .
Dette arbeidet som ble utført av Samerettsutvalgets folkeretts-gruppe ( NOU .	Dát bargu maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejoavku lea dahkan ( NOU .
Det mest sentrale i Samerettsutvalgets utredning er forvaltningsmodeller for det som tidligere ble benevnt som “ statens umatrikulerte grunn ” i Finnmark .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusas leat eanemus guovddážin hálddašanmállet dasa mii ovdal gohčoduvvui « stáhta čálekeahkes eanan Finnmárkkus . »
Samerettsutvalgets flertall foreslår etablering av Finnmark grunnforvaltning , en felles ordning for hele Finnmark .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti eanetlohku evttoha ásahit Finnmárkku eanahálddašeami , mii galggašii leat oktasaš ortnet oppa Finnmárkui .
Folkeretts-gruppen har påpekt at en slik løsning i prinsippet etter folkeretten betinger Sametingets uttrykkelige samtykke , hva angår det området som samene har eier- og besittelsesrettigheter til .	Álbmotriektejoavku lea dadjan ahte dákkár čoavddus prinsihpalaččat álbmotrievtti mielde gáibida ahte Sámediggi čielgasit miehtá dákkár ortnegii daid guovlluid dáfus gos sápmelaččain leat eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat .
Et sentralt spørsmål er om samene som folk med opprettelsen av disse ordninger , særlig gjelder det ordningen med Finnmark grunnforvaltning , frasier seg rettigheter for alle fremtidige generasjoner .	Guovddáš gažaldahkan lea manahivčče go sápmelaččat álbmogin dáid ortnegiid ásahemiin , ja dat guoská earenoamážit Finnmárkku eanahálddašeami ortnegii , buot boahttevaš buolvvaid vuoigatvuođaid .
Folkerettsgruppen har derimot drøftet nettopp disse sider .	Álbmotriektejoavku gal lea guorahallan justa dáid beliid .
Likevel er det fortsatt en rekke uklarheter omkring samenes fremtidige status i disse spørsmål .	Lea almmatge ollu mii lea eahpečielggas sápmelaččaid boahttevaš saji ektui dáin áššiin .
Sametinget understreker at kravet om samisk innflytelse i forvaltningen av eget eksistens-grunnlag , må bygge på at det samiske folket faktisk har brukt sine egne områder i uminnelige tider .	Sámediggi deattuha ahte vuođđun gáibádussii sámi váikuhanfámu birra iežaset eallinvuođu hálddašeamis , ferte leat ahte sápmelaččat duohtavuođas leat geavahan guovlluideaset don doložis .
Dette må være utgangspunktet for all diskusjon om retten til land og vann i Finnmark .	Dát ferte leat vuođđun buot digaštallamii Finnmárkku eana- ja čáhcevuoigatvuođaid birra .
Den som faktisk besitter noe skal ikke fratas dette uten samtykke , eller skal i det minste ha kompensasjon for sitt tap .	Son gean hálddus juoga duohtavuođas lea , sus ii sáhte lobi haga dan váldit , ja jos nu geavvá , de galgá goit oažžut buhtadusa vahága ovddas .
En målsetting som ofte påberopes i debatten om de spørsmål som Samerettsutvalget har behandlet , er stabilitet og harmonisk sameksistens .	Áigumuš mii dávjá čuoččuhuvvo daid áššiid digaštallamis maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea gieđahallan , lea stáđisvuohta ja ráfálaš ovttaseallin .
Sametinget vil påpeke at vilkårene for å oppnå stabilitet og såkalt harmonisk sameksistens ikke nødvendigvis er sammenfallende med vilkårene for rettferdighet .	Lávdegoddi dáhttu čujuhit ahte eavttut stáđisvuođa ja nugohčoduvvon ráfálaš ovttaseallima joksamii eai álo leat seamma go rievttalašvuođa eavttut .
Utgangspunktet bør være at stabile ordninger ikke kan ansees som rettferdige bare fordi der er stabile , og at flertallets vilje av og til faktisk må begrenses for å oppnå rettferdighet .	Vuođđun ferte leat ahte stáđis ortnegat eai sáhte adnojuvvot rievttalažžan dušše danne go leat stáđđásat , ja ahte eanetlogu dáhtu muhtomin ferte nappo gáržžidit vai jovssašii rievttalašvuođa .
Da Samerettsutvalget ble nedsatt i 1980 , skulle det gjennomgå alle uklare sider ved eiendoms- og bruksrettsforholdene vedrørende grunn og ressurser i Finnmark , samt utrede lokale forvaltningsordninger hvor man tok hensyn til alle befolkningsgruppene .	Go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ásahuvvui 1980:s , de galggai geahčadit buot eahpečielga beliid Finnmárkku eatnamiid ja resurssaid eaiggáduššan- ja geavahanvuoigatvuođadiliin , ja dasto čielggadit báikkálaš hálddašanortnegiid mas buot álbmotjoavkkuid beroštumit galge gozihuvvot .
Samerettsutvalget har langt på veg , med de unntak som ovenfor er nevnt , maktet oppgaven med både å ta hensyn til den historiske bakgrunnen , Norges interne og internasjonale urfolksforpliktelser og å utforme forvaltningsordninger som også involverer den øvrige befolkning gjennom folkevalgte organer .	Buohkanassii orru Sámi vuoigatvuođalávdegoddi viehka muddui nagodan , earret spiehkastagaid mat bajábealde leat namuhuvvon , gozihit sihke historjjálaš duogáža ja Norgga siskkáldas ja riikkaidgaskasaš eamiálbmotgeatnegasvuođaid , ja hábmet hálddašanortnegiid main maid lea eará álbmot mielde álbmotválljen orgánaid bokte .
Videreutviklingen av samisk kultur er også avhengig av at man ikke bruker unødige ressurser på å drøfte rettighetsspørsmålene om og om igjen .	Sámi kultuvrra viidáseabbu ovddideapmi lea maid dan duohken ahte eai geavahuvvo dárbbašmeahttun resurssat ođđasis guorahallat vuoigatvuođagažaldagaid .
Løsningen for Finnmarks vedkommende bør derfor ikke bli liggende langt fra de alternativene som ligger i Samerettsutvalgets forslag .	Danne ii galgggašii čoavddus Finnmárkku dáfus gártat nu guhkás eret molssaeavttuin maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea árvalan .
Sametinget legger vekt på at forslagene fra Samerettsutvalget tar utgangspunkt i de historiske forhold , og at forvaltningsordningene skal ha sin basis i eksisterende folkevalgte organer .	Sámediggi deattuha ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusaid vuođđun leat historjjálaš bealit , ja ahte hálddašanortnegiid vuođđun galget leat álbmotválljen orgánat .
Sametinget er også tilfreds med at Samerettsutvalget gjennomgående foreslår område-ordninger hvor alle stilles likt når det gjelder bruken av naturressursene .	Sámediggi lea maid duhtavaš go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi čađat evttoha guovloortnegiid main buohkain leat seamma vuoigatvuođat luondduresurssaid geavaheami dáfus .
Slik må det også være i de flerkulturelle miljøene man finner i fylket .	Ná ferte maid leat fylkka mánggakultuvrralaš birrasiin .
Etter Sametingets oppfatning skal det mye til for å fravike de fornuftige og avbalanserte forslagene i Samerettsutvalgets innstilling - forslag som til minste detalj er utformet gjennom 17 år av et faglig og politisk meget bredt sammensatt utvalg .	Sámediggi ii jáhkášii beare álkin garvit Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa jierpmálaš ja dássálas evttohusaid — evttohusat maid fágalaččat ja politihkalaččat hui govdadit čohkkejuvvon lávdegoddi 17 jagi čađa lea hábmen ja válddahallan .
Slik Sametinget ser det var det nettopp en helhetlig løsning man bad om i en vanskelig politisk situasjon i 1980 .	Sámedikki oainnu mielde lei nappo ollislaš čoavddus maid váttis politihkalaš dilis 1980:s dáhtto .
Det i seg selv er én vektig grunn til at man bør vise tilbakeholdenhet med store rokkeringer i de forslagene Samerettsutvalget har lagt frem .	Dat lea iešalddis deaŧalaš sivvan dasa manne galggašii leat várrugas menddo ollu lihkahallamis evttohusaid maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea buktán .
SAMETINGETS GRUNNSYN	SÁMEDIKKI VUOÐÐOOAIDNU
Det samiske folket	Sámi álbmot
Sametingets hovedutgangspunkt er at vi samer er ett folk og urfolk . Vi har vår egen historie , våre egne tradisjoner , vår egen kultur og vårt eget språk .	Sámedikki váldovuođđun lea ahte sápmelaččat leat okta álbmot ja eamiálbmot , ja ahte mis lea iežamet historjá , iežamet árbevierut , iežamet kultuvra ja iežamet giella .
Vi har arvet våre rettigheter fra våre forfedre .	Mii leat árben vuoigatvuođaideamet min máttuin .
Den samiske kultur og livsform er et resultat av at vi har bodd , virket og levd i våre områder i uminnelige tider , lenge før noen annen folkegruppe for første gang kom til våre områder .	Sámi kultuvra ja eallinláhki lea boađusin das go leat orron , doaibman ja eallán iežamet guovlluin don doložis , mii lea guhká ovdal go oktage eará álbmotjoavku vuosttas geardde bođii min guovlluide .
Så langt skriftlige kilder beretter , var det i utgangspunktet i historisk tid kun samisk bosetting i det som vi i dag kaller Finnmark fylke .	Nu guhkás go čálalaš gáldot muitalit , orro historjjálaš áiggis álgoálggus dušše sápmelaččat dan guovllus maid dál gohčodit Finnmárkku fylkan .
Etter gammelnorsk språkbruk ble området kalt Finnmork , med andre ord samenes land eller mark ( se blant annet NOU 1997 : 4 , s. 242 ) .	Boaresdárogiela giellageavaheami mielde lei guovllu namma Finnmork , namalassii sápmelaččaid eana ( gč. ea.ea. NOU 1997:4 s. 242 ) .
Samene som et statskonstituerende folk	Sápmelaččat stáhtavuođđudeaddji álbmogin
Et annet utgangspunkt er at det samiske folket er ett av de statskonstituerende folk i landet .	Vuođđun lea maid ahte sámi álbmot lea nubbi riikka stáhtavuođđudeaddji álbmogiin .
Staten er grunnlagt på territoriet til to folk , nordmenn og samer .	Stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala , dážaid ja sápmelaččaid .
Store deler av staten Norge er grunnlagt på territoriet til det samiske folket .	Stuorra oassi Norgga stáhtas lea vuođđuduvvon sámi álbmoga eatnamiid ala .
Vi forutsetter en prinsipiell likeverdighet mellom folkene .	Mii vuordit prinsihpalaš ovttaárvosašvuođa álbmogiid gaskka .
Av dette følger at samenes historiske rettigheter , bruk og rettsoppfatninger - og alt som ellers danner grunnlag for gjeldende rett , lovbeskyttelse og forvaltning , skal legges til grunn for rettsutviklingen og forvaltningen - på samme måte som nordmennenes rettigheter , bruk og rettsoppfatninger blir gjenstand for .	Dat mielddisbuktá ahte sápmelaččaid historjjálaš vuoigatvuođat , geavaheapmi ja riekteáddejupmi — ja buot mii muđui adnojuvvo gustojeaddji rievtti vuođđun , láhkasuodjaleapmi ja hálddašeapmi , galget leat riekteovdáneami ja hálddašeami vuođđun — seamma láhkai go dážaid vuoigatvuođat , geavaheapmi ja riekteáddejupmi leat .
Dette utgangspunktet må gjelde uansett hva som ellers er formulert i nasjonal og internasjonal lovgivning .	Dát ferte leat gustojeaddji vuođđun beroškeahttá das mii muđui lea daddjojuvvon nášuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš lágain .
Vi aksepterer naturligvis også , samt forventer at vårt folks rettigheter til en fremtid skal sikres i samarbeid med det andre statskonstituerende folk , det norske folket , og i samarbeid med landets minoriteter .	Mii dohkkehit dieđusge maid , ja vuordit maid ahte min álbmoga boahtteáigevuoigatvuođat galget sihkkarastojuvvot oktiiráđiid nuppi stáhtavuođđudeaddji álbmogiin , dáža álbmogiin , ja oktiiráđiid riikka minoritehtaiguin .
Samisk eiendoms- , besittelses- og bruksrettigheter	Sámi eaiggáduššan- , háldo- ja geavahanvuoigatvuođat
Vårt folk har fra gammelt av tatt det for gitt at man eier og besitter sitt eget område som andre folk i verden , og at andre folk vil respektere det .	Min álbmot lea gitta doložis atnán diehttelassan ahte dat seamma láhkai go máilmmi eará álbmogat , eaiggáduššá ja hálde iežas guovlluid , ja ahte eará álbmogat dohkkehit dan .
Dette er blant annet godtgjort gjennom uttallige og ulike samiske uttalelser og krav , fra både enkeltpersoner , grupper , organisasjoner og andre representative samiske organer .	Dán leat earret eará lohkameahttun ja iešguđetlágan sámi cealkámušat ja gáibádusat duođaštan , sihke ovttaskas olbmuid , joavkkuid , organisašuvnnaid ja eará ovddasteaddji sámi orgánaid .
Vårt folk har aldri avhendet våre grunnleggende rettigheter i vårt eget område .	Min álbmot ii lea goassege luobahan iežas guovlluid vuođđo vuoigatvuođaidis .
Det samiske folks rettigheter , både kollektivt og individuelt , bygger på vår historiske eiendomsrett til området og kontinuerlige bruk , besittelse , tilknytning og virke i våre egne områder , fra de tidligste tider .	Sámi álbmoga vuoigatvuođaid vuođđun , sihke oktasaš ja ovttaskas , lea min historjjálaš eaiggáduššanvuoigatvuohta eatnamii ja joatki geavaheapmi , háldu , gullevašvuohta ja doaibma guovllusteamet juo don doložis .
Man kan derfor ikke trekke noen annen slutning enn at samenes gamle rettsgrunnlag må aksepteres i samsvar med de historiske faktiske og rettslige omstendighetene og alminnelige rettferdighetsbetraktninger .	Danne ii sáhte loahppaoaidnu leat earágo ahte sápmelaččaid boares riektivuođu ferte dohkkehit duohta historjjálaš ja rievttálaš dilálašvuođaid ja dábálaš rievttalašvuođa oainnu mielde .
Samisk kulturs eksistensielle grunnlag kjennetegnes av at det er utviklet en levemåte og ressursbruk som er tilpasset våre områders naturgitte forhold .	Sámi kultuvrra eksistensiálalaš vuođu dovdomearkan lea ahte lea ovddiduvvon eallinláhki ja gesursageavaheapmi mii lea heivehuvvon min guovlluid lundui .
Det må aksepteres at vår leve-måte og ressursbruk gir grunnlag for like sterke og uttømmende rettigheter som for eksempel den norske bondekultur .	Ferte dohkkehuvvot ahte min eallinláhki ja resursageavaheapmi lea vuođđun seamma nana ja dievaslaš gáibádusaide go ovdamearkka dihte dáža boandakultuvra .
Ressursbruken har vært og er fortsatt mangesidig .	Resursageavaheapmi lea leamaš ja lea ain máŋggabealat .
Sametinget finner grunn til å understreke dette og minne om at mens reindriftens beitebruk lenge har vært gjenstand for lovgivning , har mye av den øvrige samiske ressursbruk vært lite påaktet og ivaretatt av lovverk og forvaltning .	Sámediggi atná dárbun deattuhit dán ja muittuhit ahte seammás go boazodoalu guohtongeavaheapmi guhká lea mearriduvvon lágas , de leat lágat ja hálddašeapmi uhccán beroštan ja gozihan eará sámi resursageavaheami .
Staten har ikke ansett seg for å være eier av Finnmarks jord før fornorskningstidens ideologi fikk sette sitt preg på både lovverk og forvaltning .	Stáhta ii leat atnán iežas Finnmárkku eatnamiid eaiggádin ovdal go dáruiduhttima ideologiija báinnii sihke lágaid ja hálddašeami .
Fra samisk side har man akseptert statlig overhøyhet , men ikke akseptert staten som privat jordeier .	Sápmelaččat leat dohkkehan stáhta ráđđejeaddjin , muhto ii fal priváhta eanaeaiggádin .
Sametinget kan ikke se at samenes eiendomsrett og bruksrettigheter på noe tidspunkt har opphørt .	Sámedikki áddejumi mielde eai leat sápmelaččaid eaiggáduššan- ja geavahanvuoigatvuođat goassege manahuvvon .
Sametinget forutsetter derfor at disse forhold vil bli utførlig drøftet i Justisdepartementets og Sametingets prosjekt om samiske sedvaner og rettsoppfatninger .	Danne vuordá Sámediggi ahte dát bealit dárkilit guorahallojuvvojit Justisdepartemeantta ja Sámedikki prošeavttas boares sámi vieruid ja riekteáddejumi birra .
Det er vår umistelig rett å ivareta og utvikle våre næringer og vårt samfunn utfra egne felles vilkår .	Lea min vearditmeahttun vuoigatvuohta gozihit ja ovddidit min ealáhusaid ja servodaga iežamet oktasaš eavttuid vuođul .
Vi vil i fellesskap , og i samarbeid med andre , ta vare på vårt land , våre vann og naturrikdommer og vår nasjonale arv for kommende generasjoner .	Mii dáhttut ovttas , ja oktiiráđiid earáiguin , váras atnit iežamet eatnamiid , čáziid , luondduriggodagaid ja nášuvnnalaš árbbi boahttevaš buolvvaide .
Det primære ansvar for beskyttelse og utvikling av den samiske kultur og det samiske språk tilligger samene selv .	Sámi kultuvrra ja sámegiela suodjaleami ja ovddideami vuođđo ovddasvástádus lea sápmelaččaid iežaset .
Det er også klart at såvel internrettslige som folkerettslige forhold medfører at de vanlige flertallsargumenter som er brukt mot samisk medbestemmelse ikke kan anvendes mot Sametingets beslutningsmyndighet .	Lea maid čielggas ahte sihke siskkáldasrievttálaš ja álbmotrievttálaš bealit dagahit ahte dábálaš eanetlohkoákkat mat leat geavahuvvon sámi mieldemearrideami cakkadeamis , eai sáhte geavahuvvot Sámedikki mearridanválddi vuostá .
Derfor burde det heller ikke være problematisk å etablere et varig vern mot skadelige inngrep i natur .	Danne ii galggašiige leat váttis ásahit bistevaš suodjaleami meassamiid vuostá mat billistit luonddu .
Dette må sikres gjennom en avtale der stats-myndighetene anerkjenner Sametingets rett til å nekte inngrep i samiske områder på mer permanent basis .	Dán ferte sihkkarastit šiehtadusain mas stáhtaeiseválddit dohkkehit Sámedikki vuoigatvuođa eambbo bissovaččat biehttalit meassamiid sámi guovlluin .
Videre må man få etablert en permanent ordning med konsultasjoner og forhandlinger med landets politiske myndigheter om viktige saker som kan berøre vårt folk , deriblant lovforarbeider som kan berøre samiske rettigheter .	Dasto galggašii ásahuvvot bissovaš konsultašuvdna- ja šiehtadanortnet riikka politihkalaš eiseválddiiguin deaŧalaš áššiin mat gusket min álbmogii , nugo láhkaválmmastanbarggut mat sáhttet guoskat sámi vuoigatvuođaide .
Norges nasjonale og internasjonale rettslige forpliktelser overfor samene	Norgga nášuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš rievttálaš geatnegasvuođat sápmelaččaid guovdu
Et fjerde utgangspunkt er Norges rettslige forpliktelser overfor det samiske folket , deriblant Grunnlovens §110A , Sameloven , ILO-konvensjon 169 og andre internasjonale bestemmelser , som alle anerkjenner samenes rett som ett folk og urfolk .	Njealját vuođđun leat Norgga rievttálaš geatnegasvuođat sámi álbmoga ektui , nugo Vuođđolága § 110 A , sámeláhka , ILO-konvenšuvdna nr. 169 ja eará riikkaidgaskasaš mearrádusat , mat buohkat dohkkehit sápmelaččaid vuoigatvuođaid oktan álbmogin ja eamiálbmogin .
Det er viktig at både enkeltpersoner blant samene , samiske grupper og Sametinget får entydige garantier for at samiske rettigheter og kulturfundament ikke fratas med henvisning til likestilling mellom nordmenn og samer .	Lea deaŧalaš ahte sihke ovttaskas sápmelaččat , sámi joavkkut ja Sámediggi ožžot čielga dáhkádusaid das ahte sámi vuoigatvuođaid ja kulturvuođuid ii sáhte manahit čujuhusain dásseárvui dážaid ja sápmelažžaid gaskka .
Særlig viktige er ressurser , næringer og bosetning som samisk kultur er avhengig av .	Earenoamáš deaŧalažžan leat resurssat , ealáhusat ja ássan , maid duohken sámi kultuvra lea .
I sammenlikningen med de rettigheter urfolk i mange andre land er erkjent gjennom forhandlinger med sine lands regjeringer , er likestilling av samiske interesser med andre interesser intet skritt fremover og det vil ikke sikre samisk kultur i fremtiden i tilstrekkelig grad .	Jos veardida sápmelaččaid vuoigatvuođaid vuoigatvuođaiguin maid ollu eará riikkaid eamiálbmogat leat ožžon šiehtadallamiiguin iežaset riikkaid ráđđehusaiguin , de ii leat sámi beroštumiid dássen eará beroštumiiguin , mihkkege lávkkiid ovddos guvlui , iige sihkkarasttášii doarvái bures sámi kultuvrra boahtteáiggis .
Dette er noe av selve kjernen i spørsmålet som Sameretts-utvalgets utredning og dens politiske behandling skal løse .	Dát lea oassin váldoáššis maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus ja čielggadusa politihkalaš gieđahallan galggašii čoavdit .
Urfolksrett utformes fortløpende når tunge moralske argument legges til grunn for formelle bestemmelser .	Eamiálbmotriekti hábmejuvvo álelassii go buorit morálalaš ákkat leat formálalaš mearrádusaid vuođđun .
Norge har et særlig internasjonalt ansvar for samekulturens livsvilkår , fordi de fleste samer bor i dette landet .	Norggas lea earenoamáš riikkaidgaskasaš ovddasvástádus sámi kultuvrra eallineavttuid ektui danne go eanaš sápmelaččat orrot Norggas .
Norge har også et særlig historisk ansvar for samekulturen , fordi dette er samenes historiske hjemland og fordi samekulturen er svekket ved den tidligere fornorskningspolitikken .	Norggas lea maid earenoamáš historjjálaš ovddasvástádus sámi kultuvrra ektui danne go dát lea sápmelaččaid historjjálaš ruovtturiika , ja danne go ovddeš dáruiduhttinpolitihkka lea raššudan sámi kultuvrra .
Det er også erkjent både i nasjonal og internasjonal rettstenkning at det er nødvendig og akseptabelt med en viss grad av positiv diskriminering for å oppnå resultatlikhet for urfolkene .	Lea maid dovddastuvvon sihke nášuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš riektejurddašeamis ahte positiivvalaš vealaheapmi lea muhtun muddui dárbbašlaš ja dohkálaš vai eamiálbmogat jovssašedje seamma bohtosiid go earát .
Samenes stilling som et eget folk skulle i dag være uomtvistetlig .	Sápmelaččaid sadji sierra álbmogin galggašii dál leat áibbas čielggas .
Blant annet har Sameretts-utvalget konkludert med at samene er et eget folk .	Earret eará lea Sámi vuoigatvuođaládegoddi konkluderen ahte sápmelaččat leat sierra álbmot .
Vårt folks rett til naturressursene bygger på anerkjente prinsipper om hvilke rettigheter samene som folk og som urfolk har til sine områder .	Min álbmoga luondduriggodatvuoigatvuođaid vuođđun leat dohkkehuvvon prinsihpat sápmelaččaid vuoigatvuođaid birra iežaset guovlluide álbmogin ja eamiálbmogin .
Samefolket har en lang rekke grunnleggende rettigheter som er bygd på det faktum at vi er et eget folk .	Sámi álbmogis leat ollu vuođđo vuoigatvuođat maid vuođđun lea dat duohtavuohta ahte leat sierra álbmot .
I det ligger det blant annet at samene som folk har en rett som bare samefolket selv kan forvalte og forhandle om .	Dat mearkkaša earret eará ahte sápmelaččain lea álbmogin vuoigatvuohta maid dušše sámi álbmot ieš sáhttá hálddašit ja šiehtadit .
Denne grunnleggende retten vil bestå uansett forvaltnings-ordninger .	Dát vuođđo vuoigatvuohta bissu beroškeahttá hálddašanortnegiin .
Sametinget er ellers i store trekk enig med det grunnsyn Samerettsutvalget samlet sett har lagt fram , både i 1984 og i den foreliggende utredning .	Muđui Sámediggi doarju buori muddui vuođđooainnu maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ollislaččat lea ovddidan , sihke 1984:s ja dán čielggadusas .
Siden 1984 har både ILO-konvensjon 169 , grunnlovsparagraf 110 A og to stortingsmeldinger ( St. m. nr. 52 ( 1992-93 ) og St. m. 41 ( 1996-97 ) ) stadfestet statens rettsplikt .	1984 rájes leat sihke ILO-konvenšuvdna nr. 169 , Vuođđolága § 110 A ja guokte stuorradiggedieđáhusa ( Sd.dieđ. nr. 52 ( 1992-93 ) ja Sd.dieđ. nr. 41 ( 1996-97 ) nannen stáhta riektegeatnegasvuođa .
Folkerettsgruppen har oppveid en del av manglene ved sin grundige gjennomgang av de folkerettslige aspekter , og har kommet fram til konklusjoner som Sametinget slutter seg til .	Álbmotriektejoavku lea buhtadan muhtun ráje váilevašvuođain go nu vuđolaččat lea geahčadan álbmotrievttálaš beliid ja buktán konklušuvnnaid maid Sámediggi doarju .
Verdenskommisjonen for kultur og utvikling -"Our Creative Diversity " i 1995 , viser til at det her dypest sett er tale om å sikre vår jords kulturelle mangfold til beste for menneskehetens fremtid .	Kultuvrra ja ovdáneami máilmmekommišuvdna « Our Creative Diversity » 1995:s dadjá ahte dás lea vuos ja ovddimuš sáhka eatnama kultuvrralaš máŋggabealatvuođain , buorremussan olmmošsoga boahtteáigái .
Detta kräver respekt för ursprungsbefolknigars värderingar och för den nedärvda kunskap de har om sitt eget samhälle och sin miljö , liksom för deras kulturella institutioner .	Dát gáibida ahte eamiálbmogiid oainnut ja árvevirolaš máhttu mii sis lea servodagaset ja birraseaset birra árvvusadnojuvvojit , ja nu maid sin kultuvrralaš ásahusat .
Det betyder att man tillförsäkrar dessa människor rätten till sin existensbas och dess produkter med stöd av staten och den internationella rättsordningen . ”	Dat mearkkaša ahte dáid olbmuid vuoigatvuohta eallinvuođđui ja dan buktagiidda dáhkiduvvo stáhta ja riikkaidgaskasaš riekteortnega doarjagiin . »
Samene har sammen med andre arktiske urfolk utviklet en kultur som har vært og er spesielt tilpasset det å bo og leve i våre områder .	Sápmelaččat leat ovttas eará árktalaš eamiálbmogiiguin ovddidan kultuvrra mii lea leamaš ja ain lea earenoamážit heivehuvvon dasa ahte eallit min guovlluin .
Sametinget mener at det er en rett for oss og et gode for det globale fellesskap at samisk kultur videreføres .	Sámedikki mielas lea min vuoigatvuohta ja buorrin máilmmeservodahkii ahte sámi kultuvra seailluhuvvo .
Sametinget ser det som en stor utfordring og et stort gode at en slik utvikling kan skje i nært og fredelig samarbeid med våre nabofolk .	Sámediggi atná stuorra hástalussan ja hui buorrin ahte dákkár ovdáneapmi sáhttá dáhpáhuvvat lagas ja ráfálaš ovttasbargguin min ránnjáálbmogiiguin .
Myndigheter på alle nivå har ansvar for å igangsette tiltak for å oppnå resultatlikhet for samene .	Buot dásiid eiseválddiin lea geatnegasvuohta álggahit doaimmaid vai jovssašii seamma buriid bohtosiid sápmelaččaide .
Også lokale- og regionale organ er forpliktet til å behandle samene i samsvar med Norges rettslige forpliktelser .	Maiddái báikkálaš ja regiovnnalaš orgánain lea geatnegasvuohta gieđahallat sápmelaččaid Norgga rievttálaš geatnegasvuođaid mielde .
Alle berørte statlige organ skal i prinsippet ha de samme forpliktelser for bevaring og utvikling av samisk kultur som for bevaring og utvikling av norsk kultur .	Stáhtaorgánat ja buohkat geain lea almmolašvuođa ovddas hálddašanovddasvástádus , galget leat ávkin sámi álbmoga beroštumiide ja sámi kultuvrii samma láhkai go dáža kultuvrii .
Opprettelsen av nye organer for areal- og ressursforvaltning som resultat av Sameretts-utvalgets forslag , unntar ikke andre organer for dette ansvar .	Vaikke vel ásahuvvošedjege ođđa areála- ja resursahálddašanorgánat Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusaid olis , de eai beasaše eará orgánat dán ovddasvástádusas .
Sametinget er enig i at en del av hensikten med nye regler må være å dempe konflikter , men skal statens forpliktelser innfris , må det også gis noen garantier for bevaring av kultur-grunnlaget .	Sámediggi doarju dan ahte áigumuš ođđa njuolggadusaiguin maiddái lea váidudit riidduid , muhto jos stáhta geatnegasvuođat galggašedje dollojuvvot , de ferte maid dáhkiduvvot ahte kulturvuođđu galgá bisuhuvvot .
I Finnmark vet vi at en del av befolkningen fra gammelt av har vist liten forståelse og velvilje for grunnleggende samiske behov .	Mii diehtit ahte oassi Finnmárkku álbmogis juo doložis lea čájehan unnán áddejumi ja dáhtu dohkkehit vuođđo sámi dárbbuid .
Det er derfor behov for etablering av klare prinsipper og rettslige standarder , selv om enkelte vil mislike dem .	Danne lea dárbu ásahit čielga prinsihpaid ja rievttálaš dásiid vaikke vel buohkat eai liikošege dasa .
I motsatt fall vil samene , som lever i en mindretallssituasjon alltid komme til å tape i forhold til majoritetsbefolkningen .	Jos nu ii dahkkojuvvo de šaddet sápmelaččat , geat leat minoritehtadilis , álo vuoittáhallat majoritehtaálbmogii .
Både Regjeringen og Stortinget har gjentatte ganger understreket sammenhengen mellom kultur og de grunnleggende menneskerettigheter , både i Ot. prp. 33 ( 1986-87 ) , St.meld nr. 52 ( 1992-93 ) og nå senest i St. meld. 41 ( 1996-97 ) .	Sihke Ráđđehus ja Stuorradiggi leat ollu gerddiid deattuhan oktavuođa kultuvrra ja vuođđo olmmošvuoigatvuođaid gaskka , sihke Od . prp:as nr. 33 ( 1986-87 ) , St. dieđ:as nr. 52 ( 1992-93 ) ja dál maŋimuš Sd. dieđ:as nr. 41 ( 1996-97 ) .
Prinsippet om at Norge er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn , er også etterhvert slått ettertrykkelig fast .	Prinsihppa mii dadjá ahte Norga lea ásahuvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala , sápmelaččaid ja dážaid , lea maid dađistaga čielgasit mearriduvvon .
Blant annet har den nåværende Høyesterettsjustitiarius uttalt seg slik om Norges rettsplikt :	Earret eará lea dálá alimusriektijustitiarius cealkán ná Norgga riektegeatnegasvuođa birra :
" Samerettens hovedoppgave er å skape et så sterkt rettsvern for samisk kultur at den kan leve videre her i Norden .	« Sámerievtti váldobargun lea duddjot nu nana riektesuodjaleami sámi kultuvrii ahte basttášii viidáseappot eallit dáppe Davviriikkain .
Vi vet at det gjelder være eller ikke være for en hel kultur - med alt hva den har samlet i seg av et folks liv gjennom århundrer og av folks visjoner for fremtiden .	Mii diehtit ahte dás lea sáhka galgá go olles kultuvra seailut vai ii — buot dainna maid čuohtejagiid čađa lea čohkken olbmuid eallimis ja olbmuid jurdagiin boahtteáigái .
Mot dette blekner de fleste andre saker i vårt lands kulturpolitikk . "	Dán ektui orrot eanaš eará áššit min riikka kulturpolitihkas veahttumin . »
( Carsten Smith : " Fra Samerettsutvalget til Sametinget " Foredrag i Sametinget 27.2.1996 )	( Carsten Smith : Fra Samerettsutvalget til Sametinget . Sáhkavuorru Sámedikkis 27.02.1996 )
Høyesterettsjustitiarius Carsten Smith har summert det samerettslige bilde slik han ser Norges nasjonale og internasjonale rettslige forpliktelser ovenfor samene i 13 teser .	Alimusriektijustitiarius Carsten Smith lea čohkken 13 tesan sámerievttálaš gova nugo su mielas lea Norgga nášuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš rievttálaš geatnegasvuohtan sápmelaččaide .
( Foredrag i Sametinget , Karasjok 27 . Februar 1996 )	( Sáhkavuorru Sámedikkis Kárášjogas 1996 guovvamánu 27. b. )
Om samenes urfolkstatus .	Sápmelaččaid eamiálbmotsaji birra .
Samene er et eget folk med en egen kultur .	Sápmelaččat leat sierra álbmot sierra kultuvrrain .
De er landets urfolk ifølge internasjonal rett .	Riikkaidgaskasaš rievtti mielde sápmelaččat leat riikka eamiálbmot .
Norge som fleretnisk stat .	Norga máŋggaetnihkalaš stáhtan .
Staten er bygget på territoriet til to folk : nordmenn og samer .	Stáhta lea huksejuvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala : dážaid ja sápmelaččaid .
Om Norges historiske ansvar .	Norgga historjjálaš ovddasvástádusa birra .
Norge har et særlig historisk ansvar for samekulturen , fordi dette er samenes historiske hjemland , og fordi samekulturen er svekket ved den tidligere fornorskningspolitikken .	Norggas lea earenoamáš historjálaš ovddasvástádus sámi kultuvrras , danne go lea sápmelaččaid historjjálaš ruovtturiika , ja danne go ovdalis dáruiduhttinpolitihkka lea raššudan sámi kultuvrra .
Om Norges internasjonale ansvar .	Norgga riikkaidgaskasaš ovddasvástádusa birra .
Norge har et særlig internasjonalt ansvar for samekulturens livsvilkår , fordi de fleste samer bor i dette landet , og fordi samekulturens fremtid beror på de vilkår den får her .	Norggas lea earenoamáš riikkaidgaskasaš ovddasvástádus sámi kultuvrra eallineavttuin , danne go eanaš sápmelaččat orrot Norggas , ja danne go sámi kultuvrra boahtteáigi lea dan duohken makkár eavttuid dáppe oažžu .
Om kulturpolitikkens prioritet .	Kulturpolitihka vuoruheami birra .
Samepolitikkens hovedmål er kulturvern og kulturutvikling , men elementer fra mange delområder av politikken som distriktspolitikk , sosialpolitikk , næringspolitikk kan støtte opp om kulturarbeidet .	Sámepolitihka váldomihttomearrin lea kultursuodjaleapmi ja kulturovddideapmi , muhto ollu oassesuorggit politihkas nugo guovllupolitihkka , sosiálapolitihkka ja ealáhuspolitihkka sáhttet leat kulturbarggu doarjjan .
Om den demokratiske organisering .	Demokráhtalaš organiserema birra .
Uten Sameting ingen demokratisk legitimitet .	Sámedikki haga ii livčče demokráhtalaš legitimitehta .
Uten samemanntall ingen tilstrekkelig representativitet .	Sámi jienastuslogu haga ii livčče doarvái ovddasteapmi .
Uten representativitet ingen tilstrekkelig troverdig samepolitikk .	Ovddasteami haga ii livčče sámepolitihkka doarvái jáhkehahtti .
Om statens rettsplikt .	Stáhta riektegeatnegasvuođaid birra .
Staten må gi samene tilstrekkelige virkemidler til dette kulturvern .	Stáhta ferte addit sápmelaččaide doarvái váikkuhangaskaomiid dán kultursuodjaleapmái .
Om særtiltak .	Earenoamáš doaibmabijuid birra .
Samene har krav på positive særtiltak i forhold til den øvrige befolkning i landet , i den grad slike særtiltak er påkrevd for kultursikring og kulturutvikling .	Sápmelaččain lea vuoigatvuohta oažžut positiivvalaš earenoamáš doaibmabijuid riikka eará álbmoga ektui , jos lea dárbu dákkár earenoamáš doaibmabijuide kultursihkkarastima ja kulturovddideami dihte .
Om det materielle kulturgrunnlag .	Ávnnaslaš kulturvuođu birra .
Om naturressurser .	Luondduriggodagaid birra .
Rettsprinsippene om positiv diskriminering og om vern av det materielle kulturgrunnlag er allmenne rettssetninger med virkning også for utnyttelsen av naturressursene .	Riekteprinsihpat positiivvalaš vealaheami birra ja ávnnaslaš kulturvuođu suodjaleami birra leat dábálaš riektecealkagat mat gustojit maid luondduriggodagaid geavaheapmái .
Disse prinsipper må bli konkretisert på de enkelte rettsområder og livsområder .	Dáid prinsihpaid ferte dahkat konkrehtan muhtun riektesurggiin ja eallinsurggiin .
Om samiske næringer .	Sámi ealáhusaid birra .
Reindriften er den sentrale samiske næring og den viktigste kulturbærer .	Boazodoallu lea sámi ealáhusaid guovddáš ealáhus ja deaŧaleamos kulturguoddin .
Men også annen tradisjonell samisk ressursutnyttelse må ha rettsvern i den grad den er et viktig kulturgrunnlag .	Muhto maiddái eará árbevirolaš sámi resursageavaheapmi ferte oažžut riektesuodjaleami jos lea deaŧalaš kulturvuođđu .
Om samiske lokalsamfunn .	Sámi báikegottiid birra .
opprettholdelse av samisk bosetting i de samiske lokalsamfunn er et sentralt vilkår for videreføring av samisk kultur og må derfor være et formål for rettsreguleringen .	Sámi ássama bisuheapmi sámi báikegottiin lea sámi kultuvrra seailluheami guovddáš eaktun ja ferte danne leat riekteregulerema ulbmilin .
Om samepolitikkens helhetsbedømmelse .	Sámepolitihka ollislaš árvvoštallama birra .
Statens rettsplikt gjelder de samlede tiltak for samisk kultur , som må helhetsbedømmes i tillegg til vurderingen av det enkelte inngrep eller tiltak .	Stáhta riektegeatnegasvuohta guoská sámi kultuvrra ollislaš doaibmabijuide , ja ferte lassin ovttaskas daguid dahje doaibmabijuid árvvoštallamiid maid árvvoštallojuvvot ollislaččat . »
Grunnloven	Vuođđoláhka
Grunnlovens § 110 a , som fremstår som den sentrale formelle internrettslige rettskildefaktor i samerettslige spørsmål , fastslår at :	Vuođđolága § 110 a , mii lea sámerievttálaš áššiid guovddáš formálalaš siskkáldasrievttálaš riektegáldobeallin , nanne ahte :
“ Det paaligger Statens Myndigheder at lægge Forholdene til Rette for at den Samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog , sin Kultur og sit Samfundsliv . ”	“ Lea stáhta eiseválddiid geatnegasvuohta láhčit dilálašvuođaid nu ahte sámi álbmotjoavku sáhttá sihkkarastit ja ovddidit gielas , kultuvrras ja servodateallimis . ”
Grunnlovens § 110 a må tolkes og vurderes på grunnlag av de faktiske og rettslige historiske kjensgjerninger .	Vuođđolága § 110 a ferte dulkot ja árvvoštallat duohta ja rievttálaš historjjálaš duohta daguid vuođul .
Selv om grunnlovsbestemmelsen som sådan antagelig ikke etablerer noen endring i samenes rett til grunnen og naturressursene , så representerer den en viktig gjennomføring av de forpliktelser som den Norske stat har på et folkerettslig grunnlag .	Vaikke vel vuođđoláhkamearrádus nugo dal lea , várra ii ásat makkárge rievdadusa sápmelaččaid eana- ja luondduriggodatvuoigatvuođain , de dat ovddasta deaŧalaš čađaheami geatnegasvuođain mat Norgga stáhtas leat álbmotrievttálaččat .
Grunnloven legger en forpliktelse på alle organ og institusjoner som handler på vegne av staten eller det offentlige .	Vuođđoláhka geatnegahttá buot orgánaid ja ásahusaid mat doibmet stáhta dahje almmolašvuođa ovddas .
Sametinget legger til grunn at grunnlovsbestemmelsen må ansees å etablere rettslige garantier for gjennomføring av Norges internasjonale forpliktelser overfor samene .	Sámedikki vuođđun lea ahte vuođđoláhkamearrádus ferte adnojuvvot dakkárin mii ásaha rievttálaš dáhkádusaid Norgga riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid čađaheapmái sápmelaččaide .
Norges konvensjonsbaserte folkerettslige forpliktelser	Norgga konvenšuvdnavulosaš álbmotrievttálaš geatnegasvuođat
Samenes eiendoms- og besittelsesrett i henhold til ILO-konvensjon nr. 169	Sápmelaččaid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat ILO-konvenšuvnna nr. 169 vuođul
ILO-KONVENSJON NR. 169 AV 1989 OM URFOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTENDIGE STATER , SOM BLE RATIFISERT AV NORGE I JUNI 1990 , TRÅDTE I KRAFT I SEPTEMBER 1991 .	1989 ILO-konvenšuvdna nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešmearrideaddji stáhtain maid Norga dohkkehii 1990 geassemánus , doaibmagođii 1991 čakčamánus .
NORGE VAR DEN FØRSTE STATEN SOM RATIFISERTE DENNE KONVENSJONEN .	Norga lei vuosttaš stáhta mii dohkkehii dán konvenšuvnna .
DET BLE VED RATIFISERINGEN LAGT TIL GRUNN AT STATENS FORPLIKTELSER ETTER KONVENSJONEN GJELDER OVERFOR DET SAMISKE FOLK .	Dohkkeheami oktavuođas adnojuvvui vuođđun ahte lea sámi álbmot masa stáhta geatnegsvuođat konvenšuvnna vuođul gusket .
MED ANDRE ORD HAR NORGE VED RATIFISERINGEN ANERKJENT SAMENES STATUS SOM URFOLK I NORGE OG FORPLIKTET SEG TIL Å GJENNOMFØRE SINE FORPLIKTELSER I SAMSVAR MED BESTEMMELSENE I KONVENSJONEN .	Dat mearkkaša ahte Norga dohkkeheami bokte lea dohkkehan sápmelaččaid saji eamiálbmogin Norggas , ja geatnegahttán iežas čađahit geatnegasvuođaidis konvenšuvnna mearrádusaid mielde .
DET ER DERMED HEVET OVER ENHVER TVIL AT NORGE ER FOLKERETTSLIG FORPLIKTET TIL Å GJENNOMFØRE KONVENSJONENS BESTEMMELSER OVERFOR SAMENE .	Danne ii leat veara oppa eahpiditge ahte Norga ii leat álbmotrievttálaččat geatnegahtton sápmelaččaid guovdu čađahit konvenšuvnna mearrádusaid .
Denne bestemmelsen må ansees som en rettslig stadfestelse av samenes eiendoms- og besittelsesrettigheter til sine tradisjonelle land-områder , og som Norge ved ratifiseringen har påtatt seg å gjennomføre .	Dát mearrádus ferte adnojuvvot sápmelaččaid iežaset árbevirolaš guovlluid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođaid rievttálaš nannemin , maid Norga dohkkehemiin lea geatnegahttán iežas čađahit .
Sametinget er av den oppfatning at den bør fortolkes etter sin ordlyd , da man ikke kan se noen forhold som tilsier at man i fortolkningen må avvike dens utvetydige ordlyd .	Sámedikki oainnu mielde berre dat dulkojuvvot sánis sátnái , danne go ii leat mihkkege mii dadjá ahte dulkomis galggašii garvit mearrádusa čielga sániid .
ILO-konvensjonens artikkel 14 , nr. 1 lyder som følger :	ILO-konvenšuvnna 14. artihkal nr. 1 čuodjá ná :
« Vedkommende folks rett til å eie og besitte de landområder der de tradisjonelt lever , skal anerkjennes .	« Berre dohkkehit dáid álbmogiid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođa eatnamiidda gos sii árbevirolaččat ásset .
Når forholdene tilsier det , skal det treffes tiltak for å sikre vedkommende folks rett til å bruke landområder der de ikke er de eneste som lever , men som de tradisjonelt har hatt tilgang til for sitt livsopphold og sin tradisjonelle virksomhet .	Go nu lea dárbu , de galget mearriduvvot doaibmabijut sihkkarastin dihte dáid álbmogiid vuoigatvuođa geavahit guovlluid gos sii eai okto ása , muhto gos sii árbevirolaččat leat ealihan iežaset ja maid leat geavahan árbevirolaš doaimmaide .
I denne sammenheng skal det legges vekt på situasjonen for nomadiske folk og personer som driver flyttejordbruk .	Dán oktavuođas galgá earenoamážit vuhtiiváldit johtti álbmogiid ja johtaleaddji eanadolliid dilálašvuođaid . »
Sametinget finner at det er hevet over enhver tvil at store deler av Finnmark fylke etter kriteriene i folkeretten faller inn under det som ILO-konvensjonen artikkel 14 , nr.1 , første punktum , betegner som landområder hvor urfolks eiendoms- og besittelsesrett skal anerkjennes .	Sámedikki mielas ii leat veara oppa eahpiditge ahte stuorra oasit Finnmárkku fylkkas álbmotrievtti kriteriijaid mielde eai gulaše dasa maid ILO-konvenšuvnna 14. artihkal nr. 1 vuosttas čuokkis atná guovlun gos eamiálbmogiid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat galget dohkkehuvvot .
De angjeldende områdene kan være benyttet av nomadiserende eller fastboende samer , eller av begge grupper .	Dáid guovlluid sáhttet leat johtaleaddji sápmelaččat dahje dálonat , dahje guktot , geavahan .
Likevel er det slik at internasjonale rettslige bestemmelser skal fortolkes etter sin ordlyd , med mindre sterke grunner tilsier en fortolkning som fraviker ordlyden .	Dattetge lea nu ahte riikkaidgaskasaš rievttálaš mearrádusat galget dulkojuvvot sánis sátnái jos eai leat nana ákkat mat gáibidit dulkoma mii garvá sánis sátnái dulkoma .
Sametinget kan ikke se noen forhold som tilsier at bestemmelsen i ILO-konvensjon nr. 169 , artikkel 14 , nr. 1 , første punktum ikke skal fortolkes etter sin ordlyd .	Sámedikki oainnu mielde eai leat bealit mat gáibidit ahte ILO-konvenšuvnna mearrádus 14. kapihttal nr. 1 vuosttaš čuokkis , ii galgga dulkojuvvot sánis sátnái .
Sametinget understreker at bestemmelsen må forstås etter sin ordlyd , og at den anerkjenner det samiske folkets rett til å “ eie og besitte ” de tradisjonelle landområdene .	Sámediggi deattuha ahte mearrádusa galgá áddet sanis sátnái , ja ahte dohkkeha sámi álbmoga vuoigatvuođa « eaiggáduššat ja háldet » árbevirolaš guovlluid .
Samiske eiendoms- og besittelsesrettigheter i henhold til ILO-konvensjonen må ansees som kumulative rettigheter .	Sámi eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat ILO-konvenšuvnna mielde fertejit adnojuvvot kumultatiivvalaš vuoigatvuohtan .
Det vil si at både eiendomsretten og besittelsesretten må anerkjennes .	Dat mearkkaša ahte sihke eaiggáduššanvuoigatvuohta ja háldovuoigatvuohta ferte dohkkehuvvot .
Det vil derfor ikke være tilstrekkelig om bare en av disse to rettighetene anerkjennes .	Danne ii leat doarvái dušše nuppi dán guovtti vuoigatvuođas dohkkehit .
Med andre ord er det klart at det samiske folket har et rettslig krav på å få sin eiendomsrett anerkjent , samtidig som de aktuelle områder rettslig skal forbli under samisk kontroll .	Dat mearkkaša ahte lea čielggas ahte sámi álbmogis lea rievttálaš vuoigatvuohta oažžut eaiggáduššanvuoigatvuođa dohkkehuvvot , seammás go dát guovllut galget bissut sámi geahču vuolde .
Det innebærer blant annet at kun bruksrett og besittelse ikke vil oppfylle konvensjonens krav , da dette ikke ville gi det samiske folket den nødvendige kontrollen over disse områdene .	Dat mielddisbuktá earret eará ahte dušše geavahanvuoigatvuohta ja háldu eai deavdde konvenšuvnna gáibádusaid , danne go dat ii attáše sámi álbmogii doarvái buori vejolašvuođa bearráigeahččat guovlluid .
Den kontroll som samene skal tilkjennes via eiendoms- og besittelsesretten skal i henhold til ILO-konvenjonens krav gjennomføres i den form som de klassifiseres og framstår i den enkelte stat , hverken mer eller mindre .	Bearráigeahčču maid sápmelaččat galget oažžut eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođa vuođul galgá ILO-konvenšuvnna gáibádusaid vuođul čađahuvvot dan hámi mielde go veardiduvvojit ja adnojuvvojit ovttaskas stáhtas , ii eanet iige unnit .
Siden ILO-konvensjon nr. 169 er en revidering av ILO-konvensjon nr. 107 av 1957 om urbefolkninger og andre folkegrupper som lever under stammeforhold , så har konvensjon nr. 107 betydelig relevans når konvensjon nr. 169 skal fortolkes .	Danne go ILO-konvenšuvdna nr. 169 lea 1957 ILO-konvenšuvnna nr. 107 eamiálbmogiid ja eará álbmotjoavkkuid birra mat ellet čearddalaš dilis , ođasmahttin , de lea konvenšuvdna nr. 107 viehka deaŧalaš go konvenšuvdna nr. 169 galgá dulkojuvvot .
Et viktig tolkningsmoment er det forhold at den nye konvensjonen ( nr. 169 ) tar sikte på å styrke urfolks rettigheter , og at ingen av dens bestemmelser derfor kan ansees å etablere svakere rettigheter enn den tidligere konvensjonen ( nr. 107 ) gjør - med mindre dette uttrykkelig fremgår i konvensjon nr. 169 .	Deatalaš dulkonbeallin lea go ođđa konvenšuvnna ( nr. 169 ) áigumuššan lea nannet eamiálbmogiid vuoigatvuođaid , ja ahte ii oktage dain mearrádusain danne sáhte áddejuvvot nu ahte ásaha heajut vuoigatvuođaid go maid ovddeš konvenšuvdna ( nr. 107 ) dahká — jos dat ii daddjojuvvo čielgasit konvenšuvnnas nr. 169 .
I henhold til ILO-konvensjon nr. 107 hadde urfolk krav på å få anerkjent eiendomsretten ( ” right to ownership ” ) til de landområder som de tradisjonelt har rådet over .	ILO-konvenšuvnna nr. 107 mielde lei eamiálbmogiin vuoigatvuohta oažžut daid guovlluid eaiggáduššanvuoigatvuođa dohkkehuvvot maid árbevirolaččat ráđđejedje ( « right to ownership » ) .
ILO-konvensjon nr. 169 legger opp til en styrking av urfolks rettigheter til disse landområdene , ved at det fastslås at også deres besittelsesrett skal anerkjennes sammen med eiendomsretten .	ILO-konvenšuvnna nr. 169 áigumuššan lea nannet eamiálbmogiid vuoigatvuođaid dáidda guovlluide dainna go evttoha ahte maiddái sin háldovuoigatvuohta galgá dohkkehuvvot ovttas eaiggáduššanvuoigatvuođain .
Sametinget legger i denne sammenheng også stor vekt på ILO-konvensjonens artikkel 15 , nr 1 .	Sámedikki mielas lea dán oktavuođas maiddái ILO-konvenšuvnna 15. artihkal nr. 1 deaŧalaš .
Denne bestemmelsen etablerer en forpliktelse for staten til å tilrettelegge situasjonen slik at samene kan delta i forvaltningen av egne naturressurser .	Dát mearrádus geatnegahttá stáhta láhčit dili nu ahte sápmelaččat beasašedje leat mielde iežaset luondduriggodagaid hálddašeamis .
Artikkel 15 , nr. 1 lyder som følger :	15. artihkal nr. 1 čuodjá ná :
« Vedkommende folks rett til naturressurser i deres landområder skal sikres spesielt .	« Dáid álbmogiid vuoigatvuođaid iežaset eatnamiid luondduriggodagaide galgá earenoamážit sihkkarastit .
Slike rettigheter omfatter disse folks rett til å delta i bruk , styring , og bevaring av disse ressursene .	Dáidda vuoigatvuođaide gullá dáid álbmogiid vuoigatvuohta leat mielde geavaheamen , stivremin ja seailluheamen dáid luondduriggodagaid . »
ILO-konvensjonens krav til grunnforvaltningsordninger i de tradisjonelle samiske områdene	ILO-konvenšuvnna gáibádusat árbevirolaš sámi guovlluid eanahálddašanortnegiidda
SAMERETTSUTVALGETS FOLKERETTSGRUPPE ( NOU .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejoavku ( NOU .
Folkerettsgruppen avviser at “ sterkt vernet bruksrett ” kan tilfredsstille de krav konvensjonen stiller om anerkjennelse av urfolks “ eiendoms- og besittelsesrett . ”	Álbmotriektejoavku lohká ahte « garrasit suodjaluvvon geavahanvuoigatvuohta » ii sáhte duhtadit konvenšuvnna gáibádusaid dohkkehit eamiálbmogiid « eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođa » .
Folkerettsgruppen påpeker at det under forhandlingene om ILO-konvensjon nr. 169 fra norsk side gjentatte ganger ble framsatt forslag om at konvensjonen skulle likestille “ bruksrett ” eller “ fortrinnsrett til bruk ” med “ eiendomsrett ” .	Álbmotriektejoavku čujuha ahte ILO-konvenšuvnna nr. 169 šiehtadallamiid oktavuođas Norga ovtta nuppi geardde evttohii ahte konvenšuvdna galgá bidjat dássálagaid « geavahanvuoigatvuođa » dahje « geavahanvuosttasvuoigatvuođa » « eaiggáduššanvuoigatvuođain » .
Men disse forslagene ble som kjent avvist , da de ble oppfattet som en svekkelse av urfolks rettigheter etter ILO-konvensjon nr. 107 .	Muhto nugo diehtit , de dát evttohusat hilgojuvvojedje , danne go áddejuvvojedje nu ahte livčče geanohuhttán eamiálbmogiid vuoigatvuođaid ILO-konvenšuvnna nr. 107 vuođul .
Det bør i denne sammenheng også påpekes at ILO systemet ikke gir statene anledning til gjøre reservasjoner i forhold til enkeltbestemmelser i konvensjonene .	Dán oktavuođas berre maid čujuhit ahte ILO-vuogádat ii atte stáhtaide vejolašvuođa reserveret iežaset konvenšuvnna ovttaskas mearrádusaid ektui .
ILO-konvensjonene må ratifiseres i sin helhet , uten noen form for formelle reservasjoner i forhold til individuelle bestemmelser .	ILO-konvenšuvdna ferte dohkkehuvvot ollislaččat , almmá makkárge formálalaš reservašuvnnaid haga ovttaskas mearrádusaid ektui .
Avgrensninger i rettsforhold må derfor eventuelt tas inn i den offisielle konvensjonsteksten som vedtas av den internasjonale arbeidsorganisasjonens general-konferanse .	Riektediliid ráddjejumit fertejit danne jos galget leat mielde , váldot mielde virggálaš konvenšuvdnatekstii maid riikkaidgaskasaš bargoorganisašuvnna váldokonferánsa mearrida .
I følge Folkerettsgruppens flertall er det derfor et absolutt vilkår for innføringen av ordningen med Finnmark grunnforvaltning at Sametinget formelt gir sin formelle tilslutning .	Álbmotriektejoavkku eanetlogu mielas lea danne vealtameahttun eaktun Finnmárkku eanahálddašeami ortnega ásaheamis ahte Sámediggi formálalaččat doarju dan .
De er av den oppfatning at man for å tilfredsstille ILO-konvensjonens krav må etablere samiske forvaltningsorganer med kompetanse til å forvalte grunnen og tilhørende naturressurser .	Joavku oaivvilda ahte jos galggašii duhtadit ILO-konvenšuvnna gáibádusaid , de ferte ásahit sámi hálddašanorgánaid main lea váldi hálddašit eatnama ja dasa gullevaš luondduriggodagaid .
Det sies videre at “ det organ som er kompetent til å uttale seg på vegne av samene om dette , må være Sametinget . ”	Daddjo dasto ahte « dat orgána mas lea váldi cealkit sápmelaččaid ovddas , ferte leat Sámediggi . »
Sametinget vurderer det slik at etableringen av Samisk Grunnforvaltning er den eneste forvaltningsmodellen som fullt ut oppfyller ILO-konvensjonens krav på dette området .	Sámedikki oainnu mielde lea Sámi eanahálddašeapmi áidna hálddašanmálle mii ollásit ollašuhttá ILO-konvenšuvnna gáibádusaid dán suorggis .
ILO-konvnesjon 169 kan i dag sies å representere det internasjonale synet på urfolksrettigheter .	ILO-konvenšuvnna nr. 169 sáhttá dál dadjat ovddastit riikkaidgaskasaš oainnu eamiálbmotvuoigatvuođaid hárrái .
Folkerettsgruppen uttaler om dette : « . .	Dán birra dadjá Álbmotriektejoavku ahte : « . .
Det er derfor ikke noen grunn til å foreta noen innskrenkende fortolkning av bestemmelsene i ILO-konvensjonenš ( NOU .	Danne ii galggaše leat dárbu gáržžet dulkot ILO-konvenšuvnna mearrádusaid . » ( NOU .
1997:5 s. 51 )	1997:5 s. 51 )
FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter	ON-konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra
NORGE HAR RATIFISERT DENNE KONVENSJONEN OG ER DERFOR BUNDET AV DENS BESTEMMELSER .	Norga lea dohkkehan dán konvenšuvnna , ja lea čadnojuvvon dan mearrádussii .
ARTIKKEL 27 I KONVENSJONEN OMHANDLER RETTEN FOR MINORITETSMEDLEMMER TIL Å BEVARE OG UTVIKLE SIN KULTUR .	Konvenšuvnna 27. artihkal lea minoritehtamiellahtuid vuoigatvuođa birra seailluhit ja ovddidit kultuvrraset .
DEN ETABLERER SAMME RETTSBESKYTTELSE FOR URFOLK SOM FOR MINORITETER I DE TILFELLER HVOR URFOLK ER I NUMERISK MINDRETALL .	Dat addá seamma riektesuodjaleami eamiálbmogiidda go minoritehtaide ge dakkár oktavuođain go eamiálbmogat leat logu dáfus unnitlogus .
I NOU 1984:18 ER DET FASTSLÅTT AT SAMENE UTVILSOMT ER EN ETNISK GRUPPE SOM FALLER INN UNDER KULTURVERNET I ARTIKKEL 27 .	NOU 1984:18 dadjá ahte sápmelaččat eahpitkeahttá leat etnihkalaš joavku masa 27. artihkkala kultursuodjaleapmi guoská .
I NORSK OVERSETTELSE LYDER ARTIKKEL 27 SOM FØLGER :	Sámegillii jorgaluvvon čuodjá 27. artihkal ná :
Tolkningen av artikkel 27 i forhold til urfolks rettigheter , særlig i FN`s Menneskerettighets-komite , har gått meget i retning av det som er fastslått i ILO-konvensjon nr. 169 .	27. artihkkala dulkon eamiálbmotvuoigatvuođaid dáfus , earenoamážit ON-a Olmmošvuoigatvuođakomitéa dulkon , lea hui ollu mannan dan guvlui mii ILO-konvenšuvnnas nr. 169 lea mearriduvvon .
Blant annet viser praksis i FN`s Menneskerettighetskomite at urfolks næringsutøvelse faller inn under kulturvernet og slik næringsutøvelse er derfor beskyttet av artikkel 27 .	Geavahus ON-a Olmmošvuoigatvuođakomitéas čájeha earret eará ahte eamiálbmogiid ealáhusdoaimmaheapmi gullá kultursuodjaleapmái ja ahte 27. artihkal suodjala dákkár ealáhusdoaimmaheami .
Fra FN-komiteens side er det uttrykt at dette særskilt gjelder urfolk .	ON-komitéa dadjá dán guoskat earenoamážit eamiálbmogiidda .
I sin behandling av Canadas periodiske rapport vedrørende gjennomføringen av konvensjonen om sivile og politiske rettigheter i april 1999 , fastslår FN`s Menneske-rettighetskomite at urfolks rett til selvbestemmelse , blant annet medfører at urfolk må anerkjennes retten til fritt å forvalte egne naturressurser .	ON-a Olmmošvuoigatvuođakomitéa dadjá , Kanada áigodatraportta gieđahallama oktavuođas konvenšuvnna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid čađaheami birra 1999:s , ahte eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuohta earret eará mielddisbuktá ahte eamiálbmogiidda ferte dovddastuvvot vuoigatvuohta friija hálddašit iežaset luondduriggodagaid , eaige sii galgga ealáhusaideaset massit .
Komiteen ber Regjeringen om å iverksette en umiddelbar anerkjennelse av urfolks land- og ressursrettigheter .	Komitéa dáhttu Ráđđehusa dallánaga dovddastišgoahtit eamiálbmogiid eana- ja resursavuoigatvuođaid .
Menneskerettighetskomiteen slår fast at også konvensjonens artikkel 1 har betydning for urfolks rettstilling innenfor de respektive stater .	Olmmošvuoigatvuođakomitéa dadjá ahte maiddái konvenšuvnna 1. artihkkalis lea mearkkašupmi dáid riikkaid eamiálbmogiid riektedillái .
Andre folkerettslige forhold av betydning	Eará deaŧalaš álbmotrievttálaš bealit
FN`s utkast til erklæring om urfolksrettigheter	ON-a julggašTUSEVTTOHUS EAMIÁLBMOTVUOIGATVUOÐAID BIRRA
FN`S EKSPERT ARBEIDSGRUPPE FOR URFOLKSSPØRSMÅL VEDTOK I 1994 ET ERKLÆRINGSUTKAST OM URFOLKSRETTIGHETER .	ON-a eamiálbmotáššiid ekspeartajoavku mearridii 1994:s julggaštusevttohusa eamiálbmotvuoigatvuođaid birra .
Arbeidsgruppens overordnede organ , bestående av 26 sakkyndige i internasjonale menneskerettigheter , FN`s under-kommisjon for bekjempelse av diskriminering og beskyttelse av minoriteter , vedtok senere enstemmig arbeidsgruppens erklæringsutkast .	Bargojoavkku bajimuš orgána , mas leat mielde 26 áššedovdi riikkaidgaskasaš olmmošvuoigatvuođain , ON-a vuolitkommišuvdna minoritehtaid vealaheami heađusteami ja minoritehtaid suodjaleami várás , mearridii maŋŋá ovttajienalaččat bargojoavkku julggaštusevttohusa .
Utkastet har siden 1995 vært gjenstand for politisk behandling innenfor FN .	Evttohus lea 1995 rájes gieđahallojuvvon politihkalaččat ON-as .
Uavhengig av utfallet av den pågående politiske behandlingen , så er det bred enighet om at erklærings-utkastet fra arbeidsgruppen og under-kommisjonen representerer internasjonale minstestandarder vedrørende urfolks rettigheter .	Beroškeahttá politihkalaš gieđahallama bohtosa , de lea stuorra ovttamielalašvuohta das ahte bargojoavkku ja vuolitkommišuvnna julggaštusevttohus ovddasta riikkaidgaskasaš unnimusdásiid eamiálbmogiid vuoigatvuođaid oktavuođas .
Det er derimot artikkel 26 i erklæringsutkastet som er den sentrale i forhold til urfolks rett til land , vann og naturressurser .	Lea dattege julggaštusevttohusa 26. artihkal mii lea guovddážis eamiálbmogiid eana- , čáhce- ja luondduriggodatvuoigatvuođaid dáfus .
I artikkel 26 fastslås det at urfolk har rett til å eie , utvikle , kontrollere og bruke land og territorier , deriblant det totale miljøet , land , luft , vann , kyst farvann , hav-is , fauna og flora samt andre ressurser som de tradisjonelt har eid eller på annen måte besittet eller brukt .	26. artihkkalis daddjo ahte eamiálbmogiin lea vuoigatvuohta eaiggáduššat , ovddidit , bearráigeahččat ja geavahit eatnamiid ja guovlluid , nu maiddái ollislaš birrasa , eatnama , áimmu , čázi , riddoguovllu , áhpejieŋa , elliid ja šattuid ja eará resurssaid maid árbevirolaččat leat eaiggáduššan dahje earáláhkai hálddus atnán dahje geavahan .
Dette omfatter også retten til full anerkjennelse av deres lover , tradisjoner og sedvaner , grunnforvaltningssystemer og institusjoner for utvikling og forvaltning av ressursene .	Dát siskkilda maiddái vuoigatvuođa oažžut lágaid , árbevieruid ja boares vieruid , eanahálddašanvuogádagaid ja resursahálddašan ja - ovddidanásahusaid ollásit dohkkehuvvot .
Videre er det fastslått at staten er forpliktet til å iverksette nødvendige tiltak for å hindre en krenkelse av disse rettighetene .	Dasto daddjo ahte lea stáhta geatnegasvuohta álggahit dárbbašlaš doaibmabijuid hehtten dihte dáid vuoigatvuođaid rihkkuma .
Artikkel 27 i erklæringsutkastet har særlig relevans i de tilfellene hvor statens myndigheter over lang tid har neglisjert urfolks rettigheter , og dermed vedtatt lover uten å ta hensyn til urfolks etablerte rettigheter .	Julggaštusevttohusa 27. artihkal lea deaŧalaš earenoamážit dakkár oktavuođain go stáhta eiseválddit guhkit áigge leat badjelgeahččan eamiálbmogiid vuoigatvuođaid , ja nu mearridan lágaid beroškeahttá eamiálbmogiid ásahuvvon vuoigatvuođain .
Erklæringsutkastets artikkel 30 omhandler urfolks rett til å fatte egne prioriteringer og strategier med hensyn til utviklingen og bruken av egne landområder og ressurser .	Julggaštusevttohusa 30. artihkal lea eamiálbmogiid vuoigatvuođa birra mearridit iežaset vuoruhemiid ja strategiijaid iežaset guovlluid ja resurssaid ovddideami ja geavaheami dáfus .
Det er fastslått at staten skal søke å oppnå avtale med vedkommende folk før man godkjenner noen form for aktiviteter i deres områder som har innvirkning på deres land og ressurser , deriblant vann og mineralressurser .	Daddjo ahte stáhta galgá geahččalit soahpat dáid álbmogiiguin ovdal go dohkkeha makkárge doaimmaid sin guovlluin mat sáhttet váikkuhit sin eatnamiid ja resurssaid , nu maiddái čáhce- ja minerálaresurssaid .
FN`s erklæringsutkast representerer etter Sametingets syn internasjonale minimumsstandarder for urfolksrettigheter .	ON-a julggaštusevttohus ovddasta Sámedikki oainnu mielde riikkaidgaskasaš unnimusdásiid eamiálbmotvuoigatvuođain .
Det forhold at erklæringsutkastet ennå ikke er vedtatt på politisk nivå innenfor FN , betyr i hovedsak at medlemslandene har politiske problemer med hensyn til erklæringsutkastets innhold .	Dat go julggaštusevttohus ii leat vel politihkalaččat mearriduvvon ON-as , máksá vuos ahte miellahtoriikkain leat politihkalaš váttisvuođat julggaštusevttohusa sisdoalu ektui .
4.3.2. fn`s komite for eliminering av rasediskriminering	4.3.2 . ON-a komitéa nallevealaheami jávkadeami várás
I SIN GENERELLE KOMMENTAR XXIII ( 51 ) AV 1997 , FASTSLÅR FN`S KOMITE FOR ELIMINERING AV RASEDISKRIMINERING at statene har plikt til å anerkjenne og respektere urfolks kultur , historie , språk og leveveier , og at statene har plikt til å fremme disse forholdene .	ON-KOMITÉA NÁLLEVEALAHEAMI JÁVKADEAMI VÁRÁS , dadjá 1997 oppalaš mearkkašumis XXIII ( 51 ) ahte stáhtain lea geatnegasvuohta dohkkehit ja árvvus atnit eamiálbmogiid kultuvrra , historjjá , giela ja eallinvugiid , ja ahte stáhtain lea geatnegasvuohta ovddidit dáid diliid .
Videre at statene har plikt til å sikre gjennomføring av urfolks rettigheter uten noen form for diskriminering av urfolk .	Dasto daddjo ahte stáhtain lea geatnegasvuohta sihkkarastit eamiálbmogiid vuoigatvuođaid čađaheami almmá makkárge vealaheami haga eamiálbmogiid guovdu .
Rasediskrimineringskomiteen fastslår at staten skal anerkjenne og beskytte urfolks rett til å eie , utvikle , kontrollere og bruke deres kollektive landområder og naturressurser .	Nállevealahankomitéa dadjá ahte stáhta galgá dohkkehit ja suodjalit eamiálbmogiid vuoigatvuođa eaiggáduššat , ovddidit , bearráigeahččat ja geavahit sin oktasaš guovlluid ja luondduriggodagaid .
Komiteen fastslår også at staten har plikt til å tilbakeføre til urfolk de landområder som er fratatt dem uten deres klare og frivillige samtykke .	Komitéa dadjá maid ahte stáhtas lea geatnegasvuohta máhcahit eamiálbmogiidda eatnamiid mat sis leat váldojuvvon almmá sin čielga ja eaktudáhtolaš lobi haga .
Dersom slik tilbakeførsel ikke er mulig på grunn av faktiske forhold skal urfolk tilkjennes en umiddelbar erstatning .	Jos dákkár máhcaheapmi ii leat vejolaš duohta dilálašvuođaid geažil , de galgá eamiálbmogiidda dovddastuvvot dallánaga buhtadus .
Det er likevel sagt at slik erstatning skal så langt det er mulig finne sted ved at urfolk tildeles andre likeverdige landområder .	Lea dattetge daddjon ahte dákkár buhtadeapmi galgá nu guhkás go vejolaš dáhpáhuvvat dainna lágiin ahte eamiálbmogiidda juhkkojuvvojit eará seammaárvosaš guovllut .
Komiteens klare uttalelse vedrørende urfolks landrettigheter må tillegges betydning i spørsmålet om samenes rett til land , vann og ressurser .	Komitéa čielga cealkámušas ferte leat mearkkašupmi sápmelaččaid eana- , čáhce- ja resursavuoigatvuođa gažaldagaide .
Det er utvilsomt at dagens land-rettighetssituasjon i samiske områdene faller inn under den situasjonen som komiteen her legger til grunn , nemlig at landområder har blitt fratatt urfolk uten deres klare og frivillige samtykke .	Ii leat veara oppa eahpiditge ahte sámi guovlluid dálá eanavuoigatvuođadilli ii guoskka dan dillái maid komitéa dás atná vuođđun , namalassii ahte eatnamat leat váldon eamiálbmogiin almmá sin čielga ja eaktudáhtolaš lobi haga .
Den norske stat har ikke på noe tidspunkt i historien søkt om slikt samtykke fra samene , og samene har derfor heller aldri overdradd sin eiendoms- og besittelsesrett til den norske stat eller noen andre rettssubjekter .	Norgga stáhta ii leat goassege historjjás jearran dán birra lobi sápmelaččain , ja danne eai leat goassege sápmelaččatge addán iežaset eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođa Norgga stáhtii dahje ovttage eará riektesubjektii .
Uttalelse fra FN`s ekspertmøte om urfolks landrettigheter	ON-a eamiálbmotvuoigatvuođaid ekspeartačoahkkima cealkámušat
FN AVHOLDT I 1996 ET INTERNASJONALT EKSPERTMØTE OM URFOLKS LANDRETTIGHETER .	ON DOALAI 1996:s riikkaidgaskasaš ekspeartačoahkkima eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra .
DETTE MØTET VEDTOK EN LANG REKKE VIKTIGE KONKLUSJONER OG ANBEFALINGER VEDRØRENDE URFOLKS RETT TIL LAND , VANN OG NATURRESSURSER I EGNE OMRÅDER .	Dát čoahkkin mearridii máŋga deaŧalaš konklušuvnna ja rávvagiid eamiálbmogiid iežaset guovlluid eana- , čáhce- ja luondduriggodatvuoigatvuođaid birra .
FN`s ekspertmøte fastslår innledningsvis at urfolk har et unikt forhold til egne landområder og ressurser , og at dette må anerkjennes .	ON-a ekspeartačoahkkin dadjá álggadettiin ahte eamiálbmogiin lea earenoamáš oktavuohta iežaset guovlluide ja resurssaide , ja ahte dán ferte dohkkehit .
I denne sammenheng fremheves urfolks rett til selvbestemmelse i egne områder som særskilt viktig .	Dán oktavuođas deattuhuvvo eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuohta iežaset guovlluin earenoamáš deaŧalažžan .
Det fastslås videre at det er viktig for urfolks utvikling og fortsatte eksistens som folk at deres rett til landområder og naturressurser fremmes og beskyttes .	Daddjo dasto ahte lea deaŧalaš eamiálbmogiid ovdáneapmái ja bissumii álbmogin ahte sin guovlo- ja luondduriggodatvuoigatvuođat ovddiduvvojit ja várjaluvvojit .
Ekspertmøtet oppfordrer regjeringene til å avskaffe diskriminerende politikk og lovgivning som fornekter og begrenser urfolks menneskerettigheter , deriblant deres rett til land og naturressurser .	Ekspeartačoahkkin ávžžuha ráđđehusaid heaittihit vealahanpolitihka ja lágaid mat biehttalit ja ráddjejit eamiálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid , nu maiddái sin eana- ja luondduriggodatvuoigatvuođaid .
Regjeringene anmodes derfor å vedta politikk og lover som uttrykkelig anerkjenner urfolks kollektive rettigheter , deriblant deres landrettigheter .	Danne ráđđehusat ávžžuhuvvojit mearridit politihka ja lágaid mat čielgasit dohkkehit eamiálbmogiid oktasaš vuoigatvuođaid , nu maiddái sin eanavuoigatvuođaid .
Regjeringene anmodes videre på det sterkeste å uttrykkelig anerkjenne urfolks landrettigheter , samt å iverksette en effektive gjennomføring og sikring av urfolks rettigheter .	Ráđđehusat ávžžuhuvvojit dasto hui garrasit čielgasit dohkkehit eamiálbmogiid eanavuoigatvuođaid , ja beaktilit čađahišgoahtit ja sihkkarastigoahtit eamiálbmogiid vuoigatvuođaid .
Konklusjonene og anbefalingene fra FN`s ekspertmøte behandler mange av de sentrale spørsmålsstillinger i den pågående debatten om samenes rett til land og vann i Finnmark .	ON-a ekspeartačoahkkima konklušuvnnat ja rávvagat gieđahallet ollu guovddáš gažaldagaid dálá digaštallamis sápmelaččaid eana- ja čáhcevuoigatvuođaid birra Finnmárkkus .
Ekspertmøtets konklusjoner og anbefalinger bør derfor utvilsomt også tas i betraktning når man vurderer spørsmålet om samenes eiendoms- og besittelsesrettigheter i lys av gjeldende folkerett .	Danne lea čielggas ahte maiddái ekspeartačoahkkima konklušuvnnat ja rávvagat fertejit váldojuvvot vuhtii go sápmelaččaid eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat gustovaš álbmotrievtti vuođul árvvoštallojuvvojit .
III OM SAMERETTSUTVALGETS KONKRETE FORSLAG	III SÁMI VUOIGATVUOÐALÁVDEGOTTI KONKREHTA ÁRVALUSA BIRRA
Eiendomsretten og annen rett til grunn	Eanaeaiggáduššanvuoigatvuohta ja eará eanavuoigatvuođat
Hovedspørsmålet om hvem som rettmessig har eiendomsretten til jorda i Finnmark , og på hvilket rettsgrunnlag , har Samerettsutvalget ikke klart besvart .	Váldogažaldat dan birra geas rievtti mielde lea vuoigatvuohta eaiggáduššat Finnmárkku eatnamiid , ja makkár riektevuođuin , ii leat Sámi vuoigatvuođalávdegoddi čielgasit vástidan .
Samerettsutvalget forutsetter likevel at det samiske folk har eiendomsrett til visse deler av Finnmark , uten at dette er definert noe nærmere .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi bidjá dattetge eaktun ahte sámi álbmogis lea vuoigatvuohta eaiggáduššat muhtun guovlluid Finnmárkkus , muhto dáid ii definere čielgasit .
En antatt eiendomsrett ligger helt klart i bunnen for Samerettsutvalgets forslag .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa vuođđun lea áibbas čielgasit eaiggáduššanvuoigatvuohta .
Samerettsutvalgets folkerettsgruppe har derimot uttrykkelig konkludert med at samene har eiendoms- og besittelsesrettigheter til store deler av Finnmark , og at det mangler en formell fastsettelse av denne rett og en avgrensning av den .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejoavku gal lea baicce čielgasit konkluderen ahte sápmelaččain leat eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođat stuorra osiide Finnmárkkus , ja ahte dat mii váilu lea dán vuoigatvuođa formálalaš mearrideapmi ja ráddjen .
De pågående sedvane undersøkelsene forventes å bringe mer klarhet i detaljene om dette .	Boares vieruid iskamat mat ain leat jođus , vurdojuvvojit buorebut čilget detáljaid dán birra .
Sametinget vil fremheve at det dessuten ved flere anledninger offisielt er fastslått at samene er et av de folk hvis territorium staten Norge er grunnlagt på .	Sámediggi háliida deattuhit ahte ollu oktavuođain lea maiddái virggálaččat daddjon ahte sápmelaččat leat okta dain álbmogiin geaid eatnamiid ala Norgga stáhta lea vuođđuduvvon .
Dette er grunnlaget for forslaget om opprettelse av nye forvaltningsordninger , da den nåværende ordning ikke er akseptabel i forhold til samenes gamle rettsgrunnlag .	Dát lea vuođđun evttohussii ásahit ođđa hálddašanortnegiid , danne go dálá ortnet ii leat dohkálaš sápmelaččaid boares riektivuođu ektui .
Det må etableres forvaltningsordninger for grunnen i Finnmark som tar tilstrekkelig hensyn til de historiske , og dermed også de rettslige omstendighetene .	Fertejit ásahuvvot hálddašanortnegat Finnmárkku eatnamiidda mat doarvái bures váldet vuhtii historjjálaš ja nu maid rievttálaš dilálašvuođaid .
Statens oppfatning av det rettslige grunnlaget for dens påståtte eiendomsrett har vært basert på forskjellige begrunnelser .	Stáhta oainnu vuođđun eaiggáduššanvuoigatvuođa rievttálaš vuođu hárrái maid lea čuoččuhan , leat iešguđetlágan ákkat .
Felles for disse er at begrunnelsene vanskelig kan sies å være rettslig holdbare .	Dat mii lea oktasaš dáin ákkain , lea ahte ákkaid lea váttis rievttálaččat bealuštit .
Sametinget er av den klare oppfatning at denne begrunnelsen ikke er rettslig holdbar .	Sámedikki oainnu mielde lea čielggas ahte dán ákka ii sáhte rievttálaččat bealuštit .
Indre Finnmark var på denne tiden ikke underlagt kongerike Norge .	Sis-Finnmárku ii gullan dan áigge Norgga gonagasriikii .
Alt tyder på at oppfatningen hos statens representanter i Finnmark om at grunnen tilhørte Kongen , først utviklet seg langt senere .	Buot orru čájeheamen ahte easka guhká maŋŋá ovddiduvvui stáhta áirasiin Finnmárkkus dat oaidnu ahte eana gullá Gonagassii .
I Ot.prp. nr. 21 av 1847 , begrunnes statens eiendomsrett til grunnen i Finnmark i det vesentligste med at Finnmark er hovedsakelig bebodd av samer uten faste boliger .	1847 Od.prp. - as nr. 21 I ákkastuvvo stáhta eaiggáduššanvuoigatvuohta Finnmárkku eatnamiidda vuosttažettiin dainna ahte Finnmárkkus orrot eanaš sápmelaččat geai eai leat bissovaš ásodagat .
Det er en kjensgjerning at denne oppfatning var basert på uvitenhet om , og bevisst neglisjering av samenes levesett , bruk og flyttemønster , og begrunnelsen kan dermed ikke ansees som holdbar .	Duohtavuohta lea ahte dán oainnu vuođđun lei diehtemeahttunvuohta ja sápmelaččaid eallinvugiid , geavaheami ja johtima dihtomielalaš badjelgeahččan , ja danne ii sáhte dan atnit doallevažžan .
En slik oppfatning av samisk eierskap gjorde seg også gjeldende blant de fastboende samene i Finnmark .	Dasto sápmelaččat dan áigge eahpitkeahttá atne iežaset danin maid dál galggašii sáhttit gohčodit eaiggádin juridihkalaš áddejumi mielde .
Det er på det rene at oppfatningen blant de fastboende samene om bygdas eiendomsrett til grunnen med alle dens ressurser , også har bestått gjennom tidene hos befolkningen i de samiske bygdene i Finnmark .	Maiddái Finnmárkku dáloniin lea dákkár oaidnu sámi eaiggáduššamii . Lea čielggas ahte dáloniin oaidnu giliid eaiggáduššanvuoigatvuođa birra eatnamiidda ja buot dan resurssaide , lea maid seilon áiggiid čađa olbmuin Finnmárkku sámi giliin .
Ofte anføres det også at statens eiendomsrett i dag er et utslag av et festnet forhold .	Dávjá daddjo maid ahte stáhta dálá eaiggáduššanvuoigatvuohta lea vuolgán cieggan dilis .
Sametinget kan ikke se at vilkårene for et festnet forhold med hensyn til eiendomsretten overhode kan sies å foreligge .	Sámediggi ii oainne ahte cieggan dili eavttut eaiggáduššanvuoigatvuođa hárrái mange láhkai livčče gávdnon .
Historiske kjensgjerninger godtgjør at samene i store deler av Finnmark frem til 1751 hadde anerkjent faktiske og rettslige posisjoner som eier av grunnen , og at de hadde rådighet over alle naturressursene i området .	Historjjálaš duohtavuođat duođaštit ahte sápmelaččain stuorra osiin Finnmárkkus 1751 rádjai ledje dohkkehuvvon duohta ja rievttálaš posišuvnnat eanaeaiggádin , ja ahte sin hálddus leat buot guovllu luondduriggodagat .
Disse historiske kjensgjerningene danner grunnlaget for Sametingets standpunkt i forhold til spørsmålet om eiendoms- og råderetten over naturressursene i Finnmark .	Dát historjjálaš duohtavuođat leat vuođđun Sámedikki oidnui Finnmárkku luondduresurssaid eaiggáduššan- ja ráđđenvuoigatvuođagažaldagain .
Samene i Finnmark har i uminnelige tider hatt slike rettigheter , i egenskap av eier- , besitter- og bruksrettshaver , men norske myndigheter har ikke inkorporert disse rettighetene i den formelle norske lovgivningen .	Finnmárkku sápmelaččain leat don doložis leamaš dákkár vuoigatvuođat , sihke eaiggádin , háldejažžan ja geavahanriektelažžan , muhto Norgga eiseválddit eai leat ovttastahttán dáid vuoigatvuođaid formálalaš Norgga lágaide .
Det som derimot mangler er kun en formell anerkjennelse , avgrensning og fastsettelse av disse rettighetene .	Dat mii nappo váilu lea dáid vuoigatvuođaid formálalaš dohkkeheapmi , ráddjen ja mearrideapmi .
Som fastslått ovenfor , er det et faktum at samene som folk har rettigheter som bare samefolket selv kan forvalte og forhandle om .	Nugo bajábealde daddjon , de lea duohtavuohta ahte sápmelaččain álbmogin leat vuoigatvuođat maid dušše sámi álbmot sáhttá hálddašit ja maid birra dušše sámi álbmot sáhttá šiehtadallat .
Videre presiseres det at denne grunnleggende retten består så lenge Sametinget ikke ved avtale har oppgitt disse rettighetene , solgt eller på annen lovlig måte overdratt disse rettighetene til noen andre .	Dasto daddjo ahte dát deaŧalaš vuoigatvuohta bissu nu guhká go Sámediggi šiehtadusain ii leat luobahan dáid vuoigatvuođaid , vuovdán daid dahje eará lobálaš láhkai addán vuoigatvuođaid muhtun earái .
Etablering av nye grunnforvaltningsordninger i Finnmark endrer ikke denne klare rettslige forutsetningen , hvorved det legges til grunn at samene har eiendoms- og besittelsesretten til store deler av Finnmark .	Ođđa eanahálddašanortnegat Finnmárkkus eai rievdat dán čielga rievttálaš eavttu mas vuođđun lea ahte sápmelaččain lea eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuohta stuorra osiide Finnmárkkus .
Uansett hvilke nye forvaltningsordninger som innføres , kan samefolket ikke anses å ha tapt sine eier- , bruks- og besittelsesrettigheter til land , vann og naturressursene i de samiske områdene , så lenge Sametinget ikke uttrykkelig har akseptert noen endring i rettstilstanden .	Vaikke makkár ođđa hálddašanortnegat ásahuvvošedje , de ii sáhte dadjat ahte sámi álbmot lea massán sámi guovlluid eana- , čáhce- ja luondduresurssaid eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođaidis nu guhká go Sámediggi ii leat čielgasit dohkkehan makkárge rievdadusa riektedilis .
Selv etter et eventuelt nytt stortingsvedtak om en ny forvaltningsmodell , vil samefolkets eiendoms- , besittelses- og bruksrett bestå ubeskåret , dersom Stortingets eventuelle vedtak ikke er basert på et uttrykkelig samtykke fra et kompetent samisk organ - Sametinget .	Vaikke vel Stuorradiggi mearridivččiige ođđa hálddašanmálle , de sámi álbmoga eaiggáduššan- , háldo- ja geavahanvuoigatvuođat bisušedje rievddakeahttá , jos Stuorradikki vejolaš mearrádusa vuođđun ii leat válddálaš sámi orgána — Sámedikki — mieđáhus .
Uansett grunnforvaltningsordninger - og de har det jo vært flere av i tidens løp - vil samenes grunnleggende eiendoms- , bruks- og besittelsesrett bestå .	Beroškeahttá eanahálddašanortnegis — ja dat han gal leat ollu leamaš áiggiid čađa — de bissot sápmelaččaid guovddáš eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođat .
Innenfor rammen av de kollektive samiske rettigheter , har selvsagt også enkelte grupper av samer og enkeltpersoner opparbeidet seg særskilte rettigheter .	Oktasaš sámi rámmaid siskkobealde leat dieđusge maid muhtun sámi joavkkut ja ovttaskas sápmelaččat bargan alcceseaset earenoamáš vuoigatvuođaid .
Disse står sterkt både i forhold til det samiske fellesskapet , og i forholdet til den ikke-samiske delen av det nasjonale fellesskapet .	Dát vuoigatvuođat leat nannosat sihke sámi searvevuođa ektui ja maid nášuvnnalaš searvevuođa ii-sámi oasi ektui .
Sametinget er av den oppfatning at disse rettighetshavere , samiske grupper og enkeltpersoner , selv disponerer over egne rettigheter innenfor de etablerte rettslige rammer .	Sámediggi oaivvilda ahte dát vuoigatvuođalaččat , sámi joavkkut ja ovttaskas olbmot ieža háldejit vuoigatvuođaideaset rievttálaš rámmaid siskkobealde .
Det må tas uttrykkelig forbehold om at enkeltpersoner og grupper kan ha opparbeidet seg rettigheter som ikke kan tilsidesettes uten videre .	Čielga eaktun lea ahte ovttaskas olbmot ja joavkkut sáhttet leat bargan alcceseaset vuoigatvuođaid maid ii almmá mange haga sáhte duššindahkat .
Sametinget er enig i at de enkelte samiske gruppene bør behandles så likt som mulig . Men vil likevel understreke at dette ikke betyr at de rettigheter som enkeltpersoner- og grupper blant samene har etablert og holdt i hevd skal slettes i likhetens navn .	Sámediggi doarju dan ahte iešguđet sámi joavkkuid galggašii gieđahallat nu ovttaláhkai go vejolaš , muhto dáhttu almmatge deattuhit ahte dat ii mávsse ahte vuoigatvuođat maid ovttaskas sápmelaččat ja sámi joavkkut leat bargan alcceseaset ja oamastan , galget sihkkojuvvot ovttalágan gieđahallama dihte .
Det vil ikke være holdbart , verken juridisk eller etisk .	Dat ii livčče doallevaš , ii juridihkalaččat iige etihkalaččat .
De må alle behandles med samme respekt , og på samme måte som slike rettigheter forøvrig behandles .	Buot dáid ferte seamma árvvuin gieđahallat , ja seammaláhkai go dákkár vuoigatvuođat muđui gieđahallojuvvojit .
Med andre ord kan ikke disse rettighetene behandles som ensartede rettigheter hvor man ikke sondrer mellom deres naturlige særegenheter .	Dat mearkkaša ahte dáid vuoigatvuođaid ii sáhte gieđahallat ovttalágan vuoigatvuohtan nu ahte daid lunddolaš earenoamášvuođat eai iskkaduvvo .
Sametinget sier seg enig med Samerettsutvalget om at det i stor utstrekning er tale om å legalisere og formalisere allerede eksisterende samiske rettigheter og samisk bruk .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti go dadjá ahte dás lea mealgadii sáhka legaliseremis ja formaliseremis sámi vuoigatvuođaid ja sámi doaluid mat juo gávdnojit .
Sametinget avviser fullstendig at en slik argumentasjon skal vinne frem .	Sámediggi ii jáhke ollinge dákkár ákkastallama oaččut doarjaga .
En slik argumentasjon er uholdbar i forhold til folkeretten .	Dákkár ákkastallamis ii leat makkárge doarjja álbmotrievttis .
Alminnelig rettstenkning tilbakeviser også dette standpunkt .	Maiddái dábálaš riektejurddašeapmi hilgu dákkár oainnu .
I tillegg til den historiske tilknytningen til våre områder , bygger samenes rettighetskrav på de internasjonale rettsregler om urfolks landrettigheter hvorved våre etablerte rettigheter anerkjennes .	Lassin min guovlluid historjjálaš gullevašvuhtii , leat sápmelaččaid vuoigatvuođagáibádusaid vuođđun riikkaidgaskasaš riektenjuolggadusat eamiálbmogiid eanavuoigatvuođaid birra , maid vuođul min ásahuvvon vuoigatvuođat dohkkehuvvojit .
Deriblant nevnes ILO-konvensjon 169 , som gir uttrykk for det som idag må anses som minimumsstandarder , og som Norge er rettslig forpliktet til å gjennomføre .	Dáin namuhit ILO-konvenšuvnna nr. 169 , mii dadjá dan maid dál atnit unnimusdássin , ja maid Norga rievttálaččat lea geatnegahtton čađahit .
Det vises forøvrig også til FNs arbeid med en særskilt deklarasjon / erklæring om urfolks rettigheter .	Muđui čujuhuvvo ON-a bargui earenoamáš deklarašuvnnain / julggaštusain eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra .
I stadig flere land er det en utvikling hvor urfolks historiske rettigheter anerkjennes , blant annet ved innføring av ulike former for selvstyre over egne landområder .	Eanet ja eanet riikkat leat dohkkehišgoahtán eamiálbmogiid historjjálaš vuoigatvuođaid , earret eará iešguđetlágan iešstivrema ásahemiin iežaset guovlluid badjel .
Det kan blant annet vises til utviklingen i Australia , Brasil , Canada og New Zealand .	Sáhttá earret eará čujuhit ovdáneapmái mii dáhpáhuvvá Australias , Brasilas , Kanadas ja New Zealandas .
Som et eksempel kan man her trekke fram den tidligere omtalte « Mabo-dommenš i australsk høyesterett .	Ovdamearkan sáhtášii namuhit ovddabealde namuhuvvon « Mabo-duomu » Australia alimusrievttis .
Det er fortsatt i dag slik at mesteparten av den ikke-samiske befolkning er bosatt i byene , de større tettstedene , fiskeværene og industristedene .	Dál lea ain nu ahte eanaš oassi ii-sámi álbmogis orru gávpogiin , stuorát čoahkkebáikkiin , guolástusgiliin ja industriijabáikkiin .
I forhold til samisk ressursutnyttelse , i særlig grad reindriften og annen utmarksnæring , er det hevet over tvil at by- og tettstedsbefolkningen har hatt en betydelig mindre intensiv bruk av Finnmarks utmarksarealer .	Sámi resursageavaheami ektui , earenoamážit boazodoalu ja eará meahcceealáhusa , gávpot- ja čoahkkebáikeálbmot lea eahpitkeahttá geavahan Finnmárkku meahcceareálaid ollu unnit intensiiva . Dán ferte váldit vuhtii boahttevaš čovdosiid árvvoštallamis .
Dette er noe man må ta hensyn til i vurderingen av framtidige løsninger .	Dat guoská álgovuorus buot fylkka areálaide — dat mii ovdal gohčoduvvui « stáhta čálekeahtes eanan » .
Fritidsbruken av utmarksarealene i samiske områder har økt dramatisk i løpet av de siste tiår , ofte representert av og støttet av godt organiserte interessegrupper .	Dán leat dávjá ovddastan ja dorjon bures organiserejuvvon beroštupmijoavkkut . Dát geavaheapmi lea ollásit goksimin árbevirolaš sámi vuoigatvuođalaččaid .
1.1 Overføring av eiendomsretten	1.1 Eaiggáduššanvuoigatvuođa sirdin
Derfor er sammensetningen av styre og årsmøte avgjørende for disse spørsmål .	Danne lea stivrraid ja jahkečoahkkima čoahkádus deaŧalaš dáid gažaldagaide .
Forvaltningen av grunnen i Finnmark	Finnmárkku eatnamiid hálddašeapmi
Sametinget er for det første helt enig med Samerettsutvalgets vurdering av at nåværende forvaltningsordning er uakseptabel av mange grunner .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti vuosttažettiin go árvvoštallá dálá hálddašanortnega dohkketmeahttumin ollu sivaid geažil .
Kravet om lønnsomhet som nåværende forvalter har som et av sine hovedmål går helt på tvers med de mål samiske organer , fra siidaorganer til moderne organisasjoner , har fremhevet som grunnleggende for forvaltningen av naturgrunnlaget for samisk kultur .	Gánnáhahttivuođa gáibádus mii dálá hálddašeaddjis lea okta dain váldo ulbmiliin , ii soaba oppage áigumušaide maid sámi orgánat , siidaorgánaid rájes ođđaáigásaš organisašuvnnaid rádjai , leat deattuhan deaŧalažžan sámi kultuvrra luondduvuođu hálddašeamis .
Nåværende ordning er i alle tilfeller helt uakseptabel .	Dálá ortnet goittotge lea áibbas dohkketmeahttun .
Sametingets utgangspunkt for etablering av forvaltningsordninger er at det kan konstateres samisk eiendoms- , bruks- og besittelsesrettigheter til store deler av arealene i Finnmark .	Sámedikki vuođđun hálddašanortnegiid ásaheapmái lea ahte sáhttá konstateret sámi eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođaid stuorra osiide Finnmárkku areálain .
Finnmark er fra gammelt av et samisk område .	Finnmárku lea boares áiggi rájes leamaš sámi guovlu .
Det som er avgjørende i forhold til fremtidige forvaltningsordninger er blant annet hvordan styret for et eventuelt lokalt grunnforvaltningsorgan sammensettes .	Danne ii sáhte ásahit rievttállaš ja dohkálaš hálddašanortnegiid almmá attekeahttá sámi orgánaide váikkuheami ja bearráigeahču , sihke ieš hálddašeamis ja maid hálddašanorgána nammadeamis .
Sametinget vil uttrykkelig motsette seg all overføring av eierbeføyelser til organer med et samisk mindretall i styringsorganene , eller organer som Sametinget av andre grunner ikke kan akseptere .	Sámediggi rávve Sámedikki garrasit vuosttaldit buot eaiggáduššanráđđejumiid sirdimiid orgánaide maid stivrenorgánain lea sámi unnitlohku dahje orgánaide maid Sámediggi eará sivaid geažil ii sáhte dohkkehit eaiggádin .
Sametinget viser i den anledning blant annet til Folkerettsgruppens konklusjon angående de vilkår som må være oppfylt før et lokalt organ skal kunne overta forvaltningen .	Sámediggi čujuha dan oktavuođas earret eará Álbmotriektejoavkku konklušuvdnii eavttuid dáfus mat galget leat ollašuvvan ovdal go báikkálaš orgána galgá beassat hálddašisgoahtit .
Folkerettsgruppen forutsetter at “ det rettssubjekt som rettighetene blir lagt til , har et styre hvor flertallet av styremedlemmene blir oppnevnt av samiske organer ” ( NOU .	Álbmotriektejoavku bidjá eaktun ahte « dan riektesubjeavttas masa vuoigatvuođat biddjojuvvojit , lea stivra man miellahtuid eanetlogu sámi orgánat nammadit » ( NOU .
1997:5 , s. 52 ) .	1997:5 s. 52 ) .
Sametinget mener videre at det er viktig å slå fast grunnlaget for organets disponering av grunnen .	Dasto oaivvilda Sámediggi deaŧalažžan mearridit mii lea orgána eanaháldema vuođđun .
Sametinget mener at vern mot ekspropriasjon kun er berettiget for vedkommende grunnforvaltningsorgan om det også reelt representerer samiske interesser .	Sámediggi oaivvilda ahte suodjaleapmi bággolonisteami vuostá lea vuoigaduvvon eanahálddašanorgánii dušše jos maiddái ovddasta sámi beroštumiid .
Vern mot ekspropriasjon kan derfor etter Sametingets mening bare vurderes ut fra samiske interesser .	Suodjaleami bággolonisteami vuostá ii sáhte Sámedikki mielas árvvoštallat eará go sámi beroštumiid vuođul .
Sametinget aksepterer at det i deler av Finnmark også er ikke-samiske interesser knyttet til grunnforvaltningen og at det derfor rimeligvis må tas hensyn til dette når nye forvaltningsordninger vurderes og etableres .	Sámediggi dohkkeha ahte osiin Finnmárkkus maiddái leat ii-sámi beroštumit čadnon eanahálddašeapmái , ja ahte dáid ferte govttolaččat vuhtiiváldit go ođđa hálddašanortnegat árvvoštallojuvvojit ja ásahuvvojit .
For å unngå enhver misforståelse vil Sametinget i likhet med Samerettsutvalget understreke at det ikke skal trekkes noe skille mellom individer basert på deres etniske tilhørighet og den konkrete forvaltningen av grunn og naturgoder .	Garvin dihte buot boasttuáddejumiid , dáhttu Sámediggi seamma láhkai go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ge , deattuhit ahte ii galgga etnihkalaš gullevašvuođa vuođul sirret olbmuid eatnamiid ja luondduriggodagaid konkrehta hálddašeamis .
Likevel må det være slik at næringsbehov som utgjør det materielle grunnlag for samisk kultur må gis første prioritet .	Dattetge ferte leat nu ahte ealáhusdárbu mii lea sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođđun , ferte bájimužžii vuoruhuvvot .
Allemannsretten slik den er beskrevet av Samerettsutvalget ( NOU .	Buohkaidriekti galgá nu go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi čilge dan ( NOU .
1997:4 s. 77 ) skal naturligvis være i behold og respekteres , uansett hvem som er grunneier eller forvalter av grunnen .	1997:4 ) , dieđusge bisuhuvvot ja árvvusadnojuvvot váikke gii livččii eanaeaiggádin dahje eanahálddašeaddjin .
Sametinget mener at Samerettsutvalget har vært altfor pragmatisk i sin tilnærmingsmåte og dermed også fokusert for meget på alternative forvaltningsordninger fremfor de grunnleggende rettighetsspørsmålene som den var satt til å utrede .	Sámedikki oainnu mielde lea Sámi vuoigatvuođalávdegoddi leamaš menddo pragmáhtalaš iežas árvvoštallamis , ja danne menddo ollu guorahallan eará vejolaš hálddašanortnegiid dan sadjái go čielggadit guovddáš vuoigatvuođagažaldagaid maid lei biddon bargat .
Sametinget er av den oppfatning at man vanskelig kan unngå en interessekonflikt når man befatter seg med rettighetsspørsmål , da dette naturlig tilligger alle rettighetssaker hvor der er motstridende rettslige påstander .	Sámedikki oainnu mielde dáidá leat váttis garvit beroštupmiriidduid go bargá vuoigatvuođagažaldagaiguin , danne go riiddut lunddolaččat gullet vuoigatvuođaáššiide main leat vuostálas rievttálaš čuoččuhusat .
Sametinget tror fortsatt at en slik argumentasjon , som klart er i strid med grunnleggende rettslige prinsipper og verdier , ikke vil få gjennomslag i det norske rettsdemokratiet .	Sámediggi doaivu ain ahte dákkár ákkastallan , mii čielgasit rihkku guovddáš rievttálaš prinsihpaid ja árvvuid , ii oaččo doarjaga Norgga riektedemokratiijas .
Sametinget er for såvidt enig i at en del av hensikten med nye forvaltningsordninger må være å motvirke og dempe eventuelle konflikter og å oppnå stabilitet og fredelig sameksistens mellom folkegruppene .	Sámediggi doarju gal dan ge ahte ođđa hálddašanortnegiid áigumušaid oassin ferte leat eastadit ja láivudit vejolaš riidduid , ja joksat stáđisvuođa ja ráfálaš searvevuođa álbmotjoavkkuid gaskka .
Og som det ovenfor er understreket , så må ikke-samiske interesser også ivaretas av fremtidige grunneier- og forvaltningsløsninger .	Nugo bajábealde lea deattuhuvvon , de ferte ii-sámi beroštumiid maid vuhttiiváldit boahttevaš eanaeaiggáduššan- ja hálddašančovdosiin .
Disse ideelle forutsetningene ( konfliktdempende og stabiliserende hensyn ) er likevel relative begrep som majoriteten selv ofte definerer og fremstiller på en slik måte at det skaper problemer for fremgang på samerettens område .	Dát ideálalaš eavttut ( riidoláivudeaddji ja stáđisindahkan beroštumit ) leat dattetge relatiivvalaš doahpagat maid majoritehta ieš dávjá definere ja čilge dan láhkai ahte dahká váttisin ovdánit sámerievtti suorggis .
Majoritetens maktstilling kan gi en type stabilitet som de selv opplever som harmonisk og ideel , uten at situasjonen dermed kan sies å være rettferdig sett fra mindretallets side .	Majoritehta fápmodilli sáhttá buktit dakkár stáđisvuođa maid ieža atnet soabalažžan ja ideálalažžan , váikke dilli unnitlogu oainnu mielde danne ii leatge rievttalaš .
Det er uttallige eksempler i den pågående debatten på at flertallsbefolkningen ofte viser til fortidens “ stabile og harmoniske forhold ” uten å nevne den urettferdighet som denne “ harmoniske stabiliteten ” var tuftet på .	Dálá digaštallamis leat lohkameahttun ovdamearkkat das ahte stuorát álbmot čujuha ovddeš áiggiid « stáđis ja soabalaš dillái » almmá namutkeahttá vearrivuođa mii lei dán « soabalaš stáđisvuođa » vuođđun .
Derfor kan det ikke understrekes sterkt nok at vilkårene for stabilitet og " harmonisk sameksistens " definert av flertallet , nødvendigvis ikke behøver å være sammenfallende med de mest grunnleggende vilkårene for rettferdighet .	Danne lea dárbu hui nannosit deattuhit ahte « stáđisvuođa » ja « soabalaš searvevuođa » eavttut maid eanetlohku definere , eai dárbbaš leat seamma go rievttálašvuođa eanemuš guovddáš eavttut .
Stabile ordninger er ikke rettferdige bare fordi de er stabile .	Stáđis ortnegat eai leat rievttalaččat dušše danne go leat stáđđásat .
Kjernen i urfolksretten , spesielt når urfolk er i numerisk mindretall , er at der er visse skranker for hva den dominerende delen av befolkningen kan foreta seg .	Eamiálbmotrievtti guovddážin , earenoamážit go eamiálbmogat leat logu dáfus unnibut , lea ahte leat vissis rájit mat muitalit maid stuorátálbmot oažžu dahkat .
Finnmark grunnforvaltning	Finnmárkku eanahálddašeapmi
Samerettsutvalgets forslag om Finnmark grunnforvaltning må karakteriseres som et kompromiss der man har villet ta mange hensyn .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa Finnmárkku eanahálddašeami birra ferte gohčodit kompromissan mas ollu beroštumiid leat dáhtton vuhtiiváldit .
Sametinget støtter Samerettsutvalgets forslag om opprettelse av Finnmark grunnforvaltning .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa ásahit Finnmárkku eanahálddašeami .
Dette organet skal stå for forvaltningen av grunn og ikke-fornybare ressurser for den delen av Finnmarks grunn som ikke omfattes av Samisk grunnforvaltning .	Dát orgána galgá hálddašit dan oasi eatnamiin ja ođasmuvakeahtes resurssain Finnmárkkus mat eai gula Sámi eanahálddašeapmái .
Sametinget støtter videre Samerettsutvalgets forslag om at organets 8 styremedlemmer oppnevnes av Sametinget og Finnmark fylkesting .	Sámediggi doarju maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti go árvala ahte Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi nammadit orgána gávcci miellahtu .
Sametinget og Finnmark fylkesting bør hver ha rett til å oppnevne 4 styremedlemmer med varamedlemmer .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi berrejit beassat nammadit njeallja stivrralahtu várrelahtuiguin .
Videre bør vervene som styreleder og nestleder for styret rullere hvert annet år mellom disse to oppnevningsorganene .	Dasto berrejit dát guokte nammadanorgána vurrolagaid juohke nuppi jagi beassat stivrra jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji ámmáhiidda .
Sametinget foreslår at årsmøtet for Finnmark grunnforvaltning sammensettes av en representant for Kommunaldepartementet , to representant for Sametinget og en representant for Finnmark fylkesting .	Sámediggi evttoha ahte Finnmárkku eanahálddašeami jahkečoahkkima čoahkádus lea nu ahte das leat okta ovddasteaddji Gieldadepartemeanttas , guokte Sámedikkis ja okta Finnmárkku fylkadikkis .
Sametinget foreslår at Kommunaldepartementet skal være klageorgan for Finnmark grunnforvaltning slik Samerettsutvalget har foreslått .	Sámediggi evttoha , nugo Sámi vuoigatvuođalávdegoddige lea evttohan ahte Gielddadepartemeanta galgá leat Finnmárkku eanahálddašeami váidalusorgánan .
Under den klare forutsetning at styret og årsmøtet i Finnmark grunnforvaltning blir sammensatt etter likeverdsprinsippet , går Sametinget inn for at Finnmark grunnforvaltning opprettes som et selvstendig rettssubjekt .	Dainna čielga eavttuin ahte Finnmárkku eanahálddašeami stivrra ja jahkečoahkkima čoahkádusa vuođđun lea ovttaárvosašvuođaprinsihppa , doarju Sámediggi ahte Finnmárkku eanahálddašeapmi ásahuvvo iešheanalis riektesubjeaktan .
Argumentet for at Finnmark grunnforvaltning skal være et selvstendig rettssubjekt hviler med andre ord tungt på " hensynet til samisk og lokal styring av grunnen " ( NOU .	Váldo sivvan dasa go Finnmárkku eanahálddašeapmi galgá leat iešheanalis riektesubjeaktan , lea « sámi ja báikkálaš eanahálddašeami beroštumit » ( NOU .
1997:4 s. 107 ) .	1997:5 s. 107 .
Sametinget motsetter seg derfor sterkt at Finnmark grunnforvaltning skal være et eget rettssubjekt med mindre dets styre er sammensatt slik at samiske interesser virkelig er ivaretatt .	Jos stivrra čoahkádus ii leat nu ahte sámi beroštumit duohtavuođas gozihuvvojit , de vuosttalda Sámediggi garrasit ahte Finnmárkku eanahálddašeapmi galgá leat iešheanalis riektesubjeaktan .
Om den samiske innflytelsen i styret og på årsmøte ikke er reell og om den ikke er akseptert av Sametinget , må sentrale myndigheter tvertimot ha mulighet til å instruere Finnmark grunnforvaltning slik at samiske interesser blir ivaretatt .	Jos sápmelaččain ii leat duohta váikkuheapmi stivrras ja jahkečoahkkimis , ja jos Sámediggi ii leat dan dohkkehan , de ferte guovddáš eiseválddiin leat vejolašvuohta bagadit Finnmárkku eanahálddašeami vai sámi beroštumit gozihuvvojit .
Eierbeføyelsen og overføring av den er et prinsipielt viktig hovedspørsmål for samene som folk , og derfor må grunnlaget for den vurderes meget nøye .	Eaiggáduššanráđđejupmi ja dan sirdin lea prinsihpalaččat deaŧalaš váldogažaldat sápmelaččaide álbmogin , ja danne ferte eaiggáduššanráđđejumi vuođu hui dárkilit árvvoštallat .
Folkerettsgruppens utredning har dessuten vist at det er usikkert om opprettelsen av Finnmark grunnforvaltning oppfyller ILO-konvensjonens krav .	Álbmotriektejoavkku čielggadus lea maid čájehan ahte lea eahpesihkar deavdá go Finnmárkku eanahálddašeami ásaheapmi ILO-konvenšuvnna gáibádusaid .
Om likeverdsprinsippet ikke blir oppfylt mener Sametinget at Finnmark grunnforvaltning utelukkende skal ha stilling som forvaltningsmyndighet .	Jos ovttaárvosašvuođaprinsihppa ii ollašuva , de galgá Sámedikki oainnu mielde Finnmárkku eanahálddašeamis leat sadji dušše hálddašaneiseváldin .
Med andre ord foreslår Sametinget at Finnmark grunnforvaltning ikke bør ha eiermyndighet for det aktuelle arealet .	Dat mearkkaša ahte Sámedikki oainnu mielde ii galggaše Finnmárkku eanahálddašeamis leat eaiggáduššanváldi dán areálas .
Sametinget foreslår at det formelle eieransvar for den grunn som Finnmark grunnforvaltning forvalter , inntil videre skal ligge hos staten ved Kommunaldepartementet .	Sámediggi evttoha ahte formálalaš eaiggáduššanovddasvástádus dan eatnamis maid Finnmárkku eanahálddašeapmi hálddaša , doaisttážii galgá gullat stáhtii Gielddadepartemeantta bokte .
Sametinget foreslår at når spørsmålet om samisk eiendomsrett er endelig avklart , skal Sametinget ta stilling til spørsmålet vedrørende eierbeføyelser for Finnmark grunnforvaltning helt konkret , på grunnlag av tilråding fra den ovennevnte kommisjonen .	Sámediggi evttoha ahte go gažaldat sámi eaiggáduššanvuoigatvuođa birra lea loahpalaččat čielgan , de galgá Sámediggi mearridit oainnus Finnmárkku eanahálddašeami eaiggáduššanráđđejumiid birra áibbas konkrehta , ovddabealde namuhuvvon kommišuvnna rávvagiid vuođul .
Sametinget er av den klare oppfatning at eierbeføyelsen for Finnmark grunnforvaltning bare kan begrunnes med samiske rettigheter .	Sámedikki čielga oaidnu lea ahte Finnmárkku eanahálddašeami eaiggáduššanráđđejumiid ággan eai sáhte leat eará go sámi vuoigatvuođat .
Dette medfører at dersom fordelingen av styremedlemmene ikke er lik mellom Sametinget og Finnmark fylkesting , kan det under ingen omstendigheter komme på tale å overføre eierbeføyelser til Finnmark grunnforvaltning .	Dat mielddisbuktá ahte jos Sámediggái ja Finnmárkku fylkkadiggái eai leat juogaduvvon seamma ollu stivralahtu , de ii sáhte eisege sirdit eaiggáduššanráđđejumiid Finnmárkku eanahálddašeapmái .
Samisk grunnforvaltning	2.2.Sámi eanahálddašeapmi
I store deler av Finnmark er det ikke tvil om at samiske interesser står sterkt . Alle forhold tatt i betrakting vil det være mest rettferdig at den samiske befolkning selv forvalter grunnen og ikke-fornybare ressurser .	Eahpitkeahttá leat sámi beroštumit stuorra osiin Finnmárkkus nu nannosat ahte vaikke mo de árvvoštalažii , de livččii eanemus riekta go sámi álbmot ieš hálddašivččii eatnamiid ja ođasmuvakeahtes resurssaid .
Dette forhold må avspeiles i eventuelle nye ordninger som tar sikte på å rette opp de historiske skjevheter og også bringe forvaltningen i samsvar med dages realiteter .	Dát bealli ferte oidnot vejolaš ođđa ortnegiin maid áigumuššan lea njulget historjjálaš boasttuvuođaid ja daid heivehit hálddašeami dálá duohtavuođaide .
Sametinget mener at fastsettelsen av omfanget av en slik forvaltningnsordning ikke kan overlates til enkeltkommuner eller bygder .	Sámedikki mielas ii sáhte diktit ovttaskas gielddaid dahje giliid mearridit dákkár hálddašanortnega viidodaga .
Dette er et ansvar som statlige organ må fastsette i samråd med Sametinget .	Dán ovddasvástádusa fertejit stáhta orgánat ovttas Sámedikkiin mearridit .
Sametinget går på denne bakgrunn inn for opprettelsen av et særskilt samisk forvaltningsorgan - Samisk grunnforvaltning - for en del av grunnen i Finnmark .	Danne dáhtošii Sámediggi ahte ásahuvvošii sierra sámi hálddašanorgána — Sámi eanahálddašeapmi — muhtun oassái Finnmárkku eatnamiin .
I følge Samerettsutvalgets folkerettsgruppe , jf. « Urfolks landrettigheter etter folkerett og utenlandsk rett - NOU 1997:5 - finnes det nemlig etter ILO-konvensjon 169 , artikkel 14.1. , et samisk eiendoms- og besittelsesområde i Finnmark , hvor det i følge flertallet i folkerettsgruppa skal være et samisk styreflertall .	Dán unnitlohkoevttohusa dáfus dáhttu Sámediggi deattuhit ahte álbmotrievtti vuođul leat hui nana rievttálaš ákkat mat bealuštit Sámi eanahálddašeami ásaheami . Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejoavku lohká ILO-konvenšuvnna nr. 169 14.1 artihkkala mielde gávdnot sámi eaiggáduššan- ja háldoguovllu Finnmárkkus , gos álbmotriektejoavkku eanetlogu mielde galgá leat sámi stivraeanetlohku .
Folkerettsgruppa har ikke avgrenset dette området nærmere for Finnmarks vedkommende , men mener at det iallfall dreier seg om de indre delene av fylket .	Álbmotriektejoavku ii leat Finnmárkku dáfus ráddjen dán guovllu dárkileabbut , muhto lohká ain juo fylkka siskkit osiid gullat dása .
Folkerettsgruppa peker likevel på én mulighet for å sette sammen styret i Finnmark gunnforvaltning etter likevektsprinsippet .	Álbmotriektejoavku lohká dattetge ovtta vejolašvuođa nammadit Finnmárkku eanahálddašeami stivrra ovttaárvosašprinsihpa mielde .
Lik representasjon er holdbart hvis Sametinget gjør eksplisitt vedtak om at et slikt eiendoms- og besittelsesområde kan styres av et organ hvor det ikke nødvendigvis er et samisk styreflertall .	Seamma áirrasjuohku lea dohkálaš jos Sámediggi sierra mearrida ahte orgána mas ii dárbbaš leat sámi stivrraeanetlohku sáhttá stivret dákkár eaiggáduššan- ja háldoguovllu .
Et styre i Finnmark grunnforvaltning hvor Sametinget bare har et mindretall , vil være helt i strid med ILO-169 , ut fra at dette styret også skal forvalte et samisk eiendoms- og besittelsesområde etter konvensjonens artikkel 14.1 .	Finnmárkku eanahálddašeapmi masa Sámediggi beasašii dušše unnitlogu nammadit , rihkošii ILO-konvenšuvnna nr. 169 , danne go dát stivra galggašii hálddašit guovllu mii konvenšuvnna 14.1 artihkkala mielde lea sámi eaiggáduššan- ja háldoguovlun .
Konsekvensene av fylkestingets vedtak ved eventuelt å gå bort fra konstruksjonen Finnmark Grunnforvaltning , etter likeverdsprinsippet , vil være at det blir umulig ( jfr. den folkerettslige ekspertise ) å unngå en delt forvaltning mellom Samisk grunnforvaltning og Finnmark grunnforvaltning .	Fylkkadikki mearrádusa váikkuhusat go lea hilgon Finnmárkku eanahálddašeami mii lea nammaduvvon ovttaárvosašvuođaprinsihpa vuođul , lea ahte ii leat vejolaš ( vrd. álbmotrievttálaš áššedovdiid ) hehttet ahte hálddašeapmi juogaduvvo Sámi eanaháldašeami ja Finnmárkku eanahálddašeami gaskka .
Resultatet kan da bli at i disse velger henholdsvis Sametinget og Fylkestinget flertallet i styret .	Dáidda vállješedje dalle Sámediggi ja fylkkadiggi stivrra eanetlogu .
Sametinget går inn for at et samisk grunnforvaltningsorgan opprettes med mandat som dekker de områder av Finnmark hvor den samiske bruken er antatt å stå sterkest .	Sámediggi dáhtošii sámi eanahálddašanorgána mas lea mandáhta mii gokčá daid guovlluid Finnmárkkus gos sámi geavaheapmi jáhku mielde lea nannoseamus .
Det overlates ikke til kommuner og bygder å melde seg ut og inn av denne forvaltningsordningen .	Dát orgána ásahuvvo juo álgovuorus , iige galgá leat gielddaid ja giliid duohken dieđihit iežaset dán hálddašanortnegii .
Samerettsutvaglet har selv antydet " Kautokeino og Karasjok kommuner , samt området vest for Porsangerfjorden og øvre del av Tana kommune " ( NOU .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea ieš geažuhan « Guovdageainnu ja Kárášjoga gielddaid , ja dasto velá guovllu Porsáŋgguvuona oarjjabealde ja Deanu gieldda bajit oasi » ( NOU .
1997:4 s. 19 ) som et mulig virkeområde for Samisk grunnforvaltning .	1997:4 s. 19 ) Sámi eanahálddašeami vejolaš doaibmaguovlun .
Alternativt er forvaltningsområdet for Samelovens språkregler nevnt .	Nubbin vejolašvuohtan lea sámelága giellanjuolggadusaid doaibmaguovlu namuhuvvon .
Siden Samerettsutvalget selv ikke har undersøkt den samiske bruken tilstrekkelig grundig , har man gått inn for at opprettelsen av Samisk grunnforvaltning skulle være frivillig .	Danne go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ii leat doarvái bures iskan sámi geavaheami , de lea árvalan ahte Sámi eanahálddašeapmi galgá leat eaktudáhtolaš .
Dette innebærer imidlertid en så alvorlig mangel i utredningen i forhold til mandatet at Sametinget ikke kan akseptere denne løsningen .	Dát mielddisbuktá mandáhta ektui dattetge nu guovddáš váilivuođa čielggadusas ahte Sámediggi ii sáhte dohkkehit dán čovdosa .
Det er en nasjonal oppgave for Norge å sørge for at historisk bruk og samenes status som et folk , avspeiles i nye ordninger for forvaltning .	Lea nášuvnnalaš bargun Norgii fuolahit ahte historjjálaš geavaheapmi ja sápmelaččaid sadji álbmogin , leat mielde hábmemin ođđa hálddašanortnegiid .
Området for Samisk grunnforvaltning må derfor defineres og lovfestes av nasjonale myndigheter allerede i utgangspunktet .	Danne fertejit nášuvnnalaš eiseválddit juo álgovuorus defineret ja lága bokte mearridit Sámi eanahálddašan guovllu .
En frivillig tilstutningsordning er ingen garanti for at samiske hensyn ivaretas i forhold til kravene i ILO-konvensjon 169 om identifisering av samiske områder .	Eaktudáhtolaš searvanortnet ii dáhkidivčče ahte sámi beroštumit gozihuvvošedje ILO-konvenšuvnna nr. 169 gáibádusaid ektui sámi guovlluid identifiserema birra .
Kommunene Guovdageaidnu , Kárášjohka , Deatnu , Unjárga og Porsá ? gu bør allerede i utgangspunktet inngå i Samisk grunnforvaltning .	Guovdageainnu , Kárášjoga , Deanu ( vejolaččat boares Buolmát gielda ) , Unjárgga ja Porsáŋggu gielddat galggašedje juo álgovuorus gullat Sámi eanahálddašeapmái .
Andre kommuner og bygder bør selv kunne søke om å få tilhøre Samisk grunnforvaltning .	Eará gielddat ja gilit galggašedje ohcama vuođul beassat Sámi eanahálddašeapmái mielde .
Sametinget mener at siden Samerettsutvalget ikke har undersøkt samisk bruk nærmere , fastsettes omfanget av området for samisk grunnforvaltning i detalj av en egen kommisjon oppnevnt av Regjeringen og Sametinget i fellesskap .	Sámediggi oaivvilda ahte danne go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ii leat dárkileabbut iskan sámi geavaheami , de mearrida sierra kommišuvdna maid Ráđđehus ja Sámediggi ovttas nammadit , sámi eanahálddašeami guovllu viidodaga dárkilit .
Kommisjonen skal bestå av samiske brukere og kompetente juridiske , historiske og samfunnsvitenskapelige eksperter med lik representasjon fra begge parter .	Kommišuvnnas galget leat mielde sámi geavaheaddjit ja gelbbolaš , juridihkalaš , historjjálaš ja servodatdieđalaš áššedovdit nu ahte goappáge bealis gártet seamma mađe áirasat .
Kommisjonen skal identifisere de samiske eier- , besittelses- og bruksområdene .	Kommišuvdna galgá identifiseret sámi eaiggáduššan- , háldo- ja geavahanguovlluid .
Kommisjonen skal særlig undersøke sjøsamiske sedvaner og bruk i forhold til andre interesser .	Kommišuvdna galgá earenoamážit iskat mearrasámi boares vieruid ja geavaheami eará beroštumiid ektui .
Avgjørelse om hvilke områder som skal inngå i Samisk grunnforvaltning , i tillegg til de ovennevnte kommunene , treffes av Regjeringen i samråd med Sametinget og Finnmark fylkesting , etter anbefaling fra ovennevnte kommisjon .	Ráđđehus galggašii ovttas Sámedikkiin ja Finnmárkku fylkkadikkiin , beajábealde namuhuvvon kommišuvnna rávvagiid vuođul , mearridit mat guovllut galggašedje gullat Sámi eanahálddašeapmái . Dušše Sámediggi ja Ráđđehus sáhttet dohkkehit eretcealkima Sámi eanahálddašeamis .
Uttredelse fra Samisk grunnforvaltning kan bare skje etter godkjennelse fra Sametinget og Regjeringen .	Sámedikki oainnu mielde ferte Sámi eanahálddašeami dohkkehit daid areálaid eaiggádin maid hálddaša .
Sametinget mener at Samisk grunnforvaltning må anerkjennes som eier av de arealer som den forvalter .	Ággan dása lea geavahuvvon ahte dán oassái eatnamiin ii leat eahpádus gii boares áiggi rájes lea adnojuvvon eaiggádin .
Hensynet til samisk styring er det avgjørende argumentet for forslaget om Samisk grunnforvaltning som eget rettssubjekt .	Sámediggi deattuha dán áidna doalleváš ággan eanahálddašanorgánii oažžut eaiggáduššanposišuvnna Finnmárkkus .
Sametinget slutter seg til at styret for Samisk grunnforvaltning bør sammensettes av 7 medlemmer , med 5 representanter oppnevnt av Sametinget og 2 representanter oppnevnt av Finnmark fylkesting slik Samerettsutvalget har foreslått .	Sámediggi guorrasa dasa ahte Sámi eanahálddašeami stivrras galggašedje leat čieža miellahtu , main Sámediggi nammada vihtta ja Finnmárkku fylkkadiggi guokte nugo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea evttohan .
Kommunene i det aktuelle området skal ha forslagsrett til styremedlemmer .	Gielddat mat gullet dán guvlui galget beassat evttohit stivralahtuid .
Sametinget går inn for at en representant for staten eller Finnmark fylkesting , og to representanter for Sametinget , skal utgjøre generalforsamling for Samisk grunn-forvaltning .	Sámediggi dáhtošii ahte okta stáhta- dahje Finnmárkku fylkkadiggeáirras ja guokte Sámedikki áirasa galget dahkat Sámi eanahálddašeami váldočoahkkima .
Dette er begrunnet med at samene må ha full kontroll i dette organet på alle nivå om ILO-konvensjonens krav skal oppfylles , slik Folkerettsgruppen har understreket .	Sivvan dása lea ahte sápmelaččat galget dán orgána beassat ollásit stivret juohke dásis jos ILO-konvenšuvnna gáibádusaid galggaš ollašuhttit , nugo Álbmotriektejoavku lea deattuhan .
Sametinget forutsetter at det inngås uttrykkelige bindende avtaler mellom Finnmark grunnforvaltning og Samisk grunnforvaltning vedrørende forvaltningsprinsipper og samarbeid .	Sámediggi bidjá eaktun ahte ráhkaduvvojit čielga čadni šiehtadusat Finnmárkku eanahálddašeami ja Sámi eanahálddašeami gaskka hálddašanprinsihpaid ja ovttasbarggu birra .
Sametinget understreker at det i denne sammenheng er av stor viktighet å sikre at reindriftens beiterettigheter beskyttes og styrkes .	Sámediggi deattuha ahte dán oktavuođas lea hui deaŧalaš sihkkarastit ahte boazodoalu guođohanvuoigatvuođat várjaluvvojit ja nannejuvvojit .
Det foreslås videre at formålsparagrafen bør være lik for begge forvaltningsorgan - Finnmark grunnforvaltning og Samisk grunnforvaltning .	Dasto evttohuvvo ahte galggašii seammalágan ulbmilparagráfa goappašiid hálddašanorgánaide — Finnmárkku eanahálddašeapmái ja Sámi eanahálddašeapmái .
Videre at rettigheter som bygger på samisk sedvane , ikke skal kunne settes tilside gjennom forvaltningsvedtak .	Sámediggi ii guorras dasa ahte gielddaid ovttaskas gilit iešheanalaččat sáhttet searvat Sámi eanahálddašeapmái .
Sametinget går inn for at Sametinget skal være øverste klageorgan for Samisk grunnforvaltning , og at Sametinget skal ha full forvaltningsmessig prøvingsrett .	Sámediggi dáhtošii Sámedikki Sámi eanahálddašeami váidalusorgánan , ja ahte Sámedikkis livččii ollislaš hálddahuslaš dárkkistanvuoigatvuohta .
Felles forvaltningsorgan for hele Finnmark	Oktasaš hálddašanorgána olles Finnmárkui
Sametinget viser til den begrunnelse som Folkerettsgruppen har gitt for dette i NOU 1997:5 .	Sámediggi čujuha Álbmotriektejoavkku ákkastallamii NOU 1997:5:as .
Også forhold utenfor Finnmark bør vurderes i samband med en slik overenskomst .	Maiddái diliid olggobealde Finnmárkku galggašii árvvoštallat dákkár soahpamuša oktavuođas .
Et helt sentralt vilkår er at det er en lik fordeling av medlemmer i styret fra Sametinget og Finnmark fylkesting , i tråd med flertallsforslaget fra Samerettsutvalget .	Lea guovddáš eaktun ahte Sámedikki ja Finnmárkku fylkadikki áirasiid lohku stivrras lea seamma , nugo Sámi vuoigatvuođalávdegotti eanetlohku lea evttohan .
Sametinget ser mange fordeler med et felles forvaltningsorgan , bl. a. hensynet til reindriften , samarbeid og konfliktløsning , samt at ordningen innebærer et kollektivt eierskap .	Sámediggi oaidná ahte oktasaš hálddašanorgánas livčče ollu buorrevuođat , earret eará go guoská boazodollui , ovttasbargui ja riidduid čoavdimii , ja ahte ortnet mearkkašivččii oktasaš eaiggáduššama .
Sametinget ser det i alle fall , uansett løsning , som viktig å ha et nært og godt samarbeid med Finnmark fylkesting slik at man sammen kan løse de mange utfordringer som ligger i forvaltningen av ressursene til beste for de som nå lever i Finnmark og for fremtidige generasjoner .	Sámediggi atná dattetge deaŧalažžan , vaikke makkár čoavddus de mearriduvvošii , ahte lea lagas ja buorre ovttasbargu Finnmárkku fylkkadikkiin , vai ovttas sáhtášii čoavdit ollu hástalusaid mat leat go galgá resurssaid hálddašit buorrin daidda geat dál orrot Finnmárkkus , ja buorrin boahttevaš buolvvaide .
Andre forhold	Eará bealit
Sametinget mener at det er av stor betydning å sikre at både jordbruks- og reindriftsinteressene er representert i styrene for eventuelle forvaltningsorganer som nevnt ovenfor .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš sihkkarastit ahte sihke eanadoallo- ja boazodoalloberoštumiin leat ovddasteaddjit vejolaš hálddašanorgánaid stivrrain nugo ovddabealde namuhuvvon .
Sametinget er av den oppfatning at styremedlemmene skal være fast bosatt i Finnmark .	Jos gártet seamma ollu jienat vuostá ja mielde , de galgá jođiheaddjis leat duppaljietna .
Styrene skal ha vanlig delegasjonsmyndighet til sine respektive administrasjoner .	Stivrrain galgá leat dábálaš váldi delegeret válddi iežaset hálddahusaide .
Sametinget foreslår at forvalningsorganene må kunne fastsette nødvendige avgifter og vilkår knyttet til bruken av områdene som de forvalter .	Sámediggi evttoha ahte hálddašanorgánat galget beassat mearridit dárbbašlaš divadiid ja eavttuid daid guovlluid geavaheami várás maid hálddašit .
Sametinget er av den oppfatning at hyttebebyggelse kun må skje innen dertil fastsatte områder som inngår i de respektive kommunale reguleringsplaner .	Sámediggi evttoha ahte bartahuksen galgá dáhpáhuvvat dušše guovlluin mat dán várás leat mearriduvvon , ja mat leat iešguđet gielddaid regulerenplánaid oassin .
Ved eventuell hyttebygging i reindriftsområde eller i bygdebruksområde , skal uttalelse fra reinbeitedistriktets styre eller bygdebruksstyre vektlegges .	Jos bartta galggašii beassat hukset boazodoalloguvlui dahje gillefidnoguvlui , de ferte boazoorohatstivra dahje gillefidnostivrra cealkámuša deattuhit .
Sametinget har tidligere uttalt at dette ikke må være til hinder for at gamme og hyttebygging til utøvelse av tradisjonell utmarksnæring og til vedlikehold av områdetilhørighet vurderes prinsipielt annerledes enn bygging til vanlig fritidsformål .	Sámediggi lea ovdal dadjan ahte dát ii galgga hehttet dan ahte goahte- ja bartahuksema árbevirolaš meahcásteami ja guovllugullevašvuođa máđas atnima várás , prinsihpalaččat árvvoštallá earaláhkai go huksema dábálaš asttuáigedoaimmaid várás .
Det skal ikke være ekspropriasjonsadgang til fordel for slike aktiviteter eller for andre store inngrep , med mindre de er av stor nasjonal interesse .	Dákkár doaimmaide dahje eará stuorra meassamiidda ii galgga addot bággolonistanlohpi eará go jos doaimmat leat hui deaŧalaččat našuvnnalaččat .
Rett til og forvaltningen av utmarksressursene	Meahcceresurssaide vuoigatvuohta ja daid hálddašeapmi
Sametinget mener at Samerettsutvalgets mangelfulle utredning av de grunnleggende rettighetsspørsmålene er særdeles uheldig og skadelig for samiske interesser .	Dát váilevašvuođat vuoigatvuođačielggadeamis oidnojit earret eará báikegoddeálbmoga ja ovttaskas riektelačča báikkálaš luondduriggodagaid viežžama ja geavaheami oktavuođas .
Denne manglende rettighetsutredningen gjør seg blant annet gjeldende i forhold til lokalbefolkningens og den enkelte rettshavers bruk og høsting av de lokale naturressursene .	Buoret čielggadus sáhtášii nannet ahte geavahanvuoigatvuođalaččain dahje dáid joavkkuin leat sihkkaris geavahanvuoigatvuođat , maid sihke olggobeali olbmot ja hálddašanorgánat fertejit vuhtiiváldit .
Sametinget er enig i at grunneier skal forvalte grunnen og de ikke-fornybare ressurser , mens de fornybare naturgoder skal forvaltes på en annen måte .	Sámedikki oainnu mielde maid galgá eanaeaiggát hálddašit eatnama ja ođasmuvakeahtes resurssaid , muhto ođasmuvvi resurssaid gal galget earáláhkai hálddašit .
Det er også viktig at lokale organ får mer innflytelse enn hva tilfellet er i dag .	Lea maid deaŧalaš báikkálaš orgánaide oažžut eanet váikkuhanfámu go dál ožžot .
Hensynet til samisk kultur skal være det sentrale elementet i forvaltningen .	Sámi kultuvrra vuhtiiváldin galgá leat hálddašeami guovddáš beallin .
Rett til og forvaltning av utmarksressurser på bygde og kommunenivå	Giliid ja gielddaid vuoigatvuohta meahcceresurssaide ja daid hálddašeapmi
Sametinget er av den oppfatning at det bør etableres ordninger hvoretter rett til utmarksressurser og forvaltning av disse tillegges det lokale nivå : kommune- eller bygdenivå .	Sámedikki oainnu mielde galggašedje ásahuvvot ortnegat maid vuođul meahcceresurssaid vuoigatvuođat ja hálddašeapmi biddjo báikkálaš dássái : gieldda ja gili dássái .
Forutsetningen er at eksisterende sedvanemessige bruksrettigheter fortsatt står ved lag .	Eaktun lea ahte dálá boaresvirot geavahanvuoigatvuođat ain leat bissumin .
Sametinget understreker at slik lokalforvaltning er i samsvar med samiske tradisjoner .	Sámediggi deattuha ahte dákkár báikkálaš hálddašeapmi soahpá sámi árbevieruide .
I denne sammenheng vises det blant annet til det samiske siida-systemets bærekraftige funksjon og interne rettssystemer .	Dán oktavuođas čujuhuvvo earret eará siidaortnega ceavzilis doibmii ja siskkáldas riektevuogádagaide .
Med dette som utgangspunkt , bør det arbeides videre med å lage hensiktsmessige og gjennomførbare forvaltningsordninger .	Dán vuođul galggašii viidáseappot bargat hálddašanortnegiid hábmemiin mat leat vuohkkasat ja maid lea vejolaš čađahit .
I det videre arbeidet må det legges stor vekt på eksisterende rettigheter som enkeltindivider og grupper besitter .	Viidáseabbu barggus ferte hui garrasit deattuhit ovttaskas olbmuid ja joavkkuid vuoigatvuođaid .
En grunnleggende forutsetning i denne sammenheng må være at reindriftens og jordbrukets rettigheter skal bestå .	Guovddáš eaktun dán oktavuođas ferte leat ahte boazodoalu ja eanadoalu vuoigatvuođat galget bissut .
Sametinget antar , i likhet med Samerettsutvalgets mindretall på dette punkt , at regelen om " rimelig fordeling " mellom lokalbefolkningen og andres bruk vil være tilstrekkelig til å sikre finnmarkinger adgang til disse bruksmåter	Sámedikki oaidnu dása lea nugo Sámi vuoigatvuođalávdegotti unnitlogu oaidnuge , ahte « govttolaš juogadeami » njuolggadus báikegoddeálbmoga ja earáid geavaheapmái sihkkarasttážii doarvái bures finnmárkolaččaid lobi geavahit dáid guovlluid .
Omfanget og formen for den lokale forvaltningen	Báikkálaš hálddašeami viidodat ja hápmi
Ordningen med lokal forvaltningsordning bør etter Sametingets syn omfatte alle fornybare utmarksgoder .	Báikkálaš hálddašeami ortnet galggašii Sámedikki mielas guoskat buot ođasmuvvi meahcceriggodagaide .
For eksempel bør løvtrehugst , slik tilfellet er idag , fortsatt prioriteres kommunenes innbyggere .	Ovdamearkka dihte galggašii lastamuorračuohppan nugo dálge , ain prioriterejuvvot gieldda ássiide .
Videre bør utøvere av duodji ha rett til emneuttak av alle treslag .	Dasto galggašii duojáriin leat vuoigatvuohta viežžat duodjeávdnasiid buotlágan muorraslájáin .
Sametinget er også av den oppfatning at bufebeite bør sikres ved lov .	Maiddái guohtoneatnamiid šibihiidda galggašii Sámedikki mielas sihkkarastit lágain .
Bygdebruksområder	Gillefidnoguovllut
FORHOLDSVIS FRITT MED HENSYN TIL ORGANISERING AV FORVALTNINGEN , HERUNDER OGSÅ I FORHOLD TIL HVORVIDT DE ØNSKER Å OPPRETTE BYGDEBRUKSORDNINGER .	SÁMEDIKKI MIELAS GALGGAšEDJE GIELDDAT BEASSAT VIEHKA FRIIJA ORGANISERET HÁLDDAšEAMI , JA MAIDDÁI MEARRIDIT DÁHTTOT GO GILLEFIDNOORTNEGIID ÁSAHIT .
KUNNE OPPRETTES NÅR . FORHOLDENE LIGGER TIL RETTE FOR DET .	GILLEFIDNOORTNEGIID GALGGAšII SÁHTTIT ÁSAHIT GO DILÁLAšVUOđat leat láhččojuvvon dasa .
SAMETINGET ER AV DEN OPPFATNING AT DET ER AV STOR VIKTIGHET AT MAN ETABLERER ORDNINGER , BLANT ANNET EN KLAGEADGANG , SOM SIKRER EN RETTFERDIG OG GOD FORVALTNING AV UTMARKSRESSURSENE .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ásahit ortnegiid , earret eará váidalanvejolašvuođa , mat sihkkarastet rievttallaš ja buori meahcceresursahálddašeami . Danne lea maid deaŧalaš sihkkarastit bajimuš orgána dárkkistanvejolašvuođa nago datte váidealeaddjis lea sivva váidalit .
SAMETINGET FORESLÅR AT SLIKE BYGDEBRUKSORDNINGER INNFØRES GRADVIS , FOR Å SIKRE EN RYDDIG OG VELOVERVEID ETABLERING AV SLIKE ORDNINGER .	Sámedikki mielas galggašedje dákkár gillefidnoortnegiid veahážiid geavahišgoahtit , vai ortnegiid ásaheapmi livččii čorgat ja vuđolaččat jurddašuvvon .
Ut fra praktiske betraktninger vil man også understreke at alle tiltak som kan bidra til å styrke bosetningen i utkantene er positivt .	Geavatlaš sivaid geažil dáhttu Sámediggi maid deattuhit ahte buot doaibmabijut mat sáhttet leat mielde nannemin boaittobeali guovlluid ássama , leat buorit .
Småbygdene er nemlig de som først og hardest har fått merke offentlige nedskjæringstiltak , slik at samfunssolidaritetshensyn også bør veie tungt når man skal vurdere bygdebruksmodellen .	Smávva gilážat leat nappo vuosttažin ja garrasepmosit šaddan gillát go almmolaččat ruhtaduvvon doaibmabijut leat unnon , ja solidaritehtaberoštumit servodahkii maid lea deaŧalaš bealli go galgá árvvoštallat gillefidnomálle .
Når det gjelder avgrensing av bygdebruksområdet , mener Sametinget at den enkelte kommune i samsvar med kommunelovens § 10 selv må avgjøre hvilket kommunalt organ som skal avgrense bygdebruksområdene .	Sámediggi oaivvilda ahte iešguđet gielddat gielddalága § 10 mielde galget mearridit makkár gielddalaš orgána galgá ráddjet gillifidnoguovlluid . Sámedikki oainnu mielde galggašii earenoamáš oktavuođain leat vejolaš ásahit gillifidnoguovlluid gielddarájiid rastá .
Vilkåret om at tradisjonell utmarksbruk skal ligge til grunn for opprettelsen av bygdebruksområder mener Sametinget ikke skal gjelde ubetinget .	Sámedikki mielas ii galggašii eavttukeahttá gáibiduvvot ahte árbevirolaš meahccegeavaheapmi lea gillifidnoguovlluid ásaheami vuođđun .
Utmarksstyre	Meahccestivra
SAMETINGET FORESLÅR AT DET SOM HOVEDREGEL BØR . OPPRETTES ET KOMMUNALT UTMARKSSTYRE MED ANSVAR FOR FORVALTNINGEN .	SÁMEDIGGI EVTTOHA AHTE VÁLDONJUOLGGADUSSAN GALGGAšII ÁSAHUVVOT GIELDDALAš MEAHCCESTIVRA MAN OVDDASVÁSTÁDUS LEA HÁLDDAšEAPMI .
UTMARKSSTYRET , SOM ET KOMMUNALT ORGAN , SKAL IKKE VÆRE UNDERLAGT GRUNNFORVALTNINGSORGANET - UNNTATT I KLAGESAKER .	MEAHCCESTIVRA II GALGGA GIELDDALAš ORGÁNAN LEAT EANAHÁLDDAšANSTIVRRA VUOLLÁSAžžAN — EARRET GO VÁIDALANÁššIIN .
De respektive grunnforvaltningsorganer skal fastsette forskrifter for kommunale organer og for eventuelle bygdebruksordninger .	Eanahálddašanorgánat galget mearridit njuolggadusaid gielddalaš orgánaide ja vejolaš gillefidnoortnegiidda .
Hovedprinsippet bør være at kommunens innbyggere skal behandles likt .	Váldoprinsihppan galgá leat ahte gieldda ássiid galgá seammaláhkai gieđahallat .
Sametinget er videre enig med Samerettsutvalget i at det ikke skal fastsettes noe krav om botid i kommunen og at fraflyttede ikke skal ha noen særrett til kommunens eller bygdas utmarksgoder .	Sámediggi doarju maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti das ahte ii galgga mearriduvvot makkárge gáibádus ássanáiggi birra gielddas ja ahte olbmuin geat leat fárren eret ii galgga leat makkárge sierravuoigatvuohta gieldda dahje gili meahcceriggodagaide .
Primærnæringene bør prioriteres i forvaltningen av utmarksressursene .	Meahcceresurssaid hálddašeamis galggašii vuođđoealáhusaid vuoruhit bajimužžii .
Reindriften bør gis tale og forslagsrett i utmarksstyrene .	Boazodoallu berre oažžut sárdnun- ja evttohanvuoigatvuođa meahccestivrrain .
Forpaktning og ikke-lokale private interesser	Lihttoláigu ja priváhta beroštumit mat eai leat báikkálaččat
SAMETINGET ANSER DET SOM VIKTIG AT PRIVATE ORGANISASJONERS ADGANG TIL Å FORPAKTE OG FORVALTE UTMARKSRESSURSER BEGRENSES .	SÁMEDIGGI ATNÁ DEATALAžžAN RÁDdjet priváhta organisašuvnnaid vejolašvuođa láigohit ja hálddašit meahcceresurssaid .
SÆRLIG GJELDER DET LANDSOMFATTENDE ORGANISASJONER SOM REPRESENTERER NASJONALE JAKT- OG FISKEINTERESSER , OG SOM FREM TIL I DAG STADIG HAR OVERKJØRT SAMISKE LOKALE INTERESSER - OG SOM OGSÅ I SIN HOLDNING HAR VIST AT DE I REALITETEN ER INNSTILT PÅ .	Dát guoská earenoamážit riikkaviidosaš organisašuvnnaide mat ovddastit nášuvnnalaš bivdo- ja guolástanberoštumiid , ja mat gitta otnážii dávjá leat badjelgeahččan báikkálaš sámi beroštumiid ja maid oainnuset bokte čájehan ahte duođas dáhttot joatkit ovddeš áiggi vealaheaddji politihka .
Reindriftsnæringen og jordbruket	Boazoealáhus ja eanadoallu
SAMETINGET MENER AT MAN VED LOKAL FORVALTNING AV UTMARKSGODENE MÅ . RESPEKTERE REINDRIFTENS OG JORDBRUKETS SPESIELLE BEHOV OG BRUKSRETTIGHETER .	SÁMEDIGGI DEATTUHA MAN DEATALAš LEA SIHKKARASTIT AHTE BOAZODOALLIT IEžASET EALÁHUSA DOAIMMAHEAMIS , BIDDJOJuvvojit dássálagaid gielddaid ja giliid ássiiguin meahcceressursavuoigatvuođaid dáfus .
De nye reglene må utformes slik at reindriftens behov og rettigheter ivaretas .	Ođđa njuolggadusaid ferte hábmet nu ahte boazodoalu dárbbut ja vuoigatvuođat gozihuvvojit .
Særlig oppmerksomhet må vies reinens sommerbeiteområder , slik at reindriftens interesser sikres og likestilles med rimelige lokale interesser .	Ferte earenoamáš fuomášumi čatnat bohcco geasseguohtoneatnamiidda , vai boazodoalu beroštumit govttolaččat sihkkarastojuvvojit ja biddjojuvvojit dássálagaid báikkálaš beroštumiiguin .
I sine “ sommerkommuner ” oppfattes reindriften ofte , om ikke som et fremmedelement , så i hvert fall som noe som er til bryderi for de øvrige aktivitetene i kommunene .	« Geassegielddat » dávjá atnet boazodoalu jos ii amas áhtan mii ii gula dohko , de ain juo dakkárin mii lea giksin gieldda eará doaimmaide .
Reindriftens utsatte stilling gjennom sin nomadisme innebærer at den må sikres et særskilt rettslig vern , spesielt når den er utenfor sine “ vinterkommuner ” ( skattekommuner ) .	Boazodoalu hearkkes dilli nomadismma geažil dagaha ahte dasa ferte sihkkarastit sierra rievttálaš suodjaleami , earenoamážit go ii leat iežas « dálvegielddas » ( vearrogielddas ) .
Tanavassdraget og Kautokeino-Alta elva	Deanučázádat ja Guovdageainnueatnu-Álttájohka
Sametinget er av den oppfatning at det er påkrevd med nye regler vedrørende fiske i de store lakseelvene i Finnmark .	Sámedikki oainnu mielde lea dárbu ráhkadit ođđa njuolggadusaid Finnmárkku stuorra luossajogaid guollebivddu várás , vai guolleresurssaid árbevirolaš sámi geavaheapmi sihkkarasttášii .
Sametinget støtter derfor Samerettsutvalgets forslag om at personer som driver tradisjonelle næringskombinasjoner skal få tilbake sin fiskerett , og at reindriftsutøvere under utøvelse av reindrift skal få tilbake sin rett til å fiske med sluk .	Danne doarju Sámediggi Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa addit ruovttoluotta bivdovuoigatvuođa olbmuide geat doaimmahit árbevirolaš lotnolasealáhusaid , ja ahte boazodoallit galget oažžut ruovttoluotta iežaset vuoigatvuođa vuokkain oaggut go leat boazobarggus .
Tanavassdraget	Deanučázádat
Sametinget støtter Samerettsutvalgets forslag om kriterier for retten til garnfiske i Tanaelva .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti eavttuhusa fierbmebivdovuoigatvuođa eavttuid hárrái Deanujogas .
Sametinget støtter forslaget fra Samerettsutvalget om en lovfesting av lokalbefolkningens stangfiskerett .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa lága bokte nannet báikegoddeálbmoga stággobivdovuoigatvuođa .
Tilreisende stangfiskere vil kunne kjøpe fiskekort etter regler gitt av fiskestyret .	Eará guovlluid stággobivdit beasašedje oastit oaggungoartta guolástanstivrra njuolggadusaid vuođul .
Utvalget støtter den sammensetning som er foreslått .	Sámediggi doarju evttohuvvon čoahkádusa .
Rettighetsreglene for Tanavassdraget foreslås samlet i en egen lov , som avløser en del av de mange spredte regler som gjelder i dag .	Evttohuvvo čohkket Deanučázádaga vuoigatvuođanjuolggadusaid sierra láhkii , mii galggašii boahtit daid ollu njuolggadusaid sadjái mat dál gustojit .
Sametinget foreslår en fire års funksjonsperiode for fiskestyret , som følger kommunevalgperioden .	Sámediggi evttoha njeallja jagi doaibmanáigodaga guolástanstivrii , nu ahte čuovvu gielddaválgaáigodaga .
Det forutsettes at organet konstituerer seg selv .	Lea eaktun ahte orgána vuođđuda iežas .
Hva gjelder fiskestyrets myndighet , støtter Sametinget fullt ut det enstemmige forslaget fra Samerettsutvalget .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti ovttajienalaš evttohusa guolástanstivrra válddi birra .
Fiskestyret vil da få myndighet til å forvalte garnfisket og stangfisket i vassdraget .	Guolástanstivra oččošii dalle válddi hálddašit čázádaga fierbmebivddu ja stággobivddu .
Det vil selge stangfiskekort og fastsette kortpriser , disponere inntektene , organisere oppsynet i vassdraget og kunne innskrenke adgangen til fiske ut over det som følger av lov og forskrift hvis det er nødvendig av hensyn til fiskebestanden eller utøvelsen av fisket .	Dat vuovddášii stággobivdogoarttaid ja mearridivččii goartahattiid , háldešii sisaboađuid , organiserešii čázádaga bearráigeahču ja sáhtášii gáržžidit bivdolobi mii ii leat mearriduvvon lágain ja láhkaásahusain , jos nu lea dárbu dahkat guollemáddodaga dihte dahje guollebivddu dihte .
Styret avgjør også om vilkårene for garnfiskerett er oppfylt og inndeler elva i soner for garnfiske .	Stivra mearridivččii maid leat go fierbmebivdovuoigatvuođa eavttut devdojuvvon , ja juogášii joga fierbmebivdoavádagaide .
Sametinget bør delta i kommisjonarbeidet med felles norsk-finske fiskeregler .	Sámediggi galggašii leat mielde Norgga-Suoma oktasaš guolástannjuolggaduskommišuvdnabarggus .
Som klageorgan for fiskestyret bør Samisk grunnforvaltning være det naturlige organet i tilfelle Samisk grunnforvaltning opprettes som her forutsatt .	Guolástanstivrra váidalusorgánan livččii Sámi eanahálddašeapmi lunddolaš orgánan jos Sámi eanahálddašeapmi ásahuvvošii nugo dás lea eaktuduvvon .
Fiskestyret bør ha oppsynsansvaret for elva .	Guolástanstivrras galggašii leat ovddasvástádus bearráigeahččat joga .
4.2 . Altaelva	4.2 Álttájohka
Sametinget mener at det er hevet over tvil at dagens forvaltning av Altaelva har medført tap av fiskerett for en stor krets av samer som tidligere hadde uomtvistelige rettigheter .	Sámediggi ii eahpit ahte Álttájoga dálá hálddašeapmi ii leat mielddisbuktán dan ahte ollu sápmelaččat geain ovdal ledje eahpitkeahtes vuoigatvuođat , leat massán bivdovuoigatvuođaset .
Måten dette har skjedd på er i prinsippet lik de måter staten og majoritetsbefolkningen forøvrig har tilsidesatt samiske rettigheter ved enkle lovtekniske grep .	Dát lea prinsihpalaččat dáhpáhuvvan seamma vuogi mielde go stáhta ja stuorátálbmot muđui lea duvdilan sámi vuoigatvuođaid eret oktageardánis láhkateknihkalaš vugiiguin .
Sametinget hevder at lokalbefolkningen har et eierforhold til fisket i Altaelva , og fiskeretten tilhører lokalbefolkningen i Kautokeino og Alta kommuner , herunder sjøsamene og reindriftssamene i området .	Sámediggi čuoččuha ahte báikegotti álbmogis lea eaiggátvuohta guollebivdui Álttájogas ja bivdovuoigatvuohta gullá Guovdageainnu ja Álttá suohkaniid báikegoddeálbmogii , nu maiddái guovllu mearrasápmelaččaide ja boazosápmelaččaide .
Retten bør derfor forvaltes av et fiskestyre oppnevnt av kommunestyret i Alta , med forslagsrett for Alta laksefiskeri interessentskapet / gårdbrukerne langs elva , fjordfiskerne og reinbeitedistriktene i området .	Danne berre vuoigatvuođa hálddašit guolástanstivra maid Álttá suohkanstivra lea nammadan Alta Laksefiskeri interessentselskap nammasaš searvvi / johkagátti eanadolliid , vuotnabivdiid ja guovllu boazoorohagaid evttohusaid vuođul .
Kyst- og fjordfiske	Riddo- ja vuotnabivdu
Helt fra da lokalbefolkningens førsterett til fiske ble opphevet på begynnelsen av 1800-tallet har norsk fiskeripolitikk disfavorisert sjøsamene .	Gitta dan rájes go báikegoddeálbmoga vuosttasvuoigatvuohta bivdit heaittihuvvui 1800-logu álggogeahčen , lea Norgga guolástanpolitihkka dađistaga oidán earáid sápmelaččaid ovddabeallái .
I fornorskningstiden ble dette gjort helt åpenlyst .	Dáruiduhttináigge dáhpáhuvai dát čiegakeahttá .
I nyere tid har innføringen av fartøykvoteordningen vært et av de sterkeste anslag mot samisk kultur .	Ođđa áiggis lea fanasearreortnega geavaheapmi leamaš okta dain beliin mat garrasepmosit leat goaridan sámi kultuvrra .
Ordningen medførte at kyst- og fjordfiskerne ble fratatt sitt eksistens-grunnlag .	Ortnet dagahii ahte riddo- ja vuotnabivdit njulgestaga manahedje eallinvuođuset .
Dette skjedde i en periode da Norge i prinsippet hadde erkjent sine forpliktelser om å sikre det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Dát dáhpáhuvai dakkár áiggis go Norga prinsihpalaččat lei dovddastan geatnegasvuođaidis sihkkarastit sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu .
De ordninger som hittil har vært innført for å rette opp noe av skaden , har ikke monnet .	Dat ortnegat mat dán rádjai leat álggahuvvon divvun dihte muhtun oasi vahágis , eai leat ávkkuhan .
Samerettsutvalget har hevdet at en av de aller største utfordringer Norge står overfor innenfor urfolkspolitikken er å rette opp overgrep ovenfor den sjøsamiske befolkning .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea dadjan ahte okta dain stuorámus hástalusain mat Norggas leat eamiálbmotpolitihkas , lea njulget vealaheami man geažil mearrasámi álbmot lea gártan gillát .
Sametinget er fullt ut enig i dette .	Sámediggi doarju dán ollásit .
På vegne av sjøsamene retter vi fra Sametinget et krav om en varig garanti for at kyst- og fjordfiskerne skal få tilbake sitt eksistensgrunnlag .	Mearrasápmelaččaid ovddas mii gáibidit oktasaččat sápmelaččaid bealis bissovaš dáhkádusa das ahte riddo- ja vuotnabivdit galget oažžut eallinvuođuset ruovttoluotta .
Derfor er det ikke nok med årlige tilpasninger av dagens regelverk .	Danne ii leat doarvái dálá njuolggadusaid juohke jagi heivehit .
Slike ordninger bør gjelde for Finnmark som helhet og for andre områder i Troms og Nordland med samisk befolkning .	Dákkár ortnegat galggašedje guoskat olles Finnmárkui , ja dasto velá guovlluide Tromssas ja Norlánddas gos lea sámi álbmot .
Sametinget viser til tingets tidligere vedtak om kyst- og fjordfiske i samiske områder .	Sámediggi čujuha Sámedikki ovddeš mearrádussii sámi guovlluid riddo- ja vuotnabivddu birra .
Det er hevet over enhver tvil at dagens regelverk ikke sikrer samiske fiskere deres rettmessige andel av de totale fiskeressursene .	Eahpitkeahttá eai dálá njuolggadusat sihkkarastte sámi guolásteddjiide sin govttolaš oasi ollislaš guolleresurssain .
De tidligere tiders reguleringer og fordelingspolitikk har i spesielt stor grad utarmet og svekket sjøsamenes muligheter til bevaring av tradisjonelt bosettingsmønster og infrastruktur .	Ovddeš áiggiid reguleremat ja juogadanpolitihkka leat hui garrasit goaridan ja raššudan mearrasápmelaččaid vejolašvuođa seailluhit árbevirolaš ássanminstara ja infrastruktuvrra .
Dette gir staten en særlig forpliktelse til å tilrettelegge forholdene for sikring og styrking av sjøsamenes rettigheter på samenes egne premisser .	Danne lea stáhtas earenoamáš geatnegasvuohta láhčit dilálašvuođaid mearrasápmelaččaid vuoigatvuođaid sihkkarastimii ja nannemii sápmelaččaid iežaset eavttuid vuođul .
Samisk fiskeripolitisk område	Sámi guolástuspolitihkalaš guovlu
Etter Sametingets syn vil det være naturlig å sikre at Sametinget har en avgjørende myndighet i forvaltningen av ressursene i et slikt område .	Sámedikki mielas livččii lunddolaš ahte Sámedikkis ovttasbargguin fylkkadikkiiguin lea guovddáš váldi dákkár guovllu resurssaid hálddašeamis .
Det er spesielt viktig at man får etablert ordninger som ivaretar den særegne sjøsamiske kombinasjons-driften , som er spesielt tilpasset de sjøsamiske områdene .	Lea earenoamáš deaŧalaš oažžut áigái ortnegiid mat gožihit earenoamáš mearrasámi lotnolasdoaimma mii lea earenoamážit heivehuvvon mearrasámi guovlluide .
Dette er av avgjørende betydning for bevaring og utvikling av det sjøsamiske livsgrunnlag .	Dás lea guovddáš mearkkašupmi mearrasámi eallinvuođu seailluheamis ja ovddideamis .
Sametinget finner at det her foreligger et klart behov for å tilbakeføre den samiske retten til fiske .	Sámedikki mielas lea čielga dárbu ruovttoluotta addit sámi guollebivdovuoigatvuođa .
Dessverre ser man i dag en stadig tendens til at flere og flere grupper taper sin rettmessige del av fiskeressursen , noe som også rammer den ikke-samiske delen av befolkningen .	Dál oaidnit dađibahábut dávjjit ja dávjjit ahte eambbosat ja eambbosat masset iežaset govttolaš oasi guolleresurssain , ja dat guoská maid ii-sámi álbmogii .
Likevel er det slik at når dette rammer den samiske befolkning , så er det i strid med de folkerettslige forpliktelsene som Norge har påtatt seg overfor det samiske folket .	Dattetge lea nu ahte go dát dáhpáhuvvá sámi álbmoga guovdu , de dat rihkku álbmorievttálaš geatnegasvuođaid maid Norga lea váldán badjelasas sámi álbmoga ektui .
Særskilt kvote for samiske kyst- og fjordområder	Earenoamáš earri sámi riddo- ja vuotnaguovlluide
Sametinget fastholder at samiske fiskere har en rett etter gammel sedvane og etter folkeretten til sin rettmessige del av fiskeressursene i de samiske områdene .	Sámediggi čuoččuha ahte sámi guolásteddjiin lea vuoigatvuohta boares vieruid ja álbmotrievtti mielde vuoiggalaš oassái guolleresurssain sámi guovlluin .
Derfor må det ved de årlige fiskerireguleringsvedtakene avsettes en egen kvote til fiskere i samiske kyst- og fjordområder .	Danne ferte jahkásaš guolástusregulerenmearrádusain bidjat sierra eari sámi riddo- ja vuotnaguovlluid guolásteddjiide .
Sametinget foreslår at denne kvoten skal forvaltes av Sametinget og Finnmark fylkesting i fellesskap .	Sámedikki oainnu mielde galggašedje Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi dán eari ovttas hálddašit .
skikkelig utkomme , også i kombinasjon med andre næringer , støtter Sametinget Samerettsutvalgets forslag om at det innføres fritt fiske for mindre fartøyer , men at båtlengden settes til 10,60 m.	Danin vai gávdnošii ortnet mii beaktilit sihkkarasttášii smávvafanasbivdiid vejolašvuođa fidnet albma dietnasa , maiddái lotnolassii eará ealáhusaiguin , doarju Sámediggi Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa álggahit friija bivddu smávit fatnasiidda mat eai leat guhkit go 10,60 m.
Det betyr at folk igjen må få tilbake retten til å fiske seg en årsinntekt i sin egen fjord .	Dat mearkkaša ahte olbmot galget oažžut ruovttoluotta vuoigatvuođa iežaset vuonas bivdit alcceceaset jahkedietnasa .
Fiskeriforvaltning , regulering og andre tiltak	Guolástushálddašeapmi , reguleren ja eará doaibmabijut
Sametinget ser det ikke som hensiktsmessig å innføre kommunal forvaltning av kyst- og fjordfiske .	Sámediggi ii ane vuogasin álggahit gielddalaš riddo- ja vuotnabivdohálddašeami .
Sametinget er av den oppfatning at lokale redskapsreguleringer bør forvaltes av et organ oppnevnt av Sametinget og Fylkestinget , med slik klageordning som Samerettsutvalget har foreslått .	Sámedikki oainnu mielde galggašii Sámedikki ja fylkkadikki nammadan orgána hálddašit báikkálaš bivdoneavvoreguleremiid , dakkár váidalanortnegiin go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea evttohan .
Sametinget er enig i at nåværende reguleringsråd må endres i sin sammensetning .	Sámediggi maid dáhtošii rievdadit dálá regulerenráđi čoahkádusa .
Om det ikke skjer , bør Sametinget vurdere å trekke ut sin representant fra rådet .	Jos nu ii dáhpáhuvaš , de berre Sámediggi árvvoštallat galggašii go geassit iežas áirasa ráđis .
Her som ved andre reguleringer skal det være en plikt for myndighetene å redegjøre for hvordan de har vurdert sikringen av naturgrunnlaget for samisk kultur .	Seammaláhkai go earáge reguleremiin , de lea eiseválddiin geatnegasvuohta čilget mo leat árvvoštallan sámi kultuvrra luondduvuođu sihkkarastima .
Dette må uttrykkelig fremgå av grunnlaget for vedtakene .	Dát ferte oidnot čielgasit mearrádusaid vuođus .
Forøvrig viser Sametinget til de vedtak som Sametinget har gjort om disse spørsmål .	Muđui čujuha Sámediggi Sámedikki mearrádusaide dáin gažaldagain .
Et av de sentrale tiltak som også Samerettsutvaglet har understreket er sikring av mottaksstasjoner for fisk .	Guovddáš doaibmabidju maid maiddái Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea deattuhan , lea guollevuostáiváldinstašuvnnaid sihkkarastin .
Motorferdsel	Mohtorjohtalus
Aktiv bruk og høsting av utmarksressurser som vilt , fisk og bær står sentralt i den samiske kulturutøvelsen , og for mange er det også fortsatt en viktig næringskilde .	Meahcceresurssaid aktiivvalaš geavaheapmi , nugo muorječoaggin ja meahcceelliid ja guliid bivdin ja daiguin ávkašuvvan , lea deaŧalaš sámi kultuvrii , ja ollugiidda dat ain lea deaŧalaš ealáhusgáldun .
Dagens regelverk og praktiseringen av regelverket må tilpasses lokalbefolkningens behov i forbindelse med utmarksutøvelse som for eksempel høsting av vilt , fisk og bær .	Dálá njuolggadusaid ja njuolggadusaid geavaheami ferte heivehit báikegottiid olbmuid dárbbuide meahcceresurssaid geavaheami oktavuođas , nugo ovdamearkka dihte meahcásteami , guollebivddu ja muorječoaggima oktavuođas .
Det må være en målsetting å styre bruken av motorferdsel i utmarka .	Mihttomearrin ferte leat stivret mohtorjohtalusa meahcis .
Barmarksløyper og scooterløyper bør i størst mulig grad legges til eksisterende ferdselsårer .	Bievlageaidnun ja scooterlahttun berre nu ollu go vejolaš geavahit daid luottaid mat juo gávdnojit .
Barmarksløypene bør ha som formål å lette adgangen til tradisjonelle høstingsområder .	Bievlageainnuid ulbmilin galgá leat álkidahttit beassama árbevirolaš geavahanguovlluide .
Løypene må først og fremst dekke behovet til de lokalsamfunn som tradisjonelt har brukt områdene .	Láhtut / luottat galget leat ovddimuš daid báikegottiid dárbbuid várás mat árbevirolaččat leat geavahan guovlluid .
Sametinget ser forøvrig behovet for en bred kartlegging av konsekvensene ved barmarkskjøring .	Sámediggi oaidná muđui dárbun viidát kártet bievlavuodjima váikkuhusaid .
Sametinget frykter at kommunepolitikerne vil ha store vanskeligheter med å stå imot krav fra egne velgere om utvidet løypenett for snøscootere .	Lea baicce sivva jáhkkit ahte dákkár váldedelegeren dagahivččii eanet mohtorjohtalusa meahcis , ja nu maid stuorát noađi luondduvuđđui ja birrasii .
Sametinget foreslår at adgangen til motorferdsel i næringsøyemed opprettholdes , samtidig som det åpnes for visse lokale tilpasninger i motorferdsel på grunnlag av hevdvunnet bruk .	Sámediggi evttoha bisuhit mohtorjohtalusvejolašvuođa ealáhusdoaimmaheami oktavuođas , seammás go áiggiid čađa geavaheami vuođul galgá leat vejolaš báikkálaččat heivehit mohtorjohtalusa .
Kommunen bør kunne gi personer bosatt i kommunen fortrinn ved søknad om individuelle tillatelser til motorferdsel , forutsatt at det foreligger et næringsbehov eller at ferdselen er å betrakte som en fortsettelse av gammel tradisjonell bruk av et område .	Gielda galggašii beassat addit olbmuide geat orrot gielddas ovdamuni go ohcet individuálalaš lobi vuodjit mohtorfievrruin , jos ealáhusa oktavuođas lea dárbu vuodjit , dahje jos vuodjima sáhttá atnit joatkkan guovllu árbevirolaš geavaheamis .
Reindrift	Boazodoallu
Reindriftens spesielle stilling i det samiske samfunnet	Boazodoalu earenoamáš sadji sámi servodagas
Sametinget understreker at reindriften er en av de sentrale samiske næringer og dermed også blant de viktigste samiske kulturbærere .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte boazodoallu lea okta dain eanemus guovddáš sámi ealáhusain mat leat , ja nu maid okta dain deaŧaleamos sámi kulturseailluheddjiin mat leat .
Sametinget anser reindriftens rettigheter som en viktig del av de samlede samiske rettigheter og beklager derfor på det sterkeste at Samerettsutvalget i altfor liten grad har utredet reindriftens rettigheter og forholdet til framtidige forvaltningsmodeller .	Sámediggi atná boazodoalu vuoigatvuođaid ollislaš sámi vuoigatvuođaid deaŧalaš oassin , ja šálloša danne hui sakka go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nu unnán lea čielggadan boazodoalu vuoigatvuođaid ja oktavuođa boahttevaš hálddašanmálliide .
Det er avgjørende for den samiske kulturen at reindriftens rettigheter sikres og videreføres .	Sámi kultuvrii lea cealkemeahttun deaŧalaš sihkkarastit ja joatkit boazodoalu vuoigatvuođaid .
Det ville være fullstendig i strid med intensjonen og formålet for Samerettsutvalgets arbeid om man ender opp med en svekkelse av reindriftens rettigheter .	Livččii áibbas vuostá Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu áigumuša ja ulbmila jos boađusin šattašii ahte boazodoalu vuoigatvuođat leat hedjonan .
Forvaltningsordninger i reindriftsområder	Hálddašanortnegat boazodoalloguovlluin
Ved opprettelse av nye forvaltningsordninger , som for eksempel en ordning med bygdebruksområder , må det uttrykkelig garanteres at allerede eksisterende reindriftsrettigheter ikke svekkes , blant annet gjelder dette næringens bruks- og beiteområder og flytteleier .	Sámediggi atná hui deaŧalažžan ahte boahttevaš hálddašanmálliid hábmemiin vuhtiiváldá boazodoalu doarvái bures , vai ealáhus ii vaháguva . Ođđa hálddašanortnegiid ásahemiin , ovdamearkka dihte gillifidnoguovlluid ortnega , de ferte čielgasit dáhkiduvvot ahte dálá boazodoallovuoigatvuođat eai hedjon .
Det er derfor klart at reindriftens bruksrettigheter til utmarka i Finnmark setter klare rettslige skranker for forvaltnings- og grunneierorganenes adgang til å disponere over arealene i Finnmark til skade for reindriftsnæringen .	Dát guoská earret eará ealáhusa geavahan- ja guohtonguovlluide ja johtolagaide . Lea čielggas ahte boazodoalu geavahanvuoigatvuođat Finnmárkku mehciide hui čielgasit ráddjejit hálddašan- ja eanaeaiggádussanorgána vejolašvuođa háldet Finnmárkku areálaid boazoealáhussii vahágin .
Man er forpliktet til å ta hensyn til disse bruksrettighetene ved utformingen av de framtidige forvaltningsregler .	Boahttevaš hálddašannjuolggadusaid hábmemiin lea njuolggadusdahkkiin geatnegasvuohta vuhtiiváldit dáid geavahanvuoigatvuođaid .
Reindriftens rettslige grunnlag	Boazodoalu rievttálaš vuođđu
Sametinget mener at respekt , sikring og videreføring av reindriftens rettigheter må danne rammene for løsninger i spørsmålene om land og ressursrettigheter .	Sámedikki oainnu mielde fertejit boazodoalu vuoigatvuođaid doahttaleapmi , sihkkarastin ja joatkka leat rámman čovdosiidda eana- ja resursavuoigatvuođagažaldagain .
Dette bør være et ufravikelig grunnprinsipp , gjeldende i Finnmark såvel som i resten av landet .	Dát galggašii leat eavttukeahtes vuođđoprinsihppan , mii gusto sihke Finnmárkui ja riikka eará guovlluide .
Reindriftens rettigheter skal bestå og respekteres , uavhengig av hvem som eier grunnen og forvalter naturressursene .	Boazodoalu vuoigatvuođat galget bissut ja doahttaluvvot , vaikke gii de eaiggádušašii eatnamiid ja hálddašivččii luondduriggodagaid .
Sametinget støtter derfor forslaget om å kodifisere reindriftens rettsgrunnlag gjennom lovfesting med basis i bruk fra gammel tid , fordi det er helt avgjørende for reindriftsnæringens fremtid at den har et sterkt rettslig vern mot at reindriftsarealer blir omdisponert til andre formål , og til skade for næringen .	Sámediggi doarju danne evttohusa kodifiseret boazodoalu riektevuođu lága bokte man vuođđun lea geavaheapmi boares áiggi rájes . Dán ferte dahkat danne go boazoealáhussii lea nana rievttálaš suodjaleapmi nu deaŧalaš , ja vai boazodoalloareálat eai sirdojuvvoše eará ulbmiliidda ja vahágin ealáhussii .
Reindriften er den enkeltnæring som har størst arealbehov og arealmessig utbredelse i Finnmark .	Boazodoallu lea dat ovttaskas ealáhus mas lea stuorámus areáladárbu ja mii geavaha eanemus eatnamiid .
Reindriften har brukt arealene i Finnmark gjennom uminnelige tider og næringen har derfor en sterk stilling som rettighetshaver .	Boazodoallu lea geavahan Finnmárkku areálaid don doložis , ja ealáhusas leat danne nana vuoigatvuođat .
Sametinget understreker derfor at utmarksområdene i Finnmark verken er “ villmark ” eller “ ingenmannsland ” , men områder der det i uminnelige tider har vært drevet samisk reindrift , og hvor reindriften gjennom alders tids bruk har etablert uomtvistelige rettigheter .	Danne dáhttu Sámediggi deattuhit ahte Finnmárkku meahcceguovllut eai leat « ávdin meahcit » eaige « buigameahcit » , muhto guovllut gos don doložis lea leamaš sámi boazodoallu , ja gos boazodoallu dološ áiggi rájes geavahemiin lea ásahan eahpitkeahtes vuoigatvuođaid .
Samerettsutvalgets folkerettsgruppe fastslår i sin innstilling ( NOU .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotriektejoavku dadjá čielggadusastis ( NOU .
1997 : 5 ) at samene må ansees som eiere av deler av Finnmark .	1997:5 ) ahte sápmelaččaid ferte atnit eaiggádin osiide Finnmárkkus .
Det er spesielt reindriftens bruk av disse arealene som danner grunnlaget for samenes rett til disse områdene .	Lea earenoamážit boazodoalu geavaheapmi dáin areálain mii lea vuođđun sápmelaččaid eanavuoigatvuođaide .
Denne bruksretten legger begrensninger på hva eieren kan foreta seg .	Dát geavahanvuoigatvuohta ráddje maiddái maid eaiggát oažžu dahkat .
Dette har blant annet Høyesterett slått fast .	Dán lea earret eará Alimusriekti cealkán .
Høyesterett har også fastslått at reindriftens rett til bruk av områdene ikke alene hviler på reindriftsloven , men er etablert gjennom alders tids bruk .	Alimusriekti lea maid cealkán ahte vuođđun boazodoalu geavahanvuoigatvuhtii ii leat dušše boazodoalloláhka , muhto maiddái geavaheapmi dološ áiggi rájes .
Reindriftens beiterett er derfor å anse som en samisk sedvanerett , som ikke uten videre kan settes til side , selv ikke gjennom lov .	Boazodoalu guođohanvuoigatvuođa ferte danne atnit sámi boaresvirot vuoigatvuohtan , maid ii sáhte almmá mange haga duvdilit eret , ii šat lágainge .
Ved endringen av reindriftsloven i 1996 , erkjente Regjeringen at det gjennom rettspraksis var slått fast at reindriften hadde et særskilt rettsgrunnlag , etablert gjennom sedvane og alders tids bruk .	Go boazodoalloláhka rievdaduvvui 1996:s , dovddastii Ráđđehus ( loga Eanadoallodepartemeanta ) ahte boazodoalus riektegeavahusain lei ožžon earenoamáš riektevuođu mii lei ásahuvvon boaresvirot vuoigatvuođain ja dološ áiggi rájes geavahemiin .
Både Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) fremhevet ved den anledning at dette særskilte rettsgrunnlaget uttrykkelig burde fastslås i reindriftsloven .	Sihke Sámediggi ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ( NBR ) deattuhedje dan oktavuođas ahte dán earenoamáš riektevuođu galggašii čielgasit nannet boazodoallolágas .
Samerettsutvalget erkjenner også at reindriften har et slikt rettsgrunnlag ( s. 328 ) , og foreslår å lovfeste dette i en ny bestemmelse i reindriftsloven - § 1 ( a ) :	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi maid mieđiha ahte boazodoalus lea dákkár riektevuođđu ( s. 328 ) , ja evttoha nannet dán ođđa mearrádusain boazodoallolágas — § 1 ( a ) :
" Retten til reindrift har grunnlag i den bruk som har vært utøvd i de områder reindriften har foregått fra gammel tid . "	" Boazodoallovuoigatvuođa vuođđun lea dat geavaheapmi mii lea dáhpáhuvvan dain guovlluin gos boazodoallu lea leamaš boares áiggi rájes . "
Sametinget er enig i at reindriftens rettigheter er tuftet på alders tids bruk , og at det derfor er tale om rettigheter med sterkere vern enn rettigheter som kun følger av alminnelig lovgivning .	Sámediggi maid oaivvilda ahte boazodoalu vuoigatvuođaid vuođđun lea boares áiggi rájes geavaheapmi , ja ahte dás lea sáhka vuoigatvuođain mat leat nannoseabbut suodjaluvvon go vuoigatvuođat maid dušše láhka addá .
Rettigheter som kun følger av lovgivningen kan i prinsippet fritt oppheves eller innskrenkes gjennom ny lov .	Vuoigatvuođaid maid dušše láhka addá , sáhttá prinsihpalaččat friija fámuhuhttit dahje gáržžidit ođđa lágain .
Rettigheter som har et annet grunnlag enn loven , kan derimot ikke oppheves , selv om bruken til en viss grad kan reguleres gjennom ordinær lovgivning .	Vuoigatvuođaid main lea eará vuođđu go láhka gal ii sáhte fámuhuhttit , vaikke vel geavaheami muhtun muddui sáhttá reguleret dábálaš lágain .
I henhold til rettspraksis er det også visse grenser for hvor omfattende rådighetsinnskrenkninger som kan foretas , uten at det etter Grunnloven § 105 må ytes erstatning .	Riektegeavahusa mielde leat maid dihto rájit dasa man ollu sáhttá gáržžidit ráđđema ovdal go Vuođđolága § 105 mielde ferte buhtadit vahága .
Sametinget er imidlertid av den oppfatning at dette ikke er tilstrekkelig for å sikre reindriftens rettigheter .	Sámedikki oainnu mielde ii leat dát doarvái boazodoalu vuoigatvuođaid sihkkarastimii .
Sametinget støtter Samerettsutvalgets forslag til å uttrykkelig lovfeste reindriftens ekspropriasjonsrettslige vern .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa čielgasit nannet boazodoalu bággolonistanrievttálaš suodjaleami .
Samerettsutvalgets forslaget til ny § 1 ( a ) , annet ledd i reindriftsloven lyder som følger :	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi evttoha čuovvovaš ođđa § 1 ( a ) nuppi lađđasa boazodoalloláhkii :
“ Ved inngrep i denne retten skal det ytes erstatning i samsvar med alminnelige ekspropriasjonsrettslige grunnsetninger . ”	“ Jos dát vuoigatvuohta rihkkojuvvo , de galgá buhtaduvvot dábálaš bággolonistanrievttálaš vuođđocealkagiid mielde . »
Dette er noe som tydelig illustreres i « Korssjøfjell-sakenš fra 1988 og « Aursunden-sakenš fra 1997 .	Sámediggi lohká justa dán gažaldaga leamaš guovddážin nugohčoduvvon « Álttesjávre-duomus » .
Sametinget ønsker å påpeke at reindriftens utsatte stilling i stor grad skyldes at nomadismen i utgangspunktet blir møtt med liten respekt og forståelse fra det norske storsamfunnets side .	Dan oaidná bures « Korssjøfjell-áššis » 1988:s ja « Aursunden-áššis » 1997:s . Sámediggi dáhttu čujuhit ahte boazodoalu uhkiduvvon dilli ollu vuolgá das go Norgga stuorraservodat ii ane árvvus iige ádde nomadismma .
Derfor er det nødvendig å sikre reindriften et særskilt rettslig vern , spesielt i de områdene som ligger utenfor den kommune der reineierne formelt er bosatt og betaler skatt .	Danne lea dárbu sihkkarastit boazodollui earenoamáš rievttálaš suodjaleami , earenoamážit dain guovlluin mat leat olggobealde daid gielddaid gos boazodoallit formálalaččat ásset ja gosa mákset vearu .
I den politiske debatten i Finnmark er reindriftssamenes “ kommunetilhørighet ” ofte gjort til et stort poeng .	Politihkalaš digaštallamis Finnmárkkus lea boazosápmelaččaid « gielddagullevašvuohta » dávjá šaddan deaŧalaš áššin .
Etter sin ordlyd gir Jordsalgsloven et absolutt vern mot at grunn som benyttes til flyttleier selges eller festes bort .	Eanavuovdinláhka addá sániidisguin vealttakeahtes suodjalusa eatnamiid vuovdima ja láigoheami vuostá mat geavahuvvojit johtolahkan .
Avgjørelsen om hva som ansees som « nødvendig til beiteområder for reinsdyrš ligger hos jordsalgsmyndighetene , etter at de har innhentet uttalelse fra det berørte reinbeitedistrikt og områdestyret .	Lea eanavuovdineiseválddiid duohken mearridit mat guovllut adnojuvvojit « dárbbašlažžan bohccuide guohtoneanan » , maŋŋá go leat viežžan cealkámuša guoskevaš boazoorohagas ja guovllustivrras .
Flertallet i Samerettsutvalget foreslår at en representant for reineierne ( utkastets § 3-3 ) skal ha rett til å delta på utmarksstyrets møter med tale og forslagsrett .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti eanetlohku evttoha ahte ovtta áirasis gii ovddasta boazoeaiggádiid ( evttohusa § 3-3 ) galgá leat vuoigatvuohta leat mielde , sárdnun- ja evttohanvuoigatvuođain , meahccestivrra čoahkkimiin .
Sametinget er av den oppfatning at begge disse forslagene i realiteten kun vil gi reindriften en illusorisk stemme og medinnflytelse .	Sámedikki oainnu mielde attášedje goappašat evttohusat jiena ja váikkuhanválddi mii duohtavuođas ii leat .
Sametinget frykter imidlertid at utmarksstyre i større grad vil ta hensyn til kommunens egne landbruksutøvere enn " utenbygdsboende " reineier .	Sámediggi ballá ahte meahccestivra eambbo vuhtiiválddášii gieldda iežas eanadolliid go boazoeaiggádiid geat orrot eará gielddain .
I denne sammenheng henvises det blant annet til at Norske Reindriftssamers Landsforbund ( NRL . ) har foreslått inntatt en henvisning til disse to bestemmelsene i lovutkastets kapitler om “ rett til og forvaltning av utmarksgoder i kommunene ” og “ Bygdebruksområder , bygdebruksrett og bygdebruksforvaltning ” .	Dán oktavuođas čujuhuvvo earret eará dasa ahte Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ( NBR ) lea evttohan váldit mielde čujuhusa dán guovtti mearrádussii láhkaárvalusa kapihttaliin « gielddaid meahcceriggodagaide vuoigatvuohta ja dáid hálddašeapmi » ja « Gillefidnoguovllut , gillefidnoriekti ja gillefidnohálddašeapmi » .
Ved vurdering av reindriftens tilpasningsplikt i forhold til annen utnytting av utmarksgodene er det viktig at utgangspunktet er reindriftens ( siidaens ) bruk av områdene og dens reelle tilpasningsmuligheter .	Boazodoalu heivehangeatnegasvuođa árvvoštallamis meahcceriggodagaid eará ávkašuvvama ektui lea deaŧalaš ahte vuođđun lea boazodoalu ( siidda ) guovlogeavaheapmi ja dan duohta heivehanvejolašvuođat .
Det foreliggende utkastet ( § 2-3 ) viderefører Jordslagslovens bestemmelse om forbud mot avhendelse av grunn som nyttes eller antas å ville bli nyttet som flyttlei for rein .	Dán evttohusas ( § 2-3 ) joatkašuvvá eanavuovdinlága mearrádus mii gieldá luobaheamis eatnama mii geavahuvvo dahje jáhkkimis šaddá geavahuvvot bohccuide johtolahkan .
Etter utkastets § 2-2 omfatter uttrykket « avhendelseš ikke bare salg , men også bortfeste , tillatelse , samtykke eller annen disponering over grunnen til enebruk .	Evttohusa § 2-2 mielde ii mearkkaš doaba « eanaluobaheapmi » dušše vuovdima , muhto maiddái lihttoláigoheami , lobi dahje eará eanaháldema oktogeavaheapmái .
Uttrykket “ enebruk ” i § 2-2 omfatter , ifølge Samerettsutvalgets merknad til denne bestemmelsen , alle former for bruk som utelukker allmennheten i Finnmark fra å bruke land og vann uten særskilt hindring ( s. 465 ) .	Doaba « oktogeavaheapmi » § 2-2:s siskkildda Sámi vuoigatvuođalávdegotti mearkkašumi mielde dán mearrádusa ektui , buotlágan geavaheami mii heađušta Finnmárkku álbmoga geavaheamis eatnama ja čáziid almmá earenoamáš hehttehusaid haga ( s. 465 ) .
Det vesentlige her er hvorvidt salg , feste eller annen disponering over grunnen vil begrense reindriftens rettigheter .	Dat mii dás lea deaŧalaš lea man muddui eatnama vuovdin , láigoheapmi dahje eará hálden gáržžidivččii boazodoalu vuoigatvuođaid .
Utkastets § 2-4 har følgende ordlyd :	Evttohusa § 2-4 čuodjá ná :
“ Vedtak om avhending etter § 2-2 , jf. § 2-7 , skal treffes på grunnlag av en samlet vurdering av alle interessene i området .	« Mearrádus luobaheami birra § 2-2 mielde , vrd. § 2-7 , galgá dahkkot buot guovllu beroštumiid ollislaš árvvoštallama vuođul .
Det skal også vurderes om hensynet til natur og miljø , jakt , fiske og friluftsinteresser eller andre forhold tilsier at grunnen fortsatt bør ligge til felles bruk .	Galgá maid árvvoštallat galggašii go eana ain luonddu ja birrasa , bivddu , guollebivddu ja asttuáigeberoštumiid dahje eará sivaid geažil ain leat oktasaš geavaheami várás .
Det kan settes vilkår for avhending .	Luobaheapmái sáhttá bidjat eavttuid .
Det kan også kreves avgift . " ”	Sáhttá maid gáibidit divada . »
Dette er en videreføring av Jordsalgslovens § 2 , annet ledd ( a ) , slik denne har vært praktisert uten hensyn til reindriftens sedvanemessige rettigheter .	Dát lea eanavuovdinlága § 2 nuppi lađđasa ( a ) joatkka , nugo lea geavahuvvon almmá boazodoalu boaresvirot vuoigatvuođaid vuhtiiváldima haga .
Sametinget er enig i at selv om reindriften har et ekspropriasjonsrettslig vern , så har den selvfølgelig en tilpasningsplikt lik andre bruksrettigheter .	Sámedikki oainnu mielde lea dieđusge boazodoalus maid heivehangeatnegasvuohta nugo earáge geavahanvuoigatvuođalaččain , vaikke das leage bággolonistanrievttálaš suodjaleapmi .
Men Samerettsutvalgets drøftelse av den foreslåtte bestemmelsen viser at det forutsettes at grunneierorganets myndighet skal gå lenger enn som så .	Muhto Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohuvvon mearrádusa guorahallan , čájeha ahte Sámi vuoigatvuođalávdegoddi dáhtošii eanaeaiggáduššanorgánii eambbo válddi .
Samerettsutvalget gir til kjenne at reindriftsnæringen i store deler av fylket er presset på grunn av overbeite og stadige innskrenkninger i beitearealene , og påpeker at dette kan tale for at ikke bare flyttleier , men også andre nødvendige bruksområder må gis et absolutt vern mot avhending .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi geažuha ahte boazoealáhus stuorra osiin fylkkas lea hui váttis dilis menddo garra guođoheami ja guohtoneatnamiid gáržžidemiid geažil , ja dadjá ahte dán geažil soaitá leat dárbu ii dušše johtolagaide , muhto maiddái eará dárbbašlaš geavahemiide addit eavttukeahtes suodjaleami luobaheami vuostá .
Sametinget beklager at Samerettsutvalget likevel ikke foreslår å lovfeste et forbud mot å avhende areal som er nødvendig bruksområde for reindriften .	Sámediggi šálloša go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi dattetge ii evttot lága bokte gieldit luobaheamis eatnama mii lea dárbbašlaš geavahanguovlun boazodollui .
Et slikt forbud vil ifølge Samerettutvalget omfatte for store arealer og være til hinder for utvikling av andre samiske næringer .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti oainnu mielde livččii dás sáhka menddo stuorra areálain , ja heađuštivččii eará sámi ealáhusaid ovdáneami .
Et avhendelsesforbud kan ifølge Samerettsutvalget derimot ha mer for seg når det er tale om avhending av grunn til industrivirksomhet eller fritidspreget virksomhet .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti oainnu mielde heivešii luobahangielddus baicce go lea sáhka luobaheames eatnama industriijadoaimmaide dahje asttuáigedoaimmaide .
Men hvis sterke samfunnsmessige hensyn taler for avhendelse bør grunneierorganet , ifølge Samerettsutvalgets forslag , kunne avhende nødvendig bruksområde for reindriften også til slike formål .	Muhto jos leat nana servodatberoštumit mat bealuštit luobaheami , de berre eanaeaiggáduššanorgána Sámi vuoigatvuođalávdegotti oainnu mielde maiddái dákkár ulbmiliidda luobahit eatnamiid maid boazodoallu dárbbašivččii .
Det er i denne sammenheng viktig å understreke at reindriftens tilpasningsmuligheter i dag er svært begrenset .	Dán oktavuođas lea dárbu deattuhit ahte boazodoalu heivehanvejolašvuođat dál leat hui gáržžit .
Videre understreker Sametinget at skadevirkningene av hvert enkelt inngrep i reindriftsområder vokser proporsjonalt med inngrepenes antall og nettopp fordi tilpasningsmulighetene for reindriftsnæringen er oppbrukt .	Dasto dáhttu Sámediggi deattuhit ahte vahágat maid juohke okta meassan dagaha boazodoalu eatnamiin sturrot gorrálassii meassamiid loguin , ja nappo danne go boazodoalu heivehanvejolašvuođat leat nohkan .
Sametinget konstaterer at allmennheten dessverre synes å være av den oppfatning at reindriften alltid kan tilpasse seg , uavhengig av det faktum at reindriftsarelene er svært begrensede .	Sámediggi oaidná ahte olbmot dađibahábut orrot gáddimin ahte boazodoallu álo sáhttá heivehit iežas , vaikke vel boazodoalu eatnamat livččege hui gáržžit .
Sametingets prinsipielle utgangspunkt er at reindriftens bruksrettigheter som er ervervet gjennom bruk av arealene i uminnelige tider , ikke kan ha et svakere vern i Finnmark enn bruksrettigheter ellers i landet .	Sámedikki prinsihpalaš vuođđun lea ahte boazodoalu geavahanvuoigatvuođain maid lea háhkan don doložis geavahemiin , eai sáhte leat heajut suodjaleapmi Finnmárkkus go geavahanvuoigatvuođain leat muđui riikkas .
“ Iverksetting av grunndisponeringstiltak - herunder tiltak som gjelder vassdrag - kan bare skje når det ikke medfører vesentlig skade for noen som har bruksrett .	« Eanaháldendoaibmabijuid — maiddái doaibmabijuid mat gusket čázádagaide — sáhttá álggahit dušše go eai dagat stuorra vahágiid oktiige geas lea geavahanriekti .
Er det uenighet om et tiltak vil medføre vesentlig skade for bruksrettigheter i området , avgjøres spørsmålet ved rettslig skjønn , jfr. lov av 1. juni 1917 nr. 1 .	Jos ii leat ovttamielalašvuohta das ahte dagaha go doaibmabidju stuorra vahágiid guovllu geavahanvuoigatvuođaide , de mearriduvvo ášši rievttálaš árvvoštallamiin , gč. geassemánu 1. b. 1917 lága nr. 1 .
Skjønn kan kreves av enhver som har bruksrett i området .	Árvvoštallama sáhttá gáibidit juohkehaš geas lea geavahanvuoigatvuohta guovllus .
Av hensyn til framtidige bruksberettigede kan skjønn også kreves av Reindriftsstyret , områdestyret , fylkeslandbruksstyret o.l. .	Boazodoallostivra , guovllustivra , fylkkaeanadoallostivra jd. maid sáhttet gáibidit árvvoštallama sin dihte geain boahtteáiggis soaitá šaddat geavahanvuoigatvuohta .
Den som er interessert i inngrepet skal erstatte motpartens nødvendige utgifter i forbindelse med skjønnet , med mindre skjønn er forlangt uten rimelig grunn .	Son geas lea beroštupmi lihkahallamis , galgá buhtadit vuostebeali dárbbašlaš goluid árvvoštallamis jos árvvoštallan ii leat gáibiduvvon almmá govttolaš sivaid haga .
Er grunndisponeringstiltaket til vesentlig skade for bruksrettigheter , kan tiltaket bare settes i verk hvis vilkårene for ekspropriasjon foreligger , se lov av 23. oktober 1959 nr. 3 .	Jos eanageavahandoaibmabidju lea stuorra vahágin geavahanvuoigatvuođaide , de ii sáhte doaibmabiju álggahit earágo jos bággolonistaneavttuid deavdá , gč. golggotmánu 23. b. 1959 lága nr. 3 .
Ved vurderingen av om ekspropriasjon kan tillates skal det tas hensyn til behovet for vern av naturgrunnlaget for samisk kultur , jfr. Grunnloven § 110 a . ”	Go árvvoštallá sáhttá go addit lobi bággolonisteapmái , de ferte vuhtiiváldit lea go dárbu gáhttet sámi kultuvrra luondduvuođu , vrd. Vuođđolága § 110 a. »
Reindriften sliter i dag med å beskytte sine arealer mot inngrep og forstyrrelser .	Boazodoallu viggá dál várjalit iežas areálaid meassamiin ja muosehuhttimiin .
Det er en næring med små ressurser i forhold til de som ønsker å bruke arealene til konkurrerende virksomhet , som for eksempel byutbyggere , forsvaret , jeger- og fiskerinteresser , mineralindustrien osv. .	Ealáhusas leat unnán resurssat daid ektui geat dáhtošedje geavahit areálaid gilvaleaddji doaimmaide , nugo ovdamearkka dihte gávpothuksejeaddjit , suodjalus , bivdo- ja guolástanberoštumit , minerálaindustriija jna. .
Til sammenligning har jordbruket en mye sterkere allmenn støtte og forvaltningsorganisasjon i ryggen enn hva tilfellet er for reindriften .	Jos veardida boazodoalu eanadoaluin , de lea eanadoalus ollu gievrrat dábálaš doarjja- ja hálddašanorganisašuvdna iežas duogábealde go boazodoalus .
Blant annet påpekes det her at de som er ansatt til å forvalte jordbruksinteressene i Finnmark fylke og kommunene utgjør mange ganger flere enn de som er satt til å forvalte reindriftens interesser .	Earret eará sáhttá namuhit ahte leat ollu eambbosat geat leat biddjon virgáseaset hálddašit Finnmárkku fylkka ja gielddaid eanadoalloberoštumiid go sii geat galggašedje hálddašit boazodoalu beroštumiid .
Sametinget støtter derfor Samerettsutvalgets oppfatning om at " reindriften så tidlig om mulig kommer inn i den kommunale arealplanleggingen og dermed får anledning til å framlegge sine ønsker om en planlegging som er forenlig med næringens behov før planene vedtas " . ( se s. 336 ) .	Danne doarju Sámediggi Sámi vuoigatvuođalávdegotti jurdaga oažžut « boazodoalu nu árrat go vejolaš oassin gielddaid areálaplámemiin , vai boazodoallu ovdal go plánat mearriduvvojit , beasašii ovddidit iežas sávaldagaid dakkár plánema hárrái mii soahpá ealáhusa dárbbuide » ( gč. s. 336 ) .
Sametinget er enig med Samerettsutvalget om at er viktig å styrke reindriftsorganene for å ivareta reindriftens interesser i arealplanarbeidet .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti go dáhtošii nannet boazodoalloorgánaid nannen dihte boazodoalu beroštumiid areálaplánabarggus .
Likevel ønsker Sametinget å påpeke at det ikke skal være reindriftens ansvar alene å verne om beitearealene , da planmyndighetene har en selvstendig plikt til å ivareta reindriftens rettigheter .	Dattetge dáhttu Sámediggi dadjat ahte ii leat dušše boazodoalu ovddasvástádus suodjalit guohtoneatnamiid ; plánaeiseválddiin lea maid ovddasvástádus ieža gozihit boazodoalu vuoigatvuođaid .
Myndighetenes ansvar til å verne om reindriftens beiteområder følger blant annet av Grunnlovens § 110 a og av Norges folkerettslige forpliktelser .	Earret eará Vuođđolága § 110 a ja Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođat nannejit eiseválddiid ovddasvástádusa suodjalit boazodoalu guohtoneatnamiid .
Jordbruk	Eanadoallu
Sametinget foreslår derfor at retten til utmarksbeite for bufe må lovfestes , slik at det heves over enhver tvil at det til jordbrukseiendommer ligger rett til slik utmarksbeite .	Danne evttoha Sámediggi lágas nannet vuoigatvuođa šibihiid guođohit mehciin , vai ii eahpiduvvo ahte eanadoallodáluin ii livčče vuoigatvuohta dákkár meahcceguohtumiidda .
En slik lovfestelse vil gi den nødvendige styrking og klargjøring av beiteretten for bufè .	Dákkár láhkamearrádus nannešii ja čilgešii guođohanvuoigatvuođa šibihiidda .
Det anføres videre at en slik regel også vil være i samsvar med lokal rettsoppfatning i fylket .	Daddjo dasto ahte dákkár njuolggadus soabašii fylkka báikkálaš riekteáddejupmái .
Sametinget er av den oppfatning at en slik beiterett bør være knyttet til den aktuelle landbrukseiendommen , og ikke personlig til den som eier og driver eiendommen .	Sámedikki mielas galggašii dákkár guođohanvuoigatvuođa čatnat eanadoallodállui man birra lea sáhka , iige sutnje gii eaiggáduššá ja doaimmaha dálu .
Omfanget av beiteretten bør være begrenset til de husdyr som eiendommen har vinterfôr til .	Guođohanvuoigatvuođa berre ráddjet nu ahte guoská šibihiidda masa dálus lea dálvefuođar .
Sametinget er av den oppfatning at jordbrukets beiterett i utgangspunktet bør avgrenses til deres egen kommune .	Sámedikki oainnu mielde galggašii eanadoalu guođohanvuoigatvuođa álgovuorus ráddjet dan iežas gildii .
Sametinget finner ikke dagens ordning , hvor beiteforvaltningen er tillagt jordsalgsorganene , som tilfredstillende . Dette begrunnes med at det lokale nivået i større grad må få kontroll over egne naturressurser .	Sámediggi ii ane dálá ortnega , mas guođohanhálddašeapmi lea biddjon eanavuovdinorgánaide , dohkálažžan , danne go luondduriggodagat galggašedje ollu eambbo go dál stivrejuvvot báikkálaččat , vrd. muđui dan maid Sámediggi ovddabealde lea dadjan meahcceriggodagaid hálddašeami birra .
Sametinget foreslår for Finnmark at forvaltningsmyndigheten bør tillegges et organ på kommunalt nivå , for derved å gi de berettigede brukere bedre styring med beitebruken .	Sámediggi evttoha Finnmárkku oktavuođas bidjat hálddašanovddasvástádusa gielddalaš orgánii , vai geavaheddjiin geain leat vuoigatvuođat beasašedje eambbo stivret guođoheami .
Sametinget ser positivt på at Samerettsutvalget går inn for å sikre jordbrukets adgang til å ta nødvendig virke fra skogen .	Sámediggi atná buorrin go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi áiggošii sihkkarastit eanadoalu vejolašvuođa viežžat dárbbašlaš ávdnasiid .
Det opprettes et samisk jordbrukspolitisk område .	Ásahuvvo sámi eanadoallopolitihkalaš guovlu .
Østsamene i Neiden	Nuortalaččat Njávdámis
Sametinget finner det hevet over enhver tvil at østsamene har reindriftsrettigheter idet østsamiske området i Neiden .	Danne lea sidjiide leamaš hui váttis gozihit iežaset vuoigatvuođaid , sihke Norgga eiseválddiid ektui ja maiddái gievrrat sámi joavkkuid ektui .
Østsamene har vært , og er fremdeles en liten samisk gruppe i numerisk forstand .	Diehtit maid ahte sámi álbmot ii leat čájehan doarvái buori áddejumi nuortalaččaid dillái .
Det er også en kjensgjerning av østsamene ikke i tilstrekkelig grad har blitt møtt med forståelse innad i den samiske folkegruppen .	Nuppi dáfus ferte maid dadjat ahte sámi álbmot váilevaš politihkalaš válddi geažil , ii leat dán rádjai beassan váikkuhit nuortalaččaid rievttálaš dili .
Sametinget er av den klare oppfatning at man må strekke seg så langt som overhodet mulig i forsøket på å bevare , styrke og videreutvikle den østsamiske kulturen spesielt .	Orro leamen čielggas ahte nuortalaččaid ja sin historjjálaš vuoigatvuođaid , ferte árvvoštallat seamma prinsihpalaš ja rievttálaš vuođuin go sámi álbmoga muđui .
Det er imidlertid vanskelig å komme bort fra det forhold at østsamene , og deres historiske rettigheter , må vurderes utfra det samme prinsipielle og rettslige utgangspunkt som hva som er tilfellet for den øvrige samiske folkegruppen .	Sámediggi ádde go ákkastallamis daddjo ahte ii sáhte sirret iešguđet sámi joavkkuid , muhto atnit sápmelaččaid oktan joavkun , ja ahte lea deaŧalaš sihkkarastit sámi vuoigatvuođaid mat ain gávdnojit dan sadjái go ohcat čovdosiid mat sáhttet dagahit siskkáldas sámi riidduid .
Samerettsutvalgets forslag innebærer at to samiske grupper stilles opp mot hverandre , noe som vil kunne skape store problemer i forholdet mellom disse gruppene , og i forhold til norske myndigheter .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohus dagahivččii ahte guokte sámi joavkku biddjošedje vuostálagai , ja dat ráhkadivččii stuorra váttisvuođaid dán guovtti joavkku gaskavuhtii , ja Norgga eiseválddiid ektui .
Sametinget finner det tankevekkende at på det eneste området hvor Samerettsutvalget foreslår aktive tiltak for vern av samisk kultur og reetablering av rettigheter som i vesentlig grad berører andre , er foreslått gjennomført på en måte som går ut over en annen gruppe av samer .	Sámediggi atná mearkkašan vearan ahte áidna sadji gokko Sámi vuoigatvuođalávdegoddi evttoha aktiivvalaš doaibmabijuid suodjalan dihte sámi kultuvrra ja ođđasis ásahan dihte vuoigatvuođaid mat viehka muddui gusket earáide , lea evttohuvvon dakkár vuogi mielde mii čuozašii eará sámi jovkui .
Sametinget er av den oppfatning at østsamenes historiske rettigheter i forhold til reindrift og til utmark og fiske , på lik linje med samiske rettigheter forøvrig må anerkjennes og reetableres så langt dette lar seg gjøre .	Sámedikki oainnu mielde ferte nuortalaččaid historjjálaš vuoigatvuođaid boazodoalu , meahcásteami ja bivddu ektui dohkkehit ja ođđasis ásahit seammaláhkai go sámi vuoigatvuođaid muđui , nu guhkás go fal vejolaš .
Sametinget støtter Samerettsutvalgets forslag om at retten til kastenotfisket i Neidenelva overføres østsamene .	Sámediggi doarju Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa Njávdánjoga nuohttunvuoigatvuođaid máhcaheami birra nuortalaččaide .
Sametinget støtter også Samerettsutvalgets forslag om opprettelse av eget fiskestyre for Neidenelva .	Sámediggi doarju maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa sierra guolástanstivrra ásaheami birra Njávdánjohkii .
Sametinget er av den formening at østsamene skal ha flertallet av representantene i styret fordi de er de opprinnelige rettighetshavere til fisket i Neidenelva .	Sámedikki oainnu mielde galggašedje nuortalaččat oažžut eanetlogu stivrra áirasiin danne go sii leat álgo vuoigatvuođalaččat Njávdánjoga bivdui .
Sametinget støtter videre Samerettsutvalgets forslag om at et visst antall lakseplasser i Sør-Varanger kommune skal tildeles østsamene .	Sámediggi doarju dasto Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa vissis meare luossasajiid addima birra Mátta-Várjjat gielddas nuortalaččaide .
Sametinget innser at gjeninnføring av østsamenes reindriftsrettigheter vil by på en rekke grunnleggende utfordringer , spesielt i forhold til de rettighetene som dagens driftsinnehavere besitter .	Sámediggi ádde ahte nuortalaččaid boazodoallovuoigatvuođaid ođđasis ásaheapmi buvttášii ollu guovddáš hástalusaid , earenoamážit vuoigatvuođaid hárrái mat dálá doallovuoigatvuođalaččaid hálddus leat .
Sametinget er imidlertid av den oppfatning at man over en viss tid vil kunne finne smidige og fornuftige løsninger .	Sámedikkis lea dattetge dat oaidnu ahte vissis áiggis sáhtášii gávdnat njuovžilis ja jierpmálaš čovdosiid .
Naturinngrep	Luonddumeassamat
Begrensninger i ekspropriasjonsadgangen	Bággolonistanvejolašvuođa ráddjen
Samerettsutvalget erkjenner at naturgrunnlaget er avgjørende for samisk kulturs fremtid .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi dovddasta ahte luondduvuođđu lea guovddážis sámi kultuvrra boahtteáiggi dáfus .
Sametinget er enig i dette , og ser det derfor som svært viktig at det gis sikkerhet for at ytterligere skadelige naturinngrep ikke foretas .	Sámediggi doarju dán ja atná danne hui deaŧalažžan oažžut dáhkiduvvot ahte eanet vahágahtti luonddumeassamat eai galgga dáhpáhuvvat .
Sametinget vil understreke at det allerede er foretatt altfor mange og store inngrep til skade for samisk kultur og næringsutøvelse .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte leat juo dáhpáhuvvan menddo ollu ja stuorra meassamat sámi kultuvrii ja ealáhusaide vahágin .
Det er derfor sannsynlig at selv mindre inngrep vil kunne medføre stor skade .	Danne soaittášedje vel unnit meassamatge dagahit stuorra vahágiid .
Det er imidlertid samene selv , gjennom Sametinget , som er mest kompetent til å vurdere om et naturinngrep samlet sett vil være til skade for samisk kulturs fremtid .	Dattetge lea nu ahte leat sápmelaččat ieža , iežaset ovddasteaddji orgánaiguin , buoremusat sáhtášedje árvvoštallat livččii go luonddumeassan ollislaččat vahágin sámi kultuvrra boahtteáigái .
Sametinget er tilfreds med at Samerettsutvalget har foreslått å oppheve statens lovhjemler til å ekspropriere grunn til store naturinngrep ( se grunnforvaltningslovens ikrafttredelseskapittel i Samerettsutvalgets utredning ) .	Sámediggi lea duhtavaš go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea evttohan fámuhuhttit stáhta láhkavuođu bákkuin lotnut eatnamiid stuorra luonddumeassamiidda ( gč. eanahálddašanlága fápmuibidjankapihttala Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusas ) .
Som tidligere understreket , må begrensningen i ekspropriasjonsretten for staten gjøres avhengig av at grunnforvaltningsrorganet har en slik samisk styring som Sametinget har akseptert .	Nugo ovdal lea deattuhuvvon , de ferte stáhta bággolonistanvuoigatvuođa gáržžideapmi leat dakkár eanahálddašanorgána sámi stivrema duohken maid Sámediggi lea dohkkehan .
Ellers vil den ikke være tilstrekkelig begrunnet .	Muđui ii leat doarvái bures vuođustuvvon .
Nektningsrett for Sametinget	Sámediggái biehttalanvuoigatvuohta
Forslaget om å gi Sametinget nektningsrett i forhold til naturinngrep for 6 år , er etter Sametingets oppfatning et viktig skritt i riktig retning .	Evttohus mii dáhtošii addit Sámediggái biehttalanvuoigatvuođa guđa jahkái luonddumeassamiin , lea Sámedikki mielas deaŧalaš lávki rivttes guvlui .
Forslaget er imidlertid langt fra tilfredsstillende , da det ikke gir samene garantier mot endringer på grunn av skiftende politiske strømninger på rikspolitisk plan .	Dattetge ii leat evttohus lahkage dohkálaš danne go ii atte sápmelaččaide dáhkádusaid rievdadusaid vuostá maid molsašuddi politihkalaš oainnut riikkapolitihkas sáhttet dagahit .
Sametinget viser til konflikten om Alta / Kautokeino vassdraget hvor samiske interesser fullstendig ble oversett av Stortinget .	Sámediggi čujuha riidui Álttá / Guovdageainnueanu birra , mas Stuorradiggi ollásit badjelgeahčái sápmelaččaid beroštumiid .
Siden Stortinget ifølge forslaget fra Samerettsutvalget skal kunne sette til side Sametingets nektningsvedtak , kan ordningen med slik nektningsrett for mange fortone seg som illusorisk .	Jos Stuorradiggi galggašii beassat , nugo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi evttoha , orustahttit Sámedikki biehttalanvuoigatvuođa , de sáhttá dákkár biehttalanvuoigatvuohta ollugiid mielas orrut dakkárin mii duohtavuođas ii gávdno .
Ordningen må likevel kunne innføres for å vinne erfaringer .	Ortnega ferte liikká álggahit vai das oččošii vásihusaid .
Sametinget forutsetter derfor at det inngås en nærmere avtale mellom samene og staten som gir nødvendig sikkerhet mot skadelige naturinngrep i samiske områder .	Sámediggi bidjá danne eaktun ahte ráhkaduvvo dakkár šiehtadus sápmelaččaid ja stáhta gaskka mii doarvái bures sihkkarasttášii luonddumeassamiid vuostá mat vahágahttet sámi guovlluid .
Andre forhold	Eará bealit
Sametinget mener at naturinngrep må vurderes i forhold til samenes eiendoms- , bruks- og besittelserett til land , vann og naturressurser .	Sámedikki oainnu mielde ferte árvvoštallat luonddumeassamiid sápmelaččaid eana- , čáhce- ja luondduresurssaid eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođa ektui .
Sametinget vil i den forbindelse peke på at samenes rettslige stilling , basert på praktiske og politiske hensyn fra statsmaktens side , systematisk har blitt neglisjert .	Sámediggi dáhttu dan oktavuođas čujuhit ahte sápmelaččaid rievttálaš sadji , man vuođđun leat stáhta eiseválddiid geavatlaš ja politihkalaš beroštumit , leat systemáhtalaččat badjelgehččojuvvon .
Med den konsekvens at våre historiske rettigheter , sedvaner , rettsoppfatninger og rettssystemer ikke har hatt noen tyngde i den nasjonale myndighetsutøvelsen .	Dat lea dagahan ahte min historjjálaš vuoigatvuođain , boaresvirot vuoigatvuođain , riekteáddejumiin ja riektevuogádagain ii leat leamaš makkárge mearkkašupmi nášuvnnalaš váldedoaimmaheamis .
Det er en kjensgjerning at samenes forståelse av juridiske rettigheter ofte ikke bunner i eksisterende norsk lovgivning , men derimot i dype kulturelle og sosiale dimensjoner tilegnet gjennom samisk leve- og tenkemåte i generasjoner .	Lea duohtavuohta ahte sápmelaččaid áddejupmi juridihkalaš vuoigatvuođain , dávjá eai vuolgge Norgga lágain , muhto baicce čiekŋalis kultuvrralaš ja sosiálalaš beliin maid leat ožžon sámi eallin- ja jurddašanvugiin buolvvaid čađa .
Det er bare ved å ta hensyn til slike forhold at det kan oppnås likeverdighet mellom samer og nordmenn .	Dásseárvvu sápmelaččaid ja dážaid gaskka ii sáhte joksat earágo jos vuhtiiválddášii dákkár beliid .
Sametinget er av den oppfatning at den norske stat må ta ansvar for gjennomføringen av egne rettslige og politiske forpliktelser overfor samene .	Sámedikki mielas lea Norgga stáhta ovddasvástádus čađahit sierra rievttálaš ja politihkalaš geatnegasvuođaid sápmelaččaid guovdu .
Dette kan blant annet skje gjennom en dialog med Sametinget .	Dán sáhttá earret eará dahkat gulahallamiin Sámedikkiin .
Målet for framtidens forvaltning må ha utgangspunkt i rettferdige og varige løsninger for samene .	Boahttevaš hálddašeami áigumuša vuođđun fertejit leat rievttelaš ja bistevaš čovdosat sápmelaččaide .
Det er utvilsomt at det samiske folk har sterke eier , bruks- og besittelsesrettigheter til mesteparten av Finnmark - til den såkalte umatrikulerte grunnen .	Eahpitkeahttá leat sámi álbmogis nana eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuođat mealgadii olles Finnmárkui — dan nugohčoduvvon čálekeahtes eatnamii .
Sametinget finner også å ville påpeke at myndighetenes utredningsplikt må lovfestes .	Sámedikki mielas lea maid dárbu čujuhit ahte eiseválddiid čielggadangeatnegasvuođa ferte nannet lágas .
Videre må det for Sametinget etableres en uttrykkelig lovhjemmel for å kreve utredninger i tilfeller hvor Sametinget finner det nødvendig , eller dersom samiske interesser er berørt eller virkningene av inngrepene er uoversiktlige eller uklare .	Dasto ferte ásahuvvot čielga láhkavuođđu Sámediggái man vuođul beasašii gáibidit čielggademiid go Sámediggi dan atná dárbun , dahje jos meassan guoská sámi beroštumiide dahje jos meassamiid váikkuhusaid ii dieđe dahje dat leat eahpečielgasat .
Kravet om at Sametinget skal bli hørt i alle saker som medfører inngrep er en selvsagt ting etter Sametingets mening .	Sámediggi atná diehttelassan ahte Sámedikki galgá guldalit buot áššiin mat dagahit meassamiid .
De forslag Samerettsutvalget har fremmet om høring , vektleggingsregler , innarbeiding i lovverk og henvisninger i lovverket er svært positive .	Evttohusat maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea buktán gulaskuddama , vuhtiiváldinnjuolggadusaid , lágaide ovttastahttima ja láhkačujuhusaid birra leat hui positiivvalaččat .
Dette er langt på veg nettopp de spørsmålsstillinger Sametinget har tatt opp i sine krav om at Grunnlovens og ILO-konvensjonenes forpliktelser må innarbeides i lovverket generelt .	Sámediggi lea buori muddui seamma gažaldagaid ovddidan go lea gáibidan ahte Vuođđolága ja ILO-konvenšuvnna geatnegasvuođaid galgá ovttastahttit lágaide oppalaččat .
En stor vanskelighet hittil for arbeidet med samiske interesser har vært de uklare forhold i lovverket og mangelen på oppmerksomhet fra ulike organer .	Dán rádjai lea leamaš stuorra váttisvuohtan sámi áššiid bargui go lágat leat nu eahpečielgasat ja go iešguđet orgánaid fuomášupmi lea leamaš váilevaš .
Endog svært sentrale lovregler synes å være ukjent for mange organ .	Go vel hui guovddáš láhkamearrádusaidge eai oro ollu orgánat dovdamin .
Samerettutvalget har her tatt opp et helt sentralt tema som Sametinget har arbeidet med i mange år , og Sametinget finner grunn til særlig å fremheve Samerettsutvalgets innsats her .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea dás ovddidan hui guovddáš fáttá mainna Sámediggi lea bargan ollu jagiid , ja Sámediggi háliida dákko rámidit Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu .
Gjennomføringen av norsk samepolitikk er helt avhengig av at kjernen i de forslag som Samerettsutvalget har fremmet , blir virkeliggjort .	Norgga sámepolitihka čađaheapmi lea dan duohken ahte guovddáš bealit Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusain duohtandahkkojuvvojit .
I den videre prosessen i arbeidet med samenes rettsstilling må det vurderes hvilken rolle Sametinget bør få vedrørende arealstyringen på riksplan , fylkesplan og kommunalt plan , ettersom arealstyringen politisk sett fortsatt vil ligge på disse nivå .	Sápmelaččaid riektedili barggu viidáseabbu proseassas ferte árvvoštallat makkár saji Sámediggi galggašii oažžut areálastivremis riikkadásis , fylkkadásis ja gielddadásis , danne go areálaid politihkalaš stivren ain šaddá leat dáin dásiin .
Administrative konsekvenser .	Hálddahuslaš váikkuhusat .
Lovgivning	Lágaid mearrideapmi
Som nevnt tidligere så finner Sametinget det svært beklagelig at Samerettsutvalget ikke har utredet spørsmålet om den samiske eiendomsretten til grunnen i Finnmark .	Nugo ovdal leat dadjan , de atná Sámediggi hui šállošahttin go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ii leat čielggadan gažaldaga sámi eaiggáduššanvuoigatvuođa birra Finnmárkku eatnamiidda .
Sametinget er av den oppfatning at det er et ubetinget krav at denne rett nå må stadfestes .	Sámedikki mielas ferte leat Sámedikki vealtameahttun gáibádussan dál nannet dán vuoigatvuođa .
I denne sammenheng representerer Finnmark fylkestingets behandling av Samerettsutvalgets utredning et eksempel på hva som kan skje dersom man legger seg på et slikt prinsipp hvor « alle i fylket skal være likestilt .	Finnmárkku fylkkadikki Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusa gieđahallan lea ovdamearkan dasa mii sáhttá dáhpáhuvvat jos vuođđun atná dakkár prinsihpa ahte « buohkaid fylkkas galgá bidjat dássálagaid » .
š Det må gis entydige garantier for at samenes rettigheter og kulturgrunnlag ikke rokkes ved med henvisning til den såkalte « likestillingen på fylkesnivåš .	Ferte čielgasit dáhkiduvvot ahte sápmelaččaid vuoigatvuođaid ja luondduvuođu ii sáhte rivvet čujuhettiin dán nugohčoduvvon « dásseárvui fylkkadásis » .
Særlig viktige i denne sammenheng er naturressurser , næringer og bosetning som samisk kultur er avhengig av .	Earenoamáš deaŧalaččat dán oktavuođas leat luondduriggodagat , ealáhusat ja ássan , mat leat dárbbašlaččat sámi kultuvrii .
I sammenlikningen med de rettigheter urfolk i mange andre land er erkjent gjennom forhandlinger med sine lands regjeringer , er en likestilling av samiske interesser med andre interesser intet skritt fremover , og dette vil heller ikke i tilstrekkelig grad sikre samisk kultur i fremtiden .	Jos veardida sámi vuoigatvuođaid vuoigatvuođaiguin mat leat dovddastuvvon ollu eará riikkaid eamiálbmogiidda dáid riikkaid ráđđehusaid šiehtadussaiguin , de ii leat sámi beroštumiid dássen eará beroštumiiguin mihkkege lávkkiid ovddosguvlui , iige dat sihkkarasttášii sámi kultuvrra boahtteáiggi doarvái bures .
Sametinget tolker dette slik at det ikke utelukker at " lokalbefolkningen i samiske områder bør derfor gis et visst fortrinn i forhold til motstående interesser " , slik Samerettsutvalget selv har formulert det ( NOU .	Sámediggi dulko dán nu ahte ii cakka dan ahte « báikegoddeálbmot sámi guovlluin berre oažžut vissis ovdamuni vuostálas beroštumiid ektui » nugo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ieš lea cealkán ( NOU .
1997:4 s. 61 ) , og vil derfor ikke foreslå endringer i den foreslåtte formålsparagrafen i lov om forvaltningen av grunn i Finnmark .	1997:4 s. 61 ) , ja danne ii áiggo evttohit rievdadusaid evttohuvvon ulbmilparagráfas lágas Finnmárkku eatnamiid hálddašeami birra .
Et viktig poeng her er også at høringsorganene også synes å være tilfredse med utformingen slik den foreligger .	Deatalažžan dás lea maid ahte gulaskuddanorgánat orrot duhtavaččat dainna mo lea hábmejuvvon .
Sametinget er tilfreds med at det ikke legges opp til en avhendingsplikt , men at grunnforvaltningsorganene kan avslå avhending uten begrunnelse , i tråd med hovedregelen om at grunn og naturgoder skal ligge til felles bruk .	Sámediggi lea duhtavaš go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ii dáhtoše luobahangeatnegasvuođa , muhto ahte eanahálddašanorgánat sáhttet biehttalit luobaheami almmá vuođustusa haga , váldonjuolggadusa vuođul man mielde eatnamat ja luondduriggodagat galget leat oktasaš geavaheapmái .
ARBEIDET VIDERE	VIIDÁSEABBU BARGU
Folkerettens prinsipper om urfolks rettigheter er klare , og gir uomtvistelig uttrykk for at statene må anerkjenne og stadfeste urfolks rettigheter med grunnlag i vedkommende folks rettssystemer og rettigheter .	Álbmotrievtti prinsihpat eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra leat čielgasat , ja dadjet áibbas čielgasit ahte stáhtat galget dovddastit ja nannet eamiálbmogiid vuoigatvuođaid dáid álbmogiid riektevuogádagaid ja vuoigatvuođaid vuođul .
For oss samer i Norge må grunnleggende spørsmål vedrørende vårt folks rettigheter og livsvilkår i framtiden , avgjøres gjennom drøftinger og forhandlinger mellom Sametinget og staten .	Midjiide sápmelaččaide Norggas šaddet guovddáš gažaldagat min álbmoga boahtteáiggi vuoigatvuođaid ja eallineavttuid birra , mearriduvvot Sámedikki ja stáhta gaskasaš ráđđádallamiiguin ja šiehtadallamiiguin .
Grunnlaget for slike forhandlinger må være at vårt folks rettigheter til våre landområder , vann og naturressurser respekteres og anerkjennes .	Vuođđun dákkár šiehtadallamiin ferte leat ahte min álbmoga eana- , čáhce- ja luondduriggodatvuoigatvuođat doahttaluvvojit ja dovddastuvvojit .
Vi står foran en historisk oppgave og mulighet , der skjevhetene i politikk , lovgivning og forvaltning kan rettes i tråd med demokratiske idealer for urfolk .	Mii galgat dahkat historjjálaš barggu ja ollašuhttit vejolašvuođa gokko boasttuvuođaid politihkas , lágain ja hálddašeamis sáhttá njulget demokráhtalaš ideálaid mielde eamiálbmogiid birra .
I Norge har vi samer , som et lite folk , små muligheter til å styrke vår rettslige stilling gjennom et flertallsdemokrati .	Norggas leat mis sápmelaččain , smávva álbmogin , smávva vejolašvuođat nannet iežamet rievttálaš dili eanetlohkodemokratiijain .
Garantiene for vår fremtid må bygges inn i norsk lovgivning og eksisterende statlige forvaltningsorganer , ved hjelp av ordninger som imøtekommer våre behov og rettigheter .	Dáhkádusaid min boahtteáigái ferte ovttastahttit Norgga lágaide ja dálá stáhtalaš hálddašanorgánaide ortnegiiguin mat devdet min dárbbuid ja vuoigatvuođaid .
Det er nettopp derfor Samerettsutvalget ble opprettet i sin tid for å utrede løsninger for å styrke samenes rettslige stilling .	Nappo danne ásahuvvuige Sámi vuoigatvuođalávdegoddi áiggistis , čielggadan dihte čovdosiid mat nannešedje sápmelaččaid rievttálaš dili .
Staten har en plikt til legge forholdene til rette for at vi kan skape vår egen fremtid .	Stáhtas lea geatnegasvuohta láhčit dili nu ahte beassat hukset iežamet boahtteáiggi .
Dette er uttrykt både politisk og i Grunnloven , og Sametinget velger fortsatt å sette sin lit til at dette gjennomføres .	Dát lea celkojuvvon sihke politihkalaččat ja Vuođđolágas , ja Sámediggi dáhttu ain luohttit ahte nu geavvá .
I motsatt fall vil det kunne være starten på en ny og tung politisk prosess mellom samene og statlige myndigheter , en prosess som ingen av partene er tjent med eller vet utfallet av .	Jos nu ii geavaš , de sáhttá álgit ođđa ja lossa politihkalaš proseassa sápmelaččaid ja stáhtalaš eiseválddiid gaskka — proseassa mii ii leat goabbáige ávkin ja mas ii goabbáge dieđe bohtosa .
Skal vår kultur og vårt samfunn ha sikre framtidsvilkår , må positiv diskriminering aksepteres i tråd med folkerettslige prinsipper .	Jos min kultuvrras ja servodagas galggašedje sihkkaris boahtteáiggi eavttut , de fertešii dohkkehit positiivvalaš vealaheami álbmotrievttálaš prinsihpaid vuođul .
Bare på en slik måte kan vårt folks livsgrunnlag sikres for framtiden .	Min álbmoga eallinvuođu ii sáhtášii sihkkarastit earáláhkai .
Samerettsutvalgets utredning vil være den hittil største saken med direkte innvirkning på samekulturens materielle grunnlag .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus lea dássážii stuorámus ášši mii njuolga váikkuha sámekultuvrra ávnnaslaš vuođu .
Det vil være i strid med folkerettslige prinsipper dersom Sametinget kun skal være en ordinær høringsinstans i en slik prosess .	Livččii álbmotrievttálaš prinsihpaid vuostá jos Sámediggi dákkár proseassas galggašii leat dušše dábálaš gulaskuddanásahus .
Sametinget finner det derfor nødvendig og riktig at Sametinget og Regjeringen umiddelbart etablerer et tett samarbeid , basert på likeverd og gjensidig respekt , for å utforme lovproposisjoner om samiske rettigheter og forvaltningen av disse .	Danne atná Sámediggi lunddolažžan ja riektan ahte Sámediggi ja Ráđđehus dallánaga ásahit lagas ovttasbarggu man vuođđun lea ovttaárvosašvuohta ja nubbi nuppi árvvusatnin , hábmen dihte láhkaproposišuvnnaid sámi vuoigatvuođaid ja dáid hálddašeami birra .
Også under Stortingets behandling av saken forutsettes det at Sametinget får en sentral posisjon .	Maiddái ášši gieđahallama oktavuođas Stuorradikkis vurdojuvvo ahte Sámediggi oažžu guovddáš saji .
Vi viser her til prinsippet om at samiske rettigheter bare kan avklares på en bindende måte , gjennom forhandlinger mellom staten og samenes representative organ .	Mii čujuhit dás prinsihppii mii dadjá ahte sámi vuoigatvuođaid ii sáhte čielggadit bissovaš vugiin earágo šiehtadusaiguin stáhta ja sápmelaččaid ovddasteaddji orgánaid gaskka .
Sametinget påpeker at både dagens Regjering såvel som den foregående Regjering har forutsatt at Sametinget skal være en sentral premissleverandør i saker som angår det samiske folk .	Sámediggi čujuha ahte sihke dálá Ráđđehus ja ovddit Ráđđehus leat bidjan eaktun ahte Sámediggi galgá leat guovddážin go eavttut biddjojuvvojit áššiin mat gusket sámi álbmogii .
Denne saken angår i høyeste grad framtiden for vårt folk .	Dát ášši guoská dieđusge min álbmoga boahtteáigái .
Sametinget viser her til det pågående utredningsarbeid , og forutsetter at dette arbeidet vil underbygge samenes rettigheter , og at dette tas hensyn til i den videre prosessen .	Sámediggi čujuha čielggadanbargui mii lea dahkkojuvvomin , ja vuordá ahte dát bargu livččii doarjjan sámi vuoigatvuođaide ja vuhtiiváldojuvvo viidáseabbu proseassas .
Sametinget forutsetter at Samerettsutvalgets arbeid skal videreføres , i hovedsak basert på de samme prinsipper som hittil , slik at rettigheter for samer utenfor Finnmark også kan avklares og sikres .	Sámediggi bidjá eaktun ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu galgá jotkojuvvot seamma prinsihpaid vuođul go dássážii , vai sápmelaččaid vuoigatvuođaid geat orrot olggobealde Finnmárkku sáhttá čielggadit ja sihkkarastit .
I denne forbindelse vil Sametinget særlig fremheve viktigheten av å trygge sørsamenes hovednæringsgrunnlag - reindriften .	Sámediggi atná earenoamáš deaŧalažžan sihkkarastit máttasápmelaččaid váldoealáhusa vuođu — boazodoalu .
Situasjonen er i dag uholdbar for flere grupper av samer i det sørsamiske området , som kontinuerlig må forsvare sine rettigheter i domstolene mot majoritetssamfunnet .	Dálá dilli lea ollu máttasámi guovllu sámi joavkkuide dohkketmeahttun , geat doaisttážii duopmostuoluin fertejit bealuštit vuoigatvuođaideaset majoritehtaálbmoga vuostá .
Bare antall rettssaker er en enorm belastning for en såvidt liten gruppe .	Dušše ollu diggeáššit leat noađđin dán muttos smávva jovkkožii .
I tillegg skaper det en svært beklagelig antistemning mot samene i den ikke-samiske delen av befolkningen , noe som i lengden er svært ødeleggende for dagliglivet og forholdet til den ikke-samiske delen av befolkningen .	Dasto ráhkaduvvo maid hui šállošahtti vuostemiella sápmelaččaid vuostá álbmoga ii-sámi oasis , ja guhkit áiggi vuollái dat billista sápmelaččaid beaivválaš dili ja sin gaskavuođaid daidda geat eai leat sápmelaččat .
Saken avsluttet 30. september 1999 kl. 18.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 30. b. dii. 18.00 .
Sak 34/99 Jordbruk i samiske områder	Ášši 34/99 Sámi guovlluid eanadoalloplána
Saken påbegynt 1. oktober 1999 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui golggotmánu 1. b. dii. 09.00
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Jordbruksplan for de samiske bosettingsområder	Sámi ássanguovlluid eanadoalloplána
Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder 1997 - 2001 - rullering	Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána 1997 - 2001 - ođasmahttin
Sametingspresidentens innlegg på møtet 30.06.99 i Regjeringens Nord-Norge Utvalg ( RNNU )	Sámedikkepresideantta sáhkavuorru Ráđđehusa Davvi-Norgga Lávdegoddi ( RNNU ) 30.06.99 čoahkimis
Næringsstrategier for Nord-Norge : Status for oppfølging av handlingsforslag	Davvi-Norgga ealáhusstrategiijat : Doaibmaevttohus čuovvoleami stáhtus
Innleverte forslag og merknader	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget viser til at landbruket er helt sentral som samisk næring og kulturbærer .	Sámediggi čujuha dasa ahte eanadoallu lea guovddážis sámi ealáhussan ja kulturguoddin .
En av de sentrale rettslige forutsetninger som er lagt til grunn for statens politikk overfor samene , er vern av det materielle kulturgrunnlaget .	Okta dain guovddáš riektilaš eavttuin mat leat stáhta politihka vuođđun sámiid ektui , lea ahte gáhttet sámi materiálalaš kulturvuođu .
Jordbruksnæringen er viktig sysselsettings- og bosettingsfaktor i de samiske områdene .	Eanadoallu lea dehálaš barggahan - ja ássanfáktor sámi guovlluin .
Sametinget har som mål å utforme en landbruks-politikk for samiske områder der rammevilkårene for næringen er basert på nasjonale samepolitiske målsettinger og folkerettslige og internrettslige prinsipper .	Sámedikki mihttomearrin lea hábmet sámi guovlluid eanadoallopolitihka , mas ealáhusa rámmaeavttuid vuođđun lea našuvnnalaš sámepolitihkalaš mihttomearit , ja álbmotriektilaš ja siskildasriektilaš prinsihpat .
Sametinget har også som mål bli en landbrukspolitisk aktør .	Sámedikki mihttomearrin lea maiddái šaddat eanadoallopolitihkalaš aktøran .
Sametinget er tilfreds med at det skal utarbeides en ny landbruksmelding .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go galgá ráhkaduvvot ođđa eanadoallodieđáhus .
Sametinget forventer at meldingen inneholder perspektiver og legger opp til tiltak som kan styrke utviklingen av jordbruket i de samiske områdene .	Sámediggi vuordá ahte dieđáhus sisttisdoallá perspektiivvaid ja ráhkkanahttá doaimmaide mat sáhttet nannet sámi guovlluid eanadoalu ovdáneami .
Næringen er preget av at gårdsbruk legges ned i større grad enn tidligere , samtidig som at rekrutteringen til jordbruket er dårlig .	Ealáhus vásiha ahte doalut heaittihuvvojit eambbo go ovdal , dan seammás go rekrutteren olbmuid ealáhussii lea heittot .
Det gjelder å opprettholde andelen av jordbruksproduksjonen i dette området .	Lea dehálaš bisuhit eanadoallo-buvttadeami dán guovllus .
Sametinget viser til at andelen sysselsatte i primærnæringene er høyere i den samiske befolkning enn i den øvrige befolkning .	Sámediggi čujuha dasa ahte stuorát oassi sápmelaččain barget vuođđoealáhusain veardiduvvon riikka ássiiguin muđuid .
En vil også fremheve landbrukets betydning for produksjon av kollektive goder som opprettholdelse av kulturlandskap , biologisk mangfold , matvaresikkerhet og levende bygder .	Dás ferte maiddái fuobmášahttit eanadoalu árvvu dasa ahte buvttadit oktasaš buriid nu mo bisuhit kulturduovdagiid , biologalaš eatnatvuođa , biebmooadjebasvuođa ja ealli giliid .
Sametinget har forståelse for at overproduksjonen av enkelte jordbruksprodukter må reduseres .	Sámediggi ádde dan ahte muhtin eanadoallobuktagiid , mat buvttaduvvojit menddo olu , ferte geahpedit .
Kanaliseringspolitikken der kornproduksjon er prioritert i de beste jordbruks-områdene i landet og melkeproduksjonen i de øvrige deler av landet bør videreføres .	Berre joatkit politihkain man bokte vuoruha gordnebuvttadeami riikka buoremus eanadoalloguovlluin , ja mielkebuvttadeami muđuid riikkas . Sámediggi dáhtošii eanadoalu ain eambbo regionáliseret .
Sametinget vil ha en ytterligere regionalisering av jordbruket .	Sámi guovlluid eanadoallobuvttadeapmi lea ráddjejuvvon šibit- ja sávzadollui .
I lands-sammenheng utgjør det samiske jordbruket ikke mer enn 600 årsverk eller under 1 % i hele landet .	Riikkadásis dahká sámi eanadoallu dušše 600 jahkebarggu , dahje vuollil 1% riikkas .
Sametinget foreslår at det settes opp et eget inntektsmål for jordbruket i de samiske områdene .	Sámediggi evttoha ahte biddjo sierra sisaboahtomihttu eanadollui sámi guovlluin .
Det må etableres indikatorer som viser inntektsutviklingen i dette bosettingsområdet .	Galgá ásahit indikáhtoriid mat čájehit dán ássanguovllu sisaboahtoovdáneami .
Målet må være å opprettholde en variert bruksstruktur der både eneyrke- og kombinasjonsbruk er målgruppen .	Mihttomearrin galgá leat ahte bisuha doallostruktuvrra mas sihke oktafidno- ja lotnolasdoalut leat áigumušjoavkun .
Opprettholdelse av tilstrekkelig kvantum av jordbruksvarer vil være av stor betydning for å holde strukturkostnadene så lave som mulig .	Danin ahte bisuhit doarvái stuora hivvodaga eanadoallogálvvuide , de lea dehálaš doallat strukturgoluid nu vuollin go vejolaš .
De fleste av disse har behov for større ombyggings- eller vedlikeholdsarbeid .	Olu dálut sámi guovlluin leat ceggejuvvon 1970-loguin . Eatnašiid dárbbaša sakka rievdadit dahje divvut .
I tillegg har myndighetene satt en rekke krav til utformingen av driftsbygningene som også gjelder gamle bygninger .	Dasto leat eiseválddit bidjan gáibádusaid doallovisttiid hábmemii mat maiddái gustojit boarrasat visttiide .
Det ligger en stor utfordring i å utprøve nye og billigere byggetekniske løsninger som er tilpasset arktiske driftsforhold .	Lea stuorra hástalussan geahččalit ođđa ja hálbbit huksen-teknihkalaš čovdosiid , mat leat heivehuvvon arktalaš doallodiliide .
Disse forhold fordrer en særskilt satsning på å opprettholde de bruk som er i drift i dag .	Dát dilit eaktudit sierra áŋgiruššama das ahte bisuhit doaluid mat odne doibmet .
Manglende finansieringsmuligheter vil kunne føre til at gårdsbruk legges ned og at ungdom vegrer seg til å overta slike bruk .	Váilevaš ruhtadanvejolašvuođat sáhttet dahkat ahte heitet doaluiguin , ja nuorat ballet váldimis badjelasaset diekkár doaluid .
Andelen av leiejord er betydelig i de samiske områdene .	Doaluid láigoeatnamiid oassi lea mealgat sámi guovlluin .
En stor del av jordbruksarealene som er i produksjon eies av andre enn de som driver jordbruk .	Stuora oassi eanadoalloareálain lea eará eaiggát go dat gii daid geavaha .
Dette hindrer en langsiktig planlegging og bruk av ressursene som igjen begrenser etablering av egnede driftsenheter .	Dát hehtte guhkesáiggi plánema ja riggodagaid geavaheami , mii fas gáržžida vejolašvuođaid ásahit heivvolaš doaluid .
Strategien må være at dagens eiendomsstuktur til produktive arealer endres .	Strategiija berre leat ahte rievdada otná oamastanstruktuvrra areálaide mat leat geavahusas .
Sametinget er opptatt av at bestemmelser knyttet til jordleie styrkes og at landbruksmyndighetene legger til rette for en mer aktiv utnyttelse av jordbrukseiendommene gjennom langsiktige leieavtaler eller bedre muligheter for kjøp av jord .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu nannet eanaláigohan njuolggadusaid , ja ahte eanadoalloeiseváldit láhčet diliid nu ahte lea vejolaš buorebut atnit ávkki eanadoalloopmodagain guhkitáigge láigo-soahpamušaid bokte , dahje leat buoret vejolašvuođat oastit eatnama .
Det bør foretas en gjennomgang av lovverket i forhold til jordleie og bruksretten .	Berre guorahallat lágaid eanaláigoheami ja geavahanrievtti ektui .
Gjennom tradisjonelt landbruk i de samiske områdene har utnyttelse av utmarka til bufe en lang tradisjon .	Árbevirolaš eanadoalu bokte sámi guovlluin , lea meahcceeatnamiid ávkkástallat šibihiide guhkit áiggi árbevierru .
En økende rovdyrbestand har medført store tap på utmarksbeite .	Boraspiriid laskan lea mielddisbuktán stuora vahágiid guohton-eatnamiin .
Sametinget vil påpeke at det er uforenlig å ha både rovdyr og utmarksbeite i samme område .	Dát lea mielddisbukten ahte buvttadeapmi gáržžiduvvo dasa ahte eambbo geavaha áiddesisgittiid .
Sametinget ser at det er nødvendig å sette i verk tiltak for å redusere tap forårsaket av rovdyr .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu álggahit doaimmaid danin ahte ráddjet boraspirevahágiid .
Med den marginale økonomien en har i saueholdet vil økte rovdyrtap i verste fall føre til bruks-nedleggelser .	Sávzadoalu ráddjejuvvon ekonomalaš dilis sáhttá boraspirevahágiid lassáneapmi dahkat ahte heitet doaluiguin .
Skatte- og avgiftsnivået har en betydelig innvirkning på inntjeningen på gårdsbruk .	Vearro- ja divadatdássi váikkuha mealgat eanadállodoalu sisabohtui .
Reduksjon av slike kostnader bør regionaliseres og differensieres sterkere til fordel for de samiske områdene .	Dáid goluid geahpedeami berre regionáliseret ja differánsieret eambbo nu ahte addá buoret ovdamuniid sámi guovlluide .
En reduksjon vil komme gårdbrukeren direkte til gode .	Geahpedeapmi boahtá njuolgga eanadállodoallái ávkin .
Jordbruket må ikke sees isolert i forhold til annen næringsvirksomhet .	Sámediggi eaktuda ahte rámmaeavttut bargat lotnolasealáhusaiguin bissot .
Jordbruket er en viktig og integrert del av det lokale sysselsettingssystemet .	Eanadoallu lea dehálaš ja integrerejuvvon oassi báikkálaš barggahanvuogádagas .
Jordbruket kan tilpasses andre yrker i kombinasjonssammenheng , og dermed bidra til å skape bærekraftige tilpasninger på tvers av sektorgrensene .	Eanadoalu sáhttá heivehit eará fidnuide lotnolas oktavuođas , ja nu leat mielde dahkamin bistevaš heivehallamiid sektorrájáid rastá .
Jordbrukets utviklingsmuligheter i de samiske områdene må vurderes sterkere i et samlet regionalt utviklingsperspektiv .	Eanadoalu ovdánan-vejolašvuođaid sámi guovlluin galgá nannoseappot árvvoštallat ovttastuvvon regiovnnalaš ovdánanperspektiivvas .
Sametinget legger stor vekt på en samlet utviklings-strategi for samiske lokalsamfunn der virkemidler innen ulike næringer sees samlet .	Sámediggi bidjá sámi báikkálašservodagaid ovttastuvvon ovdánan-strategiijii , stuora deattu mas iešguđet ealáhusaid váikkuhangaskaomiid geahččá oktan .
En gjennomgang av lover , forskrifter og økonomiske virkemidler som kan lette utviklingen av levedyktige næringskombinasjoner er påkrevd .	Lea dárbu guorahallat lágaid , njuolggadusaid ja ekonomalaš váikkuhangaskaomiid mat sáhttet dahkat ahte lea álkit ovdánahttit birgejeaddji ealáhuslotnolasaid .
Siktemålet må være å få til en mer samordnet virkemiddelbruk på tvers av sektorgrensene for å oppnå en bedre distriktspolitisk effekt av den offentlige satsing i distriktene .	Mihttomearrin galgá leat ahte eambbo ovttastahttá váikkuhangaskaomiid rastá sektorrájáid , vai oažžu buoret guovllu-politihkalaš ávkki áŋgiruššamis maid almmolašvuohta dahká guovlluid ektui .
Arbeidet med regionale utviklingsprogram gir inntak til en slik helhetlig næringspolitisk tenkning og tilnærming .	Regionála ovdánanprográmmaid bargu rahpá diekkár ollislaš ealáhuspolitihkalaš jurddašeami ja lahkaneami .
Sametinget har gode erfaringer med å bruke virkemidler på tvers av sektorgrenser der kombinasjoner er i fokus .	Sámedikkis leat buorit vásáhusat das ahte geavahit váikkuhangaskaomiid rastá sektorrájáid gos lotnolasvuođat leat guovddážis .
Forbud mot hjemmeslakting av sau er et eksempel på hvordan rammebetingelsene for å drive med kombinasjoner er betraktelig svekket .	Gielddus njuovvat sávzzaid ruovttus lea ovdamearkan dasa mo lotnolas birgenláhki lea sakka gáržžiduvvon .
Et slikt forbud vil redusere mulighetene til å drive med videreforedling av sauekjøtt .	Diekkár gielddus gáržžida vejolašvuođaid náláštuhttit sávzzabierggu .
Slike restriksjoner rammer spesielt samiske områder som ikke har mulighet for annen inntjening enn det primærnæringene kan gi .	Gáržžidusat deivet erenoamážit sámi guovlluid , main eai leat eará dienasvejolašvuođat go dat maid vuođđoealáhusat sáhttet addit .
Sametinget ser nødvendigheten av å utvikle egne kompetansemiljøer i og for Nord-Norge .	Sámediggi oaidná dárbbašlažžan ovdánahttit sierra gelbbolašbirrasiid Davvi-Norgii Davvi-Norgga várás .
Landbruksforskning rettet mot det arktiske landbruket er ikke fulgt opp .	Eanadoallodutkan arktalaš eanadoalu várás ii leat čuovvoluvvon .
Det bør utvikles egne program for FoU-virksomhet innen landbruk i landsdelen .	Ferte ovdánahttit sierra prográmmaid Dutkan- ja oahppudoaimmaide riikkaoasi eanadoalu várás .
Det stilles store krav til matvare-produsenter både hva gjelder konkurransekraft , kvalitet , miljøvennlige produksjonsmetoder og kostnadseffektivitet .	Gáibiduvvo olu sis geat buvttadit biepmu , sihke das mii guoská gilvui , kvalitehtii , birasseasti buvttadanvugiide ja ahte goluid doalahit vuollin .
Det er behov for fagskoler , fagsentra og muligheter for høyere utdanning innen arktisk landbruk og bygdeutvikling .	Dárbbašit fágaskuvllaid , fágaguovddážiid ja vejolašvuođaid váldit alit oahpu arktalaš eanadoalus ja giliidovdánahttimis .
I tillegg er det behov for desentraliserte ordninger som er tilpasset det kunnskaps- og kompetansebehov brukerne har for å styrke sin landbruksfaglige bakgrunn .	Dasa lassin dárbbašit lávdaortnegiid mat leat heivehuvvon dolliid oahppo- ja gelbbolašvuođadárbui vai sáhttet nannet iežaset eanadoallofágalaš duogáša .
Både forskning og brukerorientert utviklingsarbeid vil gi grobunn for innovasjoner og nyskapning i landbruket .	Sihke dutkan ja geavaheddjiid várás ovdánanbargu duddjo eanadollui ođasmahttima .
Sametinget ser et stort potensiale for landbruket i Finnmark i å ha nærmere samarbeid over landegrensene både til Finland og Russland .	Sámediggi oaidná Finnmárkku eanadollui stuorra vejolašvuođaid ovttasbarggus rastá riikkaid rájáid , sihke Suomain ja Ruoššain .
Både eksport av jordbruksvarer og utnyttelse av en eventuell produksjonskapasitet i videreforedlingsanlegg i Finnmark kan styrke jordbruket .	Sihke eanadoallogálvvuid vuovdin , ja Finnmárkku náláštuhttinfitnodagaid vejolaš buvttadankapasitehta ávkkástallan sáhttá nannet eanadoalu .
I den sammenheng kan landbruket spille en viktig rolle i det grenseoverskridende samarbeidet både gjennom Barents- og Interregprogrammene .	Dien oktavuođas sáhttá eanadoallu leat dehálaš rájáidrastá ovttasbarggus sihke Barents- ja Interregprográmmaid bokte .
Sametinget vil påpeke at Sametinget må bringes inn i plan- og beslutningsprosesser som har betydning for det samiske folket på et tidlig tidspunkt .	Sámediggi dáhttu čujuhit dasa ahte Sámediggi ferte árrat váldot mielde plánen- ja mearridanproseassaide mat leat dehálaččat sámi álbmogii .
Sametinget skal være en medspiller og premissgiver i samfunnsutformingen for å ivareta , styrke og utvikle samiske næringer og samfunn .	Sámediggi galgá leat oassálastin ja eaktoráhkadeaddjin servodathábmemis vai sáhttá áimmahuššat , nannet ja ovdánahttit sámi ealáhusaid ja servodaga .
Dette gjelder også for utvikling og utforming av landbrukspolitikken i de samiske områdene .	Dát gusto maiddái sámi guovlluid eanadoallopolitihka ovdánahttimii ja hábmemii .
Forslag 1 , representant Sverre Andersen , AP . ’ s sametingsgruppe og Øystein Ballari , NSR .	Eavttuhus 1 , oktasaš eavttuhus áirasis Sverre Andersen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku jaáirasis Øystein Ballari , NSR:a sámediggejoavku :
’ s sametingsgruppe :	Ođđa goalmmát teakstaoassin :
Sametinget mener at en i arbeidet med ny landbruksmelding i større grad må se primær-næringene fiske , jordbruk og reindrift i en sammenheng i samiske bosettingsområder .	Sámedikki mielas galggašii ođđa eanadoallodieđáhusa barggus eambbo oktasaččat árvvoštallat sámi guovlluid vuođđoealáhusaid ; guolásteami , eanadoalu ja boazodoalu .
Det er også viktig å se på landbruket i en helhetlig distriktspolitisk sammenheng .	Eanadoalu lea maid deaŧalaš árvvoštallat ollislaš guovllupolitihkalaš oktavuođas .
Samisk jordbruk er avhengig av opprettholdelse av desentralisert lokalisering av private og offentlige servicefunksjoner , som nærbutikker , transport , post , skoler etc . .	Sámi eanadoallu lea dan duohken ahte bisuhuvvo priváhta ja almmolaš fálaldagaid lávdaduvvon lokaliseren , nugo lagas gávppit , fievrrideapmi , poasta , skuvllat jna. .
Nedlegging av slik infra-struktur er også med på å bygge ned muligheter for næringsvirksomhet i samiske bygder .	Dákkár infrastruktuvrra heaittiheapmi lea maid mielde unnideamen ealáhusvejolašvuođaid sámi gilážiin .
Avsnitt 4 erstattes med :	Njealját teakstaoasi sadjái biddjojuvvo :
Sametinget har forståelse for at overproduksjon av enkelte jordbruksprodukter må reduseres nasjonalt .	Sámediggi ádde bures ahte lea dárbu riikkadásis geahpedit muhtun eanadoallobuktagiid badjelmearálaš buvttadeami .
Landbruksproduksjonen i samiske områder er svært liten i nasjonal målestokk , og bidrar dermed i liten grad til den nasjonale overproduksjonen .	Sámi guovlluid eanadoallobuvttadeapmi lea hui unni riikkadási ektui , iige leat olus mielde dagahemen našuvnnalaš badjelmearálaš buvttadeami .
Produksjonen er grovforbasert produksjon av storfe , sau og geit .	Dát buvttadeapmi lea šibihat , sávzzat ja gáiccat mat buvttaduvvojit roavvafuođđariin .
Samtidig har næringen stor betydning for bosettings-stabilitet , sysselsetting , samisk kulturbærer og regional matvaresikkerhet / beredskap .	Dasto lea ealáhus hui deaŧalaš ássanstáđisvuhtii ja barggolašvuhtii , ja deaŧalaš kulturguoddi ja regiovnnalaš borramušsihkkarvuohtan / - válmmasvuohtan .
Det er derfor urimelig å legge restriksjoner på produksjonen i samiske områder for å redusere nasjonal overproduksjon .	Danne ii leat riekta gáržžidit sámi guovlluid buvttadeami geahpedan dihte nášuvnnalaš badjelmearálaš produkšuvnna .
Forslaget om å trekke inn 100 % av salgsvolumet vil svekke melkeproduksjonen ytterligere .	Evttohus man mielde galggašii geassit sisa 100% vuovdinvolumas , raššudivččii mielkebuvttadeami vel eambbo .
For å opprettholde et selvbærende produksjonsmiljø på melk , mener Sametinget at en må sette inn virkemidler for å opprettholde minimum dagens nivå på melkeproduksjonen .	Jos galggašii bisuhit iešguoddi mielkebuvttadeami , de fertešii Sámedikki mielas bidjat johtui doaibmabijuid bisuhan dihte mielkebuvttadeami unnimusat dálá dási .
Ordningen med omsettelige kvoter på melk må derfor avvikles og de inndratte melkekvoter tilbakeføres .	Mielkki vuovdinearreortnega ferte danne heaittihit , ja mielkeeriid addit ruovttoluotta .
Side 2 nytt avsnitt 2 :	Ođđa nubbi teakstaoassi siidu 2
Sametinget er kjent med at en i forbindelse med arbeidet med ny St.meld. om landbruket vil ha en gjennomgang av jord- og konsesjons- og odelslovgivningen .	Sámediggi diehtá ahte ođđa stuorradiggedieđáhusa oktavuođas eanadoalu birra , lea áigumuššan geahčadit eana- , konsešuvdna- ja árbevuoigatvuođalágaid .
Bl.a. ligger det forslag om heving av bruksstørrelsen for konsesjonsfritak på landbruks-eiendommer .	Lea earret eará evttohuvvon loktet doallosturrodaga eanadoallodáluid konsešuvdnaluvvemiin .
Det samiske jordbruket har større andel av lavkapitalisert jordbruk , større andel av små bruk under 0,5 årsverk og større andel av kombinasjonsbruk mellom jordbruk og andre primærnæringer ( fiske , utmark , duodji ) enn det øvrige land .	Sámi eanadoalus lea stuorit oassi smávvakapitála eanadoallu , stuorit oassi smávva doalut vuollel 0,5 jahkedoaimma ja stuorit oassi lotnolasdoalut , eanadoaluin ja eará vuođđoealáhusaiguin ( guolásteapmi , meahcásteapmi , duodji ) lotnolassii , go muđui riikkas .
Sametinget mener en ikke må heve konsesjonsgrensen .	Sámedikki mielas ii galggašii loktet konsešuvdnaráji .
Sametinget mener også at en bør innskjerpe boplikten for å opprettholde og styrke bosetningen i samiske bygder .	Sámedikki mielas galggašii maid čavget orrungeatnegasvuođa bisuhan ja nannen dihte ássama sámi giliin .
Odelsloven er en slektsrett som også er gjort gjeldende i Finnmark siden 1974 .	Árbevuoigatvuođaláhka lea sohkariekti mii lea doaibman maiddái Finnmárkkus 1974 rájes .
I samiske områder er det tradisjon å overføre gården til yngste av barna , eller en av de yngste .	Sámi guovlluin lea árbevierrun addit dálu nuoramus mánnái , dahje muhtumii dain nuoramusain .
Forholdet har kanskje å gjøre med praksis i reindrifta og i noen områder også kystfiske .	Dilli soaitá vuolgit boazodoalu dahje muhtun guovlluin riddoguolásteami geavahusas .
Odelsloven gjelder den eldstes førsterett , noe som bryter med vår tradisjon .	Árbevuoigatvuođaláhka guoská boarrasepmosa vuosttasvuoigatvuhtii , ja dat ii čuovo min árbevieru .
Sametinget foreslår et lovverk som stiller alle barn likt og at foreldre selv bestemmer hvem som skal overta gården .	Sámediggi evttoha lága mii bidjá buot mánáid ovtta dássái , ja ahte váhnemat galget ieža mearridit gii galgá dálu oažžut .
Avsnitt 2 « Gjennom tradisjonelt landbruk ... š til og med « ... i verste fall føre til bruksnedleggelser .	Goalmmát teakstaoasi sadjái « Árbevirolaš eanadoalu bokte . . . . »
Erstattes med :	rájes « . . . .
Ny forvaltningsordning av store rovdyr som følge av ny rovviltmelding og oppfølging av Bernkonvensjonen for store rovdyr har medført kraftig økning i rovdyrbestanden i samiske områder .	Ođđa hálddašanortnet stuorra boraspiriide boraspiredieđáhusa čuovusin ja Bernkonvenšuvnna čuovvuleapmin stuorra boraspiriid birra , lea dagahan ahte stuorra biraspiret leat hui ollu lassánan sámi guovlluin .
Dette har ført til store tap og driftsulemper i landbruket , spesielt småfenæringen , med økende bruksnedlegging som resultat .	Dát lea dagahan stuorra vahágiid ja váivviid eanadollui , earenoamážit sávza- ja gáicadolluii , mas boađusin leat eambbo heaittihuvvon doalut .
I stor grad har næringen selv måtte bære det økonomiske ansvaret gjennom økt tap av beitedyr og omstillingskostnader .	Ealáhus lea buori muddui ieš šaddan gillát ekonomalaččat go lea massán eambbo elliid go ovdal ja nuppástuhttingoluid geažil .
Sametinget mener det straks må iverksettes nødvendige tiltak for å redusere tapene forårsaket av rovdyr for å hindre ytterligere bruksnedleggelser .	Sámedikki oainnu mielde ferte dalán bidjat johtui doaibmabijuid mat dárbbašuvvojit go áigu geahpedit vahágiid maid boraspiret leat dagahan amas ain eanet dálut heaittihuvvot .
Bl.a. bør en vurdere forbedring av dagens erstatningsordninger , enklere regler for uttak av skadedyr og andre tapsforebyggende tiltak .	Ferte earret eará árvvoštallat leago dárbu buoridit dálá buhtadanortnegiid , álkidit njuolggadusaid boraspiriid goddimii ja eará vaháteastadeaddji doaibmabijuid .
Sametinget mener også en bør vurdere konsekvensen av oppfylling av Bernkonvensjonen om store rovdyr , opp mot de forpliktelser den norske stat har påtatt seg gjennom målene i norsk samepolitikk og ratifiseringen av ILO-konvensjonen om urfolksrettigheter .	Sámedikki mielas ferte maid árvvoštallat Bernkonvenšuvnna ollašuhttima váikkuhusa stuorra boraspiriid birra , daid geatnegasvuođaid ektui maid Norgga stáhta lea váldán badjelasas Norgga sámepolitihka mihttomeriid bokte ja ILO-konvenšuvnna dohkkeheami bokte eamiálbmotvuoigatvuođaid birra .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 35 tilstede .	39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Fellesforslaget fra APs og NSRs sametingsgrupper ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde : Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavall , áššeovddideaddji
Sverre Andersen	Sverre Andersen
Øystein Ballari	Øystein Ballari
Arvid Skjellhaug	Arvid Skjellhaug
Egil Olli	Egil Olli
Klemet Erland Hætta Egil Olli	Klemet Erland Hætta Egil Olli
Øystein Ballari	Øystein Ballari
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget viser til at landbruket er helt sentral som samisk næring og kulturbærer .	Sámediggi čujuha dasa ahte eanadoallu lea guovddážis sámi ealáhussan ja kulturguoddin .
En av de sentrale rettslige forutsetninger som er lagt til grunn for statens politikk overfor samene , er vern av det materielle kulturgrunnlaget .	Okta dain guovddáš riektilaš eavttuin mat leat stáhta politihka vuođđun sámiid ektui , lea ahte gáhttet sámi materiálalaš kulturvuođu .
Jordbruksnæringen er viktig sysselsettings- og bosettingsfaktor i de samiske områdene .	Eanadoallu lea dehálaš barggahan - ja ássanfáktor sámi guovlluin .
Sametinget har som mål å utforme en landbruks-politikk for samiske områder der rammevilkårene for næringen er basert på nasjonale samepolitiske målsettinger og folkerettslige og internrettslige prinsipper .	Sámedikki mihttomearrin lea hábmet sámi guovlluid eanadoallopolitihka , mas ealáhusa rámmaeavttuid vuođđun lea našuvnnalaš sámepolitihkalaš mihttomearit , ja álbmotriektilaš ja siskildasriektilaš prinsihpat .
Sametinget har også som mål bli en landbrukspolitisk aktør .	Sámedikki mihttomearrin lea maiddái šaddat eanadoallopolitihkalaš aktøran .
Sametinget er tilfreds med at det skal utarbeides en ny landbruksmelding .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go galgá ráhkaduvvot ođđa eanadoallodieđáhus .
Sametinget forventer at meldingen inneholder perspektiver og legger opp til tiltak som kan styrke utviklingen av jordbruket i de samiske områdene .	Sámediggi vuordá ahte dieđáhus sisttisdoallá perspektiivvaid ja ráhkkanahttá doaimmaide mat sáhttet nannet sámi guovlluid eanadoalu ovdáneami .
Sametinget mener at en i arbeidet med ny landbruksmelding i større grad må se primær-næringene fiske , jordbruk og reindrift i en sammenheng i samiske bosetningsområder .	Sámedikki mielas galggašii ođđa eanadoallodieđáhusa barggus eambbo oktasaččat árvvoštallat sámi guovlluid vuođđoealáhusaid ; guolásteami , eanadoalu ja boazodoalu .
Det er også viktig å se på landbruket i en helhetlig distriktspolitisk sammenheng .	Eanadoalu lea maid deaŧalaš árvvoštallat ollislaš guovllupolitihkalaš oktavuođas .
Samisk jordbruk er avhengig av opprettholdelse av desentralisert lokalisering av private og offentlige service-funksjoner , som nærbutikker , transport , post , skoler etc. .	Sámi eanadoallu lea dan duohken ahte bisuhuvvo priváhta ja almmolaš fálaldagaid lávdaduvvon lokaliseren , nugo lagas gávppit , fievrrideapmi , poasta , skuvllat jna. .
Nedlegging av slik infrastruktur er også med på å bygge ned muligheter for næringsvirksomhet i samiske bygder .	Dákkár infrastruktuvrra heaittiheapmi lea maid mielde unnideamen ealáhusvejolašvuođaid sámi gilážiin .
Næringen er preget av at gårdsbruk legges ned i større grad enn tidligere , samtidig som at rekrutteringen til jordbruket er dårlig .	Ealáhus vásiha ahte doalut heaittihuvvojit eambbo go ovdal , dan seammás go olbmuid rekrutteren ealáhussii lea heittot .
Det gjelder å opprettholde andelen av jordbruksproduksjonen i dette området .	Lea dehálaš bisuhit eanadoallo-buvttadeami dán guovllus .
Sametinget viser til at andelen sysselsatte i primærnæringene er høyere i den samiske befolkning enn i den øvrige befolkning .	Sámediggi čujuha dasa ahte stuorát oassi sápmelaččain barget vuođđoealáhusain veardiduvvon riikka ássiiguin muđuid .
En vil også fremheve landbrukets betydning for produksjon av kollektive goder som opprettholdelse av kulturlandskap , biologisk mangfold , matvaresikkerhet og levende bygder .	Dás ferte maiddái fuobmášahttit eanadoalu árvvu dasa ahte buvttadit oktasaš buriid nu mo bisuhit kulturduovdagiid , biologalaš eatnatvuođa , biebmooadjebasvuođa ja ealli giliid .
Sametinget har forståelse for at overproduksjon av enkelte jordbruksprodukter må reduseres nasjonalt .	Sámediggi ádde bures ahte lea dárbu riikkadásis geahpedit muhtun eanadoallobuktagiid badjelmearálaš buvttadeami .
Landbruksproduksjonen i samiske områder er svært liten i nasjonal målestokk , og bidrar dermed i liten grad til den nasjonale overproduksjonen .	Sámi guovlluid eanadoallobuvttadeapmi lea hui unni riikkadási ektui , iige leat olus mielde dagahemen našuvnnalaš badjelmearálaš buvttadeami .
Produksjonen er grovforbasert produksjon av storfe , sau og geit .	Dát buvttadeapmi lea šibihat , sávzzat ja gáiccat mat buvttaduvvojit roavvafuođđariiguin .
Samtidig har næringen stor betydning for bosettings-stabilitet , sysselsetting , samisk kulturbærer og regional matvaresikkerhet / beredskap .	Dasto lea ealáhus hui deaŧalaš ássanstáđisvuhtii ja barggolašvuhtii , ja deaŧalaš kulturguoddi ja regiovnnalaš borramušsihkkarvuohtan / - válmmasvuohtan .
Det er derfor urimelig å legge restriksjoner på produksjonen i samiske områder for å redusere nasjonal overproduksjon .	Danne ii leat riekta gáržžidit sámi guovlluid buvttadeami geahpedan dihte nášuvnnalaš badjelmearálaš produkšuvnna .
Ordningen med omsettelige kvoter på melk har medført en prosentvis større andel av nedleggelse av melkebruk i samiske områder enn i det øvrige land .	Jos galggašii bisuhit iešguoddi mielkebuvttadeami , de fertešii Sámedikki mielas bidjat johtui doaibmabijuid bisuhan dihte mielkebuvttadeami unnimusat dálá dásis .
Forslaget om å trekke inn 100 % av salgsvolumet vil svekke melkeproduksjonen ytterligere .	Mielkki vuovdinearreortnega ferte danne heaittihit , ja mielkeeriid addit ruovttoluotta .
For å opprettholde et selvbærende produksjonsmiljø på melk , mener Sametinget at en må sette inn virkemidler for å opprettholde minimum dagens nivå på melkeproduksjonen .	Sámediggi evttoha ahte biddjo sierra sisaboahtomihttu eanadollui sámi guovlluin . Galgá ásahit indikáhtoriid mat čájehit dán ássanguovllu sisaboahtoovdáneami .
Ordningen med omsettelige kvoter på melk må derfor avvikles og de inndratte melkekvoter tilbakeføres .	Mihttomearrin galgá leat ahte bisuha doallostruktuvrra mas sihke oktafidno- ja lotnolasdoalut leat áigumušjoavkun .
Sametinget foreslår at det settes opp et eget inntektsmål for jordbruket i de samiske områdene .	Danin ahte bisuhit doarvái stuora hivvodaga eanadoallogálvvuide , de lea dehálaš doallat strukturgoluid nu vuollin go vejolaš .
Det må etableres indikatorer som viser inntektsutviklingen i dette bosettingsområdet .	Ollu dálut sámi guovlluin leat ceggejuvvon 1970-loguin . Eatnašiid dárbbaša sakka rievdadit dahje divvut .
Målet må være å opprettholde en variert bruksstruktur der både eneyrke- og kombinasjonsbruk er målgruppen .	Dasto leat eiseválddit bidjan gáibádusaid doallovisttiid hábmemii mat maiddái gustojit boarrasot visttiide .
Opprettholdelse av tilstrekkelig kvantum av jordbruksvarer vil være av stor betydning for å holde strukturkostnadene så lave som mulig .	Lea stuorra hástalussan geahččalit ođđa ja hálbbit huksen-teknihkalaš čovdosiid , mat leat heivehuvvon arktalaš doallodiliide .
De fleste av disse har behov for større ombyggings- eller vedlikeholdsarbeid .	Dát dilit eaktudit sierra áŋgiruššama das ahte bisuhit doaluid mat odne doibmet .
Manglende finansieringsmuligheter vil kunne føre til at gårdsbruk legges ned og at ungdom vegrer seg til å overta slike bruk .	Váilevaš ruhtadanvejolašvuođat sáhttet dahkat ahte heitet doaluiguin , ja nuorat ballet váldimis badjelasaset diekkár doaluid .
Sametinget er kjent med at en i forbindelse med arbeidet med ny St.meld. om landbruket vil ha en gjennomgang av jord- og konsesjons- og odelslovgivningen .	Sámediggi diehtá ahte ođđa stuorradiggedieđáhusa oktavuođas eanadoalu birra , lea áigumuššan geahčadit eana- , konsešuvdna- ja árbevuoigatvuođalágaid .
Bl.a. ligger det forslag om heving av bruksstørrelsen for konsesjonsfritak på landbruks-eiendommer .	Lea earret eará evttohuvvon loktet doallosturrodaga eanadoallodáluid konsešuvdnaluvvemiin .
Det samiske jordbruket har større andel av lavkapitalisert jordbruk , større andel av små bruk under 0,5 årsverk og større andel av kombinasjonsbruk mellom jordbruk og andre primærnæringer ( fiske , utmark , duodji ) enn det øvrige land .	Sámi eanadoalus lea stuorit oassi smávvakapitála eanadoallu , stuorit oassi smávva doalut vuollel 0,5 jahkedoaimma ja stuorit oassi lotnolasdoalut , eanodoaluin ja eará vuođđoealáhusaiguin ( guolásteapmi , meahcásteapmi , duodji ) lotnolassii , go muđui riikkas .
Sametinget mener en ikke må heve konsesjons-grensen .	Sámedikki mielas ii galggašii loktet konsešuvdnaráji .
Sametinget mener også at en bør innskjerpe boplikten for å opprettholde og styrke bosetningen i samiske bygder .	Sámedikki mielas galggašii maid čavget orrungeatnegasvuođa bisuhan ja nannen dihte ássama sámi giliin .
Odelsloven er en slektsrett som også er gjort gjeldende i Finnmark siden 1974 .	Árbevuoigatvuođaláhka lea sohkariekti mii lea doaibman maiddái Finnmárkkus 1974 rájes .
I samiske områder er det tradisjon å overføre gården til yngste av barna , eller en av de yngste .	Sámi guovlluin lea árbevierrun addit dálu nuoramus mánnái , dahje muhtumii dain nuoramusain .
Forholdet har kanskje å gjøre med praksis i reindrifta og i noen områder også kystfiske .	Dilli soaitá vuolgit boazodoalu dahje muhtun guovlluin riddoguolásteami geavahusas .
Odelsloven gjelder den eldstes førsterett , noe som bryter med vår tradisjon .	Árbevuoigatvuođaláhka guoská boarrásepmosa vuosttasvuoigatvuhtii , ja dat ii čuovo min árbevieru .
Sametinget foreslår et lovverk som stiller alle barn likt og at foreldre selv bestemmer hvem som skal overta gården .	Sámediggi evttoha lága mii bidjá buot mánáid ovtta dássái , ja ahte váhnemat galget ieža mearridit gii galgá dálu oažžut .
Andelen av leiejord er betydelig i de samiske områdene .	Doaluid láigoeatnamiid oassi lea mealgat sámi guovlluin .
En stor del av jordbruksarealene som er i produksjon eies av andre enn de som driver jordbruk .	Stuora oassi eanadoalloareálain lea eará eaiggát go dat gii daid geavaha .
Dette hindrer en langsiktig planlegging og bruk av ressursene som igjen begrenser etablering av egnede driftsenheter .	Dát hehtte guhkesáiggi plánema ja riggodagaid geavaheami , mii fas gáržžida vejolašvuođaid ásahit heivvolaš doaluid .
Strategien må være at dagens eiendomsstuktur til produktive arealer endres .	Strategiija berre leat ahte rievdada otná oamastanstruktuvrra areálaide mat leat geavahusas .
Sametinget er opptatt av at bestemmelser knyttet til jordleie styrkes og at landbruksmyndighetene legger til rette for en mer aktiv utnyttelse av jordbrukseiendommene gjennom langsiktige leieavtaler eller bedre muligheter for kjøp av jord .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu nannet eanaláigohan njuolggadusaid , ja ahte eanadoalloeiseváldit láhčet diliid nu ahte lea vejolaš buorebut atnit ávkki eanadoalloopmodagain guhkitáigge láigosoahpamušaid bokte , dahje leat buoret vejolašvuođat oastit eatnama .
Det bør foretas en gjennomgang av lovverket i forhold til jordleie og bruksretten .	Berre guorahallat lágaid eanaláigoheami ja geavahanrievtti ektui .
Ny forvaltningsordning av store rovdyr som følge av ny rovviltmelding og oppfølging av Bernkonvensjonen for store rovdyr har medført kraftig økning i rovdyrbestanden i samiske områder .	Ođđa hálddašanortnet stuorra boraspiriide boraspiredieđáhusa čuovusin ja Bernkonvenšuvnna čuovvuleapmin stuorra boraspiriid birra , lea dagahan ahte stuorra biraspiret leat hui ollu lassánan sámi guovlluin .
Dette har ført til store tap og driftsulemper i landbruket , spesielt småfenæringen , med økende bruksnedlegging som resultat .	Dát lea dagahan stuorra vahágiid ja váivviid eanadollui , earenoamážit sávza- ja gáicadollui , mas boađusin leat eambbo heaittihuvvon doalut .
I stor grad har næringen selv måtte bære det økonomiske ansvaret gjennom økt tap av beitedyr og omstillingskostnader .	Ealáhus lea buori muddui ieš šaddan gillát ekonomalaččat go lea massán eambbo elliid go ovdal ja nuppástuhttingoluid geažil .
Sametinget mener det straks må iverksettes nødvendige tiltak for å redusere tapene forårsaket av rovdyr for å hindre ytterligere bruksnedleggelser .	Sámedikki oainnu mielde ferte dalán bidjat johtui doaibmabijuid mat dárbbašuvvojit go áigu geahpedit vahágiid maid boraspiret leat dagahan amas ain eanet dálut heaittuhuvvot .
Bl.a. bør en vurdere forbedring av dagens erstatningsordninger , enklere regler for uttak av skadedyr og andre tapsforebyggende tiltak .	Ferte earret eará árvvoštallat leago dárbu buoridit dálá buhtadanortnegiid , álkidit njuolggadusaid boraspiriid goddimii ja eará vaháteastadeaddji doaibmabijuid .
Sametinget mener også en bør vurdere konsekvensen av oppfylling av Bernkonvensjonen om store rovdyr , opp mot de forpliktelser den norske stat har påtatt seg gjennom målene i norsk samepolitikk og ratifiseringen av ILO-konvensjonen om urfolksrettigheter .	Sámedikki mielas ferte maid árvvoštallat Bernkonvenšuvnna ollašuhttima váikkuhusa stuorra boraspiriid birra , daid geatnegasvuođaid ektui maid Norgga stáhta lea váldán badjelasas Norgga sámepolitihka mihttomeriid bokte ja ILO-konvenšuvnna dohkkeheami bokte eamiálbmotvuoigatvuođaid birra .
Skatte- og avgiftsnivået har en betydelig innvirkning på inntjeningen på gårdsbruk .	Vearro- ja divatdássi váikkuha mealgat eanadállodoalu sisabohtui .
Reduksjon av slike kostnader bør regionaliseres og differensieres sterkere til fordel for de samiske områdene .	Dáid goluid geahpedeami berre regionáliseret ja differánsieret eambbo nu ahte addá buoret ovdamuniid sámi guovlluide .
En reduksjon vil komme gårdbrukeren direkte til gode .	Geahpedeapmi boahtá njuolgga eanadállodoallái ávkin .
Jordbruket må ikke sees isolert i forhold til annen næringsvirksomhet .	Sámediggi eaktuda ahte rámmaeavttut bargat lotnolasealáhusaiguin bissot .
Jordbruket er en viktig og integrert del av det lokale sysselsettingssystemet .	Eanadoallu lea dehálaš ja integrerejuvvon oassi báikkálaš barggahanvuogádagas .
Jordbruket kan tilpasses andre yrker i kombinasjonssammenheng , og dermed bidra til å skape bærekraftige tilpasninger på tvers av sektorgrensene .	Eanadoalu sáhttá heivehit eará fidnuide lotnolas oktavuođas , ja nu leat mielde dahkamin bistevaš heivehallamiid sektorrájáid rastá .
Jordbrukets utviklingsmuligheter i de samiske områdene må vurderes sterkere i et samlet regionalt utviklingsperspektiv .	Eanadoalu ovdánanvejolašvuođaid sámi guovlluin galgá nannoseappot árvvoštallat ovttastuvvon regiovnnalaš ovdánanperspektiivvas .
Sametinget legger stor vekt på en samlet utviklings-strategi for samiske lokalsamfunn der virkemidler innen ulike næringer sees samlet .	Sámediggi bidjá sámi báikkálašservodagaid ovttastuvvon ovdánan-strategiijai , stuorra deattu mas iešguđet ealáhusaid váikkuhangaskaomiid geahččá oktan .
En gjennomgang av lover , forskrifter og økonomiske virkemidler som kan lette utviklingen av levedyktige næringskombinasjoner er påkrevd .	Lea dárbu guorahallat lágaid , njuolggadusaid ja ekonomalaš váikkuhangaskaomiid mat sáhttet dahkat ahte lea álkit ovdánahttit birgejeaddji ealáhuslotnolasaid .
Siktemålet må være å få til en mer samordnet virkemiddelbruk på tvers av sektorgrensene for å oppnå en bedre distriktspolitisk effekt av den offentlige satsing i distriktene .	Mihttomearrin galgá leat ahte eambbo ovttastahttá váikkuhangaskaomiid rastá sektorrájáid , vai oažžu buoret guovllu-politihkalaš ávkki áŋgiruššamis maid almmolašvuohta dahká guovlluid ektui .
Arbeidet med regionale utviklingsprogram gir inntak til en slik helhetlig næringspolitisk tenkning og tilnærming .	Regiovnnalaš ovdánanprográmmaid bargu rahpá diekkár ollislaš ealáhuspolitihkalaš jurddašeami ja lahkaneami .
Sametinget har gode erfaringer med å bruke virkemidler på tvers av sektorgrenser der kombinasjoner er i fokus .	Sámedikkis leat buorit vásihusat das ahte geavahit váikkuhangaskaomiid rastá sektorrájáid gos lotnolasvuođat leat guovddážis .
Forbud mot hjemmeslakting av sau er et eksempel på hvordan rammebetingelsene for å drive med kombinasjoner er betraktelig svekket .	Gielddus njuovvat sávzzaid ruovttus lea ovdamearkan dasa mo lotnolas birgenláhki lea sakka gáržžiduvvon .
Et slikt forbud vil redusere mulighetene til å drive med videreforedling av sauekjøtt .	Diekkár gielddus gáržžida vejolašvuođaid náláštuhttit sávzzabierggu .
Slike restriksjoner rammer spesielt samiske områder som ikke har mulighet for annen inntjening enn det primærnæringene kan gi .	Gáržžidusat deivet erenoamážit sámi guovlluid , main eai leat eará dienasvejolašvuođat go dat maid vuođđoealáhusat sáhttet addit .
Sametinget ser nødvendigheten av å utvikle egne kompetansemiljøer i og for Nord-Norge .	Sámediggi oaidná dárbbašlažžan ovdánahttit sierra gelbbolašbirrasiid Davvi-Norgii Davvi-Norgga várás .
Landbruksforskning rettet mot det arktiske landbruket er ikke fulgt opp .	Eanadoallodutkan arktalaš eanadoalu várás ii leat čuovvuluvvon .
Det bør utvikles egne program for FoU-virksomhet innen landbruk i landsdelen .	Ferte ovdánahttit sierra prográmmaid Dutkan- ja oahppodoaimmaide riikkaoasi eanadoalu várás .
Det stilles store krav til matvare-produsenter både hva gjelder konkurransekraft , kvalitet , miljøvennlige produksjonsmetoder og kostnadseffektivitet .	Sis , geat buvttadit biepmu gáibiduvvo ollu , sihke das mii guoská gilvui , kvalitehtii , birasseasti buvttadanvugiide ja ahte goluid doalahit vuollin .
Det er behov for fagskoler , fagsentra og muligheter for høyere utdanning innen arktisk landbruk og bygdeutvikling .	Dárbbašit fágaskuvllaid , fágaguovddážiid ja vejolašvuođaid váldit alit oahpu arktalaš eanadoalus ja giliidovdánahttimis .
I tillegg er det behov for desentraliserte ordninger som er tilpasset det kunnskaps- og kompetansebehov brukerne har for å styrke sin landbruksfaglige bakgrunn .	Dasa lassin dárbbašit lávdaortnegiid mat leat heivehuvvon dolliid oahppo- ja gelbbolašvuođadárbui vai sáhttet nannet iežaset eanadoallofágalaš duogáža .
Både forskning og brukerorientert utviklingsarbeid vil gi grobunn for innovasjoner og nyskapning i landbruket .	Sihke dutkan ja geavaheddjiid várás ovdánanbargu duddjo eanadollui ođasmahttima .
Sametinget ser et stort potensiale for landbruket i Finnmark i å ha nærmere samarbeid over landegrensene både til Finland og Russland .	Sámediggi oaidná Finnmárkku eanadollui stuorra vejolašvuođaid ovttasbarggus rastá riikkaid rájáid , sihke Suomain ja Ruoššain .
Både eksport av jordbruksvarer og utnyttelse av en eventuell produksjonskapasitet i videreforedlingsanlegg i Finnmark kan styrke jordbruket .	Sihke eanadoallogálvvuid vuovdin , ja Finnmárkku náláštuhttinfitnodagaid vejolaš buvttadankapasitehta ávkkástallan sáhttá nannet eanadoalu .
I den sammenheng kan landbruket spille en viktig rolle i det grenseoverskridende samarbeidet både gjennom Barents- og Interregprogrammene .	Dien oktavuođas sáhttá eanadoallu leat dehálaš rájáidrastá ovttasbarggus sihke Barents- ja Interregprográmmaid bokte .
Sametinget vil påpeke at Sametinget må bringes inn i plan- og beslutningsprosesser som har betydning for det samiske folket på et tidlig tidspunkt .	Sámediggi dáhttu čujuhit dasa ahte Sámediggi ferte árrat váldot mielde plánen- ja mearridanproseassaide mat leat dehálaččat sámi álbmogii .
Sametinget skal være en medspiller og premissgiver i samfunnsutformingen for å ivareta , styrke og utvikle samiske næringer og samfunn .	Sámediggi galgá leat oassálastin ja eaktoráhkadeaddjin servodathábmemis vai sáhttá áimmahuššat , nannet ja ovdánahttit sámi ealáhusaid ja servodaga .
Dette gjelder også for utvikling og utforming av landbrukspolitikken i de samiske områdene .	Dát gusto maiddái sámi guovlluid eanadoallopolitihka ovdánahttimii ja hábmemii .
Saken avsluttet 1. oktober 1999 kl. 10.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui golggotmánu 1. b. dii. 10.15
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Sámediggi mearridii .
Kárášjohka 1. oktober 1999	Kárášjohka golggotmánu 1. b. 1999
Møtelederskapet	Čoahkkinjođihangoddi
Johan Mikkel Sara Randi Solli Pedersenleder nestleder	Johan Mikkel Sara Randi Solli Pedersen jođiheaddji sadj .
Eva Josefsen Einar Lifjell	Einar Lifjell Eva Josefsen
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Møtebok 4/99	Čoahkkingirji 4/99
Tid : 23. - 26. november 1999	Áigi : skábmamánu 23. - 26. b. 1999
Sted : Kulturhuset i Kárášjohka	Báiki : Kárášjoga kulturviessu
Sak 36/99 Konstituering- permisjoner , navneopprop , innkalte vararepresentanter- godkjenning av innkalling og saksliste	Ášši 36/99 Vuođđudeapmi - nammačuorvun , pearbmišuvnnat , gohččojuvvon várrelahtut - áššelisttu ja gohččuma dohkkeheapmi
Sak 37/99 Søknad om permisjon fra vervet som vararepresentant - Sylvi Vatne Pedersen	Ášši 37/99 Pearmišuvdnaohcan várreáirrasdoaimmas — Sylvi Vatne Pedersen
Sak 38/99 Søknad om fritak fra vervet som representant - Nils Henrik Måsø	Ášši 38/99 Bessejassiiohcan áirrasdoaimmas — Nils Henrik Måsø
Sak 39/99 Sametingsrådets beretning om virksomheten - inkl. utsatt sak 33/99	Ášši 39/99 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra — oktan áššiin 33/99
Sak 40/99 Spørsmål til sametingsrådet i hht. forretningsorden § 11	Ášši 40/99 Gažaldagat Sámediggeráđđái čoahkkinortnega § 11 vuođul
Sak 41/99 Kunngjøring av nye saker	Ášši 41/99 Ođđa áššiid dieđiheapmi
Sak 42/99 Innstilling fra Sametingets kontrollkomite	Ášši 42/99 Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti árvalus
Sak 43/99 Prioriteringer 2000 - Oppfølging av plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning	Ášši 43/99 2000-jagi vuoruheamit — Sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii čuovvuleapmi
Sak 44/99 Sametingets budsjett 2000	Ášši 44/99 Sámedikki 2000 bušeahtta
Sak 45/99 Statsbudsjettet 2001	Ášši 45/99 Stáhtabušeahtta 2001
Sak 46/99 Sametingets regionalpolitiske arbeid	Ášši 46/99 Sámedikki regiovdnapolitihkalaš bargu
Sak 47/99 NOU 1999:19 Domstolene i samfunnet - høring	Ášši 47/99 NOU 1999:19 Duopmostuoluid birra servodagas — gulaskuddan
Sak 48/99 NOU 1999:22 Domstolene i første instans - høring	Ášši 48/99 NOU 1999:22 Duopmostuoluid birra vuosttas instánsan — gulaskuddan
Sak 49/99 Samisk parlamentarisk råd - opprettelse	Ášši 49/99 Sámi parlamentáralaš ráđđi — ásaheapmi
Sak 50/99 Situasjonen innen fiskeriene	Ášši 50/99 Guolástusealáhusa dilli
Møtesekvenser	Coahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
tirsdag 23. november kl. 09.00 - 12.00 36/99 3	skábmamánu 23. b. 1999 dii. 09.00-12.00 36/99 3
tirsdag 23. november kl. 15.00 - 18.10 39/99 forts .	skábmamánu 23. b. 1999 dii. 15.00-18.10 33/99 ja 39/99 joatk .
onsdag 24. november kl. 15.00 - 18.10 42/99 37	skábmamánu 24. b. 1999 dii. 15.00-18.10 42/99 37
torsdag 25. november kl. 09.00 - 12.15 44/99 45	skábmamánu 25. b. 1999 dii. 09.00-12.15 44/99 45
torsdag 25. november kl. 15.00 - 17.30 45/99 forts .	skábmamánu 25. b. 1999 dii. 15.00-17.30 45/99 — joatk .
fredag 26. november kl. 09.00 - 12.00 48/99 93	skábmamánu 26. b. 1999 dii. 09.00-12.00 48/99 94
44/99 votering	44/99 — jienasteap .
Sak 36/99 Konstituering	Ášši 36/99 Vuoddudeapmi
Saken påbegynt tirsdag 23. november 1999 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 09.00 .
Representanter	Áirasat
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Čuovvovaš áirasat ledje mielde čoahkkima vuođđudeamis :
Berit Ranveig Nilssen 2 .	Berit Ranveig Nilssen 2 .
Magnhild Mathisen 3 .	Magnhild Mathisen 3 .
Olav M. Dikkanen 4 .	Olav M. Dikkanen 4 .
Steinar Pedersen 5 .	Steinar Pedersen 5 .
Marie Therese N. Aslaksen 6 .	Marie Therese N. Aslaksen 6 .
Elisabeth Erke Blaser 7 .	Elisabeth Erke Blaser 7 .
Áile Javo 8 .	Áile Javo 8 .
Egil Olli 9 .	Egil Olli 9 .
John Henrik Eira 10 .	John Henrik Eira 10 .
Ole Henrik Magga 11 .	Ole Henrik Magga 11 .
Per A. Bæhr 12 .	Per A. Bæhr 12 .
Isak M. O. Hætta 13 .	Isak M. O. Hætta 13 .
Josef Vedhugnes 14 .	Josef I. Vedhugnes 14 .
Peder Mathisen 15 .	Peder Mathisen 15 .
Astrid Johansen 16 .	Astrid Johansen 16 .
Per Edvin Varsi 17 .	Per Edvin Varsi 17 .
Randi Kvivesen 18 .	Randi Kvivesen 18 .
Hans Roald Johnsen 19 .	Hans Roald Johnsen 19 .
Geir Tommy Pedersen 20 .	Geir Tommy Pedersen 20 .
Willy Ørnebakk 21 .	Willy Ørnebakk 21 .
Kaia Langgård 22 .	Kaia Langgård 22 .
Sven Roald Nystø 23 .	Sven Roald Nystø 23 .
Margreta Påve Kristiansen 24 .	Margreta Påve Kristiansen 24 .
Randi Skum 25 .	Randi Skum 25 .
Asbjørg Skåden 26 .	Asbjørg Skåden 26 .
Ove Johnsen 27 .	Ove Johnsen 27 .
Arvid Skjellhaug 28 .	Arvid Skjellhaug 28 .
Per Solli 29 .	Per Solli 29 .
Magne A. S. Huuva 30 .	Magne A. S. Huuva 30 .
Roger Pedersen 31 .	Roger Pedersen 31 .
Ing-Lill Pavall 32 .	Ing-Lill Pavall 32 .
Amund Eriksen 33 .	Amund Eriksen 33 .
Nils O. Nilsen 34 .	Nils O. Nilsen 34 .
Jarle Jonassen 35 .	Jarle Jonassen 35 .
Einar Lifjell 36 .	Einar Lifjell 36 .
Leif Elsvatn 37 .	Leif Elsvatn 37 .
Birger Nymo 38 .	Birger Nymo 38 .
Johan Mikkel Sara 39 .	Johan Mikkel Sara 39 .
Gro Merete Siri vararepresentant for Nils Henrik Måsø vararepresentant for Ragnhild Nystad vararepresentant for Geir Liland vararepresentant for Willy Olsen vararepresentant for Randi Solli Pedersen vararepresentant for Eva Josefsen vararepresentant for Tor Nilsen vararepresentant for Laila G. Wilks	Gro Merete Siri Nils Henrik Måsø várrelahttu Ragnhild Nystad várrelahttu Geir Liland várrelahttu Willy Olsen várrelahttu Randi Solli Pedersen várrelahttu Eva Josefsen várrelahttu Tor Nilsen várrelahttu Laila Gunilla Wilks várrelahttu Juolluduvvon pearmišuvnnat :
Representant nr. 6 Nils Henrik Måsø innvilget permisjon 23. - 26. november .	Áirras nr. 6 Nils Henrik Måsø ožžon virgelobi skábmamánu 23.-26. b. 1999 .
Representant nr. 7 Ragnhild Nystad innvilget permisjon 23. - 26. november .	Áirras nr. 7 Ragnhild L. Nystad ožžon virgelobi skábmamánu 23.-26. b. 1999 .
Representant nr. 15 Geir Liland innvilget permisjon 23. - 26. november .	Áirras nr. 15 Geir Liland ožžon virgelobi skábmamánu 23.-26. b. 1999 .
Representant nr. 16 Willy Olsen innvilget permisjon 23. - 26. november .	Áirras nr. 16 Willy Olsen ožžon virgelobi skábmamánu 23.-26. b. 1999 .
Representant nr. 17 Randi Solli Pedersen innvilget permisjon 23. - 26. november .	Áirras nr. 17 Randi Solli Pedersen ožžon virgelobi skábmamánu 23.-26. b. 1999 .
Representant nr. 18 Eva Josefsen innvilget permisjon 23. - 26. november .	Áirras nr. 18 Eva Josefsen ožžon virgelobi skábmamánu 23.-26. b. 1999 .
Representant nr. 21 Tor Nilsen innvilget permisjon 23. - 26. november .	Áirras nr. 21 Tor Nilsen ožžon virgelobi skábmamánu 23.-26. b. 1999 .
Representant nr. 39 Laila G. Wilks innvilget permisjon 23. - 26. november .	Áirras nr. 39 Laila Gunilla Wilks ožžon virgelobi skábmamánu 23.-26. b. 1999 .
Vararepresentanter Elisabeth Erke Blaser møtte for Nils Henrik Måsø , hele plenumsmøtet .	Elisabeth Erke Blaser , áirasa nr. 6 Nils Henrik Måsø várrelahttu , čoahkkimis 23.-26.11. 1999 .
Áile Javo møtte for Ranghild Nystad , hele plenumsmøtet .	Áile Javo , áirasa nr. 7 Ragnhild L. Nystad várrelahttu , čoahkkimis 23.-26.11. 1999 .
Astrid Johansen møtte for Geir Liland , hele plenumsmøet .	Astrid Johansen , áirasa nr. 15 Geir Liland várrelahtu , čoahkkimis 23.-26.11. 1999 .
Per Edvin Varsi møtte for Willy Olsen , hele plenumsmøtet .	Per Edvin Varsi , áirasa nr. 16 Willy Olsen várrelahtu , čoahkkimis 23.-26.11. 1999 .
Randi Kvivesen møtte for Randi Solli Pedersen , hele plenumsmøtet .	Randi Kvivesen , áirasa nr. . 17 Randi Solli Pedersen várrelahttu , čoahkkimis 23.-26.11. 1999 .
Hans Roald Johnsen møtte for Eva Josefsen , hele plenumsmøtet .	Hans Roald Johnsen , áirasa nr. 18 Eva Josefsen várrelahttu , čoahkkimis 23.-26.11. 1999 .
Kaia Langgård møtte for Tor Nilsen , hele plenumsmøtet .	Kaia Langgård , áirasa nr. 21 Tor Nilsen várrelahttu , čoahkkimis 23.-26.11. 1999 .
Gro Merete Siri møtte for Laila Wilks , hele plenumsmøtet .	Gro Merete Siri , áirasa nr. 39 Laila Gunilla Wilks várrelahttu , čoahkkimis 23.-26.11. 1999 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Møteinnkalling av 25. oktober 1999 med innstilling til saksliste	Golggotmánu 25. b. 1999 gohččun oktan áššelisttuin
Innleverte merknader og forslag	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Innkalling av 25. oktober 1999 med saksliste og følgende tilleggssak godkjennes :	Golggotmánu 25. b. 1999 gohččun oktan áššelisttuin čuovvovaš lassiáššiin dohkkehuvvo :
Sak 49/99 Samisk parlamentarisk råd - opprettelse .	Ášši 49/99 Sámi parlamentáralaš ráđđi — ásaheapmi
Valg av settemøteledere for dette plenumsmøtet :	Dán čoahkkimii čoahkkinjođiheddjiid válljen :
Arvid Skjellhaug	Arvid Skjellhaug
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Forslag 1 , representant Egil Olli , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggeáirras Egil Olli :
Sametinget er kjent med at ressurssituasjonen er vanskelig .	Sámediggi diehtá ahte resursadilli lea váttis .
Likevel er det fastsatt et torskeuttak for år 2000 som er skremmende høyt over forskernes anbefalinger .	Liikká lea 2000-jahkái mearriduvvon dorskeearri mii lea balddihahtti ollu bajábealde dutkiid rávvagiid .
Det er meget bekymringsfullt at man ikke har lært av tidligere feilgrep innen ressursforvaltningen .	Lea hui váidalahtti go eiseválddit eai leat oahppan boasttuvuođain maid ovdal leat dahkan resursahálddašeamis .
Derfor bør Sametinget drøfte den på denne plenumssamlingen , og gruppene bør i fellesskap legge frem en innstilling .	Sámedikki mielas lea dát dilli hui suorggahahtti , ja danne berre Sámediggi divaštallat ášši dán dievasčoahkkimis .
Saken bør føres opp som sak nr. 50/99 : Situasjonen innen fiskeriene .	Ášši berre biddjojuvvot áššelistui áššin 50/99 Guolástusealáhusa dilli .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Innkallingen av 25. oktober 1999 ble enstemmig godkjent	Golggotmánu 25. b. 1999 gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Møtelederskapets innstilling til settemøteledere ble enstemmig valgt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus sadjásaš čoahkkinjođiheddjiid hárrái mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sakslisten som fulgte innkallingen med følgende tilleggssaker ble enstemmig godkjent :	Áššelistu mii čuovui gohččuma dohkkehuvvui ovttajienalaččat čuovvovaš lassiáššiiguin :
Sak 49/99 Samisk parlamentarisk råd - opprettelse	Ášši 49/99 Sámi parlamentáralaš ráđđi — ásaheapmi
Sak 50/99 Situasjonen innen fiskeriene	Ášši 50/99 Guolástusealáhusa dilli
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler	Sáhkaovddideaddji
Replikk	Replihkka
Johan Mikkel Sara , saksordfører	Johan Mikkel Sara , áššejođiheaddji
Egil Olli	Egil Olli
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus jienasteami maŋŋá lea ná :
Innkalling av 25. oktober 1999 med saksliste og tilleggssaker godkjennes .	Golggotmánu 25. b. 1999 gohččun oktan áššelisttuin lassiáššiiguin dohkkehuvvo .
Arvid Skjellhaug og Magnhild Mathisen velges som settemøteledere for dette plenumsmøtet .	Arvid Skjellhaug ja Magnhild Mathisen válljejuvvoba dán čoahkkimii čoahkkinjođiheaddjin .
Saken ble avsluttet 23. november 1999 kl. 09.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 09.15 .
Sak 37/99 Søknad om permisjon fra vervet som vararepresentant - Sylvi Vatne Pedersen	Ášši 37/99 Pearmišuvdnaohcan várreáirrasdoaimmas — Sylvi Vatne Pedersen
Saken påbegynt tirsdag 23. november 1999 kl. 09.15 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 09.15 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Søknad av 13.09.99	13.09.99 ohcan
Innleverte merknader og forslag	Čoahkkinjođihangotti árvalus :
Sylvi Vatne Pedersen innvilges permisjon som vararepresentant i perioden 1. desember 1999 til 31. desember 2000 .	Sylvi Vatne Pedersen oažžu permišuvnna várrelahttun juovlamánu 1. b. 1999 rájes juovlamánu 31. b. 2000 rádjai .
Hans Petter Myrland og Olaug Eliassen tiltrer som henholdsvis 1. og 2. vararepresentant for representant 2 Willy Ørnebakk i Nord-Troms valgkrets i Sylvi Vatne Pedersens permisjonstid .	Hans Petter Myrland ja Olaug Eliassen šaddaba vuosttas ja nubbin várrelahttun Davvi-Tromssa válgabiire nuppi áirasii Willy Ørnebakk:ii dan botta go Sylvi Vatne Pedersen:is lea
Merknad 1 , SVF . ’ s sametingsgruppe v / Roger Pedersen :	Mearkkašupmi 1 , SVL sámediggejoavkku Roger Pedersen :
Sylvi Vatne Pedersen oppgir at hun studerer og har en rekke andre verv .	Sylvi Vatne Pedersen lohká iežas studeremin ja lohká alddis máŋga eará doaimma .
Vatne Pedersen er folkevalgt og har sagt seg villig til å stille til valg .	Vatne Pedersen lea álbmotválljen ja lea mieđihan vuolgit evttohassan válgii .
Vatne Pedersen sier ingen ting om hvilke verv hun prioriterer , men det er meget betenkelig at man velger å prioritere verv i for eksempel frivillige organisasjoner eller annet framfor et verv som folkevalgt .	Vatne Pedersen ii muital makkár doaimmaid son vuoruha ovddabeallái , muhto lea hui vávjjehahtti jos álbmotválljen doaimma ovddabeallái vállje vuoruhit doaimmaid omd. eaktudáhtolaš organisašuvnnain dahje eará .
Merknad 2 , AP . ’ s sametingsgruppe v / Egil Olli :	Mearkkašupmi 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe skjønner de grunner vararepresentanten anfører for å bli fritatt .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ádde ákkaid maid várreáirras buktá vai luvvejuvvošii doaimmastis .
Men gruppa anser likevel ikke at disse er tilstrekkelige for å bli fritatt .	Mohto joavku ii ane dáid ákkaid doarvái nanusin su luvvet doaimmastis .
Forslag 1 , representant Egil Olli , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli :
Sametinget skjønner de grunnene vararepresentanten anfører for å bli fritatt .	Sámediggi ádde ákkaid maid várreáirras buktá vai luvvejuvvošii doaimmastis .
Sametinget anser likevel ikke at disse er tilstrekkelige til å bli fritatt fra vervet .	Sámediggi ii ane dattetge ákkaid doarvái nanusin su luvvet doaimmastis .
Sylvi Vatne Pedersen innvilges ikke permisjon .	Sylvi Vatne Pedersen ii oaččo permišuvnna .
Forslag 2 , representant Roger Pedersen , SVF .	Eavttuhus 2 , SVL sámediggejoavkku Roger Pedersen :
SFF foreslår at Sylvi Vatne Pedersens søknad ikke innvilges .	SVL evttoha ahte Sylvi Vatne Pedersen ohcamii ii mieđihuvvo .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Møtelederskapets innstilling ble trukket tilbake	Čoahkkinjođihangoddi gesii árvalusas ruovttaluotta .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 og 2 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhusat 1 ja 2 mearriduvvojedje ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Einar Lifjell , saksordfører	Einar Lifjell , áššejođiheaddji
Egil Olli	Egil Olli
Randi A. Skum	Randi Skum
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus jienasteami maŋŋá lea ná :
Sametinget skjønner de grunnene vararepresentanten anfører for å bli fritatt .	Sámediggi ádde ákkaid maid várreáirras buktá vai luvvejuvvošii doaimmastis .
Sametinget anser likevel ikke at disse er tilstrekkelige til å bli fritatt fra vervet .	Sámediggi ii ane dattetge ákkaid doarvái nanusin su luvvet doaimmastis .
Sylvi Vatne Pedersen innvilges ikke permisjon .	Sylvi Vatne Pedersen ii oaččo permišuvnna .
Saken avsluttet 23. november 1999 kl. 09.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 09.30 .
Sak 38/99 Søknad om fritak fra vervet som representant - Nils Henrik Måsø	Ášši 38/99 Bessejassiiohcan áirrasdoaimmas — Nils Henrik Måsø
Saken påbegynt tirsdag 23. november 1999 kl. 09.30 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 09.30 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Søknad av 19.10.99	19.10.99 ohcan
Innleverte merknader og forslag	Čoahkkinjođihangotti árvalus :
Nils Henrik Måsø innvilges permisjon som representant i perioden 1. desember 1999 og ut valgperioden .	Nils Henrik Måsø oažžu permišuvnna áirrasin juovlamánu 1. b. 1999 rájes válgaáigodaga lohppii .
Elisabeth Erke Blaser tiltrer som representant i Tana valgkrets i Nils Henrik Måsø ’ s permisjonstid .	Elisabeht Erke Blaser šaddá Deanu válgabiire áirrasin dan áiggis go Nils Henrik Måsø:s lea pearmišuvdna .
Magne Ballovara , Martha K. Johansen og Reidar Larsen tiltrer som 1. , 2. og 3. vara-representant .	Magne Ballovara , Martha K. Johansen ja Reidar Larsen šaddet vuosttas , nubbin ja goalmmát várreáirrasin .
Merknad 1 , SVF . ’ s sametingsgruppe v / Roger Pedersen :	Mearkkašupmi 1 , SVL sámediggejoavkku Roger Pedersen :
Nils Henrik Måsø er fast sametingsrepresentant fra Tana .	Nils Henrik Måsø lea válljejuvvon bissovaš sámediggeáirrasin Deanus .
Når Måsø stilte på Senterpartiets liste som førstekandidat visste han at han var ansatt som journalist i avisa Ságat .	Go Måsø vulggii vuosttasevttohassan Guovddášbellodaga listui , de son diđii son lea juornalistan Ságat áviissas .
Han var også , som folkevalgt fylkestingsrepresentant , klar over at han kunne risikere å ikke bli gjenvalgt til fylkestinget .	Son diđii maid , fylkkadiggeáirrasin , ahte son ii soaitte ođđasis válljejuvvot fylkkadiggái .
Merknad 2 , AP . ’ s sametingsgruppe v / Egil Olli :	Mearkkašupmi 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli :
Arbeiderpartiets gruppe ser positivt på at representanten selv tar opp de etiske sidene i forbindelse med sitt nye arbeid som journalist .	Bargiidbellodaga joavkku mielas lea buorre go áirras ieš ovddida etihkalaš beliid ođđa barggus oktavuođas journalistan .
Arbeiderpartiets gruppe kan imidlertid ikke se at dette er tilstrekkelig for å begrunne fritak fra deltakelse i Sametingets arbeid .	Dattetge eai leat Bargiidbellodaga joavkku mielas dát ákkat nu nannosat ahte dáid vuođul galggašii luvvet su Sámedikki barggus .
Forslag 1 , representant Egil Olli , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli :
Sametinget ser positivt på at representanten selv tar opp de etiske sidene i forbindelse med sitt nye arbeid som journalist .	Sámedikki mielas lea buorre go áirras ieš ovddida etihkalaš beliid ođđa barggus oktavuođas journalistan .
Sametinget kan imidlertid ikke se at dette er tilstrekkelig for å begrunne fritak fra deltakelse i Sametingets arbeid .	Sámedikki mielas eai leat dattetge dát ákkat nu nonnosat ahte daid vuođul galggašii su luvvet Sámedikki barggus .
Nils Henrik Måsø innvilges ikke fritak .	Nils Henrik Måsø ii luvvejuvvo doaimmastis .
Forslag 2 , representant Ove Johnsen , SVF .	Eavttuhus 2 , SVL sámediggejoavkku Ove Johnsen :
SFF foreslår at Nils Henrik Måsø ikke innvilges permisjon .	SVL evttoha ahte Nils Henrik Mås¸ ii oaččo pearmiđuvnna .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Møtelederskapets innstilling ble trukket tilbake	Čoahkkinjođihangoddi gesii árvalusas ruovttoluotta .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 og 2 ble vedtatt mot 3 stemmer .	Eavttuhusat 1 ja 2 mearriduvvojedje 3 jiena vuostá .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Einar Lifjell	Einar Lifjell , áššejođiheaddji
Egil Olli	Egil Olli
Randi A. Skum	Randi Skum
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
John Henrik Eira Johan Mikkel Sara	John Henrik Eira Johan Mikkel Sara
Egil Olli	Egil Olli
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus jienasteami maŋŋá lea ná :
Sametinget ser positivt på at representanten selv tar opp de etiske sidene i forbindelse med sitt nye arbeid som journalist .	Sámedikki mielas lea buorre go áirras ieš ovddida etihkalaš beliid ođđa barggus oktavuođas journalistan .
Sametinget kan imidlertid ikke se at dette er tilstrekkelig for å begrunne fritak fra deltakelse i Sametingets arbeid .	Sámedikki mielas eai leat dattetge dát ákkat nu nonnosat ahte daid vuođul galggašii su luvvet Sámedikki barggus .
Nils Henrik Måsø innvilges verken fritak eller permisjon .	Nils Henrik Mås¸ ii luvvejuvvo doaimmastis iige oaččo pearmiđuvnna .
Saken avsluttet 23. november 1999 kl. 09.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 09.45 .
Sak 33/99 og 39/99 Sametingsrådets beretning om virksomheten	Áššit 33/99 ja 39/99 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra
Saken påbegynt tirsdag 23. november 1999 kl. 09.45 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 09.45 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
I : Beretningen omfatter Sametingsrådets aktiviteter fra 19. mai til og med 17. september 1999 .	I. Diedáhus guoská Sámediggeráđi doaimmaide 1999 miessemánu 19. b. rájes cakcamánu 17. b. rádjai .
Om virksomheten	Doaimma birra
Sametingsrådet har i perioden avholdt 2 møter og behandlet 15 saker .	Sámediggeráđđi lea áigodagas doallan guokte čoahkkima ja gieđahallan 15 ášši .
Som det fremgår av vedlegget har rådet i tillegg deltatt på en rekke møter og representasjoner .	Nugo oidno dieđáhusa mildosis , de lea ráđđi maiddái leamaš ollu čoahkkimiin ja ovddastan Sámedikki ollu oktavuođain .
Saksområder	Áššesuorggit
2.1 Hálkavárri og Porsangmoen skytefelt	2.1 Hálkavári ja Iŋggášguolbana báhcinfealta
Sametingsrådet har behandlet Hálkavárri og Porsangmoen skytefelt som sak R 50/99 .	Sámediggeráđđi lea gieđahallan Hálkavári ja Iŋggášguolbana báhčinfealtta áššin R 50/99 .
En meget viktig forutsetning for at dette skal være en realitet , er at reindriftsnæringen og dens områder ikke stadig taper arealer til andre interesser .	Hui deaŧalaš eaktun jos dát galggašii šaddat duohtavuohtan , lea ahte boazoealáhus ii dađistaga masse eatnamiid eará beroštumiide .
Det aksepteres ikke at reindriften eller andre samiske næringer skal tape ytterligere arealer til forsvaret eller andre , mens man venter på en behandling av Samerettsutvalgets innstilling .	Ii sáhte dohkkehuvvot ahte boazodoallu dahje eará sámi ealáhusat galget massit ain eanet eatnamiid suodjalussii dahje earáide dan botta go vuordit Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa gieđahallama .
Sametinget viser til de løfter som ble gitt i 1981 fra sentrale myndigheter hva angår større naturinngrep .	Sámediggi čujuha lohpádusaide maid guovddáš eiseválddit adde 1981:s stuorát luonddulihkahallamiid dáfus .
Sametinget viser til at det er en omfattende og kompleks sak , og ønsker å drøfte Hálkavárri og Porsangmoensaken med Forsvarsdepartementet .	Sámediggi lohká dán ášši viiddis ja váttis áššin , ja dáhtošii guorahallat Hálkavárre- ja Iŋggášguolbanášši Suodjalusdepartemeanttain .
Møte med Forsvars-departementet vil ventelig finne sted i oktober .	Čoahkkin Suodjalusdepartemeanttain šaddá várra golggotmánus .
2.2 Østsamisk museumsanlegg som samisk tusenårssted	2.2 Nuortalaš museárusttet sámi duhátjahkebáikin
Etter oppdrag fra Sametingsrådet har Sámiid Vuorká-Dávvirat , avd. for østsamisk museum , foretatt en faglig vurdering og økonomisk beregning på overtakelse av tidligere Neidenelv Turisthotell som østsamisk museumsanlegg .	Sámediggeráđđi lea addán Sámiid Vuorká-Dávviriid nuortalaš museá ossodahkii bargun fágalaččat árvvoštallat ja ekonomalaččat meroštallat ovddeš Neidenelv Turisthotella badjelasas váldima nuortalaš museárusttegin .
Dette arbeidet er videresendt sentrale myndigheter .	Dát bargu lea sáddejuvvon viidáseappot guovddáš eiseválddiide .
2.3 Samiskspråklige sendinger i riksdekkende radiokanaler	2.3 Sámegiel sáddagat riikkaviidosaš radiokanálain
Sametingsrådet mener det er viktig at programtilbudet for den samiske befolkning skal bli bedre .	Sámediggeráđi mielaš lea deaŧalaš ahte prográmmafálaldat sámi álbmoga várás buorránivččii .
For at det skal kunne skje må sendingen på samisk stadig utvides .	Vai dát dáhpáhuvašii , de ferteše sámegiel sáddagat dađistaga viiddiduvvot .
Samtidig må en også lage programmer som er tilpasset den delen av den samiske befolkning som har mistet sitt språk .	Seammás fertejit maid ráhkaduvvot prográmmat mat leat heivehuvvon sápmelaččaide geat leat gielaset massán .
Sametingsrådet mener videre de riksdekkende radio- og TV-kanalene har et informasjons-ansvar overfor den øvrige befolkning om minoriteters liv og kultur i Norge .	Dasto lea Sámediggeráđi oainnu mielde riikkaviidosaš radio- ja TV-kanálain maid diehtojuohkinovddasvástádus riikka eará álbmoga ektui minoritehtaid eallima ja kultuvrra birra .
På grunn av samenes status som urfolk , har mediene i landet et spesielt ansvar i så måte .	Danne go sápmelaččat leat eamiálbmot , de lea riikka mediain earenoamáš ovddasvástádus dán oktavuođas .
2.4 Sosial- og helsesaker	2.4 Sosiála- ja dearvvasvuodaáššit
Sametingsrådet har i sak R 68/99 avgitt høringsuttalelse om Sámi dearvvašvuođadutkan / Samisk helseforskning , et forprosjekt der forslaget er å danne en egen forskningsenhet om samisk helse .	Sámediggeráđđi lea áššis R 68/99 buktán gulaskuddancealkámuša Sámi dearvvašvuođadutkama birra , mii lea ovdaprošeakta man áigumuššan lea vuođđudit sierra dutkanossodaga .
Siden det er et stort behov for forskning innenfor feltet er Sametinget positiv til opprettelse av en forskningsenhet , som administrativt tilknyttes Universitetet i Tromsø .	Danne go lea nu stuorra dárbu sámi dutkamii , lea Sámediggi mielas dutkanossodaga ásaheapmái , man hálddahus galgá čadnot Tromssa universitehtii .
Presidenten har fordelt prosjektmidlene til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge for 1999 , jf. vedlagte oversikt .	Presideanta lea juogadan prošeaktaruđaid NOU 1995:6 Plána dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid birra sámi álbmogii Norggas čuovvuleapmái 1999:s , gč. mieldebiddjon mildosa .
Sametinget skal i november 1999 arrangere et arbeidsseminar for disse prosjektene .	Sámediggi áigu dán jagi skábmamánus lágidit bargoseminára dáid prošeavttaide .
Rådet har også gitt høringsuttalelse til NOU 1999:13 Kvinners helse i Norge , der Sametinget ber om å få igangsatt arbeidet med utredning og forskning om samiske kvinner helseforhold .	Ráđđi lea maid buktán cealkámuša NOU:ii 1999:13 mii lea Norgga nissoniid dearvvasvuođa birra . Cealkámušas ohcala ráđđi čielggadanbarggu ja dutkamuša sámi nissoniid dearvvasvuođa birra .
2.5 Fiskerisaker	2.5 Guolástusáššit
Rådsmedlem Berit Ranveig Nilssen avholdt 25. august møte med fiskeriminster Angelsen .	Ráđđelahttu Berit Ranveig Nilssen lei borgemánu 25. b. čoahkkimis guolástusministeriin , Angelsen .
Temaer for møtet var : Midler til oppfølging av handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder , forvaltning , fangst og forskning på kongekrabben , bruk av autoline og snurrevad i kystnære farvann , sel- og kveisproblematikken i kyst- og fjordområdene og Norges Kystfiskarlags representasjon i Reguleringsrådet .	Čoahkkima fáddán lei : ruđat Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána čuovvuleapmái , gonagasreappá hálddašeapmi , bivdin ja dutkan , autoliinná ja snoranuohti geavaheapmi riddolagas mearraguovlluin , njuorjo- ja guollomáhtováttisvuođat riddo- ja vuotnaguovlluin , ja Norgga riddoguolásteddjiidsearvvi ovddasteapmi Regulerenráđis .
Når det gjelder handlingsplanen ble spørsmålet om midler først tatt opp av presidenten på møte i Regjeringens Nord-Norge utvalg den 30.06.1999 ( jf. også punkt 5.2 ) .	Čoahkkin lei positiivvalaš , muhto minister ii lohpidan gal maidege konkrehta . Doaibmaplána dáfus ovddidii vuos presideanta ruhtagažaldaga Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti čoahkkimis 30.06.99 , gč. maiddái čuo. 5.2 .
Dette i motsetning til jordbruksavtalen og reindriftsavtalen .	Dát oaidnu ii soaba vuogádahkii mii gusto ruđaide eanadoallošiehtadusa ja boazodoallošiehtadusa bokte .
Her « deltar » Sametinget på statens side i forhandlingene og staten fremmer Sametingets krav .	Dain « oassálastá » Sámediggi stáhta bealde šiehtadallamiin , ja stáhta ovddida Sámedikki gáibádusa .
Ministeren lovte å arbeide videre med saken .	Minister lohpidii ain bargat áššiin .
Fiskeriministeren mente her at ettersom dette utvalget skulle være på næringsorganisasjons nivå ville det være mer hensiktsmessig med representasjon fra Norges Kystfiskarlag isteden for Sametinget .	Guolástusminister oaivvildii ahte danne go lávdegoddi galgá leat ealáhusorganisašuvdnadásis , de livččii eambbo lunddolaš ahte das lea Norgga riddoguolásteddjidsearvvi ovddasteaddji go Sámedikki ovddasteaddji .
Norges Kystfiskarlags representasjon i Reguleringsrådet ble ikke debattert særlig grundig , ettersom saken var under behandling i Fiskeridepartementet .	Regulerenráđi birra ii digáštallojuvvon nu ollu danne go Guolástusdepartemeanta lea gieđahallamin ášši .
Sametings-rådet er tilfreds med forslagene til endring i fiskeripolitikken som ble lansert på årsmøtet av bl.a fiskeridirektøren og fylkesmannen i Finnmark .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš rievdaduseavttuhusaide guolástuspolitihkas maid earret eará guolástusdirektøra ja Finnmárkku fylkkamánni ovddideigga jahkečoahkkimis .
Dette er helt i tråd med den fiskeripolitikk Sametinget lenge har stått for .	Eavttuhusat sohpet ollásit dan guolástuspolitihkkii mii Sámedikkis guhká lea leamaš .
Sametingsrådet håper nå å komme i nærmere dialog med partene i fiskeriforvaltninga for å stake ut en ny og fremtidsrettet fiskeripolitikk for de samiske kyst- og fjordområdene .	Sámediggeráđđi doivvošii dál beassat lagabui gulahallat guolástushálddašeami beliiguin hábmen dihte ođđa ja boahtteáigái heivehuvvon guolástuspolitihka sámi riddo- ja vuotnaguovlluide .
2.6 Utdanning	2.6 Oahpahus
Sametingspresident Sven-Roald Nystø avholdt fredag 17. september møte med statsråd Lilletun og statssekretærene Totland og Helgesen i Kirke- , utdannings- og forsknings-departementet .	Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø lei bearjadaga čakčamánu 17. b. čoahkkimisGirko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta stáhtaráđiin Lilletun:ain ja stáhtačálliguoktáin Totland:ain ja Helgesen:ain .
Følgende temaer ble reist fra Sametingets side for drøfting på møtet :	oahpahus sámegillii olggobealde oahpahuslágas definerejuvvon « sámi guovllu »
opplæring etter L-97S i samme område	oahpahus sámi oahppoplána mielde dán guovllus
utvidelse av området for « samisk distrikt » etter opplæringsloven	oahpahuslága « sámi guovllu » viiddideapmi
økonomi for den offentlige skole som skal drive tospråklig undervisning og økonomien for kommuner der det opprettes privatskoler	almmolaš skuvlla ekonomiija mii galgá jođihit guovttegielalaš oahpahusa ja daid gielddaid ekonomiija gos ásahuvvojit priváhta skuvllat
godkjenningsordning for samiske læremidler	dohkkehanortnet sámi oahpponeavvuide
styret for statens samiske videregående skoler	stáhta sámi joatkkaskuvllaid stivra
Sametinget har ved behandlingen av forskriftene til opplæringsloven , krevd at departementet igangsetter en prosess for utvidelse av området « samisk distrikt » .	Sámediggi lea oahpahuslága láhkaásahusaid gieđahallama oktavuođas gáibidan ahte departemeanta álggaha proseassa viiddidan dihte « sámi guovllu » .
Fordi retten til opplæring på samisk og etter L-97Samisk er knyttet til « samisk distrikt » , eller til et minimumsantall på 10 elever for å kunne kreve igangsatt , og minst 6 elever for å opprettholde , en slik opplæring i en kommune , skaper dette selvsagt problemer i flere områder av Sápmi .	Danne go vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegillii ja sámi oahppoplána mielde lea čadnon « sámi guvlui » , dahje unnimuslohkui mas gáibiduvvo ahte leat unnimus 10 oahppi ovdal go sáhttá gáibidit ortnega álggahuvvot , ja unnimusat guhtta oahppi go galggašii bisuhuvvot , de dát dagaha váttisvuođaid ollu guovlluin Sámis .
Men departementet vil foreløpig ikke starte prosesser for utvidelse av « samiske distrikt » i henhold til opplæringsloven , fordi man ønsker å unngå konflikter av den art en tidligere har opplevd .	Muhto departemeanta ii dáhto vuos álggahit proseassa mii galggašii viiddidit oahpahuslága « sámi guovllu » , danne go háliida garvit riidduid maid ovdal lea vásihan .
Departementet håper at elevgrupper på under 10 elever vil kunne få mulighet til opplæring på samisk og / eller opplæring etter L-97Samisk , gjennom de skjønnsmidler som er bevilget utdannings-direktørene .	Departemeanta doaivu ahte maiddái oahppijoavkkut main leat unnit go logi oahppi oččošedje oahpahusa sámegillii ja/dahje oahpahusa sámi oahppoplána mielde ruđaiguin mat leat juolluduvvon oahpahusdirektøraide .
Man vil senere etter en grundigere vurdering , komme tilbake til spørsmålet om utvidelse av området .	Departemeanta áigu vuđolaš árvvoštallama vuođul maŋŋá máhccat áššái sámi guovllu viiddideami birra .
Sametinget har overfor departementet gjort flere innspill med hensyn til kommunenes økonomi når det gjelder tospråklig opplæring og opplæring etter L-97Samisk .	Sámediggi lea máŋgii ovddidan departementii oainnuid mat gusket gielddaid ekonomiijai guovttegielalaš oahpahusa geažil ja oahpahusa geažil sámi oahppoplána mielde .
Departementet arbeider med å finne løsninger som kommunene kan leve med hva gjelder merutgifter for tospråklig undervisning .	Departemeanta lea bargamin gávdnan dihte čovdosiid guovttegielalaš oahpahusa lassigoluid ektui , maid gielddat sáhtášedje dohkkehit .
Ved innføringen av L-97Samisk la departementet inn en økning i overføringene til kommunene som underviser etter denne læreplanen , og kommunene har etter departementets oppfatning vært relativt fornøyd med dette .	Sámi oahppoplána álggahettiin lasihii departemeanta ruhtajuolludeami daid gielddaide mat oahpahit dán oahppoplána mielde , ja gielddat leat dađi mielde go departemeanta lea ádden , leamaš oalle duhtavaččat dasa .
Sametingsrådet mener KUF . ’ s strategi i saken ikke er tilfredsstillende .	Sámedikki mielas ii leat departemeantta strategiija dán áššis dohkálaš .
Rådet vil gi en bredere omtale av saken i Sametingets årsmelding , slik at saken også blir omtalt i stortingsmeldingen om Sametingets virksomhet i 1999 .	Ráđđi áigu vuđoleappot árvvoštallat ášši Sámedikki jahkedieđáhusas , vai ášši maiddái guoskkahuvvo stuorradiggedieđáhusas Sámedikki 1999 doaimma birra .
I forskriftene til opplæringsloven er Samisk utdanningsråd og Samisk språkråd ikke nevnt som godkjenningsinstanser for samiske læremidler og ordbøker .	Sámi oahpahusráđđi ja Sámi giellaráđđi eai leat namuhuvvon dohkkehanásahussan sámi oahpponeavvuide ja sátnegirjjiide oahpahuslága láhkaásahusain .
Det ble fra departementets side understreket at dette var gjort fordi utdanningsrådet er under omorganisering , og en vil komme tilbake med forskrifter som regulerer godkjenningsordningen for samiske læremidler og ordbøker , når overføringsprosessen til Sametinget er gjennomført .	Departemeanta deattuhii ahte sivvan dása lea go oahpahusráđđi lea ođđasis organiserejuvvomin , ja departemeanta áigu ráhkadit láhkaásahusaid mat regulerejit dohkkehanortnega sámi oahpponeavvuide ja sámi sátnegirjjiide go sirdinproseassa Sámediggái lea čađahuvvon .
Sametinget har bedt om at oppnevningsmyndigheten for styret for statens samiske videregående skoler overføres tinget .	Sámediggi lea dáhtton departemeantta sirdit stáhta sámi joatkkaskuvllaid stivrra nammadanválddi Sámediggái .
Departementet vil ikke overføre denne myndigheten så lenge staten ved KUF er eier i nåværende form .	Departemeanta ii dáhto sirdit dán válddi nu guhká go stáhta departemeantta bokte lea eaiggádin dálá hámis .
Departementet ser nødvendigehten av en prosess der statens samiske videregående skoler blir gjenstand for en vurdering , også med hensyn til styring .	Departemeantta mielas livččii dárbu prosessii mas stáhta sámi joatkkaskuvllat árvvoštallojit , maiddái stivrema dáfus .
På møtet ble det enighet i å iverksette den prosessen i løpet av våren 2000 .	Čoahkkimis sohppui álggahit dán proseassa 2000 giđa .
2.7 Overføring av Samisk spesialbibliotek ( SSB ) til Sametinget	2.7 Sámi sierrabibliotehka ( SSB ) sirdin Sámediggái
Sametingspresidenten har i møte med politisk ledelse for Kulturdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet 9. august nok en gang bedt om at Samisk spesialbibliotek oppgraderes og moderniseres før Sametinget overtar SSB .	Sámediggepresideanta lea čoahkkimis Kulturdepartemeantta ja Gielda- ja guovludepartemeantta politihkalaš njunnošiiguin borgemánu 9. b. fas dáhtton Sámi sierrabibliotehka buoriduvvot ja ođasmahttojuvvot ovdal go sirdojuvvo Sámediggái .
Sametingsrådet har pekt på Kulturdepartementets ansvar for finansering av nødvendige investeringer til SSB i den nye Sametingsbygningen .	Sámediggeráđđi lea čujuhan Kulturdepartemeantta ovddasvástádussii ruhtadit SSB:a dárbbašlaš háhkamušaid ođđa sámediggevisttis .
Departementene lovte å komme tilbake til saken i statsbudsjettet for år 2000 .	Departemeanta lohpidii 2000-jagi bušeahtas máhccat dán áššái .
2.8 Bruk og forvaltning av skjelettmateriale ved Anatomisk Institutt	2.8 Anatomalaš instituhta dákteriggeávdnasiid geavaheapmi ja hálddašeapmi
Kollegiet ved Universitetet i Oslo fastsatte 7. september midlertidige retningslinjer for bruken og forvaltningen av det samiske skjelettmaterialet ved Anatomisk Institutt .	Oslo universitehta kollegiija mearridii čakčamánu 7. b. gaskaboddosaš njuolggadusaid anatomalaš instituhta sámi dákteriggeávdnasiid geavaheami ja hálddašeami várás .
Retningslinjene skal sikre at materialet i fremtiden behandles med verdighet og respekt , inntil en fagkomite kan vurdere den vitenskapelige verdien av materialet .	Njuolggadusat galget sihkkarastit ahte ávdnasat boahtteáiggis gieđahallojuvvojit gutnálaš ja árvvolaš vugiin , dassážii go fágakomiteá sáhttá árvvoštallat ávdnasiid dieđalaš árvvu .
Visepresident Raghild Nystad var tilstede under kollegiets behandling .	Várrepresideanta Ragnhild Nystad lei das go kollegiija gieđahalai ášši .
2.9 Andre saker	2 . Eará áššit
Prioritering av saker i 1999	Áššiid vuoruheapmi 1999:s
På grunn av stor saksmengde og få ressurser har Sametingsrådet valgt å prioritere saker / saksområder for 1999 , jf. sak R 49/99 .	Ollu áššiid ja vátna resurssaid geažil lea Sámediggeráđđi dáhtton vuoruhit 1999 áššiid / áššesurggiid , vrd. ášši R 49/99 .
Arbeidet i Arktisk Råd	Árktalaš ráđi bargu
Midlene skal gå til å lønne prosjektkoordinator ved Landsdelsutvalgets sekretariat .	Ruđaiguin galgá bálkáhit prošeaktakoordinahtora mii galgá bargat Riikkaoasselávdegotti čállingottis .
Sametinget er bedt om å oppnevne representant til styringsgruppa for prosjektet , men rådet ser ingen muligheter til foreløpig å kunne delta ytterligere på grunn av personellmangel .	Sámediggi lea bivdojuvvon nammadit áirasa prošeavtta stivrenjovkui , muhto unnán bargiid geažil ii oainne ráđđi mange láhkai vejolažžan ain eanet searvat prošektii .
Sametinget har 2.07.99 søkt Utenriksdepartementet om midler til deltakelse i internasjonalt arbeid .	Sámediggi lea 02.07.99 ohcan Olgoriikkadepartemeanttas ruđaid riikkaidgaskasaš barggu searvamii .
Samisk fritt ord stipend	Sámi friija sáni stipeanda
Sametingsrådet har bedt Samisk kulturråd vurdere revisjon av regelverket for utdeling av Samisk fritt ord stipend , spesielt mht forvaltning og utdeling av stipendet .	Sámediggeráđđi lea dáhtton Sámi kulturráđi árvvoštallat galggašii go ođasmahttit Sámi friija sáni stipeandda juogadannjuolggadusaid , earenoamážit stipeandda hálddašeami ja juogadeami dáfus .
Interegprosjektet Norgesfararleden og Harvasstua i Hattfjelldal kommune	Interregprošeavttat Norgesfararleden ja Harvasstua Árborddi gielddas
Rådsmedlem Ing-Lill Pavall har i møte med statssekretær Sundby i Landbruksdepartementet 2. juni 1999 drøftet saken .	Ráđđelahttu Ing-Lill Pavall lea čoahkkimis geassemánu 2. b. . Eanadoallodepartemeantta stáhtačálli Sundby:ain guorahallan ášši .
Saken er senere fulgt opp ved brev til Landbruksdepartementet av 27.07.99 .	Ášši lea suoidnemánu 7. b. čuovvuluvvon reivviin departementii .
Saken er viktig både utfra fra en reindriftssamisk , historisk og kulturminnefaglig synsvinkel i det sørsamiske området .	Ášši lea deaŧalaš sihke máttasámi boazosápmelaš , historjjálaš ja kulturmuitofágalaš oainnu mielde .
Sametinget har bedt om et møte med landsbruks-ministeren om denne saken .	Sámediggi lea dáhtton čoahkkima eanadoalloministeriin dán ášši birra .
Ansettelsesreglementet for Deanu gielda	Deanu gieldda virgáibidjannjuolggadusat
Sametinget har nøye fulgt saken angående ansettelsesreglementet i Deanu gielda / Tana kommune . Den er blant annet drøftet både med kommunalministeren og justisministeren .	Sámediggi lea hui dárkilit čuvvon ášši Deanu gieldda virgáibidjannjuolggadusaid birra , ja lea guorahallan ášši sihke gielddaministeriin ja justisministeriin .
Sametinget er tilfreds med at saken er avgjort og at Deanu gielda / Tana kommune fikk medhold i at deres ansettelsesreglement var lovlig .	Sámediggi lea duhtavaš go ášši lea loahpahuvvon ja Deanu gielda lea ožžon doarjaga dasa ahte sin virgáibidjannjuolggadusat leat lobálaččat .
Endringer av dyrevernloven	Elliidluodjaluslága rievdadeapmi
4. mars 1999 la Landbruksdepartementet fram forslag til endring av lov av 23. desember 1974 om dyrevern .	Eanadoallodepartemeanta ovddidii 1999 njukčamánu 4. b. rievdaduseavttuhusa 1974 juovlamánu 23. b. láhkii elliidsuodjaleami birra .
Sametinget har i brev 11. juni 1999 gitt kommentarer til forslagene .	Sámediggi lea 1999 geasemánu 11. b. buktán mearkkašumiid eavttuhussii .
Sametingsrådet har i tillegg behandlet klagesaker og saker til dette plenumsmøtet , jf. møtebok 4/99 og 5/99 .	Sámediggeráđđi lea dasto maid gieđahallan váidalusáššiid ja áššiid dán dievasčoahkkimii , vrd. čoahkkingirjjiid 4/99 ja 5/99 .
Oppnevninger	Nammadeamit
3.1 Samisk kulturminneråd	3.1 Sámi kulturmuitoráddi
Jorunn Løkvold , Samuelsberg , er oppnevnt som nytt varamedlem i Samisk kulturminneråd for denne oppenevningsperioden , etter at Tor Mikalsen fikk fritak fra vervet .	Jorunn Løkvold , Sámmolváris eret , lea nammaduvvon ođđa várrelahttun Sámi kulturmuitoráđđái dán áigodahkii maŋŋá go Tor Mikalsen luvvejuvvui ámmáhis .
3.2 Samerettsutvalgets arbeid i Troms , Nordland og sørsameområdet	3.2 Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu Tromssas , Norlánddas ja máttasámeguovllus
Sametingsrådet har etter forslag fra gruppene i Sametinget foreslått følgende medlemmer i det nye Samerettsutvalget :	Sámediggi lea Sámedikki joavkkuid eavttuhusaid vuođul evttohan čuovvovaččaid ođđa Sámi vuoigatvuođalávdegotti lahttun :
Paul Fjellheim , Røros , Tom Lifjell , Rana , Amund Eriksen , Skjerstad , Harriet Aira , Tysfjord , Roger Pedersen , Narvik , Berit Oskal Eira , Lavangen , Else Grete Broderstad , Tromsø , Margreta Påve Kristiansen , Tromsø og Eilif O. Larsen , Kåfjord .	Paul Fjellheim , Røros , Tom Lifjell , Rátnu , Amund Eriksen , Skjerstad , Harriet Aira , Divttasvuotna , Roger Pedersen , Narviika , Berit Oskal Eira , Loabát , Else Grete Broderstad , Tromsa , Margreta Påve Kristiansen , Tromsa og Eilif O. Larsen , Gáivuotna .
Det vil bli avholdt et møte med justisministeren 12.10.99 om oppfølging av saken .	Galgá dollojuvvot čoahkkin justisministeriin 12.10.99 ášši čuovvuleami birra .
3.3 Nordnorsk kulturråd	3.3 Davvi-Norgga kulturráddi
Risten Sokki , Guovdageaidnu , er innstilt som Sametingets representant i styret for Nordnorsk kulturråd for perioden 1999 - 2003 .	Risten Sokki , Guovdageainnus eret , lea evttohuvvon Sámedikki áirrasin Davvi-Norgga kulturráđi stivrii 1999 - 2003 áigodahkii .
Rauni Magga Lukkari , Tromsø , er foreslått som varamedlem .	Rauni Magga Lukkari , Tromssas eret , lea evttohuvvon várrelahttun .
3.3 Reguleringsrådet	3.3 Regulerenráddi
Sametingsrådet har vedtatt at Sametingets administrasjon representerer Sametinget i reguleringsrådets møter i perioden 1999 - 2001 .	Sámediggeráđđi lea evttohan ahte Sámedikki hálddahus ovddasta Sámedikki Regulerrenráđi čoahkkimiin .
Administrasjonene har utpekt førstekonsulent Inge Arne Eriksen som medlem av reguleringsrådet .	Hálddahus lea válljen vuosttaskonsuleantta Inge Arne Eriksen:a regulerenráđi miellahttun .
Kunngjøringer av nye saker - Oppfølging	Odda áššiid diediheapmi — cuovvuleapmi
Sametingsrådets kommentarer til nye saker som ble oversendt Sametingsrådet for videre behandling fra Sametingets plenumsmøte 1. - 4. juni 1999 .	Sámediggeráđis leat čuovvovaš mearkkašumit áššiid hárrái mat ovddivuvvojedje ođđa áššin Sámedikki dievasčoahkkimis dán jagi geassemánu 1.-4. b. .
Forslag 1 Organisering og styring av samisk forskning	Eavttuhus 1 Sámi dutkama organiseren ja stivren
Etter Sametingets utredning og vedtak om samisk forskning og Norges forskningsråd utredning om samisk forskning , har forskningsrådet nedsatt et utvalgt til å utarbeide en handlingsplan for samisk forskning .	Maŋŋá Sámedikki čielggadeami ja mearrádusa sámi dutkama birra ja Norgga dutkanráđi čielggadusa sámi dutkama birra , lea dutkanráđđi nammadan lávdegotti mii galggašii ráhkadit doaibmaplána sámi dutkamii .
Denne vil ventelig være klar i løpet av denne høst , og oversendes så til behandling i forskningsrådes områderstyre for kultur og samfunn .	Doaivumis dát plána gárvána dán čavčča , ja sáddejuvvo dasto dutkanráđi kultur- ja servodatsuorggi stivrra gieđahallamii .
Det vil være naturlig for Sametinget å behandle denne handlingsplanen i en høvelig form .	Orošii lunddolaš ahte Sámediggi gieđahallá dán doaibmaplána vuogas hámis .
Urfolksnettverket som ledes av professor Ole Henrik Magga med Sámi Instituhtta som sekretariat , avholdt et forskerseminar 16.6.97 der temaet var fremtidig forsknings-organisering .	Eamiálbmotfierpmádat maid professor Ole Henrik Magga jođiha Sámi Instituhtain čállingoddin , doalai dutkanseminára 16.06.97 , mas fáddán lei dutkama boahtteáiggi organiseren .
Seminaret planlegges avholdt før jul i år .	Seminára galggašii dollojuvvot ovdal juovllaid dán jagi .
Seminaret er ment som et innspill i prosessen om organisering av samisk forskning på nordisk plan .	Seminára lea jurddašuvvon oaidnun prosessii sámi dutkama organiserema birra davviriikkalaš dásis .
Regjeringen har 11. juni avgitt en stortingsmelding om forskning , St meld nr 39 ( 1998-99 ) Forskning ved et tidsskille .	Ráđđehus lea geasemánu 11. b. buktán stuorradiggedieđáhusa dutkama birra , St meld nr 39 ( 1998-99 ) Forksning ved et tidsskille .
Samisk forskning er ikke tema i denne meldingen og nevnes heller ikke .	Sámi dutkan ii leat fáddán dán dieđáhusas , iige oppa namuhuvvoge .
Derfor er det naturlig at samisk forskning gis en bredere omtale i Sametingets årsmelding 1999 .	Danne lea lunddolaš vuđoleappot guoskkahit sámi dutkama Sámedikki 1999 jahkedieđáhusas .
Omtalen skal blant annet bygge på Norges forskningsråds handlingsplan og urfolksnettverkets seminar .	Vuođđun dása galgá earret eará leat Norgga dutkanráđi doaibmaplána ja eamiálbmotfierpmádaga seminára .
Forslag 2 Vilkårene for politisk arbeid i forhold til Sametinget	Eavttuhus 2 Politihkalaš barggu eavttut Sámedikki ektui
Forslag 3 Vasskraftutbygging i Nordland - Bjellåga - Rana kommune	Forslag 3 Cázádathuksemat Norlánddas - Bjellåga - Rátnu gielda
Sametingsrådet viser til vedtak i sak R 19/99 Vasskraftutbygging i Nordland , og til sak 15/99 Sametingsrådets beretning om virksomheten .	Sámediggeráđđi čujuha mearrádussii áššis R 19/99 Čázádathuksemat Norlánddas , ja áššái 15/99 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra .
Utskrift av møtebok av Sak R 19/99 er oversendt Olje- og energidepartementet .	Čoahkkingirjji oassi áššis R 19/99 lea sáddejuvvon Oljo- ja energiijadepartementii .
Bjellåga-utbyggingen vil fra Sametinget bli sett i sammenheng med andre vasskraft-utbyggingssaker i Nordland .	Bjellåga-huksema Sámediggi árvvoštallá ovttas eará čázádathuksenáššiiguin Norlánddas .
Det er bestemt at det skal gjennomføres konsekvensutredninger for samfunn og miljø for dette konkrete prosjektet .	Lea mearriduvvon ahte dán konkrehta prošeavttas galget servodat- ja birasváikkuhusat čielggaduvvot .
Rådet er i utgangspunktet meget skeptiske til prosjektet , men vil avvente konsekvensutredningene før endelig uttalelse blir gitt .	Ráđis leat garra eahpádusat dán prošeavtta hárrái , muhto áigu vuordit váikkuhusčielggadusa ovdal go buktá loahpalaš cealkámuša .
Når det gjelder Beiarnutbyggingen , vil rådet be om et møte med Stortingets energikomite om saken .	Beiarnhuksema dáfus áigu ráđđi dáhttut čoahkkima Stuorradikki energiijalávdegottiin ášši birra .
Av de saker som ble reist på plenumsmøtet 23. - 26. februar 1999 , og som ikke er omtalt foran gjelder :	Áššiid dáfus mat ovddiduvvojedje 1999 guovvamánu 23.-26. b. , ja mat eai leat namuhuvvon ovddabealde :
Forslag 5 Rovdyrsituasjonen	Eavttuhus 5 Boraspiredilálašvuohta
Rovdyrspørsmålet ble sist behandlet i Stortinget 8.06.1999 , der det ble gjort endringer i viltloven om erstatninger for husdyr og tamrein som blir drept eller skadet av rovvilt , jf. Besl .	Boraspiredilálašvuođa maŋimuš gieđahallan Stuorradikkis lei 08.06.99 , gos fuođđoláhka šibihiid ja bohccuid buhtadeami birra maid boraspiret leat goddán dahje hávvudan , vrd. Besl .
O. nr. 80 ( 1998-99 ) , Innst. O. nr. 88 ( 1998-99 ) og Ot. prp. nr. 62 ( 1998-98 ) .	O. nr. 80 ( 1998-99 ) , Innst. O. nr. 88 ( 1998-99 ) ja Ot.prp. nr. 62 ( 1998-99 ) .
På møtet 30.06.99 i Regjeringens Nord-Norgeutvalg ble rovdyrproblemet berørt .	Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegottis guoskkahuvvui maid boraspireváttisvuohta .
Dette er en sak som for jordbrukets vedkommende vil bli omtalt i neste stortingsmelding om norsk landbruk .	Dát lea ášši mii eanadoalu dáfus šaddá guoskkahuvvot boahtte stuorradiggedieđáhusas Norgga eanadoalu birra .
Sametingsrådet har derfor nevnt saken i sin innstilling til dette plenum i sak 34/99 Jordbruk i samiske områder .	Sámediggeráđđi lea danne namuhan ášši iežas árvalusas dievasčoahkkimii áššis 34/99 Eanadoallu sámi guovlluin .
Rådet viser også til at rovdyrproblemet ble behandlet på forrige plenum i sakene 18/99 Reindriftsavtalen 1999-2000 og 23/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998 .	Boraspireváttisvuohta gieđahallojuvvui maid ovddit dievasčoahkkimis áššiin 18/99 Boazodoallošiehtadus ja 23/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus .
På bakgrunn av disse sakene og sak 34/99 vil rovdyrproblemet igjen bli omtalt i Sametingets årsmelding 1999 , og følgelig i stortingsmeldingen om Sametingets virksomhet 1999 .	Dáid áššiid ja ášši 34/99 vuođul galgá boraspireváttisvuohta fas guoskkahuvvot Sámedikki 1999 jahkedieđáhusas , ja nu maiddái stuorradiggedieđáhusas Sámedikki 1999 doaimma birra .
Forslag 6 ILO-konvensjon nr 169	Eavttuhus 6 ILO-konvenšuvdna nr. 169
Sametingsrådet har omtalt ILO-konvensjon nr 169 og virksomheten til Utmarkskommisjonen for Nordland og Troms i sin innstilling i sak 32/99 Samerettsutvalgets innstilling .	Sámediggeráđđi lea guoskkahan ILO-konvenšuvnna nr. 169 ja Norlándda ja Tromssa meahccekommišuvnna doaimma árvalusastis áššis 32/99 Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus .
Forøvrig vil saken bli drøftet med justisministeren 12. oktober d.å. , jf. punkt 3.2 foran .	Dasto galgá ášši divaštallojuvvot justisministeriin dán jagi golggotmánu 12. b. vrd. čuo. 3.2 ovddabealde .
Møter og representasjoner	Coahkkimat ja ovddasteamit
5.1 Møte med Justisminister Dørum	5.1 Coahkkin justisminister Dørum:ain
5. juni ble det avholdt et møte med justisminister Dørum i Kirkenes .	Geassemánu 5. b. dollojuvvui čoahkkin Girkonjárggas justisminister D ¸rum:ain .
Hovedtemaet for møte var prostitusjon i Finnmark .	Čoahkkima váldofáddán lei fuorragávpašeapmi Finnmárkkus .
5.2 Møte i Regjeringens Nordnorge utvalg	5.2 Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti coahkkin
Regjeringens Nord-Norge utvalg ( RNNU ) hadde et møte 30. juni i Kirkenes .	Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegottis lei čoahkkin Girkonjárggas geassemánu 30. b. .
Temaer på møtet var landbruk og fiske .	Čoahkkima fáddán lei eanadoallu ja guolásteapmi .
Når det gjelder landbruk viser vi til sak 34/99 Jordbruk i samiske områder .	Eanadoalu dáfus čujuhit áššái 34/99 Eanadoallu sámi guovlluin .
Når det gjelder fiskeriene var hovedspørsmålene regional kvotefordeling og flåtefornyelse .	Guolástusaid dáfus ledje váldogažaldahkan regionnnalaš earrejuogadeapmi ja fatnasiid ođasmahttin .
Av andre spørsmål som ble berørt var havneutbygginger , fiskeindustriens vannforsyning , transport av og kommunikasjoner for fiskeprodukter , mottaksstasjoner og fiskeriforskning .	Eará gažaldagat mat guoskkahuvvojedje ledje hápmanhuksemat , guolástusindustriija čáhcevárri , guollebuktagiid geaseheapmi ja kommunikašuvdna , vuostáiváldinstašuvnnat ja guolástusdutkan .
Forøvrig la Regjeringen fram en statusrapport juni 1999 for oppfølging av handlingsforslag i « Næringsstrategier for Nord-Norge » .	Muđui ovddidii Ráđđehus stahtusraportta 1999 geassemánu « Davvi-Norgga ealáhusstrategiijaid » doaibmaeavttuhusaid čuovvuleapmái .
Rapporten er sendt representantene .	Raporta lea sáddejuvvon áirasiidda .
Neste møte i RNNU avholdes november / desember i år , med temaer ; forsvarets rolle i Nord-Norge og infrastruktur .	Lávdegotti boahtte čoahkkin dollojuvvo dán jagi skábmamánus , / juovlamánus fáttáiguin ; suodjalusa sadji Davvi-Norggas ja infrastruktuvra .
Møtet deretter planlegges i mai / juni 2000 , med hovedtema ; inovasjoner for den nordlige landsdel .	Maŋit čoahkkin plánejuvvo dollot miessemánus / geassemánus 2000 váldofáttáin ; riikka davvi oasi innovašuvnnat .
5.3 Møte i Samisk språknemd	5.3 Sámi giellalávdegotti coahkkin
Samisk språknemnds første møte ble avholdt 15. september 1999 i Ivalo .	Sámi giellalávdegotti vuosttas čoahkkin dollojuvvui Avvilis 1999 čakčamánu 15. b. .
President Sven-Roald Nystø var tilstede og åpnet møtet .	Presideanta Sven-Roald Nyst¸ lei das ja rabai čoahkkima .
Irja Seurujärvi-Kari , Sametinget i Finland , ble valgt som leder .	Irja Seurujärvi-Kari , Suoma Sámedikkis válljejuvvui lávdegotti jođiheaddjin .
Dette skapte en liten diskusjon om begrepsbruken for de framtidige permanente vedtektene .	Dát dagahii smávva digaštallama doabageavaheami birra boahtteáiggi bissovaš njuolggadusain .
Vedlegg:- Møtebok 4/99 og 5/99- Fordeling av helse- og sosialtilskudd 1999	Mildosat : - Čoahkkingirjjit 4/99 ja 5/99 - Dearvvasvuođa- ja sosiáladoarjaga 1999 juogadeapmi
Beretningen omfatter Sametingsrådets aktiviteter fra 18. september til og med 12. november 1999 .	Diedáhus guoská Sámediggeráđi doaimmaide 1999 cakcamánu 18. b. rájes skábmamánu 12. b. rádjai .
Om virksomheten	Doaimma birra
Sametingsrådet har i perioden avholdt to møter og behandlet 21 saker .	Sámediggeráđđi lea áigodagas doallan guokte čoahkkima ja gieđahallan 21 ášši .
Som det fremgår av vedlegget har rådet i tillegg deltatt på en rekke møter og representasjoner .	Nugo oidno mildosis , de lea ráđđi lassin leamaš ollu čoahkkimiin ja ovddastan Sámedikki ollu oktavuođain .
Saksområder	Áššesuorggit
2.1 Sametingets kontakt med Stortinget	2.1 Sámedikki oktavuohta Stuorradikkiin
President Sven-Roald Nystø og gruppeleder Egil Olli avholdt 28. oktober møte med Stortingets kommunalkomite om statsbudsjettet 2000 ( jf. pkt. 2.2 ) og St meld nr 48 ( 1998-99 ) Om Sametingets virksomhet 1998 .	Presideanta Sven-Roald Nystø ja joavkojođiheaddji Egil Olli leigga golggotmánu 28. b. čoahkkimis Stuorradikki gieldakomiteáin stáhtabušeahta 2000 birra ( gč. čuo. 2.2 ) ja Sd.dieđ. nr 48 ( 1998-99 ) Sámedikki 1998 doaimma birra .
Det er første gang Stortinget tar initiativ til å drøfte Sametingets årsmelding med Sametinget .	Lea vuosttas geardi go Stuorradiggi lea Sámedikkiin dáhtton divaštallat Sámedikki jahkedieđáhusa .
Regjeringen har i St meld nr 48 , lagt opp til tilbakemelding på de sakene Sametinget tar opp i årsmeldingen og de sakene Sametinget har behandlet i 1998 .	Ráđđehus lea Sd.dieđ. nr. 48 dadjan ahte áigu buktit mearkkašumiid áššiide maid Sámediggi lea ovddidan jahkedieđáhusas ja áššiide maid Sámediggi lea gieđahallan 1998:s .
Sametingets årsmelding utgjør kap. 2 i meldinga , mens kap. 3 og 4 er Regjeringens tilbakemelding .	Sámedikki jahkedieđáhus lea nubbin kapihttalin dieđáhusas , ja goalmmát ja njealját kapihttalin fas Ráđđehusa mearkkašumit .
Kommunalkomiteens medlemmer hadde både spørsmål og kommentarer til Sametingets årsmelding .	Gieldakomiteá miellahtuin ledje sihke gažaldagat ja mearkkašumit Sámedikki jahkedieđáhussii .
Kommunalkomiteen ønsket respons på formen i stortingsmeldingen og Sametingets kontakt med sentrale myndigheter , spesielt kontakten med Stortinget .	Gieldakomiteá háliidii gullat Sámedikki oainnu stuorradiggedieđáhusa hápmái ja Sámedikki oktavuhtii guovddáš eiseválddiiguin , ja earenoamážit Stuorradikkiin .
Presidenten lovte å komme med skriftlig tilbakemelding med forslag til kontaktform mellom Sametinget og Stortinget .	Presideanta lohpidii buktit čálalaš mearkkašumiid ja evttohit makkár oktavuohta sáhtášii leat Sámedikki ja Stuorradikki gaskka .
Presidenten vil bl.a drøfte dette i et møte med gruppelederne .	Presideanta áigu dán guorahallat čoahkkimis joavkojođiheddjiiguin .
Av enkeltsaker komiteen var opptatt av i årsmeldingen kan vi nevne mineralloven , Sametinget som representativt organ ( mandatfordelingen ) , valgdeltakelse og interesse for politisk arbeid i Sametinget , arbeidsforholdene til Sametingets representanter og nordisk samisk samarbeid .	Ovttaskas áššiid jahkeđieđáhusas maid birra Gieldalávdegoddi jearahalai sáhttit namuhit minerálalága , Sámedikki ovddasteaddji orgánan ( áirrasjuogu ) , válgasearvama ja beroštumi Sámedikki politihkalaš bargui , Sámedikki áirasiid bargoeavttuid ja davviriikkalaš sámi ovttasbarggu .
2.2 Statsbudsjettet 2000 - Høringer med Stortingets komiteer	2.2 Stáhtabušeahtta 2000 — gulaskuddamat Stuorradikki komiteáiguin
I forbindelse med statsbudsjettet 2000 er det avholdt tre møter med Stortingets komiteer :	Stáhtabušeahtta 2000 oktavuođas leat dollojuvvon golbma čoahkkima Stuorradikki komiteáiguin :
Presidenten og gruppeleder Egil Olli møtte representanter for Kommunalkomiteen 28. oktober .	Presideanta ja joavkojođiheaddji Egil Olli deaivvaiga golggotmánu 28. b. . Gieldakomiteá áirasiid .
Saker : Økt driftsstøtte til samiske kulturhus og fast driftsstøtte til samiske språksentra .	Áššit : Eambbo doarjaga sámi kulturviesuide ja bissovaš doaibmadoarjaga sámi giellaguovddážiidda .
Presidenten og gruppeleder Egil Olli møtte representanter for Familie- , kultur- og administrasjonskomiteen 28. oktober .	Presideanta ja joavkojođiheaddji Egil Olli deaivvaiga golggotmánu 28. b. . Bearaš- , kultur- ja hálddahuskomiteá áirasiid .
Saker : Samisk tusenårssted ( Østsamisk museum ) , Ája Samisk Senter og tilskudd til samiske aviser .	Áššit : Sámi duhátjahkebáiki ( Nuortalaš museá ) , Ája sámi guovddáš ja doarjja sámi áviissaide .
Visepresidenten møtte representanter for Sosialkomiteen 4. november .	Várrepresideanta deaivvai Sosiálakomiteá áirasiid skábmamánu 4. b. .
Sak : Etablering av samisk helseforskning .	Áššin : Sámi dearvvasvuođadutkama ásaheapmi .
Eventuelle resultater av møtene ser vi ikke før Stortinget legger fram statsbudsjettet før jul .	Vejolaš čoahkkinbohtosiid eat dieđe ovdal go Stuorradiggi ovdalaš juovllaid ovddida stáhtabušeahta .
2.3 Barne- og ungdomssaker	2.3 Mánáid- ja nuoraidáššit
Halve prosjektperioden til Samisk barne- og ungdomsprosjekt er gjennomført , og det er utarbeidet en prosjektbeskrivelse som ble vedtatt av Sametingsrådet 23. mars i år .	Bealli Sámi mánáid- ja nuoraidprošeavtta prošeaktaáigodagas lea nohkan , ja lea ráhkaduvvon prošeaktačilgehus maid Sámediggeráđđi mearridii dán jagi njukčamánus .
Det er pr. 9. november avtalt følgende møter : Lavangen kommune 18. november og Sør-Varanger kommune 30. november .	Skábmamánu 9. b. rádjai leat čuovvovaš čoahkkimat šiehtaduvvon : Loabát gielddain skábmamánu 18. b. ja Mátta-Várjjat gielddain skábmamánu 30. b. .
Det er også rettet forespørsel til Røros og Oslo kommuner om møte , og det er gitt positiv tilbakemelding men møtedato er foreløpig ikke fastsatt .	Leat maid bivdán čoahkkima Røros ja Oslo gielddaiguin , ja leat ožžon positiivvalaš vástádusa , muhto čoahkkinbeaivi ii leat vel mearriduvvon .
Det legges vekt på å knytte hele sametingssystemet til prosjektet , og det er derfor opprettet en prosjektgruppe som et administrativt tiltak .	Joavku lea siskkáldas fierpmádat mii deaivvada go lea dárbu , ja mas lea ovddasvástádus gozihit mánáid- ja nuoraidáššiid ovddideami iežaset ossodagain .
Gruppen danner et nettverk internt som samles etter behov , og som har ansvar for å være pådrivere av barne- og ungdomssaker i sine avdelinger .	Lea vuođđuduvvon bargojoavku mas leat Mánáid- ja bearašdepartemeantta , Gielda- ja guovludepartemeantta , Finnmárkku fylkkamánni , Sámi oahpahusráđi ja Sámedikki ( háld .
Det er planlagt at tilskuddet overføres til Sametingets forvaltning fra år 2001 .	Doarjja sirdojuvvo Sámedikki hálddašeapmái 2001 rájes .
2.4 Utdanningssaker	2.4 Oahpahusáššit
I forbindelse med overføringen av Samisk utdanningsråd er det på Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementets ( KUF ) budsjett avsatt midler til Sametingets disposisjon til utdanningsformål , jf. sak 44/99 .	Sámi oahpahusráđi sirdima oktavuođas lea Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta bušeahtas biddjojuvvon ruhta maid Sámediggi beassá háldet oahpahusulbmiliidda , gč. ášši 44/99 .
I tillegg til disse midlene har departementet foreslått midler til styrking av det spesialpedagogiske feltet med et årsverk .	Dasto lea departemeanta maid evttohan ruđaid ovtta virgái earenoamášpedagogalaš suorggi nannemii .
Samisk utdanningsråds sekretariat vil fra 1. januar neste år opprettes som egen avdeling i Sametingets hovedadministrasjon .	Sámi oahpahusráđi čállingoddi galgá boahtte jagi ođđajagimánu 1. b. rájes ásahuvvot sierra ossodahkan Sámedikki váldohálddahusas .
Samisk utdanningsråds direktør er ansatt i åremålsstilling , og åremålet går ut 31. desember i år .	Sámi oahpahusráđi direktevra lea dál mearreáigásaš virggis mii nohká dán jagi juovlamánu 31. b. .
Fra samme dato opprettes en fast stilling som avdelingsdirektør .	Seamma beaivvi rájes ásahuvvo bissovaš virgi ossodatdirektøran .
Stillingen er lyst ledig .	Virgi lea almmuhuvvon .
Arbeidet vil da ventelig bli konsentrert rundt rolle- og oppgavefordeling .	Eanaš bargu galgá dalle čadnojuvvot rolla- ja bargojuogadeapmái .
Sametinget har i brev av 25. mai i år bedt KUF starte prosessen med utvidelse av « samisk distrikt » etter opplæringsloven .	Sámediggi lea dán jagi miessemánu 25. b. reivves bivdán KUF:a álggahit proseassa man ulbmilin galggašii viiddidit « sámi guovllu » oahpahuslágas .
Henvendelsen ble rettet til departementet etter initiativ fra foreldreforeningen for samiskundervisninga i Skånland .	Dán čáliimet maŋŋá go Skániid váhnensearvi mii bargá sámegieloahpahusain lei vuolggahan ášši .
KUF har i brev av 27. oktober besluttet på dette tidspunkt ikke å reise spørsmål om utviding av samisk distrikt .	KUF lea golggotmánu 27. b. reivves dadjan ahte eai dáhto dál bargagoahtit « sámi guovllu » viiddideami áššiin .
Departementet har i statsbudsjettet for 1999-2000 satt av midler til samisk undervisning utenfor samisk distrikt .	Departemeanta lea stáhtabušeahtas 1999-2000 bidjan ruđaid sámegiel oahpahussii olggobealde « sámi guovlluid » .
Midlene fordeles av Statens utdanningskontor etter skjønn .	Ruđaid juogadit stáhta oahpahuskantuvrrat árvvoštallama vuođul .
Etter departementets vurdering vil dette kunne ivareta intensjonene bak søknaden om utviding av samisk distrikt .	Departemeantta oainnu mielde vuhtiiváldet dát ruđat « sámi guovllu » viiddideami ohcamuša áigumuša .
2.5 Fredning av skoltebyen i Neiden og Østsamisk museum	2.5 Nuortalaccaid siidda Njávdámis ráfáidahttin
Sametingsrådet har i sak R 93/99 støttet forslaget om fredning av skoltebyen i Neiden , Sør-Varanger kommune , som kulturmiljø etter kulturminnelovens § 20 .	Sámediggeráđđi lea áššis R 93/99 dorjon eavttuhusa ráfáidahttit nuortalaččaid siidda Njávdámis Mátta-Várjjat gielddas , kulturbirasin kulturmuitolága § 20 vuođul .
Forslaget er usedvanlig godt begrunnet både faglig , kulturpolitisk og etisk .	Eavttuhus lea vuođustuvvon earenoamáš bures sihke fágalaččat , kulturpolitihkalaččat ja etihkalaččat .
De foreslåtte fredningsbestemmelsene synes veloverveid , klare og presise , og vil også danne et godt og forutsigbart grunnlag for en framtidig bruk og forvaltning av området .	Evttohuvvon ráfáidahttinnjuolggadusat orrot hui jierpmálaččat , čielgasat ja dárkilat , ja ráhkadivčče maid buori ja einnostahtti vuođu guovllu boahttevaš geavaheapmái ja hálddašeapmái .
Fredningen må settes i en nødvendig sammenheng med en permanent realisering av et østsamisk museum i Neiden .	Ráfáidahttin ferte leat nuortalaš museá bissovaš duohtandahkama oassin Njávdámis .
Østsamenes spesielle historie i statsrettslige , religiøs , språklig og kulturell sammenheng tilsier et særlig statlig engasjement omkring de østsamiske kulturvernoppgavene .	Nuortalaččaid earenoamáš historjá stáhtarievttálaš , oskkolaš , gielalaš ja kultuvrralaš oktavuođas gáibida earenoamáš stáhtalaš áŋgiruššama nuortalaš kultursuodjalanbargguid oktavuođas .
Ansvarlige myndigheter må være villig til å strekke seg så langt som overhode mulig i arbeidet for å bevare , styrke og videreutvikle østsamisk kultur .	Ovddasvástideaddji eiseválddit fertejit leat mielas bidjat nu ollu searaid go fal lea vejolaš nuortalaš kultuvrra seailluheapmái , nannemii ja ovddideapmái .
Fredningen av Skoltebyen i Neiden må ses på som ett av flere viktige elementer i dette arbeidet .	Nuortalaččaid siidda ráfáidahttin Njávdámis lea okta máŋgga deaŧalaš bealis dán barggus .
Sametinget , ved Samisk kulturminneråd , deltok på et informasjonsarrangement vedrørende etableringen av Østsamisk museum 10. november 1999 .	Sámediggi lei Sámi kulturmuitoráđiin diehtojuohkinlágideamis skábmamánu 10. b. . Nuortalaš museá ásaheami birra .
På møtet deltok 60 personer , og tilbakemeldingene på etableringen var svært positive .	Čoahkkimis ledje 60 olbmo , ja mearkkašumit ásaheapmái ledje hui positiivvalaččat .
Imidlertid har Regjeringen gjennom forslag til statsbudsjett for år 2000 ikke gitt signaler om bevilgning til Østsamisk museum som samisk tusenårssted .	Dattetge ii leat Ráđđehus 2000 stáhtabušeahttaeavttuhusas dadjan maidege juolludeami birra Nuortalaš museái sámi duhátjahkebáikin .
Sametingspresidenten har tatt dette opp med Stortingets familie- , kultur- og administrasjonskomite ( jf. pkt. 2.2 ) .	Sámediggepresideanta lea jearran dán birra Stuorradikki Bearaš- , kultur- ja hálddahuskomiteás ( gč. čuo. 2.2 ) .
Sametinget må derfor ta ansvar for å sikre drift av Østsamisk museum inntil institusjonen er sikret gjennom statsbudsjettet , i første omgang vil dette gjelde for år 2000 ( jf. pkt. 2.6 ) .	Sámediggi ferte váldit badjelasas ovddasvástádusa sihkkarastit Nuortalaš museá doaibmajođiheami dassážii go stáhtabušeahtas lea sihkkarastojuvvon . Dás lea vuos sáhka 2000-jagis ( gč. čuo. 2.6 ) .
2.6 Samiske kulturhus	2.6 Sámi kulturviesut
Fra Sametingets side orienterte vi om vedtaket , også sett i sammenheng med Sametingets prioritering i statsbudsjettet 2000 ( sak 47/98 ) .	Sámedikki bealis čilgiimet mearrádusa , maiddái Sámedikki vuoruhemiid 2000 stáhtabušeahta oktavuođas ( ášši 47/98 ) .
Når det gjelder driftssituasjonen for eksisterende samiske kulturhus , støttet Kulturdepartementet prinsippene i Sametingets vedtak , men kunne verken love « nødhjelp » eller fremtidig økning i driftsstøtteordningen .	Kulturdepartemeanta doarjjui Sámedikki mearrádusa prinsihpaid dálá sámi kulturviesuid doaibmadilálašvuođa dáfus , muhto ii sáhttán lohpidit ii « heahteveahki » iige lasáhusa doaibmadoarjjaortnegii .
Kulturdepartementet var heller ikke meddelsom mht fremdriftsplanene for samisk tusenårs-sted , Østsamisk museum i Neiden .	Kulturdepartemeanta ii dáhtton muitalit boahtteáigeplánaid Sámi duhátjahkebáikki birrage , Nuortalaš museá Njávdámis .
Departementets merknad i statsbudsjettet signaliserer noe om ambisjonsnivået i prosjektet , dvs. at kostnadsrammen er for høy .	Departemeantta mearkkašupmi stáhtabušeahtas geažida juoidá prošeavtta ambišuvdnadási birra , namalassii dan ahte golut leat menddo stuorrát .
Departementet viste til at rammen for fylkenes tusenårssteder er satt til 10 mill. kr. .	Departemeanta logai ahte fylkkaid duhátjahkebáikkiid rámma lea 10 milj. kr. .
Departementet lovte imidlertid å svare Sametinget i januar neste år om oppfølgingen av østsamisk museum , og spesielt om videre drift .	Dattetge lea departemeanta lohpidan boahttejagi ođđajagimánus vástidit Sámediggái nuortalaš museá čuovvuleami birra , ja earenoamážit boahttevaš doaibmajođiheami birra .
Kulturdepartementet orienterte om sitt arbeid med stortingsmelding om arkiv , bibliotek og museer .	Kulturdepartemeanta čilgii barggus birra stuorradiggedieđáhusain arkiivva , bibliotehka ja museáid birra .
Meldingen planlegges oversendt Stortinget før jul , og vil i tillegg til ovennevnte fagområder inneholde en oversikt over gjennomførte , igangsatte og planlagte kulturbygg .	Lea áigumuššan sáddet dieđáhusa Sámediggái ovdal juovllaid , ja das galgá maid oaidnit gárvvistuvvon ja álggahuvvon kulturvisttiid ja plánaid mat leat .
Det skal også lages en investeringsplan til kulturbyggkapittelet , muligens kun for intern bruk i departementet .	Galgá maid ráhkaduvvot investerenplána kulturvistekapihttalii , mii soaitá geavahuvvot dušše siskkáldasat departemeanttas .
Sametingsrådet er opptatt av at det samiske perspektiv innefor fagområdene arkiv , bibliotek , museum samt kulturbygg , ivaretas i meldingen .	Sámediggeráđđi atná deaŧalažžan ahte sámi perspektiiva gozihuvvo dieđáhusa arkiiva , bibliotehka , museá ja kulturvistti fágasuorggis .
Presidenten har i brev av 10. november fremmet skriftlige innspill til stortingsmeldingen og samtidig bedt om et møte med den nye kulturministeren for å drøfte innholdet i meldingen spesielt og samiske kulturspørsmål generelt .	Presideanta lea skábmamánu 10. b. reivves ovddidan čálalaš mearkkašumiid stuorradiggedieđáhussii , ja seammás bivdán čoahkkima ođđa kulturministeriin divaštallan dihte dieđáhusa sisdoalu earenoamážit ja sámi kulturáššiid oppalaččat .
2.7 Sosial- og helsesaker	2.7 Sosiála- ja dearvvasvuodaáššit
Sametinget har i samarbeid med Sámi Allaskuvla avholdt et arbeidsseminar i Tromsø 4. og 5. november .	Sámediggi lea skábmamánu 4.-5. b. ovttas Sámi allaskuvllain doallan bargoseminára Tromssas .
Seminaret er et ledd i oppfølingen av prosjektene som er igangsatt med midler til samisk helse og sosial formål ( NOU .	Seminára lea prošeavttaid čuovvuleami oassin , mat leat álggahuvvon ruđaiguin sámi dearvvasvuođa- ja sosiála ulbmiliidda ( NOU .
Arbeidsseminaret var vellykket og deltakerne ga god tilbakemelding på oppfølgingen det legges opp til .	Bargoseminára lihkostuvai bures , ja seminára oassálastit bukte buriid mearkkašumiid plánejuvvon čuovvuleapmái .
WHO og UNEP skal utarbeide en egen plan om urfolks helse sett i forhold til miljøproblemer .	WHO ja UNEP sohpe ráhkadit sierra plána eamiálbmogiid dearvvasvuođa birra birasváttisvuođaid oktavuođas .
På GRID Arendals konferanse i september inviterte visepresidenten til samarbeid om planarbeidet i arktiske områder .	GRID Arendal konferánssas čakčamánus hásttuhii várrepresideanta bargat ovttas árktalaš guovlluid plánabargguid birra .
Visepresidenten vil delta på WHOs internasjonale konsultasjon om urfolkenes helse , 23. - 26. i Geneve , Sveits .	Várrepresideanta áigu leat mielde WHO riikkaidgaskasaš konsultašuvnnas eamiálbmogiid dearvvasvuođa birra Geneves Sveitsas skábmamánu 23.-26. b. .
2.8 Arctic leaders summit	2.8 Arctic leaders summit
Visepresidenten deltok på Arctic leaders summit 13. - 17. september i Moskva .	Várrepresideanta lei mielde Arctic leaders summit konferánssas Moskva:s čakčamánu13.- 17. b. .
Hovedtema på konferansen var helsesituasjonen for arktiske folk .	Konferánssa váldofáddán lei árktalaš álbmogiid dearvvasvuođadilli .
Det kom klart fram at urfolkenes helsesituasjon ikke er ensartet , og spesielt har urfolk i Russland en rekke helse- og sosiale problemer .	Daddjojuvvui čielgasit ahte eamiálbmogiid dearvvasvuođadilli ii leat ovttalágan , ja earenoamážit leat Ruošša eamiálbmogiin ollu dearvvasvuođa- ja sosiála váttisvuođat .
Målsetting om god helse og velvære for urfolk er svært avhengig av et rent miljø , en bærekraftig ressursbruk , en funksjonsdyktig primærnæringsvirksomhet og av at vanlige samfunnsstrukturer fungerer tilfredstillende .	Jos buori dearvvasvuođa ja buori dili mihttomeari galgá joksat eamiálbmogiidda , de dárbbašuvvo buhtes biras , ceavzi resursageavaheapmi , vuođđoealáhusat mat doibmet bures ja dábálaš servodatstruktuvrrat mat doibmet dohkálaččat .
Det er nødvendig med nasjonal og internasjonal innsats på kort- og langsikt for å bedre urfolkenes helsesituasjon i arktiske strøk .	Lea dárbu nášuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš oanehis- ja guhkesáiggi searaide jos galgá nagodit buoridit árktalaš guovllu eamiálbmogiid dearvvasvuođadili .
Det ble utarbeidet en felles erklæring mellom Samerådet , ICC og RAIPON .	Sámiráđđi , ICC ja RAIPON ráhkadedje oktasaš julggaštusa .
2.9 Arbeidet med FNs urfolkserklæring	2.9 Bargu ON:a eamiálbmotjulggaštusain
FNs arbeidsgruppe for erklæring om urfolks rettigheter avholdt sitt 5. møte i Geneve 18. - 29. oktober .	ON:a eamiálbmotvuoigatvuođaid julggaštusa bargojoavku doalai 5. čoahkkima Geneves golggotmánu 18. -29. b. .
Sametinget deltok med rådgiver Gro Dikkanen i den norske delegasjonen sammen med Utenriksdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet .	Sámedikki ovddas lei ráđđeaddi Gro Dikkanen mielde Norgga delegašuvnnas ovttas Olgoriikkadepartemeantta ja Gielda- ja guovludepartemeantta ovdddasteddjiiguin .
Temaene på dette møtet var selvbestemmelse , landrettigheter og artiklene 15 - 18 i erklæringsutkastet .	Dán čoahkkima fáddán lei iešmearrideapmi , eanavuoigatvuođat ja julggaštuseavttuhusa 15. - 18. artihkkalat .
Norge aksepterte urfolks rett til selvbestemmelse i sitt innlegg , men hadde modifikasjoner i forhold til landrettigheter .	Norga dohkkehii sáhkavuorustis eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa , muhto háliidii ložžet eanavuoigatvuođaid .
I forhold til artiklene 15 - 18 har Norge tidligere sagt at man kan akseptere den opprinnelige teksten .	Norga lea ovdal dadjan 15. -18. artihkkaliid birra ahte sáhttá dohkkehit teavstta nugo lei álggos .
Videre ble urfolk - indigenous peoples satt i parantes i teksten , fordi ikke alle stater har akseptert bruken av begrepet peoples .	Dasto biddjojuvvui eamiálbmot — indigenous peoples ruođuid sisa teavsttas , danne go buot stáhtat eai leat dohkkehan peoples doahpaga geavaheami .
Fra urfolkenes side ( NGO ) ble ikke dette akseptert .	Dán eai dohkkehan eamiálbmogat ( NGO ) .
Det må tiltross for uenighetene kunne betegnes som positivt at mange stater under arbeidsgruppens møte gjorde en innsats for at arbeidet skulle komme videre .	Vaikke vel eai leange ovttaoaivilis , de ferte atnit buorrin dan go máŋga stáhta bargojoavkku čoahkkimis rahče vai bargu jotkojuvvošii .
FNs menneskerettighets komite hadde møte samtidig i Geneve , og Norge ble 19. oktober eksaminert av komiteen .	ON:a olmmošvuoigatvuođakomiteás lei maid dalle čoahkkin Geneves , ja golggotmánu 19. b. eksaminerii komiteá Norgga .
Samenes situasjon var noe av det komiteen var opptatt av , herunder retten til selvbestemmelse i art. 1 i FN konvensjonen for sivile og politiske rettigheter ( CCPR ) .	Komiteá dáhtui diehtit maiddái sápmelaččaid dili birra , nu maiddái iešmearridanvuoigatvuođa birra 1. artihkkalis ON-konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ( CCPR ) .
Norge er særskilt bedt om å rapportere tilbake på urfolks selvbestemmelsesrett i hht. art 1.2 - som går på landrettigheter .	Norga lea earenoamážit gohčohallan raporteret ruovttoluotta eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa birra 1.2 artihkkala ektui mii lea eanavuoigatvuođaid birra .
Forut for møtet i FNs arbeidsgruppe for FNs urfolkserklæring var presidenten 14. oktober i møte med statssekretær Wegger Strømmen i UD .	Ovdal ON:a eamiálbmotjulggaštusa bargojoavkku čoahkkima lei presideanta golggotmánu 14. b. čoahkkimis Olgoriikkadepartemeantta stáhtačálli Wegger Strømmen:iin .
På møtet ble også samarbeidet mellom Sametinget og UD drøftet .	Čoahkkimis ságastallojuvvui maid Sámedikki ja departemeantta gaskasaš ovttasbargu .
Det er Sametingsrådets oppfatning at Norge på noen områder har sakket etter internasjonalt i sitt arbeid med urfolksspørsmål .	Sámediggeráđi oainnu mielde lea Norga muhtun surggiin bázahallan eamiálbmotbarggus riikkaidgaskasaččat .
Det gjelder forberedelser til og deltakelse i arbeidsgruppen for urfolkserklæringen .	Dat guoská ráhkkanemiide ja searvamiidda eamiálbmotjulggaštusa bargojoavkkus .
Norge var dårlig forberedt til fjorårets møte .	Norga ii lean ráhkkanan bures diimmá čoahkkimii .
Til tross for påpekninger fra Sametinget , og lovnader om oppfølging fra Utenriksdepartementet , var Norge også i år lite forberedt .	Beroškeahttá Sámedikki cuiggodemiin ja Olgoriikkadepartemeantta čuovvulanlohpádusain , de ii lean Norga dánge jagi ráhkkanan bures .
Dessuten holdt staten en relativt lav profil under årets forhandlinger .	Dasto Norga ii dáhtton leat nu guovddážis šiehtadallamiin .
På møtet 14. oktober ble Sametinget heller ikke orientert om Norges rapportering til FN . ’ s menneske-rettighetskomite .	Čoahkkimis stáhtačálli Strømmen:iin golggotmánu 14. b. ii ožžon Sámediggi dieđuid Norgga raporterema birrage olmmošvuoigatvuođakomitéii .
Svarene til komiteen er formulert uten Sametingets deltakelse .	Komiteá vástádusat leat hábmejuvvon almmá Sámedikki searvama haga .
2.10 Situasjonen for Mayafolket i Guatemala ( tillegg til sak 33/99 )	2.10 Mayaálbmoga dilli Guatemalas ( lasáhus áššái 33/99 )
Visepresidenten hadde møte med Rigoberta Menchu Tum på Womens World’99i Tromsø i juni .	Várrepresideanta doalai čoahkkima Rigoberta Menchu Tum:ain davviriikkalaš nissonforumas geassemánus .
Menchu Tum orienterte om den svært vanskelige situasjonen for urfolk i Guatemala .	Menchu Tum muitalii ahte eamiálbmoga dilli Guatemalas lea hui váttis .
Urfolk blir fortsatt utsatt for rasistiske overgrep , og dette påvirker den manglende deltakelsen til politisk deltaking .	Eamiálbmot šaddá ain gillát nállevealahanvearredaguid geažil , ja hui ollu eamiálbmotovddasteaddjit danin eai searvva almmolaš politihkkii .
Urfolket tapte i folkeavstemning om grunnlovsfesting av urfolkets status , og Grunnloven ble derfor ikke endret .	Maŋimuš álbmotjienasteamis , mas lei sáhka vuođđoláhkamearrádusas eamiálbmogiid árvvu birra , vuoittahalai eamiálbmot ja Vuođđoláhka ii rievdaduvvon .
Det trenges en massiv opplysningskampanje om demokratiutvikling og om urfolks situasjon generelt .	Dárbbašuvvo nana čuvgenkampanja demokratiija ovdáneami birra ja oppalaččat eamiálbmogiid dili birra .
Mencu Tum ser behovet for økt representasjon av mayafolket både i nasjonale , regionale og lokale organ i Guatemala .	Sihke našuvnnalaš , regiovnnalaš ja báikkálaš orgánaide dárbbaša mayaálbmot eanet ovddasteddjiid .
Hun ønsket en delegasjon fra Sametinget til høstens nasjonalvalg i Guatemala , men rådet fant ikke mulighet for å prioritere dette .	Son háliidii delegašuvnna Sámedikkis Guatemalai juo dán čavčča válgga čuovvut , muhto ráđđi ii sáhttán prioriteret dán .
Norske myndigheter sendte valgobservatører til dette valget .	Guovddaš eiseválddit sáddejedje válgaobservatøraid dán válgii .
Menchu Tum vil gjennomføre en verdens omspennede tribunal , summit for urfolk , i år 2000 og 2001 .	Menchu Tum háliida lágidit tribunála , summit , buot máilmmi eamiálbmogiidda 2000-2001 .
Hun ønsker og trenger økonomisk , organisatorisk og moralsk hjelp til å planlegge og gjennomføre tribunalet .	Son háliida ja dárbbaša sihke ekonomalaš , organisatuvrralaš ja morálalaš veahki tribunála plánemii ja čađaheapmái .
2.11 Urfolksarbeidet i Barentsregionen .	2.11 Barentsregiovnna eamiálbmotbargu
Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune , som vennskapskommune med Narjan-Mar , bør ta på seg et koordineringsansvar for prosjektene .	Dasto galggašii Guovdageainnu suohkan váldit badjelasas koordinerenovddasvástádusa prošeavttain dan olis go lea Narjan-Mar ustitvuođasuohkan .
Videre bør andre som organisasjoner , kommuner m.v. oppfordres til samarbeid i dette området .	Maiddái earát , nugo organisašuvnnat , joavkkut ja gielddat ávžžuhuvvojit bargat ovttas dán guovllus .
Det er nødvendig med prosjektet innen de fleste samfunnsområder ; næringer , kultur , språk , skole og helse / sosial .	Lea dárbu prošeavttaide eanaš servodatsurggiin ; ealáhus- , kultur- , giella- , skuvla- ja dearvvasvuođa- ja sosiála suorggis .
Arbeidsgruppen for urfolk la fram urfolksprogrammet 2000-2003 for Regionrådet .	Eamiálbmotbargojoavku ovddidii 2000-2003 eamiálbmotprográmma Regiovdnaráđđái .
Programmet ble tatt til etterretning og vil bli vedtatt som en del av Regionrådets program i løpet av 1999 .	Prográmma váldojuvvui diehtun ja šaddá mearriduvvot Regiovdnaráđi prográmma oassin ovdal 1999 loahpa .
Aleksander Vyutsjejskyj , Narjan-Mar er valgt som urfolksrepresentant i Regionrådet og Ludmilla Laptander , Narjan-Mar skal representere urfolk i den administrative regionkomiteen .	Aleksander Vyutsjejskyj , Narjan-Mar:as eret , lea válljejuvvon Regiovdnaráđi eamiálbmotovddasteaddjin , ja Ludmilla Laptander , Narjan-Mar:as eret , galgá ovddastit eamiálbmogiid hálddahuslaš Regiovdnalávdegottis .
Urfolksgruppen har valgt Anna Prahova , Murmansk som leder .	Eamiálbmotjoavku lea válljen Anna Prahova , Murmansk:as eret , jođiheaddjin .
2.12 Halkavárri skytefelt	2.12 Hálkavári báhcinguovlu
Hálkavárri og Porsangmoen skytefelt var tema på møte mellom visepresidenten og forsvarsminister Eldbjørg Løwer 14. oktober .	Hálkavári ja Iŋggášguolbana báhčinguovlu lei fáddán várrepresideantta ja suodjalusminister Eldbjørg Løwer čoahkkimis golggotmánu 14. b. .
Skytefeltene ligger i områder som er meget viktige for reindriften , og siden 1996 har det ikke vært noen avtale mellom forsvaret og reindriften hva gjelder områdene .	Dát guovllut leat hui deaŧalaččat boazodollui , ja 1996 rájes ii leat leamaš makkárge soahpamuš suodjalusa ja boazodoalu gaskka guovllu birra .
Visepresidenten framholdt for ministeren at en mulighet kunne være at reindriftsutøverne fikk mulighet til kontakt med forsvaret på et noe høyere nivå enn hittil , inntil nå har dialogen foregått med Forsvarets bygningstjeneste .	Bealit leat guhká šiehtadallan , almmá čovdosiid gávdnama haga , ja dál lea dilli hui váttis . Várrepresideanta logai ministerii ahte soaittášii ávki jos boazodoallit beasašedje gulahallat bajit dásiin suodjalusas go dán rádjai leat beassan .
Sametinget foreslo også at en større befaring i området kunne være hensiktsmessig .	Sámediggi oaivvildii maid ahte stuorát dárkkisteapmi guovllus soaittášii ávkkálaš .
Det ble også understreket at ingen vil være tjent med en stor rettssak .	Deattuhuvvui maid ahte stuorra diggeášši ii livčče oktiige ávkin .
Saken har flere sider , blant annet har det aldri vært noen politisk behandling av etableringen av anleggene , dette i tillegg til spørsmålene om samiske rettigheter .	Áššis leat máŋga beali , ja rusttegiid ásaheapmi ii leat omd. goassege politihkalaččat gieđahallojuvvon , ja dasto lea dán áššis sáhka sámi vuoigatvuođain .
Forsvarsministeren registrerte Sametingets forslag , samtidig som hun erkjente at dette er en vanskelig sak .	Suodjalusminister registrerii Sámedikki eavttuhusaid , ja dovddastii maid ahte lea váttis ášši .
Ministeren lovet å komme tilbake til saken .	Minister lohpidii máhccat fas áššái .
2.13 Fiskerisaker	2.13 Guolástusáššit
Ordningen fører til økt fangstkapasitet for trålerflåten og dermed økt press på ressursene .	Ortnet dagahivččii ahte feastonuohttefatnasiiguin nagodivčče bivdit eambbo , ja resurssaid loaktin šattašii garraseabbu .
Rådet vil heller at fangstkapasiteten økes til båter under 13 meter .	Ráđđi háliida baicce nannet daid fatnasiid bivdinnávccaid mat leat unnit go 13 mehtera .
I forbindelse med Fiskeridepartementets refordeling av torsk- og hysekvote høsten 1999 , har Sametingsrådet pekt på den vanskelige situasjonen som er oppstått etter at de lokale båtene har fisket opp sine kvoter .	Guolástusdepartemeantta dorske- ja šakšaeari ođđasis juogadeami oktavuođas 1999 čavčča , lea Sámediggi čujuhan váttis dillái mii lea čuožžilan go báikkálaš fatnasat leat bivdán eriideaset .
Ut fra dagens ressurssituasjon har rådet ansett det som forsvarlig å åpne for fritt fiske for båter under 13 meter .	Dálá resursadilálašvuođa ektui lea ráđi oainnu mielde riekta luoitit fatnasiid mat leat unnit go 13 mehtera bivdit nu ollu go áigot .
Sametingsrådet har bedt om en utredning av ordningen for garantilott og arbeidsledighetstrygd for fiskere .	Sámediggeráđđi lea dáhtton guolásteddjiid bivdodáhkádusa ja bargguhisvuođaruđa čielggaduvvot .
Departementet har fremmet forslag til samordning mellom arbeidsledighets-trygden og garantilotten for båteierne .	Departemeanta lea evttohan mo galggašii heivehit bivdofanaseaiggádiid bargguhisvuođaruđa ja bivdodáhkádusa .
Hva gjelder mannskapenes sosiale rettigheter , er forslagene svært mangelfulle , mener rådet .	Fanasbargiid sosiálalaš vuoigatvuođat leat ráđi mielas hui váilevaččat .
Fiskere bør ha samme rett til ledighetstrygd som andre lønnstakere som er arbeidsløse .	Guolásteddjiin galggašedje seamma vuoigatvuođat bargguhisvuođaruhtii go eará bargiin leat geat leat barggu haga .
Fiskeridepartementet har foreslått at det innføres 4 ukers karantenetid for fiskere uten fartøytilknytning , dersom fiskere blir oppsagt på grunn av stopp i fiske ved reguleringer , sesongavslutning eller leveringsvansker .	Guolástusdepartemeanta lea evttohan ásahit 4 vahku karanteneáiggi guolásteddjiide geat eai leat čadnon fatnasiidda , jos celkojuvvojit eret barggus danne go regulerema geažil nohká bivdu , bivdojahki loahpahuvvo dahje lea váttis jođihit guliid .
Sametingsrådet frykter at de foreslåtte endringene fortsatt vil gjøre det vanskelig å rekruttere ungdom til yrket .	Sámediggeráđđi ballá ahte evttohuvvon rievdadusat dahket váttisin rekruteret nuoraid dán fidnui .
2.14 Reindrift	2.14 Boazodoallu
Sametingsrådet viser til spørsmålene på plenumsmøtet 28. september - 1. oktober om reindriftsavtalen 1999/2000 .	Sámediggeráđđi čujuha gažaldagaide čakčamánu 28. b. - golggotmánu 1. b. dievasčoahkkimis 1999/2000 boazodoallošiehtadusa birra .
Partene , staten og NRL , har i møte 30. september - 1. oktober kommet til enighet om avtalens innhold .	Bealit , stáhta ja NBR leat čoahkkimis čakčamánu 30. b. - golggotmánu 1. b. soahpan šiehtadusa sisdoalu hárrái .
Dette fører bl.a til endringer i forskriftene av 17. juni 1999 .	Dát dagaha ea.ea. rievdadusaid geassemánu 17. b. 1999 njuolggadusain .
NRL har sagt seg fornøyd med resultatet fra dette møtet , og har oppfordret reindriftsutøverne til å følge de slaktekrav som er fastsatt i reindriftsavtalen .	NBR lea lohkan ahte lea duhtavaš čoahkkima bohtosiidda , ja lea ávžžuhan boazodolliid doahttalit njuovvangáibádusaid mat boazodoallošiehtadusas leat mearriduvvon .
2.15 2000-års forberelsene i Sametinget ( IT . )	2.15 Sámedikki 2000-jagi ráhkkaneamit ( DT )
Nødvendig oppgradering er foretatt etterhvert som problemer er avdekket og rapportering er foretatt til Kommunal- og regionaldepartementet som koordinerende myndighet i tråd med de pålegg som er gitt .	Dađistaga go váttisvuođat leat gávdnon , de leat dárbbašlaš nanosmahttimat dahkkojuvvon , ja lea raporterejuvvon gohččumiid mielde Gielda- ja guovludepartementii koordinereneiseváldin .
Særlige forholdsregler knyttet til drift av bygninger og utstyr med tanke på strømbrudd og andre ytre faktorer som Sametinget ikke kan gardere seg mot , vil bli satt i verk .	Galget biddjojuvvot johtui earenoamáš sihkkarvuođadoaibmabijut mat leat čadnon visttiid ja rusttegiid doaibmajođiheapmái jos el-rávdnji boatkana dahje eará dáhpáhuvvá maid Sámediggi ii sáhte eastadit .
2.16 Handlingsplan for likestilling - oppfølging	2.16 Dásseárvodoaibmaplána — cuovvuleapmi
For oppføling av handlingsplan for likestilling er det lyst ledig en førstekonsulentstilling i hovedadministrasjonen .	Dásseárvodoaibmaplána čuovvuleami várás lea dál almmuhuvvon rabasin vuosttaskonsuleantavirgi váldohálddahusas .
Arbeidsområdet for denne stillingen vil være det Sametinget har definert i handlingsplanen .	Virggi bargun lea dat maid Sámediggi lea defineren doaibmaplánas .
2.17 Andre saker	2.17 Eará áššit
Sametingsrådet har i brev av 11. oktober avgitt høringsuttalelse til utkast til fylkesplan 2000 - 2003 for Nord-Trøndelag .	Sámediggeráđđi lea golggotmánu 11. b. reivves addán cealkámuša Davvi-Trøndelága2000- 2003 fylkkaplánii .
Utenriksdepartementet har i brev av 3. november innvilget kr. 200.000 til dekning av Sametingets engasjement i internasjonale urfolksspørsmål .	Olgoriikkadepartemeanta lea skábmamánu 3. b. reivves juolludan 200 000 kr. . Sámedikki riikkaidgaskasaš eamiálbmotáššiid áŋgiruššamiidda .
Sametingsrådet har i tillegg behandlet klagesaker og saker til dette plenumsmøtet , jf. møtebok 7/99 .	Sámediggeráđđi lea lassin gieđahallan váidalusáššiid ja áššiid dán dievasčoahkkimii , gč. čoahkkingirjji 7/99 .
Oppnevninger	Nammadeamit
3.1 Styret for statens samiske videregående skoler	3.1 Stáhta sámi joatkkaskuvllaid stivra
Sametingsrådet har foreslått medlemmer i styret for statens samiske videregående skoler :	Sámediggi lea evttohan miellahtuid stáhta sámi joatkkaskuvllaid stivrii :
Medlemmer : Pers. varamedlemmer:John Nystad , Kárášjohka Sonja Guttorm , DeatnuKlemet Erland Hætta , Guovdageaidnu Hans Isak Olsen , GuovdageaidnuKirsten Porsanger , Porsanger Olav E. Johansen , DeatnuElisabeth Erke Blaser , Deatnu / Oslo Rita Boine , Kárášjohka	Miellahttun : Persovnnalaš várrelahttun:John Nystad , Kárášjohka Sonja Guttorm , DeatnuKlemet Erland Hætta , Guovdageaidnu Hans Isak Olsen , GuovdageaidnuKirsten Porsanger , Porsáŋgu Olav E. Johansen , DeatnuElisabeth Erke Blaser , Deatnu Rita Boine , Kárášjohka
3.2 Nordisk Samisk Institutt	3.2 Sámi Instituhtta
Sametingsrådet har foreslått Marit Myrvoll , Tromsø , som medlem i styret for Nordisk Samisk Institutt for perioden 1.1.2000 - 31.12.2002 .	Sámediggi lea evttohan Marit Myrvoll , Tromsa , Sámi Instituhta stivrra miellahttun 1.1.2000 - 31.12.2002 áigodahkii .
Nils Thomas Utsi , Guovdageaidnu , er foreslått som hennes pers. varamedlem .	Nils Thomas Utsi , Guovdageaidnu , lea evttohuvvon su persovnnalaš várrelahttun .
3.3 Samisk kulturminneråd	3.3 Sámi kulturmuitoráddi
Ronald Hestnes , Drag , er fritatt som medlem i Samisk kulturminneråd .	Ronald Hestnes , Ájluokta , lea luvvejuvvon Sámi kulturmuitoráđi miellahttun .
Ingrid Lien , Skjerstad , er oppnevnt som nytt medlem i kulturminnerådet for perioden 1999 - 2001 .	Ingrid Lien , Skjerstad , lea nammaduvvon kulturmuitoráđi ođđa miellahttun 1999 - 2001 áigodahkii .
Kunngjøringer av nye saker - Oppfølging	Odda áššiid diediheapmi — cuovvuleapmi
Sametingsrådets kommentarer til nye saker som ble oversendt Sametingsrådet for videre behandling fra Sametingets plenumsmøte 28. september til 1. oktober 1999 .	Sámediggeráđi mearkkašumit ođđa áššiide maid Sámedikki dievasčoahkkin dán jagi čakčamánu 28. b. - golggotmánu 1. b. sáddii Sámediggeráđđái viidáseabbu gieđahallamii .
Forslag 1 Endringer av forskrifter i naturreservat	Eavttuhus 1 Luonddureserváhtaid njuolggadusaid rievdadeapmi
Sametinget har uttalt seg om etablering av verneområder , bl.a i sak 31/92 St.meld. nr. 62 ( 1991-92 ) Ny landsplan for nasjonalparker og andre større verneområder i Norge og i sak R 90/97 Konvensjon om biologisk mangfold - rapportering .	Sámediggi lea addán cealkámušaid suodjalanguovlluid ásahemiid birra , ea.ea. áššis 31/92 stuorradiggedieđáhus nr. 62 ( 1991-92 ) Norgga luonddusuodjalanguovlluid ja eará stuorát gáhttejuvvon guovlluid riikkaplána birra ja áššis R 90/97 Biologalaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvdna — raporteren .
Rådet har også i sak R 98/98 gitt en uttalelse til Verneplan for barskog i Nord-Norge .	Ráđđi lea maid áššis R 98/98 addán cealkámuša Davvi-Norgga goahcevuvddiid suodjalanplánii .
Dersom verneforskrifter for konkrete naturreservat skal endres , skal dette ut på høring til berørte interesser og fagmyndigheter , f.eks reindriften og Samisk kulturminneråd .	Jos konkrehta luonddureserváhtaid suodjalannjuolggadusat galget rievdaduvvot , de galgá dát gulaskuddamii guoskevaš beroštumiide ja fágaeiseválddiide , omd. boazodollui ja Sámi kulturmuitoráđđái .
Sametinget har ikke kapasitet til å uttale seg om forskriftene for hvert enkelt naturreservat utover det Samisk kulturminneråd gjør .	Sámedikkis eai leat návccat , earret go dat maid Sámi kulturmuitoráđđi bargá , addit cealkámuša juohke ovtta luonddureserváhta njuolggadusaide .
Når det gjelder standard regler / forskrifter for naturreservat , ser rådet at dette er en sak som bør tas opp .	Sámediggeráđi oainnu mielde galggašii geahčadit luonddureserváhtaid dábálaš njuolggadusaid , muhto ráđis eai leat vuos leamaš návccat dan dahkat .
Forslag 2 Opplæringssituasjonen for samer utenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Eavttuhus 2 Sápmelaccaid oahpahusdilálašvuohta geat orrot sámegiela hálddašanguovllu olggobealde
Sametingsrådet mener at det er påkrevet med en fullstendig evaluering av opplærings-situasjonen for samer i Norge .	Sámediggeráđi oainnu mielde livččii dárbu ollásit evalueret sápmelaččaid oahpahusdili Norggas .
Dette gjelder den totale opplæringssituasjonen i grunn- og videregående skole .	Dát guoská ollislaš oahpahusdilálašvuhtii vuođđo- ja joatkkaskuvllas .
Det er spesielt viktig at det i en slik evaluering fokuseres på områdene utenfor forvaltnings-området for samisk språk , fordi samiske elever her ikke er sikret opplæring på samisk eller opplæring etter L- 97 Samisk .	Dákkár evalueremis livččii earenoamáš deaŧalaš dárkilit geahčadit guovlluid mat leat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde , danne go doppe ii leat sámi ohppiide sihkkaraston oahpahus sámegillii dahje sámi oahppoplána mielde .
Likevel vil det også være svært viktig å evaluere det arbeidet som er gjort innenfor forvaltningsområdet , fordi en her har gjort erfaringer som også kan være nyttige for andre områder .	Livččii maid hui deaŧalaš evalueret barggu mii lea dahkkojuvvon hálddašanguovllu siskkobealde , danne go dáin guovlluin livčče vásihusat mat sáhtášedje leat ávkin eará guovlluide .
Representanten Skåden foreslår at det rettes spesiell oppmerksomhet mot områdene i Sør-Troms , Nordre-Nordland og i lule- og sørsamisk område .	Áirras Skåden evttoha čatnat earenoamáš fuomášumi guovlluide Mátta-Tromssas , Davvi-Norlánddas ja julev- ja máttasámis .
I oktober 1999 ble det igangsatt en evaluering av reform 97 .	1999 golggotmánus álggahuvvui Ođastus 97 evalueren .
Evalueringen omfatter opplæringen i forhold til begge læreplanverkene , L- 97 og L-97Samisk , og tar for seg organisering og innhold .	Evalueren guoská goappašiid oahppoplánaide , sihke dáru ja sámi , ja guoskkahallá organiserema ja sisdoalu .
Norges forskningsråd har ansvaret for evalueringen .	Norgga dutkanráđis lea ovddasvástádus evalueremis .
Det er avholdt et startseminar der også Samisk høgskole deltok .	Lea dollojuvvon álginseminára mas maiddái Sámi allaskuvla lei mielde .
Evalueringen av Reform 94 i forhold til samiske elever gjennomføres nå av Samisk utdanningsråd .	Sámi oahpahusráđđi lea fas evalueremin Ođastus 94 sámi ohppiid ektui .
Evalueringsarbeidet forventes avsluttet i november i år .	Bargu vurdojuvvo loahpahuvvot dán jagi skábmamánus .
Sametingsrådet kan på bakgrunn av det evalueringsarbeidet som nå foregår , ikke se at det vil være riktig å opprette et utvalg nå .	Evaluerenbarggu dihte mii dál lea dahkkojuvvomin , ii leat Sámediggeráđi mielas riektá dál nammadit lávdegotti .
Et eventuelt utvalg og utvalgets mandat , må vurderes etter at de pågående evalueringene er gjennomført .	Vejolaš lávdegotti ja lávdegotti mandáhta ferte árvvoštallat go dálá evalueremat leat loahpahuvvon .
Forslag 3 Etablering av stillinger som konsulent i samisk språk - Sør- og lulesamisk / Ofoten og Sør-Troms områder	Eavttuhus 3 Sámi gielkonsuleantavirggiid ásaheapmi — mátta- ja julevsámi / Ofuohta ja Mátta-Tromssa guovlluin
Samisk språkråd har i notat av 24.09.1999 til Sametingsrådet foreslått at språkrådet fra år 2001 får språkkonsulenter i halvstilling i sørsamisk og lulesamisk , og at det avsettes kr 350 000 for å opprette disse stillingene .	Sámi giellaráđđi lea 24.09.1999 čállosis Sámediggeráđđái evttohan ahte giellaráđđi 2001 rájes oažžu máttasámi ja julevsámi giellakonsuleanttaid beallevirgái , ja ahte biddjojuvvo bušehttii 350 000 kr. dán guovtti virgái .
Dette notatet er vedlagt i sak 45/99 Statsbudsjettet 2001 og det vises til dette , pkt. 2.1 - språkkonsulenter i sørsamisk- og lulesamisk .	Dát čálus lea mielddusin áššis 45/99 Stáhtabušeahtta 2001 , ja čujuhuvvo čuoggái 2.1 — máttasámi ja julevsámi giellakonsuleanttat .
Sametingsrådet har i sak 45/99 Statsbudsjettet 2001 , fulgt opp dette og foreslått at det avsettes midler til etablering av språkkonsulentstillinger for sør- og lulesamisk område .	Sámediggeráđđi lea áššis 45/99 Stáhtabušeahtta 2001 , čuovvulan dán ja evttohan ahte biddjojit ruđat máttasámi ja julevsámi guovlluid giellakonsuleantavirggiid ásaheapmái .
Tillegg til sak 33/99 , pkt. 4 , forslag 1 Organisering og styring av samisk forskning , fremmet på plenumsmøtet 1. - 4. juni 1999 :	Lasáhus áššái 33/99 , čuo. 4 , eavttuhus 1 Sámi dutkama organiseren ja stivren , ovddiduvvon dán jagi geassemánu 1.-4. b. . :
Sametingsrådet skrev i sak 33/99 punkt 4 Forslag 1 « Organisering og styrking av samisk forskning » i siste avsnitt at samisk forskning ikke er tema og omtales ikke i stortingsmelding 39 ( 1998-99 ) Forskning ved et tidsskille .	Sámediggeráđđi dajai áššis 33/99 čuo. 4 , eavttuhus 1 Sámi dutkama organiseren ja nannen , maŋimuš teakstaoasis , ahte sámi dutkan ii leat fáddán iige guoskkahuvvo stuorradiggedieđáhusas nr. 39 ( 1998-99 ) dutkama birra .
Dette er ikke riktig .	Dát ii leat riekta .
Samisk forskning er gitt en omtale i punkt 3.6 Samisk forskning .	Sámi dutkan lea guoskkahuvvon čuoggás 3.6 Samisk forskning .
Innholdet er derimot ikke noe nytt i forhold til Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementets tidligere standpunkter .	Dattetge ii leat sisdoallu ođas Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta ovdalis oainnuid ektui .
Til Sametingets ønske om :	Sámedikki sávaldahki :
Ut over det kan Sametinget selv vurdere behov for et eget underliggende organ til å ta seg av forskningsspørsmål .	Dasto sáhttá Sámediggi ieš árvvoštallat lea go dárbu sierra orgánii mii hálddašivččii dutkanáššiid .
en mer helhetlig organisering av samisk forskning på nasjonalt plan , finner Regjeringen det naturlig å ta utgangspunkt i de muligheter som ligger i dagens forskningssystem , framfor å opprette nye organer .	oažžut eambbo ollislaš organiserema sámi dutkamis nášuvnnalaš dásis , dadjá Ráđđehus ahte lea lunddolaš vuođđun atnit daid vejolašvuođaid mat leat dálá dutkanvuogádagas dan sadjái go ásahit ođđa orgánaid .
Deretter henvises det til Forskningsrådets kommende handlingsplan for samisk forskning .	Dasto čujuhuvvo Dutkanráđi boahttevas sámi dutkandoaibmaplánii .
Sametingsrådet viste også til at Urfolksnettverket skulle avholde et seminar om samisk forskning .	Sámediggi dajai maid ahte Eamiálbmotfierpmádat galggai doallat seminára sámi dutkama birra .
Seminaret ble avholdt 3.- 4. november med tema : Fremtidens forskningsbehov og fremtidig organisering , finansiering og styring av forskningen , samt forskningsformidling til den samiske befolkning og andre .	Seminára dollojuvvui skábmamánu 3.- 4. b. fáttáin : boahtteáiggi dutkandárbbut ja dutkama boahtteáiggi organiseren , ruhtadeapmi ja stivren , ja dutkangaskkusteapmi sámi álbmogii ja earáide .
Sametingspresidentene fra Norge , Sverige og Finland var invitert til å innlede om " forskning og organisering av forskning som angår samene og samiske interesser , status og framtidsutsikter " .	Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámedikkiid presideanttat ledje bovdejuvvon álggahit seminára sáhkavuoruin « dutkan ja dutkama organiseren mii guoská sápmelaččaide ja sámi beroštumiide , árvui ja boahtteáigevejolašvuođaide » .
Sametingsrådet finner på denne bakgrunn at det er et tilstrekkelig grunnlag i Sametinget til å kunne respondere på Regjeringens forskningsmelding ( 39 ( 1998-99 ) ) .	Sámediggeráđi mielas lea danne Sámedikkis doarvái buorre vuođđu addit mearkkašumiid Ráđđehusa dutkandieđáhussii ( 39 ( 1998-99 ) ) .
Dette i form av en respons i Sametingets årsmelding 1999 , og direkte overfor Stortingets kirke- , utdannings- og forskningskomite .	Dáid mearkkašumiid sáhttá addit Sámedikki 1999 jahkedieđáhusas , ja maid njuolga Stuorradikki Girko- , oahpahus- ja dutkankomiteái .
Møter og representasjoner	Coahkkimat ja ovddasteamit
5.1 Bergverkinsdustriens høstmøte	5.1 Ruvkeindustriija cakcacoahkkin
Visepresidenten deltok på Bergverkindustriens høstmøte i 21. oktober .	Várrepresideanta lei golggotmánu 21. b. ruvkeindustriija čakčačoahkkimis .
Bergverksindustrien ønsket å få belyst samenes synspunkter på leting og utnyttelse av mineralressurser innenfor samiske bosettingsområder .	Ruvkeindustriija háliidii dieđuid sápmelaččaid oainnuid birra sámi guovlluid minerálaresurssaid ohcamii ja geavaheapmái .
Samiske rettigheter var blant et av temaene under debatten .	Sámi vuoigatvuođat ledje maid divaštallama fáddán .
5.2 Møte med justisminister Dørum	5.2 Coahkkin — justisminister Dørum
12. oktober ble det avholdt møte mellom justiminister Dørum og presidenten .	Golggotmánu 12. b. lei presideanta čoahkkimis justisminister D ¸rum:ain .
På møtet ble ministeren og presidenten enige om at Justisdepartementet skal lage en oversikt over aktuelle medlemmer til det nye Samerettsutvalget , deretter skal departementet og Sametinget i fellesskap sette sammen utvalget .	Čoahkkimis soabaiga minister ja presideanta ahte Justisdepartemeanta ráhkada listtu mas leat ođđa sámi vuoigatvuođalávdegotti vejolaš miellahtut . Dasto galget departemeanta ja Sámediggi ovttas bidjat čoahkkái lávdegotti .
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget :	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Sametingsrådets beretning med merknad tas til etterretning .	Sámediggeráđi dieđáhus váldojuvvo diehtun ovttas mearkkašumiin .
Merknad 1 , AP . ’ s sametingsgruppe v / Egil Olli :	Mearkkašupmi nr. 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli :
Sak 33/99 - Pkt. 2 Andre saker - 3 . Samisk fritt ord stipend	Čuo. 2 Eará áššit - Sámi friija sáni stipeanda
Arbeiderpartiets gruppe har vært betenkt over at det er et politisk organ som tildeler det samiske fritt ord stipendet .	Bargiidbellodaga joavku lea eahpidan leago riekta go lea politihkalaš orgána mii juogada sámi friija sáni stipeandda .
Arbeiderpartiets gruppe ber om at arbeidet fremskyves , og at man i framtiden legger behandlingen av dette spørsmålet til en uavhengig instans .	Bargiidbellodaga joavku bivdá hoahpuhit barggu , ja dáhtošii dán ášši gieđahallama boahtteáiggis biddjojuvvot bealátkeahtes ásahussii .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dán vuoru mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Egil Olli	Egil Olli
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Steinar Pedersen Geir Tommy Pedersen	Steinar Pedersen Geir Tommy Pedersen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
Johan Mikkel Sara Geir Tommy Pedersen	Johan Mikkel Sara Geir Tommy Pedersen
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Amund Eriksen	Amund Eriksen
10 . Arvid Skjellhaug	10 Arvid Skjellhaug
Jarle Jonassen Isak Mathis O. Hætta	Jarle Jonassen Isak M. O. Hætta
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Olav Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Per Solli	Per Solli
Randi Kvivesen	Randi Kvivesen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus jienasteami maŋŋá lea ná :
Sametingsrådets beretning med merknad tas til etterretning .	Sámediggeráđi dieđáhus váldojuvvo diehtun ovttas mearkkašumiin .
Saken avsluttet 23. november 1999 kl. 16.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 16.25 .
Sak 40/99 Spørsmål til Sametingsrådet i hht. forretningsorden § 11	Ášši 40/99 Gažaldagat Sámediggeráddái coahkkinortnega § 11 vuođul
Saken påbegynt tirsdag 23. november 1999 kl. 16.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 16.50 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Spørsmål fra representant Steinar Pedersen , AP . ’ s sametingsgruppe	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen 14.11.99 gažaldat
Spørsmål fra representant Per Solli , AP . ’ s sametingsgruppe	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Per Solli 14.11.99 gažaldat
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SVF .	Friija joavkku Roger Pedersen15.11 . 99 gažaldat
Spørsmål fra representant Egil Olli , AP . ’ s sametingsgruppe	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli 15.11.99 gažaldat
Innleverte spørsmål , svar og eventuelle merknader og forslag	Ovddiduvvon gažaldagat , vástádusat ja vejolaš evttohusat
Spørsmål fra Steinar Pedersen , AP . ’ s sametingsgruppe :	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen gažaldat :
SKAL DET INNFØRES FORBUD MOT PARTILISTER I SAMETINGET ?	Galget go bellodatlisttut gildojuvvot sámediggeválggain ?
Arbeiderpartiets sametingsgruppe har opplevd mye rart i løpet av de ti årene Sametinget har vært i virksomhet .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea vásihan ollu ipmašiid dan logi jagis maid Sámediggi lea doaibman .
Blant annet har vært svært vanlig å høre - særlig de første årene - at vi arbeider for storsamfunnet , er styrt fra Oslo og er en klamp om foten for Sametingets arbeid og samenes utvikling , osv. .	Earret eará lea hui dábálaš gullat - erenoamážit vuosttaš jagiid - ahte mii bargat stuorát servodaga ovddas , leat Oslos stivrejuvvon , ja leat dušše heađušteamen Sámedikki barggu ja sámiid ovdáneami , jnv. .
Vi hadde trodd at slike holdninger var blitt borte etter hvert som den samiske parlamentariske virksomheta har fått modnes , og at også sametingsflertallet hadde akseptert at alle samer har den samme rett til å stille lister til sametingsvalget på det politiske grunnlaget de foretrekker - innenfor gjeldende lov og forskrifter .	Mii leimmet gáddán ahte dađi mielde go sámi parlamentáralaš bargu lea eanet láddan , ahte diekkár oainnut ledje jávkan , ja ahte maiddái Sámedikki eanetlohku lei dohkkehan ahte buot sámiiin lea seamma vuoigatvuohta - lágaid ja njuolggadusaid siskkabealde - searvat Sámedikki válggaide dan politihka vuođul mii sidjiide heive .
Etter plenumsmøtet i september synes det imidlertid som om tida er skrudd ti år tilbake .	Maŋŋá čakčamánu dievasčoahkkima d. j. orru dilli fas bonjastuvvon logi jagi maŋos guvlui .
Etter vår oppfatning er det svært beklagelig .	Dat lea min mielas hui váidalahtti .
Grunnen til at vi tar opp saka er at NSR-lederen og ett medlem i Sametingsrådet kom med svært harde påstander om oss etter dette plenumsmøtet .	Sivva manne mii háliidat ášši čuvgejuvvot , lea ahte NSR:a ovdaolmmoš ja okta lahttu Sámediggeráđis buvttiiga hui garra čuoččuhusaid min ektui maŋŋá dan dievasčoahkkima .
Grunnen var at vi det hadde stemt for en grunnforvaltning , og ikke støtta flertallssynet om å dele grunnforvaltninga .	Sivva lei ahte mii doppe oaivvildeimmet ahte berre leat dušše okta eananhálddašeapmi , ja eat dorjon eanetlogu áigumuša juohkit eananhálddašeami .
Etter det « Min . Áigi » ( 1.10 ) kunne fortelle , uttalte NSR-lederen at grunnen til vi stemte slik var at « Det er partipisken sørfra som styrer oss » .	Dađi mielde go « Min Áigi » ( golggotmánu 1. b. 1999 ) diehtá muitalit , celkkii NSR ovdaolmmoš ahte sivva min jienasteapmái leai ahte « Bellodatspihcá máddin stivre sin . »
Enda hardere var Sametingsrådets representant Isak Mathis O. Hætta .	Ain garraseabbot lei Sámediggeráđi ovddasteaddji Isak Mathis O. Hætta .
Når man legger sammen utsagnene fra NSR-lederen og medlemmet i Sametingsrådet , er det vanskelig å forstå det annerledes enn at flertallet stadig har det samme synet som for ti år siden - nemlig at det ikke er en rettighet for alle samer å velge sitt eget politiske grunnlag for å delta i sametingsvalgene .	Go bidjá oktii dan maid NSR:a ovdaolmmoš ja Sámediggeráđi lahtu dás cealkiba , lea váttis áddet dan earáláhkái ahte oaidnu eanetlogu bealis ain lea dat mii leai logi jagi dás ovdal , nammalassii ahte buot sápmelaččat eai galgga beassat ieža mearridit makkár vuođu alde háliidit searvat Sámedikki válggaide .
For at det ikke skal være noen uklarheter vil jeg be sametingspresidenten om å svare på følgende :	Vai eai galggašii báhcit eahpečielggasvuođat bivddán Sámedikki presideantta vástidit čuovvovaš gažaldaga :
Støtter presidenten de uttalelser og vurdering av blant annet Arbeiderpartiets sametingsgruppe , som hans partileder og ett av medlemmene i Sametingsrådet har kommet med , om at vi er styrt sørfra og at man bør koste oss ut av Sametinget ?	Doarju go presideanta daid cealkámušaid ja árvvoštallamiid ea.ea. Bargiidbellodaga sámediggejoavkku hárrái mat su bellodaga ovdaolbmo ja ovtta ráđđelahtu bealis leat ovddiduvvon ahte mii leat stivrejuvvon máddin ja ahte min berre čorget eret Sámedikkis ?
I den grad det er oppfatninga - kan man da vente seg forslag om å endre samelova i retning av at samer med partipolitisk tilknytning ikke skal ha rett til å stille lister til sametingsvalget ?	Jos nu leaš - lea go dalle vuordimis árvalusat rievdadit dálá sámelága dan guvlui ahte sápmelaččat geat gullet man nu bellodahkii eai galgga beassat cegget listtuid sámediggeválgii ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametingsrådet har ingen grunnlag for å hevde at Arbeiderpartiets sametingsgruppe er styrt sørfra eller fra andre kanter av landet .	Sámediggeráđis ii leat makkárge vuođđu čuoččuhit ahte Bargiidbellodaga sámediggejoavku stivrejuvvošii máttil dahje eará guovllus riikkas .
Det er samemanntallsførte som i dag kan stille lister til sametingsvalget , og avlegge stemme .	Sii geat otne sáhttet bidjat listtuid sámediggeválgii ja jienastit , leat dat geat leat fievrriduvvon sámi jienastuslohkui .
Ingen grupper er på forhånd avskåret fra å stille lister .	Makkárge joavkkus ii ovdagihtii váldo eret vejolašvuohta bidjat listtuid .
Slik bør det også være i fremtiden .	Nu berre leat boahtteáiggis ge . 2 .
Spørsmål fra representant Per Solli , AP .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Per Solli gažaldat :
BRUK AV MIDLER FRA SAMISK KULTURRÅD	SÁMI KULTURRÁÐI RUÐAID GEAVAHEAPMI
Vi registrerer at Samisk kulturråd deler rundhåndet ut penger til forskjellige jubileums-markeringer til diverse lokallag av NSR .	Mii oaidnit ahte sámi kulturráđđi juohká árvasit ruđaid NSR:a iešguđet báikkálaš servviid sierralágan ávvudemiid čalmmustemiide .
Nå sist ble det bevilget kr. 45.000,- til Bergen Sámi Searvi ’ s jubileum ; administrativt .	Dál gieskat lea juolluduvvon 45.000,- kr. . Bergen Sámi Searvvi ávvudeapmái ; hálddahuslaččat .
Vi vil påpeke at grensa for administrativt tildeling av midler er kr. 30.000,- .	Mii čujuhit ahte hálddahuslaččat ruđaid juogadeapmái lea 30.000,- kr. rádjin .
Vi vil gjerne vite om tildelingen av beløpet utover grensa for administrativt tildeling er foretatt etter instruks fra noen ?	Mii dáhttut áinnas diehtit manne dát rádji lea rasttilduvvon , lea go muhtun gohččon nu dahkat ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
I forskriften for Samisk kulturfond vedtatt av Sametinget 26.05.94 er formålet med Samisk kulturfond « å fremme tiltak for samisk kultur , og stimulere samiske kulturaktiviteter for den samiske befolkningen » , jfr. § 2 og §7 .	Sámi kulturfoandda njuolggadusain maid Sámediggi lea 26.05.94 mearridan , lea Sámi kulturfoandda ulbmilin « ovddidit doaibmabijuid sámi kultuvrii , ja movttiidahttit sámi kulturdoaimmaid sámi álbmogii » , gč. § 2 ja § 7 .
Bevilgninger som blir foretatt av Samisk kulturråd til forskjellige samiske kulturtiltak skjer på bakgrunn av søknader og vurderes i forhold til Samisk kulturfonds forskrifter og støttepraksis .	Sámi kulturráđi juolludusat iešguđetlágan sámi kulturdoaibmabijuide , mearriduvvojit ohcamiid vuođul ja árvvoštallojuvvojit Sámi kulturfoandda njuolggadusaid ja doarjjageavahusa ektui .
Sametingsrådet viser til at Samisk kulturråd har delegert vedtaksmyndighet til administrasjonen til å bevilge søknader som ikke volder særlig tvil innenfor en ramme på kr. 30 000,- og til å avslå søknader som ikke volder særlig tvil eller som faller utenom gjeldende retningslinjer og praksis , jfr. kulturrådets vedtak i sak 50/95 .	Sámi kulturráđđi lea delegeren hálddahussii válddi mieđihit ohcamiidda main ii leat duođi eanet eahpádus , 30 000 kr. rámma siskkabealde , ja válddi biehttalit ohcamiid main ii leat duođi eanet eahpádus dahje masa gustovaš njuolggadusat ja geavahus eai guoskka , vrd. kulturráđi mearrádusa áššis 50/95 .
Sametingsrådet anser delegasjonen til administrasjonen å være i samsvar med § 6 i forskriften .	Sámediggeráđi mielas soahpá dát váldedelegeren hálddahussii njuolggadusaid § 6:áin .
Når det gjelder bevilgninger til Bergen Sámiid Searvi ( BSS ) viser Sametingsrådet til Samisk kulturråds vedtak i sak A 67/99 og A 123/99 .	Go lea sáhka juolludeamis Bergen Sámiid Searvái ( BSS ) , čujuha Sámediggeráđđi Sámi kulturráđi mearrádussii áššis A 67/99 ja A 123/99 .
Sametingsrådet vil bemerke at bevilgninger på tilsammen kr. 45 000,- til BSS er to enkeltvedtak fattet av administrasjonen i Samisk kulturråd .	Sámediggeráđđi dáhttu mearkkašit ahte juolludeamit BSS:ii , buohkanassii 45 000 kr. , leat guokte ovttaskas mearrádusa maid Sámi kulturráđi hálddahus lea dahkan .
’ s jubileum er øremerket til dekning av honorarer til samiske artister og kunstnere i forbindelse med foto- og maleri-utstillingene , og at de formelle krav om rapport og regnskap som dokumenterer bruken av midlene , er forutsetningene for utbetaling av tilskuddet .	Sámediggeráđđi lea oaidnán ahte juolludeamit BSS:ii eai oaččo geavahuvvot earágo honoráraide sámi artisttaide ja dáiddáriidda foto- ja málagovvačájáhusa oktavuođas , ja ahte formálalaš raporteren- ja rehketdoallogáibádusat mat duođaštit ruhtageavaheami , leat eaktun doarjaga olggosmáksimii .
Alle vedtak fattet av administrasjonen i henhold til delegasjonsvedtaket blir forelagt Samisk kulturråd for eventuelle kommentarer eller merknader .	Buot mearrádusat maid hálddahus dahká delegerenmearrádusa olis , biddjojuvvojit Sámi kulturráđđái vai beassá buktit mearkkašumiid dahje cuiggodemiid .
Etter det Sametingsrådet kjenner til , er det hittil ikke kommet innsigelser eller andre merknader til de vedtak som er fattet administrativt , ei heller til bevilgninger til BSS .	Dađi mielde go Sámediggeráđđi diehtá , de eai leat dán rádjái boahtán moaitámušat dahje eará cuiggodeamit mearrádusaide maid hálddahus lea dahkan , eai juolludeamiide BSS:ii ge .
Sametingsrådet tolker dette dithen at Samisk kulturråd har « godtatt » at vedtak i sak A 67/99 og A 123/99 er to enkeltvedtak og i samsvar med delegasjonsvedtaket i sak 50/95 .	Sámediggeráđđi dulko dán nu ahte Sámi kulturráđđi lea guorrasan dasa ahte mearrádusat áššiin A 67/99 ja A 123/99 leat guokte ovttaskas mearrádusa , ja ahte sohpet delegerenmearrádusain áššis 50/95 .
Utfra ovennevnte kan Sametingsrådet ikke se at administrasjonen i Samisk kulturråd har gått utenfor sin fullmakt til delegasjonsvedtaket i sak 50/95 .	Bajábeali ákkaid vuođul ii leat Sámi kulturráđi hálddahus Sámediggeráđi mielas mearridan viidát go maid delegerenmearrádus áššis 50/95 addá válddi dahkat .
Sametingsrådet viser til forskriftene for Samisk kulturfond , her gis alle mulighet til å søke om støtte til ulike tiltak som fremmer samisk kultur og til tiltak som stimulerer samiske kulturaktiviteter , jfr. § 2 .	Sámediggeráđđi čujuha Sámi kulturfoandda njuolggadussii , mii addá buohkaide vejolašvuođa ohcat doarjaga iešguđetlágan doaibmabijuide mat ovddidit sámi kultuvrra ja doaibmabijuide mat movttiidahttet sámi kulturdoaibmabijuid , vrd. § 2 .
Samisk kulturråd behandler alle søknader etter forskriftene og støttepraksis .	Sámi kulturráđđi gieđahallá buot ohcamiid njuolggadusaid ja doarjjageavahusa mielde .
Forøvrig blir virkemidlene til ulike tiltak som forvaltes av Samisk kulturråd årlig annonsert i forskjellige aviser med søknadsfrister .	Váikkuhangaskaoamit maid Sámi kulturráđđi hálddaša , almmuhuvvojit juohke jagi ohcanáigemeriiguin iešguđet aviissain .
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SVF ’ sametingsgruppe :	Friija joavkku Roger Pedersen gažaldat :
Samenes Valgforbund er valgt inn på Sametinget med tre representanter .	SÁMEDIKKI NAMMADAN LÁVDEGOTTIID COAHKKIMIID JA RÁÐIID COAHKKINREFERÁHTA
Som en liten gruppe sier det seg selv at vi ikke er representert i alle de utvalg og komiteer som fra tid til annen oppnevnes av Sametinget .	Go leat uhca joavku , de lea iešalddis čielggas ahte mis ii leat ovddasteaddji buot dain lávdegottiin ja komiteain maid Sámediggi ain nammada .
Dette innebærer at for enkelte utvalgs vedkommende , slik som reindriftsutvalget , så er i praksis omlag 35 av Sametingets representanter orientert via sine grupper om hva som skjer i utvalget , mens de av oss som ikke er representert ikke får vite noe som helst .	Dát mearkkaša ahte muhtun lávdegottiid oktavuođas , nugo omd. boazodoallolávdegotti oktavuođas , lea geavahusas nu ahte 35 sámedikki áirasiin ožžot dieđuid iežaset ovddasteddjiid bokte mii lávdegottiin dáhpáhuvvá , go fas mii geain ii leat ovddasteaddji , eat beasa diehtit maidege .
I dag er det ikke innarbeidet faste rutiner med hensyn til utsendelse av møtereferater fra disse utvalgene .	Dál eai leat makkárge rutiinnat mat muitalivčče lávdegottiid čoahkkinreferáhtaid sáddema birra .
Som eksempel kan nevnes utvalget som jobber med reindriftsspørsmål og sørsamisk handlingsplan .	Ovdamearkan sáhttit namuhit lávdegotti mii bargá boazodoalloáššiiguin ja máttasámi doaibmaplánain .
SVF har ingen representanter i utvalgene og er derfor avskåret fra informasjon fra utvalgene og mulige innspill til disse .	Sámi válgalihtus eai leat ovddasteaddjit dáin lávdegottiin , ja danne das ii leat vejolašvuohta oažžut dieđuid dáin lávdegottiin ja buktit vejolaš árvalusaid .
SVF tok opp denne saka med administrasjonen og fikk til svar at reindriftsutvalget ikke vil komme med informasjon før de er ferdige med sitt arbeid .	Sámi válgalihtu jearai dán birra hálddahusas , ja oaččui vástádussan ahte boazodoallolávdegottis eai boađe dieđut ovdal go dat lea geargan bargguinis .
SVF finner at denne praksisen ikke er akseptabel .	Sámi válgalihtu mielas ii leat dát dohkálaš .
Når Sametinget oppnevner et utvalg skal dette utvalget arbeide ut i fra et mandat som Sametinget gir .	Go Sámediggi nammada ovtta lávdegotti , de galgá dat bargat mandáhta vuođul maid Sámediggi addá .
Utvalgets arbeid kan ikke være hemmelig , i hvert fall ikke for de som har oppnevnt utvalget .	Lávdegotti bargu ii sáhte leat čiegus , ii ain juo daidda geat dan leat nammadan .
Dersom et utvalg ikke ønsker offentlighet omkring sitt arbeid , er det selvsagt mulig å hemmeligstemple møtereferater med mere , men det arbeidet som utvalget er satt til å gjøre kan ikke og skal ikke være hemmelig for oss som har oppnevnt utvalget .	Jos muhtun lávdegoddi ii háliit iežas barggu almmolažžan , de dieđusge lea vejolaš gieđahallat dan čihkosis , muhto dan barggu maid lávdegoddi lea biddjon dahkat , ii sáhte doallat čiegusin daidda geat lávdegotti leat nammadan , ii ge dat galgga ge leat čiegus .
Spørsmål :	Gažaldagat :
Vil Sametingsrådet foreta seg noe for å endre praksisen med hensyn til møtereferater fra slike utvalg ?	Áigu go Sámediggeráđđi rievdadit geavahusa dákkár lávdegottiid čoahkkinreferáhtaid dáfus ?
Mener Sametingsrådet at utvalg oppnevnt av Sametinget skal kunne hemmeligholde sitt arbeid inntil de blir ferdige , uten at noen skal kunne komme med innspill til utvalgene eller motta referat fra møtene deres ?	Oaivvilda go Sámediggeráđđi ahte lávdegoddi maid Sámediggi lea nammadan , galgá sáhttit čihkosis doallat iežas barggu dassážii go geargá bargguinis , almmá ahte oktage galgá sáhttit buktit árvalusaid lávdegottiide dahje oažžut referáhta dáin čoahkkimiin .
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Det er vanlig at offentlige utvalg ikke offentliggjør sitt arbeid før de har et ferdig produkt å legge fram .	Lea dábálaš ahte almmolaš lávdegottit eai almmut bargguset ovdal go lea gárvves ášši maid ovddidit .
Bakgrunnen for dette kan være at utvalg ønsker ro om arbeidet slik at medlemmene internt skal ha frihet til å kunne diskutere ulike problemstillinger , uten offentliggjøring .	Duogážin dása sáhttá leat ahte lávdegoddi háliida ráfis bargat vai miellahtuin siskkáldasat livččii friijavuohta divaštallat iešguđetlágan čuolmmaid , almmá dan ahte almmuhuvvo .
Offentlighet i en slik arbeidsprosess vil lett kunne føre til at prosessen i utvalget hemmes .	Almmolašvuohta dákkár bargoproseassas sáhtášii jođánit headuštit lávdegotti proseassa .
Det må være opp til det enkelte utvalg selv å velge sin arbeidsform i detaljer , herunder også om det føres møtereferat .	Lávdegottit fertejit ieža detáljadásis beassat válljet bargovuogiset , nu maid dalle go čállojuvvo čoahkkinreferáhta .
Representanten Pedersen står derimot fritt til å gi innspill til de utvalg han ønsker .	Áirras Pedersen beassá liikká friija buktit oainnuid lávdegottiide maidda dáhttu .
Denne friheten gjelder også alle andre som måtte ha innspill i forhold til arbeidet som utføres i Sametingets ulike utvalg .	Dát friijavuohta guoská maid buot earáide geain livčče oainnut bargguide maid Sámedikki iešguđet lávdegottit dahket .
Spørsmål fra representant Egil Olli , AP .	Bargiidbellodaga sámediggejjoavkku Egil Olli gažaldat :
Etter forrige plenum og behandling av sak 32/99 Samerettsutvalgets innstilling NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur , opplever vi at to representanter fra NSR går ut i media og hevder at møteleder kuppet plenum .	Maŋimuš dievasčoahkkima ja ášši 32/99 Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus NOU 1997:4 Sámi kultuvrra luondduvuođus , meannudeami maŋŋá leat oaidnán ahte guokte NSR:a áirasa leaba medijai čuoččuhan ahte čoahkkinjođiheaddji válddástalai dievasčoahkkimis .
Vi kan ikke se at NSR . ’ s sametingsgruppe eller Sametingsrådet har tatt avstand fra disse grove beskyldninger mot møtelederskapets leder .	Eat sáhte oaidnit ahte NSR sámediggejoavku dahje Sámediggeráđđi livččii biehttalan dáid garra sivahallamiid čoahkkinjođihangotti jođiheaddji vuostá .
Derfor stilles følgende spørsmål til Sametingsrådet :	Danne divvut mii čuovvovaš gažaldagaid Sámediggeráđđái .
Er Sametingsrådet også av den oppfatning at møteleder kuppet plenum ?	Oaivvilda go Sámediggeráđđi ge ahte čoahkkinjođiheaddji válddástalai čoahkkimis ?
Var det ikke slik at gruppelederne og møtelederskapet på forhånd var blitt enige om avstemmingsmåten ?	Ii go lean nu ahte joavkojođiheaddjit ja čoahkkinjođihangoddi ovdagihtii ledje ovttaoaivilis jienastanortnega ektui ?
Vil rådet i fremtiden sørge for at riktig informasjon kommer fram til media ?	Áigu go ráđđi boahtteáiggis fuolahit ahte riekta dieđut bohtet medijaide ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametingsrådet viser til at det er riktig som representanten Olli hevder at møtelederen og gruppelederne var kommet til enighet om avstemningsmåten før avstemningen ble gjennomført .	Sámediggeráđđi čujuha ahte lea riekta nugo áirras Olli čuoččuha ahte čoahkkinjođiheaddji ja joavkojođiheaddjit ledje ovttaoaivilis jienastanvuoru ektui ovdal go jienasteapmi čađahuvvui .
I tillegg refererte møtelederen avstemningsmåten for plenum før avstemningen ble igangsatt , og ingen andre forslag i forhold til avstemningsmåten ble fremmet fra Sametingets talerstol .	Dasto refererii čoahkkinjođiheaddji dievasčoahkkimii jienastanvuoru ovdal go jienasteapmi álggahuvvui , eai ge ovddiduvvon eará evttohusat dasa Sámedikki sártnestuolus .
Når det gjelder avstemningsordningen viste møtelederen til Forretningsorden § 12 - Avstemningsordningen . ( Alle tilstedeværende representanter har plikt til å stemme for eller i mot ved avstemning etter § 14 a og b ) .	Go guoská dasa ahte dárbbaša go jienastit beali dahje vuostá , de čujuhii čoahkkinjođiheaddji dasa mii čuožžu Čoahkkinortnega § 12 - Jienastanortnet ( Buot čoahkkima áirasiin lea geatnegasvuohta jienastit jogo vuostái dahje beale § 14 a ja b vuođul go jienastuvvo ) .
Forøvrig mener Sametingsrådet at møtelederskapets håndtering av sak 32/99 - NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur , var helt i tråd med Sametingets praksis og Forretningsorden .	Muđui oaivvilda Sámediggeráđđi ahte čoahkkinjođihangoddi , ášši 32/99 - NOU 1997:4 Sámi kultuvrra luondduvuođus meannudeami oktavuođas barggai Sámedikki geavahusa ja Čoahkkinortnega vuođul .
På dette grunnlag er det ikke grunn til å kunne hevde at Sametingets møteleder kuppet plenum .	Dán vuođul ii leat gal ágga čuoččuhit ahte Sámedikki čoahkkinjođiheaddji livččii válddástallan dievasčoahkkimis .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Saken ble avsluttet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Per Solli	Per Solli
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Per Solli	Per Solli
Birger Nymo	Birger Nymo
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Egil Olli	Egil Olli
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus jienasteami maŋŋá lea ná :
Se pkt. III . Votering .	Geahča čuoggá III Jienasteapmi .
Saken avsluttet 23. november 1999 kl. 17.40 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 17.40 .
Sak 41/99 Kunngjøring av nye saker	Ášši 41/99 Odda áššiid diediheapmi
Saken påbegynt tirsdag 23. november 1999 kl. 17.40 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 17.40 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Forslag 1 , representant Steinar Pedersen , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen :
SAMISKE INTERESSER I FISKERIFORVALTNINGEN	SÁMI BEROšTUMIT GUOLÁSTUSHÁLDDAšEAMIS
Sametinget har i mange år arbeidet for å sikre retts- og livbergningsgrunnlaget for de som driver fiske med mindre fartøyer og virkelig er med på å holde oppe den desentraliserte bosetningen .	Sámediggi lea máŋggaid jagiid bargan sihkkarastin dihtii riekte- ja birgejumi vuođu sidjiide geat barget guolástusain uhcit fatnasiiguin ja mat duođai leat mielde doalaheamen bieđgguid ássama .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe føler imidlertid at Sametinget ikke når fram i tilstrekkelig grad i fiskerispørsmål .	Dát guoská earret eará dan negatiivvalaš ovdáneapmái mii čuohcá uhcimus fatnasiid vejolašvuhtii bivdit guoli .
Det gjelder blant annet den negative utviklingen når det gjelder den minste flåtens adgang til å drive fiske .	Vuotnaráfáiduhttingažaldagat eai ovdán . Báikkálaš riddoguollenáliid eanet ulbmildiđolaš hálddašeapmi váilu .
For vår del ser vi behov for en enda større innsats for Sametinget side , men det er ikke bare der tiltak må settes inn .	Min beales oaidnit ahte livččii ollu stuorát dárbu Sámedikki beales áŋgiruššat , muhto eai leat dušše diet doaibmabijut maid ferte bidjat johtui .
Kompetanse og kunnskap i fiskeriforvaltningen er minst like viktig .	Gelbbolašvuohta ja diehtu guolástushálddašeamiš lea uhcimusat seamma deaŧalaš .
En slik kompetanseoppbygning burde vært ivaretatt . I forbindelse med omorganiseringen av fiskerisjefkontorene til regionkontor .	Dán lágan gelbbolašvuođa huksema fertešii gozihit guolástushoavdakantuvrraid nuppeláhkái organiserema oktavuođas guovllukantuvran .
Samiske fiskeriinteresser er ikke blitt ivaretatt på en tilfredstillende måte i denne prosessen .	Sámi guolástusberoštumit eai leat gozihuvvon dohkálaččat dán proseassas .
Etter vår oppfatning er det viktig at denne mangelen rettes opp snarest .	Min áddejumi mielde lea deaŧalaš ahte dát váilivuohta njulgejuvvo jođáneamos lági mielde .
Et av tiltakene som bør vurderes er å opprette et eget ledd eller nivå i fiskeriforvaltningen med spesiell kompetanse på samiske fiskerispørsmål .	Doaibmabidju maid galggašii árvvoštallat lea ahte ásahuvvošii sierra lađas dahje dássi guolástushálddašeamis mas lea erenoamáš gelbbolašvuohta sámi guolástusáššiin .
Et eget Samisk Regionkontor kan være en aktuell mulighet .	Sierra sámi guovllukantuvra sáhtášii leat okta vejolašvuohta .
Forslag :	Árvalus :
Sametinget ber om at Sametingsrådet fremmer et forslag ovenfor Fiskeriministeren om at kompetansen på samiske fiskerispørsmål styrkes i fiskeriadministrasjonen .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi ovddidit árvalusa Guolástusministerii ahte guolástushálddahusas ferte gelbbolašvuođa sámi guolástusáššiin nanosmahttit .
Saken behandles i forbindelse med den ekstraordinære fiskerisaken på dette plenumet .	Ášši meannuduvvo sierra guolástusášši oktavuođas dán dievasčoahkkimis .
Forslag 2 , representant Asbjørg Skåden , NSR`s sametingsgruppe :	Eavttuhus 2 , NSR:a sámediggejoavkku Asbjørg Skåden :
Store deler av de samiske områdene har på grunn av statens generelle språkpolitikk delvis blitt enspråklige med norsk som bruksspråk .	Ollu sajiin sámi guovlluin leat ollugat stáhta oppalaš giellapolitihka geažil šaddan muhtun muddui ovttagielagin nu ahte dárogiella geavahuvvo .
Man kan her snakke om et kollektiv tap som må kompenseres gjennom et omstillingsprogram .	Dás sáhttá hállat kollektiivvalaš massima birra maid fertešii buhtadit nuppástuhttinprográmma bokte .
NSRs sametingsgruppe ber Sametinget begynne å arbeide med saken .	NSR:a sámediggejoavku bivdá Sámedikki bargagoahtit áššiin .
Forslag 3 , representant Ole Henrik Magga , NSR`s sametingsgruppe :	Eavttuhus 3 , NSR:a sámediggejoavkku Ole Henrik Magga : BUHTADUSFOANDDA ÁSAHEAPMI
Som resultat av fornorskningstiden har mange samer lidd stor skade på ulike måter , psykisk , sosialt , i undervisningen , økonomisk og på andre måter .	Dáruiduhttináiggi geažil leat ollu sámit iešguđet láhkái ollu gártan gillát , silolaččat , sosiálalaččat , oahpahusa oktavuođas , ekonomalaččat ja eará láhkái ge .
Det har staten hittil ikke erkjent til tross for at staten ellers har lagt vekt på å gjøre opp for seg for tidligere overgrep mot andre grupper .	Dán ii leat stáhta dán rádjái dovddastan vaikko stáhta muđui lea atnán deaŧalažžan buhtadit ovdalis vearredaguid eará joavkkuid vuostá .
Til fondet skal kunne gis donasjoner fra enkeltpersoner , grupper og organisasjoner .	Fondii galget sáhttit ovttaskas olbmot , joavkkut ja organisašuvnnat addit skeaŋkkaid .
Rådet må også invitere staten til å yte et ekstraordinært bidrag for opprettelsen av et slikt fond .	Ráđđi ferte maiddái bivdit stáhtas sierra ruđa dákkár foandda ásaheapmái .
Det skal legges vekt på at det her er tale om rettmessig kompensasjon for tap og lidelser og at folk ikke skal måtte definere seg som tapere for å oppnå rettferdighet .	Dás ferte deattuhit dan ahte lea sáhka govttolaš buhtadusas vahágiid ja gillámušaid ovddas , ja ahte olbmot eai galgga dárbbašit atnit iežaset vuoittáhallin jos galget juksat vánhurskkisvuođa .
Forslag 4 , representant Asbjørg Skåden , NSR`s sametingsgruppe :	Eavttuhus 4 , NSR:a sámediggejoavkku Asbjørg Skåden :
Statens myndigheter synes å sette likhetstegn mellom samisk distrikt og forvaltningsområdet for samisk språk .	Stáhta eiseválddit orrot oaivvildeamen ahte sámi guovlu lea seamma go sámegiela hálddašanguovlu .
Se vedlagte kopi av brev .	Geahča mielde biddjon kopiija reivves .
NSRs sametingsgruppe ber Sametinget ta skritt for å rette opp misforståelser i begrepsbruken fra norske myndigheter .	NSR sámediggejoavku bivdá Sámedikki njulgegoahtit daid boasttuáddejumiid mat Norgga eiseválddiin leat doabageavahusas .
Forslag 5 , representant Birger Nymo , NSR`s sametingsgruppe :	Eavttuhus 5 , NSR:a sámediggejoavkku Birger Nymo :
NSR`s sametingsgruppe viser til Sametingets vedtak under november plenum 1997 om å styrke språkarbeid utenfor forvaltningsområdet .	NSR sámediggejoavku čujuha Sámedikki mearrádussii mii dahkkui skábmamánu dievasčoahkkimis 1997 ahte nanosmahttit giellabarggu olggobealde hálddašanguovllu .
NSR`s sametingsgruppe ber om at det opprettes et samisk språksenter i Oslo .	NSR sámediggejoavku bivdá ahte ásahuvvo sámi giellaguovddáš Osloi .
Forslag 6 , representant Ole Henrik Magga , NSR`s sametingsgruppe :	Eavttuhus 6 , NSR:a sámediggejoavkku Ole Henrik Magga :
REINDRIFTSFAGLIGE UTREDNINGER I MAUKEN / BLÅTIND SAKEN	BOAZODOALLOFÁGALAš CIELGGADUSAT MEAVKKI / BLÅTIND ÁššIS
Sammenbinding av skytefeltene Mauken og Blåtind er en svært alvorlig trussel mot samisk kultur .	Meavkki ja Blåtind báhčinšiljuid ovttastahttin lea hirbmat garra áitta sámi kultuvrii .
Sametinget påpekte under sin behandling av denne saken at den reindriftsfaglige utredning som var utarbeidet , ikke er holdbar .	Sámediggi čujuhii go meannudii dán ášši ahte dat boazodoalločielggadus mii leai ráhkaduvvon , ii lean luohtehahtti .
Distriktets reindriftssamer hadde selv ikke hatt noen innvirkning på utformingen av den flerbruksplan som var ment å danne grunnlaget for reindriftens og Forsvarets fremtidige bruk av området .	Guovllu boazodoallosápmelaččat ieža eai beassan váikkuhit máŋggageavahusplána hápmema mii leai oaivvilduvvon vuođđun dasa movt boazodoallu ja Suodjalus boahtteáiggis galget geavahit guovllu .
Det er Landbruksdepartementet som er ansvarlig for godkjenning av utredningen og flerbruksplanen ,	Eanadoallodepartemeanttas dat lea ovddasvástádus dohkkehit čielggadusa ja máŋggageavahusplána .
NSRs sametingsgruppe finner det uakseptabelt at Regjeringen ved hhv. Forsvars-departementet og Landbruksdepartementet representerer både utbyggingsinteressene og reindriftsinteressene i avgjørelsen av hva som skal vektlegges .	NSR:a sámediggejoavkku mielas ii leat dohkálaš go Ráđđehus ovddastuvvon Suodjalusdepartemeantta ja Eanadoallodepartemeantta bokte ovddastit sihke huksejeaddji beroštumiid ja boazodoallosámiid beroštumiid mearrideami oktavuođas ahte mii galgá deattuhuvvot .
Reinbeitedistriktets styre som representant for samene som rettighetshavere synes å være henvist til Landbruksdepartementets forgodtbefinnende selv i reindriftsfaglige spørsmål .	Boazodoalloorohatstivra , sápmelaččaid ovddasteaddjit vuoigatvuođalažžan , orru leamen áibbas Eanadoallodepartemeantta buorredáhtu duohken , maiddái boazodoallofágalaš áššiin .
Denne saken har prinsippiell interesse for samisk reindrift og for urfolksinteresser nasjonalt og internasjonalt .	Dát ášši lea prinsihpalaš sámi boazodollui ja eamiálbmotberoštumiide našuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
NSRs sametingsgruppe ber sametingsrådet ta opp med Landbruks-departementet og Regjeringen spørsmålet om å få utført en grundigere utredning om de reindriftsfaglige forhold .	NSR:a sámediggejoavku bivdá Sámediggeráđi ovddidit ášši Eanadoallodepartementii ja Ráđđehussii dainna áigumušain ahte vuđoleabbot čielggadit boazodoallofágalaš beliid .
Om Landbruksdepartementet ikke er villig til å samarbeide med Sametinget og reinbeitedistriktet om dette , ber vi sametingsrådet vurdere å få utarbeidet en egen uavhengig reindriftsfaglig utredning .	Jos eanadoallodeparmeanttas ii leat dáhttu ovttas bargat Sámedikkiin ja boazodoalloorohagain dán áššis , de bivdit Sámediggeráđi árvvoštallat sierra sorjjaskeahtes boazodoallofágalaš čielggadeami ráhkadeami .
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat
Møtelederskapets innstilling :	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Forslag 1 behandles som sak 50/99 på dette plenumsmøtet .	Eavttuhus 1 gieđahallojuvvo dán dievasčoahkkima 50/99 áššin .
Forslag 2 - 6 oversendes Sametingsrådet for videre behandling .	Eavttuhusat 2-6 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái gieđahallamii .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Birger Nymo	Birger Nymo
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Forslag 1 behandles som sak 50/99 på dette plenumsmøtet .	Eavttuhus 1 gieđahallojuvvo dán dievasčoahkkima 50/99 áššin .
Forslag 2 - 6 oversendes Sametingsrådet for videre behandling .	Eavttuhusat 2-6 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái gieđahallamii .
Saken avsluttet 23. november 1999 kl. 18.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 23. b. dii. 18.10 .
Sak 42/99 Innstilling fra Sametingets kontrollkomite	Ášši 42/99 Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti árvalus
Saken påbegynt onsdag 24. november 1999 kl. 15.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 24. b. dii. 15.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sametingets forretningsorden , vedtatt 25. september 1998	Sámedikki čoahkkinortnet , mearriduvvon čakčamánu 25. b. 1998
Sak 38/96 Retningslinjer for næringskombinasjoner , møtebok 3/96 , 26. september 1996	ášši 38/96 Lotnolasealáhusaid njuolggadusat , čoahkkingirji 3/96 čakčamánu 26. b. 1996
Brev fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe om rettferdighet for kombinasjonsutøvere , datert 27.02.98	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku 27.02.98 reive vánhurskkisvuođa birra lotnolasealáhusbargiide
Brev fra Sámi ealáhusráđđi om praktiseringen av regelverket for næringskombinasjoner , datert 24.03.98	Sámi ealáhusráđi 24.03.98 reive lotnolasealáhusaid njuolggadusaid geavaheami birra
Brev fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe om rettferdighet for kombinasjonsutøvere , datert 18.05.98	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku 18.05.98 reive vánhurskkisvuođa birra lotnolasealáhusbargiide
Brev fra Bargiidbellodaga Sámediggejoavku om rettferdighet for kombinasjonsutøvere , datert 01.09.98	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku 01.09.98 reive vánhurskkisvuođa birra lotnolasealáhusbargiide
Sak 18/98 Svar på spørsmål til Sametingsrådet - Representanten Steinar Pedersen - rettferdighet kombinasjonsutøvere	ášši 18/98 Vástádus gažalddahkii Sámediggeráđđái — áirras Steinar Pedersen — vánhurskkisvuohta lotnolasealáhusbargiide
Brev fra Sametinget til Arbeiderpartiets , Senterpartiets og Samenes Valgforbunds sametingsgruppe om Sametingets behandling 26.09.96 , datert 22.11.98	Sámedikki 22.11.98 reive Bargiidbellodaga , Guovddášbellodaga ja Sámi Válgalihtu sámediggejoavkkuide Sámedikki 26.09.96 gieđahallama birra
Brev fra Bargiidbellodaga Sámediggejoavku til Sametingets kontrollkomite - kombinasjonsutøvere urettferdig behandlet , datert 28.11.98	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku 28.11.98 reive Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddái lotnolasealáhusbargit vánhurskkismeahttumit gieđahallojuvvon
Brev til Sametingets kontrollkomite - kopi av alle dokumenter i saken , datert 09.03.99	09.03.99 reive Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddái — kopiija buot dokumeanttain áššis
Brev fra Finnmark bondelag / Finnmarkku boanddaid searvi , datert 31.05.99	Finnmarkku boanddaidsearvvi 31.05.99 reive
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Kontrollkomiteens innstilling overfor Sametinget :	Bearráigeahččanlávdegotti árvalus Sámediggái :
Saksfremstilling	Áššecilgehus
Sametingets kontrollkomite skal i medhold av Sametingets forretningsordning § 23 , siste ledd avgi innstilling til Sametingets plenum , jf § 24 , 1. og 2. ledd .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi galgá Sámedikki čoahkkinortnega § 23 maŋimuš lađđasa vuođul buktit árvalusa Sámedikki dievasčoahkkimii , gč. § 24 vuosttas ja nuppi lađđasa .
Kontrollkomitéen har hatt tilgang til alle dokumenter i saken .	Bearráigeahččanlávdegottis lea leamaš vejolašvuohta geahččat buot áššebáhpiriid mat gullet áššái .
Komiteen har gjennomgått sakens dokumenter og iverksettingen av Sametingets vedtak i sak 38/96 .	Lávdegoddi lea geahčadan ášši báhpiriid ja Sámedikki mearrádusa fápmuibidjama áššis 38/96 .
Kontrollkomitéen har vurdert om det er gjort urett mot kombinasjonsutøvere ved endring av retningslinjene .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea árvvoštallan lea go lotnolasealáhusnjuolggadusaid rievdadeapmi leamaš eahperievttalaš lotnolasdolliide .
Sametinget fastsatte retningslinjene den 26.09.96 .	Sámediggi mearridii njuolggadusaid 26.09.96 .
Forut for dette vedtaket ble de foreslåtte endringene sendt ut på en omfattende høringsrunde .	Ovdal go mearrádus dahkkui , de sáddejuvvojedje eavttuhuvvon rievdadusat viiddis gulaskuddamii .
Endringsforslaget ble også omtalt i pressen .	Rievdadusárvalusa birra leai maiddái mediijain sáhka .
Sametinget fastsatte i sak 38/96 retningslinjene med dato for ikrafttredelse 01.01.97 , jf punkt 3.5 i retningslinjene .	Sámediggi mearridii áššis 38/96 njuolggadusaid maid fápmuibidjanbeaivemearrin biddjui 01.01.97 , gč. čuoggá 3.5 njuolggadusain .
Dette omfattet både ordningen med driftstilskudd og utviklingstilskudd .	Dát guoskkai sihke jođihan- ja ovddidandoarjjaortnegii .
I tidsrommet mellom Sametingets vedtak 26.09.96 i sak 38/96 og 01.01.97 hadde Samisk næringsråd informasjonsmøter i Kautokeino , Karasjok og i Nesseby hvor også kombinasjonsutøvere fra Tana deltok .	Sámedikki 26.09.96 mearrádusa áššis 38/96 ja 01.01.97 gaskka doalai Sámi ealáhusráđđi diehtojuohkinčoahkkimiid Guovdageainnus , Kárášjogas ja Unjárggas gosa maiddái Deanu lotnolasdoallit ledje boahtán .
De nye retningslinjene ble den 07.10.96 sendt til bl.a. alle nærings- , landbruks- , fiskeri- og reindriftskontor som omfattes av virkeområdet for Samisk utviklingsfond .	Ođđa njuolggadusat sáddejuvvojedje 07.10.96 earret eará buot ealáhus- , eanadoallo- , guolástus- ja boazodoallokantuvrraide mat leat Sámi ovddidanfoandda doaibmaguovllus .
De søkere som søkte om driftstilskudd for året 1996 ble orientert om at nye retningslinjer ville komme med virkning fra 01.01.97 .	Daid ohcciide geat ohce jođihandoarjaga jahkái 1996 , čilgejuvvui ahte ođđa njuolggadusat bohtet fápmui 01.01.97 rájes .
Vurdering	Árvvoštallan
Sametinget har i retningslinjene , vedtatt i sak 38/96 , åpnet for muligheten til å søke om utviklingstilskudd og driftstilskudd fra og med 01.01.97 .	Sámediggi lea njuolggadusain , mearriduvvon áššis 38/96 , rahpan vejolašvuođa ohcat ovddidan- ja jođihandoarjaga 01.01.97 rájes .
Driftstilskuddsordningen er en revidert videreføring av tidligere prøveordning .	Jođihandoarjjaortnet lea ovddit geahččalanortnega rievdaduvvon joatkkan .
Kontrollkomiteen gjør oppmerksom på at ordningen med utviklingstilskudd ikke er tema i denne saken .	Bearráigeahččanlávdegoddi fuomášuhttá ahte ovddidandoarjjaortnet ii leat fáddán dán áššis .
Kontrollkomiteen understreker at saken dreier seg om ordningen med driftstilskudd og iverktredelsestidspunktet for reglene i sak 38/96 .	Bearráigeahččanlávdegoddi deattuha ahte áššis lea sáhka jođihandoarjjaortnega ja njuolggadusaid fápmuibidjama áigemeari birra ášši 38/96 ektui .
Sametinget skal sørge for å legge til rette for at denne informasjon er tilgjengelig for søkerne .	Bearráigeahččanlávdegoddi muittuha ahte ohcci ovddasvástádus dat lea oahpásmuvvat gustovaš njuolggadusaide .
Den nye ordningen ser ut til å være bekjentgjort på en tilfredsstillende måte .	Sámediggi galgá fuolahit ahte dát dieđut jovdet ohcciide . Ođđa ortnega birra lea dohkálaččat dieđihuvvon .
Kombinasjonsutøverne har hatt muligheten til å gjøre seg kjent med de endrede retningslinjer fra høsten 1996 gjennom informasjonsmøter og media .	Lotnolasealáhusdolliin lea leamaš vejolašvuohta oahpásmuvvat rievdaduvvon njuolggadusaide čavčča 1996 rájes diehtojuohkinčoahkkimiid ja mediijaid bokte .
Videre har de som søkte om driftstilskudd i 1996 blitt positivt orientert om at det ville komme nye regler , dette skjedde i tildelingsbrevet sommeren 1996 , følgende orientering ble gitt i brevsform ; « Driftstilskuddsordningen for næringskombinasjoner avsluttes i 1996 .	Dasto leat sii geat ohce jođihandoarjaga 1996:s positiivvalaččat ožžon dieđuid ahte ođđa njuolggadusat bohtet , ja diehtu dan birra sáddejuvvui geassit 1996 juolludusreivve bokte , gos čuovvovaš čilgehus addojuvvui reivves : « Lotnolasealáhusaid jođihandoarjjaortnet loahpahuvvo 1996:s .
En avgjørelse om å gjøre deler av ordningen permanent vil Sametinget ta i september d.å. .	Sámediggi áigu dán jagi čakčamánus mearridit galget go oasit ortnegis šaddat bissovažžan .
Det vi vet i dag er at kravet til dokumentasjon av omsetning vil bli strengere . »	Dan maid mii diehtit dál lea ahte gávpejođu duođašteapmi čavgejuvvo . »
Retningslinjene er utarbeidet for å nå bestemte grupper næringskombinasjonsutøvere , ikke primært for at søkerne skal kunne tilpasse seg støtteordningen .	Njuolggadusat leat ráhkaduvvon dihto lotnolasealáhusjoavkkuid várás , eai ge vuosttažettiin dan dihte ahte ohccit galget sáhttit heivehit iežaset doarjjaortnegii .
De utøvere som ikke oppfyller kriteriene er således ikke berettiget støtte .	Dain dolliin geat eai deavdde kriteriijaid , ii leat danne vuoigatvuohta oažžut doarjaga .
Sametinget har 26. september 1996 i sak 38/96 vedtatt retningslinjer for nærings-kombinasjoner .	Sámediggi lea čakčamánu 26. b. 1996 áššis 38/96 mearridan lotnolasealáhusnjuolggadusaid .
I retningslinjenes siste bestemmelse i kap 3 , punkt 3.5 heter det : « Disse retningslinjene trer i kraft den 01.01.97 . »	Njuolggadusaid maŋimuš mearrádusas kapihttalis 3 , čuoggás 3.5 čuožžu ; « Dát njuolggadusat bohtet fápmui 01.01.97 . »
Kontrollkomiteen har etter en gjennomgang og tolkning av saken kommet til at det ikke er tvil om hva som må forstås med vedtaket fattet i sak 38/96 .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea go lea geahčadan ja dulkon ášši , gávnnahan ahte ii sáhte eahpidit movt ášši 38/96 mearrádusa galgá áddet .
Kontrollkomiteen legger derfor til grunn at regelen i punkt 3.5 må forstås slik at reglene skal tas i bruk og anvendes / følges fra 01.01.97 .	Danne bidjá ge Bearráigeahččanlávdegoddi vuođđun dan ahte njuolggadusa čuoggá 3.5 galgá áddet nu ahte njuolggadusat galget geavahuvvogoahtit ja čuvvojuvvojit 01.01.97 rájes .
Dette innebærer at likningen fra 1996 legges til grunn ved tildeling av støtte .	Dat dagaha dan ahte 1996 livnnega ferte bidjat vuođđun doarjaga juogadeapmái .
Etter en helhetlig vurdering er kontrollkomitéen kommet til at gjennomføringen og praktiseringen av driftstilskuddsordningen for næringskombinasjoner er i tråd med Sametingets vedtak i sak 38/96 .	Go Bearráigeahččanlávdegoddi lea ollislaččat árvvoštallan , de lea gávnnahan ahte lotnolasealáhusaid jođihandoarjjaortnet lea čađahuvvon ja geavahuvvon Sámedikki ášši 38/96 mearrádusa mielde .
Forslag til vedtak	Mearrádusaárvalus
Sametinget har på bakgrunn av kontrollkomiteens redegjørelse ingen merknader til saken .	Bearráigeahččanlávdegotti čilgehusa vuođul eai leat Sámedikkis makkárge mearkkašumit áššái .
Merknad 1 , AP . ’ s sametingsgruppe v / Steinar Pedersen :	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Steinar Pedersen :
Arbeiderpartiets gruppe har blant annet ut fra Sametingets legitimitet vært opptatt av at ulike ordninger som administreres av Sametinget , skal være rettferdige og forutsigbare .	Bargiidbellodaga joavku lea earret eará Sámedikki dohkkejumi vuođul atnán deaŧalažžan ahte iešguđet ortnegat maid Sámediggi hálddaša , galget leat rievttalaččat ja einnostahtti .
Derfor har vi i fellesskap med andre grupper lagt mye arbeid i denne saken , da vi har sett det som urettferdig at kombinasjonsnæringsstøtte for ligningsåret 1996 ble behandlet etter et regelverk som ble vedtatt av Sametinget 26.09.96 , med ikrafttredelse 1.01.97 .	Danne leat mii ovttas eará joavkkuiguin bargan garrasit dáinna áššiin , go min mielas ii leat rievttalaš go lotnolasealáhusdoarjja livnnetjahkái 1996 meannuduvvui daid njuolggadusaid mielde maid Sámediggi leai mearridan 26.09.96 , ja mat bohte fápmui 01.01.97 .
Såvidt man kan se er dette forholdet i mindre grad vurdert av kontrollkomiteen .	Dađi mielde go diehtit , de dán ii leat bearráigeahččanlávdegoddi árvvoštallan dán beare viidát .
’ s gruppe at man bør samle seg om et vedtak som gir mulighet for at de kombinasjonsnæringsutøvere som ønsker det , gis anledning til å søke om driftsstøtte for ligningsåret 1996 etter regelverket som gjaldt f.o.m. 1.01.93 .	Dán vuođul oaivvilda Bargiidbellodaga joavku ahte galggašii dahkat mearrádusa masa lea ovttamielalašvuohta ja mii addá vejolašvuođa lotnolasealáhusbargiide geat háliidit , ohcat jođihandoarjaga livnnetjahkái 1996 daid njuolggadusaid mielde mat gustojedje 01.01.93 rájes .
Forslag 1 , representant Steinar Pedersen , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen :
Nytt pkt. IV :	Ođđa čuokkis IV
Sametinget viser til kontrollkomiteens saksutredning .	Sámediggi čujuha bearráigeahččanlávdegotti áššečilgehussii .
Sametinget konstaterer at det også finnes andre syn på forståelsen av Sametingets næringskombinasjonsvedtak av 26.09.96 .	Sámediggi konstatere ahte gávdnojit earáge oainnut Sámedikki lotnolasealáhusmearrádussii mii dahkkui 26.09.96 .
Sametinget vil i liknende tilfeller for ettertiden presisere mer nøyaktig om ikrafttredelses-tidspunkt for støtteordninger skal gjelde for liknings- og søknadsår .	Dákkáraš oktavuođain áigu Sámediggi maŋit áiggis dárkileabbot presiseret fápmuibidjanáigemeari daid doarjjaortnegiidda mat galget gustot livnnet- dahje ohcanjahkái .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Kontrollkomiteens innstilling , pkt. II og III , ble enstemmig vedtatt .	Bearráigeahččanlávdegotti árvalus , čuo. II ja III , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 1 , pkt IV , ble satt opp mot kontrollkomiteens innstilling , pkt IV .	Bearráigeahččanlávdegotti árvalusa čuo. IV biddjojuvvui jienastdeapmái eavttuhus 1 , ođđa čuo. IV , vuostá .
Kontrollkomiteens innstilling ble vedtatt mot 15 stemmer .	Bearráigeahččanlávdegotti árvalus mearriduvvui 15 jiena vuostá .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Margreta Påve Kristiansen , saksordfører	Margrehte Påve Kristiansen , áššejođiheadddji
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Steinar Pedersen Birger Nymo	Steinar Pedersen Birger Nymo
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Per Solli	Per Solli
Birger Nymo Steinar Pedersen	Birger Nymo Steinar Pedersen
Geir Tommy Pedersen Per Solli	Geir Tommy Pedersen Per Solli
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Egil Olli	Egil Olli
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
I. Saksfremstilling	I. Áššecilgehus
Sametingets kontrollkomite skal i medhold av Sametingets forretningsordning § 23 , siste ledd avgi innstilling til Sametingets plenum , jf § 24 , 1. og 2. ledd .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi galgá Sámedikki čoahkkinortnega § 23 maŋimuš lađđasa vuođul buktit árvalusa Sámedikki dievasčoahkkimii , gč. § 24 vuosttas ja nuppi lađđasa .
Kontrollkomitéen har hatt tilgang til alle dokumenter i saken .	Bearráigeahččanlávdegottis lea leamaš vejolašvuohta geahččat buot áššebáhpiriid mat gullet áššái .
Komiteen har gjennomgått sakens dokumenter og iverksettingen av Sametingets vedtak i sak 38/96 .	Lávdegoddi lea geahčadan ášši báhpiriid ja Sámedikki mearrádusa fápmuibidjama áššis 38/96 .
Kontrollkomitéen har vurdert om det er gjort urett mot kombinasjonsutøvere ved endring av retningslinjene .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea árvvoštallan lea go lotnolasealáhusnjuolggadusaid rievdadeapmi leamaš eahperievttalaš lotnolasdolliide .
Sametinget fastsatte retningslinjene den 26.09.96 .	Sámediggi mearridii njuolggadusaid 26.09.96 .
Forut for dette vedtaket ble de foreslåtte endringene sendt ut på en omfattende høringsrunde .	Ovdal go mearrádus dahkkui , de sáddejuvvojedje eavttuhuvvon rievdadusat viiddis gulaskuddamii .
Endringsforslaget ble også omtalt i pressen .	Rievdadusárvalusa birra leai maiddái mediijain sáhka .
Sametinget fastsatte i sak 38/96 retningslinjene med dato for ikrafttredelse 01.01.97 , jf punkt 3.5 i retningslinjene .	Sámediggi mearridii áššis 38/96 njuolggadusaid maid fápmuibidjanbeaivemearrin biddjui 01.01.97 , gč. čuoggá 3.5 njuolggadusain .
Dette omfattet både ordningen med driftstilskudd og utviklingstilskudd .	Dát guoskkai sihke jođihan- ja ovddidandoarjjaortnegii .
I tidsrommet mellom Sametingets vedtak 26.09.96 i sak 38/96 og 01.01.97 hadde Samisk næringsråd informasjonsmøter i Kautokeino , Karasjok og i Nesseby hvor også kombinasjonsutøvere fra Tana deltok .	Sámedikki 26.09.96 mearrádusa áššis 38/96 ja 01.01.97 gaskka doalai Sámi ealáhusráđđi diehtojuohkinčoahkkimiid Guovdageainnus , Kárášjogas ja Unjárggas gosa maiddái Deanu lotnolasdoallit ledje boahtán .
De nye retningslinjene ble den 07.10.96 sendt til bl.a. alle nærings- , landbruks- , fiskeri- og reindriftskontor som omfattes av virkeområdet for Samisk utviklingsfond .	Ođđa njuolggadusat sáddejuvvojedje 07.10.96 earret eará buot ealáhus- , eanadoallo- , guolástus- ja boazodoallokantuvrraide mat leat Sámi ovddidanfoandda doaibmaguovllus .
De søkere som søkte om driftstilskudd for året 1996 ble orientert om at nye retningslinjer ville komme med virkning fra 01.01.97 .	Daid ohcciide geat ohce jođihandoarjaga jahkái 1996 , čilgejuvvui ahte ođđa njuolggadusat bohtet fápmui 01.01.97 rájes .
Vurdering	Árvvoštallan
Sametinget har i retningslinjene , vedtatt i sak 38/96 , åpnet for muligheten til å søke om utviklingstilskudd og driftstilskudd fra og med 01.01.97 .	Sámediggi lea njuolggadusain , mearriduvvon áššis 38/96 , rahpan vejolašvuođa ohcat ovddidan- ja jođihandoarjaga 01.01.97 rájes .
Driftstilskuddsordningen er en revidert videreføring av tidligere prøveordning .	Jođihandoarjjaortnet lea ovddit geahččalanortnega rievdaduvvon joatkkan .
Kontrollkomiteen gjør oppmerksom på at ordningen med utviklingstilskudd ikke er tema i denne saken .	Bearráigeahččanlávdegoddi fuomášuhttá ahte ovddidandoarjjaortnet ii leat fáddán dán áššis .
Kontrollkomiteen understreker at saken dreier seg om ordningen med driftstilskudd og iverktredelsestidspunktet for reglene i sak 38/96 .	Bearráigeahččanlávdegoddi deattuha ahte áššis lea sáhka jođihandoarjjaortnega ja njuolggadusaid fápmuibidjama áigemeari birra ášši 38/96 ektui .
Sametinget skal sørge for å legge til rette for at denne informasjon er tilgjengelig for søkerne .	Bearráigeahččanlávdegoddi muittuha ahte ohcci ovddasvástádus dat lea oahpásmuvvat gustovaš njuolggadusaide .
Den nye ordningen ser ut til å være bekjentgjort på en tilfredsstillende måte .	Sámediggi galgá fuolahit ahte dát dieđut jovdet ohcciide . Ođđa ortnega birra lea dohkálaččat dieđihuvvon .
Kombinasjonsutøverne har hatt muligheten til å gjøre seg kjent med de endrede retningslinjer fra høsten 1996 gjennom informasjonsmøter og media .	Lotnolasealáhusdolliin lea leamaš vejolašvuohta oahpásmuvvat rievdaduvvon njuolggadusaide čavčča 1996 rájes diehtojuohkinčoahkkimiid ja mediijaid bokte .
Videre har de som søkte om driftstilskudd i 1996 blitt positivt orientert om at det ville komme nye regler , dette skjedde i tildelingsbrevet sommeren 1996 , følgende orientering ble gitt i brevsform ; « Driftstilskudds-ordningen for næringskombinasjoner avsluttes i 1996 .	Dasto leat sii geat ohce jođihandoarjaga 1996:s positiivvalaččat ožžon dieđuid ahte ođđa njuolggadusat bohtet , ja diehtu dan birra sáddejuvvui geassit 1996 juolludusreivve bokte , gos čuovvovaš čilgehus addojuvvui reivves : « Lotnolasealáhusaid jođihandoarjjaortnet loahpahuvvo 1996:s .
En avgjørelse om å gjøre deler av ordningen permanent vil Sametinget ta i september d.å. .	Sámediggi áigu dán jagi čakčamánus mearridit galget go oasit ortnegis šaddat bissovažžan .
Det vi vet i dag er at kravet til dokumentasjon av omsetning vil bli strengere . »	Dan maid mii diehtit dál lea ahte gávpejođu duođašteapmi čavgejuvvo . »
Retningslinjene er utarbeidet for å nå bestemte grupper næringskombinasjonsutøvere , ikke primært for at søkerne skal kunne tilpasse seg støtteordningen .	Njuolggadusat leat ráhkaduvvon dihto lotnolasealáhusjoavkkuid várás , eai ge vuosttažettiin dan dihte ahte ohccit galget sáhttit heivehit iežaset doarjjaortnegii .
De utøvere som ikke oppfyller kriteriene er således ikke berettiget støtte .	Dain dolliin geat eai deavdde kriteriijaid , ii leat danne vuoigatvuohta oažžut doarjaga .
Sametinget har 26. september 1996 i sak 38/96 vedtatt retningslinjer for nærings-kombinasjoner .	Sámediggi lea čakčamánu 26. b. 1996 áššis 38/96 mearridan lotnolasealáhusnjuolggadusaid .
I retningslinjenes siste bestemmelse i kap 3 , punkt 3.5 heter det : « Disse retningslinjene trer i kraft den 01.01.97 . »	Njuolggadusaid maŋimuš mearrádusas kapihttalis 3 , čuoggás 3.5 čuožžu ; « Dát njuolggadusat bohtet fápmui 01.01.97 . »
Kontrollkomiteen har etter en gjennomgang og tolkning av saken kommet til at det ikke er tvil om hva som må forstås med vedtaket fattet i sak 38/96 .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea go lea geahčadan ja dulkon ášši , gávnnahan ahte ii sáhte eahpidit movt ášši 38/96 mearrádusa galgá áddet .
Kontrollkomiteen legger derfor til grunn at regelen i punkt 3.5 må forstås slik at reglene skal tas i bruk og anvendes / følges fra 01.01.97 .	Danne bidjá ge Bearráigeahččanlávdegoddi vuođđun dan ahte njuolggadusa čuoggá 3.5 galgá áddet nu ahte njuolggadusat galget geavahuvvogoahtit ja čuvvojuvvojit 01.01.97 rájes .
Dette innebærer at likningen fra 1996 legges til grunn ved tildeling av støtte .	Dat dagaha dan ahte 1996 livnnega ferte bidjat vuođđun doarjaga juogadeapmái .
Etter en helhetlig vurdering er kontrollkomitéen kommet til at gjennomføringen og praktiseringen av driftstilskuddsordningen for næringskombinasjoner er i tråd med Sametingets vedtak i sak 38/96 .	Go Bearráigeahččanlávdegoddi lea ollislaččat árvvoštallan , de lea gávnnahan ahte lotnolasealáhusaid jođihandoarjjaortnet lea čađahuvvon ja geavahuvvon Sámedikki ášši 38/96 mearrádusa mielde .
Konklusjon	Konklušuvdna
Sametinget har på bakgrunn av kontrollkomiteens redegjørelse ingen merknader til saken .	Bearráigeahččanlávdegotti čilgehusa vuođul eai leat Sámedikkis makkárge mearkkašumit áššái .
Saken avsluttet 24. november 1999 kl. 16.55 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 24. b. dii. 16.55 .
Sak 43/99 Prioriteringer for 2000 - Oppfølging av plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning	Ášši 43/99 2000-jagi vuoruheamit — Sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii cuovvuleapmi
Saken påbegynt onsdag 24. november 1999 kl. 16.55 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 24. b. dii. 16.55 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Satsingsområder for 1999 , fastsatt av Sametinget 24.11.99 .	Sámedikki 24.11.98 mearridan áŋgiruššansuorggit jahkái 1999
Oversikt over prosjekter som har fått tildelt prosjektmidler i 1999 .	Prošeaktageahčastat , prošeavttat mat leat juogaduvvon 1999:s
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametingets satsingsområder 2000 for oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge	Sámedikki áŋgiruššansuorggit jahkái 2000 Sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiálaplána NOU 1995 : 6 cuovvuleami oktavuođas Norggas
Utrednings- og prosjektarbeid med sikte på tilpasning av helse- og sosialtjenester til samisk virkelighet	Čielggadus ja prošeaktabargu man ulbmilin lea heivehit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi duohtavuhtii
Metodeutvikling og tilretteleggelse av tiltak for ulike behov innenfor den ordinære helse- og sosialtjeneste i samiske områder	Metodaovddideapmi ja doaibmabijuid heiveheapmi daid iešguđet dárbbuide mat leat dábálaš dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi guovlluin
Opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse	Dearvvasvuođa- ja sosiálabargiid oahpaheapmi sámegielas ja kulturáddejumis
Utbygging av tolketjeneste	Dulkabálvalusaid huksen
Forøvrig vil en generell utbygging av helse- og sosialtilbudet til den samiske befolkning ivaretas i forbindelse med Sosial- og helsedepartementets ulike satsingsområder .	Dasto gozihuvvo oppalaš dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagaid huksen sámi álbmoga várás Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta iešguđet áŋgiruššansurggiid bokte .
Merknad 1 , SVF . ’ s sametingsgruppe v / Ove Johnsen :	Mearkkašupmi 1 , SVL sámediggejoavkku Ove Johnsen :
’ s mening , altfor tidlig å lage en ny plan før man på en skikkelig måte får prøvd ut de tiltakene som både er igangsatt og som er planlagt igangsatt .	Sámi Válgalihttu mielas ii ábut ráhkadišgoahtit ođđa plána ovdal go albma láhkái leat geahččaluvvon sihke dat doaibmabijut mat leat álggahuvvon ja dat mat leat plánejuvvon álggahuvvot .
SVF mener at det er viktig å vinne erfaringer med de prosjektene som nå kommer samiske brukere av helse og sosialtjenester tilgode .	Sámi Válgalihttu oaivvilda ahte lea deaŧalaš oažžut vásihusaid dain prošeavttain mat leat ávkin sámi dearvvasvuođa ja sosiálabálvalusaid geavaheddjiide .
SVF vil minne om at Sametinget selv har sagt at man skal prioritere tiltak på dette området .	Sámi Válgalihttu muittuha ahte Sámediggi ieš lea dadjan ahte doaibmabijut dán suorggis galget prioriterejuvvot .
’ s mening , være det beste om man nå avventer prosjektperiodens utløp og evaluering av denne planen , før man begynner med nye utredninger .	Sámi Válgalihtu mielas livččii buoremus jos dál vuordit dassážii go prošeaktaáigodat lea nohkan ja dassážii go plána lea evaluerejuvvon ovdal go álggahit ođđa čielggadusaid .
Forslag 1 , representant John Henrik Eira , NSR .	Eavttuhus 1 , NSR:a sámediggejoavkku John Henrik Eira :
- I første avsnitt byttes orden « fire » med « fem » .	Vuosttas teakstaoasis biddjojuvvo sáni « njeallje » sadjái « vihtta » .
De tre siste ordene ( i følgende rekkefølge strykes ) .	Sánit « čuovvovaš ráiddus » sihkkojuvvojit .
- Som nytt pkt. 2 foreslås :	Ođđa nubbin čuokkisin evttohuvvo :
Prosjektarbeid og metodeutvikling for tiltak - som har basis i samisk kultur - som direkte går ut på å forbedre helse- og sosialsituasjonen for den samiske befolkning .	Prošeaktabargu ja metodaovddideapmi doaibmabijuide — maid vuođđun lea sámi kultuvra — ja maid áigumuššan lea njuolga buoridit sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiáladili .
Forslag 2 , representant Roger Pedersen , SVF .	Eavttuhus 2 , Sámi válgalihtu sámediggejoavkku Roger Pedersen :
Metodeutvikling og tilretteleggelse av tiltak for ulike behov innenfor den ordinære helse- og sosialtjeneste i samiske områder	Metodaovddideapmi ja doaibmabijuid heiveheapmi daid iešguđet dárbbuide mat leat dábálaš dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi guovlluin
Opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse	Dearvvasvuođa- ja sosiálabargiid oahpaheapmi sámegielas ja kulturáddejumis
Utbygging av tolketjeneste	Dulkabálvalusaid huksen
Utrednings- og prosjektarbeid med sikte på tilpasning av helse- og sosialtjenester til samisk virkelighet	Čielggadus ja prošeaktabargu man ulbmilin lea heivehit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi duohtavuhtii
Forøvrig vil en generell utbygging av helse- og sosialtilbudet til den samiske befolkning ivaretas i forbindelse med Sosial- og helsedepartementets ulike satsingsområder .	Dasto gozihuvvo oppalaš dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagaid huksen sámi álbmoga várás Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta iešguđet áŋgiruššansurggiid bokte .
Forslag 3 , representant Magnhild Mathisen , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 3 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Magnhild Mathisen :
Prioritetsendrings- og tilleggsforslag :	Prioriterema rievdadus- ja lassiárvalus :
Opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse .	Dearvvasvuođa- ja sosiálabargiid oahpaheapmi sámegielas ja kulturáddejumis
Utrednings og prosjektarbeid med sikte på tilpasning av helse- og sosialtjenester til samisk virkelighet .	Čielggadus ja prošeaktabargu man ulbmilin lea heivehit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi duohtavuhtii
Metodeutvikling og tilretteleggelse av tiltak for ulike behov innefor den ordinære helse- og sosialtjeneste i samiske områder	Metodaovddideapmi ja doaibmabijuid heiveheapmi daid iešguđet dárbbuide mat leat dábálaš dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi guovlluin
Utbygging av tolketjeneste . Utlysning snarest med søknadsfrist 15. januar 2000	Almmuheapmi jođáneamos lági mielde ja ohcanáigemearri lea ođđajagimánu 15. b. 2000 .
I gjennomføringen av dette samarbeider Sametinget med regionale og lokale organer .	Dáid čađahemiid oktavuođas bargá Sámediggi oktiiráđiid regiovnnalaš ja báikkálaš orgánaiguin .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Forslag 3 , pkt. 1 - 4 ble trukket tilbake	Eavttuhus 3 čuo. 1-4 gessojuvvui ruovttoluotta .
Forslag 3 , pkt. 5 og siste avsnitt ble oversendt Sametinget	Eavttuhus 3 čuo. 5 ja maŋimuš gurgalus , sáddejuvvui Sámediggeráđđái .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling pkt. 1 - 4 ble satt opp mot forslag 2 .	Sámediggeráđi árvalus čuo. 1-4 biddjojuvvui jienasteapmái eavttuhus 2 vuostá .
Sametingsrådets innstilling ble vedtatt mot 3 stemmer .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui 3 jiena vuostá .
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling med vedtatte endringer ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvon rievdadusaiguin mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen , áššejođiheaddji
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Ove Johnsen	Ove Johnsen
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
John Henrik Eira	John henrik Eira
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametingets satsingsområder 2000 for oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge	Sámedikki áŋgiruššansuorggit jahkái 2000 Sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiálaplána NOU 1995 : 6 cuovvuleami oktavuođas Norggas
I forbindelse med tildeling av midler til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge , prioriterer Sametinget fem satsningsområder for 2000 :	Ruhtajuolludeami oktavuođas NOU 1995:6 Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmoga várás Norggas čuovvuleapmái , áigu Sámediggi prioriteret vihtta áŋgiruššansuorggi jahkái 2000 :
Utrednings- og prosjektarbeid med sikte på tilpasning av helse- og sosialtjenester til samisk virkelighet	Čielggadus ja prošeaktabargu man ulbmilin lea heivehit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi duohtavuhtii
Prosjektarbeid og metodeutvikling for tiltak - som har basis i samisk kultur - som direkte går ut på å forbedre helse- og sosialsituasjonen for den samiske befolkning	Prošeaktabargu ja metodaovddideapmi doaibmabijuide — maid vuođđun lea sámi kultuvra — ja maid áigumuššan lea njuolga buoridit sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiáladili .
Metodeutvikling og tilretteleggelse av tiltak for ulike behov innenfor den ordinære helse- og sosialtjeneste i samiske områder	Metodaovddideapmi ja doaibmabijuid heiveheapmi daid iešguđet dárbbuide mat leat dábálaš dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi guovlluin
Opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse	Dearvvasvuođa- ja sosiálabargiid oahpaheapmi sámegielas ja kulturáddejumis
Utbygging av tolketjeneste	Dulkabálvalusaid huksen
Forøvrig vil en generell utbygging av helse- og sosialtilbudet til den samiske befolkning ivaretas i forbindelse med Sosial- og helsedepartementets ulike satsingsområder .	Dasto gozihuvvo oppalaš dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagaid huksen sámi álbmoga várás Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta iešguđet áŋgiruššansurggiid bokte .
Saken avsluttet 24. november 1999 kl. 17.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 24. b. dii. 17.50 .
Sak 44/99 Sametingets budsjett 2000	Ášši 44/99 Sámedikki 2000 bušeahtta
Saken påbegynt torsdag 25. november 1999 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 25. b. dii. 09.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
— Utskrift av møtebok sak 46/98 Sametingets forslag til statsbudsjettet 1999	Čoahkkingirjji oassi áššis 46/98 Sámedikki 1999 stáhtabušeahttaeavttuhus
— Utskrift av møtebok sak 47/98 Sametingets forslag til statsbudsjettet 2000	Čoahkkingirjji oassi áššis 47/98 Sámedikki 2000 stáhtabušeahttaeavttuhus
— Rundskriv / Johtocála H-29 99 / Kommunal og regionaldepartementet - Bevilgninger til samiske formål i statsbudsjettet 2000 .	Gielda- ja guovludepartemeantta johtučálus H-29 99 / - Juolludusat sámi ulbmiliidda 2000 stáhtabušeahtas
— Budsjettforslag fra Samisk språkråd , Samisk kulturråd , Samisk kulturminneråd og Samisk næringsråd	Sámi giellaráđi , Sámi kulturráđi , Sámi kulturmuitoráđi ja Sámi ealáhusráđi bušeahttaeavttuhusat
— Detaljbudsjett Sametingets drift hovedadministrasjon og politisk nivå .	Sámedikki doaimma detáljabušeahtta váldohálddahusas ja politihkalaš dásis
— Statsbudsjettet 2000 - Kap. 206 post 50 tilskudd til Sametinget - foreløpig tilsagnsbrev	Stáhtabušeahtta 2000 — Kap. 206 poasta 50 doarjja Sámediggái — gaskaboddosaš juolludusreive
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget viser til St.prp. nr. 1 ( 1999/2000 ) Kommunal- og regionaldepartementet der bevilgninger til Sametinget framgår .	Sámediggi čujuha Gielda- ja guovludepartemeantta St.prp. nr. 1 ( 1999/2000 ) mas oidnojit Sámedikki juolludusat .
Sametinget har i sak 47/98 vedtatt nye behov for budsjettet i år 2000 .	Sámediggi lea áššis 47/98 mearridan ođđa bušeahttadárbbuid jahkái 2000 .
Behovene ble i sum stipulert til i overkant av 53 mill. kr. .	Dárbbut dán mielde dahket oktiibuot badjelaš 53 milj. kruvnnu .
De foreslåtte økningene gjaldt både behov på Sametingets eget budsjett og samiske tiltak utenfor kapittel 540 .	Evttohuvvon lasáhusat guske sihke Sámedikki iežas bušehttii ja sámi doaibmabijuide olggobealde kapihttala 540 .
Regjeringen har på sin side fremmet forslag om en rammeøkning på 2,7 mill. kr over Sametingets budsjett som er noe i overkant av en ordinær prisøkning .	Ráđđehus lea bealistis ovddidan eavttuhusa bajidit Sámedikki bušeahta rámma 2,7 milj. kruvnnuin , mii lea veaháš eanebuš go haddegoarkŋun .
Fjorårets ramme som ble satt av på post 45 i budsjettet har vist seg kun å dekke i underkant av halvparten av stipulert behov .	Lea cájehuvvon ahte diimmá rámma mii biddjojuvvui bušeahta postii 45 , ii govcca ollásit bealige meroštuvvon dárbbuin .
Fra og med 01.01.2000 vil Samisk utdanningsråd og Samisk spesialbibliotek innlemmes i Sametingssystemet .	01.01.2000 rájes laktojuvvojit Sámi oahpahusráddi ja Sámi Sierrabibliotehka Sámediggevuogádahkii .
I statsbudsjettet er bevilgningen til disse institusjonene fremmet over henholdsvis Kirke- Utdannings- og Forskningsdepartementets budsjett kap. 206 post 50 , over Kulturdepartementets budsjett kap. 326 post 78 og over Miljøverndepartementets budsjett kap. 1429 post 72.7 .	Stáhtabušeahtas lea juolludus dáidda institušuvnnaide ovddiduvvon Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta bušeahta kap. 206 poastta 50 bokte , Kulturdepartemeantta bušeahta kap. 326 poastta 78 bokte ja Birasgáhttendepartemeantta bušeahta kap. 1429 poastta 72.7 bokte .
Sametinget er svært tilfreds med at disse institusjonene nå blir en del av sametingssystemet , og vil legge stor vekt på en vellykket integrering av disse virksomhetene .	Sámediggi lea hui duhtavaš go dát guokte institušuvnna dál šaddaba oassin Sámediggevuogádagas , ja deattuhit sakka dáid doaimmaid ovttastahttima lihkostuvvama .
Samlet ramme for år 2000 vil etter dette være :	Rámma oktiibuot dán maŋŋá šaddá ná :
Med dette som utgangspunkt vil Sametinget prioritere følgende formål i 2000 :	Dán vuođul áigu Sámediggi prioriteret čuovvovaš ulbmiliid 2000:s :
Etablere Samisk spesialbibliotek som en integrert enhet med utvidede funksjoner i det nye sametingsbygget med totalt 6 stillinger innen utgangen av år 2000 .	Ásahit sámi sierrabibliotehka ovttastahttojuvvon ovttadahkan man doaimmat leat viiddiduvvon Sámediggevisttis oktiibuot 6 virggiin ovdal jagi 2000 loahpa .
Styrke Sametingets hovedadministrasjon med 4 stillinger .	Nanosmahttit Sámedikki váldohálddahusa 4 virggiin .
Styrke tingets satsning på barn og unge med omlag kr. 1 million , herunder sikre en fast bevilgning til samisk barne og ungdomsmagasin .	Nannet dikki áŋgiruššamiid mánáid ja nuoraid ektui birrasii 1 milj. kruvnnuin , dás mielde maiddái bissovaš juolludus sámi mánáid- ja nuoraidbláddái .
Sikre investeringene i nødvendig brukerutstyr i det nye sametingsbygget ved styrke denne posten med ytterligere kr. 5 millioner .	Sihkkarastit dárbbašlaš geavaheaddjidávviriid investerema ođđa Sámediggevisttis nu ahte postii biddjošii vel nubbi 5 milj . .
Følgende fordeling legges til grunn :	Vuoddun lea čuovvovaš juogadeapmi :
Fordeling av driftsmidlene , post 01	Doaibmaruđaid juogadeapmi poasttas 01
Sametingets drift er delt inn i ulike separate enheter med ansvar for eget budsjett og drift .	Sámedikki doaibma lea juogaduvvon iešguđet sierra ovttadagaide main lea ovddasvástádus iežaset bušeahtas ja doaimmas .
De underliggende råd i Sametinget presenterer årlig sine behov for kommende år for Sametingsrådet , som grunnlag for tingets fordeling av driftsmidlene på de respektive fagrådene .	Sámedikki vuollásaš ráđit ovddidit jahkásaččat iežaset boahttevaš jagi dárbbuid Sámediggeráddái , maid diggi bidjá vuođđun doaibmaruđaid juogadeamis guoskevaš fágaráđiide .
Sametinget legger til grunn for sin fordeling en samlet bevilgning over kap 540 post 01 på kr. 46.139.000,- .	Sámediggi bidjá vuođđun juogadeapmái ollislaš juolludusa kapihttalis 540 poasttas 01 46.139.000,- kr . .
I forbindelse med at Sametinget fra 1999 gikk over til rammebudsjettering , er det også slik at Sametinget selv står ansvarlig for å dekke eventuelt underskudd og disponere eventuelt overskudd ved overgangen til nytt år .	Go Sámediggi 1999:s oažžugodii juolludusas rámmabušeahttan , de lea maiddái Sámedikkis alccesis dan rájes leamaš ovddasvástádus sihke vuollái- badjelbáhcagis , ja sáhttá maŋit jagi bušeahtas geavahit vejolaccat báhcán ruđaid dahje ferte gávdnat ruđaid vuolláibáhcagii .
En konsekvens av Sametingets fordeling av driftsmidler til underliggende råd og avdelinger med eget budsjett og driftsansvar , medfører at den enkelte enhet er ansvarlig for å holde sine årlige budsjettrammer .	Dat go Sámediggi juogada doaibmaruđaid vuollásaš ráđiide ja ossodagaide main alddiineaset lea ovddasvástádus iežaset bušeahtas ja doaimmas mielddis buktá dan ahte ovttaskas ovttadagain lea ovddasvástádus doallat iežaset bušeahtaid addojuvvon rámmaid siste .
Det innebærer i praksis at eventuelle underskudd på de enkeltes driftsbudsjett vil måtte dekkes inn det påfølgende år .	Geavahusas mearkkaša dat dan ahte vejolaš ovttaskas vuolláibáhcagii bušeahtas ferte gávdnot ruhta maŋit jagi bušeahtas .
En slik ordning vil medføre at den enkelte enhet ved avslutning av Sametingets regnskap for 1999 vil få inndratt / tilført eventuelt underskudd / overskudd på 2000-budsjettet i tråd med det ovenstående .	Dát mearkkaša dan ahte juohke ovttadat Sámedikki rehketdoalu loahpas 1999:s oažžu vejolaš badjelbáhcaga dahje das gessojuvvo vuolláibáza 2000-bušeahtas dan vuođul mii dás ovdelis namuhuvvui .
01 Sametinget , inkludert samisk Spesialbibliotek	01 Sámediggi , maiddái Sámi Sierrabibliotehka
Det foreslås at Sametinget , Sametingsrådet og hovedadministrasjonen inkludert Samisk spesialbibliotek som ny avdeling styrkes med i alt kr. 5.258.000,- .	Evttohuvvo ahte Sámediggi , Sámediggeráddi ja váldohálddahus mas lea mielde maiddái Sámi Sierrabibliotehka ođđa ossodahkan nanosmahtto , oktiibuot 5.258.000,- kruvnnuin .
I tillegg forutsettes det at hovedadministrasjonen styrkes i tråd med Sametingets prioriterte forslag til nye tiltak for år 2000 i sak 47/98 .	Dasto vurdojuvvo ahte váldohálddahus nanosmahtto Sámedikki ođđa doaibmabiddjoárvalusa , jahkái 2000 prioriterema ektui nugo evttohuvvon áššis 47/98 .
010 Sametinget , politisk nivå	010 SÁMEDIKKI POLITIHKALAŠ DÁSSI
Sametingets politiske nivå etableres som en egen enhet med eget driftsbudsjett .	Sámedikki politihkalaš dássi ásahuvvo sierra ovttadahkan , mas lea sierra doaibmabušeahtta .
Denne enheten omfatter Sametingets plenum , Møtelederskapet , Sametingets politiske grupper , Kontrollkomiteen og Sametingsrådet .	Dán ovttadahkii gullet Sámedikki dievascoahkkin , čoahkkinjođihangoddi , sámedikki joavkkut , bearráigeahččanlávdegoddi ja Sámediggeráddi .
013 Sametinget , administrativt nivå	013 SÁMEDIGGI , HÁLDDAHUSA DÁSSI
Sametingets hovedadministrasjon bestående av plan- og administrasjonsseksjonen , politisk seksjon , biblioteks- / informasjonsseksjon og direktøren vil for 2000 ha egne driftsbudsjett som fordeles ut ifra rammen på 15.427.000 kr. .	Sámedikki váldohálddahus masa gullet plána- ja hálddahusossodat , politihkalaš ossodat , bibliotehka- / diehtojuohkinossodat ja direktevra ožžot jahkái 2000 sierra doaibmabušeahta mii juogaduvvo rámmas , 15.427.000,- kr . .
Denne rammen vil blant annet inneholde overføringen fra kap. 326 post 78 til Samisk spesialbibliotek på 3.535.000 kr. .	Dán rámmas , 3.535.000,- kr. lea earret eará sirdin kapihttalis 326 poasttas 78 Sámi Sierrabibliotehkii .
02 Samisk språkråd	02 Sámi giellaráddi
Samisk språkråd fikk styrket sitt budsjett med kr. 1.000.000,- fra 1998 til 1999 som resultat av de prioriterte initiativ Sametinget hadde fremmet for 1999 budsjettet .	Sámi giellaráđi bušeahtta bajiduvvui 1.000.000,- kruvnnuin 1998:s 1999:ii , Sámedikki prioriterejuvvon álgagiid geažil , maid diggi leai ovddidan 1999 bušeahtas .
I 2000 er det ikke rom for vesentlige økninger i språkrådets driftsbudsjett .	Jagis 2000 ii leat nu stuorra várri bajidit giellaráđi doaibmabušeahta .
03 Samisk kulturråd	03 Sámi kulturráddi
Samisk kulturråd vil i 2000 få en økning på kr. 45.000,- på sitt driftsbudsjett .	Sámi kulturráddi oažžu jagis 2000 45.000,- kr. eanet doaibmabušeahtas .
Det er ikke rom for økning utover en mindre prisjustering .	Ii ge leat vejolaš bajidit bušeahta eanet go smávit haddegoargnumiin .
04 Samisk kulturminneråd	04 Sámi kulturmuitoráddi
Samisk kulturminneråd vil for år 2000 få beholde sine oppdragsinntekter selv .	Sámi kulturmuitoráddi sáhttá jagis 2000 doalahit iežas dietnasa .
I 1999 ble disse inntektene regnet inn i Sametingets samlede inntekter mot at de fikk tildelt kr. 529 000,- mer i tildelingsbrevet for 1999 .	1999:s rehkenastojuvvo dat Sámedikki oktasaš dienasin dainna eavttuin ahte kulturmuitoráddi oaččui 529 000,- kr. eanet jagi 1999 juolludusreivves .
Oppdragsinntektene vil for 1999 ligge på i overkant av kr. 400.000,- slik at kulturminnerådet vil få en reell bruttoøkning i budsjettet på i overkant av kr. 50.000,- for neste år , forutsatt oppdragsinntekter i samme størrelsesorden som i 1999 .	Kulturmuitorádis leai dienas 1999:s badjelaš 400.000,- kr. nu ahte dat duodalaccat oažžu bruttolasáhusa bušeahtas badjelaš 50.000,- kr. boahtte jagi . Eaktun lea dat ahte dienas lea seamma stuoris go 1999:s ge leai .
05 Samisk næringsråd	05 Sámi ealáhusráddi
Samisk næringsråds administrasjon vil få videreført sin bevilgning for 2000 med en prisjustering på kr. 30.000,- .	Sámi ealáhusrádi hálddahus oažžu juolludusa jahkái 2000 nu ahte lasáhus lea dušše haddegoarkŋun mii lea 30.000,- kr. .
Sametinget tar sikte på å videreføre Hellemoprosjektet , jf. Sametingets årsmelding 1998 og sak R 46/99 .	Sámedikkis áigumuššan lea joatkit Hellemoprošeavtta , geahča Sámedikki 1998 jahkedieđáhusa ja ášši R 46/99 .
06 Sametingets avdeling for opplæring	06 Sámedikki oahpahusossodat
Samisk utdanningsråd hadde i 1999 et driftsbudsjett på kr. 9.660.000,- .	Sámi oahpahusrádis leai 1999:s 9.660.000,- kruvdnosaš doaibmabušeahtta .
For 2000 foreslås det at denne økes med kr. 910.000,- .	Evttohuvvo ahte dat lasihuvvo jagis 2000 910.000,- kruvnnuin .
Kap. 540 Post 21 Spesielle driftsutgifter	Kap. 540 Poasta 21 Sierra doaibmagolut
Denne posten disponeres av Sametingets avdeling for opplæring .	Dán poastta hálddaša Sámedikki oahpahusossodat .
Posten nyttes til dekning av virksomhetens egne utgifter knyttet til utvikling av læremidler .	Poasta lea doaimma iežas goluid várás mat gusket oahpponeavvuid ovddideapmái .
Det er fremdeles stort behov for å initiere læremiddelprosjekter som ikke blir utviklet gjennom forlag .	Ain lea stuorra dárbu álggahit oahpponeavvoprošeavttaid mat eai ovddiduvvo girjelágádusaid bokte .
Slik situasjonen er i dag , er det bare to samiske forlag som driver med utvikling av læremidler , og de har ikke kapasitet til å utvikle læremidler i tråd med behovet .	Nugo dilli lea otne , de leat dušše guokte sámi girjelágádusa mat barget oahpponeavvuid ovddidemiin , ii ge dain leat kapasitehta ovddidit oahpponeavvuid dárbbu ektui .
Prosjekter som er igangsatt , er oversetting av lærebøker til natur- og miljøfag for mellomtrinnet og samfunnsfag for videregående opplæring .	Dál lea álggahuvvon prošeakta mii lea luonddu- ja birasfágaid gaskadási ja joatkkaskuvlla servodatfága oahppogirjjiid jorgaleapmi .
Samisk språk er ikke obligatorisk for elever som får opplæring etter L97S .	Sámegiella ii leat bákkolaš fága ohppiide geat ožžot oahpu sámi oahppoplána mielde .
Dette innebærer at enkelte læremidler må foreligge både på samisk og norsk , og det er derfor behov for å oversette noen læremidler fra samisk til norsk .	Dát mearkkaša dan ahte muhtun oahpponeavvut fertejit leat sihke sáme- ja dárogillii , ja danne lea dárbu jorgalit muhtun oahppaneavvuid sámegielas dárogillii .
Igangsatte prosjekter er Å. Solbakk : " Sámi historjá " 1 og 2 for ungdomstrinnet og Hætta : / Skarvik " Ruoktomet " .	Álggahuvvon prošeavttat leat : Å. Solbakk : " Sámi historjá " 1 ja 2 nuoraidskuvlla várás ja Hætta : / Skarvik " Ruoktomet " .
For ordens skyld vil Sametinget understreke at hovedstrategien er at det er forlagene som skal initiere og utvikle samiske læremidler .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte váldostrategiijan lea dat ahte lea girjelágádusaid bargu álggahit ja ovddidit sámi oahpponeavvuid .
Kap. 540 Post 45 Større utstyrsanskaffelser , kan overføres	Kap. 540 Poasta 45 Stuorát dávviroastimat , sáhttá sirdit
Sametinget ble for 1999 tilført kr. 5.000.000,- til investeringer i inventar i det nye Sametingsbygget .	Sámediggi oaččui 1999:s 5.000.000,- kr. ođđa Sámediggevistti stohpogálvvuid investeremiid várás .
For 2000 foreslås det at det tilføres ytterligere kr. 5.000.000,- til denne posten .	Jagi 2000 várás evttohuvvo nubbi 5.000.000,- kr. dán postii .
Kap. 540 post 51 Samisk næringsråd	Kap. 540 poasta 51 Sámi ealáhusráddi
Det avsettes totalt kr. 26.197.000,- til Samisk næringsråds forvaltning i 2000 .	Várrejuvvo oktiibuot 26.197.000,- kr. . Sámi ealáhusráddái jahkái 2000 .
I tillegg forutsettes det at de føringer som eventuelt følger av overføringene fra jordbruks- og reindriftsavtalen følges opp .	Dasto eaktuduvvo ahte canastagat mat vejolaccat cuvvot eanadoallo- ja boazodoallošiehtadusaid cuovvuluvvojit .
Post 51.2 Tilskudd til samisk husflid forvaltes av Samisk næringsråd etter egne retningslinjer fastsatt av Sametinget .	Poasta 51.2 Doarjaga sámi duodjái hálddaša Sámi ealáhusráddi sierra njuolggadusaid mielde maid Sámediggi lea mearridan .
Sametinget viser forøvrig til sitt vedtak i sak 25/99 .	Mudui čujuha Sámediggi iežas mearrádussii áššis 25/99 .
Kap. 0540 post 52 Samisk kulturråd	Kap. 0540 poasta 52 Sámi kulturráddi
Det avsettes totalt kr. 17.001.000,- til Samisk kulturråds forvaltning .	Várrejuvvo oktiibuot 17.001.000,- kr. . Sámi kulturráđi hálddašeapmái .
Midlene fordeles til samisk kulturfond , samisk forlagsdrift , samiske kulturhus , samiske kulturorganisasjoner , og samiske barns oppvekstvilkår .	Rudat juogaduvvojit sámi kulturfondii , sámi girjelágádusdoibmii , sámi kulturviesuide , sámi kulturorganisašuvnnaide ja sámi mánáid bajásšaddaneavttuide .
Post 52.1 vil i 2000 styrkes med kr. 350.000,- .	Poasta 52.1 nanosmahtto 2000:s 350.000,- kruvnnuin .
Fondet skal forvaltes i henhold til gjeldende retningslinjer for fondet .	Foanda galgá hálddašuvvot gustovaš foandanjuolggadusaid mielde .
Av fondets bevilgning forutsettes det satt av kr. 2.500.000,- til tiltak for barn og unge blant annet gjennom ordningen tilskudd til samiske barns oppvekstvilkår og utgivelse av samisk barne og ungdomsmagasin .	Eaktuduvvo ahte foandda juolludusas várrejuvvo 2.500.000,- kr. doaibmabijuide mánáid ja nuoraid várás earret eará sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjjaortnega bokte ja sámi mánáid- ja nuoraidbládi almmustuhttima bokte .
Samisk kulturråd bes koordinere tiltakene til barn og unge med Sametingets barne- og ungdomsprosjekt .	Bivdit Sámi kulturráđi koordineret doaibmabijuid mat leat Sámedikki mánáid- ja nuoraidprošeavttas mánáid ja nuoraid várás .
Samisk kulturråd bes bidra til utgivelsen av Gába , samisk kvinnemagasin .	Bivdit Sámi kulturráđi váikkuhit Gába sámi nissonbládi almmustuhttima .
Post 52.2 Tilskudd til samisk forlagsdrift forvaltes av Samisk kulturråd og videreføres på samme nivå som tidligere .	Poasttas 52.2 lea sámi girjelágádusdoarjja maid Sámi kulturráddi hálddaša ja dat doalahuvvo seamma dásis go ovdal .
Denne posten foreslås økt med kr. 1.600.000,- for 2000 .	Evttohuvvo ahte dán postii lasihuvvo 1.600.000,- kr. jahkái 2000 .
Sametinget legger til grunn at økningen skal fordeles på Ája samisk senter , Sijti Jarnge , Sámi Dáiddaguovddaš , Saemien Sijte og Várjjat Sámi Musea .	Sámediggi bidjá vuođđun ahte lasáhus galgá juogaduvvot Ája sámi guovddážii , Sijti Jarngii , Sámi Dáiddaguovddážii , Saemien Sijtii ja Várjjaga Sámi Museái .
Post 52.4 Støtte til samiske kulturorganisasjoner omfatter støtte til kunstnernes organisasjoner , samisk idrett og samiske organisasjoner som ikke omfattes av tilskuddet til samiske hovedorganisasjoner .	Postii 52.4 sámi kulturorganisašuvnnaid doarjagii gullet doarjja dáiddárorganisašuvnnaide , sámi valáštallamii ja sámi organisašuvnnaide mat eai gula sámi váldoorganisašuvnnaid doarjjaortnegii .
For 2000 økes rammen for post 52.4 med kr 250.000,- .	Jahkái 2000 bajiduvvo rámma poasttas 52.4 250.000,- kruvnnuin .
Av denne økningen forutsettes kr 150 000,- å gå til å styrke Samisk kunstnerråd .	Eaktuduvvo ahte dán lasáhusas biddjo 150.000,- kr. . Sámi dáiddárrádi nanosmahttimii .
Det forutsettes at kulturrådet innenfor rammen av post 52.4 også prioriterer organisasjoner som har samiske barn og unge som sin fremste målgruppe .	Eaktuduvvo ahte kulturráddi poastta 52.4 rámma siste prioritere maiddái organisašuvnnaid maid bajimuš olahusjoavkun leat sámi mánát ja nuorat .
Kap. 540 post 53 Samisk språkråd	Kap. 540 poasta 53 Sámi giellaráddi
Det foreslås i 2000 en videreføring av tilskuddsordningene som forvaltes av samisk språkråd på samme nivå som for 1999 .	Evttohuvvo ahte 2000:s jotkojuvvojit Sámi giellaráđi doarjjaortnegat seamma dásis go 1999:s ge .
På post 53.0 , tilskuddsordningen tospråklighet i kommuner og fylkeskommuner , avsettes det tilsvarende beløp som for inneværende år , det vil si at rammen settes til kr. 16.650.000,- .	Poasttas 53.0 guovttegielalašvuođa doarjjaortnet gielddaide ja fylkagielddaide , várrejuvvo seamma ollu go dán jagi ge , mii mearkkaša ahte rámma biddjo 16.650.000,- kruvdnui .
I Sametingets budsjettforslag for år 2000 ble det foreslått at det ble etablert en fast driftstilskuddsordning for samiske språksentre .	Sámedikki bušeahttaárvalusas jahkái 2000 evttohuvvui ahte ásahuvvošii bissovaš doaibmadoarjjaortnet sámi giellaguovddážiid várás .
Sametinget registrerer at språksentrene som er etablert og i virksomhet gjennom en årrekke har måttet basere sin drift på prosjektmidler fra Samisk språkråd .	Sámediggi bidjá merkii ahte giellaguovddážat mat leat ásahuvvon , leat máŋga jagi ferten doaibmat Sámi giellaráđi prošeaktarudaiguin .
Til tross for dette er det ikke rom for å etablere en slik ordning på grunn av den begrensede økningen i Sametingets ramme for 2000 .	Beroškeahttá das , de ii leat vejolaš ásahit dákkár ortnega vátna rámmaid geažil mat leat Sámedikki bušeahtas jahkái 2000 .
Post 53.1 , Utdanningsstipend til samisk ungdom , forvaltes av Samisk språkråd .	Poasttas 53.1 lea Sámi nuoraid oahppostipeanda maid Sámi giellaráddi hálddaša .
Tilskudd er ment å stimulere ungdom på videregående skole til å velge samisk i fagkretsen og tildeles etter retningslinjer gitt av Sametinget .	Doarjaga ulbmilin lea movttiidahttit nuoraid válljet sámegiela joatkkaskuvllain , ja dat juogaduvvo Sámedikki mearridan njuolggadusaid mielde .
Post 53.2 Språkprosjekter i henhold til vedtatte språkplaner går primært til prosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Poasttas 53.2 leat giellaprošeavttat mearriduvvon giellaplánaid ektui ja ruđat geavahuvvojit váldoáššis prošeavttaide mat leat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Ordningen forvaltes av samisk språkråd som tidligere .	Ortnega hálddaša Sámi giellaráddi nugo ovdal ge lea dahkan .
Kap. 540 post 54 Tilskudd til samiske kulturminner	Kap. 540 poasta 54 Doarjja sámi kulturmuittuide
Post 54.0 forvaltes av Samisk kulturminneråd til prosjekter for å sikre og bevare samiske kulturminner .	Poastta 54.0 hálddaša Sámi kulturmuitoráddi prošeavttaide mat galggašedje sihkkarastit ja suodjalit sámi kulturmuittuid .
Kap. 540 post 55 Andre samiske formål	Kap. 540 poasta 55 Eará sámi ulbmilat
Post 55.0 Tilskudd til samiske hovedorganisasjoner forvaltes av Sametingsrådet etter retningslinjer gitt av Sametinget .	Poasta 55.0 , Sámediggeráddi hálddaša doarjaga sámi váldoorganisašuvnnaide daid njuolggadusaid mielde maid Sámediggi lea mearridan .
For 2000 foreslås tilskuddet videreført med samme beløp som for 1999 kr. 2.600.000,- .	Jahkái 2000 evttohuvvo seamma submi go 1999:s , 2.600.000,- kr. .
Post 55.1 Tilskudd til politiske grupper i Sametinget forvaltes av Sametingsrådet etter fastsatte fordelingsnøkkel gitt av Sametinget .	Poasta 55.1 , Sámediggeráddi hálddaša doarjaga Sámedikki politihkalaš joavkkuide daid njuolggadusaid mielde maid Sámediggi lea mearridan .
Tilskuddet foreslås videreført med samme beløp som for 1999 kr. 1.300.000,- .	Jahkái 2000 evttohuvvo seamma submi go 1999:s , 1.300.000,- kr. .
Post 55.3 Til Sametingsrådets disposisjon , er en bevilgning som sametingsrådet årlig benytter til ulike små prosjekter og tiltak som forøvrig ikke dekkes over Sametingets tilskuddsordninger .	Poastta 55.3 geavaha Sámediggeráddi , ja dat lea juolludus maid Sámediggeráddi jahkásaččat geavaha sierralágan smávva prošeavttaide ja doaibmabijuide maiddá eará Sámedikki doarjjaortnegat eai guoskka .
Kap. 540 post 56 Samiske læremidler	Kap. 540 poasta 55 Sámi oahpponeavvut
Posten dekker utgivelse av samiske læremidler , og forvaltes av Sametingets opplærings-avdeling .	Poasttas lea ruhta sámi oahpponeavvuid almmustuhttimii , ja dan hálddaša Sámi oahpahusráddi .
Denne planen gir føringer for prioritering av prosjekter for grunnskole og videregående opplæring .	Dán plánas leat canastagat prošeavttaid prioriteremii vuoddoskuvlla ja joatkkaoahpahusa várás .
Strategisk plan for barnehager er også lagt til grunn .	Mánáidgárddiid strategalaš plána lea maiddái biddjon vuođđun .
Spesialpedagogiske læremidler for samiske brukere er ikke med i denne budsjettildelingen .	Sierrapedagogalaš oahpponeavvut sámi geavaheddjiid várás eai leat mielde dán bušeahttajuogadeamis .
Norsk Læremiddelsenter ( NLS ) har et overordnet koordineringsansvar på det spesialpedagogiske feltet .	Norsk Læremiddelsenter ( Norgga oahpponeavvoguovddážis ) lea bajit dási ovddasvástádus sierrapedagogalaš suorggis .
Øvrige vilkår for tildelingen av midler med hensyn til rutiner , rapportering m.m. , vil fremgå av Sametingets tildelingsbrev til de enkelte fagråd .	Eará eavttut ruđaid juogadeami , rutiinnaid , rapporteremiid j.d. ektui oidnojit Sámedikki juolludusreivves ovttaskas fágaráđiide .
Det tas forbehold om Stortingets endelige budsjettvedtak for 2000 .	Eaktun juogademiide lea Stuorradikki loahpalaš bušeahttamearrádus jahkái 2000 .
Merknad 1 , SVF . ’ s sametingsgruppe v / Roger Pedersen :	Mearkkašupmi 1 , SVL sámediggejoavkku Roger Pedersen :
Kap. 0540 01 - Driftsutgifter	KAP. 0540 01 — DOAIBMAGOLUT
010 - Sametinget politisk nivå	010 — Sámedikki politihkalaš dássi
Samenes Valgforbund mener at det nye " politiske nivå " skal tilføres midler som gjør at gruppene i Sametinget bedre gjøres i stand til å drive sitt arbeide .	Sámi Válgalihttu oaivvilda ahte ođđa « politihkalaš dássái » galget biddjot ruđat vai Sámedikki joavkkut buorebut nagodit doaimmahit iežaset barggu .
Blant annet vil SVF peke på nødvendigheten av en reell økning av godtgjørelser til rådsmedlemmer , møtelederskapets leder , gruppeledere samt gruppesekretærmidlene .	Earret eará áigu Sámi Válgalihttu čujuhit ahte lea dárbu lasihit buhtadusaid ráđđelahtuide , čoahkkinjođihangotti jođiheaddjái , joavkojođiheddjiide , ja joavkočálliruđaid .
02 - Samisk Språkråd	02 — Sámi giellaráđđi
Samenes valgforbund ser med bekymring på Sametingsrådets forslag til budsjett for år 2000 .	Sámi Válgalihttu lea fuolastuvvan go oaidná Sámedikki bušeahttaárvalusa jahkái 2000 .
Et godt eksempel på dette er Sametingsrådets forslag til budsjett for Samisk Språkråd .	Buorre ovdamearka dasa lea Sámediggeráđi bušeahttaárvalus Sámi giellaráđi ektui .
Der har vi tidligere i år vedtatt at språkrådet skal ivareta sekretariatsfunksjonen for samisk språkutvalg .	Ovdelis dán jagi leat mearridan ahte giellaráđđi galgá fuolahit čállinbargguid Sámi giellalávdegotti ovddas .
For oss er det uforståelig at Sametingsrådet ikke legger opp til at slike vedtak følges opp med budsjettmidler slik at dette og andre tiltak skal kunne gjennomføres slik Sametinget selv har forutsatt .	Mii eat ádde dan go Sámediggeráđđi ii čuovvol dán lágan mearrádusaid ruđaiguin bušeahtas nu ahte dán ja eará doaimmaid sáhtášii čađahit nugo Sámediggi ieš lea eaktudan .
SVF vil ikke gå med på at språkrådet skal tillegges dette ansvaret uten at man samtidig bevilger de midlene som språkrådet selv foreslår i sitt budsjett for år 2000 .	Sámi Válgalihttu ii doarjjo dan ahte giellaráđđái biddjo ovddasvástádus eai ge juolluduvvo dattetge ruđat nugo giellaráđđi ieš eavttuha bušeahtas jahkái 2000 .
Fra Sametingets talerstol har det en rekke ganger gjennom årene vært poengtert at man må opprette stillinger som lule- og sørsamiske språkkonsulenter .	Sámedikki sártnestuolus lea ollu gerggiid jahkeviissaid deattuhuvvon ahte ferte ásahit giellakonsuleantavirggiid julev- ja máttasámegiela várás .
Dette har vært et krav gjennom flere år og det er faktisk tverrpolitisk enighet om dette i Sametinget .	Dát gáibádus lea leamaš juo máŋga jagi ja dasa lea leamaš doarespolithkalaš ovttamielalašvuohta Sámedikkis .
Det er derfor på tide at denne saken løses ved at man på neste års budsjett følger opp Sametingets uttrykte ønske .	Danne livččii juo áigi čoavdit dán ášši nu ahte boahtte jagi bušeahtas čuovvuluvvo Sámedikki celkojuvvon sávaldat .
Når det gjelder terminologiarbeide så tror vi ikke at det kan herske tvil om at dette arbeidet må videreføres .	Mii guoská tearbmabargui , de jáhkkit ahte eai leat eahpádusat das ahte dán barggu ferte joatkit .
Vi vil peke på at det på nordisk plan foregår et terminologiarbeide som språkrådet ikke har midler til å delta aktivt i .	Čujuhit ahte davviriikkalaš dásis leat čađaheamen tearbmabarggu masa giellaráđis eai leat ruđat searvat aktiivvalaččat .
Dette er etter vår mening ikke akseptabelt .	Min mielas ii leat dat dohkálaš .
Slike samarbeid kan ikke stoppe opp på grunn av at man ikke har økonomiske midler til å delta på noen få møter .	Dákkár ovttasbarggu ii sáhte bissehit dan geažil go eai gávdno ruđat searvat moatti čoahkkimii .
SVF vil derfor foreslå at språkrådet innenfor sine økte rammer prioriterer dette arbeidet .	Danne áigu ge Sámi Válgalihttu eavttuhit ahte giellaráđđi iežas bajiduvvon rámmaid siste vuoruha dán barggu .
06 - Sametingets avdeling for utdanningSamenes Valgforbund beklager meget sterkt at departementet legger opp til en fullstendig styring av denne- og de øvrige postene vedrørende utdanningsavdelingas budsjett .	06 — Sámedikki oahpahusossodat Sámi Válgalihttu váidala hirbmat garrasit go departemeantta áigumuš lea ollásit stivret dán ossodaga , ja daid eará poasttaid mat gullet oahpahusossodaga bušehttii .
Slik saka er lagt opp , så har faktisk ikke Sametinget noen som helst muligheter til å se på bruken av midler i denne nye avdelinga .	Nugo ášši lea biddjon , de duođai ii leat Sámedikkis makkárge vejolašvuohta oaidnit movt ruđat geavahuvvojit dán ođđa ossodagas .
Vi vil be om at Sametinget fra og med budsjettet for 2001 sikrer at det er Sametinget og ikke departementet som skal fastsette budsjettet for også denne avdelingen .	Bivdit ahte Sámediggi sihkkarastá dan ahte jagi 2001 bušeahta rájes lea Sámediggi ii ge departemeanta mii galgá mearridit bušeahta dán ossodahkii . POASTA 52.3
Post 52.3Den foreslåtte økningen må fordeles helt likt mellom disse institusjonene .	Evttohuvvon lasáhus galgá juogaduvvot áibbas dássálaga dáid institušuvnnaid gaskka .
Post 53.0SVF vil foreslå kutt i bevilgingene til kommuner og fylkeskommuner .	Sámi Válgalihttu evttoha sihkkut juolludusaid gielddaide ja fylkagielddaide .
Post 53.1SVF vil foreslå en reell økning av denne posten .	Sámi Válgalihttu evttoha duohta lasáhusa dán postii .
Beløpet i denne bevilgingen har vært helt lik i flere år og søkerne i år vil motta ca. kr. 2100 i stipend .	Dát juolludus lea leamaš seamma máŋggaid jagiid ja ohccit dán jagi ožžot sullii 2.100,- kr. stipeandda .
SVF tror ikke sikker på at dette beløpet er såpass stort at man oppnår den effekten man egentlig forventer å få .	Sámi Válgalihttu ii jáhke ahte dát submi lea dan muttos stuoris ahte das livččii dat váikkuhus maid rievtti mielde vuordit .
SpråksentreneSVF merker seg at Sametingsrådets forslag til budsjett for år 2001 inneholder en fast sum til de samiske språksentrene .	GIELLAGUOVDDÁžAT Sámi Válgalihttu mearkkaša ahte Sámediggeráđi bušeahtas jahkái 2001 lea dihto submi sámi giellaguovddážiid várás .
SVF mener at denne nye posten må inn i budsjettet for år 2000 for å sikre disse sentrene .	Sámi Válgalihttu oaivvilda ahte dát ođđa poasta ferte biddjot bušehttii jahkái 2000 dáid guovddážiid sihkkarastimii .
Sametingets stedlige kontor i OsloSVF mener at man så langt mulig bør søke å etablere dette kontoret innenfor budsjettet for år 2000 .	SÁMEDIKKI BÁIKKÁLAš KANTUVRA OSLOS Sámi Válgalihttu oaivvilda ahte galggašii geahččalit nu bures go lea vejolaš ásahit dán kantuvrra juo jagi 2000 bušeahtas .
Merknad 2 , NSR`s sametingsgruppe v / Asbjørg Skåden :	Mearkkašupmi 2 , NSR:a sámediggejoavkku Asbjørg Skåden :
Tillegg 06 Sametingets avd. for utdanning	Lasáhus 06 Sámedikki oahpahusossodat
av 2000 opprette et utvalg som skal kartlegge utd . situasjonen / opplæringssituasjonen utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	NSR sámediggejoavku čujuha ahte lea dárbu jagi 2000 álggus ásahit lávdegotti mii galgá kártet skuvlema / oahpahusdili olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Utvalget skal også foreslå tiltak .	Lávdegoddi galgá maiddái evttohit doaibmabijuid .
Tillegg kap. 540 post 21	Lasáhus kap. 540 postii 21
For ordens skyld vil NSRs sametingsgruppe påpeke at midler til opplæring i og på samisk ligger utenfor Sametingets budsjett .	Sihkkarvuođa dihtii áigu NSR sámediggejoavku čujuhit ahte ruđat oahpahusa várás sámegielas ja sámegillii leat olggobealde Sámedikki bušeahta .
NSRs sametingsgruppe har fått meldinger om at disse midler ikke dekker de behov man har å forhold til samisk som redskapsspråk .	NSR lea ožžon diehtit ahte dát ruđat eai leat doarvái daid dárbbuide mat leat sámegiela ektui reaidogiellan .
Merknad 3 , AP`s sametingsgruppe v / Egil Olli :	Mearkkašupmi 3 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe skjønner nødvendigheten av å styrke Sametingets hovedadministrasjon med flere stillinger .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ádde ahte lea dárbu nanosmahttit Sámedikki váldohálddahusa máŋggain virggiin .
Det er spesielt i forvaltningen av fiskeriressursene det er nødvendig ytterligere å styrke Sametingets arbeidsinnsats .	Erenoamážit lea dárbu nanosmahttit vel ain eanet Sámedikki barggu guolástusaid hálddašeami oktavuođas .
Derfor må en av de stillingene øremerkes som fiskerirådgiver .	Danne ferte okta dain virggiin leat guolástusráđđeaddivirgi .
For at opposisjonen skal kunne ivareta sin demokratiske rolle i et parlamentarisk system , er det nødvendig å gi opposisjonen langt bedre arbeidsmuligheter enn de har i dag .	Jos opposišuvdna galggaš sáhttit gozihit iežas demokráhtalaš saji parlamentáralaš vuogádagas , de lea dárbu addit opposišuvdnii ollu buoret vejolašvuođaid go mat dál leat .
Derfor må 2 av stillingene øremerkes opposisjonen .	Danne ferte guokte virggi merket opposišuvnna várás .
Arbeiderpartiets gruppe kan ikke se at Sametingsrådet har gjort noe med vårt forslag i sak 46/98 - om å utarbeide nye retningslinjer som klart skiller mellom kulturorganisasjoner og politiske grupperinger .	Bargiidbellodaga joavku oaidná ahte Sámediggeráđđi ii leat dahkan maidege min eavttuhusain áššis 46/98 - ahte ráhkadit ođđa njuolggadusaid maid bokte bidjat čielga ráji kulturorganisašuvnnaid ja politihkalaš joavkkuid gaskka .
Vi syns dette er merkverdig , siden presidenten har flere ganger lovet at arbeidet skal igangsettes snarest .	Min mielas lea dát imaš go presideanta ollu gerddiid lea lohpidan ahte bargu álggahuvvo jodánepmosit .
Derfor ser vi nødt til å fremme forslaget på nytt .	Danne min mielas lea dárbu ovddidit árvalusa ođđasis .
Arbeiderpartiets gruppe kan heller ikke se at det er satt av midler til sametingsvalget 2001 for å få flere til å skrive seg inn i manntallet .	Bargiidbellodaga joavku ii sáhte oaidnit várrejuvvon ruđaid sámediggeválgga várás jahkái 2001 , dasa ahte oččodit eambbogiid čálihit iežaset jienastuslohkui .
Arbeiderpartiets gruppe ser det som meget viktig at Sametinget prioriterer arbeidet for å få flere til å skrive seg inn i samiske manntallet .	Bargiidbellodaga joavkku mielas lea hui deaŧalaš ahte Sámediggi prioritere dan barggu ahte oččodit eambbogiid čálihit iežaset jienastuslohkui .
Gruppene gjennom sine politiske partier / organisasjoner har den beste mulighet å nå flest mulig samer .	Joavkkuin , iežaset politihkalaš bellodagaid / organisašuvnnaid bokte lea buot buoremus vejolašvuohta juksat sámiid .
Derfor er det etter vår mening den beste strategi å kanalisere midler gjennom gruppene i arbeidet med å øke det samiske manntallet .	Danne oaivvildit ahte buoremus strategiija livččii kanaliseret ruđaid joavkkuide mat de galget bargat dainna ahte oččodit eambbogiid jienastuslohkui .
Midlene kan øremerkes fra post 01 .	Ruđaid sáhttá merket poasttas 01 .
Forslag 1 , representant Egil Olli , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Egil Olli :
Det må utarbeides retningslinjer som klart skiller mellom kulturorganisasjoner og politiske grupperinger	Galget ráhkaduvvot njuolggadusat maid bokte biddjo čielga rádji kulturorganisašuvnnaid ja politihkalaš joavkkuid gaskka .
Støtten til samiske hovedorganisasjoner og støtten til politiske grupperinger i Sametinget slås sammen til en pott .	Sámi váldoorganisašuvnnaid ja Sámedikki politihkalaš joavkkuid doarjja biddjojuvvojit oktii , ja dat gohčoduvvo « doarjja sámepolitihkalaš bargui » .
Støtten til samiske kulturorganisasjoner behandles og kanaliseres gjennom Samisk kulturråd .	Sámi kulturorganisašuvnnaid doarjja meannuduvvo ja kanaliserejuvvo Sámi kulturráđi bokte .
Støtten til samepolitisk arbeid behandles av møtelederskapet .	Čoahkkinjođihangoddi meannuda doarjaga sámepolitihkalaš bargui .
Støtten til valgdeltakelse fortsetter i nåværende form .	Válgasearvandoarjja bisuhuvvo nugo dál lea .
All støtte til gruppene i Sametinget , herunder mdler til gruppemøter , samles under en post og fordeles forholdsmessig .	Buot doarjagat joavkkuide Sámedikkis , maiddái ruđat joavkočoahkkimiidda biddjojuvvojit ovtta postii ja juogaduvvojit gorrelaččat .
Støtten til samiske kulturorganisasjoner / samepolitiske partier utbetales ikke før nye retningslinjer er utarbeidet , slik som forutsatt i pkt. 2 .	Doarjja sámi kulturorganisašuvnnaide / sámepolitihkalaš bellodagaide ii máksojuvvo ovdal go ođđa njuolggadusat leat ráhkaduvvon , nugo eaktuduvvon čuoggás 2 .
Støtte til Samisk filmfond kr. 500 000,- for år 2000 .	Doarjja Sámi filbmafondii 500.000,- kr. jahkái 2000 .
Samisk kulturråd finner dekning innenfor samisk kulturfond .	Sámi kulturráđđi gávdná ruđaid sámi kulturfoanddas .
Av de 4 stillingene som hovedadministrasjonen skal styrkes med skal 2 stillinger forbeholdt opposisjonen og 1 stilling som fiskerirådgiver .	Njeallje virggi gaskkas mat galget váldohálddahussii , biddjojuvvojit guokte virggi opposišuvnna várás ja okta virgi biddjo guolástusráđđeaddin .
Forslag 2 , representant Roger Pedersen , SVF .	Eavttuhus 2 , SVL sámediggejoavkku Roger Pedersen :
Kap. 0540 01 - Driftsutgifter - 010 - Sametinget politisk nivå	KAP. 0540 01 — DOAIBMAGOLUT 010 — Sámedikki politihkalaš dássi
Samenes Valgforbund mener at det nye " politiske nivå " skal tilføres midler som gjør at gruppene i Sametinget bedre gjøres i stand til å drive sitt arbeide .	Sámi Válgalihttu oaivvilda ahte ođđa « politihkalaš dássái » galget biddjot ruđat vai Sámedikki joavkkut buorebut nagodit doaimmahit iežaset barggu .
Blant annet vil SVF peke på nødvendigheten av en reell økning av godtgjørelser til rådsmedlemmer , møtelederskapets leder , gruppeledere samt gruppesekretærmidlene .	Earret eará áigu Sámi Válgalihttu čujuhit ahte lea dárbu lasihit buhtadusaid ráđđelahtuide , čoahkkinjođihangotti jođiheaddjái , joavkojođiheddjiide , ja joavkočálliruđaid .
SVF foreslår at posten økes med kr. 1.360.000 .	Sámi Válgalihttu evttoha ahte poasta nanosmahtto 1.360.000,- kruvnnuin .
Beløpet fiansieres ved at post 51.1 reduseres tilsvarende .	Submi ruhtaduvvo nu ahte poasttas 51.1 geahpeduvvo vástesaččat .
Godtgjørelser	BUHTADUSAT
2.1 Sametingets samlingerHver sametingsrepresentant utbetales en fast godtgjørelse på kr. 10 000,- for hver samling i Sametinget som representanten deltar i .	2.1 Sámedikki dievasčoahkkimat Buot sámediggeáirasiidda máksojuvvo 10.000,- kruvdnosaš buhtadus juohke dievasčoahkkima ovddas maiddá servet .
2.2 Sametingsrådets medlemmer , møtelederskapets leder og gruppeledereHvert medlem i Sametingsrådet , unntatt president og visepresident , utbetales en månedlig godtgjørelse på kr 12.000,- .	2.2 Sámediggeráđi lahtut , čoahkkinjođihangotti jođiheaddji ja joavkojođiheaddjit Juohke Sámediggeráđi lahttu , muhto ii presideanta iige várrepresideanta ožžot 12.000,- kruvdnosaš buhtadusa juohke mánus .
Gruppelederne og leder i Sametingets møtelederskap utbetales kr 7.500,- i månedlig godtgjørelse .	Joavkojođiheaddjit ja Sámedikki čoahkkinjođihangotti jođiheaddji ožžot 7.500,- kruvdnosaš buhtadusa mánnui .
Godtgjøring av utgifter av utgifter til barnepass og annet omsorgsarbeid	Buhtadus mánnageahččogoluide ja eará ovddasmorašbargui
I forbindelse med verv omtalt i punktene 2.1 til 2.6 og 4.0 kan det utbetales dekning av barnepass og legitimerte utgifter vedrørende omsorgsarbeid ( som f.eks. syke , eldre eller funksjonshemmede ) etter de til enhver tid gjeldende satser i staten .	Doaimmaid oktavuođas , čilgejuvvon čuoggáin 2.1 , 2.6 ja 4.0 sáhttá máksit duođaštuvvon goluid ovddas mat gusket ovddasmorašbargui ( jos omd. dikšu buohciid , boarrásiid dahje doaibmavádjetolbmuid ) daid máksomeriid mielde mat goas ain gustojit stáhtas.(loahppaoassi dán čuoggás sihkkojuvvo )
Styrking av gruppens arbeidsvilkår	Joavkkuid bargoeavttuid nannen
Sametinget dekker kostnader for avholdelse av ett gruppemøte tilknyttet hver plenumssamling , jf. pkt. 1 .	Sámediggi máksá goluid ovtta joavkočoahkkima ovddas juohke dievasčoahkkima oktavuođas .
I tillegg til gruppemøte som fremgår av pkt. 1 , dekker Sametinget reise- og oppholdsutgifter , tapt arbeidsfortjeneste ( jf. pkt. 2.7 ) og utgifter til barnepass ( jf. pkt. 3.0 ) i forbindelse med ett gruppemøte mellom hver samling .	Lassin joavkočoahkkimii 1. čuoggá vuođul , máksá Sámediggi mátke- ja orrungoluid ja massojuvvon bargodietnasa ovddas ( gč. čuoggá 2.7 ) ja mánnageahččogoluid ( gč. čuoggá 3.0 ) ovtta joavkočoahkkim ovddas dievasčoahkkimiid gaskkas .
Hver representant utbetales en godtgjørelse på inntil kr. 4.500,- for deltakelse i gruppemøte nevnt under pkt. 2 .	Buot áirasiidda máksojuvvo buhtadus gitta 4.500,- kr. rádjái go searvá joavkočoahkkimii čuoggá 2 vuođul .
02 - Samisk Språkråd	02 — SÁMI GIELLARÁÐÐI
Samisk Språkråds budsjett styrkes med kr.1.427 .	Sámi giellaráđi bušeahtta nanosmahtto 1.427.400,- kruvnnuin .
400. Dette finansieres ved at post 540.53.0 kuttes tilsvarende .	Dát ruhta váldo poasttas 540.53.0 , mas geahpeduvvo vástesaš submi .
Post 52.3(til slutt i teksten for kapitlet ) Den foreslåtte økningen må fordeles helt likt mellom disse instutusjonene .	( kahpihttala lohppii ) Evttohuvvon lasáhus galgá juogaduvvot áibbas dássálaga dáid institušuvnnaid gaskka . POASTA 53.0
Post 53.0SVF vil foreslå at posten reduseres med kr. 2.627.400	Sámi Válgalihttu evttoha geahpedit dán poasttas 2.627.4000 kr . .
Post 53.1SVF vil foreslå en reell økning av denne posten .	Sámi Válgalihttu evttoha duohta lasáhusa dán postii .
Beløpet i denne bevilgingen har vært helt lik i flere år og søkerne i år vil motta ca. kr. 2100 i stipend .	Dát juolludus lea leamaš seamma máŋggaid jagiid ja ohccit dán jagi ožžot sullii 2.100,- kr. stipeandda .
SVF tror ikke sikker på at dette beløpet er såpass stort at man oppnår den effekten man egentlig forventer å få .	Sámi Válgalihttu ii jáhke ahte dát submi lea dan muttos stuoris ahte das livččii dat váikkuhus maid rievtti mielde vuordit .
SVF foreslår at posten økes med kr. 400.000 .	Sámi Válgalihttu evttoha ahte poasta nanosmahtto 400.000,- kruvnnuin .
Dette finansieres ved at post 540.53.0 kuttes tilsvarende .	Ruhta vižžo poasttas 540.53.0 mas geahpeduvvo vástesaččat .
SpråksentreneSVF merker seg at Sametingsrådets forslag til budsjett for år 2001 inneholder en fast sum til de samiske språksentrene .	GIELLAGUOVDDÁžAT Sámi Válgalihttu mearkkaša ahte Sámediggeráđi bušeahtas jahkái 2001 lea dihto submi sámi giellaguovddážiid várás .
SVF mener at denne nye posten må inn i budsjettet for år 2000 for å sikre disse sentrene .	Sámi Válgalihttu oaivvilda ahte dát ođđa poasta ferte biddjot bušehttii jahkái 2000 dáid guovddážiid sihkkarastimii .
SVF foreslår at det avsettes kr. 800.000 til samiske språksentre .	Sámi Válgalihttu evttoha ahte sámi giellaguovddážiid várás várrejuvvo 800.000,- kr . .
Dette finansieres ved at post 540.53.0 reduseres tilsvarende .	Dát submi váldojuvvo poasttas 540.53.0 mas geahpeduvvo vástesaččat .
Sametingets stedlige kontor i OsloSVF foreslår at Sametingets stedlige kontor i Oslo etableres i år 2000 .	SÁMEDIKKI BÁIKKÁLAš KANTUVRA OSLOS Sámi Válgalihttu evttoha ahte Sámedikki báikkálaš Oslo kantuvra ásahuvvo jagi 2000 .
Sametinget bevilger kr.1.500 . 000 til etableringa .	Sámediggi juolluda 1.500.000,- kr. ásaheapmái .
Beløpet finansieres ved å redusere post 51.1 med kr. 1.500.000 .	Ruhta váldojuvvo poasttas 51.1 mii geahpeduvvo vástesaččat .
Kap 0540 post 01 Driftsutgifter nederst på side 2 , tabellen:Kr . 900.000 flyttes fra 013 Sametinget , administrativt nivå til 010 Sametinget , politisk nivå	Kap 0540 poasta 01 Doaibmagolut bajimuččas s. 3 , tabealla : kr. 900 000 sirdojuvvo 013 Sámediggi , hálddahuslaš dásis 010 Sámediggi , politihkalaš dássái .
I denne forbindelsen skal støtten til samiske hovedorganisasjoner og støtten til politiske grupperinger vurderes slått sammen .	Dán oktavuođas galgá árvvoštallat livččiigo buorra bidjat sámi váldoorganisašuvnnaid doarjaga ja politihkalaš joavkkuid doarjaga oktii .
Sametingsrådet legger saken for plenum i mai 2000 .	Sámediggeráđđi ovddida ášši dievasčoahkkimii 2000 miessemánus .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Forslag 1 , pkt. 1 - 5 , ble oversendt Sametingsrådet	Eavttuhus 1 , čuo. 1-5 , sáddejuvvo gieđahallamii Sámediggeráđđái .
Forslag 1 , pkt. 6 -7 , ble trukket tilbake	Eavttuhus 1 , čuo. 6-7 , gessojuvvui .
Forslag 2 , driftsutgifter , ble oversendt Sametingsrådet Forslag 2 , om språksentrene , ble trukket tilbake	Eavttuhus 2 , 4. vuosttas oasi , 7. oassi , nubbin maŋimuš oassi ja maŋimuš čealkka manimuš oasis , gessojuvvojedje .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 2 , om språkrådet , ble forkastet med 36 stemmer .	Eavttuhus 2 , 5. oassi , hilgojuvvui 36 jienain .
Forslag 2 , om post . 52.3 , ble forkastet med 36 stemmer .	Eavttuhus 2 , 6. oassi hilgojuvvui 36 jienain .
Forslag 2 , om post 53.1 , ble forkastet med 36 stemmer .	Eavttuhus 2 , 8. oassi hilgojuvvui 36 jienain .
Forslag 2 , siste avsnitt , ble forkastet med 36 stemmer .	Eavttuhus 2 , vuosttas cealkka maŋimus oasis , hilgojuvvui 36 jienain .
Fellesforslaget ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 3 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling unntatt vedtatte endringer ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusat , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Egil Olli	Egil Olli
Roger Pedersen Amund Eriksen	Roger Pedersen Amund Eriksen
Áile Javo	Áile Jávu
Sven-Roald Nystø Roger Pedersen	Sven-Roald Nystø Roger Pedersen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Egil Olli	Egil Olli
Ole Henrik Magga Egil Olli	Ole Henrik Magga Egil Olli
Elisabeth Erke Blaser	Elisabeth Erke Blaser
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Steinar Pedersen ( til forr. ) orden	Steinar Pedersen ( čoahkkinortnegii )
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Sven-Roald Nystø ( til forslagene )	Sven-Roald Nystø
Egil Olli ( til forslagene )	Egil Olli
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget viser til St.prp. nr. 1 ( 1999/2000 ) Kommunal- og regionaldepartementet der bevilgninger til Sametinget framgår .	Sámediggi čujuha Gielda- ja guovludepartemeantta St.prp. nr. 1 ( 1999/2000 ) mas oidnojit Sámedikki juolludusat .
Sametinget har i sak 47/98 vedtatt nye behov for budsjettet i år 2000 .	Sámediggi lea áššis 47/98 mearridan ođđa bušeahttadárbbuid jahkái 2000 .
Behovene ble i sum stipulert til i overkant av 53 mill. kr. .	Dárbbut dán mielde dahket oktiibuot badjelaš 53 milj. kruvnnu .
De foreslåtte økningene gjaldt både behov på Sametingets eget budsjett og samiske tiltak utenfor kapittel 540 .	Evttohuvvon lasáhusat guske sihke Sámedikki iežas bušehttii ja sámi doaibmabijuide olggobealde kapihttala 540 .
Regjeringen har på sin side fremmet forslag om en rammeøkning på 2,7 mill. kr over Sametingets budsjett som er noe i overkant av en ordinær prisøkning .	Ráđđehus lea bealistis ovddidan eavttuhusa bajidit Sámedikki bušeahta rámma 2,7 milj. kruvnnuin , mii lea veaháš eanebuš go haddegoarkŋun .
Fjorårets ramme som ble satt av på post 45 i budsjettet har vist seg kun å dekke i underkant av halvparten av stipulert behov .	Lea cájehuvvon ahte diimmá rámma mii biddjojuvvui bušeahta postii 45 , ii govcca ollásit bealige meroštuvvon dárbbuin .
Fra og med 01.01.2000 vil Samisk utdanningsråd og Samisk spesialbibliotek innlemmes i sametingssystemet .	01.01.2000 rájes laktojuvvojit Sámi oahpahusráddi ja Sámi Sierrabibliotehka Sámediggevuogádahkii .
I statsbudsjettet er bevilgningen til disse institusjonene fremmet over henholdsvis Kirke- Utdannings- og Forskningsdepartementets budsjett kap. 206 post 50 , over Kulturdepartementets budsjett kap. 326 post 78 og over Miljøverndepartementets budsjett kap. 1429 post 72.7 .	Stáhtabušeahtas lea juolludus dáidda institušuvnnaide ovddiduvvon Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta bušeahta kap. 206 poastta 50 bokte , Kulturdepartemeantta bušeahta kap. 326 poastta 78 bokte ja Birasgáhttendepartemeantta bušeahta kap. 1429 poastta 72.7 bokte .
Sametinget er svært tilfreds med at disse institusjonene nå blir en del av Sametingssystemet , og vil legge stor vekt på en vellykket integrering av disse virksomhetene .	Sámediggi lea hui duhtavaš go dát guokte institušuvnna dál šaddaba oassin Sámediggevuogádagas , ja deattuhit sakka dáid doaimmaid ovttastahttima lihkostuvvama .
Samlet ramme for år 2000 vil etter dette være :	Rámma oktiibuot dán maŋŋá šaddá ná :
Med dette som utgangspunkt vil Sametinget prioritere følgende formål i 2000 :	Dán vuođul áigu Sámediggi prioriteret čuovvovaš ulbmiliid 2000:s :
Etablere Samisk spesialbibliotek som en integrert enhet med utvidede funksjoner i det nye sametingsbygget med totalt 6 stillinger innen utgangen av år 2000 .	Ásahit sámi sierrabibliotehka ovttastahttojuvvon ovttadahkan man doaimmat leat viiddiduvvon Sámediggevisttis oktiibuot 6 virggiin ovdal jagi 2000 loahpa .
Styrke Sametingets hovedadministrasjon med 4 stillinger .	Nanosmahttit Sámedikki váldohálddahusa 4 virggiin .
Styrke tingets satsning på barn og unge med omlag kr. 1 million , herunder sikre en fast bevilgning til samisk barne og ungdomsmagasin .	Nannet dikki áŋgiruššamiid mánáid ja nuoraid ektui birrasii 1 milj. kruvnnuin , dás mielde maiddái bissovaš juolludus sámi mánáid- ja nuoraidbláddái .
Sikre investeringene i nødvendig brukerutstyr i det nye sametingsbygget ved styrke denne posten med ytterligere kr. 5 millioner .	Sihkkarastit dárbbašlaš geavaheaddjidávviriid investerema ođđa Sámediggevisttis nu ahte postii biddjošii vel nubbi 5 milj . .
Følgende fordeling legges til grunn :	Vuoddun lea čuovvovaš juogadeapmi :
Fordeling av driftsmidlene , post 01	Doaibmaruđaid juogadeapmi poasttas 01
Sametingets drift er delt inn i ulike separate enheter med ansvar for eget budsjett og drift .	Sámedikki doaibma lea juogaduvvon iešguđet sierra ovttadagaide main lea ovddasvástádus iežaset bušeahtas ja doaimmas .
De underliggende råd i Sametinget presenterer årlig sine behov for kommende år for Sametingsrådet , som grunnlag for tingets fordeling av driftsmidlene på de respektive fagrådene .	Sámedikki vuollásaš ráđit ovddidit jahkásaččat iežaset boahttevaš jagi dárbbuid Sámediggeráddái , maid diggi bidjá vuođđun doaibmaruđaid juogadeamis guoskevaš fágaráđiide .
Sametinget legger til grunn for sin fordeling en samlet bevilgning over kap 540 post 01 på kr. 46.139.000,- .	Sámediggi bidjá vuođđun juogadeapmái ollislaš juolludusa kapihttalis 540 poasttas 01 46.139.000,- kr . .
I forbindelse med at Sametinget fra 1999 gikk over til rammebudsjettering , er det også slik at Sametinget selv står ansvarlig for å dekke eventuelt underskudd og disponere eventuelt overskudd ved overgangen til nytt år .	Go Sámediggi 1999:s oažžugodii juolludusas rámmabušeahttan , de lea maiddái Sámedikkis alccesis dan rájes leamaš ovddasvástádus sihke vuollái- badjelbáhcagis , ja sáhttá maŋit jagi bušeahtas geavahit vejolaccat báhcán ruđaid dahje ferte gávdnat ruđaid vuolláibáhcagii .
En konsekvens av Sametingets fordeling av driftsmidler til underliggende råd og avdelinger med eget budsjett og driftsansvar , medfører at den enkelte enhet er ansvarlig for å holde sine årlige budsjettrammer .	Dat go Sámediggi juogada doaibmaruđaid vuollásaš ráđiide ja ossodagaide main alddiineaset lea ovddasvástádus iežaset bušeahtas ja doaimmas mielddis buktá dan ahte ovttaskas ovttadagain lea ovddasvástádus doallat iežaset bušeahtaid addojuvvon rámmaid siste .
Det innebærer i praksis at eventuelle underskudd på de enkeltes driftsbudsjett vil måtte dekkes inn det påfølgende år .	Geavahusas mearkkaša dat dan ahte vejolaš ovttaskas vuolláibáhcagii bušeahtas ferte gávdnot ruhta maŋit jagi bušeahtas .
En slik ordning vil medføre at den enkelte enhet ved avslutning av Sametingets regnskap for 1999 vil få inndratt / tilført eventuelt underskudd / overskudd på 2000-budsjettet i tråd med det ovenstående .	Dát mearkkaša dan ahte juohke ovttadat Sámedikki rehketdoalu loahpas 1999:s oažžu vejolaš badjelbáhcaga dahje das gessojuvvo vuolláibáza 2000-bušeahtas dan vuođul mii dás ovdelis namuhuvvui .
01 Sametinget , inkludert Samisk spesialbibliotek	01 Sámediggi , maiddái Sámi Sierrabibliotehka
Det foreslås at Sametinget , Sametingsrådet og hovedadministrasjonen inkludert Samisk spesialbibliotek som ny avdeling styrkes med i alt kr. 5.258.000,- .	Evttohuvvo ahte Sámediggi , Sámediggeráddi ja váldohálddahus mas lea mielde maiddái Sámi Sierrabibliotehka ođđa ossodahkan nanosmahtto , oktiibuot 5.258.000,- kruvnnuin .
I tillegg forutsettes det at hovedadministrasjonen styrkes i tråd med Sametingets prioriterte forslag til nye tiltak for år 2000 i sak 47/98 .	Dasto vurdojuvvo ahte váldohálddahus nanosmahtto Sámedikki ođđa doaibmabiddjoárvalusa , jahkái 2000 prioriterema ektui nugo evttohuvvon áššis 47/98 .
010 Sametinget , politisk nivå	010 SÁMEDIKKI POLITIHKALAŠ DÁSSI
Sametingets politiske nivå etableres som en egen enhet med eget driftsbudsjett .	Sámedikki politihkalaš dássi ásahuvvo sierra ovttadahkan , mas lea sierra doaibmabušeahtta .
Denne enheten omfatter Sametingets plenum , Møtelederskapet , Sametingets politiske grupper , Kontrollkomiteen og Sametingsrådet .	Dán ovttadahkii gullet Sámedikki dievascoahkkin , čoahkkinjođihangoddi , sámedikki joavkkut , bearráigeahččanlávdegoddi ja Sámediggeráddi .
Sametinget setter av kr. 250.000 innenfor rammen av post 01 til å styrke opposisjonens arbeidsvilkår i Sametinget .	Sámediggi bidjá 250 000,- kr. 01 poastta rámmas Sámedikki opposišuvnna bargoeavttuid nannemii .
013 Sametinget , administrativt nivå	013 SÁMEDIGGI , HÁLDDAHUSA DÁSSI
Sametingets hovedadministrasjon bestående av plan- og administrasjonsseksjonen , politisk seksjon , biblioteks- / informasjonsseksjon og direktøren vil for 2000 ha egne driftsbudsjett som fordeles ut ifra rammen på 14.527.000 kr. .	Sámedikki váldohálddahus masa gullet plána- ja hálddahusossodat , politihkalaš ossodat , bibliotehka- / diehtojuohkinossodat ja direktevra ožžot jahkái 2000 sierra doaibmabušeahta mii juogaduvvo rámmas , 14.527.000,- kr . .
Denne rammen vil blant annet inneholde overføringen fra kap. 326 post 78 til Samisk spesialbibliotek på 3.535.000 kr. .	Dán rámmas , 3.535.000,- kr. lea earret eará sirdin kapihttalis 326 poasttas 78 Sámi Sierrabibliotehkii .
02 Samisk språkråd	02 Sámi giellaráddi
Samisk språkråd fikk styrket sitt budsjett med kr. 1.000.000,- fra 1998 til 1999 som resultat av de prioriterte initiativ Sametinget hadde fremmet for 1999 budsjettet .	Sámi giellaráđi bušeahtta bajiduvvui 1.000.000,- kruvnnuin 1998:s 1999:ii , Sámedikki prioriterejuvvon álgagiid geažil , maid diggi leai ovddidan 1999 bušeahtas .
I 2000 er det ikke rom for vesentlige økninger i språkrådets driftsbudsjett .	Jagis 2000 ii leat nu stuorra várri bajidit giellaráđi doaibmabušeahta .
03 Samisk kulturråd	03 Sámi kulturráddi
Samisk kulturråd vil i 2000 få en økning på kr. 45.000,- på sitt driftsbudsjett .	Sámi kulturráddi oažžu jagis 2000 45.000,- kr. eanet doaibmabušeahtas .
Det er ikke rom for økning utover en mindre prisjustering .	Ii ge leat vejolaš bajidit bušeahta eanet go smávit haddegoargnumiin .
04 Samisk kulturminneråd	04 Sámi kulturmuitoráddi
Samisk kulturminneråd vil for år 2000 få beholde sine oppdragsinntekter selv .	Sámi kulturmuitoráddi sáhttá jagis 2000 doalahit iežas dietnasa .
I 1999 ble disse inntektene regnet inn i Sametingets samlede inntekter mot at de fikk tildelt kr. 529 000,- mer i tildelingsbrevet for 1999 .	1999:s rehkenastojuvvo dat Sámedikki oktasaš dienasin dainna eavttuin ahte kulturmuitoráddi oaččui 529 000,- kr. eanet jagi 1999 juolludusreivves .
Oppdragsinntektene vil for 1999 ligge på i overkant av kr. 400.000,- slik at kulturminnerådet vil få en reell bruttoøkning i budsjettet på i overkant av kr. 50.000,- for neste år , forutsatt oppdragsinntekter i samme størrelsesorden som i 1999 .	Kulturmuitorádis leai dienas 1999:s badjelaš 400.000,- kr. nu ahte dat duodalaccat oažžu bruttolasáhusa bušeahtas badjelaš 50.000,- kr. boahtte jagi . Eaktun lea dat ahte dienas lea seamma stuoris go 1999:s ge leai .
05 Samisk næringsråd	05 Sámi ealáhusráddi
Samisk næringsråds administrasjon vil få videreført sin bevilgning for 2000 med en prisjustering på kr. 30.000,- .	Sámi ealáhusrádi hálddahus oažžu juolludusa jahkái 2000 nu ahte lasáhus lea dušše haddegoarkŋun mii lea 30.000,- kr. .
Sametinget tar sikte på å videreføre Hellemoprosjektet , jf. Sametingets årsmelding 1998 og sak R 46/99 .	Sámedikkis áigumuššan lea joatkit Hellemoprošeavtta , geahča Sámedikki 1998 jahkedieđáhusa ja ášši R 46/99 .
06 Sametingets avdeling for opplæring	06 Sámedikki oahpahusossodat
Samisk utdanningsråd hadde i 1999 et driftsbudsjett på kr. 9.660.000,- .	Sámi oahpahusrádis leai 1999:s 9.660.000,- kruvdnosaš doaibmabušeahtta .
For 2000 foreslås det at denne økes med kr. 910.000,- .	Evttohuvvo ahte dat lasihuvvo jagis 2000 910.000,- kruvnnuin .
Kap. 540 Post 21 Spesielle driftsutgifter	Kap. 540 Poasta 21 Sierra doaibmagolut
Denne posten disponeres av Sametingets avdeling for opplæring .	Dán poastta hálddaša Sámedikki oahpahusossodat .
Posten nyttes til dekning av virksomhetens egne utgifter knyttet til utvikling av læremidler .	Poasta lea doaimma iežas goluid várás mat gusket oahpponeavvuid ovddideapmái .
Det er fremdeles stort behov for å initiere læremiddelprosjekter som ikke blir utviklet gjennom forlag .	Ain lea stuorra dárbu álggahit oahpponeavvoprošeavttaid mat eai ovddiduvvo girjelágádusaid bokte .
Slik situasjonen er i dag , er det bare to samiske forlag som driver med utvikling av læremidler , og de har ikke kapasitet til å utvikle læremidler i tråd med behovet .	Nugo dilli lea otne , de leat dušše guokte sámi girjelágádusa mat barget oahpponeavvuid ovddidemiin , ii ge dain leat kapasitehta ovddidit oahpponeavvuid dárbbu ektui .
Prosjekter som er igangsatt , er oversetting av lærebøker til natur- og miljøfag for mellomtrinnet og samfunnsfag for videregående opplæring .	Dál lea álggahuvvon prošeakta mii lea luonddu- ja birasfágaid gaskadási ja joatkkaskuvlla servodatfága oahppogirjjiid jorgaleapmi .
Samisk språk er ikke obligatorisk for elever som får opplæring etter L97S .	Sámegiella ii leat bákkolaš fága ohppiide geat ožžot oahpu sámi oahppoplána mielde .
Dette innebærer at enkelte læremidler må foreligge både på samisk og norsk , og det er derfor behov for å oversette noen læremidler fra samisk til norsk .	Dát mearkkaša dan ahte muhtun oahpponeavvut fertejit leat sihke sáme- ja dárogillii , ja danne lea dárbu jorgalit muhtun oahppaneavvuid sámegielas dárogillii .
Igangsatte prosjekter er Å. Solbakk : " Sámi historjá " 1 og 2 for ungdomstrinnet og Hætta : / Skarvik " Ruoktomet " .	Álggahuvvon prošeavttat leat : Å. Solbakk : " Sámi historjá " 1 ja 2 nuoraidskuvlla várás ja Hætta : / Skarvik " Ruoktomet " .
For ordens skyld vil Sametinget understreke at hovedstrategien er at det er forlagene som skal initiere og utvikle samiske læremidler .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte váldostrategiijan lea dat ahte lea girjelágádusaid bargu álggahit ja ovddidit sámi oahpponeavvuid .
Kap. 540 Post 45 Større utstyrsanskaffelser , kan overføres	Kap. 540 Poasta 45 Stuorát dávviroastimat , sáhttá sirdit
Sametinget ble for 1999 tilført kr. 5.000.000,- til investeringer i inventar i det nye Sametingsbygget .	Sámediggi oaččui 1999:s 5.000.000,- kr. ođđa Sámediggevistti stohpogálvvuid investeremiid várás .
For 2000 foreslås det at det tilføres ytterligere kr. 5.000.000,- til denne posten .	Jagi 2000 várás evttohuvvo nubbi 5.000.000,- kr. dán postii .
Kap. 540 post 51 Samisk næringsråd	Kap. 540 poasta 51 Sámi ealáhusráddi
Det avsettes totalt kr. 26.197.000,- til Samisk næringsråds forvaltning i 2000 .	Várrejuvvo oktiibuot 26.197.000,- kr. . Sámi ealáhusráddái jahkái 2000 .
I tillegg forutsettes det at de føringer som eventuelt følger av overføringene fra jordbruks- og reindriftsavtalen følges opp .	Dasto eaktuduvvo ahte canastagat mat vejolaccat cuvvot eanadoallo- ja boazodoallošiehtadusaid cuovvuluvvojit .
Post 51.2 Tilskudd til samisk husflid forvaltes av Samisk næringsråd etter egne retningslinjer fastsatt av Sametinget .	Poasta 51.2 Doarjaga sámi duodjái hálddaša Sámi ealáhusráddi sierra njuolggadusaid mielde maid Sámediggi lea mearridan .
Sametinget viser forøvrig til sitt vedtak i sak 25/99 .	Mudui čujuha Sámediggi iežas mearrádussii áššis 25/99 .
Kap. 0540 post 52 Samisk kulturråd	Kap. 0540 poasta 52 Sámi kulturráddi
Det avsettes totalt kr. 17.001.000,- til Samisk kulturråds forvaltning .	Várrejuvvo oktiibuot 17.001.000,- kr. . Sámi kulturráđi hálddašeapmái .
Midlene fordeles til samisk kulturfond , samisk forlagsdrift , samiske kulturhus , samiske kulturorganisasjoner , og samiske barns oppvekstvilkår .	Rudat juogaduvvojit sámi kulturfondii , sámi girjelágádusdoibmii , sámi kulturviesuide , sámi kulturorganisašuvnnaide ja sámi mánáid bajásšaddaneavttuide .
Post 52.1 vil i 2000 styrkes med kr. 350.000,- .	Poasta 52.1 nanosmahtto 2000:s 350.000,- kruvnnuin .
Fondet skal forvaltes i henhold til gjeldende retningslinjer for fondet .	Foanda galgá hálddašuvvot gustovaš foandanjuolggadusaid mielde .
Av fondets bevilgning forutsettes det satt av kr. 2.500.000,- til tiltak for barn og unge blant annet gjennom ordningen tilskudd til samiske barns oppvekstvilkår og utgivelse av samisk barne og ungdomsmagasin .	Eaktuduvvo ahte foandda juolludusas várrejuvvo 2.500.000,- kr. doaibmabijuide mánáid ja nuoraid várás earret eará sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjjaortnega bokte ja sámi mánáid- ja nuoraidbládi almmustuhttima bokte .
Samisk kulturråd bes koordinere tiltakene til barn og unge med Sametingets barne- og ungdomsprosjekt .	Bivdit Sámi kulturráđi koordineret doaibmabijuid mat leat Sámedikki mánáid- ja nuoraidprošeavttas mánáid ja nuoraid várás .
Samisk kulturråd bes bidra til utgivelsen av Gába , samisk kvinnemagasin .	Bivdit Sámi kulturráđi váikkuhit Gába sámi nissonbládi almmustuhttima .
Post 52.2 Tilskudd til samisk forlagsdrift forvaltes av Samisk kulturråd og videreføres på samme nivå som tidligere .	Poasttas 52.2 lea sámi girjelágádusdoarjja maid Sámi kulturráddi hálddaša ja dat doalahuvvo seamma dásis go ovdal .
Denne posten foreslås økt med kr. 1.600.000,- for 2000 .	Evttohuvvo ahte dán postii lasihuvvo 1.600.000,- kr. jahkái 2000 .
Sametinget legger til grunn at økningen skal fordeles på Ája samisk senter , Sijti Jarnge , Sámi Dáiddaguovddaš , Saemien Sijte og Várjjat Sámi Musea .	Sámediggi bidjá vuođđun ahte lasáhus galgá juogaduvvot Ája sámi guovddážii , Sijti Jarngii , Sámi Dáiddaguovddážii , Saemien Sijtii ja Várjjaga Sámi Museái .
Post 52.4 Støtte til samiske kulturorganisasjoner omfatter støtte til kunstnernes organisasjoner , samisk idrett og samiske organisasjoner som ikke omfattes av tilskuddet til samiske hovedorganisasjoner .	Postii 52.4 sámi kulturorganisašuvnnaid doarjagii gullet doarjja dáiddárorganisašuvnnaide , sámi valáštallamii ja sámi organisašuvnnaide mat eai gula sámi váldoorganisašuvnnaid doarjjaortnegii .
For 2000 økes rammen for post 52.4 med kr 250.000,- .	Jahkái 2000 bajiduvvo rámma poasttas 52.4 250.000,- kruvnnuin .
Av denne økningen forutsettes kr 150 000,- å gå til å styrke Samisk kunstnerråd .	Eaktuduvvo ahte dán lasáhusas biddjo 150.000,- kr. . Sámi dáiddárrádi nanosmahttimii .
Det forutsettes at kulturrådet innenfor rammen av post 52.4 også prioriterer organisasjoner som har samiske barn og unge som sin fremste målgruppe .	Eaktuduvvo ahte kulturráddi poastta 52.4 rámma siste prioritere maiddái organisašuvnnaid maid bajimuš olahusjoavkun leat sámi mánát ja nuorat .
Kap. 540 post 53 Samisk språkråd	Kap. 540 poasta 53 Sámi giellaráddi
Det foreslås i 2000 en videreføring av tilskuddsordningene som forvaltes av samisk språkråd på samme nivå som for 1999 .	Evttohuvvo ahte 2000:s jotkojuvvojit Sámi giellaráđi doarjjaortnegat seamma dásis go 1999:s ge .
På post 53.0 , tilskuddsordningen tospråklighet i kommuner og fylkeskommuner , avsettes det tilsvarende beløp som for inneværende år , det vil si at rammen settes til kr. 16.650.000,- .	Poasttas 53.0 guovttegielalašvuođa doarjjaortnet gielddaide ja fylkagielddaide , várrejuvvo seamma ollu go dán jagi ge , mii mearkkaša ahte rámma biddjo 16.650.000,- kruvdnui .
I Sametingets budsjettforslag for år 2000 ble det foreslått at det ble etablert en fast driftstilskuddsordning for samiske språksentre .	Sámedikki bušeahttaárvalusas jahkái 2000 evttohuvvui ahte ásahuvvošii bissovaš doaibmadoarjjaortnet sámi giellaguovddážiid várás .
Sametinget registrerer at språksentrene som er etablert og i virksomhet gjennom en årrekke har måttet basere sin drift på prosjektmidler fra Samisk språkråd .	Sámediggi bidjá merkii ahte giellaguovddážat mat leat ásahuvvon , leat máŋga jagi ferten doaibmat Sámi giellaráđi prošeaktarudaiguin .
Til tross for dette er det ikke rom for å etablere en slik ordning på grunn av den begrensede økningen i Sametingets ramme for 2000 .	Beroškeahttá das , de ii leat vejolaš ásahit dákkár ortnega vátna rámmaid geažil mat leat Sámedikki bušeahtas jahkái 2000 .
Post 53.1 , Utdanningsstipend til samisk ungdom , forvaltes av Samisk språkråd .	Poasttas 53.1 lea Sámi nuoraid oahppostipeanda maid Sámi giellaráddi hálddaša .
Tilskudd er ment å stimulere ungdom på videregående skole til å velge samisk i fagkretsen og tildeles etter retningslinjer gitt av Sametinget .	Doarjaga ulbmilin lea movttiidahttit nuoraid válljet sámegiela joatkkaskuvllain , ja dat juogaduvvo Sámedikki mearridan njuolggadusaid mielde .
Post 53.2 Språkprosjekter i henhold til vedtatte språkplaner går primært til prosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Poasttas 53.2 leat giellaprošeavttat mearriduvvon giellaplánaid ektui ja ruđat geavahuvvojit váldoáššis prošeavttaide mat leat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Ordningen forvaltes av samisk språkråd som tidligere .	Ortnega hálddaša Sámi giellaráddi nugo ovdal ge lea dahkan .
Kap. 540 post 54 Tilskudd til samiske kulturminner	Kap. 540 poasta 54 Doarjja sámi kulturmuittuide
Post 54.0 forvaltes av Samisk kulturminneråd til prosjekter for å sikre og bevare samiske kulturminner .	Poastta 54.0 hálddaša Sámi kulturmuitoráddi prošeavttaide mat galggašedje sihkkarastit ja suodjalit sámi kulturmuittuid .
Kap. 540 post 55 Andre samiske formål	Kap. 540 poasta 55 Eará sámi ulbmilat
Post 55.0 Tilskudd til samiske hovedorganisasjoner forvaltes av Sametingsrådet etter retningslinjer gitt av Sametinget .	Poasta 55.0 , Sámediggeráddi hálddaša doarjaga sámi váldoorganisašuvnnaide daid njuolggadusaid mielde maid Sámediggi lea mearridan .
For 2000 foreslås tilskuddet videreført med samme beløp som for 1999 kr. 2.600.000,- .	Jahkái 2000 evttohuvvo seamma submi go 1999:s , 2.600.000,- kr. .
Post 55.1 Tilskudd til politiske grupper i Sametinget forvaltes av Sametingsrådet etter fastsatt fordelingsnøkkel gitt av Sametinget .	Poasta 55.1 , Sámediggeráddi hálddaša doarjaga Sámedikki politihkalaš joavkkuide daid njuolggadusaid mielde maid Sámediggi lea mearridan .
Tilskuddet foreslås videreført med samme beløp som for 1999 kr. 1.300.000,- .	Jahkái 2000 evttohuvvo seamma submi go 1999:s , 1.300.000,- kr. .
Post 55.3 Til Sametingsrådets disposisjon , er en bevilgning som sametingsrådet årlig benytter til ulike små prosjekter og tiltak som forøvrig ikke dekkes over Sametingets tilskudds-ordninger .	Poastta 55.3 geavaha Sámediggeráddi , ja dat lea juolludus maid Sámediggeráddi jahkásaččat geavaha sierralágan smávva prošeavttaide ja doaibmabijuide maiddá eará Sámedikki doarjjaortnegat eai guoskka .
Kap. 540 post 56 Samiske læremidler	Kap. 540 poasta 55 Sámi oahpponeavvut
Posten dekker utgivelse av samiske læremidler , og forvaltes av Sametingets opplærings-avdeling .	Poasttas lea ruhta sámi oahpponeavvuid almmustuhttimii , ja dan hálddaša Sámi oahpahusráddi .
Denne planen gir føringer for prioritering av prosjekter for grunnskole og videregående opplæring .	Dán plánas leat canastagat prošeavttaid prioriteremii vuoddoskuvlla ja joatkkaoahpahusa várás .
Strategisk plan for barnehager er også lagt til grunn .	Mánáidgárddiid strategalaš plána lea maiddái biddjon vuođđun .
Spesialpedagogiske læremidler for samiske brukere er ikke med i denne budsjettildelingen .	Sierrapedagogalaš oahpponeavvut sámi geavaheddjiid várás eai leat mielde dán bušeahttajuogadeamis .
Norsk Læremiddelsenter ( NLS ) har et overordnet koordineringsansvar på det spesialpedagogiske feltet .	Norsk Læremiddelsenter ( Norgga oahpponeavvoguovddážis ) lea bajit dási ovddasvástádus sierrapedagogalaš suorggis .
Sametinget viser til vedtak i sak 46/99 punkt 2 der arbeidet med blant annet strukturen i Sametingets tilskuddsordninger skal forseres , og fremmes overfor tingets plenum i mai 2000 .	Sámediggi čujuha mearrádussii áššis 46/99 čuokkis 2 gos ea.ea. bargu Sámedikki doarjjaortnetstruktuvrrain galgá hoahpuhuvvot , ja ovddiduvvot dikki dievasčoahkkimii 2000 miessemánus .
I denne forbindelsen skal støtten til samiske hovedorganisasjoner og støtten til politiske grupperinger vurderes slått sammen .	Dán oktavuođas galgá árvvoštallat livččiigo buorra bidjat sámi váldoorganisašuvnnaid doarjaga ja politihkalaš joavkkuid doarjaga oktii .
Sametingsrådet legger saken for plenum i mai 2000 .	Sámediggeráđđi ovddida ášši dievasčoahkkimii 2000 miessemánus .
Øvrige vilkår for tildelingen av midler med hensyn til rutiner , rapportering m.m. , vil fremgå av Sametingets tildelingsbrev til de enkelte fagråd .	Eará eavttut ruđaid juogadeami , rutiinnaid , rapporteremiid j.d. ektui oidnojit Sámedikki juolludusreivves ovttaskas fágaráđiide .
Det tas forbehold om Stortingets endelige budsjettvedtak for 2000 .	Eaktun juogademiide lea Stuorradikki loahpalaš bušeahttamearrádus jahkái 2000 .
Saken avsluttet 25. november 1999 kl. 11.15. Voteringen ble foretatt 26. november 1999 kl. 11.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 25. b. dii. 11.15. Jienasteapmi dáhpáhuvai 26. b. dii. 11.00 .
Sak 45/99 Statsbudsjettet 2001	Ášši 45/99 Stáhtabušeahtta 2001
Saken påbegynt 25. november 1999 kl. 11.15 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 25. b. dii. 11.15 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Utskrift av møtebok sak 47/98 Sametingets forslag til statsbudsjettet 2000	Čoahkkingirjji oassi ášši 47/99 Sámedikki eavttuhus stáhtabušehttii 2000
Rundskriv / Johto ( ála H-29 99 / Kommunal og regionaldepartementet - Bevilgninger til samiske formål i statsbudsjettet 2000	Johtočála H-29 99 / Gielda- ja guovlludepartemeanta — Juolludusat sámi ulbmiliidda stáhtabušeahtas 2000
Budsjettforslag fra Sametingets underliggende råd for 2001	Sámedikki vuollásaš ráđiid bušeahttaeavttuhus jahkái 2001
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametinget viser til at Regjeringen i forbindelse med statsbudsjett for 1999 la om rutinene for sitt budsjettarbeid med samiske spørsmål .	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái : Sámediggi čujuha ahte Ráđđehus lea 1999 stáhtabušeahta oktavuođas rievdadan iežas rutiinnaid sámi áššiid bušeahttabargui .
Sametinget har for inneværende år en friere budsjettmessig stilling ved at tinget får overført hele sin bevilgning på en budsjettpost ( 50-post ) .	Sámedikkis lea dán jagi friijaseabbo bušeahttadilli go diggi oažžu olles juolludusa ovtta bušeahttapoasttas ( 50-poasttas ) .
Erfaringene etter første års drift med rammebudsjett er positive .	Vásihusat maŋŋá vuosttas jagi rámmabušeahttadoaimmain leat buorit .
Nytt for år 2000 er at Regjeringen også bevilger midler til Sametingets ramme over fagdepartementers budsjettkapitler .	Odasin 2000-jagis lea go Ráđđehus maiddái juolluda ruđaid Sámedikki rámmii fágadepartemeanttaid bušeahttakapihttaliid bokte .
Dette er med på å ansvarliggjøre det enkelte fagdepartement , samtidig som det gis som rammebevilgning til Sametinget .	Juolludus lea mielde oččodeamen ovttaskas fágadepartemeantta váldit ovddasvástádusa seammás go addojuvvo rámmajuolludussan Sámediggái .
Denne formen er spennende , og Sametinget vil løpende drøfte og samarbeide om budsjettopplegget med Regjering og Storting både hva gjelder form og innhold .	Dát vuohki lea gelddolaš , ja Sámediggi áigu dađistaga divaštallat bušeahttabarggu ja bargat ovttas Ráđđehusain ja Stuorradikkiin sihke vuogi ja sisdoalu ektui .
Den samlede rammen som Sametinget disponerer i 2000 , der Kommunal- og regional-departementet , Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet , Kulturdepartementet og Miljøverndepartementet over ulike kapitler og poster har bidratt til Sametingets ramme , fremkommer i følgende oversikt :	Ollislaš rámma maid Sámediggi hálde 2000:s , gos Gielda- ja guovludepartemeanta , Girko- oahpahus- ja dutkandepartemeanta , Kulturdepartemeanta ja Birasgáhttendepartemeanta leat iešguđet kapihttaliiguin ja poasttaiguin leamaš mielde Sámedikki rámma ráhkadeamen , oidno cuovvovaccas : [ pic ]
For Sametinget understrekes behovet for å fremme forslag til framtidige tiltak for den samiske befolkning sett i et helhetlig perspektiv .	Vuogádat man mielde galgá ovddidit sámi áššiid ovttas Ráđđehusa stáhtabušeahttabarggu bušeahttakonferánsaide dahká Ráđđehussii álkibun ovttastahttit doaimmaid .
Sametinget har fremmet et krav om en forhandlingsmodell for arbeidet med samiske saker .	Sámediggái lea fas deaŧalaš ovddidit boahtteáiggi doaibmabidjoeavttuhusaid sámi álbmogii ollislaš oainnu vuođul .
Arbeidet med budsjettet og nye behov , vil kunne være ett element som relativt lett kan inngå som en del av et forhandlingsopplegg , der man gjennom reelle forhandlinger avdekker finansielle behov , ansvarsfordeling og kommer til enighet om rammene for budsjettene år for år .	Sámediggi lea gáibidan sámi áššiid bargui ásahuvvot šiehtadallamiid . Bušeahttabargu ja bargu ođđa dárbbuiguin leat bealit mat viehka álkidit sáhttet leat šiehtadallama oassin , gos duohta šiehtadallamiiguin čájehit ruhtadárbbuid , juogadit ovddasvástádusa ja jagis jahkái soabadit bušeahttarámmaid ektui .
Et slikt system vil bedre dialogen og samarbeidet om de utfordringer man står overfor i samepolitikken .	Dákkár vuogádat buoridivccii gulahallama ja ovttasbarggu hástalusaid ektui mat sámepolitihkas leat .
Sametinget har i nedenforstående forslag lagt til grunn at de ulike departementer hver seg disponerer midler til samiske formål .	Sámediggi lea vuolábeali eavttuhusas atnán vuođđun ahte iešguđet departemeanttat sierra háldejit ruđaid sámi ulbmiliidda .
Eksisterende tiltak er foreslått videreført slik det fremgår i fordelingen av 2000-budsjettet .	Dálá doaibmabijut leat evttohuvvon jotkojuvvot nugo oidno 2000 bušeahta juogadeamis .
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovludepartemeanta
Prt. .	Vuor. .
1 Kap. 540 Post 01 6 stillinger underliggende råd + Samisk språknemnd	1 Kap. 540 poasta 01 6 virggi vuollásaš ráđiide + sámi giellalávdegoddi
Det er for 2000 blant annet videreført en bevilgning på 5 mill. kr til større investeringer i forbindelse med Sametingets nybygg .	2000-jahkái lea earret eará jotkojuvvon 5 milj. kr. juolludus stuorát investeremiidda ođđa sámediggevissui .
Det er et behov for minst 6 stillinger til Sametingets underliggende råd .	Vuollásaš ráđiide dárbbašuvvojit unnimusat 6 virggi .
Disse stillingene er kostnadsberegnet til omlag 3,5 mill. kr. I tillegg er det behov for en økning på kr 800 000 til dekning av Sametingets arbeid med samisk språknemnd som er det fellessamiske organ for språkarbeid .	Dát virggit leat meroštuvvon máksit sulii 3,5 milj. kr. . Dasto dárbbašuvvo 800 000 kr. lasáhus Sámedikki bargui Sámi giellalávdegottis , mii lea Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid oktasaš sámi giellaáššiid orgána .
2 millioner kan trolig omdisponeres etter firgjøringen av investeringsmidler , de resterende må finansieres ved en rammeøkning , slik at behovet utenfor rammen vil være 2,3 mill. kr. .	2 milj. kr. sáhttá doaivumis ođđasis háldet maŋŋá go investerenrudat leat luvvejuvvon , ja dan mii váilu ferte ruhtadit rámma lasihemiin , nu ahte dárbu olggobealde rámma livččii 2,3 milj. kr. .
Prt. .	Vuor. .
2 Kap. 540 post 51 Samisk utviklingsfond	2 Kap. 540 poasta 51 Sámi ovddidanfoanda
I en årrekke har Samisk kulturråd vært nødt til å yte årlig krisehjelp til kulturhusenes drift .	Sámi kulturráddi lea ollu jagiid ferten addit heahtedoarjaga kulturviesuid doaimmaide .
Dette har vært med på å undergrave kulturfondets frie midler .	Dát lea leamaš mielde vaháguhttimin kulturfoandda friija ruđaid .
Det er derfor høyt prioritert å få kompensert for denne reduksjonen så raskt som mulig .	Dát geahpedeapmi ii lean sávahahtti iige guhkit áigái dohkálaš hástalusaid ektui mat leat sámi ealáhusovddideamis .
Derfor prioriteres en styrking av Samisk utviklingsfond svært høyt , med et behov utenfor rammen på 2 mill. kr. .	Danne leat dán geahpedeami buhtadeami vuoruhan hui bajás , 2 milj. kr. dárbbuin olggobealde rámma .
Prt. .	Vuor. .
3 Kap. 540 post 52 Samiske barn og ungdom	3 Kap. 540 poasta 52 Sámi mánát ja nuorat
Samisk kulturråd vil for 2000 disponere kr 2,5 millioner innenfor rammen av kulturfondet til dekning av arbeid for samiske barn og ungdom .	Sámi kulturráddi hálde 2000:s 2,5 milj. kr. kulturfoandda rámmas sámi mánáid ja nuoraid barggu máksimii .
Samisk kulturråd har prioritert tiltak som igangsettes av eller etter initiativ fra barn og unge .	Sámi kulturráddi lea bajimužžii vuoruhan doaibmabijuid maid mánát ja nuorat álggahit dahje vuolggahit .
Når en kulturpolitikk for barn og unge skal utformes , er det viktig å ta med i vurderingen de betydelige endringene som har skjedd de siste årene .	Go mánáid ja nuoraid ollislaš kulturpolitihka galgá hábmet , de lea deaŧalaš váldit vuhtii mo máilbmi lea rievdan maŋimuš jagiid .
Alt fra nære omgivelser til massemedier er med på å forme hverdagen til samiske barn og unge .	Sihke lagas birrasat ja mediat leat mielde hábmemin mánáid ja nuoraid árgabeaivvi .
Samisk kulturråds oppgave blir med utgangspunkt i den samiske kulturen og dens tradisjoner å tilrettelegge tiltak som skaper språklig og kulturell tilhørighet til egen kultur .	Sámi kulturráđi bargun lea sámi kultuvrra ja dan árbevieruid vuođul láhčit doaibmabijuid mat duddjojit gielalaš ja kultuvrralaš gullevašvuoda iežas kultuvrii .
For 2001 er det derfor behov for å styrke denne posten med 1 mill. kr. .	Danne lea 2001:s dárbu nannet dán poastta 1 milj. kruvnnuin .
Prt. .	Vuor. .
4 Kap. 540 post 52 Samiske kulturhus , driftsstøtte	4 Kap. 540 poasta 52 Sámi kulturviesut , doaibmadoarjja
Nåværende samiske kulturinstitusjoner har hatt svært vanskelige vilkår i en årrekke .	Dálá sámi kulturásahusain lea ollu jagiid leamaš hui váttis dilli .
Med henvisning til Sametingets prioritering i sak 21/99 Samlet plan for samiske kulturhus - ny prioritering , sak 47/98 Statsbudsjettet 2000 , og Sametingets budsjettfordelingen for 2000 , vil Sametinget igjen understreke viktigheten i at eksisterende kulturinstitusjoner sikres en levelig driftsfinansering .	Cujuhusain Sámedikki vuoruhemiide áššis 21/99 Sámi kulturviesuid ollislaš plána — ođđa vuoruheapmi , áššái 47/98 Stáhtabušeahtta 2000 , ja Sámedikki 2000 bušeahttajuogadeapmái , dáhttu Sámediggi ođđasis deattuhit man deaŧalaš lea dálá kulturásahusaide sihkkarastit dohkálaš doaibmaruhtadeami .
Sametinget var for 2000 nødt til å omdisponere midler fra samisk utviklingsfond til kulturhusene ( se kommentarer under prioritet 2 ) .	Sámediggi fertii 2000 bušeahtas váldit ruđaid sámi ovddidanfoanddas kulturviesuide ( gc . mearkkašumiid 2. vuoruheamis ) .
I de fleste sammenhenger faller samiske kulturhus igjennom med hensyn til ordinære driftstilskuddsordninger .	Eanaš oktavuođain eai jovssa sámi kulturviesut dábálaš doaibmadoarjjaortnegiid doarjagiid .
Samtidig er behovet for denne typen institusjoner i områder med relativt spredt samisk bosetning svært stor .	Seammás lea dain guovlluin gos sápmelaččat orrot hui guháhkálagaid , hui stuorra dárbu dán lágan ásahusaide .
For at de 6 etablerte kulturhusene som dekkes av ordningen skal kunne sikres en rimelig drift må Sametinget ta et større ansvar på finansieringssiden .	Jos dálá 6 kulturvissui maidda ortnet guoská , galgá sihkkarastit govttolaš doaimma , de ferte Sámediggi váldit stuorát ovddasvástádusa investerema dáfus .
Dette gjelder Ája , Árran , Saemien Sijte , Sijti Jarnge , Várjjat Sámi Musea og Sámi Dáiddaguovddáš .	Dás lea sáhka ásahusain Ája , Árran , Saemien Sijte , Sijte Jarnge , Várjjat Sámi Museá ja Sámi Dáiddaguovddáš .
For å klare dette er det behov for å øke rammen med 3,4 mill. kr. .	Vai dán nákcešii livččii dárbu 3,4 milj. kr. lasáhussii rámmas .
Prt. .	Vuor. .
5 Kap. 540 post 53 Tilskudd til Samiske språksentre	5 Kap. 540 poasta 53 Doarjja sámi giellaguovddážiidda
Erfaringen viser at det i områder hvor det er opprettet språksentre har arbeidet med å fremme språket lykkes bra .	Vásihusat leat čájehan ahte dain guovlluin gosa leat ásahan giellaguovddážiid , doppe lea giellaovddidanbargu lihkostuvvan bures .
Slike språksentre burde etableres lokalt i områder hvor språket har dårlige betingelser .	Dákkár báikkálaš guovddážiid galggašii ásahit dain guovlluin gos giella ii leat nanus .
Prt. .	Vuor. .
6 Kap. 540 post 52 Gába - kvinneblad	6 Kap. 540 poasta 52 Gába nissonbláddi
Gába er et samisk kvinneblad , som skrives på nordsamisk og norsk .	Gába lea sámi nissonbláddi mii cállojuvvo davvisámegillii ja dárogillii .
Gába behøver en permanent statlig finansiering på 1,2 mill. kroner slik at bladet kan utgis fire ganger årlig .	Gába dárbbaša 1,2 milj. kr. bissovaš stáhtalaš ruhtadeami vai ilmmašii njealji geardde jagis .
Prt. .	Vuor. .
7 Kap. 540 post 21 Sametingets utredninger og planer	7 Kap. 540 poasta 21 Sámedikki cielggadusat ja plánat
Sametinget har årlig en rekke prosjekter gående med utarbeiding av diverse planer for ulike politikkområder .	Sámedikkis leat juohke jagi iešguđet politihkkasurggiin prošeavttat maidda galggašedje plánat ráhkaduvvot .
De ulike planarbeidene er gjerne eksternfinansiert .	Dávjá leat dát plánat ruhtaduvvon olggobeali rudaiguin .
Behovet for å finansiere slike planer / utredninger er stadig økende , og det er unødvendig arbeidskrevende og for tilfeldig å basere dette på eksterne midler .	Ruhtadárbu dáidda plánaide / cielggadusaide lassána dađistaga , ja gáibida dárbbašmeahttun ollu návccaid ja lea menddo sahtedohko go galgá leat olggobeali ruđaid duohken .
Det er derfor viktig og riktig å legge til grunn at Sametinget selv dekker slike behov innenfor egne rammer .	Lea deaŧalaš ja riekta atnit vuođđun ahte Sámediggi ieš gokčá dákkár dárbbuid iežas rámmaid siskkobealde .
Det foreslås derfor at Sametingets budsjettramme økes med 2 mill. kroner for å dekke tingets behov for utarbeidelse av egne planer / utredninger .	Danne evttohuvvo Sámedikki bušeahttarámma lasihuvvot 2 milj. kruvnnuin gokcan dihte dikki dárbbuid iežas plánaid ja cielggadusaid ráhkadeami oktavuođas .
Det vil kunne finansiere i gjennomsnitt 2 utredninger / planprosjekter pr. år .	Dat ruhtadivccii gaskamearálaccat 2 cielggadusa / plánaprošeavtta jagis .
Prt. .	Vuor. .
8 Kap. 540 post 01 Sametingets stedlige kontor i Oslo	8 Kap. 540 poasta 01 Sámedikki báikkálaš kantuvra Oslos
Prt. .	Vuor. .
9 Kap. 540 post 52 Samisk kulturfond	9 Kap. 540 poasta 52 Sámi kulturfoanda
Sametinget ønsker at Samisk kulturråd over Samisk kulturfond skal kunne gjøres i stand til å styrke arbeidet med samisk film og video .	Sámediggi háliida ahte Sámi kulturráddi Sámi kulturfoandda bokte galgá sáhttit nannet sámi filbma- ja videobarggu .
En styrking av Samisk kulturfond innebærer imidlertid ikke at Samisk kulturråd skal overta ansvar som ligger på andre i dag , men heller gjøres i stand til å samarbeide mer konkret på finansieringssiden med institusjoner som Nordnorsk filmsenter og andre fagmiljøer om ulike prosjekter .	Sámi kulturfoandda nannen ii galgga dattetge dagahit ahte Sámi kulturráddi váldá badjelasas ovddasvástádusa mii dál lea earáid , muhto baicce dahkát vejolažžan kulturráddái bargat ovttas Nordnorsk filmsenteriin ja eará fágabirrasiiguin eambbo konkrehta ruhtadeami dáfus iešguđetlágan prošeavttain .
Økningen dekker også behovet som er blitt aktualisert ved at Samisk kulturråd de to siste årene har fått mange henvendelser og søknader til basisutstillinger i samiske institusjoner .	Lasáhus gokčá maid dárbbu mii lea cuožžilan go Sámi kulturráddi maŋimuš jagiid lea sámi ásahusain ožžon máŋga jearaldaga ja doarjjaohcama vuoddocájálmasaid lágideapmái .
Disse henvendelsene har bakgrunn i endring av praksis om at kostnader til utstillinger skal inngå i byggebudsjettet .	Sivvan dáid jearaldagaide lea go geavahus lea rievdaduvvon nu ahte cájálmasat galget leat oassin kuksenbušeahtas .
Dette har medført finansieringsproblemer til basisutstillinger og gjort til at samiske institusjoner ikke får realisert sine planer som planlagt .	Dát lea dahkan váttisin ruhtadit cájálmasaid , ja dahkan sámi ásahusaide váttisin duohtandahkat plánejuvvon áigumušaid .
Den uklare situasjonen vedrørende finansiering av basisutstillinger har medført ekstra økonomisk belastning på samisk kulturfond .	Eahpecielga dilli vuoddocájálmasaid ruhtadeami oktavuođas lea buktán ekonomalaš lassinoadi Sámi kulturfondii .
Prt. .	Vuor. .
10 Kap. 540 post 53 Rett til opplæring i samisk	10 Kap. 540 poasta 53 Vuoigatvuohta oahppat sámegiela
Erfaringen har vist hittil at samelovens §§ 3 - 7 og 3 - 8 er en bestemmelse som ikke kan realiseres så lenge det ikke gies egne midler til dette .	Vásihusat leat čájehan ahte sámelága §§ 3-7 ja 3-8 leat mearrádusat maid ii sáhte duohtandahkat nu guhká go sierra ruhta ii juolluduvvo dása .
Derfor vil vi fremme forslag om at det etableres en stipendordning for personer som ønsker å lære samisk .	Danne evttohit ásahit stipeandaortnega olbmuid várás geat háliidit oahppat sámegiela .
Det foreslås etablert en stipendordning med 1 mill. kroner som kan forvaltes av Samisk språkråd .	Evttohuvvo 1 mill. kr. stipeandaortnet maid Sámi giellaráddi hálddaša .
Prt. .	Vuor. .
11 Kap. 540 post 53 Samisk språk og moderne teknologi	11 Kap. 540 poasta 53 Sámi giella ja ođđaáiggi teknologiija
Sametinget ønsker å sikre at samisk språk kan fungere og faktisk finnes tilgjengelig gjennom løsninger og tilbud også knyttet til nye teknologiske medier .	Sámediggi háliida sihkkarastit ahte sámegiella sáhttá doaibmat ja duohtavuodas gávdno ja lea fidnemis maiddái covdosiin ja fálaldagain mat leat cadnon ođđaáiggi teknologiija mediaide .
I den sammenheng er det ønskelig å etablere en ordning som kan sikre finansiering av slike prosjekter .	Dan oktavuođas lea sávaldat ásahit ortnega mii siihkkarasttášii dákkár prošeavttaid ruhtadeami .
Til dette arbeidet er det behov for en økning av rammen på 400 000,- kr. .	Dán bargui livččii dárbu 400 000 kr. lasáhussii rámmas .
Prt. .	Vuor. .
12 Kap. 540 post 53 Samisk språkkampanje	12 Kap. 540 poasta 53 Sámi giellakámpanja
I 2001 er det 10 år siden samelovens språkregler ble vedtatt .	2001:s lea 10 jagi dassá go sámelága giellanjuolggadusat mearriduvvojedje .
Sametinget ønsker å markere dette gjennom en egen språkkampanje for bruk av samisk språk .	Sámediggi háliida calmmustit dán sierra giellakampanjain mii galggašii ovddidit sámegiela geavaheami .
Sámegielain birge vil være en språklig miljøvernkampanje med målsetting om å få flest mulig både offentlige institusjoner , samiske organisasjoner og privatpersoner til å bruke samisk .	Sámegielain birge šattašii gielalaš birasgáhttenkampanjan man áigumuššan lea oažžut nu ollugiid go vejolaš , sihke almmolaš ásahusaid , sámi organisašuvnnaid ja priváhta olbmuid hállagoahtit sámegiela .
Til denne kampanjen er det behov for en økning i rammen på 1 mill. kr. .	Dása lea dárbu 1 milj. kr. lasáhussi rámmas .
Prt. .	Vuor. .
13 Kap. 540 post 52 Tilskudd til samiske forlag	13 Kap. 540 poasta 52 Doarjja sámi lágádusaide
Støtte til samiske forlag bør økes til 4 millioner kroner .	Doarjja sámi lágádusaide galggašii lasihuvvot 4 milj. kruvnnuin .
Sametinget vil i den sammenheng også ta initiativ til å få en klarere rollefordeling mellom Samisk læremiddelsenter og samiske forlag hva gjelder produksjon av læremidler .	Sámediggi áigu dan oktavuođas maid vuolggahit barggu mii galgá dahkat Sámi oahpponeavvoguovddáža ja sámi lágádusaid gaskasaš rollajuogadeami cielgaseabbun oahpponeavvuid buvttadeami oktavuođas .
Prt. .	Vuor. .
14 Kap. 540 post 01 4 stillinger til Sametingets hovedadministrasjon	14 Kap. 540 poasta 01 4 virggi Sámedikki váldohálddahussii
For 2001 er det behov for en styrking av hovedadministrasjonen med 4 nye stillinger , som medfører behov for en økning i rammen på 2 mill. kr. .	2001 jagis lea dárbu nannet váldohálddahusa 4 ođđa virggiin , mii dahká ahte lea dárbu 2 milj. kr. lasáhussii rámmas .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet	Girko- oahpahus- ja dutkandepartemeanta
Prt. .	Vuor. .
1 Kap 0206 Post 50 Samiske læremidler	1 Kap. 206 poasta 50 Sámi oahpponeavvut
Det foreslås en økning i bevilgning i forhold til foreløpig tilsagn for år 2000 .	Evttohuvvo juolluduslasáhus gaskaboddosaš lohpádusa ektui jahkái 2000 .
Dette gjøres i samsvar med planutkast for strategisk plan 2001 - 2005 .	Dát dahkkojuvvo 2001-2005 strategalaš plánaeavttuhusa mielde .
Det vil derfor være viktig å jobbe for å bedre rammevilkårene for læremiddelproduksjon .	Dál váilot ollu oahpponeavvut mat leat dohkkehuvvon ođđa sámi oahppoplána mielde .
Rammevilkårene som det i den sammenheng kan vises til er bl.a. :	Danne livččii deaŧalaš buoridit oahpponeavvobuvttadeami rámmaeavttuid .
økonomiske vilkår , sosiale ordninger og tilbud om kompetanseutvikling for de som lager samiske læremidler .	ekonomalaš eavttut , sosiálalaš ortnegat ja gelbbolašvuodanannenfálaldagat daidda geat ráhkadit sámi oahpponeavvuid .
retningslinjer for støtte fra SND til samiske forlag .	SND:a doarjjanjuolggadusat sámi lágádusaid ektui .
I henhold til dagens forskrifter og rundskriv er bedrifter som mottar løpende offentlig støtte utelukket fra å motta støtte fra de bedriftsrettede distriktspolitiske virkemidler som SND forvalter .	Dálá njuolggadusaid ja johtocállosiid mielde eai sáhte fitnodagat mat ožžot joatki almmolaš doarjaga , oažžut doarjaga guovllupolitihkalaš váikkuhangaskaomiin maid SND hálddaša fitnodagaid várás .
Derfor må retningslinjene endres slik at bedrifter som mottar løpende offentlig støtte for å fremme samisk språk , kultur og samfunnsliv , skal være unntatt fra denne regelen .	Danne ferte rievdadit njuolggadusaid nu ahte fitnodagagaide mat ožžot almmolaš doarjaga sámi giela , kultuvrra ja servodateallima ovddideapmái , eai guoskka dát njuolggadusat .
I tillegg til å fortsette utarbeiding av igangsatte læremidler , forutsetter planen at følgende igangsettes :	Lassin dasa ahte joatkit álggahuvvon oahpponeavvobargguid , bidjá plána eaktun ahte čuovvovaš doaimmat álggahuvvojit :
Tilpassing og oversetting av matematikkverk til nordsamisk for 3 årstrinn i grunnskolen .	matematihkkaneavvuid heiveheapmi ja jorgaleapmi davvisámegillii vuoddoskuvlla 3. luohkkái
Større satsning på utvikling av IKT-læremidler til grunnskolen og videregående opplæring .	eambbo searaid DKT-oahpponeavvuid ovddideapmái vuoddo- ja joatkkaskuvlii
Oversetting av en del læreverk fra samisk til norsk , spesielt beregnet på samiske elever som ikke behersker nordsamisk .	muhtun oahpponeavvuid jorgaleapmi sámegielas dárogillii , earenoamáš sámi ohppiide geat eai máhte davvisámegiela
Tilpasning av en del eldre læreverk slik at de kan brukes etter L97-S .	muhtun boarráseabbo oahpponeavvuid heiveheapmi vai sáhttet geavahuvvot ođđa sámi oahppoplána miele
Dette krever en kostnadsøkning på 3 mill. kroner .	Dát mearkkaša 3 milj. kr. lassigolu .
Prt 2 Kap 0206 post 01 Driftsutgifter - Sametingets opplæringsavdeling	Vuor. . 2 Kap 0206 poasta 01 Doaibmagolut — Sámedikki oahpahusossodat
Prt. .	Vuor. .
3 Kap. 0243 post Særskilte samiske tiltak innen spesialpedagogikk	3 Kap. 0243 poasta Sámi earenoamášpedagogalaš doaibmabijut
Etter at Programmet for Nord-Norge blir avviklet 01.01.2000 overføres en del tiltak til Sametinget .	Maŋŋá go Davvi-Norgga prográmma heaittihuvvo 01.01.2000 sirdojuvvojit muhtun doaibmabijut Sámediggái .
Midlene skal gå til etablering av samisk tyngdepunkt , styrking av Sametingets opplæringsavdeling og til kompetansehevingstiltak innen spesialpedagogikk ( jfr. St.prp. nr. 1 Tillegg nr. 6 ) .	Rudat galget geavahuvvot sámi guovddáža ásaheapmái , Sámedikki oahpahusossodaga nannemii ja earenoamášpedagogalaš gelbbolašvuodanannemii ( vrd. stuorradiggeprp. nr. 1 lasánus nr. 6 )
Prt. .	Vuor. .
4 Kap. 0244 post 70 Spesialpedagogiske læremidler	4 Kap. 0244 poasta 70 Earenoamášpedagogalaš oahpponeavvut
Nasjonalt læremiddelsenter har det overordnete ansvaret for spesialpedagogiske læremidler .	Bajimuš ovddasvástádus earenoamášpedagogalaš oahpponeavvuin lea Nasjonalt læremiddelsenter ( NLS ) .
Sametinget forutsetter at det overføres midler fra NLS for utvikling og produksjon av samiske spesialpedagogiske læremidler .	Sámediggi bidjá eaktun ahte sirdojuvvojit ruđat NLS:as sámi earenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ovddideapmái ja buvttadeapmái .
Prt. .	Vuor. .
5 Kap 0206 post 21 Spesielle driftsutgifter	5 Kap 0206 poasta 21 Earenoamáš doaibmagolut
Posten skal nyttes til utgifter knyttet til læremiddelproduksjon som Sametinget selv står for .	Poasta galgá geavahuvvot goluide mat leat cadnojuvvon Sámedikki iežas oahpponeavvobuvttadeapmái .
Det foreslås ingen økning i forhold til år 2000 .	2000 ektui ii evttohuvvo lasáhus .
Prt. .	Vuor. .
6 Kap 0228 post 21 kvalitetsutvikling i grunnskolen	6 Kap 0228 poasta 21 Gelbbolašvuodaovddideapmi vuoddoskuvllas
A. Videreføring av igangsatte prosjekter :	A. Álggahuvvon prošeavttaid joatkka :
Kartleggingsmateriell i lesing på samisk kr. 400.000	sámegiela lohkama kárten kr. 400.000
Revitalisering av samisk språk kr. 300.000	sámegiela ođđasis ealáskahtttin kr. 300.000
Kvalitet i matematikkopplæringen ( KIM ) kr. 400.000	kvalitehta matematihkkaoahpahusas ( KIM ) kr. 400.000
Ulike kompetansehevingstiltak kr. 300.000	iešguđetlágan gelbbolašvuodanannendoaim . kr. 300.000
B. Samisk begynneropplæringsprosjekt kr. 1.000.000	B. sámegiel álgooahppoprošeakta kr. 1.000.000
C. Andre utviklingstiltak som ulike typer lærings- kr. 500.000arenaer , eldre som ressurs og IT utviklingsprosjekt	C. eará ovddidandoaimmat nugo iešguđetlágan kr. 500.000oahppoarenat , boarrásat resursan ja DT ovddidanproš .
Total ramme kr. 2.900.000	Ollislaš rámma kr. 2.900.000
Sametinget forutsetter at det settes av midler på kap. 228 til videreføring av ulike utviklingsprosjekter , bl.a. Kartleggingsmateriell i lesing på samisk , Revitalisering ( Interreg prosjekt – Norges andel ) , KIM og kompetansehevingstiltak .	Sámediggi bidjá eaktun ahte biddjojuvvojit ruđat kap. 228 iešguđetlágan ovddidanprošeavttaid joatkimii , ea.ea. sámegiela lohkama kártenávdnasiidda , sámegiela ođđasis ealáskahttimii ( Interregprošeakta — Norgga oassi ) , KIM ja gelbbolašvuodanannemii .
Det må videre avsettes midler til ulike små prosjekter som kan føre til en utvikling i samisk skole .	Dasto fertejit biddjojuvvot ruđat iešguđetlágan smávva prošeavttaide mat sáhttet leat mielde ovddideamen sámi skuvlla .
Prt. .	Vuor. .
7 Kap. 0238 post 21 Kvalitetsutvikling i Samisk videregående opplæring	7 Kap. 0238 poasta 21 Gelbbolašvuodaovddideapmi sámi joatkkaskuvllas
Kap. omfatter bl.a. :	Kap. siskkilda ea.ea. :
utvikling av nye læreplaner , revisjon ev eksisterende læreplaner og videreutvikling av elev- og lærlingvurdering	ođđa oahppoplánaid ovddideapmi , dálá oahppoplánaid revideren ja oahppi- ja oahpahalliárvvoštallama ovddideapmi
sentralinitiert FoU-arbeid og forskning	eiseválddiidinitieren FoU-bargu ja dutkan
etterutdanning for lærere og opplæringsansvarlige i bedrift	oahpaheddjiid ja fitnodagaid oahpahusovddasvástideddjiid lassioahpahus
ledelsesutvikling	jodiheaddjiovddideapmi
utvikling av tilbudsstruktur	fálaldatstruktuvrra ovddideapmi
miljø og utvikling	biras ja ovddideapmi
Opplæringsavd . i Sametinget tar sikte på å :	Sámedikki oahpahusossodaga áigumuššan lea :
se på gjennomgangen av tilbudsstrukturen i samisk videregående opplæring eventuell revisjon av læreplaner	geahčadit sámi joatkkaoahpahusa fálaldatstruktuvrra , oahppoplánaid vejolaš revideren
foreslå nye læreplaner , f.eks. duodji GK og tilpasse GK media- og kommunikasjonsfag til samisk videregådende opplæring	evttohit ođđa oahppoplánaid , omd. duodji GK ja heivehit GK media- ja kommunukašuvdnafága sámi joatkkaoahpahussii
Informasjons- og kommunikasjonsteknologi ( IKT ) i opplæringen :	Diehtojuohkin- ja kommunikašuvdnateknologiija ( DKT ) oahpahusas :
videreføre og styrke arbeidet med IKT-utdanningen i samisk videregående opplæring	joatkit ja nannet sámi joatkkaoahpahusa DKT-oahpu
gi bedre utdanningstilbud til lærere innen IKT i samisk videregående opplæring i form av etterutdanning og kompetanseutvikling	addit buoret DKT-oahppofálaldaga sámi joatkkaoahpahusa oahpaheddjiide lassioahpahussan ja gelbbolašvuodaovddideapmin
Etterutdanning og ledelsesutvikling :	Lassioahppu ja jodiheaddjiovddideapmi :
styrke kompetansen til lærere og skoleledere i samisk videregående opplæring i samarbeide med fylkeskommunene og andre samiske institusjoner	ovttas fylkkagielddaiguin ja eará sámi ásahusaiguin nannet sámi joatkkaoahpahusa oahpaheddjiid ja skuvlajodiheddjiid gelbbolašvuoda
etterutdanning relatert til samiske fag bør intensiveres	lassioahpahus mii guoská sámi fágaide galgá nannejuvvot
rådgivningstjenesten må omorganiseres og styrkes i den samiske videregående skolen	sámi joatkkaskuvllaid ráddeaddibálvalusa ferte ođđasis organiseret ja nannet
Samisk forskning	Sámi dutkan
Sametinget har i arbeidet med vilkårene for samisk forskning sett behovet for en klarere satsning innenfor flere områder .	Sámediggi lea go lea geahčadan sámi dutkama eavttuid , oaidnán ahte lea dárbu cielgaseabbo áŋgiruššamii máŋgga suorggis .
Det er fremmet ulike initiativ gjennom samarbeidet med Norges forskningsråd , bl.a. behovet for en avklaring av ansvaret for finansiering av samisk forskning , samt behovet for å stimulere rekrutteringen av forskere .	Ovttasbarggu bokte Norgga dutkanrádiin leat ovddiduvvon iešguđetlágan initiatiivvat , ea.ea. dat ahte lea dárbu čielggadit geas lea ovddasvástádus ruhtadit sámi dutkama , ja dasto ahte lea dárbu movttiidahttit sámi dutkiid rekruterema .
Det er bl.a. lansert en mulig etablering av et eget samisk forskningsråd med selvstendig finansiering .	Lea ea.ea. evttohuvvon sierra sámi dutkanrádi vejolaš ásaheapmi iežas ruhtademiin .
Sametinget har så langt ikke noen konkret kostnadsberegning av dette initiativet , men vil i budsjettprosessen for 2001-budsjettet komme tilbake med konkrete behov .	Sámedikkis ii leat vuos makkárge konkrehta golahusmeroštus dákkár doaimmas , muhto áigu 2001 bušeahttaproseassas ovddidit konkrehta dárbbuid .
Barne- og familedepartementet - arbeid med samiske barnehager	Mánáid- ja bearašdepartemeanta — bargu sámi mánáidgárddiiguin
BFD har fra 1995 tildelt midler til utvikling av læremidler på samisk til bruk i barnehager .	MFD lea 1995 rájes juohkán ruđaid sámi oahpponeavvuid ovddideapmái mánáidgárddiide .
Årlig bevilgning har kun vært kr 200 000,- .	Jahkásaš juolludus lea leamaš dušše kr 200 000,- .
Da det er stor mangel på samiske læremidler tilpasset samiske barnehager ser en det som nødvendig å øke summen til kr 500 000 pr år .	Dan sivas go váilot ollu sámi oahpponeavvut mat heivešedje mánáidgárddiide , lea dárbu lasihit submi 500 000,- kruvdnui jahkái .
Kulturdepartementet	Kulturdepartemeanta
Prt. .	Vuor. .
1 Kap. 326 post 78 Samisk spesialbibliotek	1 Kap. 326 poasta Sámi sierrabibliotehka
Det må i det videre arbeidet satses også i disse områdene .	Viidáseabbu barggus ferte áŋgiruššat dáid guovlluid ektui .
Det foreslås derfor at rammen til spesialbiblioteket økes med 800 000,- kr til dette arbeidet .	Danne evttohuvvo 800 000 kr. lasáhus sierrabibliotehka rámmii dán barggu nammii .
Egne bibliotekarstillinger i de to områdene organisert som filialer under samisk spesialbibliotek vil kunne være en løsning .	Vejolaš coavddusin sáhtáše leat sierra bibliotehkárvirggi dán guovtti guovllus , organiserejuvvon Sámi sierrabibliotehka ossodahkan .
Et velfungerende spesialbibliotek for hele det samiske området er et sentralt element i Sametingets arbeid for å styrke satsningen på språk og kultur for alle samer .	Sierrabibliotehka mii doaibmá bures olles sámis , lea guovddáš beallin Sámedikki barggus giella- ja kulturáŋgiruššama nannemis buot sápmelaččaide .
Prt. .	Vuor. .
2 Kap. 320 post 73 Tusenårssted - Øst samisk museumsanlegg , Neiden	2 Kap. 320 poasta 73 Duhátjahkebáiki — Nuortalaš museárusttet Njávdámis
Sametinget har vedtatt Østsamisk museumsanlegg i Neiden som samisk tusenårssted .	Sámediggi lea mearridan Nuortalaš museárusttega Njávdámis sámi duhátjahkebáikin .
Å etablere et Østsamisk museumsanlegg er en kulturvernoppgave som både i samisk og nasjonal sammenheng må karakteriseres som svært viktig .	Nuortalaš museárusttega ásaheapmi lea kultursuodjalandoaibma maid sihke sámi ja nášuvnnalaš oktavuođas ferte atnit hui deaŧalažžan .
Den østsamiske gruppen er liten , og deres spesielle historie i statsrettslige , religiøs , språklig og kulturell sammenheng tilsier et statlig engasjement omkring kulturvernoppgavene .	Nuortalaš joavku lea unni , ja sin earenoamáš historjjá stáhtarievttálaš , oskkolaš , gielalaš ja kultuvrralaš oktavuođas dahká dárbbašlažžan ahte stáhta berošta kultursuodjalanbargguin .
Byggekostnader for Østsamisk museumsanlegg i Neiden er beregnet til rundt 20 mill. kr. .	Huksengolut Nuortalaš museárusttegii Njávdámis leat meroštuvvon dahkat birrasii 20 milj. kr. .
Sametinget fremmer forslag om 10 mill. kr i år 2001 og vil fremme forslag om tilsvarende beløp til statsbudsjettet 2002 avhengig av endelig godkjent kostnadsramme .	Sámediggi evttoha 10 milj. kr. 2001:s , ja áigu evttohit seamma ollu 2002 stáhtabušehttii , loahpalaččat dohkkehuvvon golahusrámma duohken . Sámediggi čujuha 1999 geassemánu 3 .
Sametinget viser til sitt vedtak av 3. juni 1999 21/99 om prioriteringen av Østsamisk museumsanlegg utenfor Sametingets kulturhusplan , og at prosjektet søkes realisert så snart som mulig .	Mearrádussii áššis 21/99 Nuortalaš museárusttega vuoruheami birra olggobealde Sámedikki kulturviessoplána , ja ahte prošeakta geahccaluvvo duohtandahkkojuvvot nu jodánit go vejolaš .
Prt. .	Vuor. .
3 Kap. 320 post 73 Ája samisk senter , Kåfjord	3 Kap. 320 poasta 73 Ája sámi guovddáš , Gáivuotna
Ája samisk senter er et prioritert tiltak både i kommune- og fylkesplan , og Sametinget har i sin behandling av « Samlet plan for samiske kulturhus » prioritert Ája samisk senter øverst av kulturhus som skal etableres .	Ája sámi guovddáš lea bajás vuoruhuvvon doaibmabidju sihke gieldda- ja fylkkaplánas , ja Sámediggi lea « Sámi kulturviesuid ollislaš plána » meannudeami oktavuođas vuoruhan Ája sámi guovddáža bajimužžii kulturviesuin mat galget ásahuvvot .
Ája samisk senter søkes realisert med statlig , fylkeskommunal og kommunal finansiering .	Áigumuššan lea Ája sámi guovddáža duohtandahkat stáhtalaš , fylkkagielddalaš ja gielddalaš ruhtademiin .
Den statlige delen er budsjettert med 16 mill. kroner av totale byggekostnader på 32 mill. kroner i år 2001 .	Stáhtalaš oassi lea bušeterejuvvon 16 milj. kruvnnuin 32 milj. kr. ollislaš huksengoluin 2001:s .
Restbeløpet vil bli fremmet til statsbudsjettet 2002 .	Loahppasubmi ovddiduvvo 2002 stáhtabušehttii .
Beregnet kostnadsramme økte fra 26 til 32 mill. kr etter at Statsbygg foretok en gjennomgang av prosjektet , og Sametingets forslag til bevilgning bygger på dette .	Meroštuvvon golahusrámma lassánii 26 milj. kruvnnus 32 milj. kruvdnui maŋŋá go Statsbygg geahčadii prošeavtta , ja lea Sámedikki eavttuhusa vuođđun .
Prt. .	Vuor. .
4 Kap. 335 post 75 Tilskudd til samiske aviser	4 Kap. 335 poasta 75 Doarjja sámi áviissaide
Det er ikke potensiale for store salgs- og annonseinntekter til samiske aviser , fordi lesergrunnlaget ikke kan sammenlignes med lesergrunnlaget i norske aviser .	Sámi áviissain eai leat beare buorit dinenvejolašvuodat vuovdima ja almmuhusaid dáfus , danne go daid lohkkiidvuođu ii sáhte buohtastahttit dáža áviissaid lohkkiidvuođuin .
For år 2001 vil Sametinget foreslå en økning på kr 2 millioner til 10 millioner kroner .	2001-jahkái evttoha Sámediggi 2 milj. kr. lasáhusa 10 milj. kruvdnui .
Prt. .	Vuor. .
5 Kap. 324 post 70 Beaivváš Sámi Teahter	5 Kap. 324 poasta 70 Beaivváš Sámi Teáhter
Departementet har foreslått en bevilgning på 10,047 mill. kr. til Beaivváš Sámi Teahter i 2000 .	Departemeanta lea evttohan 10 047 milj. kr. juolludusa Beaivváš Sámi Teáhterii 2000:s .
Dette er langt under det teateret selv hadde budsjettert .	Dát lea sakka unnit go maid teáhter lei ieš bušeteren .
For å kunne utføre de tiltakene som er satt av teateret er det behov for en bevilgning på 12,5 mill. kr. .	Vai teáhter beasašii dahkat bargguid maid lea áigon , de dárbbašuvvo 12,5 milj. kr. juolludus .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til 12,5 mill. kroner .	Sámediggi evttoha lasihit juolludusa 12,5 milj. kruvdnui .
Prt. .	Vuor. .
6 Kap. 328 post 70 Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger	6 Kap. 328 poasta 70 Sámiid Vuorká-Dávvirat
Departementet har foreslått en bevilgning på 2,788 mill. kr til Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger ( SVD ) i 2000 .	Departemeanta lea evttohan 2,788 milj. kr. juolludusa Sámiid Vuorká-Dávviriidda ( SVD . ) 2000:s .
Sametinget har for inneværende år engasjert SVD i arbeidet med etableringen av et østsamisk museum i Neiden .	Sámediggi lea dán jagi eŋgašeren SVD nuortalaš museá ásaheami bargui Njávdámis .
2 prosjektmedarbeidere ble i 1999 engasjert til å arbeide med dette , og stillingene ble finansiert av Samisk kulturråd og Samisk næringsråd .	1999:s eŋgašerejuvvojedje 2 prošeaktamielbargi dán bargui , ja virggiid ruhtadedje Sámi kulturráddi ja Sámi ealáhusráddi .
For å få gjennomført etablering av Samisk nasjonalmuseum for kunst- og kulturhistorie er det nødvendig å sette av midler til investering av utvidelsen av Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger til også å romme et samisk kunstmuseum .	Cadahan dihte dáidaga ja kulturhistorjjá sámi našonalmuseá ásaheami , lea dárbu bidjat ruđaid Sámiid Vuorká-Dávviriid viiddideapmái vai cáhkada maiddái sámi dáiddamuseá . Álgovuorus ohcat 1,5 milj. kr. plánenjuolludusa dán bargui .
Med bakgrunn i det ovenfornevnte , samt SVDs behov for en styrking av det eksisterende budsjettet foreslår Sametinget at rammen økes med 3,5 mill. kr. .	Bajábeali namuhuvvoma vuođul ja SVD:a dárbbuid vuođul nannet dálá bušeahta , evttoha Sámediggi 3,5 milj. kr. lasáhusa rámmas .
Sosial- og helsedepartementet	Sosiála- ja dearvvasvuodadepartemeanta
Prt. .	Vuor. .
1 Kap. 701 post 21 Samisk helseforskning	1 Kap. 701 poasta 21 Sámi dearvvasvuodadutkan
I 1999 ble det igangsatt et arbeid på utredning om samisk helseforskning med tildeling fra Sosial- og helsedepartementet .	1999:s álggahuvvui cielggadanbargu sámi dearvvašvuođadutkama birra masa Sosiála- ja dearvvasvuodadepartemeanta juolludii ruđa .
Utredningen ble ferdigstilt i juni 1999 .	Cielggadus gárvvistuvvui 1999 geassemánus .
Behovet for forskning og undervisning om helseforhold i den samiske befolkning beskrives i utredningen .	Cielggadus cilge ahte lea dárbu dutkat ja oahpahit sámi álbmoga dearvvasvuodadiliid birra .
Den overordnede målsettingen med forskning og undervisning om samiske helseforhold er å øke kvaliteten på helse- og sosialtjenesten til den samiske befolkningen , og dermed gjøre tjenester innen helse- og sosialsektoren likeverdig for den norske og den samiske befolkningen .	Dutkama ja oahpaheami bajimuš mihttomearrin sámi dearvvasvuodadiliid birra lea nannet dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehta sámi álbmogii , vai sosiála- ja dearvvasvuodabálvalusat sámi álbmogii livčče seammaárvosaccat go dat bálvalusat maid dáža álbmot oažžu .
Sametinget registrerer at tiltaket ikke er prioritert i forslag til statsbudsjettet for år 2000 .	Sámediggi oaidná ahte doaibmabidju ii leat prioriterejuvvon 2000 stáhtabušeahttaeavttuhusas .
Sametinget vil komme tilbake til budsjettbehov i 2002 i tråd med forslagene fra utredningen om etablering av et eget senter for Samisk helseforskning .	Sámediggi áigu ovddidit 2002 bušeahttadárbbuid daid eavttuhusaid mielde mat leat cielggadusas sámi dearvvašvuođadutkama sierra guovddáža ásaheami birra .
Prt. .	Vuor. .
2 Kap. 701 post 21 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning	2 Kap. 701 poasta 21 Dearvvasvuoda- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii
I forslag til statsbudsjett for 2000 vedrørende samiske helse- og sosialsaker er det foreslått 5 mill kroner til formålet .	2000-jagi stáhtabušeahttaeavttuhusas sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiid birra lea evttohuvvon 5 milj. kr. dán ulbmilii .
Dette er det samme som for 1999 .	Dát lea seamma ollu go 1999:s .
Disse midlene omfatter prosjektmidler til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge , som Sametinget tildeler .	Dát ruđat siskkildit prošeaktaruđaid NOU 1995:6 Dearvvasvuoda- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii cuovvuleapmái , maid Sámediggi juolluda .
På grunn av det store behovet for satsning på samiske helse- og sosialtjenester er det i 2001 behov for en økning i rammen på 2 mill. kr på denne posten .	Danne go lea nu stuorra dárbu bidjat searaid sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaide , lea dán poasttas 2001:s dárbu 2 milj. kr. lasáhussii rámmas .
Merknad 1 , SP ’ s sametingsgruppe v / Elisabeth E. Blaser :	Mearkkašupmi 1 , Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Elisabeth E. Blaser :
Endring i teksten : KAP 540 POST 01 6 STILLINGER UNDERLIGGENDERÅD + SAMISK SPRÅKNEMND	Rievdadus teavsttas kap. 540 poasta 01 6 virggi vuollásaš ráđiide + Sámi giellalávdegoddi :
Det er behov for 5 stillinger til Sametingets underliggenderåd .	Lea dárbu 5 virgái Sámedikki vuollásaš ráđiin .
Disse stillingene er kostnadsberegnet til omlag 3 mill. kr. .	Dát virggit leat meroštuvvon máksit sullii 3 milj. kr. .
Behovet utenfor rammen vil være 1.8 mill. kr. .	Dárbu olggobealde rámma livččii 1,8 milj. kr. .
TILLEGGSPUNKTER I TEKSTEN TIL KAP 335 POST 75 TILSKUDD TIL SAMISKE AVISER	Lasáhusčuoggát tekstii kap. 335 poasta 75 Doarjja sámi áviissaide :
Sametinget har som mål at minst en av de samiske avisne skal komme ut daglig .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte unnimusat okta sámi áviissain galgá ilbmat beaivválaččat .
Innen tidsrammen 2005 bør det være opprettet underkontor tilknyttet en av de allerede eksisterende avisene , i Lule- og Sør samisk område .	Ovdal 2005 loahpa berre okta dain áviissain mat dál leat , ásahit báikkálaš kantuvrra julev- ja máttasámi guovlluide .
KAP 540 POST 01 4 STILLINGER TIL SAMETINGETS HOVEDADMINISTRASJON	Rievdadus teavsttas kap. 540 poasta 01 4 virggi Sámedikki váldohálddahussii :
For 2001 er det behov for en styrking av hovedadministrasjonen med 3 stillinger , som medfører behov for en økning i rammen på 1.5 mill. kr. .	2001 jagis lea dárbu nannet váldohálddahusa 3 ođđa virggiin , mii dahká ahte lea dárbu 1,5 milj. kr. lasáhussii rámmas .
Merknad 2 , AP . ’ s sametingsgruppe v / Willy Ørnebakk :	Mearkkašupmi 2 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Willy Ørnebakk :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe foreslår å endre på prioriteringen under budsjett for Kommunal- og Regionaldepartementet på følgende måte :	Bargiidbellodaga sámediggejoavku evttoha rievdadit Gielda- ja guovludepartemeantta bušeahta dán láhkái :
Ny pri 6 : Sametingets stedlige kontor i Oslo	Ođđa 6. vuoruheapmi : Sámedikki báikkálaš kantuvra Oslos
Ny pri 8 : Samisk språk - moderne teknologi + kr 210 000,-	Ođđa 8. vuoruheapmi : Sámegiella — ođđa teknologiija + kr. 610 000.-
Ny pri 11 : Gaba kvinnemagasin kr 210 000,-	Ođđa 11. vuoruheapmi : Gába nissonbláđđi — kr. 1 000 000,-
For budsjett for Kulturdepartementet - pri .	Kulturdepartemeantta bušeahtas — vuor .
4 Samiske aviser endres i år 2001 til kr 11 000 000,-	4 Sámi áviissat , 2001 dárbbut rievdaduvvojit 11 000 000 kruvdnun .
Merknad 3 , Samenes valgforbund v / Roger Pedersen :	Mearkkašupmi 3 , Sámi válgalihtu sámediggejoavkku Roger Pedersen :
KulturdepartementetSVF vil fjerne prioriteringen av disse kapitlene .	Kulturdepartemeanta SVL áigu sihkkut dáid kapihttaliid prioriterema .
Det virker misvisende overfor departementet at man prioriterer på denne måten .	Departementii šaddá eahpečielggasin go dán láhkái prioritere .
Et godt eksempel er at de samiske avisene møter liten forståelse i departementet for økning av bevilgningene , " siden Sametinget har prioritert denne posten på 4 .	Ovdamearkan dása lea ahte departemeanttas ii leat dáhttu lasihit sámi áviissaid juolludeami « danne go Sámediggi lea dán poastta vuoruhan 4. sadjái » .
SVF stiller seg tvilende til om Tusenårssted - Øst-Samisk museumsanlegg , Neiden skal stå på denne lista .	SVL eahpida leago riekta bidjat Duhátjahkebáikki — Nuortalaš museárusttega Njávdámis dán listui .
Etter det vi kjenner til vil Sametinget motta et svar fra departementet i januar 2000 om det vil bli bevilget midler til dette prosjektet .	Dađi mielde go mii diehtit , de galgá Sámediggi 2000 ođđajagimánus oažžut vástádusa departemeanttas áigot go juolludit ruđaid dán prošektii .
Dersom dette ikke skjer , må prosjektet tilbake til sin opprinnelige plass på prioriteringslista i kulturhusplanen .	Jos nu ii dáhpáhuvaš , de ferte bidjat prošeavtta dan sadjái mas lei álggos kulturviessoplána vuoruhanlisttus .
Forslag 1 , representant Willy Ørnebakk , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Willy Ørnebakk :
Arbeiderpartiets sametingsguppe vil foreslå en omprioritering i forhold til framlagte forslag på følgende punkter :	Bargiidbellodaga sámediggejoavku evttoha eará láhkái vuoruhit ovddiduvvon árvalusa čuovvovaš čuoggáid ektui :
Kommunal- og regionaldepartementet :	Gielda- ja guovludepartemeanta :
Ny pri 6 : Sametingets stedlige kontor Oslo	Ođđa vuoruheapmi 6 : Sámedikki báikkálaš kantuvra Oslos
Ny pri 8 : Samisk språk - moderne teknologi kr. 610 000,-	Ođđa vuoruheapmi 8 : Sámegiella — ođđaáiggi teknologiija 610.000,- kr. .
Ny pri 11 : Gaba - samisk kvinnemagasin kr. 1 000 000,-	Ođđa vuoruheapmi 11 : Gába — nissonbláđđi 1 000 000,- kr
Kulturdepartementet :	Kulturdepartemeanta :
Pri 4 Samiske aviser behov 2001 : 11 mill kroner .	Ođđa vuoruheapmi 4 : Sámi áviissat dárbu jagis 2001 : 11 milj. kr. .
Forslag 2 , representant Magne Huuva , NSR .	Eavttuhus 2 , NSR:a sámediggejoavkku Magne Huuva :
Side 6	siidu 6 .
Under prioriterte behov :	Vuoruhuvvon dárbbut : ( 1000 kr:in
Kap Post Benevnelse 2000 behov 2001 +/-	Prior kap poasta Namahus 2000 dárbu 2001 +/-
4 335 74 Samisk aviser 8000 11 000 3 000	4 335 75 Sámi áviissat 8.000 11.000 3.000
7 320 73 Várdobáiki-samisk kulturhus i Sør-Troms / Ofoten 10 000 10 000	7 320 73 Várdobáiki - sámi kulturv . Mátta-Tromsa / Ofuohta 10.000 10.000
Sum prioriterte behov 70 123 45 753	Submi 70.123 45.753
Side 7	siidu . 7
4 setning endres til : foreslå en økning på 3 millioner til 11 millioner kroner .	4. cealkka rievdaduvvo dánin : evttohit 3 milj. kr. lasáhusa 11 milj. kruvdnui .
Prt. .	Vuor. .
7 kap 320 post 73 Várdobáiki-samisk kulturhus i Sør-Troms / Ofoten	7 Kap 320 poasta 73 Várdobáiki — sámi kulturviessu Máttá-Tromssas / Ofuohtas
Sametinget har i sin behandling av « Samlet plan for samiske kulturhus » prioritert bygging av Várdobáiki som neste kulturhussatsing .	Sámediggi lea meannudettiinis « Sámi kulturviesuid ollislaš plána » prioriteren Várdobáikki huksema boahtte kulturviessun .
Plangruppa for Várdobáiki har søkt om en byggebevilgning for første byggetrinn på 19,3 mill. kr. .	Várdobáikki plánenjoavku lea ohcan 19,3 milj. kruvdnosaš juolludusa vuosttas huksendássái .
Dette er 1. byggetrinn i den desentraliserte modellen Várdobáiki skal bygges etter .	Dát lea desentraliserejuvvon málle vuosttas huksendássi man mielde Várdobáiki galgá huksejuvvot .
Sametinget fremmer forslag om 10 mill. kr. i 2001 , og vil fremme forslag om videre finansiering til Statsbudsjettet år 2002 .	Sámediggi evttoha 10 milj. kr. jahkái 2001 , ja áigu ovddidit ruhtadeami viidáseappot stáhtabušeahtas 2002 .
Forslag 3 , representant Amund Eriksen , Fri gruppe :	Eavttuhus 3 , Friija joavkku Amund Eriksen :
Kap. 540 post 53 Samisk språkråd	Kap. 540 poasta 53 Sámi giellaráđđi
Etablering av Samisk orddatabase for Sør- og lulesamisk språkområde .	Sámi sátnebáŋkku ásaheapmi mátta- ja julevsámegillii .
Totalt kr. 200.000,- Fordelt med kr. 100.000,- på hvert område .	Dása biddjojuvvo oktiibuot200.000,- kr. nu ahte šattašii 100.000,- kr. goabbáige .
Kap. 540 post 51.2	Kap. 540 poasta 51.2
Tilskudd til Samisk husflid økes med kr. 500.000,-	Doarjja sámi duodjái lasihuvvo 500.000,- kr. .
Forslag 4 , representant Elisabeth Erke Blaser , SP ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 4 , Guovddášbellodaga sámediggejoavkku Elisabeth E. Blaser :
KAP 335 PRESSESTØTTE POST 75 TILSKUDD TIL SAMISKE AVISER	Kap 335 Preassadoarjja poasta 75 Doarjja sámi áviissaide
Samiske aviser har i en årrekke kjempet for å få til en driftsbevilgning som gjør at de kan fylle sin rolle som språkforvalter og nyhetsformidler i det samiske samfunn .	Sámi áviissat leat ollu jagiid bargan dan ala ahte oažžut jođihandoarjaga mainna sáhttet doaibmat dan rollas mii dain lea giellaovddideaddjin ja ođasgaskkusteaddjin sámi servodagas .
Det er ikke potensiale for store salgs- og annonseinntekter til samiske aviser , fordi lesergrunnlaget ikke kan sammenlignes med norske aviser .	Sámi áviissain ii leat vejolaš oažžut stuorra vuovdin- ja almmuhandietnasiid danne go lohkkiidlogu ii sáhte buohtastahttit dáža áviissaid lohkkiidloguin .
Sametinget vil understreke behovet for en oppgradering av bevilgninger til samiske aviser hvor målsetninger innen 2005 vil være en dobling av statstilskuddet fra foreslått nivå .	Sámediggi deattuha ahte lea dárbu lasihit juolludusaid sámi áviissaide , nu ahte mihttomearrin ovdal jagi 2005 lea ahte oažžut beali eanet stáhtadoarjaga go mii lea evttohuvvon .
Innen samme tidsperiode bør det være opprettet underkontor tilknyttet en av de allerede eksisterende avisene , i Lule- og sørsamisk område .	Seamma áigodagas galgá leat okta dain juo ásahuvvon áviissain ásahit vuolitkantuvra julev- ja máttasámi guovlluide .
Sametinget har som mål at minst en av avisene kommer ut daglig .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte unnimusat okta sámi áviissain galgá ilbmat beaivválaččat .
For 2001 vil Sametinget foreslå en økning på kr. 3 millioner til 11 millioner kroner .	Jagis 2001 evttoha Sámediggi ahte preassadoarjja bajiduvvo 3 milj. kruvnnuin 11 milj. kruvdnui .
KAP 540 POST 01 5 STILLINGER UNDERLIGGENDE RÅD . + SAMISK SPRÅKNEMND	Kap. 540 poasta 01 5 virggi vuollásaš ráđiide + Sámi giellalávdegoddi :
Det er behov for 5 stillinger til Sametinget underliggende råd .	Lea dárbu 5 virgái Sámedikki vuollásaš ráđiin .
Disse stillingene er kostnadsberegnet til omlag 3 mill. kr. behovet utenfor rammen vil være 1,8 mill. kr. .	Dát virggit leat meroštuvvon máksit sullii 3 milj. kr. . Dárbu olggobealde rámma livččii 1,8 milj. kr. .
KAP 540 POST 01 3 STILLINGER TIL SAMETINGET HOVEDORGANISASJON	Kap. 540 poasta 01 3 virggi Sámedikki váldohálddahussii :
For 2001 er det behov for en styrking av hovedadministrasjon med 3 stillinger , som medfører behov for en økning i rammen på 1,5 mill. kr. .	2001 jagis lea dárbu nannet váldohálddahusa 3 ođđa virggiin , mii dahká ahte lea dárbu 1,5 milj. kr. lasáhussii rámmas .
Forslag 5 , representant Roger Pedersen , SVF .	Eavttuhus 5 , Sámi válgalihtu Roger Pedersen :
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovludepartemeanta
Prøveprosjekt	Geahččalanprošeakta
Eldreboliger i samiske bygder .	Boarrásiid dálut sámi giliin .
SVF foreslår bevilget kr. 5.000.000 til kommunenes fordeling via husbanken .	Sámi Válgalihttu evttoha ahte juolluduvvo 5 milj. kr. maid gielddat juogadit viessobáŋkku bokte .
Fiskeridepartementet	Guolástusdepartemeanta
Kartlegging av dagens fiskemottak må igangsettes snarest .	Dáláš guollevuostáiváldinrusttegiid kárten ferte álggahuvvot jođánepmosit .
Kulturdepartementet	Kulturepartemeanta
Tusenårsstedet i Neiden slettes fra lista .	Duhátjahkebáiki Njávdámis sihkkojuvvo eret listtus .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Forslag 4 , om kap. 540 post 01 , ble trukket tilbake	Eavttuhus 4 kap. 540 poastta 01 birra , gessojuvvui ruovttoluotta .
Forslag 5 , siste del , ble trukket tilbake	Eavttuhus 5 maŋimuš oassi , gessojuvvui ruovttoluotta .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 , 1. del ( KRD ) , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 vuosttas oassi , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 3 , 2. del , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 3 nubbi oassi , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 3 , 1. del , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 3 vuosttas oassi , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 1 , 2 , 4 , ( om samiske aviser ) ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhusat 1 , 2 ja 4 , lasáhusa birra sámi áviissaide , mearriduvvojedje ovttajienalaččat .
Forslag 2 , 2. del ( om Várdobaiki ) ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 2 Várdobáikki birra , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 5 , 1. del , ble forkastet mot 4 stemmer .	Eavttuhus 5 vuosttas oassi , hilgojuvvui 35 jienain .
Forslag 5 , 2. del , ble forkastet mot 6 stemmer .	Eavttuhus 5 nubbi oassi , hilgojuvvui 33 jienain .
Sametingsrådets innstilling med vedtatte endringer ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusat , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak M. O. Hætta , saksordfører	Isak Mathis O. Hætta , áššejođiheaddji
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Elisabeth Erke Blaser	Elisabeth Erke Blaser
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Roger Pedersen Sven-Roald Nystø	Roger Pedersen Sven-Roald Nystø
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Magne Huuva Per Solli	Magne Huuva Per Solli
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Roger Pedersen ( til forslagene )	Roger Pedersen ( evttohussii )
Per Edvin Varsi ( til forr. ) orden	Per Edvin Varsi ( čoahkkinortnegii )
Isak Mathis O. Hætta ( til forr. ) orden	Isak Mathis O. Hætta ( čoahkkinortnegii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget viser til at Regjeringen i forbindelse med statsbudsjett for 1999 la om rutinene for sitt budsjettarbeid med samiske spørsmål .	Sámediggi čujuha ahte Ráđđehus lea 1999 stáhtabušeahta oktavuođas rievdadan iežas rutiinnaid sámi áššiid bušeahttabargui .
Sametinget har for inneværende år en friere budsjettmessig stilling ved at tinget får overført hele sin bevilgning på en budsjettpost ( 50-post ) .	Sámedikkis lea dán jagi friijaseabbo bušeahttadilli go diggi oažžu olles juolludusa ovtta bušeahttapoasttas ( 50-poasttas ) .
Erfaringene etter første års drift med rammebudsjett er positive .	Vásihusat maŋŋá vuosttas jagi rámmabušeahttadoaimmain leat buorit .
Nytt for år 2000 er at Regjeringen også bevilger midler til Sametingets ramme over fagdepartementers budsjettkapitler .	Odasin 2000-jagis lea go Ráđđehus maiddái juolluda ruđaid Sámedikki rámmii fágadepartemeanttaid bušeahttakapihttaliid bokte .
Dette er med på å ansvarliggjøre det enkelte fagdepartement , samtidig som det gis som rammebevilgning til Sametinget .	Juolludus lea mielde oččodeamen ovttaskas fágadepartemeantta váldit ovddasvástádusa seammás go addojuvvo rámmajuolludussan Sámediggái .
Denne formen er spennende , og Sametinget vil løpende drøfte og samarbeide om budsjettopplegget med Regjering og Storting både hva gjelder form og innhold .	Dát vuohki lea gelddolaš , ja Sámediggi áigu dađistaga divaštallat bušeahttabarggu ja bargat ovttas Ráđđehusain ja Stuorradikkiin sihke vuogi ja sisdoalu ektui .
Den samlede rammen som Sametinget disponerer i 2000 , der Kommunal- og regionaldepartementet , Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet , Kulturdepartementet og Miljøverndepartementet over ulike kapitler og poster har bidratt til Sametingets ramme , fremkommer i følgende oversikt :	Ollislaš rámma maid Sámediggi hálde 2000:s , gos Gielda- ja guovludepartemeanta , Girko- oahpahus- ja dutkandepartemeanta , Kulturdepartemeanta ja Birasgáhttendepartemeanta leat iešguđet kapihttaliiguin ja poasttaiguin leamaš mielde Sámedikki rámma ráhkadeamen , oidno cuovvovaccas : [ pic ]
For Sametinget understrekes behovet for å fremme forslag til framtidige tiltak for den samiske befolkning sett i et helhetlig perspektiv .	Vuogádat man mielde galgá ovddidit sámi áššiid ovttas Ráđđehusa stáhtabušeahttabarggu bušeahttakonferánsaide dahká Ráđđehussii álkibun ovttastahttit doaimmaid .
Sametinget har fremmet et krav om en forhandlingsmodell for arbeidet med samiske saker .	Sámediggái lea fas deaŧalaš ovddidit boahtteáiggi doaibmabidjoeavttuhusaid sámi álbmogii ollislaš oainnu vuođul .
Arbeidet med budsjettet og nye behov , vil kunne være ett element som relativt lett kan inngå som en del av et forhandlingsopplegg , der man gjennom reelle forhandlinger avdekker finansielle behov , ansvarsfordeling og kommer til enighet om rammene for budsjettene år for år .	Sámediggi lea gáibidan sámi áššiid bargui ásahuvvot šiehtadallamiid . Bušeahttabargu ja bargu ođđa dárbbuiguin leat bealit mat viehka álkidit sáhttet leat šiehtadallama oassin , gos duohta šiehtadallamiiguin čájehit ruhtadárbbuid , juogadit ovddasvástádusa ja jagis jahkái soabadit bušeahttarámmaid ektui .
Et slikt system vil bedre dialogen og samarbeidet om de utfordringer man står overfor i samepolitikken .	Dákkár vuogádat buoridivccii gulahallama ja ovttasbarggu hástalusaid ektui mat sámepolitihkas leat .
Sametinget har i nedenforstående forslag lagt til grunn at de ulike departementer hver seg disponerer midler til samiske formål .	Sámediggi lea vuolábeali eavttuhusas atnán vuođđun ahte iešguđet departemeanttat sierra háldejit ruđaid sámi ulbmiliidda .
Eksisterende tiltak er foreslått videreført slik det fremgår i fordelingen av 2000-budsjettet .	Dálá doaibmabijut leat evttohuvvon jotkojuvvot nugo oidno 2000 bušeahta juogadeamis .
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovludepartemeanta
Prt. .	Vuor. .
1 Kap. 540 Post 01 6 stillinger underliggende råd + Samisk språknemnd	1 Kap. 540 poasta 01 6 virggi vuollásaš ráđiide + sámi giellalávdegoddi
Det er for 2000 blant annet videreført en bevilgning på 5 mill. kr til større investeringer i forbindelse med Sametingets nybygg .	2000-jahkái lea earret eará jotkojuvvon 5 milj. kr. juolludus stuorát investeremiidda ođđa sámediggevissui .
Det er et behov for minst 6 stillinger til Sametingets underliggende råd .	Vuollásaš ráđiide dárbbašuvvojit unnimusat 6 virggi .
Disse stillingene er kostnadsberegnet til omlag 3,5 mill. kr. I tillegg er det behov for en økning på kr 800 000 til dekning av Sametingets arbeid med samisk språknemnd som er det fellessamiske organ for språkarbeid .	Dát virggit leat meroštuvvon máksit sulii 3,5 milj. kr. . Dasto dárbbašuvvo 800 000 kr. lasáhus Sámedikki bargui Sámi giellalávdegottis , mii lea Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid oktasaš sámi giellaáššiid orgána .
2 millioner kan trolig omdisponeres etter firgjøringen av investeringsmidler , de resterende må finansieres ved en rammeøkning , slik at behovet utenfor rammen vil være 2,3 mill. kr. .	2 milj. kr. sáhttá doaivumis ođđasis háldet maŋŋá go investerenrudat leat luvvejuvvon , ja dan mii váilu ferte ruhtadit rámma lasihemiin , nu ahte dárbu olggobealde rámma livččii 2,3 milj. kr. .
Prt. .	Vuor. .
2 Kap. 540 post 51 Samisk utviklingsfond	2 Kap. 540 poasta 51 Sámi ovddidanfoanda
I en årrekke har Samisk kulturråd vært nødt til å yte årlig krisehjelp til kulturhusenes drift .	Sámi kulturráddi lea ollu jagiid ferten addit heahtedoarjaga kulturviesuid doaimmaide .
Dette har vært med på å undergrave kulturfondets frie midler .	Dát lea leamaš mielde vaháguhttimin kulturfoandda friija ruđaid .
Det er derfor høyt prioritert å få kompensert for denne reduksjonen så raskt som mulig .	Danne lea Sámediggi ferten ruhtadit kulturviesuid doaibmadoarjjanannema ja unnit juolludit Sámi ovddidanfondii .
Derfor prioriteres en styrking av Samisk utviklingsfond svært høyt , med et behov utenfor rammen på 2,5 mill. kr. .	Dát geahpedeapmi ii lean sávahahtti iige guhkit áigái dohkálaš hástalusaid ektui mat leat sámi ealáhusovddideamis .
Dette inkluderer økning i tilskudd til duodji , samisk husflid , med 0,5 mill. kr. .	Danne leat dán geahpedeami buhtadeami vuoruhan hui bajás , 2 milj. kr. dárbbuin olggobealde rámma .
Prt. .	Vuor. .
3 Kap. 540 post 52 Samiske barn og ungdom	3 Kap. 540 poasta 52 Sámi mánát ja nuorat
Samisk kulturråd vil for 2000 disponere kr 2,5 millioner innenfor rammen av kulturfondet til dekning av arbeid for samiske barn og ungdom .	Sámi kulturráddi hálde 2000:s 2,5 milj. kr. kulturfoandda rámmas sámi mánáid ja nuoraid barggu máksimii .
Samisk kulturråd har prioritert tiltak som igangsettes av eller etter initiativ fra barn og unge .	Sámi kulturráddi lea bajimužžii vuoruhan doaibmabijuid maid mánát ja nuorat álggahit dahje vuolggahit .
Når en kulturpolitikk for barn og unge skal utformes , er det viktig å ta med i vurderingen de betydelige endringene som har skjedd de siste årene .	Go mánáid ja nuoraid ollislaš kulturpolitihka galgá hábmet , de lea deaŧalaš váldit vuhtii mo máilbmi lea rievdan maŋimuš jagiid .
Alt fra nære omgivelser til massemedier er med på å forme hverdagen til samiske barn og unge .	Sihke lagas birrasat ja mediat leat mielde hábmemin mánáid ja nuoraid árgabeaivvi .
Samisk kulturråds oppgave blir med utgangspunkt i den samiske kulturen og dens tradisjoner å tilrettelegge tiltak som skaper språklig og kulturell tilhørighet til egen kultur .	Sámi kulturráđi bargun lea sámi kultuvrra ja dan árbevieruid vuođul láhčit doaibmabijuid mat duddjojit gielalaš ja kultuvrralaš gullevašvuoda iežas kultuvrii .
For 2001 er det derfor behov for å styrke denne posten med 1 mill. kr. .	Danne lea 2001:s dárbu nannet dán poastta 1 milj. kruvnnuin .
Prt. .	Vuor. .
4 Kap. 540 post 52 Samiske kulturhus , driftsstøtte	4 Kap. 540 poasta 52 Sámi kulturviesut , doaibmadoarjja
Nåværende samiske kulturinstitusjoner har hatt svært vanskelige vilkår i en årrekke .	Dálá sámi kulturásahusain lea ollu jagiid leamaš hui váttis dilli .
Med henvisning til Sametingets prioritering i sak 21/99 Samlet plan for samiske kulturhus - ny prioritering , sak 47/98 Statsbudsjettet 2000 , og Sametingets budsjettfordelingen for 2000 , vil Sametinget igjen understreke viktigheten i at eksisterende kulturinstitusjoner sikres en levelig driftsfinansering .	Cujuhusain Sámedikki vuoruhemiide áššis 21/99 Sámi kulturviesuid ollislaš plána — ođđa vuoruheapmi , áššái 47/98 Stáhtabušeahtta 2000 , ja Sámedikki 2000 bušeahttajuogadeapmái , dáhttu Sámediggi ođđasis deattuhit man deaŧalaš lea dálá kulturásahusaide sihkkarastit dohkálaš doaibmaruhtadeami .
Sametinget var for 2000 nødt til å omdisponere midler fra samisk utviklingsfond til kulturhusene ( se kommentarer under prioritet 2 ) .	Sámediggi fertii 2000 bušeahtas váldit ruđaid sámi ovddidanfoanddas kulturviesuide ( gc . mearkkašumiid 2. vuoruheamis ) .
I de fleste sammenhenger faller samiske kulturhus igjennom med hensyn til ordinære driftstilskuddsordninger .	Eanaš oktavuođain eai jovssa sámi kulturviesut dábálaš doaibmadoarjjaortnegiid doarjagiid .
Samtidig er behovet for denne typen institusjoner i områder med relativt spredt samisk bosetning svært stor .	Seammás lea dain guovlluin gos sápmelaččat orrot hui guhkálagaid , hui stuorra dárbu dán lágan ásahusaide .
For at de 6 etablerte kulturhusene som dekkes av ordningen skal kunne sikres en rimelig drift må Sametinget ta et større ansvar på finansieringssiden .	Jos dálá 6 kulturvissui maidda ortnet guoská , galgá sihkkarastit govttolaš doaimma , de ferte Sámediggi váldit stuorát ovddasvástádusa investerema dáfus .
Dette gjelder Ája , Árran , Saemien Sijte , Sijti Jarnge , Várjjat Sámi Musea og Sámi Dáiddaguovddáš .	Dás lea sáhka ásahusain Ája , Árran , Saemien Sijte , Sijte Jarnge , Várjjat Sámi Museá ja Sámi Dáiddaguovddáš .
For å klare dette er det behov for å øke rammen med 3,4 mill. kr. .	Vai dán nákcešii livččii dárbu 3,4 milj. kr. lasáhussii rámmas .
Prt. .	Vuor. .
5 Kap. 540 post 53 Tilskudd til samiske språksentre	5 Kap. 540 poasta 53 Doarjja sámi giellaguovddážiidda
Erfaringen viser at det i områder hvor det er opprettet språksentre har arbeidet med å fremme språket lykkes bra .	Vásihusat leat čájehan ahte dain guovlluin gosa leat ásahan giellaguovddážiid , doppe lea giellaovddidanbargu lihkostuvvan bures .
Slike språksentre burde etableres lokalt i områder hvor språket har dårlige betingelser .	Dákkár báikkálaš guovddážiid galggašii ásahit dain guovlluin gos giella ii leat nanus .
I tillegg ønskes en etablering av samisk orddatabank på sør- og lulesamisk , totalt kr. 200.000 , fordelt med kr. 100.000 på hver .	Dasto dáhtošeimmet sátnebáŋkku ásaheami mátta- ja julevsámegillii . Dása biddjojuvvo oktiibuot 200.000,- kr. nu ahte šattašii 100.000,- kr. goabbáige .
Prt. .	Vuor. .
6 Kap. 540 post 01 Sametingets stedlige kontor i Oslo	6 Kap. 540 poasta 01 Sámedikki báikkálaš kantuvra Oslos
Prt. .	Vuor. .
7 Kap. 540 post 21 Sametingets utredninger og planer	7 Kap. 540 poasta 21 Sámedikki cielggadusat ja plánat
Sametinget har årlig en rekke prosjekter gående med utarbeiding av diverse planer for ulike politikkområder .	Sámedikkis leat juohke jagi iešguđet politihkkasurggiin prošeavttat maidda galggašedje plánat ráhkaduvvot .
De ulike planarbeidene er gjerne eksternfinansiert .	Dávjá leat dát plánat ruhtaduvvon olggobeali rudaiguin .
Behovet for å finansiere slike planer / utredninger er stadig økende , og det er unødvendig arbeidskrevende og for tilfeldig å basere dette på eksterne midler .	Ruhtadárbu dáidda plánaide / cielggadusaide lassána dađistaga , ja gáibida dárbbašmeahttun ollu návccaid ja lea menddo sahtedohko go galgá leat olggobeali ruđaid duohken .
Det er derfor viktig og riktig å legge til grunn at Sametinget selv dekker slike behov innenfor egne rammer .	Lea deaŧalaš ja riekta atnit vuođđun ahte Sámediggi ieš gokčá dákkár dárbbuid iežas rámmaid siskkobealde .
Det foreslås derfor at Sametingets budsjettramme økes med 2 mill. kroner for å dekke tingets behov for utarbeidelse av egne planer / utredninger .	Danne evttohuvvo Sámedikki bušeahttarámma lasihuvvot 2 milj. kruvnnuin gokcan dihte dikki dárbbuid iežas plánaid ja cielggadusaid ráhkadeami oktavuođas .
Det vil kunne finansiere i gjennomsnitt 2 utredninger / planprosjekter pr. år .	Dat ruhtadivccii gaskamearálaccat 2 cielggadusa / plánaprošeavtta jagis .
Prt. .	Vuor. .
8 Kap. 540 post 53 Samisk språk og moderne teknologi	8 Kap. 540 poasta 53 Sámegiella ja ođđaáiggi teknologiija
Sametinget ønsker å sikre at samisk språk kan fungere og faktisk finnes tilgjengelig gjennom løsninger og tilbud også knyttet til nye teknologiske medier .	Sámediggi háliida sihkkarastit ahte sámegiella sáhttá doaibmat ja duohtavuodas gávdno ja lea fidnemis maiddái covdosiin ja fálaldagain mat leat cadnon ođđaáiggi teknologiija mediaide .
I den sammenheng er det ønskelig å etablere en ordning som kan sikre finansiering av slike prosjekter .	Dan oktavuođas lea sávaldat ásahit ortnega mii siihkkarasttášii dákkár prošeavttaid ruhtadeami .
Til dette arbeidet er det behov for en økning av rammen på 610 000,- kr. .	Dán bargui livččii dárbu 610 000,- kr. lasáhussii rámmas .
Prt. .	Vuor. .
9 Kap. 540 post 52 Samisk kulturfond	9 Kap. 540 poasta 52 Sámi kulturfoanda
Sametinget ønsker at Samisk kulturråd over Samisk kulturfond skal kunne gjøres i stand til å styrke arbeidet med samisk film og video .	Sámediggi háliida ahte Sámi kulturráddi Sámi kulturfoandda bokte galgá sáhttit nannet sámi filbma- ja videobarggu .
En styrking av Samisk kulturfond innebærer imidlertid ikke at Samisk kulturråd skal overta ansvar som ligger på andre i dag , men heller gjøres i stand til å samarbeide mer konkret på finansieringssiden med institusjoner som Nordnorsk filmsenter og andre fagmiljøer om ulike prosjekter .	Sámi kulturfoandda nannen ii galgga dattetge dagahit ahte Sámi kulturráddi váldá badjelasas ovddasvástádusa mii dál lea earáid , muhto baicce dahkát vejolažžan kulturráddái bargat ovttas Nordnorsk filmsenteriin ja eará fágabirrasiiguin eambbo konkrehta ruhtadeami dáfus iešguđetlágan prošeavttain .
Økningen dekker også behovet som er blitt aktualisert ved at Samisk kulturråd de to siste årene har fått mange henvendelser og søknader til basisutstillinger i samiske institusjoner .	Lasáhus gokčá maid dárbbu mii lea cuožžilan go Sámi kulturráddi maŋimuš jagiid lea sámi ásahusain ožžon máŋga jearaldaga ja doarjjaohcama vuoddocájálmasaid lágideapmái .
Disse henvendelsene har bakgrunn i endring av praksis om at kostnader til utstillinger skal inngå i byggebudsjettet .	Sivvan dáid jearaldagaide lea go geavahus lea rievdaduvvon nu ahte cájálmasat galget leat oassin huksenbušeahtas .
Dette har medført finansieringsproblemer til basisutstillinger og gjort til at samiske institusjoner ikke får realisert sine planer som planlagt .	Dát lea dahkan váttisin ruhtadit cájálmasaid , ja dahkan sámi ásahusaide váttisin duohtandahkat plánejuvvon áigumušaid .
Den uklare situasjonen vedrørende finansiering av basisutstillinger har medført ekstra økonomisk belastning på samisk kulturfond .	Eahpecielga dilli vuoddocájálmasaid ruhtadeami oktavuođas lea buktán ekonomalaš lassinoadi Sámi kulturfondii .
Prt. .	Vuor. .
10 Kap. 540 post 53 Rett til opplæring i samisk	10 Kap. 540 poasta 53 Vuoigatvuohta oahppat sámegiela
Erfaringen har vist hittil at samelovens §§ 3 - 7 og 3 - 8 er en bestemmelse som ikke kan realiseres så lenge det ikke gies egne midler til dette .	Vásihusat leat čájehan ahte sámelága §§ 3-7 ja 3-8 leat mearrádusat maid ii sáhte duohtandahkat nu guhká go sierra ruhta ii juolluduvvo dása .
Derfor vil vi fremme forslag om at det etableres en stipendordning for personer som ønsker å lære samisk .	Danne evttohit ásahit stipeandaortnega olbmuid várás geat háliidit oahppat sámegiela .
Det foreslås etablert en stipendordning med 1 mill. kroner som kan forvaltes av Samisk språkråd .	Evttohuvvo 1 milj. kr. stipeandaortnet maid Sámi giellaráddi hálddaša .
Prt. .	Vuor. .
11 Kap. 540 post 52 Gába - kvinneblad	11 Kap. 540 poasta 52 Gába nissonbláddi
Gába er et samisk kvinneblad , som skrives på nordsamisk og norsk .	Gába lea sámi nissonbláđđi mii čállojuvvo davvisámegillii ja dárogillii .
Gába behøver en permanent statlig finansiering på 1 mill. kroner slik at bladet kan utgis fire ganger årlig .	Gába dárbbaša 1 milj. kr. bissovaš stáhtalaš ruhtadeami vai ilmmašii njealji geardde jagis .
Prt. .	Vuor. .
12 Kap. 540 post 53 Samisk språkkampanje	12 Kap. 540 poasta 53 Sámi giellakámpanja
I 2001 er det 10 år siden samelovens språkregler ble vedtatt .	2001:s lea 10 jagi dassá go sámelága giellanjuolggadusat mearriduvvojedje .
Sametinget ønsker å markere dette gjennom en egen språkkampanje for bruk av samisk språk .	Sámediggi háliida calmmustit dán sierra giellakampanjain mii galggašii ovddidit sámegiela geavaheami .
Sámegielain birge vil være en språklig miljøvernkampanje med målsetting om å få flest mulig både offentlige institusjoner , samiske organisasjoner og privatpersoner til å bruke samisk .	Sámegielain birge šattašii gielalaš birasgáhttenkampanjan man áigumuššan lea oažžut nu ollugiid go vejolaš , sihke almmolaš ásahusaid , sámi organisašuvnnaid ja priváhta olbmuid hállat sámegiela .
Til denne kampanjen er det behov for en økning i rammen på 1 mill. kr. .	Dása lea dárbu 1 milj. kr. lasáhussi rámmas .
Prt. .	Vuor. .
13 Kap. 540 post 52 Tilskudd til samiske forlag	13 Kap. 540 poasta 52 Doarjja sámi lágádusaide
Støtte til samiske forlag bør økes til 4 millioner kroner .	Doarjja sámi lágádusaide galggašii lasihuvvot 4 milj. kruvnnuin .
Sametinget vil i den sammenheng også ta initiativ til å få en klarere rollefordeling mellom Samisk læremiddelsenter og samiske forlag hva gjelder produksjon av læremidler .	Sámediggi áigu dan oktavuođas maid vuolggahit barggu mii galgá dahkat Sámi oahpponeavvoguovddáža ja sámi lágádusaid gaskasaš rollajuogadeami cielgaseabbun oahpponeavvuid buvttadeami oktavuođas .
Prt. .	Vuor. .
14 Kap. 540 post 01 4 stillinger til Sametingets hovedadministrasjon	14 Kap. 540 poasta 01 4 virggi Sámedikki váldohálddahussii
For 2001 er det behov for en styrking av hovedadministrasjonen med 4 nye stillinger , som medfører behov for en økning i rammen på 2 mill. kr. .	2001 jagis lea dárbu nannet váldohálddahusa 4 ođđa virggiin , mii dahká ahte lea dárbu 2 milj. kr. lasáhussii rámmas .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet	Girko- oahpahus- ja dutkandepartemeanta
Prt. .	Vuor. .
1 Kap 0206 Post 50 Samiske læremidler	1 Kap. 206 poasta 50 Sámi oahpponeavvut
Det foreslås en økning i bevilgning i forhold til foreløpig tilsagn for år 2000 .	Evttohuvvo juolluduslasáhus gaskaboddosaš lohpádusa ektui jahkái 2000 .
Dette gjøres i samsvar med planutkast for strategisk plan 2001 - 2005 .	Dát dahkkojuvvo 2001-2005 strategalaš plánaeavttuhusa mielde .
Det vil derfor være viktig å jobbe for å bedre rammevilkårene for læremiddelproduksjon .	Dál váilot ollu oahpponeavvut mat leat dohkkehuvvon ođđa sámi oahppoplána mielde .
Rammevilkårene som det i den sammenheng kan vises til er bl.a. :	Danne livččii deaŧalaš buoridit oahpponeavvobuvttadeami rámmaeavttuid .
økonomiske vilkår , sosiale ordninger og tilbud om kompetanseutvikling for de som lager samiske læremidler .	ekonomalaš eavttut , sosiálalaš ortnegat ja gelbbolašvuodanannenfálaldagat daidda geat ráhkadit sámi oahpponeavvuid .
retningslinjer for støtte fra SND til samiske forlag .	SND:a doarjjanjuolggadusat sámi lágádusaid ektui .
I henhold til dagens forskrifter og rundskriv er bedrifter som mottar løpende offentlig støtte utelukket fra å motta støtte fra de bedriftsrettede distriktspolitiske virkemidler som SND forvalter .	Dálá njuolggadusaid ja johtocállosiid mielde eai sáhte fitnodagat mat ožžot joatki almmolaš doarjaga , oažžut doarjaga guovllupolitihkalaš váikkuhangaskaomiin maid SND hálddaša fitnodagaid várás .
Derfor må retningslinjene endres slik at bedrifter som mottar løpende offentlig støtte for å fremme samisk språk , kultur og samfunnsliv , skal være unntatt fra denne regelen .	Danne ferte rievdadit njuolggadusaid nu ahte fitnodagagaide mat ožžot almmolaš doarjaga sámi giela , kultuvrra ja servodateallima ovddideapmái , eai guoskka dát njuolggadusat .
I tillegg til å fortsette utarbeiding av igangsatte læremidler , forutsetter planen at følgende igangsettes :	Lassin dasa ahte joatkit álggahuvvon oahpponeavvobargguid , bidjá plána eaktun ahte čuovvovaš doaimmat álggahuvvojit :
Tilpassing og oversetting av matematikkverk til nordsamisk for 3 årstrinn i grunnskolen .	matematihkkaneavvuid heiveheapmi ja jorgaleapmi davvisámegillii vuoddoskuvlla 3. luohkkái
Større satsning på utvikling av IKT-læremidler til grunnskolen og videregående opplæring .	eambbo searaid DKT-oahpponeavvuid ovddideapmái vuoddo- ja joatkkaskuvlii
Oversetting av en del læreverk fra samisk til norsk , spesielt beregnet på samiske elever som ikke behersker nordsamisk .	muhtun oahpponeavvuid jorgaleapmi sámegielas dárogillii , earenoamáš sámi ohppiide geat eai máhte davvisámegiela
Tilpasning av en del eldre læreverk slik at de kan brukes etter L97-S .	muhtun boarráseabbo oahpponeavvuid heiveheapmi vai sáhttet geavahuvvot ođđa sámi oahppoplána miele
Dette medfører en kostnadsøkning på 3 mill. kroner .	Dát mearkkaša 3 milj. kr. lassigolu .
Prt 2 Kap 0206 post 01 Driftsutgifter - Sametingets opplæringsavdeling	Vuor. . 2 Kap 0206 poasta 01 Doaibmagolut — Sámedikki oahpahusossodat
Prt. .	Vuor. .
3 Kap. 0243 post Særskilte samiske tiltak innen spesialpedagogikk	3 Kap. 0243 poasta Sámi earenoamášpedagogalaš doaibmabijut
Etter at Programmet for Nord-Norge blir avviklet 01.01.2000 overføres en del tiltak til Sametinget .	Maŋŋá go Davvi-Norgga prográmma heaittihuvvo 01.01.2000 sirdojuvvojit muhtun doaibmabijut Sámediggái .
Midlene skal gå til etablering av samisk tyngdepunkt , styrking av Sametingets opplæringsavdeling og til kompetansehevingstiltak innen spesialpedagogikk ( jfr. St.prp. nr. 1 Tillegg nr. 6 ) .	Rudat galget geavahuvvot sámi guovddáža ásaheapmái , Sámedikki oahpahusossodaga nannemii ja earenoamášpedagogalaš gelbbolašvuodanannemii ( vrd. stuorradiggeprp. nr. 1 lasánus nr. 6 )
Prt. .	Vuor. .
4 Kap. 0244 post 70 Spesialpedagogiske læremidler	4 Kap. 0244 poasta 70 Earenoamášpedagogalaš oahpponeavvut
Nasjonalt læremiddelsenter har det overordnete ansvaret for spesialpedagogiske læremidler .	Bajimuš ovddasvástádus earenoamášpedagogalaš oahpponeavvuin lea Nasjonalt læremiddelsenter ( NLS ) .
Sametinget forutsetter at det overføres midler fra NLS for utvikling og produksjon av samiske spesialpedagogiske læremidler .	Sámediggi bidjá eaktun ahte sirdojuvvojit ruđat NLS:as sámi earenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ovddideapmái ja buvttadeapmái .
Prt. .	Vuor. .
5 Kap 0206 post 21 Spesielle driftsutgifter	5 Kap 0206 poasta 21 Earenoamáš doaibmagolut
Posten skal nyttes til utgifter knyttet til læremiddelproduksjon som Sametinget selv står for .	Poasta galgá geavahuvvot goluide mat leat cadnojuvvon Sámedikki iežas oahpponeavvobuvttadeapmái .
Det foreslås ingen økning i forhold til år 2000 .	2000 ektui ii evttohuvvo lasáhus .
Prt. .	Vuor. .
6 Kap 0228 post 21 kvalitetsutvikling i grunnskolen	6 Kap 0228 poasta 21 Gelbbolašvuodaovddideapmi vuoddoskuvllas
A. Videreføring av igangsatte prosjekter :	A. Álggahuvvon prošeavttaid joatkka :
Kartleggingsmateriell i lesing på samisk kr. 400.000	sámegiela lohkama kárten kr. 400.000
Revitalisering av samisk språk kr. 300.000	sámegiela ođđasis ealáskahtttin kr. 300.000
Kvalitet i matematikkopplæringen ( KIM ) kr. 400.000	kvalitehta matematihkkaoahpahusas ( KIM ) kr. 400.000
Ulike kompetansehevingstiltak kr. 300.000	iešguđetlágan gelbbolašvuodanannendoaim . kr. 300.000
B. Samisk begynneropplæringsprosjekt kr. 1.000.000	B. sámegiel álgooahppoprošeakta kr. 1.000.000
C. Andre utviklingstiltak som ulike typer lærings- kr. 500.000arenaer , eldre som ressurs og IT utviklingsprosjekt	C. eará ovddidandoaimmat nugo iešguđetlágan kr. 500.000oahppoarenat , boarrásat resursan ja DT ovddidanproš .
Total ramme kr. 2.900.000	Ollislaš rámma kr. 2.900.000
Sametinget forutsetter at det settes av midler på kap. 228 til videreføring av ulike utviklingsprosjekter , bl.a. Kartleggingsmateriell i lesing på samisk , Revitalisering ( Interreg prosjekt – Norges andel ) , KIM og kompetansehevingstiltak .	Sámediggi bidjá eaktun ahte biddjojuvvojit ruđat kap. 228 iešguđetlágan ovddidanprošeavttaid joatkimii , ea.ea. sámegiela lohkama kártenávdnasiidda , sámegiela ođđasis ealáskahttimii ( Interregprošeakta — Norgga oassi ) , KIM ja gelbbolašvuodanannemii .
Det må videre avsettes midler til ulike små prosjekter som kan føre til en utvikling i samisk skole .	Dasto fertejit biddjojuvvot ruđat iešguđetlágan smávva prošeavttaide mat sáhttet leat mielde ovddideamen sámi skuvlla .
Prt. .	Vuor. .
7 Kap. 0238 post 21 Kvalitetsutvikling i Samisk videregående opplæring	7 Kap. 0238 poasta 21 Gelbbolašvuodaovddideapmi sámi joatkkaoahpahusas
Kap. omfatter bl.a. :	Kap. siskkilda ea.ea. :
utvikling av nye læreplaner , revisjon ev eksisterende læreplaner og videreutvikling av elev- og lærlingvurdering	ođđa oahppoplánaid ovddideapmi , dálá oahppoplánaid revideren ja oahppi- ja oahpahalliárvvoštallama ovddideapmi
sentralinitiert FoU-arbeid og forskning	eiseválddiidinitieren FoU-bargu ja dutkan
etterutdanning for lærere og opplæringsansvarlige i bedrift	oahpaheddjiid ja fitnodagaid oahpahusovddasvástideddjiid lassioahpahus
ledelsesutvikling	jodiheaddjiovddideapmi
utvikling av tilbudsstruktur	fálaldatstruktuvrra ovddideapmi
miljø og utvikling	biras ja ovddideapmi
Opplæringsavd . i Sametinget tar sikte på å :	Sámedikki oahpahusossodaga áigumuššan lea :
se på gjennomgangen av tilbudsstrukturen i samisk videregående opplæring eventuell revisjon av læreplaner	geahčadit sámi joatkkaoahpahusa fálaldatstruktuvrra , oahppoplánaid vejolaš revideren
foreslå nye læreplaner , f.eks. duodji GK og tilpasse GK media- og kommunikasjonsfag til samisk videregådende opplæring	evttohit ođđa oahppoplánaid , omd. duodji GK ja heivehit GK media- ja kommunukašuvdnafága sámi joatkkaoahpahussii
Informasjons- og kommunikasjonsteknologi ( IKT ) i opplæringen :	Diehtojuohkin- ja kommunikašuvdnateknologiija ( DKT ) oahpahusas :
videreføre og styrke arbeidet med IKT-utdanningen i samisk videregående opplæring	joatkit ja nannet sámi joatkkaoahpahusa DKT-oahpu
gi bedre utdanningstilbud til lærere innen IKT i samisk videregående opplæring i form av etterutdanning og kompetanseutvikling	addit buoret DKT-oahppofálaldaga sámi joatkkaoahpahusa oahpaheddjiide lassioahpahussan ja gelbbolašvuodaovddideapmin
Etterutdanning og ledelsesutvikling :	Lassioahppu ja jodiheaddjiovddideapmi :
styrke kompetansen til lærere og skoleledere i samisk videregående opplæring i samarbeide med fylkeskommunene og andre samiske institusjoner	ovttas fylkkagielddaiguin ja eará sámi ásahusaiguin nannet sámi joatkkaoahpahusa oahpaheddjiid ja skuvlajodiheddjiid gelbbolašvuoda
etterutdanning relatert til samiske fag bør intensiveres	lassioahpahus mii guoská sámi fágaide galgá nannejuvvot
rådgivningstjenesten må omorganiseres og styrkes i den samiske videregående skolen	sámi joatkkaskuvllaid ráddeaddibálvalusa ferte ođđasis organiseret ja nannet
Samisk forskning	Sámi dutkan
Sametinget har i arbeidet med vilkårene for samisk forskning sett behovet for en klarere satsning innenfor flere områder .	Sámediggi lea go lea geahčadan sámi dutkama eavttuid , oaidnán ahte lea dárbu cielgaseabbo áŋgiruššamii máŋgga suorggis .
Det er fremmet ulike initiativ gjennom samarbeidet med Norges forskningsråd , bl.a. behovet for en avklaring av ansvaret for finansiering av samisk forskning , samt behovet for å stimulere rekrutteringen av forskere .	Ovttasbarggu bokte Norgga dutkanrádiin leat ovddiduvvon iešguđetlágan initiatiivvat , ea.ea. dat ahte lea dárbu čielggadit geas lea ovddasvástádus ruhtadit sámi dutkama , ja dasto ahte lea dárbu movttiidahttit sámi dutkiid rekruterema .
Det er bl.a. lansert en mulig etablering av et eget samisk forskningsråd med selvstendig finansiering .	Lea ea.ea. evttohuvvon sierra sámi dutkanrádi vejolaš ásaheapmi iežas ruhtademiin .
Sametinget har så langt ikke noen konkret kostnadsberegning av dette initiativet , men vil i budsjettprosessen for 2001-budsjettet komme tilbake med konkrete behov .	Sámedikkis ii leat vuos makkárge konkrehta golahusmeroštus dákkár doaimmas , muhto áigu 2001 bušeahttaproseassas ovddidit konkrehta dárbbuid .
Barne- og familedepartementet - arbeid med samiske barnehager	Mánáid- ja bearašdepartemeanta — bargu sámi mánáidgárddiiguin
BFD har fra 1995 tildelt midler til utvikling av læremidler på samisk til bruk i barnehager .	MFD lea 1995 rájes juohkán ruđaid sámi oahpponeavvuid ovddideapmái mánáidgárddiide .
Årlig bevilgning har kun vært kr 200 000,- .	Jahkásaš juolludus lea leamaš dušše kr 200 000,- .
Da det er stor mangel på samiske læremidler tilpasset samiske barnehager ser en det som nødvendig å øke summen til kr 500 000 pr år .	Dan sivas go váilot ollu sámi oahpponeavvut mat heivešedje mánáidgárddiide , lea dárbu lasihit submi 500 000,- kruvdnui jahkái .
Kulturdepartementet	Kulturdepartemeanta
Prt. .	Vuor. .
1 Kap. 326 post 78 Samisk spesialbibliotek	1 Kap. 326 poasta 78 Sámi sierrabibliotehka
Det må i det videre arbeidet satses også i disse områdene .	Viidáseabbu barggus ferte áŋgiruššat dáid guovlluid ektui .
Det foreslås derfor at rammen til spesialbiblioteket økes med 800 000,- kr til dette arbeidet .	Danne evttohuvvo 800 000 kr. lasáhus sierrabibliotehka rámmii dán barggu nammii .
Egne bibliotekarstillinger i de to områdene organisert som filialer under samisk spesialbibliotek vil kunne være en løsning .	Vejolaš coavddusin sáhtáše leat sierra bibliotehkárvirggi dán guovtti guovllus , organiserejuvvon Sámi sierrabibliotehka ossodahkan .
Et velfungerende spesialbibliotek for hele det samiske området er et sentralt element i Sametingets arbeid for å styrke satsningen på språk og kultur for alle samer .	Sierrabibliotehka mii doaibmá bures olles sámis , lea guovddáš beallin Sámedikki barggus giella- ja kulturáŋgiruššama nannemis buot sápmelaččaide .
Prt. .	Vuor. .
2 Kap. 320 post 73 Tusenårssted - Østsamisk museumsanlegg , Neiden	2 Kap. 320 poasta 73 Duhátjahkebáiki — Nuortalaš museárusttet Njávdámis
Sametinget har vedtatt Østsamisk museumsanlegg i Neiden som samisk tusenårssted .	Sámediggi lea mearridan Nuortalaš museárusttega Njávdámis sámi duhátjahkebáikin .
Å etablere et Østsamisk museumsanlegg er en kulturvernoppgave som både i samisk og nasjonal sammenheng må karakteriseres som svært viktig .	Nuortalaš museárusttega ásaheapmi lea kultursuodjalandoaibma maid sihke sámi ja nášuvnnalaš oktavuođas ferte atnit hui deaŧalažžan .
Den østsamiske gruppen er liten , og deres spesielle historie i statsrettslige , religiøs , språklig og kulturell sammenheng tilsier et statlig engasjement omkring kulturvernoppgavene .	Nuortalaš joavku lea unni , ja sin earenoamáš historjjá stáhtarievttálaš , oskkolaš , gielalaš ja kultuvrralaš oktavuođas dahká dárbbašlažžan ahte stáhta berošta kultursuodjalanbargguin .
Byggekostnader for Østsamisk museumsanlegg i Neiden er beregnet til rundt 20 mill. kr. .	Huksengolut Nuortalaš museárusttegii Njávdámis leat meroštuvvon dahkat birrasii 20 milj. kr. .
Sametinget fremmer forslag om 10 mill. kr i år 2001 og vil fremme forslag om tilsvarende beløp til statsbudsjettet 2002 avhengig av endelig godkjent kostnadsramme .	Sámediggi evttoha 10 milj. kr. 2001:s , ja áigu evttohit seamma ollu 2002 stáhtabušehttii , loahpalaččat dohkkehuvvon golahusrámma duohken .
Prt. .	Vuor. .
3 Kap. 320 post 73 Ája samisk senter , Kåfjord	3 Kap. 320 poasta 73 Ája sámi guovddáš , Gáivuotna
Ája samisk senter er et prioritert tiltak både i kommune- og fylkesplan , og Sametinget har i sin behandling av « Samlet plan for samiske kulturhus » prioritert Ája samisk senter øverst av kulturhus som skal etableres .	Ája sámi guovddáš lea bajás vuoruhuvvon doaibmabidju sihke gieldda- ja fylkkaplánas , ja Sámediggi lea « Sámi kulturviesuid ollislaš plána » meannudeami oktavuođas vuoruhan Ája sámi guovddáža bajimužžii kulturviesuin mat galget ásahuvvot .
Ája samisk senter søkes realisert med statlig , fylkeskommunal og kommunal finansiering .	Áigumuššan lea Ája sámi guovddáža duohtandahkat stáhtalaš , fylkkagielddalaš ja gielddalaš ruhtademiin .
Den statlige delen er budsjettert med 16 mill. kroner av totale byggekostnader på 32 mill. kroner i år 2001 .	Stáhtalaš oassi lea bušeterejuvvon 16 milj. kruvnnuin 32 milj. kr. ollislaš huksengoluin 2001:s .
Restbeløpet vil bli fremmet til statsbudsjettet 2002 .	Loahppasubmi ovddiduvvo 2002 stáhtabušehttii .
Beregnet kostnadsramme økte fra 26 til 32 mill. kr etter at Statsbygg foretok en gjennomgang av prosjektet , og Sametingets forslag til bevilgning bygger på dette .	Meroštuvvon golahusrámma lassánii 26 milj. kruvnnus 32 milj. kruvdnui maŋŋá go Statsbygg geahčadii prošeavtta , ja lea Sámedikki eavttuhusa vuođđun .
Prt. .	Vuor. .
4 Kap. 335 post 75 Tilskudd til samiske aviser	4 Kap. 355 poasta 75 Darjja sámi áviissaide
Samiske aviser har i en årrekke kjempet for å få til en driftsbevilgning som gjør at de kan fylle sin rolle som språkforvalter og nyhetsformidler i det samiske samfunn .	Sámi áviissat leat ollu jagiid bargan dan ala ahte oažžut jođihandoarjaga mainna sáhttet doaibmat dan rollas mii dain lea giellaovddideaddjin ja ođasgaskkusteaddjin sámi servodagas .
Det er ikke potensiale for store salgs- og annonseinntekter til samiske aviser , fordi lesergrunnlaget ikke kan sammenlignes med norske aviser .	Sámi áviissain ii leat vejolaš oažžut stuorra vuovdin- ja almmuhandietnasiid danne go lohkkilogu ii sáhte buohtastahttit dáža áviissain .
Sametinget vil understreke behovet for en oppgradering av bevilgninger til samiske aviser hvor målsetninger innen 2005 vil være en dobling av statstilskuddet fra foreslått nivå .	Sámediggi deattuha ahte lea dárbu lasihit juolludusaid sámi áviissaide , nu ahte mihttomearrin ovdal jagi 2005 lea ahte oažžut duppalgeardde eanet stáhtadoarjaga go dan mii lea evttohuvvon .
Innen samme tidsperiode bør det være opprettet underkontor tilknyttet en av de allerede eksisterende avisene , i lule- og sørsamisk område .	Seamma áigodagas galgá leat ásahuvvon vuolitkantuvra mas lea oktavuohta oktii dain juo ásahuvvon áviisii , julev- ja máttasámiguovllus .
Sametinget har som mål at minst en av avisene kommer ut daglig .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte unnimusat okta sámi áviissain galgá ilbmat beaivválaččat .
For 2001 vil Sametinget foreslå en økning på kr. 3 millioner til 11 mill. kroner .	Jagis 2001 evttoha Sámediggi ahte preassadoarjja bajiduvvo 3 milj. kruvnnuin 11 milj. kruvdnui .
Prt. .	Vuor. .
5 Kap. 324 post 70 Beaivváš Sámi Teáhter	5 Kap. 324 poasta 70 Beaivváš Sámi Teáhter
Departementet har foreslått en bevilgning på 10,047 mill. kr. til Beaivváš Sámi Teáhter i 2000 .	Departemeanta lea evttohan 10 047 milj. kr. juolludusa Beaivváš Sámi Teáhterii 2000:s .
Dette er langt under det teateret selv hadde budsjettert .	Dát lea sakka unnit go maid teáhter lei ieš bušeteren .
For å kunne utføre de tiltakene som er satt av teateret er det behov for en bevilgning på 12,5 mill. kr. .	Vai teáhter beasašii dahkat bargguid maid lea áigon , de dárbbašuvvo 12,5 milj. kr. juolludus .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til 12,5 mill. kroner .	Sámediggi evttoha lasihit juolludusa 12,5 milj. kruvdnui .
Prt. .	Vuor. .
6 Kap. 328 post 70 Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger	6 Kap. 328 poasta 70 Sámiid Vuorká-Dávvirat
Departementet har foreslått en bevilgning på 2,788 mill. kr til Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger ( SVD ) i 2000 .	Departemeanta lea evttohan 2,788 milj. kr. juolludusa Sámiid Vuorká-Dávviriidda ( SVD . ) 2000:s .
Sametinget har for inneværende år engasjert SVD i arbeidet med etableringen av et østsamisk museum i Neiden .	Sámediggi lea dán jagi eŋgašeren SVD nuortalaš museá ásaheami bargui Njávdámis .
2 prosjektmedarbeidere ble i 1999 engasjert til å arbeide med dette , og stillingene ble finansiert av Samisk kulturråd og Samisk næringsråd .	1999:s eŋgašerejuvvojedje 2 prošeaktamielbargi dán bargui , ja virggiid ruhtadedje Sámi kulturráddi ja Sámi ealáhusráddi .
For å få gjennomført etablering av Samisk nasjonalmuseum for kunst- og kulturhistorie er det nødvendig å sette av midler til investering av utvidelsen av Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger til også å romme et samisk kunstmuseum .	Cadahan dihte dáidaga ja kulturhistorjjá sámi našonalmuseá ásaheami , lea dárbu bidjat ruđaid Sámiid Vuorká-Dávviriid viiddideapmái vai cáhkada maiddái sámi dáiddamuseá . Álgovuorus ohcat 1,5 milj. kr. plánenjuolludusa dán bargui .
Med bakgrunn i det ovenfornevnte , samt SVDs behov for en styrking av det eksisterende budsjettet foreslår Sametinget at rammen økes med 3,5 mill. kr. .	Bajábeali namuhuvvoma vuođul ja SVD:a dárbbuid vuođul nannet dálá bušeahta , evttoha Sámediggi 3,5 milj. kr. lasáhusa rámmas .
Prt. .	Vuor. .
7 kap 320 post 73 Várdobáiki - samisk kulturhus i Sør-Troms / Ofoten	7 Kap. 320 poasta 72 Várdobáiki — Mátta-Tromssa / Ofuohta sámi kulturviessu
Sametinget har i sin behandling av « Samlet plan for samiske kulturhus » prioritert bygging av Várdobáiki som neste kulturhussatsing .	Sámediggi lea meannudettiinis « Sámi kulturviesuid ollislaš plána » prioriteren Várdobáikki huksema boahtte kulturviessun .
Plangruppa for Várdobáiki har søkt om en byggebevilgning for første byggetrinn på 19,3 mill. kr. .	Várdobáikki plánenjoavku lea ohcan 19,3 milj. kruvdnosaš juolludusa vuosttas huksendássái .
Dette er 1. byggetrinn i den desentraliserte modellen Várdobáiki skal bygges etter .	Dát lea desentraliserejuvvon málle vuosttas huksendássi man mielde Várdobáiki galgá huksejuvvot .
Sametinget fremmer forslag om 10 mill. kr. i 2001 , og vil fremme forslag om videre finansiering til Statsbudsjettet år 2002 .	Sámediggi evttoha 10 milj. kr. jahkái 2001 , ja áigu ovddidit ruhtadeami viidáseappot Stáhtabušeahtas 2002 .
Sosial- og helsedepartementet	Sosiála- ja dearvvasvuodadepartemeanta
Prt. .	Vuor. .
1 Kap. 701 post 21 Samisk helseforskning	1 Kap. 701 poasta 21 Sámi dearvvasvuodadutkan
I 1999 ble det igangsatt et arbeid på utredning om samisk helseforskning med tildeling fra Sosial- og helsedepartementet .	1999:s álggahuvvui cielggadanbargu sámi dearvvašvuođadutkama birra masa Sosiála- ja dearvvasvuodadepartemeanta juolludii ruđa .
Utredningen ble ferdigstilt i juni 1999 .	Cielggadus gárvvistuvvui 1999 geassemánus .
Behovet for forskning og undervisning om helseforhold i den samiske befolkning beskrives i utredningen .	Cielggadus cilge ahte lea dárbu dutkat ja oahpahit sámi álbmoga dearvvasvuodadiliid birra .
Den overordnede målsettingen med forskning og undervisning om samiske helseforhold er å øke kvaliteten på helse- og sosialtjenesten til den samiske befolkningen , og dermed gjøre tjenester innen helse- og sosialsektoren likeverdig for den norske og den samiske befolkningen .	Dutkama ja oahpaheami bajimuš mihttomearrin sámi dearvvasvuodadiliid birra lea nannet dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehta sámi álbmogii , vai sosiála- ja dearvvasvuodabálvalusat sámi álbmogii livčče seammaárvosaccat go dat bálvalusat maid dáža álbmot oažžu .
Sametinget registrerer at tiltaket ikke er prioritert i forslag til statsbudsjettet for år 2000 .	Sámediggi oaidná ahte doaibmabidju ii leat prioriterejuvvon 2000 stáhtabušeahttaeavttuhusas .
Sametinget vil komme tilbake til budsjettbehov i 2002 i tråd med forslagene fra utredningen om etablering av et eget senter for Samisk helseforskning .	Sámediggi áigu ovddidit 2002 bušeahttadárbbuid daid eavttuhusaid mielde mat leat cielggadusas sámi dearvvašvuođadutkama sierra guovddáža ásaheami birra .
Prt. .	Vuor. .
2 Kap. 701 post 21 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning	2 Kap. 701 poasta 21 Dearvvasvuoda- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii
I forslag til statsbudsjett for 2000 vedrørende samiske helse- og sosialsaker er det foreslått 5 mill kroner til formålet .	2000-jagi stáhtabušeahttaeavttuhusas sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiid birra lea evttohuvvon 5 milj. kr. dán ulbmilii .
Dette er det samme som for 1999 .	Dát lea seamma ollu go 1999:s .
Disse midlene omfatter prosjektmidler til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge , som Sametinget tildeler .	Dát ruđat siskkildit prošeaktaruđaid NOU 1995:6 Dearvvasvuoda- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii cuovvuleapmái , maid Sámediggi juolluda .
På grunn av det store behovet for satsning på samiske helse- og sosialtjenester er det i 2001 behov for en økning i rammen på 2 mill. kr på denne posten .	Danne go lea nu stuorra dárbu bidjat searaid sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaide , lea dán poasttas 2001:s dárbu 2 milj. kr. lasáhussii rámmas .
Saken avsluttet 25. november 1999 kl. 15.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 25. b. dii. 15.50 .
Sak 46/99 Sametingets regionalpolitiske arbeid	Ášši 46/99 Sámedikki regiovdnapolitihkalaš bargu
Saken påbegynt torsdag 25. november 1999 kl. 15.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 25. b. dii. 15.50 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Agderforsknings prosjektrapport 21/99 « Ka kan æ få peng ti ? »	Agderforskning prošeaktaraporta 21/99 « Ka kan æ få pæng ti ? »
Om rollefordelingen mellom Statens nærings- og distriktsutviklingsfond , Samisk næringsråd og kommunale næringsfond i Indre Finnmark	Stáhta ealáhus- ja guovlluovddidanfoandda , Sámi ealáhusráđi ja Sis-Finnmárkku gielddaid ealáhusfoanddaid gaskasaš rollajuogadeapmi
« Næringsstrategier for Nord-Norge » Statusrapport til Regjeringes NOrd-Norgeutvalg , juni 1999	« Davvi-Norgga ealáhusstrategiijat . » Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti stahtusraporta , geassemánnu 1999
Kommunal- og regionaldepartementets brev av 28.20.1999 til Finnmark fylkeskommune	Gielda- ja guovludepartemeantta 28.10.99 reive Finnmárkku fylkagildii
Sametingets vedtak i sak 7/99 Årsmelding for Sametingets underliggende råd	Sámedikki 22. - 26.02.99 dievasčoahkkima mearrádus áššis 7/99 Sámedikki vuollásaš ráđiid jahkedieđáhusat
Utviklingsforumet for Indre Finnmark - Strateginotat 30.06.1999	Sis-Finnmárkku ovddidanforum 30.06.99 strategiijanotáhta
« Det Grønne Arktis » Landsdelsutvalgets program 2000 - 2003	« Det Grønne Arktis » Riikkaoasselávdegotti 2000-2003 prográmma
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget mener at tingets regionalpolitiske virksomhet må styrkes .	Sámediggi oaivvilda ahte dikki guovlupolitihkalaš doaimma ferte nanosamahttit .
Sametingsrådet bes iverksette de nødvendige tiltak i denne sammenheng .	Bivdit Sámediggeráđi bidjat johtui dárbbašlaš doaibmabijuid dán oktavuođas , earret eará :
Prioritere arbeidet i Regjeringens Nord-Norgeutvalg og Utviklingsforumet for Indre Finnmark .	Prioriteret Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti ja Sis-Finnmárkku ovddidanforuma barggu .
Forsere arbeidet med gjennomgangen av organiseringen av Sametingets underliggende råd , og deres oppgaver og funksjoner , sammen med strukturen i Sametingets tilskuddsordninger .	Hoahpuhit barggu mii guoská Sámedikki vuollásaš ráđiid organiseremii , ja daid bargguide ja doaimmaide Sámedikki doarjjaortnegiid struktuvrrain fárrolaga .
Relevante framtidige organisatoriske alternativer skal vurderes , herunder ett eventuelt tilskuddsorgan .	Boahtteáiggi várás galget árvvoštallojuvvot relevánta organisatuvrralaš molsaeavttut , maiddái dušše okta doarjjaorgána .
Saken bes fremmet overfor Sametingets plenum i mai 2000 .	Ášši galggašii ovddiduvvot Sámedikki miessemánu 2000 dievasčoahkkimii .
Å søke om medlemskap for Sametinget i Landsdelsutvalget for Nord-Norge og Nord-Trøndelag .	Ohcat Sámedikki Davvi-Norgga ja Davvi-Trøndelága riikkaoasselávdegoddái lahttun .
Sametinget foreslås å være representert med inntil fem samtingsrepresentanter som medlemmer med personlige varamedlemmer .	Sámediggi evttoha iežas ovddasteaddjin eanemusat vihtta sámediggeáirasa lahttun várrelahtuiguin .
Sametingsrådet oppnevner et medlem og fire oppnevnes av plenum .	Sámediggeráđđi nammada ovtta lahtu ja dievasčoahkkin fas njealljása .
Disse skal så langt som mulig være fra de fylkene Landsdelsutvalget omfatter .	Sii galget nu guhkás go vejolaš leat eret dain fylkkain maidda Riikaoasselávdegoddi guoská .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 31 tilstede .	39 áirasis ledje 31 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Jarle Jonassen Sven-Roald Nystø	Jarle Jonassen Sven-Roald Nystø
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Egil Olli	Egil Olli
Olav Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget mener at tingets regionalpolitiske virksomhet må styrkes .	Sámediggi oaivvilda ahte dikki guovlupolitihkalaš doaimma ferte nanosamahttit .
Sametingsrådet bes iverksette de nødvendige tiltak i denne sammenheng .	Bivdit Sámediggeráđi bidjat johtui dárbbašlaš doaibmabijuid dán oktavuođas , earret eará :
Prioritere arbeidet i Regjeringens Nord-Norgeutvalg og Utviklingsforumet for Indre Finnmark .	Prioriteret Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti ja Sis-Finnmárkku ovddidanforuma barggu .
Forsere arbeidet med gjennomgangen av organiseringen av Sametingets underliggende råd , og deres oppgaver og funksjoner , sammen med strukturen i Sametingets tilskuddsordninger .	Hoahpuhit barggu mii guoská Sámedikki vuollásaš ráđiid organiseremii , ja daid bargguide ja doaimmaide Sámedikki doarjjaortnegiid struktuvrrain fárrolaga .
Relevante framtidige organisatoriske alternativer skal vurderes , herunder ett eventuelt tilskuddsorgan .	Boahtteáiggi várás galget árvvoštallojuvvot relevánta organisatuvrralaš molsaeavttut , maiddái dušše okta doarjjaorgána .
Saken bes fremmet overfor Sametingets plenum i mai 2000 .	Ášši galggašii ovddiduvvot Sámedikki miessemánu 2000 dievasčoahkkimii .
Å søke om medlemskap for Sametinget i Landsdelsutvalget for Nord-Norge og Nord-Trøndelag .	Ohcat Sámedikki Davvi-Norgga ja Davvi-Trøndelága riikkaoasselávdegoddái lahttun .
Sametinget foreslås å være representert med inntil fem samtingsrepresentanter som medlemmer med personlige varamedlemmer .	Sámediggi evttoha iežas ovddasteaddjin eanemusat vihtta sámediggeáirasa lahttun várrelahtuiguin .
Sametingsrådet oppnevner et medlem og fire oppnevnes av plenum .	Sámediggeráđđi nammada ovtta lahtu ja dievasčoahkkin fas njealljása .
Disse skal så langt som mulig være fra de fylkene Landsdelsutvalget omfatter .	Sii galget nu guhkás go lea vejolaš leat eret dain fylkkain maidda Riikaoasselávdegoddi guoská .
Saken avsluttet 25. november 1999 kl. 16.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 25. b. dii. 16.30 .
Sak 47/99 NOU 1999:19 Domstolene i samfunnet - høring	Ášši 47/99 NOU 1999:19 Duopmostuoluid birra servodagas — gulaskuddan
Saken påbegynt 25. november 1999 kl. 16.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 25. b. dii. 16.50 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
NOU 1999:19 Domstolene i samfunnet .	NOU 1999:19 Duopmostuoluid birra servodags .
Administrativ styring av domstolene .	Duopmostuoluid hálddahuslaš stivren .
Utnevnelser , sidegjøremål , disiplinærtiltak .	Nammadeamit , oalgebarggut , huvdendoaibmabijut .
Midlertidige dommere	Gaskaboddosaš duopmárat .
Brev av 14.07.99 fra Justisdepartementet	Justisdepartemeantta 14.07.99 reive
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Domstolskommisjonen har utført et grundig og omfattende arbeid .	Duopmostuollokomišuvdna lea dahkan vuđolaš ja viiddis barggu .
Sametinget har funnet det hensiktsmessig å kommentere de mest aktuelle spørsmål for den samiske befolkning .	Sámediggi atná eanemus riektan buktit mearkkašumiid daid áššiide mat gusket eanemusat sámi álbmogii .
Den samiske dimensjon	Sámi dimenšuvdna
Sametinget er positiv til at kommisjonen i sitt arbeid har vektlagt det samiske perspektiv og har kommet med klare signaler i forhold til dette .	Sámedikki mielas lea buorre go komišuvdna barggustis lea deattuhan sámi perspektiivva ja lea buktán čielga signálaid dán ektui .
Kommisjonen konstaterer at Grunnlovens § 110 a har betydning også i forhold til organiseringen av domstolene .	Komišuvdna konstatere ahte Vuođđolága § 110 a:s lea mearkkašupmi maiddái duopmostuoluid organiseremis .
Gjennom arbeidet i domstolskommisjonen er søkelyset rettet mot en del aktuelle problemstillinger .	Duopmostuollokomišuvdna lea barggus bokte guorahallan máŋga deaŧalaš beali .
Domstolskommisjonen ser i sitt arbeid behov for at det opprettes en egen domstol i Indre-Finnmark , uten at man går nærmere inn på det .	Duopmostuollokomišuvdna oaidná barggus bokte ahte livččii dárbu ásahit sierra duopmostuolu Sis-Finnmárkui , almmá ahte dađi eanet guorahallá dan .
Sametinget er positiv til en egen domstol for Indre Finnmark , men vil likevel etterspørre konkrete tiltak i områder som faller utenfor det som vil bli et eventuelt område for en domstol i Indre-Finnmark .	Sámediggi oaidná positiivalažžan duopmostuolu ásaheami Sis-Finnmárkui , muhto ohcala dattetge konkrehta doaibmabijuid daid guovlluid várás mat báhcet olggobeallái dan guovllu mii vejolaččat šattašii Sis-Finnmárkku duopmostuolu guovlun .
Samene bebor store områder langt utover det som vil bli omfattet av en domstol i Indre-Finnmark .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu čuovvulit daid hástalusaid mat leat boahtán ovdan čielggadusa bokte .
Sametinget mener at det er nødvendig at man får en oppfølging av de utfordringer som er kommet frem gjennom utredningen .	Lea duopmáriid máhtolašvuođa duohken ja dat lea sin ovddasvástádus ahte dat dárbbašlaš máhtolašvuohta mii boahtá ovdan čielggadusas boahtá oidnosii .
Sametinget går derfor inn for å få en egen gjennomgang av domstolenes organisering med tanke på de behov som finnes i hele det samiske samfunnet .	Danne doarju Sámediggi ahte duopmostuoluid organiseren geahčaduvvo sierra dainna áigumušain ahte juksat buot daid dárbbuid mat olles sámi servodagas leat .
Spesielt bør det utredes om og eventuelt hvordan en egen domstol for Indre-Finnmark kan utvikles til å kunne dekke større deler av det samiske bosetningsområdet .	Erenoamážit galggašii čielggadit movt vejolaš duopmostuolu Sis-Finnmárkkus sáhtášii ovddidit nu ahte dan bokte sáhtášii bálvalit stuorát osiid sámi ássanguovllus .
Kommisjonen peker på at det utfra de allmenne prinsipper om bred dommerrekruttering er viktig at kvalifiserte samer kommer inn i domstolene .	Komišuvdna čujuha ahte oppalaš prinsihpaid vuođul duopmáriid rekruterema ektui lea deaŧalaš ahte duopmostuoluide bohtet gelbbolaš sámit .
Det er derfor grunn til å peke på interessene til samene ved dommerutnevnelser i fremtiden .	Danne lea ge sivva geahččat makkár beroštumit sámiin leat go duopmárat válljejuvvojit .
Sametinget ser det som viktig at man får rekruttert samiske dommere , utfordringen blir å realisere dette .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš oažžut sámi duopmáriid , hástalussan šaddá ge mo duohtan dahkat dan .
Det vil etterhvert som flere samer tar juridisk utdanning , være naturlig at flere blir dommere .	Lea lunddolaš go eanet sápmelaččat váldet juristaoahpu ahte eambbogat šaddet maiddái duopmárin .
Utnevnelse av dommere	Duopmáriid nammadeapmi
Kommisjonen viser til at samisk og norsk er likeverdige språk i henhold til sameloven § 1-5 .	Komišuvdna čujuha ahte sáme- ja dárogiella leat ovttaárvosaš gielat sámelága § 1-5 ektui .
Videre vises det til at man ikke har noen praksis med hvordan samiske språkkunnskaper skal vektlegges ved dommerutnevnelser fordi så få jurister behersker samisk .	Dasto čujuhuvvo ahte ii gávdno makkárge geavahus movt deattuhit sámegiela máhtolašvuođa duopmáriid nammadeami oktavuođas , go eai leat galle juristta geat máhttet sámegiela .
Inntil nå har det vært relativt få samisktalende jurister , men i framtiden må man anta at det vil bli flere .	Dál leat uhccán juristtat geat hállet sámegiela , muhto sáhttá jáhkkit ahte boahtteáiggis sin lohku lassána .
Sametinget mener at det må etableres klare ordninger som ivaretar intensjonene i sameloven , herunder hensynet til den samiskspråklige befolkningen , ved dommerutnevnelser i områder som omfattes av samelovens språkregler .	Sámediggi oaivvilda ahte fertejit ásahuvvot čielga ortnegat maiguin gozihia sámelága áigumušaid , nu ahte maiddái vuhtii váldá sámegiel hálliid go duopmárat nammaduvvojit dain guovlluin mat gullet sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguvlui .
Når det gjelder etterutdanning av dommere , ser man fra Sametingets side positivt på at det utvikles tilbud som øker kunnskapen om samiske forhold , kultur , rettsoppfatninger , m.m. .	Mii guoská duopmáriid maŋŋáoahpahussii , de lea Sámedikki mielas buorre go ovddiduvvojit fálaldagat maiguin buorida máhtolašvuođa sámi diliid , kultuvrra , riekteáddejumiid , jna. birra .
Det vil ha betydning for rettssikkerheten og tilliten til rettssystemet .	Dán bokte sáhttá buoredit oadjebasvuođa dáža riektevuogádaga ja sápmelaččaid gaskka .
Det er lite undersøkt om dommersøkerne har kunnskap og innsikt i samiske forhold .	Dás lea mearkkašupmi riektesihkkarvuhtii ja dat buoridivččii sápmelaččaid luohttámuša riektevuogádahkii .
Sametinget finner det naturlig at slike kunnskaper tillegges betydning , spesielt i domstoler i Hålogaland og Frostating lagdømmer .	Sámedikki mielas lea lunddolaš deattuhit dán lágan máhtolašvuođa mearkkašumi , erenoamážit Hålogalándda ja Frostating duopmostuoluin .
Midlertidige dommere	Gaskaboddosaš duopmárat
Sametinget ser positivt på at domstolskommisjonen har drøftet spørsmålet og kommer med forslag til hvordan spørsmålet om midlertidige dommere skal håndteres .	Sámedikki mielas lea buorre go duopmostuollokomišuvdna lea guorahallan ášši ja buktán árvalusa maid áššiin gaskaboddosaš duopmáriid ektui galggašii dahkat .
Dette vil hindre at uforutsigbare og mindre ønskete situasjoner oppstår .	Dát eastadivččii dan ahte čuožžilit vuorddekeahtes ja uhccánot sávahahtti dilálašvuođat .
I utredningen vises det til en spesiell settedommerkonstitusjon og opphevelsen av denne i forbindelse med skjønnet i Alta / Kautokeinosaken .	Čielggadusas čujuhuvvo erenoamáš sadjásašduopmárkonstitušuvdnii ja dan heaittiheapmái Álttá / Guovdageainnu ášši árvvoštallama oktavuođas .
I det samiske samfunnet kunne departementets håndtering av denne saken skape grunnlag for mistro til domstolens selvstendige stilling i en vanskelig politisk situasjon .	Dat movt departemeanta dáinna áššiin dagai sáhtii dagahit dan ahte sámi servodat álggii eahpidit duopmostuoluid iešheanalis saji váttis politihkalaš dilis .
Disiplinærtiltak og god dommerskikk	Huvdendoaibmabijut ja buorit duopmárdábit
Kommisjonen har vist til at det under « høringen » av representanter for samene kom frem at problemene i forholdet mellom samer og dommere i særlig grad består i kommunikasjons- og forståelsesproblemer .	Komišuvdna lea čujuhan ahte sámi ovddasteddjiid « gulaskuttadettiin » bođii ovdan ahte váttisvuođat mat sáhttet čuožžilit sámiid ja duopmáriid gaskka leat gulahallan- ja áddehallanváttisvuođat .
Videre fremkommer det at samene har store vansker med å nå frem med sin rettskultur .	Dasto boahtá ovdan ahte sámiin leat stuorra váttisvuođat oažžut earáid dohkkehit sin riektekultuvrra .
Sametinget er klar over at de problemene som kan oppstå neppe skyldes bevisste handlinger fra den enkelte dommer , men heller mangel på kunnskap og forståelse .	Sámediggi diehtá ahte váttisvuođat eai gal várra boađe ovttaskas duopmára dihtomielalaš daguid geažil , muhto baicce váilu máhtolašvuohta ja áddejupmi .
Sametinget er enig i at kommunikasjonsproblemer og manglende kunnskap og innsikt i samiske forhold , kan svekke samenes tillit og respekt for domstolene .	Sámediggi lea ovttaoaivilis ahte gulahallanváttisvuođat ja váilevaš máhtolašvuohta ja áddejupmi sámi dilálašvuođaid birra sáhttá dahkat sámiid luohttámuša duopmostuoluide ja daid árvvusatnima heajubun .
Situasjonen vil bli bedre ved vektlegging av samisk språk og kultur ved utnevnelser av dommere og ved heving av dommernes kompetanse om samiske forhold .	Dilli sáhtášii buorránit jos sámi giella ja kultuvra deattuhuvvošii go duopmárat nammaduvvojit ja go duopmáriid gelbbolašvuohta sámi dilálašvuođaid birra buoriduvvošii .
En frittstående domstoladministrasjon	Sierra duopmostuollohálddahus
En vesentlig del av utredningen omhandler behovet for en mer frittstående domstoladministrasjon .	Čielggadusas lea ollu čállojuvvon eanet sierra duopmostuollohálddahusa dárbbu birra .
Sametinget er enig i at skillet mellom den utøvende , den lovgivende og den dømmende makt er en grunnleggende forutsetning i vårt samfunn .	Sámediggi lea ovttaoaivilis das ahte rádji ollašuhtti , láhkaaddi ja dubmejeaddji válddi gaskka lea vuođđoeaktun min servodagas .
Sametinget støtter forslaget fra Domstolkommisjonens flertall om en mer frittstående domstoladministrasjon .	Sámediggi doarju Duopmostuollokomišuvnna eanetlogu eavttuhusa eanet friija duopmostuollohálddahusa ektui .
Dette forslaget understreker domstolenes uavhengige stilling , noe som også er vesentlig for det samiske samfunns tillit til domstolene .	Dát eavttuhus deattuha duopmostuoluid friija saji , mii lea maid hui deaŧalaš sámi servodaga luohttámuša ektui duopmostuoluide .
Forslag 1 , representant Randi A. Skum , NSR .	Eavttuhus 1 , NSR:a sámediggejoavkku Randi A. Skum :
Siste avsnitt , nest siste setning :	Maŋimuš teakstaoassi , nubbin maŋimuš cealkka :
« ... om en mer frittstående domstoladministrasjon med et eget styre »	« --- eanet friija duopmostuollohálddahusa ektui sierra stivrrain . »
Siste setning under samme avsnitt :	Maŋimuš cealkka seamma teakstaoasis :
« Dette forslaget understreker domstolenes uavhengige stilling , noe som er vesentlig for tilliten til domstolene »	« Dát eavttuhus deattuha duopmostuoluid friija saji , mii lea maid deaŧalaš luohttámuššii duopmostuoluide . »
Nytt avsnitt til slutt :	Ođđa teakstaoassi lohppii :
Domstolkommisjonen har i sin utredning vektlagt grunnlovens § 110 a og de forpliktelser dette innebærer også for domstolene .	Duopmostuollokomišuvdna lea čielggadusas deattuhan Vuođđolága § 110 a ja daid geatnegasvuođaid maid dat buktá maiddái duopmostuoluide .
Den norske stat er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn .	Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiidda , sámiid ja dáččaid .
Statens forpliktelser overfor samene må også komme til uttrykk gjennom domstolenes organisering .	Stáhta geatnegasvuođat sámiid guovdu fertejit maiddái oidnot duopmostuoluid organiseremis .
Sametinget krever derfor å oppnevne to representanter til styret for domstoladministrasjonen .	Danne gáibida Sámediggi beassat nammadit guokte ovddasteaddji duopmostuollohálddahusa stivrii .
En slik representant vil være vesentlig for det samiske samfunns tillit til domstolene .	Dákkár ovddasteamis livččii hui deaŧalaš mearkkašupmi sámi servodaga luohttámuššii duopmostuoluide .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling med vedtatte endringer ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavall , áššejođiheaddji
Randi A. Skum	Randi Skum
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Domstolskommisjonen har utført et grundig og omfattende arbeid .	Duopmostuollokomišuvdna lea dahkan vuđolaš ja viiddis barggu .
Sametinget har funnet det hensiktsmessig å kommentere de mest aktuelle spørsmål for den samiske befolkning .	Sámediggi atná eanemus riektan buktit mearkkašumiid daid áššiide mat gusket eanemusat sámi álbmogii .
Den samiske dimensjon	Sámi dimenšuvdna
Sametinget er positiv til at kommisjonen i sitt arbeid har vektlagt det samiske perspektiv og har kommet med klare signaler i forhold til dette .	Sámedikki mielas lea buorre go komišuvdna barggustis lea deattuhan sámi perspektiivva ja lea buktán čielga signálaid dán ektui .
Kommisjonen konstaterer at Grunnlovens § 110 a har betydning også i forhold til organiseringen av domstolene .	Komišuvdna konstatere ahte Vuođđolága § 110 a:s lea mearkkašupmi maiddái duopmostuoluid organiseremis .
Gjennom arbeidet i domstolskommisjonen er søkelyset rettet mot en del aktuelle problemstillinger .	Duopmostuollokomišuvdna lea barggus bokte guorahallan máŋga deaŧalaš beali .
Domstolskommisjonen ser i sitt arbeid behov for at det opprettes en egen domstol i Indre Finnmark , uten at man går nærmere inn på det .	Duopmostuollokomišuvdna oaidná barggus bokte ahte livččii dárbu ásahit sierra duopmostuolu Sis-Finnmárkui , almmá ahte dađi eanet guorahallá dan .
Samene bebor store områder langt utover det som vil bli omfattet av en domstol i Indre Finnmark .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu čuovvulit daid hástalusaid mat leat boahtán ovdan čielggadusa bokte .
Sametinget mener at det er nødvendig at man får en oppfølging av de utfordringer som er kommet frem gjennom utredningen .	Lea duopmáriid máhtolašvuođa duohken ja dat lea sin ovddasvástádus ahte dat dárbbašlaš máhtolašvuohta mii boahtá ovdan čielggadusas boahtá oidnosii .
Sametinget går derfor inn for å få en egen gjennomgang av domstolenes organisering med tanke på de behov som finnes i hele det samiske samfunnet .	Danne doarju Sámediggi ahte duopmostuoluid organiseren geahčaduvvo sierra dainna áigumušain ahte juksat buot daid dárbbuid mat olles sámi servodagas leat .
Spesielt bør det utredes om og eventuelt hvordan en egen domstol for Indre Finnmark kan utvikles til å kunne dekke større deler av det samiske bosetningsområdet .	Erenoamážit galggašii čielggadit movt vejolaš duopmostuolu Sis-Finnmárkkus sáhtášii ovddidit nu ahte dan bokte sáhtášii bálvalit stuorát osiid sámi ássanguovllus .
Kommisjonen peker på at det utfra de allmenne prinsipper om bred dommerrekruttering er viktig at kvalifiserte samer kommer inn i domstolene .	Komišuvdna čujuha ahte oppalaš prinsihpaid vuođul duopmáriid rekruterema ektui lea deaŧalaš ahte duopmostuoluide bohtet gelbbolaš sámit .
Det er derfor grunn til å peke på interessene til samene ved dommerutnevnelser i fremtiden .	Danne lea ge sivva geahččat makkár beroštumit sámiin leat go duopmárat válljejuvvojit .
Sametinget ser det som viktig at man får rekruttert samiske dommere , utfordringen blir å realisere dette .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš oažžut sámi duopmáriid , hástalussan šaddá ge mo duohtan dahkat dan .
Det vil etterhvert som flere samer tar juridisk utdanning , være naturlig at flere blir dommere .	Lea lunddolaš go eanet sápmelaččat váldet juristaoahpu ahte eambbogat šaddet maiddái duopmárin .
Utnevnelse av dommere	Duopmáriid nammadeapmi
Kommisjonen viser til at samisk og norsk er likeverdige språk i henhold til sameloven § 1-5 .	Komišuvdna čujuha ahte sáme- ja dárogiella leat ovttaárvosaš gielat sámelága § 1-5 ektui .
Videre vises det til at man ikke har noen praksis med hvordan samiske språkkunnskaper skal vektlegges ved dommerutnevnelser fordi så få jurister behersker samisk .	Dasto čujuhuvvo ahte ii gávdno makkárge geavahus movt deattuhit sámegiela máhtolašvuođa duopmáriid nammadeami oktavuođas , go eai leat galle juristta geat máhttet sámegiela .
Inntil nå har det vært relativt få samisktalende jurister , men i framtiden må man anta at det vil bli flere .	Dál leat uhccán juristtat geat hállet sámegiela , muhto sáhttá jáhkkit ahte boahtteáiggis sin lohku lassána .
Sametinget mener at det må etableres klare ordninger som ivaretar intensjonene i sameloven , herunder hensynet til den samiskspråklige befolkningen , ved dommerutnevnelser i områder som omfattes av samelovens språkregler .	Sámediggi oaivvilda ahte fertejit ásahuvvot čielga ortnegat maiguin gozihia sámelága áigumušaid , nu ahte maiddái vuhtii váldá sámegiel hálliid go duopmárat nammaduvvojit dain guovlluin mat gullet sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguvlui .
Når det gjelder etterutdanning av dommere , ser man fra Sametingets side positivt på at det utvikles tilbud som øker kunnskapen om samiske forhold , kultur , rettsoppfatninger , m.m. .	Mii guoská duopmáriid maŋŋáoahpahussii , de lea Sámedikki mielas buorre go ovddiduvvojit fálaldagat maiguin buorida máhtolašvuođa sámi diliid , kultuvrra , riekteáddejumiid , jna. birra .
Det vil ha betydning for rettssikkerheten og tilliten til rettssystemet .	Dán bokte sáhttá buoredit oadjebasvuođa dáža riektevuogádaga ja sápmelaččaid gaskka .
Det er lite undersøkt om dommersøkerne har kunnskap og innsikt i samiske forhold .	Dás lea mearkkašupmi riektesihkkarvuhtii ja dat buoridivččii sápmelaččaid luohttámuša riektevuogádahkii .
Sametinget finner det naturlig at slike kunnskaper tillegges betydning , spesielt i domstoler i Hålogaland og Frostating lagdømmer .	Sámedikki mielas lea lunddolaš deattuhit dán lágan máhtolašvuođa mearkkašumi , erenoamážit Hålogalándda ja Frostating duopmostuoluin .
Midlertidige dommere	Gaskaboddosaš duopmárat
Sametinget ser positivt på at domstolskommisjonen har drøftet spørsmålet og kommer med forslag til hvordan spørsmålet om midlertidige dommere skal håndteres .	Sámedikki mielas lea buorre go duopmostuollokomišuvdna lea guorahallan ášši ja buktán árvalusa maid áššiin gaskaboddosaš duopmáriid ektui galggašii dahkat .
Dette vil hindre at uforutsigbare og mindre ønskete situasjoner oppstår .	Dát eastadivččii dan ahte čuožžilit vuorddekeahtes ja uhccánot sávahahtti dilálašvuođat .
I utredningen vises det til en spesiell settedommerkonstitusjon og opphevelsen av denne i forbindelse med skjønnet i Alta / Kautokeinosaken .	Čielggadusas čujuhuvvo erenoamáš sadjásašduopmárkonstitušuvdnii ja dan heaittiheapmái Álttá / Guovdageainnu ášši árvvoštallama oktavuođas .
I det samiske samfunnet kunne departementets håndtering av denne saken skape grunnlag for mistro til domstolens selvstendige stilling i en vanskelig politisk situasjon .	Dat movt departemeanta dáinna áššiin dagai sáhtii dagahit dan ahte sámi servodat álggii eahpidit duopmostuoluid iešheanalis saji váttis politihkalaš dilis .
Disiplinærtiltak og god dommerskikk	Huvdendoaibmabijut ja buorit duopmárdábit
Kommisjonen har vist til at det under « høringen » av representanter for samene kom frem at problemene i forholdet mellom samer og dommere i særlig grad består i kommunikasjons- og forståelsesproblemer .	Komišuvdna lea čujuhan ahte sámi ovddasteddjiid « gulaskuttadettiin » bođii ovdan ahte váttisvuođat mat sáhttet čuožžilit sámiid ja duopmáriid gaskka leat gulahallan- ja áddehallanváttisvuođat .
Videre fremkommer det at samene har store vansker med å nå frem med sin rettskultur .	Dasto boahtá ovdan ahte sámiin leat stuorra váttisvuođat oažžut earáid dohkkehit sin riektekultuvrra .
Sametinget er klar over at de problemene som kan oppstå neppe skyldes bevisste handlinger fra den enkelte dommer , men heller mangel på kunnskap og forståelse .	Sámediggi diehtá ahte váttisvuođat eai gal várra boađe ovttaskas duopmára dihtomielalaš daguid geažil , muhto baicce váilu máhtolašvuohta ja áddejupmi .
Sametinget er enig i at kommunikasjonsproblemer og manglende kunnskap og innsikt i samiske forhold , kan svekke samenes tillit og respekt for domstolene .	Sámediggi lea ovttaoaivilis ahte gulahallanváttisvuođat ja váilevaš máhtolašvuohta ja áddejupmi sámi dilálašvuođaid birra sáhttá dahkat sámiid luohttámuša duopmostuoluide ja daid árvvusatnima heajubun .
Situasjonen vil bli bedre ved vektlegging av samisk språk og kultur ved utnevnelser av dommere og ved heving av dommernes kompetanse om samiske forhold .	Dilli sáhtášii buorránit jos sámi giella ja kultuvra deattuhuvvošii go duopmárat nammaduvvojit ja go duopmáriid gelbbolašvuohta sámi dilálašvuođaid birra buoriduvvošii .
En frittstående domstoladministrasjon	Sierra duopmostuollohálddahus
En vesentlig del av utredningen omhandler behovet for en mer frittstående domstoladministrasjon .	Čielggadusas lea ollu čállojuvvon eanet sierra duopmostuollohálddahusa dárbbu birra .
Sametinget er enig i at skillet mellom den utøvende , den lovgivende og den dømmende makt er en grunnleggende forutsetning i vårt samfunn .	Sámediggi lea ovttaoaivilis das ahte rádji ollašuhtti , láhkaaddi ja dubmejeaddji válddi gaskka lea vuođđoeaktun min servodagas .
Sametinget støtter forslaget fra domstolkommisjonens flertall om en mer frittstående domstoladministrasjon med et eget styre .	Sámediggi doarju Duopmostuollokomišuvnna eanetlogu eavttuhusa eanet friija duopmostuollohálddahusa ektui sierra stivrrrain .
Dette forslaget understreker domstolenes uavhengige stilling , noe som er vesentlig for tilliten til domstolene .	Dát eavttuhus deattuha duopmostuoluid friija saji , mii lea maid hui deaŧalaš luohttámuša ektui duopmostuoluide .
Domstolkommisjonen har i sin utredning vektlagt grunnlovens § 110 a og de forpliktelser dette innebærer også for domstolene .	Duopmostuollokomišuvdna lea čielggadusas deattuhan Vuođđolága § 110 a ja daid geatnegasvuođaid maid dat buktá maiddái duopmostuoluide .
Den norske stat er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn .	Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiidda , sámiid ja dáččaid .
Statens forpliktelser overfor samene må også komme til uttrykk gjennom domstolenes organisering .	Stáhta geatnegasvuođat sámiid guovdu fertejit maiddái oidnot duopmostuoluid organiseremis .
Sametinget krever derfor å få oppnevne to representanter til styret for domstol-administrasjonen .	Danne gáibida Sámediggi beassat nammadit guokte ovddasteaddji duopmostuollohálddahusa stivrii .
En slik representasjon vil være vesentlig for det samiske samfunns tillit til domstolene .	Dákkár ovddasteamis livččii hui deaŧalaš mearkkašupmi sámi servodaga luohttámuššii duopmostuoluide .
Saken ble avsluttet 25. november 1999 kl. 17.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 25. b. dii. 17.30 .
Sak 48/99 NOU 1999:22 Domstolene i første instans - høring	Ášši 48/99 NOU 1999:22 Duopmostuoluid birra vuosttas instánsan — gulaskuddan
Saken påbegynt fredag 26. november 1999 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 26. b. dii. 09.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Høringsbrev av 14.07.99 fra Justis- og politidepartementet	Suoidnemánu 14. b. 1999 reive Justisdepartemeanttas
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Innledning	Álggahus
Sametinget viser til at Strukturutvalget for herreds- og byrettene har lagt frem en omfattende og god utredning vedrørende førsteinnstansdomstolenes arbeidsområde og plassering .	Sámedikki mielas lea báikegottiid ja gávpotrievtti Strukturlávdegoddi ovddidan viiddis ja buorre čielggadusa vuosttas instánssa duopmostuoluid bargosuorggi ja saji birra .
Sametinget viser til at utvalget har foretatt en konkret vurdering av hvilke oppgaver som bør ligge til førsteinstansdomstolene .	Sámediggi čujuha ahte lávdegoddi lea konkrehta árvvoštallan makkár barggut galggašedje gullat vuosttas instánssa duopmostuoluide .
Sametinget støtter fullt ut de kritiske merknader utvalget har til utviklingen av jordskifterettene .	Sámediggi doarju ollásit daid kritihkalaš mearkkašumiid mat lávdegottis leat eanajuohkinrivttiid ovddideapmái .
Særlig vil Sametinget i denne forbindelse vise til jordskifte-rettenes rolle i løsning av konflikter innenfor reindriften .	Dán oktavuođas áigu Sámediggi erenoamážit čujuhit eanajuohkinrivttiid sadjái vuostálasvuođaid čoavdima oktavuođas boazodoalus .
Sametinget er derfor enig i utvalgets vurdering om at det bør foretas en nærmere vurdering av hvilken status jordskifterettene ( jordskifteverket ) bør ha .	Danne doarju ge Sámediggi lávdegotti árvvoštallama go dadjá ahte galggašii lagabui árvvoštallat makkár sadji eanajuohkinrivttiin ( eanajuohkindoaimmahagas ) galggašii leat .
Utvalget viser i sin utredning til at de grunner som opprinnelig tilsa opprettelse av Utmarkskommisjonen for Nordland og Troms , ikke lenger er til stede .	Lávdegoddi čujuha čielggadusastis ahte dat ákkat mat álgo álggus ledje Norlándda ja Tromssa meahccekomišuvnna ásaheapmái , eai gávdno šat .
Etter Strukturutvalgets oppfatning må Utmarkskommisjonen legges ned , og de oppgaver den har , legges til de ordinære domstolene .	Strukturlávdegotti mielas galggašii Meahccekomišuvdna heaittihuvvot , ja dat barggut mat das leat biddjot dábálaš duopmostuoluide .
Sametinget støtter dette fullt ut .	Sámediggi doarju dán ollásit .
Særlig om ny domstol i Indre Finnmark	Ođđa duopmostuolu birra Sis-Finnmárkkus erenoamážit
Sametinget er glad for at utvalget har vurdert behovet for en ny domstol i indre Finnmark ut fra hensynet til å ivareta samiske interesser på dette området .	Sámediggi lea movtta go lávdegoddi lea árvvoštallan dárbbu ođđa duopmostuolu ektui Sis- Finnmárkkus , dan vuođul ahte gozihit sámi beroštumiid dán guovllus .
Ut fra bl.a. regelen i Grunnloven § 110 a .	Dát lea dahkkon earret eará Vuođđolága § 110 a vuođul .
Sametinget støtter fullt ut utvalgets vurdering i at Grunnloven § 110 a også må få betydning i vurderingen av hvilken plass det skal være for samisk språk og rettstradisjoner i norske domstoler .	Sámediggi doarju ollásit lávdegotti árvvoštallama ahte Vuođđolága § 110 a:s lea mearkkašupmi maiddái dalle go árvvoštallojuvvo makkár sadji sámi gielas ja riekteárbevieruin galgá leat dáža duopmostuoluin .
I denne forbindelse viser utvalget til domstolskommisjonen utredning der kommisjonen oppfatter Grunnloven § 110 a slik at den gir uttrykk for en « plikt som også har betydning for organiseringen av domstolene i landet » .	Dán oktavuođas čujuha lávdegoddi Duopmostuollokomišuvnna čielggadussii mas komišuvdna ádde Vuođđolága § 110 a nu ahte dan vuođul « lea geatnegasvuohta mas maiddái lea mearkkašupmi duopmostuoluid organiseremii riikkas » .
Det heter videre at « det må være en reell likestilling mellom personer fra de to folk , nordmenn og samer , når det gjelder å få sine rettsspørsmål behandlet ved domstolene » .	Dasto čuožžu ahte « ferte leat duođálaš dásseárvu guovtti álbmoga olbmuid gaskka , dážaid ja sápmelaččaid gaskka go guoská dasa ahte oažžut iežaset riekteáššiid meannuduvvot duopmostuoluin . »
Sametinget støtter denne tolkning av statens forpliktelser helt og fullt .	Sámediggi doarju dan dulkoma mii guoská stáhta geatnegasvuođaide áibbas ollásit .
Særbestemmelsen om bruk av samisk språk i rettsvesenet har også som formål å fremme rettssikkerheten ved at misforståelser grunnet språkforskjeller søkes unngått .	Sámegiela geavaheami sierra njuolggadusa ulbmilin riektedoaimmahagas , lea maiddái ovddidit riektesihkkarvuođa , vai boasttuáddejumiid giela geažil sáhtášii garvit .
Kontradiktorisk rettergang er et av våre rettsprinsipper . Det innebærer bl. a. at begge parter skal høres i et tvistemål , og at tiltalte i en straffesak skal gis adgang til å forklare og forsvare seg .	Mis lea okta riekteprinsihppa riektemeannudeami oktavuođas ahte oažžut vástádusa das ja dakkaviđe , mii mearkkaša earret eará dan ahte oasálaččat galget guldaluvvot nákkuid oktavuođas , ja ahte son gii lea áššáskuhtton ráŋggáštusáššis galgá beassat čilget ja bealuštit .
Sametinget er enig med strukturutvalget om at språket er en viktig side av rettergangen og av domstolenes veiledning om generelle rettsregler , fremgangsmåter i saker osv. .	Sámediggi lea ovttaoaivilis Strukturlávdegottiin ahte giella lea okta deaŧalaš bealli riektemeannudeamis , ja duopmostuoluid oppalaš riektenjuolggadusaid oaivadusas , áššiid meannudanvugiin ja dan dakkáriin .
Likeledes inneholder prosesslovgivningen bestemmelser om at en person skal kunne henvende seg muntlig til domstolen , og få dommeren til å sette opp et skriftlig dokument i rette former , f. eks. en stevning , tilsvar , anke o.s.v. .	Dasto leat proseassaláhkaaddimis mearrádusat mat dadjet ahte olmmoš galgá sáhttit váldit oktavuođa njálmmálaččat duopmostullui , ja oažžut duopmára ráhkadit čállosa rivttes hámi mielde , omd. riektái gohččuma , vástádusa , guoddaleami jna. .
Skal språkbestemmelsene kunne tjene sitt formål , fordrer det språkkunnskaper ved domstolene .	Jos giellanjuolggadusat galget doaibmat ulbmila mielde , de ferte duopmostuoluin leat giellamáhtolašvuohta .
Stevninger , prosesskrifter , dommer og lignende kan selvfølgelig oversettes .	Riektái gohččumiid , proseassačállosiid , duomuid ja dakkáriid sáhttá dieđusge jorgalit .
Ved gjennomføring av rettsmøter kan det likeledes benyttes tolk .	Riektečoahkkimiid oktavuođas sáhttá dieđusge maid geavahit dulkka .
Oversettelse kan imidlertid ikke erstatte den direkte kommunikasjon .	Dattetge ii sáhte njuolga gulahallama buhtadit jorgalemiin .
Ved etablering av en domstol i Indre Finnmark vil en etter Sametingets mening lettere kunne oppfylle de ovennevnte krav .	Jos ásahuvvošii duopmostuollu Sis-Finnmárkui , de sáhtášii Sámedikki oaivila mielde álkibut ollašuhttit bajábealde namuhuvvon dárbbuid .
Strukturutvalget har i sin utredning vist til at den geografiske plassering er viktig også i andre sammenhenger .	Strukturlávdegoddi lea čielggadusastis čujuhan ahte báiki eanadieđálaččat lea deaŧalaš maiddái eará oktavuođain .
De fleste lokalsamfunn ønsker sin « egen » domstol .	Eanaš báikegottit dáhtošedje alcceseaset « sierra » duopmostuolu .
Det anses negativt å høre under en domstol som er plassert et sted man ikke har noen tilknytning til .	Olbmuid mielas ii leat buorre gullat dakkár duopmostullui mii lea dakkár báikkis gosa ii leat gullevašvuohta .
For den samiske befolkningen i Indre Finnmark vil disse forhold oppleves sterkere fordi det dreier seg om etniske , kulturelle og språklige forskjeller .	Sis-Finnmárkku sámi álbmogii čuohcá dát dilli garraseabbot danne go lea sáhka etnalaš , kultuvrralaš ja gielalaš erohusaid birra .
Sametinget støtter denne vurderingen .	Sámediggi doarju dán árvvoštallama .
Domstolskommisjonen har i sin utredning sett på betydningen av publikums tillit til domstolene , og nevner her også de særlige spørsmål omkring den samiske befolkningens tillit til norske domstoler .	Duopmostuollokomišuvdna lea čielggadusastis oaidnán ahte geavaheddjiid luohttámušas duopmostullui lea mearkkašupmi , ja namuha das maiddái erenoamáš beliid das mii guoská sámi álbmoga luohttámuššii dáža duopmostuoluide .
Det finnes ingen domstol i de samiske kjerneområder i Finnmark .	Sámi guovddáš guovlluin Finnmárkkus ii gávdno makkárge duopmostuollu .
De fem kommunene i Finnmark i forvaltningsområdet for samelovens språkregler ligger under tre ulike sorenskriverembeter som har sete utenfor språkforvaltningsområdet .	Dat vihtta gieldda Finnmárkkus maidda giellanjuolggadusat gusket , gullet golmma sierra fálddi kantuvrii mat leat olggobealde giellahálddašanguovllu .
Språk- og kultur-forskjeller skaper i seg selv en avstand mellom samer og norske domstoler .	Giella- ja kulturerohusat dagahit iešalddis dan ahte sápmelaččat amašit dáža duopmostuoluid .
Strukturutvalget har drøftet dette og ansett det som særlig uheldig at avstanden gjøres enda større ved at domstolen også fysisk er plassert utenfor samiske kjerneområder .	Strukturlávdegoddi lea guorahallan dán , ja dan mielas lea hirbmat unohas dat go dát amasvuohta dahkko vel ain stuorábun dainna go duopmostuollu maiddái fysálaččat lea olggobealde sámi guovddáš guovlluid .
De viser også til at de tror den geografiske plassering av en domstol i Indre Finnmark vil føre til større forståelse omkring samiske forhold .	Sii čujuhit maiddái ahte sii jáhkket ahte jos duopmostuollu biddjošii Sis-Finnmárkui eanadieđalaččat , de šattašii maiddái stuorát áddejupmi sámi dilálašvuođaide .
Det vil også kunne skape større tillit til domstolene hos den samiske befolkningen .	Sámi álbmot ge oččošii dan geažil buoret luohttámuša duopmostuoluide .
Sametinget er enig i dette .	Sámediggi lea ovttaoaivilis dás .
Sametinget viser til at samiske sedvaner og rettsoppfatninger i for liten grad respekteres i norske domstoler - og av norske myndigheter generelt .	Sámediggi čujuha ahte dáža duopmostuolut ja maiddái Norgga eiseválddit oppalaččat bidjet ilá uhccán deattu sámi boaresvieruide ja riekteáddejumiide .
Plasseringen av en domstol i Indre Finnmark vil bidra til å øke kunnskapen om samiske sedvaner og rettsoppfatninger .	Go duopmostuollu biddjošii Sis-Finnmárkui , de buorránivččii dan olis maiddái máhtolašvuohta sámi boaresvieruid ja riekteáddejumiid birra .
I disse relasjonene vil samiske sedvaner og rettsoppfatninger være relevant på samme måte som andre lokale sedvaner .	Dákkár oktavuođain livčče sámi boaresvieruin ja riekteáddejumiin seamma deaŧalaš mearkkašupmi go muđui eará báikkálaš boaresvieruid oktavuođas .
Forslaget om en ny domstol i Indre Finnmark har bl. a. som formål å følge opp lovbestemmelser om rett til bruk av samisk språk i rettsvesenet .	Eavttuhusa ulbmilin ahte ásahuvvošii ođđa duopmostuollu Sis-Finnmárkui , lea earret eará dat ahte čuovvulit daid láhkamearrádusaid mat leat sámegiela geavaheami vuoigatvuođa birra riektedoaimmahagas .
Strukturutvalget har derfor foreslått at domstolen må plasseres innenfor språkforvaltningsområdet i Indre Finnmark .	Danne lea ge strukturlávdegoddi evttohan ahte duopmostuolu báikin šattašii giellahálddašanguovlu Sis-Finnmárkkus , ja Sámediggi doarju dán .
Når det gjelder spørsmålet om hvor den nye domstolen geografisk skal plasseres , støtter Sametinget forslaget om Kárášjohka som lokaliseringssted .	Ođđa duopmostuolu báikki mearrideami ektui eanadieđalaččat doarju Sámediggi eavttuhusa ahte dat biddjošii Kárášjohkii .
Rådsmedlem Isak Mathis O. Hætta fremmer følgende mindretallsforslag når det gjelder lokalisering av domstolen :	Ráđđelahttu Isak Mathis O. Hætta ovddida čuovvovaš uhccitlohkoárvalusa duopmostuolu báikki mearrideami ektui :
Sametinget registrerer at Strukturutvalget foreslår å lokalisere domstol for Indre Finnmark til Karasjok .	Sámediggi bidjá merkii dan ahte Strukturlávdegoddi evttoha ahte Sis-Finnmárkku duopmostuollu galggašii biddjot Kárášjohkii .
Saken må sees i større sammenheng enn det utvalget har gjort med hensyn til lokalisering .	Ášši ferte geahččat viidábut go maid lávdegoddi lea dahkan báikki mearrideami ektui .
Spesielt gjelder dette i forhold til samarbeid med Samisk høgskole med tolkeutdanning og utvikling av samisk som rettspråk , Nordisk Samisk Institutt med forskning på samisk rettsoppfatning .	Dás ferte vuhtii váldit ovttasbarggu Sámi allaskuvllain dulkaoahpahusa ja sámegiela ovddideami ektui riektegiellan , ja ovttasbarggu Sámi Instituhtain man bargun lea dutkat sámi riekteáddejumiid .
I tillegg må en ta hensyn til eventuell fremtidig ambulering til hele det samiske område , og da må en særlig ta i betraktning avstanden til Troms , Nordland og Trøndelag .	Dasto ferte vuhtii váldit dan ahte boahtteáiggis sáhttá šaddat dárbu johtalit miehtá sámi guovllu , ja dalle ferte erenoamážit vuhtii váldit gaskka Tromsii , Norlándii ja Trøndeláhkii .
Geografisk nærhet vil dessuten kunne ha stor signaleffekt til Sverige og Finland , slik at også de i større grad vil anerkjenne samenes rettstenkning .	Dasto livččii eanadieđalaš lagašvuođas stuorra signálabeaktu Ruttii ja Supmii , nu ahte maiddái dat ge buorebut dohkkehišgoađašedje sámi riektejurddašeami .
Sametinget ser viktigheten til å plassere en domstol til et område som anerkjenner seg som samisk område .	Sámediggi oaidná deaŧalažžan dan ahte duopmostuollu biddjošii dakkár báikái mii atná iežas guovllu sámi guovlun .
På bakgrunn av dette foreslår Sametinget å lokalisere domstolen til Kautokeino .	Dán vuođul evttoha ge Sámediggi ahte duopmostuollu biddjošii Guovdageidnui .
Merknad 1 , AP . ’ s sametingsgruppe v / Steinar Pedersen :	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Steinar Pedersen :
Arbeiderpartiets gruppe støtte Sametingsrådets vurdering av NOU 1999:22 Domstolene i første instans .	Bargiidbellodaga joavku doarju Sámediggeráđi árvvoštallama mii guoská NOU:ii 1999:22 — Duopmostuoluid birra vuosttas instánsan .
Det er således et gammelt forslag som nå tas opp på nytt .	Ná lea ge boares eavttuhus mii dál fas ođđasis ovddiduvvo .
Man vil bemerke at det nå er på tide at det virkelig realiseres .	Duođai livčče gal juo áigi duohtan dahkat dan .
Gruppa vil understreke at opprettelsen av en domstol for Indre Finnmark ikke må føre til at samiske interesser i rettsvesenet utenfor dette området blir skadelidende .	Joavku deattuha ahte duopmostuolu ásaheapmi Sis-Finnmárkui ii galgga dagahit dan ahte sámi beroštumit riektedoaimmahagas olggobealde dán guovllu , gártet gillát dan geažil .
Alle aktører - ikke minst Sametinget - må være særdeles oppmerksom på dette , og motvirke tendenser i en slik retning .	Buot oasálaččat — erenoamážit Sámediggi — fertejit erenoamážit muittus atnit dan ja vuostá bargat dien lágan jurdagiid .
I så måte vil en slik domstol være en ressurs for hele det samiske samfunnet .	Dainna lágiin lea duopmostuollu resursan olles sámi servodahkii .
Når det gjelder lokalisering av domstolen har gruppa merket seg at Sametingsrådet fremmer en dekt innstilling , Karasjok - Kautokeino .	Go guoská duopmostuolu lokaliseremii , de oaidná joavku ahte Sámediggeráđđi ovddida guokte árvalusa , Kárášjoga ja Guovdageainnu .
Argumenter for begge disse stedene er akseptable og forståelige .	Ákkastallan goappašiid dáid báikkiid ektui lea dohkálaš ja áddehahtti .
Gruppa har imidlertid også vurdert Porsanger og Tana som lokaliseringssteder , særlig ut i fra hensynet til at vertskommunene for nye samiske og statlige institusjoner som skal betjene regionen , bør plasseres mest mulig desentralisert i området .	Joavku lea dattetge árvvoštallan lokaliserenbáikin maiddái Deanu ja Porsáŋggu , erenoamážit dan vuođul go ođđa sámi ja stáhtalaš institušuvnnat mat galget bálvalit regiovnna , berrejit leat hui bieđgguid guovllus .
Tana og Porsanger synes helt klart å være kommet dårligst ut , når det gjelder slike etableringer .	Deatnu ja Porsáŋgu orrot áibbas čielgasit vuoittáhallan go guoská dán lágan ásahemiide .
I Tana er det også lagt ned et stort antall statlige arbeidsplasser for få år siden .	Deanus leat maiddái heaittihuvvon ollu stáhta bargosajit moadde jagi dassái .
Forslag 1 , representant Steinar Pedersen , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen :
Den nye domstolen for Indre Finnmark lokaliseres til Deatnu - Tana . Forslag 3 , representant Ole Henrik Magga , NSR .	Eavttuhus 3 , NSR:a sámediggejoavku , Sámi válgalihtu sámediggejoavku ja Friija joavku , Ole Henrik Magga bokte :
’ s sametingsgruppe , SVF . ’ s sametingsgruppe , Frie gruppe :	Cealkka « Ođđa duopmostuolu báikki mearrideami ektui eanadieđalaččat . . »
Setningen « Når det gjelder spørsmålet om hvor den nye domstolen geografisk skal plasseres . . »	nuppi siiddus viđat teakstaoasis sihkkojuvvo , ja dan sadjái biddjo čuovvovaš cealkka :
På grunnlag av et begrunnet forslag fra Sametingsrådet vil Sametinget senere komme tilbake til spørsmålet om hvor den nye domstolen geografisk skal plasseres .	« Sámediggi áigu maŋŋá Sámediggeráđi vuođustuvvon eavttuhusa vuođul guorahallat gosa dat ođđa duopmostuollu eanadieđalaččat galgá biddjot . »
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Forslag 3 , utsettelsesforslaget , ble vedtatt med 25 stemmer .	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde : Eavttuhus 3 mearriduvvui 25 jienain .
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadus , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavall , áššejođiheaddji
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Egil Olli Ole Henrik Magga	Egil Olli Ole Henrik Magga
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Innledning	Álggahus
Sametinget viser til at strukturutvalget for herreds- og byrettene har lagt frem en omfattende og god utredning vedrørende førsteinnstansdomstolenes arbeidsområde og plassering .	Sámedikki mielas lea báikegottiid ja gávpotrievtti Strukturlávdegoddi ovddidan viiddis ja buorre čielggadusa vuosttas instánssa duopmostuoluid bargosuorggi ja saji birra .
Sametinget viser til at utvalget har foretatt en konkret vurdering av hvilke oppgaver som bør ligge til førsteinstansdomstolene .	Sámediggi čujuha ahte lávdegoddi lea konkrehta árvvoštallan makkár barggut galggašedje gullat vuosttas instánssa duopmostuoluide .
Sametinget støtter fullt ut de kritiske merknader utvalget har til utviklingen av jordskifterettene .	Sámediggi doarju ollásit daid kritihkalaš mearkkašumiid mat lávdegottis leat eanajuohkinrivttiid ovddideapmái .
Særlig vil Sametinget i denne forbindelse vise til jordskifte-rettenes rolle i løsning av konflikter innenfor reindriften .	Dán oktavuođas áigu Sámediggi erenoamážit čujuhit eanajuohkinrivttiid sadjái vuostálasvuođaid čoavdima oktavuođas boazodoalus .
Sametinget er derfor enig i utvalgets vurdering at det bør foretas en nærmere vurdering av hvilken status jordskifterettene ( jordskifteverket ) bør ha .	Danne doarju ge Sámediggi lávdegotti árvvoštallama go dadjá ahte galggašii lagabui árvvoštallat makkár sadji eanajuohkinrivttiin ( eanajuohkindoaimmahagas ) galggašii leat .
Utvalget viser i sin utredning til at de grunner som opprinnelig tilsa opprettelse av Utmarks-kommisjonen for Nordland og Troms , ikke lenger er til stede .	Lávdegoddi čujuha čielggadusastis ahte dat ákkat mat álgo álggus ledje Norlándda ja Tromssa meahccekomišuvnna ásaheapmái , eai gávdno šat .
Etter strukturutvalgets oppfatning må Utmarkskommisjonen legges ned , og de oppgaver den har , legges til de ordinære domstolene .	Strukturlávdegotti mielas galggašii Meahccekomišuvdna heaittihuvvot , ja dat barggut mat das leat biddjot dábálaš duopmostuoluide .
Sametinget støtter dette fullt ut .	Sámediggi doarju dán ollásit .
Særlig om ny domstol i Indre Finnmark	Ođđa duopmostuolu birra Sis-Finnmárkkus erenoamážit
Sametinget er glad for at utvalget har vurdert behovet for en ny domstol i Indre Finnmark ut fra hensynet til å ivareta samiske interesser på dette området .	Sámediggi lea movtta go lávdegoddi lea árvvoštallan dárbbu ođđa duopmostuolu ektui Sis- Finnmárkkus , dan vuođul ahte gozihit sámi beroštumiid dán guovllus .
Ut fra bl.a. regelen i Grunnloven § 110 a .	Dát lea dahkkon earret eará Vuođđolága § 110 a vuođul .
Sametinget støtter fullt ut utvalgets vurdering i at Grunnloven § 110 a også må få betydning i vurderingen av hvilken plass det skal være for samisk språk og rettstradisjoner i norske domstoler .	Sámediggi doarju ollásit lávdegotti árvvoštallama ahte Vuođđolága § 110 a:s lea mearkkašupmi maiddái dalle go árvvoštallojuvvo makkár sadji sámi gielas ja riekteárbevieruin galgá leat dáža duopmostuoluin .
I denne forbindelse viser utvalget til domstolskommisjonens utredning der kommisjonen oppfatter Grunnloven § 110 a slik at den gir uttrykk for en « plikt som også har betydning for organiseringen av domstolene i landet » .	Dán oktavuođas čujuha lávdegoddi Duopmostuollokomišuvnna čielggadussii mas komišuvdna ádde Vuođđolága § 110 a nu ahte dan vuođul « lea geatnegasvuohta mas maiddái lea mearkkašupmi duopmostuoluid organiseremii riikkas » .
Det heter videre at « det må være en reell likestilling mellom personer fra de to folk , nordmenn og samer , når det gjelder å få sine rettsspørsmål behandlet ved domstolene » .	Dasto čuožžu ahte « ferte leat duođálaš dásseárvu guovtti álbmoga olbmuid gaskka , dážaid ja sápmelaččaid gaskka go guoská dasa ahte oažžut iežaset riekteáššiid meannuduvvot duopmostuoluin . »
Sametinget støtter denne tolkning av statens forpliktelser helt og fullt .	Sámediggi doarju dan dulkoma mii guoská stáhta geatnegasvuođaide áibbas ollásit .
Særbestemmelsen om bruk av samisk språk i rettsvesenet har også som formål å fremme rettssikkerheten ved at misforståelser grunnet språkforskjeller søkes unngått .	Sámegiela geavaheami sierra njuolggadusa ulbmilin riektedoaimmahagas , lea maiddái ovddidit riektesihkkarvuođa , vai boasttuáddejumiid giela geažil sáhtášii garvit .
Kontradiktorisk rettergang er et av våre rettsprinsipper . Det innebærer bl. a. at begge parter skal høres i et tvistemål , og at tiltalte i en straffesak skal gis adgang til å forklare og forsvare seg .	Mis lea okta riekteprinsihppa riektemeannudeami oktavuođas ahte oažžut vástádusa das ja dakkaviđe , mii mearkkaša earret eará dan ahte oasálaččat galget guldaluvvot nákkuid oktavuođas , ja ahte son gii lea áššáskuhtton ráŋggáštusáššis galgá beassat čilget ja bealuštit .
Sametinget er enig med strukturutvalget i at språket er en viktig side av rettergangen og av domstolenes veiledning om generelle rettsregler , fremgangsmåter i saker osv. .	Sámediggi lea ovttaoaivilis Strukturlávdegottiin ahte giella lea okta deaŧalaš bealli riektemeannudeamis , ja duopmostuoluid oppalaš riektenjuolggadusaid oaivadusas , áššiid meannudanvugiin ja dan dakkáriin .
Likeledes inneholder prosesslovgivningen bestemmelser om at en person skal kunne henvende seg muntlig til domstolen , og få dommeren til å sette opp et skriftlig dokument i rette former , f. eks. en stevning , tilsvar , anke o.s.v. .	Dasto leat proseassaláhkaaddimis mearrádusat mat dadjet ahte olmmoš galgá sáhttit váldit oktavuođa njálmmálaččat duopmostullui , ja oažžut duopmára ráhkadit čállosa rivttes hámi mielde , omd. riektái gohččuma , vástádusa , guoddaleami jna. .
Skal språkbestemmelsene kunne tjene sitt formål , fordrer det språkkunnskaper ved domstolene .	Jos giellanjuolggadusat galget doaibmat ulbmila mielde , de ferte duopmostuoluin leat giellamáhtolašvuohta .
Stevninger , prosesskrifter , dommer og lignende kan selvfølgelig oversettes .	Riektái gohččumiid , proseassačállosiid , duomuid ja dakkáriid sáhttá dieđusge jorgalit .
Ved gjennomføring av rettsmøter kan det likeledes benyttes tolk .	Riektečoahkkimiid oktavuođas sáhttá dieđusge maid geavahit dulkka .
Oversettelse kan imidlertid ikke erstatte den direkte kommunikasjon .	Dattetge ii sáhte njuolga gulahallama buhtadit jorgalemiin .
Ved etablering av en domstol i Indre Finnmark vil en etter Sametingets mening lettere kunne oppfylle de ovennevnte krav .	Jos ásahuvvošii duopmostuollu Sis-Finnmárkui , de sáhtášii Sámedikki oaivila mielde álkibut ollašuhttit bajábealde namuhuvvon dárbbuid .
Strukturutvalget har i sin utredning vist til at den geografiske plassering er viktig også i andre sammenhenger .	Strukturlávdegoddi lea čielggadusastis čujuhan ahte báiki eanadieđálaččat lea deaŧalaš maiddái eará oktavuođain .
De fleste lokalsamfunn ønsker sin « egen » domstol .	Eanaš báikegottit dáhtošedje alcceseaset « sierra » duopmostuolu .
Det anses negativt å høre under en domstol som er plassert et sted man ikke har noen tilknytning til .	Olbmuid mielas ii leat buorre gullat dakkár duopmostullui mii lea dakkár báikkis gosa ii leat gullevašvuohta .
For den samiske befolkningen i Indre Finnmark vil disse forhold oppleves sterkere fordi det dreier seg om etniske , kulturelle og språklige forskjeller .	Sis-Finnmárkku sámi álbmogii čuohcá dát dilli garraseabbot danne go lea sáhka etnalaš , kultuvrralaš ja gielalaš erohusaid birra .
Sametinget støtter denne vurderingen .	Sámediggi doarju dán árvvoštallama .
Domstolskommisjonen har i sin utredning sett på betydningen av publikums tillit til domstolene , og nevner her også de særlige spørsmål omkring den samiske befolkningens tillit til norske domstoler .	Duopmostuollokomišuvdna lea čielggadusastis oaidnán ahte geavaheddjiid luohttámušas duopmostullui lea mearkkašupmi , ja namuha das maiddái erenoamáš beliid das mii guoská sámi álbmoga luohttámuššii dáža duopmostuoluide .
Det finnes ingen domstol i de samiske kjerneområder i Finnmark .	Sámi guovddáš guovlluin Finnmárkkus ii gávdno makkárge duopmostuollu .
De fem kommunene i Finnmark i forvaltningsområdet for samelovens språkregler ligger under tre ulike sorenskriverembeter som har sete utenfor språkforvaltningsområdet .	Dat vihtta gieldda Finnmárkkus maidda giellanjuolggadusat gusket , gullet golmma sierra fálddi kantuvrii mat leat olggobealde giellahálddašanguovllu .
Språk- og kultur-forskjeller skaper i seg selv en avstand mellom samer og norske domstoler .	Giella- ja kulturerohusat dagahit iešalddis dan ahte sápmelaččat amašit dáža duopmostuoluid .
Strukturutvalget har drøftet dette og ansett det som særlig uheldig at avstanden gjøres enda større ved at domstolen også fysisk er plassert utenfor samiske kjerneområder .	Strukturlávdegoddi lea guorahallan dán , ja dan mielas lea hirbmat unohas dat go dát amasvuohta dahkko vel ain stuorábun dainna go duopmostuollu maiddái fysálaččat lea olggobealde sámi guovddáš guovlluid .
De viser også til at de tror den geografiske plassering av en domstol i Indre Finnmark vil føre til større forståelse omkring samiske forhold .	Sii čujuhit maiddái ahte sii jáhkket ahte jos duopmostuollu biddjošii Sis-Finnmárkui eanadieđalaččat , de šattašii maiddái stuorát áddejupmi sámi dilálašvuođaide .
Det vil også kunne skape større tillit til domstolene hos den samiske befolkningen .	Sámi álbmot ge oččošii dan geažil buoret luohttámuša duopmostuoluide .
Sametinget er enig i dette .	Sámediggi lea ovttaoaivilis dás .
Sametinget viser til at samiske sedvaner og rettsoppfatninger i for liten grad respekteres i norske domstoler - og av norske myndigheter generelt .	Sámediggi čujuha ahte dáža duopmostuolut ja maiddái Norgga eiseválddit oppalaččat bidjet ilá uhccán deattu sámi boaresvieruide ja riekteáddejumiide .
Plasseringen av en domstol i Indre Finnmark vil bidra til å øke kunnskapen om samiske sedvaner og rettsoppfatninger .	Go duopmostuollu biddjošii Sis-Finnmárkui , de buorránivččii dan olis maiddái máhtolašvuohta sámi boaresvieruid ja riekteáddejumiid birra .
I disse relasjonene vil samiske sedvaner og rettsoppfatninger være relevant på samme måte som andre lokale sedvaner .	Dákkár oktavuođain livčče sámi boaresvieruin ja riekteáddejumiin seamma deaŧalaš mearkkašupmi go muđui eará báikkálaš boaresvieruid oktavuođas .
Forslaget om en ny domstol i Indre Finnmark har bl. a. som formål å følge opp lov- bestemmelser om rett til bruk av samisk språk i rettsvesenet .	Eavttuhusa ulbmilin ahte ásahuvvošii ođđa duopmostuollu Sis-Finnmárkui , lea earret eará dat ahte čuovvulit daid láhkamearrádusaid mat leat sámegiela geavaheami vuoigatvuođa birra riektedoaimmahagas .
Strukturutvalget har derfor foreslått at domstolen må plasseres innenfor språkforvaltningsområdet i Indre Finnmark .	Danne lea ge strukturlávdegoddi evttohan ahte duopmostuolu báikin šattašii giellahálddašanguovlu Sis-Finnmárkkus , ja Sámediggi doarju dán .
På grunnlag av et begrunnet forslag fra Sametingsrådet vil Sametinget senere komme tilbake til spørsmålet om hvor den nye domstolen geografisk skal plasseres .	Sámediggi áigu maŋŋá , Sámediggeráđi vuođustuvvon eavttuhusa vuođul , guorahallat gosa dat ođđa duopmostuollu eanadieđalaččat galgá biddjot .
Saken avsluttet 26. november 1999 kl. 10.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 26. b. dii. 10.10 .
Sak 49/99 Samisk parlamentarisk råd - opprettelse	Ášši 49/99 Sámi parlamentáralaš ráddi — ásaheapmi
Saken påbegynt onsdag 24. november 1999 kl. 17.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 24. b. dii. 17.50 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sametingets vedtak i sak 9/99	Sámedikki mearrádus áššis 9/99
Sametingsrådets vedtak i sak 95/99	Sámediggiráđi mearrádus áššis R 95/99
Plan for organisering og oppnevning av Samisk parlamentarisk råd	Sámi parlamentáralaš ráđi organiserenplána ja nammadeapmi
Notat 19.10.99 fra presidenten til Sametingets representanter i Samisk parlamentarisk råd	presideantta 19.10.99 čálus Sámi parlamentáralaš ráđi Sámedikki áirasiidda
Innleverte merknader og forslag	Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget i Sverige har valgt å ikke gå inn i samarbeidet med de øvrige sametingene nå .	Beroškeahtta dás lea Sámedikki mielas dárbu ásahit SPR:a nu johtilit go vejolaš .
Til tross for dette finner Sametinget grunn til å understreke behovet for at SPR opprettes så snart som mulig .	Danne áigu Sámediggi álggahit Sámi parlamentáralaš ráđi ovttasbarggu Sámedikkiin Suoma bealde , ja ásaheapmi dahkko nu johtilit go lea vejolaš .
Opprettelsen skjer på grunnlag av den tidligere vedtatte avtalen , jf sak 9/99 , og da slik at de kontraherende parter blir sametingene i Finland og Norge .	Ásaheapmi dahkko ovdal mearriduvvon šiehtadusa vuođul , gč. ášši 9/99 , ja dalle nu ahte šiehtadusbeallin šaddet sámedikkit Suomas ja Norggas .
Avtalen blir endret i samsvar med dette .	Šiehtadus rievdaduvvo dien ektui .
Følgende artikler må endres : artikkel 5 hvor antallet parlamentarikere reduseres fra 21 til 14 , artikkel 7 hvor fellesstyret reduseres fra 6 til 4 medlemmer og artikkel 8 der det velges 1 visepresident istedenfor 2 .	Čuovvovaš artihkkaliid ferte rievdadit : 5. artihkkala mas parlamentarihkkáriid lohku uhciduvvo 21:s 14 , 7. artihkkala mas oktasaš stivra uhciduvvo 6 lahtus 4 lahttui ja 8. artihkkala nu ahte válljejuvvo dušše okta várrepresideanta eaige guokte .
Sametinget i Sverige inviteres til å delta med observatører under møtene i SPR.	Sámediggi Ruoŧa bealde bovdejuvvo searvat áicin SPR:a čoahkkimiin .
Sametinget imøteser imidlertid Sametinget i Sveriges deltakelse i SPR , og straks Sametinget i Sverige eventuelt vedtar å inngå i SPR trer de inn i samarbeidet .	Sámediggi vuordá dattetge Sámedikki searvama Ruoŧa bealde , ja dallánaga go Sámediggi Ruoŧas mearrida searvat SPR:ii , de sáhttet searvat ovttasbargui , ja dalle gustogoahtá fas dat álgošiehtadus ášši 9/99 ektui .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Egil Olli	Egil Olli
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget i Sverige har valgt å ikke gå inn i samarbeidet med de øvrige sametingene nå .	Beroškeahtta dás lea Sámedikki mielas dárbu ásahit SPR:a nu johtilit go vejolaš .
Til tross for dette finner Sametinget grunn til å understreke behovet for at SPR opprettes så snart som mulig .	Danne áigu Sámediggi álggahit Sámi parlamentáralaš ráđi ovttasbarggu Sámedikkiin Suoma bealde , ja ásaheapmi dahkko nu johtilit go lea vejolaš .
Opprettelsen skjer på grunnlag av den tidligere vedtatte avtalen , jf sak 9/99 , og da slik at de kontraherende parter blir sametingene i Finland og Norge .	Ásaheapmi dahkko ovdal mearriduvvon šiehtadusa vuođul , gč. ášši 9/99 , ja dalle nu ahte šiehtadusbeallin šaddet sámedikkit Suomas ja Norggas .
Avtalen blir endret i samsvar med dette .	Šiehtadus rievdaduvvo dien ektui .
Følgende artikler må endres : artikkel 5 hvor antallet parlamentarikere reduseres fra 21 til 14 , artikkel 7 hvor fellesstyret reduseres fra 6 til 4 medlemmer og artikkel 8 der det velges 1 visepresident istedenfor 2 .	Čuovvovaš artihkkaliid ferte rievdadit : 5. artihkkala mas parlamentarihkkáriid lohku uhciduvvo 21:s 14 , 7. artihkkala mas oktasaš stivra uhciduvvo 6 lahtus 4 lahttui ja 8. artihkkala nu ahte válljejuvvo dušše okta várrepresideanta eaige guokte .
Sametinget i Sverige inviteres til å delta med observatører under møtene i SPR.	Sámediggi Ruoŧa bealde bovdejuvvo searvat áicin SPR:a čoahkkimiin .
Sametinget imøteser imidlertid Sametinget i Sveriges deltakelse i SPR , og straks Sametinget i Sverige eventuelt vedtar å inngå i SPR trer de inn i samarbeidet .	Sámediggi vuordá dattetge Sámedikki searvama Ruoŧa bealde , ja dallánaga go Sámediggi Ruoŧas mearrida searvat SPR:ii , de sáhttet searvat ovttasbargui , ja dalle gustogoahtá fas dat álgošiehtadus ášši 9/99 ektui .
Saken avsluttet 24. november 1999 kl. 18.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 26. b. dii. 18.10 .
Sak 50/99 Situasjonen innen fiskeriene	Ášši 50/99 Guolástusealáhusa dilli
Saken påbegynt fredag 26. november 1999 kl. 10.10 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 1999 skábmamánu 26. b. dii. 10.10 .
I. Innleverte merknader og forslag	I. Ovddiduvvon mearkkašumit ja evttohusat :
Sametinget er gjort kjent med at kvoter for neste års ( 2000 ) torskefiske er fastsatt av norsk-russisk fiskerikommisjon .	Sámediggi diehtá ahte dáža-ruoššalaš guolástuskomišuvdna lea mearridan boahtte jahkái ( 2000 ) dorskebivdoeriid .
Sametinget ser positivt på at kvoter fastsettes i samråd mellom norske og russiske fiskerimyndigheter .	Sámedikki mielas lea positiivvalaš go bivdoearit mearriduvvojit ovttasráđiid dáža ja ruoššalaš guolástuseiseválddiid gaskka .
Sametingets politikk i fiskerispørsmål er å skape forutsetninger for vern av fiske som materielt grunnlag for bo- og sysselsetting i kyst- og fjordområdene .	Sámedikki guolástuspolitihka áigumuššan lea háhkat eavttuid guolástusa gáhttemii ávnnaslaš vuođđun ássamii ja barggolašvuhtii riddo- ja vuotnaguovlluin .
Sametinget registrerer med bekymring at fiskerikommisjonen ikke har tatt hensyn til forskernes anbefalinger om kvotestørrelser hvor kommisjonen har tildelt en kvote på 390.000 tonn norsk arktisk torsk med tillegg av en kvote på 40.000 tonn kysttorsk , som er atskillig høyere enn forskernes anbefalinger .	Sámediggi oaidná ja lea fuolas go guolástuskomišuvdna ii leat vuhtiiváldán dutkiid rávvagiid bivdoeriid sturrodaga ektui . Komišuvdna lea juogadan 390.000 tonna sturrosaš bivdoeari dáža arktálaš dorski ektui ja lassin vel 40.000 tonna sturrosaš bivdoeari riddodorski ektui , mii lea viehka ollu stuorát go dutkiid rávvagat .
Norske myndigheter ( uansett regjering ) har de siste årene på 90-tallet konsekvent foreslått større kvoter enn det forskerne anbefalte , og uenigheten om kvotestørrelsen har aldri vært større enn for år 2000 .	Norgga eiseválddit ( beroškeahttá ráđđehusas ) leat maŋimuš jagiid 90-logus jearggalaččat eavttuhan stuorát bivdoeriid go maid dutkit leat rávven , ii ge goassige ovdal leat leamaš nu stuorra sierramielalašvuohta bivdoeari sturrodaga ektui go jagi 2000 bivdoeari oktavuođas .
For høye kvoter kan i verste fall føre til at torskebestanden kan bli nedfisket .	Menddo stuorra bivdoearit dagahit bahámusat dan ahte dorskenálli nohká .
En av årsakene til at torskebestanden er nedfisket er myndighetenes unfallenhet .	Okta sivva dasa go dorskenálli lea nohkamin lea eiseválddiid miehtemielalašvuohta .
Sametinget vil minne om at Norge har underskrevet internasjonale avtaler om « føre-var prinsippet for biologisk høsting av naturen » .	Sámediggi muittuha ahte Norga lea vuolláičállán šiehtadusa « ovdagihtii várrugas prinsihpa ektui biologálaš luonddu ávkkástallamis » .
Ressursene i Barentshavet er livsgrunnlag for kyst- og fjordbosettingen og en ny fiskerikrise vil kunne gi uante virkninger på sysselsetting og bosetting i disse områdene .	Jiekŋameara resurssat leat riddo- ja vuotnaguovlluid eallima vuođđun , ja ođđa heahtedilli guolástusain sáhtášii buktit vuordemeahttun váikkuhusaid barggolašvuhtii ja ássamii dáin guovlluin .
Loddebestanden som i lang tid har vært totalt fredet på grunn av nedfisking , har igjen begynt å bygge seg opp .	Sákšanálli mii guhkes áigge lea leamaš ráfáiduhtton garra bivddu geažil , lea fas laskagoahtán .
Et for stort uttak nå kan medføre at en viktig næringsbestand igjen kan komme i underbalanse i forhold til næringskjeden for torsk og sjøpattedyr , og som igjen får stor betydning for fremtidig gytebestand av torsk og andre fiskearter .	Menddo garra bivdu dál sáhttá dagahit dan ahte deaŧalaš ealáhus fas sáhttá šaddat dássedeattokeahtes dillái dorskki ja mearranjiččehasaid eallámušráiddu ektui , ja mii fas garrasit váikkuha dorski ja eará guollenáliid gođđama boahtteáiggis .
Samtinget vil på det sterkeste fraråde at de vedtatte kvoter på torsk og lodde iverksettes , og vil at kvotestørrelsen ikke fastsettes høyere enn at en bærekraftig bestand sikres for fremtiden .	Sámediggi áigu hui garrasit rávvet eiseválddiid fuolahit ahte mearriduvvon dorske-ja sákšaerit eai biddjojuvvo fápmui , ja dáhttu ahte bivdoearit eai mearriduvvo stuorábun go lea dohkálaš náli seailuma sihkkarastimii boahtteáigái .
Fiskerinæringen bidrar stort til Norges brutto nasjonalprodukt .	Guolástusealáhusas lea stuorra váikkuhus Norgga brutto našuvnnalaš buktagii .
Fisk er en fornybar ressurs i uoverskuelig framtid dersom denne forvaltes etter en økologisk bærekraftig modell .	Guolli lea ođasmuvvi resursa guhkás boahtteáiggis jos dat hálddašuvvo ekologálaččat ceavzi málle mielde .
Sametinget ber om at det settes inn nødvendige kontrollordninger som ytterligere kan forbedre kontroll på havet og i mottaksapparatet på land .	Sámediggi bivdá ahte biddjojuvvojit dárbbašlaš bearráigeahččanortnegat maiguin ain buorebut sáhttá bearráigeahččat ja buoredit vuostáiváldinapparáhta gáttis .
Dersom det oppstår vanskeligheter for deler av fiskeflåten og mottaksanlegg på land , må myndighetene ha utarbeidet beredskapsplaner for de som rammes .	Jos čuožžilit váttisvuođat bivdofatnasiid gaskkas ja vuostáiváldin rusttegiin gáttis , de fertejit eiseválddit ráhkadit dustehusplánaid daid várás geaidda dat čuohcá .
Aktuelle tiltak som bør vurderes er bl.a. at fartøygrupper som har flere alternative fiskeslag å fiske , bør vurderes å få avkortede torskekvoter , og som eventuelt kan refordeles til de torskeavhengige minste fartøygruppene .	Áigeguovlidis doaibmabijut maid berre árvvoštallat leat earret eará dat ahte fatnasat main leat máŋga molsaeaktolaš guollenáli maid bivdit , oččošedje oaniduvvon dorskebivdoeriid ja maid vejolaččat fas sáhtášii juogadit daidda dorskesorjavaš uhcit fatnasiidda .
Andre aktuelle tiltak er at låneavdrag og renter bør kunne fryses og arbeidsledighetstrygd bør også innpasses for fiskere .	Eará áigeguovdilis doaibmabijut leat ahte loatnaoassemáksu ja reanttut čadnojuvvojit , maiddái bargguhisvuođaruhta berre heivehuvvot guolásteddjiide .
Dersom situasjonen på torskesektoren forverrer seg , vil Sametinget allerede på nåværende tidspunkt signalisere at fiskere i samiske områder ikke må fratas fiskerettighetene .	Jos dilli dorskebivddus fas vearrána áigu Sámediggi juo dál dadjat ahte sámi guovlluid guolásteddjiin eai galgga váldojuvvot eret bivdovuoigatvuođat .
Sametinget har ved flere anledninger påpekt den store ansamling av sel som skaper katastrofale tilstander langs norske kysten og i de fleste av Finnmarksfjordene .	Sámediggi lea hirbmat fuolas dan dihte go lagaš luondduresurssat luitojuvvojit geahpeduvvot nu ollu ahte ássan ollu riddo- ja vuotnaguovlluin dan geažil sáhttá goarránit .
Beskatningen av sel må økes betraktelig både langs norskekysten og i de tradisjonelle fangstområdene .	Sámediggi lea ollu gerddiid čujuhan ahte ollu njurjot lea stuorra roassun Norgga rittus ja eanaš vuonain Finnmárkkus .
Derfor må norske myndigheter legge forholdene til rette for selfangst slik at ikke denne næringen dør helt ut .	Danne fertejit dáža eiseválddit láhčit dilálašvuođaid njuorjobivdui amas dat ealáhus áibbas nohkat .
Sametinget vil på ny anmode at det iverksettes øyeblikkelige strakstiltak for å redusere selbestanden i fjordene til et økologisk balansert nivå .	Sámediggi áigu ođđasis ávžžuhit johtui bidjat dakkaviđe dalándoaibmabijuid maiguin geahpeda njurjuid vuonain ekologálaš dássedeaddodillái .
Endringsforslag , representant Berit Ranveig Nilsen , NSR .	Eavttuhus 2 , NSR:a sámediggejoavkku Berit Ranveig Nilssen :
avsnitt på side 2 strykes og erstattes med følgende :	4. teakstaoassi 2. siiddus rievdaduvvo dánin :
Sametinget tar avstand fra de vedtatte kvoter på torsk og lodde , og ber om at kvotestørrelsen fra framtida ikke fastsettes høyere enn det forskerne anbefaler .	Sámediggi ii doarjjo mearriduvvon dorske- ja šakšaeriid , ja dáhttu boahtteáiggis mearridit eriid mat eai leat stuoribut go maid dutkit rávvejit .
Sametinget vil be om at kvotestørrelsen tas opp til ny vurdering når forskernes vintertokt er gjennomført .	Sámediggi dáhttu eiseválddiid ođđasis árvvoštallat eriid sturrodagaid go dutkit leat iskan dálvebivddu .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Endringsforslaget ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 2 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Fellesforslaget ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes , áššejođiheaddji
Berit Ranveig Nilsen	Berit Ranveig Nilssen
Olav Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Peder Mathisen	Peder Mathisen
Berit Ranveig Nilsen ( til forr. ) orden	Berit Ranveig Nilssen ( čoahkkinortnegii )
Josef Vedhugnes ( til forr. ) orden	Josef Vedhugnes ( čoahkkinortnegii )
Hans Roald Johnsen Per Solli	Hans Roald Johnsen Per Solli
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget er gjort kjent med at kvoter for neste års ( 2000 ) torskefiske er fastsatt av norsk-russisk fiskerikommisjon .	Sámediggi diehtá ahte dáža-ruoššalaš guolástuskomišuvdna lea mearridan boahtte jahkái ( 2000 ) dorskebivdoeriid .
Sametinget ser positivt på at kvoter fastsettes i samråd mellom norske og russiske fiskerimyndigheter .	Sámedikki mielas lea positiivvalaš go bivdoearit mearriduvvojit ovttasráđiid dáža ja ruoššalaš guolástuseiseválddiid gaskka .
Sametingets politikk i fiskerispørsmål er å skape forutsetninger for vern av fiske som materielt grunnlag for bo- og sysselsetting i kyst- og fjordområdene .	Sámedikki guolástuspolitihka áigumuššan lea háhkat eavttuid guolástusa gáhttemii ávnnaslaš vuođđun ássamii ja barggolašvuhtii riddo- ja vuotnaguovlluin .
Sametinget registrerer med bekymring at fiskerikommisjonen ikke har tatt hensyn til forskernes anbefalinger om kvotestørrelser , hvor kommisjonen har tildelt en kvote på 390.000 tonn norsk arktisk torsk med tillegg av en kvote på 40.000 tonn kysttorsk , som er atskillig høyere enn forskernes anbefalinger .	Sámediggi oaidná ja lea fuolas go guolástuskomišuvdna ii leat vuhtiiváldán dutkiid rávvagiid bivdoeriid sturrodaga ektui . Komišuvdna lea juogadan 390.000 tonna sturrosaš bivdoeari dáža arktálaš dorski ektui ja lassin vel 40.000 tonna sturrosaš bivdoeari riddodorski ektui , mii lea viehka ollu stuorát go dutkiid rávvagat .
Norske myndigheter ( uansett regjering ) har de siste årene på 90-tallet konsekvent foreslått større kvoter enn det forskerne anbefalte , og uenigheten om kvotestørrelsen har aldri vært større enn for år 2000 .	Norgga eiseválddit ( beroškeahttá ráđđehusas ) leat maŋimuš jagiid 90-logus jearggalaččat eavttuhan stuorát bivdoeriid go maid dutkit leat rávven , ii ge goassige ovdal leat leamaš nu stuorra sierramielalašvuohta bivdoeari sturrodaga ektui go jagi 2000 bivdoeari oktavuođas .
For høye kvoter kan i verste fall føre til at torskebestanden kan bli nedfisket .	Menddo stuorra bivdoearit dagahit bahámusat dan ahte dorskenálli nohká .
En av årsakene til at torskebestanden er nedfisket er myndighetenes unfallenhet .	Okta sivva dasa go dorskenálli lea nohkamin lea eiseválddiid miehtemielalašvuohta .
Sametinget vil minne om at Norge har underskrevet internasjonale avtaler om « føre-var prinsippet for biologisk høsting av naturen » .	Sámediggi muittuha ahte Norga lea vuolláičállán šiehtadusa « ovdagihtii várrugas prinsihpa ektui biologálaš luonddu ávkkástallamis » .
Ressursene i Barentshavet er livsgrunnlag for kyst- og fjordbosettingen , og en ny fiskerikrise vil kunne gi uante virkninger på sysselsetting og bosetting i disse områdene .	Jiekŋameara resurssat leat riddo- ja vuotnaguovlluid eallima vuođđun , ja ođđa heahtedilli guolástusain sáhtášii buktit vuordemeahttun váikkuhusaid barggolašvuhtii ja ássamii dáin guovlluin .
Loddebestanden som i lang tid har vært totalt fredet på grunn av nedfisking , har igjen begynt å bygge seg opp .	Sákšanálli mii guhkes áigge lea leamaš ráfáiduhtton garra bivddu geažil , lea fas laskagoahtán .
Et for stort uttak nå kan medføre at en viktig næringsbestand igjen kan komme i underbalanse i forhold til næringskjeden for torsk og sjøpattedyr , og som igjen får stor betydning for fremtidig gytebestand av torsk og andre fiskearter .	Menddo garra bivdu dál sáhttá dagahit dan ahte deaŧalaš ealáhus fas sáhttá šaddat dássedeattokeahtes dillái dorskki ja mearranjiččehasaid eallámušráiddu ektui , ja mii fas garrasit váikkuha dorski ja eará guollenáliid gođđama boahtteáiggis .
Sametinget tar avstand fra de vedtatte kvoter på torsk og lodde , og ber om at kvotestørrelsen fra framtida ikke fastsettes høyere enn det forskerne anbefaler .	Sámediggi ii doarjjo mearriduvvon dorske- ja šakšaeriid , ja dáhttu boahtteáiggis mearridit eriid mat eai leat stuoribut go maid dutkit rávvejit .
Sametinget vil be om at kvotestørrelsen tas opp til ny vurdering når forskernes vintertokt er gjennomført .	Sámediggi dáhttu eiseválddiid ođđasis árvvoštallat eriid sturrodagaid go dutkit leat iskan dálvebivddu .
Fiskerinæringen bidrar stort til Norges brutto nasjonalprodukt .	Guolástusealáhusas lea stuorra váikkuhus Norgga brutto našuvnnalaš buktagii .
Fisk er en fornybar ressurs i uoverskuelig framtid dersom denne forvaltes etter en økologisk bærekraftig modell .	Guolli lea ođasmuvvi resursa guhkás boahtteáiggis jos dat hálddašuvvo ekologálaččat ceavzi málle mielde .
Sametinget ber om at det settes inn nødvendige kontrollordninger som ytterligere kan forbedre kontroll på havet og i mottaksapparatet på land .	Sámediggi bivdá ahte biddjojuvvojit dárbbašlaš bearráigeahččanortnegat maiguin ain buorebut sáhttá bearráigeahččat ja buoredit vuostáiváldinapparáhta gáttis .
Dersom det oppstår vanskeligheter for deler av fiskeflåten og mottaksanlegg på land , må myndighetene ha utarbeidet beredskapsplaner for de som rammes .	Jos čuožžilit váttisvuođat bivdofatnasiid gaskkas ja vuostáiváldin rusttegiin gáttis , de fertejit eiseválddit ráhkadit dustehusplánaid daid várás geaidda dat čuohcá .
Aktuelle tiltak som bør vurderes er bl.a. at fartøygrupper som har flere alternative fiskeslag å fiske , bør vurderes å få avkortede torskekvoter , og som eventuelt kan refordeles til de torskeavhengige minste fartøygruppene .	Áigeguovlidis doaibmabijut maid berre árvvoštallat leat earret eará dat ahte fatnasat main leat máŋga molsaeaktolaš guollenáli maid bivdit , oččošedje oaniduvvon dorskebivdoeriid ja maid vejolaččat fas sáhtášii juogadit daidda dorskesorjavaš uhcit fatnasiidda .
Andre aktuelle tiltak er at låneavdrag og renter bør kunne fryses og arbeidsledighetstrygd bør også innpasses for fiskere .	Eará áigeguovdilis doaibmabijut leat ahte loatnaoassemáksu ja reanttut čadnojuvvojit , maiddái bargguhisvuođaruhta berre heivehuvvot guolásteddjiide .
Dersom situasjonen på torskesektoren forverrer seg , vil Sametinget allerede på nåværende tidspunkt signalisere at fiskere i samiske områder ikke må fratas fiskerettighetene .	Jos dilli dorskebivddus fas vearrána áigu Sámediggi juo dál dadjat ahte sámi guovlluid guolásteddjiin eai galgga váldojuvvot eret bivdovuoigatvuođat .
Sametinget har ved flere anledninger påpekt den store ansamling av sel som skaper katastrofale tilstander langs norskekysten og i de fleste av Finnmarksfjordene .	Sámediggi lea hirbmat fuolas dan dihte go lagaš luondduresurssat luitojuvvojit geahpeduvvot nu ollu ahte ássan ollu riddo- ja vuotnaguovlluin dan geažil sáhttá goarránit .
Beskatningen av sel må økes betraktelig både langs norskekysten og i de tradisjonelle fangstområdene .	Sámediggi lea ollu gerddiid čujuhan ahte ollu njurjot lea stuorra roassun Norgga rittus ja eanaš vuonain Finnmárkkus .
Derfor må norske myndigheter legge forholdene til rette for selfangst slik at ikke denne næringen dør helt ut .	Danne fertejit dáža eiseválddit láhčit dilálašvuođaid njuorjobivdui amas dat ealáhus áibbas nohkat .
Sametinget vil på ny anmode at det iverksettes øyeblikkelige strakstiltak for å redusere selbestanden i fjordene til et økologisk balansert nivå .	Sámediggi áigu ođđasis ávžžuhit johtui bidjat dakkaviđe dalándoaibmabijuid maiguin geahpeda njurjuid vuonain ekologálaš dássedeaddodillái .
Saken avsluttet 26. november 1999 kl. 11.40 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 1999 skábmamánu 26. b. dii. 11.40 .
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Sámediggi lea mearridan .
Kárášjohka 26. november 1999	Kárášjohka , 1999 skábmamánu 26. b. .
Møtelederskapet	Čoahkkinjođihangoddi
Johan Mikkel Sara Einar Lifjellleder	Johan Mikkel Sara Einar Lifjell jođiheaddji
Magnhild Mathisen Arvid Skjellhaug	Arvid Skjellhaug Magnhild Mathisen
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Lovens fellesbestemmelser	Lága oktasašmearrádusat
Bestemmelsene i lovens kapittel 1 skal gjelde både for planlegging og byggesaksbehandling .	Lága kapihttala 1 mearrádusat galget gustot sihke plánemii ja huksenáššemeannudeapmái .
2.1 Lovens formål .	2.1 Lága ulbmil .
§ 1-1 sier noe om de overordnede hensyn som skal ivaretas , og hva virksomheten etter loven går ut på .	§ 1-1 dadjá juoidá daid bajimus deasttaid birra , mat galget fuolahuvvot , ja dan birra mii doaimmahuvvo lága vuođul .
Bestemmelsen kan ha betydning både for tolkningen av de enkelte bestemmelser i loven og for det skjønn forvaltningen utøver i medhold av loven .	Mearrádusas sáhttá leat mearkkašupmi sihke lága iešguđet mearrádusa dulkomii ja dan meroštallamii maid hálddahus čađaha lága vuođul .
For å unngå at bestemmelsen blir for lang regnes ikke opp alle hensyn , forhold og interesser som inngår i samfunnsplanleggingen .	Amas mearrádus šaddat menddo guhkki , de eai válddahallojuvvo buot deasttat , dilálašvuođat ja beroštusat mat gullet servodatplánemii .
En del viktige oppgaver og hensyn i planlegging etter loven framgår av § 3–1 og det vises til omtalen av denne .	Muhtun bargamušat ja deasttat plánemis lága vuođul bohtet ovdan §:s 3-1 ja dás čujuhuvvo dan válddahallamii .
Det følger av flere bestemmelser utover i loven at også en rekke andre forhold inkluderes .	Máŋgga mearrádusas dađistaga lága maŋŋelis oidno ahte máŋga eará dilálašvuođa ge leat mielde .
Formålsbestemmelsen klargjør at loven gjelder generelt og for all samfunnsplanlegging , for arealstyring og byggesaksbehandling .	Ulbmilmearrádus dahká čielggasin ahte láhka gusto oppalaččat ja buot servodatplánemii , areálastivremii ja huksenáššemeannudeapmái .
På mange områder er det imidlertid spesiallover som virker sammen med plan- og bygningsloven .	Ollu surggiin leat liikká sierralágat mat doibmet ovttas plána- ja huksenlágain .
Loven skal fremme en bærekraftig utvikling til beste for både individet , samfunnet som helhet og framtidige generasjoner .	Láhka galgá váikkuhit ceavzilis ovddideami buorrin sihke oktagassii , servodahkii oppalohkái ja boahttevaš buolvvaide .
Planlegging skal være sektorovergripende og et felles redskap for offentlige myndigheter og organer .	Plánen galgá leat surggiid rasttideaddji ja almmolaš eiseválddiid ja orgánaid oktasaš reaidu .
Videre skal planer samordne ved at de er et felles gjennomføringsgrunnlag som både myndigheter og private skal legge til grunn og følge .	Viidáseappot galget plánat oktiiordnejuvvot dainna lágiin ahte dat šaddet dakkár oktasaš čađahanvuođđun maid sihke eiseválddit ja priváhta olbmot sáhttet čuovvut .
Det er et viktig formål med lovens plansystem å legge til rette for verdiskaping og private tiltak .	Lága plánavuogádaga dehálaš ulbmil lea láhčit dilálašvuođa árvoháhkamii ja priváhta doaibmabijuide .
Plansystemet skal imidlertid også sikre at private interesser utfolder seg innenfor rammer trukket opp av folkevalgte organer , slik at overordnede hensyn og allmenne interesser ivaretas .	Muhto plánavuogádat galgá maiddái fuolahit ahte priváhta beroštusat bures doibmet daid rámmaid siskkobealde , maid álbmotválljen orgánat leat mearridan , vai bajimus deasttat ja dálbálaš beroštusat vuhtii váldojuvvojit .
Et sentralt formål med byggesaksreglene er derfor å sikre myndighetene mulighet til å gjennomføre vedtatte planer i forbindelse med konkrete utbyggingstiltak .	Danne lea huksenáššiid njuolggadusaid ulbmil sihkkarastit eiseválddiide vejolašvuođa čađahit mearriduvvon plánaid konkrehta huksendoaibmabijuid oktavuođas .
Særlige hensyn som skal ivaretas	Erenoamáš deasttat maid galgá fuolahit
Enkelte særlige hensyn er framhevet .	Muhtun erenoamáš deasttat leat deattuhuvvon .
Det gjelder grunnleggende demokratiske prinsipper som åpenhet , forutsigbarhet og medvirkning , både for private og myndigheter .	Dát guoská dakkár demokráhtalaš vuođđoprinsihpaide go rabasvuhtii , ovddalgihtii vuorddehahttivuhtii ja mielváikkuheapmái , sihke ovttaskas olbmuide ja eiseválddiide .
Planlegging og byggesaksbehandling skal sikre demokrati og medvirkning slik at alle som blir berørt , skal kunne delta og få mulighet til å uttale seg .	Plánen ja huksenáššemeannudeapmi galgá sihkkarastit demokratiija ja mielváikkuheami vai buohkat geat guoskkahallojuvvojit , galget beassat oassálastit ja oažžut vejolašvuođa ovdanbuktit cealkámuša .
Åpenhet , forutsigbarhet og medvirkning i nødvendig utstrekning er ment å være vesentlige elementer både ved plan- og byggesaksbehandling etter loven .	Lea jurddašuvvon ahte dárbbašlaš rabasvuohta , ovddalgihtii árvidahttivuohta ja mielváikkuheapmi galget leat dehálaš oassin sihke plána- ja huksenáššemeannudeamis lága vuođul .
I dette ligger også at så mye som mulig av det materialet som skal brukes som beslutningsgrunnlag , skal være offentlig , og også at det skal være tilgjengelig for berørte interesser og innbyggerne .	Dat mearkkaša máiddá ahte nu ollu go vejolaš dain dieđuin mat geavahuvvojit vuođđun mearrádusaide , galget leat almmolaččat , ja maiddái ahte dat galget leat olámuttos guoskkahallojuvvon beroštusaide ja ássiide .
Det vil primært være opp til planmyndighetene å bestemme i hvilke former dette skal gjøres .	Lea vuosttažettiin plánaeiseválddiid duohken mearridit mo dát galgá dahkkojuvvot .
For nærmere bestemte planer skal dette fastsettes gjennom et planprogram .	Dihto plánaid oktavuođas dat galgá mearriduvvot plánaprográmma bokte .
Nærmere regler om medvirkning er gitt i § 5–1 .	Dárkilet njuolggadusat mielváikkuheami birra leat mearriduvvon §:s 5-1 .
Et annet grunnleggende element ved saksbehandling etter loven vil være å utrede og beskrive vesentlige virkninger av planforslaget .	Nubbi vuođđodehálaš ášši áššemeannudeamis lága vuođul lea čielggadit ja válddahallat plánaevttohusa dehálaš váikkuhusaid .
Videre understrekes plan- , byggesaks- og ressursforvaltningens langsiktige karakter og det konvensjonsbestemte kravet om vurdering og beskrivelse av miljøkonsekvensene av areal- og ressursdisponeringsvedtak .	Viidáseappot deattuhuvvo plána- , huksenáššiid ja resursahálddašeami guhkesáigásaš iešvuohta ja konvenšuvnna vuođul mearriduvvon gáibádus ahte areála- ja resursahálddašanmearrádusa birasváikkuhusat galget árvvoštallojuvvot ja válddahallojuvvot .
Strategien universell utforming for å bidra til å gjøre samfunnet tilgjengelig for alle , og for å bidra til å unngå diskriminering er også framhevet .	Oppalaš hábmema strategiija mii galgá váikkuhit dasa ahte servodat šaddá buohkaide olahahttin , ja dasa ahte vealaheapmi eastaduvvo , lea maid deattuhuvvon .
Universell utforming skal ligge til grunn for planlegging , og kravene til det enkelte byggetiltak framheves som et nytt element .	Oppalaš hábmen galgá leat plánema vuođus , ja gáibádusat guđege huksendoaibmabidjui deattuhuvvojit maiddái ođđa oassin .
Universell utforming dreier seg om utforming og tilrettelegging av fysiske forhold for å fremme like muligheter til samfunnsdeltakelse , og nedbygge funksjonshemmende barrierer .	Oppalaš hábmemis lea sáhka hábmet ja láhčit dakkár fysihkalaš beliid , mat ovddidit vejolašvuođaid seammalágan servodatoassálastimii , ja mat njeidet dakkár eastagiid , mat duddjojit doaibmavádjitvuođaid .
Prinsippet om universell utforming får sitt konkrete innhold i bygningsdelen av plan- og bygningsloven .	Oppalaš hábmema prinsihpa konkrehta sisdoallu boahtá ovdan plána- ja huksenlága huksenoasis .
For uteområder hvor lovens regler kommer til anvendelse , må det samme målet sikres ved utarbeiding av planer .	Daid olgoareálaid várás , maidda lága njuolggadusat gustojit , ferte sihkkarastojuvvot ahte plánat ráhkaduvvojit seamma ulbmila mielde .
Hensynet til barn og unges oppvekstvilkår er et annet viktig hensyn i planleggingen .	Eará dehálaš deasta plánemis lea mánáid ja nuoraid bajásšaddaneavttuid vuhtiiváldin .
Henvisningen til estetiske hensyn er beholdt i formålsparagrafen .	Ulbmilparagráfas lea čujuhus estetihkalaš deasttaide bisuhuvvon .
Plan- og bygningsloven er den klart viktigste loven for å ivareta og styrke estetiske verdier i samfunnsutviklingen .	Plána- ja huksenláhka lea čielgasit deháleamos láhka go lea áigumuš fuolahit ja nannet servodatovddideami estetihkalaš árvvuid .
2.2 Lovens virkeområde	2.2 Lága doaibmaviidodat
Lovens geografiske virkeområde	Lága geográfalaš doaibmaviidodat
Loven gjelder etter § 1-2 for hele landet , herunder vassdrag .	Láhka gusto § 1-2 vuođul olles riikii , dás maiddái čázádagaide .
I dette ligger også at loven gjelder på grunnen , nedover i undergrunnen så langt det er aktuelt med utnytting som står i sammenheng med bruk av overflaten , og oppover i luftrommet så langt det har sammenheng med arealutnytting på overflaten .	Dat mearkkaša maiddái ahte láhka gusto eatnama alde , bodnái eatnama vuollái nu guhkás go lea guoskevaš dakkár ávkkástallamis , mas lea oktavuohta eanabadjosa geavaheapmái , ja bajás áibmui nu guhkás go lea oktavuohta badjosa areálageavaheapmái .
Unntak fra dette generelle virkeområdet er gitt i fjerde ledd om Svalbard .	Spiehkastagat dán oppalaš doaibmaguvlui leat addojuvvon njealját lađđasis Svalbárdda birra .
Virkeområdet i sjø er til en nautisk mil utenfor grunnlinjene .	Doaibmaguovlu mearas lea ovtta mearramiilla rádjai vuođđolinnjáid olggobealde .
I sjøområder har loven til nå hatt sitt virkeområde ut til grunnlinjene .	Mearraguovlluin lea láhka dán rádjai doaibman vuođđolinnjáid rádjai .
Utvidelsen av virkeområdet henger sammen med gjennomføringen av EUs vanndirektiv og kan dekke et behov for en bedre samlet kystsoneplanlegging , hvor også sjøfarts- og fiskeriinteressene kommer sterkt inn .	Doaibmaguovlu lea viiddiduvvon dan geažil go EUa čáhcegohčus čađahuvvui ja sáhttá gokčat dárbbu buoridit ollislaš riddoavádatplánema , mas maiddái mearrajohtolat- ja guolástusberoštusat deattuhuvvojit nannosit .
Også vernebehov kan tilsi en slik utvidelse .	Suodjalandárbbut ge sáhttet bealuštit dakkár viiddideami .
Kongen kan fastsette at lovens bestemmelser om konsekvensutredninger for tiltak og planer etter annet lovverk skal kunne gjøres gjeldende for nærmere bestemte tiltak også utenfor en nautisk mil utenfor grunnlinjene .	Gonagas sáhttá mearridit ahte lága mearrádusat doaibmabijuid ja plánaid váikkuhusčielggadusaid birra eará lágaid vuođul galget sáhttit dahkkojuvvot gustojeaddjin dakkár lagabui mearriduvvon doaibmabijuide ge mat leat ovtta mearramiilla vuođđolinnjáid olggobealde .
Dette vil sikre at EU-direktivene om konsekvensutredninger blir ivaretatt .	Dát sihkkarasttášii ahte EU-gohččosat váikkuhusčielggadusaid birra fuolahuvvojit .
En slik utvidelse må avgrenses mot tiltak som faller inn under petroleums ¬lovens virkeområde .	Dakkár viiddideapmi ferte ráddjejuvvot daid doaibmabijuid ektui , mat bohtet petrolealága doaibmaguovllu vuollái .
Kongen kan vedta at loven helt eller delvis skal gjelde for Svalbard .	Gonagas sáhttá mearridit ahte láhka ollásit dahje muhtumassii galgá gustot Svalbárdii .
Tiltak som er unntatt fra loven	Doaibmabijut maidda láhka ii gusto
§ 1-3 unntar to typer tiltak fra loven .	§ 1-3 vuođul spiehkastit guovttelágan doaibmabijut lágas .
Dette innebærer at plan- og bygningsloven ikke gjelder for disse tilakene .	Dat mearkkaša ahte plána- ja huksenláhka ii gusto dáidda doaibmabijuide .
Rørledninger i sjø for transport av petroleum er unntatt på samme måte som etter pbl. .	Bohcit mat geavahuvvojit mearas fievrridit petrolea , leat spiehkastahkan seamma láhkai go phl. 85 vuođul .
85. Rørledninger på land er ikke unntatt .	Bohcit gáttis eai leat spiehkastahkan .
Loven gjelder heller ikke for anlegg for overføring eller omforming av elektrisk energi med tilhørende elektrisk utrustning og bygningstekniske konstruksjoner som nevnt i energiloven § 3–1 nytt tredje ledd , med unntak av kapittel 14 om konsekvensutredning av tiltak og planer etter annet lovverk og kapittel 2 om kartgrunnlag og stedfestet informasjon .	Láhka ii gusto dakkár ráhkadusaide ja rusttegiidda ge , mat fievrridit dahje nuppástuhttet elektrihkalaš energiija oktan daidda gulli elektrihkalaš rusttegiiguin ja huksenteknihkalaš huksehusaiguin mat leat namuhuvvon energiijalága § 3-1 ođđa goalmmát lađđasis , earret kapihttala 14 doaibmabijuid ja plánaid váikkuhusčielggadusaid birra eará lágaid vuođul ja kapihttala 2 kártavuođu ja báikáduvvon dieđuid birra .
Med anlegg for overføring eller omforming av elektrisk energi med tilhørende elektrisk utrustning og bygningstekniske konstruksjoner , menes blant annet kraftledninger , transformatorstasjoner , koblingsanlegg og bygningstekniske konstruksjoner som er umiddelbart knyttet til de elektriske anleggene og deres funksjon .	Rusttegat mat fievrridit dahje nuppástuhttet elektrihkalaš energiija oktan dasa gulli elektrihkalaš huksehusaiguin ja huksenteknihkalaš konstrukšuvnnaiguin , leat earret eará fápmojođđasat , transformáhtorstašuvnnat , laktinrusttegat ja huksenteknihkalaš konstrukšuvnnat mat čatnasit njuolga elektrihkalaš rusttegiidda ja daidda doaimmaide .
Unntaket gjelder for ethvert anlegg eller konstruksjon av denne art som er omfattet av konsesjonen og vilkårene og som er nødvendig for de elektriske anleggenes funksjon , bygging , drift og atkomst , herunder produksjons- og forbruksradialer som behandles etter § 3–1 første ledd i energiloven .	Spiehkastahkan lea juohke dakkár rusttet dahje konstrukšuvdna masa konsešuvdna ja eavttut gustojit ja mat leat dárbbašlaččat elektrihkalaš rusttegiid doibmii , huksemii , jođiheapmái ja daidda beassamii , dán oktavuođas maiddái buvttadan- ja geavahanradiálaide mat gieđahallojuvvojit energiijalága § 3–1 vuosttaš lađđasis .
Nettanlegg som bygges i medhold av energiloven § 3–2 om områdekonsesjon omfattes ikke av unntaket .	Neahttarusttegiidda mat huksejuvvojit energiijalága § 3-2 vuođul guovlokonsešuvnna birra , ii guoskka spiehkastat .
Produksjonsanlegg er heller ikke unntatt .	Eai buvttadanrusttegat ge gula spiehkastahkii .
Det vil si at plan- og bygningsloven gjelder for slike anlegg med de unntak som følger av enkeltbestemmelser eller forskrift , jf. for eks. § 12-1 i plandelen om unntak fra plikten til å utarbeide reguleringsplan for konsesjonspliktige anlegg for produksjon av elektrisk energi .	Dat mearkkaša ahte plána- ja huksenláhka gusto dakkár rusttegiidda , daid spiehkastagaiguin mat čuvvot eaŋkil mearrádusain dahje láhkaásahusain , geahča ovdamearkka dihtii plánaoasi § 12-1 spiehkastaga birra geatnegasvuođas ráhkadit muddenplána daid konsešuvdnageatnegahttojuvvon rusttegiid várás , mat buvttadit elektrihkalaš energiija .
Det vil heller ikke være rettslig grunnlag for ny plan eller planendringer , eller å fremme privat reguleringsplanforslag .	Ii ge leat rievttálaš vuođđu ođđa plánii dahje plánarievdadusaide , dahje ovddidit priváhta muddenplánaevttohusa .
Tiltaket kan også gjennomføres uavhengig av eventuelle regionale planbestemmelser .	Doaibmabiju lea maid vejolaš čađahit beroškeahttá vejolaš regionála plánamearrádusain .
Unntaket får virkninger for rettslig bindende arealbruk fastsatt i så vel eldre som nyere planer og tilhørende planbestemmelser .	Spiehkastagas leat váikkuhusat rievttálaččat čadni areálageavahemiide mat leat mearriduvvon sihke boarráset ja ođđaset plánain ja daidda gullevaš plánamearrádusain .
Endringen gis også virkning for allerede iverksatte konsesjonsprosesser .	Rievdadus váikkuha maiddái daidda konsešuvdnaproseassaide , mat leat jo álggahuvvon .
Selv om anlegg som nevnt i energiloven § 3–1 nytt tredje ledd unntas fra lovens virkeområde , mener departementet at det er behov for at tiltakene er tilgjengelig som stedfestet informasjon mv. .	Vaikke vel lága doaibmaviidodat ii galgga gustot dakkár rusttegiidda mat leat namuhuvvon energiijalága § 3-1 ođđa goalmmát lađđasis , de oaivvilda departemeanta ahte doaibmabijut dárbbašuvvojit leat olámuttos báikáduvvon diehtun jed. .
Kapittel 2 skal derfor gjelde for slike tiltak .	Danne galgá kapihtal 2 gustot dakkár doaibmabijuide .
For denne type konsesjoner utformes det regelmessig kart som kan inngå i informasjonsgrunnlaget for kommunens planlegging for øvrig .	Dán lágan konsešuvnnaide ráhkaduvvojit jeavddalaččat kárttat mat sáhttet leat diehtojuohkinvuođđun gielddaid plánemii muđuid .
Nærmere regler kan fastsettes ved bruk av forskriftshjemmelen i § 2–1 i energiloven .	Dárkilet njuolggadusat sáhttet mearriduvvot geavahettiin energiijalága § 2-1 láhkaásahusa láhkavuođu .
Slike anlegg skal også vises i kommunale planer som hensynssoner , jf. § 11–8 bokstav d , hvor det framgår hvilke begrensninger de medfører for annen arealbruk i sonen .	Dakkár rusttegat galget maiddái čájehuvvot gieldda plánain deastaavádahkan , geahča § 11–8 d bustáva , mas boahtá ovdan guđe ráddjejumiid dat dagahit avádaga eará areálageavaheapmái .
Det vises for øvrig til det mer utdypende veiledningsmaterialet .	Muđuid čujuhuvvo vuđolet bagadusaide .
2.3 Oppgavefordelingen mellom myndighetene	2.3 Bargojuohku eiseválddiid gaskkas
§ 1-4 slår fast plan- og bygningsmyndighetenes hovedoppgaver i plan- og byggesaker og deres samordnings- og samarbeidsplikter .	§ 1-4 mearrida plána- ja hukseneiseválddiid váldobargamušaid plána- ja huksenáššiin ja sin oktiiordnen- ja ovttasbargogeatnegasvuođaid .
Kommunen som planmyndighet har et selvstendig ansvar for å påse at planer følges opp .	Gielddas pláneneiseváldin lea iehčanas ovddasvástádus bearráigeahččat ahte plánat čuovvoluvvojit .
Dette gjelder også bestemmelser i bindende arealplaner som kan ha et videre virkeområde enn tiltakene som inngår i søknadsplikten	Dát guoská maiddái mearrádusaide dakkár čadni areálaplánaid oktavuođas , main sáhttá leat viidáset doaibmaviidodat go dain doaibmabijuin , mat gullet ohcangeatnegasvuhtii .
Planmyndigheten har varslingsplikt overfor berørte sektormyndigheter ved behandling av planforslag med sikte på avklaring av spørsmål som angår disse myndighetenes ansvarsområde .	Plánaeiseválddiin lea dieđihanbággu guoskkahallojuvvon suorgeeiseválddiid ektui go meannuduvvojit dakkár plánaevttohusat maid ulbmil lea čielggadit áššiid mat gullet dáid eiseválddiid ovddasvástádussuorgái .
Også departementet som plan- og bygningsmyndighet er tillagt sine oppgaver og plikter direkte i loven .	Maiddái departementii plána- ja hukseneiseváldin leat biddjojuvvon bargamušat ja geatnegasvuođat njuolga lágas .
Det har bl.a. et overordnet ansvar for å påse at lovens bestemmelser følges av plan- og bygningsmyndighetene på regionalt og kommunalt nivå , jf. § 3-5 .	Das lea earret eará bajimus ovddasvástádus bearráigeahččat ahte plána- ja hukseneiseválddit čuvvot lága mearrádusaid regionála ja gieldda dásis , geahča § 3-5 .
Departementet skal også utarbeide og fremme forslag til forskrifter , og kan treffe statlige planvedtak , jf. lovens kapittel 6 , og nedlegge midlertidig forbud , jf. § 13-4 .	Departemeanta galgá maiddái ráhkadit ja ovddidit láhkaásahusevttohusaid , ja sáhttá dahkat stáhtalaš plánamearrádusaid , geahča lága kapihttala 6 , ja mearridit gaskaboddasaš gildosa , geahča § 13-4 .
Departementet treffer administrative beslutninger om plansamarbeid etter lovens kapittel 7 og 8 , og er klagemyndighet og overordnet forvaltningsorgan , jf. § 1–9 om forholdet til forvaltningsloven og klage .	Departemeanta dahká hálddahuslaš mearrádusaid plánaovttasbarggu birra lága kapihttaliid 7 ja 8 vuođul , ja lea váiddaeiseváldi ja bajimus hálddašanorgána , geahča § 1-9 gaskavuođa birra hálddašanláhkii ja váidagii .
Departementet vil videreføre dagens ordning med fylkesmannen som klagemyndighet .	Departemeanta joatká dálá ortnega mas fylkkamánni lea váiddaeiseváldi .
Departementet kan som plan- og bygningsmyndighet følge opp ulovlige forhold etter lovens kapittel 32 .	Departemeanta sáhttá plána- ja hukseneiseváldin čuovvolit lobihis diliid lága kapihttala 32 vuođul .
Departementet legger til grunn at det der det er nødvendig for å gjennomføre lovens bestemmelser , kan departementet ta opp og treffe vedtak i konkrete saker i tilfelle kommunen unnlater å utføre lovpålagte oppgaver .	Departemeanta bidjá vuođđun ahte go lága mearrádusaid čađaheami oktavuođas lea dárbu , de sáhttá departemeanta váldit ovdan konkrehta áššiid ja dahkat mearrádusa jus gielda ii čađat bargamušaid maid láhka geatnegahttá .
I byggesaker er departementet øverste bygningsmyndighet , og kan omgjøre vedtak fattet i første og annen instans .	Huksenáššiin lea departemeanta bajimus hukseneiseváldi , ja sáhttá nuppástuhttit vuosttaš ja nuppi instánssa dahkan mearrádusaid .
I slike tilfeller og som en del av sitt tilsyn med at plan- og bygningsloven overholdes for øvrig , kan departementet be om innsyn i plan- og byggesaker i kommunen .	Dakkár dáhpáhusain ja oassin iežas bearráigeahččamis čuvvojuvvo go plána- ja huksenláhka muđuid , sáhttá departemeanta bivdit beassat geahččat gieldda plána- ja huksenáššiid .
Det forekommer imidlertid svært sjelden at departementet ber om opplysninger i saker som ikke bygger på en henvendelse fra en i saken berørt privatperson eller myndighet .	Dattetge lea hui hárve ahte departemeanta jearaha dieđuid dakkár áššiin , mat eai leat vuođđuduvvon áššáiguoskevaš priváhta olbmo dahje eiseválddi oktavuođaváldimii .
For en nærmere omtale av departementets oppgaver vises til merknadene til de aktuelle bestemmelsene ellers i loven .	Muđuid lága guoskevaš mearrádusaid mearkkašumiin leat departemeantta bargamušat válddahallojuvvon dárkileappot .
Andre myndigheter har rapporterings- og meldeplikter overfor plan- og bygningsmyndighetene .	Eará eiseválddiin lea raporteren- ja dieđihangeatnegasvuođat plána- ja hukseneiseválddiid ektui .
Det gjelder enhver myndighet som har tilgang til byggverk , og som kommer over forhold som vedkommende myndighet ser strider mot bestemmelser i plan- og bygningsloven eller forskrifter i medhold av denne .	Dat guoská juohke eiseváldái , mas lea beassanlohpi huksehusaide ja mii boahtá diehtit dakkár beliid maid guoskevaš eiseváldi atná rihkusin plána- ja huksenlága mearrádusaid ektui dahje dan lága vuođul addojuvvon láhkaásahusaid ektui .
2.4 Forholdet mellom nye og gamle planer	2.4 Ođđa ja boares plánaid gaskavuohta
§ 1-5 har bestemmelser om forholdet mellom nye og eldre planer .	§:s-5 leat mearrádusat ođđa ja boarráset plánaid gaskavuođa birra .
Først vises det til hvor i loven bestemmelsene om de forskjellige planers rettsvirkninger er plassert .	Vuos čujuhuvvo gokko lágas iešguđet plánaid riekteváikkuhusat leat .
Det vises til §§ 6-3 Statlige planbestemmelser , 8-2 Virkning av regional plan , 8-5 Regional planbestemmelse , 11-3 Virkningen av kommuneplanens samfunnsdel , 11-6 Rettsvirkning av kommuneplanens arealdel og 12-4 Rettsvirkning av reguleringsplan .	Das čujuhuvvo §:i 6-3 Stáhtalaš plánamearrádusat , §:i 8-2 Regionála plána váikkuhus , §:i 8-5 Regionála plánamearrádus , §:i 11-3 Gielddaplána servodatoasi váikkuhus , §:i 11-6 Gielddaplána areálaoasi riekteváikkuhus ja §:i 12-4 Muddenplána riekteváikkuhus .
Deretter slås det fast at en ny plan går foran eldre plan for samme areal med mindre annet er fastsatt i vedkommende plan .	Dasto deattastuvvo ahte seamma areálii gusto ođđa plána boarráset plána ovddabealde muđuid go eará lea mearriduvvon guoskevaš plánas .
I den betydning at det er den nye planen , og ikke den eldre , som bestemmer framtidig arealbruk .	Dan áddejumis ahte ođđa plána dat lea , ii ge dat boarráset , mii mearrida boahttevaš areálageavaheami .
Dette gjelder generelt for forholdet mellom alle de kommunale arealplanene .	Dát gusto oppalaččat buot gieldda areálaplánaid gaskavuhtii .
Det er også presisert at det samme gjelder statlig og regional planbestemmelse .	Das lea maid aiddostahttojuvvon ahte seammá gusto stáhta ja regionála plánamearrádusaide ge .
2.5 Definisjon av hva som er tiltak etter loven	2.5 Definišuvdna das mii lea doaibmabidju lága vuođul
Hva som menes med tiltak etter loven både i sammenheng med byggesak og plansak framgår av § 1-6 .	Maid doaibmabidju lága vuođul mearkkaša sihke huksenáššiin ja plánaáššiin , boahtá ovdan §:s 1-6 .
Definisjonen er i hovedsak en videreføring av det som innholdsmessig inngår i bestemmelsene om søknads- og meldeplikt , og rettsvirkning av bindende arealplaner , etter pbl. .	Dát definišuvdna joatká eanaš dan sisdoalu mii lea mearrádusain ohcan- ja dieđihangeatnegasvuođa birra , ja čadni areálaplánaid riekteváikkuhusa , phl. 85 vuođul .
Dette kan for eksempel være ferdsel eller tiltak i landbruket som omfattes av bindende bestemmelser til arealformål til arealdelen , eller reguleringsplan eller til hensynssoner .	Dat sáhttá ovdamearkka dihtii leat johtolat dahje doaibmabidju eanadoalus masa gustojit čadni mearrádusat areálaulbmilii areálaoasi ektui , dahje muddenplána dahje deastaavádagaid ektui .
Tiltaket og tillatelsen må følge de rammer som gjelder for vedkommende tiltak .	Doaibmabidju ja lohpi fertejit čuovvut daid rámmaid , mat gustojit guoskevaš doaibmabidjui .
Disse vil framgå av lov og forskrift og / eller være fastsatt i bindende arealplaner med arealformål og bestemmelser , herunder bestemmelser til hensynssoner , som har rettsvirkning etter loven .	Dát bohtet ovdan lágas ja láhkaásahusas ja/dahje leat mearriduvvon čadni areálaplánain oktan areálaulbmiliin ja mearrádusaiguin , dás maiddái deastaavádatmearrádusaiguin , main lea riekteváikkuhus lága vuođul .
§ 1-6 klargjør at dette kravet også gjelder for tiltak som tiltakshaver selv kan forestå eller som i utgangspunktet er fritatt for søknad og tillatelse .	§ 1-6 čielggada ahte dát gáibádus guoská maiddái daidda doaibmabijuide , maid doaibmabidjoeaiggát ieš sáhttá čađahit dahje maidda álgojurdaga mielde ii dárbbaš ohcat lobi .
Dette omfatter også tiltak som innebærer unntak fra søknadsplikt når de behandles etter annen lov .	Dát guoská maiddái doaibmabijuide maidda ii dárbbaš ohcat lobi go dat meannuduvvojit eará lága vuođul .
Dersom slike tiltak ikke er i samsvar med planer og bestemmelser som nevnt , vil unntakene ikke gjelde .	Jus dákkár doaibmabijut eai čuovo namuhuvvon plánaid ja mearrádusaid , de eai gusto spiehkastagat .
Når det gjelder tiltak etter energi- og vannressurslovgivningen gjelder det en del unntak fra dette .	Doaibmabijuide energiija- ja čáhceresursalágaid vuođul gustojit muhtun spiehkastagat .
Det vises det til omtale ovenfor av lovens virkeområde .	Das čujuhuvvo lága doaibmaviidodaga máinnašupmái bajábealde .
Spesielt om midlertidige og transportable bygninger konstruksjoner eller anlegg i perioden fram til ny byggesaksdel trer i kraft .	Erenoamážit gaskaboddasaš ja fievrridahtti visttiid , huksehusaid dahje rusttegiid birra dassážiigo ođđa huksenáššeoassi biddjojuvvo doibmii .
Det er som nevnt ovenfor utarbeidet en forskrift som viser hvordan plandelen skal virke sammen med byggesaksbestemmelsene i plan- og bygningsloven av 1985 ( pbl.85 ) inntil de nye byggesaksbestemmelsene blir iverksatt .	Nu mo bajábealde lea daddjojuvvon , de lea ráhkaduvvon láhkaásahus mii čájeha mo plánaoassi galgá doaibmat ovttas 1985-mannosaš plána- ja huksenlága huksenáššemearrádusaiguin ( phl.85 ) dassážiigo ođđa huksenáššemearrádusat biddjojuvvojit doibmii .
Plasseringen av slike tiltak som nå styres av § 85 i pbl. 85 og de kommunale vedtekter som er gitt til denne bestemmelsen .	Dakkár doaibmabijuid sajušteapmi , maid dál phl. 85 § 85 stivre ja dat gielddalaš njuolggadusat mat leat addojuvvon dán mearrádussii .
Av § 85 første ledd fremgår det at midlertidige eller transportable bygninger , konstruksjoner eller anlegg ikke må plasseres slik at de hindrer allmenn ferdsel eller friluftsliv eller på annen måte fører til vesentlige ulemper for omgivelsene .	§ 85 vuosttaš lađđasis boahtá ovdan ahta gaskaboddasaš dahje fievrridahtti visttit , huksehusat dahje rusttegat eai galgga biddjojuvvot orrut nu ahte dat hehttejit dábálaš johtaleami dahje olggustallama dahje eará láhkai dagahit stuorra hehttehusaid birrasiidda .
Det forutsettes at kommunen ved vurderingen av om disse kriteriene er oppfylt , legger stor vekt på hensynet bak det generelle byggeforbudet i strandsonen i § 1-8 og foreliggende planer et plan- og bygningsloven .	Eaktuduvvo ahte gielda go árvvoštallá leat go dát eavttut ollašuhttojuvvon , bidjá stuorra deattu dan destii mii lea duogábealde § 1-8 oppalaš huksengildosa gáddeavádagas ja mii lea plána- ja huksenlága dálá plánaid duogábealde .
2.6 Felles behandling av plan og byggesak	2.6 Plána- ja huksenášši oktasaš meannudeapmi
Søknad om rammetillatelse , og en detaljregulering for tiltaket , kan etter § 1-7 behandles sammen i en felles prosess .	Rámmalobi ohcan , ja doaibmabiju dárkilismudden , sáhttet meannuduvvot § 1-7 vuođul oktanaga oktasaš proseassas .
En forutsetning her er at forslaget til detaljplan er i samsvar med overordnet plan .	Dán eaktun lea ahte dárkilisplána evttohus soahpá bajimus plánii .
Dersom denne saksbehandlingsmåten følges , vil blant annet søknaden om rammetillatelse kunngjøres sammen med oppstart av planarbeidet , og legges ut til offentlig ettersyn / varsles sammen med det utarbeidede planforslaget .	Jus dát áššemeannudanvuohki čuvvojuvvo , de almmuhuvvo earret eará rámmalohpeohcan oktanaga plánabarggu álggahemiin , ja biddjojuvvo almmolaš geahčadeapmái / dieđihuvvo oktan ráhkaduvvon plánaevttohusain .
2.7 Forholdet til forvaltningsloven – begrensninger i klageretten	2.7 Oktavuohta hálddahusláhkii – ráddjehusat váidinvuoigatvuođas
Forholdet mellom plan- og bygningslovens og forvaltningslovens regler om saksbehandling er fastlagt i § 1-9 .	Plána- ja huksenlága ja hálddahuslága njuolggadusaid gaskavuohta áššemeannudeami oktavuođas lea mearriduvvon §:s 1-9 .
Forvaltningslovens regler gjelder sammen med plan- og bygningslovens regler om saksbehandling med mindre annet er særskilt fastsatt i plan- og bygningsloven .	Hálddahuslága njuolggadusat gustojit ovttas plána- ja huksenlága njuolggadusaiguin áššemeannudeami birra jus eará ii leat erenoamážit mearriduvvon plána- ja huksenlágas .
Innholdsmessig er dette en videreføring av hovedregelen om forholdet mellom forvaltningsloven og plan- og bygningsloven slik det var i pbl. .	Sisdoalu dáfus lea dát váldonjuolggadusa joatkin hálddahuslága ja plána- ja huksenlága gaskavuođa birra nu mo dat lea phl.85:s .
Statlig planbestemmelse etter § 6–3 , regional planbestemmelse etter § 8–5 og kommuneplanens arealdel er å anse som forskrift etter forvaltningslovens regler .	Stáhtalaš plánamearrádus § 6-3 vuođul , regionála plánamearrádus § 8-5 vuođul ja gielddaplánaid areálaoassi galget adnojuvvot láhkaásahussan hálddahuslága njuolggadusaid vuođul .
Men denne situasjonen skiller seg ikke fra tilsvarende tilfelle når en ordinær forskrift bare har betydning for et enkelt eller ytterst få rettssubjekter .	Muhto dát dáhpáhus ii earuhuvvo sullasaš dáhpáhusain go dábálaš láhkaásahus dušše gusto eaŋkil dahje viehka uhccán riektesubjeavttaide .
Paragraf 11–15 om bekjentgjøring av kommuneplan innebærer et unntak fra forvaltningslovens krav om kunngjøring av forskrifter , men bekjentgjøringskravene i § 11–15 vil sammen med kravene i § 2–2 om kommunalt planregister gi en minst like god informasjon og allmenn tilgjengelighet .	§ 11-15 gielddaplána almmuheami birra lea spiehkastat hálddahuslága gáibádusas láhkaásahusaid almmuheami birra , muhto § 11-15 almmuhusgáibádusat oktan § 2-2 gáibádusaiguin gielddalaš plánaregistara birra , addet uhcimusat seamma buori diehtojuohkima ja dábálaš olahahttivuođa .
Reguleringsplan og midlertidig forbud mot tiltak er enkeltvedtak etter forvaltningslovens § 2 .	Muddenplána ja gaskaboddasaš gielddus doaibmabijuid vuostá leat eaŋkilmearrádusat hálddahuslága § 2 vuođul .
Andre avgjørelser , herunder om fastsetting av utredningsplikt , om å kreve reguleringsplan og om å fremme reguleringsplan , også private forslag , er prosessledende beslutninger som ikke faller inn under definisjonen av enkeltvedtak .	Eará mearrádusat , dás maiddái čielggadangeatnegasvuođa mearrideami birra , muddenplána gáibideami birra ja muddenplána ovddideami birra , maiddái priváhta evttohusat , leat proseassavuolggaheaddji mearrádusat mat eai gula eaŋkilmearrádusa definišuvdnii .
Om klage	Váidima birra
Det er etter forvaltningsloven klagerett på enkeltvedtak .	Hálddahuslága vuođul lea vuoigatvuohta váidit eaŋkilmearrádusaid .
Plan- og bygningsloven innskrenker denne klageadgangen , Klagereglene i § 1-9 innebærer at forhold som er avgjort i planen eller i dispensasjonsvedtaket ikke kan brukes som grunnlag for klage i en byggesak .	Plána- ja huksenláhka gáržžida dán váidinvuoigatvuođa . § 1-9 váidinnjuolggadusat siskkildit ahte áššit mat leat mearriduvvon plánas dahje dispensašuvdnamearrádusas eai sáhte geavahuvvot váidaga vuođđun huksenáššis .
Klageadgangen avskjæres selv om retten faktisk ikke er benyttet i plansaken eller dispensasjonssaken .	Váidinvuoigatvuohta botkejuvvo vaikke vel vuoigatvuohta ii leat geavahuvvon plánaáššis dahje dispensašuvdnaáššis .
Det er tilstrekkelig at parter og andre med rettslig klageinteresse har hatt anledning til å påklage vedtaket .	Lea doarvái ahte beliin ja earáin geain lea lágalaš váidinberoštus , lea leamaš vejolašvuohta váidit mearrádusa .
Parter og andre med rettslig klageinteresse kan klage over forhold som ikke er avgjort tidligere .	Bealit ja earát geain lea lágalaš váidinberoštus , sáhttet váidit diliid mat eai leat mearriduvvon ovdal .
Klageinstansen må ta stilling til om forholdet er avgjort eller ikke før saken ev. kan avvises .	Váidineiseváldi ferte árvvoštallat lea go dilli mearriduvvon vai ii ovdalgo ášši vejolaččat sáhttá hilgojuvvot .
Dette betyr at et vedtak ikke kan påklages på grunnlag av de rammene for en nærmere utnyttelse , plassering og utforming , eller tomtedeling , som framgår av en reguleringsplan .	Dát mearkkaša ahte ii leat vejolaš váidit mearrádusa daid lagat ávkkástallanrámmaid vuođul , sajušteami ja hábmema vuođul , dahje viessosadjejuogadeami vuođul , mat bohtet ovdan muddenplánas .
De bindende rammene som framgår av en endelig reguleringsplan , kan ikke prøves på nytt ved at det klages på et vedtak om å gi tillatelse eller avslå søknad om tillatelse .	Čadni rámmat , mat bohtet ovdan loahpalaš muddenplánas , eai sáhte iskkaduvvot ođđasis dainna lágiin ahte váidojuvvo mearrádus mii miehtá lohpeohcamii dahje hilgu lohpeohcama .
Er en grunneier misfornøyd med at det oppføres en innregulert boligblokk på naboeiendommen , kan han ikke påklage vedtaket på det grunnlag at et slikt bygg ikke skulle vært oppført i strøket , eller ikke skulle vært plassert eller utformet slik planen fastsetter .	Jus eanaeaiggát lea duhtameahttun dasa ahte muddejuvvon geardevisti huksejuvvo ránnjáeatnamii , de son ii sáhte váidit mearrádusa dainna ákkain ahte dakkár visti ii lean galgat huksejuvvot dan birrasii , dahje ahte dat ii lean galgat sajuštuvvot dahje hábmejuvvot nu mo plána mearrida .
En utfyllende vurdering i forbindelse med at det gis tillatelse eller søknad om tillatelse avslås , vil alltid kunne påklages .	Ollistuvvon árvvoštallama dan oktavuođas go addojuvvo lohpi dahje go lohpeohcan hilgojuvvo , sáhttá álo váidit .
Dette gjelder enten vurderingen gjelder plantolking eller et utfyllende forvaltningsskjønn , eller begge deler .	Dát gusto beroškeahttá das ahte guoskkaš go árvvoštallan plánadulkomii vai ollistuvvon hálddašanárvvoštallamii , vai goappašagaide .
Det må i saker som gjelder reguleringsplaner uansett være mulig å klage på endringer i plan som er blitt foretatt uten ny høring eller direkte underretning , etter at planforslag lå ute til høring .	Dakkár áššiin mat gusket muddenplánaide , ferte almmatge leat vejolaš váidit daid rievdadusaid plánas , mat leat dahkkojuvvon almmá ođđa gulaskuddama dahje njuolgga dieđiheami haga , maŋŋágo plánaevttohus lei gulaskuddamis .
Bestemmelsen gjelder også forhold som er avgjort ved dispensasjon .	Mearrádus guoská maiddái áššiide mat leat mearriduvvon dispensašuvnnain .
I praksis vil det ikke sjelden bli gitt tillatelse samtidig med at det innvilges dispensasjon .	Geavadis ii dáhpáhuva hárve ahte addojuvvo lohpi seammás go addojuvvo dispensašuvdna .
Vedtakene vil derfor kunne ha en felles klagefrist og ev. gjøres til gjenstand for en felles klagebehandling .	Danne sáhttá mearrádusain leat oktasaš váidináigemearri ja dain sáhttá vejolaččat leat oktasaš váidinmeannudeapmi .
Der det kan reises tvil om forholdet er avgjort eller ikke , kan det i mange tilfeller være hensiktsmessig å realitetsbehandle klagen framfor å avvise denne .	Dalle go lea eahpádus lea go ášši mearriduvvon vai ii , de sáhttá máŋgii leat ulbmillaš duohtavuođas meannudit váidaga dan sadjái go dan hilgut .
Forvaltningsorganet kan når det finner det hensiktsmessig ta klagen under realitetsbehandling i stedet for å avvise den .	Hálddašanorgána sáhttá go dan gávnnaha ulbmilažžan , duohtavuođas meannudit váidaga dan sadjái go dan hilgut .
Denne avgjørelsen kan ikke påklages , og vil ikke være gjenstand for domstolskontroll .	Dán mearrádusa ii sáhte váidit , eai ge sáhte duopmostuolut dárkkistit dan .
Vedtaket om å avvise klagen kan påklages etter § 28 i forvaltningsloven .	Mearrádusa hilgut váidaga lea vejolaš váidit hálddahuslága § 28 vuođul .
Det er presisert at klager fra myndigheter og organer som angitt bare kan gjelde enkeltvedtak som direkte berører vedkommende myndighets saksområde .	Lea aiddostuvvon ahte eiseválddiid ja namuhuvvon orgánaid váidagat nu go daddjojuvvon sáhttet dušše guoskat eaŋkilmearrádusaide mat njuolgga gusket guoskevaš eiseválddi áššesuorgái .
Klageretten til berørte statlige organer , herunder Sametinget , regionale organer og kommunene i plansaker er avskåret der de er gitt anledning til å fremme innsigelse , jf. § 5–4 .	Plánaáššiin lea guoskevaš stáhtalaš orgánaid , dás maiddái Sámedikki , regionála orgánaid ja gielddaid váidinvuoigatvuohta botkejuvvon go sidjiide lea addojuvvon vejolašvuohta vuosttaldit , geahča § 5-4 .
Statsforvaltningen er i dag underlagt instruks om å bruke innsigelse , og ikke vente og så bruke klage i ettertid .	Stáhtahálddahus lea dál gohččojuvvon geavahit vuosttaldeami , ii ge vuordit ja de maŋŋá geavahit váidima .
Lovbestemmelsen innebærer at også andre organer blir underlagt samme begrensning .	Láhkamearrádus mielddisbuktá ahte maiddái eará orgánaide ge gusto seamma gáržžideapmi .
Berørte organer må i slike saker fremme sine innvendinger som innsigelse så tidlig som mulig og senest innen fristen for innsigelse utløper , jf. § 5–4 femte ledd .	Dakkár áššiin galget guoskevaš orgánat ieža vuosttaldit nu árrat go vejolaš ja maŋimusat go vuosttaldeami áigemearri nohká , geahča § 5-4 viđát lađđasa .
Formålet er å øke forutsigbarheten og effektiviteten i plansystemet .	Áigumuš lea buoridit plánavuogádaga ovddalgihtii vuorddehahttivuođa ja beaktilvuođa .
Klageretten er i behold i de tilfellene vedkommende myndighet ikke har anledning til å fremme innsigelse , f.eks. når vedkommende myndighet har partsinteresser eller når reguleringsvedtaket lider av andre mangler enn slike som kan begrunne en innsigelse ( ugyldighet ) .	Váidinvuoigatvuohta lea doalahuvvon dain dáhpáhusain go guoskevaš eiseválddis ii leat vejolašvuohta ovddidit vuosttaldeami , omd. go guoskevaš eiseváldi lea bealálaš dahje go muddenmearrádusas leat eará váilivuođat go dakkárat mat sáhttet leat ággan vuosttaldeapmái ( lágahisvuohta ) .
Berørte myndigheter har også klagerett med grunnlag i nye opplysninger som er kommet til etter utløpet av fristen for å fremme innsigelse .	Guoskevaš eiseválddiin lea maid váidinvuoigatvuohta ođđa dieđuid vuođul mat leat boahtán maŋŋá vuosttaldanáigemeari . Geahččama birra
Alle har rett til å gjøre seg kjent med alternative planutkast .	Buohkain lea vuoigatvuohta oahpásmuvvat molssaeavttot plánaevttohussii .
Videre står det som en påminnelse om at både offenleglovas og miljøinformasjonslovens regler om innsynsrett og rett til opplysninger også gjelder i plansaker .	Viidáseappot čuožžu muittuhussan ahte sihke almmolašvuođalága ja birasdiehtojuohkinlága njuolggadusat geahččama birra ja vuoigatvuođa birra oažžut dieđuid , maiddái gustojit plánaáššiide .
Klageinstans	Váidineiseváldi
Det er departementet som er klageinstans etter plan- og bygningsloven .	Departemeanta dat lea váidineiseváldi plána- ja huksenlága vuođul .
Denne myndigheten er delegert fra departementet til fylkesmannen .	Dán válddi lea departemeanta fápmudan fylkkamánnái .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
2 Samisk og norsk historie – noen historiske momenter	2 Sámi ja dáža historjá – historjjálaš momeanttat
2.1 De to folkene – et historisk perspektiv	2.1 Historjjálaš geahčastat guovtti álbmogii
Under åpningen av Sametinget i 1997 , uttalte kong Harald V at staten Norge er etablert på territoriet til to folk – samer og nordmenn .	Sámedikki rahpamis 1997 celkkii gonagas Harald V ahte Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala – sámiid ja dážaid eatnamiid ala .
Han bad også om unnskyldning for den måten staten hadde behandlet samene på opp gjennom tiden :	Son maiddái ánui ándagassii dan ovddas mo stáhta áiggiid čađa lea meannudan sámiiguin :
« Den norske stat er grunnlagt på territoriet til to folk – nordmenn og samer .	« Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga oktasaš eanaguovllu ala – dážaid ja sámiid .
Samisk historie er tett flettet sammen med norsk historie .	Sámi historjá lea čavgadit bárgiduvvon oktii dáža historjjáin .
I dag må vi beklage den urett den norske stat tidligere har påført det samiske folk gjennom en hard fornorskningspolitikk . »	Mii fertet dál šállošit dan vearrivuođa maid Norgga stáhta ovdal lea dahkan sámi álbmogii garra dáruiduhttinpolitihka bokte . »
Hvilke realiteter er det som ligger bak kongens formuleringer ?	Makkár duođalašvuođat leat gonagasa dadjamiid duohken ?
Hva menes med det felles territoriet , og hvorfor fant kongen det nødvendig å beklage den behandlingen samene er blitt utsatt for ?	Maid oaivvilda doahpagiin oktasaš eanaguovlu , ja manne anii gonagas dárbbašlažžan šállošit meannudanvuogi mii lea geavahuvvon sámiid vuostá ?
I denne korte historiske innledningen vil hovedvekten ligge på relasjonene mellom det norske og det samiske folket opp gjennom tiden .	Dán oanehis historjjálaš láidehusas deattuhuvvojit dáža ja sámi álbmoga gaskavuođat áiggiid čađa .
Når ble grensene som også berørte de samiske bruks- og bosettingsområdene fastsatt ?	Goas mearriduvvojedje ráját , mat guske maiddái sámi geavahan- ja ássanguovlluide ?
Hvilke formelle mekanismer har tidligere eksistert når det gjaldt å sikre samenes kulturelle og materielle rettigheter ?	Makkár hámolaš mekanismmat leat ovdal gávdnon sámiid kultuvrralaš ja ávnnaslaš vuoigatvuođaid váfisteami hárrái ?
2.2 Strid om de samiske områdene – samene som statenes felles undersåtter	2.2 Riidu sámiid guovlluid alde – sámit šaddet stáhtaid oktasaš riikkavulosažžan
Et viktig historisk utgangspunkt når det gjelder forholdet mellom samene og de nordiske statene ( og Russland ) , er at samene bebodde deler av det som nå er disse statenes territorier lenge før statene og statsgrensene ble etablert .	Go geahčada sámiid oktavuođaid davviriikkalaš stáhtaiguin ( ja Ruošša stáhtain ) , de lea deaŧalaš historjjálaš vuolggasadji ahte oasit dálá stáhtaid eanaguovlluin leat leamaš sámi ássanguovllut áigá ovdal go stáhtat ja riikkaráját ásahuvvojedje .
Det opprinnelige samiske bosetningsområdet strakte seg fra Midt-Skandinavia og nordover , helt til Ishavskysten .	Álgoálgosaš sámi ássanguovlu lei Gaska-Skandinavias davásguvlui , gitta Jiekŋameara gáttiid rádjái .
Nåværende Finland hørte med , øst til innsjøen Ladoga , og derfra til den sørvestre delen av Hvitehavet , samt hele Kolahalvøya .	Dálá Suopma lei maiddái sámi ássanguovlun , nuorttas Ladoga-jávrri rádjái , ja das Vilgesmeara orjješ-lulágeahčái , ja vel olles Guoládatnjárga .
I europeisk litteratur fra det første tusenåret av vår tidsregning , finner man enkelte skriftlige nedtegnelser om samene .	Eurohpalaš girjjálašvuohta , mii lea čállojuvvon min áigerehkega vuosttas duhátjagis , sisdoallá muhtun čállosiid sámiid birra .
Det som særlig fremheves , er at de var et jegerfolk , og at de behersket skiløperkunsten .	Erenoamážit deattuhuvvo ahte sámi álbmot lei bivdoálbmot , ja diehtu sámiid čuoigančehppodagas .
Den første autentiske beretningen om samene , og om Skandinavia , får man på slutten av 800-tallet .	Vuosttas autenttalaš čálus sámiid birra , ja Skandinavia birra , lea čállojuvvon 800-logu loahpas .
Da seilte den nordnorske høvdingen Ottar – i følge ham selv den nordligst boende nordmann – fra Tromsøtraktene og helt inn i Hvitehavet .	Dalle borjjastii Davvi-Norgga oaivámuš Ottar – gii oaivvildii iežas davimus ássi dážan – Romssa guovl . ­lus gitta Vilgesmeara gáttiide .
Langs kysten av Nord-Troms , Finnmark og Kolahalvøya traff han bare samiske jegere , fiskere og fuglefangere .	Davvi-Romssa , ­Finnmárkku ja Guoládaga gáttiin deaivvai son dušše sámi fuođđo- , guolle- ja loddebivdiid .
Først ved strendene i Hvitehavet kom han i kontakt med andre folkeslag .	Son deaivvai eará álbmogiid easkka Vilgesmeara gáttiin .
Produksjonen var betydelig , og det nordnorske høvdingaristokratiet bygde i vesentlig grad sin rikdom på de « skattevarene » samene betalte dem .	Bivdoboađus lei mávssolaš , ja davvinorgalaš oaivámušat huksejedje iežaset riggodagaid vuosttažettiin daiguin « vearrogálvvuiguin » maid sámit mákse sidjiide .
Enkelte norske historikere har vært inne på at verdien av skatten og handelen med samene , var så stor at den også kan ha fått betydning for å stabilisere og sikre det nye norske rikskongedømmet , når dette overtok skattleggingsvirksomheten .	Muhtun norgga historjádutkit leat geažidan ahte sámiid vearromáksima ja gávppašeami árvu lei nu stuoris ahte dat sáhttá maid leat ožžon mearkkašumi ođđa Norgga gonagasriikka dássemii ja sihkkarastimii , go dát válddii badjelasas vearuhandoaimma .
De varene samene produserte var svært verdifulle , og etterspurte langt ut over Norden .	Sámiid gálvvus lei earenoamáš alla árvu , ja gálvu jođihuvvui viidát Davviriikkaid rájáid olggobealde .
Dette førte til konkurranse mellom statene om beskatning og jurisdiksjonsutøvelse over samene og områdene hvor de holdt til .	Dát mielddisbuvttii ahte stáhtat gilvaledje gaskaneaset sihke vearrogáibideamis ja mearridanválddi hálddaheamis sámiid ja guovllu gos sii ásse .
I denne prosessen ble samene delvis ansett som statenes felles undersåtter , blant annet gjennom bilaterale avtaler .	Dán proseassas gehččojuvvojedje sámit muhtun muddui stáhtaid oktasaš riikkavulosažžan , earret eará bilaterála šoahpamušaid bokte .
Partene kunne for eksempel bli enige om at begge skulle ha skattleggingsrett , mens bare den ene skulle utøve geistlig og verdslig jurisdiksjon .	Áššeoasálaččat sáhtte ovdamearkka dihtii soahpat ahte goappašagain galggai leat vearrogáibidanriekti , muhto dušše nubbi galggai doaimmahit girkolaš ja hálddahuslaš mearridanválddi .
Mellom Norge og Novgorod ble det for eksempel inngått en fredstraktat i 1326 , og et såkalt grenseskille som er tre-fire år yngre .	Ovdamearkka dihtii dahkkojuvvui Norgga ja Novgorod gaskkas ráfisoahpamuš 1326s , ja nu gohčoduvvon rádjamearrádus golbma-njeallje jagi maŋŋil .
Der ble det ikke fastsatt grenser i egentlig forstand , men et felles influensområde over grovt sett Nord-Troms , Finnmark og Kolahalvøya .	Dalle eai mearriduvvon duohta ráját , muhto baicca oktasaš hálddahanguovlu mii roavvát govččai Davvi-Romssa , Finnmárkku ja Guoládaga .
Samisk skattebetaling til begge statene var det sentrale .	Soahpamuša guovdilis oassi lei sámi vearromáksingeatnegasvuohta goappašiid stáhtii .
Rivaliseringen mellom russere , / karelere svensker / finner og nordmenn , / dansker førte i de påfølgende to-tre hundreårene ofte til flerdobbel beskatning og utbytting .	— uovvovaš čuohtejagiid mielddisbuvttii dát gilvu gaskal ruoššaid , / gárjillaččaid ruoŧŧilaččaid / láddelaččaid ja dážaid / dánskalaččaid máŋgii máŋggageardásaš vearromáksima ja geafahuvvama .
Dynamikken var at de som gjorde krav på deler av det samiske området , mente at kravene ble forsterket og underbygd , jo høyere skatt man maktet å drive inn .	Dynamihkka lei nu ahte geat gáibidedje sámi ássanguovllu osiid , oaivvildedje ahte sin eanagáibádusat nannejuvvojedje dađi mielde man stuorra vearuid nagadedje bearrat .
Boks 2.1 Samenes tredobbelte skatteplikt	Boksa 2.1 Sámiid golmmageardásaš vearromáksingeatnegasvuohta
En samtidskommentator på slutten av 1500-tallet , Peder Claussøn Friis , undret seg over at samene hørte inn under kongen av både Norge , Sverige og Russland , og var skattepliktige til alle tre .	Peder Claussøn Friis , gii lei 1500-logu servodatárvvoštalli , imaštalai manne sámit gulle sihke Norgga , Ruoŧa ja Ruošša gonagasaid válddi vuollái , ja ahte lei vearromáksingeatnegasvuohta buot golmma gonagassii .
De var så verdifulle skatteobjekter at hvis noen drepte en same , måtte det bøtes til alle tre kongene .	Sámit ledje nu deaŧalaš vearromáksit ahte juos oktage gottii sápmelačča , de šattai máksit sáhku buot golmma gonagassii .
En slik mangedobbel skatteplikt var ikke vanlig .	Dákkár máŋggageardásaš vearromáksingeatnegasvuohta ii lean dábálaš .
Claussøn Friis mente derfor at den tredobbelte skatteplikten måtte ha helt spesielle forklaringer .	Dan dihtii oaivvildii Claussøn Friis ahte dán golmmageardásaš vearromáksingeatnegasvuhtii fertejedje leat áibbas earenoamáš čilgehusat .
Det han kom frem til var at én konge alene ikke hadde klart å undertvinge samene . Årsaken var den trolldomsmakten de satt inne med .	Su čilgehus lei ahte ii lean oktage gonagas okto nákcen stivret sámiid , ja sivvan dasa lei sámiid noaidevuođačehppodat .
De aktuelle kongene var derfor blitt nødt til å slutte et slags forbund for å få styringen over dem .	Dan dihtii ledje dalá gonagasat gártan searvat oktasaš lihttui , stivren dihtii sámiid .
Svenskekongen var kommet Norges konge til hjelp med sine såkalte østfinner .	Ruoŧa gonagas lei , oktan iežas láddelaččaiguin veahkehan Norgga gonagasa .
Fra russisk side stilte man med bjarmelendere .	Ruoššabealde sáddejedje fas bjárpmalaččaid veahkkin .
De to sistnevnte gruppene skulle være jevngode med samene i trolldom .	Árvvoštallojuvvui ahte dát álbmogat ledje seamma čeahpes noaiddit go sámit .
Først når disse kreftene hadde forent seg , måtte samene gi tapt .	Sus lea maiddái eará čilgehus sámiid golmmageardásaš vearromáksingeatnegasvuhtii .
Han hadde imidlertid også en annen forklaring på samenes tredobbelte skatteplikt . De ville ha « … Fred og ingen Fiendskab af de nest omliggendis Land . » .	Sámit háliidedje ráfi ja soabalašvuođa ránnjáriikkaiguin , dahje nugo Pedar Claussøn Friis dadjá « … Fred og ingen Fiendskab af de nest omliggendis Land . » .
I første halvdel av 1500-tallet ble det lagt grunnlag for en mer ekspansiv svensk politikk nordover mot Ishavskysten .	1500-logu álggus álggahuvvui eanet ekspansiiva ruoŧa politihkka davás Jiekŋameara gátti guvlui .
Birkarlenes gamle skattlegging av samene ble samtidig lagt inn under kronen .	Birkkalaččaid boares vearrogáibidanvuoigatvuohta sámiid ektui biddjojuvvui de gonagasa válddi vuollái .
Som et ledd i denne utviklingen proklamerte Gustav Vasa i 1551 , at samene på en lang strekning av Ishavskysten – « Vesterhavet » – var Sveriges undersåtter .	Oassin dán politihka gárgedeamis celkkii Gustav Vasa jagis 1551 ahte sámit geat orro Jiekŋameara gátti mielde – « Vesterhavet » – ledje Ruoŧa riikkavulosaččat .
De var skattepliktige kun til ham , og han tok både dem og deres rørlige og urørlige gods under sin beskyttelse .	Sis lei de vearromáksingeatnegasvuohta dušše fal sutnje , ja dan ovddas lohpidii suodjalit sihke sámiid ja sin opmodaga .
Dette skjerpet motsetningene mellom de involverte statene .	Dát lasihii stáhtaidgaskasaš vuostálasvuođaid .
En viss avklaring fant likevel sted i 1595 .	Dilli čielggai goitge veahá jagis 1595 .
Russland overdro da til Sverige sin skattleggingsrett av samene vest for Varanger .	Dalle Ruošša attii Ruŧŧii vuoigatvuođa gáibidit vearu sámiin geat orro Várjjaga oarjjabealde .
Med avtalen fra 1595 som grunnlag , mente den svenske kongen at hans rett til kyst- og fjordområdene i det nordligste Norge var blitt styrket .	1595 soahpamuša vuođul oaivvildii Ruoŧa gonagas ahte son lei nannen iežas vuoigatvuođaid Norgga davimus riddo- ja vuotnaguovlluin .
Gjennom fredsslutningen i 1613 , ble det slått fast at de omtvistede kyst- og fjordområdene , ene og alene skulle tilhøre Danmark – Norge .	Dán soađis vuoittáhalai Ruoŧŧa . 1613 ráfisoahpamušas mearriduvvui ahte Norga okto galggai ráđđet riddo- ja vuotnaguovlluid maid alde soahti lei buollán .
Dermed fikk også samene i dette området bare én stat å forholde seg til , både i jurisdiksjonell og skattemessig forstand .	Dát fas mielddisbuvttii ahte dán guovllu sámit šadde dušše ovtta stáhta vulosažžan , sihke mearridanválddi ja vearromáksingeatnegasvuođaid dáfus .
Der fikk man en bilateral avtale om at samene skulle være begge landenes undersåtter .	Dahkkojuvvui bilaterála soahpamuš mii mearridii ahte Sis-Finnmárkku sámit galge leat goappašiid riikkaid vulosažžan .
Sverige skulle ha den geistlige og verdslige jurisdiksjon , men samene som bodde der skulle betale skatt til begge statene .	Ruoŧas galggai leat sihke girkolaš ja hálddahuslaš váldi , muhto sámit geat orro guovllus galge máksit vearu goappašiid stáhtii .
Danmark med Norge , og Sverige med Finland , lå flere ganger i strid med hverandre , også på 1600-tallet .	Ledje eanet soađit gaskal Danmárkku / Norgga ja Ruoŧa , / Suoma maiddái 1600-logus .
Dette fikk konsekvenser for sørsamene .	Dát váikkuhii oarjelsámiide .
Utfallet av nok en krig var nemlig at Jemtland og Härjedalen i 1645 gikk over fra å være norske , til å bli svenske distrikter .	Nuppi soađi boađus lei namalassii ahte Jämtland ja Härjedalen , mat dan rádjái ledje gullan Norgii , šadde Ruoŧa riikka oassin 1645s .
Denne grensetrekkingen og grensefastsettelsen fant sted i 1751 .	Dát rádjageassin ja rádjamearrideapmi dahkkojuvvui jagis 1751 .
Mesteparten av fellesområdet tilfalt Norge .	Norga oaččui oktasaš guovllu stuorámus oasi .
Én viktig årsak til dette var norskregistrerte reindriftssamers bruk av Finnmarksvidda til vinterbeite .	Deaŧalaš sivva lei go Finnmárkku duoddarat ledje Norgii čáláhallan boazosápmelaččaid dálveguohtuneatnamat .
Grenselinjen fra den gang er stadig grense mellom Sverige og Norge , og Finland og Norge .	Rádjá mii dalle gessojuvvui lea ain dál rádján gaskal Ruoŧa ja Norgga , ja gaskal Suoma ja Norgga .
I første halvdel av 1800-tallet ble det siste samiske fellesområdet delt opp .	1800-logu álggogeahčen juhkkojuvvui maŋimuš sámi oktasaš guovlu .
Det var de øst- eller skoltesamiske siidaene Neiden , Pasvik , og Petsjenga ( « Peisen » ) , sør for Varangerfjorden .	Dát guovlu fátmmastii nuortalaš sámi siiddaid Njávdama , Báhčaveaji ja Beahcáma , Várjavuona máttabealde .
Det skjedde i forbindelse med at grensen mellom Russland og Norge , og mellom en del av Norge og Finland , ble trukket i 1826 .	Dát dahkkojuvvui dan oktavuođas go jagis 1826 gessojuvvui rádjá gaskal Ruošša ja Norgga , ja gaskal Norgga ja Suoma .
Resultatet ble at nåværende Sør-Varanger ble en del av Norge .	Boađusin šattai ahte dálá Mátta-Várjjat šattai dalle Norgga oassin .
Frem til da hadde samene i dette området i det vesentlige vært under russisk jurisdiksjon , men med skatteplikt også til norsk side .	1826 rádjageassima rádjai ledje dien guovllu sámit eanas leamaš ruošša mearridanválddi vuolde , muhto sis lei vearromáksingeatnegasvuohta maiddái Norgii .
2.3 Grensetrekkingen i 1751 .	2.3 1751 rádjageassin .
Samenes interesser skulle sikres	Sámiid beroštusat galge váfistuvvot
Det som både i et statlig og samisk perspektiv er særlig interessant i forbindelse med grensetraktaten fra 1751 , er det innholdsrike tillegget på 30 paragrafer , om de grenseoverflyttende samenes rettigheter .	Dat mii dahká 1751 rádjasoahpamuša earenoamáš miellagiddevažžan , sihke stáhta ja sámi perspektiivvas , lea soahpamuša máŋggadáfogis lasáhus mas leat 30 paragráfa rájáidrasttideaddji johttisápmelaččaid vuoigatvuođaid birra .
Denne tilleggsavtalen – som skulle ha samme kraft som grensetraktaten selv – er senere blitt kalt lappekodisillen .	Dát lassesoahpamuš – mas galggai leat seamma fápmu go rádjasoahpamušas – gohčoduvvui lappekodisillan ( sámelasáhussan ) .
I forarbeidene ble det nemlig eksplisitt sagt at man ønsket å bidra til « den Lappiske Nations Conservation . »	Soahpamuša ovdabarggus daddjojuvvui erenoamážit ahte áigumuššan lei váikkuhit sámi álbmoga seailluheami , dahje « den Lappiske Nations Conservation » .
Det viktigste med lappekodisillen er de samiske næringsrettighetene .	Lappekodisilla deaŧalaččamus sisdoallu lea sámi ealáhusvuoigatvuohta .
De samene som hadde behov for å krysse grensen i forbindelse med næringsutøvelsen , i særlig grad reindrift , skulle fortsatt ha full rett til å gjøre dette .	Go sápmelaččat dárbbašedje rasttidit rájá ealáhusa oktavuođas , erenoamážit boazodoalu oktavuođas , de galggai sis ain leat vuoigatvuohta dan dahkat .
Mot en viss avgift skulle de ha rett til å bruke land og vann i det andre landet på linje med dets egne undersåtter . Dette gjaldt både beite , jakt , og fiske i sjø og ferskvann .	Vissis divada vuostá galggai sis maiddái leat vuoigatvuohta geavahit nuppi riikka čáziid ja eatnamiid seamma láhkai go dan riikka vulosaččat dahke , sihke guohtumii , fuođđobivdui ja sáivačáhce- ja mearrabivdui .
I forbindelse med overflyttingene ble det innført en viss egenforvaltning , hvor samelensmannen skulle ha en sentral rolle .	Rádjarasttidemiid oktavuođas sisafievrriduvvui muhtun muddui sierra sámi hálddaheapmi , mas sámeleansmánni galggai lean guovddážis .
Kodisillen instituerte videre et internt samisk rettssystem , og samiske domstoler med til dels betydelig myndighet – også på tvers av den nye grensen – « Lapperetten » .	Viidáseappot ásahii kodisilla siskkáldas sámi riektevuogádaga , ja sámi duopmostuoluid main lei osohahkii mearkkašahtti duopmováldi – maiddái ođđa rájá rastá – « Lapperetten » .
Dessuten ble det fastsatt at det skulle være samisk representasjon på det laveste nivået i det ordinære rettsvesenet , når en same fra det andre landet stod for retten .	Dasa lassin mearriduvvui ahte galge leat sámi áirasat dábálaš riektevuogádaga vuolimus dásis , dalle go nuppi riikka sápmelaš gessojuvvui rievtti ovdii .
Naturlig nok ble det i kodisillen også gitt retningslinjer for hvordan samene kunne velge statsborgelig tilhørighet , eller hvordan denne tilhørigheten skulle avgjøres .	Lei lunddolaš ahte kodisilla maiddái attii njuolggadusaid das mo sápmelaččat sáhtte válljet riikkavulosašvuođa , dahje mo dát vulosašvuohta galggai mearriduvvot .
Et interessant element var likeledes at den grenseoverflyttende samiske befolkningen skulle ha full nøytralitet i tilfelle krig mellom Danmark / Norge og Sverige .	Miellagiddevaš oassin lei maiddái rájáidrasttideaddji sámi álbmoga bealátkeahtesvuohta juos galggaš buollát soahti gaskal Danmárkku / Norgga ja Ruoŧa .
Selv i krigstider hadde de rett til å flytte fra det ene landet til det andre , og skulle taes vel i mot når de flyttet over .	Maiddái sođiid áigge galggai sápmelaččain leat vuoigatvuohta johtit riikkas nubbái , ja sii galge bures vuostáváldojuvvot go johte rájáid rastá .
2.4 Lappekodisillen på 1800-tallet	2.4 Lappekodisilla 1800-logus
I 1809 ble Finland utskilt fra Sverige .	Suopma sirrejuvvui Ruoŧas jagis 1809 , ja šattai de Ruošša cára vuollásaš stuorraoaivugasvuohtan .
Helt nord gjaldt dette blant annet finske og norskregistrerte reindriftssamenes flyttinger til fjordene og til kysten av Troms og Finnmark om sommeren , og inn til de nordfinske skogene om vinteren .	Dát guoskkai earret eará Suoma beallái ja Norgga beallái čáláhallan boazosápmelaččaid johtimii vuotnaguovlluide ja Romssa ja Finnmárkku riddoguovlluide geasset , ja davvisuoma vuovdeeatnamiidda dálvet .
De nordligstboende finske samene fortsatte også sitt sjøfiske i de nærmeste fjordene på norsk side , særlig i Varangerfjorden .	Davimus guovllu Suoma beali sámit jotke maiddái mearrabivdduineaset lagamus vuonain Norgga bealde , erenoamážit Várjavuonas .
I forbindelse med Norges nye statsrettslige stilling i 1814 , ble det heller ikke stilt noen spørsmål ved lappekodisillens bestemmelser i forholdet mellom Norge og Sverige .	Dallege , go Norgga stáhtarievttálaš dilli rievd ­dai jagis 1814 , eai bohciidan jearaldagat Lappekodisilla mearrádusaide Norgga ja Ruoŧa gaskavuođaid hárrái .
Reindriftssamene fortsatte med flyttingene sine mellom de to landene slik de alltid hadde gjort , og slik lappekodisillen sikret disse flyttingene .	Boazosápmelaččat johte ain guovtti riikka rájá rastá , nugo sii álo ledje dahkan , ja nu mo Lappekodisilla dan sihkkarasttii .
Lokale kontroverser om mindre forhold på grensen mellom Norge og Finland , førte omkring 1830 til at spørsmålet om lappekodisillens formelle status ble et aktuelt tema mellom Norge ( Sverige ) og Finland ( Russland ) .	Smávit báikkálaš soahpameahttunvuođat Norgga ja Suoma rájá alde mielddisbukte ahte lappekodisilla hámolaš stáhtus šattai áigeguovdilis gažaldahkan gaskal Norgga ( Ruoŧa ) ja Suoma ( Ruošša ) birrasiid jagi 1830 .
Resultatet ble negativt .	Boađus šattai negatiivvalažžan .
Dette ble umiddelbart fulgt opp fra svensk-norsk hold . Der nedla man også forbud mot fremmede ( finske ) undersåtters sjøfiske og jakt på norsk område .	Ruoŧŧa-Norga čuovvolii dakkaviđe dán mearrádusa , ja gilddii seammás olgoriikkalaččaid ( suoma riikkavulosaččaid ) mearrabivddu ja fuođđobivddu Norgga eatnamiin .
Men – lappekodisillen som sådan ble ikke formelt sagt opp av noen av partene .	Muhto – ii oktage áššeoasálaš loahpahan hámolaččat lappekodisilla soahpamuššan .
Gjennom grensesperringen i 1852 opplevde samene i dette området at der faktisk var en grense Man kunne ikke lenger innrette næringslivet , drive reindriften , på den måten som økologien hadde lagt grunnlaget for .	Rádjagiddejumi oktavuođas 1852s vásihedje guovllu sápmelaččat ahte duođas gávdnui riikkarádjá . Ii lean šat vejolaš heivehit ealáhusaid , doaimmahit boazodoalu , nugo livččii ekologalaččat rievttamus masa ekologiija lei bidjan vuđđosa .
For reindriftssystemene på hele Nordkalotten var grensesperringen svært negativ , og førte til store omveltninger , avskallinger og endringer i flyttemønstre over lang tid og i store områder .	Rádjágiddejupmi čuozai qarrasit olles Dav ­vikalohta boazodoallovuogádagaide , ja mielddisbuvttii stuorra rievdamiid , doaluid heaittihemiid ja johtingeainnuid rievdademiid guhkes áiggid čađa ja viiddis guovllus .
Markant i dette bildet var den betydelige utflyttingen av reindriftssamer fra Kautokeino til svensk Karesuando , i løpet av 1850-tallet .	— albmáičuohcci dán govas lei go stuorra boazosámi joavku fárrii Guovda ­geainnus Ruoŧabeale Gárasavvonii 1850-logus .
2.5 De to folkene på det felles territoriet	2.5 Oktasaš eanaguovllu guokte álbmoga
Der er « finner » , det vil si samer , nevnt en rekke ganger .	Sámit leat máŋgii namahuvvon , namahusain « finner » .
For eksempel berettes det at den første norske rikskongen – Harald Hårfagre – hadde flere typer kontakt med samer og samiske miljøer .	Ovdamearkka dikte muitaluvvo ahte vuosttas Norgga riikkagonagasas – Harald Hårfagres – lei máŋggalágan oktavuohta sámiiguin ja sámi birrasiin .
Sagaene forteller også at samene på kysten av Nord-Norge var dyktige båtbyggere .	Ságat muitalit maiddái ahte Davvi-Norgga riddoguovllu sámit ledje čeahpes fanasduojárat .
Det var et håndverk som må ha stått høyt i kurs for 1000 år siden , da sjøen var den dominerende transport- og ferdselsåre .	Dát duodji ferte leat leamaš hui mávssolaš 1000 jagi áiggi , go mearra lei deaŧalaččamus vánddardan- ja fievrridangeaidnu .
I Sigurd Slembes saga heter det at de samiskbygde båtene var så raske på vannet at knapt noe annet skip tok dem igjen .	Sigurd Slembe ságain boahtá ovdan ahte sámi duojáriid fatnasat ledje nu jođánat čázis ahte eará fatnasat illá jukse dain .
Sagaene gir totalt sett et bilde av ulike typer samhandling mellom samer og nordmenn , og noen gjerne farget av samtidens forestilling om at samene satt inne med overnaturlige krefter .	Ságat čájehit oppalohkái , makkár oktavuođain sápmelaččat ja dážat leat leamaš . Muitalusain vuhtto dalá jurddašanvuohki , man mielde sápmelaččain ledje erenoamáš fámut .
I denne prosessen prøvde man å fjerne alle spor etter den gamle samiske religionen .	Dán proseassas geahččaledje jávkadit buot sámi dološ oskku bázáhasaid .
Runebommer og offerplasser ble ødelagt , og samiske navneskikker og joik ble forbudt .	Billistedje meavrresgáriid ja sieiddiid , ja gilde juoigama ja sámi nammavieruid .
Dette hadde selvsagt sterkt negative virkninger for vesentlige sider ved den gamle samiske kulturen .	Dát váikkuhii dieđusge garrasit ja negatiivvalaččat boares sámi kultuvrra deaŧalaš beliide .
Det fantes imidlertid også sentrale geistlige aktører som hadde en mindre aksepterende holdning til samisk språk og kultur .	Gávdnojedje almmatge maiddái guovddáš girkolaš áirasat geat eai nu bures dohkkehan sámegiela ja sámi kultuvrra .
Hovedinntrykket når det gjelder sentralmyndighetenes politikk før 1814 , er likevel at samene var akseptert som en av mange folkegrupper i helstaten .	Liikká orru nu ahte guovddáš eiseválddiid politihka mielde ovdal 1814 ledje sámit dohkkehuvvon oktan máŋgga čeardda gaskkas obbastáhtas .
Dette kom , ikke minst , til uttrykk gjennom den vekt man la på å sikre samenes interesser da grensen mellom Norge og Sverige ble trukket i 1751 , jf. kap. 2.4 .	Dát bođii goit albma dan deattus mii biddjojuvvui váfistit sámiid beroštusaid dalle go rádjá Norgga ja Ruoŧa gaskkas gessojuvvui 1751s , vrd. kap. 2.4 .
Man respekterte i prinsippet samene som et folk med sin egen kultur , på linje med andre folk innenfor helstatens grenser .	Sámit adnojuvvojedje árvvus sierra álbmogin mas lei sierra kultuvra , seamma láhkai go eará álbmogatge obbastáhta rájáid siskkabealde .
2.6 Synet på samisk kultur endres .	2.6 Oaidnu sámi kultuvrii nuppástuvvá .
Fornorskningspolitikk	Dáruiduhttinpolitihkka .
Det faktum at Norge ble etablert som en egen stat i 1814 , førte heller ikke til umiddelbare endringer i synet på samenes språk og kultur .	Go Norga ásahuvvui sierra stáhtan jagis 1814 , de ii dátge mielddisbuktán ahte oaidnu sámegillii ja sámi kultuvrii rievddai fáhkkestaga .
Markante geistlige , som Nils V. Stockfleth , stod fra 1820-tallet av sterkt på at samisk ( og kvensk ) måtte brukes i skole og kirke , og at kulturen hadde en egenverdi .	Deaŧalaš girkoolbmot , nugo Nils V. Stockfleth , barge 1820-logu rájes garrasit dan beales ahte sámegiella ( ja kvenagiella ) galggai geavahuvvot skuvllas ja girkus ; ja ahte kultuvrras alddis lei árvu .
Etter hans syn bidro utvikling og bevaring av egen kultur til sann og ekte harmoni mellom folkene .	Su oaivila mielde váikkuhii kultuvrra gárgedeapmi ja seailluheapmi positiivvalaččat álbmogiidgaskasaš buori oktavuhtii .
Denne aksepterende holdningen til samisk kultur begynte imidlertid å endre seg fra noe før midten av 1800-tallet og utover i århundret ble holdningen sterkt negativ .	Dát dohkkeheaddji oaidnu sámi kultuvrra ektui rievdagođii ovdalaš 1800-logu gaskkamuttus ja jahkečuođi mielde šattai miellaguoddu garrasit negatiivvalažžan .
Samene ble etter hvert , i « offisiell sammenheng » beskrevet som mindreverdige , et folk uten kultur , og delvis også uten materielle rettigheter .	Dađistaga álge , « virggálaš oktavuođas » , máinnašit sámiid unnitárvosažžan , kultuvrrahis álbmogin ja muhtun muddui maiddái vuoigatvuođahis álbmogin .
Blant annet ble Finnmark av regjering og Storting , i 1848 definert som et opprinnelig herreløst område .	Jagis 1848 meroštalle ráđđehus ja Stuorrailiggi earret eará ahte Finnmárku álgoálggus lea leamaš eaiggátkeahtes guovlu .
Hovedbegrunnelsen for dette var at amtet kun skulle ha vært bebodd av nomadiske samer og nomadisme ga , etter den rådende lære , ikke grunnlag for eiendomsrett .	Dán meroštallama váldoágga lei ahte ámtta ássit ledje leamaš dušše johttisápmelaččat , ja johtaleapmi ii addán , ráđđejeaddji oahpa mielde , vuđđosa eaiggáduššanvuoigatvuhtii .
Derfor hadde kongen / staten eid amtet fra gammel tid .	Dan dihtii lei gonagas / stáhta eaiggáduššan ámtta dološ áiggi rájes .
Den rådende oppfatningen var nå at samene stod på et lavt kulturelt nivå . Målsettingen var total assimilasjon .	Ráđđejeaddji oainnu mielde sámit ledje vuolit kultuvrralaš dásis , ja ulbmilin lei ollislaš assimilašuvdna .
Spesielt ble skolen et viktig instrument i fornorskningspolitikken .	Erenoamážit skuvla šattai deaŧalaš reaidun dáruiduhttinpolitihka čađaheamis .
Tidligere passuser om at samiske barn også burde lære morsmålet ble strøket .	Ovddeš mearrádusat , maid mielde sámemánát galge oahppat maiddái eatnigielaset , sihkkojuvvojedje .
Utenom undervisningstimene ble lærerne forpliktet til å passe på at elevene brukte norsk språk .	Oahpaheaddjit geatnegahttojuvvojedje váruhit ahte mánát dárustedje maiddái oahpahandiimmuid olggobealde .
Ved slutten av 1800-tallet ble det ved lov fastsatt at undervisningen skulle foregå på norsk .	1800-logu loahpas nannejuvvui lágain , ahte oahpaheapmi galggai čađahuvvot dárogillii .
På mange av disse internatene ble det også lagt vekt på at barna ikke skulle snakke samisk seg i mellom .	Ollu internáhtain deattuhuvvui , dađistaga , ahte mánát eai galgan sámástit gaskaneaset .
Dette vedvarte til langt etter andre verdenskrig .	Dát dilli bisttii bures nuppi máilmmisoađi meattá .
Ledende historikere har dokumentert at en viktig årsak til fornorskningspolitikken var å finne i sikkerhetspolitiske forhold , som skyldtes den sterke kvenske / finske innvandringen , særlig til Øst-Finnmark etter midten av 1800-tallet .	Njunuš historjádutkit leat duođaštan ahte sihkarvuođapolitihkalaš dilli lei deaŧalaš dáruiduhttinágga . Sivvan dasa lei ahte stuorra kvena- / láttejoavkkut fárrejedje Norgii , erenoamážit Nuorta-Finnmárkui , 1850-logu rájes .
Finland var et storfyrstedømme under den russiske tsaren , slik at de som kom i prinsippet var russiske undersåtter .	Suopma lei stuorraoaivugasváldi ruošša cára vuolde , nu ahte sii geat bohte ledje prinsihpas ruošša riikkavulosaččat .
Frykten for Russland var dermed en sentral årsak til de omfattende fornorskningstiltakene som ble iverksatt .	Ballu ruoššariikkas lei dasto guovddáš čilgehussan dasa ahte viiddis dáruiduhttindoaimmat biddjojuvvojedje johtui .
Man gjorde store anstrengelser for å uniformere språk og kultur i samiske og kvenske distrikter .	Garrasit geahččaledje uniformeret giela ja kultuvrra sámi ja kvena guovlluin . Eai olus earuhan sámiid ja kvenaid .
Det ble i liten grad skilt mellom samer og kvener .	Goappašat čearddat meroštallojuvvojedje « amas álbmogin » .
2.7 Synet på forholdet mellom folkegruppene endrer seg	2.7 Oaidnu olmmoščearddaid gaskavuođaide nuppástuvvá
Dreiningen i synet på samisk åndelig og materiell kultur begynte imidlertid allerede før de sikkerhetspolitiske aspektene tok til å gjøre seg gjeldende med full tyngde , fra 1860-tallet .	Rievdan oainnus sámi vuoiŋŋalaš ja ávnnaslaš kultuvrra hárrái álggii almmatge , ovdal juo go sihkarvuođapolitihkalaš bealit gustogohte ollásit , 1860-logu rájes .
I en slik sammenheng ble det nedlagt et stort arbeid i å vise at det norske folket hadde en minst like lang forhistorie i Skandinavia som sine nabofolk , eller at Norge egentlig hadde beholdt sin indre selvstendighet under dansketida .	Dákkár oktavuođas čađahuvvui stuorra bargu čájehan dihtii ahte Norgga álbmogis lei unnimustá seammá guhkes ovdahistorjá Skandinavias go dánskalaččain ja ruoŧŧilaččain , dahje ahte Norga rievtti mielde lei bisuhan siskkáldas iehčanasvuođa maiddái dánskaáigodagas .
I den forbindelse er læren til den « norske historiske skole » viktig .	Dán oktavuođas lea maiddái « norgga historjjálaš skuvla » deaŧalaš .
Der stod den såkalte innvandringsteorien sentralt .	Sisafárrenteoriija almmuhuvvui vuosttas geardde 1828s .
Første gang denne teorien ble lansert , var av Rudolf Keyser mot slutten av 1820-tallet .	Rudolf Keyser almmuhii dán teoriija go logaldalai Davviriikkaid historjjá álggahanoasis .
Samene var opprinnelig en vill , usivilisert og nomadisk befolkning .	Sámi álbmot lea álgoálggus vilda , olbmuidvuođakeahtes ja vádjoleaddji álbmot .
De var kommet til det området som senere ble Norge , relativt kort tid før den germanske , norrøne innvandringen fra øst og nord .	Sii ledje nuortan ja davvin boahtán dan eatnamii mii maŋŋil šattai Norgan , oalle aitto ovdal go germánalaš , norrøna sisafárren álggii .
Samene var nordmennene underlegne både i åndelig , fysisk og våpenteknologisk henseende .	Sámit leat dážaid ektui vuolit dási álbmot , sihke vuoiŋŋalaččat , rumašlaččat ja vearjoteknihkalaččat .
De samiske nomadene eide ikke grunnen .	Johtti sámi álbmot ii eaiggáduššan eatnamiid .
De drev heller ikke jord- eller åkerbruk .	Sii eaige bargan eana- ja bealdodoaluin .
Derfor tok nordmennene ubebygd land der de slo seg ned .	Danne dážat oamastedje ávdin eatnamiid gosa sii ásaiduvve .
Keysers vitenskapelige forfatterskap , sammen med hans virke som universitetslærer i Kristiania gjennom mange tiår , kom etter alt å dømme til å bli viktig når det gjaldt å forme den nye norske embetsstandens syn på forskjellen mellom samer og nordmenn – og dermed også til å legge grunnlaget for en omlegging av politikken overfor samene .	Sii eaige lean oassin dan riektevuogádagas / riekteservodagas maid davvigermánalaš olmmoščerdii gullevaš dážat ledje huksen Norgga eatnamii . Keysera dieđalaš čállin , oktan su máŋggalotjahkásaš universitehttaoahpaheaddjedoaimmain Kristianias , veadjá leamaš deaŧalaš Norgga ođđa ámmátolbmuid oainnu hábmemii ahte sámiid ja dážaid gaskkas leat kvalitatiiva erohusat – ja nu lea su bargu maiddái leamaš vuođusin sámepolitihka rievdamii .
Dette henger sammen med den gjennomslagskraften som innvandringsteorien fikk .	Dát rievdadusat ja sisafárrenteoriija bivnnutvuohta gullet oktii .
Historikere som har arbeidet med spørsmålet påviser nemlig at med den sterke appellen denne hadde til norsk nasjonalfølelse , ble den snart fastslått som en urokkelig sannhet i Norge .	Historjádutkit geat leat dáinna gažaldagain bargan , čájehit namalassii ahte teoriija , mii lei hui beroštahtti dáža álbmotlaš dovddu huksemii , johtilit šattai nana duohtavuohtan Norggas .
Et annet viktig element i læren var at der de germanske folkestammene slo seg ned , var det kun de som eide jord og etablerte staten .	Dákkár teorehtalaš duogáš , sihkarvuođapolitihkalaš árvvoštallamiid bálddas mat gustogohte , dahká álkibun čilget garra dáruiduhttinpolitihka mii biddjojuvvui fápmui .
Eiendomsrett til jord oppstod ikke før de innvandrende nordmennene slo seg ned som bønder og tok jord til eie som odel .	1850-logu rájes gávdná maiddái ollu ovdamearkkaid nállejurddašeamis ja nállehierarkiijas sáme- ja kvenapolitihka oktavuođas .
De tilhørte ikke rettssamfunnet som var bygd opp i Norge av den nordgermanske folkestammen som nordmennene tilhørte .	Nállehierarkiijas lei áralaš ja germánalaš nálli bajimusas , ja sámit ledje vuolimusas .
Til dette bidro nok også de sosialdarwinistiske holdningene som begynte å gjøre seg gjeldende mot slutten av århundret .	Sosiáldarwinisttalaš jurdagat badjánišgohte maiddái 1800-logu loahpas , ja dát jurdagat vedjet maiddái váikkuhan nállehierarkiija oidnui .
Fra embetsmannshold ble for eksempel samisk og kvensk underrepresentasjon i kommunestyrene begrunnet med at de nevnte gruppene hadde akseptert den norske rases intellektuelle overhøyhet .	Ovdamearkka dihtii čilgejedje ámmátolbmot ahte suohkanstivrrain ledje unnán sámi ja kvena áirasat dan dihtii go namahuvvon joavkkut ledje dohkkehan dáža náli intellektuála buoretvuođa .
Merkelappene « degenererte » eller « lavtstående rase » ble gjerne knyttet til samene eller til grupper av samer .	Sámit dahje sámi joavkkut meroštallojuvvojedje dávjá « degenererejuvvon » dahje « vuolit dási nállin » .
Kvenene kunne nok bestå i kampen for tilværelsen , mens nordmennene ble karakterisert som overlegne de to andre rasene , både i legemlig og åndelig utvikling .	Kvenat sáhtte meroštallojuvvot oalle ceavzilis joavkun , muhto dážat meroštallojuvvojedje eará joavkkuid buorebun sihke rumašlaš ja vuoiŋŋalaš ahtanuššamis .
De besatt den « germanske races beste egenskaper » og var i følge enkelte iakttakere « den herskende race » .	Dážain ledje germánalaš náli buoremus iešvuođat , ja sii ledje muhtun dárkojeddjiid mielas « ráđđejeaddji nálli » .
Liknende klassifiseringer ble for øvrig også gjort av Statistisk sentralbyrå , i forbindelse med deres analyser av folketellingene i fleretniske områder .	Statistihkalaš guovddášdoaimmadat ( Statistisk sentralbyrå ) geavahii maiddái seamma sullasaš meroštallamiid daid álbmotlohkamiid oktavuođas mat čađahuvvojedje multietnalaš guovlluin .
I andre halvdel av 1800-tallet falt koloniseringstanken – å skaffe plass til befolkningsoverskuddet sør i landet – også sammen med fornorskningspolitikken .	Nuppi oasis 1800-logu rájes doaimmai vel kolonialiserenjurdda dáruiduhttinpolitihka nannejeaddjin – lei jurdda lulli Norgga olmmošeatnatvuhtii čáhkkehit saji davvin .
Dette skulle danne en motvekt mot de « fremmede folkeslagene » – samer og kvener .	Ulbmilin lei hukset vuostedeattu « amas álbmogiid » vuostá – sámiid ja kvenaid vuostá .
Denne politikken ble enkelte steder videreført helt opp mot andre verdenskrig .	Dákkár politihkka jotkojuvvui máŋgga sajis gitta nuppi máilmmisoađi rádjai .
2.8 Etter 2. verdenskrig	2.8 Maŋŋil 2. máilmmisoađi
Det antas at dette skjedde under innflytelse av blant annet nye internasjonale strømninger , spesielt Folkeforbundets engasjement i minoritetsspørsmål .	Sivvan dasa lea árvideamis ahte ođđa riikkaidgaskasaš jurdagat ledje badjánišgoahtán , erenoamážit go Álbmotlihttu ( Folkeforbundet ) beroštii veahádatgažaldagain .
Etter 2. verdenskrig kom dette først til uttrykk i Samordningsnemnda for skoleverket sin tilrådning nr. 3 , avgitt i 1948 .	Maŋŋil 2. máilmmisoađi bođii dat ovddimuš ovdan Skuvladoaimma bálddalastinammagotti ( Samordningsnemnda for skoleverket ) árvalusas nr. 3 , mii addojuvvui 1948s. .
Den tok blant annet opp spørsmål om lærebøker på samisk , opplæring for lærere i samisk , framhaldsskole for samer , samisk folkehøgskole og andre tiltak , som også omfattet opplysningsskrifter på samisk .	Dat válddii earret eará ovdan gažaldagaid sámegiel oahppogirjjiid , oahpaheddjiid sámegiela oahpaheami , joatkkaskuvlla sámiide , sámi álbmotallaskuvlla ja vel eará doaibmabijuid birra , nugo čuvgehusávdnasiid sámegillii .
Det til tross for at samiske skolespørsmål ikke var nevnt i mandatet .	Dát vaikko vel sámi skuvlagažaldagat eai lean namahuvvon mandáhtas .
Samekulturutvalgets utredning NOU 1985 : 14 viser til Samordningsnemndas leder ekspedisjonssjef Boyesen i Kirke- og undervisningsdepartementet , som i en senere sammenfatning i 1956 om nemndas arbeid med samiske skole- og opplysningsspørmål , uttaler at « det faktisk er et nytt syn på samespørsmålene som har arbeidet seg frem i den senere tid .	Sámekultuvralávdegotti čielggadeapmi NOU 1985 : 14 čujuha Bálddalastinnammagotti jođiheaddjái , Girko- ja oahpahusdepartemeantta doaimmahathovdii Boyesenii , gii maŋŋelis oktiigeasus jagis 1956 lávdegotti barggus sámi skuvlen- ja čuvgehusáššiid gažaldagaiguin , cealká ahte « de faktisk er et nytt syn på samespørsmålene son har arbeidet seg frem i den senere tid .
Fra på sett og vis å fornekte denne folkegruppens egenart og de hensyn som derfor burde tas til denne minoritet i vårt nasjonale samfunn , er man kommet til en klar erkjennelse av hvilke plikter vi som folk har til å behandle samene med den tilbørlige respekt og hensynsfullhet .	Fra på sett og vis å fornekte denne folkegruppens egenart og de hensyn son derfor burde tas til denne minoritet i vårt nasjonale samfunn , er man kommet til en klar erkjennelse av hvilke plikter vi son folk har til å behandle samene med den tilbørlige respekt og hensynsfullhet .
Statsmaktene er seg altså bevisst å ville forlate en norsk nasjonaliseringsprosess og isteden legge forholdene best mulig til rette for samenes livs- og arbeidsbetingelser i vårt land » .	Statsmaktene er seg altså bevisst å ville forlate en norsk nasjonaliseringsprosess og isteden legge forholdene best mulig til rette for samenes livs- og arbeidsbetingelser i vårt land » .
Kirke- og undervisningsdepartementet fremmet ingen stortingsmelding på grunnlag av Samordningsnemndas tilråding , men valgte å følge opp de enkelte tiltakene med forslag i statsbudsjettet .	Girko- ja oahpahusdepartemeanta ii ovddidan makkárge stuorradiggedieđáhusa Bálddalastinnammagotti árvalusaid vuođul , muhto válljii stáhtabudjeahta bokte čuovvolit ovttaskas árvalusaid .
Dette gjaldt bevilgning til utarbeidelse av samisk lesebok , lønnstilskudd til lærere som lærte seg samisk og arbeidet i distrikt hvor det var bruk for språket og utgiving av lærebøker med norsk og samisk tekst .	Juolluduvvojedje ruđat dáidda doaimmaide : sámi lohkangirji , bálkálasáhus oahpaheddjiide geat ohppe sámegiela ja barge guovlluin gos lei dárbu máhttit sámegiela , almmuhit oahppogirjjiid main lei teaksta sihke dárogillii ja sámegillii .
Bispinne Margrethe Wiigs ABC på norsk og nordsamisk , som kom ut i 1951 , er kjent blant flere samer som hadde sine første skoleår på 1950-tallet .	Bismma eamit Margrethe Wiig almmuhii 1951s ABC-girjji dárogillii ja sámegillii , ja dát girji lea oahpis sámiide geat vázze vuosttas skuvlajagiid 1950-logus .
Staten overtok også i 1951 ansvaret for den sørsamiske skolen og opprettet Sameskolen i Hattfjelldal .	Jagis 1951 válddii stáhta maiddái badjelasas ovddasvástádusa oarjelsámi skuvlalágideamis , ja ásahii Sámeskuvlla Aarbortii .
Skole for sørsamiske barn hadde inntil da vært Finnemisjonens anliggende .	Oarjelsámi mánáid skuvlejupmi lei dien rádjái leamaš Sámemiššuvnna ášši .
Samekomitéens innstilling ble avgitt i 1959 og la opp til en politikk som innebar avgjørende brudd med fornorsknings- og assimilasjonspolitikken .	Komitea celkkii ahte eiseválddiid politihkalaš ul-bmil sámiid ektui berre leat nannet sámi veahádaga ekonomalaččat , sosiálalaččat ja kultuvrralaččat .
Komitéen uttalte at målsettingen for myndighetenes politikk overfor samene burde være å styrke den samiske minoriteten økonomisk , sosialt og kulturelt .	Earret eará árvaluvvojedje doaibmabijut mat galge seailluhit ja gárgedit sámegiela , go sámegielas galge leat ovddut guovddáš guovllus gos sámit ledje čielga eanetlogus .
Komitéen foreslo også opprettet en egen lovkomité for å utrede samenes rett til naturressursene .	Komitea evttohii maiddái ásahit sierra láhkalávdegotti čielggadan dihtii sámiid luondduvalljodat ­vuoigatvuođaid .
På det skolepolitiske området framholdt komitéen likeverdet mellom samisk og norsk kultur og foreslo en skolepolitikk hvor målsettingen skulle være full tospråklighet og med forankring i barnas hjemlige kultur .	Skuvlapolitihkalaš suorggis deattu ­hii komitea sámi ja dáža kultuvrraid ovttadássásašvuođa , ja evttohii skuvlapolitihka man ulbmilat galge leat ollislaš guovttegielatvuohta ja skuvladoaimmaid gullevašvuohta mánáid báikkálaš kultuvrii .
Komitéen ga uttrykk for et grunnsyn som tilsa at « Som et demokratisk land plikter Norge å legge vilkårene til rette slik at samene kan ha muligheter til å bevare sitt særpreg » .	Komitea almmuhii vuođđooainnu mii čujuhii ahte « Som et demokratisk land plikter Norge å legge vilkårene til rette slik ahte samene kan ha muligheter til å bevare sitt særpreg » .
Denne stortingsmeldingen dannet grunnlag for den første omfattende prinsippdebatt om norsk samepolitikk i Stortinget og bekreftet de tidligere signalene om prinsipielle endringer i norsk samepolitikk .	Dán stuorradiggedieđáhusa vuođul álggahuvvui Stuorradikki vuosttas viiddis prinsihpalaš digaštallan Norgga sámepolitihka hárrái , ja duođaštii signálaid mat ovdal ledje boahtán Norgga sámepolitihka riev ­damis .
Kirke- og undervisningsdepartementet framhevet i stortingsmeldingen at man først og fremst siktet mot å skape like muligheter for den samisktalende og den norsktalende befolkningen .	Stuorradiggedieđáhusas deattastii Girko- ja oahpahusdepartemeanta ahte áigumuš vuošttažettiin lei ráhkadit ovttalágan vejolašvuođaid sámegielat ja dárogielat olbmuide .
Etter departementets oppfatning skulle dette kunne realiseres ved styrking av generelle velferds- og utdanningstiltak .	Departemeantta oaivila mielde sáhtii dán áigumuša duohtan dahkat oppalaš birgejupme- ja oahppodoaimmaid bokte .
Samtidig ble det åpnet for språklige særtiltak for å oppnå « … full likestilling som medlemmer av vårt statssamfunn uansett språklig bakgrunn » .	Seammás šattai vejolaš johtuibidjat gielalaš earenoamášdoaimmaid maid ulbmil galggai leat « juksat ollislaš ovttadássásašvuođa stáhtaservodaga lahttun , gielalaš duogáža beroškeahttá » .
Et mindretall i Samekomitéen foreslo opprettet et eget kontor for samiske saker for lettere å kunne koordinere de ulike tiltakene fra statsmaktenes side .	Sihke Bálddalastinnammagoddi ja Sámekomitea ledje árvalan geavatlaš ja politihkalaš doaimmaid , muhto departemeanttaid hálddahuslaš bargoveahka ii nannejuvvon dáid árvalusaid vuođul .
Et slikt kontor ble opprettet først i 1980 i Kommunaldepartementet som siden har hatt ansvar for koordinering av samiske spørsmål .	Sámekomitea unnitlohku evttohii ásahit sierra kantuvrra sámi áššiid várás , vai álkidit stáhta sierra doaimmaid buohtalastima .
I 1964 ble det imidlertid opprettet en stilling som samekonsulent i Landbruksdepartementet .	Dákkár kantuvra ásahuvvui Gieldadepartementii easkka 1980s , ja kantuvra lea ovddasvástidan sámi áššiid buohtalastima .
Denne stillingen avløste den konsulentstillingen som i 1953 var blitt opprettet for Finnmark .	Ođđa virgi bođii dan konsuleantavirggi sadjái mii 1953s lei ásahuvvon Finnmárkku várás .
Samtidig ble Norsk sameråd opprettet og avløste på sin måte det tidligere samisk råd for Finnmark .	Seammás vuođđuduvvui Norgga sámeráđđi , Finnmárkku sámi ráđi sadjái .
Samekomitéens innstilling og regjeringens og Stortingets behandling av denne ( St.meld. nr. 21 ( 1962–63 ) og Innst. S. nr. 196 , dannet på 1960- og -70-tallet for øvrig grunnlag for en rekke senere utredninger på flere sektorområder .	Sámekomitea árvalus , ja dan meannudeapmi ráđđehusas ja Stuorradikkis ( St.meld. nr. 21 ( 1962–63 ) ja Innst. S. nr. 196 ) huksejedje 1960- ja 70-logus muđui vuđđosa máŋgga eará čielggadeapmái , sierra surggiin .
Av de viktigste nevnes :	Deaŧalaččamusat leat :
Innstilling om gymnas på samisk .	Innstilling om gymnas på samisk ( Árvalus sámegiel gymnása birra ) .
Utgitt av Kirke og undervisningsdepartementet 1968 .	Girko- ja oahpahusdepartemeanta 1968 .
Innstilling vedrørende sosial- og sysselsettingsproblemer i Indre Finnmark .	Innstilling vedrørende sosial- og sysselsettingsproblemer i Indre Finnmark ( Árvalus sosiála- ja barggahusčuolmmaid hárrái Sis-Finnmárkkus ) .
Finnmark fylke 1969 .	Finnmárkku fylka 1969 .
St.meld. nr. 99 ( 1969–70 ) Om tiltak for å forbedre boligforholdene i Indre Finnmark .	St.meld. nr. 99 ( 1969–70 ) Om tiltak for å forbedre boligforholdene i Indre Finnmark ( Doaibmabijuid birra buoridan dihtii ásodatdilálašvuođaid Sis-Finnmárkkus ) .
Innstilling om samisk husflid som støttenæring .	Innstilling om samisk husflid son støttenæring ( Árvalus sámi duoji birra doarjjaealáhussan ) .
Kommunaldepartementet 1970 .	Gieldadepartemeanta 1970 .
NOU 1972 : 33 om landsdelsplan for Nord-Norge .	NOU 1972 : 33 Om landsdelsplan for Nord-Norge ( Davvi-Norgga riikkaoasseplána birra ) .
Denne ble fulgt opp med	Dát čuovvoluvvui dáinna :
St.meld. nr. 108 ( 1972–73 ) Om et utbyggingsprogram for Nord-Norge , og	St.meld. nr. 108 ( 1972–73 ) Om et utbyggingsprogram for Nord-Norge ( Davvi-Norgga huksenprográmma birra ) , ja
St.meld. nr. 33 ( 1973–74 ) Tillegg til st. meld nr. 108 ( 1972–1973 ) , begge ble avgitt av Kommunaldepartementet .	St.meld. 33 ( 1973–74 ) Tillegg til st. meld nr. 108 ( 1972–1973 ) , Gieldadepartemeanta lea almmuhan goappašiid dieđáhusaid .
Landsdelsplanen og de to oppfølgende stortingsmeldingene resulterte bl.a. i styrking av Norsk sameråd og oppretting av Samisk utviklingsfond i 1974 .	Norgga sámeráđi nannen ja Sámi ovddidanfoandda ásaheapmi 1974s ledje Riikkaoasseplána ja guokte čuovvoleaddji stuorradiggedieđáhusa bohtosat .
St.meld. nr. 8 ( 1973–74 ) Om organisering og finansiering av kulturarbeidet . Medførte bl.a. opprettelsen av Samisk kulturutvalg som et underutvalg under Norsk kulturråd .	St.meld. nr 8 ( 1973–74 ) Om organisering og finansiering av kulturarbeidet ( Kulturbarggu lágideami ja ruhtadeami birra ) mielddisbuvttii Sámi kulturlávdegotti ásaheami vuolitlávdegoddin Norgga kulturráđđái .
St.meld. nr. 13 ( 1973–1974 ) Om en aksjonsplan for de samiske bosettingsområder .	St.meld. nr. 13 ( 1973–1974 ) Om en aksjonsplan for de samiske bosettingsområder ( Akšuvdnaplána birra sámi ássanguovlluide ) .
Det ble også avgitt en rekke utredninger og innstillinger vedrørende det utdanningspolitiske området med direkte eller indirekte betydning for samene i årene 1973 til 1980 .	Maiddái addojuvvojedje áigodagas 1973 – 1980 máŋga čielggadeami ja dieđáhusa mat gustojit oahppopolitihkalaš suorgái , ja mat njuolga dahje eahpenjuolga leat ávkkálaččat sámiide .
De fleste av disse , i den utstrekning de ikke hadde blitt realisert , ble senere tatt opp av Samerettsutvalget og Samekulturutvalget som begge ble oppnevnt høsten 1980 .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ja Sámi kulturlávdegoddi , mat goappašagat nammaduvvojedje čakčat 1980 , bargagohte maŋŋil eanaš Sámekomitea árvalusaiguin mat eai lean dan rádjai biddjojuvvon johtui .
Blant de forslagene som allerede var iverksatt nevnes særskilt opprettelsen av Samisk utviklingsfond i 1974 og etablering av en reindriftsavtale i 1976 .	Daid árvalusaid gaskkas mat juo ledje biddjojuvvon johtui , heive erenoamážit namahit Sámi ovddidanfoandda vuođđudeami 1974s , ja ođđa boazodoallošiehtadusa ásaheami 1976s .
En evaluering foretatt av Norsk institutt for by- og regionforskning i 1993 bekrefter at Samisk utviklingsfond på en konstruktiv måte har ivaretatt de erklærte målsettingene om å bevare og utvikle bosetting og næringsliv i de samiske bosettingsområdene .	Norsk institutt for by- og regionforskning ( Norgga gávpot- ja guovlodutkama instituhtta ) čađahii árvvoštallama 1993s , ja dát árvvoštallan čájehii ahte Sámi ovddidanfoanda , bajásráhkadeaddji vuogi mielde , lea áimmahuššan mearriduvvon ulbmiliid , namalassii seailluhit ja gárgedit sámi ássama ja ealáhuslági .
Samerettsutvalget ble oppnevnt ved kgl. res. 10. oktober 1980 og utvalg til å drøfte samiske kultur- og utdanningsspørsmål ble oppnevnt ved kgl. res. 17. oktober samme år .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nammaduvvui gonagaslaš resolušuvnnas golggotmánu 10. 1980 , ja gonagaslaš resolušuvnnas golggotmánu 17. 1980 nammaduvvui lávdegoddi mii galggai guorahallat sámi kultur- ja oahppogažaldagaid .
Det sistnevnte utvalget er i ettertid omtalt som Samekulturutvalget .	Maŋit lávdegoddi lea maŋŋil gohčoduvvon Sámekulturlávdegoddin .
Samerettsutvalgets 1. delutredning , NOU 1984 : 18 Om samenes rettsstilling , innholdt utredninger om samenes status og samiske rettigheter på et prinsipielt grunnlag i Norge , herunder også i forhold til internasjonal rett .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti vuosttas oassečielggadeapmi , NA— 1984 : 18 S Sámi vuoigatvuođaid dili birra , sisdoalai sámi stáhtusa ja sámi vuoigatvuođaid prinsihpalaš čielggadeami Norggas , ja maiddái riikkaidgaskasaš rievtti ektui .
Utvalget fremmet forslag om opprettelse av et samisk folkevalgt organ og vurderte i denne sammenhengen spørsmål om sammensetning , valg og myndighet .	Lávdegoddi árvalii ahte ásahuvvo sámi álbmotválljejuvvon orgána , ja árvvoštalai maiddái dákkár orgána oktiibidjama , válljejumi ja válddi .
Under behandlingen i Odelstinget 29. mai 1987 av justiskomitéens enstemmige innstilling , Innst. O. nr. 79 ( 1986–1987 ) , ble det benyttet flere karakteristikker som « milepæl i norsk samepolitikk » og « stille revolusjon » .	Go Odeldiggi miessemánu 29. 1987 gieđahalai justiisakomitea ovttajienalaš árvalusa , innst . o. nr. 79 ( 1986–87 ) , geavahuvvojedje dajaldagat nugo « Norgga sámepolitihka olahanmuddu » ja « jaskes revolušuvdna » .
Om forventningene til den videre utviklingen av samepolitikken uttalte saksordfører Jørgen Kosmo blant annet at : « Det samepolitiske grunnsyn som Odelstinget nå inviteres til å slutte seg til , angir ikke farten i samepolitikken eller størrelsen på bevilgningene til samepolitiske spørsmål .	Áššeságadoalli Jørgen Kosmo celkkii čuovvovaččat daid vuordámušaid hárrái mat ledje sámepolitihka viidáset gárgedeapmái : « Det samepolitiske grunnsyn son Odelstinget nå inviteres til å slutte seg til , angir ikke farten i samepolitikken eller størrelsen på bevilgningene til samepolitiske spørsmål .
På bakgrunn av Samekulturutvalgets utredning NOU 1985:14 Samisk kultur og utdanning , fremmet regjeringen ved Ot.prp. nr. 60 ( 1989–90 ) forslag til lovbestemmelser med sikte på å høyne det samiske språkets status og for å stimulere og styrke den samiske språkutfoldelsen .	Sámekulturlávdegotti čielggadeami NOU 1985 : 14 Samisk kultur- og utdanning ( Sámi kultuvra ja oahppu ) vuođul ovddidii ráđđehus láhkaevttohusa odeldiggeproposišuvnnas nr. 60 ( 1989–90 ) . Láhkaevttohusa ulbmil lei buoridit sámegiela árvvu ja movttiidahttit ja nannet sámegiela geavaheami .
Lovforslaget ble fremmet som lov om endring av sameloven og ble vedtatt i desember 1990 .	Láhkaevttohus ovddiduvvui sámelága rievdadussan , ja mearriduvvui juovlamánus 1990 .
Etter denne lovendringen konstaterer sameloven at samisk og norsk er likeverdige språk .	Dán láhkarievdadusa maŋŋil mearrida sámeláhka ahte sámegiella ja dárogiella leaba ovttadássásaš gielat .
I forvaltningsområdet for samisk språk , som loven fastsetter å omfatte kommunene Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger , Tana og Kåfjord , fastsettes det rett til å bli besvart på samisk av lokale offentlige organer .	Sámegiela hálddahanguovllus , mii lága mielde fátmmasta suohkaniid Kárášjoga , Guovdadeainnu , Unjárgga , Porsáŋggu , Deanu ja Gáivuona , lea vuoigatvuohta oažžut vástádusa sámegillii go váldá oktavuođa báikkálaš almmolaš orgánaiguin .
Det samme gjelder ved skriftlige henvendelser til regionale offentlige organer .	Seamma vuoigatvuohta gusto juos čálalaččat váldá oktavuođa guovllu almmolaš orgánaiguin .
Lover og forskrifter som er av særlig interesse for den samiske befolkningen skal oversettes til samisk .	Lágat ja láhkaásahusat mat erenoamážit gustojit sámi álbmogii galget jorgaluvvot sámegillii .
Kunngjøringer som retter seg mot hele befolkningen i forvaltningsområdet skal skje både på samisk og norsk .	Almmuhusat mat gustojit buot guovllu ássiide galget čállojuvvot sihke sámegillii ja dárogillii .
Loven fastsetter videre utvidet rett til bruk av samisk , både overfor domstolene og helse- og sosialsektoren , samtidig som det fastsettes rett til individuelle kirkelige tjenester på samisk inne forvaltningsområdet .	Láhka mearrida dasto viiddiduvvon vuoigatvuođa geavahit sámegiela , sihke duopmostuoluid ja dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid ektui , ja mearriduvvo maiddái vuoigatvuohta oažžut oktagaslaš girkobálvalusaid sámegillii hálddahanguovllus .
Boks 2.2 Samefolkets fond	Boksa 2.2 Sámeálbmoga foanda
Stortinget vedtok 16. juni 2000 å bevilge 75 mill. kroner til et « Samefolkets fond » i forbindelse med behandlingen av revidert nasjonalbudsjett for 2000 .	Go jagi 2000 našuvnnalašbudjeahtta dárkkistuvvui , de mearridii Stuorradiggi geassemánu 16. 2000 juolludit 75 milj. kruvnnu « Sámeálbmoga foandda » várás .
Om fondets formål uttalte flertallet i finanskomitéen : « Avkastningen av fondet skal gå til forskjellige tiltak som vil styrke samisk språk og kultur . »	Finansakomitea eanetlohku dajai čuovvovaččat foandda ulbmila birra : « Foandda boahtu galgá geavahuvvot sierra doaibmabijuide maid áigumuš lea nannet sámegiela ja sámi kultuvrra . »
Stortingets vedtak omtaler fondets opprettelse som en kollektiv erstatning for de skadene og den uretten fornorskningspolitikken har påført det samiske folk .	Stuorradikki mearrádus čilge foandda ásaheami oktasaš buhtadassan daid vahágiid ja vearrivuođaid ovddas maid dáruiduhttinpolitihkka lea dagahan sámi álbmogii .
Finanskomitéen uttaler videre at fondet bør forvaltes av Sametinget .	Finansakomitea cealká viidáseappot ahte Sámediggi berre hálddahit foandda .
Regjeringen vil fastsette vedtektene for fondet slik Stortingets vedtak forutsetter .	Ráđđehus áigu ráhkadit fondii njuolggadusaid , nugo Stuorradikki mearrádus ovdeha .
Disse vil bli formulert slik at Sametinget skal stå friest mulig i å fastsette egne retningslinjer og prioriteringer for sin forvaltning av fondet .	Njuolggadusat ráhkaduvvojit nu ahte Sámedikkis lea stuorámus vejolaš friddjavuohta mearridit iežas njuolggadusaid ja vuoruhemiid foandda hálddaheamis .
Fondets grunnkapital er plassert på en konto opprettet for dette formål i Norges Bank .	Foandda vuođđokapitála lea biddjojuvvon Norges Bank-kontoi , mii lea erenoamážit ceggejuvvon foandda várás .
Ot.prp. nr. 26 ( 2003-2004 )	Od.prp. nr. 26 ( 2003-2004 )
Om lov om endringer i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven )	Láhkarievdadusat geassemánu 12. b. 1987 nr. 56 láhkii Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra ( Sámeláhka )
2 Bakgrunnen for og kommentarer til departementets forslaget	2 Duogáš ja cealkámušat departemeantta evttohussii
2.1 Sentral føring av samemanntallet - endring § 2-6	2.1 čohkket ovttasadjái sámi jienastuslogu čáliheami - rievdadus § 2-6
Ved lovendringer 28. februar 1997 ble språkkriteriene i § 2-6 ( første ledd bokstav b ) utvidet til å omfatte oldeforelder med samisk som hjemmespråk .	Láhkarievdadusain guovvamánu 28. b. 1997:s viiddidedje § 2-6 giellaeavttuid ( vuosttaš lađđasa čuokkis b ) fátmmastit máttaráhku / máttarádjá geas lea sámegiella ruovttugiellan .
Videre ble det åpnet for at barn av person som er eller har vært oppført i samemanntallet skulle kunne begjære seg innført i samemanntallet uten hensyn til språkkriteriene ( ny bokstav c ) .	Viidáset rahppui ahte mánát persovnnaide geat čužžot dahje leat čužžon jienastuslogus galget sáhttit gáibidit čálihuvvot jienastuslohkui almmá váldimis vuhtii giellaeavttuid ( ođđa bustávva c ) .
Det ble åpnet adgang til bruk av det alminnelige folkeregister ved utarbeidelse av samemanntallet og adgang til bruk av elektronisk databehandling ved framstilling av manntallet ( § 2-6 nytt andre og tredje ledd ) .	Rahppui maid vejolašvuohta geavahit dábálaš álbmotregistara go ráhkada sámi jienastuslogu ja vejolašvuohta geavahit elektruvnnalaš dihtorastima go ráhkada jienastuslogu ( § 2-6 ođđa nubbi ja goalmmát lađas ) .
Ved lovendring 1. juni 2001 ble det vedtatt etablering av en sentral valgnemnd , Sametingets valgnemnd , til erstatning for kretssamevalgstyrer i landets 13 valgkretser .	Geassemánu 1.b.2001 láhkarievdadusas mearridedje ásahit guovddáš válgalávdegotti , Sámedikki válgalávdegotti , biiresámeválgastivrraid sadjái mat leat riikka 13 válgabiirres .
Kommunal- og regionaldepartementet fremmer herved forslag om endringer i samelovens § 2-6 for å følge opp Sametingets forslag om sentral føring av samemanntallet .	Gielda- ja guovludepartemeanta ovddida evttohusa rievdadit sámelága § 2-6 vai čuovvola Sámedikki evttohusa ahte galgá leat čohkken ovtta sadjái sámi jienastuslogu čáliheami .
Forslaget krever endring i sameloven § 2-6 .	Evttohus gáibida ahte ferte rievdadit sámelága § 2-6 .
I første ledd strykes « i bostedskommunen » .	Vuosttaš lađđasis sihkkut « orrunsuohkanis » .
Som nytt annet ledd tilføyes : « Begjæring om innføring i samemanntallet rettes til Sametinget » .	Ođđa nubbi lađasin lasihuvvo : « Galgá váldit oktavuođa Sámedikkiin go áigu gáibidit čálihuvvot sámi jienastuslohkui » .
Nåværende andre ledd blir nytt tredje ledd hvor det presiseres at det er Sametinget som utarbeider samemanntallet ved at « av Sametinget » føyes til i første setning .	Dálá nubbi lađas šaddá ođđa goalmmát lađasin mas dárkkuha ahte lea Sámediggi mii ráhkada sámi jienastuslogu go « Sámediggi » lasihuvvo vuosttaš cealkagii .
I dette leddet tilføyes som siste setning : « Samemanntallet skal føres kommunevis » .	Dán lađđasis lasiha maŋemus cealkkan : « Sámi jienastuslogu galgá čálihit suohkaniid vuođul » .
Nåværende tredje ledd blir nytt fjerde ledd hvor « departementet » i siste setning erstattes med « Sametinget » .	Dálá goalmmát lađas šaddá ođđa njealját lađasin mas « departemeantta » sadjái boahtá « Sámediggi » .
Endringene vil så langt det er nødvendig bli innarbeidet i forskrifter for valg av Sameting .	Rievdadusat gođđojuvvojit dan muddui go lea dárbbašlaččat fárrui Sámedikki válgaláhkaásahusaide .
2.2 Høringsuttalelser	2.2 Gulaskuddancealkámušat
Departementets forslag til lovendring har vært til høring hos samtlige departementer , Sametinget , Sentralkontoret for folkeregistrering , kommunene og samtlige kjente samiske organisasjoner .	Departemeantta láhkarievdadusa evttohus lea leamaš gulaskuddamis buot departemeanttain , Sámedikkis , Álbmotregistreren guovddáškantuvrras , suohkaniin ja buot dovddus sámi organisašuvnnain .
Ingen av de mottatte høringsuttalelsene inneholder innsigelser mot den foreslåtte lovendring .	Eai ovttage gulaskuddancealkámušas leat vuosttaldeamit evttohuvvon láhkarievdadussii .
Datatilsynet , som hadde fått høringsnotatet oversendt fra Arbeids- og administrasjonsdepartementet , « ... finner at endringene bidrar til at opplysningene i samemanntallet i større grad enn i dag blir korrekte og oppdaterte .	Databearráigeahčču , masa Bargo- ja hálddahusdepartemeanta lei sádden gulaskuddančállaga , « oaidná ahte rievdadusat dagahit ahte sámi jienastuslogu dieđut šaddet riektabut ja dievaslaččabut go dál .
Vi finner dette positivt og støtter forslaget til endring » .	Min mielas lea positiivvalaš ja mii doarjut rievdadusevttohusa » .
2.3 Nærmere om departementets forslag	2.3 Lagabut departemeantta evttohusa birra
Sametinget har i vedtak av 19. september 2002 i sak 35/02 fremmet forslag til revisjon av sameloven og reglene for valg av Sametinget .	Sámediggi mearridii 19.9.2002:s áššis 35/02 ovddidit evttohusa ahte ođastit sámelága ja njuolggadusaid go galgá válljet Sámedikki .
Vedtaket er fattet på bakgrunn av en utredning fra et eget utvalg som har sett nærmere på valgordningen og valgreglene .	Mearrádusa leat dahkan sierra lávdegotti guorahallama vuođul , mii lea geahčadan lagabut válgaortnega ja válganjuolggadusaid .
Sametinget foreslår i dette vedtaket at samemanntallet skal føres sentralt av Sametinget .	Sámediggi evttoha dan mearrádusas ahte Sámediggái galgá čohkket sámi jienastuslogu čáliheami .
Innskrivingen i samemanntallet har utviklet seg positivt fra 5497 manntallsførte i 1989 til 9921 i 2001 .	čáliheapmi sámi jienastuslohkui lea ovdánan positiivvalaččat go 1989:s ledje 5497 olbmo čálihan jienastuslohkui ja 2001:s ges 9921 olbmo čálihan jienastuslohkui .
Landet er inndelt i 13 valgkretser .	Riikkas leat 13 válgabiirre .
Over halvparten av landets kommuner har manntallsførte samer i sin kommune .	Badjel beali riikka suohkaniin leat olbmot geat leat čálihan iežaset jienastuslohkui .
9 av 13 valgkretser består av 3-15 kommuner , mens valgkrets 12 Sørsameområdet består av ca 70 kommuner .	9 válgabiirres 13 válgabiirres leat 3-15 suohkana , válgabiirres 12:s Máttasámiguovllus leat sullii 70 suohkana .
Valgkrets 13 Sør-Norge har nærmere 300 kommuner .	Válgabiire 13 Mátta-Norggas leat lagabui 300 suohkana .
Ved siste valg i 2001 var det registrert personer i samemanntallet i ca 140 av disse kommunene , de fleste med 1-5 personer .	Dain ledje sullii 140 gos olbmot ledje čálihan iežaset jienastuslohkui maŋemus válggas , eatnasiin ledje 1-5 persovnna .
To av valgkretsene , Karasjok og Kautokeino , er én-kommune kretser .	2 válgabiirre , Kárášjohka ja Guovdageaidnu , leat ovtta-suohkan biirret .
Valget i 2001 er det første valget som ble gjennomført på grunnlag av et elektronisk manntall .	2001 válga lea vuosttaš válga mii čađahuvvui elektruvnnalaš jienastuslogu vuođul .
Det viste seg imidlertid at et EDB-ført manntall i seg selv ikke har vært nok til at manntallet ble korrekt .	čájehuvvo dattetge ahte EDB-čálihuvvon jienastuslohku iešalddis ii leat leamaš doarvái dasa ahte jienastuslohku šattai riekta .
Differansen var oppstått ved at personer som var registrert i det elektroniske manntallet , ikke var registrert i kommunenes manntall , og omvendt .	Erohus lea šaddan danin go persovnnat geat ledje registrerejuvvon elektruvnnalaš jienastuslohkui , eai lean registrerejuvvon suohkaniid jienastuslohkui ja nuppeládje .
Disse falt derved ut av manntallet grunnet manglende samordning av det elektroniske manntallet og de kommunevise manntall .	Dát gáhčče dasto eret jienastuslogus danin go lei váilevaš ovttastahttin elektruvnnalaš jienastuslogus ja suohkaniid jienastusloguin .
Forslaget om en sentral føring av manntallet , vil innebære en omlegging av manntallsføringen fra den enkelte kommune til sentral føring utført av Sametinget .	Evttohus ahte čohkket ovttasadjái jienastuslogu čáliheami mielddisbuktá ahte Sámediggi galgá doaimmahit buot jienastuslogu čáliheami mii ovdal gulai juohke suohkanii .
Sametinget vil ha ansvaret for den samlede manntallsføringen og for at manntallet føres kommunevis .	Sámedikkis boahtá leat ollislaš jienastuslogu čáliheami ovddasvástádus ja ahte jienastuslohku čálihuvvo suohkaniid vuođul .
Den kommunevise framstillingen av samemanntallet forutsettes videreført på samme måte som det forutsettes at det er folkeregisteret i bostedskommunen som etablerer grunnlag for krav om registrering eller strykning i samemanntallet .	Eaktuduvvo ahte suohkaniid vuođul sámi jienastuslogu ovdanbuktin joatká seammaládje go eaktuduvvo ahte orrunsuohkana álbmoregisttar lea vuođđun go gáibida registrerejuvvot dahje sihkkojuvvot sámi jienastuslogus .
Forslaget vil innebære at ansvaret for godkjenning av begjæringer om innføringer og strykninger i samemanntallet flyttes fra den enkelte kommune til Sametinget .	Evttohus mielddisbuktá ahte ovddasvástádus dohkkehit gáibádusaid čálihuvvot jienastuslohkui dahje das sihkkojuvvot sirdojuvvo iešguđet suohkanis Sámediggái .
Begjæring om innføring i samemanntallet rettes til Sametinget .	Galgá váldit oktavuođa Sámedikkiin jus áigu gáibidit čálihuvvot sámi jienastuslohkui .
Kommuner som mottar begjæringer , bør sørge for at disse blir oversendt løpende til Sametinget .	Suohkanat mat vuostáiváldet gáibádusaid , berrejit fuolahit ahte daid dađistaga sáddejit Sámediggái .
Sametinget vil , i samarbeid med Sentralkontoret for folkeregistrering , foreta innføringer i det sentrale folkeregisteret og sørge for at kommunene får et oppdatert valgmanntall til sametingsvalget .	Sámediggi áigu ovttas Álbmotregistrerema guovddáškantuvrrain , doaimmahit čálihemiid guovddáš álbmotregistarii ja fuolahit ahte suohkanat ožžot ođastuvvon ja loahpalaš válgajienastuslogu sámediggeválgii .
De nærmere regler om utlegging av samemanntallet , om adgang til retting og om underretning om endringer vil som tidligere bli fastsatt i forskrift i medhold av samelovens § 2-11 .	Lagabut njuolggadusat sámi jienastuslogu almmuheami , divvunvejolašvuođaid ja rievdadusaid dieđiheami birra bohtet nugo ovdal mearriduvvot láhkaásahusas mii lea sámelága § 2-11 vuođul .
Sentral føring vil kvalitetssikre manntallet slik at det kan fremstå som et godt arbeidsredskap for Sametinget i forberedelsen av valget med godkjenning av listekandidater og forslagstillere og ved gjennomføring og oppgjør av valget .	Ovtta sadjái čohkkejuvvon čáliheapmi maiddái kvalihtehtasihkkarastá jienastuslogu nu ahte sáhttá šaddat buorre bargoneavvun Sámediggái válgga ráhkkaneamis go galgá dohkkehit listoevttohasaid ja evttoheddjiid ja go galgá čađahit ja loahpahit válgga .
Departementet finner det likeså riktig at loven fastsetter at det er Sametinget som forvalter myndighet til å samtykke til at samemanntallet gjøres tilgjengelig for forskning og lignende .	Departemeantta mielas lea maid riekta ahte láhka mearrida ahte lea Sámediggi mii hálddaša válddi mieđihit ahte sámi jienastuslogu sáhttá geavahit dutkamiidda ja sullásaččaide .
2.4 Andre forslag om endringer fremmet av Sametinget	2.4 Eará rievdadusevttohusat maid Sámediggi lea ovddidan
Sametinget har også fremmet forslag til endringer i valgordningen som gjelder krets-inndeling , mandatfordeling med innføring av utjevningsmandater til det underrepresenterte kjønn , krav om kjønnsfordeling blant valglistenes kandidater , økt krav til antall underskrifter for etablering av lokale valglister og forslag om at barn av manntallsførte foreldre skal føres automatisk inn i samemanntallet .	Sámediggi lea maiddái ovddidan evttohusa rievdadit válgaortnega biirejuogu dáfus , mandáhttajuogu mas váldá atnui dássenmandáhtaid sohkabeallái mas leat áirasat unnitlogus , sohkabealejuogu gáibádus válgalisttu evttohasaid gaskkas , gáibádus ahte galget eanet vuolláičállagat go galgá ásahit báikkálaš válgalisttuid ja evttohus ahte jienastuslohkui čálihuvvon váhnemiid mánát galget automáhtalaččat čálihuvvot sámi jienastuslohkui .
Sametinget vedtok imidlertid samtidig å nedsette et ekspertutvalg som på bred basis skal vurdere alle sider ved sametingsvalget .	Sámediggi mearridii dattetge seammás ásahit áššedovdilávdegotti mii viidát galgá árvvoštallat sámediggeválggaid buot beliid .
Departementet har Sametingets forslag til vurdering og vil eventuelt fremme forslag til endringer senere .	Departemeanta lea árvvoštallame Sámedikki evttohusa ja boahtá ovddidit vejolaš rievdadusevttohusaid maŋŋil .
Ot.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )	Od.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )
Om lov om reindrift ( reindriftsloven )	Boazodoallolága birra
2 Bakgrunnen for lovforslaget	2 Láhkaevttohusa duogáš
Gjeldende reindriftslov er fra 1978 .	Dálá boazodoalloláhka mearriduvvui 1978:s .
Loven var gjenstand for revisjon i 1996 .	Láhka ođasmahttojuvvui 1996:s .
Bestemmelser om styring , forvaltning og interne forhold ble i liten grad viet oppmerksomhet .	Lei unnán sáhka stivrejumi , hálddašeami ja siskkáldas dilálašvuođaid birra .
Det ble forutsatt at mer grunnleggende rettighetsmessige spørsmål skulle behandles av et nytt samerettsutvalg .	Eaktuduvvui ahte vuđolaš riektegažaldagaid galgá ođđa sámevuoigatvuođalávdegoddi guorahallat .
Dette kom til uttrykk i St.prp. nr. 49 ( 1997-98 ) Om reindriftsavtalen 1998-99 på følgende måte :	Dát bođii ovdan Sd.prp. nr 49 ( 1997 – 1998 ) Boazodoallošiehtadusa birra dáinna lágiin ( dás jorgaluvvon ) :
Dette er en prosess som nødvendigvis vil være tidkrevende .	Dat lea hui áigeáddjás proseassa .
5. november 1998 nedsatte Landbruksdepartementet et lovutvalg som ble gitt dette mandatet :	Skábmamánu 5. beaivvi 1998 nammadii Eanandoallodepartemeanta láhkalávdegotti mii oaččui dán mandáhta :
« Utvalget skal gjennomgå reindriftsloven av 9. juni 1978 nr. 49 med sikte på endringer i de bestemmelser som gjelder :	« Lávdegoddi galgá guorahallat geassemánu 9. beaivvi 1978 Boazodoallolága dainna ulbmiliin ahte rievdadit mearrádusaid dán hárrái :
Styringen og forvaltningen av reindriften .	Boazodoalu stivrejupmi ja hálddašeapmi .
De interne forhold i reindriften , herunder den enkelte reineiers rettsstilling . »	Boazodoalu siskkáldas dilálašvuođat , dás maiddái ovttaskas boazoeaiggádiid riektedilálašvuohta . »
Utvalget fikk slik sammensetning :	Lávdegoddái nammaduvvojedje čuovvovaš olbmot :
Professor dr. juris Kirsti Strøm Bull , Oslo	Professor dr. juris Kirsti Strøm Bull , Oslo
Reineier Johan Mathis Turi , Kautokeino	Boazoeaiggát Johan Mathis Turi , Guovdageaidnu
Reineier Inger Anita Smuk , Nesseby	Boazoeaiggát Inger Anita Smuk , Unjárga
Reineier John Henrik Eira , Karasjok	Boazoeaiggát John Henrik Eira , Kárášjohka
Reineier Aud Renander , Rennebu	Boazoeaiggát Aud Renander , Rennebu
Reineier Betty Kappfjell , Grane	Boazoeaiggát Betty Kappfjell , Grane
Reineier Karen Marie Eira Buljo , Kautokeino	Boazoeaiggát Karen Marie Eira Buljo , Guovdageaidnu
Advokat Erik Keiserud , Bærum	Advokáhtta Erik Keiserud , Bærum
Ekspedisjonssjef Arne G. Arnesen , Ski	Ekspedišuvdnahoavda Arne G. Arnesen , Ski
Reindriftssjef Jon Meløy , Karasjok	Boazodoallohoavda Jon Meløy , Kárášjohka
Seniorforsker dr. art. Nils Oskal , Kautokeino	Seniordutki dr. art. Nils Oskal , Guovdageaidnu
Professor dr. juris Kirsti Strøm Bull ble oppnevnt som utvalgets leder .	Professor dr. juris Kirsti Strøm Bull nammaduvvui lávdegotti jođiheaddjin .
Aud Renander gikk ut av utvalget våren 2000 .	Aud Renander luobai lávdegottis 2000 giđa .
Hun ble ikke erstattet , idet man vurderte det slik at utvalget hadde kommet så langt i sitt arbeid at det ikke ville være hensiktsmessig å oppnevne nytt medlem .	Su sadjái ii nammaduvvon oktage , go árvvoštallui ahte lávdegoddi lea ollen nu guhkás bargguin ahte ii leat ulbmillaš nammadit ođđa lahtu .
Utvalget fortsatte da sitt arbeid med de gjenværende 10 medlemmer .	Lávdegoddi jotkkii barggus dainna 10 báhcán miellahtuin .
Utvalget avgav sin utredning 15. mars 2001 .	Lávdegoddi geigii evttohusas njukčamánu 15. beaivvi 2001 .
Utredningen er trykket som NOU 2001:35 .	Čielggadeapmi lea prentejuvvon NOU 2001:35 .
Når det gjelder bakgrunnen for lovutvalgets arbeid for øvrig , vises det til punkt 2.1 i utredningen .	Muđui láhkalávdegotti barggu duogáža hárrái čujuhuvvo čielggadeami čuoggái 2.1 .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
1 Grunnlaget for regjeringens samepolitikk	1 Ráđđehusa sámepolitihka vuođđu
1.1 Prinsippene og verdigrunnlaget for Regjeringens samepolitikk	1.1 Ráđđehusa sámepolitihka prinsihpat ja árvovuođđu
Prinsippene for regjeringens samepolitikk er forankret i regjeringens overordnede verdier – rettferdighet og fellesskap , et levende folkestyre , en bærekraftig utvikling , et sosialt og samfunnskritisk engasjement , forankret i vår kulturarv og de humanistiske verdier og ideer .	Ráđđehusa sámepolitihka prinsihpat leat vuođđuduvvon ráđđehusa bajimus árvvuide – rievt ­talašvuohta ja searvevuohta , ealli álbmotstivra , ceavzilis ovdáneapmi , sosiála ja servodatkritih ­kalaš beroštupmi , maid vuođus leat min kulturárbi ja humanisttalaš árvvut ja jurdagat .
Soria Moria-erklæringen danner sammen med forpliktelser gjennom internasjonale konvensjoner , nasjonal lovgivning og et aktivt samarbeid med Sametinget , regjeringens fundament for å bevare og utvikle samisk kultur i Norge .	Soria Moria-julggaštus lea daiguin geatnegasvuođaiguin mat leat riikkaidgaskasaš šiehtadusain , nationála lágain ja aktiiva ovttasbarggus Sámedikkiin ráđđehusa vuođđu go áigu seailluhit ja ovddidit sámi kultuvrra Norggas .
Regjeringen vil føre en samepolitikk bygget på rettferdighet og fellesskap mellom samene og landets øvrige borgere .	Ráđđehus áigu jođihit sámepolitihka mii lea vuođđuduvvon rievttalašvuhtii ja sámiid ja riikka eará olbmuid buriid gaskavuođaide .
Til grunn for samepolitikken ligger at staten Norge opprinnelig er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn , og at begge folkene har den samme rett og det samme krav på å kunne utvikle sin kultur og sitt språk .	Sámepolitihka vuođđu lea dat go Norgga stáhta lea álgoálggus juo vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiidda , namalassii sámiid ja dáč , ­-čaid ja dasa ahte goappašiin álbmogiin leat ovttalágan vuoigatvuođat ja vejolašvuođat ovddidit kultuvrraset ja gielaset .
Det faktum at flertallet av samene i verden bor i Norge , gir staten Norge særlige forpliktelser overfor samisk kulturutvikling i vid forstand .	Eatnašat máilmmi sámiin orrot Norggas , ja dat erenoamážit geatnegahttá Norgga stáhta viiddis mearkkašumis ovddidit sámi kultuvrra . .
Regjeringen bygger sitt arbeid på ideen om at alle mennesker er født frie , unike og ukrenkelige .	Ráđđehusa barggu vuođus lea dat jurdda ahte buot olbmot leat riegádan friddja , áidnolaš ja , rihkokeahtes olmmožin .
Vi vil gjennom vår politikk bidra til frihet for den enkelte .	Mii áigut iežamet politihkain duddjot friddjavuođa juohke olbmui .
Sterke fellesskap er den beste grunnmur enkeltmennesker kan bygge sine individuelle livsprosjekter på .	Olbmo nana searvevuohta nuppiiguin lea buoremus vuođđogeađgi masa son sáhttá hukset iežas individuála eallinprošeavttaid .
Denne friheten omfatter også friheten til å velge og leve som same , også i et samisk felleskap .	Dan friddjavuhtii gullá datge , ahte son beassá válljet sápmin eallit nuppiid sámiid searvvisge .
Regjeringen vil derfor føre en politikk som skal tjene den samiske befolkningen slik at samisk språk , kultur og samfunnsliv skal ha en sikker fremtid i Norge .	Ráđđehus danne áigu jođihit dakkár politihka mii sáhttá nu bálvalit sámi álbmoga , ahte sámi gielas , kulturvrras ja servodateallimis lea sihkkaris boahtteáigi Norggas .
Samtidig vil regjeringen føre et aktivt samepolitisk samarbeid med de øvrige stater der samene bor , og fortsatt bidra til å utvikle internasjonalt urfolksarbeid i regi av FN og andre internasjonale institusjoner .	Dan seammás ráđđehus áigu jođihit aktiiva sámepoltihka ovttasráđiid eará riik ­kaiguin main sápmelaččat orrot , ja ainge áigu leat mielde ovddideamen riikkaidgaskasaš álgoálbmotbarggu maid ON ja eará riikkaidgaskasaš ásahusat jođihit .
For regjeringen er Sametinget , som samenes representative folkevalgte organ , den viktigste premissleverandøren for samepolitikken .	Ráđđehussii lea Sámediggi , mii lea sámiid ovddasteaddji álbmotválljen orgána , sámepolitihka deaŧaleamos eaktudeaddji . .
Sametinget må ha reell innflytelse på alle områder som er viktige for det samiske samfunn . Samtidig kan ikke samepolitikken isoleres fra det øvrige samfunn .	Sámedikkis ferte leat duohta dadjamuš buot surggiin mat leat dea-ŧalaččat sámi servodahkii , iige sámepolitihka leat vejolaš sirret servodagas muđui .
Offentlige myndigheter på alle forvaltningsnivå må derfor ta et aktivt ansvar for utforming og iverksetting av samepolitikk innenfor sine myndighetsområder .	Danne fertejit Norgga almmolaš eiseválddiid buot hálddašandásit aktiivvalaččat váldit badjelasaset ovddasvástádusa das , mo sii hábmejit ja čađahit sámepolitihka váldesurggiineaset . .
Regjeringens mål er at samisk egenart må få utvikle seg i god sameksistens med det øvrige samfunn , samtidig som samenes stilling og rettigheter som urfolk i Norge blir ivaretatt .	Ráđđehusa ulbmil lea ahte sámi iešvuohta galgá beassat bures ovdánit searválagain dainna servodagain mii muđui lea , muhto nu ahte sámiid sajádat ja vuoigatvuođat Norgga álgoálbmogin vuhtiiváldojuvvojit .
I et rent flertallsdemokrati kan det være vanskelig å ivareta samiske interesser , samisk kultur og samiske sedvaner på en god nok måte .	Go lea čielga eanetlohkodemokratiija , de das sáhttá leat váttis bures fuolahit sámi beroštumiid , kultuvrra ja vieruid .
Det er derfor nødvendig med mekanismer som sikrer at samiske perspektiver og vurderinger blir en del av grunnlaget for de offentlige beslutningsprosessene .	Danne dárbbašuvvojit mekanismmat mat sihkkarastet ahte sámiid oainnut ja árvvoštallamat šaddet dan vuođu oassin mas almmolaš mearridanproseassat dáhpáhuvvet .
Som urfolk har samene i henhold til ILO-konvensjon nr. 169 rett til å bli konsultert i saker som kan påvirke dem direkte .	álgoálbmogin sámiin lea ILO-konvenšuvnna nr. 169 vuođul vuoigatvuohta ráđđádallat dakkár áššiin mat sáhttet njuolga váikkuhit sidjiide .
Disse konsultasjoner skal i henhold til konvensjonen foregå med god vilje , i former som er tilpasset forholdene og med den målsetting å oppnå enighet om eller tilslutning til de foreslåtte tiltakene .	Dakkár ráđđádallamiid galget ráđđádallit konvenšuvnna mielde dahkat buriin dáhtuin ja dakkár vugiiguin mat sohpet dillái , ja dainna ulbmiliin ahte šattašuu ovttamielalašvuohta dahje doarjja árvaluvvon doaibmabijuide .
Dette ligger til grunn for konsultasjonsprosedyrene mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Dát lea Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskasaš ráđđádallamiid čađahanvugiid vuođđun .
Mulighetene for kulturell kontinuitet , at samisk kultur overføres og utvikles fra en generasjon til den neste , er langt bedre i dag enn for bare få tiår siden .	Kultuvrralaš kontinuitehta vejolašvuođat , dat ahte sámi kultuvra galgá viidáseappot dolvojuvvot ja ovddiduvvot buolvvas nubbái , lea mihá buoret dál go dušše moaddelot jagi dás ovdal .
Dette er resultatet av en aktiv offentlig politikk som støtter opp under samenes ønske om å videreføre sin kultur .	Dat lea aktiiva almmolaš politihka boađus , mii doarju sámiid dáhtu ovddidit kultuvrraset .
Disse har ikke vært utsatt for den fornorskningspolitikken som foreldre- og besteforeldregenerasjonen ble utsatt for .	Sii eai leat šaddan vásihit dan dáruiduhttinpolitihka maid sin váhnemat ja sin váhnenbuolva šattai vásihit .
Samtidig er det betydelige variasjoner innenfor det samiske området .	Dan seammás de leat iešguđetlágan dilit sámi guovllus .
Fortsatt nyter mange samer i tradisjonelle samiske områder ikke godt av den retts- og politikkutvikling som har funnet sted til fordel for samene i Norge .	Ain lea nu ahte ollu sámit geat orrot árbevirolaš sámi guovlluin , eai beasa vásihit buorrin dan vuoigatvuođa- ja politihkkaovdáneami mii lea leamaš ávkin Norgga sámiide .
Som følge av sentralisering og urbanisering har også mange samer flyttet til byer og regionsentra .	Guovddušteami ja gávpoguvvama dihte leat maid ollu sámit fárren gávpogiidda ja guovlluid guovddážiidda .
Innenfor den samiske folkegruppen finnes et rikt mangfold .	Sámi álbmot lea hui girjái .
Dette mangfoldet framtrer med ulike samiske språk , / hoveddialekter kulturelle uttrykk , bosettinger og næringstilpasninger .	Dat girjáivuohta boahtá ovdan máŋgga sámegielas , / váldosuopmanis kultuvrralaš dovddahemiin ja ássamiin ja ealáhusheivehemiin .
Dette er et mangfold det er viktig å ta vare på .	Dan girjáivuođas lea deaŧalaš váldit vára .
Dette er sentrale utfordringer for samepolitikken i Norge .	Dat lea Norgga sámepolitihka guovdils hástalusat .
Samisk språk er fortsatt i en utsatt stilling .	Sámegielas lea ain uhkiduvvon sajádat .
Trolig er avgangen av samiske språkbærere større enn tilveksten .	Sámi giellaguoddiid geahppáneapmi lea stuorát go lassáneapmi .
Spesielt er dette tilfellet utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , hvor majoriteten av samene i Norge bor .	Nu lea dilli erenoamážit dain guovlluin mat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , ja doppe orrot eatnašat Norgga sápmelaččain .
Over tid er dette ikke kulturelt bærekraftig og representerer en av de største trusler mot vår felles kulturarv .	Guhkit áigái dat ii leat kultuvrralaččat ceavzilis dilli , ja dat lea okta dain stuorámus áitagiin min oktasaš kulturárbái .
Østamisk / skoltesamisk språk er ikke lenger et levende dagligspråk i Norge .	Nuortalašgiella ii leat šat ealli juohkebeaivválaš giella Norggas .
Sørsamisk og lulesamisk språk står overfor samme trussel .	Oarjelsámegiella ja julevsámegiella leat seamma áitojuvvon dilis .
Også nordsamisk er i en utsatt stilling i kyst- og fjordområdene .	Maiddái davvisámegiellage lea uhkiduvvon riddo- ja vuotnaguovlluin .
Et levende samisk språk er en sentral del av samisk kultur .	Ealli sámegiella lea guovdilis oassi sámi kultuvrras .
Uten et tilstrekkelig antall samiske språkbærere og språkarbeidere er det vanskelig å forestille seg et moderne samisk samfunn .	Jus eai leat doarvái sámi giellaguoddit ja giellabargit , de lea váttis govahallat ođđaáigásaš sámi servodaga .
Det vil ikke være mulig å gi opplæring i samisk språk i barnehager , i grunnopplæringen , innen videregående opplæring eller innen høyere utdanning .	Ii dalle leat vejolaš addit sámegiela oahpahusa mánáidgárddiin , vuođđooahpahusas , joatkkaoahpahusas ii ge alit oahpahusas .
Helse- og sosialtjenestene vil ikke kunne gi kvalitativt godt tilbud til samiskspråklige brukere .	Dearvvašvuođa- ja sosialbálvalusat eai dáidde nagodit addit doarvái buori fálaldaga sámegielalaš geavaheddjiide .
Samisktalende brukere vil ikke kunne nyte godt av offentlige tjenester på samisk .	Sámegielalaš geavaheaddjit eai dáidde beassat vásihit buriid almmolaš bálvalusaid sámegillii .
Det offentlige samiske ordskiftet er ikke mulig uten journalister med gode kunnskaper i samisk språk .	Ii ge almmolaš sámi ságastallan leat vejolaš jus eai leat journalisttat geat máhttet sámegiela bures .
Regjeringen vil derfor legge til rette for en forsterket innsats for samisk språk .	Danne áigu ráđđehus láhčit dili áŋgiruššamii sámegielain .
Vi vil forbedre muligheten for opplæring i samisk for alle aldersgrupper .	Mii áigut buoridit sámegiel oahpahusvejolašvuođa buotahkásaš olbmuide .
De samepolitiske utfordringene knyttet til språk og kultur må løses gjennom en styrking av det offentliges ansvar og rolle overfor samiske brukere innenfor de sentrale velferdsoppgavene som helse , omsorg og utdanning .	Sámepolitihkalaš hástalusat gielas ja kultuvrras fertejit čovdojuvvot nu , ahte dat nannejit almmolaš ovddasvástádusa ja rolla sámi geavaheddjiid ektui , guovdilis čálgobargguin , omd. dearvvašvuođas , fuolahusas ja oahpahusas .
På denne måten vil velferdsstaten kunne gi et tilbud som også tar hensyn til samisk språk- og kulturbakgrunn .	Dainna vugiin sáhttá čálgostáhta addit dakkár fálaldagaid mat váldet vuhtii sámi giella- ja kulturduogážage .
Dette forutsetter en aktiv politikk for å innarbeide et samiskspråklig og kulturelt perspektiv i offentlige tjenester og tilbud .	Dat eaktuda aktiiva politihka vai šattašedje sámegielalaš ja sámekultuvrralaš perspektiivvat almmolaš bálvalusaide ja fálaldagaide .
Regjeringen vil føre en politikk for å redusere forskjellene i samfunnet .	Ráđđehus áigu jođihit dakkár politihka mii geahpeda erohusaid servodagas .
Vi vil avskaffe fattigdom ved å styrke de offentlige sikkerhetsnettene og ved å gi ledige mulighet til å komme tilbake til aktivt arbeid .	Mii áigut jávkadit geafivuođa go nannet almmolaš sihkarvuođafier ­pmadagaid ja addit bargguhemiide vejolašvuođa máhccat aktiiva bargui fas .
Dette er viktig også i forhold til samene og samiske områder .	Dat lea deaŧalaš sámii-de ja sámi guovlluidge .
Arbeidet med samisk og samiskrelatert statistikk er derfor viktig .	Ain odnege váilu máhttu daid erohusaid birra mat sáhttet leat sámiin ee. eallindili dáfus . .
Det må fokuseres på kompetanseutvikling i forhold til samiske spørsmål i velferdsstatens institusjoner , blant annet i Arbeids- og velferdsetaten .	Danne lea deaŧalaš bargat sámegiela vástesaš statistihkain . Dárbu lea čalmmustit sámeáššiid gelbbolašvuođa ovddideami čálgostáhta ásahusain , ee. Bargo- ja čálgoetáhtas .
Det er nødvendig at det kontinuerlig skjer kvalitativt god og kritisk forsk ­ning med relevans for samiske samfunnsforhold .	Dárbu lea čađahit oktilaččat buori ja kritihkalaš dutkama mii guoská sámi servodatdiliide .
forsk ­ningen må få fram et kunnskapsgrunnlag for utvikling av det samiske samfunnet og for utformingen av den samepolitikken som myndighetene til en hver tid fører .	Dutkan ferte háhkat vuođđodieđuid maid vuođul lea vejolaš ovddidit sámi servodaga ja hábmet dan sámepolitihka maid eiseválddit ain goasge čađahit .
Samene selv skal ta del i slik forsk ­ning .	Sámit galget ieža oassálastit dakkár dutkamii .
Regjeringen vil bekjempe alle former for diskriminering , undertrykking , intoleranse og rasisme .	Ráđđehus áigu vuostálastit juohkelágan vealaheami , duolbmama , toleránssa váilli ja rasismma .
Vi vil føre en politikk som fremmer likestilling mellom kvinner og menn .	Mii áigut jođihit dakkár politihka mii ovddida nissonolbmuid ja dievdduid ovttadássásašvuođa .
Personlig frihet bygges best på respekt for andre , på toleranse og mangfold , på åpenhet og raushet .	Persovnnalaš friddjavuođa buoremus vuođđu lea dat , go olmmoš atná nuppi árvvus , ja go lea toleránsa ja girjáivuohta , ja rabasvuohta ja árvvasvuohta .
Alle skal ha like muligheter til å utvikle seg og utnytte sine evner , også de som trenger ekstra hjelp fra fellesskapet for å ha samme muligheter som andre .	Buohkain galget leat ovttalágan vejolašvuođat ovdánit ja atnit iežaset návccaid , maiddái siige geat dárbbašit lasseveahki servodagas , vai sis leat seamma vejolašvuođat go earáin .
Dette ligger også til grunn for regjeringens samepolitikk .	Dat lea maid ráđđehusa sámepolitihka vuođđu .
Samtidig vil det fortsatt være nødvendig med særskilte tiltak på enkelte områder for å oppnå reell likeverd .	Dalle lea maid dárbu erenoamáš doaibmabijuide muhtin surggiin , vai lea duohta oktadássá s ­aš-vuohta .
Regjeringen vil føre en politikk som bidrar til å skape møteplasser mellom mennesker .	Ráđđehus áigu jođihit dakkár politihka mii lea mielde duddjomin deaivvadanbáikkiid olbmuide .
Vi vil bidra til en oppvurdering av kunstens , kulturens og idrettens rolle .	Mii áigut loktet árvvu dáidaga , kultuvrra ja faláštallama rollas .
En offensiv kulturpolitikk skal styrke kulturens betydning og tilstedeværelse i hele samfunnet .	Vuolggaheaddji kulturpolitihkka galgá nannet kultuvrra mearkkašumi ja leahkima olles servodagas .
Alle skal ha tilgang til kulturopplevelser , uavhengig av geografiske og sosiale skiller .	Buohkain galget leat olámuttos kulturvásáhusat beroškeahttá das , gos dal de orožit , ja beroškeahttá sin sosiála gulavašvuođas .
For regjeringen er det viktig at Sametinget har styring med og ansvar for den samiske kulturpolitikken .	Ráđđehussii lea deaŧalaš ahte Sámediggi stivre ja ahte das lea ovddasvástádus sámi kulturpoltihkas .
Samtidig er det viktig at det øvrige kulturlivet bidrar til utviklingen av møtet mellom samisk kultur og annen kultur i landet .	Seammás lea deaŧalaš ahte kultureallin muđui lea mielde ovddideamen sámi kultuvrra ja riikka eará kultuvrraid deaivvadeami .
Mangfoldsåret er viktig i så henseende .	Girjáivuođajahki lea dan oktavuođas deaŧalaš .
Regjeringen vil utvikle et nært samspill med frivillige og ideelle organisasjoner .	Ráđđehus áigu ásahit lagaš ovttasdoaibmama eaktodáhtolaš ja idealla organisašuvnnaiguin .
Også i samisk sammenheng er et sivilt samfunn med frivillig engasjement avgjørende for den samepolitiske utvikling .	Maiddái sámi oktavuođas lea siviila servodat mas leat eaktodáhtolašdoaimmat mearrideaddjin sámepolitihka ovdáneamis .
Gjennom frivillig arbeid aktiviseres folk til meningsfylt og samfunnsnyttig virksomhet .	Eaktodáhtolaš barggu bokte barggahuvvojit olbmot dakkár bargguiguin mat leat deaŧalaččat ja mat leat ávkin servodahkii .
Det er også viktig i samiske miljøer at man har et sterkt organisasjonsliv som kan knytte personer sammen og som er med på å vedlikeholde felles verdier og kulturell identitet .	Sámi birrasiidda maid lea deaŧalaš ahte lea nana organisašuvnaeallin mii sáhttá čatnat oktii olbmuid ja mii lea fárus seailluheamen oktasaš árvvuid ja kultuvrralaš identitehta .
Regjeringen vil føre en moderne og fremtidsrettet politikk for å skape verdier .	Ráđđehus áigu jođihit ođđaáigásaš ja ovddosguvlui manni politihka duddjon dihte árvvuid .
Vi vil ta hele landet og naturressursene i bruk .	Mii áigut geavahit olles riikka ja dan luondduriggodagaid .
Vi vil bygge ut gode kommunikasjoner for å utløse det store potensialet for verdiskaping i hele landet .	Mii áigut hukset buriid gulahallanvugiid vai beassat atnit miehtá riikka daid árvoháhkama vejolašvuođaid mat gávdnojit .
I samiske områder skaper dette særlige utfordringer som det må tas hensyn til .	Sámi guovlluin leat erenoamáš hástalusat maid lea dárbu váldit vuhtii .
Samer har , på linje med andre brukere av land- og vannområder , opparbeidet individuelle og kollektive bruks- og eiendomsrettigheter basert på alders tids bruk .	Sámit leat nu movt eará eanan- ja čáhcegeavaheaddjit , háhkan individuála ja kollektiiva geavahan- ja oamastanvuoigatvuođaid mat leat boahtán geavaheamis áiggiid čađa .
I tillegg har samer som urfolk kollektive rettigheter knyttet til utnytting av naturressurser .	Dasa lassin leat sámiin kollektiiva vuoigatvuođat álgoálbmogin , ja daid sáhttet geavahit luondduriggodagaid ávkkástallamis .
Næringsliv og sysselsetting er grunnlaget for bosetting i samiske områder .	Ealáhusat ja barggaheapmi leat vuođđun sámi guovlluid ássamii .
Primærnæringene reindrift , jordbruk og fiske er sentrale elementer i det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Vuođđoealáhusat nu movt boazodoallu , eanandoallu ja guolásteapmi leat guovddáš oasit sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođus .
Kombinasjoner av tradisjonelle samiske næringer , som jordbruk , duodji ( samisk husflid ) , fiske , reindrift og utmarksnæringer vedlikeholder og produserer samisk kultur .	Lotnolasealáhusat , go olbmot doaimmahit oktanaga árbevirolaš sámi ealáhusaid , nugo eanandoa-lu , duoji , guolásteami , boazodoalu ja meahcásta , ­n-ealáhusaid vai seailluhit ja buvttadit sámi kultuvrra .
Samtidig er samene i stor grad en del av det øvrige nærings- og arbeidsliv .	Dan seammás leat sámit hui stuorra oassi muđui eará ealáhusain ja bargoeallimis .
En aktiv nærings- og sysselsettingspolitikk er sammen med en offensiv distriktspolitikk grunnlaget for bosetting i samiske områder .	Sámi guov l ­luid ássama vuođđun leat aktiiva ealáhus- ja barggahanpolitihkka ovttas áŋgirušši guovllupolitihkain .
Regjeringen vil at Sametinget skal ha reell innflytelse på utformingen av jordbruks- , reindrifts- og fiskeripolitikken , og på forvaltningen av avgjørende ressurser for samisk samfunnsliv .	Ráđđehus háliida ahte Sámedikkis lea duohta váikkuheapmi eanandoallo- , boazodoallo- ja guolástanpolitihka hábmemii , ja mearrideaddji resurssaid hálddašeapmái sámi servodahkii ávkin .
Regjeringen vil derfor bl.a. styrke Sametingets rolle i tilknytning til arealplanleggingen gjennom forslaget til ny plandel i plan- og bygningsloven .	Danne áigu ráđđehus ee. nannet Sámedikki rolla arealplánema oktavuođas iežas árvaluvvon ođđa plánaosiin plána- ja huksenláhkii .
Gjennom aktiv medinnflytelse ønsker regjeringen at Sametinget kan ta del i felles utfordringer for å trygge bosetting , sysselsetning , næringsutvikling , verdiskaping og velferd .	Sámedikki aktiiva mieldemearridemiin ráđđehus dáhttu ahte dat oassálastá oktasaš hástalusaide sihkkarastin dihte oadjebas ássama , barggaheami , ealáhus , ovd ­dideami árvoháhkama ja čálggu .
Regjeringen har i 2008 satt i verk et verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner i samiske strøk .	Ráđđehus lea jagi 2008 álggahan árvoháhkanprográmma sámi guovlluid lotnolasealáhusaide .
Programmet forvaltes av Sametinget og vil også omfatte satsinger knyttet til reiseliv .	Sámediggi hálddaša dan prográmma ja das leat mielde mátkeealáhussii gullevaš doaibmabijut .
Reiseliv med utgangspunkt i samisk kultur er en næring i vekst .	Sámi kultuvrii vuođđuduvvon mátkeealáhus lea dakkár ealáhus mii lea stuorrumin .
Regjeringen vil legge til rette for samisk reiselivsutvikling for å sikre og styrke næringslivet i samiske områder .	Ráđđehus áigu láhčit dili buorrin mátkeealáhusovdáneapmái sihkkarastin ja nannen dihte sámi guovlluid ealáhusaid .
Utvikling av samisk reiseliv må bygge på respekt for samiske verdier .	Sámi mátkeealáhusaid ovddideamis fertejit sámi árvvut adnojuvvot gutnis .
Klimaendringene representerer store utfordringer for urfolks kulturer , næringstilpasninger og samfunnsutvikling .	Dálkkádatrievdamat dagahit stuorra hástalusaid álgoálbmotkultuvrraide , ealáhusheivehemiide ja servodatovdáneapmái .
Samisk kultur er fortsatt sterkt knyttet til primærnæringene og nærhet til naturen .	Sámi kultuvra lea ain nannosit čadnojuvvon vuođđoealáhusaide ja das lea lagašvuohta lundui .
Regjeringen vil bygge sin miljøpolitikk på prinsippet om bærekraftig utvikling , føre var-prinsippet , og solidaritet med våre etterkommere .	Ráđđehus áigu iežas biraspolitihka hukset dan vuođđojurdagii mii lea ceavzilis ovdáneamis , gearggusvuođaprinsihpas , ja dasa ahte lea solidaritehta iežamet maŋisbohttiiiguin .
Vi vil føre en politikk som forvalter ressursene på en bedre måte , tar vare på det biologiske mangfoldet og reduserer utslippene for å hindre menneskeskapte klimaendringer .	Mii áigut jođihit dakkár politihka mii hálddaša rig ­godagaid buoret vugiin , mii fuolaha biologalaš šláddjiivuođa ja unnida nuoskkidemiid vai hehttešeimmet dálkkádatrievdamiid mat bohtet olbmo daguid geažil .
For å løse globale miljøutfordringer trengs forpliktende internasjonalt samarbeid .	Mii dárbbašit geatnegahtti riikkaidgaskasaš ovttasbarggu čoavdin várás máilmmiviidosaš birashástalusaid .
Urfolks tradisjonelle kunnskap vil kunne være viktig i forhold til klimautfordringene og i forhold til samspillet mellom mennesker og natur .	álgoálbmogiid árbevirolaš máhttu veadjá leat deaŧalaš dálkkádathástalusaid oktavuođas ja olbmuid ja luonddu ovttasdoaibmamis .
For regjeringen er det derfor viktig med samisk deltakelse i arbeidet med klimaspørsmål og at samene gjennom sine institusjoner kan bidra i utviklingen av kunnskapsgrunnlaget knyttet til natur , miljø og klimaendringer .	Danne lea ráđđehussii deaŧalaš sápmelaččaid oassálastin dálkkádatáššiid bargui ja lea maid deaŧalaš ahte sámit ásahusaideaset bokte sáhttet leat mielde ásaheamen máhttovuođu luonddu , birrasa ja dálkkádatrievdamiid oktavuođas .
I arbeidet med verneregimer er det viktig å ta hensyn til samiske sedvaner og tradisjonell bruk og næringsutøvelse av områdene .	Go bargat gáhttenvuogádagaiguin , de lea deaŧalaš váldit vuhtii sámi dološ vieruid ja guovllu árbevirolaš geavaheami ja ealáhusdoaimmaheami .
De samiske kjerneområdene omfatter store naturverdier som det er en viktig nasjonal oppgave å ta vare på for ettertiden – ikke minst som grunnlag for fortsatt samisk bosetting , næringsvirksomhet og kultur .	Sámi guovddášguovlluin leat stuora luondduárvvut ja lea riikii deaŧalaš bargu daid seailluhit maŋit áiggiide – iiba unnimusatge danne vai ain livččii vuođđu sámi ássamii , ealáhusdoaimmaide ja kultuvrii .
Regjeringens nordområdepolitikk skal bidra til å trygge urfolkenes livsgrunnlag , næringer , historie og kultur i nordområdene .	Ráđđehusa davviguovlopoltihkka galgá leat mielde dahkamin oadjebassan davviguovlluid álgoálbmogiid eallinvuođu , ealáhusaid , historjjá ja kultuvrra .
I nordområdene må det være fokus på urfolks interesser og rettigheter .	Davviguovlluin ferte čalmmustahttit álgoálbmogiid beroštumiid ja vuoigatvuođaid .
Urfolkenes historie , kultur , næringer og samfunn må vernes og utvikles , samtidig som det legges til rette for urfolks deltakelse og aktive bidrag til folk til folk-samarbeidet .	álgoálbmogiid historjjá , kultuvrra , ealáhusaid ja servodaga ferte gáhttet ja ovddidit , dan seammás go álgoálbmogat galget beassat oassálastit ja aktiivvalaččat leat mielde álbmogis-álbmogii ovttasbarggus .
1.2 Nasjonale rammer for samepolitikken	1.2 Sámepolitihka riikkalaš rámmat
Utviklingen av samenes rettslige stilling i Norge bygger på Samerettsutvalgets og Samekulturutvalgets utredninger på 1980-tallet .	Norgga sámiid rievttálaš dili ovdáneami vuođđu leat Sámi vuoigatvuođalávdegotti ja Sámi kulturlávdegotti čielggadeamit 1980-logus .
Videre er utviklingen påvirket av den internasjonale utviklingen på det urfolksrettslige området .	Riikkaidgaskasaš álgoálbmotrievttálaš ovdáneapmi lea maiddái váikkuhan dillái .
Samerettsutvalget og Samekulturutvalget la til grunn at norske myndigheter har et ansvar for å sikre samisk samfunnsliv og kultur gjennom lovgivning og andre tiltak .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ja Sámi kulturlávdegoddi atne vuođđun ahte Norgga eiseválddiin lea ovddasvástádus sihkkarastit sámi servodateallima ja kultuvrra lágaiguin ja eará doaibmabijuiguin .
Regjeringen ønsker først og fremst å ivareta hele befolkningen gjennom den generelle lovgivningen .	Ráđđehus háliida vuosttažettiin fuolahit oppa álbmoga oppalaš lágaiguin .
Det er imidlertid særregler for å sikre hensynet til den samiske befolkningen i Grunnloven § 110 a og Lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Dattetge leat sierra njuolggadusat mat sihkkarastet sámi álbmoga dili Sámelága paragráfas 110 a ja Geassemánu 12. b. 1987-mannosaš lágas nr. 56 Sámedikki ja eará sámi riektediliid birra ( sámelágas ) .
Videre er Lov 21. mai 1999 nr. 30 om styrking av menneskerettighetenes stilling i norsk rett ( menneskerettsloven ) av betydning .	Viidáseappot lea Miessemánu 21. b. 1999-mannosaš láhka nr. 30 olmmošvuoigatvuođaid nannema birra Norgga ­rievttis ( olmmošvuoigatvuođaláhka ) dehálaš .
1.2.1 Grunnloven § 110 a	1.2.1 Vuođđolága § 110 a
Grunnloven § 110 a slår fast :	Vuođđolága § 110 a nanne :
« Det paaligger Statens Myndigheter at lægge Forholdene til Rette for at den samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog , sin Kultur og sit Samfundsliv . »	« Lea stáhta eiseválddiid ovddasvástádus láhčit dili nu ahte sámi álbmot sáhttá sihkkarastit ja ovddidit gielas , kultuvrras ja servodateallimis .
Ordlyden i Grunnloven § 110 a ligger nært opp til artikkel 27 i FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter .	Vuođđolága § 110 a lea sánis sátnái measta nu mo ON-konvenšuvnna 27. artihkal siviila ja politih-kalaš vuoigatvuođaid birra .
Med denne bestemmelsen har norske myndigheter fastsatt en rettslig , politisk og moralsk forpliktelse til å tilrettelegge forholdene slik at samene selv skal kunne sikre og påvirke det samiske samfunnets utvikling .	Dáinna mearrádusain leat Norgga eiseválddit váldán badjelasaset rievttálaš , politihkalaš ja morálalaš geatnegasvuođa láhčit dilálašvuođaid nu ahte sámit ieža galget sáhttit sihkkarastit sámi servodaga ovdáneami ja váikkuhit dasa .
Paragrafen gir samene i Norge en aktiv rolle med hensyn til å ivareta sine interesser .	Paragráfa addá Norgga sámiide aktiiva rolla fuolahit iežaset beroštumiid .
Grunnlovsparagrafen er utformet med tanke på både vern og utvikling .	Vuođđolága paragráfa lea hábmejuvvon sihke suodjaleami ja ovddideami dihtii .
1.2.2 Sameloven	1.2.2 Sámeláhka
Sameloven ble vedtatt for å ivareta den samiske folkegruppes rettigheter i Norge .	Sámeláhka mearriduvvui fuolahan dihtii sámi ál-bmotjoavkku vuoigatvuođaid Norggas .
Loven konkretiserer innholdet i de overordnede prinsippene som Grunnloven § 110 a etablerer .	Láhka čielggasmahttá daid bajimus prinsihpaid sisdoalu maid Vuođđolága § 110 a ásaha .
Sametinget ble etablert ved samelovens vedtakelse .	Sámediggi ásahuvvui sámelága mearridemiin .
Loven gir bestemmelser om Sametingets arbeidsområde og myndighet , valg til Sametinget og Sametingets administrasjon .	Lágas leat mearrádusat Sámedikki bargosuorggi ja válddi birra , Sámediggeválgga birra ja Sámedikki hálddahusa birra .
I forarbeidene til sameloven ble det lagt stor vekt på at Sametingets myndighet skulle utvikles i takt med tingets egen oppfatning og det generelle samfunnssyn på samenes stilling i Norge .	Sámelága ovdabargguin deattuhuvvui sakka ahte Sámedikki váldi galgá ovddiduvvot dikki iežas áddejumi vuođul ja dan vuođul mo oppalaš servodatoaidnu lea sámiid diliin Norggas .
Regler om bruk av samisk språk kom inn som et tillegg i sameloven 21. desember 1990 .	Njuolggadusat sámegiela geavaheami birra bohte lasáhussan sámeláhkii juovlamánu 21. beaivvi 1990 .
Samisk språk og samelovens språkregler omtales i kapittel 19 i denne stortingsmeldingen .	Sámegiela ja sámelága giellanjuolggadusat válddahallojuvvojit dán stuorradiggedieđáhusa 19. kapihttalis .
Etableringen av Sametinget er en gjennomføring av samenes rett som et folk til å organisere seg og opprette representative institusjoner .	Sámedikki ásaheapmi lea sámiid vuoigatvuođa čađaheapmi beassat álbmogin organiseret iežas ja ásahit iežas ovddasteaddji ásahusaid .
Sametinget er samenes eget folkevalgte organ som taler samenes sak og fremmer samiske interesser .	Sámediggi lea sámiid iežas álbmotválljen orgána mii bealušta sámiid ášši ja ovddida sámi beroštumiid .
Gjennom Sametinget kan samene bli hørt i nasjonale , regionale og lokale fora .	Sáme-dikki bokte besset sámit hállat iežast ovddas riik-kalaš , guvllolaš ja báikkálaš forain .
Sametinget er et talerør for å fremme samiske interesser for regjering og statsforvaltning .	Sámediggi lea jietnaguoddi ovddidettiin sámi beroštusaid ráđđehussii ja stáhtahálddahussii .
Slik får de samiske interessene som fremmes ekstra tyngde i møte med nasjonale og storsamfunnets interesser .	Nu ožžot sámi beroštumit mat ovddastuvvojit stuorát deattu deaivvadettiin riikkalaš ja stuorraservodaga beroštumiiguin .
I forarbeidene til sameloven , Ot.prp. nr. 33 ( 1986 – 1987 ) , la regjeringen frem prinsipielle synspunkter knyttet til samene som minoritetsbefolkning i Norge .	Sámelága ovdabargguin , Od.prp. nr. 33 ( 1986 – 1987 ) ovddidii ráđđehus prinsihpalaš oainnuid sámiid birra Norgga unnitlohkoálbmogin .
Regjeringen sluttet seg til Samerettsutvalgets grunnsyn i NOU 1984 : 18 .	Ráđđehus guorrasii Sámi vuoigatvuođalávdegotti vuođđooidnui NOUs 1984 : 18 .
Det uttales i odelstingsproposisjonen at samene er en egen etnisk gruppe , et eget folk , som har hatt tilhold i nåværende norske områder ( og tilstøtende områder i nabolandene ) siden før den norske riksdannelsen .	Odeldiggeproposišuvnnas celkojuvvo ahte sámit leat sierra čearddalaš joavku , sierra álbmot , geat leat orron dálá Norgga eanaviidodagain ( ja daid rádjálas sii-daguoibmeriikkaid guovlluin ) jo ovdal Norgga riikka ásaheami .
Uttalelsene viser at samenes status som minoritet og urfolk var fastslått gjennom vedtakelsen av sameloven , og dermed uavhengig av internasjonale avtaler som Norge senere har sluttet seg til , samtidig som disse avtalene bekrefter og styrker urfolksdimensjonen i samepolitikken .	Cealkámušat čájehit ahte sámiid stáhtus unnitlohkun ja álgoálbmogin lei nannejuvvon sámelága mearridemiin , ja nu dat ii lean gitta riikkaidgaskasaš soahpamušain maid Norga maŋŋá lea vuolláičállán , seammás go dát soahpamušat duođaštit ja nannejit sámepolitihka álgoálbmotdimešuvnna .
Videre blir det uttalt at « målsettingen om å opprettholde samisk etnisitet i landet ikke kan oppnås uten særskilte tiltak overfor den samiske befolkningen » ( s. 23 ) .	š Viidáseappot daddjojuvvo ahte « ulbmil bisuhit sámi čearddalašvuođa riikkas ii leat vejolaš sierra doaibmabijuid haga sámi álbmoga várásš ( s. 23 ) .
Dette vil medføre at det i noen grad må skje avvik fra den formelle likestillingen i snever forstand mellom samfunnsborgerne .	Dát dagaha ahte muhtumassii ferte spiehkastit gáržžet áddejuvvon ja formála ovttadássásašvuođas gaskal servodatlahtuid .
Men hensikten vil være å oppnå en likestilling i videre forstand , eller med andre ord en reell likeverdighet mellom samisk kultur og annen kultur i det norske samfunnet .	Muhto áigumuš lea ollašuhttit dásseárvvu viidáset áddejumis , dahje eará sániiguin ollašuhttit sámi kultuvrra ja riikka eará kultuvrra duohta ovttaárvosašvuođa Norgga servodagas .
Tilfredsstillende rettsgarantier for en minoritet kan ikke uten videre bygge på flertallsoppfatninger i alminnelig norsk forstand .	Dohkálaš riektedáhkádusat eai sáhte eambbo vuođđuduvvot eanetlohkoáddejumiide Norgga dábálaš ipmárdusa mielde .
De samepolitiske tiltakene må snarere måles mot og utformes på grunnlag av mer prinsipielle verdiforestillinger om forholdet til et etnisk mindretall .	Sámepolitihkalaš doaibmabijut fertejit ovdal mihtiduvvot eambbo prisihpalaš árvogovahallamiid ektui ja hábmejuvvot daid vuođul go lea sáhka gaskavuođas čearddalaš unnitlohkui .
1.2.3 Menneskerettsloven	1.2.3 Olmmošvuoigatvuođaláhka
Ved vedtakelsen av menneskerettsloven ble blant annet FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter fra 1966 gitt status som norsk lov , jf. menneskerettsloven § 2 .	Olmmošvuoigatvuođalága mearridemiin addojuvvui jagi 1966 ON-konvenšuvdnii siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra stáhtus Norgga láhkan , gč. olmmošvuoigatvuođalága § 2 .
Det vil si at artikkel 27 om minoriteters rettigheter har stilling som norsk lov .	Dat mearkkaša ahte 27. artihkal unnitloguid vuoigatvuođaid birra lea šaddan Norgga láhkan .
Konvensjonens bestemmelser skal ved motstrid gå foran annen norsk lov , jf. § 3 .	Konvenšuvnna mearrádusat galget go vuostálasvuohta čuožžila , leat gievrrabut go Norgga eará láhka , gč. § 3 .
Det følger av menneskerettsloven at hvis en norsk domstol skulle finne at en norsk lov strider mot artikkel 27 , må loven vike .	Olmmošvuoigatvuođalágas čuovvu ahte jus Norgga duopmostuollu gávnnaha ahte Norgga láhka šaddá vuostálagaid 27. artihkkaliin , de ferte láhka gáidat .
Regjeringen vurderer i dag fortløpende samiske hensyn ved utarbeidelse av ny lovgivning .	Ráđđehus árvvoštallá odne oktilaččat sámi deastagiid go addá ođđa lágaid .
Menneskerettslovens formål er å styrke menneskerettighetenes stilling i norsk rett , jf. § 1 .	Olmmošvuoigatvuođalága ulbmil lea nannet olmmošvuoigatvuođaid saji Norgga rievttis , gč. § 1 .
Formålet er dermed å styrke menneskerettighetene i norsk rett generelt , ikke bare de rettigheter som inkorporeres i norsk lov ved menneskerettsloven .	Danne lea ulbmil nannet olmmošvuoigatvuođaid oppalaččat Norgga rievttis , ii ge dušše daid vuoigatvuođaid mat váldojit Norgga láhkii olmmošvuoigatvuođalága geažil .
Formuleringen understreker at også menneskerettskonvensjoner som ikke blir inkorporert ved lovens § 2 , skal anses som tungtveiende rettskilder .	Sánádat deattasta ahte olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnat ge mat Norg-ga láhkii eai ovttastuvvo lága § 2 bokte , galget adnojuvvot dehálaš riektegáldun .
Dette gjelder blant annet ILO-konvensjon nr. 169 .	Dát guoská earret eará ILO-konvenšuvdnii nr. 169 .
Stortingets justiskomité påpekte at man ved lovfestingen av de grunnleggende menneskerettskonvensjonene sikrer at menneskerettighetene fullt ut blir lagt til grunn ved norske domstoler , jf. Innst. O. nr. 51 ( 1998 – 99 ) .	Stuorradikki Justiisalávdegoddi fuomášuhttá ahte vuđolaš olmmošvuoigatvuođaid lágademiin sihkkarastá ahte olmmošvuoigatvuođat ollásit biddjojit vuođ-đun Norgga duopmostuoluin , gč. árv . O. nr. 51 ( 1998 – 99 ) .
Ved lov 1. august 2003 nr. 86 om endringer i menneskerettsloven m.v. ble FNs konvensjon om barnets rettigheter inntatt i menneskerettsloven .	Borgemánu 1. b. 2003-mannosaš lága vuođul nr. 86 olmmošvuoigatvuođalága rievdadusaid jd. birra váldojuvvui ONa konvenšuvdna máná vuoigatvuođaid birra mielde olmmošvuoigatvuođa-láhkii .
Barnekonvensjonen er dermed gitt status som norsk lov og har forrang foran annen lovgivning jf. menneskerettsloven § 3 .	Nu lea Mánáidkonvenšuvdna ožžon árvodá-si Norgga láhkan ja lea ožžon sajádaga eará lágaid ovddabeallái gč. olmmošvuoigatvuođalága § 3 .
Barnekonvensjonen i sin helhet gjelder også for samiske barn og unge .	Olles Mánáidkonvenšuvdna gusto sámi mánáide ja nuoraide ge .
Vedtakelsen av menneskerettsloven sikrer at hensynet til sikring og utvikling av samisk kultur ivaretas i norsk rett .	Olmmošvuoigatvuođalága mearrádus sihkkarastá ahte sámi kultuvrra sihkkarastima ja ovddideami deastagat fuolahuvvojit Norgga rievttis .
Artikkel 27 i FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter ( SP ) har vært omtalt i avgjørelser fra Høyesterett etter at konvensjonen ble inkorporert i norsk lov .	ON-konvenšuvnna 27. artihkal siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ( SP ) lea válddahallojuvvon Alimusrievtti mearrádusain maŋŋágo konven-šuvdna váldojuvvui mielde Norgga láhkii .
Høyesterett har aldri konstatert motstrid mellom bestemmelsen og annen lovgivning .	Alimusriekti ii leat goassege vásihan ahte mearrádus ja eará lágat leat šaddan vuostálagaid .
Det forhold at artikkel 27 er gitt status som norsk lov har trolig bidratt til større bevisstgjøring av minoritets- og urfolksvernet i folkeretten ved utforming av nytt regelverk .	Dat duohtadilli ahte 27. artihkal lea ožžon árvodási Norgga láhkan , lea jáhkkimis váikkuhan Norgga láhkii eanet diđolašvuođa álbmotrievtti unnitlohko- ja álgoál ­bmotsuodjaleami birra go ođđa njuolggadusat ráhkaduvvojit .
Det må slik antas at inkorporeringen av konvensjonen reduserer risikoen for motstrid mellom konvensjonen og intern rett .	Nu ferte jáhkkit ahte konvenšuvnna ovttastahttin geahpida dan vára ahte konvenšuvdna ja siskkáldas riekti šaddet vuotálagaid .
1.2.4 Generell nasjonal rett med særlig betydning for samer	1.2.4 Oppalaš riikkalaš riekti mii lea erenoamáš dehálaš sámiide
Hensynet til samiske interesser er videre ivaretatt i andre deler av norsk rett – utenfor de lovbestemmelser som er vedtatt for særlig å sikre og utvikle samisk kultur .	Sámiid beroštumiid deastagat leat dasto fuolahuvvon Norgga rievtti eará osiin – earret daid sierra láhkamearrádusaid mat leat mearriduvvon sihkkarstin dihtii ja ovddidan dihtii sámi kultuvrra .
Nedenfor er gjengitt enkelte eksempler på rettsregler som i utgangspunktet er allmenne , og som har betydning for samers rettsstilling i møte med offentlige myndigheter og private rettssubjekter .	Vulobealde leat riektenjuolggadusaid muhtun ovdamearkkat mat álgoálggus leat oppalaččat , ja mat leat dehálaččat sámiid riektedillái go sis lea dahkamuš almmolaš eiseválddiin ja priváhta riektesubjeavttain .
Særlige rettigheter til vann- og landområder kan etter gjeldende nasjonal rett erverves på ulike måter .	Erenoamáš vuoigatvuođaid čáhce- ja eanaviidodagaide sáhttá dálá riikkalaš rievtti mielde oažžut máŋgga láhkai .
På grunnlag av hevd og alders tids bruk kan enkeltindivider eller grupper ut fra en vurdering av den bruken som er utøvd , erverve eiendomsrett eller bruksrett til et område .	Oamasteami ja dološ áigásaš oamasteami vuođul sáhttet ovttaskas olbmot dahje olmmošjoavkkut oažžut árvvoštallojuvvot iežaset geavaheami ja nu sii sáhttet oažžut oamastanvuoigatvuođa dahje geavahanvuoigatvuođa guvlui .
Rettsgrunnlagene hevd og alders tids bruk har vært anvendt av domstolene i vurderingen av om samers bruk av land og vann har konstituert rettigheter .	Riektevuođuid oamasteapmi ja oamasteapmi dološ áiggi rájes leat duopmostuolut geavahan go leat árvvoštallan leat go sámiid eana- ja čáhcegeavaheamit ásahan vuoigatvuođaid .
Den første dommen gjaldt en konflikt om beiterettigheter for rein hjemmehørende i deler av Selbu kommune , mens den andre dommen gjaldt en tvist mellom beboerne i Manndalen i Kåfjord kommune og staten om eiendomsretten til Svartskogen , et utmarksområde på ca. 120 km 2 .	Vuosttaš duopmu guoskkai riidui bohccuid guođohanvuoigatvuođaid birra mat gulle Selbu gieldda osiide , ja nubbi duopmu fas gulai riidui gaskal Olmmáivákki ássiid Gáivuona suohkanis ja stáhta oamastanvuoigatvuođaid birra Čáhppevuovdái , mii lea sullii 120 km 2 - sturrosaš meahcceguovlu .
Høyesterett fant at rettsgrunnlaget alders tids bruk kunne tilpasses samiske forhold , og at dette grunnlaget alene var tilstrekkelig til å begrunne beiterett i Selbusaken og eiendomsrett i Svartskogensaken .	Alimusriekti gávnnahii ahte riektevuođu oamasteapmi dološ áiggi rájes sáhttá heivehit sámi dilálašvuođaide , ja ahte dát vuođđu okto lea doarvái ákkastit guođohanvuoigatvuođa Selbu-áššis ja oamastanvuoigatvuođa Čáhppesvuovddi áššis .
Det var ikke nødvendig å bygge resultatet i dommene på FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter artikkel 27 eller ILO-konvensjon nr. 169 om urfolks rettigheter .	Ii lean dárbu hukset duomuid bohtosa ON-konvenšuvdnii 27. artihkkalii siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra dahje ILO-konvenšuvdnii nr. 169 álgoálbmogiid vuoigatvuođaid birra .
Høyesterett fant likevel støtte for resultatet i Svartskogensaken i den internasjonale urfolks- og minoritetsretten .	Alimusriekti gávnnai dettetge doarjaga Čáhppesvuovdeášši bohtosii riikkaidgaskasaš álgoálbmot- ja unnitlohkorievttis .
En rekke lover , for eksempel sosialtjenesteloven og pasientrettighetsloven , er bygget opp slik at tjenester til enkeltpersoner skal gis etter en konkret og individuell behovsprøving .	Máŋga lága , ovdamearkka dihtii sosiálabálvalusláhka ja divššohasvuoigatvuođaláhka leat nu huksejuvvon ahte bálvalusat ovttaskas olbmuide galget addojuvvot konkrehta ja oktagaslaš dárboiskkadeami vuođul .
Ut fra dette skal samer tilbys tjenester som er tilpasset deres kulturelle og språklige behov .	Dát mielddisbuktá ahte sámiide galget fállat bálvalusaid mat leat heivehuvvon sin kutuvrralaš ja gielalaš dárbbuide .
Pasientrettighetsloven § 3 – 5 omhandler informasjon om pasientens helsetilstand og helsehjelp og om hvordan slik informasjon skal gis .	Divššohasvuoigatvuođalága § 3 – 5 gieđahallá dieđuid divššohasa dearvvašvuođadili ja dearvvašvuođaveahki birra ja mo dákkár dieđuid galgá addit .
Det går fram av forarbeidene at i de tilfeller hvor pasienten er minoritetsspråklig og det er avgjørende at han eller hun forstår innholdet av informasjonen , må det skaffes tolk .	Ovdabarggut čájehit ahte go divššohas lea unnitlogugielalaš ja ahte lea mearrideaddji dehálaš ahte son ádde dieđuid sisdoalu , de ferte gulahallat dulkkain .
Det følger av sosialtjenesteloven § 8 – 4 at tjenestetilbudet til enkeltpersoner så langt det er mulig skal utformes i samarbeid med klienten .	Sosiálabálvaluslága paragráfas 8 – 4 čuovvu ahte bálvalusfálaldat ovttaskas olbmuide galgá hábmejuvvot ovttasráđiid divššohasain nu bures go lea vejolaš .
Dette innebærer at sosialtjenesten skal kartlegge klientens behov og ønsker slik at tjenestene i størst mulig grad blir utformet etter disse .	Dát mielddisbuktá ahte sosiálabálvalus galgá kártet divššohasa dárbbuid ja sávaldagaid nu ahte bálvalusat hábmejuvvojit daid vuođul nu bures go lea vejolaš .
Sosialtjenesten må anstrenge seg for å finne individuelt tilpassede løsninger .	Sosiálabálvalus ferte rahčat vai gávdná oktagassii heivejeaddji čovdosiid .
En slik rett tilkommer også de samer som bor utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dát vuoigatvuohta lea dain sámiin ge geat ásset sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Eksempler på andre sektorlover er opplæringsloven ( Lov 17. juli 1998 nr. 61 om grunnskolen og den vidaregåande opplæringa med endringar ) , jf. omtale i kap. 11 og reindriftsloven ( Lov 15. juni 2007 nr. 40 om reindrift ) , jf. omtale i kap. 20.3 .	Eará suorgelágaid ovdamearkkat leat oahpahusláhka ( suoidnemánu 17. b. 1998-mannosaš láhka nr. 61 vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa birra rievdadusaiguin ) , gč. válddahallama 11. kapihttalis ja boazodoalloláhka ( geassemánu 15. b. 2007-mannosaš láhka nr. 40 boazodoalu birra ) , gč. válddahallan kapihttalis 20.3 .
1.3 Folkerettslige rammer for samepolitikken i Norge	1.3 Norgga sámepolitihka álbmotrievttálaš rámmat
1.3.1 Ikke-diskrimineringsprinsippet	1.3.1 Vealatkeahttáivuođa prinsihppa
Menneskerettighetene legger til grunn at alle mennesker er likeverdige .	Olmmošvuoigatvuođaid vuođđu lea ahte buot ol-bmuin lea seamma árvu .
I praksis er det store forskjeller .	Geavadis leat stuora erohusat .
Ulike grupper i samfunnet behandles ulikt , slik at det ofte trekkes skiller mellom kvinner og menn , eller mellom personer som hører til ulike etniske eller religiøse grupper .	Servodaga iešguđetlágan joavkkuiguin meannudit iešguđet ládje , ja dávjá gártet erohusat nissonolbmuid ja dievdoolbmuid gaskii , dahje daid olbmuid gaskii geat gullet sierranas čearddalaš dahje oskku joavkkuide .
Det er mange menneskerettighetsbestemmelser som forbyr diskriminering .	Máŋga olmmošvuoigatvuođamearrádusa gildet vealaheami .
Krav om ikke-diskriminering kan ses som en egen menneskerettighet , men like gjerne som et overordnet prinsipp de andre rettighetene er knyttet opp mot .	Go lea gáibádus ahte ii galgga leat vealaheapmi , de sáhttá dan atnit sierra olmmošvuoigatvuohtan , juoba bajimus prinsihppange , masa eará vuoigatvuođat leat čadnojuvvon .
Diskriminering omfatter alle former for forskjellsbehandling , utelukkelse , innskrenkning eller begunstigelse hvor forskjellsbehandlingen mangler en objektiv og rimelig grunn eller er uforholdsmessig .	Vealaheapmi lea erohusmeannu-deapmi , ja nu lea go olmmoš olgguštuvvo , heađuštuvvo dahje oidojuvvo almmá makkárge objektiiva ja govttolaš siva haga .
For at forskjellsbehandling skal oppfattes som diskriminering må forskjellsbehandlingen ha sitt grunnlag i etnisk bakgrunn , språk , religion , politisk bakgrunn , eiendom , hudfarge eller kjønn .	Jus erohus-meannudeapmi galgá lohkkojuvvot vealaheapmin , de dalle das galgá leat vuođđun dat ahte olbmos lea eará čearddalaš duogáš , giella , osku , politihkalaš duogáš , opmodat , liikeivdni dahje sohkabealli .
Forskjellsbehandling kan i mange tilfeller være saklig begrunnet , for eksempel ut fra å fremme behovene til svake grupper eller styrke bosettingen i visse områder .	Olmmošvuoigatvuođat suddjejit buohkaid . Lassin oppalaš olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnaide , de leat ráhkaduvvon sierra konvenšuvnnat ja vuoigatvuođat muhtin vissis joavkkuide servodagas .
Dette gjelder særlig for kvinner , barn , minoriteter og urfolk .	Dat guoská erenoamážit nissonolbmuide , mánáide , unnitloguide ja álgoálbmogiidda .
At disse gruppene har egne konvensjoner og rettigheter , innebærer at deres situasjon løftes opp på et eget plan .	Dain joavkkuin leat sierra konvenšuvnnat ja vuoigatvuođat , ja dat mearkkaša ahte sin dilli loktejuvvo sierra dássái .
Konvensjonene er utarbeidet ikke bare med sikte på å likestille disse gruppene med andre grupper i samfunnet , men også beskytte deres særskilte behov .	Eai konvenšuvnnat leat ráhkaduvvon dušše fal dan dihte vai dát joavkkut galggaše leat seamma dásis go eará joavkkut servodagas , muhto danne vai sin sierra dárbbut suddjejuvvoše .
Innenfor sine felt vil spesialkonvensjonene kunne ha større betydning enn de generelle konvensjonene , ved at de på et saklig avgrenset område gir individer og grupper et sterkere vern og kan pålegge statene større aktivitetsplikt .	Dihto surggiin erenoamáš konvenšuvnnain dáidá leat stuorát mearkkašupmi go oppalaš konvenšuvnnain , danne go dat áššálaččat ráddjejuvvon suorggis addet ovttaskas olbmuide ja joavkkuide nannoset gáhttema ja go dat sáhttet bidjat stáhtaide eambbo doaibmangeatnegasvuođa .
1.3.2 Minoritetsrettigheter og særskilte urfolksrettigheter	1.3.2 Minoritehta vuoigatvuođat ja erenoamáš álgoálbmotvuoigatvuođat
Samene er anerkjent som urfolk i Norge .	Sápmelaččat leat dohkkehuvvon Norgga álgoál-bmogin .
Det er utviklet spesielle rettsstandarder internasjonalt for å sikre at urfolks levesett og kultur opprettholdes og utvikles .	Leat ráhkaduvvon riikkaidgaskasaš erenoamáš riektestandárddat vai sihkkarastojuv-vošedje álgoálbmogiid eallinvugiid bisuheapmi ja ovddideapmi .
Disse folkerettslige forpliktelsene er en sentral del av grunnlaget for regjeringens samepolitikk .	Dat riektegeatnegasvuođat leat guovdilat ráđđehusa sámepolitihka vuođus .
Typisk for urfolk er at de ikke er det dominerende folket i det større samfunnet de er en del av .	Mii álgoálbmogiidda lea mihtilmas , lea ahte sii eai leat stuorát servodaga stivrejeaddji álbmot .
Rent flertallsdemokrati ivaretar ikke nødvendigvis minoritetsinteresser .	Danne eanetlohkodemokratiija ii dáidde váldit vuhtii minoritehta beroštumiid .
Mekanismer som sikrer minoriteters rettigheter er derfor nødvendige for å oppnå reelt demokrati som sikrer medbestemmelse og innflytelse også for minoriteter .	Minoritehtaid vuoigatvuođaid sihkkarastinmekanismmaide lea dárbu , vai mii joksat duohta demokratiija mii maid sihkkarastá minoritehtaide mieldemearrideami ja váik-kuheami .
Et annet fellestrekk for svært mange urfolk er at deres kultur tidligere har vært forsøkt underminert fra sentrale myndigheters side , og at de har vært utsatt for langvarig assimilasjonspolitikk .	Eará oktasaš ášši ollu álgoálbmogiin lea ahte guovddáš eiseválddit leat ovdal geahččalan sin kultuvrra billistit , ja álgoálbmogat leat šaddan gierdat guhkitáigásaš ovttaláhkástanpolitihka .
Dette kjennetegner også samene i Norge .	Dan leat Norgga sámitge vásihan .
Det er ikke tilstrekkelig å erklære en politikk preget av diskriminering og assimilering som avsluttet .	Ii leat doarvái cealkit ahte dakkár politihkka lea loahpahuvvon , mii vealaha ja ovttaláhkásta .
Ettervirkningene i form av nedvurderende holdninger kan sitte i lenge .	Guhkás maŋitáigái sáhttet bistit ­badjelgeahččama váikkuhusat .
Det er derfor nødvendig med positive tiltak for å bøte på langtidsvirkningene av slik politikk .	Dárbu lea positiiva doaibmabijuide mat buoridit dakkár politihka guhkitáigásaš váikkuhusaid .
Aktiv handling fra statens side vil i mange tilfeller være påkrevd for å reparere noen av de skadene kultur og språk er påført , og å legge grunnlaget for en språklig og kulturell revitalisering .	Dávjá gáibiduvvo aktiiva doaibma stáhta bealis vai beassá divvut muhtin ráji dain vahágiin maid kultuvrra ja giela vuostá leat dahkan , ja vai beassá ráhkadit vuođu gielalaš ja kultuvrralaš ealáskahttimii .
Det folkerettslige vernet av urfolks rettigheter er mer konkret , går lenger og omfatter flere felt enn det vernet nasjonale minoriteter har gjennom internasjonale konvensjoner som Norge har ratifisert .	álgoálbmogiid vuoigatvuođaid álbmotrievttálaš suddjen lea eambbo konkrehta , go dat olaha viidábut ja fátmmasta eambbo surggiid go dat suddjen mii lea riikkalaš minoritehtain riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid geažil maid Norga lea dohkkehan .
En viktig forskjell er at de tradisjonelle rettighetene urfolk har til land og vann , har fått et særlig vern .	Okta deaŧalaš erohus lea ahte álgoálbmogiid árbevirolaš eanan- ja čázádatvuoigatvuođat leat erenoamážit suddjejuvvon .
Dette har sammenheng med deres langvarige tilknytning til landområdene , og med at kulturen deres er nært knyttet til bruk av land og naturressurser .	Dat lea dan dihte go sis lea guhkitáigásaš čatnasat eananguovlluidasaset , ja go sin kultuvra lea nu nannosit čadnojuvvon eatnama ja luondduriggodagaid atnimii .
Urfolksrettighetene er dessuten i større grad enn de generelle minoritetsrettighetene formulert som kollektive rettigheter .	Muđui de leat álgoálbmotvuoigatvuođat celkojuvvon baicce leat kollektiiva vuoigatvuođat , eaige oppalaš minoritehtavuoigatvuođat .
Språket er et sentralt element i enhver kultur .	Giella lea guovddáš oassi juohke kultuvrras .
Mange betrakter det som det viktigste for å opprettholde kulturell egenart .	Máŋggas atnet dan eanemus deaŧalažžan go lea sáhka kultuvrralaš iešvuođa seailluheamis .
Skal samenes språk unngå ytterligere svekkelse , må det fungere som en naturlig del av samenes totale liv , ikke bare henvises til bestemte områder , som f.eks. skolen og reindriftsnæringen .	Jus sápmelaččaid giella galggaš garvit vel ain eambbo hedjoneami , de dat ferte doaibmat lunddolaš oassin sápmelaččaid oppalaš eallimis , ii ge dás ábut čujuhit dušše muhtin surggiide , nu go omd. skuvlii ja boazodoalloealáhussii .
Ideelt sett er ethvert språk et fullverdig instrument som uttrykksmiddel , analyseapparat og kontaktskapende faktor på alle livets områder .	Juohke giella lea ollislaš ovdanbuktinreaidu , guorahallanráhkkanus ja oktavuođaásaheaddji juohke suorggis eallimis .
At samenes morsmål blir akseptert som et slikt instrument , både av samene selv og andre , er en viktig forutsetning for språklig vekst og utvikling .	Sápmelaččaid giela fertejit dohkkehit dakkár reaidun , sihke ieža sápmelaččat , muhto earátge , danne go dat lea deaŧalaš eaktu dasa ahte giella beassá stuorrut ja ovdánit .
I dette bildet spiller den offentlige språkpoli tik ­ken en sentral rolle .	Dákko lea almmolaš giellapolitihkas hui guovddáš rolla .
Norge har sluttet seg til flere internasjonale konvensjoner , erklæringer og avtaler som har betydning for urfolk og etniske minoriteter .	Norga lea vuolláičállán / čuovvolan ollu riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid , julggaštusaid ja šiehtadusaid mat váikkuhit álgoálbmogiidda ja čearddalaš minoritehtaide .
Art. 27 i FNs konvensjon av 1966 om sivile og politiske rettigheter og ILO-konvensjon nr. 169 av 1989 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater er særlig viktige for norsk samepolitikk , men også andre folkerettsinstrumenter har betydning .	Art. 27 ONa 1966 konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ja 1989 ILO-konvenšuvdna nr. 169 álgoálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešbirgejeaddji stáhtain leat erenoamáš deaŧalaččat Norgga sámepolitihkkii , muhto maid eará álgoálbmotreaidduin lea mearkkašupmi .
Blant disse er FNs konvensjon om barnets rettigheter .	Daid gaskkas lea ON konvenšuvdna mánáid vuoigatvuođaid birra .
Norge ratifiserte konvensjonen i 1991 og den ble inkorporert i menneskerettsloven i 2003 .	Norga dohkkehii konvenšuvnna jagi 1991 ja dat biddjojuvvui olmmošvuoigatvuođaláhkii jagi 2003 .
Barnekonvensjonen omtales nærmere i kap. 9 .	Mánáidkonvenšuvnna birra muitaluvvo eambbo 9. kapihttalis .
Også Konvensjonen om biologisk mangfold har betydning for samepolitikken .	Biologalaš šláddjiivuođa konvenšuvdna maid váikkuha sámepolitihkkii .
Dette er den første konvensjonen som omfatter vern og bærekraftig bruk av alt biologisk mangfold , se kap. 13 .	Dat lea vuosttaš konvenšuvdna mii fátmmasta dan ahte suddjet ja nana bistevaš vugiin atnit buot biologalaš šláddjiivuođa , gč. kap. 13 .
Den europeiske pakten om regions- eller minoritetsspråk trådte i kraft i 1998 .	Eurohpalaš lihttu guovllu- dahje minoritehtagielaid birra doaibmagođii jagi 1998 .
Paktens formål er å verne om minoritetsspråk for derved å bevare en mangeartet europeisk kultur , jf. kap. 19 .	Lihtu ulbmil lea gáhttet minoritehta gielaid ja dainna lágiin seailluhit máŋggabealat kultuvrra , gč. kap. 19 .
1.3.3 Artikkel 27 i FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter	1.3.3 Artihkal 27 ONa konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra
Artikkel 27 i FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter fra 1966 er en sentral bestemmelse i internasjonal rett til vern av minoriteter .	Artihkal 27 ONa jagi 1966 konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra lea guovddáš mearrádus riikkaidgaskasaš minoritehtaid suddjejeaddji rievttis .
Gjennom menneskerettsloven har bestemmelsen status som norsk lov .	Olmmošvuoigatvuođalága bokte lea dan mearrádusas láhkastáhtus Norggas .
Ved motstrid går bestemmelsen foran bestemmelser i annen lovgivning , jf. menneskerettsloven § 3 .	Jus mearrádus šaddá vuostálagaid eará lágaid mearrádusaiguin , de dat manná duoid eará lágaid mearrádusaid ovddabeallái , gč. olmmošvuoigatvuođalága § 3 .
I forarbeidene til sameloven ble artikkel 27 vurdert som en sterk rettskilde for samiske rettigheter , både politiske , kulturelle og økonomiske .	Sámelága ráhkadeami ovdabargguin atne ar-tihkkala 27 nana riektegáldun sámi vuoigatvuođaide , sihke politihkalaš , kultuvrralaš ja ekonomalaš vuoigatvuođaide .
Den utgjorde også en del av grunnlaget for Stortingets vedtak av Grunnlovens § 110 a i 1988 .	Artihkal lei maid vuođus go Stuoradiggi mearridii Vuođđolága § 110 a jagi 1988 .
Det er klart at bestemmelsen gjelder samer .	Diehttelas guoská dat mearrádus sápmelaččaide .
Det følger av praksis fra Menneskerettighetskomiteen at urfolk iht. artikkel 27 både kan ha individuelle og kollektive rettigheter .	Dat vuolgá Olmmošvuoigatvuođalávdegottis ahte álgoálbmogiin galget artihkkala 27 mielde leat sihke oktagaslaš ja kollektiiva vuoigatvuođat .
Enkelte av rettighetene , som retten til å bruke sitt eget språk , kan bare ha mening når de kan utnyttes kollektivt .	Muhtin vuoigatvuođain , nugo vuoigatvuođas geavahit iežas giela , lea mearkkašupmi duššefal go daid lea vejolaš geavahit kollektiivvalaččat .
Også kultur , skikker og tradisjonelle næringsformer forutsetter på ulike måter utøvelse sammen med andre , og rettigheter som gjelder massemedia , utdanning og kulturvern kan i realiteten bare oppfylles gjennom tiltak overfor hele gruppen .	Maiddái kultuvra , vierut ja árbevirolaš ealáhusat eaktudit iešguđet ládje ahte olmmoš beassá doaibmat ovttas earáiguin . Ja dakkár vuoigatvuođat , nugo hivvodatmediat , oahppu ja kulturgáhtten , sáhttet duohtadilis ollašuvvat dušše dakkár doaibmabijuiguin mat leat olles jovkku várás .
Artikkel 27 beskytter ikke bare mot statlige inngrep som begrenser en minoritets utøvelse av sin kultur , men pålegger også statene en plikt til å sikre minoriteten mot inngrep fra andre , for eksempel andre offentlige organer eller private interesser .	Artihkal 27 ii suddje dušše dakkár stáhta meassamiid vuostá mat gáržudit unnitlohkosaš álbmoga vejolašvuođaid eallit iežas kultuvrras , go dat geatnegahttá stáhtaid suodjalit unnitlohkosaš álbmoga earáid meahttiid vuostá , omd. eará almmolaš orgánaid dahje priváhta berošteddjiid vuostá .
Norske myndigheter har siden behandlingen av sameloven av 1987 lagt til grunn at staten har en plikt til positivt å bidra til at den samiske folkegruppen har forutsetningene for å dyrke sin kultur .	Norgga eiseválddit leat jagi 1987 sámelága meannudeami rájes atnán vuođđun ahte stáhtas lea geatnegasvuohta positiivvalaččat leat mielde geahččame bearrái dan ahte sámi álbmogis leat eavttut beassat doaimmahit iežaset kultuvrra .
Det er nå en alminnelig tolkning at bestemmelsen hjemler krav om positive tiltak fra myndighetenes side for å etterkomme forpliktelsene .	Dál lea dábálaš nu dulkon sámelága , ahte dat bidjá gáibádusaid eiseválddiide ásahit positiiva doaibmabijuid ollašuhttin dihte geatnegasvuođaideaset .
FNs menneskerettighetskomité , som overvåker konvensjonen om sivile og politiske rettigheter , har også uttalt at bestemmelsen krever tiltak for å sikre minoriteter effektiv deltakelse i avgjørelser som angår dem .	ONa Olmmošvuoigatvuođalávdegoddi , mii goziha siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid konvenšuvnna , lea maid cealkán mearrádusa gáibidit doaibmabijuid mat sihkkarastet unnitlohkosaš ál-bmogiidda beaktilis oassálastima dakkár mearrádusaide mat sidjiide gusket .
Et sentralt spørsmål i forhold til artikkel 27 har vært tolkningen av kulturbegrepet , og dermed innholdet i de forpliktelsene artikkelen etablerer .	Guovddáš jearaldat artihkal 27 oktavuođas lea leamaš movt kulturdoaba galgá dulkojuvvot , ja dainna lágiin maiddái movt artihkkala geatnegasvuođaid sisdoalluge galgá dulkojuvvot . .
Etter ordlyden gir bestemmelsen vern av den ideelle kulturen og kulturelle ytringsformer som språk og religion .	Čállosa teaksta suodjala mearrádusa gáhttet ideála kultuvrra ja dakkár kultuvrralaš dovddahanvugiid go giela ja oskku .
I forhold til samer som urfolk er det en alminnelig tolkning at bestemmelsen også omfatter de materielle forutsetningene for samenes totale kulturutøvelse , også omtalt som naturgrunnlaget for samisk kultur .	Go lea sámiid álgoálbmotlaš dilis sáhka , de lea dábálaš dulkot nu , ahte mearrádus fátmmasta sámiid ollislaš kulturdoaimmaheami ávnnaslaš eavttuidge , ja dát gohčoduvvo maiddái sámi kultuvrra luondduvuođđunge .
Bestemmelsens betydning for samenes rettsstilling er grundig drøftet i NOU 1984 : 18 Om samenes rettsstilling .	Mearrádusa mearkkašumi sámiid riektesajádahkii digaštallá NAČ 1984 : 18 mii lea Sámiid vuoigatvuođalaš dili birra .
Mange av de spørsmålene som var usikre i 1984 , er senere avklart gjennom praksis i FNs menneskerettighetskomité .	Máŋga ášši mat ledje eahpečielgasat jagi 1984 , leat maŋŋil čielgan ONa olmmošvuoigatvuođalávdegotti geavatlaš barggus .
1.3.4 ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater	1.3.4 ILO-konvenšuvdna nr. 169 álgoálbmogiid ja čearddaid birra iehčanas stáhtain
Den 76. internasjonale arbeidskonferansen ( International Labour Organization ) vedtok i 1989 konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	76. riikkaidgaskasaš bargokonferánsa ( International Labour Organization , ILO ) mearridii jagi 1989 konvenšuvnna nr. 169 álgoálbmogiid ja čeardaál-bmogiid birra iehčanas stáhtain .
Ved den norske ratifikasjonen i 1990 gjorde Norge konvensjonen gjeldende for samene .	Go dan dohkkehii jagi 1990 , de Norga mearridii ahte dat galgá gustot sápmelaččaide .
Samene var anerkjent som urfolk i Norge før konvensjonen ble fremforhandlet og ratifisert .	Sápmelaččat ledje dohkkehuvvon Norgga álgoálbmogin ovdalgo konvenšuvnna ledje šiehtadan gárvásii ja dasa vuolláičállán .
Gjennom ratifikasjonsprosessen ble samenes urfolksstatus bekreftet .	Dohkkehanproseassa bokte nannejuvvui sápmelaččaid álgoálbmotstáhtus .
Det har til tider vært debatt om rekkevidden av begrepet av urfolk i ILO-konvensjonen .	Muhtin áiggiid lea leamaš digaštallan das , man viidát ILO-konvenšuvnna álgoálbmotdoaba váikku-ha .
Det er imidlertid ikke tvilsom at samene er omfattet av konvensjonens definisjon , jf. konvensjonen art. 1 ( b ) .	Ii leat eahpádus das , ahte sápmelaččat čáhket konvenšuvnna definišuvdnii , gč. konvenšuvnna art. 1 ( b ) .
Stortinget gav også eksplisitt uttrykk for en slik forståelse .	Stuoradiggige dovddahii čielgasit , ahte nu lea .
Hovedprinsippet i ILO-konvensjon nr. 169 er urfolks rett til å bevare og videreutvikle sin egen kultur , og myndighetenes plikt til å treffe tiltak for å støtte dette arbeidet .	ILO-konvenšuvnna nr. 169 váldoprinsihppa lea , ahte álgoálbmogiin lea riekti seailluhit ja ovddidit iežaset kultuvrra , ja eiseválddiin geatnegasvuohta mearridit doaibmabijuid mat dorjot dan dan barggu .
ILO-konvensjon nr. 169 etablerer minimumsstandarder for rettslig beskyttelse av urfolk .	ILO-konvenšuvdna nr. 169 ásaha álgoál-bmogiid riektesuddjema unnimusstandárddaid .
Konvensjonen anerkjenner videre urfolks ønsker om og behov for kontroll over egne institusjoner , sin egen livsform og økonomiske utvikling .	Muđui konvenšuvdna dohkkeha álgoálbmogiid dáhtu ja dárbbu hálddašit iežaset ásahusaid , iežaset eallinvugiid ja iežaset ekonomalaš ovddideami .
Dette innebærer en anerkjennelse av urfolks ønske om å opprettholde og videreutvikle sin egen identitet , språk og religion , innen rammen av de statene de lever i .	Dat mearkkaša ahte sii dohkkehit álgoálbmogiid dáhtu seailluhit ja ain ovddidit iežaset identitehta , giela ja oskku iezaset ruovtturiikka rámmaid siskkobealde .
Konvensjonen har videre bestemmelser om blant annet landrettigheter , sysselsetting og arbeidsliv , opplæring , trygd og helse .	Konvenšuvnnas leat muđui mearrádusat earret eará eananvuoigatvuođain , barggaheamis ja bargoeallimis , oahpahusas , oajus ja dearvvašvuođas .
Slike tiltak skal sikre at medlemmene av det folk det gjelder , nyter godt av rettigheter og muligheter på linje med andre medlemmer av befolkningen .	Dakkár doaibmabijut galget sihkkarastit ahte dan álbmoga olbmot geasa dát guoská , besset atnit ávkki vuoigatvuođain ja vejolašvuođain seamma ládje go álbmot muđui .
Videre skal tiltak fremme full virkeliggjøring av disse folks sosiale , økonomiske og kulturelle rettigheter , med respekt for deres sosiale og kulturelle identitet , tradisjoner og institusjoner .	Muđui galget doaibmabijut dievaslaččat ollašuhttit daid olbmuid sosiála , ekonomalaš ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid ja gudnejahttit sin sosiála ja kultuvrralaš identitehta , árbevieruid ja ásahusaid .
Dette prinsippet utdypes og forsterkes i art. 4 nr. 2 hvor det bestemmes at staten er forpliktet til å respektere klart uttrykte ønsker fra urfolk når det skal treffes særlige tiltak som kan berøre den enkelte eller urfolks institusjoner , eiendom , kultur , arbeid og miljø .	Dan prinsihpa čiekŋudit ja nannejit art. 4:s nr 2 gos mearriduvvo ahte stáhta lea geatnegahttojuvvon atnit gutnis álgoálbmogiid čielga daddjojuvvon dáhtu go álggahuvvojit doaibmabijut mat sáhttet čuohcit ovttaskas olbmui dahje álgoálbmot ásahusaide , opmodahkii , kultuvrii , bargui ja birrasii .
I samisk sammenheng betyr dette at tiltak som berører de nevnte områdene ikke uten videre kan iverksettes i strid med klart uttrykte ønsker og prioriteringer fra samene .	Sápmelaččaid dáfus mearkkaša dat ahte doaibmabijut mat váikkuhit namuhuvvon surggiide eai sáhte álggahuvvot jus sápmelaččain leat čielga hálidusat ja vuoruheamit .
Det vil primært være Sametinget , som samenes folkevalgte organ som kan uttale seg forpliktende på vegne av samene .	Lea ovddemustá Sámediggi , mii lea sápmelaččaid álbmotválljen orgána mii sáhttá buktit cealkámušaid mat geatnegahttet sámiid bealis .
Som følge av ratifikasjon av ILO-konvensjon nr. 169 har regjeringen forpliktet seg til å konsultere vedkommende folk , ved hensiktsmessige prosedyrer og spesielt gjennom deres representative institusjoner , når det overveies å innføre lovgivning eller administrative tiltak som kan få direkte betydning for dem , jf. art. 6 .	ILO-konvenšuvnna nr. 169 dohkkehemiin lea ráđđehus geatnegahttojuvvon ráđđádallat dainna álbmogiin masa dat guoská , heivvolaš prosedyraiguin ja erenoamážit sin ovddasteaddji ásahusaid bokte , jus fal árvvoštallet ráhkadit ođđa lágaid dahje hálddahuslaš doaibmabijuid mat njuolgga sáhttet dasa čuohcit , gč. art. 6 .
Forpliktelsen har resultert i prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Dien geatnegasvuođa boađusin leat prosedyrat daidda ráđđádallamiidda mat leat gaskal eiseválddiid ja Sámedikki .
Norge rapporterer til ILO om konvensjon nr. 169 i henhold til organisasjonens regelverk , og Sametinget fremmer sine synspunkter direkte til ILO .	Norga raporte ILOi konvenšuvnna nr. 169 birra organiašuvnna njuolggadusaid mielde , ja Sáme-diggi muitala iežas oaiviliid njuolga ILOi .
Neste rapportering skal skje i 2008 .	Boahtte raporten galgá leat jagi 2008 .
ILOs ekspertkomité var kritisk til konsultasjonsprosessen forut for at lovforslaget ble lagt fram .	ILO áššedovdi lávdegoddi lei álggus kritihkalaš ráđđádallanprosessii ovdalgo láhkaevttohus biddjojuvvui ovdan .
Stortingets justiskomité gjennomførte som følge av dette supplerende konsultasjoner med Sametinget og Finnmark fylkeskommune ved utarbeidelsen av finnmarksloven , jf. Innst. O. nr. 80 ( 2004 – 2005 ) ) .	Stuoradikki Justiisalávdegoddi čađahii dan dihte lasseráđđádallamiid Sámedikkiin ja Finnmárkku fylkkasuohkaniin go finnmárkkuláhka galggai ráhkaduvvot , gč. árv . O. nr. 80 ( 2004 – 2005 ) .
Selv om det er de engelske og franske originaltekstene som er folkerettslig bindende , har departementet utarbeidet uoffisielle oversettelser til norsk og nordsamisk .	Vaikko leat ge eŋgelas ja Ránská álgoteavsttat mat leat álbmotrievttalaččat čadni , de lea departemeanta ráhkadan eahpealmmolaš jorgalemiid dárogillii ja davvisámegilli .
I 2007 ble det gjort en del justeringer i disse oversettelsene , både for å bringe språket i tråd med begrepsbruken som har utviklet seg siden ratifikasjonen i 1990 , og for å rette opp enkelte feil .	Jagi 2007 divodedje daid jorgalemiid muhtin muddui , sihke danne vai giella heivešii doabageavaheapmái mii lea boahtán dohkkeheami rájes mii lei jagi 1990 , ja maid danne vai beassá meattáhusaid divvut .
Den engelske originalteksten og de oppdaterte oversettelsene til norsk og nordsamisk fins på regjeringens nettsider om samepolitikk .	Eŋgelas original-teaksta ja divoduvvon jorgaleamit dárogillii ja davvisámegillii leat ráđđehusa neahttasiidduin mat leat sámepolitihka birra .
1.3.5 Europarådets rammekonvensjon om vern av nasjonale minoriteter	1.3.5 Eurohparáđi rámmakonvenšuvdna nationála unnilogu álbmogiid gáhttema birra
Europarådets rammekonvensjon om vern av nasjonale minoriteter ble vedtatt av Europarådets ministerkomité i 1994 og Norge ratifiserte konvensjonen i 1999 .	Eurohpá rámmakonvenšuvdna nationála unnitlogu álbmogiid gáhttema birra mearriduvvui Eurohparáđi ministtar lávdegottis jagi 1994 ja Norga dohkkehii dan konvenšuvnna jagi 1999 .
Rammekonvensjonen er den første juridisk bindende multilaterale avtalen om vern av nasjonale minoriteter .	Rámmakonvenšuvdna lea vuosttaš juridihkalaš čadni máŋggariikkagaskasaš šiehtadus das ahte gáhttet unnitlogu álbmogiid .
I forbindelse med ratifikasjon ble det slått fast at samene oppfyller kriteriene for å kunne regnes som nasjonal minoritet i henhold til konvensjonen .	Go dohkkehedje konvenšuvnna , de daddjojuvvui ahte sámit devdet daid eavttuid mat leat jus galget gohčoduvvot nationála unnitlogu álbmogin konvenšuvnna mielde .
Sametinget har imidlertid uttalt at samene ikke ønsker å bli omfattet av Norges politikk overfor de nasjonale minoritetene , med henvisning til at samenes rettigheter etter ILO-konvensjon nr. 169 går lenger , jf. St.prp. nr. 80 ( 1997 – 1998 ) og St.meld. nr. 15 ( 2000 – 2001 ) .	Sámediggi lea gal dadjan ahte ii Norgga nationála unnitlogu álbmogiid politihkka galgga fátmmastit sámiid ja dat čujuha sámiid vuoigatvuođaide mat sis leat ILO-konvenšuvnna nr. 169 mielde , gč. Sd.prp. nr. 80 ( 1997 – 1998 ) ja Sd.dieđ. nr. 15 ( 2000 – 2001 ) .
Folkerettslig er Norge likevel bundet av Rammekonvensjonens forpliktelser , også overfor samene .	Norga lea liikká álbmotrievttálaččat čadnojuvvon Rámmakonvenšuvnna geatnegasvuođaide , maiddái sámiid ektui .
1.3.6 FN-erklæringen om urfolks rettigheter	1.3.6 ON-julggaštus álgoálbmotvuoigatvuođaid birra
FN-erklæringen om urfolks rettigheter ble vedtatt i FNs generalforsamling 13. september 2007 .	ON-julggaštus álgoálbmotvuoigatvuođaid birra mearriduvvui ONa dievasčoahkkimis čakčamánu 13. beaivvi 2007 .
Erklæringen er ikke et folkerettslig bindende dokument , men vil legge viktige føringer i det videre arbeidet for å fastslå hvilke rettigheter urfolk har .	Julggaštus ii leat álbmorievttálaš čadni dokumeanta , muhto dat lea deaŧalaš láidesteaddjin viidáset barggus go galgá celkojuvvot makkár vuoigatvuođat álgoálbmogiin leat .
Erklæringen vil særlig få betydning i de land der det bor urfolk , og som ikke har ratifisert ILO-konvensjon nr. 169 .	Julg-gaštus mearkkaša erenoamáš ollu daidda riikkaide main álgoálbmogat orrot , ja main eai leat dohkkehan ILO-konvenšuvnna nr. 169 .
Arbeidet med erklæringen har pågått i mange år .	Julggaštusbargu lea bistán máŋga jagi .
I 1993 la Menneskerettighetskommisjonens arbeidsgruppe for urfolk frem utkast til en urfolkserklæring .	Jagi 1993 bijai Olmmošvuoigatvuođakommišuvnna bargojoavku álgoálbmogiid várás ovdan álgoálbmot-julggaštusevttohusa .
Utkastet ble behandlet i en egen arbeidsgruppe i Kommisjonen frem til et endelig utkast etter langvarige forhandlinger ble vedtatt av Menneskerettighetsrådet i 2006 .	Dan evttohusa meannudii muhtin bargojoavku Kommišuvnnas dassážiigo bođii loahpalaš evttohus guhkilmas šiehtadallamiid maŋŋel ja de dat mearriduvvui Olmmošvuoigatvuođaráđis jagi 2006 .
Generalforsamlingen vedtok urfolkserklæringen med overveldende flertall .	Dievasčoahkkin mearridii álgoálbmotjulggaštusa stuora eanetloguin .
4 land , Australia , Canada , New Zealand og USA , stemte mot erklæringen .	4 riik-ka , Austrália , Kánada , Ođđa Zealánda ja USA jienastedje julggaštusa vuostá .
I arbeidet med teksten har representanter for urfolkene og FNs medlemsland arbeidet tett sammen .	álgoálbmogiid ovddasteaddjit ja ONa miellahttoriikkat barge lahkalagaid ovttas dainna teavsttain .
Den norske delegasjonen til arbeidsgruppen som arbeidet med erklæringsteksten har bestått av representanter fra norske myndigheter og Sametinget .	Norgga sáttagottis dan bargojoavkui mii barggai julggaštusteavsttain , leat leamaš Norgga eiseválddit ja Sámedikki ovddasteaddjit .
Norske myndigheter har , sammen med Sametinget og samiske organisasjoner , vært en aktiv pådriver for å få fram en erklæring .	Norgga eiseválddit leat ovttasráđiid Sámedikkiin ja sámi organisašuvnnaiguin leamaš aktiivvalaččat oččodit áigái julggaštusa .
Urfolk er verden over blant de mest marginaliserte grupper i samfunnet .	Miehtá máilmmi leat álgoálbmogat eanemus marginaliserejuvvon joavkkut servodagas .
En anerkjennelse av urfolks rettigheter i et FN-dokument vil være et viktig redskap for å styrke urfolks stilling .	Go dohkkeha álgoálbmogiid vuoigatvuođaid muhtin ON-dokumeanttas , de lea dat deaŧalaš reaidun nanneme álgoálbmogiid sajádaga .
Selv om erklæringen ikke er rettslig bindende , inneholder den en sterk oppfordring til stater til å anerkjenne urfolks rettigheter til land og ressurser .	Vaikko julggaštus ii leat ge rievttálaččat čadni , de das lea goit garra ávžžuhus stáhtii ahte dat galgá dohkkehit álgoál ­bmogiid eanan- ja riggodatvuoigatvuođaid .
Fra samisk hold er arbeidet med en erklæring om urfolks rettigheter tillagt stor vekt .	Sámit garrasit deattuhit álgoálbmogiid vuoigatvuođajulggaštusa barggu .
Selv om mange av de rettigheter som finnes i erklæringen er gjennomført i Norge gjennom for eksempel finnmarksloven og konsultasjonsavtalen mellom regjeringen og Sametinget av 11. mai 2005 , er erklæringen et viktig signal om statens generelle holdning til urfolks rettigheter .	Vaikko máŋga dain vuoigatvuođain mat leat julggaštusas leat čađahuvvon Norggas ovdamearkka dihte finnmárkkulága bokte ja gulahallanšiehtadusa bokte mii lea šihttojuvvon gaskal ráđđehusa ja Sámedikki mies ­semánu 11. beaivvi 2005 , de lea julggaštus deaŧalaš signálan das makkár oaidnu stáhtas lea oppalaččat álgoálbmotvuoigatvuođaid hárrái .
Erklæringen omhandler rettigheter for verdens urfolk .	Julggaštusas čállojuvvo máilmmi álgoálbmogiid vuoigatvuođaid birra .
Erklæringen har bestemmelser både når det gjelder grunnleggende behov som mat , helse og utdanning , og bestemmelser om bruk av tradisjonelle ressurser og landområder .	Julggaštusas leat mearrádusat sihke dan birra go lea sáhka vuođđodárbbuin nu go biepmus , dearvvašvuođas ja oahpus , ja mearrádusat das movt galgá geavahit árbevirolaš resurssaid ja eatnamiid .
Erklæringen fastslår urfolks rettigheter til land og naturressurser som de tradisjonelt har eid , okkupert eller brukt .	Julggaštus duođašta álgoálbmogiid eanan- ja luondduriggodagaid maid sii árbevirolaččat leat oamastan , váldán dahje atnán .
Disse rettigheter er avgrenset til å gjelde retten til å eie , bruke , utvikle og kontrollere de landområder og ressurser som de i dag besitter som følge av tradisjonell tilknytting .	Diet vuoigatvuođat leat ráddjejuvvon guoskat dan vuoigatvuhtii ahte oamastit , atnit , ovddidit ja mearridit daid eatnamiid ja riggodagaid mat sis leat odne árbevirolaš čanastumi dihte .
Erklæringens bestemmelser om landrettigheter , i artikkel 26 og følgende , kan tolkes på ulike måter .	Julggaštusa mearrádusat eananvuoigatvuođaid birra , artihkal 26:s ja muđui sáhttet dulkojuvvot iešguđetlágan vugiin .
Urfolks landrettigheter i Norges tilfelle er definert av ILO-konvensjon 169 .	álgoálbmogiid eananvuoigatvuođat Norggas leat definerejuvvon ILO-konvenšuvnna 169:s. .
Den største debatten under arbeidet med erklæringen har vært rundt urfolks rett til selvbestemmelse .	Stuorámus digaštallan julggaštusbarggu áiggi lea leamaš álgoálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa birra .
En anerkjennelse av retten til selvbestemmelse for samer er i tråd med Norges holdning over flere år , bl.a. i de to forrige overordnete stortingsmeldingene om samepolitikken ( St.meld. nr. 55 ( 2000 – 2001 ) og St. meld. nr. 33 ( 2001 – 2002 ) ) .	Go dohkkeha iešmearridanrievtti sámiide , de dat čuovvu dan oainnu mii Norggas lea leamaš máŋga jagi , ee. guovtti ovddit váldo stuoradiggedieđáhusas sámepolitihka birra ( Sd.dieđ. nr. 55 ( 2000 – 2001 ) ja Sd.dieđ. nr. 33 ( 2001 – 2002 ) ) .
Det vises også til Innst. S. nr. 110 ( 2002 – 2003 ) , punkt 5.2.1 om begrepet selvbestemmelse .	Čujuhus lea maid árvalussii S. nr. 110 ( 2002 – 2003 ) , čuoggái 5.2.1 iešmearrideami doahpaga birra .
Erklæringen gjør det klart at selvbestemmelse innbefatter retten for urfolk til fritt å arbeide for sin egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Julggaštusas boahtá čielgasit ovdan ahte iešmearrideapmái gullá maid dat ahte álgoálbmogiin lea vuoigatvuohta friddja bargat iežaset ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdánahttimiin .
Retten til selvbestemmelse kan samtidig ikke brukes til handlinger i strid med FN-pakten eller FNs menneskerettighetskonvensjoner .	Dan seammás de ii sáhte iešmearridan vuoigatvuođa geavahettiin doaibmat ON-lihtu ja ONa olmmošvuoigatvuođakonvešuvnnaid vuostá .
Urfolk har , når de utøver sin rett til selvbestemmelse , en rett til autonomi eller selvstyre i saker som angår deres interne og lokale anliggender , og rett til et system for finansiering av sine selvstyrefunksjoner , jf. art 4 .	álgoálbmogiin lea , go sii atnet iežaset iešmearridanvuoigatvuođa , riekti autonomiijii dahje iešmearrideapmái dakkár áššiin mat gusket sin siskkáldas ja báikkálaš áššiide , ja sis lea maid riekti oažžut ruhtadanvuogádaga iežaset iešmearridandoaimmaide gč. art. 4 .
Anerkjennelsen av den retten til selvbestemmelse som det er vist til i erklæringen , krever videre at urfolk har full og effektiv deltakelse i et demokratisk samfunn , og i beslutningsprosesser som er relevante for dem .	Go dohkkeha dien rievtti iešmearrideamis nu movt lea čállojuvvon julggaštussii , de gáibiduvvo ahte álgoálbmogiin lea ollislaš ja beaktilis oassálastin demokráhtalaš servodagas , ja dakkár mearrádusproseassain mat leat sidjiide relevánta .
Hva samenes rett til selvbestemmelse konkret vil innebære er imidlertid ikke fullt ut klarlagt .	Mii lea sámiid iešmearridanvuoigatvuohta konkrehtalaččat ii leat vel áibbas čielggaduvvon .
Regjeringen legger til grunn at debatten om en rett til selvbestemmelse også må omfatte en debatt om innholdet i begrepet , og om hvordan en selvbestemmelsesrett kan gjennomføres som praktisk politikk .	Ráđđehus bidjá vuođđun dan ahte iešmearridan ­vuoigatvuođa digaštallamis mas ferte leat dat digaštallan mii doahpaga sisdoallu lea , ja movt iešmearridanvuoigatvuohta sáhttá čađahuvvot praktihkalaš politihkkan .
Et folks rett til selvbestemmelse vil ikke nødvendigvis innebære det samme i tilfeller der rettigheten kan knyttes til et folk som bor alene innenfor et avgrenset geografisk område , og der rettigheten er knyttet til et folk som bor spredt og i områder hvor det også bor andre etniske grupper .	Go muhtin álbmogis lea riekti iešmearrideapmái , de dat ii iešalddis sisttisdoala dan seamma dain diliin gos vuoigatvuohta sáhttá čadnojuvvot muhtin álbmogii mii orru okto muhtin geográfalaččat ráddjejuvvon guovllus , ja gos vuoigatvuohta lea čadnojuvvon muhtin álbmogii mii orru bieđgguid ja dakkár guovlluin gos orrot maid eará čearddalaš joavkkut .
Utviklingen av samers selvbestemmelsesrett må også vurderes i forhold til eventuelle presedensvirkninger internasjonalt .	Sápmelaččaid mieldemearridanvuoigatvuođa ásaheami ferte maid árvvoštallat vejolaš riikkaidgaskasaš presedeansaváikkuhusaid ektui .
En nærmere fastlegging av samers rett til selvbestemmelse vil kunne ha interesse når retten til selvbestemmelse for urfolk skal utformes i andre stater .	Go lagat galgá mearridit sámiid rievtti iešmearrideapmái , de dat lea miellagiddevaš go álgoálbmogiid iešmearridanriekti galgá hábmejuvvot eará stáhtain .
Se også Sametingets årsmelding 2007 , punkt 3.1 .	Geahča maiddái Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 3.1 .
I praksis betyr det at rettighetene i erklæringen må gjennomføres på en måte som er tilpasset situasjonen for det enkelte urfolk .	Dat mearkkaša ahte vuoigatvuođat mat čužžot julggaštusas fertejit čađahuvvot dakkár vugiin mii lea heivehuvvon ovttaskas álgoálbmogii .
I Norge vil en rekke politiske saksområder være relevante og ha stor betydning for samene .	Norggas leat muhtin ráje politihkalaš ášše-suorggit relevánta ja dain lea stuora mearkkašupmi sámiide .
Når det gjelder slike saker , kan retten til selvbestemmelse sees på som en rett til innflytelse og medbestemmelse , i saker som berører samene som gruppe .	Dakkár áššiin sáhttá iešmearridanrievtti atnit dakkár riektin ahte olbmuin lea dadjamuš ja ahte lea riekti mieldemearridit , dakkár áššiin mat gusket sápmelaččaide dego okta joavku .
Når en slik rett til deltakelse og innflytelse skal gjennomføres , kan det legges til grunn to typer av rettigheter .	Go diekkár oassálastin- ja dadjamušrievtti galgá čađahit , de sáhttá bidjat vuođđun guovttelágan vuoigatvuođaid .
For det første kan det være tale om en rett til å fatte avgjørelser alene om forhold som bare berører samene , altså en kulturell og språklig autonomi .	álggus vuos , de sáhttá leat sáhka dakkár rievttis ahte okto mearridit dakkár áššiin mat dušše gullet sápmelaččaide , namalassii kultuvrralaš ja gielalaš autonomiija .
Eksempler kan være tiltak som gjelder samisk språk og Samisk utviklingsfond .	Ovdamearkkat dasa sáhttet leat doaibmabijut mat gusket sámegillii ja Sámi ovdánahttinfondii .
For det andre må det være tale om en rett til reell , effektiv deltakelse i offentlig myndighetsutøvelse som både berører samene og samfunnet de er en del av , for eksempel når det gjelder beslutninger om arealplanlegging og ressursutnyttelse .	Nubbi lea ahte sáhttá leat sáhka dan rievtti birra ahte galgá leat duohta , beaktilis oassálastin almmolaš válddi čađahemiin sihke dakkáriin mat gusket sápmelaččaide ja dan servodahkii mas sii leat oassin , ovdamearkka dihte go lea sáhka dakkár mearridemiin mat gusket areála-plánemii ja resursageavaheapmái .
I Norge er konsultasjonsplikten implementert gjennom prosedyrene for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget , i tråd med artikkel 6 i ILO-konvensjon nr. 169 .	Norggas lea ráđđádallan geatnegasvuohta implementerejuvvon ráđđádallanvugiid bokte mat leat gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikkiid , ja dat lea ILO-konvenšuvnna nr. 169 artihkkala 6 mielde .
Retten til deltakelse i forvaltningen av naturressursene kan også gjennomføres ved at Sametinget oppnevner representanter til felles styringsorganer , som Finnmarkseiendommen og de regionale rovviltnemndene .	Riekti oassálastit luondduriggodagaid hálddašeamis sáhttá čađahuvvot dakko bokte ahte Sámediggi nammada áirasiid oktasaš stivrenorgánaide , nu movt Finnmárkoopmodahkii ja guovllu boraspirelávdegottiide .
I praksis må de nevnte rettigheter i første rekke utøves gjennom Sametinget , som et folkevalgt organ med beslutnings- og konsultasjonsmyndighet .	Namuhuvvon vuoigatvuođat galget geavatlaččat ovddemustá čađahuvvot Sámedikki čađa , mii lea álbmotválljen orgána ja mas lea mearridan- ja ráđđádallanváldi .
Selv om begrepet selvbestemmelse ikke har et presist innhold , har regjeringen og Sametinget vært i dialog om praktiske tiltak for å gjennomføre samisk beslutningsmyndighet og medbestemmelse innenfor dagens regelverk .	Vaikko iešmearridandoahpagis ii leat čielga sisdoallu , de leat ráđđehus ja Sámediggi ságastallan praktihkalaš doaibmabijuid birra vai sáhttá čađahit sámi mearridanválddi ja mieldemearrideami dálá njuolggadusaid siskkobealde .
Enkelte tiltak er gjennomført , som finnmarksloven og konsultasjonsprosedyrene .	Muhtin doaibmabijut leat čađahuvvon nu movt finnmárkkuláhka ja ráđđádallanprosedyrat .
Noen er fremmet for Stortinget , som nye bestemmelser i plan- og bygningsloven om Sametingets innsigelsesmyndighet i plansaker .	Muhtimat leat ovddiduvvon Stuoradiggái , dego ođđa mearrádusat plána- ja huksenláhkii mas lea čállojuvvon Sámedikki cealkinválddi birra plánaáššiin .
Andre er under vurdering eller i en konsultasjonsfase , for eksempel forslag fra Kystfiskeutvalget for Finnmark om deltakelse i forvaltningen av saltvannsfiske i Finnmark og forslagene fra Samerettsutvalget II.	Muhtin eará doaibmabijuid leat árvvoštallame dahje daid leat ráđđádallame , nu go ovdamearkka dihte evttohusa mii lea boahtán Finnmárkku riddoguolástanlávdegottis .
Det vil være behov for å videreføre arbeidet med å fastlegge hva samenes rett til selvbestemmelse konkret kan innebære .	Lea dárbu viidáseappot bargat dainna bargguin ahte mearridit maid sápmelaččaid iešmearridanriekti konkrehtalaččat sáhttá sisttisdoallat .
Det er videre sannsynlig at de løsninger man kommer frem til i Norge vil kunne tillegges vekt i den internasjonale utviklingen knyttet til selvbestemmelsesretten for urfolk .	Muđui lea jáhkehahtti ahte dat čovdosat maid Norggas gávdnet sáhttet deattuhuvvot riikkaidgaskasaš ovdáneamis go lea sáhka álgoálbmogiid iešmearridanrievttis .
Regjeringen forutsetter at utviklingen av samisk selvbestemmelse skal skje innenfor rammen av en eksisterende uavhengig og demokratisk stat , og innenfor Norges eksisterende geografiske grenser .	Ráđđehus ovdeha ahte sámi iešmearrideami gárgedeapmi vuosttažettiin galgá dáhpá-huvvat dálá sorjjasmeahttun ja demokráhtalaš stáhta siskkabealde , ja Norgga dálá geográfalaš rájáid siskkabealde .
1.3.7 Utkast til nordisk samekonvensjon	1.3.7 Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna evttohus
En nordisk ekspertgruppe overleverte sin innstilling med et utkast til en nordisk samekonvensjon høsten 2005 .	Davviriikkalaš áššedovdi joavku geigii iežas davviriikkalaš sámekonvenšuvnna čállosa oktan evttohusain čakčat 2005 .
Regjeringene i Finland , Sverige og Norge er enige om å videreføre arbeidet med en nordisk samekonvensjon , i første omgang gjennom fortsatt nasjonalt arbeid med høringsoppfølging og eventuelle konsekvensanalyser .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga ráđđehusat leat ovttaoaivilis das ahte bargat viidáseappot davviriikkalaš sámekonvenšuvnnain , álggus vuos dakko bokte ahte ain bargat našuvnnalaččat mas čuovvolit gulaskuddancealkámušaid ja maid váikkuhusguorahallamiid .
En arbeidsgruppe med representanter fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Justisdepartementet , Utenriksdepartementet og Sametinget har arbeidet med den nasjonale oppfølgingen av konvensjonsutkastet , og avga sin rapport 3. oktober 2007 .	Muhtin bargo ­joavku mas leat áirasat Bargo- ja searvádahttindepartemeanttas , Justiisadepartemeanttas , Olgoriikadepartemeanttas ja Sámedikkis lea bargan nationála čuovvolemiin konvenšuvdnačállosa hárrái , ja dat geigii iežas raportta golggotmánu 3. beaivvi 2007 .
Det tas sikte på at sameministrene og sametingspresidentene til neste fellesmøte høsten 2008 har avklart sine posisjoner .	Jurdda lea ahte sámeministarat ja sámediggepresideanttat boahtte oktasaš čoahkkimii mii lea čakčat 2008 , leat čielggadan iežaset posišuvnnaid .
Konvensjonsutkastet , utarbeidet av en nordisk ekspertgruppe , tar utgangspunkt i at samene er urfolk i Finland , Sverige og Norge .	Konvenšuvdnačálus , maid muhtin davviriik ­kalaš áššedovdi joavku lea ráhkadan , atná vuođđun ahte sápmelaččat leat álgoálbmogat Suomas , Ruoŧas ja Norggas .
Utkastet er utarbeidet på bakgrunn av de internasjonale instrumentene som de tre landene er bundet av .	Čállosa leat ráhkadan daid riikkaidgaskasaš veahkkeneavvuid bokte maidda dat golbma riika leat čadnojuvvon .
En nordisk samekonvensjon foreslås å ha som målsetting å « bekrefte og styrke slike rettigheter for det samiske folket at det kan sikre og utvikle sitt språk , sin kultur , sine næringer og sitt samfunnsliv med minst mulig hinder av landegrensene » , jf. ekspertgruppens forslag til artikkel 1 .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna mihttomearrin evttohuvvo « duođaštit ja nannet dakkár vuoigatvuođaid sámi álbmogii vai dat beassá sihkkarastit ja ovddidit iežas giela , kultuvrra , iežaset ealáhusaid ja servodateallima dainna lágiin ahte riikkarájit hehttejit nu unnán go vejolaš š , gč. ekspeartajoavkku evttohusa 1. artihkkala .
I utkastet til nordisk samekonvensjon er samers rett til selvbestemmelse fastslått i artikkel 3 .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna evttohusas lea sápmelaččaid iešmearridan riekti mearriduvvon 3. artihkkalis .
I tillegg inneholder konvensjonsutkastet bestemmelser som tar sikte på å konkretisere innholdet i retten til selvbestemmelsen .	Dasa lassin de sisttisdoallá konvenšuvdnaevttohus mearrádusaid maiguin leat jurddašan konkretiseret iešmearrideami rievtti sisdoalu .
Særlig sentrale er bestemmelsene om sametingenes myndighet i beslutningsprosesser .	erenoamáš guovddážis leat dat mearrádusat mat leat sámedikki válddi birra mearridanproseassain .
Sametingene i Sverige , Finland og Norge er i konvensjonsutkastet gitt myndighet eller ulik grad av medbestemmelse , avhengig av hvor viktig den aktuelle saken er for samiske interesser ( artiklene 14 flg. ) .	Sámekonvenšuvnna evttohusas lea Ruoŧa , Suoma ja Norgga sámedikkiide addojuvvon váldi dahje sierramuddosaš mieldemearrideapmi , mii lea dan duohken man deaŧalaš dat ovttaskas ášši lea sápmelaččaid beroštumiide ( artihkal 14 jna. ) .
For det første slås det fast en rett for Sametinget til å treffe selvstendige vedtak der Sametinget etter nasjonal eller internasjonal rett har myndighet til dette ( artikkel 15 ) .	álggus vuos mearriduvvo Sámediggái riekti okto mearridit dakkár áššiin main Sámedikkis lea nationála dahje riikkaidgaskasaš rievtti bokte váldi dan dahkat ( artihkal 15 ) .
Videre skal offentlige myndigheter føre forhandlinger med Sametinget i saker av vesentlig betydning for samene ( artikkel 16 ) .	Viidáseappot lea nu ahte almmolaš eiseválddit galget šiehtadallat Sámedikkiin dakkár áššiin mat leat hui deaŧalaččat sápmelaččaide ( artihkal 16 ) .
Utkastet slår også fast en uttalelsesrett og en rett for Sametinget til å være representert i offentlige råd og utvalg ( artikkel 17 ) .	Evttohusas maid daddjojuvvo ahte galgá leat cealkinriekti ja riekti Sáme ­dikkis leat ovddastuvvon almmolaš ráđiin ja lávdegottiin ( artihkal 17 ) .
Videre skal Sametinget gis mulighet til å møte nasjonalforsamlingen for å redegjøre for sitt syn i spørsmål av betydning for samene ( artikkel 18 ) .	Muđui de galgá Sámediggái addojuvvot vejolašvuohta deaivvadit nationála čoahkkimiin gos besset čilget iežaset oainnu dakkár áššiin main lea mearkkašupmi sápmelaččaide ( artihkal 18 ) .
Sametingenes rett å representere samene internasjonalt er slått fast i utkastets artikkel 19 .	Sámedikkiin lea riekti ovddastit sápmelaččaid riikkaidgaskasaččat , ja dat lea mearriduvvon evttohusa 19. artihkkalis .
Det videre arbeidet med utkastet vil kunne være et viktig bidrag til fastleggelsen av det nærmere innholdet i samers rett til selvbestemmelse .	Joatkkabargu álgoárvalusain sáhttá leat deaŧalaš go áigumuš lea ovddidit sámiid iešmearridanvuoigatvuođa ja mearridit dan sisdoalu .
1.4 Internasjonalt urfolksarbeid	1.4 Riikkaidgaskasaš álgoálbmotbargu
1.4.1 Arbeidet med urfolk i utviklingssamarbeidet	1.4.1 Bargu álgoálbmogiiguin ovddidanovttasbarggus
Retningslinjene « Norsk innsats for å styrke arbeidet med urfolk i utviklingsarbeidet » , som ble publisert i 2004 , er retningsgivende for Norges støtte til urfolk i utviklingssamarbeidet .	Njuolggadusat « Norsk innsats for å styrke arbeidet med urfolk i utviklingsarbeidetš mii almmuhuvvui jagi 2004 , lea dakkár mii bidjá njuolggadusaid dasa movt Norga galgá doarjut álgoálbmogiid ovdánahttinbarggus .
Retningslinjene vektlegger behovet for sammenheng mellom det normative arbeidet på urfolksområdet og det praktiske urfolkssamarbeidet .	Njuolggadusat deattuhit dárbbu ahte galgá leat oktavuohta gaskal normatiiva barggu álgoálbmotsuorggis ja praktihkalaš álgoál ­bmotovttasbarggus .
I det norske utviklingssamarbeidet er det et ønske om økt fokus på urfolk og en helhetlig tilnærming innenfor urfolkssamarbeidet .	Norgga ovdánahttinovttasbarggus lea háliidus ahte galgá eambbo čalmmustahttit álgoálbmogiid ja oppalaš lahkoneami álgoá l ­bmotovttasbarggus .
Dette vil kreve styrket samordning av de ulike norske innsatsformene på området .	Dat gáibida Norgga sierranas áŋgiriššanhámiin čavgadaet oktiiordnema dán suorggis .
Retningslinjene legger opp til en ytterligere styrking av rettighetsperspektivet i norsk urfolksinnsats .	Njuolggadusain čuožžu ahte galgá ain eambbo nannet vuoigatvuođaperspektiivva Norgga álgoál ­bmotáŋgiruššamis .
Rettighetsbaseringen av den norske urfolksstøtten har sitt utgangspunkt i ILO-konvensjon nr 169 – det eneste folkerettslige instrument som tar for seg urfolks særlige rettigheter .	Norgga álgoálbmotdoarjaga vuoigatvuođalaš vuođđu vuolgá ILO-konvenšuvnnas nr 169 – mii lea áidna álbmotrievttalaš reaidu mii váldá ovdan álgoálbmogiid erenoamáš vuoigatvuođaid .
Den norske innsatsen skal med andre ord bidra til anerkjennelse av urfolks grunnleggende rettigheter og styrke urfolks muligheter og evne til å fremme og forvalte sine interesser .	Norgga áŋgiruššan galgá nuppiid sániiguin leat mielde dohkkeheamen álgoálbmogiid vuođđovuoigatvuođaid ja nannemin sin vejolaš-vuođaid ja návccaid ovddidit ja hálddašit iežaset beroštumiid .
Hovedtyngden av den norske urfolksstøtten kanaliseres via norske frivillige organisasjoner .	Eanaš oassi Norgga álgoálbmotdoarjagis addojuvvo Norgga eaktodáhtolaš organisašuvnnaid bokte .
Norad har ansvaret for den støtten som kanaliseres via norske , samiske og internasjonale organisasjoner og ved direkte støtte til urfolksorganisasjoner .	Noradis lea ovddasvástádus dan doarjagis mii kanálejuvvo Norgga , sámi ja riikkaidgaskasaš organisašuvnnaid bokte ja njuolggo doarjagiid bokte álgoálbmotorganisašuvnnaide .
I tillegg kommer den innsatsen som gjøres av Utenriksdepartementet via norske ambassader ( ambassadene i Guatemala og Brasil forvalter urfolksprogram ) , multilaterale institusjoner og internasjonale organisasjoner .	Dasa lassin boahtá dat bargu maid Olgoriikadepartemeanta bargá Norgga ambassadevrraid bokte ( Guatemála ja Brasiilla ambasádat hálddašit álgoálbmotprográmmaid ) ja máŋggariikkagaskkasaš ásahusaid ja riikkaidgaskasaš organisašuvnnaid bokte .
Deltakelse i det internasjonale arbeidet for å fremme urfolks rettigheter blir høyt prioritert fra norsk side .	Oassálastin riikkaidgaskasaš barggus dan várás ahte ovddidit álgoálbmogiid vuoigatvuođaid vuoruhuvvo ollu Norgga bealde .
Ettersom urfolk ofte utgjør fattigdomslommer i sine respektive land , også i rikere land , vil prosjektaktiviteter innenfor norsk urfolksinnsats ikke være begrenset til MUL-landene ( de minst utviklede land ) .	álgoálbmogat leat dávjá geafit iežaset riikkain , ja maid rikkis riikkain , ja danne eai leat prošeakta-doaimmat Norgga álgoálbmotáŋgiruššamis jurd-dašuvvon dušše UOR-riikkaide ( unnimusat ovdánan riikkaide ) .
Urfolkspolitiske hensyn vil veie tungt når nye innsatser skal vurderes .	álgoálbmotpolitihkalaš áššit vedjet mearkkašit ollu go ođđa áŋgiruššamiid galget árvvoštallat .
Innsatsen vil også bli vurdert i forhold til tiltakets karakter , synergi med øvrig bistand og hvorvidt samarbeidet er rettet mot spørsmål som er spesielt relevant for urfolk .	Ja áŋgiruššama árvvoštallet dan ektui makkár doaibmabijus lea sáhka , gehččet maid synergiija ja eará veahki ja maid ahte lea go ovttasbargu dakkár áššiid hárrái mat leat relevánta álgoálbmogiidda .
En betydelig andel av samarbeidet på urfolksområdet omfatter styrking av urfolks egne organisasjoner , og inngår som del av Norads samarbeid for støtte til styrking av det sivile samfunn .	Stuora oassi dan ovttasbarggus mii lea álgoálbmotsuorggi hárrái lea nannet álgoálbmogiid iežaset organisašuvnnaid , ja dat lea oassin Norada ovttasbarggus mii lea doarjut siviila servodagaid nannema .
Samarbeidet kanaliseres via globale ordninger som Norad har ansvar for .	Ovttasbargu kanaliserejuvvo máilmmiviidosaš ortnegiid bokte main Noradis lea ovddasvástádus .
1.4.2 FNs Permanente forum for urfolkssaker	1.4.2 ONa álgoálbmotáššiid bistevaš forum
Norge var blant pådriverne for å etablere et permanent forum for urfolkssaker i FN .	Norga lei okta dain riikkain mii áŋgirušai ásahit bistevaš álgoálbmotforuma ONii .
Forumet ble vedtatt etablert i 2001 som et rådgivende og koordinerende organ under FNs økonomiske og sosiale råd ( ECOSOC ) .	Foruma mearridedje ásahit jagi 2001 ja dat galggai leat ráđđeaddi ja ovttastahtti orgánan ONa ekonomalaš ja sosiála ráđi vuolde ( ECOSOC ) .
Forumet har siden den gang hatt årlige sesjoner som har samlet representanter fra både urfolksorganisasjoner , FNs organisasjoner og FNs medlemsland .	Forumis leat dan rájes leamaš juohke jagi sešuvnnat gos leat čoahkkanan áirasat sihke álgoálbmotorganisašuvnnain , ON organisašuvnnain ja ONa lahttoriikkain .
Lederen for forumet i den første treårsperioden var Ole-Henrik Magga , Norges første sametingspresident .	Foruma jođiheaddji vuosttaš golmma jagi áigodagas lei Ole Henrik Magga , Norgga vuosttaš sámediggepresideanta .
Med Forumet fikk for første gang statlige og ikke-statlige representanter lik status i et permanent , representativt organ innenfor FN-systemet .	Foruma bokte ožžo stáhtalaš ja stáhtahis áirasat vuosttaš geardde seamma stáhtusa bistevaš ovddasteaddji orgánas ONa vuogádaga siskko ­bealde .
Forumet er et rådgivende og koordinerende organ for urfolksspørsmål i FN og skal bidra til at ulike FN-organisasjoner inkluderer hensyn til urfolk i sitt arbeid .	Forum lea ráđđeaddi ja ovttastahtti orgána álgoálbmotáššiin ON:s , ja dat galgá bargat dan ­badjelii ahte iešguđetlágan ON-organisašuvnnat váldet iežaset bargui mielde álgoálbmogiid vuhtiiváldima .
Forumet fremmer også anbefalinger til FNs medlemsland .	Forum ovddida maid ávžžuhusaid ONa lahttoriikkaide .
I 2005 og 2006 var hovedtemaet for møtene urfolk og Tusenårsmålene .	Jagi 2005 ja jagi 2006 ledječoahkkimiid váldofáddán álgoálbmogat ja Duhátjahkeul-bmilat .
Hovedtemaet for sesjonen i 2007 var urfolks rettigheter til land , territorier og naturressurser .	Váldofáddán jagi 2007 sešuvdnii ledje álgoálbmogiid vuoigatvuođat eatnamiidda , guovl-luide ja luondduriggodagaide .
1.4.3 FNs spesialrapportør for urfolks menneskerettighetssituasjon	1.4.3 ONa álgoálbmogiid olmmošvuoigatvuođadili sierra raportejeaddji
FNs Menneskerettighetskommisjon oppnevnte i 2001 den første spesialrapportør på menneskerettighetssituasjonen for urfolk .	ONa Olmmošvuoigatvuođakommišuvdna nammadii jagi 2001 álgoálbmogiid olmmošvuoigatvuođadili vuosttaš sierra raportejeaddji .
Spesialrapportørens mandat er å søke , motta og utveksle informasjon om brudd på urfolks rettigheter .	Ssierra raportejeaddji bargomearrádus lei ohcat , oažžut ja lonohallat dieđuid álgoálbmogiid vuoigatvuođaid rihkkumiid birra .
Spesialrapportøren har også mandat til å utforme anbefalinger og forslag til tiltak og aktiviteter som vil bidra til beskyttelse av urfolks rettigheter .	Raportejeaddji bargomearrádus lea maid hábmet rávvagiid ja árvalit doaibmabijuid ja doaimmaid mat suddjejit álgoálbmogiid vuoigatvuođaid .
Spesialrapportøren avgir årlige rapporter til FNs Menneskerettighetsråd , som er det organ som har erstattet Menneskerettighetskommisjonen .	Sierra raportejeaddji addá juohke jagi raporttaid ONa Olmmošvuoigatvuođaráđđái , mii lea dat orgána mii lea boahtán Olmmošvuoigatvuođakommišuvnna sadjái .
Rapportøren utarbeider rapporter om situasjonen for urfolk i ulike land på grunnlag av besøk .	Raportejeaddji ráh ­kada álgoálbmogiid dilis raporttaid iešguđet riikkain maŋŋilgo lea leamaš guossis sin luhtte .
I dag foreligger rapporter om urfolkssituasjonen i Mexico , Chile , Guatemala , Filippinene , Colombia , Canada , New Zealand , Sør-Afrika , Ecuador og Kenya .	Dál gávdnojit raporttat Mexico , Chile , Guatemála , Filippiinnaid , Colombia , Kánada , Ođđa Zealándda , Lulli-Afrihká , Ecuadora ja Kenya álgoálbmogiid birra .
Rapportøren har det siste året også fulgt tett urfolkssituasjonen i Nepal .	Raportejeaddji lea maŋemus jagi dárkilit čuvvon Nepála álgoálbmogiid dili .
Rapportøren utarbeider også rapporter på tema av særlig betydning for urfolk , bl.a. eksisterer det rapporter om tospråklig utdanning og spørsmål knyttet til rettssystemer og sedvanerett .	Raportejeaddji ráhkada maid raporttaid dakkár fáttáin mat leat erenoamáš deaŧalaččat álgoálbmogiidda , ee. gávdnojit raporttat guovttegielalaš oahpahusas ja áššiin mat gullet riektevuogádagaide ja vieruiduvvan vuoigatvuođaide .
Fra norsk side støtter vi opp om spesialrapportørens virksomhet , som bidrar til å bringe urfolks situasjon til det internasjonale samfunns bevissthet .	Norga doarju sierra raportejeaddji doaimma mii lea mielde bidjame álgoálbmogiid dili riikkaidgasksaš servodaga jurdagiidda .
I forbindelse med at Menneskerettighetsrådets arbeidsmetoder fastlegges arbeider vi for at dette mandatet skal videreføres og for at spesialrapportørene i størst mulig utstrekning skal beholde sin uavhengige stilling .	Olmmošvuoigatvuođaráđi bargovuogit mearriduvvojit ja dan oktavuođas mii bargat dan ala ahte bargomearrádus galgá ain bissut ja dan alage , ahte sierra raportejeaddji nu guhkás go vejolaš beassá doalahit iežas sorjkeahtes sajádaga .
1.4.4 Gáldu – kompetansesenter for urfolks rettigheter	1.4.4 Gáldu – álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš
Gáldu – Kompetansesenteret for urfolks rettigheter ble etablert i 2002 med den målsetting å øke kunnskapen om og forståelsen for urfolks rettigheter .	Gáldu – álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš ásahuvvui jagi 2002 dainna ulbmiliin ahte lasihit dieđu ja ipmárdusa álgoál ­bmotvuoigatvuođaid birra .
Senteret skal samle inn , bygge opp , systematisere , vedlikeholde , bearbeide , tilrettelegge og formidle relevant informasjon og dokumentasjon om urfolksrettigheter nasjonalt og internasjonalt .	Guovddáš galgá čohkket , ovddidit , vuogáidahttit , áigádit , gieđahallat , heivehallat gaskkustit áššáisoahppevaš dieđuid ja duođaštusaid álgoálbmotvuoigatvuođaid birra riikkalaš ja riikkaidgaskasaš dásis .
Senteret kan også påpeke behovet for forsk ­ning på aktuelle områder .	Guovddáš sáhttá maid čujuhit , makkár dutkamat dárb ­-bašuvvojit áigeguovdilis surggiin .
Målgrupper for senterets virksomhet er alle som søker kunnskap om urfolksrettigheter nasjonalt og internasjonalt , herunder skoler , frivillige organisasjoner , offentlige institusjoner og myndigheter .	Guovddáža ul-bmiljovkui gullet buohkat , geat ohcet dieđuid álgoálbmotvuoigatvuođaid birra riikkalaš ja riik ­kaidgaskasaš dásis , nugo skuvllat , eaktodáhtolaš organisašuvnnat , almmolaš ásahusat ja eiseválddit .
Gáldu – Kompetansesenteret for urfolks rettigheter er en faglig selvstendig institusjon , som i stor grad fastsetter egne mål og resultatkrav .	Gáldu – álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolaš-vuođaguovddáš lea fágalaččat iehčanas ásahus , mii eanaš ieš mearrida iežas ulbmiliid ja boađusgáibádusaid .
Styret er senterets øverste organ , og har iht. vedtektene ansvaret for faglig utvikling , ressursbruk og prioriteringer , samt å utarbeide strategier for senterets virksomhet .	Guovddáža bajimus orgána lea stivra , ja das lea njuolggadusaid mielde ovddasvástádus fágalaš ovdáneamis , resursageavaheamis ja - vuoruhemiin , ja maid das ahte ráhkadit strategiijaid guovddáža doibmii .
Styret er oppnevnt av Sametinget og Kommunal- og regionaldepartementet i fellesskap , etter forslag fra bl.a. Nordisk samisk institutt og Samisk høgskole .	Sámediggi ja Gielda- ja guovlodeparte-meanta leat ovttas nammadan stivrra , ee. Davviriikkaid sámi instituhta ja Sámi allaskuvlla evttohusaid vuođul .
Senteret anser digitale informasjonsverktøy som viktig i sitt formidlingsarbeid og har etablert en egen nettportal – www.galdu.com .	Guovddáš atná digitála diehtojuohkinreaidduid deaŧalažžan iežas gaskkustanbarggus ja lea ásahan sierra neahttauskkádaga – www.galdu.com .
Her finnes bl.a. informasjon om senteret og dets virksomhet og utredninger , rapporter og artikler om urfolks rettigheter .	Das leat ee. dieđut guovddáža ja dan doaimma ja čielggademiid birra , ja raporttat ja artihkkalat álgoál-bmotvuoigatvuođaid birra .
Senteret utgir også et eget tidskrift Gáldu Čála– Tidskrift for urfolks rettigheter .	Guovddáš almmuha maid sierra áigečállaga Gáldu Čála – Tidskrift for urfolks rettigheter .
Siden etableringen har senteret vært både arrangør og medarrangør av en rekke seminarer hvor ulike sider knyttet til urfolks rettigheter har vært tema .	Dan rájis go guovddáš ásahuvvui , de lea dat leamaš sihke lágideaddjin ja mieldelágideaddjin máŋgga semináras main álgoál ­bmotvuoigatvuođaid iešguđet bealit leat leamaš fáddán .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet tildeler midler til senteret over kap. 682 , post 01 .	Gielda- ja guovlodepartemeanta juolluda ru-đaid guovddážii kap. 682 , poastta 01 bokte .
I tillegg settes det av midler til senteret over Utenriksdepartementets budsjett .	Dasa lassin biddjojuvvojit ruđat guovddážii Olgoriikadepartemeantta bušeahtas .
1.5 Urfolkssamarbeid i Norden og nordområdene	1.5 Davviriikkaid ja davviguovlluid álgoálbmotovttasbargu
1.5.1 Nordisk samarbeid om samepolitikken	1.5.1 Davviriikkalaš ovttasbargu sámepolitihkas
I utviklingen av en helhetlig samepolitikk er det viktig å se samiske spørsmål i et felles nordisk perspektiv med utvikling og etablering av fellestiltak og samarbeid på tvers av landegrensene .	Go galgá ráhkadit ollislaš sámepolitihka dalle lea deaŧalaš geahččat sámi ášši oktasaš davviriikkalaš perspektiivvas mas leat oktasaš doaimmaid ovddideapmi ja ásaheapmi , ja maiddái riikkarájiid rastásaš ovttasbargu .
Ministrene ansvarlig for samiske saker og sametingspresidentene i Finland , Sverige og Norge etablerte i 2000 et fast samarbeid for regelmessig orientering , drøfting og behandling av samiske spørsmål av felles interesse .	Ministarat geain lea ovddasvástádus sámi áššiin ja Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámediggepresideanttat ásahedje jagi 2000 bistevaš ovttasbarggu mas galget jeavddalaččat dieđuid oažžut , digaštallat ja meannudit dakkár sámi áššiid main buohkat beroštit .
Målsettingen med samarbeidet er å styrke og utvikle det samiske folkets språk , kultur , næringer og samfunnsliv .	Ovttasbarggu ulbmili lea nannet ja ovddidit sámi álbmoga giela , kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima .
Samarbeidet har uformell , men nær tilknytning til Nordisk Ministerråd .	Ovttasbarggus lea eahpeformála , muhto lagaš čanastat Davviriikkaid ministtarráđđái .
Det ble i 2003 opprettet en nordisk samisk språkpris – Gollegiella – som en anerkjennelse og synliggjøring av innsats og arbeid til fremme for samisk språk i Finland , Sverige , Norge og Russland .	Jagi 2003 ásahuvvui davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi – Gollegiella , mii rámpo ja oainnusin dahká dan rahčamuša ja barggu mii dahkkojuvvo ovddidit sámegiela Suomas , Ruoŧas , Norggas ja Ruoššas ( gč. bovssa xx ) .
Prisen deles ut annet hvert år .	Bálkkašupmi juhkkojuvvo juohke nuppi jagi .
Det arbeides videre med utfordringene om et bredere nordisk samarbeid innen samisk forsk ­ning .	Muđui de barget dainna hástalusain ahte ráhkadit eambbo viiddis davviriikkalaš ovttasbarggu sámi dutkamis .
Samiske og urfolks fag- og forsk ­ningsmiljøer i Finland , Norge , Sverige og Russland understreker behovet for utarbeidelse av felles strategier og standarder for forsk ­ning i samiske og urfolks områder ( nordisk samisk seminar , rapport « Future challenges for reindeer husbandry societies » , Umeå , mars 2007 ) .	Sámi ja álgoálbmogiid fága- ja dutkanbirrasat Suomas , Norggas , Ruoŧas ja Ruoššas deattuhit ahte lea dárbu ráhkadit oktasaš strategiijaid ja standárddaid dan dutkamii mii lea sámi ja álgoálbmotguovl ­luin ( davviriikkalaš sámi seminára , raporta « Future challenges for reindeer husbandry societiesš , Ubmi , cuoŋománus 2007 ) .
Regjeringen har bedt Norges forsk ­ningsråd å initiere en utredning som skal vurdere etablering av et felles samisk forsk ­ningsutvalg for Norge , Sverige og Finland , jf. St.meld. nr. 20 ( 2004 – 2005 ) Vilje til forsk ­ning .	Ráđđehus lea bivdán Norgga dutkanráđi álggahit čielggadeami mii galgá guorahallat oktasaš sámi dutkanlávdegotti ásaheami Norgga , Ruoŧa ja Suoma várás , gč. Sd.dieđ. nr. 20 ( 2004 – 2005 ) Dáhttu dutkat .
Behov for å opprette et samisk etikkutvalg foreslås også vurdert i denne sammenheng .	Dan oktavuođas evttohuvvo maid guorahallat lea go dárbu ásahit sámi etihkkalávdegotti .
Det planlegges en konferanse i 2008 mellom reindriftsnæringen og reindriftsmyndighetene i Norge , Sverige og Finland .	Jagi 2008 plánejit lágidit konferánssa gaskal boazodoallo-ealáhusa ja Norgga , Ruoŧa ja Suoma boazodoallu ­eiseválddiid .
Formålet er å styrke kontakten og identifisere eventuelle samarbeidsområder til gjensidig nytte for næringen .	Dan ulbmil das lea nannet oktavuođa ja mearridit vejolaš ovttasbargosurggiid mat leat ealáhusa oasálaččaide ávkin .
Sameministrene og sametingspresidentene ønsker styrket kontakt og dialog med russiske myndigheter og samer om samiske og urfolks spørsmål av felles interesse .	Sámeministarat ja sámediggepresideanttat háliidit nannet oktavuođa ja ságastallama Ruošša eiseválddiiguin ja sápmelaččaiguin sámi ja álgoál ­bmotáššiid ektui maidda lea oktasaš beroštupmi .
Utvidet kontakt med Nordvest Russland på politikernivå er i tråd Nordisk Råds rekommandasjoner om samarbeid med urfolk i Barentsregionen .	Lassánan oktavuohta Davvioarje-Ruoššain politihkkárdásis lea Davviriikkaid ráđi rávvagiid mielde go lea sáhka Barentsguovllu álgoálbmogiid ovttasbarggus .
Ministrene og presidentene mener det er viktig å styrke statusen for samer og andre urfolk i Barentsregionen og har oppfordret Barentsrådet , Arktisk Råd og Nordisk Ministerråd til å sette økt fokus på urfolkenes situasjon og bidra med støtte til tiltak som sikrer urfolks eksistensgrunnlag , språk og kultur .	Ministarat ja presideanttat oaivvildit deaŧalažžan nannet Barentsguovllu sápmelaččaid ja eará álgoálbmogiid árvodási . Danne leat sii ávžžuhan Barentsráđi , árktalaš ráđi ja Davviriik ­kaid ministtarráđi eambbo čalmmustahttit álgoál-bmogiid dili ja leat mielde doarjume doaimmaid mat sihkkarastet álgoálbmogiid eallinvuođu , giela ja kultuvrra .
Sametingene i Finland , Norge og Sverige har organisert sitt arbeid gjennom Samisk parlamentarisk råd i saker hvor det er naturlig å framstå med en samordnet politikk for å ivareta det samiske folkets felles interesser .	Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkit leat organiseren iežaset barggu Sámi parlamentáralaš ráđi bokte dakkár áššiin main lea lunddolaš doaimmahit bálddalas politihka vai sámi álbmoga oktasaš beroštumit váldojuvvoše vuhtii .
Regjeringen anser Samisk parlamentarisk råd som et viktig organ for det nordiske samarbeidet og et organ som har betydning i internasjonale sammenhenger for et styrket samarbeid urfolk i mellom , og mellom urfolk og andre aktører .	Ráđđehus atná Sámi parlamentáralaš ráđi deaŧalaš orgánan davviriikkalaš ovttasbargui ja dakkár orgánan mas lea mearkkašupmi riikkaidgaskasaš oktavuođain go lea sáhka nannet ovttasbarggu álgoálbmogiid gaskkas ja ovttasbarggu gaskal álgoálbmogiid ja eará oassálastiid .
Sametingene har anmodet sameministrene i Finland , Norge og Sverige om å samfinansiere rådets virksomhet .	Sámedikkit leat ávžžuhan Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámeministariid ovttas ruhtadit ráđi doaimma .
Se også Sametingets årsmelding 2007 , punkt 2.2 .	Geahča maiddái Sámedikki 2007 jahkedieđáhuse čuoggá 2.2 .
Samerådet er et samarbeidsorgan for de samiske organisasjonene i Finland , Norge , Sverige og Russland , og er en uavhengig organisasjon ( NGO .	Sámiráđđi lea ovttasbargoorgána Suoma , Norgga , Ruoŧa ja Ruošša sámi organisašuvnnaide , ja dat lea sorjákeahts organisašuvdna ( NGO .
– non-governmental organization ) .	– non-governmental organization ) .
Rådets overordnede målsetning er å ivareta samenes interesser som ett folk , styrke samenes samhørighet over grensene og arbeide for at samene også i framtiden erkjennes som ett folk , hvis kulturelle , politiske , økonomiske , og sosiale rettigheter skal sikres dels ved hvert enkelt lands lovgivning og dels ved avtaler mellom de berørte stater og samenes representative organ .	Ráđi bajimus ulbmil lea vuhtiiváldit sámi álbmoga beroštumiid , nannet sápmelaččaid oktiigullevašvuođa riikkarájiid rastá ja bargat dan ala ahte sápmelaččat maid boahtteáiggisge mieđihuvvojit oktan álbmogin , geaid kultuvra , politihkka , ekonomiija ja sosiála vuoigatvuođat galget sihkkarastojuvvot muhtumassii juoh-ke riikka lágaid bokte ja muhtumassii šiehtadusaid bokte mat dahkkojuvvojit áššáiguoskevaš stáhtaid ja sámiid ovddasteaddji orgána gaskkas .
Samekonferansen , som avholdes hvert fjerde år , er Samerådets øverste beslutningsorgan .	Sámekonferánsa mii dollojuvvo juohke njealját jagi , lea Sámeráđi bajimus mearridanorgána .
Samekonferansen har spilt en stor rolle i den samepolitiske utviklingen etter 2. verdenskrig og har i dag stor betydning for samisk organisasjonsliv både nasjonalt , nordisk og internasjonalt .	Sámekonferánsa lea mearkkašan ollu sámepolitih ­kalaš ovdáneapmái 2. máilmmisoađi maŋŋil , ja dál dat mearkkaša ollu sámi organisašuvdnaeallimii sihke riikkalaččat , davviriikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har gitt 800 000 kroner i tilskudd til å avholde den 19. nordiske samekonferansen i Rovaniemi i Finland høsten 2008 .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea juolludan 800 000 ruvdnosaš doarjaga doallat 19. davviriikkalaš sámekonferánssa Roavvenjárggas Suomas jagi 2008 čavčča .
Konferansens hovedtema er samisk kulturarv .	Konferánssa váldofáddá lea sámi kulturárbi .
1.5.2 Urfolkssamarbeid i nordområdene	1.5.2 álgoálbmotovttasbargu davviguovlluin
Nordområdene ble i Soria Moria-erklæringen definert som Norges viktigste satsningsområde i årene som kommer .	Soria Moria-julggaštusas definerejuvvojedje davviguovllut Norgga deaŧaleamos nannensuorgin boahttevaš jagiid .
I tråd med dette lanserte regjeringen 1. desember 2006 sin helhetlige nordområdestrategi , med hovedformål å skape bærekraftig vekst og utvikling i nordområdene .	Dan oktavuođas almmuhii ráđđehus juovlamánu 1. beaivvi 2006 iežas ollislaš davviguovlostrategiija man váldoulbmil lei ráhkadit ceavzilis davviguovlluin .
Regjeringens nordområdepolitikk skal bidra til å trygge urfolkenes livsgrunnlag , næringer , historie og kultur i nordområdene .	Ráđđehusa davviguovlopolitihkka galgá leat mielde ráhkadeame álgoálbmogiidda oadjebas eallinvuođu , ealáhusaid , historjjá ja kultuvrra davvi ­guovlluin .
Urfolksdimensjonen er sentral i regjeringens nordområdestrategi og i Norges formannskap i Arktisk råd .	álgoálbmotdimenšuvdna lea guovd-dážis ráđđehusa davviguovlostrategiijas ja Norgga ovdagottis árktalaš ráđis .
En utvikling med økt internasjonalisering byr på nye muligheter , men øker samtidig presset på urfolks kultur- og livsgrunnlag .	Dál lea lassáneame internationaliseren ja dalle leat ođđa vejolašvuođat , muhto dan seammás gáibiduvvo eambbo ahte eambbo álgoálbmogiid kultuvrrain ja eallinvuođuin .
For at urfolkssamfunn skal overleve disse globale endringsprosessenene , er det viktig at urfolks rettigheter blir etterlevd i utnyttelsen og forvaltningen av ressurser og miljøet i nordområdene .	Jus álgoálbmotservodagat galget ceavzit dakkár máilmmemiehtásaš rievdanproseassain , de lea deaŧalaš vuhtiiváldet álgoálbmogiid vuoigatvuođaid geavahettiin ja hálddašettiin davviguovl ­luid resurssaid ja birrasa .
I en helhetlig ressursforvaltning inngår beskyttelse av naturgrunnlaget for urfolkenes næringer , av kulturminner , tradisjonell kunnskap og arealer til reindrift .	Go galgá leat ollislaš resursahálddašeapmi , de lea dárbu gáhttet álgoálbmogiid ealáhusaid , kulturmuittuid , árbevirolaš máhtu ja boazodoalloareálaid luondduvuođu .
I en slik forvaltning inngår også beskyttelse av miljøet langs kysten og den tradisjonelle utøvelsen av sjøfiske og laksefiske .	Dakkár hálddašeamis galgá maid gáhttet riddoguovlluid birrasa ja árbevirolaš mearrabivddu ja luossabivddu .
Urfolkene i nord skal ha en sterk posisjon og rolle i utviklingen av egen situasjon .	Davvi álgoálbmogiin galgá leat nana sajádat ja rolla iežaset dili ovddideamis .
Sametinget skal ha reell innflytelse på saksområder som er viktige for samiske samfunn .	Sámedikkis galgá leat duohta mieldemearrideapmi dakkár áššiin mat leat deaŧalaččat sámi servodahkii .
Urfolks deltakelse tidlig i prosesser og saker er avgjørende .	Mearrideaddji lea ahte álgoálbmogat oassálastet juo proseassaid ja áššiid álggus .
Utenriksdepartementet og Sametinget har etablert halvårige samråd om nordområdespørsmål .	Olgoriikadepartemeanta ja Sámediggi leat ásahan juohke jahkebeali ráđđádallamiid davviguovloáššiid birra .
Petroleumsvirksomhet i Barentshavet kan få direkte betydning for samiske interesser , og særlig kan ilandføringen av olje og gass fra denne virksomheten få betydning for samisk næringsvirksomhet .	Petroleadoaibma Barentsábis sáhttá njuolga čuohcit sámi beroš-tumiide , ja erenoamážit sáhttá oljo- ja gássafievrredeapmi nannámii mearkkašit ollu sámi ealáhus-doaimmaide .
Samiske organisasjoner / institusjoner og Sametinget har lang erfaring i internasjonalt samarbeid og samhandling med minoritetsgrupper og urfolk i andre land .	Sámi organisašuvnnain / ásahusain ja Sámedikkis lea guhkes vásáhus riikkaidgaskasaš ovttasbarggus ja ovttasdoaibmamis minoritehtajoavkkuiguin ja eará riikkaid álgoálbmogiiguin .
Denne erfaringen er verdifull kunnskap for samene selv , myndighetene på ulike forvaltningsnivåer og samarbeidsaktører når nordområdesatsingen skal utvikles og konkretiseres videre .	Dat vásáhus lea divrras vásáhus alcceseaset sápmelaččaide ja eiseválddiide iešguđet hálddašandásiin ja ovttasbargoguimmiide go davviguovlonannema galget ovddidit ja konkrehtet ain viidáseappot .
Det er positivt at Samisk høgskole og Statoil ASA har undertegnet en avtale i 2007 der formålet er samarbeid på lengre sikt .	Buorre lea go Sámi allaskuvla ja Statoil ASA leat vuolláčállán šiehtadusa jagi 2007 man ulbmil lea guhkitáigásaš ovttasbargu .
Samisk høgskole / Nordisk Samisk Institutt har faglig kompetanse i urbefolkningsspørsmål som Statoil vil ha nytte av i utforming og kvalitetssikring av etiske retningslinjer ved olje- og gassaktivitet som berører urfolk .	Sámi allaskuvllas / Sámi Instituhtas lea fágalaš gelbbolašvuohta álgoálbmotáššiin ja Statoil atná das ávkki go galgá hábmet ja kvalitehtasihkkarastit ehtalaš njuolggadusaid dakkár oljo- ja gássadoaimmaid várás mat gusket álgoálbmo ­giidda .
Urfolkenes situasjon er en naturlig og viktig del av regjeringens samarbeid med Russland i nord .	álgoálbmogiid dilli lea lunddolaš ja deaŧalaš oassi ráđđehusa davi ovttasbarggus Ruoššain .
Urfolksspørsmål drøftes på regjerings- og embetsnivå , samarbeidet i Arktisk råd , Barentssamarbeidet og Den nordlige dimensjon .	álgoálbmotáššiid digaštallet ráđđehus- ja ámmátdásis , ovttasráđiid árktalaš ráđis , Barentsovttasbarggus ja Davvi dimenšuvnnas .
Det er positivt at Murmansk oblast i samarbeid med urfolksorganisasjoner , har etablert et samisk råd i 2006 .	Dat lea positiiva go Murmansk oblasta dahje guovlu ovttasráđiid álgoálbmotorganisašuvnnaiguin lea ásahan sámiid ráđi jagi 2006 .
Rådet skal samordne og gi råd i spørsmål som er av betydning for den samiske befolkningen på Kola .	Ráđđi galgá ovttastahttit ja addit rávvagiid dakkár áššiin mat mearkkašit ollu Guoládaga sámi álbmogii .
I regjeringens nordområdestrategi har den samiske befolkningen og samiske kulturutøvere en naturlig plass i den bredere satsingen på folk-til-folk-samarbeidet og kultursamarbeidet over landegrensene i nord .	Ráđđehusa davviguovlostrategiijas lea sámi ál ­bmot ja sámi kulturovdanbuktit ožžon lunddolaš saji stuorát nannenbargui mii lea álbmogis-álbmogii-ovttasbargu ja maid ožžon lunddolaš saji riik ­karájiid rasttideaddji kulturovttasbargui mii lea davvin .
Det gjelder barn og unge , helse , idrett , frivillighet , kultur og kultursamarbeid innen kultur , film og festivaler .	Dat guoská mánáide ja nuoraide , dearv-vašvuhtii , valáštallamii , eaktodáhtolašvuhtii , kultuvrii ja kulturovttasbargui mii lea kultuvrra , filmma ja festiválaid dáfus .
Urfolkene har behov for økte muligheter til å samhandle seg imellom og med aktuelle samarbeidspartnere i nordområdene .	álgoálbmogat dárbbašit eambbo vejolaš-vuođaid ovttasdoaibmat ieža gaskkaneaset ja heivvolaš ovttasbargoguimmiiguin davviguovllus .
Utenriksdepartementet bidrar med støtte til samarbeidsprosjekter som retter seg mot samiske og andre urfolksmiljøer i Arktis , Russland og Norge innenfor samarbeidet i Arktisk råd og prosjektsamarbeid med Nordvest-Russland .	Olgoriikadepartemeanta veahkeha attidettiin doarjaga ovttasbargoprošeavttaide . Dat leat sápmelaččaid ja eará álgoálbmotbirrasiid várás árktisis , Ruoššas ja Norggas dan ovttasbarggu siskkobealde mii lea árktalaš ráđis ja prošeaktaovttasbarggus Davvioarje-Ruoššain .
Det ytes også reisestøtte til samiske miljøer som deltar i samarbeid under Arktisk råd og Barentsrådet .	Sámi birrasat mat barget ovttas árktalaš ráđi ja Barentsráđi vuolde ožžot maid mátkedoarjaga .
Arbeidet med å bedre vilkår for grensepassering i nord vil også lette samhandlingen mellom urfolk og samarbeidsaktører .	Rájiid rasttidan eavttuid buoridanbargu davvin álkkásmahttá maid ovttasdoaibmama gaskal álgoálbmogiid ja sin ovttasbargoguimmiid .
Ny visumavtale er undertegnet mellom Norge og Russland i 2007 .	Ođđa visumšiehtadusa leat vuolláičállán Norga ja Ruošša jagi 2207 .
Avtalen vil tre i kraft når den russiske Duma har ratifisert den .	Šiehtadus álgá doaibmagoahtit go Ruošša Duma lea dohkkehan dan .
Visumbehandlingen ved Norges generalkonsulat i Murmansk er effektivisert og åpningstiden skal utvides ved Storskog grensestasjon så snart en tilsvarende løsning med utvidet åpningstid er på plass på russisk side .	Visummeannudeapmi Norgga generálalkonsuláhtas Murmanskkas lea beavttálmahttojuvvon ja rahpanáiggi lea vejolaš guhkidit Storskoga rádjestašuvnnas nu johtilit go sullasaš čoavddus guhkiduvvon rahpanáiggiin lea ordnejuvvon Ruošša bealde .
For mulige ytterligere lettelser for grensepassering er det nedsatt en arbeidsgruppe med representanter for berørte instanser på sentralt , regionalt og lokalt nivå , for å gjennomgå norske rutiner på Storskog og ved utenriksstasjonene i Russland .	álkidan dihte vel ain eambbo rádjerasttideami , de leat nammadan bargojoavkku mas leat ovddasteaddjit guoskevaš ásahusain guovddáš , regionála ja báikkálaš dásis , mat guorahalaše Norgga rutiinnaid Storskoga báikkis ja Ruošša olgoriikkastašuvnnain .
Urfolk skal selv ha muligheter til å bygge opp kapasitet og kompetanse for å kunne utøve reell innflytelse på den generelle samfunnsutviklingen , og særlig utviklingen i nord .	álgoálbmogiin galgá alddiineaset leat vejolašvuohta hukset návccaid ja gelbbolašvuođa vai dain sáhttá leat duohta mieldemearrideapmi oppalaš servodatovdáneamis , ja erenoamážit ovdáneamis mii lea davvin .
Som et ledd i vektlegging av kunnskap i og for nordområdene , har regjeringen doblet tildelingene til Barents 2020 i 2007 til 20 mill. kroner .	Máhttu davviguovlluid birra ja davviguovlluid várás deattuhuvvo ja danne lea ráđđehus jagi 2007 duppalastán juolludemiid Barents 2020 jahkái 20 milj. ruvnno rádjái .
Det er behov for å utvikle eksisterende og nye næringer som grunnlag for bosettingen og den samiske kulturen .	Dálá ja ođđa ealáhusaid lea dárbu ovddidit , go dat leat vuođđun ássamii ja sámi kultuvrii .
Barents 2020 har som formål å skape en ny arena for samarbeid om kunnskapsproduksjon mellom norske og utenlandske kompetansemiljøer , næringslivsinteresser og myndighetsorganer .	Barents 2020:s lea dat ulbmil , ahte Norgga ja olgoriikka gelbbolašvuođabirrasat , ealáhusberošteddjit ja eiseváldeorgánat besset ovttas bargat máhttobuvtta ­deamis .
Dette vil også gjelde samiske interesser .	Dat guoská maid sámi beroštumiide .
Det er etablert en ordning med Nordområdestipendier for studier ved nordnorske læresteder finansiert over samme program .	Davviguovlostipeandaortnet lea ásahuvvon olbmuide geat áigot lohkat Davvi-Norgga oahppobáikkiin maid seamma prográmma ruhtada .
Ordningen vil legge særlig vekt på reiselivsfag , fiskerifag , petroleumsfag , urfolksspørsmål og bedriftsøkonomiske studier .	Dat ortnet deattuha erenoamážit mátkeealáhusfága , guolás , ­tusfága petroleafága , álgoálbmotáššiid ja fitnodat-ekonomalaš lohkansurggiid .
En betydelig del av bevilgningene til nordområdeforskning kanaliseres gjennom Norges forsk ­ningsråd .	Oalle stuora oassi davviguovlodutkama juolludemiin kanálejuvvo Norgga dutkanráđi bokte .
forsk ­ningsrådet har lagt frem en egen nordområdestrategi hvor også strategier for urfolksforskning er med .	Dutkanráđđi lea bidjan ovdan sierra davviguovlostrategiija mas leat mielde maiddái strategiijat álgoál ­bmotdutkamiige .
Arktisk universitet er et nettverk av høyere læresteder rundt Nordpolen som blant annet koordinerer mobilitetsprogram north2north , Bachelor of Circumpolar Studies og feltkurs .	árktalaš universitehta lea fier-pmádat mas leat Davvipuola biras alla oahppobáikkit , mat earret eará koordinerejit mobilitehtaprográmma north2north , Bachelor of Circumpolar nammasaš lohkansurggiid ja gieddekurssaid .
Urfolksnettverket tildeles midler over budsjettet til Universitetet i Tromsø .	álgoálbmotfierpmádahkii juolluduvvojit ruđat Romssa Universitehta bušeahtas .
Nettverket skal bidra til samarbeid mellom norske og utenlandske miljøer som driver med samisk forsk ­ning og er et samarbeidstiltak mellom Universitetet i Tromsø , Samisk høgskole og Nordisk samisk institutt .	Fierpmádat gal-gá dagahit ovttasbarggu gaskal Norgga ja olgoriikka birrasiid mat barget sámi dutkamiin ja dat lea ovttasbargodoaibma gaskal Romssa universitehta , Sámi allaskuvlla ja Sámi Instituhta .
Urfolkene har verdifull kunnskap om natur , miljø og tradisjoner .	álgoálbmogiin lea mávssolaš máhttu luonddu , birrasa ja árbevieruid birra .
De forvalter kulturverdier og har kunnskap om næringsveier under marginale vilkår i et subarktisk område .	Sis leat kulturárvvut ja máhttu ealáhusain goavvi dilis subárktalaš guovl . ­lus .
Arktisk råds klimarapport ( ACIA ) dokumenterer hvordan urfolk har tilpasset seg tidligere klimaendringer .	árktalaš ráđi dálkkádatraporta ( ACIA ) duo-đašta movt álgoálbmogat leat iežaset heivehan ovdalaš dálkkádatrievdamiidda .
Den konkluderer med at oppvarmingen av Arktis skjer raskere enn tidligere forutsatt og at urfolksamfunnene vil merke store økonomiske og kulturelle forandringer som følge av dette .	Dan loahppaboađus lea ahte Árktisa liegganeapmi dáhpáhuvvá jođáneappot go maid ovdal ledje jáhkkán ja ahte álgoálbmotservodagat bohtet vásihit stuora ekonomalaš ja kultuvrralaš rievdadusaid dan geažil .
Det er særlig utfordringer knyttet til forventet temperaturøkning og økende grad av ekstreme værsituasjoner .	Erenoamážit dáidet leat hástalusat vurdojuvvon temperatuvrra loktaneami dihte ja danne go lasket ekstrema dálkkit .
Konsekvensene av dagens klimaendringer kan bli store for urfolks levesett .	Dálá dálkkádatrievdamiid bohtosat sáhttet váikkuhit ollu álgoálbmogiid eallinvuohkái .
Det er viktig at det utvikles tilpasningsstrategier .	Ja lea deaŧalaš ráhkadit heivehanstrategiijaid .
forsk ­ning med videre kunnskapsoppbygging framstår som sentralt i dette arbeidet .	Dán barggus orru leame guovddážis dakkár dutkan man maŋis boahtá máhttohuksen .
Reindriftens særlige utfordringer er forutsatt å ha betydelig oppmerksomhet i de forsk nings pro sjek ­ter som er igangsatt .	Boazodoalu erenoamáš hástalusain áigot čájehit ollu beroštumi dain dutkanprošeavttain mat lea biddjojuvvon johtui .
Mange av utfordringene reindriftsnæringen står overfor er felles for landene i nordområdene .	Máŋga dain hástalusain mat boazodollui bohtet , leat oktasaččat davviguovlluid riikkaide .
På den bakgrunn , og med sikte på å styrke det internasjonale reindriftssamarbeidet i Arktis , ble Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift etablert høsten 2005 .	Dainna duogážiin ja dainna ulbmiliin ahte nannet Árktisa riikkaidgaskasaš boazodoalloovttasbarggu , de ásahuvvui Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš Guovdageidnui jagi 2005 čavčča .
Utenriksdepartementet har bidratt med tilskudd til et prosjektsamarbeid med Russland om kompetanseoppbygging og reetablering av familiebasert reindrift på Kola .	Olgoriikadepartemeanta lea juolludan doarjaga muhtin prošeaktaovttasbargui Ruoššain mii lea gelbbolašvuođahuksema birra ja bearaš-boazodoalu ođđasis álggaheami birra Guoládagas .
Regjeringens strategier for nordområdene er langsiktige og konkretiseringen av disse vil skje løpende over flere år .	Ráđđehusa strategiijat davviguovlluid várás leat guhkit áiggi áigumušat ja daid konkrehtenbarggut bistet heaittekeahttá máŋga jagi .
Se også Sametingets årsmelding 2007 , punkt 2.3.1 .	Geahča maiddái Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 2.3.1 .
1.5.3 Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift	1.5.3 Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš
For å styrke det internasjonale samarbeidet om reindrift ble Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift etablert i 2005 i Kautokeino .	Nannen dihte riikkaidgaskasaš ovttasbarggu boazodoalu dáfus de ásahuvvui Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš Guovdageidnui jagi 2005 .
Senteret skal utveksle kunnskap og informasjon mellom reindriftsutøvere , forskere og forvaltning i forskjellige land og fremme reindriftssamarbeid mellom landene .	Guovddáš galgá lonohallat máhtu ja dieđuid boazodolliid , dutkiid ja iešguđet riikkaid hálddašeami gaskkas ja ovddidit boazu ­doalloovttasbarggu riikkaid gaskkas .
Det er lagt vekt på at reindriftsfolk og deres organisasjoner skal ha et nært forhold til senteret , og det skal drives i samråd med Verdensforbundet for reindriftsfolk ( Association of World Reindeer Herders – WRH ) .	Deattuhuvvo ahte boazodoalu olbmuin ja sin organisašuvnnain galgá leat lagaš oktavuohta guovddážii , ja dat galgá doaimmahuvvot ovttasráđiid Máilmmi boazoál ­bmogiid servviin ( Association of World Reindeer Herders – WRH ) .
WRH er en sirkumpolar organisasjon som representerer alle verdens reindriftsfolk .	WRH lea sirkumpolára organisašuvdna mii ovddasta buot máilmmi boazoál ­bmogiid .
Senteret er en faglig selvstendig institusjon som i stor grad fastsetter egne mål og resultatkrav .	Guovddáš lea fágalaččat iešbirgejeaddji ásahus mii eanaš bidjá iežas mihttomeriid ja boađusgáibádusaid .
Styret er senterets øverste organ .	Guovddáža bajimus orgána lea stivra .
Styresammensetningen gjenspeiler eksisterende grenseoverskridende reindriftssamarbeid , med representanter fra Russland , Sverige , Finland og Norge .	Stiv-ra speadjalastá dan rájiid rasttideaddji boazodoalloovttasbarggu mii dál lea , mas leat Ruošša , Ruoŧa , Suoma ja Norgga ovddasteaddjit .
Senteret fyller en viktig funksjon i det sirkumpolare reindriftssamarbeidet og ivaretar både faglige behov og koordineringsbehov hos senterets målgrupper .	Guovddáš deavdá deaŧalaš doaimma sirkumpolára boazodoalloovttasbarggus ja áimmahuššá sihke fágalaš dárbbuid ja koordinerendárbbuid guovddáža ulbmil ­joavkkuide .
Senteret har gjennom WRH et bredt lokalt nettverk mot urfolkssamfunn og institusjoner i nordområdene , herunder i Russland .	Guovddáš lea WRH bokte viiddis báikkálaš fierpmádat álgoálbmotservodagaid ja davviguovl-luid ásahusaid várás , maiddái Ruoššas .
Det forventes at senteret spiller en mer aktiv rolle for å fremme lokal kunnskapsoppbygging og forsk ­ning i og om urfolkssamfunnene i nordområdene , spesielt sett i forhold til Russland .	Guovd-dážis vurdojuvvo leat eambbo aktiiva rolla ovdánahttin dihte báikkálaš máhttohuksema ja dutkama davviguovlluid álgoálbmotservodagain ja sin servodagaid birra , erenoamážit go lea sáhka Ruoššas .
Dette samsvarer også med innholdet i regjeringens nordområdestrategi .	Dat heive oktii dainna sisdoaluin mii lea ráđđehusa davviguovlostrategiijas .
Senteret har siden etableringen innledet samarbeid med en rekke institusjoner , organisasjoner og andre aktører i de arktiske områdene med tanke på nettverksbygging og faglig utveksling , bl.a. er det gjennomført møter , prosjekter og faglig utveksling med reindriftsorganisasjoner , offentlige reindriftsmyndigheter og faginstitusjoner i Russland , Alaska og i de nordiske landene .	Dan rájes go guovddáš ásahuvvui , de lea dat álggahan ovttasbarggu muhtin ráje ásahusaiguin , organisašuvnnaiguin ja eará aktevrraiguin árktalaš guovlluin go lea sáhka das ahte ásahit fierpmádagaid ja fágalaš lonohallama , ee. de leat čađahuvvon čoahkkimat , prošeavttat ja fágalaš lonohallamat boazodoalloorganisašuvnnaiguin , almmolaš boazodoalloeiseválddiiguin ja Ruošša ja Aláskka fágaásahusaiguin ja davviriikkaid ásahusaiguin .
Senteret har initiert og igangsatt en rekke prosjekter som vil ha betydning for senterets virksomhet framover .	Guovddáš lea álggahan ja bidjan johtui máŋga prošeavtta mat váikkuhit guovddáža doibmii boahttevuođas .
Av de prosjekter som er prioritert fremheves særlig EALáT- programmet , jf. kap. 12.5 .	Daid prošeavttaid gaskkas maid leat vuoruhan , deattuhit erenoamážit EALáT-prográmma , gč. kap. 12.5 .
Senteret har under utvikling en web og reindriftsportal for verdens reindriftsfolk – www.reindeercentre.org , www.ealat.org , www.reindeerblog.org .	Guovddáš lea ráhkadeame web ja boazodoalloportála máilmmi boazoálbmo ­giidda – www.reindeercentre.org , www.ealat.org , www.reindeerblog.org .
Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift er evaluert av Agderforskning våren 2007 .	Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkkustanguovddáža lea Agderforskning evalueren giđđat 2007 .
Evalueringen viser at senteret siden etableringen har vært med på å utvikle og gjennomføre tiltak og prosjekter innenfor senterets formål og mandat .	Evalueren čájeha ahte guovddáš lea leamaš mielde ovddideamen ja čađaheamen prošeavttaid guovddáža ulbmiliid ja mandáhta siskkobealde .
Videre har senteret også ivaretatt mer forvatningsmessige og administrative oppgaver .	Guovddáš lea ásahan alcces ovttasbargooktavuođaid ja fierpmádagaid relevánta fága- ja dutkanbirrasiiguin .
Innenfor de tids- og ressursrammer man har hatt til rådighet , har senteret hatt et høyt aktivitetsnivå .	Daid áige- ja resursarámmaid siskkobealde mat leat leamaš guovddážis , lea leamaš alla aktivitehtadássi .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet tildeler midler til senteret over kap. 684 , post 01 .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta juolluda ruđaid guovddážii kap. 684 , poastta 01 bokte .
Fram til og med budsjettåret 2007 ble det også gitt midler til senteret over Utenriksdepartementets og Landbruks- og matdepartementets budsjetter .	Gitta bušeahttajagi 2007 rádjái leat maid leamaš juolluduvvon ruđat guovddážii Olgoriikadepartemeantta ja Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta bušeah-taid bokte .
1.5.4 Strategier og tiltak	1.5.4 Strategiijat ja doaibmabijut
Regjeringen vil	Ráđđehus áigu
bidra til lettere samordning av grenseoverskridende tiltak og fellesprosjekter som berører samene spesielt	leat veahkkin dagaheame álkibun ovttastahttit rádjerasttideaddji doaimmaid ja oktasaš pro-šeavttaid mat gusket sápmelaččaide erenoamážit
legge til rette for at samiske fag- og forsk ­ningsmiljøer i Finland , Norge , Sverige og Russland har gode vilkår for arbeidet med felles forsk ­ningsstrategier og standarder	láhčit dili nu ahte sámi fága- ja dutkanbirrasiin Suomas , Norggas , Ruoŧas ja Ruoššas leat buorit eavttut go galget bargat oktasaš dutkanstrategiijaiguin ja standárddaiguin
bidra til økt kontakt og samarbeid mellom reindriftsnæringen og reindriftsmyndighetene i Norge , Sverige og Finland	leat mielde ráhkadeame eambbo oktavuođa ja ovttasbarggu gaskal boazodoalu ja Norgga , Ruoŧa ja Suoma boazodoalloeiseválddiid
bidra til å sikre gode vilkår for Samisk parlamentarisk råds virksomhet	leat mielde sihkkarastime buriid eavttuid Sámi parlamentáralaš ráđi doibmii
vektlegge et videre arbeid med sikte på en nordisk samekonvensjon	deattuhit ovddosguvlui barggu go lea sáhka davviriikkalaš sámekonvenšuvnnas
involvere Sametinget og urfolksrepresentanter til et nært samarbeid i nordområdespørsmål og i utviklingen av nasjonale tilpasningsstrategier	bovdet Sámedikki ja álgoálbmotovddasted ­djiid lagaš ovttasbargui davviguovloáššiin ja nationála heivehanstrategiijaid ráhkadeamis
bidra til at det utvikles felles urfolksstandarder for økonomisk virksomhet i nordområdene	leat fárus das ahte ráhkaduvvoše oktasaš álgoálbmotstandárddat davviguovlluid ekono ­malaš doaimmain
legge til rette for økt folk til folk-samarbeid og satse på økt kultursamarbeid med Russland	láhčit dili nu ahte šattašii eambbo álbmogis-álbmogii-ovttasbargu ja bargat dan ala ahte lasihit kulturovttasbarggu Ruoššain
videreføre 1 mill. kroner i 2008 til Barentssekretariatet for multilaterale tiltak og prosjekter på barne- og ungdomsområdet .	ain doalahit 1 milj. ruvnno juolludeami jagi 2008 Barentsčállingoddái máŋggariikkagaskasaš doaimmaide ja prošeavttaide mánáid- ja nuoraidsuorggis .
Målgruppen er barn og ungdom fra de 13 regionene og urbefolkningene i Barentsregionen .	Ulbmiljoavku leat mánát ja nuorat dan 13 regiuvnnas ja álgoálbmogis Barentsguovllus
bidra til å styrke nettverket mellom sameradioene i nordområdene og støtte etablering av en felles radiokanal når det digitale sendernettet er ferdig utbygd i de nordiske landene	leat fárus nanneme fierpmádaga davviguovl ­­luid sámeradioid gaskkas ja doarjut oktasaš radiokanála ásaheami go digitála sádden ­neahtta lea gárvvistuvvon davviriikkain
i nært samarbeid med aktuelle samiske institusjoner og organisasjoner , bidra til utvikling og gjennomføring av konkrete prosjekter og tiltak som bidrar til kunnskaps- og kompetanseutvikling i nordområdene , herunder innenfor Arktisk råd og i prosjektsamarbeidet med Nordvest-Russland	lagaš ovttasbarggus sámi ásahusaiguin ja organisašuvnnaiguin leat fárus ovddideame ja čađaheame konkrehta prošeavttaid ja doaimmaid mat dagahit máhtto- ja gelbbolašvuođaovdánahttima davviguovlluin , dakkáriin mat leat árktalaš ráđi vuolde ja oassálastit prošeaktaovttasbargui Davvioarje-Ruoššain
følge opp arbeidet med sikte på ytterligere lettelser for grensepassering i nord med russiske myndigheter	čuovvolit dan barggu ahte álkidahttit rájiid rasttideami davvin ovttas Ruošša eiseválddiiguin
vurdere muligheter og rammer for næringsutvikling i samiske områder	geahčadit ealáhusovdáneami vejolašvuođaid ja rámmaid sámi guovlluin
bidra til oppbygging av kapasitet ved de samiske institusjoner innen urfolksrelatert forsk ­ning	leat fárus ceggeme kapasitehta sámi ásahusain go lea sáhka álgoálbmogiidda guoskevaš dutkamis
bidra til en videreutvikling av Arktisk Universitet	leat fárus viidáseappot ovddideame árktalaš Universitehta
arbeide for at urfolks kunnskap og observasjoner får en sentral plass i oppfølgingen av klimarapporten ( ACIA ) til Arktisk råd	álgoálbmogiid máhtu ja áicamiid bidjat eambbo guovddážii go árktalaš ráđi dálkká dat ­raportta ( ACIA ) galget čuovvolit
prioritere videre kunnskapsoppbygging om klimaendringer , konsekvenser og tilpasninger for urfolks levesett i samarbeid med andre land i nord .	vuoruhit viidáseappot máhttohuksema dálkkádatrievdademiin , dain váikkuhusain ja álgoál ­bmogiid eallinvuogi heivehemiin ovttasráđiid eará davviriikkaiguin
I budsjettvedtaket for 2008 vedtok Sametinget at Samisk utviklingsfond opphører .	Bušahttamearrádusas 2008 hárrái mearridii Sámediggi ahte Sámi ovdánahttinfoanda heaittihuvvo .
Ordningen kalles nå søkerbaserte tilskudd for næringsutvikling .	Dat ortnet gohčoduvvo dál ohcciide vuođđuduvvon ealáhusovdáneami doarjjan .
Det geografiske virkeområdet er som før .	Geográfalaš doaibmaguovlu lea seammá go ovdal .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
1 Sametingets årsmelding 2000	1 Sámedikki jahkedieđáhus 2000
1.1 Framtidig politikkutforming	1.1 Boahttevaš politihkkahábmen
1.1.1 Årsmeldingens perspektiver	1.1.1 Jahkedieđáhusa perspektiivvat
I følge sameloven § 1–3 skal Sametingets årsmelding oversendes Kongen .	Sámelága § 1–3 mielde galgá Sámedikki jahkedieđáhus sáddejuvvot Gonagassii .
Regjeringen fremlegger for Stortinget en årlig stortingsmelding om Sametingets virksomhet .	Ráđđehus čállá Stuoradiggái jahkásaš stuoradiggedieđáhusa Sámedikki doaimma birra .
Sametingets meldingsrutiner innehar samtidig et 4-års perspektiv .	Seammás lea Sámedikki dieđihanvugiin 4-jagi perspektiiva .
Stortinget har i tilknytning til vedtak om sameloven også besluttet at det en gang i hver stortingsperiode fremlegges melding om de tiltakene som iverksettes for å sikre og utvikle samenes språk , kultur og samfunnsliv .	Stuoradiggi lea sámelága mearrádusaid vuođul maiddái mearridan ahte juohke stuoradiggeáigodagas galgá okte čállot dieđáhus daid doaimmaid birra mat čađahuvvojit , sihkkarastin dihte sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
En prinsippmelding skal således inneholde en mer grundig og prinsipiell drøfting av Regjeringens samepolitikk i hver stortingsperiode .	Nu galgá ge prinsihppadieđáhus sisttisdoallat vuđolaš ja prinsipiála ságastallamiid Ráđđehusa sámepolitihka birra guđege stuoradiggeáigodagas .
1.1.2 Forholdet mellom Sametinget og sentrale myndigheter	1.1.2 Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid oktavuohta
Sett fra Sametingets side er ikke dette tilstrekkelig .	Sámediggi lea sámi álbmotválljen orgána mii doaibmá sámi álbmoga várás .
Dette er en gjensidig prosess som må foregå fortløpende mellom Sametinget og de sentrale myndighetene .	Dát lea guovttebealát proseassa mii čađat ferte doaibmat Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid gaskka .
Sametinget har i flere sammenhenger fremmet krav om en forhandlingsmodell for arbeidet med samiske saker .	Sámediggi lea máŋgga oktavuođas gáibidan šiehtadallanmodealla sámi áššiid barggus .
Tinget har merket seg at Regjeringen mener at en slik modell vil innebære en helt ny praksis innen forvaltningen og vil måtte avveies mot grunnleggende konstitusjonelle prinsipper , og ber Sametinget utrede nærmere hva som menes med forhandlinger ( jf. St.meld. nr. 7 ( 2000–2001 ) kap. 3 s . 34 ) .	Diggi lea oaidnán ahte Ráđđehus oaivvilda dákkár modealla mielddisbuktit áibbas ođđa čađahemiid hálddašeami dáfus , ja ahte fertešii vihkkeduvvot vuođđo konstitušunála prinsihpaid ektui , ja bivdá Sámedikki čielggadit lagabui mii šiehtadallamiin oaivvilduvvo ( gč. St. dieđ.nr. 7 ( 2000–2001 ) 3. kap. s 34 ) .
Spørsmål vedrørende forhandlinger vil være et av flere temaer i en framtidig gjensidig fortløpende prosess om Sametingets myndighet og rolle .	Gažaldagat šiehtadallamiid dáfus lea okta máŋgga temás boahttevaš guovttebealát proseassas Sámedikki válddi ja rolla birra .
Sametinget legger stor vekt på å utvikle et nært og forpliktende samarbeid mellom Sametinget og sentrale myndigheter .	Sámediggi deattuha garrasit ovddidit lagas ja geatnegahtti ovttasbarggu Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid gaskka .
De viktigste samarbeidsrelasjonene formelt sett er knyttet til Sametingets årsmelding ( jf. sameloven § 1–3 ) og Sametingets forslag til tiltak på de årlige statsbudsjettene .	Deaŧaleamos formálalaš ovttasbargogaskavuođat leat čadnon Sámedikki jahkedieđáhussii ( gč. sámelága § 1–3 ) ja Sáme ­dikki doaibmaevttohusaide jahkásaš stáhtabušeahtas .
Denne praksisen er det ønskelig at Regjeringen fortsetter med i fremtiden .	Sávvat ahte Ráđđehus joatká dainna doaimmain maiddái boahtteáiggis .
Sametinget har oppnådd økt innflytelse og selvstendighet i budsjettsammenheng ved at Sametinget i 1999 ble gitt unntak fra Bevilgningsreglementets § 4 .	Sámediggi lea ožžon eambbo mearridanválddi ja iešheanalašvuođa bušeahttaoktavuođain dan bokte go Sámediggi 1999:s beasai Juolludannjuolggadusaid § 4:s .
Sametinget får nå bevilgningen fra Kommunal- og regionaldepartementet , Kirke- , ut-dannings- og forskningsdepartementet og Barne- og familiedepartementet over 50-poster .	Sámediggi oažžu dál juolludemiid Gieldda- ja guovlludepartementtas , Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementtas ja Mánáid- ja bearašdepartementtas poasta 50 bokte .
Sametinget kan dermed fordele ressursene på eget budsjett innenfor de rammene som er gitt i Stortingets budsjettvedtak .	Dasto sáhttá Sámediggi juogadit resurssaid sierra bušeahtas daid rámmaid mielde mat leat biddjon Stuoradikki bušeahttamearrádusas .
Sametinget mener at rutiner og prosedyrer for behandling av samiske budsjettsaker bør videreutvikles .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi bušeahttaáššiid rutiinnat ja prosedyrat berrejit ovddiduvvot .
Da Sametinget nå er en nettobudsjettert virksomhet , forutsetter vi at framtidige overføringer til Sametinget foretas i form av post 50 bevilgninger .	Go Sámediggi dál lea nettobušetterejuvvon doaibma , de eaktudit ahte boahttevaš juolludeamit Sámediggái bohtet poasta 50 juolludeapmin .
Sametinget viser til at dialogen mellom Sametinget og Regjeringen har utviklet seg positivt når det gjelder budsjettsaker .	Sámediggi čujuha dasa ahte Sámedikki ja Ráđđehusa gulahallan lea positiivalaččat ovdánan bušeahttaáššiid dáfus .
Dette bør følges opp når det gjelder andre saksområder .	Dán berre čuovvolit maiddái eará áššesurggiin .
Vi har merket oss at Regjeringen i større grad vil ta initiativ til regelmessig dialog og Samarbeid med Sametinget ( jf. St.meld. nr. 7 ( 2000–2001 kap. 3 s .	Mii leat fuomášan ahte Ráđđehus mihá eambbo searvá jeavddalaš ságastallamiidda ja ovttasbargui Sámedikkiin ( gč. St.dieđ.nr. 7 ( 2000–2001 3. kap. s .
Sametinget forutsetter at Kommunal- og regionaldepartementet som samordnings-departement i samiske saker , koordinerer dette arbeidet i sterkere grad .	Sámediggi eaktuda ahte Gieldda- ja guovlludepartementa sámi áššiid čohkkendepartementan galgá buorebut koordineret dán barggu .
De ulike fagkomiteene har forskjellig praksis i måten å forholde seg til Sametinget på .	Iešguđetge fágalávdegottiit doibmet iešguđetlágán vugiid mielde Sámedikki ektui .
Det er ikke tilfredsstillende at noen fagkomiteer forholder seg til Sametinget tilsvarende hvilket som helst lobbyorgan .	Ii leat dohkálaš ahte muhtun fágalávdegottit atnet Sámedikki dego makkárge eará lobbyorgánan .
Det er derfor behov for en klarere prinsipiell drøfting av Stortingets forhold til Sametinget , og hvordan samarbeidet skal tilrettelegges i praksis .	Danne lea prinsihpalaččat dárbu čielgaset digaštallat makkár oktavuohta Stuoradikkis lea Sámediggái , ja movt ovttasbarggu duohtavuođas sáhtášii heivehit .
Sametinget har fremmet konkrete forslag om dette overfor Stortingets presidentskap .	Sámediggi lea buktán konkrehta árvalusaid dán birra Stuoradikki presideantajođihangoddái .
Sametinget gjør oppmerksom på at det samiske samfunnet fortsatt er i en oppbyggingsfase der det er stort behov for midler og ressurser .	Sámediggi fuomášahttá ahte sámi servodat lea ain huksejuvvomin , ja lea stuora dárbu doarjagii ja resurssaide .
Sametinget vil påpeke at det er et stort gap mellom Sametingets prioriteringer og Stortingets rammebevilgninger .	Sámediggi háliida čujuhit ahte lea stuora gaska Sámedikki vuoruhemiid ja Stuoradikki rámmajuolludusaid gaskka .
Sametinget har også i denne valgperioden bedt om økt myndighet på en rekke samfunnsområder .	Sámediggi lea maiddái dán válgaáigodagas bivdán lasi válddi dihto servodatsurggiid dáfus .
Regjeringen og Stortinget har stort sett svart med overføring av forvaltningsansvar for eksisterende ordninger og institusjoner .	Ráđđehus ja Stuoradiggi leat measta čađat vástidan dainna vugiin ahte sirdet dálá ortnegiid ja institušuvnnaid hálddašanovddasvástádusa .
Dette omfatter Samisk spesialbibliotek , oppgaver innen utdanningsforvaltningen og det særskilte samiske barnehagetilskuddet .	Dása gullet Sámi sierrabibliotehka , oahpahushálddašeami doaimmat ja sierra sámi mánáidgárdedoarjagat .
Myndighet som er overført er :	Váldi mii lea sirdojuvvon , lea :
Den budsjettmessige frihet som unntaket fra Bevilgningsreglementet § 4 medfører .	Bušeahttafriddjavuohta maid Juolludannjuolggadusaid § 4 mielddisbuktá .
Myndighet og oppgaver innen utdanningsområdet , jf. opplæringsloven § 6–4 .	Váldi ja doaimmat oahpahussuorggi dáfus , gč. oahpahuslága § 6–4 .
Overføring av forvaltningsansvar og arbeidsoppgaver til Sametinget er viktig .	Hálddašanovddasvástádusa ja bargodoaimmaid sirdin Sámediggái lea mávssolaš .
Sametinget har merket seg at Regjeringen fortsatt fortløpende vil vurdere overføring av myndighet og ansvar til Sametinget i saker som angår den samiske befolkningen ( jf. St.meld. nr. 7 ( 2000–2001 ) punkt 3.1 s . 34 ) .	Sámediggi oaidná ahte Ráđđehus ain dađistaga árvvoštallá sirdit válddi ja ovddasvástádusaid Sámediggái áššiin mat gullet sámi álbmogii ( gč. St.dieđ. nr. 7 ( 2000–2001 ) 3.1 čuoggá s 34 ) .
Dette gjelder også stipend til samiske kunstnere ( jf. St.meld. nr. 41 ( 1996–97 ) punktene 12.8 s . 60 ) .	Dása gullá maiddái sámi dáiddárstipeanda ( gč. St.dieđ.nr. 145 ( 1997–98 ) 12.8 čuoggát s 60 ) .
Flertallet i Stortingets kommunalkomité sluttet seg til dette ( jf. Innst. S. nr. 145 ( 1997–98 ) .	Stuoradikki gielddalávdegotti eanetlohku searvvai dása ( gč. Mearr . S.nr. 145 ( 1997–98 ) .
Kulturdepartementet overførte statstilskuddet til Samisk musikkfestival til Rikskonsertene i 1999 .	Kulturdepartemeanta sirddii Sámi musihkkafestivála stáhtadoarjaga Rikskonsertene vuollái 1999:s .
Resultatet ble en nedgang i det årlige tilskuddet .	Dát mielddisbuvttii unniduvvon jahkásaš doarjaga .
Urfolkfestivalen Riddu-Riu fikk også reduserte tilskudd .	Maiddái álgoálbmotfestivála Riddu Riđđu doarjja unnui .
For å berge disse to festivalene , har Sametinget over sitt budsjett for 2001 opprettet en grunntilskuddsordning med kr 350 000 til hver .	Gádjun dihte dán guokte festivála , lea Sámediggi iežas 2001 bušeahtas ásahan vuođđodoarjjaortnega kr 350.000,- goappáge doibmii .
Regjeringen har ikke tatt noen initiativ til å overføre noen av de nevnte institusjonene til Sametinget .	Ráđđehus ii leat moktege geahččalan sirdit dáid namuhuvvon ásahusaid Sámediggái .
I oktober 2000 vises det fortsatt til tilskuddsordningen for blant annet disse institusjonene på Kulturdepartementets budsjett ( jf. St.meld. nr. 7 ( 2000–2001 ) punkt 4.2.2 s . 38 ) .	Golggotmánus 2000 čujuhit ain doarjjaortnegiidda ee. dáid namuhuvvon ásahusaid dáfus Kulturdepartementta bušeahta vuođul ( gč. St.dieđ. nr. 7 ( 2000–2001 ) 4.2.2 čuoggá s 38 ) .
Kunstnerstipendet er heller ikke overført Sametinget .	Ii dáiddárstipeanda ge leat sirdojuvvon Sámediggái .
Kontaktutvalget for samiske kulturspørsmål ble opprettet i 1994 for å legge til rette for en samlet vurdering av tiltak rettet mot samisk kultur og dermed sikre den beste utnyttelsen av ressursene .	Sámi kulturáššiid gulahallanlávdegoddi ásahuvvui 1994:s . Ulbmil lei oppalaččat árvvoštallat doaimmaid mat guoskkahit sámi kultuvrra , ja dainnalágiin geavahit resurssaid buoremus lági mielde .
Kulturdepartementet mener at utvalget fyller den tiltenkte rolle på en egnet måte ( jf. St.meld. nr. 41 ( 1996–97 ) punkt 12.2 s . 53 ) .	Kulturdepartementta mielas bargá lávdegoddi dohkálaš barggu ( gč. St.dieđ.nr. 41 ( 1996–97 ) 12.2 čuoggá s 53 ) .
Sametinget kan ikke slutte seg til dette .	Sámediggi ii sáhte dasa mieđihit .
Utvalgets arbeid har ikke medført merkbar framdrift i samiske kultursaker .	Lávdegotti bargu ii leat ovddidan sámi kulturáššiid namuhanveara .
Sametinget finner det derfor ikke riktig å prioritere økonomiske og personellmessige ressurser til å delta i kontaktutvalget .	Danne ii leat Sámedikki mielas riekta vuoruhit ekonomalaš ja persovnnalaš resurssaid searvan dihte gulahallanlávdegoddái .
Det bør legges ned .	Dat berre heaittihit .
1.1.3 Framtidige utfordringer	1.1.3 Boahtteáiggi hástalusat
Sametinget vil arbeide for en styrking av urfolks rettigheter på nasjonalt og internasjonalt nivå .	Sámediggi áigu bargat nannet álgoálbmogiid vuoigatvuođaid našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš dásis .
Sametinget er bekymret over den senere tids utvikling av at samiske sedvanemessige rettigheter til utmark avgjøres ved domstoler , samtidig med at rettighetsproblematikken generelt ikke er avklart .	Sámedikki mielas ii leat buorre go maŋemus áiggiid sámi vieruiduvvan vuoigatvuođat eatnamiidda galget duopmostuoluin mearriduvvot , seammás go vuoigatvuođaproblematihkka ii leat oppalaččat vuos čielggaduvvon .
I den forbindelse vises det til Utmarkskommisjonens virksomhet i Troms og Nordland og til de privatrettslige reinbeitearealkonflikter i sørsamisk område .	Dan oktavuođas čujuhit Meahccekommišuvnna doaimmaide Tromssas ja Nordlánddas , ja priváhtarievttálaš boazoguohtunareálaid nákkuide lullisámi guovllus .
Det samiske folk har ikke den nødvendige rettsikkerhet til å hevde sin rett for domstolene .	Sámi álbmogis ii leat dohkálaš riektesihkarvuohta čuollat bealis duopmostuoluid ektui .
Dette gjelder både i forhold til juridiske og økonomiske spørsmål .	Dát guoská sihke juridihkalaš ja ekonomalaš áššiide .
Sametinget forventer at den norske stat gjør sitt til at samenes rettstilling fullt ut på en betryggende måte ivaretas i nasjonale og internasjonale domstoler .	Sámediggi vuordá Norgga stáhta bargat maid sáhttá nu ahte sámiid riektedilli ollislaččat ja dohkálaš vuogi mielde nannejuvvo našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš duopmostuoluin .
Sametinget forventer at Regjeringen sørger for at det inngås avtale mellom Forsvaret og reindriften i forbindelse med Hálkavárre og Porsangmoen skytefelt .	Sámediggi vuordá Ráđđehusa fuolahit ahte Suodjalusa ja boazodoalu gaskka dahkkojuvvo šiehtadus Hálkavári ja Iŋggášguolbana báhčinguovlluid dáfus .
Videre er det viktig at Sametinget og lokale myndigheter og næringer er holdt orientert om saken .	Dasto lea deaŧalaš ahte Sámediggi ja báikkálaš eiseválddit ja ealáhusat dađistaga ožžot dieđuid áššis .
Det vises også i den forbindelse til redegjørelsen omkring FN-arbeidet med urfolkserklæringen og spørsmålet omkring selvbestemmelse .	Dan oktavuođas čujuhit maiddái ON-barggu čielggademiide eamiálbmotjulggaštusa ja iešmearrideami áššiid dáfus .
Det er viktig at Sametinget får en mer fremtredende rolle i arbeidet med menneskerettigheter , både innenfor Norges grenser og utad på den internasjonale arenaen .	Lea deaŧalaš ahte Sámediggi oažžu eambbo guovddáš rolla olmmošvuoigatvuođaid doaimmain , sihke Norgga rájiid siskkobealde ja muđui riikkaidgaskasaš dásis .
Spørsmålene vedrørende urfolkserklæringen bør drøftes på et nivå som er tilfredsstillende og hvor man tar høyde for likeverdighet i drøftelsene .	Áššit mat gusket eamiálbmotjulggaštussii , berrejit digaštallojuvvot dohkálaš dásis , ja nu ahte digaštallamiid ovttaárvosašvuohta doahttaluvvo .
Folkerettens prinsipper om urfolks rettigheter er klar , og gir uomtvistelig uttrykk for at statene må anerkjenne og stadfeste urfolksrettigheter med grunnlag i vedkommende folks rettssystemer og rettsoppfatninger .	Álgoálbmotvuoigatvuođaid álbmotrievtti prinsihpat leat čielgasat , ja nannejit eahpitkeahttá dan ahte stáhtat fertejit dohkkehit ja mearridit álgoálbmotvuoigatvuođaid gullevaš olbmuid riektevuogádagaid ja riekteipmárdusaid vuođul .
Samenes rettigheter til egne landområder , vann og naturressurser må respekteres og anerkjennes , og grunnleggende spørsmål vedrørende samiske rettigheter og livsvilkår i fremtiden må avgjøres gjennom drøftinger og forhandlinger mellom Sametinget og staten .	Sámiid vuoigatvuođat iežaset duovdagiidda , čáziide ja luondduriggodagaide fertejit doahttaluvvot ja dohkkehuvvot , ja vuođđojearaldagat sámi vuoigatvuođaid ja eallineavttuid dáfus boahtteáiggis fertejit mearriduvvot Sámedikki ja stáhta digaštallamiid ja šiehtadallamiid bokte .
En sentral oppgave vil være å innføre forhandlingsplikt mellom samene og norske myndigheter i saker hvor dette etter samenes vurdering er nødvendig , særlig på feltene kultur , næring og rettigheter .	Guovddáš bargu lea álggahit šiehtadallangeatnegasvuođa sámiid ja Norgga eiseválddiid gaskka dakkár áššiin gos lea dárbbašlaš sámiid árvvoštallamiid mielde , erenoamážit kultur- , ealáhus- ja vuoigatvuođasurggiin .
Denne plikten bør omfatte mer enn en konsultasjon , og må medføre gjensidige forpliktelser .	Dát geatnegasvuohta berre sisttisdoallat eambbo go dušše gulahallama , ja das fertejit leat guovttebealát geatnegasvuođat .
Forhandlingsplikten må reguleres i det norske lovverket .	iehtadallangeatnegasvuohta ferte regulerejuvvot Norgga lágain .
Sametingets prinsipp er at urfolk er likeverdig med andre folk .	Sámedikki prinsihppa lea ahte álgoálbmogat leat ovttaárvosaččat eará álbmogiiguin .
Urfolks rett til selvbestemmelse er nært tilknyttet generell menneskerettigheter .	Álgoálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođas lea lagas oktavuohta oppalaš olmmošvuoigatvuođaáššiide .
Sametinget forventer at den norske stat bidrar aktivt til at urfolkenes rettigheter og livsvilkår sikres ved at urfolkserklæringen vedtas i FN innen utgangen av urfolkstiåret .	Sámediggi vuordá Norgga stáhta aktiivvalaččat fuolahit ahte álgoálbmogiid vuoigatvuođat ja eallindilit sihkkarastojuvvojit , dan bokte ahte ON mearrida eamiálbmotjulggaštusa ovdal álgoálbmogiid logijagi loahpa .
Sametinget vil arbeide for at det legges til rette for at forum for urfolkspørsmål i FN blir et effektivt organ i urfolkssaker .	Sámediggi áigu bargat dan ovdii ahte ON ’ álgoálbmotáššiid forum šaddá doaibmi orgánan álgoálbmotáššiid dáfus .
En av de fremste oppgavene for Sametinget i Barentssamarbeidet er å styrke urfolksarbeidet .	Okta dain deaŧaleamos doaimmain Sámedikki Barentsovttasbarggus lea nannet álgoálbmotbargguid .
Framgangen i urfolksarbeidet har etter Sametingets mening ikke vært tilfredsstillende .	Álgoálbmotdoaimmat eai leat Sámedikki mielas ovdánan dohkálaš dási mielde .
Dette representerer ikke noe framskritt i forhold til tidligere tider .	Dát ii leat movtge ovdánan ovddit áiggiid ektui .
I St.meld. nr. 18 ( 1997–98 ) Tillegg til nr. 41 , uttales det at Regjeringen har som målsetting at samene skal bli representert i Barentsrådet ( jf. boks 18.1 s 22 ) .	St.dieđ.nr. 18 ( 1997–98 ) nr. 41 Lasáhusas daddjo ahte Ráđđehusa ulbmilin lea oažžut sápmelaččaid mielde Barentsráđđái ( gč. boksa 18.1 s . 22 ) .
Utenriksdepartementene i Norge , Sverige og Finland har deltatt i finansieringen av utarbeidelsen av Handlingsprogrammet for urfolk i Barentsregionen 2000–2003 .	Norgga , Ruoŧa ja Suoma olgoriikkadepartementtat leat ruhtadan Barentsregiovnna álgoálbmogiid 2000–2003 doaibmaprográmma ráhkadeami .
Spørsmålet om urfolkenes eller samenes representasjon i Barentsrådet har ikke vært fulgt opp av departementet overfor Sametinget eller andre urfolksorganer i Barentsregionen .	Departemeanta ii leat čuovvolan dan ášši Sámediggái dahje eará álgoálbmotorgánaide Barentsregiovnnas ahte galget go álgoálbmogat dahje sápmelaččat searvat Barentsráđđái .
Sametinget viser til at arbeidet med urfolksspørsmål i Barentssamarbeidet har stagnert på grunn av mangel på ressurser .	Sámediggi čujuha dasa ahte Barentsovttasbarggu álgoálbmotáššiid bargu lea bisánan danne go váilot resurssat .
De siste 4 år har det vært gjennomført noen prosjekter , samt at Handlingsprogrammet for urfolk 2000–2003 , er utarbeidet .	Maŋemus 4 jagi leat čađahuvvon moadde prošeavtta , ja dasto lea Álgoálbmogiid Doaibmaprográmma 2000–2003 ráhkaduvvon .
Regionrådet vedtok i 1999 prosjektdelen i programmet .	Regiovdnaráđđi mearridii 1999:s prográmma prošeaktaoasi .
Urfolksamarbeidet har et ubrukt potensiale .	Álgoálbmotovttasbarggus lea potensiála mii ii leat geavahuvvon .
Skal det kunne gis et løft , forutsettes det at nødvendige ressurser stilles til disposisjon for gjennomføring av handlingsprogrammet , og at det gjennomføres noen organisatoriske endringer .	Jus galgá nagodit loktet dan , de eaktuduvvo ahte buot dárbbašlaš resurssat sáhttet geavahuvvot doaibmaprográmma čađaheamis , ja ahte dahkkojit muhtun organisatuvrralaš rievdadusat .
Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) har 06.10.00 foreslått følgende organisering med hensyn til samisk representasjon i Barentsregionens organer : 1 : SPR oppnevner samenes representant i Regionrådet , 2 : SPR oppnevner samiske representanter til eventuelle arbeidsgrupper i Barentssamarbeidet , og 3 : Urfolkene i regionen får én representant i Barentsrådet .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea sámi oasseváldima vuođul 06.10.00 evttohan čuovvovaš organiserema Barentsregiovnna orgánaid dáfus : 1 : SPR nammada sámi ovddasteaddji Regiovdnaráđđái , 2:SPR nammada sámi ovddasteddjiid jus šaddet bargojoavkkut Barentsovttasbarggus , ja 3 : Regiovnna álgoálbmogat ožžot ovtta ovddasteaddji Barentsráđđái .
Sametinget har sluttet seg til dette , og mener i tillegg at Barentssekretariatets urfolksmedarbeider blir fast representant for urfolkene i Regionkomitéen .	Sámediggi lea dohkkehan dán , ja oaivvilda dasa lassin ahte Barentsčállingotti álgoálbmotmielbargi galgá fásta ovddastit álgoálbmogiid Regiovdnalávdegottis .
En nærmere avtale om dette utarbeides mellom Sametinget og Barentssekretariatet for kommende 2-års periode .	Dán birra ráhkaduvvo čielgaset soahpamuš Sámedikki ja Barentsčállingotti gaskka boahttevaš 2-jagi áigodahkii .
Sametingets deltakelse i Arktisk råd hemmes av manglende ressurser som gjør at Sametinget ikke kan delta med den ønskede tyngden .	Sámedikki oassálastin Arktálaš ráđis goazaduvvo das go Sámediggi váilevaš resurssaid geažil ii sáhte nannoseamos lági mielde searvat .
Utenriksdepartementet godkjente oppfølgingsplanen for arbeidet med urfolk i bistanden , 12.09.1999 .	Olgoriikadepartementa dohkkehii barggu 12.09.1999 , Álgoálbmogiid veahkkedoaimmat čuovvolan plána .
Sametinget fikk liten mulighet til å delta i utarbeidelsen av denne , utover administrativ deltakelse på et arbeidsseminar i saken .	Sámediggi oaččui unnán vejolašvuođa searvat dán plánabargui , earretgo oassálastit hálddahusdásis bargosemináras .
Oppfølgingsprogrammet beskriver en rekke problemstillinger Norge må ta stilling til med hensyn til det framtidige engasjementet overfor urfolk i bistanden .	— uovvolanprográmma válddahallá máŋgga ášši main Norga ferte oaivila dahkat , boahttevaš álgoálbmot-veahkkedoaimmaid áŋgiruššama dáfus . Okta dáin lea Sámedikki vejolaš searvan .
Sametinget er hittil ikke invitert til å delta i drøftelsen av Sametingets eventuelle framtidige rolle i bistandsprogrammet for urfolk , verken av Utenriksdepartementet eller NORAD .	Dássážii ii leat Olgoriikkadepartementa ii ge NORAD bovden Sámedikki searvat ságastallamiidda Sámedikki vejolaš boahttevaš sajádaga birra álgoálbmogiid veahkkeprográmmas .
En av de viktigste oppgavene knyttet til Samisk parlamentarisk råd for øyeblikket , er å arbeide fram en tilfredsstillende finansiering av sekretariatsfunksjonene .	Dán šálloša Sámediggi garrasit . Okta Sámi parlamentáralaš ráđi deaŧaleamos doaimmain lea juste dál háhkat čállingotti doaimmaide dohkálaš ruhtadeami .
Det ble søkt om kr 200.000,- fra Utenriksdepartementet til å dekke merutgiftene sekretariatsfunksjonen medfører .	Lea ohccojuvvon 200.000,- kr Olgoriikkadepartementtas gok-čat lassigoluid maid čállingotti doaimmat mielddisbuktet .
Denne søknaden ble avslått av Utenriksdepartementet under henvisning til at de ikke disponerer midler til slike formål .	Olgoriikkadepartementa ii juolludan dán veahki dainna ákkain go sis eai leat ruđat diekkár áigumušaide .
Det er nødvendig at arbeidet med samiske spørsmål også koordineres mellom de nasjonale myndighetene , og at dette skjer i et samarbeid med sametingspresidentene .	Dárbbašlaš lea maiddái ahte sámi áššiid bargu dasa lassin koordinerejuvvo našuvnnalaš eiseválddiid gaskka , ja ahte dat dahkko ovttasráđiid sámedikkiid presideanttaiguin .
Samarbeidet mellom sameministrene og sametingspresidentene er nå formalisert , men arbeidet i seg selv har ennå ikke kommet skikkelig i gang .	Sámeministariid ja sámedikkiid presideanttaid ovttasbargu lea dál formaliserejuvvon , muhto ii leat vel albmaládje boahtán johtui .
Sametinget har foretatt en omorganisering av sitt arbeid med samisk språk .	Sámediggi lea sámegiela dáfus rievdadan iežas barggu organiserema .
Dette medfører at det må foretas endringer i samelovens språkregler .	Dat dagaha ahte lea dárbbašlaš rievdadit sámelága giellanjuolggadusaid .
Det gjelder bestemmelsen i § 3–12 om Samisk språkråd .	Dat guoská § 3–12 mearrádusaide Sámi giellaráđi birra .
Sametinget vil fremme et forslag om dette overfor Kulturdepartementet .	Sámediggi ovddidii Kulturdepartementii evttohusa dán oktavuođas .
Samtidig vil Sametinget foreslå en utvidelse av forvaltningsområdet for samisk språk ( § 3–1 ) .	Seammás áigu Sámediggi evttohit viiddidit sámegiela hálddašanguovllu ( § 3–1 ) .
I tillegg vil Sametinget foreslå endringer i Samelovens valgregler / bestemmelser .	Dasa lassin áigu Sámediggi evttohit rievdadit Sámelága válganjuolggadusaid .
Når det gjelder de framtidige utfordringene vedrørende oppgavefordeling mellom stat , region og kommune vil Sametinget arbeide for at de samiske sakene ivaretas bedre i det norske politiske systemet enn tilfellet er i dag .	Boahttevaš hástalusaid stáhta , guovllu ja suohkana doaibmajuogu dáfus áigu Sámediggi bargat dan guvlui ahte sámi áššit buorebut vuhtii váldojuvvojit Norgga politihkalaš vuogádagas go dán rádjái .
Det regionale nivået er under omlegging .	Guovlulaš dássi lea dál rievdaduvvome .
Fylkeskommunen har mistet fordelingen av regionalpolitisk økonomisk støtte , men skal ha en strategisk rolle gjennom arbeidet med regionale utviklingsprogram ( RUP ) .	Sámediggi čujuha dasa ahte : 1 : Fylkkagielda lea massán guovllupolitihkalaš ekonomalaš juogadanválddi , muhto das galgá leat guovddáš sajádat regiovnnaid ovdánahttinprográmma ( RUP ) hábmemis .
RUP-ene skal likevel godkjennes av Kommunaldepartementet .	RUP:aid galgá almmotge Gieldadepartementa dohkkehit .
Fylkeskommunen må samarbeide over fylkesgrensen med andre fylkeskommuner på flere saksområder .	2 : Fylkkagielda galgá máŋgga áššesuorggis ovttasbargat eará fylkkaiguin badjel fylkarájiid .
Det største saksområdet ; sykehusene og spesialisthelsetjenestene ( andrelinjetjenesten ) , overtas av staten .	Stuorámus áššesurggiid nugo buohcciviesuid ja spesialista- dearvvašvuođabálvalusa ( nuppilinjá-bálvalusa ) váldá stáhta háldosis .
Kommunene har bygd opp en betydelig planleggings- og tiltakskompetanse , og oppfatter fylkeskommunen å være til hinder for den kommunale egenutvikling .	3 : Dábálaš fylkaplánemis ii leat šat seamma doaibma . Suohkanat leat huksen mearkkašahtti plánen- ja doaibmagelbbolašvuođa , ja atnet fylkkagieldda hehttet suohkanlaš iešovdáneami .
Fylkeskommunen har ikke evnet å utvikle reelle tjenestetilbud overfor den samiske befolkningen med utgangspunkt i statens prinsipielle samepolitiske nyorientering og internasjonal urfolkspolitikk .	4 : Fylkkagielda ii leat nákcen áigái oažžut duohta bálvalusfálaldagaid sámi álbmogii stáhta prinsihppalaš sámepolitihkalaš ođđa vuoiŋŋa ja riikkaidgaskasaš álgoálbmotpolitihka olis .
På denne bakgrunnen mener Sametinget at fylkeskommunen bør legges ned i sin nåværende form .	Dán vuođul oaivvilda Sámediggi ahte fylkkagielda berre heaittihuvvot dálá hámis .
Et nytt regionalt nivå bør vurderes opprettet i et landsdelsperspektiv .	Berre árvvoštallat ásahit ođđa regiovdnadási riikkaoasseperspektiivvas .
Sametinget forutsetter at samiske spørsmål bygges inn i det nye regionnivået fra grunnen av med utgangspunkt i hensynet til samene som et urfolk i landet .	Sámediggi eaktuda ahte sámi áššit huksejuvvojit dán ođđa regiovdnadássái vuođu rájes juo , vuhtii válddidettiin ahte sámit leat riikka álgoálbmot .
Dette gjelder også uansett framtidig løsning som velges i funksjonsfordelingen mellom stat , region og kommune .	Dat oaivil doalahuvvo beroškeahttá das makkár boahttevaš čoavddus šaddá stáhta , guovllu ja suohkana doaibmajuogu dáfus .
Samiske områder har et potensial med hensyn til økonomisk virksomhet basert på fornybare og ikke-fornybare ressurser .	Sámi guovlluin lea vejolaš ekonomalaš doaimmaid vuođđu sihke ođasmuvvi ja nohkavaš resurssaid olis .
Antatt rike mineralressurser har også blitt gjenstand for økende oppmerksomhet .	Navdojuvvon minerálaresurssat leat maiddái dagahan lassánan beroštumi .
Sametingets prinsipielle holdning er at vi ikke samtykker i å gi letetillatelse så lenge rettighetsspørsmålet ikke er avklart .	Sámedikki prinsihpalaš oaidnu lea ahte mii eat mieđit addit ohcanlobi nu guhká go vuoigatvuođaášši ii leat čielgan .
Det er ikke forsvarlig å gi letetillatelse så lenge det samiske folk ikke har oppnådd tilstrekkelig kontroll over og innflytelse i forvaltningen av de mineralske ressursene .	Ii leat bealuštahtti addit ohcanlobi nu guhká go sámi álbmot ii leat olahan doarvái válddi ja váikkuhusa minerálaresurssaid hálddašeamis .
Dette innebærer at Sametinget vil bestemme om og eventuelt hvordan mineralressurser i de samiske områdene skal utnyttes i fremtiden .	Dát mearkkaša ahte Sámediggi áigu mearridit galget go , ja vejolaččat movt sámi guovlluid minerálaresurssat galget boahtteáiggis geavahuvvot .
I dette ligger det klare føringer på hvordan ressursene i samiske bosettingsområder bør forvaltes .	Dás leat čielga oainnut dasa movt sámi ássanguovlluid valljodagat berrejit hálddašuvvot .
Det er derfor viktig at Regjeringen legger opp til at den nye mineralloven ikke skal vedtas før samiske rettighetsforhold blir behandlet i Stortinget .	Dan dihte lea deaŧalaš ahte Ráđđehus ii bargga dan nala ahte ođđa minerálaláhka mearriduvvo ovdal go sámi riektedilálašvuođat leat Stuoradikkis gieđahallon .
I verne- og utbyggingsaker er det viktig at det i vurderingen spesielt vektlegges hvilke konsekvenser eventuelle verne- og utbyggingstiltak vil medføre for det samiske samfunnet som helhet .	Suodjalan- ja huksenáššiin lea deaŧalaš ahte árvvoštallamiin erenoamážit deattuhuvvo makkár váikkuhusaid vejolaš suodjalan- ja huksendoaimmat dagahit sámi servodahkii oppalohkái .
En av de viktigste rollene for Sametinget er å utforme politikken og legge rammene for utviklingen i det samiske samfunnet .	Sámedikki deaŧaleamos doaimmaid gaskkas lea hábmet politihka ja hábmet sámi servodaga ovdáneami eavttuid .
Det er derfor viktig at Sametinget holdes orientert om saker som har stor betydning for det samiske samfunnet .	Dan dihte lea deaŧalaš ahte Sámediggi áiggis áigái beassá diehtit áššiid birra mat čielgasit gullet sámi servodahkii .
Sametinget har vedtatt samisk kulturminneplan 1998–2001 .	Sámediggi lea mearridan kulturmuitoplána 1998–2001 .
Grunnlaget for Sametingets politikk er langsiktig nærings- og samfunnsutvikling i samiske områder der bruken av naturressursene ikke må overskride naturens bæreevne .	Sámedikki politihka vuođđun lea ahte sámi guovlluid guhkes áiggi ealáhuslaš- ja servodatlaš ovdáneapmi ii galgga dagahit ahte luondduriggodagaid geavaheapmi lea stuorát go luondu gierdá .
Begrepene miljø , natur og kultur henger nært sammen .	Doahpagat biras , luondu ja kultuvra gullet nannosit oktii .
Sametinget vil derfor iverksette arbeidet med å utvikle en miljømelding som omhandler Sametingets miljø- og arealperspektiver .	Dan dihte áigu Sámediggi ráhkadišgoahtit birasdieđáhusa mii fátmmasta Sámedikki biras- ja areálaoainnuid .
Tinget inviterer Miljøverndepartementet til et konstruktivt samarbeid i utarbeidelsen av meldingen .	Diggi bovde Birasgáhttendepartementta ovdánahtti ovttasbargui dán dieđáhusa válmmasteami oktavuođas .
FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter har fått fornyet aktualitet etter at den i 1999 ble en del av norsk rett .	ON-konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra lea fas šaddan áigeguovdil maŋŋel go jagis 1999 šattai norgalaš rievtti oassin .
Artikkel 27 har en kjernesone som forplikter den norske stat til å respektere samiske rettigheter .	27. artihkkalis lea guovddáš oassi mii geatnegahttá norgga stáhta doahttalit sámi vuoigatvuođaid .
Staten må unnlate å foreta seg noe som krenker disse rettighetene og den har plikt til å beskytte rettighetene mot inngrep .	Stáhta ii galgga ieš dahkat maidege mii rihkku dáid vuoigatvuođaid ja lea geatnegas suodjalit vuoigatvuođaid badjelduolbmamiid vuostá .
Sikringen av naturgrunnlaget for urfolkets leveveier er derfor en viktig del av statens forpliktelser overfor urfolket .	Álgoálbmogiid ealáhusaid luondduvuđđosa sihkkarastin lea nappo hui deaŧalaš oassi stáhta geatnegasvuođain álgoálbmogiid guovdu .
Staten må forklare hvordan de tenker seg å gjennomføre de forpliktelsene konvensjonen gir .	Stáhta ferte čilget movt áigu čađahit geatnegasvuođaid konvenšuvnna olis .
I St.meld. Nr. 21 ( 1999–2000 ) Menneskeverd i sentrum , blir det forslått å opprette et kompetansesenter for urfolksrettigheter i Nord-Norge .	St. dieđáhusas Nr. 21 ( 1999–2000 ) Olmmošárvu guovddážis ( Menneskeverd i sentrum ) , evttohuvvui ahte ásahuvvo álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš Davvi-Norgii .
Begge disse institusjonene har kunnskapen og nettverket , både nasjonalt , regionalt og internasjonalt , som er nødvendige for å kunne bistå i senterets arbeid .	Goappaš dáin ásahusain lea dárbbašlaš gelbbolašvuohta ja fierpmádat , sihke našuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat , sáhttit veahkehit guovddáža barggu .
Samarbeidet vil bidra til at senteret kan fremstå som et spesialisert supplement til de større menneskerettighetsmiljøene .	Ovttasbargu váikkuha dan ahte guovddáš šaddá spesiáliserejuvvon lassin stuorát olmmošvuoigatvuođabirrasiidda .
Det gjenstår fortsatt å oppnevne det nye samerettsutvalget som skal utrede samenes rettigheter i området fra Troms og sørover .	Ii leat vuos nammaduvvon ođđa sámevuoigatvuođalávdegoddi čielggadit vuoigatvuođaid Tromssas ja lullelis .
1.1.4 Rettshjelpskontoret for Indre Finnmark	Sis-Finnmárkku riektiveahkkekántuvra
Sametingets president tok i brev av 13.04.2000 kontakt med Stortingets Justiskomité i anledning behandlingen av St.meld. nr. 25 ( 1999–2000 ) Om fri rettshjelp .	Sámedikki presideanta čálii Stuoradikki justislávdegoddái reivve 13.04.2000 , Stuoradiggedieđáhu nr. 25 ( 1999–2000 ) Nuvttá riekteveahki meannudeami oktavuođas .
Fra Sametingets side ble betydningen av Rettshjelpskontoret understreket , spesielt med tanke på rettsikkerheten for befolkningen i de fire kommunene Kautokeino , Karasjok , Tana og Nesseby .	Sámediggi deattuhii man dehálaš Riekteveahkkekántuvra lea , earenoamážit go jurddaša dan njealji suohkana Guovdageainnu , Kárášjoga , Deanu ja Unjárgga álbmoga riektesihkarvuođa .
Sametinget så det som et mål at hele virksomheten blir statlig finansiert .	Sámediggi oaivvilda ahte stáhta ferte ruhtadit riekteveahkkedoaimma ollislaččat .
Stortinget ba i sin behandling om at virksomheten i hovedsak bør drive etter rammene for rettshjelpsloven .	Go Stuoradiggi meannudii dán ášši , de sii bivde ahte riekteveahkkedoaimma berrešii jođihit riekteveahkkelága rámmaid siskkobealde .
Det ble blant annet vist til at kontoret ikke lenger skal gi fri rettshjelp til alle .	Earret eará daddjui ahte kantuvra ii galgga šat fállat nuvttá riekteveahki buohkaide .
Sametinget ser det som svært viktig at man i fortsettelsen sikrer at sentrale grupper som tidligere har benyttet seg av tilbudet , ikke blir utestengt .	Sámedikki mielas lea earenoamáš dehálaš sihkkarastit ahte dat joavkut mat ovdal leat ožžon nuvttá riekteveahkkefálaldaga , ain galget dan oažžut .
Det gjelder i særlig grad primærnæringsutøvere som reindriftssamer , jordbrukere og kystfiskere .	Dat guoská earenoamážit sidjiide geat barget vuođđoealáhusain , nugo boazosápmelaččat , eanadoallit ja riddoguolásteaddjit .
Sametinget finner grunn til å minne om bakgrunnen for opprettelsen av Rettshjelpskontoret .	Sámediggi dáhttu muittuhit duogáža manne Riekteveahkkekántuvra ásahuvvui .
Det er lav advokatdekning i disse kommunene , kun en advokat på deltid .	Leat unnán advokáhtat dáin suohkaniin , lea dušše okta advokáhtta oasseáiggis .
Dessuten vet man av erfaring at befolkningen i disse kommunene ut i fra språklige og kulturelle hensyn i mindre grad enn ellers kontakter advokater .	Dasa lassin lea nu ahte dáid suohkaniid olbmot eai váldde oktavuođa advokáhtain nu dávjá go eará guovlluin , dasa leat sihke gielalaš ja kultuvrralaš sivat .
Bildet er imidlertid sammensatt og deler av de faktorene som påvirker produktiviteten er ikke tema i forhandlingene .	Ášši lea almmotge oalle girjái ja muhtun áššit mat váikkuhit produktivitehta eai leat šiehtadallanfáddán , erenoamážit boraspirehálddašeapmi ja guohtunresursa-áššit .
Det gjelder spesielt rovviltforvaltningen og grunnlaget for beiteressursene .	Okta dain stuorámus hástalusain boazodoalus lea sihkkarastit ealáhusa guohtun- ja areálavuođu .
Sametinget finner grunn til å understreke at de stadige inngrepene i reindriftens områder er en alvorlig trussel for næringen .	Sámediggi atná dárbbašlažžan deattuhit ahte bisánkeahtes sisabahkkemat boazodoalu guovlluide sakka áitet ealáhusa .
Reindriftens rettigheter er sentrale , og det er avgjørende at reindriftens arealer sikres for fremtidige generasjoner .	Boazodoalu vuoigatvuođat leat guovddážis , ja leat áibbas dan duohken ahte boazodoalu eatnamat sihkkarastojuvvojit boahttevaš buolvvaide .
Sametinget har observatørstatus på statens side under de årlige forhandlingene om en reindriftsavtale .	Sámedikkis leat boazodoallošiehtadusa soabadallamiin guokte observatora stáhta bealde beavddi .
Tinget ønsker nå en gjennomgang av denne ordningen , med sikte på en selvstendig observatørrolle .	Diggi dáhttu dál dán ortnega guorahallojuvvot , dainna ulbmilin ahte ásahit iešheanalaš observatørasaji .
Det er derfor viktig for Sametinget å kunne delta og legge premisser for arbeidet og prosessene som pågår mht. til rovviltforvaltningen .	Dan dihte lea Sámediggái deaŧalaš searvat ja bidjat eavttuid boraspirehálddašeami oktavuođas ja proseassaide dan olis .
Sametinget har foreslått å iverksette et 5-årig program for utvikling av duodji .	Sámediggi lea evttohan álggahit 5-jagi duodjeovdánahttinprográmma .
Målet er å bedre rammebetingelsene for duodji som kultur , fag og næring .	Ulbmilin lea buoridit duoji rámmaeavttuid kultuvran , fidnun ja ealáhussan .
Duodji er en viktig kulturbærer og Sametinget ser det som stor utfordring å styrke kulturen gjennom en levedyktig og lønnsom næring .	Duodji lea deaŧalaš kulturguoddi ja Sámediggi atná stuora hástalussan nannet kultuvrra návccalaš ja gánnáhahtti ealáhusa olis .
Interessen for å etablere seg innenfor tradisjonell duodji som næringsvei er jevnt over høy , særlig i næringskombinasjonssammenheng .	Lea deaŧalaš bisuhit duoji boahtteáiggi ealáhussan , ja ahte dat heivehuvvo dálá dárbbuide sihke váldoealáhussan ja lotnolasealáhussan .
Sektoren kjennetegnes i dag med svak inntjening og lav lønnsomhet .	Lea stuora beroštupmi ásahit duoji ealáhussan , erenoamážit lotnolasealáhussan .
Næringen har behov for den kompetansen som disse har ervervet seg .	Lea stuora hástalussan oažžut sin geat váldet fágareivve , álggahit duoji ealáhussan .
Sametinget arbeider for større samsvar mellom fagbrevutdanningen i duodji og jobbmuligheter etter endt utdanning .	Ealáhus dárbbaša dan gelbbolašvuođa maid sii leat háhkan . Sámediggi bargá buoridit bargofálaldagaid sidjiide geat váldet duodjefágareivve .
I sammenheng med lov om fagopplæring i arbeidslivet , samt at duodji er godkjent som et verneverdig fag , er det opprettet opplæringskontorer for å koordinere og effektivisere fagopplæringen .	Bargoeallima fágaoahpahusa lága olis ja dan oktavuođas go duodji lea dohkkehuvvon suodjalanveara fágan , leat ásahuvvon oahpahuskantuvrrat koordineret ja buoridit fágaoahpahusa .
Disse kontorene sliter med svak driftsøkonomi .	Dát kantuvrrat rahčet heajos doaibmaekonomiija geažil .
Sametinget har sammen med fagopplæringsrådet uttalt at ansvaret for finansiering av opplæringskontorene og dermed fagutdanningen i duodji ligger hos Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet .	Sámediggi lea ovttasráđiid fágaoahpahusráđiin cealkán ahte oahpahuskantuvrraid ruhtadeapmi ja nu nappo duodjefágaoahpahusa ovddasvástádus , gullá Girko- ja oahpahusdepartementii .
Sametinget har valgt å delfinansiere drift av disse kontorene inntil saken er avklart med departementet .	Sámediggi lea válljen ruhtadit oasi dáid kantuvrraid goluin dassážii go kantuvrraid doaimmaheapmi lea čielggaduvvon departemeanttain .
Opplæringskontorene har i dag få lærlinger , noe som ikke gir grunnlag for en selvbærende drift .	Dál leat oahpahuskantuvrrain unnán fágaoahpahallit , ja dat ii vuođđut iešbirgejeaddji doaimma .
I dialog med Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet er det gitt orientering om at Opplæringsavdelingen i departementet er i gang med å utarbeide modeller for både drift av opplæringskontorer og lærlinglønn for de som faller inn under ordningen for små- og verneverdige fag .	Ovttasráđiid Girko- ja oahpahusdepartementtain lea dál dieđihuvvon ahte departemeantta Oahpahusossodat lea bargame gávdnat oahpahuskantuvrraide doaibmavugiid ja fágaoahpahalliide bálkáortnega mii heive smávva ja suodjalanveara fágaid ortnegii . Meahccegeavaheapmi nugo sáivačáhcebivdu ja murjen , leat leamaš ja leat ain deaŧalaš oassin dálusámiid birgenlágis ja ealáhussan .
Regelverket må da tilpasses dette .	Njuolggadusaid ferte heivehit dan mielde .
Etter Sametingets oppfatning har Regjeringen v / Statsskog fratatt fastboende samer rettigheter i tilknytning til utmarkhøsting .	Sámedikki ipmárdusa mielde lea Ráđđehus Statskog bokte rievidan dálusámiin meahccegeavahanvuoigatvuođaid .
Sametinget ser det som helt nødvendig å gjennomgå regler for høsting av utmarkressurser , spesielt innlandsfiske og jakt .	Sámediggi atná áibbas dárbbašlažžan ahte meahccegeavahannjuolggadusat guorahallojuvvojit , erenoamážit sáivačáhceguolásteami ja bivddu njuolggadusat .
Det må være en målsetting å styre bruken av motorisert ferdsel i utmarka slik at den dekker behovet til de lokalsamfunnene som tradisjonelt bruker områdene .	Mihttomearrin galggašii leat stivret mohtorjohtolaga mehciin nu ahte dat báikegottit mat árbevirolaččat geavahit guovlluid , ožžot dasa vejolašvuođa .
Bygging av fritidshytter og gammer i reinbeiteområder bør begrenses .	Asttoáiggebarttaid ja gođiid huksen berre ráddjejuvvot boazodoalloguovlluin .
Likevel må ikke slik bygging være til hinder for fastboende som utøver tradisjonell utmarksnæring .	Almmotge ii galgga dákkár huksen hehttet dáluássiid árbevirolaš meahccegeavaheami .
Videre må områdetilhørighet vurderes annerledes enn ved generell bygging til fritidsformål .	Maiddái ferte gullevašvuohta guvlui árvvoštallojuvvot earaládje go dábálaš bartahuksema oktavuođas .
Sametinget er av den mening at samiske fiskere har rett etter gammel sedvane og etter folkeretten til sin rettmessige del av fiskeressursene i de samiske områdene .	Sámediggi lea dan oaivilis ahte sámi guolásteddjiin lea boares árbevieruid ja álbmotrievtti mielde vuoigatvuohta sámi guovlluid guollevalljodagaid rievttálaš oassái .
Sametinget mener derfor det er viktig med en langsiktig og bærekraftig utnyttelse av kyst- og fjordressursene , der de lokale næringsutøverne får en mye større og friere tilgang til kyst- og fjordressursene .	Dan dihte atná Sámediggi deaŧalažžan oažžut áigái guhkesáigásaš ja ceavzilis geavahusa riddo- ja vuotnariggodagaid geavaheami dáfus , mas báikkálaš ealáhusdoallit ožžot stuorát ja luvvoset vejolašvuođa ávkkástallat riddo- ja vuotnariggodagaiguin .
Sametinget vil i tillegg til deltagelse i Reguleringsrådet , arbeide for å finne nye metoder og arenaer for å utvide det politiske og administrative samarbeidet mellom Fiskeridepartementet og Sametinget .	Lassin oassálastimii Regulerenráđis , de áigu Sámediggi bargat gávnnahit ođđa ja viidát vugiid ovddidit Guolástusdepartementta ja Sámedikki politihkalaš ja hálddahuslaš ovttasbarggu .
Dette arbeidet vil ha avgjørende betydning for å kunne ivareta det samiske folks rett til deltakelse i fiskerier .	Sámi álbmoga vuoigatvuohta searvat guolástusaide lea hui nannosit dán barggu duohken .
Sametinget vil igangsette hovedprosjektet « Bærekraftig utvikling i utvalgte fjorder » sammen med de tre nordnorske fylkeskommunene , Fiskeridepartementet , Kommunal- og regionaldepartementet og Miljøverndepartementet .	Sámediggi áigu álggahit váldoprošeavtta « Bissovaš ovdáneapmi dihto vuonain » ovttas golmma davimus fylkkagielddain , Guolástusdepartementtain , Gieldda- ja guovlludepartementtain ja Birasgáhttendepartementtain .
Prosjektet er en praktisk oppfølging av Sametingets handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder og Lokal Agenda- 21 prosjektet .	Prošeakta lea Sámedikki riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána ja Báikkálaš Agenda 21 geavatlaš čuovvoleapmi .
Sametinget vil arbeide for at Fiskeridepartementet oppnevner en arbeidsgruppe som skal belyse problemstillinger som naturlig tilligger forvaltning og fangst av kysttorsk .	Sámediggi áigu bargat dan ovdii ahte Guolástusdepartementa nammada bargojoavkku guorahallat áššebeliid mat lunddolaččat gullet riddodorski hálddašeapmái ja bivdui .
Arbeidsgruppens mål må være å få til en langsiktig og bærekraftig utvikling av bestandene , slik at grunnlaget for bo- og sysselsettingen i samiske kyst- og fjordområder opprettholdes .	Bargojoavkku ulbmil berre leat áigái oažžut máddodagaid bistevaš ja bissovaš ovdáneami , vai sámi riddo- ja vuotnaguovlluid ássan- ja bargovejolašvuođat bisuhuvvojit .
Sametinget vil fortsette sitt arbeid med å få gjennomført en egen utredning om laksens betydning for samisk kultur , næring og samfunnsliv .	Sámediggi áigu ain oččodit áigái sierra čielggadeami luosa mearkkašumi birra sámi kultuvrra , ealáhusa ja servodateallima guovdu .
Grensekommisjonens arbeid innen laksefiske i Tanavassdraget og lakseoppdrett må også knyttes til dette arbeidet .	Deanu čázádaga luossabivdo- ja luossabiebman-rádjekommišuvnna bargu ferte maiddái čadnot dása .
I Porsanger- , Tana- og Varangerfjorden forårsaker selen store skader på fiskebestanden .	Porsáŋggu- , Deanu- ja Várjjatvuonas dagaha njuorju stuora guollevahágiid .
I likhet med andre primærnæringer kan jordbruk i samiske områder – gjerne i kombinasjoner med andre næringer og yrker bidra og gi et viktig bidrag til å opprettholde bo- og sysselsetting i samiske områder .	Seammaládje go eará vuođđoealáhusat , de sáhttá maiddái sámi guovlluid eanandoallu – vaikko buohtalassan eará ealáhusaiguin ja fidnuiguin , leat deaŧalaš veahkkin ja vuođđun doalahit ássama ja barggolašvuođa sámi guovlluin .
Ved utformingen av den nasjonale landbrukspolitikken må Sametinget bli en sentral premissleverandør .	Eaktun lihkostuvvat doalahit barggolašvuođa eanandoalus lea ahte ovttasbargu eanandoalloeiseválddiiguin jotkojuvvo .
Utviklingen med nedlegging av gårdsbruk utarmer jordbruksmiljøet .	Našuvnnalaš eanandoallopolitihka hábmemis ferte Sámediggi leat guovddáš eavttuidbiddji .
Den største utfordringen for Sametinget er å få stoppet og snudd denne tendensen , av hensyn til sysselsettingen og dermed bosettingen i de samiske områdene .	Sámedikki stuorámus hástalus lea bissehit ja jorgalahttit dán mannolaga . Dát ferte dahkkot sihkkarastin dihte barggolašvuođa ja ássama sámi guovlluin .
Muligheten for salg av melkekvoter kan utarme næringsgrunnlaget i mange bygder .	Mielkeeriid vuovdinvejolašvuohta sáhttá goaridit máŋgga gili ealáhusvuođu .
Det må etableres statlige finansieringsordninger for gårdbrukere til å kunne kjøpe opp kvoter .	Fertejit ásahuvvot stáhtalaš ruhtadanortnegat veahkehit dállodolliid oastit eriid .
Da man opplever at infrastrukturen nedbygges og slakterier nedlegges , er det viktig ikke bare med etablering av finansieringsordninger , men også med nytt produkt- og markedsorientering .	Go dál oaidnit ahte infrastruktuvra fuotnána ja njuovahagat heaittihuvvojit , de ii leat dušše ruhtadanortnegiid ásaheapmi deaŧalaš , muhto maiddái ođđa gálvo- ja márkanoččodeapmi .
Sametinget vil arbeide for at det gjennomføres et eget verdiskapningsprogram i samiske områder som tar hensyn til og synliggjør grenseflatene mellom jordbruk , fiske , reindrift og duodji , slik at man oppnår et helhetlig samisk samfunnsmessig perspektiv i programmet .	Sámediggi áigu bargat dan ovdii ahte čađahuvvo sierra árvoháhkanprográmma sámi guovlluid várás , man ulbmilin lea vuhtii váldit ja čalmmustahttit eanandoalu , guolásteami , boazodoalu ja duoji oktasašvuođaid , vai prográmmas olahit oppalaš sámi servodatlaš perspektiivva .
Verdiskapningsprogrammet kan øke verdiskapningen i jordbruket både i produsentleddet og i videreforedlingsleddet så som meierier og slakterier .	Árvoháhkanprográmma sáhttá bajidit eanandoalu árvoháhkama sihke buvttadeami dásis ja náláštuhttima dásis nugo meieriijain ja njuovahagain .
Satsing på videreforedling , nisjeproduksjon og utvikling av nye produkter for markedet vil kunne bidra til en positiv utvikling for hele jordbruksnæringen .	Náláštuhttin , vásedingálvvuid buvttadeami ja ođđa gálvvuid hutkan sáhttet ovdánahttit olles eanandoalloealáhusa . Lea stuora hástalussan oččodit ruovttoluotta lobi ruovttus njuovvat sávzzaid .
Det vil være en stor utfordring å få gjeninnført hjemmeslakting av sau .	Hástalussan lea maiddái unnidit eanandoalu boraspirevahágiid .
En annen utfordring for næringen er å redusere antallet rovdyrskader på bufe .	Berre maiddái oččodit áigái ovttasbarggu boazodoaluin mehciid oktasaš geavaheami dáfus .
Med bakgrunn i en bærekraftig og miljøvennlig utvikling innenfor landbruket må også Sametinget være med på å styrke den økologiske matvareproduksjonen .	Eanandoalu ceavzilis ja birasseastevaš ovdáneami oččodeamis ferte maiddái Sámediggi leat mielde nanneme ekologalaš biebmobuvttadeami .
Dette er også i tråd med de nasjonale satsingen innenfor næringen .	Dat lea ge maiddái ealáhusa našuvnnalaš čađahemiid mielde .
Sametinget ønsker å utvikle et reiseliv som bygger på egen kultur , samtidig må man være påpasselig med at konflikten med andre deler av de samiske næringsvirksomhetene blir minimal .	Sámediggi dáhttu ovdánahttit mátkkoštanealáhusa mii lea huksejuvvon iežamet kultuvrra nala , seammás go fertet váruhit ahte dat ii boađáše vuostálaga eará sámi ealáhusaiguin .
Sametinget ser det som viktig at samene selv tar initiativet og er aktive samarbeidspartnere og premissleverandører ved utformingen og gjennomføringen av reiselivsvirksomhet i samiske bruks- og bosettingsområder .	Sámediggi atná deaŧalažžan ahte sámit ieža hutket ja leat aktiivvalaš ovttasbargoguoibmin ja eavttuid biddjin go sámi ássan- ja geavahanguovlluin hábmejuvvojit ja čađahuvvojit mátkkoštandoaimmat .
En av Sametingets store utfordringer blir å fortsatt arbeide for å bedre skole- og barnehagetilbudet for samiske barn og unge .	Okta Sámedikki stuora hástalusain lea ain bargat buoridit skuvla- ja mánáidgárdefálaldagaid sámi mánáide ja nuoraide .
I prosjektperioden ( Sametingets barn og unge-prosjekt 1998 – 2000 ) kom det signaler om at det samiske tilbudet i disse institusjonene ikke er tilfredsstillende .	Prošeaktaáigodagas ( Sámedikki mánáid- ja nuoraidprošeakta 1998–2000 ) bohte dieđut dan birra ahte dáid ásahusaid fálaldagat eai leat doarvái buorit .
Barnehagen og skolen , inkludert skolefritidsordninger , er dagens hovedarenaer for overføring av samisk språk og kulturarv til nye generasjoner .	Mánáidgárdi ja skuvla oktan asttoáiggefálaldagain , lea dán áigge váldobáikin gos sámegiella ja kultuvra oahpahuvvo ođđa buolvvaide .
Kun samiske elever i grunnskolen i visse områder får i dag opplæring etter den samiske læreplanen L- 97 Samisk .	Dušše dihto guovlluin ožžot sámi vuođđoskuvlaoahppit oahpahusa sámi oahppo , ­plána O97S mielde .
Målet er at så mange som mulig skal få slik opplæring .	Ulbmilin lea ahte nu oallugat go vejolaš oččoše oahpu dán mielde .
Det er nødvendig å styrke samiskopplæringen på alle nivåene , dvs. første- , andre- og fremmedspråksopplæring .	Lea dárbbašlaš nannet sámegieloahpahusa buot dásiin , namalassii vuosttaš- , nubbin- ja amasgiellan .
Et av målsettingene for Sametinget er å styrke samiske barn og unges identitet og tilknytning til det samiske samfunnet .	Okta Sámedikki mihttomeriin lea nannet sámi mánáid ja nuoraid identitehta ja gullevašvuođa sámi servodahkii .
For at dette skal lykkes må språkutvikling og språkvitalisering gis høy prioritet .	Vai dat lihkostuvašii , de ferte giellaovdánahttin ja giellaealáskahttin vuoruhuvvot hui ovddos .
En forutsetning for å fremme samisk kultur er at samiske barn og unge opplever en kulturell kontinuitet med hensyn til samiskhet .	Okta eaktun sámi kultuvrra ovddideamis lea ahte sámi mánát ja nuorat besset muosáhit bistevaš sámi kulturovdanbuktimiid .
Dette krever en omfattende og mangfoldig satsing på flere områder – en satsing som involverer mange aktører .	Dát gáibida viiddis ja girjás doaibmabijuid máŋgga suorggis – doaibmabijuid mat guoskkahit olu bealálaččaid .
Det må skje i et forpliktende og strukturert samarbeid mellom involverte aktører .	Dát ferte dáhpáhuvvat máŋgga guoskevaš bealálačča geatnegahtti ja čielggaduvvon ovttasbarggu olis .
Det må tas hensyn til samiske barns og unges synspunkter ved at de aktivt er med på å utforme og gjennomføre tiltak .	Mánáid ja nuoraid oainnut fertejit vuhtii váldojuvvot dainna lágiin ahte sii ieža besset aktiivvalaččat searvat mearridit ja čađahit doaimmaid .
Ungdomskonferansen vil få en sentral rolle i dette arbeidet ( Jf. kap. 2.6 ) .	Nuoraidkonferánsa šaddá hui guovddážii dien barggus ( Gč. kap. 2.6 ) .
Videre er det viktig at det setter i verk tiltak som skal forebygge mobbing , intoleranse , fremmedfrykt , vold og rasistiske holdninger generelt i det samiske og norske samfunnet og spesielt i barnhager og i skolene .	Dasto lea mávssolaš ahte álggahuvvojit doaimmat mat galget eastadit givssideami , badjelgeahččanvuođa , amasbalu , veahkaváldima ja rasisttalaš guottuid oppalaččat sámi ja dáčča servodagain , ja erenoamážit mánáidgárddiin ja skuvllain .
Sametinget be regjeringen prioritere særskilte midler til dette forholdet .	Sámediggi bivdá Ráđđehusa fuolahit erenoamáš doarjagiid dáidda doaimmaide .
Videre er det viktig å sikre at den individuelle retten til opplæring i samisk blir gjort gjeldende , både på grunnskolenivå og i videregående opplæring .	Lea maiddái deaŧalaš sihkkarastit ahte oktagaslaš ( individuála ) vuoigatvuohta oažžut sámegieloahpahusa ollašuhttojuvvo , sihke vuođđoskuvla- ja joatkkaskuvladásis .
At Sametinget får forvaltningsansvar over timer til opplæring i og på samisk vil være viktig i denne sammenhengen .	Dán dáfus livččii riekta ahte Sámediggái addo ovddasvástádus hálddašit oahpahusdiimmuid sámegieloahpahussii ja oahpahussii sámegillii .
Sametinget vil arbeide for å styrke samisk innhold i samiske barnehager og barnehager med samiske barn , og bidra til at utvikling av samiske læremidler skjer i tråd med vedtatte planer .	Sámediggi áigu bargat nannet sámi sisdoalu sámi mánáidgárddiin ja mánáidgárddiin gos leat sámi mánát , ja bargat dan ovdii ahte sámi oahpponeavvut ráhkaduvvojit mearriduvvon plánaid mielde .
Innenfor det samiske spesialpedagogiske feltet skal man arbeide for å få økt kompetansenivået slik at tilbudet samsvarer med brukernes behov .	Sámi erenoamášpedagogalaš suorggis áigut bargat alidit gelbbolašvuođa dási vai fálaldat vástidišgoahtá geavaheddjiid dárbbuide .
Sametinget mener at samisk videregående opplæring må forbedres betraktelig .	Sámedikki mielas galgá sámi joatkkaoahpahus buoriduvvot sakka .
Dette må ses i forhold til evaluering av reform 94 Samisk videregående opplæring .	Dán ferte geahččat ovttas Ođastusa 94 sámi joatkkaoahpahusa evalueremiin .
Dette arbeidet må følges opp av sentrale myndigheter .	Dán barggu fertejit guovddáš eiseválddit čuovvolit .
De samiske videregående skolene overføres Sametingets ansvarsområde .	Sámi joatkkaskuvllat sirdojuvvot Sámedikki ovddasvástádussan .
Det må settes i verk en prosess mellom Sametinget og KUF .	Ferte álggahuvvot proseassa Sámedikki ja GOD gaskka .
Sametinget har gitt en høringsuttalelse til NOU 3:2000 Samisk lærerutdanning – mellom ulike kunnskapstradisjoner .	Sámediggi lea addán cealkámuša NOU 3:2000 Samisk lærerutdaning – mellom ulike kunnskapstradisjoner ( Sámi oahpaheaddjeoahpahus – iešguđetlágán máhtolašvuođaid gaskkas ) .
Sametinget var sammenfattende høringsinstans , og fikk på denne måten klarhet i hva de ulike institusjonene vektla i sin vurdering av utvalgsarbeidet .	Sámediggi lei čoahkkáigeassi gulaskuddanásahus , ja beasai nu diehtit maid iešguđet gulaskuddanásahusat deattuhedje lávdegotti barggu árvvoštallamiin .
Inntil Samisk Parlamentarisk Råd er fullverdig etablert , må ansvar og myndighet avklares gjennom et konkret samarbeid mellom regjeringen og Sametinget i Norge .	Dassážii go Sámi parlamentáralaš ráđđi lea ollásit ásahuvvon , ferte ovddasvástádus ja váldi čielggaduvvot ráđđehusa ja Norgga beale Sámedikki konkrehta ovttasbarggu olis .
Sametinget støtter i store trekk de tilrådningene som utvalget foreslo både innenfor utvikling av et samisk utdanningsnettverk mellom de ulike utdanningsinstitusjonene , innenfor samisk førskolelærerutdanning , samisk allmennlærerutdanning , samisk yrkesfaglærerutdanning og samisk praktisk-pedagogisk utdanning .	Sámediggi doarju eanaš daid rávvagiid maid lávdegoddi evttohii sihke iešguđet sámi oahpahusásahusaid oahpahusfierpmádaga álggaheami dáfus , sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpahusa dáfus , sámi oahpaheaddjeoahpahusa dáfus , sámi fidnofágaoahpahusa dáfus ja sámi geavatlaš-pedagogalaš oahpahusa dáfus .
Sametinget vektlegger også at det utvikles etter- og videreutdanningstilbud som ivaretar behovene i den samiske skolen .	Sámediggi deattuha maid ahte galggaše ásahuvvot lassi- ja viidásetoahpu fálaldagat mat vuhtii váldet sámi skuvlla dárbbuid .
Sametinget er videre svært bekymret for rekrutteringen til dagens samiske lærerutdanning og skisserer ulike tiltak for å bedre rekrutteringssituasjonen .	Sámediggi ballá dálá sámi oahpaheaddjeoahpahusa rekrutteremiin ja evttoha doaimmaid mat sáhtáše buoridit rekrutterendilálašvuođa .
Sametinget støtter utvalgets tilråding om at samisk lærerutdanning må være en forskningsbasert lærerutdanning for å realisere de intensjonene som utdanningen legger opp til .	Sámediggi doarju lávdegotti ávžžuhusaid das ahte sámi oahpaheaddjeoahpahus berre leat dutkamii vuođustuvvon oahpaheaddjeoahpahus vai sáhttá duohtan dahkat daid ulbmiliid mat leat oahpahussii biddjon .
Dette må skje til alle de utdanningsinstitusjonene som har fått eller vil få klart definerte oppgaver i forhold til samisk lærerutdanning .	Dát ferte dáhpáhuvvat buot oahpahusásahusaid dáfus mat leat ožžon dahje ožžot čielgasit definerejuvvon doaimmaid sámi oahpaheaddjeoahpahusa ektui .
Sametinget forventer at regjeringen følger opp foreliggende utredning med en egen stortingsmelding om samisk lærerutdanning .	Sámediggi vuordá ahte ráđđehus čuovvola dán čielggadusa ovddidettiin sierra stuoradiggedieđáhusa sámi oahpaheaddjeoahpahusa birra .
Sametinget har gitt høringsuttalelse til NOU 2000 : 14 « Frihet med ansvar » – Om høgere utdanning og forskning .	Sámediggi lea addán gulaskuddancealkámuša NOU 2000 : 14 « Frihet med ansvar » ( Friddjavuohta ja ovddasvástádus ) – Alit oahpahusa ja dutkama birra .
Sametinget har avgrenset sin høringsuttalelse til kap. 19 « Høgere utdanning og forskning i det samiske samfunn » og kap 12. « Ledelse og styring av institusjonene » .	Sámediggi lea ráddjen iežas cealkámuša guoskkahit dušše 19. kapihttala « Alit oahpahus ja dutkan sámi servodagas » ja 12. kapihttala « Ásahusaid jođiheapmi ja stivren » .
Sametinget vil arbeide for at all forskning og utdanning for samer må skje uti fra behov i det samiske samfunnet .	Sámediggi áigu bargat dan ovdii ahte buot sámi dutkan ja oahpahus ferte dahkkot sámi servodaga dárbbuid mielde .
Dette innebærer at både forskning og høgere utdanning må ta utgangspunkt i og hensyn til behov i de ulike samiske samfunnene og være relevant også for samisk næringsutvikling .	Dat mearkkaša ahte dutkan ja alit oahpahus ferte vuolgit iešguđet sámi servodagaid dárbbuin ja vuhtii váldit daid ja leahkit relevánta maiddái sámi ealáhusovdáneapmái .
Med hensyn til rekruttering av samer til forskning og høgere utdanning må iverksettes et 10-års program for oppbygging og utvikling av samisk forskning .	Sámiid rekrutterema dáfus dutkamii ja alit oahpahussii ferte ásahuvvot 10-jagi prográmma hukset ja ovdánahttit sámi dutkama .
Miljøet ved Nordisk Samisk Institutt og Samisk høgskole skaper muligheter for oppbygging av et samisk universitet der samisk språk benyttes muntlig og skriftlig , noe som igjen bidrar til å styrke språkets utvikling blant annet gjennom undervisning og forskning .	Davviriikkaid Sámi Instituhta ja Sámi allaskuvlla birrasat dahket vejolažžan hukset sámi universitehta gos sámegiella geavahuvvo sihke njálmmálaččat ja čálalaččat , mii fas lea mielde nanneme sámegiela ovdáneami earret eará oahpaheami ja dutkama bokte .
Sametinget vektlegger at det må etableres et eget samisk forskningsråd med allsamisk perspektiv som skal ha et overordnet ansvar for utformingen av samisk utdannings- og forskningspolitikk i nordområdet .	Sámediggi deattuha ahte ferte ásahuvvot sámi dutkanráđđi mas lea oppasámi perspektiiva ja mas galgá leat váldo ovddasvástádus hábmet davviguovlluid sámi oahpahus- ja dutkanpolitihka . Dát ráđđeaddi orgána ferte ovdánahttot Sámi parlamentáralaš ráđi ollái .
Dette rådgivende organet må utvikles til å ha tilknytning til Samisk Parlamentarisk råd .	Lea maiddái deaŧalaš ovdánahttit orgána mii fuolaha ehtalaš beliid sámi dutkamis .
Sametinget vil arbeide for at det på sentralt nivå settes klare rammer for hvordan målet om en likeverdig helse- og sosialtjeneste for det samiske folk skal nås .	Sámediggi áigu bargat dan ovdii ahte guovddáš dásis biddjojuvvojit čielga mearit dasa movt olahit sámiide ovttadássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálbálvalusa ulbmila .
Endringsprosesser er tidkrevende , men Sametinget mener likevel at ansvaret for satsingen på integrering av det samiske perspektivet i helse- og sosialtjenesten må pålegges fylkeskommunale og kommunale institusjoner i samiske bosettingsområder .	Nuppástuhttinproseassat leat áddját , muhto Sámediggi oaivvilda almmotge ahte ovddasvástádus sámi perspektiivva integrerema dáfus dearvvašvuođa- ja sosialbálvalussii gullá fylkkagieldda ja gielddaid ásahusaide sámi ássanguovlluin .
Sametinget mener også at en viktig del av integreringen er å synliggjøre den samiske dimensjonen i dokumenter som omhandler helse- og sosialtjenesten i Norge .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte deaŧalaš oassi integreremis lea čalmmustahttit sámi dimenšuvnna dokumenttain mat guoskkahit dearvvašvuođa ja sosiála doaimmaid Norggas .
I dag « oppfordres » helse- og sosialtjenesten til å ivareta det samiske folks behov i særskilte dokument , eksempelvis i NOU 1995 : 6 .	Dál « ávžžuhuvvo » dearvvašvuođa- ja sosiálbálvalus sierra dokumenttaid bokte vuhtii váldit sámi álbmoga erenoamáš dárbbuid , omd. NOU 1995 : 6 bokte .
Dette bidrar til at det kun er spesielt interesserte fagfolk / institusjoner som arbeider for å integrere det samiske perspektivet i helse- og sosialtjenesten .	Dát váikkuha dasa ahte dušše erenoamáš berošteaddji fágaolbmot / ásahusat barget integreret sámi perspektiivva dearvvašvuođa- ja sosialabálvalussii .
Sametinget vil derfor arbeide for at prosjektmiddeltildelingen fortsetter og at rammene for tildelingen øker .	Dan dihte áigu Sámediggi oččodit prošeaktajuolludemiid jotkojuvvot ja juolludeami lassánit .
Det er et stort behov for forskning innenfor helse- og sosialfag i forbindelse med en tilrettelagt tjeneste for det samiske folk .	Sámi álbmogii heivehuvvon dearvvašvuođa- ja sosialfágaid dáfus lea hui dárbbašlaš dutkamiid oažžut áigái .
Sametinget vil arbeide for at Sosial- og helsedepartementet bidrar til at det bevilges midler til et forskningsprogram , slik det framkommer i utredning om samisk helseforskningsenhet i Karasjok og som nå er under etablering .	Sámediggi áigu dan dihte bargat dan ovdii ahte Sosiala- ja dearvvašvuođadepartementa juolluda ruđaid dutkanprográmmii , nugo daddjo čielggadeamis sámi dearvvašvuođadutkanossodaga birra , mii dál lea ásahuvvome Kárášjohkii .
Forskningsprogrammets innhold må klargjøres nærmere mellom samisk helseforskning , samiske helseinstitusjoner , Sametinget og Sosial- og helsedepartementet .	Dutkanprográmma sisdoallu ferte dárkileappot čielggaduvvot sámi dearvvašvuođadutkama , sámi dearvvašvuođaásahusaid , Sámedikki ja Sosiala- ja dearvvašvuođadepartementta gaskka .
I tilpasningen av helse- og sosialtilbudet for samene er det nødvendig å innhente kompetanse fra andre urfolk som lever i minoritetsforhold til andre befolkningsgrupper .	Sámiide heivehuvvon dearvvašvuođa- ja sosialafálaldaga oktavuođas lea dárbbašlaš oččodit gelbbolašvuođa eará álgoálbmogiin mat ellet minoritehtadilis ovttas eará álbmogiiguin .
Internasjonalt helsearbeid blant urfolk må prioriteres , blant annet i forhold Verdens helseorganisasjon ( WHO ) .	Riikkaidgaskasaš dearvvašvuođa álgoálbmogiid gaskkas ferte vuoruhuvvot , earret eará máilmmi dearvvašvuođaorganisašuvnna ( WHO ) ektui .
Sametinget kan på denne måten innhente kunnskap om tilpasning av helse- og sosialtjenesten fra andre urfolk og eventuelt tilføre erfaringer om helse og sosialt arbeid fra samiske områder .	Dáinna lágiin sáhttá Sámediggi oahppat eará guovlluid vásihusain movt heivehit dearvvašvuođa- ja sosialfálaldagaid álgoálbmogiidda ja vejolaččat ieš maiddái juogadit sámi guovlluid vásihusaid earáiguin .
Det internasjonale samarbeidet løftes til Samisk parlamentarisk råd .	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu loktejuvvo Sámi parlamentáralaš ráđi háldui .
Sametinget står overfor store utfordringer innenfor samisk kultur .	Sámi kultuvrra dáfus leat Sámedikkis stuora hástalusat .
Tinget vil derfor fremme forslag til tiltak som styrker samisk kunst og kulturliv .	Diggi áigu dan dihte evttohit doaimmaid mat nannejit sámi dáidaga ja kultureallima .
Mangfoldet i oppvekstmiljø og språk må gjenspeiles spesielt i bruken av midler til styrking av oppvekstvilkårene for samiske barn og unge .	Sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddandiliid buorideami dáfus fertejit gaskaoamit vástidit dan girjáivuhtii mii lea bajásšaddaneavttuid ja giela dáfus .
Det vil være viktig å få frem varierte tiltak i de samiske områdene , og under temaområder som hittil ikke har vært særlig fremtredende .	Lea deaŧalaš áigái oažžut iešguđetlágán doaimmaid iešguđet sámi guovlluide , ja maiddái surggiin mat dán rádjái eai leat leamaš nu guovddážis .
Siden Samisk kulturråd ble opprettet har utviklingen gitt muligheter for en bevisst kulturutvikling .	Dan rájes go Sámi kulturráđđi ásahuvvui , leat dihtomielalaš kulturovddideami vejolašvuođat buorránan .
Det samiske samfunnet står likevel overfor et nylig påbegynt arbeid innenfor sentrale kulturområder , og sammenlignet med situasjonen for majoritetskulturen er det fortsatt begrenset handlingsrom for en aktiv samisk kulturutvikling .	Sámi servodagas lea bargu almmotge easkka álggahuvvon guovddáš kultursurggiin , ja eanetlogu kultuvrra ektui leat sámi servodagas vuos oalle gáržžes vejolašvuođat aktiivvalaččat ovddidit iežas kultuvrra .
I den videre prosessen med å styrke og utvikle samisk kultur er Sametinget avhengig av forståelse , samspill og oppfølging fra sentrale myndigheter , spesielt Kulturdepartementet .	Sámi kultuvrra ovddideami ja nannema viidáset proseassas lea Sámediggi dan duohken ahte guovddáš eiseválddit , erenoamážit Kulturdepartementtas čájehit beroštumi , ovttasbargodáhtu ja čuovvolit áigumušaid .
Et viktig kultursatsingsområde for Sametinget er sikringen og etableringen av samiske kultursentra .	Deaŧalaš kulturdoaibmabidju lea Sámedikki mielas sihkkarastit ja ásahit sámi kulturguovddážiid .
Samiske kultursentra har en sentral rolle i samiske kulturutvikling .	Sámi kulturguovddážiin lea guovddáš sajádat sámi kultuvrra ovddideamis .
Dette gjelder spesielt i områder der samisk språk og kultur står svakt .	Dat guoská earret eará oktavuođain gos sámegiella ja kultuvra lea rašši .
En stor del av den samiske befolkningen bor spredt og gjerne i områder med svak infrastruktur .	Stuora oassi sámi álbmogis ássá bieđgguid ja dábálaččat guovlluin gos lea heajos infrastruktuvra .
For Sametinget vil det bli en utfordring å få økt de økonomiske rammer for driftsmidler til samiske kulturhus / kulturinstitusjoner slik at de kan være tilfredsstillende i forhold til behovet .	Bušeahttamearit maid sámi kulturásahusat ožžot eai leat doarvái stuorrát . Dađistaga stuorát dárbbut ovdanbohtet , ja ásahusaid lohku mat dárbbašivčče doaibmaruhtadeami , lassána dađistaga .
Sametinget henstiller til Kulturdepartementet å ta ansvaret for at samisk tusenårssted Øst-Samisk museum kan etableres og at det avsettes midler over statsbudsjettet i 2002 .	Sámediggi čujuha ahte Kulturdepartemeanta galgá váldit ovddasvástádusa Sámi duhátjagibáikki Nuorta-sámi musea ásaheamis , ja fuolahit ahte juolluduvvo doarjja 2002 stáhtabušeahta bokte .
Sametinget viser til at statens navnekonsulenttjeneste for samiske stedsnavn i dag ligger hos Norsk språkråd .	Sámediggi čujuha dasa ahte Sámi báikenamaid nammanevvohat dál gullá Norgga giellaráđi vuollái .
Sametinget har større kompetanse i samisk språk og samiske stedsnavn enn språkrådet .	Sámedikkis lea eambbo gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi báikenamain go giellaráđis .
Videre har tinget bedre organisatoriske og øvrige faglige forutsetninger til å styrke arbeidet med samiske stedsnavn .	Dasa lassin leat dikkis buoret organisatuvrralaš ja eará fágalaš eavttut nannet sámi báikenammabarggu .
Navnekonsulenttjenesten foreslås derfor overført Sametinget .	Danne evttohuvvo sirdit Nammanevvohaga Sáme-dikki vuollái .
Sametinget har i 2000 arbeidet aktivt for å styrke samiske museer og det er blant annet laget en egen samisk museumsutredning for framtidig organiserings- og styringsstruktur .	Sámediggi lea 2000:s bargan aktiivvalaččat nannet sámi museaid , ja lea dan oktavuođas ráhkadan sierra sámi museačielggadeami mas leat boahttevaš organiseren- ja stivrenstruktuvrrat .
Den særlige utfordringen samiske museer står overfor handler om at de skal være arena og aktør i en dialog om kulturell selvforståelse og identitet både i en indre og ytre kontekst .	Dat erenoamáš hástalus mii sámi museain lea , lea ahte dat galget leat kultuvrralaš ipmárdusa ja identitehta guovddážin , ja dialogaoasseváldit sihke siskkáldas ja olgguldas oktavuođain .
Ved siden av de faktiske og praktiske konsekvensene som følger av språk , vil det kulturkritiske spørrende perspektivet derfor ha flere dimensjoner .	Danne šaddá kulturkritihkalaš áššiid perspektiivvas maid eambbo mearkkašupmi , earret daid duohta ja praktihkalaš váikkuhusaid geažil mat juo čuvvot giela .
For det samiske samfunnet vil dette best kunne oppnås gjennom utvikling av en samisk museumspolitikk der det samiske samfunn selv tar ansvar for hvordan kulturarven skal vernes og brukes .	Sámi servodaga dáfus sáhttá dán buoremusat olahit sámi museapolitihka ovddidemiin , mas sámi servodat ieš váldá ovddasvástádusa kulturárbbi gáhttemis ja geavaheamis .
Sametinget har satset på samiske museer i budsjettet for 2001 .	Sámediggi lea vuoruhan sámi museaid 2001 bušeahtas .
Det forventes at Kulturdepartementet aktivt følger opp Sametingets initiativ for forvalting av museer og realisering av Østsamisk museum som samisk nasjonalt tusenårssted .	Mii vuordit ahte Kulturdepartemeanta aktiivvalaččat čuovvola Sámedikki áigumušaid hálddašit museaid ja ovddidit Nuortasámi musea sámi našuvnnalaš duhátjagibáikin .
Sametinget har et samisk nasjonalt ansvar for å utforme en samisk kunstpolitikk som ivaretar og styrker utviklingen av samisk kunst .	Sámedikkis lea našuvnnalaš ovddasvástádus hábmet sámi dáiddapolitihka mii seailluha ja nanne sámi dáidaga ovddideami .
Sametinget forventer at Kulturdepartementet tilrettelegger ressurser slik at samisk kunstmuseum og samisk kunstutdanning på høyere nivå , som er under planlegging , kan realiseres .	Sámediggi vuordá ahte Kulturdepartemeanta heiveha resurssaid nu ahte sámi dáiddamusea ja sámi dáiddaoahpahus alit dásis , mii lea plánejuvvome , sáhttá duohtan dahkkot .
Overordnede nasjonale kulturpolitiske målsettinger må klart definere de samiske medienes rolle og betydning i forhold til den samiske befolkningens behov og krav til kulturytring , ytringsfriheter , orientering og demokratisk deltagelse .	Bajimus našuvnnalaš kulturpolitihkalaš ulbmilat fertejit čielgasit defineret sámi mediijaid rolla ja mearkkašumi sámi álbmoga dárbbuid ja gáibádusaid ektui mii guoská kulturcealkámušaide , sátnefriddjavuhtii , diehtojuohkimii ja demokráhtalaš oassálastimii .
Gjennom en bevisst samisk kulturpolitisk satsing kan en språklig og kulturell utarming som følge av den mediepolitiske utviklingen forhindres .	Dihtomielalaš sámi kulturpolitihkalaš vuoruhemiid bokte sáhttá hehttet dan gielalaš ja kultuvrralaš goarideami maid mediapolitihkalaš ovdáneapmi čuovuha .
Sametinget tar sikte på å utarbeide en helhetlig samisk mediepolitikk som ivaretar det samiske folks behov generelt og barn og unges behov spesielt , for daglig kringkastings- og pressetilbud , samt periodiske publikasjoner .	Sámediggi áigu ráhkadit ollislaš sámi mediapolitihka mii oppalaččat fuolaha sámi álbmoga , ja erenoamážit mánáid ja nuoraid dárbbuid , beaivválaš TV- ja preassafálaldagaid , ja jeavddalaš almmuhemiid .
Det vises for øvrig til Sametingets uttalelse til NOU 2000 : 15 Pressepolitikk ved tusenårsskiftet ( sak 46/00 ) , om samiske TV-sendinger ( sak 51/00 ) og sak R/147 00. / Sametinget forutsetter at Regjeringen stiller de nødvendige ressursene til gjennomføringen av en slik satsing .	Muđui čujuhit Sámedikki cealkámušaide NOU 2000 : 15 Duhátjagimolsuma preassapoli ­tihkka ( ášši 46/00 ) , sámi TV-sáddagiid birra ( ášši 51/00 ) ja áššis R/147 00. / Sámediggi eaktuda ahte Ráđđehus juolluda daid dárbbašlaš resurssaid maid dákkár doaimmat mielddisbuktet .
1.2 Det politiske arbeidet i Sametinget i år 2000	1.2 Sámedikki politihkalaš bargu jagi 2000:s
I dette kapittelet presenteres sentrale saksområder som Sametinget har arbeidet med i løpet av 2000 .	Dán kapihttalis muitalit guovddáš áššiid birra maiguin Sámediggi lea bargan jagi 2000:s .
Vedtakene som det refereres til er fattet av et flertall i Sametingets plenum .	Mearrádusat maidda čujuhuvvo , leat mearriduvvon Sámedikki dievasčoahkkima eanetloguin .
Mindretallsforslagene fremgår av Sametingets protokoller .	Unnitloguevttohusat bohtet ovdan Sámedikki čoahkkingirjjiin .
I saker som er behandlet i Sametingets plenum vises det til det enkelte saksnummer .	Áššit mat leat gieđahallon Sámedikki dievasčoahkkimiin , namuhuvvojit sierra áššenummariin .
Sametinget er fortsatt av den oppfatning at mineralloven ikke må vedtas før forvaltningsordninger som ivaretar samiske rettigheter i større grad er vedtatt .	Sámediggi oaivvilda ain ahte minerálaláhka ii galgga mearriduvvot ovdal go hálddašanortnegat mat buorebut nannejit sámi vuoigatvuođaid , leat mearriduvvon .
Forslaget til ny minerallov må derfor utsettes inntil Samerettsutvalget arbeid er behandlet i Stortinget , da en del av forslaget til ny minerallov griper inn i debatten om retten til land og vann som Samerettsutvalgets innstilling har behandlet .	Danne ferte ođđa minerálalága evttohus maŋiduvvot dassážii go Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu lea gieđahallojuvvon Stuoradikkis . Oassi ođđa minerálalága evttohusas oainnat guoskkaha dan debáhta eatnamiid ja čáziid vuoigatvuođaid birra maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea meannudan .
For å få en samlet og samordnet behandling av forhold som griper inn i rettsforhold i samiske områder er det viktig at forslagene i mineralloven også må ses i sammenheng med samerettsutvalgets innstilling .	Jus galgá čorgadit ja oktasaš vuogi mielde meannudit áššiid mat guoskkahit sámi guovlluid riektediliid , de lea deaŧalaš ahte maiddái sámi vuoigatvuođalávdegotti mearrádusat deattuhuvvojit minerálalága evttohusaid ektui .
Arbeidet med oppfølgingen av Samerettsutvalgets utredning for Finnmark NOU 1997:4 som pågår i Regjeringen er standardsettende for det videre rettighetsarbeidet i forhold til samene .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti Finnmárkku čilgehusa čuovvoleapmi NOU 1997 : 4 mainna Ráđđehus lea bargame , šaddá standardin sápmelaččaid viidáset vuoigatvuođabargui .
Norge tar sikte på å være et foregangsland når det gjelder internasjonale menneskerettigheter .	Norga áigu leat njunnošis riikkaidgaskasaš olmmošvuoigatvuođaid dáfus .
Sametinget forventer at staten i sitt arbeid med samenes rettigheter , følger de standardene som utvikles i internasjonale sammenhenger og legger dette til grunn i den interne prosessen som pågår .	Sámediggi vuordá ahte stáhta čuovvu sámi vuoigatvuođaid barggus daid standardiid mat biddjojit riikkaidgaskasaš oktavuođain , ja atná daid vuođđun dan siskkaldas proseassas mii lea jođus .
Sametinget ser det som avgjørende at de sedvanerettslige spørsmålene også vektlegges i arbeidet .	Sámediggi háliida ovttasbargat Ráđđehusain viidáset barggus , ja ahte ovttasbargu sáhtášii formáliserejuvvot .
I områdene utenfor Finnmark er det store og omfattende oppgaver som venter .	Guovlluin olggobealde Finnmárkku leat stuora ja viiddis doaimmat vuordime .
Det er foreløpig ikke oppnevnt et utvalg for området sør for Finnmark . Mandatet og lederen for utvalget er imidlertid klare .	Ii leat vuos nammaduvvon lávdegoddi daidda guovlluide mat leat lulábealde Finnmárkku , muhto mandáhta ja lávdegotti jođiheaddji gal leat juo válljejuvvon .
Regjeringen har gitt uttrykk for at Sametinget skal kunne foreslå 3 av 14 representanter til det nye Samerettsutvalget .	Ráđđehus lea geažuhan ahte Sámediggi beassá evttohit 3 dan 14 ovddasteaddjis mat ođđa Sámi vuoigatvuođalávdegoddái galget nammaduvvot .
Dette er Sametinget ikke på noen måte tilfreds med .	Dáinna ii leat Sámediggi veahášge duhtavaš .
Fra Sametinget er det understreket at Sametinget må foreslå halvparten av medlemmene til utvalget .	Sámedikki bealis lea deattuhuvvon ahte Sámediggi galgá beassat evttohit beali lávdegotti miellahtuin .
I St. meld nr. 21 ( 1999–2000 ) Menneskeverd i sentrum – handlingsplan for menneskerettigheter går regjeringen inn for å styrke menneskerettighetsarbeidet , også innenfor landets grenser .	St. dieđ. nr. 21 ( 1999–2000 ) Olmmošárvu guovddážis – olmmošvuoigatvuođaid doaibmaplánas boahtá ovdan ahte ráđđehus áigu bargagoahtit nannet olmmošvuoigatvuođaid maiddái riikkarájiid siskkobealde .
Sametinget behandlet meldingen i sitt plenumsmøte i 28.02.–03.03.00 .	Sámediggi gieđahalai dieđáhusa 28.02. – 03.03.00 dievasčoahkkimis .
I sine merknader til meldingen påpeker Sametinget blant annet at samenes rett til selvbestemmelse har sitt fundament i internasjonal rett og at det ikke kan utvikles en egen definisjon for urfolks selvbestemmelse .	Dieđáhusa mearkkašumiin čujuha Sámediggi earret eará ahte sámiid iešmearridanvuoigatvuođa vuođđu lea riikkaidgaskasaš vuoigatvuođain , ja ahte ii sáhte ráhkaduvvot sierra definišuvdna álgoálbmogiid iešmearrideami dáfus .
Selvbestemmelse er det viktigste grunnlaget for arbeidet med samepolitiske spørsmål .	Iešmearrideapmi lea sámepolitihkalaš doaimmaid deaŧaleamos vuođđu .
Dette omfatter også retten til og forvaltningen av land og vann , siden dette utgjør grunnlaget for det samiske samfunnsutvikling .	Dása gullet maiddái eatnamiid ja čáziid vuoigatvuođat ja hálddašeapmi , danne go dat leat sámi servodatovdáneami vuođđun .
Videre ga Sametinget uttrykk for at det er gledelig at det skal etableres et kompetansesenter for urfolksrettigheter , og anbefalte dette lokalisert til Kautokeino .	Muđui celkkii Sámediggi ahte lea illudahtti go galgá huksejuvvot álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš , ja dán guovddáža ávžžuhii ásahit Guovdageidnui .
Sametinget har som prinsipp at samene selv har den største kompetansen når det gjelder urfolksspørsmål , både nasjonalt og internasjonalt .	Sámedikkis lea prinsihppa ahte sápmelaččain lea alddiineaset buoremus gelbbolašvuohta álgoálbmotáššiid dáfus , sihke našuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Sametinget ba også om en større innsats på områder som helse , barn , kvinner , informasjon og rettssikkerhet .	Sámediggi bivddii maiddái ahte suorggit nu go dearvvašvuohta , mánát , nissonolbmot , diehtojuohkin ja riektesihkarvuohta galget vuoruhuvvot .
I sitt vedtak påpekte Sametingets også den faren som et for høyt antall rovdyr utgjør overfor den samiske reindriften , idet en prioritering av rovdyr undergraver folks eksistensvilkår og menneskerettighetskonvensjonene som skal sikre samisk kultur og næringsliv .	Mearrádusas čujuhii Sámediggi maiddái dasa makkár várra beare alla boraspirelogus lea sámi boazodollui , dasgo boraspiriid vuoruheapmi dagaha olbmuid eallinlágiid ja olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnaid ovdii , mat galget sihkkarastit sámi kultuvrra ja ealáhusaid .
Sametinget ba også om at ILO-konvensjon nr. 169 innarbeides i norsk lov og viser til at dette er et av de viktigste menneskerettighets-instrumentene i urfolksspørsmål .	Sámediggi bivddii maiddái ahte ILO-konvenšuvdna nr. 169 váldojuvvo atnui Norgga lágain , ja čujuhii dasa ahte dát lea okta dain buot deaŧaleamos olmmošvuoigatvuođainstrumenttain álgoálbmo-táššiid dáfus .
Når det gjelder menneskerettighetsarbeidet på internasjonalt nivå , påpekte Sametinget behovet for å styrke dette arbeidet både når det gjelder FN .	Riikkaidgaskasaš olmmošvuoigatvuođadoaimmaid dáfus čujuhii Sámediggi dasa makkár dárbu lea nannet doaimmaid sihke ON .
, Arktisk råd , Barentssamarbeidet og arbeidet med en nordisk samekonvensjon .	, Arktálaš ráđi , Barentsovttasbarggu ja davviriikkalaš sámekonvenšuvnna ektui .
Sametinget viste også til den urovekkende situasjonen i Tibet , og oppfordret norske myndigheter til å ta opp saken som medlem av FNs menneskerettighetskommisjon .	Sámediggi čujuhii maiddái dan ilgadis dillái mii Tibetas lea , ja ávžžuhii Norgga eiseválddiid , geat lea ON olmmošvuoigatvuođalávdegottis lahttun , váldit ášši ovdan .
1.2.2 Samisk språk	1.2.2 Sámegiella
Sametingets arbeid med språk ivaretas av Samisk Språkråd .	Sámi giellaráđđi fuolaha Sámedikki giellabargguid .
I hht. forskrift til samelovens språkregler skal språkrådet bl.a. arbeide for å utvikle samisk terminologi .	Sámelága giellanjuolggadusaid mielde galgá giellaráđđi ee. bargat ovddidit sámi terminologiija .
Til terminologiarbeidet har språkrådet utnevnt tre fagtermgrupper som skal behandle og godkjenne de forskjellige språkgruppenes termer .	Terminologiijabarggus lea giellaráđđi nammadan golbma fágatearbmajoavkku mat galget gieđahallat ja dohkkehit daid iešguđetge giellajoavkkuid tearpmaid .
Fagtermgruppene gjennomgår , behandler nye ord og termer og fremmer forslag til vedtak for språkrådet .	Fágatearbmajoavkkut dárkkistit , gieđahallet ođđa sániid ja tearpmaid ja buktet dasto mearrádusevttohusa giellaráđđái .
Språkrådet behandler forslaget og gjør det formelle vedtak .	Giellaráđđi meannuda evttohusa ja váldá formálalaš mearrádusaid .
Utvikling av samisk terminologi er meget viktig for å kunne bevare og styrke bruken av samisk .	Sámi terminologiija ovddideapmi lea hui deaŧalaš doaibma sámegiela seailluheamis ja giellageavaheami nannemis .
Forutsetningen for at samisk kan brukes i faglige sammenhenger , er at det finnes fagterminologi og fagbegreper på samisk som dekker behovet i alle situasjoner .	Jus sámegiella galgá sáhttit geavahuvvot fágalaš oktavuođain , de lea eaktu ahte sámegielas gávdno fágaterminologiija ja fágadoahpagat buot dárbbuide .
I forskrift til samelovens språkregler § 2.2 e heter det at Samisk språkråd skal føre en oversikt over kvalifiserte oversettere og tolker .	Sámelága giellanjuolggadusaid § 2.2 e daddjo ahte Sámi giellaráđđi galgá fievrridit dohkálaš jorgaleddjiid ja dulkkaid registara .
Samisk språkråd har en godkjenningsordning som kan gi grunnlag for registrering av godkjente tolker .	Sámi giellaráđis lea dohkkehanortnet man vuođul sáhttá registreret dohkkehuvvon dulkkaid .
Samisk språkråd har hatt en arbeidsgruppe som har fremmet forslag til hvordan en slik autorisasjonsordning skal fungere .	Sámi giellaráđis lea leamaš bargojoavku mii lea ráhkadan evttohusa movt sáhttá oažžut dulkaautorisašuvnna .
Språkrådet har vedtatt forslaget i sak SG 21/95 .	Giellaráđđi lea dan dohkkehan áššis SG 21/95 .
Autorisasjonsordningen består av to separate deler , tolkeprøve og autorisasjonsbevillingen .	Autorisašuvdnaortnegis leat guokte sierra oasi , dulkongeahččaleapmi ja autorisašuvdnalohpi .
Tolkeprøven vil gi yrkesaktive tolker en mulighet til å få dokumentert sin kompetanse .	Geahččaleapmi addá olbmuide geat barget dulkan , vejolašvuođa čájehit iežaset dulkongelbbolašvuođa .
Bestått tolkeprøve gir kandidater mulighet til å søke om tolkebevilling som gir de rett til yrkestittel autorisert tolk .	Maŋŋel go geahččaleami lea ceavzán , ožžot vejolašvuođa ohcat lobi geavahit ámmátnamahusa autoriserejuvvon dulka .
Samelovens språkregler pålegger Samisk språkråd i Norge å samarbeide over landegrensene ( se § 2 c og f ) .	Sámelága láhkaásahus geatnegahttá Sámi giellaráđi Norgga bealde ovttasbargui rájiid rastá ( buohtastahte § 2 c ja f ) .
Samisk språkråd viser til forskrifter for samelovens språkregler og Sametingets vedtak i sak 45/94 hvor språkrådet pålegges å gjennomføre språkbruksundersøkelser for Sametinget hvert fjerde år .	Sámi giellaráđđi lea Sámelága giellanjuolggadusaid ásahus ja Sámedikki mearrádusa mielde áššis 45/94 geatnegahtton dahkat stuorát giellageavahaniskkadeami Sámediggái juohke njealját jagi .
En slik språkbruksundersøkelse vil være et nødvendig grunnlagsdokument til Regjeringens melding om norsk samepolitikk til Stortinget hvert 4. år .	Dát giellageavahaniskkadeapmi lea vuođđodokumenta Norgga ráđđehusa dieđáhussii Norgga sámepolitihka birra Stuoradiggái juohke njealját jagi .
Dette er første gang språkrådet har gjennomført en slik språkbruksundersøkelse .	Lea vuosttaš geardi ahte giellaráđđi lea dahkan dákkár giellageavahaniskkadeami .
Resultatet av undersøkelsen er å finne under pkt. 4 i Samisk språkråds egen årsmelding 2000 .	Iskkadeami bohtosat leat ráđi 2000 jahkedieđáhusa njealját oasis .
Forarbeidet til undersøkelsen er gjort i 1999 , og prosjektet er gjennomført i år 2000 .	Iskkadeami ovdabargu lea dahkkon 1999:s ja iskkadeapmi lea čađahuvvon 2000:s .
Voksnes rett til samisk opplæring	1.2.2.1 Rávisolbmuid vuoigatvuohta oažžut sámegiel oahpu
I henhold til samelovens § 3–8 har enhver rett til opplæring i samisk .	Sámelága § 3–8 mielde lea juohkehaččas vuoigatvuohta oažžut oahpu sámegielas .
Samelovens § 3–7 gir rett til permisjon med lønn for tilsatte i et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet .	Sámeláhka § 3–7 mearrida vuoigatvuođa oahpahusvirgelohpái bálkkáin olbmuide geat barget báikkálaš dahje guovlulaš almmolaš orgánas mii lea hálddašanguovllus .
I flg. § 3–7 kan det synes enkelt for tilsatte i offentlige administrasjoner å få permisjon med lønn for samisk opplæring , og i flg. § 3–8 med dens forskrifter synes det som om det er enkelt å få samisk opplæringen gratis .	Dás lea dat eaktu ahte orgána dovdá dárbbu . § 3–7 mielde orro leame hui álki beassat lohkat sámegiela bálkkáin jus bargá almmolaš hálddahusas , ja § 3–8 ja dan láhkaásahusa mielde orro leame hui álki oažžut sámegiel oahpu nuvttá .
Praksis viser at dette ikke fungerer i hht. lovens intensjon .	Geavatlaččat dat ii oro doaibmame lága ulbmila mielde .
Realiteten viser at § 3–8 og dens forskrifter kun gjelder for nordsamisk , for DAVVIN- og SÁMÁS-kursene og for opplæringsorganisasjonene .	Duohtavuođas čájehuvvo ahte § 3–8 ja dan láhkaásahusas lea oahppu gáržžiduvvon davvisámegillii , DAVVIN ja SÁMÁS kurssaide ja oahppoorganisašuvnnaide .
Språkrådets største utfordring er å informere om hvilke rettigheter enkeltpersoner har til bruk av og opplæring i samisk språk i medhold av samelovens språkregler og lov om voksenopplæring .	Giellaráđi stuorámus hástalus lea muitalit olbmuide makkár vuoigatvuohta sis lea geavahit ja oahppat sámegiela Sámelága giellanjuolggadusaid vuođul ja Rávisolbmuid oahpahuslága vuođul .
( Oppfølging av grunnskoleloven og lov om videregående skoler hører til andre institusjoner ) .	( Vuođđoskuvlalága ja Joatkkaskuvlalága mearrádusaid gozihit eará ásahusat ) .
Det ligger et stort arbeid i å nå målsettingen i samelovens § 1–5 : Samisk og norsk er likeverdige språk .	Lea stuora bargu olahit Sámelága § 1–5 : Sámegiella ja dárogiella leat ovttaárvosaččat .
De skal være likestilte språk etter bestemmelsene i kapittel 3 .	Dat galget leat dássálagaid 3. kapihttala mearrádusaid mielde .
Samisk språkråd skal ikke bare føre tilsyn med at offentlige institusjoner følger bestemmelsene , men også arbeide for å oppmuntre enkeltpersoner til bruk av samisk språk i alle sammenhenger både privat og offentlig slik at intensjonene i § 1–1 og § 1–5 kan oppnås .	Dás ii leat sáhka dušše das ahte bearráigeahččat almmolaš ásahusaid ahte dat čuvvot mearrádusaid , muhto dás lea maid sáhka movttiidahttit juohke ovttaskas olbmo sihke priváhta ja almmolaččat geavahit sámegiela buot dilálašvuođain nu ahte § 1–1 ja § 1–5 ollašuvvagohtet .
Samisk språkråd har i flere år foreslått at det gis økonomisk støtte til gjennomføring av nevnte tiltak fordi erfaringene har hittil vist at samelovens §§ 3–7 og 3–8 kun er papirbestemmelser så lenge det ikke gis egne midler til dette .	Sámi giellaráđđi lea máŋga jagi árvalan ahte namuhuvvon doaimmaide juolluduvvo sierra ruhta danne go dán rádjái lea čájehuvvon ahte Sámelága §§ 3–7 ja 3–8 leat dušše bábirmearrádusat nu guhká go daidda ii leat dihto ruhta biddjon .
1.2.3 Utdanning og forskning	1.2.3 Oahpahus ja duktan
Fra 1. januar 2000 opphørte Samisk utdanningsråd som et rådgivende organ for Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet .	Ođđajagimánu 1. b. 2000 loahpahuvvui Sámi oahpahusráđđi Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementta ráđđeaddi orgánan .
Fra samme dato ble sekretariatet omorganisert som en egen avdeling i Sametingets hovedadministrasjon .	Seamma beaivvi rájes rievddai čállingoddi sierra ossodahkan Sámedikki váldohálddahusas .
Behovet for å kartlegge situasjonen mht. samiskopplæring er stort , da det viser seg at elever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk har problemer med å få samiskopplæring , bl.a. fordi retten til opplæring på samisk er knyttet til opplæringslovens « samisk distrikt » .	Lea stuora dárbu kártet sámegiel oahpahusa dili , danne go čájehuvvo ahte ohppiide geat orrot sámegiela hálddašanguovllu olggobealde , lea váttis lágidit sámegiel oahpahusa ee. danne go vuoigatvuohta sámegiel oahpahussii lea čadnon Oahpahuslága « sámi guovlluide » .
Sametinget har i en rekke år arbeidet for at samiske elever bør få en mulighet til å velge to førstespråk ; samisk og norsk , både i grunn- og videregående opplæring .	Sámediggi lea máŋggaid jagiid bargan dan ovdii ahte sámi oahppit berrejit oažžut vejolašvuođa válljet vuosttašgiela : sámegiela ja dárogiela , sihke vuođđo- ja joatkkaskuvllas .
Dette burde hjemles i opplæringsloven .	Dát berrešii nannejuvvot Oahpahuslágas .
Situasjonen i dag er at mange elever med samisk som førstespråk på grunnskolenivå velger samisk som B / C-språk når de kommer på videregående nivå .	Dálá dilli lea ahte olu oahppit geain lea sámegiella vuosttašgiellan vuođđoskuvlla dásis , válljejit sámegiela B / C-giellan go ollejit joatkkaskuvlla dássái .
Sametinget har drøftet saken i møte med politisk ledelse ved Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet .	Sámediggi lea digaštallan ášši Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementta politihkalaš jođihangottiin .
I desember har KUF besluttet at elever i videregående opplæring skal kunne velge både samisk og norsk som førstespråk .	Juovlamánus lea GOD mearridan ahte joatkkaskuvllaoahppit galget sáhttit válljet sihke sámegiela ja dárogiela vuosttašgiellan .
Handlingsplanen for Informasjons- og kommunikasjonsteknologi ( IKT ) i norsk utdanning er blitt drøftet med politisk ledelse ved KUF , der Sametinget påpekte at den samiske skolen må tas med i IKT-satsingen de kommende årene .	Norgga oahpahusa Diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija ( IKT ) doaibmaplána lea digaštallojuvvon GOD politihkalaš jođihangottiin , gos Sámediggi deattuhii ahte sámi skuvla ferte váldot mielde boahttevaš jagiid IKT-vuoruhemiide .
Sametinget har ikke fått ta del i midlene som er bevilget til IKT i skolen på landsbasis .	Sámediggi ii leat ožžon ávkki ruđain mat juolluduvvojedje skuvlla IKT váste miehtá riikka .
I planen gjør man rede for dagens læremiddelsituasjon og fremtidige behov , og hva som skal vektlegges og prioriteres i perioden 2001–2005 .	Plánas čielggadit dálá oahpponeavvodili ja boahttevaš dárbbuid , ja maid berre deattuhit ja vuoruhit 2001–2005 áigodagas .
Ordningen med godkjenning av læremidler opphørte med virkning fra 1. august , og dette innebærer at Sametinget ikke lenger godkjenner læremidler som er påbegynte etter denne dato .	Oahpponeavvuid dohkkehanortnet loahpahuvvui borgemánu 1. b. rájes , ja dát mielddisbuktá ahte Sámediggi ii šat dohkket oahpponeavvuid mat leat álggahuvvon maŋŋel dán beaivvi .
Sametinget har i en høringsuttalelse gått imot avviklingen av statlig godkjenning av lærebøker .	Sámediggi lea gulaskuddancealkámušas vuosttildan stáhtalaš oahppogirjjiid dohkkehanortnega heaittiheami .
Det er i tillegg utarbeidet nye søknadsskjemaer slik at det blir enklere for læremiddelprodusentene å vite hva søknaden skal inneholde .	Dasa lassin leat ráhkaduvvon ođđa ohcanskovit vai oahpponeavvoráhkadeddjiide šaddá álkit oaidnit mii ohcamis galgá boahtit ovdan .
Midler til læremiddelprosjekter ble utlyst i oktober 2000 , og i den forbindelse ble det avholdt et informasjonsmøte for forlagene og andre læremiddelprodusenter .	Oahpponeavvoprošeavttaid ruđat almmuhuvvojedje golggotmánus 2000 , ja dan oktavuođas dollojuvvui diehtojuohkinčoahkkin lágádusaide ja eará oahpponeavvobuvttadeddjiide .
Etter råd fra Sametinget etablerte Statlig spesialpedagogisk støttesystem et faglig tyngdepunkt innenfor det spesialpedagogiske feltet som en egen enhet ved Samisk høgskole i Kautokeino .	Sámedikki ávžžuhusaid vuođul ásahii Stáhta erenoamášpedagogalaš doarjjavuogádat fágalaš guovddášdoaimma erenoamášpedagogalaš suorggi siskkobealde , mii šaddá sierra ovttadahkan Sámi allaskuvlii Guovdageidnui .
Det samiske tyngdepunktet vil være i drift fra 01.01.2001 .	Sámi guovddášdoaibma doaibmagoahtá 01.01.2001 rájes .
Sametinget la vekt på at styrking og utvikling av det spesialpedagogiske tilbudet overfor den samiske befolkningsgruppen må skje innenfor en nettverksmodell .	Sámediggi deattuhii ahte erenoamášpedagogalaš fálaldaga nannen ja ovdánahttin sámi álbmoga ektui ferte dáhpáhuvvat fierpmádatmodealla siskkobealde .
Nettverket må være forankret i et miljø som også arbeider med kompetanseheving innenfor dette fagfeltet .	Fierpmádat ferte leat čadnon dakkár birrasii mii maid bargá gelbbolašvuođa loktemiin dán fágasuorggis .
Det må dekke både lule- , nord- og sørsamisk språkområde og det må sikre samordning mellom Pedagogisk Psykologisk tjeneste ( PP-tjenesten ) og det øvrige lokale og regionale hjelpeapparatet .	Das fertejit leat mielde sihke julev- , davvi- ja lullisámi giellaguovllut , ja ferte sihkkarastit ovttasteami Pedagogalaš Psykologalaš bálvalusain ( PP-bálvalus ) ja muđui báikkálaš ja regiovnnalaš doarjjadoaimma gaskka .
Sametinget har gått inn for at det opprettes en referansegruppe for tyngdepunktet .	Sámediggi oaivvilda ahte guovddášdoibmii galgá ásahuvvot referánsajoavku .
Forvaltningen av det særlige statstilskuddet til samiske barnehager overføres fra Barne- og familiedepartementet til Sametinget fra og med 1. januar 2001 .	Sámi mánáidgárddiid erenoamáš stáhtado ­arjaga hálddašeapmi sirdojuvvo Mánáid- ja bearašdepartementtas Sámediggái ođđajagimánu 1. b. 2001 rájes .
Hensikten med det særskilte tilskuddet til samiske barnehager er å dekke de merutgiftene som et samisk barnehagetilbud medfører og derigjennom sikre at samiske barn i barnehagene får utvikle og styrke sitt samiske språk og sin samiske kulturbakgrunn .	Sámi mánáidgárddiid erenoamáš stáhtadoarjaga ulbmil lea buhtadit daid eambbogoluid maid sámi mánáidgárdefálaldat mielddisbuktá , ja dainnalágiin sihkkarastit ahte sámi mánáidgárdemánát besset ovddidit ja nannet iežaset sámegiela ja sámi kulturduogáža .
Sametinget har i sak 47/00 avgitt høringsuttalelse til NOU 14:2000 Frihet med ansvar – om høgere utdanning og forskning i Norge .	Sámediggi lea áššis 47/00 buktán gulaskuddancealkámuša NOU 14:2000 Frihet med ansvar – om høgere utdanning og forskning i Norge .
Sametinget valgte å gi uttalelse selv om Sametinget ikke var en høringsinstans til utredningen .	Sámediggi válljii ieš buktit cealkámuša vaikko Sámediggi ii lean gulaskuddanásahus .
Sametinget har kommet med merknader om samisk utdanning , forskning og formidling i tillegg til styringsstruktur for universitetssektoren .	Sámediggi lea buktán mearkkašumiid sámi oahpahusa , dutkama ja gaskkusteami birra , ja maiddái universitehtasektuvrra stivrenstruktuvrra birra .
Sametingsrådet har i brev av 12.07.00 bedt Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet prioritere realisering av et samisk vitenskapsbygg i Kautokeino med fem ulike fagmiljøer som basis .	Sámediggeráđđi lea reivves b. 12.07.00 bivdán Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementta vuoruhit hukset sámi dieđalašvistti Guovdageidnui mas leat vihtta iešguđetlágán fágabirrasa vuođđun .
Sametinget er positiv til at retten til grunnskole- og videregående opplæring for voksne lovfestes , og at ansvarfordelingen mellom stat , fylke og kommune klargjøres .	Sámedikki mielas lea buorre go rávisolbmuid vuoigatvuohta vuođđoskuvla- ja joatkkaoahpahussii nannejuvvo lága bokte , ja go čielggaduvvo makkár juohku stáhta , fylkka ja gielddaid ovddasvástádusas galgá leat .
Voksne samer skal også ha mulighet til å få opplæring i samisk som første- eller andrespråk i samsvar med L97S .	Rávis sápmelaččat galget maid oažžut vejolašvuođa váldit oahpu sámegielas vuosttaš- dahje nubbingiellan O97S mielde .
Sametinget gikk imot at ordning med statlig godkjenning av samiske lærebøker avvikles .	Sámediggi vuostálasttii sámi oahppogirjjiid stáhtalaš dohkkehanortnega heaittiheami .
Det vises til at produksjon av samiske lærebøker ikke virker i et tilsvarende konkurrerende lærebokmarked som gjelder for norske lærebøker .	— ujuhuvvo dasa ahte sámi oahppogirjjiid ráhkadeami ii sáhte buohtastahttit sullasaš gilvaleaddji girjemárkaniin mii Norgga oahppogirjjiin lea .
Sametinget påpeker i sin høringsuttalelse at det i dag eksisterer få forlag som produserer samiske lærebøker , og derfor utvikles det ikke mer enn ett læreverk for hvert fag / trinn .	Sámediggi deattuhii iežas gulaskuddancealkámušas ahte dál leat nu unnán lágádusat mat ráhkadit sámi oahppogirjjiid , danne ii ráhkaduvvo eará go okta oahpponeavvu guđege fágii / dássái .
Den enkelte skole og lærer må altså forholde seg til det ene læreverket – uansett kvalitet .	Juohke skuvla ja oahpaheaddjit fertejit geavahit dan ovtta oahpponeavvu – vaikko makkár kvalitehta livččii .
Når det gjelder lule- og sørsamiske lærebøker , så befinner man seg fortsatt i en oppstartingsfase , og man ser med bekymring på at dette kan medføre til at den språklige kvaliteten i samiske lærebøker kan bli dårligere .	Maiddái sámegiela dili dáfus ferte dohkkehanortnet bisuhuvvot . Julev- ja lullisámi oahppogirjjiid dáfus leat ain álggahandásis , ja lea stuora ballu ahte dát sáhttá mielddisbuktit ahte gielalaš kvalitehta hedjona sámi oahppogirjjiin .
Når det gjelder privat skoler , så synes Sametinget at det er positivt at private skoler skal ha de samme rammebetingelser og regelverk som offentlige skoler .	Priváhta skuvllaid dáfus lea Sámedikki mielas buorre ahte priváhta skuvllain galget leat seamma rámmaeavttut ja njuolggadusat go almmolaš skuvllain .
Dette bidrar til å sikre enkeltelevers rettigheter .	Dát lea mielde sihkkarastime ovttaskas oahppi vuoigatvuođaid .
Sametingets synspunkter ble ikke tatt til følge .	Sámedikki oainnut eai doahttaluvvon .
Godkjenningsordningen opphørte 1.8.2000 og gjelder også for samiske læremidler .	Dohkkehanortnet heaittihuvvui 01.08.2000 , ja maiddái sámi oahpponeavvuid ektui .
1.2.4 Næringer	1.2.4 Ealáhusat
Samfunnsutviklingen krever at man får et samfunn med et bredt spekter av varer og tjenester innenfor alle næringer .	Servodatovdáneapmi gáibida ahte mii háhkat dakkár servodaga mas gávdnojit juohkelágán gálvvut ja bálvalusat buot ealáhusain .
Tradisjonelle og utradisjonelle næringskombinasjoner står sentralt i næringsutviklingen i de samiske områdene .	Árbevirolaš ja ođđamállet lotnolasealáhusat leat guovddážis sámi guovlluid ealáhusovdánahttimis .
Gjennom Sametingets næringspolitikk skal det jobbes for å få større aksept for næringsstrukturen i det samiske samfunn .	Sámedikki ealáhuspolitihka bokte áigut bargat dan ovdii ahte sámi servodaga ealáhusstruktuvra dohkkehuvvo buorebut .
Det er derfor viktig å delta i ulike samarbeidsfora for derigjennom å tilkjennegi sin politikk og strategier på samfunnsområder hvor samisk perspektiv skal ivaretas .	Danne lea deaŧalaš oassálastit iešguđetlágán ovttasbargoforain , ja dainna lágiin čilget iežas politihka ja strategiijaid dakkár servodatsurggiin gos galgá fuolahit sámi perspektiiva .
Samtidig gir det også muligheter til bedre samordning av virkemiddelbruk for oppfølging og gjennomføring av planer , programmer og tiltak .	Seammás sáhttá maiddái buorebut ovttastahttit veahkkedoaimmaid plánaid , prográmmaid ja doaimmaid čuovvoleami ja čađaheami dáfus .
Det er viktig å se kultur og næring i sammenheng når en skal utvikle strategier for bærekraftig utvikling i det samiske samfunnet .	Lea deaŧalaš ovttastahttit kultuvrra ja ealáhusa go galgá ráhkadit strategiijaid nana ovdáneami dáfus sámi servodagas .
Næringsstrukturen i bygdesamfunnene er sterkt preget av enkeltmannsforetak betegnet som husholdsbedrifter der bedriftsøkonomisk veksttenkning ikke er generelt fremtredende .	Gilleservodaga ealáhusstruktuvrras leat olu ovttaolbmodoaimmat maid gohčodit dállodoallofitnodahkan doppe gos fitnodatekonomalaš ovdánanjurdda ii leat nu dábálaš .
År 2000 er det siste året i Omstillingsprogrammet .	Jahki 2000 lea Nuppástuhttinprográmma maŋemus jahki .
Utviklingsforum for Indre-Finnmark har hatt ansvaret for å forankre omstillingsarbeidet i det ordinære virkemiddelapparatet .	Sis-Finnmárkku ovdánahttinforumas lea leamaš ovddasvástádus čatnat nuppástuhttinbarggu dábálaš veahkkedoaibmabargui .
I følge Utviklingsforumet er situasjonen i reindriftsnæringen ikke enklere i dag enn den det var før omstillingsprogrammet .	Ovdánahttinforuma dieđuid mielde ii leat boazodoalloealáhusas álkit dilli dál go ovdal nuppástuhttinprográmma .
Utviklingsforumet konkluderer med at omstillingen har lykkes bra for de som har tatt utdannelse , men at det er noe variert bilde for de som har valgt å etablere egen virksomhet .	Ovdánahttinforuma konklušuvdna lea ahte nuppástuhttin lea lihkostuvvan bures sidjiide geat leat váldán oahpu , muhto lea veaháš eahpečielggas sin dáfus geat leat válljen ásahit sierra doaimmaid .
Indre Finnmark Utviklingsselskap ( IFU ) skal være et regionalt instrument for næringsutvikling .	Indre-Finnmark Utviklingsselskap ( IFU ) galgá leat ealáhusovdáneami regiovnnalaš veahkkeneavvu .
Flere av de forutsetningene som var satt ved etablering av disse to selskapene er ikke oppfylt .	Olu dain eavttuin mat ledje biddjon dán guovtti doaimma ásaheami oktavuođas , eai leat ollašuvvan .
Fylkeskommunen har heller ikke bevilget de midlene som er nødvendige for å etablere disse to selskapene .	Ii fylkkagielda ge leat juolludan daid ruđaid mat livčče dárbbašlaččat dán guovtti doaimma ásaheamis .
Sametinget vil ta standpunkt til etableringen i januar måned .	Sámediggi áigu ságastallat ásaheami birra ođđajagimánus .
I forbindelse med å forbedre planarbeidet innen næringsutvikling i disse fire omstillingskommunene , har Sametinget opprettet to stillinger .	Sámediggi lea ásahan guokte virggi dán njealji nuppástuhttingieldda ealáhusovddideami plánabarggu ráhkaneami oktavuođas .
Den ene stillingen er plassert i Samisk næringsråd og den andre i Plan- og administrasjonsavdelingen .	Nubbi virgi lea Sámi ealáhusráđis ja nubbi fas Plána- ja hálddahusossodagas .
De prosessene som er gjennomført er bl.a. utarbeidelse av samisk jordbruksplan , utviklingsprogram for duodji og næringsanalyse av Indre Finnmark .	Proseassat mat leat čađahuvvon , lea ee. sámi eanandoalloplána ráhkadeapmi , duoji ovdánahttinprográmma ja Sis-Finnmárkku ealáhusguorahallan .
I tillegg er det foreslått et opplegg for resultatmåling av næringsutviklingsarbeidet .	Dasa lassin lea evttohuvvon doaibma ealáhusovdánahttinbarggu boađusmihtideami oktavuođas .
Duodji ( samisk håndverk ) er en sentral samisk kulturfaktor , et fag og en næring .	Duodji lea guovddáš sámi kulturfaktor , fága ja ealáhus .
Næringen har et stort utviklingspotensial og vil i fremtiden spille en avgjørende rolle for trivsel og bosetting i samiske områder .	Ealáhusas lea buorre ovdánanvejolašvuohta , ja šaddá boahtteáiggis hui deaŧalaš loaktima ja ássama dáfus sámi guovlluin .
Interessen for å etablere seg innenfor tradisjonell duodji som næringsvei er jevnt over høy , særlig i næringskombinasjonssammenheng .	Olbmuin lea stuora beroštupmi álggahit árbevirolaš duoji ealáhusláhkin , erenoamážit lotnolasealáhusaid oktavuođas .
Sektoren kjennetegnes i dag med svak inntjening og lav lønnsomhet .	Dál lea suorggis unnán dienas iige leat nu gánnáhahtti .
Sametinget og de sentrale myndighetene har et særskilt ansvar for å legge forholdene til rette for utviklingen av duodji som næring .	Sámedikkis ja eará guovddáš eiseválddiin lea erenoamáš ovddasvástádus láhčit diliid nu ahte sáhttá duoji ovddidit ealáhussan .
Sametinget nedsatte et utvalg som skal komme med forslag til innhold for et femårig utviklingsprogram innen duodji .	Sámediggi nammadii lávdegotti mii galgá evttohit duoji viđajagi ovdánahttinprográmma sisdoalu .
Utvalgets arbeid er nå avsluttet og skal i 2001 behandles i Sametinget .	Dál lea lávdegotti bargu loahpahuvvon , ja galgá gieđahallot Sámedikkis 2001:s .
Detaljene i programmet vil bli utarbeidet i nært samarbeid mellom Sametinget , relevante departementer og regionale myndigheter og organisasjoner , bedrifter og institusjoner som er knyttet til duodji .	Sámediggi , gullevaš departementtat ja regiovnnalaš eiseválddit ja organisašuvnnat , fitnodagat ja ásahusat mat barget dujiin ráhkadit ovttas prográmma detáljjaid .
Sametinget vil behandle forslaget fra arbeidsgruppen i første halvår av 2001 .	Sámediggi meannuda bargojoavkku evttohusa 2001 vuosttaš jahkebealis .
1.2.4.1 Fiskeriene	1.2.4.1 Guolástus
Sametinget har som mål å ivareta det samiske folks rett til fiske slik at man kan bevare og videreutvikle samisk språk , kultur og næring .	Sámedikki ulbmil lea nannet sámi álbmoga guolástanvuoigatvuođaid nu ahte sáhttá seailluhit ja ovddidit sámi giela , kultuvrra ja ealáhusaid .
Sametinget vil bidra til å innføre nærhets- og avhengighetsprinsippet i forvaltning og beskatning av maritime ressurser .	Sámediggi áigu bargat dan ovdii ahte hálddahusa ja maritiima resurssaid seailluheami lagasvuođa- ja sorjjasvuođaprinsihpat dahkkojit duohtan .
Sametinget ser særdeles alvorlig på at bestanden av norsk kysttorsk er nedfisket ettersom denne bestanden danner grunnlaget for det nære kyst- og fjordfisket .	Sámedikki mielas lea vahát go Norgga vuotnadorskki lea nálihuvvan , danne go dát šládja han lea lagas riddo- ja vuotnabivddu vuođđun .
Sametinget er i ferd med å utarbeide prosjektet « Bærekraftig utvikling i utvalgte fjorder » .	Sámediggi lea ráhkadeame prošeavtta « Nana ovdáneapmi dihto vuonain » .
Prosjektet er en oppfølging av handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder og et LA- 21 prosjekt .	Prošeakta lea sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána čuovvoleapmi , ja LA- 21 prošeakta .
Prosjektet vil i utgangspunktet være avgrenset til områdene Tysfjord i Nordland , Lyngenfjorden i Troms og Tanafjorden i Finnmark .	Prošeakta galgá vuosttažettiin guorahallat dáid guovlluid ; Divttasvuotna Nordlánddas , Ivguvuotna Tromssas ja Deanuvuotna Finnmárkkus .
I forbindelse med forarbeidene og gjennomføringen av prosjektet er det etablert en administrativ referansegruppe bestående av Kommunal- og regionaldepartementet , Fiskeridepartementet , Miljøverndepartementet og Sametinget .	Ovdabargguid ja prošeavtta čađaheami oktavuođas lea ásahuvvon hálddahuslaš referánsajoavku mas leat mielde Gieldda- ja guovlludepartementa , Guolástusdeparatementa , Birasgáhttendepartementa ja Sámediggi .
Hovedprosjektet vil bli satt i gang i første halvår av 2001 .	Váldoprošeakta biddjo johtui 2001 vuosttaš jahkebealis .
Bakgrunnen for dette er at samlekvoteprosjektet kan anses som et viktig bidrag til å utprøve lokale forvaltningsordninger .	Duogážin dása lea dat go čoahkkeearreprošeakta lea deaŧalaš doaibma báikkálaš hálddašanortnegiid geahččaleamis .
Sametinget har også bedt Fiskeridepartementet om at det avsettes kr 3 mill til oppfølging av Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder .	Sámediggi lea maid bivdán Guolástusdepartementta juolludit 3 miljon ruvnno Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána čuovvoleapmái .
Arbeidsgruppens mandat er å fremme forslag til fremtidig forvaltning og fiske av kongekrabbe .	Bargojoavkku ulbmil lea buktit evttohusaid gonagasreabbá boahttevaš hálddašeami ja bivddu birra .
I tillegg har Sametinget gått inn for at det gjennomføres en kvoteavkorting i torsk- , hyse- og seifiske for de fartøyene som har rettigheter i sild- og loddefiske .	Dasa lassin lea Sámediggi ávžžuhan ahte dorskke- , dikso- ja sáideguollebivddus čađahuvvo earreunnideapmi daid fatnasiid dáfus main lea vuoigatvuohta sallit- ja šákšabivdui .
Sametinget er positivt til de prosessene som Miljøverndepartementet ved Villaksutvalget har satt i gang for å bevare villaksbestandene i Norge .	Sámediggi lea positiivvalaš daidda proseassaide maid Birasgáhttendepartementa Villaksutvalget bokte lea álggahan gáhtten dihte Norgga luođoluossanáli .
Sametinget opprettholder sitt tidligere krav om å få en egen utredning om laksens betydning for samisk kultur og samfunnsliv .	Sámediggi doalaha iežas ovddeš gáibádusaid ahte galgá ráhkaduvvot sierra čielggadeapmi das makkár mearkkašupmi luosas lea sámi kultuvrii ja servodateallimii .
Sametinget vil i denne sammenheng understreke viktigheten av å benytte « føre var » - prinsippet slik at man hindrer rømming og spredning av fiskesykdommer og parasitter fra oppdrettsanlegg .	Dan oktavuođas áigu Sámediggi deattuhit man deaŧalaš lea muitit « várrogas » - prinisihpa nu ahte hehtte beassama ja guolledávddaid ja parasihtaid leavvama biebmanrusttegiin .
Fra et samisk ståsted vil det være en katastrofe om vassdragene Neiden , Tana og Alta skulle bli infisert med farlige sykdommer eller parasitter .	Sámi oainnu mielde livččii katastrofalaš jus Njávdáma , Deanu ja Álttá čázádagaide boađáše várálaš dávddat dahje parasihtat .
Sametinget vil her minne om FN-konvensjonen om biologisk mangfold og « føre var , » - prinsippet og om de forpliktelsene Norge har ovenfor det samiske folk gjennom Grunnlovens § 110 a og ved ratifiseringen av bl.a ILO-konvensjonen nr. 169 .	Dás áigu Sámediggi muittuhit ON-konvenšuvnna biologalaš eatnavuođa ja « várrogas » - prinsihpa birra , ja daid geatnegasvuođaid birra mat Norggas leat sámi álbmoga ektui vuođđolága § 110a bokte ja ee. ILO-konvenšuvnna nr. 169 ratifiserema bokte .
1.2.4.2 Jordbruket	1.2.4.2 Eanandoallu
Sametinget har i året som gikk rullert sin jordbruksplan .	Sámediggi lea mannan jagi gieđahallan iežas eanandoalloplána .
Her fastslås det at landbruket er sentral som samisk næring og kulturbærer , og i tillegg er en svært viktig sysselsettings- og bosettingsfaktor i de samiske områdene .	Dás daddjo ahte eanandoallu lea guovddáš sámi ealáhus- ja kultuvraguoddi ; ja lea dasa lassin hui deaŧalaš bargo- ja ássanfaktuvra sámi guovlluin .
Næringens utviklingsmuligheter i de samiske områdene må vurderes sterkere i et samlet regionalt utviklingsperspektiv .	Ealáhusa ovdánanvejolašvuođaid sámi guovlluin ferte buorebut árvvoštallat regiovnnalaš ovdánanperspektiivva ektui .
Sametinget ser samarbeid over landegrensene både til Finland og Russland , som et stort potensial for landbruket i Finnmark .	Sámediggi oaidná rájiidrasttildeaddji ovttasbarggu sihke Suomain ja Ruoššain hui mávssolažžan Finnmárkku eanandoalu dáfus .
Sametinget skal fortsatt utvikle en egen landbrukspolitikk bl.a. gjennom de virkemidlene tinget forvalter .	Sámediggi áigu ain ovddidit sierra eanandoallopolitihka ee. daid veahkkedoaimmaid dáfus maid diggi hálddaša .
På sikt vil Sametinget bidra til å etablere en landbrukspolitisk sone for samiske bosettingsområder .	Guhkit áiggi vuollái áigu Sámediggi oččodit eanandoallopolitihkalaš biire sámi ássanguovlluide .
Sametingets overordnete mål for jordbruk i samiske områder er å sikre stabil sysselsetting slik at man gjennom dette kan bevare samisk språk og kultur .	Sámedikki bajimus ulbmil sámi guovlluid eanandoalu dáfus lea sihkkarastit buriid bargovejolašvuođaid ja dainnalágiin seailluhit sámi giela ja kultuvrra .
For å oppnå dette går Sametinget inn for å inkorporere samisk landbrukspolitisk sone i et nasjonalt landbruksperspektiv , verdiskapningsprogram for samisk jordbruk og tilpasse Sametingets virkemiddelbruk i hht. jordbruksnæringen .	Olahan dihte dán , bargá Sámediggi dan ovdii ahte inkorporeret sámi eanandoallopolitihkalaš biire našuvnnalaš eanandoalloperspektiivii , sámi eanandoalu árvoháhkanprográmmii , ja heivehit Sámedikki veahkkedoaibmageavaheami eanandoalloealáhusa ektui .
For å oppnå målene i samisk jordbruk ser Sametinget det som viktig å igangsette et eget verdiskapningsprogram i samiske områder som favner et helhetlig og samfunnsmessig perspektiv .	Olahan dihte sámi eanandoalu ulbmiliid , atná Sámediggi deaŧalažžan álggahit sierra árvoháhkanprográmma sámi guovlluide mas lea ollislaš ja servodatlaš perspektiiva .
Et verdiskapingsprogram som tar hensyn til andre primærnæringer og de grensesnittene som her skapes i kombinasjoner med andre næringer vil for Sametinget være avgjørende for å opprettholde og videreutvikle sysselsetting og bosetting i samiske områder .	Árvoháhkanprográmma mii doahttala eará vuođđoealáhusaid , ja dat rádjeearut mat bohciidit eará ealáhusaid lotnolasdoaimmain , šaddet mearrideaddjin Sámedikki barggu dáfus bisuhit ja ovddidit sámi guovlluid barggolašvuođa ja ássama .
Et nært samarbeid med landbruksmyndighetene er nødvendig for å kunne lykkes med å ha et levedyktig landbruk .	Lea dárbbašlaš atnit lagas ovttasbarggu eanandoalloeiseválddiiguin jus galgá lihkostuvvat oažžut eanandoalu gánnáhahttin .
Forprosjektet skal resultere i en rapport om faktorer som påvirker rekruttering av kvinner og ungdom til jordbruket infrastruktur knyttet til dette , med sikte på å presentere en situasjonsbeskrivelse , mål , mandat , satsningsområder , organisering og finansiering av programmet og tiltak for å nå målene .	Ovdaprošeavttas galgá ráhkaduvvot raporta daid faktuvvraid birra mat váikkuhit nissonolbmuid ja nuoraid oččodeami eanandollui , infrastruktuvrraid birra mat gusket dása , man ulbmil lea čilget dili , ulbmila , mandáhta , vuoruhansurggiid , prográmma organiserema ja ruhtadeami ja makkár doaimmat galget čađahuvvot vai joksá ulbmiliid .
Tiltaket er et av de prioriterte tiltakene i Handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder .	Doaibma lea okta dain vuoruhuvvon doaimmain mat bohtet ovdan Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplánas .
Det er innenfor jordbruk viktig med egne tiltak rettet mot kvinner og ungdom .	Eanandoalu dáfus lea deaŧalaš čađahit sierra doaimmaid nissonolbmuid ja nuoraid várás .
1.2.4.3 Reindriftsavtalen 2000–2001	1.2.4.3 Boazodoallošiehtadus 2000–2001
Under forhandlingene av avtalen 2000–2001 var fokus rettet mot reintallssituasjonen i Finnmark .	Finnmárkku boazologu dilli lei guovddážis 2000–2001 šiehtadallamiin .
Fra Sametinget ble det understreket at situasjonen som har oppstått er sammensatt .	Sámedikki bealis deattuhuvvui ahte dilli mii lea badjánan , lea máŋggabealat .
En side av saken er de natur- og miljømessige hensynene , som selvsagt er sentrale i forhold til det økologiske grunnlaget for reindriften .	Okta bealli lea luonddu- ja birasáššit , mat dieđusge leat guovddážis boazodoalu ekologalaš vuođu ektui .
Dernest har man de samfunnsmessige og kulturelle forholdene , da det vil være mange utøvere og familier som blir direkte berørt av situasjonen .	Dasto leat servodat- ja kulturbealit , danne go leat olu bargit ja bearrašat geaidda dilálašvuohta váikkuha njuolga .
Sametinget finner grunn til å understreke at alle disse hensynene må ivaretas i det videre arbeidet med reintallstilpasningen .	Sámedikki mielas lea dárbbašlaš deattuhit ahte dáid beliid ferte fuolahit boazologu heiveheami viidáset barggus .
Partene valgte å ta spørsmålet om øvre reintall ut av avtaleforhandlingene .	iehtadusbealit válljejedje guođđit áššiid šiehtadallamiin mat gusket bajimus boazolohkui .
Sametinget er tilfreds med denne løsningen .	Sámediggi lea duhtavaš dáinna čovdosiin .
Tilpasning av reintallet er som kjent et lovbasert virkemiddel og er derfor ikke nødvendigvis et forhandlingstema for partene .	Lea dovddus ahte boazologu heiveheapmi lea lágalaš veahkkedoaibma , ja danne eai dárbbaš bealit šiehtadallat dán ášši .
1.2.4.4 Næringskombinasjoner	1.2.4.4 Lotnolasealáhusat
Sametinget mener at tradisjonelle næringer skal sikres samtidig som nye næringer gis utviklingsmuligheter .	Sámediggi oaivvilda ahte árbevirolaš ealáhusat galget sihkkarastojuvvot , seammás go ođđa ealáhusat ožžot ovdánanvejolašvuođaid .
Et særskilt behov for nyskaping har sammenheng med behovet for utvikling av mer differensierte arbeidsplasser i de samiske områdene .	Lea erenoamáš dárbu ođđa doaimmaide danne go lea mávssolaš háhkat máŋggalágán bargosajiid sámi guovlluide .
Derfor er det også nødvendig å vie oppmerksomheten til næringer og arbeidsplasser utenfor primærnæringene .	Danne lea maiddái dárbbašlaš beroštit ealáhusain ja bargosajiin mat eai gula vuođđoealáhusaide .
I denne sammenhengen danner kulturminner , museer , produksjon og salg av duodji potensiale for samisk reiseliv .	Dán oktavuođas šaddet kulturmuittut , museat , duoji buvttadeapmi ja gávppašeapmi sámi mátkkošteami vuođđun .
Imidlertid skaper masseturisme og ukritisk bruk av samisk kultur i reiselivssammenheng en rekke utfordringer .	Dattetge sáhttet mássaturisma ja sámi kultuvrra summal geavaheapmi mátkkoštanoktavuođain mielddisbuktit olu hástalusaid .
Fra Sametingets side er det derfor avgjørende med samisk styring og kontroll av virksomheten .	Danne lea Sámedikki mielas dárbbašlaš ahte sámit ieža stivrejit ja bearráigehččet doaimma .
Kombinasjonsutøvelse er i liten grad prioritert av sentrale myndigheter .	Guovddáš eiseválddit leat unnán vuoruhan lotnolasealáhusaid .
Rammebetingelsene for kombinasjonsdrift må bedres innen fiske , jordbruk og reindrift .	Lotnolasdoaimmaid rámmanjuolggadusat fertejit buoriduvvot guolásteami , eanandoalu ja boazodoalu dáfus .
Koordinering av virkemiddelbruken i landbruks- , reindrifts- og fiskeripolitikken vil være viktig slik at næringspolitikken lettere kan tilpasses utviklingen av næringskombinasjonsvirksomheten .	Eanandoallo- , boazodoallo- ja guolástanpolitihka veahkkedoaimmaid koordineren lea hui deaŧalaš vai sáhttá álkibut heivehit ealáhuspolitihka lotnolasealáhusdoaimmaid ovdáneami ektui .
I likhet med jordbruksavtalen er det overført 2 mill. kr over reindriftsavtalen til kombinasjonsnæringer .	Eanandoallošiehtadusa mielde leat 2 miljon ruvnno sirdojuvvon boazodoallošiehtadusa bokte lotnolasealáhusaide .
Antall søknader om driftsstøtte er gått betraktelig opp i forhold til 1999 .	Doaibmadoarjaga ohcciidlohku lea dovdomassii lassánan 1999 ektui .
I år har det blant søkerne vært en stor gruppe ungdommer med bakgrunn i reindrift .	Dán jagi ledje olu nuorra ohccit geain lea boazodoalloduogáš .
Den store økningen i antall søknader skyldes trolig at flere tilpasser seg slik at de oppnår driftstilskudd .	Ohcciidlogu stuora lassáneami vuođđun soaitá leat dat ahte eanebut heivehit diliid nu ahte ožžot doaibmadoarjaga .
Den vanligste kombinasjonen er reindrift og duodji .	Dábálaččamus lotnolasdoaibma lea boazodoallu ja duodji .
1.2.4.5 Annet næringsliv	1.2.4.5 Eará ealáhusat
Omstrukturering mot et mer moderne differensiert næringsliv har naturlig rekruttert den samiske befolkning til yrkesliv utover de tradisjonelle basisnæringene .	Rievdadeapmi eambbo ođđaáigásaš ealáhusaid guvlui lea hásttuhan sámi álbmoga bargagoahtit eará bargguid go daid dábálaš árbevirolaš vuođđoealáhusaid .
De generelle endringsprosessene i næringslivet med sterkere grad av videreforedling , produktutvikling og bruk av informasjonsteknologi gjør det nødvendig å prioritere kompetanseheving og nyskaping .	Ealáhusaid oppalaš rievdanproseassa mas náláštuhttin , buvttadeapmi ja diehtojuohkinteknologiija geavahuvvojit eambbo , dahká dárbbašlažžan vuoruhit gelbbolašvuođaloktema ja ođasteami .
Det er en stor utfordring å etablere tilfredsstillende rammebetingelser for å videreutvikle sterke , allsidige og dynamiske bedriftsmiljøer der kompetanse , nyskaping , produktutvikling og videreforedling er sentrale tema for konkurransedyktige enkeltbedrifter .	Lea stuora hástalus ráhkadit dohkálaš rámmanjuolggadusaid vai sáhttá viidáset ovddidit nanu , máŋggabealat ja dynámalaš fitnodatbirrasiid gos gelbbolašvuohta , ođasteapmi , buvttadeapmi ja náláštuhttin leat guovddáš temát ovttaskas gilvaleaddji fitnodagaide .
Innenfor de tjenesteytende næringene finner man en høy andel av kvinnelige sysselsatte .	Bálvalusealáhusaid siskkobealde leat olu nissonolbmot barggus .
Derfor må virkemiddelbruken aktivt innrettes slik at det skapes rammebetingelser for å etablere kvinnearbeidsplasser .	Danne ferte veahkkedoaibmageavaheami aktiivvalaččat heivehit nu ahte ráhkaduvvojit rámmanjuolggadusat nissonbargosajiid ásaheami várás .
1.2.5 Helse og sosial	1.2.5 Dearvvašvuođa- ja sosiáladoaimmat
Sametinget behandlet Regjeringens utkast til handlingsplan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge « Mangfold og likeverd » i mars 2000 .	Sámediggi gieđahalai njukčamánus 2000 Ráđđehusa Norgga sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosialabálvalusaid doaibmaplána evttohusa « Eatnatvuohta ja ovttaárvosašvuohta » ( « Mangfold og likeverd » ) .
Sametinget ber blant annet om en nærmere konkretisering av tidsrammen for gjennomføring av tiltakene samt avklaring av budsjettrammen for oppfølging av disse .	Sámediggi bivdá earret eará ahte doaimmaid čađaheami áigemearit čielggaduvvojit lagabui , ja ahte doaimmaid čuovvoleami bušeahttarámma čielggaduvvo .
Dette ble også tatt opp i møte med helseminister Tore Tønne den 15.08.00 der Sametingets visepresident deltok .	Dát váldui maiddái ovdan čoahkkimis dearvvašvuođaministariin Tore Tønniin 15.08.00 , masa Sámedikki várrepresideanta oassálasttii .
På dette møtet ble Sametinget orientert om at planen ville bli politisk behandlet i løpet av høsten 2000 , noe som ikke har funnet sted enda .	Dán čoahkkimis oaččui Sámediggi dieđu ahte plána galgá politihkalaččat gieđahallot 2000 čavčča , muhto dat ii leat vuos dahkkon .
Sametinget har tildelt prosjektmidler på kr 3 804 010 til oppfølging av NOU 1995 : 6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkningen i Norge .	Sámediggi lea juolludan prošeaktaruđaid 3 804 010 ruvnnu čuovvolit NOU 1995 : 6 Dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii Norggas .
Ved prosjekttildelingen har Sametinget lagt vekt på å prioritere prosjektmidler ut fra tingets egne innsatsområder .	Prošeaktajuolludeami oktavuođas lea Sámediggi deattuhan vuoruhit prošeaktaruđaid dikki iežas vuoruhansurggiid ektui .
Det er også foretatt en vurdering av om prosjekter kan gi raske resultater i tilpasning av helse- og sosialtjenestene for det samiske folk .	Lea maiddái árvvoštallojuvvon sáhttet go prošeavttat mielddisbuktit jođánis bohtosiid sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid heiveheami dáfus .
I tillegg er det tatt hensyn til en geografisk fordeling .	Dasa lassin leat smiehttan geográfalaš juogu .
I slutten av oktober 2000 ble det holdt oppfølgingsseminar for prosjektlederne .	Golggotmánu 2000 loahpageahčen dollojuvvui čuovvolanseminára prošeaktajođiheddjiide .
Tema for seminaret var « et helhetlig helse- og sosialtilbud for den samiske befolkning , - utfordringer for praksisfeltet » .	Seminára temá lei « ollislaš dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldat sámi álbmogii – doaibmasuorggi hástalusat » .
Det ble fokusert på hvordan den samisk kulturelle kompetansen bør integreres for å nå målet om et helhetlig helse- og sosialtilbud for det samiske folk .	Das deattuhuvvui movt sámi kultuvrralaš gelbbolašvuođa sáhttá integreret vai joksá ulbmila ahte sámi álbmot galgá oažžut ollislaš dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldaga .
Sametinget har avgitt uttalelser i forhold til flere landsomfattende dokumenter vedrørende helse- og sosialspørsmål .	Sámediggi lea buktán cealkámušaid máŋgga riikkalaš dokumeantta dáfus mat guoskkahit dearvvašvuođa- ja sosiálaáššiid .
Disse er følgende : Utjamningsmeldinga ( St meld nr. 50 , ( 1998–99 ) ) , NOU 2000 : 12 Om barnevernet i Norge , Forskrift om habilitering og rehabilitering og Regional helse- og sosialplan i Helseregion Nord .	Dat leat čuovvovaččat : Utjamningsmeldinga ( St.dieđ. . 50 , 1998–99 ) , NOU 2000 : 12 Norgga mánáidsuodjalusa birra , Habiliterema ja rehabilitere njuolggadusat ja Regionála dearvvašvuođa- ja sosialaplána , Helseregion Nord .
Et gjennomgående tema i Sametingets uttalelser har vært etterspørselen av en systematisk integrering av den samiske dimensjonen , noe som er myndighetenes mål i tilrettelegging av en helse- og sosialtjeneste for samene .	Temá mii čađat čuovvu Sámedikki cealkámušaid , lea leamaš sámi viidodaga systemáhtalaš integrerema jearru , mii lea eiseválddiid ulbmil sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosialabálvalusaid heiveheamis .
Det registreres en større interesse for tilrettelegging av helse- og sosialtjenesten for det samiske folk .	Mii dovdat stuorit beroštumi heivehit dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmoga várás .
I kjølvannet av prosjektmiddeltildelingen er det optimisme å spore i utviklingen av en tjeneste tilpasset for det samiske folk .	Prošeaktaruđaid juolludeami dáfus orro leame olu optimisma dakkár bálvaleami heiveheamis mii lea ráhkaduvvon vásedin sámi álbmogii .
Foruten at det er utgitt 4 rapporter og en pekebok for samisktalende afasirammede i norsktalende institusjoner fra ulike prosjekter , er tilretteleggingen av tjenesteinnholdet i større grad blitt et tema i mange institusjoner .	Iešguđetlágán prošeavttain leat almmuhuvvon 4 raportta ja bagadusgirji sámegielat afasibuhcciide dáčča ásahusain , ja dasa lassin lea bálvalusheiveheami sisdoallu maiddái šaddan viidát temán olu ásahusain .
Fra sentrale og regionale myndigheter er det ikke utformet krav til tjenestene og rutinene på ivaretakelse av det samiske perspektivet på institusjonsnivå .	Guovddáš ja regiovnnalaš eiseválddit eai leat bidjan gáibádusaid bálvalusaide ja sámi perspektiivva nannema rutiinnaide ásahusdásis .
Mye blir dermed opp til enkelte fagfolk som har spesiell interesse av å ivareta den samiske brukerens behov .	Danne lea olu ovttaskas fágaolbmuid duohken geain lea beroštupmi fuolahit sámi geavaheddjiid dárbbuid .
Slike forhold bidrar til at brukeren møter en uforutsigbar tjeneste .	Dákkár dilit dagahit ahte geavaheaddjit eai riekta ovdagihtii sáhte diehtit makkár bálvalusaid ožžot .
1.2.6 Barn og unge	1.2.6 Mánát ja nuorat
I 2000 ble Sametingets 2-årige barne- og ungdomsprosjekt avsluttet .	Jagi 2000:s loahpahuvvui Sámedikki 2-jagi mánáid- ja nuoraidprošeakta .
Prosjektet skal følges opp ved at det avsettes administrative ressurser til utvikling , oppfølging og koordinering .	Prošeakta galgá čuovvuluvvot hálddahuslaš resurssaid bokte mat juolluduvvojit ovdánahttimii , čuovvoleapmái ja koordineremii .
I oppfølgingen av prosjektet utvides de tematiske innsatsområdene i henhold til Samisk barne- og ungdomsplan .	Prošeavtta čuovvoleami oktavuođas galget temáhtalaš vuoruhansuorggit viiddiduvvot Sámi mánáid- ja nuoraidplána ektui .
I oppfølgingen vil samarbeidet med offentlige organer konsentreres om å skape tilfredsstillende rammer med hensyn til samiske barn og unges oppvekstvilkår .	— uovvoleamis galgá ovttasbargu almmolaš orgánaiguin vuosttažettiin fuolahit ahte mánáid- ja nuoraid bajásšaddaneavttut ožžot dohkálaš rámmaid .
I tillegg ønskes et prosessorientert arbeid i forhold til kommuner .	Dasa lassin háliidivččiimet proseassačielggaduvvon barggu gielddaid ektui .
Sametinget har også krevd at Barneombudet omgående skaffer seg nødvendig kompetanse i samisk språk og kultur for å kunne fremme samiske barn og unges interesser .	Sámediggi lea maid gáibidan ahte Mánáidáittardeaddji dakkaviđe háhká alccesis gelbbolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras vai sáhttá fuolahit sámi mánáid ja nuoraid áššiid .
Imidlertid må det i fremtiden opprettes et fritt og uavhengig samisk barneombud .	Dattetge ferte boahtteáiggis ásahuvvot friddja ja sorjjasmeahttun sámi má-náidáittardeaddji .
For å styrke barn og unges innflytelse i Sametinget arrangeres første ungdomskonferanse første halvdel av 2001 .	Nannen dihte mánáid ja nuoraid áššiid Sámedikkis , galgá 2001 vuosttaš jahkebealis lágiduvvot vuosttaš nuoraidkonferánsa .
Et midlertidig ungdomspolitisk utvalg med tre medlemmer ( ungdommer ) er oppnevnt til å delta i forberedelsene av ungdomskonferansen .	Lea nammaduvvo gaskaboddosaš nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi mas leat golbma miellahtu ( nuorat ) mii galgá searvat nuoraidkonfereanssa ráhkkananbargguide .
Konferansen i 2001 vil danne grunnlaget for en vurdering av om slike konferanser skal avholdes hvert annet år .	2001 konfereansa lea vuođđun árvvoštallamii ahte galgá go lágidit dákkár konferánssaid juohke nuppi jagi .
1.2.7 Likestilling	1.2.7 Dásseárvu
Sametinget har slått fast at miljø- og kvinneperspektivet er sentrale i utformingen av fremtidig politikk .	Sámediggi lea cealkán ahte biras- ja nissonperspektiivvat leat deaŧalaččat boahttevaš politihka hábmemis .
Det er viktig at likestilling blir en integrert del av helhetsperspektivet for Sametinget , og at det ikke skapes en ny sektor .	Lea deaŧalaš ahte dásseárvu šaddá integrerejuvvon oassin Sámedikki ollislaš perspektiivvas , ja ahte das ii ráhkaduvvo ođđa sektuvra .
Sametingets politikk for integrering av kjønnsperspektiv og likestilling i virksomheten koordineres av Plan- og administrasjonsavdelingen , der det er avsatt stillingsressurs for dette .	Plána- ja hálddahusossodat koordinere Sámedikki politihka doaimma sohkabealperspektiivva ja dásseárvvu dáfus . Ossodagas lea sierra virgi dáidda doaimmaide .
Fra og med 2001 blir budsjett et viktig styringsdokument , og Sametinget har i sak 41/00 Budsjett 2001 fulgt opp arbeidet med integrering .	2001 rájes šaddá bušeahtta deaŧalaš stivrendokumeantan , ja Sámediggi lea áššis 41/00 2001 bušeahtta , čuovvolan integrerenbargguid .
Handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling , med innsatsområder , mål og tiltak 1999–2001 og Sametingsplanen for perioden 1998–2001 , danner grunnlaget for arbeidet med likestilling .	Ovttadássásašvuođa doaibmaplána mii deattuha sámi nissonolbmuid dili , oktan vuoruhansurggiiguin , ulbmiliiguin ja doaimmaiguin 1999–2001 , ja Sámediggeplána 1998–2001 áigodahkii , leat vuođđun dásseárvobargui .
1.2.8 Samarbeid mellom Sametingene	1.2.8 Sámedikkiid gaskasaš ovttasbargu
Samisk parlamentarisk råd ble konstituert i Karasjok 02.03.00 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi čoahkkanii Kárášjogas 02.03.00 .
Rådet består av til sammen 14 medlemmer fra Sametingene i Finland og Norge .	Ráđis leat oktiibuot 14 miellahtu Suoma ja Norgga Sámedikkiin .
Sametinget i Sverige har foreløpig valgt å stå utenfor og har sammen med samene i Russland og Samerådet , observatørstatus i rådet .	Ruoŧa Sámediggi lea vuos válljen bissut olggobealde , ja lea ráđi observatevran ovttas Ruošša sámiiguin ja Sámiráđiin .
Presidenten for Sametinget i Norge ble valgt som president for Samisk parlamentarisk råd .	Norgga Sámedikki presideanta válljejuvvui Sámi parlamentáralaš ráđi presideantan .
Presidenten for Sametinget i Finland ble valgt som visepresident .	Suoma Sámedikki presideanta válljejuvvui várrepresideantan .
Det ble videre bestemt at sekretariatsfunksjonene for rådet skulle tilligge det sametinget som innehar presidentvervet .	Muđui mearriduvvui ahte ráđi čállingoddedoaimmaid galggai dat sámediggi jođihit geas lea presideantaámmát .
Rådet avholdt et styremøte og et rådsmøte i 2000 .	Ráđđi doalai ovtta stivračoahkkima ja ovtta ráđđečoahkkima 2000:s .
I tillegg har den norske delegasjonen i rådet avholdt ett møte .	Dasa lassin lea ráđi norggabeal delegašuvdna doallan ovtta čoahkkima .
Saker som er blitt behandlet i rådsmøtet er FNs arbeid med urfolkssaker , herunder urfolkserklæringen , permanent forum og arbeidet i Verdens helseorganisasjon , Barentssamerbeidet , fellesmøte med sameministrene , etableringen av en egen samisk kunstutdanning og organisering av arbeidet i Samisk parlamentarisk råd .	Áššit maid ráđđečoahkkimis leat gieđahallan leat ON álgoálbmotáššiid bargu , dán vuollái gullet eamiálbmotjulggaštus , bissovaš forum ja Máilmmi dearvvašvuođaorganisašuvnna bargu , Barentsovttasbargu , sámeministariid oktasaščoahkkimat , sierra sámi dáiddaoahpahusa álggaheapmi ja Sámi parlamentáralaš ráđi doaimmaid organiseren .
02.11.00 ble det avholdt et fellesmøte i Karasjok med sameministrene i Finland , Norge og Sverige .	02.11.00 dollojuvvui oktasaščoahkkin Kárášjogas Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámeministariiguin .
I møtet ble det enighet om å etablere et nytt nordisk samarbeid om samiske saker som berører felles nordiske interesser .	— oahkkimis sohpe álggahit ođđa davviriikkalaš ovttasbarggu sámi áššiid dáfus mat guoskkahit oktasaš davviriikkalaš beroštumiid .
Saker som ble behandlet var en nordisk samekonvensjon , samerettsutredningene , østsamenes / skoltesamenes språk og kultur , nordisk-samisk profesjonsutdanning , høyere samisk kunstutdanning og sametingenes samarbeid ( Samisk parlamentarisk råd ) .	Áššit mat gieđahallojuvvoje ledje davviriikkalaš sámekonvenšuvdna , sámi vuoigatvuođačilgehusat , nuortasápmelaččaid / skoaltasápmelaččaid giella ja kultuvra , davviriikkalaš-sámi profešuvdnaoahppu , sámi alit dáiddaoahpahus ja sámedikkiid ovttasbargu ( Sámi parlamentáralaš ráđđi ) .
Det ble underskrevet en protokoll fra møtet .	— oahkkimis čállojuvvui čoahkkingirji .
Arbeidet organiseres på to nivåer med regelmessige møter mellom sametingspresidentene og sameministrene , samt et administrativt nivå for oppfølging og forberedelse av møtene .	Bargu organiserejuvvo guovtti dásis ; jeavddalaš čoahkkimat sámedikkepresideanttaid ja sámeministariid gaskka , ja hálddahusa dásis masa čoahkkimiid čuovvoleapmi ja ráhkkaneapmi gullet .
1.2.9 Sametingets internasjonale engasjement	1.2.9 Sámedikki riikkaidgaskasaš doaimmat
Arbeidet som skjer i regi av FN med en urfolkserklæring er viktig for urfolkenes rettigheter .	Bargu maid ON dahká eamiálbmotjulggaštusa bokte , lea hui mávssolaš álgoálbmogiid vuoigatvuođaide .
Sametinget har deltatt i den norske delegasjonen siden erklæringsutkastet kom i 1994 .	Sámediggi lea oassálastán Norgga delegašuvnnas dan rájes go cealkámuševttohus ilmmai 1994:s .
I november 2000 fant imidlertid Sametinget at man ikke kunne delta i den norske delegasjonen , og valgte å ikke være tilstede i under arbeidsgruppens møte .	Dattetge gávnnahii Sámediggi skábmamánus 2000 ahte ii sáhttán searvat Norgga delegašuvdnii , ja válljii ge ahte ii vuolgge bargojoavkku čoahkkimii .
Grunnen til Sametingets avgjørelse var uenighet om de norske posisjonene i forhandlingene , da særskilt spørsmålet om urfolkenes rett til selvbestemmelse .	Sámedikki mearrádusa vuođđun lei guovtteoaivilvuohta Norgga posišuvnna birra šiehtadallamiin , erenoamážit álgoálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa dáfus .
Sametinget fremholder at retten til selvbestemmelse for urfolk gjelder på alle samfunnsområder , slik det gjør for alle andre folk .	Sámediggi oaivvilda ahte álgoálbmogiid iešmearridanvuoigatvuohta gusto buot servodatsurggiin , nu go eará álbmogiid dáfus ge .
Det må også nevnes at sett fra Sametingets side , er dialogen med Utenriksdepartementet i disse sakene ikke tilfredsstillende .	Ferte maiddái namuhit ahte Sámedikki mielas ii leat dialoga Olgoriikkadepartementtain dohkálaš dáin áššiin , dát guoská maiddái Norgga doaimmaide eamiálbmotjulggaštusa proseassas .
Det gjelder også Norges innsats i prosessen med urfolkserklæringen .	Sámedikki mielas lea hui buorre go galgá ásahuvvot bissovaš ON álgoálbmotforum .
Samisk parlamentarisk råd har foreslått professor Ole Henrik Magga som urfolkets representant fra det samiske / inuittiske området .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea evttohan professor Ole Henrik Magga sámi / inuhtalaš guovllu álgoálbmogiid ovddasteaddjin .
Regjeringen har satt av ca. kr 150 mill. til Barentssamarbeidet for 2001 .	Ráđđehus lea juolludan birrasiid 150 miljon ruvnno Barentsovttasbargui 2001:s .
Dette er i samsvar med regjeringserklæringen der Europapolitikken , og da spesielt samarbeidet med Russland , står i fokus .	Dát čuovvu ráđđehuscealkámuša gos Eurohpápolitihkka , ja erenoamážit ovttasbargu Ruoššain , lea guovddážis .
Utenriksminister Torbjørn Jagland orienterte i et møte i Tromsø i november om at regjeringen ønsker et samarbeide på politisk nivå i Barentssammenheng .	Olgoriikkaministtar Torbjørn Jagland muitalii čoahkkimis Tromssas skábmamánus ahte ráđđehus háliidivččii ovttasbarggu politihkalaš dásis Barentsoktavuođas .
Nordland fylkeskommune overtok formannsvervet i Regionrådet i desember .	Nordlándda fylkkagielda válddii badjelasas Regiovdnaráđi ovdaolbmoámmáha juovlamánus .
Sametinget orienterte i samme møte om behovet for at urfolkssamarbeidet i styrkes .	Seamma čoahkkimis muitalii Sámediggi ahte lea dárbu nannet álgoálbmotovttasbarggu .
Sametinget viste også til den vanskelige økonomiske situasjonen som urfolksorganisasjoner har på russisk side og ba om at deres økonomi styrkes slik at de kan delta aktivt i Barentssamarbeidet .	Sámediggi čujuhii maiddái dan váttis ekonomalaš dillái mii álgoálbmotorganisašuvnnain lea Ruošša bealde , ja bivddii nannet sin ekonomiija vai besset aktiivvalaččat oassálastit Barentsovttasbarggus .
I 2000 ble prosjektet « Bærekraftig utvikling » avsluttet .	2000:s loahpahuvvui prošeakta « Ceavzilis ovdáneapmi » ( « Bærekraftig utvikling » ) .
Sametinget har deltatt i prosjektgruppen i varierende grad .	Sámediggi lea iešguđetládje oassálastán prošeaktajoavkkus .
1.2.10 Sametingets regionalpolitiske arbeid	1.2.10 Sámedikki regiovdnapolitihkalaš doaimmat
Sametinget har søkt om fullt medlemskap i Landsdelsutvalget .	Sámediggi lea ohcan beassat dievaslaš miellahttun Riikaoasselávdegoddái ( Landsdelsutvalget ) .
I LUs plenumsmøte i mai ble det vedtatt å nedsette en arbeidsgruppe for å se på spørsmålet .	LU dievasčoahkkimis miessemánus mearriduvvui ásahuvvot bargojoavku mii galgá guorahallat gažaldaga .
Gruppen skulle bestå av 2 representanter fra Landsdelsutvalget og 2 fra Sametinget .	Joavkkus leat guokte Riikaoasselávdegotti ovddasteaddji ja 2 Sámedikkis .
Arbeidsgruppens konklusjoner ble lagt frem for Landsdelsutvalget i møte i desember .	Bargojoavkku bohtosat biddjojuvvoje ovdan Riikaoasselávdegotti čoahkkimis juovlamánus .
De fire representantene fordeles med 2 representanter i næringskomiteen og 2 i regionalpolitisk komité .	Dan njeallje ovddasteaddji juohkit nu ahte šaddet 2 ovddasteaddji ealáhuslávdegoddái ja 2 regiovdnapolitihkalaš lávdegoddái .
Sametingspresidenten til trer fylkesordførerkollegiet og Sametingets direktør til trer rådmannsutvalget .	Sámedikkepresideanta searvá fylkkasátnejođiheaddji ovttasbargui ja Sámedikki direktevra searvá ráđđeolbmáidlávdegoddái .
Sametinget gis ikke mulighet til å inneha ledervervet i LU .	Sámediggi ii sáhte oažžut LU jođiheaddjiámmáha .
Samisk vil ikke bli brukt i Landsdelsutvalgets møter fordi dette vil være fordyrende .	Sámegiella ii geavahuvvo Riikaoasselávdegotti čoahkkimiin danne go gártá beare divrrasin .
Konsensusprinsippet gjøres fremdeles gjeldende .	Konsensusprinsihppa galgá ain doaibmat .
Dersom et vedtak skal stoppes , må det være et flertall for dette i fylkesdelegasjonen .	Jus mearrádus galgá bissehuvvot , de ferte fylkkadelegašuvnna eanetlohku doarjut dan .
Sametinget bidrar økonomisk med 13,33pst. av LUs driftsbudsjett som gjenspeiler Sametingets representasjon ( 4 av 30 medlemmer ) .	Sámediggi fuolaha 13,33 % LU doaibmabušeahtas , mii vástida Sámedikki ovddasteapmái ( 4 miellahtu 30 miellahtus ) .
Etter regjeringsskiftet i inneværende år har arbeidet i Regjeringens Nord-Norge utvalg skiftet karakter .	Mannan jagi ráđđehusmolsun lea dagahan ahte Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti bargu lea rievdan .
Arbeidsformen fremover vil bli mer å betrakte som et kontaktmøte med Nord-Norge .	Boahttevaš bargovuohki šaddá eambbo dego oktavuohtačoahkkin Davvi-Norggain .
Sametinget har i dette utvalget spilt inn syn som er i tråd med egne planverk og uttalelser som søker å ivareta det samiske perspektivet på ulike nærings- og samfunnssektorer .	Dán lávdegottis lea Sámediggi buktán oaiviliid mat čuvvot sierra plánaid ja cealkámušaid mat galget fuolahit sámi perspektiivva iešguđetge ealáhus- ja servodatsektuvrrain .
De regionale myndighetene og Sametinget har fokusert på å styrke det regionalpolitiske handlingsrommet hvor prosedyrer og rutiner for den nasjonale politikken bedre tilpasses målene på regionalt nivå .	Regiovnnalaš eiseválddit ja Sámediggi leat áŋgiruššan nannet regiovdnapolitihkalaš doaimmad gos našuvnnalaš politihka prosedyrat ja dábit buorebut heivehuvvojit regiovnnalaš dási ulbmiliidda .
Dette betyr sterkere medinnflytelse i politikkutforming og bli en mer synlig aktør når beslutningsgrunnlaget for regional utvikling besluttes .	Dát mielddisbuktá buoret váikkuhanválddi politihkkahábmemis , ja maiddái ahte boahtá eambbo oidnosii go regiovnnalaš ovdáneami mearridanvuođđu mearriduvvo .
Bl.a. gjelder det sterkere regional forankring og forvaltning av virkemidler for næringsutvikling i den nordlige landsdelen .	Dát guoská ee. regiovnnalaš bissovašvuhtii ja davviguovllu ealáhusovdáneami veahkkedoaimmaid hálddašeapmái .
Interreg II-programmene om det grenseoverskridende samarbeidet ble avsluttet i 1999 .	Interreg II-prográmmat rájiidrasttideaddji ovttasbarggu birra loahpahuvvojedje 1999:s .
De enkelte prosjektene i regi av programmet vil fortsatt foregå utover programperioden .	Ovttaskas prošeavttat maid prográmma jođiha , galget ain doaibmat maŋŋá prográmmaáigodaga .
Sametinget både på finsk , norsk og svensk side har godkjent og innlevert samiske delprogram både innenfor rammen av Interreg Nordkalotten og Interreg Norge – Sverige .	Sihke Suoma , Norgga ja Ruoŧa Sámedikkit leat dohkkehan ja buktán sámi oasseprográmmaid sihke Interreg Nordkalotten ja Interreg Norge – Sverige rámmaid siskkobealde .
I utgangspunktet ønsket en fra samisk side å gå for et selvstendig felles samisk program som omfattet hele det samiske bosettingsområdet i Finland , Sverige , Russland og Norge .	Álgoálggus háliideimmet sámiid bealis ásahit iešheanalaš ja oktasaš sámi prográmma mii fátmmastii visot sámi ássanguovlluid Suomas , Ruoŧas , Ruoššas ja Norggas .
Dette opplegget ble det ikke gitt samlet politisk aksept for i de ulike land .	Dát doaibma ii ožžon oktasaš politihkalaš doarjaga dain guoskevaš riikkain .
Målet er å skape et differensiert , aktivt og utviklet samisk samfunnsliv ved å styrke samisk identitet , kultur og næringer gjennom videreutvikling av det grenseoverskridende samarbeidet .	Ulbmil lea háhkat máŋggabealat , aktiivvalaš ja ovdánan sámi servodateallima sámi identitehta , kultuvrra ja ealáhusaid nannema bokte rájiidrasttideaddji ovttasbarggu ovddidemiin ain viidáseappot .
Strategien er å skape muligheter og forutsetninger for at den samiske befolkningen kan arbeide for et regionenes Sápmi både på det økonomiske og sosiale området .	Strategiija lea láhčit vejolašvuođaid ja eavttuid nu ahte sámi álbmot sáhttá bargat ovddidit regiovnnalaš Sámi sihke ekonomalaččat ja sosiálalaččat .
En vil søke å identifisere muligheter for samarbeid over grensene innenfor det samiske samfunn og skape forutsetninger for å realisere mulighetene .	Ulbmil lea guorahallat ovttasbargovejolašvuođaid rájiid rastá sámi servodaga siskkobealde , ja lágidit eavttuid movt sáhttá duohtan dahkat vejolašvuođaid .
Videre vil en skape forutsetninger for å utvide og få bedre kompetanse gjennom overføring av tradisjonell samisk kunnskap , teoretisk utdanning , forskning og dokumentasjon .	Dasto geahččalit ráhkadit eavttuid movt viiddidit ja buoridit gelbbolašvuođa árbevirolaš sámi máhtolašvuođa , teorehtalaš oahpu , dutkama ja dokumentašvunna sirdima bokte .
Sametinget behandlet NOU 2000 : 22 Om oppgavefordeling mellom stat , region og kommune i sitt plenumsmøte 6.–10.11.00 .	Sámediggi gieđahalai NOU 2000 : 22 Stáhta , regiovnna ja gieldda bargojuogu birra 06.–10.11.00 dievasčoahkkimis .
Sametinget uttalte videre at det er nødvendig at staten fortsetter å være garantisten for at de overordnede prinsippene ligger til grunn for den politikken som føres overfor samene .	Muđui celkkii Sámediggi ahte lea dárbbašlaš ahte stáhta ain joatká dáhkidit ahte bajimus prinsihpat leat vuođđun dan politihkas mii jođihuvvo sámiid ektui .
Det er nødvendig med en klarere ansvarsfordeling mellom nivåene .	Lea dárbbašlaš buorebut čielggadit dásiid ovddasvástádusa .
Oppgavefordelingen mellom staten og Sametinget må skje slik at det fremgår helt klart hvilket konkret ansvar hver av partene har .	Stáhta ja Sámedikki bargojuohku ferte doaibmat nu ahte čielgasit boahtá ovdan makkár konkrehta ovddasvástádus goappásge lea .
Forholdet mellom Sametinget og Stortinget må utredes nærmere med sikte på å bedre samarbeidsformene .	Sámedikki ja Stuoradikki gaskavuohta ferte lagabui čielggaduvvot vai sáhttá ovttasbargovugiid buoridit .
Det er videre nødvendig å se nærmere på kommunenes rolle i forhold til arbeidet med samiske spørsmål .	Muđui lea dárbbašaš guorahallat makká rolla gielddain galgá leat sámi áššiid barggus .
Kommunene må forpliktes og kommunens oppgaver må defineres mye klarere enn tilfellet er i dag .	Gielddain fertejit leat geatnegasvuođat , ja gielddaid ovddasvástádus ferte mihá buorebut definerejuvvot go dál .
Uavhengig av hvilken fremtidig organisering som velges , vil det være et absolutt krav at de samiske sakene ivaretas .	Lea čielga eaktu ahte sámi áššit doahttaluvvojit , beroškeahttá das makkár boahttevaš organiseren válljejuvvo .
1.2.11 Vasskraftutbygginger	1.2.11 — ázádathuksemat
Beiarnutbyggingen	Báiddarhuksen
Ubyggingsplanene må ikke igangsettes før det er foretatt en grundig gjennomgang av saken og nye konsekvensutredninger er foretatt .	Huksenplánat eai ábut álggahuvvot ovdal go áššit leat dárkilit guorahallojuvvon , ja ođđa váikkuhančielggadeapmi lea dahkkon .
De utredningene som er gjort tidligere er foreldet og gir ikke et helhetlig bilde av skadevirkningene for den samiske kulturen i området .	Ovddeš čielggadeamit leat boarásmuvvan , eai ge atte ollislaš gova das makkár vahágiid sáhttá dagahit guovllu sámi kultuvrii .
Det må foretas en helhetlig vurdering av saken der konsekvensene for den samiske kulturen i området generelt , og reindriften spesielt , samt samiske kulturminner blir utredet .	Ášši ferte ollislaččat guorahallat , gos čielggada makkár váikkuhusat leat guovllu sámi kultuvrii oppalaččat , ja boazodollui erenoamážit , ja gos guorahallá sámi kulturmuittuid .
Dagens juridiske og politiske landskap i forhold til samiske rettigheter er annerledes enn det var for ti år , siden da konsesjonen ble gitt .	Dálá juridihkalaš ja politihkalaš duovdagat sámi vuoigatvuođaid ektui leat earalágánat go logi jagi dás ovdal , dalle go lohpi addui .
Derfor må også de rettslige forholdene utredes , og hvilke konsekvenser dette inngrepet får for det fremtidige arbeidet med samiske rettighetsspørsmål i bl.a. Nordland .	Danne ferte maiddái rievttalaš diliid čielggadit , ja makkár váikkuhusaid doaibma sáhttá dagahit boahttevaš sámi vuoigatvuođaáššiid barggu dáfus omd. Nordlánddas .
Sametinget er fornøyd med at Regjeringen foreslår å ikke gjennomføre de planlagte utbyggingene av vassdragene i Bjøllåga og Melfjord og Beiarn .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go Ráđđehus evttoha bissehit plánejuvvon huksemiid Bjøllåga , Melfjord ja Báiddár čázádagain .
1.2.12 Annet	1.2.12 Eará
Et biologisk mangfold er grunnlaget for urfolkenes eksistens verden over .	Biologalaš eatnatvuohta lea álgoálbmogiid eallima vuođđun miehtá máilmmi .
Sametinget ser det som viktig at det biologiske mangfoldet sikres , og har derfor forståelse for at forholdene tilpasses slik at det skapes en viss naturlig rovdyrbestand i samiske områder .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš sihkkarastit biologalaš eatnatvuođa , ja danne lea ge evttohan láhčit diliid nu ahte šaddá dihto lunddolaš boraspirelohku sámi guovlluide .
Det er også viktig og naturlig i forvaltningen av de store rovdyrene at de samiske områdene ses under ett på finsk , norsk , svensk og russisk side .	Lea maiddái mávssolaš muitit ahte stuora boraspiriid hálddašeamis lea lunddolaš geahččat sámi guovlluid oktan guovlun , sihke Suoma , Norgga , Ruoŧa ja Ruošša bealde .
Konsekvensene av oppfylling av Bern-konvensjonen om store rovdyr må derfor sammenholdes med de forpliktelser den norske stat har påtatt seg gjennom målene i norsk samepolitikk og de rettslige forpliktelser den norske stat har gjennom nasjonal og internasjonal lovgivning om urfolksrettigheter .	Váikkuhusaid mat čuvvot Bern-konvenšuvnna ollašuhttimis stuora boraspiriid birra fertege dasto buohtastahttit daiguin geatnegasvuođaiguin maid Norgga stáhta lea lohpidan Norgga sámepolitihka ulbmiliid bokte , ja daiguin riektegeatnegasvuođaiguin mat Norgga stáhtas leat našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš álgoálbmotvuoigatvuođaid lágaid bokte .
Situasjonen for mange reineiere i deler av Finnmark har vært spesielt vanskelig i år fordi man ikke har kunnet ta ut tilstrekkelig med slaktedyr i høst .	Olu boazoeaiggádiid dilli muhtun guovlluin Finnmárkkus lea leamaš erenoamáš váttis dán jagi danne go eai leat sáhttán njuovvat doarvái bohccuid čakčat .
De som er hardest rammet står fullstendig uten slaktedyr og dermed uten inntekter .	Sii guđet eanemusat gillájit , eai sáhte ovttage bohcco njuovvat ja nu báhcet ge áibbas dietnasa haga .
Store tap vil ha negative ringvirkninger for flere år fremover .	Stuora vahágiin leat váikkuhusat máŋga jagi ovddosguvlui .
Årsaker til de store tapene , er økt rovviltbestand , innskrenkninger av reindriftens arealer , reintallssituasjonen og beiteslitasje .	Stuora vahágiid sivat leat lassánan boraspirelohku , boazodoalu areálaid gáržun , boazolohkodilli ja guohtunvahágat .
Uavhengig av grunner til produksjonstap er det viktig at man etablerer en beredskap for hvordan man skal håndtere dette i fremtiden .	Lea deaŧalaš ásahit doaimmaid dasa movt boahtteáiggis galgá gieđahallat áššiid , beroškeahttá das makkár sivat buvttadanvahágiidda leat .
1999 vært bevilget en årlig ramme på kr 1 mill. til tiltak for å bevare bo- og sysselsetting i Musken-området i Tysfjord kommune .	3-jagi áigodagas 1999 rádjái lea juolluduvvon jahkásaš rámma 1 miljon ruvnno doaimmaide mat galget seailluhit ássan- ja bargodili Måskke-guovllus Divttasvuona gielddas .
Samlet for disse 3 årene er det innvilget tilsagn på til sammen kr 2 480 000 .	Oktiibuot dán golmma jagis lea juolluduvvon doarjja kr 2 480 000,- .
Virkemidlene er gitt til næringsformål i tillegg til kulturrettede tiltak .	Ruhta lea juolluduvvon ealáhusulbmila váste , ja kulturáššiid váste .
Sametinget har bedt departementet om å følge opp midlene avsatt til Hellemoprosjektet utover prosjektperioden .	Sámediggi lea bivdán departemeantta čuovvolit ruđaid mat leat juolluduvvon Hellemoprošektii prošeaktaáigodagas .
Etter at avtalen mellom reindriften og Forsvaret om bruken av Hálkavárri og Porsangmoen skytefelt gikk ut i 1996 eksisterer det ingen avtale mellom partene .	Maŋŋel go boazodoalu ja Suodjalusa Hálkavári ja Iŋggášguolbana báhčinguovlluid šiehtadus loahpahuvvui 1996:s , de ii leat beliin šat makkárge šiehtadus .
Sametinget mener det er viktig at Forsvaret og reindriften har en avtale om bruken av skytefeltet .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte Suodjalusas ja boazodoalus lea šiehtadus báhčinguovlluid geavaheami birra .
Det er derfor viktig at partene igjen kommer til forhandlingsbordet , der målet må være å få til en avtale der interessene til partene , også reindriften , ivaretas .	Danne lea mávssolaš ahte bealit fas čohkkedit šiehtadallanbeavdái , gos ulbmil lea oažžut šiehtadusa gos beliid beroštumit , maiddái boazodoalu beroštumit , doahttaluvvojit .
Så lenge det ikke eksisterer noen avtale mellom partene må det ikke settes i gang nye prosjekter i området .	Nu guhká go beliin ii leat makkárge šiehtadus , de eai ábut álggahuvvot ođđa prošeavttat guovllus .
Det er beklagelig at det er gitt tillatelse til å starte veiutbygging i Mauken-Blåtind skytefelt før de reindriftsfaglige utredningene er gjennomført .	Lea šállošahtti go lea addon lohpi álggahit geaidnohuksemiid Meavke-Arvenjárgga báhčinguovllus ovdal go boazodoallofágalaš čielggadeamit leat čađahuvvon .
Sametinget mener det ikke bør foretas inngrep i området mens nye utredninger foregår .	Sámediggi oaivvilda ahte guovllus ii berrejuvvo dahkkot mihkkege dan gaskkas go čielggadeamit leat barggu vuolde .
Sametinget mener at det i tillegg til de reindriftsfaglig utredningene , også må gjennomføres folkerettslig og sosiokulturell utredning .	Sámediggi oaivvilda ahte boazodoallofágalaš čielggademiid lassin berrešii čađahuvvot álbmotrievttalaš ja sosiokultuvrralaš čielggadeapmi .
1.3 Sametingets fagpolitiske og forvaltningsmessige oppgaver	1.3 Sámedikki fágapolithkalaš ja hálddahuslaš doaimmat
1.3.1 Fordeling av tilskudd	1.3.1 Doarjagiid juogadeapmi
Sametinget har gjennom en årrekke overtatt stadig nye forvaltningsoppgaver .	Sámediggi lea jagiid mielde dađistaga hálddašišgoahtán ođđa doaimmaid .
De fleste av disse oppgavene er overtatt fra andre , og representerer i så måte ikke nye tiltak .	Eanas dát doaimmat leat leamaš earáid hálddus ovdal , ja dainnalágiin eai gohčoduvvo ođđa doaibman .
Like fullt har denne prosessen resultert i et stadig utvidete ansvarsområde for Sametinget .	Liikká lea dát proseassa dađistaga viiddidan Sámedikki ovddasvástádussuorggi .
I år 2000 forvaltet Sametinget følgende tilskuddsordninger : Tabell 1.1	Tabealla 1.1 Jagi 2000:s ledje Sámedikkis čuovvovaš doarjjaortnegat
Tilskuddsordninger	Doarjjaortnegat
Tilskuddsorgan	Doarjjaorgána
Beløp i 1000 kr	Ruhta 1000 ruvnnuin
Samiske kulturminneprosjekter	Sámi kulturmuitoprošeavttat
Samisk kulturminneråd	Sámi kulturmuitoráđđi
Samisk utviklingsfond	Sámi ovddidanfoanda
Samisk næringsråd	Sámi ealáhusráđđi
Næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusat
Samisk næringsråd	Sámi ealáhusráđđi
Duodji	Duodji
Samisk næringsråd	Sámi ealáhusráđđi
Utdanningsstipender	Oahpahusstipeanddat
Opplæringsavdelingen	Oahpahusossodat
Tilskudd til samiske barnehager	Doarjja sámi mánáidgárddiide
Opplæringsavdelingen	Oahpahusossodat
Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
Samisk kulturråd	Sámi kulturráđđi
Samisk forlagsdrift	Sámi lágádusdoaibma
Samisk kulturråd	Sámi kulturráđđi
Samiske kulturorganisasjoner	Sámi kulturorganisašuvnnat
Samisk kulturråd	Sámi kulturráđđi
Driftsstøtte til samiske kulturhus / kulturinstitusjoner	Doaibmadoarjja sámi kulturviesuide / kulturásahusaide
Samisk kulturråd	Sámi kulturráđđi
Samiske barns oppvekstvilkår	Sámi mánáid bajásšaddaneavttut
Samisk kulturråd	Sámi kulturráđđi
Tospråklighetsmidler	Guovttegielalašvuođa ruđat
Samisk språkråd	Sámi giellaráđđi
Tilskudd utviklingsprosjekter samisk språk	Doarjja sámegiela ovdánahttinprošeavttaide
Samisk språkråd	Sámi giellaráđđi
Vitalisering av samisk språk	Sámegiela ealáskahttin
Samisk språkråd	Sámi giellaráđđi
Tilskudd til samiske hovedorganisasjoner	Doarjja sámi váldoorganisašuvnndaide
Sametingsrådet	Sámediggeráđđi
Tilskudd til politiske grupper i Sametinget	Doarjja Sámedikki politihkalaš joavkkuide
Sametingsrådet	Sámediggeráđđi
Til Sametingsrådets disposisjon	Sámediggeráđi geavaheapmi
Sametingsrådet	Sámediggeráđđi
Sametinget har vedtatt å legge ned tingets underliggende råd fra 01.01.2001 .	Sámediggi lea mearridan heaittihit dikki vuollásaš ráđiid 01.01.2001 rájes .
Fra samme dato overtar Sametingets tilskuddsstyret som forvaltningsorgan for de fondene og tilskuddsmidlene Sametinget overfører tilskuddsstyret å fordele .	Seamma beaivvi rájes doaibmagoahtá Sámedikki doarjjastivra daid foanddaid ja doarjagiid hálddašeaddjin maid Sámediggi sirdá doarjjastivrii juogadeapmái .
Sametinget har i sak i sak 44/00 vedtatt retningslinjer for tilsuddstyret og i sak 49/00 oppnevnt Sametingets tilskuddsstyret .	Sámediggi lea áššis 44/00 mearridan njuolggadusaid doarjjastivrra várás , ja áššis 49/00 fas nammadan lahtuid Sámedikki doarjjastivrii .
1.3.1.1 Samisk språkråd	1.3.1.1 Sámi giellaráđđi
Sametinget har gitt Samisk språkråd ansvar for fordeling av statlige midler på kr 16 650 000 til samisk tolketjeneste og tospråklighet , til de seks kommunene som tilhører forvaltningsområdet for samisk språk : Karasjok , Kautokeino , Tana , Porsanger , Nesseby og Kåfjord kommuner og Finnmark og Troms fylkeskommuner .	Sámediggi lea addán Sámi giellaráđđái ovddasvástádusa juogadit stáhtalaš doarjagiid 16.650.000,- ruvnno sámi dulkonbálvalussii ja guovttegielalašvuhtii , dan guđa gildii mat gullet sámegiela hálddašanguvlui : Kárášjoga gildii , Guovdageainnu suohkanii , Deanu , Porsáŋggu , Unjárgga gielddaide ja Gáivuona suohkanii ja Finnmárkku ja Tromssa fylkkagielddaide .
Sametinget godkjente nye retningslinjer 23.–26.2.1999 for tildelingen av midler for 2000 .	Sámediggi dohkkehii ođđa njuolggadusaid 23.–26.2.1999 jagi 2000 doarjagiid juogadeapmái .
Ette retningslinjene for tildeling var kr 13 486 500 øremerket merutgifter på grunn av tospråklighet .	Juolludeami njuolggadusaid mielde lei kr 13.486.500,- nammaduvvon guovttegielalašvuođa lassigoluide .
Hver kommune får et grunnbeløp på 4,5 pst. av hele beløpet .	Juohke gielda oažžu vuođđodoarjaga mii lea 4,5 % olles supmis .
Fylkeskommunene får et grunnbeløp på 3 pst. av hele beløpet .	Fylkkagielddaid vuođđodoarjja lea 3 % olles supmis .
51 pst. av hele beløpet tildeles kommunene slik at 1/3 fordeles etter befolkningstallet i kommunen , 1/3 fordeles etter antall personer som har meldt seg inn i samemanntallet , og 1/3 fordeles etter antall elever som har opplæring på samisk eller i samisk .	51 % olles supmis juolluduvvo gielddaide nu ahte 1/3 oassi juogaduvvo gieldda olmmošlogu mielde , 1/3 oassi juogaduvvo dan olmmošlogu mielde mii lea dieđihuvvon sámi jienastuslohkui , ja 1/3 oassi juogaduvvo ohppiidlogu mielde geain lea oahpahus sámegielas dahje sámegillii .
Den resterende bevilgningen etter fordelingen etter punktene 5.1 , 5.2 og 5.3 skal fordeles til tiltak for å fremme samisk språk .	Ruhta mii báhcá maŋŋel 5.1 , 5.2 ja 5.3 čuoggáid juolludeami , galgá juogaduvvot doaimmaide mat nannejit sámegiela .
Kommuner og fylkeskommuner , foreninger og enkeltpersoner søkte om prosjektmidler for kr 8 261 999 .	Gielddat ja fylkkagielddat , searvvit ja ovttaskas olbmot ohce prošeaktadoarjagiid kr 8.261.999,- ovddas .
I retningslinjene var det satt av kr 3 163 500,- til utviklingsprosjekter i samisk språk .	Juolludusnjuolggadusaid mielde lei biddjon 3.163.500,- ruvnno sámegiela ovddidandoaimmaide .
Midlene skal fordeles til tiltak for å fremme og styrke samisk språk .	Ruhta galgá geavahuvvot doaimmaide mat ovddidit ja nannejit sámegiela .
Samisk språkråd har i 2000 først og fremst prioritert kommunenes og fylkeskommunenes prosjekter .	Sámi giellaráđđi lea jagi 2000:s vuosttažettiin vuoruhan gielddaid ja fylkkagielddaid prošeavttaid .
Samisk språkråd ga fullmakt til kommunene / fylkeskommunene å bestemme hvilke prosjekter som skal gjennomføres .	Sámi giellaráđđi attii gielddaide / fylkkagielddaide válddi vuoruhit makkár prošeavttaid čađahit .
Samisk språkråd prioriterte også søkere som ikke mottar støtte for fremming av samisk språk fra andre offentlige institusjoner .	Sámi giellaráđđi vuoruhii maiddái ohcamiid mat eai oaččo doarjaga sámegiela ovddideapmái eará almmolaš ásahusain .
Tabell 1.2 Tildeling i 2000 for 5.4 prosjekter	Tabealla 1.2 2000 ’ juolludeapmi 5.4 prošeavttaide
Nesseby kommune	Unjárgga gielda
Tana kommune	Deanu gielda
Porsanger kommune	Porsáŋggu gielda
Karasjok kommune	Kárášjoga gielda
Kåfjord kommune	Gáivuona suohkan
Finnmark fylkeskommune	Finnmárkku fylkkagielda
Troms fylkeskommune	Tromssa fylkkagielda
Giellaveahkki v / John Henrik Eira	Giellaveahkki John Henrik Eira bokte
Vestertana kapell- og bygdelag	Vestertana kapell- og bygdelag
Ája - Samisk senter	Ája - Sámi guovddáš
Språkmotiveringspris	Giellabálkkašupmi
TIL SAMMEN	OKTIIBUOT
Sametinget avsatte kr 2 956 000 til styrking av samisk språk i sørsamisk område , lulesamisk område , Ofoten og Sør-Troms og kyst- og fjordområder .	Sámediggi juolludii 2 956 000 ruvnno sámegiela ovddideapmái lullisámi guvlui , julevsámi guvlui , Ofuohta ja Lulli-Romssa guovlluide ja riddo- ja vuotnaguovlluide .
Sametingets språkplaner for disse områder , danner grunnlaget for tildelingen .	Ruhtajuolludeami vuođđun leat Sámedikki ráhkadan giellaplánat dáidda guovlluide .
I 2000 var det 24 søkere , som til sammen søkte kr 6 068 720 .	2000:s ledje 24 ohcci , mat ohce oktiibuot 6068 720 ruvnno ovddas .
Samisk språkråd prioriterte følgende tiltak : språksentere , / språktiltak terminologi , / orddatabase språktiltak for barn og ungdom , voksenopplæring / Davvin- og Sámás-kurser og Språkmotiveringspris .	Sámi giellaráđđi vuoruhii čuovvovaš doaimmaid : Giellaguovddážat , / gielladoaimmat Terminologiija , / Sátnevuorká Mánáid ja nuoraid gielladoaimmat , Rávisolbmuid oahppu , / Davvin- / Sámás-kurssat Giellamovttiidahttinbálkkašupmi .
Tabell 1.3 Bevilgningen for 2000 fordelt på områdene :	Tabealla 1.3 Jagi 2000 juolludeapmi juohkásii čuovvovaš surggiide
Ofoten- og Sør-Troms område	Ofuohta- ja Lulli-Romssa guovllut
Lulesamisk område	Julevsámi guovlu
Sørsamisk område	Lullisámi guovlu
Kyst- og fjordstrøk	Riddo- ja vuotnaguovllut
Tildelte prosjektmidler	Juolluduvvon prošeaktaruhta
Samisk språkråd har arbeidet for å finne en formålstjenlig måte å få tilbakemelding om bruk av de midlene språkrådet tildeler kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samelovens språkregler og for prosjektmidler .	Sámi giellaráđđi lea bargan gávdnat vuogas vuogi movt ruovttoluotta oažžut dieđuid giellaruhtajuolludemiid birra sihke gielddain ja fylkkagielddain mat gullet Sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguvlui ja prošeaktaruđa vuostáváldiin .
Målsettingen er at det i søknaden skal komme klart fram hvordan prosjektet skal gjennomføres , vurdering av den økonomiske siden av prosjektet og ikke minst hvordan prosjektet vil kunne fremme samisk språk .	Giellaráđđi lea ee. Ráhkadan minstara dasa movt galgá ohcat doarjagiid sámegiel prošeavttaide . Ulbmil lea leamaš ahte ohcamis galgá boahtit ovdan movt prošeavtta áigu čađahit , makkár ekonomalaš bealit prošeavttas leat ja maiddái movt prošeavttain sáhttá ovddidit sámegiela .
For Samisk språkråd har rapporteringsarbeidet vært en prioritert oppgave .	Dát bargu lea leamaš hui guovddážis giellaráđis .
Ved å kreve gode prosjektsøknader , der både den samisk språklige gevinsten og den økonomiske gevinsten er blitt vektlagt , samt god rapportering av bruken av språkmidlene med utgangspunkt i språkutvikling og økonomi , har språkrådet fått et bedre grunnlag for å vurdere språkprosjektene og derved har kommet nærmere målsettingen om best mulig bruk av midlene .	Gáibidit buriid prošeavttaid main sihke sámegiela ovddideapmi ja ekonomalaš bealit leat deattuhuvvon , ja maiddái buriid raporttaid movt ruđat geavahuvvojit giellaovddideami ja ekonomiija dáfus , mielddisbuktet ahte giellaráđis lea buoret vuođđu árvvoštallat prošeavttaid , ja dainna lágiin lea stuorát vejolašvuohta joksat ulbmiliid ahte geavahit doarjagiid buoremus lági mielde .
Språkmotiveringspris og navnediplomer	Giellamovttiidahttinbálkkášupmi ja nammadiplomat :
Samisk språkråd har stiftet en språkmotiveringspris til personer / / institusjoner organisasjoner som særlig arbeider i forhold til språkrådets formålsparagraf , og som jobber for å bevare og utvikle samisk språk .	Sámi giellaráđđi lea vuođđudan sámegiela movttiidahttinbálkkašumi olbmuide / ásahusaide / organisašuvnnaide geat / mat leat erenoamážit bargan olahit Sámi giellaráđi ulbmilparagráfa , ja rahčan sámegiela ovddas vai dat seailu ja ovdána .
Prisen er på kr 10 000,- og en diplom utarbeidet av Aino Hivand .	Bálkkašupmi lea ruhtasubmi kr 10 000,- ja dáiddadiploma maid Aino Hivand lei ráhkadan .
Samisk språkråd har utarbeidet retningslinjer for utdelingen av prisen .	Sámi giellaráđđi lea ráhkadan njuolggadusaid dán bálkkašupmái .
Prisen gikk til Ájluovtta váhnemjoavku .	Bálk-kašumi oaččui Ájluovtta váhnemjoavku .
Prisen fikk de på grunn av at de har klart å snu et språkskifte som hadde kommet meget langt i lulesamisk område på norsk side .	Bálk-kašumi ožžo dan vuođul go leat nagodan jorgalit giellamolsuma mii lei nu guhkás ollen julevsámi guovllus Norgga bealde .
Samisk språkråd har i år for første gang delt ut kunstdiplomer til bedrifter som har gode samiske navn .	Sámi giellaráđđi lea dán jagi vuosttaš geardde juohkán dáiddadiplomaid ásahusaide main leat vuogas sámegiel namat :
Nordsamisk : Áibmeáiti , Biigá , — álliidlágádus , — iat , DAT OS .	Davvisámegillii : Áibmeáiti , Biigá , čálliidlágádus , čiŋat , DAT OS .
, DavviGirjiO .	, Davvi Girji o.s. .
, S Duodjegáldu , Duodjeloaidu , Duodje Viessu , Fearamii , Finat , Giellaveahkki , Girjebusse Kárájohka – Ohcejohka , Govadas Kallio , Graveniid Duojit , Guovdageainnu lagasradio , Hommát , Iut , Jergul Asttu , Láilla siida , Min Áigi os , Noras , Radio Doaivu , Sara duodji , Sámi Dáiddaguovddá ( Kárájogas ) , Sámi Dáiddaguovddá ( Mázes ) , Sámiid Duodji , Skániid girje , iella , Visot OS.	, Duodjegáldu , Duodjeloaidu , Duodji Viessu , Fearamii , Finat , Giellaveahkki , Girjebusse Kárášjohka – Ohcejohka , Govadas Kallio , Graveniid Duojit , Guovdageainnu lagasradio , Hommát , Iđut , Jergul Asttu , Láillá siida , Min Áigi os , Noras , Radio Doaivu , Sara duodji , Sámi Dáiddaguovddáš ( Kárášjogas ) , Sámi Dáiddaguovddáš ( Mázes ) , Sámiid Duodji , Skániid girje , iella , Telegoahti os , Visot OS.
Lulesamisk : Árran julevsáme guovdásj	Julevsámegillii : Árran julevsáme guovdásj
Sørsamisk : Voengelen Diehtie	Lullisámegillii : Voengelen Diehtie
1.3.1.2 Samisk næringsråd	1.3.1.2 Sámi ealáhusráđđi
Det overordnede målet for Samisk næringsråd er : Sterke og levende samfunn med stabil bosetting og allsidig nærings- og samfunnsliv .	Sámi ealáhusráđi bajimus ulbmil lea : Nanu ja ealli servodat gos lea sihkkaris ássan ja viiddis ealáhus- ja servodateallin .
Hovedmål 1 er å tilrettelegge for å etablere , bevare og utvikle naturressursbaserte næringer .	Vuosttaš váldoulbmil lea láhčit diliid nu ahte luondduresursaealáhusat sáhttet álggahuvvot , bisuhuvvot ja ovddiduvvot .
Hovedmål 2 er å utvikle et variert næringsliv i samiske lokalsamfunn .	2. váldoulbmil lea ovddidit viiddis ealáhuseallima sámi báikkálašservodahkii .
Hovedmål 3 er å sette Sametinget i stand til å løse sine samepolitiske og forvaltningsmessige oppgaver .	3. váldoulbmil lea veahkehit Sámedikki čoavdit iežaset sámepolitihkalaš ja hálddahuslaš doaimmaid .
Alle disse definerte hovedmålene er nærmere konkretisert gjennom ulike tiltak på de ulike sektorene som fremkommer i rådets virksomhetsplan for 2000 .	Buot dát definerejuvvon váldoulbmilat leat lagabui čielggaduvvon iešguđetlágán doaimmaid bokte dain iešguđetge sektoriin mat bohtet ovdan ráđi doaibmaplánas 2000 .
Næringsmessig fordelingen av støtte fra Samisk utviklingsfond i 2000 , sammenlignet med de to foregående år fremgår av følgende tabell Tabell 1.4	Tabealla 1.4 — uovvovaš tabeallas oaidnit ealáhusdoarjagiid maid Sámi ovddidanfoanda doarju jagi 2000:s , daid ovddit jagiid ektui
Jordbruk	Eanandoallu
11,5 pst. .	Guolásteapmi
18,5 pst. . Industri / bygg & anlegg	Industriija / huksen ja rusttegat
Varehandel / duodji	Gávpegálvu / duodji
Turisme	Turisma
Eiendom / forr. drift	Opmodat / gávpe-doaimmat
Off./priv./sos .	Alm./priv./sos .
tjenesteyting ( kultur )	bálvalusat ( kultuvra )
Regionale og lokale tiltak	Regionála ja báikkálaš doaimmat
Under Off./priv./sos .	Alm./priv./sos .
tjenesteyting ( kultur ) inngår i hovedsak støtte til kommunale og interkommunale tiltaksprosjekter , herunder støttefond for mottaksstasjoner , ulike tiltak i regi av Omstillingsprogrammet i Indre-Finnmark , etablereropplæring , Interreg-saker , kultur- og kommunale tiltak .	bálvalusat ( kultuvra ) vuolde lea vuosttažettiin doarjja gielddaid ja gielddaidgaskasaš doaibmaprošeavttaide , dán vuolde dustenstašuvnnaid doarjjafoanda , iešguđetlágán doaimmat maid Sis-Finnmárkku Nuppástuhttinprográmma hovde , álggahanoahppu , Interreg-áššit , kultur- ja gielddaáššit .
Totalt er det behandlet 18 søknader om etablererstipend hvorav 6 ble innvilget .	Oktiibuot leat 18 álggahanstipeandaohcama gieđahallojuvvon , ja dain dohkkehuvvojedje 6 ohcama .
Tabell 1.5 Tabellen nedenfor gir en oversikt over tilsagn om støtte gitt til kvinner i 2000 :	Tabealla 1.5 Dán tabeallas oaidnit makkár doarjalohpádusaid nissonolbmot leat ožžon 2000:s
Næringsvirksomhet	Ealáhus-doiammat
Kvinner Menn	Dievdoolbmot
Bedrifter	Fitnodagat
Jordbruk	Eanandoalut
Fiske	Guolásteapmi
Industri / bygg & anlegg	Industriija / huksen & rusttegat
Varehandel / duodji	Gávpegálvu / duodji
Turisme	Turisma
Eiendom / forretningsdrift	Opmodat / fitnodatdoaibma
Off./priv./sos.tjenesteyting ( kultur )	Alm./priv./sos . bálva ­lusat ( kultuvra )
Det er vanskelig å gi en eksakt tallmessig oversikt over støtte til kvinner .	Lea váttis buktit justelogu das man olu doarjja lea addon nissonolbmuide .
Tilsagnene omfatter kvinnelige tilsagnsmottakere alene , og sammen med menn .	Juolludemiid leat sihke ovttaskas nissonolbmot ožžon , ja dievdoolbmuiguin ovttas .
Det er videre gitt støtte til bedrifter og organisasjoner der kvinnearbeidsplasser står sentralt .	Muđui lea addon doarjja fitnodagaide ja ásahusaide gos nissonolbmuid bargobáikkit leat guovddážis .
Spesielt gjelder dette tildelingen over kap. 530 , post 70.5 til duodji .	Dát guoská erenoamážit kap. 530 , poasta 70.5 Duodji juolludemiide .
Ideelt sett burde kvinneandelen vært høyere , men tatt i betraktning at Samisk utviklingsfond i vesentlig grad gir støtte til primærnæringene , der hvor menn i all hovedsak står som søkere , så må kvinneandelen betegnes som tilfredsstillende .	Ideála mielde galggašii nissonolbmuid lohku leat badjeleappos . Muhto go jurddaša ahte Sámi ovdánahttinfoanda vuosttažettiin doarju vuođđoealáhusaid , gos dávjjimusat leat dievdoolbmot geat ohcet , de sáhttá lohkat ahte nissonlohku lea dohkálaš .
Samisk jordbruksplan viser at andelen kvinnelige gårdbrukere varierer mellom 15 og 35 pst. i 5 utvalgte samiske kommuner .	Sámi eanandoalloplána duođašta ahte nissoneanandolliid lohku lea gaskal 15 ja 35 % viđa válljejuvvon sámi gielddas .
Innenfor primærnæringene opererer hushold som felles driftsenheter der både menn og kvinner inngår .	Vuođđoealáhusaid dáfus leat dáluin oktasaš doallovttadagat gosa sihke nissonolbmot ja dievdoolbmot gullet .
Den geografiske fordelingen av fondets støtte i 2000 , sammenlignet med de to foregående år fremgår av følgende tabell : Tabell 1.6	Tabealla 1.6 — uovvovaš tabeallas oaidnit fondda 2000 doarjaga geográfalaš juogadeami dan guokte ovddit jagi ektui
Fylke	Fylka
Kommune	Gielda
Finnmark	Finnmárku
Karasjok	Kárášjohka
Kautokeino	Guovdageaidnu
Porsanger	Porsáŋgu
Gamvik	Gáŋgaviika
Kvalsund	Fálesnuorri
Lebesby	Davvesiida
Måsøy	Muosát
Nesseby	Unjárga
Tana	Deatnu
Alta	Áltá
Utenfor ( 1 )	Olggobealde ( 1 )
Troms	Tromsa
Gratangen	Rivttát
Kvænangen	Návuotna
Kåfjord	Gáivuotna
Lavangen	Loabát
Skånland	Skánit
Storfjord	Omasvuotna
Senja	Sáččá
Tromsø ( Ullsfjorden )	Tromsa ( Moskavuotna )
Utenfor	Olggobealde
Nordland	Nordlánda
Evenes	Evenášši
Tysfjord	Divttasvuotna
Utenfor	Olggobealde
Sørsameområdet	Lullisámi guovlu
( unntatt Nordland fylke )	( Earret Nordlándda fylkka )
Utenfor virkeomr .	Doaibmag . olggob .
/ interkomm . Tiltak	/ gielddaidgsk Doaimmat
Sum tilsagn	Juolludeami submi
Beløpet er i hovedsak innvilget til prosjekter som gjennomføres innenfor vårt geografiske virkeområde og er derfor rettet mot næringsutøvere innenfor virkeområdet .	Submi lea vuosttažettiin juolluduvvon prošeavttaide mat čađahuvvojit min geográfalaš doaibmasuorggi siskkobealde , ja lea danne doaibmasuorggi ealáhusdolliide oaivvilduvvon .
1.3.1.3 Samisk kulturminneråd	1.3.1.3 Sámi kulturmuitoráđđi
Samisk kulturminneråd ble oppnevnt av Sametingsrådet 22.- 23. mars 1994 og trådte i kraft 15. juli 1994 i medhold av Sametingspresidentens forordning nr. 01/94 av 5. juli 1994 .	Sámediggeráđđi ásahii Sámi kulturmuitoráđi njukčamánu 22.–23. b. 1994 ja dat doaibmagođii suoidnemánu 15. b. 1994 Sámedikki presideantta ortnega nr. 01/94 suoidnemánu 5. b. 1994 vuođul .
Samisk kulturminneråd har ansvar for fordeling og utbetaling av de årlige tilskuddsmidlene til samiske kulturminneprosjekter .	Sámi kulturmuitoráđis lea ovddasvástádus sámi kulturmuitoprošeavttaid jahkásaš doarjagiid juogadeamis ja máksimis .
Tilskudd gis til tiltak som skal ivareta de overordnede kulturminnefaglige hensynene i arbeidet med de samiske kulturminnene og kulturmiljøene , samt samisk bygningsvern .	Doarjagat addojit doaimmaide maid ulbmil lea seailluhit bajimus kulturmuitofágalaš áššiid sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid dáfus , ja sámi vistegáhttema dáfus .
På Riksantikvarens budsjett for 2000 var det satt av kr 1 000 000 til samisk kulturminnevern .	Riksantikvára 2000 bušeahtas lei biddjon kr 1.000.000,- sámi kulturmuitogáhttemii .
I tillegg ble det overført kr 14 000 fra tilskuddsmidler fra 1999 .	Dasa lassin juolluduvvui kr 14.000,- 1999 doarjjaruđain .
For 2000 utgjorde dermed tilskuddsrammen kr 1 014 000 .	Dasto lei jagi 2000 doarjjarámma kr 1.014.000,- .
Samisk kulturminneråd mottok 39 søknader for 2000 .	Sámi kulturmuitoráđđi oaččui 39 ohcama 2000:s .
Total søknadssum var på kr 1 880 765 .	Oppalaš ohcansubmi lei kr 1.880.765 .
Samisk kulturminnetråd fordelte tilskudd til følgende tiltak 2000 : Tabell 1.7	Tabealla 1.7 Sámi kulturmuitoráđđi juogadii doarjagiid čuovvovaš doaimmaide 2000:s
Finnmark :	Finnmárku :
Troms	Tromsa :
Nordland	Nordlánda :
Sørsamisk	Lullisápmi :
For detaljert oversikt henvises det til Samisk kulturminneråds årsmelding .	Dárkilet dieđuid gávnnat ráđi Kulturmuitoráđi jáhke dieđáhusas .
1.3.1.4 Samisk kulturråd	1.3.1.4 Sámi kulturráđđi
Samisk kulturråd er et underliggende råd i Sametingssystemet : Forvaltningsoppgavene som er tillagt Samisk kulturråd er å utføre Sametingets politikk med de virkemidlene som er tildelt gjennom det årlige budsjettet .	Sámi kulturráđđi lea vuollásaš ráđđi Sámedikkevuogádagas . Sámi kulturráđđi hálddašanbargu lea ee. čađahit Sámedikki politihka daiguin veahkkedoaimmaiguin mat leat juolluduvvon jahkásaš bušeahtas .
Samisk kulturråd har i 2000 forvaltet tilskuddsordningene : Samisk kulturfond , støtte til samisk forlagsdrift , driftsstøtte til samiske kulturhus , driftsstøtte til samiske kulturorganisasjoner og samiske barns oppvekstvilkår .	Sámi kulturráđđi lea 2000:s hálddašan dáid doarjjaortnegiid : Sámi kulturfoanda , doarjja sámi lágádusdoibmii , doaibmadoarjja sámi kulturviesuide , doaibmadoarjja sámi kulturorganisašuvnnaide ja sámi mánáid bajásšaddaneavttuide .
Samisk kulturråds aktivitet for 2000 har vært preget av å oppfylle krav og forventninger overfor publikum og andre organer , samt å regulere sin virksomhet innenfor de økonomiske rammene som Sametinget setter .	Sámi kulturráđđi lea jagi 2000:s vuosttažettiin bargan ollašuhttit daid gáibádusaid ja vuordámušaid maid álbmot ja eará orgánat bidjet , ja reguleret iežas doaimma daid ekonomalaš rámmaid mielde maid Sámediggi bidjá .
Innenfor tillskuddsordningen Samiske barns oppvekstvilkår er det i 2000 særlig satset på utgivelser av samiskspråklige barne- og ungdomsblad .	Sámi mánáid bajásšaddaneavttut doarjjaortnega siskkobealde leat 2000:s erenoamážit áŋgiruššan almmuhit sámegielat mánáid- ja nuoraidbláđi .
Mangelen på tilbud som ivaretar interessene til denne målgruppen og viktigheten av å bygge opp samiskspråklige lesevaner er begrunnelsen for denne satsingen .	Vuoruheami vuođđun leat dat váilevaš fálaldagat mat dán ulbmiljovkui leat , ja sámegiel lohkandábiid nannema mávssolašvuohta .
I denne sammenheng registrerer rådet spesielt mangelen på samiskspråklig litteratur for ungdom , spesielt litteratur skrevet av ungdom for ungdom .	Dán oktavuođas fuomáša ráđđi erenoamážit man váilevaš sámegielat girjjálašvuohta lea nuoraide , erenoamáš girjjálašvuohta maid nuorat leat čállán nuoraid váste .
Rådet ser det som viktig å sette fokus på dette , og i den forbindelse vil det bli opprettet en stipendordning .	Ráđi mielas lea deaŧalaš vuoruhit dán ášši , ja dan oktavuođas galgá ásahuvvot stipeandaortnet .
Rådet har igangsatt , slik det fremkommer i virksomhetsplanen 2000 , arbeidet med etablering av stipend for å fremme og stimulere til utvikling av litteratur for barn og ungdom .	Ráđđi lea álggahan , nu go 2000 doaibmaplánas boahtá ovdan , barggu ásahit stipeandda mii ovddida ja hásttuha ráhkadit mánáid ja nuoraid girjjálašvuođa .
Kulturrådet vil prioritere utgivelser av barne-og ungdomslitteratur sett i forhold til forlagenes prioriteringer .	Kulturráđđi áigu vuoruhit mánáid- ja nuoraidgirjjálašvuođa almmuheami lágádusaid vuoruhemiid ektui .
Kulturrådet vil be Sametinget om å videreføre prøveprosjektet « Dåjmalasj máná » også i år 2001 .	Kulturráđđi bivdá Sámedikki joatkit geahččalanprošeavttain « Dåjmalasj máná » maiddái jagi 2001:s .
Samisk kulturråd fungerer som styre for Samisk kulturfond og forestår tildeling av midler på grunnlag av vedtatte retningslinjer for de ulike tilskuddsordningene .	Sámi giellaráđđi doaibmá Sámi kulturfoandda stivran ja jođiha juolludemiid iešguđetge doarjjaortnegiid mearriduvvon njuolggadusaid vuođul .
I Sametingets budsjett for 2000 ble det over kap. 540 , post 52.1 « Samisk kulturfond » bevilget kr 9 475 000 , inkl. kr 2 500 000 til samiske barns oppvekstvilkår .	Sámedikki 2000 bušeahtas juolluduvvui kap. 540 , poasta 52.1 « Sámi kulturfoanda » bokte kr 9 475 000,- inkl. 2 500 000,- sámi mánáid bajásšad-daneavttuide .
Fondets virkeområde er hele landet .	Foanda doaibmá miehtá riikka .
I virksomhetsplanen for 2000 ble det avsatt kr 6 975 000 til tiltaksområdene .	Jagi 2000 doaibmaplánas biddjui 6 975 000,- ruvnno doaibmaguovlluide . Ohcamat leat veaháš geahppánan .
Det registreres en liten nedgang i antallet søknader .	Foandda oppalaš ohcansupmi jagi 2000:s lei birrasiid 14,3 mill. ruvnno .
Tabell 1.8 Fordelingen av støtte fra Samisk kulturfond i 2000 , samt for foregående år ( beløpene er i 1000 kr . )	Tabealla 1.8 Ná juohkásii Sámi kulturfoandda doarjja jagi 2000:s , ja ovddit jagi . ( Submi lea 1000 ruvnnuin )
Saksområde / år	Áššesuorgi / jahki
Litteratur	Girjjálašvuohta
Billedkunst / duodje	Govvadáidda / duodji
Musikk	Musihkka
Samiske frie teaterformål	Friddja sámi teáhter- doaimmat
Andre tiltak	Eará doaimmat
Tabellen viser et underforbruk på kr 3 900,- sett i forhold til avsetning på kr 6 975 000,- .	Tabealla duođašta unnitgolaheami kr 3 900,- dan ektui mii lei juolluduvvon , kr 6 975 000,- .
Satsingsområder 2000 ( satsingsområdene kan gå over i hverandre )	2000 vuoruhansuorggit ( vuoruhansuorggit sáhttet leat seahkálaga )
Tildelt beløp	Juolluduvvon submi
Antall søkere tildelt midler	Ohccit juolluduvvon ruđaide
Utrednings- og prosjektarbeid med sikte på tilpasning av helse- og sosialtjenester til samisk virkelighet	— ielggadan- ja prošeaktabargu man ulbmil lea heivehit dearvvašvuođa- ja sosialbálvalusaid sámi dilálašvuođaide
kr 1 114 010	kr 1 114 010
Prosjektarbeid og metodeutvikling for tiltak – som har basis i samisk kultur – som direkte går ut på å forbedre helse- og sosialsituasjonen til det samiske folk	Doaimmaid prošeaktabargu ja metodaovdánahttin - maid vuođđu lea sámi kultuvrras - mat galget njuolga buoridit sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosiáladili
kr 540 000	kr 540 000
Metodeutvikling og tilretteleggelse av tiltak for ulike behov innenfor den ordinære helse- og sosialtjeneste i samiske områder	Doaimmaid metodaovdánahttin ja heiveheapmi iešguđetge dárbbuid dáfus sámi guovlluid oppalaš dearvvašvuođa- ja sosialbálvalusa siskkobealde
kr 800 000	kr 800 000
Opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse	Dearvvašvuođa- ja sosialbargiid oahpahit sámi gielas ja kulturipmárdusas
kr 1 350 000	kr 1 350 000
Utbygging av tolketjeneste	Dulkonbálvalusa viiddideapmi
Område Antall søkere	Juolluduvvon submi
Tildelt Sørsamisk område	Ohccit juolluduvvon ruđaide
kr 560 000	kr 540 000
kr 510 000	kr 800 000
kr 1 350 000	kr 1 350 000
I alt	Guovlu
kr 3 804 010	3 kr 560 000
H.M. .	Norlánda
GDO . :	kr 510 000
SKMR : Sámi kulturmuittorái / Samisk kulturminneråd	kr 1 384 010
SKR . :	Finnmárku
Sámi kulturrái / Samisk kulturråd	kr 1 350 000
SNR . :	Oktiibuot
Sámi ealahusrái / Samisk næringssråd	kr 3 804 010 1.3.2 Hálddahusdássi
Plána- ja hálddahusossodat / Plan- og administrasjonsavdeling	Váldohálddahus fárrii ođđa Sámedikkevistái borgemánu 2000 loahpageahčen .
Servodatossodat / Samfunnsavdelingen	Buot dáhpáhusaide ledje boahtán olu olbmot .
OAO . :	GDO . :
Oahppahusossodat / Opplæringsavdelingen	SKMR : Sámi kulturmuitoráđđi / Samisk kulturminneråd
SGR . :	SKR . :
Sámi giellarái / Samisk språkråd	Sámi kulturráđđi / Samisk kulturråd
SGL . :	SNR . :
Sámi Giellalávdegoddi / Samisk språknemd	Sámi ealáhusráđđi / Samisk næringsråd
Sametingets administrasjon sørger for at Sametingets råds- og plenumprotokoller finnes på samisk og norsk .	Plána- ja hálddahusossodat / Plan- og administrasjonsavdelingen
Saker til plenumsmøtene sendes ut på samisk og norsk .	Oahpahusossodat / Opplæringsavdelingen SGR . :
Henvendelser på samisk besvares på samisk .	Sámi giellalávdegoddi / Samisk språknemnd
I følge Sameloven har representantene i plenumsmøtene rett til å snakke samisk eller norsk etter eget ønske .	Sámedikki hálddahus fuolaha ahte Sámedikki ráđđe- ja dievasčoahkkinbeavdegirjjit gávdnojit sihke sámegillii ja dárogillii .
Derfor blir plenumsmøtene tolket fra / til samisk / norsk .	Jus váldá oktavuođa sámegillii , de oažžu vástádusa sámegillii .
Det er en stor utfordring å utvikle bruken av samisk i forbindelse med saksbehandling , møter og i andre sammenheng .	Sámelága mielde lea dievasčoahkkináirasiin lohpi hupmat juogo sámegillii dahje dárogillii , movt dál de ieš háliida .
Utgangspunktet må være å stimulere og styrke kunnskaper i samisk i hele Sametingets organisasjon .	Lea stuora hástalus ovddidit sámegiela geavaheami áššemeannudemiid , čoahkkimiid ja eará oktavuođaid dáfus .
Dette er viktig fordi andre offentlige organer gjerne bruker Sametinget som forbilde i bruken av samisk .	Dát lea deaŧalaš danne go eará almmolaš orgánat dávjá gehččet Sámedikki ovdagovvan sámegiela geavaheami dáfus .
1.3.2.1 Bibliotek- og informasjonsavdelingen	1.3.2.1 Girjerádjo- ja diehtojuohkinossodat
Siden opprettelsen av Bibliotek- og informasjonsavdelingen 1. august 2000 , har svært mye av avdelingens resurser gått med til oppgaver knyttet til flytting og etablering i nybygget , og til planlegging og gjennomføring av den offisielle innvielsen .	Dan rájes go Girjerájus- ja diehtojuohkinossodat ásahuvvui borgemánu 1. b. 2000 , de leat ossodagas mannan hui olu resurssat doaimmaide mat gusket fárremii ja sajáiduvvamii ođđa vistái , ja almmolaš rahpama plánemii ja čađaheapmái .
Avdelingens oppgaver og ansvarsområde er :	Ossodaga doaimmat ja ovddasvástádusat leat :
å legge forholdene til rette for og koordinere den informasjonsfaglige virksomheten i Sametinget	láhčit diliid ja koordineret Sámedikki diehtojuohkinfágalaš doaimma
å arbeide for aktiv og korrekt informasjon til media og søke å legge premissene for medienes oppmerksomhet i forhold til Sametinget	fuolahit aktiivvalaš ja rievttes dieđuid medijai ja bidjat eavttuid medija beroštumiide Sámedikki ektui
å forestå oppgaver som tilligger Samisk spesialbibliotek og være et forvaltningsbibliotek for Sametinget	fuolahit bargguid mat gullet Sámi sierrabibliotehkii ja doaibmat Sámedikki hálddašangirjerájusin
å tilrettelegge plenumsmøtene	lágidit dievasčoahkkimiid
å utføre fellestjenester som oversetting , kopiering , innkjøp av maskiner inventar og utstyr	doaimmahit oktasašbálvalusaid nugo jorgaleami , máŋgema , gávppašit mašiinnaid , biergasiid ja dávviriid
å gi arkiv- og informasjonstjenester til administrasjonen og eksterne brukere	fállat arkiiva- ja diehtojuohkinbálvalusaid hálddahussii ja olgguldas olbmuide
å gi veiledning om arkivtjenester i det øvrige sametingssystemet	bagadallat muđui sámedikkevuogádaga arkiivadoaimmaid dáfus
å sørge for vedlikehold og drift av Sametingsbygningen	fuolahit sámedikkevistti bajásdoallama ja jođiheami
å forestå saksbehandlingen til møtelederskapet , å yte sekretærbistand til kontrollkomiteen , og innenfor sitt saksfelt forestå saksbehandlingen til Sametingsrådet og sørge for nødvendig oppfølging av sakene .	doaimmahit áššemeannudeami čoahkkinjođihangoddái , doaibmat bearráigeahččolávdegotti čállingoddin , ja bargat áššemeannudemiin Sámediggeráđđái ossodaga suorggi siskkobealde ja fuolahit ahte áššit čuovvoluvvojit go lea dárbu
Bibliotek- og informasjonsavdelingen har høsten 2000 samarbeidet med Statens informasjonstjeneste for å få i gang et prosjekt om samemanntallet og deltakelse i sametingsvalget .	Girjerádjo- ja diehtojuohkinossodat lea 2000 čavčča ovttasbargan Stáhta diehtojuohkinbálvalusain álggahit prošeavtta sámi jienastuslogu ja sámediggeválggaid searvama ektui .
Prosjektet skal gå over et år og skal ha en egen styringsgruppe og referansegruppe .	Prošeakta galgá doaibmat jagi , ja das galgá leat sierra stivrenjoavku ja referánsajoavku .
Målet med prosjektet er å få bedre kunnskap om samemanntallet og derigjennom et bedre grunnlag for å vurdere hvilke tiltak det er som påvirker innskrivingen i samemanntallet .	Prošeavtta ulbmil lea oažžut eambbo dieđuid sámi jienastuslogu birra , ja dakko bokte oažžut buoret vuođu árvvoštallat makkár doaimmat váikkuhivčče sámi jienastuslohkui čáliheami .
Avdelingen har vært med å utarbeidet et nettbasert informasjonssystem som baseres på en intranett og internettløsning .	Ossodat lea leamaš mielde hábmeme diehtojuohkinvuogádaga neahtas mas intraneahtta ja interneahtta leat vuođđun .
Løsningen er fullt tilrettelagt for å støtte samisk og norsk , og har en lav brukerterskel som skal sikre at brukeren raskt finner fram til ønsket informasjon .	— oavddus lea ráhkaduvvon nu ahte ipmirda sihke sámegiela ja dárogiela ollislaččat , ja dat lea álkidis vuogádat mii galgá sihkkarastit geavaheddjiide jođánis diehtojuohkima .
Systemet skal etter planen settes i drift i januar 2001 .	Plána mielde galgá vuogádat doaibmagoahtit ođđajagimánus 2001 .
Målet er at intranett og Internett innen to år skal være en av Sametingets viktigste informasjons- og kommunikasjonskanaler til interne og eksterne brukere .	Ulbmil lea ahte Intraneahtta ja Interneatta galget guovtti jagis šaddat Sámedikki deaŧaleamos diehtojuohkin- ja gulahallankanálan sihke siskkáldas ja olgguldas geavaheddjiide .
Avdelingen har arbeidet med et designprogram som skal gi Sametinget som organisasjonen en helhetlig visuell profil med felles logo .	Ossodat lea bargan hábmenprográmmain mii galgá fuolahit Sámedikki organisašuvdnii ollislaš visuála profiilla oktasaš logoin .
Programmet skal bidra til at Sametinget tydelig fremstår som et representativt og folkevalgt organ for samer i Norge , og understreke tingets rolle som en forvalter av samiske fellesverdier .	Prográmma galgá fuolahit ahte Sámediggi čielgasit doaibmá representatiiva ja álbmotválljen orgánan Norgga sámiide , ja galgá deattuhit dikki rolla sámi oktasašárvvuid hálddašeaddjin .
Det er utarbeidet en designmanual med Sametingets hovedlogo , maler for kontormateriell , og oppsett for saksdokumenter , publikasjoner og annonser .	Lea ráhkaduvvon hápmemanuála mas lea Sámedikki váldologo , kántorbiergasiid málat , ja áššebáhpiriid , almmuhemiid ja almmuhusaid málat .
Dette skal tas i bruk i januar 2001 .	Dát galget váldot atnui ođđajagimánus 2001 .
Etter at hovedadministrasjonen flyttet inn i den nye Sametingsbygningen , har det vært stor interesse for å se på bygningen og få informasjon om Sametinget .	Maŋŋel go váldohálddahus fárrii ođđa Sámedikkevistái , de lea olbmuin šaddan stuora beroštupmi galledit vistti ja háhkat dieđuid Sámedikki birra .
Avdelingen har faste daglige omvisninger , og tar på forespørsel også i mot grupper utover de faste tidene .	Ossodagas leat fásta beaivválaš čájehallamat , ja vuostáváldá maiddái joavkkuid olggobealde fásta áiggiid jus lea dárbu .
Ca. 5000 mennesker har vært innom Sametinget etter innflyttingen i nybygget .	Sullii 5000 olbmo leat galledan Sámedikki maŋŋel go fárrii ođđa vistái .
Som et ledd i utarbeidelsen av overordnede mål og prinsipper for samisk mediepolitikk , har avdelingen arrangert et medieseminar .	Sámi medijapolitihka bajimus ulbmiliid ja prinsihpaid ráhkadeami oktavuođas lea ossodat lágidan medijaseminára .
Seminaret belyste aktuelle spørsmål angående pressestøtten til samiske aviser , kvinne- og mannsperspektivet i samisk medier , og førsteamanuensis Eli Skogerbøs rapport om samiske medier .	Semináras gieđahalle guovddáš áššiid sámi aviissaid preassadoarjaga dáfus , nisson- ja dievdoperspektiivva sámi mediain , ja vuosttašamanuenssa Eli Skogerbø raportta sámi mediaid birra .
Seminaret ble avsluttet med en debatt om samisk mediepolitikk og samiske aviser .	Seminára loahpahuvvui sámi mediapolitihka ja sámi aviissaid debáhtain .
Bibliotek- og informasjonsavdelingen arbeider med å lage en serviceerklæring for Sametinget .	Girjerájus- ja diehtojuohkinossodat lea bargame Sámedikki bálvalusčilgehusain .
Det er nå utarbeidet en ny arkivnøkkel for hele sametingssystemet .	Dál lea ráhkaduvvon ođđa arkiivačoavdda olles sámediggevuogádahkii .
Denne nøkkelen skal settes i verk 2. januar 2001 .	Dát čoavdda galgá doaibmagoahtit ođđajagimánu 2. b. 2001 rájes .
Da administrasjonen flyttet inn i nytt bygg , gikk man over til et nytt arkivsystem .	Ođđa arkiivavuogádat váldojuvvui atnui go hálddahus fárrii ođđa vistái .
Prioritert oppgave er nå å få bortsettingsarkivet og fjernarkivet i orden .	Dál vuoruhit rádjanarkiivva ja gáiddusarkiivva oažžut ortnegii .
Her finnes alt av saker som Sametinget har behandlet siden opprettelsen , og materialet ligger nå nedpakket i esker .	Dáppe leat buot áššit maid Sámediggi lea gieđahallan ásaheami rájes , ja dál leat dieđut páhkkejuvvon kássaide .
Fordi arkivpersonalet i tillegg til det daglige arkivarbeidet også skal betjene sentralbordet og gi veiledning til saksbehandlere , ledere og underliggende råd , vil dette arbeidet måtte gjøres over noe tid .	Dán bargui ferte várret veaháš áiggi danne go arkiivabargit galget arkiivabargui lassin maiddái telefovnnaid gohkket ja bagadallat áššemeannudeddjiid , jođiheddjiid ja vuollásaš ráđiid .
På grunn av at Sametinget ønsker å forbedre tjenesten til bl.a. brukerne av våre internettilbud , har det vært nødvendig å oppgradere datasystemet .	Sámediggi háliida buoridit bálvalusaid ee. min interneahttafálaldagaid geavaheddjiide , ja danne lea leamaš dárbu ođasmahttit dihtorvuogádaga .
En konsekvens av oppgraderingen har imidlertid vært at det etter innflyttingen i nybygget ikke har vært mulig å kjøre ut offentlig journal og andre rapporter frà journalen .	Dattetge lea ođasmahttimis leamaš dakkár váikkuhus ahte eat sáhte čálihit almmolaš journalaid ja eará journalraporttaid maŋŋel go Sámediggi fárrii ođđa vistái .
Sámi sierrabibliotehkka / Samisk spesialbibliotek , SSB , har vært egen statsinstitusjon siden 1983 , og en nasjonal kulturinstitusjon siden 1996. 1. januar 2000 ble SSB en del av Sametingets administrasjon .	Sámi sierrabibliotehka / Samisk spesialbibliotek , SSB , lea leamaš sierra stáhtaásahus 1983 rájes , ja našuvnnalaš kulturásahus 1996 rájes . Ođđajagimánu 1. b. 2000 šattai SSB Sámedikki hálddahusa oassin .
Fram til slutten av august 2000 delte SSB lokaler med Karasjok bibliotek i bygget til Samisk videregående skole	Gitta borgemánu 2000 loahpageahčái doaimmai SSB ovttas Kárášjoga bibliotehkain Sámi joatkkaskuvllas .
SSBs hovedoppgave er anskaffelse , oppbevaring , tilrettelegging og formidling av bøker og annet materiale på samisk , og om samiske forhold uansett språk .	SSB váldobargu lea háhkat , vurkkodit , heivehit ja gaskkustit girjjiid ja eará materiálaid sámegillii , ja sámi diliid birra beroškeahttá gielas .
Biblioteket er nå også tillagt oppgaven som forvaltningsbibliotek for Sametinget .	Dál galgá girjerájus maiddái doaibmat Sámedikki hálddahusgirjerádjun .
Målsettingen er at SSB også skal være et kompetansesenter for samisk litteratur og samisk bibliotek- og informasjonstjeneste .	Ulbmil lea ahte SSB galgá šaddat sámi girjjálašvuođa ja sámi girjerádjo- ja diehtojuohkinbálvalusa gelbbolašvuođaguovddážin .
Samisk spesialbibliotek har de samme åpningstidene som Sametinget i Karasjok ; kl. 08.00–15.45 vintertid og 08.00–15.00 sommertid .	Sámi sierrabibliotehkas leat seamma rahpanáiggit go Sámedikkis Kárášjogas ; dii. 08.00 – 15.45 dálvet ja dii. 08.00 – 15.00 geasset .
Databasen til SSB ble skilt fra folkebiblioteket i slutten av 1999 , og SSB investerte i nytt utstyr for å klare overgangen til år 2000 .	SSB dihtorbása sirrejuvvui álbmotgirjerádjosa básas 1999 loahpageahčen , ja SSB osttii ođđa rusttegiid vai birge jagi 2000 molsumiin .
Delingen av databasen medførte en rekke problemer , og arbeidet med å rette opp dette er ennå ikke avsluttet .	Ledje olu váttisvuođat dihtorbásaid earuheami oktavuođas , ja dáid čuolmmaid čoavdinbargu ii leat vuos loahpahuvvon .
Etter at SSB flyttet inn i den nye Sametingsbygningen , har det oppstått problemer med samiske bokstaver i datasystemet til biblioteket .	Maŋŋel go SSB fárrii ođđa Sámediggevistái , de leat bohciidan váttisvuođat sámegiel bustávaiguin girjerádjosa dihtorvuogádagas .
Dette har ført til at man ikke har kunnet registrere materiale på rett måte og man har heller ikke kunnet skrive ut purringer og lister til lånere .	Dát lea dagahan ahte ii leat sáhttán registreret materiálaid rievttes vuogi mielde , eai ge leat sáhttán čállit hobehanreivviid ja listtuid luoikkaheddjiide .
Det har også ført til dårligere service til publikum fordi publikum ikke kan søke i basen til biblioteket .	Dát lea maiddái dagahan heajut bálvalusa geavaheddjiide danne go olbmot eai beasa geavahit girjerádjosa bása .
SSB vurderer nå å kjøpe inn et nytt biblioteksystem som kan kommunisere med databasen på huset .	SSB árvvoštallá dál oastit ođđa girjerádjovuogádaga mii gulahallá vistti dihtorbásain .
Inntil det nye systemet er på plass , skal det installeres en midlertidige løsning .	Dál ferte vuos háhkat gaskaboddosaš čovdosiid dassážii go ođđa vuogádat doaibmagoahtá .
1.3.2.2 Plan- og administrasjonsavdelingen	1.3.2.2 Plána- ja hálddahusossodat
Plan- og administrasjonsavdelingen har ansvar for å utarbeide og tilrettelegge en god personalpolitikk , etablere og utvikle tekniske gode og rasjonelle IT-løsninger for Sametinget , samt koordinere og ivareta likestilling , økonomi- og planarbeidet i Sametinget .	Plána- ja hálddahusossodagas lea ovddasvástádus ráhkadit ja heivehit buori bargiidpolitihka , ásahit ja ovddidit buriid ja rašuvnnalaš IT-čovdosiid Sámediggái , ja maiddái koordineret ja fuolahit Sámedikki dásseárvo- , ekonomiija- ja plánabargguid .
I tillegg har avdelingen saksbehandling til politisk nivå og tilrettelegger ulike fellestiltak etter behov .	Mii galgat dasa lassin áššemeannudit politihkalaš dássái ja heivehit iešguđetlágán oktasašdoaimmaid dárbbu mielde .
Handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling , med innsatsområder , mål og tiltak 1999–2001 og Sametingsplanen for perioden 1998–2001 , danner grunnlaget for arbeidet med likestilling .	Dásseárvodoaibmaplána mii deattuha sámi nissonolbmuid dili , oktan vuoruhansurggiiguin , ulbmiliiguin ja doaimmaiguin 1999–2001 , ja Sámediggeplána 1998–2001 áigodahkii , leat vuođđun dásseárvobargui .
Handlingsplanen er delt inn i fem deler .	Doaibmaplána lea juhkkojuvvon viđa oassái .
Første del omhandler bakgrunnen for planen , planprosessen og forholdet til andre planer .	Vuosttaš oassi gieđahallá plána , plánaproseassa ja eará plánaid oktavuođaid duogáža .
Del to gir en kortfattet fremstilling av likestilling som et tverrsektorielt politikkområdet , Samisk kvinneprosjekt og en beskrivelse av samarbeid med aktører utenfor Sametinget .	Nuppi oasis lea oanehaččat dásseárvvu birra sektorrasttideaddji politihkkasuorgin , Sámi nissonprošeavtta birra ja čilgehus das makkár ovttasbargu Sámedikkis lea olggobeale beliiguin .
Del tre omtaler hovedmål og utfordringer , mens del fire beskriver innsatsområder , mål og tiltak for likestillingsarbeidet i Sametinget for perioden 1999 – 2001 .	Goalmmát oasis leat váldoulbmilat ja hástalusat , ja njealját oassi fas čilge Sámedikki 1999–2001 áigodaga ovttadássásašvuođabarggu vuoruhansurggiid , ulbmiliid ja doaimmaid .
Siste del omtaler økonomiske og administrative konsekvenser .	Maŋemus oasis lea ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid birra .
Sametinget har slått fast at miljø- og kvinneperspektivet er sentral i utformingen av fremtidig politikk .	Sámediggi lea cealkán ahte biras- ja nissonperspektiivvat leat deaŧalaččat boahttevaš politihka hábmemis .
Det er viktig at likestilling blir en integrert del av helhetsperspektivet for Sametinget , og at det ikke skapes en ny sektor .	Lea deaŧalaš ahte dásseárvu šaddá integrerejuvvon oassin Sámedikki ollislašperspektiivvas , ja ahte das ii ráhkaduvvo ođđa sektuvra .
Sametingets politikk for integrering av kjønnsperspektiv og likestilling i virksomheten koordineres av Plan- og administrasjonsavdelingen , der det er avsatt stillingsressurs for dette .	Plána- ja hálddahusossodat koordinere Sámedikki politihka doaimma sohkabealperspektiivva ja dásseárvvu dáfus . Ossodagas lea sierra virgi dáidda doaimmaide .
Fra om med 2001 blir budsjett et viktig styringsdokument , og Sametinget har i sak 41/00 Budsjett 2001 fulgt opp arbeidet med integrering .	2001 rájes šaddá bušeahtta deaŧalaš stivrendokumentan , ja Sámediggi lea áššis 41/00 2001 bušeahtta čuovvolan integrerenbargguid .
Samtidig med innflyttingen i det nye Sametingsbygget , skiftet administrasjonen i Karasjok ut det meste av datamaskinparken og programvare .	Hálddahus Kárášjogas molssui eanas dihtormašiinnaid ja prográmmagálvvuid dalle go fárrii ođđa Sámediggevistái .
Dette var nødvendig for å holde tritt med utviklingen .	Dát lei dárbbašlaš vai sáhttit bissut ovdáneamis fárus .
Det utrangerte utstyret ble gitt til Karasjok barneskole , som hadde stort behov for datautstyr .	Kárášjoga mánáidskuvla oaččui boares rusttegiid , sis lei stuora dárbu mašiinnaide .
Alle avdelingskontorene utenfor Karasjok er knyttet opp i et felles nettverk .	Dál leat buot ossodatkantuvrrat olggobealde Kárášjoga oktasaš fierpmádagas .
Dette er en stor utfordring teknisk sett .	Teknihka dáfus lea dát stuora hástalus .
Vi vil i løpet av neste år jobbe for å øke kapasiteten på linjene til avdelingskontorene .	Boahtte jagi mielde áigut bargat buoridit ossodatkantuvrraid linjjáid .
Ved å ansette 1 ny IT-konsulent , har Sametinget fått økt kapasiteten innenfor IT. .	Sámediggi lea ožžon buoret kapasitehta IT dáfus go leat bidjan virgái 1 ođđa IT-konsuleantta .
Dette gir større muligheter for utvikling og tilpasning av løsninger som er skreddersydd Sametingets behov .	Dát buktá buoret vejolašvuođaid ovdánahttit ja heivehit čovdosiid mat leat ráhkaduvvon juste Sámedikki dárbbuid mielde .
Administrasjonen er dessuten mindre sårbar kompetansemessig , ettersom det er flere personer som har IT som arbeidsfelt .	Dasa lassin ii leat hálddahus nu hearki gelbbolašvuođa dáfus go leat eanet bargit geat máhttet IT.
Siden høsten 1999 har Sametinget arbeidet for å etablere et skikkelig tilbud på Internett samt et funksjonelt intranett for de ansatte .	1999 čavčča rájes lea Sámediggi bargan ásahit albma Interneahtta-fálaldaga ja doaibmi intraneahta bargiid váste .
Forprosjektet ble avsluttet i desember 1999 .	Ovdaprošeakta loahpahuvvui juovlamánus 1999 .
I august 2000 ble det undertegnet kontrakt med TietoEnator om levering av en slik løsning .	Borgemánus 2000 čállojuvvui šiehtadus TietoEnator-fitnodagain , guhte galgá buvttadit dákkár čovdosa .
Løsningen er pr. desember 2000 under innføring og endelig lansering vil finne sted i januar / februar 2001 .	— oavddus lea biddjome doibmii juovlamánus 2000 , ja loahpalaš almmuheapmi galgá dáhpáhuvvat ođđajagimánus / guovvamánus 2001 .
Med denne løsningen vil Sametinget kunne nå ut til et mye større publikum enn tidligere .	Dáinna čovdosiin galgá Sámediggi olahit mihá eanebuid go ovdal .
Internett har et enormt nedslagsfelt og Sametingets nye tilbud på Internett vil være et viktig redskap for å nå ut til ungdom .	Interneahtta lea mearihis deaŧalaš , ja Sámedikki ođđa Interneahttafálaldat šaddá mávssolaš veahkkeneavvun olahit nuoraid .
Det planlegges videre å overføre plenumsmøtene via Internett .	Leat maiddái pláneme sáddet dievasčoahkkimiid Interneahta bokte .
Intranettet vil være et viktig verktøy for å knytte de geografisk spredte avdelingskontorene nærmere sammen .	Intraneahtta šaddá mávssolaš veahkkin go galgat buorebut ovttastahttit ossodatkantuvrraid mat geográfalaččat leat nu bieđgguid .
I oktober 2000 undertegnet Sametinget kontrakt med IT Kontorsystemer AS om levering av bredbåndstjenester .	Golggotmánus 2000 čálii Sámediggi šiehtadusa IT Kontorsystemer AS:in govdafierpmádatbálvalusaid buvttademiin .
Dette medfører at kapasiteten på Internett-tilknytningen økes betraktelig .	Dát mielddisbuktá ahte Interneahtta-doaimma kapasitehta buorrána dovdomassii .
I og med at de nordsamiske tegnene ikke er standard i datamaskiner , er det utviklet spesialløsninger for at programmene skal kunne håndtere dette .	Danne go davvisámegiel bustávat eai álgoálggus gávdno dihtormašiinnain , de leat ráhkaduvvon erenoamáščovdosat vai prográmmat ipmirdit daid .
Samiskløsningen kostet tidligere kr 5 000 pr. lisens .	Ovdal mávssii sámegielčoavddus kr 5000,- liseanssa nammii .
Sametinget kjøpte i 1998 rettighetene til slik programvare og har siden gitt dem gratis til publikum .	1998:s osttii Sámediggi vuoigatvuođaid dákkár prográmmagálvvuide , ja lean dan rájes addán daid nuvttá olbmuide .
Det har vært stor etterspørsel etter programmene .	Prográmmat leat leamaš hui bivnnuhat .
I og med at spesialløsningene ikke fungerer tilfredstillende , var det nødvendig å jobbe for at samiske tegn ble standard i programmene .	Muhto erenoamáščovdosat eai doaimma dohkálaš bures , ja danne lei dárbu bargat dan badjelii ahte sámegiel bustávat biddjojit standardin prográmmaide .
Tidligere i år undertegnet Sametinget kontrakt med Microsoft om støtte for nordsamiske tegn i deres nyeste operativsystem , Windows 2000 .	Dán jagi čálii Sámediggi šiehtadusa Microsoftain ahte ođđaseamos vuogádagat galget doarjut davvisámegiel bustávaid .
Dette er et stort steg i riktig retning for integrering av samisk språk i dataprogramvare .	Dat lea stuora lávki rievttes guvlui integreret sámegiela dihtorprográmmagálvvuide .
Behovet for spesialprogramvare vil fremdeles være tilstede , da mange maskiner ikke kan kjøre Windows 2000 .	Dattetge bissu dárbu erenoamášprográmmagálvvuide , danne go olu mašiinnat eai dohkket Windows 2000 .
1.3.2.3 Samfunnsavdelingen	1.3.2.3 Servodatossodat
Samfunnsavdelingens fremste oppgave er å behandle saker innen fagfelt som rettigheter og selvbestemmelse , nordiske saker , sametingsvalget , helse og sosial samt samferdsel .	Servodatossodaga deaŧaleamos doaibman leat gieđahallat áššiid mat gusket fágasurggiide nu go vuoigatvuođat ja iešmearrideapmi , davviriikkalaš áššit , sámediggeválggat , dearvvašvuođa- ja sosiáladoaimmat ja johtolat .
Avdelingne koordinerer politisk ledelses møtevirksomhet og har saksbehandling når det gjelder fordeling av tilskudd til samisk helse- og sosialformål og klagesaker fra tilskuddsstyret til Sametingsrådet .	Mii koordineret politihkalaš jođihangotti čoahkkimiid , ja meannudit áššiid mat gusket sámi dearvvašvuođa- ja sosiálaulbmiliid juolludemiide , ja maiddái doarjjastivrra váiddaáššiid Sámediggeráđđái .
Arbeidet i år 2000 kommer for øvrig frem under kap. 2 i årsmeldingen .	Jagi 2000 bargu lea maiddái čilgejuvvon jahkedieđáhusa nuppi kapihttalis .
1.3.2.4 Opplæringsavdelingen	1.3.2.4 Oahpahusossodat
Avdelingen har ansvaret for utvikling av samiske læremidler i henhold til læreplanene for grunnskolen og videregående opplæring og veiledninger for voksenopplæring .	Sámedikkis lea ovddasvástádus ráhkadit sámi oahpponeavvuid vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa oahppoplánaid mielde , ja rávisolbmuidoahpahusa čilgehusaid mielde .
Avdelingen har også ansvaret for godkjenning av samiske læremidler som er påbegynt før 1. august 2000 .	Sámedikkis lea maid ovddasvástádus dohkkehit sámi oahpponeavvuid mat leat álggahuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2000 .
I tillegg blir det utviklet læremidler til bruk på barnehagenivå .	Dasa lassin ráhkaduvvojit oahpponeavvut mánáidgárdedássái .
Sametinget har som intensjon at forlagene skal produsere lærebøker .	Sámedikki ulbmil lea ahte lágádusat galget ráhkadit oahppogirjjiid .
Sametinget gjennomførte 128 læremiddelprosjekter i år 2000 .	Sámediggi čađahii 128 oahpponeavvoprošeavtta jagi 2000:s .
Forlagene hadde ansvaret for 3/4 av prosjektene , mens Sametinget hadde ansvaret for 1/4 av prosjektene .	Lágádusain lei ovddasvástádus oasis prošeavttain , ja Sámediggi fas fuolahii ŧ oasi prošeavttain .
År 2000 er 45 læremidler blitt ferdigstilte .	Jagi 2000:s gárvvistuvvojedje 45 oahpponeavvu .
Det er blitt produsert både elevbøker , veiledninger , temabøker og spesialpedagogisk læremidler på nord- , sør- og lulesamisk for bruk i grunnskolen , barnehagen og videregående opplæring .	Leat ráhkaduvvon sihke ohppiidgirjjit , bagadallangirjjit , temágirjjit ja erenoamášpedagogalaš oahpponeavvut davvi- , lulli- ja julevsámegillii mat galget geavahuvvot vuođđoskuvllas , mánáidgárddiin ja joatkkaoahpahusas .
Opplæringsavdeling er godkjent som AV-sentral og tar opptak av alle samiske tv-programmer , slik at samiske skoler og barnehager kan låne programmene og bruke disse i undervisningen .	Oahpahusossodat lea dohkkehuvvon AV-guovddážin ja bádde buot sámi tv-prográmmaid , nu ahte sámi skuvllat ja mánáidgárddit besset luoikkahit prográmmaid ja geavahit oahpahusas .
Sametinget samarbeider med NRK Undervisningsredaksjonen og med Norsk filminstitutt med versjonering av undervisningsfilmer til samisk .	Sámediggi ovttasbargá NRK . Undervisningsredaksjoneniin ja Norsk filminstituttain ráhkadit sámegiel veršuvnnaid oahpahusfilmmain .
I den forbindelse er det i løpet av året utarbeidet 20 undervisningsprogrammer og en animasjonsfilm på nordsamisk , en på sørsamisk og to på lulesamisk .	Dan oktavuođas leat dán jagi ráhkaduvvon 20 oahpahusprográmma ja okta animašuvdnafilbma davvisámegillii , okta lullisámegillii ja guokte julevsámegillii .
Det er bevilget midler til et elektronisk læremiddel , « Sámegiella C-giellan » som er tilgjengelig på nettet .	Lea juolluduvvon ruhta elektrovnnalaš oahpponevvui , « Sámegiella C-giellan » , mii gávdno neahtas .
I tillegg er det igangsatt oversetting av tre nye pedagogiske dataprogrammer til nordsamisk .	Dasa lassin leat golbma ođđa pedagogalaš dihtorprográmma jorgaluvvome sámegillii .
Begynneropplæringsprosjekt har som hovedmål er å finne frem til de lesemetodene og den lesemetodikk som passer best for elever som har samisk som førstespråk og får sin grunnleggende leseopplæring på samisk .	Álgooahpahusprošeavtta váldoulbmil lea gávnnahit daid lohkanmetodaid ja dan lohkanmetodihka mii buoremusat heive mánáide geain lea sámegiella vuosttašgiellan ja geat ožžot vuođđo lohkanoahpahusa sámegillii .
Prosjektet skal få disse metodene systematisert og anvendt i undervisningen .	Prošeakta galgá dáid metodaid systematiseret ja oažžut johtui oahpahusas .
Dette skal skje gjennom blant annet å utnytte den kompetansen , de kvalifikasjonene og den erfaringen som de samisktalende lærerne i dag besitter .	Dát galgá ee. dáhpáhuvvat dan bokte ahte geavaha dan gelbbolašvuođa , daid máhtuid ja vásihusaid mat sámegielat oahpaheaddjit leat dán áigge .
I forbindelse med begynneropplæringsprosjektet er det også satt i gang et kompetansehevingsprogram rettet mot skoleledere og personell i PP-tjeneste .	Álgooahpahusprošeavtta oktavuođas lea maiddái álggahuvvon gelbbolašvuođaloktenprográmma skuvlajođiheddjiid ja PP-bálvalusa bargiid várás .
På oppdrag fra KUF holder Sametinget på å oversette / tilpasse kartleggingsmateriell i lesing til nordsamisk .	GOD ávžžuhusaid mielde lea Sámediggi jorgalahttime / heiveheame davvisámegiela lohkama kártenmateriálaid .
Arbeidet gjøres i samarbeid med Senter for leseforsking og en prosjektleder .	Bargu dahkko Senter for leseforskning ja ovtta prošeaktajođiheaddji ovttasbargguin .
Det blir utgitt kartleggingshefter for 2. , 3. , 5. , 7. og 9. klasse .	2. , 3. , 5. , 7. , ja 9. luohkáide almmuhuvvojit kártengihppagat .
Stortinget har vedtatt at kartlegging for 2. og 7. klasse er obligatorisk fra høsten 2000 .	Stuoradiggi lea mearridan ahte 2. ja 7. luohkáid kárten lea geatnegahtton doaibma 2000 čavčča rájes .
Opplæringsavdelingen har startet arbeidet med å utarbeide en plan for spesialpedagogisk kompetanseheving i samiske områder .	Oahpahusossodat lea álggahan barggu ráhkadit plána erenoamášpedagogalaš gelbbolašvuođa loktema dáfus sámi guovlluin .
Siden starten av prosjektet er det innhentet informasjon fra rektorer og lærere i grunnskolen , fra barnehagene og i PP-tjenesten i det samiske området .	Dan rájes go prošeakta álggahuvvui , leat rektorat ja oahpaheaddjit , mánáidgárddit ja muhtun PP-bálvalusat sámi guovlluin addán dieđuid .
Utgangspunktet for informasjonsinnsamlingen har både vært L97/L97S overordnede mål om tilpasset undervisning for barn med spesialpedagogiske behov og opplæringslovens rett til spesialundervisning .	Diehtočohkkema vuođđun leat leamaš sihke O97/O97S bajimus ulbmilat oahpahusa heiveheami dáfus dakkár mánáide geain leat erenoamášpedagogalaš dárbbut , ja Oahpahuslága vuoigatvuohta erenoamášoahpahussii .
Det er laget en oppsummering av evalueringsrapportene . Denne er utgitt som egen rapport .	Evaluerenraporttain lea maiddái ráhkaduvvon čoahkkáigeassu , mii lea almmuhuvvon sierra raportan .
I evalueringen kommer det bl.a. frem at samisk videregående opplæring har en utvidet målsetting i forhold til øvrige videregående opplæringsinstitusjoner .	Evalueremis boahtá ee. ovdan ahte sámi joatkkaoahpahusas lea viiddiduvvon ulbmil eará joatkkaoahpahusásahusaid ektui .
Samisk videregående opplæring skal i tillegg til å realisere de nasjonale målene og tiltakene under Reform’94 , også medvirke til å vedlikeholde , utvikle og styrke samisk språk , kultur og identitet .	Sámi joatkkaoahpahus galgá maiddái bajásdoallat , ovddidit ja nannet sámi giela , kultuvrra ja identitehta lassin dan bargui maid bargá Ođastus 94 našuvnnalaš ulbmiliid ja doaimmaid duohtandahkamiin .
Opplæringsavdelingen har sammen med Statens utdanningskontor i Finnmark vært på tilsynsbesøk i to kommuner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Oahpahusossodat lea ovttas Stáhta oahpahuskantuvrrain Finnmárkkus finadan iskame guokte gieldda sámegiela hálddašanguovllus .
Hensikten med tilsynsbesøkene er bl.a. å følge med hvordan kommunene gir opplæring i hht. L97S .	Galledemiid ulbmil leai ee. čuovvut man muddui gielddat sáhttet čađahit oahpahusa O97S ektui .
Sametinget har i samarbeid med Statens utdanningskontor i Oslo og Akershus – Eksamenssekretariatet utviklet eksamenssett i samisk for grunnskolen og videregående opplæring .	Sámediggi lea ovttasbargan Oslo ja Akershusa Stáhta oahpahuskantuvrraiguin – Eksámenčállingottiin ja lea ráhkadan sámegielfága eksámenbihtáid vuođđoskuvlii ja joatkkaoahpahussii .
Sametingsrådet har i sak R 29/00 vedtatt at et ekstraordinært tilskudd på kr 200 000 fra Barne- og familiedepartementet skal brukes til læremidler og veiledning for samiske barnehager .	Sámediggi lea áššis R 29/00 mearridan ahte Mánáid- ja bearašdepartementta erenoamášdoarjja kr 200.00,- galgá geavahuvvot sámi mánáidgárddiid oahppneavvuide ja bagadallamii .
I Musken i Tysfjord er det blitt holdt seminar med fokus på samisk språk .	Ájluovttas Divttasvuonas lea dollojuvvon seminára mii čalmmustahttá sámegiela .
Nesseby kommune er tildelt midler , men seminaret er utsatt til 2001 .	Unjárgga gielda lea ožžon ruhtadoarjaga , muhto seminára lea maŋiduvvon jahkái 2001 .
I samarbeid med fylkesmennene i Troms og Finnmark er det arrangert en samisk barnehagekonferanse med faglig innhold og erfaringsutveksling for samisk barnehagepersonell fra hele landet .	Lea lágiduvvon mánáidgárdekonferánsa ovttas Tromssa ja Finnmárkku Fylkkamánniiguin mas fágalaš sisdoallu ja vásáhusaid lonohallan buot sámi mánáidgárdebargiide .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har satt i gang en evaluering av tilskuddet til opplæring i og på samisk .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta lea álggahan sámegiel oahpahusa doarjagiid evaluerema .
Evalueringen konsentrerer seg om de kommunene som gir opplæring etter Det samiske læreplanverket for den 10-årige grunnskolen ( L97S ) .	Evalueren guoská daidda gielddaide mat addet oahpahusa 10-jagi vuođđoskuvlla sámi oahppoplánaid ( O97S ) mielde .
Statens utdanningskontor i Finnmark leder evalueringsarbeidet .	Stáhta oahpahuskantuvra Finnmárkkus jođiha evaluerenbarggu .
Det er opprettet en referansegruppe bestående av Sametinget og representanter for de samiske kommunene og Statens utdanningskontorer i Troms og Nordland .	Lea ásahuvvon referánsajoavku mas Sámediggi ja sámi gielddaid ovddasteaddjit ja Stáhta oahpahuskantuvrrat Tromssas ja Nordlánddas leat mielde .
Sametinget har i samarbeid med Statens utdanningskontor i Finnmark arrangert en konferanse der temaet var samisk språks stilling i skolen og lokalsamfunnet .	Sámediggi lea ovttas Stáhta oahpahuskantuvrrain Finnmárkkus lágidan konferánssa mas sámegiela dilli skuvllas ja báikkalašservodagas lei temán .
Målgruppen for denne konferansen var lærere og annet pedagogisk personale både i grunnskolen og videregående opplæring , samt politikere og etatsledere i kommunene .	Dán konferánssa ulbmiljovkui gulle oahpaheaddjit ja eará pedagogalaš bargit sihke vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas , ja vel politihkkárat ja gielddaid etáhtajođiheaddit .
På konferansen ble det bl.a. fokusert på det samiske språkets stilling i dagens skole sett i forhold til tidlig på 1980-tallet .	Konferánssas gieđahalle ee. sámegiela dili dálá skuvllas dan ektui movt lei 1980-jagiid álgogeahčen .
Man fikk også innblikk i hvilke utfordringer ulike kommuner og Sametinget står ovenfor mht. utvikling av samisk språk .	Bohte maiddái dieđut das makkár hástalusat iešguđetge gielddain ja Sámedikkis leat sámegiela ovddideami dáfus .
1.4 Administrative og økonomiske utfordringer	1.4 Hálddahuslaš ja ekonomalaš hástalusat
Sametingets arbeidsområde har siden etableringen i 1989 økt i omfang , noe som også har vært tingets målsetting .	Sámedikki bargodoaimmat leat lassánan ásaheami rájes 1989:s , mii maiddái lea ge leamaš dikki ulbmil .
Disse oppgavene krever ressurser Sametinget pr. dags dato ikke råder over .	Dát doaimmat gáibidit resurssaid mat Sámedikkis eai leat dál .
For å kunne ivareta sine oppgaver i forhold til arbeidet med å styrke situasjonen for det samiske folk , er det nødvendig at tinget blir tilført større økonomiske ressurser .	Jus galgá sáhttit čađahit doaimmaid mat galget nannet sámi álbmoga dili , de lea dárbbašlaš ahte diggi oažžu eambbo ekonomalaš resurssaid .
Integrering av kjønn- og likestillingsperspektiv krever en endringsvillig organisasjon .	Sohkabeal- ja dásseperspektiivva integreren gáibida organisašuvnna mii sáhttá rievdat .
Sametinget må søke å utvikle organisasjonen basert på eksisterende egenskaper i organisasjonen som initiativ , tillit , trivsel og trygghet .	Sámediggi ferte geahččalit ovdánahttit organisašuvnna daid beliid vuođul mat organisašuvnnas leat dál , nu go álggahanmokta , luohttámuš , loaktin ja oadjebasvuohta .
Dette er egenskaper som er viktige for individuell og organisatorisk læring .	Dát bealit leat deaŧalaččat ovttaskas ja organisatuvrralaš oahppama dáfus .
1.4.1 Nedleggelse av underliggende råd	1.4.1 Vuollásaš ráđiid heaittiheapmi
Omorganisering av virksomheten med overgang fra underliggende råd til avdelinger , stiller Sametinget overfor to hovedutfordringer .	Doaimma ođđasisorganiserema dáfus , mii mielddisbuktá ahte ráđit šaddet ossodahkan , leat Sámedikkis guokte váldohástalusa .
Det ene er samordning og koordinering mellom de ulike sektoravdelingene og det andre er samhandling mellom det politiske og administrative nivået .	Vuosttaš lea oktiiheivehit ja koordineret dáid iešguđetge sektorossodagaid , nubbi lea oktiiheivehit politihkalaš ja hálddahuslaš dásiid .
Disse to utfordringene vil gjensidig påvirke hverandre .	Dát guokte hástalusa bohtet váikkuhit goabbat guoimmiska .
En god samordning på administrativt nivå er en forutsetning for at dette nivået evner å motta og følge opp politiske signaler og vedtak .	Buorre ovttasbargu hálddahusdásis lea dárbbašlaš jus dát dássi galgá sáhttit vuostáváldit ja čuovvolit politihkalaš signálaid ja mearrádusaid .
Likeledes er en strukturell arbeidsform administrativt viktig for at det politiske nivået får gode og relevante faglige innspill fra administrasjonen .	Nu lea maiddái struktuvrralaš bargovuohki hálddahusas deaŧalaš vai politihkalaš dássi sáhttá oažžut buriid ja áigeguovdilis fágalaš rávvagiid hálddahusas .
En ryddig samhandling mellom politisk og administrativt nivå vil påvirke administrasjonens muligheter til å utføre gode , koordinerte og effektive tjenester .	— orgadis ovttasbargu politihkalaš ja hálddahuslaš dásiid gaskka váikkuhit hálddahusa vejolašvuođaid doaimmahit buriid , koordinerejuvvon ja beaktilis bálvalusaid .
1.4.1.1 Samisk språkråd	1.4.1.1 Sámi giellaráđđi
Sametinget har i sak 23/00 vedtatt å legge ned Samisk språkråd fra 31.12.2000 .	Sámediggi lea áššis 23/00 mearridan heaittihit Sámi giellaráđi 31.12.2000 rájes .
Det er i samme sak vedtatt å opprette et språkstyre med fem medlemmer .	Seamma áššis lea mearriduvvon ásahit giellastivrra mas leat vihtta lahttu .
Administrasjonen blir en samisk språkavdeling .	Hálddahus šaddá sámi giellaossodahkan .
Samisk språkråd kan ikke se med hvilken myndighet Sametinget kan nedlegge språkrådet som er hjemlet i Samelovens § 3–12 .	Sámi giellaráđđi ii oainne makkár válddiin Sámediggi sáhttá heaittihit giellaráđi mii lea Sámelága § 3–12 vuođul ásahuvvon .
I den nye organisasjonen er Sametingets direktør administrasjonens øverste ansvarlig .	Ođđa organisašuvnnas lea Sámedikki direktevra bajimus ovddasvástideaddji .
Denne rollen styrkes i den nye organisasjonen .	Dát rolla nannejuvvo ođđa organisašuvnnas .
Språkavdelingen får et nærmere samarbeid med Sametingets direktør og andre ledere i Sametingets avdelinger da det i den nye organisasjonen skal avholdes jevnlige ledermøter hele året .	Giellaossodat oažžu lagat ovttasbarggu Sámedikki direktevrrain ja Sámedikki ossodagaid eará jođiheddjiiguin danne go ođđa organisašuvnnas galget jeavddalaččat dollojuvvot jođiheaddjičoahkkimat miehtá jagi .
Språkavdelingens saksbehandling endres i forhold til språkrådet .	Giellaossodaga áššemeannudeapmi rievdá giellaráđi ektui .
Språkavdelingen skal saksbehandle både til Sametingsrådet , tilskuddsstyret og språkstyret .	Giellaossodat galgá meannudit áššiid sihke Sámediggeráđđái , doarjjastivrii ja giellastivrii .
De ansatte får nye utfordringer , blant annet politiske saksbehandlinger , språkfaglige tiltak og språkavdelingens administrative oppgaver .	Bargit ožžot ođđa hástalusaid , earret eará politihkalaš áššemeannudemiid , giellafágalaš doaimmaid ja giellaossodaga hálddahuslaš doaimmaid .
1.4.1.2 Samisk kulturminneråd	1.4.1.2 Sámi kulturmuitoráđđi
Fra 1. januar 2001 har Sametinget ny organisasjonsstruktur , noe som innebærer at tidligere Samisk kulturminneråds administrasjon vil få det formelle ansvaret med administrativ oppfølging av generelle samiske miljø og arealinteresser .	Ođđajagimánu 1. b. 2001 rájes lea Sámedikkis ođđa organisašuvdnavuogádat , mii mielddisbuktá ahte ovddeš Sámi kulturmuitoráđi hálddahus oažžu formálalaš ovddasvástádusa hálddahuslaččat čuovvolit oppalaš sámi biras- ja areálaáššiid .
I tillegg kommer oppfølginga av samiske museer .	Dasa lassin galget čuovvolit sámi museaid .
Viktige utfordringer i 2001 i arbeidet med samiske museer , vil være at Sametinget overtar forvaltningsansvaret for samiske museer i Norge , følger opp St.meld nr. 22 ( 1999–2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving – for en samlet forvaltning og styrking av samiske museer .	Deaŧalaš hástalusat 2001:s sámi museaid barggus čuvvot go Sámediggi váldá badjelasas Norgga sámi museaid hálddašanovddasvástádusa , čuovvola St.dieđ. . 22 ( 1999–2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving – for en samlet forvaltning og styrking av samiske museer .
Samiske museer må ha en rimelig del av bevilgningsøkninger av museer generelt , slik Regjeringen har planer for , jf. St.meld nr. 22 ( 1999–2000 ) og forbereder prosesser med de samiske museene og berørte kommuner for samordning av samiske museer i museumssiidaer .	Sámi museat fertejit oažžut govttolaš oasi museaid oppalaš juolluduslasihemiin , nu go Ráđđehusas leat plánat , gč. St.dieđ . 22 ( 1999–2000 ) , ja ráhkkanahttá proseassaid sámi museaid ja guoskevaš gielddaid gaskka mat sáhttet sámi museaid ovttastahttit museasiidan .
Videre vil Sametinget arbeide for at de samiske museene kan samhandle også fram til Sametinget har overtatt forvaltningsansvaret for de samiske museene og får etablert Østsamisk museum som samisk nasjonalt tusenårssted .	Muđui fuolaha Sámediggi ahte sámi museat sáhttet ovttasdoaibmat maiddái dassážii go Sámediggi lea ožžon sámi museaid hálddašanovddasvástádusa ja lea ásahan Nuortasámi musea sámi našuvnnalaš duhátjagibáikin .
Samisk kulturminneråd avsluttet i 1998 et forprosjekt for en verne- og forvaltningsplan for samiske bygninger .	Sámi kulturmuitoráđđi loahpahii 1998:s sámi visttiid gáhtten- ja hálddašanplána ovdaprošeavtta .
Prosjektet ble fullfinansiert sommeren 1999 og kom i gang i 2000 .	Prošeakta ruhtaduvvui ollásit 1999 geasi ja álggahuvvui 2000:s .
Samtidig har Samisk kulturminneråd forventninger om å få på plass en egen bygningsvernkonsulent .	Prošeakta joatká 2001:s , ja seammás doaivu Sámi kulturmuitoráđđi oažžut doibmii sierra vistegáhttenkonsuleantta .
Det vil være en viktig utfordring å innarbeide bygningsinteresser i arealforvaltning og gi god informasjon og veiledning i bygningsvernarbeidet .	Lea guovddáš hástalus ovddidit huksenáššiid areálahálddašeamis ja addit buriid dieđuid ja neavvagiid vistegáhttenbargguin .
Samisk kulturminneråd har siden 1997 deltatt aktivt i det norsk-russiske miljøvernsamarbeidet .	Sámi kulturmuitoráđđi lea 1997 rájes aktiivvalaččat oassálastán norgalaš-ruoššalaš birasgáhttenovttasbarggus .
Dette arbeidet vil i 2001 gå over i en formidlingsfase .	2001:s galgá dát bargu rievdat gaskkustandássin .
Samisk kulturminneråd ser det som en utfordring at Sametinget følger opp dette arbeidet med tiltak særlig rettet mot østsamene .	Sámi kulturmuitoráđđi oaidná hástalussan ahte Sámediggi čuovvola dán barggu doaimmaiguin mat guoskkahit erenoamážit nuortasápmelaččaid .
Samisk kulturminneråd ser det også som viktig å videreutvikle samarbeidet for det samiske kulturminnevernet i Sverige og Finland .	Sámi kulturmuitoráđi mielas lea maid deaŧalaš viidáseappot ovddidit ovttasbarggu Ruoŧa ja Suoma sámi kulturmuitogáhttemiin .
1.4.1.3 Samisk næringsråd	1.4.1.3 Sámi ealáhusráđđi
Samisk næringsråd blir i sin nåværende form , med de forvaltningsoppgaver og det ansvarsområdet som er knyttet til virksomheten , lagt ned med virkning fra 31.12.00 .	Sámi ealáhusráđđi ja dat hálddašanbarggut ja dat ovddasvástádusa mii das lea , heaittihuvvo 31.12.00 rájes . Galgá ásahuvvot ossodatstruktuvra Sámedikki hálddahussii .
Det skal etableres en avdelingsstruktur for Sametingets administrasjon .	Ulbmil lea ovddidit Sámedikki buoret politihkkaovddideaddjin ja politihkalaš eaktudeaddjin .
Videre sikter en mot en mer effektiv utnyttelse og koordinering av de administrative ressursene som forhåpentlig kan ivareta brukerinteressene bedre gjennom større faglig forutsigbarhet i forvaltningsoppgavene .	Muđui geahččalit buorebut geavahit ja koordineret hálddahuslaš resurssaid mat sávvamis sáhttet buorebut fuolahit geavaheaddjeáššiid stuorát fágalaš sihkarvuođain hálddahusdoaimmaid dáfus .
Det nylig oppnevnte tilskuddstyret skal ha til oppgave å forvalte fond og øvrige tilskuddsmidler som overføres fra Sametinget .	Aitto nammaduvvon doarjjastivra galgá hálddašit foandda ja eará doarjagiid mat sirdojuvvojit Sámedikkis .
Denne nye strukturen , hvor Sametinget skal fremstå som en mer korporativ enhet , vil selvsagt medføre en langt sterkere samordnet og koordinert virksomhet for ettertiden .	Ođđa struktuvra , mas Sámediggi šaddá eambbo korporatiiva ovttadahkan , galgá dieđusge mielddisbuktit ahte šaddá gievrrat ovttasdoaibma ja buorebut koordinerejuvvon doaibma maiddái boahtteáiggis .
Planverk , budsjett og virkemiddelbruk må derfor knyttes sterkt sammen og fungere slik at politisk vedtatte målsettinger lar seg realisere .	Danne ferte nannosit čatnat oktii plánaid , bušeahta ja veahkkeávnnasgeavaheami , ja doaimmahit daid nu ahte politihkalaččat mearriduvvon ulbmilat sáhttet ollašuvvat .
For arbeidet med nærings- og sysselsettingsspørsmål blir det viktig å få avsatt tilfredsstillende budsjettrammer og utformet en konsis støttepraksis som klart definerer hvordan virkemiddelbruken skal anvendes overfor ønsket utvikling av næringslivet .	Ealáhus- ja barguibidjanáššiid doaimma dáfus šaddá deaŧalaš mearridit dohkálaš bušeahttarámmaid ja lágidit buori doarjjabarggu mii čielgasit definere movt veahkkeneavvuid galgá geavahit ealáhusdili ektui mii ovdána go livččii ulbmil .
For alle støtteordninger som Samisk næringsråd forvalter skal det utarbeides klare målformuleringer , resultatkrav , måleindikatorer , rapporteringer mv. som det nye økonomireglementet og de funksjonelle krav setter .	Buot doarjjaortnegiidda maid Sámi ealáhusráđđi hálddaša , galget ráhkaduvvot čielga ulbmilcealkámušat , boađusgáibádusat , mihttogeažuhandoaimmat , raporteremat je. maid ođđa ekonomiijanjuolggadusat ja funkšonála gáibádusat eaktudit .
Det gjenstår ennå et godt stykke arbeid for å utvikle gode resultat- og virkningsindikatorer for tilfredsstillende kunne måle nytteverdien av virkemiddelbruken .	Vuosttaš lea oktiiheivehit ja koordineret dáid iešguđetge sektorossodagaid , nubbi lea oktiiheivehit politihkalaš ja hálddahuslaš dásiid .
Den interne strukturen avdelingene imellom , blir også spesielt viktig .	Ossodagaid siskkáldas struktuvra šaddá maiddái hui deaŧalaš .
Det gjelder å finne frem til kjøreregler og avklaring av ansvarsfordelingen mht. saksoppgaver .	Lea mávssolaš fuomášit movt galget doaibmat ja movt galget ovddasvástádusa juogadit , ee. áššemeannudeami dáfus .
Når Samisk næringsråd og Samisk kulturråd slås sammen til en felles avdeling for kultur og næringssaker , blir det nødvendig å avklare rollefunksjonen internt .	Go Sámi ealáhusráđđi ja Sámi kulturráđđi biddjojit oktii oktasaš kultur- ja ealáhusossodahkan , de lea dárbu čielggadit siskkaldas rolladoaimmaid .
Mye taler for at også forvaltnings- og ansvarsområdet til de to administrative enhetene følger den oppgavefordeling en har i dag .	Orru maiddái čájeheame ahte dán guovtti hálddahusovttadaga hálddašan- ja ovddasvástádussuorggit čuvvot dan bargojuogu mii dál lea .
Inntil videre bør en gå inn for en faglig sektoravgrensning , og ikke en ren regional eller geografisk fundert rollefordeling av forvaltningsoppgavene .	Dál goit vuos orro berreme ásahit fágalaš sektorjuoguid hálddašandoaimmaid dáfus , iige čielga regiovnnalaš dahje geográfalaš rollajuogu .
Det blir et viktig internt arbeid å tømre ut regler for saksbehandling , samt at en evner å avklare støttepraksis mellom kulturspesifikke og næringsmessige saker .	Lea guovddáš siskkáldas bargu gávnnahit movt galgá áššemeannudit , ja maiddái čielggadit makkár ovttasdoaibma čielga kultuvrralaš ja ealáhusáššiid gaskka galgá leat .
1.4.1.4 Samisk kulturråd	1.4.1.4 Sámi kulturráđđi
Jf. kap. 4.1.3 .	Gč. kap. 4.1.3 .
Samisk næringsråd	Sámi ealáhusráđđi
1.4.2 Omorganisering av Sametingets administrasjon fom . januar 2001	1.4.2 Sámedikki ođđasisorganiseren ođđajagimánu 2001 rájes
Figur 1.1	Govus 1.1
Sametingets administrasjon vil møte store utfordringer hva gjelder koordinering mellom de ulike avdelingenes politikkutforming slik at sammenhengen mellom de ulike strategiene og ulike politiske vedtak ivaretas .	Sámedikki hálddahusas leat stuora hástalusat daid iešguđetge ossodagaid politihkkahábmema koordinerema dáfus , nu ahte iešguđetge strategiijaid ja iešguđetge politihkalaš mearrádusaid oktavuođat bisuhuvvojit .
Dessuten må kommunikasjon mellom avdelingene fungere optimalt .	Dasa lassin fertejit ossodagat gulahallat nu bures go lea vejolaš .
Store geografiske avstander skal ikke være begrunnelse for kommunikasjonssvikt .	Stuora geográfalaš gaskkat ee. eai galgga hehttet gulahallama .
Å utvikle lik bedriftskultur i samtlige avdelinger er et av de sentrale utfordringene administrasjonen står overfor i det kommende året .	Okta dain guovddáš hástalusain hálddahusas , lea ovdánahttit ovttalágán fitnodatkultuvrra buot ossodagain boahttevaš jagiin .
Sametinget vil på bakgrunn av omorganiseringen omgjøre stillinger og lønnsplassering med virkning fra 1. januar 2001 i hht. hovedavtalens § 13 .	Ođđasisorganiserema vuođul áigu Sámediggi rievdadit virggiid ja bálkásajiid ođđajagimánu 1. b. 2001 rájes Váldošiehtadusa § 13 mielde .
Personalpolitikken i den nye organiseringen vil møte en rekke utfordringer , herunder ny personalplan , helse , miljø og sikkerhet , o.a. .	Ođđa organiserema bargiidpolitihkas leat olu hástalusat , nu go ovdamearkka dihte ođđa bargiidplána , dearvvašvuohta , biras ja sihkarvuohta je. .
Det er for 2001 bevilget kr 106,9 mill. til Sametinget over post 50 .	Jagi 2001 lea juolluduvvon 106,9 miljon ruvnno Sámediggái poasta 50 bokte .
I bevilgningen er informasjonsarbeid og kampanje i tilknytning til sametingsvalget inkludert .	Juolludeamis leat mielde sámediggeválggaid diehtojuohkinbarggut ja kampánjjat .
Alle syv avdelinger vil gis en økonomisk ramme for sin virksomhet .	Buot čieža ossodaga ožžot ekonomalaš rámma iežaset doaimmas .
Hver avdeling vil få et spesielt ansvar som fagpolitisk sekretariat for Sametingsrådet .	Juohke ossodat oažžu čállingoddeovddasvástádusa dihto fágapolitihkalaš suorggis Sámediggeráđi ektui .
Språkavdelingen vil i tillegg få et nært samarbeid med Språkstyret .	Giellaossodagas šaddá lagas ovttasbargu Giellastivrrain .
Kultur- og næringsavdelingen vil likeledes i tillegg ha nær tilknytning til tilskuddstyret .	Seammaládje lea Kultur- ja ealáhusossodagas lagas oktavuohta Doarjjastivrrain .
Videre har samtlige avdelinger egen økonomi- og personalforvaltning , derav månedlig rapport over forbruk og integrering av likestilling .	Muđui lea buot ossodagain sierra ekonomiija- ja bargiidhálddašeapmi , masa gullá golaheami ja dásseárvvu integrerema mánnosaš raporteren .
Enkelte avdelinger vil også befatte seg med retningslinjer for tilskuddsordninger .	Muhtun ossodagat galget maiddái lágidit doarjjaortnegiid njuolggadusaid .
Det har vært en del spørsmål om direktebevilgningene .	Njuolggojuolludemiid dáfus leat leamaš olu gažaldagat .
Utfordringer ligger i utformingen av disposisjonsnotatet og behov for endringer i retningslinjer .	Hástalus lea hálddašannotáhta ráhkadeami ja njuolggadusrievdadeami dárbbuid dáfus .
I 2001 vil en rekke institusjoner og organisasjoner få sine tilskudd som direktebevilgning fra Sametingets plenum .	2001:s ožžot muhtun ásahusat ja organisašuvnnat njuolggodoarjagiid Sámedikki dievasčoahkkimis .
Det vil likevel bli slik at den enkelte fagavdeling selv må informere om og ekspedere disse bevilgningene i form av formelt disposisjonsbrev til de det gjelder .	addá almmotge nu ahte juohke fágaossodat ferte ieš juohkit dieđuid ja máksit juolludemiid formálalaš juolludusreivviid bokte mat sáddejuvvojit daidda geaidda galget .
Samtidig må avdelingene påse at retningslinjene blir oppdatert i forhold til Sametingets vedtak .	Seammás fertejit ossodagat fuolahit ahte njuolggadusat rievdaduvvojit Sámedikki mearrádusaid mielde .
Det må likevel understrekes at de nye avdelingene i 2001 fortsatt vil forvalte de tilskuddsordningene de hadde innenfor sitt sektorområde i 2000 .	Ferte almmotge deattuhuvvot ahte ođđa ossodagat ain galget hálddašit daid doarjjaortnegiid 2001:s mat gulle sidjiide jagi 2000:s .
Sametingets direktør vil inneha det øverste administrative ansvaret overfor Sametingsrådet og styrene og er innstillende myndighet på vegne av fagavdelingene overfor disse organene .	Sámedikki direktevrras lea bajimus hálddahuslaš ovddasvástádus Sámediggeráđi ja stivrraid ektui , ja lea mearrideaddji váldi fágaossodagaid bealis dáid orgánaid ektui .
Innenfor sine saksfelt vil den enkelte avdeling få ansvar for politikkutforming og koordinering , saksbehandling og oppfølging , veiledning internt og eksternt , samt informasjon .	Iežas áššesuorggi siskkobealde oažžu juohke ossodat ovddasvástádusa politihkkahábmemis ja koordineremis , áššemeannudeamis ja čuovvoleamis , siskkáldas ja olgguldas bagadallamis , ja diehtojuohkimis .
1.4.2.1 Samfunnsavdelingen	1.4.2.1 Servodatossodat
Samfunnsavdelingen skal forestå saksbehandling overfor Sametingsrådet i saker som berører eget fagfelt .	Servodatossodat galgá fuolahit áššemeannudeami Sámediggeráđđái dakkár áššiin mat gullet sin fágasuorgái .
I tillegg skal avdelingen ha et samordningsansvar overfor de andre avdelingene innen det juridiske området , og forestå innkalling og møteplanlegging for Sametingsrådet .	Dasa lassin lea ossodagas ovttastahttinovddasvástádus eará ossodagaid ektui juridihkalaš suorggi dáfus , ja dat galgá fuolahit Sámediggeráđi čoahkkingohččumiid ja čoahkkinplánemiid .
Avdelingen har ansvaret for klagebehandling av tilskuddssaker tilhørende andre avdelinger .	Ossodat galgá doaimmahit váidalusmeannudeami doarjjaáššiin mat gullet eará ossodagaide .
Videre skal avdelingen arbeide med samarbeidsspørsmål , derav samisk samarbeid i Samisk parlamentarisk råd og nordisk samarbeid i forhold til Nordisk råd , nordisk samekonvensjon , fellesmøter mellom presidenter og ministere , samt internasjonalt arbeid i forhold til FN .	Muđui galgá ossodat bargat ovttasbargoáššiiguin , earret eará sámi ovttasbargguin Sámi parlamentáralaš ráđis ja davviriikkalaš ovttasbargguin Davviriikkaid ráđis , davviriikkaid sámekonvenšuvnnain , presideanttaid ja ministariid oktasaščoahkkimiiguin , ja maiddái riikkaidgaskasaš ovttasbargguin ON .
, ILO .	, ILO .
, WHO .	, WHO .
, Artisk råd , Barentssamarbeidet og bistand .	, Árktalaš ráđi , Barentsovttasbarggu ektui ja doarjagiin .
Andre oppgaver for samfunnsavdelingen er helse- og sosialspørsmål , samferdsel , administrere invitasjoner og Sametingets valgarbeid .	Eará barggut Servodatossodagas leat dearvvašvuođa- ja sosialáššit , johtolat , bovdehusaid hálddašit ja Sámedikki válgabargu .
Den økonomiske rammen for Samfunnsavdelingens virksomhet for 2001 vil være kr 2 496 000 over post 01 Driftsutgifter .	Servodatossodaga doaimma ekonomalaš rámma 2001:s lea 2.496.000,- ruvnno poasta 01 – Doaibmagolut bokte .
1.4.2.2 Bibliotek- og informasjonsavdelingen	1.4.2.2 Girjerádjo- ja diehtojuohkinossodat
Bibliotek- og informasjonsavdelingen skal ved siden av å forvalte samisk spesialbibliotek og fungere som samordnende informasjonsavdeling for hele Sametinget , også fungere som politisk sekretariat for Sametingsrådet i saker som berører eget fagfelt .	Girjerádjo- ja diehtojuohkinossodat galgá doaimmahit sámi sierrabibliotehka ja doaibmat oktasaš diehtojuohkinossodahkan olles Sámediggái , ja galgá dasa lassin doaibmat Sámediggeráđi politihkalaš čállingoddin dakkár áššiin mat guoskkahit sin fágasuorggi .
Samisk spesialbibliotek ble overført til Sametinget i år 2000 .	Sámi sierrabibliotehka sirdojuvvui Sámediggái jagi 2000:s .
Det har en unik funksjon ved at den betegnes som Samisk spesialbibliotek utad og fungerer som forvaltningsbibliotek i sametingssystemet .	Das lea erenoamáš doaibma danne go gohčoduvvo Sámi sierrabibliotehkan servodagas , ja dat doaibmá hálddašanbibliotehkan Sámediggevuogádagas .
Sametingets mål er å utvikle SSB i retning av å være et ressurssenter for andre bibliotek , og at SSB er en pådriver i utviklingen av samisk bibliotektjeneste forøvrig .	Sámedikki ulbmil lea ovddidit SSB dan guvlui ahte doaibmagoahtá resursaguovddážin eará girjerádjosiid ektui , ja ahte SSB lea njunnošis ovddideame sámi girjerádjobálvalusaid muđui .
SSB skal bli en sentral aktør i Sametingets informasjonsarbeid , med utvidet opplysnings- og veiledningsansvar overfor eksterne brukere og som et forvaltningsbibliotek overfor interne brukere .	SSB galgá šaddat guovddáš oassin Sámedikki diehtojuohkinbarggus , mas lea viiddiduvvon diehtojuohkin- ja bagadallanovddasvástádus olgguldas geavaheddjiide , ja hálddašanbibliotehkaovddasvástádus siskkáldas geavaheddjiide .
En høyt prioritert oppgave i året som kommer er å få på plass et datasystem for biblioteket som fullt ut støtter samiske tegn .	Garrasit vuoruhuvvon doaibma boahttevaš jagi lea háhkat dakkár dihtorvuogádaga bibliotehkii mii ollásit ipmirda sámi bustávaid .
Sametinget har som mål at bibliotekbasen også skal inn på tingets internettsider .	Sámedikki ulbmil lea ahte maiddái bibliotehkabása boahtá dikki interneahttasiidduide .
Informasjon om Sametinget er ikke et mål i seg selv , men et virkemiddel for å nå Sametingets mål .	Diehtojuohkin Sámedikki birra ii leat iešalddis ulbmil , muhto lea veahkkedoaibma joksat Sámedikki ulbmiliid .
En vellykket informasjons- og kommunikasjonsstrategi krever derfor mer enn anskaffelse av ny teknologi .	Buorre diehtojuohkin- ja gulahallanstrategiija gáibida danne eambbo go dušše ođđa teknologiija .
Det avgjørende for å lykkes i dette arbeidet , ligger i det å klare å tilpasse hele organisasjonen , med alle avdelingene også utenfor Karasjok , til de arbeidsmetodene som Sametingets nye informasjonssystem , intranett og internett , åpner for .	Buot deaŧaleamos jus dán barggus galgá lihkostuvvat , lea nagodit heivehit olles organisašuvnna , maiddái daid ossodagaid mat leat olggobealde Kárášjoga , dakkár bargovugiide maid Sámedikki ođđa diehtojuohkinvuogádat , intranett ja internett , ovddida .
Det er en stor fremtidig utfordring å bygge opp en aktiv og målrettet informasjonstjeneste for Sametinget .	Buot vásáhusat duođaštit ahte buorre siskkáldas gulahallan lea eaktu jus geavaheddjiide galgá nagodit lágidit buori gulahallama .
Produksjon og vedlikehold av informasjon på Internett er en viktig og arbeidskrevende oppgave .	Lea stuora boahttevaš hástalus hukset aktiivvalaš ja ulbmállaš gulahallanbálvalusa Sámediggái .
Informasjonen skal være brukerorientert og målrettet , men elektronisk formidling av informasjon er bare en av mange informasjonskanaler Sametinget skal benytte .	Dieđut galget leat ulbmállaččat ja álkit geavaheddjiide . Muhto elektrovnnalaš diehtogaskkusteapmi lea dušše oassi dain diehtojuohkinkanálain maid Sámediggi áigu geavahit .
Etterspørselen etter informasjon er svært stor , både fra publikum , myndigheter og andre samarbeidsparter , og har økt betydelig høsten 2000 .	Dieđuide lea stuora jearru , sihke álbmogis , eiseválddiin ja eará ovttasbargobeliin , ja dat lea hirbmosit lassánan 2000 čavčča .
Sametingsbygningen har trolig i stor grad bidratt til økt fokus på samiske spørsmål .	Sámediggevisti dáidá dagahan ahte sámi áššiide lea badjánan eambbo beroštupmi .
Det store omfanget av besøkende har gjort det nødvendig med daglige omvisninger .	Dat oallu olbmot geat galledit Sámedikki , leat dagahan ahte lea dárbu beaivválaš čájehemiide .
Sommeren 2001 forventes det at Sametingsbygningen vil bli et mål for turister på reise til eller gjennom Karasjok .	2001 geasi dáidá Sámediggevisti šaddat guovddáš báikin turisttaide geat bohtet Kárášjohkii dahje vudjet dakkobokte .
I år 2000 var det omkring 30 000 registrerte turister i Karasjok .	Jagi 2000:s ledje birrasiid 30.000 registrerejuvvon turistta Kárášjogas .
Det er nødvendig å utvikle og produsere informasjonsmateriell som tematisk dekker det som etterspørres av publikum .	Dál leat Sámedikkis unnán dieđut iežas doaimma ja muđui sámi áššiid birra . Lea dárbbašlaš ovddidit ja ráhkadit dieđuid mat gokčet álbmoga dárbbuid .
Spesielt er det ønskelig å utarbeide et pedagogisk tilbud til skoleverket .	Lea erenoamáš dárbbašlaš ráhkadit pedagogalaš fálaldaga skuvllaide .
Dette er omfattende og ressurskrevende arbeid .	Dát lea viiddis ja resursagáibideaddji bargu .
Utvikling av en helhetlig informasjons- og kommunikasjonsplan for Sametinget er nødvendig , og arbeidet bør være sluttført innen utgangen av 2001 .	Lea dárbbašlaš ráhkadit ollislaš diehtojuohkin- ja gulahallanplána Sámediggái , ja bargu berre loahpahuvvot jagi 2001 mielde .
Det vil også bli utviklet en plan for å øke deltakelse i valgmanntall og valg .	Galgá maiddái ráhkaduvvot plána man ulbmil lea hásttuhit olbmuid searvat sámi jienastuslohkui ja válggaide .
Avdelingen vil så snart de personellmessige ressursene tillater det , gå i gang med å lage en arkivplan med en samlet oversikt over arkivdanning og bevaring , og en oversikt over planer og utredninger .	Dakkaviđe go leat doarvái persovnnalaš resurssat , galget ossodagat bargagoahtit ráhkadit arkiivaplána masa buot arkiivaráhkadeami ja vurkkodeami dieđut leat čohkkejuvvon , ja buot plánat ja čielggadeamit .
Foruten selve produksjonen av arkivalier , vil planen omhandle ordningen av arkivet , oppbevaringen i aktuelt arkiv , bortsettingsarkiv og fjernarkiv , arkivbegrensning , kassasjon og avlevert arkiv .	Earret ieš daid arkiváliaid ráhkadeami , galgá plána maiddái gieđahallat movt arkiivva galgá ordnet , movt vurkkodit rievttes arkiivvas , galget leat dieđut rádjanarkiivva ja gáiddusarkiivva birra , arkiivaráddjema birra , kassašuvnna ja loahpahuvvon arkiivva birra .
Det er nå 11 år siden Sametinget ble opprettet , og arbeidet med avlevering av arkivmateriale fra underliggende råd og distriktskontorer vil også begynne snart .	Dál lea 11 jagi áigi go Sámediggi ásahuvvui , ja vuollásaš ráđiid ja guovllukantuvrraid arkiivvaid loahpaheapmi galgá maid fargga álggahuvvot .
Den økonomiske rammen for Bibliotek- og informasjonsavdelingens virksomhet for 2001 vil være kr 8 545 000 over post 01 Driftsutgifter .	Girjerádjo- ja diehtojuohkinossodaga doaimma 2001 ekonomalaš rámma lea 8.545.000,- ruvnno poasta 01 Doaibmagolut bokte .
1.4.2.3 Plan- og administrasjonsavdelingen	1.4.2.3 Plána- ja hálddahusossodat
Plan- og administrasjonsavdelingen skal ivareta Sametingets administrative fellesfunksjoner innenfor områdene Informasjons- og kommunikasjonsteknologi ( IKT ) , personal- og økonomiforvaltning , herunder arbeidet med budsjett og regnskap , likestilling og plan- og meldingsarbeid .	Plána- ja hálddahusossodat galgá fuolahit Sámedikki hálddahuslaš oktasašdoaimmaid Diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiijas ( IKT ) , bargiid- ja ekonomiijahálddašeamis , masa gullet ee. bušeahtta- ja rehketdoallobargu , dásseárvo- , plána- ja dieđihanbarggut .
I tillegg skal avdelingen forvalte tilskudd til politiske grupper og organisasjoner definert under post 55 .	Dasa lassin galgá ossodat hálddašit politihkalaš joavkkuid ja organisašuvnnaid doarjaga mii lea poasttas 55 definerejuvvon .
Avdelingen skal også fungere som politisk sekretariat for Sametingsrådet i saker som berører eget fagfelt .	Ossodat galgá maiddái doaibmat politihkalaš čállingoddin Sámediggeráđđái dakkár áššiin mat gullet sin fágasuorgái .
Den økonomiske rammen for Plan- og administrasjonsavdelingens virksomhet for 2001 vil være kr 5 328 000 over post 01 Driftsutgifter og kr 5 762 000 over post 55 Andre tilskudd , totalt kr 11 090 000 .	Plána- ja hálddahusossodaga doaimma 2001 ekonomalaš rámma lea kr 5.328.000 poasta 01 – Doaibmagolut bokte , ja kr 5.762.000,- poasta 55 Eará doarjagat bokte , oktiibuot kr 11.090.000,- .
1.4.2.4 Miljø- og kulturvernavdelingen	1.4.2.4 Birasgáhtten ja kultursuodjalanossodat
Miljø- og kulturvernavdelingen skal ved siden av å forvalte kulturminner etter kulturminneloven også fungere som politisk sekretariat for Sametingsrådet i saker som berører eget fagfelt .	Earret kulturmuittuid hálddašeami kulturmuitolága vuođul , galgá Birasgáhtten ja kultursuodjalanossodat maiddái doaibmat politihkalaš čállingoddin Sámediggeráđđái dakkár áššiin mat gullet sin fágasuorgái .
1.4.2.5 Opplæringsavdelingen	1.4.2.5 Oahpahusossodat
Opplæringsavdelingen skal i tillegg til det som er skissert i kap. 3.2.4. , fungere som politisk sekretariat for Sametingsrådet i saker som berører opplæringsspørsmål .	Oahpahusossodat galgá lassin dasa mii lea čilgejuvvon 3.2.4. kapihttalis maiddái doaibmat politihkalaš čállingoddin Sámediggeráđđái áššiin main gieđahallojuvvojit oahpahusgažaldagat .
1.4.2.6 Språkavdelingen	1.4.2.6 Giellaossodat
Språkavdelingen skal bl.a. samordne etablering og drift av Sametingets nye språkstyre .	Giellaossodat galgá ee. ovttastahttit Sámedikki ođđa giellastivrra ásaheami ja doaimmaheami .
I tillegg skal avdelingen fungere som politisk sekretariat for Sametingsrådet i saker som berører språkspørsmål .	Dasa lassin galgá ossodat doaibmat politihkalaš čállingoddin Sámediggeráđđái áššiin mat gusket giellagažaldagaide .
Den økonomiske rammen for Språkavdelingens virksomhet for 2001 vil være kr 4.050.000,- over post 01 Driftsutgifter og kr 19.856.000,- over post 53 Språk , totalt kr 23.906.000,- .	Giellaossodaga doaimma 2001 ekonomalaš rámma lea kr 4.050.000,- poasta 01 Doaibmagolut bokte ja kr 19.856.000,- poasta 53 Giella bokte , oktiibuot kr 23.906.000,- .
1.4.2.7 Kultur- og næringsavdelingen	1.4.2.7 Kultur- ja ealáhusossodat
Kultur- og næringsavdelingen skal samordne etablering og drift av Sametingets tilskuddstyre , innkalle til møter og se til at sakene blir oversendt og protokollert på en samlet måte .	Kultur- ja ealáhusossodat galgá ovttastahttit Sámedikki doarjjastivrra ásaheami ja doaimmaheami , gohččut čoahkkimiidda ja fuolahit ahte áššit sáddejuvvojit ja čállojuvvojit protokollii oppalaš vugiin .
Avdelingen vil ikke ha ansvar for enkeltsaksbehandling innenfor virkemiddelordninger som ikke uttrykkelig er definert til avdelingen enten gjennom budsjettvedtak eller disposisjonsnotat .	Ossodagas ii galgga leat ovddasvástádus ovttaskas áššemeannudemiin veahkkedoaibmaortnegiid dáfus mat eai leat čielgasit definerejuvvon ossodahkii juogo bušeahttamearrádusaid dahje juolludusnotáhtaid bokte .
Kultur- og næringsavdelingen skal også fungere som politisk sekretariat for Sametingsrådet i saker som berører kultur- og næringsspørsmål .	Kultur- ja ealáhusossodat galgá maiddái doaibmat politihkalaš čállingoddin Sámediggeráđđái áššiin mat guoskkahit kultur- ja ealáhusgažaldagaid .
Den økonomiske rammen for Kultur- og næringsavdelingens virksomhet for 2001 vil være kr 5.928.000,- over post 01 Driftsutgifter , kr 22.210.000,- over post 51 Næringsutvikling , kr 17.245.000,- over post 52 Kultur og kr 1.300.000,- over post 57 Internasjonalt samarbeid , totalt kr 46.683,- .	Kultur- ja ealáhusossodaga doaimma 2001 ekonomalaš rámma lea 5.928.000,- ruvnno poasttas 01 – Doaibmagolut , 22.210.000,- ruvnno poastas 51 Ealáhusovdánahttin , 17.245.000,- ruvnno poasttas 52 Kultuvra , ja 1.300.000,- ruvnno poasttas 57 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu , oktiibuot 46.683.000,- ruvnno .
1.4.3 Sluttord	1.4.3 Loahppasánit
Den nye organiseringen med avdelingsvise økonomiske rammer er spennende .	Ođđa organiseren mas leat ekonomalaš rámmat ossodagaid mielde , lea gelddolaš .
Det stiller bl.a. strengere krav til budsjettenking og økonomiske rapporteringer for den enkelte fagavdeling .	Dat bidjá ee. garraset gáibádusaid ovttaskas fágaossodahkii bušeahttajurddašeami ja ekonomalaš raporteremiid dáfus .
Likeledes vil mål , strategi og tiltak i forbindelse med virkemiddelsbruken medføre utfordringer for avdelingene .	Maiddái ulbmilat , strategiijat ja veahkkedoaibmageavaheami doaimmat mielddisbuktet hástalusaid ossodagaide .
Det er knyttet relativt stor usikkerhet til driften av det nye sametingsbygget .	Ođđa sámediggevistti doaimmaheamis leat olu eahpečielggasvuođat .
På denne bakgrunn er det lagt inn høyde for dette i driftsbudsjettet og det gjenstår å se om dette holder .	Danne lea dasa biddjon valljis ruhta doaibmabušeahtas , ja oaidnit dal leaš lea go dat doarvái .
En stor utfordring er om reorganiseringen makter å klargjøre de formelle administrative ansvarslinjene .	Lea stuora hástalus oaidnit nagoda go ođđasisorganiseren čielggadit daid formála hálddahuslaš ovddasvástádusrájiid .
Den administrative rollen er tosidig , nemlig å ivareta politiske sekretariatsfunksjoner og utøve forvaltningsfunksjoner .	Hálddahusrolla lea guovttebealát , dat galgá namalassii fuolahit politihkalaš čállingoddedoaimmaid ja jođihit hálddahusdoaimmaid .
Når Sametinget for ettertiden skal fungere mer enhetlig og samordnet , krever det oppmerksomhet for betydningen av en tett samhandling mellom det politiske og administrative nivået .	Go Sámediggi maŋit áiggis galgá doaibmat eambbo oktasaččat ja ovttastuvvon vugiid mielde , de lea dárbbašlaš čalmmustahttit makkár nanu ovttasbargu politihkalaš ja hálddahuslaš dásiin gáibiduvvo .
Dette fordrer jevnlige møter mellom politisk og administrativ ledelse hvor det utveksles informasjon , gis signaler om aktuelle saker , problemstillinger og strategier .	Danne lea dárbbašlaš áiggis áigái doallat čoahkkimiid politihkalaš ja hálddahuslaš jođihangottiid gaskka gos beassá lonohallat dieđuid , muitalit áigeguovdilis áššiid birra ja guorahallat čuolmmaid ja strategiijaid .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
19 Samisk språk	19 Sámegiella
Både norsk og samisk regnes som offisielle språk i Norge .	Sihke dárogiella ja sámegiella rehkenastojit almmolaš giellan Norggas .
Samisk språk skal ha en sikker framtid i Norge .	Sámegielas galgá leat sihkkaris boahtteáigi Norggas .
Bevaring og styrking av samisk språk er av stor betydning for å verne og utvikle samisk kultur og livsform .	Sámegiela seailluheapmi ja nannen lea hui mávssolaš gáhtten ja ovdánahttin dihte sámi giela ja eallinvuogi .
Samisk språk er en av bærebjelkene i samisk kultur .	Sámegiella lea okta caggi sámi kultuvrras .
Språket er kulturbærer og meningsbærer og er viktig i videreføringen av samiske verdier og kunnskap .	Giella lea kultturguoddi ja oaivilguoddi ja lea deaŧalaš sámi árvvuid ja máhtu joatkimii .
Retten til å kunne bruke samisk språk i møte med det offentlige og rett til opplæring i og på samisk er blant de viktigste rettighetene for samene som folk .	Riekti sáhttit adnit sámegiela čoahkkimiin almmolaš eiseválddiiguin ja riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii lea earret eará okta dain deaŧaleamos vuoigatvuođain sápmelaččaide álbmogin .
Bevisstheten og kunnskapen om retten til å bruke samisk , både blant samisktalende og i det offentlige , må bli større .	Sihke sámegielagiid ja almmolaš ásahusaid dihtomielalašvuohta ja máhttu sámegielgeavaheami rievtti hárrái ferte lassánit .
Etter lang tid med fornorskning er samisk språk i en revitaliseringsfase .	Guhkes áiggi dáruiduhttima maŋŋil lea sáme ­giella ealáskeame .
I mange samiske områder legges det ned et stort arbeid for å revitalisere språket .	Ollu sámi guovlluin bargojuvvo issorasat ealáskahttit giela .
Regjeringen vil at samisk skal være et levende språk .	Ráđđehus háliida ahte sámegiella galgá leat ealli giella .
For at et språk skal holdes levende må det være i aktiv bruk .	Jus giella galgá bissut eallin ferte dat leat viššalit anus .
Samisk språk skal kunne benyttes på alle samfunnsarenaer og bruken av samisk språk i det offentlige rom må økes .	Sámegiela galgá sáhttit geavahit juoh-ke servodatarenain ja sámegiella almmolaš sajiin ferte lassánit .
Dette er et ansvar som påhviler alle offentlige virksomheter , jf. kap. 5 .	Dát lea buot almmolaš doaimmaid ovddasvástádus , gč. kap. 5 .
Tospråklige kommuner skal få dekket sine merutgifter , i tråd med Soria Moria-erklæringen .	Guovttegielat gielddaid lassigolut galget gokčojuvvot , Soria Moria-julggaštusa mielde .
I sør- og lulesamiske områder er samisk et truet språk .	Lulli- ja julevsámi guovlluin lea sámegiella áitojuvvon giella .
Innlemmingen av Tysfjord kommune og Snåsa kommune i forvaltningsområdet for samisk språk gir imidlertid nye muligheter .	Divttasvuona gieldda ja Snoasa gieldda searvan lahttun sámegiela hálddašanguvlui addá almmatge ođđa vejolašvuođaid .
For at samisk språk skal være et levende språk , er det også helt avgjørende at det fins gode tilbud i barnehager ( se kap. 10 ) og skoler ( se kap. 11 ) .	Jus sámegiella galgá leat ealli giella , lea áibbas mearrideaddji ahte gávdnojit buorit fálaldagat mánáidgárddiin ( gč. Kap. 10 ) ja skuvllain ( gč. Kap. 11 ) .
Revitaliseringen av samisk språk må ytterligere stimuleres gjennom at det legges enda bedre til rette for samiskopplæring gjennom hele skoleløpet .	Sámegiela ealáskahttin ferte ain eambbo movttiidahttot dainna lágiin ahte sámegieloahpahus láhččojuvvo buorebut oppa skuvlaáiggis .
Videre er det viktig å legge til rette for opplæring i samisk for voksne samer som har mistet morsmålet sitt , og lese- og skriveopplæring for voksne samer som snakker samisk jf. kap. 11.2.3 .	Viidáseappot lea deaŧalaš láhčit dili ráves sápmelaččaide geat leat massán eatnigielaset , oahppat sámegiela , ja addit lohkan- ja čállinoahpahusa ráves sápmelaččaide geat hupmet sámegiela , gč. kap. 11.2.3 .
Det er stor mangel på personer med kompetanse i samisk språk på alle nivåer i Norge .	Norggas váilot olbmot geain lea sámgielgelbbolašvuohta buot dásiin .
Mangel på barnehagepersonell , lærere , lærebokforfattere , oversettere , tolker , personer med samiskspråklig kompetanse i helse- og sosialvesenet og på en rekke andre samfunnsområder , fører til at viktige prinsipper i samepolitikken og lovfestede rettigheter ikke oppfylles , jf. kap. 5.2.2 og 19.4.2 .	Váilevaš mánáidgárdebargit , oahpaheaddjit , oahppogirječállit , jorgaleaddjit , dulkkat , ja olbmot geain lea sámegielgelbbolašvuohta dearvvašvuođa- ja sosiallágádusas ja ollu eará servodatsurggiin dagaha ahte deaŧalaš prinsihpat ja láhkageatnegahtton vuoigatvuođat eai ollašuhtto , gč. kap. 5.2.2 ja 19.4.2 .
Det er statens ansvar , sammen med Sametinget , å sørge for at samfunnet får denne nødvendige kompetansen .	Lea stáhta ovddasvástádus , ovttas Sámedikkiin , fuolahit ahte servodat oažžu dan dárbbašlaš gelbbolašvuođa .
Utfordringen fremover vil derfor være å skape best mulig rekrutteringsgrunnlag i befolkningen samt å stimulere rekrutteringen til samiskspråklig utdannelse på alle nivåer .	Hástalus ovddosguvlui lea danne ráhkadit nu buori rekruterenvuođu álbmogii go vejolaš ja movtiidahttit olbmuid sámegielohppui buot dásiin .
Arenaer som for eksempel kulturhus og språksentra spiller her en viktig rolle .	Arenat nugo ovdamearkka dihte kulturviesut ja giellaguovddážat leat deaŧalaččat .
Videre spiller arenaer for samisk ungdom , som for eksempel festivaler , idrettarrangementer og språkleire , en viktig rolle for bruk av samisk som samhandlings- og kommunikasjonsspråk .	Viidá ­seappot lea sámi nuoraid arenain nugo ovdamearkka dihte , riemuin / festiválain , valáštallandoaluin , ja giellaleairrain , deaŧalaš rolla sámegiela geavahahttit ovttasdoaibman- ja gulahallangiellan .
Mange eldre samer behersker samisk godt muntlig , og besitter mye kulturell kompetanse .	Ollu boarráset sápmelaččat máhttet sámegiela bures njálmmálaččat , ja sis lea ollu kultuvrralaš gelbbolašvuohta .
Samisk språk må være synlig i det offentlige rom .	Sámegiella ferte šaddat oainnusin almmolaččat .
Bruk av samiske stedsnavn og skilting på samisk bidrar til å vise at samisk er et språk som er i bruk .	Sámi báikenamaid geavaheapmi ja galbbat sámegillii ávkkuhit čájehit ahte sámegiella lea giella mii lea anus .
Samiske sendinger på NRK Sámi Radio og TV-program om samisk kultur og samiske forhold på samisk bidrar til å synliggjøre samisk språk for allmennheten .	Sámegielsáddagat NRK . Sámi Radios ja TV-sáddagat sámi kultuvrra ja sámi diliid birra sámegillii leat ávkin dahkame sámegiela oainnusin almmolaččat .
Regjeringen har etablert samisk som et eget språkvalg på regjeringens internettsider .	Ráđđehus lea ásahan vejolašvuođa válljet sámegiela ráđđehusa interneahttasiidduin .
Saker av direkte interesse for den samiske befolkningen presenteres her på samisk – i hovedsak på nordsamisk , men også lulesamisk og sørsamisk .	áššit mat leat njuolga beroštahttit sámi álbmogii buktojit dás ovdan sámegillii – vuosttažettiin davvisámegillii , muhton maiddái julevsámegillii ja lullisámegillii .
Mange offentlige virksomheter har samisk språk som et valg på sine nettsider , og har utarbeidet skjemaer og offentlig informasjon etc. på samisk .	Ollu almmolaš doaimmaid neahttasiidduin sáhttá válljet sámegiela , ja leat ráhkaduvvon skovit ja almmolaš dieđut jna. juhkkojuvvojit sámegillii .
Arbeidet med å sikre at den samiske befolkningen får informasjon på sitt språk , skal fortsette .	Bargu sihkkarastit ahte sámi álbmot oažžu diehtojuoh-kima iežas gillii , galgá jotkojuvvot .
Det er den enkelte virksomhet som har ansvaret for å ivareta samisk språk innenfor sine sektorer , jf. kap. 5.2 .	Lea juohke doaimmahusa ovddasvástádus áimmahuššat sámegiela surggiideaset siskkobealde , gč. kap. 5.2 .
Flere kommuner i Troms og Finnmark har innbyggere med tilhørighet i både norsk , samisk og kvensk / finsk kultur .	Máŋgga gielddas Romssas ja Finnmárkkus leat ássit geain lea gullevašvuohta sihke dáru- , sámi- ja kveana / suoma kultuvrii .
Storfjord kommune i Troms erklærte seg i mai 2007 som en trespråklig kommune .	Omasvuona suohkan Romssas julggaštii miessemánus 2007 iežas golmmagielat gieldan .
Kommunen har igangsatt et pilotprosjekt – Mangfold styrker – der målet er å synliggjøre og likestille norsk , samisk og kvensk / finsk kultur og språk .	Gielda lea álggahan ovddasmanni prošeavtta – Girjáivuohta nanne – man ul-bmil lea oainnusin dahkat ja ovttadássásažžan dahkat dássáduhttit dárogiela , sámegiela ja kveana / suoma kultuvrra ja giella .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet ga i 2007 et tilskudd på 100 000 kroner til forprosjektet .	Bargo- ja searvadahttindeparte ­meanta attii jagi 2007 100 000 ruvdnosaš doarjaga ovdaprošektii .
Boks 20.1 Gollegiella – nordisk samisk språkpris	Boksa 20.1 Gollegiella – Davviriikkalaš sámegielbálkkašupmi
Sameministrene og sametingspresidentene i Finland , Sverige og Norge opprettet i 2004 en nordisk samisk språkpris – Gollegiella – som betyr « gullspråk » i oversettelse fra samisk .	Sámeministarat ja sámediggepresideanttat Suomas , Ruoŧas ja Norggas ásahedje 2004:s davviriikkalaš sámegielbálkkašumi – Golle-giella – mii máksá « gullspråket » dárogillii .
Prisen er på 100 000 norske kroner og deles ut til enkeltpersoner , grupper , organisasjoner eller institusjoner som har gjort en verdifull innstats til fremme av samisk språk .	Bálkkašupmi lea 100 000 Norgga ruvnno ja juolluduvvo áinnahas olbmuide , joavkkude , organisašuvnnaide dahje ásahusaide mat leat dahkan mávssolaš áŋgiruššama ovddidit sámegiela .
Språkprisen skal bidra til å fremme , utvikle og bevare det samiske språket i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Giellabálkašupmi galgá leat ávkin nannet , ovddidit ja seailluhit sámegiela Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Prisen deles ut annet hvert år .	Bálkkašupmi juhkko juohke nuppi jagi .
Prisen ble utdelt for første gang 17. november 2004 i Stockholm .	Bálkkašupmi juhkkui vuosttaš geardde skábmamánu 17. beaivvi 2004:s Stockholmas .
Den ble da tildelt Ella Holm Bull , Snåsa , og Enaresamisk forening ved Matti Morottaja , Enare i Finland for fremragende arbeid og innsats for hhv. sørsamisk og enaresamisk .	Dat geigejuvvui dalle Ella Holm Bullii , Snoasas , ja Anársámegiela searvái Matti Morottaja bokte , Anáris Suomas hui buori barggu ja árjjaid bidjama ovddas lullisámegillii ja Anársámegillii .
Samisk er et minoritetsspråk i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámegiella lea unnitlohkogiella Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Språksituasjonen og vilkårene for samisk språk er forskjellig i de ulike områdene .	Sámegiela gielladilli ja eavttut leat iešguđetlágánat iešguđetge guovllus .
I noen områder er samisk majoritetsspråket , mens i de fleste områdene er samisk et minoritetsspråk .	Soames guovlluin lea sámegiella eanetlohkogiella , muhto fas unnitlohkogiella eanaš guovlluin .
For de små samiske språkene som østsamisk , lulesamisk og sørsamisk er det påkrevd med snarlige tiltak for at språkene skal overleve .	Daidda smávva sámegielaide nugo nuortalašgillii , julevsámegillii ja lullisámegillii gáibiduvvojit doaimmat johtilit jus gielat galget seailut .
Språkgruppene er små i Norge , men har tilsvarende språkgrupper på andre siden av grensen i henholdsvis Sverige og Finland / Russland .	Giella-joavkkut leat unnit Norggas , muhto leat seamma ­lágán giellajoavkkut nuppe bealde ráji , Ruoŧas ja Suomas / Ruoššas .
For at innsatsen for disse små språkene skal kunne ha en bærekraftig virkning er det nødvendig med samarbeid over grensene , både på kommunalt , regionalt og statlig nivå , , jf. kap. 2 og 11.4.1 .	Jus áŋgiruššamis dáid smávva gielaid várás galgá leat ceavzilis váikkuhus lea dárbbašlaš bargat badjel rájiid , sihke gieldda , regionála ja stáhta dásis , gč. kap. 2 ja 11.4.1 .
Gjennom de siste årtier er det satt i gang en rekke tiltak for å styrke og utvikle samisk språk .	Maŋimus logi jagiid leat álggahuvvon ollu doaimmat nannet ja ovddidit sámegiela .
Det er imidlertid uklart om disse tiltakene har ført til at det samiske språket faktisk blir mer brukt i hverdagen , for eksempel i kontakt med det offentlige .	Lea dattetge eahpečielggas leat go dát doaimmat dagahan ahte sámegiella duođaid geavahuvvo eambbo árgabeaivválaš giellan , ovdamearkka dihte go váldá oktavuođa almmolaš ásahusaiguin .
De enkelte tiltakene for samisk språk er utformet på ulike sektorområder og har i liten grad blitt sett i sammenheng .	Dát iešguđetge doaimmat sámegiela várás leat hábmejuvvon iešguđetge sektorsurggiin eaige leat báljo oppanasiige gehččojuvvon ovttas .
Et helhetlig fokus på samisk språk vil kunne avdekke områder hvor innsatsen ikke i tilfredsstillende grad har nådd målgruppen , og eventuelle svakheter i innsatsområder .	Oppalaš fokus sámegillii sáhttá almmustahttit surggiid main áŋgiruššan ii leat doarvái bures joksan olahanjoavkku , ja áŋgiruššansurggiid vejolaš raššivuođaid .
Regjeringen vil invitere Sametinget til et samarbeid for å utvikle en handlingsplan for samisk språk i Norge .	Ráđđehus áigu bovdet Sámedikki ovttasbargui ovddidit ovttasdoaibmanplána sámegiela várás Norggas .
19.1 Utbredelsen av samisk språk	19.1 Sámegiela leava
Samisk tilhører den finsk-ugriske språkgruppen .	Sámegiella gullá suoma-ugralaš giellajovkui .
Det snakkes samisk i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámegiella hubmojuvvo Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Det finnes ti forskjellige samiske dialekter eller språk , og språkgrensene går på tvers av riksgrensene .	Gávdnojit logi iešguđetlágán sámi suopmana dahje gielat , ja giellarájit mannet riikkarájiid rastá .
En undersøkelse gjort av Samisk nærings- og utredningssenter i 2000 for Samisk språkråd , anslår samiske språkbrukere i Norge til ca. 25 000 .	Iskkadeapmi maid Sámi ealáhus- ja čielggadanguovddáš lea dahkan 2000:s Sámi giellaráđi ovddas , árvvoštallá Norggas leame su. 25 000 giellageavaheaddji .
Omtrent halvparten av disse både snakker , leser og skriver samisk , mens det for de øvrige først og fremst er et talespråk .	Sullii bealli dáin sihke hupmet , lohket ja čállet sámegiela , ja earáide lea fas vuosttažettiin hupmangiella .
Nordsamisk er mest utbredt av de samiske språkene i Norge .	Davvisámegiella lea viidámus sámi gielain Norge .
Nordsamisk snakkes hovedsaklig i Finnmark og Troms fylker , og i kommunene Tjeldsund og Evenes i Nordland .	Dávvisámegiela hupmet eanaš Finnmárkku ja Troms fylkkain , ja Dielddanuori ja Evenášši gielddain Nordlánddas .
Det lulesamiske språkområdet i Norge ligger i Nordland fylke og strekker seg fra Saltenfjorden i sør til Ballangen kommune i nord .	Julevsámi giellaguovlu Norggas lea Nordlándda fylkkas ja ollá Sáltovuonas lullin gitta Bálága gildii davvin .
Tysfjord er den kommunen som har flest lulesamisktalende innbyggere .	Divttasvuotna lea dat gielda mas leat eanemus ássit geat hállet julevsámegiela .
Det kan anslås at det er omtrent 2000 lulesamisktalende personer på norsk side av grensen , og at rundt 600 av disse bruker språket aktivt .	Sáhttá árvvoštallat ahte leat sullii 2000 olbmo geat hállet julevsámegiela Norgga bealde ráji , ja ahte sullii 600:s sis geavahit giela aktiivvalaččat .
Det sørsamiske språkområdet i Norge strekker seg fra Saltfjellet i nord til Elgå i Hedmark i sør .	Lullisámi giellaguovlu Norggas lea Sáltoduoddaris davvin Svahkenii Hedmárkkus lullin .
Det er vanskelig å gi et eksakt tall på hvor mange sørsamisktalende som bor i Norge .	Lea váttis addit juste logu man ollu lullisámegielagat orrot Norggas .
De siste tallene er fra 1984 ( NOU .	Maŋimus logut leat 1984 rájes ( NOU .
1984:18 Samane si rettsstilling ) hvor det ble anslått at det finnes i overkant av 2000 sørsamer i Norge og Sverige , og at disse fordeler seg omtrent likt på begge sider av grensen .	1984 : 18 Sámiid riektedilli ) gos árvvoštallui ahte gávdnojit badjelaš 2000 lullisámi Norggas ja Ruoŧas , ja ahte sii juohkásit sullii ovttasturrosaš joavkun goappáge bealde ráji .
Det er også vanskelig å gi eksakte tall på hvor mange som snakker sørsamisk daglig , men et forsiktig anslag er at under halvparten av sørsamene behersker språket .	Lea maiddái váttis addit juste loguid man oallugat hállet lulli- sámegiela beaivválaččat , muhto várrogas meroštallan lea ahte vuollel bealli lullisápmelaččain máhttet giela .
Figur 20.1 Elgå oppvekstsenter i Engerdal , Hedmark .	Govus 20.1 Svahken Sijte Engerdála suohkanis Hedmárkkus
Kilde : Engerdal kommune .	Gáldu : Engerdála suohkan
Ifølge Samisk språknemnd er det svært få personer i Norge som har østsamisk som morsmål .	Sámi giellalávdegotti dieđuid mielde leat áibbas unnán olbmot Norggas geain lea nuortalašgiella eatnigiellan .
De fleste østsamene bor i Finland og Russland , hvor språket fremdeles er i bruk .	Eanaš nuortalaččat orrot Suomas ja Ruoššas , gos giella ain lea geavahusas .
Se for øvrig kap. 2 Mangfold i det samiske samfunnet .	Geahčá muđui kapihhttala 2 Máŋggabealat ­vuohta sámi servodagas .
19.2 Organiseringen av arbeidet for samisk språk	19.2 Sámegiela ovddideaddji barggu organiseren
Kultur- og kirkedepartementet har det faglige ansvaret for samelovens språkkapittel .	Kultur- ja girkodepartemeanttas lea fágalaš ovddasvástádus sámilága giellakahpittala hárrái .
Da språkbestemmelsene ble innført ble det også opprettet et Samisk språkråd .	Go giellamearrádusat doaibmagohte ásahuvvui maiddái Sámi giellaráđđi .
Språkrådet ble oppnevnt av Sametinget og hadde en egen administrasjon .	Sámediggi nammadii Giellaráđi ja das lei sierra hálddahus .
I forbindelse med en omorganisering i Sametinget ble Samisk språkråd lagt ned i 2001 .	Organiserennuppástuhttima oktavuođas Sámedikkis heaittihuvvui Sámi giellaráđđi jagi 2001 .
Samisk språkråds administrasjon ble en del av Sametingets administrasjon , jf. kap. 7.1 .	Sámi giellaráđi hálddahus šattai Sámedikki hálddahusa oassin , gč. kap. 7.1 .
Nedleggelsen av Samisk språkråd krevde endring av sameloven , jf. Ot.prp. nr. 114 ( 2001 – 2002 ) og Innst. O. nr. 13 ( 2002 – 2003 ) .	Sámi giellaráđi heaittiheapmi gáibidii ­rievdadusaid sámilágas , gč. Od.prp. nr. 114 ( 2001 – 2002 ) ja árv . O. nr. 13 ( 2002 – 2003 ) .
I hht. sameloven § 3 – 12 skal Sametinget arbeide for vern og videre utvikling av samiske språk i Norge .	Sámelága § 3 – 12 mielde lea Sámedikki bargu suodjalit ja viidáseappot ovddidit sámegiela Norggas .
Sametinget skal hvert fjerde år utarbeide en rapport om situasjonen for samisk språk i Norge .	Sámediggi galgá juohke njealját jagi ráhkadit raportta sámegiela dili birra Norggas .
Sametinget utarbeidet en slik rapport sist i 2004 .	Sámediggi ráhkadii dakkár raportta maŋimustá jagi 2004 .
Sametingets språkstyre er et fagorgan oppnevnt av sametingsrådet .	Sámediggeráđđi lea nammadan Sámedikki giellastivrra mii lea fágaorgána .
Når det gjelder språkfaglige spørsmål , er det Samisk språknemnd , som er sammensatt av representanter fra Finland , Sverige , Russland og Norge , som ivaretar dette arbeidet , jf. kap. 19.6 Terminologiutvikling og kap. 19.7.5 Samisk språknemnd .	Mii guoská giellafágalaš áššiide , lea Sámi giellalávdegoddi , mas leat Suoma , Ruoŧa , Ruošša ja Norgga lahtut mii áimmahuššá dán barggu , gč. kap. 19.6 . Terminologiijaovdánahttin ja kap. 19.7.5 Sámi giellalávdegoddi .
Sametinget forvalter en del tilskuddsmidler til språktiltak , bl.a. tospråklighetsmidler til kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk , jf. kap. 19.7 .	Sámediggi hálddaša muhtin ruhtadoarjagiid gielladoaimmaide , ee. guovttegielalašvuođaruđa sámegiela hálddašanguovllu gielddaide ja fylkkagielddaide , gč. kap. 19.7 .
Sametinget har en svært sentral rolle i arbeidet med samisk språk .	Sámedikkis lea guovddaš rolla sámegielbarggus .
Norske myndigheter kan imidlertid ikke delegere fra seg ansvaret for samisk språk til Sametinget .	Norgga eiseválddit eai sáhte dattetge válddi sirddihemiin addit Sámediggái ovddasvástádusa sámegiela hárrái .
Det vil alltid være et statlig ansvar å sørge for at samisk språk vernes og videreutvikles .	Lea álo stáhta ovddasvástádus fuolahit ahte sámegiella gáhttejuvvo ja ovdánahtto viidáseappot .
Sametinget har begrenset med virkemidler og ressurser og kan ikke alene være ansvarlig for at det legges til rette for utviklingen av samisk språk , for eksempel innen IKT .	Sámedikkis leat gáržžes váikkuhangaskaoamit ja resurssat ja iige sáhte okto leat ovddasvástideaddjin das láhččojuvvo go dilli ovddidit sámegiela , ovdamearkka dihte IKT dáfus .
Den videre utviklingen av samisk språk er avhengig av innsats fra mange aktører .	Sámegiela ovdánahttin viidáseappot lea sorjavaš ollu doaimmaheddjiid árjjas .
Opplæringssektoren er avgjørende for utviklingen av samisk språk .	Oahpahus-suorgi lea mearrida sámegiela ovdánahttima .
Kunnskapsdepartementet har derfor en sentral rolle i arbeidet for samisk språk , jf. kap. 11 og 12 .	Máhttodepartemeanttas lea danne guovddáš rolla barggus sámegiela várás , gč. kap. 11 ja 12 .
Samisk språk er også et svært viktig element i helse- og sosialsektoren , jf. kap. 8 .	Sáme ­giella lea maiddái hui deaŧalaš elemeanta dearvvašvuođa- ja sosialsuorggis , gč. kap. 8 .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har først og fremst samordningsansvaret for regjeringens samepolitikk .	Bargo- ja searvadahttindeparte ­meanta lea almmatge álggahan ollu doaimmaid sámegiela ovddas , vuosttažettiin čadnon IKT .
Midlene er blant annet brukt til IKT-tiltak og terminologiprosjekter .	Ruhta lea earret eará geavahuvvon IKT-doaimmaide ja terminologiijaprošeavttaide .
19.3 Internasjonale forpliktelser	19.3 Riikkaidgaskaš geatnegasvuođat
Flere internasjonale konvensjoner om minoriteter og urfolk verner om samisk språk og kultur .	Ollu riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat unnitloh-koálbmogiid ja eamiálbmogiid birra gáhttejit sámi giela ja kultuvrra .
Også FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter gir føringer for Norges arbeid for samisk språk .	Maiddái ONa konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigaitvuođaid birra addá láidestusaid Norgga sámegiela ovddideaddji barggu várás .
Disse konvensjonene omtales i kapittel 1.3 .	Dáid konvenšuvnnaid birra muitaluvvo kapihttalis 1.3 .
Ansvaret for Den europeiske pakt om regions- eller minoritetsspråk av 5. november 1992 er lagt til Kultur- og kirkedepartementet .	Skábmamánu 5. beaivvi 1992 Eurohpá soahpamuš regiovdna- dahje unnitlohkogielaid soahpamuša ovddasvástádus lea Kultur- ja girkodepartemeanttas .
Konvensjonen gjelder i tillegg til samisk for de nasjonale minoritetsspråkene kvensk , / finsk romani og romanes .	Konvenšuvdna gusto lassin sámegillii maiddái nationála unnitlohkogielaide go kveanagillii , / suomagllii romangillii ja romanesgillii .
19.3.1 Den europeiske pakten om region- eller minoritetsspråk	19.3.1 Eurohpá regiovdna- dahje unnitlohkogielaid soahpamuš
Pakten forplikter nasjonalstatene til å gjennomføre konkrete tiltak for å bevare regional- og minoritetsspråk , slik at de blir synlige både i politikken , i lovgivningen og i praksis .	Soahpamuš geatnegahttá našunalstáhtaid čađahit konkrehta doaimmaid seailluhan dihte regionála- ja unnilohkogielaid , vai šaddet oainnusin sihke politihkas , láhkaaddimis ja geavahusas .
Norge ratifiserte pakten 10. november 1993 , men den trådte først i kraft 1. mars 1998 .	Norga vuolláičálii soahpamuša skábmamánu 10. b. 1993:s , muhto dát ii boahtán fápmui ovdal njukčamánu 1. b. 1998 .
Del II i pakten fastsetter en rekke viktige formål og prinsipper når det gjelder statenes plikt til å sikre vern av minoritetsspråkene .	Soahpamuša nubbi oassi mearrida ollu deaŧalaš ulbmiliid ja prinsihpaid das mii guoská stáhtaid geatnegasvuhtii sihkkarastit unnitlohkogielaid suodjaleami .
Del III i Minoritetsspråkpakten inneholder mer omfattende og detaljerte regler som legger konkrete plikter på myndighetene på ulike felt , bl.a. innen områder som utdanning , rettsvesen og den offentlige forvaltningen .	Unnitlohkogielaid lihtu goalmmát oassi sisttisdoallá viidát ja bienalet njuolggadusaid mat addet eiseválddiide konkrehta geatnegasvuođaid iešguđetge surggiin , ee. dakkár surggiin go oahpahusas , riektelágádusas ja almmolaš hálddašeamis .
For Norge er del III i pakten ved ratifikasjonen bare gitt virkning for nordsamisk .	Norgga dáfus lea soahpamuša goalmmát oasi ratifiseren váikkuhan dušše davvisámegillii .
Norge har påtatt seg forpliktelser med hensyn til samisk språk i utdanningssystemet ( artikkel 8 ) , rettssystemet ( artikkel 9 ) , offentlig forvaltning ( artikkel 10 ) , massemedia ( artikkel 11 ) , kulturlivet ( artikkel 12 ) , økonomiske og sosiale forhold ( artikkel 13 ) , og med hensyn til språksituasjonen over landegrensene ( artikkel 14 ) .	Norga lea váldán badjelasas geatnegasvuođaid das mii guoská sámegillii oahpahusvuogádagas ( artihkal 8 ) , riektevuogádagas ( artihkal 9 ) , almmolaš hálddašeamis ( artihkal 10 ) , hivvomediain ( artihkal 11 ) , kultureallimis ( artihkal 12 ) , ekonomalaš ja sosiala diliin ( artihkal 13 ) , ja das mii guoská gielladillái riikkarájiid rastá ( artihkal 14 ) .
Rapportene skal legges fram med tre års mellomrom .	Raporttat galget bid-djot ovdan juohke njealját jagis .
Norge la fram sin første rapport i 1999 , og i 2002 ble Norges andre rapport lagt fram .	Norga buvttii ovdan iežas vuosttaš raportta 1999 , ja 2002 biddjui Norgga nubbi raporta ovdan .
Kultur- og kirkedepartementet koordinerer arbeidet med rapporten som inneholder bidrag fra berørte departementer om tiltak for samisk og andre minoritetsspråk på deres ansvarsområder .	Kultur- ja girkodepartemeanta ovttastahttá raportabarggu mas leat oasit guoskkahuvvon departemeanttain sámegiela ja eará unnitlohkogielaid doaimmaid birra sin ovddasvástádussurggiin .
19.3.2 Oppfølgingen av Norges tredje rapport til Europarådet	19.3.2 Mo Norgga goalmmát raporta Eurohparáđđái galgá čuovvoluvvot
Norge la frem sin tredje rapport i mars 2005 .	Norga bijai ovdan golmmát raporttas njukčamánu 2005 .
Ekspertkomiteen mener man kan se en markert forbedring i oppfyllelsesnivå .	áššedovdilávdegoddi oaivvilda ollašuhttindási leame čielgasit buorránan .
Ekspertkomiteen fastslår at innlemmelsen av Tysfjord kommune i forvaltningsområdet er et riktig steg i retning av å bevare og utvikle det lulesamiske språket .	áššedovdilávdegoddi dadjá ahte Divttasvuona gieldda searvan lahttun hálddašanguvlui lea lávki rievttes guvlui seailluhit ja ovddidit julevsámegiela .
Språket er imidlertid i en utsatt posisjon .	Giella lea dattetge hearkkes dilis .
Ekspertkomiteen ser behov for umiddelbare tiltak for å bevare språket , særlig på områder som utdanning , rekruttering av lærere og utvikling av egnet læremateriell .	áššedovdilávdegoddi oaidná dárbbu dakk viđe čađahit doaimmaid seailluhan dihte giela , erenoamážit dakkár surggiin go oahpahusas , oahpaheddjiid háhkamis ja heivehuvvon oahpponeavvuid ovdánahttimis .
Ekspertkomiteen uttrykker også bekymring over at det sørsamiske språket er i en spesiell sårbar posisjon .	áššedovdilávdegoddi lea maiddái heađis go lullisámegiella lea erenoamáš rašis dilis .
Det er derfor behov for strakstiltak som skal sikre at sørsamisk blir et levende språk i Norge , særlig innen utdanning .	Lea dárbu čađahit dakká viđe doaimmaid mat sihkkarastet ahte lullisámegiella šaddá ealli giellan Norggas , erenoamážit oahpposuorggis .
Ekspertkomiteen oppfordrer til økt samarbeid mellom norske og svenske myndigheter om dette .	áššedovdilávdegoddi ávžžuha Norgga ja Ruoŧa eiseválddiid bargat eambbo veahkkálagaid .
Norge oppfyller artikler som forplikter myndighetene innen områder som utdanning , media og kulturelle aktiviteter .	Norga ollašuhttá artihkkaliid mat geatnegahttet eiseválddiid dakkár surggiin go oahpus , mediain ja kultuvrralaš doaimmain .
Det gjenstår imidlertid enkelt områder hvor det må arbeides videre .	Lea velá báhcán muhtun suorggit mainguin ferte bargat viidáseappot .
Dette gjelder særlig samiskspråklige ansatte og mangel på kvalifiserte tolker innen helsesektoren .	Dát guoská erenoamážit sámegielat bargiide ja váilevaš dulkkaide dearvvašvuođasuorggis .
Dessuten er det fortsatt ikke mulig å skrive samiske navn korrekt i nasjonale registre , for eksempel folkeregisteret .	Dasa lassin ii leat vejolaš čállit sámi nama riekta nationála registariin , ovdamearkka dihte álbmotregistaris .
På Ministerkomiteens møte 16. mai 2007 ble Ekspertkomiteens rapport behandlet og Europarådsresolusjon om Norges etterlevelse av Minoritetsspråkpakten vedtatt .	Ministtarlávdegotti čoahkkimis miessemánu 16. beaivvi 2007 gieđahallui áššedovdilávdegotti raporta ja Eurohparáđđeresolušuvdna Norgga unnitlohkosoahpamuša čuovvoleami birra mearriduvvui .
Vedtaket ga konkrete anbefalinger på følgende punkter :	Mearrádusas ledje konkrehta ávžžuhusat čuovvovaš čuoggain :
Norge må styrke sin innsats i forhold til å tilby læremateriell og opplæring av lærere i lule- og sørsamisk ( jf. kap. 11 ) .	Norga ferte leat áŋgireabbot bidjat searaid oahpponeavvuid ja oahpahusa fállamii oahpaheddjiide julev- ja lullisámegielas ( gč. kap. 11 ) .
Norge må sikre at sosial- og helseinstitusjoner innenfor det samiske forvaltningsområdet tilbyr tjenester på samisk ( jf. kap. 8 ) .	Norga ferte sihkkarastit ahte sosiála- ja dearvvašvuođaásahusat sámi hálddašanguovl-lu siskkobealde fállet bálvalusaid sámegillii ( gč. kap. 8 ) .
Norge må sikre at folkeregisteret og andre offentlige registre og institusjoner støtter bruk av samisk tegnsett ( jf. kap. 19.5.1 ) .	Norga ferte sihkkarastit ahte álbmotregisttar ja eará almmolaš registarat ja ásahusat dorjot sámegiela čállinmearkkaid geavaheami ( gč. kap. 19.5.1 ) .
Regjeringens oppfølging av anbefalingene fra Europarådets ekspertkomité framkommer av sektorkapitlene .	Ráđđehusa Eurohparáđi áššedovdilávdegotti ávžžuhusaid čuovvoleapmi boahtá ovdan sektorkapihttaliin .
Norges fjerde rapport ferdigstilles i løpet av juni 2008 .	Norgga njealját raporta gárvána geassemánus 2008 .
19.4 Nasjonal lovgivning	19.4 Nationála lágat
Grunnloven § 110 a etablerer en plikt for statlige styresmakter til å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppen kan « sikre og udvikle sit Sprog , sin Kultur og sit Samfunnsliv » .	Vuođđolága § 110 a ásaha stáhta eiseválddiid geatnegasvuođa láhčit dili dainna lágiin ahte sámi ál-bmotjoavku sáhttá « sihkkarastit ja ovddidit iežas giela , kultuvrra ja servodateallima » .
Dette dannet blant annet bakgrunnen for at sameloven fikk et nytt kapittel 3 om språk i 1990 .	Dát lei earret eará duogážin go sámiláhka oaččui ođđa kapihttala 3 giela birra 1990 .
Reglene trådte i kraft 1. januar 1992 og har således vært virksom i 16 år .	Njuolggadusat bohte fápmui ođđajagimánu 1. beaivvi 1992 ja leat dainna lágiin leamaš doaimmas 16 jagi .
For øvrig er samisk språk omtalt i flere bestemmelser .	Muđui muitaluvvo sámegiela birra máŋgga mearrádusas .
Mest sentral er opplæringslovens kapittel 6 som gir samiske barn rett til opplæring i og på samisk ( jf. kap. 11 ) .	Guovdileamos lea oahpahuslága kapihtal 6 mii addá sámi máináide vuoigatvuođa oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii ( gč. kap. 11 ) .
I lov om barnehager er kommunens ansvar for å tilrettelegge tilbud for samiske barn presisert ( jf. kap. 10 ) .	Mánáidgárdelágas lea gielddaid ovddasvástádus láhčit fálaldagaid sámi mánáide dárkkuhuvvon ( gč. kap. 10 ) .
Domstolloven viser til samelovens bestemmelser når det gjelder bruk av samisk språk .	Duopmostuolloláhka čujuha sámilága mearrádusaide das mii guoská sámegiela geavaheapmái .
Fra en helserettslig synsvinkel ( jf. kap. 8 ) gjelder kravet om forståelig informasjon uavhengig av språkreglenes begrensninger .	Dearvvašvuođarievttálaš oainnu ( gč. kap. 8 ) mielde gusto gáibádus oažžut áddehahtti diehtojuohkima beroškeahttá giellanjuolggadusaid gáržžidemiin .
Tjenestetilbud på samisk språk er ønskelig også ut fra behovet for korrekt og nødvendig utredning og behandling .	Bálvalusfálaldat sámegillii lea maiddái sávahahtti rivttes ja dárbbašlaš iskama ja dálkkodeami geažil .
NRK er gjennom sine vedtekter pålagt å legge særlig vekt på sin rolle som utvikler og formidler av norsk og samisk kunst og kultur .	NRK lea mearrádusaidisguin geatnegahtton deattuhit erenoamážit iežas rolla dáčča ja sámi dáidaga ja kultuvrra ovddideaddjin ja gaskkustead-djin .
Kultur- og kirkedepartementet la i november 2007 fram en stortingsmelding om innføring av en NRK-plakat som på overordnet plan uttrykker de forventninger og krav fellesskapet har til NRK ( St.meld. nr. 6 ( 2007 – 2008 ) ) .	Kultur- ja girkodeparte ­meanta buvttii skábmamánus 2007 ovdan stuorradiggedieđáhusa NRK-plakáhta čađameami birra mii bajit dásis muitala daid vuordámušaid ja gáibáidusaid birra mat álbmogis leat NRKii ( Sd.dieđ. nr. 6 ( 2007 – 2008 ) ) .
Her er det foreslått at et av momentene i NRK-plakaten skal være at NRK skal bidra til å styrke norsk og samisk språk , identitet og kultur , jf. kap. 18.3 .	Dás lea evttohuvvon ahte okta momeanta NRK-plakáhtas galgá leat ahte NRK galgá leat veahkkin nanneme dáru ja sámi giela , identitehta ja kultuvrra . Geahča maiddái kap. 18.3 .
Stortingsmeldingen om NRK-plakaten ble behandlet i Stortinget 14. mars 2008 , jf. Innst. S. nr. 169 ( 2007 – 2008 ) .	Stuorradiggedieđáhus NRK-plakáhta birra gieđahallui Stuorradikkis njukčamánu 14. beaivvi 2008 , gč. árv . S.nr. 169 ( 2007 – 2008 ) .
19.4.1 Samelovens språkregler	19.4.1 Sámelága giellanjuolggadusat
Samelovens § 1 – 5 slår fast at samisk og norsk er likeverdige språk , og at de skal være likestilte etter bestemmelsene i samelovens kapittel 3 .	Sámelága § 1 – 5 nanne ahte sámegiella ja dáro ­giella leat ovttaárvosaš gielat , ja ahte dát galget leat ovttaárvosaččat sámelága 3. kapihtala vuođul .
Enkelte bestemmelser i sameloven er begrenset til forvaltningsområdet for samisk språk , mens andre ikke har slike geografiske begrensinger .	Muhtun mearrádusat sámelágas leat gáržžiduvvon sámegiela hálddašanguovlluide , ja earáin eai leat fas dakkár geográfalaš gáržžideamit .
Enkelte bestemmelser retter seg særlig mot kommunene , mens andre gjelder også statlige og regionale myndigheter .	Muhtun mearrádusat leat oavvilduvvon erenoa-mážit gielddaide , ja earát gusket maiddái stáhta ja regionála eiseválddiide .
Også statlige og regionale offentlige organer er forpliktet , for eksempel er det utvidet rett til bruk av samisk i rettsvesenet , og lover og forskrifter av særlig interesse for hele eller deler av den samiske befolkning , skal oversettes til samisk .	Maiddái stáhta ja regionála almmolaš orgánat leat geatnegahtton , ovdamearkka dihte lea viiddiduvvon riekti geavahit sámegiela riektelágádisas , ja lágat ja láhkajuolggadusat mat leat erenoamáš beroštahttit olles sámi álbmogii dahje dan osiide , galget jorgaluvvot sámegillii .
Samelovens språkregler gir borgerne språklige rettigheter i møte med ulike offentlige organ .	Sámelága giellanjuolggadusat addet ássiide giellavuoigatvuođaid go deaividit iešguđetge almmolaš orgánaiguin .
Det gjelder oversettelse av regler , kunngjøringer og skjema til samisk , rett til svar på samisk , utvidet bruk av samisk i rettsvesenet , utvidet rett til bruk av samisk i helse- og sosialsektoren , individuelle kirkelige tjenester , rett til utdanningspermisjon og rett til opplæring i samisk .	Dát guoská njuolggadusaid , almmuhusaid ja skoviid jorgaleapmái sámegillii , riektái oažžut vástádusa sámegillii , viididuvvon riektái geavahit sámegiela rievtti ovddas , viiddiduvvon riektái geavahit sámegiela dearvvašvuođa- ja sosialsuorggis , individuála girkolaš bálvalusaide sámegillii , vuoigatvuhtii oažžut oahppovirgelobi ja vuoigatvuhtii oažžut sámegieloahpahusa .
Dersom et offentlig organ ikke følger reglene i samelovens språkkapittel kan den som saken direkte gjelder , klage til det organ som er nærmest overordnet det organ klagen angår , jf. sameloven § 3 – 11 .	Jus almmolaš orgána ii čuovo sámelága giellakapihttala njuolggadusaid , sáhttá son geasa ášši guoská , váidit dan dan orgánii mii lea lagamusas bajábealde dán orgána masa váidda guoská , gč. sámelága § 3 – 11 .
Fylkesmannen er klageinstans når klagen angår kommunale eller fylkeskommunale organ .	Fylkkamánni lea váiddaásahus go váidda guoská gieldda dahje fylkkagieldda orgánaide .
Også landsomfattende samiske organisasjoner og landsomfattende offentlige organ med oppgaver av særlig betydning for hele eller deler av den samiske befolkningen , har klagerett i slike saker .	Maiddái riikkaviidosaš sámi organisašuvnnain ja riikkaviidosaš almmolaš orgánain main leat barggut mat leat erenoamáš mávssolaččat olles sámi álbmogii dahje dan osiide , lea váidinvuoigatvuohta dakkár áššiin .
Det samme gjelder i saker hvor ingen enkeltperson er særskilt berørt .	Seammá guoská maiddái áššiide mat eai guoskka erenoamážit ovttage ol-bmui .
Kultur- og kirkedepartementet er ikke kjent med at det har vært noen klagesaker .	Kultur- ja girkodepartemeanta ii dovdda ahte lea leamaš oktage váiddaášši .
Avgrensningen av forvaltningsområdet er et rettslig minimum og bestemmelsene i samelovens språkkapittel et minimumskrav .	Hálddašanguovllu ráddjen lea rievttálaš vuolimusrádji ja sámelága giellakapihttala mearrádusat leat unnimusgáibádus .
Dette innebærer at alle offentlige organ oppfordres til å ta hensyn til brukere av samisk språk , også utover lovens regler .	Dát siskkilda ahte buot almmolaš orgánat ávžžuhuvvojit vuhtiiváldit sámegielat geavaheddjiid , maiddái viidábut go lága njuolggadusat gáibidit .
God forvaltningsskikk tilsier at skriftlige henvendelser på samisk besvares på samisk , også i tilfeller hvor man ikke etter loven har plikt til det .	Buorit hálddašanvierut dadjet ahte čálalaš oktavuođaváldimat sámegillii vástiduvvojit sámegillii , maiddái dakkár oktavuođain main láhka dan ii gáibit .
Da samelovens språkregler ble vedtatt i 1990 , ble det også lovfestet hvilke kommuner som inngår i forvaltningsområdet for samisk språk .	Go sámelága giellanjuolggadusat mearriduvvojedje jagi 1990 , mearriduvvui maiddái lágas guđet gielddat leat fárus sámegiela hálddašan-guovllus .
I forbindelse med innlemmelsen av Tysfjord kommune i 2005 , ble loven endret slik at forvaltningsområdet nå er fastsatt gjennom forskrift .	Dan oktavuođas go Divttasvuona gielda šattai lahttun 2005 , rievdaduvvui láhka dainna lágiin ahte hálddašanguovllut dál leat mearriduvvon láhkaásahusain .
Forvaltningsområdet utgjør i dag kommunene Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger og Tana i Finnmark , Kåfjord i Troms , Tysfjord i Nordland og Snåsa i Nord-Trøndelag .	Hálddašanguovllus lea odne Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gielddat Finnmárkkus , Gáivuona suohkan Romssa fylkkas , Divttasvuona suohkan Nordlánddas ja Snoasa suohkan Davvi-Trøndelágas .
Med dette er både nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk språkområde del av forvaltningsområdet .	Nu leat ge sihke davvisámegiela , julevsámegiela ja lullisámegiela guovllut oassin hálddašanguovllus .
Lavangen kommune i Troms har i februar 2008 vedtatt at kommunen skal søke om innlemmelse i forvaltningsområdet for samisk språk .	Loabága suohkan lea guovvamánus 2008 mearridan ahte suohkan áigu ohcat beassat searvat sámegiela hálddašanguvlui .
19.4.2 Evaluering av samelovens språkregler	19.4.2 Sámelága giellanjuolggadusaid árvvoštallan
Nordisk Samisk Institutt har i 2007 gjennomført en evaluering av samelovens språkregler på oppdrag fra Kultur- og kirkedepartementet .	Sámi Instituhtta lea 2007 čađahan sámelága giellanjuolggadusad evaluerema mii lei bargu Kultur- ja girkodepartemeantta ovddas .
Bakgrunnen for oppdraget var at Sametinget og departementet mente det var grunn til å se nærmere på hvordan samelovens kapittel 3 Samisk språk fungerer i forhold til lovens formål .	Barggu duogážin lei ahte Sámediggi ja departemeanta oaivvildedje ahte lea ágga geahččat mo sámilága kapihtal 3 Sámegiella doaibmá lága ulbmila ektui .
Som forutsatt i mandatet baserer evalueringen seg på tilgjengelige data , særlig Sametingets språkbruksundersøkelser fra 2000 og 2004 .	Nugo mandáhta eaktudii de geavahuvvojedje dieđut mat leat olámuttos , evaluerema vuođđun , erenoamážit Sámedikki giellageavahaniskka ­deamit 2000 rájes gitta 2004 rádjái .
I tillegg er det gjort bruk av andre evalueringer og utredninger og innhentet noe supplerende materiale .	Dasa lassin leat eará evalueremat ja čielggadeamit geavahuvvon ja veahá lassimateriála vižžojuvvon .
19.4.2.1 Sammendrag av rapporten	19.4.2.1 Raportta čoahkkáigeassu
Rapporten konkluderer med at de fleste offentlige organer som omfattes av samelovens språkregler , ikke oppfyller lovens krav fullt ut .	Raporta loahppajurdda lea ahte eanaš almmolaš orgánat maidda sámelága giellanjuolggadusat gusket , eai deavdde lága gáibádusaid ollásit .
Dermed er heller ikke befolkningen innen forvaltningsområdet for samisk språk sikret rett til bruk av samisk i kontakt med offentlige organer i den grad språkreglene legger opp til .	Dalle ii leat álbmogii sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde sihkkaraston riekti geavahit sámegiela go olbmot váldet oktavuođa almmolaš orgánaiguin dan muddui go giellanjuolggadusain lei jurddašuvvon .
Hovedårsaken synes å være mangel på kompetanse i samisk språk blant ansatte innen offentlige etater .	Váldosivvan orru leame almmolaš etáhtaid bargiid váilevaš sámegielgelbbolašvuohta .
Språkkompetansen varierer både mellom kommunene i forvaltningsområdet og mellom etatene innad i en kommune .	Giellagelbbolašvuohta lea molsašuddi sihke hálddašanguovllu gielddaid gaskka ja gielddaid siskkáldas etáhtaid gaskka .
Dermed er det også store forskjeller når det gjelder en av de viktigste forutsetningene for oppfølging av språkreglenes krav .	Danne leat maiddái stuorra erohusat das mii guoská giellanjuolgga ­dusaid gáibádusaid deaŧaleamos čuovvolaneavttuide .
Selv om samisk og norsk i følge rapporten fortsatt ikke er likestilte språk innenfor forvaltningsområdet , blir de to språkene i større grad enn tidligere oppfattet som likeverdige .	Vaikko sámegiella ja dárogiella raportta mielde eai velge leat ovttadássásaš gielat hálddašanguovl-lu siskkobealde , ipmirduvvojit dát guokte giela eanet ovttadássásažžan go ovdal .
Dette har trolig svært stor betydning for identitet og selvaktelse , ikke minst i områder der samisk språk og identitet har vært særlig utsatt for nedvurdering .	Dát lea várra hirbmat mávssolaš identitehtii ja iešárvui , ja áinnasge guovlluin main sámegiella ja identitehta leat leamaš erenoamážit fuotnin adnon .
Samelovens språkregler har også ført til at det er gjort et omfattende og i stor grad også nyskapende arbeid for å imøtekomme målsettinger om tospråklighet og samiskspråklige tjenester .	Sámelága giellanjuolggadusat leat maiddái dagahan ahte lea dahkkon viiddis ja viehka muddui ođasmahtti bargu vuhtiiváldin dihte guovttegielat ja sámegielat bálvalusaid ulbmila .
Dette gjelder både kommunale , fylkeskommunale og statlige etater .	Dát guoská sihke gieldda , fylkkagieldda ja stáhta etáhtaide .
Det har altså skjedd positive endringer med hensyn til språklige rettigheter og språkets status , men ikke tilstrekkelig .	Leat dáhpáhuvvan positiivva rievdamat giellavuoigatvuođaid ja giela árvvu hárrái , muhto eai doarvái .
Materialet som ligger til grunn for denne evalueringen viser at samisk språk fortsatt er i en utsatt posisjon .	Materiála mii lea dán evaluerema vuođđun , čájeha ahte sámegiella ain lea rašis dilis .
Særlig uttrykkes det bekymring for sør- og lulesamisk , men også nordsamisk beskrives som et truet språk .	Erenoamážit heađástuhtti lea lulli- og julevsáme ­giella dilli , muhto maiddái davvisámegiella čilgejuvvo áitojuvvon giellan .
Rapporten vurderer hvorvidt samelovens språkregler ivaretar internasjonale forpliktelser , særlig minoritetsspråkspakten .	Raporta árvvoštallá fuolahit go sámelága giellanjuolggadusat riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid , erenoamážit unnitlohkogiellasoahpamuša .
Samelovens språkregler implementerer imidlertid ikke samtlige bestemmelser i minoritetsspråkspakten , som er et svært omfattende og presist dokument .	Sámelága giellanjuolggadusat eai dattetge implementere buot mearrádusaid unnitlohkogiellasoahpamušas , mii lea hui viiddes ja čielga dokumeanta .
Rapporten konkluderer med at det er et behov for å tilpasse samelovens språkregler til internasjonale forpliktelser .	Raportta loahppajurdda lea ahte lea dárbu heivehit sámelága giellanjuolggadusaid riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaide .
Begrepene samiske distrikt , virksomheter og eventuelt også samiske virksomheter foreslås som utgangspunkt for en slik drøfting .	Doahpagat sámi guovlu , doaimmahusat ja vejolaččat maiddái sámi doaimmahusat evttohuvvojit vuođđun dakkár digaštallamii .
Rapporten foreslår at det nedsettes et vitaliseringsutvalg for samisk språk .	Raporta evttoha ahte ásahuvvo lávdegoddi sámegiela ealáskahttimii .
Rapporten legger vekt på behovet for språksamarbeid over landegrensene i samiske bosetningsområder .	Raporta deattuha dárbbu ovttasbargat riikkarájiid rastá sámi ássanguovlluin .
Evalueringsrapporten vil være et viktig grunnlag for en handlingsplan for samisk språk .	Ráđđehus áigu čuovvolit evaluerema ovttas Sámedikkiin . Evaluerenraporta lea deaŧalaš vuođđu sámegiela doaibmaplánii .
19.4.3 Stadnamnlova	19.4.3 Báikenammaláhka
Stadnamnlova skal sikre samiske stedsnavn i samsvar med nasjonalt lovverk og internasjonale avtaler og konvensjoner .	Báikenammaláhka galgá sihkkarastit sámi báikenamaid nugo riikka lágaid ja riikkaidgaskasaš šiehtadusaid ja konvenšuvnnaid rávvejit .
Loven ble endret i 2006 .	Láhka ­rievdaduvui jagi 2006 .
En av hensiktene med lovrevisjonen var å forenkle saksbehandlingsreglene , og samtidig sikre en grundig og fornuftig saksbehandling for samiske og kvenske stedsnavn .	Okta ulbmil lága rievdademiin lei álkkidit áššemeannudannjuolggadusaid , ja seammás sihkkarastit vuđolaš ja jierpmálaš áššemeannudeami sámi ja kveana báikenamaid dáfus .
Lovendringen er i 2007 fulgt opp med en endring av forskriften .	Láhkarievdadeapmi lea čuovvoluvvon láhkaásahusa rievdademiin jagi 2007 .
Sametingets forslag har i hovedsak blitt tatt til følge .	Eanaš Sámedikki evttohusas lea dohkkehuvvon . Govus 20.2 Galben golmma gillii
Både i loven og forskriften er det tatt inn endringer som innebærer at bruken av samiske navn styrkes .	Sihke lágas ja láhkaasahusas leat váldon sisa rievdadusat mat siskkildit ahte sámi namaid geavaheapmi nannejuvvo .
Blant annet blir det nå stilt krav til bruk av korrekt stavemåte og bruk av samiske tegn .	Earret eará gáibiduvvo dál riekta čállinvuohki ja rievttes sámgiel bukstávvageavaheapmi .
I henhold til bestemmelsene i loven skal det samiske navnet nå alltid stå først på skilt i det samiske forvaltningsområdet .	Nugo lága mearrádusain daddjo galgá sámi namma álo čuožžut vuosttažin galbbain sámi hálddašanguovllus .
I forskriften er det foreslått å åpne for at kommunen kan velge at det samiske navnet skal stå først på skilt også i områder som ikke er en del av det samiske forvaltningsområdet .	Láhkaásahusas lea árvaluvvon rahpat dakkár vejolavuođa ahte gielddat sáhttet válljet ahte sámi namma galgá čuožžut vuosttažin galbbain maiddái guovlluin mat eai leat fárus sámi hálddašanguovllus .
Bruken av samiske navn er ytterlige styrket ved at det i lovens § 9 er bestemt at samiske stedsnavn som benyttes av folk som bor fast på stedet eller har næringsmessig tilknytning til stedet til vanlig , skal benyttes av det offentlige på skilt , kart osv. .	Sámi namaid geavaheapmi lea dasto vel nannejuvvon dainna lágiin ahte lága § 9:s lea mearriduvvon ahte sámi báikenamat maid dat olbmot geat orrot bissovaččat báikkis dahje leat čadnon báikái ealáhusa geažil , geavahit dábálaččat , galget geavahuvvot almmolaččat galbbain , kárttain jna. .
Stedsnavnet er forutsatt benyttet av eget tiltak .	Eaktun lea ahte báikenamma geavahuvvon iešdáhtus .
Det er i lovens § 10 dessuten åpnet for å klage over manglende bruk av fastsatt samisk stedsnavn .	Lága § 10:žis lea velá rahppon vejolašvuohta váidit jus mearriduvvon báikenamma sámegillii ii geavahuvvo .
Klagenemnda kan gi Sametinget anledning til å uttale seg .	Váiddalávdegoddi sáhttá addit Sámediggái liibba buktit cealkámuša .
Lovens § 11 gir Sametinget myndighet til å oppnevne konsulenter for samiske stedsnavn .	Lága § 11 addá Sámediggái válddi nammadit Sámi báikenammakonsuleanttaid .
19.5 Samisk språk og IKT	19.5 Sámegiella ja IKT
Dette skal gi alle brukerne merverdi ved bruk av teknologien .	Dat galgá addit buot geavaheddjiide lassiárvvu teknologiija geavaheamis .
Regjeringen har som mål å sikre at alle har mulighet og motivasjon til å tilegne seg nødvendig kompetanse for å kunne nyttiggjøre seg teknologi og nye tjenester på en best mulig måte .	Ráđđehusa ulbmil lea sihkkarastit ahte buohkain lea vejolašvuohta ja hállu háhkat alcceseaset dárbbašlaš gelbbolašvuođa vai sáhttet ávkkástallat teknologiija ja ođđa bálvalusaid buoremus lági mielde .
I følge St.meld. nr. 17 ( 2006 – 2007 ) Eit informasjonssamfunn for alle må en vellykket politikk for digital inkludering baseres på tre hovedpilarer :	Sd.dieđ. nr. 17 ( 2006 – 2007 ) Diehtojuohkinsservodat buohkaide mielde fertejit lihkostuvvan digitála searvadahttima politihkas leat golbma váldocakki :
Tilgang til nett , utstyr og innhold .	Neahtta , rusttegat ja sisdoallu fidnemis .
Universelt utformede løsninger .	Universálalaččat hábmejuvvon čovdosat .
Digital kompetanse .	Digitála gelbbolašvuohta .
Med bakgrunn i dette ser regjeringen behov for blant annet :	Dán vuođul oaidná ráđđehus earret eará dárbbu :
å sikre hele landet et tilbud om tilknytning til bredbåndsnett ( jf. kap. 20.6.4 ) ,	sihkkarastit olles riikii fálaldaga čatnasit govdaoallenehttii ( gč. 20.6.4 )
å satse på universelt utformet teknologi ,	vuoruhit universála hábmejuvvon teknologiija ,
å styrke satsingen på IKT i utdanningen .	nannet digitála gelbbolašvuođa fállama álbmogii , ja
Regjeringen fremmet i april 2008 Ot.prp. nr. 44 ( 2007 – 2008 ) om ny diskriminerings- og tilgjengelighetslov .	nannet IKT-áŋgiruššama oahpahusas . Ráđđehus ovddidii cuoŋománus 2008 Od.prp. nr. 44 ( 2007 – 2008 ) ođđa vealahan- ja olámuddolága .
Loven stiller også krav til IKT .	Lágas leat IKT-gáibádusat ge .
Regjeringen foreslår at all ny informasjons- og kommunikasjonsteknologi rettet mot allmennheten fra 1. juli 2011 skal være universelt utformet , dvs. være tilrettelagt slik at tilbudet kan brukes av flest mulig .	Ráđđehus evttoha ahte buot ođđa diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija mii lea álbmoga várás , galgá suoidnemánu 1. b. 2011 rájes leat universálalaččat hábmejuvvon , dat mearkkaša nu láhččojuvvon ahte nu olus go jo vejoilaš galget dan sáhttit geavahit .
For eksisterende IKT-løsninger foreslås en endelig frist 1. januar 2021 .	Dálá IKT-čovdosiida evttohuvvo ođđajgimánu 1. b. 2021 loah-palaš áigemearrin .
For de fleste vil ny teknologi , som for eksempel automatisering av tjenester ved bruk av internett , gjøre hverdagen enklere .	Eatnašiidda mearkkaša ođđa teknologiija , ovdamearkka dihte bálvalusaid automatiseren interneahta geavahettiin , ahte sin árgabeaivi šaddá alkibun .
Å sikre tilgang til den nye teknologien også for samiskspråklige er av stor betydning både for deltak ­elsen i samfunnet , og for utviklingen av samisk språk .	Ođđa teknologiija geavaheami sihkkarastin sámegielagiidda ge lea sidjiide hui mávssolaš dan láhkai ahte sii buorebut sáhttet oassálastit servodahkii ja ahte sámegiella ovddiduvvo .
Offentlig sektor har et klart ansvar for å sørge for at de ulike IKT- og nettbaserte tjenestene ikke fører til nye barrierer ,	Almmolaš suorggis lea čielga ovddasvástádus fuolahit ahte iešguđetlágan IKT- ja neahttačovdosat eai dagat ođđa hehttehusaid .
19.5.1 Bruk av samisk tegnsett – offentlige registre	19.5.1 Sámegiela čállinmearkkaid geavaheapmi – almmolaš registarat
Det har vært en positiv utvikling de siste årene når det gjelder samisk tegnsett og IKT .	Lea leamaš positiivva ovdánahttin maŋimus jagiid das mii guoská sámegiela čállinmearkkaide ja IKTii .
De samiske språkgruppene har i alt 15 spesielle tegn utover de ordinære tegn som eksisterer i det angloamerikanske systemet .	Sámi giellajoavkkuin leat oktiibuot 15 ere-noamáš čállinmearkka earret daid dábálaš čállinmearkkaid mat leat angloamerihkálaš vuogádagas .
Samisk språk er nå implementert i enkelte produsenters operativsystemer .	Sámegiella lea dál implementerejuvvon muhtun buvttadeddjiid operatiivavuogádagaide .
Den europeiske telekomstandardiseringen ( ETSI ) har fastsatt en felles standard hvor samisk tegnsett kan gjøres tilgjengelige i mobiltelefontastaturer .	Eurohpalaš telekomstandárden ( ETSI ) lea mearridan oktasaš standárdda mas sámegiela čállinmearkkat sáhttet šaddat fidnemis mobiltelefovdnatastatuvrras .
Selv om standarden ble fastsatt i 2003 , er det ingen mobiltelefoner i markedet i dag som støtter samtlige samiske tegn .	Vaikko vel standárda mearriduvvui jagi 2003 , eai leat odne márkanis gávdnamis dakkár mobiltelefovnnat mat dorjot visot sámi čállinmearkkaid .
Det gjenstår derfor fremdeles utfordringer .	Leat ain hástalusat báhcán .
Europarådsresolusjon av juni 2007 om Norges etterlevelse av Minoritetsspråkpakten anbefaler at Norge må sikre at folkeregisteret og andre offentlige registre og institusjoner støtter bruk av samisk tegnsett , jf. kap. 19.3.2 .	Eurohparáđi geassemánu 2007 resolušuvdna Unnitlohkogiellasoahpamuša Norgga geavaheami birra ávžžuha ahte Norga sihkkarastá ahte álbmotregisttar ja eará almmolaš registarat ja ásahusat dorjot sámi čállinmearkkaid geavaheami , gč. kap. 19.3.2 .
Det er regjeringens mål at alle offentlige registre skal kunne bruke samiske tegn , og at datautvekslingen mellom registrene skal fungere med samiske tegn .	Lea ráđđehusa ulbmil ahte buot almmolaš registarat galget sáhttit geavahit sámi čállinmearkkaid , ja ahte dáhtalonohallan gaskal registariid galgá doaibmat sámi čállinmearkkaid geavahemiin .
Samiske navn , stedsnavn , adresser osv. må kunne registreres korrekt , slik det er nedfelt i navneloven og stadnamnlova .	Sámi namaid , báikenamaid , adreassaid ferte sáhttit registarastit riekta , nugo lea daddjon nammalágas ja báikenammalágas .
Selv om situasjonen nå i hovedsak er tilfredsstillende når det gjelder samiske tegn i personlige datamaskiner , gjenstår det fortatt en del arbeid før de store , offentlige registrene takler alle de samiske tegnene fullt ut .	Vaikko dilli dál leage oalle dohkálaš das mii guoská sámi čálinmearkkaide peršovnnalaš dihtoriin , lea vel báhcán oalle ollu bargu ovdalgo dat stuorra , almmolaš registarat hálddašit buot sámi čállinmearkkaid ollásit .
Fornyings- og administrasjonsdepartementet vurderer nå om det skal etableres et obligatorisk krav for etater og kommuner om bruk av en felles tegnsettstandard ( ISO .	Ođasmahtttin- ja hálddahusdepartemeanta árvvoštallá dál galgá go ásahuvvot bákkolaš gáibádus etáhtaide ja gielddaide geavahit oktasaš čállinmearkastandárdda ( ISO .
10646 / IEC- ( Unicode ) ) som blant annet vil sikre korrekt håndtering av diakritiske tegn , herunder samiske tegn , på offentlige nettsider og i grenseflatene til offentlige registre .	10646 / IEC- ( Unicode ) ) mii earret eará sihkkarastá lassemearkkaid ( diakrihtalaš mearkkaid ) , ja dás maiddái sámi čállinmearkkaid riektagieđahallama almmolaš neahttasiidduin ja almmolaš registariin .
Dette vil blant annet gjelde Folkeregisteret , Enhetsregisteret i Brønnøysund og Statens kartverks register over stedsnavn og adresser .	Dát guoská earret eará álbmotregistarii , Ovttadatregistarii Brønnøysunddas ja Stáhta kártadoaimmahaga registarii mas leat báikenamat ja adreassat .
Alle statlige etater skal vurdere behovet for å ta i bruk programvare / plattformer som gjør det mulig å bruke samisk tegnsett etter hvert som eksisterende programvare skiftes ut .	Buot stáhta etáhtat galget árvvoštallat dárbbu váldit atnui prográmmagálvvuid / plattforpmaid mat dahket vejolažžan geavahit sámegiela čállinmearkkaid dađistaga go dálá prográmmagálvvut lonuhuvvojit .
For å gjøre det enklere for offentlige virksomheter å ta i bruk samisk tegnsett , finansierer Arbeids- og inkluderingsdepartementet en kompetansebase og et eget nettsted for samisk tegnsett og IT – www.samit.no .	Dahkan dihte álkibun almmolaš doaimmaide váldit atnui sámegiela čállinmearkkaid , ruhtada Bargo- ja searvadahttindepartemeanta gelbbolašvuođabása ja sierra neahttabáikki sámegiela čállinmearkkaide ja ITii – www.samit.no .
Hensikten er at offentlige virksomheter skal kunne henvende seg dit for å få bistand .	áigmuš lea ahte almmolaš doaimmahusat galget sáhttit váldit oktavuođa dohko oažžun dihte veahki .
Det er Standard Norge som driver kompetansebasen på oppdrag fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Lea Standard Norge mii jođiha gelbbolašvuohtabása Bargo- ja searvadahttindepartemeantta ovddas .
19.5.2 Samisk korrekturprogram	19.5.2 Sámegiela divvunprográmma
Sametinget har siden 2004 gjennomført et prosjekt med utvikling et samisk korrekturprogram for elektronisk tekstbehandling .	Sámediggi lea 2004 rájes čađahan prošeavtta ovddidan dihte sámegiela korrektuvra- prográmma elektrovnnalaš teakstagieđahallamii .
Prosjektet er finansiert av Sametinget og flere departementer .	Prošeavtta ruhtadit Sámediggi ja ollu departemeanttat .
En stavekontroll til brukere av nordsamisk og lulesamisk ble utarbeidet i løpet av 2007 .	Čállinvuohkedárkkistus davvisámegillii ja julevsámegillii ráhkaduvvui jagi 2007 .
Denne teknologien vil være et svært viktig hjelpemiddel for å ta vare på og utvikle samisk språk .	Dát teknologiija lea hirbmat deaŧalaš veahkkeneavvu sámegiela áimahuššamii ja ovdánahttimii .
Målet er at stavekontrollen skal medvirke til at personer som ellers ikke er trygge på at de behersker samisk rettskrivning , skal kunne bruke samisk skriftlig i flere sammenhenger .	Ulbmil lea ahte čállinvuohkedárkkistus galgá dagahit ahte olbmot geat muđui eai leat sihtkkarat máhttet go sii sámegiela riektačállima , galget sáhttit geavahit sámegiela čálalaččat ollu oktavuođain .
En del voksne samer fikk ikke opplæring i å skrive samisk da de gikk på skolen .	Muhtun sámi ollesol ­bmot eai beassan oahppat čállit sámegiela go vázze skuvlla .
Disse vil trolig kunne ha stor nytte av en slik stavekontroll .	Sidjiide lea várra dákkár čállinvuohkedárkkistus stuorra ávkin .
Stavekontrollen vil også være et verdifullt redskap i skolen og i språkopplæringssammenheng .	Čállinvuohkedárkkistus lea maiddái mávssolaš neavvu skuvllas ja giellaoahpahusa oktavuođas .
I 2008 – 2010 vil stavekontrollen for nordsamisk og lulesamisk foreligge i ferdig , fullstendig utgave .	Jagiid 2008 – 2010 lea davvisámegiela ja julevsámegiela čállinvuohkedárkkistus gárvvis , ollislaš hámis .
Det er likevel naturlig å se på de første årene som en prøveperiode .	Lea almmatge lunddolaš geahččat vuosttaš jagiid geahččalanáigodahkan .
Det er behov for en prosjektorganisasjon som kan ta imot feilmeldinger og rette feil i programvaren , veilede brukere som skal implementere løsningen , og tilpasse stavekontrollen til nye versjoner av programvare som kommer ut .	Lea dárbu prošeaktaorganisašuvdnii mii sáhttá vuostáiváldit boasttuvuođa dieđihemiid ja divvut prográmmagálvvu boasttuvuođaid , bagadit geavaheddjiid geat galget implementeret čovdosa , ja heivehit čállinvuohkedárkkistusa ođđa prográmmagálvvu ođđa veršuvnnaide mat ilbmet .
Det sørsamiske språket er under sterkt press , med bare noen hundre brukere .	Lullisámegiella lea garra deattu vuolde , og das leat dušše moadde čuođi geavaheaddji .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Kunnskapsdepartementet og Sametinget finansier et fortsettelsesprosjekt , « Divvun 2 » , som både skal stå for vedlikehold og prøvedrift av stavekontrollen for nordsamisk og lulesamisk , samt utvikling av en stavekontroll for sørsamisk .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta , Máhttodepartemeanta ja Sámediggi ruhtadit joatkkaprošeavtta , « Divvun 2 » , man doaibman lea davvisámegiela ja julevsámegiela čállinvuohkedárkkistusa ortnegisdoallan ja geahččalandoaibma , ja ovddidit čállin- vuohkedárkkistusa lullisámegiela várás .
Prosjektet går over 3 år , og målet er at en sørsamisk stavekontroll skal foreligge innen utgangen av 2010 .	Prošeakta lea 3 jahkásaš , ja ulbmil ahte lullisámegiela čállinvuohkedárkkistus galgá leat válmmas ovdal jagi 2010 loahpa .
19.5.3 Talesyntese	19.5.3 Hupmansyntesa
Stadig flere tjenester gjøres elektroniske og mye informasjon gjøres tilgjengelig i digital form , blant annet i biblioteker .	Eanet ja eanet bálvalusat dahkkojit elektrovnnalažžan ja ollu diehtojuohkin dahkko fidnen láhkái digitála hámis , earret eará girjerájuin .
Taleprogram kan gi mennesker med lese- og skrivevansker tilgang til ulike typer tekst , fra fagbøker til aviser .	Hállanprográmma sáhttá dahkat ol-bmuide geain leat lohkan- ja čállinváttisvuođat iešguđetlágán teavsttaid , sihke fágagirjjiid , ja girj-jiid ja aviissaid olahan láhkái .
Mennesker som skal lære norsk vil også kunne få god nytte av slik funksjonalitet .	Olbmuide geat galget oahpahallat dárogiela , lea maiddái dakkár funkšunalitehta ávkkálaš .
Sametinget har utredet om det er mulig å utvikle talesyntese for samiske språk .	Sámediggi lea čielggadan leago vejolaš ovddidit hupmansyntesa sámegiela várás .
Talesyntesen er tenkt brukt som tilleggsverktøy i kombinasjon med ordinære korrekturprogram .	Hupmansyntesa lea jurddašuvvon geavahuvvot lassineavvun lotnolasat dábálaš korrektuvraprográmmain .
Erfaring viser at bruk av talesyntese støtter både lese- og skriveprosessen .	Vásihusat čájehit ahte hupmansyntesa geavaheapmi doarju sihke lohkan- ja čállinproseassa .
I tillegg vil talesyntese kunne bli brukt som grunnlag for å utvikle et moderne tjenestetilbud på mange felt .	Dasa lassin sáhttá hupmansyntesa geavahuvvot vuođđun ovddidit ođđaáigásaš bálvalusfálaldagaid ollu surggiin .
19.6 Terminologiutvikling	19.6 Terminologiijaid ovddideapmi
Utvikling av samiske termer er sentralt for å kunne bevare og styrke bruken av samisk språk .	Tearpmaid ráhkadeapmi sámegillii lea dehálaš go olmmoš lea áigumin bisuhit ja nannet sámegiela geavaheami .
Forutsetningen for at samisk kan brukes i faglige sammenhenger , er at det finnes fagterminologi og fagbegreper på samisk .	Jus sámegiela galggaš sáhttit geavahit fágalaš oktavuođain , de fertejit leat fágaterminologiijat ja fágadoahpagat sámegillii .
Sametinget har ansvaret for normering av samisk språk og godkjenning av samiske termer i Norge .	Sámedikkis lea ovddasvástádus norbmet sámegiela ja dohkkehit sámegiel tearpmaid Norggas .
Det er Samisk språknemnd ( jf. kap. 19.7.5 ) som godkjenner samiske termer .	Sámi giellalávdegoddi ( gč. kap. 19.7.5 ) dat dohkkeha sámegiel tearpmaid .
I Samisk språknemnds langtidsplan for 2007 – 2009 er termarbeid en av tre hovedsatsingsområder .	Sámi giellalávdegotti guhkesáigeplánas áigodahkii 2007 – 2009 lea tearbmabargu okta golmma váldoáŋgiruššan-suorggis .
Språknemnda har som mål å koordinere terminologiprosjekter , også over landegrensene , slik at knappe ressurser blir brukt fornuftig .	Giellalávdegotti ulbmil lea oktiiordnet terminologiijaprošeavttaid , riikkarájáid rastá ge , nu ahte unnán resurssat geavahuvvojit jierpmálaččat .
Videre er koordinering og kartlegging av ord viktig for å unngå ordforvirring .	Dasto lea sániid oktiiheiveheapmi ja kárten dehálaš amas šaddat sátnemoivi .
De forskjellige landene kan ha forskjellige termer til de samme begrepene .	Riikkain sáhttet leat guđege tearpmat seamma doahpagiidda .
Sametinget har opprettet ordbasen www.risten.no .	Sámediggi lea ásahan sátnebáŋkku www.risten.no .
Over 14 000 ord er nå registrert i databasen .	Eanet go 14 000 sáni leat dál registarastojuvvon diehtovuđđui .
Basen er søkbar på norsk og samisk .	Diehtovuođus lea vejolaš ohcat dárogillii ja sámegillii .
Orddatabasen inneholder samiske termer på sørsamisk , lulesamisk og nordsamisk .	Sátnediehtovuođđu sisttisdoallá sámegielat tearpmaid oarjelsámegillii , julevsámegillii ja davvisámegillii .
I tillegg til databasen inneholder risten.no også en grammatikkside med informasjon om sørsamisk , lulesamisk og nordsamisk grammatikk .	Diehtovuođu lassin sisttisdoallá risten.no maiddái grammatihkka ­siiddu mas leat dieđut oarjelsámegiela , julevsámegiela ja davvisámegiela giellaoahpa birra .
Det er Sametinget i Norge som drifter risten.no .	Norgga Sámediggi dat hálddaša risten.no .
Boks 20.2 Oslo børs på samisk	Boksa 20.2 Oslo børs sámegillii
Figur 20.3 Oslo børs på samisk .	Govus 20.3 Oslo børs sámegillii
Kilde : Oslo børs .	Gáldu : Oslo Børs
Å få utviklet en samisk versjon av dette informasjonsheftet er et forsøk på å utvide språket på nye fagområder .	Dán diehtojuohkingihppaga sámegielat hámi ráhkadeapmi lea geahččaleapmi viiddidit sámegiela geavaheami ođđa fágasurggiide .
Innen økonomi har det hittil vært gjort svært lite innen terminologiutvikling på samisk .	Ekonomiijas lea dássážii leamaš hui uhccán tearbmaovddideapmi sámegillii .
Arbeidet har vært organisert som et prosjekt under Finansmarkedsfondet , som finansierer forsk ­ning og allmennopplysning innenfor finansmarkedsområdet .	Bargu lea leamaš organiserejuvvon Finánsamárkan ­foandda vuollásaš prošeaktan , mii ruhtada dutkama ja álbmotčuvgehusa finánsa márk an ­suorggi siskkobealde .
Kilde : www.forskningsradet.no/finansmarkedsfondet /	Gáldu : www.forskningsradet.no/finansmarkedsfondet /
Terminologiutvikling og normering er viktig for offentlige myndigheter i oversettelse av lover , forskifter og skjema etc. .	Terminologiijaovddideapmi ja norbmen lea dehálaš almmolaš eiseválddiide lágaid , láhkaásahusaid ja skoviid jna. jorgaleamis .
Det er en utfordring for offentlig forvaltning at godkjenningen av samiske termer går sakte , særlig i forbindelse med oversettelse av lover .	Almmolaš hálddahussii lea hástalus ahte sámegiel tearpmaid dohkkeheapmi ovdána njozet , erenoamážit lágaid jorgaleami oktavuođas .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil vurdere å hvordan en best kan kvalitetssikre bruk av samisk språk i lovoversettelser og andre offentlige dokumenter .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu árvvoštallat mo buoremusat lea vejolaš kvalitehtasihkkarastit sámegiela geavaheami láhkajorgalusain ja eará almmolaš dokumeanttain .
19.6.1 Samisk juridisk terminologi	19.6.1 Sámegiela juridihkalaš terminologiija
For å ivareta rettssikkerheten for samene er det viktig å unngå misforståelser grunnet språkforskjeller .	áimmahuššan dihte sápmelaččaid riektesihkkarvuođa lea deaŧalaš vealtat boasttuáddejumiin giellavealaid dihte .
Etter sameloven § 3 – 2 første ledd skal lover og forskrifter av særlig interesse for hele eller deler av den samiske befolkningen oversettes til samisk .	Sámelága § 3 – 2 vuosttaš oasi mielde galget lágat ja njuolggadusat mat leat erenoamáš beroštahttit olles sámi álbmogii dahje dan osiide jorgaluvvot sámegillii .
Det er imidlertid et problem at mange juridiske termer ikke finnes på samisk .	Lea almmatge váttisvuohta ahte ollu juridihkalaš tearpmat eai gávdno sámegillii .
For å bøte på dette gikk Justisdepartementet , Kommunal- og regionaldepartementet , Sametinget , Finnmark fylkeskommune og Tana kommune i 2004 sammen om å finansiere prosjektet « Samisk juridisk terminologi » som hadde som mål å utvikle nordsamisk rettsterminologi .	Buhtadan dihte dán serve Justiisadepartea , ­meanta Gieldda- ja guovlodepartemeanta , Sámediggi , Finnmárkku fylkkagielda ja Deanu gielda 2004 ovttas ruhtadit prošeavtta « Sámegiela juridihkalaš terminologiija » man ulbmil lei ovddidit riekteterminologiija davvisámegillii .
Samisk nærings- og utredningssenter ( SEG ) ledet prosjektet .	SEG ( Sám ealáhus- ja ovdánahttinguovddáš AS ) jođiha prošeavtta .
Å utvikle samiske termer er et vanskelig og tidkrevende arbeid .	Ovddidit sámi tearpmaid lea váttis ja áddjás bargu .
Det gjelder spesielt juridiske termer fordi disse krever en særlig stor grad av presisjon .	Dát guoská erenoamážit juridihkalaš tear ­pmaide danne go dakkár barggus gáibáduvvo ahte olmmoš lea hirbmat deaivil .
Prosjektet « Samisk juridisk terminologi » utviklet en rekke termer på samisk blant annet innen strafferett , straffeprosess og sivilprosess .	Prošeakta « Sámegiel juridihkalaš terminologiija » ovdánahtii ollu tear ­pmaid sámegillii earret eará ráŋggaštusrievtti , ráŋggaštusproseassa ja siviilaproseassa birra .
Dessuten ble innholdet av termene forklart , og det ble vist hvordan uttrykkene kan brukes i uttrykk og setninger .	Dasa lassin čilgejuvvui tearpmaid sisdoallu , ja čájehuvvui mainna lágiin sáhttá geavahit dadjanvugiid cealkagiin .
Termene legges på www.risten.no etter hvert som Samisk språknemnd har godkjent termene .	Tearpmat biddjojuvvoojit neahttabáikái www.risten.no‘s dađistaga go Sámi giellalávdegoddi lea dohkkehan tearpmaid .
Tana kommunes prosjekt « Samisk lovspråk » er et toårig prosjekt .	Deanu gieldda prošeakta « Sámi láhkagiella » lea guovttejagáš prošeakta .
Første del av prosjektet er ferdigstilt i 2007 og det er produsert en liste inneholdende 691 samiske juridiske termer .	Vuosttaš oassi prošeavttas lei gárvvis 2007 ja lea ráhkaduvvon listu mas leat 691 sámi juridihkalaš tearpma .
Språkfaglig og juridisk kompetanse har vært representert i termutviklingsarbeidet .	Tear ­bmaovdánahttinbarggus lea leamaš sihke giellafágalaš ja juridihkalaš gelbbolašvuohta .
Tana kommune tar sikte på en videreføring av prosjektet i ett år til .	Deanu gielddas lea áigumuš ovddosguvlui joatkit prošeavtta jagi vel .
Når prosjektet er avsluttet , vil termene søkes godkjent av Samisk språknemnd .	Go prošeakta lea loahpahuvvon , ovddiduvvojit tearpmat Sámi giellalávdegoddái dohkkeheapmái .
19.7 Sametingets virkemidler for samisk språk	19.7 Sámedikki váikkuhangaskaoamit sámegiela ovddideapmái
Sametinget behandlet i 2004 en melding om samisk språk – Samisk er tøft ( sak 24/04 ) .	Sámediggi meannudii 2004 dieđáhusa sámegiela birra – Sámegiella lea čaffat ( ášši 24/04 ) .
I forbindelse med plenumsbehandlingen av språkundersøkelsen for 2004 ( sak 09/05 ) , påpekte Sametinget en rekke utfordringer i språkarbeidet på ulike sektorer .	Dan oktavuođas go dievasčoahkkin gieđahalai jagi 2004 giellaiskkadeami ( ášši 09/05 ) , cuiggodii Sámediggi ollu hástalusaid giellabarggus iešguđetge sektoriin .
Sametinget vedtok også bl.a. å arbeide for at flere kommuner innlemmes i forvaltningsområdet for samisk språk , å etablere flere språksentre , å påvirke kommunene når det gjelder grunnopplæringen , og øke læremiddelproduksjonen – særlig for sør- og lulesamisk .	Sámediggi mearridii maiddái ea.ea oččodit eambbo gielddaid searvat sámegiela hálddašguvlui , ásahit eanet giellaguovddážiid , váikkuhit gielddaid das mii guoská vuođđooahpahussii , ja lasihit oahpponeavvoráhkadeami – erenoamážit lulli- ja julevsámegiela várás .
Sametinget legger vekt på det grenseoverskridende samarbeidet i språkarbeidet .	Boksa 20.3 Sámegiella alfabehtenprográmma – deaŧalaš giellaáŋgiruššan Romssa gávpogis
Se også Sametingets årsmeldinger 2006 ( punkt 6 ) og 2007 ( punkt 7 ) . I samarbeidsavtalene med fylkeskommunene er språkarbeidet et sentralt punkt .	Romssa fylkkagielda ja Sámediggi leat ovttasbargošiehtadusas mii ođastuvvui jagi 2007 , šaddan ovttaoaivilii álggahit alfabetiserenprográmma sámegiela várás .
I Finnmark har for eksempel partene forpliktet seg til å motivere kommunene og regionale statsetater til å prioritere samisk språk også utover minimumsbestemmelsene i samelovens språkregler .	Ulbmil lea oažžut stuorát giellaloktema , mas árjjat ovttastahttojit hálddašanrájiid rastá ( mánáidgárddit , vuođđoskuvla , joatkkaskuvla ) ja priváhta doaimmeheddjiiguin ( mánáidgárddit , giellaguovddážat , rávesolbmuid oahpahus ) .
Midler til Sametingets språktiltak bevilges over Arbeids- og inkluderingsdepartementets budsjett , se tabell 8 .	Oasehasat oidnet dárbbu čavgadet áŋgiruššamii unnimusat viđa jagi áigodaga rájes ja várra gitta logi jagi áigodahkii .
Tabell 20.1 Sametingets fordeling av midler til språktiltak ( i 1000 kr ) .	Tabealla 20.1 Sámedikki ruhtajuolludeamit gielladoaimmaide ( 1000 ru. ) .
Formål	Ulbmil
Tospråklighetsmidler	Guovttegielalašvuođaruhta
Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde
Grunntilskudd til språksentre	Vuođđodoarjagat giellaguovddážiidda
Samisk er tøft ( kampanje rettet mot ungdom )	Sámegiella lea čaffat ( kampánnjaide nuoraid joksamii )
Samisk korrekturprogram	Sámegiela korrektuvraprográmma
19.7.1 Samefolkets fond – språkutviklingstiltak	19.7.1 Sámiálbmoga foanda – Giellaovddidandoaimmat
Sametinget fordeler i 2008 10 mill. kroner av avkastningen av Samefolkets fond .	Sámediggi juolluda jagi 2008 10 milj. ruvnno Sámeálbmoga foandda badjebáhcagi .
5,8 mill. kroner vil bli fordelt etter søknad .	5,8 milj. ruvnno juolluduvvo ohcamiid mielde .
Av dette er 2 mill. kroner avsatt til prosjekter som stimulerer til flere aktive språkbrukere og 0,8 mill. kroner til dokumentasjons- og formidlingsprosjekter innefor tradisjonell kunnskap .	Dás lea 2 milj. ruvnno várrejuvvon prošeavttaide mat oaččuhit eanet aktiiva giellageavaheddjiid ja 0,8 milj. ruvnno árbevirolaš máhtu duođaštan- ja gaskkustanprošeavttaide .
3 mill. kroner skal gå til å øke antall utgivelser av samiskspråklig litteratur .	3 milj. ruvnno galget mannet lassánahttit sámegielat girjjálašvuođa almmuhemiid logu .
4,2 mill. kroner er i 2008 avsatt til utviklings- , utrednings- og dokumentasjonsformål , 3 mill. kroner til utvikling av språkprogram og 1,2 mill. kroner til dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap .	4,2 milj. ruvnno lea jagi 2008 várrejuvvon ovdánahttin- , čielggadan- ja duođaštanáigumušaide , 3 milj. ruvnno ovddidit giellaprográmma ja 1,2 milj. ruvnno árbevirolaš máhtu duođašteapmái ja gaskkusteapmái .
19.7.2 Tilskudd til kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet for samisk språk	19.7.2 Doarjja sámegiela hálddašanguovllu gielddaide ja fylkkagielddaide
Tospråklighetsmidlene er det mest sentrale virkemidlet for å oppfylle samelovens språkregler .	Guovttegielalašvuođaruhta lea guovdileamos váikkuhangaskaoapmi deavdit sámilága giella ­njuolggadusaid .
Midlene skal bidra til å sikre et tospråklig tjenestetilbud i forvaltningsområdet for samisk språk .	Ruhta galgá leat ávkin sihkkarastime guovttegielat bálvalusfálaldaga sámegiela hálddašanguovllus .
Sametingets plenum fastsetter fordeling av tospråklighetsmidler til kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet .	Sámedikki dievasčoahkkin mearrida guovttegielalašvuođa ruđaid juohkima hálddašanguovllu gielddaide ja fylkkagielddaide .
Ordningen ble etablert av Kommunaldepartementet i 1985 som en tilskuddsordning til samisk tolketjeneste med en bevilgning på 0,6 mill. kroner .	Ortnega ásahii Gielddadepartemeanta 1985 doarjjaortnegin sámegiel dulkonbálvalussii masa lei juolluduvvon 0,6 milj. ruvnno .
Bevilgningen ble gradvis økt og tilskuddet ble utvidet til også å omfatte tospråklig forvaltning .	Juolludus lasihuvvui dađistaga ja doarjja viiddiduvvui fátmmastit maiddái guovttegielat hálddašeami .
Ved innføringen av samelovens språkregler i 1992 var det satt av 16,35 mill. kroner til tilskudd til tolketjeneste og tospråklighet i kommunene og fylkeskommunene innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Go sámelága giellanjuolggadusat biddjojedje johtui 1992 lei 16,35 milj. ruvnno várrejuvvon doarjjan dulkonbálvalussii ja gielddaid ja fylkkagielddaid guovttegielalašvuhtii sámegiela hálddašanguovllu siskko ­bealde .
Ordningen ble overført til Sametinget fra 1993 .	Ortnet sirdojuvvui Sámediggái 1993 rájes .
Tilskuddet har økt betydelig de siste årene .	Doarjja lea lassánan sakka maŋimus jagiid .
Ved utvidelsen av forvaltningsområdet til også å omfatte Tysfjord i 2006 , økte regjeringen bevilgningen med 5 mill. kroner .	Go hálddašanguovlu viiddiduvvui maiddái fátmmastit Divttasvuona 2006 , lasihii ráđđehus juolludeami 5 milj. ruvnnuin .
Tilsvarende økning i budsjettet har skjedd fra 2008 når Snåsa kommune nå omfattes av forvaltningsområdet for samisk språk .	Sullásaš lassáneapmi lea dáhpáhuvvan bušeahtas 2008 rájes go Snoasa gielda dál gullá sámegiela hálddašanguvlui .
Sametingets eget mål for tospråklighetstilskuddet er at det skal være mulig å bruke samisk språk på alle samfunnsnivå og - sektorer .	Sámedikki iežas mihttomearri guovttegiela-lašvuođadoarjagiin lea ahte galgá leat vejolaš geavahit sámegiela buot servodatdásiin ja - surggiin .
Dette skal bl.a. oppnås gjennom dialog med kommuner og fylkeskommuner om hvordan samisk språk skal fremmes og synliggjøres .	Dát galgá ee. joksat ságastallamiin gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin dan birra mainna lágiin sáme ­giella galgá ovdánahttot ja dahkkot oainnusin .
Sametinget gjennomfører faste møter med kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi čađaha bissovaš čoahkkimiid sámegiela hálddašanguovllu gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin .
Et vilkår for utbetalingen av tilskuddet fra Sametinget er at kommunene og fylkeskommunene utarbeider en språkutviklingsplan .	Eaktun Sámedikki doarjaga máksimii lea ahte gielddat ja fylkkagielddat ráhkadit giellaovdánahttinplána .
Kommunen skal også utarbeide en rapport med vurderinger av effekten av virkemidlene i kommunen i tillegg til å utarbeide regnskap over bruken av midlene foregående år .	Gielddat galget maiddái ráhkadit raportta mas árvvoštallojuvvo man doaibmilat gieldda váikkuhangaskaoamit leat leamaš lassin ráhkaduvvon rehketdollui mii čájeha mo ruhta lea geavahuvvon diibmá .
19.7.3 Samiske språksentre	19.7.3 Sámi giellaguovddážat
I 2008 er det ni samiske språksentre som får tilskudd fra Sametinget .	2008 leat ovcci sámi giellaguovddáža mat ožžot doarjaga Sámedikkis .
Sentrene er spredt over et stort geografisk område og ligger i Porsanger , Kåfjord , Tysfjord , Evenes , Nesseby , Tana , Ullsfjord , Røros og Alta .	Guovddážat leat bieđgguid stuorra geográfalaš guovllus ja gávdnojit Porsáŋggus , Gáivuonas , Divttasvuonas , Evenáššis , Unjárggas , Deanus , Moskavuonas , Plassjes ja Álttás .
Formålet med språksentrene er å fremme samisk språk og styrke bruken av samisk .	Ulbmil giellaguovddážiiguin lea ovddidit sámegiela ja nannet sámegiela geavaheami .
Sentrene arrangerer språkkurs , gjennomfører ulike prosjekter og andre aktiviteter hvor språket er i sentrum .	Guovddážat lágidit giellakurssaid , čađahit iešguđetlágán prošeavttaid ja eará doaimmaid main giella lea guovddážis .
De samiske språksentrene er viktige språkarenaer , spesielt der samisk språk står svakt .	Sámi giellaguovddážat leat deaŧalaš giellaarenat , erenoamážit doppe gos sámegiella lea rašši .
Opprettelse av språksentrene er initiert av lokale aktører , og ideen bak opprettelsene har vært behovet for å samle ressursene og opprette språkarenaer .	Giellaguovddážiid ásaheami leat báikkálaš doaimmaheaddjit vuolggahan , ja jurdda ásaheami duogábealde lea leamaš čohkket resurssaid ja ásahit giellaarenaid .
I samarbeidsavtalene mellom Sametinget og fylkeskommunene ( jf. kap. 7.3.1 ) inngår språkutviklingsarbeid som en del av avtalen .	Ovttasbargošiehtadusain gaskal Sámedikki ja fylkkagielddaid ( gč. kap. 7.3.1 ) lea giellaovdánahttinbargu oassi šiehtadusas .
De samiske språksentrene er nødvendige og hensiktsmessige arenaer for utvikling og bevaring av samisk språk .	Sámi giellaguovddážat leat dárbbašlaš arenat ovddidit ja seailluhit sámegiela .
Derfor ønsker samarbeidspartene at det etableres flere funksjonelle samiske språksentre i de ulike områdene .	Danne sávvet ovttasbargooasehasat ahte ásahuvvojit eanet doaibmi sámi giellaguovddážat iešguđetge guovlluin .
19.7.4 Andre språktiltak	19.7.4 Eará gielladoaimmat
Sametinget gir tilskudd til språkprosjekter både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi addá doarjaga giellaprošeavttaide sihke siskkobealde ja olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
De siste årene har Sametinget hatt fokus på innsamling , utvikling og registrering av terminologi , og innsamling av samiske stedsnavn .	Maŋimus jagiid lea Sámedikkis leamaš terminilogiija čohkken , ovdánahttin ja registreren , ja sámi báikenamaid čohkken guovddážis .
Sametinget har også sett det som viktig å satse på alternative språkarenaer utenom skole og barnehage for barn og unge .	Sámediggi lea maiddái atnán deaŧalažžan bidjat árjjaid eará giellaarenaide earret skuvllaide ja mánáidgárddiide mánáide ja nuoraide .
Én strategi er å utvikle arenaer for barn og unge der samisk høres , synes og gir positive relasjoner .	Okta strategiija lea ovddidit arenaid mánáide ja nuoraide gos sámegiella gullo , oidno ja addá positiivva gaskavuođaid .
Sametinget har etablert en tilskuddsordning for samiskspråklige publikasjoner ( jf. kap. 14.4.2 ) .	Sámediggi lea ásahan doarjjaortnegiid sámegielat almmuhemiide ( gč. kap. 14.4.2 ) .
Det utgis nå publikasjoner rettet mot barn , unge og kvinner .	Dál leat almmuheamit mánáide ja nuoraide ja nissoniidda .
Sametinget tildeler også midler til det tradisjonsrike religiøse magasinet Nuorttanáste .	Sámediggi addá maiddái ruđa árbevirolaš oskku magasiidnii Nuorttanáste .
Sametinget vil fortsatt arbeide for å styrke tilbudet , og samarbeide på nordisk nivå for å fremme samiske publikasjoner .	Sámediggi áigu ain bargat nannet fálaldaga , ja ovttasbarggu davviriik ­kalaš dásis ovddidan dihte sámi almmustahttimiid .
Samiskspråklige publikasjoner er viktig for å styrke samiskspråklige lesevaner , for å stimulere til skapende skrivekunst spesielt blant samiske barn og unge , og for å synliggjøre og stimulere mangfoldet i samisk kultur og identitet .	Sámegielat almmustahttimat leat deaŧalaččat nannen dihte sámegielagiid lohkanvieruid , movttiidahttin dihte ráhkadeaddji čállindáiddu erenoa-mážit sámi mánáid ja nuoraid gaskkas , ja oainnusin dahkan ja movttiidahttin dihte sámi kultuvrra ja identitehta girjáivuođa .
Sametingets arbeid med samisk korrekturprogram omtales i kap. 19.5.2 .	Sámedikki barggu birra sámegiel korrektuvraprográmmain muitaluvvo kap. 19.5.2 .
19.7.5 Samisk språknemnd	19.7.5 Sámi giellalávdegoddi
Samisk språknemnd er underlagt Samisk parlamentarisk råd og er et vedtaksorgan i felles samiske språkspørsmål .	Sámi giellalávdegoddi lea Sámegiela parlamentáralaš ráđi vullásaš ja lea mearridanorgána oktasaš sámi giellagažaldagain .
Et viktig felles mål er at samisk språk får samme status i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Okta deaŧalaš ulbmil lea ahte sámegiella oažžu seamma árvvu Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Samisk språknemnd samarbeider med de nordiske landenes språkråd og terminologifaglige institusjoner .	Sámi giellalávdegoddi ovttasbargá davviriikkaid giellaráđiin ja terminologiijafágalaš ásahusaiguin .
Språknemnda består av tolv medlemmer foreslått av sametingene og sameforeningene i Russland .	Giellalávdegottis lea guoktenuplot miellahtu maid Sámedikkit ja Ruošša sámesearvvit leat evttohan .
Nemndas medlemmer oppnevnes av Samisk parlamentarisk råd .	Lávdegotti miellahtuid nammada Sámi parlamentáralaš ráđđi .
Sekretariatet , som for tiden består av to personer , er samlokalisert med Sametingets kontor i Kautokeino .	Čállingoddi mas dál leat guokte bargi , lea ovtta sajis Sámedikki kantuvrraiguin Guovdageainnus .
Samisk språknemnd finansieres av sametingene i Finland , Sverige og Norge .	Sámi giellalávdegotti ruhtadit Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkit .
I Språknemndas langtidsplan for 2007 – 2009 fokuseres det på termarbeid , bevaring og utvikling av samisk språk og samarbeidet mellom Samisk språknemnd og sametingenes språkorganer .	Giellalávdegotti guhkesáiggiplánas 2007 – 2009 leat tearbmabargu , sámegiela seailluheapmi ja ovdánahttin ja ovttasbargu gaskal Sámi giellalávdegotti ja Sámedikkiid giellaorgánaid guovddážis .
Se også kap. 19.6 om terminologiutvikling .	Geahčá maiddái kap. 19.6 terminologiijaovdánahttima birra .
19.7.6 Navnekonsulenten for samiske stedsnavn	19.7.6 Sámi báikenamaid nammakonsuleanta
Arbeidet med samiske stedsnavn i Sametingets navnetjeneste omfatter først og fremst rådgivning av skrivemåten av stedsnavn .	Sámedikki nammabálvalusbargu sámi báikenamaiguin fátmmasta vuosttažettiin ráđđeaddima namaid čállinvuogi birra .
Etter hvert som samisk språk er blitt tatt mer og mer i bruk i offentlig sammenheng , har også etterspørselen økt .	Dađistaga go sámegiella lea váldon eanet ja eanet atnui almmolaš oktavuođain , lea maiddái jearru lassánan .
Alle vedtatte stedsnavn blir ført inn i databasen SSR ( Sentralt stedsnavnsregister ) som driftes av Statens kartverk .	Buot mearriduvvon báikenamat čállojit diehtovuđđui GBR ( Guovddáš báikenammaregisttar ) maid Stáhta kártadoaimmahat doaimmaha .
Se også kap. 19.4.3 .	Geahča maiddái kap. 19.4.3 .
19.8 Strategier og tiltak	19.8 Strategiijat ja doaibmabijut
Norge har tatt viktige skritt de senere årene for å styrke samisk språk , noe også Europarådets ekspertkomité understreker i sine kommentarer til den tredje rapporten om Norges etterlevelse av Minoritetsspråkpakten .	Norga lea váldán deaŧalaš lávkkiid maŋimus jagiid nannet sámegiela , juoga maid maiddái Eurohparáđi áššedovdilávdegoddi deattuha mearkkašumiidisguin goalmmát raportii Norgga čuovvoleami birra unnitlohkogiellasoahpamuša hárrái .
Regjeringen vil fortsette arbeidet med å oppfylle Minoritetsspråkpakten generelt og de anbefalinger som er gitt av Ministerkomiteen spesielt .	Ráđđehus áigu joatkit barggu ollašuhttit unnitlohkogiellašoahpamuša oppalaččat ja daid ávžžuhusaid maid Ministtarlávdegoddi lea addán erenoamážit .
Samisk språk er fortsatt i en utsatt stilling .	Sámegiella lea ain hearkkes dilis .
Særlig er de små samiske språkene truet .	erenoamážit leat smávva sámegielat áitojuvvon .
Trolig er avgangen av samiske språkbærere i Norge større enn tilveksten .	Norgga sámi giellaguddiid jávkan soaitá leat stuorát go lassá-neapmi .
Et levende samisk språk er en sentral del av samisk kultur .	Ealli sámegiella lea deaŧalaš oassi sámi kultuvrras .
Regjeringen vil derfor invitere Sametinget til et samarbeid om å utarbeide en handlingsplan for samisk språk .	Ráđđehus áigu danne bovdet Sámedikki ovttasbargui ráhkadit doaibmaplána sámegiela várás .
Regjeringen vil innenfor dette arbeidet legge vekt på å styrke sørsamisk og lulesamisk språk .	Ráđđehus áigu dán barggu siskkobealde deattuhit lullisámegiela ja julevsámegiela nannema .
Det arbeidet som gjøres i flere kommuner , ved skoler , utdannings- og forsk ­ningsinstitusjoner og språksentre viser en positiv utvikling .	Dat bargu mii dahkko ollu gielddain , skuvllain , oahpahus- ja dutkanásahusain ja giellaguovddážiin čájeha positiivva ovdáneami .
Likevel viser evalueringen av samelovens språkregler at de fleste offentlige organer som omfattes av reglene , ikke oppfyller lovens krav fullt ut .	Almmatge čájeha sámelága giellajuolggadusaid evalueren ahte eanaš almmolaš orgánat maidda njuolggadusat gusket , eai deavdde lága gáibádusaid ollásit .
Hovedårsaken synes å være mangel på kompetanse i samisk språk blant ansatte innen offentlige etater .	Váldosivva orru leame almmolaš etáhtaid bargiid váilevaš sámegielgelbbolašvuohta .
Innlemmelse av en kommune i forvaltningsområdet for samisk språk er viktig for den enkeltes rett til å bruke samisk i møte med det offentlige .	Ovtta gieldda searvan miellahttun sámegiela hálddašanguvlui lea deaŧalaš áinnaskas olbmo riektái geavahit sámegiela go deaivida almmolaš ásahusaiguin .
I tillegg synes forståelsen av samisk og norsk som likeverdige språk å ha blitt en alminnelig oppfatning og har således stor betydning for identitet og selvrespekt .	Dasa lassin orru ipmárdus ahte sámegiella ja dárogiella leat ovttaárvosaš gielat šaddan dábálaš áddehus ja lea dainna lággin hui mávssolaš identitehtii ja iešárvui .
Til slutt bidrar innlemmelse i forvaltningsområdet til økt kompetanse og til å styrke og utvikle samisk språk .	Loahpas lea searvan hálddašanguvlui ávkin lassánahttime gelbbolašvuođa ja sámegiela nannema ja ovdánahttima .
Det er et viktig mål for regjeringen å øke bruken av samisk i det offentlige rom .	Lea deaŧalaš ulbmil ráđđehussii lassánahttit sámegiela geavaheami almmolaččat .
Samisk språk skal kunne benyttes på alle samfunnsarenaer .	Sámegiela galgá sáhttit atnit buot servodatarenain .
Mer av den offentlig informasjonen må utgis også på samisk .	Eambbo almmolaš diehtojuohkin ferte almmustahttot maiddái sámegillii .
For å gjøre forvaltningen mer bevisst om bruken av samisk språk , skal departementene omtale dette i tildelingsbrevene til aktuelle statlige virksomheter .	Dahkan dihte hálddahusa eanet dihtomielalažžan sámegiela geavaheami hárrái , galget departemeanttat namuhit dán juolludusreivves áigeguovdilis stáhta ásahusaide .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil vurdere hvordan en best kan kvalitetssikre bruk av samisk språk i lovoversettelser og andre offentlige dokumenter .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu árvvoštallat mainna lágiin buoremusat sáhttá sihkkarastit sámegiela geavaheami láhkajorgalemiin ja eará almmolaš dokumeanttain .
Det er regjeringens mål at alle offentlige registre skal kunne bruke samiske tegn , og at datautvekslingen mellom registrene skal fungere med samiske tegn .	Lea ráđđehusa mihttomearri ahte buot almmolaš registarat galget sáhttit geavahit sámi čállinmearkkaid , ja ahte dáhtalonohallan gaskal registariid galgá doaibmat sámi bustávaiguin .
Fornyings- og administrasjonsdepartementet vurderer nå om det skal etableres et obligatorisk krav for etater og kommuner om bruk av en felles tegnsettstandard .	Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeanta árvvoštallá dál ásahit bákkolaš gáibádusa etáhtaide ja gielddaide geavahit oktasaš čállinmearkaastandárdda .
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Møtebok 1/2000	Čoahkkingirji 1/2000
Tid : 29. februar - 3. mars 2000	Áigi : 29.02. - 03.03.2000
Sted : Kulturhuset , Kárášjohka-Karasjok	Báiki : Samelandssenter , Kárášjohka
Sak 1/00 Konstituering- navneopprop , permisjoner , innkalte vararepresentanter- godkjenning av innkalling og saksliste	Ášši 01/00 Čoahkkima vuođđudeapmi- nammačuorvun , pearmišuvnnat , gohččojuvvon várrelahtut- gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi
Sak 2/00 Sametingsrådets beretning om virksomheten	Ášši 02/00 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra , dás maiddái referáhtaáššit
Sak 3/00 Utdanningspolitisk redegjørelse	Ášši 03/00 Oahpahuspolitihkalaš čilgehus
Sak 4/00 Spørsmål til Sametingsrådet i hht Sametingets forretningsorden	Ášši 04/00 Gažaldagat sámediggeráđđái čoahkkinortnega § 11 vuođul
Sak 5/00 Kunngjøring av nye saker	Ášši 05/00 Ođđa áššiid dieđiheapmi
Sak 6/00 Årsmelding 1999 for Sametingets underliggende råd - Merknader	Ášši 06/00 Sámedikki vuollásaš ráđiid 1999 jahkedieđáhus
Sak 7/00 Sametingets årsmelding 1999	Ášši 07/00 Sámedikki 1999 jahkedieđáhus
Sak 8/00 Sametingets arbeidsorden	Ášši 08/00 Sámedikki bargoortnet
Sak 9/00 Revisjon av sameloven og reglene for valg av Sameting	Ášši 09/00 Sámelága ja Sámedikki válganjuolggadusaid revideren
Sak 10/00 Regjeringens handlingsplan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkningen i Norge - Høring	Ášši 10/00 Ráđđehusa dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibmaplána sámi álbmogii Norggas - gulaskuddan
Sak 11/00 Stortingsmelding nr. 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og opplevning	Ášši 11/00 Stuorradiggedieđáhus nr 22 ( 1999-2000 ) arkiivvaid , bibliotehkaid ja museáid birra
Sak 12/00 Stortingsmelding nr. 21 ( 1999-2000 ) Menneskeverd i sentrum - Handlingsplan for menneskerettigheter	Ášši 12/00 Stuorradiggedieđáhus nr 21 ( 1999-2000 ) olmmošvuoigatvuođaid doaibmaplána
Sak 13/00 Godtgjørelse for Sametingets representanter	Ášši 13/00 Buhtadusat Sámedikki áirasiidda
Sak 14/00 Stortingsmelding nr. 50 ( 1998-1999 ) Utjamningsmeldinga , om fordeling av inntekt og levekår i Norge	Ášši 14/00 Stuorradiggedieđáhus nr 50 ( 1998-99 ) sisaboađu ja eallineavttuid juogadeapmi Norggas
Sak 15/00 Sammenslåing av plenumsmøtene i september og november 2000	Ášši 15/00 Čakča- ja skábmamánu 2000 dievasčoahkkimiid ovttastahttin
Møtesekvenser	Čoahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
29. februar 2000 kl. 09.00 - 12.00 1/00 3	29.02.00 dii. 09.00 - 12.00 1/00 2
29. februar 2000 kl. 15.00 - 18.25 3/00 20	29.02.00 dii. 15.00 - 18.25 3/00 20
1. mars 2000 kl. 09.00 - 12.20 6/00 44	01.03.00 dii 09.00 - 12.20 6/00 44
1. mars 2000 kl. 15.00 - 18.30 8/00 139	01.03.00 dii. 12.00 - 18.30 8/00 141
2. mars 2000 kl. 09.00 - 12.00 9/00 forts .	02.03.00 dii 09.00 - 12.00 9/00 joatká
5/00 forts .	5/00 joatká
2. mars 2000 kl. 15.00 - 16.40 11/00 166	02.03.00 dii 15.00 - 16.40 11/00 168
3. mars 2000 kl. 09.00 - 12.00 12/00 forts .	03.03.00 dii 09.30 - 12.00 12/00 joatká
3/00 forts .	3/00 joatká
Sak 1/00 Konstituering	Ášši 1/00 Čoahkkima vuođđudeapmi
Saken påbegynt 29. februar 2000 kl. 09.00 . Representanter	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 29. b. dii. 09.00 .
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Čuovvovaš áirasat ledje mielde čoahkkima vuođđudeames :
Berit Ranveig Nilssen 2 .	Berit Ranveig Nilssen 2 .
Magnhild Mathisen 3 .	Magnhild Mathisen 3 .
Olav M. Dikkanen 4 .	Olav M. Dikkanen 4 .
Steinar Pedersen 5 .	Steinar Pedersen 5 .
Marie Terese N. Aslaksen 6 .	Marie Therese N. Aslaksen 6 .
Nils Henrik Måsø 7 .	Nils Henrik Måsø 7 .
Ragnhild Nystad 8 .	Ragnhild Nystad 8 .
Egil Olli 9 .	Egil Olli 9 .
John Henrik Eira 10 .	John Henrik Eira 10 .
Klemet Erland Hætta 11 .	Klemet Erland Hætta 11 .
Per A. Bæhr 12 .	Per A. Bæhr 12 .
Isak M. O. Hætta 13 .	Isak M. O. Hætta 13 .
Josef Vedhugnes 14 .	Josef Vedhugnes 14 .
Olaf Eliassen 15 .	Olaf Eliassen 15 .
Geir Liland 16 .	Geir Liland 16 .
Randi Kvivesen 17 .	Randi Kvivesen 17 .
Randi Solli Pedersen 18 .	Randi Solli Pedersen 18 .
Eva Josefsen 19 .	Eva Josefsen 19 .
Geir Tommy Pedersen 20 .	Geir Tommy Pedersen 20 .
Willy Ørnebakk 21 .	Willy Ørnebakk 21 .
Cathrine Breivik 22 .	Cathrine Breivik 22 .
Sven-Roald Nystø 23 .	Sven Roald Nystø 23 .
Margreta Påve Kristiansen 24 .	Margreta Påve Kristiansen 24 .
Randi Skum 25 .	Randi Skum 25 .
Nils Isak Siri 26 .	Nils Isak Siri 26 .
Ove Johnsen 27 .	Ove Johnsen 27 .
Arvid Skjellhaug 28 .	Arvid Skjellhaug 28 .
Per Solli 29 .	Per Solli 29 .
Magne A. S. Huvva 30 .	Magne A. S. Huvva 30 .
Roger Pedersen 31 .	Roger Pedersen 31 .
Kjell-Arne Mathisen 32 .	Kjell-Arne Mathisen 32 .
Amund Eriksen 33 .	Amund Eriksen 33 .
Nils O. Nilsen 34 .	Nils O. Nilsen 34 .
Jarle Jonassen 35 .	Jarle Jonassen 35 .
Einar Lifjell 36 .	Einar Lifjell 36 .
Leif Elsvatn 37 .	Leif Elsvatn 37 .
Birger Nymo 38 .	Birger Nymo 38 .
Johan Mikkel Sara 39 .	Johan Mikkel Sara 39 .
Laila Gunilla Wilks vararepresentant for Ole Henrik Magga vararepresentant for Peder Mathisen vararepresentant for Willy Olsen vararepresentant for Tor Nilsen vararepresentant for Asbjørg Skåden vararepresentant for Ing-Lill Pavall	Laila Gunilla Wilks Ole Henrik Magga várrelahttu Peder Mathisen várrelahttu Willy Olsen várrelahttu Tor Nilsen várrelahttu Asbjørg Skåden várrelahttu Ing-Lill Pavall várrelahttu
Innvilgede permisjoner	Juolluduvvon pearmišuvnnat
Representant nr. 10 Ole Henrik Magga innvilget permisjon 29. februar - 3. mars .	Áirras nr 10 Ole Henrik Magga oaččui pearbmišuvnna 29.02. - 03.03.00
Representant nr. 14 Peder Mathisen innvilget permisjon 29. februar - 3. mars .	Áirras nr 14 Peder Mathisen oaččui pearbmišuvnna 29.02. - 03.03.00
Representant nr. 16 Willy Olsen innvilget permisjon 29. februar - 3. mars .	Áirras nr 16 Willy Olsen oaččui pearbmišuvnna 29.02. - 03.03.00
Representant nr. 21 Tor Nilsen innvilget permisjon 29. februar - 3. mars .	Áirras nr 21 Tore Nilsen oaččui pearbmišuvnna 29.02. - 03.03.00
Representant nr. 25 Asbjørg Skåden innvilget permisjon 29. februar - 3. mars .	Áirras nr 25 Asbjørg Skåden oaččui pearbmišuvnna 29.02. - 03.03.00
Representant nr. 31 Ing-Lill Pavall innvilget permisjon 29. februar - 3. mars .	Áirras nr 31 Ing-Lill Pavall oaččui pearbmišuvnna 29.02. - 03.03.00
Representant nr. 32 Amund Eriksen innvilget permisjon 2. - 3. mars .	Áirras nr 32 Amund Eriksen oaččui pearbmišuvnna 02. - 03.03.00
Representant nr. 4 Steinar Pedersen innvilget permisjon 3. mars ( hele dagen ) .	Áirras nr 4 Steinar Pedersen oaččui pearbmišuvnna 03.03.00
Representant nr. 13 Josef Vedhugnes innvilget permisjon 3. mars kl. 10.00 og ut plenumsmøtet .	Áirras nr 13 Josef Vedhugnes oaččui pearbmišuvnna 03.03.00 dii. 10.00 rájes
Representant nr. 19 Geir Tommy Pedersen innvilget permisjon 3. mars kl. 10.00 og ut plenumsmøtet .	Áirras nr 19 Geir Tommy Pedersen oaččui pearbmišuvnna 03.03.00 dii. 10.00 rájes
Representant nr. 21 Cathrine Breivik innvilget permisjon 3. mars kl. 10.00 og ut plenumsmøtet .	Áirasa nr. 21 várrelahttu Catrine Breivik oaččui pearbmišuvnna 03.03.00 dii. 10.00 rájes
Representant nr. 37 Birger Nymo innvilget permisjon 3. mars kl. 10.30 og ut plenumsmøtet .	Áirras nr. 37 Birger Nymo oaččui pearbmišuvnna 03.03.00 dii. 10.30 rájes Várrelahtut
Klemet Erland Hætta møtte for representant nr. 10 Ole Henrik Magga , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 10 Ole Henrik Magga várrelahttu Klemet Erland Hætta leai dievasčoahkkimis 29.02. - 03.03.00
Olaf Eliassen møtte for representant nr. 14 Peder Mathisen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 14 Peder Mathisen várrelahttu Olaf Eliassen leai dievasčoahkkimis 29.02. - 03.03.00
Randi Kvivesen møtte for representant nr. 10 Willy Olsen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 10 Willy Olsen várrelahttu Randi Kvivesen leai dievasčoahkkimis 29.02. - 03.03.00
Cathrine Breivik møtte for representant nr. 21 Tor Nilsen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 21 Tore Nilsen várrelahttu Cathrine Breivik leai dievasčoahkkimis 29.02. - 03.03.00
Nils Isak Siri møtte for representant nr. 25 Asbjørg Skåden , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 25 Asbjørg Skåden várrelahttu Nils Isak Siri leai dievasčoahkkimis 29.02. - 03.03.00
Kjell-Arne Mathisen møtte for representant nr. 31 Ing-Lill Pavall , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 31 Ing-Lill Pavall várrelahttu Kjell-Arne Mathisen leai dievasčoahkkimis 29.02. - 03.03.00
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Møteinnkalling av 01.02.2000 med innstilling til saksliste	Guovvamánu 1. b. 2000 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu .
Innleverte forslag og merknader	Čoahkkinjođihangotti árvalus
Merknad 1 , Samenes valgforbund v / Roger Pedersen :	Mearkkašupmi 1 ; Sámi válgalihtus Roger Pedersen bokte :
SVF har i brev av 21.02.00 til Sametingsrådet bedt om en redegjørelse for hvorfor saks-papirene til 7 av sakene ( sak nr. 3 , 6 , 7 , 10 , 11,12 og 14 ) til pleumsamlingen ble sendt ut og poststemplet den 15. februar .	Sámi Válgalihttu lea 21.02.00 beaiváduvvon reivves bivdán čilgehusa manne dievasčoahkkima áššebáhpirat 7 áššái ( áššiide 3 , 6 , 7 , 10 , 11 , 12 ja 14 ) sáddejuvvojedje ja poastasteampalastojuvvo easkka guovvamánu 15. b. .
I et svar fra Sametingets president Sven Roald Nystø den 25. februar beklager presidenten de forhold som SVF har anmerket .	Guovvamánu 25. b. beaiváduvvon vástádusas váidalii Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø daid beliid maid Sámi válgalihttu leai cuoiggodan .
Presidenten skriver at de nevnte sakene var klare i norsk versjon den 11. februar , men at de ikke ble sendt ut til SVFs gruppemøte .	Presideanta čállá ahte namuhuvvon áššit ledje gárvásat dárogillii guovvamánu 11. b. , muhto ahte dat eai sáddejuvvon Sámi válgalihtu joavkočoahkkimii .
SVF mottok sakspapirene den 19. februar .	Sámi válgalihttu oaččui ássebáhpiriid guovvamánu 19. b. .
SVF vil bemerke at selv om presidenten mener at de har overholdt tidsfristene , så er selv den 11. noen dager etter fristen som i dette tilfellet var 8. februar .	Sámi válgalihttu fuomášuhttá ahte vaikko presideanta oaivvilda ahte sii leat doallan áigemeriid , de lea guovvamánu 11. b. máŋga beaivvi maŋŋá áigemeari mii dán oktavuođas leai guovvamánu 8. b. .
I henhold til §24 i Sametingets arbeidsorden skal innstillinger i sakene sendes representantene 3 uker før plenumsmøtet .	Sámedikki bargoortnega § 24 ektui galget árvalusat áššiin sáddejuvvot áirasiidda golbma vahku ovdal dievasčoahkkima .
I dette tilfellet er 7 av sakene til plenum ankommet for sent .	Dán oktavuođas leat 7 dievasčoahkkin ášši boahtán menddo maŋŋit .
Dette er ikke akseptabelt og er til direkte hinder for at representantene skal kunne gjøre den jobben de er valgt til å gjøre i Sametinget .	Dát ii leat dohkálaš ja dat njulgestaga hehtte áirasiid dahkamis dan barggu maid sii leat válljejuvvon dahkat Sámedikkis .
Representantene mottar i praksis beretninga når de ankommer Karasjok Hotell .	Geavahusas lea nu ahte áirasat ožžot dieđáhusa go bohtet Kárášjoga hotellii .
Dette innebærer at tidsfristen for utsendelse av også denne saken er brutt .	Dát mearkkaša ahte sáddenáigemearri maiddái dán áššis lea rihkkojuvvon .
Forslag 1 , representant Egil Olli , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 ; Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus Egil Olli bokte :
Forslag om ny sak 15/00 Sammenslåing av plenumsmøtene som tidligere er fastsatt for september og november 2000 .	Evttohus oktiibidjat dievasčoahkkimiid mat leat mearriduvvon biddjot čakča- ja skábmamánnui , meannuduvvo áššin 15/00 .
I. Forslag til vedtak :	Mearrádusárvalus :
Møtelederskapet gis fullmakt til å beramme tid for et felles pleunmsmøte høsten 2000 , der åpningen av sametingsbygningen inngår .	Čoahkkinjođihangoddi oažžu fápmudusa mearridit ovttastahttojuvvon dievasčoahkkima áiggi 2000 čavčča , goas maiddái sámediggevisti rahppojuvvo .
Forslag 2 , representant Roger Pedersen , Samenes valgforbund :	Eavttuhus 2 ; Sámi válgalihtus Roger Pedersen bokte :
Sakene 6 , 7 , 10 , 11 , 12 og 14 utsettes i henhold til § 24 i Sametingets arbeidsorden .	Áššit 6 , 7 , 10 , 11 , 12 ja 14 maŋiduvvojit Sámedikki bargoortnega § 24 mielde .
Sak 3 må i utgangspunktet utsettes dersom ikke kjøreplanen endres slik at deler av sak 8 behandles før sak 3 .	Ášši 3 ferte maŋiduvvot jus čoahkkinplána ii rievdaduvvo nu ahte oasit gávccát áššis gieđahallojit ovdal go ášši 3 meannuduvvo .
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget :	Čoahkkinjođihangotti árvalus :
Innkalling av 01.02.2000 med innstilling til saksliste med tilleggssak og behandlingsmåte av sak 3/00,som behandles etter forretningsordens § 4 b , godkjennes .	01.02.00 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu oktan lassináššiin dohkkehuvvo , ja ášši 3/00 meannudanvuohki , mii meannuduvvo čoahkkinortnega § 4 b vuođul .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Godkjenning av innkallingInnkallingen av 01.02.2000 ble enstemmig godkjent	Gohččuma dohkkeheapmi:Guovvamánu 1. b. 2000 beaiváduvvon gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Godkjenning av sakslisteSakslisten som fulgte innkallingen ble enstemmig godkjent med følgende tilleggssak ( forslag 1):Sak 15/00 Sammenslåing av plenumsmøtene i september og november 2000 .	Áššelisttu dohkkeheapmi:Áššelistu , mii čuovui gohččuma dohkkehuvvui ovttajienalaččat čuovvovaš lassiáššiin , eavttuhus 1 Áššin 15/00 Dievasčoahkkimiid oktiibidjan čakčat .
Forslag 2 , 1. pkt , ble forkastet mot 3 stemmer .	Eavttuhus 2 čuo. 1 hilgojuvvui 3 jiena vuostá .
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Johan Mikkel Sara , saksordfører	Johan Mikkel Sara , áššejođiheaddji
Egil Olli	Egil Olli
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Sven-Roald Nystø Roger Pedersen	Sven-Roald Nystø Roger Pedersen
Birger Nymo	Birger Nymo
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Roger Pedersen ( til forr. ) orden	Roger Pedersen ( čoahkkinortnegii )
Johan Mikkel Sara , saksordfører	Johan Mikkel Sara
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Innkalling av 01.02.2000 med innstilling til saksliste med tilleggssak og behandlingsmåte av sak 3/00 , som behandles etter forretningsordens § 4 b , godkjennes .	Guovvamánu 1. b. 2000 gohččun oktan áššelisttuin dohkkehuvvui ovttajienalaččat lassiáššiin ja meannudanvuohki áššis 3/00 , mii meannuduvvo čoahkkinortnega § 4 b vuođul .
Saken ble avsluttet 29. februar 2000 kl. 09.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 29. b. dii. 9.45
Sak 2/00 Sametingets beretning om virksomheten	Ášši 2/00 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra , dás maiddái referáhtaáššit
Saken påbegynt 29. februar 2000 kl. 09.45 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 29. b. dii. 9.45
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sametingsrådets beretning om virksomheten :	Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra referáhtaáššiiguin
Beretningen omfatter Sametingsrådets aktiviteter fra 13.11.99 til og med 20.02.00 :	Dieđáhus guoská Sámediggeráđi doaimmaide 13.11.99 rájes 20.02.00 rádjái .
Om virksomheten	Doaimma birra
Sametingsrådet har i perioden avholdet 5 møter , hvorav 3 telefonmøter , og behandlet 27 saker .	Sámediggeráđđi lea áigodagas doallan 5 čoahkkima , dain 3 telefončoahkkima , ja gieđahallan 27 ášši .
Som det fremgår av vedlegget har rådet i tillegg deltatt på en rekke møter og representasjoner .	Nugo oidno mildosis , de lea ráđđi velá leamaš ollu čoahkkimiin ja ovddastan Sámedikki ollu oktavuođain .
Saksområder	Áššesuorggi
2.1 Barne- og ungdomsprosjektet	2.1 Mánáid- ja nuoraidprošeakta
I regi av samiske barne- og ungdomsprosjekt har det blitt avholdt møter med 3 av kommunene som styringsgruppen , Sametingsrådet , har pekt ut som spesielle geografiske innsatsområder .	Sámi mánáid- ja nuoraidprošeavtta olis leat dollojuvvon čoahkkimat golmmain gielddain maid stivrenjoavku , Sámediggeráđđi , lea mearridan earenoamáš eanadieđalaš ulbmilguovlun .
I tillegg er det avholdt møte i den administrative prosjektgruppen .	Dasto lea hálddahuslaš prošeaktajoavku maid doallan čoahkkima .
Prosjektledelsen har avholdt møter i Lavangen 18.11.99 , Sør-Varanger 30.11.99 og Oslo 20.01.00 .	Prošeaktanjunnošat leat doallan čoahkkima Loabágis 18.11.99 , Mátta-Várjjagis 30.11.99 ja Oslos 20.01.00 .
Det planlegges møte på Røros i nærmeste framtid .	Lea plánejuvvon čoahkkin Rørosas lagamuš áiggis .
De andre kommunene peker på skole og utdanning som hovedutfordringer i forhold til samiske barne og unge , og da spesielt rekruttering av samiske lærere og læremidler for andre- og fremmedspråkopplæring i samisk .	Eará gielddat čujuhit skuvlii ja oahpahussii váldo hástalussan sámi mánáid ja nuoraid ektui , ja earenoamážit sámi oahpaheddjiid rekruteremii ja sámi oahpponeavvuide sámegiela nubbin- ja amasgiellaoahpahusas .
En av konklusjonene etter møtene er at det avholdes møter på politisk nivå i alle disse kommunene som er pekt ut som innsatsområder .	Okta konklušuvdnan maŋŋá čoahkkimiid lea ahte galget dollojuvvot politihkalaš dási čoahkkimat buot dain gielddain mat leat mearriduvvon ulbmilsuorgin .
09.02.00 ble et slikt møte avhold mellom visepresidenten og politisk ledelse i Lavangen kommune .	Várrepresideanta lei 09.02.00. čoahkkimis Loabága gieldda politihkalaš njunnošiiguin .
Heftet skal inneholde diverse informasjon om f.eks. lover o.a. som har innflytelse på samiske barn og unges oppvekstvilkår .	Girjjážis galget leat dieđut omd. lágaid jd. birra mat sáhttet váikkuhit sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddandili .
I tillegg vil innholdet beskrive forskjellige erfaringer fra kommuner .	Dasto galgá das muitaluvvot gielddaid iešguđetlágan vásihusaid birra .
2.2 Opplæringssaker	2.2 Oahpahusáššit
Fra 01.01.00 er tidligere Samisk utdanningsråd overført til Sametingets forvaltning .	1.01.2000 rájes lea ovddeš Sámi oahpahusráđđi sirdojuvvon Sámedikki hálddašeapmái .
Fra samme tidspunkt opphørte det politisk oppnevnte utdanningsrådet , og Sametingets opplæringsavdeling som del av Sametingets administrasjon ble opprettet .	Seamma áiggi rájes heaittihuvvui politihkalaččat nammaduvvon oahpahusráđđi , ja Sámedikki oahpahusossodat ásahuvvui Sámedikki hálddahusa oassin .
Opplærings-avdelingen ledes av avdelingsdirektør Ellen Inga O. Hætta , som ble ansatt av Sametingets tilsettingsråd 22.12.99 .	Oahpahusossodaga jođiha ossodatdirektøra Ellen Inga O. Hætta , gean Sámedikki virgáibidjanráđđi bijai virgái 22.12.99 .
Sametingsrådet har uttalt seg om endringer i opplæringsloven og privatskoleloven i sak R 16/00 .	Sámediggeráđđi lea áššis R 16/00 buktán cealkámuša rievdadusaide mat leat evttohuvvon oahpahuslágas ja priváhtaskuvlalágas .
Rådet mener at voksne samer på lik linje med samiske barn , i sin grunnskoleopplæring skal ha mulighet for opplæring i samsvar med Det samiske læreplanverket .	Ráđi mielas galgá rávis olbmuin , seamma láhkái go sámi mánáin , leat vejolašvuohta oažžut oahpahusa sámi oahppoplána mielde go ožžot vuođđoskuvlaoahpahusa .
Retten til opplæring i og på samisk for voksne må ikke begrenses .	Vuoigatvuođa oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii , ii galgga ráddjejuvvot .
Sametingsrådet har også pekt på behovet for en utredning som beskriver hvilke kompetansebehov som vil finnes i det fremtidige samiske samfunnet .	Sámediggeráđđi lea maid čujuhan ahte dárbbašuvvo čielggadeapmi mii čilge makkár gelbbolašvuođadárbu sámi servodagas lea .
Sametingsrådet går i mot at ordningen med statlig godkjenning av samiske lærebøker avvikles , og viser til at produksjon av samiske lærebøker ikke virker i et tilsvarende konkurrerende lærebokmarked som norske lærebøker .	Sámediggeráđđi vuosttalda dan go eiseválddit áigot heaittihit stáhtalaš ortnega man mielde sámi oahppogirjjit dohkkehuvvojit , ja lohká ahte sámi oahppogirjjiit eai buvttaduvvo seammalágan gilvaleaddji oahppogirjemárkanis go dáža oahppogirjjit .
Det vises forøvrig til sak 3/00 Sametingets utdanningspolitiske redegjørelse .	Čujuhit muđui áššái 3/00 Sámedikki oahpahuspolitihkalaš čilgehus .
Visepresidenten deltok på åpningen av sameskolen i Lavangen kommune 05.02.00 .	Várrepresideanta lei mielde go Loabága gieldda sámeskuvla rahppojuvvui 05.02.00 .
Både kommunen og den samiske befolkninga viste stor entusiasme og vilje til å satse på og styrke samisk språk og kultur i skolen .	Sihke gielda ja sámi álbmot leat čájehan stuorra movtta ja dáhtu bargat ja nannet sámi giela ja kultuvrra skuvllas .
2.3 Mineralloven	2.3 Minerálaláhka
Visepresidenten og gruppeleder Egil Olli har 07.06.99 og 18.11.99 vært i høring hos Stortingets næringskomite angående en ny minerallov .	Várrepresideanta ja joavkojođiheaddji Egil Olli leaba 07.06.99 ja 18.11.99 leamaš Stuorradikki ealáhuskomiteá gulaskuddamis ođđa minerálalága birra .
Fra rådets side har man videre forsøkt å nå ut med informasjon om saken , blant annet gjennom media .	Goappašiid heviid deattuhii Sámediggi ahte lága mearrideami ferte maŋidit danne go Ráđđehus lea bargamin Finnmárkku vuoigatvuođagaáššiin .
Næringskomiteen behandler i disse dager saken , og vil fremlegge sin innstilling for Odelstinget .	Ealáhuskomiteá galgá dáid beivviid gieđahallat ášši , ja ovddidit árvalusas Odeldiggái .
Det er kommet signaler om at flertallet i næringskomiteen går imot at Sametinget skal gis nektingsrett i mineralsaker .	Leat gulastan ahte ealáhuskomiteá eanetlohku ii dáhto addit Sámediggái biehttalanválddi minerálaáššiin .
Rådet ser alvorlig på denne saken og er veldig bekymret for de konsekvensene en eventuell vedtakelse av loven vil få .	Ráđđi atná ášši deaŧalažžan ja ballá sakka váikkuhusain maid lága mearrideapmi buvttášii .
2.4 Skytefelt	2.4 Báhčinsajit
2.4.1 Halkavárri og Porsangmoen skytefelt	2.4.1 Hálkavári ja Iŋggášguolbana báhčinsadji
I forbindelse med forsvarsminister Løwers besøk i Finnmark i januar i år , inviterte Sametinget de to partene i saken , Forsvarsdepartementet og Reindbeitedistrikt 14 A til lunsj i Lakselv 11.01.00 .	Suodjalusminister Løwer oahppaladdama oktavuođas Finnmárkkus dán jagi ođđajagimánus , bovdii Sámediggi ášši guokte beali , Suodjalusdepartemeantta ja Boazoorohaga 14 A lunšii Leavnnjas 11.01.00 .
Det har siden 1996 ikke vært noen avtale mellom partene om bruken av området , og det var brudd i forhandlingene .	Ii leat 1996 rájes leamaš šiehtadus guovllu geavaheami birra beliid gaskka , ja šiehtadallamat botkejuvvojedje dalle .
Fra Sametinget møtte visepresidenten og gruppelederne Jarle Jonassen og Egil Olli .	Sámedikki ovddas ledje várrepresideanta ja joavkojođiheaddjiguovttos Jarle Jonassen ja Egil Olli mielde .
Rådet er opptatt av at denne saken løses og at man får en avtale for bruken av området som begge parter kan leve med .	Ráđđái lea deaŧalaš čoavdit ášši ja oažžut áigái šiehtadusa guovllu geavaheami birra , maid goappašat bealit sáhttet dohkkehit .
Porsanger kommune har i brev av 26.01.00 bedt om å møte Samtinget .	Porsáŋggu gielda lea 26.01.00 reivves dáhtton čoahkkima Sámedikkiin .
Møtet er berammet til 20.03.00 .	Čoahkkin galgá dollojuvvot 20.03.00
2.4.2 Mauken og Blåtind skytefelt	2.4.2 Meavkke ja Alitčohka báhčinsadji
Stortinget vedtok 08.04.97å slå sammen skytefeltene Mauken og Blåtind i Troms .	Stuorradiggi mearridii 08.04.97 čatnat oktii Meavkke ja Alitčohka báhčinsajiid .
En av forutsetningene for utbygging var at reindriften skulle kunne overleve i området .	Eaktun huskemii lei maid ahte boazodoallu galggai sáhttit birget guovllus .
Tiltaksplanen for reindriften som fulgte Regjeringens forslag om sammenbinding , skulle garantere dette .	Boazodoalu doaibmaplána mii čuovui Ráđđehusa oktiičatnanevttohusa , galggai dáhkidit dan .
Under Stortingets behandling ble det også understreket at tiltaksplanen skulle være garantien for at sammenbindingen ikke er i strid med samiske rettigheter , herunder bestemmelsene i ILO-konvensjon nr 169 .	Stuorradikki gieđahallamis deattuhuvvui maid ahte doaibmaplána galggai leat dáhkádussan dasa ahte oktiičatnan ii rihko sámi vuoigatvuođaid , dás maiddái ILO-konvenšuvnna nr. 169 mearrádusaid .
Sametingsrådet har i sak R 107/99 uttalt at tiltaksplanen er utarbeidet på et svært tynt faglig grunnlag .	Sámediggeráđđi lea áššis R 107/99 dadjan ahte doaibmaplána fágalaš vuođđu lea hui heittot .
Tiltakene bygger på mangelfulle og feilaktige opplysninger om reindriften i området og reindriftsfaglige miljøer har ikke deltatt i utarbeidelsen av planen .	Doaimmaid vuođđun leat váilevaš ja boasttu dieđut guovllu boazodoalu birra , ja boazodoallofágalaš birrasat eai leat leamaš mielde plána ráhkadeamen .
Sametingsrådet har fått opplysninger om at reindriftssamene i området vil prøve saken for retten dersom ikke Regjeringen stanser arbeidet med sammenbindingen .	Sámediggi lea gullan ahte guovllu boazosápmelaččat áigot guoddalit ášši diggái jos Ráđđehus ii bisset oktiičatnanbarggu .
Det må skje en ny vurdering av reindriftens rettigheter i området .	Ferte ođđasis árvvoštallat boazodoalu vuoigatvuođaid guovllus .
Videre må det ikke foretas ekspropriasjon eller innvilges forhåndstiltredelse før saken er rettslig belyst .	Dasto ii ábut eksproprieret dahje addit ovdagihtiilobi ovdal go ášši lea rievttelaččat čielggaduvvon .
På denne bakgrunn krever Sametingsrådet at Landbruksdepartementets godkjenning av tiltaksplanen trekkes tilbake og at sammenbindingens reindriftsfaglige grunnlag vurderes på nytt .	Dan vuođul gáibida Sámediggeráđđi ahte Eanadoallodepartemeantta doaibmaplánadohkkeheapmi gessojuvvo ruovttoluotta ja ahte oktiičatnama boazodoallofágalaš vuođđu ođđasis árvvoštallojuvvo .
2.5 Helse- og sosialsaker	2.5 Dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit
Visepresidenten og førstekonsulent Else M. Boine deltok i den norske delegasjonen til Verdens helseorganisasjons ( WHO ) urfolksskonsultasjon i Geneve 23. - 26.11.99 .	Várrepresideanta ja vuosttaskonsuleanta Else M. Boine leigga mielde Norgga delegašuvnnas máilmmi dearvvasvuođaorganisašuvnna ( WHO ) eamiálbmotkonsultašuvdnii Geneves 23. - 26.11.99 .
Dette var WHOs første urfolkskonsultasjon , og en ønsket med dette å initiere en prosess i samarbeid med urfolksrepresentanter til utarbeidelse av en handlingsplan for urfolks helse .	Dát lei WHO vuosttas eamiálbmotkonsultašuvdna , ja áigumuššan dáinna lei ovttas eamiálbmotovddasteddjiiguin initieret proseassa mas ráhkaduvvo doaibmaplána eamiálbmogiid dearvvasvuhtii .
Urfolk ( NGO ) utarbeidet forslag til strategier og handlingsplan .	Eamiálbmogat ráhkadedje strategiija- ja doaibmaplánaevttohusaid .
Blant annet ble det foreslått opprettet en rådgivende komitè ( Advisory Committee ) bestående av 13 medlemmer til oppfølgingen av urfolks helse .	Sii evttohedje earret eará ásahit ráđđeaddi komiteá ( Advisory Committee ) mas leat 13 lahtu , ja mii galgá gozihit eamiálbmogiid dearvvasvuođa .
Den norske delegasjonen v / visepresidenten holdt innlegg i plenum ved møtets avslutning med støtte til WHOs framtidige arbeid om urfolks helse .	Norgga delegašuvdna , várrepresideanttain , doalai sártni dievasčoahkkimii čoahkkima loahpahettiin , mas doarjjui WHO boahtteáiggi barggu eamiálmogiid dearvvasvuođain .
Som oppfølging har visepresidenten 05.01.00 avholdt et møte med fagstaben til helsedirektør Anne Alvik , som er den nordiske representanten i WHOs styre .	Čuovvuleapmin lea várrepresideanta 05.01.00 doallan čoahkkima dearvvasvuođadirektøra Anne Alvik fágabargiiguin , gii lea WHO stivrra davviriikkalaš ovddasteaddji .
Urfolks helse vil antagelig være tema på WHOs styremøte i mai 2000 .	Eamiálbmogiid dearvvasvuohta várra šaddá fáddán WHO stivrračoahkkimis 2000 miessemánus .
Visepresidenten avholdt også møte med Sosial- og helsedepartementet 05.01.00 for å orientere om Sametingets tildelinger for oppfølging av samisk helse- og sosialplan .	Várrepresideanta lea maid 05.01.00 leamaš čoahkkimis Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanttain čilgen dihte Sámedikki juolludemiid sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaplána čuovvuleamis .
Departementet ønsket større prioritering av midlene til forskning / kartlegging av helse- og sosialsituasjonen for samene .	Departemeanta dáhtošii Sámedikki prioriteret stuorát oasi ruđain sápmelaččaid dearvvasvuođa- ja sosiáladili dutkamii / kártemii .
For 2000 har departementet tildelt Sametinget kr. 4.6 mill. .	Departemeanta lea dán jahkái juolludan Sámediggái 4,6 milj. kruvnnu .
Søknadsfristen for prosjektmidler var 21.02.00 .	Ohcanáigemearri dáidda ruđaide lei 21.02.00 .
Det er søkt om midler til 50 prosjekter , deriblant oppfølgings-prosjekter fra 1998/1999 ( 1999:59 prosjektsøknader ) .	Leat ohccojuvvon ruđat 50 prošektii , dain maiddái 1998/1999 čuovvulanprošeavttat ( 1999:s 59 prošeaktaohcama ) .
Søknadene vil bli behandlet i mars .	Ohcamat galget gieđahallojuvvot njukčamánus .
I forbindelse med Finnmark fylkeskommunens forslag om å legge ned Karasjok ungdoms-hjem , sendte rådet en skriftlig henvendelse til fylkesordføreren hvor rådet anmodet fylkesutvalget om at budsjettmessige besparelser ikke skulle gå utover tilbudet til samisk ungdom med adferdsvansker .	Finnmárkku fylkkagieldda evttohusa oktavuođas Kárášjoga nuoraidruovttu heaittiheami birra , sáddii ráđđi čállosa fylkkasátnejođiheaddjái mas ávžžuhii fylkkalávdegotti fuolahit ahte bušeahttaseastimat eai čuoza fálaldahkii mii lea ásahuvvon várjalan dihte sámi nuoraid geat leat ovddasmorraša haga .
Helse- og sosialstyret anbefalte at Karasjok ungdomshjem skulle gjenoppbygges .	Dearvvasvuođa- ja sosiálastivrra ráva lea Kárášjoga nuoraidruovttu ođđasis hukset .
Saken ble endelig behandlet av fylkesutvalget 09.02.00 , og utvalget gikk imot opprettholdelse av et ungdomshjemtilbud i sin nåværende form .	09.02.99 meannudii fylkkalávdegoddi ášši loahpalaččat , ja lávdegoddi vuosttaldii nuoraidruovttufálaldaga bisuheami dálá hámis .
Et planarbeid skulle igangsettes om etablering av et ungdomspsykiatrisk behandlings-hjem , ungdomshjemtilbudet skal vurderes som et eventuelt tiltak under samme driftsenhet .	Galgá álggahuvvot plánabargu nuoraidpsykiátralaš dikšunruovttu ásaheami birra , ja nuoraidruoktofálaldat galgá árvvoštallojuvvot vejolaš doaibmabidjun dán doaimma vuolde .
Det er imidlertid usikkert om hvordan tilbudet til samisk ungdom med adferdsvansker vil bli i fremtiden .	Lea eahpesihkar mo fálaldat sámi nuoraide geain leat láhttenváttisvuođat , šaddá boahtteáiggis .
2.6 Øst-samisk museum som samisk tusenårssted	2.6 Nuortalaš museá sámi duhátjahkebáikin
Presidenten , visepresidenten og representantene Kristiansen og Bæhr avholdt 07.12.99 møte med statssekretær Skulberg i Kulturdepartementet hvor et av temaene var østsamisk museum .	Presideanta , várrepresideanta ja áirrasguovttos Kristiansen ja Bæhr ledje 07.12.99 čoahkkimis Kulturdepartemeantta stáhtačálli Skulberg:ain nuortalaš museá maid lei fáddán .
Det ble enighet om at Sametinget og Kulturdepartementet skulle ha kontakt framover for å avklare spørsmål knyttet til prosjektbearbeiding og framdrift .	Šattaimet ovttaoaivili das ahte Sámedikkis ja Kulturdepartemeanttas galgá lea oktavuohta čielggadan dihte ášši prošeaktageahčadeami ja jođu ektui .
I St.meld.nr. 22 ( 1999-2000 ) på s. 141 er Østsamisk tusenårssted omtalt med følgende : Av nye ikke-statlege prosjekt vil fylkesvise tusenårsstader og samisk tusenårsstad verta prioriterte i perioden fram til 2005 .	Stuorradiggedieđáhusas nr. 22 ( 1999-2000 ) s. 41 čuožžu nuortalaš duhátjahkebáikki birra ná : Ođđa ii-stáhtalaš prošeavttain galget fylkkaid duhátjahkebáikkit ja sámi duhátjahkebáiki prioriterejuvvot 2005 rádjái .
Framlegg om løyving til slike og andre prosjekt vil koma når omfang og kostnad er tilpassa ei forsvarleg tilskotsramme , og når ansvaret for fullfinansiering , framdrift og drift er avklara .	Juolludusevttohusat dákkár ja eará prošeavttaide ovddiduvvojit go viidodat ja máksámuš lea heivehuvvon govttolaš doarjjarámmii , ja go ovddasvástádus ollislaš ruhtadeamis , jođus ja doaibmajođiheamis lea čielggaduvvon .
Rådet er ikke enig med Kulturdepartementet i at samisk tusenårsted er et ikke-statlig prosjekt ( jf. rådets innstilling i sak 11/00 ) .	Ráđđi ii leat ovttaoaivilis Kulturdepartemeanttain go ii loga sámi duhátjahkebáikki stáhtalaš prošeaktan ( gč. ráđi árvalusa áššis 11/00 .
Vi finner det svært foruroligende at departementet betegner det samiske tusenårsstedet på denne måten .	Ráđđi atná hui unohassan go departemeanta namuha sámi duhátjahkebáikki ná .
Samisk kultur-minneråd , som har fått ansvaret for Sametingets oppfølging av denne høyt prioriterte saken etter møtet 7.12.99 , har gitt tilbakemelding om manglende framdrift av saken i Kultur-departementet , jf. vedlagte notat av 24.01. 00 fra Samisk kulturminneråd .	Sivvan dasa lea go Sámi kulturmuitoráđđi , mii lea ožžon ovddasvástádusa Sámedikki čuovvuleamis dán bajás prioriterejuvvon áššis maŋŋá 07.12.99 čoahkkima , dieđiha ahte Kulturdepartemeanttas lea váilevaš johtu áššiin , gč. Sámi kulturmuitoráđi mieldebiddjojuvvon 24.01.2000 notáhta .
Rådet har tatt dette meget alvorlig og presidenten har i brev av 31.01.00 til kulturminister Haga ( vedlagt ) uttrykt bekymring og uro for departementets oppfølging av saken .	Ráđi mielas dát lea hui duođalaš , ja presideanta lea 31.01.2000 reivves kulturminister Hagai ( mielddisin ) dadjan ahte departemeantta váilevaš áššečuovvuleapmi váivvida Sámedikki .
Fra rådets side avventer vi kulturministerens svar , men vi har bedt om en rask oppfølging av saken og vi forventer at det gjøres .	Ráđđi lea vuordimin kulturministera vástádusa . Mii leat dáhtton jođánis čuovvuleami áššis ja mii vuordit ahte dat dahkkojuvvo .
Sametingsrådet deler opposisjons bekymring for realisering av samisk tusenårssted , og rådet bekrefter en pågående oppfølging fra Sametingets side .	Sámediggeráđi váivvida , seammaláhkái go opposišuvnnage , sámi duhátjahkebáikki duohtandahkan , ja ráđđi duođašta joatkevaš čuovvuleami Sámedikkis .
2.7 Reindrift	2.7 Boazodoallu
Presidenten , visepresidenten og representantene Kristiansen og Bæhr sammen med det svenske Sametinget deltok i et felles høringsmøte med Den norske-svenske reinbeitekommisjonen 07.12.99 i Oslo .	Sámediggepresideanta , várrepresideanta ja áirrasguovttos Kristiansen ja Bæhr ledje ovttas Ruoŧa Sámedikkiin oktasaš gulaskuddančoahkkimis Norgga / Ruoŧa boazoguohtonkommišuvnnain 07.12.99 Oslos .
Kommisjonens frist til å fremme forslag til en reinbeitekonvesjon er 30.04.01 .	Kommišuvnna áigemearri evttohit boazoguohtonkonvenšuvnna lea 2001 cuoŋománu 30. b. .
Sametingets representanter understreket nødvendigheten av at kommisjonens hoved-oppgave må være å sikre helheten i den samiske reindriften og foreslå løsninger som den samiske reindriften er tjent med langs hele den norsk-svenske grensen der det drives samisk reindrift .	Sámedikki áirasat deattuhedje man dárbu lea ahte kommišuvnna váldobargun lea sihkkarastit sámi boazodoalu ollisvuođa ja evttohit čovdosiid mat livčče buorrin sámi boazodollui miehtá Norgga / Ruoŧa riikkaráji gos sámi boazodoallu doaimmahuvvo ealáhussan .
Rådet pekte også på behovet for en fleksibel konvensjon som legger opp til muligheter for lokale løsninger på tvers av riksgrensen .	Ráđđi čujuhii maid dárbui dávgadis konvenšuvdnii man áigumuššan lea addit vejolašvuođa gávdnat báikkálaš čovdosiid rastá riikkaráji .
Deltakelse fra reindriften vil være helt avgjørende for at arbeidet skal lykkes .	Jos bargu galgá lihkostuvvat , de lea áibbas guovddážis ahte boazodoallu lea das mielde .
Ellers ble rovdyrproblematikken og behovet for harmonisering av reindriftslovene i Norge og Sverige drøftet .	Muđui lei digaštallan boraspireváttisvuođaid birra ja Norgga ja Ruoŧa boazodoallolágaid oktiiheiveheami dárbbu birra .
Kommisjonen har selv vektlagt alle de forholdene som ble reist , og hadde i tillegg bestemt seg for å initiere både rovdyr-forvaltningen og harmonisering av reindriftslovgivningen overfor statene .	Kommišuvdna lea ieš deattuhan buot beliid mat ovddiduvvojedje , ja lei maid mearridan initieret stáhtaide sihke boraspirehálddašeami ja boazodoallolágaid oktiiheiveheami .
Kommisjonen meldte også om problemområdene som for lite vinterbeite og mange naturinngrep , f.eks vannkraftutbygginger og andre innretninger de siste 10-årene , spesielt på svensk side .	Kommišuvdna dieđihii maid váttis áššiid birra nugo gáržžes dálveguohtuma ja máŋga luonddumeassama , omd. čáhceelrávdnjehuksemiid ja eará rusttegiid maŋimuš 10-jagiid , earenoamážit ruotabealde .
Dette møtet ble berammet til 23.02.00 .	Dát čoahkkin mearriduvvui dollot 23.02.00 .
Landbruksministeren inviterte sametingspresidenten til et fellesmøte med kommunalministeren 16.02.00 .	Eanadoallominister bovdii presideantta oktasaščoahkkimii gielddaministeriin 16.02.00 .
Der ble situasjonen i reindriften drøftet og Sametingets forslag til løsninger framgår av vedlagte notat av 21.02.00 fra presidenten til de to statsrådene .	Doppe digáštallojuvvui boazodoalu dilli , ja Sámedikki evttohus dasa mo dili galggašii čoavdit oidno presideantta 21.02.00 notáhtas dán guovtti stáhtaráđđái , gč. mildosa .
2.8 Fiskerisaker	2.8 Guolástusáššit
Presidenten og rådsmedlem Berit Ranveig Nilssen avholdt 14.12.99 møte med fiskeri-ministeren .	Presideanta ja ráđđelahttu Berit Ranveig Nilssen leigga 14.12.99 čoahkkimis guolástusministeriin .
Fra vår side ble det lagt stor vekt på å uttrykke bekymring ved fastsettelse av fiskekvoter som er langt større enn den faglige tilrådingen fra forskerne .	Sámediggi deattuhii hui garrasit ahte vuorjašuvvá go mearriduvvojit guolleearit mat leat ollu stuorábut ja maid dutkiid fágalaš rávvagat dáhtošedje .
Angelsen poengterte at dersom ACFM ( Advisory Committee on Fisheries Management ) kvoteanbefalinger hadde blitt fulgt ville det ikke blitt noen avtale med Russland , noe som ville gitt en uholdbar situasjon i torskefiske både i Barentshavet og på kysten .	Angelsen deattuhii ahte jos ACFM:a ( Advisory Committee on Fisheries Management ) earrerávvagiid livčče čuvvon , de ii livčče šaddan makkárge šiehtadus Ruoššain , ja dat livččii dagahan dohkketmeahttun dili dorskebivdui sihke Barentsábis ja riddoguovlluin .
Sametingets krav om å avsette egen rekrutteringskvote bygger på at det for år 2000 er satt et aktivitetskrav i torskefiske som resulterer i at en mengde kvoter vil bli inndratt .	Sámedikki gáibádusa vuođđun , sierra rekrutereneriid várrema birra , lea ahte 2000-jahkái lea biddjojuvvon dorskebivdui aktivitehtagáibádus mii dagaha ahte ollu earit šaddet doabastuvvot ruovttoluotta .
Fiskeriministeren hadde liten forståelse for Sametingets standpunkt og han mente at de inndratte kvotene måtte komme de som allerede er i næringa til gode , slik det er gjort for 1998 og 1999 .	Guolástusminister ii dorjon Sámedikki oainnu ja oaivvildii ahte ruovttoluotta doabastuvvon eriid ferte addit daidda geat leat juo ealáhusas , nugo 1998:s ja 1999:s lea dahkkojuvvon .
For å få en bedre finansieringsordning for næringskombinasjonsutøvere ønsker rådet en egen støtteordning for denne næringsformen over departementets budsjett .	Oažžun dihte buoret ruhtadanortnega lotnolasealáhusbargiide , dáhtošii ráđđi sierra doarjjaortnega dán ealáhussii departemeantta bušeahta bokte .
Fiskeriministeren ville se på forslaget og komme tilbake til dette senere , men han antydet at dette ville by på budsjettmessige vanskeligheter .	Guolástusminister áiggui geahčadit evttohusa ja máhccat áššái maŋŋá , muhto son dovddahii ahte dákkár ortnet buvttášii bušeahtalaš váttisvuođaid .
Når det gjelder beskatning av de forskjellige selbestandene i nordområdene er Sametinget og departementet av den oppfatningen at dette er en ressurs som må beskattes ut fra prinsippet om biologisk mangfold og bærekraftig ressursforvaltning .	Iešguđet njurjonáliid bivddu dáfus davviguovlluin lea Sámedikkis ja departemeanttas dakkár oaidnu ahte dás lea sáhka resurssas maid ferte ávkkástallat biologalaš eatnatgeardáivuođa ja ceavzi resursahálddašeami prinsihpa vuođul .
I en høring til lov om havbeite , har rådet i brev av 10.01.00 pekt på at departementet ikke har vurdert hvordan samiske interesser vil bli berørt ved innføring av havbeite .	Láhkagulaskuddamis bibmojuvvon guliid birra mat luitojuvvojit áhpái borramuša gávdnat , lea ráđđi 10.01.00 reivves dadjan ahte departemeanta ii leat árvvoštallan mo sámi beroštumiide čuozašii jos dákkár doaimmaid álggahivččii .
Rådet har derfor henstilt departementet om å vurdere disse problemstillingene før endelig lov om havbeite blir utferdiget .	Danne lea ráđđi ávžžuhan departemeantta árvvoštallat dáid beliid ovdal go lága gárvvistit .
2.9 Landbruk	2.9 Eanadoallu
Sametingets plenumsmøte 01.10.99 behandlet sak 34/99 Jordbruk i samiske områder , som direkte innspill til landsbruksmeldingen .	Sámedikki dievasčoahkkin gieđahalai 01.10.99 ášši 34/99 Eanadoallu sámi guovlluin , njuolgga cealkámuššan eanadoallodieđáhussii .
Regjeringen har siden fremmet St.meld nr. 19 ( 1999-2000 ) Om norsk landbruk og matproduksjon , og Sametingsrådet har i sak R 08/00 fremmet en uttalelse til Stortinget om denne .	Ráđđehus lea dan rájes ovddidan stuorradiggedieđáhusa nr. 19 ( 1999-2000 ) Norgga eanadoalu ja borramušbuvttadeami birra , ja Sámediggeráđđi lea áššis R 08/00 buktán cealkámuša dasa .
Rådet er fornøyd med at meldingen har viet nordnorsk landbruk og samiske forhold oppmerksomhet , men meldingen har få forslag til strategier og tiltak for å nå meldingens gode intensjoner . Jf. møtebok 2/2000 , sak R 08/00 .	Ráđđi lea duhtavaš go dieđáhus lea čájehan beroštumi davvinorgga eanadollui ja sámi diliide , muhto dieđáhusas leat unnán strategiijat ja doaibmabijut maiguin galggašii joksat dieđáhusa buriid áigumušaid , gč. čoahkkingirjji 2/2000 ášši R 08/00 .
Presidenten har deltatt som innleder på en konferanse om norsk landbruk og matproduksjon 01.02.00 i Tromsø hvor nettopp meldingen var tema .	Presideanta lea leamaš ságastallin konferánssas Norgga eanadoalu ja borramušbuvttadeami birra Tromssas 01.02.00 gos dieđáhus lei nappo fáddán .
2.10 Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder	2.10 Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána
I oppfølging av Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder har Sametinget den 18.02.00 avholdt et møte på administrativt nivå , med Kommunal- og regionaldepartementet , Fiskeridepartementet og Miljøverndepartementet .	Sámi Riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána čuovvuleamis lea Sámediggi 18.02.00 leamaš hálddahuslaš dási čoahkkimis Gielda- ja guovludepartemeanttain , Guolástusdepartemeanttain ja Birasgáhttendepartemeanttain .
Temaet for møtet var om forsøk med lokal forvaltning i Tysfjord , Lyngen og Tanafjord .	Čoahkkima fáddán lei báikkálaš hálddašeami geahččaleapmi Divttasvuonas , Ivggus ja Deanuvuonas .
2.11 FN . ’ s arbeidsgruppe for permanent forum for urfolk	2.11 ON:a bargojoavku bissovaš foruma ásaheamis eamiálbmogiidda
Arbeidsgruppen startet sitt årlige møte 14.02.00 og vil avslutte 23.02.00 .	Bargojoavkku čoahkkin álggii 14.02.00 ja nogai 23.02.00 .
Arbeidet med et premanent forum kom godt i gang den første uken .	Bargu bissovaš foruma ásahemiin álggii bures vuosttas vahku .
Arbeidsgruppen blir ledet av avdelingsdirektør Petter Wille i Utenriksdepartementet .	Lea Olgoriikkadepartemeantta Petter Wille gii jođiha barggu .
Urfolksgruppen hadde på forhånd utarbeidet et dokument for organiseringen , og dette utgjorde grunnlaget for arbeidet og diskusjonene i arbeidsgruppen .	Eamiálbmotjoavku lei ovdagihtii ráhkadan dokumeantta organiseremii , ja dat lei bargojoavkku barggu ja divašallamiidda vuođđun .
Enkelte av statene som var noe negative under fjorårets forhandlinger hadde endret posisjonene , slik at et klart flertall av statene var positive .	Muhtun stáhtain main diibmá lei veaháš negatiivvalaš oaidnu ledje rievadan posišuvnnaideaset , ja stuorra eanetlohku stáhtain ledje dál positiivvalaččat dán bargui .
Det gjenstår å se det endelige resultatet av arbeidsgruppens arbeid .	Lea gelddolaš oaidnit mo joavkku loahpalaš boađus šaddá .
Fra Sametinget har rådgiver Gro Dikkanen deltatt i den norske delegasjonen i tiden 14. - 18.02.00 .	Ráđđeaddi Gro Dikkanen lea leamaš mielde Norgga delegašuvnnas Sámedikki ovddas 14.-18.02.00 áigodagas .
2.12 Vasskraftutbygginger	2.12 Čáhceelrávdnjehuksemat
Lødølja-overføringen i Samlet plan for vassdrag	Lødølja sirdin čázádagaid ollislaš plánas
Flyttingen innebærer at det åpnes for konsesjons-behandling av den planlagte overføring av Finnkoisjøen til Nesjøen ( Lødøljaoverføringen ) .	Sirdin mielddisbuvttášii vejolašvuođa konsešuvnna dáfus meannudit Finnkoisjøen plánejuvvon sirdima Nesjøen:ii ( Lødølja sirdin ) .
En realisering av Lødøljaoverføringen vil etter Sametingsrådets syn innebære nye store negative konsekvenser for reindriften og dermed også for den samiske kulturen i området både hva gjelder fortid , nåtid og framtid .	Lødølja sirdima duohtandahkan dagahivččii Sámediggeráđi oainnu mielde viiddis heajos váikkuhusaid boazodollui ja nu maid guovllu sámi kultuvrii sihke ovddešáiggi , dálááiggi ja boahtteáiggi dáfus . Dat váikkuhivččii oppa sámi servodaga máttaguovlluin .
Rådet har i brev av 04.10.99 til Miljøverndepartementet ( MD ) uttrykt misnøye med at prosjektet Lødølja ble flyttet fra kategori II til I uten at samiske interesser var hørt .	Ráđđi lea 04.10.99 reivves Birasgáhttendepartementii dovddahan duhtameahttunvuođa dainna go Lødølja prošeakta lea sirdojuvvon II. kategoriijas I. kateroriijai beroškeahttá das maid sápmelaččat leat dadjan .
Sametingsrådet har i sak R 101/99 bedt departementet om å omgjøre DN`s vedtak av 07.08.98 .	Sámediggeráđđi lea áššis R 101/99 dáhtton departemeantta nuppástuhttit Luondduhálddašandirektoráhta 07.08.98 mearrádusa .
Dersom dette mot formodning ikke blir gjort , krever rådet en utvidet konsekvensutredning for samiske samfunnsinteresser .	Jos nu ii dáhto dahkat , de gáibida ráđđi viiddiduvvon konsešuvdnačielggadeami sámi servodatberoštumiide .
Dette omfatter bl.a. sosiokulturelle og næringsmessige utredninger som setter alle naturinngrep og tap av beiteområder ellers , i en helhetlig sammenheng .	Dás lea earret eará sáhka sosiokultuvrralaš ja ealáhuslaš čielggademiin mat bidjet buot luonddumeassamiid ja eará guohtoneanamassimiid ollislaš oktavuhtii .
Kraftutbygging i Beiarn	Elrávdnjehuksen Beiarn:is
Sametingsrådet avholdt et møte med miljøvernminister Guro Fjellanger 14.12.00 , der spørsmålet om kraftutbygging i Beiarn ble tatt opp .	Sámediggeráđđi lei 14.12.99 čoahkkimis birasgáhttenminister Guro Fjellanger:iin , gos ságastallojuvvui elrávdnjehuksema birra Beiarn:is .
Ministeren ba rådet om å avgi en uttalelse til spørsmålet om konsekvensutredning for kraftutbygging i Beiarn .	Minister dáhtui ráđi buktit cealkámuša váikkuhusčielggadeami áššái elrávdnjehuksema oktavuođas Beiarn:is .
Rådet har i brev av 14.01.00 uttalt at det må gjennomføres en konsekvensutredning for kraftutbygging i Beiarn , slik at man er sikker på at utbyggingen ikke gjør ubotelig skade på samfunn og miljø .	Ráđđi lea 14.01.00 reivves dadjan ahte ferte čađahuvvot váikkuhusčielggadeapmi elrávdnjehuksema birra Beiarn:is , vai lea áibbas sihkar ahte huksen ii buvtte divokeahtes vahágiid servodahkii ja birrasii .
Dette er spesielt viktig med tanke på det samiske samfunn generelt og samiske kulturminner og samiske næringer spesielt .	Dát lea earenoamáš deaŧalaš sámi servodaga dáfus oppalaččat ja sámi kulturmuittuid ja sámi ealáhusaid dáfus earenoamážit .
Det er meget sterke grunner til å foreta en konsekvensutredning av planendringene av Beiarnvassdraget da kulturminneregistreringene som er gjort i Beiarnområdet bare er av oversiktskarakter .	Leat hui nana sivat dasa ahte čađahit váikkuhusčielggadeami Beiarnčázádaga plánarievdadusain danne go kulturmuitoregistreremat mat leat dahkkojuvvon Beiarn guovllus , eai leat dievaslaččat .
Det vil uansett måtte foretas omfattende detaljregistreringer for å oppfylle undersøkelsesplikten etter kulturminnelovens § 9 .	Lea ain juo dárbu dahkat viiddis detáljaregistremiid vai deavddášii iskangeatnegasvuođa kulturmuitolága § 9 vuođul .
Det er også av betydning at det i de siste årene har vært en sterk utvikling av kunnskapsgrunnlaget og forståelsen av samiske kulturminner .	Lea maid deaŧalaš go maŋimuš jagiid lea leamaš nana ovdáneapmi sámi kulturmuittuid máhttovuođus ja áddejumis .
Dette gjelder i særlig grad kulturminner knyttet til samisk forhistorie .	Dat guoská earenoamážit kulturmuittuide mat leat čadnon sámi don dološ historjái .
Det er heller ikke tidligere utredet hvilke konsekvenser en eventuell utbygging vil ha for samiske samfunnsforhold som næringsutøvelse , befolkningsutvikling og samisk kulturutøvelse .	Ii ovdal ge leat čielggaduvvon makkár váikkuhusaid vejolaš huksen buvttášii sámi servodatdiliide nugo ealáhusaide , álbmotovddideapmái ja sámi kulturdoaimmaide .
2.13 Statsbudsjettet 2001 - Oppfølging av Sametinget vedtak	2.13 Stáhtabušeahttat 2001 - Sámedikki mearrádusa čuovvuleapmi
Presidenten har avholdt møte 11. -12.01.00 med kommunal- og regionalminister Enoksen , kulturminister Haga og statssekretærutvalget for å presentere Sametingets forslag til samiske tiltak i statsbudsjettet for 2001 .	Presideanta lea 11.-12.01.00 leamaš čoahkkimis gielda- ja guovluministe Enoksen:iin , kulturminister Haga:in ja stáhtačállilávdegottiin čilgen dihte Sámedikki evttohan doaibmabijuid 2001 stáhtabušeahtas .
Statsbudsjettet 2001 var også tema på møtet med barne- og familieministeren 17.02.00 .	Stáhtabušeahtta 2001 lei maid fáddán čoahkkimis mánáid- ja bearašministeriin 17.02.00 .
Rådet har også bedt om møte med politisk ledelse i Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet .	Ráđđi lea maid bivdán čoahkkima Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanttain .
2.14 Samisk Parlamentarisk Råd ( SPR )	2.14 Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR . )
Sametinget i Finland har behandlet etableringen av Samisk parlamentarisk råd i sitt plenumsmøte 11.02.00 , og har oppnevnt 7 representanter med vararepresentanter til SPR .	Suoma Sámediggi lea gieđahallan Sámi parlamentáralaš ráđi ásaheami dievasčoahkkimistis 11.02.00 , ja lea nammadan čieža áirasa várreáirasiiguin SPR:ii .
Den formelle etableringen av SPR skjer i Kárášjohka 02.03.00 i forbindelse med dette plenumsmøtet .	SPR:a formálalaš ásaheapmi dáhpáhuvvá Kárášjogas 02.03.00 dán dievasčoahkkima oktavuođas .
2.15 Spansgårdsstigninga boligområde	2.15 Spansgårdsstigning ássanguovlu
Kommunen har arbeidet i ganske mange år for å få dette til .	Gielda lea bargan viehka ollu jagiid vai ássanguovlu šattašii duohtan .
Kommunen signaliserte bl.a. at de har et sterkt ønske om at samisk ungdom etablerer seg i hjemkommunen .	Danne lea gielda bivdán doarjaga Sámedikkis luvvet almmolaš ruđaid vai prošeavtta beasašii duohtandahkat .
2.16 Harvasstua	2.16 Harvasstua
Visepresidenten og rådsmedlem Ing Lill Pavall har deltatt på møte 4. januar med statssekretær Sundby i Landbruksdepartementet om framtidig bruk av Harvasstua .	Várrepresideanta ja ráđđelahttu Ing Lill Pavall leaba 04.01.00 leamaš čoahkkimis Eanadoallodepartemeantta stáhtačálli Sundby:ain Harvasstua boahttevaš geavaheami birra .
Bakgrunnen for møtet var et interregprosjekt og ønsket om å benytte Harvasstua og områdene på norsk og svensk side av grensen til turistformål .	Čoahkkima duogážin lei okta interregprošeakta ja sávaldat geavahit Harvasstua ja guovlluid Norgga ja Ruoŧa bealde ráji turistaáigumuššii .
Departementet v / Statskog vurderer salg av Harvasstua .	Departemeanta lea Statsskog:ain árvvoštallamin vuovdit Harvasstua .
Dette har kommet i konflikt med lokale reindriftsinteresser , da stua fra gammelt av har vært brukt til reindriftsformål .	Dát lea dagahan riiddu báikkálaš boazodoalloberoštumiiguin , danne go stohpu boaresáiggi rájes lea geavahuvvon boazodoalloulbmiliidda .
Rådet mener Samisk kulturminneråd og den lokale reindrifta bør være med på å kartlegge og vurdere framtidig bruk av Harvasstua , med bakgrunn i at Harvasstua inngår i samisk kulturell kontekst og er verneverdig .	Ráđđi oaivvilda ahte Sámi kulturmuitoráđđi ja báikkálaš boazodoallu galggašedje leat mielde kártemin ja árvvoštallamin Harvasstua boahttevaš geavaheami , danne go Harvasstua lea sámi kultuvrralaš konteavstta oassin ja lea dakkár maid galgá suodjalit .
Salget må vurderes utfra konklusjonene fra prosjektet til Samisk kulturminneråd og den lokale reindrifta ( områdestyret ) .	Vuovdin ferte árvvoštallojuvvot Sámi kulturmuitoráđi ja báikkálaš boazodoalu ( guovllustivrra ) prošeavtta konklušuvnnaid vuođul .
Landbruksdepartementet vil kontakte Miljøverndepartementet for avklaring av det verneverdige aspektet , og vil holde Sametinget orientert om den videre utvikling i saken .	Eanadoallodepartemeanta áigu váldit oktavuođa Birasgáhttendepartemeanttain čielggadan dihte suodjalanbeali , ja áigu Sámediggái dieđihit mo áššiin ain manná .
2.17 Andre saker	2.17 Eará áššit
Sametingsrådet har fordelt støtte til samiske hovedorganisasjoner , jf. møtebok 2/00 , sak R 12/00 .	Sámediggeráđđi lea juogadan doarjaga sámi váldoorganisašuvnnaide , gč. čoahkkingirjji 2/00 , ášši R 12/00 .
Sametinget vedtok i sak 46/99 om å søke medlemskap i Landsdelsutvalget .	Sámediggi mearridii áššis 46/99 ohcat miellahttuvuođa Landsdelsutvalg:ii .
Sametingsrådet ber i brev av 10.02.00 om at Sametingets status og representasjon i Landsdelsutvalget tas opp til ny vurdering .	Sámediggeráđđi dáhttu 10.02.00 reivves Sámedikki saji ja ovddasteami Landsdelsutvalg:as ođđasis árvvoštallojuvvot .
Rådet har i brev av 10.02.00 bedt om en redegjørelse for hvorfor det finsk-ugriske undervisningstilbudet er blitt fjernet ved universitetet i Oslo .	Ráđđi lea 10.02.00 reivves dáhtton oažžut čilgehusa dasa manne suoma-ugralaš oahpahusfálaldat lea Oslo universitehtas loahpahuvvon .
Det er nedsatt en arbeidsgruppe bestående av representanter fra Utenriksdepartementet , Kommunal- og regionaldepartementet og Sametinget ( adm. nivå ) som utarbeider utkast til regler for bruk av det samiske flagget i Norge .	Lea nammaduvvon bargojoavku mas leat Olgoriikkadepartemeantta , Gielda- ja guovludepartemeantta ja Sámedikki ( hálddahusa dási ) ovddasteaddjit mielde , mii galgá ráhkadit njuolggadusevttohusaid sámi leavgga geavaheapmái Norggas .
Rådet har også fremmet skriftlige innspill til St.meld nr 27 ( 1999-2000 ) Barnehage til beste for barn og foreldre .	Ráđđi lea maid ovddidan čálalaš oainnuid stuorradiggedieđáhussii nr. 27 ( 1999-2000 ) mánáidgárddiid birra mat lea buoremussan mánáide ja váhnemiidda .
Rådet har i tillegg behandlet klagesaker og saker til dette plenumsmøtet .	Ráđđi lea maid gieđahallan váidalusáššiid ja áššiid dán dievasčoahkkimii .
Oppnevninger	Nammadeamit
3.1 Forhandlingsdelegasjonen - Reforhandlingene av Neiden og Tana overenskomstene	3.1 Šiehtadandelegašuvdna — Njávdáma ja Deanu soahpamušaid ođđasis šiehtadeamit
Marianne Balto Henriksen har fått fritak fra vervet som Sametingets representant i den norske delegasjonen for forhandlingene av ny overenskomst for grensevassdragene Neiden og Tana .	Marianne Balto Henriksen lea luvvejuvvon doaimmas Sámedikki ovddasteaddjin Norgga delegašuvnnas mii galgá šiehtadallat ođđa soahpamuša Njávdáma ja Deanu rádječázádagaide .
Aage Solbakk er valgt som nytt medlem i den norske delegasjonen .	Aage Solbakk lea válljejuvvon ođđa miellahttun Norgga delegašuvdnii .
3.2 Områdestyrene 2000 - 2003	3.2 Guovllustivrrat 2000 - 2003
Sametingsrådet har oppnevnt følgende medlemmer til områdestyrene for perioden 01.01.2000 - 31.12.2003:Områdestyret for Øst-Finnmark	Sámediggeráđđi lea 14.01.00 nammadan Sámedikki áirasiid boazodoalu guovllustivrraide 01.01.2000-31.12.2003 : Nuorta-Finnmárkku guovllustivra :
3.3 Sámiid Vuorká-Dávvirat	Ole Thomas Baal , Ivgubahta
Kunngjøringer av nye saker - Oppfølging	Einar Lifjell , Bjerka 1 . Marit Blind , Sulisjjelmmá
Forslag 2 og 3 , Opprettelse av et omstillingsprogram og et kompensasjonsfond	Laura Jåma Renfjell , Hemnesberget 2 .
Forslag 4 , Samisk distrikt	Torstein Appfjell , Trofors
Departementet vil vurdere saken .	Davvi-Trøndelága guovllustivra :
Forslag 6 , Reindriftsfaglige utredninger i Mauken / Blåtind saken	Bengt Åke Jåma , Snoasa
Se pkt. 2 .	2 . Signe B. .
Skytefelt , ovenfor .	Anders Joma , Troandin
5.1 Møte med barne- og familieministeren	Mátta-Trøndelága guovllustivra :
Merknad 1 , Senterpartiets sametingsgruppe v / Nils Henrik Måsø :	Mona Fjellheim , Brekkebygd 1 . Helen Blind Brandsfjell , Brekkebygd
Rein blir også ansett som privat eiendom .	3 . Lars N. Bransfjell , Brekkebygd 3 .
Den juridiske avklaringen mente vi derfor også burde skje i forhold til den individuelle rettigheten den enkelte utøver har .	3.3 Sámiid Vuorká-Dávvirat Sámediggi lea nammadan čuovvovaččaid Sámiid Vuorká-Dávviriid stivrii 2000-2003 áigodahkii .
Vi fikk imidlertid ikke noe svar på disse konkrete spørsmålene . Når Sametingsrådet heller ikke i beretningen om sin virksomhet nevner noe om tvangslakting , tolker vi dette som at Sametingsrådet ikke har noen innvendinger mot et slikt tiltak fra staten .	Vigdis Stordahl , Kárášjohka , jođiheaddjin pers. várrelahttun Bjørnar Olsen , TromsaHans Guttorm , Kárášjohka , lahttun pers. várrelahttun Trygve Nilsen , ČáhcesuoluKirsten Porsanger , Leavdnja , lahttun pers. várrelahttun Lemet Ivvár Hætta , GuovdageaidnuUnni Sildnes , Girkonjárga , lahttun pers. várrelahttun Idun Hennie Meli , Álta
Det er imidlertid spørsmål om hvilke tiltak som iverksettes .	Evttohus 2 ja 3 , nuppástuhttinprográmma ja kompensašuvdnafoandda ásaheapmi
Videre lurer SPs sametingsgruppe når Sametinget har fattet beslutning om at Sametinget skal bli en selvstendig tredjepart under reindriftsforhandlingene ?	Oktasaš vahága dáfus maid evttohus dáhttu buhtadit nuppástuhttinprográmma bokte , lea Sámediggeráđi mielas rivttes áigi árvvoštallat kártenbarggu oktavuođas maid Sámi giellaráđđi lea dahkamin .
OPPNEVNING AV MEDLEMMER OG VARAMEDLEMMER TIL OMRÅDESTYRENE 2000 - 2003	Dat galgá sáddejuvvot Sámediggái 2000 čavčča .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe er svært skuffet og forbauset over at Sametingsrådet har lagt til side de fleste demokratiske prinsippene om fordeling av tillitsverv blant partiene i Sametinget av utnevning av medlemmer til områdestyrene .	Buhtadanfoandda dáfus čujuha Sámediggeráđđi 75 milj. kruvnnu fondii maid Ráđđehus lea mearridan ásahit buhtadussan stáhta dáruiduhttinpolitihkkii . Gielda- ja guovludepartemeantta 24.02.00 reivves mii čuovvu mielddusin , leat eambbo dieđut foandda birra .
Av 26 oppnevnte medlemmer og varamedlemmer er kun et av våre forslag kommet med .	Sámediggepresideanta lea čoahkkimis mánáid- ja bearašministeriin guovvamánu 17. b. maiddái ovddidan ášši mánáidgárdelága ektui .
Det er også et forslag der vi støttet reindriftslagets forslag i området .	Evttohus 5 , giellabarggu nannen olggobealde sámegiela hálddašanguovllu
Det er nesten ikke til å tro at Sametingsrådet så til de grader overser forslag fra gruppene på en slik måte .	Sámediggái lea sámi giela ja kultuvrra nannemis deaŧalaš ásahit arenaid gos giella ja kultuvra geavahuvvo ja doaimmahuvvo .
Derfor tillater jeg meg å spørre Sametingsrådet om de i hele tatt har mottatt vårt forslag datert 18.10.99 og tilleggsforslag datert 11.11.99 ?	Prošeavttaid maid doaimmaid vuođđun lea sámi giela ja kultuvrra seailluheami ja ovddideami áigumuš , ferte ruhtadit stáhta ruđaiguin .
Vi har ikke til dags dato fått svar fra Sametingsrådet hvorfor våre forslag på medlemmer til områdestyrene ikke ble tatt til følge .	Sámediggi ii gávdnan 2000-jagi bušeahttajuogadeami oktavuođas ruđaid bissovaš doarjjaortnega ásaheapmái giellaguovddážiid várás mat leat juo doaimmas .
Merknad 3 , Frie gruppe v / Per A. Bæhr :	Geahča 2. čuoggás ovddabealde báhčinsajiid birra .
NRLs forslag er å fastsette øvre reintall pr. distrikt .	Čoahkkimat 5.1 Čoahkkin mánáid- ja bearašministeriin
Presidentens uttalelse er også i strid med St. melding nr. 28 , hvor det skulle gis mer makt til reindrifta .	Presideanta lei 17.02.00 čoahkkimis mánáid- ja bearašminister Valgerd Svarstad Haugland:ain ja politihkalaš ráđđeaddi Elisabeth Angell:iin .
Med særlig hensyn til reindrifta kultur , sedvaner og hvordan lov og regelverk fungerer i forhold til reindriftas tradisjonelle karakter som familienæring .	2001 stáhtabušeahta oktavuođas čujuhuvvui eearenoamážit sámi nuoraid- ja nissonorganisašuvnnaid doarjjaortnegii , ja mánáid- , nuoraid- ja nossobláđiid doarjjagii .
Sametinget har i den forbindelse nedsatt et utvalg som skal ta seg av hele prosessen .	Mildosat:Čoahkkimat ja ovddasteamit 18.11.99-20.02.00 Sámediggeráđi čoahkkingirjjit 1/2000 ja 2/2000
Arbeidsmåten presidenten har brukt , tar Kautokeino flyttsamelista meget alvorlig .	min 31.01.00 reive kulturminister Åslaug Haga:aiSámi kulturmuitoráđi 24.02.2000 ja 14.01.2000 notáhtat
Forslaget nærmer seg grensa for avtalebrudd .	II . Ovddiduvvon evttohusat ja mearkkašumit
Dette vil bli tatt opp innenfor den frie gruppa .	Boazu adnojuvvo maiddái priváhta opmodahkan .
Vi synes som om president Nystø ikke tar samarbeidsavtalen alvorlig , i og med at han kommer med signaler om detaljstyring av reindrifta før reindriftsutvalget er ferdig med sitt arbeid .	Čielgaseabbot orru dát boahtimin oidnosii go presideanta notáhtas stáhtaráđđái Kåre Gj , ¸nnes Eanadoallodeparemeanta čállá ahte « Sámediggi ii vuostálastte láhkageatnegahtton doaibmabijuid .
Sametingsrådets beretning med merknader tas til etterretning .	Dattetge lea gažaldat makkár doaibmabijuid johtui bidjamis lea sáhka .
Av 39 representanter var 39 tilstede . Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Sámediggi lea ollu jagiid dorjon bajimuš boazologu bidjama doalu nammii maiddái Finnmárkkus . »
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt . IV .	Mearkkašupmi 2 ; áirasis Egil Olli , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Protokolltilførsel Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	GUOVLLUSTIVRRAID LAHTUID JA VÁRRELAHTUID NAMMADEAPMI JAGIIDE 2000 - 2003
V. Talerliste og replikkordskifte Taler Replikk	Mii čujuhit min 19.01.00 beaiváduvvon reivii Sámediggeráđđái .
Sven-Roald Nystø	Dás Nystø evttohii ahte berre biddjot bajimus boazolohku driftsenhetii .
Amund Eriksen	Jienasteapmi
Egil Olli	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Jarle Jonassen	Beavdegirjelasáhus
Roger Pedersen 7 .	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Nils O. Nilsen	Nils Henrik Måsø
Magnhild Mathisen	Amund Eriksen
Ragnhild L. Nystad	5 . Jarle Jonassen
Eva Josefsen	Roger Pedersen
Willy Ørnebakk	Per A. Bæhr
John Henrik Eira	Sven-Roald Nystø
Ragnhild L. Nystad Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Ragnhild L. Nystad	Magnhild Mathisen
Sven-Roald Nystø	Ragnhild Nystad
Olaf Eliassen	Eva Josefsen
Klemet Erland Hætta	Willy Ørnebakk
22 . Egil Olli	John Henrik Eira
Roger Pedersen Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Nystad Steinar Pedersen
Jarle Jonassen	Ragnhild Nystad
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø
Sak 3/00 Utdanningspolitisk redegjørelse	Berit Ranveig Nilssen
I. Dokumenter	Olaf Eliassen
Innleverte forslag og merknader	Klemet Erland Hætta 21 .
Innledning	Per A. Bæhr
I tillegg er en halv rådgiverstilling lokalisert til Harstad .	Egil Olli
Avdelingen har i alt 21,5 stillingshjemler .	23 . Roger Pedersen Ragnhild Nystad
Avdelingens budsjett er på 23.524 mill. kroner , hvor tilskudd til samiske læremidler utgjør nesten 11 mill. kroner .	Sámediggeráđi dieđáhus oktan mearkkašumiiguin váldojuvvui diehtun . Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 29. b. dii. 16.00
I denne utdanningspolitiske redegjørelse beskriver rådet Sametingets nåværende og framtidige ansvar og oppgaver i opplærings- og utdanningsspørsmål som er i tråd med Sametingets overordnede visjon og målsetting om ,	Sámi oahpahus- ja oahpposuorgi šattai dán rájes Sámedikki ovddasvástádussan go ovddeš Sámi oahpahusráđi ekonomalaš ja hálddahuslaš resurssat ja barggut sirdojedje Sámediggái ja oaččui nama Sámedikki oahpahusossodat .
kulturell kontinuitet med grunnlag i samenes status og rettigheter som folk og urfolk ,	Dasa lassin lea Harstadas bealle ráđđeaddinvirgi . Ossodagas leat oktiibuot 21,5 virggi .
Denne visjonen danner utgangspunktet for framtidig utvikling av opplæringa og utdanninga i det samiske samfunnet .	Ossodaga bušeahtta lea 23.524 mill. ruvnno , mas sámi oahpponeavvodoarjja dahká goasii 11. mill. ruvnno .
Rådet mener at skole- og utdanningssystemet har et særlig ansvar for å virkeliggjøre en slik overordnet visjon slik at samisk språk , kultur og næringer er sikret utviklingsmuligheter på egne premisser .	Dán oahpahuspolitihkalaš čilgehusas čilge ráđđi Sámedikki dálá ja boahttevaš ovddasvástádusa ja bargguid oahpahus- ja oahppogažaldagaid oktavuođas mii čuovvu Sámedikki bajimus višuvnna ja ulbmila :
Sametingets overordnede strategi om opplæring og utdanning beskrives i Sametingsplanen , hvor det blant annet sies at Sametinget skal legge premissene for , og utforme det samiske skole-og og utdanningssystemet .	Ráđđi oaivvilda ahte skuvla- ja oahpahusvuogádagas lea erenoamáš ovddasvástádus duohtandahkat dákkár bajimus višuvnna vai sámi giela , kultuvrra ja ealáhusaid ovdánanvejolašvuođat nannejuvvojit iežaset eavttuid vuođul .
Dette er Sametingsrådets utgangspunkt når en politikk om opplæring og utdanning skal utformes og utmeisles og iverksettes .	Dát lea Sámediggeráđi vuođđu go oahpahusa ja oahpu politihkka galgá hábmejuvvot ja johtuibiddjot .
Utvidet myndighet	VIIDDIDUVVON VÁLDI
Utvidet myndighetsområde innen opplæring – og utdanning innebærer følgende saksområder for Sametinget :	Viiddiduvvon váldi oahpahusa ja oahppama dáfus mielddisbuktá čuovvovaš áššesurggiid Sámediggái :
ha ansvar for forvaltning av tilskuddsordning til utvikling av samiske læremidler herunder utvikling , kvalitetssikring og produksjon av samiske læremidler tilpasset læreplaner for grunnskolen og videregående opplæring .	ovddasvástádus hálddašit doarjjaortnegiid sámi oahppaneavvuid ráhkadeapmái , dása gullá sámi oahpponeavvuid ovddideapmi , kvalitehtasihkkarastin ja buvttadeapmi mat leat heivehuvvon vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa oahppoplánaide .
Utvikling av pedagogisk programvare og audiovisuelle læremidler .	Pedagogalaš prográmmaid ja audiovisuála oahpponeavvuid ráhkadeapmi .
Dette innbefatter læremidler til barnehage , grunnskole og videregående opplæring .	Dát sisttisdoallá maiddái mánáidgárddiid , vuođđoskuvllaid ja joatkkaoahpahusa oahpponeavvuid .
utvikle handlingsplaner og årsplaner for utvikling av spesialpedagogiske læremidler på samisk .	ráhkadit doaibmaplánaid ja jahkeplánaid sámi erenoamášpedagogihkalaš oahpponeavvuid ovddideapmái .
Dette arbeidet gjøres i samarbeid med Nasjonalt læremiddelsenter ( NLS )	Dát bargu doaimmahuvvo ovttasráđiid Nasjonalt læremiddelsenter:iin ( NLS )
videreføre arbeidet med iverksetting av L 97 Samisk , herunder informasjon , kompetanseutvikling , veiledninger og utviklingstiltak i tilknytning til iverksettingen av L 97 Samisk	joatkit barggu O 97 Sámi álggahemiin , dása gullá maiddái diehtojuohkin , gelbbolašvuođa ovddideapmi , bagadallan ja ovddidandoaimmat O 97 Sámi álggaheami oktavuođas
iverksette oppfølginga av evalueringsarbeidet som er igangsatt av Reform 94 med sikte på å kartlegge hvilke konsekvenser reformen har fått for samiske elever .	čuovvut evaluerenbarggu mii álggahuvvui Ođastus 94 oktavuođas dainna ulbmiliin ahte kártet makkár bohtosiid ođastus lea buktán sámi ohppiide .
iversette oppfølging av FOU-planen , som nå er til behandling i Kirke - utdannings- og forskningsdepartementet .	čuovvut DOB-plána mii dál lea meannuduvvome Girko- oahpahus- ja dutkandepartementtas .
følge opp et prosjekt om kvalitet i matematikkopplæringen - KIM – prosjektet i samiske skoler .	čuovvut prošeavtta matematihkaoahpahusa kvalitehta hárrái – KIM- prošeakta sámi skuvllain
gi faglige råd og støtte til lærere som underviser samiske elever i barnehage , i grunnskole , og i videregående opplæring	addit fágalaš neavvagiid ja doarjaga oahpaheddjiide geat oahpahit sámi ohppiid mánáidgárddiin , vuođđoskuvllain ja joatkkaskuvllain .
utvikle en generell informasjonsvirksomhet på opplærings- og utdanningsområdet i forhold til de ulike utdanningsnivåer	ovddidit oppalaš diehtojuohkindoaimma oahpahus- ja oahppansuorggis iešguđet oahpahusdásiid ektui .
drive språkarbeid og språkrøkt , særlig rettet mot læremidler i barnehage og skole .	doaimmahit giellabarggu ja giellagáhttema , erenoamážit mánáidgárddiid ja skuvllaid oahpponeavvuid ektui .
Dette arbeidet er særlig viktig i forhold til lule- og sørsamisk .	Dát bargu lea erenoamáš deaŧalaš julev- ja lullisámegiela dáfus .
Det er vel så viktig og nødvendig å utvikle en politikk på de områder som man så langt ikke har tilfredstillende løsninger på .	Lea liikka deaŧalaš ja dárbbašlaš ovddidit politihka dain surggiin main eai leat vel dohkálaš čovdosat .
Dette innebærer utforming av mål og visjoner , iverksetting av konkrete tiltak og oppfølging og evaluering av situasjonen innenfor samisk opplæringssektor .	Dát mielddisbuktá ulbmiliid ja višuvnnaid hábmema , konkrehta doaimmaid álggaheami ja sámi oahpahussuorggi dilálašvuođa čuovvuma ja evaluerema .
Dette krever at Sametinget utmeisler en politikk som tar høyde for :	Dalle gáibiduvvo ahte Sámediggi hábme politihka mii sisttisdoallá :
En helhetlig og likeverdig opplærings- og utdanningspolitikk for hele den samiske folkegruppe	Ollislaš ja ovttadássásaš oahpahus- ja oahppopolitihka olles sámi álbmogii .
En helhetlig og likeverdig opplæring på alle utdanningsnivåer fra barnehage til høyere utdanning	Ollislaš ja ovttadássásaš oahpahusa buot oahpahusdásiin mánáidgárddiid rájes alit oahpu rádjái .
En helhetlig og likeverdig politikk som favner om hele det samiske området	Ollislaš ja ovttadássásaš politihka mii gokčá olles sámi guovllu .
Dette er en enorm utfordring som krever kontinuerlig arbeid over en lengre tidsperiode med hensyn til konkretiseringer .	Dát lea hirbmat stuora hástalus mii gáibida bistevaš guhkilmas barggu konkretiseremiid dáfus .
Samisk opplæringssektor styres innenfor de rammer som lover og forskrifter setter , og de mål og visjoner som framkommer i Sametingsplanen og øvrige opplærings og utdanningsplaner og strategier .	Sámi oahpahussuorgi stivrejuvvo daid rámmaid mielde maid lágat ja njuolggadusat bidjet , ja daid ulbmiliid ja višuvnnaid mielde mat ovdanbohtet Sámediggeplánas ja eará oahpahus- ja oahppoplánain ja strategiijain .
Barnehageloven og opplæringsloven er de viktigste lovverk som denne sektoren berøres av .	Mánáidgárdeláhka ja oahpahusláhka leat dán suorggi deaŧaleamos lágat .
I tillegg er Rammeplan for barnehagen , Læreplanverkene for den 10-årige grunnskolen , Læreplaner i den videregående opplæringen , samt Sametingets strategiske planer for læremiddelutvikling og handlings- og årsplaner viktige styringsdokumenter .	Dasa lassin leat Mánáidgárddiid rámmaplána , 10-jagi Vuođđoskuvlla oahppoplánat , Joatkkaoahpahusa oahppoplánat ja Dikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plánat ja doaibma- ja jahkeplánat deaŧalaš stivrendokumenttat .
Nærmere om rammer for opplæringen innenfor de ulike utdanningsnivåer og konkrete politiske utfordringer	DÁRKILEAPPOT IEŠGUÐET OAHPAHUSDÁSIID OAHPAHUSRÁMMAID BIRRA JA KONKREHTALAŠ POLITIHKALAŠ HÁSTALUSAID BIRRA
Barnehagene	Mánáidgárddit / Ovdaskuvla
Rammeplanen for barnehagen er fastsatt som en forskrift til barnehageloven og skal være en forpliktende ramme å arbeide etter i planlegging , gjennomføring og vurdering av barnehagens innhold .	Mánáidgárddi rámmaplána lea mearriduvvon leat mánáidgárdelága njuolggadussan ja galgá leat geatnegahtti rámman mánáidgárddi sisdoalu plánema , čađaheami ja árvvoštallama barggus .
Rammeplanen har et eget kapittel om samisk språk og kultur ( kapittel 6 ) .	Rámmaplánas lea sierra kapihttal sámi giela ja kultuvrra birra ( 6. kapihttal ) .
Sametingsplanen fremhever samiske barnehagers store betydning for samisk språkutvikling spesielt og for samiske barns oppvekstvilkår generelt .	Sámediggeplána deattuha sámi mánáidgárddiid mearkkašumi erenoamážit sámi giellaovddideamis ja sámi mánáid bajásšaddaneavttuid oppalaččat .
Samiske barnehagers spesielle stilling som arena for språkutvikling og kulturformidling , fordrer at samiske barnehager sikres finansiering til etablering og drift .	Sámi mánáidgárddiid erenoamáš dilli giellaovddideami ja kulturgaskkusteami oktavuođas , gáibida ahte sámi mánáidgárddiid álggaheami ja jođiheami ruhtadeapmi sihkkarasto .
Samtidig må den enkelte kommune ansvarliggjøres i forhold til å tilrettelegge for etablering og drift av samisk barnehagetilbud .	Seammás ferte juohke suohkanii biddjot ovddasvástádus láhčit dilálašvuođaid sámi mánáidgárdefálaldagaid álggaheapmái ja jođiheapmái .
Samiske førskolebarn skal ha mulighet til å få et tilpasset barnehagetilbud som bygger på samisk språk og kultur , uansett hvor i landet de er bosatt .	Sámi ovdaskuvlamánáin galgá leat vejolašvuohta oažžut heivehuvvon mánáidgárdefálaldaga mas sámi giella ja kultuvra lea vuođđun , gos fal ain ležžet orrume riikkas .
Dette skal i lovs form ikke begrenses kun til samiske distrikt .	Dát ii galgga lága hámi mielde dušše ráddjejuvvot sámi guovlluide .
Sametinget har som mål å få fjernet denne begrensningen i barnehagelovens § 7 .	Sámedikki mihttomearri lea ahte dát ráddjen mánáidgárdelága § 7:s váldo eret .
Sametinget skal utarbeide en ny strategisk plan for samiske barnehager for perioden 2001-2005 , som vil bli forelagt Sametingets plenum i løpet av året .	Sámediggi galgá ráhkadit ođđa strategalaš plána sámi mánáidgárddiide 2001-2005 áigodaga várás , mii ovddiduvvo Sámedikki plenumai dán jagi mielde .
Planen vil skissere utvikling av samiske læremidler og andre satsingsområder .	Plánas čilgejuvvo sámi oahppoplánaid ráhkadeapmi ja eará áŋgiruššansuorggit .
Barne- og familiedepartementet har bevilget kr. 200.000,- primært til læremidler og veiledningsmateriell til samiske barnehager .	Mánáid- ja bearašdepartementa lea juolludan kr. 200 000,- vuosttažettiin oahpponeavvuide ja bagadallanneavvuide sámi mánáidgárddiid várás .
Beløpet er det samme som departementet i de siste tre årene har kanalisert gjennom tidligere Samisk utdanningsråd , til slikt arbeid .	Submi lea seamma go dat maid departemeanta lea juolludan maŋemus golbma jagi dákkár bargguide ovddeš Sámi oahpahusráđi bokte .
Grunn- og videregående opplæring	Vuođđo- ja joatkkaoahppu
Dette er hjemlet i kapittel 6 i loven .	Dát lea vuođđuduvvon lága 6. kapihttalis .
Loven gir samer en individuell rett til opplæring i samisk i grunnskolen og videregående skole .	Láhka addá sápmelaččaide individuálalaš vuoigatvuođa oažžut sámegieloahpahusa vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas .
Videre har alle i grunnskolealder i samiske distrikt rett til opplæring i og på samisk .	Viidáseappot lea buot sámi guovlluid vuođđoskuvlaahkáhaččain riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Utenfor samiske distrikt har elever rett til opplæring i og på samisk når det er minst ti elever som ønsker slik opplæring , og så lenge det er minst seks elever igjen i gruppa .	Sámi guovlluid olggobealde lea ohppiin riekti oažžut oahpahusa sámegillii ja sámegielas go fal leat unnimusat logi oahppi geat dáhttot dákkár oahpahusa , ja nu guhká go báhcet unnimusat guhtta oahppi jovkui .
Samisk distrikt defineres i Opplæringslovens § 6-1 som :	Oahpahuslágas § 6-1 definerejuvvojit sámi guovlun :
» 1 ) det samiske forvaltningsområdet etter §3-1 i Samelova , 2 ) andre kommunar eller delar av kommunar etter forskrifter gitt av Kongen i Statsråd etter at Sametinget og dei kommunane og fylkeskommunane spørsmålet gjeld , har fått uttale seg . »	» 1 ) sámi hálddašanguovlu sámelága § 3-1 mielde , 2 ) eará suohkanat dahje oasit suohkaniin njuolggadusaid mielde maid Gonagas stádaráđis lea addán , maŋŋil go Sámediggi ja guoskevaš suohkanat ja fylkasuohkanat leat buktán cealkámuša . »
En utvidelse av samisk distrikt etter §6-1 , punkt 2 er ikke gjennomført .	Sámi guovlluid viiddideapmi § 6-1 , čuokkis 2 mielde , ii leat čađahuvvon .
Forskrift til opplæringsloven gir fritak for opplæring i sidemål for elever som har samisk som første eller andrespråk i grunnskolen og i den videregående skolen .	Oahpahuslága njuolggadusaid mielde besset oahppit geain lea sámegiella vuosttaš dahje nubbingiellan vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas lohkamis nuppi dárogiela .
Sametinget skal også i samarbeid med departementet lage utkast til forskrifter til andre særskilte læreplaner for opplæring i samiske distrikt og for elever utenfor samiske distrikt som får samisk opplæring .	Sámediggi galgá maiddái ovttasráđiid departemeanttain ráhkadit njuolggadusárvalusaid eará erenoamáš oahppoplánaide oahpahussii sámi guovlluin ja sámi ohppiide sámi guovlluid olggobealde geat ožžot sámi oahpahusa .
Læreplanverket for den 10-årige grunnskolen og Det samiske læreplanverket for den 10-årige grunnskolen ( L 97 og L97Samisk ) omhandler det samiske innholdet i den ordinære grunnskole-opplæringen , samt opplæringen for elever som følger Det samiske læreplanverket .	10-jagi vuođđoskuvlla oahppoplánat ja 10-jagi vuođđoskuvlla sámi oahppoplánat ( O 97 ja O97Sámi ) čilgejit dábálaš vuođđoskuvlla oahpahusa sámi sisdoalu , ja maiddái daid ohppiid oahpahusa guđet čuvvot Sámi oahppoplánaid .
L97samisk er gjeldende for kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk , samt utvalgte skoler i noen kommuner utenfor forvaltningsområdet for samisk språk som har opplæring på samisk .	O97Sámi gusto sámi giellahálddašanguovllu suohkaniidda , ja vel dihto skuvllaide soames suohkaniin sámi giellahálddašanguovllu olggobealde gos lea oahpahus sámegillii .
Arbeid med å bedre rammebetingelser i forhold til lovverk vil gjelde både for grunnskolen videregående opplæring .	Bargu rámmaeavttuiguin vuođđoskuvlla lágaid ektui boahtá maiddái guoskat joatkkaoahpahussii .
Videregående opplæring må bygge på og utvikle videre det grunnlaget som grunnskolen har gitt elevene gjennom Det samiske læreplanverket .	Joatkkaoahpahus ferte huksejuvvot dan vuođu nala maid vuođđoskuvla lea addán ohppiide Sámi oahppoplánaid bokte ja maiddái viidáseappot dan vuođu ovddidit .
Sametingets myndighet til å gi forskrifter til innholdet i den videregående opplæringen må utvides .	Sámedikki váldi ráhkadit njuolggadusaid joatkkaoahpahusa sisdollui ferte viiddiduvvot .
For den videregående opplæringen foreligger samiske læreplaner i samisk som førstespråk , samisk som andrespråk , norsk , reindrift og duodji .	Joatkkaoahpahussii gávdnojit sámi oahppoplánat sámegielas vuosttašgiellan , sámegielas nubbingiellan , dárogielas , boazodoalus ja duojis .
Læreplanverkene L 97 og L97Samisk er forskriftsfestet og således gir de et forpliktende grunnlag for opplæringen innenfor sitt område .	Oahppoplánat O 97 ja O97Sámi leat láhkaásahusmearriduvvon ja addet dakkobokte geatnegahtti vuođu iešguđet guovlluid oahpahussii .
Den samme status har læreplanene i den videregående opplæringen .	Seamma árvu lea joatkkaoahpahusa oahppoplánain .
Det må opprettes gjensidige samarbeidslinjer mellom disse .	Fertejit ásahuvvot goabbatbeallásaš ovttasbargolinjját dáid gaskii .
Dette arbeidet må også sees i sammenheng med evalueringen av Reform- 94 for samiske elever .	Dán barggu ferte maiddái geahččat sámi ohppiid Ođastus- 94 evaluerema oktavuođas .
Arbeidet ble igangsatt i 1999 og vil bli sluttført i april 2000 .	Bargu álggahuvvui 1999:s ja loahpahuvvo cuoŋománu 2000 .
Sametingsrådet vil følge opp konklusjonene i evalueringsrapporten og arbeide for at de forhold som viser seg å være negative for samiske elever rettes opp .	Sámediggeráđđi boahtá čuovvut evaluerenraportta bohtosiid ja bargat dan ovdii ahte dilit mat čájehuvvojit leat negatiivan sámi ohppiide , divvojuvvojit .
Opplæringsloven med forskrifter - endringer	Oahpahusláhka – rievdadeamit
Forskriften til opplæringsloven slik den er fastsatt i dag , ivaretar ikke etter Sametingets oppfatning på et tilstrekkelig grunnlag samiske elevers rett til å få opplæring i og på samisk for de elever som er bosatt utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Oahpahuslága njuolggadus nu movt dálá hámis lea , ii váldde Sámedikki oaivila mielde , doarvái buriin vuođuin vára sámi ohppiid vuoigatvuođain oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii daid ohppiid dáfus geat orrot sámi giellahálddašanguovllu olggobealde .
Derfor er det svært viktig at Sametinget vier spesiell oppmerksomhet til samiskopplæringa utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Danne lea hui deaŧalaš ahte Sámediggi čájeha erenoamáš beroštumi sámegielaoahpahussii sámi giellahálddašanguovllu olggobealde .
Sametingsrådet tar sikte på iverksette en utredning av samiske opplærings- og utdanningsspørsmål utenfor forvaltningsområdet for samisk språk i løpet av dette året .	Sámediggeráđđi áigu álggahit sámi oahpahus- ja oahppogažaldagaid čielggadeami sámi giellahálddašanguovllu olggobealde dán jagi mielde .
Sametingsrådet vil arbeide for at flere kommuner defineres inn under virkeområdet for samisk distrikt i opplæringsloven .	Sámediggeráđđi áigu maiddái bargat dan badjelii ahte eanet suohkanat definerejuvvot oahpahuslága sámi doaibmaguvlui .
Lovhjemmelen er til stede og Sametingsrådet vil arbeide for at det utarbeides en egen forskrift eller en tilføyelse til gjeldende forskrift , som fastslår hvilke andre kommuner som bør defineres inn under virkeområdet .	Láhkavuođđu gávdno ja Sámediggeráđđi áigu bargat dan badjelii ahte ráhkaduvvojit sierra láhkaásahusat dahje ahte ráhkaduvvo lasáhus gustojeaddji láhkaásahussii mii mearrida guđet eará suohkanat berrejit definerejuvvot doaibmaguvlui .
Intensjonen med den nye opplæringsloven var jo ikke å innskrenke samiske elevers rettigheter , men heller at deres rettigheter skulle utvides .	Ođđa oahpahuslága áigumuš ii lean gáržžidit sámi ohppiid vuoigatvuođaid , muhto baicca viiddidit sin vuoigatvuođaid .
Praksis viser derimot at samiske elever bosatt utenfor forvaltningsområdet har fått begrenset sine rettigheter , ja dog avslag på å få opplæring i og på samisk , med henvisning til at den nye opplæringsloven ikke hjemler en slik rett utenfor samisk distrikt .	Geavatlaččat čájehuvvo dattege ahte hálddašanguovllu olggobealde leat sámi ohppiid vuoigatvuođat gáržžiduvvon , ja leat biehttaluvvon nai oažžumis oahpahusa sámegielas ja sámegillii , dainna čujuhemiin ahte ođđa oahpahusláhka ii vuođđut dakkár vuoigatvuođa sámi guovlluid olggobealde .
Rådet beklager dette meget sterkt .	Dán šálloša Ráđđi hui čiekŋalit .
Sametinget beklager at tinget ikke har fått myndighet til å fastsette forskrifter om læreplaner i alle fag for samiske elever i grunnskolen .	Sámediggi šálloša ahte Sámediggi ii leat ožžon válddi mearridit oahppoplánaid njuolggadusaid buot fágaide vuođđoskuvlla sámi ohppiide .
Sametingsrådet vil arbeide for at Sametinget skal få slik myndighet .	Sámediggi áigu bargat dan badjelii ahte oažžut dákkár válddi .
Sametingsrådet vil også sette bruken av L97Samisk på dagsorden .	Sámediggeráđđi áigu maiddái ovddidit O97Sámi geavaheami áššin .
Departementet har bedt Norges forskningsråd å igangsette en evaluering av Reform 97 , hvor bl.a. Sámi allaskuvla skal evaluere reformen sett i forhold til hvordan reformen har virket i forhold til samiske elevers behov .	Departemeanta lea dáhtton Norgga dutkanráđi álggahit Ođastus 97 evaluerema , mas ee Sámi Allaskuvla galgá evalueret ođastusa dan ektui movt ođastus lea doaibman sámi ohppiid dárbbuid dáfus .
I Sametingsplanen pekes det på at alle samiske elever uansett bosted skal ha rett til å kunne få sin opplæring i samsvar med L97Samisk .	Sámediggeplánas čujuhuvvo ahte buot sámi ohppiin beroškeahttá ássanguovllus , galgá leat riekti oažžut oahpahusa mii vástida O97Sámi .
Forskriften til opplæringsloven må derfor endres slik at dette ivaretas .	Oahpahuslága njuolggadus ferte danne rievdaduvvot vai dát áimmahuššo .
L97Samisk har den samme status og forpliktende grunnlag som L97 , og den må kunne tas i bruk av skoler og lærere som gir opplæring til samiske elever .	O97Sámis lea seamma árvu ja geatnegahtti vuođđu go O97:s , ja dan ferte sáhttit váldit atnui dain skuvllain ja daid oahpaheddjiid bealis guđet fállet oahpahusa sámi ohppiide .
Planverket må også kunne tas i bruk der den er bedre tilpasset elevenes bakgrunn enn L 97. Et minimum må være at alle elever som har opplæring i eller på samisk i Norge skal få sin opplæring i samsvar med L97Samisk .	Plánaid ferte maiddái sáhttit váldit atnui dakko gokko heivejit buorebut ohppiid duogážii go O 97. Unnimus mearri ferte leat ahte buot oahppit Norggas geain lea oahpahus sámegielas dahje sámegillii galget oažžut oahpahusa mii vástida O97Sámi .
Sametingsrådet vil sette saken på dagsorden overfor departementet .	Sámediggeráđđi áigu ovddidit ášši departementii .
Samiske læremidler – utvikling av læremidler og godkjenning av samiske lærebøker	Sámi oahpponeavvut – oahpponeavvuid ráhkadeapmi ja sámi oahppogirjjiid dohkkeheapmi
Departementet har foreslått å avvikle den statlige ordningen for godkjenning av lærebøker .	Departemeanta lea árvalan heaittihit stáhtalaš oahppogirjedohkkehan ortnega .
Saken er til behandling i departementet .	Ášši lea meannuduvvome departemeanttas .
Sametingsrådet har i sak R 16/00 uttalt at Sametinget ønsker at godkjenning av samiske lærebøker skal opprettholdes og at Sametinget skal forvalte godkjenningsordningen .	Sámediggeráđđi lea áššis R16 00 / cealkán ahte Sámediggi dáhttu sámi oahppogirjjiid dohkkeheami bisuhuvvot ja ahte Sámediggi galgá hálddašit dohkkehanortnega .
Rådet peker på at det er Sametinget som skal fastsette regler for godkjenning av samiske lærebøker .	Ráđđi cuige ahte lea Sámediggi mii galgá mearridit sámi oahppogirjjiid dohkkeheami njuolggadusaid .
Som en konsekvens av dette må loven og forskriftene endres slik at Sametinget kan få denne fullmakten , og dette må synliggjøres i lov og regelverk .	Danne fertejit láhka ja njuolggadusat rievdaduvvot vai Sámediggi oažžu dán fápmudusa , ja dát ferte ovdanboahtit lágas ja njuolggadusain .
Dette er en videreføring i overføring av nye oppgaver og utvidet myndighet til Sametinget .	Ná joatkašuvvá ođđa doaimmaid ja viiddiduvvon válddi sirdin Sámediggái .
Planen vil sette føringer på hvordan prioriteringa skal være på utvikling og produksjon av samiske læremidler i vid forstand .	Plána boahtá geažuhit movt vuoruheamit sámi oahpponeavvuid ráhkadeami ja buvttadeami viidát oktavuođas galget leat .
Arbeidet omfatter blant annet oversetterhonorarer , forfatterhonorarer og retningslinjer for beregning av produksjonsstøtte .	Dát lea Sámi oahpahusráđi barggu joatkka . Bargu sisttisdoallá ee jorgalanbálkkáid , čállibálkkáid ja buvttadandoarjaga merošteami njuolggadusaid .
I tillegg til å justere honorarsatser , er det viktig å avsette midler til kompetansehevingstiltak rettet mot forfatter og forlag .	Lassin honoráraid justeremiidda , de lea maiddái deaŧalaš juolludit ruđaid gelbbolašvuođa buoridandoaimmaid čálliid ja lágádusaid dáfus .
Sametingsrådet vil også vurdere å knytte betingelser til støtte som gis til samiske forlag , for å få økt produksjonen av samiske læremidler .	Sámediggeráđđi áigu maiddái árvvoštallat bidjat eavttuid doarjagiidda mat addojit sámi lágádusaide vai sámi oahpponeavvobuvttadeapmi lassánivččii .
Arbeidet vil bli sluttført i første halvdel av år 2000 .	Dát bargu loahpahuvvo jagi 2000 ` vuosttaš jahkebeali .
Stimuleringsmidler og fordeling av timeressurser til samiskopplæringen	Movttiidahttinruđat , gozihanovddasvástádus ja diibmoresurssaid juohkin sámegieloahpahussii
Det skal i de kommende år skje en utstrakt satsing på grunnskolen under betegnelsen « skolepakken » .	Boahttevaš jagiid galgá vuođđoskuvllas čađahuvvot viiddis áŋgiruššandoaibma mii gohčoduvvo " skuvlapáhkkán " .
Midlene til denne satsingen skal i store trekk kanaliseres gjennom statens utdanningskontorer i fylkene .	Ruđat dán áŋgiruššamii galget buori muddui kanaliserejuvvot fylkkain stáhta oahpahuskántuvrraid bokte .
Sametinget og Samisk utdanningsråd har påpekt at det er viktig at Sametinget har en rekke stimuleringsmidler til fordeling for skolesektoren .	Sámediggi ja Sámi oahpahusráđđi leat čujuhan ahte lea deaŧalaš ahte Sámedikkis leat movttiidahttinruđat skuvlasuorgái .
Det kan ellers lett bli slik at Sametinget forvalter « elendigheten » gjennom læremidler som det ikke er nok av , mens Statens utdanningskontorer tildeler midler som gir positive utslag i skolen bl.a. skoleutvikling .	Muđui sáhttá šaddat nu ahte Sámediggi hálddaša " váivves dili " váilevaš oahpponeavvuiguin , dan botta go Stáhta oahpahuskántuvrrat juolludit ruđaid mat addet positiivvalaš bohtosiid ee skuvlaovddideami .
Sametingsrådet vil derfor arbeide for at Sametinget får hånd om slike stimuleringsmidler .	Sámediggeráđđi áigu danne bargat dan badjelii ahte Sámediggi beassá hálddašit dákkár movttiidahttinruđaid .
Situasjonen i den samiske skolen er så vidt forskjellig fra område til område .	Sámi skuvllaid dilli lea iešguđetlágán iešguđet guovlluin .
Sametingsrådet beklager at Sametinget ikke har fått forvaltningsansvar for tildeling av timer til samiskopplæringen .	Sámediggeráđđi šálloša ahte Sámediggi ii leat ožžon ovddasvástádusa hálddašit diibmojuohkima sámegieloahpahussii .
IKT i skolen	IKT skuvllas
På nasjonalt plan skjer det en stor satsing innen informasjonsteknologi ( IKT ) i utdanningen , j. fr " IKT i norsk utdanning .	Našuvnnalaš dásis čađahuvvo stuora áŋgiruššandoaibma oahpahusa informašuvdnateknologiija ( IKT ) olis , vrd. " IKT i norsk utdanning .
Plan for 2000-2003 " .	Plan for 2000-2003 " .
L- 97 og L97Samisk forutsetter også utstrakt bruk av IKT i alle fag i skolen .	O 97 ja O97Sámi eaktudit maiddái viiddiduvvon IKT-geavaheami buot skuvlla fágain . "
Den økonomiske rammen for planen " IKT i norsk utdanning .	IKT i norsk utdanning .
Plan for 2000-2003 " er på 757 mill. kroner , men det er i planen ikke skissert hvordan den samiske skolen skal kunne dra nytte av midlene .	Plan for 2000-2003 " – plána ekonomalaš rámma lea 757 mill. ruvnno , muhto plánas ii čilgejuvvo movt sámi skuvla galggašii sáhttit ávkkástallat dáiguin ruđaiguin .
Nasjonalt læremiddelsenter har hatt ansvar for utvikling innen IKT i skolen , bl.a. utvikling av pedagogisk programvare , elektroniske læremidler og utvikling av skolenettet .	Nasjonalt læremiddelsenter:is lea leamaš IKT-ovddidan ovddasvástádus skuvllas , ee pedagogalaš prográmmaid ráhkadeamis , elektrovnnalaš oahppaneavvuid ja skuvlafierbmádaga ovddideamis .
Utviklingen skjedde stort sett i den norske skolen , mens den samiske skolen ble hengende etter .	Dán oktavuođas ovdánii norgga skuvla eanemusat ja sámi skuvla bázahalai .
Det er et sentralt mål at Sametinget må få hånd om de midler som skal gå til bruk av IKT i den samiske skolen .	Lea guovddáš mihttomearri ahte Sámediggi beasašivččii hálddašit daid ruđaid mat galget adnot sámi skuvlla IKT geavaheapmái .
Gjennom IKT planen for samisk utdanning for perioden 1997-2001 har Samisk utdanningsråd gitt ut pedagogiske programmer ( 6 ) til bruk i den samiske skolen .	Sámi oahpahusa IKT-plána bokte 1997-2001 áigodahkii lea Sámi oahpahusráđđi almmuhan pedagogalaš prográmmaid ( 6 ) mat galget adnot sámi skuvllas .
Nå er Sametinget også med i internettprosjektet Kidlink , samt at det videre er planlagt opprettet et eget samisk skolenett hvor de samiske skolene tilknyttes hverandre .	Dál lea Sámediggi maiddái searvan interneahttaprošektii Kidlink , ja dasto lea maiddái áigumuš ásahit sierra sámi skuvlafierbmádaga mas sámi skuvllat čadnojit oktii .
Bruk av Web-basert opplæring og to-veis lydbilde overføring vil være viktige i denne sammenhengen .	Oahpahus Web bokte ja gáiddusoahpahus jienain ja govain leat deaŧalaččat dán oktavuođas .
Dagens og det framtidige samfunnet krever fagfolk som behersker IKT- teknologien .	Dálá ja boahtteáiggi servodat gáibida fágaolbmuid geat máhttet IKT .
Skal skoler og utdanningsinstitusjoner kunne bruke dette i opplæringen må det en storsatsing til i den samiske skolen .	Jus skuvllat ja oahpahusásahusat galget sáhttit atnit IKT-teknologiija oahpahusas , de ferte sámi skuvllas duođas dán ovddas áŋgiruššat .
Det må utdannes lærere som behersker teknologien i pedagogisk sammenheng og det må også utvikles pedagogiske programmer med kompetansehevende tiltak til dette .	Fertejit oahpahuvvot oahpaheaddjit guđet máhttet atnit teknologiija pedagogalaš oktavuođain , ja fertejit maiddái ráhkaduvvot pedagogalaš prográmmat mat loktejit gelbbolašvuođa dás .
Et grunnleggende problem er imidlertid at de samiske tegnene ikke fungerer tilfredsstillende , verken på den enkeltes datamaskin eller på internett .	Vuđolaš váttisvuohta lea dattege ahte sámi bustávat eai doaimma dohkálaččat ovttaskas dihtoriin eaige interneahtas .
Det er gjort forsøk med midlertidige løsninger , men løsningene er ikke gode nok .	Leat ráhkaduvvon gaskaboddosaš čovdosat , muhto čovdosat eai leat doarvái buorit .
Det medfører at samisk i praksis ikke er et funksjonelt språk i informasjonsteknologisk sammenheng .	Geavatlaččat mearkkaša dát ahte sámegiella ii leat doaibmi giella diehtojuohkinteknologiija oktavuođain .
Samiske barn er derfor i ferd med å utvikle et « nett-språk » - helt uten samiske tegn , og samisk næringsliv og offentlig virksomhet er ikke i stand til å levere tjenester på linje med hva andre språkgrupper får .	Danne leat sámi mánát ráhkadišgoahtán « fierbmegiela » - mas eai leat sámi bustávat , ja sámi ealáhuseallin ja almmolaš doaimmat eai nagot fállat bálvalusaid seamma dásis go maid eará giellajoavkkut ožžot fállun .
Løsningen må være at nasjonale myndigheter og internasjonale programvareprodusenter engasjerer seg i utviklingen av internasjonale standarder for samisk på data .	Čoavddusin ferte leat ahte našuvnnalaš eiseválddit ja riikkaidgaskasaš prográmmabuvttadeaddjit beroštišgohtet riikkaidgaskasaš standárddaid ovddideamis dihtorsámegiela dáfus .
Vi forutsetter at nasjonale myndigheter er villig til å finansiere eventuelle særkostnader ved dette .	Mii eaktudit ahte našuvnnalaš eiseválddit mieđihit ruhtadit daid lassigoluid mat soitet šaddat dán oktavuođas .
Sametinget må settes i stand til å løse disse utfordringene ved at det stilles til rådighet både økonomiske og administrative ressurser .	Sámediggi ferte biddjot dakkár dillái ahte sáhttá čoavdit dáid hástalusaid ekonomalaš ja hálddahuslaš resurssaid juolludemiid bokte .
Spesialpedagogikk	Erenoamášpedagogihkka
Det samiske skoleverket har behov for å heve kompetansen innenfor det spesialpedagogiske fagfelt da tinget fra 1. august 2000 får større ansvar for dette fagfelt .	Sámi skuvllas lea dárbu loktet gelbbolašvuođa erenoamášpedagogalaš fágasuorggis go diggi borgemánu 1. b. 2000 rájes oažžu stuorát ovddasvástádusa dán fágasuorggis .
Dette innebærer at Sametinget skal iverksette samiske faglige kompetansehevingstiltak .	Dát mielddisbuktá ahte Sámediggi galgá álggahit sámi fágalaš gelbbolašvuođaloktendoaimmaid .
Sametinget får tildelt 1.7 mill kr som skal brukes til utviklingsarbeid , studiestipend , etter- og videreutdanning .	Sámediggái juolluduvvo 1.7 mill. ruvnno mii galgá adnot ovddidanbargui , lohkanstipenddaide , lassi- ja joatkkaohppui .
Fra år 2001 tildeles også midler til læremiddelutvikling innenfor det spesialpedagogiske fagfelt direkte til Sametinget .	2001 rájes addojit oahpponeavvoráhkadeami ruđat erenoamášpedagogalaš fágasuorggis njuolgga Sámediggái .
Som følge av økte oppgaver innenfor dette fagfelt vil Sametinget bli tilført midler til en fagstilling på dette fagfelt ( jf. vedlegg 3 ) .	Lassi doaimmaid geažil dán fágasuorggis boahtá Sámediggi oažžut juolludeami ovtta fágavirgái dán fágasuorggis ( vrd. 3. mildosa ) .
Rådet vil i løpet året legge retningslinjer for stipend til kompetansehevingstiltak fram for Sametinget til behandling .	Ráđđi boahtá dán jagi mielde ovddidit gelbbolašvuođalokten doaimmaid stipendanjuolggadusaid Sámedikki meannudeapmái .
Felles Lov om universiteter og høgskoler av 1995 er det formelle rammeverket innenfor høyere utdanning og forskning .	Alit oahppu ja dutkan 1995 ` oktasaš universitehta ja allaskuvlaláhka lea alit oahpu ja dutkama formálalaš rámma .
En videre utvikling av det samiske samfunnet på samenes egne premisser fordrer høy formell kompetanse der høyere utdanning og forskning er en svært viktig del av dette .	Sámi servodaga viidáset ovdáneapmi sámiid iežaset eavttuid mielde , gáibida alla formálalaš gelbbolašvuođa ja alit oahppu ja dutkan lea guovddáš oassi dás .
Det er derfor viktig å legge forholdene til rette for at samisk forskning og høyere utdanning kan utvikles på bred basis .	Sámediggi lea dohkkehan sámi dutkanplána oassin oččodeamis ollislaččat ja eanet oktiiheivehuvvon sámi dutkanpolitihka .
Samisk forskningspolitikk må imidlertid også ses opp mot planer og utviklingslinjer innenfor høyere utdanning , og opp mot de behov som det samiske samfunnet har i forhold til kompetanseheving og utvikling for øvrig .	Sámi dutkanpolitihkka ferte dattege maiddái árvvoštallojuvvot alit oahpu plánaid ja ovdánanlinjjáid ektui , ja daid dárbbuid ektui mat sámi servodagas leat gelbbolašvuođa loktema ja muđui ovddideami ektui .
Samisk utdanningsråds FoU-plan som særlig er rettet mot forskning og utvikling i utdanningssystemet , vil bli samordnet med Sametingets forskningsplan .	Sámi oahpahusráđi DoB-plána mii erenoamážit deattuha oahpahusvuogádaga dutkama ja ovdáneami , boahtá heivehuvvot Sámedikki dutkanplánii .
Når det gjelder høyere utdanning er det to utredningsarbeid som pågår som vil berøre samisk forskning og høyere utdanning .	Alit oahpu dáfus lea guokte čielggadanbarggu jođus mat bohtet guoskkahit sámi dutkama ja alit oahpu .
Den nylig sluttførte utredningen om samisk lærerutdanning vil bli behandlet i Sametinget .	Sámi oahpaheaddjeoahpahusa čielggadeapmi mii áittobáliid loahpahuvvui , boahtá meannuduvvot dakkaviđe go válbmana .
Mangel på samiske lærere i skolen har vært og er et stort problem i de ulike samiske samfunn .	Sámi oahpaheaddjevátni skuvllain lea leamaš ja lea ain stuora váttisvuohtan iešguđet sámi servodagain .
Mangelen antas å bli enda større når det er en individuell rett til opplæring i samisk .	Jáhkkimis stuorru dát váttisvuohta vel eanet dál go lea individuálalaš vuoigatvuohta sámegieloahpahussii .
Selv om fjernundervisning og bruk av IKT kan bøte for lærermangelen , må det utarbeides strategier for rekruttering av samiske lærere til skolen .	Vaikko gáiddusoahpahus ja IKT-geavaheapmi sáhttá muhtun muddui buhttet oahpaheáddjevátnivuođa , de fertejit aŋkke ráhkaduvvot strategiijat sámi oahpaheddjiid rekrutteremii skuvlii .
Sametingsrådet vil komme tilbake til denne saken ved behandling av utredningen om samisk lærerutdanning .	Sámediggeráđđi máhccá dán áššái sámi oahpaheaddjeoahpu čielggadeami gieđahallama oktavuođas .
Et annet viktig utredningsarbeid som pågår i departemental regi er det såkalte Mjøsutvalgets arbeid .	Nubbi deaŧalaš čielggadanbargu mii jođihuvvo departemeantta bealis lea nugohčoduvvon Mjøslávdegoddi .
Det skal utrede høyere utdanning etter 2000 og skal se på de fleste sider av høyere utdanning i Norge med særlig fokus på internasjonalisering og forholdet mellom høyere utdanning og andre deler av samfunnet .	Dat galgá čielggadit alit oahpu maŋŋil 2000 ja galgá guorahallat eanas beliid Norgga alit oahpuin ja erenoamážit deattuhit internašunaliserema ja alit oahpu ja eará servodatosiid gaskavuođa .
Så langt Rådet erfarer vil forholdet mellom høyere utdanning og det samiske samfunnet bli omtalt .	Ráđi dieđu mielde boahtá alit oahpu ja sámi servodaga gaskavuohta čilgejuvvot .
Sametinget har i Sametingsplanen etterlyst behovet for en egen stortingsmelding om samisk forskning og høyere utdanning .	Sámediggi lea Sámediggeplánas ovddidan dárbbu sierra sámi dutkan ja alit oahpu stuorradiggedieđáhussii .
På bakgrunn av utredningen om samisk lærerutdanning , Mjøsutvalgets arbeid og Sametingets egen forskningsplan vil Rådet arbeide for at Regjeringen legger fram en slik stortingsmelding .	Sámi oahpaheaddjeoahpu čielggadeami vuođul , Mjøslávdegotti barggu vuođul ja Sámedikki dutkanplána vuođul áigu ráđđi bargat dan badjelii ahte Ráđđehus ovddidivččii dákkár stuoradiggedieđáhusa .
Voksenopplæring	Rávisolbmuidoahppu
Når det gjelder voksenopplæring har departementet foreslått en lovendring i opplæringsloven som lovfester voksnes rett til grunn- og videregående opplæring .	Rávisolbmuidoahpu dáfus lea departemeanta evttohan láhkarievdadusa oahpahuslágas mii láhkananne rávisolbmuid vuoigatvuođa vuođđo-ja joatkkaoahpahussii .
Dette innebærer grunnskoleopplæring i samisk som første eller andrespråk .	Dát mearkkaša vuođđoskuvlaoahpahusa sámegielas vuosttašgiellan dahje nubbingiellan .
Denne rett for voksne samer må ikke begrenses til om dette anses nødvendig for å få en forsvarlig opplæring , men samisk må være ett av de fagene som gir grunnlag for fullført grunnskoleopplæring for voksne .	Dát riekti sápmelaš rávisolbmuin ii galgga gáržžiduvvot dan ektui lea go dát dárbbašlažžan dohkálaš oahpahusas , muhto sámegiella ferte leat okta dain fágain mii addá vuođu rávisolbmuid dievaslaš vuođđoskuvlaoahpahussii .
Det samme må gjelde innenfor videregående opplæring for voksne .	Seamma ferte gustot rávisolbmuid joatkkaoahpahusas .
I tilknytning til Buerutvalgets innstilling ( NOU .	Buerlávdegotti árvalusa ( NOU .
1997:25 Ny kompetanse ) har Samisk utdanningsråd uttalt at det bør utarbeides en egen utredning som kartlegger voksne samers kompetansebehov .	1997:25 Ny kompetanse ) oktavuođas lea Sámi oahpahusráđđi cealkán ahte seahtá ráhkadit sierra čielggadeapmi mii kárte sápmelaš rávisolbmuid gelbbolašvuođa dárbbuid .
Sametingsrådet slutter seg til dette og vil ta denne saken opp med departementet i den hensikt å påbegynne et arbeid .	Sámediggeráđđi guorrasa dása ja áigu ovddidit dán ášši departemeanttas dainna ulbmiliin ahte álggahit barggu .
Det er spesielt viktig å se på behovene for heving av kunnskaper i samisk språk .	Lea erenoamáš deaŧalaš guorahallat sámi giellamáhtu loktema dárbbuid .
Et sånt arbeid må også drøfte etablering av systemer for dokumentasjon av realkompetanse til bruk både i arbeidslivet og i utdanningssystemet .	Dákkár bargu ferte maiddái guorahallat duohtagelbbolašvuođa duođašteami vuogádat-ásaheami mii sáhttá adnot sihke bargoeallimis ja oahpahusvuogádagas .
Samarbeid og roller	Ovttasbargu ja rollat
Sametinget har fått utvidet myndighet når det gjelder opplæring .	Sámediggi lea ožžon viiddiduvvon válddi oahpahusa dáfus .
Dette medfører imidlertid ikke at alle forhold omkring samiske opplæringsspørsmål er avklart .	Dát dattege ii mearkkaš ahte buot sámi oahpahusgažaldagat leat čielgasat .
Av ministerens brev av 16.02.2000 framgår det at ministeren forutsetter Sametingets deltagelse i et oppfølgingsseminar til møtet , arrangert av Statens utdanningskontor i Troms .	Ministara reivves 16.02.2000 boahtá ovdan ahte ministtar eaktuda Sámedikki searvama čoahkkima joatkkaseminárai maid Stáhta oahpahuskántuvra Tromssas lágida .
For at Sametinget skal kunne arbeide på en hensiktsmessig måte med opplæringspolitiske saker , må det være god informasjonsflyt og felles forståelse av hvordan ulike saker skal løses .	Jus Sámediggi galgá sáhttit bargat ulbmilaš málle mielde oahpahuspolitihkalaš áššiiguin , de ferte diehtojuohkin leat njuovžil ja ferte leat oktasaš ipmárdus das movt iešguđet áššiid čoavdit .
Det må også innebære at departementet ser på Sametinget som en naturlig samarbeidspartner for å løse felles utfordringer innenfor denne sektoren til det beste for den samiske befolkning .	Dát ferte maiddái mielddisbuktit ahte departemeanta atná Sámedikki lunddolaš ovttasbargoguoibmin čoavdin dihte oktasaš hástalusaid dán suorggis , sámi álbmogii ávkin .
Nordisk Samarbeid	Davviriikkalaš ovttasbargu
Nordisk samarbeid innenfor samisk utdanning har pågått siden begynnelsen av 1980 .	Davviriikkalaš ovttasbargu sámi oahpahusa dáfus lea leamaš jođus 1980 álggu rájes .
Det har imidlertid vært vanskelig å få samarbeidet til å fungere .	Lea dattege leamaš váttis doaimmahit dán ovttasbarggu .
Samisk utdanningsråd i Norge , Sameskolstyrelsen i Sverige og Sametinget i Finland ( læremiddelseksjonen ) inngikk i 1994 et formelt samarbeid om produksjon og utvikling av samiske læremidler .	Sámi oahpahusráđđi Norggas , Sámeskuvlastivra Ruoŧas ja Suoma Sámediggi ( oahpponeavvoossodat ) álggahedje 1994:s formálalaš ovttasbarggu sámi oahpponeavvuid buvttadeami ja ráhkadeami dáfus .
En intensjon med samarbeidet er å få en bedre informasjonsflyt mellom landene i forhold til ulike samiske utdanningsspørsmål .	Áigumuš dáinna ovttasbargguin lei ee buoridit diehtojuohkima riikkaid gaskka iešguđet sámi oahpahusgažaldagaid dáfus .
Sametingsrådet vil følge opp dette og bringe det inn i det forumet som snart etableres mellom sameministerne i Finland , Norge og Sverige .	Sámediggeráđđi boahtá čuovvut dán ja ovddidit dán dan forumii maid Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámeministariid fargga ásahit .
Tilsvarende gjelder Samisk parlamentarisk råd .	Dát gusto maiddái Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Avslutning	Loahpaheapmi
Sametinget har i sametingsplanen for 1998-2001 uttrykt målsetting om at Sametinget skal legge premissene for og utforme det samiske skole- og utdanningstilbudet .	Sámediggi lea 1998-2001 sámediggeplánas ovddidan mihttomeari ahte Sámediggi galgá bidjat eavttuid ja hábmet sámi skuvlla ja oahpahusfálaldaga .
Sametingets satsing på styrking av samisk opplærings- og utdanningssystem forutsetter at de generelle rammebetingelsene er gode .	Ulbmil dainna lea oažžut oppalaš gova dálá dilálašvuođas buot oahpahussurggiid dáfus , ja dainna vuođuin árvvoštallat boahttevaš dárbbuid ja doaimmaid .
Dette gjelder både med hensyn til økonomi , tilgang på personell med høy kompetanse og at lovverk og forskrifter utvikles i retning av at Sametinget skal få større myndighet og ansvar , slik at kravene fra det samiske samfunnet kan oppfylles .	Sámedikki áŋgiruššan sámi oahpahus ja oahppovuogádaga nannemis eaktuda ahte oppalaš rámmaeavttut leat buorit , sihke ekonomiija dáfus , allaoahppan bargiid dáfus , ja ahte lágat ja njuolggadusat ovdánit nu ahte Sámedikki váldi ja ovddasvástádus stuorru vai sámi servodaga gáibádusaid sáhttá ollašuhttit .
Merknad 1 , representant John Henrik Eira , NSRs sametingsgruppe :	Mearkkašupmi 1 , áirasis John Henrik Eira , NSR sámediggejoavku :
Endringer :	Nuppástusat :
INNLEDNING : Tillegg til 2. setning :	ÁLGGAHUS : 2 . CEALKAGII LASÁHUS :
" tidligere Samisk utdanningsråd og Samisk læremiddelsenter ble overført ... "	« ovddeš Sámi oahpahusráđi ja Sámi oahpponeavvoguovddáža ekonomalaš ja hálddahuslaš ... »
UTVIDET MYNDIGHET	VIIDDIDUVVON VÁLDI
- ha ansvar for forvaltning av tilskuddsordning til arbeid med læremidler tilpasset læreplaner for grunnskolen og videregående opplæring .	I. ovddasvástádus hálddašit doarjjaortnegiid bargat oahpponeavvuiguin , mat leat heivehuvvon vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa oahppoplánaide .
Iversette tiltak for å fremme arbeidet med pedagogisk programvare og audiovisuelle læremidler .	Bidjat eavttuid ovddidit pedagoglaš programmáid ja audiovisulála oahpponeavvuid .
Dette innbefatter også læremidler for barnehage , grunnskole og videregående opplæring	Dát sisttisdoallá maiddái mánáidgárddiid , vuođđoskuvllaid ja joatkkaoahpahusa oahpponeavvuid
eller	dahje
foreta strykning av ordet " utvikle "	sihkkut juohke sajis gos čuožžu « ráhkadit »
Samiske læremidler –	Sámi oahpponeavvut -
slutten av avsnitt 2 , etter : ... produksjon av samiske læremidler i vid forstand .	2. oasi lohpas , maŋŋil :.. buvttadeami viidát oktavuođas galget leat .
I tillegg til å justere honorarsatser , er det viktig å avsette midler til kompetansehevingstiltak rettet mot samiskspråklige forfattere og samiske forlag .	Lassin honoraráid justeremiidda , de lea maiddái deaŧalaš juolludit ruđaid gelbbolašvuođa buoridandoaimmaide sámegielat čálliid ja sámi lágádusaid dáfus .
( Resten av avsnittet strykes ) .	( Dás maŋŋil sihkkojuvvo dát oassi ) .
IKT i skolen	ITK skuvllas
I første avsnitt strykes siste setning , følgende setning :	Vuosttas oasis maŋimus cealkka sihkkojuvvo , dát cealkka :
I siste avsnitt , første setning strykes : " internasjonale programvareprodusenter "	Maŋimus oasis sihkkojuvvo vuosttas cealkagis : « riikkaidgaskasaš prográmmabuvttadeaddjit »
Tilføyes :	Lasihuvvo :
Det må lages midlertidige løsninger som fungerer ihverfall i et-par år .	Ferte ráhkadit gaskaboddosaš čovdosiid , mat doibmet ainjuo moadde jagi .
Tekstproduksjon og kommunikasjon på grunnlag av det , må prioriteres .	Vuoruhuvvot ferte teakstačállin ja dan bokte gulahallan .
Merknad 2 , representant Per Solli , APs sametingsgruppe :	Mearkkašupmi 2 , áirasis Per Solli , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Side 2 :	Siidu 2 :
Ny siste setning : Dette arbeidet er særlig viktig i forhold til de samiske områdene utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Ođđa maŋemus cealkka : Dát bargu lea earenoamáš dehálaš sámi guovlluid ektui olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Side 4 :	Siidu 4 :
2 avsn. , 2 setn. under Grunn- og videregående opplæring :	2 gurgádus , 2 cealkka Vuođđo- ja joatkkaoahppu :
utenfor samisk distrikt har elever rett til opplæring i og på samisk når det er minst 5 elever som ønsker slik opplæring og så lenge det er minst 3 elever igjen i gruppa .	sámi guovlluid olggobealde lea ohppiin riekti oažžut oahpahusa sámegillii ja sámegielas go fal leat unnimusat 5 oahppi geat dáhttot dakkár oahpahusa , ja nu guhká go báhcet unnimusat 3 oahppi vel jovkui .
Side 5 : tillegg nederst på sida :	Siidu 5 : lasáhus vuolemussii siiddus :
... og foreslå noen samiske stolper som skal inngå i det norske læreplanverket i videregående skole .	... ja evttohit soames sámi stoalppuid mat galget dáza joatkkaskuvlla oahppoplánaide .
Sametinget må kinne gi råd hvilke temaer stolpene skal innholde .	Sámediggi galgá sáhttit buktit árvalusaid makkár fáttát stoalppuin galget leat .
Side 8 høyere utdanning og forskning : tillegg 4. avsn . :	Siidu 8 Alit oahppu ja dutkan : lasáhus 4 gurgadussii :
Høgskolene og Samisk høgskole må gi ressurser fo å kunne øke kapasiteten på desentralisert lærerstudium .	Allaskuvllaide ja Sámi Allaskuvlii galget addot resurssat nu ahte sáhttet buoridit gáiddus oahpaheaddjioahpu .
I dag kan man konstantere at søkningen til lærerstudiet har falt dramatisk .	Otne sáhttit konstateret ahte oahpaheaddjiohppui leat ohcamat unnon dramahtalaččat .
Dette er svært bekymringsfullt , da dette ytterligere vil forverre lærersituasjonen .	Dat lea balddihahtti , go dat hedjonahttá oahpaheaddjedili vel eanet .
I forhold til samisk lærerutdanning må de iverksettes tiltak som sikrer rektrutteringsgrunnlaget med tanke på studiekompetanse i samisk språk .	Sámi oahpaheaddjioahpu ektui ferte bidjat doaibmabijuid maiguin sihkkarastit sámegiela lohkangelbbolašvuođa rekruterenvuođu , nugo joatkka- ja rávisolbmuidoahpahusa oktavuođas .
Fordypning i samisk språk må vektlegges på linje med annen fordypning .	Čiekŋudeapmi sámegielas galgá deattuhuvvot seamma dásis go eará čiekŋudeamit .
Side 9 Voksenopplæring : tillegg til avsn. 1 :	Siidu 9 Rávisolbmuidoahppu : lasáhus 1. gurgadussii :
Voksne samer må kunne lese samisk uten tap av arbeidsinntekt .	Rávis sápmelaččat galget beassat lohkat sámegiela massekeahttá bargodietnasa .
Møtelederskapets innstilling :	Čoahkkinjođihangotti árvalus :
Sametingsrådets utdanningspolitiske redegjørelse med merknader tas til etterretting .	Sámediggeráđi oahpahuspolitihkalaš čilgehus ja ovddiduvvon mearkkašumit váldojuvvojit vuhtii .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 33 tilstede .	39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus ja ovddiduvvon mearkkašumit váldojuvvojedje vuhtii .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild L. Nystad , saksordfører Egil Olli	Ragnhild L. Nystad Egil Olli
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Nystad
Per Solli Ragnhild L. Nystad	Per Solli Ragnhild Nystad
Per Solli	Per Solli
John Henrik Eira Per Solli	John Henrik Eira Per Solli
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Sven-Roald Nystø John Henrik Eira	Sven-Roald Nystø John Henrik Eira
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Per Solli	Per Solli
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Egil Olli	Egil Olli
Ragnhild L. Nystad , saksordfører	Ragnhild Nystad , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametingsrådets utdanningspolitiske redegjørelse med merknader tas til etterretting .	Sámediggeráđi oahpahuspolitihkalaš čilgehus ja ovddiduvvon mearkkašumit váldojuvvojedje vuhtii .
Saken avsluttet 3. mars 2000 kl. 10.55 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui njukčamánu 3. b. dii. 10.55 .
Sak 4/00 Spørsmål til Sametingsrådet i hht. Sametingets forretningsorden § 11	Ášši 4/00 Gažaldagat Sámediggeráđđái čoahkkinortnega § 11 vuođul
Saken påbegynt 29. februar 2000 kl. 16.45 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 29. b. dii. 16.45
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Spørsmål fra representant Steinar Pedersen , AP .	Roger Pedersen gažaldat , joavdan 22.02.00
Spørsmål fra representant Per A. Bæhr , Frie gruppa	Per A. Bæhr gažaldat , joavdan 22.02.00
Spørsmål fra representant Randi A. Skum , NSR .	Randi A. Skum gažaldat , beaiváduvvon 22.02.00
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SVF .	Steinar Pedersen gažaldat , beaiváduvvon 20.02.00
’ s sametingsgruppe	Per Solli gažaldat , beaiváduvvon 18.02.00
Spørsmål fra representant Leif Elsvatn , AP .	Leif Elsvatn gažaldat , joavdan 20.02.00
Spørsmål fra representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe	Nils Henrik Måsø gažaldat , beaiváduvvon 20.02.00
Innleverte spørsmål , svar og eventuelle forslag	Ovddiduvvon gažaldagat , vástádusat ja vejolaš evttohusat
Spørsmål fra representant Steinar Pedersen , AP ’ sametingsgruppe :	Gažaldat áirasis Steinar Pedersen , Bargiidbellodat :
RETTFERDIGHET FOR UTDANNINGSSKADELIDTE	VÁNHURSKISVUOHTA OLBMUIDE GEAT LEAT OAHPU MASSÁN
Arbeiderpartiets sametingsgruppe har med bekymring registrert at de som fikk grunnskoleutdanning ødelagt på grunn av krigen , beslaglagte skolehus o.l. er blitt utsatt for en behandling som vel ikke kan kalles verken rimelig eller rettferdig .	« Bargiidbelloddaga sámediggejovkui ii leat leamaš somá oaidnit ahte olbmot geat leat massán vuođđoskuvlaoahpu soađi geažil , billistuvvon skuvllaid geažil jd. leat gieđahallojuvvon dakkár vugiin maid ii sáhte gohčodit ii govttolažžan ii ge vánhurskisin .
Kravene er godt dokumentert , likevel har det av en eller annen grunn ikke vært mulig for dem å nå frem overfor de organene som har hatt befatning med de utdanningskadelidtes sak .	Gáibádusat leat bures duođaštuvvon , muhto makkár nu sivaid geažil sii eai leat liikká nagodan hálahit daid orgánaid main lea leamaš dahkamuš sin áššiin .
Fra Sametingets side tror vi at vi i fellesskap bør erkjenne at vi også kunne ha gjort mer i denne saken i kontakt med landets myndigheter .	Min mielas galggašeimmet Sámedikki bealis dovddastit ahte mii maid leimmet sáhttit bargat eambbo dáinna áššiin riikka eiseválddiiguin gulahaladettiin .
Ut fra en slik erkjennelse mener vi at det iallefall er på tide at vi gjør noe nå .	Dákkár dovddasteami vuođul min mielas livččii dál áigi juoidá dahkat .
Etter vår oppfatning innebærer en rettferdig og rimelig behandling at alle får sin sak prøvd individuelt .	Min mielas govttolaš ja vánhurskis gieđahallan mearkkaša ahte buohkaid áššit gieđahallojuvvojit sierra .
I så måte har det som har skjedd i billighetserstatningsutvalget vårt mindre oppløftende .	Dat mii dán oktavuođas lea dáhpáhuvvan Billighetserstatningsutvalget nammasaš lávdegottis ii gal movttiidahte .
Gruppa har også registrert at det i media fra tid til annen har kommet mindre vennlig personytringer av oppreisningskravet fra de utdanningsskadelidte , i form av negative karakteristikker , som har gått ut på at dette er samisk kravmentalitet o.l. .	Danne fertejit riikka bajimuš politihkalaš eiseválddit njuolggadusaiguin čájehit mo ášši galggašii gieđahallojuvvot . Min joavku lea maid oaidnán ahte mediain duollet dálle leat boahtán albmosii unohis čealkámušat oahppováillagiid buhtadusgáibádusa birra , cielahemiiguin mat buhtadusgáibádusa lohket sámi gáibidahkesvuohtan jd. .
Vi antar at hele Sametinget kan legge en tilsvarende solidaritetstenking til grunn i sitt videre arbeid med denne saken .	Mii doaivut ahte oppa Sámediggi sáhttá atnit dákkár solidaritehtajurddašeami vuođđun go bargá viidáseappot dáinna áššiin .
Tilsvarende gjelder partiene på Stortinget .	Seamma guoská maid Stuorradikki bellodagaide .
Vi registrerer at saken er omtalt i innstillingen til sak 14/00 .	Mii oaidnit ahte ášši lea guoskkahuvvon ášši 14/00 árvalusas .
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametinget har siden 1990 i forskjellige anledninger tatt opp problemene for de som mistet skolegangen på grunn av siste verdenskrig .	Sámediggi lea 1990 rájes iešguđetlágan oktavuođain ovddidan sin váttisvuođaid geat maŋimuš máilmmisoađi geažil masse skuvlaoahpu , ja lea čuvvon ášši nu guhká go lea leamaš .
Imidlertid ser det ikke ut som om de som har mistet skolegangen klarer å få gjennom-slag for sine krav .	Dattetge orru geavvamin nu ahte sii geat leat massán skuvlaoahpu , eai oaččo doarjaga iežaset gáibádussii .
Alle som har søkt om erstatning har fått avslag av billighetserstatnings-utvalget og ankene behandles nå i Stortinget .	Billighetserstatningsutvalget lea biehttalan buohkaid ohcamušaid geat leat ohcan buhtadusa , ja Stuorradiggi galgá dál gieđahallat áššiid váidalussan .
På denne bakgrunn har rådet funnet stortingsmeldingen om menneskerettigheter , St.meld nr 21 ( 1999-2000 ) som det riktige instrument for å få saken bedre belyst i Stortinget utover muligheten for billighetserstatning .	Dan dihte lea ráđi mielas stuorradiggedieđáhus olmmošvuoigatvuođaid birra , sd. dieđ. nr. 21 ( 1999-2000 ) rivttes neavvun ášši vuđoleabbot čuvgemii Stuorradikkis , viidábut go vejolašvuođa oažžut « billighetserstatning » nammasaš buhtadusa .
Derfor har rådet omtalt saken i et eget punkt i sak 14/00 til dette plenum .	Danne lea ráđđi guoskkahan ášši sierra čuokkisin dán dievasčoahkkima áššis 12/00 .
Presidenten har allerede avholdt et møte med saksordføreren i Stortingets utenriks-komite , om oppfølgingen av Stortingets behandling av stortingsmeldingen .	Presideanta lea juo leamaš čoahkkimis Stuorradikki olgoriikkakomiteá áššeságadolliin Sámedikki stuorradiggedieđáhusa gieđahallama čuovvuleami birra .
Der ble spørsmålet om tapt skolegang spesielt drøftet .	Čoahkkimis digáštallojuvvui maid earenoamážit dát ášši .
Rådet vil følge opp vedtaket i Sametinget overfor Stortinget .	Ráđđi áigu čuovvulit Sámedikki mearrádusa Stuorradiggái .
Spørsmål fra representant Per A. Bæhr , Frie gruppa :	Gažaldat áirasis Per A. Bæhr Friija joavku :
Det har den seneste tid vært sterk fokus på reindriftens situasjon i Finnmark .	Maŋimuš áiggiid lea hui garrasit deattuhuvvon Finnmárkku boazodoalu dilli .
Blant annet har vi nylig sett at reindriftsadministrasjonen i hemmelighet planlegger tvangsslakting av rein .	Earret eará leat gieskat oaidnán ahte boazodoallohálddahus čihkosis pláne bohccuid bággonjuovvamiid .
For å løse situasjonen er medvirkning fra utøverne viktig .	Dán dili čoavdimis fertejit boazodoallit ieža beassat leat mielde .
På denne bakgrunn synes jeg det er kritikkverdig at Sametingsrådet fullstendig har oversett forslag fra NBR ved utnevning av områdestyrer .	Dán vuođul lea mu mielas kritihkkaárvosaš go Sámediggeráđđi ollásit lea badjelgeahččan NBR evttohusa guovllu stivrraid nammadeamis .
Hva er grunnen til at Sametingsrådet ikke tok hensyn til NBR ved utnevning av områdestyrene ?	Mii lea sivvan dasa go Sámediggeráđđi ii vuhtii váldán NBR nammadanevttohusa guovllu stivrraid ektui ?
Hva vil Sametinget gjøre overfor de hemmelige planene om tvangsslakting ?	Maid áigu Sámediggi bargat daid čiegus bággonjuovvanplánaid ektui ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametingsrådet følger nøye situasjonen i reindriften og deler NRLs bekymring for situasjonen i reindriftsnæringen .	Sámediggeráđđi čuovvu dárkilit dili boazodoalus ja mis lea seamma ballu go NBR:s ge boazodoalu geažil .
Dette er grunnen til at rådet etter anmodning fra NRL har engasjert seg i spørsmålet vedrørende lovforslaget om tvangsslakting .	Dán geažil lea ráđđi go NBR lea ávžžuhan bargan bággonjuovvanláhkaárvalusa ektui .
Sametinget har deltatt i møte med landbruksministeren og kommunalministeren 16.02.00 , videre på møte med landbruksministeren , statssekretæren i Kommunaldepartementet og NRL den 23.02.00 .	Sámediggi lea leamaš 16.02.00 čoahkkimis eanadoalloministeriin ja gieldaministeriin , ja dasto lea leamaš čoahkkin eanadoalloministeriin , Gieldadepartemeantta stáhtačálliin ja NBR:ain 23.02.00 .
Det er nå blitt kjent at Regjeringen ikke vil fremme dette lovforslaget , og de tvangstiltakene som var varslet vil ikke bli gjennomført .	Dál leat boahtán diehtit ahte Ráđđehus ii áiggo ge ovddidit dán láhkaárvalusa , ja ahte dieđihuvvon bággodoaibmabijut eai čađahuvvo .
Sametingsrådet er meget fornøyd med dette resultatet .	Sámediggeráđđi lea hui duhtavaš go boađus šattai ná .
En slik reduksjon har ikke skjedd .	Dát ii leat dáhpáhuvvan .
Det nevnte lovforslaget var statens forslag til løsning på problemene .	Namuhuvvon láhkaárvalus leai stáhta árvalus váttisvuođaid čoavdimii .
Når lovforslaget trekkes tilbake fra statens side , er det på det rene at det må foreligge andre forslag til løsninger i forhold til reintallstilpasningen .	Go stáhta geassá eret láhkaárvalusas , de lea čielggas ahte ferte gávdnat eará čovdosiid boazologu heiveheami várás .
Et lovbasert virkemiddel i riktig retning vil etter Sametingsrådets vurdering være at det fastsettes et øvre reintall pr. driftsenhet også for Finnmark .	Sámediggeráđi árvvoštallama mielde livččii lávki rivttes guvlui jos lága bokte mearriduvvošii bajimuš boazolohku doaluide maiddái Finnmárkkus .
Dette har vært Sametingets politikk siden 1990 , og senest i 1999 vedtok Sametinget dette .	Dát lea leamaš Sámedikki politihkka 1991 rájes , ja maŋimuštá 1999:s dagai Sámediggi mearrádusa dán birra .
Sametingsrådet vil understreke at dette er forslag til et lovbasert tiltak .	Sámediggeráđđi áigu deattuhit ahte dát lea evttohus lága bokte doaibmabidjun .
Dette gjelder derfor ikke direkte reindriftsforhandlingene og de avtalebaserte virkemidlene som det nå pågår forhandlinger om mellom staten og NRL.	Danne dát ii guoskka njuolga boazodoallošiehtadallamiidda ii ge šiehtadusaid bokte biddjojuvvon váikkuhangaskaomiide maid stáhta ja NBR dál leaba šiehtadallamin .
Når det gjelder oppnevningen av medlemmer til områdestyrene , så skal det skje i henhold til instruks fastsatt av Landbruksdepartementet 24.01.97 .	Mii guoská lahtuid nammadeapmái guovllustivrraide , de ferte lahtuid nammadit Eanadoallodepartemeantta 24.01.97 mearridan instruksa mielde .
I følge den nevnte instruks skal oppnevningen skje med bakgrunn i geografisk fordeling , faglighet , samfunnserfaring , mest mulig lik kjønnsfordeling og sist , men ikke minst , representanter for reindriftsutøverne .	Namuhuvvon instruksa mielde ferte lahtuid nammadeames vuhtii váldit eanadieđálaš juohkáseami , fágalašvuođa , servodatvásihusa , nu dássásaš go vejolaš sohkabeali juohkáseami , muhto erenoamážit lea deaŧalaš nammademiin vuhtii váldit boazodolliid ovddastusa .
Sametingsrådet har i sin oppnevning av medlemmer og varamedlemmer søkt å oppfylle alle disse kriteriene så langt dette har latt seg gjøre .	Sámediggeráđđi lea lahtuid ja várrelahtuid nammadeamis geahččalan deavdit buot dáid kriteriijaid nu guhkás go lea leamaš vejolaš .
Spørsmål fra representant Randi A. Skum , NSR .	Gažaldat áirasis Randi A. Skum , NSR :
Dette representerer et omfattende inngrep , som vil stå i sterk strid med de forpliktelser Norge er bundet av gjennom FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter og ILO konvensjonen nr. 169 .	Dát lea stuorra lihkahallan , mii ii eisege soaba geatnegasvuođaide mat Norggas leat ON siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid konvenšuvnna ja ILO-konvenšuvnna nr 169 bokte .
Disse bestemmelsene sikrer et klart urfolksvern , som reindriften i Mauken / Blåtind - området kan påberope seg .	Dát mearrádusat dáhkidit čielga eamiálbmot gáhttema , nugo boazodoallu Meavkkes / Alitčohkas sáhttá gáibidit .
På bakgrunn av dette vil vi stille følgende spørsmål til Sametingsrådet :	Buorre ovdamearka dasa lea Suodjalusa Meavkke / Alitčohka huksenplánat .
Har Sametingsrådet kommet med reaksjoner overfor Regjeringen i forbindelse med forsvarets ønske om forhåndstiltredelse i Mauken/Blåtind-saken ?	Dán vuođul jearrat Sámediggeráđis čuovvuvačča : Lea go Sámediggeráđđi movt ge Ráđđehusa ektui reageren Suodjalusa ovdagihtii lobi oktavuođas Meavkke / Alitčohka áššis ?
Hvis ikke , vil Sametingsrådet foreta seg noe konkret mht å forsøke å forhindre at Regjeringen innvilger en slik forhåndstiltredelse det er her er snakk om ?	Jos ii , de áigu go Sámediggeráđđi movt ge konkrehta geahččalit hehttet ráđđehusa addimis dan ovdagihtii lobi man birra dás lea sáhka ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametinget har siden 1990 gitt flere uttalelser i forbindelse med planene om sammenbinding av Mauken - Blåtind skytefelt .	Sámediggi lea 1990 rájes buktán ollu cealkámušaid Meavkke-Alitčohka báhčinšiljuid ovttastahttinplánaide .
Sammenbindingen er en svært alvorlig trussel mot samisk næringsutøvelse og den samiske kulturen .	Báhčinšiljuid ovttastahttin lea hirbmat garra áitta sámi ealáhusbargui ja sámi kultuvrii .
Opplysningene som er kommet frem hva angår Forsvarets tiltaksplans mangelfulle reindriftsfaglige grunnlag , gjør saken ytterligere urovekkende .	Dieđut , mat bohtet ovdan ja mat gusket dasa ahte Suodjalusa doaibmabidjoplánain váilu boazodoallofágalaš vuođđu , suorggahit ain eanet .
På denne bakgrunn behandlet Sametingsrådet Mauken-Blåtindsaken på rådsmøte 13. - 15.12.99 , i sak 107/99 .	Dán vuođul meannudii Sámediggeráđđi Meavkke-Alitčohka ášši ráđđečoahkkimis 13. - 15.12.99 , áššis R 107/99 .
Der understreket rådet at :	Das deattuhii ráđđi ahte :
Landbruksdepartementets godkjenning av tiltaksplanen må trekkes tilbake og sammen-bindingens reindriftsfaglige grunnlag må vurderes på nytt .	Eanadoallodepartemeantta doaibmaplána dohkkeheapmi galgá máhcahuvvot ja báhčinšiljuid laktin árvvoštallojuvvo ođđasis boazodoallofágalaš beliid vuođul .
det ikke må foretas ekspropriasjon av reindriftens rettigheter i området og Forsvaret må ikke innvilges forhåndstiltredelse før saken er rettslig belyst .	Eatnamat eai galgga bággolotnojuvvot guovllu boazodolliin ja ahte Suodjalussii ii addojuvvo ovdagihtiilohpi ovdal go ášši lea rievttálaččat guorahallojuvvon .
Sametingsrådet har oversendt saken til berørte departementer , og den ble nevnt på møtet 16.02. med kommunal- og landbruksministeren .	Sámediggeráđđi lea sádden ášši guoskevaš departemeanttaide , ja dat namuhuvvui 16.02. čoahkkimis gielda- ja eanadoalloministeriin .
Saken er også omtalt i presidentens notat av 21.02.00 til disse to .	Ášši lea maiddái namuhuvvon presideantta 21.02.00 notáhtas dán guoktái .
Kommunalministeren opplyste at han ville kalle inn til et særskilt møte i saken mellom de berørte departementer og Sametinget .	Gieldaminister dajai ahte son áiggui gohččut sierra čoahkkimii ášši birra guoskevaš departemeanttaid ja Sámedikki gaskka .
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SVF .	Gažaldat áirasis Roger Pedersen Sámi válgalihttu :
SAMISK FORSKNING OG UNDERVISNING VED UNIVERSITETET I OSLO	SÁMI DUTKAN JA OAHPAHUS OSLO UNIVERSITEHTAS
Sametingspresidenten ble intervjuet i sakens anledning samme dag eller dagen etter , og mente da at dette var en viktig sak som Sametingsrådet ville følge opp .	Sámedikki presideanta jearahallui ášši birra seamma beaivvi vai leai go beaivvi maŋŋá ja oaivvildii dalle ahte dát leai deaŧalaš ášši maid Sámediggeráđđi áiggui čuovvulit .
Denne saken har likevel fått et meget beklagelig utfall .	Dainna áššiin ii dattetge mannan nu bures .
Det akademiske kollegium ved Universitetet i Oslo behandlet saken den 25. januar , og vedtok å anbefale overfor departementet at det samiske undervisningstilbudet skulle nedlegges .	Oslo universitehta akademalaš kollegiija meannudii ášši ođđajagimánu 25. b. , ja mearridii árvalit departementii ahte sámegiel oahpahusfálaldat galgá heaittihuvvot .
Sametinget sendte i sakens anledning brev til Universitet den 10. februar i år der det står at Sametinget gjennom media er blitt kjent med at Universitetet i Oslo har vedtatt å fjerne det « finsk-ugriske tilbudet » ved universitetet .	Sámediggi sáddii ášši birra reivve universitehtii guovvamánu 10. b. dán jagi mas čuožžu ahte Sámediggi mediijaid bokte lea boahtán diehtit ahte Oslo universitehta lea mearridan heaittihit « suoma-ugralaš fálaldaga » universitehtas .
Det heter videre i brevet at Sametinget ber Universitetet om å redegjøre for dette .	Dasto čuožžu reivves ahte Sámediggi bivdá universitehta čilget dán .
SVF beklager sterkt den formen for saksbehandling denne saken har fått .	Sámi válgalihttu váidala sakka vuogi movt dát ášši lea meannuduvvon .
Dette gjelder både tidsbruk og formen på brevet til UiO .	Dát guoská sihke áigegeavaheapmái ja reivve hápmái Oslo universitehtii .
For det første tok det to måneder fra Sametinget mottok vårt brev om saken til henvendelsen til Universitetet ble sendt .	Vuosttažettiin ádjánii guokte mánu dan rájes go Sámediggi oaččui min reivve ášši birra ovdal go diggi sáddii reivve universitehtii .
Universitetet i Oslo kommer sikkert til å ha undervisning i finsk-ugrisk språk i all framtid .	Oslo universitehtas galgá sihkkarit ain leat oahpahus suoma-ugralaš gielain boahtteáiggis .
Denne saken dreide seg om nedlegging av tilbudet på samisk og ikke finsk-ugriske språk generelt .	Dán áššis leai sáhka sámegiel fálaldaga heaittiheamis ii ge suoma-ugralaš gielaid heaittiheamis oppalaččat .
Dessuten bør det etter vår mening være enklere å finne saker i saksmappene på Sametinget enn å følge med i media om hva som skjer .	Muđui min oaivila mielde galggašii leat álkit gávdnat áššiid áššemahpaid siste Sámedikkis go čuovvut mii mediijain dáhpáhuvvá .
Hadde Rådet gjort det , så ville de ha kunnet lese vårt brev om saken med helt korrekt informasjon .	Jos ráđđi livččii nu dahkan , de livččii sáhttán lohkat min reivves ášši birra mas ledje áibbas rivttes dieđut .
Samenes Valgforbund vil på bakgrunn av dette stille følgende spørsmål til Sametingsrådet :	Sámi válgalihttu áigu dán vuođul divvut Sámediggeráđđái čuovvuvaš gažaldagaid :
Mener Sametingsrådet at de har fulgt opp saken på forsvarlig måte i og med at dette undervisningstilbudet nå er nedlagt ?	Oaivvilda go Sámediggeráđđi ahte sii leat čuovvulan ášši dohkálaš vugiin go dát oahpahusfálaldat dál lea heaittihuvvon ?
Hvorfor ble det ikke gjort noen henvendelse til Universitetet i Oslo før 2 måneder etter at Sametinget mottok brevet fra Samenes Valgforbund ?	Manne ii váldojuvvon makkárge oktavuohta Oslo universitehtii ovdal go guokte mánu maŋŋá go Sámediggi leai ožžon reivve Sámi válgalihtus ?
Er det slik at Samenes Valgforbund for ettertiden må regne med at våre skriftlige henvendelser til Sametingsrådet verken følges opp eller nevnes i saksbehandlingssammenheng ?	Lea go nu ahte Sámi válgalihttu boahtteáiggis ferte vuordit dan ahte min čálalaš oktavuođa váldimat Sámediggeráđđái eai čuovvuluvvo eai ge oppa namuhuvvo ge áššemeannudeami oktavuođas ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametingsrådet vil understreke at henvendelser fra Samenes Valgforbund verken blir oversett eller nedprioritert .	Sámediggeráđđi deattuha oktavuohta maid Sámi Válgalihttu lea váldán ii badjelgehččo iige vuoruhuvvo maŋimusas .
Sametingsrådet vil vise til at det blant annet var Samenes Valgforbunds innspill i saken som satte fokus på saken .	Sámediggeráđđi čujuha ahte lei ea.ea Sámi Válgalihttu čuozaheamit mat geažil šattai berštupmi áššái .
Rådets praksis er å henvise til de innspillene som er reist fra Sametingets representanter i enkeltsaker ved henvendelser angående disse sakene .	Ráđđi láve čujuhit árvalusaide mat leat boahtán Sámedikki áirasiin ovttaskas áššiin go váldet oktavuođa áššiid birra .
Sametingsrådet beklager derfor at henvisningen til brevet fra Samenes Valgforbund ble uteglemt i brevet til Universitetet i Oslo .	Sámediggeráđđi šálloša danne ahte čujuhus Sámi Válgalihttu reivii vajálduvai reivves Oslo Universitehtii .
Rådet vil likevel understreke at det er Universitetet i Oslo som til en hver tid vurderer om de fortsetter med fagtilbudet og er ansvarlig for at tilbudet nedlegges .	Ráđđi deattuha almmatge ahte leat Oslo Universitehta gii álo áiggis veardida jotketgo fágafálaldagain ja geas lea ovddasvástádus go fálaldat heaitttihuvvo .
Når det gjelder saksbehandlingstiden vil Sametingsrådet understreke at arbeidspresset for tiden er stort og at dette medfører forholdsvis lang saksbehandlingstid generelt .	Go guoská áššemeannudanáigái áigu sámediggeráđđi deattuhit ahte otná bargonoađđi lea stuoris ja dagaha guhkes áššemeannudanáiggi oppalaččat .
For å få ned saksbehandlingstiden må det foregå en prioritering av saker , noe som dessverre kan gi seg utslag som i denne saken .	Oažžun dihte oanehet áššemeannudanáiggi ferte vuoruhit áššiid , juoga mii dađi bahábut sáhttá váikkuhit nugo dán áššis .
Spørsmål fra representant Leif Elsvatn , AP .	Gažaldat áirasis Leif Elsvatn , Bargiidbellodat :
FORSLAG TIL ENDRING I LOV AV 29 .	« RIEVDADUSEVTTOHUS MIESSEMÁNU 29 .
MAI 1981 NR. 38 OM VILTET - ENDRINGER AV BESTEMMELSER OM FELLING AV ROVDYR SOM GJØR SKADE M.V. - HØRING	B. 1981 LÁGAS NR. 38 FUOÐU BIRRA — MEARRÁDUSRIEVDADUSAT BORASPIRIID GODDIMA BIRRA MAT VAHÁGAHTTET JD. — GULASKUDDAN . »
Departementet uttaler at : « Formålet med forslagene er å sikre en differensiert og fleksibel forvaltning av de store rovdyrene hvor også hensynet til jordbruk og reindrift ivaretas .	Departemeanta lohká ahte : « Ulbmil rievdadusaiguin lea sihkkarastit ahte stuorra boraspiret hálddašuvvojit heivehuvvon ja dávgadis vugiin nu ahte maiddái eanadoalu ja boazodoalu beroštumit gozihuvvojit .
Departementet foreslår at hjemmelsgrunnlag som gir bedre mulighet til kontroll med voksende rovvilt - bestander gjennom felling av rovvilt som gjør skade på bufe og tamrein . »	Departemeanta evttoha láhkavuođu mii attášii buoret vejolašvuođa skihkkadit šaddi boraspiremáddodaga daid boraspiriid goddimiin mat vahágahttet šibihiid ja bohccuid . »
Arbeiderpartiets sametingsgruppe har ved flere høve tatt opp rovviltproblematikken - og understreket viktigheten av en bedre kontroll av bestandene - for å unngå at reineiere og jordbrukere utarmes - og i verste fall må gi opp .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea ollu oktavuođain ovddidan boraspireváttisvuođaid áššin — ja deattuhan man deaŧalaš lea buorebut skihkkadit máddodagaid — amaset boazodoallit ja eanadoallit goariduvvot — ja soitet vel gártat vuollánit .
Arbeiderpartiets spørsmål er følgende : Kjenner Sametingsrådet til denne høringen ?	Bargiidbellodaga gažaldat lea čuovvovaš : Lea go dát gulaskuddan oahpis Sámediggeráđđái ?
I så fall - hva har Sametingsrådet foretatt seg i denne anledning ?	Jos nu lea — maid lea Sámediggeráđđi bargan dán áššis ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Det er med denne saken som med mange andre saker rådet gjerne skulle ha uttalt seg om , enten i form av en høringsuttalse eller etter eget initiativ .	Dáinna áššiin lea geavvan seammaláhkái go ollu eará áššiiguin maidda ráđđi livččii galgan addit cealkámuša , juogo gulaskuddancealkámušain dahje sierra initiatiivvain .
Imidlertid er det slik at det pga. stor arbeidsmengde i forhold til de ressursene rådet besitter , alltid vil være spørsmål om en streng prioritering mellom saker .	Dattetge lea nu ahte stuorra áššehivvodaga geažil resurssaid ektui maid ráđđi hálddaša , de lea álo dárbu garrasit prioriteret maiguin áššiiguin dáhttu bargat .
Denne konkrete saken ble vurdert til ikke å ha spesielle negative konsekvenser for samiske forhold , og rådet valgte derfor å ikke gi en egen høringsuttalelse .	Dán ášši leat árvvoštallan danin mas eai leat earenoamáš heajos váikkuhusat sámi diliide , ja danne ii dáhtton ráđđi dasa addit sierra gulaskuddancealkámuša .
Forøvrig mener Sametingsrådet at rovdyrspørsmålet er en meget viktig sak som må følges kontinuerlig .	Muđui lea boraspireášši Sámediggeráđi mielas hui deaŧalaš ášši maid ferte álelassii čuovvut .
Sametinget har derfor i løpet at 1999 omtalt rovdyrspørsmålet i sakene 18/99 , 23/99 , 34/99 og også i Sametingets årsmelding for 1999 .	Danne lea Sámediggi 1999:s guoskkahan boraspireášši áššiin 18/99 , 23/99 , 34/99 , ja maiddái Sámedikki 1999 jahkedieđáhusas .
Sametingsrådet tok også opp rovdyrspørsmålet i møte med Miljøverndepartementet 14.12.99 , og senest med Landbruksdepartementet 23.02.00 i forbindelse med reindriftsforhandlingene .	Sámediggeráđđi ovddidii maid boraspireášši Birasgáhttendepartementii 14.12.99 čoahkkimis , ja maŋimuš Eanadoallodepartementii 23.02.00 čoahkkimis boazodoallošiehtadusaid oktavuođas .
Sametinget er forøvrig representert i Det sentrale rovviltutvalget .	Namuhastit velá ahte Sámedikkis lea áirras guovddáš boraspirelávdegottis .
Spørsmål fra representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe :	Gažaldat áirasis Nils Henrik Måsø , Guovddášbellodat :
Jordsalgsmyndighetene har satt i gang et arbeid med registrering av gammer og hytter i Finnmark .	Eanavuovdineiseválddit leat registreregoahtán gođiid ja barttaid Finnmárkkus .
Det er i den forbindelse kommet frem at et betydelig antall gammer og hytter i Finnmark er oppført i strid med gjeldende regelverk .	Dan oktavuođas leat beassan diehtit ahte ollu goađit ja barttat Finnmárkkus leat ceggejuvvon gustovaš njuolggadusaid vuostá .
I Tana kommune har flere slike byggverk allerede fått rivningsvedtak .	Deanu gielddas leat máŋga huksehusa juo mearriduvvon gaikojuvvot .
SP ’ s sametingsgruppe vil be om redegjørelse om Sametinget på noen måte er involvert eller vil ta del i denne prosessen .	GB:a sámediggejoavku dáhtošii diehtit lea go Sámediggi mange láhkái sorran iežas dahje searvan dán prosessii .
Videre ber vi Sametingsrådet redegjøre for sitt prinsipielle syn på det arbeidet som jordsalgsmyndighetene har satt i gang , og om rådets generelle holdning til gamme og hyttebygging i samiske områder i forhold til samiske tradisjoner og sedvane , internasjonale konvensjoner som beskytter urbefolkningens rettigheter og gjeldende norsk regelverk .	Dasto bivdit Sámediggeráđi čilget iežas prinsihpalaš oainnu dan bargui maid eanavuovdineiseválddit leat álggahan , ja ráđi oppalaš oainnu goahte- ja bartahuksemii sámi guovlluin sámi árbevieruid ja boares vieruid ektui , riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid ektui mat suodjalit eamiálbmoga vuoigatvuođaid ja gustovaš dáža njuolggadusaid ektui .
Mener Sametingsrådet at gjeldende regelverk følger samiske tradisjoner og rettsoppfatninger ?	Čuvvot go gustovaš njuolggadusat Sámediggeráđi mielas sámi árbevieruid ja riekteáddejumiid ?
Forslag til vedtak :	Mearrádusevttohus :
Sametinget er av den formening at hyttebygging som hovedregel bør samles i områder som er lagt til fritidsbebyggelser ved plan i medhold av plan- og bygningsloven 14. juni 1985 nr. 77 .	Sámedikki oainnu mielde ferte barttaid huksema vuosttažettiin čohkket guovlluide mat leat ráhkaduvvon asttuáigehuksemii geassemánu 14. b. 1985 plána- ja huksenlága nr. 77 vuođul .
Befolkningen i samiske områder har nemlig i forbindelse med sin utmarkshøsting utviklet en sosial og rettslig tradisjon som omfatter både oppsetting , bruk og vedlikehold av slike byggverk .	Olbmot sámi guovlluin leat nappo meahcceávkkástallama oktavuođas ovddidan sosiálalaš ja rievttelaš árbevieru dákkár huksehusaid sihke ceggema , geavaheami ja bajásdoallama oktavuođas .
Slik sedvane må veie tungt , noe som tilsier at bygging i bruksøyemed prinsipielt må vurderes annerledes enn andre bygg beregnet på fritidsformål .	Dákkár boares vierus ferte leat nana deaddu , ja danne ferte prinsihpalaččat earáláhkái árvvoštallat huksema geavahanáigumuššii go huksema asttuáigeulbmilii .
Vedtak må også følge de rettslige forpliktelser norske myndigheter har overfor det samiske folket i henhold til Grunnlovens paragraf 110 A , Sameloven , ILO-konvensjonen 169 og andre internasjonale bestemmelser , som alle anerkjenner samenes rett som ett folk og urfolk .	Mearrádusat fertejit maid čuovvut rievttelaš geatnegasvuođaid mat Norgga eiseválddin leat sámi álbmoga ektui Vuođđolága § 110 A , ILO-konvenšuvnna nr. 169 ja eará riikkaidgaskasaš mearrádusaid vuođul , mat buot dohkkehit sápmelaččaid álbmogin ja eamiálbmogin .
Det er viktig at jordsalgsmyndighetene opptrer på en slik måte at en videre prosess ikke kommer Samerettsutvalgets innstilling i forkjøpet .	Lea deaŧalaš ahte eanavuovdineiseválddit eai proseassas viidáseappot dego ovdagihtii meannut Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa .
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametinget deltar ikke i jordsalgsmyndighetenes arbeid med registrering av gammer og hytter i Finnmark .	Sámediggeráđđi ii leat mielde eanavovdineiseválddiid barggus gođiid ja barttaid registreremis Finnmárkkus .
Sametingsrådet er av den mening at spredt hyttebygging er lite forenlig med en arealforvaltning der en ønsker å ta hensyn til natur- , kultur- og ressursvern .	Sámediggeráđđi lea dan oaivilis ahte bieđgguid bartahuksen ii soaba bures dakkár areálahálddašeapmái mas dáhtošii vuhtiiváldit luonddu , kultur- ja resursasuodjaleami .
Tillatelse til spredt hyttebygging gjennom praktiseringen av dispensasjon etter plan- og bygningsloven må derfor begrenses .	Danne ferte ráddjet bartahuksenlobiid mat addojuvvojit dispensašuvnnaiguin plána- ja huksenlága vuođul .
I Samerettsutvalgets andre innstilling ( NOU .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti nuppi árvalusas ( NOU .
Folkeretten og Grunnlovens §§ 110 a og 110 b innebærer at det i arealplanleggingen må legges spesielt vekt på natur- og ressursgrunnlaget for samisk kultur- og samfunnsliv , slik at forvaltningen kan legge opp til en bærekraftig ressursutnyttelse .	Álbmotriekti ja Vuođđolága §§ 110a ja 110 b dagahit ahte areálaplánemis ferte earenoamážit deattuhit sámi kultur- ja servodateallima luonddu- ja resursavuođu , vai hálddašeami áigumuššan sáhttá leat resursageavaheapmi mii ii loavtte luonddu .
I tillegg innebærer Grunnloven en basis for samisk innflytelse i utnyttelse og forvaltning i tradisjonelle samiske bruksområder .	Dasto lea Vuođđoláhka sámi mieldemearrideami vuođđun árbevirolaš sámi geavahanguovlluid geavaheamis ja hálddašeamis .
Dagens regelverk og praktiseringen av regelverket må tilpasses lokalbefolkningens behov i forbindelse med utmarksutøvelse som for eksempel høsting av vilt , fisk og bær .	Dálá njuolggadusaid ja njuolggadusaid geavaheami ferte heivehit báikegotti álbmoga dárbbuide meahccegeavaheami oktavuođas , nugo omd. fuođuid , guliid ja murjjiid ávkkástallamis .
Sametingsrådet ser behov for å lovfeste denne retten .	Sámediggeráđi oainnu mielde lea dárbu lágain nannet dán vuoigatvuođa .
Jordsalgsmyndighetenes vedtak må også følge de rettslige forpliktelser norske myndigheter har overfor det samiske folket i henhold til Grunnlovens § 110 a , ILO-konvensjonen 169 og andre internasjonale bestemmelser , som alle anerkjenner samenes rett som ett folk og urfolk .	Eanavuovdineiseválddiid mearrádusat fertejit maid dahkkojuvvot rievttelaš geatnegasvuođaid vuođul mat Norgga eiseválddin leat sámi álbmoga ektui Vuođđolága § 110a , ILO-konvenšuvnna nr. 169 ja eará riikkaidgaskasaš mearrádusaid vuođul , mat buot dohkkehit sápmelaččaid vuoigatvuođaid sierra álbmogin ja eamiálbmogin .
Det er viktig at jordsalgsmyndighetene opptrer på en slik måte at en videre prosess ikke kommer behandlingen av Samerettsutvalgets innstilling i forkjøpet .	Lea deaŧalaš eanavuovdineiseválddiide meannudit dakkár vugiin ahte joatkkaproseassa ii gártta Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa vuostá .
Spørsmål fra representant Per Solli , AP . ’ s sametingsgruppe :	Gažaldat áirasis Per Solli , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
VEDRØRENDE KONFLIKT MELLOM REINDRIFTSUTØVERE OG JORDBRUK PÅ .	RIIDDU HÁRRÁI BOAZODOLLIID JA EANADOLIID GASKKA SÁČČÁS
Over lengre tid har det vært konflikt mellom Sør-Senja reinbeitedistrikt og gårdbrukerne på Stongslandshalvøya angående vinterbeite for rein på halvøya .	Lea guhká leamaš riidu Lulli-Sáččá boazoorohaga ja Stonglandshalvøya eanadolliid gaskka bohccuid dálveguohtuma alde dán njárggas .
Halvøya ble fredet for reinbeite i Klg. Res. av 1910 .	Njárga lea 1910 gonagaslaš resolušuvnnas ráfáidahttojuvvon boazoguohtuma oktavuođas .
I 1981 ble denne fredningen opphevet .	1981:s fámuhuhttojuvvui dát ráfáidahttin .
Kort tid etter opphevelsen ble ny fredning vedtatt av Landbruksdepartementet ( LD ) pr. forskrift .	Dakka maŋŋá fámuhuhttima mearridii Eanadoallodepartemeanta láhkaásahusain ođđa ráfáidahttima .
Reindriftsstyret har behandlet denne saken , og av møtebok av 13. april 1999 går det fram at beitende rein ikke gjør skade på grønnbeitene .	Boazodoallostivra lea gieđahallan ášši , ja 1999 cuoŋománu 13. b. čoahkkingirjjis daddjojuvvo ahte bohccot mat guhtot eai vahágahte ruonasguohtumiid .
Sivilagronom Loyd Villmo skriver i sin rapport til Reindriftsstyret :	Siviilaagronoma Loyd Villmo čállá raporttas Boazodoallostivrii ná :
« Jeg fant ingen tegn på skader på grønnbeitene i utmarka i juli måned som følge av reinens beiting om vinteren .	« Mon in gávdnan suoidnemánus makkárge vahágiid ruonasguohtumiin , maid bohccuid dálveguohtun livččii dagahan .
Dette gjelder også utenfor innmarksarealene på enkelte gårdsbruk hvor det var tydelige tegn ( reintrøkk ) etter konsentrasjon av rein » , sitat slutt .	Nu lea maid muhtun dáluid gieddeareálaid olggobealde gos ledje čielga mearkkat ( bohcco gáhkirat ) bohccuid maŋis . »
Denne vurderingen reiser tvil om berettigelsen og nødvendigheten av fredningsvedtaket .	Dát árvvoštallan buktá eahpádusa ráfáidahttima vuoiggalašvuhtii ja dárbui .
Reindriftsstyret tiltrår at LD opphever vedtaket om fredning av Stonglandshalvøya for reinbeite .	Boazodoallostivra rávve Eanadoallodepartemeantta fámuhuhttit ráfáidahttinmearrádusa Stonglandshalvøya boazoguohtuma oktavuođas .
Er Sametingsrådet enig med Reindriftsstyrets forslag ?	Doarju go Sámediggeráđđi Boazodoallostivrra evttohusa ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametingsrådet er kjent med Reindriftsstyrets vedtak i « Stonglandet-saka » og dette er i tråd med Områdetstyret i Troms ’ vedtak .	Sámediggeráđđi dovdá Boazodoallostivrra mearrádusa Stonglandet áššis , ja dat soahpá dasa maid Tromssa guovllustivra lea mearridan .
Reindriftsstyret har tilrådd oppheving av fredningen av området , samt forebyggende tiltak med gjerding av innmark .	Boazodoallostivra lea rávven dán guovllu ráfáidahttima fámuhuhttit , ja eastadeaddji doaibmabidjun gittiid áidut .
Reindriftens rolle som en av de viktigste bærende elementene for samisk kultur forutsetter at reindriften gis vilkår for å kunne fortsette å være en levende næring og å utvikle sin rolle .	Boazodoalu sadji okta dain deaŧaleamus beliin sámi kultuvrra seailluheamis , bidjá eaktun ahte boazodoallu beassá joatkit ealli ealáhussan ja ovddidit iežas saji danin .
Det er derfor viktig at reindriften sikres de arealene som er nødvendige for å kunne ha en forsvarlig drift , og dette gjelder også reindriften på Senja .	Danne lea deaŧalaš ahte boazodollui sihkkarastojuvvojit dat areálat mat leat dárbbašlaččat jos dáhttu dohkálaš boazodoalu , ja dat guoská maid boazodollui Sáččás .
Sametingsrådet støtter derfor Reindriftsstyrets vedtak om å oppheve fredningen mot reinbeiting på Stonglandshalvøya .	Sámediggeráđđi doarju danne Boazodoallostivrra mearrádusa fámuhuhttit Stonglandshalvøya ráfáidahttima boazoguohtuma dáfus .
Sametingsrådet er også positiv til at Områdestyret i Troms gis ansvaret for å arbeide videre med konfliktløsende tiltak , herunder også inngjerding av innmark .	Sámediggeráđi mielas lea maid buorre jos Tromssa guovllustivra oččošii ovddasvástádusa joatkit bargguid mat čoavddášedje riidduid , nu maid gittiid áiduma .
Rådet vil ta opp saken med Landbruksdepartementet for å få en fortgang .	Ráđđi áigu ovddidit ášši Eanadoallodepartementii vai dasa šattašii johtu .
Spørsmål fra representant Asbjørg Skåden , NSR .	Gažaldat áirasis Asbjørg Skåden , NSR :
En student i videregående skole med samisk 1. språk og samisk 2. språk i fagkretsen forbruker 22 t / u. En student uten samisk i fagkretsen forbruker 14 t / u - 8 timer mindre .	Joatkkaskuvlastudeanta geas fágasuorggis lea sámegiella 1.-giellan dahje 2.-giellan geavaha 22 diimmu vahkus . Studeanta geas ii leat sámegiella fágasuorggis geavaha 14 diimmu vahkus — 8 diimmu unnit .
I disse 8 timene kan man fordype seg og få fordypningspoeng .	Dán 8 diimmu sáhttá geavahit čiekŋudeapmái vai oažžu čiekŋudančuoggáid .
Samisk 1. og - 2. språk gir ikke fordypningspoeng .	Sámegiella 1.- dahje 2.-giellan ii atte čiekŋudančuoggáid .
Kvoterte plasser ved universitetene krever først samisk etnisitet , deretter språkkompetanse .	Kvoterejuvvon sajiide universitehtain gáibiduvvo vuos sámi čearddalašvuohta ja dasto giellagelbbolašvuohta .
I Sør-Troms har en student kommet i en spesiell situasjon .	Mátta-Tromssas lea okta oahppi gártan earenoamáš dillái .
Studenten har lest samisk 2. språk siden 3. klasse i grunnskolen og fortsatte i videregående skole .	Studeanta lea lohkan sámegiela 2.-giellan vuođđoskuvlla 3. luohká rájes ja joatkán joatkkaskuvllas .
Dermed fikk studenten ikke de 8 t / u til fordypning , og fikk slik færre fordypningspoeng enn sine medstudenter uten samisk i fagkretsen .	Nu studeanta ii ožžon 8 diimmu vahkus čiekŋudeapmái , ja danne ii ožžon nu ollu čiekŋudančuoggáid go dat studeanttat geain ii lean sámegiella fágasuorggis .
Ett år ble samisk og kjemi lagt parallelt , og studenten måtte velge mellom disse to fagene ( studenten tok sikte på legeutdanning og må ha kjemi i fagkretsen ) .	Ovtta jagi oahpahuvvui sámegiella ja kemiija oktanaga , ja studeanta fertii válljet nuppi dán guovtti fágas ( studeantta áigumuššan lei doavttirin oahppat , ja dalle ferte leat kemiija fágasuorggis ) .
Studenten valgte samisk , bestemte seg for å ta et ekstra år , lese kjemi og jobbe .	Studeanta válljii sámegiela , ja mearridii váldit oahpu velá ovtta jagi goas lohká kemiija ja bargá .
Hvilket ble gjort .	Dan son dagai .
I dag prøver studenten å komme inn på medisinerstudiet .	Dál lea studeanta geahččaleamen beassat medisiidnaohppui .
Studentens situasjon er blitt slik :	Studeantta dilli lea gártan dánin :
Studenten har færre fordypningspoeng enn medstudenter .	Studeanttas leat unnit čiekŋudančuoggát go eará studeanttain .
Studenten har brukt 4 år på videregående utdanning . Dermed kreves høyere poengsum av studenten for høgere utdanning .	Studeanta lea geavahan njeallje jagi joatkkaohppui , ja danne gáibiduvvojit eambbo čuoggát sus go galgá beassat alit ohppui .
Studenten er ikke same , og kan slik ikke gå inn på de kvoterte plasser .	Studeanta ii leat sápmelaš , ja danne ii beasa kvoterejuvvon sajiide .
Det kan derimot en medstudent som har fått fordypet seg , ikke brydd seg om å bruke tid på samisk språk , men som kan dokumentere samisk slekt .	Muhto dan gal beassá okta eará studeanta gii lea čiekŋudanoahpu ožžon , ja gii ii leat beroštan sámegiela oahppamis , muhto sáhttá duođaštit ahte lea sápmelaš .
For denne studenten synes det å ha blitt et skikkelig handicap å ha brukt tid og krefter på samisk språk .	Dán studentii orru gártan stuorra vahágin go lea geavahan áiggi ja návccaid sámegillii .
Vil Sametingsrådet arbeide for at samisk i fagkretsen blir en skikkelig kompetanse , blant annet ved at det gis fordypningspoeng tilsvarende minimum 8 t/u ?	Áigu go Sámediggeráđđi bargat dan ala vai sámegiella fágasuorggis šattašii duohta gelbbolašvuohtan , nu ahte attášii earret eará čiekŋudančuoggáid mat vástidit 8 vahkkodiimmu .
Kvoteordningene på universitetene synes å ha svakheter .	Universitehtaid earreortnegat orrot váilevaččat .
Vil Sametingsrådet gripe fatt i dette ?	Dáhttu go Sámediggi bargagoahtit dainna ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametinget har som mål at samisk språk skal ha gode utviklingsmuligheter og være likeverdig med norsk språk .	Sámedikki mihttomearri lea ahte sámegielas galget leat liikka buorit ovdánanvejolašvuođat ja seamma árvu go dárogielas .
Dette innebærer at man må arbeide for at elever som velger samisk i videregående opplæring ikke skal komme dårligere ut enn elever som ikke velger samisk .	Dát mielddisbuktá ahte ferte bargat dan badjelii ahte oahppit guđet válljejit sámegiela joatkkaoahpahusas eai galgga šaddat heajut dillái go oahppit guđet eai vállje sámegiela .
Sametingsrådet kan ikke forholde seg til enkeltsaker , som denne , men vil på generelt grunnlag arbeide for at kompetanse i samisk språk skal gi tilleggspoeng ved opptak til universitet og høgskoler .	Sámediggi ii sáhte guorahallat ovttaskas áššiid , dego dán , muhto oppalaččat áigu Sámediggi oččodit ahte sámegielgelbbolašvuohta addá lassičuoggáid go ohcá universitehtaide ja allaskuvllaide .
Dette ble gjort i forbindelse med utarbeiding av felles regelverk for rangering ved opptak til universiteter og høgskoler .	Dát dahkkui dalle go universitehtaid ja allaskuvllaid sisaváldima oktasaš njuolggadusat ledje ráhkaduvvome .
KUF har imidlertid ikke fulgt rådet fra Samisk utdanningsråd .	GOD ii leat dattege vuhtiiváldán Sámi oahpahusráđi ráđiid .
Sametingsrådet vil når evalueringsarbeidet er sluttført ta kontakt med departementet med sikte på å få til forbedringer i gjeldende regelverk og bl.a arbeide for at samisk skal gi tilleggspoeng ved opptak til universitet og høgskoler .	Sámediggeráđđi áigu , go evaluerenbargu lea loahpahuvvon , váldit oktavuođa departemeanttain dainna ulbmiliin ahte buoridit dálá njuolggadusaid ja ee bargat dan badjelii ahte sámegiella galgá addit lassičuoggáid go ohcá universitehtaide ja allaskuvllaide .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Saken ble avsluttet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Einar Lifjell Per A. Bæhr	Einar Lifjell Per A. Bæhr
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Randi A. Skum	Randi A Skum
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Nystad
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Nystad
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Berit Ranveig Nilsen	Berit Ranveig Nilssen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Per Solli	Per Solli
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Per Solli	Per Solli
Arvid Skjellhaug	Arvid Skjellhaug
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Se pkt. III .	Geahča čuoggá III .
Votering .	Jienasteapmi .
Saken avsluttet 29. februar 2000 kl. 18.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 29. b. dii. 18.10 .
Sak 5/00 Kunngjøring av nye saker	Ášši 5/00 Ođđa áššiid almmuheapmi
Saken påbegynt 29. februar 2000 kl. 18.10 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui guovvamánu 29. b. dii. 18.10
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Forslag 1 , representant Steinar Pedersen , AP`s sametinggruppe :	Ášši 1 áirasis Steinar Pedersen bargiidbellodaga sámediggejoavku :
OMSETNING AV VILLAKS	LUONDDULUOSAID GÁVPEJOHTU
I takt med denne utviklinga er det også i flere distrikter blitt gradvis vanskeligere å få omsatt villaks .	Dán ovdáneami geažil lea maiddái ollu guovlluin šaddan váddáset jođihit luondduluosaid vuovdimassii .
Det vil si at mange småsamfunn vil få revet vekk enda en del av eksistensgrunnlaget .	Dat mearkkaša dan ahte ollu smávva báikkit masset fas ain oasi leahkinvuođus .
Sametinget kan ikke sitte rolig og se på at en tradisjonell samisk næring blir undergravd på denne måten .	Sámediggi ii sáhte jaska orrut ja geahččat go árbevirolaš sámi ealáhus dainna lágiin goariduvvo .
Det kreves nå et bredt engasjement også fra Sametingets side for å sikre villaksens plass som et av grunnlagene for utkantbosettinga , og dermed også for samisk kultur .	Gáibidit dál ahte maiddái Sámediggi viidát bargagoahtá luondduluosaid sihkkarastima dihte , dan vuođul ahte dat lea vuođđun boaittobeliin orrumiidda , ja ná maiddái sámi kultuvrii .
For Tana og andre områder som mister laksekjøpet , må det arbeides raskt for å finne alternative løsninger .	Deanu ja eará guovlluid ektui mat leat massán luossaoastiid , ferte jođánepmosit gávdnat molsaeaktolaš čovdosiid .
I en slik regional grenseoverskridende handelssammenheng kan man også minne om at det nettopp i det aktuelle området ble inngått en bilateral avtale allerede for 250 år siden som sikra de finske samene full frihandelsrett på norsk side .	Dákkár guovlulaš rádjagávppi oktavuođas sáhttá maiddái muittuhit ahte juste dáin guovlluin leai daid riikkaid gaskka šiehtadus juo 250 jagi dassái mii sihkkarasttii Suoma beale sápmelaččaide ollislaš vuoigatvuođa gávppašit Norgga bealde .
Når det gjelder salg og markedsføring av villaks kreves det også mer langsiktige tiltak for å gjøre villaks til et etterspurt spesialprodukt som kan oppnå en høyere pris enn oppdrettslaks .	Mii guoská luondduluosaid vuovdimii ja márkanfievrrideapmái , de gáibiduvvojit eanet guhkesáiggi doaibmabijut jos galgá luondduluosa dahkat erenoamáš buktagin , ja oažžut das buoret hatti go biebmanrusttetluosain .
Av den grunn bør Sametinget yte aktiv støtte til prosjekter eller arbeid som sikrer villaksen den pris som den virkelig fortjener .	Dán geažil galggašii Sámediggi addit aktiivvalaččat doarjaga prošeavttaide dahje bargui mii sihkkarasttášii luonddulussii dan hatti maid dat duođai ánssásivččii .
Konklusjon .	Konklušuvdna :
Sametinget vil arbeide aktivt for å bedre mottakssituasjonen for villaks , herunder påvirke myndighetene til å åpne grensa til Finland for salg av villaks fra produsent .	Sámediggi áigu aktiivvalaččat bargat dan ala ahte buoredit luondduluosaid vuostáiváldima , dás maiddái váikkuhit eiseválddiid rahpat ráji Supmii dainna áigumušain ahte vuovdit luondduluosaid .
Sametinget mener det er nødvendig med et bredt anlagt arbeid for å heve prisen på villaks , og stiller seg positivt til tiltak og prosjekter som kan bidra til det .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu rahčat dan ala ahte buoredit luondduluosaid hatti , ja lea positiivvalaš doaibmabijuide ja prošeavttaide mat dan váikkuhit .
Forslag 2 , representant Randi A. Skum , NSR .	Ášši 2 áirasis Randi A. Skum , NSR sámediggejoavku :
Fra Postens side ble det avgitt garantier for at servicen og tjenestetilbudet skulle opprettholdes som før .	Poastta beales dáhkiduvvui ahte bálvalusat ja fálaldagat galge doalahuvvot nugo ovdal ledje .
Dette skulle skje gjennom et omfattende postombæringssystem .	Dat galggai dahkkot viiddis poastafievrridanvuogádaga bokte .
Nå har imidlertid Posten Norge fattet beslutning om å redusere antall postombæringsdager i de områdene hvor det er mindre enn 3 husstander pr. km. .	Dál lea dattetge Poasta Norga mearridan geahpedit boastafievrridanbeivviid dain guovlluin gos leat uhcit go golbma dálu kilomehtera nammii .
Konsekvensene av dette er at små lokalsamfunn , deriblant flere bygder på Senja , nå har fått redusert postombæringen til 3 dg . pr. uke med virking fra 1. februar i år .	Dát čuohcá smávva báikegottiide , earret eará ollu gilážiidda Sáččas , gos dál lea geahpeduvvon boastafievrrideapmi golmma beaivái vahkus guovvamánu 1. b. rájes dán jagi .
Dette representerer ikke bare et nytt løftebrudd fra Posten Norge , men er også et distrikts-fiendtlig tiltak som i seg selv utgjør en stor trussel mot bosetningen i distriktene .	Dát ii leat dušše lohpádusa ođđa rihkkun boastta beales , muhto dat goarida maiddái distrivttaid mii iešalddis lea áittan ássamii distirvttain .
NSR . ’ s sametingsgruppe ber derfor at Sametingsrådet tar opp saken med Samferdsels-departementet som snarest bør foreta en kartlegging og vurdering av kvaliteten på posttjenesten i Norge .	NSR sámediggejoavku bivdá danne Sámediggeráđi ovddidit ášši Johtolatdepartementii , mii jođáneamos lági mielde galggašii kártet ja árvvoštallat boastabálvalusaid kvalitehta Norggas .
Forslag 3 , representant Nils O. Nilsen , NSR .	Ášši 3 áirasis Nils O. Nilsen , NSR sámediggejoavku :
OPPRETTELSE AV SAMISK STEDSNAVNREGISTER	SÁMI BÁIKENAMMAREGISTERA ÁSAHEAPMI
Sametinget utreder muligheten for opprettelse av samisk stedsnavnregister .	Sámediggi čielggada vejolašvuođaid ásahit sámi báikenammaregistera .
Forslag 4 , representant Klemet Erland Hætta , NSR .	Ášši 4 áirasis Klemet Erland Hætta , NSR sámediggejoavku :
SITUASJONEN I REINDRIFTEN I INDRE-FINNMARK	SIS-FINNMÁRKKU BOAZODOALU DILLI
NSR . ’ s sametingsgruppe er sterkt bekymret over det presset som reindriftsbefolkningen i Indre-Finnmark er utsatt for på ulike måter .	Sis-Finnmárkku boazodoallit leat šaddan iešguđetlágan nođiid gillát ja dáinna váivahuvvá NSR joavku sakka .
Trusler om tvangslakting og den stadige svartmalingen av befolkningen utfra enkelthendelser representerer en umenneskelig belastning som kan få uante konsekvenser for den enkelte .	Bággonjuovvanuhkádusat ja boazodolliid soaibman ovttaskas dáhpáhusaid dihte , mielddisbuktá hirbmat gillámušaid mat sáhttet buktit unohas váikkuhusaid ovttaskas olbmuide .
Dertil er slakteriet i Guovdageaidnu konkurs med de konsekvensene det har både for reindriften og lokalsamfunnet ellers i form av tapte arbeidsplasser .	Dasa lassin lea Guovdageainnu njuovahat reastaluvvan mii váikkuha sihke boazodollui ja báikkálaš servodahkii go massit bargosajiid .
Regjeringen bør foreholdes det alvorlige i eventuelle tvangstiltak overfor et urfolk og minoritet .	Ráđđehussii berre cuiggodit man duođalaččat bággodoaimmat leat eamiálbmogiid ja unnitloguálbmogiid ektui .
Folkerettens skranke er meget høye for slike tiltak og tillater slikt bare i nødsfall og i full forståelse med ansvarlig myndighet blant slike folk .	Álbmotriekti gierdá dákkár doaimmaid duššefal heahtediliin ja go daidda lea dievaslaš ipmárdus dákkár álbmogiid ovddasvástideaddji eiseválddiid bealis .
NSR . ’ s sametingsgruppe ber videre Sametingsrådet arbeide for snarest å få reetablert et slakteri i Guovdageaidnu som er landets største reindriftskommune .	NSR joavku dáhttu vel Sámediggeráđi farggamusat bargagoahtit njuovahaga ođđasisásahemiin Guovdageidnui mii lea riikka stuorámus boazodoallosuohkan .
Et lengre opphold uten slakteri vil være svært alvorlig for samfunnet og reindriften i kommunen .	Jus šaddá njuovahaga haga orrut guhkit áiggi , de das duođai leat stuorra váikkuhusat sihke servodahkii ja suohkana boazodollui .
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon evttohusat
Møtelederskapets innstilling :	Čoahkkinjođihangotti árvalus :
Forslagene 1 - 4 oversendes Sametingsrådet for videre behandling .	Eavttuhusat 1-4 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Randi A. Skum	Randi A Skum
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jieanasteami lea ná :
Forslagene 1 - 4 oversendes Sametingsrådet for videre behandling .	Buot ođđa áššit sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Saken avsluttet 29. februar 2000 kl. 18.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui guovvamánu 29. b. dii. 18.25 .
Sak 6/00 Årsmelding fra 1999 for Sametingets underliggende råd - merknader	Ášši 6/00 Sámedikki vuollásaš ráđiid 1999 jahkedieđáhus
Saken påbegynt 1. mars 2000 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui njukčamánu 1. b. dii. 09.00
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Årsmelding 1999 Samisk kulturminneråd , vedtatt i møte 07.01.00	Sámi giellaráđi 1999 jahkedieđáhus , mearriduvvon 07.01.00
Årsmelding 1999 Samisk kulturråd , vedtatt i møte 07.01.00	Sámi ealáhusráđi 1999 jahkedieđáhus , mearriduvvon 07.01.00
Årsmelding 1999 Samisk språkråd , vedtatt i møte 05.- 06.01.00	Sámi kulturráđi 1999 jahkedieđáhus , mearriduvvon 05. - 06.01.00
Årsmelding 1999 Samisk næringsråd , vedtatt i møte 01. - 03.02.00	Sámi kulturmuitoráđi 1999 jahkedieđáhus , mearriduvvon 01. - 03.02.00
Innleverte forslag og merknader	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Generelt	Oppalaččat
Sametinget merker seg også behovet for samarbeid og samordning internt i sametingssystemet .	Sámediggi lea maid oaidnán ahte lea dárbu siskkáldasat Sámedikki vuogádagas buorebut ovttas bargat ja barggu buorebut ovttastahttit .
Sametinget ser det som viktig at det utvikles rutiner for samarbeid internt i sametingssystemet , og i forhold til Sametingets samarbeidsaktører .	Sámediggi atná deaŧalažžan ovddidit ovttasbargorutiinnaid siskkáldasat Sámedikki vuogádagas , ja maid Sámedikki ovttasbargoaktøraid ektui .
Sametinget ønsker en lik struktur for oppbyggingen av årsmeldingene for de underliggende fagrådene .	Sámediggi dáhtošii vuollásaš fágaráđiid jahkedieđáhusain ovttalágan struktuvrra .
Merknader til virksomheten i Samisk kulturminneråd	Mearkkašumit Sámi kulturmuitoráđi doibmii
Samisk kulturminneråd har ansvar for tildeling og utbetaling av de årlige tilskuddsmidlene til samisk kulturminneprosjekter .	Lea Sámi kulturmuitoráđi ovddasvástádussan juogadit ja máksit jahkásaš doarjjaruđaid sámi kulturmuitoprošeavttaide .
For 1999 utgjorde tilskuddsrammen kr 700.000,- .	1999:s lei dán doarjjarámmas oktiibuot kr. 700.000,- .
Søknadsmassen utgjorde en ramme på kr 1.597.990,- slik at det var få søknader som kunne prioriteres i 1999 .	Ohcamat ledje oktiibuot kr. 1.597.990,- ovddas , ja danne ii sáhttán 1999:s nu galle ohcama prioriteret .
Museum	Museá
Samisk kulturminneråd har foruten en koordinerende rolle i forhold til Østsamisk museum , også påtatt seg den museumsfaglige rollen i sametingssystemet .	Sámi kulturmuitoráđđi lea earret koordinerendoaimma nuortalaš museá ektui , maiddái váldán badjelasas sámediggevuogádaga museáfágalaš doaimma .
Sametinget er veldig fornøyd med kulturminnerådets arbeid med samisk museumspolitikk i 1999 , både med initiering av en samisk museumskonferanse , og også som fagpolitisk rådgiver for Sametinget .	Sámediggi lea hui duhtavaš kulturmuitoráđi bargguin sámi museápolitihkain 1999:s , sihke danne go vuolggahii jurdaga lágidit sámi museákonferánssa , ja maid ráđi bargguin fágapolitihkalaš ráđđeaddin Sámediggái .
Kulturminne-rådet har etter oppdrag fra Sametinget igangsatt en utredning om en fremtidig organiserings- og styringsstruktur for samiske museer .	Kulturmuitoráđđi lea Sámedikki gohččuma vuođul , álggahan čielggadanbarggu boahttevaš organiseren- ja stivrenstruktuvrra birra sámi museáide .
Sametinget ser fram til behandlingen av utredningen .	Sámediggi mielas vuorddaša čielggadusa beassat gieđahallat .
Samisk tusenårssted - østsamisk museum	Sámi duhátjahkebáiki — nuortalaš museá
Rådene har med solid faglig innsikt og rask oppfølging bidratt sterkt til fremdriften i saken .	Ráđit leat nana fágalaš áddejumiin ja jođánis čuovvulemiin leamaš nannosit mielde dán ovdáneamis .
Regjeringen v / Kulturdepartementet har på tampen av 1999 endelig « bekreftet » at østsamisk museum skal etableres som Samisk tusenårssted innen 2005 .	Ráđđehus lea Kulturdepartemeantta bokte 1999 loahpas viimmat « duođaštan » ahte nuortalaš museá galgá ovdal 2005 loahpa ásahuvvot sámi duhátjahkebáikin .
Sametinget har bedt kulturminnerådet koordinere det videre arbeidet , både med hensyn til sikring av driften i 2000 og forberedelser av investeringer i 2001 .	Sámediggi lea dáhtton kulturmuitoráđi koordineret viidáseabbo barggu , sihke doaimma sihkkarastima dáfus 2000:s ja 2001 investeremiid válmmašteami dáfus .
Samisk skjelettmateriale ved Universitetet i Oslo	Sámi dákteriggeávdnasat Oslo universitehtas
Sametinget er meget fornøyd med arbeidet Samisk kulturminneråd har gjort i forbindelse med saken om Samisk skjelettmateriale ved Anatomisk institutt .	Sámediggi lea hui duhtavaš bargguin maid Sámi kulturmuitoráđđi lea dahkan anatomalaš instituhta sámi dákteriggeávdnasiid ášši oktavuođas .
Samisk kulturminneråd har bidratt sterkt til fremgang i saken .	Sámi kulturmuitoráđđi lea leamaš nannosit mielde ovdánahttimin ášši .
Internasjonalt samarbeid	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
Sametinget registrerer at Samisk kulturminneråd også i 1999 har hatt en del internasjonale engasjement .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturmuitoráđis leat maiddái 1999:s leamaš riikkaidgaskasaš doaimmat .
Samisk bygningsvern	Sámi vistesuodjaleapmi
Sametinget registrerer at Samisk kulturminneråd har avsluttet et forprosjekt for en verne- og forvaltningsplan for samiske bygninger .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturmuitoráđđi lea loahpahan suodjalan- ja hálddašanplána ovdaprošeavtta sámi visttiide .
Planen har staket ut en hensiktsmessig verne- og forvaltningsstrategi og vil fungere som en faglig rettesnor i det praktiske arbeidet .	Plánas lea ráhkaduvvon vuogas suodjalan- ja hálddašanstrategiija ja galgá praktihkalaš barggus doaibmat fágalaš bagadussan .
Prosjektet for en verne- og forvaltningsplan for samiske bygninger vil være igang fra år 2000 .	Sámi visttiid suodjalan- ja hálddašanplána prošeakta galgá doaibmagoahtit 2000:s .
Samarbeid med den øvrige miljø- og kulturminneforvaltningen	Ovttasbargu eará biras- ja kulturmuitohálddašemiin
Sametinget registrerer at det er et godt samarbeid mellom Samisk kulturminneråd og Riksantikvaren .	Sámediggi oaidná ahte lea buorre ovttasbargu Sámi kulturmuitoráđi ja Riikkaantikvára gaskka .
Det er meget positivt at Riksantikvaren i sterkere grad spiller en aktiv rolle for å bidra til bedre samforståelse og samarbeid mellom Samisk kulturminneråd og fylkeskommunene .	Lea hui buorre go Riikkaantikvára eambbo aktiivvalaččat viggá buoridit oktasaš áddejumi ja ovttasbarggu Sámi kulturmuitoráđi ja fylkkagielddaid gaskka .
Det er også gledelig at det er et godt samarbeid mellom Samisk kulturminneråd og de fleste fylkeskommunene .	Lea maid illudahtti go lea buorre ovttasbargu Sámi kulturmuitoráđi ja eanaš fylkkagielddaid gaskka .
Sametinget registrerer at samarbeidet med fylkeskommunene i Troms og Nordland har vært godt i 1999 .	Sámediggi oaidná ahte ovttasbargu Tromssa ja Finnmárkku fylkkagielddaiguin lea 1999:s leamaš buorre .
Sametinget registrerer imidlertid at Samisk kulturminneråd ikke ble brakt inn i planleggings- og startfasen i arbeidet med en verneplan for kulturminner og kulturmiljø for Hedmark fylke .	Sámediggi oaidná dattetge ahte Hedemárkku fylka ii leat dáhtton Sámi kulturmuitoráđi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid suodjalanplána plánen- ja álginbargui mielde .
Dette er meget beklagelig .	Dat lea hui šállošahtti .
Sametinget registrerer at det har vært et godt samarbeid med saksbehandlerne innen kulturminnevern i Finnmark fylkeskommune , fylkeskulturetaten .	Sámediggi oaidná ahte lea leamaš buorre ovttasbargu Finnmárkku fylkkagieldda fylkkakulturetáhta kulturmuitosuodjaleami áššemeannudeddjiiguin .
Det er likevel potensiale for å bedre og utvikle samarbeidet etter mer formelle retningslinjer .	Lea liikká vejolaš buoridit ja ovddidit ovttasbarggu nu ahte šattašii eambbo formálalažžan .
Sametinget merker seg at det har vært en del samarbeidsproblemer knyttet til forståelse av overordnet ansvar og myndighet .	Sámediggi oaidná ahte leat leamaš veahá ovttasbargováttisvuođat go lea leamaš sáhka bajimuš ovddasvástádusa ja válddi áddejumis .
Etter samarbeids-seminaret som ble avholdt 29.09.99 , oppleves det som at det vises større vilje til kommunikasjon fra Finnmark fylkeskommunes side .	Maŋŋá seminára mii dollojuvvui 29.09.99 orru dego Finnmárkku fylkkagielddas livččii stuorát dáhttu gulahallat kulturmuitoráđiin .
Sørsamisk kulturminnevern	Máttasámi kulturmuitosuodjalus
Sametinget merker seg Samisk kulturminneråds bekymring for sørsamisk kulturminnevern , og at det i 2000 vil være nødvendig å bruke mye ressurser på å øke muligheten for et aktivt deltakende sørsamisk kulturminnevern .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturmuitoráđđi ballá das mo máttasámi kulturmuitosuodjalemiin manná , ja ahte 2000:s lea dárbu geavahit ollu resurssaid nannen dihte máttasámi kulturmuitosuodjaleami aktiivvalaš searvama .
Sametinget merker seg også at Samisk kulturminneråd mener kulturminnervern må være tema i arbeidet med en sørsamisk handlingsplan .	Sámediggi oaidná maid ahte kulturmuitoráđi oainnu mielde ferte kulturmuitosuodjaleapmi leat fáddán máttasámi doaibmaplána barggus .
Lokal Agenda 21	Báikkálaš agenda 21
Sametinget merker seg at Samisk kulturminneråd ser behov for å bearbeide foreløpig strategi- og handlingsplan for Sametingets LA 21-arbeid .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturmuitoráđđi atná dárbbašlažžan eambbo bargat Sámedikki Báikkálaš agenda 21-barggu gaskaboddosaš strategiija- ja doaibmaplánain .
Ressurssituasjonen	Resursadilálašvuohta
Sametinget registrerer at det fremdeles er sterkt behov for administrativ styrking av Samisk kulturminneråd .	Sámediggi oaidná ahte ain lea stuorra dárbu nannet Sámi kulturmuitoráđi hálddahusa .
Dette vil bli vurdert i forbindelse med Sametingets budsjett for 2001 .	Dán áigut árvvoštallat Sámedikki 2001 bušeahta oktavuođas .
Merknader til virksomheten i Samisk kulturråd	Mearkkašumit Sámi kulturráđi doibmii
Sametinget har som målsetting at kulturfondet skal styrkes betraktelig slik at det kan satses på samiske kulturtiltak med større tyngde .	Sámedikki áigumuššan lea ahte kulturfoanda galgá nannejuvvot viehka ollu , vai stuorát deattuin beasašii doarjut sámi kulturdoaibmabijuid .
Offentlig støtte til litteratur , billedkunst , kunsthåndverk , musikk , teater og film skaper kjerneaktiviteter som får ringvirkninger for det øvrige kulturtilbudet .	Almmolaš doarjja girjjálašvuhtii , govvadáidagii , dáiddaduodjái , musihkkii , teáhterii ja filbmii duddjo guovddáš doaimmaid mat fas váikkuhit eará kulturfálaldagaid .
Sametinget ønsker økning i fondet i statsbudsjettet for 2001 , og spesielt med tanke på økt samisk filmproduksjon .	Sámediggi dáhtošii 2001 stáhtabušeahtas lasáhusa fondii , earenoamážit danin vai sámi filbmabuvttadeamit lassánivčče .
Sametinget ser en utfordring i å øke samisk kulturformidling gjennom moderne informasjons-kanaler .	Sámediggái lea hástalussan lasihit sámi kulturgaskkusteami ođđaáiggi diehtojuohkinkanálaiguin .
Dagens IT-virkelighet kan være både en trussel og en mulighet for formidling og utvikling av samisk språk og kultur .	Dálá DT-duohtavuohta sáhttá leat sihke áittan ja vejolašvuohtan sámi giela ja kultuvrra gaskkusteamis ja ovddideamis .
Spesielt samiske barn og unge møtes av et vell av inntrykk og påvirkning fra omverdenen formidlet gjennom den nye teknologien og nye medier .	Earenoamážit sámi mánát ja nuorat vásihit geažos áiggi ahte servodat viggá báidnit ja váikkuhit ođđa teknologiijain ja ođđa mediaiguin .
Denne medie- og informasjonsutviklingen må derfor også bli sentrale elementer i Sametingets fremtidige kultursatsing .	Danne ferte dát media- ja diehtojuohkinovddideapmi šaddat Sámedikki boahtteáiggi sámi kulturáŋgiruššama guovddáš beallin .
Sametingets barne- og ungdomssatsing	Sámedikki mánáid- ja nuoraidáŋgiruššan
Sametinget har prioritert tiltak for samiske barn og unge som en av de viktigste innsats-områdene i denne valgperioden .	Sámediggi lea mearridan ahte doaibmabijut sámi mánáide ja nuoraide galget leat okta daid deaŧaleamus áŋgiruššansurggiin dán válgaáigodagas .
Samisk barne- og ungdomsplan er fulgt opp med et toårig barne- og ungdomsprosjekt .	Sámi mánáid- ja nuoraidplána čuovvuleapmin lea guovttejagi mánáid- ja nuoraidprošeakta .
Denne sektorovergripende satsingen setter spesielle krav og utfordringer for hele sametingssystemet , men spesielt for kulturrådet som forvalter støtteordninger som er viktige virkemidler for å realisere konkrete tiltak for samiske barn og unge .	Dát surggiidgaskasaš áŋgiruššan bidjá earenoamáš gáibádusaid ja hástalusaid oppa sámediggevuogádahkii , ja earenoamážit kulturráđđái mii hálddaša doarjjaortnegiid mat leat deaŧalaš váikkuhangaskaoapmin konkrehta doaibmabijuid duohtandahkamis sámi mánáide ja nuoraide .
En viktig suksessfaktor for Sametingets satsing vil nettopp være at tiltak initieres , prioriteres og gjennomføres av og for samiske barn og unge .	Sámedikki áŋgiruššama deaŧalaš lihkostuvvanbeallin lea nappo ahte sámi mánát ja nuorat vuolggahit , vuoruhit ja čađahit doaibmabijuid sámi mánáide ja nuoraide buorrin .
I tillegg til ordninger og tiltak som allerede eksisterer ønsker Sametinget en ekstra innsats rettet mot denne målgruppen , ikke minst i virkemiddelbruken .	Lassin ortnegiidda ja doaibmabijuide mat juo gávdnojit , dáhtošii Sámediggi liige áŋgiruššama dán olahusjovkui , ain juo váikkuhangaskaomiid geavaheamis .
Samarbeid og koordinering mellom prosjektledelsen og forvaltningsnivået er derfor nøkkelen til resultater .	Ovttasbargu ja koordineren prošeaktanjunnošiid ja hálddašandási gaskka attášii danne bohtosiid .
Samiske barns oppvekstvilkår	Sámi mánáid bajásšaddaneavttut
Sametinget merker seg med tilfredshet at Samisk kulturråd også i år har prioritert utgivelse av samiskspråklige barne- og ungdomspublikasjoner .	Sámediggi lea duhtavaš go Sámi kulturráđđi maiddái dánge jagi lea prioriteren sámegiel mánáid- ja nuoraidpublikašuvnnaid almmuheami .
Disse publikasjonene er særdeles viktige , og også fremtidige utgivelser må i hovedsak sikres med sterk finansiell medvirkning fra Sametinget .	Dát publikašuvnnat leat earenoamáš deaŧalaččat , ja Sámediggi oaidná ahte maiddái boahtteáiggi almmuhemiid ferte eanaš sihkkarastit Sámedikki nana ruđalaš doarjagiin .
Sametinget ber kulturrådet vurdere opprettelse av en egen permanent støtte-ordning for disse publikasjonene i Sametinget .	Sámediggi dáhttu kulturráđi árvvoštallat galggašii go Sámediggái ásahit sierra , bissovaš doarjjaortnega dáidda publikašuvnnaide .
Kulturrådet påpeker mangel på lesestoff / litteratur som både interesserer samiske barn og unge , og som samtidig ivaretar og styrker samisk språk .	Kulturráđđi lohká váilut lohkamuša / girjjálašvuođa mas sámi mánát ja nuorat sihke beroštit ja mii seammás várjalivččii ja ovddidivččii sámi giela .
Kulturrådet vil derfor opprette en egen stipendordning for ungdom som skriver for ungdom på samisk , samt prioritere utgivelser av barne- og ungdomslitteratur .	Danne áigu kulturráđđi ásahit sierra stipeandaortnega nuoraide geat čállet nuoraide sámegillii , ja bajás vuoruhit mánáid- ja nuoraidgirjjálašvuođa almmuhemiid .
Dette er meget positive tiltak som Sametinget støtter fullt ut .	Dát leat hui buorit doaibmabijut maid Sámediggi ollásit doarju .
For å sikre en reell økning i produksjon av samisk barne- og ungdomslitteratur bør dette gjøres i samarbeid med med forlagene / SÁLAS .	Vai sihkkarasttášii duohta lassáneami sámi mánáid- ja nuoraidgirjjálašvuođa buvttadeamis , de fertešii bargat ovttas lágádusaiguin / SÁLAS:iin .
Kulturrådet vil videreføre prøveprosjektet « Dåjmalasj máná » også i 2000 .	Sámi kulturráđđi áigu joatkit « Dåjmalasj máná » prošeavtta maiddái 2000:s .
Sametinget ber kulturrådet vurdere å samordne innsatsområdene i dette prøveprosjektet med innsatsområdene i barne- og ungdomsprosjektet .	Sámediggi dáhttu kulturráđi árvvoštallat galggašii go heivehit dán geahččalanprošeavtta áŋgiruššansurggiid oktii mánáid- ja nuoraidprošeavtta áŋgiruššansurggiide .
Dette vil bidra til en bedre samordning mellom mål og virkemidler .	Dat livččii mielde buorideamen mihttomeriid ja váikkuhangaskaomiid ovttastahttima .
Sametinget registrerer at kulturrådet har prioritert midler til innkjøp av utstyr til bruk i formidling av samisk språk og kultur i barnehager .	Sámediggi oaidná ahte kulturráđđi lea ruđaid prioriteren biergasiidda mat mánáidgárddiin galget geavahuvvot sámi giela ja kultuvrra gaskkusteapmái .
Dette gjelder i hovedsak barnehager som ikke kommer inn under støtteordningen til samiske barnehager .	Dás lea eanaš sáhka mánáidgárddiin mat eai oaččo doarjaga sámi mánáidgárddiid doarjjaortnegis .
Sametinget vil i 2001 overta forvaltningen av dette tilskuddet , men det vil antagelig likevel være behov for kulturrådets støtte til de barnehagene som ikke er definert som samiske barnehager og som dermed ikke kommer inn under støtteordningen .	Sámediggi áigu 2001:s váldit badjelasas dán doarjaga , muhto lea várra ain dárbu kulturráđi doarjagii dain mánáidgárddiin mat eai leat definerejuvvon sámi mánáidgárdin ja mat danne eai oaččo doarjaga dán doarjjaortnegis .
Sametingets barne- og ungdomsarbeid prioriteres høyt av Sametinget også i 2001 statsbudsjettet , bl.a er det behov for kr 1 mill. i økning i denne tilskuddsordningen .	Sámedikki mánáid- ja nuoraidáŋgiruššan vuoruhuvvo bajás maiddái 2001 stáhtabušeahtas , ja ea.ea. dán doarjjaortnegii lea dárbu 1 milj. kr. lasáhussii .
Driftsstøtte til samiske kulturhus	Doaibmadoarjja sámi kulturviesuide
Sametinget har i sak 21/99 behandlet Samlet plan for samiske kulturhus .	Sámediggi lea áššis 21/99 gieđahallan Sámi kulturviesuid ollislaš plána .
Her er det foretatt en ny prioritering både mht driftsfinansiering og investering .	Das lea ođđasis prioriterejuvvon sihke doaibmaruhtadeapmi ja investeremat .
Sametingets målsetting er fremdeles at eksisterende kulturinstitusjoner sikres driftsfinansiering før nye investeringer foretas .	Sámedikki áigumuššan lea ain ahte ferte sihkkarastit doaibmaruhtadeami dálá kulturásahusaide ovdal go ođđa investeremat dahkkojuvvojit .
Fem etablerte og et planlagt kulturhus er prioritert på driftssiden .	Viđa ásahuvvon ja ovtta plánejuvvon kulturvissui lea prioriterejuvvon doaibmadoarjja .
Vedtaket og prioriteringen er fulgt opp i Sametingets budsjettet for 2000 , hvor denne tilskuddsordningen er økt med kr 1,6 mill. .	Dán mearrádusa ja prioriterema lea Sámediggi čuovvulan dikki 2000 bušeahtas , gos doarjjaortnegii lea lasihuvvon 1,6 milj. kr. .
Sametinget har i tillegg innlemmet tre nye kulturinstitusjoner i ordningen , som fra 2000 omfatter følgende : Ája , Árran , Saemien Sijte , Sijti Jarnge , Várjjat Sámi Musea og Sámi Dáiddaguovddáš .	Sámediggi lea dasto váldán golbma ođđa kulturásahusa ortnegii mielde , mii 2000 rájes guoská dáidda : Ája , Árran , Saemien Sijte , Sijte Jarnge , Várjjat Sámi Museá ja Sámi Dáiddaguovddáš .
Sametinget er klar over at denne økningen kun kortsiktig vil avhjelpe den prekære situasjonen til de prioriterte samiske kulturinstitusjoner , som i en årrekke har hatt svært dårlige vilkår .	Sámediggi diehtá ahte dát lasáhus ii čoavdde prioriterejuvvon sámi kulturásahusaid váttis dili eará go oanehis áigái . Dain leat ollu jagiid leamaš hui heajos eavttut .
Sametinget vil fortsatt arbeide for økning i rammen for driftsstøtteordningen , og det er i statsbudsjettet for 2001 foreslått en økning på kr 2,4 mill. .	Sámediggi áigu ain bargat dan ala ahte doaibmadoarjjaortnega rámma lassánivččii , ja 2001 stáhtabušeahtas lea evttohuvvon 2,4 milj. kr. lasáhus .
Driftsstøtte til samiske kulturorganisasjoner	Doaibmadoarjja sámi kulturorganisašuvnnaide
Innenfor denne driftsstøtteordningen ble midlene til organisasjoner som prioriterer aktiviteter rettet mot barn og unge , økt ytterligere .	Dát doaibmadoarjjaortnet lassánii 1999:s ain eambbo organisašuvnnaide mat prioriterejit doaibmabijuid mánáide ja nuoraide .
Samisk kulturråd viser til stor økning i antall søknader fra organisasjoner / foreninger med ulike formål som ønsker å bli definert som samiske kulturorganisasjoner .	Sámi kulturráđđi lohká sakka lassánan organisašuvnnaid / servviid ohcamiid logu main leat iešguđetlágan ulbmilat ja mat dáhtošedje definerejuvvot sámi kulturorganisašuvdnan .
Kulturrådet mener det er skapt visse uklarheter i forhold til retnings-linjene og rammen for tilskuddsordningen .	Kulturráđđi oaivvilda ahte leat eahpečielggasvuođat doarjjaortnega njuolggadusaid ja rámma oktavuođas .
Sametinget merker seg kulturrådets påpekning av behov for en helhetlig gjennomgang av driftsstøtteordningene til både samiske hoved-organisasjoner og kulturorganisasjoner .	Sámediggi lea oaidnán ahte kulturráđđi lohká dárbun ollislaččat geahčadit sihke sámi váldoorganisašuvnnaid ja kulturorganisašuvnnaid doaibmadoarjjaortnegiid .
Sametinget vil prioritere dette arbeidet i 2000 .	Sámediggi áigu 2000:s prioriteret dán barggu .
Samisk forlagsdrift	Sámi lágádusdoaibma
Sametinget er enig med kulturrådet i at budsjettrammen for samisk forlagsstøtte ikke er tilfredsstillende .	Sámediggi doarju kulturráđi go lohká sámi lágádusdoarjaga bušeahttarámma dohkketmeahttumin .
I statsbudsjettet for 2001 foreslås en økning på kr 2,5 mill. .	2001 stáhtabušeahtas evttohuvvo 2,5 milj. kr. lasáhus .
Sametinget vil også ta initiativ til en klarere rollefordeling mellom Samisk lærermiddelsenter og samiske forlag hva gjelder produksjon av læremidler .	Sámediggi áigu maid initieret barggu mii čielggadivččii Sámi oahpponeavvoguovddáža ja sámi lágádusaid gaskasaš doaibmajuogadeami oahpponeavvuid buvttadeami oktavuođas .
Samisk tusenårssted - østsamisk museum	Sámi duhátjakhebáiki — nuortalaš museá
Samordning	Ovttastahttin
Sametinget har igangsatt et arbeid med gjennomgang av organiseringen av Sametingets underliggende råd og deres oppgaver og funksjoner , sammen med strukturen i Sametingets tilskuddsordninger .	Sámediggi lea álggahan barggu mas galgá dikki vuollásaš ráđiid organiserema , bargguid ja doaimmaid árvvoštallat , ovttas dikki doarjjaortnegiid struktuvrrain .
Relevante framtidige organisatoriske alternativer skal vurderes , herunder ett eventuelt tilskuddsorgan .	Vejolaš boahtteáiggi molssaeavttut galget árvvoštallojuvvot , nu maiddái mo livččii dušše okta doarjjaorgána .
Sametinget er glad for kulturrådets innsats for å motvirke ubalanse i kjønnsfordelingen .	Sámediggi liiko go kulturráđđi áŋgiruššá sohkabeliid dássedeattokeahtesvuođa vuostá .
Sametinget er helt enig med kulturrådet i at det er nødvendig med økt oppmerksomhet om dette ved utformingen og planleggingen av rådets virksomhet , og ved fordeling av virkemidler .	Sámediggi lea áibbas ovttaoaivilis kulturráđiin go lohká dárbbašlažžan eambbo fuomášupmái dán birra go ráđi doaibma hábmejuvvo ja plánejuvvo , ja váikkuhangaskaomiid juogadeamis .
En bedre samordning i sametingssystemet på området vil bli igangsatt når likestillings-konsulenten har tiltrådt .	Go dásseárvokunsuleanta lea doaibmagoahtán , de galgá dán suorggis sámediggevuogádagas álggahuvvot buoret ovttastahttin .
Merknader til virksomheten i Samisk språkråd	1998-2001 Sámediggeplánas lea áigumuššan ahte « . .
I Sametingsplanen for perioden 1998 - 2001 er det en målsetting at « . .	sámi giellabargu nannejuvvo ja ovddiduvvo buot giellaguovlluin » .
samisk språkarbeid styrkes og utvikles i alle språkregioner » .	Dat mearkkaša ahte Sámedikkis leat stuorra hástalusat giellabarggu oktavuođas .
Utenfor forvaltningsområdet for samisk språk vil det være spesielt viktig å styrke språkarbeidet , samt utvikle tilrettelagte opplæringstiltak i samisk språk .	Sámegiela hálddašanguovllu olggobealde livččii earenoamáš deaŧalaš nannet giellabarggu ja ovddidit heivehuvvon oahpahusdoaibmabijuid jna. sámegielas .
Heving av språkets status krever engasjement , samt utvikling av tiltak over lengre tid .	Giela árvvu nannen gáibida beroštumi , ja ahte guhkit áigge badjel ovddida doaibmabijuid .
Sametinget har i behandlingen av statsbudsjettet for 2001 foreslått ca. kr 5 mill. til styrking av diverse språktiltak .	Sámediggi lea 2001 stáhtabušeahta gieđahallama oktavuođas evttohan 5 milj. kr. lasáhusa iešguđet gielladoaibmabijuid nannemii .
Samisk språkråd har i 1999 disponert et budsjett på kr 23,47 mill. .	Sámi giellaráđđi lea 1999:s disponeren bušeahta mii lei kr. 23 470 000 .
Tilskudd til tospråklighet	Doarjja guovttegielatvuhtii
Sametinget har i sak 10/99 revidert retningslinjene for denne tilskuddsordningen .	Sámediggi lea áššis 10/99 revideren dán doarjjaortnega njuolggadusaid .
Sametinget har gitt Samisk språkråd ansvar for fordeling av statlige midler til samisk tolketjeneste og tospråklighet , til de seks kommunene som tilhører forvaltningsområdet for samisk språk ; Kárášjohka-Karasjok , Guovdageaidnu-Kautokeino , Deatnu-Tana , Porsáŋgu-Porsanger , Unjárga-Nesseby og Gáivuotna-Kåfjord , samt til Finnmark og Troms fylkes-kommuner .	Sámediggi lea addán Sámi giellaráđđái ovddasvástádusa juogadit stáhtalaš ruđaid sámi dulkonbálvalussii ja guovttegielatvuhtii . Ruđat galget juogaduvvot guđa gildii mat gullet sámegiela hálddašanguvlui , Kárášjoga , Guovdageainnu , Deanu , Porsáŋggu , Unjárgga ja Gáivuona gielddaide , ja vel Finnmárkku ja Tromssa fylkkagielddaide .
Midlene for 1999 var på kr 16,65 mill. .	1999:s dagai dát kr. 16 650 000,- .
Tilskuddsordningen omfatter også andre lokale og regionale organer og andre i forvaltningsområdet for samisk språk som bruker samisk i forvaltningen .	Doarjjaortnegii gullet maid eará báikkálaš ja regiovnnalaš orgánat ja earát sámegiela hálddašanguovllus mat geavahit sámegiela hálddašeamis .
I tillegg kan det tildeles midler til tiltak utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dasto sáhttá ruđaid juolludit maiddái doaibmabijuide sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Sametinget registrerer at det er stor pågang av søkere på prosjektmidler , og at språkrådet i 1999 bare kunne gi tilsagn til en fjerdedel av søknadene .	Sámediggi oaidná ahte leat ollugat geat ohcet prošeaktaruđaid , ja ahte giellaráđđi 1999:s ii sáhttán addit doarjaga eará go njealjádasoassái .
Dette tilsier at prosjektmidlenes andel bør økes fordi prosjektene synes å ha stor betydning for utviklingen av samisk språk .	Dat muitala ahte lea dárbu lasihit prošeaktaruhtaoasi danne go prošeavttain orru stuorra mearkkašupmi sámegiela ovddideapmái .
Terminologi- og språkarbeid	Terminologiija- ja giellabargu
Samisk orddatabank er en orddatabase hvor samisk terminologi kontinuerlig registreres , og dette har stor betydning for vitalisering av samisk språk .	Sámi sátnebáŋku lea sátnediehtovuođđu mas sámi terminologiija registrerejuvvo álelassii , ja das lea deaŧalaš mearkkašupmi sámegiela ealáskuhttimii .
Det finnes i dag ca 6800 ord i basen , og det registreres mellom 80 og 100 ord / termer pr. dag .	Dál leat diehtovuođus sullii 6800 sáni , ja beaivválaččat registrerejuvvojit gaskal 80 ja 100 sáni .
Språkrådet har oppnevnt tre fagterminologigrupper med ansvar for kvalitetssikring av utviklet terminologi .	Giellaráđđi lea nammadan golbma fágatearbmajoavkku main lea ovddasvástádus sihkkarastit ovddiduvvon terminologiija kvalitehta .
Samisk språk har en kort tradisjon når det gjelder bruken av språket offisielt , samt forholdsvis kort skriftspråktradisjon .	Sámegiella ii leat guhká almmolaččat geavahuvvon , iige sámegiela čállingiellaárbevierru ge leat beare guhkki .
Spesielle tegn i det samiske alfabetet skaper også ofte problemer i dataverdenen selv om problemet er forsøkt løst av datautvalget oppnevnt av Sametinget .	Earenoamáš mearkkat sámi alfabehtas dagahit maid dávjá váttisvuođaid dihtormáilmmis vaikke vel Sámedikki nammadan dihtorlávdegoddi leage viggan čoavdit dán váttisvuođa .
Samisk språkråd har begynt å registrere både eksisterende og nye ord / termer i ordatabasen .	Sámi giellaráđđi lea registreregoahtán sihke sániid mat gávdnojit ja ođđa sániid / tearpmaid .
Man har bl.a begynt å registrere ord fra K. Nielsens « Lappiske ordbøker » , navn på planter og ellers ord som brukes hver dag .	Lea earret eará registreregoahtán sániid maid lea viežžan Konrad Nilsena sátnegirjjiin , šattuid namaid ja muđuid beaivválaš sániid .
Sametinget er fornøyd med at ny terminologi godkjennes , og med at orddatabanken stadig utvikles .	Sámediggi oaidná ahte Sámi giellaráđđi 1999:s lea dohkkehan terminologiijaid , ja diggi lea duhtavaš go dat dahkkojuvvo ja go sátnebáŋku dađistaga ovddiduvvo .
I tillegg til å godkjenne terminologi gransker rådet også lærebokmanuser .	Giellaráđi bargun lea maid suokkardit oahppogirjemanusiid .
Formålet med den språklige granskingen er å kvalitetssikre språket i læremidler som utgis .	Ulbmil gielalaš suokkardemiin lea sihkkarastit giela oahpponeavvuin mat almmuhuvvojit .
Normalt bruker Samisk språkråd eksterne konsulenter til å vurdere språket i manuser , og språkrådet gransker den eksterne vurderingen .	Giellaráđđi geavaha dábálaččat olggobeali konsuleanttaid giela árvvoštallamii manusiin , ja giellaráđđi fas suokkarda olggobeali árvvoštallama .
Sametinget registrer at språkrådet i 1999 har gransket en del lærebokmanuser , og vurderer dette arbeidet som vesentlig i forhold til utvikling av samisk språk .	Sámediggi oaidná ahte giellaráđđi 1999:s lea suokkardan oahppogirjemanusiid , ja árvvoštallá dán barggu deaŧalažžan sámegiela ovddideami ektui .
Tospråklighet og vitalisering av samisk språk	Guovttegielatvuohta ja sámegiela ealáskahttin
Sametinget registrerer at Samisk språkråd i 1999 i tildeling av prosjektmidler har prioritert prosjekter som fremmer og styrker fremtidige samiske språkkompetanse , prosjekter som synliggjør samisk språk , informasjon om samisk språk , samarbeidsprosjekter som dekker et større område og tiltak som fremmer samisk språk blant barn og unge .	Sámediggi oaidná ahte Sámi giellaráđđi 1999 prošeaktaruđaid juogadeamis lea prioriteren prošeavttaid mat ovddidit ja nannejit guovllu boahttevaš sámegiel gelbbolašvuođa , prošeavttaid mat oainnusindahket sámegiela , dieđuid sámegiela birra , ovttasbargoprošeavttaid mat gokčet stuorát guovllu ja doaimmaid mat ovddidit sámegiela mánáid ja nuoraid gaskkas .
Sametinget er særlig fornøyd med at språkrådet følger opp tingets målsetting i forhold til vedtatt planverk der barn og unge er prioritert målgruppe .	Sámediggi lea earenoamáš duhtavaš go giellaráđđi čuovvula dikki áigumuša mearriduvvon plánaid ektui main mánát ja nuorat lea prioriterejuvvon joavkun .
Samisk språkråd har vedtatt å gi en språkmotivasjonspris til personer / / institusjoner organisasjoner som særlig arbeider i forhold til språkrådets formålsparagraf .	Sámi giellaráđđi lea mearridan addit giellamovttiidahttinbálkkašumi olbmuide / organisašuvnnaide mat barget earenoamážit giellaráđi ulbmilparagráfa ektui .
Prisen er på kr 10. 000,- og et diplom utarbeidet av en kunstner .	10 000,- . ja muhtun dáiddára ráhkadan diploma .
Det er utarbeidet retningslinjer for utdeling av prisen .	Bálkkašumi juogadeapmái leat ráhkaduvvon njuolggadusat .
Sametinget bifaller tiltaket .	Sámediggi lea mielas dása .
Språkbrukskartlegging	Giellageavahankárten
Samisk språkråd har i 1999 igangsatt et prosjekt med språkbrukskartlegging .	Sámi giellaráđđi lea 1999:s álggahan prošeavtta mii galgá giela kártet .
Kartleggings-prosjektet er beregnet å koste kr 1,16 mill. .	Prošeakta lea meroštuvvon máksit kr. 1 160 000,- ja bistá guokte jagi .
Kartlagt data skal brukes til dokumentasjon av språkets stilling i Norge .	Kártejuvvon dieđuid galgá geavahit giela árvvu kártemii Norggas .
Prosjektet har egen styringsgruppe , og skal avsluttes i 2001 .	Prošeavttas lea sierra stivrenjoavku , ja galgá loahpahuvvot 2001:s .
Sametinget har forventninger til at dette materialet vil være et godt grunnlag for framtidig målrettet innsats for samisk språk .	Sámediggi vuordá ahte dát ávdnasat livčče buorrin vuođđun mihttomearálaš áŋgiruššamis sámegiela ovddas boahtteáiggis .
Tolkeprøve- og autorisasjonsordning	Dulkongeaččaleami ortnet ja autoriserenortnet
For sikring av kvalitet på tolketjenester er det opprettet en tolkeprøve- og autorisasjons-ordning .	Sihkkarastin dihte kvalitehta dulkonbávalusain , lea ásahuvvon dulkongeahččaleami ortnet ja autoriserenortnet .
Tolkeprøven vil gi yrkesaktive tolker mulighet til å få dokumentert sin kompetanse .	Dulkongeahččaleapmi galgá dahkat dulkkaide vejolažžan duođaštit gelbbolašvuođaset .
Sametinget registrerer at Samisk språkråd i 1999 har gitt autorisasjonsbevilling til 2 tolker .	Sámediggi oaidná ahte Sámi giellaráđđi 1999:s lea addán autorisašuvnna guovtti dulkii .
Utdanningsstipend for samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Siden 1997 har språkrådet hatt ansvar for tildeling av utdanningsstipend for samisk ungdom .	1997 rájes lea leamaš giellaráđi ovddasvástádussan juogadit sámi nuoraid oahppostipeandda .
Stipendet deles ut etter retningslinjer som Sametinget har vedtatt .	Stipeanda juogaduvvo njuolggadusaid mielde maid Sámediggi lea mearridan .
Rammen for stipendet er på kr 850 000 , dvs. det samme som i 1997 .	Stipeandda rámman lea kr. 850 000,- mii lea seamma go 1997:s .
Antallet elever som har søkt på utdanningsstipend har økt betraktelig .	Ohppiid lohku geat ohcet dán oahppostipeandda lea lassánan viehka ollu .
Bare i løpet av to år har søkermassen økt med 60 , og dermed har stipendets andel pr. elev blitt redusert i forhold til forrige skoleår .	Dušše guokte maŋimuš jagiid lea lohku lassánan 60:iin , ja danne lea oassi maid oahppit ožžot stipeandan maid unnon ovddeža ektui .
Stipendet har søkere fra hele landet .	Stipeanddas leat ohccit miehtá riikka .
Dersom stipendet skal ha den forventede effekten i forhold til formålet , må rammen økes .	Jos stipeanddas galggaš leat dat váikkuhus mii ulbmilis čuožžu , de ferte rámma stuorrut .
Sametinget vil i forbindelse med budsjettet for 2001 vurdere en eventuell økning av rammen for stipendet .	Sámediggi áigu 2001 bušeahta oktavuođas árvvoštallat stipeandda rámma vejolaš lasiheami .
Informasjon og språklig rådgiving	Diehtojuohkin ja gielalaš neavvun
Samisk språkråd skal veilede brukere i språkspørsmål og dermed bruker sekretariatet mye av sin tid til å besvare ulike henvendelser .	Sámi giellaráđđi galgá oaivadit geavaheddjiid giellaáššiin , ja čállingoddi geavaha ollu áiggi vástidit iešguđetlágan gažaldagaid .
Samisk språkråd får fortsatt daglig telefon-henvendelser fra ulike hold .	Sámi giellaráđđái riŋgejit ain beaivválaččat feara gos .
I 1999 har administrasjonen svart på ca. 2000 terminologi- og språkhenvendelser .	1999:s lea hálddahus vástidan sullii 2000 terminologiija- ja giellagažaldagaid .
Samisk språkråd har i 1999 deltatt på ulike informasjonsmøter hvor man bl.a. har informert om samelovens språkregler .	Sámi giellaráđđi lea 1999:s leamaš iešguđetlágan diehtojuohkinčoahkkimiin gos earret eará lea muitalan sámelága giellanjuolggadusaid birra .
Språkrådet har i 1999 utgitt et dobbeltnummer av informasjonsheftet Språknytt .	Hálddahus lea maid leamaš mielde NRK . Sámi Radio prográmmaráiddus Giellamet .
Ellers har språkrådet bidratt med informasjon og veiledning til samiske aviser og samiske forlag .	Muđui lea giellaráđđi veahkehan sámi aviissaid ja sámi lágádusaid dieđuiguin ja oaivademiin .
Sametinget ser at Samisk språkråd i hele 1999 har registrert aktiviteten på språkrådets websider .	Sámediggi oaidná ahte Sámi giellaráđđi oppa 1999:s lea registreren doaimmas giellaráđi websiidduin .
Statistikken viser at antall brukere har økt med 50 % fra 1998 .	Logut čájehit ahte leat 50 % eambbo geavaheaddjit go 1998:s .
Merknader til virksomheten i Samisk næringsråd	Mearkkašumit Sámi ealáhusráđi doibmii
Jordbruk	Eanadoallu
Samisk næringsråd har gjennom sine bevilgninger realisert hovedmålsettingene for Sametingets jordbrukspolitikk i henhold til vedtatte jordbruksplan .	Sámi ealáhusráđđi lea juolludusaidisguin duohtandahkan Sámedikki eanadoallopolitihka váldo mihttomeriid mearriduvvon eanadoalloplána mielde .
Ved fordeling av støtte fra Samisk utviklingsfond har jordbruket økt sin andel fra 12,4% i 1997 , 13,6% i 1998 og til 15% i 1999 .	Sámi ovddidanfoandda doarjaga juogadeamis lea eanadoalu oassi , mii 1997:s lei 12,4 % lassánan 13,6 % 1998:s ja 15 % 1999:s .
Virkemidlene synes å treffe målgruppen på en god og tilfredsstillende måte .	Váikkuhangaskaoamit orrot vuohkkasit ja bures deaivamin olahusjoavkku .
Samisk næringsråd har prøvd å motvirke de høye maskinkostnadene i jordbruket gjennom å innføre maskinringer , slik at kostnadene for den enkelte gårdbruker skal bli mindre .	Sámi ealáhusráđđi lea mášiidnarieggáiguin viggan caggat daid stuorra mášiidnagoluid mat eanadoalus leat , vai ovttaskas eanadoalli golut unnošedje . Guolásteapmi
Samisk næringsråd har i 1999 bevilget kr 3 665 374 til fiskeriformål , dvs en nedgang på 32 % fra 1997 .	Sámi ealáhusráđđi lea 1999:s juolludan kr. 3 665 374,- guolástanulbmiliidda , ja dat lea 1997 rájes 32 % vuoládus .
Denne nedgangen kan skyldes næringsrådets moderate deltagelse i utbygging og modernisering av land- og mottaksstasjoner .	Sivvan dán vuoládussii sáhttá leat go ealáhusráđđi ii leat nu viššalit searvan gádde- ja vuostáiváldinstašuvnnaid huksemii ja ođasmahttimii .
Imidlertid har støttefordelingen til fiskeflåten holdt seg stabil .	Doarjja fatnasiidda gal lea bisson seamma dásis .
Samisk næringsråd har prioritert støtte til båter mindre enn 35 fot og som ikke er eldre enn 15 år , iht. Sametingets prioritering .	Sámi ealáhusráđđi lea Sámedikki prioriteremiid mielde prioriteren fatnasiid mat leat unnibut go 35 juolggi ja mat eai leat boarráseabbo go 15 jagi .
Det er imidlertid verd å merke seg at dette kan skape problemer ved finansiering av fiskebåt , samt problemer med å skaffe seg kvoterettigheter i fiske .	Dattetge lea veara mearkkašit ahte dát sáhttá dagahit váttisvuođaid bivdofatnasiid ruhtadeami oktavuođas , ja váttisvuođaid go galgá fidnet earrevuoigatvuođaid bivdui .
Båtene som kjøpes i dag er forholdsvis kostbare og det er derfor behov for flere finansieringskilder , f.eks SND , men de prioriterer båter over 15 meter .	Fatnasat maid dál ostet leat viehka divrasat , ja danne lea dárbu eambbo ruhtadangálduide , omd. SND:ii , muhto dat prioritere fatnasiid mat leat stuorábut go 15 mehtera .
I 1999 har det vært vanskelig for en fisker å kjøpe ny båt , fordi det ikke deles ut rekrutteringskvoter .	1999:s lea guolásteddjiide leamaš váttis ođđa fatnasa oastit danne go eai juoge rekrutereneriid .
En må ha en gammel båt med kvote hvor man kan flytte kvoten fra den gamle båten .	Bivdis ferte leat boares fanas mas lea earri , ja dan sáhttá sirdit ođđa fatnasii .
Sametinget vil be Samisk næringsråd vise disse to områdene spesiell oppmerksomhet i år 2000 , slik at fiskerne ikke blir skadelidende på grunn av forskjellige prioriteringsområder fra finansieringskildene og manglende kvoterettigheter .	Sámediggi áigu 2000:s dáhttut Sámi ealáhusráđi bidjat earenoamáš fuomášumi dán guovtti áššái , vai guolásteaddjit eai vahágahttojuvvo danne go ruhtadeddjiin eai leat ovttalágan prioriterensuorggit ja go leat váilevaš earrevuoigatvuođat .
Industri / bygg og anlegg	Industriija / huksen- ja rusttetdoaibma
Duodji	Duodji
Sametingets vedtak i sak 25/99 Duodji - kultur , fag og næring tar til ordet for å opprette et utviklingsprogram for duodji .	Sámedikki mearrádus áššis 25/99 Duodji — kultuvra , fága ja ealáhus , lohká ahte galgá ásahuvvot ovddidanprográmma duodjái .
Sametinget registrerer at næringsrådet vil ta initiativ for å iverksette programmet .	Sámediggi oaidná ahte ealáhusráđđi áigu dahkat dan maid lea dárbu vai prográmma álggahuvvošii .
Samisk næringsråd foreslår nedsatt en egen arbeidsgruppe som skal komme med forslag til mandat , innhold , tidsplan og organisering av programmet .	Sámi ealáhusráđđi evttoha nammadit sierra bargojoavkku mii galgá plánii evttohit mandáhta , sisdoalu , áigeplána ja organiserema , ja Sámediggi lea mielas dasa .
Kvinners rolle	Nissoniid sadji
Sametinget registrerer imidlertid at støtten til kvinnelige etablere er blitt redusert med 11,8% fra 37,8% i 1998 til 26% i 1999 .	Sámediggi oaidná dattetge ahte doarjja nissoniidda geat áiggošedje álggahit fitnodaga lea unnon 11,8 % 1999:s , 1998:s dat lei 37,8 % ja 1999:s dušše 26 % .
Dette er en svært negativ utvikling og langt fra den ideelle andelen på 50% .	Dát lea hui heajos rievdan ja guhkkin eret das mo galggašii , namalassii 50 % .
Sametinget ber næringsrådet kartlegge årsakene til denne utviklingen og fremme forslag for Sametinget .	Sámediggi dáhttu ealáhusráđi kártet mii lea sivvan dán rievdamii ja ovddidit evttohusa Sámediggái .
Regjeringens Nord-Norge utvalg	Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegoddi
Sametinget legger stor vekt på det arbeidet som utvalget gjør .	Sámediggi atná lávdegotti barggu hui deaŧalažžan .
Dette betyr sterkere medinnflytelse , sterkere regional forankring og forvaltning av de virkemidler som benyttes til næringsutvikling i den nordlige landsdelen .	Dát mearkkaša nannoseabbo mieldeváikkuheami , nannoseabbo regiovnnalaš gullevašvuohta ja stuorát oasi hálddašeapmi váikkuhangaskaomiin mat geavahuvvojit davimus riikkaoasi ealáhusovddideapmái .
Det tas sikte på å fremme en egen proposisjon som kan bidra til en mer fokusert dialog med sentralmyndighetene på de temaene som behandles .	Áigumuššan lea ovddidit sierra proposišuvnna mii sáhttá leat mielde buorideamen gulahallama guovddášeiseválddiiguin dain fáttáin mat gieđahallojuvvojit .
Samordning og samarbeid	Ovttastahttin ja ovttasbargu
Samisk næringsråd peker på at Sametinget har en utfordring i å operasjonalisere sitt eget planverk .	Sámi ealáhusráđđi lohká leat hástalussan Sámediggái iežas plánaid operašonaliseret .
Sametingsplanen for inneværende periode og Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder gir klare forutsetninger , prinsipper , utfordringer og innsatsområder som er relevante for det videre arbeidet i Samisk næringsråd .	Dán áigodaga Sámediggeplánas ja Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplánas leat čielga eavttut , prinsihpat , hástalusat ja áŋgiruššansuorggit maiguin lea deaŧalaš Sámi ealáhusráđđái viidáseappot bargat .
Samisk næringsråd , i likhet med Samisk kulturråd , påpeker behovet for samordning av virkemiddelbruk internt i Sametinget , blant annet i forhold til Samisk kulturråd , men også eksternt i forhold til andre virkemiddelaktører .	Sámi ealáhusráđđi lohká , nugo Sámi kulturráđđi ge , siskkáldasat Sámedikkis dárbun ovttastahttit váikkuhangaskaomiid geavaheami earret eará Sámi kulturráđi ektui , muhto maiddái olgguldasat eará váikkuhangaskaoapmeaktøraid ektui .
Sametinget merker seg at Samisk næringsråd i sterkere grad enn tidligere ønsker å være premissgiver for næringsutviklingen i samiske områder .	Sámediggi oaidná ahte Sámi ealáhusráđđi nannoseabbot go ovdal dáhtošii bidjat eavttuid sámi guovlluid ealáhusovddideapmái .
Selv om Samisk næringsråd til nå har hatt en meget forskjellig tilnærming til søkerne enn hva SND har , står ikke Samisk næringsråd i dag fram som en egen selvstendig virkemiddelaktør med en klar profil og et selvstendig alternativ .	Vaikke vel Sámi ealáhusráđis dán rádjái lea leamaš hui ollu earalágan doaibma ohcciid ektui go SND:s lea , de ii leat Sámi ealáhusráđđi dál makkárge iešheanalis váikkuhangaskaoapmeakt ¸ran čielga profiillain ja ieđheanalis molssaeavttuin .
Her kan spesielt nevnes Omstillingsprogrammet for Indre Finnmark og Regjeringens Nord-Norge utvalg .	Dás sáhttá namuhit Sis-Finmárkku nuppástuhttinprográmma ja Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti .
Samarbeidet internt i Sametinget	Sámedikki siskkáldas ovttasbargu
Sametinget registrerer at Samisk næringsråd ser behov for at samarbeid og informasjonsflyt internt i Sametinget forbedres , og at rollefordelingen mellom hovedadministrasjonen og Samisk næringsråd som fagorgan avklares .	Sámediggi oaidná ahte Sámi ealáhusráđđi lohká dárbbašlažžan buoridit dikki siskkáldas ovttasbarggu ja dieđuid biđgema , ja ahte rollajuogadeapmi váldohálddahusa ja Sámi ealáhusráđi fágaorgánan gaskka čielggaduvvo .
Dette gjelder spesielt i saker som berører næringsliv og sysselsetting .	Dás lea earenoamážit sáhka áššiin mat gusket ealáhusaide ja barggolašvuhtii .
Samisk næringsråd savner klare linjer når det gjelder hvem som har ansvar for disse spørsmålene .	Sámi ealáhusráđđi váillaha linjáid mat čielgasit muitalivčče geas ja guđe dásis lea ovddasvástádus dáin áššiin .
Sametinget har igangsatt et arbeid med gjennomgang av organiseringen av Sametingets underliggende råd , og deres oppgaver og funksjoner , sammen med strukturen i Sametingets tilskuddsordninger .	Sámediggi lea álggahan barggu mas galgá dikki vuollásaš ráđiid organiserema , bargguid ja doaimmaid árvvoštallat , ovttas dikki doarjjaortnegiid struktuvrrain .
Relevante framtidige organisatoriske alternativer skal vurderes , herunder ett eventuelt tilskuddsorgan .	Vejolaš boahtteáiggi molssaeavttut galget árvvoštallojuvvot , nu maiddái mo livččii dušše okta doarjjaorgána .
Avsluttende merknader	Loahppamearkkašumit
Sametinget er fornøyd med at det i 1999 har vært utført et omfattende og faglig godt arbeid i	Sámediggi lea duhtavaš go buot vuollásaš ráđiin lea 1999:s dahkkojuvvon viiddis ja fágalaččat buorre bargu .
Sametinget tar til etterretning de årsmeldingene som er lagt frem .	Sámediggi váldá diehtun jahkedieđáhusaid mat lea ovddiduvvon .
Merknad nr. 1 , AP . ’ s sametingsgruppe v / Willy Ørnebakk :	Mearkkašupmi 1 áirasis Willy Ørnebakk , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe er positiv til at det er igangsatt et arbeid med gjennomgang av organiseringen av underliggende råd , herunder oppgaver , funksjoner og strukturen i tilskuddsordningene .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea mielas bargui mii lea álggahuvvon vuollásaš ráđiid organiserema ektui , maiddái bargguid , doaimmaid ja doarjjaortnegiid struktuvrra ektui .
Samisk kulturminneråd - Samarbeid med den øvrige forvaltningen	Sámi kulturmuitoráđđi — ovttasbargu eará hálddašemiin
Befaringer ved tiltak av forskjellig art medfører betydelige kostnader for de berørte .	Sierralágan doaibmabijuid dárkkistemiid oktavuođas šaddet stuorra máksámušat daidda geaidda ášši guoská .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ber om at det tas initiativ til en best mulig samordning mellom SKR og den berørte fylkeskulturetaten ved befaringer med sikte på å redusere kostnadene for alle parter .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku dáhttu bargat dan ala ahte nu bures go vejolaš ovttastahttit Sámi kulturmuitoráđi ja guoskevaš fylkkakulturossodaga bargguid dárkkistemiid oktavuođas , seastin dihte buot oasálaččaid goluid .
Samisk kulturråd - driftsstøtte	Sámi kulturráđđi — doaibmadoarjja
Sametingsrådets forsikringer i november 99 - plenum om at alle samer har like muligheter til å søke tilskudd til arrangementer uansett hvordan man har valgt å organisere seg , er blitt meget positivt mottatt .	Dáhkidusat maid Sámediggeráđđi buvttii 1999 skábmamánu dievasčoahkkimis das ahte buot sápmelaččain , beroškeahttá das mo leat organiserejuvvon , leat seamma vejolašvuođat ohcat doarjaga doaluide , leat hui bures vuostáiváldojuvvon .
Etter å ha tatt opp problematikken med driftsstøtteordninger til hoved- og kultur-organisasjonene er Arbeiderpartiets sametingsgruppe godt fornøyd med at en gjennomgang av disse skal skje i år 2000 .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea hui duhtavaš dainna go ášši mii guoská váldo- ja kulturorganisašuvnnaid doaibmadoarjjaortnegii galgá geahčaduvvot 2000-jagis , maŋŋá go leat dan ovddidan .
Samisk næringsråd	Sámi ealáhusráđđi
Jordbruk	Eanadoallu
Det er helt riktig at Sametingets virkemidler settes inn for å stimulere til lavere driftsutgifter for den enkelte gårdbruker gjennom å prioritere fellestiltak .	Lea áibbas riekta ahte Sámedikki váikkuhangaskaoamit geavahuvvojit dasa ahte oččodit ovttaskas eanadoalli doaibmagoluid unnibun oktasašdoaimmaid prioriteremiin .
Sametinget ber om at investeringsstøtte også ytes til nyere brukte maskiner som omsettes gjennom maskinfirma .	Sámediggi bivdá maiddái ahte addit investerendoarjaga ođđaset mašiinnaide mat vuvdojuvvojit mášenfitnodagaid bokte .
Det er for tiden et svært stramt marked for omsetning av brukte båter .	Guolásteapmi Dál leat ollugat geat áiggošedje oastit geavahuvvon fatnasiid .
Sametinget ber SNR om å bruke fleksibilitet slik at fiskere bosatt innenfor SUF . ' s virkeområde ikke får problemer med å få tak i båter som følge av forvaltningsrutiner .	Sámediggi dáhttu Sámi ealáhusráđi geavahit dávggasvuođa nu ahte guolásteddjiide geat leat Sámi ovddidanfoandda doaibmaguovllus , ii šatta váttisin hálddašanrutiinnaid geažil fidnet fatnasiid .
Forslag 1 , representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , áirasis Nils Henrik Måsø , Guovddášbellodaga sámediggejoavku :
Samisk forlagsdrift : ( s.5 )	Sámi lágadusdoaibma ( s. 5 )
Tilføyelse ( siste setning ) : " Det understrekes at Samisk læremiddelsenter ikke skal ha noen forlagsrolle i produksjon av samiske læremidler , men kan bidra til å skaffe læremidler på områder der forlag ikke makter oppgaven tilfredsstillende .	Lasáhus ( maŋemus cealkka ) : « Deattuhuvvo ahte Sámi oahppneavvoguovddážis ii galgga leat lagádusdoaibma sámi oahpponeavvuid ráhkadeamis , muhto sáhttá leat veahkkin dábuhit oahpponeavvuid dalle go lágádusat eai nákce dan dahkat dohkálaččat .
Dette kan bl.a. gjøres med metodisk utviklingsarbeid og overordnet prosjektstyring , samt evaluering og godkjenning av prosjekter og ferdige læremidler . "	Dan sáhttá dahkat metodalaš ovdánahttinbargguin ja prošeavttaid bajit dási prošeaktastivremiin , ja gárvves oahpponeavvuid loahpalaš árvvoštallamiin ja dohkkehemiin . »
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Forslag 1 ble oversendt Sametingsrådet .	Eavttuhus 1 sáddejuvvo Sámediggeráđđái .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak M. O. Hætta , áššejođiheaddji
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Per Solli Ragnhild Nystad	Per Solli Ragnhild Nystad
Klemet Erland Hætta Nils Henrik Måsø	Klemet Erland Hætta Nils Henrik Måsø
Geir Tommy Pedersen Per Solli	Geir Tommy Pedersen Per Solli
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Generelt	Oppalaččat
Sametinget merker seg også behovet for samarbeid og samordning internt i sametingssystemet .	Sámediggi lea maid oaidnán ahte lea dárbu siskkáldasat Sámedikki vuogádagas buorebut ovttas bargat ja barggu buorebut ovttastahttit .
Sametinget ser det som viktig at det utvikles rutiner for samarbeid internt i sametingssystemet , og i forhold til Sametingets samarbeidsaktører .	Sámediggi atná deaŧalažžan ovddidit ovttasbargorutiinnaid siskkáldasat Sámedikki vuogádagas , ja maid Sámedikki ovttasbargoaktøraid ektui .
Sametinget ønsker en lik struktur for oppbyggingen av årsmeldingene for de underliggende fagrådene .	Sámediggi dáhtošii vuollásaš fágaráđiid jahkedieđáhusain ovttalágan struktuvrra .
Merknader til virksomheten i Samisk kulturminneråd	Mearkkašumit Sámi kulturmuitoráđi doibmii
Samisk kulturminneråd har ansvar for tildeling og utbetaling av de årlige tilskuddsmidlene til samisk kulturminneprosjekter .	Lea Sámi kulturmuitoráđi ovddasvástádussan juogadit ja máksit jahkásaš doarjjaruđaid sámi kulturmuitoprošeavttaide .
For 1999 utgjorde tilskuddsrammen kr 700.000,- .	1999:s lei dán doarjjarámmas oktiibuot kr. 700.000,- .
Søknads-massen utgjorde en ramme på kr 1.597.990,- slik at det var få søknader som kunne prioriteres i 1999 .	Ohcamat ledje oktiibuot kr. 1.597.990,- ovddas , ja danne ii sáhttán 1999:s nu galle ohcama prioriteret .
Museum	Museá
Samisk kulturminneråd har foruten en koordinerende rolle i forhold til østsamisk museum , også påtatt seg den museumsfaglige rollen i sametingssystemet .	Sámi kulturmuitoráđđi lea earret koordinerendoaimma nuortalaš museá ektui , maiddái váldán badjelasas sámediggevuogádaga museáfágalaš doaimma .
Sametinget er veldig fornøyd med kulturminnerådets arbeid med samisk museumspolitikk i 1999 , både med initiering av en samisk museumskonferanse , og også som fagpolitisk rådgiver for Sametinget .	Sámediggi lea hui duhtavaš kulturmuitoráđi bargguin sámi museápolitihkain 1999:s , sihke danne go vuolggahii jurdaga lágidit sámi museákonferánssa , ja maid ráđi bargguin fágapolitihkalaš ráđđeaddin Sámediggái .
Kulturminne-rådet har etter oppdrag fra Sametinget igangsatt en utredning om en fremtidig organiserings- og styringsstruktur for samiske museer .	Kulturmuitoráđđi lea Sámedikki gohččuma vuođul , álggahan čielggadanbarggu boahttevaš organiseren- ja stivrenstruktuvrra birra sámi museáide .
Sametinget ser fram til behandlingen av utredningen .	Sámediggi mielas vuorddaša čielggadusa beassat gieđahallat .
Samisk tusenårssted - østsamisk museum	Sámi duhátjahkebáiki — nuortalaš museá
Rådene har med solid faglig innsikt og rask oppfølging bidratt sterkt til fremdriften i saken .	Ráđit leat nana fágalaš áddejumiin ja jođánis čuovvulemiin leamaš nannosit mielde dán ovdáneamis .
Regjeringen v / Kulturdepartementet har på tampen av 1999 endelig « bekreftet » at østsamisk museum skal etableres som Samisk tusenårssted innen 2005 .	Ráđđehus lea Kulturdepartemeantta bokte 1999 loahpas viimmat « duođaštan » ahte nuortalaš museá galgá ovdal 2005 loahpa ásahuvvot sámi duhátjahkebáikin .
Sametinget har bedt kulturminnerådet koordinere det videre arbeidet , både med hensyn til sikring av driften i 2000 og forberedelser av investeringer i 2001 .	Sámediggi lea dáhtton kulturmuitoráđi koordineret viidáseabbo barggu , sihke doaimma sihkkarastima dáfus 2000:s ja 2001 investeremiid válmmašteami dáfus .
Samisk skjelettmateriale ved Universitetet i Oslo	Sámi dákteriggeávdnasat Oslo universitehtas
Sametinget er meget fornøyd med arbeidet Samisk kulturminneråd har gjort i forbindelse med saken om Samisk skjelettmateriale ved Anatomisk institutt .	Sámediggi lea hui duhtavaš bargguin maid Sámi kulturmuitoráđđi lea dahkan anatomalaš instituhta sámi dákteriggeávdnasiid ášši oktavuođas .
Samisk kulturminneråd har bidratt sterkt til fremgang i saken .	Sámi kulturmuitoráđđi lea leamaš nannosit mielde ovdánahttimin ášši .
Internasjonalt samarbeid	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
Sametinget registrerer at Samisk kulturminneråd også i 1999 har hatt en del internasjonale engasjement .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturmuitoráđis leat maiddái 1999:s leamaš riikkaidgaskasaš doaimmat .
Samisk bygningsvern	Sámi vistesuodjaleapmi
Sametinget registrerer at Samisk kulturminneråd har avsluttet et forprosjekt for en verne- og forvaltningsplan for samiske bygninger .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturmuitoráđđi lea loahpahan suodjalan- ja hálddašanplána ovdaprošeavtta sámi visttiide .
Planen har staket ut en hensiktsmessig verne- og forvaltningsstrategi og vil fungere som en faglig rettesnor i det praktiske arbeidet .	Plánas lea ráhkaduvvon vuogas suodjalan- ja hálddašanstrategiija ja galgá praktihkalaš barggus doaibmat fágalaš bagadussan .
Prosjektet for en verne- og forvaltningsplan for samiske bygninger vil være igang fra år 2000 .	Sámi visttiid suodjalan- ja hálddašanplána prošeakta galgá doaibmagoahtit 2000:s .
Samarbeid med den øvrige miljø- og kulturminneforvaltningen	Ovttasbargu eará biras- ja kulturmuitohálddašemiin
Sametinget registrerer at det er et godt samarbeid mellom Samisk kulturminneråd og Riksantikvaren .	Sámediggi oaidná ahte lea buorre ovttasbargu Sámi kulturmuitoráđi ja Riikkaantikvára gaskka .
Det er meget positivt at Riksantikvaren i sterkere grad spiller en aktiv rolle for å bidra til bedre samforståelse og samarbeid mellom Samisk kulturminneråd og fylkeskommunene .	Lea hui buorre go Riikkaantikvára eambbo aktiivvalaččat viggá buoridit oktasaš áddejumi ja ovttasbarggu Sámi kulturmuitoráđi ja fylkkagielddaid gaskka .
Det er også gledelig at det er et godt samarbeid mellom Samisk kulturminneråd og de fleste fylkeskommunene .	Lea maid illudahtti go lea buorre ovttasbargu Sámi kulturmuitoráđi ja eanaš fylkkagielddaid gaskka .
Sametinget registrerer at samarbeidet med fylkeskommunene i Troms og Nordland har vært godt i 1999 .	Sámediggi oaidná ahte ovttasbargu Tromssa ja Finnmárkku fylkkagielddaiguin lea 1999:s leamaš buorre .
Sametinget registrerer imidlertid at Samisk kulturminneråd ikke ble brakt inn i planleggings- og startfasen i arbeidet med en verneplan for kulturminner og kulturmiljø for Hedmark fylke .	Sámediggi oaidná dattetge ahte Hedemárkku fylka ii leat dáhtton Sámi kulturmuitoráđi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid suodjalanplána plánen- ja álginbargui mielde .
Dette er meget beklagelig .	Dat lea hui šállošahtti .
Sametinget registrerer at det har vært et godt samarbeid med saksbehandlerne innen kulturminnevern i Finnmark fylkeskommune , fylkeskulturetaten .	Sámediggi oaidná ahte lea leamaš buorre ovttasbargu Finnmárkku fylkkagieldda fylkkakulturetáhta kulturmuitosuodjaleami áššemeannudeddjiiguin .
Det er likevel potensiale for å bedre og utvikle samarbeidet etter mer formelle retningslinjer .	Lea liikká vejolaš buoridit ja ovddidit ovttasbarggu nu ahte šattašii eambbo formálalažžan .
Sametinget merker seg at det har vært en del samarbeidsproblemer knyttet til forståelse av overordnet ansvar og myndighet .	Sámediggi oaidná ahte leat leamaš veahá ovttasbargováttisvuođat go lea leamaš sáhka bajimuš ovddasvástádusa ja válddi áddejumis .
Etter samarbeids-seminaret som ble avholdt 29.09.99 , oppleves det som at det vises større vilje til kommunikasjon fra Finnmark fylkeskommunes side .	Maŋŋá seminára mii dollojuvvui 29.09.99 orru dego Finnmárkku fylkkagielddas livččii stuorát dáhttu gulahallat kulturmuitoráđiin .
Sørsamisk kulturminnevern	Máttasámi kulturmuitosuodjalus
Sametinget merker seg Samisk kulturminneråds bekymring for sørsamisk kulturminnevern , og at det i 2000 vil være nødvendig å bruke mye ressurser på å øke muligheten for et aktivt deltakende sørsamisk kulturminnevern .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturmuitoráđđi ballá das mo máttasámi kulturmuitosuodjalemiin manná , ja ahte 2000:s lea dárbu geavahit ollu resurssaid nannen dihte máttasámi kulturmuitosuodjaleami aktiivvalaš searvama .
Sametinget merker seg også at Samisk kulturminneråd mener kulturminnervern må være tema i arbeidet med en sørsamisk handlingsplan .	Sámediggi oaidná maid ahte kulturmuitoráđi oainnu mielde ferte kulturmuitosuodjaleapmi leat fáddán máttasámi doaibmaplána barggus .
Lokal Agenda 21	Báikkálaš agenda 21
Sametinget merker seg at Samisk kulturminneråd ser behov for å bearbeide foreløpig strategi- og handlingsplan for Sametingets LA 21-arbeid .	Sámediggi oaidná ahte Sámi kulturmuitoráđđi atná dárbbašlažžan eambbo bargat Sámedikki Báikkálaš agenda 21-barggu gaskaboddosaš strategiija- ja doaibmaplánain .
Ressurssituasjonen	Resursadilálašvuohta
Sametinget registrerer at det fremdeles er sterkt behov for administrativ styrking av Samisk kulturminneråd .	Sámediggi oaidná ahte ain lea stuorra dárbu nannet Sámi kulturmuitoráđi hálddahusa .
Dette vil bli vurdert i forbindelse med Sametingets budsjett for 2001 .	Dán áigut árvvoštallat Sámedikki 2001 bušeahta oktavuođas .
Merknader til virksomheten i Samisk kulturråd	Mearkkašumit Sámi kulturráđi doibmii
Sametinget har som målsetting at kulturfondet skal styrkes betraktelig slik at det kan satses på samiske kulturtiltak med større tyngde .	Sámedikki áigumuššan lea ahte kulturfoanda galgá nannejuvvot viehka ollu , vai stuorát deattuin beasašii doarjut sámi kulturdoaibmabijuid .
Offentlig støtte til litteratur , billedkunst , kunsthåndverk , musikk , teater og film skaper kjerneaktiviteter som får ring-virkninger for det øvrige kulturtilbudet .	Almmolaš doarjja girjjálašvuhtii , govvadáidagii , dáiddaduodjái , musihkkii , teáhterii ja filbmii duddjo guovddáš doaimmaid mat fas váikkuhit eará kulturfálaldagaid .
Sametinget ønsker økning i fondet i statsbudsjettet for 2001 , og spesielt med tanke på økt samisk filmproduksjon .	Sámediggi dáhtošii 2001 stáhtabušeahtas lasáhusa fondii , earenoamážit danin vai sámi filbmabuvttadeamit lassánivčče .
Sametinget ser en utfordring i å øke samisk kulturformidling gjennom moderne informasjons-kanaler .	Sámediggái lea hástalussan lasihit sámi kulturgaskkusteami ođđaáiggi diehtojuohkinkanálaiguin .
Dagens IT-virkelighet kan være både en trussel og en mulighet for formidling og utvikling av samisk språk og kultur .	Dálá DT-duohtavuohta sáhttá leat sihke áittan ja vejolašvuohtan sámi giela ja kultuvrra gaskkusteamis ja ovddideamis .
Spesielt samiske barn og unge møtes av et vell av inntrykk og påvirkning fra omverdenen formidlet gjennom den nye teknologien og nye medier .	Earenoamážit sámi mánát ja nuorat vásihit geažos áiggi ahte servodat viggá báidnit ja váikkuhit ođđa teknologiijain ja ođđa mediaiguin .
Denne medie- og informasjonsutviklingen må derfor også bli sentrale elementer i Sametingets fremtidige kultursatsing .	Danne ferte dát media- ja diehtojuohkinovddideapmi šaddat Sámedikki boahtteáiggi sámi kulturáŋgiruššama guovddáš beallin .
Sametingets barne- og ungdomssatsing	Sámedikki mánáid- ja nuoraidáŋgiruššan
Sametinget har prioritert tiltak for samiske barn og unge som en av de viktigste innsats-områdene i denne valgperioden .	Sámediggi lea mearridan ahte doaibmabijut sámi mánáide ja nuoraide galget leat okta daid deaŧaleamus áŋgiruššansurggiin dán válgaáigodagas .
Samisk barne- og ungdomsplan er fulgt opp med et toårig barne- og ungdomsprosjekt .	Sámi mánáid- ja nuoraidplána čuovvuleapmin lea guovttejagi mánáid- ja nuoraidprošeakta .
Denne sektorovergripende satsingen setter spesielle krav og utfordringer for hele sametingssystemet , men spesielt for kulturrådet som forvalter støtteordninger som er viktige virkemidler for å realisere konkrete tiltak for samiske barn og unge .	Dát surggiidgaskasaš áŋgiruššan bidjá earenoamáš gáibádusaid ja hástalusaid oppa sámediggevuogádahkii , ja earenoamážit kulturráđđái mii hálddaša doarjjaortnegiid mat leat deaŧalaš váikkuhangaskaoapmin konkrehta doaibmabijuid duohtandahkamis sámi mánáide ja nuoraide .
En viktig suksessfaktor for Sametingets satsing vil nettopp være at tiltak initieres , prioriteres og gjennomføres av og for samiske barn og unge .	Sámedikki áŋgiruššama deaŧalaš lihkostuvvanbeallin lea nappo ahte sámi mánát ja nuorat vuolggahit , vuoruhit ja čađahit doaibmabijuid sámi mánáide ja nuoraide buorrin .
I tillegg til ordninger og tiltak som allerede eksisterer ønsker Sametinget en ekstra innsats rettet mot denne målgruppen , ikke minst i virkemiddelbruken .	Lassin ortnegiidda ja doaibmabijuide mat juo gávdnojit , dáhtošii Sámediggi liige áŋgiruššama dán olahusjovkui , ain juo váikkuhangaskaomiid geavaheamis .
Samarbeid og koordinering mellom prosjektledelsen og forvaltningsnivået er derfor nøkkelen til resultater .	Ovttasbargu ja koordineren prošeaktanjunnošiid ja hálddašandási gaskka attášii danne bohtosiid .
Samiske barns oppvekstvilkår	Sámi mánáid bajásšaddaneavttut
Sametinget merker seg med tilfredshet at Samisk kulturråd også i år har prioritert utgivelse av samiskspråklige barne- og ungdomspublikasjoner .	Sámediggi lea duhtavaš go Sámi kulturráđđi maiddái dánge jagi lea prioriteren sámegiel mánáid- ja nuoraidpublikašuvnnaid almmuheami .
Disse publikasjonene er særdeles viktige , og også fremtidige utgivelser må i hovedsak sikres med sterk finansiell medvirkning fra Sametinget .	Dát publikašuvnnat leat earenoamáš deaŧalaččat , ja Sámediggi oaidná ahte maiddái boahtteáiggi almmuhemiid ferte eanaš sihkkarastit Sámedikki nana ruđalaš doarjagiin .
Sametinget ber kulturrådet vurdere opprettelse av en egen permanent støtte-ordning for disse publikasjonene i Sametinget .	Sámediggi dáhttu kulturráđi árvvoštallat galggašii go Sámediggái ásahit sierra , bissovaš doarjjaortnega dáidda publikašuvnnaide .
Kulturrådet påpeker mangel på lesestoff / litteratur som både interesserer samiske barn og unge , og som samtidig ivaretar og styrker samisk språk .	Kulturráđđi lohká váilut lohkamuša / girjjálašvuođa mas sámi mánát ja nuorat sihke beroštit ja mii seammás várjalivččii ja ovddidivččii sámi giela .
Kulturrådet vil derfor opprette en egen stipendordning for ungdom som skriver for ungdom på samisk , samt prioritere utgivelser av barne- og ungdomslitteratur .	Danne áigu kulturráđđi ásahit sierra stipeandaortnega nuoraide geat čállet nuoraide sámegillii , ja bajás vuoruhit mánáid- ja nuoraidgirjjálašvuođa almmuhemiid .
Dette er meget positive tiltak som Sametinget støtter fullt ut .	Dát leat hui buorit doaibmabijut maid Sámediggi ollásit doarju .
For å sikre en reell økning i produksjon av samisk barne- og ungdomslitteratur bør dette gjøres i samarbeid med med forlagene / SÁLAS .	Vai sihkkarasttášii duohta lassáneami sámi mánáid- ja nuoraidgirjjálašvuođa buvttadeamis , de fertešii bargat ovttas lágádusaiguin / SÁLAS:iin .
Kulturrådet vil videreføre prøveprosjektet « Dåjmalasj máná » også i 2000 .	Sámi kulturráđđi áigu joatkit « Dåjmalasj máná » prošeavtta maiddái 2000:s .
Sametinget ber kulturrådet vurdere å samordne innsatsområdene i dette prøveprosjektet med innsatsområdene i barne- og ungdomsprosjektet .	Sámediggi dáhttu kulturráđi árvvoštallat galggašii go heivehit dán geahččalanprošeavtta áŋgiruššansurggiid oktii mánáid- ja nuoraidprošeavtta áŋgiruššansurggiide .
Dette vil bidra til en bedre samordning mellom mål og virkemidler .	Dat livččii mielde buorideamen mihttomeriid ja váikkuhangaskaomiid ovttastahttima .
Sametinget registrerer at kulturrådet har prioritert midler til innkjøp av utstyr til bruk i formidling av samisk språk og kultur i barnehager .	Sámediggi oaidná ahte kulturráđđi lea ruđaid prioriteren biergasiidda mat mánáidgárddiin galget geavahuvvot sámi giela ja kultuvrra gaskkusteapmái .
Dette gjelder i hovedsak barnehager som ikke kommer inn under støtteordningen til samiske barnehager .	Dás lea eanaš sáhka mánáidgárddiin mat eai oaččo doarjaga sámi mánáidgárddiid doarjjaortnegis .
Sametinget vil i 2001 overta forvaltningen av dette tilskuddet , men det vil antagelig likevel være behov for kulturrådets støtte til de barnehagene som ikke er definert som samiske barnehager og som dermed ikke kommer inn under støtteordningen .	Sámediggi áigu 2001:s váldit badjelasas dán doarjaga , muhto lea várra ain dárbu kulturráđi doarjagii dain mánáidgárddiin mat eai leat definerejuvvon sámi mánáidgárdin ja mat danne eai oaččo doarjaga dán doarjjaortnegis .
Sametingets barne- og ungdomsarbeid prioriteres høyt av Sametinget også i 2001 statsbudsjettet , bl.a er det behov for kr 1 mill. i økning i denne tilskuddsordningen .	Sámedikki mánáid- ja nuoraidáŋgiruššan vuoruhuvvo bajás maiddái 2001 stáhtabušeahtas , ja ea.ea. dán doarjjaortnegii lea dárbu 1 milj. kr. lasáhussii .
Driftsstøtte til samiske kulturhus	Doaibmadoarjja sámi kulturviesuide
Sametinget har i sak 21/99 behandlet Samlet plan for samiske kulturhus .	Sámediggi lea áššis 21/99 gieđahallan Sámi kulturviesuid ollislaš plána .
Her er det foretatt en ny prioritering både mht driftsfinansiering og investering .	Das lea ođđasis prioriterejuvvon sihke doaibmaruhtadeapmi ja investeremat .
Sametingets målsetting er fremdeles at eksisterende kulturinstitusjoner sikres driftsfinansiering før nye investeringer foretas .	Sámedikki áigumuššan lea ain ahte ferte sihkkarastit doaibmaruhtadeami dálá kulturásahusaide ovdal go ođđa investeremat dahkkojuvvojit .
Fem etablerte og et planlagt kulturhus er prioritert på driftssiden .	Viđa ásahuvvon ja ovtta plánejuvvon kulturvissui lea prioriterejuvvon doaibmadoarjja .
Vedtaket og prioriteringen er fulgt opp i Sametingets budsjettet for 2000 , hvor denne tilskuddordningen er økt med kr 1,6 mill. .	Dán mearrádusa ja prioriterema lea Sámediggi čuovvulan dikki 2000 bušeahtas , gos doarjjaortnegii lea lasihuvvon 1,6 milj. kr. .
Sametinget har i tillegg innlemmet tre nye kulturinstitusjoner i ordningen , som fra 2000 omfatter følgende : Ája , Árran , Saemien Sijte , Sijti Jarnge , Várjjat Sámi Musea og Sámi Dáiddaguovddáš .	Sámediggi lea dasto váldán golbma ođđa kulturásahusa ortnegii mielde , mii 2000 rájes guoská dáidda : Ája , Árran , Saemien Sijte , Sijte Jarnge , Várjjat Sámi Museá ja Sámi Dáiddaguovddáš .
Sametinget er klar over at denne økningen kun kortsiktig vil avhjelpe den prekære situasjonen til de prioriterte samiske kulturinstitusjoner , som i en årrekke har hatt svært dårlige vilkår .	Sámediggi diehtá ahte dát lasáhus ii čoavdde prioriterejuvvon sámi kulturásahusaid váttis dili eará go oanehis áigái . Dain leat ollu jagiid leamaš hui heajos eavttut .
Sametinget vil fortsatt arbeide for økning i rammen for driftsstøtteordningen , og det er i statsbudsjettet for 2001 foreslått en økning på kr 2,4 mill. .	Sámediggi áigu ain bargat dan ala ahte doaibmadoarjjaortnega rámma lassánivččii , ja 2001 stáhtabušeahtas lea evttohuvvon 2,4 milj. kr. lasáhus .
Driftsstøtte til samiske kulturorganisasjoner	Doaibmadoarjja sámi kulturorganisašuvnnaide
Innenfor denne driftsstøtteordningen ble midlene til organisasjoner som prioriterer aktiviteter rettet mot barn og unge , økt ytterligere .	Dát doaibmadoarjjaortnet lassánii 1999:s ain eambbo organisašuvnnaide mat prioriterejit doaibmabijuid mánáide ja nuoraide .
Samisk kulturråd viser til stor økning i antall søknader fra organisasjoner / foreninger med ulike formål som ønsker å bli definert som samiske kulturorganisasjoner .	Sámi kulturráđđi lohká sakka lassánan organisašuvnnaid / servviid ohcamiid logu main leat iešguđetlágan ulbmilat ja mat dáhtošedje definerejuvvot sámi kulturorganisašuvdnan .
Kulturrådet mener det er skapt visse uklarheter i forhold til retnings-linjene og rammen for tilskuddsordningen .	Kulturráđđi oaivvilda ahte leat eahpečielggasvuođat doarjjaortnega njuolggadusaid ja rámma oktavuođas .
Sametinget merker seg kulturrådets påpekning av behov for en helhetlig gjennomgang av driftsstøtteordningene til både samiske hoved-organisasjoner og kulturorganisasjoner .	Sámediggi lea oaidnán ahte kulturráđđi lohká dárbun ollislaččat geahčadit sihke sámi váldoorganisašuvnnaid ja kulturorganisašuvnnaid doaibmadoarjjaortnegiid .
Sametinget vil prioritere dette arbeidet i 2000 .	Sámediggi áigu 2000:s prioriteret dán barggu .
Samisk forlagsdrift	Sámi lágádusdoaibma
Sametinget er enig med kulturrådet i at budsjettrammen for samisk forlagsstøtte ikke er tilfredsstillende .	Sámediggi doarju kulturráđi go lohká sámi lágádusdoarjaga bušeahttarámma dohkketmeahttumin .
I statsbudsjettet for 2001 foreslås en økning på kr 2,5 mill. .	2001 stáhtabušeahtas evttohuvvo 2,5 milj. kr. lasáhus .
Sametinget vil også ta initiativ til en klarere rollefordeling mellom Samisk lærermiddelsenter og samiske forlag hva gjelder produksjon av læremidler .	Sámediggi áigu maid initieret barggu mii čielggadivččii Sámi oahpponeavvoguovddáža ja sámi lágádusaid gaskasaš doaibmajuogadeami oahpponeavvuid buvttadeami oktavuođas .
Samisk tusenårssted - østsamisk museum	Sámi duhátjakhebáiki — nuortalaš museá
Samordning	Ovttastahttin
Sametinget har igangsatt et arbeid med gjennomgang av organiseringen av Sametingets underliggende råd og deres oppgaver og funksjoner , sammen med strukturen i Sametingets tilskuddsordninger .	Sámediggi lea álggahan barggu mas galgá dikki vuollásaš ráđiid organiserema , bargguid ja doaimmaid árvvoštallat , ovttas dikki doarjjaortnegiid struktuvrrain .
Relevante framtidige organisatoriske alternativer skal vurderes , herunder ett eventuelt tilskuddsorgan .	Vejolaš boahtteáiggi molssaeavttut galget árvvoštallojuvvot , nu maiddái mo livččii dušše okta doarjjaorgána .
Sametinget er glad for kulturrådets innsats for å motvirke ubalanse i kjønnsfordelingen .	Sámediggi liiko go kulturráđđi áŋgiruššá sohkabeliid dássedeattokeahtesvuođa vuostá .
Sametinget er helt enig med kulturrådet i at det er nødvendig med økt oppmerksomhet om dette ved utformingen og planleggingen av rådets virksomhet , og ved fordeling av virkemidler .	Sámediggi lea áibbas ovttaoaivilis kulturráđiin go lohká dárbbašlažžan eambbo fuomášupmái dán birra go ráđi doaibma hábmejuvvo ja plánejuvvo , ja váikkuhangaskaomiid juogadeamis .
En bedre samordning i sametingssystemet på området vil bli igangsatt når likestillings-konsulenten har tiltrådt .	Go dásseárvokunsuleanta lea doaibmagoahtán , de galgá dán suorggis sámediggevuogádagas álggahuvvot buoret ovttastahttin .
Merknader til virksomheten i Samisk språkråd	1998-2001 Sámediggeplánas lea áigumuššan ahte « . .
I Sametingsplanen for perioden 1998 - 2001 er det en målsetting at « . .	sámi giellabargu nannejuvvo ja ovddiduvvo buot giellaguovlluin » .
samisk språkarbeid styrkes og utvikles i alle språkregioner » .	Dat mearkkaša ahte Sámedikkis leat stuorra hástalusat giellabarggu oktavuođas .
Utenfor forvaltningsområdet for samisk språk vil det være spesielt viktig å styrke språkarbeidet , samt utvikle tilrettelagte opplæringstiltak i samisk språk .	Sámegiela hálddašanguovllu olggobealde livččii earenoamáš deaŧalaš nannet giellabarggu ja ovddidit heivehuvvon oahpahusdoaibmabijuid jna. sámegielas .
Heving av språkets status krever engasjement , samt utvikling av tiltak over lengre tid .	Giela árvvu nannen gáibida beroštumi , ja ahte guhkit áigge badjel ovddida doaibmabijuid .
Sametinget har i behandlingen av statsbudsjettet for 2001 foreslått ca. kr 5 mill. til styrking av diverse språktiltak .	Sámediggi lea 2001 stáhtabušeahta gieđahallama oktavuođas evttohan 5 milj. kr. lasáhusa iešguđet gielladoaibmabijuid nannemii .
Samisk språkråd har i 1999 disponert et budsjett på kr 23,47 mill. .	Sámi giellaráđđi lea 1999:s disponeren bušeahta mii lei kr. 23 470 000 .
Tilskudd til tospråklighet	Doarjja guovttegielatvuhtii
Sametinget har i sak 10/99 revidert retningslinjene for denne tilskuddsordningen .	Sámediggi lea áššis 10/99 revideren dán doarjjaortnega njuolggadusaid .
Sametinget har gitt Samisk språkråd ansvar for fordeling av statlige midler til samisk tolketjeneste og tospråklighet , til de seks kommunene som tilhører forvaltningsområdet for samisk språk ; Kárášjohka-Karasjok , Guovdageaidnu-Kautokeino , Deatnu-Tana , Porsáŋgu-Porsanger , Unjárga-Nesseby og Gáivuotna-Kåfjord , samt til Finnmark og Troms fylkes-kommuner .	Sámediggi lea addán Sámi giellaráđđái ovddasvástádusa juogadit stáhtalaš ruđaid sámi dulkonbálvalussii ja guovttegielatvuhtii . Ruđat galget juogaduvvot guđa gildii mat gullet sámegiela hálddašanguvlui , Kárášjoga , Guovdageainnu , Deanu , Porsáŋggu , Unjárgga ja Gáivuona gielddaide , ja vel Finnmárkku ja Tromssa fylkkagielddaide .
Midlene for 1999 var på kr 16,65 mill. .	1999:s dagai dát kr. 16 650 000,- .
Tilskuddsordningen omfatter også andre lokale og regionale organer og andre i forvaltningsområdet for samisk språk som bruker samisk i forvaltningen .	Doarjjaortnegii gullet maid eará báikkálaš ja regiovnnalaš orgánat ja earát sámegiela hálddašanguovllus mat geavahit sámegiela hálddašeamis .
I tillegg kan det tildeles midler til tiltak utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dasto sáhttá ruđaid juolludit maiddái doaibmabijuide sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Sametinget registrerer at det er stor pågang av søkere på prosjektmidler , og at språkrådet i 1999 bare kunne gi tilsagn til en fjerdedel av søknadene .	Sámediggi oaidná ahte leat ollugat geat ohcet prošeaktaruđaid , ja ahte giellaráđđi 1999:s ii sáhttán addit doarjaga eará go njealjádasoassái .
Dette tilsier at prosjektmidlenes andel bør økes fordi prosjektene synes å ha stor betydning for utviklingen av samisk språk .	Dat muitala ahte lea dárbu lasihit prošeaktaruhtaoasi danne go prošeavttain orru stuorra mearkkašupmi sámegiela ovddideapmái .
Terminologi- og språkarbeid	Terminologiija- ja giellabargu
Samisk orddatabank er en orddatabase hvor samisk terminologi kontinuerlig registreres , og dette har stor betydning for vitalisering av samisk språk .	Sámi sátnebáŋku lea sátnediehtovuođđu mas sámi terminologiija registrerejuvvo álelassii , ja das lea deaŧalaš mearkkašupmi sámegiela ealáskuhttimii .
Det finnes i dag ca 6800 ord i basen , og det registreres mellom 80 og 100 ord / termer pr. dag .	Dál leat diehtovuođus sullii 6800 sáni , ja beaivválaččat registrerejuvvojit gaskal 80 ja 100 sáni .
Språkrådet har oppnevnt tre fagterminologigrupper med ansvar for kvalitetssikring av utviklet terminologi .	Giellaráđđi lea nammadan golbma fágatearbmajoavkku main lea ovddasvástádus sihkkarastit ovddiduvvon terminologiija kvalitehta .
Samisk språk har en kort tradisjon når det gjelder bruken av språket offisielt , samt forholdsvis kort skriftspråktradisjon .	Sámegiella ii leat guhká almmolaččat geavahuvvon , iige sámegiela čállingiellaárbevierru ge leat beare guhkki .
Spesielle tegn i det samiske alfabetet skaper også ofte problemer i dataverdenen selv om problemet er forsøkt løst av datautvalget oppnevnt av Sametinget .	Earenoamáš mearkkat sámi alfabehtas dagahit maid dávjá váttisvuođaid dihtormáilmmis vaikke vel Sámedikki nammadan dihtorlávdegoddi leage viggan čoavdit dán váttisvuođa .
Samisk språkråd har begynt å registrere både eksisterende og nye ord / termer i ordatabasen .	Sámi giellaráđđi lea registreregoahtán sihke sániid mat gávdnojit ja ođđa sániid / tearpmaid .
Man har bl.a begynt å registrere ord fra K. Nielsens « Lappiske ordbøker » , navn på planter og ellers ord som brukes hver dag .	Lea earret eará registreregoahtán sániid maid lea viežžan Konrad Nilsena sátnegirjjiin , šattuid namaid ja muđuid beaivválaš sániid .
Sametinget er fornøyd med at ny terminologi godkjennes , og med at orddatabanken stadig utvikles .	Sámediggi oaidná ahte Sámi giellaráđđi 1999:s lea dohkkehan terminologiijaid , ja diggi lea duhtavaš go dat dahkkojuvvo ja go sátnebáŋku dađistaga ovddiduvvo .
I tillegg til å godkjenne terminologi gransker rådet også lærebokmanuser .	Giellaráđi bargun lea maid suokkardit oahppogirjemanusiid .
Formålet med den språklige granskingen er å kvalitetssikre språket i læremidler som utgis .	Ulbmil gielalaš suokkardemiin lea sihkkarastit giela oahpponeavvuin mat almmuhuvvojit .
Normalt bruker Samisk språkråd eksterne konsulenter til å vurdere språket i manuser , og språkrådet gransker den eksterne vurderingen .	Giellaráđđi geavaha dábálaččat olggobeali konsuleanttaid giela árvvoštallamii manusiin , ja giellaráđđi fas suokkarda olggobeali árvvoštallama .
Sametinget registrer at språkrådet i 1999 har gransket en del lærebokmanuser , og vurderer dette arbeidet som vesentlig i forhold til utvikling av samisk språk .	Sámediggi oaidná ahte giellaráđđi 1999:s lea suokkardan oahppogirjemanusiid , ja árvvoštallá dán barggu deaŧalažžan sámegiela ovddideami ektui .
Tospråklighet og vitalisering av samisk språk	Guovttegielatvuohta ja sámegiela ealáskahttin
Sametinget registrerer at Samisk språkråd i 1999 i tildeling av prosjektmidler har prioritert prosjekter som fremmer og styrker fremtidige samiske språkkompetanse , prosjekter som synliggjør samisk språk , informasjon om samisk språk , samarbeidsprosjekter som dekker et større område og tiltak som fremmer samisk språk blant barn og unge .	Sámediggi oaidná ahte Sámi giellaráđđi 1999 prošeaktaruđaid juogadeamis lea prioriteren prošeavttaid mat ovddidit ja nannejit guovllu boahttevaš sámegiel gelbbolašvuođa , prošeavttaid mat oainnusindahket sámegiela , dieđuid sámegiela birra , ovttasbargoprošeavttaid mat gokčet stuorát guovllu ja doaimmaid mat ovddidit sámegiela mánáid ja nuoraid gaskkas .
Sametinget er særlig fornøyd med at språkrådet følger opp tingets målsetting i forhold til vedtatt planverk der barn og unge er prioritert målgruppe .	Sámediggi lea earenoamáš duhtavaš go giellaráđđi čuovvula dikki áigumuša mearriduvvon plánaid ektui main mánát ja nuorat lea prioriterejuvvon joavkun .
Samisk språkråd har vedtatt å gi en språkmotivasjonspris til personer / / institusjoner organisasjoner som særlig arbeider i forhold til språkrådets formålsparagraf .	Sámi giellaráđđi lea mearridan addit giellamovttiidahttinbálkkašumi olbmuide / organisašuvnnaide mat barget earenoamážit giellaráđi ulbmilparagráfa ektui .
Prisen er på kr 10. 000,- og et diplom utarbeidet av en kunstner .	10 000,- . ja muhtun dáiddára ráhkadan diploma .
Det er utarbeidet retningslinjer for utdeling av prisen .	Bálkkašumi juogadeapmái leat ráhkaduvvon njuolggadusat .
Sametinget bifaller tiltaket .	Sámediggi lea mielas dása .
Språkbrukskartlegging	Giellageavahankárten
Samisk språkråd har i 1999 igangsatt et prosjekt med språkbrukskartlegging .	Sámi giellaráđđi lea 1999:s álggahan prošeavtta mii galgá giela kártet .
Kartleggings-prosjektet er beregnet å koste kr 1,16 mill. .	Prošeakta lea meroštuvvon máksit kr. 1 160 000,- ja bistá guokte jagi .
Kartlagt data skal brukes til dokumentasjon av språkets stilling i Norge .	Kártejuvvon dieđuid galgá geavahit giela árvvu kártemii Norggas .
Prosjektet har egen styringsgruppe , og skal avsluttes i 2001 .	Prošeavttas lea sierra stivrenjoavku , ja galgá loahpahuvvot 2001:s .
Sametinget har forventninger til at dette materialet vil være et godt grunnlag for framtidig målrettet innsats for samisk språk .	Sámediggi vuordá ahte dát ávdnasat livčče buorrin vuođđun mihttomearálaš áŋgiruššamis sámegiela ovddas boahtteáiggis .
Tolkeprøve- og autorisasjonsordning	Dulkongeaččaleami ortnet ja autoriserenortnet
For sikring av kvalitet på tolketjenester er det opprettet en tolkeprøve- og autorisasjons-ordning .	Sihkkarastin dihte kvalitehta dulkonbávalusain , lea ásahuvvon dulkongeahččaleami ortnet ja autoriserenortnet .
Tolkeprøven vil gi yrkesaktive tolker mulighet til å få dokumentert sin kompetanse .	Dulkongeahččaleapmi galgá dahkat dulkkaide vejolažžan duođaštit gelbbolašvuođaset .
Sametinget registrerer at Samisk språkråd i 1999 har gitt autorisasjonsbevilling til 2 tolker .	Sámediggi oaidná ahte Sámi giellaráđđi 1999:s lea addán autorisašuvnna guovtti dulkii .
Utdanningsstipend for samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Siden 1997 har språkrådet hatt ansvar for tildeling av utdanningsstipend for samisk ungdom .	1997 rájes lea leamaš giellaráđi ovddasvástádussan juogadit sámi nuoraid oahppostipeandda .
Stipendet deles ut etter retningslinjer som Sametinget har vedtatt .	Stipeanda juogaduvvo njuolggadusaid mielde maid Sámediggi lea mearridan .
Rammen for stipendet er på kr 850 000 , dvs. det samme som i 1997 .	Stipeandda rámman lea kr. 850 000,- mii lea seamma go 1997:s .
Antallet elever som har søkt på utdanningsstipend har økt betraktelig .	Ohppiid lohku geat ohcet dán oahppostipeandda lea lassánan viehka ollu .
Bare i løpet av to år har søkermassen økt med 60 , og dermed har stipendets andel pr. elev blitt redusert i forhold til forrige skoleår .	Dušše guokte maŋimuš jagiid lea lohku lassánan 60:iin , ja danne lea oassi maid oahppit ožžot stipeandan maid unnon ovddeža ektui .
Stipendet har søkere fra hele landet .	Stipeanddas leat ohccit miehtá riikka .
Dersom stipendet skal ha den forventede effekten i forhold til formålet , må rammen økes .	Jos stipeanddas galggaš leat dat váikkuhus mii ulbmilis čuožžu , de ferte rámma stuorrut .
Sametinget vil i forbindelse med budsjettet for 2001 vurdere en eventuell økning av rammen for stipendet .	Sámediggi áigu 2001 bušeahta oktavuođas árvvoštallat stipeandda rámma vejolaš lasiheami .
Informasjon og språklig rådgiving	Diehtojuohkin ja gielalaš neavvun
Samisk språkråd skal veilede brukere i språkspørsmål og dermed bruker sekretariatet mye av sin tid til å besvare ulike henvendelser .	Sámi giellaráđđi galgá oaivadit geavaheddjiid giellaáššiin , ja čállingoddi geavaha ollu áiggi vástidit iešguđetlágan gažaldagaid .
Samisk språkråd får fortsatt daglig telefon-henvendelser fra ulike hold .	Sámi giellaráđđái riŋgejit ain beaivválaččat feara gos .
I 1999 har administrasjonen svart på ca. 2000 terminologi- og språkhenvendelser .	1999:s lea hálddahus vástidan sullii 2000 terminologiija- ja giellagažaldagaid .
Samisk språkråd har i 1999 deltatt på ulike informasjonsmøter hvor man bl.a. har informert om samelovens språkregler .	Sámi giellaráđđi lea 1999:s leamaš iešguđetlágan diehtojuohkinčoahkkimiin gos earret eará lea muitalan sámelága giellanjuolggadusaid birra .
Språkrådet har i 1999 utgitt et dobbeltnummer av informasjonsheftet Språknytt .	Hálddahus lea maid leamaš mielde NRK . Sámi Radio prográmmaráiddus Giellamet .
Ellers har språkrådet bidratt med informasjon og veiledning til samiske aviser og samiske forlag .	Muđui lea giellaráđđi veahkehan sámi aviissaid ja sámi lágádusaid dieđuiguin ja oaivademiin .
Sametinget ser at Samisk språkråd i hele 1999 har registrert aktiviteten på språkrådets websider .	Sámediggi oaidná ahte Sámi giellaráđđi oppa 1999:s lea registreren doaimmas giellaráđi websiidduin .
Statistikken viser at antall brukere har økt med 50 % fra 1998 .	Logut čájehit ahte leat 50 % eambbo geavaheaddjit go 1998:s .
Merknader til virksomheten i Samisk næringsråd	Mearkkašumit Sámi ealáhusráđi doibmii
Jordbruk	Eanadoallu
Samisk næringsråd har gjennom sine bevilgninger realisert hovedmålsettingene for Sametingets jordbrukspolitikk i henhold til vedtatte jordbruksplan .	Sámi ealáhusráđđi lea juolludusaidisguin duohtandahkan Sámedikki eanadoallopolitihka váldo mihttomeriid mearriduvvon eanadoalloplána mielde .
Ved fordeling av støtte fra Samisk utviklingsfond har jordbruket økt sin andel fra 12,4% i 1997 , 13,6% i 1998 og til 15% i 1999 .	Sámi ovddidanfoandda doarjaga juogadeamis lea eanadoalu oassi , mii 1997:s lei 12,4 % lassánan 13,6 % 1998:s ja 15 % 1999:s .
Virkemidlene synes å treffe målgruppen på en god og tilfredsstillende måte .	Váikkuhangaskaoamit orrot vuohkkasit ja bures deaivamin olahusjoavkku .
Samisk næringsråd har prøvd å motvirke de høye maskinkostnadene i jordbruket gjennom å innføre maskinringer , slik at kostnadene for den enkelte gårdbruker skal bli mindre .	Sámi ealáhusráđđi lea mášiidnarieggáiguin viggan caggat daid stuorra mášiidnagoluid mat eanadoalus leat , vai ovttaskas eanadoalli golut unnošedje . Guolásteapmi
Samisk næringsråd har i 1999 bevilget kr 3 665 374 til fiskeriformål , dvs en nedgang på 32 % fra 1997 .	Sámi ealáhusráđđi lea 1999:s juolludan kr. 3 665 374,- guolástanulbmiliidda , ja dat lea 1997 rájes 32 % vuoládus .
Denne nedgangen kan skyldes næringsrådets moderate deltagelse i utbygging og modernisering av land- og mottaksstasjoner .	Sivvan dán vuoládussii sáhttá leat go ealáhusráđđi ii leat nu viššalit searvan gádde- ja vuostáiváldinstašuvnnaid huksemii ja ođasmahttimii .
Imidlertid har støttefordelingen til fiskeflåten holdt seg stabil .	Doarjja fatnasiidda gal lea bisson seamma dásis .
Samisk næringsråd har prioritert støtte til båter mindre enn 35 fot og som ikke er eldre enn 15 år , iht. Sametingets prioritering .	Sámi ealáhusráđđi lea Sámedikki prioriteremiid mielde prioriteren fatnasiid mat leat unnibut go 35 juolggi ja mat eai leat boarráseabbo go 15 jagi .
Det er imidlertid verd å merke seg at dette kan skape problemer ved finansiering av fiskebåt , samt problemer med å skaffe seg kvoterettigheter i fiske .	Dattetge lea veara mearkkašit ahte dát sáhttá dagahit váttisvuođaid bivdofatnasiid ruhtadeami oktavuođas , ja váttisvuođaid go galgá fidnet earrevuoigatvuođaid bivdui .
Båtene som kjøpes i dag er forholdsvis kostbare og det er derfor behov for flere finansieringskilder , f.eks SND , men de prioriterer båter over 15 meter .	Fatnasat maid dál ostet leat viehka divrasat , ja danne lea dárbu eambbo ruhtadangálduide , omd. SND:ii , muhto dat prioritere fatnasiid mat leat stuorábut go 15 mehtera .
I 1999 har det vært vanskelig for en fisker å kjøpe ny båt , fordi det ikke deles ut rekrutteringskvoter .	1999:s lea guolásteddjiide leamaš váttis ođđa fatnasa oastit danne go eai juoge rekrutereneriid .
En må ha en gammel båt med kvote hvor man kan flytte kvoten fra den gamle båten .	Bivdis ferte leat boares fanas mas lea earri , ja dan sáhttá sirdit ođđa fatnasii .
Sametinget vil be Samisk næringsråd vise disse to områdene spesiell oppmerksomhet i år 2000 , slik at fiskerne ikke blir skadelidende på grunn av forskjellige prioriteringsområder fra finansieringskildene og manglende kvoterettigheter .	Sámediggi áigu 2000:s dáhttut Sámi ealáhusráđi bidjat earenoamáš fuomášumi dán guovtti áššái , vai guolásteaddjit eai vahágahttojuvvo danne go ruhtadeddjiin eai leat ovttalágan prioriterensuorggit ja go leat váilevaš earrevuoigatvuođat .
Industri / bygg og anlegg	Industriija / huksen- ja rusttetdoaibma
Duodji	Duodji
Sametingets vedtak i sak 25/99 Duodji - kultur , fag og næring tar til ordet for å opprette et utviklingsprogram for duodji .	Sámedikki mearrádus áššis 25/99 Duodji — kultuvra , fága ja ealáhus , lohká ahte galgá ásahuvvot ovddidanprográmma duodjái .
Sametinget registrerer at næringsrådet vil ta initiativ for å iverksette programmet .	Sámediggi oaidná ahte ealáhusráđđi áigu dahkat dan maid lea dárbu vai prográmma álggahuvvošii .
Samisk næringsråd foreslår nedsatt en egen arbeidsgruppe som skal komme med forslag til mandat , innhold , tidsplan og organisering av programmet .	Sámi ealáhusráđđi evttoha nammadit sierra bargojoavkku mii galgá plánii evttohit mandáhta , sisdoalu , áigeplána ja organiserema , ja Sámediggi lea mielas dasa .
Kvinners rolle	Nissoniid sadji
Sametinget registrerer imidlertid at støtten til kvinnelige etablere er blitt redusert med 11,8% fra 37,8% i 1998 til 26% i 1999 .	Sámediggi oaidná dattetge ahte doarjja nissoniidda geat áiggošedje álggahit fitnodaga lea unnon 11,8 % 1999:s , 1998:s dat lei 37,8 % ja 1999:s dušše 26 % .
Dette er en svært negativ utvikling og langt fra den ideelle andelen på 50% .	Dát lea hui heajos rievdan ja guhkkin eret das mo galggašii , namalassii 50 % .
Sametinget ber næringsrådet kartlegge årsakene til denne utviklingen og fremme forslag for Sametinget .	Sámediggi dáhttu ealáhusráđi kártet mii lea sivvan dán rievdamii ja ovddidit evttohusa Sámediggái .
Regjeringens Nord-Norge utvalg	Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegoddi
Sametinget legger stor vekt på det arbeidet som utvalget gjør .	Sámediggi atná lávdegotti barggu hui deaŧalažžan .
Dette betyr sterkere medinnflytelse , sterkere regional forankring og forvaltning av de virkemidler som benyttes til næringsutvikling i den nordlige landsdelen .	Dát mearkkaša nannoseabbo mieldeváikkuheami , nannoseabbo regiovnnalaš gullevašvuohta ja stuorát oasi hálddašeapmi váikkuhangaskaomiin mat geavahuvvojit davimus riikkaoasi ealáhusovddideapmái .
Det tas sikte på å fremme en egen proposisjon som kan bidra til en mer fokusert dialog med sentralmyndighetene på de temaene som behandles .	Áigumuššan lea ovddidit sierra proposišuvnna mii sáhttá leat mielde buorideamen gulahallama guovddášeiseválddiiguin dain fáttáin mat gieđahallojuvvojit .
Samordning og samarbeid	Ovttastahttin ja ovttasbargu
Samisk næringsråd peker på at Sametinget har en utfordring i å operasjonalisere sitt eget planverk .	Sámi ealáhusráđđi lohká leat hástalussan Sámediggái iežas plánaid operašonaliseret .
Sametingsplanen for inneværende periode og Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder gir klare forutsetninger , prinsipper , utfordringer og innsatsområder som er relevante for det videre arbeidet i Samisk næringsråd .	Dán áigodaga Sámediggeplánas ja Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplánas leat čielga eavttut , prinsihpat , hástalusat ja áŋgiruššansuorggit maiguin lea deaŧalaš Sámi ealáhusráđđái viidáseappot bargat .
Samisk næringsråd , i likhet med Samisk kulturråd , påpeker behovet for samordning av virkemiddelbruk internt i Sametinget , blant annet i forhold til Samisk kulturråd , men også eksternt i forhold til andre virkemiddelaktører .	Sámi ealáhusráđđi lohká , nugo Sámi kulturráđđi ge , siskkáldasat Sámedikkis dárbun ovttastahttit váikkuhangaskaomiid geavaheami earret eará Sámi kulturráđi ektui , muhto maiddái olgguldasat eará váikkuhangaskaoapmeaktøraid ektui .
Sametinget merker seg at Samisk næringsråd i sterkere grad enn tidligere ønsker å være premissgiver for næringsutviklingen i samiske områder .	Sámediggi oaidná ahte Sámi ealáhusráđđi nannoseabbot go ovdal dáhtošii bidjat eavttuid sámi guovlluid ealáhusovddideapmái .
Selv om Samisk næringsråd til nå har hatt en meget forskjellig tilnærming til søkerne enn hva SND har , står ikke Samisk næringsråd i dag fram som en egen selvstendig virkemiddelaktør med en klar profil og et selvstendig alternativ .	Vaikke vel Sámi ealáhusráđis dán rádjái lea leamaš hui ollu earalágan doaibma ohcciid ektui go SND:s lea , de ii leat Sámi ealáhusráđđi dál makkárge iešheanalis váikkuhangaskaoapmeakt ¸ran čielga profiillain ja ieđheanalis molssaeavttuin .
Her kan spesielt nevnes Omstillingsprogrammet for Indre Finnmark og Regjeringens Nord-Norge utvalg .	Dás sáhttá namuhit Sis-Finmárkku nuppástuhttinprográmma ja Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti .
Samarbeidet internt i Sametinget	Sámedikki siskkáldas ovttasbargu
Sametinget registrerer at Samisk næringsråd ser behov for at samarbeid og informasjonsflyt internt i Sametinget forbedres , og at rollefordelingen mellom hovedadministrasjonen og Samisk næringsråd som fagorgan avklares .	Sámediggi oaidná ahte Sámi ealáhusráđđi lohká dárbbašlažžan buoridit dikki siskkáldas ovttasbarggu ja dieđuid biđgema , ja ahte rollajuogadeapmi váldohálddahusa ja Sámi ealáhusráđi fágaorgánan gaskka čielggaduvvo .
Dette gjelder spesielt i saker som berører næringsliv og sysselsetting .	Dás lea earenoamážit sáhka áššiin mat gusket ealáhusaide ja barggolašvuhtii .
Samisk næringsråd savner klare linjer når det gjelder hvem som har ansvar for disse spørsmålene .	Sámi ealáhusráđđi váillaha linjáid mat čielgasit muitalivčče geas ja guđe dásis lea ovddasvástádus dáin áššiin .
Sametinget har igangsatt et arbeid med gjennomgang av organiseringen av Sametingets underliggende råd , og deres oppgaver og funksjoner , sammen med strukturen i Sametingets tilskuddsordninger .	Sámediggi lea álggahan barggu mas galgá dikki vuollásaš ráđiid organiserema , bargguid ja doaimmaid árvvoštallat , ovttas dikki doarjjaortnegiid struktuvrrain .
Relevante framtidige organisatoriske alternativer skal vurderes , herunder ett eventuelt tilskuddsorgan .	Vejolaš boahtteáiggi molssaeavttut galget árvvoštallojuvvot , nu maiddái mo livččii dušše okta doarjjaorgána .
Avsluttende merknader	Loahppamearkkašumit
Sametinget er fornøyd med at det i 1999 har vært utført et omfattende og faglig godt arbeid i	Sámediggi lea duhtavaš go buot vuollásaš ráđiin lea 1999:s dahkkojuvvon viiddis ja fágalaččat buorre bargu .
Sametinget tar til etterretning de årsmeldingene som er lagt frem .	Sámediggi váldá diehtun jahkedieđáhusaid mat lea ovddiduvvon .
Saken avsluttet 1. mars 2000 kl. 10.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui njukčamánu 1. b. dii. 10.30 .
Sak 7/00 Sametingets årsmelding 1999	Ášši 7/00 Sámedikki 1999 jahkedieđáhus
Saken påbegynt 1. mars 2000 kl. 10.45 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui njukčamánu 1. b. dii. 10.45 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Årsmelding 1999 Samisk kulturminneråd , vedtatt i møte 07.01.00	Sámi kulturmuitoráđi 1999 jahkedieđáhus , mearriduvvon 07.01.00 čoahkkimis
Årsmelding 1999 Samisk kulturråd , vedtatt i møte 07.01.00	Sámi kulturráđi 1999 jahkedieđáhus , mearriduvvon 07.01.00 čoahkkimis
Årsmelding 1999 Samisk språkråd , vedtatt i møte 05.- 06.01.00	Sámi giellaráđi 1999 jahkedieđáhus , mearriduvvon 05. - 06.01.00 čoahkkimis
Årsmelding 1999 Samisk næringsråd , vedtatt i møte 01. - 03.02.00	Sámi ealáhusráđi 1999 jahkedieđáhus , hálddahusa árvalus
Innleverte forslag og merknader	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Fremtidig politikkutforming	Boahtteáiggi politihka hápmen
1.1 Årsmeldingens perspektiver	1.1 Jahkedieđáhusa perspektiivvat
I følge samelovens § 1-3 skal Sametingets årsmelding oversendes Kongen .	Sámelága § 1-3 vuođul galgá Sámedikki jahkedieđáhus sáddejuvvot Gonagassii .
Regjeringen framlegger for Stortinget en årlig stortingsmelding om Sametingets virksomhet .	Ráđđehus ovddida stuorradiggedieđáhusa Sámedikki doaimma birra juohke jagi Stuorradiggái .
Sametingets årsmelding for 1998 er lagt inn som kapittel 2 i St meld nr 48 ( 1998-99 ) Om Sametingets virksomhet for 1998 .	Sámedikki 1998 jahkedieđáhus lea biddjojuvvon nubbin kapihttalin Stuorradiggedieđáhusas nr 48 ( 1998-99 ) Sámedikki 1998 doaimma birra .
Sametingets meldingsrutiner innehar samtidig et 4-års perspektiv .	Sámedikki dieđáhusrutiinnain lea dasto 4-jagi perspektiiva .
Stortinget har i tilknytning til vedtak om sameloven også besluttet at det en gang i hver stortingsperiode fremlegges melding om de tiltak som foretas for å sikre og utvikle samenes språk , kultur og samfunnsliv .	Stuorradiggi lea Sámelága mearrádusa oktavuođas maiddái mearridan , ahte oktii juohke stuorradiggeáigodagas ovddiduvvo dieđáhus daid doaibmabijuid birra mat galget sihkkarastit ja ovddidit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
En prinsippmelding skal således inneholde en mer grundig og prinsipiell drøfting av Regjeringens samepolitikk i hver stortingsperiode .	Dán prinsihppadieđáhusas galget eiseválddit dasto guorahallat vuđoleabbot ja prinsihpalaččat Ráđđehusa sámepolitihka juohke stuorradiggeáigodagas .
1.2 Forholdet mellom Sametinget og sentrale myndigheter	1.2 Ovttasbargu Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid gaskka
Som et resultat av en forsømmelse fra statens side over lengre tid står det samiske samfunnet overfor en nylig påbegynt utbygging av tilbudet innen sentrale samfunnsområder .	Dan geažil go stáhta guhkit áiggi lea healbadan geatnegasvuođaidis , de lea sámi servodat easkka álggahan guovddáš servodatsurggiid fálaldagaid huksema .
En fortsatt utbygging av det samiske kulturgrunnlaget medfører en ny lovgivningsperiode innen samisk rettighetsarbeid .	Go ain galgá hukset sámi kulturvuođu , de dagaha dat dan ahte sámi vuoigatvuođabarggus šaddá ođđa láhkaaddináigodat .
Behovet for midler og ressurser til utbyggingen av det samiske samfunnet er også meget stort .	Dárbbašuvvojit maiddái ollu ruđat ja resurssat sámi servodaga huksemii .
Derfor bør ikke det samiske samfunnet sammenlignes med det nasjonale i ressursfordelingssammenheng .	Dát mearkkaša dan ahte go sámi servodat lea vuođđuduvvomin , de lea našuvnnalaš servodat nuppástuhttojuvvomin .
Sametinget er et samisk folkevalgt organ som handler på vegne av det samiske folket .	Sámediggi lea sámi álbmotválljen orgána mii bargá sámi álbmoga ovddas .
En av de viktigste rollene for Sametinget er å være medspiller og premissgiver i samfunnsutformingen for å ivareta , styrke og utvikle samisk kultur med næringer og samfunn .	Dan deaŧaleamos bargu lea leat mielde váikkuheamen ja bidjamin eavttuid servodaga hápmemii movt gozihit , nannet ja ovddidit sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodaga .
Sametingets virksomhet er avgjørende for å gi målsettingen i Grunnlovens § 110 a et konkret innhold .	Sámedikki doaibma lea áibbas guovddážis go vuođđolága § 110a mihttomearrái galgá biddjot konkrehta sisdoallu .
Det må derfor være et nært og forpliktende samarbeid mellom Sametinget og sentrale myndigheter .	Danne ferte ge leat lávga ja geatnegahtti ovttasbargu Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid gaskka .
Sametinget har over flere år savnet en reell tilbakemelding fra sentrale myndigheter på grunnleggende problemstillinger som tinget reiser .	Sámediggi lea ollu jagiid váillahan vástádusa guovddáš eiseválddiid beales daid gažaldagaide maid diggi ovddida .
Det er derfor gledelig at Regjeringen i St meld nr 48 ( 1998-99 ) Om Sametingets virksomhet 1998 har tatt sikte på å gi en tilbakemelding på de sakene Sametinget har omtalt i sin årsmelding .	Danne illudahttá go Ráđđehusa áigumuššan Stuorradiggedieđáhusas nr 48 ( 1998-99 ) Sámedikki 1998 doaimma birra , lea leamaš buktit signálaid daid áššiide maid Sámediggi lea válddahallan jahkedieđáhusastis .
Sametinget mener dette er et positivt tiltak og ønsker at man i fremtiden fortsetter med denne praksisen .	Sámediggi oaivvilda ahte dát lea buorre doaibmabidju ja sávvá ahte dat geavahus jotkojuvvo boahtteáiggis .
Sametinget mener videre at det er viktig at det utvikles en helhetlig politikk ved at samordningen mellom departementene styrkes , samtidig som fagdepartementene blir tillagt ansvar for å ta initiativ og videreføre samiske saker på sine politikkområder .	Dasto oaivvilda Sámediggi ahte lea deaŧalaš ovddidit ollislaš politihka nu ahte oktavuohta departemeanttaid gaskka nanosmahttojuvvo , dan seammás go fágadepartemeanttaide biddjo ovddasvástádus čuoččaldahttit ja bargat viidáseappot sámi áššiiguin iežaset politihkkasurggiin .
Rutiner og prosedyrer for behandling av samiske budsjettsaker som ble etablert i 1998 er viktig i arbeidet med å styrke samarbeidet mellom Sametinget og Regjeringen .	Rutiinnat ja prosedyrat mat ásahuvvojedje 1998:s sámi bušeahttaáššiid meannudeapmái leat deaŧalaččat Sámedikki ja Ráđđehusa gaskasaš ovttasbarggu nanosmahttimis .
I forbindelse med statsbudsjettet for 1999 la regjeringen om rutinene for sitt budsjettarbeid med samiske spørsmål .	Stáhtabušeahta 1999 oktavuođas rievdadii Ráđđehus iežas bušeahttabarggu rutiinnaid sámi áššiid ektui .
For år 2000 bevilger Regjeringen også midler til Sametingets ramme over fagdepartementers budsjettkapitler .	Jagis 2000 juolluda Ráđđehus ruđaid Sámedikki rámmii maiddái fágadepartemeanttaid bušeahttakapihttaliid bokte .
Dette er med på å ansvarliggjøre det enkelte fagdepartement , samtidig som det gis som rammebevilgning til Sametinget .	Dát lea mielde oččodeamen ovttaskas fágadepartemeanttaid dovdat ovddasvástádusaset dan seammás go rámmajuolludus addojuvvo Sámediggái .
Rutiner og prosedyrer for behandling av samiske budsjettsaker bør videreutvikles i tråd med Sametingets tidligere krav om en egen forhandlingsmodell for arbeidet med samiske saker .	Sámi bušeahttaáššiid meannudanrutiinnaid ja prosedyraid galggašii ovdánahttit nugo Sámediggi ovdal lea gáibidan , oažžut sierra šiehtadanmálle sámi áššiid bargui .
Arbeidet med budsjett kan lett inngå som en del av et forhandlingsopplegg der man gjennom reelle forhandlinger avdekker finansielle behov og ansvarsfordeling .	Bušeahttabarggu sáhttá álkidit heivehit šiehtadallamiid oassin man oktavuođas duohta šiehtadallamiid bokte iktit ruhtadárbbuid ja juogadit ovddasvástádusa .
Sametinget registrerer at Regjeringen i forbindelse med statsbudsjettet for 1999 har utarbeidet et eget hefte som omtaler bevilgninger til samiske formål , og at KRD tar sikte på å lage et slikt budsjetthefte for alle fremtidige budsjett .	Sámediggi registrere ahte Ráđđehus 1999 stáhtabušeahta oktavuođas lea ráhkadan sierra gihppaga mas válddahallá juolludusaid sámi ulbmiliidda , ja ahte Gielda- ja guovludepartemeanta áigu ráhkadit dákkár bušeahttagihppaga buot bušeahtaid várás boahtteáiggis .
1.3 Fremtidige utfordringer	1.3 Boahtteáiggi hástalusat
Samepolitikk dreier seg om en helhetlig politikkutforming , og kan derfor ikke utformes innenfor et definert område eller en sektor .	Sámepolitihka oktavuođas lea sáhka ollislaš politihka hábmemis , ja danne dan ii sáhte hábmet meroštallojuvvon suorggi dahje sektuvrra siste .
For Sametingets virksomhet vil rettighetspolitikk , velferdspolitikk , sosialpolitikk , næringspolitikk , utdanningspolitikk og det som berører barn og unge , være noen av de viktige saksområdene i utformingen av en fremtidig politikk for det samiske samfunn , men også miljø- og kvinneperspektivet må stå sentralt .	Sámedikki doibmii leat vuoigatvuođa politihkka , čálgopolithkka , sosiálapolitihkka , ealáhuspolitihkka , oahpahuspolitihkka ja dat mii guoská mánáide ja nuoraide muhtun oassi dain deaŧaleamos áššesurggiin go politihkka boahtteáiggi várás hábmejuvvo sámi servodaga ektui , muhto maiddái biras- ja nissonperspektiiva ferte leat guovddážis das .
Samerettsutvalget ble i sin tid opprettet for å rette opp skjevheter i norsk lovverk og forvaltning i forhold til samiske rettigheter .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ásahuvvui áiggistis dan dihtii ahte njulget daid bonjuvuođaid mat norgalaš lágain ja hálddašeamis leat sámi vuoigatvuođaid ektui .
Utvalget la i 1997 frem sin delutredning om forvaltning av grunnen i Finnmark .	Lávdegoddi ovddidii iežas oassečielggadusa 1997:s Finnmárkku eatnamiid hálddašeami hárrái .
Delutredningen er den hittil største saken med direkte innvirkning på samekulturens grunnlag .	Dát oassečielggadus lea dán rádjái stuorámus ášši mii njuolga váikkuha sámi kultuvrra vuođu .
Fremleggelsen av innstillingen har medført en debatt om samiske rettigheter og om Sametingets rolle i fremtidig ressursforvaltning og arealplanlegging .	Dán árvalusa ovddideapmi lea bohciidahttán hirbmat deaŧalaš digaštallama sámiid vuoigatvuođaid birra ja dan birra makkár sadji Sámedikkis galggašii leat boahtteáiggi resrursahálddašeamis ja areálaplánemis .
Folkerettens prinsipper om urfolks rettigheter er klar , og gir uomtvistelig uttrykk for at statene må anerkjenne og stadfeste urfolksrettigheter med grunnlag i vedkommende folks rettssystemer og rettsoppfatninger .	Álbmotrievtti prinsihpat eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra leat čielgasat , ja eahpitkeahttá lea nu ahte stáhtat fertejit dohkkehit ja nannet eamiálbmogiid vuoigatvuođaid guoskevaš álbmoga riektivuogádagaid ja riekteáddejumiid vuođul .
Samenes rettigheter til egne landområder , vann og naturressurser må respekteres og anerkjennes , og grunnleggende spørsmål vedrørende samenes rettigheter og livsvilkår i fremtiden må avgjøres gjennom drøftinger og forhandlinger mellom Sametinget og staten .	Sámiid vuoigatvuođaid sin guovlluide , čáziide ja luondduresurssaide ferte doahttalit ja dohkkehit , ja vuođđogažaldagaid mat gusket sámiid vuoigatvuođaide ja eallineavttuide ferte boahtteáiggis mearridit Sámedikki ja stáhta gaskasaš guorahallamiid ja šiehtadallamiid bokte .
En sentral oppgave vil være å innføre forhandlingsplikt mellom samene og norske myndigheter i saker hvor dette etter samenes vurdering er nødvendig , særlig på feltene kultur , næring og rettigheter .	Guovddážin dás lea šiehtadallangeatnegasvuohta sámiid ja norgalaš eiseválddiid gaskka dain áššiin main sámiid árvvoštallama mielde lea dárbu , erenoamážit kultuvrra , ealáhusaid ja vuoigatvuođaid oktavuođas .
Denne plikten bør omfatte mer enn en ren konsultasjon , og må medføre gjensidige forpliktelser . Forhandlingsplikten må reguleres i det norske lovverket .	Dat ii galggaše leat dušše ráđđádallangeatnegasvuohta , muhto dat ferte geatnegahttit goappašiid beliid ja dan ferte reguleret Norgga lágain .
Fremtidige forvaltningsordninger må gi Sametinget myndighet til å bestemme over og forvalte bruken av naturressurser i de samiske bosettingsområdene .	Boahtteáiggi hálddašanortnegiid bokte ferte Sámediggi oažžut válddi mearridit ja hálddašit luondduresurssaid geavaheami sámi ássanguovlluin .
Samiske områder har et potensiale med hensyn til økonomiske virksomheter basert på fornybare og ikke-fornybare ressurser .	Sámi guovlluin lea vejolašvuohta álggahit gánnáhahtti doaimmaid mat vuođđuduvvojit ođasmuvvi ja ođasmuvakeahtes resurssaide .
Antatt rike mineralressurser har også blitt gjenstand for økende oppmerksomhet .	Rikkis minerálariggodagaide lea maiddái lassánan beroštupmi .
Sametinget vil presisere at tingets holdning har vært at man ikke samtykker i å gi letetillatelse så lenge rettighetsspørsmålet ikke er avklart .	Sámediggi áigu deattuhit ahte dikki oaidnu lea leamaš ahte ii miehtat addit ohcanlobi nu guhká go vuoigatvuođagažaldagat eai leat čilgejuvvon .
I dette ligger det klare føringer på hvordan ressursene i samiske bosettingsområder kan og bør forvaltes .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi dáhttu mearridit galget go , ja jos galget , de mo minerálaresurssaiguin boahtteáiggis galggašii ávkašuvvat .
Bakgrunnen for dette standpunktet er et ønske om at verdiene av en eventuell produksjon i større grad bør komme det samiske samfunnet til gode , og et ønske om å kunne forhindre eller i hvert fall begrense skadevirkningene av en virksomhet som kan virke forstyrrende på samisk kultur og tradisjonell næringsvirksomhet .	Sámedikki oaidnu sámi guovlluid eana- ja čáhcevuoigatvuođaid ektui lea leamaš ahte guovllu riggodagat sihke eatnama alde ja vuolde gullet sámi álbmogii . Duogážin dán oidnui lea dat sávaldat ahte sámi servodat galggašii oažžut stuorát ávkki das mii buvttaduvvo , ja dáhttu hehttet dahje juobe juo ráddjet ge vahágiid dakkár doaimmaid oktavuođas mat sáhttet hehttet sámi kultuvrra ja árbevirolašealáhusdoaimmaid .
Sametinget har som et uttalt mål å forvalte ressursene i de samiske bosettings- og bruks-områdene .	Sámediggi lea cealkán ahte dikki mihttomearrin lea hálddašit sámi ássan- ja geavahanguovlluid resurssaid .
Hvordan naturen og miljøet forvaltes , er av avgjørende betydning for muligheten til kulturell kontinuitet og utvikling .	Das movt luondu ja biras hálddašuvvo lea guovddáš mearkkašupmi kultuvrralaš oktilašvuođa ja ovdáneami vejolašvuhtii .
Tradisjonelle samiske næringsformer som reindrift og næringskombinasjoner innebærer en ekstensiv bruk av store arealer .	Árbevirolaš sámi ealáhusvuogit nugo boazodoallu ja lotnolasealáhusat dárbbašit garrasit geavahit stuorra areálaid .
Sametinget legger vekt på at samiske næringer , kultur og samfunnsforhold skal vurderes i alle saker der det er snakk om inngrep i samiske områder .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte sámi ealáhusat , kultuvra ja servodatdilit árvvoštallojuvvojit buot áššiin main lea sáhka lihkahallamiid birra sámi guovlluin .
Skadevirkningene av hvert enkelt inngrep i reindriftsområder vokser proporsjonalt med inngrepenes antall og fordi tilpasningsmulighetene for reindriftsnæringen i dag er svært begrenset .	Vahágat sturrot ovttaskas lihkahallamiid logu mielde juste danne go boazoealáhusas otne leat hui unnán heivehallanvejolašvuođat . Boazodoallu lea nana sámi kulturguoddi .
Reindriften er også den enkeltnæringen som har størst arealbehov .	Boazodoallu lea maiddái dat ealáhus mii dárbbaša stuorámus areálaid .
Det er derfor nødvendig å sikre arealer til reindriftens formål da nettopp arealer er en forutsetting for fremtidig næringsdrift .	Danne lea dárbu sihkkarastit areálaid boazodoalu várás , danne go aiddo areálat leat eaktun boahtteáiggi boazodollui .
Det er også behov for å lovfeste beiteretten på en klarere måte enn hva tilfellet er i dag .	Lea maiddái dárbu čielgaseappot go dál dahkkojuvvo lágaid bokte mearridit guohtunvuoigatvuođaid .
Sametinget mener derfor at man bør stadfeste reindriftens rettsgrunnlag gjennom lovfesting med basis i bruk fra gammel tid .	Danne oaivvilda Sámediggi ahte berre lágaid bokte mearridit boazodoalu riektevuođu dološáiggi rájes geavaheami vuođul .
Det er helt avgjørende for reindriftsnæringens fremtid at den har et sterkt rettslig vern mot at reindriftens arealer blir omdisponert til andre formål .	Boazodoalu boahtteáiggi sihkkarastimii lea áibbas deaŧalaš ahte das lea nana riektegáhtten amas boazodoalu eatnamiid sáhttit bidjat eará ulbmiliidda .
Aktivt bruk og høsting av utmarksressurser som vilt , fisk og bær står sentralt i den samiske kulturutøvelsen .	Árjjalaččat geavahit ja ávkašuvvan meahcceriggodagaiguin nugo meahccefuođđuiguin , guliiguin ja murjjiiguin , lea deaŧalaš sámi kultuvrii .
Dagens regelverk og praktiseringen av regelverket må tilpasses lokalbefolkningens behov i forbindelse med utmarksutøvelse .	Dálá meahcástallannjuolggadusaid ja daid geavaheami ferte heivehit báikegotteolbmuid dárbbuide meahcástallama oktavuođas .
Sametinget ser behov for å lovfeste denne retten .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu nannet dán vuoigatvuođa lágaid bokte .
Tillatelse til spredt hyttebygging gjennom praktiseringen av dispensasjon etter plan- og bygningsloven må begrenses .	Ferte gáržžidit addimis lobi hukset barttaid bieđgguid spiehkastettiin dispenšuvnnain plána- ja huksenlágas .
Dette må likevel ikke være til hinder for at gamme- og hyttebygging til utøvelse av tradisjonell utmarksnæring og til vedlikehold av områdetilhørighet vurderes prinsipielt annerledes enn bygging til vanlig fritidsformål .	Dát ii dattetge berre hehttet ahte árvvoštallá prinsihpalaččat earáláhkái goahte- ja bartahuksema árbevirolaš meahcceealáhusa geavaheapmái ja guvluigullevašvuođa dikšumii go huksema dábálaš astoáigge várás .
Sametinget mener derfor det er viktig med en langsiktig og bærekraftig utnyttelse av kyst- og fjordressursene , der de lokale næringsutøverne får en mye større og friere tilgang til kyst- og fjordressursene .	Sámediggi oaivvilda danne ahte lea deaŧalaš ávkašuvvat riddo- ja vuotnariggodagaiguin guhkes áigge ja ceavzilis geavaheami vuođul , mas báikkálaš ealáhusbargit ožžot stuorát ja friijaseabbo vejolašvuođa riddo- ja vuotnariggodagaide .
Samisk laksefiske har stor betydning for det samiske samfunnet , og er viktig for bevaring og utvikling av samisk kultur .	Sámi luossabivdu lea deaŧalaš sámi servodahkii , ja dat lea deaŧalaš vai sámi kultuvra seailuduvvo ja ovdánahttojuvvo .
Sametinget er kritisk til hvordan dagens forvaltning gjennomfører fragmenterte reguleringer innen sjølaksefiske .	Sámediggi ii leat mielas dasa mo otná hálddašeapmi osiid mielde čađaha reguleremiid mearraluossabivddus .
Disse reguleringsmekanismene innen laksefiske har over lang tid rammet samiske interesser svært hardt , og ført til at viktige fiskerettigheter er fjernet .	Dát rádjemekanismmat luossabivddus leat guhkit áiggi juo garrasit čuohcan sámi beroštumiide ja dagahan ahte deaŧalaš guolástanvuoigatvuođat leat javkaduvvon .
Sametinget ser for seg mange store utfordringer i forhold til opplæring i og på samisk og om samisk kultur og samfunnsliv .	Sámedikkis leat ollu stuorra hástalusat sámegielas ja sámegillii ja sámi kultuvrra ja servodatdiliid oahpahusa ektui .
Kvalifiserte lærere er en forutsetning for undervisning i og på samisk .	Oahpaheaddjit geain lea gelbbolašvuohta leat eaktun sámegiela ja sámegillii oahpaheapmái .
For å kunne tilby undervisning på samisk ved flere og flere skoler , må man imidlertid utdanne langt flere samiske lærere enn man gjør i dag .	Jos galgá sáhttit fállat oahpahusa sámegillii dađistaga eanet skuvllain , de lea dárbu ollu eanet sámi oahpaheddjiide go dál leat .
En videreutvikling av det desentraliserte lærerutdanningstilbudet som allerede finnes i dag vil kunne bidra til dette .	Lávdaoahppofálaldaga ovddidemiin mii juo gávdno dál sáhtášii oažžut eambbo sápmelaččaid oahppat oahpaheaddjin .
For å klare å utdanne samiske lærere til hele landet må man rekruttere studenter fra hele landet .	Jos galgá nagodit oažžut sámegiel oahpaheddjiid juohke sadjái riikkas , de ferte maiddái rekrutteret studeanttaid olles riikkas .
Sametinget ser store utfordringer i opplæringen utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi oaidná stuorra hástalusaid oahpahusas olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Det er stor mangel på kvalifiserte lærere .	Váilot ollu oahpaheaddjit geain livččii gelbbolašvuohta .
Den individuelle retten til opplæring i samisk betinger strategier både for utdanning av lærere og for organisering av opplæringstilbud inntil lærermangelen er dekket .	Dát individuálalaš vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas eaktuda strategiijaid sihke oahpaheddjiid oahpu ja oahpahusfálaldagaid organiserema ektui dassážii go leat doarvái oahpaheaddjit .
For Sametinget som folkevalgt organ er det avgjørende at tinget får en mer selvstendig status .	Sámediggái álbmotválljen orgánan lea guovddáš áššin ahte diggi oažžu iešheanaleabbo saji .
Sametingets konstitusjonelle rolle må på denne måten avklares nærmere gjennom en klargjøring av ansvarsforholdet mellom Sametinget og statsmaktene .	Dainna lágiin ferte Sámedikki konstitušuvnnalaš saji čilget lagabui nu ahte ovttasvástádus Sámedikki ja stáhtaeiseválddiid gaskka čilgejuvvo .
Sametinget som samenes folkevalgte organ må utvikle et likeverdig samarbeid med regjering og storting .	Sámediggi sámiid álbmotválljen orgánan ferte ovddidit ovttaveardásaš ovttasbarggu Ráđđehusain ja Stuorradikkiin .
Samenes historiske rettigheter , bruk og rettsoppfatninger - og alt som ellers danner grunnlag for gjeldende rett , lovbeskyttelse og forvaltning , må legges til grunn for rettsutviklingen og forvaltningen .	Sámiid historjálaš vuoigatvuođat , geavaheapmi ja riekteáddejumit - ja buot mii muđui lea vuođđun gustovaš riektái , láhkasuodjaleapmái ja hálddášeapmái , galgá biddjot vuođđun riekteovdáneapmái ja hálddašeapmái .
For å kunne vurdere samenes rettstilling fullt ut på en betryggende måte er det nødvendig at samiske sedvaner og rettsoppfatninger blir utredet .	Jos galgá sáhttit ollásit ja oadjebasat árvvoštallat sámiid riektedili , de lea dárbu čielggadit sámi boares vieruid ja riekteáddejumiid .
Sametinget forutsetter derfor at eiendomsrett og bruksrett blir utførlig drøftet gjennom utredning av samiske sedvaner og rettsoppfatninger for hele det samiske bosettingsområde .	Sámediggi vuordá ahte eaiggáduššanvuoigatvuohta ja geavahanvuoigatvuohta digáštallojuvvo vuđolaččat go sámi boares vierut ja riekteáddejumit olles sámi ássanguovllus čielggaduvvojit .
Sametinget mener at de folkerettslige reglene som Norge er bundet av og som har betydning for samenes rettslige stilling , må anses som norsk rett , samtidig som man må sikre at nasjonale rettsregler gis effektivitet .	Sámediggi oaivvilda ahte álbmotrievttálaš njuolggadusat maidda Norga lea čadnon ja main lea mearkkašupmi sámiid vuoigatvuođadillái , galget adnojuvvot Norgga riektin , ja dasto ferte sihkkarastit beaktilvuođa našuvnnalaš riektenjuolggadusaide .
Sametinget ser i denne forbindelse et behov for at det internrettslige grunnlaget oppdateres i forhold til rettsutvikling innenfor urfolksspørsmål .	Sámediggi oaidná ahte dán oktavuođas lea dárbu ođasmahttit sisrievttálaš vuođđu riekteovdáneami ektui eamiálbmotáššiin .
Det betyr at lov om Sametinget og samenes rettsstilling , sameloven , revideres og oppdateres .	Dát mearkkaša dan ahte sámelága ja sámiid riektedili ferte dárkkistit ja ođasmahttit .
Sameloven er således et steg i en suksessiv lovgivningsprosess , og må endres i takt med den øvrige utviklingen .	Sámeláhka lea okta lávki suksessiivvalaš láhkaaddinproseassas , ja dan ferte rievdadit ovdáneami ektui muđui .
Det samme prinsippet må også gjelde for andre lover som har betydning for samiske rettigheter .	Seamma prinsihppa ferte gustot maiddai eará lágaide main lea mearkkašupmi sámiid vuoigatvuođaide .
Sametinget ser også behovet for at sentrale statlige myndigheter foretar en avklaring på en rekke sentrale områder som følge av Norges ratifisering av ILO-konvensjon nr. 169 .	Sámedikki mielas lea maiddái dárbu ahte guovddáš stáhtalaš eiseválddit čilgejit ollu guovddáš beliid mat čuvvot ILO-konvenšuvnna nr 169 ratifiserema Norggas .
Det vises blant annet til uavklarte spørsmål angående landrettigheter og konsultasjons- og rådføringsplikten .	Čujuhuvvo earret eará čilgekeahtes gažaldagaide mat gusket eanavuoigatvuođaide ja šiehtadallan- ja ráđđádallangeatnegasvuhtii .
Sametinget har tidligere pekt på områder hvor den norske stat ikke er på linje med bestemmelsene og intensjonene som ligger til grunn for konvensjonen .	Sámediggi lea ovdal čujuhan gokko Norgga stáhta ii doala dási daid mearrádusaid ja áigumušaid ektui mat leat konvenšuvnna vuođđun .
Ved behandlingen av Samerettsutvalgets innstilling vil det være naturlig å gi en grundig redegjørelse for hvordan forpliktelsene i konvensjonen skal oppfylles .	Lea lunddolaš ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa meannudeami oktavuođas vuđolaččat čielggaduvvo mo konvenšuvnna geatnegasvuođat galget ollašuhttot .
Dette må igjen nedfelles i sameloven og det øvrige lov- og regelverket .	Dan ferte de bidjat sámeláhkii , ja eará lágaide ja njuolggadusaide .
Sametinget legger vekt på å delta aktivt i det arbeidet som har betydning for urfolk på den internasjonale arena , særlig overfor organer som fastsetter internasjonale rettsstandarder .	Sámediggi deattuha dan bargui aktiivvalaččat searvama mas lea mearkkašupmi eamiálbmogiidda riikkaidgaskasaš oktavuođain , erenoamážit orgánaid ektui mat mearridit riikkaidgaskasaš riektedásiid .
Sametinget vil igjen påpeke regjeringens ansvar for å følge opp slike spørsmål , og for å konsultere Sametinget i spørsmål som gjelder urfolk .	Sámediggi áigu vuot čujuhit makkár ovddasvástádus ráđđehusas lea čuovvulit dán lágan áššiid , ja ráđđádallat Sámedikkiin áššiin mat gusket eamiálbmogiidda .
Sametinget har store forventninger til det arbeidet som er igangsatt i FN med en urfolkserklæring .	Sámedikkis leat stuorra vuordámušat dan bargui mii lea álggahuvvon ON:s eamiálbmotjulggaštusa ektui .
Sikring , anerkjennelse og videreutvikling av urfolks rettigheter , herunder retten til selvbestemmelse , er sentralt i arbeidet .	Eamiálbmotvuoigatvuođaid sihkkarastin , dohkkeheapmi ja ovddideapmi , maiddái iešmearrideami , lea guovddážis dán barggus .
Sametinget forventer at den norske stat bidrar til å få på plass en urfolkserklæring .	Sámediggi vuordá ahte Norgga stáhta váikkuha eamiálbmotjulggaštusa gárvvisteami .
Sametinget vil fortsatt prioritere arbeidet med urfolkserklæringen .	Sámediggi áigu ain vuoruhit bajás barggu eamiálbmotjulggaštusain .
Samerettsutvalgets utredning er den største saken hittil med direkte innvirkning på samekulturens materielle grunnlag .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus lea dán rádjái stuorámuš ášši mii njuolga váikkuha sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu .
Det vil være i strid med folkerettslige prinsipper dersom Sametinget kun skal være en ordinær høringsinstans i en slik prosess .	Lea vuostá álbmotrievttálaš prinsihpaid jos Sámediggi dušše galgá leat dábálaš gulaskuddaninstánsa dán proseassas .
Sametinget mener det er nødvendig og riktig at Sametinget og Regjeringen umiddelbart etablerer et tett samarbeid for å utforme lovproposisjoner om samiske rettigheter og forvaltning av disse .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu ja riekta ahte Sámediggi ja Ráđđehus dakkaviđe ásahit lávga ovttasbarggu , dainna áigumušain ahte ráhkadit láhkaproposišuvnnaid sámi vuoigatvuođaid ja daid hálddašeami birra .
Sametinget forutsetter at Samerettsutvalgets arbeid skal videreføres , slik at samiske rettigheter utenfor Finnmark også avklares og sikres .	Sámediggi eaktuda ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu jotkojuvvo , nu ahte sámiid vuoigatvuođat maiddái olggobealde Finnmárkku čielggajuvvojit ja sihkkarastojuvvojit .
Sametinget forventer at tinget vil ha en sentral og aktiv rolle i utformingen av mandatet for de videre utredningene , i sammensetning av utredningsutvalg og i utarbeidelse av lover og forskrifter som berører samiske rettigheter .	Sámediggi vuordá ahte diggi oažžu guovddáš ja aktiivvalaš saji go mandáhta hábmejuvvo viidáseabbo čielggadusaide , ja maiddái čielggaduslávdegotti čoahkádusa ja lágaid ja láhkaásahusaid ráhkadeami oktavuođas mat gusket sámi vuoigatvuođaide .
Samiske sedvaner og rettsoppfatninger må være en del av mandatet og integreres som en del av utredningen for de samiske områder fra Troms og sørover .	Sámi boares vierut ja riekteáddejumit galget leat mandáhta oassin , ja galget leat čielggadusas oassin sámi guovlluid ektui Tromssas máttásguvlui .
Norsk samepolitikk forplikter først og fremst de sentrale myndigheter .	Norgga sámepolitihkka geatnegahttá vuosttažettiin guovddáš eiseválddiid .
I forhold til kommuner og fylkeskommuner initierer staten lokale samepolitiske tiltak gjennom positive virkemidler , og ikke gjennom lovpålegg eller direktiver .	Stáhta vuolggaha báikkálaš sámepolitihkalaš doaibmabijuid gielddaid ja fylkagielddaid ektui positiivvalaš váikkuhangaskaomiid bokte , ii ge láhkageatnegahttima ja direktiivvaid bokte .
Det arbeides i dag med å integrere det samepolitiske perspektivet i ansvarsområdene til kommuner og fylkeskommuner .	Dál bargojuvvo sámepolitihkalaš perspektiivva ovttastahttimiin dakkár surggiin main gielddain ja fylkagielddain lea ovddasvástádus .
Dette stiller krav til samiske og norske myndigheter om at samepolitiske ansvarsoppgaver for kommuner og fylkeskommuner må defineres klarere .	Dát bidjá gáibádusaid sámi ja norgalaš eiseválddiide , ahte gielddaid ja fylkagielddaid sámepolitihkalaš ovddasvástádusa ferte čielgaseabbot defineret .
Sametinget står overfor flere store oppgaver og utfordringer i årene fremover .	Sámedikkis leat ollu barggut ja hástalusat boahttevaš jagiin .
Stadig økende krav til Sametinget som et rådgivende organ fra både sentrale og regionale myndigheter tilsier at både oppgaver og engasjement er økende . Det er derfor fremdeles et sterkt behov for en administrativ styrking for at Sametinget skal kunne fylle de oppgavene og forventningene det er tillagt og de målsettinger det har satt seg .	Sámediggái ráđđeaddi orgánan lassánit dađistaga gáibádusat sihke guovddáš ja guovlulaš eiseválddiid beales , ja dat mearkkaša dan ahte sihke doaimmat ja barggut lassánit , ja danne lea ain dárbu nannet hálddahusa vai Sámediggi sáhttá ollašuhttit daid doaimmaid mat dasa leat biddjon ja daid mihttomeriid maid dat lea alccesis bidjan .
Fra statlig hold kreves det at Sametinget skal delta aktivt innenfor store sektorer som internasjonalt urfolksarbeid , reindrift , næringspolitikk og regionalpolitikk , men ressurssituasjonen ved Sametingets administrasjon tilsier at det ikke er mulig for Sametinget å oppfylle disse kravene og samtidig ivareta de oppgavene tinget allerede har .	Stáhta bealis gáibiduvvo ahte Sámediggi galgá aktiivvalaččat searvat viiddis bargguide nugo riikkaidgaskasaš eamiálbmotbargu , boazodoallu , ealáhuspolitihkka ja guovllupolitihkka , muhto resursadili geažil Sámedikki hálddahusas ii leat Sámedikkis dattetge vejolašvuohta ollašuhttit dáid gáibádusaid ja dasto gozihit daid bargguid mat dikkis juo leat .
For 2000 vil hovedoppgaven være å videreutvikle og forbedre arbeidet innenfor de arbeidsområdene som allerede er i gang .	Sámediggi lea juo ferten vuoruhit vuollelii deaŧalaš áššiid . Jagis 2000 lea váldodoaibman ovddidit ja buoredit dan barggu mii lea juo jođus ollu surggiin .
Det foreligger en rekke initiativ , og det pågår prosesser som i varierende grad berører spørsmål vedrørende samiske rettigheter .	Ollu initiatiivvat ja proseassat leat jođus mat iešguđet láhkai gusket sámi vuoigatvuođagažaldagaide .
Sametinget ser det også som viktig å styrke tingets satsning på barn og unge .	Sámedikki mielas lea maiddái dárbu bidjat eanet searaid dikki áŋgiruššamiidda mánáid ja nuoraid ektui .
Alt fra nære omgivelser til massemedier er med på å forme hverdagen til samiske barn og unge .	Buot , lagaš birrasa rájes mediaid rádjai leat mielde hábmemin sámi mánáid ja nuoraid árgabeaivvi .
Sametingets oppgave blir med utgangspunkt i den samiske kulturen og dens tradisjoner å tilrettelegge tiltak som skaper språklig og kulturell tilhørighet til egen kultur .	Sámedikki bargun šaddá vuolggasajiin sámi kultuvrras ja dan árbevieruin láhčit doaibmabijuid mat duddjojit gielalaš ja kultuvrralaš gullevašvuođa sámi kultuvrii .
Fra og med 01.01.2000 innlemmes Samisk utdanningsråd ( etter 01.01.2000 Sametingets opplæringsavdeling ) og Samisk spesialbibliotek i sametingssystemet .	01.01.2000 rájes gullaba Sámi oahpahusráđđi , mii dál gohčoduvvo Sámedikki oahpahusossodahkan ja Sámi sierrabibliotehka sámediggevuogádahkii .
Sametinget er svært tilfreds med dette .	Sámediggi lea hirbmat duhtavaš dainna .
Når det gjelder utdanningssektoren , vil den viktigste oppgaven for Sametinget i år 2000 være å forestå en mest mulig vellykket integrering av tidligere Samisk utdanningsråd i sametingssystemet .	Mii guoská oahpahussuorgái , de lea Sámedikki deaŧaleamos bargu jagis 2000 ahte nu bures go vejolaš lihkostuvvat dainna bargguin mii guoská ovddeš Sámi oahpahusráđi sirdimii Sámediggái Sámedikki oahpahusossodahkan .
Det praktiske arbeidet er godt i gang .	Praktihkalaš bargu lea bures jođus .
Dette gjelder også arbeidet med å definere de ulike aktørenes roller og ansvar innenfor utdanningssektoren .	Dás ferte maiddái defineret makkár sadji ja ovddasvástádus iešguđet oasálaččain oahpahussuorggis galgá leat .
Sametinget forutsetter at tinget får avgjørende innflytelse i dette arbeidet .	Sámediggi eaktuda ahte oažžu guovddáš váikkuhanfámu dán barggus .
Sametinget vil innen utgangen av 2000 etablere samisk spesialbibliotek som en integrert enhet med utvidede funksjoner i det nye sametingsbygget .	Sámediggi áigu jagi 2000 loahpageahčen ásahit sámi sierrabibliotehka ovttastahtton oassin , ja man doaimmat viiddiduvvojit ođđa sámediggevisttis .
Det forutsettes at dette videreutvikles gjennom etablering av avdelinger i sør- og lulesamisk område og andre områder slik Sametinget har vedtatt .	Eaktuduvvo ahte dát ovddiduvvo dainna lágiin ahte mátta- ja julevsámi guovlluide ja eará guovlluide ásahuvvojit ossodagat nugo Sámediggi lea mearridan .
Det politiske arbeidet i Sametinget i 1999	Sámedikki politihkalaš bargu 1999:s
I dette kapittelet presenteres sentrale saksområder som Sametinget har arbeidet med i løpet av 1999 .	Dán kapihttalis calmmustit guovddáš áššesurggiid maiguin Sámediggi lea bargan 1999:s .
Vedtakene som det refereres til er fattet av et flertall i Sametingets plenum .	Sámedikki dievascoahkkima eanetlohku lea dahkan daid mearrádusaid maidda dán jahkedieđáhusas cujuhuvvo .
Mindretallsforslagene fremgår av Sametingets protokoller .	Uhccitlogu evttohusat oidnojit Sámedikki coahkkingirjjiin .
I saker som er behandlet i Sametingets plenum vises det til det enkelte saksnummer .	Áššiin maid Sámedikki dievascoahkkin lea meannudan , cujuhuvvo ovttaskas áššenummirii .
2.1 Rettigheter	2.1 Vuoigatvuođat
2.1.1 Samerettsutvalgets innstilling NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for	2.1.1 Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus NOU 1997:4 Sámi kultuvra luondduvuođus
Sametinget har i sak 32/99 behandlet Samerettsutvalgets innstilling .	Sámediggi lea áššis 32/99 meannudan Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa .
Samerettsutvalgets utredning vil være den hittil største saken med direkte innvirkning på samekulturens materielle grunnlag .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus lea dán rádjái dat stuorámus ášši mii njuolga váikkuha sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu .
Sametinget vil vise til at Samerettsutvalgets innstilling besto av 3 sentrale forslag :	Sámediggi áigu čujuhit ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusas leat golbma guovddáš evttohusa :
Rett til og forvaltning av grunn i Finnmark	Finnmárkku eana- ja čáhcevuoigatvuođat
Sametingets utgangspunkt for etablering av forvaltningsordninger er at det kan konstateres samisk eiendoms- , bruks- og besittelsesrettigheter til store deler av arealene i Finnmark .	Sámedikki vuolggasadji hálddašanortnegiid ásaheapmái lea dat ahte sáhttá konstateret ahte sámiin lea eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuohta stuorra osiide Finnmárkkus .
Det kan derfor ikke etableres rettferdige og akseptable forvaltningsordninger uten at samiske organer gis innflytelse og kontroll .	Danne ii sáhte ásahit rievttalaš ja dohkálaš hálddašanortnegiid attekeahttá sámi orgánaide váikkuhanfámu ja bearráigeahččama .
Sametinget går på denne bakgrunnen inn for opprettelsen av Finnmark grunnforvaltning .	Dan vuođul doarju Sámediggi Finnmárkku eanahálddašeami ásaheami .
I tillegg mener Sametinget at et særskilt samisk forvaltningsorgan - Samisk grunnforvaltning - skal opprettes for en del av grunnen i Finnmark .	Dasa lassin oaivvilda Sámediggi ahte galgá ásahuvvot sierra sámi hálddášanorgána - Sámi eanahálddašeapmi - muhtun osiide Finnmárkkus .
Forvaltning av fornybare ressurser	Ođasmuvvui resurssaid hálddašeapmi
Sametinget viser til at hensynet til samisk kultur skal være det sentrale elementet i forvaltningen av de fornybare ressursene i Finnmark .	Sámediggi čujuha ahte sámi kultuvrra vuhtii váldin galgá leat guovddáš oassi ođasmuvvi resurssaid hálddašeamis Finnmárkkus .
Det er derfor viktig at lokale organ får mer innflytelse enn hva tilfellet er i dag og den forvaltningsmyndigheten som utøves må ta hensyn til eksisterende samiske sedvanemessige bruksrettigheter og faktisk bruk .	Danne lea deaŧalaš ahte báikkálaš orgánat ožžot eanet váikkuhanfámu go mii dain dál lea ja hálddašaneiseváldi ferte vuhtii váldit sámi dološ geavahanvuoigatvuođaid ja duohta geavaheami .
Samene må også være representert i forvaltningsorganene på den måten at vi som et folk sikres slik innflytelse som folkeretten krever .	Sámit galget maiddái oažžut ovddastusa hálddašanorgánain dainna lágiin ahte sámiide álbmogin sihkkarastojuvvo dakkár váikkuhanfápmu maid álbmotriekti gáibida .
Nektingsrett ved naturinngrep	Gieldinvuoigatvuohta luonddulihkahallamiid oktavuođas
Sametinget viser til at forslaget om å gi Sametinget nektningsrett i forhold til naturinngrep for 6 år , er et viktig skritt i riktig retning .	Sámediggi čujuha ahte evttohuvvon gieldinvuoigatvuođa addin Sámediggái luonddulihkahallamiid oktavuođas guđa jahkái , lea deaŧalaš lávki rivttes guvlui .
Forslaget er imidlertid langt fra tilfredsstillende , da det ikke gir samene garantier mot endringer på grunn av skiftende politiske strømninger på rikspolitisk plan .	Evttohus ii gal eisege leat dohkálaš , go sámiide ii addojuvvo makkárge dáhkádus molsašuddi politihkalaš rávnnjiid vejolaš rievdademiid ektui riikapolitihkalaš dásis .
Siden Stortinget ifølge forslaget fra Samerettsutvalget skal kunne sette til side Sametingets nektningsvedtak , kan ordningen med slik nektningsrett for mange fortone seg som illusorisk .	Go Stuorradiggi Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa mielde galgá sáhttit garvit Sámedikki gieldinmearrádusa , de sáhttá gieldinvuoigatvuohta ollugiid mielas orrut árvvuheapmi .
Ordningen må likevel kunne innføres for å vinne erfaringer .	Ortnega ferte dattetge sáhttit váldit atnui oažžun dihte vásihusaid .
Sametinget forutsetter derfor at det inngås en nærmere avtale mellom samene og staten som gir nødvendig sikkerhet mot skadelige naturinngrep i samiske områder .	Danne eaktuda ge Sámediggi ahte dahkkojuvvo lagat šiehtadus sámiid ja stáhta gaskka man bokte oažžut dárbbašlaš sihkkarvuođa vaháguhtti luonddulihkahallamiid vuostá sámi guovlluin .
Siden Samerettsutvalget selv ikke har undersøkt den samiske bruken tilstrekkelig grundig , foreslår Sametinget at det oppnevnes en egen kommisjon som skal fastsette omfanget av samenes eiendoms- og besittelsesrett .	Go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ieš ii leat iskan sámi geavahusa doarvái vuđolaččat , de evttoha Sámediggi ahte nammaduvvošii sierra komišuvdna mii galgá mearridit sámi eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođaid viidodaga .
Denne kommisjonen skal oppnevnes av Regjeringen og Sametinget i fellesskap .	Dán komišuvnna galgá Ráđđehus ja Sámediggi ovttasráđiid nammadit .
Kommisjonen skal identifisere de samiske eier- , besittelses- og bruksområdene i henhold til ILO-konvensjone artikkel 14 og 15 .	Komišuvdna galgá identifiseret sámi eaiggáduššan- , háldo- ja geavahusguovlluid ILO-konvenšuvnna 14. ja 15. artihkkaliid ektui .
Sametinget har i sitt vedtak vist til at folkerettens prinsipper om urfolks rettigheter er klar , og gir uomtvistelig uttrykk for at statene må anerkjenne og stadfeste urfolks rettigheter med grunnlag i vedkommende folks rettssystemer og rettigheter .	Sámediggi lea mearrádusastis čujuhan ahte álbmotrievtti prinsihpat eamiálbmotvuoigatvuođaid birra leat čielgasat , ja eahpitkeahttá gáibidit ahte stáhtat fertejit dohkkehit ja nannet eamiálbmotvuoigatvuođaid , maid vuođđun leat guoskevaš álbmogiid riektevuogádagat ja vuoigatvuođat .
For samer i Norge må grunnleggende spørsmål vedrørende samenes rettigheter og livsvilkår i fremtiden , avgjøres gjennom drøftinger og forhandlinger mellom Sametinget og staten .	Sámiid ektui Norggas ferte vuođđogažaldagaid mat gusket sámiid vuoigatvuođaide ja eallineavttuide boahtteáiggis , mearridit Sámedikki ja stáhta gaskasaš ságastallamiid ja šiehtadallamiid bokte .
Grunnlaget for slike forhandlinger må være at samenes rettigheter til sine landområder , vann og naturressurser respekteres og anerkjennes .	Vuođđun dáid šiehtadallamiidda ferte leat dat ahte sámiid vuoigatvuođat sin iežaset eatnamiidda , čáziide ja luondduresurssaide doahttaluvvojit ja dohkkehuvvojit .
Sametinget ser det som en grunnleggende menneskerett at vi selv på våre premisser skal være med i en ansvarlig rolle i forvaltningen av det samiske samfunnet .	Sámediggi oaidná vuođđo olmmošvuoigatvuohtan dan ahte mii ieža iežamet eavttuid vuođul leat mielde ovddasvástideaddji sajis hálddašeamen sámi servodaga .
Sametinget finner det derfor nødvendig og riktig at Sametinget og Regjeringen etablerer et tett samarbeid , basert på likeverd og gjensidig respekt , for å utforme lovproposisjoner om samiske rettigheter og forvaltningen av disse .	Sámedikki mielas lea danne dárbu ja riekta ahte Sámediggi ja Ráđđehus ásaheaba lávga ovttasbarggu , vuođđuduvvon ovttaveardásašvuhtii ja goabbat guoimmi gudnejahttimii , ja ráhkadeaba láhkaproposišuvnnaid sámi vuoigatvuođaid ja daid hálddašeami birra .
Også under Stortingets behandling av saken forutsettes det at Sametinget får en sentral posisjon .	Eaktuduvvo maiddái ahte dalle go Stuorradiggi meannuda dán ášši ahte Sámediggi oažžu guovddáš saji .
Det vil være i strid med folkerettslige prinsipper dersom Sametinget kun skal være en ordinær høringsinstans i en slik prosess .	Ii soabašii álbmotrievttálaš prinsihpaide jos Sámediggi dušše galggašii leat dábálaš gulaskuddanásahus dán proseassas .
2.1.2 Samerettsutvalgets arbeid i Troms , Nordland og Sørsamisk område	2.1.2 Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu Tromssas , Norlánddas ja lullisámi guovllus
Sametinget forutsetter at Samerettsutvalgets arbeid skal videreføres , slik at rettigheter til samer utenfor Finnmark også kan avklares og sikres .	Sámediggi eaktuda ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu galgá jotkojuvvot nu ahte sámiid vuoigatvuođaid maiddái olggobealde Finnmárkku sáhttá čilget ja sihkkarastit .
I denne forbindelse vil Sametinget særlig fremheve viktigheten av å trygge sørsamenes hovednæringsgrunnlag - reindriften .	Dán oktavuođas deattuha Sámediggi ahte lea erenoamáš deaŧalaš sihkkarastit máttasápmelaččaid váldoealáhusa - boazodoalu .
Situasjonen er i dag uholdbar for flere grupper samer i det sørsamiske området , som kontinuerlig må forsvare sine rettigheter i domstolene .	Máttasámi guovllus lea ollu sámiin lossa dilli , go sii oktilaččat fertejit bealuštit iežaset vuoigatvuođaid duopmostuoluin .
2.1.3 Ot. prp. Nr. 35 ( 1998-99 ) Om lov om erverv av drift av mineralressurser	2.1.3 Od. prp. nr. 35 ( 1998-99 ) Minerálaresurssaid ohcanlobi lága birra
Sametinget behandlet forslag til ny minerallov i sak 26/99 .	Sámediggi meannudii ođđa minerálaláhkaárvalusa áššis 26/99 .
Sametinget vil vise til at norsk lovgivning i hele dette århundret har vært sterkt opptatt av å sikre samfunnsmessig kontroll med utnyttingen av våre viktigste naturressurser .	Sámediggi čujuha ahte norgalaš láhkaaddimis dán čuohtejagis lea leamaš garra beroštupmi sihkkarastit servodatlaš bearráigeahču min deaŧaleamos luondduresurssaid ávkkástallamii .
Bl.a. er vassdragsreguleringsloven og lovgivningen om oljeleting og utvinning på norsk sokkel basert på det prinsippet at enhver utnyttelse av ressurser er avhengig av konsesjon .	Earret eará lea čázádatregulerenláhka ja lágat oljoohcama ja roggama birra norgalaš sokkelis vuođđuduvvon dan prinsihppii ahte buot resursaávkkástallamiidda adno konsešuvdna .
Det er derfor påfallende at Regjeringen foreslår en liberal adgang til leting , undersøkelse og drift av mineralske ressurser , uten en samfunnsmessig kontroll ved etablering av slik virksomhet .	Danne lea ge hui imaš go Ráđđehus evttoha ná liberála lohpegieđahallama minerálaresurssaid ohcamiid , iskamiid ja roggamiid oktavuođas almmá servodatlaš bearráigeahču haga dákkár doaimmaid ásaheami oktavuođas .
Fra Regjeringens side har det ikke vært vektlagt å få en lov med mer balanserte bestemmelser der samfunnsmessig styring utgjør hovedinnholdet i forslag til ny minerallov .	Ráđđehus ii leat deattuhan oažžut dakkár lága mas livčče eanet dássedettolaš mearrádusat nu ahte váldosisdoallu ođđa minerálaláhkaevttohusas livččii lean servodatlaš stivren .
I et vedlegg til proposisjonen er det foreslått at Sametinget gis en midlertidig nektingsrett på driftskonsesjon som kan medføre betydelige inngrep og som kan medføre skadelige virkninger på naturgrunnlaget for samisk kultur .	Proposišuvnna mildosis lea evttohuvvon ahte Sámediggái addojuvvo gaskaboddosaš gieldinvuoigatvuohta doaibmakonsešuvnnaide jos lea sáhka hui stuorra lihkahallamiin ja jos dat garrasit vaháguhttet sámi kultuvrra luondduvuođu .
Dersom en slik hjemmel gis , må denne hjemmelen fremgå direkte av loven , og det må gjelde hele det samiske bosettingsområdet .	Jos dákkár láhkavuođđu addojuvvo , de galgá dat oidnot njuolga lágas , ja dat ferte guoskat olles sámi ássanguvlui .
For å få en samlet og samordnet behandling av forhold som griper inn i rettsforhold i samiske områder er det viktig at forslagene i mineralloven ses i sammenheng med samerettsutvalgets innstilling .	Jos galgá ollislaččat ja ovttafáro meannudit daid beliid mat čuhcet riektediliide sámi guovlluin , de lea deaŧalaš ahte evttohusat minerálalágas bohtet ovdan fárrolagaid Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusain .
Sametinget har derfor i behandlingen av NOU 1996:1 Forslag til ny minerallov bedt om at behandling av ny minerallov stilles i bero inntil samerettsutvalgets siste innstilling er behandlet i Stortinget .	Danne lea Sámediggi meannudettiinis NOU 1996:1 Minerálaláhkaárvalusa birra bivdán ahte ođđa minerálaláhkaárvalusa meannudeapmi bissehuvvo dassážii go Stuorradiggi lea meannudan Sámi vuoigatvuođalávdegotti maŋimuš árvalusa .
Sametinget mener at lovutkastet representerer en ytterliggående liberalistisk standpunkt basert på tankegangen til den internasjonale bergindustrien .	Sámediggi oaivvilda ahte minerálaláhkaárvalus ovddasta hirbmat liberálalaš oainnu mii lea vuođđuduvvon riikkaidgaskasaš bákteindustriija jurdaga ala .
2.2 Næringer	2.2 Ealáhusat
2.2.1 Duodji - kultur , fag og næring	2.2.1 Duodji - kultuvra , fága ja ealáhus
Sametinget viser i sak 25/99 til at duodji er en sentral samisk kulturfaktor , fag og næring med et betydelig utviklingspotensiale dersom rammebetingelsene for dette legges til rette .	Sámediggi čujuha áššis 25/99 ahte duodji lea guovddáš sámi kulturbealli , fága ja ealáhus mas lea viehka stuorra ovdánanvejolašvuohta jos dasa láhččojuvvojit rámmaeavttut .
Regjeringen uttaler i stortingsmelding nr 41 ( 1996-1997 ) Om norsk samepolitikk at duodji er i ferd med å få økt betydning som næring ut fra flere forhold .	Ráđđehus cealká stuorradiggedieđáhusas nr 41 ( 1996-97 ) Norgga sámepolitihka birra ahte duodji lea oažžumin stuorra mearkkašumi ealáhussan ollu beliid vuođul .
Når det gjelder det kulturelle aspekt vil Sametinget spesielt understreke duodjis betydning som identitetsskapende samisk aktivitet i seg selv , men også dets tilknytning til det samiske språket og styrking av denne .	Mii guoská kultuvrralaš oassái , de áigu Sámediggi deattuhit ahte duojis iešalddis lea mearkkašupmi identitehta hábmejeaddjin , muhto das lea maiddái oktavuohta sámegillii ja dan nannemii .
Sametinget har som ledd i utviklingen av duodji som kultur , fag og næring vedtatt nye retningslinjer for støtte til duodjiorganisasjoner , slik at de på et fritt grunnlag kan videreføre og utvikle sin særegenhet innenfor næring og kultur .	Sámediggi lea oassin duoji ovddideamis kultuvran , fágan ja ealáhussan mearridan ođđa njuolggadusaid duodjeorganisašuvnnaid doarjjaortnega várás , vai dat friija vuođuin sáhttet viidáseappot doalvut ja ovddidit iežaset mihtilmasvuođa ealáhusaid ja kultuvrra oktavuođas .
Av spørsmål som bør vurderes er blant annet :	Dan oktavuođas fertešii árvvoštallat čuovvovačča :
opplæring og utdanning innen duodji , herunder ansvarsfordeling , organisering og finansiering av ulike typer ordninger	duodjeoahpu ja - oahpahusa , dás maiddái árvvoštallat iešguđet lágan ortnegiid organiserema ja ruhtadeami , ja movt juohkit ovddasvástádusa daid gaskka
spesielle tiltak på salgs- og markedsføringssiden	erenoamáš doaibmabijuid vuovdima ja márkanfievrrideami oktavuođas
rammebetingelsene for duodji	duodjerámmaeavttuid
Utformingen av nærmere detaljer i programmet bør foretas i et nært samarbeid mellom Sametinget , relevante departementer og regionale myndigheter og organisasjoner , bedrifter og institusjoner knyttet til duodji .	Prográmma lagat detáljjaid fertešedje Sámediggi , guoskevaš departemeanttat ja guovlulaš eiseválddit ja organisašuvnnat , fitnodagat ja institušuvnnat mat čatnasit duodjái lávga ovttasráđiid hábmet .
2.2.2 Situasjonen innen fiskeriene	2.2.2 Dilli guolástusain
Sametinget har som mål å ivareta det samiske folks rett til fiske slik at man kan bevare og videreutvikle samisk språk , kultur og næring .	Sámedikki ulbmilin lea gozihit sámi álbmoga vuoigatvuođa guolástussii , nu ahte sáhttá suodjalit ja ovddidit sámi giela , kultuvrra ja ealáhusa .
Sametinget har ved flere anledninger i 1999 vært i kontakt med Fiskeridepartementet om midler til gjennomføringen av handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder , men Fiskeridepartementet har ikke ville imøtekomme Sametingets spørsmål om midler .	Sámediggi lea máŋgii 1999:s váldán oktavuođa Guolástusdepartementii ja lea geahččalan oččodit ruđaid čađahit sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána , muhto Guolástusdepartemeanta ii leat dáhtton doarjut Sámedikki ruđalaččat .
Isteden har Fiskeridepartementet henvist Sametinget til å ta kontakt med Norges Fiskarlag slik at de kan fremme Sametingets krav gjennom sine forhandlinger med staten .	Dan sadjái lea Guolástusdepartemeanta dáhtton Sámedikki váldit oktavuođa Norges Fiskarlag:in vai dat iežaset šiehtadallamiid bokte stáhtain sáhttet ovddidit Sámedikki gáibádusaid .
Sametinget er svært overrasket over Fiskeridepartementets holdning ettersom staten har påtatt seg ansvaret å fremme Sametingets krav i forhandlingene med organisasjonene om jordbruks- og reindriftsavtalen .	Sámediggi imašta sakka Guolástusdepartemeantta oainnu go stáhta han muđui lea váldán badjelasas ovddasvástádusa ovddidit Sámedikki gáibádusaid šiehtadallamiin organisašuvnnaiguin nugo eanadoallo- ja boazodoallošiehtadusa oktavuođas .
Sametinget har i brev av 23.08.1999 understreket at dersom Fiskeridepartementet finner det umulig å « forhandle fram » midler til Sametinget over fiskeriavtalen , vil tinget være tilfreds med at disse gis over Fiskeridepartementets budsjett utenfor avtalens rammer .	Sámediggi lea 23.08.1999 beaiváduvvon reivves deattuhan ahte jos Guolástusdepartemeantta mielas lea veadjemeahttun oažžut ruđaid Sámediggái guolástusšiehtadusas , de lea diggi duhtavaš jos dat ruđat addojuvvojit Guolástusdepartemeantta bušeahta bokte šiehtadusa rámmaid olggobealde .
Fiskeridepartementet har etter påtrykk fra bl.a. Sametinget bevilget midler til kartlegging og bestandsberegninger på kongekrabbe .	Guolástusdepartemeanta lea earret eará Sámedikki gáibádusa mielde juolludan ruđaid ruoššareappá kártemii ja nállelohkamii .
Sametinget vil fortsette sitt arbeid for å få større kvoter på kongekrabbe og for at krabbefiske blir åpnet for større lokal deltagelse .	Sámediggi áigu ain joatkit dainna bargguin ahte oččodit stuorát bivdoeriid ruoššareabbábivdui ja ahte eambbo báikki olbmot besset reappáid bivdit .
Sametinget har i 1999 arbeidet aktivt for å få i stand reguleringer av båter som bl.a. fisker autoline og snurrevad .	Sámediggi lea 1999:s bargan árjjalaččat oažžut reguleremiid fatnasiid várás mat earret eará bivdet autoliinnain ja snoranuhtiin .
Sametinget vil holde en nær kontakt med myndighetene slik at man sammen kan utprøve lokaltilpasset forvaltningsordninger i tre forsøksområder ; Tysfjord i Nordland , Lyngen i Troms og Tanafjorden i Finnmark .	Sámediggi áigu doallat lagaš oktavuođa eiseválddiiguin nu ahte ovttasráđiid sáhttit geahččalit báikkálaččat heivehuvvon hálddašanortnegiid golmma geahččalanguovllus ; Divttasvuonas Norlánddas , Ivggus Tromssas ja Deanuvuonas Finnmárkkus .
Sametinget har i 1999 ved flere anledninger påpekt ovenfor sentrale myndigheter den store ansamlingen av sel som årlig skaper katastrofelignende tilstander i enkelte fjordområder .	Sámediggi lea 1999:s ollu gerddiid čujuhan guovddáš eiseválddiide ahte go njurjot leat ollu , de dat dagahit jahkásaččat beanta roassodili ovttaskas vuotnaguovlluide .
Tinget har ovenfor Fiskeridepartementet og Fiskeridirektoratet foreslått at beskatning av sel må økes og at Sametinget vil igangsette et program som ser på selen som en viktig ressurs i de samiske kyst- og fjordområdene .	Diggi lea Guolástusdepartemeantta ja Guolástusdirektoráhta guovdu evttohan ahte njurjobivddu ferte lasihit ja ahte Sámediggi áigu álggahit prográmma mii atná njurjuid deaŧalaš resursan sámi riddo- ja vuotnaguovlluin .
Sametinget ser derfor positivt på at Fiskeridepartementet har avsatt mer midler til forskning og at fellingskvote av kystsel er økt med 30% fra år 1999 til 2000 .	Danne lea Sámedikki mielas buorre go Guolástusdepartemeanta lea várren eanet ruđaid dutkamii ja go riddonjurjo bivdoearri lea lasihuvvon 30 proseanttain 1999 rájes 2000 rádjai .
I møte mellom Sametinget og Fiskeridepartementet den 14.12.99 , ble denne problemstillingen drøftet og Sametinget advarte mot å fastsette kvotene for torsk , hyse , sei og lodde høyere enn det forskerne anbefaler .	Sámedikki ja Guolástusdepartemeantta gaskasaš čoahkkimis 14.12.99 guorahallui dát ášši , ja Sámediggi várrii norgalaš eiseválddiid bidjamis stuorát bivdoeriid dorskái , diksui , sáidái ja šákšii go maid dutkit rávvejit .
Sametinget fikk en forsikring fra fiskeriministeren om at kvotefastsettelsen er innenfor en bærekraftig ramme .	Guolástusminister lohpiidii Sámediggái ahte bivdoearit bisuhuvvojit ceavzilis rámma siste .
Sametinget er bekymret for videre vekst i loddebestanden ettersom det skal gjennomføres et forholdsvis storstilt loddefiske i 2000 .	Sámediggi váivašuvvá šákšanáli laskanvejolašvuođa dihte jos jagis 2000 galggaš čađahuvvot albma stuorra šákšabivdu .
2.2.3 NOU 1999:9 Til laks åt alla kan ingen gjera	2.2.3 NOU 1999:9 Til laks åt alla kan ingen gjera
Sametinget har i sak 20/99 behandlet en svært viktig sak angående laksens formerings- og vekstmuligheter , samt retten til å fiske laks gjennom høringsuttalelse til NOU 1999:9 Til laks åt alle kan ingen gjera .	Sámediggi lea áššis 20/99 meannudan hirbmat deaŧalaš ášši mii guoská luosa laskan- ja ahtanuššanvejolašvuodaide , ja luossabivdovuoigatvuhtii gulaskuddancealkámuša bokte NOU:ii 1999:9 Til laks åt dalle kan ingen gjera .
Dette gjør at Sametinget opprettholder sitt tidligere krav om å få en egen utredning om laksens betydning for samisk kultur og samfunnsliv .	Dán geažil doalaha Sámediggi gáibádusas ahte oažžut sierra cielggadusa luosa mearkkašumi birra sámi ealáhusaide , gillii , kultuvrii ja servodateallimii .
Sametinget var i sin behandling av meldingen svært betenkt over at utvalget har benyttet en bedriftsøkonomisk modell for å synliggjøre og beskrive den samfunnsøkonomiske betydningen dagens laksefiske representerer .	Sámediggi eahpidii meannudettiinis dieđáhusa hui sakka dan go lávdegoddi lea geavahan fitnodatekonomálaš málle mainna lea oainnusin dahkan ja cilgen otnáš luossabivddu servodatekonomálaš mearkkašumi .
Sametinget vil understreke at det er viktig å være " føre var " med hensyn til spredning av fiskesykdommer .	Sámediggi deattuha ahte lea deaŧalaš leat ovdagihtii várrugas guolledávddaid leavvama ektui .
Særlig viktig er det å forhindre at fiskesykdommer som til tider forekommer i oppdrettsanlegg smitter over til villaks i elvene .	Erenoamáš deaŧalaš lea hehttet guolledávddaid mat ain lávejit vuolgit guollebiebmanrusttegiin njuommumis vádjolusluosaide jogain .
I denne sammenheng er vassdragene Neiden , Tana og Alta særdeles viktig .	Erenoamáš deaŧalaccat dán oktavuođas leat Njávdan- , Álttá- ja Deanucázádagat .
Sametinget er kritisk til hvordan dagens forvaltning gjennomfører fragmenterte reguleringer innenfor sjølaksefiske , uten en overordnet og samlet målsetting .	Sámediggi ii liiko dasa movt otná hálddašeapmi cadaha osiid mielde biedggus reguleremiid luossabivddus , almmá oppalaš ja coahkis mihttomeari haga .
Disse reguleringsmekanismene innenfor laksefiske har over lang tid rammet samiske interesser svært hardt , og ført til at viktige samiske fiskerettigheter er fjernet .	Dákkáraš reguleremat luossabivddus leat guhkes áiggi badjel cuohcan hirbmat sakka sámi beroštumiide , ja maid geažil deaŧalaš sámi guolástusvuoigatvuodat leat jávkan .
Sametinget er videre betenkt over dagens reguleringsmetode , der man benytter en " bit for bit " regulering , som gjør at befolkningen mister sine historiske rettigheter til fiske .	Dasto eahpida Sámediggi otnáš regulerenvuogi , mas geavahuvvo « bihtás bihtái » reguleren , mii dagaha dan ahte olbmot masset iežaset historjálaš bivdovuoigatvuodaid .
Sametinget mener at FN-konvensjonen om biologisk mangfold og " føre var " prinsippet må legges til grunn for lakseforvaltningen i Norge .	Sámediggi oaivvilda ahte ON-konvenšuvdna biologálaš eatnatgeardáivuoda birra ja « ovdagihtii várrugasvuoda » prinsihppa galget biddjot vuođđun luossahálddašeapmái Norggas .
Videre har Norge forpliktet seg overfor det samiske folket gjennom bl.a urfolkskonvensjonen ILO-konv. nr. 169 .	Dasto leat Norggas geatnegasvuodat sámi álbmoga guovdu earret eará eamiálbmotkonvenšuvnna ILO-konvenšuvnna nr. 169 bokte .
I framtida må hensynet til samenes historiske rettigheter og bevaring av fiskeressursene vektlegges i forvaltningen av villaksbestanden i samiske områder .	Boahtteáiggis ferte deattuhit sámiid historjálaš vuoigatvuođaid ja guolleresurssaid suodjaleami vádjolusluossanáliid hálddašeamis sámi guovlluin .
Sametinget anser samenes historiske rettigheter innen laksefiske for å ha betydning i behandlingen av Samerettsutvalgets innstilling om retten til forvaltning av land og vann i Finnmark .	Sámedikki mielas lea sámi historjálaš luossabivdovuoigatvuodain mearkkašupmi Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa , Finnmárkku eana- ja cáhcevuoigatvuodaid hálddašeami birra , meannudeapmái .
Utfra dette går Sametinget inn for at foreslåtte tiltak blir gjennomført , men at videre behandling av det som omhandler samiske rettigheter i forhold til fangst og forvaltning , ikke blir behandlet før Samerettsutvalgets innstilling er avklart og sluttbehandlet i Stortinget .	Dán vuođul doarju Sámediggi ahte evttohuvvon doaibmabijut cadahuvvojit , muhto ahte dan viidáseabbo meannudeapmi mii guoská sámi vuoigatvuođaide bivddus ja hálddašeamis ii meannuduvvo ovdal go Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus lea cielggas ja loahpalaččat meannuduvvon Stuorradikkis .
2.2.4 Reindriftsavtalen 1999 - 2000	2.2.4 Boazodoallošiehtadus 1999 - 2000
Sametinget behandlet i sak 18/99 reindriftsavtalen for 1999-2000 .	Sámediggi meannudii áššis 18/99 boazodoallojagi 1999-2000 boazodoallošiehtadusa .
Reindriftens rettigheter og beitegrunnlag er stadig utsatt for press .	Boazodoalu vuoigatvuođat ja guohtoneatnamat leat jámma áitojuvvon .
Sametinget er tilfreds med at næringen får mulighet til økonomisk bistand i konfliktsituasjoner for å sikre beiteretten .	Sámediggi lea duhtavaš go ealáhusas lea vejolašvuohta oažžut ekonomalaš veahki gizzodiliid oktavuođas sihkkarastin dihte guohtonrievtti .
Sikring av reindriftens arealer er en forutsetning for framtidig reindrift .	Boazodoalu boahtteáigi lea areálaid duohken .
I arealforvaltningen ligger det betydelige utfordringer i å samordne bestemmelsene i reindriftsloven og plan- og bygningsloven .	Areálaid hálddašeami oktavuođas leat stuorra hástalusat boazodoallolága ja plána- ja huksenlága mearrádusaid ovttastahttimis .
Sametinget har forventninger til arbeidet med gjennomgangen av reindriftslovgivningen .	Sámedikkis leat vuordámušat dan bargui mii guoská boazodoallolága geahčadeapmái .
En del sider ved dagens lovgivning vil ventelig rettes opp og reindriftsloven vil bli et aktivt virkemiddel som bygger på reindriftens kultur , rettigheter og sedvaner .	Vuordimis divvojuvvojit ollu bealit dáláš lágas ja boazodoalloláhka šaddá aktiivvalaš váikkuhangaskaoapmin mii vuodduduvvo boazodoalu kultuvrii , vuoigatvuođaide ja boares vieruide .
Det er derfor svært viktig at lovutvalget får tilstrekkelige økonomisk ressurser for kunne fullføre sitt arbeid .	Danne lea ge hirbmat deaŧalaš ahte láhkalávdegoddi oažžu doarvái ekonomalaš návccaid vai sáhttá ollašuhttit barggus .
Sametinget legger vekt på å følge opp arbeidet med Samerettsutvalgets innstilling om Finnmark og det videre arbeid som vil berøre resten av de tradisjonelle samiske områdene .	Sámediggi deattuha Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa barggu cuovvuleami Finnmárkku ektui ja viidáseabbo barggu mii guoská eará árbevirolaš sámi guovlluide .
I den sammenheng står sikring av reindriftens rettigheter sentralt .	Dán oktavuođas lea boazodoalu vuoigatvuođaid sihkkarastin guovddážis .
Sametinget er beredt til å ta større ansvar for å bidra til at reindriften får de rammebetingelser næringen behøver for å styrke og utvikle sin rolle i det samiske samfunn .	Sámediggi lea gearggus váldit stuorát ovddasvástádusa nu ahte lea mielde váikkuheamen dan ahte boazodoallu oažžu daid rámmaeavttuid maid ealáhus dárbbaša go galgá nannet ja ovddidit iežas saji sámi servodagas .
2.2.5 Jordbruk i samiske områder	2.2.5 Eanadoallu sámi guovlluin
Sametinget viser til i sak 34/99 at landbruket er helt sentral som samisk næring og kulturbærer .	Sámediggi čujuha áššis 34/99 ahte eanadoallu lea áibbas guovddážis sámi ealáhussan ja kulturguoddin .
Jordbruksnæringen er viktig sysselsettings- og bosettingsfaktor i de samiske områdene .	Eanadoallu lea deaŧalaš barggolašvuođa- ja ássanbealli sámi guovlluin .
Næringens utviklingsmuligheter i de samiske områdene må vurderes sterkere i et samlet regionalt utviklingsperspektiv .	Ealáhusa ovdánanvejolašvuođaid sámi guovlluin ferte árvvoštallat garraseabbot oktasaš guovlulaš ovddidanperspektiivvas .
Sametinget ser samarbeid over landegrensene både til Finland og Russland , som et stort potensiale for landbruket i Finnmark .	Sámediggi oaidná ahte ovttasbargu riikkarájiid rastá sihke Supmii ja Ruššii buvttášii stuorra vejolašvuođaid Finnmárkku eanadollui .
Både eksport av jordbruksvarer og utnyttelse av produksjonskapasitet i videreforedlingsanlegg i Finnmark kan styrke jordbruket .	Sihke eanadoallogálvvuid fievrrideapmi olggos riikkas ja buvttaduskapasitehta geavaheapmi muohkádanrusttegis Finnmárkkus sáhtášii nanosmahttit eanadoalu .
Sametinget skal fortsatt utvikle en egen landbrukspolitikk bl.a. gjennom de virkemidlene tinget forvalter .	Sámediggi áigu ain ovddidit sierra eanadoallopolitihka earret eará daid váikkuhangaskaomiid bokte maid diggi hálddaša .
På sikt vil Sametinget bidra til å etablere en landbrukspolitisk sone for samiske bosettingsområder .	Áiggi mielde áigu Sámediggi leat mielde ásaheamen eanadoallopolitihkalaš biire sámi ássanguovlluid várás .
I likhet med andre primærnæringer kan kombinasjoner med andre næringer og yrker bidra til å opprettholde sysselsetting og dermed bosetting i de samiske områdene .	Ovtta dásis eará vuođđoealáhusaiguin sáhttá dáid ealáhusaid buohtalastin eará ealáhusaiguin ja ámmáhiiguin leat mielde bisuheamen bargosajiid ja ná ássama sámi guovlluin .
Et nært samarbeid med landbruksmyndighetene er nødvendig for å kunne lykkes med å ha et levedyktig landbruk .	Lea dárbu lávga ovttasbargat eanadoalloeiseválddiiguin jos galgá lihkostuvvat eanadoalu birgehemiin .
2.3 Rovviltforvaltningen	2.3 Boraspirehálddašeapmi
Forvaltningen av de store rovdyrene er et stadig større problem som rammer reindriften og husdyrhold hardt .	Stuorra boraspiriid hálddašeapmi lea šaddan stuorát ja stuorát váttisvuohtan mii čuohcá garrasit boazodollui ja šibitdollui .
Sametinget har i sak 18/99 , 23/99 og 34/99 omtalt rovdyrspørsmålet .	Sámediggi lea áššiin 18/99 , 23/99 ja 34/99 meannudan boraspiregažaldagaid .
Roviltforvaltningen har medført kraftig økning i rovdyrbestanden i samiske områder .	Boraspirehálddašeapmi lea dagahan dan ahte boraspiret sámi guovlluin leat garrasit laskan .
Dette har ført til store tap og driftsulemper i landbruket med det som følge at mange har valgt å legge ned bruket .	Dát lea buktán stuorra vahágiid ja váttisvuođaid eanadollui , ja ollugat leat ferten heaitit doaluin .
For å hindre ytterligere bruksnedleggelser mener Sametinget at det straks må iverksettes nødvendige tiltak for å redusere tapene forårsaket av rovdyr .	Sámediggi oaivvilda ahte farggamusat ferte álggahit dárbbašlaš doaibmabijuid maiguin uhccuda vahágiid maid boraspiret dagahit amas daid geažil šat eanet doalut gártat heaitit .
De endrede rammebetingelser som landbruket har fått som følge av økt rovdyrbestand er ikke fulgt opp av tilstrekkelige økonomiske ressurser for tiltaksordninger og omstilling .	Rievdan rámmaeavttut eanadoalus lassánan boraspiriid geažil eai leat čuovvuluvvon dohkálaš ekonomalaš resurssaiguin doaibmabiddjoortnegiid ja nuppástusa dáfus .
I stor grad har næringen selv måtte bære det økonomiske ansvaret gjennom økt tap av beitedyr og omstillingskostnader .	Ealáhus lea mealgadii ieš šaddan váldit ekonomalaš ovddasvástádusa , go lea massán eambbo šibihiid meahcceguohtumiin ja go leat nuppástuhttingolut .
Sametinget anser rovviltproblematikken som et svært sentralt spørsmål for reindriften .	Sámedikki mielas lea boraspireváttisvuohta hirbmat guovddáš ášši boazodoalus .
Reindriftsnæringens tap som følge av den økte rovviltbestanden er spesiell i forhold til øvrige næringer .	Vahágat boazodoalus lassánan boraspiriid geažil leat erenoamážat eará ealáhusaid ektui .
Dette har sammenheng med at tilskuddsordningene , i motsetning til i jordbruket , er basert på kjøttproduksjon .	Dat boahtá das go doarjjaortnegat leat vuođđuduvvon biergobuvttadussii , ja dat lea juste nuppeláhkái go eanadoalus .
Etter Sametingets syn er det viktig å forsøke å få til erstatningsordninger som er tilfredsstillende , som dekker det reelle tap , og som er tilpasset den enkelte næring .	Sámedikki oainnu mielde lea deaŧalaš oččodit buhtadusortnegiid mat leat dohkálaččat , maid bokte sáhttá oažžut buhtadusa duohta vahágiid ovddas ja mat leat heivehuvvon ovttaskas ealáhussii .
Derfor bør man forbedre dagens erstatningsordninger , og utarbeide enklere regler for uttak av skadedyr og andre tapsforebyggende tiltak .	Danne galggašii buoridit otnáš buhtadusortnegiid , ja ráhkadit eaŋkileabbo njuolggadusaid boraspriid njeaidimii ja eará vaháteastadeaddji doaibmabijuide .
Hovedproblemet er imidlertid rovviltbestandens størrelse . Derfor må bestandsreguleringen intensiveres med det mål å få regulere bestanden i samiske områder .	Váldováttisvuohta lea dattetge boraspiriid lohku , ja danne ferte garraseabbot reguleret náli dainna áigumušain ahte reguleret náli sámi guovlluin .
Sametinget mener også en bør vurdere konsekvensen av oppfylling av Bernkonvensjonen om store rovdyr opp mot de forpliktelser den norske stat har påtatt seg gjennom målene i norsk samepolitikk og ratifiseringen av ILO-konvensjonen om urfolksrettigheter .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte Bernkonvenšuvnna , stuorra meahcceelliid birra , ollašuhttima váikkuhusaid galggašii árvvoštallat daid geatnegasvuođaid ektui mat Norggas leat iežas sámepolitihka mihttomeriiguin ja ILO-konvenšuvnna eamiálbmotvuoigatvuođaid birra ratifiseremiin .
2.4 Samarbeid mellom Sametingene	2.4 - Sámedikkiid gaskasaš ovttasbargu
Sametingene i Finland , Norge og Sverige har et utstrakt samarbeid , bl.a avholdes det møter mellom presidentene hvor aktuelle felles saker tas opp .	Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiin lea ollu ovttasbargu , earret eará dollojuvvojit čoahkkimat presideanttaid gaskka gos áigeguovdilis áššit meannuduvvojit .
Samarbeidet er i stadig utvikling .	Ovttasbargu ovddiduvvo jámma .
2.4.1 Samisk parlamentarisk råd	2.4.1 Sámi parlamentáralaš ráđđi
Sametinget vedtok i sak 9/99 å opprette Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) , et samarbeidsorgan mellom Sametingene i Finland , Norge og Sverige , tinget oppnevnte også medlemmer til rådet .	Sámediggi mearridii áššis 9/99 ásahit Sámi parlamentáralaš ráđi ( SPR ) , mii lea ovttasbargoorgána Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid gaskka , ja diggi nammadii maiddái lahtuid dán ráđđái .
Sametinget i Finland har vedtatt samarbeidsavtalen og oppnevnt sine representanter til SPR , mens Sametinget i Sverige foreløpig har valgt å ikke gå inn i samarbeide med de øvrige sametingene .	Sámediggi Suomas lea mearridan ovttasbargošiehtadusa ja nammadan iežas lahtuid SPR:ii , go fas Sámediggi Ruoŧas ii áiggo vuos searvat ovttasbargui eará sámedikkiiguin .
Samisk parlamentarisk råd har sin bakgrunn i at sametingene har sett behov for et samarbeid over landegrensene i saker som berører samene i flere land og samene som et folk .	Sámi parlamentáralaš ráđi duogážin lea dat ahte sámedikkiid mielas lea dárbu bargat ovttas riikarájiid rastá áššiin mat gusket sámiide máŋgga riikkas ja sámiide álbmogin .
Et av målene er å etablerer et felles folkevalgt samarbeidsorgan der man kan samarbeide og samordne felles standpunkter i saker som berører forhold samene imellom , videre i aktuelle nordiske og internasjonale spørsmål .	Okta mihttomeriin lea ásahit oktasaš álbmotválljen ovttasbargoorgána vai sáhttá bargat ovttas ja ovttastahttit oktasaš oainnuid áššiin mat gusket sámiid gaskasaš dilálašvuođaide , dasto viidáseappot davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš áššiide .
Samisk parlamentarisk råd vil ventelig bli konstituert i Karasjok i mars 2000 .	Vuordimis vuođđuduvvo Sámi parlamentáralaš ráđđi njukčamánus 2000 Kárášjogas .
2.4.2 Felles Samisk språksamarbeid	2.4.2 Oktasaš sámi giellaovttasbargu
For å legge forholdene til rette for varig språksamarbeid mellom de folkevalgte sametingene ble det opprettet en felles Samisk språknemnd , jf. sak 22/99 - Felles samisk språksamarbeid .	Go galgá láhčit dilálašvuođaid bissovaš giellaovttasbargui álbmotválljen sámedikkiid gaskka , de lea ásahuvvon oktasaš Sámi giellalávdegoddi 1999:s , gč. ášši 22/99 - Oktasaš sámi giellaovttasbargu .
Samisk språknemnd er samenes høyeste vedtaksorgan i felles samiske språkspørsmål .	Sámi giellalávdegoddi lea sámiid oktasaš alimus mearridanorgána sámegiela gažaldagain .
2.4.3 EU-Sápmi , rammeprogram for perioden år 2000 - 2006	2.4.3 EU-Sápmi , rámmaprográmma áigodahkii 2000 - 2006
Interreg II-programmene om det grenseoverskridende samarbeidet ble avsluttet i 1999 .	Interreg II-prográmmat , rájáid rastá ovttasbarggu hárrái loahpahuvvojedje 1999:s .
Innenfor rammen av Interreg II 1995-99 har det vært to samiske delprogram .	Interreg II 1995-1999 rámmaid siste leat leamaš guokte sámi oasseprográmma .
Sametinget ved Samisk næringsråd har hatt forvaltningsansvaret for de statlige midlene som er tilført delprogrammene .	Sámedikkis lea Sámi ealáhusráđi bokte leamaš ovddasvástádus hálddašit stáhtalaš ruđaid mat leat addojuvvon oasseprográmmaide .
Sametinget ser det som viktig å følge opp EU`s fellesskapsinitiativ gjennom det nye Interreg III-programmet ( 2000-2006 ) .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš čuovvulit EO oktasašinitiatiivvaid ođđa Interreg III-progámma ( 2000-2006 ) bokte .
Det er fra sametingene overlevert en felles programskisse til et selvstendig samisk program .	Sámedikkit leat geigen oktasaš iešheanalis sámi prográmmaárvalusa .
Dette må følges opp med økte administrative ressurser for å sikre Sametingets deltakelse .	Dán fertešii čuovvulit nu ahte lasihit hálddahuslaš resurssaid ja ná sihkkarastit Sámedikki searvama .
2.5 Sametingets internasjonale engasjement	2.5 - Sámedikki bargu riikkaidgaskasaččat
Sametinget legger vekt på å delta aktivt i det internasjonale arbeidet med urfolksspørsmål .	Sámediggi deattuha riikkaidgaskasaš eamiálbmotáššiid bargui aktiivvalaš searvama .
Dette er et krevende arbeid som forutsetter en målrettet deltakelse i de ulike prosessene som er relevant for situasjonen for urfolk generelt og det samiske folket spesielt .	Dát bargu gáibida ollu ja eaktuda ulbmállaš searvama daid iešguđet proseassaide mat leat deatálaččat eamiálbmotdillái oppalaččat ja sámi álbmogii erenoamážit .
2.5.1 FN`s urfolkserklæring	2.5.1 ON:a eamiálbmotjulggaštus
Sametinget er av den oppfatning at Norge på noen områder har sakket etter internasjonalt i sitt arbeid med urfolksspørsmål .	Sámedikki oaivila mielde lea Norga muhtun surggiin bázahallan riikkaidgaskasaš eamiálbmotáššiid barggu ektui .
Det gjelder forberedelse til og deltakelse i arbeidsgruppen for urfolkserklæringen .	Ná lea geavvan eamiálbmotjulggaštusa bargojovkui ráhkkaneami ja searvama oktavuođas .
Staten holdt også en relativt lav profil under årets forhandlinger .	Stáhtas leai maiddái dán jagi šiehtadallamiin oalle vuollegis profiila .
2.5.2 Sametingets arbeid med saker i Arktisk råd	2.5.2 Sámedikki bargu Arktalaš ráđis
Ministermøtet i Arktisk råd 17.-18.09.98 besluttet å etablere et program for bærekraftig utvikling i Arktisk , som også inneholder urfolksprosjekter .	Arktalaš ráđi ministeriid čoahkkin 17.-18.09.98 mearridii ahte ásahuvvo prográmma Arktisa ahtanuššamii , mas maiddái leat eamiálbmotprošeavttat .
Sametinget har gitt et tilskudd på kr 50 000 til prosjektets koordinatorstilling , men har ikke mulighet til å delta i styringsgruppen p.g.a. ressursmangel .	Sámediggi lea addán 50 000 kruvnnu prošeavtta koordináhtorvirgái , muhto dikkis ii leat vejolašvuohta searvat stivrenjovkui resursaváilevuođa geažil .
2.5.3 Barentssamarbeid	2.5.3 Barentsovttasbargu
Sametinget har støttet opp om urfolksarbeidet i Barentsregionen .	Sámediggi lea dorjon Barentsguovllu eamiálbmotbarggu .
Urfolkenes arbeidsgruppe har vedtatt en handlingsplan for urfolk 2000-2003 for beslutningsorganene i Barentsregionen .	Eamiálbmogiid bargojoavku lea mearridan eamiálbmotdoaibmaplána 2000-2003 Barentsguovllu mearridanorgánaide .
Sametinget har sammen med urfolkenes arbeidsgruppe , Barentssekretariatet , Kárášjoga- og Guovdageaidnu kommune og Kommunaldepartementet initiert til å etablere vennskapkommune samarbeidet med Lujávre- og Narjan-Mar kommuner .	Sámediggi lea ovttasráđiid eamiálbmogiid bargojoavkkuin , Barentsčállingottiin , Kárášjoga- ja Guovdageainnu gielddaiguin ja Gieldadepartemeanttain vuolggahan ustitvuođagielddaid ásaheami Lujávrri ja Narjan-Mar gielddaiguin .
Dette arbeidet er kommet godt i gang .	Dát bargu lea bures boahtán johtui .
Sametinget vil fortsette dette arbeidet .	Sámediggi áigu joatkit dan barggu .
2.6 Utdanning	2.6 - Oahpahus
2.6.1 Organisering av Sametingets arbeid med utdanningssaker	2.6.1 Sámedikki bargu oahpahusáššiid organiserema oktavuođas
Samisk utdanningsråds sekretariat opprettes fra 1. januar 2000 som en egen avdeling i Sametingets hovedadministrasjon .	Sámi oahpahusráđi čállingoddi ásahuvvo ođđajagimánu 1. b. 2000 Sámedikki váldohálddahusa sierra ossodahkan .
Fra samme dato opphører Samisk utdanningsråd som et rådgivende organ for Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet ( KUF ) .	Dien beaivvi rájes ii leat šat Sámi oahpahusráđđi Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta ráđđeaddi orgána .
I forbindelse med overføringen av Samisk utdanningsråd til Sametinget , er det KUF . ’ s budsjett avsatt midler til Sametingets disposisjon til utdanningsformål , jf. sak 44/99 .	Go Sámi oahpahusráđđi sirdojuvvui Sámediggái , de lea Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta bušeahtas várrejuvvon ruhta Sámedikki geavahussii oahpahusáššiid várás , gč. ášši 44/99 .
Det er nedsatt en administrativt sammensatt gruppe bestående av representanter fra departementet , Samisk utdanningsråd og Sametinget , som skal vurdere det praktiske innholdet og gjennomføringen av overføringen til Sametinget .	Lea nammaduvvon hálddahusaid gaskasaš joavku mas leat mielde departemeantta , Sámi oahpahusráđi ja Sámedikki ovddasteaddjit , mii galgá árvvoštallat daid bargguid praktihkalaš sisdoalu mat galget sirdojuvvot Sámediggái ja movt sirdima galggašii čađahit .
Samtidig gjøres nødvendige beregninger med hensyn til økonomiske og personellmessige ressurser som bør følge med til Sametinget .	Dasto árvvoštallojuvvojit maiddái dárbbut ekonomiija ja bargiid ektui mat galggašedje čuovvut doaimmaid sirdima Sámediggái .
Det gjenstår arbeide vedrørende oppgavefordeling og ansvarsfordeling mellom aktuelle aktører .	Vel lea dárbu bargat doaimmaid ja ovddasvástádusa juogadeami ektui guoskevaš oasálaččaid gaskka .
2.6.2 Forskrift til opplæringsloven	2.6.2 Oahpahuslága láhkaásahus
Sametinget har avgitt høringsuttalelse til forskrift til opplæringsloven .	Sámediggi lea buktán gulaskuddancealkámuša oahpahuslága láhkaásahussii .
Kravet er stilt på bakgrunn av vanskene elever har til å få undervisning på samisk fordi retten til opplæring på samisk er knyttet til opplæringslovens « samisk distrikt » .	Gáibádus lea biddjon dan vuođul go ohppiide lea váttis oažžut oahpahusa sámegillii danne go vuoigatvuohta oahpahussii sámegillii leat čadnojuvvon oahpahuslága « sámi guvlui » .
Det samme forholdet gjelder for adgangen til å få opplæring etter L- 97 Samisk .	Seamma guoská vejolašvuhtii oažžut oahpahusa Sámi oahppoplána mielde .
Det vil dermed si at det utenfor forvaltningsområdet for samisk språk må være minst ti elever i en kommune som ønsker opplæring på samisk .	Dat mearkkaša dan ahte olggobealde sámegiela hálddašanguovllu galget leat unnimusat logi oahppi gielddas geat dáhttot oahpahusa sámegillii .
Retten til slik opplæring opprettholdes så lenge det er minst 6 elever igjen i gruppa .	Vuoigatvuohta dán lágan oahpahussii doalahuvvo nu guhkká go vel leat 6 oahppi joavkkus .
Departementet fulgte ikke opp Sametingets krav i uttalelsen til forskrift til opplæringsloven .	Departemeanta ii čuovvulan Sámedikki gáibádusa cealkámuša ektui oahpahuslága láhkaasahussii .
Departementet svarer i brev av 27.10.99 , til foreldreforeninga følgende : « Departementet ser behovet for å styrke samiskopplæringen utenfor samisk distrikt .	Departemeanta vástida 27.10.99 reivves vánhensearvái ná : « Departemeanta oaidná ahte lea dárbu nanosmahttit sámegiel oahpahusa olggobealde sámi guovllu .
I forslag til statsbudsjettet for 1999-2000 er det derfor satt av midler til samiskundervisning utenfor samisk distrikt fordelt av Statens utdanningskontor etter skjønn .	1999-2000 stáhtabušeahtas leat biddjon ruđat sámegiel oahpahusa várás olggobealde sámi guovllu maid Sámi oahpahuskantuvra árvvoštallama mielde juohká .
Etter departementets vurdering vil dette kunne ivareta intensjonene bak søknaden om utviding av samisk distrikt .	Departemeantta árvvoštallama mielde sáhttá dainna gozihit áigumuša viiddiduvvon sámi guovllu hárrái .
På denne bakgrunnen ser departementet på dette tidspunktet det ikke som aktuelt å reise spørsmål om utviding av samisk distrikt . »	Dán vuođul oaidná departemeanta ahte juste dál ii leat áigeguovdil viiddidit sámi guovllu . »
2.6.3 Øvrige utdanningsspørsmål	2.6.3 Eará oahpahusáššit
Sametinget har overfor Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet gjort flere innspill med hensyn til kommunenes økonomi når det gjelder tospråklig opplæring og opplæring etter L- 97 Samisk .	Sámediggi lea Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta guovdu máŋgii váldán ovdan gielddaid ekonomiija mii guoská guovtti gillii oahpahussii ja oahpahussii Sámi oahppoplána mielde .
Ved innføring av L- 97 Samisk la departementet inn en økning i overføringene til kommunene som underviser etter læreplanen .	Go Sámi oahppoplána váldojuvvui atnui , de lasihii departemeanta ruđaid gielddaide gos oahpahuvvo sámi oahppoplána mielde .
I kommunene der det opprettes private skoler arbeider KUF sammen med KRD for å kunne forlenge overgangsordninger for statlige tilskudd pr. elev , slik at bortfallet av inntekter ikke skal få en hurtig negativ virkning for kommunene der det opprettes slike skoler .	Gielddain gos ásahuvvojit priváhta skuvllat bargá Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta ovttas Gielda- ja guovludepartemeanttain dan ektui ahte guhkidit stáhta gaskadilleortnetdoarjaga oahppi nammii amas dietnasa njiedjan nu johtilit buktit negatiivvalaš váikkuhusaid gielddaide gos dakkár skuvllat ásahuvvojit .
Sametinget mener statlige tilskudd til kommuner med privatskoler opprettet med bakgrunn i at en ønsker å unngå samisk lærplan , L-97S , må opprettholdes på samme nivå som før opprettelse av slik privatskole .	Sámediggi oaivvilda ahte stáhtalaš doarjaga gielddaide gos priváhta skuvllat ásahuvvojit dan geažil go háliidit garvit sámi oahppoplána , O-97S , ferte doalahit dan dásis mii leai ovdal go priváhta skuvllat ásahuvvojedje .
Sametinget har bedt om at oppnevningsmyndigheten for styret for statens samiske videregående skoler overføres tinget .	Sámediggi lea bivdán stáhta sámi joatkkaskuvllaid stivrra nammadanválddi sirdima diggái .
2.7 Samisk forskning	2.7 - Sámi dutkan
Sametinget har i arbeidet med vilkårene for samisk forskning sett behovet for en klarere satsning innenfor flere områder .	Sámediggi lea barggus sámi dutkama eavttuid ektui oaidnán ahte lea dárbu čielgaseabbot áŋgiruššat ollu surggiin .
Det er fremmet ulike initiativ gjennom samarbeidet med Norges forskningsråd , bl.a. behovet for en avklaring av ansvaret for finansiering av samisk forskning , samt behovet for å stimulere rekrutteringen av forskere .	Ollu iešguđet initiatiivvat leat ovddiduvvon ovttasráđiid Norgga dutkanráđiin , earret eará dárbu čilget geas lea ovddasvástádus ruhtadit sámi dutkama , ja dárbu nannet dutkiid rekrutterema .
Sametinget mener det er behov for en samisk forskningspolitikk og forskningspolitiske styringsorganer som kan ivareta det samiske samfunnets behov for innflytelse på samisk forskning .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu sámi dutkanpolitihkkii ja dutkanpolitihkalaš stivrenorgánaide mat sáhttet gozihit sámi servodaga dárbbu oažžut váikkuhanfámu sámi dutkamii .
Tinget ser et åpenbart behov for å institusjonalisere styringen av samisk forskning og å ansvarliggjøre et samisk organ .	Diggi oaidná ahte lea čielga dárbu institušuvdnan dahkat sámi dutkama stivrema ja ovddasvástádusa bidjat ovtta orgánii .
Sametingets primære og langsiktige målsetting er derfor at det etableres et nordisk samisk forskningsråd som omfatter hele det samiske bosettingsområdet .	Danne lea ge Sámedikki vuođđo ja guhkes áiggi mihttomearrin ahte ásahuvvošii davviriikkalaš sámi dutkanráđđi masa gullá olles sámi ássanguovlu .
Slik vil Sametingene i Sverige , Finland og Norge i fellesskap ha et overordnet ansvar for utformingen av en helhetlig samisk forskningspolitikk .	Dalle šaddá Ruoŧa , Suoma ja Norgga sámedikkiid oktasaš bajit dási ovddasvástádussan hábmet ollislaš sámi dutkanpolitihka .
Forøvrig vises det til 2.11.2 i denne meldingen om forskning innen samisk helse .	Muđui čujuhuvvo čuoggái 2.11.2 dán dieđáhusas sámi dearvvasvuođa dutkama birra .
Sametinget vil understreke at opprettelsen av et samisk forskningsråd ikke må frita det eksisterende forskningssystemet for det ansvaret det har for samisk forskning .	Sámediggi áigu deattuhit ahte sámi dutkanráđi ásaheapmi ii galgga luvvet dálá dutkanvuogádaga eret dan ovddasvástádusas mii das lea sámi dutkamis .
Sametinget vil i den forbindelse understreke at det er behov for at samiske interesser og kompetanse er tilstrekkelig representert i forskningsrådets organer .	Sámediggi áigu dán oktavuođas deattuhit ahte lea dárbu ahte sámi beroštumit ja gelbbolašvuohta leat dohkálaččat ovddastuvvon dutkanráđi orgánain .
Det er også behov for videre oppbygging av kompetanse innenfor samisk forskning , og institusjonene må selv ta aktivt ansvar for rekruttering til feltet , f.eks. gjennom øremerkede midler til stipendiatstillinger og vitenskapelige stillinger .	Lea maiddái dárbu hukset gelbbolašvuođa sámi dutkamis , ja ásahusat fertejit ieža aktiivvalaččat váldit ovddasvástádusa rekrutteremis suorgái , omd. várret / merket ruđaid stipeandiáhtavirggiide ja dieđavirggiide .
2.8 Sametingets regionalpolitiske arbeid	2.8 - Sámedikki guovlupolitihkalaš bargu
Sametinget vedtok i sak 46/99 at tingets regionalpolitiske virksomhet må styrkes ved bl.a. å prioritere arbeidet i Regjeringens Nord-Norgeutvalg ( RNNU ) og Utviklingsforumet for Indre Finnmark .	Sámediggi mearridii áššis 46/99 ahte dikki guovlupolitihkalaš doaibma galgá nanosmahttot earret eará dan bokte ahte Ráđđehusa Nord-Norgeutvalg ( RNNU ) ja Utviklingsforumet for Indre-Finnmark ( Sis-Finnmárkku ovddidanforum ) bargu vuoruhuvvojit bajás .
RNNU ledes av statsministeren og består i tillegg av en rekke statsråder , fylkesordførerne i LU-området og sametingspresidenten .	RNNU:a jođiha stáhtaminister ja dasto das leat mielde ollu stáhtaráđit , riikaoasi fylkasátnejođiheaddjit ja Sámedikki presideanta .
Utviklingsforumet ledes av fylkesordføreren i Finnmark og består i tillegg av sametingspresidenten og ordførerne i kommunene Guovdageaidnu , Kárášjohka , Porsáŋgu og Deatnu .	Ovddidanforuma jođiha Finnmárkku fylkasátnejođiheaddji ja das leat lassin mielde Sámedikki presideanta ja Guovdageainnu , Kárášjoga , Porsáŋggu ja Deanu sátnejođiheaddjit .
I RNNU er det avholdt to møter i 1999 hvor temaene har vært :	RNNU lea doallan guokte čoahkkima 1999:s main fáddán leat leamaš :
Landbruk , med fokus på fremleggelsen av den nye stortingsmeldingen om landbruk	Eanadoallu , guovddážis ođđa stuorradiggedieđáhusa ovddideapmi eanadoalu birra
Fiskeri , med fokus på støtteordninger for flåtefornyelse og havneutbygging ( jf. punkt 2.2.2 )	Guolásteapmi , guovddážis fanasođasmahttimiid ja hámmanhuksemiid doarjjaortnegat ( gč. čuo. 2.2.2 )
Transport og kompetansebærende infrastruktur , med fokus på Nasjonal Transportplan som omfatter hele sektoren knyttet til vei- , bane- , luft- og sjøvertskommunikasjoner .	Transporta ja gelbbolašvuođaguoddi infrastruktuvra , man guovddážis lea Nasjonal Transportplan mii guoská olles sektuvrii čatnasettiin geaidno- , ruovdemáđii- , girdi- ja mearrajohtaluskommunikašuvdnii .
Innenfor IKT-sektoren har spørsmål vedrørende fysisk tilrettelegging av et bredbåndnett i nord blitt prioritert .	Diehtojuohkin- ja kommunikašuvdnateknologiija ( DKT ) oktavuođas lea allaleaktoneahta fysálaš láhčin davvin vuoruhuvvon .
Staten må ta ansvaret for den digitale allemannsretten .	Stáhta ferte váldit ovddasvástádusa digitála buohkaidvuoigatvuođas .
Sametingets arbeid i utvalget har vært å søke å ivareta det samiske perspektivet på de sakene som behandles .	Sámedikki bargun lávdegottis lea leamaš sámi perspektiivva goziheapmi dain áššiin mat meannuduvvojit .
Sametinget og fylkeskommunene har satt fokus på å styrke det regionalpolitiske handlingsrommet hvor prosedyrer og rutiner for den nasjonale politikken bedre tilpasses målene på regionalt nivå .	Sámediggi ja fylkagielddat leat bidjan guovddážii ahte nanosmahttit guovlupolitihkalaš doaibmaprogramma nu ahte riikka politihka prosedyrat ja rutiinnat buorebut heivehuvvojit guovlulaš dási mihttomeriide .
Samtidig er det saksområder der fylkeskommunene og Sametinget kan ha ulike interesser .	Dasto gávdnojit áššit maid oktavuođas fylkagielddain ja Sámedikkis sáhttet leat sierralágan beroštumit .
Utviklingsforumet for Indre Finnmark har avholdt fire møter .	Utviklingsforumet for Indre Finnmark lea doallan njeallje čoahkkima .
De sakene som har vært drøftet er forumets rolle og strategier , slakteristrukturen i Finnmark , import av rein , helse- og sosialspørsmål , interkommunalt samarbeid i indre Finnmark , Forsvarets stilling i Porsanger , Regionalt utviklingsprogram for indre Finnmark , kompetanse- og næringsutvikling , og informasjonsteknologi og infrastruktur .	Áššit maid birra lea digáštallojuvvon leat ; foruma sadji ja strategiijat , njuovahatstruktuvra Finnmárkkus , bohccobierggu importa , dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit , gielddaid gaskasaš ovttasbargu Sis-Finnmárkkus , Suodjalusa sadji Porsáŋggus , Regionalt utviklingsforum for Indre Finnmark , gelbbolašvuođa- ja ealáhusovddideapmi , ja diehtojuohkinteknologiija ja infrastruktuvra .
Sametinget har også vedtatt å søke medlemskap for Sametinget i Landsdelsutvalget for Nord-Norge og Nord-Trøndelag .	Sámediggi lea maiddái mearridan ohcat iežas lahttun lávdegoddái man namma lea Landsdelsutvalget for Nord-Norge og Nord-Trøndelag .
2.9 Bruk og forvaltning av skjelettmaterialet ved Anatomisk institutt	2.9 - Dákteriggeávdnasiid geavaheapmi ja hálddašeapmi Anatomalaš instituhtas
I april 1998 avga utvalget sin innstilling med forslag til retningslinjer for bruk og forvaltning av skjelettmateriale .	Cuoŋománus 1998 ovddidii lávdegoddi árvalusas ja evttohii njuolggadusaid dákteriggeávdnasiid geavaheapmái ja hálddašeapmái .
I sak 11/99 ga Sametinget sin høringsuttalelse til utvalgets innstilling .	Sámediggi attii áššis 11/99 gulaskuddancealkámuša lávdegotti árvalussii .
Sametinget støttet den enstemmige innstillingen med de foreslåtte retningslinjene for forvaltning av skjelettmaterialet ved Anatomisk institutt .	Sámediggi doarjjui ovttajienalaš árvalusa mii guoská evttohuvvon dákteriggeávdnasiid geavahan- ja hálddašannjuolggadusaide .
Det akademiske kollegium ved Universitetet i Oslo vedtok retningslinjene og ga en relevant og klar begrunnelse for at Sametinget skal ha en avgjørende råderett over den samiske del av samlingen .	Oslo universitehta akademalaš kollegiija mearridii njuolggadusaid ja buvttii deaŧalaš ja čielga čilgehusa dasa manne Sámedikkis galgá leat guovddáš ráđđenvuoigatvuohta čoahkádusa sámi oassái .
Sametinget vil understreke det helt fundamentale i at Sametinget som et representativt organ for det samiske folk i Norge har den endelige rådighet over egne forfedres levninger .	Sámediggi áigu deattuhit man deaŧalaš lea ahte Sámedikkis sámi álbmoga ovddasteaddji orgánan Norggas lea loahpalaš váldi mearridit iežas máttuid bázahusaid .
Sametinget er av den oppfatning at det må foretas en gjennomgang og utskillelse av den samiske delen av skjelettsamlingen ved Anatomisk institutt .	Sámedikki oainnu mielde ferte Anatomalaš instituhta dákteriggečoahkádusa sámi oasi geahčadit ja sirret . Sámediggi lea deattuhan man deaŧalaš dás bargat Sámedikki rávvagiid mielde .
2.10 Samlet plan for samiske kulturhus - Ny prioritering	2.10 - Sámi kulturviesuid ollislaš plána - ođđasis prioriteren
Sametinget vedtok i 1996 , i sak 23/96 en samlet plan for samiske kulturhus .	Sámediggi mearridii 1996:s áššis 23/96 ollislaš plána sámi kulturviesuid várás .
Sametinget fikk lite gjennomslag hos sentrale myndigheter for tingets forslag i planen .	Sámediggi ii ožžon nu buori doarjaga guovddáš eiseválddiin dán plánaárvalussii .
Foruten målsettingen om at eksisterende institusjoner skal sikres driftsfinansiering før nye prosjekter igangsettes , avviste Regjering og Storting Sametingets modell for funksjonfordeling og drifts- og investeringsfinansiering av samisk kulturhus , jf. St. meld. nr. 41 ( 1996-97 ) Om norsk samepolitikk , kap. 12.6 , og Inst. S Nr 145 ( 1997-98 ) .	Mihttomeari lassin , ahte dáláš institušuvnnaide galgá sihkkarastojuvvot doaibmaruhta ovdal go ođđa prošeavttat álggahuvvot , hilggui Ráđđehus ja Stuorradiggi maiddái Sámedikki doaibmajuogadan- , ja doaibma- ja investerenruhtadanmálliid , gč. Sd. dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) Norgga sámepolitihkka , kap. 12.6 , ja Árv. nr 145 ( 1997-98 ) .
Dette førte til behov for å gjennomgå vedtaket fra 1996 på nytt og vedta ny prioritering .	Dán geažil fertii Sámediggi ođđasis guorahallat 1996:s dahkkon mearrádusa ja mearridit ođđa vuoruheami .
Sametinget går i sak 21/99 bort fra sin kategorisering av samiske kulturhus gjort i sak 23/96 .	Sámediggi rievdadii áššis 21/99 mearrádusa mii leai dahkkon áššis 23/96 sámi kulturviesuid kategoriserema ektui .
Beaivváš Sámi Teáhter , Sámi Vuorká-Dávvirat ( SVD ) m / kunstavdeling og Sámi Sierrabibliotehka innehar nasjonal status .	Beaivváš Sámi Teáhteris , Sámi Vuorká-Dávviriin oktan dáiddaossodagain ja Sámi sierrabibliotehkas lea našuvnnalaš stahtus .
De øvrige institusjonene er ikke kategorisert .	Eará institušuvnnat eai leat kategoriserejuvvon .
For disse vil det være innholdet og behovet som er avgjørende for prioritering m.h.t finansiering , både drift og investeringer .	Daid ektui mearrida sisdoallu ja dárbu ruhtadeami vuoruheami , sihke doaimma ja investeremiid oktavuođas .
For Sametinget er det viktig at arenaer for kultur- og språkutøvelse opprettes som et ledd i styrking av samisk språk og kultur .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte ásahuvvojit sajit kultur- ja giellabarggu váste oassin sámi giela ja kultuvrra nanosmahttimis .
Men også fylkeskommunene og kommunene har ansvar både i investeringsfasen og ved drift .	Muhto maiddái fylkagielddain ja gielddain lea ovddasvástádus sihke investeremiid ja doaimma oktavuođas .
Hovedprinsippet i Sametingets vedtak er at de seks prioriterte eksisterende samiske kultur-institusjoner med utgangspunkt i dagens virksomhet , skal sikres tilfredsstillende driftsfinansiering før nye investeringer foretas ; Saemien Sijte , Várjjat Sámi Musea , Ája samisk senter , Sijti Jarnge , Sámi Dáiddaguovddáš og Várdobáiki .	Váldoprinsihppa Sámedikki mearrádusas lea ahte vuoruhuvvon čuovvovaš guđa sámi kulturinstitušuvdnii galgá otnáš doaimma vuolggasajiin , sihkkarastojuvvot dohkálaš doaibmaruhta ovdal go ođđa investeremat dahkkojuvvojit ; Saemien Sijte , Várjjat Sámi Musea , Ája sámi guovddáš , Sijti Jarnge , Sámi Dáiddaguovddáš ja Várdobáiki .
På investeringssiden har Sametinget prioritert utbygging av to samiske kulturinstitusjoner ; Ája samisk senter i Kåfjord og deretter Várdobáiki i Sør-Troms og Ofoten .	Investeremiid oktavuođas lea Sámediggi vuoruhan guokte sámi kulturásahusa huksema ; Ája sámi guovddáža Gáivuonas ja dan maŋŋá Várdobáikki Mátta-Tromssas ja Ofuohtas .
Sametinget ønsker ikke at nye initiativ skal være umulige å gjennomføre på grunn av prioriteringer gjort av tinget , og fastsetter derfor at prosjekter som har sikret driftsfinansiering og ellers er realistiske og realiserbare , fortløpende anbefales av Sametinget for investering , bl.a. gjennom tingets årlige forslag til statsbudsjett .	Sámediggi ii dáhto ahte ođđa initiatiivvaid galgá leat veadjemeahttun čađahit dikki vuoruhemiid geažil , ja mearridii danne ahte Sámediggi rávve dađistaga daid prošeavttaid maidda lea sihkkaraston doaibmaruhta ja muđui leat realistalaččat ja sáhttá realiseret , earret eará dikki jahkásaš stáhtabušeahta árvalusaid bokte .
Investeringer av mindre prosjekter skal kunne gjennomføres via eventuelle andre finansieringsordninger .	Uhccit prošeavttaid investeremiid galgá sáhttit čađahit eará ruhtadanortnegiid bokte .
Sametinget har gjennom egne vedtak , 40/96 og 20/98 , gitt spesiell prioritet til Østsamisk museumsanlegg i Neiden samisk tusenårssted og til Sámiid - Vuorkká Dávvirat avdeling for kunst inkl. Saviomuseet .	Sámediggi lea mearrádusaidis bokte , áššiin 40/96 ja 20/98 erenoamážit vuoruhan bajás Nuortasámi musearusttega Njávdámis sámi duhátjahkesadjin ja Sámi Vuorká-Dávviriid dáiddaossodat , oktan Savio-museáin .
Disse to prosjektene holdes derfor utenfor prioriteringslisten og søkes realisert så fort som mulig .	Dát guokte prošeavtta dollojuvvojit danne olggobealde vuoruhanlisttu ja geahččaluvvojit ollašuhttot nu johtilit go vejolaš .
2.11 Helse- og sosialsaker	2.11 - Dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit
2.11.1 Oppfølging av plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkningen	2.11.1 Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána čuovvuleapmi sámi álbmoga várás
De fleste prosjektene handlet om oppbygging av flerkulturell kompetanse hos helse- og sosialpersonell .	Eanaš ruđat manne dearvvasvuođa- ja sosiálabargiid máŋggakultuvrralaš gelbbolašvuođa nannemii .
I november holdt Sametinget i samarbeid med Samisk høgskole , oppfølgingsseminar for prosjektene som har fått tildelt midler .	Sámediggi doalai skábmamánus ovttasráđiid Sámi allaskuvllain čuovvulanseminára prošeavttaid várás mat ledje ožžon ruđaid .
Verdens helseorganisasjon ( WHO ) og Verdens miljøprogram ( UNEP ) startet i 1999 et samarbeid om å kartlegge miljø og helseproblemer i Arktisk region .	Máilmmi dearvvasvuođaorganisašuvdna ( WHO ) ja Máilmmi birasprográmma ( UNEP ) álggaheaigga 1999:s ovttasbarggu ahte kártet birrasa ja dearvvasvuođa váttisvuođaid Árktalaš guovllus .
Det skal utarbeides et program med fokus på urfolks helse og miljø i Arktisk , og Sametinget har signalisert at dette arbeidet bør starte i samiske områder .	Galgá ráhkaduvvot prográmma mas deattuhuvvo eamiálbmogiid dearvvasvuohta ja biras Arktisas , ja Sámediggi lea buktán signánalaid ahte dán barggu ferte álggahit sámi guovlluin .
Regjeringen har opplyst om at Sametinget vil bli trukket aktivt med i dette arbeidet .	Ráđđehus lea dadjan ahte Sámediggi gessojuvvo aktiivvalaččat mielde dán bargui .
I 1999 hadde WHO sin første konsultasjon med urfolk i Geneve , hvor Sametinget deltok i den norske delegasjonen .	1999:s leai Máilmmi dearvvasvuođaorganisašuvnnas ( WHO . ) Geneves vuosttas ráđđádallan eamiálbmogiiguin , masa Sámediggi searvvai Norgga delegašuvnnas .
Arbeidet vil bli fulgt opp av Sametinget .	Sámediggi áigu čuovvulit dán barggu .
I forbindelse med tildeling av midler til oppfølging av NOU 1995:6 prioriterte Sametinget i sak 43/99 fem satsningsområder for år 2000 .	Ruđaid juogadeami oktavuođas NOU 1995:6 dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmoga várás Norggas čuovvuleamis prioriterii Sámediggi áššis 43/99 vihtta áŋgiruššansuorggi jahkái 2000 .
I satsingsområdene har Sametinget vektlagt arbeidet med utredning , prosjektarbeid og metodeutvikling , for dermed å utvikle den samiske dimensjonen i det faglige arbeidet som utføres for samiske brukere i helse- og sosialtjenesten .	Áŋgiruššansurggiin lea Sámediggi deattuhan čielggadus- , prošeakta- ja metodaovddidanbarggu , ja ná ovddidan sámi dimenšuvnna dan fágalaš barggus maid dearvvasvuođa- ja sosiálasuorgi fállá sámi geavaheddjiide .
Sametinget har hatt et konstruktivt samarbeid med Sosial- og helsedepartementet ( SHD ) i oppfølgingen av helse- og sosialplanen .	Sámedikkis lea leamaš konstruktiivvalaš ovttasbargu Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanttain dearvvasvuođa- ja sosiálaplána čuovvuleami oktavuođas .
SHD har forøvrig utarbeidet handlingsplan for oppfølging av NOU 1995:6 , som er sendt på høring og som Sametinget skal ta stilling til i år 2000 .	Muđui lea Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta ráhkadan doaibmaplána NOU 1995:6 čuovvuleapmái , mii lea sáddejuvvon gulaskuddamii ja maid Sámediggi 2000:s galgá meannudit .
Sametinget forventer at ordinære forskningsmidler prioriteres til forskning som ivaretar det samiske perspektivet i utviklingen av en helse- og sosialtjeneste tilpasset samiske brukere .	Sámediggi vuordá ahte dábálaš dutkanruđat vuoruhuvvojit dutkamii mii goziha sámi perspektiivva dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddideamis heivehuvvon sámi geavaheddjiide .
2.11.2 Høringsuttalser	2.11.2 Gulaskuddancealkámušat
Sametinget har i sak R 68/99 avgitt høringsuttalelse om samisk helseforskning , et forprosjekt der forslaget er å danne en egen forskningsenhet om samisk helse .	Sámediggi lea áššis R 68/99 buktán gulaskuddancealkámuša sámi dearvvsvuođa dutkama birra , mii lea ovdaprošeakta man áigumuššan lea ráhkadit sierra dutkanovttadaga sámi dearvvasvuođa birra .
Den overordnete målsettingen med helseforskning og undervisning om samiske helseforhold er å øke kvaliteten på helse- og sosialtjenesten til den samiske befolkningen , og dermed gjøre tjenester innen helse- og sosialsektoren likeverdig for den norske og den samiske befolkningen .	Dearvvasvuođa dutkama ja sámi dearvvasvuođa diliid birra oahpahusa bajit dási ulbmilin lea buoridit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehta sámi álbmoga várás , ja ná dahkat dáža ja sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggi bálvalusaid ovttaárvosažžan .
Det er stort behov for forskning innenfor de ulike fagfelt i det samiske samfunnet .	Sámi servodagas lea stuorra dárbu dutkat iešguđet fágasurggiid .
Forskning innenfor samisk helse og sosial forhold bør være et av hovedsatsingsområdene i Sosial- og helsedepartementets handlingsplan for oppfølging av NOU 1995:6 .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta doaibmaplána NOU 1995:6 čuovvuleamis galggašii Sámi dearvvasvuođa- ja sosiála diliid dutkan leat váldoáŋgiruššansuorgin .
Sametinget er positiv til at det dannes en egen forskningsavdeling for samisk helseforskning ved Universitetet i Tromsø ( UiTø ) .	Sámediggi lea positiivvalaš go vuođđuduvvo sierra dutkanovttadat sámi dearvvasvuođa dutkama várás Tromssa universitehtas .
Sametinget har i brev av 08.09.99 avgitt høringsuttalelse til NOU 1999:13 Kvinners helse i Norge .	Sámediggi lea 08.09.99 beaiváduvvon reivves buktán gulaskuddancealkámuša NOU 1999:13 nissonolbmuid dearvvasvuođa birra Norggas .
Sametinget mener det er stort behov for systematisering av kunnskap , samt utredning og forskning på samiske kvinners helseforhold .	Lea stuorra dárbu systematiseret dieđuid , ja čielggadit ja dutkat sámi nissonolbmuid dearvvasvuođa dili .
For å få igangsatt arbeidet med utredning og forskning om samiske kvinners helseforhold , mener Sametinget at det må avsettes midler til formålet .	Jos barggu sámi nissonolbmuid dearvvasvuođa dili čielggademiin ja dutkamiin galgá oažžut johtui , de ferte dasa várret ruđaid .
Sametinget ber om å få igangsatt arbeidet med utredning og forskning om samiske kvinners helseforhold .	Sámediggi bivdá oažžut johtui sámi nissonolbmuid dearvvasvuođa dili čielggadan- ja dutkanbarggu .
2.12 Handlingsplan for likestilling med fokus på kvinners stilling	2.12 Dásseárvodoaibmaplána sámi nissoniid diliin guovddážis
Sametinget vedtok i sak 24/99 en handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling .	Sámediggi mearridii áššis 24/99 dásseárvodoaibmaplána sámi nissoniid diliin guovddážis .
Likestilling og kvinnepolitiske spørsmål er en sentral utfordring for det samiske samfunnet . Det er derfor viktig at Sametinget er oppdatert på dette området og bruker nødvendige ressurser på arbeidet .	Dásseárvu ja nissonpolitihkalaš áššit leat guovddáš hástalussan sámi servodahkii , danne lea ge deaŧalaš ahte Sámediggi čuovvu ovdáneami dán suorggis , ja geavaha dárbbašlaš resurssaid dán bargui .
Handlingsplanen er delt inn i fem deler .	Doaibmaplána lea juogaduvvon viđa oassái .
Første del omhandler bakgrunnen for planen , planprosessen og forholdet til andre planer .	Vuosttas oasis leat plána duogáš , plánaproseassa ja oktavuohta eará plánaide .
Del to gir en kortfattet fremstilling av likestilling som et tverrsektorielt politikkområde , Samisk kvinneprosejekt og en beskrivelse av samarbeid med aktører utenfor Sametinget .	Nuppi oasis válddahuvvo dásseárvu sektuvrraid gaskasaš politihkkasuorgin , Sámi nissonprošeakta ja čilgehus ovttasbargiid birra olggobealde Sámedikki .
Del tre omtaler hovedmål og utfordringer , mens del fire beskriver innsatsområder , mål og tiltak for likestillingsarbeidet i Sametinget for perioden 1999 - 2001 .	Goalmmát oasis leat váldomihttomearit ja hástalusat , njealját oasis fas Sámedikki dásseárvobarggu áŋgiruššansuorggit , mihttomearit ja doaibmabijut áigodahkii 1999 - 2001 .
Siste del omtaler økonomiske og administrative konsekvenser .	Maŋimuš oasis leat ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat .
Sametinget har opprettet en fast stilling som skal følge opp arbeidet med handlingsplanen .	Sámediggi lea ásahan bissovaš virggi doaibmaplána barggu čuovvuleami várás .
2.13 Domstolene i første instans	2.13 - Duopmostuolut vuosttas instánsan
Sametinget har i sak 48/99 avgitt sin høringsuttalelse til NOU 1999:22 Domstolene i første instans .	Sámediggi lea áššis 48/99 buktán gulaskuddancealkámuša NOU 1999:22 Duopmostuoluid birra vuosttas instánsan .
Domstolen må plasseres innenfor språkforvaltningsområdet i Indre Finnmark .	Duopmostuollu galgá biddjot giellahálddašanguvlui Sis-Finnmárkkus .
Sametinget vil senere komme tilbake til spørsmålet om hvor den nye domstolen geografisk skal plasseres .	Sámediggi áigu maŋŋá guorahallat gosa dat ođđa duopmostuollu eanadieđalaččat galgá biddjot .
Sametinget støtter også utvalgets oppfatning om at Utmarkskommisjonen for Nordland og Troms legges ned , og at de oppgavene den har legges til de ordinære domstolene .	Sámediggi doarju maiddái lávdegotti oainnu ahte Norlándda ja Tromssa meahccekomišuvdna heaittihuvvo , ja ahte dat barggut mat das leat , biddjojuvvojit dábálaš duopmostuoluide .
2.14 Domstolene i samfunnet	2.14 - Duopmostuolut servodagas
Sametinget har i sak 47/99 avgitt høringsuttalelse til NOU 1999:19 Domstolene i samfunnet .	Sámediggi lea áššis 47/99 buktán gulaskuddancealkámuša NOU 1999:19 Duopmostuoluid birra servodagas .
Sametinget er positiv til at domstolkommisjonen i sitt arbeid har vektlagt det samiske perspektiv og kommet med klare signaler i forhold til dette .	Sámediggi lea positiivvalaš go duopmostuollokomišuvdna barggustis lea deattuhan sámi perspektiivva ja buktán čielga signálaid dán ektui .
Sametinget støtter også forslaget fra Domstolkommisjonens flertall om en mer frittstående domstoladministrasjon med eget styre .	Sámediggi doarju maiddái Duopmostuollokomišuvnna eanetlogu árvalusa mii guoská friijaseabbo duopmostuollohálddahussii sierra stivrrain .
Dette forslaget understreker domstolenes uavhengige stilling , noe som også er vesentlig for det samiske samfunnets tillit til domstolene .	Dát evttohus deattuha duopmostuoluid sorjankeahtes dili , mii lea maiddái deaŧalaš dasa ahte sámi servodagas lea luohttámuš duopmostuoluide .
Sametinget ber om å få oppnevne to representanter til styret for domstoladministrasjonen .	Sámediggi bivdá beassat nammadit guokte lahtu duopmostuollohálddahusa stivrii .
En slik representasjon vil være vesentlig for det samiske samfunnets tillit til domstolene .	Dát ovddastus lea deaŧalaš vai sámi servodagas lea luohttámuš duopmostuoluide .
Sametinget mener derfor at det bør utredes om og eventuelt hvordan en egen domstol for indre Finnmark kan utvikles til å kunne dekke større deler av det samiske bosettingsområdet .	Sámediggi oaivvilda ahte berre čielggadit galgá go Sis-Finnmárkku vejolaš sierra duopmostuolu doaibmaguovlu guoskat stuorát osiide sámi ássanguovllus , ja jos galgá de movt .
2.15 Barne- og ungdomssaker	2.15 - Mánáid- ja nuoraidáššit
Sametingets barne- og ungdomsprosjekt er midt i gjennomføringsfasen .	Sámedikki mánáid- ja nuoraidprošeaktabargu lea gasku čađahandási .
Det er utarbeidet en prosjektbeskrivelse der det er foreslått følgende tematiske innsatsområder : Sametingets integreringspolitikk , kultur og næring .	Lea ráhkaduvvon prošeaktačilgehus mas temahtalaš áŋgiruššansuorgin leat evttohuvvon čuovvovaččat : Sámedikki integrerenpolitihkka , kultuvra ja ealáhusat .
I tillegg er det valgt ut noen geografiske områder , som spesielle innsatsområder for prosjektet .	Lassin leat válljejuvvon muhtun eanadieđalaš guovllut prošeavtta sierra doaibmabidjoguovlun .
Området omfattes av kommunene Sør Varanger , Lavangen , Røros og Oslo .	Guovllut mat leat válljejuvvon leat gielddat Mátta-Várjjat , Loabát , Røros ja Oslo .
I arbeidet med oppfølging av de definerte innsatsområdene er det i 1999 bl.a. avholdt møter med 2 av de 4 nevnte kommunene .	Definerejuvvon áŋgiruššansurggiid čuovvulanbarggu oktavuođas leat earret eará 1999:s dollojuvvon čoahkkimat guvttiin gielddain dan njealji namuhuvvon gielddas .
Sametinget vil gjennomføre spesielle tiltak rettet mot barn og unge , og har derfor prioritert tiltak for barn og unge ved behandlingen av budsjettet for 1999 .	Sámediggi áigu čađahit erenoamáš doaibmabijuid mánáid ja nuoraid ektui , ja lea danne vuoruhan doaibmabijuid mánáid ja nuoraid várás meannudettiinis 1999 bušeahta .
Prioriteringen er fulgt opp av ved at det gjennom Sametingets ulike tilskuddsordninger er prioritert tiltak som støtter opp om målsettingen i tingets barne- og ungdoms prosjekt .	Vuoruheapmi lea čuovvuluvvon Sámedikki iešguđet doarjjaortnegiid bokte nu ahte doaibmabijut mat dorjot dikki mánáid- ja nuoraidprošeavtta ulbmila , leat vuoruhuvvon .
2.16 Vasskraftutbygging	2.16 - Čázádathuksen
Vasskraftutbygging i Nordland	Čázádathuksen Norlánddas
Sametinget mener at alle konsekvenser for miljø og samfunn skal kartlegges før det gis tillatelse til videre vasskraftutbygging i kommunene Beiarn , Rana , Skjerstad og Gildeskål , slik at man er sikker på at utbyggingen ikke gjør ubotelig skade på samfunn og miljø .	Sámediggi oaivvilda ahte buot váikkuhusat birrasii ja servodahkii galget kártejuvvot ovdal go , addojuvvo lohpi čázádathuksemiidda gielddain Báidár , Ruovatvuotna , Skerrestátte ja Oarjeli-Báidár nu ahte sihkkarasto ahte huksemis eai leat dakkár váikkuhusat servodahkii ja birrasii maid ii sáhte šat maŋŋá divvut .
Dette er viktig med tanke på det samiske samfunn generelt og samiske kulturminner og samiske næringer spesielt .	Dát lea deaŧalaš sámi servodaga ektui oppalaččat , ja sámi kulturmuittuid ja sámi ealáhusaid ektui erenoamážit .
Sametinget mener det er nødvendig å foreta nye konsekvensutredninger som er i tråd med de nye bestemmelsene i plan- og bygningsloven .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu ráhkadit ođđa váikkuhančielggadusa mii dávista plána- ja huksenlága ođđa njuolggadusaide .
Lødøljaoverføringen	Lødøljasirdin
Sametinget mener det er meget beklagelig at beslutningen om å flytte prosjektet Lødøljaoverføringen fra kategori II til I har skjedd uten at viktige samiske interesser er hørt .	Sámediggi oaivvilda ahte lea hirbmat váidalahtti go mearrádus Lødøljasirdima hárrái kategoriijas II kategoriijai I dahkkojuvvui almmá guldalkeahttá deaŧalaš sámi beroštumiid .
Sametinget legger vekt på at samiske næringer , kultur og samfunnsforhold skal vurderes i alle saker der det er snakk om inngrep i samiske områder .	Sámediggi deattuha ahte sámi ealáhusat , kultuvra ja servdodatdilit galget árvvoštallojuvvojit buot áššiin main lea sáhka lihkahallamiid birra sámi servodagas .
I verne- og utbyggingssaker skal det i vurderingen spesielt vektlegges hvilke konsekvenser eventuelle utbyggingstiltak vil medføre for det samiske samfunnet som helhet .	Gáhtten- ja huksenáššiin galgá árvvoštallamis erenoamážit deattuhit makkár váikkuhusat vejolaš huksendoaibmabijuin leat sámi servodahkii ollislaččat .
En realisering av Lødøljautbyggingen vil innebære store negative konsekvenser for reindriften og dermed også for den samiske kulturen i området .	Lødøljahuksemis leat stuorra negatiivvalaš váikkuhusat boazodollui ja dalle maiddái guovllu sámi kultuvrii .
Sametinget krever en utvidet konsekvensutredning for samiske samfunnsinteresser .	Sámediggi gáibida viiddiduvvon váikkuhusčielggadusa sámi servodatberoštumiid várás .
Dette omfatter bl.a. sosiokulturelle , helsemessige og næringsmessige utredninger som setter alle naturinngrep og tap av beiteområder ellers , i en helhetlig sammenheng .	Dát guoská earret eará sosiokultuvrralaš , dearvvasvuođa ja ealáhuslaš čielggadusaide mat bidjet buot luonddulihkahallamiid ja guohtonguovlluid massima muđui , ollislaš oktavuhtii .
2.17 Annet	2.17 Eará
2.17.1 Forslag til fredning av Skoltebyen i Neiden	2.17.1 Njávdáma nuortalaš gili ráfáiduhttima árvalus
Sametinget støtter forslaget om fredning av skoltebyen i Neiden , Sør-Varanger kommune , som kulturmiljø etter kulturminnelovens § 20 .	Sámediggi doarju evttohusa ahte ráfáiduhttit Njávdáma nuortalaš gili , Mátta-Várjjat gielddas kulturbirasin kulturmuitolága § 20 mielde .
Forslaget er usedvanlig godt begrunnet både faglig , kulturpolitisk og etisk .	Evttohus lea hirbmat bures vuođustuvvon sihke fágalaččat , kulturpolitihkalaččat ja etihkalaččat .
De foreslåtte fredningsbestemmelsene synes veloverveid , klare og presise , og vil danne et godt og forutsigbart grunnlag for en framtidig bruk og forvaltning av området .	Evttohuvvon ráfáiduhttinnjuolggadusat orrot bures árvvoštallojuvvon , ja dat leat čielgasat ja dárkilat , ja dat bidjet buori ja diehttelas vuođu dasa movt guovlu boahtteáiggis galgá geavahuvvot ja hálddašuvvot .
Ved siden av at fredningen av Skoltebyen ivaretar de historiske , kulturelle , religiøse og landskapsmessige verdier i området , er det viktig at fredningen ses i en klar sammenheng med østsamisk kulturvern og formidling .	Dasa lassin go nuortalaš gili ráfáiduhttin goziha historjálaš , kultuvrralaš , oskkolaš ja eanadatlaš árvvuid guovllus , de lea deaŧalaš oaidnit ahte ráfáiduhttimis lea čielga oktavuohta nuortasámi kulturgáhttemii ja - gaskkusteapmái .
Østsamenes spesielle historie i statsrettslig , religiøs , språklig og kulturell sammenheng krever et særlig statlig engasjement omkring de østsamiske kulturvernoppgavene .	Nuortalaččaid erenoamáš historjá stáhtarievttálaš , oskkoldatlaš , gielalaš ja kultuvrralaš beliid vuođul gáibida ahte lea erenoamáš dárbu stáhta áŋgiruššamiidda nuorta sámi kulturgáhttendoaimmaid oktavuođas .
Ansvarlige myndigheter må være villig til å strekke seg så langt som overhodet mulig i arbeidet for å bevare , styrke og videreutvikle østsamisk kultur .	Ovddasvástideaddji eiseválddiin ferte leat dáhttu nu guhkás go oppa lea ge vejolaš bargat dan ala ahte suodjalit , nannet ja ovddidit nuorta sámi kultuvrra .
Sametinget ser det som nødvendig at fredningsforslaget følges opp og at forslaget legges frem for Kongen i statsråd så snart som mulig .	Sámedikki mielas lea dárbu čuovvulit ráfáiduhttinárvalusa ja ovddidit árvalusa Gonagassii stáhtaráđis nu johtilit go lea vejolaš .
2.17.2 Østsamisk museumsanlegg	2.17.2 Nuortalaš museá
Sametinget vedtok i 1998 Østsamisk museumsanlegg / kultursenter som samisk tusenårssted .	Sámediggi mearridii 1998:s nuortalaš musea / kulturguovddáža sámi duhátjahkesadjin .
For å komme i gang med arbeidet for den samiske tusenårsmarkeringen ble Østsamisk museum etablert i Neiden for en interimsperiode fra 12. juli 1999 og ut året .	Go galggai boahtit johtui sámi duhátjahkečalmmusteami bargguin , de ásahuvvui nuortalaš museá Njávdámis gaskaboddosaččat suoidnemánu 12. b. 1999 rájes jagi lohppii .
Østsamisk museum er en avdeling av Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger , og for 1999 finansiert med støtte fra Sametinget , Sør-Varanger kommune og Kommunal- og regionaldepartementet .	Nuortalaš museá lea Sámiid Vuorká-Dávviriid ossodat , ja lea 1999:s ruhtaduvvon Sámedikki , Mátta-Várjjat gieldda ja Gielda- ja guovludepartemeantta doarjagiiguin .
For å realisere prosjektet behøves det konkret bevilgning over statsbudsjettet .	Jos prošeavtta galgá sáhttit ollašuhttit , de lea dárbu oažžut konkrehta juolludusa dasa stáhtabušeahtas .
Sametinget viser til budsjettproposisjonene for 1999 og 2000 hvor det fremkommer at Regjeringen skal henholdsvis utrede og bearbeide planene for samisk tusenårssted til neste års statsbudsjett .	Sámediggi čujuha bušeahttaproposišuvnnaide 1999 ja 2000 main oidno ahte Ráđđehus galgá čielggadit ja hábmet plánaid sámi duhátjahkesaji várás boahtte jagi stáhtabušeahtas .
Tinget vil også vise til Innst. S. nr. 246 og Budsjettinnst. S. nr 2 - 1999-2000 fra Familie- , kultur- og administrasjonskomiteen hvor det forutsettes etablert et samisk tusenårssted med byggestart i 2001 og en fremdrift som sikrer ferdigstillelse før 2005 .	Diggi čujuha maiddái Bearaš- , kultur- ja hálddahuskomiteá árvalussii nr 246 ja Bušeahttaárvalussii S nr 2 - 1999 - 2000 main eaktuduvvo ahte ásahuvvo sámi duhátjahkesadji . Huksen álggahuvvo 2001:s ja dat galgá gárvvistuvvot ovdal jagi 2005 .
2.17.3 Interregprosjektet Norgesfararleden og Harvasstua i Hattfjelldal kommune	2.17.3 Interregprošeakta Norgesfararleden ja Harvasstua Árborddi gielddas
Sametinget betrakter dette som en meget viktig sak for de sørsamiske interessene i området .	Sámedikki mielas lea dát hirbmat deaŧalaš ášši guovllu sámi beroštumiide .
Harvasdalen er et sentralt område for reindriftssamene både på norsk og svensk side .	Harvasdalen lea sihke Norgga ja Ruoŧa beale boazosámiid guovddáš guovlu .
Sametinget har understreket de kulturminnevernmessige sidene ved bygningene .	Sámediggi lea deattuhan ahte visttiin leat bealit main lea árvu kulturmuitun .
Harvasstua er tett knyttet til reindriftssamers bruk av områdene på norsk og svensk side , og inngår i en viktig kulturhistorisk sammenheng .	Harvasstua lávejit guovllu boazosámit Norgga ja Ruoŧa bealde geavahit , ja dat lea deaŧalaš kulturhistorjálaš oktavuođas .
På bakgrunn av kulturminnevernhensyn har Sametinget bedt om at en eventuell avhending av Harvasstua ikke foretas før Riksantikvaren er varslet og har gitt sin vurdering av bygningenes verneverdi .	Kulturmuittuid gáhttema vuhtii váldima vuođul lea Sámediggi bivdán ahte Harvastua ii vuvdo ovdal go Riikaantikvárii lea mannan diehtu vuovdima birra , ii ge ovdal go dat leat árvvoštallan vistti gáhttenárvvu .
Beslutningen om hva som skal skje med Harvasstua i framtiden har derfor stor interesse både fra en reindriftssamisk , historisk og kulturminnefaglig synsvinkel .	Mearrádusas Harvasstua boahtteáiggi ektui lea danne stuorra mearkkašupmi sihke boazosámi , historjalaš ja kulturmuitofágalaš oainnu vuođul .
Sametinget vil understreke at en avgjørelse om Harvasstuas framtid må inneholde en løsning som er akseptabel for den sørsamiske reindriften på norsk og svensk side i området slik at sørsamisk kultur og næring ikke blir skadelidende .	Sámediggi áigu deattuhit ahte mearrádusas Harvasstua boahtteáiggi ektui galgá leat dakkár čoavddus mii lea dohkálaš guovllu máttasámi boazodollui Norgga ja Ruoŧa bealde amas máttasámi kultuvra ja ealáhus gártat gillát .
Sametinget ved Samisk kulturminneråd må være med på å vurdere den fremtidige bruken av Harvasstua i Hattfjelldal kommune .	Sámediggi Sámi kulturmuitoráđi bokte galgá leat mielde árvvoštallamin movt Harvasstua Árbordi gielddas galgá geavahuvvot boahtteáiggis .
2.17.4 Hálkavárri og Porsangermoen skytefelt	2.17.4 Hálkavári ja Inggášguolbana báhčinšillju
Sametinget mener det er viktig at Forsvaret og reindriften har en avtale om bruken av Hálkavarri / Porsangmoen skytefelt .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte Suodjalusa ja boazodoalu gaskka lea šiehtadus Hálkavári / Inggášguolbana báhčinšillju geavaheamis .
Hálkavarri / Porsangmoen skytefelt er et sentralt område for reindriften , og reindriften er en sentral samisk næring og en viktig samisk kulturbærer som er beskyttet både gjennom nasjonale og internasjonale regler .	Hálkavári / Inggášguolbana báhčinšillju lea deaŧalaš guovlu boazodollui , ja boazodoallu lea guovddáš sámi ealáhus ja deaŧalaš sámi kulturguoddi mii suodjaluvvo sihke našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš njuolggadusaid bokte .
En av de sentrale rettslige forutsetninger som er lagt til grunn for statens politikk overfor samene , er vern av det materielle kulturgrunnlaget .	Dán duohtan dahkamis lea hirbmat deaŧalaš gozihit dan ahte boazodoallu ja dan guovllut eai jámma masse eatnamiid eará beroštumiide .
En meget viktig forutsetning for at dette skal være en realitet , er at reindriftsnæringen og dens områder ikke stadig taper arealer til andre interesser .	Álgogeahčen 1980-logu dahkkui šiehtadus Suodjalusa ja guoskevaš boazodolliid gaskka . Šiehtadus heittiii guostomis 1996:s , ja dan rájes ii leat leamaš makkárge šiehtadus oasálaččaid gaskka .
På starten av 1980-tallet ble det inngått et avtaleskjønn mellom forsvaret og de impliserte reindriftsutøverne .	Boazodoallu lea gártan hirbmat váttis dillái erenoamážit danne go ii leat šat makkárge šiehtadus Suodjalusain .
Avtalen gikk ut i 1996 , og det har siden ikke vært noen avtale mellom partene .	Dát mielddisbuktá dan ahte boazodoalus ii šat leat váikkuhanvejolašvuohta dan dillái mii lea guovllus .
Reindriften er nå kommet i en meget vanskelig situasjon , ikke minst fordi man ikke har noen avtale med forsvaret , noe som medfører at man ikke lenger har innflytelse på situasjonen i området .	Nubbi eará bealli lea dat ahte Suodjalusas dađi mielde go Sámediggi diehtá ii šat leat makkárge šiehtadus guvlui . Dat nogai 1996:s , oktanaga šiehtadusain boazodolliid ja Suodjalusa gaskka .
Et annet forhold er at forsvaret , slik Sametinget kjenner saken , ikke lenger har noen festekontrakt til området .	Danne lea Sámediggi ovddidan ášši suodjalusministerii , vai šiehtadallamiid šiehtadusa ektui sáhttá joatkit Suodjalusa ja boazodoalu gaskka .
2.17.5 Sammenslåing av Mauken og Blåtind skytefelt	2.17.5 Meavkke ja Alitčohka báhčinšiljuid ovttastahttin
Sammenbindingen av Mauken og Blåtind skytefelt er en svært alvorlig trussel mot samisk kultur .	Meavkke ja Alitčohka báhčinšiljuid ovttastahttin lea hirbmat garra áitta sámi kultuvrra vuostá .
Sametinget har derfor siden 1990 gitt flere uttalelser i forbindelse med planene om sammenbinding .	Danne lea ge Sámediggi 1990 rájes buktán máŋga cealkámuša Meavkke ja Alitčohka báhčinšiljuid plánaid ovttastahttima oktavuođas .
Ved flere anledninger har tinget påpekt viktigheten av at det foretas konsekvensutredninger som er faglig holdbare når det gjelder konsekvensene for den samiske kulturen generelt i området , og spesielt for reindriften og samiske kulturminner .	Ollu gerddiid lea diggi čujuhan ahte lea deaŧalaš ráhkadit dakkár váikkuhusiskančielggadusa mii lea fágalaččat doallevaš dan ektui mii guoská sámi kultuvrra váikkuhusaide guovllus oppalaččat , ja erenoamážit boazodollui ja sámi kulturmuittuide .
Sametingsrådet har tatt opp saken igjen i sak R 107/99 .	Sámediggeráđđi lea fas meannudan dán ášši áššis R 107/99 .
En av forutsetningene for Stortingets vedtak av 8. april 1997 om å slå sammen skytefeltene var at reindriften skulle kunne overleve i området .	Okta huksema eaktu Stuorradikki 08.04.97 mearrádusas báhčinšiljuid oktii laktima hárrái leai dat ahte boazodoallu galggai sáhttit ceavzit guovllus .
Dette skulle den vedlagte tiltaksplanen for reindriften som fulgte St.prp. nr. 85 ( 1995-96 ) Om sammenbinding og utvidelese av Mauken og Blåtind skyte- og øvingsfelter i Indre Troms , garantere .	Dan galggai dat doaibmaplána boazodoalu várás mii čuovui mielddusin St. prp. nr. 85 ( 1995-96 ) Meavkke ja Alitčohka báhčin- ja hárjehallanšiljuid laktima ja viiddideami birra Sis-Tromssas , dáhkidit .
Under Stortingets behandling ble det også understreket at tiltaksplanen skulle være garantien for at sammenbindingen ikke er i strid med samiske rettigheter , herunder bestemmelsene i ILO-konvensjon nr 169 om urfolks rettigheter .	Stuorradikki meannudeamis deattuhuvvui maiddái ahte doaibmaplána galggai dáhkidit dan ahte laktin ii leat vuostálaga sámi vuoigatvuođaiguin , ii ge ILO-konvenšuvnna nr. 169 eamiálbmotvuoigatvuođaid birra , mearrádusaiguin .
I den siste tiden er det dokumentert at tiltaksplanen som er utarbeidet av Forsvaret ikke kan garantere for en framtidig bærekraftig reindrift i området .	Maŋimuš áiggis lea duođaštuvvon ahte doaibmaplána maid Suodjalus lea ráhkadan ii dáhkit guovllu boazodollui ceavzilis boahtteáiggi .
Det hevdes også med stor tyngde at ingen reindriftsfaglige miljøer har deltatt i utarbeidelsen av tiltaksplanen , og at den dermed er utarbeidet på et svært tynt faglig grunnlag .	Dasto čuoččuhuvvo sakkarat ahte boazodoallu fágalaččat ii guđege dásis leat leamaš mielde doaibmaplána ráhkadeamis , ja ahte das danne lea váilevaš fágalaš vuođđu .
Tiltakene som er utformet bygger på mangelfulle og feilaktige oppfatninger av reindriften i området .	Doaimmaid vuođđun leat váilevaš ja boasttu dieđut guovllu boazodoalu birra .
Heller ikke Landbruksdepartementets egen seksjon for reindrift skal etter sigende ha deltatt i arbeidet .	Eanadoallodepartemeantta iežas boazodoallosekšuvdna ge ii gul leat searvan bargui .
Med de manglende reindriftsfaglige vurderingene i saken og den ufullstendige tiltaksplanen , vil sammenbindingen av skytefeltene være et stort inngrep overfor reindriftssamene i området , og overfor samiske rettigheter generelt .	Váilevaš boazodoallofágalaš árvvoštallamiid geažil áššis , ja váilevaš doaibmaplána geažil , lea báhčinguovlluid oktiičatnan stuorra vearredahkun guovllu boazodoallosámiid ektui , ja sámi vuoigatvuođaid ektui oppalaččat .
Saken er også i strid med bestemmelsene i ILO - konvensjon nr 169 .	Ii ášši soaba oktii ILO-konvenšuvnna nr. 169 njuolggadusaiguin ge .
Sametinget krever derfor at Landbruksdepartementets godkjenning av tiltaksplanen trekkes tilbake og at det reindriftsfaglige grunnlaget vurderes på nytt .	Sámediggi gáibida ahte Eanadoallodepartemeantta doaibmaplána dohkkeheapmi galgá máhcahuvvot ja boazodoallofágalaš bealit galget árvvoštallojuvvot ođđasis .
Tinget krever også at det ikke foretas ekspropriasjon av reindriftens rettigheter i området , samt at Forsvaret ikke innvilges forhåndstiltredelse før saken er rettslig belyst .	Diggi gáibida maiddái ahte eatnamat eai galgga bákkus lotnojuvvot guovllu boazodolliin ja ahte Suodjalussii ii addojuvvo ovdagihtiilohpi ovdal go ášši lea rievttálaččat guorahallojuvvon .
Sametingets fagpolitiske og forvaltningsmessige oppgaver	Sámedikki fágapolitihkalaš ja hálddahuslaš doaimmat
3.1 Fordeling av tilskudd	3.1 Doarjagiid juogadeapmi
Sametinget har gjennom en årrekke overtatt stadig nye forvaltningsoppgaver .	Sámediggi lea ollu jagiid dađistaga váldán badjelasas ođđa hálddašandoaimmaid .
De fleste av disse oppgavene er overtatt fra andre , og representerer i så måte ikke nye tiltak .	Dát doaimmat leat sirdojuvvon earáin , nu ahte dat eai leat ođđa doaibmabijut .
Like fullt har denne prosessen resultert i et stadig utvidet ansvarsområde for Sametinget .	Dasto lea dát proseassa buktán Sámediggái dađistaga stuorát ovddasvástádusa .
I 1999 forvaltet Sametinget følgende tilskuddsordninger :	1999:s lea Sámediggi hálddašan čuovvovaš doarjjaortnegiid :
Tilskuddsordning Tilskuddsorgan Beløp 1999 ( i 1000 kr . )	Doarjjaortnet Doarjjaorgána Submi 1999 1000 kruvnnuin
Samisk utviklingsfond Samisk næringsråd 24 097	Sámi ovddidanfoanda Sámi ealáhusráđđi 24 097
Tilskudd til samisk husflid Samisk næringsråd 3 600	Sámi duodjedoarjja Sámi ealáhusráđđi 3 600
Samisk kulturfond Samisk kulturråd 9 125	Sámi kulturfoanda Sámi kulturráđđi 9 125
Tilskudd til samisk forlagsdrift Samisk kulturråd 1 500	Sámi girjelágádusdoarjja Sámi kulturráđđi 1 500
Tilskudd til samiske kulturhus Samisk kulturråd 2 843	Doarjja sámi kulturviesuide Sámi kulturráđđi 2 843
Tilskudd til samiske kulturorg . Samisk kulturråd 1 333	Doarjja sámi kulturorganisašuvnnaide Sámi kulturráđđi 1 333
Tospråklighetstilskudd til komm./fylker Samisk språkråd 16 650	Gielddaid ja f. gield. guovtteg. doarjja Sámi giellaráđđi 16 650
Utdanningsstipend til samisk ungdom Samisk språkråd 850	Sámi nuoraid oahppostipeanda Sámi giellaráđđi 850
Språkprosj . i h. h. t. språkplaner Samisk språkråd 2 956	Giellaprošeavttat giellaplánaid ektui Sámi giellaráđđi 2 956
Tilskudd til samiske kulturminner Samisk kulturminneråd 600	Doarjja sámi kulturmuittuide Sámi kulturmuitoráđđi 600
Tilskudd til samiske hovedorg . Sametingsrådet 2 600	Doarjja sámi váldoorganisašuvnnaide Sámediggeráđđi 2 600
Tilskudd til politiske grupper i Sametinget Sametingsrådet 1 300	Doarjja Sámedikki politihkalaš joavkkuide Sámediggeráđđi 1 300
Til Sametingsrådets disposisjon Sametingsrådet 147	Sámediggeráđi geavahusas Sámediggeráđđi 147
Oppfølging av helse- og sosialplan Sametingsrådet 4 400	Dearvvasvuođa- ja sosiálaplána čuovvuleapmi Sámediggeráđđi 4 400
Sum 72 001	Submi 72 001
De ulike ordningene forvaltes etter egne retningslinjer fastsatt av Sametinget .	Iešguđet ortnegat hálddašuvvojit Sámedikki mearridan njuolggadusaid mielde .
Det nye økonomireglementet som ble iverksatt fra 01.01.99 fastslår at man skal legge større vekt på en mål- og resultatstyring i økonomiforvaltningen .	Ođđa ekonomiijanjuolggadusa mielde mii bođii fápmui 01.01.99 galgá ekonomiija hálddašeamis bidjat stuorát deattu mihttomeriid ja bohtosiid stivremii .
Sametinget har i 1999 kommet et stykke på vei i dette arbeidet , men denne prosessen er langt fra ferdig .	Sámediggi lea 1999:s joavdan muhtun muddui dáinna bargguin , muhto dáinna proseassain gal eat eisege leat geargan .
Det som gjenstår er å aktivisere denne informasjonen i et mer helhetlig system hvor bruk av eksterne datakilder vil stå sentralt .	Dan maid vel ferte dahkat lea aktiviseret dáid dieđuid eanet ollislaš vuogádagas olggobeale dihtorgálduid geavaheami ektui .
I den fasen Sametinget er i nå er grunnlaget lagt for et godt bilde av den faktiske virkemiddelbruken .	Dan dásis go Sámediggi dál lea , de lea biddjon buorre vuođđu dasa ahte sáhttá oaidnit movt váikkuhangaskaoamit duođas geavahuvvojit .
Mangelen på samordnet statistikk og måltall på den samiske samfunnsutviklingen er imidlertid en utfordring som må løses , for at mål- og resultatstyring skal få en faglig forsvarlig forankring .	Go ovttastahttojuvvon statistihkka ja mihttologut váilot sámi servodatovddideamis , de lea dat hástalus maid ferte čoavdit , vai mihtto- ja boađusstivremis šattašii fágalaččat dohkálaš dássi .
Sametinget deltar i et prosjekt ledet av Nordisk Samisk Institutt med formålet å etablere en samisk samfunnsvitenskapelig database .	Sámediggi searvá prošektii maid Sámi Instituhtta jođiha ja man ulbmilin lea ásahit sámi servodatdieđalaš diehtovuođu .
Dette arbeidet er svært viktig og vil forhåpentligvis danne grunnlaget for en mer aktiv samisk samfunnsplanlegging .	Dát bargu lea hirbmat deaŧalaš ja bidjá jáhku mielde vuođu eanet aktiivvalaš sámi servodatplánemii .
3.2 Forvaltnings- og fagpolitiske oppgaver i Sametingets underliggende råd	3.2 Sámedikki vuollásaš ráđiid hálddašan- ja fágapolitihkalaš doaimmat
3.2.1 Samisk kulturminnevern	3.2.1 Sámi kulturmuitobargu
Samisk kulturminneråd er et fagråd i sametingssystemet .	Sámi kulturmuitoráddi lea fágaráddi sámediggevuogádagas .
Sametinget har den politiske styring samt arbeidsgiveransvar .	Sámediggi stivre politihkalaccat kulturmuitoráđi ja lea dan bargoaddi .
Miljøverndepartementet ( MD ) ved Riksantikvaren har det overordnede fagansvar .	Birasgáhttendepartemeanttas Riikaantikvára bokte lea bajit dási fágaovddasvástádus kulturmuitoráđis .
Samisk kulturminneråd er av MD delegert myndighet og pålagt å forestå forvaltningen av samiske kulturminner i henhold til Lov av 9. juni 1978 nr. 50 om kulturminner .	Birasgáhttendepartemeanta lea delegeren válddi Sámi kulturmuitoráddái ja geatnegahttán dan hálddašit sámi kulturmuittuid geassemánu 9. b. 1978 nr 50 kulturmuitolága mielde .
Samisk kulturminneråd ivaretar også kulturminnehensyn i plan- og byggesaker etter Lov av 14. juni 1985 nr. 77 plan- og bygningsloven .	Sámi kulturmuitoráddi goziha maiddái kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenáššiin geassemánu 14. b. 1985 nr 77 plána- ja huksenlága mielde .
Samisk kulturminneråds oppgave er å bidra til at den miljømessige kulturarven blir vernet , dokumentert og vedlikeholdt på en best mulig måte .	Sámi kulturmuitoráđi bargun lea leat mielde váikkuheamen ahte biraslaš kulturárbi gáhttejuvvo , duodaštuvvo ja bajásdollo buoremus vuogi mielde .
Samisk kulturminneråd gir , som ivaretaker av samiske kulturminneinteresser i plan- og bygningsloven , høringsuttalelser til statlige verneplaner , fylkesplaner , kommunale arealplaner , reguleringsplaner , bebyggelsesplaner og enkelsøknader til konsekvensutredninger .	Sámi kulturmuitoráddi mii galgá gozihit sámi kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenáššiin plána- ja huksenlága mielde , buktá gulaskuddancealkámušaid stáhtalaš gáhttenplánaide , fylkaplánaide , gieldalaš areálaplánaide , regulerenplánaide , coahkkebáikeplánaide ja ovttaskas váikkuhuscielggadusohcamiidda .
Samisk kulturminneråd driver også veiledning i planspørsmål overfor kommunene , og har innsigelsesmyndighet overfor kommunenes arealplaner , reguleringsplaner og bebyggelsesplaner .	Sámi kulturmuitoráddi galgá maiddai oaivadit gielddaid plánaáššiin , ja das lea váldit buktit vuostecealkámuša gielddaid areálaplánaide , regulerenplánaide ja coahkkebáikeplánaide .
Samisk kulturminneråds virksomhet	Sámi kulturmuitoráđi doaibma
Samisk kulturminneråd har ansvar for fordeling og utbetaling av de årlige tilskuddsmidlene til samiske kulturminneprosjekter .	Sámi kulturmuitoráđis lea ovddasvástádus juolludit ja máksit jahkásaš doarjjaruđaid sámi kulturmuitoprošeavttaide .
Tilskuddet gis til tiltak som ivaretar de overordnede kulturminnefaglige hensyn i arbeidet med samiske kulturminner og kulturmiljøer , samt samisk bygningsvern .	Doarjja addojuvvo doaibmabijuide maid bokte gozihuvvo bajit dási kulturmuitofágalaš beroštupmi dan barggus mii guoská sámi kulturmuittuide ja kulturbirrasii , ja sámi huksengáhttemii .
Med et tilskudd fra Miljøverndepartementet etablerte Samisk kulturminneråd i 1999 et Samisk knutepunkt for arbeidet med Lokal Agenda 21 .	Sámi kulturmuitoráddi ásahii 1999:s dainna doarjagiin maid oaččui Birasgáhttendepartemeanttas sámi guovddáža Báikkálaš Agenda 21 bargui .
Samisk kulturminneråd har en koordinerende rolle i Sametinget for arbeidet med Østsamisk museum i Neiden .	Sámi kulturmuitoráddi galgá koordineret Sámedikki barggu nuortalaš museáin .
Arbeidet er nærmere beskrevet under pkt. 2.17.2 .	Bargu lea lagabui cilgejuvvon čuoggás 2.17.2 .
Samisk kulturminneråd har også i 1999 hatt en del internasjonale engasjement som Norsk-Russisk kulturminnesamarbeid , Inter-regionalt registreringsprosjekt i sørsamisk område , UNESCO - norsk komité for verdens hukommelsekonvensjonen .	Sámi kulturmuitoráđis lea maiddái 1999:s leamaš muhtun ráji riikkaidgaskasaš bargu nugo norgalaš-ruoššalaš kulturmuitoovttasbargu , Interreg registrerenprošeakta lullisámi guovllus , UNESCO - máilmmi kulturmuittuidrádjankonvenšuvnna Norgga komitea .
Samisk kulturminneråd hadde i 1999 totalt sett samme høye antall saker til behandling som i 1998 .	Sámi kulturmuitoráddi lea 1999:s meannudan seamma ollu áššiid go 1998:s .
Antallet befaringssaker ligger på samme nivå som i 1998 .	Geahcadanáššit ledje seamma dásis go 1998:s .
Fremtidige utfordringer	Hástalusat boahtteáiggis
Samisk kulturminneråd står overfor flere store oppgaver og utfordringer i årene fremover .	Sámi kulturmuitoráđis leat ollu stuorra barggut ja hástalusat jagiin ovddosguvlui .
Det er fremdeles et sterkt behov for en administrativ styrking for at Samisk kulturminneråd skal fylle de oppgavene det er tillagt og de målsetningene det har satt seg .	Ain lea stuorra dárbu nannet Sámi kulturmuitoráđi hálddahusa vai dat sáhttá ollašuhttit daid bargguid mat dasa leat biddjon ja daid mihttomeriid maid dat lea alccesis bidjan .
For 2000 vil hovedutfordringen være å videreutvikle og forbedre arbeidet innenfor de arbeidsområdene som allerede er igang .	Váldohástalus Sámi kulturmuitoráđis jagis 2000 lea ovddidit ja buoridit barggu dain surggiin gos juo lea bargu jodus .
3.2.2 Samiske kulturspørsmål	3.2.2 Bargu sámi kulturáššiiguin
Samisk kulturråd er et fagråd i sametingssystemet , og forestår forvaltningsoppgaver på vegne av Sametinget .	Sámi kulturráđđi lea fágaráđđi sámediggevuogádagas , ja dat doaimmaha hálddašandoaimmaid Sámedikki ovddas .
Rådet ivaretar også den fagpolitiske delen av kultursaker i sametingssystemet .	Sámi kulturrráđđi lea maiddái Sámedikki fágapolitihkalaš orgána sámediggevuogádagas .
Samisk kulturråd driver en informasjonsvirksomhet rettet mot ulike samiske grupper og geografiske områder , og har også informasjons- og samarbeidsstrategi i forhold til andre offentlige instanser .	Dasto gullá Sámi kulturráđđái diehtojuohkindoaibma iešguđet sámi joavkkuid ja eanadieđalaš guovlluid ektui , ja das lea maiddái diehtojuohkinstrategiija eará almmolaš instánssaid ektui .
Samisk kulturråd har et utstrakt samarbeid med andre offentlige organer , og kontakten med kommuner , fylkeskommuner og samiske organisasjoner anses som viktig .	Sámi kulturráđis lea viiddis ovttasbargu eará almmolaš orgánaiguin , ja oktavuohta gielddaiguin , fylkagielddaiguin ja sámi organisašuvnnaiguin adnojuvvo deaŧalažžan .
Fagpolitisk arbeid	Fágapolitihkalaš bargu
Samerådet nedsatte høsten 1997 en arbeidsgruppe som skulle se på mulighetene for felles kulturtiltak i hele Sápmi samt finansiering av tiltak .	Sámiráđđi nammadii čakčat 1997 bargojoavkku mii galggai geahčadit livččii go vejolaš láhčit oktasaš kulturdoaibmabijuid olles Sámis , ja movt daid doaibmabijuid ruhtadit .
Samisk kulturråd var representert med ett medlem i arbeidsgruppen .	Sámi kulturráđis leai okta ovddasteaddji dán bargojoavkkus .
Arbeidgruppen la frem sitt arbeid høsten 1999 .	Bargojoavku ovddidii iežas barggu čakčat 1999 .
Samisk kulturråd mener at arbeidsgruppens planforslag er en naturlig oppfølging og supplement til det pågåenede arbeidet med å formalisere samarbeidet med samiske saker på nordisk nivå .	Sámi kulturráđđi oaivvilda ahte bargojoavkku plánaárvalus lea lunddolaš čuovvuleapmi ja daid bargguid dievasmahttin mat leat jođus sámi áššiid ovttasbarggu formaliserema ektui davviriikkalaš dásis .
Det er behov for et bedre samarbeid i samiske saker på nordisk nivå , og Russland bør også knyttes til dette samarbeidet .	Lea dárbu buorebut bargat ovttas sámi áššiid ektui davviriikkalaš dásis , ja Ruošša maid váldit mielde dán ovttasbargui .
En grunnleggende tanke ved opprettelsen av Samisk kulturfond var at utviklingsmulighetene innenfor samisk kunst og kultur skulle sikres og videreutvikles på egne premisser .	Sámi kulturráđi doaibma Vuođđojurdda Sámi kulturfoandda ásaheami oktavuođas leai sámi dáidaga ja kultuvrra ovdánanvejolašvuođaid sihkkarastin ja ovddideapmi iežas eavttuid mielde .
Innenfor de rammene kulturfondet disponerer , legger Samisk kulturråd opp til å verne og vedlikeholde uttrykksformene i samisk kulturliv .	Sámi kulturráđđi áigu daid rámmaid siste maid kulturfoanda disponere gáhttet ja bajásdoallat sámi kultureallima hámiid .
Gjennom Samisk kulturfond prøver man å tilrettelegge kulturtilbudene etter egne behov og ønsker .	Sámi kulturfoandda bokte geahččaluvvojit kulturfálaldagat láhččojuvvot sierra dárbbuid ja sávaldagaid mielde .
Mengden av oppgaver har økt i omfang og nye problemstillinger har blitt reist mens , de økonomiske rammene ikke har hatt en tilsvarende økning .	Doaimmat leat lassánan ja ođđa čuolmmat leat čuožžilan , ja ekonomalaš rámmat fal dattetge eai leat lassánan vástesaččat .
Antallet søknader øker .	Ohcamiid lohku lassána .
Den totale søknadssummen til fondet i 1999 var på omlag kr 17,8 mill. .	1999:s ledje ohcamat fondii oktiibuot sullii 17,8 miljon kruvnnu ovddas .
Det tilsvarer en økning på omlag kr 2,8 mill. i forhold til 1998 .	Jagi 1998 ektui vástida dát birrasii 2,8 miljon kruvdnosaš lassáneami .
Fondets virkeområde er hele landet .	Foandda doaibmaguovlu lea olles riika .
Selv om bevilgningen til kulturfondet ble økt i 1999 , er behovet på langt nær dekket .	Vaikko juolludus kulturfondii lasihuvvui 1999:s , de dat ii leat eisege doarvái dárbbu ektui .
Dette skyldes at det over lang tid har vært et stort udekket behov .	Dat boahtá das go lea guhkes áiggi juo leamaš stuorra ollašuvakeahtes dárbu .
Det er nødvendig å styrke samisk kulturfond ytterligere i årene som kommer .	Dárbu čájeha ahte Sámi kulturfoandda ferte ain nanosmahttit boahttevaš jagiin .
Alle typer kulturtiltak trenger økt støtte .	Juohkelágan kulturdoaimmaide lea dárbu lasihit doarjaga .
Støtten til samisk forlagsdrift har som formål å sikre en jevn produksjon av samisk litteratur , samt å sikre en effektiv markedsføring og distribusjon .	Sámi girjelágádusdoarjaga ulbmilin lea sihkkarastit sámegiel girjjiid jeavddalaš buvttadeami , ja dasto sihkkarastit beaktilis márkanfievrrideami ja juogadeami .
De overordnede rammebetingelsene gis gjennom retningslinjene for støtteordningen , og gjennom Sametingets årlige budsjettvedtak og årsmelding .	Bajit dási rámmaeavttut addojuvvojit doarjjaortnega njuolggadusaid bokte , ja Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusaid ja jahkedieđáhusa bokte .
I Sametingets budsjett for 1999 ble det over kap. 0540 , post 52.4 bevilget kr. 1 333 000,- til samiske kulturorganisasjoner .	Sámedikki 1999 bušeahtas kapihttalis 0540 , poasttas 52.4 juolluduvvui 1 333 000,- kruvnnu sámi kulturorganisašuvnnaide .
Denne bevilgningen er fordelt til samiske kulturorganisasjoner , samisk idrettsforbund og til organisasjoner som ikke kommer inn under tilskuddsordningen til samiske hovedorganisasjoner .	Dát juolludus lea mannan sámi kulturorganisašuvnnaide , sámi valáštallanlihttui ja organisašuvnnaide mat eai gula sámi váldoorganisašuvnnaid doarjjaortnegii .
Rammebetingelsene for støtte til samiske kulturhus / institusjoner blir fastsatt i Sametingets årlige budsjettvedtak , samt årsmelding .	Rámmaeavttut sámi kulturviesuid / ásahusaid doarjagii mearriduvvojit Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusain ja jahkedieđáhusain .
Sametinget betrakter dette som en nødløsning for 1999 .	Sámediggi oaidná dán heahtečoavddusin jahkái 1999 .
Formålet med tilskuddsordninger til Samiske barns oppvekstvilkår er å fremme samiske barns oppvekstvilkår gjennom tiltak som styrker og bevarer samisk språk og kultur .	Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjjaortnega ulbmilin lea ovddidit sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doaibmabijuid bokte mat nanosmahttet ja suodjalit sámi giela ja kultuvrra .
Disse midlene er også viktige virkemidler i Sametingets barne- og ungdomsprosjekt .	Dát ruđat leat maiddái deaŧalaš váikkuhangaskaoamit Sámedikki mánáid- ja nuoraidprošeavttas .
Fremtidige utfordringer	Hástalusat boahtteáiggis
Samisk kulturråd registrerer mangelen på samiskspråklig litteratur for ungdom , spesielt litteratur skrevet av ungdom for ungdom , og mener derfor at det er viktig å sette fokus på dette .	Sámi kulturráđđi registrere ahte váilot sámegiel girjjit nuoraide , erenoamážit girjjit maid nuorat čállet nuoraide , ja oaivvilda danne ahte lea deaŧalaš bidjat dasa deattu .
I den forbindelse vil det bli opprettet stipendordning , og rådet vil prioritere utgivelser av barne- og ungdomslitteratur .	Dán oktavuođas ásahuvvo stipeandaortnet , ja kulturráđđi áigu vuoruhit mánáid- ja nuoraidgirjjálašvuođa almmustuhttima .
De økonomiske rammene for samiske kulturinstitusjoner er ikke tilfredsstillende .	Ekonomálaš rámmat sámi kulturásahusaid várás eai leat dohkálaččat .
3.2.3 Samisk språk	3.2.3 Bargu sámegielain
Samisk språkråd er et fagråd i sametingssystemet , og har ansvaret for å utvikle og bevare samisk språk i Norge .	Sámi giellaráđđi lea fágaráđđi sámediggevuogádagas , ja das lea ovddasvástádus ovddidit ja suodjalit sámegiela Norggas .
Samisk språkråd er opprettet i medhold av Samelovens § 3-12 og dets oppgaver fremgår av samelovens språkregler .	Sámi giellaráđđi lea ásahuvvon Sámelága § 3-12 vuođul ja dan barggut oidnojit sámelága giellanjuolggadusain .
Språkarbeid i lule- og sørsamiskområder	Giellabargu julev- ja máttasámi guovlluin
Sametinget har som målsetting at samisk språkarbeid skal styrkes og utvikles i alle språk-regionener .	Sámedikkis lea mihttomearrin ahte sámi giellabargu galgá nanosmahttot ja ovddiduvvot buot giellaguovlluin .
Dette krever store ressurser .	Dát gáibida stuorra resurssaid .
Samisk språkråds administrasjon mangler kompetanse i sør- og lulesamisk .	Sámi giellaráđi hálddahusas váilu gelbbolašvuohta mátta- ja julevsámegielas .
Dette gir dårlige vilkår for utvikling av disse språkene .	Danne das leat heajos eavttut dáid gielaid ovddideami ektui .
Det er stort behov for økonomiske midler til utvikling av samisk også utenfor nordsamisk område .	Maiddái olggobealde davvisámegiela guovllu lea stuorra dárbu oažžut ruđaid sámegiela ovddideapmái .
Utdanningsstipend for samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Samisk språkråd har fra 1997 hatt ansvaret for å dele ut stipend til samisk ungdom på videregående nivå .	Sámi giellaráđis lea 1997 rájes leamaš ovddasvástádus juohkit sámi nuoraid oahppostipeandda joatkkaskuvlla ohppiide .
Antallet elever som har søkt på utdanningsstipend for samisk ungdom har økt ( med ca. 60 ) , og dermed har stipendandelen pr. elev blitt mindre .	Ohppiid lohku geat leat ohcan stipeandda lea lassánan ( sullii 60 ohppiin ) , ja dan geažil lea stipeandda submi oahppi nammii uhccon .
Stipendet har søkere over hele landet .	Stipeandaohcamat bohtet miehtá riikka .
Dersom stipendet skal ha den forventede effekten i forhold til formålet , bør rammen økes .	Jos stipeanddas galggaš leat dat beaktu mii vurdojuvvo ulbmila ektui , de berre rámma bajidit .
Språkbrukskartlegging	Sámegiela kárten
Samisk språkråd har i 1999 igangsatt et prosjekt med språkbrukskartlegging .	Sámi giellaráđđi lea 1999:s álggahan giellageavahankártenprošeavtta .
Prosjektet går over to år .	Prošeakta bistá guokte jagi .
Kartlagt data skal brukes til dokumentasjon av språkets stilling i Norge .	Kártejuvvon dieđut galget geavahuvvot duođaštit makkár dilis sámegiella lea Norggas .
Prosjektet har egen styringsgruppe , og skal avsluttes i 2001 .	Prošeavttas lea sierra stivrenjoavku , ja galgá loahpahuvvot jagis 2001 .
Tilskudd til tospråklighet	Doarjja guovttegielalašvuhtii
Sametinget har gitt Samisk språkråd ansvar for fordeling av statlige midler til samisk tolketjeneste og tospråklighet .	Sámediggi lea addán Sámi giellaráđđái ovddasvástádusa juohkit stáhtalaš ruđaid sámi dulkabálvalussii ja guovttegielalašvuhtii .
Det er stor pågang av søkere ( § 7.4 ) , og i 1999 ble kun en fjerdedel av prosjektsøknadene innvilget .	Ohccit ( § 7.4 ) leat ollu , ja 1999:s juolluduvvui ruhta dušše okta nealját oassái prošeaktaohcamiin .
Prosjektmidlenes andel bør derfor økes , i og med at de prosjektsøknadene som ikke ble innvilget , synes å være viktige for utviklingen av det samisk språk .	Danne ferte prošeaktaruđaid oasi bajidit , go dain prošeaktaohcamiin maidda ii juolluduvvon ruhta , orru deaŧalaš mearkkašupmi sámegiela ovddideapmái .
Arbeid med terminologi	Tearbmabargu
Samisk orddatabank er en orddatabase hvor samisk terminologi kontinuerlig registreres , og dette har stor betydning for revitalisering av samisk språk .	Sámi sátnebáŋku lea dihtorvuođđu gosa sámi tearpmat oktilaččat registrerejuvvojit , ja das lea stuorra mearkkašupmi sámegiela ealáskuhttimii .
Samisk språkråd skal også godkjenne terminologi og språklig granske lærebøker .	Sámi giellaráđđi galgá maiddái dohkkehit tearpmaid ja dárkkistit oahppogirjjiid giela .
Samisk språk har en kort tradisjon når det gjelder bruken av språket offisielt , samt forholdsvis kort skriftspråktradisjon .	Sámegielas lea oanehis árbevierru mii guoská giela geavaheapmái almmolaččat , ja viehka oanehis čállinárbevierru .
Dette betyr at også kompetansen må utvikles i takt med utviklingen av språket generelt for å nå de mål som er satt for utviklingen av språket .	Dát mearkkaša dan ahte maiddái gelbbolašvuođa ferte ovddidit giela oppalaš ovddidemiin bálddalagaid jos galgá juksat daid mihttomeriid mat leat biddjon giela ovddideami várás .
Fremtidige utfordringer	Hástalusat boahtteáiggis
Samisk språkråd har hittil arbeidet mest med å fremme samisk språk i Samelovens forvaltningsområdet .	Sámi giellaráđđi lea dán rádjai eanaš bargan sámegiela ovddidemiin sámegiela hálddašanguovllus .
I dag har ikke Samisk språkråd kompetanse i lulesamisk eller sørsamisk , og har derfor ikke mulighet til å gi faglig bistand til de som ber om det .	Otne ii leat Sámi giellaráđis gelbbolašvuohta julev- iige máttasámegielas , ja danne ii leat ráđis vejolašvuohta fágalaččat veahkehit sin geat jerret veahki .
3.3.4 Samiske næringsspørsmål	3.2.4 Bargu sámi ealáhusáššiiguin
Samisk næringsråd er et fagråd i sametingssystemet i næringssaker .	Sámi ealáhusráđđi lea ealáhusáššiid fágaráđđi sámediggevuogádagas .
I tillegg til å forestå forvaltningsoppgaver på vegne av Sametinget , fungerer også Samisk næringsråd som fagpolitisk råd spesielt i saker som berører næringsliv- og sysselsettingsspørsmål .	Sámi ealáhusráđđi doaimmaha hálddašandoaimmaid Sámedikki ovddas , ja dat doaibmá maiddái fágapolitihkalaš ráđđin erenoamážit áššiin mat gusket ealáhus- ja barggolašvuođaáššiide .
Samisk næringsråd driver et utstrakt samarbeid med andre offentlige finansieringsinstanser noe som krever ressurser for samordning og tilrettelegging .	Sámi ealáhusráđis lea maiddái viiddis ovttasbargu eará almmolaš ruhtadanásahusaiguin , ja dat gáibida resurssaid ovttastahttimii ja láhčimii .
Rådet er også i sterkere grad en tidligere trukket inn i samarbeid med programmer og prosjekter som krever finansiell og faglig oppfølging .	Ráđđi lea maiddái nannoseabbot go ovdal leamaš mielde ovttasbarggus prográmmaid ja prošeavttaid ektui maid ferte ruhtademiin ja fágalaččat čuovvulit .
Saksvolumet for 1999 er nesten det samme som for 1998 .	1999:s ledje sullii seamma ollu áššit go 1998:s ge .
Det har vært færre saker til rådet i forhold til 1998 .	Ráđđeáššit leat leamaš uhcit jagi 1998 ektui .
Dette skyldes at administrasjonens fullmaktsgrense til å avgjøre søknader ble hevet .	Dát boahtá das go hálddahusa fápmudusrádji ohcamiid mearrideapmái lea bajiduvvon .
Næringsutvikling og programarbeid	Ealáhusovddideapmi ja prográmmabargu
Samisk næringsråd mener det er viktig å delta i ulike samarbeidsfora for derigjennom å tilkjennegi sin politikk og strategier på samfunnsområder hvor samisk perspektiv skal ivaretas .	Sámi ealáhusráđđi oaivvilda ahte lea deaŧalaš searvat iešguđet ovttasbargoforaide ja dan bokte ovddidit iežas politihka ja strategiijaid dain servodatsurggiin gokko sámi perspektiivva ferte gozihit .
Samtidig gir det også muligheter til bedre samordning av virkemiddelbruk for oppfølging og gjennomføring av planer , programmer og tiltak .	Dasto addá dat maiddái vejolašvuođaid buorebut ovttastahttit váikkuhangaskaomiid geavaheami plánaid , prográmmaid ja doaibmabijuid čuovvuleapmái ja ollašuhttimii .
Samisk næringsråd har i 1999 vært aktivt med i samordning av virkemiddelbruken gjennom deltakelse i samarbeidsgrupper både nasjonalt og regionalt .	Sámi ealáhusráđđi lea 1999:s leamaš aktiivvalaččat mielde váikkuhangaskaomiid geavaheami ovttastahttimis ovttasbargojoavkkuide searvama bokte sihke našuvnnalaččat ja guovlulaččat .
Her kan nevnes Regjeringens Nord-Norge utvalg , Interreg-programmet , omstillingsarbeidet for Indre Finnmark og utviklingsprogram for Hellemofjorden .	Dás sáhttit namuhit Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti , Interreg-prográmma , Sis-Finnmárkku nuppástuhttinbarggu ja Oarjevuona ovddidanbarggu .
Samisk utviklingsfond	Sámi ovddidanfoanda
Samisk utviklingsfond har til formål å fremme tiltak av særlig kulturell , sosial og økonomisk betydning for den samiske befolkningen og det samiske bosettingsområdet .	Sámi ovddidanfoandda ulbmilin lea ovddidit doaibmabijuid main lea erenoamáš kultuvrralaš , sosiálalaš ja ekonomalaš mearkkašupmi sámi álbmogii ja sámi ássanguvlui .
Fondets geografiske virkeområde er avgrenset til 20 kommuner i Finnmark , Troms , Nordland og den samiske befolkning på Senja og i Lenvik kommune og sørsameområdet .	Foandda eanadieđálaš doaibmaguvlui gullet 20 gieldda Finnmárkkus , Tromssas ja Norlánddas , ja dasa gullá maiddái sámi álbmot Sáččá ja Leaŋgaviikka gielddain ja máttasámeguovllus .
Næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusat
Støtteordningen med næringskombinasjoner har som formål å sikre sysselsettingen og inntektsgrunnlaget for de som driver næringskombinasjoner .	Lotnolasealáhusaid doarjjaortnega ulbmilin lea sihkkarastit barggolašvuođa ja dienasvuođu sidjiide geat barget lotnolasealáhusain .
De som kombinerer duodji , utmarksnæring , fiske , jordbruk eller reindrift kan søke om driftsstøtte for slike kombinasjoner .	Sii geat barget buohtalagaid duoji , meahcceealáhusa , guolástusa , eanadoalu dahje boazodoalu ektui sáhttet ohcat doarjaga dán lágan lotnolasoktavuođaide .
Duodji	Duodji
Samisk næringsråd forvalter midler til organisasjonsstøtte , samt fondsmidler til produsent-formål .	Sámi ealáhusráđđi hálddaša organisašuvdnadoarjjaruđaid , ja foandaruđaid produseantaulbmiliidda .
Siktemålet er å utvikle duodji som næring .	Ulbmilin lea ovddidit duoji ealáhussan .
I tillegg er det en del kulturfaktorer som styrkes gjennom næringsutvikling .	Dasa lassin leat muhtun kulturbealit mat nanosmuvvet ealáhusovddideami bokte .
Sametingets vedtak i sak 25/99 Duodji - kultur , fag og næring tar til orde for å opprette et utviklingsprogram for duodji .	Sámedikki mearrádusa áššis 25/99 Duodji - kultuvra , fága ja ealáhus vuođul livččii áigumuš ásahit ovddidanprográmma duoji várás .
Samisk næringsråd har ansvaret for å følge opp og iverksette programmet .	Sámi ealáhusráđis lea ovddasvástádus prográmma čuovvuleamis ja johtuibidjamis .
Programmet må være konkret og tiltaksrettet slik at det kan fungerer som operativt styringsverktøy for Samisk næringsråds forvaltning av støtteordningene .	Prográmma ferte leat konkrehta ja heivehuvvon doaibmabijuide vai dat sáhttá doaibmat operatiivvalaš stivrengaskaoapmin Sámi ealáhusráđi doarjjaortnegiid hálddašeamis .
Arbeidet må komme i gang i løpet av høsten 2000 .	Bargu ferte gal boahtit johtui čavčča 2000 mielde .
I tillegg har Samisk næringsråd hatt forvaltningsansvar for de statlige midlene som er tilført Interreg II-programmene om det grenseoverskridende samarbeidet som ble avsluttet i 1999 .	Dasto lea Sámi ealáhusráđis leamaš ovddasvástádus stáhtalaš ruđaid hálddašeamis mat leat addon Interreg II-prográmmaid bokte , ovttasbargu riikarájiid rastá mii loahpahuvvui 1999:s .
Agderrapporten	Agderraporta
I rapporten « Ka kan æ få pæng ti ? »	Raporttas « Ka kan æ få pæng ti ? »
, som ble utarbeidet av Agderforskningen påpekes det at Samisk næringsråd ville vært tjent med en grundig analyse av næringslivet i de samiske områdene .	, maid Agderforskning lea ráhkadan čujuhuvvo ahte Sámi ealáhusráđđái livččii ávki jos ealáhusaid dilli sámi guovlluin analyserejuvvošii vuđolaččat .
Analysen bør for seg næringslivets tilpasningsmåter slik man at man kan få en bedre forståelse av virkemiddelbrukens virkning .	Analysas galggašii guorahallat ealáhusaid heivehanvugiid nu ahte sáhtášii oažžut buoret áddejumi váikkuhangaskaomiid váikkuhusas .
Samisk næringsråd har ansvaret for å følge opp konklusjonene i rapporten , ogvil gjennomføre en pilotstudie der en vil konsentrere seg om næringslivet i noen utvalgte kommuner .	Sámi ealáhusráđis lea ovddasvástádus čuovvulit raportta konklušuvnnaid , ja áigu čađahit pilotdutkama mas áigu čohkket návccaid muhtun válljejuvvon gielddaid ealáhusaide .
Fremtidige utfordringer	Hástalusat boahtteáiggis
Samisk næringsråd skal iverksette Sametingets vedtatte planverk gjennom de virkemidler rådet forvalter .	Sámi ealáhusráđđi galgá bidjat johtui Sámedikki mearridan plánaid daid váikkuhangaskaomiid bokte maid ealáhusráđđi hálddaša .
Økonomiske og administrative utfordringer	Ekonomalaš ja hálddahuslaš hástalusat
4.1 Innledning	4.1 Álggahus
Sametinget har i 1999 fått overført sitt budsjett som en såkalt post 50-bevilgning .	Sámediggi lea 1999:s ožžon bušeahtas nu gohcoduvvon poasta 50-juolludussan .
Dette betyr at Sametinget forvalter sine midler innenfor en ramme hvor tinget selv foretar prioriteringer .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi hálddaša ruđaidis rámmastis nugo ieš vuoruha .
Sametinget må til en hver tid vurdere hvilke ordninger og virkemidler som skal videreføres , styrkes eller reduseres .	Sámediggi ferte ieš áiggis áigái árvvoštallat makkár ortnegat ja váikkuhangaskaoamit galget ovddiduvvot , nanosmahttot dahje uhceduvvot .
Samtidig er det foretatt en endring i måten regjeringen behandler samiske saker på forbindelse med statsbudsjettet .	Dasto lea ráddehus rievdadan vuogis movt meannuda sámi áššiid stáhtabušeahta oktavuođas .
På regjeringens budsjettkonferanser behandles samiske tiltak og bevilgninger samlet , og danner derfor et godt grunnlag for en mer helhetlig samepolitikk .	Ráđđehusa bušeahttakonfereanssain meannuduvvojit sámi doaibmabijut ja juolludusat oktanaga , ja bidjet danne buori vuođu ollisleabbo sámepolitihkkii .
Erfaringer etter første års drift med rammebudsjett er positive .	Vásihusat rámmabušeahtain vuosttas jagi maŋŋá leat buorit .
Nytt for 2000 er at Regjeringen også bevilger midler til Sametingets ramme over fagdepartementers budsjettkapitler .	Odas jagi 2000 ektui lea dat ahte Ráđđehus juolluda ruđaid maiddái Sámedikki rámmii fágadepartemeanttaid bušeahttakapihttaliid bokte .
Dette er med på å ansvarliggjøre det enkelte fagdepartementet , samtidig som det gis som rammebevilgning til Sametinget .	Juolludus lea mielde oččodeamen ovttaskas fágadepartemeantta váldit ovddasvástádusa seammás go dat addojuvvo rámmajuolludussan Sámediggái .
Denne formen er spennende , og Sametinget vil løpende drøfte og samarbeide om budsjettopplegget med Regjering og Storting både hva gjelder form og innhold .	Dát vuohki lea gelddolaš , ja Sámediggi áigu dađistaga divaštallat bušeahttabarggu ja bargat ovttas Ráđđehusain ja Stuorradikkiin sihke vuogi ja sisdoalu ektui .
Sametinget har fremmet et krav om en forhandlingsmodell for arbeidet med samiske saker .	Sámediggi lea gáibidan sámi áššiid bargui ásahuvvot šiehtadallamiid .
Et slikt system vil bedre dialogen og samarbeidet om de utfordringer man står overfor i samepolitikken .	Dákkár vuogádat buoridivccii gulahallama ja ovttasbarggu hástalusaid ektui mat sámepolitihkas leat .
Den samlede rammen som Sametinget disponerer i 2000 , der Kommunal- og regional-departementet , Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet , Kulturdepartementet og Miljøverndepartementet over ulike kapitler og poster har bidratt til Sametingets ramme , fremkommer i følgende oversikt :	Ollislaš rámma maid Sámediggi hálde 2000:s , gos Gielda- ja guovludepartemeanta , Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta , Kulturdepartemeanta ja Birasgáhttendepartemeanta leat iešguđet kapihttaliiguin ja poasttaiguin leamaš mielde Sámedikki rámma ráhkadeamen , oidno cuovvovaccas :
4.2 Behov for ressurser i år 2001	4.2 Resursadárbu 2001:s
Nedenfor følger en tabell med foreslåtte tiltak i 2001 og begrunnelse for det enkelte forslag .	Dás vuolábealde lea tabealla mas oidnojit 2001 evttohuvvon doaibmabijut ja de dasto leat vuođustuvvon ovttaskas evttohusat .
Sametinget har i forslaget lagt til grunn at de ulike departementene disponerer midler til samiske formål .	Sámediggi lea evttohusastis bidjan vuođđun ahte iešguđet departemeanttat hálddašit ruđaid sámi ulbmiliidda .
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovludepartemeanta
6 stillinger underliggende råd + Samisk språknemnd	6 virggi vuollásaš ráđiide + Sámi giellalávdegoddi
Den administrative delen av Sametinget er under et stadig økende press .	Sámedikki hálddahusa oasis lea dilli dađistaga cavgan .
Nye oppgaver og økende oppmerksomhet rundt Sametingets arbeid har ført til en økning i saks- og dokumentmengden .	Odda doaimmat ja lassánan beroštupmi Sámedikki bargui lea dagahan dan ahte ášše- ja dokumeanttahivvodat lea sturron .
Sammenlignet med f.eks. departementene , er saks- og dokumentmengden betydelig , noe følgende figurer viser :	Go buohtastahttá omd. departemeanttaiguin , de lea ášše- ja áššebábermearri viehka stuoris nugo čuovvovaš govvosat čájehit :
Antall dokumenter i perioden 1994-1999	Áššebáhpiriid lohku áigodagas 1994-1999
[ pic ] Fra perioden 1994 - 1999 har antallet dokumenter i Sametingssystemet økt betraktelig .	[ pic ] Áigodagas 1994 - 1999 lea áššebáhpiriid lohku Sámediggevuogádagas lassánan sakka .
Denne økningen viser en betydelig interesse for Sametingets arbeid , og representerer en betydelig utfordring for et relativt lite system .	Dát čájeha ahte lea viehka stuorra beroštupmi Sámedikki bargui , ja mii lea viehka stuorra hástalus vuogádaga sturrodaga ektui .
Tilsvarende tall for Landbruksdepartementet var i 1998 ca. 20.000 dokumenter .	Vástesaš lohku Eanadoallodepartemeanttas 1998:s leai sullii 20.000 áššebáhpira .
Dokumenter pr. ansatt 1998 Saker pr. ansatt 1998	Áššebáhpirat bargi nammii 1998:s Áššit bargi nammii 1998:s
[ pic ] [ pic ] KRD- Kommunal- og regional departementet SHD- Sosial- og Helsedepartementet LD- Landbruksdepartementet SD- Sámediggi - Sametinget ( For 1999 er antall dokumenter og saker økt til h. h. v. 399 og 80 pr. ansatt i Sametinget . )	[ pic ] [ pic ] KRD - Gielda- ja guovludepartemeanta SHD- Sosiála- ja dearvvasvuodadepartemeanta LD- Eanadoallodepartemeanta SD- Sámediggi - Sametinget ( 1999 : s lea áššebáhpiriid lohku 399 ja áššiid lohku fas 80 bargi nammii )
For 2000 vil det bli foretatt en styrking av hovedadministrasjonen , og fokus vil i 2001 rettes mot de underliggende råds administrasjoner .	Jagi 2000 áigut nanosmahttit váldohálddahusa , ja jagi 2001 áigut deattuhit vuollásaš ráđiid hálddahusaid .
Det å sikre en forsvarlig driftsbevilgning for Sametinget og de underliggende råd fra og med 2001 vil ha høyest prioritet innenfor den eksisterende rammen inkludert frigjorte investeringsmidler .	Dohkálaš doaibmajuolludusa sihkkarastin Sámediggái ja vuollásaš ráđiide lea jagi 2001 rájes vuoruhuvvon bajimužžii dálá rámmaid siste , mas mielde luvvejuvvon investerenrudat .
Det er et behov for minst 6 stillinger til Sametingets underliggende råd .	Vuollásaš ráđiide dárbbašuvvojit unnimusat 6 virggi .
Samisk utviklingsfond	Sámi ovddidanfoanda
I en årrekke har Samisk kulturråd vært nødt til å yte årlig krisehjelp til kulturhusenes drift .	Sámi kulturráddi lea jahkásaččat ferten addit heahtedoarjaga kulturviesuid doaimmaide .
Dette har vært med på å undergrave bruken av kulturfondets frie midler .	Dát lea leamaš mielde headušteamen kulturfoandda friija ruđaid geavaheami .
Samiske barn og ungdom	Sámi mánát ja nuorat
Samisk kulturråd vil for 2000 disponere kr 2,5 millioner innenfor rammen av kulturfondet til dekning av arbeid for samiske barn og ungdom .	Sámi kulturráddi hálde 2000:s 2,5 miljon kruvnnu kulturfoandda rámmas sámi mánáid ja nuoraid bargui .
Sametinget ønsket allerede i 2000 å styrke denne satsningen gjennom en økning på kr 2 mill. , men det ble dessverre ikke rom for å øke den med mer enn halvparten .	Sámediggi háliidii juo 2000:s nannet dán áŋgiruššama 2 miljon kruvdnosaš lasáhusa bokte , muhto lea váidalahtti go ii lean ruhta lasihit poastta eambbo go beali das .
Samiske kulturhus , driftsstøtte	Sámi kulturviesut , doaibmadoarjja
Nåværende samiske kulturinstitusjoner har hatt svært vanskelige vilkår i en årrekke .	Dálá sámi kulturásahusain lea ollu jagiid leamaš hui váttis dilli .
Med henvisning til Sametingets prioritering i sak 21/99 Samlet plan for samiske kulturhus - ny prioritering , sak 47/98 Statsbudsjettet 2000 , og Sametingets budsjettfordelingen for 2000 , vil Sametinget igjen understreke viktigheten i at eksisterende kulturinstitusjoner sikres en levelig driftsfinansiering .	Cujuhusain Sámedikki vuoruhemiide áššis 21/99 Sámi kulturviesuid ollislaš plána — ođđa vuoruheapmi , áššái 47/98 Stáhtabušeahtta 2000 , ja Sámedikki 2000 bušeahttajuogadeapmái , dáhttu Sámediggi ođđasis deattuhit man deaŧalaš lea dálá kulturásahusaide sihkkarastit dohkálaš doaibmaruhtadeami .
Sametinget var for 200 nødt til å omdisponere midler fra samisk utviklingsfond til kulturhusene .	Sámediggi fertii 2000 bušeahtas váldit ruđaid sámi ovddidanfoanddas kulturviesuide .
I de fleste sammenhenger faller samiske kulturhus igjennom med hensyn til ordinære driftstilskuddsordninger .	Eanaš oktavuođain eai jovssa sámi kulturviesut dábálaš doaibmadoarjjaortnegiid doarjagiid .
Samtidig er behovet for denne typen institusjoner i områder med relativt spredt samisk bosetning svært stor .	Seammás lea dain guovlluin gos sápmelaččat orrot hui guhkálagaid , hui stuorra dárbu dán lágan ásahusaide .
For at de 6 etablerte kulturhusene som dekkes av ordningen skal kunne sikres en rimelig drift må Sametinget ta et større ansvar på finansieringssiden .	Jos dálá 6 kulturvissui maidda ortnet guoská , galgá sihkkarastit govttolaš doaimma , de ferte Sámediggi váldit stuorát ovddasvástádusa investerema dáfus .
Dette gjelder Ája , Várjjat Sámi Musea og Sámi Dáiddaguovddáš .	Dás lea sáhka ásahusain Ája , Várjjat Sámi Museá ja Sámi Dáiddaguovddáš .
Tilskudd til samiske språksentre	Doarjja sámi giellaguovddážiidda
Erfaringen viser at det i områder hvor det er opprettet språksentre har arbeidet med å fremme språket lykkes bra .	Vásihusat leat čájehan ahte dain guovlluin gosa leat ásahan giellaguovddážiid , doppe lea giellaovddidanbargu lihkostuvvan bures .
Slike språksentre burde etableres lokalt i områder hvor språket har dårlige betingelser .	Dákkár báikkálaš guovddážiid galggašii ásahit dain guovlluin gos giella ii leat nanus .
I tillegg ønskes en etablering av samisk orddatabank på sør- og lulesamisk .	Dasto dáhtošeimmet sátnebáŋkku ásaheami mátta- ja julevsámegillii .
Sametingets stedlige kontor i Oslo	Sámedikki báikkálaš kantuvra Oslos
Det må etableres et stedlig kontor i Oslo , for å ivareta Sametingets representasjons- / informasjons- og støttefunksjoner i Oslo .	Osloi ferte ásahuvvot báikkálaš kantuvra , Sámedikki ovddastan- / diehtojuohkin- ja doarjjadoaimmaid fuolaheapmái .
Sametingets utredninger og planer	Sámedikki čielggadusat ja plánat
Sametinget har årlig en rekke prosjekter gående med utarbeiding av diverse planer for ulike politikkområder .	Sámedikkis leat juohke jagi iešguđet politihkkasurggiin prošeavttat maidda galggašedje plánat ráhkaduvvot .
De ulike planarbeidene er gjerne eksternfinansiert .	Dávjá leat dát plánat ruhtaduvvon olggobeali rudaiguin .
Behovet for å finansiere slike planer / utredninger er stadig økende , og det er unødvendig arbeidskrevende og for tilfeldig å basere dette på eksterne midler .	Ruhtadárbu dáidda plánaide / cielggadusaide lassána dađistaga , ja gáibida dárbbašmeahttun ollu návccaid ja lea menddo sahtedohko go galgá leat olggobeali ruđaid duohken .
Det er derfor viktig og riktig å legge til grunn at Sametinget selv dekker slike behov innenfor egne rammer .	Lea deaŧalaš ja riekta atnit vuođđun ahte Sámediggi ieš gokčá dákkár dárbbuid iežas rámmaid siskkobealde .
Samisk språk og moderne teknologi	Sámegiella ja ođđaáiggi teknologiija
Sametinget ønsker å sikre at samisk språk kan fungere og faktisk finnes tilgjengelig gjennom løsninger og tilbud også knyttet til nye teknologiske medier .	Sámediggi háliida sihkkarastit ahte sámegiella sáhttá doaibmat ja duohtavuodas gávdno ja lea fidnemis maiddái covdosiin ja fálaldagain mat leat cadnon ođđaáiggi teknologiija mediaide .
I den sammenhengen er det ønskelig å etablere en ordning som kan sikre finansiering av slike prosjekter .	Dan oktavuođas lea sávaldat ásahit ortnega mii sihkkarasttášii dákkár prošeavttaid ruhtadeami .
Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
For å sikre en tilfredsstillende utvikling av Samisk kulturfond , foreslås det å øke bevilgningen til fondet .	Sihkkarastin dihte dohkálaš ovdáneami Sámi kulturfoanddas evttohuvvo ahte foandda juolludus bajiduvvo .
Sametinget ønsker at Samisk kulturråd gjennom Samisk kulturfond skal kunne gjøres i stand til å styrke arbeidet med samisk film og video .	Sámediggi háliida ahte Sámi kulturráddi Sámi kulturfoandda bokte galgá sáhttit nannet sámi filbma- ja videobarggu .
Økningen skal også dekke det behovet som er blitt aktualisert ved at Samisk kulturråd de to siste årene har fått mange henvendelser og søknader til basisutstillinger i samiske instirusjoner .	Lasáhus galgá maiddái gokčat dan dárbbu mii lea cuožžilan go Sámi kulturráddi maŋimuš jagiid lea sámi ásahusain ožžon máŋga jearaldaga ja doarjjaohcama vuoddocájálmasaid lágideapmái .
Rett til opplæring i samisk	Vuoigatvuohta oahppat sámegiela
Erfaringen har hittil vist hittil at samelovens §§ 3 - 7 og 3 - 8 er bestemmelser som ikke kan realiseres så lenge det ikke gis egne midler til dette .	Vásihusat leat čájehan ahte sámelága §§ 3-7 ja 3-8 leat mearrádusat maid ii sáhte duohtandahkat nu guhká go sierra ruhta ii juolluduvvo dása .
Sametinget vil derfor fremme forslag om at det etableres en stipendordning for personer som ønsker å lære samisk .	Danne evttoha ge Sámediggi ahte ásahuvvo stipeandaortnet olbmuid várás geat háliidit oahppat sámegiela .
Gába - kvinneblad	Gába nissonbláđđi
Gába er et samisk kvinneblad , som skrives på nordsamisk og norsk og utgis fire ganger årlig .	Gába lea sámi nissonbláddi mii cállojuvvo davvisámegillii ja dárogillii ja almmustuvvá njeallje gearddi jagis .
Bladet trenger en permanent statlig finansiering .	Gába dárbbaša bissovaš stáhtalaš ruhtadeami .
Samisk språkkampanje	Sámi giellakampanja
I 2001 er det 10 år siden samelovens språkregler ble vedtatt .	2001:s lea 10 jagi dassážii go sámelága giellanjuolggadusat mearriduvvojedje .
Sametinget ønsker å markere dette gjennom en egen språkkampanje for bruk av samisk språk .	Sámediggi háliida calmmustit dán sierra giellakampanjain mii galggašii ovddidit sámegiela geavaheami .
Sámegielain birge vil være en språklig miljøvernkampanje med målsetting om å få flest mulig både offentlige institusjoner , samiske organisasjoner og privatpersoner til å bruke samisk .	Sámegielain birge šattašii gielalaš birasgáhttenkampanjan man áigumuššan lea oažžut nu ollugiid go vejolaš , sihke almmolaš ásahusaid , sámi organisašuvnnaid ja priváhta olbmuid geavahit sámegiela .
Tilskudd til samiske forlag	Doarjja sámi girjelágádusaide
Støtte til samiske forlag bør økes .	Doarjja sámi girjelágádusaide galggašii lasihuvvot .
Sametinget vil i den sammenhengen også ta initiativ til å få en klarere rollefordeling mellom Samisk læremiddelsenter og samiske forlag hva angår produksjon av læremidler .	Sámediggi áigu dan oktavuođas maid vuolggahit barggu mii galgá dahkat Sámi oahpponeavvoguovddáža ja sámi lágádusaid gaskasaš rollajuogadeami cielgaseabbun oahpponeavvuid buvttadeami oktavuođas .
4 stillinger til Sametingets hovedadministrasjon	4 virggi Sámedikki váldohálddahussii
For 2001 er det behov for en styrking av hovedadministrasjonen med 4 nye stillinger .	2001 jagis lea dárbu nannet váldohálddahusa . Girko- oahpahus- ja dutkandepartemeanta
Samiske læremidler	Sámi oahpponeavvut
Det foreslås en økning i bevilgning i forhold til foreløpig tilsagn for år 2000 .	Evttohuvvo juolluduslasáhus gaskaboddosaš lohpádusa ektui jahkái 2000 .
Dette gjøres i samsvar med planutkast for strategisk plan 2001 - 2005 .	Dát dahkkojuvvo 2001-2005 strategalaš plánaeavttuhusa mielde .
Det vil derfor være viktig å jobbe for å bedre rammevilkårene for læremiddelproduksjon .	Dál váilot ollu oahpponeavvut mat leat dohkkehuvvon ođđa sámi oahppoplána mielde .
Driftsutgifter - Sametingets opplæringsavdeling	Danne livččii deaŧalaš buoridit oahpponeavvobuvttadeami rámmaeavttuid .
I forbindelse med intensiveringen av arbeidet med Spesialpedagogiske læremidler er det behov for at opplæringsavdelingen styrkes med 2 stillinger som foreslått i St.meld. nr. 23 .	Doaibmagolut — Sámedikki oahpahusossodat Earenoamášpedagogalaš oahpponeavvobarggu áŋgiruššama oktavuođas lea dárbu nannet oahpahusossodaga 2 virggiin nugo lea evttohuvvon stuorradiggedieđáhusas nr. 23 .
Særskilte samiske tiltak innen spesialpedagogikk	Sámi earenoamášpedagogalaš doaibmabijut
Etter at Programmet for Nord-Norge blir avviklet 01.01.2000 overføres en del tiltak til Sametinget .	Maŋŋá go Davvi-Norgga prográmma heaittihuvvui 01.01.2000 sirdojuvvojit muhtun doaibmabijut Sámediggái .
Midlene skal gå til etablering av samisk tyngdepunkt , styrking av Sametingets opplæringsavdeling og til kompetansehevingstiltak innen spesialpedagogikk ( jfr. St.prp. nr. 1 Tillegg nr. 6 ) .	Rudat galget geavahuvvot sámi guovddáža ásaheapmái , Sámedikki oahpahusossodaga nannemii ja earenoamášpedagogalaš gelbbolašvuodanannemii ( vrd. stuorradiggeprp. nr. 1 lasánus nr. 6 )
Spesialpedagogiske læremidler	Earenoamášpedagogalaš oahpponeavvut
Nasjonalt læremiddelsenter ( NLS ) har det overordnete ansvaret for spesialpedagogiske læremidler .	Bajimuš ovddasvástádus earenoamášpedagogalaš oahpponeavvuin lea Nasjonalt læremiddelsenter ( NLS ) .
Sametinget forutsetter at det overføres midler fra NLS for utvikling og produksjon av samiske spesialpedagogiske læremidler .	Sámediggi bidjá eaktun ahte sirdojuvvojit ruđat NLS:as sámi earenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ovddideapmái ja buvttadeapmái .
Spesielle driftsutgifter	Earenoamáš doaibmagolut
Posten skal nyttes til utgifter knyttet til læremiddelproduksjon som Sametinget selv står for .	Poasta galgá geavahuvvot goluide mat leat cadnojuvvon Sámedikki iežas oahpponeavvobuvttadeapmái .
Det foreslås ingen økning i forhold til år 2000 .	2000 ektui ii evttohuvvo lasáhus .
Kvalitetsutvikling i grunnskolen	Gelbbolašvuođaovddideapmi vuođđoskuvllas
Sametinget forutsetter at det settes av midler på kap. 228 til videreføring av ulike utviklingsprosjekter , bl.a. Kartleggingsmateriell i lesing på samisk , Revitalisering ( Interreg prosjekt - Norges andel ) , KIM og kompetansehevingstiltak .	Sámediggi bidjá eaktun ahte biddjojuvvojit ruđat kap. 228 iešguđetlágan ovddidanprošeavttaid joatkimii , ea.ea. sámegiela lohkama kártenávdnasiidda , sámegiela ođđasis ealáskahttimii ( Interregprošeakta — Norgga oassi ) , KIM ja gelbbolašvuodanannemii .
Det må videre avsettes midler til ulike små prosjekter som kan føre til en utvikling i samisk skole .	Dasto fertejit biddjojuvvot ruđat iešguđetlágan smávva prošeavttaide mat sáhttet leat mielde ovddideamen sámi skuvlla .
Kvalitetsutvikling i Samisk videregående opplæring	Gelbbolašvuođaovddideapmi sámi joatkkaoahpahusas
Sametinget forutsetter en videreføring av bevilgninger over kap. 238 , som omfatter bl.a. :	Sámediggi eaktuda ahte juolludus kapihttala 238 bokte jotkojuvvo , mii siskkilda ea.ea. :
utvikling av nye læreplaner , revisjon ev eksisterende læreplaner og videreutvikling av elev- og lærlingevurdering	ođđa oahppoplánaid ovddideapmi , dálá oahppoplánaid revideren ja oahppi- ja oahpahalliárvvoštallama ovddideapmi
sentral initiert FoU-arbeid og forskning	eiseválddiidinitieren FoU-bargu ja dutkan
etterutdanning for lærere og opplæringsansvarlige i bedrift	oahpaheddjiid ja fitnodagaid oahpahusovddasvástideddjiid lassioahpahus
ledelsesutvikling	jodiheaddjiovddideapmi
utvikling av tilbudsstruktur	fálaldatstruktuvrra ovddideapmi
miljø og utvikling	biras ja ovddideapmi
Informasjons- og kommunikasjonsteknologi ( IKT ) i opplæringen :	Diehtojuohkin- ja kommunikašuvdnateknologiija ( DKT ) oahpahusas :
videreføre og styrke arbeidet med IKT-utdanningen i samisk videregående opplæring	joatkit ja nannet sámi joatkkaoahpahusa DKT-oahpu
gi bedre utdanningstilbud til lærere innen IKT i samisk videregående opplæring i form av etterutdanning og kompetanseutvikling	addit buoret DKT-oahppofálaldaga sámi joatkkaoahpahusa oahpaheddjiide lassioahpahussan ja gelbbolašvuodaovddideapmin
Etterutdanning og ledelsesutvikling :	Lassioahppu ja jodiheaddjiovddideapmi :
styrke kompetansen til lærere og skoleledere i samisk videregående opplæring i samarbeide med fylkeskommunene og andre samiske institusjoner	ovttas fylkkagielddaiguin ja eará sámi ásahusaiguin nannet sámi joatkkaoahpahusa oahpaheddjiid ja skuvlajodiheddjiid gelbbolašvuoda
etterutdanning relatert til samiske fag bør intensiveres	lassioahpahus mii guoská sámi fágaide galgá nannejuvvot
rådgivningstjenesten må omorganiseres og styrkes i den samiske videregående skolen	sámi joatkkaskuvllaid ráddeaddibálvalusa ferte ođđasis organiseret ja nannet
Samisk forskning	Sámi dutkan
Sametinget har i arbeidet med vilkårene for samisk forskning sett behovet for en klarere satsning innenfor flere områder .	Sámediggi lea go lea geahčadan sámi dutkama eavttuid , oaidnán ahte lea dárbu cielgaseabbo áŋgiruššamii máŋgga suorggis .
Det er fremmet ulike initiativ gjennom samarbeidet med Norges forskningsråd , bl.a. behovet for en avklaring av ansvaret for finansiering av samisk forskning , samt behovet for å stimulere rekrutteringen av forskere Det er bl.a. lansert forslag om en mulig etablering av et eget samisk forskningsråd med selvstendig finansiering .	Ovttasbarggu bokte Norgga dutkanrádiin leat ovddiduvvon iešguđetlágan initiatiivvat , ea.ea. dat ahte lea dárbu čielggadit geas lea ovddasvástádus ruhtadit sámi dutkama , ja dasto ahte lea dárbu movttiidahttit sámi dutkiid rekruterema . Lea ea.ea. evttohuvvon sierra sámi dutkanrádi vejolaš ásaheapmi iežas ruhtademiin .
Barne- og familedepartementet ( BFD . )	Mánáid- ja bearašdepartemeanta — bargu sámi mánáidgárddiiguin
BFD har fra 1995 tildelt midler til utvikling av læremidler på samisk til bruk i barnehager , da det er stor mangel på samiske læremidler tilpasset samiske barnehager er det nødvendig å øke summen .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta lea 1995 rájes juohkán ruđaid sámi oahpponeavvuid ovddideapmái mánáidgárddiide . Dan sivas go váilot ollu sámi oahpponeavvut mat heivešedje mánáidgárddiide , lea dárbu lasihit juolludusa .
Kulturdepartementet	Kulturdepartemeanta
Samisk spesialbibliotek	Sámi sierrabibliotehka
Et velfungerende spesialbibliotek for hele det samiske området er et sentralt element i Sametingets arbeid for å styrke satsningen på språk og kultur for alle samer .	Sierrabibliotehka mii doaibmá bures olles sámis , lea guovddáš beallin Sámedikki barggus giella- ja kulturáŋgiruššama nannemis buot sápmelaččaide .
Sametinget har utrykt behov for å finne en løsning for det lule- og sørsamiske språkområdet og Samisk spesialbiblioteks ansvar for disse områdene .	Sámediggi lea lohkan dárbun gávdnat covdosa julev- ja máttasámi giellaguvlui ja sámi sierrabibliotehka ovddasvástádussii dáin guovlluin .
Det må i det videre arbeidet satses også i disse områdene .	Viidáseabbu barggus ferte áŋgiruššat dáid guovlluid ektui .
Det foreslås derfor at rammen for spesialbibliotek økes .	Danne evttohuvvo ahte sierrabibliotehka rámma bajiduvvo .
Tusenårssted - Østsamisk museumsanlegg , Neiden	Duhátjahkebáiki — Nuortalaš museárusttet Njávdámis
Sametinget har vedtatt Østsamisk museumsanlegg i Neiden som samisk tusenårssted .	Sámediggi lea mearridan Nuortalaš museárusttega Njávdámis sámi duhátjahkebáikin .
Å etablere et Østsamisk museumsanlegg er en kulturvernoppgave som både i samisk og nasjonal sammenheng må karakteriseres som svært viktig .	Nuortalaš museárusttega ásaheapmi lea kultursuodjalandoaibma maid sihke sámi ja nášuvnnalaš oktavuođas ferte atnit hui deaŧalažžan .
Den østsamiske gruppen er liten , og deres spesielle historie i statsrettslige , religiøs , språklig og kulturell sammenheng tilsier et statlig engasjement omkring kulturvernoppgavene .	Nuortalaš joavku lea unni , ja sin earenoamáš historjjá stáhtarievttálaš , oskkolaš , gielalaš ja kultuvrralaš oktavuođas dahká dárbbašlažžan ahte stáhta berošta kultursuodjalanbargguin .
Byggekostnader for Østsamisk museumsanlegg i Neiden innebærer at Sametinget må ha en budsjettøkning for å kunne realisere etableringen av anlegget .	Huksengolut Nuortalaš museárusttegii Njávdámis mearkkaša dan ahte Sámediggi ferte bajidit bušeahta jos galgá sáhttit ollašuhttit rusttega ásaheami .
Ája samisk senter , Kåfjord	Ája sámi guovddáš , Gáivuotna
Ája samisk senter er et prioritert tiltak både i kommune- og fylkesplan , og Sametinget har i sin behandling av « Samlet plan for samiske kulturhus » prioritert Ája samisk senter øverst av kulturhus som skal etableres .	Ája sámi guovddáš lea bajás vuoruhuvvon doaibmabidju sihke gieldda- ja fylkkaplánas , ja Sámediggi lea « Sámi kulturviesuid ollislaš plána » meannudeami oktavuođas vuoruhan Ája sámi guovddáža bajimužžii kulturviesuin mat galget ásahuvvot .
Ája samisk senter søkes realisert så snart som mulig , og det er nødvendig med økte bevilgninger .	Áigumuššan lea Ája sámi guovddáža duohtandahkat nu johtilit go lea vejolaš lasihuvvon juolludusaid bokte .
Statsbygg foretok en gjennomgang av prosjektet , og Sametingets forslag til bevilgning bygger på dette .	Statsbygg lea geahčadan prošeavtta , ja lea Sámedikki juolludusárvalus lea vuođđuduvvon dasa .
Tilskudd til samiske aviser	Doarjja sámi áviissaide
Samiske aviser har i en årrekke kjempet for å få til en driftsbevilgning som gjør at de kan fylle sin rolle som språkforvalter og nyhetsformidler i det samiske samfunn .	Sámi áviissat leat ollu jagiid bargan dan ala ahte oažžut jođihandoarjaga mainna sáhttet doaibmat dan rollas mii dain lea giellaovddideaddjin ja ođasgaskkusteaddjin sámi servodagas .
Det er ikke potensiale for store salgs- og annonseinntekter til samiske aviser , fordi lesergrunnlaget ikke kan sammenlignes med norske aviser .	Sámi áviissain ii leat vejolaš oažžut stuorra vuovdin- ja almmuhandietnasiid danne go lohkkilogu ii sáhte buohtastahttit dáža áviissain .
Sametinget vil understreke behovet for en økning av bevilgninger til samiske aviser , der målsetningen er å doble statstilskuddet innen 2005 .	Sámediggi deattuha ahte lea dárbu lasihit juolludusaid sámi áviissaide , nu ahte mihttomearrin ovdal jagi 2005 lea ahte oažžut duppalgeardde eanet stáhtadoarjaga .
Innen samme tidsperiode bør målet være å opprette et underkontor tilknyttet en av de allerede eksisterende avisene , i lule- og sørsamisk område .	Mihttomearrin galgá leat ahte seamma áigodagas ásahuvvo vuolitkantuvra mas lea oktavuohta oktii juo ásahuvvon áviisii , julev- ja máttasámiguovllus .
Sametinget har som mål at minst en av avisene kommer ut daglig .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte unnimusat okta sámi áviissain galgá ilbmat beaivválaččat .
Beaivváš Sámi Teáhter	Beaivváš Sámi Teáhter
Departementet har foreslått en bevilgning på kr 10,047 mill. til Beaivváš Sámi Teáhter i 2000 .	Departemeanta lea evttohan 10,047 milj. kr. juolludusa Beaivváš Sámi Teáhterii 2000:s .
Dette er langt under det teateret selv hadde budsjettert .	Dát lea sakka unnit go maid teáhter lei ieš bušeteren .
For å kunne gjennomføre teatrets planer og tiltak , er det behov for en økning av midlene .	Vai teáhtera plánaid ja doaibmabijuid sáhttá ollašuhttit , de lea dárbu bajidit juolludusa .
Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger	Sámiid Vuorká-Dávvirat
Sametinget engasjerte i 1999 SVD i arbeidet med å etablere et østsamisk museum i Neiden .	2000:s . Sámediggi lea 1999:s eŋgašeren SVD nuortalaš museá ásaheami bargui Njávdámis .
Det ble ansatt 2 prosjektmedarbeidere og disse stillingene ble finansiert av Samisk kulturråd og Samisk næringsråd .	Guokte prošeaktamielbargi leat engašerejuvvon dán bargui , ja dáid virggiid ruhtadedje Sámi kulturráddi ja Sámi ealáhusráddi .
Det forventes at prosjektet må videreføres i 2001 og Sametinget vil be om at prosjektet da finansieres over SVDs ordinære driftsbevilgning .	Vurdojuvvo ahte prošeavttain jotkojuvvo 2001:s , ja Sámediggi dáhtošii ahte prošeakta ruhtaduvvo SVD:a dábálaš doaibmajuolludeami bokte .
For å få gjennomført en etablering av Samisk nasjonalmuseum for kunst- og kulturhistorie , må det foretas en utvidelsen av Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlingers bygninger til også å romme et samisk kunstmuseum .	Cadahan dihte dáidaga ja kulturhistorjjá sámi našonalmuseá ásaheami , de ferte viiddidit Sámiid Vuorká-Dávviriid visttiid nu ahte dasa cáhká maiddái sámi dáiddamuseá . Dán ulbmilii ferte várre ruđaid .
Det må avsettes investeringsmidler til dette formålet .	Álgovuorus ohcat 1,5 miljon kruvdnosaš plánenjuolludusa .
Med bakgrunn i det ovenfornevnte , samt SVDs behov for en styrking av det eksisterende budsjettet foreslår Sametinget at rammen økes .	Bajábeali namuhuvvoma vuođul ja SVD:a dárbbuid vuođul nannet dálá bušeahta , evttoha Sámediggi ahte rámma bajiduvvo .
Várdobáiki - samisk kulturhus i Sør-Troms / Ofoten	Várdobáiki — Mátta-Tromssa / Ofuohta sámi kulturviessu
Várdobáiki er av Sametinget prioritert som nr. 2 i kulturhussatsingen .	Sámediggi lea vuoruhan Várdobáikki nubbin kulturviessoáŋgiruššamiinnis .
Plangruppa for Várdobáiki har søkt om en byggebevilgning for første byggetrinn .	Várdobáikki plánenjoavku lea ohcan juolludusa vuosttas huksendássái .
Dette er 1. byggetrinn i den desentraliserte modellen Várdobáiki skal bygges etter .	Dát lea desentraliserejuvvon málle vuosttas huksendássi man mielde Várdobáiki galgá huksejuvvot .
Sametinget fremmer forslag om økning av budsjettet for realisering av samisk kulturhus i Sør-Troms / Ofoten .	Sámediggi evttoha lasáhusa bušehttii vai sáhttá duohtan dahkat Lulli-Tromssa / Ofuohta kulturviesu .
Sosial- og helsedepartementet	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta
[ pic ] Samisk helseforskning	[ pic ] Sámi dearvvasvuođadutkan
I 1999 ble det igangsatt et arbeid på utredning om samisk helseforskning med tildeling fra Sosial- og helsedepartementet .	1999:s álggahuvvui cielggadanbargu sámi dearvvašvuođadutkama birra masa Sosiála- ja dearvvasvuodadepartemeanta juolludii ruđa .
Sametinget har gitt en høringsuttalelse til utredningen som ble ferdigstilt i juni 1999 .	Sámediggi lea addán gulaskuddancealkámuša cielggadussii mii gárvvistuvvui 1999 geassemánus .
Sametinget registrerer at tiltaket ikke er prioritert i forslag til statsbudsjettet for år 2000 .	Sámediggi oaidná ahte doaibmabidju ii leat prioriterejuvvon 2000 stáhtabušeahttaeavttuhusas .
Midler til økt forskning om helse- og sosiale forhold i samiske områder må hentes utenfor denne tildelingen .	Rudaid dutkama lasiheapmái dearvvasvuođa- ja sosiála beliid birra sámi guovlluin ferte viežžat olggobealde dán juolludeami .
Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning	Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii
I forslag til statsbudsjett for 2000 vedrørende samiske helse- og sosialsaker er det foreslått 5 mill kroner til formålet .	2000-jagi stáhtabušeahttaeavttuhusas sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiid birra lea evttohuvvon 5 milj. kr. dán ulbmilii .
Dette er det samme som for 1999 .	Dát lea seamma ollu go 1999:s .
Dette er prosjektmidler som Sametinget tildeler til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge .	Dát leat prošeaktarudat maid Sámediggi juolluda NOU 1995:6 Dearvvasvuoda- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii cuovvuleapmái .
Det har ikke vært noen økning av rammene på dette området , selv om gjennomføringen av helse- og sosialplanen har pågått siden 1995 .	Rámmat dán suorggis eai leat álggage bajiduvvon vaikko vel dearvvasvuođa- ja sosiálaplána cadaheapmi lea dáhpáhuvvan 1995 rájes .
På grunn av det store behovet for satsning på samiske helse- og sosialtjenester er det i 2001 behov for en økning i rammen på denne posten .	Danne go lea nu stuorra dárbu bidjat searaid sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaide , lea 2001:s dárbu bajidit dán poastta rámma .
Vedlegg : Sametingets organisering	Jahkedieđáhusa mielddus : Sámedikki organiseren
Organiseringen av det politiske system	Politihkalaš organiseren
Sametinget i plenum	Sámedikki dievascoahkkin
Sametingets møtelederskap	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi
Sametingsrådet	Sámediggeráddi
De ulike organene har følgende funksjonsfordeling :	Iešgudet orgánaid doaimmat :
Sametinget i plenum	Sámedikki dievascoahkkin
Sametinget i plenum er Sametingets øverste organ .	Sámedikki dievascoahkkin lea Sámedikki bajimuš orgána .
Plenum er suveren i å regulere sin virksomhet innenfor de rammer som er fastlagt i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold .	Dievascoahkkin sáhttá ieš mearridit doaimmaidis daid rámmaid mielde mat leat mearriduvvon geassemánu 12. b. 1987 lágas nr 56 Sámedikki ja eará sámi riektediliid birra .
Sametinget i plenum fastsetter tingets forretningsorden og grunnregler , og regulerer virksomheten til de underliggende fagrådene .	Sámedikki dievascoahkkin mearrida dikki coahkkinortnega ja vuođđdonjuolggadusaid , ja regulere vuollásaš fágaráđiid doaimmaid .
Sametinget gjennomgikk sin organisering i sak 35/98 Sametingets organisering , og fastsatte grunnregler og forretningsorden som regulerer dette .	Sámediggi meannudii iežas organiserema áššis 35/98 Sámedikki organiseren , ja mearridii vuođđdonjuolggadusaid ja coahkkinortnega mat regulerejit dán .
Sametingets møtelederskap	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi
Valg av møtelederskap og møtelederskapets funksjon er regulert i sametingets grunnregler § 2-2 og sametingets forretningsorden §§16 og 17 .	Sámedikki čoahkkinjođihangotti válljema ja doaimma regulerejit Sámedikki vuođđdonjuolggadusaid § 2-2 ja Sámedikki coahkkinortnega §§ 16 ja 17 .
Møtelederskapets skal blant annet innkalle og lede Sametingets plenumsmøter , utpeke Sametingets deltakere til parlametariske møter og konferanser og avgjøre søknader om permisjon .	Čoahkkinjođihangoddi galgá earret eará gohccut Sámedikki dievascoahkkimiidda ja jođihit daid , nammadit Sámedikki oasseváldiid parlamentáralaš coahkkimiidda ja konfereanssaide ja mearridit pearbmišuvdnaohcamiid .
Sametingsrådet	Sámediggeráddi
Sametingsrådet består av presidenten , visepresidenten og 3 medlemmer .	Sámediggerádis leat presideanta , várrepresideanta ja golbma ráddelahttu .
Rådet står for ledelse og drift av Sametingets virksomhet .	Rádis lea ovddasvástádus jođihit Sámedikki doaimma .
Rådet er flertallsvalgt blant Sametingets faste representanter .	Ráddi lea válljejuvvon eanetlohkoválggaid bokte Sámedikki bissovaš áirasiid gaskkas .
Av forvaltningsmessige oppgaver fordeler Sametingsrådet midlene til samiske organisasjoner og tilskuddet til gruppesekretærer i Sametinget , samt " Andre tilskudd " ( post 70.6 ) .	Hálddahuslaš doaimmain mat gullet Sámediggeráddái leat ruđaid juogadeapmi sámi organisašuvnnaide ja doarjaga juogadeapmi Sámedikki joavkocálliide , ja dasto « Eará doarjja » .
Organiseringen av Sametingets underliggende råd	Sámedikki vuollásaš ráđit
Sametingets underliggende råd inngår i statsbudsjettet kapittel 0540 .	Sámedikki vuollásaš ráđit gullet stáhtabušeahta kapihttalii 0540 .
For å håndtere den daglige forvaltningen av disse ordningene , har Sametinget opprettet underliggende råd med egne administrasjoner til å ivareta disse funksjonene .	Dáid ortnegiid beaivválaš hálddašeami várás mearridii Sámediggi ásahit vuollásaš ráđiid sierra hálddahusaiguin gozihit dáid doaimmaid .
Sametinget fastsetter de enkelte råds driftsbudsjetter og arbeidsoppgaver .	Sámediggi mearrida juohke ráđi doaibmabušeahta ja bargguid .
Rådsstrukturen	Ráddestruktuvra
Sametinget har etablert følgende underliggende forvaltningsorgan :	Sámediggi lea ásahan čuovvovaš hálddašanorgánaid :
Samisk næringsråd	Sámi ealáhsuráddi
Samisk kulturråd	Sámi kulturráddi
Samisk språkråd	Sámi giellaráddi
Samisk kulturminneråd	Sámi kulturmuitoráddi
De ulike rådene tildeles forvaltningsoppgaver samtidig som de også fungerer som fagligpolitiske rådgivningsorgan .	Iešgudet ráđiide addojuvvojit hálddašandoaimmat ja dat doibmet dasto maiddái fágapolitihkalaš ráddeaddi orgánan .
Rådenes administrasjoner og lokalisering	Ráđiid hálddahusat ja lokaliseren
Hvert av rådene er etablert med egne administrasjoner .	Buot rádiin lea sierra hálddahus .
Administrasjonene er lokalisert som følger :	Ráđiid hálddahusat leat čuovvovaš báikkiin :
- Samisk næringsråd Kárášjohka-Karasjok ( samlokalisert med Sametingets hovedadministrasjon )	Sámi ealáhusráddi Kárášjogas seamma visttis go váldohálddahus Sámi kulturráddi Divttasvuonas
- Samisk kulturråd Tysfjord	Sámi giellaráddi Guovdageainnus
- Samisk språkråd Guovdageaidnu-Kautokeino	Sámi kulturmuitoráddi váldohálddahus Unjárggas
Samisk kulturminneråd har et eget distriktsapparat .	Sámi kulturmuitoráđis lea sierra guovlludoaimmahus .
I Snåsa er det etablert et kontor med forvaltningsansvar for sørsamisk område .	Snoasái lea ásahuvvon kantuvra mas lea hálddašanovddasvástádus máttasámi guvlui .
Distriktskontoret i Tromsø har ansvar for Troms fylke , Tysfjord har ansvaret for Nordland fylke .	Tromssa guovllukantuvrras lea ovddasvástádus Tromssa fylkkas , Divttasvuona kantuvrras lea ovddasvástádus Norlándda fylkkas .
Kontoret i Unjárga- / Nesseby har forvaltningsansvaret for Finnmark fylke .	Unjárgga kantuvrras lea fas ovddasvástádus Finnmárkku fylkkas .
Samisk kulturminneråd har som intensjon å flytte sitt distriktskontor for Troms til Ája sjøsamisk senter i Kåfjord innen 2004 .	Sámi kulturmuitoráđis lea áigumuššan sirdit Tromssa guovllukantuvrra Ája sámi guovddážii Gáivuonas ovdal jagi 2004 .
Rådenes forvaltningsmessige oppgaver	Ráđiid hálddahuslaš barggut :
Samisk næringsråd :	Sámi ealáhusráddi :
- Samisk utviklingsfond	Sámi ovddidanfoanda
- Tilskudd til duodji	Doarjja lotnolasealáhusaide
Samisk kulturråd :	Sámi kulturráddi :
- Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
- Tilskudd til samiske kultursentra	Sámi kulturguovddášdoarjja
- Tilskudd til samiske kulturorganisasjoner	Sámi kulturorganisašuvnnaid doarjja
- Tilskudd til samiske barns oppvekstvilkår	Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjja
- Tilskudd til samiske forlag	Sámi girjelágádusdoarjja
Samisk språkråd :	Sámi giellaráddi :
- Samisk tolketjeneste og tospråklighet ( tilskudd til kommuner og fylkeskommuner )	Sámi dulkonbálvalus ja guovttegielalašvuohta ( doarjja gielddaide ja fylkagielddaide )
- Utdanningsstipend til samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Samisk kulturminneråd :	Sámi kulturmuitoráddi :
- Forvaltning av samiske kulturminner	Sámi kulturmuittuid hálddašeapmi
Med unntak av Samisk kulturminneråd er Sametingsrådet klageinstans for forvaltningsvedtak fattet i de underliggende råd .	Vuollasaš ráđiid hálddahusmearrádusaid váidalusásahus lea Sámediggeráddi , earret Sámi kulturmuitoráđi , man mearrádusaid váidalusásahus lea Riikaantikvára .
Merknad 1 , Arbeiderpartiets sametingsgruppe v / Egil Olli :	Mearkkašupmi 1 , áirasis Egil Olli , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe fremmer følgende merknader og kommentarer til innstillingen som Sametingsrådet har lagt fram i saken .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ovddida čuovvovaš mearkkašumiid dan árvalussii maid Sámediggeráđđi lea buktán áššis .
Pkt. 1.2. og 1.3 Her omtales rettighetsspørsmålene på en slik måte at de er egnet til å skape uklarhet om hva Sametinget mener .	Čuokkis 1.2 ja 1.3 Dás leat vuoigatvuođagažaldagat čilgejuvvon nu ahte sáhttá dagahit eahpesealvvi Sámedikki oaivila birra dán áššis .
Vi viser særlig til nest siste avsnitt side 2 og de tre første avsnittene på side 3 .	Mii čujuhit erenoamážit nubbin maŋemus oassái 2. siiddus ja golmma vuosttaš oassái 3. siiddus .
Vårt syn når det gjelder rettighetsspørsmålene bygger på de standpunktene vi fremmet under behandlingen av sametingplanen for inneværende periode , synspunkter vi har fremmet under behandlingen av flere tidligere årsmeldinger , og under behandlingen av Samerettsutvalgets innstilling , NOU1997 4 : Naturgrunnlaget for samisk kultur .	Vuoigatvuođagažaldagaid dáfus lea min oainnu vuođđun dat oaivilat maid ovddideimmet dán áigodaga Sámediggeplána meannudettiin , dat oaivilat maid ovddideimmet máŋgga ovddeš jahkedieđáhusaid meannudettiin , ja Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa « NAČ1997 4 : Sámi kultuvra luondduvuođus » meannudettiin .
Etter vår oppfatning oppfyller ikke Sametingsrådets innstilling fullt ut et slikt hensyn .	Sámedikki jahkedieđáhusa formulerenvuohki vuoigatvuođagažaldagaid hárrái lea hui
Det gjelder blant annet utsagn som at « Fremtidige forvaltningsordninger må gi Sametinget myndighet til å bestemme over og forvalte bruken av naturresurser i de samiske bosettings-områder . »	dehálaš dasa movt olbmot ipmirdit sámi ovddasteaddji orgánaid mihttomeriid . Danne lea dehálaš ahte vuođđun doahpagiidda maid atná ja ulbmiliidda maid ovddida , lea sámi riektevuođđu Norgga dálá politihkalaš duohtavuođa ektui .
Jf. også utsagnene om anerkjennelsee av eiendomsrett til samiske områder ( alle ? )	Min oaivila mielde ii vuhtiiváldde Sámediggeráđi árvalus dán ollásit .
, at Sametinget skal bestemme over bruken av mineralressursene i de samme områdene , at alle ressurser over og under jorden i samiske områder tilhører det samiske folk , etc. .	sámi guovlluid eaiggáduššanrievtti dohkkeheami birra , cealkámuša ahte Sámediggi galgá mearridit seamma guovlluid minerálaresurssaid geavaheami badjel , cealkámuša ahte visot resurssat sihke eatnama nalde ja eatnama vuolde sámi guovlluin gullet sápmelaččaide , jnv. .
Det er slike generelle utsagn som gjør det vanskelig å få til en fruktbar offentlig debatt om samiske rettighetsspørsmål .	Dákkár oppalaš cealkámušat dagahit ahte lea váttis oažžut johtui buori almmolaš digaštallama sámi vuoigatvuođagažaldagaid birra .
Her framstilles som om samene i sin alminnelighet har eiendomsrett til alle tradisjonelle samiske områder og også alene skal ha forvaltningsretten der .	Dás addo dakkár govva ahte sápmelaččain livččii eaiggáduššanriekti buot árbevirolaš sámi guovlluide ja ahte duššefal sis galgá leat hálddašanriekti dáin guovlluin .
Derfor blir disse formuleringer for omfattende og uspesifiserte .	Danne šaddet dákkár formuleremat liiggas oppalaččat ja dárkilmeahttumat .
Samiske områder er nemlig også om lag halvdelen av Norges landareal .	Sullii bealli Norgga eananareálas han lea maiddái Sámi guovlu .
Det må likevel ikke herske noen tvil om at også vi ønsker en skikkelig avklaring av de samiske rettighetsspørsmålene .	Dattege ii galgga eahpidit ahte maiddái mii dáhttut oažžut čielgasa sámi vuoigatvuođagažaldagain .
Men – man kan ikke uttrykke seg slik man kan oppfattes som om « samene » er ute etter eiendoms- og forvaltningsretten til halve Norge .	Muhto - ii galgga buktit cealkámušaid mat sáhttet ipmirduvvot dan láhkái ahte « sápmelaččat » dáhttot sihke oamastan- ja hálddašanrievtti beali Norgga eananareála badjel .
Når Sametinget selv krever ryddighet og presisjon fra andre i disse spørsmålene , bør vi også selv bidra til nettopp det .	Go Sámediggi earáin gáibida čorges ja dárkilis meannudeami dáid gažaldagaid dáfus , de fertet mii ieža nai váikkuhit dasa ahte nu duođai meannuduvvo .
Pkt. 2.1.1 .	Čuokkis 2.1.1 .
Rett til forvaltning av grunn i Finnmark ( s.6 )	Riekti hálddašit Finnmárkku eatnamiid ( 6. siidu )
Arbeiderpartiets gruppe gikk inn for et forvaltningsorgan for Finnmark .	Bargiidbellodaga joavku doarjjui hálddašanorgána ásaheami Finnmárkui .
Men forutsetningen for det er at det er like mange representanter fra Sametinget og Fylkestinget .	Muhto eaktu lei ahte ledje liikka olu ovddasteaddjit Sámedikki ja Fylkkadikki bealis .
Gruppa er enig i at det innføres nektingsrett for Sametinget i tråd med Samerettsutvalgets forslag .	Joavku lea ovttaoaivilis dasa ahte Sámediggi oažžu gieldinrievtti nu movt Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lei árvalan .
Gruppa stiller likevel åpen for å drøfte hvorvidt en nektingsrett bør gjelde Finnmark , hvis det faktisk opprettes et grunnforvaltningsstyre hvor fykes- og Sametinget har like mange representanter .	Joavku sáhttá dattege guorahallat berre go dát gieldinriekti maiddái gustot Finnmárkui , jus juo ásahuvvo eananhálddašanstivra mas fylkka- ja Sámedikkis leat seamma mađe ovddasteaddjit .
Her legger Sametingsrådet opp til en altfor positiv beskrivelse av det som har skjedd på denne sektoren .	Guolásteami dilli Dán suorggi ovdáneami čilge Sámediggeráđđi menddo positiivvalaččat .
Man sier seg blant annet tilfreds med utspill om en endret reguleringsmodell ( andre avsnitt side 9 ) - men - er det noe konkret som har skjedd for å bedre mulighetene for dem som fisker med de minste båtene ?	Celko ee ahte leat duhtavaččat go lea árvaluvvon rievdadit regulerenmálle ( s. 9 nubbi oassi ) - muhto lea go konkrehtalaččat mihkkege dahkkon buoridan dihte daid guolásteddjiid vejolašvuođaid geat guolástit unna fatnasaččaiguin ?
Heller ikke har det skjedd noen synlig utvikling når det gjelder utprøving av lokalt tilpassede forvaltningsordninger i Tana , Lyngen og Tysfjord .	Báikkálaš heivehuvvon hálddašanortnegiid geahččaleapmi Deanu , Ivggu ja Divttasvuona guovlluid dáfus , ii ge leat oinnolaččat ovdánan .
NYTT PKT.	OÐÐA ČUOKKIS
Sametinget har med bekymring merket seg at enda ikke er laget tilfredsstillende kompensasjonsordninger for de kommunene som har to-språklig undervisningssystem .	Sámi guovttegielalaš suohkaniid dilli Sámediggi atná váidalahttin go vel eai leat ráhkaduvvon dohkálaš buhtadusortnegat daidda suohkaniidda gos lea guovttegielalaš oahpahusvuogádat .
Dette medfører at disse kommunene har store ekstrautgifter av et lovpålagt tilbud , og naturligvis også har ekstra kostnader til investeringer for å kunne gi et slikt tilbud .	Dát dagaha ahte dáin suohkaniin leat stuora liigegolut láhkageatnegas fálaldaga geažil , ja diehttelasat leat gártan lassigolut investeremiid geažil mat šaddet dahkkot jus dán fálaldaga galgá sáhttit fállat .
Sametinget forventer at sentrale myndigheter nå ser sitt ansvar og sørger for at likestillingen av samisk og norsk språk og kultur , ikke skal belaste kommunenes anstrengte økonomi ytterligere og at staten gjør opp for det den skylder allerede .	Sámediggi vuordá ahte guovddáš eiseválddit dál váldet ovddasvástádusa ja fuolahit ahte sámi ja dáru giela ja kultuvrra ovttadássásašvuohta ii noađut suohkaniid gáržžes ekonomiijadili , ja ahte stáhta máksá dan vealggi mii stáhtas dál juo lea .
Samiske læremidler ( side 30 )	Sámi oahpponeavvut ( 30. siidu )
Arbeiderpartiets gruppe vil understreke at det også er viktig med utvikling av læremidler for L-97 , slik at men får gode læremidler som gir den informasjon om samisk historie , kultur og samfunnsliv som L- 97 legger opp til .	Bargiidbellodaga joavku deattuha ahte lea dehálaš ovddidit oahpponeavvuid O 97 várás , vai gártada buriid oahpponeavvuid main leat dat dieđut sámi historjjá , kultuvrra ja servodateallima birra maid O 97 gáibida .
Forslag 1 , representant Olaf Eliassen , SP ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 áirasis Olaf Eliassen Guovddášbellodaga sámediggejoavku :
1.3 Framtidige utfordringer side 3 , 4. avsnitt .	1.3 . Boahttevaš hástalusat 3. siidu , 4. oassi .
SP foreslår at også jordbruk tas med .	Guovddášbellodat evttoha ahte maiddái eanandoallu váldo mielde .
Første linja blir derfor lydende slik : « Tradisjonelle samiske næringsformer som reindrift , jordbruk og næringskombinasjoner » osv. som foreslått i innstillingen .	Vuosttaš linjá čuodjá de ná : « Árbevirolaš sámi ealáhusvuogit nugo boazodoallu , eanandoallu ja lotnalusealáhusat » , viidáseappot nu movt árvalusas lea evttohuvvon .
2.3 Rovviltforvaltningen andre avsnitt , andre setning foreslår vi strykes og erstattes med følgende : « Dette har ført til at mange sauebønder har valgt å legge ned driften som følge av store tap og driftsulemper som kommer i tillegg til allerede dårlig lønnsomhet i næringen . »	2.3 . Boraspirehálddašeami nuppi oasi nuppi cealkaga evttohit mii sihkkut ja ahte dan sadjái čállá : « Dát lea dagahan ahte olu sávzadoallit leat mearridan heaitit sávzadoaluin stuora vahágiid ja doaimmaid hehttemiid geažil mat čuožžilit lassin ealáhusa heajos gánnáheapmái .
3. 2. 17.4 Hálkavárri og Porsangmoen skytefelt .	2.17.4 Hálkavári ja Iŋggášguolbana báhčinšillju .
Forslag 2 , representant Eva Josefsen , NSR .	Eavttuhus 2 áirasis , Eva Josefsen NSR sámediggejoavku :
Nytt 3. avsnitt under pkt. 1.3 Framtidige utfordringer	Ođđa 3. oassi čuoggái 1.3 - Boahttevaš hástalusat
Sametinget viser til at informasjonsarbeidet om Sametinget og samiske forhold generelt er et forsømt område .	Sámediggi čujuha ahte diehtojuohkinbargu Sámedikki ja sámi dilálašvuođaid birra oppalaččat lea leamaš váilevaš .
Ansvaret for informasjonsvirksomheten tilligger både Sametinget og sentrale myndigheter .	Diehtojuohkindoaibma lea sihke Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid ovddasvástádus .
Derfor bør disse i fellesskap utforme en strategi som ivaretar det økte behovet i samfunnet for informasjon om samiske forhold .	Danne berrejit Sámediggi ja guovddáš eiseválddit ovttasráđiid hábmet strategiija mainna gozihit servodagas lassánan diehtojuohkindárbbu sámi dilálašvuođaid birra .
Forslag 3 , representant Willy Ørnebakk , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 3 áirasis , Willy Ørnebakk Bargiidbellodaga sámediggejoavku
Til pkt. 2.3 Rovviltforvaltningen	Čuokkis 2.3 . Boraspirehálddašeapmi
Tillegg til siste avsnitt :	Lasáhus maŋemus oassái :
Forslag 4 , representant Josef Vedhugnes , Ap ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 4 áirasis , Josef Vedhugnes Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
NYTT PKT.	OÐÐA ČUOKKIS
2.6.4 Situasjonen for de samiske tospråklige kommunene	Sámi guovttegielalaš suohkaniid dilli
Sametinget har med bekymring merket seg at det ikke er lagd tilfredsstillende kompensasjonsordninger for de kommuner som har tospråklig undervisningssystem .	Sámediggi atná váidalahttin go vel eai leat ráhkaduvvon dohkálaš buhtadusortnegat daidda suohkaniidda gos lea guovttegielalaš oahpahusvuogádat .
Dette medfører at disse kommunene har store ekstrautgifter på grunn av et lovpålagt tilbud , og naturligvis også ekstra kostnader til investeringer for å kunne gi et slikt tilbud .	Dát dagaha ahte dáin suohkaniin leat stuora liigegolut láhkageatnegas fálaldaga geažil , ja diehttelasat leat gártan lassigolut investeremiid geažil mat šaddet dahkkot jus dán fálaldaga galgá sáhttit fállat .
Til tross for at sentrale myndigheter gjentatte ganger er blitt gjort oppmerksom på dette , er mange av disse kommunenes økonomi blitt sterkt forverret .	Vaikko dát lea nuppát háve čujuhuvvon guovddáš eiseválddiide , de lea ollu suohkaniin ekonomiija sakka hedjonan dan vealggi geažil maid stáhta lea dagahan .
Sametinget forventer at sentrale myndigheter nå ser sitt ansvar og sørger for at likestillingen av samisk og norsk språk og kultur , ikke skal belaste kommunenes anstrengte økonomi ytterligere og at staten tilfører disse kommunene overføringen som dekker utgiftene med tospråklighet fullt ut .	Sámediggi vuordá ahte guovddáš eiseválddit dál váldet ovddasvástádusa ja fuolahit ahte sámi ja dáru giela ja kultuvrra ovttadássásašvuohta ii noađut suohkaniid gáržžes ekonomiijadili , ja ahte stáhta buhtada dáid gielddaide ollásit daid goluid mat bohtet guovttegielalašvuođa geažil .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 35 tilstede .	39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Forslag 1 , pkt. 2 og 3 , ble oversendt Sametingsrådet	Eavttuhus 1 , čuoggat 2 ja 3 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 2 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 2 ovttajienalaččat mearriduvvon .
Forslag 1 , pkt. 1 , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 čuo. 1 , ovttajienalaččat mearriduvvon .
Forslag 3 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 3 , ovttajienalaččat mearriduvvon .
Forslag 4 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 4 , ovttajienalaččat mearriduvvon .
Sametingsrådets innstilling , unntatt vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus ovttajienalaččat mearriduvvon , earret mearriduvvon rievdadusat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen , áššejođ .
Egil Olli Geir Tommy Pedersen	Egil Olli Geir Tommy Pedersen
Olaf Eliassen Sven-Roald Nystø	Olaf Eliassen Sven-Roald Nystø
Kjell-Arne Mathisen Willy Ørnebakk	Kjell-Arne Mathisen Willy Ørnebakk
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Kjell-Arne Mathisen	Kjell-Arne Mathisen
Amund Eriksen Sven-Roald Nystø	Amund Eriksen Sven-Roald Nystø
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Nystad
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
Olaf Eliassen Sven-Roald Nystø	Olaf Eliassen Sven-Roald Nystø
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen
Olaf Eliassen ( til forslaget )	Olaf Eliassen ( čoahkkinortnegii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Fremtidig politikkutforming	Boahtteáiggi politihka hápmen
1.1 Årsmeldingens perspektiver	1.1 Jahkedieđáhusa perspektiivvat
I følge samelovens § 1-3 skal Sametingets årsmelding oversendes Kongen .	Sámelága § 1-3 vuođul galgá Sámedikki jahkedieđáhus sáddejuvvot Gonagassii .
Regjeringen framlegger for Stortinget en årlig stortingsmelding om Sametingets virksomhet .	Ráđđehus ovddida stuorradiggedieđáhusa Sámedikki doaimma birra juohke jagi Stuorradiggái .
Sametingets årsmelding for 1998 er lagt inn som kapittel 2 i St meld nr 48 ( 1998-99 ) Om Sametingets virksomhet for 1998 .	Sámedikki 1998 jahkedieđáhus lea biddjojuvvon nubbin kapihttalin Stuorradiggedieđáhusas nr 48 ( 1998-99 ) Sámedikki 1998 doaimma birra .
Sametingets meldingsrutiner innehar samtidig et 4-års perspektiv .	Sámedikki dieđáhusrutiinnain lea dasto 4-jagi perspektiiva .
Stortinget har i tilknytning til vedtak om sameloven også besluttet at det en gang i hver stortingsperiode fremlegges melding om de tiltak som foretas for å sikre og utvikle samenes språk , kultur og samfunnsliv .	Stuorradiggi lea Sámelága mearrádusa oktavuođas maiddái mearridan , ahte oktii juohke stuorradiggeáigodagas ovddiduvvo dieđáhus daid doaibmabijuid birra mat galget sihkkarastit ja ovddidit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
En prinsippmelding skal således inneholde en mer grundig og prinsipiell drøfting av Regjeringens samepolitikk i hver stortingsperiode .	Dán prinsihppadieđáhusas galget eiseválddit dasto guorahallat vuđoleabbot ja prinsihpalaččat Ráđđehusa sámepolitihka juohke stuorradiggeáigodagas .
1.2 Forholdet mellom Sametinget og sentrale myndigheter	1.2 Ovttasbargu Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid gaskka
Som et resultat av en forsømmelse fra statens side over lengre tid står det samiske samfunnet overfor en nylig påbegynt utbygging av tilbudet innen sentrale samfunnsområder .	Dan geažil go stáhta guhkit áiggi lea healbadan geatnegasvuođaidis , de lea sámi servodat easkka álggahan guovddáš servodatsurggiid fálaldagaid huksema .
En fortsatt utbygging av det samiske kulturgrunnlaget medfører en ny lovgivningsperiode innen samisk rettighetsarbeid .	Go ain galgá hukset sámi kulturvuođu , de dagaha dat dan ahte sámi vuoigatvuođabarggus šaddá ođđa láhkaaddináigodat .
Behovet for midler og ressurser til utbyggingen av det samiske samfunnet er også meget stort .	Dárbbašuvvojit maiddái ollu ruđat ja resurssat sámi servodaga huksemii .
Derfor bør ikke det samiske samfunnet sammenlignes med det nasjonale i ressursfordelingssammenheng .	Dát mearkkaša dan ahte go sámi servodat lea vuođđuduvvomin , de lea našuvnnalaš servodat nuppástuhttojuvvomin .
Sametinget er et samisk folkevalgt organ som handler på vegne av det samiske folket .	Sámediggi lea sámi álbmotválljen orgána mii bargá sámi álbmoga ovddas .
En av de viktigste rollene for Sametinget er å være medspiller og premissgiver i samfunns-utformingen for å ivareta , styrke og utvikle samisk kultur med næringer og samfunn .	Dan deaŧaleamos bargu lea leat mielde váikkuheamen ja bidjamin eavttuid servodaga hápmemii movt gozihit , nannet ja ovddidit sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodaga .
Sametingets virksomhet er avgjørende for å gi målsettingen i Grunnlovens § 110 a et konkret innhold .	Sámedikki doaibma lea áibbas guovddážis go vuođđolága § 110a mihttomearrái galgá biddjot konkrehta sisdoallu .
Det må derfor være et nært og forpliktende samarbeid mellom Sametinget og sentrale myndigheter .	Danne ferte ge leat lávga ja geatnegahtti ovttasbargu Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid gaskka .
Sametinget har over flere år savnet en reell tilbakemelding fra sentrale myndigheter på grunnleggende problemstillinger som tinget reiser .	Sámediggi lea ollu jagiid váillahan vástádusa guovddáš eiseválddiid beales daid gažaldagaide maid diggi ovddida .
Det er derfor gledelig at Regjeringen i St meld nr 48 ( 1998-99 ) Om Sametingets virksomhet 1998 har tatt sikte på å gi en tilbakemelding på de sakene Sametinget har omtalt i sin årsmelding .	Danne illudahttá go Ráđđehusa áigumuššan Stuorradiggedieđáhusas nr 48 ( 1998-99 ) Sámedikki 1998 doaimma birra , lea leamaš buktit signálaid daid áššiide maid Sámediggi lea válddahallan jahkedieđáhusastis .
Sametinget mener dette er et positivt tiltak og ønsker at man i fremtiden fortsetter med denne praksisen .	Sámediggi oaivvilda ahte dát lea buorre doaibmabidju ja sávvá ahte dat geavahus jotkojuvvo boahtteáiggis .
Sametinget mener videre at det er viktig at det utvikles en helhetlig politikk ved at samordningen mellom departementene styrkes , samtidig som fagdepartementene blir tillagt ansvar for å ta initiativ og videreføre samiske saker på sine politikkområder .	Dasto oaivvilda Sámediggi ahte lea deaŧalaš ovddidit ollislaš politihka nu ahte oktavuohta departemeanttaid gaskka nanosmahttojuvvo , dan seammás go fágadepartemeanttaide biddjo ovddasvástádus čuoččaldahttit ja bargat viidáseappot sámi áššiiguin iežaset politihkkasurggiin .
I forbindelse med stats-budsjettet for 1999 la regjeringen om rutinene for sitt budsjettarbeid med samiske spørsmål .	Stáhtabušeahta 1999 oktavuođas rievdadii Ráđđehus iežas bušeahttabarggu rutiinnaid sámi áššiid ektui .
For år 2000 bevilger Regjeringen også midler til Sametingets ramme over fagdepartementers budsjettkapitler .	Jagis 2000 juolluda Ráđđehus ruđaid Sámedikki rámmii maiddái fágadepartemeanttaid bušeahttakapihttaliid bokte .
Dette er med på å ansvarliggjøre det enkelte fagdepartement , samtidig som det gis som rammebevilgning til Sametinget .	Dát lea mielde oččodeamen ovttaskas fágadepartemeanttaid dovdat ovddasvástádusaset dan seammás go rámmajuolludus addojuvvo Sámediggái .
Rutiner og prosedyrer for behandling av samiske budsjettsaker bør videreutvikles i tråd med Sametingets tidligere krav om en egen forhandlingsmodell for arbeidet med samiske saker .	Sámi bušeahttaáššiid meannudanrutiinnaid ja prosedyraid galggašii ovdánahttit nugo Sámediggi ovdal lea gáibidan , oažžut sierra šiehtadanmálle sámi áššiid bargui .
Arbeidet med budsjett kan lett inngå som en del av et forhandlingsopplegg der man gjennom reelle forhandlinger avdekker finansielle behov og ansvarsfordeling .	Bušeahttabarggu sáhttá álkidit heivehit šiehtadallamiid oassin man oktavuođas duohta šiehtadallamiid bokte iktit ruhtadárbbuid ja juogadit ovddasvástádusa .
Sametinget registrerer at Regjeringen i forbindelse med statsbudsjettet for 1999 har utarbeidet et eget hefte som omtaler bevilgninger til samiske formål , og at KRD tar sikte på å lage et slikt budsjetthefte for alle fremtidige budsjett .	Sámediggi registrere ahte Ráđđehus 1999 stáhtabušeahta oktavuođas lea ráhkadan sierra gihppaga mas válddahallá juolludusaid sámi ulbmiliidda , ja ahte Gielda- ja guovludepartemeanta áigu ráhkadit dákkár bušeahttagihppaga buot bušeahtaid várás boahtteáiggis .
1.3 Fremtidige utfordringer	1.3 Boahtteáiggi hástalusat
Samepolitikk dreier seg om en helhetlig politikkutforming , og kan derfor ikke utformes innenfor et definert område eller en sektor .	Sámepolitihka oktavuođas lea sáhka ollislaš politihka hábmemis , ja danne dan ii sáhte hábmet meroštallojuvvon suorggi dahje sektuvrra siste .
For Sametingets virksomhet vil rettighetspolitikk , velferdspolitikk , sosialpolitikk , næringspolitikk , utdanningspolitikk og det som berører barn og unge , være noen av de viktige saksområdene i utformingen av en fremtidig politikk for det samiske samfunn , men også miljø- og kvinneperspektivet må stå sentralt .	Sámedikki doibmii leat vuoigatvuođa politihkka , čálgopolithkka , sosiálapolitihkka , ealáhuspolitihkka , oahpahuspolitihkka ja dat mii guoská mánáide ja nuoraide muhtun oassi dain deaŧaleamos áššesurggiin go politihkka boahtteáiggi várás hábmejuvvo sámi servodaga ektui , muhto maiddái biras- ja nissonperspektiiva ferte leat guovddážis das .
Sametinget viser til at informasjonsarbeidet om Sametinget og samiske forhold generelt er et forsømt område .	Sámediggi čujuha ahte diehtojuohkinbargu Sámedikki ja sámi dilálašvuođaid birra oppalaččat lea leamaš váilevaš .
Ansvaret for informasjonsvirksomheten tilligger både Sametinget og sentrale myndigheter .	Diehtojuohkindoaibma lea sihke Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid ovddasvástádus .
Derfor bør disse i fellesskap utforme en strategi som ivaretar det økte behovet i samfunnet for informasjon om samiske forhold .	Danne berrejit Sámediggi ja guovddáš eiseválddit ovttasráđiid hábmet strategiija mainna gozihit servodagas lassánan diehtojuohkindárbbu sámi dilálašvuođaid birra .
Samerettsutvalget ble i sin tid opprettet for å rette opp skjevheter i norsk lovverk og forvaltning i forhold til samiske rettigheter .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ásahuvvui áiggistis dan dihtii ahte njulget daid bonjuvuođaid mat norgalaš lágain ja hálddašeamis leat sámi vuoigatvuođaid ektui .
Utvalget la i 1997 frem sin delutredning om forvaltning av grunnen i Finnmark .	Lávdegoddi ovddidii iežas oassečielggadusa 1997:s Finnmárkku eatnamiid hálddašeami hárrái .
Delutredningen er hittil største saken med direkte innvirkning på samekulturens grunnlag .	Dát oassečielggadus lea dán rádjái stuorámus ášši mii njuolga váikkuha sámi kultuvrra vuođu .
Fremleggelsen av innstillingen har medført en debatt om samiske rettigheter og om Sametingets rolle i fremtidig ressursforvaltning og arealplanlegging .	Dán árvalusa ovddideapmi lea bohciidahttán hirbmat deaŧalaš digaštallama sámiid vuoigatvuođaid birra ja dan birra makkár sadji Sámedikkis galggašii leat boahtteáiggi resrursahálddašeamis ja areálaplánemis .
Folkerettens prinsipper om urfolks rettigheter er klar , og gir uomtvistelig uttrykk for at statene må anerkjenne og stadfeste urfolksrettigheter med grunnlag i vedkommende folks retts-systemer og rettsoppfatninger .	Álbmotrievtti prinsihpat eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra leat čielgasat , ja eahpitkeahttá lea nu ahte stáhtat fertejit dohkkehit ja nannet eamiálbmogiid vuoigatvuođaid guoskevaš álbmoga riektivuogádagaid ja riekteáddejumiid vuođul .
Samenes rettigheter til egne landområder , vann og natur-ressurser må respekteres og anerkjennes , og grunnleggende spørsmål vedrørende samenes rettigheter og livsvilkår i fremtiden må avgjøres gjennom drøftinger og forhandlinger mellom Sametinget og staten .	Sámiid vuoigatvuođaid sin guovlluide , čáziide ja luondduresurssaide ferte doahttalit ja dohkkehit , ja vuođđogažaldagaid mat gusket sámiid vuoigatvuođaide ja eallineavttuide ferte boahtteáiggis mearridit Sámedikki ja stáhta gaskasaš guorahallamiid ja šiehtadallamiid bokte .
En sentral oppgave vil være å innføre forhandlingsplikt mellom samene og norske myndigheter i saker hvor dette etter samenes vurdering er nødvendig , særlig på feltene kultur , næring og rettigheter .	Guovddážin dás lea šiehtadallangeatnegasvuohta sámiid ja norgalaš eiseválddiid gaskka dain áššiin main sámiid árvvoštallama mielde lea dárbu , erenoamážit kultuvrra , ealáhusaid ja vuoigatvuođaid oktavuođas .
Denne plikten bør omfatte mer enn en ren konsultasjon , og må medføre gjensidige forpliktelser . Forhandlingsplikten må reguleres i det norske lovverket .	Dat ii galggaše leat dušše ráđđádallangeatnegasvuohta , muhto dat ferte geatnegahttit goappašiid beliid ja dan ferte reguleret Norgga lágain .
Fremtidige forvaltningsordninger må gi Sametinget myndighet til å bestemme over og forvalte bruken av naturressurser i de samiske bosettingsområdene .	Boahtteáiggi hálddašanortnegiid bokte ferte Sámediggi oažžut válddi mearridit ja hálddašit luondduresurssaid geavaheami sámi ássanguovlluin .
Samiske områder har et potensiale med hensyn til økonomiske virksomheter basert på fornybare og ikke-fornybare ressurser .	Sámi guovlluin lea vejolašvuohta álggahit gánnáhahtti doaimmaid mat vuođđuduvvojit ođasmuvvi ja ođasmuvakeahtes resurssaide .
Antatt rike mineralressurser har også blitt gjenstand for økende oppmerksomhet .	Rikkis minerálariggodagaide lea maiddái lassánan beroštupmi .
Sametinget vil presisere at tingets holdning har vært at man ikke samtykker i å gi letetillatelse så lenge rettighetsspørsmålet ikke er avklart .	Sámediggi áigu deattuhit ahte dikki oaidnu lea leamaš ahte ii miehtat addit ohcanlobi nu guhká go vuoigatvuođagažaldagat eai leat čilgejuvvon .
I dette ligger det klare føringer på hvordan ressursene i samiske bosettingsområder kan og bør forvaltes .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi dáhttu mearridit galget go , ja jos galget , de mo minerálaresurssaiguin boahtteáiggis galggašii ávkašuvvat .
Bakgrunnen for dette standpunktet er et ønske om at verdiene av en eventuell produksjon i større grad bør komme det samiske samfunnet til gode , og et ønske om å kunne forhindre eller i hvert fall begrense skadevirkningene av en virksomhet som kan virke forstyrrende på samisk kultur og tradisjonell næringsvirksomhet .	Sámedikki oaidnu sámi guovlluid eana- ja čáhcevuoigatvuođaid ektui lea leamaš ahte guovllu riggodagat sihke eatnama alde ja vuolde gullet sámi álbmogii . Duogážin dán oidnui lea dat sávaldat ahte sámi servodat galggašii oažžut stuorát ávkki das mii buvttaduvvo , ja dáhttu hehttet dahje juobe juo ráddjet ge vahágiid dakkár doaimmaid oktavuođas mat sáhttet hehttet sámi kultuvrra ja árbevirolašealáhusdoaimmaid .
Sametinget har som et uttalt mål å forvalte ressursene i de samiske bosettings- og bruksområdene .	Sámediggi lea cealkán ahte dikki mihttomearrin lea hálddašit sámi ássan- ja geavahanguovlluid resurssaid .
Hvordan naturen og miljøet forvaltes , er av avgjørende betydning for muligheten til kulturell kontinuitet og utvikling .	Das movt luondu ja biras hálddašuvvo lea guovddáš mearkkašupmi kultuvrralaš oktilašvuođa ja ovdáneami vejolašvuhtii .
Tradisjonelle samiske næringsformer som reindrift , jordbruk og næringskombinasjoner innebærer en ekstensiv bruk av store arealer .	Árbevirolaš sámi ealáhusvuogit nugo boazodoallu , eanadoallu ja lotnolasealáhusat dárbbašit garrasit geavahit stuorra areálaid .
Sametinget legger vekt på at samiske næringer , kultur og samfunnsforhold skal vurderes i alle saker der det er snakk om inngrep i samiske områder .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte sámi ealáhusat , kultuvra ja servodatdilit árvvoštallojuvvojit buot áššiin main lea sáhka lihkahallamiid birra sámi guovlluin .
Skadevirkningene av hvert enkelt inngrep i reindriftsområder vokser proporsjonalt med inngrepenes antall og fordi tilpasningsmulighetene for reindriftsnæringen i dag er svært begrenset .	Vahágat sturrot ovttaskas lihkahallamiid logu mielde juste danne go boazoealáhusas otne leat hui unnán heivehallanvejolašvuođat . Boazodoallu lea nana sámi kulturguoddi .
Reindriften er også den enkeltnæringen som har størst arealbehov .	Boazodoallu lea maiddái dat ealáhus mii dárbbaša stuorámus areálaid .
Det er derfor nødvendig å sikre arealer til reindriftens formål da nettopp arealer er en forutsetting for fremtidig næringsdrift .	Danne lea dárbu sihkkarastit areálaid boazodoalu várás , danne go aiddo areálat leat eaktun boahtteáiggi boazodollui .
Det er også behov for å lovfeste beiteretten på en klarere måte enn hva tilfellet er i dag .	Lea maiddái dárbu čielgaseappot go dál dahkkojuvvo lágaid bokte mearridit guohtunvuoigatvuođaid .
Sametinget mener derfor at man bør stadfeste reindriftens rettsgrunnlag gjennom lovfesting med basis i bruk fra gammel tid .	Danne oaivvilda Sámediggi ahte berre lágaid bokte mearridit boazodoalu riektevuođu dološáiggi rájes geavaheami vuođul .
Det er helt avgjørende for reindriftsnæringens fremtid at den har et sterkt rettslig vern mot at reindriftens arealer blir omdisponert til andre formål .	Boazodoalu boahtteáiggi sihkkarastimii lea áibbas deaŧalaš ahte das lea nana riektegáhtten amas boazodoalu eatnamiid sáhttit bidjat eará ulbmiliidda .
Aktivt bruk og høsting av utmarksressurser som vilt , fisk og bær står sentralt i den samiske kulturutøvelsen .	Árjjalaččat geavahit ja ávkašuvvan meahcceriggodagaiguin nugo meahccefuođđuiguin , guliiguin ja murjjiiguin , lea deaŧalaš sámi kultuvrii .
Dagens regelverk og praktiseringen av regelverket må tilpasses lokalbefolkningens behov i forbindelse med utmarksutøvelse .	Dálá meahcástallannjuolggadusaid ja daid geavaheami ferte heivehit báikegotteolbmuid dárbbuide meahcástallama oktavuođas .
Sametinget ser behov for å lovfeste denne retten .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu nannet dán vuoigatvuođa lágaid bokte .
Tillatelse til spredt hyttebygging gjennom praktiseringen av dispensasjon etter plan- og bygningsloven må begrenses .	Ferte gáržžidit addimis lobi hukset barttaid bieđgguid spiehkastettiin dispenšuvnnain plána- ja huksenlágas .
Dette må likevel ikke være til hinder for at gamme- og hyttebygging til utøvelse av tradisjonell utmarksnæring og til vedlikehold av områdetilhørighet vurderes prinsipielt annerledes enn bygging til vanlig fritidsformål .	Dát ii dattetge berre hehttet ahte árvvoštallá prinsihpalaččat earáláhkái goahte- ja bartahuksema árbevirolaš meahcceealáhusa geavaheapmái ja guvluigullevašvuođa dikšumii go huksema dábálaš astoáigge várás .
Sametinget mener derfor det er viktig med en langsiktig og bærekraftig utnyttelse av kyst- og fjordressursene , der de lokale næringsutøverne får en mye større og friere tilgang til kyst- og fjordressursene .	Sámediggi oaivvilda danne ahte lea deaŧalaš ávkašuvvat riddo- ja vuotnariggodagaiguin guhkes áigge ja ceavzilis geavaheami vuođul , mas báikkálaš ealáhusbargit ožžot stuorát ja friijaseabbo vejolašvuođa riddo- ja vuotnariggodagaide .
Samisk laksefiske har stor betydning for det samiske samfunnet , og er viktig for bevaring og utvikling av samisk kultur .	Sámi luossabivdu lea deaŧalaš sámi servodahkii , ja dat lea deaŧalaš vai sámi kultuvra seailuduvvo ja ovdánahttojuvvo .
Sametinget er kritisk til hvordan dagens forvaltning gjennomfører fragmenterte reguleringer innen sjølaksefiske .	Sámediggi ii leat mielas dasa mo otná hálddašeapmi osiid mielde čađaha reguleremiid mearraluossabivddus .
Disse reguleringsmekanismene innen laksefiske har over lang tid rammet samiske interesser svært hardt , og ført til at viktige fiskerettigheter er fjernet .	Dát rádjemekanismmat luossabivddus leat guhkit áiggi juo garrasit čuohcan sámi beroštumiide ja dagahan ahte deaŧalaš guolástanvuoigatvuođat leat javkaduvvon .
Sametinget ser for seg mange store utfordringer i forhold til opplæring i og på samisk og om samisk kultur og samfunnsliv .	Sámedikkis leat ollu stuorra hástalusat sámegielas ja sámegillii ja sámi kultuvrra ja servodatdiliid oahpahusa ektui .
Kvalifiserte lærere er en forutsetning for undervisning i og på samisk .	Oahpaheaddjit geain lea gelbbolašvuohta leat eaktun sámegiela ja sámegillii oahpaheapmái .
For å kunne tilby undervisning på samisk ved flere og flere skoler , må man imidlertid utdanne langt flere samiske lærere enn man gjør i dag .	Jos galgá sáhttit fállat oahpahusa sámegillii dađistaga eanet skuvllain , de lea dárbu ollu eanet sámi oahpaheddjiide go dál leat .
En videreutvikling av det desentraliserte lærerutdanningstilbudet som allerede finnes i dag , vil kunne bidra til dette .	Lávdaoahppofálaldaga ovddidemiin mii juo gávdno dál sáhtášii oažžut eambbo sápmelaččaid oahppat oahpaheaddjin .
For å klare å utdanne samiske lærere til hele landet , må man rekruttere studenter fra hele landet .	Jos galgá nagodit oažžut sámegiel oahpaheddjiid juohke sadjái riikkas , de ferte maiddái rekrutteret studeanttaid olles riikkas .
Sametinget ser store utfordringer i opplæringen utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi oaidná stuorra hástalusaid oahpahusas olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Det er stor mangel på kvalifiserte lærere .	Váilot ollu oahpaheaddjit geain livččii gelbbolašvuohta .
Den individuelle retten til opplæring i samisk betinger strategier både for utdanning av lærere og for organisering av opplæringstilbud inntil lærermangelen er dekket .	Dát individuálalaš vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas eaktuda strategiijaid sihke oahpaheddjiid oahpu ja oahpahusfálaldagaid organiserema ektui dassážii go leat doarvái oahpaheaddjit .
For Sametinget som folkevalgt organ er det avgjørende at tinget får en mer selvstendig status .	Sámediggái álbmotválljen orgánan lea guovddáš áššin ahte diggi oažžu iešheanaleabbo saji .
Sametingets konstitusjonelle rolle må på denne måten avklares nærmere gjennom en klargjøring av ansvarsforholdet mellom Sametinget og statsmaktene .	Dainna lágiin ferte Sámedikki konstitušuvnnalaš saji čilget lagabui nu ahte ovttasvástádus Sámedikki ja stáhtaeiseválddiid gaskka čilgejuvvo .
Sametinget som samenes folkevalgte organ må utvikle et likeverdig samarbeid med regjering og storting .	Sámediggi sámiid álbmotválljen orgánan ferte ovddidit ovttaveardásaš ovttasbarggu Ráđđehusain ja Stuorradikkiin .
Samenes historiske rettigheter , bruk og rettsoppfatninger - og alt som ellers danner grunnlag for gjeldende rett , lovbeskyttelse og forvaltning , må legges til grunn for rettsutviklingen og forvaltningen .	Sámiid historjálaš vuoigatvuođat , geavaheapmi ja riekteáddejumit - ja buot mii muđui lea vuođđun gustovaš riektái , láhkasuodjaleapmái ja hálddášeapmái , galgá biddjot vuođđun riekteovdáneapmái ja hálddašeapmái .
For å kunne vurdere samenes rettstilling fullt ut på en betryggende måte er det nødvendig at samiske sedvaner og rettsoppfatninger blir utredet .	Jos galgá sáhttit ollásit ja oadjebasat árvvoštallat sámiid riektedili , de lea dárbu čielggadit sámi boares vieruid ja riekteáddejumiid .
Sametinget forutsetter derfor at eiendomsrett og bruksrett blir utførlig drøftet gjennom utredning av samiske sedvaner og rettsoppfatninger for hele det samiske bosettingsområde .	Sámediggi vuordá ahte eaiggáduššanvuoigatvuohta ja geavahanvuoigatvuohta digáštallojuvvo vuđolaččat go sámi boares vierut ja riekteáddejumit olles sámi ássanguovllus čielggaduvvojit .
Sametinget ser i denne forbindelse et behov for at det internrettslige grunnlaget oppdateres i forhold til rettsutvikling innenfor urfolksspørsmål .	Sámediggi oaidná ahte dán oktavuođas lea dárbu ođasmahttit sisrievttálaš vuođđu riekteovdáneami ektui eamiálbmotáššiin .
Det betyr at lov om Sametinget og samenes rettsstilling , sameloven , revideres og oppdateres .	Dát mearkkaša dan ahte sámelága ja sámiid riektedili ferte dárkkistit ja ođasmahttit .
Sameloven er således et steg i en suksessiv lovgivningsprosess , og må endres i takt med den øvrige utviklingen .	Sámeláhka lea okta lávki suksessiivvalaš láhkaaddinproseassas , ja dan ferte rievdadit ovdáneami ektui muđui .
Det samme prinsippet må også gjelde for andre lover som har betydning for samiske rettigheter .	Seamma prinsihppa ferte gustot maiddai eará lágaide main lea mearkkašupmi sámiid vuoigatvuođaide .
Sametinget ser også behovet for at sentrale statlige myndigheter foretar en avklaring på en rekke sentrale områder som følge av Norges ratifisering av ILO-konvensjon nr. 169 .	Sámedikki mielas lea maiddái dárbu ahte guovddáš stáhtalaš eiseválddit čilgejit ollu guovddáš beliid mat čuvvot ILO-konvenšuvnna nr 169 ratifiserema Norggas .
Det vises blant annet til uavklarte spørsmål angående landrettigheter og konsultasjons- og rådførings-plikten .	Čujuhuvvo earret eará čilgekeahtes gažaldagaide mat gusket eanavuoigatvuođaide ja šiehtadallan- ja ráđđádallangeatnegasvuhtii .
Sametinget har tidligere pekt på områder hvor den norske stat ikke er på linje med bestemmelsene og intensjonene som ligger til grunn for konvensjonen .	Sámediggi lea ovdal čujuhan gokko Norgga stáhta ii doala dási daid mearrádusaid ja áigumušaid ektui mat leat konvenšuvnna vuođđun .
Ved behandlingen av Samerettsutvalgets innstilling vil det være naturlig å gi en grundig redegjørelse for hvordan forpliktelsene i konvensjonen skal oppfylles .	Lea lunddolaš ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa meannudeami oktavuođas vuđolaččat čielggaduvvo mo konvenšuvnna geatnegasvuođat galget ollašuhttot .
Dette må igjen nedfelles i sameloven og det øvrige lov- og regelverket .	Dan ferte de bidjat sámeláhkii , ja eará lágaide ja njuolggadusaide .
Sametinget legger vekt på å delta aktivt i det arbeidet som har betydning for urfolk på den internasjonale arena , særlig overfor organer som fastsetter internasjonale rettsstandarder .	Sámediggi deattuha dan bargui aktiivvalaččat searvama mas lea mearkkašupmi eamiálbmogiidda riikkaidgaskasaš oktavuođain , erenoamážit orgánaid ektui mat mearridit riikkaidgaskasaš riektedásiid .
Sametinget vil igjen påpeke regjeringens ansvar for å følge opp slike spørsmål og for å konsultere Sametinget i spørsmål som gjelder urfolk .	Sámediggi áigu vuot čujuhit makkár ovddasvástádus ráđđehusas lea čuovvulit dán lágan áššiid , ja ráđđádallat Sámedikkiin áššiin mat gusket eamiálbmogiidda .
Sametinget har store forventninger til det arbeidet som er igangsatt i FN med en urfolks-erklæring .	Sámedikkis leat stuorra vuordámušat dan bargui mii lea álggahuvvon ON:s eamiálbmotjulggaštusa ektui .
Sikring , anerkjennelse og videreutvikling av urfolks rettigheter , herunder retten til selvbestemmelse , er sentralt i arbeidet .	Eamiálbmotvuoigatvuođaid sihkkarastin , dohkkeheapmi ja ovddideapmi , maiddái iešmearrideami , lea guovddážis dán barggus .
Sametinget forventer at den norske stat bidrar til å få på plass en urfolkserklæring .	Sámediggi vuordá ahte Norgga stáhta váikkuha eamiálbmotjulggaštusa gárvvisteami .
Sametinget vil fortsatt prioritere arbeidet med urfolkserklæringen .	Sámediggi áigu ain vuoruhit bajás barggu eamiálbmotjulggaštusain .
Samerettsutvalgets utredning er den største saken hittil med direkte innvirkning på samekulturens materielle grunnlag .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus lea dán rádjái stuorámuš ášši mii njuolga váikkuha sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu .
Det vil være i strid med folkerettslige prinsipper dersom Sametinget kun skal være en ordinær høringsinstans i en slik prosess .	Lea vuostá álbmotrievttálaš prinsihpaid jos Sámediggi dušše galgá leat dábálaš gulaskuddaninstánsa dán proseassas .
Sametinget mener det er nødvendig og riktig at Sametinget og Regjeringen umiddelbart etablerer et tett samarbeid for å utforme lovproposisjoner om samiske rettigheter og forvaltning av disse .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu ja riekta ahte Sámediggi ja Ráđđehus dakkaviđe ásahit lávga ovttasbarggu , dainna áigumušain ahte ráhkadit láhkaproposišuvnnaid sámi vuoigatvuođaid ja daid hálddašeami birra .
Sametinget forutsetter at Samerettsutvalgets arbeid skal videreføres , slik at samiske rettigheter utenfor Finnmark også avklares og sikres .	Sámediggi eaktuda ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu jotkojuvvo , nu ahte sámiid vuoigatvuođat maiddái olggobealde Finnmárkku čielggajuvvojit ja sihkkarastojuvvojit .
Sametinget forventer at tinget vil ha en sentral og aktiv rolle i utformingen av mandatet for de videre utredningene , i sammensetning av utredningsutvalg og i utarbeidelse av lover og forskrifter som berører samiske rettigheter .	Sámediggi vuordá ahte diggi oažžu guovddáš ja aktiivvalaš saji go mandáhta hábmejuvvo viidáseabbo čielggadusaide , ja maiddái čielggaduslávdegotti čoahkádusa ja lágaid ja láhkaásahusaid ráhkadeami oktavuođas mat gusket sámi vuoigatvuođaide .
Samiske sedvaner og rettsoppfatninger må være en del av mandatet og integreres som en del av utredningen for de samiske områder fra Troms og sørover .	Sámi boares vierut ja riekteáddejumit galget leat mandáhta oassin , ja galget leat čielggadusas oassin sámi guovlluid ektui Tromssas máttásguvlui .
Norsk samepolitikk forplikter først og fremst de sentrale myndigheter .	Norgga sámepolitihkka geatnegahttá vuosttažettiin guovddáš eiseválddiid .
I forhold til kommuner og fylkeskommuner initierer staten lokale samepolitiske tiltak gjennom positive virkemidler , og ikke gjennom lovpålegg eller direktiver .	Stáhta vuolggaha báikkálaš sámepolitihkalaš doaibmabijuid gielddaid ja fylkagielddaid ektui positiivvalaš váikkuhangaskaomiid bokte , ii ge láhkageatnegahttima ja direktiivvaid bokte .
Det arbeides i dag med å integrere det samepolitiske perspektivet i ansvarsområdene til kommuner og fylkeskommuner .	Dál bargojuvvo sámepolitihkalaš perspektiivva ovttastahttimiin dakkár surggiin main gielddain ja fylkagielddain lea ovddasvástádus .
Dette stiller krav til samiske og norske myndigheter om at samepolitiske ansvarsoppgaver for kommuner og fylkeskommuner må defineres klarere .	Dát bidjá gáibádusaid sámi ja norgalaš eiseválddiide , ahte gielddaid ja fylkagielddaid sámepolitihkalaš ovddasvástádusa ferte čielgaseabbot defineret .
Sametinget står overfor flere store oppgaver og utfordringer i årene fremover .	Sámedikkis leat ollu barggut ja hástalusat boahttevaš jagiin .
Stadig økende krav til Sametinget som et rådgivende organ fra både sentrale og regionale myndigheter tilsier at både oppgaver og engasjement er økende . Ddet er derfor fremdeles et sterkt behov for en administrativ styrking for at Sametinget skal kunne fylle de oppgavene og forventningene det er tillagt og de målsettinger det har satt seg .	Sámediggái ráđđeaddi orgánan lassánit dađistaga gáibádusat sihke guovddáš ja guovlulaš eiseválddiid beales , ja dat mearkkaša dan ahte sihke doaimmat ja barggut lassánit , ja danne lea ain dárbu nannet hálddahusa vai Sámediggi sáhttá ollašuhttit daid doaimmaid mat dasa leat biddjon ja daid mihttomeriid maid dat lea alccesis bidjan .
Fra statlig hold kreves det at Sametinget skal delta aktivt innenfor store sektorer som internasjonalt urfolksarbeid , reindrift , næringspolitikk og regionalpolitikk , men ressurssituasjonen ved Sametingets administrasjon tilsier at det ikke er mulig for Sametinget å oppfylle disse kravene og samtidig ivareta de oppgavene tinget allerede har .	Stáhta bealis gáibiduvvo ahte Sámediggi galgá aktiivvalaččat searvat viiddis bargguide nugo riikkaidgaskasaš eamiálbmotbargu , boazodoallu , ealáhuspolitihkka ja guovllupolitihkka , muhto resursadili geažil Sámedikki hálddahusas ii leat Sámedikkis dattetge vejolašvuohta ollašuhttit dáid gáibádusaid ja dasto gozihit daid bargguid mat dikkis juo leat .
For 2000 vil hovedoppgaven være å videreutvikle og forbedre arbeidet innenfor de arbeidsområdene som allerede er i gang .	Sámediggi lea juo ferten vuoruhit vuollelii deaŧalaš áššiid . Jagis 2000 lea váldodoaibman ovddidit ja buoredit dan barggu mii lea juo jođus ollu surggiin .
Det foreligger en rekke initiativ , og det pågår prosesser som i varierende grad berører spørsmål vedrørende samiske rettigheter .	Ollu initiatiivvat ja proseassat leat jođus mat iešguđet láhkai gusket sámi vuoigatvuođagažaldagaide .
Sametinget ser det også som viktig å styrke tingets satsning på barn og unge .	Sámedikki mielas lea maiddái dárbu bidjat eanet searaid dikki áŋgiruššamiidda mánáid ja nuoraid ektui .
Alt fra nære omgivelser til massemedier er med på å forme hverdagen til samiske barn og unge .	Buot , lagaš birrasa rájes mediaid rádjai leat mielde hábmemin sámi mánáid ja nuoraid árgabeaivvi .
Sametingets oppgave blir med utgangspunkt i den samiske kulturen og dens tradisjoner å tilrettelegge tiltak som skaper språklig og kulturell tilhørighet til egen kultur .	Sámedikki bargun šaddá vuolggasajiin sámi kultuvrras ja dan árbevieruin láhčit doaibmabijuid mat duddjojit gielalaš ja kultuvrralaš gullevašvuođa sámi kultuvrii .
Fra og med 01.01.2000 innlemmes Samisk utdanningsråd ( etter 01.01.2000 Sametingets opplæringsavdeling ) og Samisk spesialbibliotek i sametingssystemet .	01.01.2000 rájes gullaba Sámi oahpahusráđđi , mii dál gohčoduvvo Sámedikki oahpahusossodahkan ja Sámi sierrabibliotehka sámediggevuogádahkii .
Sametinget er svært tilfreds med dette .	Sámediggi lea hirbmat duhtavaš dainna .
Når det gjelder utdanningssektoren , vil den viktigste oppgaven for Sametinget i år 2000 være å forestå en mest mulig vellykket integrering av tidligere Samisk utdanningsråd i sametingssystemet .	Mii guoská oahpahussuorgái , de lea Sámedikki deaŧaleamos bargu jagis 2000 ahte nu bures go vejolaš lihkostuvvat dainna bargguin mii guoská ovddeš Sámi oahpahusráđi sirdimii Sámediggái Sámedikki oahpahusossodahkan .
Det praktiske arbeidet er godt i gang .	Praktihkalaš bargu lea bures jođus .
Dette gjelder også arbeidet med å definere de ulike aktørenes roller og ansvar innenfor utdanningssektoren .	Dás ferte maiddái defineret makkár sadji ja ovddasvástádus iešguđet oasálaččain oahpahussuorggis galgá leat .
Sametinget forutsetter at tinget får avgjørende innflytelse i dette arbeidet .	Sámediggi eaktuda ahte oažžu guovddáš váikkuhanfámu dán barggus .
Sametinget vil innen utgangen av 2000 etablere samisk spesialbibliotek som en integrert enhet med utvidede funksjoner i det nye sametingsbygget .	Sámediggi áigu jagi 2000 loahpageahčen ásahit sámi sierrabibliotehka ovttastahtton oassin , ja man doaimmat viiddiduvvojit ođđa sámediggevisttis .
Det forutsettes at dette videreutvikles gjennom etablering av avdelinger i sør- og lulesamisk område og andre områder slik Sametinget har vedtatt .	Eaktuduvvo ahte dát ovddiduvvo dainna lágiin ahte mátta- ja julevsámi guovlluide ja eará guovlluide ásahuvvojit ossodagat nugo Sámediggi lea mearridan .
Det politiske arbeidet i Sametinget i 1999	Sámedikki politihkalaš bargu 1999:s
I dette kapittelet presenteres sentrale saksområder som Sametinget har arbeidet med i løpet av 1999 .	Dán kapihttalis čalmmustit guovddáš áššesurggiid maiguin Sámediggi lea bargan 1999:s .
Vedtakene som det refereres til er fattet av et flertall i Sametingets plenum .	Sámedikki dievasčoahkkima eanetlohku lea dahkan daid mearrádusaid maidda dán jahkedieđáhusas čujuhuvvo .
Mindretallsforslagene fremgår av Sametingets protokoller .	Uhccitlogu evttohusat oidnojit Sámedikki čoahkkingirjjiin .
I saker som er behandlet i Sametingets plenum vises det til det enkelte saksnummer .	Áššiin maid Sámedikki dievasčoahkkin lea meannudan , čujuhuvvo ovttaskas áššenummirii .
2.1 Rettigheter	2.1 Vuoigatvuođat
2.1.1 Samerettsutvalgets innstilling NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for	2.1.1 Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus NOU 1997:4 Sámi kultuvra luondduvuođus
Sametinget har i sak 32/99 behandlet Samerettsutvalgets innstilling .	Sámediggi lea áššis 32/99 meannudan Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa .
Samerettsutvalgets utredning vil være den hittil største saken med direkte innvirkning på samekulturens materielle grunnlag .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadus lea dán rádjái dat stuorámus ášši mii njuolga váikkuha sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu .
Sametinget vil vise til at Samerettsutvalgets innstilling besto av 3 sentrale forslag :	Sámediggi áigu čujuhit ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusas leat golbma guovddáš evttohusa :
Rett til og forvaltning av grunn i Finnmark	Finnmárkku eana- ja čáhcevuoigatvuođat
Sametingets utgangspunkt for etablering av forvaltningsordninger er at det kan konstateres samisk eiendoms- , bruks- og besittelsesrettigheter til store deler av arealene i Finnmark .	Sámedikki vuolggasadji hálddašanortnegiid ásaheapmái lea dat ahte sáhttá konstateret ahte sámiin lea eaiggáduššan- , geavahan- ja háldovuoigatvuohta stuorra osiide Finnmárkkus .
Det kan derfor ikke etableres rettferdige og akseptable forvaltningsordninger uten at samiske organer gis innflytelse og kontroll .	Danne ii sáhte ásahit rievttalaš ja dohkálaš hálddašanortnegiid attekeahttá sámi orgánaide váikkuhanfámu ja bearráigeahččama .
Sametinget går på denne bakgrunnen inn for opprettelsen av Finnmark grunnforvaltning .	Dan vuođul doarju Sámediggi Finnmárkku eanahálddašeami ásaheami .
I tillegg mener Sametinget at et særskilt samisk forvaltningsorgan - Samisk grunnforvaltning - skal opprettes for en del av grunnen i Finnmark .	Dasa lassin oaivvilda Sámediggi ahte galgá ásahuvvot sierra sámi hálddášanorgána - Sámi eanahálddašeapmi - muhtun osiide Finnmárkkus .
Forvaltning av fornybare ressurser	Ođasmuvvui resurssaid hálddašeapmi
Sametinget viser til at hensynet til samisk kultur skal være det sentrale elementet i forvaltningen av de fornybare ressursene i Finnmark .	Sámediggi čujuha ahte sámi kultuvrra vuhtii váldin galgá leat guovddáš oassi ođasmuvvi resurssaid hálddašeamis Finnmárkkus .
Det er derfor viktig at lokale organ får mer innflytelse enn hva tilfellet er i dag og den forvaltningsmyndigheten som utøves må ta hensyn til eksisterende samiske sedvanemessige bruksrettigheter og faktisk bruk .	Danne lea deaŧalaš ahte báikkálaš orgánat ožžot eanet váikkuhanfámu go mii dain dál lea ja hálddašaneiseváldi ferte vuhtii váldit sámi dološ geavahanvuoigatvuođaid ja duohta geavaheami .
Samene må også være representert i forvaltningsorganene på den måten at vi som et folk sikres slik innflytelse som folkeretten krever .	Sámit galget maiddái oažžut ovddastusa hálddašanorgánain dainna lágiin ahte sámiide álbmogin sihkkarastojuvvo dakkár váikkuhanfápmu maid álbmotriekti gáibida .
Nektingsrett ved naturinngrep	Gieldinvuoigatvuohta luonddulihkahallamiid oktavuođas
Sametinget viser til at forslaget om å gi Sametinget nektningsrett i forhold til naturinngrep for 6 år , er et viktig skritt i riktig retning .	Sámediggi čujuha ahte evttohuvvon gieldinvuoigatvuođa addin Sámediggái luonddulihkahallamiid oktavuođas guđa jahkái , lea deaŧalaš lávki rivttes guvlui .
Forslaget er imidlertid langt fra tilfredsstillende , da det ikke gir samene garantier mot endringer på grunn av skiftende politiske strømninger på rikspolitisk plan .	Evttohus ii gal eisege leat dohkálaš , go sámiide ii addojuvvo makkárge dáhkádus molsašuddi politihkalaš rávnnjiid vejolaš rievdademiid ektui riikapolitihkalaš dásis .
Siden Stortinget ifølge forslaget fra Samerettsutvalget skal kunne sette til side Sametingets nektningsvedtak , kan ordningen med slik nektningsrett for mange fortone seg som illusorisk .	Go Stuorradiggi Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa mielde galgá sáhttit garvit Sámedikki gieldinmearrádusa , de sáhttá gieldinvuoigatvuohta ollugiid mielas orrut árvvuheapmi .
Ordningen må likevel kunne innføres for å vinne erfaringer .	Ortnega ferte dattetge sáhttit váldit atnui oažžun dihte vásihusaid .
Sametinget forutsetter derfor at det inngås en nærmere avtale mellom samene og staten som gir nødvendig sikkerhet mot skadelige naturinngrep i samiske områder .	Danne eaktuda ge Sámediggi ahte dahkkojuvvo lagat šiehtadus sámiid ja stáhta gaskka man bokte oažžut dárbbašlaš sihkkarvuođa vaháguhtti luonddulihkahallamiid vuostá sámi guovlluin .
Siden Samerettsutvalget selv ikke har undersøkt den samiske bruken tilstrekkelig grundig , foreslår Sametinget at det oppnevnes en egen kommisjon som skal fastsette omfanget av samenes eiendoms- og besittelsesrett .	Go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ieš ii leat iskan sámi geavahusa doarvái vuđolaččat , de evttoha Sámediggi ahte nammaduvvošii sierra komišuvdna mii galgá mearridit sámi eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuođaid viidodaga .
Denne kommisjonen skal oppnevnes av Regjeringen og Sametinget i fellesskap .	Dán komišuvnna galgá Ráđđehus ja Sámediggi ovttasráđiid nammadit .
Kommisjonen skal identifisere de samiske eier- , besittelses- og bruksområdene i henhold til ILO-konvensjone artikkel 14 og 15 .	Komišuvdna galgá identifiseret sámi eaiggáduššan- , háldo- ja geavahusguovlluid ILO-konvenšuvnna 14. ja 15. artihkkaliid ektui .
Sametinget har i sitt vedtak vist til at folkerettens prinsipper om urfolks rettigheter er klar , og gir uomtvistelig uttrykk for at statene må anerkjenne og stadfeste urfolks rettigheter med grunnlag i vedkommende folks rettssystemer og rettigheter .	Sámediggi lea mearrádusastis čujuhan ahte álbmotrievtti prinsihpat eamiálbmotvuoigatvuođaid birra leat čielgasat , ja eahpitkeahttá gáibidit ahte stáhtat fertejit dohkkehit ja nannet eamiálbmotvuoigatvuođaid , maid vuođđun leat guoskevaš álbmogiid riektevuogádagat ja vuoigatvuođat .
For samer i Norge må grunnleggende spørsmål vedrørende samenes rettigheter og livsvilkår i fremtiden , avgjøres gjennom drøftinger og forhandlinger mellom Sametinget og staten .	Sámiid ektui Norggas ferte vuođđogažaldagaid mat gusket sámiid vuoigatvuođaide ja eallineavttuide boahtteáiggis , mearridit Sámedikki ja stáhta gaskasaš ságastallamiid ja šiehtadallamiid bokte .
Grunnlaget for slike forhandlinger må være at samenes rettigheter til sine landområder , vann og naturressurser respekteres og anerkjennes .	Vuođđun dáid šiehtadallamiidda ferte leat dat ahte sámiid vuoigatvuođat sin iežaset eatnamiidda , čáziide ja luondduresurssaide doahttaluvvojit ja dohkkehuvvojit .
Sametinget ser det som en grunnleggende menneskerett at vi selv på våre premisser skal være med i en ansvarlig rolle i forvaltningen av det samiske samfunnet .	Sámediggi oaidná vuođđo olmmošvuoigatvuohtan dan ahte mii ieža iežamet eavttuid vuođul leat mielde ovddasvástideaddji sajis hálddašeamen sámi servodaga .
Sametinget finner det derfor nødvendig og riktig at Sametinget og Regjeringen etablerer et tett samarbeid , basert på likeverd og gjensidig respekt , for å utforme lovproposisjoner om samiske rettigheter og forvaltningen av disse .	Sámedikki mielas lea danne dárbu ja riekta ahte Sámediggi ja Ráđđehus ásaheaba lávga ovttasbarggu , vuođđuduvvon ovttaveardásašvuhtii ja goabbat guoimmi gudnejahttimii , ja ráhkadeaba láhkaproposišuvnnaid sámi vuoigatvuođaid ja daid hálddašeami birra .
Også under Stortingets behandling av saken forutsettes det at Sametinget får en sentral posisjon .	Eaktuduvvo maiddái ahte dalle go Stuorradiggi meannuda dán ášši ahte Sámediggi oažžu guovddáš saji .
Det vil være i strid med folkerettslige prinsipper dersom Sametinget kun skal være en ordinær høringsinstans i en slik prosess .	Ii soabašii álbmotrievttálaš prinsihpaide jos Sámediggi dušše galggašii leat dábálaš gulaskuddanásahus dán proseassas .
2.1.2 Samerettsutvalgets arbeid i Troms , Nordland og Sørsamisk område	2.1.2 Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu Tromssas , Norlánddas ja lullisámi guovllus
Sametinget forutsetter at Samerettsutvalgets arbeid skal videreføres , slik at rettigheter til samer utenfor Finnmark også kan avklares og sikres .	Sámediggi eaktuda ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu galgá jotkojuvvot nu ahte sámiid vuoigatvuođaid maiddái olggobealde Finnmárkku sáhttá čilget ja sihkkarastit .
I denne forbindelse vil Sametinget særlig fremheve viktigheten av å trygge sørsamenes hovednæringsgrunnlag - reindriften .	Dán oktavuođas deattuha Sámediggi ahte lea erenoamáš deaŧalaš sihkkarastit máttasápmelaččaid váldoealáhusa - boazodoalu .
Situasjonen er i dag uholdbar for flere grupper samer i det sørsamiske området , som kontinuerlig må forsvare sine rettigheter i domstolene .	Máttasámi guovllus lea ollu sámiin lossa dilli , go sii oktilaččat fertejit bealuštit iežaset vuoigatvuođaid duopmostuoluin .
2.1.3 Ot. prp. Nr. 35 ( 1998-99 ) Om lov om erverv av drift av mineralressurser	2.1.3 Od. prp. nr. 35 ( 1998-99 ) Minerálaresurssaid ohcanlobi lága birra
Sametinget behandlet forslag til ny minerallov i sak 26/99 .	Sámediggi meannudii ođđa minerálaláhkaárvalusa áššis 26/99 .
Sametinget vil vise til at norsk lovgivning i hele dette århundret har vært sterkt opptatt av å sikre samfunnsmessig kontroll med utnyttingen av våre viktigste naturressurser .	Sámediggi čujuha ahte norgalaš láhkaaddimis dán čuohtejagis lea leamaš garra beroštupmi sihkkarastit servodatlaš bearráigeahču min deaŧaleamos luondduresurssaid ávkkástallamii .
Bl.a. er vassdragsreguleringsloven og lovgivningen om oljeleting og utvinning på norsk sokkel basert på det prinsippet at enhver utnyttelse av ressurser er avhengig av konsesjon .	Earret eará lea čázádatregulerenláhka ja lágat oljoohcama ja roggama birra norgalaš sokkelis vuođđuduvvon dan prinsihppii ahte buot resursaávkkástallamiidda adno konsešuvdna .
Det er derfor påfallende at Regjeringen foreslår en liberal adgang til leting , undersøkelse og drift av mineralske ressurser , uten en samfunnsmessig kontroll ved etablering av slik virksomhet .	Danne lea ge hui imaš go Ráđđehus evttoha ná liberála lohpegieđahallama minerálaresurssaid ohcamiid , iskamiid ja roggamiid oktavuođas almmá servodatlaš bearráigeahču haga dákkár doaimmaid ásaheami oktavuođas .
Fra Regjeringens side har det ikke vært vektlagt å få en lov med mer balanserte bestemmelser der samfunnsmessig styring utgjør hovedinnholdet i forslag til ny minerallov .	Ráđđehus ii leat deattuhan oažžut dakkár lága mas livčče eanet dássedettolaš mearrádusat nu ahte váldosisdoallu ođđa minerálaláhkaevttohusas livččii lean servodatlaš stivren .
I et vedlegg til proposisjonen er det foreslått at Sametinget gis en midlertidig nektingsrett på driftskonsesjon som kan medføre betydelige inngrep og som kan medføre skadelige virkninger på naturgrunnlaget for samisk kultur .	Proposišuvnna mildosis lea evttohuvvon ahte Sámediggái addojuvvo gaskaboddosaš gieldinvuoigatvuohta doaibmakonsešuvnnaide jos lea sáhka hui stuorra lihkahallamiin ja jos dat garrasit vaháguhttet sámi kultuvrra luondduvuođu .
Dersom en slik hjemmel gis , må denne hjemmelen fremgå direkte av loven , og det må gjelde hele det samiske bosettingsområdet .	Jos dákkár láhkavuođđu addojuvvo , de galgá dat oidnot njuolga lágas , ja dat ferte guoskat olles sámi ássanguvlui .
For å få en samlet og samordnet behandling av forhold som griper inn i rettsforhold i samiske områder er det viktig at forslagene i mineralloven ses i sammenheng med samerettsutvalgets innstilling .	Jos galgá ollislaččat ja ovttafáro meannudit daid beliid mat čuhcet riektediliide sámi guovlluin , de lea deaŧalaš ahte evttohusat minerálalágas bohtet ovdan fárrolagaid Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusain .
Sametinget har derfor i behandlingen av NOU 1996:1 Forslag til ny minerallov bedt om at behandling av ny minerallov stilles i bero inntil samerettsutvalgets siste innstilling er behandlet i Stortinget .	Danne lea Sámediggi meannudettiinis NOU 1996:1 Minerálaláhkaárvalusa birra bivdán ahte ođđa minerálaláhkaárvalusa meannudeapmi bissehuvvo dassážii go Stuorradiggi lea meannudan Sámi vuoigatvuođalávdegotti maŋimuš árvalusa .
Sametinget mener at lovutkastet representerer en ytterliggående liberalistisk standpunkt basert på tankegangen til den internasjonale bergindustrien .	Sámediggi oaivvilda ahte minerálaláhkaárvalus ovddasta hirbmat liberálalaš oainnu mii lea vuođđuduvvon riikkaidgaskasaš bákteindustriija jurdaga ala .
2.2 Næringer	2.2 Ealáhusat
2.2.1 Duodji - kultur , fag og næring	2.2.1 Duodji - kultuvra , fága ja ealáhus
Sametinget viser i sak 25/99 til at duodji er en sentral samisk kulturfaktor , fag og næring med et betydelig utviklingspotensiale dersom rammebetingelsene for dette legges til rette .	Sámediggi čujuha áššis 25/99 ahte duodji lea guovddáš sámi kulturbealli , fága ja ealáhus mas lea viehka stuorra ovdánanvejolašvuohta jos dasa láhččojuvvojit rámmaeavttut .
Regjeringen uttaler i stortingsmelding nr 41 ( 1996-1997 ) Om norsk samepolitikk at duodji er i ferd med å få økt betydning som næring ut fra flere forhold .	Ráđđehus cealká stuorradiggedieđáhusas nr 41 ( 1996-97 ) Norgga sámepolitihka birra ahte duodji lea oažžumin stuorra mearkkašumi ealáhussan ollu beliid vuođul .
Når det gjelder det kulturelle aspekt vil Sametinget spesielt understreke duodjis betydning som identitetsskapende samisk aktivitet i seg selv , men også dets tilknytning til det samiske språket og styrking av denne .	Mii guoská kultuvrralaš oassái , de áigu Sámediggi deattuhit ahte duojis iešalddis lea mearkkašupmi identitehta hábmejeaddjin , muhto das lea maiddái oktavuohta sámegillii ja dan nannemii .
Sametinget har som ledd i utviklingen av duodji som kultur , fag og næring vedtatt nye retningslinjer for støtte til duodjiorganisasjoner , slik at de på et fritt grunnlag kan videreføre og utvikle sin særegenhet innenfor næring og kultur .	Sámediggi lea oassin duoji ovddideamis kultuvran , fágan ja ealáhussan mearridan ođđa njuolggadusaid duodjeorganisašuvnnaid doarjjaortnega várás , vai dat friija vuođuin sáhttet viidáseappot doalvut ja ovddidit iežaset mihtilmasvuođa ealáhusaid ja kultuvrra oktavuođas .
Av spørsmål som bør vurderes er blant annet :	Dan oktavuođas fertešii árvvoštallat čuovvovačča :
opplæring og utdanning innen duodji , herunder ansvarsfordeling , organisering og finansiering av ulike typer ordninger	duodjeoahpu ja - oahpahusa , dás maiddái árvvoštallat iešguđet lágan ortnegiid organiserema ja ruhtadeami , ja movt juohkit ovddasvástádusa daid gaskka
spesielle tiltak på salgs- og markedsføringssiden	erenoamáš doaibmabijuid vuovdima ja márkanfievrrideami oktavuođas
rammebetingelsene for duodji	duodjerámmaeavttuid
Utformingen av nærmere detaljer i programmet bør foretas i et nært samarbeid mellom Sametinget , relevante departementer og regionale myndigheter og organisasjoner , bedrifter og institusjoner knyttet til duodji .	Prográmma lagat detáljjaid fertešedje Sámediggi , guoskevaš departemeanttat ja guovlulaš eiseválddit ja organisašuvnnat , fitnodagat ja institušuvnnat mat čatnasit duodjái lávga ovttasráđiid hábmet .
2.2.2 Situasjonen innen fiskeriene	2.2.2 Dilli guolástusain
Sametinget har som mål å ivareta det samiske folks rett til fiske slik at man kan bevare og videreutvikle samisk språk , kultur og næring .	Sámedikki ulbmilin lea gozihit sámi álbmoga vuoigatvuođa guolástussii , nu ahte sáhttá suodjalit ja ovddidit sámi giela , kultuvrra ja ealáhusa .
Sametinget har ved flere anledninger i 1999 vært i kontakt med Fiskeridepartementet om midler til gjennomføringen av handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder , men Fiskeridepartementet har ikke ville imøtekomme Sametingets spørsmål om midler .	Sámediggi lea máŋgii 1999:s váldán oktavuođa Guolástusdepartementii ja lea geahččalan oččodit ruđaid čađahit sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána , muhto Guolástusdepartemeanta ii leat dáhtton doarjut Sámedikki ruđalaččat .
Isteden har Fiskeridepartementet henvist Sametinget til å ta kontakt med Norges Fiskarlag slik at de kan fremme Sametingets krav gjennom sine forhandlinger med staten .	Dan sadjái lea Guolástusdepartemeanta dáhtton Sámedikki váldit oktavuođa Norges Fiskarlag:in vai dat iežaset šiehtadallamiid bokte stáhtain sáhttet ovddidit Sámedikki gáibádusaid .
Sametinget er svært overrasket over Fiskeridepartementets holdning ettersom staten har påtatt seg ansvaret å fremme Sametingets krav i forhandlingene med organisasjonene om jordbruks- og reindriftsavtalen .	Sámediggi imašta sakka Guolástusdepartemeantta oainnu go stáhta han muđui lea váldán badjelasas ovddasvástádusa ovddidit Sámedikki gáibádusaid šiehtadallamiin organisašuvnnaiguin nugo eanadoallo- ja boazodoallošiehtadusa oktavuođas .
Sametinget har i brev av 23.08.1999 understreket at dersom Fiskeridepartementet finner det umulig å « forhandle fram » midler til Sametinget over fiskeriavtalen , vil tinget være tilfreds med at disse gis over Fiskeridepartementets budsjett utenfor avtalens rammer .	Sámediggi lea 23.08.1999 beaiváduvvon reivves deattuhan ahte jos Guolástusdepartemeantta mielas lea veadjemeahttun oažžut ruđaid Sámediggái guolástusšiehtadusas , de lea diggi duhtavaš jos dat ruđat addojuvvojit Guolástusdepartemeantta bušeahta bokte šiehtadusa rámmaid olggobealde .
Fiskeridepartementet har etter påtrykk fra bl.a. Sametinget bevilget midler til kartlegging og bestandsberegninger på kongekrabbe .	Guolástusdepartemeanta lea earret eará Sámedikki gáibádusa mielde juolludan ruđaid ruoššareappá kártemii ja nállelohkamii .
Sametinget vil fortsette sitt arbeid for å få større kvoter på kongekrabbe og for at krabbefiske blir åpnet for større lokal deltagelse .	Sámediggi áigu ain joatkit dainna bargguin ahte oččodit stuorát bivdoeriid ruoššareabbábivdui ja ahte eambbo báikki olbmot besset reappáid bivdit .
Sametinget har i 1999 arbeidet aktivt for å få i stand reguleringer av båter som bl.a. fisker autoline og snurrevad .	Sámediggi lea 1999:s bargan árjjalaččat oažžut reguleremiid fatnasiid várás mat earret eará bivdet autoliinnain ja snoranuhtiin .
Sametinget vil holde en nær kontakt med myndighetene slik at man sammen kan utprøve lokaltilpasset forvaltningsordninger i tre forsøksområder ; Tysfjord i Nordland , Lyngen i Troms og Tanafjorden i Finnmark .	Sámediggi áigu doallat lagaš oktavuođa eiseválddiiguin nu ahte ovttasráđiid sáhttit geahččalit báikkálaččat heivehuvvon hálddašanortnegiid golmma geahččalanguovllus ; Divttasvuonas Norlánddas , Ivggus Tromssas ja Deanuvuonas Finnmárkkus .
Sametinget har i 1999 ved flere anledninger påpekt ovenfor sentrale myndigheter den store ansamlingen av sel som årlig skaper katastrofelignende tilstander i enkelte fjordområder .	Sámediggi lea 1999:s ollu gerddiid čujuhan guovddáš eiseválddiide ahte go njurjot leat ollu , de dat dagahit jahkásaččat beanta roassodili ovttaskas vuotnaguovlluide .
Tinget har ovenfor Fiskeridepartementet og Fiskeridirektoratet foreslått at beskatning av sel må økes og at Sametinget vil igangsette et program som ser på selen som en viktig ressurs i de samiske kyst- og fjordområdene .	Diggi lea Guolástusdepartemeantta ja Guolástusdirektoráhta guovdu evttohan ahte njurjobivddu ferte lasihit ja ahte Sámediggi áigu álggahit prográmma mii atná njurjuid deaŧalaš resursan sámi riddo- ja vuotnaguovlluin .
Sametinget ser derfor positivt på at Fiskeridepartementet har avsatt mer midler til forskning og at fellingskvote av kystsel er økt med 30% fra år 1999 til 2000 .	Danne lea Sámedikki mielas buorre go Guolástusdepartemeanta lea várren eanet ruđaid dutkamii ja go riddonjurjo bivdoearri lea lasihuvvon 30 proseanttain 1999 rájes 2000 rádjai .
I møte mellom Sametinget og Fiskeridepartementet den 14.12.99 , ble denne problemstillingen drøftet og Sametinget advarte mot å fastsette kvotene for torsk , hyse , sei og lodde høyere enn det forskerne anbefaler .	Sámedikki ja Guolástusdepartemeantta gaskasaš čoahkkimis 14.12.99 guorahallui dát ášši , ja Sámediggi várrii norgalaš eiseválddiid bidjamis stuorát bivdoeriid dorskái , diksui , sáidái ja šákšii go maid dutkit rávvejit .
Sametinget fikk en forsikring fra fiskeriministeren om at kvotefastsettelsen er innenfor en bærekraftig ramme .	Guolástusminister lohpiidii Sámediggái ahte bivdoearit bisuhuvvojit ceavzilis rámma siste .
Sametinget er bekymret for videre vekst i loddebestanden ettersom det skal gjennomføres et forholdsvis storstilt loddefiske i 2000 .	Sámediggi váivašuvvá šákšanáli laskanvejolašvuođa dihte jos jagis 2000 galggaš čađahuvvot albma stuorra šákšabivdu .
2.2.3 NOU 1999:9 Til laks åt alla kan ingen gjera	2.2.3 NOU 1999:9 Til laks åt alla kan ingen gjera
Sametinget har i sak 20/99 behandlet en svært viktig sak angående laksens formerings- og vekstmuligheter , samt retten til å fiske laks gjennom høringsuttalelse til NOU 1999:9 Til laks åt alle kan ingen gjera .	Sámediggi lea áššis 20/99 meannudan hirbmat deaŧalaš ášši mii guoská luosa laskan- ja ahtanuššanvejolašvuodaide , ja luossabivdovuoigatvuhtii gulaskuddancealkámuša bokte NOU:ii 1999:9 Til laks åt dalle kan ingen gjera .
Dette gjør at Sametinget opprettholder sitt tidligere krav om å få en egen utredning om laksens betydning for samisk kultur og samfunnsliv .	Dán geažil doalaha Sámediggi gáibádusas ahte oažžut sierra cielggadusa luosa mearkkašumi birra sámi ealáhusaide , gillii , kultuvrii ja servodateallimii .
Sametinget var i sin behandling av meldingen svært betenkt over at utvalget har benyttet en bedriftsøkonomisk modell for å synliggjøre og beskrive den samfunnsøkonomiske betydningen dagens laksefiske representerer .	Sámediggi eahpidii meannudettiinis dieđáhusa hui sakka dan go lávdegoddi lea geavahan fitnodatekonomálaš málle mainna lea oainnusin dahkan ja cilgen otnáš luossabivddu servodatekonomálaš mearkkašumi .
Sametinget vil understreke at det er viktig å være " føre var " med hensyn til spredning av fiskesykdommer .	Sámediggi deattuha ahte lea deaŧalaš leat ovdagihtii várrugas guolledávddaid leavvama ektui .
Særlig viktig er det å forhindre at fiskesykdommer som til tider forekommer i oppdrettsanlegg smitter over til villaks i elvene .	Erenoamáš deaŧalaš lea hehttet guolledávddaid mat ain lávejit vuolgit guollebiebmanrusttegiin njuommumis vádjolusluosaide jogain .
I denne sammenheng er vassdragene Neiden , Tana og Alta særdeles viktig .	Erenoamáš deaŧalaccat dán oktavuođas leat Njávdan- , Álttá- ja Deanucázádagat .
Sametinget er kritisk til hvordan dagens forvaltning gjennomfører fragmenterte reguleringer innenfor sjølaksefiske , uten en overordnet og samlet målsetting .	Sámediggi ii liiko dasa movt otná hálddašeapmi cadaha osiid mielde biedggus reguleremiid luossabivddus , almmá oppalaš ja coahkis mihttomeari haga .
Disse regulerings-mekanismene innenfor laksefiske har over lang tid rammet samiske interesser svært hardt , og ført til at viktige samiske fiskerettigheter er fjernet .	Dákkáraš reguleremat luossabivddus leat guhkes áiggi badjel cuohcan hirbmat sakka sámi beroštumiide , ja maid geažil deaŧalaš sámi guolástusvuoigatvuodat leat jávkan .
Sametinget er videre betenkt over dagens reguleringsmetode , der man benytter en " bit for bit " regulering , som gjør at befolkningen mister sine historiske rettigheter til fiske .	Dasto eahpida Sámediggi otnáš regulerenvuogi , mas geavahuvvo « bihtás bihtái » reguleren , mii dagaha dan ahte olbmot masset iežaset historjálaš bivdovuoigatvuodaid .
Sametinget mener at FN-konvensjonen om biologisk mangfold og " føre var " prinsippet må legges til grunn for lakseforvaltningen i Norge .	Sámediggi oaivvilda ahte ON-konvenšuvdna biologálaš eatnatgeardáivuoda birra ja « ovdagihtii várrugasvuoda » prinsihppa galget biddjot vuođđun luossahálddašeapmái Norggas .
Videre har Norge forpliktet seg overfor det samiske folket gjennom bl.a urfolkskonvensjonen ILO-konv. nr. 169 .	Dasto leat Norggas geatnegasvuodat sámi álbmoga guovdu earret eará eamiálbmotkonvenšuvnna ILO-konvenšuvnna nr. 169 bokte .
I framtida må hensynet til samenes historiske rettigheter og bevaring av fiskeressursene vektlegges i forvaltningen av villaksbestanden i samiske områder .	Boahtteáiggis ferte deattuhit sámiid historjálaš vuoigatvuođaid ja guolleresurssaid suodjaleami vádjolusluossanáliid hálddašeamis sámi guovlluin .
Sametinget anser samenes historiske rettigheter innen laksefiske for å ha betydning i behandlingen av Samerettsutvalgets innstilling om retten til forvaltning av land og vann i Finnmark .	Sámedikki mielas lea sámi historjálaš luossabivdovuoigatvuodain mearkkašupmi Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa , Finnmárkku eana- ja cáhcevuoigatvuodaid hálddašeami birra , meannudeapmái .
Utfra dette går Sametinget inn for at foreslåtte tiltak blir gjennomført , men at videre behandling av det som omhandler samiske rettigheter i forhold til fangst og forvaltning , ikke blir behandlet før Samerettsutvalgets innstilling er avklart og sluttbehandlet i Stortinget .	Dán vuođul doarju Sámediggi ahte evttohuvvon doaibmabijut cadahuvvojit , muhto ahte dan viidáseabbo meannudeapmi mii guoská sámi vuoigatvuođaide bivddus ja hálddašeamis ii meannuduvvo ovdal go Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus lea cielggas ja loahpalaččat meannuduvvon Stuorradikkis .
2.2.4 Reindriftsavtalen 1999 - 2000	2.2.4 Boazodoallošiehtadus 1999 - 2000
Sametinget behandlet i sak 18/99 reindriftsavtalen for 1999-2000 .	Sámediggi meannudii áššis 18/99 boazodoallojagi 1999-2000 boazodoallošiehtadusa .
Reindriftens rettigheter og beitegrunnlag er stadig utsatt for press .	Boazodoalu vuoigatvuođat ja guohtoneatnamat leat jámma áitojuvvon .
Sametinget er tilfreds med at næringen får mulighet til økonomisk bistand i konfliktsituasjoner for å sikre beiteretten .	Sámediggi lea duhtavaš go ealáhusas lea vejolašvuohta oažžut ekonomalaš veahki gizzodiliid oktavuođas sihkkarastin dihte guohtonrievtti .
Sikring av reindriftens arealer er en forutsetning for framtidig reindrift .	Boazodoalu boahtteáigi lea areálaid duohken .
I arealforvaltningen ligger det betydelige utfordringer i å samordne bestemmelsene i reindriftsloven og plan- og bygningsloven .	Areálaid hálddašeami oktavuođas leat stuorra hástalusat boazodoallolága ja plána- ja huksenlága mearrádusaid ovttastahttimis .
Sametinget har forventninger til arbeidet med gjennomgangen av reindriftslovgivningen .	Sámedikkis leat vuordámušat dan bargui mii guoská boazodoallolága geahčadeapmái .
En del sider ved dagens lovgivning vil ventelig rettes opp og reindriftsloven vil bli et aktivt virkemiddel som bygger på reindriftens kultur , rettigheter og sedvaner .	Vuordimis divvojuvvojit ollu bealit dáláš lágas ja boazodoalloláhka šaddá aktiivvalaš váikkuhangaskaoapmin mii vuodduduvvo boazodoalu kultuvrii , vuoigatvuođaide ja boares vieruide .
Det er derfor svært viktig at lovutvalget får tilstrekkelige økonomisk ressurser for kunne fullføre sitt arbeid .	Danne lea ge hirbmat deaŧalaš ahte láhkalávdegoddi oažžu doarvái ekonomalaš návccaid vai sáhttá ollašuhttit barggus .
Sametinget legger vekt på å følge opp arbeidet med Samerettsutvalgets innstilling om Finnmark og det videre arbeid som vil berøre resten av de tradisjonelle samiske områdene .	Sámediggi deattuha Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa barggu cuovvuleami Finnmárkku ektui ja viidáseabbo barggu mii guoská eará árbevirolaš sámi guovlluide .
I den sammenheng står sikring av reindriftens rettigheter sentralt .	Dán oktavuođas lea boazodoalu vuoigatvuođaid sihkkarastin guovddážis .
Sametinget er beredt til å ta større ansvar for å bidra til at reindriften får de rammebetingelser næringen behøver for å styrke og utvikle sin rolle i det samiske samfunn .	Sámediggi lea gearggus váldit stuorát ovddasvástádusa nu ahte lea mielde váikkuheamen dan ahte boazodoallu oažžu daid rámmaeavttuid maid ealáhus dárbbaša go galgá nannet ja ovddidit iežas saji sámi servodagas .
2.2.5 Jordbruk i samiske områder	2.2.5 Eanadoallu sámi guovlluin
Sametinget viser til i sak 34/99 at landbruket er helt sentral som samisk næring og kulturbærer .	Sámediggi čujuha áššis 34/99 ahte eanadoallu lea áibbas guovddážis sámi ealáhussan ja kulturguoddin .
Jordbruksnæringen er viktig sysselsettings- og bosettingsfaktor i de samiske områdene .	Eanadoallu lea deaŧalaš barggolašvuođa- ja ássanbealli sámi guovlluin .
Næringens utviklingsmuligheter i de samiske områdene må vurderes sterkere i et samlet regionalt utviklingsperspektiv .	Ealáhusa ovdánanvejolašvuođaid sámi guovlluin ferte árvvoštallat garraseabbot oktasaš guovlulaš ovddidanperspektiivvas .
Sametinget ser samarbeid over landegrensene både til Finland og Russland , som et stort potensiale for landbruket i Finnmark .	Sámediggi oaidná ahte ovttasbargu riikkarájiid rastá sihke Supmii ja Ruššii buvttášii stuorra vejolašvuođaid Finnmárkku eanadollui .
Både eksport av jordbruksvarer og utnyttelse av produksjonskapasitet i videreforedlingsanlegg i Finnmark kan styrke jordbruket .	Sihke eanadoallogálvvuid fievrrideapmi olggos riikkas ja buvttaduskapasitehta geavaheapmi muohkádanrusttegis Finnmárkkus sáhtášii nanosmahttit eanadoalu .
Sametinget skal fortsatt utvikle en egen landbrukspolitikk bl.a. gjennom de virkemidlene tinget forvalter .	Sámediggi áigu ain ovddidit sierra eanadoallopolitihka earret eará daid váikkuhangaskaomiid bokte maid diggi hálddaša .
På sikt vil Sametinget bidra til å etablere en landbrukspolitisk sone for samiske bosettingsområder .	Áiggi mielde áigu Sámediggi leat mielde ásaheamen eanadoallopolitihkalaš biire sámi ássanguovlluid várás .
I likhet med andre primærnæringer kan kombinasjoner med andre næringer og yrker bidra til å opprettholde sysselsetting og dermed bosetting i de samiske områdene .	Ovtta dásis eará vuođđoealáhusaiguin sáhttá dáid ealáhusaid buohtalastin eará ealáhusaiguin ja ámmáhiiguin leat mielde bisuheamen bargosajiid ja ná ássama sámi guovlluin .
Et nært samarbeid med landbruksmyndighetene er nødvendig for å kunne lykkes med å ha et levedyktig landbruk .	Lea dárbu lávga ovttasbargat eanadoalloeiseválddiiguin jos galgá lihkostuvvat eanadoalu birgehemiin .
2.3 Rovviltforvaltningen	2.3 Boraspirehálddašeapmi
Forvaltningen av de store rovdyrene er et stadig større problem som rammer reindriften og husdyrhold hardt .	Stuorra boraspiriid hálddašeapmi lea šaddan stuorát ja stuorát váttisvuohtan mii čuohcá garrasit boazodollui ja šibitdollui .
Sametinget har i sak 18/99 , 23/99 og 34/99 omtalt rovdyrspørsmålet .	Sámediggi lea áššiin 18/99 , 23/99 ja 34/99 meannudan boraspiregažaldagaid .
Rovviltforvaltningen har medført kraftig økning i rovdyrbestanden i samiske områder .	Boraspirehálddašeapmi lea dagahan dan ahte boraspiret sámi guovlluin leat garrasit laskan .
Dette har ført til store tap og driftsulemper i landbruket med det som følge at mange har valgt å legge ned bruket .	Dát lea buktán stuorra vahágiid ja váttisvuođaid eanadollui , ja ollugat leat ferten heaitit doaluin .
For å hindre ytterligere bruksnedleggelser mener Sametinget at det straks må iverksettes nødvendige tiltak for å redusere tapene forårsaket av rovdyr .	Sámediggi oaivvilda ahte farggamusat ferte álggahit dárbbašlaš doaibmabijuid maiguin uhccuda vahágiid maid boraspiret dagahit amas daid geažil šat eanet doalut gártat heaitit .
De endrede ramme-betingelser som landbruket har fått som følge av økt rovdyrbestand er ikke fulgt opp av tilstrekkelige økonomiske ressurser for tiltaksordninger og omstilling .	Rievdan rámmaeavttut eanadoalus lassánan boraspiriid geažil eai leat čuovvuluvvon dohkálaš ekonomalaš resurssaiguin doaibmabiddjoortnegiid ja nuppástusa dáfus .
I stor grad har næringen selv måtte bære det økonomiske ansvaret gjennom økt tap av beitedyr og omstillingskostnader .	Ealáhus lea mealgadii ieš šaddan váldit ekonomalaš ovddasvástádusa , go lea massán eambbo šibihiid meahcceguohtumiin ja go leat nuppástuhttingolut .
Sametinget anser rovviltproblematikken som et svært sentralt spørsmål for reindriften .	Sámedikki mielas lea boraspireváttisvuohta hirbmat guovddáš ášši boazodoalus .
Reindriftsnæringens tap som følge av den økte rovviltbestanden er spesiell i forhold til øvrige næringer .	Vahágat boazodoalus lassánan boraspiriid geažil leat erenoamážat eará ealáhusaid ektui .
Dette har sammenheng med at tilskuddsordningene , i motsetning til i jordbruket , er basert på kjøttproduksjon .	Dat boahtá das go doarjjaortnegat leat vuođđuduvvon biergobuvttadussii , ja dat lea juste nuppeláhkái go eanadoalus .
Etter Sametingets syn er det viktig å forsøke å få til erstatningsordninger som er tilfreds-stillende , som dekker det reelle tap , og som er tilpasset den enkelte næring .	Sámedikki oainnu mielde lea deaŧalaš oččodit buhtadusortnegiid mat leat dohkálaččat , maid bokte sáhttá oažžut buhtadusa duohta vahágiid ovddas ja mat leat heivehuvvon ovttaskas ealáhussii .
Derfor bør man forbedre dagens erstatningsordninger , og utarbeide enklere regler for uttak av skadedyr og andre tapsforebyggende tiltak .	Danne galggašii buoridit otnáš buhtadusortnegiid , ja ráhkadit eaŋkileabbo njuolggadusaid boraspriid njeaidimii ja eará vaháteastadeaddji doaibmabijuide .
Hovedproblemet er imidlertid rovviltbestandens størrelse . Derfor må bestandsreguleringen intensiveres med det mål å få regulere bestanden i samiske områder .	Váldováttisvuohta lea dattetge boraspiriid lohku , ja danne ferte garraseabbot reguleret náli dainna áigumušain ahte reguleret náli sámi guovlluin .
Sametinget mener også en bør vurdere konsekvensen av oppfylling av Bernkonvensjonen om store rovdyr opp mot de forpliktelser den norske stat har påtatt seg gjennom målene i norsk samepolitikk og ratifiseringen av ILO-konvensjonen om urfolksrettigheter .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte Bernkonvenšuvnna , stuorra meahcceelliid birra , ollašuhttima váikkuhusaid galggašii árvvoštallat daid geatnegasvuođaid ektui mat Norggas leat iežas sámepolitihka mihttomeriiguin ja ILO-konvenšuvnna eamiálbmotvuoigatvuođaid birra ratifiseremiin .
2.4 Samarbeid mellom Sametingene	2.4 - Sámedikkiid gaskasaš ovttasbargu
Sametingene i Finland , Norge og Sverige har et utstrakt samarbeid , bl.a avholdes det møter mellom presidentene hvor aktuelle felles saker tas opp .	Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiin lea ollu ovttasbargu , earret eará dollojuvvojit čoahkkimat presideanttaid gaskka gos áigeguovdilis áššit meannuduvvojit .
Samarbeidet er i stadig utvikling .	Ovttasbargu ovddiduvvo jámma .
2.4.1 Samisk parlamentarisk råd	2.4.1 Sámi parlamentáralaš ráđđi
Sametinget vedtok i sak 9/99 å opprette Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) , et samarbeidsorgan mellom Sametingene i Finland , Norge og Sverige , tinget oppnevnte også medlemmer til rådet .	Sámediggi mearridii áššis 9/99 ásahit Sámi parlamentáralaš ráđi ( SPR ) , mii lea ovttasbargoorgána Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid gaskka , ja diggi nammadii maiddái lahtuid dán ráđđái .
Sametinget i Finland har vedtatt samarbeidsavtalen og oppnevnt sine representanter til SPR , mens Sametinget i Sverige foreløpig har valgt å ikke gå inn i samarbeide med de øvrige sametingene .	Sámediggi Suomas lea mearridan ovttasbargošiehtadusa ja nammadan iežas lahtuid SPR:ii , go fas Sámediggi Ruoŧas ii áiggo vuos searvat ovttasbargui eará sámedikkiiguin .
Samisk parlamentarisk råd har sin bakgrunn i at sametingene har sett behov for et samarbeid over landegrensene i saker som berører samene i flere land og samene som et folk .	Sámi parlamentáralaš ráđi duogážin lea dat ahte sámedikkiid mielas lea dárbu bargat ovttas riikarájiid rastá áššiin mat gusket sámiide máŋgga riikkas ja sámiide álbmogin .
Et av målene er å etablerer et felles folkevalgt samarbeidsorgan der man kan samarbeide og samordne felles standpunkter i saker som berører forhold samene imellom , videre i aktuelle nordiske og internasjonale spørsmål .	Okta mihttomeriin lea ásahit oktasaš álbmotválljen ovttasbargoorgána vai sáhttá bargat ovttas ja ovttastahttit oktasaš oainnuid áššiin mat gusket sámiid gaskasaš dilálašvuođaide , dasto viidáseappot davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš áššiide .
Samisk parlamentarisk råd vil ventelig bli konstituert i Karasjok i mars 2000 .	Vuordimis vuođđuduvvo Sámi parlamentáralaš ráđđi njukčamánus 2000 Kárášjogas .
2.4.2 Felles Samisk språksamarbeid	2.4.2 Oktasaš sámi giellaovttasbargu
For å legge forholdene til rette for varig språksamarbeid mellom de folkevalgte sametingene ble det opprettet en felles Samisk språknemnd , jf. sak 22/99 - Felles samisk språksamarbeid .	Go galgá láhčit dilálašvuođaid bissovaš giellaovttasbargui álbmotválljen sámedikkiid gaskka , de lea ásahuvvon oktasaš Sámi giellalávdegoddi 1999:s , gč. ášši 22/99 - Oktasaš sámi giellaovttasbargu .
Samisk språknemnd er samenes høyeste vedtaksorgan i felles samiske språkspørsmål .	Sámi giellalávdegoddi lea sámiid oktasaš alimus mearridanorgána sámegiela gažaldagain .
2.4.3 EU-Sápmi , rammeprogram for perioden år 2000 - 2006	2.4.3 EU-Sápmi , rámmaprográmma áigodahkii 2000 - 2006
Interreg II-programmene om det grenseoverskridende samarbeidet ble avsluttet i 1999 .	Interreg II-prográmmat , rájáid rastá ovttasbarggu hárrái loahpahuvvojedje 1999:s .
Innenfor rammen av Interreg II 1995-99 har det vært to samiske delprogram .	Interreg II 1995-1999 rámmaid siste leat leamaš guokte sámi oasseprográmma .
Sametinget ved Samisk næringsråd har hatt forvaltningsansvaret for de statlige midlene som er tilført delprogrammene .	Sámedikkis lea Sámi ealáhusráđi bokte leamaš ovddasvástádus hálddašit stáhtalaš ruđaid mat leat addojuvvon oasseprográmmaide .
Sametinget ser det som viktig å følge opp EU`s fellesskapsinitiativ gjennom det nye Interreg III-programmet ( 2000-2006 ) .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš čuovvulit EO oktasašinitiatiivvaid ođđa Interreg III-progámma ( 2000-2006 ) bokte .
Det er fra sametingene overlevert en felles programskisse til et selvstendig samisk program .	Sámedikkit leat geigen oktasaš iešheanalis sámi prográmmaárvalusa .
Dette må følges opp med økte administrative ressurser for å sikre Sametingets deltakelse .	Dán fertešii čuovvulit nu ahte lasihit hálddahuslaš resurssaid ja ná sihkkarastit Sámedikki searvama .
2.5 Sametingets internasjonale engasjement	2.5 - Sámedikki bargu riikkaidgaskasaččat
Sametinget legger vekt på å delta aktivt i det internasjonale arbeidet med urfolksspørsmål .	Sámediggi deattuha riikkaidgaskasaš eamiálbmotáššiid bargui aktiivvalaš searvama .
Dette er et krevende arbeid som forutsetter en målrettet deltakelse i de ulike prosessene som er relevant for situasjonen for urfolk generelt og det samiske folket spesielt .	Dát bargu gáibida ollu ja eaktuda ulbmállaš searvama daid iešguđet proseassaide mat leat deatálaččat eamiálbmotdillái oppalaččat ja sámi álbmogii erenoamážit .
2.5.1 FN`s urfolkserklæring	2.5.1 ON:a eamiálbmotjulggaštus
Sametinget er av den oppfatning at Norge på noen områder har sakket etter internasjonalt i sitt arbeid med urfolksspørsmål .	Sámedikki oaivila mielde lea Norga muhtun surggiin bázahallan riikkaidgaskasaš eamiálbmotáššiid barggu ektui .
Det gjelder forberedelse til og deltakelse i arbeidsgruppen for urfolkserklæringen .	Ná lea geavvan eamiálbmotjulggaštusa bargojovkui ráhkkaneami ja searvama oktavuođas .
Staten holdt også en relativt lav profil under årets forhandlinger .	Stáhtas leai maiddái dán jagi šiehtadallamiin oalle vuollegis profiila .
2.5.2 Sametingets arbeid med saker i Arktisk råd	2.5.2 Sámedikki bargu Arktalaš ráđis
Ministermøtet i Arktisk råd 17.-18.09.98 besluttet å etablere et program for bærekraftig utvikling i Arktisk , som også inneholder urfolksprosjekter .	Arktalaš ráđi ministeriid čoahkkin 17.-18.09.98 mearridii ahte ásahuvvo prográmma Arktisa ahtanuššamii , mas maiddái leat eamiálbmotprošeavttat .
Sametinget har gitt et tilskudd på kr 50 000 til prosjektets koordinatorstilling , men har ikke mulighet til å delta i styringsgruppen p.g.a. ressursmangel .	Sámediggi lea addán 50 000 kruvnnu prošeavtta koordináhtorvirgái , muhto dikkis ii leat vejolašvuohta searvat stivrenjovkui resursaváilevuođa geažil .
2.5.3 Barentssamarbeid	2.5.3 Barentsovttasbargu
Sametinget har støttet opp om urfolksarbeidet i Barentsregionen .	Sámediggi lea dorjon Barentsguovllu eamiálbmotbarggu .
Urfolkenes arbeidsgruppe har vedtatt en handlingsplan for urfolk 2000-2003 for beslutningsorganene i Barentsregionen .	Eamiálbmogiid bargojoavku lea mearridan eamiálbmotdoaibmaplána 2000-2003 Barentsguovllu mearridanorgánaide .
Sametinget har sammen med urfolkenes arbeidsgruppe , Barentssekretariatet , Kárášjoga- og Guovdageaidnu kommune og Kommunaldepartementet initiert til å etablere vennskapkommune samarbeidet med Lujávre- og Narjan-Mar kommuner .	Sámediggi lea ovttasráđiid eamiálbmogiid bargojoavkkuin , Barentsčállingottiin , Kárášjoga- ja Guovdageainnu gielddaiguin ja Gieldadepartemeanttain vuolggahan ustitvuođagielddaid ásaheami Lujávrri ja Narjan-Mar gielddaiguin .
Dette arbeidet er kommet godt i gang .	Dát bargu lea bures boahtán johtui .
Sametinget vil fortsette dette arbeidet .	Sámediggi áigu joatkit dan barggu .
2.6 Utdanning	2.6 - Oahpahus
2.6.1 Organisering av Sametingets arbeid med utdanningssaker	2.6.1 Sámedikki bargu oahpahusáššiid organiserema oktavuođas
Samisk utdanningsråds sekretariat opprettes fra 1. januar 2000 som en egen avdeling i Sametingets hovedadministrasjon .	Sámi oahpahusráđi čállingoddi ásahuvvo ođđajagimánu 1. b. 2000 Sámedikki váldohálddahusa sierra ossodahkan .
Fra samme dato opphører Samisk utdanningsråd som et rådgivende organ for Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet ( KUF ) .	Dien beaivvi rájes ii leat šat Sámi oahpahusráđđi Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta ráđđeaddi orgána .
I forbindelse med overføringen av Samisk utdanningsråd til Sametinget , er det i KUF . ’ s budsjett avsatt midler til Sametingets disposisjon til utdanningsformål , jf. sak 44/99 .	Go Sámi oahpahusráđđi sirdojuvvui Sámediggái , de lea Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta bušeahtas várrejuvvon ruhta Sámedikki geavahussii oahpahusáššiid várás , gč. ášši 44/99 .
Det er nedsatt en administrativt sammensatt gruppe bestående av representanter fra departementet , Samisk utdanningsråd og Sametinget , som skal vurdere det praktiske innholdet og gjennomføringen av overføringen til Sametinget .	Lea nammaduvvon hálddahusaid gaskasaš joavku mas leat mielde departemeantta , Sámi oahpahusráđi ja Sámedikki ovddasteaddjit , mii galgá árvvoštallat daid bargguid praktihkalaš sisdoalu mat galget sirdojuvvot Sámediggái ja movt sirdima galggašii čađahit .
Samtidig gjøres nødvendige beregninger med hensyn til økonomiske og personellmessige ressurser som bør følge med til Sametinget .	Dasto árvvoštallojuvvojit maiddái dárbbut ekonomiija ja bargiid ektui mat galggašedje čuovvut doaimmaid sirdima Sámediggái .
Det gjenstår arbeide vedrørende oppgavefordeling og ansvarsfordeling mellom aktuelle aktører .	Vel lea dárbu bargat doaimmaid ja ovddasvástádusa juogadeami ektui guoskevaš oasálaččaid gaskka .
2.6.2 Forskrift til opplæringsloven	2.6.2 Oahpahuslága láhkaásahus
Sametinget har avgitt høringsuttalelse til forskrift til opplæringsloven .	Sámediggi lea buktán gulaskuddancealkámuša oahpahuslága láhkaásahussii .
Kravet er stilt på bakgrunn av vanskene elever har til å få undervisning på samisk fordi retten til opplæring på samisk er knyttet til opplæringslovens « samisk distrikt » .	Gáibádus lea biddjon dan vuođul go ohppiide lea váttis oažžut oahpahusa sámegillii danne go vuoigatvuohta oahpahussii sámegillii leat čadnojuvvon oahpahuslága « sámi guvlui » .
Det samme forholdet gjelder for adgangen til å få opplæring etter L- 97 Samisk .	Seamma guoská vejolašvuhtii oažžut oahpahusa Sámi oahppoplána mielde .
Det vil dermed si at det utenfor forvaltningsområdet for samisk språk må være minst ti elever i en kommune som ønsker opplæring på samisk .	Dat mearkkaša dan ahte olggobealde sámegiela hálddašanguovllu galget leat unnimusat logi oahppi gielddas geat dáhttot oahpahusa sámegillii .
Retten til slik opplæring opprettholdes så lenge det er minst 6 elever igjen i gruppa .	Vuoigatvuohta dán lágan oahpahussii doalahuvvo nu guhkká go vel leat 6 oahppi joavkkus .
Departementet fulgte ikke opp Sametingets krav i uttalelsen til forskrift til opplæringsloven .	Departemeanta ii čuovvulan Sámedikki gáibádusa cealkámuša ektui oahpahuslága láhkaasahussii .
Departementet svarer i brev av 27.10.99 , til foreldreforeninga følgende : « Departementet ser behovet for å styrke samiskopplæringen utenfor samisk distrikt .	Departemeanta vástida 27.10.99 reivves vánhensearvái ná : « Departemeanta oaidná ahte lea dárbu nanosmahttit sámegiel oahpahusa olggobealde sámi guovllu .
I forslag til statsbudsjettet for 1999-2000 er det derfor satt av midler til samiskundervisning utenfor samisk distrikt fordelt av Statens utdanningskontor etter skjønn .	1999-2000 stáhtabušeahtas leat biddjon ruđat sámegiel oahpahusa várás olggobealde sámi guovllu maid Sámi oahpahuskantuvra árvvoštallama mielde juohká .
Etter departementets vurdering vil dette kunne ivareta intensjonene bak søknaden om utviding av samisk distrikt .	Departemeantta árvvoštallama mielde sáhttá dainna gozihit áigumuša viiddiduvvon sámi guovllu hárrái .
På denne bakgrunnen ser departementet på dette tidspunktet det ikke som aktuelt å reise spørsmål om utviding av samisk distrikt . »	Dán vuođul oaidná departemeanta ahte juste dál ii leat áigeguovdil viiddidit sámi guovllu . »
2.6.3 Øvrige utdanningsspørsmål	2.6.3 Eará oahpahusáššit
Sametinget har overfor Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet gjort flere innspill med hensyn til kommunenes økonomi når det gjelder tospråklig opplæring og opplæring etter L- 97 Samisk .	Sámediggi lea Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta guovdu máŋgii váldán ovdan gielddaid ekonomiija mii guoská guovtti gillii oahpahussii ja oahpahussii Sámi oahppoplána mielde .
Ved innføring av L- 97 Samisk la departementet inn en økning i overføringene til kommunene som underviser etter læreplanen .	Go Sámi oahppoplána váldojuvvui atnui , de lasihii departemeanta ruđaid gielddaide gos oahpahuvvo sámi oahppoplána mielde .
I kommunene der det opprettes private skoler arbeider KUF sammen med KRD for å kunne forlenge overgangsordninger for statlige tilskudd pr. elev , slik at bortfallet av inntekter ikke skal få en hurtig negativ virkning for kommunene der det opprettes slike skoler .	Gielddain gos ásahuvvojit priváhta skuvllat bargá Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta ovttas Gielda- ja guovludepartemeanttain dan ektui ahte guhkidit stáhta gaskadilleortnetdoarjaga oahppi nammii amas dietnasa njiedjan nu johtilit buktit negatiivvalaš váikkuhusaid gielddaide gos dakkár skuvllat ásahuvvojit .
Sametinget mener statlige tilskudd til kommuner med privatskoler opprettet med bakgrunn i at en ønsker å unngå samisk lærplan , L-97S , må opprettholdes på samme nivå som før opprettelse av slik privatskole .	Sámediggi oaivvilda ahte stáhtalaš doarjaga gielddaide gos priváhta skuvllat ásahuvvojit dan geažil go háliidit garvit sámi oahppoplána , O-97S , ferte doalahit dan dásis mii leai ovdal go priváhta skuvllat ásahuvvojedje .
2.6.4 Situasjonen for de samiske tospråklige kommunene	Sámediggi lea bivdán stáhta sámi joatkkaskuvllaid stivrra nammadanválddi sirdima diggái .
Sametinget har med bekymring merket seg at det ikke er laget tilfredsstillende kompensasjonsordninger for de kommuner som har et tospråklig undervisningssystem .	Sámi guovttegielalaš suohkaniid dilli Sámediggi atná váidalahttin go vel eai leat ráhkaduvvon dohkálaš buhtadusortnegat daidda suohkaniidda gos lea guovttegielalaš oahpahusvuogádat .
Dette medfører at disse kommunene har store ekstrautgifter på grunn av et lovpålagt tilbud , og i tillegg også ekstra kostnader til investeringer for å kunne gi et slikt tilbud .	Dát dagaha ahte dáin suohkaniin leat stuora liigegolut láhkageatnegas fálaldaga geažil , ja diehttelasat leat gártan lassigolut investeremiid geažil mat šaddet dahkkot jus dán fálaldaga galgá sáhttit fállat .
Til tross for at sentrale myndigheter gjentatte ganger er blitt gjort oppmerksom på dette , er mange av disse kommunenes økonomi blitt sterkt forverret .	Vaikko dát lea nuppát háve čujuhuvvon guovddáš eiseválddiide , de lea ollu suohkaniin ekonomiija sakka hedjonan dan vealggi geažil maid stáhta lea dagahan .
Til dette kommer at flere av i tillegg er svært store i areal med en spredt befolkning som gjør dem ekstra dyre i drift - et forhold som heller ikke fanges opp av det generelle inntektsoverføringssystemet i tilstrekkelig grad .	Dasa lassin leat máŋga suohkana viidát areála dáfus ja doppe lea bieđgguid ássan mii erenoamážit divruda dán doaimma - ja dát lea dilli man oppalaš sisaboahtodoarjjavuogádat ii nagot doarvái bures gokčat .
Sametinget forventer at sentrale myndigheter nå ser sitt ansvar og sørger for at likestillingen av samisk og norsk språk og kultur , ikke skal belaste kommunenes anstrengte økonomi ytterligere , og at staten tilfører disse kommunene overføringer som dekker utgiftene med tospråklighet fullt ut .	Sámediggi vuordá ahte guovddáš eiseválddit dál váldet ovddasvástádusa ja fuolahit ahte sámi ja dáru giela ja kultuvrra ovttadássásašvuohta ii noađut suohkaniid gáržžes ekonomiijadili , ja ahte stáhta buhtada dáid gielddaide ollásit daid goluid mat bohtet guovttegielalašvuođa geažil .
2.7 Samisk forskning	2.7 - Sámi dutkan
Sametinget har i arbeidet med vilkårene for samisk forskning sett behovet for en klarere satsning innenfor flere områder .	Sámediggi lea barggus sámi dutkama eavttuid ektui oaidnán ahte lea dárbu čielgaseabbot áŋgiruššat ollu surggiin .
Det er fremmet ulike initiativ gjennom samarbeidet med Norges forskningsråd , bl.a. behovet for en avklaring av ansvaret for finansiering av samisk forskning , samt behovet for å stimulere rekrutteringen av forskere .	Ollu iešguđet initiatiivvat leat ovddiduvvon ovttasráđiid Norgga dutkanráđiin , earret eará dárbu čilget geas lea ovddasvástádus ruhtadit sámi dutkama , ja dárbu nannet dutkiid rekrutterema .
Sametinget mener det er behov for en samisk forskningspolitikk og forskningspolitiske styringsorganer som kan ivareta det samiske samfunnets behov for innflytelse på samisk forskning .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu sámi dutkanpolitihkkii ja dutkanpolitihkalaš stivrenorgánaide mat sáhttet gozihit sámi servodaga dárbbu oažžut váikkuhanfámu sámi dutkamii .
Tinget ser et åpenbart behov for å institusjonalisere styringen av samisk forskning og å ansvarliggjøre et samisk organ .	Diggi oaidná ahte lea čielga dárbu institušuvdnan dahkat sámi dutkama stivrema ja ovddasvástádusa bidjat ovtta orgánii .
Sametingets primære og langsiktige målsetting er derfor at det etableres et nordisk samisk forskningsråd som omfatter hele det samiske bosettingsområdet .	Danne lea ge Sámedikki vuođđo ja guhkes áiggi mihttomearrin ahte ásahuvvošii davviriikkalaš sámi dutkanráđđi masa gullá olles sámi ássanguovlu .
Slik vil Sametingene i Sverige , Finland og Norge i fellesskap ha et overordnet ansvar for utformingen av en helhetlig samisk forskningspolitikk .	Dalle šaddá Ruoŧa , Suoma ja Norgga sámedikkiid oktasaš bajit dási ovddasvástádussan hábmet ollislaš sámi dutkanpolitihka .
Forøvrig vises det til 2.11.2 i denne meldingen om forskning innen samisk helse .	Muđui čujuhuvvo čuoggái 2.11.2 dán dieđáhusas sámi dearvvasvuođa dutkama birra .
Sametinget vil understreke at opprettelsen av et samisk forskningsråd ikke må frita det eksisterende forskningssystemet for det ansvaret det har for samisk forskning .	Sámediggi áigu deattuhit ahte sámi dutkanráđi ásaheapmi ii galgga luvvet dálá dutkanvuogádaga eret dan ovddasvástádusas mii das lea sámi dutkamis .
Sametinget vil i den forbindelse understreke at det er behov for at samiske interesser og kompetanse er tilstrekkelig representert i forskningsrådets organer .	Sámediggi áigu dán oktavuođas deattuhit ahte lea dárbu ahte sámi beroštumit ja gelbbolašvuohta leat dohkálaččat ovddastuvvon dutkanráđi orgánain .
Det er også behov for videre oppbygging av kompetanse innenfor samisk forskning , og institusjonene må selv ta aktivt ansvar for rekruttering til feltet , f.eks. gjennom øremerkede midler til stipendiatstillinger og vitenskapelige stillinger .	Lea maiddái dárbu hukset gelbbolašvuođa sámi dutkamis , ja ásahusat fertejit ieža aktiivvalaččat váldit ovddasvástádusa rekrutteremis suorgái , omd. várret / merket ruđaid stipeandiáhtavirggiide ja dieđavirggiide .
2.8 Sametingets regionalpolitiske arbeid	2.8 - Sámedikki guovlupolitihkalaš bargu
Sametinget vedtok i sak 46/99 at tingets regionalpolitiske virksomhet må styrkes ved bl.a. å prioritere arbeidet i Regjeringens Nord-norgeutvalg ( RNNU ) og Utviklingsforumet for Indre Finnmark .	Sámediggi mearridii áššis 46/99 ahte dikki guovlupolitihkalaš doaibma galgá nanosmahttot earret eará dan bokte ahte Ráđđehusa Nord-Norgeutvalg ( RNNU ) ja Utviklingsforumet for Indre-Finnmark ( Sis-Finnmárkku ovddidanforum ) bargu vuoruhuvvojit bajás .
RNNU ledes av statsministeren og består i tillegg av en rekke statsråder , fylkesordførerne i LU-området og sametingspresidenten .	RNNU:a jođiha stáhtaminister ja dasto das leat mielde ollu stáhtaráđit , riikaoasi fylkasátnejođiheaddjit ja Sámedikki presideanta .
Utviklingsforumet ledes av fylkesordføreren i Finnmark og består i tillegg av sametingspresidenten og ordførerne i kommunene Guovdageaidnu , Kárášjohka , Porsáŋgu og Deatnu .	Ovddidanforuma jođiha Finnmárkku fylkasátnejođiheaddji ja das leat lassin mielde Sámedikki presideanta ja Guovdageainnu , Kárášjoga , Porsáŋggu ja Deanu sátnejođiheaddjit .
I RNNU er det avholdt to møter i 1999 hvor temaene har vært :	RNNU lea doallan guokte čoahkkima 1999:s main fáddán leat leamaš :
Landbruk , med fokus på fremleggelsen av den nye stortingsmeldingen om landbruk	Eanadoallu , guovddážis ođđa stuorradiggedieđáhusa ovddideapmi eanadoalu birra
Fiskeri , med fokus på støtteordninger for flåtefornyelse og havneutbygging ( jf. punkt 2.2.2 )	Guolásteapmi , guovddážis fanasođasmahttimiid ja hámmanhuksemiid doarjjaortnegat ( gč. čuo. 2.2.2 )
Transport og kompetansebærende infrastruktur , med fokus på Nasjonal Transportplan som omfatter hele sektoren knyttet til vei- , bane- , luft- og sjøvertskommunikasjoner .	Transporta ja gelbbolašvuođaguoddi infrastruktuvra , man guovddážis lea Nasjonal Transportplan mii guoská olles sektuvrii čatnasettiin geaidno- , ruovdemáđii- , girdi- ja mearrajohtaluskommunikašuvdnii .
Innenfor IKT-sektoren har spørsmål vedrørende fysisk tilrettelegging av et bredbåndnett i nord blitt prioritert .	Diehtojuohkin- ja kommunikašuvdnateknologiija ( DKT ) oktavuođas lea allaleaktoneahta fysálaš láhčin davvin vuoruhuvvon .
Staten må ta ansvaret for den digitale allemannsretten .	Stáhta ferte váldit ovddasvástádusa digitála buohkaidvuoigatvuođas .
Sametingets arbeid i utvalget har vært å søke å ivareta det samiske perspektivet på de sakene som behandles .	Sámedikki bargun lávdegottis lea leamaš sámi perspektiivva goziheapmi dain áššiin mat meannuduvvojit .
Sametinget og fylkeskommunene har satt fokus på å styrke det regionalpolitiske handlingsrommet hvor prosedyrer og rutiner for den nasjonale politikken bedre tilpasses målene på regionalt nivå .	Sámediggi ja fylkagielddat leat bidjan guovddážii ahte nanosmahttit guovlupolitihkalaš doaibmaprogramma nu ahte riikka politihka prosedyrat ja rutiinnat buorebut heivehuvvojit guovlulaš dási mihttomeriide .
Samtidig er det saksområder der fylkeskommunene og Sametinget kan ha ulike interesser .	Dasto gávdnojit áššit maid oktavuođas fylkagielddain ja Sámedikkis sáhttet leat sierralágan beroštumit .
Utviklingsforumet for Indre Finnmark har avholdt fire møter .	Utviklingsforumet for Indre Finnmark lea doallan njeallje čoahkkima .
De sakene som har vært drøftet er forumets rolle og strategier , slakteristrukturen i Finnmark , import av rein , helse- og sosialspørsmål , interkommunalt samarbeid i indre Finnmark , Forsvarets stilling i Porsanger , Regionalt utviklingsprogram for indre Finnmark , kompetanse- og næringsutvikling , og informasjonsteknologi og infrastruktur .	Áššit maid birra lea digáštallojuvvon leat ; foruma sadji ja strategiijat , njuovahatstruktuvra Finnmárkkus , bohccobierggu importa , dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit , gielddaid gaskasaš ovttasbargu Sis-Finnmárkkus , Suodjalusa sadji Porsáŋggus , Regionalt utviklingsforum for Indre Finnmark , gelbbolašvuođa- ja ealáhusovddideapmi , ja diehtojuohkinteknologiija ja infrastruktuvra .
Sametinget har også vedtatt å søke medlemskap for Sametinget i Landsdelsutvalget for Nord-Norge og Nord-Trøndelag .	Sámediggi lea maiddái mearridan ohcat iežas lahttun lávdegoddái man namma lea Landsdelsutvalget for Nord-Norge og Nord-Trøndelag .
2.9 Bruk og forvaltning av skjelettmaterialet ved Anatomisk institutt	2.9 - Dákteriggeávdnasiid geavaheapmi ja hálddašeapmi Anatomalaš instituhtas
I april 1998 avga utvalget sin innstilling med forslag til retningslinjer for bruk og forvaltning av skjelettmateriale .	Cuoŋománus 1998 ovddidii lávdegoddi árvalusas ja evttohii njuolggadusaid dákteriggeávdnasiid geavaheapmái ja hálddašeapmái .
I sak 11/99 ga Sametinget sin høringsuttalelse til utvalgets innstilling .	Sámediggi attii áššis 11/99 gulaskuddancealkámuša lávdegotti árvalussii .
Sametinget støttet den enstemmige innstillingen med de foreslåtte retningslinjene for forvaltning av skjelettmaterialet ved Anatomisk institutt .	Sámediggi doarjjui ovttajienalaš árvalusa mii guoská evttohuvvon dákteriggeávdnasiid geavahan- ja hálddašannjuolggadusaide .
Det akademiske kollegium ved Universitetet i Oslo vedtok retningslinjene og ga en relevant og klar begrunnelse for at Sametinget skal ha en avgjørende råderett over den samiske del av samlingen .	Oslo universitehta akademalaš kollegiija mearridii njuolggadusaid ja buvttii deaŧalaš ja čielga čilgehusa dasa manne Sámedikkis galgá leat guovddáš ráđđenvuoigatvuohta čoahkádusa sámi oassái .
Sametinget vil understreke det helt fundamentale i at Sametinget som et representativt organ for det samiske folk i Norge har den endelige rådighet over egne forfedres levninger .	Sámediggi áigu deattuhit man deaŧalaš lea ahte Sámedikkis sámi álbmoga ovddasteaddji orgánan Norggas lea loahpalaš váldi mearridit iežas máttuid bázahusaid .
Sametinget er av den oppfatning at det må foretas en gjennomgang og utskillelse av den samiske delen av skjelettsamlingen ved Anatomisk institutt .	Sámedikki oainnu mielde ferte Anatomalaš instituhta dákteriggečoahkádusa sámi oasi geahčadit ja sirret . Sámediggi lea deattuhan man deaŧalaš dás bargat Sámedikki rávvagiid mielde .
2.10 Samlet plan for samiske kulturhus - Ny prioritering	2.10 - Sámi kulturviesuid ollislaš plána - ođđasis prioriteren
Sametinget vedtok i 1996 , i sak 23/96 en samlet plan for samiske kulturhus .	Sámediggi mearridii 1996:s áššis 23/96 ollislaš plána sámi kulturviesuid várás .
Sametinget fikk lite gjennomslag hos sentrale myndigheter for tingets forslag i planen .	Sámediggi ii ožžon nu buori doarjaga guovddáš eiseválddiin dán plánaárvalussii .
Foruten målsettingen om at eksisterende institusjoner skal sikres driftsfinansiering før nye prosjekter igangsettes , avviste Regjering og Storting Sametingets modell for funksjonfordeling og drifts- og investeringsfinansiering av samisk kulturhus , jf. St. meld. nr. 41 ( 1996-97 ) Om norsk samepolitikk , kap. 12.6 , og Inst. S Nr 145 ( 1997-98 ) .	Mihttomeari lassin , ahte dáláš institušuvnnaide galgá sihkkarastojuvvot doaibmaruhta ovdal go ođđa prošeavttat álggahuvvot , hilggui Ráđđehus ja Stuorradiggi maiddái Sámedikki doaibmajuogadan- , ja doaibma- ja investerenruhtadanmálliid , gč. Sd. dieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) Norgga sámepolitihkka , kap. 12.6 , ja Árv. nr 145 ( 1997-98 ) .
Dette førte til behov for å gjennomgå vedtaket fra 1996 på nytt og vedta ny prioritering .	Dán geažil fertii Sámediggi ođđasis guorahallat 1996:s dahkkon mearrádusa ja mearridit ođđa vuoruheami .
Sametinget går i sak 21/99 bort fra sin kategorisering av samiske kulturhus gjort i sak 23/96 .	Sámediggi rievdadii áššis 21/99 mearrádusa mii leai dahkkon áššis 23/96 sámi kulturviesuid kategoriserema ektui .
Beaivváš Sámi Teáhter , Sámi Vuorká-Dávvirat ( SVD ) m / kunstavdeling og Sámi sierra-bibliotehka innehar nasjonal status .	Beaivváš Sámi Teáhteris , Sámi Vuorká-Dávviriin oktan dáiddaossodagain ja Sámi sierrabibliotehkas lea našuvnnalaš stahtus .
De øvrige institusjonene er ikke kategorisert .	Eará institušuvnnat eai leat kategoriserejuvvon .
For disse vil det være innholdet og behovet som er avgjørende for prioritering mht finansiering , både drift og investeringer .	Daid ektui mearrida sisdoallu ja dárbu ruhtadeami vuoruheami , sihke doaimma ja investeremiid oktavuođas .
For Sametinget er det viktig at arenaer for kultur- og språkutøvelse opprettes som et ledd i styrking av samisk språk og kultur .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte ásahuvvojit sajit kultur- ja giellabarggu váste oassin sámi giela ja kultuvrra nanosmahttimis .
Men også fylkeskommunene og kommunene har ansvar både i investeringsfasen og ved drift .	Muhto maiddái fylkagielddain ja gielddain lea ovddasvástádus sihke investeremiid ja doaimma oktavuođas .
Hovedprinsippet i Sametingets vedtak er at de seks prioriterte eksisterende samiske kultur-institusjoner med utgangspunkt i dagens virksomhet , skal sikres tilfredsstillende drifts-finansiering før nye investeringer foretas ; Saemien Sijte , Várjjat Sámi Musea , Ája samisk senter , Sijti Jarnge , Sámi Dáiddaguovddáš og Várdobáiki .	Váldoprinsihppa Sámedikki mearrádusas lea ahte vuoruhuvvon čuovvovaš guđa sámi kulturinstitušuvdnii galgá otnáš doaimma vuolggasajiin , sihkkarastojuvvot dohkálaš doaibmaruhta ovdal go ođđa investeremat dahkkojuvvojit ; Saemien Sijte , Várjjat Sámi Musea , Ája sámi guovddáš , Sijti Jarnge , Sámi Dáiddaguovddáš ja Várdobáiki .
På investeringssiden har Sametinget prioritert utbygging av to samiske kulturinstitusjoner ; Ája samisk senter i Kåfjord og deretter Várdobáiki i Sør-Troms og Ofoten .	Investeremiid oktavuođas lea Sámediggi vuoruhan guokte sámi kulturásahusa huksema ; Ája sámi guovddáža Gáivuonas ja dan maŋŋá Várdobáikki Mátta-Tromssas ja Ofuohtas .
Sametinget ønsker ikke at nye initiativ skal være umulige å gjennomføre på grunn av prioriteringer gjort av tinget , og fastsetter derfor at prosjekter som har sikret driftsfinansiering og ellers er realistiske og realiserbare , fortløpende anbefales av Sametinget for investering , bl.a. gjennom tingets årlige forslag til statsbudsjett .	Sámediggi ii dáhto ahte ođđa initiatiivvaid galgá leat veadjemeahttun čađahit dikki vuoruhemiid geažil , ja mearridii danne ahte Sámediggi rávve dađistaga daid prošeavttaid maidda lea sihkkaraston doaibmaruhta ja muđui leat realistalaččat ja sáhttá realiseret , earret eará dikki jahkásaš stáhtabušeahta árvalusaid bokte .
Investeringer av mindre prosjekter skal kunne gjennomføres via eventuelle andre finansieringsordninger .	Uhccit prošeavttaid investeremiid galgá sáhttit čađahit eará ruhtadanortnegiid bokte .
Sametinget har gjennom egne vedtak , 40/96 og 20/98 , gitt spesiell prioritet til Østsamisk museumsanlegg i Neiden samisk tusenårssted og til Sámiid - Vuorkká Dávvirat avdeling for kunst inkl. Saviomuseet .	Sámediggi lea mearrádusaidis bokte , áššiin 40/96 ja 20/98 erenoamážit vuoruhan bajás Nuortasámi musearusttega Njávdámis sámi duhátjahkesadjin ja Sámi Vuorká-Dávviriid dáiddaossodat , oktan Savio-museáin .
Disse to prosjektene holdes derfor utenfor prioriteringslisten og søkes realisert så fort som mulig .	Dát guokte prošeavtta dollojuvvojit danne olggobealde vuoruhanlisttu ja geahččaluvvojit ollašuhttot nu johtilit go vejolaš .
2.11 Helse- og sosialsaker	2.11 - Dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit
2.11.1 Oppfølging av plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkningen	2.11.1 Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána čuovvuleapmi sámi álbmoga várás
De fleste prosjektene handlet om oppbygging av flerkulturell kompetanse hos helse- og sosialpersonell .	Eanaš ruđat manne dearvvasvuođa- ja sosiálabargiid máŋggakultuvrralaš gelbbolašvuođa nannemii .
I november holdt Sametinget i samarbeid med Samisk høgskole , oppfølgingsseminar for prosjektene som har fått tildelt midler .	Sámediggi doalai skábmamánus ovttasráđiid Sámi allaskuvllain čuovvulanseminára prošeavttaid várás mat ledje ožžon ruđaid .
Verdens helseorganisasjon ( WHO ) og Verdens miljøprogram ( UNEP ) startet i 1999 et samarbeid om å kartlegge miljø og helseproblemer i Arktisk region .	Máilmmi dearvvasvuođaorganisašuvdna ( WHO ) ja Máilmmi birasprográmma ( UNEP ) álggaheaigga 1999:s ovttasbarggu ahte kártet birrasa ja dearvvasvuođa váttisvuođaid Árktalaš guovllus .
Det skal utarbeides et program med fokus på urfolks helse og miljø i Arktisk , og Sametinget har signalisert at dette arbeidet bør starte i samiske områder .	Galgá ráhkaduvvot prográmma mas deattuhuvvo eamiálbmogiid dearvvasvuohta ja biras Arktisas , ja Sámediggi lea buktán signánalaid ahte dán barggu ferte álggahit sámi guovlluin .
Regjeringen har opplyst om at Sametinget vil bli trukket aktivt med i dette arbeidet .	Ráđđehus lea dadjan ahte Sámediggi gessojuvvo aktiivvalaččat mielde dán bargui .
I 1999 hadde WHO sin første konsultasjon med urfolk i Geneve , hvor Sametinget deltok i den norske delegasjonen .	1999:s leai Máilmmi dearvvasvuođaorganisašuvnnas ( WHO . ) Geneves vuosttas ráđđádallan eamiálbmogiiguin , masa Sámediggi searvvai Norgga delegašuvnnas .
Arbeidet vil bli fulgt opp av Sametinget .	Sámediggi áigu čuovvulit dán barggu .
I forbindelse med tildeling av midler til oppfølging av NOU 1995:6 prioriterte Sametinget i sak 43/99 fem satsningsområder for år 2000 .	Ruđaid juogadeami oktavuođas NOU 1995:6 dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmoga várás Norggas čuovvuleamis prioriterii Sámediggi áššis 43/99 vihtta áŋgiruššansuorggi jahkái 2000 .
I satsingsområdene har Sametinget vektlagt arbeidet med utredning , prosjektarbeid og metodeutvikling , for dermed å utvikle den samiske dimensjonen i det faglige arbeidet som utføres for samiske brukere i helse- og sosialtjenesten .	Áŋgiruššansurggiin lea Sámediggi deattuhan čielggadus- , prošeakta- ja metodaovddidanbarggu , ja ná ovddidan sámi dimenšuvnna dan fágalaš barggus maid dearvvasvuođa- ja sosiálasuorgi fállá sámi geavaheddjiide .
Sametinget har hatt et konstruktivt samarbeid med Sosial- og helsedepartementet ( SHD ) i oppfølgingen av helse- og sosialplanen .	Sámedikkis lea leamaš konstruktiivvalaš ovttasbargu Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanttain dearvvasvuođa- ja sosiálaplána čuovvuleami oktavuođas .
SHD har forøvrig utarbeidet handlingsplan for oppfølging av NOU 1995:6 , som er sendt på høring og som Sametinget skal ta stilling til i år 2000 .	Muđui lea Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta ráhkadan doaibmaplána NOU 1995:6 čuovvuleapmái , mii lea sáddejuvvon gulaskuddamii ja maid Sámediggi 2000:s galgá meannudit .
Sametinget forventer at ordinære forskningsmidler prioriteres til forskning som ivaretar det samiske perspektivet i utviklingen av en helse- og sosialtjeneste tilpasset samiske brukere .	Sámediggi vuordá ahte dábálaš dutkanruđat vuoruhuvvojit dutkamii mii goziha sámi perspektiivva dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddideamis heivehuvvon sámi geavaheddjiide .
2.11.2 Høringsuttalser	2.11.2 Gulaskuddancealkámušat
Sametinget har i sak R 68/99 avgitt høringsuttalelse om samisk helseforskning , et forprosjekt der forslaget er å danne en egen forskningsenhet om samisk helse .	Sámediggi lea áššis R 68/99 buktán gulaskuddancealkámuša sámi dearvvsvuođa dutkama birra , mii lea ovdaprošeakta man áigumuššan lea ráhkadit sierra dutkanovttadaga sámi dearvvasvuođa birra .
Den overordnete målsettingen med helseforskning og undervisning om samiske helseforhold er å øke kvaliteten på helse- og sosialtjenesten til den samiske befolkningen , og dermed gjøre tjenester innen helse- og sosialsektoren likeverdig for den norske og den samiske befolkningen .	Dearvvasvuođa dutkama ja sámi dearvvasvuođa diliid birra oahpahusa bajit dási ulbmilin lea buoridit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehta sámi álbmoga várás , ja ná dahkat dáža ja sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggi bálvalusaid ovttaárvosažžan .
Det er stort behov for forskning innenfor de ulike fagfelt i det samiske samfunnet .	Sámi servodagas lea stuorra dárbu dutkat iešguđet fágasurggiid .
Forskning innenfor samisk helse og sosial forhold bør være et av hovedsatsingsområdene i Sosial- og helsedepartementets handlingsplan for oppfølging av NOU 1995:6 .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta doaibmaplána NOU 1995:6 čuovvuleamis galggašii Sámi dearvvasvuođa- ja sosiála diliid dutkan leat váldoáŋgiruššansuorgin .
Sametinget er positiv til at det dannes en egen forskningsavdeling for samisk helseforskning ved Universitetet i Tromsø ( UiTø ) .	Sámediggi lea positiivvalaš go vuođđuduvvo sierra dutkanovttadat sámi dearvvasvuođa dutkama várás Tromssa universitehtas .
Sametinget har i brev av 08.09.99 avgitt høringsuttalelse til NOU 1999:13 Kvinners helse i Norge .	Sámediggi lea 08.09.99 beaiváduvvon reivves buktán gulaskuddancealkámuša NOU 1999:13 nissonolbmuid dearvvasvuođa birra Norggas .
Sametinget mener det er stort behov for systematisering av kunnskap , samt utredning og forskning på samiske kvinners helseforhold .	Lea stuorra dárbu systematiseret dieđuid , ja čielggadit ja dutkat sámi nissonolbmuid dearvvasvuođa dili .
For å få igangsatt arbeidet med utredning og forskning om samiske kvinners helseforhold , mener Sametinget at det må avsettes midler til formålet .	Jos barggu sámi nissonolbmuid dearvvasvuođa dili čielggademiin ja dutkamiin galgá oažžut johtui , de ferte dasa várret ruđaid .
Sametinget ber om å få igangsatt arbeidet med utredning og forskning om samiske kvinners helseforhold .	Sámediggi bivdá oažžut johtui sámi nissonolbmuid dearvvasvuođa dili čielggadan- ja dutkanbarggu .
2.12 Handlingsplan for likestilling med fokus på kvinners stilling	2.12 Dásseárvodoaibmaplána sámi nissoniid diliin guovddážis
Sametinget vedtok i sak 24/99 en handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling .	Sámediggi mearridii áššis 24/99 dásseárvodoaibmaplána sámi nissoniid diliin guovddážis .
Likestilling og kvinnepolitiske spørsmål er en sentral utfordring for det samiske samfunnet . Det er derfor viktig at Sametinget er oppdatert på dette området og bruker nødvendige ressurser på arbeidet .	Dásseárvu ja nissonpolitihkalaš áššit leat guovddáš hástalussan sámi servodahkii , danne lea ge deaŧalaš ahte Sámediggi čuovvu ovdáneami dán suorggis , ja geavaha dárbbašlaš resurssaid dán bargui .
Handlingsplanen er delt inn i fem deler .	Doaibmaplána lea juogaduvvon viđa oassái .
Første del omhandler bakgrunnen for planen , planprosessen og forholdet til andre planer .	Vuosttas oasis leat plána duogáš , plánaproseassa ja oktavuohta eará plánaide .
Del to gir en kortfattet fremstilling av likestilling som et tverrsektorielt politikkområde , Samisk kvinneprosejekt og en beskrivelse av samarbeid med aktører utenfor Sametinget .	Nuppi oasis válddahuvvo dásseárvu sektuvrraid gaskasaš politihkkasuorgin , Sámi nissonprošeakta ja čilgehus ovttasbargiid birra olggobealde Sámedikki .
Del tre omtaler hovedmål og utfordringer , mens del fire beskriver innsatsområder , mål og tiltak for likestillingsarbeidet i Sametinget for perioden 1999 - 2001 .	Goalmmát oasis leat váldomihttomearit ja hástalusat , njealját oasis fas Sámedikki dásseárvobarggu áŋgiruššansuorggit , mihttomearit ja doaibmabijut áigodahkii 1999 - 2001 .
Siste del omtaler økonomiske og administrative konsekvenser .	Maŋimuš oasis leat ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat .
Sametinget har opprettet en fast stilling som skal følge opp arbeidet med handlingsplanen .	Sámediggi lea ásahan bissovaš virggi doaibmaplána barggu čuovvuleami várás .
2.13 Domstolene i første instans	2.13 - Duopmostuolut vuosttas instánsan
Sametinget har i sak 48/99 avgitt sin høringsuttalelse til NOU 1999:22 Domstolene i første instans .	Sámediggi lea áššis 48/99 buktán gulaskuddancealkámuša NOU 1999:22 Duopmostuoluid birra vuosttas instánsan .
Domstolen må plasseres innenfor språkforvaltningsområdet i Indre Finnmark .	Duopmostuollu galgá biddjot giellahálddašanguvlui Sis-Finnmárkkus .
Sametinget vil senere komme tilbake til spørsmålet om hvor den nye domstolen geografisk skal plasseres .	Sámediggi áigu maŋŋá guorahallat gosa dat ođđa duopmostuollu eanadieđalaččat galgá biddjot .
Sametinget støtter også utvalgets oppfatning om at Utmarkskommisjonen for Nordland og Troms legges ned , og at de oppgavene den har legges til de ordinære domstolene .	Sámediggi doarju maiddái lávdegotti oainnu ahte Norlándda ja Tromssa meahccekomišuvdna heaittihuvvo , ja ahte dat barggut mat das leat , biddjojuvvojit dábálaš duopmostuoluide .
2.14 Domstolene i samfunnet	2.14 - Duopmostuolut servodagas
Sametinget har i sak 47/99 avgitt høringsuttalelse til NOU 1999:19 Domstolene i samfunnet .	Sámediggi lea áššis 47/99 buktán gulaskuddancealkámuša NOU 1999:19 Duopmostuoluid birra servodagas .
Sametinget er positiv til at domstolkommisjonen i sitt arbeid har vektlagt det samiske perspektiv og kommet med klare signaler i forhold til dette .	Sámediggi lea positiivvalaš go duopmostuollokomišuvdna barggustis lea deattuhan sámi perspektiivva ja buktán čielga signálaid dán ektui .
Sametinget støtter også forslaget fra Domstolkommisjonens flertall om en mer frittstående domstoladministrasjon med eget styre .	Sámediggi doarju maiddái Duopmostuollokomišuvnna eanetlogu árvalusa mii guoská friijaseabbo duopmostuollohálddahussii sierra stivrrain .
Dette forslaget understreker domstolenes uavhengige stilling , noe som også er vesentlig for det samiske samfunnets tillit til domstolene .	Dát evttohus deattuha duopmostuoluid sorjankeahtes dili , mii lea maiddái deaŧalaš dasa ahte sámi servodagas lea luohttámuš duopmostuoluide .
Sametinget ber om å få oppnevne to representanter til styret for domstoladministrasjonen .	Sámediggi bivdá beassat nammadit guokte lahtu duopmostuollohálddahusa stivrii .
En slik representasjon vil være vesentlig for det samiske samfunnets tillit til domstolene .	Dát ovddastus lea deaŧalaš vai sámi servodagas lea luohttámuš duopmostuoluide .
Sametinget mener derfor at det bør utredes om og eventuelt hvordan en egen domstol for indre Finnmark kan utvikles til å kunne dekke større deler av det samiske bosettingsområdet .	Sámediggi oaivvilda ahte berre čielggadit galgá go Sis-Finnmárkku vejolaš sierra duopmostuolu doaibmaguovlu guoskat stuorát osiide sámi ássanguovllus , ja jos galgá de movt .
2.15 Barne- og ungdomssaker	2.15 - Mánáid- ja nuoraidáššit
Sametingets barne- og ungdomsprosjekt er midt i gjennomføringsfasen .	Sámedikki mánáid- ja nuoraidprošeaktabargu lea gasku čađahandási .
Det er utarbeidet en prosjektbeskrivelse der det er foreslått følgende tematiske innsatsområder : Sametingets integreringspolitikk , kultur og næring .	Lea ráhkaduvvon prošeaktačilgehus mas temahtalaš áŋgiruššansuorgin leat evttohuvvon čuovvovaččat : Sámedikki integrerenpolitihkka , kultuvra ja ealáhusat .
I tillegg er det valgt ut noen geografiske områder , som spesielle innsatsområder for prosjektet .	Lassin leat válljejuvvon muhtun eanadieđalaš guovllut prošeavtta sierra doaibmabidjoguovlun .
Området omfattes av kommunene Sør Varanger , Lavangen , Røros og Oslo .	Guovllut mat leat válljejuvvon leat gielddat Mátta-Várjjat , Loabát , Røros ja Oslo .
I arbeidet med oppfølging av de definerte innsatsområdene er det i 1999 bl.a. avholdt møter med 2 av de 4 nevnte kommunene .	Definerejuvvon áŋgiruššansurggiid čuovvulanbarggu oktavuođas leat earret eará 1999:s dollojuvvon čoahkkimat guvttiin gielddain dan njealji namuhuvvon gielddas .
Sametinget vil gjennomføre spesielle tiltak rettet mot barn og unge , og har derfor prioritert tiltak for barn og unge ved behandlingen av budsjettet for 1999 .	Sámediggi áigu čađahit erenoamáš doaibmabijuid mánáid ja nuoraid ektui , ja lea danne vuoruhan doaibmabijuid mánáid ja nuoraid várás meannudettiinis 1999 bušeahta .
Prioriteringen er fulgt opp av ved at det gjennom Sametingets ulike tilskuddsordninger er prioritert tiltak som støtter opp om målsettingen i tingets barne- og ungdoms prosjekt .	Vuoruheapmi lea čuovvuluvvon Sámedikki iešguđet doarjjaortnegiid bokte nu ahte doaibmabijut mat dorjot dikki mánáid- ja nuoraidprošeavtta ulbmila , leat vuoruhuvvon .
2.16 Vasskraftutbygging	2.16 - Čázádathuksen
Vasskraftutbygging i Nordland	Čázádathuksen Norlánddas
Sametinget mener at alle konsekvenser for miljø og samfunn skal kartlegges før det gis tillatelse til videre vasskraftutbygging i kommunene Beiarn , Rana , Skjerstad og Gildeskål , slik at man er sikker på at utbyggingen ikke gjør ubotelig skade på samfunn og miljø .	Sámediggi oaivvilda ahte buot váikkuhusat birrasii ja servodahkii galget kártejuvvot ovdal go , addojuvvo lohpi čázádathuksemiidda gielddain Báidár , Ruovatvuotna , Skerrestátte ja Oarjeli-Báidár nu ahte sihkkarasto ahte huksemis eai leat dakkár váikkuhusat servodahkii ja birrasii maid ii sáhte šat maŋŋá divvut .
Dette er viktig med tanke på det samiske samfunn generelt og samiske kulturminner og samiske næringer spesielt .	Dát lea deaŧalaš sámi servodaga ektui oppalaččat , ja sámi kulturmuittuid ja sámi ealáhusaid ektui erenoamážit .
Sametinget mener det er nødvendig å foreta nye konsekvensutredninger som er i tråd med de nye bestemmelsene i plan- og bygningsloven .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu ráhkadit ođđa váikkuhančielggadusa mii dávista plána- ja huksenlága ođđa njuolggadusaide .
Lødøljaoverføringen	Lødøljasirdin
Sametinget mener det er meget beklagelig at beslutningen om å flytte prosjektet Lødøljaoverføringen fra kategori II til I har skjedd uten at viktige samiske interesser er hørt .	Sámediggi oaivvilda ahte lea hirbmat váidalahtti go mearrádus Lødøljasirdima hárrái kategoriijas II kategoriijai I dahkkojuvvui almmá guldalkeahttá deaŧalaš sámi beroštumiid .
Sametinget legger vekt på at samiske næringer , kultur og samfunnsforhold skal vurderes i alle saker der det er snakk om inngrep i samiske områder .	Sámediggi deattuha ahte sámi ealáhusat , kultuvra ja servdodatdilit galget árvvoštallojuvvojit buot áššiin main lea sáhka lihkahallamiid birra sámi servodagas .
I verne- og utbyggingssaker skal det i vurderingen spesielt vektlegges hvilke konsekvenser eventuelle utbyggingstiltak vil medføre for det samiske samfunnet som helhet .	Gáhtten- ja huksenáššiin galgá árvvoštallamis erenoamážit deattuhit makkár váikkuhusat vejolaš huksendoaibmabijuin leat sámi servodahkii ollislaččat .
En realisering av Lødøljautbyggingen vil innebære store negative konsekvenser for reindriften og dermed også for den samiske kulturen i området .	Lødøljahuksemis leat stuorra negatiivvalaš váikkuhusat boazodollui ja dalle maiddái guovllu sámi kultuvrii .
Sametinget krever en utvidet konsekvensutredning for samiske samfunnsinteresser .	Sámediggi gáibida viiddiduvvon váikkuhusčielggadusa sámi servodatberoštumiid várás .
Dette omfatter bl.a. sosiokulturelle , helsemessige og næringsmessige utredninger som setter alle naturinngrep og tap av beiteområder ellers , i en helhetlig sammenheng .	Dát guoská earret eará sosiokultuvrralaš , dearvvasvuođa ja ealáhuslaš čielggadusaide mat bidjet buot luonddulihkahallamiid ja guohtonguovlluid massima muđui , ollislaš oktavuhtii .
2.17 Annet	2.17 Eará
2.17.1 Forslag til fredning av Skoltebyen i Neiden	2.17.1 Njávdáma nuortalaš gili ráfáiduhttima árvalus
Sametinget støtter forslaget om fredning av skoltebyen i Neiden , Sør-Varanger kommune , som kulturmiljø etter kulturminnelovens § 20 .	Sámediggi doarju evttohusa ahte ráfáiduhttit Njávdáma nuortalaš gili , Mátta-Várjjat gielddas kulturbirasin kulturmuitolága § 20 mielde .
Forslaget er usedvanlig godt begrunnet både faglig , kulturpolitisk og etisk .	Evttohus lea hirbmat bures vuođustuvvon sihke fágalaččat , kulturpolitihkalaččat ja etihkalaččat .
De foreslåtte fredningsbestemmelsene synes veloverveid , klare og presise , og vil danne et godt og forutsigbart grunnlag for en framtidig bruk og forvaltning av området .	Evttohuvvon ráfáiduhttinnjuolggadusat orrot bures árvvoštallojuvvon , ja dat leat čielgasat ja dárkilat , ja dat bidjet buori ja diehttelas vuođu dasa movt guovlu boahtteáiggis galgá geavahuvvot ja hálddašuvvot .
Ved siden av at fredningen av Skoltebyen ivaretar de historiske , kulturelle , religiøse og landskapsmessige verdier i området , er det viktig at fredningen ses i en klar sammenheng med østsamisk kulturvern og formidling .	Dasa lassin go nuortalaš gili ráfáiduhttin goziha historjálaš , kultuvrralaš , oskkolaš ja eanadatlaš árvvuid guovllus , de lea deaŧalaš oaidnit ahte ráfáiduhttimis lea čielga oktavuohta nuortasámi kulturgáhttemii ja - gaskkusteapmái .
Østsamenes spesielle historie i statsrettslig , religiøs , språklig og kulturell sammenheng krever et særlig statlig engasjement omkring de østsamiske kulturvernoppgavene .	Nuortalaččaid erenoamáš historjá stáhtarievttálaš , oskkoldatlaš , gielalaš ja kultuvrralaš beliid vuođul gáibida ahte lea erenoamáš dárbu stáhta áŋgiruššamiidda nuorta sámi kulturgáhttendoaimmaid oktavuođas .
Ansvarlige myndigheter må være villig til å strekke seg så langt som overhodet mulig i arbeidet for å bevare , styrke og videreutvikle østsamisk kultur .	Ovddasvástideaddji eiseválddiin ferte leat dáhttu nu guhkás go oppa lea ge vejolaš bargat dan ala ahte suodjalit , nannet ja ovddidit nuorta sámi kultuvrra .
Sametinget ser det som nødvendig at fredningsforslaget følges opp og at forslaget legges frem for Kongen i statsråd så snart som mulig .	Sámedikki mielas lea dárbu čuovvulit ráfáiduhttinárvalusa ja ovddidit árvalusa Gonagassii stáhtaráđis nu johtilit go lea vejolaš .
2.17.2 Østsamisk museumsanlegg	2.17.2 Nuortalaš museá
Sametinget vedtok i 1998 Østsamisk museumsanlegg / kultursenter som samisk tusenårssted .	Sámediggi mearridii 1998:s nuortalaš musea / kulturguovddáža sámi duhátjahkesadjin .
For å komme i gang med arbeidet for den samiske tusenårsmarkeringen ble Østsamisk museum etablert i Neiden for en interimsperiode fra 12. juli 1999 og ut året .	Go galggai boahtit johtui sámi duhátjahkečalmmusteami bargguin , de ásahuvvui nuortalaš museá Njávdámis gaskaboddosaččat suoidnemánu 12. b. 1999 rájes jagi lohppii .
Østsamisk museum er en avdeling av Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger , og for 1999 finansiert med støtte fra Sametinget , Sør-Varanger kommune og Kommunal- og regionaldepartementet .	Nuortalaš museá lea Sámiid Vuorká-Dávviriid ossodat , ja lea 1999:s ruhtaduvvon Sámedikki , Mátta-Várjjat gieldda ja Gielda- ja guovludepartemeantta doarjagiiguin .
For å realisere prosjektet behøves det konkret bevilgning over statsbudsjettet .	Jos prošeavtta galgá sáhttit ollašuhttit , de lea dárbu oažžut konkrehta juolludusa dasa stáhtabušeahtas .
Sametinget viser til budsjettproposisjonene for 1999 og 2000 hvor det fremkommer at Regjeringen skal henholdsvis utrede og bearbeide planene for samisk tusenårssted til neste års statsbudsjett .	Sámediggi čujuha bušeahttaproposišuvnnaide 1999 ja 2000 main oidno ahte Ráđđehus galgá čielggadit ja hábmet plánaid sámi duhátjahkesaji várás boahtte jagi stáhtabušeahtas .
Tinget vil også vise til Innst. S. nr. 246 og Budsjettinnst. S. nr 2 - 1999-2000 fra Familie- , kultur- og administrasjonskomiteen hvor det forutsettes etablert et samisk tusenårssted med byggestart i 2001 og en fremdrift som sikrer ferdigstillelse før 2005 .	Diggi čujuha maiddái Bearaš- , kultur- ja hálddahuskomiteá árvalussii nr 246 ja Bušeahttaárvalussii S nr 2 - 1999 - 2000 main eaktuduvvo ahte ásahuvvo sámi duhátjahkesadji . Huksen álggahuvvo 2001:s ja dat galgá gárvvistuvvot ovdal jagi 2005 .
2.17.3 Interregprosjektet Norgesfararleden og Harvasstua i Hattfjelldal kommune	2.17.3 Interregprošeakta Norgesfararleden ja Harvasstua Árborddi gielddas
Sametinget betrakter dette som en meget viktig sak for de sørsamiske interessene i området .	Sámedikki mielas lea dát hirbmat deaŧalaš ášši guovllu sámi beroštumiide .
Harvasdalen er et sentralt område for reindriftssamene både på norsk og svensk side .	Harvasdalen lea sihke Norgga ja Ruoŧa beale boazosámiid guovddáš guovlu .
Sametinget har understreket de kulturminnevernmessige sidene ved bygningene .	Sámediggi lea deattuhan ahte visttiin leat bealit main lea árvu kulturmuitun .
Harvasstua er tett knyttet til reindriftssamers bruk av områdene på norsk og svensk side , og inngår i en viktig kulturhistorisk sammenheng .	Harvasstua lávejit guovllu boazosámit Norgga ja Ruoŧa bealde geavahit , ja dat lea deaŧalaš kulturhistorjálaš oktavuođas .
På bakgrunn av kulturminnevernhensyn har Sametinget bedt om at en eventuell avhending av Harvasstua ikke foretas før Riksantikvaren er varslet og har gitt sin vurdering av bygningenes verneverdi .	Kulturmuittuid gáhttema vuhtii váldima vuođul lea Sámediggi bivdán ahte Harvastua ii vuvdo ovdal go Riikaantikvárii lea mannan diehtu vuovdima birra , ii ge ovdal go dat leat árvvoštallan vistti gáhttenárvvu .
Beslutningen om hva som skal skje med Harvasstua i framtiden har derfor stor interesse både fra en reindriftssamisk , historisk og kulturminnefaglig synsvinkel .	Mearrádusas Harvasstua boahtteáiggi ektui lea danne stuorra mearkkašupmi sihke boazosámi , historjalaš ja kulturmuitofágalaš oainnu vuođul .
Sametinget vil understreke at en avgjørelse om Harvasstuas framtid må inneholde en løsning som er akseptabel for den sørsamiske reindriften på norsk og svensk side i området slik at sørsamisk kultur og næring ikke blir skadelidende .	Sámediggi áigu deattuhit ahte mearrádusas Harvasstua boahtteáiggi ektui galgá leat dakkár čoavddus mii lea dohkálaš guovllu máttasámi boazodollui Norgga ja Ruoŧa bealde amas máttasámi kultuvra ja ealáhus gártat gillát .
Sametinget ved Samisk kulturminneråd må være med på å vurdere den fremtidige bruken av Harvasstua i Hattfjelldal kommune .	Sámediggi Sámi kulturmuitoráđi bokte galgá leat mielde árvvoštallamin movt Harvasstua Árbordi gielddas galgá geavahuvvot boahtteáiggis .
2.17.4 Hálkavárri og Porsangermoen skytefelt	2.17.4 Hálkavári ja Inggášguolbana báhčinšillju
Sametinget mener det er viktig at Forsvaret og reindriften har en avtale om bruken av Hálkavarri / Porsangmoen skytefelt .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte Suodjalusa ja boazodoalu gaskka lea šiehtadus Hálkavári / Inggášguolbana báhčinšillju geavaheamis .
Hálkavarri / Porsangmoen skytefelt er et sentralt område for reindriften , og reindriften er en sentral samisk næring og en viktig samisk kulturbærer som er beskyttet både gjennom nasjonale og internasjonale regler .	Hálkavári / Inggášguolbana báhčinšillju lea deaŧalaš guovlu boazodollui , ja boazodoallu lea guovddáš sámi ealáhus ja deaŧalaš sámi kulturguoddi mii suodjaluvvo sihke našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš njuolggadusaid bokte .
En av de sentrale rettslige forutsetninger som er lagt til grunn for statens politikk overfor samene , er vern av det materielle kulturgrunnlaget .	Dán duohtan dahkamis lea hirbmat deaŧalaš gozihit dan ahte boazodoallu ja dan guovllut eai jámma masse eatnamiid eará beroštumiide .
En meget viktig forutsetning for at dette skal være en realitet , er at reindriftsnæringen og dens områder ikke stadig taper arealer til andre interesser .	Álgogeahčen 1980-logu dahkkui šiehtadus Suodjalusa ja guoskevaš boazodolliid gaskka . Šiehtadus heittiii guostomis 1996:s , ja dan rájes ii leat leamaš makkárge šiehtadus oasálaččaid gaskka .
På starten av 1980-tallet ble det inngått et avtaleskjønn mellom forsvaret og de impliserte reindriftsutøverne .	Boazodoallu lea gártan hirbmat váttis dillái erenoamážit danne go ii leat šat makkárge šiehtadus Suodjalusain .
Avtalen gikk ut i 1996 , og det har siden ikke vært noen avtale mellom partene .	Dát mielddisbuktá dan ahte boazodoalus ii šat leat váikkuhanvejolašvuohta dan dillái mii lea guovllus .
Reindriften er nå kommet i en meget vanskelig situasjon , ikke minst fordi man ikke har noen avtale med forsvaret , noe som medfører at man ikke lenger har innflytelse på situasjonen i området .	Nubbi eará bealli lea dat ahte Suodjalusas dađi mielde go Sámediggi diehtá ii šat leat makkárge šiehtadus guvlui . Dat nogai 1996:s , oktanaga šiehtadusain boazodolliid ja Suodjalusa gaskka .
Et annet forhold er at forsvaret , slik Sametinget kjenner saken , ikke lenger har noen festekontrakt til området .	Danne lea Sámediggi ovddidan ášši suodjalusministerii , vai šiehtadallamiid šiehtadusa ektui sáhttá joatkit Suodjalusa ja boazodoalu gaskka .
2.17.5 Sammenslåing av Mauken og Blåtind skytefelt	2.17.5 Meavkke ja Alitčohka báhčinšiljuid ovttastahttin
Sammenbindingen av Mauken og Blåtind skytefelt er en svært alvorlig trussel mot samisk kultur .	Meavkke ja Alitčohka báhčinšiljuid ovttastahttin lea hirbmat garra áitta sámi kultuvrra vuostá .
Sametinget har derfor siden 1990 gitt flere uttalelser i forbindelse med planene om sammenbinding .	Danne lea ge Sámediggi 1990 rájes buktán máŋga cealkámuša Meavkke ja Alitčohka báhčinšiljuid plánaid ovttastahttima oktavuođas .
Ved flere anledninger har tinget påpekt viktigheten av at det foretas konsekvensutredninger som er faglig holdbare når det gjelder konsekvensene for den samiske kulturen generelt i området , og spesielt for reindriften og samiske kulturminner .	Ollu gerddiid lea diggi čujuhan ahte lea deaŧalaš ráhkadit dakkár váikkuhusiskančielggadusa mii lea fágalaččat doallevaš dan ektui mii guoská sámi kultuvrra váikkuhusaide guovllus oppalaččat , ja erenoamážit boazodollui ja sámi kulturmuittuide .
Sametingsrådet har tatt opp saken igjen i sak R 107/99 .	Sámediggeráđđi lea fas meannudan dán ášši áššis R 107/99 .
En av forutsetningene for Stortingets vedtak av 8. april 1997 om å slå sammen skytefeltene var at reindriften skulle kunne overleve i området .	Okta huksema eaktu Stuorradikki 08.04.97 mearrádusas báhčinšiljuid oktii laktima hárrái leai dat ahte boazodoallu galggai sáhttit ceavzit guovllus .
Dette skulle den vedlagte tiltaksplanen for reindriften som fulgte St.prp. nr. 85 ( 1995-96 ) Om sammenbinding og utvidelese av Mauken og Blåtind skyte- og øvingsfelter i Indre Troms , garantere .	Dan galggai dat doaibmaplána boazodoalu várás mii čuovui mielddusin St. prp. nr. 85 ( 1995-96 ) Meavkke ja Alitčohka báhčin- ja hárjehallanšiljuid laktima ja viiddideami birra Sis-Tromssas , dáhkidit .
Under Stortingets behandling ble det også understreket at tiltaksplanen skulle være garantien for at sammenbindingen ikke er i strid med samiske rettigheter , herunder bestemmelsene i ILO-konvensjon nr 169 om urfolks rettigheter .	Stuorradikki meannudeamis deattuhuvvui maiddái ahte doaibmaplána galggai dáhkidit dan ahte laktin ii leat vuostálaga sámi vuoigatvuođaiguin , ii ge ILO-konvenšuvnna nr. 169 eamiálbmotvuoigatvuođaid birra , mearrádusaiguin .
I den siste tiden er det dokumentert at tiltaksplanen som er utarbeidet av Forsvaret ikke kan garantere for en framtidig bærekraftig reindrift i området .	Maŋimuš áiggis lea duođaštuvvon ahte doaibmaplána maid Suodjalus lea ráhkadan ii dáhkit guovllu boazodollui ceavzilis boahtteáiggi .
Det hevdes også med stor tyngde at ingen reindriftsfaglige miljøer har deltatt i utarbeidelsen av tiltaksplanen , og at den dermed er utarbeidet på et svært tynt faglig grunnlag .	Dasto čuoččuhuvvo sakkarat ahte boazodoallu fágalaččat ii guđege dásis leat leamaš mielde doaibmaplána ráhkadeamis , ja ahte das danne lea váilevaš fágalaš vuođđu .
Tiltakene som er utformet bygger på mangelfulle og feilaktige oppfatninger av reindriften i området .	Doaimmaid vuođđun leat váilevaš ja boasttu dieđut guovllu boazodoalu birra .
Heller ikke Landbruksdepartementets egen seksjon for reindrift skal etter sigende ha deltatt i arbeidet .	Eanadoallodepartemeantta iežas boazodoallosekšuvdna ge ii gul leat searvan bargui .
Med de manglende reindriftsfaglige vurderingene i saken og den ufullstendige tiltaksplanen , vil sammenbindingen av skytefeltene være et stort inngrep overfor reindriftssamene i området , og overfor samiske rettigheter generelt .	Váilevaš boazodoallofágalaš árvvoštallamiid geažil áššis , ja váilevaš doaibmaplána geažil , lea báhčinguovlluid oktiičatnan stuorra vearredahkun guovllu boazodoallosámiid ektui , ja sámi vuoigatvuođaid ektui oppalaččat .
Saken er også i strid med bestemmelsene i ILO - konvensjon nr 169 .	Ii ášši soaba oktii ILO-konvenšuvnna nr. 169 njuolggadusaiguin ge .
Sametinget krever derfor at Landbruksdepartementets godkjenning av tiltaksplanen trekkes tilbake og at det reindriftsfaglige grunnlaget vurderes på nytt .	Sámediggi gáibida ahte Eanadoallodepartemeantta doaibmaplána dohkkeheapmi galgá máhcahuvvot ja boazodoallofágalaš bealit galget árvvoštallojuvvot ođđasis .
Tinget krever også at det ikke foretas ekspropriasjon av reindriftens rettigheter i området , samt at Forsvaret ikke innvilges forhåndstiltredelse før saken er rettslig belyst .	Diggi gáibida maiddái ahte eatnamat eai galgga bákkus lotnojuvvot guovllu boazodolliin ja ahte Suodjalussii ii addojuvvo ovdagihtiilohpi ovdal go ášši lea rievttálaččat guorahallojuvvon .
Sametingets fagpolitiske og forvaltningsmessige oppgaver	Sámedikki fágapolitihkalaš ja hálddahuslaš doaimmat
3.1 Fordeling av tilskudd	3.1 Doarjagiid juogadeapmi
Sametinget har gjennom en årrekke overtatt stadig nye forvaltningsoppgaver .	Sámediggi lea ollu jagiid dađistaga váldán badjelasas ođđa hálddašandoaimmaid .
De fleste av disse oppgavene er overtatt fra andre , og representerer i så måte ikke nye tiltak .	Dát doaimmat leat sirdojuvvon earáin , nu ahte dat eai leat ođđa doaibmabijut .
Like fullt har denne prosessen resultert i et stadig utvidet ansvarsområde for Sametinget .	Dasto lea dát proseassa buktán Sámediggái dađistaga stuorát ovddasvástádusa .
I 1999 forvaltet Sametinget følgende tilskuddsordninger :	1999:s lea Sámediggi hálddašan čuovvovaš doarjjaortnegiid :
Tilskuddsordning Tilskuddsorgan Beløp 1999 ( i 1000 kr . )	Doarjjaortnet Doarjjaorgána Submi 1999 1000 kruvnnuin
Samisk utviklingsfond Samisk næringsråd 24 097	Sámi ovddidanfoanda Sámi ealáhusráđđi 24 097
Tilskudd til samisk husflid Samisk næringsråd 3 600	Sámi duodjedoarjja Sámi ealáhusráđđi 3 600
Samisk kulturfond Samisk kulturråd 9 125	Sámi kulturfoanda Sámi kulturráđđi 9 125
Tilskudd til samisk forlagsdrift Samisk kulturråd 1 500	Sámi girjelágádusdoarjja Sámi kulturráđđi 1 500
Tilskudd til samiske kulturhus Samisk kulturråd 2 843	Doarjja sámi kulturviesuide Sámi kulturráđđi 2 843
Tilskudd til samiske kulturorg . Samisk kulturråd 1 333	Doarjja sámi kulturorganisašuvnnaide Sámi kulturráđđi 1 333
Tospråklighetstilskudd til komm./fylker Samisk språkråd 16 650	Gielddaid ja f. gield. guovtteg. doarjja Sámi giellaráđđi 16 650
Utdanningsstipend til samisk ungdom Samisk språkråd 850	Sámi nuoraid oahppostipeanda Sámi giellaráđđi 850
Språkprosj . i h. h. t. språkplaner Samisk språkråd 2 956	Giellaprošeavttat giellaplánaid ektui Sámi giellaráđđi 2 956
Tilskudd til samiske kulturminner Samisk kulturminneråd 600	Doarjja sámi kulturmuittuide Sámi kulturmuitoráđđi 600
Tilskudd til samiske hovedorg . Sametingsrådet 2 600	Doarjja sámi váldoorganisašuvnnaide Sámediggeráđđi 2 600
Tilskudd til politiske grupper i Sametinget Sametingsrådet 1 300	Doarjja Sámedikki politihkalaš joavkkuide Sámediggeráđđi 1 300
Til Sametingsrådets disposisjon Sametingsrådet 147	Sámediggeráđi geavahusas Sámediggeráđđi 147
Oppfølging av helse- og sosialplan Sametingsrådet 4 400	Dearvvasvuođa- ja sosiálaplána čuovvuleapmi Sámediggeráđđi 4 400
Sum 72 001	Submi 72 001
De ulike ordningene forvaltes etter egne retningslinjer fastsatt av Sametinget .	Iešguđet ortnegat hálddašuvvojit Sámedikki mearridan njuolggadusaid mielde .
Det nye økonomireglementet som ble iverksatt fra 01.01.99 fastslår at man skal legge større vekt på en mål- og resultatstyring i økonomiforvaltningen .	Ođđa ekonomiijanjuolggadusa mielde mii bođii fápmui 01.01.99 galgá ekonomiija hálddašeamis bidjat stuorát deattu mihttomeriid ja bohtosiid stivremii .
Sametinget har i 1999 kommet et stykke på vei i dette arbeidet , men denne prosessen er langt fra ferdig .	Sámediggi lea 1999:s joavdan muhtun muddui dáinna bargguin , muhto dáinna proseassain gal eat eisege leat geargan .
Det som gjenstår er å aktivisere denne informasjonen i et mer helhetlig system hvor bruk av eksterne datakilder vil stå sentralt .	Dan maid vel ferte dahkat lea aktiviseret dáid dieđuid eanet ollislaš vuogádagas olggobeale dihtorgálduid geavaheami ektui .
I den fasen Sametinget er i nå er grunnlaget lagt for et godt bilde av den faktiske virkemiddelbruken .	Dan dásis go Sámediggi dál lea , de lea biddjon buorre vuođđu dasa ahte sáhttá oaidnit movt váikkuhangaskaoamit duođas geavahuvvojit .
Mangelen på samordnet statistikk og måltall på den samiske samfunnsutviklingen er imidlertid en utfordring som må løses , for at mål- og resultatstyring skal få en faglig forsvarlig forankring .	Go ovttastahttojuvvon statistihkka ja mihttologut váilot sámi servodatovddideamis , de lea dat hástalus maid ferte čoavdit , vai mihtto- ja boađusstivremis šattašii fágalaččat dohkálaš dássi .
Sametinget deltar i et prosjekt ledet av Nordisk Samisk Institutt med formålet å etablere en samisk samfunnsvitenskapelig database .	Sámediggi searvá prošektii maid Sámi Instituhtta jođiha ja man ulbmilin lea ásahit sámi servodatdieđalaš diehtovuođu .
Dette arbeidet er svært viktig og vil forhåpentligvis danne grunnlaget for en mer aktiv samisk samfunnsplanlegging .	Dát bargu lea hirbmat deaŧalaš ja bidjá jáhku mielde vuođu eanet aktiivvalaš sámi servodatplánemii .
3.2 Forvaltnings- og fagpolitiske oppgaver i Sametingets underliggende råd	3.2 Sámedikki vuollásaš ráđiid hálddašan- ja fágapolitihkalaš doaimmat
3.2.1 Samisk kulturminnevern	3.2.1 Sámi kulturmuitobargu
Samisk kulturminneråd er et fagråd i sametingssystemet .	Sámi kulturmuitoráddi lea fágaráddi sámediggevuogádagas .
Sametinget har den politiske styring samt arbeidsgiveransvar .	Sámediggi stivre politihkalaccat kulturmuitoráđi ja lea dan bargoaddi .
Miljøverndepartementet ( MD ) ved Riksantikvaren har det overordnede fagansvar .	Birasgáhttendepartemeanttas Riikaantikvára bokte lea bajit dási fágaovddasvástádus kulturmuitoráđis .
Samisk kulturminneråd er av MD delegert myndighet og pålagt å forestå forvaltningen av samiske kulturminner i henhold til Lov av 9. juni 1978 nr. 50 om kulturminner .	Birasgáhttendepartemeanta lea delegeren válddi Sámi kulturmuitoráddái ja geatnegahttán dan hálddašit sámi kulturmuittuid geassemánu 9. b. 1978 nr 50 kulturmuitolága mielde .
Samisk kulturminneråd ivaretar også kulturminnehensyn i plan- og byggesaker etter Lov av 14. juni 1985 nr. 77 plan- og bygningsloven .	Sámi kulturmuitoráddi goziha maiddái kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenáššiin geassemánu 14. b. 1985 nr 77 plána- ja huksenlága mielde .
Samisk kulturminneråds oppgave er å bidra til at den miljømessige kulturarven blir vernet , dokumentert og vedlikeholdt på en best mulig måte .	Sámi kulturmuitoráđi bargun lea leat mielde váikkuheamen ahte biraslaš kulturárbi gáhttejuvvo , duodaštuvvo ja bajásdollo buoremus vuogi mielde .
Samisk kulturminneråd gir , som ivaretaker av samiske kulturminneinteresser i plan- og bygningsloven , høringsuttalelser til statlige verneplaner , fylkesplaner , kommunale arealplaner , reguleringsplaner , bebyggelsesplaner og enkelsøknader til konsekvensutredninger .	Sámi kulturmuitoráddi mii galgá gozihit sámi kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenáššiin plána- ja huksenlága mielde , buktá gulaskuddancealkámušaid stáhtalaš gáhttenplánaide , fylkaplánaide , gieldalaš areálaplánaide , regulerenplánaide , coahkkebáikeplánaide ja ovttaskas váikkuhuscielggadusohcamiidda .
Samisk kulturminneråd driver også veiledning i planspørsmål overfor kommunene , og har innsigelsesmyndighet overfor kommunenes arealplaner , reguleringsplaner og bebyggelsesplaner .	Sámi kulturmuitoráddi galgá maiddai oaivadit gielddaid plánaáššiin , ja das lea váldit buktit vuostecealkámuša gielddaid areálaplánaide , regulerenplánaide ja coahkkebáikeplánaide .
Samisk kulturminneråds virksomhet	Sámi kulturmuitoráđi doaibma
Samisk kulturminneråd har ansvar for fordeling og utbetaling av de årlige tilskuddsmidlene til samiske kulturminneprosjekter .	Sámi kulturmuitoráđis lea ovddasvástádus juolludit ja máksit jahkásaš doarjjaruđaid sámi kulturmuitoprošeavttaide .
Tilskuddet gis til tiltak som ivaretar de overordnede kulturminnefaglige hensyn i arbeidet med samiske kulturminner og kulturmiljøer , samt samisk bygningsvern .	Doarjja addojuvvo doaibmabijuide maid bokte gozihuvvo bajit dási kulturmuitofágalaš beroštupmi dan barggus mii guoská sámi kulturmuittuide ja kulturbirrasii , ja sámi huksengáhttemii .
Med et tilskudd fra Miljøverndepartementet etablerte Samisk kulturminneråd i 1999 et Samisk knutepunkt for arbeidet med Lokal Agenda 21 .	Sámi kulturmuitoráddi ásahii 1999:s dainna doarjagiin maid oaččui Birasgáhttendepartemeanttas sámi guovddáža Báikkálaš Agenda 21 bargui .
Samisk kulturminneråd har en koordinerende rolle i Sametinget for arbeidet med Østsamisk museum i Neiden .	Sámi kulturmuitoráddi galgá koordineret Sámedikki barggu nuortalaš museáin .
Arbeidet er nærmere beskrevet under pkt. 2.17.2 .	Bargu lea lagabui cilgejuvvon čuoggás 2.17.2 .
Samisk kulturminneråd har også i 1999 hatt en del internasjonale engasjement som Norsk-Russisk kulturminnesamarbeid , Inter-regionalt registreringsprosjekt i sørsamisk område , UNESCO - norsk komité for verdens hukommelsekonvensjonen .	Sámi kulturmuitoráđis lea maiddái 1999:s leamaš muhtun ráji riikkaidgaskasaš bargu nugo norgalaš-ruoššalaš kulturmuitoovttasbargu , Interreg registrerenprošeakta lullisámi guovllus , UNESCO - máilmmi kulturmuittuidrádjankonvenšuvnna Norgga komitea .
Samisk kulturminneråd hadde i 1999 totalt sett samme høye antall saker til behandling som i 1998 .	Sámi kulturmuitoráddi lea 1999:s meannudan seamma ollu áššiid go 1998:s .
Antallet befaringssaker ligger på samme nivå som i 1998 .	Geahcadanáššit ledje seamma dásis go 1998:s .
Fremtidige utfordringer	Hástalusat boahtteáiggis
Samisk kulturminneråd står overfor flere store oppgaver og utfordringer i årene fremover .	Sámi kulturmuitoráđis leat ollu stuorra barggut ja hástalusat jagiin ovddosguvlui .
Det er fremdeles et sterkt behov for en administrativ styrking for at Samisk kulturminneråd skal fylle de oppgavene det er tillagt og de målsetningene det har satt seg .	Ain lea stuorra dárbu nannet Sámi kulturmuitoráđi hálddahusa vai dat sáhttá ollašuhttit daid bargguid mat dasa leat biddjon ja daid mihttomeriid maid dat lea alccesis bidjan .
For 2000 vil hovedutfordringen være å videreutvikle og forbedre arbeidet innenfor de arbeidsområdene som allerede er igang .	Váldohástalus Sámi kulturmuitoráđis jagis 2000 lea ovddidit ja buoridit barggu dain surggiin gos juo lea bargu jodus .
3.2.2 Samiske kulturspørsmål	3.2.2 Bargu sámi kulturáššiiguin
Samisk kulturråd er et fagråd i sametingssystemet , og forestår forvaltningsoppgaver på vegne av Sametinget .	Sámi kulturráđđi lea fágaráđđi sámediggevuogádagas , ja dat doaimmaha hálddašandoaimmaid Sámedikki ovddas .
Rådet ivaretar også den fagpolitiske delen av kultursaker i sametingssystemet .	Sámi kulturrráđđi lea maiddái Sámedikki fágapolitihkalaš orgána sámediggevuogádagas .
Samisk kulturråd driver en informasjonsvirksomhet rettet mot ulike samiske grupper og geografiske områder , og har også informasjons- og samarbeidsstrategi i forhold til andre offentlige instanser .	Dasto gullá Sámi kulturráđđái diehtojuohkindoaibma iešguđet sámi joavkkuid ja eanadieđalaš guovlluid ektui , ja das lea maiddái diehtojuohkinstrategiija eará almmolaš instánssaid ektui .
Samisk kulturråd har et utstrakt samarbeid med andre offentlige organer , og kontakten med kommuner , fylkeskommuner og samiske organisasjoner anses som viktig .	Sámi kulturráđis lea viiddis ovttasbargu eará almmolaš orgánaiguin , ja oktavuohta gielddaiguin , fylkagielddaiguin ja sámi organisašuvnnaiguin adnojuvvo deaŧalažžan .
Fagpolitisk arbeid	Fágapolitihkalaš bargu
Samerådet nedsatte høsten 1997 en arbeidsgruppe som skulle se på mulighetene for felles kulturtiltak i hele Sápmi samt finansiering av tiltak .	Sámiráđđi nammadii čakčat 1997 bargojoavkku mii galggai geahčadit livččii go vejolaš láhčit oktasaš kulturdoaibmabijuid olles Sámis , ja movt daid doaibmabijuid ruhtadit .
Samisk kulturråd var representert med ett medlem i arbeidsgruppen .	Sámi kulturráđis leai okta ovddasteaddji dán bargojoavkkus .
Arbeidgruppen la frem sitt arbeid høsten 1999 .	Bargojoavku ovddidii iežas barggu čakčat 1999 .
Samisk kulturråd mener at arbeidsgruppens planforslag er en naturlig oppfølging og supplement til det pågåenede arbeidet med å formalisere samarbeidet med samiske saker på nordisk nivå .	Sámi kulturráđđi oaivvilda ahte bargojoavkku plánaárvalus lea lunddolaš čuovvuleapmi ja daid bargguid dievasmahttin mat leat jođus sámi áššiid ovttasbarggu formaliserema ektui davviriikkalaš dásis .
Det er behov for et bedre samarbeid i samiske saker på nordisk nivå , og Russland bør også knyttes til dette samarbeidet .	Lea dárbu buorebut bargat ovttas sámi áššiid ektui davviriikkalaš dásis , ja Ruošša maid váldit mielde dán ovttasbargui .
En grunnleggende tanke ved opprettelsen av Samisk kulturfond var at utviklingsmulighetene innenfor samisk kunst og kultur skulle sikres og videreutvikles på egne premisser .	Sámi kulturráđi doaibma Vuođđojurdda Sámi kulturfoandda ásaheami oktavuođas leai sámi dáidaga ja kultuvrra ovdánanvejolašvuođaid sihkkarastin ja ovddideapmi iežas eavttuid mielde .
Innenfor de rammene kulturfondet disponerer legger Samisk kulturråd opp til å verne og vedlikeholde uttrykksformene i samisk kulturliv .	Sámi kulturráđđi áigu daid rámmaid siste maid kulturfoanda disponere gáhttet ja bajásdoallat sámi kultureallima hámiid .
Gjennom Samisk kulturfond prøver man å tilrettelegge kulturtilbudene etter egne behov og ønsker .	Sámi kulturfoandda bokte geahččaluvvojit kulturfálaldagat láhččojuvvot sierra dárbbuid ja sávaldagaid mielde .
Mengden av oppgaver har økt i omfang og nye problemstillinger har blitt reist mens , de økonomiske rammene ikke har hatt en tilsvarende økning .	Doaimmat leat lassánan ja ođđa čuolmmat leat čuožžilan , ja ekonomalaš rámmat fal dattetge eai leat lassánan vástesaččat .
Antallet søknader øker .	Ohcamiid lohku lassána .
Den totale søknadssummen til fondet i 1999 var på omlag kr 17,8 mill. .	1999:s ledje ohcamat fondii oktiibuot sullii 17,8 miljon kruvnnu ovddas .
Det tilsvarer en økning på omlag kr 2,8 mill. i forhold til 1998 .	Jagi 1998 ektui vástida dát birrasii 2,8 miljon kruvdnosaš lassáneami .
Fondets virkeområde er hele landet .	Foandda doaibmaguovlu lea olles riika .
Selv om bevilgningen til kulturfondet ble økt i 1999 , er behovet på langt nær dekket .	Vaikko juolludus kulturfondii lasihuvvui 1999:s , de dat ii leat eisege doarvái dárbbu ektui .
Dette skyldes at det over lang tid har vært et stort udekket behov .	Dat boahtá das go lea guhkes áiggi juo leamaš stuorra ollašuvakeahtes dárbu .
Det er nødvendig å styrke samisk kulturfond ytterligere i årene som kommer .	Dárbu čájeha ahte Sámi kulturfoandda ferte ain nanosmahttit boahttevaš jagiin .
Alle typer kulturtiltak trenger økt støtte .	Juohkelágan kulturdoaimmaide lea dárbu lasihit doarjaga .
Støtten til samisk forlagsdrift har som formål å sikre en jevn produksjon av samisk litteratur , samt å sikre en effektiv markedsføring og distribusjon .	Sámi girjelágádusdoarjaga ulbmilin lea sihkkarastit sámegiel girjjiid jeavddalaš buvttadeami , ja dasto sihkkarastit beaktilis márkanfievrrideami ja juogadeami .
De overordnede rammebetingelsene gis gjennom retningslinjene for støtteordningen , og gjennom Sametingets årlige budsjettvedtak og årsmelding .	Bajit dási rámmaeavttut addojuvvojit doarjjaortnega njuolggadusaid bokte , ja Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusaid ja jahkedieđáhusa bokte .
I Sametingets budsjett for 1999 ble det over kap. 0540 , post 52.4 bevilget kr. 1 333 000,- til samiske kulturorganisasjoner .	Sámedikki 1999 bušeahtas kapihttalis 0540 , poasttas 52.4 juolluduvvui 1 333 000,- kruvnnu sámi kulturorganisašuvnnaide .
Denne bevilgningen er fordelt til samiske kulturorganisasjoner , samisk idrettsforbund og til organisasjoner som ikke kommer inn under tilskuddsordningen til samiske hovedorganisasjoner .	Dát juolludus lea mannan sámi kulturorganisašuvnnaide , sámi valáštallanlihttui ja organisašuvnnaide mat eai gula sámi váldoorganisašuvnnaid doarjjaortnegii .
Rammebetingelsene for støtte til samiske kulturhus / institusjoner blir fastsatt i Sametingets årlige budsjettvedtak , samt årsmelding .	Rámmaeavttut sámi kulturviesuid / ásahusaid doarjagii mearriduvvojit Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusain ja jahkedieđáhusain .
Sametinget betrakter dette som en nødløsning for 1999 .	Sámediggi oaidná dán heahtečoavddusin jahkái 1999 .
Formålet med tilskuddsordninger til Samiske barns oppvekstvilkår er å fremme samiske barns oppvekstvilkår gjennom tiltak som styrker og bevarer samisk språk og kultur .	Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjjaortnega ulbmilin lea ovddidit sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doaibmabijuid bokte mat nanosmahttet ja suodjalit sámi giela ja kultuvrra .
Disse midlene er også viktige virkemidler i Sametingets barne- og ungdomsprosjekt .	Dát ruđat leat maiddái deaŧalaš váikkuhangaskaoamit Sámedikki mánáid- ja nuoraidprošeavttas .
Fremtidige utfordringer	Hástalusat boahtteáiggis
Samisk kulturråd registrerer mangelen på samiskspråklig litteratur for ungdom , spesielt litteratur skrevet av ungdom for ungdom , og mener derfor at det er viktig å sette fokus på dette .	Sámi kulturráđđi registrere ahte váilot sámegiel girjjit nuoraide , erenoamážit girjjit maid nuorat čállet nuoraide , ja oaivvilda danne ahte lea deaŧalaš bidjat dasa deattu .
I den forbindelse vil det bli opprettet stipendordning , og rådet vil prioritere utgivelser av barne- og ungdomslitteratur .	Dán oktavuođas ásahuvvo stipeandaortnet , ja kulturráđđi áigu vuoruhit mánáid- ja nuoraidgirjjálašvuođa almmustuhttima .
De økonomiske rammene for samiske kulturinstitusjoner er ikke tilfredsstillende .	Ekonomálaš rámmat sámi kulturásahusaid várás eai leat dohkálaččat .
3.2.3 Samisk språk	3.2.3 Bargu sámegielain
Samisk språkråd er et fagråd i sametingssystemet , og har ansvaret for å utvikle og bevare samisk språk i Norge .	Sámi giellaráđđi lea fágaráđđi sámediggevuogádagas , ja das lea ovddasvástádus ovddidit ja suodjalit sámegiela Norggas .
Samisk språkråd er opprettet i medhold av Samelovens § 3-12 og dets oppgaver fremgår av samelovens språkregler .	Sámi giellaráđđi lea ásahuvvon Sámelága § 3-12 vuođul ja dan barggut oidnojit sámelága giellanjuolggadusain .
Språkarbeid i lule- og sørsamiskområder	Giellabargu julev- ja máttasámi guovlluin
Sametinget har som målsetting at samisk språkarbeid skal styrkes og utvikles i alle språk-regionener .	Sámedikkis lea mihttomearrin ahte sámi giellabargu galgá nanosmahttot ja ovddiduvvot buot giellaguovlluin .
Dette krever store ressurser .	Dát gáibida stuorra resurssaid .
Samisk språkråds administrasjon mangler kompetanse i sør- og lulesamisk .	Sámi giellaráđi hálddahusas váilu gelbbolašvuohta mátta- ja julevsámegielas .
Dette gir dårlige vilkår for utvikling av disse språkene .	Danne das leat heajos eavttut dáid gielaid ovddideami ektui .
Det er stort behov for økonomiske midler til utvikling av samisk også utenfor nordsamisk område .	Maiddái olggobealde davvisámegiela guovllu lea stuorra dárbu oažžut ruđaid sámegiela ovddideapmái .
Utdanningsstipend for samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Samisk språkråd har fra 1997 hatt ansvaret for å dele ut stipend til samisk ungdom på videregående nivå .	Sámi giellaráđis lea 1997 rájes leamaš ovddasvástádus juohkit sámi nuoraid oahppostipeandda joatkkaskuvlla ohppiide .
Antallet elever som har søkt på utdanningsstipend for samisk ungdom har økt ( med ca. 60 ) , og dermed har stipendandelen pr. elev blitt mindre .	Ohppiid lohku geat leat ohcan stipeandda lea lassánan ( sullii 60 ohppiin ) , ja dan geažil lea stipeandda submi oahppi nammii uhccon .
Stipendet har søkere over hele landet .	Stipeandaohcamat bohtet miehtá riikka .
Dersom stipendet skal ha den forventede effekten i forhold til formålet , bør rammen økes .	Jos stipeanddas galggaš leat dat beaktu mii vurdojuvvo ulbmila ektui , de berre rámma bajidit .
Språkbrukskartlegging	Sámegiela kárten
Samisk språkråd har i 1999 igangsatt et prosjekt med språkbrukskartlegging .	Sámi giellaráđđi lea 1999:s álggahan giellageavahankártenprošeavtta .
Prosjektet går over to år .	Prošeakta bistá guokte jagi .
Kartlagt data skal brukes til dokumentasjon av språkets stilling i Norge .	Kártejuvvon dieđut galget geavahuvvot duođaštit makkár dilis sámegiella lea Norggas .
Prosjektet har egen styringsgruppe , og skal avsluttes i 2001 .	Prošeavttas lea sierra stivrenjoavku , ja galgá loahpahuvvot jagis 2001 .
Tilskudd til tospråklighet	Doarjja guovttegielalašvuhtii
Sametinget har gitt Samisk språkråd ansvar for fordeling av statlige midler til samisk tolketjeneste og tospråklighet .	Sámediggi lea addán Sámi giellaráđđái ovddasvástádusa juohkit stáhtalaš ruđaid sámi dulkabálvalussii ja guovttegielalašvuhtii .
Det er stor pågang av søkere ( § 7.4 ) , og i 1999 ble kun en fjerdedel av prosjektsøknadene innvilget .	Ohccit ( § 7.4 ) leat ollu , ja 1999:s juolluduvvui ruhta dušše okta nealját oassái prošeaktaohcamiin .
Prosjektmidlenes andel bør derfor økes , i og med at de prosjektsøknadene som ikke ble innvilget , synes å være viktige for utviklingen av det samisk språk .	Danne ferte prošeaktaruđaid oasi bajidit , go dain prošeaktaohcamiin maidda ii juolluduvvon ruhta , orru deaŧalaš mearkkašupmi sámegiela ovddideapmái .
Arbeid med terminologi	Tearbmabargu
Samisk orddatabank er en orddatabase hvor samisk terminologi kontinuerlig registreres , og dette har stor betydning for revitalisering av samisk språk .	Sámi sátnebáŋku lea dihtorvuođđu gosa sámi tearpmat oktilaččat registrerejuvvojit , ja das lea stuorra mearkkašupmi sámegiela ealáskuhttimii .
Samisk språkråd skal også godkjenne terminologi og språklig granske lærebøker .	Sámi giellaráđđi galgá maiddái dohkkehit tearpmaid ja dárkkistit oahppogirjjiid giela .
Samisk språk har en kort tradisjon når det gjelder bruken av språket offisielt , samt forholdsvis kort skriftspråktradisjon .	Sámegielas lea oanehis árbevierru mii guoská giela geavaheapmái almmolaččat , ja viehka oanehis čállinárbevierru .
Dette betyr at også kompetansen må utvikles i takt med utviklingen av språket generelt for å nå de mål som er satt for utviklingen av språket .	Dát mearkkaša dan ahte maiddái gelbbolašvuođa ferte ovddidit giela oppalaš ovddidemiin bálddalagaid jos galgá juksat daid mihttomeriid mat leat biddjon giela ovddideami várás .
Fremtidige utfordringer	Hástalusat boahtteáiggis
Samisk språkråd har hittil arbeidet mest med å fremme samisk språk i Samelovens forvaltningsområdet .	Sámi giellaráđđi lea dán rádjai eanaš bargan sámegiela ovddidemiin sámegiela hálddašanguovllus .
I dag har ikke Samisk språkråd ikke kompetanse i lulesamisk eller sørsamisk , og har derfor ikke mulighet til å gi faglig bistand til de som ber om det .	Otne ii leat Sámi giellaráđis gelbbolašvuohta julev- iige máttasámegielas , ja danne ii leat ráđis vejolašvuohta fágalaččat veahkehit sin geat jerret veahki .
3.3.4 Samiske næringsspørsmål	3.2.4 Bargu sámi ealáhusáššiiguin
Samisk næringsråd er et fagråd i sametingssystemet i næringssaker .	Sámi ealáhusráđđi lea ealáhusáššiid fágaráđđi sámediggevuogádagas .
I tillegg til å forestå forvaltningsoppgaver på vegne av Sametinget , fungerer også Samisk næringsråd som fagpolitisk råd spesielt i saker som berører næringsliv- og sysselsettingsspørsmål .	Sámi ealáhusráđđi doaimmaha hálddašandoaimmaid Sámedikki ovddas , ja dat doaibmá maiddái fágapolitihkalaš ráđđin erenoamážit áššiin mat gusket ealáhus- ja barggolašvuođaáššiide .
Samisk næringsråd driver et utstrakt samarbeid med andre offentlige finansieringsinstanser noe som krever ressurser for samordning og tilrettelegging .	Sámi ealáhusráđis lea maiddái viiddis ovttasbargu eará almmolaš ruhtadanásahusaiguin , ja dat gáibida resurssaid ovttastahttimii ja láhčimii .
Rådet er også i sterkere grad en tidligere trukket inn i samarbeid med programmer og prosjekter som krever finansiell og faglig oppfølging .	Ráđđi lea maiddái nannoseabbot go ovdal leamaš mielde ovttasbarggus prográmmaid ja prošeavttaid ektui maid ferte ruhtademiin ja fágalaččat čuovvulit .
Saksvolumet for 1999 er nesten det samme som for 1998 .	1999:s ledje sullii seamma ollu áššit go 1998:s ge .
Det har vært færre saker til rådet i forhold til 1998 .	Ráđđeáššit leat leamaš uhcit jagi 1998 ektui .
Dette skyldes at administrasjonens fullmaktsgrense til å avgjøre søknader ble hevet .	Dát boahtá das go hálddahusa fápmudusrádji ohcamiid mearrideapmái lea bajiduvvon .
Næringsutvikling og programarbeid	Ealáhusovddideapmi ja prográmmabargu
Samisk næringsråd mener det er viktig å delta i ulike samarbeidsfora for derigjennom å tilkjennegi sin politikk og strategier på samfunnsområder hvor samisk perspektiv skal ivaretas .	Sámi ealáhusráđđi oaivvilda ahte lea deaŧalaš searvat iešguđet ovttasbargoforaide ja dan bokte ovddidit iežas politihka ja strategiijaid dain servodatsurggiin gokko sámi perspektiivva ferte gozihit .
Samtidig gir det også muligheter til bedre samordning av virkemiddelbruk for oppfølging og gjennomføring av planer , programmer og tiltak .	Dasto addá dat maiddái vejolašvuođaid buorebut ovttastahttit váikkuhangaskaomiid geavaheami plánaid , prográmmaid ja doaibmabijuid čuovvuleapmái ja ollašuhttimii .
Samisk næringsråd har i 1999 vært aktivt med i samordning av virkemiddelbruken gjennom deltakelse i samarbeidsgrupper både nasjonalt og regionalt .	Sámi ealáhusráđđi lea 1999:s leamaš aktiivvalaččat mielde váikkuhangaskaomiid geavaheami ovttastahttimis ovttasbargojoavkkuide searvama bokte sihke našuvnnalaččat ja guovlulaččat .
Her kan nevnes Regjeringens Nord-Norge utvalg , Interreg-programmet , omstillingsarbeidet for Indre Finnmark og utviklingsprogram for Hellemofjorden .	Dás sáhttit namuhit Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti , Interreg-prográmma , Sis-Finnmárkku nuppástuhttinbarggu ja Oarjevuona ovddidanbarggu .
Samisk utviklingsfond	Sámi ovddidanfoanda
Samisk utviklingsfond har til formål å fremme tiltak av særlig kulturell , sosial og økonomisk betydning for den samiske befolkningen og det samiske bosettingsområdet .	Sámi ovddidanfoandda ulbmilin lea ovddidit doaibmabijuid main lea erenoamáš kultuvrralaš , sosiálalaš ja ekonomalaš mearkkašupmi sámi álbmogii ja sámi ássanguvlui .
Fondets geografiske virkeområde er avgrenset til 20 kommuner i Finnmark , Troms , Nordland og den samiske befolkning på Senja og i Lenvik kommune og sørsameområdet .	Foandda eanadieđálaš doaibmaguvlui gullet 20 gieldda Finnmárkkus , Tromssas ja Norlánddas , ja dasa gullá maiddái sámi álbmot Sáččá ja Leaŋgaviikka gielddain ja máttasámeguovllus .
Næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusat
Støtteordningen med næringskombinasjoner har som formål å sikre sysselsettingen og inntektsgrunnlaget for de som driver næringskombinasjoner .	Lotnolasealáhusaid doarjjaortnega ulbmilin lea sihkkarastit barggolašvuođa ja dienasvuođu sidjiide geat barget lotnolasealáhusain .
De som kombinerer duodji , utmarksnæring , fiske , jordbruk eller reindrift kan søke om driftsstøtte for slike kombinasjoner .	Sii geat barget buohtalagaid duoji , meahcceealáhusa , guolástusa , eanadoalu dahje boazodoalu ektui sáhttet ohcat doarjaga dán lágan lotnolasoktavuođaide .
Duodji	Duodji
Samisk næringsråd forvalter midler til organisasjonsstøtte , samt fondsmidler til produsentformål .	Sámi ealáhusráđđi hálddaša organisašuvdnadoarjjaruđaid , ja foandaruđaid produseantaulbmiliidda .
Siktemålet er å utvikle duodji som næring .	Ulbmilin lea ovddidit duoji ealáhussan .
I tillegg er det en del kulturfaktorer som styrkes gjennom næringsutvikling .	Dasa lassin leat muhtun kulturbealit mat nanosmuvvet ealáhusovddideami bokte .
Sametingets vedtak i sak 25/99 Duodji - kultur , fag og næring tar til ordet for å opprette et utviklingsprogram for duodji .	Sámedikki mearrádusa áššis 25/99 Duodji - kultuvra , fága ja ealáhus vuođul livččii áigumuš ásahit ovddidanprográmma duoji várás .
Samisk næringsråd har ansvaret for å følge opp og iverksette programmet .	Sámi ealáhusráđis lea ovddasvástádus prográmma čuovvuleamis ja johtuibidjamis .
Programmet må være konkret og tiltaksrettet slik at det kan fungerer som operativt styringsverktøy for Samisk næringsråds forvaltning av støtteordningene .	Prográmma ferte leat konkrehta ja heivehuvvon doaibmabijuide vai dat sáhttá doaibmat operatiivvalaš stivrengaskaoapmin Sámi ealáhusráđi doarjjaortnegiid hálddašeamis .
Arbeidet må komme i gang i løpet av høsten 2000 .	Bargu ferte gal boahtit johtui čavčča 2000 mielde .
I tillegg har Samisk næringsråd hatt forvaltningsansvar for de statlige midlene som er tilført Interreg II-programmene om det grenseoverskridende samarbeidet som ble avsluttet i 1999 .	Dasto lea Sámi ealáhusráđis leamaš ovddasvástádus stáhtalaš ruđaid hálddašeamis mat leat addon Interreg II-prográmmaid bokte , ovttasbargu riikarájiid rastá mii loahpahuvvui 1999:s .
Agderrapporten	Agderraporta
I rapporten « Ka kan æ få pæng ti ? »	Raporttas « Ka kan æ få pæng ti ? »
, som ble utarbeidet av Agderforskningen påpekes det at Samisk næringsråd ville vært tjent med en grundig analyse av næringslivet i de samiske områdene .	, maid Agderforskning lea ráhkadan čujuhuvvo ahte Sámi ealáhusráđđái livččii ávki jos ealáhusaid dilli sámi guovlluin analyserejuvvošii vuđolaččat .
Analysen bør for seg næringslivets tilpasningsmåter slik man at man kan få en bedre forståelse av virkemiddelbrukens virkning .	Analysas galggašii guorahallat ealáhusaid heivehanvugiid nu ahte sáhtášii oažžut buoret áddejumi váikkuhangaskaomiid váikkuhusas .
Samisk næringsråd har ansvaret for å følge opp konklusjonene i rapporten , ogvil gjennomføre en pilotstudie der en vil konsentrere seg om næringslivet i noen utvalgte kommuner .	Sámi ealáhusráđis lea ovddasvástádus čuovvulit raportta konklušuvnnaid , ja áigu čađahit pilotdutkama mas áigu čohkket návccaid muhtun válljejuvvon gielddaid ealáhusaide .
Fremtidige utfordringer	Hástalusat boahtteáiggis
Samisk næringsråd skal iverksette Sametingets vedtatte planverk gjennom de virkemidler rådet forvalter .	Sámi ealáhusráđđi galgá bidjat johtui Sámedikki mearridan plánaid daid váikkuhangaskaomiid bokte maid ealáhusráđđi hálddaša .
Økonomiske og administrative utfordringer	Ekonomalaš ja hálddahuslaš hástalusat
4.1 Innledning	4.1 Álggahus
Sametinget har i 1999 fått overført sitt budsjett som en såkalt post 50-bevilgning .	Sámediggi lea 1999:s ožžon bušeahtas nu gohcoduvvon poasta 50-juolludussan .
Dette betyr at Sametinget forvalter sine midler innenfor en ramme hvor tinget selv foretar prioriteringer .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi hálddaša ruđaidis rámmastis nugo ieš vuoruha .
Sametinget må til en hver tid vurdere hvilke ordninger og virkemidler som skal videreføres , styrkes eller reduseres .	Sámediggi ferte ieš áiggis áigái árvvoštallat makkár ortnegat ja váikkuhangaskaoamit galget ovddiduvvot , nanosmahttot dahje uhceduvvot .
Samtidig er det foretatt en endring i måten regjeringen behandler samiske saker på forbindelse med statsbudsjettet .	Dasto lea ráddehus rievdadan vuogis movt meannuda sámi áššiid stáhtabušeahta oktavuođas .
På regjeringens budsjettkonferanser behandles samiske tiltak og bevilgninger samlet , og danner derfor et godt grunnlag for en mer helhetlig samepolitikk .	Ráđđehusa bušeahttakonfereanssain meannuduvvojit sámi doaibmabijut ja juolludusat oktanaga , ja bidjet danne buori vuođu ollisleabbo sámepolitihkkii .
Erfaringer etter første års drift med rammebudsjett er positive .	Vásihusat rámmabušeahtain vuosttas jagi maŋŋá leat buorit .
Nytt for 2000 er at Regjeringen også bevilger midler til Sametingets ramme over fagdepartementers budsjettkapitler .	Odas jagi 2000 ektui lea dat ahte Ráđđehus juolluda ruđaid maiddái Sámedikki rámmii fágadepartemeanttaid bušeahttakapihttaliid bokte .
Dette er med på å ansvarliggjøre det enkelte fagdepartementet , samtidig som det gis som rammebevilgning til Sametinget .	Juolludus lea mielde oččodeamen ovttaskas fágadepartemeantta váldit ovddasvástádusa seammás go dat addojuvvo rámmajuolludussan Sámediggái .
Denne formen er spennende , og Sametinget vil løpende drøfte og samarbeide om budsjettopplegget med Regjering og Storting både hva gjelder form og innhold .	Dát vuohki lea gelddolaš , ja Sámediggi áigu dađistaga divaštallat bušeahttabarggu ja bargat ovttas Ráđđehusain ja Stuorradikkiin sihke vuogi ja sisdoalu ektui .
Sametinget har fremmet et krav om en forhandlingsmodell for arbeidet med samiske saker .	Sámediggi lea gáibidan sámi áššiid bargui ásahuvvot šiehtadallamiid .
Et slikt system vil bedre dialogen og samarbeidet om de utfordringer man står overfor i samepolitikken .	Dákkár vuogádat buoridivccii gulahallama ja ovttasbarggu hástalusaid ektui mat sámepolitihkas leat .
Den samlede rammen som Sametinget disponerer i 2000 , der Kommunal- og regionaldepartementet , Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet , Kulturdepartementet og Miljøverndepartementet over ulike kapitler og poster har bidratt til Sametingets ramme , fremkommer i følgende oversikt :	Ollislaš rámma maid Sámediggi hálde 2000:s , gos Gielda- ja guovludepartemeanta , Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta , Kulturdepartemeanta ja Birasgáhttendepartemeanta leat iešguđet kapihttaliiguin ja poasttaiguin leamaš mielde Sámedikki rámma ráhkadeamen , oidno cuovvovaccas :
4.2 Behov for ressurser i år 2001	4.2 Resursadárbu 2001:s
Nedenfor følger en tabell med foreslåtte tiltak i 2001 og begrunnelse for det enkelte forslag .	Dás vuolábealde lea tabealla mas oidnojit 2001 evttohuvvon doaibmabijut ja de dasto leat vuođustuvvon ovttaskas evttohusat .
Sametinget har i forslaget lagt til grunn at de ulike departementene disponerer midler til samiske formål .	Sámediggi lea evttohusastis bidjan vuođđun ahte iešguđet departemeanttat hálddašit ruđaid sámi ulbmiliidda .
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovludepartemeanta
6 stillinger underliggende råd + Samisk språknemnd	6 virggi vuollásaš ráđiide + Sámi giellalávdegoddi
Den administrative delen av Sametinget er under et stadig økende press .	Sámedikki hálddahusa oasis lea dilli dađistaga cavgan .
Nye oppgaver og økende oppmerksomhet rundt Sametingets arbeid har ført til en økning i saks- og dokumentmengden .	Odda doaimmat ja lassánan beroštupmi Sámedikki bargui lea dagahan dan ahte ášše- ja dokumeanttahivvodat lea sturron .
Sammenlignet med f.eks. departementene , er saks- og dokumentmengden betydelig , noe følgende figurer viser :	Go buohtastahttá omd. departemeanttaiguin , de lea ášše- ja áššebábermearri viehka stuoris nugo čuovvovaš govvosat čájehit :
Antall dokumenter i perioden 1994-1999	Áššebáhpiriid lohku áigodagas 1994-1999
[ pic ] Fra perioden 1994 - 1999 har antallet dokumenter i Sametingssystemet økt betraktelig .	[ pic ] Áigodagas 1994 - 1999 lea áššebáhpiriid lohku Sámediggevuogádagas lassánan sakka .
Denne økningen viser en betydelig interesse for Sametingets arbeid , og representerer en betydelig utfordring for et relativt lite system .	Dát čájeha ahte lea viehka stuorra beroštupmi Sámedikki bargui , ja mii lea viehka stuorra hástalus vuogádaga sturrodaga ektui .
Tilsvarende tall for Landbruksdepartementet var i 1998 ca. 20.000 dokumenter .	Vástesaš lohku Eanadoallodepartemeanttas 1998:s leai sullii 20.000 áššebáhpira .
Dokumenter pr. ansatt 1998 Saker pr. ansatt 1998	Áššebáhpirat bargi nammii 1998:s Áššit bargi nammii 1998:s
[ pic ] [ pic ] KRD- Kommunal- og regional departementet SHD- Sosial- og Helsedepartementet LD- Landbruksdepartementet SD- Sámediggi - Sametinget ( For 1999 er antall dokumenter og saker økt til h. h. v. 399 og 80 pr. ansatt i Sametinget . )	[ pic ] [ pic ] KRD - Gielda- ja guovludepartemeanta SHD- Sosiála- ja dearvvasvuodadepartemeanta LD- Eanadoallodepartemeanta SD- Sámediggi - Sametinget ( 1999 : s lea áššebáhpiriid lohku 399 ja áššiid lohku fas 80 bargi nammii )
For 2000 vil det bli foretatt en styrking av hovedadministrasjonen , og fokus vil i 2001 rettes mot de underliggende råds administrasjoner .	Jagi 2000 áigut nanosmahttit váldohálddahusa , ja jagi 2001 áigut deattuhit vuollásaš ráđiid hálddahusaid .
Det å sikre en forsvarlig driftsbevilgning for Sametinget og de underliggende råd fra og med 2001 vil ha høyest prioritet innenfor den eksisterende rammen inkludert frigjorte investeringsmidler .	Dohkálaš doaibmajuolludusa sihkkarastin Sámediggái ja vuollásaš ráđiide lea jagi 2001 rájes vuoruhuvvon bajimužžii dálá rámmaid siste , mas mielde luvvejuvvon investerenrudat .
Det er et behov for minst 6 stillinger til Sametingets underliggende råd .	Vuollásaš ráđiide dárbbašuvvojit unnimusat 6 virggi .
Samisk utviklingsfond	Sámi ovddidanfoanda
I en årrekke har Samisk kulturråd vært nødt til å yte årlig krisehjelp til kulturhusenes drift .	Sámi kulturráddi lea jahkásaččat ferten addit heahtedoarjaga kulturviesuid doaimmaide .
Dette har vært med på å undergrave bruken av kulturfondets frie midler .	Dát lea leamaš mielde headušteamen kulturfoandda friija ruđaid geavaheami .
Samiske barn og ungdom	Sámi mánát ja nuorat
Samisk kulturråd vil for 2000 disponere kr 2,5 millioner innenfor rammen av kulturfondet til dekning av arbeid for samiske barn og ungdom .	Sámi kulturráddi hálde 2000:s 2,5 miljon kruvnnu kulturfoandda rámmas sámi mánáid ja nuoraid bargui .
Sametinget ønsket allerede i 2000 å styrke denne satsningen gjennom en økning på kr 2 mill. , men det ble dessverre ikke rom for å øke den med mer enn halvparten .	Sámediggi háliidii juo 2000:s nannet dán áŋgiruššama 2 miljon kruvdnosaš lasáhusa bokte , muhto lea váidalahtti go ii lean ruhta lasihit poastta eambbo go beali das .
Samiske kulturhus , driftsstøtte	Sámi kulturviesut , doaibmadoarjja
Nåværende samiske kulturinstitusjoner har hatt svært vanskelige vilkår i en årrekke .	Dálá sámi kulturásahusain lea ollu jagiid leamaš hui váttis dilli .
Med henvisning til Sametingets prioritering i sak 21/99 Samlet plan for samiske kulturhus - ny prioritering , sak 47/98 Statsbudsjettet 2000 , og Sametingets budsjettfordelingen for 2000 , vil Sametinget igjen understreke viktigheten i at eksisterende kulturinstitusjoner sikres en levelig driftsfinansiering .	Cujuhusain Sámedikki vuoruhemiide áššis 21/99 Sámi kulturviesuid ollislaš plána — ođđa vuoruheapmi , áššái 47/98 Stáhtabušeahtta 2000 , ja Sámedikki 2000 bušeahttajuogadeapmái , dáhttu Sámediggi ođđasis deattuhit man deaŧalaš lea dálá kulturásahusaide sihkkarastit dohkálaš doaibmaruhtadeami .
Sametinget var for 200 nødt til å omdisponere midler fra samisk utviklingsfond til kulturhusene .	Sámediggi fertii 2000 bušeahtas váldit ruđaid sámi ovddidanfoanddas kulturviesuide .
I de fleste sammenhenger faller samiske kulturhus igjennom med hensyn til ordinære driftstilskuddsordninger .	Eanaš oktavuođain eai jovssa sámi kulturviesut dábálaš doaibmadoarjjaortnegiid doarjagiid .
Samtidig er behovet for denne typen institusjoner i områder med relativt spredt samisk bosetning svært stor .	Seammás lea dain guovlluin gos sápmelaččat orrot hui guhkálagaid , hui stuorra dárbu dán lágan ásahusaide .
For at de 6 etablerte kulturhusene som dekkes av ordningen skal kunne sikres en rimelig drift må Sametinget ta et større ansvar på finansieringssiden .	Jos dálá 6 kulturvissui maidda ortnet guoská , galgá sihkkarastit govttolaš doaimma , de ferte Sámediggi váldit stuorát ovddasvástádusa investerema dáfus .
Dette gjelder Ája , Várjjat Sámi Musea og Sámi Dáiddaguovddáš .	Dás lea sáhka ásahusain Ája , Várjjat Sámi Museá ja Sámi Dáiddaguovddáš .
Tilskudd til samiske språksentre	Doarjja sámi giellaguovddážiidda
Erfaringen viser at det i områder hvor det er opprettet språksentre , har arbeidet med å fremme språket lykkes bra .	Vásihusat leat čájehan ahte dain guovlluin gosa leat ásahan giellaguovddážiid , doppe lea giellaovddidanbargu lihkostuvvan bures .
Slike språksentre burde etableres lokalt i områder hvor språket har dårlige betingelser .	Dákkár báikkálaš guovddážiid galggašii ásahit dain guovlluin gos giella ii leat nanus .
I tillegg ønskes en etablering av samisk orddatabank på sør- og lulesamisk .	Dasto dáhtošeimmet sátnebáŋkku ásaheami mátta- ja julevsámegillii .
Sametingets stedlige kontor i Oslo	Sámedikki báikkálaš kantuvra Oslos
Det må etableres et stedlig kontor i Oslo , for å ivareta Sametingets representasjons- / informasjons- og støttefunksjoner i Oslo .	Osloi ferte ásahuvvot báikkálaš kantuvra , Sámedikki ovddastan- / diehtojuohkin- ja doarjjadoaimmaid fuolaheapmái .
Sametingets utredninger og planer	Sámedikki čielggadusat ja plánat
Sametinget har årlig en rekke prosjekter gående med utarbeiding av diverse planer for ulike politikkområder .	Sámedikkis leat juohke jagi iešguđet politihkkasurggiin prošeavttat maidda galggašedje plánat ráhkaduvvot .
De ulike planarbeidene er gjerne eksternfinansiert .	Dávjá leat dát plánat ruhtaduvvon olggobeali rudaiguin .
Behovet for å finansiere slike planer / utredninger er stadig økende , og det er unødvendig arbeidskrevende og for tilfeldig å basere dette på eksterne midler .	Ruhtadárbu dáidda plánaide / cielggadusaide lassána dađistaga , ja gáibida dárbbašmeahttun ollu návccaid ja lea menddo sahtedohko go galgá leat olggobeali ruđaid duohken .
Det er derfor viktig og riktig å legge til grunn at Sametinget selv dekker slike behov innenfor egne rammer .	Lea deaŧalaš ja riekta atnit vuođđun ahte Sámediggi ieš gokčá dákkár dárbbuid iežas rámmaid siskkobealde .
Samisk språk og moderne teknologi	Sámegiella ja ođđaáiggi teknologiija
Sametinget ønsker å sikre at samisk språk kan fungere og faktisk finnes tilgjengelig gjennom løsninger og tilbud også knyttet til nye teknologiske medier .	Sámediggi háliida sihkkarastit ahte sámegiella sáhttá doaibmat ja duohtavuodas gávdno ja lea fidnemis maiddái covdosiin ja fálaldagain mat leat cadnon ođđaáiggi teknologiija mediaide .
I den sammenhengen er det ønskelig å etablere en ordning som kan sikre finansiering av slike prosjekter .	Dan oktavuođas lea sávaldat ásahit ortnega mii sihkkarasttášii dákkár prošeavttaid ruhtadeami .
Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
For å sikre en tilfredsstillende utvikling av Samisk kulturfond , foreslås det å øke bevilgningen til fondet .	Sihkkarastin dihte dohkálaš ovdáneami Sámi kulturfoanddas evttohuvvo ahte foandda juolludus bajiduvvo .
Sametinget ønsker at Samisk kulturråd gjennom Samisk kulturfond skal kunne gjøres i stand til å styrke arbeidet med samisk film og video .	Sámediggi háliida ahte Sámi kulturráddi Sámi kulturfoandda bokte galgá sáhttit nannet sámi filbma- ja videobarggu .
Økningen skal også dekke det behovet som er blitt aktualisert ved at Samisk kulturråd de to siste årene har fått mange henvendelser og søknader til basisutstillinger i samiske institusjoner .	Lasáhus galgá maiddái gokčat dan dárbbu mii lea cuožžilan go Sámi kulturráddi maŋimuš jagiid lea sámi ásahusain ožžon máŋga jearaldaga ja doarjjaohcama vuoddocájálmasaid lágideapmái .
Rett til opplæring i samisk	Vuoigatvuohta oahppat sámegiela
Erfaringen har hittil vist hittil at samelovens §§ 3 - 7 og 3 - 8 er bestemmelser som ikke kan realiseres så lenge det ikke gis egne midler til dette .	Vásihusat leat čájehan ahte sámelága §§ 3-7 ja 3-8 leat mearrádusat maid ii sáhte duohtandahkat nu guhká go sierra ruhta ii juolluduvvo dása .
Sametinget vil derfor fremme forslag om at det etableres en stipendordning for personer som ønsker å lære samisk .	Danne evttoha ge Sámediggi ahte ásahuvvo stipeandaortnet olbmuid várás geat háliidit oahppat sámegiela .
Gába - kvinneblad	Gába nissonbláđđi
Gába er et samisk kvinneblad , som skrives på nordsamisk og norsk og utgis fire ganger årlig .	Gába lea sámi nissonbláddi mii cállojuvvo davvisámegillii ja dárogillii ja almmustuvvá njeallje gearddi jagis .
Bladet trenger en permanent statlig finansiering .	Gába dárbbaša bissovaš stáhtalaš ruhtadeami .
Samisk språkkampanje	Sámi giellakampanja
I 2001 er det 10 år siden samelovens språkregler ble vedtatt .	2001:s lea 10 jagi dassážii go sámelága giellanjuolggadusat mearriduvvojedje .
Sametinget ønsker å markere dette gjennom en egen språkkampanje for bruk av samisk språk .	Sámediggi háliida calmmustit dán sierra giellakampanjain mii galggašii ovddidit sámegiela geavaheami .
Sámegielain birge vil være en språklig miljøvernkampanje med målsetting om å få flest mulig både offentlige institusjoner , samiske organisasjoner og privatpersoner til å bruke samisk .	Sámegielain birge šattašii gielalaš birasgáhttenkampanjan man áigumuššan lea oažžut nu ollugiid go vejolaš , sihke almmolaš ásahusaid , sámi organisašuvnnaid ja priváhta olbmuid geavahit sámegiela .
Tilskudd til samiske forlag	Doarjja sámi girjelágádusaide
Støtte til samiske forlag bør økes .	Doarjja sámi girjelágádusaide galggašii lasihuvvot .
Sametinget vil i den sammenhengen også ta initiativ til å få en klarere rollefordeling mellom Samisk læremiddelsenter og samiske forlag hva angår produksjon av læremidler .	Sámediggi áigu dan oktavuođas maid vuolggahit barggu mii galgá dahkat Sámi oahpponeavvoguovddáža ja sámi lágádusaid gaskasaš rollajuogadeami cielgaseabbun oahpponeavvuid buvttadeami oktavuođas .
4 stillinger til Sametingets hovedadministrasjon	4 virggi Sámedikki váldohálddahussii
For 2001 er det behov for en styrking av hovedadministrasjonen med 4 nye stillinger .	2001 jagis lea dárbu nannet váldohálddahusa . Girko- oahpahus- ja dutkandepartemeanta
Samiske læremidler	Sámi oahpponeavvut
Det foreslås en økning i bevilgning i forhold til foreløpig tilsagn for år 2000 .	Evttohuvvo juolluduslasáhus gaskaboddosaš lohpádusa ektui jahkái 2000 .
Dette gjøres i samsvar med planutkast for strategisk plan 2001 - 2005 .	Dát dahkkojuvvo 2001-2005 strategalaš plánaeavttuhusa mielde .
Det vil derfor være viktig å jobbe for å bedre rammevilkårene for læremiddelproduksjon .	Dál váilot ollu oahpponeavvut mat leat dohkkehuvvon ođđa sámi oahppoplána mielde .
Driftsutgifter - Sametingets opplæringsavdeling	Danne livččii deaŧalaš buoridit oahpponeavvobuvttadeami rámmaeavttuid .
I forbindelse med intensiveringen av arbeidet med Spesialpedagogiske læremidler er det behov for at opplæringsavdelingen styrkes med 2 stillinger som foreslått i St.meld. nr. 23 .	Doaibmagolut — Sámedikki oahpahusossodat Earenoamášpedagogalaš oahpponeavvobarggu áŋgiruššama oktavuođas lea dárbu nannet oahpahusossodaga 2 virggiin nugo lea evttohuvvon stuorradiggedieđáhusas nr. 23 .
Særskilte samiske tiltak innen spesialpedagogikk	Sámi earenoamášpedagogalaš doaibmabijut
Etter at Programmet for Nord-Norge blir avviklet 01.01.2000 overføres en del tiltak til Sametinget .	Maŋŋá go Davvi-Norgga prográmma heaittihuvvui 01.01.2000 sirdojuvvojit muhtun doaibmabijut Sámediggái .
Midlene skal gå til etablering av samisk tyngdepunkt , styrking av Sametingets opplæringsavdeling og til kompetansehevingstiltak innen spesialpedagogikk ( jfr. St.prp. nr. 1 Tillegg nr. 6 ) .	Rudat galget geavahuvvot sámi guovddáža ásaheapmái , Sámedikki oahpahusossodaga nannemii ja earenoamášpedagogalaš gelbbolašvuodanannemii ( vrd. stuorradiggeprp. nr. 1 lasánus nr. 6 )
Spesialpedagogiske læremidler	Earenoamášpedagogalaš oahpponeavvut
Nasjonalt læremiddelsenter ( NLS ) har det overordnete ansvaret for spesialpedagogiske læremidler .	Bajimuš ovddasvástádus earenoamášpedagogalaš oahpponeavvuin lea Nasjonalt læremiddelsenter ( NLS ) .
Sametinget forutsetter at det overføres midler fra NLS for utvikling og produksjon av samiske spesialpedagogiske læremidler .	Sámediggi bidjá eaktun ahte sirdojuvvojit ruđat NLS:as sámi earenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ovddideapmái ja buvttadeapmái .
Spesielle driftsutgifter	Earenoamáš doaibmagolut
Posten skal nyttes til utgifter knyttet til læremiddelproduksjon som Sametinget selv står for .	Poasta galgá geavahuvvot goluide mat leat cadnojuvvon Sámedikki iežas oahpponeavvobuvttadeapmái .
Det foreslås ingen økning i forhold til år 2000 .	2000 ektui ii evttohuvvo lasáhus .
Kvalitetsutvikling i grunnskolen	Gelbbolašvuođaovddideapmi vuođđoskuvllas
Sametinget forutsetter at det settes av midler på kap. 228 til videreføring av ulike utviklingsprosjekter , bl.a. Kartleggingsmateriell i lesing på samisk , Revitalisering ( Interreg prosjekt - Norges andel ) , KIM og kompetansehevingstiltak .	Sámediggi bidjá eaktun ahte biddjojuvvojit ruđat kap. 228 iešguđetlágan ovddidanprošeavttaid joatkimii , ea.ea. sámegiela lohkama kártenávdnasiidda , sámegiela ođđasis ealáskahttimii ( Interregprošeakta — Norgga oassi ) , KIM ja gelbbolašvuodanannemii .
Det må videre avsettes midler til ulike små prosjekter som kan føre til en utvikling i samisk skole .	Dasto fertejit biddjojuvvot ruđat iešguđetlágan smávva prošeavttaide mat sáhttet leat mielde ovddideamen sámi skuvlla .
Kvalitetsutvikling i Samisk videregående opplæring	Gelbbolašvuođaovddideapmi sámi joatkkaoahpahusas
Sametinget forutsetter en videreføring av bevilgninger over kap. 238 , som omfatter bl.a. :	Sámediggi eaktuda ahte juolludus kapihttala 238 bokte jotkojuvvo , mii siskkilda ea.ea. :
utvikling av nye læreplaner , revisjon ev eksisterende læreplaner og videreutvikling av elev- og lærlingevurdering	ođđa oahppoplánaid ovddideapmi , dálá oahppoplánaid revideren ja oahppi- ja oahpahalliárvvoštallama ovddideapmi
sentral initiert FoU-arbeid og forskning	eiseválddiidinitieren FoU-bargu ja dutkan
etterutdanning for lærere og opplæringsansvarlige i bedrift	oahpaheddjiid ja fitnodagaid oahpahusovddasvástideddjiid lassioahpahus
ledelsesutvikling	jodiheaddjiovddideapmi
utvikling av tilbudsstruktur	fálaldatstruktuvrra ovddideapmi
miljø og utvikling	biras ja ovddideapmi
Informasjons- og kommunikasjonsteknologi ( IKT ) i opplæringen :	Diehtojuohkin- ja kommunikašuvdnateknologiija ( DKT ) oahpahusas :
videreføre og styrke arbeidet med IKT-utdanningen i samisk videregående opplæring	joatkit ja nannet sámi joatkkaoahpahusa DKT-oahpu
gi bedre utdanningstilbud til lærere innen IKT i samisk videregående opplæring i form av etterutdanning og kompetanseutvikling	addit buoret DKT-oahppofálaldaga sámi joatkkaoahpahusa oahpaheddjiide lassioahpahussan ja gelbbolašvuodaovddideapmin
Etterutdanning og ledelsesutvikling :	Lassioahppu ja jodiheaddjiovddideapmi :
styrke kompetansen til lærere og skoleledere i samisk videregående opplæring i samarbeide med fylkeskommunene og andre samiske institusjoner	ovttas fylkkagielddaiguin ja eará sámi ásahusaiguin nannet sámi joatkkaoahpahusa oahpaheddjiid ja skuvlajodiheddjiid gelbbolašvuoda
etterutdanning relatert til samiske fag bør intensiveres	lassioahpahus mii guoská sámi fágaide galgá nannejuvvot
rådgivningstjenesten må omorganiseres og styrkes i den samiske videregående skolen	sámi joatkkaskuvllaid ráddeaddibálvalusa ferte ođđasis organiseret ja nannet
Samisk forskning	Sámi dutkan
Sametinget har i arbeidet med vilkårene for samisk forskning sett behovet for en klarere satsning innenfor flere områder .	Sámediggi lea go lea geahčadan sámi dutkama eavttuid , oaidnán ahte lea dárbu cielgaseabbo áŋgiruššamii máŋgga suorggis .
Det er fremmet ulike initiativ gjennom samarbeidet med Norges forskningsråd , bl.a. behovet for en avklaring av ansvaret for finansiering av samisk forskning , samt behovet for å stimulere rekrutteringen av forskere Det er bl.a. lansert forslag om en mulig etablering av et eget samisk forskningsråd med selvstendig finansiering .	Ovttasbarggu bokte Norgga dutkanrádiin leat ovddiduvvon iešguđetlágan initiatiivvat , ea.ea. dat ahte lea dárbu čielggadit geas lea ovddasvástádus ruhtadit sámi dutkama , ja dasto ahte lea dárbu movttiidahttit sámi dutkiid rekruterema . Lea ea.ea. evttohuvvon sierra sámi dutkanrádi vejolaš ásaheapmi iežas ruhtademiin .
Barne- og familedepartementet ( BFD . )	Mánáid- ja bearašdepartemeanta — bargu sámi mánáidgárddiiguin
BFD har fra 1995 tildelt midler til utvikling av læremidler på samisk til bruk i barnehager , da det er stor mangel på samiske læremidler tilpasset samiske barnehager er det nødvendig å øke summen .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta lea 1995 rájes juohkán ruđaid sámi oahpponeavvuid ovddideapmái mánáidgárddiide . Dan sivas go váilot ollu sámi oahpponeavvut mat heivešedje mánáidgárddiide , lea dárbu lasihit juolludusa .
Kulturdepartementet	Kulturdepartemeanta
Samisk spesialbibliotek	Sámi sierrabibliotehka
Et velfungerende spesialbibliotek for hele det samiske området er et sentralt element i Sametingets arbeid for å styrke satsningen på språk og kultur for alle samer .	Sierrabibliotehka mii doaibmá bures olles sámis , lea guovddáš beallin Sámedikki barggus giella- ja kulturáŋgiruššama nannemis buot sápmelaččaide .
Sametinget har utrykt behov for å finne en løsning for det lule- og sørsamiske språkområdet og Samisk spesialbiblioteks ansvar for disse områdene .	Sámediggi lea lohkan dárbun gávdnat covdosa julev- ja máttasámi giellaguvlui ja sámi sierrabibliotehka ovddasvástádussii dáin guovlluin .
Det må i det videre arbeidet satses også i disse områdene .	Viidáseabbu barggus ferte áŋgiruššat dáid guovlluid ektui .
Det foreslås derfor at rammen for spesialbibliotek økes .	Danne evttohuvvo ahte sierrabibliotehka rámma bajiduvvo .
Tusenårssted - Østsamisk museumsanlegg , Neiden	Duhátjahkebáiki — Nuortalaš museárusttet Njávdámis
Sametinget har vedtatt Østsamisk museumsanlegg i Neiden som samisk tusenårssted .	Sámediggi lea mearridan Nuortalaš museárusttega Njávdámis sámi duhátjahkebáikin .
Å etablere et Østsamisk museumsanlegg er en kulturvernoppgave som både i samisk og nasjonal sammenheng må karakteriseres som svært viktig .	Nuortalaš museárusttega ásaheapmi lea kultursuodjalandoaibma maid sihke sámi ja nášuvnnalaš oktavuođas ferte atnit hui deaŧalažžan .
Den østsamiske gruppen er liten , og deres spesielle historie i statsrettslige , religiøs , språklig og kulturell sammenheng tilsier et statlig engasjement omkring kulturvernoppgavene .	Nuortalaš joavku lea unni , ja sin earenoamáš historjjá stáhtarievttálaš , oskkolaš , gielalaš ja kultuvrralaš oktavuođas dahká dárbbašlažžan ahte stáhta berošta kultursuodjalanbargguin .
Byggekostnader for Østsamisk museumsanlegg i Neiden innebærer at Sametinget må ha en budsjettøkning for å kunne realisere etableringen av anlegget .	Huksengolut Nuortalaš museárusttegii Njávdámis mearkkaša dan ahte Sámediggi ferte bajidit bušeahta jos galgá sáhttit ollašuhttit rusttega ásaheami .
Ája samisk senter , Kåfjord	Ája sámi guovddáš , Gáivuotna
Ája samisk senter er et prioritert tiltak både i kommune- og fylkesplan , og Sametinget har i sin behandling av « Samlet plan for samiske kulturhus » prioritert Ája samisk senter øverst av kulturhus som skal etableres .	Ája sámi guovddáš lea bajás vuoruhuvvon doaibmabidju sihke gieldda- ja fylkkaplánas , ja Sámediggi lea « Sámi kulturviesuid ollislaš plána » meannudeami oktavuođas vuoruhan Ája sámi guovddáža bajimužžii kulturviesuin mat galget ásahuvvot .
Ája samisk senter søkes realisert så snart som mulig , og det er nødvendig med økte bevilgninger .	Áigumuššan lea Ája sámi guovddáža duohtandahkat nu johtilit go lea vejolaš lasihuvvon juolludusaid bokte .
Statsbygg foretok en gjennomgang av prosjektet , og Sametingets forslag til bevilgning bygger på dette .	Statsbygg lea geahčadan prošeavtta , ja lea Sámedikki juolludusárvalus lea vuođđuduvvon dasa .
Tilskudd til samiske aviser	Doarjja sámi áviissaide
Samiske aviser har i en årrekke kjempet for å få til en driftsbevilgning som gjør at de kan fylle sin rolle som språkforvalter og nyhetsformidler i det samiske samfunn .	Sámi áviissat leat ollu jagiid bargan dan ala ahte oažžut jođihandoarjaga mainna sáhttet doaibmat dan rollas mii dain lea giellaovddideaddjin ja ođasgaskkusteaddjin sámi servodagas .
Det er ikke potensiale for store salgs- og annonseinntekter til samiske aviser , fordi lesergrunnlaget ikke kan sammenlignes med norske aviser .	Sámi áviissain ii leat vejolaš oažžut stuorra vuovdin- ja almmuhandietnasiid danne go lohkkilogu ii sáhte buohtastahttit dáža áviissain .
Sametinget vil understreke behovet for en økning av bevilgninger til samiske aviser , der målsetningen er å doble statstilskuddet innen 2005 .	Sámediggi deattuha ahte lea dárbu lasihit juolludusaid sámi áviissaide , nu ahte mihttomearrin ovdal jagi 2005 lea ahte oažžut duppalgeardde eanet stáhtadoarjaga .
Innen samme tidsperiode bør målet være å opprette et underkontor tilknyttet en av de allerede eksisterende avisene , i lule- og sørsamisk område .	Mihttomearrin galgá leat ahte seamma áigodagas ásahuvvo vuolitkantuvra mas lea oktavuohta oktii juo ásahuvvon áviisii , julev- ja máttasámiguovllus .
Sametinget har som mål at minst en av avisene kommer ut daglig .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte unnimusat okta sámi áviissain galgá ilbmat beaivválaččat .
Beaivváš Sámi Teáhter	Beaivváš Sámi Teáhter
Departementet har foreslått en bevilgning på kr 10,047 mill. til Beaivváš Sámi Teáhter i 2000 .	Departemeanta lea evttohan 10,047 milj. kr. juolludusa Beaivváš Sámi Teáhterii 2000:s .
Dette er langt under det teateret selv hadde budsjettert .	Dát lea sakka unnit go maid teáhter lei ieš bušeteren .
For å kunne gjennomføre teatrets planer og tiltak , er det behov for en økning av midlene .	Vai teáhtera plánaid ja doaibmabijuid sáhttá ollašuhttit , de lea dárbu bajidit juolludusa .
Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger	Sámiid Vuorká-Dávvirat
Sametinget engasjerte i 1999 SVD i arbeidet med å etablere et østsamisk museum i Neiden .	2000:s . Sámediggi lea 1999:s eŋgašeren SVD nuortalaš museá ásaheami bargui Njávdámis .
Det ble ansatt 2 prosjektmedarbeidere og disse stillingene ble finansiert av Samisk kulturråd og Samisk næringsråd .	Guokte prošeaktamielbargi leat engašerejuvvon dán bargui , ja dáid virggiid ruhtadedje Sámi kulturráddi ja Sámi ealáhusráddi .
Det forventes at prosjektet må videreføres i 2001 og Sametinget vil be om at prosjektet da finansieres over SVDs ordinære driftsbevilgning .	Vurdojuvvo ahte prošeavttain jotkojuvvo 2001:s , ja Sámediggi dáhtošii ahte prošeakta ruhtaduvvo SVD:a dábálaš doaibmajuolludeami bokte .
For å få gjennomført en etablering av Samisk nasjonalmuseum for kunst- og kulturhistorie , må det foretas en utvidelsen av Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlingers bygninger til også å romme et samisk kunstmuseum .	Cadahan dihte dáidaga ja kulturhistorjjá sámi našonalmuseá ásaheami , de ferte viiddidit Sámiid Vuorká-Dávviriid visttiid nu ahte dasa cáhká maiddái sámi dáiddamuseá . Dán ulbmilii ferte várre ruđaid .
Det må avsettes investeringsmidler til dette formålet .	Álgovuorus ohcat 1,5 miljon kruvdnosaš plánenjuolludusa .
Med bakgrunn i det ovenfornevnte , samt SVDs behov for en styrking av det eksisterende budsjettet foreslår Sametinget at rammen økes .	Bajábeali namuhuvvoma vuođul ja SVD:a dárbbuid vuođul nannet dálá bušeahta , evttoha Sámediggi ahte rámma bajiduvvo .
Várdobáiki - samisk kulturhus i Sør-Troms / Ofoten	Várdobáiki — Mátta-Tromssa / Ofuohta sámi kulturviessu
Várdobáiki er av Sametinget prioritert som nr. 2 i kulturhussatsingen .	Sámediggi lea vuoruhan Várdobáikki nubbin kulturviessoáŋgiruššamiinnis .
Plangruppa for Várdobáiki har søkt om en byggebevilgning for første byggetrinn .	Várdobáikki plánenjoavku lea ohcan juolludusa vuosttas huksendássái .
Dette er 1. byggetrinn i den desentraliserte modellen Várdobáiki skal bygges etter .	Dát lea desentraliserejuvvon málle vuosttas huksendássi man mielde Várdobáiki galgá huksejuvvot .
Sametinget fremmer forslag om økning av budsjettet for realisering av samisk kulturhus i Sør-Troms / Ofoten .	Sámediggi evttoha lasáhusa bušehttii vai sáhttá duohtan dahkat Lulli-Tromssa / Ofuohta kulturviesu .
Sosial- og helsedepartementet	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta
[ pic ] Samisk helseforskning	[ pic ] Sámi dearvvasvuođadutkan
I 1999 ble det igangsatt et arbeid på utredning om samisk helseforskning med tildeling fra Sosial- og helsedepartementet .	1999:s álggahuvvui cielggadanbargu sámi dearvvašvuođadutkama birra masa Sosiála- ja dearvvasvuodadepartemeanta juolludii ruđa .
Sametinget har gitt en høringsuttalelse til utredningen som ble ferdigstilt i juni 1999 .	Sámediggi lea addán gulaskuddancealkámuša cielggadussii mii gárvvistuvvui 1999 geassemánus .
Sametinget registrerer at tiltaket ikke er prioritert i forslag til statsbudsjettet for år 2000 .	Sámediggi oaidná ahte doaibmabidju ii leat prioriterejuvvon 2000 stáhtabušeahttaeavttuhusas .
Midler til økt forskning om helse- og sosiale forhold i samiske områder må hentes utenfor denne tildelingen .	Rudaid dutkama lasiheapmái dearvvasvuođa- ja sosiála beliid birra sámi guovlluin ferte viežžat olggobealde dán juolludeami .
Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning	Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii
I forslag til statsbudsjett for 2000 vedrørende samiske helse- og sosialsaker er det foreslått 5 mill kroner til formålet .	2000-jagi stáhtabušeahttaeavttuhusas sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiid birra lea evttohuvvon 5 milj. kr. dán ulbmilii .
Dette er det samme som for 1999 .	Dát lea seamma ollu go 1999:s .
Dette er prosjektmidler som Sametinget tildeler til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge .	Dát leat prošeaktarudat maid Sámediggi juolluda NOU 1995:6 Dearvvasvuoda- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmogii cuovvuleapmái .
Det har ikke vært noen økning av rammene på dette området , selv om gjennomføringen av helse- og sosialplanen har pågått siden 1995 .	Rámmat dán suorggis eai leat álggage bajiduvvon vaikko vel dearvvasvuođa- ja sosiálaplána cadaheapmi lea dáhpáhuvvan 1995 rájes .
På grunn av det store behovet for satsning på samiske helse- og sosialtjenester er det i 2001 behov for en økning i rammen på denne posten .	Danne go lea nu stuorra dárbu bidjat searaid sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaide , lea 2001:s dárbu bajidit dán poastta rámma .
Vedlegg : Sametingets organisering - Organiseringen av det politiske system	Jahkedieđáhusa mielddus : Sámedikki organiseren Politihkalaš organiseren
Sametinget i plenum	Sámedikki dievascoahkkin
Sametingets møtelederskap	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi
Sametingsrådet	Sámediggeráddi
De ulike organene har følgende funksjonsfordeling :	Iešgudet orgánaid doaimmat :
Sametinget i plenum	Sámedikki dievascoahkkin
Sametinget i plenum er Sametingets øverste organ .	Sámedikki dievascoahkkin lea Sámedikki bajimuš orgána .
Plenum er suveren i å regulere sin virksomhet innenfor de rammer som er fastlagt i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold .	Dievascoahkkin sáhttá ieš mearridit doaimmaidis daid rámmaid mielde mat leat mearriduvvon geassemánu 12. b. 1987 lágas nr 56 Sámedikki ja eará sámi riektediliid birra .
Sametinget i plenum fastsetter tingets forretningsorden og grunnregler , og regulerer virksomheten til de underliggende fagrådene .	Sámedikki dievascoahkkin mearrida dikki coahkkinortnega ja vuođđdonjuolggadusaid , ja regulere vuollásaš fágaráđiid doaimmaid .
Sametinget gjennomgikk sin organisering i sak 35/98 Sametingets organisering , og fastsatte grunnregler og forretningsorden som regulerer dette .	Sámediggi meannudii iežas organiserema áššis 35/98 Sámedikki organiseren , ja mearridii vuođđdonjuolggadusaid ja coahkkinortnega mat regulerejit dán .
Sametingets møtelederskap	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi
Valg av møtelederskap og møtelederskapets funksjon er regulert i sametingets grunnregler § 2-2 og sametingets forretningsorden §§16 og 17 .	Sámedikki čoahkkinjođihangotti válljema ja doaimma regulerejit Sámedikki vuođđdonjuolggadusaid § 2-2 ja Sámedikki coahkkinortnega §§ 16 ja 17 .
Møtelederskapets skal blant annet innkalle og lede Sametingets plenumsmøter , utpeke Sametingets deltakere til parlametariske møter og konferanser og avgjøre søknader om permisjon .	Čoahkkinjođihangoddi galgá earret eará gohccut Sámedikki dievascoahkkimiidda ja jođihit daid , nammadit Sámedikki oasseváldiid parlamentáralaš coahkkimiidda ja konfereanssaide ja mearridit pearbmišuvdnaohcamiid .
Sametingsrådet	Sámediggeráddi
Sametingsrådet består av presidenten , visepresidenten og 3 medlemmer .	Sámediggerádis leat presideanta , várrepresideanta ja golbma ráddelahttu .
Rådet står for ledelse og drift av Sametingets virksomhet .	Rádis lea ovddasvástádus jođihit Sámedikki doaimma .
Rådet er flertallsvalgt blant Sametingets faste representanter .	Ráddi lea válljejuvvon eanetlohkoválggaid bokte Sámedikki bissovaš áirasiid gaskkas .
Av forvaltningsmessige oppgaver fordeler Sametingsrådet midlene til samiske organisasjoner og tilskuddet til gruppesekretærer i Sametinget , samt " Andre tilskudd " ( post 70.6 ) .	Hálddahuslaš doaimmain mat gullet Sámediggeráddái leat ruđaid juogadeapmi sámi organisašuvnnaide ja doarjaga juogadeapmi Sámedikki joavkocálliide , ja dasto « Eará doarjja » .
Organiseringen av Sametingets underliggende råd	Sámedikki vuollásaš ráđit
Sametingets underliggende råd inngår i statsbudsjettet kapittel 0540 .	Sámedikki vuollásaš ráđit gullet stáhtabušeahta kapihttalii 0540 .
For å håndtere den daglige forvaltningen av disse ordningene , har Sametinget opprettet underliggende råd med egne administrasjoner til å ivareta disse funksjonene .	Dáid ortnegiid beaivválaš hálddašeami várás mearridii Sámediggi ásahit vuollásaš ráđiid sierra hálddahusaiguin gozihit dáid doaimmaid .
Sametinget fastsetter de enkelte råds driftsbudsjetter og arbeidsoppgaver .	Sámediggi mearrida juohke ráđi doaibmabušeahta ja bargguid .
Rådsstrukturen	Ráddestruktuvra
Sametinget har etablert følgende underliggende forvaltningsorgan :	Sámediggi lea ásahan čuovvovaš hálddašanorgánaid :
Samisk næringsråd	Sámi ealáhsuráddi
Samisk kulturråd	Sámi kulturráddi
Samisk språkråd	Sámi giellaráddi
Samisk kulturminneråd	Sámi kulturmuitoráddi
De ulike rådene tildeles forvaltningsoppgaver samtidig som de også fungerer som fagligpolitiske rådgivningsorgan .	Iešgudet ráđiide addojuvvojit hálddašandoaimmat ja dat doibmet dasto maiddái fágapolitihkalaš ráddeaddi orgánan .
Rådenes administrasjoner og lokalisering	Ráđiid hálddahusat ja lokaliseren
Hvert av rådene er etablert med egne administrasjoner .	Buot rádiin lea sierra hálddahus .
Administrasjonene er lokalisert som følger :	Ráđiid hálddahusat leat čuovvovaš báikkiin :
- Samisk næringsråd Kárášjohka-Karasjok ( samlokalisert med Sametingets hovedadministrasjon )	Sámi ealáhusráddi Kárášjogas seamma visttis go váldohálddahus Sámi kulturráddi Divttasvuonas
- Samisk kulturråd Tysfjord	Sámi giellaráddi Guovdageainnus
- Samisk språkråd Guovdageaidnu-Kautokeino	Sámi kulturmuitoráddi váldohálddahus Unjárggas
Samisk kulturminneråd har et eget distriktsapparat .	Sámi kulturmuitoráđis lea sierra guovlludoaimmahus .
I Snåsa er det etablert et kontor med forvaltningsansvar for sørsamisk område .	Snoasái lea ásahuvvon kantuvra mas lea hálddašanovddasvástádus máttasámi guvlui .
Distriktskontoret i Tromsø har ansvar for Troms fylke , Tysfjord har ansvaret for Nordland fylke .	Tromssa guovllukantuvrras lea ovddasvástádus Tromssa fylkkas , Divttasvuona kantuvrras lea ovddasvástádus Norlándda fylkkas .
Kontoret i Unjárga-Nesseby har forvaltningsansvaret for Finnmark fylke .	Unjárgga kantuvrras lea fas ovddasvástádus Finnmárkku fylkkas .
Samisk kulturminneråd har som intensjon å flytte sitt distriktskontor for Troms til Ája sjøsamisk senter i Kåfjord innen 2004 .	Sámi kulturmuitoráđis lea áigumuššan sirdit Tromssa guovllukantuvrra Ája sámi guovddážii Gáivuonas ovdal jagi 2004 .
Rådenes forvaltningsmessige oppgaver	Ráđiid hálddahuslaš barggut :
Samisk næringsråd :	Sámi ealáhusráddi :
- Samisk utviklingsfond	Sámi ovddidanfoanda
- Tilskudd til duodji	Doarjja lotnolasealáhusaide
Samisk kulturråd :	Sámi kulturráddi :
- Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
- Tilskudd til samiske kultursentra	Sámi kulturguovddášdoarjja
- Tilskudd til samiske kulturorganisasjoner	Sámi kulturorganisašuvnnaid doarjja
- Tilskudd til samiske barns oppvekstvilkår	Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjja
- Tilskudd til samiske forlag	Sámi girjelágádusdoarjja
Samisk språkråd :	Sámi giellaráddi :
- Samisk tolketjeneste og tospråklighet ( tilskudd til kommuner og fylkeskommuner )	Sámi dulkonbálvalus ja guovttegielalašvuohta ( doarjja gielddaide ja fylkagielddaide )
- Utdanningsstipend til samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Samisk kulturminneråd :	Sámi kulturmuitoráddi :
- Forvaltning av samiske kulturminner	Sámi kulturmuittuid hálddašeapmi
Med unntak av Samisk kulturminneråd er Sametingsrådet klageinstans for forvaltningsvedtak fattet i de underliggende råd .	Vuollasaš ráđiid hálddahusmearrádusaid váidalusásahus lea Sámediggeráddi , earret Sámi kulturmuitoráđi , man mearrádusaid váidalusásahus lea Riikaantikvára .
Saken avsluttet 2. mars 2000 kl. 10.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui njukčamánu 2. b. dii. 10.30 .
Sak 8/00 Sametingets arbeidsorden	Ášši 8/00 Sámedikki bargoortnet
Saken påbegynt 1. mars 2000 kl. 15.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui njukčamánu 1. b. dii. 15.00
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sametingets arbeidsorden , fastsatt av Sametinget 25.09.98	Sámedikki 25.09.98 mearridan dikki bargoortnet
Notat av 13. desember 1999 fra Sametingsrådet	Juovlamánu 13. b. 1999 beaiváduvvon notáhta Sámediggeráđis
Referat fra møtelederskapets møte i Tromsø 14.12.99	Referáhta čoahkkinjođihangotti čoahkkimis Tromssas 14.12.1999
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon evttohusat
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget :	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi ovddida čuovvuvaš árvalusa Sámediggái :
Sametinget vedtar følgende endringer i Sametingets arbeidsorden :	Sámediggi mearrida čuovvovaš rievdadusaid Sámedikki bargoortnegis :
Samisk parlamentarisk råd	Sámi parlamentáralaš ráđđi
I grunnreglene :	Vuođđonjuolggadusain
Ny overskrift på kapittel 2 :	Ođđa bajilčála 2. kapihttalis :
Kapittel 2 Valg av møtelederskap , komiteer , sametingsråd og representanter til Samisk parlamentarisk råd .	Kapihttal 2 Čoahkkinjođihangotti , lávdegottiid , sámediggeráđi ja Sámi parlamentáralaš ráđi áirasiid válljen
Ny paragraf 2-6 :	Ođđa paragráfa 2-6 :
§ 2-6 Representanter til Samisk parlamentarisk råd	§ 2-6 Áirasat Sámi parlamentáralaš ráđđái
Valg til Samisk parlamentarisk råd skjer som forholdstallsvalg på det første plenumsmøtet etter sametingsvalget .	Áirasiid válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái dáhpáhuvvá gorrelohkoválggain vuosttas dievasčoahkkimis maŋŋá sámediggeválgga .
Sametingsrådets medlemmer inngår i gruppenes forholdsmessige representasjonen .	Sámediggeráđi miellahtut leat joavkkuid gorrelohkosaš ovddasteami oassin .
Funksjonstiden til Samisk parlamentarisk råd følger Sametingets valgperiode .	Sámi parlamentáralaš ráđi doaibmanáigi čuovvu Sámedikki válgaáigodaga .
Ved en eventuell situasjon der Sametingsrådet fratrer og nytt sametingsråd velges , foretas nytt valg til Samisk parlamentarisk råd .	Dakkár vejolaš dilis go Sámediggeráđđi guođđá doaimmas ja ođđa sámediggeráđđi válljejuvvo , de šaddá ođđa válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Forholdet mellom Sametingsrådet og plenum	Sámediggeráđi ja dievasčoahkkima gaskavuohta
I forretningsorden :	Čoahkkinortnegis :
§ 20 tredje ledd endres til :	§ 20 goalmmát lađas rievdaduvvo dánin :
Sametingsrådet fremmer innstillinger i saker overfor plenum etter reglene i § 24 .	Sámediggeráđđi ovddida árvalusaid áššiin dievasčoahkkimii § 24 njuolggadusaid mielde .
Nytt fjerde ledd i paragraf 20 :	Ođđa njealját lađas 20. paragráfas :
På plenumsmøtets første dag legger Sametingsrådet fram som egen sak en beretning om rådets virksomhet mellom plenumsmøtene .	Dievasčoahkkima vuosttas beaivvi ovddida Sámediggeráđđi sierra áššin dieđáhusa ráđi doaimmaid birra dievasčoahkkimiid gaskka .
Det er anledning å fremme merknader til Sametingsrådets beretning om virksomheten .	Lea vejolaš buktit mearkkašumiid Sámediggeráđi dieđáhussii doaimmas birra .
Nytt femte ledd i paragraf 20 :	Ođđa viđát lađas 20. paragráfas :
Sametingsrådet kan fremme redegjørelser overfor plenum om utviklingen innenfor ulike saksområder .	Sámediggeráđđi sáhttá ovddidit čilgehusaid dievasčoahkkimii ovdáneami birra iešguđet áššesurggiin .
Redegjørelsene fremmes på plenumsmøtets første dag , og settes opp til debatt senere på plenumsmøtet .	Čilgehusat ovddiduvvojit dievasčoahkkima vuosttas beaivvi , ja biddjojuvvojit divaštallamii maŋŋelis dievasčoahkkimis .
Forslag som fremmes i forbindelse med redegjørelsene , behandles i overenstemmelse med § 6 .	Eavttuhusat mat ovddiduvvojit čilgehusaid oktavuođas , meannuduvvojit § 6 mielde .
Paragraf 6 siste ledd endres til :	6. paragráfa maŋimuš lađas rievdaduvvo dánin :
Saksliste og saker som behandles etter § 4 d foran eller § 20 fjerde ledd , omfattes ikke av bestemmelsene i denne paragraf .	Áššelistui ja áššiide mat meannuduvvojit ovdalisčuožžu § 4 d ja § 20 njealját lađđasa mielde , eai guoskka dán paragráfa mearrádusat .
Merknadene i tingets saksforberedelse	Mearkkašumit dikki ášševálmmasteamis
I forretningsorden :	Čoahkkinortnegis :
§ 6 andre ledd første og andre setning endres til :	§ 6 nuppi lađđasa vuosttas ja nuppi cealkka rievdaduvvo dánin :
Et forslag som er utformet på bakgrunn av en innstilling til plenum , tas opp til avgjørelse sammen med innstillingen når forslagstilleren har fremmet det .	Go lea eavttuhus mii lea hábmejuvvon árvalusa vuođul mii galgá dievasčoahkkimii , de dat mearriduvvo oktanaga árvalusain go eavttuheaddji lea ovddidan dan .
Forslaget må være forhåndsvarslet ved innlevering til møtelederskapet gjennom Sametingets administrasjon senest kl. 16.00 dagen før saken skal behandles i Sametinget .	Eavttuhus galgá leat ovddalgihtii dieđihuvvon ja buktojuvvon čoahkkinjođihangoddái Sámedikki hálddahusa bokte maŋimustá dii. 16.00 beaivvi ovdal go galgá meannuduvvot Sámedikkis . .
§ 17 c ) endres til :	§ 17 c ) rievdaduvvo dánin :
Fremme innstilling overfor Sametingets plenum i spørsmål vedrørende Sametingets forretningsorden , jf. § 24 .	Ovddidit árvalusa Sámedikki dievasčoahkkimii áššiin mat gusket Sámedikki čoahkkinortnegii , vrd. § 24 .
§ 17 d ) endres til :	§ 17 d ) rievdaduvvo dánin :
Fatte nødvendige bestemmelser for Sametingets saksforberedelser , jf. § 24 .	Dahkat dárbbašlaš mearrádusaid Sámedikki ášševálmmastemiid oktavuođas , vrd. § 24 .
§ 23 siste ledd endres til :	§ 23 maŋimuš lađas rievdaduvvo dánin :
Komiteen skal avgi innstilling til Sametingts plenum om de saker den tar opp til behandling , jf. § 24 .	Lávdegoddi galgá ovddidit árvalusa Sámedikki dievasčoahkkimii áššiin maid meannuda , vrd. § 24 .
§ 24 siste ledd utgår .	§ 24 maŋimuš lađas sihkkojuvvo .
Avstemning ved ansettelser	Jienasteamit virgáibidjamiid oktavuođas
I forretningsorden :	Čoahkkinortnegis :
Tillegg til § 15 andre ledd :	Lasáhus § 15 nuppi lađđasii :
Den som får mer enn halvparten av de avgitte stemmene , ansettes .	Son gii oažžu eanetgo beali buot jienastuvvon jienastagain , lea biddjojuvvon virgái .
§ 15 siste ledd siste setning endres til :	§ 15 maŋimuš lađđasa maŋimuš cealkka rievdaduvvo dánin :
Hvis ansettelsen fremdelse ikke er avgjort fordi flere har fått like mange stemmer , avgjør møtelederens stemme ansettelsen .	Jos virgáibidjan ii leat velge mearriduvvon danne go eambbosiin leat ovtta mađe jienastagat , de mearrida virgáibidjama čoahkkinjođiheaddji jienastat .
Forretningsordenens gyldighet	Čoahkkinortnega gustovašguohta
I forretningsorden :	Čoahkkinortnegis
Ny paragraf 30 :	Ođđa paragráfa 30 :
§ 30 Endringer i forretningsordenen	§ 30 Čoahkkinortnega rievdadeapmi
Sametinget kan vedta endringer i forretningsordenen .	Sámediggi sáhttá mearridit rievdadusaid čoahkkinortnegis .
Merknad 1 , AP . ’ s sametingsgruppe v / Josef Vedhugnes :	Mearkkašupmi 1 áirasis Josef Vedhugnes , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Til Sametingets forretningsorden av 23.02.99 , § 24 siste avsnitt .	Sámedikki 23.02.99 čoahkkinortnegii , paragráfa 24 maŋimuš teakstaoassái .
Merknader fra gruppene gir et viktig styringssignal , og denne muligheten må fortsatt være tilstede .	Joavkkuid mearkkašumit addet deaŧalaš stivrensignála , ja dát vejolašvuohta ferte ain doalahuvvot .
« Det er anledning til å fremme merknader til enhver sak som behandles i Sametinget og merknadene skal følge saken » .	« Lea vejolašvuohta ovddidit mearkkašumiid juohke áidna áššái maid Sámediggi meannuda , ja mearkkašumit galget čuovvut ášši » .
Forslag 1 , representant Josef Vedhugnes , Arbeiderpartiets sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , áirasis Josef Vedhugnes , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku :
§ 17 Møtelederskapets oppgaver :	§ 17 Čoahkkinjođihangotti barggut
Nytt punkt : Oppnevne representanter til styrer , råd og utvalg	Ođđa čuokkis : Nammadit áirasiid stivrraide , ráđiide ja lávdegottiide
§ 24 Saksbehandling : Nåværende siste punkt strykes og erstattes med :	§ 24 Áššemeannudeapmi Dálá maŋimuš čuokkis sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo :
Det er anledning til å fremme merknader til enhver sak som behandles i Sametinget , og innen samme frister som for innlevering av forslag ( jf. § 6 ) .	Lea vejolašvuohta ovddidit mearkkašumiid juohke áidna áššái maid Sámediggi meannuda , ja seamma áigemeriid siste go eavttuhusaid buktit ( gč. § 6 ) .
Merknadene skal følge saken .	Mearkkašumit galget čuovvut ášši .
Forslag 2 , representant Johan Mikkel Sara , tilleggsforslag fra Sametingets møtelederskap :	Eavttuhus 2 , áirasis Johan Mikkel Sara , Sámedikki čoahkkinjođihangoddi , lassiárvalus čoahkkinjođihangotti árvalussii :
Ny siste setning 1. avsnitt i § 24 :	Ođđa maŋemus cealkka § 24 1. teakstaoassái :
Møtelederskapet kan la være å fremme saker overfor plenumsmøtet dersom Sametingsrådet oversitter forannevnte frister .	Čoahkkinjođihangoddi sáhttá biehttalit bidjamis áššiid dievasčoahkkima ovdii jus Sámediggeráđđi ii doala ovddabealde namuhuvvon áigemeriid .
Forslag 3 , representant Roger Pedersen , SVF .	Eavttuhus 3 , áirasis Roger Pedersen , Sámi válgalihtu :
Samenes Valgforbund fremmer følgende forslag :	Sámi válgalihttu ovddida čuovvovaš evttohusa :
§ 24 i forretningsorden , tilleggspunkt etter første avsnitt :	§ 24 čoahkkinortnegis , lassičuokkis maŋŋá vuosttas lađđasa :
Dersom tidsfristene ikke er overholdt , skal møtelederskapet trekke sakene fra behandling i plenum .	Jos áigemearit eai leat dollojuvvon , de ii galgga čoahkkinjođihangoddi ovddidit áššiid dievasčoahkkimii meannudeapmái .
Forslag 4 , representant Birger Nymo , NSR .	Eavttuhus 4 NSR:a sámediggejoavku
Til merknadene i tingets saksforbredelse .	Mearkkašumiid birra dikki ášševálmmasteamis
Forretningsorden § 24 .	Čoahkkinortnega § 24 .
Beholdes i sin helhet .	Bisuhuvvo ollásit .
Dette medfører at også § 23 beholdes i sin helhet .	Dat dagaha ahte maiddái § 23 bisuhuvvo ollásit .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Forslag 4 ble trukket tilbake .	Árvalus 4 gessojuvvui ruovttoluotta .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 , § 17 , ble forkastet mot 18 stemmer .	Eavttuhus 1 , § 17 hilgojuvvui 18 jiena vuostá .
Forslag 2 og 3 ble satt opp mot hverandre .	Eavttuhus 2 ja 3 biddjuiga vuostálaga .
Forslag 3 ble forkastet mot 3 stemmer .	Mearrádus 3 hilgojuvvui 3 jiena vuostá .
Forslag 1 , § 24 siste ledd , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 , § 24 maŋimuš oassi , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Møtelederskapets innstilling , nytt 5. ledd i § 20 , ble vedtatt mot 3 stemmer .	Čoahkkinjođihangotti árvalus ođđa 5. lađas § 20 , mearriduvvui 3 jiena vuostá
Møtelederskapets innstilling , unntatt vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus , earret mearriduvvon árvalusat mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Johan Mikkel Sara , saksordfører	Johan Mikkel Sara
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Birger Nymo	Birger Nymo
Egil Olli	Egil Olli
Steinar Pedersen John Henrik Eira	Steinar Pedersen John Henrik Eira
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Sven-Roald Nystø Willy Ørnebakk	Sven-Roald Nystø Willy Ørnebakk
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Roger Pedersen Egil Olli	Roger Pedersen Egil Olli
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Birger Nymo	Birger Nymo
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Roger Pedersen ( til voteringen )	Roger Pedersen ( čoahkkinortnegii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget vedtar følgende endringer i Sametingets arbeidsorden :	Sámediggi mearrida čuovvovaš rievdadusaid Sámedikki bargoortnegis :
Samisk parlamentarisk råd	Sámi parlamentáralaš ráđđi
I grunnreglene :	Vuođđonjuolggadusain
Ny overskrift på kapittel 2 :	Ođđa bajilčála 2. kapihttalis :
Kapittel 2 Valg av møtelederskap , komiteer , sametingsråd og representanter til Samisk parlamentarisk råd .	Kapihttal 2 Čoahkkinjođihangotti , lávdegottiid , sámediggeráđi ja Sámi parlamentáralaš ráđi áirasiid válljen
Ny paragraf 2-6 :	Ođđa paragráfa 2-6 :
§ 2-6 Representanter til Samisk parlamentarisk råd	§ 2-6 Áirasat Sámi parlamentáralaš ráđđái
Valg til Samisk parlamentarisk råd skjer som forholdstallsvalg på det første plenumsmøtet etter sametingsvalget .	Áirasiid válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái dáhpáhuvvá gorrelohkoválggain vuosttas dievasčoahkkimis maŋŋá sámediggeválgga .
Sametingsrådets medlemmer inngår i gruppenes forholdsmessige representasjonen .	Sámediggeráđi miellahtut leat joavkkuid gorrelohkosaš ovddasteami oassin .
Funksjonstiden til Samisk parlamentarisk råd følger Sametingets valgperiode .	Sámi parlamentáralaš ráđi doaibmanáigi čuovvu Sámedikki válgaáigodaga .
Ved en eventuell situasjon der Sametingsrådet fratrer og nytt sametingsråd velges , foretas nytt valg til Samisk parlamentarisk råd .	Dakkár vejolaš dilis go Sámediggeráđđi guođđá doaimmas ja ođđa sámediggeráđđi válljejuvvo , de šaddá ođđa válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Forholdet mellom Sametingsrådet og plenum	Sámediggeráđi ja dievasčoahkkima gaskavuohta
I forretningsorden :	Čoahkkinortnegis :
§ 20 tredje ledd endres til :	§ 20 goalmmát lađas rievdaduvvo dánin :
Sametingsrådet fremmer innstillinger i saker overfor plenum etter reglene i § 24 .	Sámediggeráđđi ovddida árvalusaid áššiin dievasčoahkkimii § 24 njuolggadusaid mielde .
Nytt fjerde ledd i paragraf 20 :	Ođđa njealját lađas 20. paragráfas :
På plenumsmøtets første dag legger Sametingsrådet fram som egen sak en beretning om rådets virksomhet mellom plenumsmøtene .	Dievasčoahkkima vuosttas beaivvi ovddida Sámediggeráđđi sierra áššin dieđáhusa ráđi doaimmaid birra dievasčoahkkimiid gaskka .
Det er anledning å fremme merknader til Sametingsrådets beretning om virksomheten .	Lea vejolaš buktit mearkkašumiid Sámediggeráđi dieđáhussii doaimmas birra .
Nytt femte ledd i paragraf 20 :	Ođđa viđát lađas 20. paragráfas :
Sametingsrådet kan fremme redegjørelser overfor plenum om utviklingen innenfor ulike saksområder .	Sámediggeráđđi sáhttá ovddidit čilgehusaid dievasčoahkkimii ovdáneami birra iešguđet áššesurggiin .
Redegjørelsene fremmes på plenumsmøtets første dag , og settes opp til debatt senere på plenumsmøtet .	Čilgehusat ovddiduvvojit dievasčoahkkima vuosttas beaivvi , ja biddjojuvvojit divaštallamii maŋŋelis dievasčoahkkimis .
Forslag som fremmes i forbindelse med redegjørelsene , behandles i overenstemmelse med § 6 .	Eavttuhusat mat ovddiduvvojit čilgehusaid oktavuođas , meannuduvvojit § 6 mielde .
Paragraf 6 siste ledd endres til :	6. paragráfa maŋimuš lađas rievdaduvvo dánin :
Saksliste og saker som behandles etter § 4 d foran eller § 20 fjerde ledd , omfattes ikke av bestemmelsene i denne paragraf .	Áššelistui ja áššiide mat meannuduvvojit ovdalisčuožžu § 4 d ja § 20 njealját lađđasa mielde , eai guoskka dán paragráfa mearrádusat .
Merknadene i tingets saksforberedelse	Mearkkašumit dikki ášševálmmasteamis
I forretningsorden :	Čoahkkinortnegis :
§ 6 andre ledd første og andre setning endres til :	§ 6 nuppi lađđasa vuosttas ja nuppi cealkka rievdaduvvo dánin :
Et forslag som er utformet på bakgrunn av innstillingen til plenum , tas opp til avgjørelse sammen med innstillingen når forslagstilleren har fremmet det .	Go lea eavttuhus mii lea hábmejuvvon árvalusa vuođul mii galgá dievasčoahkkimii , de dat mearriduvvo oktanaga árvalusain go eavttuheaddji lea ovddidan dan .
Forslaget må være forhåndsvarslet ved innlevering til møtelederskapet gjennom Sametingets administrasjon senest kl. 16.00 dagen før saken skal behandles i Sametinget .	Eavttuhus galgá leat ovddalgihtii dieđihuvvon ja buktojuvvon čoahkkinjođihangoddái Sámedikki hálddahusa bokte maŋimustá dii. 16.00 beaivvi ovdal go galgá meannuduvvot Sámedikkis . .
§ 17 c ) endres til :	§ 17 c ) rievdaduvvo dánin :
Fremme innstilling overfor Sametingets plenum i spørsmål vedrørende Sametingets forretningsorden , jf. § 24 .	Ovddidit árvalusa Sámedikki dievasčoahkkimii áššiin mat gusket Sámedikki čoahkkinortnegii , vrd. § 24 .
§ 17 d ) endres til :	§ 17 d ) rievdaduvvo dánin :
Fatte nødvendige bestemmelser for Sametingets saksforberedelser , jf. § 24 .	Dahkat dárbbašlaš mearrádusaid Sámedikki ášševálmmastemiid oktavuođas , vrd. § 24 .
§ 23 siste ledd endres til :	§ 23 maŋimuš lađas rievdaduvvo dánin :
Komiteen skal avgi innstilling til Sametingts plenum om de saker den tar opp til behandling , jf. § 24 .	Lávdegoddi galgá ovddidit árvalusa Sámedikki dievasčoahkkimii áššiin maid meannuda , vrd. § 24 .
Nåværende siste punkt i § 24 strykes og erstattes med :	Dáláš maŋimuš lađas § 24 sihkkojuvvo ja sadjái biddjo :
Det er anledning til å fremme merknader til enhver sak som behandles i Sametinget , og innen samme frister som for innlevering av forslag ( jf. § 6 ) .	Lea vejolašvuohta ovddidit mearkkašumiid juohke áidna áššái maid Sámediggi meannuda , ja seamma áigemeriid siste go eavttuhusaid buktit ( gč. § 6 ) .
Merknadene skal følge saken .	Mearkkašumit galget čuovvut ášši .
Utsending av sakspapirer	Áššebáhpiriid sádden
Ny siste setning i 1. avsnitt i § 24 :	Ođđa maŋemus cealkka § 24 , vuosttas teakstaoassái :
Møtelederskapet kan la være å fremme saker overfor plenumsmøtet dersom Sametingsrådet oversitter forannevnte frister .	Čoahkkinjođihangoddi sáhttá biehttalit bidjamis áššiid dievasčoahkkima ovdii jus Sámediggeráđđi ii doala ovddabealde namuhuvvon áigemeriid .
Avstemning ved ansettelser	Jienasteamit virgáibidjamiid oktavuođas
I forretningsorden :	Čoahkkinortnegis :
Tillegg til § 15 andre ledd :	Lasáhus § 15 nuppi lađđasii :
Den som får mer enn halvparten av de avgitte stemmene , ansettes .	Son gii oažžu eanet go beali buot jienastuvvon jienastagain , lea biddjojuvvon virgái .
§ 15 siste ledd siste setning endres til :	§ 15 maŋimuš lađđasa maŋimuš cealkka rievdaduvvo dánin :
Hvis ansettelsen fremdelse ikke er avgjort fordi flere har fått like mange stemmer , avgjør møtelederens stemme ansettelsen .	Jos virgáibidjan ii leat velge mearriduvvon danne go eambbosiin leat ovtta mađe jienastagat , de mearrida virgáibidjama čoahkkinjođiheaddji jienastat .
Forretningsordenens gyldighet	Čoahkkinortnega gustovašguohta
I forretningsorden :	Čoahkkinortnegis
Ny paragraf 30 :	Ođđa paragráfa 30 :
§ 30 Endringer i forretningsordenen	§ 30 Čoahkkinortnega rievdadeapmi
Sametinget kan vedta endringer i forretningsordenen .	Sámediggi sáhttá mearridit rievdadusaid čoahkkinortnegis .
Saken avsluttet 1. mars 2000 kl. 16.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui njukčamánu 1. b. dii. 16.20
Sak 9/00 Revisjon av sameloven og reglene for valg av Sameting	Ášši 9/00 Sámelága ja Sámedikki válganjuolggadusaid revideren
Saken påbegynt 1. mars 2000 kl. 16.40 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui njukčamánu 1. b. dii. 16.40
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
NOU 1984:18 Om samenes rettsstilling kap 11 ( særlig sidene 516- 546 )	NOU 1984:18 Sámi vuoigatvuođa dili birra kap. 11 ( erenoamážit siiddut 516-546 )
Valgordningsutvalget innstilling	Válgaortnelávdegotti árvalus
Utskrift av møtebok sak 31/95	Čoahkkingirjji oassi áššis 31/95
Fullmaktkomiteens innstilling	Fápmuduslávdegotti árvalus
Valgreglene	Válganjuolggadusat
Valgregelutvalgets innstilling	Válganjuolggaduslávdegotti árvalus
Innleverte forslag og merknader	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Valgorganene	Válgáorgánat
Sametinget går inn for at det nedsettes et organ som kalles « Sametingets valgnemnd » .	Sámediggi árvala ahte ásahuvvo orgána mii gohčoduvvo « Sámedikki válgalávdegoddin » .
Valgnemnden bør bestå av 5 medlemmer med varamedlemmer og disse bør besitte gode kunnskaper om valg .	Válgalávdegottis galggašedje leat 5 lahttu ja sis várrelahtut , ja sis galggašii leat buorre máhtolašvuohta válgga birra .
Sametinget foreslår også at de oppgavene som kretssamevalgstyrene har utført legges til Sametingets valgnemnd .	Sámediggi evttoha maiddái ahte dat doaimmat mat kreatsasámeválgastivrrain leat biddjojuvvojit Sámedikki válgalávdegoddái .
Disse oppgavene er av en slik karakter at de med fordel kan løses av en slik nemnd .	Dát barggut leat dakkárat maid lea buoret bidjat dán lávdegoddái .
Fordelen med dette er at oppgavene som kretssamevalgstyrene i dag utfører blir mer samordnet , samme praksis utvikler seg og listestillerne får kun et organ å forholde seg til .	Ovdamunni dainna lea dat go doaimmat maid kreatsasámeválgastivrrat otne barget šaddet eanet oktiičadnojuvvot , seamma geavahus ovddiduvvo , ja listaevttoheaddjiin lea dalle dušše okta orgána man ektui bargat .
Sametingets administrasjon kan fungere som sekretariat for en slik valgnemnd og de eksterne midlene som er brukt til drift av kretssamevalgstyrene brukes av administrasjonen til ekstrahjelp i valgåret .	Sámedikki hálddahus sáhttá doaibmat dán válgalávdegotti čállingoddin ja dat sierra ruđat mat leat geavahuvvon kreatsasámeválgastivrraide biddjojuvvojit hálddahusa geavahussii mii viežžá lassiveahki válgajagi .
Når det gjelder samevalgstyrene foreslår Sametinget ingen endringer i regelverket .	Sámediggi ii evttot makkárge rievdadusaid njuolggadusaide mat gusket sámeválgastivrraide .
Mandat og kretsfordeling Sametinget er enig i at mandat og kretsfordelingen må ses på videre .	Áirras- ja kreatsajuohkuSámediggi lea ovttaoaivilis ahte áirras- ja kreatsajuoguin ferte bargat ain viidáseappot .
Dagens system oppleves ikke rettferdig for en stor del av velgermassen og dette kan få konsekvenser for Sametingets legitimitet - ikke bare på representativiteten .	Ollu jienasteddjiid mielas ii leat otnáš vuogádat rievttalaš ja das sáhttet leat váikkuhusat Sámedikki dohkkejupmái - ii dušše representativitehtii .
Etter at det har vært avviklet 3 sametingsvalg har man grunnlag nok til å se tendensene , og på det grunnlaget vurdere og foreslå endring i dagens valgkretsinndeling / mandatfordeling .	Maŋŋá go leat leamaš 3 sámediggeválgga , de lea mis vuođđu doarvái geahčadit tendeanssaid ja dan vuođul árvvoštallat ja evttohit rievdadusaid otnáš válgakreatsajuhkui / áirrasjuhkui .
Sametinget er derfor av den oppfatning at utvalget bør forsette sitt arbeid med å finne rettferdige og gode modeller som kan høve for fremtiden .	Danne lea Sámedikkis dat oaidnu ahte lávdegoddi berre joatkit barggus ahte gávdnat rievttalaš ja buriid málliid mat sáhttet leat ávkkálaččat boahtteáiggis .
Med dette oppnår en også en samkjøring med de endringer Stortingets valglovkomite vil foreslå .	Dan bokte sáhttá maiddái oktii čatnat daid rievdadusaid maid Stuorradikki válgaláhkalávdegoddi evttoha .
Endringer i valgkretsene og mandatfordeling kan da gjøres gjeldende til valget i 2005 .	Rievdadusaid válgakreatsaid ja áirrasjuogu ektui sáhttá dalle bidjat guoskat válgii mii dollojuvvo 2005:s .
Imidlertid er utvalget enig i at noen endringer angående mandatfordeling bør gjøres til valget i 2001 , grunnet de store forskjellene i antall manntallsførte kretsene i mellom .	Dattetge lea lávdegoddi ovttaoaivilis ahte muhtun rievdadusaid mat gusket áirrasjuhkui seađášii bidjat gustot juo 2001 válggas , go válgakreatsain leat nu stuorra erohusat dan ektui man ollugat leat čálihuvvon jienastuslohkui .
For å rette opp noen av disse skjevhetene foreslår Sametinget at sameloven § 2-4 endres med følgende tillegg :	Njulgen dihtii dán bonjuvuođa evttoha Sámediggi ahte sámelága § 2-4 rievdaduvvo ja dasa lasihuvvo :
I tillegg velges ett mandat fra hver av de to kretsene som har flest innmeldte i samemanntallet etter at innskrivingen i samemanntallet er avsluttet før valget .	Dasto válljejuvvo okta áirras guovtti dakkár válgakreatsas gos leat eanemus olbmot sámi jienastuslogus maŋŋá go sámi jienastuslohkui čáliheapmi lea loahpahuvvon ovdal válgga .
Forslagsrett - listestillere	Evttohanvuoigatvuohta - listtuid evttoheaddjit
Søknaden må være underskrevet av medlemmer for hovedstyret .	Váldostivrra lahtut fertejit leat čállán vuollái ohcama .
Videre må det sammen med søknaden om registrering legges fram for Sametinget egenhendig erklæring fra minst 200 personer som har stemmerett ved sametingsvalg , om at de ønsker enheten registrert .	Dasto galgá ovttas registrerenohcamiin biddjojuvvot ovdan Sámediggái julggaštus maid unnimusat 200 olbmo leat ieža vuolláičállán , ja geain lea jienastanvuoigatvuohta sámediggeválggas , ahte áigot registrerehit ovttadaga .
Sametinget foreslår derfor at samelovens § 2-7 , 2. ledd endres til følgende ordlyd :	Sámediggi evttoha ge danne ahte sámelága § 2-7 , nuppi lađđasii lasihuvvo čuovvovaš :
Forslagsrett i valgkretsene har alle som er innført i samemanntall i kretsen .	Evttohanvuoigatvuohta válgakreatsain lea buohkain geat leat čálihuvvon válgakreatsa sámi jienastuslohkui .
Et forslag til valgliste må være underskrevet av minst tretti samer med forslagsrett .	Válgalistoevttohusa galget leat vuolláičállán uhcimusat 30 sápmelačča geain lea evttohanvuoigatvuohta .
Rettferdig kjønnsfordeling	Rievttalaš juohkáseapmi sohkabeliid ektui
Utvalget foreslår at regelverket endres slik at listene som godkjennes må ha en 60/40 prosent fordeling av begge kjønn på listene , samt at tilleggsmandatene må gå til det kjønnet som har fått minst representanter på Sametinget .	Lávdegoddi evttoha ahte njuolggadusat rievdaduvvojit nu ahte listtuin mat dohkkehuvvojit galgá juohku sohkabeliid ektui leat 60/40 proseantta , ja ahte lassiáirasiid ferte oažžut dat sohkabealli mas leat uhcimus áirasat Sámedikkis .
Sametinget foreslår derfor at valgreglene § 20 gis følgende tillegg :	Danne evttoha Sámediggi ahte válganjuolggadusaide § 20 lasihuvvo čuovvovaš :
f ) Ha minst 40 prosents representasjon av hvert kjønn blant kandidatene på listen .	f ) Goabbáge sohkabealli galgá oažžut unnimusat 40 proseantta evttohasaid listui .
I tillegg foreslås det at Sameloven § 2-4 gis følgende tillegg :	Dasto evttohuvvo ahte sámelága § 2-4 biddjo čuovvovaš lasáhus :
Disse to mandat gis til det kjønn som er underrepresentert på Sametinget etter at valget er avgjort .	Dat sohkabealli mas lea vuolláibáza áirasiid ektui maŋŋá válgga Sámedikkis galgá oažžut dán guokte áirrassaji .
Rådsmedlem Isak Mathis O. Hætta foreslår at Sameloven § 2-4 gis følgende tillegg :	Ráđđelahttu Isak Mathis O. Hžtta evttoha čuovvovađ lasáhusa sámelága § 2-4 :
Disse to mandat gis til det kjønn som er underrepresentert i gjeldende valgkrets etter at valget er avgjort .	Dat sohkabealli mas lea vuolláibáza áirasiid ektui maŋŋá válgga dan válgakreatsas galgá oažžut dán guokte áirrassaji .
Merknad 1 , SPs sametingsruppe v / Nils Henrik Måsø :	Mearkkašupmi 1 , áirasis Nils Henrik Måsø , Guovddášbellodaga sámediggejoavku :
SPs sametingsgruppe har følgende merknader til Sametingsrådets forslag :	Guovddášbellodaga sámediggejoavkkus leat čuovvovaš mearkkašumit Sámediggeráđi evttohussii :
Mandat og kretsfordeling	Áirras- ja biirejuohku :
SP ’ s sametingsgruppe er uenig i forslaget fra Sametingsrådet om å gi ett ekstramandat til de to kretsene som har flest innmeldte i samemanntallet etter at innskrivningen i samemanntallet er avsluttet før valget .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku ii doarjjo Sámediggeráđi árvalusa go evttoha addit lassimandáhta dan guovtti biirii maid jienastuslohkui leat eanemus olbmot čálihuvvon maŋŋá go jienastuslohkui čáliheapmi lea loahpahuvvon ovdal válgga .
SP ’ s sametingsgruppe vil derimot ha en ordning med 39 kretsmandater slik som i dag , og kan tenke seg 2 eller 4 utjevningsmandater i tillegg .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku háliida baicce dakkár ortnega mas leat 39 biiremandáhta nugo dál , ja sáhtášii jurddašit dáidda lassin guokte dahje njeallje dássenmandáhta .
Utjevningsmandatene fordeles etter samme modell som man i dag har ved Stortingsvalg .	Dássenmandáhtaid galggašii juogadit seamma málle mielde go dál dahket stuorradiggeválggas .
Disse fire utjevningsmandater kommer i tillegg til dagens 39 mandater , slik at man totalt får 41 eller 43 mandater .	Dát guokte dahje njeallje dássenmandáhta boađášedje lassin dálá 39 mandáhtii , ja dalle šattašedje oktiibuot 41 dahje 43 mandáhta .
Utjevningsmandater gis kun til registrerte politiske enheter som oppnår mer enn 4 % oppslutning på landsbasis .	Dássenmandáhtaid ožžot dušše registrerejuvvon politihkalaš ovttadagat mat riikkadásis olahit eambbo go 4 % doarjaga .
Det er hensynet til befolkningsgrunnlaget som synes å stå sentralt i Sametingsrådets forslag .	Sámediggeráđđi orru árvalusastis atnimin ássiid logu hui guovddážin .
SP ’ s sametingsgruppe har for såvidt forståelse for at det befolkningsgrunnlag som står bak de forskjellige representanter , ikke varierer for sterkt i størrelse .	Guovddášbellodaga sámediggejoavku ádde gal dakkár oainnu mii ii dáhtošii menddo stuorra erohusaid ássiid loguin geat leat iešguđet áirasiid jienastan .
På den annen side er det her ikke mulig med noen " millimeterrettferdighet " .	Nuppi bealis sáhttá dadjat ahte dás ii leat « millimehtervánhurskkisvuohta » vejolaš .
Praktiske hensyn ved inndelingen av valgkretser medfører at befolkningsgrunnlaget bak de ulike representanter vil variere noe .	Praktihkalaš beroštumit válgabiiriid juohkimis dagahit ahte daid ássiid logut , geat leat iešguđet áirasiid jienastan , eai leat áibbas ovttaláganat .
Dessuten er det heller ikke alltid ønskelig at representantene har det samme antall samer bak seg .	Dasto eat álo dáhtošege ahte buot áirasiid leat ovtta mađe sápmelaččat jienastan .
I sammenheng med stortingsvalg er det allment anerkjent at spredtbebodde og fjerntliggende distrikter skal ha en viss overrepresentasjon i forhold til de sentrale landsdeler , såkalt distriktstillegg .	Stuorradiggeválggaid oktavuođas leat buohkat dohkkehan ahte daid guovlluid áirasat gos olbmot orrot bieđgguid ja mat leat boaittobealde , eai dárbbaš seamma ollu jienaid go áirasat geat orrot riikka guovddáš báikkiin , nugohčoduvvon guovllulasáhus .
Dels skal tillegget veie opp for den relativt fåtallige befolkning i utkantstrøkene , som ellers ville gitt disse områder en helt begrenset representasjon sammenliknet med de sentrale og mer folkerike strøk .	Lasáhus sáhttá maid muhtun muddui buhtadit boaittobealguovlluid ássiid smávva logu , mii muđui ii attáše dáidda guovlluide nu galle áirasa guovddáš guovlluid ja guovlluid ektui gos orrot eambbo olbmot .
Karasjok og Kautokeino betegnes ofte som det samiske kjerneområdet og utgjør sentrum fra et samisk synspunkt .	Kárášjohka ja Guovdageaidnu adnojuvvojit dávjá guovddáš sámi guovlun ja leat sámi oainnu mielde guovddážat .
De fleste støttetiltak overfor samer har vært kanalisert til dette kjerneområdet .	Eanaš doarjjaortnegat sápmelaččaid várás , leat kanaliserejuvvon dán guovddáš guvlui .
I forhold til disse to kommuner blir de øvrige samiske bosettingsområder derfor i dag på mange måter oppfattet som utkantdistrikter , både geografisk og kulturelt .	Dán guovtti gieldda ektui adnojuvvojit eará sámi ássanguovllut dál máŋgga dáfus boaittobealguovlun , sihke eanadieđalaččat ja kultuvrralaččat .
Dette forhold kan tilsi at de samiske bosettingsområder utenfor Karasjok og Kautokeino gis en viss tilleggsrepresentasjon i Sametinget .	Dát dilli sáhtášii máksit ahte sámi ássanguovllut olggobealde Kárášjoga ja Guovdageainnu fertejit oažžut vissis meare lassiáirasiid Sámediggái .
I forhold til dagens samemanntall vil Sametingsrådets forslag bety at Karasjok og Kautokeino valgkrets får 4 representanter hver i Sametinget .	Dálá sámi jienastuslogu ektui mávssášii Sámediggeráđi árvalus ahte Kárášjoga ja Guovdageainnu válgabiiret oččošedje njeallje áirasa goabbáge Sámediggái .
Dette kan oppfattes som en favorisering av Karasjok og Kautokeino .	Dán sáhttá áddet danin ahte lea oidimin Kárášjoga ja Guovdageainnu .
Det er pr. i dag ingen andre kommuner i landet som på forhånd gjennom lovfesting er garantert å få tre faste sametingsrepresetanter .	Otná dan beaivvi ii leat oktage eará gielda dán riikkas mii lágain ovdagihtii lea dáhkiduvvon oažžut golbma fásta sámediggeáirasa .
Alle andre samiske kommuner må dele sine representanter med andre kommuner .	Buot eará sámi gielddat fertejit juogadit áirasiiddiset eará gielddaiguin .
Rettferdig kjønnsfordeling	Vánhurskkis sohkabealjuohku
Sametingsrådet foreslår at regelverket endres slik at listene som godkjennes må ha en 60/40 prosent fordeling av begge kjønn på listene , samt at tilleggsmandatene må gå til det kjønnet som har fått minst representasjon på Sametinget .	Sámediggeráđđi evttoha rievdadit njuolggadusaid nu ahte listtuin mat dohkkehuvvojit , galgá leat 60/40 % juogadeapmi goappáge sohkabeallái , ja ahte lassimandáhtat galget addojuvvot dan sohkabeallái mas leat unnimus áirasat Sámedikkis .
SPs sametingsgruppe er enig i at det er ønskelig med en mer rettferdig kjønnsfordeling enn tilfelle er i dag .	Guovddášbellodaga sámediggejoavkku mielas maid galggašii leat eambbo vánhurskkis sohkabealjuogadeapmi go dál lea .
Imidlertid kan det være vanskelig å lovfeste en 60/40 prosent fordeling av begge kjønn på listene .	Sáhttá dattetge leat váttis lágain mearridit ahte listtuin galgá leat 60/40 % juogadeami goappáge sohkabeallái .
Dette kan faktisk bety en innskrenking av dagens demokrati .	Dat sáhttá nappo mearkkašit ahte leat gáržžideamen dálá demokratiija .
Mer rettferdig kjønnsfordeling må skje på en annen måte enn det Sametingsrådet har foreslått , bl.a. ved at utjevningsmandatene øremerkes til det kjønn som har fått minst representanter på Sametinget .	Eambbo vánhurskkis sohkabealjuogadeapmi ferte dáhpáhuvvat earaláhkái go maid Sámediggeráđđi lea árvalan , earret eará dássenáirasiid várremiin dan sohkabeallái mii lea ožžon unnimus áirasiid Sámediggái .
I tillegg kan vi tenke oss en oppfordring til nominasjonsmøter , men ingen lovpålegg , om å ta hensyn til ønske om 60/40 prosent fordeling av begge kjønn .	Dasto soaittášeimmet vel háliidit ávžžuhit nominašuvdnačoahkkimiid , muhto ii fal láhkagohččumiin , vuhtiiváldit sávaldaga 60/40 % juogadeami hárrái goappáge sohkabeallái .
Merknad 2 , SVF . ’ s sametingsgruppe v / Roger Pedersen :	Mearkkašupmi 2 ; áirasis Roger Pedersen , Sámi válgalihtu :
Samenes Valgforbund beklager at denne saka fremmes for plenum uten en grundig gjennomgang av alle sider ved denne .	Sámi válgalihttu šálloša go dát ášši ovddiduvvo dievasčoahkkimii almmá vuđolaš geahčadeami haga .
Slik den er fremlagt bærer den meget sterkt preg av et hastverksarbeid fra Sametingsrådets side .	Nu go ášši lea ovddiduvvon , de das vuhtto ahte Sámediggeráđis lea leamaš hoahppu .
En endring av Sameloven fordrer at flere instanser , blant annet de samiske organisasjonene , burde hatt saka ute til høring .	Sámelága rievdadeapmi gáibida ahte eambbo ásahusat , earret eará sámi organisašuvnnat , livčče galgan oažžut ášši gulaskuddamii .
SVF mener derfor at denne saka krever et mye bredere og grundigere arbeid , og vi vil be om at man velger et nytt utvalg som vurderer alle sider ved Sameloven .	Danne oaivvilda Sámi válgalihttu ahte ášši galggašii guorahallat ollu viidábut ja vuđoleabbot , ja áigu dáhttut válljet ođđa lávdegotti mii árvvoštallá buot beliid sámelágas .
Vi mener også at dette nye utvalget skal avslutte sitt arbeide i så god tid at alle berørte instanser kan få tid til å uttale seg om utvalgets forslag .	Min mielas galggašii dát ođđa lávdegoddi loahpahit barggus nu buori áiggis ahte dain geaidda ášši guoská lea áigi buktit cealkámuša lávdegotti bargui .
Selv om Karasjok og Kautokeino er underrepresentert rent matematisk , så er de tross alt de eneste enkeltkommunene som sender egne representanter til Sametinget , uten å måtte konkurrere med andre kommuner .	Vaikke vel Kárášjogas ja Guovdageainnus leat matematihkalaččat menddo unnán áirasat , de dat leat liikká áidna ovttaskas gielddat mat sáddejit iežaset áirasiid Sámediggái , almmá gilvaleami haga eará gielddaiguin .
Sametinget burde snarere stå ennå sterkere i disse kommunene fordi de har en slik sterk posisjon som egne valgkretser .	Sámediggi galggašii leat ain nannoseabbo dán guovtti gielddas danne leat sierra válgabiiren .
Det som derimot kan svekke legitimiteten til Sametinget er om det kan oppfattes som et regionalt organ og ikke som et representativt organ for hele den samiske befolkningen .	Dat mii baicce sáhtášii hedjonahttit Sámedikki legitimitehta , lea jos diggi adnojuvvošii regiovnnalaš orgánan iige orgánan mii ovddasta oppa sámi álbmoga .
Når Sametingsrådet sier at « dagens system oppleves ikke rettferdig for en stor del av velgermassen » , så unnlater de å si noe om for hvem dagens ordning ikke føles rettferdig .	Go Sámediggeráđđi dadjá ahte ollugat atnet dálá vuogádaga vánhurskkismeahttumin , de ráđđi ii daja geat dan atnet danin . Dát lea soaittáhaga čuoččuhus masa eai leat makkárge ákkat .
Rettferdighet oppfattes ulikt for de fleste grupper i samfunnet , også av de forskjellige samiske gruppene .	Servodaga iešguđet joavkkut áddejit vánhurskkisvuođa iešguđetláhkái , nu maid iešguđet sámi joavkkut .
Når det gjelder rettferdig kjønnsfordeling , så er dette neppe noe som kan lovfestes .	Vánhurskkis sohkabealjuogadeami ii dáidde sáhttit lágain mearridit .
Dette berører helt sentrale prinsipper for ytrings- og organisasjonsfrihet .	Dat guoskkaha áibbas guovddáš cealkin- ja organiserenfriijavuođa prinsihpaid .
I dagens samfunn skal man kunne organisere og ytre seg som man vil , innenfor rammen av andre lover .	Otná servodagas galgá olmmoš beassat cealkit ja organiseret iežas nu go dáhttu , eará láhkarámmaid siskkobealde .
Frie valg innebærer at man faktisk har rett til å stille hva slags lister man enn vil .	Friija válggat dagahit ahte olbmos duohtavuođas lea vuoigatvuohta cegget justa dakkár listtu maid dáhttu .
En endring , slik Sametingsrådet nå foreslår vil helt klart bryte med dette prinsippet som er helt sentralt i demokratiet .	Dakkár rievdadus maid Sámediggeráđđi dál árvala , rihkošii áibbas čielgasit dán prinsihpa , mii lea áibbas guovddážis demokratiijas .
Å kreve kjønnskvotering på partinivå vil blant annet innebære at man ikke kan stille egne kvinne- eller mannslister .	Sohkabealkvoteren bellodatdásis dagahivččii earret eará ahte ii sáhtášii cegget sierra nissoniid- dahje albmáidlisttuid .
Innenfor et demokratiets spilleregler kan man organisere seg som man vil .	Demokráhtalaš njuolggadusaid mielde sáhttá olmmoš organiseret iežas nu go dáhttu .
Prinsippet om kjønnskvotering er selvsagt viktig innenfor forvaltning , administrasjon og offentlige utvalg .	Sohkabealkvoterema prinsihpat leat dieđusge deaŧalaččat hálddašeamis , hálddahusain ja almmolaš lávdegottiin .
Alle partiene til Sametinget må selvsagt jobbe for en kjønnskvotering ved nominasjon , men å lovfeste dette er et inngrep i den frie organisasjonsretten .	Buot Sámedikki bellodagat galget dieđusge bargat dan ala ahte nominašuvnnain doaimmahuvvo sohkabealkvoteren , muhto jos dán mearridivččii lágain , de dat rihkošii friija organiserenvuoigatvuođa .
En slik endring vil sannsynligvis heller ikke bli vedtatt i Stortinget .	Dákkár rievdadusa ii dáiddášii Stuorradiggi ge mearridit .
Merknad 3 , AP . ’ s sametingsgruppe v / Magnhild Mathisen :	Mearkkašupmi 3 ; áirasis Magnhild Mathisen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Valgorganene	Válgaorgánat :
APs sametingsgruppe slutter seg til forslaget .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku doarju árvalusa .
Mandat og kretsfordeling	Áirras- ja biirejuohku :
Aps gruppe er enig i at mandat og kretsfordeling må ses på videre .	Bargiidbellodaga joavku doarju dan ahte mandáhtajuogadeami ja juogadeami biiriide ferte viidáseappot geahčadit .
Dagens system oppleves som urettferdig .	Dálá vuogádaga atnet olbmot vánhurskkismeahttumin .
Det er viktig at Sametingets legitimitet blir ivaretatt .	Lea deaŧalaš gozihit Sámedikki legitimitehta .
Utjamningsmandat må være i forhold til landsomfattende , registrerte samepolitiske enheter innenfor kretsene med en sperregrense på 4 % .	Dássenmandáhtat fertejit addojuvvot riikkaviidosaš , registrerejuvvon sámepolitihkalaš ovttadagaide biiriin , main lea unnimusat 4 % doarjja .
Forslagsrett-listestillere AP .	Evttohanvuoigatvuohta — listtuid eavttuheaddjit :
’ s sametingsgruppe slutter seg til innstillingen .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku doarju árvalusa .
Rettferdig kjønnsfordeling	Vánhurskkis sohkabealjuogadeapmi :
’ s sametingsguppe tilslutter seg til pkt. f.	Bargiidbellodaga sámediggejoavku doarju árvalusa .
Og til tilleggsforslaget ang . at mandatsdordelingen bør gis til det kjønn som er underrepresentert i Sametinget etter at valget er avgjort .	Ja doarju lassiárvalusa mas evttohuvvo ahte mandáhta galgá juogaduvvot dan sohkabeallái mii lea ožžon unnimus áirasiid Sámediggái maŋŋá go válga lea mearriduvvon .
Merknad 4 , AP . ’ s sametingsgruppe v / Steinar Pedersen :	Mearkkašupmi 4 ; áirasis Steinar Pedersen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Arbeiderpartiets sametingsgruppe har drøftet ektefellers rett til å stå i det samiske valgmanntallet .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea digaštallan náittosbeallalačča vuoigatvuođa lea mielde sámi jienastuslogus .
Gruppa finner at dette er et aktuelt spørsmål som må finne sin løsning i lovverket .	Joavkku mielas dát lea áigeguovdilis ášši masa ferte gávdnat čovdosa lágas .
Man konstaterer imidlertid at saken ikke er utredet , noe som i alle fall må gjøres .	Oaidnit ahte ášši ii leat čielggaduvvon , ja dan goit ferte dahkat .
Drøfting av det subjektive kriteriet for å melde seg inn i samevalgtallet	Sámi jienastuslohkui čáliheami subjektiivvalaš eavttu guorahallan
Gruppa mener derfor det er nødvendig å drøfte det subjektive kriteriet nærmere .	Danne lea joavkku mielas dárbu guorahallat sudjektiivvalaš eavttu dárkileabbot .
Forslag 1 , representant Eva Josefsen , NSR .	Eavttuhus 1 , áirasis Eva Josefsen , NSR sámediggejoavku :
Saken utsettes .	Ášši maŋiduvvo .
Sametinget foretar en helhetlig gjennomgang av valgreglene med sikte på å innføre eventuelle endringer til valget i 2005 .	Sámediggi guorahallá oppalaččat válganjuolggadusaid dainna áigumušain ahte oažžut vejolaš rievdadusaid 2005 válgii .
Forslag 2 , representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 2 , áirasis Nils Henrik Måsø , Guovddášbellodaga sámediggejoavku :
Valgorganene : Som rådets forslag .	A ) Válgaorgánat : Nugo ráđi árvalus
B ) Mandat og kretsfordeling :	B . ) Áirras- ja biirejuohku
Forslag :	Evttohus :
Siste avsnitt under kapittel mandat og kretsfordeling endres til flg. :	Maŋimuš kapihttal , mandáhtajuogadeapmi ja juogadeapmi biriide , rievdaduvvo dánin :
Imidlertid er Sametinget enig i at noen endringer angående mandatfordeling bør gjøres til valget i 2001 .	Dattetge doarju Sámediggi dan ahte ferte veahá rievdadit mandáhtajuogadeami ovdal 2001 válgga .
Fordelingen skjer slik ; 39 kretsmandater iflg. dagens ordning og 4 utjevningsmandater i tillegg .	Juogadeapmi dáhpáhuvvá ná : 39 biiremandáhta dálá ortnega mielde ja njeallje dássenmandáhta lassin .
Utjevningsmandatene fordeles etter Stortingsmodellen , og gis kun til registrerte politiske enheter som oppnår mer enn 4 % oppslutning på landsbasis .	Dássenmandáhtat juogaduvvojit Stuorradikki málle mielde , ja juogaduvvojit dušše registrerejuvvon politihkalaš ovttadagaide mat riikkadásis ožžot eambbo go 4 % doarjaga .
Forslagsrett - listestillere : Som rådets forslag	C ) Evttohanvuoigatvuohta — listtuid eavttuheaddjit : Nu go ráđi árvalus
D ) Rettferdig kjønnsfordeling :	D ) Vánhurskkis sohkabealjuogadeapmi
Forslag :	Evttohus :
Kapittelet endres til følgende :	Kapihttal rievdaduvvo dánin :
Sametinget vil anmode partier og andre grupper som stiller lister til sametingsvalget om å ha en 60/40 prosent fordeling av begge kjønn på sine lister .	Sámediggi ávžžuha bellodagaid ja eará joavkkuid mat ceggejit listtuid sámediggeválgii fuolahit ahte listtuin lea 60/40 % juogadeapmi goappáge sohkabeallái .
En slik forutsetning kan f.eks. knyttes til den enkelte gruppes eller det enkelte partis regelverk .	Dákkár eavttu sáhttet omd. ovttaskas joavkkut dahje ovttaskas bellodagat bidjat iežaset njuolggadusaide .
Utjevningsmandatene gis til det kjønn som er minst representert på Sametinget .	Dássenmandáhtat juogaduvvojit dan sohkabeallái mii lea ožžon unnimus áirasiid Sámediggái .
Forslag 3 , representant Magnhild Mathisen , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 3 , áirasis Magnhild Mathisen Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
At sameloven § 2-4 endres med følgende :	Ahte Sámelága § 2-4 rievdaduvvo ná :
« Fordeling skjer slik : 39 mandater iflg dagens ordning + 4 utjevningsmandater i tillegg »	« Juogadeapmi dahkko ná : 39 mandáhta dálá ortnega mielde + 4 dássenmandáhta lassin »
Utjamningsmandatene fordeler seg slik ; utjamningsmandatene gis kun til registrerte samepolitiske enheter som oppnår mer enn 4 % oppslutning på landsbasis ,	Dássenmandáhtat juhkkojuvvojit ná : Dássenmandáhtat addojit duššefal registrerejuvvon samepolitihkalaš ovttadagaide mat ožžot eanet go 4% doarjaga riikadásis , dássenmandáhtat juogaduvvojit Stuoradiggemodealla mielde .
Utjevningsmandatene fordeles etter Stortingsmodellen .	Vánhurskkis sohkabealjuogadeapmi ; rievdadusevttohus:lasáhus :
Rettferdig kjønnsfordeling , endringsforslag :	Dasa lassin evttohuvvo Sámeláhkii čuovvovaš lasáhus :
Alle 4 mandatene gis til det kjønn som er underrepresentert på Sametinget etter at valget er avgjort , dersom et av kjønnene er representert med mindre enn 40 % .	Buot dán 4 mandáhta oažžu dat sohkabealli mii lea unnitlogus Sámedikkis maŋŋil go válggat leat čađahuvvon , jus nuppi sohkabealis leat unnit go 40% ovddastus .
Det subjektive kriteriet for å skrive seg inn i det samiske valgmanntallet endres til :	Subjektiivvalaš eaktu čálihit iežas sámi jienastuslohkui rievdaduvvo ná :
« ... og som føler tilhørighet til det samiske » .	« ... ja geat dovdet gullevašvuođa sápmelašvuhtii . »
Forslag 4 , representant Ove Johnsen , SVF .	Eavttuhus 4 , áirasis Ove Johnsen , Sámi válgalihttu :
Forslaget fra Sametingsrådet avvises i sin helhet .	Sámediggeráđi evttohus hilgojuvvo ollásit .
Sametinget velger et tverrpolitisk utvalg som skal fremme forslag til endringer av sameloven fram mot valget i 2005 .	Sámediggi vállje bellodagaid gaskasaš lávdegotti mas leat iešguđetlágán bellodagat mii galgá evttohit rievdadusaid Sámeláhkii 2005 válgga rádjái .
Utvalget skal fremme et forslag for Sametinget .	Lávdegoddi galgá buktit evttohusa Sámediggái .
Etter plenumsbehandlingen skal forslag til endring av sameloven sendes ut i alle fall til de samiske organisasjonene til høring før sluttbehandling i plenum .	Maŋŋil go lea gieđahallon dievasčoahkkimis galgá evttohus rievdadit Sámelága sáddejuvvot unnimusat Sámi orgánisašuvnnaide gulaskuddamii ovdal loahpalaš gieđahallama dievasčoahkkimis .
Forslag 5 , representant John Henrik Eira , NSR .	Eavttuhus 5 , áirasis John Henrik Eira , NSR sámediggejoavku :
’ s sametingsgruppe :	Biire- ja áirrasjuohku
Sametinget går inn for å beholde dagens kretsinndeling , 13 valgkretser .	Sámediggi dáhttu bisuhit dálá biirejuohkima — 13 válgabiire .
Sametinget går inn for at hver valgkrets får et fast mandat , uavhengig av antall avgitte stemmer i valgkretsen .	Sámediggi dáhttu maid ahte juohke biire galgá oažžut ovtta vuođđomandáhta , beroškeahttá válgabiire jienastatlogus .
De resterende 26 mandater fordeles forholdsmessig etter antall godkjente stemmer , jf. Sametingetsrådets drøftelsesnotat av 22.08.91 .	Loahppa 26 mandáhta juogaduvvojit gorrelogu mielde ovttaskas biiriid dohkkehuvvon jienastatloguid vuođul , vrd. 1991 borgemánu 22. b. čielggadeami sámelága ja Sámedikki válganjuolggadusaid reviderema birra .
Det vises spesielt til prosedyre for beregning av 26 fordelingsmandater , s. 38 .	Erenoamážit čujuhit siidui 38 , movt das lea 26 loahppa mandáhta evttohuvvon juogaduvvot .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Forslag 3 , 2. del fram til « Det subjektive ... » , ble trukket tilbake	Eavttuhus 3 , nubbi oassi gitta « subjektiivvalaš . . » rádjai gessojuvvui ruovttoluotta .
Sametingsrådets innstilling om valgreglene § 20 ble trukket tilbake	Sámediggeráđi árvalusas válganjuolggadusaid § 20 ektui gessojuvvui ruovttoluotta .
Forslag 4 ble forkastet med 32 stemmer ( 38 representanter tilstede ) .	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde : Eavttuhus 4 hilgojuvvui 32 jienain .
Forslag 1 ble forkastet med 24 stemmer ( 38 representanter tilstede ) .	Eavttuhus 1 hilgojuvvui 24 jienain .
Forslag 5 ble forkastet med 36 stemmer .	Eavttuhus 5 , hilgojuvvui 36 jienain
Forslag 2 ( B ) og forslag 3 ( 1. del ) ble forkastet med 21 stemmer .	Eavttuhus 2 ( B ) ja eavttuhus 3 ( 1. čuo. ) hilgojuvvui 21 jienain
Sametingsrådets flertallsinnstilling ble satt opp mot rådets mindretallsinnstilling ( tillegg i § 2-4 i sameloven ) .	Ráđi eanetlogu árvalus biddjojuvvui ráđi uhccitlogu árvalusa vuostá .
Rådets mindretallsinnstilling ble forkastet med 36 stemmer .	Ráđi uhccitlohkoárvalus hilgojuvvui 36 jienain .
Forslag 2 ( D , 1. pkt. ) ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 2 , ( D 1. čuo. ) mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 2 ( D 2. pkt ) ble forkastet med 21 stemmer .	Eavttuhus 2 , ( D 2. čuo. ) hilgojuvvui 21 jienain .
Forslag 3 ( siste del ) ble vedtatt med 21 stemmer .	Eavttuhus 3 ( maŋimuš oassi ) mearriduvvui 21 jienain .
Sametingsrådets innstilling med vedtatte endringer ble vedtatt med 37 stemmer .	Sámediggeráđi árvalus ja mearriduvvon rievdadusat mearriduvvui 37 jienain .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Representantene Randi A. Skum ( NSR . )	Randi A. Skum , NSR .
, Nils O. Nilsen ( NSR . )	, Nils O. Nilsen , NSR .
, Magne A. S. Huuva ( NSR . )	, Magne A. S. Huuva , NSR .
, Laila Gunilla Wilks ( NSR . )	, Laila Gunilla Wilks , NSR .
, Margreta Påve Kristiansen ( AP . ) , Marie Therese Nordsletta Aslaksen ( AP ) og Birger Nymo ( NSR ) fremmet følgende protokolltilførsel :	, Willy Ørnebakk , Bargiidbellodat , Margreta P. Kristiansen , Bargiidbellodat , Marie Therese Nordsletta Aslaksen , Bargiidbellodat , Birger Nymo , NSR ovddidit čuovvovaš beavdegirjelasáhusa :
Dette fordi vi mener at de prinsipielle sidene av saken ikke er tilstrekkelig belyst .	Mii oaivvildit ahte prinsihpalaš bealit áššis eai leat dohkálaččat čuvgejuvvon .
I denne sammenheng er det særlig viktig å understreke at endringsforslagene i meget sterk grad berører grunnlaget for Sametingets legitimitet i våre valgkretser .	Dán oktavuođas lea erenoamáš deaŧalaš deattuhit ahte rievdadusárvalus hui sakka guoská Sámedikki dohkkejupmái min válgakreatsain .
Da saken ikke har vært ute på høring , avskjærer det størsteparten av våre velgere til å delta i denne viktige fasen som angår endringer av valgreglene .	Go ášši ii leat leamaš gulaskuddamis , de eanaš oassi min jienasteaddjiin ii leat beassan searvat dán deaŧalaš bargui válganjuolggadusaid rievdadusa oktavuođas .
Som sametingsrepresentanter representerer vi og føler ansvar overfor våre velgere i områdene utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Mii leat Sámedikki áirasat geat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , ja dovdat ovddasvástádusa iežamet jienasteddjiide .
På denne måten ønsker vi å sikre at deres demokratiske rett til å bli hørt ivaretas på en forsvarlig måte .	Dáinna lágiin dáhttut mii sihkkarastit ahte sin demokráhtalaš vuoigatvuohta guldaluvvo dohkálaš vugiin .
Representant John Henrik Eira fremmet følgende protokolltilførsel :	John Henrik Eira ovddidii čuovvovaš beavdegirjelasáhusa :
Sametinget går inn for å beholde dagens kretsinndeling , 13 valgkretser .	Biire- ja áirrasjuohku Sámediggi dáhttu bisuhit dálá biirejuohkima — 13 válgabiire .
Sametinget går inn for at hver valgkrets får et fast mandat , uavhengig av antall avgitte stemmer i valgkretsen .	Sámediggi dáhttu maid ahte juohke biire galgá oažžut ovtta vuođđomandáhta , beroškeahttá válgabiire jienastatlogus .
De resterende 26 mandater fordeles forholdsmessig etter antall godkjente stemmer , jf. Sametingetsrådets drøftelsesnotat av 22.08.91 .	Loahppa 26 mandáhta juogaduvvojit gorrelogu mielde ovttaskas biiriid dohkkehuvvon jienastatloguid vuođul , vrd. 1991 borgemánu 22. b. čielggadeami sámelága ja Sámedikki válganjuolggadusaid reviderema birra .
Det vises spesielt til prosedyre for beregning av 26 fordelingsmandater , s. 38 .	Erenoamážit čujuhit siidui 38 , movt das lea 26 loahppa mandáhta evttohuvvon juogaduvvot .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild L. Nystad , saksordfører	Ragnhild L. Nystad , áššejođ .
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Roger Pedersen Egil Olli	Roger Pedersen Egil Olli
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Steinar Pedersen	Roger Pedersen
Eva Josefsen ( til forr. ) orden	Eva Josefsen ( čoahkkinortnegii )
Nils Henrik Måsø Ragnhild L. Nystad	Nils Henrik Måsø Ragnhild Nystad
Egil Olli	Egil Olli
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Eva Josefsen Magnhild Mathisen	Eva Josefsen Magnhild Mathisen
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Egil Olli ( til forr. ) orden	Egil Olli ( čoahkkinortnegii )
Egil Olli ( til forr. ) orden	Egil Olli ( čoahkkinortnegii )
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
John Henrik Eira Per Solli	John Henrik Eira Per Solli
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Steinar Pedersen Berit Ranveig Nilssen	Steinar Pedersen Berit Ranveig Nilssen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Per Solli	Per Solli
Ragnhild L. Nystad Olaf Eliassen	Ragnhild Nystad Olaf Eliassen
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Nystad
Klemet Erland Hætta Egil Olli	Klemet Erland Hætta Egil Olli
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Ragnhild L. Nystad , saksordfører	Ragnhild Nystad
Randi A. Skum ( til forr. ) orden	Randi A Skum ( čoahkkinortnegii )
Birger Nymo ( til forr. ) orden	Birger Nymo ( čoahkkinortnegii )
John Henrik Eira ( til forr. ) orden	John Henrik Eira ( čoahkkinortnegii )
John Henrik Eira ( til forr. ) orden	John Henrik Eira ( čoahkkinortnegii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Valgorganene	Válgáorgánat
Sametinget går inn for at det nedsettes et organ som kalles « Sametingets valgnemnd » .	Sámediggi árvala ahte ásahuvvo orgána mii gohčoduvvo « Sámedikki válgalávdegoddin » .
Arbeidsoppgavene for valgnemnda vil bl. a. være godkjenning av registrerte samepolitiske enheter i medhold av valgreglenes § 17 .	Válgalávdegotti bargun šaddá earret eará dohkkehit registrerejuvvon sámepolitihkalaš ovttadagaid válganjuolggadusaid § 17 mielde .
I og med at søknad om registrering kan komme når som helst i en valgperiode bør nemnden velges for en hel periode og møtes ved behov .	Go registrerenohcamat sáhttet boahtit goas beare válgaáigodagas , de berre lávdegoddi válljejuvvot olles áigodaga várás ja čoahkkanit dárbbu mielde .
Valgnemnden bør bestå av 5 medlemmer med varamedlemmer og disse bør besitte gode kunnskaper om valg .	Válgalávdegottis galggašedje leat 5 lahtu ja sis várrelahtut , ja sis galggašii leat buorre máhtolašvuohta válgga birra .
Sametinget foreslår også at de oppgavene som kretssamevalgstyrene har utført legges til Sametingets valgnemnd .	Sámediggi evttoha maiddái ahte dat doaimmat mat kreatsasámeválgastivrrain leat biddjojuvvojit Sámedikki válgalávdegoddái .
Disse oppgavene er av en slik karakter at de med fordel kan løses av en slik nemnd .	Dát barggut leat dakkárat maid lea buoret bidjat dán lávdegoddái .
Fordelen med dette er at oppgavene som kretssamevalgstyrene i dag utfører blir mer samordnet , samme praksis utvikler seg og listestillerne får kun et organ å forholde seg til .	Ovdamunni dainna lea dat go doaimmat maid kreatsasámeválgastivrrat otne barget šaddet eanet oktiičadnojuvvot , seamma geavahus ovddiduvvo , ja listaevttoheaddjiin lea dalle dušše okta orgána man ektui bargat .
Sametingets administrasjon kan fungere som sekretariat for en slik valgnemnd og de eksterne midlene som er brukt til drift av kretssamevalgstyrene brukes av administrasjonen til ekstrahjelp i valgåret .	Sámedikki hálddahus sáhttá doaibmat dán válgalávdegotti čállingoddin ja dat sierra ruđat mat leat geavahuvvon kreatsasámeválgastivrraide biddjojuvvojit hálddahusa geavahussii mii viežžá lassiveahki válgajagi .
Når det gjelder samevalgstyrene foreslår Sametinget ingen endringer i regelverket .	Sámediggi ii evttot makkárge rievdadusaid njuolggadusaide mat gusket sámeválgastivrraide .
Mandat og kretsfordeling Sametinget er enig i at mandat og kretsfordelingen må ses på videre .	Áirras- ja kreatsajuohkuSámediggi lea ovttaoaivilis ahte áirras- ja kreatsajuoguin ferte bargat ain viidáseappot .
Dagens system oppleves ikke rettferdig for en stor del av velgermassen og dette kan få konsekvenser for Sametingets legitimitet - ikke bare på representativiteten .	Ollu jienasteddjiid mielas ii leat otnáš vuogádat rievttalaš ja das sáhttet leat váikkuhusat Sámedikki dohkkejupmái - ii dušše representativitehtii .
Etter at det har vært avviklet 3 sametingsvalg har man grunnlag nok til å se tendensene , og på det grunnlaget vurdere og foreslå endring i dagens valgkretsinndeling / mandatfordeling .	Maŋŋá go leat leamaš 3 sámediggeválgga , de lea mis vuođđu doarvái geahčadit tendeanssaid ja dan vuođul árvvoštallat ja evttohit rievdadusaid otnáš válgakreatsajuhkui / áirrasjuhkui .
Sametinget er derfor av den oppfatning at utvalget bør forsette sitt arbeid med å finne rettferdige og gode modeller som kan høve for fremtiden .	Danne lea Sámedikkis dat oaidnu ahte lávdegoddi berre joatkit barggus ahte gávdnat rievttalaš ja buriid málliid mat sáhttet leat ávkkálaččat boahtteáiggis .
Med dette oppnår en også en samkjøring med de endringer Stortingets valglovkomite vil foreslå .	Dan bokte sáhttá maiddái oktii čatnat daid rievdadusaid maid Stuorradikki válgaláhkalávdegoddi evttoha .
Endringer i valgkretsene og mandatfordeling kan da gjøres gjeldende til valget i 2005 .	Rievdadusaid válgakreatsaid ja áirrasjuogu ektui sáhttá dalle bidjat guoskat válgii mii dollojuvvo 2005:s .
Imidlertid er utvalget enig at noen endringer angående mandatfordeling bør gjøres til valget i 2001 , grunnet de store forskjellene i antall manntallsførte kretsene i mellom .	Dattetge lea lávdegoddi ovttaoaivilis ahte muhtun rievdadusaid mat gusket áirrasjuhkui seađášii bidjat gustot juo 2001 válggas , go válgakreatsain leat nu stuorra erohusat dan ektui man ollugat leat čálihuvvon jienastuslohkui .
For å rette opp noen av disse skjevhetene foreslår Sametinget at sameloven § 2-4 endres med følgende tillegg :	Njulgen dihtii dán bonjuvuođa evttoha Sámediggi ahte sámelága § 2-4 rievdaduvvo ja dasa lasihuvvo :
I tillegg velges ett mandat fra hver av de to kretsene som har flest innmeldte i samemanntallet etter at innskrivingen i samemanntallet er avsluttet før valget .	Dasto válljejuvvo okta áirras guovtti dakkár válgakreatsas gos leat eanemus olbmot sámi jienastuslogus maŋŋá go sámi jienastuslohkui čáliheapmi lea loahpahuvvon ovdal válgga .
Forslagsrett - listestillere	Evttohanvuoigatvuohta - listtuid evttoheaddjit
Søknaden må være underskrevet av medlemmer for hovedstyret .	Váldostivrra lahtut fertejit leat čállán vuollái ohcama .
Videre må det sammen med søknaden om registrering legges fram for Sametinget egenhendig erklæring fra minst 200 personer som har stemmerett ved sametingsvalg , om at de ønsker enheten registrert .	Dasto galgá ovttas registrerenohcamiin biddjojuvvot ovdan Sámediggái julggaštus maid unnimusat 200 olbmo leat ieža vuolláičállán , ja geain lea jienastanvuoigatvuohta sámediggeválggas , ahte áigot registrerehit ovttadaga .
Sametinget foreslår derfor at samelovens § 2-7 , 2. ledd endres til følgende ordlyd :	Sámediggi evttoha ge danne ahte sámelága § 2-7 , nuppi lađđasii lasihuvvo čuovvovaš :
Forslagsrett i valgkretsene har alle som er innført i samemanntall i kretsen .	Evttohanvuoigatvuohta válgakreatsain lea buohkain geat leat čálihuvvon válgakreatsa sámi jienastuslohkui .
Et forslag til valgliste må være underskrevet av minst tretti samer med forslagsrett .	Válgalistoevttohusa galget leat vuolláičállán uhcimusat 30 sápmelačča geain lea evttohanvuoigatvuohta .
Rettferdig kjønnsfordeling	Rievttalaš juohkáseapmi sohkabeliid ektui
Utvalget foreslår at regelverket endres slik at listene som godkjennes må ha en 60/40 prosent fordeling av begge kjønn på listene , samt at tilleggsmandatene må gå til det kjønnet som har fått minst representanter på Sametinget .	Lávdegoddi evttoha ahte njuolggadusat rievdaduvvojit nu ahte listtuin mat dohkkehuvvojit galgá juohku sohkabeliid ektui leat 60/40 proseantta , ja ahte lassiáirasiid ferte oažžut dat sohkabealli mas leat uhcimus áirasat Sámedikkis .
Sametinget vil anmode partier og andre grupper som stiller lister til sametingsvalget om å ha en 60/40 prosent fordeling av begge kjønn på sine lister .	Sámediggi ávžžuha bellodagaid ja eará joavkkuid mat ceggejit listtuid sámediggeválgii fuolahit ahte listtuin lea 60/40 % juogadeapmi goappáge sohkabeallái .
En slik forutsetning kan f.eks. knyttes til den enkelte gruppes eller det enkelte partis regelverk .	Dákkár eavttu sáhttet omd. ovttaskas joavkkut dahje ovttaskas bellodagat bidjat iežaset njuolggadusaide .
I tillegg foreslås det at Sameloven § 2-4 gis følgende tillegg :	Dasto evttohuvvo ahte sámelága § 2-4 biddjo čuovvovaš lasáhus :
Disse to mandat gis til det kjønn som er underrepresentert på Sametinget etter at valget er avgjort .	Dat sohkabealli mas lea vuolláibáza áirasiid ektui maŋŋá válgga Sámedikkis galgá oažžut dán guokte áirrassaji .
Samemanntallet	Sámi jienastuslohku
Det subjektive kriteriet for å skrive seg inn i det samiske valgmanntallet endres til :	Subjektiivvalaš eaktu čálihit iežas sámi jienastuslohkui rievdaduvvo ná :
og som følger tilhørighet til det samiske . »	« ... ja geat dovdet gullevašvuođa sápmelašvuhtii . »
Saken avsluttet 2. mars 2000 kl. 09.55 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui njukčamánu 2. b. dii. 9.55
Sak 10/00 Regjeringens handlingsplan for helse- og sosial-tjenester til den samiske befolkning - høring	Ášši 10/00 Ráđđehusa dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibmaplána sámi álbmogii Norggas - gulaskuddan
Saken påbegynt 2. mars 2000 kl. 10.45 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui njukčamánu 2. b. dii. 10.45 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Mangfold og likeverd , Regjeringens handlingsplan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge .	Mangfold og likeverd , ráđđehusa dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibmaplána sámi álbmoga várás Norggas .
Høringsutkastet fra Sosial- og helsedepartement november 1999	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta gulaskuddanárvalus , skábmamánnu 1999
Høringsuttalelser	Gulaskuddancealkámušat
Innleverte forslag og merknader	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget mener handlingsplanens forslag til tiltak er lite omfattende og må kunne realiseres innen en nærmere angitt tidsramme .	Sámediggi oaivvilda ahte doaibmaplána doaibmabidjoevttohusat eai leat nu viidá ja daid galggašii sáhttit duohtan dahkat biddjojuvvon áigerámmaid siste .
Departementet bør derfor angi konkret tidsramme for dette .	Danne galggašii departemeanta bidjat konkrehta áigerámmaid dasa .
Sametingets midler til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosiale tjenester til den samiske befolkningen i Norge forvaltes av Sametinget på fritt grunnlag på bakgrunn av de prioriteringer tinget til enhver tid gjør .	Dasto fertešii Ráđđehus várret sierra ruđaid plána čađaheapmái . Sámediggi hálddaša dikki ruđaid mat leat NOU 1995:6 Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána birra sámi álbmoga várás Norggas , friija daid vuoruhemiid vuođul maid diggi bidjá áiggis áigái .
Sosial- og helsedepartementet ( SHD ) kan derfor ikke forvalte midler fra denne overføringen til egne initiativ .	Danne ii sáhte Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta hálddašit das ruđaid iežas initiatiivvaide .
Sametinget registrerer at det er forskjell på de satsingene som er vektlagt i regjeringens handlingsplan og de satsingsområdene som Sametinget har for prosjekt tildelingene .	Sámediggi registrere ahte daid áŋgiruššamiid gaskka mat leat deattuhuvvon ráđđehusa doaibmaplánas ja dain áŋgiruššansurggiin mat Sámedikkis leat prošeavtta juolludemiide , leat erohusat .
Handlingsplanen fokuserer på de ytre rammene i helse- og sosialtjenestenes virksomhet , fordi planen hovedsakelig dreier seg om kompetanseoppbygging i språk og kulturell forståelse .	Doaibmaplánas deattuhuvvojit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaimmaid olggut rámmat , danne go plánas váldoáššis lea sáhka gelbbolašvuođa huksema birra sámegielas ja kultuvrralaš áddejumis .
Informasjon og tolketjeneste er også viktige satsingsområder i handlingsplanen .	Doaibmaplána deaŧalaš áŋgiruššansuorgin leat maiddái diehtojuohkin ja dulkabálvalus .
Sametinget har prioritert innhold og metodikk basert på samiske verdier i prosjektarbeidene .	Sámediggi lea prošeaktabargguin vuoruhan dakkár sisdoalu ja metodihka mii lea vuođđuduvvon sámi árvvuide .
Begge innfallsvinklene berører viktige områder i utviklingen av en samisk helse- og sosialtjeneste , og utfyller hverandre .	Goappašat bealit gusket deaŧalaš osiide sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddideamis , ja dievasmahttiba goabbat guoimmiska .
Sametingets rolle	Sámedikki sadji
Sametingets rolle i forhold til organiseringen av samiske helse- og sosialsaker og myndighet i forhold til disse bør avklares bedre enn det som framkommer i handlingsplanen .	Sámedikki sadji sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiid organiseremis ja váldi daid ektui galggašii čilgejuvvot buorebut go mii doaibmaplánas boahtá ovdan .
Å avklare Sametingets rolle er av vesentlig betydning for hvordan ulike tiltak skal gjennomføres og ikke minst i forhold til andre involverte instanser i iverksettingen av tiltakene .	Lea deaŧalaš čilget makkár sadji Sámedikkis lea iešguđet doaibmabijuid čađaheamis ja erenoamážit eará guoskevaš instánssaid ektui doaibmabijuid johtuibidjama oktavuođas .
Urealistiske forventninger til Sametingets arbeid vil kunne unngås ved en avklaring av de forskjellige aktørenes roller .	Eahperealistalaš vuordámušaid Sámedikki bargui sáhttá garvit go iešguđet oasálaččaid sadji čilgejuvvo .
Ansvaret for den samiske dimensjonen i helse- og sosialtjenestene tilligger flere nivåer , også fylkeskommunene og kommunene har ansvar for i iverksettingen av tiltak til den samiske befolkningen .	Ovddasvástádus sámi dimenšuvnnas dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain lea máŋgga dásis , maiddái fylkagielddain ja gielddain lea ovddasvástádus doaibmabijuid johtui bidjamis sámi álbmoga várás .
Sametinget har merket seg at når enkelte fylkeskommuner skal iverksette budsjettmessige sparetiltak , er det tiltak til den samiske befolkning som blir salderingsposter i budsjettbehandlingen .	Sámediggi lea bidjan merkii ahte go ovttaskas fylkagielddat fertejit seastit bušeahtas , de seastindoaimmat čađahuvvojit daid doaibmabijuid ektui mat leat sámi álbmoga várás .
Dette skaper utrygghet i samiske samfunn .	Dát dagaha dorvvuhisvuođa sámi servodagas .
Samene burde kunne stole på at også de , som andre , får individ rettet helse- og sosialtjeneste fra kommunale og fylkeskommunale organer / institusjoner .	Sámit galggašedje sáhttit luohttit dasa ahte maiddái sii , nugo earát ge , galget oažžut gieldalaš ja fylkagieldalaš orgánain / institušuvnnain individualaččat heivehuvvon dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid .
Dessverre har ikke Sametinget anledning til å involvere seg i fylkes- og kommunevise planprosesser .	Lea váidalahtti go Sámediggi ii sáhte seaguhit iežas fylkkaid ja gielddaid plánaproseassaide .
Sametinget vil derimot kunne gi sine innspill gjennom nasjonale føringer gitt av departementet , til de enkelte kommuner og fylkeskommuner .	Sámediggi ferte baicce sáhttit buktit árvalusaidis ovttaskas gildii ja fylkagildii našuvnnalaš čanastagaid bokte maid departemeanta addá .
Et samarbeid mellom Helseregion Nord og Sametinget kan også virke formålstjenlig fordi helseregionen omfatter flere fylkeskommuner .	Helseregion Nord ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargu sáhttá maiddái leat ulbmállaš danne go dearvvasvuođaregiovdnii gullet máŋga fylkagieldda .
Landsomfattende tjenester	Riikaviidosaš bálvalusat
Landsomfattende informasjonstjeneste generelt og i forhold til diverse miljøtrusler , tolketjeneste og utarbeiding av en samlet framstilling av eksisterende samisk kompetanse i helse- og sosialsektoren er tiltak som er nødvendig å få gjennomført snarest mulig .	Riikaviidosaš diehtojuohkinbálvalus oppalaččat ja máŋggalágan birasáitagiid ektui , dulkabálvalusat ja dáláš sámi gelbbolašvuođa oktii čatnan dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggis leat doaibmabijut maid lea dárbu čađahit jođáneamos lági mielde .
Det bør igangsettes prosjektarbeid på hvordan tiltakene kan iverksettes , og det bør samtidig vurderes om endel tiltak kan samordnes bedre .	Galggašii álggahuvvot prošeaktabargu dan ektui movt doaibmabijuid sáhtášii johtui bidjat , ja seammás galggašii maiddái árvvoštallat ahte sáhtášii go muhtun doaibmabijuid ovttastahttit buorebut .
Sametinget kan bidra med gjennomføring av slike landsomfattende tiltak .	Sámediggi sáhttá leat mielde ollašuhttimin dán lágan riikaviidosaš doaibmabijuid .
Oppgaver utover arbeidet med prosjekttildelinger og oppfølging av prosjektene fordrer personellressurser utover det som tildeles i dag til Sametinget .	Doaimmat prošeaktajuolludemiid barggu lassin ja prošeavttaid čuovvuleapmi gáibidit olmmošnávccaid eanet go mat Sámedikkis dál leat .
Sametinget vil understreke viktigheten av at samisk språk brukes i kommunikasjonen mellom behandlere og samisktalende pasienter .	Sámediggi deattuha ahte lea deaŧalaš geavahit sámegiela gulahallangaskaoapmin divššáriid ja sámegiel buhcciid gaskka .
I handlingsplanen blir det påpekt at dette reguleres som en individuell rett i lov om pasientrettigheter , for å ivareta pasientens rett til sikker og riktig behandling og omsorg .	Doaibmaplánas čujuhuvvo ahte dát regulerejuvvo individuálalaš vuoigatvuohtan lágas buhcciid vuoigatvuođa birra man bokte gozihuvvo buohcci sihkkarvuohta oažžut rivttes divššu ja ovddasmorraša .
Dette er også en kulturpolitisk rettighet i sameloven , som innebærer at i visse geografiske områder og ved visse institusjoner skal samisk språk brukes aktivt i kommunikasjon med samisktalende pasienter .	Dát lea maiddái kulturpolitihkalaš vuoigatvuohta sámelágas , mii mearkkaša ahte dihto eanadieđalaš guovlluin ja dihto institušuvnnain galgá sámegiella geavahuvvot aktiivvalaš gulahallangaskaoapmin sámegiel buhcciid ektui .
Dersom det samiskspråklige tilbudet ikke blir tilrettelagt , kan dette få helserettslige følger for pasienten / institusjonen .	Jos sámegiel fálaldat ii láhččojuvvo , de sáhttet das šaddat dearvvasvuođarievttálaš váikkuhusat buohccái / institušuvdnii .
Språklige barrierer hos pasienten kan nødvendiggjøre tiltak for å sikre korrekt utredning , riktig behandling og god omsorg .	Buohcciid gielalaš cakkit sáhttet buktit doaibmabidjodárbbuid maiguin sihkkarastit riekta čielggadusa , rivttes diagnosa ja buori ovddasmorraša .
Retten til nødvendig hjelp innebærer en forståelig kommunikasjon mellom pasient og behandler , slik at behandler kan stille riktig diagnose og gi behandling utfra behov .	Vuoigatvuohta oažžut dárbbašlaš veahki mielddisbuktá dan ahte buohcci galgá gulahallat divššáriiguin , ja vai bálvalusaid addit sáhttet ráhkadit rivttes diagnosa ja addit divššu dárbbu vuođul .
Derfor er det viktig at tjenesteytere tilrettelegger det samiskspråklige tilbudet slik at nødvendige individuelle hensyn kan tas i forhold til den enkelte pasient .	Danne lea deaŧalaš ahte bálvaleaddjit láhčet sámegiel fálaldagaid nu ahte váldojuvvo doarvái vuhtii ovttaskas buohcci individuálaš dárbu .
Tiltak for å styrke både samiskspråklig og kulturell kompetanse i helse og sosialsektoren må i tillegg prioriteres i forhold til utdannings- og behandlingsinstitusjoner .	Dasto ferte doaibmabijuid sámi giela ja kultuvrralaš gelbbolašvuođa nannemii dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggis vuoruhit sihke oahpahus- ja dikšunásahusaid ektui .
Tilbud med spesialkompetanse	Fálaldagat sierra gelbbolašvuođa ektui
Sametinget er av den oppfatning at tilbud som krever spesialkompetanse primært skal utbygges og utvikles i det samiske forvaltningsområdet , eventuelt i andre områder der den samiske kulturen og språket naturlig hører til i miljøet .	Sámediggi oaivvilda ahte fálaldagat mat gáibidit sierra gelbbolašvuođa galget váldoáššis huksejuvvot ja ovddiduvvot sámegiela hálddašanguovllus , ja vejolaččat eará guovlluin gos sámi kultuvra ja giella lunddolaččat gullet birrasii .
Dette gjelder også institusjonstilbud som gjelder rehabilitering som er nevnt i handlingsplanen .	Dát guoská maiddái institušuvdnafálaldagaide veajuiduhttima oktavuođas mat leat namuhuvvon doaibmaplánas .
I den forbindelse er det viktig å vise til Stortingsmelding 50 ( 98-99 ) Utjamningsmeldinga , der det kommer fram at rehabilitering i de samiske områder er spesielt vanskelig .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš čujuhit stuorradiggedieđáhussii nr 50 ( 1998-99 ) Utjamningsmeldinga , mas boahtá ovdan ahte veajuiduhttin sámi guovlluin lea erenoamáš váttis .
En av årsakene kan være at rehabiliteringstilbudet ikke finnes i samiskspråklige og - kulturelle miljøer , og derfor ikke er tilpasset samiske behov .	Okta sivain sáhttá leat dat go veajuiduhttinfálaldat ii gávdno sámegielalaš ja - kultuvrralaš birrasis , ii ge danne leat heivehuvvon sámi dárbbuide .
Sametinget mener at det er nødvendig å bygge opp et sterkt helsefaglig miljø med forsknings-kompetanse , slik det foreslås i handlingsplanen .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu hukset nana sámi dearvvasvuođafágalaš birrasa dutkangelbbolašvuođain nugo doaibmaplánas evttohuvvo .
Behandlingsinstitusjoner med spesial-kompetanse som har nasjonal status , må gjøres i stand til å kunne yte veiledningstjeneste til andre behandlingsinstitusjoner i de samiske bosettingsområder .	Dikšunásahusaid main lea sierra gelbbolašvuohta ja našuvnnalaš stáhtus ferte láhčit nu ahte dat sáhttet fállat oaivadusbálvalusa eará dikšunásahusaide sámi ássanguovlluin .
Når kompetansebasen er godt oppbygd , kan opprettelse av mindre enheter til andre samiske områder vurderes .	Dalle go gelbbolašvuohta lea bures huksejuvvon sáhttá leat áigeguovdil árvvoštallat uhcit ovttadagaid ásaheami eará sámi guovlluide .
Fordelene ved å bygge opp kompetansesentere også med hensyn til institusjonstilbud , vil være :	Ovdamunnin go gelbbolašvuođa guovddážat huksejuvvojit , maiddái institušuvdnafálaldagat , leat :
Den samiske / samisktalende pasienten vil ha større muligheter for bedring når behandlingen finner sted i kjente omgivelser , der samisk språk og kultur er integrert .	Sámi / sámegiel buohcci dearvvasmuvvanvejolašvuođa buorrána go oažžu divššu oahpes birrasis , gos sámi giella ja kultuvra leat integrerejuvvon .
I kompetanseoppbygging viser tidligere erfaringer at det er større muligheter for å få ansatt fagpersonell som innehar samiskspråklig kompetanse og kulturforståelse .	Gelbbolašvuođa huksemis čájehit vásihusat ahte dál lea stuorát vejolašvuohta oažžut virggiide fágaolbmuid geain lea gelbbolašvuohta sámegielas ja kulturáddejumis .
Det er viktig at alle tjenestefelt eksempelvis rus , / psykiatri rehabilitering , barnevern m.m har en kompetansebase med kompetanse i samisk språk og kultur som fagfolk fra førstelinjetjenesten kan nyttiggjøre seg .	Lea deaŧalaš ahte buot bálvalussurggiin ovdamearkka dihte gárihuhttimis , / psykiatriijas veajuiduhttimis , mánáidsuodjalusas jna. lea gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras mii sáhttá leat ávkin vuosttas linjábálvalusaid fágaolbmuide .
Av nevnte årsaker kan tjenesten gi et godt tilbud til samiske brukere fra hele det samiske området uavhengig av landegrensene .	Namuhuvvon sivaid geažil sáhttá bálvalus addit buori fálaldaga sámi geavaheddjiide olles sámi guovllus beroškeahttá riikarájiin .
For å oppnå en slik funksjon er det behov for at Sosial- og helsedepartementet legger føringer på at tilbudet skal bygges opp på en slik måte .	Jos ná galgá sáhttit doaibmat , de lea dárbu ahte Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta bidjá čanastagaid ahte fálaldaga galgá ná hukset .
Handlingsplanens forslag om å bygge opp Samisk helse- og sosialforskningsenhet er et tiltak som synes å være vurdert utfra de forannevnte punkter , noe som Sametinget er særdeles fornøyd med .	Doaibmaplána evttohus ahte hukset sámi dearvvasvuođa- ja sosiáladutkanovttadaga lea doaibmabidju mii orru leat árvvoštallojuvvon ovddabealde namuhuvvon čuoggáid vuođul , mainna Sámediggi lea erenoamáš duhtavaš .
Sametinget vil understreke at oppbyggingen av kompetansesentre innen samisk helse- og sosialtjeneste ikke skal være til hinder for å samle fagkompetanse i sør- og lulesamisk områder .	Sámediggi áigu deattuhit ahte sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid gelbbolašvuođa guovddážiid huksen ii galgga hehttet fágagelbbolašvuođa čohkkemis lulli- ja julevsámi guovlluide .
Sametinget anser det som spesielt viktig at kompetanse bærer preg av samisk egenart , med hensyn til de mangfoldige kulturytringene som finnes i det samiske samfunnet .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte gelbbolašvuođas lea sámi iešvuohta , daid girjás kulturhámiid ektui mat leat sámi servodagas .
Strategien til utbygging er å samle fagkompetansen på et felt for å bedre forutsetningene for samisk fagutvikling for deretter å spre kompetansen til andre områder , gjerne til flere kompetanseenheter .	Huksema strategiija lea suorggi fágagelbbolašvuođa čohkken ovtta guvlui buoridan dihte sámi fágaovdáneami eavttuid ja dan maŋŋá biđget gelbbolašvuođa eará guovlluide , áinnas máŋgga gelbbolašvuođa ovttadahkii .
Samtidig må det legges til rette for utvikling av det samiske perspektivet i helse- og sosialtilbud innen kommuner og fylkeskommuner i hele det samiske området .	Dasto ferte láhčit nu ahte sámi perspektiivva sáhttá ovddidit olles sámi guovllu gielddaid ja fylkagielddaid dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagain .
Flere høringsuttalelser berører fylkeskommunenes og kommunenes manglende engasjement i utvikling av det samiske perspektivet i helse- og sosialtjenestene .	Ollu gulaskuddancealkámušain boahtá ovdan ahte fylkagielddat ja gielddat eai oro nu viššalit ovddideamen sámi perspektiivva dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagain .
Noen har foreslått at Sametinget skal overta administrering / drift av fylkeskommunale institusjoner som er utpekt til å ivareta samiske brukeres behov , for at disse ikke skal være så utsatt for fylkeskommunenes budsjettmessige innsparinger .	Muhtumat leat juobe árvalan dan ge ahte Sámediggi galgá váldit badjelasas fylkagieldalaš institušuvnnaid hálddašeami / doaimma go dat han galgá gozihit sámi geavaheddjiid dárbbu amase sidjiide čuohcat fylkagielddaid vejolaš seastindoaimmat .
Også kunnskapsmangel om samisk kultur hos eierne / fylkes-kommunene kan medføre at samisk fagkompetanse undervurderes og viktigheten av tilrettelegging av tilbud til det samiske folk overses .	Nubbi eará lea dat go eaiggádiin / fylkagielddain váilu máhtolašvuohta sámi kultuvrras mii sáhttá dagahit dan ahte sámi fágagelbbolašvuohta ii adnojuvvo árvvus , ja fálaldagaid láhčima deaŧalašvuohta sámi álbmoga várás badjegehččojuvvo .
For å ivareta de særskilte behandlings-institusjonene som er opprettet for brukere med samisk bakgrunn og for å få en utvikling av den samiske dimensjonen i tjenesten , ser Sametinget behov for at styringsstrukturen til de samiske institusjonene med spesialkompetanse blir endret .	Sámediggi oaidná ahte livččii dárbu rievdadit daid sámi ásahusaid stivrenstruktuvra main lea erenoamáš gelbbolašvuohta , gozihan dihte daid sierra dikšunásahusaid mat leat ásahuvvon daid geavaheddjiid dárbbuid várás geain lea sámi duogáš , ja bálvalusaid sámi dimenšuvnna ovdánahttimii .
Det foreslås derfor at det vurderes en oppnevning av egne styrer for de samiske institusjonene , gjerne med et overbyggende utvalg som ivaretar koordinering og det helhetlige perspektivet .	Danne evttohuvvo ahte árvvoštallojuvvo sierra stivrraid nammadeapmi sámi institušuvnnaide , áinnas lávdegottiin bajit dásis mii goziha koordinerema ja ollislaš perspektiivva .
Det enkelte styret foreslås å ha et flertall av medlemmer som Sametinget oppnevner .	Evttohuvvo ahte ovttaskas stivrii galgá Sámediggi nammadit eanetlogu .
De samiske institusjonene / kompetanse-sentrene plasseres direkte under statlig drift .	Sámi institušuvnnat / gelbbolašvuođaguovddážat biddjojuvvojit njuolga stáhtalaš doaimma vuollái .
Institusjonene vil dermed ha en nasjonal funksjon og kan dekke behovene til samiske brukere uavhengig av kommunale- og fylkeskommunale grenser .	Dalle dáin institušuvnnain lea našuvnnalaš doaibma ja sáhttet gokčat sámi geavaheddjiid dárbbuid sorjankeahttá gielda- ja fylkarájiin .
Utfra det forannevnte må det også være slik at institusjoner og enheter som skal være premissgivere for samisk helse- og sosialspørsmål må ha styrerepresentasjon som i hovedsak består av oppnevnte representanter fra Sametinget .	Dan vuođul mii bajábealde lea namuhuvvon galgá maiddái leat nu ahte dain institušuvnnain ja ovttadagain mat galget bidjat eavttuid sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiide , galgá leat stiviraovddastus mas váldoáššis leat Sámedikki ovddasteaddjit .
For å kunne følge opp Sametingets politiske arbeid med integrering og utvikling av samisk perspektiv i kommunale- og fylkeskommunale helse- og sosialtjenester , samt i de samiske nasjonale kompetansesentrene forutsettes økt bemanning til Sametingets administrasjon .	Jos Sámedikkis galgá sáhttit politihkalaččat čuovvulit sámi perspektiivva integrerema ja ovddideami gieldalaš , fylkagieldalaš dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagain , ja sámi našuvnnalaš gelbbolašvuođa guovddážiin , de ferte dat oažžut eanet bargiid Sámedikki hálddahussii .
Tiltak i forhold til rus og forebyggende tiltak generelt	Doaibmabijut gárihuhttima ektui ja eastadandoaibmabijut oppalaččat
På grunn av den økende problematikken i samiske områder , jamfør også Stortingsmelding nr 50 ( 1998-99 ) Utjamningsmeldinga , hvor statistiske undersøkelser viser at levekårene i samiske områder er klart dårligere enn hva snittet for Nord-Norge er , vil Sametinget fremheve spesielle tiltak som det er nødvendig å fokusere mer på i handlingsplanen .	Dan geažil go váttisvuođat sámi guovlluin lassánit , gč. maiddái stuorradiggedieđáhusa nr 50 ( 1998-99 ) Utjamningsmeldinga , mas statistihkalaš iskkadeamit čájehit ahte eallineavttut sámi guovlluin leat arvat heajut go muđui Davvi-Norggas , de ferte Sámedikki mielas deattuhit erenoamáš doaibmabijuid maidda lea dárbu bidjat eanet deattu doaibmaplánas .
Selv om rusproblematikk ikke er beskrevet i det statistiske materialet i utjamningsmeldinga om det samiske folks levekår , kan stor arbeidsledighet føre til større forbruk av rusmidler .	Vaikko gárihuhttinváttisvuohta ii leat ge čilgejuvvon Utjamningsmeldinga statistihkalaš ávdnasiin , sámi álbmoga eallineavttuid birra , de sáhttá stuorra bargguhisvuohta leat sivvan dasa go gárrenávdnasiid geavaheapmi lassána .
En kombinasjon av rusmisbruk og psykiatriske lidelser synes å være økende i det samiske samfunnet , og behandlingsapparatet har ikke tilfredsstillende kompetanse til å møte problematikken .	Gárrenávdnasiid geavaheapmi ja psykalaš váttut buohtalaga orrot lassáneamen sámi servodagas , ja dikšunapparáhtas ii leat dohkálaš gelbbolašvuohta bargat daiguin váttisvuođaiguin .
Oppbygging av rusomsorgen på 2. og 3. linjenivå er skissert som et tiltak i handlingsplanen .	Gárihuhttinovddasmorraša huksen 2. ja 3. linjádásis lea hábmejuvvon doaibmabidjun doaibmaplánas .
Nordnorske fylkeskommuner og Nordlandsklinikken / Finnmarksklinikken samarbeider om en helhetlig planlegging av institusjonstilbud for rusmisbrukere .	Davvi-Norgga fylkagielddat ja Nordlandsklinikken / Finnmárkku klinihkka ovttasbarget ja plánejit ollislaš institušuvdnafálaldaga gárrenávdnasiid geavaheddjiid várás .
Det er allerede opparbeidet noe samisk språk og kulturell kompetanse hos fagpersonellet ved Finnmarksklinikken .	Finnmárkku klinihka fágabargiin lea juo muhtun muddui gelbbolašvuohta sámi gielas ja máŋggakultuvrralašvuođas .
Det samiske perspektivet og kunnskaper i samisk språk må innarbeides det faglige arbeidet ved Finnmarksklinikken , slik at tilbudet blir mer tilpasset samiske forhold .	Sámi perspektiiva ja máhtolašvuohta sámi gielas ferte heivehuvvot Finnmárkku klinihka fágalaš bargui , nu ahte fálaldat buorebut heivehuvvo sámi diliide .
Det vil også være naturlig at Finnmarksklinikken i samarbeid med Samisk barne- og ungdomspsykiatrisk poliklinikk og indre Finnmark familievernkontor i Karasjok og distriktspsykiatrisk senter i Lakselv opparbeider kompetansen i forhold til rus kombinert med psykiatriske lidelser .	Lea maiddái lunddolaš ahte Finnmárkku klinihkka ovttasráđiid Kárášjoga Mánáid- ja Nuoraid psykiátralaš poliklinihkain ja Sis-Finnmárkku bearašsuodjalan kantuvrrain Kárášjogas ja rávisolbmuid psykiatriain Leavnnjas háhket gelbbolašvuođa dakkár gárihuhttinváttisvuođaid ektui main lea oktavuohta psykalaš váttuide .
Selvmordsproblematikken er stor i enkelte samiske miljøer .	Iešsoardinváttisvuohta lea stuoris muhtun sámi birrasiin .
Sametinget mener at det bør satses på å utrede dette nærmere .	Sámediggi oaivvilda ahte dan galggašii geahččalit čielggadit lagabuidda .
Selvmordsproblematikken er svært nedbrytende for hele det samiske samfunnet .	Iešsoardinváttisvuohta vaháguhttá sakka olles sámi servodaga .
Samtidig er det viktig å bygge opp et tverrfaglig miljø / nettverk som kan utarbeide modeller for gode selvmordsforebyggende tiltak .	Dasto lea deaŧalaš hukset doaresfágalaš birrasa / fierpmádaga mii sáhttá ráhkadit buriid málliid iešsoardineastadan doaibmabijuid várás .
Som andre foreslåtte tiltak , må kulturperspektivet innarbeides , ikke bare med hensyn til flerkulturell forståelse og kompetanse i samisk språk hos fagpersonell .	Nugo eará evttohuvvon doaibmabijuin , de ferte kulturperspektiivva heivehit , ii dušše fágabargiid máŋggakultuvrralaš áddejumi ja gelbbolašvuođa ektui sámegielas .
Det må tas utgangspunkt i samiske verdier ved utforming av innhold i tiltakene , eksempelvis kan generasjonsoverspennende tiltak av ulik karakter være positive virkemidler som blant annet styrker forebygging av rusproblemer .	Ferte váldit vuolggasaji sámi árvvuin go doaibmabijuid sisdoallu hábmejuvvo , ovdamearkka dihtii sáhtášedje iešguđet lágan sohkabuolvvaid gaskasaš doaibmabijut doaibmat positiivvalaš váikkuhangaskaoapmin mii earret eará nanosmahtášii gárihuhttinváttisvuođaid eastadeami .
Samiske barn / unge og eldre har behov for møtesteder , hvor de på en naturlig måte kan vedlikeholde og utvikle gode nettverksrelasjoner .	Sámi mánát / nuorat ja boarrásat dárbbašit deaivvadansajiid gos lunddolaš vugiin sáhttet bajásdoallat ja ovddidit buriid fierpmádatoktavuođaid .
Avsluttende kommentarer	Loahppa mearkkašumit
Sammenlignet med NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning i Norge mener Sametinget at handlingsplanen ikke er mer konkret når det gjelder forslag til strategier for ivaretakelse og utvikling det samiske perspektivet i tjenestene .	Sámediggi oaidná ahte doaibmaplánas eai leat duođi eanet konkrehta strategiijaárvalusat go NOU:s Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmoga várás Norggas mii guoská strategiijaevttohussii movt gozihit ja ovddidit sámi perspektiivva bálvalusain .
Imidlertid kan det synes som om at SHD har fått til et bedre samarbeid med de andre ansvarlige departementene i planarbeidet .	Dattetge orru dego Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanttas livččii šaddan buoret ovttasbargu eará ovddasvástideaddji departemeanttaiguin plánabarggus .
Det bør likevel vurderes om hvorvidt BFD og KUF kan bidra til prosjektarbeid / forskning for utvikling av samisk perspektiv innenfor barnevern og utdanning , da Sametinget registrerer et stort behov for dette gjennom søknad om prosjektmidler .	Galggašii dattetge árvvoštallat movt Mánáid- ja bearašdepartemeanta ja Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta sáhtášedje váikkuhit prošeaktabargui / dutkamii sámi perspektiivva ovddideami ektui mánáidsuodjalusas ja oahpahusas , go Sámediggi prošeaktaruhtaohcamiid bokte registrere ahte dasa lea stuorra dárbu .
Merknad 1 , representant Roger Pedersen , SVF .	Mearkkašupmi 1 , áirasis Roger Pedersen , Sámi válgalihttu :
Samenes Valgforbund ser det som positivt at regjeringen ved denne handlingsplanen fastslår at den samiske befolkning skal ha det samme tilbudet av helse- og sosialtjenester som den øvrige befolkningen .	Sámi válgalihtu mielas lea buorre go ráđđehus dán doaibmaplánas nanne ahte sámi álbmogis galgá leat seamma dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusfálaldat go eará álbmogis .
Med dette forstår vi at likeverd og lik tilgang til helse- og sosialtjenester må gjelde helt uavhengig av språket og kulturbakgrunnen til brukeren .	Mii áddet dan nu ahte ovttaárvosašvuohta ja seamma dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusfálaldagat galget gustot beroškeahttá geavaheddjiid gielas ja kultuvrralaš duogážis .
Det sies at formålet med handlingsplanen er å bidra til å sikre kvalitet for den samiske befolkning i møte med tjenesteapparatet .	Daddjojuvvo ahte doaibmaplána ulbmilin lea váikkuhit dan ahte sihkkarastit sámi álbmogii kvalitehta deaivvadettiin bálvalusapparáhta .
Dette stiller store krav til det helse- og sosialpersonell som skal utøve tjenestene til den samiske befolkning , både i kommuner , fylkeskommuner og utdanningsinstitusjoner .	Dat bidjá stuorra gáibádusaid dearvvasvuođa- ja sosiálabargiide geat galget addit bálvalusaid sámi álbmogii , sihke gielddain , fylkkagielddain ja oahppoásahusain .
Samenes Valgforbund mener at dette er spesielt viktig fordi det er svært mange samiske unge som pga historien ikke snakker samisk .	Sámi válgalihtu mielas lea dát earenoamáš deaŧalaš danne go leat hui ollu sápmelaš nuorat geat historjjálaš sivaid geažil eai hála sámegiela .
Disse har likevel en kompetanse i samisk kulturforståelse , som må telle meget sterkt ved søknad om opptak .	Sis lea liikká sámi kulturáddejumi gelbbolašvuohta , mas ferte leat hui nana árvu go ohcá saji .
Det er urimelig at ikke-samisktalende samer diskrimineres ved opptak , fordi det er et stort behov for helse- og sosialpersonell som har kulturkompetanse .	Ii leat riekta go sápmelaččat geat eai hála sámegiela vealahuvvojit sisaváldimis , danne go lea hui stuorra dárbu dearvvasvuođa- ja sosiálabargiide geain lea kulturgelbbolašvuohta .
Særlig gjelder dette for kommuner utenfor Indre-Finnmark .	Dat guoská earenoamážit gielddaide olggobealde Sis-Finnmárkku .
Forslag 1 , representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , áirasis Nils Henrik Måsø , Guovddášbellodaga sámediggejoavku :
Følgende tillegg føyes til rådets beretning :	Čuovvovaš lasáhus lasihuvvo ráđi evttohussii :
Desentralisert samisk sykepleierutdanning	Sámi buohccidivššárlávdaoahppu
Høgskolen i Finnmark ved Avdeling for helsefag har til nå tatt opp to kull i desentralisert samiskspråklig sykepleie utdanning i Kautokeino .	Finnmárkku Allaskuvlla Dearvvašvuođaossodat lea dán rádjái váldán sisa guokte joavkku sámegielat buohccidivššárlávdaohppui Guovdageainnus .
Ett kull har fullført utdanning og et nytt kull startet opp høsten 1999 .	Okta joavku lea geargan oahpuin ja ođđa joavku álggii 1999 čavčča .
Sametinget støtter Regjeringens målsetting om å videreføre den desentraliserte sykepleier utdanningen .	Sámediggi doarju Ráđđehusa mihttomeari joatkit buohccidivššárlávdaoahpuin .
Målet må være å lokalisere utdanninga etter behov og søkermengde .	Mihttomearri ferte leat ahte lokaliseret oahpahusa dárbbu ja ohcciidlogu mielde .
En slik organisering gir også økt tilgjengelighet for samiskspråklige søkere fra hele Finnmark .	Dákkár organiseren dagaha maiddái ahte sámegielat ohcciide livččii álkit beassat váldit oahpu .
Høresentral	Gulluguovddáš
Finnmark er det eneste fylket i landet som ikke har egen høresentral .	Finnmárku lea áidna fylka gos ii leat sierra gulloguovddáš .
Det finnes heller ingen høresentral for samisktalende i hele landet .	Riikkas ii ge gávdno gulloguovddáš sámegielagiid várás .
Sametinget mener derfor det vil være naturlig å etablere et slikt tilbud i tilknytning til Spesialistlegesenteret i Karasjok .	Danne oaivvilda Sámediggi ahte livččii lunddolaš ásahit dákkár fálaldaga Kárášjoga Spesialista Doavtterguovddážii .
Forslag 2 , representant Roger Pedersen , SVF .	Eavttuhus 2 , áirasis Roger Pedersen , Sámi válgalihtu :
Ved opprettelse av studiekvoter ved høgskoler og universitet for samiske studenter , så skal ikke bare samiskspråklige samer prioriteres ved opptak og fordeling av kvoter , men også samiske søkere som ikke behersker samisk språk skal få samme adgang til disse kvotene .	Oahppoeriid ásaheami oktavuođas sámi studeanttaide allaskuvllain ja universitehtain , eai galgga prioriterejuvvot dušše sámegielalaš sápmelaččat sisaváldimis ja oahppoeriid juogadeamis . Maiddái sápmelaš ohcciin geat eai hála sámegiela galgá leat seamma vejolašvuohta dáid eriid dáfus .
Det må innføres stipendordninger for å rekruttere flere samer til å utdanne seg innen helse- og sosialfag .	Ferte ásahit stipeandaortnegiid rekruteren dihte eambbo sápmelaččaid dearvvasvuođa- ja sosiálafágaoahpuide .
Disse ordningene skal gjelde for alle samer uansett kunnskaper i samisk språk .	Dát ortnegat galget leat buot sápmelaččaid várás , beroškeahttá sámegiela máhtus .
Forslag 3 , representant Leif Elsvatn , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 3 , áirasis Leif Elsvatn , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Forslag : side 1 , 4. avsnitt siste setning føyes til :	Evttohus : Lasáhus 4. teakstaoassái s. 1 :
Kommunale , fylkeskommunale , regionale organer / institusjoner . .	Gielddalaš , fylkkagielddalaš , regiovnnalaš orgánain / institušuvnnain
Forslag 4 , representant Birger Nymo , NSR .	Eavttuhus 4 , áirasis Birger Nymo , NSR sámediggejoavku :
’ s sametingsgruppe : Under punktet om tolketjeneste føyes til en ny setning i 3. avsnitt på s.2 :	« Dán oktavuođas berre Osloi ásahuvvot sámi dulkonbálvalus mii fuolaha sámi álbmoga dulkonbálvalusdárbbu . »
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 3 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 3 , ovttajienalaččat mearriduvvon .
Forslag 4 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 4 , ovttajienalaččat mearriduvvon .
Forslag 1 , 1. pkt. , ble vedtatt mot 3 stemmer .	Eavttuhus 1 , vuosttas oassi mearriduvvui 3 jiena vuostá .
Forslag 1 , 2. pkt , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 , nubbi oassi mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 2 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 2 , mearriduvvui ovttajienalaččat
Sametingsrådets innstilling unntatt vedtatte endringer ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusat mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Geir Liland	Geir Liland
Nils Henrik Måsø Ragnhild L. Nystad	Nils Henrik Måsø Ragnhild Nystad
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Birger Nymo	Birger Nymo
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Ragnhild L. Nystad , saksordfører	Ragnhild Nystad , áššejođiheaddji
Per A. Bæhr ( til forslagene )	Per A. Bžhr ( čoahkkinortnegii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget mener handlingsplanens forslag til tiltak er lite omfattende og må kunne realiseres innen en nærmere angitt tidsramme .	Sámediggi oaivvilda ahte doaibmaplána doaibmabidjoevttohusat eai leat nu viidá ja daid galggašii sáhttit duohtan dahkat biddjojuvvon áigerámmaid siste .
Departementet bør derfor angi konkret tidsramme for dette .	Danne galggašii departemeanta bidjat konkrehta áigerámmaid dasa .
Sametingets midler til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosiale tjenester til den samiske befolkningen i Norge forvaltes av Sametinget på fritt grunnlag på bakgrunn av de prioriteringer tinget til enhver tid gjør .	Dasto fertešii Ráđđehus várret sierra ruđaid plána čađaheapmái . Sámediggi hálddaša dikki ruđaid mat leat NOU 1995:6 Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána birra sámi álbmoga várás Norggas , friija daid vuoruhemiid vuođul maid diggi bidjá áiggis áigái .
Sosial- og helsedepartementet ( SHD ) kan derfor ikke forvalte midler fra denne overføringen til egne initiativ .	Danne ii sáhte Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta hálddašit das ruđaid iežas initiatiivvaide .
Sametinget registrerer at det er forskjell på de satsingene som er vektlagt i regjeringens handlingsplan og de satsingsområdene som Sametinget har for prosjekt tildelingene .	Sámediggi registrere ahte daid áŋgiruššamiid gaskka mat leat deattuhuvvon ráđđehusa doaibmaplánas ja dain áŋgiruššansurggiin mat Sámedikkis leat prošeavtta juolludemiide , leat erohusat .
Handlingsplanen fokuserer på de ytre rammene i helse- og sosialtjenestenes virksomhet , fordi planen hovedsakelig dreier seg om kompetanseoppbygging i språk og kulturell forståelse .	Doaibmaplánas deattuhuvvojit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaimmaid olggut rámmat , danne go plánas váldoáššis lea sáhka gelbbolašvuođa huksema birra sámegielas ja kultuvrralaš áddejumis .
Informasjon og tolketjeneste er også viktige satsingsområder i handlingsplanen .	Doaibmaplána deaŧalaš áŋgiruššansuorgin leat maiddái diehtojuohkin ja dulkabálvalus .
Sametinget har prioritert innhold og metodikk basert på samiske verdier i prosjektarbeidene .	Sámediggi lea prošeaktabargguin vuoruhan dakkár sisdoalu ja metodihka mii lea vuođđuduvvon sámi árvvuide .
Begge innfallsvinklene berører viktige områder i utviklingen av en samisk helse- og sosialtjeneste , og utfyller hverandre .	Goappašat bealit gusket deaŧalaš osiide sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddideamis , ja dievasmahttiba goabbat guoimmiska .
Sametingets rolle	Sámedikki sadji
Sametingets rolle i forhold til organiseringen av samiske helse- og sosialsaker og myndighet i forhold til disse bør avklares bedre enn det som framkommer i handlingsplanen .	Sámedikki sadji sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiid organiseremis ja váldi daid ektui galggašii čilgejuvvot buorebut go mii doaibmaplánas boahtá ovdan .
Å avklare Sametingets rolle er av vesentlig betydning for hvordan ulike tiltak skal gjennomføres og ikke minst i forhold til andre involverte instanser i iverksettingen av tiltakene .	Lea deaŧalaš čilget makkár sadji Sámedikkis lea iešguđet doaibmabijuid čađaheamis ja erenoamážit eará guoskevaš instánssaid ektui doaibmabijuid johtuibidjama oktavuođas .
Urealistiske forventninger til Sametingets arbeid vil kunne unngås ved en avklaring av de forskjellige aktørenes roller .	Eahperealistalaš vuordámušaid Sámedikki bargui sáhttá garvit go iešguđet oasálaččaid sadji čilgejuvvo .
Ansvaret for den samiske dimensjonen i helse- og sosialtjenestene tilligger flere nivåer , også fylkeskommunene og kommunene har ansvar for i iverksettingen av tiltak til den samiske befolkningen .	Ovddasvástádus sámi dimenšuvnnas dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain lea máŋgga dásis , maiddái fylkagielddain ja gielddain lea ovddasvástádus doaibmabijuid johtui bidjamis sámi álbmoga várás .
Sametinget har merket seg at når enkelte fylkeskommuner skal iverksette budsjettmessige sparetiltak , er det tiltak til den samiske befolkning som blir salderingsposter i budsjettbehandlingen .	Sámediggi lea bidjan merkii ahte go ovttaskas fylkagielddat fertejit seastit bušeahtas , de seastindoaimmat čađahuvvojit daid doaibmabijuid ektui mat leat sámi álbmoga várás .
Dette skaper utrygghet i samiske samfunn .	Dát dagaha dorvvuhisvuođa sámi servodagas .
Samene burde kunne stole på at også de , som andre , får individ rettet helse- og sosialtjeneste fra kommunale , fylkes-kommunale og regionale organer / institusjoner .	Sámit galggašedje sáhttit luohttit dasa ahte maiddái sii , nugo earát ge , galget oažžut gieldalaš , fylkagieldalaš ja regiovnnalaš orgánain / institušuvnnain individualaččat heivehuvvon dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid .
Dessverre har ikke Sametinget anledning til å involvere seg i fylkes- og kommunevise planprosesser .	Lea váidalahtti go Sámediggi ii sáhte seaguhit iežas fylkkaid ja gielddaid plánaproseassaide .
Sametinget vil derimot kunne gi sine innspill gjennom nasjonale føringer gitt av departementet , til de enkelte kommuner og fylkeskommuner .	Sámediggi ferte baicce sáhttit buktit árvalusaidis ovttaskas gildii ja fylkagildii našuvnnalaš čanastagaid bokte maid departemeanta addá .
Et samarbeid mellom Helseregion Nord og Sametinget kan også virke formålstjenlig fordi helseregionen omfatter flere fylkeskommuner .	Helseregion Nord ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargu sáhttá maiddái leat ulbmállaš danne go dearvvasvuođaregiovdnii gullet máŋga fylkagieldda .
Landsomfattende tjenester	Riikaviidosaš bálvalusat
Landsomfattende informasjonstjeneste generelt og i forhold til diverse miljøtrusler , tolketjeneste og utarbeiding av en samlet framstilling av eksisterende samisk kompetanse i helse- og sosialsektoren er tiltak som er nødvendig å få gjennomført snarest mulig .	Riikaviidosaš diehtojuohkinbálvalus oppalaččat ja máŋggalágan birasáitagiid ektui , dulkabálvalusat ja dáláš sámi gelbbolašvuođa oktii čatnan dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggis leat doaibmabijut maid lea dárbu čađahit jođáneamos lági mielde .
Det bør igangsettes prosjektarbeid på hvordan tiltakene kan iverksettes , og det bør samtidig vurderes om endel tiltak kan samordnes bedre .	Galggašii álggahuvvot prošeaktabargu dan ektui movt doaibmabijuid sáhtášii johtui bidjat , ja seammás galggašii maiddái árvvoštallat ahte sáhtášii go muhtun doaibmabijuid ovttastahttit buorebut .
Sametinget kan bidra med gjennomføring av slike landsomfattende tiltak .	Sámediggi sáhttá leat mielde ollašuhttimin dán lágan riikaviidosaš doaibmabijuid .
Oppgaver utover arbeidet med prosjekttildelinger og oppfølging av prosjektene fordrer personellressurser utover det som tildeles i dag til Sametinget .	Doaimmat prošeaktajuolludemiid barggu lassin ja prošeavttaid čuovvuleapmi gáibidit olmmošnávccaid eanet go mat Sámedikkis dál leat .
Sametinget vil understreke viktigheten av at samisk språk brukes i kommunikasjonen mellom behandlere og samisktalende pasienter .	Sámediggi deattuha ahte lea deaŧalaš geavahit sámegiela gulahallangaskaoapmin divššáriid ja sámegiel buhcciid gaskka .
Det bør i denne sammenheng opprettes en samisk tolketjeneste for Oslo som ivaretar behovet for den samiske befolkningen .	Dán oktavuođas berre Osloi ásahuvvot sámi dulkonbálvalus mii fuolaha sámi álbmoga dulkonbálvalusdárbbu .
I handlingsplanen blir det påpekt at dette reguleres som en individuell rett i lov om pasientrettigheter , for å ivareta pasientens rett til sikker og riktig behandling og omsorg .	Doaibmaplánas čujuhuvvo ahte dát regulerejuvvo individuálalaš vuoigatvuohtan lágas buhcciid vuoigatvuođa birra man bokte gozihuvvo buohcci sihkkarvuohta oažžut rivttes divššu ja ovddasmorraša .
Dette er også en kulturpolitisk rettighet i sameloven , som innebærer at i visse geografiske områder og ved visse institusjoner skal samisk språk brukes aktivt i kommunikasjon med samisktalende pasienter .	Dát lea maiddái kulturpolitihkalaš vuoigatvuohta sámelágas , mii mearkkaša ahte dihto eanadieđalaš guovlluin ja dihto institušuvnnain galgá sámegiella geavahuvvot aktiivvalaš gulahallangaskaoapmin sámegiel buhcciid ektui .
Dersom det samiskspråklige tilbudet ikke blir tilrettelagt , kan dette få helserettslige følger for pasienten / institusjonen .	Jos sámegiel fálaldat ii láhččojuvvo , de sáhttet das šaddat dearvvasvuođarievttálaš váikkuhusat buohccái / institušuvdnii .
Språklige barrierer hos pasienten kan nødvendiggjøre tiltak for å sikre korrekt utredning , riktig behandling og god omsorg .	Buohcciid gielalaš cakkit sáhttet buktit doaibmabidjodárbbuid maiguin sihkkarastit riekta čielggadusa , rivttes diagnosa ja buori ovddasmorraša .
Retten til nødvendig hjelp innebærer en forståelig kommunikasjon mellom pasient og behandler , slik at behandler kan stille riktig diagnose og gi behandling utfra behov .	Vuoigatvuohta oažžut dárbbašlaš veahki mielddisbuktá dan ahte buohcci galgá gulahallat divššáriiguin , ja vai bálvalusaid addit sáhttet ráhkadit rivttes diagnosa ja addit divššu dárbbu vuođul .
Derfor er det viktig at tjenesteytere tilrettelegger det samiskspråklige tilbudet slik at nødvendige individuelle hensyn kan tas i forhold til den enkelte pasient .	Danne lea deaŧalaš ahte bálvaleaddjit láhčet sámegiel fálaldagaid nu ahte váldojuvvo doarvái vuhtii ovttaskas buohcci individuálaš dárbu .
Tiltak for å styrke både samiskspråklig og kulturell kompetanse i helse og sosialsektoren må i tillegg prioriteres i forhold til utdannings- og behandlingsinstitusjoner .	Dasto ferte doaibmabijuid sámi giela ja kultuvrralaš gelbbolašvuođa nannemii dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggis vuoruhit sihke oahpahus- ja dikšunásahusaid ektui .
Tilbud med spesialkompetanse	Fálaldagat sierra gelbbolašvuođa ektui
Sametinget er av den oppfatning at tilbud som krever spesialkompetanse primært skal utbygges og utvikles i det samiske forvaltningsområdet , eventuelt i andre områder der den samiske kulturen og språket naturlig hører til i miljøet .	Sámediggi oaivvilda ahte fálaldagat mat gáibidit sierra gelbbolašvuođa galget váldoáššis huksejuvvot ja ovddiduvvot sámegiela hálddašanguovllus , ja vejolaččat eará guovlluin gos sámi kultuvra ja giella lunddolaččat gullet birrasii .
Dette gjelder også institusjonstilbud som gjelder rehabilitering som er nevnt i handlingsplanen .	Dát guoská maiddái institušuvdnafálaldagaide veajuiduhttima oktavuođas mat leat namuhuvvon doaibmaplánas .
I den forbindelse er det viktig å vise til Stortingsmelding 50 ( 98-99 ) Utjamningsmeldinga , der det kommer fram at rehabilitering i de samiske områder er spesielt vanskelig .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš čujuhit stuorradiggedieđáhussii nr 50 ( 1998-99 ) Utjamningsmeldinga , mas boahtá ovdan ahte veajuiduhttin sámi guovlluin lea erenoamáš váttis .
En av årsakene kan være at rehabiliteringstilbudet ikke finnes i samiskspråklige og - kulturelle miljøer , og derfor ikke er tilpasset samiske behov .	Okta sivain sáhttá leat dat go veajuiduhttinfálaldat ii gávdno sámegielalaš ja - kultuvrralaš birrasis , ii ge danne leat heivehuvvon sámi dárbbuide .
Sametinget mener at det er nødvendig å bygge opp et sterkt helsefaglig miljø med forsknings-kompetanse , slik det foreslås i handlingsplanen .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu hukset nana sámi dearvvasvuođafágalaš birrasa dutkangelbbolašvuođain nugo doaibmaplánas evttohuvvo .
Behandlingsinstitusjoner med spesial-kompetanse som har nasjonal status , må gjøres i stand til å kunne yte veiledningstjeneste til andre behandlingsinstitusjoner i de samiske bosettingsområder .	Dikšunásahusaid main lea sierra gelbbolašvuohta ja našuvnnalaš stáhtus ferte láhčit nu ahte dat sáhttet fállat oaivadusbálvalusa eará dikšunásahusaide sámi ássanguovlluin .
Når kompetansebasen er godt oppbygd , kan opprettelse av mindre enheter til andre samiske områder vurderes .	Dalle go gelbbolašvuohta lea bures huksejuvvon sáhttá leat áigeguovdil árvvoštallat uhcit ovttadagaid ásaheami eará sámi guovlluide .
Fordelene ved å bygge opp kompetansesentere også med hensyn til institusjonstilbud , vil være :	Ovdamunnin go gelbbolašvuođa guovddážat huksejuvvojit , maiddái institušuvdnafálaldagat , leat :
Den samiske / samisktalende pasienten vil ha større muligheter for bedring når behandlingen finner sted i kjente omgivelser , der samisk språk og kultur er integrert .	Sámi / sámegiel buohcci dearvvasmuvvanvejolašvuođa buorrána go oažžu divššu oahpes birrasis , gos sámi giella ja kultuvra leat integrerejuvvon .
I kompetanseoppbygging viser tidligere erfaringer at det er større muligheter for å få ansatt fagpersonell som innehar samiskspråklig kompetanse og kulturforståelse .	Gelbbolašvuođa huksemis čájehit vásihusat ahte dál lea stuorát vejolašvuohta oažžut virggiide fágaolbmuid geain lea gelbbolašvuohta sámegielas ja kulturáddejumis .
Det er viktig at alle tjenestefelt eksempelvis rus , / psykiatri rehabilitering , barnevern m.m har en kompetansebase med kompetanse i samisk språk og kultur som fagfolk fra førstelinjetjenesten kan nyttiggjøre seg .	Lea deaŧalaš ahte buot bálvalussurggiin ovdamearkka dihte gárihuhttimis , / psykiatriijas veajuiduhttimis , mánáidsuodjalusas jna. lea gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras mii sáhttá leat ávkin vuosttas linjábálvalusaid fágaolbmuide .
Av nevnte årsaker kan tjenesten gi et godt tilbud til samiske brukere fra hele det samiske området uavhengig av landegrensene .	Namuhuvvon sivaid geažil sáhttá bálvalus addit buori fálaldaga sámi geavaheddjiide olles sámi guovllus beroškeahttá riikarájiin .
For å oppnå en slik funksjon er det behov for at Sosial- og helsedepartementet legger føringer på at tilbudet skal bygges opp på en slik måte .	Jos ná galgá sáhttit doaibmat , de lea dárbu ahte Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta bidjá čanastagaid ahte fálaldaga galgá ná hukset .
Handlingsplanens forslag om å bygge opp Samisk helse- og sosialforskningsenhet er et tiltak som synes å være vurdert utfra de forannevnte punkter , noe som Sametinget er særdeles fornøyd med .	Doaibmaplána evttohus ahte hukset sámi dearvvasvuođa- ja sosiáladutkanovttadaga lea doaibmabidju mii orru leat árvvoštallojuvvon ovddabealde namuhuvvon čuoggáid vuođul , mainna Sámediggi lea erenoamáš duhtavaš .
Finnmark er det eneste fylket i landet som ikke har egen høresentral .	Finnmárku lea áidna fylka gos ii leat sierra gulloguovddáš .
Det finnes heller ingen høresentral for samisktalende i hele landet .	Riikkas ii ge gávdno gulloguovddáš sámegielagiid várás .
Sametinget mener derfor det vil være naturlig å etablere et slikt tilbud i tilknytning til Spesialistlegesenteret i Karasjok .	Danne oaivvilda Sámediggi ahte livččii lunddolaš ásahit dákkár fálaldaga Kárášjoga Spesialista Doavtterguovddážii .
Sametinget vil understreke at oppbyggingen av kompetansesentre innen samisk helse- og sosialtjeneste ikke skal være til hinder for å samle fagkompetanse i sør- og lulesamisk områder .	Sámediggi áigu deattuhit ahte sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid gelbbolašvuođa guovddážiid huksen ii galgga hehttet fágagelbbolašvuođa čohkkemis lulli- ja julevsámi guovlluide .
Sametinget anser det som spesielt viktig at kompetanse bærer preg av samisk egenart , med hensyn til de mangfoldige kulturytringene som finnes i det samiske samfunnet .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte gelbbolašvuođas lea sámi iešvuohta , daid girjás kulturhámiid ektui mat leat sámi servodagas .
Strategien til utbygging er å samle fagkompetansen på et felt for å bedre forutsetningene for samisk fagutvikling for deretter å spre kompetansen til andre områder , gjerne til flere kompetanseenheter .	Huksema strategiija lea suorggi fágagelbbolašvuođa čohkken ovtta guvlui buoridan dihte sámi fágaovdáneami eavttuid ja dan maŋŋá biđget gelbbolašvuođa eará guovlluide , áinnas máŋgga gelbbolašvuođa ovttadahkii .
Samtidig må det legges til rette for utvikling av det samiske perspektivet i helse- og sosialtilbud innen kommuner og fylkeskommuner i hele det samiske området .	Dasto ferte láhčit nu ahte sámi perspektiivva sáhttá ovddidit olles sámi guovllu gielddaid ja fylkagielddaid dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagain .
Flere høringsuttalelser berører fylkeskommunenes og kommunenes manglende engasjement i utvikling av det samiske perspektivet i helse- og sosialtjenestene .	Ollu gulaskuddancealkámušain boahtá ovdan ahte fylkagielddat ja gielddat eai oro nu viššalit ovddideamen sámi perspektiivva dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagain .
Noen har foreslått at Sametinget skal overta administrering / drift av fylkeskommunale institusjoner som er utpekt til å ivareta samiske brukeres behov , for at disse ikke skal være så utsatt for fylkeskommunenes budsjettmessige innsparinger .	Muhtumat leat juobe árvalan dan ge ahte Sámediggi galgá váldit badjelasas fylkagieldalaš institušuvnnaid hálddašeami / doaimma go dat han galgá gozihit sámi geavaheddjiid dárbbu amase sidjiide čuohcat fylkagielddaid vejolaš seastindoaimmat .
Også kunnskapsmangel om samisk kultur hos eierne / fylkes-kommunene kan medføre at samisk fagkompetanse undervurderes og viktigheten av tilrettelegging av tilbud til det samiske folk overses .	Nubbi eará lea dat go eaiggádiin / fylkagielddain váilu máhtolašvuohta sámi kultuvrras mii sáhttá dagahit dan ahte sámi fágagelbbolašvuohta ii adnojuvvo árvvus , ja fálaldagaid láhčima deaŧalašvuohta sámi álbmoga várás badjegehččojuvvo .
For å ivareta de særskilte behandlings-institusjonene som er opprettet for brukere med samisk bakgrunn og for å få en utvikling av den samiske dimensjonen i tjenesten , ser Sametinget behov for at styringsstrukturen til de samiske institusjonene med spesialkompetanse blir endret .	Sámediggi oaidná ahte livččii dárbu rievdadit daid sámi ásahusaid stivrenstruktuvra main lea erenoamáš gelbbolašvuohta , gozihan dihte daid sierra dikšunásahusaid mat leat ásahuvvon daid geavaheddjiid dárbbuid várás geain lea sámi duogáš , ja bálvalusaid sámi dimenšuvnna ovdánahttimii .
Det foreslås derfor at det vurderes en oppnevning av egne styrer for de samiske institusjonene , gjerne med et overbyggende utvalg som ivaretar koordinering og det helhetlige perspektivet .	Danne evttohuvvo ahte árvvoštallojuvvo sierra stivrraid nammadeapmi sámi institušuvnnaide , áinnas lávdegottiin bajit dásis mii goziha koordinerema ja ollislaš perspektiivva .
Det enkelte styret foreslås å ha et flertall av medlemmer som Sametinget oppnevner .	Evttohuvvo ahte ovttaskas stivrii galgá Sámediggi nammadit eanetlogu .
De samiske institusjonene / kompetanse-sentrene plasseres direkte under statlig drift .	Sámi institušuvnnat / gelbbolašvuođaguovddážat biddjojuvvojit njuolga stáhtalaš doaimma vuollái .
Institusjonene vil dermed ha en nasjonal funksjon og kan dekke behovene til samiske brukere uavhengig av kommunale- og fylkeskommunale grenser .	Dalle dáin institušuvnnain lea našuvnnalaš doaibma ja sáhttet gokčat sámi geavaheddjiid dárbbuid sorjankeahttá gielda- ja fylkarájiin .
Utfra det forannevnte må det også være slik at institusjoner og enheter som skal være premissgivere for samisk helse- og sosialspørsmål må ha styrerepresentasjon som i hovedsak består av oppnevnte representanter fra Sametinget .	Dan vuođul mii bajábealde lea namuhuvvon galgá maiddái leat nu ahte dain institušuvnnain ja ovttadagain mat galget bidjat eavttuid sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiide , galgá leat stiviraovddastus mas váldoáššis leat Sámedikki ovddasteaddjit .
For å kunne følge opp Sametingets politiske arbeid med integrering og utvikling av samisk perspektiv i kommunale- og fylkeskommunale helse- og sosialtjenester , samt i de samiske nasjonale kompetansesentrene forutsettes økt bemanning til Sametingets administrasjon .	Jos Sámedikkis galgá sáhttit politihkalaččat čuovvulit sámi perspektiivva integrerema ja ovddideami gieldalaš , fylkagieldalaš dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagain , ja sámi našuvnnalaš gelbbolašvuođa guovddážiin , de ferte dat oažžut eanet bargiid Sámedikki hálddahussii .
Rekruttering	Rekrutteren
Ved opprettelse av studiekvoter ved høgskoler og universitet for samiske studenter , så skal ikke bare samiskspråklige samer prioriteres ved opptak og fordeling av kvoter , men også samiske søkere som ikke behersker samisk språk skal få samme adgang til disse kvotene .	Oahppoeriid ásaheami oktavuođas sámi studeanttaide allaskuvllain ja universitehtain , eai galgga prioriterejuvvot dušše sámegielalaš sápmelaččat sisaváldimis ja oahppoeriid juogadeamis . Maiddái sápmelaš ohcciin geat eai hála sámegiela galgá leat seamma vejolašvuohta dáid eriid dáfus .
Det må innføres stipendordninger for å rekruttere flere samer til å utdanne seg innen helse- og sosialfag .	Ferte ásahit stipeandaortnegiid rekruteren dihte eambbo sápmelaččaid dearvvasvuođa- ja sosiálafágaoahpuide .
Disse ordningene skal gjelde for alle samer uansett kunnskaper i samisk språk .	Dát ortnegat galget leat buot sápmelaččaid várás , beroškeahttá sámegiela máhtus .
Høgskolen i Finnmark ved Avdeling for helsefag har til nå tatt opp to kull i desentralisert samiskspråklig sykepleie utdanning i Kautokeino .	Finnmárkku Allaskuvlla Dearvvašvuođaossodat lea dán rádjái váldán sisa guokte joavkku sámegielat buohccidivššárlávdaohppui Guovdageainnus .
Ett kull har fullført utdanning og et nytt kull startet opp høsten 1999 .	Okta joavku lea geargan oahpuin ja ođđa joavku álggii 1999 čavčča .
Sametinget støtter Regjeringens målsetting om å videreføre den desentraliserte sykepleier utdanningen .	Sámediggi doarju Ráđđehusa mihttomeari joatkit buohccidivššárlávdaoahpuin .
Målet må være å lokalisere utdanninga etter behov og søkermengde .	Mihttomearri ferte leat ahte lokaliseret oahpahusa dárbbu ja ohcciidlogu mielde .
En slik organisering gir også økt tilgjengelighet for samiskspråklige søkere fra hele Finnmark .	Dákkár organiseren dagaha maiddái ahte sámegielat ohcciide livččii álkit beassat váldit oahpu .
Tiltak i forhold til rus og forebyggende tiltak generelt	Doaibmabijut gárihuhttima ektui ja eastadandoaibmabijut oppalaččat
På grunn av den økende problematikken i samiske områder , jamfør også Stortingsmelding nr 50 ( 1998-99 ) Utjamningsmeldinga , hvor statistiske undersøkelser viser at levekårene i samiske områder er klart dårligere enn hva snittet for Nord-Norge er , vil Sametinget fremheve spesielle tiltak som det er nødvendig å fokusere mer på i handlingsplanen .	Dan geažil go váttisvuođat sámi guovlluin lassánit , gč. maiddái stuorradiggedieđáhusa nr 50 ( 1998-99 ) Utjamningsmeldinga , mas statistihkalaš iskkadeamit čájehit ahte eallineavttut sámi guovlluin leat arvat heajut go muđui Davvi-Norggas , de ferte Sámedikki mielas deattuhit erenoamáš doaibmabijuid maidda lea dárbu bidjat eanet deattu doaibmaplánas .
Selv om rusproblematikk ikke er beskrevet i det statistiske materialet i utjamningsmeldinga om det samiske folks levekår , kan stor arbeidsledighet føre til større forbruk av rusmidler .	Vaikko gárihuhttinváttisvuohta ii leat ge čilgejuvvon Utjamningsmeldinga statistihkalaš ávdnasiin , sámi álbmoga eallineavttuid birra , de sáhttá stuorra bargguhisvuohta leat sivvan dasa go gárrenávdnasiid geavaheapmi lassána .
En kombinasjon av rusmisbruk og psykiatriske lidelser synes å være økende i det samiske samfunnet , og behandlingsapparatet har ikke tilfredsstillende kompetanse til å møte problematikken .	Gárrenávdnasiid geavaheapmi ja psykalaš váttut buohtalaga orrot lassáneamen sámi servodagas , ja dikšunapparáhtas ii leat dohkálaš gelbbolašvuohta bargat daiguin váttisvuođaiguin .
Oppbygging av rusomsorgen på 2. og 3. linjenivå er skissert som et tiltak i handlingsplanen .	Gárihuhttinovddasmorraša huksen 2. ja 3. linjádásis lea hábmejuvvon doaibmabidjun doaibmaplánas .
Nordnorske fylkeskommuner og Nordlandsklinikken / Finnmarksklinikken samarbeider om en helhetlig planlegging av institusjonstilbud for rusmisbrukere .	Davvi-Norgga fylkagielddat ja Nordlandsklinikken / Finnmárkku klinihkka ovttasbarget ja plánejit ollislaš institušuvdnafálaldaga gárrenávdnasiid geavaheddjiid várás .
Det er allerede opparbeidet noe samisk språk og kulturell kompetanse hos fagpersonellet ved Finnmarksklinikken .	Finnmárkku klinihka fágabargiin lea juo muhtun muddui gelbbolašvuohta sámi gielas ja máŋggakultuvrralašvuođas .
Det samiske perspektivet og kunnskaper i samisk språk må innarbeides det faglige arbeidet ved Finnmarksklinikken , slik at tilbudet blir mer tilpasset samiske forhold .	Sámi perspektiiva ja máhtolašvuohta sámi gielas ferte heivehuvvot Finnmárkku klinihka fágalaš bargui , nu ahte fálaldat buorebut heivehuvvo sámi diliide .
Det vil også være naturlig at Finnmarksklinikken i samarbeid med Samisk barne- og ungdomspsykiatrisk poliklinikk og indre Finnmark familievernkontor i Karasjok og distriktspsykiatrisk senter i Lakselv opparbeider kompetansen i forhold til rus kombinert med psykiatriske lidelser .	Lea maiddái lunddolaš ahte Finnmárkku klinihkka ovttasráđiid Kárášjoga Mánáid- ja Nuoraid psykiátralaš poliklinihkain ja Sis-Finnmárkku bearašsuodjalan kantuvrrain Kárášjogas ja rávisolbmuid psykiatriain Leavnnjas háhket gelbbolašvuođa dakkár gárihuhttinváttisvuođaid ektui main lea oktavuohta psykalaš váttuide .
Selvmordsproblematikken er stor i enkelte samiske miljøer .	Iešsoardinváttisvuohta lea stuoris muhtun sámi birrasiin .
Sametinget mener at det bør satses på å utrede dette nærmere .	Sámediggi oaivvilda ahte dan galggašii geahččalit čielggadit lagabuidda .
Selvmordsproblematikken er svært nedbrytende for hele det samiske samfunnet .	Iešsoardinváttisvuohta vaháguhttá sakka olles sámi servodaga .
Samtidig er det viktig å bygge opp et tverrfaglig miljø / nettverk som kan utarbeide modeller for gode selvmordsforebyggende tiltak .	Dasto lea deaŧalaš hukset doaresfágalaš birrasa / fierpmádaga mii sáhttá ráhkadit buriid málliid iešsoardineastadan doaibmabijuid várás .
Som andre foreslåtte tiltak , må kulturperspektivet innarbeides , ikke bare med hensyn til flerkulturell forståelse og kompetanse i samisk språk hos fagpersonell .	Nugo eará evttohuvvon doaibmabijuin , de ferte kulturperspektiivva heivehit , ii dušše fágabargiid máŋggakultuvrralaš áddejumi ja gelbbolašvuođa ektui sámegielas .
Det må tas utgangspunkt i samiske verdier ved utforming av innhold i tiltakene , eksempelvis kan generasjonsoverspennende tiltak av ulik karakter være positive virkemidler som blant annet styrker forebygging av rusproblemer .	Ferte váldit vuolggasaji sámi árvvuin go doaibmabijuid sisdoallu hábmejuvvo , ovdamearkka dihtii sáhtášedje iešguđet lágan sohkabuolvvaid gaskasaš doaibmabijut doaibmat positiivvalaš váikkuhangaskaoapmin mii earret eará nanosmahtášii gárihuhttinváttisvuođaid eastadeami .
Samiske barn / unge og eldre har behov for møtesteder , hvor de på en naturlig måte kan vedlikeholde og utvikle gode nettverksrelasjoner .	Sámi mánát / nuorat ja boarrásat dárbbašit deaivvadansajiid gos lunddolaš vugiin sáhttet bajásdoallat ja ovddidit buriid fierpmádatoktavuođaid .
Avsluttende kommentarer	Loahppa mearkkašumit
Sammenlignet med NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning i Norge mener Sametinget at handlingsplanen ikke er mer konkret når det gjelder forslag til strategier for ivaretakelse og utvikling det samiske perspektivet i tjenestene .	Sámediggi oaidná ahte doaibmaplánas eai leat duođi eanet konkrehta strategiijaárvalusat go NOU:s Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmoga várás Norggas mii guoská strategiijaevttohussii movt gozihit ja ovddidit sámi perspektiivva bálvalusain .
Imidlertid kan det synes som om at SHD har fått til et bedre samarbeid med de andre ansvarlige departementene i planarbeidet .	Dattetge orru dego Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanttas livččii šaddan buoret ovttasbargu eará ovddasvástideaddji departemeanttaiguin plánabarggus .
Det bør likevel vurderes om hvorvidt BFD og KUF kan bidra til prosjektarbeid / forskning for utvikling av samisk perspektiv innenfor barnevern og utdanning , da Sametinget registrerer et stort behov for dette gjennom søknad om prosjektmidler .	Galggašii dattetge árvvoštallat movt Mánáid- ja bearašdepartemeanta ja Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta sáhtášedje váikkuhit prošeaktabargui / dutkamii sámi perspektiivva ovddideami ektui mánáidsuodjalusas ja oahpahusas , go Sámediggi prošeaktaruhtaohcamiid bokte registrere ahte dasa lea stuorra dárbu .
Saken avsluttet 2. mars 2000 kl. 12.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui njukčamánu 2. b. dii. 12.00 .
Sak 11/00 Stortingsmelding nr. 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og opplevning	Ášši 11/00 Stuorradiggedieđáhus nr 22 ( 1999-2000 ) arkiivvaid , bibliotehkaid ja museáid birra
Saken påbegynt 2. mars 2000 kl. 15.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui njukčamánu 2. b. dii. 15.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
St.meld. nr. 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og opplevning	Sd.dieđ. nr. 22 ( 1999-2000 ) bibliotehkaid , museáid ja arkiivvaid birra ( ovdal sáddejuvvon )
Samisk kulturminneråds brev av 07.01.2000 til Nordisk Samisk Institutt m / vedlegg	Sámi kulturmuitoráđi 07.01.2000 reive oktan mildosiiguin Sámi Instituhtii
Brev av 13.12.1999 til Kulturdepartementet	13.12.1999 reive Kulturdepartementii
Brev av 16.11.1999 m / vedlegg til Kulturdepartementet	16.11.1999 reived mildosiiguin Kulturdepartementii
Sak 55/96 NOU 1996:7 Museum - mangfald , minne , møtestad	Ášši 55/96 NOU 1996:7 museáid birra
Brev av 25.06.99 til Kulturdepartementet med vedlegg : sak 21/99 Samlet plan for samiske kulturhus - ny prioritering	25.06.99 reive mildosiiguin Kulturdepartementii : ášši 21/99 Sámi kulturviesuid ollislaš plána — ođđa vuoruheapmi
Innleverte forslag og merknader	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget er enig i Regjeringens målsetting og forståelse for arkiv , bibliotek og museums rolle og betydning for den samfunnsmessige utvikling .	Sámediggi doarju Ráđđehusa áigumuša ja dan áddejumi mii Ráđđehusas lea arkiivvaid , bibliotehkaid ja museáid sadjái ja mearkkašupmái servodaga ovdáneamis .
Sametinget ser det som en mangel ved meldingen at samiske perspektiver og Regjeringens samepolitiske målsettinger ikke i tydeligere grad er innarbeidet .	Sámediggi atná dieđáhusa váilevažžan danne go sámi perspektiivvat ja Ráđđehusa sámepolitihkalaš áigumušat eai oidno čielgasit .
Dette har medført at en statusbeskrivelse med omtale av framtidige rammevilkår og virkemidler for et så viktig kulturpolitisk område som samisk kulturvern og kulturutvikling er svært mangelfull .	Dát lea dagahan ahte dillečilgehus , boahtteáiggi rámmaeavttuiguin ja váikkuhangaskaomiiguin , nu deaŧalaš kulturpolitihkalaš suorggis go dát lea sámi kultursuodjaleapmái ja - ovddideapmái , lea váilevaš .
I den grad stortingsmeldingen omtaler oppgaver og utfordringer for samisk arkiv , bibliotek og museum skjer det hovedsakelig under overskriften « flerkulturell » .	Stuorradiggedieđáhus ii daja olus maidege sámi arkiivvaid , bibliotehkaid ja museáid bargguid ja hástalusaid birra eará go « máŋggakultuvrralaš » bajilčállaga vuolde .
Sametinget vil presisere at samer ikke lever i et mer flerkulturelt samfunn enn andre folk i Norge .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte eai sápmelaččat eale eambbo máŋggakultuvrralaš servodagas go eará olbmot Norggas dahket .
Selv om samene som urfolk også er en etnisk minoritet i Norge , betyr det ikke at samer bare definerer seg med sin forskjellighet fra majoritetskulturen .	Vaikke vel Sápmelaččat eamiálbmogin maiddái leat čearddalaš minoritehtan Norggas , de dat ii mávsse ahte sápmelaččat definerejit iežaset dušše erohusaiguin majoritehtakultuvrra ektui .
Synliggjøring og formidling av det flerkulturelle Norge er viktig , men hovedansvaret må ikke ligge på urfolket eller de etniske minoritetene . For disse er det i seg selv en stor utfordring å sikre og utvikle egen kultur .	Lea deaŧalaš hástalussan oainnusin dahkat máŋggakultuvrralaš Norgga , muhto dan ii galggaše duvdilit dušše eamiálbmoga dahje minoritehtaid iežaset ala , danne go dušše kultuvrra sihkkarastin ja ovddideapmi lea juo sidjiide hirbmat stuorra hástalussan .
Ved å sette urfolk og minoritetskulturene i stand til å sikre og utvikle egen kultur , vil en imidlertid bidra til å opprettholde Norge som et flerkulturellt samfunn .	Jos dagašii eamiálbmogii ja minoritehtaide vejolažžan sihkkarastit ja ovddidit kultuvrraset , de livččii dattetge maid mielde bisuheamen Norgga máŋggakultuvrralaš servodahkan .
Sametinget ber Stortinget slutte seg til et slikt syn .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki doarjut dákkár oainnu .
Stortingsmeldingens mangelfulle forståelse av hva det innebærer å være i en urfolks-situasjon har medført at de samiske museenes særskilt krevende samfunnsoppgaver ikke søkes imøtekommet .	Stuorradiggedieđáhusa váilevaš vuođđo áddejupmi das makkár dilis eamiálbmogat leat , lea dagahan ahte eai das leat áigumušat čoavdit sámi museáid earenoamáš lossa servodatbargguid .
Samiske museer skal kommunisere samisk kultur både innad i det samiske samfunn og utad i storsamfunnet .	Sámi museát galget kommuniseret sámi kultuvrra sihke siskkáldasat sámi servodagas ja olggos stuorraservodahkii .
Å arbeide med dette i en situasjon hvor samisk kultur har vært sterkt underkjent og hvor den samiske selvforståelsen hos mange samer er negativt definert er meget krevende .	Dákkár barggut leat hui lossadat danne go sámi kultuvra lea leamaš garrasit vealahuvvon ja ollu sápmelaččaid sámi iešáddejupmi lea definerejuvvon heittohin .
Samisk kultur har minst samme tidsdybde og variasjonsbredde , som majoritetskulturen i Norge .	Sámi kultuvra han lea leamaš unnimus seamma guhká ja lea unnimus seamma girjái go Norgga majoritehtakultuvra .
Utfordringen for samiske museer er derfor inn- og overgripende i forhold til temaer som kystkultur , økologi og miljøvern , handlingsbåret kunnskap og formidlingsarbeid mv. .	Sámi museáid hástalussan lea danne gozihit ja oppalaččat váikkuhit áššiid mat gusket fáttáide nugo riddokultuvra , ekologiija ja birasgáhtten , barggu bokte seailluhuvvon máhttu ja gaskkustanbargu jna. .
Dette bør i seg selv innebære en sterkere satsing for samiske museer enn på museumssektoren for øvrig .	Dušše dát galggašii dagahit nannoseabbu áŋgiruššama sámi museáid ektui go eará museásuorggi ektui .
Sametinget ber Stortinget om klart å gi uttrykk for at arbeidet for samisk museumsvirksomhet må ha en sterk oppmerksomhet i åra framover .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki čielgasit dadjat ahte sámi museádoaimma ovddideapmi ferte oažžut nana fuomášumi boahttevaš jagiid .
Stortingsmeldingen har ingen samlet framstilling og vurdering av situasjonen for samiske museer .	Sámi museát eai leat ollislaččat čilgejuvvon ja árvvoštallojuvvon stuorradiggedieđáhusas .
Dette vanskeliggjør en vurdering av virkemidler for samiske museer .	Danne lea váttis árvvoštallat váikkuhangaskaomiid sámi museáide .
Av det som framkommer i stortingsmeldingen kan det synes som om den statlige museumssatsingen er preget av tilfeldigheter og situasjonsbestemte framstøt .	Orrot stáhta museááŋgiruššamis , nugo oidno stuorradiggedieđáhusas , vuhttomin soaittáhaga dagut ja ahte dihto viggamušat leat dan váikkuhan .
Dette har slått særlig negativt ut for samiske museer , som i liten grad har evnet å nå fram til statlige myndigheter .	Dát lea earenoamážit sámi museáide dagahan heajos váikkuhusaid danne go eai leat nu bures nagodan ovddidit áššiideaset stáhta eiseválddiide .
Sametinget ber Stortinget slutte seg til en slik målsetting .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki doarjut dákkár áigumuša .
Stortingsmeldingen synliggjør ikke den særlig utilfredsstillende situasjonen for samiske gjenstandssamlinger .	Stuorradiggedieđáhus ii čájet man dohkketmeahttun dilis sámi dávvirvuorkkát leat .
Samiske museer er unge , noe som medfører at gjenstandssamlingene på samiske museer er begrenset .	Sámi museát eai leat boarrásat , ja danne eai leat sámi museáid dávvirvuorkkát nu stuorrát .
Det samiske gjenstandsmaterialet som finnes ved andre museer er vanskelig tilgjengelige og de er ikke innsamlet ut fra samiske museale prinsipper .	Sámi dávviriid mat gávdnojit eará museáin lea váttis fidnet , ja dat eai leat čohkkejuvvon sámi museálaš prinsihpaid vuođul .
Samiske museer har derfor særlige utfordringer for framtidig innsamling av samiske gjenstander , og for forsvarlig håndtering av samisk materiell knyttet til konservering , språk , nomenklatur , registre og dataprogrammer .	Danne lea sámi dávviriid čohkken earenoamáš stuorra hástalussan sámi museáide boahtteáiggis , ja nu lea maid sámi dávviriid dohkálaš gieđahallan konserverema , giela , nomenklatuvrra , registrerema ja dihtorprográmmaid dáfus .
Sametinget ber Stortinget slutte seg til en målsetting om at det skal vies særlig oppmerksomhet til disse oppgavene knyttet til samisk museumsvirksomhet .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki doarjut dakkár áigumuša mii attášii earenoamáš fuomášumi dáid bargguide sámi museádoaimmas .
Stortingsmeldingen tar ikke opp de prinsipielle sidene ved framtidig eier- og forvaltnings-ansvar for samiske gjenstandssamlinger .	Stuorradiggedieđáhus ii guoskkat sámi dávvirvuorkkáid boahttevaš eaiggáduššan- ja hálddašanovddasvástádusa prinsihpalaš beliid .
Dette materialet er en del av den samiske kultur-arven , og det er derfor ikke likegyldig hvem som har eier- og forvaltningsansvaret for dette materialet i framtida .	Dát ávdnasat leat sámi kulturárbbi oassin , ja danne ii daga ovtta geas boahtteáiggis lea eaiggáduššan- ja hálddašanovddasvástádus dáin ávdnasiin .
Sametinget ber Stortinget uttrykke nødvendigheten av at disse forholdene må utredes .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki dadjat ahte lea dárbu čilget dili vai boahtteáiggis livččii čielggas .
Sametinget er enig i Regjeringens målsetting om et mindre fragmentert og mer samordnet og samorganisert museumsområde .	Sámediggi doarju Ráđđehusa áigumuša buorebut čohkket , oktii heivehit ja oktii organiseret museásuorggi .
Innenfor det samiske museumsområde er også store gevinster vunnet ved en felles organiserings- og styringsstruktur .	Maiddái sámi museásuorgái livččii oktasaš organiseren- ja stivrenstruktuvra stuorra ávkin .
Sametinget ser det som svært positivt at Regjeringen i stortingsmeldingen signaliserer at organiseringen av samiske museer må skje gjennom en ordning der Sametinget har det samlede forvaltningsansvaret .	Sámedikki mielas lea hui buorre go Ráđđehus stuorradiggedieđáhusas dovddaha ahte sámi museáid organiseren galgá dáhpáhuvvat dakkár ortnegiin mas Sámedikkis lea ollislaš hálddašanovddasvástádus .
Sametinget ser det som viktig at det skjer en ryddig og rask prosess for praktisk tilrettelegging og myndighetsoverføring til Sametinget på museumsområde .	Sámediggi atná deaŧalažžan ahte dáhpáhuvašii čorgadis ja jođánis proseassa museásuorggi geavatlaš láhčima dáfus ja válddi sirdima oktavuođas Sámediggái .
For Sametinget er det imidlertid viktig å presisere at andre aktører enn sentrale myndigheter og Sametinget ikke skal definere Sametingets framtidige myndighetsområder .	Dattetge lea Sámediggái deaŧalaš deattuhit ahte eará aktørat go guovddáš eiseválddit ja Sámediggi eai galgga defineret makkár surggiin Sámedikkis boahtteáiggis galgá leat váldi .
Sametinget har allerede satt i gang en utredning om en felles framtidig organiserings- og styringsstruktur for alle samiske museer .	Sámediggi lea juo álggahan čielggadanbarggu oktasaš boahttevaš organiseren- ja stivrenstruktuvrra birra buot sámi museáide .
Dette arbeidet skjer i en tett dialog med aktuelle museer og Samisk museumslag .	Dát bargu dáhpáhuvvá lagas oktavuođain guoskevaš museáiguin ja Sámi museáservviin .
Sametinget ser det også som naturlig at Samisk arkiv overføres til Sametingets forvaltning .	Sámediggi atná maid lunddolažžan ahte Sámi arkiiva sirdojuvvo Sámedikki hálddašeapmái .
Det vil være en stor samordningsgevinst ved at Sametinget også har forvaltningsansvaret for Samisk arkiv på linje med Samisk spesialbibliotek .	Seasttášii ollu oktiiheivehemiin jos Sámediggi oččošii seammalágan hálddašanovddasvástádusa Sámi arkiivvas go Sámi sierrabibliotehkas . Sámediggi dáhttu Stuorradikki dadjat ahte lea dárbu sirdit Sámi arkiivva Sámedikki hálddašeapmái .
Sametinget er tilfreds med at Regjeringen i stortingsmeldingen legger opp til at østsamisk museumanlegg i Neiden skal realiseres som samisk tusenårssted innen 2005 .	Sámediggi lea duhtavaš go Ráđđehus stuorradiggedieđáhusas lohká ahte nuortalaš museárusttet Njávdámis galgá dahkkojuvvot Sámi duhátjahkebáikin ovdal 2005 loahpa .
Sametinget som et nasjonalt folkevalgt organ har vedtatt østsamisk museumsanlegg i Neiden som samisk nasjonalt tusenårssted .	Sámediggi lea nášuvnnalaš álbmotválljen orgánan mearridan nuortalaš museárusttega Njávdámis sámi nášuvnnalaš duhátjahkebáikin .
Stortinget har vedtatt nødvendigheten av at det realiseres et samisk nasjonalt tusenårssted .	Stuorradiggi lea mearridan ahte lea dárbu duohtandahkat sámi nášuvnnalaš duhátjahkebáikki .
Det samiske tusenårsstedet kan dermed ikke kategoriseres på linje med fylkenes tusenårssteder , slik det gjøres i stortingsmeldinga .	Danne ii sáhte sámi duhátjahkebáikki árvvoštallat seammaláhkai go fylkkaid duhátjahkebáikkiid , nugo stuorradiggedieđáhus dahká .
Sametinget ber derfor Stortinget om å klargjøre dette forholdet i sine merknader til meldingen .	Sámediggi dáhttu danne Stuorradikki čilget dán dili mearkkašumiinnis dieđáhussii .
I tillegg ber Sametinget Stortinget inkludere Várdobáiki Samiske Senter i Sør-Troms og Ofoten i denne oversikten .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki váldit mielde čilgehussii maiddái Mátta-Tromssa / OfuohtaVárdobáikki Sámi Guovddáža .
Dette stemmer ikke .	Dat ii leat riekta .
Sametinget v / Samisk kulturråd har ikke fått overført avsetninger til samiske kulturbygg og det har heller ikke eksistert egen « samisk » avsetning til dette formålet .	Sámediggi ii leat Sámi kulturráđi bokte ožžon várrejumiid sámi kulturvisttiide , iige leat leamaš sierra « sámi » várrejupmi dán ulbmilii .
Sametinget foreslo riktignok i sak 23/96 Samlet plan for samiske kulturhus , etablering av et Samisk kultursenterfond og med egen avsetning fra Norsk kulturråd som kortsiktig løsning .	Sámediggi evttohii gal áššis 23/96 Sámi kulturviesuid ollislaš plána , sámi kulturguovddášfoandda ásaheami sierra várrejumiin Norgga kulturráđis oanehis áiggi čoavddusin .
Dette ble imidlertid avvist av sentrale myndigheter , jf. St.meld. nr. 41 ( 1996-96 ) og Innst. S. nr. 145 ( 1997-98 ) .	Muhto guovddáš eiseválddit hilgo dán evttohusa , gč. st.dieđ. nr. 41 ( 1996-97 ) ja árvalus S nr. 145 ( 1997-98 ) .
Investeringer til samiske kulturbygg / - sentre har derfor konkurrert på linje med øvrige norske prosjekter i Norsk kulturråd , Kulturdepartementet og andre finansieringsorgan .	Investeremat sámi kulturvisttiide / guovddážiidda leat danne gilvalan Norgga kulturráđi , Kulturdepartemeantta ja eará ruhtadanorgánaid eará Norgga prošeavttaiguin .
Sametinget ber Stortinget om at det nå blir overført en slik fast avsetning for samiske kulturbygg til Sametinget .	Sámediggi dáhttu Stuoradikki fuolahit ahte dákkár bissovaš ruhta sámi kulturviesuide sirdojuvvošii Sámediggái .
Sametinget vil understreke samiske kulturbygg / - sentra sentrale rolle i det samiske samfunnet , ikke bare som arenaer for kunst- og kulturformidling , men som viktige identitets- og kulturutviklere .	Sámediggi dáhttu deattuhit sámi kulturvisttiid / guovddážiid guovddáš saji sámi servodagas , ii dušše dáidda- ja kulturgaskkusteaddjin , muhto deaŧalaš identitehta- ja kulturovddideaddjin .
Sametinget ber Stortinget medvirke til at utvalgte samiske kulturhusprosjekter prioriteres i en tid det hvor samiske samfunnet er i gang med å bygge opp sin infrastruktur .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki váikkuhit dan ahte válljejuvvon sámi kulturviessoprošeavttat prioriterejuvvojit dál go sámi servodat lea huksemin iežas infrastruktuvrra .
Samiske arkiv , bibliotek og museum vil i framtida spille en avgjørende rolle for samisk kultur- og samfunnsforming , både som arena og aktør i samiske samfunn .	Sámi arkiivvas , bibliotehkas ja museás šaddá boahtteáiggis hui guovddáš sadji sámi kultur- ja servodathábmemis , sihke arenan ja aktøran sámi servodagain .
Samisk samfunn har få samiske institusjoner som har og kan ha slike roller .	Sámi servodagain leat unnán sámi ásahusat main lea ja sáhttá leat dakkár sadji .
Samiske arkiv , bibliotek og museum vil derfor ha særlig stor betydning i samiske samfunn .	Sámi arkiivvas , bibliotehkas ja museás šaddá danne earenoamáš stuorra mearkkašupmi sámi servodagain .
Det vil være avgjørende og maktpåliggende at Sametinget har det overordnede ansvaret for det samlede samiske dokumentasjons- og formidlingsområdet knyttet til arkiv , bibliotek og museum .	Lea guovddážis ja áibbaš dárbbašlaš ahte Sámedikkis lea bajimuš ovddasvástádus ollislaš sámi duođaštan- ja gaskkustansuorggis go lea sáhka arkiivvas , bibliotehkas ja museás .
Forslag 1 , representant Per Solli , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , áirasis Per Solli Bargiidbellodaga sámediggejoavkku :
Tillegg pkt. 8 :	Lasáhus 8. čuoggái :
Ved overføring av regionale museer til Sametinget eller opprettelse av Samiske museer må det følge varige midler over statsbudsjettet .	Go regiovnnalaš museát sirdojuvvojit Sámediggái dahje go sámi museát ásahuvvojit , de galget čuovvut bissovaš ruđat stáhtabušeahtas .
Endring pkt. 6 :	Rievdadus 6. čuoggás :
Ordet nomenklatur erstattes med ordet : Terminologi	Nomenklatuvra sáni sadjái biddjojuvvo sátni terminologiija .
Tillegg pkt. 11 :	Lasáhus 11. čuoggái :
Det presiseres at det samiske tusenårssted kan dermed ikke . .	Sámediggi deattuha ahte ii sáhte sámi sámi duhátjahkebáikki . . . . .
Pkt. 13 siste setning :	Rievdadus 13. čuoggá maŋimuš cealkagis :
Sametinget forutsetter at Stortinget overfører en fast avsetning for samiske kulturbygg til Sametinget .	Sámediggi eaktuda ahte Stuorradiggi várre Sámediggái bissovaš ruđaid sámi kulturviesuid várás .
Tillegg pkt. 14 :	Lasáhus 14. čuoggái :
Sametinget ber Stortinget medvirker til at utvalgte samiske kulturprosjekter prioriteres i en tid hvor det samiske samfunnet er i gang med å bygge opp sin infrastruktur , utdanning og næring .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki váikkuhit dan ahte válljejuvvon sámi kulturviessoprošeavttat prioriterejuvvojit dál go sámi servodat lea huksemin iežas infrastruktuvrra , oahpu ja ealáhusaid .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak M. O. Hætta , áššejođiheaddji
Per Solli	Per Solli
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Nils O. Nilsen Kjell-Arne Mathisen	Nils O. Nilsen Kjell Arne Mathisen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak M. O. Hætta , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget er enig i Regjeringens målsetting og forståelse for arkiv , bibliotek og museums rolle og betydning for den samfunnsmessige utvikling .	Sámediggi doarju Ráđđehusa áigumuša ja dan áddejumi mii Ráđđehusas lea arkiivvaid , bibliotehkaid ja museáid sadjái ja mearkkašupmái servodaga ovdáneamis .
Sametinget ser det som en mangel ved meldingen at samiske perspektiver og Regjeringens samepolitiske målsettinger ikke i tydeligere grad er innarbeidet .	Sámediggi atná dieđáhusa váilevažžan danne go sámi perspektiivvat ja Ráđđehusa sámepolitihkalaš áigumušat eai oidno čielgasit .
Dette har medført at en statusbeskrivelse med omtale av framtidige rammevilkår og virkemidler for et så viktig kulturpolitisk område som samisk kulturvern og kulturutvikling er svært mangelfull .	Dát lea dagahan ahte dillečilgehus , boahtteáiggi rámmaeavttuiguin ja váikkuhangaskaomiiguin , nu deaŧalaš kulturpolitihkalaš suorggis go dát lea sámi kultursuodjaleapmái ja - ovddideapmái , lea váilevaš .
I den grad stortingsmeldingen omtaler oppgaver og utfordringer for samisk arkiv , bibliotek og museum skjer det hovedsakelig under overskriften « flerkulturell » .	Stuorradiggedieđáhus ii daja olus maidege sámi arkiivvaid , bibliotehkaid ja museáid bargguid ja hástalusaid birra eará go « máŋggakultuvrralaš » bajilčállaga vuolde .
Sametinget vil presisere at samer ikke lever i et mer flerkulturelt samfunn enn andre folk i Norge .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte eai sápmelaččat eale eambbo máŋggakultuvrralaš servodagas go eará olbmot Norggas dahket .
Selv om samene som urfolk også er en etnisk minoritet i Norge , betyr det ikke at samer bare definerer seg med sin forskjellighet fra majoritetskulturen .	Vaikke vel Sápmelaččat eamiálbmogin maiddái leat čearddalaš minoritehtan Norggas , de dat ii mávsse ahte sápmelaččat definerejit iežaset dušše erousaiguin majoritehtakultuvrra ektui .
Synliggjøring og formidling av det flerkulturelle Norge er viktig , men hovedansvaret må ikke ligge på urfolket eller de etniske minoritetene . For disse er det i seg selv en stor utfordring å sikre og utvikle egen kultur .	Lea deaŧalaš hástalussan oainnusin dahkat máŋggakultuvrralaš Norgga , muhto dan ii galggaše duvdilit dušše eamiálbmoga dahje minoritehtaid iežaset ala , danne go dušše kultuvrra sihkkarastin ja ovddideapmi lea juo sidjiide hirbmat stuorra hástalussan .
Ved å sette urfolk og minoritetskulturene i stand til å sikre og utvikle egen kultur , vil en imidlertid bidra til å opprettholde Norge som et flerkulturellt samfunn .	Jos dagašii eamiálbmogii ja minoritehtaide vejolažžan sihkkarastit ja ovddidit kultuvrraset , de livččii dattetge maid mielde bisuheamen Norgga máŋggakultuvrralaš servodahkan .
Sametinget ber Stortinget slutte seg til et slikt syn .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki doarjut dákkár oainnu .
Stortingsmeldingens mangelfulle forståelse av hva det innebærer å være i en urfolks-situasjon har medført at de samiske museenes særskilt krevende samfunnsoppgaver ikke søkes imøtekommet .	Stuorradiggedieđáhusa váilevaš vuođđo áddejupmi das makkár dilis eamiálbmogat leat , lea dagahan ahte eai das leat áigumušat čoavdit sámi museáid earenoamáš lossa servodatbargguid .
Samiske museer skal kommunisere samisk kultur både innad i det samiske samfunn og utad i storsamfunnet .	Sámi museát galget kommuniseret sámi kultuvrra sihke siskkáldasat sámi servodagas ja olggos stuorraservodahkii .
Å arbeide med dette i en situasjon hvor samisk kultur har vært sterkt underkjent og hvor den samiske selvforståelsen hos mange samer er negativt definert er meget krevende .	Dákkár barggut leat hui lossadat danne go sámi kultuvra lea leamaš garrasit vealahuvvon ja ollu sápmelaččaid sámi iešáddejupmi lea definerejuvvon heittohin .
Samisk kultur har minst samme tidsdybde og variasjonsbredde , som majoritetskulturen i Norge .	Sámi kultuvra han lea leamaš unnimus seamma guhká ja lea unnimus seamma girjái go Norgga majoritehtakultuvra .
Utfordringen for samiske museer er derfor inn- og overgripende i forhold til temaer som kystkultur , økologi og miljøvern , handlingsbåret kunnskap og formidlingsarbeid mv. .	Sámi museáid hástalussan lea danne gozihit ja oppalaččat váikkuhit áššiid mat gusket fáttáide nugo riddokultuvra , ekologiija ja birasgáhtten , barggu bokte seailluhuvvon máhttu ja gaskkustanbargu jna. .
Dette bør i seg selv innebære en sterkere satsing for samiske museer enn på museumssektoren for øvrig .	Dušše dát galggašii dagahit nannoseabbu áŋgiruššama sámi museáid ektui go eará museásuorggi ektui .
Sametinget ber Stortinget om klart å gi uttrykk for at arbeidet for samisk museumsvirksomhet må ha en sterk oppmerksomhet i åra framover .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki čielgasit dadjat ahte sámi museádoaimma ovddideapmi ferte oažžut nana fuomášumi boahttevaš jagiid .
Stortingsmeldingen har ingen samlet framstilling og vurdering av situasjonen for samiske museer .	Sámi museát eai leat ollislaččat čilgejuvvon ja árvvoštallojuvvon stuorradiggedieđáhusas .
Dette vanskeliggjør en vurdering av virkemidler for samiske museer .	Danne lea váttis árvvoštallat váikkuhangaskaomiid sámi museáide .
Av det som framkommer i stortingsmeldingen kan det synes som om den statlige museumssatsingen er preget av tilfeldigheter og situasjonsbestemte framstøt .	Orrot stáhta museááŋgiruššamis , nugo oidno stuorradiggedieđáhusas , vuhttomin soaittáhaga dagut ja ahte dihto viggamušat leat dan váikkuhan .
Dette har slått særlig negativt ut for samiske museer , som i liten grad har evnet å nå fram til statlige myndigheter .	Dát lea earenoamážit sámi museáide dagahan heajos váikkuhusaid danne go eai leat nu bures nagodan ovddidit áššiideaset stáhta eiseválddiide .
Sametinget ber Stortinget slutte seg til en slik målsetting .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki doarjut dákkár áigumuša .
Stortingsmeldingen synliggjør ikke den særlig utilfredsstillende situasjonen for samiske gjenstandssamlinger .	Stuorradiggedieđáhus ii čájet man dohkketmeahttun dilis sámi dávvirvuorkkát leat .
Samiske museer er unge , noe som medfører at gjenstandssamlingene på samiske museer er begrenset .	Sámi museát eai leat boarrásat , ja danne eai leat sámi museáid dávvirvuorkkát nu stuorrát .
Det samiske gjenstandsmaterialet som finnes ved andre museer er vanskelig tilgjengelige og de er ikke innsamlet ut fra samiske museale prinsipper .	Sámi dávviriid mat gávdnojit eará museáin lea váttis fidnet , ja dat eai leat čohkkejuvvon sámi museálaš prinsihpaid vuođul .
Samiske museer har derfor særlige utfordringer for framtidig innsamling av samiske gjenstander , og for forsvarlig håndtering av samisk materiell knyttet til konservering , språk , terminologi , registre og dataprogrammer .	Danne lea sámi dávviriid čohkken earenoamáš stuorra hástalussan sámi museáide boahtteáiggis , ja nu lea maid sámi dávviriid dohkálaš gieđahallan konserverema , giela , terminologiija , registrerema ja dihtorprográmmaid dáfus .
Sametinget ber Stortinget slutte seg til en målsetting om at det skal vies særlig oppmerksomhet til disse oppgavene knyttet til samisk museumsvirksomhet .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki doarjut dakkár áigumuša mii attášii earenoamáš fuomášumi dáid bargguide sámi museádoaimmas .
Stortingsmeldingen tar ikke opp de prinsipielle sidene ved framtidig eier- og forvaltnings-ansvar for samiske gjenstandssamlinger .	Stuorradiggedieđáhus ii guoskkat sámi dávvirvuorkkáid boahttevaš eaiggáduššan- ja hálddašanovddasvástádusa prinsihpalaš beliid .
Dette materialet er en del av den samiske kulturarven , og det er derfor ikke likegyldig hvem som har eier- og forvaltningsansvaret for dette materialet i framtida .	Dát ávdnasat leat sámi kulturárbbi oassin , ja danne ii daga ovtta geas boahtteáiggis lea eaiggáduššan- ja hálddašanovddasvástádus dáin ávdnasiin .
Sametinget ber Stortinget uttrykke nødvendigheten av at disse forholdene må utredes .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki dadjat ahte lea dárbu čilget dili vai boahtteáiggis livččii čielggas .
Sametinget er enig i Regjeringens målsetting om et mindre fragmentert og mer samordnet og samorganisert museumsområde .	Sámediggi doarju Ráđđehusa áigumuša buorebut čohkket , oktii heivehit ja oktii organiseret museásuorggi .
Innenfor det samiske museumsområde er også store gevinster vunnet ved en felles organiserings- og styringsstruktur .	Maiddái sámi museásuorgái livččii oktasaš organiseren- ja stivrenstruktuvra stuorra ávkin .
Sametinget ser det som svært positivt at Regjeringen i stortingsmeldingen signaliserer at organiseringen av samiske museer må skje gjennom en ordning der Sametinget har det samlede forvaltningsansvaret .	Sámedikki mielas lea hui buorre go Ráđđehus stuorradiggedieđáhusas dovddaha ahte sámi museáid organiseren galgá dáhpáhuvvat dakkár ortnegiin mas Sámedikkis lea ollislaš hálddašanovddasvástádus .
Sametinget ser det som viktig at det skjer en ryddig og rask prosess for praktisk tilrettelegging og myndighetsoverføring til Sametinget på museumsområdet .	Sámediggi atná deaŧalažžan ahte dáhpáhuvašii čorgadis ja jođánis proseassa museásuorggi geavatlaš láhčima dáfus ja válddi sirdima oktavuođas Sámediggái .
For Sametinget er det imidlertid viktig å presisere at andre aktører enn sentrale myndigheter og Sametinget ikke skal definere Sametingets framtidige myndighetsområder .	Dattetge lea Sámediggái deaŧalaš deattuhit ahte eará aktørat go guovddáš eiseválddit ja Sámediggi eai galgga defineret makkár surggiin Sámedikkis boahtteáiggis galgá leat váldi .
Sametinget har allerede satt i gang en utredning om en felles framtidig organiserings- og styringsstruktur for alle samiske museer .	Sámediggi lea juo álggahan čielggadanbarggu oktasaš boahttevaš organiseren- ja stivrenstruktuvrra birra buot sámi museáide .
Dette arbeidet skjer i en tett dialog med aktuelle museer og Samisk museumslag .	Dát bargu dáhpáhuvvá lagas oktavuođain guoskevaš museáiguin ja Sámi museáservviin .
Ved overføring av regionale museer til Sametinget eller opprettelse av samiske museer må det følge varige midler over statsbudsjettet .	Go regiovnnalaš museát sirdojuvvojit Sámediggái dahje go sámi museát ásahuvvojit , de galget čuovvut bissovaš ruđat stáhtabušeahtas .
Sametinget ser det også som naturlig at Samisk arkiv overføres til Sametingets forvaltning .	Sámediggi atná maid lunddolažžan ahte Sámi arkiiva sirdojuvvo Sámedikki hálddašeapmái .
Det vil være en stor samordningsgevinst ved at Sametinget også har forvaltningsansvaret for Samisk arkiv på linje med Samisk spesialbibliotek .	Seasttášii ollu oktiiheivehemiin jos Sámediggi oččošii seammalágan hálddašanovddasvástádusa Sámi arkiivvas go Sámi sierrabibliotehkas . Sámediggi dáhttu Stuorradikki dadjat ahte lea dárbu sirdit Sámi arkiivva Sámedikki hálddašeapmái .
Sametinget er tilfreds med at Regjeringen i stortingsmeldingen legger opp til at østsamisk museumanlegg i Neiden skal realiseres som samisk tusenårssted innen 2005 .	Sámediggi lea duhtavaš go Ráđđehus stuorradiggedieđáhusas lohká ahte nuortalaš museárusttet Njávdámis galgá dahkkojuvvot Sámi duhátjahkebáikin ovdal 2005 loahpa .
Sametinget som et nasjonalt folkevalgt organ har vedtatt østsamisk museumsanlegg i Neiden som samisk nasjonalt tusenårssted .	Sámediggi lea nášuvnnalaš álbmotválljen orgánan mearridan nuortalaš museárusttega Njávdámis sámi nášuvnnalaš duhátjahkebáikin .
Stortinget har vedtatt nødvendigheten av at det realiseres et samisk nasjonalt tusenårssted .	Stuorradiggi lea mearridan ahte lea dárbu duohtandahkat sámi nášuvnnalaš duhátjahkebáikki .
Det presiseres at det samiske tusenårsstedet kan dermed ikke kategoriseres på linje med fylkenes tusenårssteder , slik det gjøres i stortingsmeldinga .	Deattuhuvvo ahte sámi duhátjahkebáikki árvvoštallat seammaláhkai go fylkkaid duhátjahkebáikkiid , nugo stuorradiggedieđáhus dahká .
Sametinget ber derfor Stortinget om å klargjøre dette forholdet i sine merknader til meldingen .	Sámediggi dáhttu danne Stuorradikki čilget dán dili mearkkašumiinnis dieđáhussii .
I tillegg ber Sametinget Stortinget inkludere Várdobáiki Samiske Senter i Sør-Troms og Ofoten i denne oversikten .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki váldit mielde čilgehussii maiddái Mátta-Tromssa / OfuohtaVárdobáikki Sámi Guovddáža .
Dette stemmer ikke .	Dat ii leat riekta .
Sametinget v / Samisk kulturråd har ikke fått overført avsetninger til samiske kulturbygg og det har heller ikke eksistert egen « samisk » avsetning til dette formålet .	Sámediggi ii leat Sámi kulturráđi bokte ožžon várrejumiid sámi kulturvisttiide , iige leat leamaš sierra « sámi » várrejupmi dán ulbmilii .
Sametinget foreslo riktignok i sak 23/96 Samlet plan for samiske kulturhus , etablering av et Samisk kultursenterfond og med egen avsetning fra Norsk kulturråd som kortsiktig løsning .	Sámediggi evttohii gal áššis 23/96 Sámi kulturviesuid ollislaš plána , sámi kulturguovddášfoandda ásaheami sierra várrejumiin Norgga kulturráđis oanehis áiggi čoavddusin .
Dette ble imidlertid avvist av sentrale myndigheter , jf. St.meld. nr. 41 ( 1996-96 ) og Innst. S. nr. 145 ( 1997-98 ) .	Muhto guovddáš eiseválddit hilgo dán evttohusa , gč. st.dieđ. nr. 41 ( 1996-97 ) ja árvalus S nr. 145 ( 1997-98 ) .
Investeringer til samiske kulturbygg / - sentre har derfor konkurrert på linje med øvrige norske prosjekter i Norsk kulturråd , Kulturdepartementet og andre finansieringsorgan .	Investeremat sámi kulturvisttiide / guovddážiidda leat danne gilvalan Norgga kulturráđi , Kulturdepartemeantta ja eará ruhtadanorgánaid eará Norgga prošeavttaiguin .
Sametinget forutsetter at Stortinget overfører en fast avsetning for samiske kulturbygg til Sametinget .	Sámediggi eaktuda ahte Stuorradiggi várre Sámediggái bissovaš ruđaid sámi kulturviesuid várás .
Sametinget vil understreke samiske kulturbygg / - sentra sentrale rolle i det samiske samfunnet , ikke bare som arenaer for kunst- og kulturformidling , men som viktige identitets- og kulturutviklere .	Sámediggi dáhttu deattuhit sámi kulturvisttiid / guovddážiid guovddáš saji sámi servodagas , ii dušše dáidda- ja kulturgaskkusteaddjin , muhto deaŧalaš identitehta- ja kulturovddideaddjin .
Sametinget ber Stortinget medvirke til at utvalgte samiske kulturhusprosjekter prioriteres i en tid hvor det samiske samfunnet er i gang med å bygge opp sin infrastruktur , utdanning og næring .	Sámediggi dáhttu Stuorradikki váikkuhit dan ahte válljejuvvon sámi kulturviessoprošeavttat prioriterejuvvojit dál go sámi servodat lea huksemin iežas infrastruktuvrra , oahpahusa ja ealáhusaid .
Samiske arkiv , bibliotek og museum vil i framtida spille en avgjørende rolle for samisk kultur- og samfunnsforming , både som arena og aktør i samiske samfunn .	Sámi arkiivvas , bibliotehkas ja museás šaddá boahtteáiggis hui guovddáš sadji sámi kultur- ja servodathábmemis , sihke arenan ja aktøran sámi servodagain .
Samisk samfunn har få samiske institusjoner som har og kan ha slike roller .	Sámi servodagain leat unnán sámi ásahusat main lea ja sáhttá leat dakkár sadji .
Samiske arkiv , bibliotek og museum vil derfor ha særlig stor betydning i samiske samfunn .	Sámi arkiivvas , bibliotehkas ja museás šaddá danne earenoamáš stuorra mearkkašupmi sámi servodagain .
Det vil være avgjørende og maktpåliggende at Sametinget har det overordnede ansvaret for det samlede samiske dokumentasjons- og formidlingsområdet knyttet til arkiv , bibliotek og museum .	Lea guovddážis ja áibbaš dárbbašlaš ahte Sámedikkis lea bajimuš ovddasvástádus ollislaš sámi duođaštan- ja gaskkustansuorggis go lea sáhka arkiivvas , bibliotehkas ja museás .
Saken avsluttet 2. mars 2000 kl. 16.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui njukčamánu 2. b. dii. 16.00
Sak 12/00 Stortingsmelding nr. 21 ( 1999-2000 ) Menneskeverd i sentrum - handlingsplan for menneskerettigheter	Ášši 12/00 Stuorradiggedieđáhus nr 22 ( 1999-2000 ) olmmošvuoigatvuođa doaibmaplána
Saken påbegynt 2. mars 2000 kl. 16.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui njukčamánu 2. b. dii. 16.00
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Notat av 26.10.99 fra Sametinget til Utenriksdepartementet	Sámedikki 26.10.99 notáhta Olgoriikkadepartementii
Brev av 20.12.99 fra Sør-Varanger kommune til sametingspresidenten	Mátta-Várjjat gieldda 20.12.99 reive sámediggepresidentii
Brev av 17.01.2000 fra Nordisk samisk institutt til Sametinget	Sámi Instituhta 17.01.2000 reive Sámediggái
Kopi av brev av 12.01.00 fra Nils Jørgen Nystø , medlem av Arbeidsgruppen for urfolk i Barentsregionen til Utenriksdepartementet	kopiija Nils Jørgen Nystø , Barentsregiovnna eamiálbmogiid bargojoavkku miellahttu , 12.01.2000 reivves Olgoriikkadepartementii
Brev av 12.09.99 til Sametinget	Sámedikki 12.09.99 reive
Innleverte forslag og merknader	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget stiller seg positiv til handlingsplanens innhold og de tiltakene som foreslås .	Sámediggi lea mielas doaibmaplána sisdollui ja doaimmaide mat evttohuvvojit .
Det er derfor gledelig at Regjeringen ønsker å satse på menneskerettighetsspørsmål også på det nasjonale planet .	Danne lea buorre go Ráđđehus nášuvnnalaš dásis dáhttu searaid bidjat olmmošvuoigatvuođaáššiide .
Spørsmål knyttet til samisk læreplan , utdanning på samisk , barnehagetilbud og tilrettelegging av øvrige tilbud vil alle være med på å ivareta de grunnleggende menneskerettighetene og de forpliktelsene Norge har overfor samene .	Ain dáhpáhuvvá struktuvrralaš dáruiduhttin sápmelaččaid guovdu , ja lea hui deaŧalaš dálá mánáide ja nuoraide sihkkarastit oadjebas identitehtavuođu , vai sámi kultuvra ja sámi servodat ain sáhttet ovdánit .
Sametinget finner det nødvendig på generelt grunnlag å fremheve at samenes rett til selvbestemmelse er basisen og det bærende elementet i alt arbeidet med menneskerettigheter og samepolitiske spørsmål .	Áššit mat gusket sámi oahppoplánii , oahpahussii sámegillii , mánáidgárdefálaaldagaide ja eará fálaldagaid láhčimii , leat buohkat mielde goziheamen guovddáš olmmošvuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid mat Norggas leat sápmelaččaid guovdu .
Fra Sametingets side har det vært understreket at urfolks rett til selvbestemmelse gjør seg gjeldende på alle områder , også i forhold til landrettigheter .	Sámedikki mielas lea dárbu oppalaččat deattuhit ahte sápmelaččaid iešmearridanvuoigatvuohta lea buot olmmošvuoigatvuođabargguid ja sámepolitihkalaš áššiid vuođđun ja guovddáš beallin .
Dette blir ytterligere underbygget gjennom de prosessene som skjer internasjonalt .	Iešmearrideapmi lea áibbas guovddáš bealli ja lea buot sámi áššiid barggu vuođđun .
Sametinget er av den oppfatning at det vil være uriktig å utvikle en egen forståelse av begrepet selvbestemmelse som kun gjelder for urfolk .	Sámedikki oainnu mielde ii leat riekta iešmearrideami doahpagis ovddidit sierra áddejumi mii guoská dušše eamiálbmogiidda .
Folkenes rett til selvbestemmelse må gjelde for ethvert folk , inkludert urfolk .	Álbmogiid iešmearridanvuoigatvuohta guoská buot álbmogiidda , maiddái eamiálbmogiidda .
Sametingets engasjement i arbeidet med menneskerettigheter har siden etableringen i 1989 økt i omfang , noe som også har vært en målsetting fra tingets side .	Sámedikki áŋgiruššan olmmošvuoigatvuođabarggus lea dikki ásaheami rájes 1989:s lassánan , ja dat lea maid leamaš dikki áigumuššan .
Disse oppgavene , bl.a. når det gjelder Sametingets rolle i utviklingssamarbeidet , krever ressurser som Sametinget pr. dags dato ikke råder over .	Dát barggut , earret eará Sámedikki saji ektui ovddidanovttasbarggus , gáibida resurssaid maid Sámediggi dál ii hálddaš .
Sametingets engasjement og ivaretakelse av oppgaver på de ulike saksfeltene og samfunnsområdene er derfor avhengig av at tinget blir tilført større ressurser .	Sámedikki áŋgiruššan ja goziheapmi iešguđet áššesurggiid ja servodatsurggiid bargguin lea danne stuorát resurssaid duohken .
Sametingets merknader til meldingens innhold om menneskerettigheter på nasjonalt plan :	Sámedikki mearkkašumit dieđáhusa sisdollui nášuvnnalaš dási olmmošvuoigatvuođaid birra :
Retten til og forvaltningen av land og vann utgjør det viktigste grunnlaget for utviklingen av et samfunn .	1 . Eana- ja čáhcevuoigatvuođat ja daid hálddašeapmi leat servodaga ovdáneami deaŧaleamos vuođđun .
For en urfolkskultur som den samiske , er det materielle grunnlaget for kulturen og utviklingen av denne avhengig av at samene selv forvalter naturressursene .	Eamiálbmotkultuvrii , nugo sámi kultuvra lea , lea kultuvrra ávnnaslaš vuođđu ja kultuvrra ovddideapmi , dan duohken ahte sápmelaččat ieža hálddašit luondduresurssaid .
Sametinget anser etableringen av et eget kompetansesenter for urfolksrettigheter som viktig og vil anbefale dette etablert i Kautokeino .	Sámediggi atná sierra gelbbolašvuođaguovddáža ásaheami eamiálbmotvuoigatvuođaid várás deaŧalažžan , ja rávve dan ásahit Guovdageidnui .
Det er et av Sametingets hovedprinsipp at samene selv har den beste kunnskapen når det gjelder urfolksspørsmål , både nasjonalt og internasjonalt .	Okta Sámedikki váldoprinsihpain lea ahte sápmelaččain lea alddiineaset buoremus máhttu eamiálbmotáššiin , sihke nášuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
I tillegg er Kautokeino vertskommune for 2 institusjoner som begge har en høy profil også i forskningsøyemed , nemlig Nordisk samisk institutt og Samisk høgskole .	Guovdageaidnu lea maid isitgieldan guovtti ásahussii main lea dutkan guovddážis , namalassii Sámi Instituhtta ja Sámi allaskuvla .
Begge disse institusjonene har kunnskapen og nettverket , både nasjonalt , regionalt og internasjonalt , som er nødvendige for å kunne bistå i senterets arbeid .	Goappašiid ásahusain lea sihke regiovnnalaš , nášuvnnalaš , ja riikkaidgaskasaš máhttu ja fierpmádat mii dárbbašuvvo go galgá veahkehit guovddáža barggustis .
Sametinget stiller seg positiv til de forslagene til tiltak som meldingen inneholder .	Sámediggi lea mielas dieđáhusa doaibmabidjoevttohusaide .
Det er likevel nødvendig med større innsats på områder som helse , barn , kvinner , rettssikkerhet , informasjon m.v. for å ivareta de forpliktelsene Norge har både nasjonalt og internasjonalt .	Dattetge lea dárbu stuorát searaide surggiin nugo dearvvasvuohta , mánát , nissonat , riektesihkkarvuohta , diehtojuohkin , jna , gozihan dihte geatnegasvuođaid mat Norggas leat sihke nášuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Dette gjelder også de konkrete forslagene som omtales i meldingen , f.eks. at urfolksperspektivet ivaretas i nettsted for menneskerettigheter og internettbasert informasjon til barn og unge .	Dát guoská maid dieđáhusa konkrehta evttohusaide , omd. ahte olmmošvuoigatvuođa neahttasajiin ja interneahttadieđuin mánáide ja nuoraide gozihuvvo eamiálbmotperspektiiva . 4 .
Sametinget ønsker at urfolksperspektivet og de nasjonale minoritetene ivaretas også i utarbeidingen av en ny lov mot etnisk diskriminering .	Sámediggi dáhtošii eamiálbmotperspektiivva ja nášuvnnalaš minoritehtaid maid gozihuvvot go ođđa láhka čearddalaš vealaheami vuostá ráhkaduvvo .
Regjeringen foreslår i meldingen at det hvert 3. år foregår en markering med fokusering på et avgrenset menneskerettighetstema , første gang i 2002 .	Ráđđehus evttoha dieđáhusas ahte juohke goalmmát jagi galgá leat čalmmusteapmi gos ráddjejuvvon olmmošvuoigatvuođafáddá lea guovddážin , vuosttas geardde 2002:s .
Sametinget foreslår at markeringen i 2005 vies urfolksspørsmål som en videreføring av urfolkstiåret som avsluttes i 2004 .	Sámediggi evttoha čatnat 2005 čalmmusteami eamiálbmotáššiide eamiálbmotlogijagi čuovusin , mii loahpahuvvo 2004:s .
Dette har sin bakgrunn i at Sametinget ser et klart behov for en uavhengig og oppdatert ordning for menneskerettigheter .	Sivvan dása lea go Sámedikki mielas lea čielga dárbu iešheanalis ja ođđaáigásaš olmmošvuoigatvuođaortnegii .
Dette vil også være en mulighet for Norge å fortsette å være et foregangsland i menneskerettighetsspørsmål .	Dát attášii maid Norgii vejolašvuođa earáide leat ofelažžan olmmošvuoigatvuođaáššiin .
Ordningen vil ha betydning ikke bare for samene , men også for andre grupper i samfunnet som er i behov for en permanent og uavhengig røst i menneskerettighets-spørsmål .	Ortnet ii livčče dušše sápmelaččaide deaŧalaš , muhto maiddái eará servodatjoavkkuide geat dárbbašit bissovaš ja iešheanalis jiena mii goziha olmmošvuoigatvuođaid .
Lignende ordninger har blitt etablert i andre stater , bl.a. India og Australia , og det er blitt høstet gode erfaringer fra dette , spesielt sett ut fra et urfolkssynspunkt .	Leat ásahuvvon sullasaš ortnegat eará stáhtain , earret eará Indias ja Australias . Dain ortnegiin sii leat ožžon buriid vásihusaid , earenoamážit go áššiid árvvoštallá eamiálbmotoainnuin .
Sametinget er svært glad for at meldingen legger vekt på informasjon , undervisning og utdanning i menneskerettigheter .	7 . Sámediggi lea hui ilus go dieđáhus deattuha diehtojuohkima , oahpahusa ja oahpu olmmošvuoigatvuođaid birra .
Et av målene på området uttales å være og nå ut med informasjon om- , og skape engasjement og bevisstgjøring omkring menneskerettigheter i det brede lag av befolkningen .	Daddjojuvvo ahte suorggi ulbmilin lea maid joksat olbmuid dieđuiguin olmmošvuoigatvuođaid birra , ja duddjot beroštumi ja gohccevašvuođa dábálaš olbmuid gaskka olmmošvuoigatvuođaide .
Fornorskningspolitikken har blant annet medført at mange samer fikk en mangelfull skolegang og dårligere behandling av helsevesen og rettsvesen , enn majoritetsbefolkningen .	Earret eará lea dáruiduhttinpolitihkka dagahan ahte ollu sápmelaččat ožžo váilevaš oahpahusa ja heajut dearvvasvuođa- ja riektebálvalusaid go majoritehtaálbmot .
Sametinget vil spesielt gjøre oppmerksom på de samer som har organisert seg og søkt om billighetserstatning for tapt skolegang p.g.a. fornorskning og andre verdenskrig .	Sámediggi dáhttu earenoamážit deattuhit sápmelaččaid mat leat organiseren iežaset ja ohcan buhtadusa Billighetserstatningsutvalgas oahpahusa ovddas maid leat massán nuppi máilmmisoađi geažil .
Rettshjelpskontoret Indre-Finnmark opplyser at alle har fått avslag fra billighetserstatningsutvalget med begrunnelse i at fornorsknings-politikken kan forsvares ut i fra datidens syn ( jf. brev av 12.09.99 til Sametinget ) .	Sis-Finnmárkku Riekteveahkkekántuvra muitala ahte Billighetserstatningsutvalg lea biehttalan buot ohcamiid dainna ákkain ahte dáruiduhttinpolitihka sáhttá bealuštit dalá oainnu vuođul ( vrd. 12.09.99 reivve Sámediggái ) .
Avslagene er anket til Stortinget .	Biehttaleamit leat váidaluvvon Stuorradiggái .
Sametinget viser til at saken ikke bare gjelder spørsmål om økonomisk kompensasjon for tapt skolegang .	Sámediggi dáhttu čujuhit ahte áššis ii leat sáhka dušše ekonomalaš buhtadusas manahuvvon oahpahusa ovddas .
På denne bakgrunn ber Sametinget Stortinget om å skape rom i systemet for å kunne rette opp den uretten som er begått .	Dás lea ovddemuš sáhka dain vuođđoprinsihpaid ovddidemiin mat leat olmmošárvvu doahttaleami vuođđun sihke nášuvnnalaččat ja globálalaččat .
Sametinget deltar gjerne i denne sammenheng .	Sámediggi áinnas searvvašii dasa .
Sametingets merknader til meldingens innhold om menneskerettigheter på internasjonalt plan :	Sámedikki mearkkašumit dieđáhusa sisdollui riikkaidgaskasaš dási olmmošvuoigatvuođaid birra :
Sametinget ønsker større innflytelse når det gjelder arbeidet med urfolk i bistanden .	Sámediggi dáhtošii eambbo váikkuhanválddi eamiálbmotveahkkebarggu oktavuođas .
Sametinget er av den oppfatning at urfolksdimensjonen må ivaretas utfra prinsippet om at kontakten bør skje fra urfolk til urfolk .	Sámedikkis lea dat oaidnu ahte eamiálbmotbeali goziheami vuođđun galgá leat ahte oktavuohta dáhpáhuvvá eamiálbmogiid gaskka .
Det er utvilsomt at Sametinget er den som besitter mest kunnskap og kompetanse om urfolksspørsmål også i andre deler av verden , og derfor vil være det organet som i best mulig grad kan ivareta og skape legitimitet for arbeidet , samt styrke samordningen av Norges generelle urfolkspolitikk .	Eahpitkeahttá lea Sámediggi dat orgána mas lea buoremus máhttu ja gelbbolašvuohta eamiálbmogiid birra , maiddái máilmmi eará guovlluid eamiálbmogiid birra , ja danne livččii dat orgána mii buoremusat sáhtášii gozihit ja oažžut dohkkejumi dán bargui , ja dasto velá nannet Norgga oppalaš eamiálbmotpolitihka ovttastahttima .
I meldingen blir det understreket at den kompetansen og kunnskapen Sametinget besitter i urfolksspørsmål skal nyttiggjøres i større grad .	Dieđáhusas deattuhuvvo ahte Sámedikki máhttu ja gelbbolašvuohta eamiálbmotáššiin galgá eambbo geavahuvvot ávkin .
Sametinget anser dette som positivt , men vil likevel understreke at Sametingets rolle i det internasjonale arbeidet må styrkes , slik at målsettingen innebærer en realitet .	Sámedikki mielas lea dat buorre , muhto diggi dáhttu dattetge deattuhit ahte Sámedikki saji riikkaidgaskasaš barggus ferte nannet , vai áigumušat šattašedje duohtavuohtan .
Sametinget stiller seg positiv til de forslagene Regjeringen fremsetter i meldingen om det pågående internasjonale arbeidet vedrørende Barentssamarbeidet , Nordisk same-konvensjon , FN-erklæring om urfolks rettigheter og etablering av permanent forum for urfolk .	Sámediggi lea mielas evttohusaide maid Ráđđehus ovddida dieđáhusas riikkaidgaskasaš barggu birra mii dál dáhpáhuvvá Barentsovttasbarggus , Davvirikkalaš sámekonvenšuvnna barggus , ON-julggaštusbarggus eamiálbmotvuoigatvuođaid birra ja bissovaš foruma ásaheami barggus eamiálbmogiid várás .
I Barentssamarbeidet er det utarbeidet en handlingsplan for urfolkene i Barentsregionen .	Barentsovttasbarggus lea ráhkaduvvon doaibmaplána Barentsregiovnna eamiálbmogiidda .
Gjenomføringen vil kreve finansiering fra flere kilder .	Čađaheapmi gáibida ruhtadeami máŋgga gáldus .
Derfor ber Sametinget Stortinget sørge for at det også settes av midler over Nordisk råds nærområdeprogram til urfolksprogrammet i Barentsregionen .	Danne dáhttu Sámediggi Stuoradikki fuolahit ahte biddjojuvvojit ruđat Davviriikkaid ráđi lagasguovlluprográmmii Barentsregiovnna eamiálbmotprográmma várás .
Når det gjelder arbeidet med FN-erklæringen om urfolks rettigheter , har samarbeidet med de ansvarlige norske myndighetene ikke vært så godt som Sametinget har ønsket .	ON-julggaštusa dáfus eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra , ii leat ovttasbargu ovddasvástideaddji eiseválddiiguin leamaš nu buorre go Sámediggi livččii háliidan .
Man er likevel inne i en prosess hvor disse forholdene skal bedres og Sametinget anser dette for å være et skritt i riktig retning .	Dattetge lea proseassa jođus mii galgá buoridit ovttasbarggu , ja dan atná Sámediggi lávkin rivttes guvlui .
Hva angår etableringen av et permanent forum for urfolk i FN , går Sametinget inn for at forumet skal ha representanter fra både urfolk og nasjonale stater og at disse skal ha likeverdig representasjon .	Bissovaš foruma ásaheami oktavuođas eamiálbmogiidda ON:s , dáhtošii Sámediggi ahte forumis galggašedje leat sihke eamiálbmogiid ja nášuvnnalaš stáhtaid ovddasteaddjit ja ahte sin ovddasteapmi galggašii leat ovttaárvosaš .
Sametinget går også inn for at forumet etableres så høyt som mulig i FN-systemet under ECOSOC og at forumet lokaliseres til FN-hovedkvarteret i New York .	Sámedikki mielas galggašii forum maid ásahuvvot nu bajás go vejolaš ON-vuogádagas ON:a ekonomalaš ja sosiálalaš ráđi , ECOSOC , vuolde , ja lokaliserejuvvo ON:a váldobáikái New York:as .
Sametinget vil anse det som positivt dersom Norge påtar seg lederansvaret i arbeidsgruppen for forumet .	Sámedikki mielas livččii buorre jos Norga válddášii badjelasas foruma bargojoavkku jođihanovddasvástádusa .
Merknad 1 , Arbeiderpartiets sametingsgruppe v / Steinar Pedersen :	Mearkkašupmi 1 , áirasis Steinar Pedersen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Slike utsagn kan mistolkes av dem som ønsker det .	Dákkár cealkámušaid lea bahá boastut áddet jos nu dáhttu .
Det samme gjelder også utsagnet i pkt. 1 , s. 2 som kan tolkes som at samene alene skal forvalte naturressursene i samiske områder .	Seamma guoská maid cealkámuššii 1. čuoggás s. 5 man sáhttá áddet danin ahte leat dušše sápmelaččat geat galget hálddašit sámi guovlluid luondduriggodagaid .
Også her kunne det være behov for et høyere presisjonsnivå i forhold til andre folkevalgte organer Sametinget må forholde seg til , og den øvrige befolkninga i samiske områder .	Maiddái dákko soaittášii dárbu leat veahá dárkileabbu eará álbmotválljen orgánaid ektui maiguin Sámediggi ferte gulahallat , ja sámi guovlluid eará álbmoga ektui .
I tillegg til rådets innstilling vil gruppa også fremme enkelte tilleggsforslag .	Min joavku áigu lassáhussan ráđi árvalussii ovddidit muhtun evttohusaid .
Forslag 1 , representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , áirasis Nils Henrik Måsø , Guovddášbellodaga sámediggejoavku :
Tillegg til rådets forslag :	Lasáhus ráđi eavttuhussii :
Sikring av reell ytringsfrihet og differensiert mediatilbud for den samiske befolkning må tas med som et konkret og forpliktende satsingsområde i nasjonal handlingsplan for menneskerettigheter .	Sámi álbmoga duohta almmuhanfriddjavuođa ja differensierejuvvon mediafálaldaga nannen ferte váldot mielde konkrehta ja geatnegahtti áŋgiruššansuorgin olmmošvuoigatvuođaid našuvnnalaš doaibmaplánai .
Staten må prioritere opptrapping av samisk pressestøtte , slik at eksisterende samiske aviser kan realisere målsettingen om daglig utgivelse og underkontor i lule- og sørsamiske områder .	Stáhta ferte vuoruhit sámi pressedoarjaga lasiheami vai dálá sámi aviissat sáhttet duohtandahkat beaivválaš almmuheami ja vuollásaš kantuvrraid ásaheami julev- ja lullisámi guovlluin .
Forslag 2 , representant Steinar Pedersen , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 2 , áirasis Steinar Pedersen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Tillegg til innstillingen :	Lasáhus ráđi eavttuhussii :
- Det må avklares om myndighetene legger større vekt på internasjonale konvensjoner som prioriterer rovdyr , og dermed undergraver folks eksistensvilkår eller menneskerettighetskonvensjoner som skal sikre samisk kultur og næringsliv .	Ferte čielggaduvvot dáhttot go eiseválddit eambbo deattuhit riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid mat prioriterejit boraspiriid , ja nu billistit olbmuid birgeneavttuid , go olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnaid mat galget sihkkarastit sámi kultuvrra ja ealáhusaid .
- Arbeidet med en nordisk samekonvensjon prioriteres .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvdnabargu prioriterejuvvo .
- Sametinget har med bekymring merket seg de antisamiske strømningene og den store uvitenhet om samiske forhold som har kommet for dagen i forbindelse med samerettsutvalgets innstilling .	Sámedikki váivvidit dat sápmelašvuosttildeaddji lihkadusat maid leat vuohttán ja dat stuorra diehtemeahttunvuohta sámi diliid birra mii lea boahtán albmosii Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa oktavuođas .
Sametinget mener at dette kunne vært avhjulpet gjennom offentlig informasjon om det langvarige samiske og norske fellesskap på det samme territoriet .	Sámedikki oainnu mielde livččii dán dili sáhttán buoridit almmolaš dieđuiguin ahte sápmelaččain ja dážain lea guhkes oktavuohta Norggas .
Slik informasjon bør prioriteres , og Sametinget ber om at det legges opp til en større og raskere innsats enn det legges opp til i meldingen .	Dákkár diehtojuohkima galggašii prioriteret , ja Sámediggi dáhttu eiseválddiid bidjat eanet searaid dán bargui ja jođáneabbot go dieđáhusas lea áigumuššan .
- Sametinget har merket seg at man ikke ha innarbeidet ILO-konvensjon nr 169 som en del av norsk lov .	Sámediggi lea oaidnán ahte ILO-konvenšuvdna nr. 169 ii leat ovttaiduvvon Norgga lágaid oassin .
Dette er et av de viktigste menneskerettighetsinstrumentene til fordel for urfolk .	Dat lea okta dain deaŧaleamos olmmošvuoigatvuođaneavuin mii eamiálbmogiid bealušta .
Det bør derfor settes i gang et arbeid for å inkorporere den i lovverket i Norge .	Buot deaŧaleamus váikkuhussan das livččii várra ahte Norga nannešii sajis máilmmi njunošbealušteaddjin eamiálbmot- ja olmmošvuoigatvuođa áššiin .
Forslag 3 , representant Per Solli , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 3 , áirasis Per Solli , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Endring innstillingens side 2 , 1. setning pkt. 2 :	Rievdadus ráđi árvalusas , 2. čuoggá 1. cealkagis s. 2 :
Sametinget anser etableringen av et eget kompetansesenter for urfolksrettigheter som viktig og vil anbefale dette etablert i Tromsø .	Sámediggi atná sierra gelbbolašvuođaguovddáža ásaheami eamiálbmotvuoigatvuođaid várás deaŧalažžan , ja rávve dan ásahit Tromsii .
Forlag 5 , representant Klemet Erland Hætta , NSR .	Eavttuhus 5 , áirasis Klemet Erland Hætta , NSR sámediggejoavku :
Tillegg under « Sametingets merknader til meldingens innhold om menneskerettigheter på internasjonalt plan » side 3 , et nytt tredje punkt :	Lasáhus 3 . Siidui , « Sámedikki mearkkašumit dieđáhussii olmmošvuoigatvuođaid birra gaskariikkalaš dásis » , ođđa goalmmát čuokkis :
Situasjonen i Tibet	Dilli Tibehtas
Tibet er i dag et okkupert land , og det meldes om gjentakende brudd på menneskerettighetene overfor den tibetanske befolkning og om økte restriksjoner på praktisering av kulturelle og religiøs frihet .	Tibet lea dál okkuperejuvvon riika , ja ain oažžut dieđuid ahte olmmošvuoigatvuođaid rihkkun geardduhuvvo Tibehta álbmoga vuostá ja ahte kultuvrralaš ja religiovnnalaš friijavuohta eanet ja eanet gáržžiduvvo .
Sametinget er kjent med at det overfor FNs 56. sesjon i Menneskerettighetskommisjonen fremmes et forslag til resolusjon som tar opp menneskerettighetssituasjonen i Kina .	Sámediggi diehtá ahte ON 56. sešuvnna Olmmošvuoigatvuođakommišuvnnas ovddiduvvo resolušuvdnaevttohus mii váldá ovdan Kiinná olmmošvuoigatvuođa dili .
Dette resolusjonsforslaget uttrykker også bekymring for situasjonen i Tibet .	Dán resolušuvdnaevttohusas váivahuvvo maiddái Tibehta dili hárrái .
I St.meld. nr. 21 ( 1999-2000 ) Menneskeverd i sentrum , legger regjeringen stor vekt på at menneskerettighetsdialogen med Kina skal styrkes .	Stuorradiggedieđáhusas nr. 21 ( 1999-2000 ) Olmmošvuoigatvuođaplánas deattuha ráđđehus ahte olmmošvuoigatvuođadigáštallan Kiinnáin galgá nannejuvvot .
Blant annet sier regjeringen at « Tibetspørsmålet reises med kinesiske myndigheter i de sammenhenger de det er naturlig .	Earret eará cealká ráđđehus ahte « Tibetgažaldat ovddiduvvo kiinnálaš eiseválddiide dain oktavuođain go dat orru lunddolaš .
Fra norsk side oppfordres kinesiske myndigheter til å inngå dialog med Dalai Lama , og viktigheten av respekt for tibetanernes mulighet til å utøve sin religion og kultur blir understreket »	Norgga bealis ávžžuhuvvojit kiinnálaš eiseválddit ságastallagoahtit Dalai Lamain , ja deattuhuvvo maiddái ahte lea deaŧalaš doahttalit tibehtalaččaid vejolašvuođa ovddidit iežaset religiovnna ja kultuvrra . »
Sametinget oppfordrer derfor Norge på det sterkeste til å ta sine egne ord på alvor , og støtte resolusjonsforslaget om menneskerettighetssituasjonen i Kina .	Danne ávžžuha Sámediggi Norgga hui duođas váldit iežas sániid ja doarjut resolušuvdnaevttohusa Kiinná olmmošvuoigatvuođa dili hárrái . Sámediggi dáhttu maiddái ahte Norga dahká dan maid sáhttá oidnosii buktit Tibehta dili resolušuvdnaevttohusas .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 3 ble forkastet med 29 stemmer .	Eavttuhus 3 hilgojuvvui 29 jienain .
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 2 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 2 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 5 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 5 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling , unntatt vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusat , ovttajienalaččat mearriduvvon .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen , áššejođ .
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Steinar Pedersen Olaf Eliassen	Steinar Pedersen Olaf Eliassen
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Eva Josefsen Nils Henrik Måsø	Eva Josefsen Nils Henrik Måsø
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Per Solli Johan Mikkel Sara	Per Solli Johan Mikkel Sara
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Nystad
Randi A. Skum	Randi A Skum
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Isak Mathis O. Hætta Per Solli	Isak M. O. Hætta Per Solli
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen , áššejođ .
Egil Olli ( til forr. ) orden	Egil Olli ( čoahkkinortn. )
Sven-Roald Nystø ( til forr. ) orden	Sven-Roald Nyst¸ ( čoahkkinortn. )
Johan Mikkel Sara ( til forr. ) orden	Johan Mikkel Sara ( čoahkkinortn. )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget stiller seg positiv til handlingsplanens innhold og de tiltakene som foreslås .	Sámediggi lea mielas doaibmaplána sisdollui ja doaimmaide mat evttohuvvojit .
Det er derfor gledelig at Regjeringen ønsker å satse på menneskerettighetsspørsmål også på det nasjonale planet .	Danne lea buorre go Ráđđehus nášuvnnalaš dásis dáhttu searaid bidjat olmmošvuoigatvuođaáššiide .
Spørsmål knyttet til samisk læreplan , utdanning på samisk , barnehagetilbud og tilrettelegging av øvrige tilbud vil alle være med på å ivareta de grunnleggende menneskerettighetene og de forpliktelsene Norge har overfor samene .	Ain dáhpáhuvvá struktuvrralaš dáruiduhttin sápmelaččaid guovdu , ja lea hui deaŧalaš dálá mánáide ja nuoraide sihkkarastit oadjebas identitehtavuođu , vai sámi kultuvra ja sámi servodat ain sáhttet ovdánit .
Sametinget finner det nødvendig på generelt grunnlag å fremheve at samenes rett til selvbestemmelse er basisen og det bærende elementet i alt arbeidet med menneskerettigheter og samepolitiske spørsmål .	Áššit mat gusket sámi oahppoplánii , oahpahussii sámegillii , mánáidgárdefálaaldagaide ja eará fálaldagaid láhčimii , leat buohkat mielde goziheamen guovddáš olmmošvuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid mat Norggas leat sápmelaččaid guovdu .
Fra Sametingets side har det vært understreket at urfolks rett til selvbestemmelse gjør seg gjeldende på alle områder , også i forhold til landrettigheter .	Sámedikki mielas lea dárbu oppalaččat deattuhit ahte sápmelaččaid iešmearridanvuoigatvuohta lea buot olmmošvuoigatvuođabargguid ja sámepolitihkalaš áššiid vuođđun ja guovddáš beallin .
Dette blir ytterligere underbygget gjennom de prosessene som skjer internasjonalt .	Iešmearrideapmi lea áibbas guovddáš bealli ja lea buot sámi áššiid barggu vuođđun .
Sametinget er av den oppfatning at det vil være uriktig å utvikle en egen forståelse av begrepet selvbestemmelse som kun gjelder for urfolk .	Sámedikki oainnu mielde ii leat riekta iešmearrideami doahpagis ovddidit sierra áddejumi mii guoská dušše eamiálbmogiidda .
Folkenes rett til selvbestemmelse må gjelde for ethvert folk , inkludert urfolk .	Álbmogiid iešmearridanvuoigatvuohta guoská buot álbmogiidda , maiddái eamiálbmogiidda .
Sametingets engasjement i arbeidet med menneskerettigheter har siden etableringen i 1989 økt i omfang , noe som også har vært en målsetting fra tingets side .	Sámedikki áŋgiruššan olmmošvuoigatvuođabarggus lea dikki ásaheami rájes 1989:s lassánan , ja dat lea maid leamaš dikki áigumuššan .
Disse oppgavene , bl.a. når det gjelder Sametingets rolle i utviklingssamarbeidet , krever ressurser som Sametinget pr. dags dato ikke råder over .	Dát barggut , earret eará Sámedikki saji ektui ovddidanovttasbarggus , gáibida resurssaid maid Sámediggi dál ii hálddaš .
Sametingets engasjement og ivaretakelse av oppgaver på de ulike saksfeltene og samfunnsområdene er derfor avhengig av at tinget blir tilført større ressurser .	Sámedikki áŋgiruššan ja goziheapmi iešguđet áššesurggiid ja servodatsurggiid bargguin lea danne stuorát resurssaid duohken .
Sametingets merknader til meldingens innhold om menneskerettigheter på nasjonalt plan :	Sámedikki mearkkašumit dieđáhusa sisdollui nášuvnnalaš dási olmmošvuoigatvuođaid birra :
Retten til og forvaltningen av land og vann utgjør det viktigste grunnlaget for utviklingen av et samfunn .	Eana- ja čáhcevuoigatvuođat ja daid hálddašeapmi leat servodaga ovdáneami deaŧaleamos vuođđun .
For en urfolkskultur som den samiske , er det materielle grunnlaget for kulturen og utviklingen av denne avhengig av at samene selv forvalter naturressursene .	Eamiálbmotkultuvrii , nugo sámi kultuvra lea , lea kultuvrra ávnnaslaš vuođđu ja kultuvrra ovddideapmi , dan duohken ahte sápmelaččat ieža hálddašit luondduresurssaid .
Sametinget anser etableringen av et eget kompetansesenter for urfolksrettigheter som viktig og vil anbefale dette etablert i Kautokeino .	Sámediggi atná sierra gelbbolašvuođaguovddáža ásaheami eamiálbmotvuoigatvuođaid várás deaŧalažžan , ja rávve dan ásahit Guovdageidnui .
Det er et av Sametingets hovedprinsipp at samene selv har den beste kunnskapen når det gjelder urfolksspørsmål , både nasjonalt og internasjonalt .	Okta Sámedikki váldoprinsihpain lea ahte sápmelaččain lea alddiineaset buoremus máhttu eamiálbmotáššiin , sihke nášuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
I tillegg er Kautokeino vertskommune for 2 institusjoner som begge har en høy profil også i forskningsøyemed , nemlig Nordisk samisk institutt og Samisk høgskole .	Guovdageaidnu lea maid isitgieldan guovtti ásahussii main lea dutkan guovddážis , namalassii Sámi Instituhtta ja Sámi allaskuvla .
Begge disse institusjonene har kunnskapen og nettverket , både nasjonalt , regionalt og internasjonalt , som er nødvendige for å kunne bistå i senterets arbeid .	Goappašiid ásahusain lea sihke regiovnnalaš , nášuvnnalaš , ja riikkaidgaskasaš máhttu ja fierpmádat mii dárbbašuvvo go galgá veahkehit guovddáža barggustis .
Sametinget stiller seg positiv til de forslagene til tiltak som meldingen inneholder .	Sámediggi lea mielas dieđáhusa doaibmabidjoevttohusaide .
Det er likevel nødvendig med større innsats på områder som helse , barn , kvinner , rettssikkerhet , informasjon m.v. for å ivareta de forpliktelsene Norge har både nasjonalt og internasjonalt .	Dattetge lea dárbu stuorát searaide surggiin nugo dearvvasvuohta , mánát , nissonat , riektesihkkarvuohta , diehtojuohkin , jna , gozihan dihte geatnegasvuođaid mat Norggas leat sihke nášuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Dette gjelder også de konkrete forslagene som omtales i meldingen , f.eks. at urfolksperspektivet ivaretas i nettsted for menneskerettigheter og internettbasert informasjon til barn og unge .	Dát guoská maid dieđáhusa konkrehta evttohusaide , omd. ahte olmmošvuoigatvuođa neahttasajiin ja interneahttadieđuin mánáide ja nuoraide gozihuvvo eamiálbmotperspektiiva .
Sametinget har med bekymring merket seg at antisamiske strømninger og den store uvitenhet om samiske forhold som har kommet for dagen i forbindelse med samerettsutvalgets innstilling .	Sámedikki váivvidit dat sápmelašvuosttildeaddji lihkadusat maid leat vuohttán ja dat stuorra diehtemeahttunvuohta sámi diliid birra mii lea boahtán albmosii Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa oktavuođas .
Sametinget mener at dette kunne vært avhjulpet gjennom offentlig informasjon om det langvarige samiske og norske fellesskap på det samme territoriet .	Sámedikki oainnu mielde livččii dán dili sáhttán buoridit almmolaš dieđuiguin ahte sápmelaččain ja dážain lea guhkes oktavuohta Norggas .
Slik informasjon bør prioriteres , og Sametinget ber om at det legges opp til en større og raskere innsats enn det legges opp til i meldingen .	Dákkár diehtojuohkima galggašii prioriteret , ja Sámediggi dáhttu eiseválddiid bidjat eanet searaid dán bargui ja jođáneabbot go dieđáhusas lea áigumuššan .
Det må avklares om myndighetene legger større vekt på internasjonale konvensjoner som prioriterer rovdyr , og dermed undergraver folks eksistensvilkår eller menneskerettighets-konvensjoner som skal sikre samisk kultur og næringsliv .	Ferte čielggaduvvot dáhttot go eiseválddit eambbo deattuhit riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid mat prioriterejit boraspiriid , ja nu billistit olbmuid birgeneavttuid , go olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnaid mat galget sihkkarastit sámi kultuvrra ja ealáhusaid .
Sametinget har merket seg at man ikke har innarbeidet ILO konvensjon nr 169 som en del av norsk lov .	Sámediggi lea oaidnán ahte ILO-konvenšuvdna nr. 169 ii leat ovttaiduvvon Norgga lágaid oassin .
Dette er et av de viktigste menneskerettighetsinstrumentene til fordel for urfolk .	Dat lea okta dain deaŧaleamos olmmošvuoigatvuođaneavuin mii eamiálbmogiid bealušta .
Det bør derfor settes igang et arbeid for å inkorporere den i lovverket i Norge .	Buot deaŧaleamus váikkuhussan das livččii várra ahte Norga nannešii sajis máilmmi njunošbealušteaddjin eamiálbmot- ja olmmošvuoigatvuođa áššiin .
Sametinget ønsker at urfolksperspektivet og de nasjonale minoritetene ivaretas også i utarbeidingen av en ny lov mot etnisk diskriminering .	Sámediggi dáhtošii eamiálbmotperspektiivva ja nášuvnnalaš minoritehtaid maid gozihuvvot go ođđa láhka čearddalaš vealaheami vuostá ráhkaduvvo .
Regjeringen foreslår i meldingen at det hvert 3. år foregår en markering med fokusering på et avgrenset menneskerettighetstema , første gang i 2002 .	Ráđđehus evttoha dieđáhusas ahte juohke goalmmát jagi galgá leat čalmmusteapmi gos ráddjejuvvon olmmošvuoigatvuođafáddá lea guovddážin , vuosttas geardde 2002:s .
Sametinget foreslår at markeringen i 2005 vies urfolksspørsmål som en videreføring av urfolkstiåret som avsluttes i 2004 .	Sámediggi evttoha čatnat 2005 čalmmusteami eamiálbmotáššiide eamiálbmotlogijagi čuovusin , mii loahpahuvvo 2004:s .
Dette har sin bakgrunn i at Sametinget ser et klart behov for en uavhengig og oppdatert ordning for menneskerettigheter .	Sivvan dása lea go Sámedikki mielas lea čielga dárbu iešheanalis ja ođđaáigásaš olmmošvuoigatvuođaortnegii .
Dette vil også være en mulighet for Norge å fortsette å være et foregangsland i menneskerettighetsspørsmål .	Dát attášii maid Norgii vejolašvuođa earáide leat ofelažžan olmmošvuoigatvuođaáššiin .
Ordningen vil ha betydning ikke bare for samene , men også for andre grupper i samfunnet som er i behov for en permanent og uavhengig røst i menneskerettighets-spørsmål .	Ortnet ii livčče dušše sápmelaččaide deaŧalaš , muhto maiddái eará servodatjoavkkuide geat dárbbašit bissovaš ja iešheanalis jiena mii goziha olmmošvuoigatvuođaid .
Lignende ordninger har blitt etablert i andre stater , bl.a. India og Australia , og det er blitt høstet gode erfaringer fra dette , spesielt sett ut fra et urfolkssynspunkt .	Leat ásahuvvon sullasaš ortnegat eará stáhtain , earret eará Indias ja Australias . Dain ortnegiin sii leat ožžon buriid vásihusaid , earenoamážit go áššiid árvvoštallá eamiálbmotoainnuin .
Sametinget er svært glad for at meldingen legger vekt på informasjon , undervisning og utdanning i menneskerettigheter .	Sámediggi lea hui ilus go dieđáhus deattuha diehtojuohkima , oahpahusa ja oahpu olmmošvuoigatvuođaid birra .
Et av målene på området uttales å være å nå ut med informasjon om- , og skape engasjement og bevisstgjøring omkring menneskerettigheter i det brede lag av befolkningen .	Daddjojuvvo ahte suorggi ulbmilin lea maid joksat olbmuid dieđuiguin olmmošvuoigatvuođaid birra , ja duddjot beroštumi ja gohccevašvuođa dábálaš olbmuid gaskka olmmošvuoigatvuođaide .
Fornorskningspolitikken har blant annet medført at mange samer fikk en mangelfull skolegang og dårligere behandling av helsevesen og rettsvesen , enn majoritetsbefolkningen .	Earret eará lea dáruiduhttinpolitihkka dagahan ahte ollu sápmelaččat ožžo váilevaš oahpahusa ja heajut dearvvasvuođa- ja riektebálvalusaid go majoritehtaálbmot .
Sikring av reell ytringsfrihet og differensiert mediatilbud for den samiske befolkning må tas med som et konkret og forpliktende satsingsområde i nasjonal handlingsplan for menneskerettigheter .	Sámi álbmoga duohta almmuhanfriddjavuođa ja differensierejuvvon mediafálaldaga nannen ferte váldot mielde konkrehta ja geatnegahtti áŋgiruššansuorgin olmmošvuoigatvuođaid našuvnnalaš doaibmaplánai .
Staten må prioritere opptrapping av samisk pressestøtte , slik at eksisterende samiske aviser kan realisere målsettingen om daglig utgivelse og underkontor i lule- og sørsamiske områder .	Stáhta ferte vuoruhit sámi pressadoarjaga lasiheami vai dálá sámi aviissat sáhttet duohtandahkat beaivválaš almmuheami ja vuollásaš kantuvrraid ásaheami julev- ja lullisámi guovlluin .
Sametinget vil spesielt gjøre oppmerksom på de samer som har organisert seg og søkt om billighetserstatning for tapt skolegang p.g.a. fornorskning og andre verdenskrig .	Sámediggi dáhttu earenoamážit deattuhit sápmelaččaid mat leat organiseren iežaset ja ohcan buhtadusa Billighetserstatningsutvalgas oahpahusa ovddas maid leat massán nuppi máilmmisoađi geažil .
Rettshjelpskontoret Indre-Finnmark opplyser at alle har fått avslag fra billighetserstatningsutvalget med begrunnelse i at fornorsknings-politikken kan forsvares ut i fra datidens syn ( jf. brev av 12.09.99 til Sametinget ) .	Sis-Finnmárkku Riekteveahkkekántuvra muitala ahte Billighetserstatningsutvalg lea biehttalan buot ohcamiid dainna ákkain ahte dáruiduhttinpolitihka sáhttá bealuštit dalá oainnu vuođul ( vrd. 12.09.99 reivve Sámediggái ) .
Avslagene er anket til Stortinget .	Biehttaleamit leat váidaluvvon Stuorradiggái .
Sametinget viser til at saken ikke bare gjelder spørsmål om økonomisk kompensasjon for tapt skolegang .	Sámediggi dáhttu čujuhit ahte áššis ii leat sáhka dušše ekonomalaš buhtadusas manahuvvon oahpahusa ovddas .
På denne bakgrunn ber Sametinget Stortinget om å skape rom i systemet for å kunne rette opp den uretten som er begått .	Dás lea ovddemuš sáhka dain vuođđoprinsihpaid ovddidemiin mat leat olmmošárvvu doahttaleami vuođđun sihke nášuvnnalaččat ja globálalaččat .
Sametinget deltar gjerne i denne sammenheng .	Sámediggi áinnas searvvašii dasa .
Sametingets merknader til meldingens innhold om menneskerettigheter på internasjonalt plan :	Sámedikki mearkkašumit dieđáhusa sisdollui riikkaidgaskasaš dási olmmošvuoigatvuođaid birra :
Sametinget ønsker større innflytelse når det gjelder arbeidet med urfolk i bistanden .	Sámediggi dáhtošii eambbo váikkuhanválddi eamiálbmotveahkkebarggu oktavuođas .
Sametinget er av den oppfatning at urfolksdimensjonen må ivaretas utfra prinsippet om at kontakten bør skje fra urfolk til urfolk .	Sámedikkis lea dat oaidnu ahte eamiálbmotbeali goziheami vuođđun galgá leat ahte oktavuohta dáhpáhuvvá eamiálbmogiid gaskka .
Det er utvilsomt at Sametinget er den som besitter mest kunnskap og kompetanse om urfolksspørsmål også i andre deler av verden , og derfor vil være det organet som i best mulig grad kan ivareta og skape legitimitet for arbeidet , samt styrke samordningen av Norges generelle urfolkspolitikk .	Eahpitkeahttá lea Sámediggi dat orgána mas lea buoremus máhttu ja gelbbolašvuohta eamiálbmogiid birra , maiddái máilmmi eará guovlluid eamiálbmogiid birra , ja danne livččii dat orgána mii buoremusat sáhtášii gozihit ja oažžut dohkkejumi dán bargui , ja dasto velá nannet Norgga oppalaš eamiálbmotpolitihka ovttastahttima .
I meldingen blir det understreket at den kompetansen og kunnskapen Sametinget besitter i urfolksspørsmål skal nyttiggjøres i større grad .	Dieđáhusas deattuhuvvo ahte Sámedikki máhttu ja gelbbolašvuohta eamiálbmotáššiin galgá eambbo geavahuvvot ávkin .
Sametinget anser dette som positivt , men vil likevel understreke at Sametingets rolle i det internasjonale arbeidet må styrkes , slik at målsettingen innebærer en realitet .	Sámedikki mielas lea dat buorre , muhto diggi dáhttu dattetge deattuhit ahte Sámedikki saji riikkaidgaskasaš barggus ferte nannet , vai áigumušat šattašedje duohtavuohtan .
Sametinget stiller seg positiv til de forslagene Regjeringen fremsetter i meldingen om det pågående internasjonale arbeidet vedrørende Barentssamarbeidet , Nordisk same-konvensjon , FN-erklæring om urfolks rettigheter og etablering av permanent forum for urfolk .	Sámediggi lea mielas evttohusaide maid Ráđđehus ovddida dieđáhusas riikkaidgaskasaš barggu birra mii dál dáhpáhuvvá Barentsovttasbarggus , Davvirikkalaš sámekonvenšuvnna barggus , ON-julggaštusbarggus eamiálbmotvuoigatvuođaid birra ja bissovaš foruma ásaheami barggus eamiálbmogiid várás .
Arbeidet med en nordisk samekonvensjon prioriteres .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvdnabargu prioriterejuvvo .
I Barentssamarbeidet er det utarbeidet en handlingsplan for urfolkene i Barentsregionen .	Barentsovttasbarggus lea ráhkaduvvon doaibmaplána Barentsregiovnna eamiálbmogiidda .
Gjenomføringen vil kreve finansiering fra flere kilder .	Čađaheapmi gáibida ruhtadeami máŋgga gáldus .
Derfor ber Sametinget Stortinget sørge for at det også settes av midler over Nordisk råds nærområdeprogram til urfolks-programmet i Barentsregionen .	Danne dáhttu Sámediggi Stuoradikki fuolahit ahte biddjojuvvojit ruđat Davviriikkaid ráđi lagasguovlluprográmmii Barentsregiovnna eamiálbmotprográmma várás .
Når det gjelder arbeidet med FN-erklæringen om urfolks rettigheter , har samarbeidet med de ansvarlige norske myndighetene ikke vært så godt som Sametinget har ønsket .	ON-julggaštusa dáfus eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra , ii leat ovttasbargu ovddasvástideaddji eiseválddiiguin leamaš nu buorre go Sámediggi livččii háliidan .
Man er likevel inne i en prosess hvor disse forholdene skal bedres og Sametinget anser dette for å være et skritt i riktig retning .	Dattetge lea proseassa jođus mii galgá buoridit ovttasbarggu , ja dan atná Sámediggi lávkin rivttes guvlui .
Hva angår etableringen av et permanent forum for urfolk i FN , går Sametinget inn for at forumet skal ha representanter fra både urfolk og nasjonale stater og at disse skal ha likeverdig representasjon .	Bissovaš foruma ásaheami oktavuođas eamiálbmogiidda ON:s , dáhtošii Sámediggi ahte forumis galggašedje leat sihke eamiálbmogiid ja nášuvnnalaš stáhtaid ovddasteaddjit ja ahte sin ovddasteapmi galggašii leat ovttaárvosaš .
Sametinget går også inn for at forumet etableres så høyt som mulig i FN-systemet under ECOSOC og at forumet lokaliseres til FN-hovedkvarteret i New York .	Sámedikki mielas galggašii forum maid ásahuvvot nu bajás go vejolaš ON-vuogádagas ON:a ekonomalaš ja sosiálalaš ráđi , ECOSOC , vuolde , ja lokaliserejuvvo ON:a váldobáikái New York:as .
Sametinget vil anse det som positivt dersom Norge påtar seg lederansvaret i arbeidsgruppen for forumet .	Sámedikki mielas livččii buorre jos Norga válddášii badjelasas foruma bargojoavkku jođihanovddasvástádusa .
Situasjonen i Tibet .	Dilli Tibehtas .
Tibet er i dag et okkupert land , og det meldes om gjentakende brudd på menneskerettighetene overfor den tibetanske befolkning og om økte restriksjoner på praktisering av kulturell og religiøs frihet .	Tibet lea dál okkuperejuvvon riika , ja ain oažžut dieđuid ahte olmmošvuoigatvuođaid rihkkun geardduhuvvo Tibehta álbmoga vuostá ja ahte kultuvrralaš ja religiovnnalaš friijavuohta eanet ja eanet gáržžiduvvo .
Sametinget er kjent med at det overfor FNs 56. sesjon i Menneskerettighetskommisjonen fremmes et forslag til resolusjon som tar opp menneskerettighetssituasjonen i Kina .	Sámediggi diehtá ahte ON 56. sešuvnna Olmmošvuoigatvuođakommišuvnnas ovddiduvvo resolušuvdnaevttohus mii váldá ovdan Kiinná olmmošvuoigatvuođa dili .
Dette resolusjonsforslaget uttrykker også bekymring for situasjonen i Tibet .	Dán resolušuvdnaevttohusas váivahuvvo maiddái Tibehta dili hárrái .
I St.meld. nr. 21 ( 1999-2000 ) Menneskeverd i sentrum , legger Regjeringen stor vekt på at menneskerettighetsdialogen med Kina skal styrkes .	Stuorradiggedieđáhusas nr. 21 ( 1999-2000 ) Olmmošvuoigatvuođaplánas deattuha ráđđehus ahte olmmošvuoigatvuođadigáštallan Kiinnáin galgá nannejuvvot .
Blant annet sier Regjeringen at « Tibetspørsmålet reises med kinesiske myndigheter i de sammenhenger der det er naturlig .	Earret eará cealká ráđđehus ahte « Tibetgažaldat ovddiduvvo kiinnálaš eiseválddiide dain oktavuođain go dat orru lunddolaš .
Fra norsk side oppfordres kinesiske myndigheter til å inngå dialog med Dalai Lama , og viktigheten av respekt for tibetanernes mulighet til å utøve sin religion og kultur blir understreket » .	Norgga bealis ávžžuhuvvojit kiinnálaš eiseválddit ságastallagoahtit Dalai Lamain , ja deattuhuvvo maiddái ahte lea deaŧalaš doahttalit tibehtalaččaid vejolašvuođa ovddidit iežaset religiovnna ja kultuvrra . »
Sametinget oppfordrer derfor Norge på det sterkeste til å ta sine egne ord på alvor , og støtte resolusjonsforslaget om menneskerettighetssituasjonen i Kina .	Danne ávžžuha Sámediggi Norgga hui duođas váldit iežas sániid ja doarjut resolušuvdnaevttohusa Kiinná olmmošvuoigatvuođa dili hárrái . Sámediggi dáhttu maiddái ahte Norga dahká dan maid sáhttá oidnosii buktit Tibehta dili resolušuvdnaevttohusas .
Saken avsluttet 3. mars 2000 kl. 09.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui njukčamánu 3. b. dii. 09.20
Sak 13/00 Godtgjørelse til Sametingets representanter	Ášši 13/00 Buhtadusat Sámedikki áirasiidda
Saken påbegynt 3. mars 2000 kl. 10.55 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui njukčamánu 3. b. dii. 10.55
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Innstilling fra utvalget for gjennomgang av godtgjørelsene til Sametingets representanter av 21.01.2000 .	Lávdegotti 21.01.2000 árvalus , mii galggai geahččat Sámedikki áirasiid buhtadusaid
Retningslinjer for Stortingets godtgjørelser .	Stuorradikki buhtadusnjuolggadusat
Brev av 20.01.2000 til AAD om avklaring av Sametingets politikere og tillitsvalgtes forsikringsordninger	20.01.2000 beaiváduvvon reive Bargo- ja Hálddahusdepartementii guoská Sámedikki politihkkáriid ja luohttámušolbmuid dáhkádusortnegiidda
Innleverte forslag og merknader	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget vedtar følgende endringer i forskrifter for utbetaling av godtgjøring til Sametingets representanter :	Sámediggi mearrida čuovvovaš rievdadusa Sámedikki áirasiid buhtadusaid máksinnjuolggadusain :
Nytt punkt om Sametingets representanters faste godtgjørelse	Ođđa čuokkis Sámedikki áirasiid bissovaš buhtadusa birra
2.1.1 Fast månedlig godtgjørelse	2.1.1 Bissovaš mánnosaš buhtadus
Sametingets representanter , med unntak av heltidspolitikere , avlønnes med en fast månedlig godtgjørelse på kr. 2000,- .	Sámedikki áirasat , earret ollesáiggi politihkkárat , ožžot bissovaš mánnosaš buhtadussan kr. 2000,- .
Øvrige regler blir stående som de er i dag .	Eará njuolggadusat bisuhuvvojit nugo leat dál .
Sametinget forutsetter at uavklarte spørsmål knyttet til representanter og politiske tillitsvalgte hva gjelder pensjonsrettigheter og forsikringsordninger avklares innen utgangen av 1. halvår 2000 .	Sámediggi bidjá eaktun ahte eahpečielggasvuođat áirasiid ja politihkalaš luohttámušolbmuid penšunvuoigatvuođaid ja dáhkádusortnegiid oktavuođas , čielggaduvvojit ovdal 2000 vuosttas jahkebeali loahpa .
De nye forskriftene trer i kraft fra 01.03.2000 .	Ođđa njuolggadusat doaibmagohtet 01.03.2000 .
Forslag 1 , representant Willy Ørnebakk , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , áirasis Willy Ørnebakk , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Saken utsettes .	Ášši maŋiduvvo .
Det legges frem en ny helhetlig innstilling hvor hele godtgjørelsesutvalgets forslag kan tas i sammenheng .	Ovddiduvvo ođđa ollislaš árvalus mas olle buhtaduslávdegotti evttohus boahtá ovdan fárrolaga .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 32 tilstede .	39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Forslag 1 ble trukket tilbake .	Eavttuhus 1 gessojuvvui ruovttoluotta .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen , áššejođih. .
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Jarle Jonassen Willy Ørnebakk	Jarle Jonassen Willy Ørnebakk
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget vedtar følgende endringer i forskrifter for utbetaling av godtgjøring til Sametingets representanter :	Sámediggi mearrida čuovvovaš rievdadusa Sámedikki áirasiid buhtadusaid máksinnjuolggadusain :
Nytt punkt om Sametingets representanters faste godtgjørelse	Ođđa čuokkis Sámedikki áirasiid bissovaš buhtadusa birra
2.1.1 Fast månedlig godtgjørelse	2.1.1 Bissovaš mánnosaš buhtadus
Sametingets representanter , med unntak av heltidspolitikere , avlønnes med en fast månedlig godtgjørelse på kr. 2000,- .	Sámedikki áirasat , earret ollesáiggi politihkkárat , ožžot bissovaš mánnosaš buhtadussan kr. 2000,- .
Øvrige regler blir stående som de er i dag .	Eará njuolggadusat bisuhuvvojit nugo leat dál .
Sametinget forutsetter at uavklarte spørsmål knyttet til representanter og politiske tillitsvalgte hva gjelder pensjonsrettigheter og forsikringsordninger avklares innen utgangen av 1. halvår 2000 .	Sámediggi bidjá eaktun ahte eahpečielggasvuođat áirasiid ja politihkalaš luohttámušolbmuid penšunvuoigatvuođaid ja dáhkádusortnegiid oktavuođas , čielggaduvvojit ovdal 2000 vuosttas jahkebeali loahpa .
De nye forskriftene trer i kraft fra 01.03.2000 .	Ođđa njuolggadusat doaibmagohtet 01.03.2000 .
Saken avsluttet 3. mars 2000 kl. 11.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui njukčamánu 3. b. dii. 11.00
Sak 14/00 Stortingsmelding nr. 50 ( 1998-1999 ) Utjamings-meldinga , om fordeling av inntekt og levekår i Norge	Ášši 14/00 Stuorradiggedieđáhus nr 50 ( 1998-99 ) sisaboađu ja eallineavttuid juoganeami birra Norggas
Saken påbegynt 2. mars 2000 kl. 11.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui njukčamánu 3. b. dii. 11.00
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
St.meld. nr. 50 ( 1998-1999 ) Utjamningsmeldinga , om fordeling av inntekt og levekår i Noreg	Sd.dieđ. nr. 50 ( 1998-99 ) sisaboađu ja eallineavttuid juogadeami birra Norggas
Forskrifter for Samisk utviklingsfond § 3 - Virkeområdet	Sámi ovddidanfoandda njuolggadusat § 3 — Doaibmaguovlu
Innleverte forslag og merknader	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
I denne forbindelse viser Sametinget til at Stortingets kommunalkomite i Innst. S. nr. 73 ( 1995-96 ) , ba Regjeringen om å legge fram en stortingsmelding om samiske helse- og sosialforhold .	Dan oktavuođas čujuha Sámediggi dasa go Stuorradikki gielddakomiteá árvalusas S nr. 73 ( 1995-96 ) dáhtui Ráđđehusa ovddidit stuorradiggedieđáhusa sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiid birra .
Med utgangspunkt i målet om et samfunn preget av små forskjeller i inntekt og levekår , har Regjeringen som et overordnet mål at alle skal være sikret trygge levevilkår og en tilfredsstillende materiell levestandard , uavhengig av bosted , kjønn og sosial eller etnisk bakgrunn .	Ráđđehus lea bajimuš mihttomearis gos daddjo ahte buohkaide galgá sihkkarastit oadjebas eallineavttuid ja dohkálaš ávnnaslaš eallindási beroškeahttá ássanbáikkis , sohkabealis ja sosiálalaš dahje čearddalaš duogážis , vuođđun atnán dakkár mihttomearri man mielde galggašedje leat unnán erohusat olbmuid sisaboađus ja eallineavttuin .
Videre skal forholdene legges til rette for at alle kan utnytte evner og arbeidskraft på best mulig måte .	Dasto galget dilálašvuođat láhččojuvvot nu ahte buohkat galget beassat geavahit gálggaideaset ja bargonávccaideaset buoremus lági mielde .
Dette krever at ingen skal stenges ute fra arenaer som skaper grunnlag for gode levekår ( utdanningssystemet , arbeidsmarkedet , boligmarkedet ) på grunn av kjønn , etnisk bakgrunn , bosted eller lignende ( jf. punkt 8.3 s.197-198 ) .	Eaktun lea ahte dakkár sajiide mat leat buriid eallineavttuid vuođđun , ii galgga ovttage biehttalit beassamis ( oahppovuogádat , bargomárkan , viessomárkan ) sohkabeali , čearddalaš duogáža , ássanbáikki jdd. geažil ( gč. čuo. 8.3 s. 197-198 ) .
Sametinget finner det positivt at det i forbindelse med undersøkelsene av den regionale utviklingen og fordelingen av levekår også er fokusert på levekår i de samiske områdene ( jf. punkt 6.10 s.167-169 ) .	Sámediggi doarju dan . Sámedikki mielas lea buorre go regiovnnalaš ovdáneami ja eallineavttuid juogadeami iskkademiin leat sámi guovlluid eallineavttut maid čalmmustuvvon ( gč. čuo. 6.10 s. 167-169 ) .
De statistiske dataene omtalen bygger på omfatter inntekt , økonomisk sosialhjelp og overgangsstønad til enslige forsørgere , utdanningsnivå , arbeidsledighet , uførepensjon og attførings / rehabiliteringspenger ( jf. boks 6.2 s.167 ) .	Statistihkalaš dieđut mat dása leat geavahuvvon vuođđun gusket sisabohtui , ekonomalaš sosiálaveahkkái ja doarjagii oktováhnemiidda , oahppodássái , bargguhisvuhtii , buhcciidpenšuvdnii ja barguimáhcahan- / veajuiduhttinruđaide ( gč. bovssa 6.2 s. 167 ) .
På dette grunnlaget konkluderes det med at for de samiske områdene :	Dán vuođul konkluderejuvvo ahte Sámi guovlluin :
følger levekårsindikatorene i stor grad mønstret for Nord-Norge i det hele , men ligger på flere områder klart dårligere an enn snittet for landsdelen	eallineavttuid indikahtor viehka muddui čuovvu Davvi-Norgga minstara , muhto lea máŋgga suorggis čielgasit heajut go gaskamearálaččat riikkaoasis
kommer Troms / Nordland dårligere ut enn Finnmark , både i totalbildet og sammenlignet med gjennomsnittet i egen region	lea Tromssas / Norlánddas heajut dilli go Finnmárkkus , sihke ollislaččat ja go veardida iežaset regiovnna ektui
Selv om analysen av levekårene i de samiske områdene synes å være svak og lite konkret , vil Sametinget understreke betydningen av at slike analyser gjennomføres .	Vaikke vel sámi guovlluid eallineavttuid analyseren orru ge heittot ja unnán konkrehta , Sámediggi dáhttu deattuhit man deaŧalaččat dákkár iskkadeamit leat .
Det er ikke tilstrekkelig å anta at spesielle forhold som angår samene fanges opp av og blir tilstrekkelig ivaretatt ved å se på levekårene kommune- og fylkesvis .	Ii leat doarvái doaivut ahte earenoamáš dilit mat gusket sápmelaččaide fuomášuvvojit ja doarvái bures gozihuvvojit árvvoštaladettiin gielddaid ja fylkkaid eallineavttuid .
Spesielt i områder der samene er i mindretall vil det ofte ikke bli foretatt undersøkelser spesielt med sikte på samiske interesser , eller at eventuelle forskjeller gis andre forklaringer .	Earenoamážit dain guovlluin gos sápmelaččat leat unnitlogus eai gallii dahkkojuvvo iskkadeamit earenoamážit sámi beroštumiid ektui , dahje vejolaš erohusat daddjojuvvojit leat vuolgán eará sivain .
Koblingen til etnisitet - samiske forhold - kan både bevisst og ubevisst bli underkommunisert som en del av problemstillingene .	Čadnan čearddalašvuhtii — sámi dillái — sáhttá sihke eaktudáhtolaččat ja diehtemeahttunvuođas menddo uhccán kommuniserejuvvot čuolmma oassin .
På denne bakgrunn ber Sametinget Stortinget se til at forholdene legges til rette for innsamling av data om samiske samfunnsforhold .	Danne dáhttu Sámediggi Stuorradikki fuolahit ahte dilálašvuođat láhččojuvvojit vai sáhttá čohkkegoahtit dieđuid sámi servodatdiliid birra .
Dette gjelder grunn- og primærdata om den samiske folkegruppe som inneholder demografi og data av sosial og økonomisk karakter .	Lea dárbu dieđuide eanaš servodatsurggiin . Dás lea sáhka vuođđo- ja álgodieđuin sámi álbmoga birra main lea sosiálalaš ja ekonomalaš demografiija ja diehtu .
Prosjektet gjennomføres i nært samarbeid med Statistisk sentralbyrå , Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste , Sametinget og samiske forskningsmiljøer .	Prošeakta čađahuvvo lagas ovttasbargguin Statistisk sentralbyrå ja Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste nammasaš ásahusaiguin , Sámedikkiin ja sámi dutkanbirrasiiguin .
Basen skal fungere som et informasjons- og serviceorgan også over landegrensene .	Diehtovuođđu galgá doaibmat diehtojuohkin- ja veahkkeorgánan maiddái badjel riikkarájiid .
Spesifikke samiske statistiske opplysninger anses å være av vital betydning for utvikling av samisk språk , kultur og samfunnsliv i framtiden .	Earenoamáš sámi statistihkalaš dieđuin lea guovddáš mearkkašupmi boahtteáiggi sámi giela , kultuvrra ja servodaga ovddideamis .
Oppgaver i planlegging og drift av helse- og sosialtjenester er ved lov lagt til bl.a. kommuner og fylkeskommuner .	Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plánen- ja doaimmahanbarggut leat lága bokte biddjojuvvon ea.ea. gielddaide ja fylkkagielddaide .
Regjeringen vil derfor prioritere å gi lokale og regionale forvaltningsnivå stor frihet til selv å utvikle tjenestene , der den enkelte brukeren er nærmest til å påvirke tilbudene ( jf. punkt 8.3 s.199 ) .	Danne áigu Ráđđehus prioriteret báikkálaš ja regiovnnalaš hálddašandássái stuorra friijavuođa ieža ovddidit bálvalusaid dakko gokko ovttaskas geavaheaddjit leat lagamusat váikkuhit fálaldagaid ( gč. čuo. 8.3 s. 199 ) .
Selv i disse områdene kan samiske helse- og sosialtilbud likevel bli truet med nedleggelser p.g.a. dårlig økonomi i fylkeskommunen og kommuner .	Vel dáid ge guovlluin sáhttet sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusat áitojuvvot fylkkagielddaid ja gielddaid heajos ekonomiija geažil heaittihuvvot .
Derfor må det ennå i framtiden utvikles og gjennomføres spesielle tiltak i statlig regi når det gjelder helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning .	Danne fertejit boahtteáiggis maid ovddiduvvot ja čađahuvvot earenoamáš doaibmabijut stáhta olis go lea sáhka dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi álbmogii .
I meldingen pekes det på negative forhold når det gjelder inntekt , sosialhjelp og trygdemottak , utdanning og arbeid i samiske områder i Nord-Norge .	Dieđáhusas čujuhuvvo heajos diliide sisaboađu , sosiálaveahki ja oadjoruđaid , oahpu ja barggu oktavuođas sámi guovlluin Davvi-Norggas .
Dette har utgangspunkt både i historiske forutsetninger og i at dagens helse- og sosialtilbud ikke er tilpasset samiske forhold .	Vuođđun dása leat sihke historjjálaš eavttut ja dat go dálá dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagat eai leat heivehuvvon sámi diliide .
Derfor er det utarbeidet et utkast til handlingsplan for samiske helse- og sosialtjenester ( jf. St. meld. nr. 21 ( 1999-2000 ) punkt 4.6.2 s.47-50 ) .	Danne lea ge ráhkaduvvon sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibmaplánaevttohus ( gč. sd. dieđ. nr. 21 ( 1999-2000 ) čuo. 4.6.2 s. 47-50 ) .
Sametinget mener at dette ikke er tilstrekkelig .	Sámedikki mielas ii leat dat doarvái .
Sett i forhold til målet om trygge levevilkår og tilgang til arenaer som skaper gode levekår innenfor arbeidsmarked , utdanningssystem , boligmarked , o.l. , uavhengig av etnisk bakgrunn , er omtalen av de samiske områdene i utjamningsmeldingen svært bekymringsfull .	Mihttomeari ektui mii lea oadjebas eallineavttut ja vejolašvuohta beassat arenaide mat duddjojit buriid eallineavttuid bargomárkanis , oahppovuogádagas , viessomárkanis jna , beroškeahttá čearddalaš duogážis , lea dat mii dieđáhusas daddjojuvvo sámi surggiid birra hui heittot .
På denne bakgrunn ber Sametinget Stortinget om å bidra til at det blir utarbeidet et mer omfattende program for utvikling av levekårene i de samiske områdene .	Vaikke vel čujuhuvvo muhtun erohusaide sámi guovlluin , de ferte Sámedikki mielas boahtteáiggi áŋgiruššama vuođđun leat doaibmabijut oppa sámi guvlui , maiddái máttasámi .
Med de erfaringer som er gjort i Omstillingsprogrammet i indre Finnmark , må både levekår og regionalpolitiske tiltak sees i sammenheng .	Danne dáhttu Sámediggi Stuorradikki leat mielde fuolaheamen ahte ráhkaduvvošii viidát prográmma sámi guovlluid eallineavttuid ovddideapmái .
Programmet må gis en tilstrekkelig geografisk differensiering slik at de regionale variasjonene i de samiske områdene kan legges til grunn .	Prográmma ferte oažžut doarvái buori eanadieđalaš differensierema vai sámi guovlluid regiovnnalaš erohusat sáhttet adnojuvvot vuođđun .
Videre er det viktig at ordninger tilrettelegges med utgangspunkt i samiske normer og verdier når det gjelder strategier og tiltak .	Dasto lea deaŧalaš ahte ortnegiid strategiijat ja doaibmabijut heivehuvvojit sámi norpmaide ja árvvuide .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 30 tilstede .	39 áirasis ledje 30 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Egil Olli	Egil Olli
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Laila Gunilla Wilks	Laila Gunilla Wilks
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
I denne forbindelse viser Sametinget til at Stortingets kommunalkomite i Innst. S. nr. 73 ( 1995-96 ) , ba Regjeringen om å legge fram en stortingsmelding om samiske helse- og sosialforhold .	Dan oktavuođas čujuha Sámediggi dasa go Stuorradikki gielddakomiteá árvalusas S nr. 73 ( 1995-96 ) dáhtui Ráđđehusa ovddidit stuorradiggedieđáhusa sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiid birra .
Med utgangspunkt i målet om et samfunn preget av små forskjeller i inntekt og levekår , har Regjeringen som et overordnet mål at alle skal være sikret trygge levevilkår og en tilfredsstillende materiell levestandard , uavhengig av bosted , kjønn og sosial eller etnisk bakgrunn .	Ráđđehus lea bajimuš mihttomearis gos daddjo ahte buohkaide galgá sihkkarastit oadjebas eallineavttuid ja dohkálaš ávnnaslaš eallindási beroškeahttá ássanbáikkis , sohkabealis ja sosiálalaš dahje čearddalaš duogážis , vuođđun atnán dakkár mihttomearri man mielde galggašedje leat unnán erohusat olbmuid sisaboađus ja eallineavttuin .
Videre skal forholdene legges til rette for at alle kan utnytte evner og arbeidskraft på best mulig måte .	Dasto galget dilálašvuođat láhččojuvvot nu ahte buohkat galget beassat geavahit gálggaideaset ja bargonávccaideaset buoremus lági mielde .
Dette krever at ingen skal stenges ute fra arenaer som skaper grunnlag for gode levekår ( utdanningssystemet , arbeidsmarkedet , boligmarkedet ) på grunn av kjønn , etnisk bakgrunn , bosted eller lignende ( jf. punkt 8.3 s.197-198 ) .	Eaktun lea ahte dakkár sajiide mat leat buriid eallineavttuid vuođđun , ii galgga ovttage biehttalit beassamis ( oahppovuogádat , bargomárkan , viessomárkan ) sohkabeali , čearddalaš duogáža , ássanbáikki jdd. geažil ( gč. čuo. 8.3 s. 197-198 ) .
Sametinget finner det positivt at det i forbindelse med undersøkelsene av den regionale utviklingen og fordelingen av levekår også er fokusert på levekår i de samiske områdene ( jf. punkt 6.10 s.167-169 ) .	Sámediggi doarju dan . Sámedikki mielas lea buorre go regiovnnalaš ovdáneami ja eallineavttuid juogadeami iskkademiin leat sámi guovlluid eallineavttut maid čalmmustuvvon ( gč. čuo. 6.10 s. 167-169 ) .
De statistiske dataene omtalen bygger på omfatter inntekt , økonomisk sosialhjelp og overgangsstønad til enslige forsørgere , utdanningsnivå , arbeidsledighet , uførepensjon og attførings / rehabiliteringspenger ( jf. boks 6.2 s.167 ) .	Statistihkalaš dieđut mat dása leat geavahuvvon vuođđun gusket sisabohtui , ekonomalaš sosiálaveahkkái ja doarjagii oktováhnemiidda , oahppodássái , bargguhisvuhtii , buhcciidpenšuvdnii ja barguimáhcahan- / veajuiduhttinruđaide ( gč. bovssa 6.2 s. 167 ) .
På dette grunnlaget konkluderes det med at for de samiske områdene :	Dán vuođul konkluderejuvvo ahte Sámi guovlluin :
følger levekårsindikatorene i stor grad mønstret for Nord-Norge i det hele , men ligger på flere områder klart dårligere an enn snittet for landsdelen	eallineavttuid indikahtor viehka muddui čuovvu Davvi-Norgga minstara , muhto lea máŋgga suorggis čielgasit heajut go gaskamearálaččat riikkaoasis
kommer Troms / Nordland dårligere ut enn Finnmark , både i totalbildet og sammenlignet med gjennomsnittet i egen region	lea Tromssas / Norlánddas heajut dilli go Finnmárkkus , sihke ollislaččat ja go veardida iežaset regiovnna ektui
Selv om analysen av levekårene i de samiske områdene synes å være svak og lite konkret , vil Sametinget understreke betydningen av at slike analyser gjennomføres .	Vaikke vel sámi guovlluid eallineavttuid analyseren orru ge heittot ja unnán konkrehta , Sámediggi dáhttu deattuhit man deaŧalaččat dákkár iskkadeamit leat .
Det er ikke tilstrekkelig å anta at spesielle forhold som angår samene fanges opp av og blir tilstrekkelig ivaretatt ved å se på levekårene kommune- og fylkesvis .	Ii leat doarvái doaivut ahte earenoamáš dilit mat gusket sápmelaččaide fuomášuvvojit ja doarvái bures gozihuvvojit árvvoštaladettiin gielddaid ja fylkkaid eallineavttuid .
Spesielt i områder der samene er i mindretall vil det ofte ikke bli foretatt undersøkelser spesielt med sikte på samiske interesser , eller at eventuelle forskjeller gis andre forklaringer .	Earenoamážit dain guovlluin gos sápmelaččat leat unnitlogus eai gallii dahkkojuvvo iskkadeamit earenoamážit sámi beroštumiid ektui , dahje vejolaš erohusat daddjojuvvojit leat vuolgán eará sivain .
Koblingen til etnisitet - samiske forhold - kan både bevisst og ubevisst bli underkommunisert som en del av problemstillingene .	Čadnan čearddalašvuhtii — sámi dillái — sáhttá sihke eaktudáhtolaččat ja diehtemeahttunvuođas menddo uhccán kommuniserejuvvot čuolmma oassin .
På denne bakgrunn ber Sametinget Stortinget se til at forholdene legges til rette for innsamling av data om samiske samfunnsforhold .	Danne dáhttu Sámediggi Stuorradikki fuolahit ahte dilálašvuođat láhččojuvvojit vai sáhttá čohkkegoahtit dieđuid sámi servodatdiliid birra .
Dette gjelder grunn- og primærdata om den samiske folkegruppe som inneholder demografi og data av sosial og økonomisk karakter .	Lea dárbu dieđuide eanaš servodatsurggiin . Dás lea sáhka vuođđo- ja álgodieđuin sámi álbmoga birra main lea sosiálalaš ja ekonomalaš demografiija ja diehtu .
Prosjektet gjennomføres i nært samarbeid med Statistisk sentralbyrå , Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste , Sametinget og samiske forskningsmiljøer .	Prošeakta čađahuvvo lagas ovttasbargguin Statistisk sentralbyrå ja Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste nammasaš ásahusaiguin , Sámedikkiin ja sámi dutkanbirrasiiguin .
Basen skal fungere som et informasjons- og serviceorgan også over landegrensene .	Diehtovuođđu galgá doaibmat diehtojuohkin- ja veahkkeorgánan maiddái badjel riikkarájiid .
Spesifikke samiske statistiske opplysninger anses å være av vital betydning for utvikling av samisk språk , kultur og samfunnsliv i framtiden .	Earenoamáš sámi statistihkalaš dieđuin lea guovddáš mearkkašupmi boahtteáiggi sámi giela , kultuvrra ja servodaga ovddideamis .
Oppgaver i planlegging og drift av helse- og sosialtjenester er ved lov lagt til bl.a. kommuner og fylkeskommuner .	Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plánen- ja doaimmahanbarggut leat lága bokte biddjojuvvon ea.ea. gielddaide ja fylkkagielddaide .
Regjeringen vil derfor prioritere å gi lokale og regionale forvaltningsnivå stor frihet til selv å utvikle tjenestene , der den enkelte brukeren er nærmest til å påvirke tilbudene ( jf. punkt 8.3 s.199 ) .	Danne áigu Ráđđehus prioriteret báikkálaš ja regiovnnalaš hálddašandássái stuorra friijavuođa ieža ovddidit bálvalusaid dakko gokko ovttaskas geavaheaddjit leat lagamusat váikkuhit fálaldagaid ( gč. čuo. 8.3 s. 199 ) .
Selv i disse områdene kan samiske helse- og sosialtilbud likevel bli truet med nedleggelser p.g.a. dårlig økonomi i fylkeskommunen og kommuner .	Vel dáid ge guovlluin sáhttet sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusat áitojuvvot fylkkagielddaid ja gielddaid heajos ekonomiija geažil heaittihuvvot .
Derfor må det ennå i framtiden utvikles og gjennomføres spesielle tiltak i statlig regi når det gjelder helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning .	Danne fertejit boahtteáiggis maid ovddiduvvot ja čađahuvvot earenoamáš doaibmabijut stáhta olis go lea sáhka dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi álbmogii .
I meldingen pekes det på negative forhold når det gjelder inntekt , sosialhjelp og trygdemottak , utdanning og arbeid i samiske områder i Nord-Norge .	Dieđáhusas čujuhuvvo heajos diliide sisaboađu , sosiálaveahki ja oadjoruđaid , oahpu ja barggu oktavuođas sámi guovlluin Davvi-Norggas .
Dette har utgangspunkt både i historiske forutsetninger og i at dagens helse- og sosialtilbud ikke er tilpasset samiske forhold .	Vuođđun dása leat sihke historjjálaš eavttut ja dat go dálá dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagat eai leat heivehuvvon sámi diliide .
Derfor er det utarbeidet et utkast til handlingsplan for samiske helse- og sosialtjenester ( jf. St. meld. nr. 21 ( 1999-2000 ) punkt 4.6.2 s.47-50 ) .	Danne lea ge ráhkaduvvon sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibmaplánaevttohus ( gč. sd. dieđ. nr. 21 ( 1999-2000 ) čuo. 4.6.2 s. 47-50 ) .
Sametinget mener at dette ikke er tilstrekkelig .	Sámedikki mielas ii leat dat doarvái .
Sett i forhold til målet om trygge levevilkår og tilgang til arenaer som skaper gode levekår innenfor arbeidsmarked , utdanningssystem , boligmarked , o.l. , uavhengig av etnisk bakgrunn , er omtalen av de samiske områdene i utjamningsmeldingen svært bekymringsfull .	Mihttomeari ektui mii lea oadjebas eallineavttut ja vejolašvuohta beassat arenaide mat duddjojit buriid eallineavttuid bargomárkanis , oahppovuogádagas , viessomárkanis jna , beroškeahttá čearddalaš duogážis , lea dat mii dieđáhusas daddjojuvvo sámi surggiid birra hui heittot .
På denne bakgrunn ber Sametinget Stortinget om å bidra til at det blir utarbeidet et mer omfattende program for utvikling av levekårene i de samiske områdene .	Vaikke vel čujuhuvvo muhtun erohusaide sámi guovlluin , de ferte Sámedikki mielas boahtteáiggi áŋgiruššama vuođđun leat doaibmabijut oppa sámi guvlui , maiddái máttasámi .
Med de erfaringer som er gjort i Omstillingsprogrammet i indre Finnmark , må både levekår og regionalpolitiske tiltak sees i sammenheng .	Danne dáhttu Sámediggi Stuorradikki leat mielde fuolaheamen ahte ráhkaduvvošii viidát prográmma sámi guovlluid eallineavttuid ovddideapmái .
Programmet må gis en tilstrekkelig geografisk differensiering slik at de regionale variasjonene i de samiske områdene kan legges til grunn .	Prográmma ferte oažžut doarvái buori eanadieđalaš differensierema vai sámi guovlluid regiovnnalaš erohusat sáhttet adnojuvvot vuođđun .
Videre er det viktig at ordninger tilrettelegges med utgangspunkt i samiske normer og verdier når det gjelder strategier og tiltak .	Dasto lea deaŧalaš ahte ortnegiid strategiijat ja doaibmabijut heivehuvvojit sámi norpmaide ja árvvuide .
Saken avsluttet 3. mars 2000 kl. 11.35 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui njukčamánu 3. b. dii. 11.35
Sak 15/00 Sammenslåing av plenumsmøtene i september og november 2000	Ášši 15/00 Čakča- ja skábmamánu 2000 dievasčoahkkimiid ovttastahttin
Saken påbegynt 3. mars 2000 kl. 11.35 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui njukčamánu 3. b. dii. 11.35
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Tidligere vedtatt møteplan for Sametinget	Ovdla mearriduvvon čoahkkinplána
Innleverte forslag og merknader	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Møtelederskapet gis fullmakt til å beramme tid for et felles plenumsmøte høsten 2000 , der åpningen av sametingsbygningen inngår .	Čoahkkinjođihangoddi oažžu fápmudusa mearridit ovttastahttojuvvon dievasčoahkkima áiggi 2000 čavčča , goas maiddái sámediggevisti rahppojuvvo .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 31 tilstede .	39 áirasis ledje 31 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Randi Solli Pedersen , saksordfører John Henrik Eira	Randi Solli Pedersen John Henrik Eira
Randi Solli Pedersen	Randi Solli Pedersen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Møtelederskapet gis fullmakt til å beramme tid for et felles plenumsmøte høsten 2000 , der åpningen av sametingsbygningen inngår .	Čoahkkinjođihangoddi oažžu fápmudusa mearridit ovttastahttojuvvon dievasčoahkkima áiggi 2000 čavčča , goas maiddái sámediggevisti rahppojuvvo .
Saken avsluttet 3. mars 2000 kl. 11.40 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui njukčamánu 3. b. dii. 11.40 .
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Sámediggi mearridii .
Kárášjohka 3. mars 2000	Kárášjohka 03.03.2000
Møtelederskapet	Čoahkkinjođihangoddi
Johan Mikkel Sara Randi Solli Pedersenleder	Johan Mikkel Sara Randi Solli Pedersen
Einar Lifjell Eva Josefsen	Einar Lifjell Eva Josefsen
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Møtebok 2/00	Čoahkkingirji 2/2000
Tid : 22. - 26. mai 2000	Áigi : 22. - 26.05.00
Sted : Rica hotell , Alta	Báiki : Rica Hotealla , Áltá
Sak 16/00 Konstituering- navneopprop , permisjoner , innkalte vararepresentanter- godkjenning av innkalling og saksliste	Ášši 16/00 Čoahkkima vuođđudeapmi- nammačuorvun , pearmišuvnnat , gohččojuvvon várrelahtut- gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi
Sak 17/00 Søknad om permisjon - representant Steinar Pedersen	Ášši 17/00 Virgelohpeohcan - Steinar Pedersen
Sak 18/00 Sametingets forretningsorden	Ášši 18/00 Sámedikki čoahkkinortnet
Sak 19/00 Sametingsrådets beretning om virksomheten	Ášši 19/00 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra
Sak 20/00 Spørsmål til Sametingsrådet i hht. forretningsorden § 11	Ášši 20/00 Gažaldagat Sámediggeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul
Sak 21/00 Kunngjøring av nye saker	Ášši 21/00 Ođđa áššiid dieđiheapmi
Sak 22/00 Revisjon av budsjett 2000	Ášši 22/00 2000 bušeahta revideren
Sak 23/00 Ansvar og administrasjon .	Ášši 23/00 Ovddasvástádus ja hálddašeapmi .
Utredning om framtidig organisering av virksomheten til Sametingets underliggende råd	Čielggadus Sámedikki vuollásaš ráđiid boahttevaš organiserema birra .
Sak 24/00 Valg av medlem til Samisk parlamentarisk råd	Ášši 24/00 Lahtu válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái
Sak 25/00 Reindriftsstyrets årsmelding for 1999	Ášši 25/00 Boazodoallostivrra 1999 jahkedieđáhus
Sak 26/00 Reindriftsavtalen 2000 - 2001	Ášši 26/00 Boazodoallošiehtadus 2000
Sak 27/00 Indre-Finnmark distriktsrett - lokalisering	Ášši 27/00 Sis-Finnmárkku guovllurievtti lokaliseren
Sak 28/00 Strategisk plan for læremiddelutvikling 2001-2005	Ášši 28/00 Sámi oahpponeavvuid ráhkadeami strategalaš plána 2001-2005
Sak 29/00 Sametingets reiselivspolitikk	Ášši 29/00 Sámedikki mátkeealáhuspolitihkka
Sak 30/00 Søknad om fritak som vararepresentant - Elisabeth Erke Blaser	Ášši 30/00 Várrelahttun luvven Elisabeth Erke Blaser
Sak 31/00 De tidligere rabattordninger og tilbudspriser for reisende over Lakselv flyplass skal gjeninnføres	Ášši 31/00 Ovddit rabáhttaortnegiid ja hálbbiduvvon hattiid mátkkošteddjiide Leavnnja girdinšilljus ferte fas váldit atnui
Møtesekvenser	Čoahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
23. mai 2000 kl. 09.00 - 12.00 16/00 3	23.05.00 dii. 09.00 - 12.00 16/00 3
23. mai 2000 kl. 15.00 - 17.30 19/00 forts .	23.05.00 dii. 15.00 - 18.00 19/00 joatká
24. mai 2000 : seminar	24.05.00 dii. 09.00 - 17.00 seminára
25. mai 2000 kl. 09.00 - 12.00 23/00 33	25.05.00 dii. 09.00 - 12.00 23/00 35
25. mai 2000 kl. 15.00 - 19.00 23/00 , votering	25.05.00 dii. 15.00 - 18.00 23/00 jienasteapmi
26. mai 2000 kl. 09.00 - 12.50 28/00 64	26.05.00 dii. 09.00 - 13.00 28/00 68
Sak 16/00 Konstituering	Ášši 16/00 Čoahkkima vuođđudeapmi
Saken påbegynt 23. mai 2000 kl. 09.00 . Representanter	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 23. b. dii. 09.00 .
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Čuovvovaš áirasat ledje mielde čoahkkima vuođđudeames :
Berit Ranveig Nilssen 2 .	Berit Ranveig Nilssen 2 .
Magnhild Mathisen 3 .	Magnhild Mathisen 3 .
Olav M. Dikkanen 4 .	Olav M. Dikkanen 4 .
Jan Atle Samuelsen 5 .	Jan Atle Samuelsen 5 .
Elisabeth Hegge Guttorm 6 .	Elisabet H. Guttorm 6 .
Nils Henrik Måsø 7 .	Nils Henrik Måsø 7 .
Ragnhild Nystad 8 .	Ragnhild Nystad 8 .
Egil Olli 9 .	Egil Olli 9 .
John Henrik Eira 10 .	John Henrik Eira 10 .
Klemet Erland Hætta 11 .	Klemet Erland Hætta 11 .
Per A. Bæhr 12 .	Per A. Bæhr 12 .
Isak M. O. Hætta 13 .	Isak M. O. Hætta 13 .
Josef Vedhugnes 14 .	Josef Vedhugnes 14 .
Olaf Eliassen 15 .	Olaf Eliassen 15 .
Geir Liland 16 .	Geir Liland 16 .
Per Edvin Varsi 17 .	Per Edvin Varsi 17 .
Randi Solli Pedersen 18 .	Randi Solli Pedersen 18 .
Eva Josefsen 19 .	Eva Josefsen 19 .
Geir Tommy Pedersen 20 .	Geir Tommy Pedersen 20 .
Willy Ørnebakk 21 .	Willy Ørnebakk 21 .
Kaja Langgård 22 .	Kaja Langgård 22 .
Sven-Roald Nystø 23 .	Sven Roald Nystø 23 .
Margreta Påve Kristiansen 24 .	Margreta Påve Kristiansen 24 .
Randi Skum 25 .	Randi Skum 25 .
Asbjørg Skåden 26 .	Asbjørg Skåden 26 .
Ove Johnsen 27 .	Ove Johnsen 27 .
Arvid Skjellhaug 28 .	Arvid Skjellhaug 28 .
Per Solli 29 .	Per Solli 29 .
Magne A. S. Huuva 30 .	Magne A. S. Huvva 30 .
Roger Pedersen 31 .	Roger Pedersen 31 .
Ing-Lill Pavall 32 .	Ing-Lill Pavall 32 .
Amund Eriksen 33 .	Amund Eriksen 33 .
Nils O. Nilsen 34 .	Nils O. Nilsen 34 .
Jarle Jonassen 35 .	Jarle Jonassen 35 .
Einar Lifjell 36 .	Einar Lifjell 36 .
Leif Elsvatn 37 .	Leif Elsvatn 37 .
Birger Nymo 38 .	Birger Nymo 38 .
Johan Mikkel Sara 39 .	Johan Mikkel Sara 39 .
Laila Gunilla Wilks vararepresentant for Steinar Pedersen vararepresentant for Marie Therese N. Aslaksen vararepresentant for Ole Henrik Magga vararepresentant for Peder Mathisen vararepresentant for Willy Olsen vararepresentant for Tor Nilsen	Laila Gunilla Wilks Steinar Pedersen várrelahttu Marie Therese N. Aslaksen várrelahttu Ole Henrik Magga várrelahttu Peder Mathisen várrelahttu Willy Olsen várrelahttu Tor Nilsen várrelahttu
Innvilgede permisjoner	Juolluduvvon pearmišuvnnat
Representant nr. 4 Steinar Pedersen innvilget permisjon hele plenumsmøtet , 23. - 26. mai .	Áirras nr 4 Steinar Pedersen oaččui permišuvnna 23. - 26.05.00
Representant nr. 5 Marie Therese Nordsletta Aslaksen innvilget permisjon hele plenumsmøtet .	Áirras nr 5 Marie Therese N. Aslaksen oaččui permišuvnna 23. - 26.05.00
Representant nr. 16 Willy Olsen innvilget permisjon hele plenumsmøtet .	Áirras nr 16 Willy Olsen oaččui permišuvnna 23. - 26.05.00
Representant nr. 21 Tor Nilsen innvilget permisjon hele plenumsmøtet .	Áirras nr 21 Tor Nilsen oaččui permišuvnna 23. - 26.05.00
Representant nr. 10 Ole Henrik Magga innvilget permisjon 23. mai kl. 09.00 - 15.45 .	Áirras nr 10 Ole Henrik Magga oaččui permišuvnna 23.05 dii. 16.00 rádjái
Representant nr. 16 Per Edvin Varsi innvilget permisjon 25. mai kl. 09.00 - 12.00 .	Per Edvin Varsi oaččui permišuvnna 25.05 dii. 09.00 rájes dii. 12.00 rádjai .
Representant nr. 13 Josef Vedhugnes innvilget permisjon 26. mai .	Josef Vedhugnes oaččui permišuvnna 26.05.00 olles beaivvi .
Vararepresentanter	Várrelahtut
Jan Atle Samuelsen møtte for representant nr. 4 Steinar Pedersen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr 4 Steinar Pedersen várrelahttu Jan Atle Samuelsen leai čoahkkimis 23. - 26.05.00
Elisabeth H. Guttorm møtte for representant nr. 5 Marie Therese Nordsletta Aslaksen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr 5 Marie Therese N. Aslaksen várrelahttu Elisabeth H. Guttorm leai čoahkkimis 23. - 27.05.00
Per Edvin Varsi møtte for representant nr. 10 Willy Olsen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr 16 Willy Olsen várrelahttu Per Edvin Varsi leai čoahkkimis 23. - 26.05.00
Kaja Langgård møtte for representant nr. 21 Tor Nilsen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr 21 Tor Nilsen várrelahttu Kaja Langgård leai čoahkkimis 23. - 26.05.00
Klemet Erland Hætta møtte for representant nr. 10 Ole Henrik Magga 23. mai kl. 09.00 -15.45 .	Áirasa nr 10 Ole Henrik Magga várrelahttu Klemet Erland Hætta leai čoahkkimis 23.05. dii 15.45 rádjái .
Inger Anne I. Eira møtte for representant nr. 16 Per Edvin Varsi 25. mai kl. 09.00 - 12.00 .	Per Edvin Varsi várrelahttu Inger Anne I. Eira leai čoahkkimis 25.05. dii. 09.00 rájes gitta dii. 12.00 rádjai .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Møteinnkalling av 26.04.2000 med innstilling til saksliste	26.04.00 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu .
Innleverte forslag og eventuelle merknader	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Innkalling av 26.04.2000 med saksliste og tilleggssak godkjennes .	26.04.2000 gohččun áššelisttuin ja lassiášši dohkkehuvvo .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Godkjenning av innkalling	Gohččuma dohkkeheapmi :
Innkallingen av 26.04.2000 ble enstemmig godkjent	26.04.00 beaiváduvvon gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Godkjenning av saksliste	Áššelisttu dohkkeheapmi :
Sakslisten som fulgte innkallingen ble enstemmig godkjent med følgende tilleggssak :	Áššelistu , mii čuovui gohččuma dohkkehuvvui ovttajienalaččat , oktan čuovvovaš lassiáššiin :
Sak 30/00 Søknad om fritak som vararepresentant - Elisabeth Erke Blaser	Ášši 30/00 Várrelahttun luvven Elisabeth Erke Blaser
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler	Sáhkaovddideaddji
Replikk	Replihkka
Johan Mikkel Sara , saksordfører	Johan Mikkel Sara , áššejođiheaddji
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Innkalling av 26.04.2000 med saksliste og tilleggssak ble enstemmig godkjent .	26.04.00 gohččun oktan áššelisttuin ja lassiášši dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Saken ble avsluttet 23. mai 2000 kl. 09.13 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 23. b. dii. 0913 .
Sak 17/00 Søknad om permisjon - representant Steinar Pedersen	Ášši 17/00 Virgelohpeohcan - Steinar Pedersen
Saken påbegynt 23. mai 2000 kl. 09.13 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 23. b. dii. 0913 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Søknad av 22. mars 2000	Steinar Pedersena 22.03.00 beaiváduvvon ohcan
Innleverte forslag og eventuelle merknader	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Hallgeir Skøyen Varsi tiltrer som representant for Steinar Pedersen i valgkrets 2 Deatnu / Tana .	Hallgeir Skøyen Varsi šaddá áirrasin Steinar Pedersena sadjái válgakreatsas 2 Deatnu / Tana .
Kirstin Biti Johansen og Jan Atle Samuelsen tiltrer som henholdsvis 1. og 2. vararepresentant for 1. representant Steinar Pedersen i Deatnu / Tana valgkrets .	Kirstin Biti Johansen ja Jan Atle Samuelsen šaddaba 1. ja 2. várrelahttun áirasii 1 Steinar Pedersen Deanu / Tana válgakreatsas .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Randi Solli Pedersen , saksordfører	Randi Solli Pedersen , áššeovddideaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Hallgeir Skøyen Varsi tiltrer som representant for Steinar Pedersen i valgkrets 2 Deatnu / Tana .	Hallgeir Skøyen Varsi šaddá áirrasin Steinar Pedersena sadjái válgakreatsas 2 Deatnu / Tana .
Kirstin Biti Johansen og Jan Atle Samuelsen tiltrer som henholdsvis 1. og 2. vararepresentant for 1. representant Steinar Pedersen i Deatnu / Tana valgkrets .	Kirstin Biti Johansen ja Jan Atle Samuelsen šaddaba 1. ja 2. várrelahttun áirasii 1 Steinar Pedersen Deanu / Tana válgakreatsas .
Saken avsluttet 23. mai 2000 kl. 09.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 23. b. dii. 09.15 .
Sak 18/00 Sametingets forretningsorden	Ášši 18/00 Sámedikki čoahkkinortnet
Saken påbegynt 23. mai 2000 kl. 09.18 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 23. b. dii. 09.18 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Innleverte forslag og eventuelle merknader	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Endring i forretningsorden § 14 Avstemninger	Rievdadusat čoahkkinortnegis § 14 Jienastanvuogit
Møtelederen kan da foreta kontravotering .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá čađahit vuostejienasteami .
Eksisterende pkt. a ) og eksisterende pkt. b ) blir til henholdsvis pkt. b ) og nytt pkt. c ) .	Dálá a ) čuo. ja dálá b ) čuo. šaddet namalassii b ) čuo. ja ođđa c ) čuo.
Siste setning i eksisterende pkt. a ) Alternativt kan voteringsanlegg nyttes utgår .	Maŋimuš cealkka dálá a ) čuo. Nubbi vejolašvuohta lea atnit jienastanreaiddu váldo eret .
Første setning i siste ledd endres til : Ved avstemning etter § 14 a , b og c avgjøres saken . . .	Maŋimuš lađđasa vuosttas cealkka rievdaduvvo dánin : Go jienastuvvo § 14 a , b ja c mielde , de ášši mearriduvvo . . . .
osv. .	jnv. .
Bruk av det nye sametingsbygget	Ođđa sámediggevistti geavaheapmi
Sametinget gir møtelederskapet i oppgave å avgjøre om tinget skal leie ut rom i det nye sametingsbygget til møtevirksomhet ol . , og eventuelt å utarbeide regler for utleie av rommene .	Sámediggi addá čoahkkinjođihangoddái bargun mearridit galgá go diggi láigohit ođđa sámediggevistti lanjaid čoahkkimiidda jdd. , ja jos nu galgá , de ráhkadit njuolggadusaid maid mielde lanjaid láigoha .
Reglene skal være klare innen utgangen av år 2000 .	Njuolggadusat galget leat gárvásat ovdal 2000-jagi loahpa .
Forslag 1 , representant Ove Johnsen SVF .	Eavttuhus 1 , Ove Johnsen bokte , Sámi válgalihttu :
Tillegg til § 11 :	Lasáhus 11 paragrafii :
Svar på alle spørsmål i hht. § 11 , skal deles ut til representantene før behandlingen av saken starter .	Vástádusat gažaldagaide prf 11 vuođul , galget juogaduvvot áirasiidda ovdal go ášši gieđahallan álggahuvvo .
Siste setning endres til følgende :	Árvalus čoahkkinjođihangotti árvalussii :
Reglene skal godkjennes av plenum før utleie kan finne sted .	Dievasčoahkkin galgá dohkkehit njuolggadusaid ovdal go vistti sáhttá láigohit .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Forslag 1 ble oversendt møtelederskapet	Árvalus 1 sáddejuvvo čoahkkinjođihangoddái .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Eva Josefsen , saksordfører	Eva Josefsen , áššeovddideaddji
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Endring i forretningsorden § 14 Avstemninger	Rievdadusat čoahkkinortnegis § 14 Jienastanvuogit
Møtelederen kan da foreta kontravotering .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá čađahit vuostejienasteami .
Eksisterende pkt. a ) og eksisterende pkt. b ) blir til henholdsvis pkt. b ) og nytt pkt. c ) .	Dálá a ) čuo. ja dálá b ) čuo. šaddet namalassii b ) čuo. ja ođđa c ) čuo.
Siste setning i eksisterende pkt. a ) Alternativt kan voteringsanlegg nyttes utgår .	Maŋimuš cealkka dálá a ) čuo. Nubbi vejolašvuohta lea atnit jienastanreaiddu váldo eret .
Første setning i siste ledd endres til : Ved avstemning etter § 14 a , b og c avgjøres saken . . . . .	Maŋimuš lađđasa vuosttas cealkka rievdaduvvo dánin : Go jienastuvvo § 14 a , b ja c mielde , de ášši mearriduvvo . . . .
osv. .	jnv. .
Bruk av det nye sametingsbygget	Ođđa sámediggevistti geavaheapmi
Sametinget gir møtelederskapet i oppgave å avgjøre om tinget skal leie ut rom i det nye sametingsbygget til møtevirksomhet ol . , og eventuelt å utarbeide regler for utleie av rommene .	Sámediggi addá čoahkkinjođihangoddái bargun mearridit galgá go diggi láigohit ođđa sámediggevistti lanjaid čoahkkimiidda jdd. , ja jos nu galgá , de ráhkadit njuolggadusaid maid mielde lanjaid láigoha .
Reglene skal være klare innen utgangen av år 2000 .	Njuolggadusat galget leat gárvásat ovdal 2000-jagi loahpa .
Saken avsluttet 23. mai 2000 kl. 09.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 23. b. dii. 09.30 .
Sak 19/00 Sametingets beretning om virksomheten	Ášši 19/00 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra
Saken påbegynt 23. mai 2000 kl. 09.30 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 23. b. dii. 09.30 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sametingsrådets beretning om virksomheten :	Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra
Beretningen omfatter Sametingsrådets aktiviteter fra 20.02.00 til og med 07.05.00 .	Dieđáhus guoská ráđi doaimmaide 20.02.00 rájes 07.05.00 rádjái .
Om virksomheten	Doaimma birra
Sametingsrådet har i perioden avholdt 3 møter , hvorav 1 telefonmøte , og behandlet 30 saker .	Sámediggeráđđi lea áigodagas doallan 3 čoahkkima , dain 1 telefončoahkkima , ja gieđahallan 30 ášši .
Som det fremgår av vedlegget har rådet i tillegg deltatt på en rekke møter og representasjoner .	Nugo oidno mildosis , de lea ráđđi maid leamaš ollu čoahkkimiin ja ovddastan Sámedikki ollu oktavuođain .
Saksområder	Áššesuorggit
2.1 Barne- og ungdomssaker	2.1 Mánáid- ja nuoraidáššit
Sametingsrådet som er barne- og ungdomsprosjektets styringsgruppe , har 13.03.00 avholdt møte med Røros kommunes politiske ledelse .	Sámediggeráđđi mii lea mánáid- ja nuoraidprošeavtta stivrenjoavku , lea 13.03. leamađ čoahkkimis R ¸ros gieldda politihkalađ njunnođiiguin .
Temaet på møtet var bl.a. barnehage og skole-situasjonen for samiske barn og unge i kommunen .	Čoahkkima fáddán lei ea.ea. gieldda sámi mánáid ja nuoraid mánáidgárde- ja skuvladilálašvuohta .
Kommunens representanter understreket spesielt problemet med å skaffe personell med kompetanse i samisk språk .	Røros gielda deattuhii earenoamážit man váttis lea fidnet bargiid geain lea giellagelbbolašvuohta .
På administrativt nivå ble det i tillegg avholdt møter med samiske foreldre , kommunen og videregående skole .	Maiddái hálddahuslaš dásis dollui čoahkkin sámi váhnemiiguin , gielddain ja joatkkaskuvllain .
Som oppfølging av dette pågår et samarbeid med kommunen for å styrke språktilbudet i barnehagesektoren .	Čuovvuleapmin dása lea Sámediggi dál ovttas gielddain bargamin nannet mánáidgárddi giellafálaldaga .
Et møte med Oslo kommunes politiske ledelse er under planlegging .	Maiddái Oslo gieldda politihkalaš njunnošiiguin leat plánemin čoahkkima .
Referansegruppa for prosjektet har avholdt et møte i perioden , og kommet med flere forslag til framtidige løsninger for Sametingets arbeid med barn og unge , bl.a. ungdomskvotering til Sametinget .	Prošeavtta referánsajoavku lea áigodagas doallan ovtta čoahkkima , ja evttohan máŋga čovdosa Sámedikki boahttevaš mánáid- ja nuoraidbarggu hárrái , ea.ea. nuoraidkvoterema Sámediggái .
Prosjektperioden for barne- og ungdomsprosjektet avsluttes 30.09.00 .	Mánáid- ja nuoraidprošeakta loahpahuvvo 30.09.00 .
Strategier for oppfølging av prosjektet vil bli forelagt plenum .	Prošeavtta čuovvuleami strategiijat galget ovddiduvvot dievasčoahkkimii .
På fellesmøtet mellom Sametingsrådet og Samisk språkråd 14.03.00 , presenterte språkrådet et språkmotiveringsprosjekt over 5 år .	Sámediggeráđi ja Sámi giellaráđi gaskasaš čoahkkimis 14.03.00 presenterii giellaráđđi giellamovttiidahttinprošeavtta mii galggašii bistit 5 jagi .
Det var enighet om at prosjektet knyttes til barne- og ungdomsplanen og handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder , fordi alle disse prosjektene har en felles målsetting .	Lei ovttamielalašvuohta čatnat prošeavtta mánáid- ja nuoraidplánii ja Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplánii , danne go buot dáin prošeavttain lea oktasaš áigumuš .
Arbeidet følges opp gjennom den administrative prosjektgruppen .	Barggu galgá hálddahuslaš prošeaktajoavku čuovvulit .
Arbeidsgruppen som har forberedt overføring av det særskilte tilskuddet til samiske barnehager til Sametinget i 2001 har 03.04.00 avgitt sin rapport .	Bargojoavku mii lea ráhkkanahttán sámi mánáidgárddiid earenoamáš doarjaga sirdima Sámediggái 2001:s , lea 03.04.00 buktán iežas raportta .
Rapporten vil bli behandlet på rådsmøtet 14. -16.06.00 , mens retningslinjene for ordningen vil bli behandlet på plenumsmøtet til høsten .	Sámediggeráđđi áigu čoahkkimistis14.-16.06 . 00 gieđahallat raportta , ja ortnega njuolggadusaid galgá fas dievasčoahkkin gieđahallat dán čavčča .
2.2 Opplæringssaker	2.2 Oahpahusáššit
Sametingsrådet har avgitt uttalelse om etablering av et faglig tyngdepunkt for samiske brukere innenfor spesialpedagogikk ( jf. sak R 43/00 , møtebok 5/00 ) .	Sámediggeráđđi lea buktán cealkámuša earenoamášpedagogalaš fágalaš guovddáža ásaheami birra sámi geavaheddjiide ( vrd. ášši R 43/00 , čoahkkingirji 5/00 ) .
Midlene fordeles av Sametinget i hht. gjeldende handlingsplan og årsplan for 2000 .	Sámediggi juogada ruđaid 2000 jagi gustovaš doaibmaplána ja jahkeplána vuođul .
Rådet har gitt utredningsarbeidet et mandat , og vil innen kort tid oppnevne et faglig utvalg bestående av 7 medlemmer til å forestå arbeidet .	Ráđđi lea mearridan čielggadanbarggu mandáhta , ja áigu boahtte ráđđečoahkkimis nammadit fágalaš 7 olbmo lávdegotti dán barggu dahkat .
Arbeidet skal være sluttført innen 1. april 2001 .	Bargu galgá leat gárvvistuvvon 2001 cuoŋománu 1. b. rádjái .
Barne- og familiedepartementet har gitt et ekstraordinært tilskudd på kr. 200 000,- i inneværende år til læremiddelutvikling og utviklingsarbeid innenfor samisk barnehagesektor ( jf. sak R 29/00 , møtebok 5/00 ) .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta lea dán jagi addán kr. 200 000,- earenoamáš doarjjan sámi mánáidgárdesuorggi oahpponeavvoovddideapmái ja ovddidanbargui ( vrd. ášši R 29/00 , čoahkkingirji 5/00 ) .
Rådet har prioritert midlene til veiledningsarbeid , seminar for ansatte i samiske barnehager , læremidler for barnehagenivået og seminar for foreldre og barnehagepersonell i Nesseby og Musken .	Ráđđi lea ruđaid prioriteren oaivadanbargui , sámi mánáidgárdesemináraide , mánáidgárdedási oahpponeavvuide ja seminárii váhnemiidda ja mánáidgárdebargiide Unjárggas ja Muoskkis .
2.3 Rettighetssaker	2.3 Vuoigatvuođaáššit
Rådet har i forbindelse med FN-rapport om urfolk og deres rettigheter til land « Human Rights of Indigenous Peoples , Indigenous people and their relationship to land » , fremmet generelle merknader om rettighetssituasjonen for samene ( brev av 06.03.00 til UD ) .	Ráđđi lea ON:a « Human Rights of Indigenous Peoples , Indigenous people and their relationship to land » raportta oktavuođas eamiálbmogiid ja sin vuoigatvuođaid birra ovddidan oppalaš mearkkašumiid sápmelaččaid vuoigatvuođadili birra ( 06.03.00 reive OD:ii ) .
Sametingsrådet har 9.03.00 fremmet endringsforslag til mandatet for Samerettsutvalget sør for Finnmark .	Sámediggeráđđi lea 09.03.00 ovddidan rievdadusevttohusa Sámi vuoigatvuođalávdegotti mandáhta ektui máttabealde Finnmárkku .
Rådet er spesielt opptatt av at de sedvanemessige perspektiver kommer tilstrekkelig frem og ivaretas i samerettsutvalgets arbeid .	Ráđi mielas lea earenoamáš deaŧalaš ahte boaresvirot perspektiivvat oidnojit doarvái bures ja gozihuvvojit Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggus .
Når det gjelder lovarbeidet - oppfølgingen av samerettsutvalgets innstilling NOU 1997:4 , har Justisdepartementet etablert en interdepartemental arbeidsgruppe som skal forberede den politiske behandlingen for et statssekretærutvalg .	Go lea sáhka láhkabarggus — Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa NOU 1997:4 čuovvuleamis — de lea Justisdepartemeanta ásahan departemeanttaidgaskasaš bargojoavkku mii galgá stáhtačállilávdegoddái ráhkkanahttit politihkalaš gieđahallama .
Når proposisjonen skal fremmes er ikke avgjort .	Ii leat vel mearriduvvon goas proposišuvdna ovddiduvvo .
Presidenten har bedt om et møte med politisk ledelse i departementet for å drøfte den videre prosessen , og samtidig drøfte videreføringen av Samerettsutvalget i områdene sør for Finnmark .	Presideanta lea dáhtton čoahkkima departemeantta politihkalaš njunnošiiguin divaštallan dihte proseassa ovddos guvlui , ja seammás divaštallat Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu joatkka guovlluin máttabealde Finnmárkku .
2.4 Skytefelt	2.4 Báhčinguovllut
Etter initiativ fra tidligere statsråd Odd R. Enoksen ble det 26.04.00 avholdt et fellesmøte mellom statssekretær Pedersen i Kommunal- og regionaldepartementet , statssekretær Singsaas i Forsvarsdepartementet og sametingspresidenten om Mauken-Blåtind skytefelt .	Ovddeš stáhtaráđi Odd R. Enoksen initiatiivva vuođul dollojuvvui 26.04.00 oktasaščoahkkin Gielda- ja guovludepartemeantta stáhtačálli Pedersen , Suodjalusdepartemeantta stáhtačálli Singsaas ja sámediggepresideantta gaskka Meavkke-Alitčohka báhčinguovllu birra .
Presidenten orienterte om Sametingets syn på saken , og understreket behovet for at saken måtte løftes opp til politisk nivå , dvs. at sentrale myndigheter må engasjere seg i saken .	Presideanta muitalii makkár oaidnu Sámedikkis lea dán áššis , ja deattuhii man deaŧalaš lea loktet ášši politihkalaš dássái , mii mearkkaša dan ahte guovddáš eiseválddit fertejit čájehit beroštumi áššái .
Statssekretærene orienterte om at forsvarsministeren , landbruksministeren og kommunal- og regionalministeren har nedsatt en kontaktgruppe til samordning av saksbehandlingen for Mauken-Blåtindprosjektet .	Stáhtačálliguovttos muitaleigga ahte suodjalusminister , eanadoallominister ja gielda- ja guovluminister leat nammadan joavkku mii galgá Meavkke-Alitčohka prošeavtta áššemeannudeami ovattastahttit .
Kontaktgruppen er på administrativt nivå og ledes av Forsvarsdepartementet .	Joavku lea hálddahuslaš dásis , ja lea Suodjalusdepartemeanta mii jođiha dan .
Sametingsrådet har tidligere bedt om at sammenbindingens reindriftsfaglige grunnlag vurderes på nytt .	Sámediggeráđđi lea ovdal dáhtton ođđasis árvvoštallat oktiičatnama boazodoallofágalaš vuođu .
Sametingsrådet har forøvrig bedt om møte med landbruksministeren for å drøfte Mauken-Blåtindsaken , dyrevernloven , Sametingets stilling og rolle i forhold til reindrifta og evaluering av reindriftsforvaltningen .	Sámediggeráđđi lea maid dáhtton čoahkkima eanadoalloministeriin digaštallan dihte Meavkke-Alitčohka ášši ja maid elliidsuodjaluslága , Sámedikki árvvu ja saji boazodoalus ja boazodoallohálddašeami evaluerema .
Det ble etter anmodning fra Porsanger kommune , avholdt møte 20.03.00 med representanter fra kommunen , bl.a. om Halkavarre skytefelt .	Porsáŋggu gieldda ávžžuhusa vuođul dollui 20.03.00 čoahkkin gieldda ovddasteddjiiguin ea.ea. Hálkavári báhčinguovllu birra .
I løpet av møtet orienterte presidenten og visepresidenten kommunens representanter om Sametingets syn på saken .	Presideanta ja várrepresideanta čilgiiga čoahkkimis gieldda ovddasteddjiide Sámedikki oainnu áššis .
Sametinget har forøvrig mottatt brev av 18.02.00 fra tidligere forsvarsminister Løwer om forsvarets syn på etablering av skytefeltet og forholdet til reindrifta både før og etter 1996 .	Sámediggi lea maid ožžon ovddeš suodjalusminister Løwer 18.02.00 reivve suodjalusa oainnu birra báhčinguovlluid ásaheapmái ja oktavuođa birra boazodollui sihke ovdal ja maŋŋá 1996 .
I brevet skisseres ingen forslag til løsning i forholdet mellom forsvaret og reindrifta , og rådet vil følge opp saken i nær fremtid .	Reivves eai lean árvaluvvon makkárge čovdosat suodjalusa ja boazodoalu soahpameahttunvuođa ektui , ja ráđđi áigu fargga čuovvulit ášši .
2.5 Helse- og sosialsaker	2.5 Dearvvasvuođa- ja sosiálaáššit
For 2000 har Sosial- og helsedepartementet tildelt Sametinget kr. 4.6 mill. kr. til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse og sosialtjenester til den samiske befolkning .	Departemeanta lea 2000 jahkái juolludan kr. 4,6 mill. . Sámediggái NOU 1995:6 Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána čuovvuleapmái sámi álbmogii .
Søknadsfristen for prosjektmidler var 21.01.00 .	Prošeaktaruđaid ohcanáigemearri lei 21.01.00 .
Det er søkt om midler til 51 prosjekter , deriblant 18 oppfølgings-prosjekter fra 1998/1999 .	Leat boahtán ruhtaohcamat 51 prošektii , dain 18 čuovvulanprošeavtta 1998/1999 rájes .
I 1999 var det til sammenligning 59 prosjektsøknader .	1999:s ledje 59 prošeaktaohcama .
Søknadene er behandlet , og kr. 3 710 000 er fordelt , jf. vedlegg .	Ohcamat lea gieđahallojuvvon , ja kr. 3 710 000 lea juogaduvvon , vrd. mildosa .
Oppfølging av arbeidet med urfolks helse som Verdens helseorganisasjon ( WHO ) har innledet , har vært en del av arbeidsområdet til Sametinget i denne perioden .	Eamiálbmogiid dearvvasvuođabarggu čuovvuleapmi , maid máilmmi dearvvasvuođaorganisašuvdna ( WHO ) lea vuolggahan , lea Sámedikki dán áigodaga barggu oassin .
Saken er løftet inn i Samisk parlamentarisk råd med sikte på felles oppfølging fra sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Ášši lea loktejuvvon Sámi parlamentáralaš ráđđái danin vai Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiin šaddá oktasaš čuovvuleapmi .
På administrativt nivå er det innledet et samarbeid med Helseregion Nord .	Hálddahuslaš dásis leat bargagoahtán ovttas Helseregion Nord:ain .
Sametinget vil komme med innspill på hvordan den samiske dimensjonen skal ivaretas i helse- og sosialplanene som er under utarbeiding på regionalt nivå .	Sámediggi áigu árvalit mo sámi beali galggašii gozihit dearvvasvuođa- ja sosiálaplánain mat regiovnnalaš dásis leat ráhkaduvvomin .
2.6 Informasjonsvirksomhet	2.6 Diehtojuohkindoaibma
Rådet har det siste året prioritert en grundig gjennomgang av Sametingets interne arbeidsform og informasjonsflyt .	Ráđđi lea maŋimuš jagi prioriteren vuđolaččat árvvoštallat Sámedikki siskkáldas bargovuogi ja diehtojuohkima .
Dette har vært nødvendig for å kartlegge behovene for intern-informasjon , samt tilrettelegging av informasjonsarbeidet eksternt .	Dán lea leamaš dárbu dahkat go áigguimet iskat mo lea dárbu siskkáldas dieđuide ja maiddái láhčit diehtojuohkinbarggu olggošguvlui .
I samarbeid med TromsData AS er det gjennomført et forprosjekt .	Leat ovttas TromsData AS:in čađahan ovdaprošeavatta .
På bakgrunn av forprosjektet , er det utarbeidet en kravspesifikasjon for informasjonstilbud på internett og intranett .	Ovdaprošeavtta vuođul lea ráhkaduvvon gáibádusčilgehus interneahta ja intraneahta diehtojuohkinfálaldahkii .
Krav-spesifikasjonen er sendt ut til mulige leverandører .	Gáibádusčilgehus lea sáddejuvvon vejolaš vuovdiide .
Aktuelle leverandører vil bli invitert til å levere tilbud på en komplett elektronisk publiseringsløsning for intranett , ekstranett og internett .	Áigut bivdit vejolaš vuovdiid buktit fálaldaga ollislaš elektruvnnalaš publiserenčovdosii intranehttii , ekstranehttii ja internehttii .
Arbeidet er komplisert og tidkrevende , men målet er at Sametingets nye nettsider skal være operative ved innflytting i Sametingsbygningen høsten 2000 .	Bargu lea moalkái ja gáibida ollu áiggi , muhto ulbmilin lea ahte Sámedikki ođđa neahttasiiddut galget leat anus go fárret ođđa vistái 2000 čavčča .
Rådet har på bakgrunn av 15 innsendte forslag fra seks kunstnere valgt en logo for Sametinget .	Ráđđi lea 15 evttohusa vuođul maid guhtta dáiddára leat sádden sisa , válljen Sámedikki logo .
Interiørarkitekt Rannveig Getz har laget denne logoen med motto " Diggi 2 " .	Interiørarkiteakta Rannveig Getz lea ráhkadan dán logo , mas fáddán lea « Diggi 2 » .
Det arbeides nå med å utforme en helhetlig grafisk profil for hele sametingssystemet .	Dál lea hápmejuvvomin ollislaš gráfalaš dovdomearka oppa sámediggevuogádahkii .
Det innebærer redesign av alle Sametingets dokumenter , samt utarbeidelse av retningslinjer og prinsipper for bruk av Sametingets logo og andre grafiske elementer .	Dat mearkkaša ahte buot dokumeanttaide galgá šaddat ođđa designa , ja ahte galget ráhkaduvvot njuolggadusat ja prinsihpat Sámedikki logo ja eará gráfalaš beliid geavaheapmái .
Det skal utarbeides en designhåndbok for Sametinget .	Galgá maid ráhkaduvvot designagiehtagirji Sámediggái .
Utarbeidelse av grunnleggende informasjonsmateriell igangsettes før sommmeren .	Ovdal geasi áigut ráhkadišgoahtit vuođđu diehtojuohkinávdnasiid .
Målet er i første omgang å utarbeide basisinformasjon om Sametinget for besøkende i Sametings-bygningen .	Lea mihttomearrin vuos ráhkadit vuođđodieđuid Sámedikki birra olbmuid váras geat guossis finadit .
Materiellet skal tilrettelegges for bruk i brosjyrer og annet materiell om Sametinget .	Dieđut galget heivehuvvot gihppagiidda ja eará diehtojuohkinávdnasiidda Sámedikki birra .
Rådet har i tillegg fremmet uttalelse om plikt og rettighetsinformasjon på internett ( brev av 06.04.00 ) og til ytringsfrihetskommisjonens utredning NOU 1999:27 ( jf. møtebok 3/00 , sak R 31/00 .	Ráđđi lea maid ovddidan cealkámuša geatnegasvuođa- ja vuoigatvuođadieđuid birra interneahtas ( 06.04.00 reive ) ja cealkinfriijavuođakommišuvnna čielggadussii NOU 1999:27 ( vrd. ášši R 31/00 , čoahkkingirji 3/00 ) .
2.7 Sametingsvalget 2001	2.7 Sámediggeválga 2001:s
Dette fremkom i møtet mellom statssekretær Steinar Pedersen og presidenten 26.04.00 .	Dán birra muitaluvvui ea.ea. čoahkkimis 26.04.00 stáhtačálli Steinar Pedersen ja presideantta gaskka .
Departementet vil gi en skriftlig redegjørelse i saken .	Departemeanta áigu buktit čálalaš čilgehusa áššis .
Kommunal- og regionaldepartementet har nedsatt en gruppe med deltakelse fra Sametingets administrasjon , som skal forberede valget 2001 .	Gielda- ja guovludepartemeanta lea nammadan joavkku mas Sámedikki hálddahus lea mielde , ja mii galgá ráhkkanit 2001 válgii .
Første møtet i gruppen var 11.04.00 .	Joavkku vuosttas čoahkkin lei 11.04.00 .
På møtet ble det gjennomgått en arbeidsplan for forberedelser til sametingsvalget i 2001 .	Čoahkkimis geahčaduvvui ráhkkananbargoplána 2001 sámediggeválgii .
Departementet lovte også at de med det første skal sette i kraft bestemmelsen i valgreglenes § 17 angående registrering av samepolitiske enheter .	Departemeanta lohpidii maid fargga bidjat fápmui válganjuolggadusaid § 17 mearrádusa sámepolitihkalaš ovttadagaid registrerema birra .
I løpet av august - september vil departementet ha klar et nytt sett forskrifter som skal sendes ut på høring .	Deparemeanta áigu ovdal borgemánu-čakčamánu loahpa ráhkadit ođđa njuolggadusaid mat galget sáddejuvvot gulaskuddamii .
De skal også ha klar en Ot.prp i løpet av høsten for endringer av sameloven angående nedleggelse av kretssamevalgstyrene .	Dat áigu maid dán čavčča ovddidit odeldiggeproposišuvnna sámelága rievdadusaid birra kretsasámeválgastivrraid heaittiheami dáfus .
Ordet kretssamevalgstyret står nevnt en plass i loven og dette må endres .	Sátni kretsasámeválgastivra lea namuhuvvon ovtta sajis lágas , ja dan ferte rievdadit .
Departementet var også meget innstilt på å få igangsatt informasjonstiltak for å motivere til innskriving i samemanntall og til stemmegivning ved sametingsvalget .	Departemeanta lei maid hui mielas álggahit diehtojuohkindoaimmaid mat galggašedje olbmuid movttiidahttit čálihit iežaset sámi jienastuslohkui ja jienastit sámediggeválggas .
Rådet er tilfreds med dette og vil følge opp dette arbeidet i nærmere dialog med departementet .	Ráđđi lea duhtavaš dasa , ja áigu čuovvulit ášši dárkileabbo ságastallamiin departemeanttain .
Rådet vil også reoppnevne valggruppen som spesielt skal se på mandatfordelingen og valgkretsinndeling i Sametinget .	Ráđđi áigu maid ođđasis nammadit válgajoavkku mii earenoamážit galgá árvvoštallat Sámedikki mandáhtajuogadeami ja válgabiirejuogadeami .
Dette arbeidet bør ferdigstilles samtidig som det sentrale valglovutvalget , dvs. innen februar 2001 , og vil dermed ikke få virkning før sametingsvalget i 2005 .	Dát bargu galggašii gárvánit oktanaga guovddáš láhkalávdegotti bargguin , namalassii 2001 guovvamánus , ja danne ii gártta dat guoskat ovdal go 2005 sámediggeválgii .
2.8 Samisk tusenårssted - Østsamisk museum	2.8 Sámi duhátjahkebáiki — nuortalaš museá
Presidenten har i møte med statssekretær Steinar Pedersen i Kommunal- og regional-departementet ( KRD . ) 26.04.00 bedt KRD ta ansvar for at Regjeringen bevilges midler til arbeidet for realisering av østsamisk museumsbygg i 2001 .	Presideanta lea čoahkkimis Gielda- ja guovludepartemeantta ( GGD ) stáhtačálli Steinar Pedersen:ain 26.04.00 bivdán GGD:a váldit ovddasvástádusa ja fuolahit ahte Ráđđehus juolluda ruđaid nuortalaš museávistti duohtandahkamii 2001:s .
Presidenten uttrykte Sametingets bekymring for at Stortingets behandling ikke følges opp i 2001 ( jf. Innst. S. 246 og Budsjett innst .	Presideanta logai Sámedikki ballat ahte Stuorradikki gieđahallan ii čuovvuluvvo 2001:s ( vrd. Innst. S. 246 ja Budsjettinnst .
S. Nr. 2 - 1999-2000 ) .	S. Nr. 2 — 1999-2000 ) .
Presidenten ba også KRD påvirke Kulturdepartementet til en revurdering av søknaden om støtte til nasjonal samisk tusenårsmarkering som skal arrangeres som en kulturuke til høsten ( tilsammen kr. 184.000 fra KR og KRD ) .	Presideanta dáhtui maid GGD:a hálahit Kulturdepartemeantta ( KD ) ođđasis árvvoštallat doarjjaohcama nášuvnnalaš sámi duhátjahkečalmmusteapmái mii galggašii lágiduvvot kulturvahkkun čakčat ( oktiibuot kr. 184 000 KD:s ja GGD:s ) .
Kulturdepartementet har avslått søknaden med begrunnelse i at det ikke ytes støtte til de enkelte områdenes tusenårsmarkeringer .	KD lea biehttalan ohcama dainna ákkain ahte eai atte doarjaga ovttaskas guovlluid duhátjahkečalmmustemiide .
Nasjonal samisk tusenårsmarkering er ikke et enkelt områdes markering , og KRD vil følge opp saken .	Nášuvnnalaš sámi duhátjahkečalmmusteapmi ii leat ovttaskas guovllu čalmmusteapmi , ja GGD lea lohpidan ovddidit ášši .
I møte med kulturminister Ellen Horn 3.05.00 etterlyste presidenten nok en gang departementets svar på Sametingets og Stortingets vedtak om bevilgninger til østsamisk museum i 2001 .	Čoahkkimis kulturminister Ellen Horn:ain 03.05.00 jearai presideanta fas ođđasis gosa departemeantta vástádus Sámedikki ja Stuorradikki mearrádussii juolludeami hárrái nuortalaš museái 2001:s lea šaddan .
Statsråden orienterte om at departementet vil gå inn for nybygg , dette bekreftes også i departementets brev av 04.05.00 , jf. vedlegg .	Stáhtaráđđi muitalii ahte departemeanta dáhtošii huksejuvvot ođđa vistti , ja dat lea maid duođaštuvvon 09.05.00 reivves , gč. mildosa .
Sametingsrådet er tilfreds med at departementet endelig har tatt en beslutning , og imøteser en bevilgning allerede i 2001 .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go departemeanta viimmat lea mearridan maid dáhttu , ja vuordá juolludeami juo 2001:s .
2.9 Fiskerisaker	2.9 Guolástusáššit
Presidenten og rådsmedlem Berit Ranveig Nilssen har 5.05.00 hatt møte med fiskeriminister Otto Gregussen .	Presideanta ja ráđđelahttu Berit Ranveig Nilssen leaba 05.05.00 leamaš čoahkkimis guolástusminister Otto Gregussen:ain .
Temaene for møtet var handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder , oppfølging av innstilling fra Samisk fiskeriutvalg ( avgitt 10.04.97 ) , kongekrabbe - forvaltning , fangst og forskning - og sel- og kveisproblematikken i kyst- og fjordområdene .	Čoahkkima fáddán ledje Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána , sámi guolástuslávdegotti árvalusa ( geigejuvvon 10.04.97 ) čuovvuleapmi , gonarasreabbá — hálddašeapmi , bivdu ja dutkan — ja njuorjo- ja « kveis » - váttisvuohta riddo- ja vuotnaguovlluin .
Fiskeriministeren var positiv til å foreta en ny vurdering av spørsmålet om midler til oppfølging av handlingsplanen for kyst- og fjordområdene , særlig siden planen følger opp mange av Samisk fiskeriutvalgs forslag .	Guolástusminister lei mielas ođđasis árvvoštallat ášši ruđaid hárrái Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána čuovvuleapmái , earenoamážit danne go plána čuovvula máŋga sámi guolástuslávdegotti evttohusain .
Rådet vil rette en ny skriftlig henvendelse til departementet om dette .	Ráđđi áigu fas ovddidit departementii čálalaš gažaldaga dán birra .
Når det gjelder krabbe som ressurs , ba rådet om mer fangst av kongekrabbe og mer forskning av konsekvensene , samt midler til redskapsutvikling som teiner o.l. .	Go lea sáhka reappás resursan , de dáhtui ráđđi eambbo reabbábivddu ja eambbo dutkama váikkuhusain , ja ruđaid bivdoneavvuid ovddideapmái .
Rådet ba også om at fiskerne / fjord- og kystflåten må sikres erstatning pga skadevirkningene av selinvasjonene , og større fellingstillatelse av kystbestanden samt deltakelse fra tinget i forvaltningen av kystselen .	Ráđđi dáhtui maid guolásteddjiide / riddo- ja vuotnafatnasiidda sihkkarastit buhtadusa vahágiid ovddas maid njurjot leat dagahan ja lobi bivdit eambbo njuruid , ja ahte Sámediggi galgá beassat leat mielde hálddašeamen riddonjurjo .
Økt forskning på skadevirkningene av kveis ble også fremmet som sak .	Maiddái eambbo dutkan « kveisa » váhágiin ovddiduvvui áššin .
Fiskeriministeren var godt kjent med sakene og var generelt positiv til Sametingets forslag , bl.a vil Sametinget bli invitert til å delta i forvaltningen av kystselen .	Guolástusminister dovddai áššiid bures ja lei oppalaččat buorredáhtolaš Sámedikki evttohusaide , ja Sámediggi galgá ea.ea. bovdejuvvot mielde riddonjurjo hálddašeapmái .
Sametingsrådet har uttalt seg til regulering av deltakelse i notfiske etter sei nord for 62 breddegrad ( brev av 06.03.00 ) .	Sámediggeráđđi lea buktán cealkámuša sáidenuohttuma reguleremii davábealde 62 govdodatgráđa ( 06.03.00 reive ) .
Rådet er positiv til at Fiskeridepartementet ( FiD ) ikke stiller leveringskrav til båter under 13 m for å delta i notfiske etter sei .	Ráđđi atná buorrin go Guolástusdepartemeanta ii bija guollebuktingáibádusaid fatnasiidda mat leat vuollel 13 mehtera go áigot searvat sáidenuohttumii .
Rådet har ikke støttet forslaget om å høyne bifangst av sei nord for 62 breddegrad fra 25% til 40% for båter under 28 m ( brev 27.03.00 ) .	Ráđđi ii leat dorjon evttohusa bajidit sáiddi lassibivdun 25% rájes 40% rádjái fatnasiidda mat leat vuollel 28 mehtera , davábealde 62 govdodatgráđa ( 27.03.00 reive ) .
Norges Fiskarlags forslag om å oppjustere årets seikvote med 4.000 tonn , støttes ikke , da dette vil gå utover den vedtatte totalkvoten for sei nord for 62 breddegrad .	Norgga guolásteddjiidsearvvi evttohusa bajidit dán jagi sáideeari 4000 tonnain , eat doarjjo danne go dat čuozašii mearriduvvon ollislaš sáideearrái davábealde 62 govdodatgráđa .
Rådet har også oppfordret til fjerning av munningsfredningene for vassdragene Repparfjordelva og Lakselva i Kviby .	Ráđđi lea maid ávžžuhan jávkadit johkanjálbmeráfáidahttima Riehppovuonjogas ja Ráirrojogas .
Rådet etterlyser samtidig tiltak for tilbakeføring av lokalbefolkningens rettigheter til laksefiske .	Ráđđi ohcala maid doaibmabijuid luossabivdovuoigatvuođaid máhcaheami oktavuođas báikegotti olbmuide .
Rådet støtter ikke Finnmark fylkesmanns forslag til endring av fredningsonene ved elveutløp i Finnmark ( brev av 11.04.00 ) .	Ráđđi ii doarjjo Finnmárkku fylkkamánni rievdadusevttohusaid ráfáidahttinavádagad birra johkaoivožiin Finnmárkkus ( 11.04.00 reivves ) .
Fylkesmannen bes på en klarere måte begrunne behovet for å regulere bestandene med f.eks innføring og utvidelse av fredningssoner ved elveutløp .	Ráđđi dáhttu fylkkamánni čielgaseabbot čilget manne dáhtošii reguleret máddodaga omd. ráfáidahttinavádagaid ásahemiin ja viiddidemiin johkaoivožiin .
2.10 Lokal forvaltning - Oppfølging av handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder	2.10 Báikkáláš hálddašeapmi — sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána čuovvuleapmi
Den 18.02.00 ble det på administrativt nivå avholdt et møte mellom Kommunal- og regionaldepartementet , Fiskeridepartementet , Miljøverndepartementet og Sametinget .	18.02.00 dollui hálddahuslaš dási čoahkkin Gielda- ja guovludepartemeantta , Guolástusdepartemeantta , Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka .
Møtet kom i stand etter at Sametinget den 11.10.99 ba Kommunal- og regionaldepartementet om et møte hvor man på et bredt plan kunne diskutere lokal fiskeriforvaltning .	Čoahkkin mearriduvvui maŋŋá go Sámediggi 11.09.00 dáhtui čoahkkima Gielda- ja guovludepartemeanttain gos govda dásis sáhttá digaštallat báikkálaš guolástushálddašeami .
Konklusjonen av møtet var at Sametinget - sammen med nevnte departementer og ut fra de signaler som fremkom på møtet - skal lede det videre arbeid .	Čoahkkima boađusin lei ahte Sámediggi — ovttas namuhuvvon departemeanttaiguin ja signálaid vuođul mat čoahkkimis ovddiduvvojedje — galgá jođihit viidáseabbo barggu .
Det tas også sikte på å få diskutert alternative modeller ved igangsetting av lokal forvaltning i området .	Čoahkkima áigumuššan lei dahkat oainnusin makkár dárbbut leat báikkálaš hálddašeapmái Deanuvuonas .
Sametinget la frem resultatet fra dette møtet for nevnte departementer 10.05.00 , slik at man på en rask måte kan komme fram til tiltak som kan gjennomføres i Tanafjorden .	Ášši galgá maŋŋá gieđahallojuvvot politihkalaččat . Báikkálaš hálddašeami dáfus Divttasvuonas ja Ivggus , lea Sámi ealáhusráđđi dálá bušeahttarámmaid siskkobealde mearridan vuos álggahit dán Deanuvuonas .
På et senere tidspunkt vil saken bli politisk behandlet .	Dasto áigu várret ruđaid ulbmilii Divttasvuonas ja Ivggus .
Dersom Fiskeri-departementet bidrar med midler til handlingsplanen allerede i år , ligger grunnlaget bedre til rette for en forsering av disse to fjordene ( jf. punkt 2.9 foran )	Jos Guolástusdepartemeanta veahkehivččii ruđaiguin doaibmaplánii dán jagi juo , de livččii buoret vuođđu hoahpuhit barggu dán guovtti vuonas ( vrd. čuo. 2.9 ovddabealde ) .
2.11 Lokal Agenda 21 , samisk knutepunkt	2.11 Báikkálaš Agenda 21 , sámi guovddáš
Prosjektleder tiltrådte 1.02.00 .	Prošeaktajođiheaddji álggii virgái 01.02.00 .
Det er utarbeidet en egen strategiplan for Sametingets arbeid med Lokal Agenda 21 , behandlet i Samisk kulturminneråds møte 12.03.00 .	Lea ráhkaduvvon strategiijaplána Sámedikki bargui Báikkálaš Agendain 21 ( BA21 ) , mii gieđahallojuvvui Sámi kulturmuitoráđi čoahkkimis 12.03.00 .
Konkret arbeides det med integrering av LA 21 ved gjennomføringen av handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder og barne- og ungdomsprosjektet .	Dál leat bargamin ovttastahttit BA . 21 Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána ja Mánáid- ja nuoraidprošeavtta čađahemiide .
Det pågår også arbeid for å gjøre relevant informasjon og kunnskap om lokal Agenda 21 tilgjengelig på samisk .	Leat maid bargamin dan ala ahte relevánta dieđut ja máhttu BA 21 birra galget leat fidnemis sámegillii .
2.12 Regjeringens Nord-Norge utvalg	2.12 Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegoddi
Presidenten har sammen med de 4 nordligste fylkesordførerne deltatt i et møte med statsminister Jens Stoltenberg 05.05.00 om videreføring av Regjeringens Nord-Norge utvalg .	Presideanta lea ovttas 4 davimus fylkkaid fylkkasátnejođiheddjiiguin leamaš čoahkkimis stáhtaminister Jens Stoltenberg:ain 09.05.00 ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti joatkima birra .
Resultatet ble at utvalgets arbeid skal videreføres i møter mellom statsministeren , aktuelle statsråder og sametingspresidenten og de 4 nordligste fylkesordførerne .	Boađusin lei ahte lávdegotti bargu galgá jotkojuvvot čoahkkiimiin stáhtaministera , guoskevaš stáhtaráđiid , sámediggepresideantta ja 4 davimus fylkkaid fylkkasátnejođiheddjiid gaskka .
Antall møter og møteform vil bli nærmere vurdert .	Čoahkkimiid logu ja čoahkkimiid hámi galget árvvoštallat lagabui .
Det vil også bli nedsatt et eget statssekretærutvalg for Nord-Norge til å samordne Regjeringens arbeid overfor landsdelen .	Galgá maid nammaduvvot sierra stáhtačállilávdegoddi Davvi-Norgii ovttastahttin dihte Ráđđehusa barggu riikkaoasi ektui .
2.13 Samisk parlamentarisk råd ( SPR )	2.13 Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR . )
Samisk parlamentarisk råd ble konstituert i Karasjok 02.03.00 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi vuođđuduvvui Kárášjogas 02.03.00 .
Første styremøte avholdes i Karasjok 09.05.00 .	Vuosttas stivrračoahkkin dollojuvvo Kárášjogas 09.05.00 .
Saker på sakslisten er finansiering av arbeidet i Samisk parlamentarisk råd , Interreg-arbeidet , Arktisk råd , urfolkssaker i Barentssamarbeidet , fellesmøte mellom sameministrene og sametingspresidentene høsten 2000 og samisk representasjon i Nordisk råd .	Áššelisttu áššin leat Sámi parlamentáralaš ráđi barggu ruhtadeapmi , Interreg-bargu , Árktalaš ráđđi , Barentsovttasbarggu eamiálbmotáššit , sámeministeriid ja sámediggepresideanttaid oktasasčoahkkin 2000 čavčča ja sámi ovddasteapmi Davviriikkaid Ráđis .
2.14 Permanent Forum for urfolkssaker i FN	2.14 Eamiálbmotáššiide bissovaš forum ON:s
FNs menneskerettighetskommisjon har 27.04.00 vedtatt en resolusjon hvor man anbefaler at det etableres et permanent forum i FN for urfolkssaker .	ON:a olmmošvuoigatvuođakommišuvdna lea 27.04.00 mearridan resolušuvnna mii rávve ásahit bissovaš foruma ON:s eamiálbmotáššiide .
Anbefalingen vil ventelig godkjennes av FNs økonomiske og sosiale råd ( ECOSOC ) i juli i år .	Doaivumis ON:a ekonomalaš ja sosiálalaš ráđđi ( ECOSOC ) dohkkeha dan dán jagi suoidnemánus .
I desember 2000 er det ventet at FNs Generalforsamling vil fatte det endelige vedtaket om etablering .	2000 juovlamánus mearrida vuordimis ON:a váldočoahkkin loahpalaččat ásaheami .
Mandatet vil være vidt og vil omfatte menneskerettigheter , miljø , helse , utviklings- og utdanningsspørsmål .	Mandáhta šaddá viiddis ja šaddá guoskat olmmošvuoigatvuođaide , birrasii , dearvvasvuhtii , ja ovddidan-ja oahpahusáššiide .
Forslaget går utpå at organet skal bestå av 16 eksperter , fordelt på 8 regjeringseksperter og 8 urfolkseksperter .	Orgánas galggašedje evttohusa mielde leat 16 áššedovdi — 8 ráđđehusáššedovdi ja 8 eamiálbmotáššedovdi .
Ventelig vil de samiske områdene og Grønland utgjøre en region .	Vuordimis šaddá nu ahte sámi guovllut ja Ruonáeana dahket ovtta regiovnna .
Rådet har bedt om møte med utenriksministeren for å drøfte arbeidet med FN-erklæring om urfolk og Permanent Forum , samt samarbeidet mellom Utenriksdepartementet og Sametinget , urfolkssaker i Barentssamarbeidet , urfolksdimensjonen i Arktisk Råd og statsbudsjettet 2001 .	Ráđđi lea dáhtton čoahkkima olgoriikkaministeriin digaštallan dihte barggu ON:a eamiálbmotjulggaštusain ja bissovaš forumain , ja dasto ovttasbarggu Olgoriikkadepartemeantta ja Sámedikki gaskka , Barentsovttasbarggu eamiálbmotáššiid , Árktalaš ráđi eamiálbmotbeali ja 2001 stáhtabušeahta .
2.15 Arktisk Råd - deltakelse i SDP	2.15 Árktalaš ráđđi — searvan SDP:ii
Administrasjonen har i perioden deltatt i workshop om reindrift ( 22.-24.03.00 ) og fiskeri ( 05.-06.04.00 ) som er blitt arrangert av Arktisk råd .	Hálddahus lea áigodagas searvan workshop:ii boazodoalu birra ( 22.-24.03.00 ) ja guolásteami birra ( 05.-06.04.00 ) maid Árktalaš ráđđi lea lágidan .
Disse to områdene utgjør sammen med olje / gass satsningsområder i Arktisk råd ’ s program for bærekraftig utvikling ( Sustainable Developement program - SDP ) .	Dát áššit dahket ovttas oljjuin / gássain Árktalaš ráđi prográmma ceavzilis ovdáneami áŋgiruššansurggiid ( Sustainable Developement program - SDP ) .
Administrasjonen deltok også på møte i styringsgruppa for SDP 12.04.00 .	Hálddahus lei maid mielde SDP:a stivrenjoavkku čoahkkimis 12.04.00 .
Styringsgruppa foretok i dette møtet en oppsummering av erfaringene fra workshopene , samt diskuterte framtidige nasjonale strategier på de tre satsningsområdene .	Dán čoahkkimis ovddidii stivrenjoavku čoahkkáigeasu workshopaid vásihusain , ja digáštalai boahttevaš nášuvnnalaš strategiijaid dán golmma áŋgiruššansuorggis .
Dette kommer blant annet til syne i strategidokumentet som er utarbeidet for reindrift .	Dan oaidná čielgasit ea.ea. strategiijadokumeanttas mii boazodollui lea ráhkaduvvon .
Noe som er meget merkelig da reindriften er en meget viktig del av det materielle grunnlaget for mange urfolkskulturer i Arktis .	Dat lea hui imaš danne go boazodoallu lea máŋgga Árktisa eamiálbmotkultuvrra ávnnaslaš vuođu hui deaŧalaš oassin .
Med det utgangspunktet disse sakene hadde på det første ministermøtet i Arktisk råd i 1998 , er Sametingsrådet forundret over den manglende urfolksprofilen .	Dan vuođu geažil mii dáin áššiin lei Árktalaš ráđi vuosttas ministeriid čoahkkimis 1998:s , lea Sámediggeráđi mielas imaš go eamiálbmotprofiila váilu .
På sikt vil situasjonen nødvendiggjøre en nærmere vurdering av Sametingets deltakelse i programmet .	Dilli dahká dárbun áiggi mielde dárkileabbot árvvoštallat Sámedikki searvama prográmmii .
Presidenten har bedt om et møte med utenriksministeren , og der vil bl.a det arktiske samarbeid bli drøftet .	Presideanta lea dáhtton čoahkkima olgoriikkaministeriin , gos ea.ea. árktalaš ovttasbargu galgá digáštallojuvvot .
2.16 Situasjonen for urfolk i Amazonas	2.16 Amazonas:a eamiálbmogiid dilli
Visepresidenten møtte 03.04.00 lederen for urfolksorganisasjonen Organizasion de Pueblo de Indigenas de Amazonia ( OPIAC ) , Emperatriz Cahuache Casade .	Várrepresideanta deaivvai 03.04.00 eamiálbmotorganisašuvnna Organizasion de Pueblo de Indigenas de Amazonia ( OPIAC ) jođiheaddji Emperatriz Cahuache Casade .
Hun orienterte om den svært vanskelige situasjonene for urfolk i Amazonas .	Son muitalii Amazonas:a eamiálbmogiid hui váttis dili birra .
80% av de væpnede konfliktene foregår i urfolks bosettingsområder , og spesielt barn , unge og kvinner er utsatt for overgrep .	80% riidduin main geavahit vearjjuid , dáhpáhuvvet eamiálbmogiid ássanguovlluin , ja earenoamážit mánát , nuorat ja nissonat šaddet gillát vearredaguid .
Urfolkene ser ikke seg selv som del av konflikten , men som offer - også fordi de blir presset til å ta part i konflikten .	Eamiálbmogat eai ane iežaset riidduid oasálažžan , muhto ahte sii dat leat geat šaddet gillát — maiddái danne go bággejuvvojit válljet beali riiddus .
Målet er å få krigen og ikke urfolk ut av jungelen .	Áigumuššan lea oažžut soađi eret jungelis , iige eamiálgmogiid .
Norge som en av statene som har engasjert seg i fredsprosessen må bli gjort kjent om forholdene og de krav urfolk setter til fredsprosessen før neste møte mellom statene første uka i juni .	Norga lea okta dain stáhtain mat leat čájehan beroštumi ráfiprosessii , ja danne ferte Norga gullat dili birra ja gáibádusaid birra maid eamiálbmogat leat bidjan ráfiprosessii ovdal boahtte čoahkkima stáhtaid gaskka geassemánu vuosttas vahku .
Bistand og nødhjelp ønskes kanalisert gjennom urfolksorganisasjonene , erfaring viser at både myndigheter og gerilja bruker bistandsmidler som pressmiddel mot urfolk i konflikten .	Veahki ja heahteveahki galggašii kanaliseret eamiálbmotorganisašuvnnaid čađa , danne go vásihusat čájehit ahte sihke eiseválddit ja geriljá geavahit riiddus dán veahki gaskaoapmin vuortnuhit eamiálbmogiid .
Sametingsrådet vil ta opp situasjon for Amazonas urfolk og fredsprosessen på møtet med utenriksministeren .	Sámediggeráđđi áigu ovddidit ášši Amazonas:a eamiálbmogiid dili birra ja ráfiproseassa birra čoahkkimis olgoriikkaministeriin .
2.17 Sametingsbygningen - innflytting og åpning	2.17 Sámediggevisti — sisafárren ja rahpan
Etter den siste fremdriftsplanen skal bygningen ferdigstilles innen 5.07.00 .	Ođđaseamos plána mielde galgá visti leat gárvvis 05.07.00 rádjái .
Etter en innkjøringsperiode av tekniske anlegg og montering av møbler m.m. håper vi at innflytting kan være avsluttet innen 15. august .	Mii doaivut ahte maŋŋá go teknihkalaš rusttegat leat geahččaluvvon muhtun áiggi ja møbelat ja diekkárat leat sajis , de sáhttit mii loahpahit fárrema borgemánu 15. b. rádjái .
Kong Harald V. Den påfølgende uke vil plenumsmøtet bli avviklet .	Vistti virggálaš rahpama galggašii majestehtalaš Gonagas Harald V doaimmahit .
Programmet for innvielsen , plenumsmøtet og andre kulturelle innslag er under utarbeidelse .	Leat ráhkadeamen prográmma rahpamii , dievasčoahkkimii ja eará kultuvrralaš dáhpáhusaide .
2.18 Andre saker	2.18 Eará áššit
Rettshjelpskontoret for Indre Finnmark	Sis-Finnmárkku riekteveahkkekantuvra
Rådet har derfor bedt Stortinget medvirke til at Rettshjelpskontoret for Indre Finnmark fra år 2001 sikres full statlig finansiering .	Danne lea ráđđi dáhtton Stuorradikki leat mielde fuolaheamen Sis-Finnmárkku riekteveahkkekantuvrii ollislaš stáhtalaš ruhtadeami 2001 rájes .
Organisering av likningsforvaltningen	Livnnethálddašeami organiseren
Pensjonsordning for Sametinget politikere	Sámedikki politihkkáriid penšunortnet
Rådet har på nytt reist saken om en forsvarlig pensjonsordning for Sametingets politikere og ombud , og har bedt Arbeids- og administrasjonsdepartementet ( brev av 17.04.00 ) om å fremme eventuelle nødvendige lovendringer for å sikre dette for våre hel- og deltidspolitikere .	Ráđđi lea ođđasis ceggen ášši dohkálaš penšunortnega birra Sámedikki politihkkáriidda ja ámmátlaččaide , ja lea dáhtton Bargo- ja hálddahusdepartemeantta ( 17.04.00 reivves ) ovddidit vejolaš dárbbašlaš láhkarievdadusaid sihkkarastin dihte dán min oasseáigge- ja ollesáiggepolitihkkáriidda .
Fordyring av flytilbudet - Lakselv , Porsanger	Girdibileahta divrudeapmi — Leavdnja , Porsáŋgu
Fra 01.04.00 har SAS fått anbudet på flyruten Lakselv - Tromsø , og for å oppfylle forpliktelser i forhold til FOT-vilkårene ( statssubsidiert rute ) , har SAS fjernet de fleste rabatterte priser og opptjening og bruk av Eurobonuspoeng .	01.04.00 rájes lea SAS ožžon girdiruvttu Leavnnja ja Tromssa gaskka , ja deavdin dihte FOT-eavttuid ( stáhtasubsidierejuvvon ruvttut ) , de lea SAS loahpahan eanaš hálbbes mátkkiid ja Eurobonusčuoggáid dinema ja geavaheami .
Sametingsrådet har i brev av 31.03.00 skissert konsekvensene av dette til Samferdselsministeren , og samtidig pekt på at dette er i strid med Regjeringens Nord-Norge-utvalgs grunnleggende strategi om reduksjon av avstandsulemper i regionalpolitikken .	Sámediggeráđđi lea 31.03.00 reivves johtalusministerii muitalan makkár váikkuhusat dás sáhttet leat , ja seammás čujuhan ahte dát rihkku Ráđđehusa Davvi-Norgga lávdegotti vuođđo strategiija regiovdnapolitihka guhkesgaskavahágiid geahpedeami dáfus .
Rådet har i tillegg behandlet klagesaker og saker til dette plenumsmøtet .	Ráđđi lea maid gieđahallan váidalusáššiid ja dán dievasčoahkkimii áššiid .
Oppnevninger	Nammadeamit
3.1 Beaivváš Sámi Teáhter	3.1 Beaivváš Sámi Teáhter
Sametingsrådet har oppnevnt følgende til styret for Beaivváš Sámi Teáhter for perioden 2000 - 2004:Medlemmer Personlige varamedlemmer	Sámediggeráđđi lea nammadan čuovvovaččaid Beaivváš Sámi Teáhtera stivrii 2000-2004 áigodahkii . Miellahttun Persovnnalaš várrelahttun
Klemet Erland Hætta , Guovdageaidnu , leder Sara Márjá Magga , GuovdageaidnuAilo Gaup , Oslo Inger K. Juuso , Unjárga-NessebyBrita Carina Hætta , Guovdageaidnu Hagbart Grønmo , KárášjohkaSissel Lifjell , Finneidfjord Ann Mari Thomassen , Tovik	Klemet Erland Hætta , Guovdageaidnu , jođiheadj . Sara Márjá Magga , GuovdageaidnuAilo Gaup , Oslo Inger K. Juuso , UnjárgaBrita Carina Hætta , Guovdageaidnu Hagbart Grønmo , KárášjohkaSissel Lifjell , Finneidfjord Ann Mari Thomassen , Tovik
3.2 Samiske kulturhus - drift og investering	3.2 Sámi kulturviesut — doaibma ja investeren
Sametingsrådet har oppnevnt Ing-Lill Pavall ( leder ) fra rådet , Jarle Jonassen fra Samisk næringsråd og Marianne Balto Henriksen fra Samisk kulturråd i et utvalg som skal koordinere , samordne og gjennomgå samiske kulturhusprosjekter .	Sámediggeráđđi lea nammadan Sámediggeráđi Ing-Lill Pavall ( jođiheaddjin ) , Sámi ealáhusráđi Jarle Jonassen ja Sámi kulturráđi Marianne Balto Henriksen lávdegoddái mii galgá koordineret , ovttastahttit ja geahčadit buot sámi kulturviessoprošeavtaid .
Kunngjøringer av nye saker - Oppfølging	Ođđa áššiid dieđiheapmi — čuovvuleapmi
Sametingsrådets kommentarer til nye saker som ble oversendt Sametingsrådet for videre behandling fra plenumsmøtet 29.02 - 3.03.00 .	Sámediggeráđi mearkkašumit ođđa áššiide maid 29.02 - 03.03.00 dievasčoahkkin sáddii Sámediggeráđđái viidáseabbo gieđahallamii .
Forslag 1 Omsetning av villaks	Evttohus 1 Luondduluosaid jođiheapmi
Sametingsrådet er orientert om problemene med salg av laks som er fisket i sjø og elv , og ser svært alvorlig på utviklingen som nå skjer i omsetning av villaksen .	Sámediggeráđđi lea gullan váttisvuođaid birra mat leat go áigu vuovdit mearra- ja johkaguliid , ja atná hui duođalažžan dan mii dál dáhpáhuvvá luondduluosa jođiheami oktavuođas .
Problemene ved salg av villaks har vokst ettersom mengden av oppdrettslaks har økt på markedet .	Dát váttisvuođat leat lassánan dađistaga go bibmojuvvon luosat leat lassánan márkaniin .
Når det gjelder forholdet til Finland , vil saken bli drøftet i styret for Samisk parlamentarisk råd og reist overfor utenriksministeren på førstkommende orinære møte om Barentssamarbeidet .	Go lea sáhka oktavuođa birra Supmii , de áigut digaštallat ášši Sámi parlamentáralaš ráđi stivrras ja ovddidit dan olgoriikkaministerii vuosttas dábálaš čoahkkimis Barentsovttasbarggu birra .
Forslag 2 Posttjenestene i Norge	Evttohus 2 Norgga poastabálvalus
Sametingsrådet vil følge opp denne saken videre i forbindelse med stortingsmeldingen om distrikts- og regionalpolitikk som er under utarbeidelse i Regjeringen .	Sámediggeráđđi áigu čuovvulit ášši stuorradiggedieđáhusa oktavuođas guovllu ja regiovdnapolitihka birra maid Ráđđehus lea ráhkadeamen .
Forslag 3 Opprettelse av samisk stednavnregister	Evttohus 3 Sámi báikenammaregistera ásaheapmi
Navnekonsulenttjenesten for samiske navn som i dag er underlagt Norsk språkråd har allerede i en årrekke arbeidet med oppsamling og systematisering av samiske stedsnavn .	Sámi nammanevvohatbálvalus mii dál gullá Norgga giellaráđđái , lea juo ollu jagiid čoaggán ja systematiseren sámi báikenamaid .
Denne tjenesten bør styrkes samt vurderes overført Sametinget .	Dán bálvalusa berre nannet ja árvvoštallat sirdit Sámediggái .
Sametingsrådet vil vurdere saken nærmere sammen med Samisk språkråd .	Sámediggeráđđi áigu ovttas Sámi giellaráđiin árvvoštallat ášši dárkileabbot .
Forslag 4 Situasjonen i reindriften i Indre-Finnmark	Evttohus 4 Sis-Finnmárkku boazodoalu dilli
Under plenum i februar ble Sametingets representanter gjort kjent med at lovforslaget om tvangstiltak ikke ville bli fremmet .	Guovvamánu dievasčoahkkimis ožžo Sámedikki áirasat diehtit ahte láhkaevttohus bággodoaibmabijuid birra ii šatta ovddiduvvot .
Vi viser også til dokumentene i sak 26/00 .	Čujuhit maid ášši 26/00 áššebáhpiriidda .
Rådet har tatt opp slakterisituasjonen i Kautokeino med kommunalministeren i brev av 25.02.00 .	Ráđđi lea 25.02.00 reivves ovddidan Guovdageainnu njuovahatášši gielddaministerii .
Saken er senere drøftet i Utviklingsforumet for indre Finnmark 7.- 8.03.00 .	Sis-Finnmárkku ovddidanforum lea 07.-08.03.00 digaštallan ášši .
Så langt rådet erfarer , har kommunen sammen med andre aktører bevirket til fortsatt drift på slakteriet i Guovdageaidnu .	Dađi mielde go ráđđi diehtá , de lea suohkan ovttas eará aktøraiguin ožžon Guovdageainnu njuovahaga ain doaibmat .
Møter	Čoahkkimat
5.1 Møte med Stortingets familie- , kultur og adm. komite	5.1 Čoahkkin Stuorradikki bearaš- , kultur- ja hálddahuslávdegottiin
Presidenten , leder i Samisk kulturråd Marianne B. Henriksen og utreder Audhild Schanche ( samisk museumsstruktur ) avholdt 16.03.00 møte med Stortingets familie- , kultur og administrasjonskomite om samiske kulturspørsmål generelt , og om samiske museer spesielt .	Presideanta , Sámi kulturráđi jođiheaddji Marianne B. . Henriksen ja sámi museástruktuvrra čielggadeaddji Audhild Schanche leat 16.03.00 leamaš čoahkkimis Stuorradikki bearaš- , kultur- ja hálddahuslávdegottiin sámi kulturáššiid birra oppalaččat , ja sámi museáid birra earenoamážit .
Møtet var et ledd i komiteens behandling av stortingsmelding om arkiv , bibliotek og museum .	Čoahkkin lei oassin komiteá stuorradiggedieđáhusa gieđahallamis arkiivvaid , bibliotehkaid ja museáid birra .
5.2 Nye møter om statsbudsjettet 2001	5.2 Ođđa čoahkkimat 2001 stáhtabušeahta birra
Presidenten har hatt nye møter med statsråden i Kulturdepartementet 3.05.00 og statsråden i Kommunal- og regionaldepartementet 3.05.00 om statsbudsjettet 2001 og Sametingets forslag til tiltak og økninger .	Presideanttas leat leamaš ođđa čoahkkimat Kulturdepartemeantta stáhtaráđiin ja Gielda- ja guovludepartemeantta stáhtaráđiin ( 03.05.00 ) 2001 stáhtabušeahta birra ja Sámedikki doaibmabidjoevttohusaid ja lasáhusevttohusaid birra .
5.3 Samiske saker i Nordland	5.3 Sámi áššit Norlánddas
Presidenten avholdt et møte med fylkesrådslederen , fylkesordføreren og fylkesrådene for utdanning og regionpolitikk i Nordland fylkeskommune 27.04.00 .	Presideanta lea 27.04.00 leamaš čoahkkimis fylkkaráđđejođiheddjiin , fylkkasátnejođiheddjiin ja Norlándda fylkkagieldda oahpu ja regiovdnapolitihka fylkkaráđiiguin .
Temaene på møtet var :	Čoahkkima fáddán ledje :
Videreføring av Hellemoprosjektet .	Oarjjevuodnaprošeavtta joatkka .
Her ble behovet for å dispensere fra regelverkene til finansieringsordningene spesielt understreket når det nå skal foretas investeringer .	Dás deattuhuvvui earenoamážit dispenserendárbu ruhtadanortnegiid njuolggadusain go investeremat dahkkojit . Ollu sámi oahppit Davvi-Sálttus eai loahpat joatkkaskuvlla .
Fylkeskommunen lovte å vie saken spesielt oppmerksomhet , og komme i nærmere kontakt med Tysfjord kommune .	Fylkkagielda lohpidii áššái earenoamáš fuomášumi , ja oččodit lagat oktavuođa Divttasvuona gielddain .
Rovdyrproblemene .	Boraspireváttisvuođat .
Det foretas nå en kartlegging av rovdyrskader i fylket .	Dál leat fylkka boraspirevahágat kártejuvvomin .
Presidenten understreket behovet for å samordne kartleggingen med de øvrige fylkene og Sametinget .	Presideanta deattuhii dárbbu ovttastahttit kártema eará fylkkaiguin ja Sámedikkiin .
Helse- og sosialtjenester for samer .	Dárvvasvuođa- ja sosiálabálvalusat sápmelaččaide .
Behovet for en bedre fylkeskommunal forankring i de enkelte prosjekter ble understreket .	Dárbu nannoseabbot čatnat fylkkagieldda ovttaskas prošeavttaide deattuhuvvui .
Andre spørsmål som ble drøftet var : Enkelte sider vedrørende definisjoner av samiske samfunn i Nordland , Samisk utviklingsfonds virkeområde , Samerettsutvalgets videre arbeid , nasjonalpark i Tysfjord .	Eará áššit mat digáštallojedje : Muhtun bealit sámi servodagaid definerena oktavuođas Norlánddas , Sámi ovddidanfoandda doaibmaguovlu , Sámi vuoigatvuođalávdegotti viidáseabbo bargu , álbmotmeahcci Divttasvuonas .
Fylkeskommunen orienterte om sin omorganisering , som også omfatter samekonsulenten .	Fylkkagielda muitalii ođđasis organiserema birra , mii maid guoská sámekonsulentii .
Innleverte forslag og eventuelle merknader	Ovddiduvvon evttohusat
Merknad 1 , fra representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe :	Mearkkašupmi 1 , áirasis : Nils Henrik Måsø , Guovddášbellodaga sámediggejoavku :
MEROFFENTLIGHET SOM PRINSIPP	RABASVUOHTA PRINSIHPPAN
I følge media ble det første møtet i Samisk parlamentarisk råd etter stiftelsen holdt bak lukkede dører .	Mediaid ságaid mielde doalai Sámi parlamentáralaš ráđđi vuosttaš čoahkkima maŋŋil ásaheami giddejuvvon uvssaid duohken .
Senterpartiets sametingsgruppe er prinsipielt av den oppfatning at arbeidet i alle politiske organer , også samepolitiske organer , må foregå på en slik måte at folk gis innsyn i arbeidet .	Guovddášbellodaga sámediggejoavkku prinsihpalaš oaivil lea ahte buot politihkalaš orgánaid doaimmat , maiddái sámepolitihkalaš orgánaid doaimmat , galget doaimmahuvvot nu ahte álbmot beassá diehtit doaimmaid birra .
Lukkede møter vil utelukke muligheten til åpen debatt og meningsutveksling som er grunnleggende for å sikre demokratiske beslutningsprosesser og utvikle folkestyret .	Go čoahkkimat lágiduvvojit giddejuvvon uvssaid duohken , de ii addo vejolašvuohta rahpasit ságastallat ja jurdagiid lonohallat , mii lea demokráhtalaš mearridanproseassaid ja álbmotstivrejumi ovddideami vuođđu .
Retten til å være informert er avgjørende for den enkeltes mulighet til deltakelse i samfunnsdebatten .	Vuoigatvuohta dieđuid oažžut lea dárbbašlaš juohke ovttaskas olbmo servodatdigáštallansearvamii .
Senterpartiet vil derfor fremme følgende forslag :	Guovddášbellodat ovddida danne čuovvovaš evttohusa :
Åpne debatter og meningsutvekslinger er grunnleggende for å sikre demokratiske beslutningsprosesser og for å utvikle folkestyret .	Rabas ságastallan ja oaiviliid lonohallan leat demokráhtalaš mearridanproseassaid nannema ja álbmotstivrejumi ovddideami vuođđu .
Sametinget vil derfor arbeide for at retten til meroffentlighet praktiseres i samsvar med denne intensjonen .	Sámediggi áigu danne bargat dan badjelii ahte rabasvuođaprinsihpa vuoigatvuohta geavahuvvo dán áigumuša ektui .
Merknad 2 , representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe :	Mearkkašupmi 2 , áirasis : Nils Henrik Måsø , Guovddášbellodaga sámediggejoavku :
FAGRÅD FOR LAKSEFISKE I FINNMARK	FINNMÁRKKU LUOSSABIVDDU FÁGARÁÐÐI
Sametingsrådet begrunner sitt vedtak med at Sametinget er et nasjonalt organ , og at Sametinget av den grunn ikke kan delta på regionalt nivå i forvaltningen .	Mearrádusastis ákkastallá Sámediggeráđđi ahte Sámediggi lea našuvnnalaš orgána , ja ahte Sámediggi danne ii sáhte leat mielde hálddašeami regiovnnalaš dásis .
SP ’ s sametingsgruppe stiller seg meget undrende til dette .	Dán gal GB sámediggejoavku imaštallá .
Dersom Sametinget skal ta konsekvensen av Sametingsrådets begrunnelse , kan Sametinget i neste omgang vanskelig argumentere for deltakelse i andre regionale forvaltningsorganer som f.eks i fremtidig Finnmark Grunnforvaltning , områdestyrene for reindrifta , Landsdelsutvalget osv. .	Jus Sámediggi galgá sáhttit vuhtiiváldit čuozáhusaid Sámediggeráđi ákkastallamis , de šaddá Sámediggái váttis ákkastallat oasálastima eará regiovnnalaš hálddašanorgánain nugo omd. boahttevaš Finnmárkku eananhálddašeamis , boazodoalu guovllustivrrain , Landsdelsutvalg:as jna. .
SP ’ s sametingsgruppe mener at et fagråd for laksefiske er viktig for å få en bedre dialog mellom Fylkesmannen og rettighetshavere .	GB sámediggejoavku oaivvilda ahte luossabivddu fágaráđđi lea deaŧalaš oažžun dihte buoret oktavuođa Fylkkamánni ja vuoigatvuođaoamasteddjiid gaskka .
De senere tids reguleringer har spesielt gått utover samiske laksefiskere på grunn av at de mangler talsmenn i forvaltningssystemet .	Maŋemus áiggiid reguleremat leat erenoamážit čuohcán sámi luossabivdiide váilevaš ovddasteami geažil hálddašansystemas .
Senterpartiets sametingsgruppe vil derfor fremme følgende forslag :	Guovddášbellodaga sámediggejoavku ovddida danne čuovvovaš evttohusa :
Sametinget sier ja til å delta i det regionale fagrådet for laksefiske i Finnmark .	Sámediggi mieđiha searvat Finnmárkku luossabivddu regiovnnalaš fágaráđđái .
Etablering av et slikt fagråd er riktig for å sikre en bedre dialog mellom forvaltningsmyndighetene og rettighetshaverne .	Dákkár fágaráđi ásaheapmi lea buorre hálddašaneiseválddiid ja vuoigatvuođaoamasteddjiid oktavuođa nannema várás .
Også samiske interesser må sikres i denne sammenheng .	Maiddái sámi beroštumit fertejit nannejuvvot dán oktavuođas .
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget :	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Sametingsrådets beretning med merknader tas til etterretning .	Sámediggeráđi dieđáhus ja buktojuvvon mearkkašumit váldojuvvojit vuhtii .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild Nystad , saksordfører	Ragnhild Nystad , áššeovddideaddji
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Per Solli Jarle Jonassen	Per Solli Jarle Jonassen
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Per Solli	Per Solli
Egil Olli Geir Tommy Pedersen	Egil Olli Geir Tommy Pedersen
Egil Olli	Egil Olli
Birger Nymo	Birger Nymo
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Ragnhild Nystad Per Edvin Varsi	Ragnhild Nystad Per Edvin Varsi
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Amund Eriksen Ragnhild Nystad	Amund Eriksen Ragnhild Nystad
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Randi Solli Pedersen	Randi Solli Pedersen
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Per Solli Ragnhild Nystad	Per Solli Ragnhild Nystad
Geir Liland Sven-Roald Nystø	Geir Liland Sven-Roald Nystø
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Geir Liland	Geir Liland
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Sven-Roald Nystø Willy Ørnebakk	Sven-Roald Nystø Willy Ørnebakk
Ragnhild Nystad , saksordfører	Ragnhild Nystad
Nils Henrik Måsø ( til forslagene )	Nils Henrik Mås¸ ( čoahkkinortn. )
Sven-Roald Nystø ( til forslagene )	Sven-Roald Nyst¸ ( čoahkkinortn . )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametingsrådets beretning med merknader tas til etterretning .	Sámediggeráđi dieđáhus ja mearkkašumit váldojuvvojedje diehtun .
Saken avsluttet 23. mai 2000 kl. 15.55 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 23. b. dii. 15.55 .
Sak 20/00 Spørsmål til Sametingsrådet i hht. forretningsorden § 11	Ášši 20/00 Gažaldagat Sámediggeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul
Saken påbegynt 23. mai 2000 kl. 15.55 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 23. b. dii. 15.55 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Spørsmål fra representant Egil Olli , AP . ’ s sametingsgruppe	Gažaldat áirasis Egil Olli , Bargiidbellodaga sámediggejoavku
Spørsmål fra representant Willy Ørnebakk , AP . ’ s sametingsgruppe	Gažaldat áirasis Willy Ørnebakk , Bargiidbellodaga sámediggejoavku
Innleverte spørsmål , svar og eventuelle forslag og merknader	Ovddiduvvon gažaldagat , vástádusat ja vejolaš evttohusat
Spørsmål fra representant Egil Olli , AP . ’ s sametingsgruppe :	Gažaldat áirasis Egil Olli , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
SAMETINGETS DELTAKELSE I REFERANSEGRUPPA « KVINNERETTEDE TILTAK I REINDRIFTSNÆRINGA »	Sámedikki oasálastin boazodoalu nissondoaibmabijuid refereansajoavkkus
Viser til tidligere brev til Sametingsrådets datert 26.03.00 fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe .	Mii čujuhit Bargiidbellodaga sámediggejoavkku 26.03.00 beaiváduvvon reivii .
Sametinget har som målsetting : sitat fra Sametingsplanen , « Kvinners verdier og prioriteringer må vektlegges , verdsettes og integreres i Sametingets politikk ut fra et rettferdighetssyn og et helhetssyn til det gode for det samiske samfunnet » .	Sámedikki mihttomearrin lea , sitáhta Sámediggeplánas ; « Nissonolbmuid árvvuid ja prioriteremiid ferte deattuhit , árvvus atnit ja ovttastahttit Sámedikki politihkkii vuoiggalašvuođaoainnu ja ollislaš perspektiivva vuođul ávkin sámi servodahkii . »
Arbeiderpartiets sametingsgruppe mener det er meget viktig at Sametinget er med å styrke kvinners stilling i reindriften .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku mielas lea hirbmat deaŧalaš ahte Sámediggi lea mielde nannemin nissonolbmuid dili boazodoalus .
Reindriftsnæringen er i en omstilling , og presset vil sannsynlig øke for at flere må ut av næringen .	Boazodoallu lea nuppástuhttojuvvomin , ja ollugat várra ain bággehallet heaitit ealáhusas .
Derfor er et viktig at kvinners rettigheter blir styrket , både når det gjelder deltakelse og selvstendig inntektsgrunnlag .	Danne lea ge deaŧalaš nannet nissonolbmuid vuoigatvuođaid vai sii sáhttet searvat ja ieža dinet .
Derfor stilles følgende spm .	Danne jearrat Sámediggeráđis čuovvuvaččat :
Hvordan kan vi i Sametinget ha de gode kvinnepolitiske målsettinger når vi ikke prioriterer deltakelse i prosjektet kvinnerettede tiltak i reindriftsnæringen , som reindriftsforvaltningen har invitert til ?	Movt sáhttet mis Sámedikkis lea buorit nissonpolitihkalaš áigumušat go eat vuorut boazodoalu nissondoaibmabiddjoprošektii searvama , masa boazodoallohálddašeapmi lea bovden ?
Hvordan skal Sametinget oppnå en helhetlig næringspolitikk for kvinner i reindriftsnæringen også med hensyn til konkrete tiltak innenfor likestillingspolitiske mål ?	Movt galgá Sámediggi juksat ollislaš ealáhuspolitihka nissoniid ektui boazodoalus , maiddái dásseárvopolitihkalaš konkrehta doaibmabiddjoáigumušaid ektui ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Kommunal- og regionaldepartementet har avsatt 1 mill kr ( via Reindriftens utviklingsfond ) som skal brukes til ulike tiltak som gir varige resultater og som kan bidra til å skape arbeidsplasser i næringa .	Gielda- ja guovludepartementta lea várren 1 mill ruvnno ( Boazodoalu ovdánahttinfoandda bokte ) mat galget geavahuvvot sierralágan doaimmaide mat buktet bistevaš bohtosiid ja mat sáhttet addit ođđa bargosajiid ealáhusa siskkobealde .
Formålet med bruken av midlene er å oppnå en forbedret stilling og styrkede rettigheter for kvinner i reindrifta .	Ulbmil ruhtageavahemiin lea joksat buoret dási ja nannet nissonolbmuid vuoigatvuođaid boazodoalus .
Det er blitt satt sammen en referansegruppe på forvaltningsnivå med representanter fra Kommunal- og regionaldepartementet , Landbruksdepartementet , NRL og Sáráhkká .	Lea hálddahusdásis biddjon čoahkkái referánsajoavku gos Gieldda- ja guovludepartementta , Eanadoallodepartemeanta , NBR ja Sáráhkká leat ovddastuvvon .
Sametinget ble også invitert til å delta .	Sámediggi lei maid bovdejuvvon searvat .
Sametinget har ved flere anledninger uttalt behovet for å styrke reindriftskvinnenes situasjon og rettigheter .	Sámediggi lea ollu gerddiid cealkán , ahte boazodoalus lea dárbu nannet nissonolbmuid dili ja vuoigatvuođaid .
Når det gjelder representasjon , legger Sametingsrådet til grunn et system med representasjon av Sametingets politikere i fora med politisk representasjon , og ved administrasjonen i fora som består av embets- og tjenestemenn .	Mii guoská ovddastussii , de bidjá Sámediggeráđđi vuođđun dan ahte Sámedikki politihkkárat ovddastit politihkalaš forain politihkalaš ovddastusain , ja hálddahus searvá ámmát- ja virgeolbmuid dásis .
Sametingets administrasjon har en presset arbeidssituasjon og har ikke kunnet prioritere deltakelse i referansegruppen .	Sámedikki hálddahusas lea garra bargodilli ii ge leat danin sáhttán vuoruhit referánsajovkui searvat .
Sametingsrådet påpeker videre at det samiske perspektivet og de samiske interessene vil bli svært godt ivaretatt av representantene fra NRL og Sáráhkká .	Sámediggeráđđi čujuha vel ahte sámi oaidninsadji ja sámi beroštumit leat bures vuhtii váldojuvvon NBR ja Sáráhkká ovddasteami bokte .
Sametingsrådet vil alltid nøye vurdere deltakelse i ulike referansegrupper , styringsgrupper etc. sett i forhold til de prinsipielle sidene ved de ulike sakene , samt økonomiske og menneskelige ressurser som Sametinget rår over .	Sámediggeráđđi áigu álohii dárkilit árvvoštallat oassálastima iešguđetlágan referánsajoavkkuide , stivrenjoavkkuide jna. go váldá vuhtii prinsihpalaš beliid iešguđetlágan áššiin , dasa lassin ruđalaš ja olmmošlaš resurssaid maid Sámediggi hálddaša .
Spørsmål fra representant Willy Ørnebakk , AP . ’ s sametingsgruppe :	Gažaldat áirasis Willy Ørnebakk , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
SAMETINGETS SAMARBEID MED ANDRE	SÁMEDIKKI OVTTASBARGU EARÁIGUIN
Det ble for en tid tilbake kjent at Sametingsrådet ikke ville at Sametinget skulle delta med folk i regionalt fagråd for laksefiske i Finnmark .	Muhtun áigi dassái bođiimet diehtit ahte Sámediggeráđđi ii háliidan ahte Sámediggi galggai searvat Finnmárkku luossabivddu guovllu fágaráđđái .
Begrunnelsen var at Sametinget er et nasjonalt organ , mens dette rådet er et regionalt .	Ággan dasa leai ahte Sámediggi lea našuvnnalaš orgána , go fas diet ráđđi lea guovlulaš .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ber om at Sametingsrådet gir en orientering om sin politikk på dette området .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku bivdá Sámediggeráđi čilget iežas politihka dán suorggis .
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Sametinget er et folkevalgt nasjonalt organ som har ansvar for samfunnsutviklingen i de ulike samiske regionene som til sammen danner det samiske mangfoldet .	Sámediggi lea álbmotválljen našuvnnalaš orgána mas lea servodatovddidan-ovddasvástádus iešguđet sámi guovlluin ja mii oktiibuot dagaha sámi girjáivuođa .
Sametinget er representert i ulike fora både på det politiske og administrative nivået .	Sámediggi lea ovddastuvvon iešguđet forumain sihke politihkalaš dásis ja hálddahuslaš dásis .
Rådet legger til grunn et system med representasjon av Sametingets politikere i fora med politisk representasjon , og ved administrasjonen i fora som består av embets- og tjenestemenn .	Ráđi vuođđun lea vuogádat mas Sámedikki politihkkárat ovddastit dain dásiin main lea politihkalaš ovddasteapmi , ja mas hálddahus ovddasta dain dásiin gis main leat ámmátolbmot .
Når det gjelder representasjon på det administrative nivå , er Sametingets administrasjon i en presset arbeidssituasjon og arbeidsoppgavene må derfor prioriteres i forhold til de ressursene Sametinget råder over .	Hálddahuslaš dási ovddasteami dáfus , lea Sámedikki hálddahusas lossa bargodilli ja barggut fertejit danne vuoruhuvvot daid resurssaid mielde maid Sámediggi hálddaša .
Av den grunn kan Sametinget vanskelig delta på alle de nivåene hvor samiske interesser behandles .	Danne ii sáhte bálljo Sámediggi oasálastit buot dain dásiin main sámi beroštumit meannuduvvojit .
For å ivareta samiske interesser har Sametinget siden 14. januar 1998 vært representert i samarbeidsrådet for anadrome laksefiske som Direktoratet for Naturforvaltning organiserer .	Fuolahan dihte sámi beroštumiid lea Sámediggi ođđajagimánu 14. b. 1998 rájes leamaš ovddastuvvon Anadroma luossabivddu ovttasbargoráđis maid Luondduhálddašandirektoráhta organisere .
Samarbeidsrådet for anadrome laksefisk er et råd der alle saksområder innen lakseforvaltningen kan drøftes med sikte på å gi omforente råd i møte med ansvarlig forvaltningsmyndigheter , samt koordinere offentlig og privat forvaltning .	Anadroma luossabivddu ovttasbargoráđđi lea ráđđi mas buot luossahálddašeami áššesuorggit sáhttet guorahallot dainna ulbmiliin ahte buktit ovttamielalaš neavvagiid ovddasvástideaddji hálddašaneiseváldiide , ja maiddái koordineret almmolaš ja priváhta hálddašeami .
Som en oppfølging av Rieber-Mohn utvalgets innstilling ( NOU .	Rieber-Mohn lávdegotti árvalusa mielde ( NOU .
1999:9 ) og St.meld.nr. 8 ( 1999-2000 ) vil det bl.a. bli etablert et samarbeidsorgan for statlig forvaltning .	1999:9 ) ja St. dieđ. nr. 8 ( 1999-2000 ) mielde , boahtá ea. ea. ásahuvvot ovttasbargoorgána stáhtalaš hálddašeapmái .
Sametingsrådet vil også ved opprettelsen av dette organet arbeide for at samiske interesser blir ivaretatt på en tilfredstillende måte .	Sámediggeráđđi áigu maiddái dán orgána ásaheami oktavuođas bargat dan badjelii ahte sámi beroštumit fuolahuvvojit dohkálaččat .
Hva angår Sametingets engasjement i Landsdelsutvalget , arbeidet dette utvalget med flere samfunnsområder i et regionalpolitiske perspektiv .	Mii guoská Sámedikki beroštumiide Riikaoasselávdegottis , de bargá dát lávdegoddi máŋggain servodatsurggiiguin guovlupolitihkalaš perspektiivvas .
Mye av dette arbeidet sammenfaller ofte med Sametingets .	Dán barggus lea ollu mii dávjá vástida Sámedikki bargui .
Både Landsdelsutvalget og Sametinget arbeider med næringsspørsmål , kultur og kulturminnevern m.v. i et geografisk område som nesten tilsvarer det samiske bosettingsområdet .	Sihke Riikaoasselávdegoddi ja Sámediggi barget ealáhusgažaldagaiguin , kultuvrrain ja kulturmuittuiguin jna. geográfalaš guovllus mii lea measta seamma viiddis go sámi ássanguovlu .
Det er derfor viktig at Sametinget blir gitt innflytelse i Landsdelsutvalget , slik at Sametinget kan være med på å påvirke og også sette dagsorden for utvalget .	Danne lea deaŧalaš ahte Sámediggi beassá váikkuhit Riikkaoasselávdegottis , vai Sámediggi sáhttá leat mielde váikkuhit ja mearridit áššiid lávdegottis .
Sammenligningen av det regionale fagrådet for laksefiske og Landsdelsutvalget og Omstillingsprogrammet for Indre Finnmark vil derfor være lite relevant .	Danne lea unnán áigeguovdil buohtastahttit luossabivddu regiovnnalaš fágaráđi ja Riikkaoasselávdegotti ja Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Saken ble avsluttet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Egil Olli	Egil Olli
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Egil Olli	Egil Olli
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Egil Olli	Egil Olli
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Se pkt. III .	Geahča čuoggá III .
Votering .	Jienasteapmi .
Saken avsluttet 23. mai 2000 kl. 16.40 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 23. b. dii. 16.40 .
Sak 21/00 Kunngjøring av nye saker	Ášši 21/00 Ođđa áššiid almmuheapmi
Saken påbegynt 23. mai 2000 kl. 16.55 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 23.. b. dii. 16.55 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Forslag 1 , representant Geir Liland , SVF .	Ášši 1 áirasis Geir Liland , Sámi válgalihttu :
DELTAKELSE I NORSK-RUSSISK FISKERIKOMMISJON	Norgga-Ruošša guolástuskommišuvdnii searvan
Samenes Valgforbund vil be om at Sametinget arbeider for å få fast plass i norsk-russisk fiskerikommisjon .	Sámi Válgalihttu dáhttu Sámedikki ožžodit saji Norgga-Ruošša guolástuskommišuvdnii .
Norsk-russisk fiskerikommisjon forvalter kysttorsken på samme måte som skreien .	Norgga-Ruošša guolástuskommišuvdna hálddaša riddodorski seamma láhkái go áhpedorskki .
Kysttorsken er kystfolkets felles arv .	Riddodorski lea riddoálbmoga oktasaš árbi .
Samene nyter godt av denne arv på lik linje med andre langs kysten .	Dát árbi galggašii buorrin sápmelaččaide seamma láhkái go earáide rittus .
Sametingets deltakelse i kommisjonen kan bidra til at norsk-russisk fiskerikommisjon øremerker torsken til kystfiske : Det vil si garantere for at det er sjark- , line- og garnflåten som reserveres kysttorsken , og ikke havfiskeflåten .	Sámedikki searvan kommišuvdnii sáhtášii leat mielde váikkuheamen ahte Norgga-Ruošša guolástuskommišuvdna sirre dorskki riddobivdui , mii mearkkaša ahte dáhkida šárka- , liidna- ja fierbmebivdiide riddodorski várrejumi , iige áhpebivdiide .
Forslag 2 , representant Asbjørg Skåden , NSR .	Ášši 2 áirasis Asbjørg Skåden , NSR sámediggejoavku :
Eksempelvis ble Jovnna Čaggi til John Larsen og etterkommerne fikk Larsen som slektsnavn .	Ovdamearkka dihte šattai Jomna Čoggi John Larsen:in , ja su maŋisbohttiid goargu šattai Larsen .
Slik mistet man retten til ens samiske slektsnavn .	Ná olbmot masse vuoigatvuođa sámi goargoseaset .
I dag er det vanskelig å få gamle hevdvunne slektsnavn tiltake , dels fordi de ikke lar seg dokumentere i norske arkiv og dels fordi norsk navnelov i dag ikke behandler disse navnene som en hevdvunnen rett .	Dál lea váttis fidnet ruovttoluotta boares goargguid maidda lea oamastanvuoigatvuohta , ea.ea. danne go dan ii sáhte duođaštit Norgga arkiivvain ja danne go dálá Norgga nammaláhka ii ane dáid namaid oamastanvuoigatvuohtan .
Sametinget bør initiere en gjennomgang av samiske navnetradisjoner .	Sámediggi galggašii vuolggahit sámi nammaárbevieruid geahčadeami .
Forslag 3 , representant Einar Lifjell , NSR .	Ášši 3 áirasis Einar Lifjell , NSR sámediggejoavku :
EKSTRAORDINÆRE TILTAK FOR STORE TAP PÅ . GRUNN AV ROVDYR	Sierra doaibmabijut stuorra vahágiid ovddas maid boraspiret dagahit
I reindriftsavtalen for 1997-98 ble det under protokoll 5 bevilget kr. 4 mill. til ekstraordinære erstatninger i Troms , Nordland og Sør-Trøndelag og Hedmark , for store rovdyrtap .	1997—98 boazodoallošiehtadusas juolluduvvui 5. protokollas 4 milj. kruvnnu sierra buhtadusaide Tromssas , Norlánddas , Mátta-Trøndelágas ja Hedemárkkus stuorra boraspirevahágiid ovddas .
Høsten 1998 fikk 7 driftsenheter i Nordland utbetalt kr. 100.000,- hver i forskudd .	1998 čavčča ožžo 7 doalu Norlánddas máksojuvvot kr. 100 000,- guhtege ovdagihtii máksun .
’ s sametingsgruppe ber Sametingsrådet etterlyse utbetalinger til de resterende driftsenheter .	Bivdit Sámediggeráđi ohcalit mávssu eará doaluide .
Forslag 4 , representant Josef Vedhugnes , AP .	Ášši 4 áirasis Josef Vedhugnes , BB sámediggejoavku :
DE TIDLIGERE RABATTORDNINGER OG TILBUDSPRISER FOR REISENDE OVER LAKSELV FLYPLASS SKAL GJENINNFØRES	OVDDIT RABAHTTAORTNEGIID JA HÁLBBIDUVVON HATTIID MÁTKKOŠTEDDJIIDE LEAVNNJA GIRDINŠILLJUS FERTE FAS VÁLDIT ATNUI .
FORSLAG TIL VEDTAK :	Mearrádus-evttohus :
Sametinget kan ikke akseptere at myndighetene gjennom sine pålegg og endrede regelverk skaper ulike rammebetingelser og konkurransevridninger mellom de forskjellige regioner i fylket .	Sámediggi ii sáhte dohkkehit ahte eiseválddit mearrádusaideasetguin ja rievdaduvvon njuolggadusaiguin dagahit máŋggalágan rámmaeavttuid ja eahpegovttolaš gilvaleami guovlluid gaskka fylkkas .
I dette tilfellet slår endringene spesielt negativt ut for det sentrale samiske bosettings-område .	Dán áššis mielddisbuktet rievdadusat earenoamáš heittot dili guovddáš sámi ássanguvlui .
Sametinget krever derfor at myndighetene enten endrer regelverket eller gir dispensasjon fra gjeldende regelverk , slik at mulighetene for å benytte bonusordninger og tilbud på rabatterte flybilletter fra Lakselv likestilles med andre flyplasser i fylket .	Danin gáibida Sámediggi ahte eiseválddit juogo rievdadit njuolggadusaid dahje addet dispensašuvnna dálá njuolggadusain , nu ahte lea vejolaš geavahit bonusortnegiid ja hálbbiduvvon girdibileahttafálaldagaid Leavnnjas buohtalaga eará girdišiljuiguin fylkkas .
Dette må skje med øyeblikkelig virkning .	Dat galgá dáhpáhuvvat ovttatmano .
BAKGRUNN OG BEGRUNNELSE :	DUOGÁŠ JA ČILGEHUS :
Kravet ble satt bl.a. av hensyn til at alle flyselskaper skulle kunne konkurrere på like vilkår om tildeling av enerett .	Gáibádus ovddiduvvui ea. ea. dainna ulbmiliin ahte visot girdifitnodagat galget sáhttit gilvalit oktasaš eavttuid vuođul oktovuoigatvuođa juolludeamis .
SAS sine ” Spesial tilbud / Unike priser ” tillater ikke bytte av flyselskap underveis .	SAS « Spesial tilbud / Unike priser » ii atte vejolašvuođa molsut girdifitnodaga mátkki vuolde .
Dette betyr at alle SAS sine ” Unike Priser ” til / fra Lakselv opphørte fra 01.04.2000 .	Mii fas máksá ahte visot SAS « Unike Priser » Leavnnjas / Levdnjii loahpahuvvoje 01.04.00 rájes .
KONSEKVENSER AV DENNE NYORDNINGEN	VÁIKKUHUSAT OÐÐA ORTNEGA GEAŽIL
Konsekvensene av dette pålegget fra myndighetene blir at : Opptjening og uttak av Eurobonus fra Lakselv er opphørt .	Váikkuhus eiseválddiid mearrádusas šaddá : Eurobonučuoggáid dinen ja atnin lea loahpahuvvon .
I tillegg har SAS fjernet følgende tilbud som en konsekvens av myndighetenes pålegg , gjeldende kun for Lakselv : Jackpot , Super Jackpot , Sportspris , Ungdomspris og Seniorpris .	Dasa lassin lea SAS heaittihan čuovvovaš fálaldagaid eiseválddiid mearrádusa geažil , mat gusket dušše Levdnjii : Jackpot , Super Jackpot , Sportspris , Ungdomspris ja Seniorpris .
De tidligere ordninger med rabatter og bonusordninger må snarest gjeninnføres .	Ovddeš ortnegat mat gusket hálbbiduvvon hattiide ja bonusortnegiidda galget jođánepmosit fas doaibmagoahtit .
LAKSELV FLYPLASS SETT I FORHOLD ANDRE FLYPLASSER I FINNMARK	LEAVNNJA GIRDIŠILLJU BUOHTASTAHTTOJUVVON EARÁ GIRDIŠILLJUIGUIN FINNMÁRKKUS
Regionale flyplasser : / Widerøe Juniorpris , Lavpris og Sommerpris .	Čuovvovaš hálbbiduvvon hattit gustojit:Guovllu girdinšiljut : / Widerøe
Alta og Kirkenes / SAS	Áltá ja Girkonjárga / SAS
Opptjening / uttak av Eurobonus	Eurobonusčuoggáid dinen ja atnin
Samtlige SAS ” Unike priser ”	Visot SAS « Unike priser »
Sommer kampanjepriser	Geasse kampánjjahattit
Lakselv / SAS	Leavdnja / SAS
- Ingen av ovennevnte pristilbud etter 1. april 2000	Ii makkárge bajábealde namuhuvvon haddefálaldat maŋŋel 01.04.2000
Myndighetenes krav til like konkurranseforhold / vilkår flyselskapene imellom , setter midtregionen i fylket i en håpløs situasjon sett i forhold til resten av fylket .	Eiseválddiid gáibádusat ahte galget oktasaš gilvalaneavttut girdifitnodagaid gaskkas , dagahit fylkka gaskaregiuvnna váivves dillái go buohtastahttá fylkka eará guovlluiguin .
Dette er en diskriminering av midt regionen og en total forskjellsbehandling av befolkningen .	Dat lea gaskaregiuvnna badjelgeahččan ja ollislaččat álbmoga vealaheapmi .
KONSEKVENSENE FOR MIDT FINNMARK REGIONEN AV DISSE REGELENDRINGENE :	VÁIKKUHUSAT GASKAFINNMÁRKKU REGIUVDNII DÁID MEARRÁDUSRIEVDADEMIID GEAŽIL :
En slik endring vil slå negativt ut både for handels- og hotellnæringen i de berørte kommuner .	Diekkár rievdadeapmi čuohcá heittogin sihke gávpe- ja hoteallaealáhussii suohkaniin mat guoskahuvvojit .
30% av den årlige omsetningen til hotellnæringen i midtfylket kommer fra konferanse og kursvirksomhet .	Sullii 30% jahkedietnasis gaska-Finnmárkku hoteallaealáhusas boahtá konferánssain ja kursadoaimmain .
En negativ forskjellsbehandling av midtfylket vil i tillegg gi rammebetingelser som vanskeliggjør nyetableringer og kan i ytterste konsekvens sette etablerte arbeidsplasser i fare .	Gaskafylkka negatiivvalaš vealaheapmi addá dasa lassin rámmaeavttuid mat váttisin dahket ođđaálggahemiid ja mat sáhttet maiddái čuohcat ásáiduvvon bargosajiide .
Fritidsreisende dvs. turister og andre som bruker Eurobonus og andre rabatterte billetter , har ikke mulighet til dette lengre .	Friijaáigemátkkošteaddjit nu go turisttat ja earát geat geavahit Eurobonus ja eará hálbbiduvvon bileahtaid , eai sáhte dan šat dahkat .
Konsekvensene blir at regionen vil miste mange ferie- og fritidsreisende over Lakselv / midtregionen .	Váikkuhus šaddá ahte regiuvdna massá ollu luopmo- ja friijaáiggemátkkošteddjiid Leavnnja girdišillju / gaskafylkka badjel .
Finnmark Idrettskrets ( FIK ) sammen med særkretsene arrangerer årlig flere ledermøter , seminarer og treningssamlinger rundt omkring i Finnmark , således også i Karasjok og Porsanger .	Finnmárkku Valáštallankreatsa ( FVK ) ovttas sierrakreatsaiguin lágidit jahkásaččat máŋga jođiheddjiid čoahkkima , seminára ja hárjehallančoahkkanema miehtá Finnmárkku , nu maid Kárášjogas ja Porsáŋggus .
Disse vil nå bli styrt til flyplasser hvor tilbudene fortsatt gjelder .	Diet álget dás duohko válljet girdišiljuid gos fálaldagat ain gávdnojit .
Fjerning av Sportspris tilbudet til SAS vil i første rekke ramme barne- og ungdomsidretten , samt idrettslagene i regionen .	SAS Valáštallanhatti ( Sportspris ) heaittiheapmi čuohcá vuosttažettiin mánáid- ja nuoraidvaláštallamiidda , ja regiuvnna valáštallanservviide .
Reiseutgiftene er den største enkeltutgift for idrettslagene i Finnmark .	Finnmárkku valáštallanservviid stuorámus golut leat mátkkoštangolut .
å fjerne sportsprisen vil en samtidig være med på å legge ytterligere kostnader til reisebudsjettet .	Go heaittiha valáštallanhattiid , de seammás lea mielde bidjame eambbo goluid mátkkoštanbušehttii .
Konsekvensene blir at færre av våre ungdommer får anledning til å delta på eksterne stevner , kurs eller treningssamlinger .	Váikkuhus šaddá ahte unnit nuorat sáhttet searvat gilvvuide , kurssaide ja hárjehallančoahkkanemiide eará guovlluin .
Resultatet blir at barn og ungdom fra regionen ikke vil få de samme utviklingstilbud som resten av fylket .	Boađusin šaddá ahte mánát ja nuorat dán guovllus eai oaččo seamma ovdánahttinvejolašvuođaid go maid eará sájis fylkkas ožžot .
Slike rammebetingelser vil være direkte diskriminerende overfor vår idrettsungdom og kan ikke aksepteres .	Diekkár rámmaeavttut šaddet leat njuolga badjelgeahččamin min valáštallannuoraide , ii ge leat dohkálaš .
I tillegg vil bortfall av Sportspris gå spesielt hardt utover en storbruker av SAS tilbudet , nemlig Finnmark Idrettskrets ( FIK ) og andre særkretser som har administrasjonen lokalisert i Lakselv .	Go heaittiha Valáštallanhatti ( Sportspris ) de dat boahtá čuohcat garrasit ovtta SAS fálaldaga stuorageavaheaddjái , namalassii Finnmárkku Valáštallankretsii ja eará sierrakretsaide main lea hálddahus Leavnnjas .
Sportspriser vil etter 1. april måtte betales gjennom fullt betalende billetter . Dette fordi kravene til bruk av mini / midi billetter ikke passer inn i reisemønsteret .	Valaštallanhaddebileahtta šaddá maŋŋel cuoŋománu 1. b. máksit olleshatti danne go eavttut ahte geavahit mini / midi bileahtaid eai heive mátkoštanminstarii .
Prisen for en enkeltreise Lakselv - Oslo vil derfor øke fra kr. 2.400 til kr. 4.060 , en prisøkning på ca 85% .	Eaŋkilmátkki haddi Leavnnjas Osloi lassána dan geažil 2400,- ruvnnos 4060,- ruvdnui , mii lea 85% haddeassáneapmi .
Fra Alta vil prisen fortsatt være kr. 2.400 .	Álttás lea ain haddi 2400,- ruvnno .
Midt Finnmark regionen har i tillegg investert i idrettsanlegg til flere 10- talls millioner , og kommunene har i dag en infrastruktur innenfor idrettsrelatert virksomhet , som langt overstiger normalen i landet .	Gaska-Finnmárkku regiuvdna lea dasa lassin investeren valáštallananleakkaid máŋga 10-miljovnna ovddas , ja suohkaniin lea dál dakkár infrastruktuvra valáštallanguoski doaimmain mii lea ollu buoret go dat mii lea dábálaš muđui riikkas .
Denne satsingen innenfor idrett vil bli satt kraftig tilbake ved bortfall av sportsprisen .	Dat valáštallan vuoruheapmi šaddá sakká heajut go Valáštallanhaddi jávká .
BEFOLKNINGEN I MIDT REGIONEN :	Álbmot gaskaregiuvnnas :
De endrede rammebetingelser medfører en diskriminering av befolkningen p.g.a. de høye reisekostnader fra Lakselv sammenlignet med fylket forøvrig .	Rievdaduvvon rámmaeavttut mielddisbuktet vealaheami álbmoga gaskii alla mátkkoštangoluid geažil mat šaddet Leavnnjas go buohtastahttá fylkkain muđui .
Spesielt skadelidende blir ungdom og de andre med svak økonomi .	Earenoamážit šaddet nuorat ja earát geain lea heajos ekonimiija gillát .
I tillegg ser vi en trend til at folk i stadig større grad bruker finske flyplasser som utgangspunkt for sine ferie- og fritidsreiser .	Lassin oaidnit ahte orro dáhpin šaddame olbmuid gaskkas geavahit eambbo suomabealde girdišiljuid go vulget mátkkoštit luopmo- ja fridjaáiggemátkkiide .
Ungdommen og resten av befolkningen i det samiske kjerneområdet blir diskriminert og sterkt skadelidende av de endrede rammebetingelser .	Nuorat ja álbmot muđui sámi váldoguovlluin šaddet vealahuvvot ja sidjiide čuhcet rievdaduvvon rámmaeavttut garrasit .
De store prisforskjeller mellom Lakselv og Alta vil vri trafikken over til Alta for reisende fra midtfylket .	Stuora haddeerohusat gaskal Leavnnja ja Álttá dagahit ahte mátkkošteapmi stivrejuvvo aivve Áltái maiddái gaskafylkka mátkkošteddjiid gaskkas .
Dette vil ha som konsekvens redusert antall reisende over Lakselv med redusert tilbud som resultat .	Das lea váikkuhus ahte mátkkošteddjiidlohku njiedjá Leavnnja bokte mii fas mielddisbuktá heajut fálaldagaid .
Alt dette i sum medfører at reisende til og fra Midt Finnmark regionen får betydelige høyere reisekostnader , i forhold til andre regioner , og dette gjør regionen mindre attraktiv for nyetablerere og vanskeliggjør drifta for de etablerte bedrifter .	Buot diet oktii mielddisbuktá ahte mátkkošteaddjit Gaska-Finnmárkui ja Gaska-Finnmárkku regiuvnnas ožžot arvat alit mátkkoštangoluid , go buohtástahttá eará guovlluiguin . Dat fas mielddisbuktá regiuvnna unnit bivnnugin álggaheddjiide ja váttisindahká doaimma fitnodagaide mat leat juo julggiid alde .
Det skal også legges til at omleggingen medfører en betydelig økning i reiseutgiftene for Sametinget , fordi flystrekningen Lakselv – Tromsø er den viktigste for Sametinget .	Ferte vel lasihuvvot ahte rievdadeapmi buktá ollu lassi mátkkoštangoluid Sámediggái , danne go girdin Leavnnjas Tromsii lea deataleamos Sámediggái .
Innleverte forslag og eventuelle merknader	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Forslag 1 - 3 oversendes Sametingsrådet til behandling .	Eavttuhusat 1-3 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Forslag 4 fremmes som siste sak på dette plenumsmøtet :	Eavttuhus 4 eavttuhuvvo meannuduvvot maŋimuš áššin dán dievasčoahkkimis :
Sak 31/00 De tidligere rabattordninger og tilbudspriser for reisende over Lakselv flyplass skal gjeninnføres	Ášši 31/00 Ovddit rabáhttaortnegiid ja hálbbiduvvon hattiid mátkkošteddjiide Leavnnja girdinšilljus ferte fas váldit atnui
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Geir Liland	Geir Liland
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jieanasteami lea ná :
Forslag 1 - 3 oversendes Sametingsrådet til behandling .	Áššit 1-3 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái .
Forslag 4 fremmes som siste sak på dette plenumsmøtet : Sak 31/00 De tidligere rabattordninger og tilbudspriser for reisende over Lakselv flyplass skal gjeninnføres	Ášši 4 meannuduvvo maŋimuš áššin dán dievasčoahkkimis ; ášši 31/00 Ovddit rabáhttaortnegiid ja hálbbiduvvon hattiid mátkkošteddjiide Leavnnja girdinšilljus ferte fas váldit atnui .
Saken avsluttet 23. mai 2000 kl. 17.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 23. b. dii. 17.20 .
Sak 22/00 Revisjon av budsjettet for 2000	Ášši 22/00 2000 bušeahta revideren
Saken påbegynt 23. mars 2000 kl. 17.20 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 23. b. dii. 17.20 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Utskrift av møtebok sak 44/99 Sametingets budsjett 2000	Čoahkkingirjji oassi áššis 44/99 Sámedikki 2000 bušeahtta
Tildelingsbrev fra Kommunal- og regionaldepartementet av 02.02.2000	Gielda- ja guovludepartemeantta 02.02.2000 juolludusreive
Årsregnskap Sametinget 1999	Sámedikki 1999 jahkerehketdoallu
Utskrift av møtebok sak SG 54/00 - Stipendordning	čoahkkingirjji oassi áššis SG 54/00 — stipeandaortnet
Brev av 23.03.2000 fra Kommunal- og regionaldepartementet ad inndragning av lønnsmidler ved innføring av direkte refusjon av sykepenger til statlige virksomheter .	Gielda- ja guovludepartemeantta 23.03.2000 reive bálkáruđaid doabasteami birra dan oktavuođas go buhcciidruđaid njuolga refundere stáhtalaš doaimmaide
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget vedtar følgende endringer i budsjettet for 2000 i tråd med Årsregnskapet 1999 , og føringer gitt av Storting og regjering :	Sámediggi mearrida čuovvovaš rievdadusaid 2000 bušeahtas 1999 jahkerehketdoalu vuođul ja Stuorradikki ja Ráđđehusa láidestemiid vuođul :
Post 01 Driftsutgifter	Poasta 01 Doaibmagolut
I tråd med Sametingets vedtak i sak 44/99 og årsregnskapet for Sametinget gjøres følgende endring i fordelingen av post 01 Driftsutgifter .	Sámedikki mearrádusa vuođul áššis 44/99 ja Sámedikki jahkerehketdoalu vuođul rievdaduvvo poasta 01 Doaibmagolut ná :
Koststed 010 Sametinget , politisk nivå reduseres med kr 250.000 ut over det som fremkommer av driftsregnskapet 1999 .	Máksosadji 010 Sámediggi , politihkalaš dássi , unniduvvo kr 250.000 lassin dasa mii oidno 1999 jahkerehketdoalus .
Disse midlene overføres ny post til Sametingets opposisjonsgrupper .	Dát ruđat sirdojuvvojit ođđa postii Sámedikki opposišuvdnajoavkkut .
På koststed 010 Sametinget , politisk nivå skal kr 200.000,- øremerkes valgregelutvalgets arbeid .	Máksosajis 010 Sámediggi , politihkalaš dássi , galgá kr. 200.000,- merkejuvvot válganjuolgaduslávdegotti bargui .
Driftsbudsjettet til Samisk næringsråd styrkes med i alt kr 177.045,- hvorav kr 150.000,- reserveres til Sametingets arbeid med Norges del av den samiske interreg-satsingen .	Sámi ealáhusráđi doaibmabušeahtta nannejuvvo oktiibuot kr. 177.045,- mas kr. 150.000,- várrejuvvo Sámedikki bargui sámi interregáŋgiruššama Norgga osiin .
Post 45 Større nyanskaffelser	Poasta 45 Stuorát gálvvuid oastin
Arbeidet med å realisere det nye sametingsbygget ved anskaffelse av inventar og utstyr har vist en betydelig budsjettmessig underdekning .	Stohpogálvvuid oastimis ođđa sámediggevistái lea čájehuvvon ahte bušeahtta lea viehka ollu unnit go galggašii .
For å sikre de investeringer som ansees nødvendig til nybygget foreslås post 45 styrket med kr 353.733,- .	Jos galggašii oastit gálvvuid maid ođđa visttis dárbbašit , de ferte poastta 45 nannet kr. 353.733,- .
Post 53.1 Utdanningsstipend til samisk ungdom	Poasta 53.1 Sámi nuoraid oahppostipeanda
Forvaltningen av ordningen med utdanningsstipend til samisk ungdom flyttes fra Samisk språkråd til Sametingets opplæringsavdeling fra og med høstsemesteret 2000 .	Sámi nuoraid oahppostipeandaortnega hálddašeapmi sirdojuvvo Sámi giellaráđis Sámedikki oahpahusossodahkii 2000 čakčalohkanbaji rájes .
Post 55 Tilskudd til andre samiske formål	Poasta 55 Doarjja eará sámi ulbmiliidda
I tråd med føringer fra Stortinget og justering i forhold til Sametingets budsjettvedtak i sak 44/99 gjøres følgende endring i bevilgningen til post 55 :	Stuorradikki láidestemiid vuođul ja justeremiid vuođul Sámedikki bušeahttamearrádusa ektui áššis 44/99 , rievdaduvvo poastta 55 juolludeapmi ná :
Post 55.1 styrkes med kr 500.000,- i tråd med Stortingets forutsetninger om at midlene skal gå til å styrke samepolitiske gruppers arbeid .	Poasta 55.1 nannejuvvo kr. 500.000,- Stuorradikki eavttuid vuođul mat dadjet ahte ruđat galget mannat sámepolitihkalaš joavkkuid barggu nannemii .
Midlene fordeles etter gjeldende retningslinjer for den eksisterende ordningen , Tilskudd til politiske grupper i Sametinget .	Ruđat juogaduvvojit ortnega gustovaš njuolggadusaid mielde , Doarjja Sámedikki politihkalaš joavkkuide .
Post 55.2 Tilskudd til Sametingets opposisjon opprettes som en ny ordning og fordeles etter inngått avtale mellom Sametingets president og opposisjonsgruppene på Sametinget .	Poasta 55.2 Doarjja Sámedikki opposišuvdnii , ásahuvvo ođđa ortnegin ja juogaduvvo Sámedikki presideantta ja Sámedikki opposišuvdnajoavkkuid šiehtadan šiehtadusa vuođul .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak M. O. Hætta , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget vedtar følgende endringer i budsjettet for 2000 i tråd med Årsregnskapet 1999 , og føringer gitt av Storting og regjering :	Sámediggi mearrida čuovvovaš rievdadusaid 2000 bušeahtas 1999 jahkerehketdoalu vuođul ja Stuorradikki ja Ráđđehusa láidestemiid vuođul :
Post 01 Driftsutgifter	Poasta 01 Doaibmagolut
I tråd med Sametingets vedtak i sak 44/99 og årsregnskapet for Sametinget gjøres følgende endring i fordelingen av post 01 Driftsutgifter .	Sámedikki mearrádusa vuođul áššis 44/99 ja Sámedikki jahkerehketdoalu vuođul rievdaduvvo poasta 01 Doaibmagolut ná :
Koststed 010 Sametinget , politisk nivå reduseres med kr 250.000 ut over det som fremkommer av driftsregnskapet 1999 .	Máksosadji 010 Sámediggi , politihkalaš dássi , unniduvvo kr 250.000 lassin dasa mii oidno 1999 jahkerehketdoalus .
Disse midlene overføres ny post til Sametingets opposisjonsgrupper .	Dát ruđat sirdojuvvojit ođđa postii Sámedikki opposišuvdnajoavkkut .
På koststed 010 Sametinget , politisk nivå skal kr 200.000,- øremerkes valgregelutvalgets arbeid .	Máksosajis 010 Sámediggi , politihkalaš dássi , galgá kr. 200.000,- merkejuvvot válganjuolgaduslávdegotti bargui .
Driftsbudsjettet til Samisk næringsråd styrkes med i alt kr 177.045,- hvorav kr 150.000,- reserveres til Sametingets arbeid med Norges del av den samiske interreg-satsingen .	Sámi ealáhusráđi doaibmabušeahtta nannejuvvo oktiibuot kr. 177.045,- mas kr. 150.000,- várrejuvvo Sámedikki bargui sámi interregáŋgiruššama Norgga osiin .
Post 45 Større nyanskaffelser	Poasta 45 Stuorát gálvvuid oastin
Arbeidet med å realisere det nye sametingsbygget ved anskaffelse av inventar og utstyr har vist en betydelig budsjettmessig underdekning .	Stohpogálvvuid oastimis ođđa sámediggevistái lea čájehuvvon ahte bušeahtta lea viehka ollu unnit go galggašii .
For å sikre de investeringer som ansees nødvendig til nybygget foreslås post 45 styrket med kr 353.733,- .	Jos galggašii oastit gálvvuid maid ođđa visttis dárbbašit , de ferte poastta 45 nannet kr. 353.733,- .
Post 53.1 Utdanningsstipend til samisk ungdom	Poasta 53.1 Sámi nuoraid oahppostipeanda
Forvaltningen av ordningen med utdanningsstipend til samisk ungdom flyttes fra Samisk språkråd til Sametingets opplæringsavdeling fra og med høstsemesteret 2000 .	Sámi nuoraid oahppostipeandaortnega hálddašeapmi sirdojuvvo Sámi giellaráđis Sámedikki oahpahusossodahkii 2000 čakčalohkanbaji rájes .
Post 55 Tilskudd til andre samiske formål	Poasta 55 Doarjja eará sámi ulbmiliidda
I tråd med føringer fra Stortinget og justering i forhold til Sametingets budsjettvedtak i sak 44/99 gjøres følgende endring i bevilgningen til post 55 :	Stuorradikki láidestemiid vuođul ja justeremiid vuođul Sámedikki bušeahttamearrádusa ektui áššis 44/99 , rievdaduvvo poastta 55 juolludeapmi ná :
Post 55.1 styrkes med kr 500.000,- i tråd med Stortingets forutsetninger om at midlene skal gå til å styrke samepolitiske gruppers arbeid .	Poasta 55.1 nannejuvvo kr. 500.000,- Stuorradikki eavttuid vuođul mat dadjet ahte ruđat galget mannat sámepolitihkalaš joavkkuid barggu nannemii .
Midlene fordeles etter gjeldende retningslinjer for den eksisterende ordningen , Tilskudd til politiske grupper i Sametinget .	Ruđat juogaduvvojit ortnega gustovaš njuolggadusaid mielde , Doarjja Sámedikki politihkalaš joavkkuide .
Post 55.2 Tilskudd til Sametingets opposisjon opprettes som en ny ordning og fordeles etter inngått avtale mellom Sametingets president og opposisjonsgruppene på Sametinget .	Poasta 55.2 Doarjja Sámedikki opposišuvdnii , ásahuvvo ođđa ortnegin ja juogaduvvo Sámedikki presideantta ja Sámedikki opposišuvdnajoavkkuid šiehtadan šiehtadusa vuođul .
Saken avsluttet 23. mai 2000 kl. 17.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 23. b. dii. 17.25 .
Sak 23/00 Ansvar og administrasjon .	Ášši 23/00 Ovddasvástádus ja hálddašeapmi .
Utredning om framtidig organisering av virksomheten til Sametingets underliggende råd	Čielggadus Sámedikki vuollásaš ráđiid doaimma boahttevaš organiserema birra
Saken påbegynt 25. mai 2000 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 25. b. dii. 09.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Ansvar og administrasjon - utredning om framtidig organisering av virksomheten til Sametingets underliggende råd 23.03.00	Ovddasvástádus ja hálddahus - 23.03.00 beaiváduvvon čielggadus Sámedikki vuollásaš ráđiid doaimma boahttevaš organiserema birra .
Sametingsplanen	Sámediggeplána
Sak 46/97 Oppnevning av Sametingets underliggende råd	Sámedikki vuollásaš ráđiid nammadeapmi , ášši 46/97
Sak 7/99 Årsmelding 1998 for Sametingets underliggende råd	Sámedikki vuollásaš ráđiid 1998 jahkedieđáhus , ášši 7/99
Sak 46/99 Sametingets regionalpolitiske arbeid	Sámedikki guovlupolitihkalaš bargu , ášši 46/99
Sak 6/00 Årsmelding 1999 for Sametingets underliggende råd	Sámedikki vuollásaš ráđiid 1999 jahkedieđáhusat , ášši 6/00
Brev av 02.03.00 fra presidenten til gruppelederne i Sametinget	Presideantta 02.03.00 beaiváduvvon reive Sámedikki joavkojođiheddjiide
Brev av 23.03.00 fra presidenten til sametingsrepresentantene	Presideantta 23.03.00 beaiváduvvon reive Sámedikki áirasiidda
Brev av 23.03.00 til tjenestemannsorganisasjonene - høring av utredning	Njukčamánu 23. b. 2000 beaiváduvvon reive bargiidorganisašuvnnaide - čielggadusa gulaskuddan
Brev av 07.04.00 fra NTL - høringsuttalelse til utredning	Cuoŋománu 7. b. 2000 beaiváduvvon reive NTL:s - čielggadusa gulaskuddancealkámuš
Brev av 10.04.00 fra Akademikerne - høringsuttalelse til utredning	Cuoŋománu 10. b. 2000 beaiváduvvon reive Akademihkkáriid searvvis - čielggadusa gulaskuddancealkámuš
Innleverte forslag og eventuelle merknader	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Virksomheten til Sametingets underliggende råd skal omorganiseres .	Sámedikki vuollásaš ráđiid doaimma organiseren galgá rievdaduvvot .
Det etableres en avdelingsstruktur for Sametingets administrasjon .	Sámedikki hálddahussii ásahuvvo ossodatstruktuvra .
Denne nye formelle organisasjonsstrukturen etableres fordi den vil :	Ođđa formalalaš organisašuvdnastruktuvra ásahuvvo danne go :
a ) sette Sametinget i stand til å være en politikkutvikler og politisk premissleverandør med klare politiske og administrative ansvarslinjer	a ) dan bokte sáhtášii Sámediggi doaibmat politihkaovddideaddjin ja politihkalaš eavttuid biddjin čielga politihkalaš ja hálddahuslaš ovddasvástáduslinjáiguin .
b ) virke til stor grad av effektiv utnyttelse og koordinering av de administrative ressursene , samtidig som administrasjonen har evne til omstilling	b ) dan bokte sáhtášii oalle beaktilit geavahit ja koordineret hálddahuslaš resurssaid , ja dasto sáhtášii hálddahusa johtilit rievdadit
ivareta brukerinteresser og faglig forutsigbarhet i forvaltningsoppgavene på en forsvarlig måte .	c ) dainna gozihuvvojit geavaheaddji beroštumit ja fágalaš čalmmusvuohta hálddašandoaimmain duhtavaččat
Sametinget oppretter et Sametingets tilskuddsstyre , som gis fordelingsmyndighet over Sametingets tilskuddsordninger .	Sámediggi ásaha Sámedikki doarjjastivrra , masa addo Sámedikki doarjjaortnegiid juogadanváldi .
En avklaring av hva denne fordelingsmyndigheten omfatter skjer gjennom Sametingets budsjettbehandling og behandling av forskrift for tilskuddsstyre .	Čilgehus mii dán juogadanváldái gullá dáhpáhuvvá Sámedikki bušeahttameannudeami ja doarjjastivrra njuolggadusaid meannudeami bokte .
Forslag til forskrift for tilskuddsstyre skal legges fram for Sametingets behandling i oktober 2000 .	Doarjjastivrra njuolggadusevttohus galgá biddjot Sámediggái meannudeapmái golggotmánus 2000 .
Sametingets tilskuddsstyre sammensettes med 7 medlemmer med personlige varamedlemmer .	Sámedikki doarjjastivra čoahkádus lea 7 lahtu ja sis persovnnalaš várrelahtut .
Sametingets tilskuddsstyre oppnevnes av Sametinget i plenum for en valgperiode .	Sámedikki dievasčoahkkin nammada Sámedikki doarjjastivrra válgaáigodahkii .
Sametinget oppretter et Sametingets språkstyre som behandler samiske språksaker .	4 . Sámediggi ásaha Sámedikki giellastivrra mii meannuda sámi giellaáššiid .
Sametingets språkstyre sammensettes med 5 medlemmer og personlige varamedlemmer .	Sámedikki giellastivrra čoahkádus lea 5 lahtu ja sis persovnnalaš várrelahtut .
Språkstyret oppnevnes av Sametingsrådet for en valgperiode .	Sámediggeráđđi nammada Giellastivrra válgaáigodahkii . 5 .
Sametinget skal forelegges ny budsjettstruktur for behandlingen av budsjettet 2001 .	Sámediggi galgá 2001 bušeahta meannudeamis oažžut ođđa bušeahttastruktuvra .
Den nye budsjettstrukturen skal tydeligere enn foregående års budsjetter framsette Sametingets målsettinger og prioriteringer .	Ođđa bušeahttastruktuvrras galget Sámedikki ulbmilat ja vuoruheamit boahtit ovdan čielgaseabbot go ovdalis jagiid bušeahtain .
Av denne skal det også framgå hvordan arbeidet på Sametingets politiske nivå kan styrkes .	Das galgá maiddái oidnot movt Sámedikki barggu politihkalaš dásis sáhttá nannet . 6 .
Sametinget viser til sitt vedtak av 25. - 28.11.1997 i sak 46/97 om oppnevning av Sametingets underliggende råd .	Sámediggi čujuha iežas 25. - 28.11.1997 mearrádussii áššis 46/97 Sámedikki vuollásaš ráđiid nammadeapmi .
Tinget oppnevnte disse for perioden 1. januar 1998 - 31. desember 2001 , såfremt Sametinget i mellomtiden ikke bestemmer noe annet .	Diggi mearridii ráđiid áigodahkii 01.01.1998 - 31.12.2001 , jos Sámediggi dan gaskkas ii mearrideaš eará .
Dagens underliggende råd legges ned med virkning fra 31. desember 2000 .	Dáláš vuollásaš ráđit heaittihuvvojitt juovlamánu 31. b. 2000 .
Sametingsrådet skal se til at de nødvendige forberedelser og iverksettelser blir foretatt , slik at ny formell organisasjonsstruktur er i virksomhet fra 1. januar 2001 .	Sámediggeráđđi galgá fuolahit ahte dárbbašlaš ráhkkaneamit ja johtuibidjamat dahkkojuvvojit , nu ahte ođđa formalalaš organisašuvdnastruktuvra doaibmagoahtá ođđajagimánu 1. b. 2001 .
Det forutsettes at dette arbeidet skjer i en tett dialog med tjenestemannsorganisasjonene i Sametinget .	Eaktuduvvo ahte dát bargu dahkko lávga ovttasráđiid Sámedikki bargiidorganisašuvnnaiguin .
Forslag 1 , representant Roger Pedersen , SVFs sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Roger Pedersen bokte , Sámi válgalihttu :
Tillegg til pkt. 3 i innstillingen etter siste setning :	Lasáhus árvalusa 3. čuoggái maŋŋá maŋimuš cealkaga :
Alle grupperingene i Sametinget skal være representert i tilskuddsstyret .	Buot Sámedikki joavkkut galget leat ovddastuvvon doarjjastivrras .
Nytt pkt. 7 :	Ođđa 7. čuokkis :
Sametingets hovedadministrasjon styrkes , ved at dagens underliggende råds fagadministrasjoner samlokaliseres til hovedadministrasjonen .	Sámedikki váldohálddahus nannejuvvo dainna lágiin ahte dálá vuollásaš ráđiid fágahálddahusat biddjojuvvojit váldohálddahusain oktii .
Nytt pkt. 8 :	Ođđa 8. čuokkis :
Det opprettes servicekontorer i forskjellige områder , for å ivareta brukerinteressene til enkelt mennesker , bedrifter og andre som har behov for hjelp i sitt eget nærområde .	Iešguđet guovlluide ásahuvvojit veahkkekantuvrrat , maid bargun lea gozihit ovttaskas olbmuid , fitnodagaid ja earáid beroštumiid geat dárbbašit veahki báikegottiineaset .
Disse servicekontorene samlokaliseres til Røros , Snåsa , Tysfjord , Tromsø , Nesseby og aksen Alta / Hammerfest .	Dát veahkkekantuvrrat biddjojuvvojit Røros:ii , Snoasái , Divttasvutnii , Tromsii , Unjárgii ja Álttá ja Hámmárfeastta gaskii .
Servicekontorene bemannes med saksbehandlere med generell kompetanse på alle funksjoner innenfor Sametingets system .	Veahkkekantuvrraide biddjojit virgái áššemeannudeaddjit geain lea máhttu Sámedikki vuogádaga buot doaimmain .
Nytt pkt. 9 :	Ođđa 9. čuokkis :
Det innføres komitesystem etter intensjonene i « Nystøutvalgets innstilling » .	Ásahuvvo lávdegoddevuogádat Nystølávdegotti árvalusa áigumuša mielde .
Modellvalget for komitesystemet ivaretas i november plenum .	Skábma dievasčoahkkin mearrida lávdegoddevuogádaga málle .
Nytt pkt. 10 :	Ođđa 10. čuokkis :
Klageorgan til tilskuddsstyret er kontrollkomiteen .	Bearráigeahččanlávdegoddi doaibmá doarjjastivrra váidalusorgánan .
Forslag 2 , representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 2 , Nils Henrik Måsø bokte , Guovddášbellodaga sámediggejoavku :
Åpne debatter og meningsutvekslinger er grunnleggende for å sikre demokratiske beslutningsprosesser og for å utvikle folkestyret .	Rabas ságastallan ja oaiviliid lonohallan lea demokráhtalaš mearridanproseassaid nannema ja álbmotstivrejumi ovddideami vuođđu .
Sametinget vil derfor arbeide for at retten til meroffentlighet praktiseres i samsvar med denne intensjonen .	Sámediggi áigu danne bargat dan badjelii ahte rabasvuođaprinsihpa vuoigatvuohta geavahuvvo dán áigumuša ektui .
Forslag 3 , representant Josef Vedhugnes , AP .	Eavttuhus 3 , Josef Vedhugnes bokte , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
’ s sametingsgruppe :	Mearrádusevttohus :
Sametinget vedtar en ny administrativ organisasjonsstruktur slik det fremkommer i innstillingens pkt. 1 og 5 .	Sámediggi mearrida ođđa hálddahuslaš organiserenstruktuvrra nugo oidno árvalusa 1. ja 5. čuoggás .
Dette kan iverksettes som foreslått .	Dan sáhttá bidjat doaibmat nugo lea evttohuvvon .
Begrunnelse i pkt. 1 a og pkt. 2 , 3 , 4 og 6 utsettes .	Vuođustus čuoggáin 1a , 2 , 3 , 4 , ja 6 maŋiduvvojit .
Sametinget utsetter oppnevning av tilskuddsstyret og språkstyret .	Sámediggi maŋida doarjjastivrra ja giellastivrra nammademiid .
Dagens politisk oppnevnte språkråd , næringsråd , kulturråd og kulturminneråd videreføres inntil videre .	Dálá politihkalaččat nammaduvvon giellaráđđi , ealáhusráđđi , kulturráđđi , ja kulturmuitoráđđi jotket dassážii go eará mearriduvvo .
Sametinget ønsker en vurdering av en komitemodell , som kan styrke den politiske organiseringen av Sametinget .	Sámediggi dáhttu árvvoštallat lávdegoddemálle , mii sáhtášii nannet Sámedikki politihkalaš organiserema .
Sametinget forutsetter at saken med tilleggsutredning legges fram for oktober-november plenum til behandling .	Sámediggi eaktuda ahte ášši lassičielggadus ovddiduvvo golggotmánu / skábmamánu dievasčoahkkimii meannudeapmái .
Begrunnelse :	Vuođustus :
I arbeidet med omorganiseringa av underliggende råd , så mangler det en utredning av en mulig aktull politisk modell .	Vuollásaš ráđiid ođđasis organiserema barggus váilu čielggadus vejolaš politihkalaš málle birra , namalassii lávdegoddemálle birra .
Modellen ble prøvet i første valgperiode i Sametinget , men modellen ble senere forlatt .	Málle geahččaluvvui Sámedikki vuosttas válgaáigodagas , muhto hilgojuvvui maŋŋá .
Sametinget har utviklet seg i positiv retning , og nå er tiden moden for å utforme Sametingets politiske organisasjon slik at sametingsrepresentantene i større grad kan delta i politikkutformingen .	Sámediggi lea ovdánan buori guvlui , ja dál lea áigi hábmet Sámedikki politihkalaš organisašuvnna nu ahte sámediggeáirasat buorebut besset searvat politihkkahábmemii .
Den administrative omorganiseringa kan gjennomføres uavhengig av utredning om den politiske organiseringen av Sametinget .	Hálddahuslaš ođđasis organiseren sáhttá čađahuvvot beroškeahttá Sámedikki politihkalaš organiserema čielggadeamis .
Sametingsrådets tilleggsforslag :	Sámediggeráđi lassiárvalus : Ođđa čuo. 7 :
Sametinget ber Sametingsrådet iverksette arbeidet med vurdering av Sametingets politiske organisering .	Sámediggi dáhttu Sámediggeráđi álggahit barggu Sámedikki politihkalaš organiserema árvvoštallamiin .
Rådet bes om å opprette et utvalg med representasjon fra Sametingets politiske grupper til å forestå vurderingen .	Sámediggi dáhttu ráđi ásahit lávdegotti , mas Sámedikki politihkalaš joavkkut leat ovddastuvvon , doaimmahit árvvoštallama .
Sametingsrådet bes om å legge saken fram for Sametinget på plenumsmøtet i februar 2001 .	Sámediggeráđđi ovddida ášši Sámedikki dievasčoahkkimis guovvamánus 2001 .
Forslag 5 , fellesforslag fra Frie gruppa og NSR .	Árvalus 4 , NSR .
, ’ s AP .	, BB .
’ , SP ’ s og SVF . ’ s sametingsgrupper :	, GB ja Friija joavkku oktasaš árvalus :
Tillegg etter siste punktum pkt. 3 :	Lasáhus čuo. 3 maŋemuš čuoggá maŋábeallái :
Valget skjer som forholdsvalg .	Válga čađahuvvo gorrelohkoválgan .
Sametinget ber Sametingsrådet iverksette arbeidet med vurdering av Sametingets politiske organisering .	Sámediggi dáhttu Sámediggeráđi álggahit barggu Sámedikki politihkalaš organiserema árvvoštallamiin .
Rådet bes om å opprette et utvalg med representasjon fra Sametingets politiske grupper til å forestå vurderingen .	Sámediggi dáhttu ráđi ásahit lávdegotti , mas Sámedikki politihkalaš joavkkut leat ovddastuvvon , doaimmahit árvvoštallama .
Sametingsrådet bes om å legge saken fram for Sametinget på plenumsmøtet i februar 2001 .	Sámediggeráđđi ovddida ášši Sámedikki dievasčoahkkimis guovvamánus 2001 .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Forslag 3 ble trukket tilbake .	Eavttuhus 3 gessojuvvui ruovttoluotta .
Forslag 1 , unntatt nye pkt. 7 og 8 , ble trukket tilbake .	Eavttuhusas 1 gessojuvvojedje čuoggát , earret ođđa 7 ja 8. čk. .
Sametingsrådets tilleggsforslag ble trukket tilbake .	Sámediggeráđi lassiárvalus gessojuvvui ruovttoluotta .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 , nytt pkt. 7 og 8 , ble forkastet med 3 stemmer .	Árvalus 1 , čuo. 7 ja 8 hilgojuvvui 3 jiena vuostá .
Forslag 2 ble enstemmig vedtatt .	Árvalus 2 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Fellesforslaget ble enstemmig vedtatt .	Oktasašárvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling , unntatt allerede vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusat , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Nils Henrik Måsø Roger Pedersen	Nils Henrik Måsø Roger Pedersen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Per Solli	Per Solli
Sven-Roald Nystø Amund Eriksen	Sven-Roald Nystø Amund Eriksen
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Eva Josefsen	Eva Josefsen
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Egil Olli	Egil Olli
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Josef Vedhugnes Sven-Roald Nystø	Josef Vedhugnes Sven-Roald Nystø
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk	Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Ragnhild Nystad Nils O. Nilsen	Ragnhild Nystad
Per Solli	Per Solli Nils O. Nilsen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođih. .
Egil Olli ( til forslaget )	Egil Olli ( evttohussii )
Roger Pedersen ( til forslaget )	Roger Pedersen ( evttohussii )
Sven-Roald Nystø ( til forslaget )	Sven-Roald Nystø ( evttohussii )
Nils Henrik Måsø ( til forslaget )	Nils Henrik Måsø ( evttohussii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Virksomheten til Sametingets underliggende råd skal omorganiseres .	Sámedikki vuollásaš ráđiid doaimma organiseren galgá rievdaduvvot .
Det etableres en avdelingsstruktur for Sametingets administrasjon .	Sámedikki hálddahussii ásahuvvo ossodatstruktuvra .
Denne nye formelle organisasjonsstrukturen etableres fordi den vil :	Ođđa formalalaš organisašuvdnastruktuvra ásahuvvo danne go :
a ) sette Sametinget i stand til å være en politikkutvikler og politisk premissleverandør med klare politiske og administrative ansvarslinjer	a ) dan bokte sáhtášii Sámediggi doaibmat politihkaovddideaddjin ja politihkalaš eavttuid biddjin čielga politihkalaš ja hálddahuslaš ovddasvástáduslinjáiguin .
b ) virke til stor grad av effektiv utnyttelse og koordinering av de administrative ressursene , samtidig som administrasjonen har evne til omstilling	b ) dan bokte sáhtášii oalle beaktilit geavahit ja koordineret hálddahuslaš resurssaid , ja dasto sáhtášii hálddahusa johtilit rievdadit
ivareta brukerinteresser og faglig forutsigbarhet i forvaltningsoppgavene på en forsvarlig måte .	c ) dainna gozihuvvojit geavaheaddji beroštumit ja fágalaš čalmmusvuohta hálddašandoaimmain duhtavaččat
Sametinget oppretter et Sametingets tilskuddsstyre , som gis fordelingsmyndighet over Sametingets tilskuddsordninger .	Sámediggi ásaha Sámedikki doarjjastivrra , masa addo Sámedikki doarjjaortnegiid juogadanváldi .
En avklaring av hva denne fordelingsmyndigheten omfatter skjer gjennom Sametingets budsjettbehandling og behandling av forskrift for tilskuddsstyre .	Čilgehus mii dán juogadanváldái gullá dáhpáhuvvá Sámedikki bušeahttameannudeami ja doarjjastivrra njuolggadusaid meannudeami bokte .
Forslag til forskrift for tilskuddsstyre skal legges fram for Sametingets behandling i oktober 2000 .	Doarjjastivrra njuolggadusevttohus galgá biddjot Sámediggái meannudeapmái golggotmánus 2000 .
Sametingets tilskuddsstyre sammensettes med 7 medlemmer med personlige varamedlemmer .	Sámedikki doarjjastivra čoahkádus lea 7 lahtu ja sis persovnnalaš várrelahtut .
Sametingets tilskuddsstyre oppnevnes av Sametinget i plenum for en valgperiode .	Sámedikki dievasčoahkkin nammada Sámedikki doarjjastivrra válgaáigodahkii .
Valget skjer som forholdsvalg .	Válga čađahuvvo gorrelohkaválgan .
Sametinget oppretter et Sametingets språkstyre som behandler samiske språksaker .	4 . Sámediggi ásaha Sámedikki giellastivrra mii meannuda sámi giellaáššiid .
Sametingets språkstyre sammensettes med 5 medlemmer og personlige varamedlemmer .	Sámedikki giellastivrra čoahkádus lea 5 lahtu ja sis persovnnalaš várrelahtut .
Språkstyret oppnevnes av Sametingsrådet for en valgperiode .	Sámediggeráđđi nammada Giellastivrra válgaáigodahkii . 5 .
Sametinget skal forelegges ny budsjettstruktur for behandlingen av budsjettet 2001 .	Sámediggi galgá 2001 bušeahta meannudeamis oažžut ođđa bušeahttastruktuvra .
Den nye budsjettstrukturen skal tydeligere enn foregående års budsjetter framsette Sametingets målsettinger og prioriteringer .	Ođđa bušeahttastruktuvrras galget Sámedikki ulbmilat ja vuoruheamit boahtit ovdan čielgaseabbot go ovdalis jagiid bušeahtain .
Av denne skal det også framgå hvordan arbeidet på Sametingets politiske nivå kan styrkes .	Das galgá maiddái oidnot movt Sámedikki barggu politihkalaš dásis sáhttá nannet . 6 .
Sametinget viser til sitt vedtak av 25. - 28.11.1997 i sak 46/97 om oppnevning av Sametingets underliggende råd .	Sámediggi čujuha iežas 25. - 28.11.1997 mearrádussii áššis 46/97 Sámedikki vuollásaš ráđiid nammadeapmi .
Tinget oppnevnte disse for perioden 1. januar 1998 - 31. desember 2001 , såfremt Sametinget i mellomtiden ikke bestemmer noe annet .	Diggi mearridii ráđiid áigodahkii 01.01.1998 - 31.12.2001 , jos Sámediggi dan gaskkas ii mearrideaš eará .
Dagens underliggende råd legges ned med virkning fra 31. desember 2000 .	Dáláš vuollásaš ráđit heaittihuvvojitt juovlamánu 31. b. 2000 .
Sametingsrådet skal se til at de nødvendige forberedelser og iverksettelser blir foretatt , slik at ny formell organisasjonsstruktur er i virksomhet fra 1. januar 2001 .	Sámediggeráđđi galgá fuolahit ahte dárbbašlaš ráhkkaneamit ja johtuibidjamat dahkkojuvvojit , nu ahte ođđa formalalaš organisašuvdnastruktuvra doaibmagoahtá ođđajagimánu 1. b. 2001 .
Det forutsettes at dette arbeidet skjer i en tett dialog med tjenestemannsorganisasjonene i Sametinget .	Eaktuduvvo ahte dát bargu dahkko lávga ovttasráđiid Sámedikki bargiidorganisašuvnnaiguin .
Sametinget ber Sametingsrådet iverksette arbeidet med vurdering av Sametingets politiske organisering .	Sámediggi dáhttu Sámediggeráđi álggahit barggu Sámedikki politihkalaš organiserema árvvoštallamiin .
Rådet bes om å opprette et utvalg med representasjon fra Sametingets politiske grupper til å forestå vurderingen .	Sámediggi dáhttu ráđi ásahit lávdegotti , mas Sámedikki politihkalaš joavkkut leat ovddastuvvon , doaimmahit árvvoštallama .
Sametingsrådet bes om å legge saken fram for Sametinget på plenumsmøtet i februar 2001 .	Sámediggeráđđi ovddida ášši Sámedikki dievasčoahkkimis guovvamánus 2001 .
Åpne debatter og meningsutvekslinger er grunnleggende for å sikre demokratiske beslutningsprosesser og for å utvikle folkestyret .	Rabas ságastallan ja oaiviliid lonohallan lea demokráhtalaš mearridanproseassaid nannema ja álbmotstivrejumi ovddideami vuođđu .
Sametinget vil derfor arbeide for at retten til meroffentlighet praktiseres i samsvar med denne intensjonen .	Sámediggi áigu danne bargat dan badjelii ahte rabasvuođaprinsihpa vuoigatvuohta geavahuvvo dán áigumuša ektui .
Saken avsluttet 25. mai 2000 kl. 15.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 25. b. dii. 15.10 .
Sak 24/00 Valg av medlem til Samisk parlamentarisk råd	Ášši 24/00 Lahtu válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái
Saken påbegynt 25. mai kl. 12.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 25. b. dii. 12.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Møtereferat fra valgkomiteen , 23.05.00	Válgalávdegotti 23.05.00 čoahkkingirji
Innleverte forslag	Ovddiduvvon evttohusat
Valgkomiteens innstilling overfor Sametinget :	Válgalávdegotti árvalus Sámediggái :
Egil Olli rykker opp fra varaplass til fast representant i Samisk parlamentarisk råd og Per Solli går inn som vara , så lenge Steinar Pedersen har permisjon fra sitt verv som sametings-representant .	Egil Olli guhte dál lea várrelahttu šaddá lahttun Sámi parlamentáralaš ráđđái ja Per Solli šaddá várrelahttun , nu guhká go Steinar Pedersenas lea pearmišuvdna Sámediggeáirras doaimmas .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Valgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Egil Olli rykker opp fra varaplass til fast representant i Samisk parlamentarisk råd og Per Solli går inn som vara , så lenge Steinar Pedersen har permisjon fra sitt verv som sametings-representant .	Egil Olli guhte dál lea várrelahttu šaddá lahttun Sámi parlamentáralaš ráđđái ja Per Solli šaddá várrelahttun , nu guhká go Steinar Pedersenas lea pearmišuvdna Sámediggeáirras doaimmas .
Saken avsluttet 25. mai 2000 kl. 12.05 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 25. b. dii. 12.05 .
Sak 25/00 Reindriftsstyrets årsmelding 1999	Ášši 25/00 Boazodoallostivrra 1999 jahkedieđáhus
Saken påbegynt 25. mai 2000 kl. 15.10 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 25. b. dii. 15.15 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Reindriftsstyrets årsmelding 1999	Boazodoallostivrra 1999 jahkedieđáhus
Årsmeldinger områdestyrene i Vest-Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag ( OBS : Øst-Finnmark og Sør-Trøndelag - ikke levert )	Oarje-Finnmárkku , Tromssa , Norlándda ja Davvi-Trøndelága guovllustivrraid jahkedieđáhusat ( váilot : Nuorta-Finnmárkku ja Mátta-Trøndelága )
Ressursregnskapet for reindriftsnæringen 1998/99	Boazodoalloealáhusa 1998/99 resursarehketdoallu
Totalregnskapet for reindriftsnæringen 1998/99	Boazodoalloealáhusa 1998/99 ollislaš rehketdoallu
Kopi av brev av 26.10.99 fra Reindriftsstyret til ansvarlige statsråder angående sikring og identifisering av areal med samisk reindriftsrett	Boazodoallostivrra 26.10.99 reivves kopiija , sáddejuvvon ovddasvástideaddji stáhtaráđiide mii guoská eatnamiid sihkkarastimii ja identifiseremii sámi boazodoallorivttiin
Sametingets møtebok i sak 23/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998	Sámedikki čoahkkingirjji oassi áššis 23/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget er positiv til at Reindriftsstyret har tatt initiativ til å avholde møter med den politiske ledelsen i Sametinget .	Sámedikki mielas lea buorre go Boazodoallostivra lea vuolggahan čoahkkimiid doallama Sámedikki politihkalaš jođiheddjiiguin .
Sametinget ser dette som et viktig initiativ for at flest mulig av aktørene i reindriftspolitikken holder hverandre informert , samtidig som det gir anledning til å drøfte sentrale reindriftsspørsmål .	Sámedikki mielas lea dát deaŧalaš danne go lea buorre ahte nu ollu go vejolaš bealit boazodoallopolitihkas gulahallet ja juogadit dieđuid gaskaneaset , ja dán oktavuođas šaddá maiddái vejolašvuohta guorahallat deaŧalaš boazodoallogažaldagaid .
Sametingets kommentarer og merknader til en del av punktene i årsmeldingen :	Sámedikki mearkkašumit jahkedieđáhussii :
REINDRIFTSSTYRETS OG STYRET FOR REINDRIFTENS UTVIKLINGSFONDS VIRKSOMHET	BOAZODOALLOSTIVRRA JA BOAZODOALLOOVDDIDANFOANDDA STIVRRA DOAIBMA
3.3 Kommentarer til Reindriftens Utviklingsfonds virksomhet	3.3 Mearkkašumit Boazodoalloovddidanfoandda doibmii
Sametinget merker seg at i kommentarene til Reindriftens Utviklingsfond ( RUF ) fremkommer det at av RUFs totale ramme på 32,9 mill er det kun 6 mill som er « fri kapital » .	Sámediggi bidjá merkii ahte Boazodoalloovddidanfoandda mearkkašumiin boahtá ovdan ahte Boazodoalloovddidanfoandda ollislaš rámmas mii lea 32,9 miljon kruvnnu lea dušše 6 miljon kruvnnu « friija kapitála » .
Sametinget har i en årrekke , i forbindelse med den årlige behandlingen av reindriftsavtalen påpekt at RUFs muligheter er begrenset som en følge av denne bindingen .	Sámediggi lea ollu jagiid , jahkásaš boazodoallošiehtadusa meannudeami oktavuođas čujuhan ahte Boazodoalloovddidanfoandda vejolašvuođat leat ráddjejuvvon dán čanastaga geažil .
Sametinget har også tidligere ytret at det ville være ønskelig med en drøfting av hvordan dette påvirker øvrige utviklings- og investeringstiltak og de behov som finnes på dette området i reindriften .	Sámediggi lea maiddái ovdal dovddahan ahte livčče sávahahtti guorahallat movt dát váikkuha muđui ovddidan- ja investerendoaibmabijuide ja daid dárbbuide mat gávdnojit dákko boazodoalus .
Innløsning av driftsenheter og støtte til rettssaker i rettighetsspørsmål er store utgiftskilder i RUF .	Doaluid lotnun ja doarjja riekteáššiide vuoigatvuođagažaldagain leat stuorra gollun Boazodoalloovddidanfondii .
Sametinget viser til at dette er viktige saker som fortsatt bør prioriteres .	Sámediggi čujuha ahte dát leat deaŧalaš áššit maid ain berre vuoruhit bajás .
Innløsning av driftsenheter har vist seg å være et frivillig og positivt tiltak i områder der det er behov for reduksjon av driftsenheter og rein .	Lea čájehan ahte doallolotnun lea eaktodáhtolaš ja positiivvalaš doaibmabidju daid guovlluid várás gos lea dárbu geahpedit bohccuid ja doaluid .
Sametinget mener at ordningen med innløsningstilskudd vil kunne være et positivt element i reintallstilpasningen , også utenfor « tiltaksdistriktene » .	Sámediggi oaivvilda ahte lotnundoarjjaortnet sáhtášii leat buorre boazologu heiveheamis , maiddái olggobealde « doaibmabiddjoorohagaid » .
Ordningen er spesielt positiv fordi den er basert på frivillighet .	Ortnet lea erenoamáš buorre danne go dan vuođđun lea eaktodáhtolašvuohta .
En ordning også for andre enn tiltaksdistriktene vil ha betydning for vinterbeitene .	Muhtun lágan ortnet earáide ge go dušše doaibmabiddjoorohagaide livččii buorre go das livččii mearkkašupmi dálveguohtumiidda .
Dette skyldes at forholdene kan være noenlunde tilfredsstillende i sommerbeitedistriktene , men problemene er fortsatt i områdene med felles vinterbeiter .	Danne go dilli sáhttá leat muhtun muddui dohkálaš geasseorohagain , muhto váttisvuođat leat ain guovlluin gos leat oktasaš dálveguohtumat .
Til disse vinterbeiteområdene flytter alle , uansett om det er et « tiltaksdistrikt » eller ikke .	Daidda dálveguohtonguovlluide johtet buohkat beroškeahttá lea go « doaibmabiddjoorohat » vai ii .
Innløsningsordningen fordrer imidlertid at man er sikret at reduksjonen i reintallet som innløsningen gir , ikke medfører at andre øker sitt reintall .	Ferte dattetge sihkkarastit dan ahte boazologu vuolideapmi lotnunortnega bokte ii dagat dan ahte earát lasihit bohccuid .
Dette er grunnleggende rettighetsspørsmål hvor reindriftens arealer er truet , og ofte er det enten private grunneiere eller offentlige tiltak som er årsaken til at reindriftsutøverne havner i disse rettssakene .	Dát leat vuođđo vuoigatvuođagažaldagat maid oktavuođas boazodoalu eatnamat leat áitojuvvon , ja dávjá leat juogo priváhta eanaeaiggádat dahje almmolaš doaibmabijut mat leat sivalaččat dasa go boazodoallit gártet dákkár diggeáššiide .
Disse kostnadene burde vært sikret dekke av det offentlige på andre måter enn RUF . Ventelig vil antallet rettssaker ikke avta .	Dáid goluide galggašii sihkkarastit eará almmolaš ruđaid ii ge geavahit Boazodoalloovddidanfoandda dasa , go ii sáhte vuordit ahte diggeáššit geahppánivčče .
Det vil derfor være naturlig at det tilføres ekstra midler til dette , utenfor avtalen .	Danne livččii lunddolaš ahte dasa biddjošedje lassiruđat olggobeale šiehtadusa .
Utgiftene til rettssakene vil da ikke gå utover midlene til andre tiltak og formål .	Dalle eai čuozaše diggeáššit daid ruđaide mat leat eará doaibmabijuid ja ulbmiliid várás .
Reindriftsstyrets kommentarer til noen av sakene	3.4 Boazodoallostivrra mearkkašumit muhtun áššiide
Stonglandshalvøya	Stongland-njárga
Sametinget støtter Reindriftsstyrets vedtak om å oppheve fredningen mot reinbeiting på Stonglandshalvøya .	Sámediggi doarju Boazodoallostivrra mearrádusa ahte heaittihit boazoguohtunráfáiduhttima Stongland-njárggas .
Sametinget er også positiv til at Områdestyret i Troms gis ansvaret for å arbeide videre med konfliktløsende tiltak , herunder også inngjerding av innmark .	Sámedikki mielas lea maiddái buorre ahte Tromssa guovllustivra oažžu ovddasvástádusa hutkat doaibmabijuid movt čoavdit riidduid , maiddái mii guoská gittiid áidumii .
Det er viktig at reindriften sikres de arealene som er nødvendige for å kunne ha en forsvarlig drift , og dette gjelder også reindriften på Senja .	Lea deaŧalaš sihkkarastit boazodollui daid areálaid maid dat vealtameahttumit dárbbaša go galgá doaibmat dohkálaččat , ja dát guoská maiddái boazodollui Sáččas .
Sametinget har bedt Landbruksdepartementet få fortgang i arbeidet med saken .	Sámediggi lea bivdán Eanadoallodepartemeantta johtilit bargat áššiin .
STYRETS OPPSUMMERING AV PROBLEMSTILLINGER I REINDRIFTSNÆRINGEN	STIVRRA ČOAHKKÁIGEASSU BOAZODOALU ČUOLMMAIN
4.1 Oppfølging av Sametingets merknader i fjorårets årsmelding fra Reindriftsstyret	4.1 Boazodoallostivrra diimmá jahkedieđáhusa Sámedikki mearkkašumiid čuovvuleapmi
Sametinget finner det positivt at Reindriftsstyret også i årsmeldingen for 1999 har kommentert Sametingets merknader fra fjorårets vedtak , sak 23/99 .	Sámedikki mielas lea buorre go Boazodoallostivra maiddái 1999 jahkedieđáhusas lea buktán mearkkašumiid Sámedikki mearkkašumiide diimmá mearrádusas , ášši 23/99 .
Sametinget kommenterte i nevnte sak reindriftsmyndighetenes ansvar for å sikre beitearealene .	Namuhuvvon áššis válddii Sámediggi ovdan boazodoalloeiseváldiid ovddasvástádusa sihkkarastit guohtoneatnamiid .
Dette har reindriftsstyret i brev av 26.10.99 tatt opp med de ansvarlige statsråder .	Dán lea boazodoallostivra 26.10.99 beaiváduvvon reivves váldán ovdan ovddasvástideaddji stáhtaráđiiguin .
Sametinget mener dette er spørsmål som det må arbeides kontinuerlig med , og at Sametinget og Reindriftsstyret bør samarbeide mot det felles mål at reindriftenes arealer sikres .	Sámediggi oaivvilda ahte dát lea dákkár ášši mainna ferte oktilaččat bargat , ja ahte Sámediggi ja Boazodoallostivra galggašeigga ovttas bargat oktasaš mihttomeriid ektui ahte sihkkarastit boazodoalu eatnamiid .
Når det gjelder Sametingets forslag i sak 23/99 til beitetider og sammenslåing av driftsgrupper i sommerbeiteområdene , registrerer Sametinget at Reindriftsstyret vil ta opp dette i tilknytning til arbeidet med ny distriktsinndeling .	Mii guoská Sámedikki evttohussii áššis 23/99 guohtonáiggiid ja doallojoavkkuid ovttastahttima ektui geasseguohtonguovlluin , de oaidná Sámediggi ahte Boazodoallostivrra áigu guorahallat ášši ođđa orohatjuohkima barggu oktavuođas .
Sametinget vil likevel peke på at dersom prosessen med distriktsinndelingen skulle ta tid , er endrete beitetider et tiltak som kan settes igang straks og som vil gi bedre ressursutnytting på høst- og vinterbeite områdene .	Sámediggi čujuha dattetge ahte jos proseassa orohatjuohkima ektui ádjáneaš ge , de leat rievdaduvvon guohtonáiggit dakkár doaibmabijut maid sáhtášii bidjat johtui dakkaviđe ja maid olis sáhtášii buoredit resurssaid geavaheami čakča- ja dálveguohtonguovlluin .
I arbeidet med distriktsinndeling må sedvanemessig bruk være en viktig dimensjon .	Orohatjuohkin barggu oktavuođas ferte geavahus boares vieru mielde leat deaŧalaš bealli .
4.2 Andre problemstillinger	4.2 Eará čuolmmat
Reindriftsstyret viser til at de ikke er fornøyd med tempoet i løsningen av rettighetsspørsmålene i sørområdene .	Boazodoallostivra čujuha ahte eai leat duhtavaččat vuoigatvuođagažaldagaid čoavdima leavttu ektui máttaguovlluin .
« Reindriftsstyret vil understreke myndighetenes ansvar for den fremtidige samiske reindrift og anmoder om at staten tar det fulle ansvar for å sikre rettighetene for sørsamisk reindrift innefor dagens distriktsgrenser .	« Boazodoallostivra deattuha ahte eiseválddiin lea ovddasvástádus sámi boazodoalu boahtteáiggis ja ávžžuha stáhta váldit ollislaš ovddasvástádusa máttasámi boazodoalu vuoigatvuođaid sihkkarastimis dáláš orohatrájiid siste .
Sametinget støtter Reindriftsstyret i disse forslagene og er enig i at disse forhold må komme i orden snarest .	Sámediggi doarju Boazodoallostivrra dáin árvalusain ja lea ovttaoaivilis ahte dáid beliid fertešii čoavdit jođáneamos lági mielde .
Sametinget viser forøvrig til Sametingets årsmelding for 1999 , der dette er tatt opp ( sak 7/00 pkt 2.1.2 ) :	Sámediggi čujuha maiddái 1999 jahkedieđáhussii , mas dát lea guorahallojuvvon ( áššis 7/00 deattuhuvvo čuoggás 2.1.2 ) :
« Sametinget forutsetter at Samerettsutvalgets arbeid skal videreføres , slik at rettigheter til samer utenfor Finnmark også kan avklares og sikres .	« Sámediggi eaktuda ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu galgá jotkojuvvot nu ahte sámiid vuoigatvuođaid maiddái olggobealde Finnmárkku sáhttá čilget ja sihkkarastit .
I denne forbindelse vil Sametinget særlig fremheve viktigheten av å trygge sørsamenes hovednæringsgrunnlag - reindriften .	Dán oktavuođas deattuha Sámediggi ahte lea erenoamáš deaŧalaš sihkkarastit máttasápmelaččaid váldoealáhusa - boazodoalu .
Situasjonen er i dag uholdbar for flere grupper samer i det sørsamiske området , som kontinuerlig må forsvare sine rettigheter i domstolene . »	Máttasámi guovllus lea ollu sámiin lossa dilli , go sii oktilaččat fertejit bealuštit iežaset vuoigatvuođaid duopmostuoluin . »
4.3 Kommentarer til utviklingen i næringen	4.3 Mearkkašumit ealáhusa ovddideapmái
Reindriftsstyret viser til totalregnskapet og til den alvorlige økonomiske situasjonen i næringen .	Boazodoallostivra čujuha ollislaš rehketdollui ja dasa man duohta váttis ekonomalaš dilli ealáhusas lea .
Styret peker på en rekke faktorer som er medvirkende til situasjonen , blant annet lav produktivitet og store tap og for høyt reintall i Finnmark i forhold til beiteressursene .	Stivra čujuha ollu beliid mat váikkuhit dillái , earret eará heajos produktivitehta ja stuorra vahágat ja alla boazolohku Finnmárkkus guohtoneatnamiid ektui .
Sametinget deler bekymringen for den vanskelige situasjonen som deler av næringen befinner seg i .	Sámediggi maid váivašuvvá dan geažil go muhtun sajiin ealáhusas lea váttis dilli .
Sametinget vil beklage det negative fokuset som har vært rettet mot reindriften , hvor ansvaret for situasjonen utelukkende tillegges reindriften .	Sámediggi váidala dan go boazodoallu oažžu nu ollu negatiivvalaš fuomášumi , dainna lágiin ahte boazodoallu okto oažžu siva dillái .
Sametinget vil peke på at situasjonen er alvorlig og at målet må være at man i fellesskap finner løsninger som gir bedre forhold både for mennesker , dyr og naturen .	Sámediggi čujuha ahte dilli lea suorggahahtti ja ahte mihttomearrin galgá leat ahte ovttasráđiid hutkat čovdosiid maiguin buoridit olbmuid , elliid ja luonddudili .
Det må i den sammenheng også være et felles ansvar å ivareta reindriftens arealer for fremtiden .	Dán oktavuođas ferte maiddái váldit ovttasráđiid ovddasvástádusa boazodoalu eatnamiid suodjaleapmái boahtteáigái .
De mange inngrepene som har blitt foretatt og fortsatt foretas i reindriftsområdene , er også med på å begrense beitene og skaper problemer i forbindelse med reintallstilpassningen .	Dat ollu lihkahallamat mat leat dahkkon ja ain dahkkojuvvojit boazodoallu guovlluin , leat maiddái mielde ráddjemin guohtumiid ja buktet váttisvuođaid boazologu heiveheapmái .
Sametinget har i sitt forslag til mandat for det videre arbeidet i Samerettsutvalget foreslått blant annet følgende :	Sámediggi lea mandáhtaevttohusastis Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargui viidáseappot evttohan earret eará ná :
« Utvalget bør særlig vurdere reindriftens rettigheter .	« Lávdegoddi galggašii erenoamážit árvvoštallat boazodoalu vuoigatvuođaid .
Rovdyrproblematikken er et punkt som stadig blir tatt opp i reindriftssammenheng .	Boraspireváttisvuohta lea bealli maid dađistaga ferte guorahallat boazodoalu oktavuođas .
Sametinget mener rovdyr forvaltning og beskatning , nøye henger sammen med den politikk man velger å føre i næringssammenheng .	Sámediggi oaivvilda ahte boraspirehálddašeapmi ja - bivdin gullet lávga oktii dainna politihkain maid válljet fievrridit ealáhusoktavuođas .
Sametinget har i årsmeldingen for 1999 påpekt følgende når det gjelder rovdyrproblematikken :	Sámediggi lea 1999 jahkedieđáhusas čujuhan čuovvovačča mii guoská boraspireváttisvuođaide :
« Sametinget anser rovviltproblematikken som et svært sentralt spørsmål for reindriften .	« Sámedikki mielas lea boraspireváttisvuohta hirbmat guovddáš ášši boazodoalus .
Reindriftsnæringens tap som følge av den økte rovviltbestanden er spesiell i forhold til øvrige næringer .	Vahágat boazodoalus lassánan boraspiriid geažil leat erenoamážat eará ealáhusaid ektui .
Dette har sammenheng med at tilskuddsordningene , i motsetning til i jordbruket , er basert på kjøttproduksjon .	Dát boahtá das go doarjjaortnegat leat vuođđuduvvon biergobuvttadussii , ja dat lea juste nuppeláhkái go eanadoalus .
Etter Sametingets syn er det viktig å forsøke å få til erstatningsordninger som er tilfredsstillende , som dekker det reelle tap , og som er tilpasset den enkelte næring .	Sámedikki oainnu mielde lea deaŧalaš oččodit buhtadusortnegiid mat leat dohkálaččat , maid bokte sáhttá oažžut buhtadusa duohta vahágiid ovddas ja mat leat heivehuvvon ovttaskas ealáhussii .
Derfor bør man forbedre dagens erstatningsordninger , og utarbeide enklere regler for uttak av skadedyr og andre tapsforebyggende tiltak .	Danne galggašii buoridit otnáš buhtadusortnegiid , ja ráhkadit eaŋkileabbo njuolggadusaid boraspiriid njeaidimii ja eará vaháteastadeaddji doaibmabijuide .
Hovedproblemet er imidlertid rovviltbestandens størrelse . Derfor må bestandsreguleringen intensiveres med det mål å få regulere bestanden i samiske områder .	Váldováttisvuohta lea dattetge boraspiriid lohku , ja danne ferte garraseabbot reguleret náli dainna áigumušain ahte reguleret náli sámi guovlluin .
Sametinget mener også en bør vurdere konsekvensen av oppfylling av Bernkonvensjonen om store rovdyr opp mot de forpliktelser den norske stat har påtatt seg gjennom målene i norsk samepolitikk og ratifiseringen av ILO-konvensjonen om urfolksrettigheter .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte Bernkonvenšuvnna , stuorra meahcceelliid birra , ollašuhttima váikkuhusaid galggašii árvvoštallat daid geatnegasvuođaid ektui mat Norggas leat iežas sámepolitihka mihttomeriiguin ja ILO-konvenšuvnna eamiálbmotvuoigatvuođaid birra ratifiseremiin .
UTSYN	GEAHČASTAT
Reindriftsstyret har nevnt opp en rekke utfordringer som vil være sentrale fremover :	Boazodoallostivra lea namuhan ollu hástalusaid mat leat guovddážis boahtteáiggis :
Ivareta beitarealene	Guohtoneatnamiid suodjaleapmi
Nedgang i rovdyrtapet	Boraspirevahágiid unnideapmi
Etablering av et lovbasert reguleringsregime i distrikter der slaktevekter og levendevekter dokumenterer et for høyt reintall i forhold til sommerbeitenes grønnbeiteproduksjon	Regulerenregime ásaheapmi lága vuođul dain orohagain gos njuovvandeaddu ja bohccuid eallin deaddu duođaštit dan ahte leat menddo ollu bohccot geasseguohtumiid ektui
Avslutning av arbeidet med distriktsinndelingen i Finnmark	Orohatjuohkin barggu loahpaheapmi Finnmárkkus
Bevare og utvikle en reindrift med både menn , kvinner og barn som aktive deltakere	Boazodoalu suodjaleapmi ja ovddideapmi nu ahte albmát , nissonolbmot ja mánát leat aktiivvalaš oasálaččat
Skape forutsigbare rammebetingelser for næringen	Háhkat čalmmus rámmaeavttuid ealáhussii
Arbeide med informasjon og kontaktskapende virksomhet	Bargat diehtojuohkimiin ja oktavuohta duddjon doaimmain
Reindriftsstyrets oppfordrer til en felles innsats for løsning av disse utfordringene .	Boazodoallostivra ávžžuha bargat dan ala ahte ovttasráđiid čoavdit dáid hástalusaid .
Dette er et syn Sametinget deler med Reindriftsstyret .	Sámediggi doarju dan oainnu mii Boazodoallostivrras lea .
Sametinget vil spesielt nevne at spørsmål omkring reindriftens arealer står sentralt i Sametingets politikk .	Sámediggi áigu erenoamážit namuhit ahte boazodoalu eatnamat leat guovddáš áššin Sámedikki politihkas .
I årsmeldingen for 1999 har Sametinget blant annet uttalt :	1999 jahkedieđáhusas lea Sámediggi earret eará cealkán :
« Reindriften er en vesentlig samisk kulturbærer .	« Boazodoallu lea nana sámi kulturguoddi .
Reindriften er også den enkeltnæringen som har størst arealbehov .	Boazodoallu lea maiddái dat ealáhus mii dárbbaša stuorámus areálaid .
Det er derfor nødvendig å sikre arealer til reindriftens formål da nettopp arealer er en forutsetting for fremtidig næringsdrift .	Danne lea dárbu sihkkarastit areálaid boazodoalu várás , danne go aiddo areálat leat eaktun boahtteáiggi boazodollui .
Det er også behov for å lovfeste beiteretten på en klarere måte enn hva tilfellet er i dag .	Danne oaivvilda Sámediggi ahte berre lágaid bokte mearridit boazodoalu riektevuođu dološáiggi rájes geavaheami vuođul .
Sametinget mener derfor at man bør stadfeste reindriftens rettsgrunnlag gjennom lovfesting med basis i bruk fra gammel tid .	Boazodoalu boahtteáiggi sihkkarastimii lea áibbas deaŧalaš ahte das lea nana riektegáhtten amas boazodoalu eatnamiid sáhttit bidjat eará ulbmiliidda . »
Det er helt avgjørende for reindriftsnæringens fremtid at den har et sterkt rettslig vern mot at reindriftens arealer blir omdisponert til andre formål . »	« Gáhtten- ja huksenáššiin lea deaŧalaš ahte árvvoštallamis deattuhuvvo mo vejolaš huksendoaibmabijut sáhttet čuohcat sámi servodahkii ollislaččat .
Videre har man i årsmeldingen uttalt blant annet følgende om verne- og utbyggingssaker :	Vahágat sturrot ovttaskas lihkahallamiid logu mielde juste danne go boazoealáhusas otne leat hui unnán heivehallanvejolašvuođat . »
Sametinget vil på dette grunnlag understreke at Sametinget og Reindriftsstyret har sammenfallende syn når det gjelder betydningen av å sikre reindriftens arealer .	Dán vuođul áigu Sámediggi deattuhit ahte Sámedikkis ja Boazodoallostivrras lea ovttalágan oaidnu mii guoská dasa man deaŧalaš lea sihkkarastit boazodoalu eatnamiid .
Arbeidet med arealvernet må styrkes .	Areálagáhttenbarggu ferte nannet .
Merknad 1 , representant Margreta Påve Kristiansen , AP . ’ s sametingsgruppe :	Mearkkašupmi 1 Margreta Påve Kristiansen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Pkt. 4.2 :	Čuoggái 4.2 .
En total evaluering av reindriftsforvaltningen , dette innebærer at også avd. for reindrift i Landbruksdepartementet må evalueres .	Ollislaččat evalueret boazodoallohálddahusa , maiddái Eanadoallodepartemeanta boazodoalloossodaga galgá evalueret .
Sametinget må i fremtiden være en større premissleverandør overfor reindrifta .	Sámediggi galgá boahtteáiggis bidjat eambbo eavttuid boazodoalu ektui .
Sametinget og reindriftsnæringen må sammen søke å bidra til at reindriftsnæringens rettigheter og interesser ivaretas på en bedre måte .	Sámediggi ja boazodoalloealáhus fertejit ovttas geahččalit bargat dan nala ahte boazodoalu rievttit ja beroštumit gáhttejuvvojit buoremusat .
Sametingets administrasjon må styrke sin kompetanse på det reindriftsfaglige område .	Sámedikki hálddahus galgá nannet iežas gelbbolašvuođa boazodoallofágasuorggis .
Sametinget må ved oppnevninger til styrer , råd og utvalg som berører reindriftsinteresser , sikre reindriftsfaglig kompetanse .	Sámediggi galgá boazodollui guoskevaš stivrraid , ráđiid ja lávdegottiid nammademiid oktavuođas sihkkarastit boazodoallofágalaš gelbbolašvuođa .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak M. O. Hætta , áššejođiheaddji
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Per A. Bæhr Egil Olli	Per A. Bæhr Egil Olli
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Per Solli	Per Solli
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Sven-Roald Nystø Per A. Bæhr	Sven-Roald Nystø Per A. Bæhr
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak M. O. Hætta
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget er positiv til at Reindriftsstyret har tatt initiativ til å avholde møter med den politiske ledelsen i Sametinget .	Sámedikki mielas lea buorre go Boazodoallostivra lea vuolggahan čoahkkimiid doallama Sámedikki politihkalaš jođiheddjiiguin .
Sametinget ser dette som et viktig initiativ for at flest mulig av aktørene i reindriftspolitikken holder hverandre informert , samtidig som det gir anledning til å drøfte sentrale reindriftsspørsmål .	Sámedikki mielas lea dát deaŧalaš danne go lea buorre ahte nu ollu go vejolaš bealit boazodoallopolitihkas gulahallet ja juogadit dieđuid gaskaneaset , ja dán oktavuođas šaddá maiddái vejolašvuohta guorahallat deaŧalaš boazodoallogažaldagaid .
Sametingets kommentarer og merknader til en del av punktene i årsmeldingen :	Sámedikki mearkkašumit jahkedieđáhussii :
REINDRIFTSSTYRETS OG STYRET FOR REINDRIFTENS UTVIKLINGSFONDS VIRKSOMHET	BOAZODOALLOSTIVRRA JA BOAZODOALLOOVDDIDANFOANDDA STIVRRA DOAIBMA
3.3 Kommentarer til Reindriftens Utviklingsfonds virksomhet	3.3 Mearkkašumit Boazodoalloovddidanfoandda doibmii
Sametinget merker seg at i kommentarene til Reindriftens Utviklingsfond ( RUF ) fremkommer det at av RUFs totale ramme på 32,9 mill er det kun 6 mill som er « fri kapital » .	Sámediggi bidjá merkii ahte Boazodoalloovddidanfoandda mearkkašumiin boahtá ovdan ahte Boazodoalloovddidanfoandda ollislaš rámmas mii lea 32,9 miljon kruvnnu lea dušše 6 miljon kruvnnu « friija kapitála » .
Sametinget har i en årrekke , i forbindelse med den årlige behandlingen av reindriftsavtalen påpekt at RUFs muligheter er begrenset som en følge av denne bindingen .	Sámediggi lea ollu jagiid , jahkásaš boazodoallošiehtadusa meannudeami oktavuođas čujuhan ahte Boazodoalloovddidanfoandda vejolašvuođat leat ráddjejuvvon dán čanastaga geažil .
Sametinget har også tidligere ytret at det ville være ønskelig med en drøfting av hvordan dette påvirker øvrige utviklings- og investeringstiltak og de behov som finnes på dette området i reindriften .	Sámediggi lea maiddái ovdal dovddahan ahte livčče sávahahtti guorahallat movt dát váikkuha muđui ovddidan- ja investerendoaibmabijuide ja daid dárbbuide mat gávdnojit dákko boazodoalus .
Innløsning av driftsenheter og støtte til rettssaker i rettighetsspørsmål er store utgiftskilder i RUF .	Doaluid lotnun ja doarjja riekteáššiide vuoigatvuođagažaldagain leat stuorra gollun Boazodoalloovddidanfondii .
Sametinget viser til at dette er viktige saker som fortsatt bør prioriteres .	Sámediggi čujuha ahte dát leat deaŧalaš áššit maid ain berre vuoruhit bajás .
Innløsning av driftsenheter har vist seg å være et frivillig og positivt tiltak i områder der det er behov for reduksjon av driftsenheter og rein .	Lea čájehan ahte doallolotnun lea eaktodáhtolaš ja positiivvalaš doaibmabidju daid guovlluid várás gos lea dárbu geahpedit bohccuid ja doaluid .
Sametinget mener at ordningen med innløsningstilskudd vil kunne være et positivt element i reintallstilpasningen , også utenfor « tiltaksdistriktene » .	Sámediggi oaivvilda ahte lotnundoarjjaortnet sáhtášii leat buorre boazologu heiveheamis , maiddái olggobealde « doaibmabiddjoorohagaid » .
Ordningen er spesielt positiv fordi den er basert på frivillighet .	Ortnet lea erenoamáš buorre danne go dan vuođđun lea eaktodáhtolašvuohta .
En ordning også for andre enn tiltaksdistriktene vil ha betydning for vinterbeitene .	Muhtun lágan ortnet earáide ge go dušše doaibmabiddjoorohagaide livččii buorre go das livččii mearkkašupmi dálveguohtumiidda .
Dette skyldes at forholdene kan være noenlunde tilfredsstillende i sommerbeitedistriktene , men problemene er fortsatt i områdene med felles vinterbeiter .	Danne go dilli sáhttá leat muhtun muddui dohkálaš geasseorohagain , muhto váttisvuođat leat ain guovlluin gos leat oktasaš dálveguohtumat .
Til disse vinterbeiteområdene flytter alle , uansett om det er et « tiltaksdistrikt » eller ikke .	Daidda dálveguohtonguovlluide johtet buohkat beroškeahttá lea go « doaibmabiddjoorohat » vai ii .
Innløsningsordningen fordrer imidlertid at man er sikret at reduksjonen i reintallet som innløsningen gir , ikke medfører at andre øker sitt reintall .	Ferte dattetge sihkkarastit dan ahte boazologu vuolideapmi lotnunortnega bokte ii dagat dan ahte earát lasihit bohccuid .
Dette er grunnleggende rettighetsspørsmål hvor reindriftens arealer er truet , og ofte er det enten private grunneiere eller offentlige tiltak som er årsaken til at reindriftsutøverne havner i disse rettssakene .	Dát leat vuođđo vuoigatvuođagažaldagat maid oktavuođas boazodoalu eatnamat leat áitojuvvon , ja dávjá leat juogo priváhta eanaeaiggádat dahje almmolaš doaibmabijut mat leat sivalaččat dasa go boazodoallit gártet dákkár diggeáššiide .
Disse kostnadene burde vært sikret dekke av det offentlige på andre måter enn RUF . Ventelig vil antallet rettssaker ikke avta .	Dáid goluide galggašii sihkkarastit eará almmolaš ruđaid ii ge geavahit Boazodoalloovddidanfoandda dasa , go ii sáhte vuordit ahte diggeáššit geahppánivčče .
Det vil derfor være naturlig at det tilføres ekstra midler til dette , utenfor avtalen .	Danne livččii lunddolaš ahte dasa biddjošedje lassiruđat olggobeale šiehtadusa .
Utgiftene til rettssakene vil da ikke gå utover midlene til andre tiltak og formål .	Dalle eai čuozaše diggeáššit daid ruđaide mat leat eará doaibmabijuid ja ulbmiliid várás .
Reindriftsstyrets kommentarer til noen av sakene	3.4 Boazodoallostivrra mearkkašumit muhtun áššiide
Stonglandshalvøya	Stongland-njárga
Sametinget støtter Reindriftsstyrets vedtak om å oppheve fredningen mot reinbeiting på Stonglandshalvøya .	Sámediggi doarju Boazodoallostivrra mearrádusa ahte heaittihit boazoguohtunráfáiduhttima Stongland-njárggas .
Sametinget er også positiv til at Områdestyret i Troms gis ansvaret for å arbeide videre med konfliktløsende tiltak , herunder også inngjerding av innmark .	Sámedikki mielas lea maiddái buorre ahte Tromssa guovllustivra oažžu ovddasvástádusa hutkat doaibmabijuid movt čoavdit riidduid , maiddái mii guoská gittiid áidumii .
Det er viktig at reindriften sikres de arealene som er nødvendige for å kunne ha en forsvarlig drift , og dette gjelder også reindriften på Senja .	Lea deaŧalaš sihkkarastit boazodollui daid areálaid maid dat vealtameahttumit dárbbaša go galgá doaibmat dohkálaččat , ja dát guoská maiddái boazodollui Sáččas .
Sametinget har bedt Landbruksdepartementet få fortgang i arbeidet med saken .	Sámediggi lea bivdán Eanadoallodepartemeantta johtilit bargat áššiin .
STYRETS OPPSUMMERING AV PROBLEMSTILLINGER I REINDRIFTSNÆRINGEN	STIVRRA ČOAHKKÁIGEASSU BOAZODOALU ČUOLMMAIN
4.1 Oppfølging av Sametingets merknader i fjorårets årsmelding fra Reindriftsstyret	4.1 Boazodoallostivrra diimmá jahkedieđáhusa Sámedikki mearkkašumiid čuovvuleapmi
Sametinget finner det positivt at Reindriftsstyret også i årsmeldingen for 1999 har kommentert Sametingets merknader fra fjorårets vedtak , sak 23/99 .	Sámedikki mielas lea buorre go Boazodoallostivra maiddái 1999 jahkedieđáhusas lea buktán mearkkašumiid Sámedikki mearkkašumiide diimmá mearrádusas , ášši 23/99 .
Sametinget kommenterte i nevnte sak reindriftsmyndighetenes ansvar for å sikre beitearealene .	Namuhuvvon áššis válddii Sámediggi ovdan boazodoalloeiseváldiid ovddasvástádusa sihkkarastit guohtoneatnamiid .
Dette har reindriftsstyret i brev av 26.10.99 tatt opp med de ansvarlige statsråder .	Dán lea boazodoallostivra 26.10.99 beaiváduvvon reivves váldán ovdan ovddasvástideaddji stáhtaráđiiguin .
Sametinget mener dette er spørsmål som det må arbeides kontinuerlig med , og at Sametinget og Reindriftsstyret bør samarbeide mot det felles mål at reindriftenes arealer sikres .	Sámediggi oaivvilda ahte dát lea dákkár ášši mainna ferte oktilaččat bargat , ja ahte Sámediggi ja Boazodoallostivra galggašeigga ovttas bargat oktasaš mihttomeriid ektui ahte sihkkarastit boazodoalu eatnamiid .
Når det gjelder Sametingets forslag i sak 23/99 til beitetider og sammenslåing av driftsgrupper i sommerbeiteområdene , registrerer Sametinget at Reindriftsstyret vil ta opp dette i tilknytning til arbeidet med ny distriktsinndeling .	Mii guoská Sámedikki evttohussii áššis 23/99 guohtonáiggiid ja doallojoavkkuid ovttastahttima ektui geasseguohtonguovlluin , de oaidná Sámediggi ahte Boazodoallostivrra áigu guorahallat ášši ođđa orohatjuohkima barggu oktavuođas .
Sametinget vil likevel peke på at dersom prosessen med distriktsinndelingen skulle ta tid , er endrete beitetider et tiltak som kan settes igang straks og som vil gi bedre ressursutnytting på høst- og vinterbeite områdene .	Sámediggi čujuha dattetge ahte jos proseassa orohatjuohkima ektui ádjáneaš ge , de leat rievdaduvvon guohtonáiggit dakkár doaibmabijut maid sáhtášii bidjat johtui dakkaviđe ja maid olis sáhtášii buoredit resurssaid geavaheami čakča- ja dálveguohtonguovlluin .
I arbeidet med distriktsinndeling må sedvanemessig bruk være en viktig dimensjon .	Orohatjuohkin barggu oktavuođas ferte geavahus boares vieru mielde leat deaŧalaš bealli .
4.2 Andre problemstillinger	4.2 Eará čuolmmat
Reindriftsstyret viser til at de ikke er fornøyd med tempoet i løsningen av rettighetsspørsmålene i sørområdene .	Boazodoallostivra čujuha ahte eai leat duhtavaččat vuoigatvuođagažaldagaid čoavdima leavttu ektui máttaguovlluin .
« Reindriftsstyret vil understreke myndighetenes ansvar for den fremtidige samiske reindrift og anmoder om at staten tar det fulle ansvar for å sikre rettighetene for sørsamisk reindrift innefor dagens distriktsgrenser .	« Boazodoallostivra deattuha ahte eiseválddiin lea ovddasvástádus sámi boazodoalu boahtteáiggis ja ávžžuha stáhta váldit ollislaš ovddasvástádusa máttasámi boazodoalu vuoigatvuođaid sihkkarastimis dáláš orohatrájiid siste .
Sametinget støtter Reindriftsstyret i disse forslagene og er enig i at disse forhold må komme i orden snarest .	Sámediggi doarju Boazodoallostivrra dáin árvalusain ja lea ovttaoaivilis ahte dáid beliid fertešii čoavdit jođáneamos lági mielde .
Sametinget viser forøvrig til Sametingets årsmelding for 1999 , der dette er tatt opp ( sak 7/00 pkt 2.1.2 ) :	Sámediggi čujuha maiddái 1999 jahkedieđáhussii , mas dát lea guorahallojuvvon ( áššis 7/00 deattuhuvvo čuoggás 2.1.2 ) :
« Sametinget forutsetter at Samerettsutvalgets arbeid skal videreføres , slik at rettigheter til samer utenfor Finnmark også kan avklares og sikres .	« Sámediggi eaktuda ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargu galgá jotkojuvvot nu ahte sámiid vuoigatvuođaid maiddái olggobealde Finnmárkku sáhttá čilget ja sihkkarastit .
I denne forbindelse vil Sametinget særlig fremheve viktigheten av å trygge sørsamenes hovednæringsgrunnlag - reindriften .	Dán oktavuođas deattuha Sámediggi ahte lea erenoamáš deaŧalaš sihkkarastit máttasápmelaččaid váldoealáhusa - boazodoalu .
Situasjonen er i dag uholdbar for flere grupper samer i det sørsamiske området , som kontinuerlig må forsvare sine rettigheter i domstolene . »	Máttasámi guovllus lea ollu sámiin lossa dilli , go sii oktilaččat fertejit bealuštit iežaset vuoigatvuođaid duopmostuoluin . »
4.3 Kommentarer til utviklingen i næringen	4.3 Mearkkašumit ealáhusa ovddideapmái
Reindriftsstyret viser til totalregnskapet og til den alvorlige økonomiske situasjonen i næringen .	Boazodoallostivra čujuha ollislaš rehketdollui ja dasa man duohta váttis ekonomalaš dilli ealáhusas lea .
Styret peker på en rekke faktorer som er medvirkende til situasjonen , blant annet lav produktivitet og store tap og for høyt reintall i Finnmark i forhold til beiteressursene .	Stivra čujuha ollu beliid mat váikkuhit dillái , earret eará heajos produktivitehta ja stuorra vahágat ja alla boazolohku Finnmárkkus guohtoneatnamiid ektui .
Sametinget deler bekymringen for den vanskelige situasjonen som deler av næringen befinner seg i .	Sámediggi maid váivašuvvá dan geažil go muhtun sajiin ealáhusas lea váttis dilli .
Sametinget vil beklage det negative fokuset som har vært rettet mot reindriften , hvor ansvaret for situasjonen utelukkende tillegges reindriften .	Sámediggi váidala dan go boazodoallu oažžu nu ollu negatiivvalaš fuomášumi , dainna lágiin ahte boazodoallu okto oažžu siva dillái .
Sametinget vil peke på at situasjonen er alvorlig og at målet må være at man i fellesskap finner løsninger som gir bedre forhold både for mennesker , dyr og naturen .	Sámediggi čujuha ahte dilli lea suorggahahtti ja ahte mihttomearrin galgá leat ahte ovttasráđiid hutkat čovdosiid maiguin buoridit olbmuid , elliid ja luonddudili .
Det må i den sammenheng også være et felles ansvar å ivareta reindriftens arealer for fremtiden .	Dán oktavuođas ferte maiddái váldit ovttasráđiid ovddasvástádusa boazodoalu eatnamiid suodjaleapmái boahtteáigái .
De mange inngrepene som har blitt foretatt og fortsatt foretas i reindriftsområdene , er også med på å begrense beitene og skaper problemer i forbindelse med reintallstilpassningen .	Dat ollu lihkahallamat mat leat dahkkon ja ain dahkkojuvvojit boazodoallu guovlluin , leat maiddái mielde ráddjemin guohtumiid ja buktet váttisvuođaid boazologu heiveheapmái .
Sametinget har i sitt forslag til mandat for det videre arbeidet i Samerettsutvalget foreslått blant annet følgende :	Sámediggi lea mandáhtaevttohusastis Sámi vuoigatvuođalávdegotti bargui viidáseappot evttohan earret eará ná :
« Utvalget bør særlig vurdere reindriftens rettigheter .	« Lávdegoddi galggašii erenoamážit árvvoštallat boazodoalu vuoigatvuođaid .
Rovdyrproblematikken er et punkt som stadig blir tatt opp i reindriftssammenheng .	Boraspireváttisvuohta lea bealli maid dađistaga ferte guorahallat boazodoalu oktavuođas .
Sametinget mener rovdyr forvaltning og beskatning , nøye henger sammen med den politikk man velger å føre i næringssammenheng .	Sámediggi oaivvilda ahte boraspirehálddašeapmi ja - bivdin gullet lávga oktii dainna politihkain maid válljet fievrridit ealáhusoktavuođas .
Sametinget har i årsmeldingen for 1999 påpekt følgende når det gjelder rovdyrproblematikken :	Sámediggi lea 1999 jahkedieđáhusas čujuhan čuovvovačča mii guoská boraspireváttisvuođaide :
« Sametinget anser rovviltproblematikken som et svært sentralt spørsmål for reindriften .	« Sámedikki mielas lea boraspireváttisvuohta hirbmat guovddáš ášši boazodoalus .
Reindriftsnæringens tap som følge av den økte rovviltbestanden er spesiell i forhold til øvrige næringer .	Vahágat boazodoalus lassánan boraspiriid geažil leat erenoamážat eará ealáhusaid ektui .
Dette har sammenheng med at tilskuddsordningene , i motsetning til i jordbruket , er basert på kjøttproduksjon .	Dát boahtá das go doarjjaortnegat leat vuođđuduvvon biergobuvttadussii , ja dat lea juste nuppeláhkái go eanadoalus .
Etter Sametingets syn er det viktig å forsøke å få til erstatningsordninger som er tilfredsstillende , som dekker det reelle tap , og som er tilpasset den enkelte næring .	Sámedikki oainnu mielde lea deaŧalaš oččodit buhtadusortnegiid mat leat dohkálaččat , maid bokte sáhttá oažžut buhtadusa duohta vahágiid ovddas ja mat leat heivehuvvon ovttaskas ealáhussii .
Derfor bør man forbedre dagens erstatningsordninger , og utarbeide enklere regler for uttak av skadedyr og andre tapsforebyggende tiltak .	Danne galggašii buoridit otnáš buhtadusortnegiid , ja ráhkadit eaŋkileabbo njuolggadusaid boraspiriid njeaidimii ja eará vaháteastadeaddji doaibmabijuide .
Hovedproblemet er imidlertid rovviltbestandens størrelse . Derfor må bestandsreguleringen intensiveres med det mål å få regulere bestanden i samiske områder .	Váldováttisvuohta lea dattetge boraspiriid lohku , ja danne ferte garraseabbot reguleret náli dainna áigumušain ahte reguleret náli sámi guovlluin .
Sametinget mener også en bør vurdere konsekvensen av oppfylling av Bernkonvensjonen om store rovdyr opp mot de forpliktelser den norske stat har påtatt seg gjennom målene i norsk samepolitikk og ratifiseringen av ILO-konvensjonen om urfolksrettigheter .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte Bernkonvenšuvnna , stuorra meahcceelliid birra , ollašuhttima váikkuhusaid galggašii árvvoštallat daid geatnegasvuođaid ektui mat Norggas leat iežas sámepolitihka mihttomeriiguin ja ILO-konvenšuvnna eamiálbmotvuoigatvuođaid birra ratifiseremiin .
UTSYN	GEAHčASTAT
Reindriftsstyret har nevnt opp en rekke utfordringer som vil være sentrale fremover :	Boazodoallostivra lea namuhan ollu hástalusaid mat leat guovddážis boahtteáiggis :
Ivareta beitarealene	Guohtoneatnamiid suodjaleapmi
Nedgang i rovdyrtapet	Boraspirevahágiid unnideapmi
Etablering av et lovbasert reguleringsregime i distrikter der slaktevekter og levendevekter dokumenterer et for høyt reintall i forhold til sommerbeitenes grønnbeiteproduksjon	Regulerenregime ásaheapmi lága vuođul dain orohagain gos njuovvandeaddu ja bohccuid eallin deaddu duođaštit dan ahte leat menddo ollu bohccot geasseguohtumiid ektui
Avslutning av arbeidet med distriktsinndelingen i Finnmark	Orohatjuohkin barggu loahpaheapmi Finnmárkkus
Bevare og utvikle en reindrift med både menn , kvinner og barn som aktive deltakere	Boazodoalu suodjaleapmi ja ovddideapmi nu ahte albmát , nissonolbmot ja mánát leat aktiivvalaš oasálaččat
Skape forutsigbare rammebetingelser for næringen	Háhkat čalmmus rámmaeavttuid ealáhussii
Arbeide med informasjon og kontaktskapende virksomhet	Bargat diehtojuohkimiin ja oktavuohta duddjon doaimmain
Reindriftsstyrets oppfordrer til en felles innsats for løsning av disse utfordringene .	Boazodoallostivra ávžžuha bargat dan ala ahte ovttasráđiid čoavdit dáid hástalusaid .
Dette er et syn Sametinget deler med Reindriftsstyret .	Sámediggi doarju dan oainnu mii Boazodoallostivrras lea .
Sametinget vil spesielt nevne at spørsmål omkring reindriftens arealer står sentralt i Sametingets politikk .	Sámediggi áigu erenoamážit namuhit ahte boazodoalu eatnamat leat guovddáš áššin Sámedikki politihkas .
I årsmeldingen for 1999 har Sametinget blant annet uttalt :	1999 jahkedieđáhusas lea Sámediggi earret eará cealkán :
« Reindriften er en vesentlig samisk kulturbærer .	« Boazodoallu lea nana sámi kulturguoddi .
Reindriften er også den enkeltnæringen som har størst arealbehov .	Boazodoallu lea maiddái dat ealáhus mii dárbbaša stuorámus areálaid .
Det er derfor nødvendig å sikre arealer til reindriftens formål da nettopp arealer er en forutsetting for fremtidig næringsdrift .	Danne lea dárbu sihkkarastit areálaid boazodoalu várás , danne go aiddo areálat leat eaktun boahtteáiggi boazodollui .
Det er også behov for å lovfeste beiteretten på en klarere måte enn hva tilfellet er i dag .	Danne oaivvilda Sámediggi ahte berre lágaid bokte mearridit boazodoalu riektevuođu dološáiggi rájes geavaheami vuođul .
Sametinget mener derfor at man bør stadfeste reindriftens rettsgrunnlag gjennom lovfesting med basis i bruk fra gammel tid .	Boazodoalu boahtteáiggi sihkkarastimii lea áibbas deaŧalaš ahte das lea nana riektegáhtten amas boazodoalu eatnamiid sáhttit bidjat eará ulbmiliidda . »
Det er helt avgjørende for reindriftsnæringens fremtid at den har et sterkt rettslig vern mot at reindriftens arealer blir omdisponert til andre formål . »	« Gáhtten- ja huksenáššiin lea deaŧalaš ahte árvvoštallamis deattuhuvvo mo vejolaš huksendoaibmabijut sáhttet čuohcat sámi servodahkii ollislaččat .
Videre har man i årsmeldingen uttalt blant annet følgende om verne- og utbyggingssaker :	Vahágat sturrot ovttaskas lihkahallamiid logu mielde juste danne go boazoealáhusas otne leat hui unnán heivehallanvejolašvuođat . »
Sametinget vil på dette grunnlag understreke at Sametinget og Reindriftsstyret har sammenfallende syn når det gjelder betydningen av å sikre reindriftens arealer .	Dán vuođul áigu Sámediggi deattuhit ahte Sámedikkis ja Boazodoallostivrras lea ovttalágan oaidnu mii guoská dasa man deaŧalaš lea sihkkarastit boazodoalu eatnamiid .
Arbeidet med arealvernet må styrkes .	Areálagáhttenbarggu ferte nannet .
Saken avsluttet 25. mai 2000 kl. 16.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 25. b. dii. 16.10 .
Sak 26/00 Reindriftsavtalen 2000 - 2001	Ášši 26/00 Boazodoallošiehtadus
Saken påbegynt 26. mai 2000 kl. 11.05 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 25. b. dii. 11.05 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Reindriftsavtale 1. juli 2000 - 30. juni 2001 , datert 07. april 2000	Suoidnemánu 1. b. 2000 - geassemánu 30. b. 2001 boazodoallošiehtadus , beaiváduvvon cuoŋománu 07. b. 2000
Sluttprotokoll fra reindriftsforhandlingene 2000 , datert 07. april 2000	2000 boazodoallošiehtadallamiin loahppaprotokolla , beaiváduvvon cuoŋománu 07. b. 2000
Notat av 06. april 2000 fra Statens forhandlingsutvalg til NRL , ang Troms	Statens forhandlingsutvalg cuonomáŋu 06. b. 2000 notáhta NBR:ii Tromssa birra
kopi av brev av 28.03.2000 fra reinbeitedistrikt 8 i Troms til Statens forhandlingsutvalg	Kopiija Tromssa boazoorohagaid 28.03.2000 reivves Statens forhandlingsutvalg:ii
Brev av 9. februar 2000 fra NRL til landbruksministeren og sametingspresidenten	NBR:a guovvamánu 9. b. 2000 reivves eanadoalloministerii ja sámediggepresidentii
Notat av 21.02.2000 fra sametingspresidenten til landbruksministeren og kommunalministeren	Sámediggepresideantta 21.02.2000 notáhta eanadoalloministerii ja gieldaministerii
Notat av 10.03.2000 fra Sametinget til Landbruksdepartementet og Kommunaldepartementet	Sámedikki 10.03.2000 notáhta Eanadoallodepartementii ja Gieldadepartementii
Sametingets vedtak i sak 18/99 Reindriftsavtalen 1999-2000	Sámedikki mearrádus áššis 18/99 Boazodoallošiehtadus 1999-2000
Ressursregnskapet for reindriftsnæringen 1998/99	Boazodoalu 1998/99 resursarehketdoallu
Totalregnskapet for reindriftsnæringen 1998/99	Boazodoalu 1998/99 ollislaš rehketdoallu
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget er fornøyd med at avtalepartene kom frem til et omforenet resultat under årets avtaleforhandlinger .	Sámediggi lea duhtavaš go šiehtadusbealit bohte ovttamielalašvuhtii dán jagi šiehtadallamiin .
Reindriftsavtalens ramme har i år økt til 88 millioner kroner , mot 80 millioner kroner i fjor .	Boazodoallošiehtadusa rámma lea dán jagi lassánan 88 milj. ruvdnui , go fas diibmá lei 80 milj. ruvnnu .
I tillegg avsettes en disposisjonsbevilgning på 4,5 millioner kroner til dekning av kostnader vedrørende radioaktivitet .	Dasa lassin biddjo 4,5 milj. ruvnnu sturrosaš disposišuvdnajuolludeapmi radioaktivitehta-goluid gokčamii .
Sametinget er positiv til økningen i avtalerammen .	Sámediggi atná šiehtadusrámma lassáneami positiivan .
Reindriften står overfor mange store utfordringer , og de økonomiske forutsetninger må gjenspeile dette .	Boazodoalus leat olu hástalusat , ja dát fertejit boahtit ovdan ekonomalaš eavttuin .
Reindriftsavtalen 2000-2001 omhandler kun de økonomiske virkemidlene . De lovbaserte virkemidlene er ikke omtalt eller tatt med i avtalen .	2000 - 2001 boazodoallošiehtadus sisttisdoallá duššefal ekonomalaš gaskaomiid , lágalaš gaskaoamit eai leat vel namuhuvvon eai ge váldon mielde šiehtadusas .
Dette gir ryddige forhold og bidrar til at disse to spørsmålene ikke blandes unødig , men holdes adskilt .	Dát addá čorgadis dili ja dagaha ahte dát guokte ášši eai seahkan dárbbašmeahttumit , muhto doalahuvvojit sierra .
2 Grunnlaget for reindriftsforhandlingene 2000	2 JAGI 2000 BOAZODOALLOŠIEHTADALLAMIID VUOÐÐU
De tre elementene økologisk- , økonomisk- og kulturell bærekraft er de sentrale målene for en bærekraftig reindrift .	Ekologalaš- , ekonomalaš- ja kultuvrralaš bissovašvuohta leat nana bissovaš boazodoalu golbma guovddáš mihttomeari .
Sametinget er enig i at disse tre målene henger nøye sammen .	Sámediggi guorrasa dasa ahte dát golbma mihttomeari gullet oktii .
Dette innebærer at både ressurssituasjonen , økonomien i næringen og kulturelle og sosiale forhold må settes i en sammenheng gjennom avtaleverket .	Dat dahká ahte sihke resursadilálašvuođa , ealáhusa ekonomiija ja kultuvrralaš ja sosiálalaš diliid fertejit šiehtadusaid bokte heivehit oktii .
Det vises i stortingsproposisjonen til at reindriften er en liten næring i nasjonal målestokk .	Stuorradiggeproposišuvnnas daddjo ahte boazodoallu lea smávva ealáhus nášuvnnalaš dásis .
Forutsigbarhet og forenkling for bruker og forvaltning har vært tatt opp under årets forhandlinger .	Geavaheaddji ja hálddašeami einnostahttivuohta ja álkideapmi lea ovddiduvvon áššin dán jagi šiehtadallamiin .
Sametinget synes dette er et meget viktig punkt som må følges opp blant annet gjennom forskriftsarbeidet til avtalen .	Sámedikki mielas lea dát hui deaŧalaš bealli maid ferte čuovvulit earret eará šiehtadusa njuolggadusbarggus .
Sametinget mener at slike situasjoner som oppstod i fjor høst i forbindelse med forskriftene , bør unngås .	Sámedikki oainnu mielde galggašii geahččalit garvit dakkár dilálašvuođaid mat čuožžiledje diimmá čavčča njuolggadusbargguid oktavuođas .
Reindriftsavtalen er et viktig virkemiddel i styringen av næringen .	Boazodoallušiehtadus lea deaŧalaš váikkuhangaskaoapmi ealáhusa stivremis .
Sametinget finner det derfor positivt at NRL har ønsket en gjennomgang av systemene rundt avtalen .	Danne lea Sámedikki mielas buorre bo NBR lea dáhtton šiehtadusa vuogádaga geahčaduvvot .
Reindriftsforhandlingene foregår utelukkende på norsk i dag .	Boazodoallošiehtadallamat dáhpáhuvvet dušše dárogillii .
Spørsmålet er både av prinsipiell og praktisk karakter .	Áššis leat sihke prinsihpalaš ja geavatlaš bealit .
Den prinsipielle siden grunner i at norsk og samisk er likestilte språk i Norge i dag , og det er da naturlig at reindriftsforhandlingene foregår på begge språk .	Prinsihpalaš beali vuođđun lea go dárogiella ja sámegiella dál leat ovttadássásaš gielat Norggas , ja dalle livččii lunddolaš ahte boazodoallošiehtadallamiin geavahuvvojit goappašat gielat .
Sametinget foreslår overfor avtalepartene at man før forhandlingene starter i desember , avklarer hvorvidt partene finner forslaget interessant .	Sámediggi evttoha šiehtadusbeliide čilget , ovdal go šiehtadallamat álget juovlamánus , livččiigo dán evttohussii beroštupmi .
Reindriftslovutvalgets arbeid	Boazodoalloláhkalávdegotti bargu :
Sametinget ber Reindriftslovutvalget vurdere følgende i sitt arbeid :	Sámediggi dáhttu Boazodoalloláhkalávdegotti barggustis árvvoštallat čuovvovačča :
driftsenhetsbegrepet .	doallo-doahpaga .
Sametinget er i tvil om dette begrepet og disse ordningene er riktige å bruke i reindriftslovsammenheng i forhold til tradisjonell reindrift	Sámediggi eahpida leago riekta dán doahpaga ja dáid ortnegiid geavahit boazodoallolága oktavuođas árbevirolaš boazodoalu ektui .
familemedlemmenes rettigheter i forhold til dagens lovgivning	árbevirolaš verddevuođa bearašlahtuid vuoigatvuođaid dálá lágaid ektui
3 Nærmere om utviklingen i næringen	3 EAMBBO EALÁHUSA OVDÁNEAMI BIRRA
3.1 Ressurssituasjonen	3.1 Resursadilálašvuohta
For å nå Stortingets målsetting om en økonomisk , økologisk og kulturelt bærekraftig reindrift er det satt opp fire hovedutfordiringer :	Joksan dihte Stuorradikki mihttomeari ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzi boazoealáhusa hárrái , leat biddjon njeallje váldohástalusa :
Arbeidet med å avbalansere reintallet til beitegrunnlaget i Finnmark	Boazologu heiveheapmi guohtumiidda Finnmárkkus
Øke verdiskapningen med grunnlag i kjøtt	Lasihit árvoovddideami man vuođđun lea bohccobiergu
Sikre beite- og arealgrunnlaget for næringen	Sihkkarastit ealáhusa guohton- ja areálavuođu
Utvikle tiltak for å redusere rovdyrtapene	Ovddidit doaibmabijuid mat unnidivčče boraspirevahágiid
Tilpasning av reintall i Finnmark	Boazologu heiveheapmi Finnmárkkus
Situasjonen som har oppstått er sammensatt .	Dilis mii lea čuožžilan leat máŋga beali .
En side av saken er de natur- og miljømessige hensynene , som selvsagt er sentrale i forhold til det økologiske grunnlaget for reindriften .	Okta bealli lea dat mii guoská lundui ja birrasii , mat dieđusge leat deaŧalaččat boazodoalu ekologalaš vuođu ektui .
Dernest har man de samfunnsmessige og kulturelle forholdene , da det vil være mange utøvere og familier som blir direkte berørt av situasjonen .	Das leat servodatlaš ja kultuvrralaš bealit , danne go dilli čuohcá njuolga máŋgga boazodoallái ja bearrašii .
Sametinget finner grunn til å understreke at alle disse hensynene må ivaretas i det videre arbeidet med reintallstilpassningen .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš deattuhit ahte buot dáid beliid ferte gozihit boazologu heiveheami joatkkabarggus .
I tilknytning til situasjonen som oppstod under årets forhandlinger tok Sametinget opp en rekke reindriftsspørsmål med Regjeringen , og da spesielt med Landbruksdepartementet .	Dilálašvuođa oktavuođas mii čuožžilii dán jagi šiehtadallamiin , ovddidii Sámediggi máŋga ášši Ráđđehussii , ja earenoamážit Eanadoallodepartementii .
Dette fremkommer av Sametingets notater av 21.02.00 og 10.03.00 .	Dan oaidná Sámedikki 21.02.00 ja 10.03.00 notáhtain .
Partene valgte å ta spørsmålet om øvre reintall ut av avtaleforhandlingene .	Bealit válljejedje geassit ášši mii guoská bajimuš boazolohkui eret šiehtadallamiin .
Dette er som kjent et lovbasert virkemiddel og er derfor ikke nødvendigvis et forhandlingstema for partene .	Nugo diehtit de lea dán váikkuhangaskaoami vuođđun láhka , ja danne dat ii dárbbaš leat beliid šiehtadallanfáddán .
Sametinget fremholder at tinget ikke er i mot lovbaserte tiltak , det er imidlertid et spørsmål om hvilke tiltak som iverksettes .	Sámediggi deattuha ahte diggi ii vuosttil doaibmabijuid maid vuođđun lea láhka , muhto lea jearaldat makkár doaibmabijut dat leat mat álggahuvvojit .
Tvangsslakting er ingen løsning for å få til en reduksjon av reintallet .	Bággonjuovvan ii leat čoavddan boazologu geahpedeapmái .
Sametinget viser til sitt vedtak i sak 18/99 Reindriftsavtalen 1999 - 2000 .	Sámediggi čujuha iežas mearrádussii áššis 18/99 1999 — 2000 boazodoallošiehtadus .
Det er bred enighet i Sametinget om at det skal fastsettes et øvre reintall pr driftsenhet .	Sámedikkis lea viiddis ovttamielalašvuohta das ahte doalu nammii galgá mearriduvvot bajimuš boazolohku .
For å tilpasse reintallet til ressurssituasjonen , må man også gå igang med arbeidet med et øvre reintall pr. distrikt .	Heivehan dihte boazologu resursadilálašvuhtii , ferte maid bargagoahtit bajimuš boazologuin orohaga nammii .
Det er viktig at distriktene deltar aktivt i arbeidet .	Orohagaide lea deaŧalaš searvat dán bargui .
I arbeidet med fastsettelsen av antall rein pr. driftsenhet , må høyeste antall rein pr. distrikt være avklart .	Go galgá mearridit bajimuš boazologu doalu nammii , de ferte orohaga bajimuš boazolohku leat čielggas .
Slik Sametinget vurderer det er disse prosessene omfattende og må gjøres på et faglig bredt grunnlag .	Sámedikki oainnu mielde lea dás sáhka viiddis proseassain maid ferte čađahit viiddis fágalaš vuođun .
Det er viktig at disse to prosessene kommer igang så snart som mulig .	Lea deaŧalaš álggahit dán guovtti proseassa nu jođánit go vejolaš .
Sametinget viser til at Reindriftsstyret 10. mars 1998 har behandlet spørsmålet om fastsettelse av øvre reintall pr. driftsenhet .	Sámediggi čujuha ahte Boazodoallostivra lea 1998 njukčamánu 10. b. gieđahallan ášši mii guoská bajimuš boazologu mearrideapmái doalu nammii .
Sametinget mener at Reindriftsstyrets vedtak kan være et utgangspunkt for hvordan prosessen kan gjennomføres .	Sámedikki oainnu mielde sáhttá Boazodoallostivrra mearrádus leat vuođđun dasa mo proseassa sáhttá čađahuvvot .
Når det gjelder vekter og veiing , er Sametinget ikke enig i at dette skal komme inn som lovbaserte tiltak .	Viehkaid ja vihkkema dáfus , de Sámediggi ii leat ovttaoaivilis dasa ahte dát galgá šaddat doaibmabidjun man vuođđun lea láhka .
Derimot kan veiing være avtalebasert , og da som et kvalitetsforbedrings- og utviklingsverktøy .	Vihkkema vuođđun sáhttá baicce leat šiehtadus , ja nu leat kvalitehtabuoridan- ja ovddidangaskaoapmin .
I forbindelse med tiltak for å tilpasse reintallet til beitegrunnlaget i tiltaksdistriktene , mener Sametinget at det i det prosentvise utslaktingskravet må gis et bunnfradrag på 15 simler .	Doaibmabijuid dáfus mat galggašedje heivehit boazologu orohagaid guohtumii , ferte Sámedikki mielas proseanttalaš njuovvangáibádusa vuođus beassat geassit eret 15 njiŋŋelasa .
Dette er tilsvarende med ordningen som var i slaktesesongen 1998-1999 .	Dat lea seamma go 1998 — 1999 njuovvamiid ortnet .
Sametinget har også foreslått fastsettelse av nye beitetider for å avlaste vinterbeitene , se vedtak i sak 23/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998 .	Sámediggi lea maid evttohan ođđa guođohanáiggiid seastin dihte dálveguohtumiid , gč. mearrádusa áššis 23/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkádieđáhus .
Dette er tiltak som bør kunne følges opp , der man ivaretar de forslagene som fremkommer i arbeidet med nye distriktsinndelinger .	Dán doaibmabiju galggašii sáhttit čuovvulit , ja maid gozihit evttohusaid mat ovddiduvvojit ođđa orohatjuohkima barggus .
Sikre beite- og arealgrunnlaget for næringen	Ealáhusa guohton- ja areálavuođu sihkkarastin
Dette er klart en av de aller største utfordingene man står overfor i reindriften , og det oppfattes som konstruktivt at dette drøftes i proposisjonen .	Dát lea vissásit okta dain stuorámus hástalusain mat boazodoalus leat , ja lea konstruktiivvalaš go lea digáštallojuvvon proposišuvnnas .
Stortingsproposisjonen gir en god beskrivelse av konsekvensene for reindriften ved inngrep og forstyrrelser i reindriftens områder .	Stuorradiggeproposišuvdna čilge bures makkár váikkuhusat leat boazodollui sisabahkkemiid ja ráfehuhttimiid geažil .
Sametinget finner grunn til å understreke at de stadige inngrepene i reindriftens områder er en alvorlig trussel for næringen .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš deattuhit ahte luonddulihkahallamat mat duon boahtimii dáhpáhuvvet boazoguovlluin , leat stuorra uhkádussan boazodollui .
Reindriftens rettigheter er sentrale , og det er avgjørende at reindriftens arealer sikres for fremtidige generasjoner .	Boazodoalu vuoigatvuođat leat guovddážis , ja lea áibbas deaŧalaš sihkkarastit boazodoalu areálaid boahttevaš buolvvaide .
Sametinget har i sin kontakt med Justisdepartementet angående Samerettsutvalgets mandat påpekt at reindriftens arealer må sikres og at dette må gjenspeiles i mandatet .	Sámediggi lea oktavuodasis Justisdepartemeanttain Sámi vuoigatvuođalávdegotti mandáhta birra čujuhan ahte boazodoalu areálaid ferte sihkkarastit ja ahte dat ferte oidnot mandáhtas .
Sametinget finner grunn til å vise til at det pågår flere prosesser som er viktige i denne sammenheng der hensynet til reindriftens arealer må ivaretas .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš čujuhit ahte leat jođus proseassat mat leat deaŧalaččat dán oktavuođas , ja main ferte gozihit boazodoalu beroštumiid .
Dette gjelder i arbeidet med ny plan- og bygningslov , samt arbeidet i reindriftslovutvalget .	Dat guoská bargui ođđa plána- ja huksenlágain ja boazodoallolávdegotti bargui .
Sametinget er samtidig opptatt av at det skjer en samordning og koordinering i arealsaker der reindriften blir berørt .	Sámedikki mielas lea maid deaŧalaš ovttastahttit ja koordineret areálaáššiid mat váikkuhit boazodollui .
Tiltak for å redusere rovdyrtapene	Doaibmabijut mat unnidivčče boraspirevahágiid
Sametinget ser positivt på at utvikling av tiltak for å redusere rovdyrtapene er en av hovedutfordringene for å nå målet om en bærekraftig reindrift .	Sámediggi atná buorren go boraspirevahágiid unnideami doaibmabijuid ovddideapmi , lea okta váldohástalusain nana bissovaš boazodoalu mihttomeari joksamis .
Reindriftsnæringens tap som følge av den økte rovviltbestanden er spesiell i forhold til øvrige næringer .	Boazoealáhusa vahágat stuorát boraspireloguid geažil , leat earenoamážat eará ealáhusaid ektui .
Dette har sammenheng med at tilskuddsordningene , i motsetning til i jordbruket , er basert på kjøttproduksjon .	Sivvan dasa lea go doarjjaortnegiid vuođđun lea biergobuvttadeapmi , ja nu ii leat eanadoalus .
Det er slaktekrav som må oppfylles for at man har krav på tilskudd .	Ferte deavdit njuovvangáibádusa ovdal go lea vuoigatvuohta oažžut doarjaga .
Dette kan være vanskelig å oppnå om man har hatt store tap av dyr til rovvilt .	Dán sáhttá leat váttis olahit jos lea massán ollu bohccuid boraspiriide .
Prosessene som er igang på dette området må forseres og tiltakene må settes i verk snarest .	Ferte hoahpuhit proseassaid mat dán suorggis lea jođus , ja farggamusat álggahit doaibmabijuid .
I Innst. S. nr 167 ( 1999-2000 ) Innstilling fra næringskomiteen om norsk landbruk og matproduksjon , har komiteen i mai i år uttalt om forvaltningen av de store rovdyrene :	Árvalusas S. nr. 167 ( 1999-2000 ) ealáhuskomiteá árvalus Norgga eanadoalu ja borramušbuvttadeami birra , lea komiteá dán jagi miessemánus dadjan stuorra boraspiriid hálddašeami birra :
Komiteen ber Regjeringen i løpet av år 2000 legge frem for Stortinget en vurdering av situasjonene når det gjelder rovviltskader på bufe og tamrein og en evaluering av forebyggende tiltak så langt .	Komiteá dáhttu Ráddehusa ovdal 2000 jagi loahpa ovddidit Stuorradiggái árvvoštallama dan dilis mii lea boraspirevahágiid oktavuođas šibihiid ja bohccuid guovdu ja evaluerema eastadandoaibmabijuin dán rádjái .
Komiteen ber også om at det blir redegjort nærmere for forvaltningen av ulv . »	Komiteá dáhttu maid lagabui čilget gumppe hálddašeami . »
3.2 Den økonomiske situasjonen	3.2 Ekonomálaš dilálašvuohta
Sametinget er bekymret for den økonomiske utviklingen i reindriften .	Sámediggi vuorjašuvvá boazodoalu ekonomalaš dilálašvuoda geažil .
Sametinget har tidligere fremmet konkrete forslag til kostnadsbesparende tiltak .	Sámediggi lea ovdal evttohan doaibmabijuid mat geahpedivcce goluid .
I den sammenheng vises det til vedtak i sak 23/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998 , der det foreslås sammenslåing av sommerbeitedistrikter til sommerbeitegrupper som et tiltak for å bedre den økologiske- , økonomiske- og kulturelle bærekraften .	Dan oktavuođas čujuhit mearrádussii áššis 23/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus , gos evttohuvvo bidjat oktii geasseorohagaid nu ahte šattašedje geassesiiddat , buoridan dihte ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzima .
Dette vil gi færre sperregjerder , merkegjerder og slaktegjerder med tilhørende beitehager og fangarmer .	Dat mielddisbuvttášii unnit áiddiid , mearkungárddiid ja njuovvangárddiid oktan guohtongárddiiguin ja seibošiiguin .
Videre vil kostnadene til gjeting kunne reduseres betraktelig .	Dat maid geahpedivcce guodohangoluid viehka ollu .
3.3 Markedssituasjonen	3.3 Márkandilálašvuohta
Sametinget er positiv til at partene er kommet til enighet og at det tollbaserte importvernet , innenfor de rammer som Norges forpliktelser i henhold WTO-avtalen setter , skal praktiseres på en måte som sikrer reindriftsnæringen et rimelig vern mot konkurrerende import .	Sámedikki mielas lea buorre go bealit leat soahpan ja go importasuodjaleapmi man vuođđun lea duollu , rámmaid siskkobealde maid Norgga geatnegasvuođat WTO-šiehtadusa ektui bidjet , galgá geavahuvvot dakkár vuogi mielde mii sihkkarastá boazoealáhussii dohkálaš suodjaleami gilvaleaddji importta vuostá .
Som tidligere ber Sametinget om at det iverksettes et arbeid som har til formål å gi større forutsigbarhet vedrørende import .	Nugo ovdal , Sámediggi bivdá eiseválddiid álggahit barggu man ulbmilin lea ahte buorebut galggašii sáhttit einnostit mo importa šaddá .
Dette arbeidet bør skje i regi av forhandlingspartene .	Dán barggu galggašedje šiehtadanbealit lágidit .
Sametinget vil understreke at en eventuell import skal skje under tilfredsstillende veterinærmessige forhold .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte importa galgá dáhpáhuvvat dohkálaš veterinearageahčuin .
4 Nærmere om reindriftsavtalen	4 EAMBBO BOAZODOALLOŠIEHTADUSA BIRRA
Sametinget er som tidligere nevnt positiv til økningen av rammen for reindriftsavtalen på 8 mill kroner , fra 80 mill i fjor til 88 mill kroner i år .	Nugo ovdal leat dadjan , de lea Sámediggi duhtavaš go boazodoallošiehtadusa rámma lea lassánan 8 milj. ruvnnuin , 80 milj. ruvnnus 88 milj. ruvdnui .
Utviklings- og investeringstiltak	Ovddidan- ja investerendoaibmabijut
Det er avsatt kr 38,7 mill til Reindriftens utviklingsfond ( RUF ) mot kr 32,9 i forrige avtale .	Lea biddjon kr. 38,7 milj. Boazodoalu ovddidanfondii ( RUF . )
En økning av RUF er positiv , og vil gi bedre forutsetninger for å kunne ivareta reindriftens utviklings- og investeringsbehov .	, / BOF go fas ovddit šiehtadusas lei kr. 32,9 milj. Lea buorre go RUF lea sturron , ja dat addá buoret eavttuid fuolahit boazodoalu ovddidan- ja investerendárbbuid .
Partene har avsatt kr 5,0 mill til forskning og veiledning i 2000 .	Bealit leat bidjan kr. 5,0 milj. dutkamii ja oaivadeapmái 2000:s .
Nytt i årets avtale er at partene ble enige om å legge ned Reindriftens fagråd .	Dat mii lea ođas dán jagi šiehtadusas lea ahte bealit sohpe heaittihit boazodoalu fágaráđi .
Det vil nå være styret for RUF som fordeler midlene til forskning .	Dál lea RUF:a stivra mii juogada ruđaid dutkamii .
Sametinget vil i år som i tidligere vedtak understreke at forskningsmidlene primært bør rettes mot veiledning og praktisk prosjektrettet forskning knyttet til bedre driftsformer innen næringen .	Sámediggi dáhttu dánge jagi deattuhit ahte dutkanruđat galggašedje vuosttažettiin geavahuvvot oaivadeapmái ja geavatlaš prošeaktadutkamii mii lea čadnon buoret doaimmahanvugiide ealáhusas .
Grunnforskning på rein og reindrift bør i sterkere grad overlates til etablerte forsknings- og undervisningsinstitusjoner finansiert gjennom Norges forskningsråds programmer .	Bohcco ja boazodoalu vuođđodutkan galggašii eambbo go ovdal biddjot dutkan- ja oahpahusásahusaide ruhtaduvvon Norgga dutkanráđi prográmmaiguin .
Ordningen med innløsning av driftsenheter i tiltaksdistriktene er i år utvidet til å også gjelde driftsenheter fra sommerbeitedistrikter som har høst- , vår- og vinterbeite innen distrikt 17 , 18 , 30 og 31 .	Ortnet man mielde sáhttá lotnut doaluid doaibmabidjoorohagain , lea dál viiddiduvvon ja galgá maid guoskat geasseorohagaid doaluide main lea čakča- , giđđa ja dálveorohat 17. , 18. , 30. ja 31. orohagain .
Fra Sametingets side anser man ordningen med innløsningstilskudd som et positivt element i reintallstilpasningen , også utenfor tiltaksdistriktene .	Sámediggi atná lotnundoarjjaortnega buorrin beallin boazolohkoheiveheamis , maiddái olggobealde doaibmabidjoorohagaid .
Ordningen er spesielt positiv fordi den er basert på frivillighet .	Ortnet lea earenoamáš buorre danne go vuođđun lea eaktudáhtolašvuohta .
En ordning som dette fordrer imidlertid at man er sikret at reduksjonen i reintallet som innløsningen medfører , ikke fører til at andre øker sitt reintall .	Dákkár ortnet gáibida dattetge ahte sihkkarastá ahte geahpedeapmi maid lotnun mielddisbuktá , ii dagat ahte earát fas ceggejit stuorát ealuid .
Tidligpensjonsordning i reindriften opprettholdes , slik den ble fastsatt under fjorårets forhandlinger .	Boazodoalu árrapenšoneren bisuhuvvo , nugo mearriduvvui diimmá šiehtadallamiin .
Sametinget er positiv til at ordningen videreføres .	Sámedikki mielas lea buorre go ortnet joatká .
Blant annet håper man at det vil bidra til tidligere generasjonsoverganger i næringen , noe som har betydning for rekrutteringen til reindriften .	Vurdo earret eará ahte ortnet galggašii leat mielde dagaheamen árat buolvamolsumiid ealáhusas , mas fas livččii mearkkašupmi boazodoalu rekruteremii .
Sametinget mener at samboere bør ha samme rettigheter som ektefeller i forbindelse med tidligpensjonsordningen .	Sámedikki mielas galggašedje ovttasorruin seamma vuoigatvuođat go náittosbeallalaččain árrapenšonerema oktavuođas .
Det er også i år avsatt 2 mill kroner til Samisk Utviklingsfond for støtte til kombinasjons-næringer hvor reindriften inngår som en komponent .	Dál lea biddjon 2 milj. ruvnnu Sámi ovddidanfondii doarjjan lotnolasealáhusaide main boazodoallu lea oassin .
I proposisjonen forutsettes det at ordningen skal gjelde for hele det samiske reindriftsområdet .	Proposišuvnnas lea eaktun ahte ortnet galgá guoskat olles sámi boazoguvlui .
Sametinget er tilfreds med dette .	Sámediggi lea duhtavaš dasa .
Det gis over RUF mulighet for å få dekket utgiftene til sikring av beiterett .	RUF bokte sáhttá oažžut ruđa gokčat goluid guohtonvuoigatvuođaid sihkkarastimii .
Det er stadige store rettssaker på gang , og ordningen med å dekke utgiftene over RUF gjør at distriktene lettere kan bære den økonomiske belastningen .	Duon boahtimii leat stuorra lágasteamit jođus , ja RUF ` ortnet man mielde sáhttá oažžut ruđa goluid gokčamii , dahká álkibun orohagaide birget ekonomalaččat .
Dette er Sametinget positiv til .	Sámedikki mielas dat lea buorre .
Ventelig vil antallet rettssaker ikke avta .	Vuordimis lágastemiid lohku ii unno .
Dersom staten er innstilt på å dekke kostnadene , vil det være naturlig at RUF tilføres ekstra midler , utenfor avtalen .	Jos stáhta dáhttu máksit goluid , de lea lunddolaš ahte RUF oažžu lassiruđaid , šiehtadusa olggobealde .
4.4 Organisasjonstilskudd	4.4 Organisašuvdnadoarjja
Organisasjonstilskuddet til NRL er økt fra 4 mill kroner til 4,8 mill kroner .	Organisašuvdnadoarjja NBR:ii lea lassánan 4 milj. ruvnnus 4,8 milj. ruvdnui .
Sametinget mener økningen til drift av organisasjonen vil gi muligheter for å styrke organisasjonen , noe som vil kunne sikre organisasjonens posisjon i forhandlingene .	Sámedikki oainnu mielde dagaha lasáhus organisašuvnna doaibmajođiheapmái dan ahte organisašuvdna oažžu vejolašvuođa nanusmuvvat , ja dat sáhttá sihkkarastit organisašuvnna saji šiehtadallamiin .
Sametinget har tatt dette opp med Landbruksdepartementet i notat av 21.2.00 , sammen med spørsmålet omkring behovet for NRLs deltakelse i utformingen av forskriftene som gis i medhold av reindriftsavtalen .	Sámediggi lea dán ovddidan áššin 21.02.00 notáhtas Eanadoallodepartementii , ovttas áššiin mas lea sáhka NBR:a searvamis njuolggadusaid hábmemii , mat mearriduvvojit boazodoallošiehtadusa olis .
4.5 Velferdsordninger	4.5 Čálgoortnegat
Sametinget har tidligere etterlyst forslaget om å videreføre avløserordningen over reindriftsavtalen .	Sámediggi lea ovdal jearahallan evttohusa sadjásašortnega joatkima birra boazodoallošiehtadusas .
4.6 Kostnadssenkende og direkte tilskudd	4.6 Gollovuolideaddji ja njuolgga doarjja
I årets avtale øker ektefelletilskuddet fra kr 25.000 til 50.000 .	Dán jagi šiehtadusas lea náittosbeallalašdoarjja lassánan 25.000 ruvnnus 50.000 ruvdnui .
Sametinget er positiv til dette .	Sámedikki mielas lea dat buorre .
Imidlertid hadde et rent kvinnetillegg , hvor det forutsettes at det kun er kvinnens inntekt som legges til grunn ved tildelingen vært hensiktsmessig .	Dattetge livččii albma nissonlasáhus vuogas , mas eaktun lea ahte lea dušše nissonolbmo dienas mii geavahuvvo vuođđun juolludeapmái .
Man kunne legge opp til en todelt ordning : 1. at de som har et dokumentert eierforhold / - andel i reindriften automatisk får tilskudd , 2. at de som ikke har et slikt dokumentert eierforhold kan søke om tilskudd .	Sáhtášii ásahit ortnega guovtti oasis : 1. mas sii geain lea duođaštuvvon eaiggátvuohta / - oassi boazodoalus oččošedje doarjaga , ja 2. mas sii geain ii leat dákkár duođaštuvvon eaiggátvuohta sáhtášedje ohcat doarjaga .
Som uttalt i tidligere vedtak finner Sametinget det riktig at samboere og ektefeller likestilles innenfor reindriften som ellers i samfunnet .	Nugo ovdal leat dadjan , de lea Sámedikki mielas riekta ahte ovttasorrut ja náittosbeallalaččat leat boazodoalus ovttaárvosaččat seammaláhkái go muđuige servodagas .
Forholdene i Troms	Dilálašvuođat Tromssas
Tilsvarende ordning gjelder for Finnmark .	Seammalágan ortnet lea maid Finnmárkui ráhkaduvvon .
Det er satt av inntil 1 million for beredskapstiltak .	Lea biddjon 1 milj. ruvdnu gearggusvuođadoaibmabijuide .
Mange av de berørte er utøvere som allerede har en meget anstrengt økonomi og har lidt store tap som er vanskelige å bære .	Ollusat dáin leat boazodoallit geain lea juo hui heajos ekonomiija , ja sii leat gillán stuorra vahágiid maid lea váttis guoddit .
5 Sluttprotokollen fra reindriftsforhandlingene	5 BOAZODOALLOŠIEHTADALLAMIID LOAHPPAPROTOKOLLA
Punkt 1 omhandler reindriftsforvaltningens utgifter til ressursovervåking .	Čuokkis 1 lea boazodoallohálddašeami goluid birra resursafáktemii .
Sametinget mener det er bra at partene har besluttet at utgifter til ressursovervåking som er reindriftsforvaltningens ansvar , skal gå over forvaltningens budsjett .	Sámedikki oainnu mielde lea buorre go bealit leat mearridan ahte golut resursafáktemii , mii lea boazodoallohálddašeami ovddasvástádus , galgá biddjot hálddašeami bušehttii .
Det er imidlertid mindre heldig at dette tas av rammen til Reindriftens Utviklingsfond .	Dattetge ii leat nu buorre go dát ruhta lea váldon Boazodoalu ovddidanfoanddas .
Ressursovervåkingen er et ansvar som påligger forvaltningen , og Reindriftens Utviklingsfonds rammer må ikke skjæres ned som følge av dette .	Resursafákten lea hálddašeami ovddasvástádus , ja Boazodoalu ovddidanfoandda rámmaid ii ábut dan dihte unnidit .
Sametingets stilling og rolle i reindriftssaker	Sámedikki sadji ja rolla boazodoalloáššiin
Sametinget har tidligere tatt opp tingets stilling og rolle i reindriftssaker .	Sámediggi lea ovdal ovddidan áššin Dikki saji ja rolla boazodoalloáššiin .
Sametinget er beredt til å ta et større ansvar i forhold til reindriften .	Sámediggi lea gearggus váldit stuorát ovddasvástádusa boazodoalus .
Under reindriftsforhandlingene har Sametinget observatørstatus på statens side .	Sámedikkis lea áicisadji stáhta bealde boazodoallošiehtadallamiin .
Sametingets posisjon under forhandlingene har vært tatt opp tidligere , og det er etter tingets oppfatning viktig at dagens ordning tas opp til vurdering .	Sámedikki sadji šiehtadallamiin lea ovdal ovddiduvvon áššin , ja dikki mielas lea deaŧalaš árvvoštallat dálá ortnega .
Dette er forhandlinger som føres mellom to parter , staten og NRL vedrørende økonomiske virkemidler til reindriften .	Dás lea sáhka šiehtadallamiin main leat guokte beali , stáhta ja NBR , ekonomalaš váikkuhangaskaomiid birra boazodollui .
Det kan derfor synes som at den mest fornuftige og hensiktsmessige ordningen vil være at Sametinget får en selvstendig observatørrolle , uavhengig av partene .	Sámediggi galgá beassat buktit cealkámuša šiehtadussii ovdal go ovddiduvvo Stuorradiggái . Danne soaittášii jierpmáleamus jos Sámediggi oččošii iešheanalis áicirolla , mii ii gula goappáge beallái .
Sametinget mangler i dag de nødvendige ressurser til å ivareta de funksjonene tinget allerede har i reindriftssaker .	Sámedikkis váilot dál resurssat maid dárbbašivččii jos galggašii fuolahit daid doaimmaid mat dikkis juo leat boazodoalloáššiin .
Behovet for å ressurser , blant annet til å ivareta saksbehandlingen i reindriftssaker er derfor påkrevet .	Danne lea dárbu resurssaide , earret eará áššemeannudeapmái boazodoalloáššiin .
Merknad 1 , AP . ’ s sametingsgruppe v / Margreta Påve Kristiansen :	Mearkkašupmi 1 , Margrehta Påve Kristiansen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Sametinget vil peke på følgene utfordringer med hensyn til utforming av fremtidige reindriftsavtaler :	Sámediggi dáhttu cuiget čuovvovaš hástalusaid boahttevaš boazodoallošiehtadusaid hábmema oktavuođas :
Driftsvilkårene for reindriften må bedres gjennom at næringen fritas for en del avgifter , dette gjelder blant annet bensinavgiften .	Boazodoalu doaibmaeavttut fertejit buoriduvvot dakko bokte ahte ealáhusas váldoše muhtun divvagat eret , earet eará bensiidnadivat .
Reindriftsnæringen er avhengig av å bruke bensindrevne kjøretøyer og båter .	Boazodoallu dárbbaša bensinfievrruid ja fatnasiid .
Det har ved flere anledninger vært fremmet forslag på å fjerne toll og avgifter på importert reinfor .	Máŋgga háve lea árvaluvvon váldit eret duollu ja divvagiid importerejuvvon bohccofuođđariin .
Vinterens reintap på beite aktualiserer atter en gang denne problemstilling .	Dán dálvvi boazojápmu buktá fas dán váttisvuođa oidnosii .
Reindriftsutøveren er den første som oppdager at en krise er under oppseiling og kan iverksette tiltak .	Boazodoalli lea dat gii vuohččan fuomáša go roassu lea vuordagis , ja sáhttá álggahit doaimmaid .
Det er et tidsperspektiv som må vektlegges her .	Lea okta áigeperspektiiva maid dás ferte deattuhit .
Tidspunktet fra beitet er blitt dårlig til reinen har mistet sin » vomflora » er meget kort , slik at den ikke kan fores .	Lea oanehis áigi dan rájes go guohtun billahuvvá dassá go bohccočoavjji guomoseaguhus njárbu nu ahte ii šat sáhte dan biebmat .
Prisen på innkjøpt for må nedskrives , slik at det er økonomisk forsvarlig å igangsette forebyggende foring på et tidligere tidspunkt .	Oston fuođđariid hatti ferte vuolidit , vai lea ekonomalaččat doallevaš álggahit biebmama árrat .
Prisen på reinfor i Norge er fem ganger høyere enn i utlandet .	Norggas lea bohccofuođđarhaddi viđa gearddi eambbo go olgoriikkas .
Slaktekrav	Njuovvangáibádus
Kalveslakt	Miessenjuovvan
Kravet om kalveslakt frafalles i Nordland og Troms .	Miessenjuovvangáibádus váldo eret Nordlánddas ja Tromssas .
Rovdyrskadene er sterkt økende i de fleste reinbeitedistrikt , hvor spesielt ørnen er merkbar i kystområdene .	Meahceeallivahágat lassánit hirbmadit eanas orohagain , erenoamážit lea goaskin lassánan riddoguovlluin .
Det må settes inn virkemidler for å løse rovdyrproblematikken .	Boraspireváttisvuođa čoavdimii fertejit biddjot doaimmat .
Slakterisituasjonen i Troms er ikke tilfredsstillende , det må arbeides aktivt for å bedre mulighetene for slakting i nærområdene , vi må unngå å komme i lignende situasjoner som i slaktesesongen høsten 1999 .	Tromssa njuovahatdilli ii leat dohkálaš . Ferte duođas bargat dan badjelii ahte njuovvanvejolašvuođat lahka buorránit , ja fertet eastadit ahte šaddat seamma dillái go 1999 ` čavčča njuovvanáigodaga .
Med bakgrunn i den vanskelige beitesituasjonen sist vinter , må driftsenhetene , gjennom Reindriftens Utviklingsfond , få erstattet fullt ut de kostnadene som næringen er påført grunnet beiteforholdene .	Maŋemus dálvvi váttis guohtundili geažil , fertejit doalut oažžut buhtadusaid , Boazodoalu ovddidanfoandda bokte , daid goluid ovddas maid ealáhus lea ožžon guohtundili geažil .
Det skal ikke gjøres noe fratrekk for egenandel ved utbetalingen av erstatningen , jamfør notat fra Statens forhandlingsutvalg datert 6. april d .	Iežas oassi ii galgga eret gessot go buhtadus máksojuvvo , veardit Stáhta šiehtadallanlávdegotti notáhta , beaiváduvvon cuoŋománu 6. b. dán jagi .
Forslag 1 , representant Per A. Bæhr , Frie gruppa og SP ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Per A. Bæhr , Friija joavku :
Følgende setning i s. 2 strykes : Det er bred enighet i Sametinget om at det skal fastsettes et øvre reintall pr. driftsenhet .	Sihkkut s. 2 : " Sámedikkis lea viiddis ovttamielalašvuohta das ahte doalu nammii galgá mearriduvvot bajimus boazolohku "
Forslag 2 , representant John Henrik Eira , NSR .	Eavttuhus 2 , John Henrik Eira , NSR sámediggejoavku :
Det foreslås følgende endringer :	Čuovvovaš rievdadusat evttohuvvojit :
Under pkt. 2 « Reindriftslovutvalgets arbeid » - hele punktet strykes .	2. čuoggá vuolde : " Boazodoallolávdegotti bargu " Olles čuokkis sihkkojuvvo
Pkt 3.1 « Tilpasning av reintallet i Finnmark » - hele 4 .	Čuokkis 3.1 " Finnmárkku boazologu heiveheapmi " Olles 4. oassi sihkkojuvvo
Pkt 3.1 « Tilpasning av reintallet i Finnmark » - Nest sist avsnitt endres til følgende :	Čuokkis 3.1 " Finnmárkku boazologu heiveheapmi " Nubbin maŋemus oassi rievdaduvvo čuovvovaččat :
« I forbindelse med tiltak for å tilpasse reintallet til beitegrunnlaget , mener Sametinget at det i det prosentvise reduksjonskravet må gis et bunnfradrag på 20 simler . »	Doaibmabijuid dáfus mat galggašedje heivehit boazologu orohagaid guohtumii , ferte Sámedikki mielas prosentalaš njuovvangáibádusa vuođus beassat geassit eret 20 njiŋŋelasa .
Pkt 3.2 « Den økonomiske situasjonen » - andre avsnitt endre til følgende :	Čuokkis 3.2 " Ekonomalaš dilálašvuohta " Nubbi oassi rievdaduvvo čuovvovaččat :
« ... foreslås sammenslåingen av sommersiidaer i de sommerdistrikter hvor det i dag er 2 eller flere driftsgrupper om sommeren .	... gos evttohuvvo bidjat oktii geasseorohagaid nu ahte šattaše geassesiiddat dain geasseorohagain gos dál leat 2 dahje eanet siiddat geasset .
Dette vil kunne redusere infrastruktur og driftskostnader betraktelig » .	Dát unnidivččii infrastruktuvrra ja doallogoluid dovdomassii .
Pkt 4.3 « Utviklings- og investeringstiltak » - 5 avsnitt 2 setning tilføyes :	Čuokkis 4.3 " Ovddidan ja investerendoaibmabijut " 5. oassi , 2. cealkagii lasihuvvo :
« ... også utenfor tiltaksdistriktene .	" ... maiddái olggobealde doaibmabidjoorohagaid .
Ordningen bør gjelde hele landet . »	Ortnet berre gustot miehtá riikka . "
6 avsnitt 1. setning - setning etter komma strykes .	6. oassi , 1. cealkka , cealkka rihku maŋábealde sihkkojuvvo .
6 avsnitt , 2. setning :	6. oassi , 2. cealkka
« Sametinget er positiv til at ordningen videreføres , og det bør vurderes nedsettelse av aldersgrensen fra 62 til 57 år . »	" Sámedikki mielas lea buorre go ortnet joatká , ja berre árvvoštallat vuolidit ahkemeari 62 jagis 57 jahkái .
Pkt. 4.6 « Forholdene i Troms » - 2 avsnitt endres til :	Čuokkis 4.6 " Dilálašvuođat Tromssas " 2. oassi rievdaduvvo :
« Sametinget er positiv til tiltakene , men mener egenandelen er for stor .	" Sámedikki mielas leat doaibmabijut buorit , muhto meine ahte iešmáksogáibádus lea beare allat .
I stedet bør det innvilges en dekning på inntil 60 % .	Berre baicca juolludit goluidgokčama gitta 60% rádjái .
Mange av de berørte er utøvere som allerede har en meget anstrengt økonomi og har lidt store tap som er vanskelig å bære » .	Ollusat dáin leat boazodoallit geain lea juo hui heajos ekonomiija , ja sii leat gillán stuora vahágiid maid lea váttis guoddit . "
Pkt 4.6 « Forholdene i Troms » - Nytt avsnitt :	Čuokkis 4.6 " Dilálašvuođat Tromssas "
« Det bør i tilknytning til krisesituasjonen i Troms iverksettes følgende tiltak :	Ođđa oassi : " Tromssa roassodili oktavuođas berre álggahit čuovvovaš doaimmaid :
Krav om kalveslakt frafalles	Miessenjuovvangáibádus loahpahuvvo
Opprettelse av krisefond	Ásahit roassofoandda
Oppbyggingsperiode på 5 år	5 jagi ealloceggenáigodat
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble forkastet mot 5 stemmer .	Eavttuhus 1 hilgojuvvui 5 jiena vuostá .
Forslag 2 , unntatt pkt. 2 , 3.1 og 4.3 , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 2 čuo. 4.3 nubbi ja goalmmát oasi rájes gitta čuo. 4.6 mearriduvvojedje ovttajienalaččat .
Forslag 2 , pkt. 2 , ble vedtatt med 33 stemmer .	Eavttuhus 2 čuo. 2 mearriduvvui 33 jienain
Forslag 2 , pkt. 3.1 , ble vedtatt med 33 stemmer .	Eavttuhus 2 čuo. 3.1 mearriduvvui 33 jienain .
Forslag 2 , pkt. 4.3. , 5. avsnitt , ble vedtatt med 22 stemmer .	Eavttuhus 2 čuo. 4.3 viđát oassái mearriduvvui 22 jienain .
Sametingsrådets innstilling , unntatt allerede vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusat , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavall
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Per A. Bæhr Sven-Roald Nystø	Per A. Bæhr Sven-Roald Nystø
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
John Henrik Eira Ing-Lill Pavall	John Henrik Eira Ing-Lill Pavall
Egil Olli	Egil Olli
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Randi A. Skum	Randi A Skum
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavall
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget er fornøyd med at avtalepartene kom frem til et omforenet resultat under årets avtaleforhandlinger .	Sámediggi lea duhtavaš go šiehtadusbealit bohte ovttamielalašvuhtii dán jagi šiehtadallamiin .
Reindriftsavtalens ramme har i år økt til 88 millioner kroner , mot 80 millioner kroner i fjor .	Boazodoallošiehtadusa rámma lea dán jagi lassánan 88 milj. ruvdnui , go fas diibmá lei 80 milj. ruvnnu .
I tillegg avsettes en disposisjonsbevilgning på 4,5 millioner kroner til dekning av kostnader vedrørende radioaktivitet .	Dasa lassin biddjo 4,5 milj. ruvnnu sturrosaš disposišuvdnajuolludeapmi radioaktivitehta-goluid gokčamii .
Sametinget er positiv til økningen i avtale-rammen .	Sámediggi atná šiehtadusrámma lassáneami positiivan .
Reindriften står overfor mange store utfordringer , og de økonomiske forutsetninger må gjenspeile dette . .	Boazodoalus leat olu hástalusat , ja dát fertejit boahtit ovdan ekonomalaš eavttuin .
Reindriftsavtalen 2000-2001 omhandler kun de økonomiske virkemidlene . De lovbaserte virkemidlene er ikke omtalt eller tatt med i avtalen .	2000 - 2001 boazodoallošiehtadus sisttisdoallá duššefal ekonomalaš gaskaomiid , lágalaš gaskaoamit eai leat vel namuhuvvon eai ge váldon mielde šiehtadusas .
Dette gir ryddige forhold og bidrar til at disse to spørsmålene ikke blandes unødig , men holdes adskilt .	Dát addá čorgadis dili ja dagaha ahte dát guokte ášši eai seahkan dárbbašmeahttumit , muhto doalahuvvojit sierra .
2 Grunnlaget for reindriftsforhandlingene 2000	2 2000 BOAZODOALLOŠIEHTADALLAMIID VUOÐÐU
De tre elementene økologisk- , økonomisk- og kulturell bærekraft er de sentrale målene for en bærekraftig reindrift .	Ekologalaš- , ekonomalaš- ja kultuvrralaš bissovašvuohta leat nana bissovaš boazodoalu golbma guovddáš mihttomeari .
Sametinget er enig i at disse tre målene henger nøye sammen .	Sámediggi guorrasa dasa ahte dát golbma mihttomeari gullet oktii .
Dette innebærer at både ressurssituasjonen , økonomien i næringen og kulturelle og sosiale forhold må settes i en sammenheng gjennom avtaleverket .	Dat dahká ahte sihke resursadilálašvuođa , ealáhusa ekonomiija ja kultuvrralaš ja sosiálalaš diliid fertejit šiehtadusaid bokte heivehit oktii .
Det vises i stortingsproposisjonen til at reindriften er en liten næring i nasjonal målestokk .	Stuorradiggeproposišuvnnas daddjo ahte boazodoallu lea smávva ealáhus nášuvnnalaš dásis .
Forutsigbarhet og forenkling for bruker og forvaltning har vært tatt opp under årets forhandlinger .	Geavaheaddji ja hálddašeami einnostahttivuohta ja álkideapmi lea ovddiduvvon áššin dán jagi šiehtadallamiin .
Sametinget synes dette er et meget viktig punkt som må følges opp blant annet gjennom forskriftsarbeidet til avtalen .	Sámedikki mielas lea dát hui deaŧalaš bealli maid ferte čuovvulit earret eará šiehtadusa njuolggadusbarggus .
Sametinget mener at slike situasjoner som oppstod i fjor høst i forbindelse med forskriftene , bør unngås .	Sámedikki oainnu mielde galggašii geahččalit garvit dakkár dilálašvuođaid mat čuožžiledje diimmá čavčča njuolggadusbargguid oktavuođas .
Reindriftsavtalen er et viktig virkemiddel i styringen av næringen .	Boazodoallušiehtadus lea deaŧalaš váikkuhangaskaoapmi ealáhusa stivremis .
Sametinget finner det derfor positivt at NRL har ønsket en gjennomgang av systemene rundt avtalen .	Danne lea Sámedikki mielas buorre bo NBR lea dáhtton šiehtadusa vuogádaga geahčaduvvot .
Reindriftsforhandlingene foregår utelukkende på norsk i dag .	Boazodoallošiehtadallamat dáhpáhuvvet dušše dárogillii .
Spørsmålet er både av prinsipiell og praktisk karakter .	Áššis leat sihke prinsihpalaš ja geavatlaš bealit .
Den prinsipielle siden grunner i at norsk og samisk er likestilte språk i Norge i dag , og det er da naturlig at reindriftsforhandlingene foregår på begge språk .	Prinsihpalaš beali vuođđun lea go dárogiella ja sámegiella dál leat ovttadássásaš gielat Norggas , ja dalle livččii lunddolaš ahte boazodoallošiehtadallamiin geavahuvvojit goappašat gielat .
Sametinget foreslår overfor avtalepartene at man før forhandlingene starter i desember , avklarer hvorvidt partene finner forslaget interessant .	Sámediggi evttoha šiehtadusbeliide čilget , ovdal go šiehtadallamat álget juovlamánus , livččiigo dán evttohussii beroštupmi .
3 Nærmere om utviklingen i næringen	3 - EAMBBO EALÁHUSA OVDÁNEAMI BIRRA
3.1 Ressurssituasjonen	3.1 Resursadilálašvuohta
For å nå Stortingets målsetting om en økonomisk , økologisk og kulturelt bærekraftig reindrift er det satt opp fire hovedutfordringer :	Joksan dihte Stuorradikki mihttomeari ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzi boazoealáhusa hárrái , leat biddjon njeallja váldohástalusa :
Arbeidet med å avbalansere reintallet til beitegrunnlaget i Finnmark	Boazologu heiveheapmi guohtumiidda Finnmárkkus
Øke verdiskapningen med grunnlag i kjøtt	Lasihit árvoovddideami man vuođđun lea bohccobiergu
Sikre beite- og arealgrunnlaget for næringen	Sihkkarastit ealáhusa guohton- ja areálavuođu
Utvikle tiltak for å redusere rovdyrtapene	Ovddidit doaibmabijuid mat unnidivčče boraspirevahágiid
Tilpasning av reintall i Finnmark	Boazologu heiveheapmi Finnmárkkus
Situasjonen som har oppstått er sammensatt .	Dilis mii lea čuožžilan leat máŋga beali .
En side av saken er de natur- og miljømessige hensynene , som selvsagt er sentrale i forhold til det økologiske grunnlaget for reindriften .	Okta bealli lea dat mii guoská lundui ja birrasii , mat dieđusge leat deaŧalaččat boazodoalu ekologalaš vuođu ektui .
Dernest har man de samfunnsmessige og kulturelle forholdene , da det vil være mange utøvere og familier som blir direkte berørt av situasjonen .	Das leat servodatlaš ja kultuvrralaš bealit , danne go dilli čuohcá njuolga máŋgga boazodoallái ja bearrašii .
Sametinget finner grunn til å understreke at alle disse hensynene må ivaretas i det videre arbeidet med reintallstilpasningen .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš deattuhit ahte buot dáid beliid ferte gozihit boazologu heiveheami joatkkabarggus .
I tilknytning til situasjonen som oppstod under årets forhandlinger tok Sametinget opp en rekke reindriftsspørsmål med Regjeringen , og da spesielt med Landbruksdepartementet .	Dilálašvuođa oktavuođas mii čuožžilii dán jagi šiehtadallamiin , ovddidii Sámediggi máŋga ášši Ráđđehussii , ja earenoamážit Eanadoallodepartementii .
Dette fremkommer av Sametingets notater av 21.02.00 og 10.03.00 .	Dan oaidná Sámedikki 21.02.00 ja 10.03.00 notáhtain .
Partene valgte å ta spørsmålet om øvre reintall ut av avtaleforhandlingene .	Bealit válljejedje geassit ášši mii guoská bajimuš boazolohkui eret šiehtadallamiin .
Dette er som kjent et lovbasert virkemiddel og er derfor ikke nødvendigvis et forhandlingstema for partene .	Nugo diehtit de lea dán váikkuhangaskaoami vuođđun láhka , ja danne dat ii dárbbaš leat beliid šiehtadallanfáddán .
Det er bred enighet i Sametinget om at det skal fastsettes et øvre reintall pr driftsenhet .	Sámedikkis lea viiddis ovttamielalašvuohta das ahte doalu nammii galgá mearriduvvot bajimuš boazolohku .
For å tilpasse reintallet til ressurssituasjonen , må man også gå igang med arbeidet med et øvre reintall pr. distrikt .	Heivehan dihte boazologu resursadilálašvuhtii , ferte maid bargagoahtit bajimuš boazologuin orohaga nammii .
Det er viktig at distriktene deltar aktivt i arbeidet .	Orohagaide lea deaŧalaš searvat dán bargui .
I arbeidet med fastsettelsen av antall rein pr. driftsenhet , må høyeste antall rein pr. distrikt være avklart .	Go galgá mearridit bajimuš boazologu doalu nammii , de ferte orohaga bajimuš boazolohku leat čielggas .
Slik Sametinget vurderer det er disse prosessene omfattende og må gjøres på et faglig bredt grunnlag .	Sámedikki oainnu mielde lea dás sáhka viiddis proseassain maid ferte čađahit viiddis fágalaš vuođun .
Det er viktig at disse to prosessene kommer igang så snart som mulig .	Lea deaŧalaš álggahit dán guovtti proseassa nu jođánit go vejolaš .
Sametinget viser til at Reindriftsstyret 10. mars 1998 har behandlet spørsmålet om fastsettelse av øvre reintall pr. driftsenhet .	Sámediggi čujuha ahte Boazodoallostivra lea 1998 njukčamánu 10. b. gieđahallan ášši mii guoská bajimuš boazologu mearrideapmái doalu nammii .
Sametinget mener at Reindriftsstyrets vedtak kan være et utgangspunkt for hvordan prosessen kan gjennomføres .	Sámedikki oainnu mielde sáhttá Boazodoallostivrra mearrádus leat vuođđun dasa mo proseassa sáhttá čađahuvvot .
Når det gjelder vekter og veiing , er Sametinget ikke enig i at dette skal komme inn som lovbaserte tiltak .	Viehkaid ja vihkkema dáfus , de Sámediggi ii leat ovttaoaivilis dasa ahte dát galgá šaddat doaibmabidjun man vuođđun lea láhka .
Derimot kan veiing være avtalebasert , og da som et kvalitetsforbedrings- og utviklingsverktøy .	Vihkkema vuođđun sáhttá baicce leat šiehtadus , ja nu leat kvalitehtabuoridan- ja ovddidangaskaoapmin .
I forbindelse med tiltak for å tilpasse reintallet til beitegrunnlaget , mener Sametinget at det i det prosentvise reduksjonskravet må gis et bunnfradrag på 20 simler .	Doaibmabijuid dáfus mat galggašedje heivehit boazologu orohagaid guohtumii , ferte Sámedikki mielas prosentalaš njuovvangáibádusa vuođus beassat geassit eret 20 njiŋŋelasa .
Sametinget har også foreslått fastsettelse av nye beitetider for å avlaste vinterbeitene , se vedtak i sak 23/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998 .	Sámediggi lea maid evttohan ođđa guođohanáiggiid seastin dihte dálveguohtumiid , gč. mearrádusa áššis 23/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus .
Dette er tiltak som bør kunne følges opp , der man ivaretar de forslagene som fremkommer i arbeidet med nye distriktsinndelinger .	Dán doaibmabiju galggašii sáhttit čuovvulit , ja maid gozihit evttohusaid mat ovddiduvvojit ođđa orohatjuohkima barggus .
Sikre beite- og arealgrunnlaget for næringen	Ealáhusa guohton- ja areálavuođu sihkkarastin
Dette er klart en av de aller største utfordringene man står overfor i reindriften , og det oppfattes som konstruktivt at dette drøftes i proposisjonen .	Dát lea vissásit okta dain stuorámus hástalusain mat boazodoalus leat , ja lea konstruktiivvalaš go lea digáštallojuvvon proposišuvnnas .
Stortingsproposisjonen gir en god beskrivelse av konsekvensene for reindriften ved inngrep og forstyrrelser i reindriftens områder .	Stuorradiggeproposišuvdna čilge bures makkár váikkuhusat leat boazodollui sisabahkkemiid ja ráfehuhttimiid geažil .
Sametinget finner grunn til å understreke at de stadige inngrepene i reindriftens områder er en alvorlig trussel for næringen .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš deattuhit ahte luonddulihkahallamat mat duon boahtimii dáhpáhuvvet boazoguovlluin , leat stuorra uhkádussan boazodollui .
Reindriftens rettigheter er sentrale , og det er avgjørende at reindriftens arealer sikres for fremtidige generasjoner .	Boazodoalu vuoigatvuođat leat guovddážis , ja lea áibbas deaŧalaš sihkkarastit boazodoalu areálaid boahttevaš buolvvaide .
Sametinget har i sin kontakt med Justisdepartementet angående Samerettsutvalgets mandat påpekt at reindriftens arealer må sikres og at dette må gjenspeiles i mandatet .	Sámediggi lea oktavuodasis Justisdepartemeanttain Sámi vuoigatvuođalávdegotti mandáhta birra čujuhan ahte boazodoalu areálaid ferte sihkkarastit ja ahte dat ferte oidnot mandáhtas .
Sametinget finner grunn til å vise til at det pågår flere prosesser som er viktige i denne sammenheng der hensynet til reindriftens arealer må ivaretas .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš čujuhit ahte leat jođus proseassat mat leat deaŧalaččat dán oktavuođas , ja main ferte gozihit boazodoalu beroštumiid .
Dette gjelder i arbeidet med ny plan- og bygningslov , samt arbeidet i reindriftslovutvalget .	Dat guoská bargui ođđa plána- ja huksenlágain ja boazodoallolávdegotti bargui .
Sametinget er samtidig opptatt av at det skjer en samordning og koordinering i arealsaker der reindriften blir berørt .	Sámedikki mielas lea maid deaŧalaš ovttastahttit ja koordineret areálaáššiid mat váikkuhit boazodollui .
Tiltak for å redusere rovdyrtapene	Doaibmabijut mat unnidivčče boraspirevahágiid
Sametinget ser positivt på at utvikling av tiltak for å redusere rovdyrtapene er en av hovedutfordringene for å nå målet om en bærekraftig reindrift .	Sámediggi atná buorren go boraspirevahágiid unnideami doaibmabijuid ovddideapmi , lea okta váldohástalusain nana bissovaš boazodoalu mihttomeari joksamis .
Reindriftsnæringens tap som følge av den økte rovviltbestanden er spesiell i forhold til øvrige næringer .	Boazoealáhusa vahágat stuorát boraspireloguid geažil , leat earenoamážat eará ealáhusaid ektui .
Dette har sammenheng med at tilskuddsordningene , i motsetning til i jordbruket , er basert på kjøttproduksjon .	Sivvan dasa lea go doarjjaortnegiid vuođđun lea biergobuvttadeapmi , ja nu ii leat eanadoalus .
Det er slaktekrav som må oppfylles for at man har krav på tilskudd .	Ferte deavdit njuovvangáibádusa ovdal go lea vuoigatvuohta oažžut doarjaga .
Dette kan være vanskelig å oppnå om man har hatt store tap av dyr til rovvilt .	Dán sáhttá leat váttis olahit jos lea massán ollu bohccuid boraspiriide .
Prosessene som er igang på dette området må forseres og tiltakene må settes i verk snarest .	Ferte hoahpuhit proseassaid mat dán suorggis lea jođus , ja farggamusat álggahit doaibmabijuid .
I Innst. S. nr 167 ( 1999-2000 ) Innstilling fra næringskomiteen om norsk landbruk og matproduksjon , har komiteen i mai i år uttalt om forvaltningen av de store rovdyrene :	Árvalusas S. nr. 167 ( 1999-2000 ) ealáhuskomiteá árvalus Norgga eanadoalu ja borramušbuvttadeami birra , lea komiteá dán jagi miessemánus dadjan stuorra boraspiriid hálddašeami birra :
Komiteen ber Regjeringen i løpet av år 2000 legge frem for Stortinget en vurdering av situasjonene når det gjelder rovviltskader på bufe og tamrein og en evaluering av forebyggende tiltak så langt .	Komiteá dáhttu Ráddehusa ovdal 2000 jagi loahpa ovddidit Stuorradiggái árvvoštallama dan dilis mii lea boraspirevahágiid oktavuođas šibihiid ja bohccuid guovdu ja evaluerema eastadandoaibmabijuin dán rádjái .
Komiteen ber også om at det blir redegjort nærmere for forvaltningen av ulv . »	Komiteá dáhttu maid lagabui čilget gumppe hálddašeami . »
3.2 Den økonomiske situasjonen	3.2 Ekonomálaš dilálašvuohta
Sametinget er bekymret for den økonomiske utviklingen i reindriften .	Sámediggi vuorjašuvvá boazodoalu ekonomalaš dilálašvuoda geažil .
Sametinget har tidligere fremmet konkrete forslag til kostnadsbesparende tiltak .	Sámediggi lea ovdal evttohan doaibmabijuid mat geahpedivčče goluid .
I den sammenheng vises det til vedtak i sak 23/99 Reindriftsstyrets årsmelding 1998 , der det foreslås sammenslåingen av sommersiidaer i de sommerdistrikter hvor det i dag er 2 eller flere driftsgrupper om sommeren .	Dan oktavuođas čujuhit mearrádussii áššis 23/99 Boazodoallostivrra 1998 jahkedieđáhus , gos evttohuvvo bidjat oktii geasseorohagaid nu ahte šattaše geassesiiddat dain geasseorohagain gos dál leat 2 dahje eanet siiddat geasset .
Dette vil kunne redusere infrastruktur og driftskostnader betraktelig .	Dát unnidivččii infrastruktuvrra ja doallogoluid dovdomassii .
3.3 Markedssituasjonen	3.3 Márkandilálašvuohta
Sametinget er positiv til at partene er kommet til enighet og at det tollbaserte importvernet , innenfor de rammer som Norges forpliktelser i henhold WTO-avtalen setter , skal praktiseres på en måte som sikrer reindriftsnæringen et rimelig vern mot konkurrerende import .	Sámedikki mielas lea buorre go bealit leat soahpan ja go importasuodjaleapmi man vuođđun lea duollu , rámmaid siskkobealde maid Norgga geatnegasvuođat WTO-šiehtadusa ektui bidjet , galgá geavahuvvot dakkár vuogi mielde mii sihkkarastá boazoealáhussii dohkálaš suodjaleami gilvaleaddji importta vuostá .
Som tidligere ber Sametinget om at det iverksettes et arbeid som har til formål å gi større forutsigbarhet vedrørende import .	Nugo ovdal , Sámediggi bivdá eiseválddiid álggahit barggu man ulbmilin lea ahte buorebut galggašii sáhttit einnostit mo importa šaddá .
Dette arbeidet bør skje i regi av forhandlingspartene .	Dán barggu galggašedje šiehtadanbealit lágidit .
Sametinget vil understreke at en eventuell import skal skje under tilfredsstillende veterinærmessige forhold .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte importa galgá dáhpáhuvvat dohkálaš veterinearageahčuin .
4 Nærmere om reindriftsavtalen	4 - EAMBBO BOAZODOALLOŠIEHTADUSA BIRRA
Sametinget er som tidligere nevnt positiv til økningen av rammen for reindriftsavtalen på 8 mill kroner , fra 80 mill i fjor til 88 mill kroner i år .	Nugo ovdal leat dadjan , de lea Sámediggi duhtavaš go boazodoallošiehtadusa rámma lea lassánan 8 milj. ruvnnuin , 80 milj. ruvnnus 88 milj. ruvdnui .
Utviklings- og investeringstiltak	Ovddidan- ja investerendoaibmabijut
Det er avsatt kr 38,7 mill til Reindriftens utviklingsfond ( RUF ) mot kr 32,9 i forrige avtale .	Lea biddjon kr. 38,7 milj. Boazodoalu ovddidanfondii ( RUF . )
En økning av RUF er positiv , og vil gi bedre forutsetninger for å kunne ivareta reindriftens utviklings- og investeringsbehov .	, / BOF go fas ovddit šiehtadusas lei kr. 32,9 milj. Lea buorre go RUF lea sturron , ja dat addá buoret eavttuid fuolahit boazodoalu ovddidan- ja investerendárbbuid .
Partene har avsatt kr 5,0 mill til forskning og veiledning i 2000 .	Bealit leat bidjan kr. 5,0 milj. dutkamii ja oaivadeapmái 2000:s .
Nytt i årets avtale er at partene ble enige om å legge ned Reindriftens fagråd .	Dat mii lea ođas dán jagi šiehtadusas lea ahte bealit sohpe heaittihit boazodoalu fágaráđi .
Det vil nå være styret for RUF som fordeler midlene til forskning .	Dál lea RUF:a stivra mii juogada ruđaid dutkamii .
Sametinget vil i år som i tidligere vedtak understreke at forskningsmidlene primært bør rettes mot veiledning og praktisk prosjektrettet forskning knyttet til bedre driftsformer innen næringen .	Sámediggi dáhttu dánge jagi deattuhit ahte dutkanruđat galggašedje vuosttažettiin geavahuvvot oaivadeapmái ja geavatlaš prošeaktadutkamii mii lea čadnon buoret doaimmahanvugiide ealáhusas .
Grunnforskning på rein og reindrift bør i sterkere grad overlates til etablerte forsknings- og undervisningsinstitusjoner finansiert gjennom Norges forskningsråds programmer .	Bohcco ja boazodoalu vuođđodutkan galggašii eambbo go ovdal biddjot dutkan- ja oahpahusásahusaide ruhtaduvvon Norgga dutkanráđi prográmmaiguin .
Ordningen med innløsning av driftsenheter i tiltaksdistriktene er i år utvidet til å også gjelde driftsenheter fra sommerbeitedistrikter som har høst- , vår- og vinterbeite innen distrikt 17 , 18 , 30 og 31 .	Ortnet man mielde sáhttá lotnut doaluid doaibmabidjoorohagain , lea dál viiddiduvvon ja galgá maid guoskat geasseorohagaid doaluide main lea čakča- , giđđa ja dálveorohat 17. , 18. , 30. ja 31. orohagain .
Fra Sametingets side anser man ordningen med innløsningstilskudd som et positivt element i reintallstilpasningen , også utenfor tiltaksdistriktene .	Sámediggi atná lotnundoarjjaortnega buorrin beallin boazolohkoheiveheamis , maiddái olggobealde doaibmabidjoorohagaid .
Ordningen bør gjelde hele landet .	Ortnet berre gustot miehtá riikka .
Ordningen er spesielt positiv fordi den er basert på frivillighet .	Ortnet lea earenoamáš buorre danne go vuođđun lea eaktudáhtolašvuohta .
En ordning som dette fordrer imidlertid at man er sikret at reduksjonen i reintallet som innløsningen medfører , ikke fører til at andre øker sitt reintall .	Dákkár ortnet gáibida dattetge ahte sihkkarastá ahte geahpedeapmi maid lotnun mielddisbuktá , ii dagat ahte earát fas ceggejit stuorát ealuid .
Sametinget er positiv til at ordningen videreføres , og det bør vurderes nedsettelse av aldersgrensen fra 62 til 57 år .	Boazodoalu árrapenšoneren bisuhuvvo . Sámedikki mielas lea buorre go ortnet joatká , ja berre árvvoštallat vuolidit ahkemeari 62 jagis 57 jahkái .
Blant annet håper man at det vil bidra til tidligere generasjonsoverganger i næringen , noe som har betydning for rekrutteringen til reindriften .	Vurdo earret eará ahte ortnet galggašii leat mielde dagaheamen árat buolvamolsumiid ealáhusas , mas fas livččii mearkkašupmi boazodoalu rekruteremii .
Sametinget mener at samboere bør ha samme rettigheter som ektefeller i forbindelse med tidligpensjonsordningen .	Sámedikki mielas galggašedje ovttasorruin seamma vuoigatvuođat go náittosbeallalaččain árrapenšonerema oktavuođas .
Det er også i år avsatt 2 mill kroner til Samisk Utviklingsfond for støtte til kombinasjons-næringer hvor reindriften inngår som en komponent .	Dál lea biddjon 2 milj. ruvnnu Sámi ovddidanfondii doarjjan lotnolasealáhusaide main boazodoallu lea oassin .
I proposisjonen forutsettes det at ordningen skal gjelde for hele det samiske reindriftsområdet .	Proposišuvnnas lea eaktun ahte ortnet galgá guoskat olles sámi boazoguvlui .
Sametinget er tilfreds med dette .	Sámediggi lea duhtavaš dasa .
Det gis over RUF mulighet for å få dekket utgiftene til sikring av beiterett .	RUF bokte sáhttá oažžut ruđa gokčat goluid guohtonvuoigatvuođaid sihkkarastimii .
Det er stadige store rettssaker på gang , og ordningen med å dekke utgiftene over RUF gjør at distriktene lettere kan bære den økonomiske belastningen .	Duon boahtimii leat stuorra lágasteamit jođus , ja RUF ` ortnet man mielde sáhttá oažžut ruđa goluid gokčamii , dahká álkibun orohagaide birget ekonomalaččat .
Dette er Sametinget positiv til .	Sámedikki mielas dat lea buorre .
Ventelig vil antallet rettssaker ikke avta .	Vuordimis lágastemiid lohku ii unno .
Dersom staten er innstilt på å dekke kostnadene , vil det være naturlig at RUF tilføres ekstra midler , utenfor avtalen .	Jos stáhta dáhttu máksit goluid , de lea lunddolaš ahte RUF oažžu lassiruđaid , šiehtadusa olggobealde .
4.4 Organisasjonstilskudd	4.4 Organisašuvdnadoarjja
Organisasjonstilskuddet til NRL er økt fra 4 mill kroner til 4,8 mill kroner .	Organisašuvdnadoarjja NBR:ii lea lassánan 4 milj. ruvnnus 4,8 milj. ruvdnui .
Sametinget mener økningen til drift av organisasjonen vil gi muligheter for å styrke organisasjonen , noe som vil kunne sikre organisasjonens posisjon i forhandlingene .	Sámedikki oainnu mielde dagaha lasáhus organisašuvnna doaibmajođiheapmái dan ahte organisašuvdna oažžu vejolašvuođa nanusmuvvat , ja dat sáhttá sihkkarastit organisašuvnna saji šiehtadallamiin .
Sametinget har tatt dette opp med Landbruksdepartementet i notat av 21.2.00 , sammen med spørsmålet omkring behovet for NRLs deltakelse i utformingen av forskriftene som gis i medhold av reindriftsavtalen .	Sámediggi lea dán ovddidan áššin 21.02.00 notáhtas Eanadoallodepartementii , ovttas áššiin mas lea sáhka NBR:a searvamis njuolggadusaid hábmemii , mat mearriduvvojit boazodoallošiehtadusa olis .
4.5 Velferdsordninger	4.5 Čálgoortnegat
Sametinget har tidligere etterlyst forslaget om å videreføre avløserordningen over reindriftsavtalen .	Sámediggi lea ovdal jearahallan evttohusa sadjásašortnega joatkima birra boazodoallošiehtadusas .
4.6 Kostnadssenkende og direkte tilskudd	4.6 Gollovuolideaddji ja njuolgga doarjja
I årets avtale øker ektefelletilskuddet fra kr 25.000 til 50.000 .	Dán jagi šiehtadusas lea náittosbeallalašdoarjja lassánan 25.000 ruvnnus 50.000 ruvdnui .
Sametinget er positiv til dette .	Sámedikki mielas lea dat buorre .
Imidlertid hadde et rent kvinnetillegg , hvor det forutsettes at det kun er kvinnens inntekt som legges til grunn ved tildelingen vært hensiktsmessig .	Dattetge livččii albma nissonlasáhus vuogas , mas eaktun lea ahte lea dušše nissonolbmo dienas mii geavahuvvo vuođđun juolludeapmái .
Man kunne legge opp til en todelt ordning : 1. at de som har et dokumentert eierforhold / - andel i reindriften automatisk får tilskudd , 2. at de som ikke har et slikt dokumentert eierforhold kan søke om tilskudd .	Sáhtášii ásahit ortnega guovtti oasis : 1. mas sii geain lea duođaštuvvon eaiggátvuohta / - oassi boazodoalus oččošedje doarjaga , ja 2. mas sii geain ii leat dákkár duođaštuvvon eaiggátvuohta sáhtášedje ohcat doarjaga .
Som uttalt i tidligere vedtak finner Sametinget det riktig at samboere og ektefeller likestilles innenfor reindriften som ellers i samfunnet .	Nugo ovdal leat dadjan , de lea Sámedikki mielas riekta ahte ovttasorrut ja náittosbeallalaččat leat boazodoalus ovttaárvosaččat seammaláhkái go muđuige servodagas .
Forholdene i Troms	Dilálašvuođat Tromssas
Tilsvarende ordning gjelder for Finnmark .	Seammalágan ortnet lea maid finnmárku ráhkaduvvon .
Det er satt av inntil 1 million for beredskapstiltak .	Lea biddjon 1 miljon kruvdnu geargguvuođadoaibmabijuide .
Sametinget er positiv til tiltakene , men mener egenandelen er for stor .	Sámedikki mielas leat doaibmabijut buorit , muhto meine ahte iešmáksogáibádus lea beare allat .
I stedet bør det innvilges en dekning på inntil 60 % .	Berre baicca juolludit goluidgokčama gitta 60% rádjái .
Mange av de berørte er utøvere som allerede har en meget anstrengt økonomi og har lidt store tap som er vanskelig å bære .	Ollusat dáin leat boazodoallit geain lea juo hui heajos ekonomiija , ja sii leat gillán stuora vahágiid maid lea váttis guoddit .
Det bør i tilknytning til krisesituasjonen i Troms iverksettes følgende tiltak :	Tromssa roassodili oktavuođas berre álggahit čuovvovaš doaimmaid :
Krav om kalveslakt frafalles	Miessenjuovvangáibádus loahpahuvvo
Opprettelse av krisefond	Ásahit roassofoandda
Oppbyggingsperiode på 5 år	5 jagi ealloceggenáigodat
5 Sluttprotokollen fra reindriftsforhandlingene	5 - BOAZODOALLOŠIEHTADALLAMIID LOAHPPAPROTOKOLLA
Punkt 1 omhandler reindriftsforvaltningens utgifter til ressursovervåking .	Čuokkis 1 lea boazodoallohálddašeami goluid birra resursafáktemii .
Sametinget mener det er bra at partene har besluttet at utgifter til ressursovervåking som er reindriftsforvaltningens ansvar , skal gå over forvaltningens budsjett .	Sámedikki oainnu mielde lea buorre go bealit leat mearridan ahte golut resursafáktemii , mii lea boazodoallohálddašeami ovddasvástádus , galgá biddjot hálddašeami bušehttii .
Det er imidlertid mindre heldig at dette tas av rammen til Reindriftens Utviklingsfond .	Dattetge ii leat nu buorre go dát ruhta lea váldon Boazodoalu ovddidanfoanddas .
Ressursovervåkingen er et ansvar som påligger forvaltningen , og Reindriftens Utviklingsfonds rammer må ikke skjæres ned som følge av dette .	Resursafákten lea hálddašeami ovddasvástádus , ja Boazodoalu ovddidanfoandda rámmaid ii ábut dan dihte unnidit .
Sametingets stilling og rolle i reindriftssaker	Sámedikki sadji ja rolla boazodoalloáššiin
Sametinget har tidligere tatt opp tingets stilling og rolle i reindriftssaker .	Sámediggi lea ovdal ovddidan áššin Dikki saji ja rolla boazodoalloáššiin .
Sametinget er beredt til å ta et større ansvar i forhold til reindriften .	Sámediggi lea gearggus váldit stuorát ovddasvástádusa boazodoalus .
Under reindriftsforhandlingene har Sametinget observatørstatus på statens side .	Sámedikkis lea áicisadji stáhta bealde boazodoallošiehtadallamiin .
Sametingets posisjon under forhandlingene har vært tatt opp tidligere , og det er etter tingets oppfatning viktig at dagens ordning tas opp til vurdering .	Sámedikki sadji šiehtadallamiin lea ovdal ovddiduvvon áššin , ja dikki mielas lea deaŧalaš árvvoštallat dálá ortnega .
Dette er forhandlinger som føres mellom to parter , staten og NRL vedrørende økonomiske virkemidler til reindriften .	Dás lea sáhka šiehtadallamiin main leat guokte beali , stáhta ja NBR , ekonomalaš váikkuhangaskaomiid birra boazodollui .
Det kan derfor synes som at den mest fornuftige og hensiktsmessige ordningen vil være at Sametinget får en selvstendig observatørrolle , uavhengig av partene .	Sámediggi galgá beassat buktit cealkámuša šiehtadussii ovdal go ovddiduvvo Stuorradiggái . Danne soaittášii jierpmáleamus jos Sámediggi oččošii iešheanalis áicirolla , mii ii gula goappáge beallái .
Sametinget mangler i dag de nødvendige ressurser til å ivareta de funksjoner tinget allerede har i reindriftssaker .	Sámedikkis váilot dál resurssat maid dárbbašivččii jos galggašii fuolahit daid doaimmaid mat dikkis juo leat boazodoalloáššiin .
Behovet for å ressurser , blant annet til å ivareta saksbehandlingen i reindriftssaker er derfor påkrevet .	Danne lea dárbu resurssaide , earret eará áššemeannudeapmái boazodoalloáššiin .
Saken avsluttet 26. mai 2000 kl. 12.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 26. b. dii. 12.45 .
Sak 27/00 Indre-Finnmark distriktsrett	Ášši 27/00 Sis-Finnmárkku guovllurievtti lokaliseren
Saken påbegynt 25. mai 2000 kl. 17.45 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 25. b. dii. 17.45 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
NOU 1999:22 Domstolen i første instans	NOU 1999:22 Domstolen i første instans ( ovdal sáddejuvvon )
Høringsbrev av 14.07.99 fra Justisdepartementet	Justisdepartemeantta 07.99 reive
Sametingets vedtak i sak 48/99	Sámedikki mearrádus áššis 48/99
Høringsuttalelse av 17.11.99 fra Karasjok kommune	Kárášjoga gieldda 17.11.99 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse av 18.11.99 fra Tana kommune	Deanu gieldda 18.11.99 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse av 03.02.00 fra Nesseby kommune	Unjárgga gieldda 03.02.00 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse av 23.12.99 fra Porsanger kommune	Porsáŋggu gieldda 23.12.99 gulaskuddancealkámuš
Høringsuttalelse av 21.12.99 fra Kautokeino kommune	Guovdageainnu suohkana 21.12.99 gulaskuddancealkámuš
Kopi av brav av 23.12.99 fra Karasjok kommune til Justisdepartementet	Kopiija Kárášjoga gieldda 23.12.99 reivves Justisdepartementii
Kopi av brav av 24.12.99 fra Tana kommune til Justisdepartementet	Kopiija Deanu gieldda 24.12.99 reivves Justisdepartementii
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget går inn for at Indre Finnmark distriktsrett lokaliseres til Kárášjohka .	Sámediggi dáhtošii Sis-Finnmárkku guovllurievtti biddjojuvvot Kárášjohkii .
Rådsmedlem Isak Mathis O. Hætta fremmer følgende mindretallsforslag når det gjelder lokalisering av Indre Finnmark distriktsrett :	Ráđđelahttu Isak Mathis O. Hætta ovddida čuovvovaš unnitlohkoevttohusa Sis-Finnmárkku guovllurievtti báikki ektui :
Sametinget registrer at Strukturutvalget foreslår å lokalisere Indre Finnmark distriktsrett til Kárášjohka .	Sámediggi bidjá merkii ahte Strukturlávdegoddi evttoha bidjat Sis-Finnmárkku guovllurievtti Kárášjohkii .
Saken må ses i større sammenheng enn det utvalget har gjort med hensyn til lokalisering .	Ášši ferte geahččat viidábut go maid lávdegoddi lea dahkan báikki mearrideami ektui .
Spesielt gjelder dette i forhold til samarbeid med Samisk høgskole med tolkeutdanning og utvikling av samisk som rettspråk , Nordisk Samisk institutt med forskning på samisk rettsoppfatning .	Dás ferte vuhtii váldit ovttasbarggu Sámi allaskuvllain dulkaoahpahusa ja sámegiela ovddideami ektui riektegiellan , ja ovttasbarggu Sámi Instituhtain man bargun lea dutkat sámi riekteáddejumi .
I tillegg må en ta hensyn til eventuell fremtidig ambulering til hele det samiske område , og da må en særlig ta i betraktning avstanden til Troms , Nordland og Trøndelag .	Dasto ferte vuhtii váldit dan ahte boahtteáiggis sáhttá šaddat dárbu johtalit miehtá sámi , ja dalle ferte erenoamážit vuhtii váldit gaskkaid Tromsii , Norlándii ja Trøndeláhkii .
Geografisk nærhet vil dessuten kunne ha stor signaleffekt til Sverige og Finland , slik at også de i større grad vil anerkjenne samenes rettstenkning .	Dasto livččii geográfalaš lagašvuođas stuorra signálabeaktu Ruttii ja Supmii , nu ahte maiddái dat ge buorebut dohkkehišgoađášedje sápmelaččaid riektejurddašeami .
Sametinget ser viktigheten av å plassere en domstol til et område som anerkjenner seg som samisk område .	Sámediggi atná deaŧalažžan bidjat duopmostuolu dakkár báikái mii atná iežas sámi guovlun .
På bakgrunn av dette foreslår Sametinget å lokalisere Indre Finnmark distriktsrett til Guovdageaidnu .	Sámediggi evttohage dán vuođul bidjat Sis-Finnmárkku guovllurievtti Guovdageidnui .
’ s sametingsgrupper :	Oktasaš eavttuhus , Guovddášbellodaga , Sámi válgalihttu , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkuin :
Ut fra en samlet vurdering går Sametinget inn for at Indre Finnmark distriktsrett lokaliseres til Deatnu-Tana .	Ollislaš árvvoštallama vuođul háliida Sámediggi ahte Sis-Finnmárkku guovlluriekti biddjojuvvo Detnui .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets flertallsinnstilling ble satt opp mot Sametingsrådets mindretallsinnstilling og fellesforslaget .	Sámediggeráđi eanetlohkoárvalus biddjojuvvui Sámediggeráđi unnitlohkoárvalusa ja oktasašárvalusa vuostá .
Rådets mindretallsinnstilling fikk 5 stemmer , flertallsinnstillingen 10 stemmer og fellesforslaget 24 stemmer .	Ráđi unnitlohkoárvalus oaččui 5 jiena , eanetlohkoárvalus 10 jiena ja oktasaš árvalus 24 jiena .
Sametingsrådets flertallsinnstilling ble satt opp mot fellesforslaget .	Sámediggeráđi eanetlohkoárvalus biddjojuvvui oktasašárvalusa vuostá .
Fellesforslaget ble vedtatt med 29 stemmer .	Oktasašárvalus mearriduvvui 29 jienain .
10 stemmer ble avgitt til rådets flertallsinnstilling .	Ráđi eanetlohkoárvalus oaččui 10 jiena .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Nils Henrik Måsø Isak Mathis O. Hætta	Nils Henrik Måsø Isak M. O. Hætta
Jan Atle Samuelsen	Jan Atle Samuelsen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Johan Mikkel Sara Nils Henrik Måsø	Johan Mikkel Sara Nils Henrik Måsø
Birger Nymo	Birger Nymo
Isak Mathis O. Hætta Nils Henrik Måsø	Isak M. O. Hætta Nils Henrik Måsø
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
John Henrik Eira Nils Henrik Måsø	John Henrik Eira Nils Henrik Måsø
Arvid Skjellhaug Per Edvin Varsi	Arvid Skjellhaug Per Edvin Varsi
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø
Per Solli ( til voteringen )	Per Solli ( čoahkkinortnegii )
Amund Eriksen ( til voteringen )	Amund Eriksen ( čoahkkinortnegii )
Egil Olli ( til voteringen )	Egil Olli ( čoahkkinortnegii )
Isak Mathis O. Hætta ( til voteringen )	Isak M. O. Hætta ( čoahkkinortnegii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Ut fra en samlet vurdering går Sametinget inn for at Indre Finnmark distriktsrett lokaliseres til Deatnu-Tana .	Ollislaš árvvoštallama vuođul háliida Sámediggi ahte Sis-Finnmárkku guovlluriekti biddjojuvvo Detnui .
Saken avsluttet 25. mai 2000 kl. 19.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 25. b. dii. 19.00 .
Sak 28/00 Strategisk plan for læremiddelutvikling 2001 - 2005	Ášši 28/00 Sámi oahpponeavvuid ráhkadeami strategalaš plána 2001-2005
Saken påbegynt 26. mai 2000 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 26. b. dii. 09.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Samisk utdanningsråds vedtak i sak R 21/99 Strategisk plan	Sámi oahpahusráđi mearrádus áššis R 21/99 - Strategálaš plána
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
1.1 Hva er samiske læremidler ?	1.1 Mat leat sámi oahpponeavvut ?
Samiske læremidler kan formelt defineres som lærebøker som krever godkjenning av Sametinget etter reglene for godkjenning for slike læremidler .	Sámi oahpponeavvut definerejuvvojit formálalaččat oahppogirjin maid Sámediggi galgá dohkkehit dákkár oahpponeavvuid dohkkeheami njuolggadusaid vuođul .
En slik forståelse dekker bare en begrenset del av de læremidler som bør være tilgjengelige som pedagogiske tilbud i læringsmiljøet .	Dát ipmárdus gokčá dušše unna oasáža oahpponeavvuin mat berrejit gávdnot pedagogalaš fálaldahkan oahpahusbirrasis .
Det må derfor legges til grunn en bredere og mer relevant definisjon av læremidler .	Danne ferte ráhkadit viidát ja eambbo relevánta definišuvnna sámi oahpponeavvuid dáfus .
I denne strategiske planen vil samiske læremidler bli forstått som :	Dán strategalaš plánas ipmirdit sámi oahpponeavvuid čuovvovaččat :
Læremidler utviklet og utgitt til bruk for samiske barn i barnehager , samiske elever i grunnskole og videregående opplæring , herunder spesialundervisning , og deltakere i voksenopplæringstiltak i tilknytning til disse skoleslagene .	Oahpponeavvut mat ráhkaduvvojit ja almmuhuvvojit sámi mánáide mánáidgárddiin , sámi ohppiide vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas , maiddái erenoamášoahpahusa várás , ja rávisolbmuidoahpahusa oasseváldiide dáid skuvlašlájaid oktavuođas .
Beskrivelser av samiske forhold i læremidler for alle norske elever , jfr. St meld nr 41 ( 1996-97 ) kap 9.4 , og Læreplanverket for den 10-årige grunnskolen , Prinsipp og retningslinjer for opplæringa i grunnskulen .	Sámi diliid čilgehusat buot Norgga ohppiid oahpponeavvuin , gč. St dieđ nr 41 ( 1996-97 ) 9.4 kap. , ja 10 jagi vuođđoskuvlla oahppoplánain , Prinsihpat ja njuolggadusat vuođđoskuvlla oahpahussii .
Læremidler utgitt på de samiske språk , dvs. nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk .	Oahpponeavvut mat almmuhuvvojit sámegillii , mii mearkkaša davvisámegillii , julevsámegillii ja lullisámegillii .
Læremidler om samiske forhold eller forhold av betydning for den samiske befolkning , utgitt på norsk eller et annet språk , regnes også med .	Dása gullet maiddái dárogiel dahje eará giela oahpponeavvut sámi diliid birra dahje eará diliid birra main lea mearkkašupmi sápmelaččaide .
Læremidler , nevnt i foregående punkter , som er utviklet av samiske forfattere eller produsenter .	Oahpponeavvut , namuhuvvon ovddit čuoggáin , maid sámi girječállit dahje buvttadeaddjit leat ráhkadan .
Læremidler , utviklet av andre forfattere eller produsenter , men som oversettes til samisk , kan også omfattes av definisjonen .	Definišuvdnii sáhttet maiddái gullat oahpponeavvut maid earát leat ráhkadan ja mat jorgaluvvojit sámegillii .
Alle typer læremidler som f.eks : Lærebøker , arbeidsbøker , lærerveiledninger , fjernundervisningsprogram , programvare , kassetter , video , lysbilder , transparenter , plansjer , arbeidsbeskrivelser , modeller og mønstre , spill , leker , kunst- og kulturuttrykk og andre midler for å gjøre samisk kultur synlig i læringsmiljøet .	Buotlágan oahpponeavvut nugo omd : Oahppogirjjit , bargogirjjit , oahpaheaddjerávvagat , gáiddusoahpahusprográmmat , prográmmagálvvut , jietnabáttit , video , čuovgagovat , transparenttat , plánsjat , bargočilgehusat , modeallat ja minstarat , spealut , stohkosat , dáidda- ja kulturdoahpagat ja eará neavvut mat galget almmustahttit sámi kultuvrra oahpahusbirrasis .
1.2 Visjon : Styrking og utvikling av samisk språk , kultur og identitet	1.2 Višuvdna : Sámi giela , kultuvrra ja identitehta nannen ja ovdánahttin
Visjonen tar utgangspunkt i prinsipper og retningslinjer for opplæringen i grunnskolen etter Det samiske læreplanverket .	Višuvdna hábmejuvvo vuođđoskuvlla oahpahusa prinsihpaid ja njuolggadusaid Sámi oahppoplánaid vuođul .
Som del av enhetsskolen bygger den samiske skolen på prinsippet om en enhetlig og likeverdig opplæring med utgangspunkt og ståsted i de samiske samfunns egenart og behov .	Oktasaš skuvlla oassin lea sámi skuvla huksejuvvon dan prinsihpa ala ahte oahpahus galgá leat oktasaš ja ovttadássásaš ja ahte oahpahusa álginsadjin ja vuođđun galget leat sámi servodaga iešvuohta ja dárbbut .
Opplæringen skal ha et innhold og kvalitet som gir grunnleggende kunnskap , levendegjør kulturarven , stimulerer til å ta den samiske kulturen og det samiske språket i bruk og inspirerer barn og unge til å være aktive og skapende mennesker i det samiske og det norske samfunn .	Oahpahusas galgá leat dakkár sisdoallu ja dakkár kvalitehta mii addá vuođđomáhtuid , mii dahká kultuvraárbbi eallin , mii movttiidahttá váldit atnui sámi kultuvrra ja sámegiela ja addá mánáide ja nuoraide miela leat aktiivvalažžan ja hutkájin sámi servodagas ja dáru servodagas .
Samiske læremidler skal styrke og utvikle samisk språk , kultur og identitet slik at barn og unge utvikles til å være :	Sámi oahpponeavvut galget nannet ja ovdánahttit sámegiela , sámi kultuvrra ja sámi identitehta dan láhkái ahte mánát ja nuorat ovdánit ná :
det meningssøkende mennesket	dárkkuhusa ozadeaddji olmmoš
det skapende mennesket	hutkkálaš olmmoš bargi olmmoš
det arbeidende mennesket	oppalaččat oahppan olmmoš
det samarbeidende mennesket	ovttasbargi olmmoš
det miljøbevisste mennesket	birasdihtomielalaš olmmoš
det integrerte mennesket	integrerejuvvon olmmoš
Visjonen har i stor grad det samme innhold som innledningen i prinsipper og retningslinjer for opplæring etter Det samiske læreplanverket og målene i læreplanens generelle del .	Višuvnnas lea sullii seamma sisdoallu go álgosáni prinsihpain ja njuolggadusain oahpahussii Sámi oahppoplánaid vuođul ja mihttomeriid oahppoplána oppalaš oasi vuođul .
2 Samiske læremidler – beskrivelse og behov	2 Sámi oahpponeavvut - čilgehusat ja dárbbut
2.1 Tilstandsbeskrivelse	2.1 Diliid čilgen
Situasjonen for samiske læremidler kan ved starten av denne strategiske planperioden beskrives slik :	Sámi oahpponeavvuid dili sáhttá dáinnalágiin čilget strategalaš plánaáigodaga álggus :
2.1.1 Elevtallsutviklingen	2.1.1 Ohppiidlogu ovdáneapmi
Elevtallsutviklingen og dermed etterspørselen etter læremidler er ved begynnelsen av planperioden , dvs. skoleåret 1999/2000 , som følger :	Ohppiidlogu ovdáneapmi , ja nu maiddái oahpponeavvuid dárbu , lea dákkár plánaáigodaga álgogeahčen , 1999/2000 skuvlajagis :
Det er 55 barnehager og avdelinger med samisk tilbud til i alt 644 barn .	( Gávdnojit 55 mánáidgárddi ja ossodaga main leat sámi fálaldagat oktiibuot 644 mánnái .
Det er i alt 119 grunnskoler , fordelt på 48 kommuner , som har tilbud om opplæring i og på samisk .	( Leat oktiibuot 119 vuođđoskuvlla , 48 suohkanis , main lea oahpahus sámegielas ja sámegillii .
I alt 2 347 elever får samisk undervisning .	Oktiibuot ožžot 2 347 oahppi sámegieloahpahusa .
Det er registrert 971 elever med samisk som førstespråk , hvorav 950 på nordsamisk , 21 på lulesamisk og ingen på sørsamisk .	( a ) Leat registrerejuvvon 971 oahppi geain lea sámegiella vuosttašgiellan , ja dan logus lea 950 oahppis davvisámegiella , 21 oahppis julevsámegiella ja ii ovttasge leat lullisámegiella vuosttašgiellan .
Det er 811 elever med samisk som andrespråk , hvorav 711 på nordsamisk , 36 på lulesamisk og 64 på sørsamisk .	( b ) 811 oahppis lea sámegiella nubbingiellan , ja sis lea 771 oahppis davvisámegiella , 36 oahppis julevsámegiella ja 64 oahppis fas lullisámegiella váldosuopmanin .
559 elever får opplæring i alternativet samisk språk og kultur .	( c ) 559 oahppi ožžot oahpahusa fágas sámi giella ja kultuvra .
6 elever har samisk som tilvalgsfag .	6 oahppis lea sámegiella válljenfágan .
Det er i alt 27 videregående skoler som gir samisk undervisning .	( Leat oktiibuot 27 joatkkaskuvlla mat fállet sámegieloahpahusa .
468 elever får samisk undervisning , fordelt med :	468 oahppi ožžot sámegieloahpahusa , ja sis lea
443 på nordsamisk ,	( d ) 443 oahppis davvisámegiella ,
17 på lulesamisk og	( e ) 17 oahppis julevsámegiella ja
8 på sørsamisk .	( f ) 8 oahppis fas lullisámegiella váldosuopmanin .
De private videregående skolene er ikke med i disse tallene .	Dás eat logahala priváhta joatkkaskuvllaid .
I tillegg har flere skoler elever tilknyttet arbeidsmarkedsopplæring .	Dasa lassin leat olu skuvllaid oahppit searvan bargomárkanoahpahussii .
Elevtallsutviklingen viser at det ligger et stort potensiale for økning av elever som velger å få opplæring i samisk .	Ohppiidlogu ovdáneapmi čájeha ahte lea stuora vejolašvuohta ohppiidlassáneapmái geat válljejit sámegiel oahpahusa .
I samisk som førstespråk er det grunn til å tro at det ikke vil være stor økning .	Fágas sámegiella vuosttašgiellan ii dáidde dárbbašit vuordit namuhanveara lassánemiid .
Elevtallsutviklingen blir dermed bare er en av flere faktorer som innvirker på utviklingsarbeidet .	Dainnalágiin šaddá ohppiidlogu ovdáneapmi dušše okta máŋgga faktuvrras mat váikkuhit oahpponeavvoráhkadeami .
2.1.2 Dekningsgraden	2.1.2 Dárbogokčan
Dekningsgraden på de ulike utdanningsnivåer og fagområder er langt fra tilfredsstillende .	Oahpponeavvut iešguđetge oahpahusdásiin ja fágasurggiin eai govčča vuos guđege muddui buot dárbbuid .
Alle tre nivåer : Barnehage , grunnskole og videregående opplæring har fått nye læreplaner eller rammeplan som krever utvikling av nye og omarbeiding av gamle læremidler .	Visot golbma dási : Mánáidgárdi , vuođđoskuvla ja joatkkaoahpahus leat ožžon ođđa oahppoplánaid dahje rámmaplánaid mat gáibidit ođđa oahpponeavvuid ráhkadeami ja boares oahpponeavvuid ođasteami .
Ved starten av denne planperioden er læremiddeldekningen slik for grunnskolen , nordsamisk :	Dán plánaáigodaga álgogeahčen lea oahpponeavvodilli vuođđoskuvllas , davvisámegielas čuovvovaš :
Fag Småskoletrinnet Mellomtrinnet Ungdomstrinnet	Fága Smávvaskuvlladássi Gaskadássi Nuoraidskuvlladássi
1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl	1. lk 2. lk 3. lk 4. lk 5. lk 6. lk 7. lk 8. lk 9. lk 10. lk
Samisk 1. språk	Sámegiella 1. giellan
Samisk 2. språk	Sámegiella 2. giellan
Samisk språk og kultur	Sámi giella ja kultuvra
Norsk for samiske elever	Dárogiella sámi ohppiide
Samfunnsfag	Servodatfága
KRL-faget	ROE-fága
Duodji	Duodji
Matematikk	Matematihkka
Heimkunnskap	Ruovttudoallooahppu
Natur- og miljøfag	Luonddu- ja birasfága
Musikk	Musihkka
Oversettelse er igangsatt og bøker vil foreligge før 1. august 2001 .	Jorgalanbargu lea álggahuvvon ja girjjit almmuhuvvojit ovdal borgemánu 1. b. 2001 .
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging	Ohppiidgirji Fáddágihpa Jorgaleapmi , heiveheapmi
Ved starten av denne planperioden er læremiddeldekningen slik for grunnskolen , lulesamisk :	Dán plánaáigodaga álgogeahčen lea oahpponeavvodilli vuođđoskuvllas , julevsámegielas čuovvovaš :
Fag Småskoletrinnet Mellomtrinnet Ungdomstrinnet	Fága Smávvaskuvladássi Gaskadássi Nuoraidskuvladássi
1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10 .	1. lk 2. lk 3. lk 4. lk 5. lk 6. lk 7. lk 8. lk 9. lk 10. lk
kl Samisk 1. språk	Sámegiella 1. giellan
Samisk 2. språk	Sámegiella 2. giellan
Samisk språk og kultur	Sámi giella ja kultuvra
Norsk for samiske elever	Dárogiella sámi ohppiide
Samfunnsfag	Servodatfága
KRL-faget	ROE-fága
Duodji	Duodji
Matematikk	Matematihkka
Heimkunnskap	Ruovttudoallooahppu
Natur- og miljøfag	Luonddu- ja birasfága
Musikk	Musihkka
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging	Ohppiidgirji Fáddágihpa Jorgaleapmi , heiveheapmi
Ved starten av denne planperioden er læremiddeldekningen slik for grunnskolen , sørsamisk :	Dán plánaáigodaga álgogeahčen lea oahpponeavvodilli vuođđoskuvllas , lullisámegielas čuovvovaš :
Fag Småskoletrinnet Mellomtrinnet Ungdomstrinnet	Fága Smávvaskuvladássi Gaskadássi Nuoraidskuvladássi
1 kl 2 kl 3 kl 4 kl 5 kl 6 kl 7 kl 8 kl 9 kl 10 kl	1. lk 2. lk 3. lk 4. lk 5. lk 6. lk 7. lk 8. lk 9. lk 10. kl
Samisk 1. språk	Sámegiella 1. giellan
Samisk 2. språk	Sámegiella 2. giellan
Samisk språk og kultur	Sámi giella ja kultuvra
Norsk for samiske elever	Dárogiella sámi ohppiide
Samfunnsfag	Servodatfága
KRL-faget	ROE-fága
Duodji	Duodji
Matematikk	Matematihkka
Heimkunnskap	Ruovttudoallooahppu
Natur- og miljøfag	Luonddu- ja birasfága
Musikk	Musihkka
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging	Ohppiidgirji Fáddágihpa Jorgaleapmi , heiveheapmi
2.1.3 Igangværende prosjekter	2.1.3 Prošeavttat mat leat doaimmas
Sametinget har ved begynnelsen av denne planperioden i alt 128 læremiddelprosjekter på gang for barnehage , grunnskole og videregående skole .	Sámedikkis leat dán plánaáigodaga álgogeahčen oktiibuot 128 oahpponeavvoprošeavtta jođus mánáidgárddiid , vuođđoskuvllaid ja joatkkaskuvllaid várás .
For 34 av disse prosjektene har Sametinget prosjektansvaret , mens forlagene har prosjektansvaret for resten , dvs. 94 prosjekter .	Sámedikkis lea prošeaktaovddasvástádus 34 prošeavttas , ja lágádusat fas fuolahit loahpa , oktiibuot 94 prošeavtta .
Noen av disse prosjektene er i produksjonsfasen , hvilket innebærer at de ferdigstilles i 1999/2000 .	Muhtumat dáin prošeavttain leat buvttadandásis , mii mearkkaša ahte válbmanit 1999/2000:s .
Høsten 1995 ble det satt i gang et prosjekt som har til hensikt å skaffe til veie samiske filmprogram som kan brukes som læremidler .	1995 čavčča álggahuvvui prošeakta mii galgá háhkat sámi filbmaprográmmaid mat sáhttet geavahuvvot oahpponeavvun . Njealji jagis leat háhkan 380 prográmma ovttasráđiid NRK .
2.1.4 Forfattersituasjonen	2.1.4 Girječálliiddilli
Forfattersituasjonen er bekymringsfull .	Girječállit eai leat doarvái .
Til tross for høyere forfatterstøtte og forskjellige rekrutteringstiltak , bl.a forfatterverksteder , har en ikke maktet å bygge opp en større kjerne av stabile forfattere .	Vaikko girječálliiddoarjja lea lassánan ja iešguđetlágán rekrutterenbijut nugo girječálliidbájit leat álggahuvvon , de eai leat nákcen háhkat eambbo girječálliid mat dássedit barget dušše dainna doaimmain .
Situasjonen er noe lettere mht. dekning av behovet for oversettelser og tilrettelegging .	Dilli lea veaháš buoret oahpponeavvuid jorgaleddjiid ja heiveheddjiid dáfus .
2.1.5 Forlagssituasjonen	2.1.5 Lágádusdilli
Forlagskapasiteten er ikke god nok idet de to samiske forlagene ikke har kapasitet til å produsere læremidler i takt med behovet .	Lágádusdilli ii leat doarvái buorre danne go dat guokte sámi lágádusa eai nákce buvttadit oahpponeavvuid dárbbu mielde .
Norske forlag prioriterer i liten grad utgivelse av samiske læremidler på grunn av manglende lønnsomhet .	Dáčča lágádusat eai vuorut almmuhit sámi oahpponeavvuid danne go dat ii leat gánnáhahtti sin doibmii .
2.1.6 Progresjon i læremiddelutviklingen	2.1.6 Oahpponeavvuid ráhkadeami progrešuvdna
Læremiddelutviklingen fra ide og plan til utgivelse og anvendelse , forutsetter at alle ledd samvirker og medvirker til flyt i prosessen .	Oahpponeavvoovdánahttin jurdagis ja plánas almmuheapmái ja geavaheapmái , lea dan duohken ahte visot oasit doibmet bures ovttas ja váikkuhit buori proseassajohtui .
Progresjonen i læremiddelutviklingen er blitt betraktelig bedre , sammenlignet med situasjonen for noen år siden .	Oahpponeavvuid ráhkadeami progrešuvdna lea dovdomassii buorránan jus buohtastahttá diliin mii lei moadde jagi dás ovdal .
Sametinget har egne prosjektkonsulenter med ansvar for de enkelte prosjekter , noe som har ført til at prosessen går raskere , samtidig som kvaliteten på oppfølgingen har blitt bedre .	Sámedikkis leat sierra prošeaktakonsuleanttat geat fuolahit ovttaskas prošeavttaid , ja dat leage dagahan ahte proseassa manná johtileappot , ja maiddái bearráigeahččama kvalitehta lea buorránan .
2.2 Utfordringer og behov	2.2 Hástalusat ja dárbbut
Ved starten av planperioden for denne strategiske planen kan utfordringene og behovene kort beskrives slik :	Dán strategalaš plána plánaáigodaga álgogeahčen sáhttá hástalusaid ja dárbbuid oanehaččat ná čilget :
2.2.1 Gjennomføring av det samiske læreplanverket i grunnskolen	2.2.1 Sámi oahppoplánaid čađaheapmi vuođđoskuvllas
Fremdeles vil det å skaffe ordinære læremidler til gjennomføringen av det samiske læreplanverket i grunnskolen være den største utfordringen og representere de største behovene .	Dábálaš oahpponeavvuid háhkan vuođđoskuvlla sámi oahppoplánaid čađaheami várás galgá ain leat stuorimus hástalus , ja dárbbut dakko leat stuorimusat .
Mye gjenstår , noe som også framgår av tilstandsbeskrivelsen i foregående punkt .	Lea ain olu mii váilu , nu go maiddái oaidnit diliid čilgemis ovddit čuoggás .
2.2.2 Ikrafttredelse av ny opplæringslov	2.2.2 Ođđa oahpahuslága fápmuiboahtin
Ny opplæringslov fastslår den individuelle retten til opplæring i samisk .	Ođđa oahpahusláhka nanne ovttaskas oahppi vuoigatvuođa oažžut sámegiel oahpahusa .
Dette vil medføre en økning i antallet elever over hele landet med samisk som andrespråk eller med faget samisk kultur og språk .	Dát mielddisbuktá ahte šaddet eambbo oahppit miehtá riikka geat ohppet sámegiela nubbingiellan dahje sámi giela ja kultuvrra .
Her er det både behov for tradisjonelle læremidler , men også for utvikling av ulike fjernundervisningsmetoder , siden lærersituasjonen de fleste steder hvor det er få elever som ønsker samisk vil være svært vanskelig .	Dán oktavuođas lea dárbu árbevirolaš oahpponeavvuide , muhto ferte maiddái ráhkadit iešguđetlágán gáiddusoahpahanvugiid , danne go eanas báikkiin gos leat unnán oahppit geat háliidit sámegieloahpahusa , lea váttis gávdnat oahpaheddjiid .
2.2.3 Utvikling av spesialpedagogiske læremidler	2.2.3 Erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeapmi
Utvikling og produksjon av spesialpedagogiske læremidler for samiske brukere står sentralt i den kommende perioden .	Erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeapmi ja buvttadeapmi sámi geavaheddjiid várás lea hui guovddážis boahtte áigodagas .
Det tenkes her både på ordinære spesialpedagogiske læremidler for de enkelte vanskeområdene , men særlig på multifunksjonelle læremidler .	Dás oaivvildit vuos dábálaš erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid iešguđetge váddosurggiide , muhto deattuhit erenoamážit multifunkšunála oahpponeavvuid .
De multifunksjonelle læremidlene kan inneholde mange ulike komponenter og tilpasninger i lyd , bilde og tekst , og fremstår ikke nødvendigvis som ett produkt .	Multifunkšunála oahpponeavvuin sáhttet leat olu iešguđetlágán komponeanttat ja heivehuvvon oasit , nugo jienat , govat ja teavsttat , eaige dat dárbbaš leat dušše ovtta vásedin ulbmila váste ráhkaduvvon .
Det vil være helt sentralt at utviklingen av spesialpedagogiske læremidler for samiske elever blir en del av realiseringen av en nasjonal plan og strategi for spesialpedagogiske læremidler .	Lea áibbas dárbbašlaš ahte erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeapmi sámi ohppiid várás šaddá oassin našunála plána ja erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid strategiija duohtandahkamis .
2.2.4 Gjennomføring av kompetansereformen	2.2.4 Gelbbolašvuođa ođasteami čađaheapmi
Kompetansereformen , med økt vekt på etter- og videreutdanning for voksne , vil kreve et betydelig løft mht. læremidler tilpasset denne aldersgruppen .	Gelbbolašvuođa ođasteapmi , mas rávisolbmuid lassi- ja joatkkaoahpahus eambbo deattuhuvvo , gáibida lasi oahpponeavvuid mat leat heivehuvvon juste dán agi olbmuide .
2.2.5 Systematikk i planlegging , utvikling og oppfølging av læremiddelproduksjonen	2.2.5 Systematihkka oahpponeavvobuvttadeami plánemis , ráhkadeamis ja čuovvoleamis
Selv om det er gjort store forbedringer mht. organisering og gjennomføring av læremiddel-utvikling og læremiddelproduksjon gjenstår mye .	Lea ain olu mii váilu vaikko oahpponeavvoráhkadeami ja oahpponeavvobuvttadeami organiseren ja čađaheapmi leat buorremuddui buoriduvvon .
Generelt vil det være nødvendig med en større grad av systematikk i planlegging , utvikling og oppfølging av produksjonen .	Oppalaččat lea dárbbašlaš doalahit buoret systematihka buvttadeami plánemis , ráhkadeamis ja bearráigeahččamis .
Videre vil det være nødvendig å styrke veiledningsaktiviteten overfor både forfattere og forlag .	Muđui lea dárbbašlaš nannet bagadallandoaimma sihke girječálliid ja lágádusaid ektui .
I denne sammenheng må bruken av konverteringsressursen for samiske lærere trekkes inn i vurderingen sammen med bedre organisering av forfattere i team med sterkere oppfølging og bedre veiledning .	Dán oktavuođas ferte árvvoštallat sámi oahpaheddjiid konverterenresurssaid geavaheami , ja maiddái movt joavkogirječálliid sáhttá buorebut organiseret vuđolet bearráigeahčuin ja bagadallamiin .
2.2.6 Omlegging av hovedmønsteret for typer læremidler	2.2.6 Rievdadit oahpponeavvomálliid váldominstara
Det vil også være nødvendig å vurdere en omlegging av hovedmønsteret for hvilke typer læremidler som bør utvikles innen et fagområde .	Lea maiddái dárbbašlaš árvvoštallat váldominstara rievdadeami das guđelágán oahpponeavvuid berre ráhkadit iešguđet fágasurggiid váste .
Hittil har en satset på å utvikle en omfattende elevbok som hovedtiltak for å dekke lærestoffet .	Dán rádjái leat vuosttažettiin deattuhan ráhkadit dárkilis ohppiidgirjiid mat gokčet áššiid maid oahppit galget oahppat .
Dette har vist seg å være en komplisert og tidkrevende prosess , hvor det går relativt lang tid fra oppstart av utviklingsarbeidet til læreboka foreligger .	Dat lea dávjá šaddan váttis ja áddjás proseassan mas gollet iešáiggit dan rájesgo ráhkadanbargu álggahuvvo dassážii go oahppogirji lea válmmas .
Temaheftene kan knyttes konkret til læreplanenes opplærings-mål og på den måten svare bedre til intensjonene i både Reform- 94 og Reform- 97 om at læreplanene og ikke læreboka skal være styrende for opplæringen .	Fáddágihppagiid sáhttá njuolga čatnat oahppoplánaid oahpahusulbmiliidda , ja dainnalágiin gokčetge buorebut sihke Ođastus 94 ’ ja Ođastus 97 ’ mihttomeriid ahte leat oahppoplánat eaige oahppogirjjit mat mearridit oahpahusa .
Det må imidlertid være en forutsetning at temaheftene både i form og innhold blir kvalitativt høyverdige produkter og ivaretar nye opplæringsformer som f.eks. språkbad .	Almmatge ferte fuolahit ahte fáddágihppagat sihke hámi ja sisdoalu dáfus leat kvalitehtalaččat buorit ja ahte dat maiddái sisttisdollet ođđa oahpahusmálliid nugo omd giellalávguma .
2.2.7 Utvikling av nettbaserte løsninger for formidling av læremidler	2.2.7 Ráhkadit fierpmádatčovdosiid oahpponeavvuid gaskkusteapmái
Også når det gjelder metoder for formidling av læremidler bør det foregå en utvikling .	Maiddái oahpponeavvuid gaskkusteami metodaid berre ovdánahttit .
Spesielt vil det være viktig å legge til rette for utvikling av nettbaserte løsninger hvor læremidler formidles til skolene via internett .	Lea erenoamáš deaŧalaš láhčit diliid nu ahte sáhttá ráhkadit fierbmečovdosiid , mat gaskkustit oahpponeavvuid skuvllaide Interneahta bokte .
I første omgang vil dette sannsynligvis være mest aktuelt som metode for å formidle ordlister , faktabøker og oppslagverk , pedagogisk programvare og temahefter .	Dát dáidá vuosttažettiin leat guovddáš vuohki gaskkustit sátnelisttuid , fáktágirjjiid ja čoavddagirjjid , pedagogalaš prográmmagálvvuid ja fáddágihppagiid .
Etter hvert som en får erfaring kan metoden utvides til å omfatte mer omfattende bøker .	Metoda sáhttá viiddidit maiddái stuorit girjjiide dađi mielde go hárjána doibmii .
2.2.8 Veiledning	2.2.8 Bagadus
Sametinget vil i planperioden ta initiativ til kompetanseoppbygging i tilknytning til samisk læremiddelutvikling , bl.a. gjennom seminarer og veiledning av forfattere , forlag og andre aktører .	Sámediggi áigu plánaáigodagas álggahit gelbbolašvuođahuksema sámi oahpponeavvoovdáneami oktavuođas , omd. seminarain ja bagadallamiin čálliid , lágádusaid ja eará oasseváldiid .
3 Samiske læremidler – rammer og regler	3 . Sámi oahpponeavvut – rámmat ja njuolggadusat
3.1 Regler for godkjenning	3.1 Dohkkeheami njuolggadusat
Regler for godkjenning av samiske lærebøker ble fastsatt av Kirke- , utdannings- og forsknings-departementet 19. september 1985 .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta mearridii čakčamánu 19. b. 1985 sámi oahppogirjjiid dohkkeheami njuolggadusaid .
Reglene omfatter godkjenning av samiske lærebøker og samiske brevkurs for grunnskole og videregående opplæring samt for opplæring etter lov om voksenopplæring .	Njuolggadusat fátmmastit sámi oahppogirjjiid ja sámi reiveskuvllaid dohkkeheami vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa dásis , ja maiddái oahpahusa dohkkeheami rávisolbmuidoahpahusa lága vuođul .
Med lærebøker menes alle trykte læremidler som produseres for samiske elever som dekker vesentlige deler av et fags lærestoff eller kurs , og som elevene regelmessig skal bruke .	Oahppogirjjit leat buot printejuvvon oahpponeavvut mat ráhkaduvvojit sámi ohppiid várás , mat gokčet deaŧalaš osiid fága oahpahusmearis dahje kurssas , ja maid oahppit galget áiggis áigái geavahit .
Trykte læremidler som omfatter en mindre del av lærestoffet omfattes også av ordningen når disse utgis med offentlig støtte .	Dása gullet maiddái printejuvvon oahpponeavvut mat almmuhuvvojit almmolaš doarjagiin , ja guoskkahit unnit oasi oahpahusmearis .
Ved vurdering av om godkjenning kan gis skal det innhentes uttalelser fra flere instanser i tillegg til at Sametinget selv skal vurdere læremidlet .	Go árvvoštallá dohkkeheami , de ferte bivdit mearkkašumiid iešguđet ásahusain . Sámediggi galgá ieš maiddái árvvoštallat oahpponeavvu .
Godkjenningen er tillagt Sametinget , men avgjørelser kan påklages til departementet .	Dohkkeheapmi lea Sámedikki oahpahusossodaga duohken , muhto mearrádusaid sáhttá váidalit departementii .
Ordlister skal godkjennes av Samisk språkråd .	Sámi giellaráđđi galgá dohkkehit sátnelisttuid .
3.2 Institusjonelle rammer	3.2 Ásahusrámmat
Sametinget samhandler i sitt utviklingsarbeid med en lang rekke instanser , bl.a :	Sámedikki oahpahusossodat ovttasbargá ovdánahttinbarggustis iešguđet ásahusaiguin , ee. :
Forfattere og prosjektmedarbeidere	Girječálliiguin ja prošeaktamielbargiiguin
Skoler og skoleadministrasjonen i kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk	Sámegiela hálddašanguovllu suohkaniid skuvllaiguin ja skuvlahálddahusaiguin
Samiske forlag og andre forlag	Sámi lágádusaiguin ja eará lágádusaiguin
NRK .	NRK .
/ Sámi Radio	/ Sámi Radio:in
Produksjonsmiljøer for video o.l. .	Video je. buvttadanbirrasiiguin
Samiske kunstnere og kulturinstitusjoner	Sámi dáiddáriiguin ja kulturásahusaiguin
Samiske skoleråd i Sverige og Finland	Ruoŧa ja Suoms sámi skuvlaráđiiguin
Nasjonalt senter for læring og utvikling	Nasjonalt senter for læring og utvikling
Statens utdanningskontorer , særlig i Finnmark , Troms og Nordland	Stáhta oahpahuskantuvrraiguin , erenoamážit Finnmárkkus , Tromssas ja Nordlánddas
Nordisk samisk institutt	Sámi Instituhtain
Samisk høgskole	Sámi allaskuvllain
Samiske lærerorganisasjoner	Sámi oahpaheaddjeásahusaiguin
3.3 Ressurser	3.3 Resurssat
Ressursene til utvikling og produksjon av samiske læremidler kommer i alt vesentlig fra Kirke , - utdannings- og forskningsdepartementet .	Eanas sámi oahpponeavvuid ráhkadeami ja buvttadeami resurssat bohtet Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementtas .
Tildelingen skal dekke læremidler til både grunnskole og videregående opplæring innen alle de tre samiske språkgruppene .	Juolludeapmi galgá gokčat sihke vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla oahpponeavvuid buot golmma sámi giellajoavkku dáfus .
Tildelingen har i årene før denne planens virkeperiode ligget på et nivå fra 8 til 11 millioner pr år .	Ovddeš jagiid juolludeamit , ovdal dán plána doaibmaáigodaga , leat leamaš gaskal 8 ja 11 miljovnna ruvnno jahkásaččat .
Størrelsen på tildelingen har i stor grad vært begrunnet med det økte behovet for samiske læremidler knyttet til gjennomføringen av henholdsvis Reform- 94 og Reform- 97.	Sámi oahpponeavvuid dárbu mii bohciidii Ođastus 94 ’ ja Ođastus 97 ’ geažil , lea leamaš ruhtajuolludeami sturrodaga deataleamos ágga .
I tillegg til midlene fra Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet foreligger disse mulighetene til finansiering av læremiddelutvikling :	Lassin Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementta juolludemiide sáhttá maiddái oažžut doarjaga oahpponeavvoráhkadeapmái dáin ásahusain :
Barne- og familiedepartementet , til læremidler for barnehagene	Mánáid- ja bearašdepartementtas mánáidgárddiid oahpponeavvuide
Statens utdanningskontorer , til FoU-arbeid	Stáhta oahpahuskantuvrras DOB-doaimmaide
Samordningsrådet for Finnmark utdanningsregion ( SUFUR ) , til læremidler for voksenopplæring .	Samordningsrådet for Finnmark utdanningsregion ( SUFUR ) rávisolbmuidoahpahusa oahpponeavvuide
Samiske skoleråd i Sverige og Finland , for samproduksjoner	Sámi skuvlaráđiin Ruoŧas ja Suomas oktasaš bargguide
4 Samiske læremidler – profil og prioritering 2001-2005	4 - Sámi oahpponeavvut – profiila ja vuoruheamit2001- 2005
4.1 Hovedstrategi : Konsentrert satsing	4.1 Váldostrategiija : Vuoruhuvvon doaibmabijut
Det har vært et hovedmål de siste årene at samiske og norske elever skal ha et likeverdig læremiddeltilbud .	Maŋemus jagiid váldostrategiija lea leamaš fuolahit ahte sámi ja dáčča ohppiin leat ovttadássásaš oahpponeavvofálaldagat .
I særlig grad har læremidler for grunnskolen og bøker i samisk språk vært prioritert .	Erenoamážit leat vuođđoskuvlla oahpponeavvut ja sámegielgirjjit leamaš vuoruhuvvon .
Videre har det vært lagt til grunn at eleven og elevens behov skal settes i sentrum .	Muđui leat deattuhan ahte oahppi ja oahppi dárbbut galget leat guovddážis .
Det vil si at mindre vekt har blitt lagt på lærerveiledninger og hjelpebøker for lærere .	Dát mearkkaša ahte oahpaheaddjebagadallamat ja oahpaheddjiid veahkkegirjjit eai leat deattuhuvvon .
I virkeperioden til forrige strategiske plan , perioden 1996-2000 , ble hovedstrategien lagt om fra bred satsing til konsentrasjon og stram prioritering .	Ovddit strategalaš plána doaibmaáigodagas , 1996-2000 , rievdaduvvui strategiija viiddis doaimmaheamis dárkilit jurddašeapmái ja čavgadis vuoruheapmái .
Dette har vist seg å være en riktig og effektiv strategi .	Lea duođaštuvvon ahte dát lea rievttes ja buorre strategiija .
For denne planens virkeperiode , perioden 2001-2005 , vil derfor samme strategi bli fulgt .	Danne čuovvut seamma strategiija maiddái dán plána doaibmaáigodagas , 2001-2005 .
Det vil si at det innenfor de tilgjengelige ressursene vil bli en konsentrert innsats rundt utvalgte prosjekter .	Dat mearkkaša ahte mii bargat áŋgirit dihto prošeavttaiguin juolluduvvon resurssaid siskkobealde .
Et vesentlig argument for en konsentrert innsats er de klare begrensningene som ligger i kompetanse og kvalitet på utviklingssiden .	Dat čielga ráddjejumit mat leat ovdánahttinbeali gelbbolašvuođas ja kvalitehtas , leat guovddážis čuollame vuoruhuvvon doaibmabijuid beali .
En for sterk spredning på for mange prosjekter vil senke framdriften og redusere kvaliteten .	Jus háddje ruđaid ja návccaid liiggás olu prošeavttaide , de gáržžida doaimma , ja maiddái kvalitehta hedjona .
4.2 Profil og prioritering 2001-2005	4.2 Profiila ja vuoruheamit 2001-2005
4.2.1 Vektlegging av satsing på de ulike samiske språkgruppene	4.2.1 Iešguđet sámi giellajoavkkuid doaibmabijuid deattuheapmi
I planperioden vil det bli satset på utvikling og produksjon av læremidler innen alle de tre samiske språkgruppene .	Plánaáigodagas áigut bargat buot golmma sámi giellajoavkkuid oahpponeavvuid ráhkademiin ja buvttademiin .
Den største satsingen vil bli knyttet til utvikling og produksjon av læremidler i og på nordsamisk .	Stuorimus doaibmabijut gusket davvisámegiela oahpponeavvuid ráhkadeapmái ja buvttadeapmái .
På lulesamisk og sørsamisk velges en strategi hvor hovedmålet er en vitalisering og videreutvikling av språket .	Julevsámegiela ja lullisámegiela dáfus válljet dakkár strategiija man váldoulbmil lea ođđasis ealáskuhttit ja ovddidit giela .
Satsingen for disse to språkgruppenes vedkommende vil derfor i stor grad konsentreres om læremidler i samisk språk , men med endel andre utvalgte prosjekter .	Danne šaddetge oahpponeavvut sámegielas hui guovddážii dán guovtti giellajoavkku doaibmabijuin , muhto leat gal maiddái eará vuoruhuvvon prošeavttat .
Det vil bli lagt til rette for kapasitetsøkende tiltak i lulesamisk og sørsamisk område , bl.a. gjennom rekruttering av nye forfattere .	Julev- ja lullisámiguovlluin lágiduvvojit ovddidandoaimmat nu ahte oahpponeavvodilli buorrána , omd. oččodit ođđa girječálliid .
4.2.2 Språkpolitiske prioriteringer	4.2.2 Giellapolitihkalaš vuoruheamit
I planperioden vil Sametingets organer prioritere språkutviklingsarbeid .	Sámedikki orgánat vuoruhit giellaovddiidanbargguid plánaáigodagas .
Det satses på at Sametingets termgrupper og språkdatabasen kan yte service i utvikling av læremidler .	Lea jurdda ahte Sámedikki tearbmajoavkkut ja gielladatabaset sáhttet leat veahkkin oahpponeavvuid ráhkadeamis .
Det må utvikles en politikk for språket i læremidlene .	Oahpponeavvuide ferte ovddiiduvvot giellapolitihkka .
Det aksepteres at internasjonale faguttrykk i visse tilfeller benyttes uten at det utvikles spesifikke samiske termer .	Lea dohkálaš geavahit riikkaidgaskasaš doahpagiid muhtomin , almmá ráhkatkeahttá ođđa sámegiel tearpmaid .
4.2.3 Fordeling på utdanningsnivå	4.2.3 Oahpahusdásiid juohku
Høyeste prioritet i planperioden gis til utvikling av læremidler for grunnskolen .	Plánaáigodaga deataleamos ášši lea ráhkadit oahpponeavvuid vuođđoskuvlii .
Så vidt mye gjenstår før læremidler tilpasset de nye læreplanene er utviklet at dette fremdeles må ta en betydelig del av de tilgjengelige utviklingsressursene .	Lea ain olu mii váilu ovdalgo oahpponeavvut válbmanit mat leat heivehuvvon ođđa oahppoplánaide , ja danne fertege daidda geavahit stuora oasi juolluduvvon buvttadanresurssain .
Innen grunnskolen vil det bli satset sterkest på utvikling av læremidler til mellomtrinnet .	Vuođđoskuvllas barget garrasepmosit gaskadási oahpponeavvuid ráhkademiin .
Innen nærmere bestemte fagområder , se pkt 4.2.4 , satses det på å følge opp læreplanene i videregående opplæring .	Dihto fágasurggiid siskkobealde , gč 4.2.4 , geahččalit čuovvut joatkkaoahpahusa fágaplánaid .
Høy prioritet gis i planperioden til utvikling av spesialpedagogiske læremidler , herunder multifunksjonelle læremidler , for alle utdanningsnivåene .	Plánaáigodagas áigut erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeami vuoruhit hui bajás , nugo ovdamearkka dihte multifunkšunála oahpponeavvuid buot oahpahusdásiid várás .
I begynnelsen av perioden vil imidlertid hovedvekten legges på oppbygging av kompetanse og kapasitet .	Áigodaga álgogeahčen lea váldodeaddu gelbbolašvuođa ja kapasitehta ovddideamis .
På barnehageområdet er det stor mangel på læremidler tilpasset samiske barnehager .	Mánáidgárdesuorggis leat hirbmat unnán oahpponeavvut mat leat sámi mánáidgárddiide heivehuvvon .
Det må derfor satses på utgivelse av ulike læremidler tilpasset samiske barnehager , veiledning og oppfølging av barnehager og kommuner , seminar for de samiske barnehagene og utviklingsarbeid i barnehagene .	Danne ferte ovddidit iešguđetlágán oahpponeavvuid almmuhusaid sámi mánáidgárddiid váste , ja maiddái bagadallat ja bearráigeahččat mánáidgárddiid ja suohkaniid , ja lágidit sámi mánáidgárddiid semináraid ja mánáidgárddiid ovdánahttindoaimmaid .
Som et ledd i gjennomføring av kompetansereformen prioriteres utvikling av spesielle læremidler for voksne .	Oassin gelbbolašvuođa ođasteami čađaheamis , vuoruhit erenoamáš oahpponeavvuid ráhkadeami rávisolbmuid váste .
Satsingen avgrenses til fagområder innenfor grunnskole og videregående opplæring .	Doaibmabijut gusket vuosttažettiin vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa fágasurggiide .
Øvrige fagområder defineres utenfor denne planens virkeområde .	Eará fágasuorggit gieđahallojuvvojit olggobealde dán plána doaibmasuorggi .
4.2.4 Fordeling på fagområder og utdanningsnivåer	4.2.4 Fágasurggiid ja oahpahusdásiid juohku
Høyeste prioritet gis til utvikling av læremidler i samisk språk og innen fagområder hvor det samiske innholdet står sentralt .	Váldodeaddu biddjo sámegiela oahpponeavvuid ráhkadeapmái , ja eará fágasurggiid oahpponeavvuide main sámi sisdoallu lea guovddážis .
Dette gjelder på alle utdanningsnivåer .	Dát guoská buot oahpahusdásiide .
På andre fagområder , spesielt i videregående opplæring , aksepteres i større grad læremidler på norsk eller annet språk , f.eks engelsk .	Muhtun fágasurggiin , erenoamážit joatkkaoahpahusas , dohkkejit dárogiel dahje eará giela oahpponeavvut buorebut go eará dásiin , omd. eŋgelasgiel oahpponeavvut .
Oversettelser , kombinert med tilrettelegging og bearbeiding , aksepteres på områder hvor dette er aktuelt , f eks i matematikk .	Jorgaleamit , heiveheamit ja rievdadeamit leat dohkálaččat dakkár surggiin main lea dárbbašlaš , omd. matematihkas .
Der hvor det er aktuelt benyttes eksisterende IT- program som basis for oversettelser .	Dálá IT-prográmmat geavahuvvojit jorgalemiid vuođđun go ain lea dárbbašlaš .
For grunnskolens vedkommende har følgende fagområder høyeste prioritet på nordsamisk :	Vuođđoskuvllaid dáfus lea davvisámegielas váldodeaddu čuovvovaš fágasurggiin :
Kristendomskunnskap med religions- og livssynsorientering for mellomtrinnet og ungdomstrinnet	Risttalašvuođamáhttu oskku- ja eallinoainnudieđuiguin gaskadásisja nuoraidskuvlladásis
Samisk som andrespråk .	Sámegiella nubbingiellan .
Lærebøker og temahefter for 9. og 10. klasse	Oahppogirjjit ja fáddágihppagat 9. ja 10. luohkáide
Oversetting og tilpasning av matematikklæremidler for hele grunnskolen	Matematihkkaoahpponeavvuid jorgaleamit ja heiveheamit olles vuođđoskuvlii
Norsk for elever med samisk som førstespråk for mellomtrinnet	Dárogiella ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan gaskadásis
Temahefter i samfunnsfag , spesielt om samiske forhold	Servodatfága fáddágihppagat , erenoamážit sámi diliid birra
Lærebøker og temahefter i natur- og miljøfag for ungdomstrinnet , spesielt om samiske og lokale forhold	Luonddu- ja birasfága oahppogirjjit ja fáddágihppagat nuoraidskuvlladássái , erenoamážit sámi ja báikkálaš diliid birra
Temahefter i musikk	Musihka fáddágihppagat
På lulesamisk prioriteres i tillegg til bøker i samisk som førstespråk temahefter som kan brukes i samisk som andrespråk , samisk språk og kultur , duodji , heimkunnskap og musikk .	Julevsámegielas deattuhit , earret sámegiella vuosttašgiellan-fága girjjiid , maiddái fáddágihppagiid mat sáhttet geavahuvvot fágain sámegiella nubbingiellan , sámi giella ja kultuvra , duodji , ruovttudoallooahppu ja musihkka .
På sørsamisk prioriteres grunnbøker for elevene i samisk språk .	Lullisámegielas deattuhit vuođđogirjjiid ohppiide sámegielas .
I tillegg utvikles temahefter , spesielt om samiske forhold .	Lassin ráhkadit maiddái fáddágihppagiid , erenoamážit sámi diliid birra .
For alle tre hoveddialektene legges det større vekt på utvikling av IKT-læremidler .	Buot golmma váldosuopmanis deattuhit erenoamážit IKT-oahpponeavvuid ráhkadeami .
Sametinget vil bidra til at det opprettes et samisk nettsted .	Sámediggi áigu doarjut ahte ásahuvvo sámi neahttabáiki .
For videregående opplæring følges den prioritering for utvikling av læremidler for de ulike fag som er nærmere beskrevet i avsnitt 5.2.4 .	Joatkkaoahpahusas vuoruhit iešguđet fágaid oahpponeavvuid ráhkadeami nu go lagabui lea čilgejuvvon 5.2.4 čuoggás .
I denne planen vil prioritering av utvikling av spesialpedagogiske læremidler bli fastlagt .	Dán plánas mearridit erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeami vuoruhemiid .
4.2.5 Fordeling på type læremidler	4.2.5 Oahpponeavvomálliid juohku
I planperioden satses det på følgende fordeling på ulike typer læremidler :	Plánaáigodagas galget iešguđetlágán oahpponeavvut ráhkaduvvot čuovvovaš vuoruheami vuođul :
Innen de ulike fagområdene vil det bli satset på en kombinasjon av lærebøker og temahefter , men hvor temahefter etterhvert gis større plass , jfr. avsnitt 2.2.6 .	Iešguđetge fágasuorggis ráhkadit sihke oahppogirjjiid ja fáddágihppagiid , muhto dađistaga galget fáddágihppagat boahtit eambbo oidnosii , gč 2.2.6 čuoggá .
Sammen med læreplanen og de metodiske veiledningene representerer dette det nødvendige minimum av tilbud .	Dát ovddastit vuolimus meari fálaldagain mat gáibiduvvojit , oktan oahppoplánain ja metodalaš bagadallamiiguin .
Temahefter lages samtidig for alle tre språkgrupper , med felles illustrasjoner og bilder .	Fáddágihppagat galget oktanis ráhkaduvvot buot golmma giellajoavkkuide , ja dain galget leat oktasaš govvideamit ja govat .
Også norske , nordiske og internasjonale samproduksjoner av temahefter benyttes der det er mulig .	Maiddái norgalaš , davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš oktasaš fáddágihppagat geavahuvvojit go lea vejolaš .
For video og multimedialæremidler benyttes dubbing i stor grad for å sikre at samisk språk blir brukt aktivt i moderne sammenhenger .	Eanas videoid ja multimediaoahpponeavvuid dubbejit sihkkarastin dihte ahte sámegiella geavahuvvo aktiivvalaččat maiddái ođđamállet oktavuođain .
Faktabøker og leksika oversettes og utvikles ikke separat .	Fáktágirjjit ja leksikonat jorgaluvvojit , eaige ráhkaduvvo sierra .
4.2.6 Vektlegging mellom egenproduksjon og oversettelser	4.2.6 Ráhkadeami ja jorgaleami deattuheapmi
Hovedvekten legges i planperioden på egenproduksjoner på samisk .	Plánaáigodagas deattuhit vuosttažettiin sámegiel oahpponeavvuid ráhkadeami .
Behovet for oversettelser , kombinert med tilrettelegging , ses i forhold til målet om reell tospråklighet .	Jorgalemiid ja heivehemiid dárbbu ferte árvvoštallat guovttegielalašvuođa ektui .
Som en følge av dette aksepteres i større grad at et læremiddel enten foreligger på samisk eller norsk , evt. på engelsk .	Dát mielddisbuktá ahte oahpponeavvut sáhttet leat juogo sámegillii dahje dárogillii , muhto maiddái eŋgelasgillii .
Dette gjelder særlig i videregående opplæring .	Dát guoská erenoamážit joatkkaskuvllaide .
4.2.7 Vektlegging av samarbeidsrelasjoner	4.2.7 . Ovttasbargooktavuođaid deattuheapmi
Det nordiske samarbeidet med samiske skoleråd i Sverige og Finland styrkes , og knyttes til konkrete utviklingsprosjekter .	Davviriikalaš ovttasbargu Ruoŧa ja Suoma sámi skuvlaráđiiguin galgá nannejuvvot , ja dain galgá leat konkrehta oktavuohta ovdánahttinprošeavttaide .
Samarbeidet med Nasjonalt senter for læring og utvikling utvikles videre , særlig innen læremiddelforskning og effektivisering av utviklingsprosessen .	Ovttasbargu Nasjonalt senter for læring og utvikling:in galgá ain ovdánahttojuvvot , erenoamážit oahpponeavvodutkama ja ovdánahttinproseassa buorideami dáfus .
Samisk høgskole trekkes inn i et samarbeid , spesielt knyttet til kompetanseutvikling og utvikling av konkrete læremidler .	Sámi allaskuvla searvá ovttasbargui , erenoamážit gelbbolašvuođaovdánahttima ja konkrehta oahpponeavvuid ráhkadeami dáfus .
Samisk språkråd benyttes i økende grad i terminologiutvikling og språklig granskning .	Sámi giellaráđđi galgá eambbo geavahuvvot terminologiijaráhkadeamis ja gielalaš árvvoštallamiin .
Arbeidsdelingen mellom Sametinget og forlagene videreutvikles .	Sámedikki ja lágádusaid gaskasaš bargojuohku ovdánahttojuvvo ain viidáseappot .
Dette betyr at forlagene gis større ansvar for hele læremiddelutviklingsprosessen og at Sametingets rolle i større grad knyttes til planlegging , overordnet prosjektstyring , veiledning , kvalitetssikring , kompetanseutvikling og evaluering .	Dát mearkkaša ahte lágádusat ožžot stuorit ovddasvástádusa dievaslaš ovdánahttinprošeavttaide , ja ahte Sámedikki rolla dađistaga laktása plánemii , bajit prošeaktastivremii , bagadallamii , kvalitehtasihkkarastimii , gelbbolašvuođaovdánahttimii ja evalueremii .
Antall forlag som gis slike oppgaver søkes utvidet .	Mii geahččalit gávdnat eambbo lágádusaid mat sáhtáše dákkár bargguid doaimmahit .
Det arbeides med en videreutvikling av kontraktsformene slik at en sterkere oppfølging av forlagene blir mulig .	Kontráktahámit ovdánahttojuvvojit nu ahte šaddá vejolaš buorebut bearráigeahččat lágádusaid .
4.2.8 Kvalitets- og kompetansesatsing	4.2.8 Kvalitehta- ja gelbbolašvuođadoaimmat
I planperioden satses det på videreutvikling av følgende tiltak :	Plánaáigodagas galgat čuovvovaš doaibmabijuid ovdánahttit viidáseappot :
Rekrutterings- , stimulerings- og kompetansehevingstiltak overfor forfattere	Rekrutteren- , stimuleren- ja gelbbolašvuođaloktendoaimmat girječálliid ektui
Overordnet prosjektstyring og oppfølging overfor forlag	Bajit prošeaktastivren ja bearráigeahččan lágádusaid dáfus
Organisasjons- og kompetanseutvikling innad i Sametinget	Organisašuvdna- ja gelbbolašvuođaovdánahttin Sámedikki siskkobealde
Brukerundersøkelser og evalueringer .	Geavaheaddjeiskkadeamit ja evalueremat
5 Samiske læremidler - omfang på satsing 2001-2005	5 - Sámi oahpponeavvut - doaimmaid viidodat 2001-2005
5.1 Læremidler for barnehagene	5.1 Oahpponeavvut mánáidgárddiide
Sametinget vil årlig sette av ressurser til utvikling av samiske læremidler for barnehager .	Sámediggi áigu jahkásaččat várret resurssaid sámi oahpponeavvuid ráhkadeapmái mánáidgárddiide .
5.2 Omfang av satsing på læremidler innen rammen for midler fra Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet	5.2 Oahpponeavvuid ráhkadeami viidodat mat leat Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementta rámmaid siskkobealde
For hele planperioden , årene 2001 til 2005 , betyr dette kr 70 000 000 .	Dát mearkkaša ahte olles plánaáigodahkii , 2001-2005 jagiin , oažžut oktiibuot 70 000 000,- ruvnno .
Med en konsentrert satsing og konkret prioritering som beskrevet i de foregående punkter vil dette innebære følgende utvikling og produksjon av samiske læremidler :	Dát mielddisbuktá čuovvovaš ráhkadeami ja buvttádeami sámi oahpponeavvuin go bargat vuoruhuvvon doaibmabijuid ja konkrehta vuoruhemiid vuođul , nugo ovddit čuoggáin leat čilgen :
5.2.1 Læremidler for grunnskolen , nordsamisk	5.2.1 Vuođđoskuvlla oahpponeavvut , davvisámegiella :
Innenfor rammene vil det bli utviklet og produsert følgende læremidler for grunnskolen , nordsamisk :	Rámmaid siskkobealde ráhkaduvvojit ja buvttaduvvojit čuovvovaš oahpponeavvut vuođđoskuvlii , davvisámegillii :
Elevbok i samisk som førstespråk for 7. klasse	Ohppiidgirji sámegielas vuosttašgiellan 7. luohkkái
Elevbok i samisk som andrespråk for 9. og 10. klasse	Ohppiidgirji sámegielas nubbingiellan 9. ja 10. luohkáide
Elevbok i norsk for samiske elever for 5. , 6. og 7. klasse	Ohppiidgirji dárogielas sámi ohppiide 5. , 6. ja 7. luohkáde
Elevbok i samfunnsfag for 7. og 10. klasse	Ohppiidgirji servodatfágas 7. ja 10. luohkáide
Elevbok i KRLfaget for 5. , 6. og 7. klasse	Ohppiidgirji ROE-fágas 5. , 6. ja 7. luohkáide
Temahefter i KRL-faget for 8. , 9. og 10. klasse	Fáddágihppagat ROE-fágas 8. , 9. ja 10. luohkáide
Oversettelse og tilrettelegging av læremidler i matematikk for 2. til 10. klasse	Oahpponeavvuid jorgaleamit ja heiveheamit matematihkas 2. luohkás 10. luohkkái
Temahefter i musikk for 2. til 10. klasse	Fáddágihppagat musihkas 2. luohkás 10. luohkkái
Ved slutten av planperioden vil dette gi følgende dekning mht. læremidler for grunnskolen , nordsamisk :	Plánaáigodaga loahpageahčen šaddet vuođđoskuvlla , davvisámegiela oahpponeavvut dáinnalágiin :
Småskoletrinnet	Fága Smávvaskuvladássi Gaskadássi Nuoraidskuvladássi
Ungdomstrinnet 1 kl	Sámegiella 1. giellan
2 kl	Sámegiella 2. giellan
5 kl	Dárogiella sámi ohppiide
6 kl 7 kl	Servodatfága
8 kl 9 kl	ROE-fága
Duodji	Duodji
Matematikk	Matematihkka
Heimkunnskap	Ruovttudoallooahppu
Natur- og miljøfag	Luonddu- ja birasfága
Musikk	Musihkka
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging	Ohppiidgirji Fáddágihpa Jorgaleapmi , heiveheapmi
5.2.2 Læremidler for grunnskolen , lulesamisk	5.2.2 Vuođđoskuvlla oahpponeavvut , julevsámegiella :
Innefor rammene vil det bli produsert følgende læremidler for grunnskolen , lulesamisk :	Rámmaid siskkobealde buvttaduvvojit čuovvovaš oahpponeavvut vuođđoskuvlii , julevsámegillii :
Temahefte i samisk som førstespråk for 1. klasse	Fáddágihpa sámegielas vuosttašgiellan 1. luohkkái
Elevbok i samisk som førstespråk for 2. , 9. og 10. klasse	Ohppiidgirji sámegielas vuosttašgiellan 2. , 9. ja 10. luohkáide
Temahefter i samisk som andrespråk for 1. til 7. klasse	Fáddágihppagat sámegielas nubbingiellan 1. luohkás 7. luohkkái
Elevbok i samisk språk og kultur for 2. til 7. klasse	Ohppiidgirji sámi gielas ja kultuvrras 2. luohkás 7. luohkkái
Temahefter i norsk for samiske elever for 1. til 10. klasse	Fáddágihppagat dárogielas sámi ohppiide 1. luohkás 10. luohkkái
Temahefter i samfunnsfag for 8. til 10. klasse	Fáddágihppagat servodatfágas 8. luohkás 10. luohkkái
Temahefter i duodji for 1. til 7. klasse	Fáddágihppagat duojis 1. luohkás 7. luohkkái
Temahefter i heimkunnskap for 5. , 6. og 7. klasse	Fáddágihppagat ruovttudoallooahpus 5. , 6. ja 7. luohkáide
Temahefter i natur- og miljøfag for 8. , 9. og 10. klasse	Fáddágihppagat luonddu- ja birasfágas 8. , 9. ja 10. luohkáide
Temahefter i musikk for 8. , 9. og 10. klasse	Fáddágihppagat musihkas 8. , 9. ja 10. luohkáide
Ved slutten av planperioden vil dette gi følgende dekning mht. læremidler for grunnskolen på lulesamisk :	Fága Smávvaskuvladássi Gaskadássi Nuoraidskuvladássi 1. lk 2. lk 3. lk 4. lk 5. lk 6. lk 7. lk 8. lk 9. lk 10. lk
Ungdomstrinnet 1 kl	Sámegiella 1. giellan
2 kl	Sámegiella 2. giellan
5 kl	Dárogiella sámi ohppiide
6 kl 7 kl	Servodatfága
8 kl 9 kl	ROE-fága
Duodji	Duodji
Matematikk	Matematihkka
Heimkunnskap	Ruovttudoallooahppu
Natur- og miljøfag	Luonddu- ja birasfága
Musikk	Musihkka
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging	Ohppiidgirji Fáddágihpa Jorgaleapmi , heiveheapmi
5.2.3 Læremidler for grunnskolen , sørsamisk	5.2.3 Vuođđoskuvlla oahpponeavvut , lullisámegiella :
Innefor rammene vil det bli produsert følgende læremidler for grunnskolen , sørsamisk :	Rámmaid siskkobealde buvttaduvvojit čuovvovaš oahpponeavvut vuođđoskuvlii , lullisámegillii :
Elevbok i samisk som andrespråk for 8. , 9. og 10. klasse	Ohppiidgirji sámegielas nubbingiellan 8. , 9. ja 10. luohkáide
Temahefter i samisk språk og kultur for 1. til 7. klasse	Fáddágihppagat sámi gielas ja kultuvrras 1. luohkás 7. luohkkái
Temahefter i duodji for 1. til 7. klasse	Fáddágihppagat duojis 1. luohkás 7. luohkkái
Temahefter i heimkunnskap for 1. til 7. klasse	Fáddágihppagat ruovttudoallofágas 1. luohkás 7. luohkkái
Temahefter i musikk for 1. til 7. klasse	Fáddágihppagat musihkas 1. luohkás 7. luohkkái
Ved slutten av planperioden vil dette gi følgende dekning mht. læremidler for grunnskolen , sørsamisk :	Plánaáigodaga loahpageahčen šaddet vuođđoskuvlla , lullisámegiela oahpponeavvut dáinnalágiin :
Fag Småskoletrinnet Mellomtrinnet Ungdomstrinnet	Fága Smávvaskuvladássi Gaskadássi Nuoraidskuvladássi
1 kl 2 kl 3 kl 4 kl 5 kl 6 kl 7 kl 8 kl 9 kl 10 kl	1. lk 2. lk 3. lk 4. lk 5. lk 6. lk 7. lk 8. lk 9. lk 10. lk
Samisk 1. språk	Sámegiella 1. giellan
Samisk 2. språk	Sámegiella 2. giellan
Samisk språk og kultur	Sámi giella ja kultuvra
Norsk for samiske elever	Dárogiella sámi ohppiide
Samfunnsfag	Servodatfága
KRL-faget	ROE-fága
Duodji	Duodji
Matematikk	Matematihkka
Heimkunnskap	Ruovttudoallooahppu
Natur- og miljøfag	Luonddu- ja birasfága
Musikk	Musihkka
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging	Ohppiidgirji Fáddágihpa Jorgaleapmi , heiveheapmi
5.2.4 Læremidler for videregående opplæring	5.2.4 Joatkkaoahpahusa oahpponeavvut
Innen rammene vil det bli produsert læremidler i prioritert rekkefølge for disse fagene i videregående opplæring , nordsamisk :	Rámmaid siskkobealde vuoruhit oahpponeavvuid čuovvovaččat dáin fágain joatkkaoahpahusas , davvisámegielas : ( 1 ) Sámegiella
Samisk Duodji	( 2 ) Duodji
Reindriftsfag	( 3 ) Boazodoallofágat
Samisk musikk	( 4 ) Sámi musihkka
Historie VK II	( 5 ) Historjá JK II
Samfunnslære	( 6 ) Servodatoahppu
Samisk kulturkunnskap	( 7 ) Sámi kulturmáhttu
Kroppsøvning	( 8 ) Lášmmohallan
Religion Naturfag	( 9 ) Religiovdna
Samisk som studieretningsfag i økonomisk / administrative fag	( 11 ) Sámegiella ekonomalaš / administratiivalaš fágaid suorgefágan
Markedsføring	( 12 ) Márkanastinfága
Forvaltningslære	( 13 ) Hálddahusoahppu
5.3 Omfang av satsing med ekstra midler fra Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet	5.3 Doaimmaid viidodat mat leat Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementta liige ruhtadeami vuođul
Med midler fra Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet ut over kr 70 000 000 i planperioden vil det være mulig å utvikle : / produsere	Jus plánaáigodagas oažžut lassijuolludemiid Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementtas earret dan 70 000 000,- ruvnno , de lea vejolaš ráhkadit : / buvttadit
Læremidler for voksne innen grunnskolens og videregående opplærings fagområder	Oahpponeavvuid rávisolbmuide vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa fágasurggiin
Brukerundersøkelser og evalueringer .	Geavaheaddjeiskkademiid ja evalueremiid
5.4 Omfang av satsing på spesialpedagogiske læremidler	5.4 Erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeami viidodat
Utvikling av spesialpedagogiske læremidler forutsettes dekket ved egen bevilgning .	Erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeapmái dárbbašit sierra doarjagiid .
For år 2000 er det satt av kr 1 700 000 .	Jahki 2000:s lea juolluduvvon 1 700 000,- ruvnno .
I denne planen vil prioritering av utvikling av spesialpedagogiske læremidler bli fastlagt .	Dán plánas mearriduvvo makkár vuoruheamit galget čađahuvvot erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeamis .
Forslag 1 , representant Magnhild Mathisen , AP . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Magnhild Mathisen bokte , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
2.2.1 tilleggsforslag 2. setning	2.2.1 lasáhusevttohus 2. cealkka
2.2.4 tillegg til første setning kompetansereformen	2.2.4 lasáhus vuosttaš cealkagii gelbbolašvuođaođastus
Det må søkes samarbeid med språksentrene som er etablert .	Ferte oččodit ovttasbarggu daiguin giellaguovddážiiguin mat leat ásahuvvon .
4.2.3 Tilleggsforslag side 10 3. avsnitt	4.2.3 . Lasáhusevttohus 10. siidu 3. oassi
Det må derfor satses på utgivelse av ulike læremidler tilpasset samiske barnehager , veiledning og oppfølgning av barnehager og kommuner , seminar for de samiske barnehagene , samt veilede morsmålstrenere og utviklingsarbeid i barnehagene .	Danne ferte áŋgiruššat almmuhit iešguđetlágán oahpponeavvuid mat leat heivehuvvon sámi mánáidgárddiide , bagadallat ja gozihit mánáidgárddiid ja suohkaniid , semináraid sámi mánáidgárddiide , ja bagadallat eatnigiellahárjeheddjiid ja ovddidanbarggu mánáidgárddiin .
4.2.3 Nytt 4. avsnitt	4.2.3 Ođđa 4. oassi
Sametinget bør også legge til rette for at det skapes nye arenaer for samarbeid , slik at det utformes ulike læremidler tilpasset barnehagene .	Sámediggi berre maiddái lágidit ođđa ovttasbargoarenaid háhkama , vai hábmejuvvojit sierralágán oahpponeavvut mat leat heivehuvvon mánáidgárddiide .
4.2.4 Tillegg nytt prikk punkt	4.2.4 Lasáhus ođđa čuoggáide
Sametinget ber Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet sammen med Kommunal- og regionaldepartementet anskaffe boka « Samene i Norge » av Marit Myrvoll til alle landets grunnskoler .	Sámediggi dáhttu Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementta ovttas Gielda- ja guovludepartementtain háhkat Marit Myrvoll ` girjji " Samene i Norge " buot riikka vuođđoskuvllaide .
Dette for å oppfylle St. meld. nr. 41 ( 1996-97 ) .	Dán danne vai ollášuhttá St.dieđ. nr. 41 ( 1996-97 ) .
Forslag 2 , representant Roger Pedersen , SVF .	Eavttuhus 2 , Roger Pedersen , Sámi válgalihtu :
Tillegg til pkt. 2.1.4. siste setning :	Lasáhus čuo. 2.1.4 maŋemus cealkka :
Pkt. 4.2.4	Čuo. 4.2.4
Siste setning første avsnitt strykes .	Maŋemus cealkka vuosttaš oassi sihkkojuvvo .
Pkt. 4.2.6 .	Čuo. 4.2.6
Tillegg til 1. setning .	Lasáhus 1. cealkagii
... egenproduksjon på samisk , samt oversettelser til de forskjellige samiske skriftspråk .	... sámegiel oahpponeavvuid mat leat vásedin ráhkaduvvon , ja jorgalusaid iešguđet sámi čállinvugiide .
Stryke siste avsnitt og erstattes med følgende :	Maŋemus oassái biddjo čuovvovaččat :
Behovet for oversettelser av læremidler aksepteres i større grad , for å nå målet om reell tospråklighet .	Oahpponeavvuid jorgaleapmi ferte dohkkehuvvo eambbo , olahan dihte duohta guovttegielalašvuođa .
Forslag 3 , representant Asbjørg Skåden , NSR .	Eavttuhus 3 , Asbjørg Skåden , NSR sámediggejoavku :
Punkt 2.1.5 strykes og erstattes med følgende :	Čuokkis 2.1.5 sihkkojuvvo ja dan sadjái čállojuvvo :
« Forlagskapasitetene er ikke god nok i det de samiske forlagene oppgir at de ikke har økonomi og dermed ikke utgivelseskapasitet til å produsere læremidler i takt med behovet .	" Lágádusdilli ii leat doarvái buorre dannego sámi lágádusat čilgejit ahte sis ii leat ekonomiija eaige almmuhannávccat buvttadit oahpponeavvuid dárbbu mielde .
Norske forlag prioriterer i liten grad utgivelse av samiske læremidler på grunn av manglende lønnsomhet i det enkelte prosjekt .	Dáčča lágádusat eai vuorut almmuhit sámi oahpponeavvuid dannego dat ii leat gánnáhahtti iešguđet prošeavttaide . "
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Forslag 1 , pkt. 4.2.4 , ble oversendt Sametingsrådet .	Eavttuhus 1 čuo. 4.2.4 sáddejuvvo Sámediggeráđđái .
Forslag 2 , pkt. 2.1.4 , ble oversendt Sametingsrådet .	Eavttuhus 2 čuo. 2.1.4 sáddejuvvo Sámediggeráđđái .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 3 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 3 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 2 , pkt. 4.2.4 , ble forkastet mot 3 stemmer .	Eavttuhus 2 čuo. 4.2.4 hilgojuvvui 3 jiena vuostá .
Forslag , pkt. 4.2.6 , ble forkastet mot 14 stemmer .	Eavttuhus 2 čuo. 4.2.6. hilgojuvvui 14 jiena vuostá .
Sametingsrådets innstilling , unntatt allerede vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusat , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild Nystad , saksordfører	Ragnhild Nystad
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Per Solli Ragnhild Nystad	Per Solli Ragnhild Nystad
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Per Solli	Per Solli
Ole Henrik Magga Per Edvin Varsi	Ole Henrik Magga Per Edvin Varsi
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Nils O. Nilsen Ragnhild Nystad	Nils O. Nilsen Ragnhild Nystad
Per Solli	Per Solli
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Ragnhild Nystad , saksordfører	Ragnhild Nystad
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
1.1 Hva er samiske læremidler ?	1.1 Mat leat sámi oahpponeavvut ?
Samiske læremidler kan formelt defineres som lærebøker som krever godkjenning av Sametinget etter reglene for godkjenning for slike læremidler .	Sámi oahpponeavvut definerejuvvojit formálalaččat oahppogirjin maid Sámediggi galgá dohkkehit dákkár oahpponeavvuid dohkkeheami njuolggadusaid vuođul .
En slik forståelse dekker bare en begrenset del av de læremidler som bør være tilgjengelige som pedagogiske tilbud i læringsmiljøet .	Dát ipmárdus gokčá dušše unna oasáža oahpponeavvuin mat berrejit gávdnot pedagogalaš fálaldahkan oahpahusbirrasis .
Det må derfor legges til grunn en bredere og mer relevant definisjon av læremidler .	Danne ferte ráhkadit viidát ja eambbo relevánta definišuvnna sámi oahpponeavvuid dáfus .
I denne strategiske planen vil samiske læremidler bli forstått som :	Dán strategalaš plánas ipmirdit sámi oahpponeavvuid čuovvovaččat :
Læremidler utviklet og utgitt til bruk for samiske barn i barnehager , samiske elever i grunnskole og videregående opplæring , herunder spesialundervisning , og deltakere i voksenopplæringstiltak i tilknytning til disse skoleslagene .	Oahpponeavvut mat ráhkaduvvojit ja almmuhuvvojit sámi mánáide mánáidgárddiin , sámi ohppiide vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas , maiddái erenoamášoahpahusa várás , ja rávisolbmuidoahpahusa oasseváldiide dáid skuvlašlájaid oktavuođas .
Beskrivelser av samiske forhold i læremidler for alle norske elever , jfr. St. meld. nr. 41 ( 1996-97 ) kap 9.4 , og Læreplanverket for den 10-årige grunnskolen , Prinsipp og retningslinjer for opplæringa i grunnskulen .	Sámi diliid čilgehusat buot Norgga ohppiid oahpponeavvuin , gč. St dieđ nr 41 ( 1996-97 ) 9.4 kap. , ja 10 jagi vuođđoskuvlla oahppoplánain , Prinsihpat ja njuolggadusat vuođđoskuvlla oahpahussii .
Læremidler utgitt på de samiske språk , dvs. nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk .	Oahpponeavvut mat almmuhuvvojit sámegillii , mii mearkkaša davvisámegillii , julevsámegillii ja lullisámegillii .
Læremidler om samiske forhold eller forhold av betydning for den samiske befolkning , utgitt på norsk eller et annet språk , regnes også med .	Dása gullet maiddái dárogiel dahje eará giela oahpponeavvut sámi diliid birra dahje eará diliid birra main lea mearkkašupmi sápmelaččaide .
Læremidler , nevnt i foregående punkter , som er utviklet av samiske forfattere eller produsenter .	Oahpponeavvut , namuhuvvon ovddit čuoggáin , maid sámi girječállit dahje buvttadeaddjit leat ráhkadan .
Læremidler , utviklet av andre forfattere eller produsenter , men som oversettes til samisk , kan også omfattes av definisjonen .	Definišuvdnii sáhttet maiddái gullat oahpponeavvut maid earát leat ráhkadan ja mat jorgaluvvojit sámegillii .
Alle typer læremidler , som f.eks : Lærebøker , arbeidsbøker , lærerveiledninger , fjernundervisningsprogram , programvare , kassetter , video , lysbilder , transparenter , plansjer , arbeidsbeskrivelser , modeller og mønstre , spill , leker , kunst- og kulturuttrykk og andre midler for å gjøre samisk kultur synlig i læringsmiljøet .	Buotlágan oahpponeavvut nugo omd : Oahppogirjjit , bargogirjjit , oahpaheaddjerávvagat , gáiddusoahpahusprográmmat , prográmmagálvvut , jietnabáttit , video , čuovgagovat , transparenttat , plánsjat , bargočilgehusat , modeallat ja minstarat , spealut , stohkosat , dáidda- ja kulturdoahpagat ja eará neavvut mat galget almmustahttit sámi kultuvrra oahpahusbirrasis .
1.2 Visjon : Styrking og utvikling av samisk språk , kultur og identitet	1.2 Višuvdna : Sámi giela , kultuvrra ja identitehta nannen ja ovdánahttin
Visjonen tar utgangspunkt i prinsipper og retningslinjer for opplæringen i grunnskolen etter Det samiske læreplanverket .	Višuvdna hábmejuvvo vuođđoskuvlla oahpahusa prinsihpaid ja njuolggadusaid Sámi oahppoplánaid vuođul .
Som del av enhetsskolen bygger den samiske skolen på prinsippet om en enhetlig og likeverdig opplæring med utgangspunkt og ståsted i de samiske samfunns egenart og behov .	Oktasaš skuvlla oassin lea sámi skuvla huksejuvvon dan prinsihpa ala ahte oahpahus galgá leat oktasaš ja ovttadássásaš ja ahte oahpahusa álginsadjin ja vuođđun galget leat sámi servodaga iešvuohta ja dárbbut .
Opplæringen skal ha et innhold og kvalitet som gir grunnleggende kunnskap , levendegjør kulturarven , stimulerer til å ta den samiske kulturen og det samiske språket i bruk og inspirerer barn og unge til å være aktive og skapende mennesker i det samiske og det norske samfunn .	Oahpahusas galgá leat dakkár sisdoallu ja dakkár kvalitehta mii addá vuođđomáhtuid , mii dahká kultuvraárbbi eallin , mii movttiidahttá váldit atnui sámi kultuvrra ja sámegiela ja addá mánáide ja nuoraide miela leat aktiivvalažžan ja hutkájin sámi servodagas ja dáru servodagas .
Samiske læremidler skal styrke og utvikle samisk språk , kultur og identitet slik at barn og unge utvikles til å være :	Sámi oahpponeavvut galget nannet ja ovdánahttit sámegiela , sámi kultuvrra ja sámi identitehta dan láhkái ahte mánát ja nuorat ovdánit ná :
det meningssøkende mennesket	dárkkuhusa ozadeaddji olmmoš
det skapende mennesket	hutkkálaš olmmoš bargi olmmoš
det arbeidende mennesket	oppalaččat oahppan olmmoš
det samarbeidende mennesket	ovttasbargi olmmoš
det miljøbevisste mennesket	birasdihtomielalaš olmmoš
det integrerte mennesket	integrerejuvvon olmmoš
Visjonen har i stor grad det samme innhold som innledningen i prinsipper og retningslinjer for opplæring etter Det samiske læreplanverket og målene i læreplanens generelle del .	Višuvnnas lea sullii seamma sisdoallu go álgosáni prinsihpain ja njuolggadusain oahpahussii Sámi oahppoplánaid vuođul ja mihttomeriid oahppoplána oppalaš oasi vuođul .
2 Samiske læremidler – beskrivelse og behov	2 Sámi oahpponeavvut - čilgehusat ja dárbbut
2.1 Tilstandsbeskrivelse	2.1 Diliid čilgen
Situasjonen for samiske læremidler kan ved starten av denne strategiske planperioden beskrives slik :	Sámi oahpponeavvuid dili sáhttá dáinnalágiin čilget strategalaš plánaáigodaga álggus :
2.1.1 Elevtallsutviklingen	2.1.1 Ohppiidlogu ovdáneapmi
Elevtallsutviklingen og dermed etterspørselen etter læremidler er ved begynnelsen av planperioden , dvs. skoleåret 1999/2000 , som følger :	Ohppiidlogu ovdáneapmi , ja nu maiddái oahpponeavvuid dárbu , lea dákkár plánaáigodaga álgogeahčen , 1999/2000 skuvlajagis :
Det er 55 barnehager og avdelinger med samisk tilbud til i alt 644 barn .	( Gávdnojit 55 mánáidgárddi ja ossodaga main leat sámi fálaldagat oktiibuot 644 mánnái .
Det er i alt 119 grunnskoler , fordelt på 48 kommuner , som har tilbud om opplæring i og på samisk .	( Leat oktiibuot 119 vuođđoskuvlla , 48 suohkanis , main lea oahpahus sámegielas ja sámegillii .
I alt 2 347 elever får samisk undervisning .	Oktiibuot ožžot 2 347 oahppi sámegieloahpahusa .
Det er registrert 971 elever med samisk som førstespråk , hvorav 950 på nordsamisk , 21 på lulesamisk og ingen på sørsamisk .	( a ) Leat registrerejuvvon 971 oahppi geain lea sámegiella vuosttašgiellan , ja dan logus lea 950 oahppis davvisámegiella , 21 oahppis julevsámegiella ja ii ovttasge leat lullisámegiella vuosttašgiellan .
Det er 811 elever med samisk som andrespråk , hvorav 711 på nordsamisk , 36 på lulesamisk og 64 på sørsamisk .	( b ) 811 oahppis lea sámegiella nubbingiellan , ja sis lea 771 oahppis davvisámegiella , 36 oahppis julevsámegiella ja 64 oahppis fas lullisámegiella váldosuopmanin .
559 elever får opplæring i alternativet samisk språk og kultur .	( c ) 559 oahppi ožžot oahpahusa fágas sámi giella ja kultuvra .
6 elever har samisk som tilvalgsfag .	6 oahppis lea sámegiella válljenfágan .
Det er i alt 27 videregående skoler som gir samisk undervisning .	( Leat oktiibuot 27 joatkkaskuvlla mat fállet sámegieloahpahusa .
468 elever får samisk undervisning , fordelt med :	468 oahppi ožžot sámegieloahpahusa , ja sis lea
443 på nordsamisk ,	( d ) 443 oahppis davvisámegiella ,
17 på lulesamisk og	( e ) 17 oahppis julevsámegiella ja
8 på sørsamisk .	( f ) 8 oahppis fas lullisámegiella váldosuopmanin .
De private videregående skolene er ikke med i disse tallene .	Dás eat logahala priváhta joatkkaskuvllaid .
I tillegg har flere skoler elever tilknyttet arbeidsmarkedsopplæring .	Dasa lassin leat olu skuvllaid oahppit searvan bargomárkanoahpahussii .
Elevtallsutviklingen viser at det ligger et stort potensiale for økning av elever som velger å få opplæring i samisk .	Ohppiidlogu ovdáneapmi čájeha ahte lea stuora vejolašvuohta ohppiidlassáneapmái geat válljejit sámegiel oahpahusa .
I samisk som førstespråk er det grunn til å tro at det ikke vil være stor økning .	Fágas sámegiella vuosttašgiellan ii dáidde dárbbašit vuordit namuhanveara lassánemiid .
Elevtallsutviklingen blir dermed bare er en av flere faktorer som innvirker på utviklingsarbeidet .	Dainnalágiin šaddá ohppiidlogu ovdáneapmi dušše okta máŋgga faktuvrras mat váikkuhit oahpponeavvoráhkadeami .
2.1.2 Dekningsgraden	2.1.2 Dárbogokčan
Dekningsgraden på de ulike utdanningsnivåer og fagområder er langt fra tilfredsstillende .	Oahpponeavvut iešguđetge oahpahusdásiin ja fágasurggiin eai govčča vuos guđege muddui buot dárbbuid .
Alle tre nivåer : Barnehage , grunnskole og videregående opplæring har fått nye læreplaner eller rammeplan som krever utvikling av nye og omarbeiding av gamle læremidler .	Visot golbma dási : Mánáidgárdi , vuođđoskuvla ja joatkkaoahpahus leat ožžon ođđa oahppoplánaid dahje rámmaplánaid mat gáibidit ođđa oahpponeavvuid ráhkadeami ja boares oahpponeavvuid ođasteami .
Ved starten av denne planperioden er læremiddeldekningen slik for grunnskolen , nordsamisk :	Dán plánaáigodaga álgogeahčen lea oahpponeavvodilli vuođđoskuvllas , davvisámegielas čuovvovaš :
Fag Småskoletrinnet Mellomtrinnet Ungdomstrinnet	Fága Smávvaskuvlladássi Gaskadássi Nuoraidskuvlladássi
1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl	1. lk 2. lk 3. lk 4. lk 5. lk 6. lk 7. lk 8. lk 9. lk 10. lk
Samisk 1. språk	Sámegiella 1. giellan
Samisk 2. språk	Sámegiella 2. giellan
Samisk språk og kultur	Sámi giella ja kultuvra
Norsk for samiske elever	Dárogiella sámi ohppiide
Samfunnsfag	Servodatfága
KRL-faget	ROE-fága
Duodji	Duodji
Matematikk	Matematihkka
Heimkunnskap	Ruovttudoallooahppu
Natur- og miljøfag	Luonddu- ja birasfága
Musikk	Musihkka
Oversettelse er igangsatt og bøker vil foreligge før 1. august 2001 .	Jorgalanbargu lea álggahuvvon ja girjjit almmuhuvvojit ovdal borgemánu 1. b. 2001 .
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging	Ohppiidgirji Fáddágihpa Jorgaleapmi , heiveheapmi
Ved starten av denne planperioden er læremiddeldekningen slik for grunnskolen , lulesamisk :	Dán plánaáigodaga álgogeahčen lea oahpponeavvodilli vuođđoskuvllas , julevsámegielas čuovvovaš :
Fag Småskoletrinnet Mellomtrinnet Ungdomstrinnet	Fága Smávvaskuvladássi Gaskadássi Nuoraidskuvladássi
1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10 .	1. lk 2. lk 3. lk 4. lk 5. lk 6. lk 7. lk 8. lk 9. lk 10. lk
kl Samisk 1. språk	Sámegiella 1. giellan
Samisk 2. språk	Sámegiella 2. giellan
Samisk språk og kultur	Sámi giella ja kultuvra
Norsk for samiske elever	Dárogiella sámi ohppiide
Samfunnsfag	Servodatfága
KRL-faget	ROE-fága
Duodji	Duodji
Matematikk	Matematihkka
Heimkunnskap	Ruovttudoallooahppu
Natur- og miljøfag	Luonddu- ja birasfága
Musikk	Musihkka
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging	Ohppiidgirji Fáddágihpa Jorgaleapmi , heiveheapmi
Ved starten av denne planperioden er læremiddeldekningen slik for grunnskolen , sørsamisk :	Dán plánaáigodaga álgogeahčen lea oahpponeavvodilli vuođđoskuvllas , lullisámegielas čuovvovaš :
Fag Småskoletrinnet Mellomtrinnet Ungdomstrinnet	Fága Smávvaskuvladássi Gaskadássi Nuoraidskuvladássi
1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl	1. lk 2. lk 3. lk 4. lk 5. lk 6. lk 7. lk 8. kl 9. lk 10. kl
Samisk 1. språk	Sámegiella 1. giellan
Samisk 2. språk	Sámegiella 2. giellan
Samisk språk og kultur	Sámi giella ja kultuvra
Norsk for samiske elever	Dárogiella sámi ohppiide
Samfunnsfag	Servodatfága
KRL-faget	ROE-fága
Duodji	Duodji
Matematikk	Matematihkka
Heimkunnskap	Ruovttudoallooahppu
Natur- og miljøfag	Luonddu- ja birasfága
Musikk	Musihkka
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging	Ohppiidgirji Fáddágihpa Jorgaleapmi , heiveheapmi
2.1.3 Igangværende prosjekter	2.1.3 Prošeavttat mat leat doaimmas
Sametinget har ved begynnelsen av denne planperioden i alt 128 læremiddelprosjekter på gang for barnehage , grunnskole og videregående skole .	Sámedikkis leat dán plánaáigodaga álgogeahčen oktiibuot 128 oahpponeavvoprošeavtta jođus mánáidgárddiid , vuođđoskuvllaid ja joatkkaskuvllaid várás .
For 34 av disse prosjektene har Sametinget prosjektansvaret , mens forlagene har prosjektansvaret for resten , dvs. 94 prosjekter .	Sámedikkis lea prošeaktaovddasvástádus 34 prošeavttas , ja lágádusat fas fuolahit loahpa , oktiibuot 94 prošeavtta .
Noen av disse prosjektene er i produksjonsfasen , hvilket innebærer at de ferdigstilles i 1999/2000 .	Muhtumat dáin prošeavttain leat buvttadandásis , mii mearkkaša ahte válbmanit 1999/2000:s .
Høsten 1995 ble det satt i gang et prosjekt som har til hensikt å skaffe til veie samiske filmprogram som kan brukes som læremidler .	1995 čavčča álggahuvvui prošeakta mii galgá háhkat sámi filbmaprográmmaid mat sáhttet geavahuvvot oahpponeavvun . Njealji jagis leat háhkan 380 prográmma ovttasráđiid NRK .
2.1.4 Forfattersituasjonen	2.1.4 Girječálliiddilli
Forfattersituasjonen er bekymringsfull .	Girječállit eai leat doarvái .
Til tross for høyere forfatterstøtte og forskjellige rekrutteringstiltak , bl.a forfatterverksteder , har en ikke maktet å bygge opp en større kjerne av stabile forfattere .	Vaikko girječálliiddoarjja lea lassánan ja iešguđetlágán rekrutterenbijut nugo girječálliidbájit leat álggahuvvon , de eai leat nákcen háhkat eambbo girječálliid mat dássedit barget dušše dainna doaimmain .
Situasjonen er noe lettere mht. dekning av behovet for oversettelser og tilrettelegging .	Dilli lea veaháš buoret oahpponeavvuid jorgaleddjiid ja heiveheddjiid dáfus .
2.1.5 Forlagssituasjonen	2.1.5 Lágádusdilli
Forlagskapasiteten er ikke god nok idet de to samiske forlagene oppgir at de ikke har økonomi og dermed ikke utgivelseskapasitet til å produsere læremidler i takt med behovet .	Lágádusdilli ii leat doarvái buorre dannego sámi lágádusat čilgejit ahte sis ii leat ekonomiija eaige almmuhannávccat buvttadit oahpponeavvuid dárbbu mielde .
Norske forlag prioriterer i liten grad utgivelse av samiske læremidler på grunn av manglende lønnsomhet i det enkelte prosjekt .	Dáčča lágádusat eai vuorut almmuhit sámi oahpponeavvuid dannego dat ii leat gánnáhahtti iešguđet prošeavttaide .
2.1.6 Progresjon i læremiddelutviklingen	2.1.6 Oahpponeavvuid ráhkadeami progrešuvdna
Læremiddelutviklingen fra ide og plan til utgivelse og anvendelse forutsetter at alle ledd samvirker og medvirker til flyt i prosessen .	Oahpponeavvoovdánahttin jurdagis ja plánas almmuheapmái ja geavaheapmái , lea dan duohken ahte visot oasit doibmet bures ovttas ja váikkuhit buori proseassajohtui .
Progresjonen i læremiddelutviklingen er blitt betraktelig bedre , sammenlignet med situasjonen for noen år siden .	Oahpponeavvuid ráhkadeami progrešuvdna lea dovdomassii buorránan jus buohtastahttá diliin mii lei moadde jagi dás ovdal .
Sametinget har egne prosjektkonsulenter med ansvar for de enkelte prosjekter , noe som har ført til at prosessen går raskere , samtidig som kvaliteten på oppfølgingen har blitt bedre .	Sámedikkis leat sierra prošeaktakonsuleanttat geat fuolahit ovttaskas prošeavttaid , ja dat leage dagahan ahte proseassa manná johtileappot , ja maiddái bearráigeahččama kvalitehta lea buorránan .
2.2 Utfordringer og behov	2.2 Hástalusat ja dárbbut
Ved starten av planperioden for denne strategiske planen kan utfordringene og behovene kort beskrives slik :	Dán strategalaš plána plánaáigodaga álgogeahčen sáhttá hástalusaid ja dárbbuid oanehaččat ná čilget :
2.2.1 Gjennomføring av det samiske læreplanverket i grunnskolen	2.2.1 Sámi oahppoplánaid čađaheapmi vuođđoskuvllas
Fremdeles vil det å skaffe ordinære læremidler til gjennomføringen av det samiske læreplanverket i grunnskolen være den største utfordringen og representere de største behovene .	Dábálaš oahpponeavvuid háhkan vuođđoskuvlla sámi oahppoplánaid čađaheami várás galgá ain leat stuorimus hástalus , ja dárbbut dakko leat stuorimusat .
Mye gjenstår , noe som også framgår av tilstandsbeskrivelsen i foregående punkt .	Lea ain olu mii váilu , nu go maiddái oaidnit diliid čilgemis ovddit čuoggás .
2.2.2 Ikrafttredelse av ny opplæringslov	2.2.2 Ođđa oahpahuslága fápmuiboahtin
Ny opplæringslov fastslår den individuelle retten til opplæring i samisk .	Ođđa oahpahusláhka nanne ovttaskas oahppi vuoigatvuođa oažžut sámegiel oahpahusa .
Dette vil medføre en økning i antallet elever over hele landet med samisk som andrespråk eller med faget samisk kultur og språk .	Dát mielddisbuktá ahte šaddet eambbo oahppit miehtá riikka geat ohppet sámegiela nubbingiellan dahje sámi giela ja kultuvrra .
Her er det både behov for tradisjonelle læremidler , men også for utvikling av ulike fjernundervisningsmetoder , siden lærersituasjonen de fleste steder hvor det er få elever som ønsker samisk vil være svært vanskelig .	Dán oktavuođas lea dárbu árbevirolaš oahpponeavvuide , muhto ferte maiddái ráhkadit iešguđetlágán gáiddusoahpahanvugiid , danne go eanas báikkiin gos leat unnán oahppit geat háliidit sámegieloahpahusa , lea váttis gávdnat oahpaheddjiid .
2.2.3 Utvikling av spesialpedagogiske læremidler	2.2.3 Erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeapmi
Utvikling og produksjon av spesialpedagogiske læremidler for samiske brukere står sentralt i den kommende perioden .	Erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeapmi ja buvttadeapmi sámi geavaheddjiid várás lea hui guovddážis boahtte áigodagas .
Det tenkes her både på ordinære spesialpedagogiske læremidler for de enkelte vanskeområdene , men særlig på multifunksjonelle læremidler .	Dás oaivvildit vuos dábálaš erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid iešguđetge váddosurggiide , muhto deattuhit erenoamážit multifunkšunála oahpponeavvuid .
De multifunksjonelle læremidlene kan inneholde mange ulike komponenter og tilpasninger i lyd , bilde og tekst , og fremstår ikke nødvendigvis som ett produkt .	Multifunkšunála oahpponeavvuin sáhttet leat olu iešguđetlágán komponeanttat ja heivehuvvon oasit , nugo jienat , govat ja teavsttat , eaige dat dárbbaš leat dušše ovtta vásedin ulbmila váste ráhkaduvvon .
Det vil være helt sentralt at utviklingen av spesialpedagogiske læremidler for samiske elever blir en del av realiseringen av en nasjonal plan og strategi for spesialpedagogiske læremidler .	Lea áibbas dárbbašlaš ahte erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeapmi sámi ohppiid várás šaddá oassin našunála plána ja erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid strategiija duohtandahkamis .
2.2.4 Gjennomføring av kompetansereformen	2.2.4 Gelbbolašvuođa ođasteami čađaheapmi
Kompetansereformen , med økt vekt på etter- og videreutdanning for voksne , vil kreve et betydelig løft mht. læremidler tilpasset denne aldersgruppen .	Gelbbolašvuođa ođasteapmi , mas rávisolbmuid lassi- ja joatkkaoahpahus eambbo deattuhuvvo , gáibida lasi oahpponeavvuid mat leat heivehuvvon juste dán agi olbmuide .
Det må søkes samarbeid med språksentrene som er etablert .	Ferte oččodit ovttasbarggu daiguin giellaguovddážiiguin mat leat ásahuvvon .
2.2.5 Systematikk i planlegging , utvikling og oppfølging av læremiddel-produksjonen	2.2.5 Systematihkka oahpponeavvobuvttadeami plánemis , ráhkadeamis ja čuovvoleamis
Selv om det er gjort store forbedringer mht. organisering og gjennomføring av læremiddel-utvikling og læremiddelproduksjon gjenstår mye .	Lea ain olu mii váilu vaikko oahpponeavvoráhkadeami ja oahpponeavvobuvttadeami organiseren ja čađaheapmi leat buorremuddui buoriduvvon .
Generelt vil det være nødvendig med en større grad av systematikk i planlegging , utvikling og oppfølging av produksjonen .	Oppalaččat lea dárbbašlaš doalahit buoret systematihka buvttadeami plánemis , ráhkadeamis ja bearráigeahččamis .
Videre vil det være nødvendig å styrke veiledningsaktiviteten overfor både forfattere og forlag .	Muđui lea dárbbašlaš nannet bagadallandoaimma sihke girječálliid ja lágádusaid ektui .
I denne sammenheng må bruken av konverteringsressursen for samiske lærere trekkes inn i vurderingen sammen med bedre organisering av forfattere i team med sterkere oppfølging og bedre veiledning .	Dán oktavuođas ferte árvvoštallat sámi oahpaheddjiid konverterenresurssaid geavaheami , ja maiddái movt joavkogirječálliid sáhttá buorebut organiseret vuđolet bearráigeahčuin ja bagadallamiin .
2.2.6 Omlegging av hovedmønsteret for typer læremidler	2.2.6 Rievdadit oahpponeavvomálliid váldominstara
Det vil også være nødvendig å vurdere en omlegging av hovedmønsteret for hvilke typer læremidler som bør utvikles innen et fagområde .	Lea maiddái dárbbašlaš árvvoštallat váldominstara rievdadeami das guđelágán oahpponeavvuid berre ráhkadit iešguđet fágasurggiid váste .
Hittil har en satset på å utvikle en omfattende elevbok som hovedtiltak for å dekke lærestoffet .	Dán rádjái leat vuosttažettiin deattuhan ráhkadit dárkilis ohppiidgirjiid mat gokčet áššiid maid oahppit galget oahppat .
Dette har vist seg å være en komplisert og tidkrevende prosess hvor det går relativt lang tid fra oppstart av utviklingsarbeidet til læreboka foreligger .	Dat lea dávjá šaddan váttis ja áddjás proseassan mas gollet iešáiggit dan rájesgo ráhkadanbargu álggahuvvo dassážii go oahppogirji lea válmmas .
Temaheftene kan knyttes konkret til læreplanenes opplærings-mål og på den måten svare bedre til intensjonene i både Reform- 94 og Reform- 97 om at læreplanene og ikke læreboka skal være styrende for opplæringen .	Fáddágihppagiid sáhttá njuolga čatnat oahppoplánaid oahpahusulbmiliidda , ja dainnalágiin gokčetge buorebut sihke Ođastus 94 ’ ja Ođastus 97 ’ mihttomeriid ahte leat oahppoplánat eaige oahppogirjjit mat mearridit oahpahusa .
Det må imidlertid være en forutsetning at temaheftene både i form og innhold blir kvalitativt høyverdige produkter og ivaretar nye opplæringsformer som f.eks. språkbad .	Almmatge ferte fuolahit ahte fáddágihppagat sihke hámi ja sisdoalu dáfus leat kvalitehtalaččat buorit ja ahte dat maiddái sisttisdollet ođđa oahpahusmálliid nugo omd giellalávguma .
2.2.7 Utvikling av nettbaserte løsninger for formidling av læremidler	2.2.7 Ráhkadit fierpmádatčovdosiid oahpponeavvuid gaskkusteapmái
Også når det gjelder metoder for formidling av læremidler bør det foregå en utvikling .	Maiddái oahpponeavvuid gaskkusteami metodaid berre ovdánahttit .
Spesielt vil det være viktig å legge til rette for utvikling av nettbaserte løsninger hvor læremidler formidles til skolene via Internett .	Lea erenoamáš deaŧalaš láhčit diliid nu ahte sáhttá ráhkadit fierbmečovdosiid , mat gaskkustit oahpponeavvuid skuvllaide Interneahta bokte .
I første omgang vil dette sannsynligvis være mest aktuelt som metode for å formidle ordlister , faktabøker og oppslagverk , pedagogisk programvare og temahefter .	Dát dáidá vuosttažettiin leat guovddáš vuohki gaskkustit sátnelisttuid , fáktágirjjiid ja čoavddagirjjid , pedagogalaš prográmmagálvvuid ja fáddágihppagiid .
Etter hvert som en får erfaring kan metoden utvides til å omfatte mer omfattende bøker .	Metoda sáhttá viiddidit maiddái stuorit girjjiide dađi mielde go hárjána doibmii .
2.2.8 Veiledning	2.2.8 Bagadus
Sametinget vil i planperioden ta initiativ til kompetanseoppbygging i tilknytning til samisk læremiddelutvikling , bl.a. gjennom seminarer og veiledning av forfattere , forlag og andre aktører .	Sámediggi áigu plánaáigodagas álggahit gelbbolašvuođahuksema sámi oahpponeavvoovdáneami oktavuođas , omd. seminarain ja bagadallamiin čálliid , lágádusaid ja eará oasseváldiid .
3 Samiske læremidler – rammer og regler	3 . Sámi oahpponeavvut – rámmat ja njuolggadusat
3.1 Regler for godkjenning	3.1 Dohkkeheami njuolggadusat
Regler for godkjenning av samiske lærebøker ble fastsatt av Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet 19. september 1985 .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta mearridii čakčamánu 19. b. 1985 sámi oahppogirjjiid dohkkeheami njuolggadusaid .
Reglene omfatter godkjenning av samiske lærebøker og samiske brevkurs for grunnskole og videregående opplæring samt for opplæring etter lov om voksenopplæring .	Njuolggadusat fátmmastit sámi oahppogirjjiid ja sámi reiveskuvllaid dohkkeheami vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa dásis , ja maiddái oahpahusa dohkkeheami rávisolbmuidoahpahusa lága vuođul .
Med lærebøker menes alle trykte læremidler som produseres for samiske elever som dekker vesentlige deler av et fags lærestoff eller kurs , og som elevene regelmessig skal bruke .	Oahppogirjjit leat buot printejuvvon oahpponeavvut mat ráhkaduvvojit sámi ohppiid várás , mat gokčet deaŧalaš osiid fága oahpahusmearis dahje kurssas , ja maid oahppit galget áiggis áigái geavahit .
Trykte læremidler som omfatter en mindre del av lærestoffet omfattes også av ordningen når disse utgis med offentlig støtte .	Dása gullet maiddái printejuvvon oahpponeavvut mat almmuhuvvojit almmolaš doarjagiin , ja guoskkahit unnit oasi oahpahusmearis .
Ved vurdering av om godkjenning kan gis skal det innhentes uttalelser fra flere instanser i tillegg til at Sametinget selv skal vurdere læremidlet .	Go árvvoštallá dohkkeheami , de ferte bivdit mearkkašumiid iešguđet ásahusain . Sámediggi galgá ieš maiddái árvvoštallat oahpponeavvu .
Godkjenningen er tillagt Sametinget , men avgjørelser kan påklages til departementet .	Dohkkeheapmi lea Sámedikki oahpahusossodaga duohken , muhto mearrádusaid sáhttá váidalit departementii .
Ordlister skal godkjennes av Samisk språkråd .	Sámi giellaráđđi galgá dohkkehit sátnelisttuid .
3.2 Institusjonelle rammer	3.2 Ásahusrámmat
Sametinget samhandler i sitt utviklingsarbeid med en lang rekke instanser , bl.a :	Sámedikki oahpahusossodat ovttasbargá ovdánahttinbarggustis iešguđet ásahusaiguin , ee. :
Forfattere og prosjektmedarbeidere	Girječálliiguin ja prošeaktamielbargiiguin
Skoler og skoleadministrasjonen i kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk	Sámegiela hálddašanguovllu suohkaniid skuvllaiguin ja skuvlahálddahusaiguin
Samiske forlag og andre forlag	Sámi lágádusaiguin ja eará lágádusaiguin
NRK .	NRK .
/ Sámi Radio	/ Sámi Radio:in
Produksjonsmiljøer for video o. l. .	Video je. buvttadanbirrasiiguin
Samiske kunstnere og kulturinstitusjoner	Sámi dáiddáriiguin ja kulturásahusaiguin
Samiske skoleråd i Sverige og Finland	Ruoŧa ja Suoms sámi skuvlaráđiiguin
Nasjonalt senter for læring og utvikling	Nasjonalt senter for læring og utvikling
Statens utdanningskontorer , særlig i Finnmark , Troms og Nordland	Stáhta oahpahuskantuvrraiguin , erenoamážit Finnmárkkus , Tromssas ja Nordlánddas
Nordisk samisk institutt	Sámi Instituhtain
Samisk høgskole	Sámi allaskuvllain
Samiske lærerorganisasjoner	Sámi oahpaheaddjeásahusaiguin
3.3 Ressurser	3.3 Resurssat
Ressursene til utvikling og produksjon av samiske læremidler kommer i alt vesentlig fra Kirke , - utdannings- og forskningsdepartementet .	Eanas sámi oahpponeavvuid ráhkadeami ja buvttadeami resurssat bohtet Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementtas .
Tildelingen skal dekke læremidler til både grunnskole og videregående opplæring innen alle de tre samiske språkgruppene .	Juolludeapmi galgá gokčat sihke vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla oahpponeavvuid buot golmma sámi giellajoavkku dáfus .
Tildelingen har i årene før denne planens virkeperiode ligget på et nivå fra 8 til 11 mill. pr år .	Ovddeš jagiid juolludeamit , ovdal dán plána doaibmaáigodaga , leat leamaš gaskal 8 ja 11 miljovnna ruvnno jahkásaččat .
Størrelsen på tildelingen har i stor grad vært begrunnet med det økte behovet for samiske læremidler knyttet til gjennomføringen av henholdsvis Reform- 94 og Reform- 97.	Sámi oahpponeavvuid dárbu mii bohciidii Ođastus 94 ’ ja Ođastus 97 ’ geažil , lea leamaš ruhtajuolludeami sturrodaga deataleamos ágga .
I tillegg til midlene fra Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet foreligger disse mulighetene til finansiering av læremiddelutvikling :	Lassin Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementta juolludemiide sáhttá maiddái oažžut doarjaga oahpponeavvoráhkadeapmái dáin ásahusain :
Barne- og familiedepartementet , til læremidler for barnehagene	Mánáid- ja bearašdepartementtas mánáidgárddiid oahpponeavvuide
Statens utdanningskontorer , til FoU-arbeid	Stáhta oahpahuskantuvrras DOB-doaimmaide
Samordningsrådet for Finnmark utdanningsregion ( SUFUR ) , til læremidler for voksenopplæring .	Samordningsrådet for Finnmark utdanningsregion ( SUFUR ) rávisolbmuidoahpahusa oahpponeavvuide
Samiske skoleråd i Sverige og Finland , for samproduksjoner	Sámi skuvlaráđiin Ruoŧas ja Suomas oktasaš bargguide
4 Samiske læremidler – profil og prioritering 2001-2005	4 - Sámi oahpponeavvut – profiila ja vuoruheamit2001- 2005
4.1 Hovedstrategi : Konsentrert satsing	4.1 Váldostrategiija : Vuoruhuvvon doaibmabijut
Det har vært et hovedmål de siste årene at samiske og norske elever skal ha et likeverdig læremiddeltilbud .	Maŋemus jagiid váldostrategiija lea leamaš fuolahit ahte sámi ja dáčča ohppiin leat ovttadássásaš oahpponeavvofálaldagat .
I særlig grad har læremidler for grunnskolen og bøker i samisk språk vært prioritert .	Erenoamážit leat vuođđoskuvlla oahpponeavvut ja sámegielgirjjit leamaš vuoruhuvvon .
Videre har det vært lagt til grunn at eleven og elevens behov skal settes i sentrum .	Muđui leat deattuhan ahte oahppi ja oahppi dárbbut galget leat guovddážis .
Det vil si at mindre vekt har blitt lagt på lærerveiledninger og hjelpebøker for lærere .	Dát mearkkaša ahte oahpaheaddjebagadallamat ja oahpaheddjiid veahkkegirjjit eai leat deattuhuvvon .
I virkeperioden til forrige strategiske plan , perioden 1996-2000 , ble hovedstrategien lagt om fra bred satsing til konsentrasjon og stram prioritering .	Ovddit strategalaš plána doaibmaáigodagas , 1996-2000 , rievdaduvvui strategiija viiddis doaimmaheamis dárkilit jurddašeapmái ja čavgadis vuoruheapmái .
Dette har vist seg å være en riktig og effektiv strategi .	Lea duođaštuvvon ahte dát lea rievttes ja buorre strategiija .
For denne planens virkeperiode , perioden 2001-2005 , vil derfor samme strategi bli fulgt .	Danne čuovvut seamma strategiija maiddái dán plána doaibmaáigodagas , 2001-2005 .
Det vil si at det innenfor de tilgjengelige ressursene vil bli en konsentrert innsats rundt utvalgte prosjekter .	Dat mearkkaša ahte mii bargat áŋgirit dihto prošeavttaiguin juolluduvvon resurssaid siskkobealde .
Et vesentlig argument for en konsentrert innsats er de klare begrensningene som ligger i kompetanse og kvalitet på utviklingssiden .	Dat čielga ráddjejumit mat leat ovdánahttinbeali gelbbolašvuođas ja kvalitehtas , leat guovddážis čuollame vuoruhuvvon doaibmabijuid beali .
En for sterk spredning på for mange prosjekter vil senke framdriften og redusere kvaliteten .	Jus háddje ruđaid ja návccaid liiggás olu prošeavttaide , de gáržžida doaimma , ja maiddái kvalitehta hedjona .
4.2 Profil og prioritering 2001-2005	4.2 Profiila ja vuoruheamit 2001-2005
4.2.1 Vektlegging av satsing på de ulike samiske språkgruppene	4.2.1 Iešguđet sámi giellajoavkkuid doaibmabijuid deattuheapmi
I planperioden vil det bli satset på utvikling og produksjon av læremidler innen alle de tre samiske språkgruppene .	Plánaáigodagas áigut bargat buot golmma sámi giellajoavkkuid oahpponeavvuid ráhkademiin ja buvttademiin .
Den største satsingen vil bli knyttet til utvikling og produksjon av læremidler i og på nordsamisk .	Stuorimus doaibmabijut gusket davvisámegiela oahpponeavvuid ráhkadeapmái ja buvttadeapmái .
På lulesamisk og sørsamisk velges en strategi hvor hovedmålet er en vitalisering og videreutvikling av språket .	Julevsámegiela ja lullisámegiela dáfus válljet dakkár strategiija man váldoulbmil lea ođđasis ealáskuhttit ja ovddidit giela .
Satsingen for disse to språkgruppenes vedkommende vil derfor i stor grad konsentreres om læremidler i samisk språk , men med endel andre utvalgte prosjekter .	Danne šaddetge oahpponeavvut sámegielas hui guovddážii dán guovtti giellajoavkku doaibmabijuin , muhto leat gal maiddái eará vuoruhuvvon prošeavttat .
Det vil bli lagt til rette for kapasitetsøkende tiltak i lulesamisk og sørsamisk område , bl.a. gjennom rekruttering av nye forfattere .	Julev- ja lullisámiguovlluin lágiduvvojit ovddidandoaimmat nu ahte oahpponeavvodilli buorrána , omd. oččodit ođđa girječálliid .
4.2.2 Språkpolitiske prioriteringer	4.2.2 Giellapolitihkalaš vuoruheamit
I planperioden vil Sametingets organer prioritere språkutviklingsarbeid .	Sámedikki orgánat vuoruhit giellaovddiidanbargguid plánaáigodagas .
Det satses på at Sametingets termgrupper og språkdatabasen kan yte service i utvikling av læremidler .	Lea jurdda ahte Sámedikki tearbmajoavkkut ja gielladatabaset sáhttet leat veahkkin oahpponeavvuid ráhkadeamis .
Det må utvikles en politikk for språket i læremidlene .	Oahpponeavvuide ferte ovddiiduvvot giellapolitihkka .
Det aksepteres at internasjonale faguttrykk i visse tilfeller benyttes uten at det utvikles spesifikke samiske termer .	Lea dohkálaš geavahit riikkaidgaskasaš doahpagiid muhtomin , almmá ráhkatkeahttá ođđa sámegiel tearpmaid .
4.2.3 Fordeling på utdanningsnivå	4.2.3 Oahpahusdásiid juohku
Høyeste prioritet i planperioden gis til utvikling av læremidler for grunnskolen .	Plánaáigodaga deataleamos ášši lea ráhkadit oahpponeavvuid vuođđoskuvlii .
Så vidt mye gjenstår før læremidler tilpasset de nye læreplanene er utviklet at dette fremdeles må ta en betydelig del av de tilgjengelige utviklingsressursene .	Lea ain olu mii váilu ovdalgo oahpponeavvut válbmanit mat leat heivehuvvon ođđa oahppoplánaide , ja danne fertege daidda geavahit stuora oasi juolluduvvon buvttadanresurssain .
Innen grunnskolen vil det bli satset sterkest på utvikling av læremidler til mellomtrinnet .	Vuođđoskuvllas barget garrasepmosit gaskadási oahpponeavvuid ráhkademiin .
Innen nærmere bestemte fagområder , se pkt. 4.2.4 , satses det på å følge opp læreplanene i videregående opplæring .	Dihto fágasurggiid siskkobealde , gč 4.2.4 , geahččalit čuovvut joatkkaoahpahusa fágaplánaid .
Høy prioritet gis i planperioden til utvikling av spesialpedagogiske læremidler , herunder multifunksjonelle læremidler , for alle utdanningsnivåene .	Plánaáigodagas áigut erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeami vuoruhit hui bajás , nugo ovdamearkka dihte multifunkšunála oahpponeavvuid buot oahpahusdásiid várás .
I begynnelsen av perioden vil imidlertid hovedvekten legges på oppbygging av kompetanse og kapasitet .	Áigodaga álgogeahčen lea váldodeaddu gelbbolašvuođa ja kapasitehta ovddideamis .
På barnehageområdet er det stor mangel på læremidler tilpasset samiske barnehager .	Mánáidgárdesuorggis leat hirbmat unnán oahpponeavvut mat leat sámi mánáidgárddiide heivehuvvon .
Det må derfor satses på utgivelse av ulike læremidler tilpasset samiske barnehager , veiledning og oppfølging av barnehager og kommuner , seminar for de samiske barnehagene , samt veilede morsmålstrenere og utviklingsarbeid i barnehagene .	Danne ferte áŋgiruššat almmuhit iešguđetlágán oahpponeavvuid mat leat heivehuvvon sámi mánáidgárddiide , bagadallat ja gozihit mánáidgárddiid ja suohkaniid , semináraid sámi mánáidgárddiide , ja bagadallat eatnigiellahárjeheddjiid ja ovddidanbarggu mánáidgárddiin .
Sametinget bør også legge til rette for at det skapes nye arenaer for samarbeid , slik at det utformes ulike læremidler tilpasset barnehagene .	Sámediggi berre maiddái lágidit ođđa ovttasbargoarenaid háhkama , vai hábmejuvvojit sierralágán oahpponeavvut mat leat heivehuvvon mánáidgárddiide .
Som et ledd i gjennomføring av kompetansereformen prioriteres utvikling av spesielle læremidler for voksne .	Oassin gelbbolašvuođa ođasteami čađaheamis , vuoruhit erenoamáš oahpponeavvuid ráhkadeami rávisolbmuid váste .
Satsingen avgrenses til fagområder innenfor grunnskole og videregående opplæring .	Doaibmabijut gusket vuosttažettiin vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa fágasurggiide .
Øvrige fagområder defineres utenfor denne planens virkeområde .	Eará fágasuorggit gieđahallojuvvojit olggobealde dán plána doaibmasuorggi .
4.2.4 Fordeling på fagområder og utdanningsnivåer	4.2.4 Fágasurggiid ja oahpahusdásiid juohku
Høyeste prioritet gis til utvikling av læremidler i samisk språk og innen fagområder hvor det samiske innholdet står sentralt .	Váldodeaddu biddjo sámegiela oahpponeavvuid ráhkadeapmái , ja eará fágasurggiid oahpponeavvuide main sámi sisdoallu lea guovddážis .
Dette gjelder på alle utdanningsnivåer .	Dát guoská buot oahpahusdásiide .
På andre fagområder , spesielt i videregående opplæring , aksepteres i større grad læremidler på norsk eller annet språk , f.eks. engelsk .	Muhtun fágasurggiin , erenoamážit joatkkaoahpahusas , dohkkejit dárogiel dahje eará giela oahpponeavvut buorebut go eará dásiin , omd. eŋgelasgiel oahpponeavvut .
Oversettelser , kombinert med tilrettelegging og bearbeiding , aksepteres på områder hvor dette er aktuelt , f eks i matematikk .	Jorgaleamit , heiveheamit ja rievdadeamit leat dohkálaččat dakkár surggiin main lea dárbbašlaš , omd. matematihkas .
Der hvor det er aktuelt benyttes eksisterende IT- program som basis for oversettelser .	Dálá IT-prográmmat geavahuvvojit jorgalemiid vuođđun go ain lea dárbbašlaš .
For grunnskolens vedkommende har følgende fagområder høyeste prioritet på nordsamisk :	Vuođđoskuvllaid dáfus lea davvisámegielas váldodeaddu čuovvovaš fágasurggiin :
Kristendomskunnskap med religions- og livssynsorientering for mellomtrinnet og ungdomstrinnet	Risttalašvuođamáhttu oskku- ja eallinoainnudieđuiguin gaskadásisja nuoraidskuvlladásis
Samisk som andrespråk .	Sámegiella nubbingiellan .
Lærebøker og temahefter for 9. og 10. klasse	Oahppogirjjit ja fáddágihppagat 9. ja 10. luohkáide
Oversetting og tilpasning av læremidler i matematikk for hele grunnskolen	Matematihkkaoahpponeavvuid jorgaleamit ja heiveheamit olles vuođđoskuvlii
Norsk for elever med samisk som førstespråk for mellomtrinnet	Dárogiella ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan gaskadásis
Temahefter i samfunnsfag , spesielt om samiske forhold	Servodatfága fáddágihppagat , erenoamážit sámi diliid birra
Lærebøker og temahefter i natur- og miljøfag for ungdomstrinnet , spesielt om samiske og lokale forhold	Luonddu- ja birasfága oahppogirjjit ja fáddágihppagat nuoraidskuvlladássái , erenoamážit sámi ja báikkálaš diliid birra
Temahefter i musikk	Musihka fáddágihppagat
På lulesamisk prioriteres i tillegg til bøker i samisk som førstespråk temahefter som kan brukes i samisk som andrespråk , samisk språk og kultur , duodji , heimkunnskap og musikk .	Julevsámegielas deattuhit , earret sámegiella vuosttašgiellan-fága girjjiid , maiddái fáddágihppagiid mat sáhttet geavahuvvot fágain sámegiella nubbingiellan , sámi giella ja kultuvra , duodji , ruovttudoallooahppu ja musihkka .
På sørsamisk prioriteres grunnbøker for elevene i samisk språk .	Lullisámegielas deattuhit vuođđogirjjiid ohppiide sámegielas .
I tillegg utvikles temahefter , spesielt om samiske forhold .	Lassin ráhkadit maiddái fáddágihppagiid , erenoamážit sámi diliid birra .
For alle tre hoveddialektene legges det større vekt på utvikling av IKT-læremidler .	Buot golmma váldosuopmanis deattuhit erenoamážit IKT-oahpponeavvuid ráhkadeami .
Sametinget vil bidra til at det opprettes et samisk nettsted .	Sámediggi áigu doarjut ahte ásahuvvo sámi neahttabáiki .
For videregående opplæring følges den prioritering for utvikling av læremidler for de ulike fag som er nærmere beskrevet i avsnitt 5.2.4 .	Joatkkaoahpahusas vuoruhit iešguđet fágaid oahpponeavvuid ráhkadeami nu go lagabui lea čilgejuvvon 5.2.4 čuoggás .
I denne planen vil prioritering av utvikling av spesialpedagogiske læremidler bli fastlagt .	Dán plánas mearridit erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeami vuoruhemiid .
4.2.5 Fordeling på type læremidler	4.2.5 Oahpponeavvomálliid juohku
I planperioden satses det på følgende fordeling på ulike typer læremidler :	Plánaáigodagas galget iešguđetlágán oahpponeavvut ráhkaduvvot čuovvovaš vuoruheami vuođul :
Innen de ulike fagområdene vil det bli satset på en kombinasjon av lærebøker og temahefter , men hvor temahefter etterhvert gis større plass , jfr. avsnitt 2.2.6 .	Iešguđetge fágasuorggis ráhkadit sihke oahppogirjjiid ja fáddágihppagiid , muhto dađistaga galget fáddágihppagat boahtit eambbo oidnosii , gč 2.2.6 čuoggá .
Sammen med læreplanen og de metodiske veiledningene representerer dette det nødvendige minimum av tilbud .	Dát ovddastit vuolimus meari fálaldagain mat gáibiduvvojit , oktan oahppoplánain ja metodalaš bagadallamiiguin .
Temahefter lages samtidig for alle tre språkgrupper , med felles illustrasjoner og bilder .	Fáddágihppagat galget oktanis ráhkaduvvot buot golmma giellajoavkkuide , ja dain galget leat oktasaš govvideamit ja govat .
Også norske , nordiske og internasjonale samproduksjoner av temahefter benyttes der det er mulig .	Maiddái norgalaš , davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš oktasaš fáddágihppagat geavahuvvojit go lea vejolaš .
For video og multimedialæremidler benyttes dubbing i stor grad for å sikre at samisk språk blir brukt aktivt i moderne sammenhenger .	Eanas videoid ja multimediaoahpponeavvuid dubbejit sihkkarastin dihte ahte sámegiella geavahuvvo aktiivvalaččat maiddái ođđamállet oktavuođain .
Faktabøker og leksika oversettes og utvikles ikke separat .	Fáktágirjjit ja leksikonat jorgaluvvojit , eaige ráhkaduvvo sierra .
4.2.6 Vektlegging mellom egenproduksjon og oversettelser	4.2.6 Ráhkadeami ja jorgaleami deattuheapmi
Hovedvekten legges i planperioden på egenproduksjoner på samisk .	Plánaáigodagas deattuhit vuosttažettiin sámegiel oahpponeavvuid ráhkadeami .
Behovet for oversettelser , kombinert med tilrettelegging , ses i forhold til målet om reell tospråklighet .	Jorgalemiid ja heivehemiid dárbbu ferte árvvoštallat guovttegielalašvuođa ektui .
Som en følge av dette aksepteres i større grad at et læremiddel enten foreligger på samisk eller norsk , evt. på engelsk .	Dát mielddisbuktá ahte oahpponeavvut sáhttet leat juogo sámegillii dahje dárogillii , muhto maiddái eŋgelasgillii .
Dette gjelder særlig i videregående opplæring .	Dát guoská erenoamážit joatkkaskuvllaide .
4.2.7 Vektlegging av samarbeidsrelasjoner	4.2.7 . Ovttasbargooktavuođaid deattuheapmi
Det nordiske samarbeidet med samiske skoleråd i Sverige og Finland styrkes , og knyttes til konkrete utviklingsprosjekter .	Davviriikalaš ovttasbargu Ruoŧa ja Suoma sámi skuvlaráđiiguin galgá nannejuvvot , ja dain galgá leat konkrehta oktavuohta ovdánahttinprošeavttaide .
Samarbeidet med Nasjonalt senter for læring og utvikling utvikles videre , særlig innen læremiddelforskning og effektivisering av utviklingsprosessen .	Ovttasbargu Nasjonalt senter for læring og utvikling:in galgá ain ovdánahttojuvvot , erenoamážit oahpponeavvodutkama ja ovdánahttinproseassa buorideami dáfus .
Samisk høgskole trekkes inn i et samarbeid , spesielt knyttet til kompetanseutvikling og utvikling av konkrete læremidler .	Sámi allaskuvla searvá ovttasbargui , erenoamážit gelbbolašvuođaovdánahttima ja konkrehta oahpponeavvuid ráhkadeami dáfus .
Samisk språkråd benyttes i økende grad i terminologiutvikling og språklig granskning .	Sámi giellaráđđi galgá eambbo geavahuvvot terminologiijaráhkadeamis ja gielalaš árvvoštallamiin .
Arbeidsdelingen mellom Sametinget og forlagene videreutvikles .	Sámedikki ja lágádusaid gaskasaš bargojuohku ovdánahttojuvvo ain viidáseappot .
Dette betyr at forlagene gis større ansvar for hele læremiddelutviklingsprosessen og at Sametingets rolle i større grad knyttes til planlegging , overordnet prosjektstyring , veiledning , kvalitetssikring , kompetanseutvikling og evaluering .	Dát mearkkaša ahte lágádusat ožžot stuorit ovddasvástádusa dievaslaš ovdánahttinprošeavttaide , ja ahte Sámedikki rolla dađistaga laktása plánemii , bajit prošeaktastivremii , bagadallamii , kvalitehtasihkkarastimii , gelbbolašvuođaovdánahttimii ja evalueremii .
Antall forlag som gis slike oppgaver søkes utvidet .	Mii geahččalit gávdnat eambbo lágádusaid mat sáhtáše dákkár bargguid doaimmahit .
Det arbeides med en videreutvikling av kontraktsformene slik at en sterkere oppfølging av forlagene blir mulig .	Kontráktahámit ovdánahttojuvvojit nu ahte šaddá vejolaš buorebut bearráigeahččat lágádusaid .
4.2.8 Kvalitets- og kompetansesatsing	4.2.8 Kvalitehta- ja gelbbolašvuođadoaimmat
I planperioden satses det på videreutvikling av følgende tiltak :	Plánaáigodagas galgat čuovvovaš doaibmabijuid ovdánahttit viidáseappot :
Rekrutterings- , stimulerings- og kompetansehevingstiltak overfor forfattere	Rekrutteren- , stimuleren- ja gelbbolašvuođaloktendoaimmat girječálliid ektui
Overordnet prosjektstyring og oppfølging overfor forlag	Bajit prošeaktastivren ja bearráigeahččan lágádusaid dáfus
Organisasjons- og kompetanseutvikling innad i Sametinget	Organisašuvdna- ja gelbbolašvuođaovdánahttin Sámedikki siskkobealde
Brukerundersøkelser og evalueringer .	Geavaheaddjeiskkadeamit ja evalueremat
5 Samiske læremidler - omfang på satsing 2001-2005	5 - Sámi oahpponeavvut - doaimmaid viidodat 2001-2005
5.1 Læremidler for barnehagene	5.1 Oahpponeavvut mánáidgárddiide
Sametinget vil årlig sette av ressurser til utvikling av samiske læremidler for barnehager .	Sámediggi áigu jahkásaččat várret resurssaid sámi oahpponeavvuid ráhkadeapmái mánáidgárddiide .
5.2 Omfang av satsing på læremidler innen rammen for midler fra Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet	5.2 Oahpponeavvuid ráhkadeami viidodat mat leat Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementta rámmaid siskkobealde
For hele planperioden , årene 2001 til 2005 , betyr dette kr 70 000 000 .	Dát mearkkaša ahte olles plánaáigodahkii , 2001-2005 jagiin , oažžut oktiibuot 70 000 000,- ruvnno .
Med en konsentrert satsing og konkret prioritering som beskrevet i de foregående punkter vil dette innebære følgende utvikling og produksjon av samiske læremidler :	Dát mielddisbuktá čuovvovaš ráhkadeami ja buvttádeami sámi oahpponeavvuin go bargat vuoruhuvvon doaibmabijuid ja konkrehta vuoruhemiid vuođul , nugo ovddit čuoggáin leat čilgen :
5.2.1 Læremidler for grunnskolen , nordsamisk	5.2.1 Vuođđoskuvlla oahpponeavvut , davvisámegiella :
Innenfor rammene vil det bli utviklet og produsert følgende læremidler for grunnskolen , nordsamisk :	Rámmaid siskkobealde ráhkaduvvojit ja buvttaduvvojit čuovvovaš oahpponeavvut vuođđoskuvlii , davvisámegillii :
Elevbok i samisk som førstespråk for 7. klasse	Ohppiidgirji sámegielas vuosttašgiellan 7. luohkkái
Elevbok i samisk som andrespråk for 9. og 10. klasse	Ohppiidgirji sámegielas nubbingiellan 9. ja 10. luohkáide
Elevbok i norsk for samiske elever for 5. , 6. og 7. klasse	Ohppiidgirji dárogielas sámi ohppiide 5. , 6. ja 7. luohkáde
Elevbok i samfunnsfag for 7. og 10. klasse	Ohppiidgirji servodatfágas 7. ja 10. luohkáide
Elevbok i KRLfaget for 5. , 6. og 7. klasse	Ohppiidgirji ROE-fágas 5. , 6. ja 7. luohkáide
Temahefter i KRL-faget for 8. , 9. og 10. klasse	Fáddágihppagat ROE-fágas 8. , 9. ja 10. luohkáide
Oversettelse og tilrettelegging av læremidler i matematikk for 2. til 10. klasse	Oahpponeavvuid jorgaleamit ja heiveheamit matematihkas 2. luohkás 10. luohkkái
Temahefter i musikk for 2. til 10. klasse	Fáddágihppagat musihkas 2. luohkás 10. luohkkái
Ved slutten av planperioden vil dette gi følgende dekning mht. læremidler for grunnskolen , nordsamisk :	Plánaáigodaga loahpageahčen šaddet vuođđoskuvlla , davvisámegiela oahpponeavvut dáinnalágiin :
Småskoletrinnet	Fága Smávvaskuvladássi Gaskadássi Nuoraidskuvladássi
Ungdomstrinnet 1 .	Sámegiella 1. giellan
kl 3 .	ROE-fága
kl 4 .	Duodji
kl 5 .	Musihkka
kl Samisk 1. språk	Sámegiella 1. giellan
Samisk 2. språk	Sámegiella 2. giellan
Samisk språk og kultur	Sámi giella ja kultuvra
Norsk for samiske elever	Dárogiella sámi ohppiide
Samfunnsfag	Servodatfága
KRL-faget	ROE-fága
Duodji	Duodji
Matematikk	Matematihkka
Heimkunnskap	Ruovttudoallooahppu
Natur- og miljøfag	Luonddu- ja birasfága
Musikk	Musihkka
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging	Ohppiidgirji Fáddágihpa Jorgaleapmi , heiveheapmi
5.2.2 Læremidler for grunnskolen , lulesamisk	5.2.3 Vuođđoskuvlla oahpponeavvut , lullisámegiella :
Innefor rammene vil det bli produsert følgende læremidler for grunnskolen , lulesamisk :	Rámmaid siskkobealde buvttaduvvojit čuovvovaš oahpponeavvut vuođđoskuvlii , lullisámegillii :
Elevbok i samisk som førstespråk for 2. , 9. og 10. klasse	Ohppiidgirji sámegielas nubbingiellan 8. , 9. ja 10. luohkáide
Temahefter i samisk som andrespråk for 1. til 7. klasse	Fáddágihppagat sámi gielas ja kultuvrras 1. luohkás 7. luohkkái
Elevbok i samisk språk og kultur for 2. til 7. klasse	Fáddágihppagat duojis 1. luohkás 7. luohkkái
Temahefter i norsk for samiske elever for 1. til 10. klasse	Fáddágihppagat ruovttudoallofágas 1. luohkás 7. luohkkái
Temahefter i duodji for 1. til 7. klasse	Fáddágihppagat musihkas 1. luohkás 7. luohkkái
Temahefter i heimkunnskap for 5. , 6. og 7. klasse	Plánaáigodaga loahpageahčen šaddet vuođđoskuvlla , lullisámegiela oahpponeavvut dáinnalágiin :
Temahefter i natur- og miljøfag for 8. , 9. og 10. klasse	Fága Smávvaskuvladássi Gaskadássi Nuoraidskuvladássi
Ungdomstrinnet 1 .	Sámegiella 1. giellan
kl 3 .	ROE-fága
kl 4 .	Duodji
Samisk 1. språk	( 9 ) Religiovdna
Samisk 2. språk	( 10 ) Luonddufága
Samisk språk og kultur Norsk for samiske elever	( 11 ) Sámegiella ekonomalaš / administratiivalaš fágaid suorgefágan
Matematikk Heimkunnskap	( 12 ) Márkanastinfága
Natur- og miljøfag	( 13 ) Hálddahusoahppu
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging 5.2.3 Læremidler for grunnskolen , sørsamisk	5.3 Doaimmaid viidodat mat leat Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementta liige ruhtadeami vuođul
Innefor rammene vil det bli produsert følgende læremidler for grunnskolen , sørsamisk : Elevbok i samisk som andrespråk for 8. , 9. og 10. klasse	Jus plánaáigodagas oažžut lassijuolludemiid Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementtas earret dan 70 000 000,- ruvnno , de lea vejolaš ráhkadit : / buvttadit
Temahefter i samisk språk og kultur for 1. til 7. klasse	Oahpponeavvuid rávisolbmuide vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa fágasurggiin
Temahefter i duodji for 1. til 7. klasse	Geavaheaddjeiskkademiid ja evalueremiid
Temahefter i heimkunnskap for 1. til 7. klasse	5.4 Erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeami viidodat
Temahefter i musikk for 1. til 7. klasse	Jahki 2000:s lea juolluduvvon 1 700 000,- ruvnno .
Ved slutten av planperioden vil dette gi følgende dekning mht. læremidler for grunnskolen , sørsamisk :	Dán plánas mearriduvvo makkár vuoruheamit galget čađahuvvot erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeamis .
Fag Småskoletrinnet Mellomtrinnet Ungdomstrinnet	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 26. b. dii. 11.05 .
Samisk 2. språk Samisk språk og kultur	Plána ja politihka kantuvrra ( KPP . )
Norsk for samiske elever	02.09.97 notáhta , dok .
KRL-faget	Sámi mátkeealáhusplána , 1999 njukčamánnu
Duodji	30.08.99 ja 05.01.00 gulaskuddanreive
Matematikk Heimkunnskap	Boahtán gulaskuddancealkámušat :
Natur- og miljøfag Musikk	ÁRRAN , 8270 ÁJUOKTA , 05.11.99
Elevbok Temahefte Oversettelse , tilrettelegging	Norlándda , Tromssa ja Finnmárkku boanddaidsearvi , 14.12.99
5.2.4 Læremidler for videregående opplæring	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi , 10.12.99
Reindriftsfag Samisk musikk	Norlándda fylkkagielda , 13.12.99
Historie VK II Samfunnslære	Tromssa fylkkagielda , 16.12.99
Samisk kulturkunnskap Kroppsøvning	Davvi-Trøndelága fylkkamánni , 13.12.99
Markedsføring Forvaltningslære	Sámi kulturmuitoráđđi , 20.12.99
Læremidler for voksne innen grunnskolens og videregående opplærings fagområder	Deanu gielda , 14.12.99 Nuorta-Finnmárkku boazodoallohálddahus , 03.01.2000
Brukerundersøkelser og evalueringer .	Boazodoallohálddahus , 9510 Áltá , 03.01.2000
5.4 Omfang av satsing på spesialpedagogiske læremidler	Ráissa gielda , 24.01.2000 Norkáhpa gielda , av 28.01.2000
Utvikling av spesialpedagogiske læremidler forutsettes dekket ved egen bevilgning .	Kárášjoga gielda , 10.02.2000 faksa , 23.02.2000 ja 23.02.2000 reivvet
For år 2000 er det satt av kr 1 700 000 .	Porsáŋggu gielda , 10.02.2000 Deanu gielda , 03.03.2000
Saken avsluttet 26. mai 2000 kl. 11.05 .	Saemien Sijte , 7760 Snoasa , 21.03.2000
Sak 29/00 Sametingets reiselivspolitikk	Mátta-Trøndelága fylkkamánni , 04.04.2000
Saken påbegynt 25. mai 2000 kl. 16.15 . I. Dokumenter	Norges tekniske-naturvitenskapelig universitet ( NTNU ) , 04.02.2000
Notat fra Samisk kulturminneråd til Sametinget av 07.08.95	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Samisk reiselivsplan , mars 1999 . Høringsbrev av 30.08.99 og 05.01.00	Sámedikki bealis lea danne eaktun ahte doaimma stivrejit ja bearráigehččet sápmelaččat .
ÁRRAN , 8270 DRAG / ÁJUOKTA av 05.11.99 Destinasjon Alta A / S av 06.12.99	Sámi mátkeealáhusa ferte hábmet sámi eavttuid vuođul ( gč. čuo. 5.4.3 s. 41 ) .
Finnmark fylkeskommune , 9815 VADSØ av 13.12.99 Nordland , Troms og Finnmark Bondelag av 14.12.99	Sámi kultuvra ovdána oruskeahttá , vaikke vel mátkeealáhusa oktavuođas dávjá biddjojit árbevierut fuomášumi guovddážii .
Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi / Norsk Reidriftsamers Landsforbund av 10.12.99	Kultuvra ovddasta buolvvaid guovddáš kulturbeliid gieđahallama , dulkoma ja gaskkusteami boahtte bulvii .
Nordland fylkeskommune av 13.12.99 Troms fylkeskommune av 16.12.99	Kultuvrras lea danne sáhka maiddái dálá áiggis ja boahtteáiggis .
ÁRRAN , 8270 DRAG / ÁJUOKTA , referanse F991573- 002 LA	Ferte maid deattuhit oktavuođa ealáhusa ja kultuvrra gaskka .
Boazodoallohálddahus / Reindriftsforvaltningen , 9510 ALTA , av 03.01.00 Nordreisa kommune av 24.01.00	Ferte sihkkarastit árbevirolaš ealáhusdoaimmaid ja addit ovdánanvejolašvuođaid ođđa ealáhusaide .
Kárášjoga gielda / Karasjok kommune , faks av 10.02.00 , brev av 23.02.00 og 23.02.00 Porsanger kommune av 10.02.00	Sivvan dasa go lea nu stuorra dárbu ođđa buktagiid gávdnat , lea go lea dárbu ovddidit eambbo iešguđetlágan bargosajiid sámi guovlluin .
Deanu gielda / Tana kommune av 03.03.00 Saemien Sijte , 7760 Snåsa , av 21.03.00	Danne lea ge dárbu bidjat fuomášumi ealáhusaide ja bargosajiide olggobealde vuođđoealáhusaid .
Fylkesmannen i Sør-Trønderlag av 04.04.00 Norges tekniske-naturvitenskapelig universitet ( NTNU ) av 04.02.00	Earret eará lea deaŧalaš ráhkadit bargosajiid daid bargosajiid sadjái mat nohket vuođđoealáhusain ja almmolaš suorggis .
Innleverte forslag og eventuelle merknader Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Prinsihpalaš oainnu ektui sámi kultuvrra geavaheapmái buvttan sámi mátkeealáhusas , dáhttu Sámediggi deattuhit :
I denne sammenheng danner kulturminner , museer , og produksjon og slag av duodji potensiale for samisk reiseliv .	Sámedikki mielas lea ássama bisuheapmi sámi guovlluin okta daid deataleamos bargguin mat dikkis leat , danne go dát ássan lea sámi kultuvrra vuođu oassin .
Imidlertid skaper masseturisme og ukritisk bruk av samisk kultur i reiselivssammenheng en rekke utfordringer .	Sámedikki ealáhuspolitihka váldomihttomearrin leat nana ja ealli servodagat bissovaš ássamiin ja máŋggabeallásaš ealáhusaiguin .
Fra Sametingets side er det derfor avgjørende med samisk styring og kontroll av virksomheten .	Sámi geavahan- ja ássanguovllut eai leat dušše sámi ealáhusaid vuođđun , muhto leat maid deaŧalaš kultuvrralaš referánsarámmat .
Samisk reiseliv skal utformes på samiske premisser ( jf. punkt 5.4.3 s. 41 ) .	Danne lea hui deaŧalaš sámi kultuvrra seailluheapmái ja ovddideapmái mo guovllut hálddašuvvojit .
Samisk kultur er i stadig utvikling , selv om det i reiselivssammenheng ofte fokuseres på tradisjoner .	Dat maid stuorraservodat atná meahccin unnán árvoduddjomiin , sáhttá sápmelaččaide leat kultureanadat maid geavahit aktiivvalaččat .
Kultur representerer generasjoners bearbeidelse , fortolkninger og overføringer fra hele eller deler av de grunnleggende kulturelementene til neste generasjon .	Sámi guovlluin leat luondduriggodagat ieš vuođđun sámi álbmoga leahkimii , ja leat danne hui guovddážis sámi kultuvrra seailluheamis ja ovddideamis .
Kulturen handler derfor også om nåtiden og fremtiden . Sammenhengen mellom næring og kultur må også understrekes .	Sámedikki politihka vuođđun lea vuođđofilosofiija mas biras , luondu ja resurssat ieža mearridit mo luonddu galgá geavahit .
Det gjelder derfor å utvikle og ivareta den næringsvirksomheten som utgjør det materielle grunnlaget for samisk kultur og identitet . Tradisjonell næringsutøvelse skal sikres og nye næringer gis utviklingsmuligheter .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte sápmelaččat vuolggahit áššiid ja leat aktiivvalaš mielbargit ja bidjamin eavttuid go sámi geavahan- ja ássanguovlluid mátkeealáhusdoaimmat hábmejuvvojit ja čađahuvvojit
Et særskilt behov for nyskaping har sammenheng med behovet for utvikling av mer differensierte arbeidsplasser i de samiske områdene .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte kultuvra mii gaskkustuvvo galgá leat albma ja jáhkehahtti , ja leat dakkár dásis ahte soahpá báikkálaš dábiide ja vieruide .
Derfor er det også nødvendig å vie oppmerksomhet til næringer og arbeidsplasser utenfor primærnæringene .	Sámi kultuvrra geavaheapmi mátkeealáhusa oktavuođas ii galgga eahpegutnejahttitge sámi beroštumiid .
Det er også blant annet viktig å kunne kompensere for bortfall av arbeidsplasser i primærnæringene og i offentlig sektor .	Etihkalaš árvvut leat hui nannosat sámi servodagas ja adnojuvvojit hui deaŧalažžan dain doaimmain maid Sámediggi čađaha dahje maidda earaláhkái lea searvan .
I næringspolitikken har Sametinget en hovedmålsetning om at man skal ha sterke og levende samfunn med stabil bosetting og allsidig næringsliv .	Go geavaha sámi kultuvrra mátkeealáhusaid oktavuođas , de lea deaŧalaš vuhtiiváldit dan ahte olbmuin geat leat sámi buktaga duogábealde , lea báikkálaš máhttu ja kultuvrralaš gelbbolašvuohta .
Samiske bruks- og bosettingsområder er ikke bare grunnlag for samiske næringsformer , men danner også viktige kulturelle referanserammer .	Sámediggi háliida bidjat searaid vuosttažettiin mátkeealáhusfitnodagaide main lea báikkálaš gullevašvuohta , ja mat dávjá jođihit mátkeealáhusdoaimma lotnolassii eará ealáhusaiguin .
Hvordan områdene forvaltes er derfor av avgjørende betydning for bevaring og utvikling av samisk kultur .	Ferte earenoamážit prioriteret prošeavttaid mat ráhkadit bargosajiid nissoniidda ja nuoraide .
Det som for storsamfunnet oppfattes som villmark med lav verdiskaping , kan for samer være et kulturlandskap som aktivt blir utnyttet .	Sámediggi dáhttu maid prioriteret aktøraid geat barget ovttas fierpmádagas sihke báikkálaččat , nášuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Sametingets politikk bygger på en grunnfilosofi der miljøet , naturen og ressursene selv setter standard for bruk .	Lea oktasaš mihttomearrin ahte boazodoallu galgá ceavzit ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat .
Sametinget ser det som viktig at samene tar initiativet og er aktive samarbeidspartnere og premissleverandører ved utforming og gjennomføring av reiselivsvirksomhet i samiske bruks- og bosettingsområder .	Turisma man vuođđun lea boazodoallu , sáhttá leat vejolaš lassiealáhus boazodoalus . Boazodoallu lea ealáhus mii dárbbaša stuorra areálaid ja man lea dárbu várjalit ráfehisvuođa ja eará olggobeali váikkuhusaid vuostá .
I tillegg må bruk av samisk kultur i reiselivssammenheng ikke virke anstøtende på samiske interesser .	Vejolašvuođat mat leat meahci ja maritiima riggodagaid geavaheamis eai leat mátkeealáhusas lahkage ollásit geavahuvvon .
De etiske verdiene står sterkt i det samiske samfunnet og vil bli vektlagt i de aktivitetene som Sametinget gjennomfører eller på annen måte er involvert i .	Danne go dát luondduresurssat leat nu deaŧalaččat sámi kultuvrra ovdáneapmái , galgá Sámedikki oainnu mielde lagasvuođa- ja sorjjasvuođaprinsihppa gustot báikkálaš riggodagaid ávkkáiduvvamis ja hálddašeamis .
Sametinget vil at samisk kultur skal gjenspeiles i samisk reiseliv , og ikke motsatt .	Sámi kulturmuittut gullet vuosttažettiin sámi báikegottiid olbmuide , geaid historjá , iešvuohta , gullevašvuohta ja árbevierut leat čadnon kulturmuitui dahje kultureanadahkii .
Ved bruk av samisk kulturuttrykk i en reiselivssammenheng er det viktig å ta hensyn til at de som står bak det samiske produktet er folk med kulturell kompetanse og lokalkunnskap .	Prošeavttat maid oassin lea sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid geavaheapmi mátkeealáhusaid oktavuođas , fertejit váldit mielde sihke formálalaš kulturfágalaš máhtu ja kultur- ja báikkálaš máhtu .
Næringslivet i de samiske områdene består i hovedsak av små og mellomstore bedrifter .	Kulturmuittuid geavaheami áigumuššan mátkeealáhusas ferte leat seailluhit daid .
Sametinget vil i første rekke satse på reiselivsbedrifter som har lokal forankring , og som ofte driver reiselivsvirksomheten i kombinasjon med andre næringer .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte sámi ovddeš áigái ja árbevieruide biddjojuvvojit ođđa dulkomat ja daid ođđasis mearridit sápmelaččat ieža ja geavahit aktiivvalaččat kultuvrralaš nuppástuhttinproseassain mat leat .
Sametinget ønsker i hovedsak å satse på individuell turisme , med hovedvekt på opplevelsesturisme , med både kultur- og naturbaserte produkter .	Turisma sáhttá leat deaŧalaš arenan dán máhtu geahččaleamis ja gaskkusteamis . Innovašuvnnat ráhkadit ođđa vieruid , omd. go ođđa turistabuktagat ovddiduvvojit .
Utgangspunktet for all etablering er imidlertid at man skaper arbeidsplasser som i utgangspunktet er levedyktige og økonomisk bærekraftig .	Dása gullá earret eará árbevirolaš máhttu mii lea seailluhuvvon ja ovddiduvvon buolvvaid čađa . Ođđa áiggi teknologiija maid buktá ođđa hástalusaid .
Sametinget ønsker ikke at det innføres subsidieringsordninger som kan være med å undergrave den økonomiske bærekraften i næringen .	Boares sámi ásahusaid seailluheapmi ja ovddideapmi čájeha ahte sápmelaččat atnet fuola árbevieruin , muhto leat seammás ođđa áiggi servodaga oassin .
Eksistensgrunnlaget for tradisjonelle samiske næringer må sikres , samtidig som det legges til rette for at næringene utvikles .	Buvttaovddideapmi , diehtojuohkin ja sámi kultuvrra ja mátkeealáhusbuktagiid vuovdaleamis ferte leat sisdoallu ja olggoš maid sápmelaččat ieža sáhttet bealuštit .
Det er en omforent målsetting at reindriften skal være en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig næring . Reindriftsnæringen synes å ha et iboende attraktivt potensiale som reiselivsprodukt .	Lea deaŧalaš ahte sámi kultuvra čájehuvvo sámi eavttuid mielde , ja ahte čájeheami vuođđun lea rivttes gálvu , originalitehta , stivren ja beroštupmi sámi birrasis báikkálaččat , regiovnnalaččat ja nášuvnnalaččat .
Reindriftsbasert turisme kan være en mulighet for binæring innenfor reindrift .	Dán vuođul bivdá Sámediggi Sámediggeráđi joatkit barggus sámi mátkeealáhusain .
Presentasjonen av samisk kultur og levesett i reiselivssammenheng , knyttet blant annet til reindriftsaktiviteter , vil kunne kreve transport utover det som dagens motorferdselslov hjemler .	Hástalusaiguin maid mátkeealáhusa ovddideapmi buktá sámi kultuvrii , galggašii meannudit ovttas eará eamiálbmogiiguin mat leat seamma dilis , nugo omd. árktalaš guovlluin .
Denne problemstillingen må løses i forhold til motorferdselsloven , der eventuelle konflikter i mellom reindrift og reiseliv minimaliseres .	Mearkkašupmi 1 , Leif Elsvatn , Bargiidbellodaga sámediggejoavku : Sámediggi áigu doarjut sámi mátkkoštanealáhusaktøraid oppa sámi ássanguovllus .
Potensialet for bruk av utmarks- og maritime ressurser er på langt nær utnyttet i reiselivsnæringen .	Sámi mátkkoštanealáhusa ii galgga subsidieret , muhto sámi mátkkoštanealáhusaktøraid galgá doarjut álggahandásis .
Eierforholdet til kulturminnene er derfor ofte i liten grad knyttet til formell ekspertkunnskap eller grunneierrett , men mer til lokalsamfunnenes kunnskap , bruk og tradisjon .	Sámediggi berre farggamusat mearkkašumiid ovddidit nu ahte mátkkoštanealáhusa johtolatdárbbut čovdojit , omd. nu ahte suohkaniidda galgá vejolaš mátkkoštanealáhusa oktavuođain addit dispensašuvnnaid mohtorjohtolatlága njuolggadusain .
Bruk av kulturminner i reiselivssammenheng må ha som hensikt å bevare dem .	39 áirasis ledje 39 čoahkis . Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
I dette ligger bl.a tradisjonell kunnskap ivaretatt og utviklet gjennom generasjoner .	Beavdegirjelasáhus Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
Moderne teknologi skaper også nye utfordringer .	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut Sáhkaovddideaddji Replihkka
Merknad 1 , representant Leif Elsvatn , AP .	Laila Wilks Leif Elsvatn
’ s sametingsgruppe :	4 . Nils O. Nilsen
III . Votering	Olav Dikkanen
Taler Replikk	Roger Pedersen
Leif Elsvatn	Nils Henrik Måsø
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Einar Lifjell Isak Mathis O. Hætta	Einar Lifjell Isak M. O. Hætta
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
I denne sammenheng danner kulturminner , museer , og produksjon og salg av duodji potensiale for samisk reiseliv .	Dán oktavuođas leat kulturmuittut , dávvirvuorkkát , duoji buvttadeapmi ja vuovdin vejolašvuohtan sámi mátkeealáhussii .
Imidlertid skaper masseturisme og ukritisk bruk av samisk kultur i reiselivssammenheng en rekke utfordringer .	Dasto buktá joavkoturisma ja sámi kultuvrra eahpekritihkalaš geavaheapmi ollu hástalusaid mátkeealáhusa oktavuođas .
Fra Sametingets side er det derfor avgjørende med samisk styring og kontroll av virksomheten .	Sámedikki bealis lea danne eaktun ahte doaimma stivrejit ja bearráigehččet sápmelaččat .
Samisk reiseliv skal utformes på samiske premisser ( jf. punkt 5.4.3 s. 41 i Sametingsplanen ) .	Sámi mátkeealáhusa ferte hábmet sámi eavttuid vuođul ( gč. čuo. 5.4.3 s. 41 ) .
Samisk kultur er i stadig utvikling , selv om det i reiselivssammenheng ofte fokuseres på tradisjoner .	Sámi kultuvra ovdána oruskeahttá , vaikke vel mátkeealáhusa oktavuođas dávjá biddjojit árbevierut fuomášumi guovddážii .
Kultur representerer generasjoners bearbeidelse , fortolkninger og overføringer fra hele eller deler av de grunnleggende kulturelementene til neste generasjon .	Kultuvra ovddasta buolvvaid guovddáš kulturbeliid gieđahallama , dulkoma ja gaskkusteami boahtte bulvii .
Kulturen handler derfor også om nåtiden og fremtiden .	Kultuvrras lea danne sáhka maiddái dálá áiggis ja boahtteáiggis .
Sammenhengen mellom næring og kultur må også understrekes .	Ferte maid deattuhit oktavuođa ealáhusa ja kultuvrra gaskka .
Det gjelder derfor å utvikle og ivareta den næringsvirksomheten som utgjør det materielle grunnlaget for samisk kultur og identitet .	Danne lea deaŧalaš ovddidit ja gozihit dan ealáhusdoaimma mii lea sámi kultuvrra ja identitehta vuođđun .
Tradisjonell næringsutøvelse skal sikres og nye næringer gis utviklingsmuligheter .	Ferte sihkkarastit árbevirolaš ealáhusdoaimmaid ja addit ovdánanvejolašvuođaid ođđa ealáhusaide .
Derfor er det også nødvendig å vie oppmerksomhet til næringer og arbeidsplasser utenfor primærnæringene .	Sivvan dasa go lea nu stuorra dárbu ođđa buktagiid gávdnat , lea go lea dárbu ovddidit eambbo iešguđetlágan bargosajiid sámi guovlluin .
Det er også blant annet viktig å kunne kompensere for bortfall av arbeidsplasser i primærnæringene og i offentlig sektor .	Danne lea ge dárbu bidjat fuomášumi ealáhusaide ja bargosajiide olggobealde vuođđoealáhusaid .
De generelle endringsprosesser i næringslivet med sterkere grad av videreforedling og produktutvikling gjør det nødvendig å satse på nyskaping .	Oppalaš rievdadusproseassat mat leat ealáhusain , eambbo muohkademiin ja buvttaovddideamiin , dahket dárbbašlažžan resurssaid geavahit ođđa buktagiidda .
Når det gjelder prinsipielle holdninger til bruken av samisk kultur som produkt i reiselivssammenheng , vil Sametinget understreke :	Prinsihpalaš oainnu ektui sámi kultuvrra geavaheapmái buvttan sámi mátkeealáhusas , dáhttu Sámediggi deattuhit :
Sametinget ser som en av sine viktigste oppgaver å virke til å opprettholde bosettingen i de samiske områdene , da dette er en del av grunnlaget for den samiske kulturen .	Sámedikki mielas lea ássama bisuheapmi sámi guovlluin okta daid deataleamos bargguin mat dikkis leat , danne go dát ássan lea sámi kultuvrra vuođu oassin .
I næringspolitikken har Sametinget en hovedmålsetning om at man skal ha sterke og levende samfunn med stabil bosetting og allsidig næringsliv .	Sámedikki ealáhuspolitihka váldomihttomearrin leat nana ja ealli servodagat bissovaš ássamiin ja máŋggabeallásaš ealáhusaiguin .
Sametinget ønsker å utvikle et reiseliv som på den ene siden bygger på egen kultur , og på den andre siden bygges opp slik at konflikten med andre deler av de samiske næringsvirksomhetene blir minimal .	Sámediggi háliida ovddidit mátkeealáhusa man vuođđun nuppi bealis lea sámi kultuvra ja mii nuppi bealis lea huksejuvvon nu ahte ii báljo leat riidu sámi ealáhusdoaimmaid eará beliiguin .
Hvordan områdene forvaltes er derfor av avgjørende betydning for bevaring og utvikling av samisk kultur .	Dat maid stuorraservodat atná meahccin unnán árvoduddjomiin , sáhttá sápmelaččaide leat kultureanadat maid geavahit aktiivvalaččat .
Det som for storsamfunnet oppfattes som villmark med lav verdiskaping , kan for samer være et kulturlandskap som aktivt blir utnyttet .	Sámi guovlluin leat luondduriggodagat ieš vuođđun sámi álbmoga leahkimii , ja leat danne hui guovddážis sámi kultuvrra seailluheamis ja ovddideamis .
Sametingets politikk bygger på en grunnfilosofi der miljøet , naturen og ressursene selv setter standard for bruk .	Sámedikki politihka vuođđun lea vuođđofilosofiija mas biras , luondu ja resurssat ieža mearridit mo luonddu galgá geavahit .
Sametinget ser det som viktig at samene tar initiativet og er aktive samarbeidspartnere og premissleverandører ved utforming og gjennomføring av reiselivsvirksomhet i samiske bruks- og bosettingsområder .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte sápmelaččat vuolggahit áššiid ja leat aktiivvalaš mielbargit ja bidjamin eavttuid go sámi geavahan- ja ássanguovlluid mátkeealáhusdoaimmat hábmejuvvojit ja čađahuvvojit
I tillegg må bruk av samisk kultur i reiselivssammenheng ikke virke anstøtende på samiske interesser .	Sámi kultuvrra geavaheapmi mátkeealáhusa oktavuođas ii galgga eahpegutnejahttitge sámi beroštumiid .
De etiske verdiene står sterkt i det samiske samfunnet og vil bli vektlagt i de aktivitetene som Sametinget gjennomfører eller på annen måte er involvert i .	Etihkalaš árvvut leat hui nannosat sámi servodagas ja adnojuvvojit hui deaŧalažžan dain doaimmain maid Sámediggi čađaha dahje maidda earaláhkái lea searvan .
Sametinget vil at samisk kultur skal gjenspeiles i samisk reiseliv , og ikke motsatt .	Sámediggi háliida ahte sámi kultuvra galgá oidnot sámi mátkeealáhusas , iige nuppeláhkái .
Ved bruk av samisk kulturuttrykk i en reiselivssammenheng er det viktig å ta hensyn til at de som står bak det samiske produktet er folk med kulturell kompetanse og lokalkunnskap .	Go geavaha sámi kultuvrra mátkeealáhusaid oktavuođas , de lea deaŧalaš vuhtiiváldit dan ahte olbmuin geat leat sámi buktaga duogábealde , lea báikkálaš máhttu ja kultuvrralaš gelbbolašvuohta .
Næringslivet i de samiske områdene består i hovedsak av små og mellomstore bedrifter .	Ealáhusat sámi guovlluin leat eanaš smávva ja gaskageardánis fitnodagat .
Sametinget vil i første rekke satse på reiselivsbedrifter som har lokal forankring , og som ofte driver reiselivsvirksomheten i kombinasjon med andre næringer .	Sámediggi háliida bidjat searaid vuosttažettiin mátkeealáhusfitnodagaide main lea báikkálaš gullevašvuohta , ja mat dávjá jođihit mátkeealáhusdoaimma lotnolassii eará ealáhusaiguin .
Prosjekter som skaper arbeidsplasser for kvinner og ungdom må spesielt prioriteres .	Ferte earenoamážit prioriteret prošeavttaid mat ráhkadit bargosajiid nissoniidda ja nuoraide .
Sametinget vil også prioritere lokale aktører som samarbeider i nettverk både lokalt , nasjonalt og internasjonalt .	Sámediggi dáhttu maid prioriteret aktøraid geat barget ovttas fierpmádagas sihke báikkálaččat , nášuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Sametinget ønsker i hovedsak å satse på individuell turisme , med hovedvekt på opplevelsesturisme , med både kultur- og naturbaserte produkter .	Sámediggi háliida vuosttažettiin bidjat searaid individuálalaš turistaealáhussii , man váldooassin lea vásihanturisma sihke kultur- ja luonddubuktagiiguin .
Utgangspunktet for all etablering er imidlertid at man skaper arbeidsplasser som i utgangspunktet er levedyktige og økonomisk bærekraftig .	Vuođđun buot ásahemiide lea dattetge hukset bargosajiid mat álgovuođus birgejit ja cevzet ekonomalaččat .
Sametinget ønsker ikke at det innføres subsidieringsordninger som kan være med å undergrave den økonomiske bærekraften i næringen .	Sámediggi ii dáhtoše subsidierenortnegiid ásahuvvot mat sáhttet leat mielde heađušteamen ealáhusaid ekonomalaš ceavzima .
Eksistensgrunnlaget for tradisjonelle samiske næringer må sikres , samtidig som det legges til rette for at næringene utvikles .	Árbevirolaš sámi ealáhusaid leahkinvuođu ferte sihkkarastit seammás go daidda láhččojuvvo sadji ovddideapmái .
Det er en omforent målsetting at reindriften skal være en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig næring .	Lea oktasaš mihttomearrin ahte boazodoallu galgá ceavzit ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat .
Reindriftsnæringen synes å ha et iboende attraktivt potensiale som reiselivsprodukt .	Boazodoalus orru leamen mátkeealáhusbuvttan stuorra geasuhanvejolašvuohta .
Reindriftsbasert turisme kan være en mulighet for binæring innenfor reindrift .	Turisma man vuođđun lea boazodoallu , sáhttá leat vejolaš lassiealáhus boazodoalus .
Reindrifta er en arealkrevende næring som er avhengig av vern mot forstyrrelser og andre ytre påvirkninger .	Boazodoallu lea ealáhus mii dárbbaša stuorra areálaid ja man lea dárbu várjalit ráfehisvuođa ja eará olggobeali váikkuhusaid vuostá .
Presentasjonen av samisk kultur og levesett i reiselivssammenheng , knyttet blant annet til reindriftsaktiviteter , vil kunne kreve transport utover det som dagens motorferdselslov hjemler .	Sámi kultuvrra ja eallinlági čájeheapmi mátkeealáhusa oktavuođas , earret eará boazodoallodoaimmaide čadnojuvvon , sáhttá gáibidit fievrrideami viidábut go maid dálá mohtorjohtalusláhka luoitá .
Denne problemstillingen må løses i forhold til motorferdselsloven , der eventuelle konflikter i mellom reindrift og reiseliv minimaliseres .	Dán čuolmma ferte mohtorjohtaluslága ektui čoavdit nu ahte vejolaš riiddut boazodoalu ja mátkeealáhusa gaskka buori muđđui nohket .
Potensialet for bruk av utmarks- og maritime ressurser er på langt nær utnyttet i reiselivsnæringen .	Vejolašvuođat mat leat meahci ja maritiima riggodagaid geavaheamis eai leat mátkeealáhusas lahkage ollásit geavahuvvon .
Ettersom disse naturressursene er helt avgjørende for utviklingen av samisk kultur er Sametingets holdning at nærhets- og avhengighetsprinsippet skal gjelde i utnyttelse og forvaltning av lokale ressurser .	Danne go dát luondduresurssat leat nu deaŧalaččat sámi kultuvrra ovdáneapmái , galgá Sámedikki oainnu mielde lagasvuođa- ja sorjjasvuođaprinsihppa gustot báikkálaš riggodagaid ávkkáiduvvamis ja hálddašeamis .
Dvs. at de som bor nærmest og eller er mest avhengig av ressursene skal ha førsteretten til bruken .	Dat mearkkaša dan ahte olbmot geat orrot lagamusas ja/dahje geaid birgejupmi eanemus lea riggodagaid duohken , sis galgá leat vuosttasvuoigatvuohta geavahit daid .
En slik lokal tilpassing kan løses ved for eksempel innføring av lokale fiske- , bær- og fangstkort som selges gjennom lokale reiselivsoperatører .	Dakkár báikkálaš heiveheami sáhtášii čoavdit go ásahivččii báikkálaš guolástan- , murjen- ja bivdokoarttaid maid báikkálaš mátkeealáhusdoaimmaheaddjit vuovddášedje .
Samiske kulturminner tilhører først og fremst den samiske lokalbefolkning , som knytter sin historie , egenart , tilhørighet og tradisjon til kulturminnet eller kulturlandskapet .	Sámi kulturmuittut gullet vuosttažettiin sámi báikegottiid olbmuide , geaid historjá , iešvuohta , gullevašvuohta ja árbevierut leat čadnon kulturmuitui dahje kultureanadahkii .
Eierforholdet til kulturminnene er derfor ofte i liten grad knyttet til formell ekspert-kunnskap eller grunneierrett , men mer til lokalsamfunnenes kunnskap , bruk og tradisjon .	Danne lea kulturmuittuid eaiggátvuohta dávjá hui uhccán čadnon formálalaš earenoamášmáhttui dahje eanaeaiggátvuoigatvuhtii , muhto baicce báikegottiid máhttui , geavaheapmái ja árbevirrui .
Kulturminner gir opplevelser i reiselivssammenheng og et økende antall turister søker å få innblikk i stedets egenart , historie og kultur .	Kulturmuittut buktet mátkeealáhussii vásihusaid , ja eanet ahte eanet turisttat dáhtošedje dovdat báikkiid iešvuođa , historjjá ja kultuvrra .
Prosjekter som innebærer bruk av samiske kulturminner og kulturmiljø i reiselivssammenheng må involvere både formell kulturminnefaglig kunnskap og kultur- og lokalkunnskap .	Prošeavttat maid oassin lea sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid geavaheapmi mátkeealáhusaid oktavuođas , fertejit váldit mielde sihke formálalaš kulturfágalaš máhtu ja kultur- ja báikkálaš máhtu .
Bruk av kulturminner i reiselivssammenheng må ha som hensikt å bevare dem .	Kulturmuittuid geavaheami áigumuššan mátkeealáhusas ferte leat seailluhit daid .
Sametinget vil understreke at samisk fortid og tradisjon gis nye fortolkninger og skrives på nytt av samer selv , og brukes aktivt i de pågående kulturelle omstillingsprosessene .	Sámediggi dáhttu deattuhit ahte sámi ovddeš áigái ja árbevieruide biddjojuvvojit ođđa dulkomat ja daid ođđasis mearridit sápmelaččat ieža ja geavahit aktiivvalaččat kultuvrralaš nuppástuhttinproseassain mat leat .
Turisme kan være en verdifull arena for utprøving og formidling av denne kunnskapen .	Turisma sáhttá leat deaŧalaš arenan dán máhtu geahččaleamis ja gaskkusteamis .
Innovasjoner skaper nye tradisjoner , f eks gjennom utvikling av nye turistprodukter .	Innovašuvnnat ráhkadit ođđa vieruid , omd. go ođđa turistabuktagat ovddiduvvojit .
I dette ligger bl.a tradisjonell kunnskap ivaretatt og utviklet gjennom generasjoner .	Dása gullá earret eará árbevirolaš máhttu mii lea seailluhuvvon ja ovddiduvvon buolvvaid čađa .
Moderne teknologi skaper også nye utfordringer .	Ođđa áiggi teknologiija maid buktá ođđa hástalusaid .
Bevaring og utvikling av gamle samiske institusjoner , viser at samene er tradisjonsbevisste , men samtidig en del av det moderne samfunnet .	Boares sámi ásahusaid seailluheapmi ja ovddideapmi čájeha ahte sápmelaččat atnet fuola árbevieruin , muhto leat seammás ođđa áiggi servodaga oassin .
Produktutvikling , informasjon og markedsføring av samisk kultur og reiselivsprodukter må ha et innhold og en språkdrakt som samer selv kan stå inne for .	Buvttaovddideapmi , diehtojuohkin ja sámi kultuvrra ja mátkeealáhusbuktagiid vuovdaleamis ferte leat sisdoallu ja olggoš maid sápmelaččat ieža sáhttet bealuštit .
Det er viktig at presentasjonen av samisk kultur skjer på samiske premisser og bygger på ekthet , originalitet , styring og engasjement fra det samiske miljøet lokalt , regionalt og nasjonalt .	Lea deaŧalaš ahte sámi kultuvra čájehuvvo sámi eavttuid mielde , ja ahte čájeheami vuođđun lea rivttes gálvu , originalitehta , stivren ja beroštupmi sámi birrasis báikkálaččat , regiovnnalaččat ja nášuvnnalaččat .
På denne bakgrunn ber Sametinget Sametingsrådet om å videreføre arbeidet med samisk reiseliv .	Dán vuođul bivdá Sámediggi Sámediggeráđi joatkit barggus sámi mátkeealáhusain .
De utfordringer som utviklingen av reiselivet medfører for samisk kultur , bør møtes i samarbeid med andre urfolk som står i tilsvarende stilling som f.eks i de arktiske områdene .	Hástalusaiguin maid mátkeealáhusa ovddideapmi buktá sámi kultuvrii , galggašii meannudit ovttas eará eamiálbmogiiguin mat leat seamma dilis , nugo omd. árktalaš guovlluin .
Saken avsluttet 25. mai 2000 kl. 17.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 25. b. dii. 17.45 .
Sak 30/00 Søknad om fritak som vararepresentant - Elisabeth Erke Blaser	Ášši 30/00 Várrelahttun luvven - Elisabeth Erke Blaser
Saken påbegynt 23. mai 2000 kl. 09.15 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 23. b. dii. 09.15 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Søknad av 12.03.2000	Elisabeth Erke Blaser 12.03.00 reive
Innleverte forslag og eventuelle merknader	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Elisabeth Erke Blaser innvilges permisjon som vararepresentant fra 1. april 2000 og ut valgperioden .	Elisabeth Erke Blaser luvvejuvvo Sámedikki várrelahttun cuoŋománu 1. b. 2000 rájes gitta válgaáigodaga lohppii .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Randi Solli Pedersen , saskordfører	Randi Solli Pedersen , áššeovddideaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Elisabeth Erke Blaser innvilges permisjon som vararepresentant fra 1. april 2000 og ut valgperioden .	Elisabeth Erke Blaser luvvejuvvo Sámedikki várrelahttun cuoŋománu 1. b. 2000 rájes gitta válgaáigodaga lohppii .
Saken avsluttet 23. mai 2000 kl. 09.18 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 26. b. dii. 09.18 .
Sak 31/00 De tidligere rabattordninger og tilbudspriser for reisende over Lakselv flyplass skal gjeninnføres	Ášši 31/00 Ovddit rabáhttaortnegiid ja hálbbiduvvon hattiid mátkkošteddjiide Leavnnja girdinšilljus ferte fas váldit atnui
Saken påbegynt 26. mai 2000 kl. 12.40 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 26. b. dii. 12.40 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sak 21/00 Kunngjøring av nye saker , forslag 4	Ođđa ášši nr. 4
Innleverte forslag og eventuelle merknader	Ovddiduvvon evttohusat
Forslag fra representant Josef Vedhugnes , AP .	Josef Vedhugnes , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku eavttuhus :
Sametinget kan ikke akseptere at myndighetene gjennom sine pålegg og endrede regelverk skaper ulike rammebetingelser og konkurransevridninger mellom de forskjellige regioner i fylket .	Sámediggi ii sáhte dohkkehit ahte eiseválddit mearrádusaideasetguin ja rievdaduvvon njuolggadusaiguin dagahit máŋggalágan rámmaeavttuid ja eahpegovttolaš gilvaleami guovlluid gaskkas fylkkas .
I dette tilfellet slår endringene spesielt negativt ut for det sentrale samiske bosettings-område .	Dán áššis mielddisbuktet rievdadusat earenoamáš heittot dili guovddáš sámi ássanguvlui .
Sametinget krever derfor at myndighetene enten endrer regelverket eller gir dispensasjon fra gjeldende regelverk , slik at mulighetene for å benytte bonusordninger og tilbud på rabatterte flybilletter fra Lakselv likestilles med andre flyplasser i fylket .	Danin gáibida Sámediggi ahte eiseválddit juogo rievdadit njuolggadusaid dahje addet dispensašuvnna dálá njuolggadusain , nu ahte lea vejolaš geavahit bonusortnegiid ja hálbbiduvvon girdibileahttafálaldagaid Leavnnjas buohtalaga eará girdišiljuiguin fylkkas .
Dette må skje med øyeblikkelig virkning .	Dat galgá dáhpáhuvvat ovttatmano .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslaget ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild Nystad	Ragnhild Nystad
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget kan ikke akseptere at myndighetene gjennom sine pålegg og endrede regelverk skaper ulike rammebetingelser og konkurransevridninger mellom de forskjellige regioner i fylket .	Sámediggi ii sáhte dohkkehit ahte eiseválddit mearrádusaideasetguin ja rievdaduvvon njuolggadusaiguin dagahit máŋggalágan rámmaeavttuid ja eahpegovttolaš gilvaleami guovlluid gaskkas fylkkas .
I dette tilfellet slår endringene spesielt negativt ut for det sentrale samiske bosettings-område .	Dán áššis mielddisbuktet rievdadusat earenoamáš heittot dili guovddáš sámi ássanguvlui .
Sametinget krever derfor at myndighetene enten endrer regelverket eller gir dispensasjon fra gjeldende regelverk , slik at mulighetene for å benytte bonusordninger og tilbud på rabatterte flybilletter fra Lakselv likestilles med andre flyplasser i fylket .	Danin gáibida Sámediggi ahte eiseválddit juogo rievdadit njuolggadusaid dahje addet dispensašuvnna dálá njuolggadusain , nu ahte lea vejolaš geavahit bonusortnegiid ja hálbbiduvvon girdibileahttafálaldagaid Leavnnjas buohtalaga eará girdišiljuiguin fylkkas .
Dette må skje med øyeblikkelig virkning .	Dat galgá dáhpáhuvvat ovttatmano .
Saken avsluttet 26. mai 2000 kl. 12.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 26. b. 2000 dii. 12.50 .
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Sámediggi mearridii .
Alta 26. mai 2000	Áltá 26.05.2000
Møtelederskapet	Čoahkkinjođihangoddi
Johan Mikkel Sara Randi Solli Pedersenleder	Johan Mikkel Sara Randi Solli Pedersen
Einar Lifjell Eva Josefsen	Einar Lifjell Eva Josefsen
Sametingets plenum	SAEMIEDIGKIE SAMETINGET
Møtebok 3/2000	Čoahkkingirji 3/2000
Tid : 06. – 10.11.00	Áigi : 06. – 10.11.2000
Sted : Sametingssalen , Kárášjohka-Karasjok	Báiki : Sámedikki dievasčoahkkinlatnja , Kárášjohka
Sak 32/00 Konstituering- navneopprop , permisjoner , innkalte vararepresentanter- godkjenning av innkalling og saksliste	Ášši 32/00 Čoahkkima vuođđudeapmi- nammačuorvun , pearmišuvnnat , gohččojuvvon várrelahtut- gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi
Sak 33/00 Sametingsrådets beretning om virksomheten	Ášši 33/00 Sámediggeráđi doaibmadieđáhus ja referáhtaáššit
Sak 34/00 Spørsmål til Sametingsrådet i hht. forretningsorden § 11	Ášši 34/00 Gažaldagat sámediggeráđđái čoahkkinortnega § 11 vuođul
Sak 35/00 Kunngjøring av nye saker	Ášši 35/00 Ođđa áššiid dieđiheapmi
Sak 36/00 Møteplan for Sametinget 2001	Ášši 36/00 Sámedikki 2001 čoahkkinplána
Sak 37/00 Sametingets barne- og ungdomsprosjekt – rapport og oppfølging	Ášši 37/00 Sámedikki mánáid- ja nuoraidprošeakta – raporta ja čuovvuleapmi
Sak 38/00 Samiske museer i Norge – framtidig organiserings- og styringsstruktur	Ášši 38/00 Sámi museat Norggas – organiseren- ja stivrenstruktuvra boahtteáiggis
Sak 39/00 Retningslinjer for særskilt tilskudd til samiske barnehager	Ášši 39/00 Sámi mánáidgárddiid sierra doarjjanjuolggadusat
Sak 40/00 Satsingsområder for 2001 i oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenestene til den samiske befolkningen	Ášši 40/00 NOU 1995:6 Dearvvasvuođa ja sosiálaplána sámi álbmoga várás čuovvuleapmi , áŋgiruššansuorggit jahkái 2001
Sak 41/00 Sametingets budsjett 2001	Ášši 41/00 Sámedikki 2001 bušeahtta
Sak 42/00 Statsbudsjettet 2002	Ášši 42/00 2002 Stáhtabušeahtta
Sak 43/00 NOU 2000:3 Samisk lærerutdanning mellom ulike kunnskapstradisjoner – høring	Ášši 43/00 NOU 2000:3 Sámi oahpaheaddjioahpus – sierranas diehtoárbevieruid gaskkas
Sak 44/00 Retningslinjer for Sametingets tilskuddsstyre	Ášši 44/00 Sámedikki doarjjastivrra njuolggadusat
Sak 45/00 NOU 2000:22 Oppgavefordeling mellom stat , region og kommune – høring	Ášši 45/00 NOU 2000:22 Stáhta , regiovnna ja gieldda gaskasaš doaibmajuohkáseapmi - gulaskuddan
Sak 46/00 NOU 2000:15 Pressepolitikk ved tusenårsskiftet	Ášši 46/00 NOU 2000:15 Preassapolitihkka duhátjahkemolsášumis
Sak 47/00 NOU 2000:14 Frihet med ansvar - om høgre utdanning og forskning	Ášši 47/00 NOU 2000:14 Friddjavuohta ovddasvástádusain - Norgga alit oahpahusa ja dutkama birra
Sak 48/00 Oppnevning av Sametingets valgnemnd	Ášši 48/00 Sámedikki válgalávdegotti nammadeapmi
Sak 49/00 Oppnevning av Sametingets tilskuddsstyre	Ášši 49/00 Sámedikki doarjjastivrra nammadeapmi
Sak 50/00 Flagging – regler for Sametinget	Ášši 50/00 Sámedikki levgennjuolggadusat
Møtesekvenser	Čoahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
06.11.00 kl. 0900 – 1205 32/00 3	06.11.00 dii 09.00 – 12.05 32/00 3
06.11.00 kl. 15.00 – 17.55 34/00 forts . 35/00 23	06.11.00 dii 15.00 – 17.55 35/00 24
07.11.00 kl. 0900 – 1205 38/00 30	07.11.00 dii 09.00 – 12.05 38/00 31
07.11.00 kl. 1500 – 1835 40/00 36	40/00 37 07.11.00 dii 15.00 – 18.35 41/00 39
08.11.00 kl. 0900 – 1745 Utdanningsseminar	08.11.00 dii 09.00 – 17.45 Seminára -
09.11.00 kl. 0900 –1240 43/00 136	09.11.00 dii 0900 – 12.40 43/00 141
09.11.00 kl. 1500 – 1850 45/00 forts .	09.11.00 dii 15.00 – 18.50 45/00 joatkka 160
41/00 votering	41/00 jienasteapmi 76
10.11.00 kl. 0835 – 1200 48/00 180	10.11.00 dii 08.35 – 12.00 48/00 186
Sak 32/00 Konstituering	Ášši 32/00 Čoahkkima vuođđudeapmi
Saken påbegynt 6. november 2000 kl. 09.00 . Representanter	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 6. b. 2000 dii. 09.00 .
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Čuovvovaš áirasat ledje mielde čoahkkima vuođđudeames :
Berit Ranveig Nilssen 2 .	Berit Ranveig Nilssen 2 .
Magnhild Mathisen 3 .	Magnhild Mathisen 3 .
Olav M. Dikkanen 4 .	Olav Magnar Dikkanen 4 .
Hallgeir Skøien Varsi 5 .	Hallgeir Skøien Varsi 5 .
Marie Therese N. Aslaksen 6 .	Marie Therese N. Aslaksen 6 .
Nils Henrik Måsø 7 .	Nils Henrik Måsø 7 .
Ragnhild Nystad 8 .	Ragnhild L. Nystad 8 .
Egil Olli 9 .	Egil Olli 9 .
John Henrik Eira 10 .	John Henrik Eira 10 .
Klemet Erland Hætta 11 .	Klemet Erland Hætta 11 .
Per A. Bæhr 12 .	Per A. Bæhr 12 .
Isak M. O. Hætta 13 .	Isak M. O. Hætta 13 .
Josef Vedhugnes 14 .	Josef Vedhugnes 14 .
Olaf Eliassen 15 .	Olaf Eliassen 15 .
Geir Liland 16 .	Geir Liland 16 .
Randi Kvivesen 17 .	Randi Kvivesen 17 .
Randi Solli Pedersen 18 .	Randi Solli Pedersen 18 .
Tore Bongo 19 .	Tore Bongo 19 .
Geir Tommy Pedersen 20 .	Geir Tommy Pedersen 20 .
Willy Ørnebakk 21 .	Willy Ørnebakk 21 .
Tor Nilsen 22 .	Tor Nilsen 22 .
Sven-Roald Nystø 23 .	Sven-Roald Nystø 23 .
Margreta Påve Kristiansen 24 .	Margreta Påve Kristiansen 24 .
Randi Skum 25 .	Randi Skum 25 .
Asbjørg Skåden 26 .	Asbjørg Skåden 26 .
Ove Johnsen 27 .	Ove Johnsen 27 .
Arvid Skjellhaug 28 .	Arvid Skjellhaug 28 .
Per Solli 29. 30 .	Per Solli 29. 30 .
Roger Pedersen 31 .	Roger Pedersen 31 .
Ing-Lill Pavall 32 .	Ing-Lill Pavall 32 .
Tone Amundsen 33 .	Tone Amundsen 33 .
Nils O. Nilsen 34 .	Nils O. Nilsen 34 .
Jarle Jonassen 35 .	Jarle Jonassen 35 .
Einar Lifjell 36 .	Einar Lifjell 36 .
Leif Elsvatn 37 .	Leif Elsvatn 37 .
Birger Nymo 38 .	Birger Nymo 38 .
Johan Mikkel Sara 39 .	Johan Mikkel Sara 39 .
Laila Gunilla Wilks vararepresentant for Ole Henrik Magga vararepresentant for Peder Mathisen vararepresentant for Willy Olsen vararepresentant for Eva Josefsen vararepresentant for Amund Eriksen	Laila Gunilla Wilks Ole Henrik Magga várreláhttu Peder Mathisen várrelahttu Willy Olsen várrelahttu Eva Josefsen várrelahttu Amund Eriksen várrelahttu
Innvilgede permisjoner	Juolluduvvon pearmišuvnnat
Representant nr 1 Berit Ranveig Nilssen innvilget permisjon 09. – 10.11.00 .	Áirras nr. 1 Berit Ranveig Nilssen oaččui pearbmišuvnna 09.-10.11.00
Representant nr 2 Magnhild Mathisen innvilget permisjon 09. – 10.11.00 .	Áirras nr. 2 Magnhild Mathisen oaččui pearbmišuvnna 09. – 10.11.00
Representant nr 8 Egil Olli innvilget permisjon 09. – 10.11.00 .	Áirras nr. 8 Egil Olli oaččui pearbmišuvnna 09. – 10.11.00
Representant nr 10 Ole Henrik Magga innvilget permisjon 06. – 07.11.00 .	Áirras nr. 10 Ole Henrik Magga oaččui pearbmišuvnna 06.-07.11.00
Representant nr 11 Per A. Bæhr innvilget permisjon 08. – 10.11.00 .	Áirras nr. 11 Per A. Bæhr oaččui pearbmišuvnna 08.-10.11.00
Representant nr 14 Peder Mathisen innvilget permisjon 06. – 10.11.00 , hele plenum .	Áirras nr. 14 Peder Mathisen oaččui pearbmišuvnna 06. – 10.11.00 , olles dievasčoahkkin
Representant nr 16 Willy Olsen innvilget permisjon 06. – 10.11.00 , hele plenum .	Áirras nr. 16 Willy Olsen oaččui pearbmišuvnna 06.11. – 10.11.00 , olles dievasčoahkkin
Representant nr 18 Eva Josefsen innvilget permisjon 06. – 10.11.00 , hele plenum .	Áirras nr. 18 Eva Josefsen oaččui pearbmišuvnna 06. – 10.11.00 , olles dievasčoahkkin
Representant nr 26 Ove Johnsen innvilget permisjon 09. – 10.11.00 .	Áirras nr. 26 Ove Johnsen oaččui pearbmišuvnna 09. – 10.11.00
Representant nr 27 Arvid Skjellhaug innvilget permisjon 09. – 10.11.00 .	Áirras nr. 27 Arvid Skjellhaug oaččui pearbmišuvnna 09. – 10.11.00
Representant nr 28 Per Solli innvilget permisjon 09. – 10.11.00 .	Áirras nr. 28 Per Solli oaččui pearbmišuvnna 09. – 10.11.00
Representant nr 29 Magne A.S. . Huvva innvilget permisjon 06. – 10.11.00 , hele plenum .	Áirras nr. 29 Magne A. S. Huvva oaččui pearbmišuvnna 06. - 10.11.00 , olles dievasčoahkkin
Representant nr 30 Roger Pedersen innvilget permisjon 10.11.00 .	Áirras nr. 30 Roger Pedersen oaččui pearbmišuvnna 10.11.00
Representant nr 32 Amund Eriksen innvilget permisjon 06. – 07.11.00 .	Áirras nr. 32 Amund Eriksen oaččui pearbmišuvnna 06. – 07.11.00
Representant nr 39 Laila G. Wilks innvilget permisjon 10.11.00 .	Áirras nr. 39 Laila G. Wilks oaččui pearbmišuvnna 10.11.00
Vararepresentanter	Várrelahtut
Sissel Sildnes møtte for representant nr 1 Berit Ranveig Nilssen 9. – 10.11.00 .	Áirras nr. 1 Berit Ranveig Nilssen várrelahttu Sissel Sildnes leai čoahkkimis 09. - 10.11.00
Sigrund Rasmussen møtte for representant nr 2 Magnhild Mathisen 09. – 10.11.00	Áirasa nr. 2 Magnhild Mathisen várrelahttu Sigrund Rasmussen leai čoahkkimis 09. - 10.11.00
Berit Alette Utsi Eira møtte for representant nr 8 Egil Olli 09. – 10.11.00 .	Áirasa nr. 8 Egil Olli várrelahttu Berit Alette Utsi Eira leai čoahkkimis 09. – 10.11.00
Klemet Erland Hætta møtte for representant nr 10 Ole Henrik Magga 06. – 07.11.00 .	Áirras nr. 10 Ole Henrik Magga várrelahttu Klemet E. Hætta leai čoahkkimis 06. - 07.11.00
Nils Henrik P. Sara møtte for representant nr 11 Per A. Bæhr 08.- 10.11.00 .	Áirras nr. 11 Per A. Bæhr várrelahttu Nils Henrik P. Sara leai čoahkkimis 08. - 10.11.00
Olaf Eliassen møtte for representant nr 14 Peder Mathisen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 14 Peder Mathisena várrelahttu Olaf Eliassen leai čoahkkimis 06. – 10.11.00
Randi Kvivesen møtte for representant nr 16 Willy Olsen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 16 Willy Olsen várrelahttu Randi Kvivesen leai čoahkkimis 06. – 10.11.00
Tore Bongo møtte for representant nr 18 Eva Josefsen , hele plenumsmøtet .	Áirasa nr. 18 Eva Josefsena várrelahttu Tore Bongo leai čoahkkimis 06. – 10.11.00
Nils Isak Siri møtte for representant nr 27 Arvid Skjellhaug , 09. – 10.11.00 .	Áirasa nr. 27 Arvid Skjellhaug várrelahttu Nils Isak Siri leai čoahkkimis 09. – 10.11.00
Inger Anne Johansen møtte for representant nr 28 Per Solli 09. – 10.11.00 .	Áirasa nr. 28 Per Solli várrelahttu Inger Anne Johansen leai čoahkkimis 09. – 10.11.00
Tone Amundsen møtte for representant nr 32 Amund Eriksen 06. – 07.11.00	Áirasa nr. 32 Amund Eriksena várrelahttu Tone Amundsen leai čoahkkimis 06. – 07.11.00
Stein Willy Andersen møtte for representant nr 29 Magne A.S. . Huvva 07. – 10.11.00 .	Áirrasa nr. 29 Magne A. Huvva várrelahttu Stein W. Andersen leai čoahkkimis 07. – 10.11.00
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Møte innkalling av 20. september 2000 med innstilling til saksliste	Golggotmánu 20 b. 2000 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu .
Innleverte forslag	Ovddiduvvon evttohusat
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget :	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái
Innkalling av 20. september 2000 med saksliste godkjennes .	Golggotmánu 20 b. 2000 beaiváduvvon gohččun áššelisttuin dohkkehuvvo .
Behandlingen av sak 42/00 Statsbudsjettet 2002 , utsettes til 10.11.00	Áššemeannudeapmi áššis 42/00 Stáhtabušeahtta 2002 , maŋiduvvo bearjadahkii 10.11.00
Forslag 1 , representant Roger Pedersen , SVFs sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , áirras Roger Pedersen , SVF Sámediggejoavku
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis . Dohkkehit gohččuma .
Godkjenning av innkallingInnkallingen av 20. september 2000 ble enstemmig godkjent .	Golggotmánu 20 b. 2000 beaiváduvvon gohččun áššelisttuin dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Forslag 1 ble forkastet med 30 stemmer .	Eavttuhus 1 hilgojuvvui 30 jienain .
Godkjenning av sakslisteSakslisten som fulgte innkallingen ble enstemmig godkjent med følgende tilleggssak:Sak 51/00 Samiske TV-sendingerBehandlingen av sak 42/00 Statsbudsjettet 2002 , utsettes til 10.11.00 .	, Áššelistu mii čuovui gohččuma dohkkehuvvui ovttajienalaččat čuovvovaš lassiáššiin:Ášši 51/00 Sámi tv-sáddagat . Ášši 42/00 Stáhtabušeahtta 2002 sirdo bearjadahkii 10.11.00 .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Johan Mikkel Sara , saksordfører	Johan Mikkel Sara , áššejođiheaddji
Per Solli ( til forr. ) orden	Per Solli ( bargoortenegii )
Egil Olli ( til forr. ) orden	Egil Olli ( bargoortnegii )
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Sven-Roald Nystø Roger Pedersen	Sven-Roald Nystø Roger Pedersen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Egil Olli	Egil Olli
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Per Solli Einar Lifjell	Per Solli Einar Lifjell
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Johan Mikkel Sara Roger Pedersen	Johan Mikkel Sara , áššejođiheaddji Roger Pedersen
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	V. Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Innkalling med saksliste av 20. september 2000 ble godkjent med følgende tilleggssak:Sak 51/00 Samiske TV-sendingerBehandlingen av sak 42/00 Statsbudsjettet 2002 , utsettes til 10.11.00	20.10.00 gohččun oktan áššelisttuin dohkkehuvvui ovttajienalaččat čuovvovaš lassiáššiin:Ášši 51/00 Sámi tv-sáddagat . Ášši 42/00 Stáhtabušeahtta 2002 sirdo bearjadahkii 10.11.00 .
Saken ble avsluttet 6. november 2000 09.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 6. b. 2000 dii.09 .
Sak 33/00 Sametingets beretning om virksomheten	45. Ášši 33/00 Sámediggeráđi doaibmadieđáhus
Saken påbegynt 6. november 2000 kl. 09.45 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 6. b. 2000 dii. 09.45 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sametingsrådets beretning om virksomheten :	Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra referáhtaáššiiguin
Beretningen omfatter Sametingsrådets aktiviteter fra 08.05.00 til 22.10.00 .	Dieđáhusas lea Sámediggeráđi doaimmaid birra 08.05.00 rájes gitta 22.10.00 rádjái .
Om virksomheten	Doaimma birra
Sametingsrådet har i perioden avholdt 3 møter og behandlet 67 saker .	Sámediggeráđđi lea namuhuvvon áigodagas doallan golbma čoahkkima ja meannudan 67 ášši .
Som det fremgår av vedlegget har rådet i tillegg deltatt på en rekke møter og representasjoner .	Nugo oidno mildosis , de leat ráđis leamaš ollu čoahkkimat ja ovddasteamit .
Saksområder	Áššesuorggit
Opplæring	2.1 Oahpahus
Visepresident har i møte med Kirke- , utdannings- og forskningsminister Trond Giske 19.05.00 drøftet budsjettet for 2001 , med spesiell vekt på samiske læremidler og FOU- arbeid i grunnskolen og i videregående opplæring .	Várrepresideanta lea 19.05.00 čoahkkimis Girko- , oahpahus- ja dutkanministeriin Trond Giske ságastallan 2001 bušeahta birra , mas earenoamážit deattuhuvvojedje sámi oahpponeavvut ja FOU-bargu vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas .
Handlingsplanen for IKT i skolen ble også drøftet , der Sametinget påpekte at den samiske skolen må tas med i IKT satsingen de kommende årene .	IKT-doaibmaplána birra maid ságastallui , ja Sámediggi čujuhii ahte sámi skuvllat galget váldot mielde IKT-áŋgiruššamiidda boahttevaš jagiin .
Regelverket for tilleggspoeng på videregående nivå ble også reist som sak med statsråden .	Joatkkaskuvlla njuolggadus lassičuoggáid ektui ovddiduvvui maiddái áššin stáhtaráđđái .
I dag velger mange elever med samisk som førstespråk samisk som B / C-språk når de kommer på videregående skole .	Dál lea nu ahte ollu oahppit geain lea sámegiella vuosttas giellan válljejit sámegiela juogo B dahje C dásis , go bohtet joatkkaskuvlii .
Rådet har tildelt stipend til samiskspråklige fagpersoner som tar utdanning innen spesialpedagogikk ( sak R66/00 ) og rehabiliteringsfag ( sak R76/00 ) .	Ráđđi lea juogadan stipeandda sámegiel fágaolbmuide geat váldet oahpu erenoamáš pedagogihkas ( ášši R 66/00 ) ja veajuiduhttinfágas ( ášši R 76/00 ) .
Innenfor fagområdet spesialpedagogikk var det i alt 13 søkere , der 6 av søkerne fikk tildelt et stipend på kr 50.000,- hver .	Fágasuorggis erenoamáš pedagogihkka ledje oktiibuot 13 ohcci , ja guhtta ohcci ožžo 50.000,- kruvdnosaš stipeandda guhtege .
Til rehabiliteringsfaget var det 13 søkere , hvorav 2 av søkerne fikk et stipend på kr. 50.000,- hver .	Veajuiduhttinfágas ledje 13 ohcci maid gaskkas guokte ožžo 50.000,- kruvdnosaš stipeandda guhtege .
Sametingsrådet har i tillegg i brev av 12.07.00 bedt Kirke- , utdannings- og forsknings-departementet prioritere realisering av et samisk vitenskapsbygg i Kautokeino med fem ulike fagmiljøer som basis .	Dasa lassin lea Sámediggeráđđi 12.07.00 reivves bivdán Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta prioriteret sámi dieđalaš vistti ollašuhttima Guovdageidnui , man vuođđun leat guhtta sierra fágabirrasa .
2.2 Skytefelt	2.2 Báhčinšiljut
Visepresidenten og rådsmedlem Ing-Lill Pavall avholdt 25.09.00 møte med forsvarsminister Bjørn Tore Godal , der sakene om Hálkavárri og Porsangmoen skytefelt og Mauken-Blåtind skytefelt var på dagsordenen .	Várrepresideanta ja ráđđelahttu Ing-Lill Pavall doalaiga 25.09.00 čoahkkima suodjalusministeriin Bjørn Tore Godal , Hálkavári ja Inggášguolbana ja Meavkke-Blåtind báhčinšiljuid birra .
2.2.1 Hálkavárri og Porsangmoen skytefelt	2.2.1 Hálkavári ja Inggášguolbana báhčinšiljut
Visepresidenten anmodet om at byggingsaktiviteter i skytefeltet måtte stoppes inntil forhandlingene med reindrifta starter opp igjen , og en ny avtale er på plass .	Várrepresideanta lea ávžžuhan bissehit buot doaimmaid báhčinšiljuin dassážii go leat geargan šiehtadallamiiguin boazodoaluin , ja ođđa šiehtadus lea dahkkojuvvon .
Videre ba visepresidenten om at forøvelsen som var bebudet ble stoppet inntil reindriften hadde fått mulighet til å flytte fra området .	Dasto bivddii várrepresideanta ahte hárjehallan mii leai dieđihuvvon bissehuvvo dassážii go boazodoallu lea ožžon vejolašvuođa fárret eret guovllus .
Etter at avtalen mellom reinbeitedistrikt 14 A og Forsvaret om bruken av området gikk ut i 1996 ser det ut til at all aktivitet foregår på Forsvarets premisser og at reindriften ikke har noen innflytelse på situasjonen .	Maŋŋá go šiehtadus boazodoalloorohaga 14 A ja Suodjalusa gaskka heittii gustomis 1996 rájes , de orru ahte buot doaimmat dahkkojuvvojit Suodjalusa eavttuiguin ja ahte boazodoalus ii leat makkárge váikkuhanfápmu dillái .
Forsvaret setter i gang en stor øvelse i området uten at reinbeitedistriktet blir orientert .	Suodjalus bidjá johtui stuorra hárjehallamiid almmá ahte dan birra dieđihuvvo boazodoalloorohahkii .
Videre setter Forsvaret igang et nytt veiprosjekt i skytefeltet , uten at reinbeitedistriktet blir varslet om saken .	Dasto lea Suodjalus álggahan ođđa geaidnoprošeavtta báhčinšiljus dieđitkeahttá ášši birra boazodoalloorohahkii .
Veiutbyggingen ble stoppet inntil videre og øvelsen ble ikke satt i gang før reindriftsutøverne var ut av området .	Geaidnohuksen bissehuvvui doaisttážii ii ge hárjehallan álggahuvvon ovdal go boazodoallit ledje mannan eret guovllus .
Ministeren lovet å bidra til at partene igjen kommer til forhandlingsbordet .	Minister lohpidii váikkuhit dan ahte beallálaččat čoahkkanit fas beavddi birra šiehtadallat .
Ministeren vil også holde Sametinget orientert om den videre utvikling i saken .	Minister áigu maiddái addit dieđuid ášši ovdáneami birra Sámediggái .
2.2.2 Mauken-Blåtind skytefelt	2.2.2 Meavkke-Blåtind báhčinšillju
Visepresidenten orienterte om Sametingets syn i saken , og viste til Sametingets brev av 28.06.00 , der man ber om at det ikke foretas inngrep i området mens nye reindriftsfaglige utredning foregår .	Várrepresideanta lea čilgen Sámedikki oainnu ášši birra , ja čujuhii Sámedikki 28.06.00 reivii mas diggi bivddii ahte guovlu ii šat lihkahallojuvvo go ođđa boazodoallofágalaš čielggadus lea dahkkojuvvomin .
Dette omfatter også inngrep innenfor den allerede etablerte del av Blåtind skyte- og øvingsfelt .	Dát guoská maiddái lihkahallamiidda Blåtind báhčin- ja hárjehallanšillju juo ásahuvvon oasis .
Sametinget har også forstått Forsvarsministerens beslutning av 31. mai slik at det ikke skal foretas noen utbygging i området før nye utredninger ligger på bordet .	Sámediggi lea maiddái ádden Suodjalusministera miessemánu 31. b. . Mearrádusa nu ahte guovlu ii galgga movt ge lihkahallojuvvot ovdal go ođđa čielggadusat leat gárvásat .
Dette gjaldt også veiutbygging i Akkaseter , nettopp fordi veiutbyggingen i Akkaseter er en del av Mauken-Blåtind utbyggingen .	Dát guoská maiddái Akkasæter geaidnohuksemii , juste danne go Akkasætera geainnu huksen lea oassi Meavkke-Blåtind huksemis .
Visepresidenten beklaget at Forsvarsministeren har gitt Forsvarets bygningstjeneste tillatelse til å starte veiutbygging i Akkaseter før de reindriftsfaglige utredningene er gjennomført .	Várrepresideanta váidalii go Suodjalusminister lea addán Suodjalusa huksebálvalussii lobi álggahit geainnu ráhkdadeami Akkasæteris ovdal go boazodoallofágalaš čielggadusat leat čađahuvvon .
Ministeren orienterte om at veiutbygging i Akkaseter vil gå som planlagt , dette til tross for protester fra Sametinget .	Minister čilgii ahte Akkasæter geaidnu ráhkaduvvo nugo lea plánejuvvon , vaikko Sámediggi leai vuostálastán .
Ministeren begrunnet dette med at de hadde behov for veien uansett om det blir sammenslåing av skytefeltene eller ikke .	Minister dajai ahte geidnui lea dárbu biddjojit dal báhčinguovllut oktii vai eai .
Dette er i tråd med ønsker i Sametingets brev av 28.06.00 .	Dát dávista Sámedikki 28.06.00 reivve sávaldagaide .
Ministeren lovet også å holde Sametinget orientert om den videre utvikling i saken .	Minister lohpidii maiddái addit dieđuid Sámediggái ášši ovdáneami birra viidáseappot .
I forbindelse med Forsvarets planer om en sammenbinding og utvidelse av skytefeltene Mauken og Blåtind , har Samisk kulturminneråd gjennom et eget prosjekt på to år registrert så mange som 188 samiske kulturminner .	Suodjalusa plánaid oktavuođas ahte oktiičatnat ja viiddidit Meavkke ja Blåtind báhčinšiljuid , lea Sámi kulturmuitoráđđi guovtti jagáš prošeavtta bokte registreren nu ollu go 188 kulturmuittu .
Etter en gjennomgang av registreringer viser det seg at minst 20 kulturminner er blitt borte i løpet av 10 år .	Maŋŋá go leat geahčadan registeremiid , de leat fuomášan ahte uhcimusat 20 kulturmuittu leat jávkan maŋimuš 10 jagis .
Dette er et tap som krever at det behøves et ettervern for de kulturminner som er igjen inne i skytefeltet .	Dáid vahágiid geažil lea dárbu dikšut daid kulturmuittuid mat vel leat báhcán báhčinšiljui .
Forsvarets bygningstjeneste som tiltakshaver for området har i denne feltsesongen ikke fulgt opp de forpliktelser som de er pålagt av Stortinget i ivaretakelsen av samiske kulturminner .	Suodjalusa huksenbálvalus mas lea ovddasvástádus doaibmabijuide guovllus ii leat dán fealtasesoŋggas čuvvon Stuorradikki addán geatnegasvuođaid gozihit sámi kulturmuittuid .
De planlagte feltundersøkelsene for sesongen 2000 lot seg ikke gjennomføre da det ikke var avsatt midler fra Forsvarets bygningstjeneste .	Sesoŋgga 2000 plánejuvvon fealtaiskkademiid ii lean vejolaš čađahit go Suodjalusa huksenbálvalus ii lean várren dasa ruđaid .
Dette har ført til forsinkelser av prosjektet .	Dát lea dagahan dan ahte prošeakta lea maŋŋonan .
Samisk kulturminneråd kan derfor ikke ferdigstille de påkrevde undersøkelsene av kulturminner og kulturhistorie i Mauken – Blåtind så lenge feltundersøkelsene ikke er ferdige .	Danne ii sáhte Sámi kulturmuitoráđđi nu guhká go fealtaiskkadeamit eai leat gárvásat , gárvvistit daid kulturmuittuid ja kulturhistorjjá iskkademiid mat leat gáibiduvvon dahkkot Meavkkis – Blåtind:as
2.3 Helse og sosial	2.3 Dearvvasvuohta ja sosiála
Som oppfølging av handlingsplanen ( " mangfold og likeverd " ) for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning møtte visepresidenten helseminister Tore Tønne 15.08.00 .	Sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibmaplána ( ” mangfold og likeverd ” ) čuovvuleapmin , deaivvadii várrepresideanta dearvvasvuođa ministeriin Tore Tønne 15.08.00 .
Helseministeren uttrykte forståelse for Sametingets ønske om mer konkrete tiltak , både mht tidsfrister og budsjettering .	Dearvvasvuođa minister dovddahii ahte ádde dan go Sámediggi dáhtošii eanet konkrehta doaibmabijuid áigemeriid ja bušeahta ektui .
Oppfølgingsseminar for prosjektledere ble arrangert 23. og 24.10 .	Prošeaktajođiheaddjiid čuovvulanseminára dollojuvvui 23. – 24.10.00 .
Sametingsrådet har avgitt høringsuttalelser til følgende saker ; Helse- og sosialplan i Helseregion Nord , forskrift om habilitering og rehabilitering , forskrift om individuelle planer og NOU 2000:12 Om barnevernet i Norge .	Sámediggeráđđi lea buktán gulaskuddancealkámuša čuovvuvaš áššiide : Helseregion Nord dearvvasvuođa- ja sosiálaplána , habiliterema ja rehabiliterema láhkaásahus , láhkaásahus indivuduálalaš plánaid birra ja NOU 2000:12 mánáidsuodjalusa birra Norggas .
Til tross for at myndighetenes mål er å innarbeide den samiske dimensjonen i ordinær helse- og sosialtjeneste så gjenspeiles ikke dette i de nevnte sakene , noe rådet har påpekt i sine høringsuttalelser .	Vaikko eiseválddiid mihttomearrin lea leamaš heivehit sámi dimenšuvnna dábálaš dearvvasvuođa- ja sosiálaplánaide , de dat ii vuhtto namuhuvvon áššiin , maid ráđđi lea čujuhan gulaskuddancealkámušastis .
2.4 Sametingsvalget og valginformasjon	2.4 Sámediggeválga ja válgadiehtojuohkin
Det betyr at det nå er mulig å søke Sametinget om å registrere organisasjonen ( gruppen , partiet eller sammenslutningen ) med et bestemt partinavn .	Dát mearkkaša dan ahte dál lea vejolaš ohcat Sámedikkis registrerehit organisašuvnna ( joavkku , bellodaga dahje čoahkkádusa ) dihto bellodatnamain .
Fristen for registrering før valget er 1. februar 2001 .	Dát registreren áigemearri ovdal válgga lea biddjon guovvamánu 1. b. 2001 .
Administrasjonen har deltatt i KRD . ’ s arbeidsgruppe for forberedelse til sametingsvalget .	Hálddahus lea leamaš mielde Gielda- ja guovludepartmeantta sámediggeválga ráhkkanan joavkkus .
Rådet er godt fornøyd med progresjonen i dette arbeidet fra departementets side .	Ráđđi lea hui duhtavaš departemeantta bargguin dán oktavuođas .
Ny forskrift om valg av Sameting ( valgreglene ) er sendt på høring og forskriften vil ventelig fastsettes i desember i år .	Ođđa láhkaásahus sámediggeválgga birra ( válganjuolggadusat ) leat sáddejuvvon gulaskuddamii ja láhkaásahus nannejuvvo dán jagi juovlamánus .
Fristene mht levering av valglister og manntallsregistrering er harmonisert med fristene til stortingsvalget , dvs at fristen for innlevering av valglister er 31. mars 2001 og fristen for registrering i samemantallet er 1. mai 2001 .	Válgalisttuid buktima ja jienastuslohkui fievrrideami áigemearit leat heivehuvvon stuorradiggeválgga áigemeriiguin , dat mearkkaša dan ahte áigemearri sáddet válgalisttuid lea njukčamánu 31. b. 2001 ja sámi jienastuslohkui fievrrideapmái lea áigemearrin miessemánu 1. b. 2001 .
Rådet er derimot ikke tilfreds med at departementet kun har fulgt opp Sametingets forslag om opprettelse av sentral valgnemnd i revisjonen av sameloven og valgreglene . Jf. sak 09/00 , som omfatter forslag om valgorganene , mandat og kretsfordeling , forslagrett – listestillere , rettferdig kjønnsfordeling og samemanntallet .	Ráđđi ii leat gal duhtavaš dainna go departemeanta lea čuovvulan Sámedikki evttohusa dušše guovddáš válgalávdegotti ásaheamis sámelága ja válganjuolggadusaid ođasmahttimis , gč. Ášši 09/00 mii guoská válgaorgánaid evttohussii , mandáhta ja kreatsajuhkui , evttohan vuoigatvuhtii - listu evttoheaddjit , rievttalaš sohkabealli juohkáseapmái ja sámi jienastuslohkui .
Imidlertid vil rådet komme tilbake til disse spørsmål ved en senere anledning og spesielt i valgregelutvalget som fortsetter sitt arbeid .	Dattetge áigu ráđđi maŋŋá fas bargat dáiguin áššiiguin ja erenoamážit válganjuolggaduslávdegottis mii joatká barggus .
Statens informasjonstjeneste ( SI ) veileder administrasjonen i utarbeidelsen av en kommunikasjonsstrategi for sametingsvalget .	Stáhta diehtojuohkinbálvalus oaivada hálddahusa gulahallanstrategiija ráhkadeamis sámediggeválgga váste .
Første møte ble avholdt 12.10.00 .	Vuosttas čoahkkin dollojuvvui 12.10.00 .
Målet er å gjøre et systematisk arbeid med å definere viktige grupper , organisasjoner og institusjoner m.fl. ( potensielle videreformidlere ) som Sametinget har relasjon til i forhold til registrering i samemanntallet .	Ulbmilin livččii systemáhtalaččat bargat ja defineret deaŧalaš joavkkuid , organisašuvnnaid ja institušuvnnaid jna. ( vejolaš gaskkusteaddjit ) maidda Sámedikkis lea oktavuohta sámi jienastuslohkui registrerema oktavuođas .
For å få mer kunnskap om manntallsregistreringen har rådet besluttet å gjennomføre en kvalitativ undersøkelse av to mindre grupper ( fokusgrupper ) om samemanntallet og sametingsvalget .	Oažžun dihte buoret máhtolašvuođa jienastuslohkui registreremis , lea ráđđi mearridan čađahit kvalitatiivvalaš iskkadeami guovtti smávit joavkku gaskkas ( fokusjoavku ) sámi jienastuslogu ja sámediggeválgga birra .
Kommunikasjonskartet og undersøkelsen vil danne grunnlag for valg av strategi og tiltak .	Gulahallankárta ja iskkadeapmi bidjet vuođu strategiijaid ja doaibmabijuid válljemii .
Rådet vil drøfte strategivalg med gruppene i Sametinget før kampanjen igangsettes .	Ráđđi áigu háleštit strategiijaválljema birra Sámedikki joavkkuiguin ovdal go kampánja álggahuvvo .
2.5 Bibliotek og informasjon	2.5 Bibliotehka ja diehtojuohkin
Samisk spesialbibliotek ( SSB ) har vært en del av Sametinget siden januar i år .	Sámi sierrabibliotehka ( SSB ) lea leamaš Sámedikki oassi dán jagi ođđajagimánu rájes .
En av bibliotekets viktigste mål framover er å fremstå som en utadrettet institusjon med hoved-oppgave å formidle informasjon om samisk litteratur og kunnskap om samisk kultur og samisk bibliotektjeneste .	Okta deaŧaleamos bargu bibliotehkas boahtteáiggis lea doaibmat dakkár instišuvdnan man váldobargun lea gaskkustit dieđuid sámi girjjálašvuođa ja sámi kultuvrra ja bibliotehkabálvalusaid máhtolašvuođa birra .
Dette bl.a gjennom å arrangere lærerseminarer , invitere skoleklasser på besøk til Sametinget og utgi kataloger over det samiske materiale .	Dán sáhttá earret eará dahkat oahpposemináraid lágideami bokte , bovdet skuvllaid Sámedikki galledit ja almmustuhttit katalogaid sámi ávdnasiid birra .
I perioden er det gjennomført tilbudsrunde og forhandlinger om etablering av et elektronisk informasjonssystem for Sametinget ( intranett , ekstranett og internett ) .	Áigodagas leat viežžan fálaldagaid elektronalaš diehtojuohkinvuogádaga ( intraneahtta , ekstraneahtta ja interneahtta ) ásaheapmái Sámediggái ja šiehtadallan dan hárrái .
Arbeidet med informasjonssystemet er nå i sluttfasen ved at tjenesten prøvekjøres før tjenesten åpnes for publikum . Lanseringen av tjenesten vil bli behørig annonsert .	Diehtojuohkinvuogádat bargguin leat dál fargga geargamin ja dát bálvalus galgá geahččaluvvot ovdal go dat rahppo geavaheddjiide , ja go dat rahppo , de almmuhit dan birra .
Det har det siste året blitt utarbeidet et grafisk designprogram for Sametinget .	Maŋimuš jagi lea ráhkaduvvon gráfalaš designprográmma Sámediggái .
Design-programmet består i utvikling av logo og en felles visuell profil for hele sametingssystemet .	Design-prográmmas leat mielde logo ovddideapmi ja oktasaš visuálalaš profiila olles sámediggevuogádahkii .
2.6 Kraftutbygging i Beiarn	2.6 Čáhcefápmohuksemat Báiddáris
I forbindelse med miljøvernministerens reise i Finnmark ble det 12.07.00 avholdt et møte mellom visepresidenten og ministeren , der bl.a. kraftutbygging i Beiarn var et sentralt spørsmål .	Birasgáhttenministera mátki oktavuođas Finnmárkui dollujuvvui čoahkkin 12.07.00 várrepresideantta ja ministera gaskka , gos guovlilas áššin leai earret eará Báiddára čáhcefápmohuksen .
Miljøvernminister Siri Bjerke orienterte om at det i statsråd 05.05.00 var gitt tillatelse for Statskraft SF til planendring for Beiarn-utbyggingen i Beiarn kommune i Nordland .	Birasgáhttenminister Siri Bjerke muitalii ahte stáhtaráđis leai 05.05.00 addojuvvon lohpi Statskraft SF:ii rievdadit Báiddára huksenplánaid Báiddára suohkanis Norlánddas .
Ministeren henviste til Stortingets vedtak om utbygging , og mente at Stortinget var den rette adresse for å stoppe utbyggingen .	Minister čujuhii Stuorradikki mearrádussii huksema hárrái , ja oaivvildii ahte Stuorradiggi dat lea rivttes čujuhus bissehit huksemiid .
Rådet ba i brev av 24.07.00 Stortingets partigrupper om å reise saken i Stortinget med vedtak om at det blir foretatt en ny konsekvensutredning .	Ráđđi bivddii 24.07.00 beaiváduvvon reivves Stuorradikki bellodagaid ovddidit ášši Stuorradikkis , ja bivddii mearridit ahte dahkkojuvvo ođđa váikkuhusiskančielggadus .
Visepresidenten og rådsmedlem Ing-Lill Pavall avholdt 25.09.00 møte med olje- og energiministeren , der de ba om at utbyggingsplanene ikke igangsettes før det er foretatt en grundig gjennomgang av saken og nye konsekvensutredninger er foretatt .	Várrepresideanta ja ráđđelahttu Ing-Lill Pavall doalaiga 25.09.00 čoahkkima oljo- ja energiijaministeriin , goas bivddiiga vuordit huksenplánaid álggahemiin dassážii go ášši lea vuđolaččat geahčaduvvon ja ođđa váikkuhusčielggadusat leat dahkkojuvvon .
Visepresidenten beklaget at Sametinget ikke var holdt orientert om saken , og ministeren lovte å holde Sametinget orientert om den videre utvikling i saken .	Várrepresideanta váidalii go Sámediggái eai boađe dieđut ášši birra ja minister lohpidii addit dieđuid ášši jođu birra .
2.7 Fiskeri	2.7 Guolástus
2.7.1 Forvaltning av kongekrabbe	2.7.1 Gonagasreappá hálddašeapmi
Som et ledd i forvaltning og fangst av kongekrabbe arrangerte Fiskeridepartementet møte 7.07.00 .	Oassin gonagasreappá hálddašeamis ja bivdimis doalai Guolástusdepartemeanta čoahkkima 07.07.00 .
Fiskeriministeren konklusjon fra møtet var å nedsette en arbeidsgruppe med det mandat å vurdere og anbefale prinsipielle forhold mht forvaltningsstrategi for kongekrabben , håndtering av kongekrabben som introdusert art i våre farvann med spesiell henblikk på de forskningsmessige behov dette medfører .	Guolástusministera konklušuvdna čoahkkimis leai ahte nammaduvvo bargojoavku man mandáhtan lea árvvoštallat ja rávvet prinsihpalaš beliid gonagasreappá hálddašanstrategiija ektui , gonagasreappá meannudeami ektui introduserejuvvon nállin min čáziin , ja erenoamážit deattuhit dutkandárbbuid maid dát mielddisbuktá .
Arbeidsgruppen skal også vurdere og foreslå et fremtidig nasjonalt reguleringsopplegg for fangst av kongekrabbe , herunder løsninger knyttet til bifangst av kongekrabben i andre fiskerier .	Bargojoavku galgá maiddái árvvoštallat ja evttohit boahtteáiggi našuvnnalaš regulerenplána gonagasreabbá bivdui , ja das gávdnat maiddái čovdosiid gonagasreappá oalgebivdui eará bivddu oktavuođas .
Sametinget er representert i arbeidsgruppen som ledes av departementet .	Sámedikkis lea ovddasteaddji dán bargojoavkkus maid departemeanta jođiha .
2.7.2 Lokal forvaltning i Tysfjord , Lyngen og Tana	2.7.2 Báikkálaš hálddašeapmi Divttasvuonas , Ivggus ja Deanus
Det er også avholdt møter 21.06.00 med Tysfjord kommune og Lyngen- , Storfjord- og Kåfjord kommune 22.06.00 om lokale forvaltningsordninger .	21.06.00 lea dollojuvvon čoahkkin Divttasvuona gielddain , ja 22.06.00 fas Ivggu- , Omasvuona- ja Gáivuona suohkaniiguin báikkálaš hálddašanortnegiid birra .
Det er utarbeidet en prosjektspesifikasjon om bærekraftig utvikling i utvalgte fjorder ( Tysfjord , Lyngen og Tanafjorden ) som nå er full finansiert og hvor prosjektleder vil bli tilsatt med det aller første .	Prošeaktaspesifikašuvdna nana bissovaš ovddideapmái lea ráhkaduvvon válljejuvvon vuonaide ( Divttasvuotna , Ivgu ja Deanuvuotna ) mat dál leat ollásit ruhtaduvvon ja prošeaktajođiheaddji biddjojuvvo virgái ovddimuččat .
Forprosjektet skal ferdigstilles i februar 2001 .	Ovdaprošeakta galgá leat gárvvis 2001 guovvamánus .
Saken vil da bli forelagt Sametingsrådet med sikte på videreføring .	Ášši ovddiduvvo de Sámediggeráđđái dainna ulbmilin ahte joatkit barggu .
På møtet i Musken 06.10.00 meddelte statssekretæren i Fiskeridepartementet at eventuelle konsesjoner vil bli vurdert i den ordinære tildelingsrunden i 2001 .	Čoahkkimis 06.10.00 Moskkes muitalii guolástusdepartemeantta sáhtačálli ahte vejolaš konsešuvnnat árvvoštallojuvvojit dábálaš juogadanvuorus 2001:s .
Dette vakte sterke reaksjoner lokalt , og presidenten uttalte at dette var et løftebrudd og ba om møte med fiskeriministeren om saken .	Dát čuozai garrasit báikkálaččat , ja presideanta oaivvildii ahte dát leai lohpádusaid rihkkun ja bivddii guolástusministeriin čoahkkima ášši birra .
2.7.3 Laks	2.7.3 Luossa
Administrasjonen deltok 24.08.00 i et kontaktmøte om villaksforskning .	Hálddahus leai 24.08.00 luondduluosadutkama oktavuođa čoahkkimis .
Hensikten med møtet var å fremme innspill til Programutviklingskomite for forskningsprogram om villaksen , som er oppnevnt av Norsk Forskningsråd .	Čoahkkima ulbmilin leai ovddidit árvalusaid luondduluosa dutkanprográmma prográmmakomiteai maid Norgga dutkanráđđi lea nammadan .
Sametingets innspill var basert på vedtak i sak 20/99 Til laks åt alla kan ingen gjæra – Høring .	Sámedikki árvalusaid vuođđun leai ášši 20/99 Til laks åt alla kan ingen gjæra – gulaskuddan mearrádus .
Adminstrasjonen deltok 21. - 22.08.00 på møte i Samarbeidsrådet for anadrome laksefisk .	Hálddahus leai 21. – 22.08.00 anadromalaš luossabivddu ovttasbargoráđi čoahkkimis .
2.8 Rovdyr	2.8 Boraspiret
22. - 24.06.00 arrangerte Europarådet / Bern-konvensjonen ekspertgruppemøte om store rovdyr på Hurdalssjøen .	Geassemánu 22. – 24. b. . Lágidii Eurohparáđđi / Bern-konvenšuvnna ekspeartajoavkku čoahkkima stuorra boranávddiid birra Hurdalssjøenis .
Fokuset den første møte-dagen var rettet på endel problemstillinger og utfordringer rovviltfovaltningen står overfor i Skandinavia .	Vuosttas čoahkkinbeaivvi deattuhuvvojedje muhtun ráji dat čuolmmat ja hástalusat mat Skandinavias leat ovddabealde boranávddiid hálddašeami oktavuođas .
Målet var å gi en presentasjon for deltakende partsland og observatører omkring dette tema .	Ulbmilin leai muitalit mielde riikkaid oasseváldiide ja áiciide dán fáttá birra .
Ulike interessegrupper og organisasjoner var invitert til å presentere sitt syn direkte for deltakende partsland .	Sierra beroštupmi joavkkut ja organisašuvnnat ledje bovdejuvvon muitalit oainnuset njuolga mielde riikkaid oasseváldiide .
Sametinget var ikke invitert til å komme med sitt syn .	Sámediggi ii lean bovdejuvvon buktit oainnus .
I brev av 21.06.00 til Bern-konvensjonens ekspertgruppe beklager rådet at tinget som et folkevalgt organ ikke er involvert i arbeidet og prosessene som pågår , og at en konsekvens av dette at urfolksdimensjonen i rovdyrforvaltningen mangler .	21.06.00 beaiváduvvon reivves Bern-konvenšuvvna ekspeartalávdegoddái váidalii ráđđi go diggi álbmotbválljen orgánan ii leat mielde dan barggus ja dain proseassain mat leat jođus , ja dan geažil šaddá eamiálbmotdimenšuvdna váilut boranávddiid hálddašeamis .
Videre påpekes det at Sametinget må også med bakgrunn i at det er store meningsforskjeller mellom rovdyrforvaltningen og samiske næringsinteresser , ha mulighet til å komme med innspill i slike viktige prosesser .	Dasto čujuhuvvo ahte Sámediggi , dan vuođul go leat stuorra oaivilerohusat boranávddiid hálddašeami ja sámi ealáhusberoštumiid gaskka , livččii ožžon vejolašvuođa buktit oaivliiddis dákkár deaŧalaš proseassas .
Rådet fremhevet også at det ved forvaltning av de store rovdyrene er naturlig å se de samiske områdene under ett ; både på norsk , svensk , finsk og russisk side .	Ráđđi deattuha maiddái ahte livččii lunddolaš stuorra boraspiriid hálddašeamis geahčadit sámi guovlluid oktanis ; sihke Norgga , Ruoŧa , Suoma ja Ruošša bealde .
Sametinget har ikke fått noen tilbakemelding fra Europarådets ekspertgruppe på sin henvendelse .	Sámediggi ii leat ožžon makkárge vástádusa Eurohparáđi ekspeartajoavkkus iežas gažaldahkii .
Sametingsrådet har i brev av 09.08.00 gitt høringsuttalelse til forslag til regelverk for tilskudd til forebyggende tiltak mot rovviltskader .	Sámediggeráđđi lea 09.08.00 beaiváduvvon reivves buktán gulaskuddancealkámuša boranávddiid vaháteastadeaddji doaibmabijuid doarjjanjuolggadusárvalussii .
2.9 Likestilling	2.9 Dásseárvu
Førstekonsulent med hovedoppgaver knyttet til likestillingspolitiske saker tiltrådte 26.06.00 .	Vuosttaskonsuleanta man váldobargun lea dásseárvopolitihkalaš áššit , álggii bargui 26.06.00 .
Plan- og administrasjonsavdelingen , der stillingen er plassert , skal koordinere Sametingets likestillingsarbeid både i forhold til planer , tilskuddsordninger og støttepraksis .	Virgi lea biddjojuvvon Plána- ja hálddahusossodahkii , mii maiddái galgá koordineret Sámedikki dásseárvobarggu sihke plánaid , doarjjaortnegiid ja doarjjageavahusa ektui .
Handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling , med innsatsområder , mål og tiltak 1999-2001 og innsatsområdene som ligger i Sametingsplanen for perioden 1998-2001 , danner grunnlaget for arbeidet med likestilling .	Dásseárvodoaibmaplána mas deattuhuvvo sámi nissoniid dilli , 1999 – 2001 áŋgiruššansurggiiguin , mihttomeriiguin ja strategiijaiguin ja áŋgiruššansuorggit mat leat Sámediggeplánas 1998 – 2001 , leat vuođđun dásseárvobargui .
Rådet har lagt vekt på at kvinnesatsing og likestilling skal bli en del av helheten , og ikke skape en ny sektor .	Ráđđi lea bidjan deattu dasa ahte bargu nissonáššiiguin ja dásseárvvuin galgá leat oassi ollislašvuođas , ii ge das galgga ráhkaduvvot sierra suorgi .
Det er her viktig å arbeide med å avdekke kjønnsmessige ulikheter for å synliggjøre behov , bedre tiltak , vurdere konsekvenser og på lang sikt integrere eller kompensere forskjeller mellom kjønnene .	Dákko lea deaŧalaš bargat dan ala ahte gávdnat erohusaid sohkabeliid gaskka , buktin dihte oidnosii dárbbuid , buoredit doaibmabijuid , árvvoštallat váikkuhusaid ja guhkkit áiggi badjel integreret dahje divvut sohkabeliid gaskasaš erohusaid .
Kulturhusprosjekter	2.10 Kulturviessolávdegoddi – kulturviessoprošeakta
Rådet har tidligere oppnevnt rådsmedlem Ing-Lill Pavall , leder i Samisk næringsråd Jarle Jonassen og leder i Samisk kulturråd Marianne Balto Henriksen til et utvalg som skal gjennomgå ulike kulturhusprosjekt .	Ráđđi lea nammadan ráđđelahtu Ing-Lill Pavall , Sámi ealáhusráđi jođiheaddji Jarle Jonassen ja Sámi kulturráđi jođiheaddji Marianne Balto Henriksen lávdegoddái , mii galgá vuđolaččat geahčadit sierra kulturviessoprošeavttaid .
Utvalget har hatt et møte 24.05.00 i Alta .	Lávdegottis leai 24.05.00 čoahkkin Álttás .
På dette møte ble ulike prosjekt gjennomgått og diskutert .	Dán čoahkkimis guorahallojuvvojedje sierra prošeavttat ja ságastallojuvvui daid birra .
Jonassen og Pavall har dessuten deltatt på møte 10.05.00 på Finnsås i Snåsa , der det ble presentert et nytt prosjekt for sørsamisk område .	Dasto leaba Jonassen ja Pavall searvan čoahkkimii 10.05.00 Finnsåsas Snoasás , gos čalmmustuvvui ođđa prošeakta máttasámi guovllu várás .
Dette var i hovedsak et informasjonsmøte .	Dát leai váldoáššis diehtojuohkin čoahkkin .
Det ble likevel poengtert fra kultursutvalgets side at dette var et prosjekt som ikke kunne anbefales slik det foreligger i dag .	Dattetge deattuhii kulturlávdegoddi ahte dán prošeavtta ii sáhte dohkkehit áibbas nugo dat dál lea .
Forholdet til Saemien Sijte må også avklares .	Oktavuođa Saemien Sijtii ferte maiddái čilget .
Pavall har også deltatt i et møte 13.06.00 med Troms fylkeskommune om utbyggningsplanene for Ája samisk senter i Kåfjord .	Pavall leai maiddái čoahkkimis 13.06.00 Tromssa fylkagielddain Ája sámi guovddáža Gaivuonas huksenplánaid birra .
Det nye konseptet ble raskt utarbeidet og oversendt departementet .	Ođđa konseapta ráhkaduvvui johtilit ja sáddejuvvui departementii .
Kulturhusutvalgets arbeid vil fortsette ut året .	Kulturviessolávdegoddi bargá dán jagi lohppii .
Etter årsskiftet vil rådet arbeide videre med de avklaringer som måtte være nødvendig .	Maŋŋá jahkemolsuma áigu ráđđi dasto čilget dan maid lea dárbu čilget .
2.11 Samisk tusenårssted - Østsamisk museum	2.11 Sámi duhátjahkebáiki – Nuortasámi musea
Samisk tusenårssted ble markert med en rekke kulturarrangementer i Neiden i dagene 26.08 - 3.09.00 .	Sámi duhátjahkebáiki čalmmustuvvui 26.08 – 3.09.00 ja dan oktavuođas ledje máŋggalágan kulturdoalut Njávdámis .
Markeringa var svært vellykka med tilsammen ca 2600 deltakere , både fra russisk , finsk og norsk side .	Dát čalmmusteapmi lihkostuvai hui bures , ja sullii 2600:s gallededje doaluid , guossit bohte sihke Ruošša- , Suoma- ja Norgga bealde .
Arrangementet ble gjennomført i regi av Østsamisk museum .	Doaluid lágideami ollašuhtii Nuortasámi musea .
Prosjektperioden til Østsamisk museum går ut ved utgangen av 2000 .	Nuortasámi musea prošeaktaáigodat nohká 2000 loahpas .
Det knytter seg derfor stor usikkerhet med hensyn til videreføring av Sametingets planlagte tusenårssted , Østsamisk museum i Neiden .	Danne lea hui eahpesihkar dilli dan ektui ahte beassat go viidáseappot bargat Sámedikki plánejuvvon duhátjahkebáikkiin , Nuortasámi museain Njávdámis .
Rådet har imidlertid bedt om et møte med familie- , kultur- og administrasjonskomiteen i Stortinget , der bevilgning over statsbudsjettet for 2001 til Samisk tusenårssted , Østsamisk museum i Neiden er ett av temaene .	Ráđđi lea ge dan geažil dáhtton čoahkkima Stuorradikki bearaš- , kultur- ja hálddahuskomiteain mas fáddán lea earret eará juolludus 2001 stáhtabušeahtas Sámi duhátjahkebáikái , Nuortasámi museai Njávdámis .
Komiteen har besluttet at de ikke ønsker å ha møtet med Sametinget om saken ( jf. Komiteens beslutning av 25.10.00 )	Komitea lea mearridan ahte ii dáhto doallat čoahkkima Sámedikkiin ášši birra ( gč. Komitea 25.10.00 mearrádusa ) .
2.12 Samisk parlamentarisk råd ( SPR )	2.12 Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR . )
Styret i Samisk parlamentarisk råd avholdt møte 09.05.00 .	Sámi parlamentáralaš ráđi stivra doalai čoahkkima 09.05.00 .
Saker som ble behandlet var arbeidet i Arktisk råd og Barentssamarbeidet , Interreg , finansiering av Samisk parlamentarisk råd , samisk representasjon i Nordisk råd og fellesmøte mellom sametingspresidentene og sameministrene .	Áššelisttus ledje Arktálaš ráđđi ja Barentsovttasbargu , Interreg , Sámi parlamentáralaš ráđi ruhtadeapmi , sámi ovddastus Davviriikkaid ráđis ja sámedikkiid presideanttaid ja sámeministeriid gaskasaš čoahkkin .
I tillegg fremmet Sametinget i Finland en sak om konkursen i Reinprodukter as .	Dasa lassin ovddidii Suoma Sámediggi áššin Reinprodukter A / S reastaluvvama .
Det ble skrevet et brev til utenriksministeren , landbruksministeren og kommunal-ministeren i Norge , hvor presidenten ba om at det ble vurdert å hjelpe reineiere på finsk side i det økonomiske uføret de var kommet opp i som følge av konkursen .	Presideanta čálii reivve Norgga olgoriikaministerii , eanadoalloministerii ja gieldaministerii , mas son bivddii árvvoštallat livččii go vejolaš veahkehit boazodolliid Suoma bealde dan ekonomalaš roasus mii sidjiide lea šaddan dan geažil go Reinprodukter reastaluvai .
Den 21.08.00 ble det holdt møte i Karasjok i den norske delegasjonen i Samisk parlamentarisk råd .	21.08.00 doalai Sámi parlamentáralaš ráđi Norgga beale joavku čoahkkima Kárášjogas .
Det ble avholdt presidentmøte Anár 06.10.00 .	06.10.00 dollojuvvui presideantačoahkkin Anáris .
På dette møtet ble det diskutert hvilke saker sametingspresidentene ønsker skal diskuteres i fellesmøtet med ministrene 02.11.00 i Kárášjohka-Karasjok .	Dán čoahkkimis ságastallojuvvui daid áššiid birra maid birra galggašii ságastallat 02.11.00 oktasaš čoahkkimis ministeriiguin mii dollojuvvo Kárášjogas .
Det ble besluttet å reise følgende saker : Nordisk samekonvensjon , Samisk parlamentarisk råd ( finansiering og samarbeidsformer med ministrene ) , Østsamene / skoltesamenes situasjon og høyere samisk kunstutdanning .	Mearriduvvui ahte čuovvuvaš áššit ovddiduvvojit : Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna , Sámi parlamentáralaš ráđđi ( ruhtadeapmi ja ovttasbargovuogit ministeriiguin ) , Nuortasámiid dilli ja sámi dáiddaallaoahppu .
2.12.1 Første ordinære møte i SPR	2.12.1 Sámi parlamentáralaš ráđi vuosttas čoahkkin
Samisk parlamentarisk råd avholdt sitt første ordinære rådsmøte i Anár 06.10.00 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi doalai vuosttas dábálaš stivračoahkkima Anáris 06.10.00 .
Det er søkt om finansiering på kr 250 000 for SPR for inneværende år .	Dán jahkái lea ohccojuvvon 250 000 kruvnnu SPR ruhtadeapmái .
Utenriksdepartementet i Norge har i brev av 11.10.00 avslått søknaden .	Norgga Olgoriikadepartemeanta lea 11.10.00 beaiváduvvon reivves biehttalan ohcama .
Rådet vedtok at det skal utarbeides forslag til vedtekter for SPR og disse skal behandles i det neste møtet .	Ráđđi mearridii ahte ráhkaduvvo njuolggadus-árvalus SPR várás mii meannuduvvo boahtte čoahkkimis .
Arbeidet i SPR skal også tas opp i fellesmøtet med ministrene .	SPR bargu galgá ovddiduvvot maiddái oktasaš čoahkkimis ministeriiguin .
Styret er delegert fullmakt til å foreta oppnevningen i samråd med Samisk språknemnd .	Stivrii addojuvvui fápmudus ollašuhttit nammadeami ovttasráđiid Sámi giellalávdegottiin .
Rådet stilte seg positiv til etablering av en høyere samisk kunstutdanning og saken tas opp i fellesmøtet med ministrene .	Ráđđi leai positiivvalaš sámi dáiddaallaskuvlla ásaheami ektui ja ášši ovddiduvvo oktasaš čoahkkimis ministeriiguin .
Saken om FNs arbeid med urfolksspørsmål omfattet arbeidet med urfolks helse i Verdens helseorganisasjon .	ON eamiálbmotbargui gullá maiddái eamiálbmogiid dearvvasvuođa bargu Máilmmi dearvvasvuođa organisašuvnnas .
SPR vil arbeide for at handlingsplanen for urfolks helse som er under utarbeidelse , inneholder strategier og tiltak i henhold til urfolkenes egne krav og behov .	SPR áigu fuolahit ahte eamiálbmot dearvvasvuođa doaibmaplánas , mii lea ráhkaduvvomin , leat strategiijat ja doaibmabijut eamiálbmogiid iežaset gáibádusaid ja dárbbuid vuođul .
Rådet vedtok at Ole Henrik Magga fremmes som kandidat for samene og inuittene til permanent forum for urfolk i FN.	Ráđđi mearridii ahte Ole Henrik Magga ovddiduvvo sámiid ja inuihttaid evttohassan ON bissovaš eamiálbmot forumii .
Egil Olli ble valgt som nytt styremedlem i SPR .	Egil Olli válljejuvvui SPR ođđa stivralahttun .
Neste møte i SPR er 20.03.01 i Kárášjohka .	Boahtte čoahkkin dollojuvvo 20.03.01 Kárášjogas .
2.13 Interreg III A ( 2000-2006 )	2.13 Interreg III A ( 2000-2006 )
Sametingene i Finland , Sverige og Norge har nå sluttført sine programforslag til kommende Interreg-program .	Suoma sámediggi , Ruoŧa sámediggi ja Norgga sámediggi leat válmmaštan árvalusaideaset boahttevaš Interreg-prográmmii .
Det vil bli to samiske delprogram ; det sørsamiske programmet Interreg Åarjelsaemien dajve som inngår i Interreg III A Sverige – Norge og Intereg Sápmi som inngår i fellesprogrammet Interreg Nordkalotten og Intereg Kolarctic .	Šaddet leat guokte oasseprográmma ; lullisámi Interreg Åarjelsaemien dajve nammasaš prográmma man siskkilda Interreg III A Sverige – Norge ja Intereg Sápmi nammasaš prográmma man siskkilda Interreg Nordkalotten ja Intereg Kolarctic nammasš oktasaš prográmmat .
Programforslaget ble behandlet på møtet 21.08.00 i den norske delegasjonen til SPR og sametingsrådet , før avsluttende godkjenning i fellesmøte 28.08.00 i Sodankylä mellom sametingspresidentene i Norge og Finland og styreleder i Sametinget i Sverige .	Progámmaeavttuhus meannuhuvvui SPR Norgga beale delegašuvnna čoahkkimis 21.08.00 ja Sámediggeráđis , ovdal go dat loahpalaččat dohkkehuvvui Norgga ja Suoma sámediggepresideanttaid ja Ruoŧa sámedikki stirvrajođiheaddji oktasaš čoahkkimis Soađegilis 28.08.00 .
Disse programforslagene er behandlet på regionalt hold og videresendt til nasjonalt nivå for videre behandling og godkjenning .	Dát prográmmaárvalusat leat meannuduvvon guovlulaš dásis ja sáddejuvvon viidáseappot riikka dássái , vai doppege meannuduvvo ja dohkkehuvvošii .
Det er tilrådt at de samiske programforslagene legges til grunn for forhandlingane med EU-kommisjonen .	Árvaluvvon lea ahte sámi prográmmaárvalusat biddjojuvvojit daidda šiehtadallamiidda mat šaddet leat EU-kommišuvnnain .
Målet med programmene er å skape et differensiert , aktivt og utviklet samisk samfunnsliv ved å styrke samisk identitet , kultur og næringer gjennom videreutvikling av det grenseoverskridende samarbeidet .	Prográmmaid ulbmil lea oaččuhit áigái máŋggašlájat , álššalaš ja buresovdánan sámi servodateallima , ja bargovuohki lea buoridit rádjarasttideaddji ovttasbarggu nu ahte sámi identitehta , kultuvra ja ealáhusat ovdánit .
Det vil bli to selvstendige delprogram i den forstand at det skal oppnevnes særskilte beslutningsgrupper for hver av programmene som skal forestå virkemiddelbruken overfor de konkrete tiltakene .	Šaddet leat guokte sierra oasseprográmma dan dáfus ahte galget nammaduvvot sierra mearridanjoavkku goappáge prográmmii , ja dat galget ovddasvástidit das mo ruđat geavahuvvojit dihto doaibmabijuide .
Sametingene vil også bli representert med en felles representant i den overordnede Overvåkningskomiteen .	Sámedikkiid šaddá sin oktasaš áirras ovddastit bajimuš Bearráigeahčči lávdegottis .
Det forventes oppstart etter EU-kommisjonens godkjenning som trolig vil foreligge i mars / april 2001 .	Vuordagis lea ahte álget barggu go EU-lávdegoddi lea dohkkehan ášši , maid várra dahká njukčamánus / cuoŋománus 2001 .
Studietur til Canada 11.-22.09.00	2.14 Oahppomátki Kanádai 11.-22.09.00
En delegasjon fra Sametinget besøkte Canada i perioden 11.-22.09.00 .	Sámedikki áirrasgoddi galledii Kánada áigodagas 11.-22.09.00 .
Hensikten med turen var å bli kjent med Canadas urfolkspolitikk og knytte kontakter med landets urfolk .	Mátki ulbmilin lea oahpásmuvvat Kanáda eamiálbmotpolitihkkii ja čatnat oktavuođaid riikka eamiálbmogiidda .
Canadas styringssystem består først og fremst av to nivåer ; Det føderale med parlament og regjering , og det regionale som enten er provinser eller territorier .	Kanádalaš stivrensystema lea vuosttažettiin guovtti dásis ; lihttoválddálaš parlameanta ja ráđđehus , ja guovlulaš oassi mat leat juogo váldeguovllut dahje provinssat .
Hver provins / territorium har sin egen lovgivende forsamling og regjering .	Juohke váldeguovllus / provinssas leat sierra láhkaaddi čoahkkin ja ráđđehus .
Urfolkene bor på tvers av provins- / territoriegrensene .	Eamiálbmogat ásset rastá provinsa / rájiid .
Det er ca 1,4 millioner urfolk i Canada .	Kanádas leat sullii 1,4 miljon eamiálbmoga .
De deles grovt sett i 3 ulike grupper : Indianere , best kjent som First Nations ( førstenasjoner ) .	Dat juogaduvvojit groavvát 3 sierra joavkun : Indiánat , eaneamus dovddus First Nations:an ( vuostá našuvnnat ) .
Disse er delt i to grupper ; Status-indianere , som er registrert som indianere i henhold til indianerloven ( Indian Act ) , og ikke-status-indianere , som er indianere , men ikke registrert som indianer i henhold til indianerloven .	Dát leat juhkkon guovtti jovkui , Status-indiánat , mat leat registrerejuvvon indiánan indiánaid lága ektui ( Indian Act ) , ja eai status-indiánat , mat leat indiánat , muhto eai leat registrerejuvvon indiánan indiánaid lága ektui .
Mestis , er folk med blandet bakgrunn etter førstenasjoner og europeere .	Metis , lea álbmot mat leat seaguhuvvon vuosttas našuvnnaid ja eurohpalaččaid gaskka .
Inuitter , er et urfolk som først og fremst er bosatt i den nordlige del av Canada ( Nunavut , Nord-Quebec og Labrador ) .	Inuihtat leat eamiálbmot mat vuosttažettiin ásset Kanádan davvi oasis ( Nunavut , Davvi-Quebec ja Labrador ) .
Canadas politikk overfor urfolkene var fram til 1970-årene preget av ønsket om assimilasjon , der indianerloven av 1876 var et viktig instrument .	Kanáda eamiálbmot politihka báinnii gitta 1970- jagiide assimilašuvdna sávaldat , man oktavuođas 1876 indiánaid láhka leai deaŧaleamos instrumeanta .
Da begynte arbeidet med en rekke landrettighetskrav .	Dalle álggii bargu ollu eanavuoigatvuođa gáibádusaiguin .
Denne avgjørelsen tvang de føderale myndigheter til å gå inn i forhandlinger med urfolkene om landrettigheter .	Dát mearrádus bággii føderála eiseválddiid šiehtadallagoahtit eamiálbmogiiguin eanavuoigatvuođaid birra .
Siden 1973 har 14 traktater blitt underskrevet , hvor Nisga ’ a traktaten er den siste .	1973 rájes leat čállojuvvon 14 traktáhta , maid gaskkas Nisga traktáhta lea maŋimuš .
I 1982 ble urfolkenes rettigheter beskyttet gjennom et tillegg i grunnloven .	1982 suddjejuvvojedje eamiálbmogiid vuoigatvuođat vuođđolága lasáhusain .
Siden 1973 har det falt flere føderale høyesterettsdommer som forplikter myndighetene til å behandle landkrav ved forhandlinger med urfolkene , før de eventuelt havner i rettssystemet .	1973 rájes leat dahkkon ollu føderála alimusriekteduomut mat geatnegahttet eiseválddiid meannudit eanagáibádusaid šiehtadallamiid bokte eamiálbmogiiguin , ovdal go dat dolvojuvvojit riektevuogádahkii .
Totalt i Canada pågår det i dag 82 forhandlinger om landkrav , herav 51 i BC .	Kanádas leat dál jođus 82 šiehtallama eanavuoigatvuođaid hárrái , maid gaskkas 51 BC:s .
Forhandlingene involverer ca halvparten av alle urfolk i Canada , og i 34 av de pågående forhandlingene utgjør urfolkene grupperinger på mer enn 8000 mennesker .	Šiehtadallamat gusket sullii beallái buot eamiálbmogiin Kanádas , ja 34 šiehtadallama mat leat jođus gusket eamiálbmotjoavkkuide mat leat stuorát go 8000 olbmo .
Canada utvidet sin urfolkspolitikk i 1995 til å godta at urfolkene har en nedarvet rettighet til selvstyre .	Kanáda viiddidii eamiálbmotpolitihkas 1995:s nu ahte dál dohkkehuvvo dat ahte eamiálbmogiin leat árbejuvvon vuoigatvuođat iešstivrejupmái .
Dette omfatter saker som er indre anliggender for deres samfunn , grunnleggende for deres unike kulturer , identiteter , tradisjoner , språk og institusjoner , og når det gjelder deres særlige forhold til deres land og ressurser .	Dasa gullet sin servodaga siskkáldas áššit , ja dat mat leat guovdilasat sin erenoamáš kultuvrii , identitehtii , árbevieruide , gillii ja institušuvnnaide , ja sin erenoamáš oktavuhtii iežaset riikkaide ja resurssaide .
Hva dette kan omfatte er nærmere utdypet gjennom tre lister .	Mat dat sáhttet leat , leat dárkileabbot čilgejuvvon golmmain listtuin .
Den ene omhandler saker som kan legges inn under urfolksregjeringer .	Vuosttas listu guoská áššiide maid sáhttá bidjat eamiálbmotráđđehusaide .
Den andre er områder underlagt føderal myndighet , men der urfolksregjeringer vil kunne få begrenset myndighet , og den tredje listen tar for seg saker av nasjonal interesse det ikke kan forhandles om .	Ja nuppi listtus lea fas føderála eiseválddiid vuollásaš guovlu , muhto mas eamiálbmotráđđehusat sáhttet oažžut ráddjejuvvon válddi , ja goalmmát listtus leat áššit main lea našuvnnalaš beroštupmi maid birra ii sáhte šiehtadallat .
Canadas kongelige kommisjon for urfolk ( Royal Commision on Aboriginal Peoples ) ( Canadas “ samerettsutvalg ” ) la fram sin rapport med forslag i 1996 .	Kanáda gonagaslaš eamiálbmot komišuvdna ( Royal Commision on Aboriginal Peoples ) ( Kanáda “ sámi vuoigatvuođalávdegoddi ” ” ovddidii raporttas 1996 evttohusaiguin .
Som en formell reaksjon på dette , avga Canada i 1998 en ” Erklæring om forsoning ” og ” Erklæring om fornyelse ” etter 6 mnd med forhandlinger med Førstenasjonsrådet .	Formalalaš reakšuvdnan dasa attii Kanáda 1998:s “ Soahpamuš julggaštusa ” ja “ Ođasmahttin julggaštusa ” maŋŋá go guhtta máno leai šiehtadallojuvvon Vuosttasnašunráđiin .
Det ble fastsatt fire nært forbundne mål i erklæringen om fornyelse .	Ođasmahttin julggaštusas addojuvvojedje njeallje lahka čadnojuvvon mihttomeari .
Dette var fornyelse av partnerskap , styrket urfolksstyre , utvikle et nytt skattemessig forhold og støtte sterke ( lokal- , ) samfunn folk og økonomier .	Dat ledje searvevuođa ođasmahttin , nannejuvvon eamiálbmotstivra , ovddidit ođđa vearrovuogádaga ja doarjut nana báikegottiid , álbmogiid ja ekonomiija .
På denne bakgrunn har Regjeringen utviklet et handlingsprogram for urfolk ” Samling av styrke : Canadas handlingsplan for urfolk ” .	Dán vuođul lea Ráđđehus ovddidan doaibmaprográmma eamiálbmogiid várás “ gievravuođa čohkken ” : Kanáda eamiálbmotdoaibmaplána ” .
Det vil bli utarbeidet en særskilt rapport fra reisen .	Dát lea dál čađahuvvomin . Mátki birra ráhkaduvvo sierra raporta .
2.15 Andre saker	2.15 Eará áššit
DyrevernlovenSametinget har i juni 1999 avgitt uttalelse til det nye forslaget til dyrevernlov .	Sámediggi lea 1999 geassemánus buktán cealkámuša elliidsuodjalanlága ođđa evttohussii .
Blant annet hadde vi da sterke innsigelser i bruken og forståelsen av begrepet tamreim og den måten dette ble benyttet i lovutkastet .	Earret eará leai mis hui garra vuosteháhku doahpaga ” tamrein ” geavaheapmái ja áddemii ja movt dat geavahuvvui láhkaárvalusas .
Videre var det i lovutkastet lagt opp til at dyreeierne har ansvar for at " det finst tilstrekkelig beitegrunnlag " , om ikke skal det " tilleggsforast " .	Dasto leai láhkaárvalusas evttohuvvon ahte elliid eaiggádiin lea ovddasvástádus das ahte lea doarvái guohtun , jos dat eai galgga dasa lassin bibmojuvvot .
Presidenten tok opp dette med landbruksministeren og understreket at dyrevernloven ikke er det riktige instrument for å regulere reintallet .	Presideanta ovddidii dán eanadoalloministerii ja deattuhii ahte elliidsuodjalanláhka ii leat rivttes gaskaoapmi boazologu reguleremii .
Norsk-Russisk kulturminnesamarbeidSamisk kulturminneråd har i løpet av august 2000 gjennomført den tredje feltsesongen i prosjektet " Østsamiske kulturminner og kulturvern i Norge og Russland " .	Norgalaš-ruoššalaš kulturmuitoovttasbargu Sámi kulturmuitoráđđi lea 2000 borgemánus čađahan goalmmát fealtaáigodaga prošeavttas “ Nuortasámi kulturmuittut ja kulturgáhtten Norggas ja Ruoššas .
Funnene etter utgravingene er nå til bearbeiding og analysering .	Roggojuvvon gávdnosiiguin leat dál bargamin ja dat galget analyserejuvvot .
Dette prosjektet er et samarbeid med Kola Science Centre og inngår som en del av det norsk-russiske kulturminnesamarbeidet under den felles norsk-russiske miljøvern-kommisjonen .	Dát prošeakta lea ovttasbargu Kola Science Centre:iin ja dat lea oassi oktasaš norgalaš-ruoššalaš birasgáhtten-komišuvnna vuollásaš norgalaš-ruoššalaš kulturmuitoovttasbarggus .
Kultursenteret i Lujávre , Vitenskapsmuseet i St. Petersburg , Universitetet i Tromsø og Østsamisk museum har vært involvert og deltakende i prosjektet .	Prošeavttain leat bargan Luujávrri kulturguovddáš , St. Peterburg:a dieđamusea , Tromssa universitehta ja Nuortasámi musea .
Situasjonen i TibetSametingsrådet har i brev av 28.06.00 bedt utenriksminister Jagland forhindre at det gjennomføres flytting av 60.000 ikke-tibetanere til Tsaidam-området i Tulan-distriktet .	Dilli Tibehtas Sámediggeráđđi lea 28.06.00 reivve bokte bivdán olgoriikaministera Jagland caggat dan ahte 60.000 eai-tibehtalažža eai fárrehuvvo Tsaidam-guvlui Tulan-distrivttas .
Verdensbanken skal ha innvilget et lån på 160 mill. dollar til dette prosjektet .	Máilmmibáŋku galgá leat juolludan 160 miljon dollara loana dán prošektii .
Saken ble også drøftet i møte med utenriksministeren 04.07.00	Ášši guorahallojuvvui maiddái 04.07.00 čoahkkimis olgoriikaministeriin .
Opphold og arbeidstillatelse i Norge for samer fra russisk sideSametinget har mottatt to henvendelser om samer på russisk side og deres oppholds- og arbeidstillatelse på norsk side .	Ruoššabeale sámiid ássan Norggas ja bargolohpi Sámediggái lea váldojuvvon oktavuohta guovtti ruošša beale sápmelažža orrun- ja bargolobi ektui Norgga bealde .
Sametingsrådet har i brev av 27.09.00 til Justis- og politidepartementet understreket det prinsipielle innholdet i at samene er ett folk bosatt i fire nasjonalstater , og samtidig vist til den positive utviklingen bilateralt og internasjonalt i forholdet mellom Russland og de nordiske landene .	Sámediggeráđđi lea 27.09.00 reivve bokte Justis- ja politiijadepartementii deattuhan ášši prinsihpalaš beali ahte sámit leat okta álbmot ja ásset njealji sierra riikkas , ja lea dasto čujuhan dan positiivvalaš bilaterála ovdáneapmái ja riikkaidgaskasaš oktavuhtii Ruošša ja davviriikkaid gaskka .
Rådet har bedt departementet endre praksis når det gjelder oppholds- og arbeidstilltalelse for samer fra russisk side .	Ráđđi lea bivdán departemeantta rievdadit geavahusa Ruošša beale sámiid orrun- ja bargolobi ektui .
LandsdelsutvalgetLandsdelsutvalget gjorde i sitt plenumsmøte 26.05.00 vedtak om å se på Sametingets representasjon i LU .	Riikaoasselávdegoddi Riikaoasselávdegoddi mearridii dievasčoahkkimistis 26.05.00 geahčadit Sámedikki ovddastusa dán lávdegottis .
Det ble nedsatt et utvalg bestående av 2 representanter fra LU og 2 representanter fra Sametinget .	Nammaduvvui lávdegoddi mas leat guokte ovddasteaddji Riikaoasselávdegottis ja guokte fas Sámedikkis .
Det ble avholdt et møte i arbeidsgruppen 18.08.00 , hvor Egil Olli og Isak Mathis O. Hætta deltok fra Sametingets side .	18.08.00 doalai bargojoavku čoahkkima , masa Egil Olli ja Isak Mathis O. Hætta searvvaiga Sámedikki beales .
I dette møtet ble Sametingets syn på fremtidig representasjon i LU lagt fram .	Dán čoahkkimis ovddiduvvui Sámedikki oaidnu ovddastussii Riikaoasselávdegottis .
Det skal utarbeides en rapport som skal behandles i LUs plenumssamling den 15.11.00 .	Galgá ráhkaduvvot raporta maid Riikaoasselávdegotti dievasčoahkkin galgá meannudit 15.11.00 .
Sametinget har foreløpig ikke mottatt denne rapporten .	Sámediggi ii leat vuos ožžon dán raportta .
Prosjektet - Verne- og forvaltningsplan for samiske bygningerProsjektleder for prosjektet Verne- og forvaltningsplan for samiske bygninger tiltrådte 1.03.00 .	Prošeakta – Sámi visttiid gáhtten- ja hálddašanplána Sámi visttiid gáhtten- ja hálddašanplána prošeavtta prošeaktajođiheaddji álggii bargui 01.03.00 .
Prosjektarbeidet drives ut fra en forprosjekt-beskrivelse , vedtatt i Samisk kulturminneråd i 1998 .	Prošeakta dahkkojuvvo ovdaprošeaktačilgehusa vuođul , maid Sámi kulturmuitoráđđi lea mearridan 1998:s .
Det er også etablert en egen referanse-gruppe til prosjektet .	Prošektii lea maiddái ásahuvvon sierra refereansajoavku .
I år har prosjektet konsentrert seg om å gjennomføre feltarbeid i det sørsamiske området , der en har besøkt ca 40 forskjellige bygningsmiljøer fordelt på seks kommuner .	Dán jagi lea prošeakta čohkken návccaid čađahit fealtabarggu máttasámi guovllus , ja sullii 40 sierra vistebirrasa leat galleduvvon guđa sierra gielddas .
Til sammen har ca 50 personer deltatt på disse møtene .	Dáid čoahkkimiidda leat searvan oktiibuot sullii 50 olbmo .
Jordbruksplan for samiske bosettingsområderSamisk næringsråd vedtok høsten 1999 å rullere Jordbruksplan for samiske bosettings-områder ( 1995 ) .	Sámi ássanguovlluid eanadoalloplána Sámi ealáhusráđđi mearridii 1999 čavčča ođasmahttit Sámi guovlluid eanadoalloplána ( 1995 ) .
Et eget utvalg har nå avsluttet dette arbeidet .	Dainna bargguin lea dál sierra lávdegoddi geargan .
I sammenheng med jordbruksplanen skal det iverksettes et rekrutteringsprogram i jordbruket rettet mot kvinner og ungdom .	Eanadoalloplána barggu oktavuođas leat maiddái álggahan eanadoalu rekrutterenprográmma nissoniid ja nuoraid ektui .
Her vil en søke et nærmere samarbeid med de regionale landbruksmyndighetene .	Dákko lea áigumuššan bargat lávga guovlulaš eanadoalloeiseválddiiguin .
Rulleringen av jordbruksplanen vil trolig bli behandlet på plenumsmøtet i februar 2001 .	Jáhku mielde meannuduvvo eanadoalloplána ođasmahttin 2001 guovvamánu dievasčoahkkimis .
Utviklingsprogram for duodjiSametinget vedtok i juni 1999 at det skulle iverksettes et 5-årig utviklingsprogram for duodji .	Duoji ovddidanprográmma Sámediggi mearridii 1999 geassemánus ahte álggahuvvo 5-jagáš duoji ovddidanprográmma .
Det ble oppnevnt en arbeidsgruppe som skulle fremme et forslag til programarbeid .	Nammaduvvui bargojoavku mii galggai ovddidit árvalusa prográmmabargui .
Arbeidet som er gjennomført har søkt å ivareta duodji som kultur , fag og næring .	Barggus , mii dál lea čađahuvvon geahččaluvvo duodji suodjaluvvot kultuvran , fágan ja ealáhussan .
Det ligger en stor utfordring i å få til levedyktige virksomheter og bedrifter som kan drive bedriftsøkonomisk lønnsomt , samtidig som duodji som en viktig samisk kulturbærer , vektlegges .	Lea stuorra hástalus oažžut birgenvejolaš doaimmaid ja fitnodagaid mat sáhttet bargat fitnodatekonomálaččat gánnáhahtti vugiin , ja dan seammás deattuhit duoji deaŧalaš sámi kulturguoddin .
Utviklings-programmet vil trolig bli behandlet i plenumsmøtet i februar 2001 .	Jáhku mielde meannuduvvo ovddidanprográmma 2001 guovvamánu dievasčoahkkimis .
Det vises her til den foreløpige presentasjonen som ble gjort overfor Sametinget høsten 1999 .	Čujuhit dás dan gaskaboddosaš čalmmusteapmái Sámediggái 1999 čavčča .
Sametinget både som politisk organ og virkemiddelaktør er tjent med en grundig analyse av næringslivet i de samiske områdene .	Sámediggái politihkalaš orgánan ja váikkuhangaskaomiid geavaheaddjin lea ávkin go sámi guovlluid ealáhusat vuđolaččat analyserejuvvojit .
Dette vil sterkere kunne avgrense og tilpasse Sametingets egne virkemiddelordninger i forhold til ønsket regional og næringspolitisk utvikling .	Dainna sáhttá buorebut ráddjet ja heivehit Sámedikki váikkuhangaskaoapmeortnegiid sihke guovlulaš ja ealáhuspolitihkalaš ovdáneami ektui .
Endelig rapport og analyse vil bli forelagt Sametinget i desember 2000 .	Loahpalaš raporta ja analysa geigejuvvo Sámediggái 2000 juovlamánus .
Hensikten har vært å klargjøre hvordan det samiske flagget kan og skal brukes i ulike sammenhenger .	Ulbmilin lea leamaš čilget movt sámeleavgga sáhttá ja galgá geavahit iešguđet oktavuođain .
Arbeidsgruppen foreslår at kommunene og fylkeskommunene selv avgjør hvorvidt og i hvilken utstrekning de vil benytte det samiske flagget .	Bargojoavku lea árvalan ahte gielddat ja fylkagielddat ieža mearridit goas ja gos geavahit sámeleavgga .
Arbeidsgruppen anbefaler videre at det utarbeides regler for flagging som også omfatter det samiske flagget .	Dasto árvala bargojoavku ahte ráhkaduvvojit dakkár levgennjuolggadusat mat gusket maiddái sámelevgii .
Arbeidsgruppens forslag vil bli sendt på høring , og vil trolig bli behandlet på plenumsmøtet i februar 2001 .	Bargojoavkku árvalus sáddejuvvo gulaskuddamii , ja meannuduvvo jáhku mielde 2001 guovvamánu dievasčoahkkimis .
Seminarer	Seminárat
Sametingsrådet arrangerte 17.10.00 seminar ” Samepolitiske prinsipper og distriktspolitisk satsing ” og 18.10.00 medieseminar for Sametingets representanter .	Sámediggeráđđi lágidii 17.10.00 seminára ” Sámepoltihkalaš prinsihpat ja guovlupolitihkalaš áŋgiruššamat ” ja 18.10.00 mediijaseminára Sámedikki áirasiidda .
Oppnevninger	Nammadeamit
Sámi Allaskuvla	3.1 Sámi Allaskuvla
Sametingsrådet har foreslått følgende som eksterne medlemmer og styremedlemmer i styret for Sámi Allaskuvla / Samisk høgskole :	Sámediggeráđđi lea evttohan čuovvovaš olggobeale lahtuid ja stivralahtuid Sámi allaskuvlla stivrii : Lahtut : Várrelahtut :
Medlemmer : Varamedlemmer:Sigbjørn Dunfjeld , Snåsa Anders Kintal , DragInger Katrine Juuso , Nesseby Ingar Eira , KokelvInger Marit Bongo , Kautokeino Lene Antonsen , Olderdalen	Sigbjørn Dunfjeld , Snoasá Anders Kintal , ÁjluoktaInger Katrine Juuso , Unjárga Ingar Eira , JáhkovuotnaInger Marit Bongo , Guovdageaidnu Lene Antonsen , Olmmáivággi
3.2 Samarbeidsrådet for anadrome laksefiske	3.2 Anadromalaš luossabivddu ovttasbargoráđđi
Sametingsrådet har bedt administrasjonen representere Sametinget i samarbeidsrådet for anadrome laksefiske .	Sámediggeráđđi lea bivdán hálddahusa ovddastit Sámedikki anadromalaš luossabivddu ovttasbargoráđis .
Førstekonsulent Inge Arne Eriksen deltar på møtene i samarbeidsrådet .	Vuosttaskonsuleanta Inge Arne Eriksen searvá ovttasbargoráđiid čoahkkimiidda .
3.3 Styret for de samiske videregående skolene – nytt medlem	3.3 Sámi joatkkaskuvllaid stivra – ođđa lahttu
Rita Boine er oppnevnt som nytt medlem til styret for de samiske videregående skolene med Helena Orti som nytt varamedlem .	Rita Boine lea nammaduvvon ođđa lahttun sámi joatkkaskuvllaid stivrii ja Helena Orti fas lea nammaduvvon várrelahttun .
3.4 Opplæringstilbud for samiske elever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk - arbeidsgrupper	3.4 Oahpahusfálaldat sámi ohppiide olggobealde sámegiela hálddašanguovllu – bargojoavkkut
Sametingsrådet har oppnevnt følgende til en arbeidsgruppe til å utrede opplæringstilbudet for samiske elever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk etter samelovens språkregler :	Sámediggi lea nammadan čuovvuvaš bargojoavkku čielggadit sámi ohppiid oahpahusfálaldaga sámelága giellanjuolggadusaid sámegiela hálddašanguovllu olggobealde :
Berit Johnskareng , Inge Even Danielsen , Kirsti Knutsen , Per Solli , Asbjørg Skåden , Geir Liland og Børre Mathisen .	Berit Johnskareng , Inge Even Danielsen , Kirsti Knutsen , Per Solli , Asbjørg Skåden , Geir Liland ja Børre Mathisen .
Sekretær for utvalget er John Eldar Einejord , og som har startet det forberedende arbeidet for utvalget .	Lávdegotti čállin galgá doaibmat Jon Eldar Einejord , ja son lea juo ráhkkanišgoahtán lávdegotti bargui .
3.5 Forvaltning av kongekrabbe - arbeidsgruppe	3.5 Gonagasreappá hálddašeapmi – bargojoavku
Sametingsrådet har bedt administrasjonen representere Sametinget i Fiskeridepartementets arbeidsgruppe om forvaltning av kongekrabben .	Sámediggeráđđi lea bivdán hálddahusa ovddastit Sámedikki Guolástusdepartmeantta gonagasreappá hálddašanbargojoavkkus .
Førstekonsulent Inge Arne Eriksen deltar på møtene i arbeidsgruppen .	Vuosttaskonsuleanta Inge Arne Eriksen searvá bargojoavkku čoahkkimiidda .
Kunngjøring av nye saker - oppfølging	Ođđa áššiid almmuheapmi – čuovvuleapmi
Forslag 1 Deltakelse i norsk-russisk fiskerikommisjonNorsk kysttorsk er en nasjonal kysttorskbestand som i tiden etter 1977 har blitt kvotefastsatt i samråd med russiske myndigheter i den norsk-russiske fiskeri-kommisjon .	Eavttuhus 1 Norgalaš-ruoššalaš guolástuskomišuvdnii searvanNorgga riddodorski lea našuvnnalaš riddodorskenálli masa 1977 rájes leat mearriduvvon bivdoearit ovttasráđiid norgalaš-ruoššalaš guolástuskomišuvnna Ruošša eiseválddiiguin .
Sametingets eventuelle deltakelse i Norsk-russisk fiskerikommisjon har så langt ikke vært drøftet .	Sámedikki vejolaš oassálastima birra norgalaš-ruoššalaš guolástuskomišuvnnas ii leat leamaš dán rádjái sáhka .
Sametingsrådet planlegger å gjennomføre et fiskeriseminar på plenumsmøte i februar 2001 , og i denne sammenhengen kan temaet diskuteres .	Sámediggi lea plánemin doallat guolástusseminára 2001 guovvamánu dievasčoahkkima oktavuođas , ja dan oktavuođas sáhttá ságastallat fáttá birra .
Forslag 2 Gjennomgang av samiske navnetradisjoner	Eavttuhus 2 Sámi nammaárbevierut
Forslaget er oversendt Nordisk Samisk Institutt 19.10.00 .	Eavttuhus lea 19.10.00 sáddejuvvon Sámi instituhttii .
Forslag 3 Ekstraordinære tiltak for store tap på grunn av rovdyr	Eavttuhus 3 Sierra doaibmabijut boranávddiid stuorra vaháguhttimiid geažil
Sametingsrådet har i brev av 24.08.00 til Reindriftsforvaltningen bedt om at det foretas utbetalinger til de resterende driftsenhetene i Troms , Nordland , Sør-Trøndelag og Hedmark .	Sámediggeráđđi lea 24.08.00 reivves Boazodoallohálddahussii bivdán máksit vahágiid ovddas mávssekeahttá báhcán doaluide Tromssas , Norlánddas , Mátta-Trøndelágas ja Hedmárkkus .
Møter	Čoahkkimat
5.1 Møte med fylkesordføreren i Troms	5.1 Čoahkkin Tromssa fylkasátnejođiheaddjiin
Den 18.08.00 besøkte fylkesordfører i Troms , Ronald Rindestu , Sametinget .	18.08.00 galledii Tromssa fylkasátnejođiheaddji , Ronald Rindestu , Sámedikki .
I møte med sametingspresidenten ble følgende saker drøftet : evaluering av Reform 94 , fylkeskommunens ansvar for innarbeiding av samisk kulturforståelse i helse- og sosialtjenesten , Aja samiske senter i Kåfjord og samfinansiering mellom SND .	Čoahkkimis presideanttain ledje ovdan čuovvuvaš áššit : Ođastuss 94 evalueren , fylkagieldda ovddasvástádus sámi kulturáddejumi heiveheamis dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain , Ája sámi guovddáš Gáivuonas , ovttasruhtadeapmi SND ja fylkagieldda gaskka ja Sámi ovddidanfoanda .
Vedlegg :	Mildosat :
Oversikt over representasjoner og møter i perioden 8.05.00 – 22.10.00	08.05.00 – 22.10.00 áigodaga ovddastus- ja čoahkkingeahčastat
Sametingsrådets møtebøker 6/00 , 7/00 og 8/00	Sámediggeráđi čoahkkingirjjit 6/00 , 7/00 ja 8/00
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Čoahkkinjođihangotti árvalus :
Sametingsrådets beretning tas til etterretning .	Sámediggeráđi dieđáhus váldojuvvo diehtun .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Nils Henrik Måsø Magnhild Mathisen	Nils Henrik Måsø Magnhild Mathisen
Per Solli	Per Solli
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Egil Olli Einar Lifjell	Egil Olli Einar Lifjell
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Birger Nymo	Birger Nymo
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Olav Magnar Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Egil Olli	Egil Olli
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Einar Lifjell Per A. Bæhr	Einar Lifjell Per A. Bæhr
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Olaf Eliassen Egil Olli	Olaf Eliassen Egil Olli
Johan Mikkel Sara Olaf Eliassen	Johan Mikkel Sara Olaf Eliassen
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Tore Bongo	Tore Bongo
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Tore Bongo	Tore Bongo
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Per Solli Ing-Lill Pavall	Per Solli Ing-Lill Pavval
Ragnhild Nystad	Ragnhild L. Nystad
Per Solli	Per Solli
Roger Pedersen	Roger Pedersen
John Henrik Eira Willy Ørnebakk	John Henrik Eira Willy Ørnebakk
Isak M. O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Geir Tommy Pedersen John Henrik Eira	Geir Tommy Pedersen John Henrik Eira
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven Roald Nystø , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametingsrådets beretning tas til etterretning .	Sámediggeráđi dieđáhus váldojuvvui diehtun .
Saken avsluttet 6. november 2000 kl. 15.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 6. b. 2000 dii. 15.50 .
Sak 34/00 Spørsmål til Sametingsrådet i hht. forretningsorden § 11	Ášši 34/00 Gažaldagat Sámediggeráđđái čoahkkinortnega § 11 vuođul
Saken påbegynt 6. november 2000 kl. 15.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 6. b. 2000 dii. 15.50 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Spørsmål fra representant Tore Bongo , NSR .	Jearaldat Tore Bongos , NSR sámediggejoavkkus
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SVF .	Jearaldat Roger Pedersenis , SVLa sámediggejoavkkus
Innleverte spørsmål , svar og eventuelle forslag og merknader	Ovddiduvvon gažaldagat , vástádusat ja vejolaš evttohusat
Spørsmål fra representant Tore Bongo , NSR .	Gažaldat 1 áirasis Tore Bongo NSR sámediggejoavku :
NOEN KOMMUNER MOTARBEIDER SAMENE !	MUHTUN SUOHKANAT BARGET SÁPMELAČČAID VUOSTÁ !
Det er klart at noen kommuner motarbeider samene .	Lea čielggas ahte muhtun suohkanat barget sápmelaččaid vuostá .
Når skal Sametinget og Sametingsrådet forlate prinsippet om at kommunene må være med hvis man skal sette i gang samiske tiltak ?	Goas áigu Sámediggi ja Sámediggeráđđi guođđit daid eavttuid ahte suohkanat galget leat mielde jos sámi doaimmaid galgá álggahit ?
Er det ikke slik at de samene som har blitt motarbeidet av sine lokale myndigheter , nå også motarbeides av Sametinget ?	Ii go leat nu ahte dat sápmelaččat geaid vuostá báikkálaš eiseválddit leat bargan , maid dál Sámediggi dego bargá vuostá ?
På denne måten blir det jo aldri noen fremgang i særlig grad for samiske saker i noen kommuner .	Dainna lágiin eai ovdán sámi áššit goassige fávdádit muhtun suohkaniin .
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Det er dessverre slik som representant Tore Bongo hevder .	Lea dađibahábui nu movt áirras Tore Bongo čuoččuha .
Noen kommuner har ikke vært sitt ansvar bevisst overfor sin samiske befolkning .	Muhtun suohkanat eai leat duođas váldán ovddasvástádusaset sámi álbmoga ektui .
Nettopp derfor er det meget viktig at Sametinget ikke forlater sitt prinsipp om å prøve å oppnå dialog med kommunene .	Danne leage hui deaŧalaš ahte Sámediggi ii guođe prinsihpa ahte geahččalit boahtit sáhkalaga suohkaniiguin .
Når det gjelder finansiering av ulike prosjekter og tiltak mener Sametingsrådet at det er viktig og positivt med et lokalt engasjement .	Sámedikki oaivvilda ahte báikkálaš beroštupmi lea sihke deaŧalaš ja buorre iešguđet prošeavttaid ja doaibmabijuid ruhtadeami dáfus .
Sametinget ved Samisk næringsråd deltar ofte i samfinansiering med andre , spesielt med det lokale forvaltningsnivå .	Sámediggi , Sámi ealáhusráđi bokte , lea dávjá leamaš mielde searveruhtademiin , erenoamážit báikkálaš hálddahusdásis .
Vurderer næringsrådet prosjekter som bra , deltar rådet på helt fritt grunnlag også uten lokal deltakelse .	Jus ealáhusráđđi árvvoštallá prošeavttaid leat buorren , de oassálastá ráđđi áibbas friddjadit maiddái báikkálaš oassálastima haga .
Aller helst ser vi at det er lokal deltakelse , nettopp for å prøve å unngå ansvarsfraskrivelse fra kommunen .	Muhto buoremussan atnit jus lea báikkálaš oassálastin , jur juste danne vai eastada suohkana hilgumis ovddasvástádusas .
Spørsmål fra representant Roger Pedersen , SVF .	Gažaldat 2 áirasis Roger Pedersen , SVLa sámediggejoavku :
Samisk spårknemnds administrasjon er lagt til Samisk språkråds administrasjon i Guovdageaidnu .	Sámi giellalávdegotti hálddahus lea biddjojuvvon Sámi giellaráđi hálddahusa oktavuhtii Guovdageainnus .
Administrativ leder er ansatt og alt skulle ideelt sett ligge til rette for at den nye administrasjonen og språknemnda skulle kunne begynne å arbeide slik intensjonene var fra Sametingenes side .	Hálddahuslaš jođiheaddji lea biddjojuvvon virgái , ja buot livččii galgan leat láhččojuvvon vai dat ođđa hálddahus ja giellalávdegoddi galggai beassat bargagoahtit Sámedikkiid áigumušaid mielde .
Nå viser det seg at administrativ leder har vært sykemeldt i meget lang tid og at ingen ting av det arbeidet som skulle igangsettes er kommet i gang .	Dál čájeha ahte hálddahuslaš jođiheaddji lea leamaš buohccin dieđihuvvon guhkes áiggi , ii ge mihkkege dain bargguin mat galge dahkkot leat álggahuvvon .
Samenes Valgforbund er meget bekymret over at arbeidet ennå ikke er igangsatt slik man forutsatte .	Sámi válgalihtu mielas lea váivi go bargu ii vel ge leat boahtán johtui nugo leai eaktuduvvon .
Samenes Valgforbund vil be om en redegjørelse fra Sametingsrådet for hvordan man har tenkt å løse problemene ved at sekretariatet for Samisk språknemnd ennå ikke er operativt ?	Sámi válgalihttu bivdá Sámediggeráđi čilget movt lea jurddašan čoavdit váttisvuođaid dan oktavuođas go Sámi giellalávdegotti čállingoddi ii vel ge leat doaibmagoahtán ?
Sametingsrådets svar :	Sámediggeráđi vástádus :
Administrativ leder i Samisk språknemnd tiltrådte stillingen 10. juli d.å. .	Sámi giellalávdegotti hálddahusjođiheaddji álggii virgái geassemánu 10. b. .
Kort tid etter at han tiltrådte stillingen ble han sykemeldt og er fremdeles sykemeldt frem til slutten av november .	Dán jagi . Dakka maŋŋil go álggii virgái , dieđihuvvui son buohccin ja lea ain buohcci gitta skábmamánu lohppii .
For å løse problemet med drift av sekretariatet har Sametingets administrasjon hatt møte med lederen i Samisk språknemnd .	Sámedikki hálddahus lea doallan čoahkkima Sámi giellalávdegotti jođiheddjiin čoavdin dihte čállingotti jođihanváttisvuođaid .
Foreløpig har Samisk språkråd ikke hatt kapasitet til å avhjelpe situasjonen .	Dássážii eai leat Sámi giellaráđis leamaš návccat veahkehit doaimmain .
Møtet i Samisk språknemnd som skulle ha vært avholdt i slutten av november er derfor utsatt .	Danne lea Sámi giellalávdegotti čoahkkin , mii galggai dollojuvvot skábmamánu loahpageahčen , maŋiduvvon .
Sametingsrådet jobber med saken for å finne en løsning , bl.a. er leder i Samisk språknemnd kontaktet med sikte på å finne andre alternativer for drift av sekretariatet .	Sámedikkeráđđi geahččala gávdnat eará čovdosa , ee. Lea váldán oktavuođa Sámi giellalávdegotti jođiheddjiin dainna ulbmiliin ahte ohcat eará vejolašvuođaid doaimmahit čállingotti .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Saken ble avsluttet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Tore Bongo	Tore Bongo
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	V. Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Se pkt. III .	Geahča čuoggá III .
Votering .	Jienasteapmi .
Saken avsluttet 6. november 2000 kl. 16.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 6. b. 2000 dii. 16.00 .
Sak 35/00 Kunngjøring av nye saker	Ášši 35/00 Ođđa áššiid almmuheapmi
Saken påbegynt 6. november 2000 kl. 16.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 6. b. 2000 dii. 16.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Forslag 1 , representant Magnhild Mathisen , AP .	Eavttuhus 1 , árasis Magnhild Mathisen , BBa sámediggejoavku :
RETNINGSLINJER FOR FØRING AV DOKUMENTASJON FOR TO HOVEDSPRÅK	NJUOLGGADUSAT ČÁLLIT DUOĐAŠTUSA GUOVTTI VÁLDOGIELAS
I følge Retningslinjer for føring av dokumentasjon ved avlegging av offentlig eksamen ved videregående skoler er det ikke anledning til å føre opp to førstespråk på vitnemålet .	Njuolggadusat čállit duođaštusa guovtti váldogielas nannejit ahte ii leat vejolaš čállit guokte vuosttašgiela oahppoduođaštussii go váldá almmolaš eksámena joatkkaskuvllain .
Dette tilsier at elevene enten må velge norsk eller samisk som 1.språk ,	Dát dahká ahte oahppit fertejit válljet juogo dárogiela dahje sámegiela vuosttašgiellan .
Ungdom må allerede i grunnskolealder være bevisste på hvilke språkvalg de gjør , med tanke på videreutdanningen .	Nuorat fertejit vuođđoskuvllaagis juo jurddašit makkár gielaid válljejit , jus galget viidásetoahpu váldit .
Forslag 2 , representant Josef Vedhugnes , AP .	Eavttuhus 2 , áirasis Josef Vedhugnes , BBa sámediggejoavku :
SAMETINGETS ENGASJEMENT I Å SIKRE ET FREMTIDIG NATURMILJØ OG NATURGRUNNLAG I FINNMARK	SÁMEDIKKI BEROŠTUOPMI NANNET FINNMÁRKKU BOAHTTEVAŠ LUONDDU BIRRASA JA LUONDDU VUOĐU
Sametinget ber Sametingsrådet utrede sak om miljøsituasjonen og naturgrunnlaget i Finnmark .	Sámediggi dáhttu Sámediggeráđi čielggadit Finnmárkku birasdili ja luondduvuođu ášši .
Saken fremlegges for plenum slik at Sametinget får en total gjennomgang av situasjonen med det mål å drøfte mulige strategier og tiltak for å sikre naturmiljøet og naturgrunnlaget i Finnmark for fremtidige generasjoner .	Ášši ovddiduvvo dievasčoahkkimii vai Sámediggi oažžu ollislaččat diehttevassii dálá dili , dainna ulbmiliin ahte beassat guorahallat vejolaš strategiijaid ja doaibmabijuid vai Finnmárkku luonddubiras ja luondduvuođđu sihkkarasto boahttevaš buolvvaide ávkin .
Forslag 3 , representant Margreta Påve Kristiansen , AP .	Eavttuhus 3 , áirasis Margaretha Påve Kristiansen , BBa sámediggejoavku :
RETT TIL OPPLÆRING I SAMISK	VUOIGATVUOHTA OAŽŽUT SÁMEGIELOAHPAHUSA
Opplæringsplanen fastslår samenes rett til opplæring i videregående skole .	Oahpahusláhka nanne sápmelaččaid rievtti oažžut oahpahusa joatkkaskuvllas .
Dette innebærer at fylkene som har ansvar for samisk videregående opplæring viser dette ansvaret , både faglig og økonomisk .	Dát mearkkaša ahte fylkkat main sámi joatkkaoahpahus lea ovddasvástádussan , galget čájehit dán ovddasvástádusa , sihke fágalaččat ja ekonomalaččat .
Dersom fylket ikke kan ta ansvar sier forskriftene at det bør gis alternativer for samisk opplæring , der skolens egen personale ikke kan stå for opplæringen .	Njuolggadusain celkojuvvo ahte jus fylka ii sáhte dán ovddasvástádusa váldit ja skuvlla bargit eai sáhte ieža oahpahit , de galgá addot molssaevttolaš oahpahus .
Sametinget anmoder at Sametingsrådet foretar en kort utredning om retten til opplæring i samisk utenom bostedsfylket .	Sámediggi bivdá sámediggeráđi oanehaččat čielggadit sámegieloahpahus-vuoigatvuođa ássanfylkka olggobealde .
Det gjøres deretter en henvendelse til Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet om saken .	Dasto váldo Girko- , oahpahus ja dutkandepartementtain oktavuohta ášši hárrái .
Forslag 4 , representant Asbjørg Skåden , NSRs sametingsgruppe :	Eavttuhus 4 , áirasis Asbjørg Skåden , NSR sámediggejoavku :
Troms fylkeskommune skal i nær framtid vurdere skolestrukturen på videregående nivå .	Tromssa fylkkagielda galgá fargga árvvoštallat joatkkaoahpahusa skuvlastruktuvrra .
Troms fylkeskommune har i dag få skoler med fungerende samisk opplæring lagt til skolen .	Dál eai leat Tromssa fylkkagielddas galle skuvlla main sámegieloahpahus doaibmá skuvllas .
Sametinget henstiller til Troms fylkeskommune å ved gjennomgang av skolestrukturen se helhetlig på også opplæringen i samisk ved å bevare og videreutvikle de skoler som i dag gir samisk opplæring på 1. språks- og 2. språksnivå , samt B-C språksnivå .	Sámediggi dáhttu Tromssa fylkkagieldda skuvlastruktuvrra čielggadettiin , maiddái oppalaččat geahččat sámegieloahpahusa dainna ulbmiliin ahte nannet ja viidáset ovddidit daid skuvllaid mat dál fállet sámegieloahpahusa 1. giellan ja ja 2. giellan , ja B- ja C-giellan .
Forslag 5 , representant Asbjørg Skåden , NSRs sametingsgruppe :	Eavttuhus 5 , áirasis Asbjørg Skåden , NSR sámediggejoavku :
Kildemateriale fra enkelte områder omkring samisk båtbyggertradisjon reiser en del problemstillinger : Var samene båtbyggere for kystens fiskere i tidligere tider ?	Muhtun guovlluid gáldomateriálat sámi fanashuksenárbevieruid dáfus dagahit soames čuolmmaid : Huksejedje go sápmelaččat fatnasiid rittuid guolásteddjiide ovdalaš áigge ?
Har samene vært delaktig i utvikling av nordlandsbåten ?	Leat go sápmelaččat leamaš mielde ovdánahttime nordlánddafatnasa ?
Er samisk båtbygging et nordnorsk kystfenomen , eller er det en mer generell samisk kompetanse og teknologi ?	Lea go sámi fanashuksen Davvi-Norgga riddofenomena , vai lea go oppalaččat sámi gelbbolašvuohta ja teknologiija ?
Hvis så , finner man beslektede båttyper i andre samiske områder og kanskje over et svært lagt tidsrom ?	Jus lea , gávdnojit go sullasaš fanasmállet eará sámi guovlluin ja soaitimis guhkes áiggiid badjel ?
I Vesterålen bodde produsent og kunde så nært hverandre at handelen kunne gå direkte mellom dem .	Veasterállasis oruiga huksejeaddji ja oasi nu lahkalagaid ahte sáhtiiga njuolga gaskaneaska gávppašit .
Andre steder var det nødvendig med markedsplasser , for eksempel Kabelvåg .	Eará báikkiin ledje márkanbáikkit dárbbašlaččat , omd. Kábelvågas .
Dog forekommer ikke opplysninger om at det var samer selv som solgte båter der .	Dattetge eai gávdno dieđut das ahte sápmelaččat ieža vuvde fatnasiid doppe .
Dersom det eksisterte en etnisk arbeidsdeling mellom samer og nordmenn ( og svensker ?	Ledje go sápmelaččain earát geat vuvde sin ovddas ? Jus sápmelaččaid ja dáččaid ( ja ruoŧŧelaččaid ?
finner ? )	Láddelaččaid ? )
hva angår båtbygging , hvilke konsekvenser får det for bildet av forholdet mellom folkene på Nordkalotten ?	gaskkas lei etnalaš bargojuohku fanashuksema dáfus , movt dat váikkuha min ipmárdusa Davvikalohta álbmogiid gaskavuođaid dáfus ?
Sametinget ber Senteret for samiske studier ved Universitetet i Tromsø initiere et fellesprosjekt omkring samisk båtbyggertradisjon – en vidt , tverrfaglig sammensatt forskning med base i kildehistorie , arkeologi , båtbyggerkunnskap og språkkunnskap .	Sámediggi bivdá Sámi dutkamiid guovddáža Tromssa universitehtas álggahit oktasašprošeavtta sámi fanashuksenárbevieruid dáfus – viiddis , fágaidrasttideaddji dutkama mii guorahallá gáldohistorjjá , arkeologiija , fanashuksenmáhtu ja giellamáhtu
Dette vil muligens gi et nytt bilde av samisk handel , teknologileveranse og bruk av området .	Dát soaittášii addit ođđa ipmárdusa sámi gávppašeamis , teknologiijalágideamis ja guovllu geavaheamis .
Møtelederskapets innstilling :	Ovddiduvvon evttohusat
Forslag 1 - 5 oversendes Sametingsrådet til behandling .	Eavttuhusat 1-5 sáddejuvvojit Sámediggeráđi áššemeannudeapmái .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 35 tilstede .	39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Isak M. O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Margreta Påve Kristiansen	Margaretha Påve Kristiansen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Ragnhild Nystad Asbjørg Skåden	Ragnhild L. Nystad Asbjørg Skåden
Per Solli	Per Solli
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jieanasteami lea ná :
Forslag 1 - 5 oversendes Sametingsrådet til behandling .	Eavttuhusat 1-5 sáddejuvvojit Sámediggeráđi áššemeannudeapmái .
Saken avsluttet 6. november 2000 kl. 16.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 6. b. 2000 dii. 16.25 .
Sak 36/00 Møteplan for Sametinget	Ášši 36/00 Sámedikki 2001 čoahkkinplána
Saken påbegynt 6. november 2000 kl. 16.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 6. b. 2000 dii. 16.50 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Kalender 2001	Kaleanddar 2001
Innleverte forslag og eventuelle merknader	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Møtelederskapet foreslår følgende møteplan for Sametinget i år 2001 :	Čoahkkinjođihangoddi árvala čuovvovaš čoahkkinplána Sámediggái 2001 jahkái :
Uke 8 19. – 23. februar	8. vahkus guovvamánu 19. b. – 23. b. .
Uke 22 28. mai - 1. juni	22. vahkus miessemánu 28. b. – geassemánu 1. b. .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 29 tilstede .	39 áirasis ledje 29 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Johan Mikkel Sara , saksordfører	Johan M. Sara , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametingets plenumsmøter i år 2001 – møteplan :	Sámedikki dievasčoahkkimat jagi 2001 – čoahkkinplána :
Uke 8 19. – 23. februar	8. vahkus guovvamánu 19. b. – 23. b. .
Uke 22 28. mai - 1. juni	22. vahkus miessemánu 28. b. – geassemánu 1. b. .
Saken avsluttet 6. november 2000 kl. 16.52 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 6. b. 2000 dii. 16.52 .
Sak 37/00 Sametingets barne og ungdomsprosjekt – rapport og oppfølging	Ášši 37/00 Sámedikki mánáid- ja nuoraidplána – rapporta ja čuovvuleapmi
Saken påbegynt 6. november 2000 kl. 16.53 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmmánu 6. b. 2000 dii. 16.53 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Samisk barne- og ungdomsplan	Sámi mánáid- ja nuoraidplána
Samisk barne- og ungdomsprosjekt – prosjektbeskrivelse , vedtatt av Sametingsrådet 23.03.99	Sámi mánáid- ja nuoraidprošeakta – prošeaktačilgehus , Sámediggeráđi 23.03.99 mearrádus
Rapport fra og oppfølging av Sametingets barne- og ungdomsprosjekt	Sámedikki mánáid- ja nuoraidprošeavtta čuovvulanraporta
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametingets barne- og ungdomsprosjekt følges opp ved at det avsettes administrative ressurser til utvikling , oppfølging og koordinering .	Sámedikki mánáid- ja nuoraidplána čuovvuluvvo nu ahte biddjojuvvojit hálddahuslaš resurssat ovddideapmái , čuovvuleapmái ja koordineremii .
I oppfølgingen av prosjektet utvides de tematiske innsatsområdene i henhold til Samisk barne- og ungdomsplan .	Prošeavtta čuovvuleamis viiddiduvvojit temáhtalaš áŋgiruššansuorggit Sámi mánáid- ja nuoraidplána ektui .
I tillegg må det også fremover arbeides prosessorientert i forhold til kommuner .	Dasa lassin ferte maiddái boahtteáiggis proseassa láhkái bargat gielddaid ektui .
Sametinget arrangerer en ungdomskonferanse i 2001 .	Sámediggi lágida nuoraidkonfereanssa jagi 2001 .
Det må vurderes om det skal gjennomføres undomskonferanser hvert annet år .	Ferte árvvoštallat galgá go nuoraidkonfereansa dollot juohke nuppi jagi .
Sametinget krever at Barneombudet omgående skaffer seg nødvendig kompetanse innen samisk språk og kultur for å kunne fremme samiske barn og unges interesser .	Sámediggi gáibida ahte Mánáidáittardeaddji dakkaviđe háhká dárbbašlaš gelbbolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras vai sáhttá ovddidit sámi mánáid ja nuoraid beroštumiid .
Forslag 1 , representant Roger Pedersen , SVFs sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , Roger Pedersen , SVLa sámediggejoavku :
SVFs sametingsgruppe er i utgangspunktet enig i Sametingsrådets innstilling , men de økonomiske konsekvenser dette forslaget har , kommer ikke frem .	SVL ` sámediggejoavku guorrasa sámediggeráđi árvalussii , muhto dán árvalusa ekonomalaš konsekveanssat eai boađe čielgasit ovdan .
SVFs sametingsgruppe ber om at Sametingsrådet legger frem for plenum hva de økonomiske konsekvenser vil være og hvordan dette skal finansieres og administreres .	SVL ` sámediggejoavku dáhttu sámediggeráđi čilget dievasčoahkkimii makkár ekonomalaš bohtosiid árvalus buktá , ja movt dát galget ruhtaduvvot ja hálddašuvvot .
Vi i SVFs sametingsgruppe finner ikke noe i budsjettet for 2001 som viser dette .	SVL ` sámediggejoavku ii oainne 2001 ` bušeahtas movt dáid ruhtadivččii ja hálddašivččii .
Forslag :	Evttohus :
De forannevnte momenter må fremlegges for plenum før saken kan behandles .	Ovdalis namuhuvvon momenttat ovddiduvvojit dievasčoahkkimii , ovdal go ášši gieđahallojuvvo .
Hvis ikke må saken utsettes .	Jus dát ii dahkko , de ferte ášši maŋiduvvot .
Forslag 2 , representant Marie Therese Nordsletta Aslaksen , AP .	Eavtthus 2 , áirasis Marie T. Aslaksen , BBa sámediggejoavku :
Forslag til nytt punkt 4 :	Evttohus ođđa 4. čuokkis :
Sametinget oppretter et midlertidig ungdomspolitisk utvalg , valgt etter forholdstallsprinsippet .	Sámediggi ásaha gaskaboddosaš nuoraidpolitihkalaš lávdegotti , mii lea válljejuvvon gorreloguprinsihpa mielde .
Utvalget underlegges Sametingsrådet .	Lávdegoddi šaddá Sámediggeráđi vuollásaš lávdegoddin .
Utvalget deltar i forberedelsene av ungdomskonferansen .	Lávdegoddi lea mielde ráhkkanahttime nuoraidkonferansii .
Forslag 3 , representant Birger Nymo , NSR .	Eavttuhus 3 , áirasis Birger Nymo , NSR sámediggejoavku :
Følgende tillegg til rådets innstilling .	Čuovvovaš lasáhus ráđi árvalussii :
Pkt. 3 … Samiske barn og unges interesser .	3. čuokkis … Sámi mánáid ja nuoraid beroštumit .
Imidlertid må det i fremtiden opprettes et fritt og uavhengig samisk barneombud .	Dattetge ferte boahtteáiggis ásahit friddja ja sorjjasmeahttun sámi mánáidáittardeaddji .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
- Forslag 1 ble trukket .	- Eavttuhus 1. gessojuvvui ruovttoluotta
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 2 ble vedtatt med 37 stemmer .	Eavttuhus 2 mearriduvvui 37 jienain .
Forslag 3 ble vedtatt med 37 stemmer .	Eavttuhus 3 mearriduvvui 37 jienain .
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen , áššejođih. .
Marie Therese N. Aslaksen	Maria Therese N. Aslaksen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Birger Nymo	Birger Nymo
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Olaf Eliassen	Olof Eliassen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Hallgeir Skøien Varsi	Hallgeir Skøien Varsi
Berit Ranveig Nilssen Roger Pedersen	Berit Ranveig Nilssen Roger Pedersen
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Tone Amundsen	Tone Amundsen
Egil Olli	Egil Olli
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen , áššejođih. .
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametingets barne- og ungdomsprosjekt følges opp ved at det avsettes administrative ressurser til utvikling , oppfølging og koordinering .	Sámedikki mánáid- ja nuoraidplána čuovvuluvvo nu ahte biddjojuvvojit hálddahuslaš resurssat ovddideapmái , čuovvuleapmái ja koordineremii .
I oppfølgingen av prosjektet utvides de tematiske innsatsområdene i henhold til Samisk barne- og ungdomsplan .	Prošeavtta čuovvuleamis viiddiduvvojit temáhtalaš áŋgiruššansuorggit Sámi mánáid- ja nuoraidplána ektui .
I tillegg må det også fremover arbeides prosessorientert i forhold til kommuner .	Dasa lassin ferte maiddái boahtteáiggis proseassa láhkái bargat gielddaid ektui .
Sametinget arrangerer en ungdomskonferanse i 2001 .	Sámediggi lágida nuoraidkonfereanssa jagi 2001 .
Det må vurderes om det skal gjennomføres ungdomskonferanser hvert annet år .	Ferte árvvoštallat galgá go nuoraidkonfereansa dollot juohke nuppi jagi .
Sametinget krever at Barneombudet omgående skaffer seg nødvendig kompetanse innen samisk språk og kultur for å kunne fremme samiske barn og unges interesser .	Sámediggi gáibida ahte Mánáidáittardeaddji dakkaviđe háhká dárbbašlaš gelbbolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras vai sáhttá ovddidit sámi mánáid ja nuoraid beroštumiid .
Sametinget oppretter et midlertidig ungdomspolitisk utvalg , valgt etter forholdstalls-prinsippet .	Sámediggi ásaha gaskaboddosaš nuoraidpolitihkalaš lávdegotti , mii lea válljejuvvon gorreloguprinsihpa mielde .
Utvalget underlegges Sametingsrådet .	Lávdegoddi lea mielde ráhkkanahttime nuoraidkonferansii .
Utvalget deltar i forberedelsene av ungdomskonferansen .	Lávdegoddi searvá nuoraidkonferensii ráhkkaneapmái .
Saken avsluttet 6. november 2000 kl. 17.55 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 6. b. 2000 dii. 17.55 .
Sak 38/00 Samiske museer i Norge – framtidig organiserings- og styringsstruktur	Ášši 38/00 Museat Norggas – organiseren- ja stivrenstruktuvra boahtteáiggis
Saken påbegynt 7. november 2000 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 7. b. 2000 dii. 09.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Samiske museer i Norge .	Sámi museat Norggas .
Framtidig organisering og styringsstruktur .	Boahtteáiggi organiseren ja stivrenstruktuvra .
En utredning ved Audhild Schanche , Sámi Instituhtta / Nordisk samisk institutt	Audhild Schanche , Sámi Instituhtta čielggadus
Sametinget , Samisk kulturminneråds brev 7. januar 2000 til Sámi Instituhtta / Nordisk samisk institutt med forespørsel om å forestå utredning om framtidig organiserings- og styringsstruktur for samiske museer etter vedlagt oppdragsbeskrivelse	• Sámediggi , Sámi kulturmuitoráđi ođđajagimánu 7. b. 2000 beaiváduvvon reive Sámi Instituhttii , jearaldagain čielggadit sámi museaid boahtteáiggi organiseren- ja stivrenstruktuvrra mielddusin biddjon bargočilgehusa mielde
Sámi Instituhtta / Nordisk samisk institutt brev av 23. juni 2000 med oversendelse av utredning om samiske museer	• Sámi Instituhta geassemánu 23. b. 2000 beaiváduvvon reive , sámi museačielggadusa sádden
Sametingspresidentens brev av 13. desember 1999 til Kulturdepartementet	• Sámedikki presideantta juovlamánu 13. b. 1999 beaiváduvvon reive Kulturdepartementii
Sametinget høringsbrev av museumsutredninga av 10. juli 2000	• Sámedikki suoidnemánu 10. b. 2000 beaiváduvvon museačielggadusa gulaskuddanreive
St.meld. 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving	• Sd. dieđ. 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving
Utskrift av møtebok i sak 11/00 - St. meld. 22 ( 1999-00 ) Kjelder til kunnskap og oppleving	• Čoahkkingirjji oassi áššis 11/00 - Sd. dieđ. 22 ( 1999-00 ) Kjelder til kunnskap og oppleving
Høringsuttalelse fra Duojáriid ealahus searvi / Næringsorganisasjon for duodje produsenter av 1. september 2000	• Duojáriid ealáhus searvvii gulaskuddanreive čakčamánu 1. b. 2000
Høringsuttalelse fra Universitetet i Tromsø , Tromsø Museum av 14. september 2000	• Tromssa universitehta gulaskuddancealkámus , Tromssa musea , Tromsø Museum , čakčamánu 14. b. 2000
Høringsuttalelse fra Unjárgga gielda / Nesseby kommune av 25. september 2000	• Unjárgga gieldda gulaskuddanreive čakčamánu 25. b. 2000
Høringsuttalelse fra Árran Julevsáme guovdásj / lulesamisk senter av 19. september 2000	• Árran Julevsáme guovdásja gulaskuddanreivei , čakčamánu 19. b. 2000
Høringsuttalelse fra Kárášjoga gielda / Karasjok kommune av 22. september 2000	• Kárášjoga gieldda čakčamánu 22. b. 2000 gulaskuddanreive
Høringsuttalelse fra Sámi Dáiddačehpiid Searvi av 15. september 2000	• Sámi Dáiddačehpiid Searvvi čakčamánu 15. b. 2000 gulaskuddanreive
Høringsuttalelse fra Samisk Museumslag av 26. september 2000	• Sámi Museasearvvi čakčamánu 26. b. 2000 gulaskuddanreive
Høringsuttalelse fra Landsorganisasjonen Sámiid duodji av 25. september 2000	• Riikasearvvi Sámiid duodji čakčamánu 25. b. 2000 gulaskuddanreive
Høringsuttalelse fra Snåsa kommune av 25. september 2000	• Snoasá gieldda čakčamánu 25. b. 2000 gulaskuddanreive
Høringsuttalelse fra Norsk Museumsforbund av 26. september 2000	• Norsk Museumsforbund čakčamánu 26. b. 2000 gulaskuddanreive
Høringsuttalelse fra Norsk Museumsutvikling av 29. september 2000	• Norsk Museumsutvikling čakčamánu 29. b. 2000 gulaskuddanreive
Vedtak i styret for regionmuseet i Nord-Troms av 24. august 2000	• Davvi-Tromssa guovlumusea stivrra mearrádus , borgemánu 24. b. 2000
Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvi / Norske Reindriftsamers Landsforbund av 28. september 2000	• Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvvi čakčamánu 28. b. 2000 cealkámuš
Høringsuttalelse fra Ája samisk senter av 30. september 2000	• Ája sámi guovddáža čakčamánu 30. b. 2000 cealkámuš
Høringsuttalelse fra Sámiid Vuorká-Dávvirat av 29. september 2000	• Sámiid Vuorká-Dávviriid čakčamánu 29. b. 2000 gulaskuddanreive
Høringsuttalelse Kvalsund kommune av 27. september 2000	• Fálesnuori gieldda čakčamánu 27. b. 2000 gulaskuddanreive
Høringsuttalelse fra Nord-Trøndelag fylkeskommune av 2. oktober 2000	• Davvi-Trøndelága fylkagieldda golggotmánu 2. b. 2000 gulaskuddanreive
Troms fylkeskommunes administrative behandling oversendes Sametinget ca. 6. okt. , Sameutvalget behandler uttalelsen 12. okt. og Kulturutvalget 31. okt. 2000	• Tromssa fylkagieldda hálddahuslaš meannudeapmi , sáddejuvvo Sámediggái sullii golggotmánu 6. b. 2000 , Sámi lávdegoddi meannuda cealkámuša golggotmánu 12. b. ja Kulturlávdegoddi fas golggotmánu 31. b. 2000
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget vil overta forvaltningsansvaret for samiske museer i Norge .	Sámediggi áigu váldit badjelasas hálddašanovddasvástádusa sámi museain Norggas .
Med samiske museer forstår Sametinget museer som Sametinget tar eller ønsker å ta særskilt ansvar for , og museer som ser det som ønskelig at Sametinget er fagpolitisk og kulturvernpolitisk premissleverandør for virksomheten .	Sámi museaiguin ádde Sámediggi ; museaid main Sámediggi lea dahje dáhtošii earenoamáš ovddasvástádusa , ja museaid mat dáhtošedje ahte lea Sámediggi mii bidjá fágapolitihkalaš ja kultursuodjaluspolitihkalaš eavttuid sin doibmii .
Gjennom samordning og ressursøkning skal museenes faglige arbeid styrkes slik at de kan være arena og aktør i en dialog om kulturell selvforståelse og identitet .	Museaid fágalaš bargu galgá nannejuvvot ovttastahttinbargguin ja resursalasáhemiin vai šattašedje arenan ja aktøran gulahallamis kultuvrralaš iešáddejumi ja identitehta birra .
Sametinget forventer at Stortinget og Regjeringen følger opp st.meld. nr. 22 ( 1999-2000 ) med hensyn til oppgradering , samordning og forvaltningsansvar for samiske museer , og at Sametingets konkrete forslag til disse forhold legges til grunn ved oppfølgingen .	Sámediggi vuordá ahte Stuorradiggi ja Ráđđehus čuovvulit stuorradiggedieđáhusa nr. 22 ( 1999–2000 ) sámi museaid ođasmahttima , ovttastahttima ja hálddašanovddasvástádusa dáfus , ja ahte Sámedikki konkrehta evttohus dáid beliid ektui , adnojuvvon vuođđun čuovvuleamis .
Sametingets overtakelse av forvaltningsansvaret for samiske museer forutsetter i første omgang en overføring av tilskuddsressurser som minimum ligger på dagens totale statlige og fylkeskommunale nivå for de samiske museene , og at Sametinget ressursmessig settes i stand til å håndtere denne nye oppgaven .	Eaktun dasa ahte Sámediggi váldá badjelasas hálddašanovddasvástádusa sámi museain , lea vuos ahte sirdojuvvojit doarjjaresurssat mat leat unnimusat dálá sámi museaid ollislaš stáhtalaš ja fylkkagielddalaš dásis , ja ahte Sámediggái resurssaid dáfus lea vejolaš hálddašit dán ođđa barggu .
Sametinget ønsker å støtte opp om Samisk museumslag som et samarbeidsorgan mellom de samiske museene .	Sámediggi dáhttu doarjut Sámi museasearvvi sámi museaid gaskasaš ovttasbargoorgánan .
Sametinget ønsker å utvikle samarbeidet med de samiske museene og Samisk museumslag for finne fram til en best mulig framtidig organisering og styringsstruktur	Sámediggi dáhtošii ovddidit ovttasbarggu sámi museaiguin ja Sámi museaservviin gávdnan dihte nu buori boahttevaš organiserema ja stivrenstruktuvrra go vejolaš .
Forslag 1 , representant Arvid Skjellhaug , NSR .	Eavttuhus 1 , áirasis Arvid Skjellhaug , NSR sámediggejoavku :
Nytt pkt. 7 :	Ođđa čuokkis 7 :
Andre samiske institusjoner som jobber med dokumentasjon og formidling av samisk kulturhistorie må komme med i prosessen når det gjelder videre organisering og styring .	Eará sámi ásahusat mat barget sámi kulturhistorjjá dokumentašuvnnain ja gaskkustemiin , fertejit searvat organiseren- ja stivrenprosessii .
Forslag 2 , representant Roger Pedersen , SVF .	Eavttuhus 2 , áirasis Roger Pedersen , SVLa sámediggejoavku :
Nytt punkt 7 :	Ođđa čuokkis 7 :
Sametinget ønsker å få overført midler til å kartlegge og bevare private samlinger og bygninger , som eventuelt kan inngå i samiske museer .	Sámediggi bivdá ruhtadoarjagiid kártet ja bisuhit priváhta čoakkáldagaid ja visttiid mat sáhttet šaddat sámi museaid oassin .
Nytt punkt 8 :	Ođđa čuokkis 8 :
Sametinget går inn for å få en ny region 5 , som vil innbefatte Nordre Nordland , Sør-Troms og Midt-Troms .	Sámediggi doarju ođđa 5. guovllu ásaheami , masa Davit Nordlánda , Mátta-Tromsa ja Gaska-Tromsa gullet .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
- Forslag 2 , 2. del , ble oversendt Sametingsrådet	- Nuppi eavttuhusa nubbi oassi sáddejuvvui Sámediggeráđđái
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 2 , 1. del , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhusa 2 , oassi 1 , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavall , áššejođiheaddji
Per Solli Ing-Lill Pavall	Per Solli Ing-Lill Pavval
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Per Solli	Per Solli
Arvid Skjellhaug	Arvid Skjellhaug
Geir Liland	Geir Liland
Olav Magnar Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Ragnhild L. Nystad Magnhild Mathisen	Ragnhild L. Nystad Magnhild Mathisen
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Magnhild Mathisen Ragnhild L. Nystad	Magnhild Mathisen Ragnhild L. Nystad
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Olaf Eliassen Egil Olli	Olaf Eliassen Egil Olli
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Randi Solli Pedersen	Randi Solli Pedersen
Per Solli Berit Ranveig Nilssen	Per Solli Berit Ranveig Nilssen
Per Solli	Per Solli
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavval
Tore Bongo	Tore Bongo
Egil Olli	Egil Olli
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Olav Magnar Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavval , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget vil overta forvaltningsansvaret for samiske museer i Norge .	Sámediggi áigu váldit badjelasas hálddašanovddasvástádusa sámi museain Norggas .
Med samiske museer forstår Sametinget museer som Sametinget tar eller ønsker å ta særskilt ansvar for , og museer som ser det som ønskelig at Sametinget er fagpolitisk og kulturvernpolitisk premissleverandør for virksomheten .	Sámi museaiguin ádde Sámediggi ; museaid main Sámediggi lea dahje dáhtošii earenoamáš ovddasvástádusa , ja museaid mat dáhtošedje ahte lea Sámediggi mii bidjá fágapolitihkalaš ja kultursuodjaluspolitihkalaš eavttuid sin doibmii .
Gjennom samordning og ressursøkning skal museenes faglige arbeid styrkes slik at de kan være arena og aktør i en dialog om kulturell selvforståelse og identitet .	Museaid fágalaš bargu galgá nannejuvvot ovttastahttinbargguin ja resursalasáhemiin vai šattašedje arenan ja aktøran gulahallamis kultuvrralaš iešáddejumi ja identitehta birra .
Sametinget forventer at Stortinget og Regjeringen følger opp st.meld. nr. 22 ( 1999-2000 ) med hensyn til oppgradering , samordning og forvaltningsansvar for samiske museer , og at Sametingets konkrete forslag til disse forhold legges til grunn ved oppfølgingen .	Sámediggi vuordá ahte Stuorradiggi ja Ráđđehus čuovvulit stuorradiggedieđáhusa nr. 22 ( 1999–2000 ) sámi museaid ođasmahttima , ovttastahttima ja hálddašanovddasvástádusa dáfus , ja ahte Sámedikki konkrehta evttohus dáid beliid ektui , adnojuvvon vuođđun čuovvuleamis .
Sametingets overtakelse av forvaltningsansvaret for samiske museer forutsetter i første omgang en overføring av tilskuddsressurser som minimum ligger på dagens totale statlige og fylkeskommunale nivå for de samiske museene , og at Sametinget ressursmessig settes i stand til å håndtere denne nye oppgaven .	Eaktun dasa ahte Sámediggi váldá badjelasas hálddašanovddasvástádusa sámi museain , lea vuos ahte sirdojuvvojit doarjjaresurssat mat leat unnimusat dálá sámi museaid ollislaš stáhtalaš ja fylkkagielddalaš dásis , ja ahte Sámediggái resurssaid dáfus lea vejolaš hálddašit dán ođđa barggu .
Sametinget ønsker å støtte opp om Samisk museumslag som et samarbeidsorgan mellom de samiske museene .	Sámediggi dáhttu doarjut Sámi museasearvvi sámi museaid gaskasaš ovttasbargoorgánan .
Sametinget ønsker å utvikle samarbeidet med de samiske museene og Samisk museumslag for finne fram til en best mulig framtidig organisering og styringsstruktur .	Sámediggi dáhtošii ovddidit ovttasbarggu sámi museaiguin ja Sámi museaservviin gávdnan dihte nu buori boahttevaš organiserema ja stivrenstruktuvrra go vejolaš .
Andre samiske institusjoner som jobber med dokumentasjon og formidling av samisk kulturhistorie må komme med i prosessen når det gjelder videre organisering og styring .	Eará sámi ásahusat mat barget sámi kulturhistorjjá dokumentašuvnnain ja gaskkustemiin , fertejit searvat organiseren- ja stivrenprosessii .
Sametinget ønsker å få overført midler til å kartlegge og bevare private samlinger og bygninger , som eventuelt kan inngå i samiske museer .	Sámediggi bivdá ruhtadoarjagiid kártet ja bisuhit priváhta čoakkáldagaid ja visttiid mat sáhttet šaddat sámi museaid oassin .
Saken avsluttet 7. november 2000 kl. 11.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 7. b. 2000 dii. 11.25 .
Sak 39/00 Retningslinjer for særskilt tilskudd til samiske barnehager	Ášši 39/00 Sámi mánáidgárddiid sierra doarjaga njuolggadusat
Saken påbegynt 7. november 2000 kl. 11.25 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 7. b. 2000 dii. 11.25 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
BFD Rundskriv Q-2 2000 / B Statstilskudd til drift av barnehager i 2000	BFD johtučála Q-2 2000 / B Stáhtadoarjja mánáidgárddiid jođiheapmái 2000
Rapport fra arbeidsgruppe om overføring av det særskilte tilskuddet til samiske barnehager fra Barne- og familiedepartementet til Sametinget .	Bargojoavkku raportta sámi mánáidgárddiid sierra doarjagiid sirdima birra Mánáid- ja bearašdepartemeanttas Sámediggái
Brev av 07.04.00 fra de 6 kommunene i det samiske forvaltningsområdet	Reive 07.04.00 sámi hálddašanguovllu 6 gielddas
Lov om barnehager – BFD Rundskriv Q- 0902 B - § 7	Mánáidgárdeláhka – BFD Johtočála Q- 0902 B - § 7
Rammeplan for barnehager – BFD Runskriv Q- 0917 B – en kortfattet presentasjon	Mánáidgárddiid rápmaplána – BFD Johtočála Q- 0917 B – oanehis čilgehus
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Det særskilte tilskudd til samiske barnehager overføres fra Barne- og familiedepartementet til Sametinget fra og med 01.01.2001 .	Sierranas doarjja sámi mánáidgárddiide sirdojuvvo Mánáid- ja bearašdepartemeanttas Sámediggái 01.01.2001 rájis .
Tilskuddet forvaltes da av Sametingets tilskuddsstyre .	Dalle hálddaša Sámedikki doarjjastivra doarjaga .
For 2001 tildeles midlene på grunnlag av ” Rundskriv Q-2 2000 / B Statstilskudd til drift av barnehager i 2000 ” .	2001:is juolluduvvo doarjja Rundskriv ” Q-2 200 / B statstilskudd til drift av barnehager i 2000 ” vuođul .
Etter særskilt vurdering vil tilskuddet også kunne gis til grupper med færre barn enn det som fremgår av forskriften i Rundskriv Q-2 2000 / B.	Sierranas árvvoštallama maŋŋel sáhttá doarja maiddái addot joavkkuide main leat unnit mánát go dat mii boahtá ovdan Rundskriv Q-2 2000 / B njuolggadusain .
Sametinget utarbeider retningslinjer for særskilt tilskudd til samiske barnehager i løpet av første halvdel av 2001 .	Sámediggi ráhkada njuolggadusaid sierranas doarjagiidda sámi mánáidgárddiide 2001 vuosttaš jahkebeali mielde .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 35 tilstede .	39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen , áššejođih. .
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Nils Henrik Måsø Willy Ørnebakk	Nils Henrik Måsø Willy Ørnebakk
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Ragnhild L. Nystad Nils Henrik Måsø	Ragnhild L. Nystad Nils Henrik Måsø
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Berit Ranveig Nilssen , saksordfører	Berit Ranveig Nilssen , áššejođih. .
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Det særskilte tilskudd til samiske barnehager overføres fra Barne- og familiedepartementet til Sametinget fra og med 01.01.2001 .	Sierranas doarjja sámi mánáidgárddiide sirdojuvvo Mánáid- ja bearašdepartemeanttas Sámediggái 01.01.2001 rájis .
Tilskuddet forvaltes da av Sametingets tilskuddsstyre .	Dalle hálddaša Sámedikki doarjjastivra doarjaga .
For 2001 tildeles midlene på grunnlag av ” Rundskriv Q-2 2000 / B Statstilskudd til drift av barnehager i 2000 ” .	2001:is juolluduvvo doarjja Rundskriv ” Q-2 200 / B statstilskudd til drift av barnehager i 2000 ” vuođul .
Etter særskilt vurdering vil tilskuddet også kunne gis til grupper med færre barn enn det som fremgår av forskriften i Rundskriv Q-2 2000 / B.	Sierranas árvvoštallama maŋŋel sáhttá doarja maiddái addot joavkkuide main leat unnit mánát go dat mii boahtá ovdan Rundskriv Q-2 2000 / B njuolggadusain .
Sametinget utarbeider retningslinjer for særskilt tilskudd til samiske barnehager i løpet av første halvdel av 2001 .	Sámediggi ráhkada njuolggadusaid sierranas doarjagiidda sámi mánáidgárddiide 2001 vuosttaš jahkebeali mielde .
Saken avsluttet 7. november 2000 kl. 12.05 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmámánu 7. b. 2000 dii. 12.05 .
Sak 40/00 Satsingsområder for 2001 oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester for den samiske befolkningen i Norge	Ášši 40/00 NOU 1995:6 dearvvasvuođa- ja sosiálaplána sámi álbmoga várás Norggas čuovvuleapmi , áŋgiruššansuorggit jahkái 2001
Saken påbegynt 7. november 2000 kl. 15.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 7. b. 2000 dii. 15.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sosial- og helsedepartementets tildeling 1998	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta 1998 juolludeamit
Oversikt – søknader og tildelinger i 1999	1999 ohcamat ja juolludeamit – ollislaš govva
Oversikt – søknader og tildelinger i 2000	2000 ohcamat ja juolludeamit – ollislaš govva
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Utrednings- og prosjektarbeid med sikte på tilpasning av helse- og sosialtjenester til samisk virkelighet	Čielggadan- ja prošeaktabargguid maid áirumuššan lea heivehit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi duohtavuhtii .
Metodeutvikling og tilretteleggelse av tiltak for ulike behov innenfor den ordinære helse- og sosialtjeneste i samiske områder	Vugiid ovddideami ja doaimmaid láhččima iešguđet dárbbuide dábálaš dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi guovlluin .
Opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse	Dearvvasvuođa- ja sosiálabargiid oahpaheami sámi gielas ja kulturáddejumis .
For øvrig vil en generell utbygging av helse- og sosialtilbudet til den samiske befolkning ivaretas i forbindelse med Sosial- og helsedepartementets og andre aktuelle departementers ulike satsingsområder .	Muđui galget Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta ja eará vejolaš departemeanttaid iešguđet áŋgiruššansuorggit gozihit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid huksema sámi álbmogii oppalaččat .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 35 tilstede .	39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild L. Nystad , saksordfører	Ragnhild L. Nystad , áššejođih. .
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Ragnhild L. Nystad , saksordfører	Ragnhild L. Nystad , áššejođih. .
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Utrednings- og prosjektarbeid med sikte på tilpasning av helse- og sosialtjenester til samisk virkelighet	Čielggadan- ja prošeaktabargguid maid áirumuššan lea heivehit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi duohtavuhtii .
Metodeutvikling og tilretteleggelse av tiltak for ulike behov innenfor den ordinære helse- og sosialtjeneste i samiske områder	Vugiid ovddideami ja doaimmaid láhčima iešguđet dárbbuide dábálaš dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi guovlluin .
Opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse	Dearvvasvuođa- ja sosiálabargiid oahpaheami sámi gielas ja kulturáddejumis .
For øvrig vil en generell utbygging av helse- og sosialtilbudet til den samiske befolkning ivaretas i forbindelse med Sosial- og helsedepartementets og andre aktuelle departementers ulike satsingsområder .	Muđui galget Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta ja eará vejolaš departemeanttaid iešguđet áŋgiruššansuorggit gozihit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid huksema sámi álbmogii oppalaččat .
Saken avsluttet 7. november 2000 kl. 15.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 7. b. 2000 dii. 15.30 .
Sak 41/00 Sametingets budsjett 2001	Ášši 41/00 Sámedikki 2001 bušeahtta
Saken påbegynt 7. november 2000 kl. 15.30 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 7. b. 2000 dii. 15.30
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sak 44/99 Sametingets budsjett 200	Ášši 44/99 Sámedikki bušeahtta 2000
Sak 45/99 Statsbudsjettet 2001	Ášši 45/99 Stáhtabušeahtta 2001
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget viser til Regjeringens forslag til statsbudsjett for 2001 .	Sámediggi čujuha Ráđđehusa 2001 stáhtabušeahtta árvalussii .
Den samlede bevilgning for år 2001 er :	Ollislaš juolludus jahkái 2001 lea :
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
206.50 Sametinget 23 525 27 954 4 429	206.50 Sámediggi 23 525 27 954 4 429
326.78 Samisk spesialbibliotek 3 520 3 626 106	326.78 Sámi sierrabibliotehka 3 520 3 626 106
540.50 Sametinget 101 234 106 900 5 666	540.50 Sámediggi 101 234 106 900 5 666
856.50 Tilskudd til samiske barnehager 8 110 8 110	856.50 Doarjja sámi mánáidgárddiide 8 110 8 110
1429.72.7 Samiske kulturminner 1 000 1 000	1429.72.7 Sámi kulturmuittut 1 000 1 000
Sum 129 279 147 590 18 311	Submi 129 279 147 590 18 311
Den samlede rammen består av midler som direkte overføres Sametinget .	Ollislaš rámmas leat fievrrideamit njuolga Sámediggái .
Sametinget disponerer i tillegg en del midler som år for år overføres virksomheten fra øvrige finansieringskilder .	Sámediggi disponere dasa lassin muhtun ruđaid mat jagis jahkái fievrriduvvojit eará ruhtadangálduin .
Disse er uforutsigbar m.h.t. årlig størrelse , og er gjenstand for særskilt rapportering .	Dáid ruđaid mearri molsašuddá jahkásaččat , ja daid ferte sierra raporteret .
Dette er for eksempel bidraget fra avtalepartene i reindriftsforhandlingene til Samisk utviklingsfond .	Ovdamearkan lea ruhta mii boahtá boazodoallošiehtadusaid bokte Sámi ovddidanfondii .
Tilsvarende gjelder midler som ytes til prosjekter og annet .	Seammá guoská maiddái daid ruđaide mat addojuvvojit prošeavttaide ja eará doaibmabijuide .
Felles for disse er at de ikke inngår i en fast overføring til Sametingets budsjett .	Oktasaš daidda lea dat ahte dat eai leat Sámedikki bušeahta bissovaš fievrrideamit .
Sametingets mål	Sámedikki mihttomearri
I Sametingsplanen er det satt opp en rekke mål for Sametingets virksomhet .	Sámediggeplánas leat biddjojuvvon ollu mihttomearit Sámedikki doibmii .
Disse er i det følgende omtalt med mål , strategier og tiltak for de virkemidler Sametinget har .	Dat leat čuovvuvaččas namuhuvvon mihttomeriiguin , strategiijaiguin ja doaibmabijuiguin daid váikkuhangaskaomiid ektui mat leat Sámedikkis .
Sametingets hovedmål er :	Sámedikki váldomihttomearrin lea :
« Kulturell kontinuitet med grunnlag i samenes status og rettigheter som folk og urfolk »	« Kultuvrralaš oktilašvuohta mas lea vuođđun sápmelaččaid árvu ja vuoigatvuođat álbmogin ja eamiálbmogin »
Med dette som utgangspunkt har Sametinget vedtatt 3 hovedinnsatsområder for inneværende periode som er lagt til grunn for fordelingen av Sametingets budsjett .	Dainna vuolggasajiin lea Sámediggi mearridan 3 váldoáŋgiruššansuorggi dán plánaáigodahkii , mii lea biddjojuvvon vuođđun juogademiide Sámedikki bušeahtas .
Disse er :	Dat leat :
samiske rettigheter	sámi vuoigatvuođat
samisk språk og utdanning	sámi giella ja oahpahus
samisk kultur og samiske næringer .	sámi kultuvra ja sámi ealáhusat
Integrering av likestilling :	Dásseárvvu integreren :
Sametinget har slått fast at miljø- og kvinneperspektivet er sentrale i utformingen av fremtidig politikk .	Sámediggi lea mearridan ahte biras- ja nissonperspektiiva leat guovdilasat boahtteáiggi politihka hápmemis .
Det er viktig at likestilling blir en integrert del av helhetsperspektivet for Same-tinget , og at det ikke skapes en ny sektor .	Lea deaŧalaš ahte dásseárvu lea Sámedikki ollislaš perspektiivva oassi , ja ahte das ii ráhkaduvvo ođđa sektuvra .
Det legges vekt på å avdekke kjønnsmessige ulikheter for synliggjøre behov , bedre tiltak , vurdere konsekvenser og på lang sikt integrere eller kompensere forskjeller mellom kjønnene .	Lea deaŧalaš oažžut albmosii erohusaid sohkabeliid gaskka oainnusin dahkan dihte dárbbuid , buoret doaibmabijuid , árvvoštallat váikkuhusaid ja guhkkit áigge badjel integreret dahje njulget sohkabeliid gaskasaš erohusaid .
Derfor er det viktig at likestillingsperspektivet trekkes inn på lik linje med andre indikatorer , målsetninger , strategier og tiltak .	Danne lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva váldojuvvo mielde seamma dásis go eará indikáhtorat , mihttomearit , strategiijat ja doaibmabijut .
Integrering innebærer at det på alle nivå og i alle deler av arbeidsfelt tenkes gjennom og tas hensyn til at kvinner og menn kan ha ulike erfaringer , ressurser og behov .	Integreren mearkkaša ahte buot dásiin ja buot bargosurggiin jurddašuvvo vuđolaččat ja váldojuvvo vuhtii ahte nissonolbmuin ja almmáiolbmuin sáhttet leat sierralágan vásihusat , resurssat ja dárbbut .
Sametinget ønsker for dette budsjettet å sikre likestillingsperspektivet ved å :	Sámediggi dáhttu dán bušeahtas sihkkarastit dásseárvoperspektiivva čuovvuvaččat :
Gjennomføre konsekvensanalyser av budsjettene for å avdekke skjevheter i fordelingen av de økonomiske ressurser mellom menn og kvinner .	Bušeahtain dahkat váikkuhusanalysaid oažžun dihte albmosii leat go ekonomalaš resurssaid juogadeamis nissoniid ja albmáid gaskka erohusat .
Deretter må det vurderes tiltak for å rette opp skjevheter .	Dasto ferte árvvoštallat doaibmabijuid maiguin njulget dáid erohusaid .
Tenke igjennom hvordan de ulike sektorområdene kan integrere og utvikle likestillingsarbeidet på sitt ansvarsområde .	Jurddašit vuđolaččat movt sierra sektuvrrat sáhttet integreret ja ovddidit dásseárvobarggu iežaset barggus .
Det må her legges vekt på å avdekke om det skyldes retningslinjer eller praksis .	Dás ferte leat deaŧalaš gávnnahit dan ahte boahtá go dát njuolggadusain vai geavahusas .
Synliggjøre og trekke inn kjønn som en av flere faktorer	Oainnusin dahkat ja fátmmastit sohkabeliid ollu beliid oassin
Sametinget vil for 2001 fordele rammen på følgende poster :	Sámediggi áigu jahkái 2001 juogadit rámma čuovvuvaš poasttaide :
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
01 Driftsutgifter Sametingets politiske ledelse 7 875 8 775 900	01 Sámedikki pol. jođih . doaibmagolut 7 875 8 775 900
01 Driftsutgifter Sametingets administrasjon 38 264 46 869 8 605	01 Sámedikki hálddahusa doaibmagolut 38 264 46 869 8 605
21 Spesielle driftsutgifter 2 000 1 800 -200	21 Erenoamáš doaibmagolut 2 000 1 800 -200
45 Større utstyrsansk . 5 000 -5 000	45 Stuorát dávviroastimat 5 000 -5 000
51 Næringsutvikling 22 197 22 490 293	51 Ealáhusovddideapmi 22 197 22 490 293
52 Kultur 17 001 17 245 244	52 Kultuvra 17 001 17 245 244
53 Samisk språk 20 456 19 606 -850	53 Sámegiella 20 456 19 606 -850
54 Miljø- og Kulturvern 1 000 1 970 970	54 Biras- ja kulturgáhtten 1 000 1 970 970
55 Tilskudd til andre samiske formål 4 547 5 771 1 224	55 Doarjja eará sámi ulbmiliidda 4 547 5 771 1 224
56 Læremidler 10 954 21 764 10 810	56 Oahpponeavvut 10 954 21 764 10 810
57 Internasjonalt samarbeid 1 300 1 300	57 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu 1 300 1 300
Sum 129 294 147 590 18 296	Submi 129 294 147 590 18 296
Gjennomføring av omorganiseringen	Organiserema nuppástuhttin :
Sametinget har vedtatt å legge ned tingets underliggende råd fra 01.01.2001 .	Sámediggi lea mearridan ahte dikki vuollásaš ráđiid heaittihuvvojit 01.01.2001 rájes .
Under behandlingen av saken ble spørsmålet om regionalisering av Sametingets virksomhet drøftet .	Ášši meannudeami oktavuođas guorahallojuvvui Sámedikki doaimma juohkin guovlluid mielde .
Sametinget ber Sametingsrådet arbeide videre med saken og legge den fram for Sametinget våren 2001 .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi bargat viidáseappot áššiin ja ovddidit dan Sámediggái giđđat 2001 .
Sametingets tilskuddsstyre er Sametingets forvaltningsorgan for de fond og tilskuddsmidler Sametinget overfører tilskuddsstyret å fordele .	Sámedikki doarjjastivra lea Sámedikki hálddašanorgána daid foanddaid ja doarjjaruđaid várás masa Sámediggi addá válddi juogadit ruđaid .
Sametinget ber Sametingsrådet arbeide videre med spørsmålet om de samiske kunstnernes innflytelse på forvaltningen av Sametingets tilskuddsmidler til kunst- og kulturaktiviteter .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi viidáseappot bargat sámi dáiddáriid váikkuhanfámu ektui Sámedikki daidda- ja kulturdoarjjaruđaid hálddašeapmái .
I Sametingets arbeid i 2001 vil det bli prioritert :	Sámedikki 2001 barggus prioriterejuvvojit :
Å avholde en ungdomskonferanse våren 2001	Nuoraidkonfereanssa doallan giđđat 2001
Å sluttføre arbeidet i Sametingets valgregelutvalg	Sámedikki válganjuolggaduslávdegotti barggu loahpaheapmi
Å styrke tingets arbeid med samiske rettighetsspørsmål	Nannet dikki barggu sámi vuoigatvuođaid ektui
Å skaffe til veie midler til videreføring av prosjektet Østsamisk museum i Neiden	Háhkat ruđaid Njávdáma nuortasámi musea prošeavtta joatkimii
Sametingsrådet innarbeider utgiftene til disse tiltakene i budsjettet .	Sámediggeráđđi heiveha dáid doaibmabijuid goluid bušeahtas .
Post 01 Driftsutgifter politisk nivå	Poasta 01 Politihkalaš dási doaibmagolut
Denne posten dekker driftsutgifter til Sametingets plenum , møtelederskapet , Sametingsrådet , kontrollkomiteen , gruppene og arbeidet i Samisk parlamentarisk råd .	Dán poasttas lea ruhta Sámedikki dievasčoahkkima , čoahkkinjođihangotti , Sámediggeráđi , dárkkistanlávdegotti , joavkkuid ja parlamentáralaš ráđi goluid várás .
For 2001 foreslås denne posten øket med kr. 900.000,- i forhold til bevilgningen i 2000 .	Evttohuvvo ahte dán postii lasihuvvo jahkái 2001 900.000 kruvnnu jagi 2000 juolludusa ektui .
Midlene skal nyttes til å øke driftsutgifter for forannevnte organer og til å styrke arbeidet i Sametingsrådet med en politisk rådgiver .	Ruđat galget geavahuvvot ovdelis namuhuvvon orgánaid doaibmagoluide ja Sámediggeráđi barggu nanosmahttimii politihkalaš ráđđeaddiin .
Det settes av kr 500.000,- til gruppenes arbeid . Disse fordeles av Presidenten i samråd med gruppelederne .	500 000 kruvnnu várrejuvvo joavkkuid barggu várás , maid presideanta ovttasráđiid joavkojođiheddjiiguin juogada .
Post 01 Driftsutgifter Sametingets administrasjon	Poasta 01 Sámedikki hálddahusa doaibmagolut
I tråd med Sametingets vedtak om å endre organiseringen av forvaltningsapparatet , vil det fra 01.01.2001 bli etablert egne fagavdelinger innenfor Sametingets administrasjon .	Sámedikki mearrádusa ektui ahte rievdadit hálddašanapparáhta organiserema , ásahuvvojit 01.01.2001 rájes sierra fágaossodagat Sámedikki hálddahusas .
En konsekvens av dette er at alle avdelinger sidestilles og underlegges direkte under Sametingets direktørs .	Dán vuođul šaddet buot ossodagat dássálaga ja šaddet njuolga Sámedikki direktevra vuollásažžan .
Det settes av kr 47.219.000 til drift av Sametingets administrasjon for 2001 .	Sámedikki hálddahusa doibmii jahkái 2001 várrejuvvo 47 219 000 kruvnnu .
Dette er en økning på kr. 8 605 000 fra 2000 .	Dát lea dalle 8 605 000 kruvnnu eanet go jagi 2000 .
I 2000 vedtok Sametinget å øke antallet stillinger ved Sametingets hovedadministrasjon med 8 stillinger .	Jagi 2000 mearridii Sámediggi ahte lasihit Sámedikki váldohálddahussii virggiid , 8 virggi .
Det ble da kalkulert med en halvårsvirkning for disse i budsjettet for 2000 .	Dalle rehkenastojuvvui ahte dasa lea jahkebeale váikkuhus 2000:s .
Mye av foranstående økning vil gå til å dekke lønn og driftsutgifter for disse stillingene .	Ollu ovddabealde namuhuvvon lasáhusas manná dáid virggiid bálkkáide ja doaibmagoluide .
Dette følges opp med 5 nye stillinger til Sametingets administrasjon , jf. omorganiseringen .	Dát čuovvuluvvo 5 virggiin Sámedikki hálddahussii , gč. organiserema rievdadahttima .
Fagavdelingene styrket med i alt 7,5 stillinger .	Fágaossodagat nanosmahttojuvvojit buohkanassii 7,5 virggiin .
2,5 stillinger forutsetter finansiert fra KUF og BFD . I tillegg er det tilsatt 2 renholdere i 2/3 dels stilling .	Eaktuduvvo ahte Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta ja Bearaš- ja mánáiddepartemeanta ruhtadeaba 2 ½ virggi .
Sametingets administrasjon vil da bestå av 89,8 faste stillinger .	Dan maŋŋá livčče Sámedikki hálddahusas 89,8 bissovaš virggi .
Sametinget tar sikte på å etablere et stedlig kontor i Oslo i løpet av 2001 .	Sámediggi áigu 2001:s ásahit báikkálaš kantuvrra Osloi .
Sametingsrådet bes om å innarbeide de økonomiske konsekvensene i budsjettet .	Bivdit Sámediggeráđi heivehit ekonomalaš váikkuhusaid bušeahtas .
Sametingets administrasjon er under omorganisering .	Sámedikki hálddahusa organiseren lea nuppástuhttojuvvomin .
Dette medfører utfordringer i forhold til utviklingen av en framtidig felles personalpolitikk som fremmer utvikling , motivasjon og effektivitet blant alle Sametingets ansatte .	Dát buktá hástalusaid oktasaš bargiidpolitihka ovddideami ektui boahtteáiggis man bokte Sámedikki bargit besset ovdánit , movttáskahttojuvvojit ja šaddet beaktilin .
Sametinget ber Sametingsrådet sørge for at arbeidet med personalpolitiske spørsmål blir gitt prioritet i administrasjonen .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi fuolahit das ahte bargiidpolitihkalaš áššit šaddet vuoruhuvvot hálddahusas .
Dette bør munne ut i en personalplan , der den blant annet fokuseres på leder- , kompetanse- og organisasjonsutvikling , lønns- og rekrutteringspolitikk , permisjonsspørsmål samt arbeidsmiljø og øvrige velferdsspørsmål .	Danne berre ráhkaduvvot bargiidplána , mas deattuhuvvo earret eará jođiheaddji- , gelbbolašvuođa- ja organisašuvdnaovddideapmi , bálká- ja rekrutterenpolitihkka , virgelohpeáššit , bargobiras ja eará čálgoáššit .
De ansattes muligheter til å lære seg samisk skal prioriteres .	Bargiid vejolašvuohta oahppat sámegiela galgá vuoruhuvvot bajás .
I 2001 vil kapasiteten på følgende fagområder prioriteres :	Jagi 2001 prioriterejuvvo fágasurggiid kapasitehta čuovvuvaččat :
Samisk språk	Sámegiella
Fra 1996 er det også kommet i gang språktiltak som har som mål å revitalisere språket utenfor forvaltningsområdet for Samelovens språk-regler .	Sámediggi lea vuoruhan giellabarggu , ja 1996 rájes leat boahtán johtui gielladoaibmabijut maid áigumuššan lea ealáskuhttit giela Sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Det er igangsatt prosjekter både i sørsamisk og lulesamisk områder , i Ofoten- og Sør-Troms språkområde og på Senja jf. omtalen under post 53.3 Tilskudd til spesialprosjekter .	Sihke mátta- ja julevsámi guovlluin leat álggahuvvon prošeavttat , ja Ofuohta ja Mátta-Tromssa giellaguovllus ja Sáččas gč. čilgehusa poasttas 53.3 Doarjja sierra prošeavttaide
Derfor opprettes 1 sørsamisk fagstilling og 1 lulesamisk fagstilling til språkavdelingen , som henholdsvis legges til Sametingets kontor i Snåsa og Tysfjord .	Danne ásahuvvo 1 fágavirgi máttasámegielas ja 1 fágavirgi julevsámegielas giellaossodahkii , mat biddjoba Sámedikki kantuvrraide Snoasas ja Divttasvuonas .
Samisk språknemd	SÁMI GIELLALÁVDEGODDI
forskrifter til Samelovens språkregler delta i nordisk samisk språk-organ , og fremme samiskspråklig nordisk samarbeid .	Sámi giellaráđđi ferte Sámelága giellanjuolggadusaid mielde searvat davviriikkalaš sámi giellaorgánii , ja ovddidit davviriikkalaččat sámegiela ovttasbarggu .
Samisk språknemd er etablert som sametingenes felles språkorgan , og skal fremme tiltak som kommer alle språkgruppene tilgode .	Sámi giellalávdegoddi lea ásahuvvon sámedikkiid oktasaš orgánan , ja galgá ovddidit doaibmabijuid mat leat ávkin buot giellajoavkkuide .
Det er tilsatt en kontorsjef som har begynt i stillingen juli 2000 .	Virgái lea biddjon kanturhoavda gii álggii bargui suoidnemánus 2000 .
Språknemda skal i framtiden knyttes til Samisk parlamentarisk råd .	Giellalávdegoddi galgá maŋŋá biddjot Sámi parlamentáralaš ráđi oktavuhtii .
Sametinget har tidligere beregnet behovet til kr. 800 000 for år 2001 til språknemda .	Sámedigi lea ovdal rehkenastán ahte dárbu lea 800 000 kruvnnu jahkái 2001 giellalávdegotti várás .
Da arbeidet innen språknemnda fremdeles ikke er kommet ordentlig i gang , foreslås tilskuddet for 2000 på kr 450.000 videreført i 2001 .	Go bargu giellalávdegottis ii leat albmaláhkái boahtán johtui de evttohit jahkái 2001 450 000 kruvnnu juolludussan nugo dat leai 2000:s .
Dersom behovet for å øke bidraget fra Sametinget i Norge i 2001 skulle oppstå , vil dette bli innarbeidet ved budsjettrevisjonen i mai 2001 .	Jos dattetge lea dárbu bajidit submi Sámedikki beales Norgga bealde , de dat dahkko bušeahtta revideremis miessemánus 2001 .
Opplæring	Oahpahus
Sametinget vil øke sin innsats særlig innenfor området spesialpedagogikk og arbeid innen barnehagesektoren .	Sámediggi áigu nannet áŋgiruššamiiddisis erenoamážit erenoamášpedagogihkas , ja mánáidgárdesuorggis .
I den sammenheng vil det opprettes nye stillinger som :	Dan oktavuođas ásahuvvojit čuovvuvaš virggit :
spesialpedagogisk stilling ved opplæringsavdelingen , jfr. prt 3 .	erenoamášpedagogalaš virgi oahpahusossodagas , gč. prt 3 .
1 ½ stillinger i forbindelse med forvaltning av det særskilte tilskuddet til samiske barnehager	1 ½ virggi sierra mánáidgárddiid doarjaga hálddašeapmái
Begge stillingene opprettes som følge av at Sametinget har fått økt sitt ansvarsområde .	Goappašat virggit ásahuvvojit dan geažil go Sámediggái lea biddjojuvvon stuorát ovddasvástádus .
Stortinget har satt av midler til stilling som spesialpedagog i forbindelse med behandling av St.meld 23 -1998-99 .	Stuorradiggi lea várren ruđaid erenoamáš pedagoga virgái , go meannudii Stuorradiggedieđáhusa nr 23 ( 1998-99 ) .
Miljø- og kulturvern	Biras- ja kulturgáhtten
Sametinget har et betydelig ansvar innenfor kulturminneforvaltningen .	Sámedikkis lea viehka stuorra ovddasvástádus kulturmuittuid suodjaleamis .
1 saksbehandlerstilling - samisk kulturminnefaglig kompetanse	1 áššemeannudeaddji virgi – sámi kulturmuitofágalaš gelbbolašvuođain
Regionkontoret i Snåsa som har ansvaret for det sørsamiske området er det kontoret som har klart flest saker å håndtere .	Guovllukantuvrras Snoasás mas lea ovddasvástádus lullisámi guvlui , leat čielgasit eanemusat áššit .
I tillegg må kontoret forholde seg til 4 forskjellige fylker og svært mange kommuner .	Dasa lassin ferte kantuvra bargat njealji sierra fylkka ektui ja hirbmat ollu gielddaid ektui .
Kontoret er allerede i dag svært presset .	Kantuvrras lea juo dál menddo ollu bargu .
Saksbehandlerkapasiteten styrkes med en ny saksbehandlerstilling .	Áššemeannudankapasitehta nannejuvvon ovttain ođđa áššemeannudeaddji virggiin .
1 saksbehandlerstilling - bygningskyndig kompetanse	1 áššemeannudeaddji virgi – huksenfágalaš gelbbolašvuođain
Samiske bygninger eldre enn 100 år er underlagt automatisk fredning , jf. kulturminnelovens §§ 3-4 .	Sámi visttit mat leat boarráset go 100 jagi leat automáhtalaččat ráfáidahtton , gč. kulturmuitolága §§ 3-4 .
I forvaltningen generelt hersker det usikkerhet omkring hvordan denne bestemmelsen skal håndheves og hvilke bygninger som skal regnes som samiske .	Hálddašeamis oppalaččat lea eahpesihkkarvuohta movt dáinna mearrádusain galgá láhttet ja makkár visttiid galgá gohčodit sámi vistin .
Sametinget har det formelle forvaltningsansvaret også for samiske bygninger , men har pr i dag ikke bygnings-kyndig kompetanse .	Sámedikkis lea formalalaš ovddasvástádus maiddái sámi visttiide , muhto otnaš nammii ii leat das huksenfágalaš gelbbolašvuohta .
Det praktiske ansvaret er derfor til en viss grad en del av fylkes-kommunens arbeidsområde .	Praktihkalaš ovddasvástádus gullá danne muhtun muddui fylkagildii .
Den uklare forvaltnings- og ansvarssituasjonen har ført til en uheldig nedprioritering av det samiske bygningsvernet .	Dán eahpečielga hálddašan- ja ovddasvástádus dili geažil lea sámi vistegáhtten eahpeoiddolaččat vuoruhuvvon bodnái .
Det opprettes 1- en saksbehandlerstilling for det samiske bygningsvernet i miljø- og kulturvernavdelinga .	Ásahuvvo áššemeannudeaddji virgi sámi vistegáhttema várás biras- ja kulturgáhttenossodahkii .
Kultur og næring	Kultuvra ja ealáhus
Fra 01.01.2001 vil kultur- og næringsspørsmål organiseres i samme avdeling .	01.01.2001 rájes organiserejuvvojit kultur- ja ealáhusáššit ovtta ossodahkii .
Dette er i tråd med Sametingets ønske om en sterkere samordning av virkemiddelbruken .	Dát dávista Sámedikki sávaldahkii ahte nannoseabbot ovttastahttit váikkuhangaskaomiid geavaheami .
Det vil i den sammenheng bli opprettet 1 ny stilling som avdelingsdirektør for denne avdelingen .	Dán oktavuođas ásahuvvo dán ossodahkii 1 ođđa ossodatdirektøra virgi .
I tillegg vil avdelingen styrkes ved omdisponering av 1 saksbehandlerstilling knyttet til næringspolitiske oppgaver .	Dasa lassin nanosmahttojuvvo ossodat dainna lágiin ahte 1 áššemeannudeaddji virgi ealáhuspolitihkalaš áššiid oktavuođas geavahuvvo earáláhkái .
Avdelingen skal forberede saker for tilskuddsstyret , arbeide med interne saker ( jf. post 57 Internasjonalt samarbeid ) , og fungere som politisk sekretariat for sametingsrådet i kultur- og næringsspørsmål .	Dát ossodat galgá ráhkkanahttit áššiid doarjjastivrii , bargat siskkáldas áššiiguin ( gč. poastta 57 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu ) , ja doaibmat Sámediggeráđi politihkalaš čállingoddin kultur- ja ealáhusáššiin .
Post 21 Spesielle driftsutgifter	Poasta 21 Erenoamáš doaibmagolut
Posten nyttes til dekning av Sametingets egne utgifter knyttet til utvikling av læremidler der behovet er stort .	Poasta geavahuvvo Sámedikki iežas goluide oahpponeavvuid ovddideami oktavuođas gokko lea stuorra dárbu .
Posten finansierer i tillegg :	Dasa lassin geavahuvvo poasttas ruhta :
Kvalitetsikring av læremidler	Oahpponeavvuid kvalitehta sihkkarastimii
Vurdering og evaluering av læremidler	Oahpponeavvuid árvvoštallamii ja evalueremii
Utrede opplæringstilbudet for samiske elever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk etter samelovens språkregler	Sámi ohppiid oahpahusfálaldaga čielggadeapmái olggobealde sámelága giellanjuolggadusaid sámegiela hálddašanguovllu .
Post 51 Næringsutvikling	Poasta 51 Ealáhusovddideapmi
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
51.1 Samisk utviklingsfond 18 597 19 100 503	51.1 Sámi ovddidanfoanda 18 597 19 100 503
51.2 Tilskudd til samisk husflid 3 600 3 390 -210	51.2 Doarjja sámi duodjái 3 600 3 390 -210
Næringsutvikling 22 197 22 490 293	Ealáhusovddideapmi 22 197 22 490 293
I Sametingsplanen er sammenhengen mellom næring og kultur sterkt vektlagt .	Sámediggeplánas lea ealáhusa ja kultuvrra gaskasaš oktavuohta garrasit deattuhuvvon .
Det gjelder derfor å styrke og ivareta den næringsvirksomheten som utgjør det materielle grunnlaget for samisk kultur og identitet .	Danne ferte ovddidit ja gozihit dan ealáhusdoaimma mii lea vuođđun sámi kultuvrra ja identitehta ávnnaslaš vuđđui .
Lokalt næringsliv , som i store trekk danner det materielle grunnlaget for samisk kultur , er viktig å styrke og videreutvikle gjennom aktiv bruk av virkemidler .	Báikkálaš ealáhusaid , mat leat nana vuođđun sámi kultuvrra ávnnaslaš vuđđui , lea deaŧalaš nannet ja ovddidit váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte .
Bruken av virkemidler innenfor en helhetlig næringspolitikk skal både gi muligheter for næringskombinasjoner , småskaladrift og eneyrketilpasninger .	Váikkuhangaskaomiid geavaheapmi ollislaš ealáhuspoltitihkas galgá addit vejolašvuođaid sihke lotnolasealáhusaide , smávvadoaluide ja oktoámmátheivehallamiidda .
Primærnæringene danner basis og ankerfeste for mange samiske lokalsamfunn .	Vuođđoealáhusat leat vuođđun ja fággin ollu sámi báikegottiide .
Mange personers yrkesvalg , er sterkt knyttet til ønsket om lokal tilknytning til bosted .	Ollugat bidjet stuorra deattu ámmáha válljema oktavuođas gullevašvuođa ássansadjái .
Folks orientering mot det lokale bygdearbeidsmarkedet må derfor danne et viktig premiss i både plan- og virkemiddelsammenheng .	Olbmuid sávaldat beassat bargat gilibargomárkanis ferte danne leat deaŧalaš eaktun sihke plánaid ja váikkuhangaskaomiid oktavuođas .
Livsgrunnlaget for mange samiske bygdesamfunn er primærnæringer som fiske , landbruk , reindrift , høsting av utmarksressurser samt privat tjenesteyting og offentlig service .	Ollu sámi báikegottiid birgenvuođđun lassin priváhta ja almmolaš bálvalusaide leat vuođđoealáhusat nugo guolástus , eanadoallu , boazodoallu , meahcceresurssaiguin ávkkástallan .
Samiske bygdesamfunn med slik næringstilpasning danner basis for sammenhengende nettverk av sosiale og kulturelle relasjoner .	Danne lea deaŧalaš láhčit váikkuhangaskaomiid geavaheami nu ahte daiguin sáhttá sihke dustet ja doarjut dan ealáhusstruktuvrra mii juo gávdno sámi báikegottiin .
Generelle endringsprosesser i næringslivet med sterkere grad av videreforedling og produktutvikling gjør det nødvendig å prioritere kompetanseheving og nyskaping som sterkere satsingsområder .	Oppalaš rievdanproseassat ealáhusain , ahte lea eanet dárbu náláštuhttit ja ovddidit gálvvuid dahká dárbbašlažžan prioriteret gelbbolašvuođa bajideami ja ođđaháhkamiid gievrrat áŋgiruššansuorgin .
Sametinget vil i sin virkemiddelbruk søke å inngå samarbeid med relevante lokale og regionale finansieringsaktører for å få til en sterkere og bredere samordning mot felles mål og tiltak for regional næringsutvikling .	Sámedikkis lea áigumuš váikkuhangaskaomiidis geavaheami bokte searvat ovttasbargui relevánta báikkálaš ja guovlulaš ruhtagáldooasálaččaiguin vai nannoseabbot ja govdadeabbot sáhttá rahčat oktasaš mihttomeriid ja doaibmabijuid ektui guovlulaš ealáhusovddideami oktavuođas .
Likevel er det viktig å arbeide for å bli en selvstendig virkemiddelaktør med klar profil for en nærmere definert samisk næringsutvikling .	Dattetge lea deaŧalaš bargat dan ala ahte šaddat iešheanaleabbo váikkuhangaskaoapmeoasálažžan lagabui definerejuvvon čielga profiillain sámi ealáhusovddideami ektui .
Det overordnede målet er :	Bajimuš mihttomearri lea :
Sterke og levende samfunn med stabil bosetting og allsidig nærings- og samfunnsliv	Nana ja ealli sámi servodagat main lea bissovaš ássan ja máŋggabealálaš ealáhusat ja servodateallin .
Post 51.1 Samisk utviklingsfond	Poasta 51.1 Sámi ovddidanfoanda
Den samlede rammen for Samisk utviklingsfond fordeles på følgende sektorer :	Sámi ovddidanfoandda ollislaš rámma juogaduvvo sektuvrraide čuovvuvaččat :
Post 51.1 Samisk utviklingsfond ( i 1000 kr . )	Poasta 51.1 Sámi ovddidanfoanda ( 1000 kr:iin )
Fiskeri 3 655 3 128 3 750	Guolástus 3 655 3 128 3 750
Landbruk 3 336 1 495 3 250	Eanadoallu 3 336 1 495 3 250
Duodji 2 086 791 2 600	Duodji 2 086 791 2 600
Næringskombinasjoner 3 966 3 083 4 750	Lotnolasealáhusat 3 966 3 083 4 750
Annet næringsliv 13 082 10 100 4 750	Eará ealáhusat 13 082 10 100 4 750
Sum 26 125 18 597 19 100	Submi 26 125 18 597 19 100
Oversikten over stipulert bruk i Samisk utviklingsfond inkluderer ikke midler som overføres fra Reindrifts- og Jordbruksavtalen .	Geahčastagas mii lea rehkenastojuvvon Sámi ovddidanfoandda geavaheapmái eai leat dat ruđat mat fievrriduvvojit Boazodoallo- ja Eanadoallošiehtadusa bokte .
Eventuelle overførte midler kommer i tillegg .	Vejolaš fievrriduvvon ruđat bohtet lassin .
Rammen for 2001 til Samisk utviklingsfond er økt med kr. 503 000 .	Sámi ovddidanfoandda 2001 rámma lea bajiduvvon 503 000 kruvnnuin .
På bakgrunn av erfaringstall fra tidligere år , er rammen fordelt på de enkelte sektorer .	Ovddit jagiid vásihusloguid vuođul lea rámma juogaduvvon ovttaskas sektuvrraide .
Mål , strategier og tiltak for de ulike sektorene :	Sierra sektuvrraid mihttomearit , strategiijat ja doaibmabijut :
FISKERI	GUOLÁSTUS
Hovedmålet er å bevare og utvikle fiske som primærnæring gjennom oppbygging av nødvendig land- og mottaksanlegg , flåte , oppdrettsanlegg , forvaltningsmessige ordninger og lokaltilpassede reguleringer .	Váldomihttomearrin lea suodjalit ja ovddidit guolástusa vuođđoealáhussan dárbbašlaš gádde- ja vuostáiváldinrusttegiid huksemiin , fatnasiid , biebmanrusttegiid , hálddašanortnegiid ja báikkálaččat heivehuvvon regulemiid bokte .
Strategi	StrategiIJA
Sametingets politikk i fiskerisammenheng er å ivareta det kystnære fisket som materielt grunnlag for bo- og sysselsettingen i kyst- og fjordområdene .	Sámedikki politihkka guolástusa oktavuođas lea suodjalit gáddelagaš bivddu ávnnaslaš vuođđun ássamii ja barggolašvuhtii riddo- ja vuotnaguovlluin .
Det skal opprettes fiskeripolitiske soner for å prøve ut lokaltilpasset forvaltningsordninger .	Galget ásahuvvot guolástuspolitihkalaš biiret main geahččalit báikkálaččat heivehuvvon hálddašan ortnegiid .
Sametinget vil bidra til å innføre nærhets- og avhengighetsprinsippet i forvaltning og beskatning av maritime ressurser .	Sámediggi áigu váikkuhit lagašvuođa ja sorjavašvuođa prinsihpa mearraresurssaid fievrrideami hálddašeamis ja ávkkástallamis .
Tiltak	DOAIBMABIJUT
Sametinget skal :	Sámediggi galgá :
Gjennomføre en aktiv virkemiddelbruk for å utvikle og fornye den lokaltilpassede fiskeflåten .	Aktiivvalaš váikkuhangaskaomiid geavahemiin ovddidit ja ođasmahttit báikkálaččat heivehuvvon fatnasiid .
Etablere og modernisere lokale land- og mottaksanlegg i de ulike kommunene innenfor fondets geografiske virkeområde .	Ásahit ja ođasmahttit báikkálaš gádde- ja vuostáiváldinrusttegiid foandda eanadieđalaš doaibmaguovllu gielddain
Yte støtte til å videreutvikle en miljøvennlig oppdrettsnæring for ulike arter .	Addit doarjaga birasustitlaš guollebiebmanealáhusa ovddideapmái sierra náliid várás .
Utvikle og iverksette en lokal forvaltningsmodell for utvalgte fjorder .	Ovddidit ja álggahit báikkálaš hálddašanmálliid válljejuvvon vuonaide .
Den samlede ramme for tiltakene settes til kr. 3 750 000 .	Doaibmabijuid ollislaš rámman biddjojuvvo 3 750 000 kruvnnu .
Jordbruk	EANADOALLU
Hovedmålet for jordbruket i de samiske bosettingsområdene er å beholde andelen sysselsatte i jordbruket med tilnærmet den bruksstrukturen vi har i dag .	Váldomihttomearrin eanadoalus sámi ássanguovlluin lea doalahit bargiid ja doallostruktuvrra eanadoalus sullii dan dásis mas dat lea dál .
Det er også et mål å ivareta den samiske kulturen i utøvelsen av primærnæringene .	Mihttomearrin lea maiddái gozihit sámi kultuvrra vuođđoealáhusaid barggus .
I arbeidet med revidering av jordbruksplanen er det gitt uttrykk for overordnede målsettinger som stabil sysselsetting , økt videreforedling av egne produkter , optimal produksjon etter naturgitte fortrinn , ivareta samisk kultur i primærnæringsutøvelsen og øke produksjonsspekteret .	Eanadoalloplána ođasmahttima oktavuođas daddjo ahte bajit dási mihttomearrin lea bissovaš barggolašvuohta , sierra buktagiid náláštuhttima nannen , buoremus vejolaš buvttadus luonddu ovdamuni mielde , sámi kultuvrra goziheapmi vuođđoealáhusain ja buvttaduskapasitehta buoredeapmi .
Strategi	StrategiIJA
Sametinget anser det som nødvendig å bygge opp og opprettholde både eneyrkebruk og kombinasjonsbruk .	Sámediggi oaidná dárbbašlažžan hukset ja doalahit oktoámmátdoaluid ja lotnolasdoaluid .
En regionalisering og omlegging av nasjonal landbrukspolitikk i de samiske bosettingsområdene vil kunne sikre et levedyktig og livskraftig jordbruk .	Riikka eanadoallopolitihka regiovannalažžan dahkamiin ja nuppástuhttimiin sámi ássanguovlluin sáhtášii sihkkarastit birgenvejolaš ja gievrras eanadoalu .
Dagens nasjonale landbrukspolitikk favoriserer store bruk på bekostning av kombinasjonsbruk og små bruk .	Dáláš našuvnnalaš eanadoallopolitihkka oide stuorra doaluid mas lotnolas- ja smávvadoalut bázahallet .
Jordbruket i de samiske områdene har få muligheter til å klare seg i denne konkurransen .	Eanadoalus sámi guovlluin lea uhca vejolašvuođat ceavzit dán gilvvus .
Det vil av den grunn være en riktig strategi å legge om produksjonsstøtten til produksjonsuavhengige tilskudd .	Dan geažil lea ge riekta strategiija nuppástuhttit buvttadusdoarjaga buvttadussorjavaš doarjjan .
Slike tilskudd vil redusere overproduksjonen samtidig som den kan bidra til å opprettholde bosettingen og sysselsettingen .	Dákkár doarjagat geahpedivčče liigebuvttadusa , seammás go sáhttet váikkuhit ássama ja barggolašvuođa doalaheami .
Et nært samarbeid med landbruksmyndighetene er nødvendig for å lykkes med å ha et levedyktig jordbruk .	Lea dárbu bargat lávga ovttas eanadoalloeiseváldiiguin jos galgá lihkostuvvat oažžut birgenvejolaš eanadoalu .
Sametinget ser det som naturlig at tinget trekkes inn på et tidlig tidspunkt i saker og planarbeid som har betydning for det samiske jordbruket .	Sámedikki mielas lea lunddolaš ahte diggi váldojuvvo árrat mielde dakkár áššiin ja plánabarggus main lea mearkkašupmi sámi eanadollui .
Det gjelder spesielt ved forhandlinger om jordbruksavtalen .	Dát guoská erenoamážit eanadollošiehtadallamiidda . DOAIBMABIJUT
Sametinget ser det som nødvendig å sette i gang et større verdiskapningsprogram for samisk jordbruk i samfinansiering med andre institusjoner .	Sámi ealáhusráđđi oaidná dárbbašlažžan álggahit stuorát árvoháhkanprográmma sámi eanadollui eará institušuvnnaiguin ovttas ruhtademiin .
I dette programmet prioriteres følgende tiltak :	Dán prográmmas vuoruhuvvojit čuovvuvaš doaibmabijut :
Utvikle og revitalisere tradisjonelle næringskombinasjoner	árbevirolaš lotnolasealáhusaid ovddideapmi ja ođasmahttin
Nisje- og kvalitetsprodukter fra samisk jordbruk basert på samisk kultur og tradisjon	oalge- ja kvalitehtabuktagat sámi eanadoalus vuođđuduvvon sámi kultuvrii ja árbevieruide
Bedret lønnsomhet ved å redusere på kostnadene	Buoret gánnáhahttivuohta , dan bokte ahte vuolidit goluid
Kompetanseutvikling , nettverksbygging og FoU-virksomhet	Gelbbolašvuođa ovddideapmi , fierpmádaga huksen , ja FoU-doaibma
Utnyttelse av utmarksressurser	Luondduresurssaiguin ávkkástallan
Dessuten er det nødvendig å legge om Sametingets virkemiddelbruk overfor jordbruket der tilskudd til maskiner og redskaper prioriteres ned til fordel for andre samarbeidstiltak i jordbruket .	Dasto lea dárbu rievdadit Sámedikki váikkuhangaskaomiid geavaheami eanadollui nu ahte doarjja eanadoalus vuoruhuvvo bodnái mášeniidda ja reaidduide ja eará ovttasbargo doaibmabijuide fas bajás .
Driftsbygningene i jordbruket må fortsatt prioriteres der utvidelser og større ombygginger vies spesiell oppmerksomhet .	Doaibmavisttiid eanadoalus ferte ain prioriteret , dákko ferte erenoamážit vuhtii váldit doaluid viiddidemiid ja stuorát ođasmahttindoaimmaid .
Et større utbyggingsprogram for modernisering av bygningsmassen vil være nødvendig for å sikre tidsmessige bygninger i de samiske områdene .	Lea dárbu álggahit stuorát huksenprográmma ođasmahttit visttiid jos sámi guovlluid doaluid galgá oažžut áiggi vástesažžan .
En samlet ramme for tiltakene : kr. 3.250.000 .	Ollislaš rámma doaibmabijuid várás : 3.250.000 kruvnnu .
Reindrift	BOAZODOALLU
Sametinget har ikke hatt direkte støtteordninger rettet mot reindriften som næring .	Sámedikkis eai leat leamaš makkárge doarjjaortnegat boazodollui ealáhussan .
De virkemidler en har rettet mot sektoren har vært styrt mot virksomhet som er avledet av reindriften .	Dat váikkuhangaskaoamit mat leat sektuvrii , leat daid doaimmaid várás mat leat vuolgán boazodoalus .
Dette har vært intensjonen i bruken av de midler som er blitt overført fra Reindriftsavtalen .	Áigumuššan lea leamaš ná geavahit Boazodoallošiehtadusas fievrriduvvon ruđaid .
Disse overførte avtalemidlene har de senere år hatt en ramme på kr. 2 000 000 .	Dáid šiehtadusruđaid rámma lea maŋimuš jagiin leamaš 2.000 000 kruvnnu .
Det avgis en årlig rapportering over bruken av disse midlene til Reindriftsa-dministrasjonen .	Dáid ruđaid birra raporterejuvvo jahkásaččat Boazodoallohálddahussii .
Ved fordeling av disse midlene legges det til grunn de føringer som kommer til uttrykk gjennom overføring av avtalemidlene .	Dáid ruđaid juogadeamis biddjojuvvojit vuođđun dat čanastagat mat biddjojuvvojit šiehtadusráđaid fievrrideamis .
Sametinget har fått utarbeidet et forslag til reindriftsplan som skal behandles våren 2001 .	Sámediggi lea ráhkadahttán boazodoallodoaibmaplána evttohusa mii meannuduvvo giđđat 2001 .
Duodji	Duodji
Legge til rette for utvikling av en sterkere næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og bedre omsetning av egenproduserte varer .	Láhčit duoji ovdáneami ealáhussan nu ahte das šaddá eanet gánnáhahtti ja buoridit ruovttus ráhkadan dujiid vuovdinvejolašvuođa .
En slik utvikling betinger sterk fokus på kompetanseheving , veiledning , produktutvikling , markedsføring og salg .	Dán lágan ovdáneapmi eaktuda ahte gelbbolašvuohta , oaivadus , buvttaovddideapmi , márkanfievrrideapmi ja vuovdin deattuhuvvojit sakka .
Strategi	StrategiIJA
Utvikle et bredere og mer strukturert nettverk og samarbeid mellom produsenter , organisasjoner , utdanningsinstitusjoner , salg og markedsføringsorganer .	Ovddidit govdadeabbo ja eanet struktuvrralaš fierpmádaga ja ovttasbarggu buvttadeddjiid , organisašuvnnaid , oahpahusinstitušuvnnaid , vuovdin ja márkanfievrridanorgánaid gaskka .
Tiltak	DOAIBMABIJUT
Sametinget skal :	Sámediggi galgá :
sette i gang et bredt utviklingsprogram i samfinansiering med andre relevante finansieringsorganer .	álggahit viiddis ovddidanprográmma eará relevánta ruhtadanorgánaiguin ovttas ruhtadeami ektui .
Dette programmet bør omfatte alle relevante aktører som samlet kan bidra til en sterkere næringsrettet utvikling av duodji .	Dán prográmmii galggašedje gullat buot relevánta oasálaččat mat ovttas sáhttet váikkuhit duoji ovddideami nannoseabbo ealáhussan .
Programmet må inneholde et klart definert mandat , organisert opplegg for gjennomføring , tidsramme og finansiering .	Prográmmas galgá leat čielgasit definerejuvvon mandáhta , organiserejuvvon čađahanplána , áigerámma ja ruhtadeapmi .
støtte landsomfattende institusjoner og interesseorganisasjoner innen duodji til drift og utviklingstiltak .	doarjut riikaviidosaš duodjeinstitušuvnnaid ja beroštupmiorganisašuvnnaid doaimma ja ovdánahttindoaibmabijuid .
støtte sentraler for at de skal kunne gjennomføre salgs- og markedsføringstiltak	doarjut guovddážiid vai dat sáhttet čađahit vuovdin- ja márkanfievrridandoaibmabijuid
støtte investeringsformål til lokaler , maskiner og annet produksjonsutstyr for aktive produsenter .	doarjut aktiivvalaš buvttadeddjiid investerenáigumušaid nugo lanjaid , mášeniid ja eará buvttadusdávviriid ektui .
Det legges opp til en samlet ramme innenfor fondsbevilgningen på kr. 2 600 000 .	Oktasaš rámman foanddajuolludusas árvaluvvo 2 600 000 kruvnnu .
Næringskombinasjoner	LOTNOLASEALÁHUSAT
Hovedmålet er å sikre inntektsgrunnlaget for de som driver med næringskombinasjoner .	Váldomihttomearrin lea sihkkarastit sin dienasvuođu geat barget lotnolasealáhusaiguin .
Rammebetingelsene for kombinasjonsdrift må sikres i alle primærnæringene ved at sentrale myndigheter legger til rette for det .	Lotnolasealáhusaid rámmaeavttuid ferte buot vuođđoealáhusain sihkkarastit dan bokte ahte guovddáš eiseválddit láhčet dasa dili .
Jevnlig gjennomgang av driftsstøtteordningen er nødvendig for å vurdere om hensikten med støtteordningen oppfylles og om ordningen treffer målgruppen .	Lea dárbu jeavddalaččat geahčadit doaibmadoarjjaortnega dainna áigumušain ahte bearráigeahččat ollašuvvá go doarjjaortnega áigumuš ja joavdá go doarjja olahusjovkui .
Et annet mål er å utvikle nye kombinasjoner i tillegg til primærnæringene .	Nubbi eará mihttomearri lea ovddidit ođđa lotnolasealáhusaid lassin vuođđoealáhusaide .
De ressurser som er tilgjengelige i samiske områder gir ofte ikke tilstrekkelig utkomme for eneyrketilpasning .	Dat resurssat mat leat sámi guovlluin eai álo atte doarvái dietnasa oktoámmátheiveheamis .
Dessuten er ytre rammevilkår som begrensninger i ressursuttak , kvotereguleringer , nivå på produkssjonstøtte gjennom avtaler og negative markedsutsikter med på å hindre tilfredsstillende eneyrketilpasninger i samiske lokalssamfunn .	Dasa lassin leat olgguldas rámmaeavttut nugo resursaráddjen , bivdoearrereguleremat , buvttadusdoarjaga dássi šiehtadusaid bokte ja fuones márkanvejolašvuođat hehttejit dohkálaš oktoámmátheivehemiid sámi báikegottiin .
Bedre utnyttelse av råvarene kan bidra til større verdiskapning .	Buoret ávkki oažžun ráhkadanávdnasiin sáhtášii váikkuhit ahte árvoháhkamis šattašii buoret .
Det må også være et mål få benyttet primærnæringene som ressursbase i reiselivssammenheng .	Ferte maiddái leat mihttomearrin beassat vuođđoealáhusaid geavahit resursabásan mátkkoštusealáhusa oktavuođas .
Strategi	StrategiIJA
Koordingering av virkemiddelbruken i landbruks- , fiskeri- og reindriftspolitikken vil være viktig slik at næringspolitikken lettere kan tilpasses utviklingen av næringskombinasjons-virksomheten .	Eanadoallo- , guolástus- ja boazodoallopolitihka váikkuhangaskaomiid geavaheami koordineren livččii deaŧalaš vai ealáhuspolitihka álkibut sáhtášii heivehit lotnolasealáhusdoaimma ovddideamis .
For å sikre en fremtidsrettet kombinasjonsvirksomhet er det nødvendig å prioritere utviklingstiltak fremfor passive driftsstøtteordninger .	Go galgá sihkkarastit boahtteáigái heivehuvvon lotnolasdoaimma , de lea dárbu prioriteret baicce ovddidandoaibmabijuid ii ge passiivvalaš doaibmadoarjjaortnegiid .
Sterkere satsning på kompetanseheving og nettverksbygging vil kunne motivere kombinasjonsutøvere til å tenke mer på markedsrettet og markedstilpasset produksjon .	Nannoseabbo áŋgiruššan gelbbolašvuođa bajidemiin ja fierpmádaga huksemiin sáhtášii movttiidahttit lotnolasdolliid eanet fáluhit buktagiiddiset ja heivehit buvttadusa márkanii .
Spesielt viktig er det innen duodji der salg og markedsføring vil være sentrale satsningsområder .	Erenoamáš deaŧalaš lea dat duoji oktavuođas gos vuovdin ja márkanfievrrideapmi leat guovddáš áŋgiruššansuorggit .
For å få til en positiv næringsutvikling for innlandsfisk , er det nødvendig å satse på ytterligere kultivering og organisering av ferskvannsfisket .	Lea dárbu , go galgá oažžut positiivvalaš ealáhusovddideami sáivačáhcebivddus áŋgiruššat ain eanet kultiveremiin ja sáivačáhcebivddu organiseremiin .
Evaluering av driftsstøtten til næringskombinasjonsvirksomhet	DOAIBMABIJUT Lotnolasealáhusdoaimma doaibmadoarjaga evalueren
Vurdere omlegging av driftsstøtten til sterkere satsning på utviklingstiltak innen kombinasjonsnæringer	Árvvoštallat nuppástuhttit doaibmadoarjaga nu ahte baicce nannoseabbot áŋgiruššat ovddidandoaibmabijuiguin lotnolasealáhusain
Satse på nisje- og kvalitetsprodukter for råvarer fra jordbruket , reindriften og fisket	Gávdnat oalge- ja kvalitehtabuktagiid eanadoalu , boazodoalu ja guolástusa ráhkadanávdnasiin
Sikre mottakssituasjonen for innlandsfisk i de respektive ressursområdene	Sihkkarastit sáivačáhceguollevuostáiváldin dili guoskevaš resursaguovlluin
Samlet ramme : kr. 4 750 000 .	Ollislaš rámma : 4 750 000 kruvnnu .
Annet næringsliv	EARÁ EALÁHUSAT
Utvikle et sterkere og mer variert næringsliv i distriktene .	Ovddidit gievrrat ja eanet máŋggabealat ealáhusaid distrivttain .
Både som følge av sysselsettingsnedgang i primærnæringene og i den offentlige sektor , men også for å bygge opp nødvendige samfunnsmessige servicetilbud i samiske lokalsamfunn .	Sihke barggolašvuođa njiedjama geažil vuođđoealáhusain ja almmolaš sektuvrras , muhto maiddái dan geažil go lea dárbu hukset dárbbašlaš servodatfálaldagaid sámi báikegottiin .
Strategi	StrategiIJA
Det gjelder å etablere tilfredsstillende rammebetingelser for å videreutvikle sterke , allsidige og dynamiske bedriftsmiljøer der kompetanse , nyskaping , produktutvikling og videre-foredling er sentrale tema for konkurransedyktige enkeltbedrifter .	Ovttaskas fitnodagaide vai dat nagodit gilvalit márkanis ferte ásahit dohkálaš rámmaeavttuid maid bokte ovddidit nana , máŋggabealat ja dynamalaš fitnodatbirrasiid main gelbbolašvuohta , ođđaháhkan , buvttaovddideapmi ja náláštuhttin leat guovddáš fáddán .
Kjønnsperspektivet er viktig for å skape en balansert utvikling i samiske lokalsamfunn .	Sohkabeale perspektiiva lea deaŧalaš go galgá oažžut dássedettolaš ovdáneami sámi báikegottiin .
Innenfor servicenæringene finner en den største andelen av kvinnelige sysselsatte .	Bálvalusealáhusain gávdno eanemus bargu nissonolbmuide .
En må derfor sørge for bedre rettledning , oppfølging og stimulering til etablering av arbeidsplasser for kvinner og ungdom .	Danne ferte fuolahit ahte oaivadus , čuovvuleapmi ja movttiidahttin leat buoret go bargosajit ásahuvvojit nissonolbmuid ja nuoraid várás .
Etablering av produksjonsarbeidsplasser er viktig for å styrke nyskaping og videreforedling av primærnæringsprodukter .	Produkšuvdnabargosajiid ásaheapmi lea deaŧalaš go galgá nannet vuođđoealáhusaid buktagiid ođđaháhkama ja náláštuhttima .
Dette vil kunne styrke sysselsettingen gjennom videreforedling av råvareproduksjonen .	Dát sáhtášii nannet barggolašvuođa ráhkadan ávdnasiid buvttadeami náláštuhttima bokte .
Rammebetingelsene for samisk reiseliv er ikke godt nok utbygd .	Ealáhusas leat smávva doaimmat mat uhccán barget ovttas .
Næringen er preget av små virksomheter som i liten grad samarbeider .	Dákko lea stuorra vejolašvuohta ovddidit erenoamážit vásihusturismma ektui .
Det gjelder derfor å etablere et nettverk mellom ulike reiselivsaktører for et strukturert samarbeid om markedsføring og salg av tilbud .	Danne ferte ásahit fierpmádaga sierra mátkkoštusealáhusaid gaskka ja struktureret ovttasbarggu márkanfievrrideami ja fálaldagaid vuovdima ektui .
Tiltak	DOAIBMABIJUT
Støtte forprosjekter og finansiere investeringer i foredlingsbedrifter og sikre servicetilbud i mindre samiske lokalsamfunn	Doarjut ovdaprošeavttaid ja ruhtadit náláštuhttinfitnodagaid investeremiid ja sihkkarastit bálválusaid uhcit sámi báikegottiin
Iverksette næringsutviklingsprosjekter for kvinnelige etablerere	Álggahit ealáhusovddidanprošeavttaid nissonolbmuide
Støtte tiltak i oppfølging av Samisk reiselivsplan og Reginn-prosjektet	Doarjut doaibmabijuid Sámi mátkkoštusplána ja Reginn-prošeavtta čuovvuleamis
Delta finansielt og administrativt i etablererprogram særlig rettet mot ungdom	Searvat ásaheaddjiprográmmaid ruhtadeapmái ja hálddašeapmái erenoamážit nuoraid ektui
En samlet ramme på kr. 4 750 000 avsettes til denne sektoren .	Ollislaš rámman dán sektuvrii várrejuvvo 4 750 000 kruvnnu .
Post 51.2 Duodjiinstitusjoner	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat
Når det gjelder den særskilte forvaltning av duodjimidlene , så fordeles deler av denne tilskuddsordningen direkte i Sametingets plenum .	Mii guoská sierra duodjeruđaid hálddašeapmái , de juogada Sámedikki dievasčoahkkin njuolga muhtun osiid dán doarjjaortnegis .
Dette gjelder den årlige driftsstøtten til institusjoner og organisasjoner .	Dát guoská dan jahkásaš doaibmadoarjagii mii juogaduvvo institušuvnnaide ja organisašuvnnaide .
I år 2000 ble det fordelt en ramme på kr. 3 600 000 .	Jagi 2000 juogaduvvui rámma mii leai 3 600 000 kruvnnu .
Av disse ble om lag kr. 600 000 fordelt til ulike prosjekter etter søknad .	Dás sullii 600 000 kruvnnu juogaduvvui sierra prošeavttaide ohcama vuođul .
For 2001 foreslås det at den direkte driftsstøtten fordeles til følgende institusjoner :	Jahkái 2001 evttohuvvo ahte dat njuolggo doarjja juogaduvvo čuovvuvaš institušuvnnaide :
Post 51.2 Duodjiinstitusjoner ( i 1000 kr . )	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat ( 1000 kr:iin )
Duodjeinstituhtta 1 800 1 800 1 800	Duodjeinstituhtta 1 800 1 800 1 800
Samiid Duodji 400 500 650	Sámiid Duodji 400 500 650
Duojariid Ealahus Searvi 250 300 310	Duojáriid Ealáhus Searvi 250 300 310
Karašjoga Duodje Gávpi 125 63 70	Kárášjoga Duodji Gávpi 125 63 70
Manndalen Husflidslag 125 63 70	Manndalen Husflidslag 125 63 70
Unjargga Samiid Duodje 125 63 70	Unjárgga Sámiid Duodji 125 63 70
Opplæringskontoret i duodji-øst 150 150 150	Opplæringskontoret i duodji-øst 150 150 150
Opplæringskontoret i duodji og formgivingsfag 125 63 70	Opplæringskontoret i duodji og formgivingsfag 125 63 70
Duodji Gavoi Os 125	Duodji Gávpi Os 125
Duojariid Dallu 50 200	Duojáriid Dállu 50 200
Maaje As 76	Maaje As 76
Julevsamij Duodje 10	Julevsámij Duodji 10
Varjjat Duodji As 116	Várjjat Duodji As 116
Arran 123	Árran 123
Prosjektstøtte 598	Prošeaktadoarjja 598
Sum 3 600 3 600 3 390	Submi 3 600 3 600 3 390
Den prosjektrelaterte støtten som tidligere er gitt over denne ordningen overføres Samisk utviklingsfond .	Prošeaktadoarjja mii ovdal lea addojuvvon dán ortnegis sirdojuvvo Sámi ovddidanfondii .
Retningslinjer for tilskudd til Duodji-organisasjoner oppheves .	Duodjeorganisašuvnnaid doarjjanjuolggadusat heaittihuvvojit .
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen til den enkelte institusjon / organisasjon .	Sámediggeráđđi mearrida lagat juogadaneavttuid ovttaskas institušuvndnii / organisašuvdnii .
Post 52 Kultur	Poasta 52 Kultuvra
52 ( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
52.1 Samisk kulturfond 9 475 9 475	52.1 Sámi kulturfoanda 9 475 9 475
52.2 Tilskudd til samisk forlagsdrift 1 500 1 500	52.2 Doarjja sámi girjelágádusaide 1 500 1 500
52.3 Tilskudd til samiske kulturhus 4 443 3 998 -445	52.3 Doarjja sámi kulturviesuide 4 443 3 998 -445
52.4 Tilskudd til samiske kulturorg . 1 583 1 072 -511	52.4 Doarjja sámi kulturorganisašuvnnaide 1 583 1 072 -511
52.5 Festivalstøtte 700 700	52.5 Festivála doarjja 700 700
52.6 Samisk idrett 500 500	52.6 Sámi valáštallan 500 500
52 Sum 17 001 17 245 244	52 Submi 17 001 17 245 244
Post 52.1 Samisk kulturfond	Poasta 52.1 Sámi kulturfoanda
Tilskuddsordningen har egne retningslinjer for tildeling av støtte .	Doarjjaortnegis leat sierra doarjjanjuolggadusat .
Fra 2001 vil ordningen forvaltes av det nye tilskuddsstyret .	Jagi 2001 rájes hálddaša dán ortnega ođđa doarjjastivra .
Bevilgning 2000 kr. 9 475 000 , inkl. avsetning til Samiske barns oppvekstvilkår som for 2000 var på kr 2 475 000 .	Jagi 2000 leai juolludus 9 475 000 kruvnnu mas leai mielde Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjja mii jagi 2000 leai 2 475 000 kruvnnu .
Budsjettbehovet for fremme av samisk kultur er stort .	Lea stuorra ruhtadárbu sámi kultuvrra ovddideapmái .
I forbindelse med nytt budsjettstruktur vil Sametinget foreslå at Samisk kulturfond splittes opp i tiltaksområder som Sametinget foretar direkte bevilgning til i 2001 .	Ođđa bušeahttastruktuvrra oktavuođas áigu Sámediggi evttohit ahte Sámi kulturfoanda juogaduvvo doaibmabiddjoguovlun mas Sámediggi jagi 2001 juogada doarjaga njuolga .
Forslaget for 2001 bygger på erfaringstall 1999. Videre er det lagt til grunn avsetning i virksomhetsplanen for 2000 .	Jagi 2001 evttohus lea vuođđuduvvon jagi 1999 vásihusloguide . Dasto lea biddjon vuođđun jagi 2000 doaibmaplána logut .
Samisk kultur er nært knyttet til primærnæringer , natur , språk , tradisjoner og historie gjennom samhandling , sosialisering og identitet .	Sámi kultuvrras leat nana báttit vuođđoealáhusaide , lundui , gillii , árbevieruide , ja historjái oktasaš doaimmaid , sosialiserema ja identitehta bokte .
Å ivareta og utvikle samisk kultur må derfor ha et helhetlig perspektiv der samfunn og enkeltmennesket settes i fokus .	Danne ferte sámi kultuvrra suodjaleames ja ovddideames leat ollislaš perspektiiva mas servodat ja ovttaskas olmmoš biddjojuvvo guovddážii .
For Sametinget er det en viktig oppgave å samordne samisk kulturinnsats , tilrettelegge for likeverdige tilbud og aktiviteter ut fra ulike regionale gruppers behov .	Sámediggái lea deaŧalaš ovttastahttit sámi kulturbarggu , láhčit ovttaárvosaš fálaldagaid ja doaimmaid sierra guovlluid joavkkuid dárbbuid vuođul .
Offentlig støtte til litteratur , musikk , film og teater skaper kjerneaktivitet som får ringvirkninger for det øvrige kulturtilbud .	Almmolaš doarjja girjjálašvuhtii , musihkkii , filmmaide ja teáhterii buktá váimmusdoaimmaid ja das leat riekkisváikkuhusat eará kulturfálaldagaide .
Det er også en vesentlig oppgave å skape rammebetingelser for samisk kulturarbeid i mer privat regi .	Deaŧalaš lea maiddái háhkat rámmáeavttuid sámi kulturbargui eanet priváhta dásis .
Sametinget skal i sin kulturpolitikk bygge på kulturelle røtter og egen tradisjon , slik det kommer i uttrykk i det samiske samfunn .	Sámediggi galgá vuođđudit kulturpolitihkas kultuvrralaš ruohttasiidda ja iežas árbevieruide , nugo dat bohtet ovdan sámi servodagas .
En viktig og grunnleggende oppgave for Sametinget er å bidra til å skape gode oppvekstvilkår for samiske barn og unge .	Lea deaŧalaš ahte Sámediggi váikkuha buriid bajásšaddaneavttuid háhkama sámi mánáid ja nuoraid várás .
For Sametinget er det en viktig oppgave at det legges til rette for en oppvekst som utvikler samisk identitet hos barn og unge .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte bajásšaddan eavttut láhččojuvvojit nu ahte daiguin ovddiduvvo mánáid ja nuoraid sámi identitehta .
En forutsetning for å fremme samisk kultur er at samiske barn og unge opplever en kulturell kontinuitet med hensynet til samiskhet .	Eaktun sámi kultuvrra ovddideapmái lea ahte sámi mánát ja nuorat ožžot kultuvrralaš oktilašvuođa sámevuođa ektui .
Sametingets grunnprinsipp er at tiltak for barn og unge må tilpasses det samiske samfunn og behovene der .	Sámedikki vuođđoprinsihppa lea ahte doaibmabijut mánáid ja nuoraid várás galget heivehuvvot sámi servodahkii ja dárbbuide doppe .
Strategier :	Strategiijat :
Sametinget skal arbeide for en helhetlig kulturplan for samisk kulturutøvelse	Sámediggi galgá bargat dan ala ahte ráhkaduvvo ollislaš sámi kulturplána
Sametinget skal arbeide for fremme av samisk litteratur , spesielt rettet mot barn og unge	Sámediggi galgá bargat dan ala ahte sámi girjjálašvuohta ovddiduvvo , erenoamážit mánáid ja nuoraid várás
Sametinget skal bidra til å opprette stipendordninger som stimulerer / initierer samiske barn og unge til å skrive på samisk	Sámediggi galgá váikkuhit ahte ásahuvvojit stipeandaortnegat maiguin sámi mánát ja nuorat movttiidahttojuvvojit čállit sámegillii
Sametinget skal videreføre innsatsen rettet mot barn og unge med bakgrunn i samisk barne- og ungdomsplan	Sámediggi galgá joatkit dan barggu maid dat lea álggahan mánáid ja nuoraid ektui sámi mánáid- ja nuoraidplána vuođul
Sametinget vil arbeide for at eksisterende periodiske samiskspråklige publikasjoner for barn , unge og kvinner får fast støtteordning	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte dáláš mánáid , nuoraid ja nissonbláđit ožžot bissovaš doarjaga doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit :
Det avsettes følgende ramme innen hvert kulturområde :	Juohke kultursuorgái várrejuvvo čuovvuvaš rámma :
Post 52.1 Samisk kulturfond ( i 1000 kr . )	Poasta 52.1 Sámi kulturfoanda ( 1000 kr:iin )
Litteratur 2 600 2 100 2 100	Girjjálašvuohta 2 600 2 100 2 100
Musikk 1 441 1 000 1 000	Musihkka 1 441 1 000 1 000
Billedkunst / duodje 1 200 1 000 1 000	Govvadáidda / duodji 1 200 1 000 1 000
Teaterformål 424 400 400	Teáhterulbmilat 424 400 400
Barns oppvekstvilkår 1 425 2 475 2 475	Mánáid bajásšaddaneavttut 1 425 2 475 2 475
Andre tiltak 2 431 2 500 2 500	Eará doaibmabijut 2 431 2 500 2 500
Sum 9 521 9 475 9 475	Submi 9 521 9 475 9 475
Post 52.2 Samisk forlagsstøtte	Poasta 52.2 Sámi girjelágádusdoarjja
Det skal utgis flest mulig samiske bøker , til en best mulig kvalitet , for å styrke bruken av samisk og for å utvikle språket , kulturen og identiteten .	Galget almmustuhttojuvvojit nu ollu go vejolaš sámegiel girjjit , main lea buorre kvalitehta , nannen dihte sámegiela geavaheami , ja giela , kultuvrra ja identitehta .
Sametinget vil arbeide for å få oversatt mer faglitteratur til samisk .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte eanet fágagirjjit jorgaluvvojit sámegillii .
STRATEGI	STRATEGIIJAT
Man skal søke å få til en mest mulig effektiv ressursanvendelse og maksimere produksjonen innenfor ressursrammene , og ved å øke bruken av samiske bøker .	Resurssaid ferte geahččalit geavahit nu beaktilit go lea vejolaš , ja geahččalit maksimeret buvttadusa resursarámmaid siste , ja sámegiel girjjiid geavaheami lasiheami bokte
Det foretas en helhetlig evaluering av samisk bokproduksjon	Sámi girjebuvttadus evaluerejuvvo ollislaččat
TILTAK OG VIRKEMIDLER	DOAIBMABIJUT JA VÁIKKUHANGASKAOAMIT
Sametinget har gjennom en årrekke lagt vekt på å støtte samisk forlagsvirksomhet gjennom å tilføre forlagene visst grunntilskudd for å sikre en minimumsdrift .	Sámediggi lea ollu jagiid deattuhan doarjut sámi girjelágádusdoaimma dan bokte ahte lágádusaide lea addojuvvon dihto vuođđodoarjja uhcimus doaimma sihkkarastimii .
I utgangspunktet må forlagenes virksomhet finansiere sin drift gjennom støtte til de enkelte utgivelsene .	Vuolggasajis fertejit lágádusat ruhtadit doaimmaset ovttaskas almmustusaid doarjaga bokte .
Sametinget setter av kr. 1 500 000 til denne ordningen .	Sámediggi juolluda 1 500 000 kruvnnu dán ortnegii .
Ordningen forvaltes etter vedtatte retningslinjer av tilskuddsstyret .	Ortnega hálddaša doarjjastivrra mearriduvvon njuolggadusaid mielde .
Post 52.3 Kulturhus	Poasta 52.3 kulturviesut
Tilskuddsordningen reguleres ikke av egne retningslinjer .	Doarjjaortnegis eai leat sierra njuolggadusat .
Ramme for 2001 settes til kr 3 998 000 .	Rámma jahkái 2001 lea 3 998 000 kruvnnu .
Mål :	mihttomearri :
Sametingets målsetning vil være å at alle offentlige myndigheter tar medansvar for samisk kulturutøvelse- og utvikling .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte buot almmolaš eiseválddit servet sámi kulturbargui ja kultuvrra ovddideapmái .
I dette ligger det at det samiske folk får reelle muligheter for samisk kulturutøvelse .	Sámi álbmot ferte maiddái oažžut duohta vejolašvuođaid sámi kulturbargui .
Muligheter for samisk kulturutøvelse henger sammen med flere forhold .	Vejolašvuohta bargat sámi kultuvrrain lea gitta máŋgga eará bealis .
Et forhold som er av stor betydning er at det eksisterer arenaer i de samiske samfunn hvor samisk kulturutøvelse kan finne sted , og at de sikres økonomisk .	Okta bealli mas lea stuorra mearkkašupmi lea ahte gávdnojit sajit sámi servodagas gos sáhttá bargat sámi kulturbargguin , ja ahte ekonomiija dan bargui sihkkarasto .
Strategi :	Strategiijat :
Sametinget skal bidra til å sikre drift av eksisterende kulturinstitusjoner	Sámediggi galgá váikkuhit dáláš kulturinstitušuvnnaid doaimma sihkkarastima
Arbeide for at det etableres Østsamisk museum i Neiden , som samisk tusenårssted	Bargat dan ala ahte ásahuvvo Nuortalaš musea Njávdámii , sámi duhátjahkesadjin
Bidra til at Ája samisk senter i Kåfjord realiseres som nasjonalt samisk institusjon	Váikkuhit dan ahte Ája sámi guovddáš Gáivuonas duohtan dahkko našuvnnalaš sámi institušuvdnan
TILTAK OG VIRKEMIDLER :	DOAIBMABIJUT JA VÁIKKUHANGASKAOAMIT :
Sametinget foretar for 2001 følgende bevilgning til Samiske kulturhus :	Sámediggi juolluda čuovvuvaččat jagi 2001 Sámi kulturviesuide :
Post 52.3 Kulturhus ( i 1000 kr . )	Poasta 52.3 Kulturviesut ( 1000 kr:iin )
Árran Julevsame Guovdasj , Tysfjord 1 240 1 270 1 270	Árran Julevsáme Guovdasj , Divttasvuotna 1 240 1 270 1 270
Sámi Dáiddaguovddáš , Karasjok 852 1 078 1 078	Sámi Dáiddaguovddáš , Kárášjohka 852 1 078 1 078
Ája Samisk Senter , Kåfjord 400 540 600	Ája Sámi Guovddáš , Gáivuotna 400 540 600
Sijti Jarnge , Hattfjelldal 826 1 050 1 050	Sijti Jarnge , Árborde 826 1 050 1 050
Sum 3 318 3 938 3 998	Submi 3 318 3 938 3 998
Tilskudd til Saemien Sijti ( kr 265 ’ ) og Varjjat Sami Musea ( kr 240 ’ ) er for år 2001 ført på egen post 54.1Museer .	Doarjja Saemien Sijti ( 265 ’ kruvnnu ) ja Várjjat Sámi Musea ( 240 ’ kruvnnu ) lea jagi 2001 ektui fievrriduvvon sierra postii 54.1 Museat .
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi mearrida lágat eavttuid juogadeapmái .
Post 52.4 Samiske kulturorganisasjoner .	Poasta 52.4 Sámi kulturinstitušuvnnat
Retningslinjene for støtte til samiske kulturorganisasjoner oppheves .	Sámi kulturorganisašuvnnaid doarjjanjuolggadusat heaittihuvvojit .
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingene til de enkelte organisasjonene .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid juogademiide ovttaskas organisašuvnnaide . mihttomearri :
Formålet er å styrke og utvikle samisk kultur og identitet som skal bidra blant annet til et rikt , variert og aktivt samisk kulturliv .	Ulbmilin lea nannet ja ovddidit sámi kultuvrra ja identitehta mii earret eará galgá váikkuhit sámi kultuvrra riggudahttimii , máŋggabealálažžan ja aktiivvalažžan dahkama .
Strategier :	Strategiijat :
Sametinget vil sikre støtte til samiske kulturorganisasjoner som rekrutterer samisk ungdom .	Sámediggi áigu sihkkarastit doarjaga sámi kulturorganisašuvnnaide mat rekrutterejit sámi nuoraid .
Sametinget vil arbeide for å sikre og utvikle de økonomiske rammebetingelser til samiske kulturorganisasjoner .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte sámi kulturorganisašuvnnaid ekonomalaš rámmaeavttut sihkkarastojuvvojit ja ovddiduvvojit .
Tiltak og virkemidler	doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit :
Bevilgningen til samisk idrett opprettes som en egen ordning med direkte bevilgning til Sámi Valaštallan Lihttu .	Juolludus sámi valáštallamii ásahuvvo sierra ortnegin nu ahte doarjja juolluduvvo njuolga Sámi Valáštallanlihttui .
Det innebærer at Sametinget for 2001 foretar følgende bevilgning til kulturorganisasjonene :	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi jagi 2001 juolluda doarjaga čuovvuvaččat kulturorganisašuvnnaide .
Post 52.4 Organisasjoner ( i 1000 kr . )	Poasta 52.4 Organisašuvnnat ( 1000 kr:iin )
Sámi Dáiddačehpiid Searvi 175 175 190	Sámi Dáiddačehpiid Searvi 175 175 190
Sámi Girječállid Searvi 150 160 160	Sámi Girječállid Searvi 150 160 160
Sámi Teahter Searvi 155 160 160	Sámi Teáhter Searvi 155 160 160
Sámi Fágalaš girječállid ja Jorgaleaddjiid Searvi 120 107 107	Sámi Fágalaš girječálliid ja Jorgaleddjiid Searvi 120 107 107
DSJ-Doajmmasiebbre Julevsábme 83 95 95	DSJ-Doajmmasiebbre Julevsábme 83 95 95
Samisk Filmforbund 65 75 75	Sámi Filbmafoanda 65 75 75
Juoigiid Searvi 50 50 70	Juigiid Searvi 50 50 70
Foreningen samiske komponister 50 55	Foreningen samiske komponister 50 55
Sámi Dáiddaráđđi 75 150 160	Sámi Dáiddaráđđi 75 150 160
Sum 873 1 022 1 072	Submi 873 1 022 1 072
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid juolludeapmái .
Sametinget ber Sametingsrådet drøfte organisasjonenes framtidige virksomhet med de respektive organisasjoner .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi guorahallat organisašuvnnaid boahtteáiggi doaimma guoskevaš organisašuvnnaiguin .
Post 52.5 Festivalstøtte	Poasta 52.5 Doarjja festiválaide
Samisk kulturråd har over flere år bevilget festivalstøtte til flere årlige festivaler .	Sámi kulturráđđi lea juo máŋga jagi juolludan doarjaga jahkásaš festiválaide .
Prosjektstøtte til festivalene har vært gitt etter søknad .	Prošeaktadoarjja festiválaide lea addojuvvon ohcama vuođul .
Sametinget oppretter fra og med 2001 en egen budsjettpost til faste festivaler .	Sámediggi ásaha jagi 2001 rájes sierra bušeahttapoastta bissovaš festiválaid várás .
Støtten gis i form av et direkte grunntilskudd som kan nyttes til planlegging for å oppnå kontinuitet i festivalene og samtidig gi større forutsigbarhet .	Doarjja addjojuvvo njuolga vuođđojuolludussan maid sáhttá geavahit plánemii juksan dihte oktilašvuođa festiválaide mii dasto addá buoret plánenvejolašvuođa .
For år 2001 gis grunntilskuddet til Riddu Riđđu og Musikkfestivalen i Kautokeino på til sammen kr 700.000 .	Jagi 2001 juolluduvvo vuođđojuolludus Riđđu Riddui ja Guovdageainnu beassášfestiválii oktiibuot 700.000 kruvnnu .
Formålet er å bidra til å stimulere og utvikle samiske kunstneriske uttrykk , og sikre / opprettholde arenaer / scener for formidling av samiske kulturuttrykk .	Ulbmilin lea váikkuhit sámi dáidaga movttiidahttima ja ovddideami ja sihkkarastin / doalahan dihte arenaid / scenaid sámi kulturvugiid gaskkusteapmái .
Sametingets mål i festivalsammenheng er å ivareta interessene for samiske artister og heve interessen for samiske artister .	Sámedikki mihttomearrin festiválaid oktavuođas lea gozihit sámi artisttaid beroštumi ja nannet sin beroštumi .
Strategi	Strategiijat
Sametinget vil :	Sámediggi áigu :
arbeide for at samiske festivaler får tilfredstillende økonomiske rammebetingelser	bargat dan ala ahte sámi festiválat ožžot dohkálaš ekonomalaš rámmaeavttuid
se nærmere på mulighetene for prosjektstøtte til samiske festivaler	geahčadit lagabuidda vejolašvuođa addit prošeaktadoarjaga sámi festiválaide
bidra til et møtested for urfolks kunstnere og artister , publikum og ungdom , og gjøre andre urfolk kjent med samisk kultur	váikkuhit dan ahte šaddá deaivvadansadji eamiálbmot dáiddáriidda ja artisttaide , publikummii ja nuoraide , ja oahpásmahttit eará eamiálbmogiidda sámi kultuvrra
Tiltak og virkemidler	doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Sametinget gir for 2001 følgende grunntilskudd til Samiske festivaler :	Sámediggi juohká čuovvuvaš doarjaga jagi 2001 Sámi festiválaide :
Post 52.5 Festivalstøtte ( i 1000 kr . )	Poasta 52.5 Festiváladoarjja ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 2001	Namuhus 2001
Riddu Riđđu 350	Riddu Riđđu 350
Musikkfestivalen i Kautokeino 350	Guovdageainnu beassášfestivála 350
Sum 700	Submi 700
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid juogadeapmái .
Post 52.6 Samisk idrett	Poasta 52.6 Sámi valáštallan
Samisk idrett har tidligere fått sin bevilgning over post 52.4 , bevilgning for 2000 kr. 500000,- .	Sámi valáštallan lea ovdal ožžon juolludusa poasttas 52.4 , juolludus jagi 2000 leai 500 000 kruvnnu .
For å få et klarere skille mellom idrett og annen kulturstøtte , skilles støtten til samisk idrett og synliggjøres med en egen budsjettpost .	Vai šaddá čielgaseabbo rádji valáštallama ja eará kulturdoarjaga gaskii , de sirrejuvvo ja oainnusin dahkko sámi valáštallandoarjja sierra bušeahtapostii .
Formålet med støtteordningen er å fremme samisk identitet og tilhørighet gjennom aktiviteter og styrke barn- og ungdoms deltakelse i samisk idrett .	Doarjjaortnega ulbmilin lea ovddidit sámi identitehta ja gullevašvuođa doaimmaid bokte , ja nannet mánáid ja nuoraid searvama sámi valáštallamii .
Samisk idrett er nært knyttet til spørsmål om identitet og tilhørighet , og må derfor ses i sammenheng med grunnleggende sosiale og kulturelle normer og verdier i samfunnet .	Sámi valáštallamis lea lagaš oktavuohta identitehtii ja gullevašvuhtii , ja danne ferte dat boahtit ovdan fárrolagaid vuođđo sosiála ja kultuvrralaš norpmaiguin ja árvvuiguin servodagas .
Strategi	StrategiijA
Sametinget vil arbeide for at samisk idrett sikres offentlig finansiering .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte sámi valáštallamii sihkkarasto almmolaš ruhta .
I den sammenheng bør en vurdere mulighetene for at deler av tippemidlene tilbakeføres samisk idrett .	Dan oktavuođas galggašii árvvoštallat livččii go vejolaš geavahit dasa almmolaš tihpparuđaid .
Tiltak og virkemidler	doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Sametinget oppretter en egen post i Sametingets budsjettstruktur og viderefører støtten til samisk idrett .	Sámediggi ásaha sierra poastta Sámedikki bušeahttastruktuvrras ja juolluda ain doarjaga sámi valáštallamii .
For dette arbeidet settes det av følgende økonomiske virkemidler :	Dán bargui várrejuvvojit čuovvuvaš ekonomalaš váikkuhangaskaoamit :
Post 52.5 Idrettsstøtte ( i 1000 kr . )	Poasta 52.5 Valáštallandoarjja ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 2001	Namuhus 2001
Sámi Valáštallan Lihttu - Norga 500	Sámi Valáštallan Lihttu - Norga 500
Sum 500	Submi 500
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid juogadeapmái .
Post 53 Samisk språk	Poasta 53 Sámegiella
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
53.1 Tospråklighetstilsk til komm./fylker 16 650 15 850 -800	53.1 Guovtteg. vuođa doarjja gielddaide / fylkkaide 16 650 15 850 -800
53.2 Utdanningsstipend samisk ungdom 850 -850	53.2 Sámi nuoraid oahppostipeanda 850 -850
53.3 Språkprosj . i h. h. t språkplaner 2 956 2 406 -550	53.3 Giellaprošeavttat giellaplánaid ektui 2 956 2 406 -550
53.4 Språksentre 1 600 1 600	53.4 Giellaguovddážat 1 600 1 600
53 Sum 20 456 19 856 -600	53 Submi 20 456 19 856 -600
For Sametinget er det en sentral målsetting å styrke og utvikle samisk språkarbeid i alle språkregioner .	Sámediggái lea guovddáš mihttomearrin ahte sámi giellabargu nannejuvvo ja ovddiduvvo buot giellaguovlluin .
På denne bakgrunn fastsettes følgende delmålsettinger i forhold til samisk språk .	Mihttomearrin ferte leat ahte sáme- ja dárogiella šaddaba ovttaárvosaš giellan .
Styrke og fremme samisk språk i områder hvor det er nødvendig .	Nannet ja ovddidit sámegiela guovlluin gos lea dárbu dan dahkat .
Opprette språksentre og arenaer for samhandling mellom generasjoner .	Ásahit giellaguovddážiid ja sajiid sohkabuolvvaid gaskasaš oktavuođa dikšumii
Tilrettelegge forholdene for at barn og unge skal ha mulighet til å bruke språket .	Láhčit diliid nu ahte mánát ja nuorat galget oažžut vejolašvuođa geavahit giela
Samelovens språkregler revideres i takt med utviklingen .	Sámelága giellanjuolggadusat reviderejuvvojit ovdáneami ektui
Enkeltpersoners rettigheter i henhold til samelovens språkregler .	Ovttaskas olbmuid vuoigatvuođat sámelága giellanjuolggadusaid ektui
Styrke offentlig språkbruk .	Nannet almmolaš giellageavaheami
Følge opp språkplaner for sørsameområdet , lulesameområdet og Ofoten / Sør-Troms området , herunder Senja , samt å følge opp Handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder på språksiden .	Čuovvulit lullisámi- , julevsámi- ja Ofuohta / Mátta-Tromssa guovlluid giellaplánaid , mas mielde Sážžá , ja dasto čuovvulit Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána giellaoasi
Større virkemidler til språkutviklingstiltak for kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet .	Stuorát váikkuhangaskaoamit hálddašanguovlluid gielddaid ja fylkagielddaid giellaovddidandoaibmabijuide
Oppfølging av Sametingets språkpolitiske spørsmål	Sámedikki giellapolitihkalaš gažaldagaid čuovvuleapmi
Post 53.1 Tospråklighetstilskudd	Poasta 53.1 Doarjja guovttegielalašvuhtii
Formålet med tospråklighetstilskuddet er å bevare , styrke og fremme bruken av samisk språk i offentlig forvaltning .	Guovttegielalašvuođa doarjaga ulbmilin lea suodjalit , nannet ja ovddidit sámegiela geavaheami almmolaš hálddašeamis .
Det er en overordnet målsetning at kommuneforvaltningene fullt ut skal bli tospråklige , slik at samisk- og norsktalende får en likeverdig kommunal tjenesteyting .	Bajit dási mihttomearrin lea ahte gielddahálddahusat ollásit šattašedje guovttegielagin , nu ahte sáme- ja dárogielagat ožžot ovttaárvosaš bálvalusaid .
Rammetilskuddet gis de seks kommunene som utgjør forvaltningsområdet for samisk språk , kommunene Karasjok , Tana , Kautokeino , Nesseby og Porsanger i Finnmark fylke og Kåfjord i Troms fylke , samt til Finnmark og Troms fylkeskommune .	Rámmadoarjja addojuvvo gielddaide mat leat sámegiela hálddašanguovllus , gielddat leat Kárášjohka , Guovdageaidnu , Deatnu , Unjárga ja Porsáŋgu Finnmárkku fylkkas ja Gáivuotna Tromssa fylkkas , ja vel fylkkagielddat Finnmárku ja Tromsa .
Ordningen har tidligere vært fordelt etter egne retningslinjer .	Ortnet lea ovdal juogaduvvon sierra njuolggadusaid mielde .
Disse retningslinjene vil opphøre med virkning fra budsjettåret 2001 når det gjelder tilskudd innenfor forvaltnings-området for samisk språk .	Dát njuolggadusat heaittihuvvojit bušeahttajagi 2001 rájes , mii guoská doarjagii mii juolluduvvo sámegiela hálddašanguvlui .
Sametinget vil i stedet fordele følgende tilskudd til de enkelte kommuner og fylkeskommuner :	Sámediggi juolluda doarjaga njuolga ovttaskas gielddaide ja fylkagielddaide čuovvuvaččat :
Post 53.1 Tospråklighetstilskudd ( i 1000 kr . )	Poasta 53.1 guovtteg. doarjja ( 1000 kr:iin )
Nesseby kommune 1 285 1 309 1 609	Unjárgga gielda 1 285 1 309 1 609
Tana kommune 2 116 2 190 2 489	Deanu gielda 2 116 2 190 2 489
Porsanger kommune 2 314 2 161 2 060	Porsáŋggu gielda 2 314 2 161 2 060
Karasjok kommune 2 813 2 802 3 102	Kárášjoga gielda 2 813 2 802 3 102
Kautokeino kommune 3 072 3 021 3 321	Guovdageainnu suohkan 3 072 3 021 3 321
Kåfjord kommune 1 387 1 504 1 404	Gáivuona suohkan 1 387 1 504 1 404
Finnmark fylkeskommune 416 374 1 057	Finnmárkku fylkagielda 416 374 1 057
Troms fylkeskommune 83 125 808	Tromssa fylkagielda 83 125 808
Prosjektmidler 3 164 3 164	Prošeaktaruđat 3 164 3 164
Sum 16 650 16 650 15 850	Submi 16 650 16 650 15 850
Prosjektmidlene ble tildelt etter søknad .	Prošeaktaruđat juogaduvvojedje ohcamiid vuođul .
Det var ingen som hadde automatisk rett på prosjektmidlene , selv om Samisk språkråd prioriterte kommunene .	Ii ovttasge lean automáhtalaš vuoigatvuohta prošeaktaruđaide , vaikko Sámi giellaráđđi prioriterii gielddaid .
Tilskuddene inneholder det som tidligere ble gitt som ramme , samt bevilgning til prosjekter .	Doarjagiid sisdoallun lea dat ovddeš rámma , ja juolludus prošeavttaide .
Sametingsrådet vil gi nærmere vilkår for tilskuddene , herunder krav til innhold og tidsfrister for obligatoriske språkrapporter .	Sámediggeráđđi bidjá lágat eavttuid doarjagiidda , ja mearrida maiddái makkár gáibádusat leat sisdollui ja makkár áigemearit leat bákkolaš giellaraporttaide .
Post 53.3 Tilskudd til språkprosjekter	Poasta 53.3 Doarjja giellaprošeavttaide
Sametinget har årlig gitt støtte til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi lea jahkásaččat juolludan ruđaid giellaprošeavttaide olggabeallái sámegiela hálddašanguovllu .
Disse midlene har vært forvaltet av samisk språkråd , men vil fra 2001 forvaltes av tilskuddsstyret på linje med de andre ordningene .	Dáid ruđaid lea hálddašan Sámi giellaráđđi , muhto jagi 2001 rájes hálddaša dáid ruđaid doarjjastivra nugo earáge ortnegiid .
Disse midlene forvaltes uten egne retningslinjer .	Dát ruđat hálddašuvvojit sierra njuolggadusaid haga .
Grunnlaget for tilskudd fra ordningene er de ulike språkplanene som tinget har vedtatt .	Vuođđun doarjjaortnegiidda leat dat sierra plánat maid diggi lea mearridan .
Sametinget gjør tilskuddsstyret spesielt oppmerksom på :	Sámediggi dáhttu doarjjastivrra erenoamážit giddet fuomášumis :
det planlagte språkmotiveringsprosjektet som er igangsatt av Samisk språkråd .	dan plánejuvvon giellamovttiidahttinprošektii maid Sámi giellaráđđi lea álggahan .
Prosjektet inviterer kommuner utenfor forvaltningsområdet for samisk språk til å gå inn i et 5-års prosjekt for å styrke språkutviklingen blant barn .	Prošeakta bovde gielddaid olggobealde sámegiela hálddašanguovllu searvat 5-jagi prošektii man bokte nannet mánáid giellaovdáneami .
Dette prosjektet er et prosjekt som er svært konkret og målrettet , og Sametinget prioriterer slik bruk av prosjektmidlene .	Dát prošeakta lea hui konkrehta ja ulbmállaš , ja Sámediggi áigu prioriteret prošeaktaruđaid geavaheami dainna lágiin .
Språkrådets beskrivelse omhandler ulike deler av Sametingets virkemiddelapparat , og det forutsettes at tilskuddsstyret foretar den nødvendige samordningen av ressurser til prosjektet .	Giellaráđi čilgehusas leat mielde Sámedikki váikkuhangaskaoapmeapparahta sierra oasit , ja eaktuduvvo ahte doarjjastivra ovttastahttá prošektii resurssaid dárbbu mielde .
situasjonen for samisk språk i Ofoten , / Sør-Troms og ber tilskuddsstyret styrke språkarbeidet i dette området .	sámegiela dillái Ofuohtas , / Lulli-Tromssas ja bivdá doarjjastivrra nannet giellabarggu dán guovllus .
Post 53.4 Språksentre	Poasta 53.4 Giellaguovddážat
Grunntilskuddet skal sikre den nødvendige drift .	Vuođđodoarjja galgá sihkkarastit dárbbašlaš doaimma .
Språksentrene må selv sørge for finansiering til den øvrige virksomhet .	Giellaguovddážat fertejit muđui ieža fuolahit ruđa eará doibmii .
Post 53.4 Språksentre ( i 1000 kr . )	Poasta 53.4 Giellaguovddážat ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 2001	Namuhus 2001
Porsanger 400	Porsáŋgu 400
Kåfjord 400	Gáivuotna 400
Tysfjord 400	Divttasvuotna 400
Evenes 400	Lulli-Tromsa 400
Sum 1 600	Submi 1 600
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid juogadeapmái .
Post 54 Miljø og kulturvern	Poasta 54 Biras ja kulturgáhtten
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
54.1 Kulturminner 1 000 1 000	54.1 Kulturmuittut 1 000 1 000
54.2 Museer 970 970	54.2 Museat 970 970
53 Sum 1 000 1 970 970	53 Submi 1 000 1 970 970
I Sametingsplanen 1998-2001 heter det at :	1998-2001 Sámediggeplánas čuožžu ahte :
Sametinget har som målsetting å utvikle en miljøvennlig natur- og ressursutnyttelse for kontinuitet og utvikling av samisk kultur- og samfunnsliv .	Sámedikkis lea mihttomearrin ovddidit birasustitlaš luonddu- ja resursageavaheami vai sámi kultuvrra ja servodateallin oažžu oktilašvuođa ja ovdána .
Plan- og bygningsloven er det mest sentrale lovverket for natur- og ressursforvaltning .	Dasa lassin leat ollu sierralágat nugo kulturmuitoláhka , mohtorjohtalusláhka ja luonddugáhttenláhka .
I tillegg kommer en rekke særlover som kulturminneloven , motorferdselsloven og naturvernloven .	Dáid lágaid ja sámi biras- ja areálaberoštumiid goziheapmi dáid lágaid bokte lea guovddáš mihttomearri Sámedikkis .
Oppfølging av dette lovverket og ivaretakelse av samiske miljø- og arealinteresser gjennom dette lovverket er en sentral målsetting for Sametinget .	Sámediggi galgá veahkehit ollašuhttit birrasa buorrin geavada sámi servodagas , dagadettiin oidnosin ja doarjjodettiin doaibmamolssaeavttuid mat orrot leamen ceavzilat .
Kapittel 26 i fra Agenda 21 dreier seg om å styrke urfolks rolle i arbeidet for en bærekraftig utvikling .	Agenda 21 , 26. kapihttalis lea sáhka nannet eamiálbmogiid saji nana ceavzilis ovdáneapmái .
Urfolk har gjennom mange generasjoner utviklet en helhetsorientert , tradisjonell og vitenskapelig viten om egen jord , naturressurser og miljø .	Eamiálbmogat leat ollu sohkabuolvvaid bokte oahppan ollislaččat iežaset eatnamiid , luondduresurssaid ja birrasa birra , ja sis leat árbevierut dan ektui ja dieđalaš diehtu .
Urfolks evne til å praktisere en bærekraftig utvikling må styrkes slik at en kan overkomme begrensninger som er lagt av økonomiske , sosiale og historiske faktorer .	Eamiálbmogiid geavahusa nana bissovaš ovdánemiin ferte nanosmahttit nu ahte ekonomalaš , sosiálalaš ja historjjálaš bealit eai goazaše dán ovdáneami .
Sametinget skal verne samiske kulturminner og kulturmiljø på en måte som bidrar til å styrke og videreføre samisk kultur ( Samisk kulturminneplan 1998-2001 ) .	Sámediggi galgá gáhttet sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa dakkár vugiin ahte sámi kultuvra nanosmahtto ja ovdánahtto ( Sámi 1998-2001 kulturmuitoplána ) .
Det samiske kulturminnevernet er en del av arealforvaltningen og ses i sammenheng med andre miljø- og arealforvaltningsoppgaver .	Sámi kulturmuitogáhtten lea oassi areálahálddašeamis ja dat ferte boahtit ovdan fárrolagaid eará biras- ja areálahálddašanbargguiguin .
Kulturminner og kulturmiljø viser til en samisk forståelse av landskapet og natur samt landskapet og naturens betydning for økonomiske , religiøse og sosiale forhold .	Kulturmuittut ja kulturbiras čujuhit sámi eana- ja luondduáddejupmái ja maiddái eatnama ja luonddu mearkkašumi ekonomalaš , oskkoldatlaš ja sosiálalaš beliide .
Kulturminner er en miljømessig og kulturell ressurs , som står i et gjensidig forhold til andre miljøressurser og også de sosiale og kulturelle ressurser .	Kulturmuittut leat biraslaš ja kultuvrralaš resurssat , mat váikkuhit eará birasresurssaid ja maiddái sosiálalaš ja kultuvrralaš resurssaid .
For Sametinget er det derfor en viktig målsetting å a ) skape forståelse for samiske kulturminners og kulturmiljøers miljømessige , historiske og kulturelle verdi , b ) forvalte samiske kultur-minner og kulturmiljøer i tråd med lovverk og forskrifter og c ) virke til et samarbeid mellom miljøforvaltningen og samiske institusjoner nasjonalt og internasjonalt for vern og forvaltning av samiske kulturminner og kulturmiljøer	Danne lea ge Sámediggái deaŧalaš mihttomearrin a ) oččodit olbmuid áddet makkár biraslaš , historjálaš ja kultuvrralaš árvu lea sámi kulturmuittuin ja kulturbirrasis , b ) hálddašit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa lágaid ja láhkaásahusaid mielde , ja c ) váikkuhit dan ahte birashálddašeapmi ja sámi institušuvnnat našuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat ovttas barggašedje sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa gáhttemiin ja hálddašemiin .
Strategier	Strategiijat
Sametinget skal :	Sámediggi galgá :
følge opp arbeidet til planlovutvalget for å sikre ivaretakelse av samiske samfunns-interesser i alle arealinngrepssaker i samiske bruks- og bosettingsområder .	čuovvulit plánalávdegotti barggu sihkkarastin dihte sámi servodatberoštumiid buot areálaáššiin sámi geavahus- ja ássanguovlluin .
En vektleggingsregel i planlovens formålsparagraf vil her være viktig .	Deattuhannjuolggadus plánalága ulbmilparagráfas lea dákko deaŧalaš .
følge opp Konvensjonen om biologisk mangfold og urfolks kunnskaper , praksiser og fornyelser i denne sammenhengen .	čuovvulit biologálaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvnna ja eamiálbmogiid máhtolašvuođa , geavahusaid ja ođasmahttimiid dán oktavuođas .
Regjeringens arbeid med en St.meld og handlingsplan for ivaretakelsen av det biologiske mangfoldet skal følges opp .	Ráđđehusa bargu Stuorradiggedieđáhusain ja biologalaš eatnatgeardáivuođa gozihanplánain galgá čuovvuluvvot .
arbeide for at det kan iverksettes et arbeid for en utredning / sametingsmelding om samiske miljø- og arealforvaltningsperspektiver for bl.a å kunne ivareta samiske arealinteresser i større arealinngrepssaker på en mer helhetlig og forutsigbar måte .	bargat dan ala ahte sáhttá álggahit čielggadus / sámediggedieđáhusa barggu sámi biras- ja areálahálddašanperspektiivvaid birra earret eará vai sáhttá gozihit sámi areálaberoštumiid stuorát areálameassanáššiin eanet ollislaččat ja plánema vuođul .
arbeide for en mer aktiv bestandsforvalting av rovdyr , og for fastsetting av totale antall individer av ulike rovdyr som også oppfyller Bern konvensjonen .	bargat dan ala ahte boraspiriid nállehálddašeapmi šaddá eanet aktiivvalažžan , ja ahte mearriduvvo man ollu sáhttet leat boraspiret ja mii maiddái deavdá Bern-konvenšuvnna áigumušaid .
arbeide for lokalt samisk miljøarbeid gjennom LA 21 og for at samiske perspektiver framkommer i det LA 21 arbeidet som drives ved siden av Sametingets arbeid .	bargat dan ala ahte šaddá báikkálaš sámi birasbargu BA 21 bokte ja ahte sámi perspektiivvat bohtet ovdan BA 21 barggus mii dahkkojuvvo lassin Sámedikki bargui .
forvalte samiske kulturminner i henhold til kulturminneloven og plan- og bygningsloven gjennom rask og tjenesteorientert saksbehandling .	hálddašit sámi kulturmuittuid kulturmuitolága ja plána- ja huksenlága ektui nu ahte áššit meannuduvvojit johtilit ja beaktilit .
virke til samarbeid med den øvrige miljø- og kulturminneforvaltinga .	váikkuhit ovttasbarggu muđui eará biras- ja kulturmuitohálddašemiin .
virke til dokumentasjon og tilgjengeliggjøring av relevante kulturminneopplysninger ved utvikling av kulturminnedatabase .	váikkuhit ahte relevánta kulturmuitodieđut duođaštuvvojit ja buktojuvvojit olámuddui kulturmuitodihtorbása ovddidemiin .
støtte samiske kulturminnetiltak med tilskudd i henhold til innsatsområder beskrevet i Samisk kulturminneplan 1998-2001 .	doarjut sámi kulturmuitodoaibmabijuid nu ahte addojuvvo doarjja daid áŋgiruššansurggiide mat leat 1998-2001 Sámi kulturmuitoplánas .
følge opp arbeidet til kulturminneutvalget for å sikre en framtidig styrking og utviklingsmulighet for det samiske kulturminnevernet .	kulturmuitolávdegotti bargu čuovvuluvvo dainna lágiin ahte sámi kulturmuitogáhttema boahtteáiggis sáhttá nanosmahttit ja das šaddet ovdánanvejolašvuođat .
Tiltak og virkemidler	doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Sametinget skal gi uttalelser til alle arealinngrepssaker i hele det samiske bruks- og bosettingsområdet i forhold til samiske kulturminneinteresser .	Sámediggi galgá buktit cealkámušaid buot areálalihkahallanáššiide olles sámi geavahus- ja ássanguovllus sámi kulturmuitoberoštumiid ektui .
Sametinget skal også i størst mulig grad ivareta andre samiske samfunnsinteresser i større arealinngrepssaker ( utredninger ) / konsekvensutredinger og arealvernsaker ( vern av områder ) .	Sámediggi galgá maiddái nu ollu go vejolaš gozihit eará sámi servodatberoštumiid stuorát areálalihkahallanáššiin ( čielggadusain ) / váikkuhaniskančielggadusain ja areálagáhtten áššiin ( guovlluid gáhtten ) .
Sametinget skal politisk følge opp pågående miljøvernpolitiske saker av betydning for samiske områder .	Sámediggi galgá politihkalaččat čuovvulit birasgáhttenpolitihkalaš áššiid mat leat jođus ja main lea mearkkašupmi sámi guovlluide .
Post 54.0 Kulturminner	Poasta 54.0 Kulturmuittut
En overordna målsetting med tilskuddsordninga er at den skal støtte opp under tiltak som bidrar til å verne samiske kulturminner og kulturmiljø på en måte som virker til å styrke og videreføre samisk kultur .	Bajit dási mihttomearrin dán doarjjaortnegis lea dat ahte dainna galgá doarjut dakkár doaibmabijuid mat váikkuhit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa gáhttema nu ahte dainna nanosmahtto ja gaskkustuvvo sámi kultuvra .
Tilskuddsordninga skal videre bidra til å skape forståelse for samiske kulturminners og kulturmiljøers miljømessige , historiske og kulturelle verdi .	Dasto galgá doarjjaortnet váikkuhit áddejumi háhkama sámi kulturmuittuide ja kulturbirrasa biraslaš , historjálaš ja kultuvrralaš árvui .
Dette gjelder også for bygninger .	Dát guoská maiddái visttiide .
For 2001 settes rammen for ordningen til kr. 1 000 000 .	Jahkái 2001 biddjojuvvo ortnega rámman 1 000 000 kruvnnu .
Søknader om tilskudd til samiske kulturminnetiltak skal vurderes opp mot Sametingets vedtatte innsatsområder i Samisk kulturminneplan 1998-2001 .	Doarjjaohcamiid sámi kulturmuitodoaibmabijuide ferte árvvoštallat Sámedikki 1998-2001 kulturmuitoplána mearridan áŋgiruššansurggiid mielde .
Post 54.1 Museer	Poasta 54.1 Museat
Sametingets kulturpolitikk står sentralt i Sametingets virksomhet .	Sámedikki kulturpolitihkka lea guovddážis Sámedikki doaimmas .
Samisk kultur er nært knyttet til primærnæringer , natur , språk , tradisjoner og historie gjennom samhandling , sosialisering og identitet .	Sámi kultuvra čatnasa oktavuođaid , sosialiserema ja identitehta bokte lávga vuođđoealáhusaide , lundui , gillii , árbevieruide ja historjái .
Sametinget har ikke drøftet samiske museer spesielt i Sametings-planen .	Sámediggi ii leat erenoamážit guorahallan sámi museaid Sámediggeplánas .
Samiske museer er imidlertid omtalt som en del av samiske kulturbygg og i sammenheng med vedlikehold og drift av samiske kulturinstitusjoner .	Sámi museat leat dattetge namuhuvvon oassin sámi kulturviesuin ja sámi kulturinstitušuvnnaid bajásdoallama ja doaimma oktavuođas .
Sametinget har i sak 21/99 foretatt ny prioritering av samiske kulturhus der driftsstøtte til Saeminen Sijte og Várjjat Sámi Musea er prioritert fremst .	Sámediggi lea áššis 21/99 ođđasis prioriteren sámi kulturviesuid man oktavuođas doaibmadoarjja Saemien Sijtii ja Várjjat Sámi Museai lea vuoruhuvvon ovddimužžii .
Sametinget har også behandlet framtidig organisering og styringsstruktur av samiske museer .	Sámediggi lea maiddái meannudan sámi museaid boahttevaš organiserema ja stivrenstruktuvrra .
I dette delkapitlet i budsjettet gis det en omtale av Sametingets kulturvernarbeid knyttet til samiske museer .	Dán oassekapihttalis bušeahtas lea daddjon juoidá Sámedikki kulturgáhttenbarggu birra sámi museaid oktavuođas .
Sametinget skal arbeide for etablering av samiske museumssiidaer for en styrket og helhetlig samisk museumsvirksomhet .	Sámediggi galgá bargat dan ala ahte ásahuvvojit sámi museasiiddat nanosmahttojuvvon ja ollislaš sámi museadoaimma dihte .
Den særlige utfordringen samiske museer står overfor handler om at de skal være arena og aktør i en dialog om kulturell selvforståelse og identitet både i en indre og ytre kontekst .	Erenoamáš hástalus mii sámi museain lea , lea dat ahte dat galget leat arenan ja oasálažžan ságastallamis kultuvrralaš iešáddejumi ja identitehta birra sihke sis- ja olggut konteavsttas .
Ved siden av de faktiske og praktiske konsekvensene som følger av språk , vil det kulturkritiske spørrende perspektivet derfor ha flere dimensjoner .	Lassin duohta ja praktihkalaš váikkuhusaid mat čuvvot giela , de lea kulturkritihkalaš gažadeaddji perspektiivvas danne máŋga dimenšuvnna .
Utfordringen ligger i å virke til kritisk refleksjon omkring kultur , historie og identitet i to overlappende sammenhenger , den ene minoritetens den andre majoritetssamfunnets , og samtidig bidra til en positiv samisk selvforståelse .	Hástalussan lea váikkuhit kritihkalaš reflekšuvnna kultuvrra , historjjá ja identitehta ektui guovtti oktavuođas , nubbi lea majoritehta ja nubbi fas minoritehta servodat , ja dasto váikkuhit positiivvalaš sámi iešáddejumi .
For det samiske samfunn vil dette best kunne oppnås gjennom utvikling av en samisk museumspolitikkk der det samiske samfunn selv tar ansvar for hvordan kulturarven skal vernes og brukes .	Sámi servodagas dan sáhtášii buoremusat juksat sámi museapolitihka ovddideami bokte nu ahte sámi servodat ieš váldá ovddasvástádusa movt kulturárbbi galgá gáhttet ja geavahit .
Strategier	Strategiijat
Sametinget skal :	Sámediggi galgá :
arbeide for å overta forvaltningsansvaret for samiske museer i Norge	bargat dan ala ahte váldá sámi museaid hálddašanovddasvástádusa Norggas
Sametinget skal følge opp St.meld 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving - for en samlet forvaltning og styrking av samiske museer .	čuovvulit Stuorrdiggedieđáhusa 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving - for en samlet forvaltning og styrking av samiske museer .
Samiske museer skal ha en rimelig del av bevilgningsøkninger av museer generelt , slik Regjeringen har planer for , jf. St.meld 22 ( 1999-2000 )	Sámi museat galget oažžut govttolaš oasi museajuolludusaid oppalaš lasáhusain , nugo Ráđđehusas lea plána , gč. Stuorradiggedieđáhusa 22 ( 1999-2000 )
Sametinget skal forberede prosesser med de samiske museene og berørte kommuner for samordning av samiske museer i museumssiidaer og for etablering av Samisk museumsråd .	ráhkkanahttit proseassaid sámi museaiguin ja guoskevaš gielddaiguin ahte ovttastahttit sámi museaid museasiidan ja ahte ásahuvvo Sámi musearáđđi .
Sametinget skal virke til at de samiske museene kan samhandle også fram til at Sametinget har overtatt forvaltningsansvaret for de samiske museene	váikkuhit ahte sámi museat sáhttet ovttasbargat maiddái dassážii go Sámediggi lea váldán badjelasas sámi museaid hálddašanovddasvástádusa .
Sametinget skal virke til å sikre driften ved Saemien Sijte og Várjjat Sámi Musea .	váikkuhit Saemien Sijte ja Várjjat Sámi Musea doaimma sihkkarastima .
Sametinget skal arbeide for etableringa av Østsamisk museum som samisk nasjonalt tusenårssted .	bargat dan ala ahte ásahuvvo Nuortasámi musea sámi našuvnnalaš duhátjahkebáikin doaibmaibjut ja váikkuhangaskaoamit
Sametinget sikrer driften for Saemien Sijte og Várjjat Sámi Musea i årets budsjett .	Sámediggi sihkkarastá Saemien Sijte ja Várjjat Sámi Musea doaimma dán jagáš bušeahtas .
Sametinget støtter også Samisk museumslag , slik at de samiske museene kan ha en viss samhandling i forkant av etablering av ny organiserings- og styringsstruktur .	Sámediggi doarju maiddái Sámi museasearvvi , nu ahte sámi museat muhtun muddui sáhttet ovttas bargat ovdal go ođđa organiseren- ja stivrenstruktuvra ásahuvvo .
For dette arbeidet settes det av følgende økonomiske virkemidler :	Dán bargui biddjojuvvojit čuovvuvaš váikkuhangaskaoamit :
Post 54.1 Museer ( i 1000 kr ) ( i 1000 kr . )	Poasta 54.1 Museat ( 1000 kr ) ; uin ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 2 000 2001	Namuhus 2 000 2001
Saemien Sijte , Snåsa 265 450	Saemien Sijte , Snoasá 265 450
Várjjat Sámi Musea , Nesseby 240 450	Várjjat Sámi Musea , Ujárga 240 450
Samisk museumslag 50 70	Sámi museasearvi 50 70
Sum 555 970	Submi 555 970
Økninga i driftsstøtten til Saemien Sijte og Várjjat Sámi Musea begrunnes med behovet for å sikre driften ved de museene Sametinget har prioritert i sak 21/99 .	Doaibmadoarjaga lasiheapmi Saemien Sijtii ja Várjjat Sámi Museai vuođustuvvo dainna ahte lea dárbu sihkkarastit daid museaid doaimma maid Sámediggi lea prioriteren áššis 21/99 .
Økninga av driftsstøtten skal sikre at museene kan tilsette en hel museumsfaglig stilling .	Doaibmadoarjaga lasihemiin galgá sihkkarastit dan ahte museat sáhttet bidjat virgái olbmo geas lea museafágalaš duogáš .
De økte driftsressursene til disse to museene forutsettes å inngå i samordningsplanene for samiske museer som det er utarbeidet skisse til .	Lasihuvvon doaibmaresurssat dán guovtti museai eaktuduvvojit leat mielde sámi museaid ovttastahttinplánain mat leat hábmejuvvon .
Samisk museumslag spiller en viktig rolle i styrkingen av samarbeidet mellom de samiske museene .	Sámi museasearvvis lea deaŧalaš sadji sámi museaid gaskasaš ovttasbarggu nannemis .
Sametinget har vedtatt å ville overta forvaltningsansvaret for de samiske museene .	Sámediggi lea mearridan ahte dáhttu váldit badjelasas sámi museaid hálddašanovddasvástádusa .
Museumslaget vil også spille en sentral rolle for gjennomføring av ny organiserings- og styringsstruktur for de samiske museene .	Museasearvvis šaddá maiddái leat deaŧalaš sadji sámi museaid ođđa organiseren- ja stivrenstruktuvrra ollašuhttimis .
Sametingsrådet gir nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi bidjá lagat eavttuid juogadeapmái .
Post 55 Andre tilskudd	Poasta 55 Eará doarjja
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
55.1 Tilskudd til samiske hovedorg 2 600 2 600	55.1 Doarjja sámi váldoorganisašuvnnaide 2 600 2 600
55.2 Tilskudd til politiske gr. i Sametinget 1 800 1 800	55.2 Doarjja Sámedikki politihkalaš joavkkuide 1 800 1 800
55.3 Til sametingsrådets disposisjon 147 171 24	55.3 Sámediggeráđi geavahussii 147 171 24
55.4 Tilskudd til lister ved Sametingsvalget 1 200 1 200	55.4 Doarjja Sámediggeválga listtuide 1 200 1 200
Sum 4 547 5 771 1 224	Submi 4 547 5 771 1 224
Post 55.1 Hovedorganisasjoner	Poasta 55.1 Váldoorganisašuvnnat
Samiske hovedorganisasjoner er kjennetegnet med at de arbeider aktivt i forhold til hele bredden av samisk samfunnsliv .	Sámi váldoorganisašuvnnaid dovdomearkan lea dat ahte dat aktiivvalaččat barget olles sámi servodateallima viidodaga ektui .
De er medlemsbaserte organisasjoner som gjennom sine lokallag yter et aktivt bidrag til samisk samfunnsliv .	Dat leat lahtuide vuođđuduvvon organisašuvnnat mat iežaset báikkálaš servviid bokte aktiivvalaččat váikkuhit sámi servodateallima .
Ordningen som sådan er i hovedsak lik ordningen som var i funksjon før Sametinget ble etablert .	Ortnet lea váldoáššis seammalágan dál go dat dalle leai ovdal go Sámediggi ásahuvvui .
Forutsetningene for organisasjonenes arbeid har endret seg etter opprettelsen av Sametinget .	Organisašuvnnaid bargoeavttut lea rievdan maŋŋá go Sámediggi ásahuvvui .
Sametinget ber Sametingsrådet iverksette arbeidet med en revisjon av støtteordningen , og ber saken fremmet for Sametinget våren 2001 .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi álggahit doarjjaortnega reviderema , ja bivdá ovddidit ášši giđđat 2001 Sámediggái .
Støtten for 2001 fordeles etter de någjeldende retningslinjer .	Jagi 2001 juogaduvvo doarjja dáláš njuolggadusaid mielde .
Sametinget viderefører tilskuddet til hovedorganisasjonene med kr. 2 600 000 .	Jagi 2001 joatká Sámediggi dán doarjaga váldoorganisašuvnnaide 2 600 000 kruvnnuin .
Post 55.2 Politiske grupper i Sametinget	Poasta 55.2 Sámedikki politihkalaš joavkkut
Sametinget har en ordning med støtte til politiske grupper i Sametinget som fordeles etter egne retningslinjer .	Sámedikkis lea doarjjaortnet Sámedikki politihkalaš joavkkuid várás mii juogaduvvo sierra njuolggadusaid mielde .
Ordningen skal bidra til at gruppene på Sametinget får mulighet til å organisere sitt arbeid med blant annet sekretærhjelp .	Ortnega bokte sáhttet Sámedikki joavkkut organiseret bargguset earret eará nu ahte besset oastit čálliveahki .
Rammen for denne ordningen settes til kr. 1 800 000 .	Ortnega rámman biddjojuvvo 1 800 000 kruvnnu .
Post 55.3 Til Sametingsrådets disposisjon	Post 55.3 Sámediggeráđi geavahusa várás
Sametinget har en ramme på kr. 171 000 til ulike formål som ellers ikke dekkes av Sametingets tilskuddsordninger .	Sámedikkis lea 171 000 kruvdnosaš rámma sierra ulbmiliid várás maidda Sámedikki eará doarjjaortnegiin ii sáhte oažžut ruđa .
Post 55.4 Lister til sametingsvalget	Post 55.4 Sámedikki válgalisttut
Siden 2001 er valgår vil de enkelte listene som stiller til valg få et tilskudd til sitt valgarbeid .	Go jahki 2001 lea válgajahki , de ožžot listtut mat leat válggas mielde doarjaga iežaset válgabargui .
Tilskuddets størrelse settes likt mellom listene slik at alle får det samme beløp .	Doarjja addojuvvo seamma ollu buot listtuide .
Rammen for ordningen er kr. 1 200 000 .	Ortnega rámma lea 1 200 000 kruvnnu .
Post 56 Opplæring og læremidler	Poasta 56 Oahpahus ja oahpponeavvut
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
56.1 Samiske læremidler 10 954 10 954	56.1 Sámi oahpponeavvut 10 954 10 954
56.2 Tiltak innen spesialpedagogikk 1 750 1 750	56.2 Doaibmabijut erenoamáš pedagogihkas 1 750 1 750
56.3 Spesialpedagogiske læremidler 1 750 1 750	56.3 Earenoamáš pedogagalaš oahpponeavvut 1 750 1 750
56.4 Barnehager 7000 7 310 310	56.4 Mánáidgárddit 7 000 7 310 310
56.5 Læremidler til barnehager 200 200	56.5 Oahpponeavvut mánáidgárddiide 200 200
56.6 Utdanningsstipend samisk ungdom 850 850	56.6 Sámi nuoraid oahppostipeanda 850 850
Sum 17 954 21 764 3 810	Submi 17 954 21 764 3 810
Etter at Sametinget overtok ansvar på opplæringsområdet har Sametinget økt aktiviteten innen opplæringssektoren .	Maŋŋá go Sámediggi válddii badjelasas ovddasvástádusa oahpahussuorggis lea Sámedikki doaibma oahpahussuorggis lassánan .
Fra 2001 vil Sametinget disponere følgende virkemidler til opplæring og læremidler :	Jagi 2001 rájes leat Sámedikki hálddus čuovvuvaš váikkuhangaskaoamit oahpahusa ja oahpponeavvuid várás :
Post 56.1 Samiske læremidler	Poasta 56.1 Sámi oahpponeavvut
Formålet med ordningen er å bidra til langsiktig og målrettet utvikling og produksjon av alle typer læremidler for samisktalende elver .	Ortnega ulbmilin lea váikkuhit ahte buotlágan oahpponeavvut sámegiel ohppiid várás buvttaduvvojit ja ovddiduvvojit guhkeáigásaš áigumušain ja ulbmállaččat .
Sametinget vil foreta annonsering slik at forlag / læremiddelprodusenter kan søke om finansiering av læremiddelproduksjon .	Sámediggi almmuha nu ahte lágádusat / oahppaneavvobuvttadeaddjit sáhttet ohcat ruđa oahpponeavvobuvttadeapmái .
Det er i dag stor mangel på samiske læremidler som er godkjent i henhold til det nye læreplanverket L- 97 Samisk .	Otne váilot sakka sámi oahpponeavvut mat leat dohkkehuvvon ođđa O- 97 Sámi oahppoplána ektui .
Det vil derfor være viktig å jobbe for å bedre rammevilkårene for læremiddelproduksjon .	Danne lea deaŧalaš bargat dan ala ahte buoredit rámmaeavttuid oahpponeavvobuvttadussii .
Rammevilkårene som det i den sammenheng kan vises til er bl.a. :	Rámmaeavttut , maidda dán oktavuođas sáhttá čujuhit leat earret eará :
økonomiske vilkår , sosiale ordninger og tilbud om kompetanseutvikling for de som lager samiske læremidler .	ekonomalaš eavttut , sosiálalaš ortnegat ja fálaldagat gelbbolašvuođa ovddideami ektui sámegiel oahpponeavvuid ráhkadeaddjiide .
retningslinjer for støtte fra SND til samiske forlag .	doarjjanjuolggadusat SND:s sámi girjelágádusaide .
I henhold til dagens forskrifter og rundskriv er bedrifter som mottar løpende offentlig støtte utelukket fra å motta støtte fra de bedriftsrettede distriktspolitiske virkemidler som SND forvalter .	Dálá njuolggadusaid ja johtočállosiid mielde lea nu ahte fitnodagat mat ožžot bistevaš almmolaš doarjaga , eai šat oažžu doarjaga fitnodagaid várás čujuhuvvon distriktapolitihkalaš váikkuhangaskaomiin maid SND hálddaša .
Derfor må retningslinjene endres slik at bedrifter som mottar løpende offentlig støtte for å fremme samisk språk , kultur og samfunnsliv , skal være unntatt fra denne regelen .	Danne ferte njuolggadusaid rievdadit nu ahte fitnodagat mat ožžot bistevaš almmolaš doarjaga sámi giela , kultuvrra ja servodateallima ovddideapmái besset spiehkastit dán njuolggadusat .
Det vil bli utviklet læremidler innenfor fortrinnsvis til følgende fagområder :	DOAIBMABIJUT : Ovddiduvvojit oahpponeavvut vuosttažettiin čuovvuvaš fágasurggiide :
samisk som førstespråk	sámegiella vuosttas giellan
samisk som andrespråk	sámegiella nubbin giellan
samfunnsfag	servodatfága
oversetting av matematikkverk fra norsk til samisk	matematihkagirjjiid jorgaleapmi dárogielas sámegillii
oversettelse av eksisterende læremidler fra samisk til norsk : Dette er læremidler utviklet til L97S som vil bli oversatt til bruk for samiske elever som får opplæring etter L97S , men som ikke får opplæring på samisk	dáláš oahpponeavvuid jorgaleapmi sámegielas dárogillii : Dát oahpponeavvut leat ovddiduvvon O97S várás , mat jorgaluvvojit sámi ohppiid geavahussii , geat ožžot oahpu O97S mielde , muhto geat eai oažžu oahpu sámegillii .
IKT læremidler og filmer til bruk i opplæring	IKT oahpponeavvut ja filmmat oahpahusa geavaheapmái
Post 56.2 Tiltak innen spesialpedagogikk	Poasta 56.2 Doaibmabijut erenoamášpedagogihkas
Det skal iverksettes særskilte samiske styrkingstiltak , som skal omfatte de ulike samiske språkområdene over hele landet :	Galget álggahuvvot erenoamáš sámi nannendoaibmabijut , mat galget guoskat sierra sámi giellaguovlluide miehtá riikka :
Etablering av et faglig tyngdepunkt for samiske brukere .	Fágalaš guovddáža ásaheapmi sámi geavaheddjiid várás .
Tyngdepunktet er faglig og administrativt tilknyttet Samisk høgskole .	Dás galgá leat fágalaš ja hálddahuslaš oktavuohta Sámi allaskuvlii .
Styrking av Sametinget – opplæringsavdeling på det spesialpedagogiske feltet med ett årsverk .	Sámedikki oahpahusossodaga galgá nanosmahttit ovttain erenoamáš pedagogalaš virggiin .
Midlene til en stillingshjemmel er budsjettert under driftsutgifter .	Ruđat virgái leat biddjojuvvon postii doaibmagolut bušeahtas .
Iverksetting av samiske faglige kompetansehevingstiltak ( utviklingsarbeid , studiestipend , etter- og videreutdanning mv. ) 1,75 mill kr ( jfr. St.prp. nr. 1 Tillegg nr. 6 ) .	Sámi fágalaš gelbbolašvuođa doaibmabijuid álggaheapmi ( ovddidanbargu , oahppostipeanda , viidáset- ja joatkaoahpahus jna. ) 1,75 miljon kruvnnu . ( gč. Stuorradiggeproposišuvnna nr. 1 Lasáhus nr. 6 ) .
Dette er et nytt arbeidsområde for Sametinget gjeldende fra august 2000 .	Dát lea ođđa bargosuorgi Sámediggái jagi 2000 borgemánu rájes .
Post 56.3 Spesialpedagogiske læremidler	Poasat 56.3 Erenoamáš pedagogalaš oahpponeavvut
Formålet med tilskuddet er å utvikle og produsere spesialpedagogiske læremidler for samiske brukere .	Doarjaga ulbmilin lea ovdánahttit ja buvttadit erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid sámi geavaheddjiid várás .
Sametinget vil utarbeide en ny handlingsplan for samiske spesialpedagogiske læremidler for perioden 2001 –2004 .	Sámediggi áigu ráhkadit ođđa sámi erenoamáš pedagogalaš oahpponeavvuid doaibmaplána áigodahkii 2001 – 2004 .
Planen vil bli lagt frem for behandling i Sametinget i 2001 .	Plána ovddiduvvo Sámedikki meannudeapmái 2001:s .
Da vil Sametinget i plenum kunne gjøre prioriteringer for hvilke fagområder det skal utarbeides læremidler .	Das sáhttá Sámedikki dievasčoahkkin prioriteret makkár fágasurggiide galget ovddiduvvot oahpponeavvut .
I mellomtiden , fra august 2000 , pågår det et kartleggingsarbeid der det skal avdekkes hvilke utfordringer Sametinget står ovenfor i årene fremover , både når det gjelder tiltak innenfor kompetanseutvikling og læremiddelutvikling .	Dan botta , jagi 2000 borgemánu rájes lea jođus kártenbargu , man bokte galgá gávnnahit makkár hástalusat leat Sámedikkis ovddabealde , sihke mii guoská doaibmabijuide gelbbolašvuođa ovddideamis ja oahpponeavvo ovddideamis .
Årlig tildeling er på 1,75 mill. kr. .	Jahkásaš juolludeapmi lea 1,75 miljon kruvnnu .
Post 56.4 Barnehager	Poasta 56.4 Mánáidgárddit
Fra og med budsjettåret 2001 skal Sametinget forvalte det særskilte tilskuddet til samiske barnehager .	2001 bušeahttajagi rájes galgá Sámediggi hálddašit sierra sámi mánáidgárdedoarjaga .
Rammen for denne ordningen settes til kr. 7 310 000 .	Dán ortnega rámman biddjo 7 310 000 kruvnnu .
Post 56.5 Læremidler til barnehager	Poasta 56.5 Mánáidgárddiid oahpponeavvut
BFD har fra 1995 tildelt midler til utvikling av læremidler på samisk til bruk i barnehager .	MBD lea 1995 rájes juolludan ruđaid oahpponeavvuid ovddideapmái sámegillii mánáidgárddiid várás .
Årlig bevilgning har kun vært kr 200 000,- .	Juolludus lea leamaš dušše 200 000,- kruvnnu jahkásaččat .
Da det er stor mangel på samiske læremidler tilpasset samiske barnehager ser en det som nødvendig å øke summen , men årets bevilgning gir ikke rom for dette .	Go váilot ollu sámegiel oahpponeavvut heivehuvvon sámi mánáidgárddiide , de lea dárbu bajidit supmi muhto dán jagáš juolludusas ii leat sadji dasa .
Det er i tillegg et stort behov i barnehager og kommuner for veiledning og oppfølging i arbeidet med å tilpasse rammeplanen til lokale forhold .	Dasa lassin lea mánáidgárddiin ja gielddain stuorra dárbu rámmaplána heiveheami oktavuođas báikkálaš diliide , oaivadussii ja čuovvuleapmái .
Det fordrer en oppfølging , spesielt i forhold til områder der det samiske språket står svakt og der det er nødvendig med ekstrainnsats og utradisjonelle arbeidsmåter for å få til en utvikling .	Dán ferte čuovvulit , erenoamážit daid guovlluid ektui gos sámegielas lea fuones dilli ja gos lea dárbu liigeáŋgiruššamiidda ja lea dárbu geavahit ii-árbevirolaš vugiid go galgá oažžut áigái ovdáneami .
Sametinget vil intensivere dette arbeidet fra år 2001 ved bl.a å utvikle veiledningsmateriell og gå i direkte dialog med barnehageeiere .	Sámediggi áigu hoahpuhit dán barggu jagi 2001 rájes , earret eará dan bokte ahte ovddiduvvojit oaivadusávdnasat ja njuolga ságastallojuvvo mánáidgárddiid eaiggádiiguin .
Til veiledningsmateriell og læremidler avsettes kr. 200 000 i 2001 .	Oaivadusávdnasiidda ja oahpponeavvuide várrejuvvo 200 000 kruvnnu jahkái 2001 .
Post 56.6 Utdanningsstipend til samisk ungdom	Poasta 56.6 Sámi nuoraid oahppostipeanda
Sametinget har gjennom flere år gitt samisk ungdom et lite stipend for å stimulere til valg av samisk i fagkretsen i videregående skole .	Sámediggi lea ollu jagiid addán oahppostipeandda sámi nuoraide vai sii movttiidivčče válljet sámegiela fágakreatsas joatkkaskuvllain .
Ordningen forvaltes etter egne retningslinjer .	Dát ortnet hálddašuvvo sierra njuolggadusaid mielde .
For 2001 settes rammen for dette stipendet til kr. 850 000 .	Jahkái 2001 biddjojuvvo stipeandda rámman 850 000 kruvnnu .
Post 57 Internasjonalt samarbeid	Poasta 57 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
57.1 Interreg 1 000 1 000	57.1 Interreg 1 000 1 000
57.2 Barentssamarbeidet 200 200	57.2 Barentsovttasbargu 200 200
57.3 Annet 100 100	57.3 Eará 100 100
Sum 1 300 1 300	Submi 1 300 1 300
Sametinget legger fortsatt vekt på å delta aktivt i både det grenseregionale og internasjonale arbeidet med urfolksspørsmål .	Sámediggi deattuha ain sihke rádjaguovlluid ja riikkaidgaskasaš eamiálbmotáššiid bargui aktiivvalaččat searvama .
Sametinget oppretter derfor en ny post til det internasjonale samarbeidet der det settes av midler til Interreg-arbeidet , Barentssamarbeidet og til tingets øvrige internasjonale virksomhet .	Danne ásaha Sámediggi ođđa poastta riikkaidgaskasaš barggu várás masa várrejuvvo ruhta Inter-reg bargui , Barentsovttasbargui ja dikki eará riikkaidgaskasaš doibmii .
Posten disponeres av Sametingets representanter til Samisk parlamentarisk råd .	Poastta disponerejit Sámi parlamentáralaš ráđi Sámedikki lahtut .
Post 57.1 Interreg IIIA ( 2000-2006 )	Poasta 57.1 Interreg IIIA ( 2000-2006 )
Skape et differensiert , aktivt og utviklet samisk samfunnsliv ved å styrke samisk identitet , kultur og næringer gjennom videreutvikling av det grenseoverskridende samarbeidet .	MIHTTOMEARRI : Máŋggabealát , aktiivvalaš ja ovddiduvvon sámi servodateallin sámi identitehta , kultuvrra ja ealáhusaid nannema bokte rádjaguovlluid ovttasbarggu ovddidemiin .
Strategi :	strategiija :
Skape muligheter og forutsetninger for at den samiske befolkningen kan arbeide for et regionenes Sápmi både på det økonomiske og sosiale området .	Gávdnat vejolašvuođaid ja eavttuid dasa ahte sámi álbmot sáhttá bargat dan ala ahte šattašii guovlluid Sápmi sihke ekonomiija dáfus ja sosiálalaččat .
Identifisere muligheter til samarbeid over grensene innenfor det samiske samfunn og skape forutsetninger for å realisere mulighetene .	Gávdnat vejolašvuođaid ovttas bargat rájiid rastá sámi servodagas ja oččodit eavttuid vejolašvuođaid duohtan dahkamii .
Skape forutsetninger for å utvide og få bedre kompetanse gjennom overføring av tradisjonell samisk kunnskap , teoretisk utdanning , forskning og dokumentasjon .	Oččodit eavttuid gelbbolašvuođa ovddideapmái ja dan buoredeapmái árbevirolaš sámi máhtolašvuođa , teorehtalaš oahpu , dutkama ja duođaštusa bokte .
Tiltak :	doaibmabijut :
Tiltak i de samiske programmene skal utgå på bakgrunn av to innsatsområder ; samisk samfunnsutvikling og kunnskap og kompetanse .	Doaibmabijut sámi prográmmain galget vuolgit guovtti áŋgiruššansuorggi vuođul ; sámi servodatovddideapmi ja máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Innenfor området samisk samfunnsutvikling skal tiltakene være nærings- , sysselsettings- og bedriftsrettede .	Suorggis sámi servodatovddideapmi galget doaibmabijut čujuhit ealáhusaide , barggolašvuhtii- ja fitnodagaide .
Innenfor området kunnskap og kompetanse skal tiltakene omfatte kompetanseutvikling , utdanning , forskning samt dokumentasjon .	Suorggis máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta galget doaibmabijut siskkildit gelbbolašvuođa ovddideami , oahpahusa , dutkama ja duođaštusa .
Post 57.2 Barentssamarbeidet	Poasta 57.2 Barentsovttasbargu
MÅL :	MIHTTOMEARRI :
Målet er å legge til rette for at urfolkene selv utvikler tiltak for samfunnsutviklingen i egne områder og lokalsamfunn .	Mihttomearrin lea láhčit dilálašvuođaid nu ahte eamiálbmogat ieža sáhttet ovddidit doaibmabijuid servodatovddideapmái iežaset guovlluin ja báikegottiin .
Dette med sikte på å sikre det materielle grunnlaget for deres kulturutøvelse , utvikle lokalsamfunn med arbeid , godt utviklet helse- og velferdstilbud samt skole- og utdanningstilbud .	Dainna áigumušain ahte sihkkarastit ávnnaslaš vuođu sin kulturbargui , báikegottiid ovddidanbargui , dearvvasvuođa- ja čálgofálaldagaid ovddideapmái , ja skuvla- ja oahpahusfálaldagaide .
Strategi :	strategiija :
I Barentsregionen har samene , nenetserne og vepserne status som urfolk .	Barentsguovllus leat sámiin , nenetssain ja vepsalaččain eamiálbmotsadji .
Deres situasjon er spesielt vanskelig på russisk side .	Sin dilli lea erenoamáš váttis Ruošša bealde .
Dette omfatter både levestandard , velferdstilbud , rettigheter i omleggingsprosessen til markedsøkonomi , problemer med å opprettholde tradisjonell tilgang til naturressursene og nedgang i offentlig helse- og sosialtilbud .	Dasa gullet sihke eallinstandárda , čálgofálaldagat , vuoigatvuođat nuppástuhttinproseassas márkanekonomiijai , váttisvuođat doalahit árbevirolaš vuoigatvuođa luondduresurssaide ja almmolaš dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagaid geahppáneapmi .
Barentssamarbeidet inkluderer urfolkene mht. deltakelse og prosjekter .	Barentsovttasbarggus servet eamiálbmogat ja čađahuvvojit prošeavttat .
Dette bl.a. i form av et eget handlings-program for urfolkene i regionen .	Earret eará sierra eamiálbmot doaibmaprográmmaid bokte guovlluin .
Det gjelder å gi urfolkene vekst og utvikling samt å sikre , videreføre og utvikle deres kunnskaper og kompetanse bl. a . gjennom oppbygging av nødvendige urfolksinstitusjoner .	Eamiálbmogiidda ferte addit ovdánan vejolašvuođaid , ja vejolašvuođa sihkkarastit ja ovddidit sin máhtolašvuođa ja gelbbolašvuođa earret eará dárbbašlaš eamiálbmotinstitušuvnnaid huksema bokte .
Tiltak :	doaibmabijut :
Midlene skal først og fremst nyttes til tiltak på russisk side .	Ruđat galget vuosttažettiin geavahuvvot doaibmabijuide Ruošša bealde .
Ved prioritering av tiltak og prosjekter bør ungdom og kvinner gis fortrinn .	Doaibmabijuid ja prošeavttaid prioriteremis berre addit ovdamuni nuoraide ja nissoniidda .
Satsingsområder er :	Áŋgiruššansuorggit leat :
Infrastrukturoppbygging , tiltak som forbedrer helse , miljø og naturgrunnlaget , oppbygging av tradisjonelle næringer og forretningsvirksomhet , utdanning og kompetanseutvikling samt forbedre informasjons- og medievirksomheten .	Infrastruktuvrra huksen , doaibmabijut maiguin buoridit dearvvasvuođa , birrasa ja luonddu vuođu , árbevirolaš ealáhusaid ja fitnodatdoaimma huksen , oahpahus ja gelbbolašvuohta ja buoridit diehtojuohkin- ja mediijadoaimma .
Post 57.3 Annet internasjonalt samarbeid	Poasta 57.3 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu muđui
MÅL :	MIHTTOMEARRI :
Sametinget legger opp til å prioritere innsats overfor organer som fastsetter internasjonale standarder .	Sámediggi áigu prioriteret áŋgiruššamiid daid orgánaid ektui mat mearridit riikkaidgaskasaš standárddaid .
Her kan nevnes arbeidet med FN-erklæringen om urfolks rettigheter og etablering av et permanent forum for urfolk i FN .	Dás sáhttá namuhit ON-julggaštus barggu eamiálbmot vuoigatvuođaid ektui ja bissovaš eamiálbmotforuma ásaheami ON:s .
Det samme gjelder rapporteringsprosedyrene knyttet til ILO 169 , videre arbeidet med bærekraftig utvikling og prosedyrene knyttet til Rio-erklæringen ( Agenda 21 ) og FN-konvensjonen om biologisk mangfold .	Seamma guoská rapporterenprosedyraide mat čatnasit ILO 169 , bargui viidáseappot Rio-julggáštusain ( Agenda 21 ) nana bissovaš ovdánemiin ja ON-konvenšuvdna biologálaš eatnatgeardáivuođa ektui .
Strategi og tiltak :	STRATEGIIJA JA DOAIBMABIJUT :
Sametinget vil prioritere dette arbeidet gjennom å delta på møter arrangert av og blant urfolk , videre utarbeide støttevedtak knyttet til enkeltsaker , samt utøve politisk press overfor de aktuelle lands myndigheter .	Sámediggi áigu prioriteret dán barggu čoahkkimiidda searvama bokte ja maid eamiálbmogat lágidit , dasto ráhkadit doarjjamearrádusaid eaŋkiláššiid oktavuođas , ja politihkalaččat bidjat deattu guoskevaš riikkaid eiseválddiide .
Det tas forbehold om Stortingets endelige budsjettvedtak .	Eaktun juogademiide lea Stuorradikki loahpalaš bušeahttamearrádus .
Forslag 1 , representant John H. Eira , NSR .	Eavttuhus 1 , áirasis John H. Eira , NSR sámediggejoavku :
Post 51.2 Duodjiinstitusjoner ( s.11 ) : Under post 51.2 tildeles Julevsamij Duodje et tilskudd på kr 50.000,-	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat Poasta 51.2 vuođul juolluduvvo Julevsámij Duodjei 50.000,- ruvdnosaš doarjja .
Post 56.6 Utdanningsstipend samisk ungdom ( s.23 ) : Økes til kr. 1.000.000,-	Poasta 56.6 Sámi nuoraid oahppostipeanda Lasihuvvo 1.000.000,- ruvdnui .
Side 14 , post 52.3 Kulturhus , mål , tilleggssetning :	14. siidu , Poasta 52.3 Kulturviesut Ulbmil .
Dette innebærer også at de samiske kulturhus må være arenaer for alle samer og samiske grupperinger i den regionen de har sin virksomhet .	Dát mielddusbuktá maiddái ahte sámi kulturviesut galget čohkket buot sápmelaččaid ja sámi joavkkuid dan guovllus gos ain doibmet .
Forslag 2 , representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 2 , áirasis Nils H. Måsø , GBa sámediggejoavku :
Nest siste setning ” Det settes av kr.500 .	Poasta 01 Politihkalaš dási doaibmagolut :
000. til gruppenes arbeid ” endres til : ” Det settes av kr. 500.000 til å styrke opposisjonens arbeidsvilkår i Sametinget ” .	Nubbin maŋemus cealkka ” 500.000 kruvnnu várrejuvvo joavkkuid barggu várás ” rievdaduvvo : ” 500.000 ruvnno várrejuvvo nannet opposišuvnna bargudili Sámedikkis ” .
Post 01 Driftsutgifter Sametingets administrasjon : Reduseres med kr. 200.000 .	Poasta 01 Sámedikki hálddahusa doaibmagolut : Unniduvvo 200.000,- ruvnnuin .
Post 51.1 Samisk utviklingsfond , Jordbruk , Strategi : Andre setning endres til :	Poasta 51.1 Sámi ovddidanfoanda Eanandoallu , Strategiija :
Tiltak , tillegg :	Doaibmabijut : Lasáhus :
” Sametinget vil arbeide for at det innføres spesialordninger for de samiske områder hva gjelder melkekvoteordninger .	Sámediggi áigu bargat ásahit erenoamášortnegiid sámi guovlluide mielkeearreortnegiid dáfus .
Dette kan blant annet gjøres av ved at	Dan sáhttá earret eará dahkat go
Solgte kvoter tilbakeføres til samiske områder for å styrke gjenværende bruk og til opprettelse av rekrutteringskvoter	Vuvdojuvvon earit máhcahuvvojit sámi guovlluide nannen dihte báhcán doaimmaid ja álggahit ođđa eriid .
At bruk i Nord-Troms og Finnmark gis et høyere forholdstall for melkeproduksjon . ”	Davvi-Tromssa ja Finnmárkku doaimmat ožžot alit gorrelogu mielkebuvttadeami dáfus .
Følgende setning i 3. avsnitt strykes :	Čuovvovaš cealkka 3. oasis sihkkojuvvo :
” Dessuten er det nødvendig å legge om Sametingets virkemiddelbruk overfor jordbruket der tilskudd til maskiner og redskaper prioriteres ned til fordel for andre samarbeidstiltak i jordbruket . ”	“ Dasto lea dárbu rievdadit Sámedikki váikkuhangaskaomiid geavaheami eanandollui nu ahte doarjja eanandoalus vuoruhuvvo bodnái mášeniidda ja reaidduide ja eará ovttasbargo doaibmabijuide fas bajás . ”
Post 52.5 Festivalene , ny siste setning :	Poasta 52.5 Doarjja festiválaide
” Bevilgningen kommer som et tillegg til bevilgningene som Rikskonsertene gir til formålet , ikke i stedet for . ”	Juolludeapmi boahtá lassin daidda juolludemiide maid Rikskonsertene addá dákkár doaimmaide , ii ge daid sadjái .
SPs sametingsgruppe er enig i at det er behov for å opprette en egen budsjettpost til faste festivaler .	SP sámediggejoavku lea ovttaoaivilis ahte lea dárbu ásahit sierra bušeahttapoastta fásta festiválaide .
Men dette må komme som et tillegg til bevilgningene som Rikskonsertene gir til slikt formål , ikke i stedet for .	Muhto dát ferte boahtit lassin doarjagiidda maid Rikskonsertene addá dákkár doaimmaide , ii ge daid sadjái .
Post 56.4 Barnehager : posten økes med kr. 200.000 .	Poasta 56.4 Mánáidgárddit
Utvalget som har vurdert kostnadene ved overtakelse , har antydet et tilskuddsbehov på 9,5 millioner kroner dersom Sametingets overtakelse av ansvaret for samiske barnehager ikke skal bidra til å svekke det samiske barnehagetilbudet i stedet for å styrke det .	Lávdegoddi mii lea árvvoštallan sirdima goluid , geažuha ahte lea dárbu 9,5 miljovnna ruvdnosaš doarjagii jus Sámediggi galgá váldit badjelasas sámi mánáidgárddiid ja nagodit nannet sámi mánáidgárdefálaldaga , iige dagahit dan ovdii .
Rådet har imidlertid avsatt kun 7,310 millioner kroner .	Ráđđi lea almmatge addán dušše 7,310 miljovnna ruvnno .
Forslag 3 , representant Tone Amundsen , Fri gruppe :	Eavttuhus 3 , áirasis Tone Amundsen Frija joavku :
Tillegg : Post 51.2 Duodjeinstitusjoner ; Julevsami duodji gis 75.000 kr. .	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat Julevsami Duodjái addo 75.000 kr. .
Midlene tas fra post 51.1 samisk utviklingsfond kr. 50.000,- Post 51.2 Duodjiinstitusjoner ( prosjektstøtte ) kr. 25.000,-	Ruđat váldojit 51.1 poasttas sámi ovddidanfoanddas kr 50.000,- 51.2 poasttas Duodjiinstitušuvnnat ( prošeaktadoarjja ) kr 25.000,-
I ettertid ser vi behovet for en gjennomgang av organisasjonsstøtten til de samiske duodji- organisasjonene .	Dál maŋŋil oaidnit dárbbu oppalaččat guorahallat sámi duodjeorganisašuvnnaid organiserendoarjaga .
Forslag 4 , representant Per A. Bæhr , Fri gruppe :	Eavttuhus 4 , áirasis Per A. Bæhr , Frija joavku :
Post 51.2	Poasta 51.2
Duodjeinstituhtta bevilges som foreslått .	Duodjeinstituhta juolludeapmi nu go árvaluvvon .
Resten tas ut av bevilgning og overføres til tilskuddsstyret , og tilskuddet tildeles etter retningslinjer .	Eará juolludeamit váldojuvvojit eret ja sirdojuvvojit doarjjastivrii , ja doarjagat juolluduvvojit njuolggadusaid vuođul .
Forslag 5 , representant Per A. Bæhr , Fri gruppe :	Eavttuhus 5 , Frija joavku Per A. Bæhr , Frija joavku :
Midlene avsatt til politisk rådgiver omdisponeres til frikjøp av medlemmene i Sametingsrådet .	Ruđat mat leat biddjon politihkalaš ráđđeaddái , adnojit baicca dasa ahte lonistit Sámediggeráđi lahtuid friddja .
Forslag 6 , representant Roger Pedersen , SVF .	Eavttuhus 6 , Roger Pedersen , SVLa sámediggejoavku :
’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus :
Dette vil være med på å sikre at samene får vite hvilke vedtak Sametinget fatter i de enkelte sakene .	Dainna sihkkarastojuvvošii dat ahte sámit ožžot dieđuid daid mearrádusaid birra maid Sámediggi lea mearridan ovttaskas áššis .
Bladet skal skrives på nordsamisk , lulesamisk , sørsamisk og norsk .	Bláđđi galgá čállojuvvot davvi- , julev- ja máttasámegillii ja dárogillii .
Dette informasjonsbladet skal sendes til alle husstandene i kommuner der man vet at det finnes en samisk befolkning .	Dát diehtojuohkinbláđđi galgá sáddejuvvot buot dállodoaluide gielddain gos diehtit ahte sápmelaččat gávdnojit .
Sametingets vedtak må også publiseres på alle disse språkene på internettsidene som Sametinget lager .	Sámedikki mearrádusat galget maiddái biddjojuvvot daid interneahtta siidduide maid Sámediggi ráhkada buot namuhuvvon gielaiguin .
S. 3 post 01 .	Poasta 01 .
Driftsutgifter politisk nivå , endres til : Økningen på kr.900 .	Politihkalaš dási doaibmagolut , rievdaduvvojit dánin :
000 benyttes slik :	900.000 kruvdnosaš lasáhus geavahuvvo ná :
a - Det ansettes en politisk rådgiver i Sametinget .	a - Sámediggái biddjojuvvo virgái politihkalaš ráđđeaddi
b - Det øremerkes kr. 500.000 til opposisjonsgruppene i Sametinget .	b - 500.000 kruvnnu várrejuvvo Sámedikki opposišuvdnii
Post 51.1 Samisk utviklingsfond , den samlede rammen for Samisk utviklingsfond fordeles på følgende sektorer :	Poasta 51.1 Sámi ovddidanfoanda Sámi ovddidanfoandda ollislaš rámma juogaduvvo sektuvrraide čuovvuvaččat :
Post 51.1 Samisk utviklingsfond ( i 1000 kr . )	Poasta 51.1 Sámi ovddidanfoanda ( 1000 kr:iin )
Betegnelse Regnskap 1999 Planlagt 2000 Fordeling 2001 SVFs forslag	2001 SVL arv .
Fiskeri 3 655 3 128 3 750 3250	Guolástus 3 655 3 128 3 750 3250
Landbruk 3 336 1 495 3 250 2750	Eanadoallu 3 336 1 495 3 250 2750
Duodji 2 086 791 2 600 2100	Duodji 2 086 791 2 600 2100
Næringskombinasjoner 3 966 3 083 4 750 4250	Lotnolasealáhusat 3 966 3 083 4 750 4250
Annet næringsliv 13 082 10 100 4 750 4250	Eará ealáhusat 13 082 10 100 4 750 4250
Samisk befolkning innenfor primærnæringene utenfor virkeområdet . 2500	Sámi álbmot vuođđoealáhusain olggo- bealde doaibmaguovllu 2500
Sum 26 125 18 597 19 100 19 100	Submi 26 125 18 597 19 100 19 100
Forslag :	Sámi válgalihtu evttohus :
Sametinget avsetter en egen post for bevilgninger til den samiske befolkningen innenfor primærnæringene , utenfor virkeområdet for Samisk utviklingsfond på kr. 2.500.000 .	Sámediggi várre sierra poastta juolludusaide vuođđoealáhusain sámi álbmoga várás mii lea olggobealde Sámi ovddidanfoandda doaibmaguovllu , 2.500.000 kr. .
Post 51.2 Duodjiinstitusjoner ( i 1000 kr . )	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat ( 1000 kr:iin )
Betegnelse Regnskap 1999 Planlagt 2000 Fordeling 2001 SVFs forslag	2001 SVL arv .
Duodjeinstituhtta 1 800 1 800 1 800 1 400	Duodjeinstituhtta 1 800 1 800 1 800 1 400
Samiid Duodji 400 500 650 400	Sámiid Duodji 400 500 650 400
Duojariid Ealahus Searvi 250 300 310 360	Duojáriid Ealáhus Searvi 250 300 310 360
Karašjoga Duodje Gávpi 125 63 70 70	Kárášjoga Duodji Gávpi 125 63 70 70
Manndalen Husflidslag 125 63 70 70	Manndalen Husflidslag 125 63 70 70
Unjargga Samiid Duodje 125 63 70 70	Unjárgga Sámiid Duodji 125 63 70 70
Opplæringskontoret i duodji-øst 150 150 150 150	Opplæringskontoret i duodji-øst 150 150 150 150
Opplæringskontoret i duodji og formgivingsfag 125 63 70 70	Opplæringskontoret i duodji og formgivingsfag 125 63 70 70
Duodji Gavoi Os 125	Duodji Gávpi Os 125
Duojariid Dallu 50 200 200	Duojáriid Dállu 50 200 200
Maaje As 76	Maaje As 76
Julevsamij Duodje 10	Julevsámij Duodji 10
Varjjat Duodji As 116	Várjjat Duodji As 116
Arran 123	Árran 123
Prosjektstøtte 598 600	Prošeaktadoarjja 598 600
Sum 3 600 3 600 3 390 3 390	Submi 3 600 3 600 3 390 3 390
Forslag :	Sámi válgalihtu evttohus :
Endringer i fordelingen framkommer av tabellen .	Rievdadusat juogademiin oidnojit tabeallas .
Posten prosjektstøtte strykes ikke .	Prošeaktadoarjja poasta ii sihkkojuvvo .
Setningen ” Den prosjektrelaterte støtten”….strykes .	Cealkka “ Prošeaktadoarjja ” --- sihkkojuvvo .
Post 52.5 Festivalstøtte ( i 1000 kr . )	Poasta 52.5 Festiváladoarjja ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 2001 SVFs forslag	Namuhus 2001 SVL árv .
Riddu riddu 350 300	Riddu Riđđu 350 300
Musikkfestivalen i Kautokeino 350 300	Guovdageainnu beassášfestivála 350 300
Andre samiske festivaler 100	Eará sámi festiválat 100
Sum 700 700	Submi 700 700
SVFs forslag :	Sámi válgalihtu árvalus :
Det avsettes en egen post på kr.100 . 000 som andre samiske festivalarrangører kan søke tilskudd fra .	Várrejuvvo sierra poasta 100.000 kr eará sámi festiválaid lágideddjiid várás , mat sáhttet ohcat doarjaga .
Post 52.4 Organisasjoner ( i 1000 kr . )	Poasta 52.4 Organisašuvnnat ( 1000 kr:iin )
Betegnelse Regnskap 1999 Planlagt 2000 Fordeling 2001 SVFs forslag	2001 SVL árv .
Sámi Dáiddačehpiid Searvi 175 175 190 190	Sámi Dáiddačehpiid Searvi 175 175 190 190
Sámi Girječállid Searvi 150 160 160 160	Sámi Girječállid Searvi 150 160 160 160
Sámi Teahter Searvi 155 160 160 160	Sámi Teáhter Searvi 155 160 160 160
Sámi Fágalaš girječállid ja Jorgaleaddjiid Searvi 120 107 107 100	Sámi Fágalaš girječálliid ja Jorgaleddjiid Searvi 120 107 107 100
DSJ-Doajmmasiebbre Julevsábme 83 95 95 85	DSJ-Doajmmasiebbre Julevsábme 83 95 95 85
Samisk Filmforbund 65 75 75 70	Sámi Filbmafoanda 65 75 75 70
Juoigiid Searvi 50 50 70 60	Juigiid Searvi 50 50 70 60
Foreningen samiske komponister 50 55 50	Foreningen samiske komponister 50 55 50
Sámi Dáiddaráđđi 75 150 160 197	Sámi Dáiddaráđđi 75 150 160 197
Sum 873 1 022 1 072 1 072	Submi 873 1 022 1 072 1 072
Forslag : Endringer framgår av tabellen .	SVL evttohus : Rievdadusat oidnojit tabeallas .
Post 53 Samisk språk	Poasta 53 Sámegiella
Fornorskningspolitikken har i en årrekke med rette vært kritisert for å være et av de største overgrepene mot den samiske befolkningen .	Lea riekta nugo ollu jagiid lea čuožžuhuvvon ahte dáruiduhttinpolitihka lea stuorámus meassan sámi álbmoga guovdu .
Sametinget er av den oppfatning at det nå må innføres målrettede tiltak overfor den samiske befolkningen utenfor de områdene som dag omfattes av samisk språklov .	Sámedikki mielas galggašii dál bidjat ulbmállaš doaibmabijuid dan oassái sámi álbmogis , mat leat olggobealde daid guovlluid mat dál gullet giellanjuolggadusaid hálddašanguvlui .
Omlag 50% av samene kan i dag ikke noen av de samiske språkene .	Sullii 50% sámiin eai máhte ovttage sámegiela .
Disse har heller ikke noen reell mulighet til å lære seg samisk uten store personlige kostnader .	Sis maiddái ii leat makkárge duohta vejolašvuohta oahppat sámegiela stuorát persovnnalaš goluid haga .
Samtidig bevilger myndighetene 16 millioner til kommuner der samisk språk er levende og sterkt .	Dasto juolludit eiseválddit 16 miljon kruvnnu gielddaide gos sámegiella eallá ja lea nanus .
Sametinget vil at følgende tiltak skal gjennomføres :	Sámediggi dáhttu ahte čuovvuvaš doaibmabijut čađahuvvojit :
Kommuner som ønsker å bli innlemmet , helt eller delvis , i den samiske språklovens virkeområde skal få sine søknader positivt behandlet uten unødig hindring .	Daid gielddaid ohcamat , mat háliidit laktojuvvot ollásit dahje muhtun muddui sámegiela hálddašanguvlui meannuduvvojit positiivvalaččat ja vuorddekeahttá dárbbašmeahttumit .
53 ( i 1000 kr . )	Poasta 53 Sámegiella
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 : SVFs forslag	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 : SVL árv .
53.1 Tospråklighetstilsk til komm./fylker 16 650 15 850 -800 14.850	53.1 Guovtteg. vuođa doarjja gielddaide / fylkkaide 16 650 15 850 -800 14 850
53.2 Utdanningsstipend samisk ungdom 850 -850	53.2 Sámi nuoraid oahppostipeanda 850 -850
53.3 Språkprosj . i h. h. t språkplaner og tiltak utenfor forvaltningsområdet 2 956 2 406 -550 3.006	53.3 Giellaprošeavttat giellaplánaid ektui ja doaibma bijut olggobealde hálddašanguovllu 2 956 2 406 -550 3 006
53.4 Språksentre 1 600 1 600 1.600	53.4 Giellaguovddážat 1 600 1 600 1 600
53 Sum 20 456 19 856 -600 19.456	53 Submi 20 456 19 856 -600 19 456
Forslag :	SVL evttohus :
Det faste tilskuddet til kommunene og fylkeskommunene med reduseres med en million og fordeles prosjekter utenfor språklovens virkeområde , post 53.3 .	Bissovaš doarjja gielddaide ja fylkagielddaide unniduvvo miljon kruvnnuin ja dát ruhta juogaduvvo prošeavttaide olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , poasta 53.3 .
Samtidig videreføres ordningen med prosjekttilskudd under post 53.1 .	Dasto jotkojuvvo prošeaktadoarjjaortnegiin poasttas 53.1 .
Totalrammen reduseres med kr. 400 , som overføres til post 56.6 , Stipend samisk ungdom .	Ollislaš rámma unniduvvo 400 ’ kruvnnuin , mii fievrriduvvo postii 56.6 Sámi nuoraid oahppostipeanda .
Post 53.1 Tospråklighetstilskudd ( i 1000 kr . )	Poasta 53.1 guovtteg. doarjja ( 1000 kr:iin )
Betegnelse Regnskap 1999 Planlagt 2000 Fordeling 2001 SVFs forslag	2001 SVL árv .
Nesseby kommune 1 285 1 309 1 609 1 109	Unjárgga gielda 1 285 1 309 1 609 1 109
Tana kommune 2 116 2 190 2 489 1 990	Deanu gielda 2 116 2 190 2 489 1 990
Porsanger kommune 2 314 2 161 2 060 1 961	Porsáŋggu gielda 2 314 2 161 2 060 1 961
Karasjok kommune 2 813 2 802 3 102 2 602	Kárášjoga gielda 2 813 2 802 3 102 2 602
Kautokeino kommune 3 072 3 021 3 321 2 821	Guovdageainnu suohkan 3 072 3 021 3 321 2 821
Kåfjord kommune 1 387 1 504 1 404 1 304	Gáivuona suohkan 1 387 1 504 1 404 1 304
Finnmark fylkeskommune 416 374 1 057 400	Finnmárkku fylkagielda 416 374 1 057 400
Troms fylkeskommune 83 125 808 400	Tromssa fylkagielda 83 125 808 400
Prosjektmidler 3 164 3 164 2263	Prošeaktaruđat 3 164 3 164 2 263
Sum 16 650 16 650 15 850 14850	Submi 16 650 16 650 15 850 14 850
Forslag :	Evttohus :
Kommunene pålegges også å lage strategiplaner for hvilke tiltak man mener er nødvendige i hver enkelt kommune for å styrke bruken av samisk språk .	Gielddat geatnegahttojuvvojit maiddái ráhkadit strategiijaplánaid daid doaibmabijuid várás mat leat dárbbašlaččat ovttaskas gielddain sámegiela geavaheami nanosmahttimii .
Det avsettes kr. 2.263 som prosjektmidler .	Várrejuvvo 2.263 ’ kruvnnu prošeaktaruhtan .
Post 53.4 Språksentre	Poasta 53.4 giellaguovddážat
Forslag :	SVL evttohus :
Tilskuddstyret fastsetter nærmere vilkår for tildelingen .	Doarjjastivrra mearrida lagat njuolggadusaid juogadeapmái .
Sametinget forutsetter at språksentret i Evenes skal være et senter for hele Sør-Troms / Ofoten-området og at sentret i Tysfjord skal være et senter for hele det lulesamiske området .	Sámediggi eaktuda ahte Evenášši giellaguovddáš galgá leat guovddážin olles Mátta-Tromssa / Ofuohta guvlui ja ahte guovddáš Divttasvuonas galgá leat guovddážin olles julevsámi guvlui .
For å skape forutsigbarhet i arbeidet med samisk språk , oppretter Sametinget en ny ordning med direkte grunntilskudd til de samiske språksentrene .	Plánenvejolašvuođaid dihte barggu sámegielain , ásaha Sámediggi ođđa ortnega mas lea njuolggo vuođđodoarjja sámi giellaguovddážiidda .
Grunntilskuddet skal sikre den nødvendige drift .	Vuođđodoarjja galgá sihkkarastit dárbbašlaš doaimma .
Post 55 Andre tilskudd	Poasta 55 Eará doarjja
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 : SVFs forslag 55.1 Tilskudd til samiske hovedorg .	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 : SVL árv- 55.1 Doarjja sámi váldoorganisašuvnnaide 2 600 2 600 1 300
Forslag :	SVL evttohus :
Forutsetningene for organisasjonenes arbeid har endret seg etter opprettelsen av Sametinget .	Organisašuvnnaid bargoeavttut leat rievdan maŋŋá go Sámediggi ásahuvvui .
Sametinget vil endre støtten til samiske organisasjoner slik at de kan forholde seg til endringene allerede fra neste år og slik at de som vil prioritere samepolitisk arbeid kan ha mulighet til dette allerede fra neste valg .	Sámediggi dáhttu rievdadit sámi organisašuvnnaid doarjaga nu ahte dat boahtte jagi rájes juo fertejit heivehit iežaset rievdadusaide , nu ahte dat mat áigot prioriteret sámepolitihkalaš barggu ožžot dasa vejolašvuođa juo boahtte válgga rájes .
Sametinget viderefører tilskuddet til hovedorganisasjonene , post 55.1 med kr. 1 300 000 .	Sámediggi joatká váldoorganisašuvnnaid doarjagiin , poasta 55.1 1 300 000 kruvnnuin .
Post 55.2 styrkes med kr.1.300 . 000.	Poasta 55.2 nanosmahtto 1 300 000 kruvnnuin .
Post 56 Opplæring og læremidler	Poasta 56 Oahpahus ja oahpponeavvut
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 : SVFs forslag	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 : SVL árv .
56.1 Samiske læremidler 10 954 10 954 10 954	56.1 Sámi oahpponeavvut 10 954 10 954 10 954
56.2 Tiltak innen spesialpedagogikk 1 750 1 750 1 750	56.2 Doaibmabijut erenoamáš pedagogihkas 1 750 1 750 1 750
56.3 Spesialpedagogiske læremidler 1 750 1 750 1 750	56.3 Earenoamáš pedogagalaš oahpponeavvut 1 750 1 750 1 750
56.4 Barnehager 7000 7 310 310 7 310	56.4 Mánáidgárddit 7 000 7 310 310 7 310
56.5 Læremidler til barnehager 200 200 200	56.5 Oahpponeavvut mánáidgárddiide 200 200 200
56.6 Utdanningsstipend samisk ungdom 850 850 1 250	56.6 Sámi nuoraid oahppostipeanda 850 850 1 250
Sum 17 954 21 764 3 810 22 164	Submi 17 954 21 764 3 810 22 164
Forslag 7 , representant Willy Ørnebakk , AP .	Eavttuhus 7 , Willy Ørnebakk , BBa sámediggejoavku :
Gjennomføring av omorganiseringen side3 :	Organiserema nuppástuhttin 3. siiddus :
Tillegg nytt kulepunkt i andre avsnitt :	Ođđa čuokkis lasihuvvo nuppi oassái :
å skaffe midler til videreføring / realisering av prosjektene Ájá Sámi guovdáš / Samisk senter i Kåfjord og Várdobáiki samiske senter .	háhkat ruđaid ovddidit / duohtan dahkat Ája Sámi guovddáža ja Várdobáiki Sámi guovddáža .
Post 01 Driftsutgifter politisk nivå side 3 :	Poasta 01 Politihkalaš dási doaibmagolut 3. siiddus :
De to siste setningar i avsnittet endres til :	Guokte maŋemus cealkaga dán oasis rievdaduvvojit :
Det settes av kr. 500.000 som forbeholdes oposisjonen i Sametinget .	Várrejuvvo 500.000,- ruvdno Sámedikki oppošuvdnii .
Disse midlene fordeles etter samme mal som for år 2000 .	Dát ruđat juogaduvvojit seammaládje go jagi 2000:s .
Post 51.2 Duodjiinstitusjoner side 11	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat 11. siiddus :
Duodjeinstituhtta fordeling 2001 reduseres til kr. 1.700.000	Duodjeinstituhta 2001 juolludeapmi unniduvvo 1.700.000,- ruvdnui
Sámiid Duodji fordeling 2001 reduseres til kr. 550.000	Sámiid Duodji 2001 juolludeapmi unniduvvo 550.000,- ruvdnui
Ny post opprettes Driftsstøtte duodjeinstitusjoner kr. 200.000	Ođđa poasta ásahuvvo , Doaibmadoarjja duodjeinstitušuvnnaide 200.000 , .
Tilleggstekst :	Lassiteaksta :
Drift til duodjeinstitusjoner fordeles av tilskuddsstyret på grunnlag av innsendte søknader fra institusjoner som får liten eller ingen støtte som følge av tabell post 51.2 .	Doarjjastivra juolluda Duodjeinstitušuvnnaid doaibmadoarjaga ohcamiid vuođul daidda institušuvnnaide mat ožžot unnán , dahje eai oaččo veahášge doarjaga tabealla poasta 51.2 vuođul .
Post 52.1 Samisk kulturfond side 13	Poasta 52.1 Sámi kulturfoanda 13. siiddus :
Andre tiltak reduseres med kr. 200.000	Eará doaimmat unniduvvojit 200.000,- ruvnnuin
Post 52.5 Festivalstøtte økes med kr. 200.000 , midlene øremerkes barne og ungdomstiltak .	Poasta 52.5 Doarjja festiválaide lasihuvvo 200.000,- ruvnnuin , ruđat várrejuvvojit mánáid- ja nuoraiddoaimmaide
Post 53.1 Tospråklighetstilskudd side 17	Poasta 53.1 Doarjja guovttegielalašvuhtii 17. siiddus :
Tilleggstekst :	Lassiteaksta :
Sametingsrådet må tilstrebe at rammen som Fylkesmannen i Finnmark disponerer av to- språklighetsmidlene i sin helhet overføres Sametinget til fordeling .	Sámedikkeráđđi ferte rahčat ahte guovttegielalašvuođa rámma maid Finnmárkku fylkkamánni hálddaša , ollislaččat sirdojuvvo Sámediggái juogadeapmái .
Disse midler skal ikke samkjøres med de ordinære skjønnsmidlene som kommunene mottar .	Dát ruđat eai galgga seaguhuvvot dábálaš doarjagiiguin maid suohkanat ožžot .
Post 54.1 Museer side 22	Poasta 54.1 Museat 22. siiddus
Nytt tiltak :	Ođđa doaibmabijut :
Saviomuseet i Sør-Varanger tildeles kr. 100.000	Saviomusea Mátta-Várjjagis oažžu 100.000,- ruvnno
Samisk kulturfond andre tiltak post 52.1 reduseres med kr. 100.000	Sámi kulturfoandda eará doaimmat poasta 52.1 unniduvvo 100.000,- ruvnnuin
Post 56 Opplæring og læremidler side 23	Poasta 56 Oahpahus ja oahpponeavvut 23. siiddus
Post 56.4 Barnehager økes med kr. 200.000	Poasta 56.4 Mánáidgárddit lasihuvvo 200.000,- ruvnnuin
Post 01 Driftsutgifter Sametingets administrasjon reduseres med kr. 200.000	Poasta 01 Sámedikki hálddahusa doaibmagolut unniduvvo 200.000,- ruvnnuin
Tilleggstekst :	Lassiteaksta :
Forslag 8 , representant Geir Tommy Pedersen , NSR .	Eavttuhus 8 , Geir Tommy Pedersen NSR sámediggejoavku :
Side 11	11. siidu :
Post 51.2 Duodjiinstitusjoner	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat
Kárášjohka Duodje Gávpi 125’,-	Kárášjoga Duodji Gávpi 125’,-
Manndalen Husflidslag 125’,-	Manndalen Husflidslag 125’,-
Unjargga Samiid Duodje 125’,-	Unjárgga Sámiid Duodji 125’,-
Opplæringskontoret i duodji og formgivingsfag 125’,-	Opplæringskontoret i duodji og formgivingsfag 125’,-
Side 6 - Post 51.1 : Duodji 2380’,-	6. siidu : Poasta 51.1 : Duodji 2 380’,-
Forslag 9 , fellesforslag NSR .	Eavttuhus 9 , oktasaš árvalus NSR .
, ’ s AP .	, BB . , FJ .
, ’ s SVF .	, SVL ja GB
’ s og SP ’ s sametingsgruppe og Fri gruppe :	( Rievdadusat leat gassa bustávaiguin .
( Endringsforslagene i fet skrift . )	Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR . )
Tilleggsforslag til prioriteringen s. 3	, Bargiidbellodaga ( BB . ) , Friija joavkku ( FJ . )
I Sametingets arbeid i 2001 vil det bli prioritert :	Lassi árvalus prioriteremii , goalmmát siiddus : Sámedikki 2001 barggus prioriterejuvvojit :
Å avholde en ungdomskonferanse våren 2001	Nuoraidkonfereanssa doallan giđđat 2001
Å sluttføre arbeidet i Sametingets valgregelutvalg	Sámedikki válganjuolggaduslávdegotti barggu loahpaheapmi
Å styrke tingets arbeid med samiske rettighetsspørsmål	Nannet dikki barggu sámi vuoigatvuođaid ektui
Å skaffe til veie midler til videreføring av prosjektet Østsamisk museum i Neiden	Háhkat ruđaid Njávdáma nuortasámi musea prošeavtta joatkimii
Å styrke og utvikle informasjonstilbudet til Sametingets brukere , herunder en ekstra satsing i forbindelse med sametingsvalget 2001 .	Nannet ja ovddidit diehtojuohkinfálaldaga Sámedikki geavaheddjiide , maiddái 2001 sámediggeválgga sierra bargguid
Sametingsrådet innarbeider utgiftene til disse tiltakene i budsjettet .	Sámediggeráđđi heiveha dáid doaibmabijuid goluid bušeahtas .
Endringsforslag til post 01 Driftsutgifter politisk nivå :	Rievdadus-árvalus postii 01 Politihkalaš dási doaibmagolut :
” Det settes av kr 500 000 til gruppenes arbeid . Disse fordeles av presidenten i samråd med gruppelederne . ”	Cealkka “ 500 000 kruvnnu várrejuvvo joavkkuid barggu várás , maid presideanta ovttasráđiid joavkojođiheddjiiguin juogada .
endres til : ” Det settes av kr 500 000 til å styrke opposisjonens arbeidsvilkår i Sametinget . ”	“ rievdaduvvo leat ná : “ 500 000 kruvnnu várrejuvvo opposišuvnna bargoeavttuid buorideapmái Sámedikkis . ”
Fellesforslag fra NSR .	NSR .
, AP .	, BB .
, FG og SP . :	, FJ ja GP oktasašárvalus :
Post 51.1 Samisk utviklingsfond	Poasta 51.1 Sámi ovddidanfoanda
Den samlede rammen for Samisk utviklingsfond fordeles på følgende sektorer :	Sámi ovddidanfoandda ollislaš rámma juogaduvvo sektuvrraide čuovvuvaččat :
Post 51.1 Samisk utviklingsfond ( i 1000 kr . )	Poasta 51.1 Sámi ovddidanfoanda ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 1999 2000 2001	1999 Plánej . 2000 Juogad .
Fiskeri 3 655 3 128 3 750	Guolástus 3 655 3 128 3 750
Landbruk 3 336 1 495 3 250	Eanadoallu 3 336 1 495 3 250
Duodji 2 086 791 2 380	Duodji 2 086 791 2 380
Næringskombinasjoner 3 966 3 083 4 750	Lotnolasealáhusat 3 966 3 083 4 750
Annet næringsliv 13 082 10 100 4 550	Eará ealáhusat 13 082 10 100 4 550
Sum 26 125 18 597 18 680	Submi 26 125 18 597 18 680
Oversikten over stipulert bruk i Samisk utviklingsfond inkluderer ikke midler som overføres fra Reindrifts- og Jordbruksavtalen .	Dán Sámi ovddidanfoandda geahčastagas eai leat mielde dat ruđat mat fievrriduvvojit Boazodoallo- ja eanadoallošiehtadusa bokte .
Fellesforslag fra NSR .	Vejolaš fievrrideamit bohtet lassin . NSR .
, AP .	, BB .
, FG .	, FJ .
, SVF og SP . :	, SVL ja GP oktasašárvalus :
Jordbruk , Strategi , andre setning endres til :	Eanandoallu , Strategiija , nubbi cealkka rievdaduvvo :
” For å sikre gode utviklingsmuligheter i landbruket i de samiske bosettingsområdene , må den nasjonale landbrukspolitikk omlegges . ”	“ Riikka eanadoallopolitihka galggašii nuppástuhttit jos galgá sihkkarastit buriid ovdánanvejolašvuođaid sámi ássanguovlluid eanadollui . ”
endres til : Det er nødvendig å sette i gang arbeidet med et større verdiskapningsprogram for samisk jordbruk i samfinansiering med andre institusjoner .	Cealkka “ Sámi ealáhusráđđi oaidná dárbbašlažžan ... ” rievdaduvvo leat ná : Lea dárbu álggahit stuorát árvoháhkanprográmma sámi eanadollui eará institušuvnnaiguin ovttas ruhtademiin .
I dette programmet prioriteres følgende tiltak :	Dán prográmmas vuoruhuvvojit čuovvuvaš doaibmabijut :
Utvikle og revitalisere tradisjonelle næringskombinasjoner	Árbevirolaš lotnolasealáhusaid ovddideapmi ja ođasmahttin
Nisje- og kvalitetsprodukter fra samisk jordbruk basert på samisk kultur og tradisjon	Oalge- ja kvalitehtabuktagat sámi eanadoalus vuođđuduvvon sámi kultuvrii ja árbevieruide
Bedret lønnsomhet ved å redusere på kostnadene	Buoret gánnáhahttivuohta , dan bokte ahte vuolidit goluid
Kompetanseutvikling , nettverksbygging og FoU-virksomhet	Gelbbolašvuođa ovddideapmi , fierpmádaga huksen ja FoU-doaibma
Utnyttelse av utmarksressurser	Luondduresurssaiguin ávkkástallan
Sametinget vil arbeide for at det innføres spesialordninger for de samiske områder hva gjelder melkeordninger .	Sámediggi áigu oččodit sierra mielkeearreortnegiid sámi guovlluid várás .
Dette kan blant annet gjøres ved at	Dan sáhttá dahkat earret eará ná :
Solgte kvoter tilbakeføres til samiske områder for å styrke gjenværende bruk og til opprettelse av rekrutteringskvoter	Vuvdojuvvon mielkeearit fievrriduvvojit ruovttoluotta sámi guovlluide nannen dihte báhcán doaluid ja rekrutterenmielkeeriid ásaheapmái
Bruk i samiske områder gis et høyere forholdstall for melkeproduksjon .	Doalut sámi guovlluin ožžot stuorát gorrelogu mielkebuvttadussii
Driftsbygningene i jordbruket må fortsatt prioriteres … ( osv ) .	Doaibmavisttiid eanadoalus ferte ain prioriteret ... ( jna ) .
Fellesforslag fra NSR .	NSR .
, AP .	, BB .
, FG og SP . :	, FJ ja GP oktasašárvalus :
Sametingsrådets forslag til post 51.2 Duodjeinstitusjoner deles i to ulike poster 51.2 Duodjeinstitusjoner og post 51.3 Duodjeorganisasjoner :	Sámediggeráđi árvalus poasttas 51.2 Duodjeinstitušuvnnaide juhkkojuvvo guovtti sierra poastan 51.2 Duodjeinstitušuvnnat ja poasta 52.3 Duodjeorganisašuvnnat :
Post 51.2 Duodjiinstitusjoner	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat
For 2001 foreslås det at den direkte driftsstøtten fordeles til følgende institusjoner :	2001 ektui evttohuvvo ahte njuolggo doaibmadoarjja juogaduvvo čuovvuvaš institušuvnnaide :
Post 51.2 Duodjiinstitusjoner ( i 1000 kr . )	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 1999 2000 2001	1999 Plánej . 2000 Juogad .
Duodjeinstituhtta 1 800 1 800 1 800	Duodjeinstituhtta 1 800 1 800 1 800
Karašjoga Duodje Gávpi 125 63 100	Kárášjoga Duodji Gávpi 125 63 100
Manndalen Husflidslag 125 63 100	Manndalen Husflidslag 125 63 100
Unjargga Samiid Duodje 125 63 100	Unjárgga Sámiid Duodji 125 63 100
Opplæringskontoret i duodji-øst 150 150 150	Opplæringskontoret i duodji-øst 150 150 150
Opplæringskontoret i duodji og formgivingsfag 125 63 100	Opplæringskontoret i duodji og formgivingsfag 125 63 100
Duojáriid Dállu 50 200	Duojáriid Dállu 50 200
Sum 2 500 2 202 2 550	Submi 2 500 2 202 2 550
De deler av de gjeldende retningslinjer for tilskudd til duodji-organisasjoner , som omfatter institusjonene under denne posten oppheves .	Dat oasit gustovaš duodjeorganisašuvnnaid doarjjanjuolggadusain mat gusket institušuvnnaide mat leat dán poasttas sihkkojuvvojit .
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen til den enkelte institusjon .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid ovttaskas institušuvdnii juogadeapmái .
Post 51.3 Duodjeorganisasjoner , tillegg :	Poasta 51.3 Duodjeorganisašuvnnat , lasáhus :
Det settes av kr 980 000 til driftsstøtte til samiske duodjeorganisasjoner .	Várrejuvvo 980 000 kruvnnu doaibmadoarjja sámi duodjeorganisašuvnnaide .
Tilskuddet fordeles av tilskuddsstyret etter gjeldende retningslinjer .	Doarjaga juogada doarjjastivra gustovaš njuolggadusaid mielde .
De institusjoner som har mottatt støtte til drift under post 51.2 kan ikke gis støtte over denne posten .	Daidda institušuvnnaide , mat leat ožžon doarjaga doibmii poasttas 51.2 ii sáhte addit doarjaga dán poasttas .
For postene 51.2 og 51.3 gjelder at den prosjektrelaterte støtten som tidligere er gitt over den någjeldende tilskuddsordning til duodjeorganisasjoner overføres Samisk utviklingsfond .	Poasttaide 52.1 ja 52.2 gusto dat ahte prošeaktadoarjja mii ovdal lea addojuvvon dál gustovaš duodjeorganisašuvnnaid doarjjaortnegis sirdojuvvo Sámi ovddidanfondii .
Fellesforslag fra NSR .	NSR .
, AP .	, BB .
, FG .	, FJ .
, SVF og SP . :	, SVL ja GP oktasašárvalus :
Post 52.3 Kulturhus , mål , tilleggssetning :	Poasta 52.3 Kulturviesut , Mihttomearri , lassicealkka :
Dette innebærer også at de samiske kulturhus må være arenaer for alle samer og samiske grupperinger i den regionen de har sin virksomhet .	Dát mearkkaša maiddái dan ahte sámi kulturviesut galget leat buot sámiid ja sámi joavkkuid várás dan guovllus gos leat .
Fellesforslag fra NSR .	NSR .
, AP .	, BB .
, FG og SP . :	, FJ ja GP oktasašárvalus :
Post 52.5 Festivalstøtte , tillegg til innledningstekst s. 15 :	Poasta 52.5 Festiváladoarjja , lasáhus álgotekstii 15. siiddus :
Grunntilskuddsordningen skal ikke hindre støtte over andre tilskuddsordninger .	Vuođđodoarjjaortnet ii galgga heađuštit oažžumis doarjaga eará doarjjaortnegiin .
Tillegg til teksten under tabellen :	Lasáhus tekstii tabealla vuolde :
Sametinget ber tilskuddsstyret prioritere barne- og ungdomsarrangementer i festivalsammenheng .	Sámediggi bivdá doarjjastivrra prioriteret mánáid- ja nuoraiddoaluid festiválaid oktavuođas .
Post 53.1 Tospråklighetstilskudd , i teksten etter tabellen tilføyes :	Poasta 53.1 Doarjja guovttegielalašvuhtii Tekstii maŋŋá tabealla lasihuvvo čuovvuvaš teaksta :
Tilskuddene inneholder det som tidligere ble gitt som ramme , samt bevilgning til prosjekter .	Doarjagis lea mielde dat rámma mii ovdal lea addojuvvon , ja juolludus prošeavttaide .
Sametingsrådet vil gi nærmere vilkår for tilskuddene , herunder krav til innhold og tidsfrister for obligatoriske språkrapporter .	Sámediggeráđđi bidjá lagat eavttuid doarjagiidda , ja mearrida maiddái makkár gáibádusat leat bákkolaš giellaraporttaid sisdollui ja makkár áigemearit galget leat .
Fellesforslag fra NSR .	NSR .
, AP .	, BB .
, FG .	, FJ .
Tillegg i teksten :	, SVL ja GP oktasašárvalus :
Sametinget viser til Kommunaldepartementets skjønnstilskudd ( kap 571 post 64 ) til kommuner som har store utgifter til knyttet til tospråklig samisk / norsk grunnskole .	Sámediggi čujuha Gieldadepartemeantta árvvoštallandoarjagii ( kap 571 poasta 64 ) daid gielddaide main leat stuorra golut vuođđoskuvllaid guovttegielalašvuođa ( sámi ) / dáru geažil Finnmárkkus .
Sametingsrådet bes arbeide for at disponeringen av disse midlene overføres Sametinget .	Bivdit Sámediggeráđi oččodit dáid ruđaid hálddašeami Sámediggái .
Fellesforslag fra NSR .	NSR .
, SVF .	, SVL .
, FG og SP . :	, FJ ja GP oktasašárvalus :
Post 54.1 Museer :	Poasta 54.1 Museat
Strategier : Nytt prikkpunkt :	Strategiijat : ođđa sáhcučuokkis :
Sametinget vil søke samarbeid med Sør-Varanger kommune med sikte på en framtidig forsvarlig drift av Saviomuseet , jf. Sametingets vedtak i sak 38/00 .	Sámediggi áigu oččodit ovttasbarggu Mátta-Várjjat gielddain dainna áigumušain ahte Saviomuseas boahtteáiggis šaddá dohkálaš doaibma , gč. Sámedikki mearrádusa áššis 38/00 .
Eventuelle budsjettmessige konsekvenser innarbeides ved budsjettreguleringen i mai 2000 .	Vejolaš váikkuhusat bušehttii heivehuvvojit bušeahta reguleremis miessemánus 2000 .
Fellesforslag fra NSR .	NSR .
, AP .	, BB .
, FG .	, FJ .
, SVF og SP . :	, SVL ja GP oktasašárvalus :
Post 56.6 Utdanningsstipend for samisk ungdom :	Poasta 56.6 Sámi nuoraid oahppostipeanda
Økes fra kr 850 000 til 1 million kroner .	Dán stipeandda submi bajiduvvo 850 000 kruvnnus 1 miljon kruvdnui .
Forslag 10 , representant Nils Henrik Måsø , SP ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 10 , áirasis Nils Henrik Måsø , GBa sámediggejoavku :
Post 01 Driftsutgifter administrasjon reduseres med 200.000 kroner .	Poasta 01 Hálddahusa doaibmagolut unniduvvojit 200.000 kruvnnuin .
Post 56.4 Barnehager økes med 200.000 kroner .	Poasta 56.4 Mánáidgárddiid doarjja lasihuvvo 200.000 kruvnnuin .
Forslag 11 , representant Willy Ørnebakk , AP .	Eavttuhus 11 , áirasis Willy Ørnebakk , BBa sámediggejoavku :
Post 54.1 Museer side 22 i rådets innstilling , nytt tiltak :	Poasta 54.1 Museat 22 .
Saviomuseet i Sør-Varanger tildeles kr. 100.000Samisk kulturfond andre tiltak post 52.1 reduseres med kr. 100.000	siiddus Ráđi evttohus , ođđa doaibmabidju:Saviomuseai Mátta-Várjjagis juolluduvvo 100.000 kruvnnoSámi kulturfoanda , eará doaibmabijut poasta 52.1 unniduvvo 100.000 kruvnnuin
Post 56 Opplæring og læremidler side 23 i rådets innstilling :	Poasta 56 Oahpahus ja oahpponeavvut 23 .
Post 51.2 Duodjiinstitusjoner side 3 i fellesforslaget	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat 3 .
Post 51.2 Duodjeinstituhtta reduseres til kr. 1.720.000Post 51.3 Duodjeorganisasjoner reduseres til kr. 900.000Ny post opprettes Driftsstøtte duodjeinstitusjoner kr. 160.000 Tilleggstekst : Drift til duodjeinstitusjoner fordeles av tilskuddsstyret på grunnlag av innsendte søknader fra institusjoner som ikke får støtte som følge av tabell post 51.3 .	siiddus Ovdanbiddjon oktasaševttohusPoasta 51.2 Duodjeinstituhtta unniduvvo 1.720.000 kruvdnuiPoasta 51.3 Duodjeorganisašuvnnat unniduvvo 900.000 kruvdnuiOđđa poasta šaddá Doaibmadoarjja duodjeinstitušuvnnaide 160.000 kruvnnoLassicealkka : Doarjaga duodjeinstitušuvnnaide juohká doarjjastivra ohcamušaid vuođul maid dat institušuvnnat mat eai oaččo doarjaga tabeallapoastta 51.3 mielde , leat sádden .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Forslagene 1 , 2 , 3 , 4 , 7 , 8 trukket	- Eavtthusat 1 , 2 , 3 , 4 , 7 , 8 , gessojuvvojedje ruovttoluotta .
Forslag 6 , 1. del og siste del , trukket	- Eavttuhus 6 , oassi 1 gessojuvvui ruovttoluotta .
Forslag 5 oversendt Sametingsrådet	- Eavttuhus 5 sáddejuvvui Sámediggeráđđái .
Sametingsrådets innstilling , de områdene som omfattes av fellesforslaget , ble trukket	- Sámediggeráđi eavttuhusas gessojuvvojedje dat oasit mat gullet oktasaš evttohussii
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Fellesforslaget , forslag 9 , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 9 , oktasaš eavttuhus mearriduvvui ovttajienalaččat ( 36 ) .
Forslag 10 ble forkastet med 35 stemmer .	Eavttuhus 10 hilgojuvvui 35 jienain .
Forslag 11 , pkt 3 , ble forkastet med 25 stemmer .	Eavttuhus 11 , čuokkis 3 , hilgojuvvui 25 jienain .
Forslag 6 , pkt. 2 , ble forkastet med 25 stemmer .	Eavttuhus 6 , čuokkis 2 , hilgojuovvui 25 jienain .
Forslag 6 , pkt. 4 , ble forkastet med 35 stemmer .	Eavttuhus 6 , čuokkis 4 , hilgojuvvui 35 jienain .
Forslag 6 , pkt. 3 , ble forkastet med 35 stemmer .	Eavttuhus 6 , čuokkis 3 , hilgojuvvui 35 jienain .
Forslag 6 , pkt. 5 , ble forkastet med 35 stemmer .	Eavttuhus 6 , čuokkis 5 , hilgojuvvui 35 jienain .
Forslag 6 , pkt. 6 , ble forkastet med 35 stemmer .	Eavttuhus 6 , čuokkis 6 , hilgojuvvui 35 jienain .
Forslag 6 , pkt. 7 , ble forkastet med 35 stemmer .	Eavttuhus 6 , čuokkis 7 , hilgojuvvui 35 jienain .
Forslag 11 , pkt. 1 , ble forkastet med 25 stemmer .	Eavttuhus 11 , čuokkis 1 , hilgojuvvui 25 jienain .
Forslag 11 , pkt 2. , ble forkastet med 25 stemmer .	Eavttuhus 11 , čuokkis 2 , hilgojuvvui 25 jienain .
Sametingsrådets innstilling , med unntak av vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi eavttuhus mearriduvvon ovttajienalaččat earret mearriduvvon rievdadusaid .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái . IV .
V. Talerliste og replikkordskifte	Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører Per Solli	Sven-Roald Nystø , áššeovddid . Per Solli
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Nils Henrik Måsø Ragnhild L. Nystad	Nils H. Måsø Ragnhild L. Nystad
Willy Ørnebakk Ragnhild L. Nystad	Willy Ørnebakk Ragnhild L. Nystad
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Roger Pedersen Sven-Roald Nystø	Roger Pedersen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Per A. Bæhr Geir Tommy Pedersen	Per A. Bæhr Geir Tommy Pedersen
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Einar Lifjell Per Solli	Einar Lifjell Per Solli
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Ragnhild L. Nystad Nils Henrik Måsø	Ragnhild L. Nystad Nils Henrik Måsø
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Isak M. O. Hætta Egil Olli	Isak M. O. Hætta Egil Olli
Isak M. O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Willy Ørnebakk Sven-Roald Nystø	Willy Ørnebakk Sven-Roald Nystø
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Per Solli	Per Solli
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššeovddid .
Willy Ørnebakk ( til forr. ) orden	Willy Ørnebakk ( Bargoortnegii )
Sven-Roald Nystø ( til forr. ) orden	Sven-Roald Nystø ( Bargoortengii )
Isak M. O. Hætta ( til forr. ) orden	Isak M. O. Hætta ( Bargoortnegii )
Willy Ørnebakk ( til forslaget )	Willy Ørnebakk ( Eavttuhussii )
Geir Tommy Pedersen ( til forslaget )	Geir Tommy Pedersen ( Eavttuhussii )
Roger Pedersen ( til forslaget )	Roger Pedersen ( Eavttuhussii )
Nils Henrik Måsø ( til forslaget )	Nils Henrik Måsø ( Eavttuhusssii )
Isak M. O. Hætta ( til forslaget )	Isak M. O. Hætta ( Eavttuhussii )
Sven-Roald Nystø ( til forslaget )	Sven-Roald Nystø ( Eavttuhussii )
Roger Pedersen ( til forr. ) orden	Roger Pedersen ( Bargoortnet )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget viser til Regjeringens forslag til statsbudsjett for 2001 .	Sámediggi čujuha Ráđđehusa 2001 stáhtabušeahtta árvalussii .
Den samlede bevilgning for år 2001 er :	Ollislaš juolludus jahkái 2001 lea :
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
206.50 Sametinget 23 525 27 954 4 429	206.50 Sámediggi 23 525 27 954 4 429
326.78 Samisk spesialbibliotek 3 520 3 626 106	326.78 Sámi sierrabibliotehka 3 520 3 626 106
540.50 Sametinget 101 234 106 900 5 666	540.50 Sámediggi 101 234 106 900 5 666
856.50 Tilskudd til samiske barnehager 8 110 8 110	856.50 Doarjja sámi mánáidgárddiide 8 110 8 110
1429.72.7 Samiske kulturminner 1 000 1 000	1429.72.7 Sámi kulturmuittut 1 000 1 000
Sum 129 279 147 590 18 311	Submi 129 279 147 590 18 311
Den samlede rammen består av midler som direkte overføres Sametinget .	Ollislaš rámmas leat fievrrideamit njuolga Sámediggái .
Sametinget disponerer i tillegg en del midler som år for år overføres virksomheten fra øvrige finansieringskilder .	Sámediggi disponere dasa lassin muhtun ruđaid mat jagis jahkái fievrriduvvojit eará ruhtadangálduin .
Disse er uforutsigbar m.h.t. årlig størrelse , og er gjenstand for særskilt rapportering .	Dáid ruđaid mearri molsašuddá jahkásaččat , ja daid ferte sierra raporteret .
Dette er for eksempel bidraget fra avtalepartene i reindriftsforhandlingene til Samisk utviklingsfond .	Ovdamearkan lea ruhta mii boahtá boazodoallošiehtadusaid bokte Sámi ovddidanfondii .
Tilsvarende gjelder midler som ytes til prosjekter og annet .	Seammá guoská maiddái daid ruđaide mat addojuvvojit prošeavttaide ja eará doaibmabijuide .
Felles for disse er at de ikke inngår i en fast overføring til Sametingets budsjett .	Oktasaš daidda lea dat ahte dat eai leat Sámedikki bušeahta bissovaš fievrrideamit .
Sametingets mål	Sámedikki mihttomearri
I Sametingsplanen er det satt opp en rekke mål for Sametingets virksomhet .	Sámediggeplánas leat biddjojuvvon ollu mihttomearit Sámedikki doibmii .
Disse er i det følgende omtalt med mål , strategier og tiltak for de virkemidler Sametinget har .	Dat leat čuovvuvaččas namuhuvvon mihttomeriiguin , strategiijaiguin ja doaibmabijuiguin daid váikkuhangaskaomiid ektui mat leat Sámedikkis .
Sametingets hovedmål er :	Sámedikki váldomihttomearrin lea :
« Kulturell kontinuitet med grunnlag i samenes status og rettigheter som folk og urfolk »	« Kultuvrralaš oktilašvuohta mas lea vuođđun sápmelaččaid árvu ja vuoigatvuođat álbmogin ja eamiálbmogin »
Med dette som utgangspunkt har Sametinget vedtatt 3 hovedinnsatsområder for inneværende periode som er lagt til grunn for fordelingen av Sametingets budsjett .	Dainna vuolggasajiin lea Sámediggi mearridan 3 váldoáŋgiruššansuorggi dán plánaáigodahkii , mii lea biddjojuvvon vuođđun juogademiide Sámedikki bušeahtas .
Disse er :	Dat leat :
samiske rettigheter	sámi vuoigatvuođat
samisk språk og utdanning	sámi giella ja oahpahus
samisk kultur og samiske næringer	sámi kultuvra ja sámi ealáhusat
Integrering av likestilling	Dásseárvvu integreren :
Sametinget har slått fast at miljø- og kvinneperspektivet er sentrale i utformingen av fremtidig politikk .	Sámediggi lea mearridan ahte biras- ja nissonperspektiiva leat guovdilasat boahtteáiggi politihka hápmemis .
Det er viktig at likestilling blir en integrert del av helhetsperspektivet for Same-tinget , og at det ikke skapes en ny sektor .	Lea deaŧalaš ahte dásseárvu lea Sámedikki ollislaš perspektiivva oassi , ja ahte das ii ráhkaduvvo ođđa sektuvra .
Det legges vekt på å avdekke kjønnsmessige ulikheter for synliggjøre behov , bedre tiltak , vurdere konsekvenser og på lang sikt integrere eller kompensere forskjeller mellom kjønnene .	Lea deaŧalaš oažžut albmosii erohusaid sohkabeliid gaskka oainnusin dahkan dihte dárbbuid , buoret doaibmabijuid , árvvoštallat váikkuhusaid ja guhkkit áigge badjel integreret dahje njulget sohkabeliid gaskasaš erohusaid .
Derfor er det viktig at likestillingsperspektivet trekkes inn på lik linje med andre indikatorer , målsetninger , strategier og tiltak .	Danne lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva váldojuvvo mielde seamma dásis go eará indikáhtorat , mihttomearit , strategiijat ja doaibmabijut .
Integrering innebærer at det på alle nivå og i alle deler av arbeidsfelt tenkes gjennom og tas hensyn til at kvinner og menn kan ha ulike erfaringer , ressurser og behov .	Integreren mearkkaša ahte buot dásiin ja buot bargosurggiin jurddašuvvo vuđolaččat ja váldojuvvo vuhtii ahte nissonolbmuin ja almmáiolbmuin sáhttet leat sierralágan vásihusat , resurssat ja dárbbut .
Sametinget ønsker for dette budsjettet å sikre likestillingsperspektivet ved å :	Sámediggi dáhttu dán bušeahtas sihkkarastit dásseárvoperspektiivva čuovvuvaččat :
Gjennomføre konsekvensanalyser av budsjettene for å avdekke skjevheter i fordelingen av de økonomiske ressurser mellom menn og kvinner .	Bušeahtain dahkat váikkuhusanalysaid oažžun dihte albmosii leat go ekonomalaš resurssaid juogadeamis nissoniid ja albmáid gaskka erohusat .
Deretter må det vurderes tiltak for å rette opp skjevheter .	Dasto ferte árvvoštallat doaibmabijuid maiguin njulget dáid erohusaid .
Tenke igjennom hvordan de ulike sektorområdene kan integrere og utvikle likestillingsarbeidet på sitt ansvarsområde .	Jurddašit vuđolaččat movt sierra sektuvrrat sáhttet integreret ja ovddidit dásseárvobarggu iežaset barggus .
Det må her legges vekt på å avdekke om det skyldes retningslinjer eller praksis .	Dás ferte leat deaŧalaš gávnnahit dan ahte boahtá go dát njuolggadusain vai geavahusas .
Synliggjøre og trekke inn kjønn som en av flere faktorer	Oainnusin dahkat ja fátmmastit sohkabeliid ollu beliid oassin
Sametinget vil for 2001 fordele rammen på følgende poster :	Sámediggi áigu jahkái 2001 juogadit rámma čuovvuvaš poasttaide :
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
01 Driftsutgifter Sametingets politiske ledelse 7 875 8 548 673	01 Sámedikki pol. jođih . doaibmagolut 7 875 8 548 673
01 Driftsutgifter Sametingets administrasjon 38 264 45 935 7 671	01 Sámedikki hálddahusa doaibmagolut 38 264 45 935 7 671
21 Spesielle driftsutgifter 2 000 1 800 -200	21 Erenoamáš doaibmagolut 2 000 1 800 -200
45 Større utstyrsansk . 5 000 -5 000	45 Stuorát dávviroastimat 5 000 -5 000
51 Næringsutvikling 22 197 22 210 13	51 Ealáhusovddideapmi 22 197 22 210 13
52 Kultur 17 001 17 245 244	52 Kultuvra 17 001 17 245 244
53 Samisk språk 20 456 19 856 -600	53 Sámegiella 20 456 19 856 -600
54 Miljø- og Kulturvern 1 000 1 970 970	54 Biras- ja kulturgáhtten 1 000 1 970 970
55 Tilskudd til andre samiske formål 4 547 5 762 1 215	55 Doarjja eará sámi ulbmiliidda 4 547 5 762 1 215
56 Læremidler 18 154 22 964 4 810	56 Oahpponeavvut 18 154 22 964 4 810
57 Internasjonalt samarbeid 1 300 1 300	57 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu 1 300 1 300
Sum 136 494 147 590 11 096	Submi 136 494 147 590 11 096
Gjennomføring av omorganiseringen	Organiserema nuppástuhttin :
Sametinget har vedtatt å legge ned tingets underliggende råd fra 01.01.2001 .	Sámediggi lea mearridan ahte dikki vuollásaš ráđiid heaittihuvvojit 01.01.2001 rájes .
Under behandlingen av saken ble spørsmålet om regionalisering av Sametingets virksomhet drøftet .	Ášši meannudeami oktavuođas guorahallojuvvui Sámedikki doaimma juohkin guovlluid mielde .
Sametinget ber Sametingsrådet arbeide videre med saken og legge den fram for Sametinget våren 2001 .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi bargat viidáseappot áššiin ja ovddidit dan Sámediggái giđđat 2001 .
Sametingets tilskuddsstyre er Sametingets forvaltningsorgan for de fond og tilskuddsmidler Sametinget overfører tilskuddsstyret å fordele .	Sámedikki doarjjastivra lea Sámedikki hálddašanorgána daid foanddaid ja doarjjaruđaid várás masa Sámediggi addá válddi juogadit ruđaid .
Sametinget ber Sametingsrådet arbeide videre med spørsmålet om de samiske kunstnernes innflytelse på forvaltningen av Sametingets tilskuddsmidler til kunst- og kulturaktiviteter .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi viidáseappot bargat sámi dáiddáriid váikkuhanfámu ektui Sámedikki daidda- ja kulturdoarjjaruđaid hálddašeapmái .
I Sametingets arbeid i 2001 vil det bli prioritert :	Sámedikki 2001 barggus prioriterejuvvojit :
Å avholde en ungdomskonferanse våren 2001	Nuoraidkonfereanssa doallan giđđat 2001
Å sluttføre arbeidet i Sametingets valgregelutvalg	Sámedikki válganjuolggaduslávdegotti barggu loahpaheapmi
Å styrke tingets arbeid med samiske rettighetsspørsmål	Nannet dikki barggu sámi vuoigatvuođaid ektui
Å skaffe til veie midler til videreføring av prosjektet Østsamisk museum i Neiden	Háhkat ruđaid Njávdáma nuortasámi musea prošeavtta joatkimii
Å styrke og utvikle informasjonstilbudet til Sametingets brukere , herunder en ekstra satsing i forbindelse med sametingsvalget 2001	Nannet ja ovddidit diehtojuohkinfálaldaga Sámedikki geavaheddjiide , maiddái 2001 sámediggeválgga sierra bargguid
Sametingsrådet innarbeider utgiftene til disse tiltakene i budsjettet .	Sámediggeráđđi heiveha dáid doaibmabijuid goluid bušeahtas .
Post 01 Driftsutgifter politisk nivå	Poasta 01 Politihkalaš dási doaibmagolut
Denne posten dekker driftsutgifter til Sametingets plenum , møtelederskapet , Sametingsrådet , kontrollkomiteen , gruppene og arbeidet i Samisk parlamentarisk råd .	Dán poasttas lea ruhta Sámedikki dievasčoahkkima , čoahkkinjođihangotti , Sámediggeráđi , dárkkistanlávdegotti , joavkkuid ja parlamentáralaš ráđi goluid várás .
For 2001 foreslås denne posten øket med kr. 673 000,- i forhold til bevilgningen i 2000 .	Evttohuvvo ahte dán postii lasihuvvo jahkái 2001 673.000 kruvnnu jagi 2000 juolludusa ektui .
Midlene skal nyttes til å øke driftsutgifter for forannevnte organer og til å styrke arbeidet i Sametingsrådet med en politisk rådgiver .	Ruđat galget geavahuvvot ovdelis namuhuvvon orgánaid doaibmagoluide ja Sámediggeráđi barggu nanosmahttimii politihkalaš ráđđeaddiin .
Det settes av kr 500 000,- til å styrke opposisjonens arbeidsvilkår i Sametinget .	500 000 kruvnnu várrejuvvo opposišuvnna bargoeavttuid buorideapmái Sámedikkis .
Post 01 Driftsutgifter Sametingets administrasjon	Poasta 01 Sámedikki hálddahusa doaibmagolut
I tråd med Sametingets vedtak om å endre organiseringen av forvaltningsapparatet , vil det fra 01.01.2001 bli etablert egne fagavdelinger innenfor Sametingets administrasjon .	Sámedikki mearrádusa ektui ahte rievdadit hálddašanapparáhta organiserema , ásahuvvojit 01.01.2001 rájes sierra fágaossodagat Sámedikki hálddahusas .
En konsekvens av dette er at alle avdelinger sidestilles og underlegges direkte under Sametingets direktør .	Dán vuođul šaddet buot ossodagat dássálaga ja šaddet njuolga Sámedikki direktevra vuollásažžan .
Det settes av kr. 45 935 000 til drift av Sametingets administrasjon for 2001 .	Sámedikki hálddahusa doibmii jahkái 2001 várrejuvvo 45 935 000 kruvnnu .
Dette er en økning på kr. 7 671 000 fra 2000 .	Dát lea dalle 7 671 000 kruvnnu eanet go jagi 2000 .
I 2000 vedtok Sametinget å øke antallet stillinger ved Sametingets hovedadministrasjon med 8 stillinger .	Jagi 2000 mearridii Sámediggi ahte lasihit Sámedikki váldohálddahussii virggiid , 8 virggi .
Det ble da kalkulert med en halvårsvirkning for disse i budsjettet for 2000 .	Dalle rehkenastojuvvui ahte dasa lea jahkebeale váikkuhus 2000:s .
Mye av foranstående økning vil gå til å dekke lønn og driftsutgifter for disse stillingene .	Ollu ovddabealde namuhuvvon lasáhusas manná dáid virggiid bálkkáide ja doaibmagoluide .
Dette følges opp med 5 nye stillinger til Sametingets administrasjon , jf. omorganiseringen .	Dát čuovvuluvvo 5 virggiin Sámedikki hálddahussii , gč. organiserema rievdadahttima .
Fagavdelingene styrket med i alt 7,5 stillinger .	Fágaossodagat nanosmahttojuvvojit buohkanassii 7,5 virggiin .
2,5 stillinger forutsetter finansiert fra KUF og BFD . I tillegg er det tilsatt 2 renholdere i 2/3 dels stilling .	Eaktuduvvo ahte Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta ja Bearaš- ja mánáiddepartemeanta ruhtadeaba 2 ½ virggi .
Sametingets administrasjon vil da bestå av 89,8 faste stillinger .	Dan maŋŋá livčče Sámedikki hálddahusas 89,8 bissovaš virggi .
Sametinget tar sikte på å etablere et stedlig kontor i Oslo i løpet av 2001 .	Sámediggi áigu 2001:s ásahit báikkálaš kantuvrra Osloi .
Sametingsrådet bes om å innarbeide de økonomiske konsekvensene i budsjettet .	Bivdit Sámediggeráđi heivehit ekonomalaš váikkuhusaid bušeahtas .
Sametingets administrasjon er under omorganisering .	Sámedikki hálddahusa organiseren lea nuppástuhttojuvvomin .
Dette medfører utfordringer i forhold til utviklingen av en framtidig felles personalpolitikk som fremmer utvikling , motivasjon og effektivitet blant alle Sametingets ansatte .	Dát buktá hástalusaid oktasaš bargiidpolitihka ovddideami ektui boahtteáiggis man bokte Sámedikki bargit besset ovdánit , movttáskahttojuvvojit ja šaddet beaktilin .
Sametinget ber Sametingsrådet sørge for at arbeidet med personalpolitiske spørsmål blir gitt prioritet i administrasjonen .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi fuolahit das ahte bargiidpolitihkalaš áššit šaddet vuoruhuvvot hálddahusas .
Dette bør munne ut i en personalplan , der den blant annet fokuseres på leder- , kompetanse- og organisasjonsutvikling , lønns- og rekrutteringspolitikk , permisjonsspørsmål samt arbeidsmiljø og øvrige velferds-spørsmål .	Danne berre ráhkaduvvot bargiidplána , mas deattuhuvvo earret eará jođiheaddji- , gelbbolašvuođa- ja organisašuvdnaovddideapmi , bálká- ja rekrutterenpolitihkka , virgelohpeáššit , bargobiras ja eará čálgoáššit .
De ansattes muligheter til å lære seg samisk skal prioriteres .	Bargiid vejolašvuohta oahppat sámegiela galgá vuoruhuvvot bajás .
I 2001 vil kapasiteten på følgende fagområder prioriteres :	Jagi 2001 prioriterejuvvo fágasurggiid kapasitehta čuovvuvaččat :
Samisk språk	Sámegiella
Fra 1996 er det også kommet i gang språktiltak som har som mål å revitalisere språket utenfor forvaltningsområdet for Samelovens språk-regler .	Sámediggi lea vuoruhan giellabarggu , ja 1996 rájes leat boahtán johtui gielladoaibmabijut maid áigumuššan lea ealáskuhttit giela Sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Det er igangsatt prosjekter både i sørsamisk og lulesamisk områder , i Ofoten- og Sør-Troms språkområde og på Senja , jf. omtalen under post 53.3 Tilskudd til språkprosjekter .	Sihke mátta- ja julevsámi guovlluin leat álggahuvvon prošeavttat , ja Ofuohta ja Mátta-Tromssa giellaguovllus ja Sáččas gč. čilgehusa poasttas 53.3 Doarjja sierra prošeavttaide
Derfor opprettes 1 sørsamisk fagstilling og 1 lulesamisk fagstilling til språkavdelingen , som henholdsvis legges til Sametingets kontor i Snåsa og Tysfjord .	Danne ásahuvvo 1 fágavirgi máttasámegielas ja 1 fágavirgi julevsámegielas giellaossodahkii , mat biddjoba Sámedikki kantuvrraide Snoasas ja Divttasvuonas .
Samisk språknemd	SÁMI GIELLALÁVDEGODDI
Samisk språkråd må i hht. forskrifter til Samelovens språkregler delta i nordisk samisk språk-organ , og fremme samiskspråklig nordisk samarbeid .	Sámi giellaráđđi ferte Sámelága giellanjuolggadusaid mielde searvat davviriikkalaš sámi giellaorgánii , ja ovddidit davviriikkalaččat sámegiela ovttasbarggu .
Samisk språknemd er etablert som sametingenes felles språkorgan , og skal fremme tiltak som kommer alle språkgruppene tilgode .	Sámi giellalávdegoddi lea ásahuvvon sámedikkiid oktasaš orgánan , ja galgá ovddidit doaibmabijuid mat leat ávkin buot giellajoavkkuide .
Det er tilsatt en kontorsjef som har begynt i stillingen juli 2000 .	Virgái lea biddjon kanturhoavda gii álggii bargui suoidnemánus 2000 .
Språknemda skal i framtiden knyttes til Samisk parlamentarisk råd .	Giellalávdegoddi galgá maŋŋá biddjot Sámi parlamentáralaš ráđi oktavuhtii .
Sametinget har tidligere beregnet behovet til kr. 800 000 for år 2001 til språknemda .	Sámedigi lea ovdal rehkenastán ahte dárbu lea 800 000 kruvnnu jahkái 2001 giellalávdegotti várás .
Da arbeidet innen språknemnda fremdeles ikke er kommet ordentlig i gang , foreslås tilskuddet for 2000 på kr. 450 000 videreført i 2001 .	Go bargu giellalávdegottis ii leat albmaláhkái boahtán johtui de evttohit jahkái 2001 450 000 kruvnnu juolludussan nugo dat leai 2000:s .
Dersom behovet for å øke bidraget fra Sametinget i Norge i 2001 skulle oppstå , vil dette bli innarbeidet ved budsjettrevisjonen i mai 2001 .	Jos dattetge lea dárbu bajidit submi Sámedikki beales Norgga bealde , de dat dahkko bušeahtta revideremis miessemánus 2001 .
Opplæring	Oahpahus
Sametinget vil øke sin innsats særlig innenfor området spesialpedagogikk og arbeid innen barnehagesektoren .	Sámediggi áigu nannet áŋgiruššamiiddisis erenoamážit erenoamášpedagogihkas , ja mánáidgárdesuorggis .
I den sammenheng vil det opprettes nye stillinger som :	Dan oktavuođas ásahuvvojit čuovvuvaš virggit :
spesialpedagogisk stilling ved opplæringsavdelingen , jfr. prt 3 .	erenoamášpedagogalaš virgi oahpahusossodagas , gč. prt 3 .
1 ½ stillinger i forbindelse med forvaltning av det særskilte tilskuddet til samiske barnehager	1 ½ virggi sierra mánáidgárddiid doarjaga hálddašeapmái
Begge stillingene opprettes som følge av at Sametinget har fått økt sitt ansvarsområde .	Goappašat virggit ásahuvvojit dan geažil go Sámediggái lea biddjojuvvon stuorát ovddasvástádus .
Stortinget har satt av midler til stilling som spesialpedagog i forbindelse med behandling av St.meld 23 ( 1998-99 ) .	Stuorradiggi lea várren ruđaid erenoamáš pedagoga virgái , go meannudii Stuorradiggedieđáhusa nr 23 ( 1998-99 ) .
Miljø- og kulturvern	Biras- ja kulturgáhtten
Sametinget har et betydelig ansvar innenfor kulturminneforvaltningen .	Sámedikkis lea viehka stuorra ovddasvástádus kulturmuittuid suodjaleamis .
1 saksbehandlerstilling - samisk kulturminnefaglig kompetanse	1 áššemeannudeaddji virgi – sámi kulturmuitofágalaš gelbbolašvuođain
I tillegg må kontoret forholde seg til 4 forskjellige fylker og svært mange kommuner .	Dasa lassin ferte kantuvra bargat njealji sierra fylkka ektui ja hirbmat ollu gielddaid ektui .
Kontoret er allerede i dag svært presset .	Kantuvrras lea juo dál menddo ollu bargu .
Saksbehandlerkapasiteten styrkes med en ny saksbehandlerstilling .	Áššemeannudankapasitehta nannejuvvon ovttain ođđa áššemeannudeaddji virggiin .
1 saksbehandlerstilling - bygningskyndig kompetanse	1 áššemeannudeaddji virgi – huksenfágalaš gelbbolašvuođain
Samiske bygninger eldre enn 100 år er underlagt automatisk fredning , jf. kulturminnelovens §§ 3-4 .	Sámi visttit mat leat boarráset go 100 jagi leat automáhtalaččat ráfáidahtton , gč. kulturmuitolága §§ 3-4 .
I forvaltningen generelt hersker det usikkerhet omkring hvordan denne bestemmelsen skal håndheves og hvilke bygninger som skal regnes som samiske .	Hálddašeamis oppalaččat lea eahpesihkkarvuohta movt dáinna mearrádusain galgá láhttet ja makkár visttiid galgá gohčodit sámi vistin .
Sametinget har det formelle forvaltningsansvaret også for samiske bygninger , men har pr. i dag ikke bygnings-kyndig kompetanse .	Sámedikkis lea formalalaš ovddasvástádus maiddái sámi visttiide , muhto otnaš nammii ii leat das huksenfágalaš gelbbolašvuohta .
Det praktiske ansvaret er derfor til en viss grad en del av fylkes-kommunens arbeidsområde .	Praktihkalaš ovddasvástádus gullá danne muhtun muddui fylkagildii .
Den uklare forvaltnings- og ansvarssituasjonen har ført til en uheldig nedprioritering av det samiske bygningsvernet .	Dán eahpečielga hálddašan- ja ovddasvástádus dili geažil lea sámi vistegáhtten eahpeoiddolaččat vuoruhuvvon bodnái .
Det opprettes 1- en saksbehandlerstilling for det samiske bygningsvernet i miljø- og kulturvernavdelinga .	Ásahuvvo áššemeannudeaddji virgi sámi vistegáhttema várás biras- ja kulturgáhttenossodahkii .
Kultur og næring	Kultuvra ja ealáhus
Fra 01.01.2001 vil kultur- og næringsspørsmål organiseres i samme avdeling .	01.01.2001 rájes organiserejuvvojit kultur- ja ealáhusáššit ovtta ossodahkii .
Dette er i tråd med Sametingets ønske om en sterkere samordning av virkemiddelbruken .	Dát dávista Sámedikki sávaldahkii ahte nannoseabbot ovttastahttit váikkuhangaskaomiid geavaheami .
Det vil i den sammenheng bli opprettet 1 ny stilling som avdelingsdirektør for denne avdelingen .	Dán oktavuođas ásahuvvo dán ossodahkii 1 ođđa ossodatdirektøra virgi .
I tillegg vil avdelingen styrkes ved omdisponering av 1 saksbehandlerstilling knyttet til nærings-politiske oppgaver .	Dasa lassin nanosmahttojuvvo ossodat dainna lágiin ahte 1 áššemeannudeaddji virgi ealáhuspolitihkalaš áššiid oktavuođas geavahuvvo earáláhkái .
Avdelingen skal forberede saker for tilskuddsstyret , arbeide med interne saker ( jf. post 57 Internasjonalt samarbeid ) , og fungere som politisk sekretariat for Sametingsrådet i kultur- og næringsspørsmål .	Dát ossodat galgá ráhkkanahttit áššiid doarjjastivrii , bargat siskkáldas áššiiguin ( gč. poastta 57 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu ) , ja doaibmat Sámediggeráđi politihkalaš čállingoddin kultur- ja ealáhusáššiin .
Post 21 Spesielle driftsutgifter	Poasta 21 Erenoamáš doaibmagolut
Posten nyttes til dekning av Sametingets egne utgifter knyttet til utvikling av læremidler der behovet er stort .	Poasta geavahuvvo Sámedikki iežas goluide oahpponeavvuid ovddideami oktavuođas gokko lea stuorra dárbu .
Posten finansierer i tillegg :	Dasa lassin geavahuvvo poasttas ruhta :
Kvalitetsikring av læremidler	Oahpponeavvuid kvalitehta sihkkarastimii
Vurdering og evaluering av læremidler	Oahpponeavvuid árvvoštallamii ja evalueremii
Utrede opplæringstilbudet for samiske elever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk etter samelovens språkregler	Sámi ohppiid oahpahusfálaldaga čielggadeapmái olggobealde sámelága giellanjuolggadusaid sámegiela hálddašanguovllu .
Post 51 Næringsutvikling	Poasta 51 Ealáhusovddideapmi
51 ( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
51.1 Samisk utviklingsfond 18 597 18 680 83	51.1 Sámi ovddidanfoanda 18 597 18 680 83
51.2 Duodjiinstitusjoner 3 600 2 550 -1 050	51.2 Doarjja sámi duodjái 3 600 2 550 -1 050
51.3 Duodjiorganisasjoner 980	51.3 Doarjja duodjeorganisašuvnnaide 980
Næringsutvikling 22 197 22 210 13	Ealáhusovddideapmi 22 197 22 210 13
I Sametingsplanen er sammenhengen mellom næring og kultur sterkt vektlagt .	Sámediggeplánas lea ealáhusa ja kultuvrra gaskasaš oktavuohta garrasit deattuhuvvon .
Det gjelder derfor å styrke og ivareta den næringsvirksomheten som utgjør det materielle grunnlaget for samisk kultur og identitet .	Danne ferte ovddidit ja gozihit dan ealáhusdoaimma mii lea vuođđun sámi kultuvrra ja identitehta ávnnaslaš vuđđui .
Lokalt næringsliv , som i store trekk danner det materielle grunnlaget for samisk kultur , er viktig å styrke og videreutvikle gjennom aktiv bruk av virkemidler .	Báikkálaš ealáhusaid , mat leat nana vuođđun sámi kultuvrra ávnnaslaš vuđđui , lea deaŧalaš nannet ja ovddidit váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte .
Bruken av virkemidler innenfor en helhetlig næringspolitikk skal både gi muligheter for næringskombinasjoner , småskaladrift og eneyrketilpasninger .	Váikkuhangaskaomiid geavaheapmi ollislaš ealáhuspoltitihkas galgá addit vejolašvuođaid sihke lotnolasealáhusaide , smávvadoaluide ja oktoámmátheivehallamiidda .
Primærnæringene danner basis og ankerfeste for mange samiske lokalsamfunn .	Vuođđoealáhusat leat vuođđun ja fággin ollu sámi báikegottiide .
Mange personers yrkesvalg , er sterkt knyttet til ønsket om lokal tilknytning til bosted .	Ollugat bidjet stuorra deattu ámmáha válljema oktavuođas gullevašvuođa ássansadjái .
Folks orientering mot det lokale bygdearbeidsmarkedet må derfor danne et viktig premiss i både plan- og virkemiddelsammenheng .	Olbmuid sávaldat beassat bargat gilibargomárkanis ferte danne leat deaŧalaš eaktun sihke plánaid ja váikkuhangaskaomiid oktavuođas .
Livsgrunnlaget for mange samiske bygdesamfunn er primærnæringer som fiske , landbruk , reindrift , høsting av utmarksressurser samt til privat tjenesteyting og offentlig service .	Ollu sámi báikegottiid birgenvuođđun lassin priváhta ja almmolaš bálvalusaide leat vuođđoealáhusat nugo guolástus , eanadoallu , boazodoallu , meahcceresurssaiguin ávkkástallan .
Samiske bygdesamfunn med slik næringstilpasning danner basis for sammenhengende nettverk av sosiale og kulturelle relasjoner .	Danne lea deaŧalaš láhčit váikkuhangaskaomiid geavaheami nu ahte daiguin sáhttá sihke dustet ja doarjut dan ealáhusstruktuvrra mii juo gávdno sámi báikegottiin .
Generelle endringsprosesser i næringslivet med sterkere grad av videreforedling og produktutvikling gjør det nødvendig å prioritere kompetanseheving og nyskaping som sterkere satsingsområder .	Oppalaš rievdanproseassat ealáhusain , ahte lea eanet dárbu náláštuhttit ja ovddidit gálvvuid dahká dárbbašlažžan prioriteret gelbbolašvuođa bajideami ja ođđaháhkamiid gievrrat áŋgiruššansuorgin .
Sametinget vil i sin virkemiddelbruk søke å inngå samarbeid med relevante lokale og regionale finansieringsaktører for å få til en sterkere og bredere samordning mot felles mål og tiltak for regional næringsutvikling .	Sámedikkis lea áigumuš váikkuhangaskaomiidis geavaheami bokte searvat ovttasbargui relevánta báikkálaš ja guovlulaš ruhtagáldooasálaččaiguin vai nannoseabbot ja govdadeabbot sáhttá rahčat oktasaš mihttomeriid ja doaibmabijuid ektui guovlulaš ealáhusovddideami oktavuođas .
Likevel er det viktig å arbeide for å bli en selvstendig virkemiddelaktør med klar profil for en nærmere definert samisk næringsutvikling .	Dattetge lea deaŧalaš bargat dan ala ahte šaddat iešheanaleabbo váikkuhangaskaoapmeoasálažžan lagabui definerejuvvon čielga profiillain sámi ealáhusovddideami ektui .
Det overordnede målet er :	Bajimuš mihttomearri lea :
Sterke og levende samfunn med stabil bosetting og allsidig nærings- og samfunnsliv	Nana ja ealli sámi servodagat main lea bissovaš ássan ja máŋggabealálaš ealáhusat ja servodateallin .
Post 51.1 Samisk utviklingsfond	Poasta 51.1 Sámi ovddidanfoanda
Den samlede rammen for Samisk utviklingsfond fordeles på følgende sektorer :	Sámi ovddidanfoandda ollislaš rámma juogaduvvo sektuvrraide čuovvuvaččat :
Post 51.1 Samisk utviklingsfond ( i 1000 kr . )	Poasta 51.1 Sámi ovddidanfoanda ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 1999 2000 2001	1999 Plánej . 2000 Juogad .
Fiskeri 3 655 3 128 3 750	Guolástus 3 655 3 128 3 750
Landbruk 3 336 1 495 3 250	Eanadoallu 3 336 1 495 3 250
Duodji 2 086 791 2 380	Duodji 2 086 791 2 380
Næringskombinasjoner 3 966 3 083 4 750	Lotnolasealáhusat 3 966 3 083 4 750
Annet næringsliv 13 082 10 100 4 550	Eará ealáhusat 13 082 10 100 4 550
Sum 26 125 18 597 18 680	Submi 26 125 18 597 18 680
Oversikten over stipulert bruk i Samisk utviklingsfond inkluderer ikke midler som overføres fra Reindrifts- og Jordbruksavtalen .	Geahčastagas mii lea rehkenastojuvvon Sámi ovddidanfoandda geavaheapmái eai leat dat ruđat mat fievrriduvvojit Boazodoallo- ja Eanadoallošiehtadusa bokte .
Eventuelle overførte midler kommer i tillegg .	Vejolaš fievrriduvvon ruđat bohtet lassin .
Mål , strategier og tiltak for de ulike sektorene :	Sierra sektuvrraid mihttomearit , strategiijat ja doaibmabijut :
FISKERI	GUOLÁSTUS
Hovedmålet er å bevare og utvikle fiske som primærnæring gjennom oppbygging av nødvendig land- og mottaksanlegg , flåte , oppdrettsanlegg , forvaltningsmessige ordninger og lokaltilpassede reguleringer .	Váldomihttomearrin lea suodjalit ja ovddidit guolástusa vuođđoealáhussan dárbbašlaš gádde- ja vuostáiváldinrusttegiid huksemiin , fatnasiid , biebmanrusttegiid , hálddašanortnegiid ja báikkálaččat heivehuvvon regulemiid bokte .
Strategi	StrategiIJA
Sametingets politikk i fiskerisammenheng er å ivareta det kystnære fisket som materielt grunnlag for bo- og sysselsettingen i kyst- og fjordområdene .	Sámedikki politihkka guolástusa oktavuođas lea suodjalit gáddelagaš bivddu ávnnaslaš vuođđun ássamii ja barggolašvuhtii riddo- ja vuotnaguovlluin .
Det skal opprettes fiskeripolitiske soner for å prøve ut lokaltilpasset forvaltningsordninger .	Galget ásahuvvot guolástuspolitihkalaš biiret main geahččalit báikkálaččat heivehuvvon hálddašan ortnegiid .
Sametinget vil bidra til å innføre nærhets- og avhengighetsprinsippet i forvaltning og beskatning av maritime ressurser .	Sámediggi áigu váikkuhit lagašvuođa ja sorjavašvuođa prinsihpa mearraresurssaid fievrrideami hálddašeamis ja ávkkástallamis .
Tiltak	DOAIBMABIJUT
Sametinget skal :	Sámediggi galgá :
Gjennomføre en aktiv virkemiddelbruk for å utvikle og fornye den lokaltilpassede fiskeflåten .	Aktiivvalaš váikkuhangaskaomiid geavahemiin ovddidit ja ođasmahttit báikkálaččat heivehuvvon fatnasiid .
Etablere og modernisere lokale land- og mottaksanlegg i de ulike kommunene innenfor fondets geografiske virkeområde .	Ásahit ja ođasmahttit báikkálaš gádde- ja vuostáiváldinrusttegiid foandda eanadieđalaš doaibmaguovllu gielddain
Yte støtte til å videreutvikle en miljøvennlig oppdrettsnæring for ulike arter .	Addit doarjaga birasustitlaš guollebiebmanealáhusa ovddideapmái sierra náliid várás .
Utvikle og iverksette en lokal forvaltningsmodell for utvalgte fjorder .	Ovddidit ja álggahit báikkálaš hálddašanmálliid válljejuvvon vuonaide .
Den samlede ramme for tiltakene settes til kr. 3 750 000 .	Doaibmabijuid ollislaš rámman biddjojuvvo 3 750 000 kruvnnu .
Jordbruk	EANADOALLU
Hovedmålet for jordbruket i de samiske bosettingsområdene er å beholde andelen sysselsatte i jordbruket med tilnærmet den bruksstrukturen vi har i dag .	Váldomihttomearrin eanadoalus sámi ássanguovlluin lea doalahit bargiid ja doallostruktuvrra eanadoalus sullii dan dásis mas dat lea dál .
Det er også et mål å ivareta den samiske kulturen i utøvelsen av primærnæringene .	Mihttomearrin lea maiddái gozihit sámi kultuvrra vuođđoealáhusaid barggus .
I arbeidet med revidering av jordbruksplanen er det gitt uttrykk for overordnede målsettinger som stabil sysselsetting , økt videreforedling av egne produkter , optimal produksjon etter naturgitte fortrinn , ivareta samisk kultur i primærnæringsutøvelsen og øke produksjonsspekteret .	Eanadoalloplána ođasmahttima oktavuođas daddjo ahte bajit dási mihttomearrin lea bissovaš barggolašvuohta , sierra buktagiid náláštuhttima nannen , buoremus vejolaš buvttadus luonddu ovdamuni mielde , sámi kultuvrra goziheapmi vuođđoealáhusain ja buvttaduskapasitehta buoredeapmi .
Strategi	StrategiIJA
Sametinget anser det som nødvendig å bygge opp og opprettholde både eneyrkebruk og kombinasjonsbruk .	Sámediggi oaidná dárbbašlažžan hukset ja doalahit oktoámmátdoaluid ja lotnolasdoaluid .
For å sikre gode utviklingsmuligheter i landbruket i de samiske bosettingsområdene , må den nasjonale landbrukspolitikk omlegges .	Riikka eanadoallopolitihka galggašii nuppástuhttit jos galgá sihkkarastit buriid ovdánan-vejolašvuođaid sámi ássanguovlluid eanadollui .
Dagens nasjonale landbrukspolitikk favoriserer store bruk på bekostning av kombinasjonsbruk og små bruk .	Dáláš našuvnnalaš eanadoallopolitihkka oide stuorra doaluid mas lotnolas- ja smávvadoalut bázahallet .
Jordbruket i de samiske områdene har få muligheter til å klare seg i denne konkurransen .	Eanadoalus sámi guovlluin lea uhca vejolašvuođat ceavzit dán gilvvus .
Det vil av den grunn være en riktig strategi å legge om produksjonsstøtten til produksjons-uavhengige tilskudd .	Dan geažil lea ge riekta strategiija nuppástuhttit buvttadusdoarjaga buvttadussorjavaš doarjjan .
Slike tilskudd vil redusere overproduksjonen samtidig som den kan bidra til å opprettholde bosettingen og sysselsettingen .	Dákkár doarjagat geahpedivčče liigebuvttadusa , seammás go sáhttet váikkuhit ássama ja barggolašvuođa doalaheami .
Et nært samarbeid med landbruksmyndighetene er nødvendig for å lykkes med å ha et levedyktig jordbruk .	Lea dárbu bargat lávga ovttas eanadoalloeiseváldiiguin jos galgá lihkostuvvat oažžut birgenvejolaš eanadoalu .
Sametinget ser det som naturlig at tinget trekkes inn på et tidlig tidspunkt i saker og planarbeid som har betydning for det samiske jordbruket .	Sámedikki mielas lea lunddolaš ahte diggi váldojuvvo árrat mielde dakkár áššiin ja plánabarggus main lea mearkkašupmi sámi eanadollui .
Det gjelder spesielt ved forhandlinger om jordbruksavtalen .	Dát guoská erenoamážit eanadollošiehtadallamiidda . DOAIBMABIJUT
I dette programmet prioriteres følgende tiltak :	Dán prográmmas vuoruhuvvojit čuovvuvaš doaibmabijut :
Utvikle og revitalisere tradisjonelle næringskombinasjoner	árbevirolaš lotnolasealáhusaid ovddideapmi ja ođasmahttin
Nisje- og kvalitetsprodukter fra samisk jordbruk basert på samisk kultur og tradisjon	oalge- ja kvalitehtabuktagat sámi eanadoalus vuođđuduvvon sámi kultuvrii ja árbevieruide
Bedret lønnsomhet ved å redusere på kostnadene	Buoret gánnáhahttivuohta , dan bokte ahte vuolidit goluid
Kompetanseutvikling , nettverksbygging og FoU-virksomhet	Gelbbolašvuođa ovddideapmi , fierpmádaga huksen , ja FoU-doaibma
Utnyttelse av utmarksressurser	Luondduresurssaiguin ávkkástallan
Sametinget vil arbeide for at det innføres spesialordninger for de samiske områder hva gjelder melkeordninger .	Sámediggi áigu oččodit sierra mielkeearreortnegiid sámi guovlluid várás .
Dette kan blant annet gjøres ved at :	Dan sáhttá dahkat earret eará ná :
Solgte kvoter tilbakeføres til samiske områder for å styrke gjenværende bruk og til opprettelse av rekrutteringskvoter	Vuvdojuvvon mielkeearit fievrriduvvojit ruovttoluotta sámi guovlluide nannen dihte báhcán doaluid ja rekrutterenmielkeeriid ásaheapmái
Bruk i samiske områder gis et høyere forholdstall for melkeproduksjon	Doalut sámi guovlluin ožžot stuorát gorrelogu mielkebuvttadussii
Driftsbygningene i jordbruket må fortsatt prioriteres der utvidelser og større ombygginger vies spesiell oppmerksomhet .	Doaibmavisttiid eanadoalus ferte ain prioriteret , dákko ferte erenoamážit vuhtii váldit doaluid viiddidemiid ja stuorát ođasmahttindoaimmaid .
Et større utbyggingsprogram for modernisering av bygningsmassen vil være nødvendig for å sikre tidsmessige bygninger i de samiske områdene .	Lea dárbu álggahit stuorát huksenprográmma ođasmahttit visttiid jos sámi guovlluid doaluid galgá oažžut áiggi vástesažžan .
En samlet ramme for tiltakene : kr. 3.250.000 .	Ollislaš rámma doaibmabijuid várás : 3.250.000 kruvnnu .
Reindrift	BOAZODOALLU
Sametinget har ikke hatt direkte støtteordninger rettet mot reindriften som næring .	Sámedikkis eai leat leamaš makkárge doarjjaortnegat boazodollui ealáhussan .
De virkemidler en har rettet mot sektoren har vært styrt mot virksomhet som er avledet av reindriften .	Dat váikkuhangaskaoamit mat leat sektuvrii , leat daid doaimmaid várás mat leat vuolgán boazodoalus .
Dette har vært intensjonen i bruken av de midler som er blitt overført fra Reindriftsavtalen .	Áigumuššan lea leamaš ná geavahit Boazodoallošiehtadusas fievrriduvvon ruđaid .
Disse overførte avtalemidlene har de senere år hatt en ramme på kr. 2 000 000 .	Dáid šiehtadusruđaid rámma lea maŋimuš jagiin leamaš 2.000 000 kruvnnu .
Det avgis en årlig rapportering over bruken av disse midlene til Reindrifts-administrasjonen .	Dáid ruđaid birra raporterejuvvo jahkásaččat Boazodoallohálddahussii .
Ved fordeling av disse midlene legges det til grunn de føringer som kommer til uttrykk gjennom overføring av avtalemidlene .	Dáid ruđaid juogadeamis biddjojuvvojit vuođđun dat čanastagat mat biddjojuvvojit šiehtadusráđaid fievrrideamis .
Sametinget har fått utarbeidet et forslag til reindriftsplan som skal behandles våren 2001 .	Sámediggi lea ráhkadahttán boazodoallodoaibmaplána evttohusa mii meannuduvvo giđđat 2001 .
Duodji	Duodji
Legge til rette for utvikling av en sterkere næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og bedre omsetning av egenproduserte varer .	Láhčit duoji ovdáneami ealáhussan nu ahte das šaddá eanet gánnáhahtti ja buoridit ruovttus ráhkadan dujiid vuovdinvejolašvuođa .
En slik utvikling betinger sterk fokus på kompetans-heving , veiledning , produktutvikling , markedsføring og salg .	Dán lágan ovdáneapmi eaktuda ahte gelbbolašvuohta , oaivadus , buvttaovddideapmi , márkanfievrrideapmi ja vuovdin deattuhuvvojit sakka .
Strategi	StrategiIJA
Utvikle et bredere og mer strukturert nettverk og samarbeid mellom produsenter , organisasjoner , utdanningsinstitusjoner , salg og markedsføringsorganer .	Ovddidit govdadeabbo ja eanet struktuvrralaš fierpmádaga ja ovttasbarggu buvttadeddjiid , organisašuvnnaid , oahpahusinstitušuvnnaid , vuovdin ja márkanfievrridanorgánaid gaskka .
Tiltak	DOAIBMABIJUT
Sametinget skal :	Sámediggi galgá :
sette i gang et bredt utviklingsprogram i samfinansiering med andre relevante finansieringsorganer .	álggahit viiddis ovddidanprográmma eará relevánta ruhtadanorgánaiguin ovttas ruhtadeami ektui .
Dette programmet bør omfatte alle relevante aktører som samlet kan bidra til en sterkere næringsrettet utvikling av duodji .	Dán prográmmii galggašedje gullat buot relevánta oasálaččat mat ovttas sáhttet váikkuhit duoji ovddideami nannoseabbo ealáhussan .
Programmet må inneholde et klart definert mandat , organisert opplegg for gjennomføring , tidsramme og finansiering .	Prográmmas galgá leat čielgasit definerejuvvon mandáhta , organiserejuvvon čađahanplána , áigerámma ja ruhtadeapmi .
støtte landsomfattende institusjoner og interesseorganisasjoner innen duodji til drift og utviklingstiltak .	doarjut riikaviidosaš duodjeinstitušuvnnaid ja beroštupmiorganisašuvnnaid doaimma ja ovdánahttindoaibmabijuid .
støtte sentraler for at de skal kunne gjennomføre salgs- og markedsføringstiltak	doarjut guovddážiid vai dat sáhttet čađahit vuovdin- ja márkanfievrridandoaibmabijuid
støtte investeringsformål til lokaler , maskiner og annet produksjonsutstyr for aktive produsenter .	doarjut aktiivvalaš buvttadeddjiid investerenáigumušaid nugo lanjaid , mášeniid ja eará buvttadusdávviriid ektui .
Det legges opp til en samlet ramme innenfor fondsbevilgningen på kr. 2 380 000 .	Oktasaš rámman foanddajuolludusas árvaluvvo 2 380 000 kruvnnu .
Næringskombinasjoner	LOTNOLASEALÁHUSAT
Hovedmålet er å sikre inntektsgrunnlaget for de som driver med næringskombinasjoner .	Váldomihttomearrin lea sihkkarastit sin dienasvuođu geat barget lotnolasealáhusaiguin .
Rammebetingelsene for kombinasjonsdrift må sikres i alle primærnæringene ved at sentrale myndigheter legger til rette for det .	Lotnolasealáhusaid rámmaeavttuid ferte buot vuođđoealáhusain sihkkarastit dan bokte ahte guovddáš eiseválddit láhčet dasa dili .
Jevnlig gjennomgang av driftsstøtteordningen er nødvendig for å vurdere om hensikten med støtteordningen oppfylles og om ordningen treffer målgruppen .	Lea dárbu jeavddalaččat geahčadit doaibmadoarjjaortnega dainna áigumušain ahte bearráigeahččat ollašuvvá go doarjjaortnega áigumuš ja joavdá go doarjja olahusjovkui .
Et annet mål er å utvikle nye kombinasjoner i tillegg til primærnæringene .	Nubbi eará mihttomearri lea ovddidit ođđa lotnolasealáhusaid lassin vuođđoealáhusaide .
De ressurser som er tilgjengelige i samiske områder gir ofte ikke tilstrekkelig utkomme for eneyrketilpasning .	Dat resurssat mat leat sámi guovlluin eai álo atte doarvái dietnasa oktoámmátheiveheamis .
Dessuten er ytre rammevilkår som begrensninger i ressursuttak , kvotereguleringer , nivå på produkssjonstøtte gjennom avtaler og negative markedsutsikter med på å hindre tilfredsstillende eneyrketilpasninger i samiske lokalssamfunn .	Dasa lassin leat olgguldas rámmaeavttut nugo resursaráddjen , bivdoearrereguleremat , buvttadusdoarjaga dássi šiehtadusaid bokte ja fuones márkanvejolašvuođat hehttejit dohkálaš oktoámmátheivehemiid sámi báikegottiin .
Bedre utnyttelse av råvarene kan bidra til større verdiskapning .	Buoret ávkki oažžun ráhkadanávdnasiin sáhtášii váikkuhit ahte árvoháhkamis šattašii buoret .
Det må også være et mål få benyttet primærnæringene som ressursbase i reiselivssammenheng .	Ferte maiddái leat mihttomearrin beassat vuođđoealáhusaid geavahit resursabásan mátkkoštusealáhusa oktavuođas .
Strategi	StrategiIJA
Koordingering av virkemiddelbruken i landbruks- , fiskeri- og reindriftspolitikken vil være viktig slik at næringspolitikken lettere kan tilpasses utviklingen av næringskombinasjons-virksomheten .	Eanadoallo- , guolástus- ja boazodoallopolitihka váikkuhangaskaomiid geavaheami koordineren livččii deaŧalaš vai ealáhuspolitihka álkibut sáhtášii heivehit lotnolasealáhusdoaimma ovddideamis .
For å sikre en fremtidsrettet kombinasjonsvirksomhet er det nødvendig å prioritere utviklingstiltak fremfor passive driftsstøtteordninger .	Go galgá sihkkarastit boahtteáigái heivehuvvon lotnolasdoaimma , de lea dárbu prioriteret baicce ovddidandoaibmabijuid ii ge passiivvalaš doaibmadoarjjaortnegiid .
Sterkere satsning på kompetanseheving og nettverksbygging vil kunne motivere kombinasjonsutøvere til å tenke mer på markedsrettet og markedstilpasset produksjon .	Nannoseabbo áŋgiruššan gelbbolašvuođa bajidemiin ja fierpmádaga huksemiin sáhtášii movttiidahttit lotnolasdolliid eanet fáluhit buktagiiddiset ja heivehit buvttadusa márkanii .
Spesielt viktig er det innen duodji der salg og markedsføring vil være sentrale satsningsområder .	Erenoamáš deaŧalaš lea dat duoji oktavuođas gos vuovdin ja márkanfievrrideapmi leat guovddáš áŋgiruššansuorggit .
For å få til en positiv næringsutvikling for innlandsfisk , er det nødvendig å satse på ytterligere kultivering og organisering av ferskvannsfisket .	Lea dárbu , go galgá oažžut positiivvalaš ealáhusovddideami sáivačáhcebivddus áŋgiruššat ain eanet kultiveremiin ja sáivačáhcebivddu organiseremiin .
Evaluering av driftsstøtten til næringskombinasjonsvirksomhet	DOAIBMABIJUT Lotnolasealáhusdoaimma doaibmadoarjaga evalueren
Vurdere omlegging av driftsstøtten til sterkere satsning på utviklingstiltak innen kombinasjonsnæringer	Árvvoštallat nuppástuhttit doaibmadoarjaga nu ahte baicce nannoseabbot áŋgiruššat ovddidandoaibmabijuiguin lotnolasealáhusain
Satse på nisje- og kvalitetsprodukter for råvarer fra jordbruket , reindriften og fisket	Gávdnat oalge- ja kvalitehtabuktagiid eanadoalu , boazodoalu ja guolástusa ráhkadanávdnasiin
Sikre mottakssituasjonen for innlandsfisk i de respektive ressursområdene	Sihkkarastit sáivačáhceguollevuostáiváldin dili guoskevaš resursaguovlluin
Samlet ramme : kr. 4 750 000 .	Ollislaš rámma : 4 750 000 kruvnnu .
Annet næringsliv	EARÁ EALÁHUSAT
Utvikle et sterkere og mer variert næringsliv i distriktene .	Ovddidit gievrrat ja eanet máŋggabealat ealáhusaid distrivttain .
Både som følge av sysselsettingsnedgang i primærnæringene og i den offentlige sektor , men også for å bygge opp nødvendige samfunnsmessige servicetilbud i samiske lokalsamfunn .	Sihke barggolašvuođa njiedjama geažil vuođđoealáhusain ja almmolaš sektuvrras , muhto maiddái dan geažil go lea dárbu hukset dárbbašlaš servodatfálaldagaid sámi báikegottiin .
Strategi	StrategiIJA
Det gjelder å etablere tilfredsstillende rammebetingelser for å videreutvikle sterke , allsidige og dynamiske bedriftsmiljøer der kompetanse , nyskaping , produktutvikling og videre-foredling er sentrale tema for konkurransedyktige enkeltbedrifter .	Ovttaskas fitnodagaide vai dat nagodit gilvalit márkanis ferte ásahit dohkálaš rámmaeavttuid maid bokte ovddidit nana , máŋggabealat ja dynamalaš fitnodatbirrasiid main gelbbolašvuohta , ođđaháhkan , buvttaovddideapmi ja náláštuhttin leat guovddáš fáddán .
Kjønnsperspektivet er viktig for å skape en balansert utvikling i samiske lokalsamfunn .	Sohkabeale perspektiiva lea deaŧalaš go galgá oažžut dássedettolaš ovdáneami sámi báikegottiin .
Innenfor servicenæringene finner en den største andelen av kvinnelige sysselsatte .	Bálvalusealáhusain gávdno eanemus bargu nissonolbmuide .
En må derfor sørge for bedre rettledning , oppfølging og stimulere til etablering av arbeidsplasser for kvinner og ungdom .	Danne ferte fuolahit ahte oaivadus , čuovvuleapmi ja movttiidahttin leat buoret go bargosajit ásahuvvojit nissonolbmuid ja nuoraid várás .
Etablering av produksjonsarbeidsplasser er viktig for å styrke nyskaping og videreforedling av primærnæringsprodukter .	Produkšuvdnabargosajiid ásaheapmi lea deaŧalaš go galgá nannet vuođđoealáhusaid buktagiid ođđaháhkama ja náláštuhttima .
Dette vil kunne styrke sysselsettingen gjennom videreforedling av råvareproduksjonen .	Dát sáhtášii nannet barggolašvuođa ráhkadan ávdnasiid buvttadeami náláštuhttima bokte .
Rammebetingelsene for samisk reiseliv er ikke godt nok utbygd .	Ealáhusas leat smávva doaimmat mat uhccán barget ovttas .
Næringen er preget av små virksomheter som i liten grad samarbeider .	Dákko lea stuorra vejolašvuohta ovddidit erenoamážit vásihusturismma ektui .
Det gjelder derfor å etablere et nettverk mellom ulike reiselivsaktører for et strukturert samarbeid om markedsføring og salg av tilbud .	Danne ferte ásahit fierpmádaga sierra mátkkoštusealáhusaid gaskka ja struktureret ovttasbarggu márkanfievrrideami ja fálaldagaid vuovdima ektui .
Tiltak	DOAIBMABIJUT
Støtte forprosjekter og finansiere investeringer i foredlingsbedrifter og sikre servicetilbud i mindre samiske lokalsamfunn	Doarjut ovdaprošeavttaid ja ruhtadit náláštuhttinfitnodagaid investeremiid ja sihkkarastit bálválusaid uhcit sámi báikegottiin
Iverksette næringsutviklingsprosjekter for kvinnelige etablerere	Álggahit ealáhusovddidanprošeavttaid nissonolbmuide
Støtte tiltak i oppfølging av Samisk reiselivsplan og Reginn-prosjektet	Doarjut doaibmabijuid Sámi mátkkoštusplána ja Reginn-prošeavtta čuovvuleamis
Delta finansielt og administrativt i etablererprogram særlig rettet mot ungdom	Searvat ásaheaddjiprográmmaid ruhtadeapmái ja hálddašeapmái erenoamážit nuoraid ektui
En samlet ramme på kr. 4 550 000 avsettes til denne sektoren .	Ollislaš rámman dán sektuvrii várrejuvvo 4 550 000 kruvnnu .
Post 51.2 Duodjiinstitusjoner	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat
For 2001 foreslås det at den direkte driftsstøtten fordeles til følgende institusjoner :	Jahkái 2001 evttohuvvo ahte dat njuolggo doarjja juogaduvvo čuovvuvaš institušuvnnaide :
Post 51.2 Duodjiinstitusjoner ( i 1000 kr . )	Poasta 51.2 Duodjeinstitušuvnnat ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 1999 2000 2001	1999 Plánej . 2000 Juogad .
Duodjeinstituhtta 1 800 1 800 1 800	Duodjeinstituhtta 1 800 1 800 1 800
Karašjoga Duodje Gávpi 125 63 100	Kárášjoga Duodji Gávpi 125 63 100
Manndalen Husflidslag 125 63 100	Manndalen Husflidslag 125 63 100
Unjargga Samiid Duodje 125 63 100	Unjárgga Sámiid Duodji 125 63 100
Opplæringskontoret i duodji-øst 150 150 150	Opplæringskontoret i duodji-øst 150 150 150
Opplæringskontoret i duodji og formgivingsfag 125 63 100	Opplæringskontoret i duodji og ormgivingsfag 125 63 100
Duojáriid Dállu 50 200	Duojáriid Dállu 50 200
Sum 2 500 2 202 2 550	Submi 2 500 2 202 2 550
De deler av de gjeldende retningslinjer for tilskudd til duodji-organisasjoner som omfatter institusjoner under denne posten , oppheves .	Dat oasit gustovaš duodjeorganisašuvnnaid doarjjanjuolggadusain mat gusket institušuvnnaide mat leat dán poasttas sihkkojuvvojit .
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen til den enkelte institusjon .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid ovttaskas institušuvdnii juogadeapmái .
Post 51.3 Duodjiorganisasjoner	Poasta 51.3 Duodjeorganisašuvnnat
Det avsettes kr. 980 000 til driftsstøtte til samiske duodjiorganisasjoner .	Várrejuvvo 980 000 kruvnnu doaibmadoarjja sámi duodjeorganisašuvnnaide .
Tilskuddet fordeles av tilskuddsstyret etter gjeldende retningslinjer .	Doarjaga juogada doarjjastivra gustovaš njuolggadusaid mielde .
De institusjoner som har mottatt støtte til drift under post 51.2 kan ikke gis støtte over denne posten .	Daidda institušuvnnaide , mat leat ožžon doarjaga doibmii poasttas 51.2 ii sáhte addit doarjaga dán poasttas .
Post 51.3 Duodjiorganisasjoner ( i 1000 kr . )	Poasta 51.3 Duodjeorganisašuvnnat ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 1999 2000 2001	1999 Plánej . 2000 Juogad .
Tilskudd til Duodjiorganisasjoner 660 800 980	Doarjja duodjeorganisašuvnnaide 660 800 980
Sum 660 800 980	Submi 660 800 980
For postene 51.2 og 51.3 gjelder at den prosjektrelaterte støtten som tidligere er gitt over den någjeldende tilskuddsordning til duodjiorganisasjoner overføres Samisk utviklingsfond .	Poasttaide 52.1 ja 52.2 gusto dat ahte prošeaktadoarjja mii ovdal lea addojuvvon dál gustovaš duodjeorganisašuvnnaid doarjjaortnegis sirdojuvvo Sámi ovddidanfondii .
Post 52 Kultur	Poasta 52 Kultuvra
52 ( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
52.1 Samisk kulturfond 9 475 9 475	52.1 Sámi kulturfoanda 9 475 9 475
52.2 Tilskudd til samisk forlagsdrift 1 500 1 500	52.2 Doarjja sámi girjelágádusaide 1 500 1 500
52.3 Tilskudd til samiske kulturhus 4 443 3 998 -445	52.3 Doarjja sámi kulturviesuide 4 443 3 998 -445
52.4 Tilskudd til samiske kulturorg . 1 583 1 072 -511	52.4 Doarjja sámi kulturorganisašuvnnaide 1 583 1 072 -511
52.5 Festivalstøtte 700 700	52.5 Festivála doarjja 700 700
52.6 Samisk idrett 500 500	52.6 Sámi valáštallan 500 500
52 Sum 17 001 17 245 244	52 Submi 17 001 17 245 244
Post 52.1 Samisk kulturfond	Poasta 52.1 Sámi kulturfoanda
Tilskuddsordningen har egne retningslinjer for tildeling av støtte .	Doarjjaortnegis leat sierra doarjjanjuolggadusat .
Fra 2001 vil ordningen forvaltes av det nye tilskuddsstyret .	Jagi 2001 rájes hálddaša dán ortnega ođđa doarjjastivra .
Bevilgning 2000 kr. 9 475 000 inkl. avsetning til Samiske barns oppvekstvilkår som for 2000 var på kr 2 475 000 .	Jagi 2000 leai juolludus 9 475 000 kruvnnu mas leai mielde Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doarjja mii jagi 2000 leai 2 475 000 kruvnnu .
Budsjettbehovet for fremme av samisk kultur er stort .	Lea stuorra ruhtadárbu sámi kultuvrra ovddideapmái .
I forbindelse med nytt budsjettstruktur vil Sametinget foreslå at Samisk kulturfond splittes opp i tiltaksområder som Sametinget foretar direkte bevilgning til i 2001 .	Ođđa bušeahttastruktuvrra oktavuođas áigu Sámediggi evttohit ahte Sámi kulturfoanda juogaduvvo doaibmabiddjoguovlun mas Sámediggi jagi 2001 juogada doarjaga njuolga .
Forslaget for 2001 bygger på erfaringstall 1999. Videre er det lagt til grunn avsetning i virksomhetsplanen for 2000 .	Jagi 2001 evttohus lea vuođđuduvvon jagi 1999 vásihusloguide . Dasto lea biddjon vuođđun jagi 2000 doaibmaplána logut .
Samisk kultur er nært knyttet til primærnæringer , natur , språk , tradisjoner og historie gjennom samhandling , sosialisering og identitet .	Sámi kultuvrras leat nana báttit vuođđoealáhusaide , lundui , gillii , árbevieruide , ja historjái oktasaš doaimmaid , sosialiserema ja identitehta bokte .
Å ivareta og utvikle samisk kultur må derfor ha et helhetlig perspektiv der samfunn og enkeltmennesket settes i fokus .	Danne ferte sámi kultuvrra suodjaleames ja ovddideames leat ollislaš perspektiiva mas servodat ja ovttaskas olmmoš biddjojuvvo guovddážii .
For sametinget er det en viktig oppgave å samordne samisk kulturinnsats , tilrettelegge for likeverdige tilbud og aktiviteter ut fra ulike regionale gruppers behov .	Sámediggái lea deaŧalaš ovttastahttit sámi kulturbarggu , láhčit ovttaárvosaš fálaldagaid ja doaimmaid sierra guovlluid joavkkuid dárbbuid vuođul .
Offentlig støtte til litteratur , musikk , film og teater skaper kjerneaktivitet som får ringvirkninger for det øvrige kulturtilbud .	Almmolaš doarjja girjjálašvuhtii , musihkkii , filmmaide ja teáhterii buktá váimmusdoaimmaid ja das leat riekkisváikkuhusat eará kulturfálaldagaide .
Det er også vesentlig oppgave å skape rammebetingelser for samisk kulturarbeid i mer privat regi .	Deaŧalaš lea maiddái háhkat rámmáeavttuid sámi kulturbargui eanet priváhta dásis .
Sametinget skal i sin kulturpolitikk bygge på kulturelle røtter og egen tradisjon , slik det kommer i uttrykk i det samiske samfunn .	Sámediggi galgá vuođđudit kulturpolitihkas kultuvrralaš ruohttasiidda ja iežas árbevieruide , nugo dat bohtet ovdan sámi servodagas .
En viktig og grunnleggende oppgave for Sametinget er å bidra til å skape gode oppvekstvilkår for samiske barn og unge .	Lea deaŧalaš ahte Sámediggi váikkuha buriid bajásšaddaneavttuid háhkama sámi mánáid ja nuoraid várás .
For Sametinget er det en viktig oppgave at det ligges til rette for en oppvekst som utvikler samisk identitet hos barn og unge .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte bajásšaddan eavttut láhččojuvvojit nu ahte daiguin ovddiduvvo mánáid ja nuoraid sámi identitehta .
En forutsetning for å fremme samisk kultur er at samiske barn og unge opplever en kulturell kontinuitet med hensynet til samiskhet .	Eaktun sámi kultuvrra ovddideapmái lea ahte sámi mánát ja nuorat ožžot kultuvrralaš oktilašvuođa sámevuođa ektui .
Sametingets grunnprinsipp er at tiltak for barn- og unge må tilpasses det samiske samfunn og behovene der .	Sámedikki vuođđoprinsihppa lea ahte doaibmabijut mánáid ja nuoraid várás galget heivehuvvot sámi servodahkii ja dárbbuide doppe .
Strategier :	Strategiijat :
Sametinget skal arbeide for en helhetlig kulturplan for samisk kulturutøvelse	Sámediggi galgá bargat dan ala ahte ráhkaduvvo ollislaš sámi kulturplána
Sametinget skal arbeide for fremme av samisk litteratur , spesielt rettet mot barn og unge	Sámediggi galgá bargat dan ala ahte sámi girjjálašvuohta ovddiduvvo , erenoamážit mánáid ja nuoraid várás
Sametinget skal bidra til å opprette stipendordninger som stimulerer / initierer samiske barn og unge til å skrive på samisk	Sámediggi galgá váikkuhit ahte ásahuvvojit stipeandaortnegat maiguin sámi mánát ja nuorat movttiidahttojuvvojit čállit sámegillii
Sametinget skal videreføre innsatsen rettet mot barn og unge med bakgrunn i samisk barne- og ungdomsplan	Sámediggi galgá joatkit dan barggu maid dat lea álggahan mánáid ja nuoraid ektui sámi mánáid- ja nuoraidplána vuođul
Sametinget vil arbeide for at eksisterende periodiske samiskspråklige publikasjoner for barn , unge og kvinner får fast støtteordning	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte dáláš mánáid , nuoraid ja nissonbláđit ožžot bissovaš doarjaga doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit :
Det avsettes følgende ramme innen hvert kulturområde :	Juohke kultursuorgái várrejuvvo čuovvuvaš rámma :
Post 52.1 Samisk kulturfond ( i 1000 kr . )	Poasta 52.1 Sámi kulturfoanda ( 1000 kr:iin )
Litteratur 2 600 2 100 2 100	Girjjálašvuohta 2 600 2 100 2 100
Musikk 1 441 1 000 1 000	Musihkka 1 441 1 000 1 000
Billedkunst / duodje 1 200 1 000 1 000	Govvadáidda / duodji 1 200 1 000 1 000
Teaterformål 424 400 400	Teáhterulbmilat 424 400 400
Barns oppvekstvilkår 1 425 2 475 2 475	Mánáid bajásšaddaneavttut 1 425 2 475 2 475
Andre tiltak 2 431 2 500 2 500	Eará doaibmabijut 2 431 2 500 2 500
Sum 9 521 9 475 9 475	Submi 9 521 9 475 9 475
Post 52.2 Samisk forlagsstøtte	Poasta 52.2 Sámi girjelágádusdoarjja
Det skal utgis flest mulig samiske bøker , til en best mulig kvalitet , for å styrke bruken av samisk , og for å utvikle språket , kulturen og identiteten .	Galget almmustuhttojuvvojit nu ollu go vejolaš sámegiel girjjit , main lea buorre kvalitehta , nannen dihte sámegiela geavaheami , ja giela , kultuvrra ja identitehta .
Sametinget vil arbeide for å få oversatt mer faglitteratur til samisk .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte eanet fágagirjjit jorgaluvvojit sámegillii .
STRATEGI	STRATEGIIJAT
Man skal søke å få til en mest mulig effektiv ressursanvendelse og maksimere produksjonen innenfor ressursrammene , og ved å øke bruken av samiske bøker .	Resurssaid ferte geahččalit geavahit nu beaktilit go lea vejolaš , ja geahččalit maksimeret buvttadusa resursarámmaid siste , ja sámegiel girjjiid geavaheami lasiheami bokte
Det foretas en helhetlig evaluering av samisk bokproduksjon	Sámi girjebuvttadus evaluerejuvvo ollislaččat
TILTAK OG VIRKEMIDLER	DOAIBMABIJUT JA VÁIKKUHANGASKAOAMIT
Sametinget har gjennom en årrekke lagt vekt på å støtte samisk forlagsvirksomhet gjennom å tilføre forlagene visst grunntilskudd for å sikre en minimumsdrift .	Sámediggi lea ollu jagiid deattuhan doarjut sámi girjelágádusdoaimma dan bokte ahte lágádusaide lea addojuvvon dihto vuođđodoarjja uhcimus doaimma sihkkarastimii .
I utgangspunktet må forlagenes virksomhet finansiere sin drift gjennom støtte til de enkelte utgivelsene .	Vuolggasajis fertejit lágádusat ruhtadit doaimmaset ovttaskas almmustusaid doarjaga bokte .
Sametinget setter av kr. 1 500 000 til denne ordningen .	Sámediggi juolluda 1 500 000 kruvnnu dán ortnegii .
Ordningen forvaltes etter vedtatte retningslinjer av tilskuddsstyret .	Ortnega hálddaša doarjjastivrra mearriduvvon njuolggadusaid mielde .
Post 52.3 Kulturhus	Poasta 52.3 kulturviesut
Tilskuddsordningen reguleres ikke av egne retningslinjer .	Doarjjaortnegis eai leat sierra njuolggadusat .
Ramme for 2001 settes til kr 3 998 000 .	Rámma jahkái 2001 lea 3 998 000 kruvnnu .
Mål :	mihttomearri :
Sametingets målsetning vil være å at alle offentlige myndigheter tar medansvar for samisk kulturutøvelse- og utvikling .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte buot almmolaš eiseválddit servet sámi kulturbargui ja kultuvrra ovddideapmái .
I dette ligger det at det samiske folk får reelle muligheter for samisk kulturutøvelse .	Sámi álbmot ferte maiddái oažžut duohta vejolašvuođaid sámi kulturbargui .
Muligheter for samisk kulturutøvelse henger sammen med flere forhold .	Vejolašvuohta bargat sámi kultuvrrain lea gitta máŋgga eará bealis .
Et forhold som er av stor betydning er at det eksisterer arenaer i de samiske samfunn hvor samisk kulturutøvelse kan finne sted , og at de sikres økonomisk .	Okta bealli mas lea stuorra mearkkašupmi lea ahte gávdnojit sajit sámi servodagas gos sáhttá bargat sámi kulturbargguin , ja ahte ekonomiija dan bargui sihkkarasto .
Dette innebærer også at samiske kulturhus må være arenaer for alle samer og samiske grupperinger i den regionene de har sin virksomhet .	Dát mearkkaša maiddái dan ahte kulturviesut galget leat buot sámiid ja sámi joavkkuid várás dan guovllus gos leat .
Strategi :	Strategiijat :
Sametinget skal bidra til å sikre drift av eksisterende kulturinstitusjoner	Sámediggi galgá váikkuhit dáláš kulturinstitušuvnnaid doaimma sihkkarastima
Arbeide for at det etableres Østsamisk museum i Neiden , som samisk tusenårssted	Bargat dan ala ahte ásahuvvo Nuortalaš musea Njávdámii , sámi duhátjahkesadjin
Bidra til at Ája samisk senter i Kåfjord realiseres som nasjonalt samisk institusjon	Váikkuhit dan ahte Ája sámi guovddáš Gáivuonas duohtan dahkko našuvnnalaš sámi institušuvdnan
TILTAK OG VIRKEMIDLER :	DOAIBMABIJUT JA VÁIKKUHANGASKAOAMIT :
Sametinget foretar for 2001 følgende bevilgning til Samiske kulturhus :	Sámediggi juolluda čuovvuvaččat jagi 2001 Sámi kulturviesuide :
Post 52.3 Kulturhus ( i 1000 kr . )	Poasta 52.3 Kulturviesut ( 1000 kr:iin )
Árran Julevsame Guovdasj , Tysfjord 1 240 1 270 1 270	Árran Julevsáme Guovdasj , Divttasvuotna 1 240 1 270 1 270
Sámi Dáiddaguovddáš , Karasjok 852 1 078 1 078	Sámi Dáiddaguovddáš , Kárášjohka 852 1 078 1 078
Ája Samisk Senter , Kåfjord 400 540 600	Ája Sámi Guovddáš , Gáivuotna 400 540 600
Sijti Jarnge , Hattfjelldal 826 1 050 1 050	Sijti Jarnge , Árborde 826 1 050 1 050
Sum 3 318 3 938 3 998	Sum 3 318 3 938 3 998
Tilskudd til Saemien Sijti ( kr 265 ’ ) og Varjjat Sami Musea ( kr 240 ’ ) er for år 2001 ført på egen post 54.1Museer .	Doarjja Saemien Sijti ( 265 ’ kruvnnu ) ja Várjjat Sámi Musea ( 240 ’ kruvnnu ) lea jagi 2001 ektui fievrriduvvon sierra postii 54.1 Museat .
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi mearrida lágat eavttuid juogadeapmái .
Post 52.4 Samiske kulturorganisasjoner .	Poasta 52.4 Sámi kulturinstitušuvnnat
Retningslinjene for støtte til samiske kulturorganisasjoner oppheves .	Sámi kulturorganisašuvnnaid doarjjanjuolggadusat heaittihuvvojit .
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingene til de enkelte organisasjonene .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid juogademiide ovttaskas organisašuvnnaide . mihttomearri :
Formålet er å styrke og utvikle samisk kultur og identitet som skal bidra blant annet til et rikt , variert og aktivt samisk kulturliv .	Ulbmilin lea nannet ja ovddidit sámi kultuvrra ja identitehta mii earret eará galgá váikkuhit sámi kultuvrra riggudahttimii , máŋggabealálažžan ja aktiivvalažžan dahkama .
Strategier :	Strategiijat :
Sametinget vil sikre støtte til samiske kulturorganisasjoner som rekrutterer samisk ungdom .	Sámediggi áigu sihkkarastit doarjaga sámi kulturorganisašuvnnaide mat rekrutterejit sámi nuoraid .
Sametinget vil arbeide for å sikre og utvikle de økonomiske rammebetingelser til samiske kulturorganisasjoner .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte sámi kulturorganisašuvnnaid ekonomalaš rámmaeavttut sihkkarastojuvvojit ja ovddiduvvojit .
Tiltak og virkemidler	doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit :
Bevilgningen til samisk idrett opprettes som en egen ordning med direkte bevilgning til Sámi Valaštallan Lihttu .	Juolludus sámi valáštallamii ásahuvvo sierra ortnegin nu ahte doarjja juolluduvvo njuolga Sámi Valáštallanlihttui .
Det innebærer at Sametinget for 2001 foretar følgende bevilgning til kulturorganisasjonene :	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi jagi 2001 juolluda doarjaga čuovvuvaččat kulturorganisašuvnnaide .
Post 52.4 Organisasjoner ( i 1000 kr . )	Poasta 52.4 Organisašuvnnat ( 1000 kr:iin )
Sámi Dáiddačehpiid Searvi 175 175 190	Sámi Dáiddačehpiid Searvi 175 175 190
Sámi Girječállid Searvi 150 160 160	Sámi Girječállid Searvi 150 160 160
Sámi Teahter Searvi 155 160 160	Sámi Teáhter Searvi 155 160 160
Sámi Fágalaš girječállid ja Jorgaleaddjiid Searvi 120 107 107	Sámi Fágalaš girječálliid ja Jorgal . Searvi 120 107 107
DSJ-Doajmmasiebbre Julevsábme 83 95 95	DSJ-Doajmmasiebbre Julevsábme 83 95 95
Samisk Filmforbund 65 75 75	Sámi Filbmafoanda 65 75 75
Juoigiid Searvi 50 50 70	Juigiid Searvi 50 50 70
Foreningen samiske komponister 50 55	Foreningen samiske komponister 50 55
Sámi Dáiddaráđđi 75 150 160	Sámi Dáiddaráđđi 75 150 160
Sum 873 1 022 1 072	Submi 873 1 022 1 072
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid juolludeapmái .
Sametinget ber Sametingsrådet drøfte organisasjonenes framtidige virksomhet med de respektive organisasjoner .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi guorahallat organisašuvnnaid boahtteáiggi doaimma guoskevaš organisašuvnnaiguin .
Post 52.5 Festivalstøtte	Poasta 52.5 Doarjja festiválaide
Samisk kulturråd har over flere år bevilget festivalstøtte til flere årlige festivaler .	Sámi kulturráđđi lea juo máŋga jagi juolludan doarjaga jahkásaš festiválaide .
Prosjekt-støtte til festivalene har vært gitt etter søknad .	Prošeaktadoarjja festiválaide lea addojuvvon ohcama vuođul .
Sametinget oppretter fra og med 2001 en egen budsjettpost til faste festivaler .	Sámediggi ásaha jagi 2001 rájes sierra bušeahttapoastta bissovaš festiválaid várás .
Støtten gis i form av et direkte grunntilskudd som kan nyttes til planlegging for å oppnå kontinuitet i festivalene og samtidig gi større forutsigbarhet .	Doarjja addjojuvvo njuolga vuođđojuolludussan maid sáhttá geavahit plánemii juksan dihte oktilašvuođa festiválaide mii dasto addá buoret plánenvejolašvuođa .
For år 2001 gis grunntilskuddet til Riddu Riđđu og Musikkfestivalen i Kautokeino på til sammen kr 700.000 .	Jagi 2001 juolluduvvo vuođđojuolludus Riđđu Riddui ja Guovdageainnu beassášfestiválii oktiibuot 700.000 kruvnnu .
Grunntilskuddsordningen skal ikke hindre støtte over andre tilskuddsordninger .	Vuođđodoarjja ii galgga heađuštit oažžumis doarjaga eará doarjjaortnegiin .
Formålet er å bidra til å stimulere og utvikle samiske kunstneriske uttrykk , og sikre / opprettholde arenaer / scener for formidling av samiske kulturuttrykk .	Ulbmilin lea váikkuhit sámi dáidaga movttiidahttima ja ovddideami ja sihkkarastin / doalahan dihte arenaid / scenaid sámi kulturvugiid gaskkusteapmái .
Sametingets mål i festivalsammenheng er å ivareta interessene for samiske artister og heve interessen for samiske artister .	Sámedikki mihttomearrin festiválaid oktavuođas lea gozihit sámi artisttaid beroštumi ja nannet sin beroštumi .
Strategi	Strategiijat
Sametinget vil :	Sámediggi áigu :
arbeide for at samiske festivaler får tilfredstillende økonomiske rammebetingelser	bargat dan ala ahte sámi festiválat ožžot dohkálaš ekonomalaš rámmaeavttuid
se nærmere på mulighetene for prosjektstøtte til samiske festivaler	geahčadit lagabuidda vejolašvuođa addit prošeaktadoarjaga sámi festiválaide
bidra til et møtested for urfolks kunstnere og artister , publikum og ungdom , og gjøre andre urfolk kjent med samisk kultur	váikkuhit dan ahte šaddá deaivvadansadji eamiálbmot dáiddáriidda ja artisttaide , publikummii ja nuoraide , ja oahpásmahttit eará eamiálbmogiidda sámi kultuvrra
Tiltak og virkemidler	doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Sametinget gir for 2001 følgende grunntilskudd til Samiske festivaler :	Sámediggi juohká čuovvuvaš doarjaga jagi 2001 Sámi festiválaide :
Post 52.5 Festivalstøtte ( i 1000 kr . )	Poasta 52.5 Festiváladoarjja ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 2001	Namuhus 2001
Riddu Riđđu 350	Riddu Riđđu 350
Musikkfestivalen i Kautokeino 350	Guovdageainnu beassášfestivála 350
Sum 700	Submi 700
Sametinget ber tilskuddsstyret prioritere barne- og ungdomsarrangementer i festivalsammenheng .	Sámediggi bivdá doarjjastivrra prioriteret mánáid- ja nuoraiddoaluid festiválaid oktavuođas .
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid juogadeapmái .
Post 52.6 Samisk idrett	Poasta 52.6 Sámi valáštallan
Samisk idrett har tidligere fått sin bevilgning over post 52.4 , bevilgning for 2000 kr. 500000,- .	Sámi valáštallan lea ovdal ožžon juolludusa poasttas 52.4 , juolludus jagi 2000 leai 500 000 kruvnnu .
For å få et klarere skille mellom idrett og annen kulturstøtte , skilles støtten til samisk idrett og synliggjøres med en egen budsjettpost .	Vai šaddá čielgaseabbo rádji valáštallama ja eará kulturdoarjaga gaskii , de sirrejuvvo ja oainnusin dahkko sámi valáštallandoarjja sierra bušeahtapostii .
Formålet med støtteordningen er å fremme samisk identitet og tilhørighet gjennom aktiviteter og styrke barn- og ungdoms deltakelse i samisk idrett .	Doarjjaortnega ulbmilin lea ovddidit sámi identitehta ja gullevašvuođa doaimmaid bokte , ja nannet mánáid ja nuoraid searvama sámi valáštallamii .
Samisk idrett er nært knyttet til spørsmål om identitet og tilhørighet , og må derfor ses i sammenheng med grunnleggende sosiale og kulturelle normer og verdier i samfunnet .	Sámi valáštallamis lea lagaš oktavuohta identitehtii ja gullevašvuhtii , ja danne ferte dat boahtit ovdan fárrolagaid vuođđo sosiála ja kultuvrralaš norpmaiguin ja árvvuiguin servodagas .
Strategi	StrategiijA
Sametinget vil arbeide for at samisk idrett sikres offentlig finansiering .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte sámi valáštallamii sihkkarasto almmolaš ruhta .
I den sammenheng bør en vurdere mulighetene for at deler av tippemidlene tilbakeføres samisk idrett .	Dan oktavuođas galggašii árvvoštallat livččii go vejolaš geavahit dasa almmolaš tihpparuđaid .
Tiltak og virkemidler	doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Sametinget oppretter en egen post i Sametingets budsjettstruktur og viderefører støtten til samisk idrett .	Sámediggi ásaha sierra poastta Sámedikki bušeahttastruktuvrras ja juolluda ain doarjaga sámi valáštallamii .
For dette arbeidet settes det av følgende økonomiske virkemidler :	Dán bargui várrejuvvojit čuovvuvaš ekonomalaš váikkuhangaskaoamit :
Post 52.5 Idrettsstøtte ( i 1000 kr . )	Poasta 52.5 Valáštallandoarjja ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 2001	Namuhus 2001
Sámi Valáštallan Lihttu - Norga 500	Sámi Valáštallan Lihttu - Norga 500
Sum 500	Submi 500
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid juogadeapmái .
Post 53 Samisk språk	Poasta 53 Sámegiella
53 ( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
53.1 Tospråklighetstilsk til komm./fylker 16 650 15 850 -800	53.1 Guovtteg. vuođa doarjja gielddaide / fylkkaide 16 650 15 850 -800
53.2 Utdanningsstipend samisk ungdom 850 -850	53.2 Sámi nuoraid oahppostipeanda 850 -850
53.3 Språkprosj . i h. h. t språkplaner 2 956 2 406 -550	53.3 Giellaprošeavttat giellaplánaid ektui 2 956 2 406 -550
53.4 Språksentre 1 600 1 600	53.4 Giellaguovddážat 1 600 1 600
53 Sum 20 456 19 856 -600	53 Submi 20 456 19 856 -600
For Sametinget er det en sentral målsetting å styrke og utvikle samisk språkarbeid i alle språkregioner .	Sámediggái lea guovddáš mihttomearrin ahte sámi giellabargu nannejuvvo ja ovddiduvvo buot giellaguovlluin .
På denne bakgrunn fastsettes følgende delmålsettinger i forhold til samisk språk :	Mihttomearrin ferte leat ahte sáme- ja dárogiella šaddaba ovttaárvosaš giellan .
Styrke og fremme samisk språk i områder hvor det er nødvendig .	Nannet ja ovddidit sámegiela guovlluin gos lea dárbu dan dahkat .
Opprette språksentre og arenaer for samhandling mellom generasjoner .	Ásahit giellaguovddážiid ja sajiid sohkabuolvvaid gaskasaš oktavuođa dikšumii
Tilrettelegge forholdene for at barn og unge skal ha mulighet til å bruke språket .	Láhčit diliid nu ahte mánát ja nuorat galget oažžut vejolašvuođa geavahit giela
Samelovens språkregler revideres i takt med utviklingen .	Sámelága giellanjuolggadusat reviderejuvvojit ovdáneami ektui
Enkeltpersoners rettigheter i henhold til samelovens språkregler .	Ovttaskas olbmuid vuoigatvuođat sámelága giellanjuolggadusaid ektui
Styrke offentlig språkbruk .	Nannet almmolaš giellageavaheami
Følge opp språkplaner for sørsameområdet , lulesameområdet og Ofoten / Sør-Troms området , herunder Senja , samt å følge opp Handlingsplanen for samiske kyst- og fjordområder på språksiden .	Čuovvulit lullisámi- , julevsámi- ja Ofuohta / Mátta-Tromssa guovlluid giellaplánaid , mas mielde Sážžá , ja dasto čuovvulit Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána giellaoasi
Større virkemidler til språkutviklingstiltak for kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet .	Stuorát váikkuhangaskaoamit hálddašanguovlluid gielddaid ja fylkagielddaid giellaovddidandoaibmabijuide
Oppfølging av Sametingets språkpolitiske spørsmål	Sámedikki giellapolitihkalaš gažaldagaid čuovvuleapmi
Post 53.1 Tospråklighetstilskudd	Poasta 53.1 Doarjja guovttegielalašvuhtii
Formålet med tospråklighetstilskuddet er å bevare , styrke og fremme bruken av samisk språk i offentlig forvaltning .	Guovttegielalašvuođa doarjaga ulbmilin lea suodjalit , nannet ja ovddidit sámegiela geavaheami almmolaš hálddašeamis .
Det er en overordnet målsetning at kommuneforvaltningene fullt ut skal bli tospråklige , slik at samisk- og norsktalende får en likeverdig kommunal tjenesteyting .	Bajit dási mihttomearrin lea ahte gielddahálddahusat ollásit šattašedje guovttegielagin , nu ahte sáme- ja dárogielagat ožžot ovttaárvosaš bálvalusaid .
Rammetilskuddet gis de seks kommunene som utgjør forvaltningsområdet for samisk språk , kommunene Karasjok , Tana , Kautokeino , Nesseby og Porsanger i Finnmark fylke og Kåfjord i Troms fylke , samt til Finnmark og Troms fylkeskommune .	Rámmadoarjja addojuvvo gielddaide mat leat sámegiela hálddašanguovllus , gielddat leat Kárášjohka , Guovdageaidnu , Deatnu , Unjárga ja Porsáŋgu Finnmárkku fylkkas ja Gáivuotna Tromssa fylkkas , ja vel fylkkagielddat Finnmárku ja Tromsa .
Ordningen har tidligere vært fordelt etter egne retningslinjer .	Ortnet lea ovdal juogaduvvon sierra njuolggadusaid mielde .
Disse retningslinjene vil opphøre med virkning fra budsjettåret 2001 når det gjelder tilskudd innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dát njuolggadusat heaittihuvvojit bušeahttajagi 2001 rájes , mii guoská doarjagii mii juolluduvvo sámegiela hálddašanguvlui .
Sametinget vil i stedet fordele følgende tilskudd til de enkelte kommuner og fylkeskommuner :	Sámediggi juolluda doarjaga njuolga ovttaskas gielddaide ja fylkagielddaide čuovvuvaččat :
Post 53.1 Tospråklighetstilskudd ( i 1000 kr . )	Poasta 53.1 guovtteg. doarjja ( 1000 kr:iin )
Nesseby kommune 1 285 1 309 1 609	Unjárgga gielda 1 285 1 309 1 609
Tana kommune 2 116 2 190 2 489	Deanu gielda 2 116 2 190 2 489
Porsanger kommune 2 314 2 161 2 060	Porsáŋggu gielda 2 314 2 161 2 060
Karasjok kommune 2 813 2 802 3 102	Kárášjoga gielda 2 813 2 802 3 102
Kautokeino kommune 3 072 3 021 3 321	Guovdageainnu suohkan 3 072 3 021 3 321
Kåfjord kommune 1 387 1 504 1 404	Gáivuona suohkan 1 387 1 504 1 404
Finnmark fylkeskommune 416 374 1 057	Finnmárkku fylkagielda 416 374 1 057
Troms fylkeskommune 83 125 808	Tromssa fylkagielda 83 125 808
Prosjektmidler 3 164 3 164	Prošeaktaruđat 3 164 3 164
Sum 16 650 16 650 15 850	Submi 16 650 16 650 15 850
Prosjektmidlene ble tildelt etter søknad .	Prošeaktaruđat juogaduvvojedje ohcamiid vuođul .
Det var ingen som hadde automatisk rett på prosjektmidlene , selv om Samisk språkråd prioriterte kommunene .	Ii ovttasge lean automáhtalaš vuoigatvuohta prošeaktaruđaide , vaikko Sámi giellaráđđi prioriterii gielddaid .
Tilskuddene inneholder det som tidligere ble gitt som ramme , samt bevilgning til prosjekter .	Doarjagiid sisdoallun lea dat ovddeš rámma , ja juolludus prošeavttaide .
Sametingsrådet vil gi nærmere vilkår for tilskuddene , herunder krav til innhold og tidsfrister for obligatoriske språkrapporter .	Sámediggeráđđi bidjá lágat eavttuid doarjagiidda , ja mearrida maiddái makkár gáibádusat leat sisdollui ja makkár áigemearit leat bákkolaš giellaraporttaide .
Sametinget viser til Kommunal- og regionaldepartementets skjønnstilskudd ( kap 571 post 64 ) til kommuner som har store utgifter knyttet til tospråklig samisk / norsk grunnskole .	Sámediggi čujuha Gieldadepartemeantta árvvoštallandoarjagii ( kap. 571 poasta 64 ) daid gielddaide main leat stuorra golut vuođđoskuvllaid guovttegielalašvuođa ( sámi ) / dáru geažil Finnmarkkus .
Sametingsrådet bes arbeide for at disponeringen av disse midlene overføres Sametinget .	Bivdit Sámediggeráđi oččodit dáid ruđaid hálddašeami Sámediggái .
Post 53.3 Tilskudd til språkprosjekter	Poasta 53.3 Doarjja giellaprošeavttaide
Sametinget har årlig gitt støtte til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi lea jahkásaččat juolludan ruđaid giellaprošeavttaide olggabeallái sámegiela hálddašanguovllu .
Disse midlene har vært forvaltet av samisk språkråd , men vil fra 2001 forvaltes av tilskuddsstyret på linje med de andre ordningene .	Dáid ruđaid lea hálddašan Sámi giellaráđđi , muhto jagi 2001 rájes hálddaša dáid ruđaid doarjjastivra nugo earáge ortnegiid .
Disse midlene forvaltes uten egne retningslinjer .	Dát ruđat hálddašuvvojit sierra njuolggadusaid haga .
Grunnlaget for tilskudd fra ordningene er de ulike språkplanene som tinget har vedtatt .	Vuođđun doarjjaortnegiidda leat dat sierra plánat maid diggi lea mearridan .
Sametinget gjør tilskuddsstyret spesielt oppmerksom på :	Sámediggi dáhttu doarjjastivrra erenoamážit giddet fuomášumis :
det planlagte språkmotiveringsprosjektet som er igangsatt av Samisk språkråd .	dan plánejuvvon giellamovttiidahttinprošektii maid Sámi giellaráđđi lea álggahan .
Prosjektet inviterer kommuner utenfor forvaltningsområdet for samisk språk til å gå inn i et 5-års prosjekt for å styrke språkutviklingen blant barn .	Prošeakta bovde gielddaid olggobealde sámegiela hálddašanguovllu searvat 5-jagi prošektii man bokte nannet mánáid giellaovdáneami .
Dette prosjektet er et prosjekt som er svært konkret og målrettet , og Sametinget prioriterer slik bruk av prosjektmidlene .	Dát prošeakta lea hui konkrehta ja ulbmállaš , ja Sámediggi áigu prioriteret prošeaktaruđaid geavaheami dainna lágiin .
Språkrådets beskrivelse omhandler ulike deler av Sametingets virkemiddelapparat , og det forutsettes at tilskuddsstyret foretar den nødvendige samordningen av ressurser til prosjektet .	Giellaráđi čilgehusas leat mielde Sámedikki váikkuhangaskaoapmeapparahta sierra oasit , ja eaktuduvvo ahte doarjjastivra ovttastahttá prošektii resurssaid dárbbu mielde .
situasjonen for samisk språk i Ofoten , / Sør-Troms og ber tilskuddsstyret styrke språkarbeidet i dette området .	sámegiela dillái Ofuohtas , / Lulli-Tromssas ja bivdá doarjjastivrra nannet giellabarggu dán guovllus .
Post 53.4 Språksentre	Poasta 53.4 Giellaguovddážat
Grunntilskuddet skal sikre den nødvendige drift .	Vuođđodoarjja galgá sihkkarastit dárbbašlaš doaimma .
Språksentrene må selv sørge for finansiering til den øvrige virksomhet .	Giellaguovddážat fertejit muđui ieža fuolahit ruđa eará doibmii .
Post 53.4 Språksentre ( i 1000 kr . )	Poasta 53.4 Giellaguovddážat ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 2001	Namuhus 2001
Porsanger 400	Porsáŋgu 400
Kåfjord 400	Gáivuotna 400
Tysfjord 400	Divttasvuotna 400
Evenes 400	Lulli-Tromsa 400
Sum 1 600	Submi 1 600
Sametingsrådet fastsetter nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi mearrida lagat eavttuid juogadeapmái .
Post 54 Miljø og kulturvern	Poasta 54 Biras ja kulturgáhtten
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
54.1 Kulturminner 1 000 1 000	54.1 Kulturmuittut 1 000 1 000
54.2 Museer 970 970	54.2 Museat 970 970
53 Sum 1 000 1 970 970	53 Submi 1 000 1 970 970
I Sametingsplanen 1998-2001 heter det at :	1998-2001 Sámediggeplánas čuožžu ahte :
Sametinget har som målsetting å utvikle en miljøvennlig natur- og ressursutnyttelse for kontinuitet og utvikling av samisk kultur- og samfunnsliv .	Sámedikkis lea mihttomearrin ovddidit birasustitlaš luonddu- ja resursageavaheami vai sámi kultuvrra ja servodateallin oažžu oktilašvuođa ja ovdána .
Plan- og bygningsloven er det mest sentrale lovverket for natur- og ressursforvaltning .	Dasa lassin leat ollu sierralágat nugo kulturmuitoláhka , mohtorjohtalusláhka ja luonddugáhttenláhka .
I tillegg kommer en rekke særlover som kulturminneloven , motorferdselsloven og naturvernloven .	Dáid lágaid ja sámi biras- ja areálaberoštumiid goziheapmi dáid lágaid bokte lea guovddáš mihttomearri Sámedikkis .
Oppfølging av dette lovverket og ivaretakelse av samiske miljø- og arealinteresser gjennom dette lovverket er en sentral målsetting for Sametinget .	Sámediggi galgá veahkehit ollašuhttit birrasa buorrin geavada sámi servodagas , dagadettiin oidnosin ja doarjjodettiin doaibmamolssaeavttuid mat orrot leamen ceavzilat .
Kapittel 26 i fra Agenda 21 dreier seg om å styrke urfolks rolle i arbeidet for en bærekraftig utvikling .	Agenda 21 , 26. kapihttalis lea sáhka nannet eamiálbmogiid saji nana ceavzilis ovdáneapmái .
Urfolk har gjennom mange generasjoner utviklet en helhetsorientert , tradisjonell og vitenskapelig viten om egen jord , naturressurser og miljø .	Eamiálbmogat leat ollu sohkabuolvvaid bokte oahppan ollislaččat iežaset eatnamiid , luondduresurssaid ja birrasa birra , ja sis leat árbevierut dan ektui ja dieđalaš diehtu .
Urfolks evne til å praktisere en bærekraftig utvikling må styrkes slik at en kan overkomme begrensninger som er lagt av økonomiske , sosiale og historiske faktorer .	Eamiálbmogiid geavahusa nana bissovaš ovdánemiin ferte nanosmahttit nu ahte ekonomalaš , sosiálalaš ja historjjálaš bealit eai goazaše dán ovdáneami .
Sametinget skal verne samiske kulturminner og kulturmiljø på en måte som bidrar til å styrke og videreføre samisk kultur ( Samisk kulturminneplan 1998-2001 ) .	Sámediggi galgá gáhttet sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa dakkár vugiin ahte sámi kultuvra nanosmahtto ja ovdánahtto ( Sámi 1998-2001 kulturmuitoplána ) .
Det samiske kulturminnevernet er en del av arealforvaltningen og ses i sammenheng med andre miljø- og arealforvaltningsoppgaver .	Sámi kulturmuitogáhtten lea oassi areálahálddašeamis ja dat ferte boahtit ovdan fárrolagaid eará biras- ja areálahálddašanbargguiguin .
Kulturminner og kulturmiljø viser til en samisk forståelse av landskapet og natur samt landskapet og naturens betydning for økonomiske , religiøse og sosiale forhold .	Kulturmuittut ja kulturbiras čujuhit sámi eana- ja luondduáddejupmái ja maiddái eatnama ja luonddu mearkkašumi ekonomalaš , oskkoldatlaš ja sosiálalaš beliide .
Kulturminner er en miljømessig og kulturell ressurs , som står i et gjensidig forhold til andre miljøressurser og også de sosiale og kulturelle ressurser .	Kulturmuittut leat biraslaš ja kultuvrralaš resurssat , mat váikkuhit eará birasresurssaid ja maiddái sosiálalaš ja kultuvrralaš resurssaid .
For Sametinget er det derfor en viktig målsetting å a ) skape forståelse for samiske kulturminners og kulturmiljøers miljømessige , historiske og kulturelle verdi , b ) forvalte samiske kultur-minner og kulturmiljøer i tråd med lovverk og forskrifter og c ) virke til et samarbeid mellom miljøforvaltningen og samiske institusjoner nasjonalt og internasjonalt for vern og forvaltning av samiske kulturminner og kulturmiljøer .	Danne lea ge Sámediggái deaŧalaš mihttomearrin a ) oččodit olbmuid áddet makkár biraslaš , historjálaš ja kultuvrralaš árvu lea sámi kulturmuittuin ja kulturbirrasis , b ) hálddašit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa lágaid ja láhkaásahusaid mielde , ja c ) váikkuhit dan ahte birashálddašeapmi ja sámi institušuvnnat našuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat ovttas barggašedje sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa gáhttemiin ja hálddašemiin .
Strategier	Strategiijat
Sametinget skal :	Sámediggi galgá :
følge opp arbeidet til planlovutvalget for å sikre ivaretakelse av samiske samfunns-interesser i alle arealinngrepssaker i samiske bruks- og bosettingsområder .	čuovvulit plánalávdegotti barggu sihkkarastin dihte sámi servodatberoštumiid buot areálaáššiin sámi geavahus- ja ássanguovlluin .
En vektleggingsregel i planlovens formålsparagraf vil her være viktig .	Deattuhannjuolggadus plánalága ulbmilparagráfas lea dákko deaŧalaš .
følge opp Konvensjonen om biologisk mangfold og urfolks kunnskaper , praksiser og fornyelser i denne sammenhengen .	čuovvulit biologálaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvnna ja eamiálbmogiid máhtolašvuođa , geavahusaid ja ođasmahttimiid dán oktavuođas .
Regjeringens arbeid med en St.meld og handlingsplan for ivaretakelsen av det biologiske mangfoldet skal følges opp .	Ráđđehusa bargu Stuorradiggedieđáhusain ja biologalaš eatnatgeardáivuođa gozihanplánain galgá čuovvuluvvot .
arbeide for at det kan iverksettes et arbeid for en utredning / sametingsmelding om samiske miljø- og arealforvaltningsperspektiver for bl.a å kunne ivareta samiske arealinteresser i større arealinngrepssaker på en mer helhetlig og forutsigbar måte .	bargat dan ala ahte sáhttá álggahit čielggadus / sámediggedieđáhusa barggu sámi biras- ja areálahálddašanperspektiivvaid birra earret eará vai sáhttá gozihit sámi areálaberoštumiid stuorát areálameassanáššiin eanet ollislaččat ja plánema vuođul .
arbeide for en mer aktiv bestandsforvalting av rovdyr , og for fastsetting av totale antall individer av ulike rovdyr som også oppfyller Bern konvensjonen .	bargat dan ala ahte boraspiriid nállehálddašeapmi šaddá eanet aktiivvalažžan , ja ahte mearriduvvo man ollu sáhttet leat boraspiret ja mii maiddái deavdá Bern-konvenšuvnna áigumušaid .
Arbeide for å bevare villaksbestanden og at laksens betydning for samisk kultur og samfunnsliv vektlegges i dette arbeidet .	bargat dan ala ahte luondduluossa suodjaluvvo ja ahte luosa mearkkašupmi sámi kultuvrii ja servodateallimii deattuhuvvo dán barggus .
arbeide for lokalt samisk miljøarbeid gjennom LA 21 og for at samiske perspektiver framkommer i det LA 21 arbeidet som drives ved siden av Sametingets arbeid .	bargat dan ala ahte šaddá báikkálaš sámi birasbargu BA 21 bokte ja ahte sámi perspektiivvat bohtet ovdan BA 21 barggus mii dahkkojuvvo lassin Sámedikki bargui .
forvalte samiske kulturminner i henhold til kulturminneloven og plan- og bygnings-loven gjennom rask og tjenesteorientert saksbehandling .	Hálddašit sámi kulturmuittuid kulturmuitolága ja plána- ja huksenlága ektui nu ahte áššit meannuduvvojit johtilit ja beaktilit .
virke til samarbeid med den øvrige miljø- og kulturminneforvaltinga .	váikkuhit ovttasbarggu muđui eará biras- ja kulturmuitohálddašemiin .
virke til dokumentasjon og tilgjengeliggjøring av relevante kulturminneopplysninger ved utvikling av kulturminnedatabase .	váikkuhit ahte relevánta kulturmuitodieđut duođaštuvvojit ja buktojuvvojit olámuddui kulturmuitodihtorbása ovddidemiin .
støtte samiske kulturminnetiltak med tilskudd i henhold til innsatsområder beskrevet i Samisk kulturminneplan 1998-2001 .	doarjut sámi kulturmuitodoaibmabijuid nu ahte addojuvvo doarjja daid áŋgiruššansurggiide mat leat 1998-2001 Sámi kulturmuitoplánas .
følge opp arbeidet til kulturminneutvalget for å sikre en framtidig styrking og utviklingsmulighet for det samiske kulturminnevernet .	kulturmuitolávdegotti bargu čuovvuluvvo dainna lágiin ahte sámi kulturmuitogáhttema boahtteáiggis sáhttá nanosmahttit ja das šaddet ovdánanvejolašvuođat .
Sametinget vil søke samarbeid med Sør-Varanger kommune med sikte på en framtidig forsvarlig drift av Saviomuseet , jf. Sametingets vedtak i sak 38/00 .	Sámediggi áigu oččodit ovttasbarggu Mátta-Várjjat gielddain dainna áigumušain ahte Saviomuseas boahtteáiggis šaddá dohkálaš doaibma , gč. Sámedikki mearrádusa áššis 38/00 .
Eventuelle budsjettmessige konsekvenser innarbeides ved budsjettreguleringen i mai 2000 .	Vejolaš váikkuhusat bušehttii heivehuvvojit bušeahta reguleremis miessemánus 2000 .
Tiltak og virkemidler	doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Sametinget skal gi uttalelser til alle arealinngrepssaker i hele det samiske bruks- og bosettingsområdet i forhold til samiske kulturminneinteresser .	Sámediggi galgá buktit cealkámušaid buot areálalihkahallanáššiide olles sámi geavahus- ja ássanguovllus sámi kulturmuitoberoštumiid ektui .
Sametinget skal også i størst mulig grad ivareta andre samiske samfunnsinteresser i større arealinngrepssaker ( utredninger ) / konsekvensutredinger og arealvernsaker ( vern av områder ) .	Sámediggi galgá maiddái nu ollu go vejolaš gozihit eará sámi servodatberoštumiid stuorát areálalihkahallanáššiin ( čielggadusain ) / váikkuhaniskančielggadusain ja areálagáhtten áššiin ( guovlluid gáhtten ) .
Sametinget skal politisk følge opp pågående miljøvernpolitiske saker av betydning for samiske områder .	Sámediggi galgá politihkalaččat čuovvulit birasgáhttenpolitihkalaš áššiid mat leat jođus ja main lea mearkkašupmi sámi guovlluide .
Post 54.0 Kulturminner	Poasta 54.0 Kulturmuittut
En overordna målsetting med tilskuddsordninga er at den skal støtte opp under tiltak , som bidrar til å verne samiske kulturminner og kulturmiljø på en måte som virker til å styrke og videreføre samisk kultur .	Bajit dási mihttomearrin dán doarjjaortnegis lea dat ahte dainna galgá doarjut dakkár doaibmabijuid mat váikkuhit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa gáhttema nu ahte dainna nanosmahtto ja gaskkustuvvo sámi kultuvra .
Tilskuddsordninga skal videre bidra til å skape forståelse for samiske kulturminners og kulturmiljøers miljømessige , historiske og kulturelle verdi .	Dasto galgá doarjjaortnet váikkuhit áddejumi háhkama sámi kulturmuittuide ja kulturbirrasa biraslaš , historjálaš ja kultuvrralaš árvui .
Dette gjelder også for bygninger .	Dát guoská maiddái visttiide .
For 2001 settes rammen for ordningen til kr. 1 000 000 .	Jahkái 2001 biddjojuvvo ortnega rámman 1 000 000 kruvnnu .
Søknader om tilskudd til samiske kulturminnetiltak skal vurderes opp mot Sametingets vedtatte innsatsområder i Samisk kulturminneplan 1998-2001 .	Doarjjaohcamiid sámi kulturmuitodoaibmabijuide ferte árvvoštallat Sámedikki 1998-2001 kulturmuitoplána mearridan áŋgiruššansurggiid mielde .
Post 54.1 Museer	Poasta 54.1 Museat
Sametingets kulturpolitikk står sentralt i Sametingets virksomhet .	Sámedikki kulturpolitihkka lea guovddážis Sámedikki doaimmas .
Samisk kultur er nært knyttet til primærnæringer , natur , språk , tradisjoner og historie gjennom samhandling , sosialisering og identitet .	Sámi kultuvra čatnasa oktavuođaid , sosialiserema ja identitehta bokte lávga vuođđoealáhusaide , lundui , gillii , árbevieruide ja historjái .
Sametinget har ikke drøftet samiske museer spesielt i Sametings-planen .	Sámediggi ii leat erenoamážit guorahallan sámi museaid Sámediggeplánas .
Samiske museer er imidlertid omtalt som en del av samiske kulturbygg og i sammenheng med vedlikehold og drift av samiske kulturinstitusjoner .	Sámi museat leat dattetge namuhuvvon oassin sámi kulturviesuin ja sámi kulturinstitušuvnnaid bajásdoallama ja doaimma oktavuođas .
Sametinget har i sak 21/99 foretatt ny prioritering av samiske kulturhus der driftsstøtte til Saeminen Sijte og Várjjat Sámi Musea er prioritert fremst .	Sámediggi lea áššis 21/99 ođđasis prioriteren sámi kulturviesuid man oktavuođas doaibmadoarjja Saemien Sijtii ja Várjjat Sámi Museai lea vuoruhuvvon ovddimužžii .
Sametinget har også behandlet framtidig organisering og styringsstruktur av samiske museer .	Sámediggi lea maiddái meannudan sámi museaid boahttevaš organiserema ja stivrenstruktuvrra .
I dette delkapitlet i budsjettet gis det en omtale av Sametingets kulturvernarbeid knyttet til samiske museer .	Dán oassekapihttalis bušeahtas lea daddjon juoidá Sámedikki kulturgáhttenbarggu birra sámi museaid oktavuođas .
Sametinget skal arbeide for etablering av samiske museumssiidaer for en styrket og helhetlig samisk museumsvirksomhet .	Sámediggi galgá bargat dan ala ahte ásahuvvojit sámi museasiiddat nanosmahttojuvvon ja ollislaš sámi museadoaimma dihte .
Den særlige utfordringen samiske museer står overfor handler om at de skal være arena og aktør i en dialog om kulturell selvforståelse og identitet både i en indre og ytre kontekst .	Erenoamáš hástalus mii sámi museain lea , lea dat ahte dat galget leat arenan ja oasálažžan ságastallamis kultuvrralaš iešáddejumi ja identitehta birra sihke sis- ja olggut konteavsttas .
Ved siden av de faktiske og praktiske konsekvensene som følger av språk , vil det kulturkritiske spørrende perspektivet derfor ha flere dimensjoner .	Lassin duohta ja praktihkalaš váikkuhusaid mat čuvvot giela , de lea kulturkritihkalaš gažadeaddji perspektiivvas danne máŋga dimenšuvnna .
Utfordringen ligger i å virke til kritisk refleksjon omkring kultur , historie og identitet i to overlappende sammenhenger , den ene minoritetens den andre majoritetssamfunnets , og samtidig bidra til en positiv samisk selvforståelse .	Hástalussan lea váikkuhit kritihkalaš reflekšuvnna kultuvrra , historjjá ja identitehta ektui guovtti oktavuođas , nubbi lea majoritehta ja nubbi fas minoritehta servodat , ja dasto váikkuhit positiivvalaš sámi iešáddejumi .
For det samiske samfunn vil dette best kunne oppnås gjennom utvikling av en samisk museumspolitikkk der det samiske samfunn selv tar ansvar for hvordan kulturarven skal vernes og brukes .	Sámi servodagas dan sáhtášii buoremusat juksat sámi museapolitihka ovddideami bokte nu ahte sámi servodat ieš váldá ovddasvástádusa movt kulturárbbi galgá gáhttet ja geavahit .
Strategier	Strategiijat
Sametinget skal :	Sámediggi galgá :
arbeide for å overta forvaltningsansvaret for samiske museer i Norge	bargat dan ala ahte váldá sámi museaid hálddašanovddasvástádusa Norggas
Sametinget skal følge opp St.meld 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving - for en samlet forvaltning og styrking av samiske museer .	čuovvulit Stuorrdiggedieđáhusa 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving - for en samlet forvaltning og styrking av samiske museer .
Samiske museer skal ha en rimelig del av bevilgningsøkninger av museer generelt , slik Regjeringen har planer for , jf. St.meld 22 ( 1999-2000 )	Sámi museat galget oažžut govttolaš oasi museajuolludusaid oppalaš lasáhusain , nugo Ráđđehusas lea plána , gč. Stuorradiggedieđáhusa 22 ( 1999-2000 )
Sametinget skal forberede prosesser med de samiske museene og berørte kommuner for samordning av samiske museer i museumssiidaer og for etablering av Samisk museumsråd .	ráhkkanahttit proseassaid sámi museaiguin ja guoskevaš gielddaiguin ahte ovttastahttit sámi museaid museasiidan ja ahte ásahuvvo Sámi musearáđđi .
Sametinget skal virke til at de samiske museene kan samhandle også fram til at Sametinget har overtatt forvaltningsansvaret for de samiske museene	váikkuhit ahte sámi museat sáhttet ovttasbargat maiddái dassážii go Sámediggi lea váldán badjelasas sámi museaid hálddašanovddasvástádusa .
Sametinget skal virke til å sikre driften ved Saemien Sijte og Várjjat Sámi Musea .	váikkuhit Saemien Sijte ja Várjjat Sámi Musea doaimma sihkkarastima .
Sametinget skal arbeide for etableringa av Østsamisk museum som samisk nasjonalt tusenårssted .	bargat dan ala ahte ásahuvvo Nuortasámi musea sámi našuvnnalaš duhátjahkebáikin doaibmaibjut ja váikkuhangaskaoamit
Sametinget sikrer driften for Saemien Sijte og Várjjat Sámi Musea i årets budsjett .	Sámediggi sihkkarastá Saemien Sijte ja Várjjat Sámi Musea doaimma dán jagáš bušeahtas .
Sametinget støtter også Samisk museumslag , slik at de samiske museene kan ha en viss samhandling i forkant av etablering av ny organiserings- og styringsstruktur .	Sámediggi doarju maiddái Sámi museasearvvi , nu ahte sámi museat muhtun muddui sáhttet ovttas bargat ovdal go ođđa organiseren- ja stivrenstruktuvra ásahuvvo .
For dette arbeidet settes det av følgende økonomiske virkemidler :	Dán bargui biddjojuvvojit čuovvuvaš váikkuhangaskaoamit :
Post 54.1 Museer ( i 1000 kr ) ( i 1000 kr . )	Poasta 54.1 Museat ( 1000 kr ) ; uin ( 1000 kr:iin )
Betegnelse 2 000 2001	Namuhus 2 000 2001
Saemien Sijte , Snåsa 265 450	Saemien Sijte , Snoasá 265 450
Várjjat Sámi Musea , Nesseby 240 450	Várjjat Sámi Musea , Ujárga 240 450
Samisk museumslag 50 70	Sámi museasearvi 50 70
Sum 555 970	Submi 555 970
Økninga i driftsstøtten til Saemien Sijte og Várjjat Sámi Musea begrunnes med behovet for å sikre driften ved de museene Sametinget har prioritert i sak 21/99 .	Doaibmadoarjaga lasiheapmi Saemien Sijtii ja Várjjat Sámi Museai vuođustuvvo dainna ahte lea dárbu sihkkarastit daid museaid doaimma maid Sámediggi lea prioriteren áššis 21/99 .
Økninga av driftsstøtten skal sikre at museene kan tilsette en hel museumsfaglig stilling .	Doaibmadoarjaga lasihemiin galgá sihkkarastit dan ahte museat sáhttet bidjat virgái olbmo geas lea museafágalaš duogáš .
De økte driftsressursene til disse to museene forutsettes å inngå i samordningsplanene for samiske museer som det er utarbeidet skisse til .	Lasihuvvon doaibmaresurssat dán guovtti museai eaktuduvvojit leat mielde sámi museaid ovttastahttinplánain mat leat hábmejuvvon .
Samisk museumslag spiller en viktig rolle i styrkingen av samarbeidet mellom de samiske museene .	Sámi museasearvvis lea deaŧalaš sadji sámi museaid gaskasaš ovttasbarggu nannemis .
Sametinget har vedtatt å ville overta forvaltningsansvaret for de samiske museene .	Sámediggi lea mearridan ahte dáhttu váldit badjelasas sámi museaid hálddašanovddasvástádusa .
Museumslaget vil også spille en sentral rolle for gjennomføring av ny organiserings- og styringsstruktur for de samiske museene .	Museasearvvis šaddá maiddái leat deaŧalaš sadji sámi museaid ođđa organiseren- ja stivrenstruktuvrra ollašuhttimis .
Sametingsrådet gir nærmere vilkår for tildelingen .	Sámediggeráđđi bidjá lagat eavttuid juogadeapmái .
Post 55 Andre tilskudd	Poasta 55 Eará doarjja
55 ( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
55.1 Tilskudd til samiske hovedorg 2 600 2 600	55.1 Doarjja sámi váldoorganisašuvnnaide 2 600 2 600
55.2 Tilskudd til politiske gr. i Sametinget 1 800 1 800	55.2 Doarjja Sámedikki politihkalaš joavkkuide 1 800 1 800
55.3 Til sametingsrådets disposisjon 147 162 15	55.3 Sámediggeráđi geavahussii 147 162 15
55.4 Tilskudd til lister ved Sametingsvalget 1 200 1 200	55.4 Doarjja Sámediggeválga listtuide 1 200 1 200
Sum 4 547 5 762 1 215	Submi 4 547 5 762 1 215
Post 55.1 Hovedorganisasjoner	Poasta 55.1 Váldoorganisašuvnnat
Samiske hovedorganisasjoner er kjennetegnet med at de arbeider aktivt i forhold til hele bredden av samisk samfunnsliv .	Sámi váldoorganisašuvnnaid dovdomearkan lea dat ahte dat aktiivvalaččat barget olles sámi servodateallima viidodaga ektui .
De er medlemsbaserte organisasjoner som gjennom sine lokallag yter et aktivt bidrag til samisk samfunnsliv .	Dat leat lahtuide vuođđuduvvon organisašuvnnat mat iežaset báikkálaš servviid bokte aktiivvalaččat váikkuhit sámi servodateallima .
Ordningen som sådan er i hovedsak lik ordningen som var i funksjon før Sametinget ble etablert .	Ortnet lea váldoáššis seammalágan dál go dat dalle leai ovdal go Sámediggi ásahuvvui .
Forutsetningene for organisasjonenes arbeid har endret seg etter opprettelsen av Sametinget .	Organisašuvnnaid bargoeavttut lea rievdan maŋŋá go Sámediggi ásahuvvui .
Sametinget ber Sametingsrådet iverksette arbeidet med en revisjon av støtteordningen , og ber saken fremmet for Sametinget våren 2001 .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi álggahit doarjjaortnega reviderema , ja bivdá ovddidit ášši giđđat 2001 Sámediggái .
Støtten for 2001 fordeles etter de någjeldende retningslinjer .	Jagi 2001 juogaduvvo doarjja dáláš njuolggadusaid mielde .
Sametinget viderefører tilskuddet til hovedorganisasjonene med kr. 2 600 000 .	Jagi 2001 joatká Sámediggi dán doarjaga váldoorganisašuvnnaide 2 600 000 kruvnnuin .
Post 55.2 Politiske grupper i Sametinget	Poasta 55.2 Sámedikki politihkalaš joavkkut
Sametinget har en ordning med støtte til politiske grupper i Sametinget som fordeles etter egne retningslinjer .	Sámedikkis lea doarjjaortnet Sámedikki politihkalaš joavkkuid várás mii juogaduvvo sierra njuolggadusaid mielde .
Ordningen skal bidra til at gruppene på Sametinget får mulighet til å organisere sitt arbeid med blant annet sekretærhjelp .	Ortnega bokte sáhttet Sámedikki joavkkut organiseret bargguset earret eará nu ahte besset oastit čálliveahki .
Rammen for denne ordningen settes til kr. 1 800 000 .	Ortnega rámman biddjojuvvo 1 800 000 kruvnnu .
Post 55.3 Til Sametingsrådets disposisjon	Post 55.3 Sámediggeráđi geavahusa várás
Sametinget har en ramme på kr. 162 000 til ulike formål som ellers ikke dekkes av Sametingets tilskuddsordninger .	Sámedikkis lea 162 000 kruvdnosaš rámma sierra ulbmiliid várás maidda Sámedikki eará doarjjaortnegiin ii sáhte oažžut ruđa .
Post 55.4 Lister til sametingsvalget	Post 55.4 Sámedikki válgalisttut
Siden 2001 er valgår vil de enkelte listene som stiller til valg få et tilskudd til sitt valgarbeid .	Go jahki 2001 lea válgajahki , de ožžot listtut mat leat válggas mielde doarjaga iežaset válgabargui .
Tilskuddets størrelse settes likt mellom listene slik at alle får det samme beløp .	Doarjja addojuvvo seamma ollu buot listtuide .
Rammen for ordningen er kr. 1 200 000 .	Ortnega rámma lea 1 200 000 kruvnnu .
Post 56 Opplæring og læremidler	Poasta 56 Oahpahus ja oahpponeavvut
56 ( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
56.1 Samiske læremidler 10 954 10 954	56.1 Sámi oahpponeavvut 10 954 10 954
56.2 Tiltak og læremidler innen spesialpedagogikk 1 750 1 750	56.2 Doaibmabijut erenoamáš pedagogihkas 1 750 1 750
56.3 Spesialpedagogiske læremidler 1 750 1 750	56.3 Earenoamáš pedogagalaš oahpponeavvut 1 750 1 750
56.4 Barnehager 7 000 7 310 310	56.4 Mánáidgárddit 7 000 7 310 310
56.5 Læremidler til barnehager 200 200	56.5 Oahpponeavvut mánáidgárddiide 200 200
56.6 Utdanningsstipend samisk ungdom 1 000 1 000	56.6 Sámi nuoraid oahppostipeanda 1 000 1 000
Sum 18 154 22 964 4 810	Submi 18 154 22 964 4 810
Etter at Sametinget overtok ansvar på opplæringsområdet har Sametinget økt aktiviteten innen opplæringssektoren .	Maŋŋá go Sámediggi válddii badjelasas ovddasvástádusa oahpahussuorggis lea Sámedikki doaibma oahpahussuorggis lassánan .
Fra 2001 vil Sametinget disponere følgende virkemidler til opplæring og læremidler :	Jagi 2001 rájes leat Sámedikki hálddus čuovvuvaš váikkuhangaskaoamit oahpahusa ja oahpponeavvuid várás :
Post 56.1 Samiske læremidler	Poasta 56.1 Sámi oahpponeavvut
Formålet med ordningen er å bidra til langsiktig og målrettet utvikling og produksjon av alle typer læremidler for samisktalende elver .	Ortnega ulbmilin lea váikkuhit ahte buotlágan oahpponeavvut sámegiel ohppiid várás buvttaduvvojit ja ovddiduvvojit guhkeáigásaš áigumušain ja ulbmállaččat .
Sametinget vil foreta annonsering slik at forlag / læremiddelprodusenter kan søke om finansiering av læremiddelproduksjon .	Sámediggi almmuha nu ahte lágádusat / oahppaneavvobuvttadeaddjit sáhttet ohcat ruđa oahpponeavvobuvttadeapmái .
Det er i dag stor mangel på samiske læremidler som er godkjent i henhold til det nye læreplanverket L- 97 Samisk .	Otne váilot sakka sámi oahpponeavvut mat leat dohkkehuvvon ođđa O- 97 Sámi oahppoplána ektui .
Det vil derfor være viktig å jobbe for å bedre rammevilkårene for læremiddelproduksjon .	Danne lea deaŧalaš bargat dan ala ahte buoredit rámmaeavttuid oahpponeavvobuvttadussii .
Rammevilkårene som det i den sammenheng kan vises til er bl.a. :	Rámmaeavttut , maidda dán oktavuođas sáhttá čujuhit leat earret eará :
økonomiske vilkår , sosiale ordninger og tilbud om kompetanseutvikling for de som lager samiske læremidler .	ekonomalaš eavttut , sosiálalaš ortnegat ja fálaldagat gelbbolašvuođa ovddideami ektui sámegiel oahpponeavvuid ráhkadeaddjiide .
retningslinjer for støtte fra SND til samiske forlag .	doarjjanjuolggadusat SND:s sámi girjelágádusaide .
I henhold til dagens forskrifter og rundskriv er bedrifter som mottar løpende offentlig støtte utelukket fra å motta støtte fra de bedriftsrettede distriktspolitiske virkemidler som SND forvalter .	Dálá njuolggadusaid ja johtočállosiid mielde lea nu ahte fitnodagat mat ožžot bistevaš almmolaš doarjaga , eai šat oažžu doarjaga fitnodagaid várás čujuhuvvon distriktapolitihkalaš váikkuhangaskaomiin maid SND hálddaša .
Derfor må retningslinjene endres slik at bedrifter som mottar løpende offentlig støtte for å fremme samisk språk , kultur og samfunnsliv , skal være unntatt fra denne regelen .	Danne ferte njuolggadusaid rievdadit nu ahte fitnodagat mat ožžot bistevaš almmolaš doarjaga sámi giela , kultuvrra ja servodateallima ovddideapmái besset spiehkastit dán njuolggadusat .
Det vil bli utviklet læremidler innenfor fortrinnsvis til følgende fagområder :	DOAIBMABIJUT : Ovddiduvvojit oahpponeavvut vuosttažettiin čuovvuvaš fágasurggiide :
samisk som førstespråk	sámegiella vuosttas giellan
samisk som andrespråk	sámegiella nubbin giellan
samfunnsfag	servodatfága
oversetting av matematikkverk fra norsk til samisk	matematihkagirjjiid jorgaleapmi dárogielas sámegillii
oversettelse av eksisterende læremidler fra samisk til norsk : Dette er læremidler utviklet til L97S som vil bli oversatt til bruk for samiske elever som får opplæring etter L97S , men som ikke får opplæring på samisk	dáláš oahpponeavvuid jorgaleapmi sámegielas dárogillii : Dát oahpponeavvut leat ovddiduvvon O97S várás , mat jorgaluvvojit sámi ohppiid geavahussii , geat ožžot oahpu O97S mielde , muhto geat eai oažžu oahpu sámegillii .
IKT læremidler og filmer til bruk i opplæring	IKT oahpponeavvut ja filmmat oahpahusa geavaheapmái
Post 56.2 Tiltak innen spesialpedagogikk	Poasta 56.2 Doaibmabijut erenoamášpedagogihkas
Det skal iverksettes særskilte samiske styrkingstiltak , som skal omfatte de ulike samiske språkområdene over hele landet :	Galget álggahuvvot erenoamáš sámi nannendoaibmabijut , mat galget guoskat sierra sámi giellaguovlluide miehtá riikka :
Etablering av et faglig tyngdepunkt for samiske brukere .	Fágalaš guovddáža ásaheapmi sámi geavaheddjiid várás .
Tyngdepunktet er faglig og administrativt tilknyttet Samisk høgskole .	Dás galgá leat fágalaš ja hálddahuslaš oktavuohta Sámi allaskuvlii .
Styrking av Sametinget – opplæringsavdeling på det spesialpedagogiske feltet med ett årsverk .	Sámedikki oahpahusossodaga galgá nanosmahttit ovttain erenoamáš pedagogalaš virggiin .
Midlene til en stillingshjemmel er budsjettert under driftsutgifter .	Ruđat virgái leat biddjojuvvon postii doaibmagolut bušeahtas .
Iverksetting av samiske faglige kompetansehevingstiltak ( utviklingsarbeid , studiestipend , etter- og videreutdanning mv. ) 1,75 mill kr ( jfr. St.prp. nr. 1 Tillegg nr. 6 ) .	Sámi fágalaš gelbbolašvuođa doaibmabijuid álggaheapmi ( ovddidanbargu , oahppostipeanda , viidáset- ja joatkaoahpahus jna. ) 1,75 miljon kruvnnu . ( gč. Stuorradiggeproposišuvnna nr. 1 Lasáhus nr. 6 ) .
Dette er et nytt arbeidsområde for Sametinget gjeldende fra august 2000 .	Dát lea ođđa bargosuorgi Sámediggái jagi 2000 borgemánu rájes .
Post 56.3 Spesialpedagogiske læremidler	Poasat 56.3 Erenoamáš pedagogalaš oahpponeavvut
Formålet med tilskuddet er å utvikle og produsere spesialpedagogiske læremidler for samiske brukere .	Doarjaga ulbmilin lea ovdánahttit ja buvttadit erenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid sámi geavaheddjiid várás .
Sametinget vil utarbeide en ny handlingsplan for samiske spesialpedagogiske læremidler for perioden 2001 –2004 .	Sámediggi áigu ráhkadit ođđa sámi erenoamáš pedagogalaš oahpponeavvuid doaibmaplána áigodahkii 2001 – 2004 .
Planen vil bli lagt frem for behandling i Sametinget i 2001 .	Plána ovddiduvvo Sámedikki meannudeapmái 2001:s .
Da vil Sametinget i plenum kunne gjøre prioriteringer for hvilke fagområder det skal utarbeides læremidler .	Das sáhttá Sámedikki dievasčoahkkin prioriteret makkár fágasurggiide galget ovddiduvvot oahpponeavvut .
I mellomtiden , fra august 2000 , pågår det et kartleggingsarbeid der det skal avdekkes hvilke utfordringer Sametinget står ovenfor i årene fremover , både når det gjelder tiltak innenfor kompetanseutvikling og læremiddelutvikling .	Dan botta , jagi 2000 borgemánu rájes lea jođus kártenbargu , man bokte galgá gávnnahit makkár hástalusat leat Sámedikkis ovddabealde , sihke mii guoská doaibmabijuide gelbbolašvuođa ovddideamis ja oahpponeavvo ovddideamis .
Årlig tildeling er på 1,75 mill. kr. .	Jahkásaš juolludeapmi lea 1,75 miljon kruvnnu .
Post 56.4 Barnehager	Poasta 56.4 Mánáidgárddit
Fra og med budsjettåret 2001 skal Sametinget forvalte det særskilte tilskuddet til samiske barnehager .	2001 bušeahttajagi rájes galgá Sámediggi hálddašit sierra sámi mánáidgárdedoarjaga .
Rammen for denne ordningen settes til kr. 7 310 000 .	Dán ortnega rámman biddjo 7 310 000 kruvnnu .
Post 56.5 Læremidler til barnehager	Poasta 56.5 Mánáidgárddiid oahpponeavvut
BFD har fra 1995 tildelt midler til utvikling av læremidler på samisk til bruk i barnehager .	MBD lea 1995 rájes juolludan ruđaid oahpponeavvuid ovddideapmái sámegillii mánáidgárddiid várás .
Årlig bevilgning har kun vært kr 200 000,- .	Juolludus lea leamaš dušše 200 000,- kruvnnu jahkásaččat .
Da det er stor mangel på samiske læremidler tilpasset samiske barnehager ser en det som nødvendig å øke summen , men årets bevilgning gir ikke rom for dette .	Go váilot ollu sámegiel oahpponeavvut heivehuvvon sámi mánáidgárddiide , de lea dárbu bajidit supmi muhto dán jagáš juolludusas ii leat sadji dasa .
Det er i tillegg et stort behov i barnehager og kommuner for veiledning og oppfølging i arbeidet med å tilpasse rammeplanen til lokale forhold .	Dasa lassin lea mánáidgárddiin ja gielddain stuorra dárbu rámmaplána heiveheami oktavuođas báikkálaš diliide , oaivadussii ja čuovvuleapmái .
Det fordrer en oppfølging , spesielt i forhold til områder der det samiske språket står svakt og der det er nødvendig med ekstrainnsats og utradisjonelle arbeidsmåter for å få til en utvikling .	Dán ferte čuovvulit , erenoamážit daid guovlluid ektui gos sámegielas lea fuones dilli ja gos lea dárbu liigeáŋgiruššamiidda ja lea dárbu geavahit ii-árbevirolaš vugiid go galgá oažžut áigái ovdáneami .
Sametinget vil intensivere dette arbeidet fra år 2001 ved bl.a å utvikle veiledningsmateriell og gå i direkte dialog med barnehageeiere .	Sámediggi áigu hoahpuhit dán barggu jagi 2001 rájes , earret eará dan bokte ahte ovddiduvvojit oaivadusávdnasat ja njuolga ságastallojuvvo mánáidgárddiid eaiggádiiguin .
Til veiledningsmateriell og læremidler avsettes kr. 200 000 i 2001 .	Oaivadusávdnasiidda ja oahpponeavvuide várrejuvvo 200 000 kruvnnu jahkái 2001 .
Post 56.6 Utdanningsstipend til samisk ungdom	Poasta 56.6 Sámi nuoraid oahppostipeanda
Sametinget har gjennom flere år gitt samisk ungdom et lite stipend for å stimulere til valg av samisk i fagkretsen i videregående skole .	Sámediggi lea ollu jagiid addán oahppostipeandda sámi nuoraide vai sii movttiidivčče válljet sámegiela fágakreatsas joatkkaskuvllain .
Ordningen forvaltes etter egne retningslinjer .	Dát ortnet hálddašuvvo sierra njuolggadusaid mielde .
For 2001 settes rammen for dette stipendet til kr. 1 000 000 .	Jahkái 2001 biddjojuvvo stipeandda rámman 1 000 000 kruvnnu .
Post 57 Internasjonalt samarbeid	Poasta 57 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
57 ( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2000 2 001 +/- 00/01 :	Poast Namuhus 2000 2 001 +/- 00/01 :
57.1 Interreg 1 000 1 000	57.1 Interreg 1 000 1 000
57.2 Barentssamarbeidet 200 200	57.2 Barentsovttasbargu 200 200
57.3 Annet 100 100	57.3 Eará 100 100
Sum 1 300 1 300	Submi 1 300 1 300
Sametinget legger fortsatt vekt på å delta aktivt i både det grenseregionale og internasjonale arbeidet med urfolksspørsmål .	Sámediggi deattuha ain sihke rádjaguovlluid ja riikkaidgaskasaš eamiálbmotáššiid bargui aktiivvalaččat searvama .
Sametinget oppretter derfor en ny post til det internasjonale samarbeidet der det settes av midler til Interreg-arbeidet , Barentssamarbeidet og til tingets øvrige internasjonale virksomhet .	Danne ásaha Sámediggi ođđa poastta riikkaidgaskasaš barggu várás masa várrejuvvo ruhta Inter-reg bargui , Barentsovttasbargui ja dikki eará riikkaidgaskasaš doibmii .
Posten disponeres av Sametingets representanter til Samisk parlamentarisk råd .	Poastta disponerejit Sámi parlamentáralaš ráđi Sámedikki lahtut .
Post 57.1 Interreg IIIA ( 2000-2006 )	Poasta 57.1 Interreg IIIA ( 2000-2006 )
Skape et differensiert , aktivt og utviklet samisk samfunnsliv ved å styrke samisk identitet , kultur og næringer gjennom videreutvikling av det grenseoverskridende samarbeidet .	MIHTTOMEARRI : Máŋggabealát , aktiivvalaš ja ovddiduvvon sámi servodateallin sámi identitehta , kultuvrra ja ealáhusaid nannema bokte rádjaguovlluid ovttasbarggu ovddidemiin .
Strategi :	strategiija :
Skape muligheter og forutsetninger for at den samiske befolkningen kan arbeide for et regionenes Sápmi både på det økonomiske og sosiale området .	Gávdnat vejolašvuođaid ja eavttuid dasa ahte sámi álbmot sáhttá bargat dan ala ahte šattašii guovlluid Sápmi sihke ekonomiija dáfus ja sosiálalaččat .
Identifisere muligheter til samarbeid over grensene innenfor det samiske samfunn og skape forutsetninger for å realisere mulighetene .	Gávdnat vejolašvuođaid ovttas bargat rájiid rastá sámi servodagas ja oččodit eavttuid vejolašvuođaid duohtan dahkamii .
Skape forutsetninger for å utvide og få bedre kompetanse gjennom overføring av tradisjonell samisk kunnskap , teoretisk utdanning , forskning og dokumentasjon .	Oččodit eavttuid gelbbolašvuođa ovddideapmái ja dan buoredeapmái árbevirolaš sámi máhtolašvuođa , teorehtalaš oahpu , dutkama ja duođaštusa bokte .
Tiltak :	doaibmabijut :
Tiltak i de samiske programmene skal utgå på bakgrunn av to innsatsområder ; samisk samfunnsutvikling og kunnskap og kompetanse .	Doaibmabijut sámi prográmmain galget vuolgit guovtti áŋgiruššansuorggi vuođul ; sámi servodatovddideapmi ja máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Innenfor området samisk samfunnsutvikling skal tiltakene være nærings- , sysselsettings- og bedriftsrettede .	Suorggis sámi servodatovddideapmi galget doaibmabijut čujuhit ealáhusaide , barggolašvuhtii- ja fitnodagaide .
Innenfor området kunnskap og kompetanse skal tiltakene omfatte kompetanseutvikling , utdanning , forskning samt dokumentasjon .	Suorggis máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta galget doaibmabijut siskkildit gelbbolašvuođa ovddideami , oahpahusa , dutkama ja duođaštusa .
Post 57.2 Barentssamarbeidet	Poasta 57.2 Barentsovttasbargu
MÅL :	MIHTTOMEARRI :
Målet er å legge til rette for at urfolkene selv utvikler tiltak for samfunnsutviklingen i egne områder og lokalsamfunn .	Mihttomearrin lea láhčit dilálašvuođaid nu ahte eamiálbmogat ieža sáhttet ovddidit doaibmabijuid servodatovddideapmái iežaset guovlluin ja báikegottiin .
Dette med sikte på å sikre det materielle grunnlaget for deres kulturutøvelse , utvikle lokalsamfunn med arbeid , godt utviklet helse- og velferdstilbud samt skole- og utdanningstilbud .	Dainna áigumušain ahte sihkkarastit ávnnaslaš vuođu sin kulturbargui , báikegottiid ovddidanbargui , dearvvasvuođa- ja čálgofálaldagaid ovddideapmái , ja skuvla- ja oahpahusfálaldagaide .
Strategi :	strategiija :
I Barentsregionen har samene , nenetserne og vepserne status som urfolk .	Barentsguovllus leat sámiin , nenetssain ja vepsalaččain eamiálbmotsadji .
Deres situasjon er spesielt vanskelig på russisk side .	Sin dilli lea erenoamáš váttis Ruošša bealde .
Dette omfatter både levestandard , velferdstilbud , rettigheter i omleggingsprosessen til markedsøkonomi , problemer med å opprettholde tradisjonell tilgang til naturressursene og nedgang i offentlig helse- og sosialtilbud .	Dasa gullet sihke eallinstandárda , čálgofálaldagat , vuoigatvuođat nuppástuhttinproseassas márkanekonomiijai , váttisvuođat doalahit árbevirolaš vuoigatvuođa luondduresurssaide ja almmolaš dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagaid geahppáneapmi .
Barentssamarbeidet inkluderer urfolkene mht. deltakelse og prosjekter .	Barentsovttasbarggus servet eamiálbmogat ja čađahuvvojit prošeavttat .
Dette bl.a. i form av et eget handlings-program for urfolkene i regionen .	Earret eará sierra eamiálbmot doaibmaprográmmaid bokte guovlluin .
Det gjelder å gi urfolkene vekst og utvikling samt å sikre , videreføre og utvikle deres kunnskaper og kompetanse bl. a . gjennom oppbygging av nødvendige urfolksinstitusjoner .	Eamiálbmogiidda ferte addit ovdánan vejolašvuođaid , ja vejolašvuođa sihkkarastit ja ovddidit sin máhtolašvuođa ja gelbbolašvuođa earret eará dárbbašlaš eamiálbmotinstitušuvnnaid huksema bokte .
Tiltak :	doaibmabijut :
Midlene skal først og fremst nyttes til tiltak på russisk side .	Ruđat galget vuosttažettiin geavahuvvot doaibmabijuide Ruošša bealde .
Ved prioritering av tiltak og prosjekter bør ungdom og kvinner gis fortrinn .	Doaibmabijuid ja prošeavttaid prioriteremis berre addit ovdamuni nuoraide ja nissoniidda .
Satsingsområder er :	Áŋgiruššansuorggit leat :
Infrastrukturoppbygging , tiltak som forbedrer helse , miljø og naturgrunnlaget , oppbygging av tradisjonelle næringer og forretningsvirksomhet , utdanning og kompetanseutvikling samt forbedre informasjons- og medievirksomheten .	Infrastruktuvrra huksen , doaibmabijut maiguin buoridit dearvvasvuođa , birrasa ja luonddu vuođu , árbevirolaš ealáhusaid ja fitnodatdoaimma huksen , oahpahus ja gelbbolašvuohta ja buoridit diehtojuohkin- ja mediijadoaimma .
Post 57.3 Annet internasjonalt samarbeid	Poasta 57.3 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu muđui
MÅL :	MIHTTOMEARRI :
Sametinget legger opp til å prioritere innsats overfor organer som fastsetter internasjonale standarder .	Sámediggi áigu prioriteret áŋgiruššamiid daid orgánaid ektui mat mearridit riikkaidgaskasaš standárddaid .
Her kan nevnes arbeidet med FN-erklæringen om urfolks rettigheter og etablering av et permanent forum for urfolk i FN .	Dás sáhttá namuhit ON-julggaštus barggu eamiálbmot vuoigatvuođaid ektui ja bissovaš eamiálbmotforuma ásaheami ON:s .
Det samme gjelder rapporteringsprosedyrene knyttet til ILO 169 , videre arbeidet med bærekraftig utvikling og prosedyrene knyttet til Rio-erklæringen ( Agenda 21 ) og FN-konvensjonen om biologisk mangfold .	Seamma guoská rapporterenprosedyraide mat čatnasit ILO 169 , bargui viidáseappot Rio-julggáštusain ( Agenda 21 ) nana bissovaš ovdánemiin ja ON-konvenšuvdna biologálaš eatnatgeardáivuođa ektui .
Strategi og tiltak :	STRATEGIIJA JA DOAIBMABIJUT :
Sametinget vil prioritere dette arbeidet gjennom å delta på møter arrangert av og blant urfolk , videre utarbeide støttevedtak knyttet til enkeltsaker , samt utøve politisk press overfor de aktuelle lands myndigheter .	Sámediggi áigu prioriteret dán barggu čoahkkimiidda searvama bokte ja maid eamiálbmogat lágidit , dasto ráhkadit doarjjamearrádusaid eaŋkiláššiid oktavuođas , ja politihkalaččat bidjat deattu guoskevaš riikkaid eiseválddiide .
Det tas forbehold om Stortingets endelige budsjettvedtak .	Eaktun juogademiide lea Stuorradikki loahpalaš bušeahttamearrádus .
Saken avsluttet 7. november 2000 kl. 18.35 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 7. b. 2000 dii. 18.35 .
Votering foretatt 9. november 2000 kl. 16.25 .	Jienasteapmi dahkkojuvvui skábmamánu 9. b. 2000 dii. 16.25 .
Sak 42/00 Statsbudsjettet 2002	Ášši 42/00 2002 stáhtabušeahtta
Saken påbegynt 10. november 2000 kl. 09.10 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 7. b. 2000 dii. 09.10 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
- Sak 45/99 Statsbudsjettet 2001	Ášši 45/99 2001 stáhtabušeahtta
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Den samlede rammen som Sametinget disponerer i 2001 , der Kommunal- og regional-departementet , Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet , Kulturdepartementet og Miljøverndepartementet over ulike kapitler og poster har bidratt til Sametingets ramme , fremkommer i følgende oversikt :	Ollislaš rámma mii lea Sámedikki geavahusas 2001:s , ja mas Gielda- ja guovludepartemeanta , Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta , Kulturdepartemeanta ja Birasgáhttendepartemeanta sierra kapihttaliid ja poasttaid bokte lávejit addit Sámedikki rámman , oidno čuovvuvaš geahčastagas :
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
206.50 Sametinget 23 525 27 954 4 429	206.50 Sámediggi 23 525 27 954 4 429
326.78 Samisk spesialbibliotek 3 520 3 626 106	326.78 Sámi sierrabibliotehka 3 520 3 626 106
540.50 Sametinget 101 234 106 900 5 666	540.50 Sámediggi 101 234 106 900 5 666
856.50 Sametinget 8 110 8 110	856.50 Doarjja sámi mánáidgárddiide 8 110 8 110
1429.72.7 Samiske kulturminner 1 000 1 000	1429.72.7 Sámi kulturmuittut 1 000 1 000
Sum 129 279 147 590 18 311	Submi 129 279 147 590 18 311
Et slikt system vil bedre dialogen og samarbeidet om de utfordringer man står overfor i samepolitikken .	Dát buoridivččii gulahallama ja ovttasbarggu daid hástalusaid ektui mat sámepolitihkas leat ovddabealde .
I årets budsjettbehandling fremmes det behov om økning i budsjettet overfor i alt 8 departementer .	Dán jagi bušeahtta meannudeamis ovddiduvvojit dárbbut lasihit bušeahta oktiibuot 8 departementii .
Med bakgrunn i at Sametinget er en nettobudsjettert virksomhet forutsettes det at departementene forbereder eventuelle overføringer til Sametinget i form av post 50 bevilgninger .	Dan vuođul go Sámedikkis lea nettobušehterejuvvon doaibma , eaktuda dat dan ahte departemeanttat ráhkkanahttet vejolaš fievrridemiid Sámediggái 50-poasta juolludussan .
Det forutsettes videre at Kommunal- og regionaldepartementet som samordningsdepartement i samiske saker , koordinerer arbeidet med budsjettet .	Dasto eaktuduvvo ahte Gielda- ja guovludepartemeanta mii galgá ovttastahttit sámi áššiid barggu departemeanttaid beales , koordinere bušeahttabarggu .
Sametinget vil spesielt vise til praksisen etablert i 2000 og videreført 2001 på henholdsvis KUFs kap. 206 og BFDs kap. 856 som gode eksempler på hvordan midler kan og bør overføres Sametinget .	Sámediggi áigu erenoamážit čujuhit geavahussii mii ásahuvvui 2000:s ja mainna jotkojuvvui 2001:s Girko- , oahpahus- ja dutkadepartemeantta kapihttala 206 ektui ja Mánáid- ja bearašdepartemeantta kapihttala 856 ektui , mat leat buorit ovdamearkkat movt ruđaid sáhttá ja galggašii fievrridit Sámediggái .
Sametinget har i nedenforstående forslag lagt til grunn at de ulike departementer hver for seg disponerer midler til samiske formål .	Sámediggi lea evttohusas vuolábealde bidjan vuođđun dan ahte iešguđege departemeanttas sierra várrejuvvojit ruđat sámi ulbmiliidda .
Eksisterende tiltak er foreslått videreført slik det fremgår i fordelingen av 2001-budsjettet .	Leat evttohan ahte joatkit dáláš doaibmabijuid nugo dat oidnojit 2001-bušeahta juogadeamis .
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovludepartemeanta
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Pri Post Betegnelse 2001 2002 +/-	Pri Poasta Namuhus 2001 2002 +/-
1 540.50 Barne- og ungdomstiltak 2 475 3 975 1 500	1 540.50 Mánáid- ja nuoraiddoaibmabijut 2 475 3 975 1 500
2 540.50 Samisk kulturfond 9 475 11 475 2 000	2 540.50 Sámi kulturfoanda 9 475 11 475 2 000
3 540.50 Rett til opplæring i samisk 1 000 1 000	3 540.50 Vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas 1 000 1 000
4 540.50 Samisk idrett 500 2 000 1 500	4 540.50 Sámi valáštallan 500 2 000 1 500
5 540.50 Gába - samisk kvinnemagasin 1 200 1 200	5 540.50 Gába – sámi nissonbláđđi 1 200 1 200
6 540.50 Driftsutgifter politisk nivå 8 775 10 525 1 750	6 540.50 Politihkalaš dási doaibmagolut 8 775 10 525 1 750
7 540.50 Samiske språksentre 1 600 2 800 1 200	7 540.50 Sámi giellaguovddážat 1 600 2 800 1 200
8 540.50 Utdanningsstipend til samisk ungdom 850 1 200 350	8 540.50 Sámi nuoraid oahppostipeanda 850 1 200 350
9 540.50 6 stillinger administrativt nivå 46 869 50 469 3 600	9 540.50 6 hálddahuslaš virggi 46 869 50 469 3 600
10 540.50 Språkarbeid utenfor forvaltningsområdet 2 956 4 956 2 000	10 540.50 Giellabargu olggobealde hálddašanguovllu 2 956 4 956 2 000
11 540.50 Kulturorganisasjoner 1 072 1 572 500	11 540.50 Kulturorganisašuvnnat 1 072 1 572 500
12 540.50 Utredninger og planer 1 000 1 000	12 540.50 Čielggadusat ja plánat 1 000 1 000
13 540.50 Kulturhus 3 998 7 398 3 400	13 540.50 Kulturviesut 3 998 7 398 3 400
14 540.50 Internasjonalt samarbeid 1 300 2 400 1 100	14 540.50 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu 1300 2 400 1 100
Sum 540.50 106 900 129 000 22 100	Submi 106 900 129 000 22 100
Samisk barne- og ungdomstiltak	Sámi mánáid- ja nuoraid doaibmabijut
Det er en grunnleggende oppgave for Sametinget å skape gode oppvekstvilkår for samiske barn og unge .	Dasto lea vuođđobargun Sámediggái háhkat buriid bajásšaddaneavttuid sámi mánáide ja nuoraide . ”
« I arbeidet med barn og unge vil oppfølgingen av Sametingets barne og ungdomsplan være et sentralt redskap » ( Sametingsplanen 1998-2001 s. 48 ) .	Sámedikki mánáid- ja nuoraidplána lea guovddáš gaskaoapmin mánáid- ja nuoraidbarggu čuovvoleamis ” ( Sámediggeplána 1998 - 2001 s. 48 ) .
For blant annet å sikre faste utgivelser av samiske barne- og ungdomsblad er det behov for å styrke avsetningen til barn og unge gjennom en økning av rammen med kr. 1 500 000 .	Earret eará bissovaš sámi mánáid- ja nuoraidbláđiid almmustuhttima sihkkarastima lea dárbu nannet ruđaid mánáid ja nuoraid várás dan bokte ahte rámma bajiduvvo 1 500 000 kruvnnuin .
Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
For å sikre en tilfredsstillende utvikling til fremme av samisk kultur , foreslås det å øke bevilgningen til samisk kulturfond med kr. 2 000 000 .	Evttohuvvo , go galgá sihkkarastit ahte sámi kultuvra ovddiduvvo dohkálaččat , ahte juolludus sámi kulturfondii lasihuvvo 2 000 000 kruvnnuin .
Dette for at fondet skal kunne gjøres i stand til å innfri ønsker om midler fra ulike aktører om midler til prosjekter .	Danne vai foanda šattašii dan muttos ahte dainna sáhtášii ollašuhttit sierra oasálaččaid prošeakta ruhtasávaldagaid .
Videre er det ønskelig at Sametinget styrker sitt arbeid i forhold til samisk film og video .	Dasto lea sávaldahkan ahte Sámediggi nanne barggus sámi filmmaid ja video ektui .
Dette innebærer imidlertid ikke at Sametinget skal overta eneansvaret .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi galgá váldit badjelasas oktoovddasvástádusa .
Økningen skal også dekke behovet for basisutstillinger i samiske institusjoner .	Lasáhusas galgá maiddái juollut ruhta vuođđočájáhusaide sámi institušuvnnain .
Dette har blitt aktualisert de siste årene ved søknader og henvendelser til Sametinget .	Dát dárbu lea boahtán oidnosii maŋimuš jagiid ohcamiid ja oktavuođa váldimiid bokte Sámediggái .
Disse henvendelsene har bakgrunn i endringer av praksis om at kostnader til utstillinger skal inngå i bygge-budsjettet .	Dáid oktavuođa váldimiid duogážin lea geavahusa rievdadus ahte čájáhusgolut galget leat huksenbušeahta oassin .
Den uklare situasjonen vedrørende finansiering av basisutstillinger har medført ekstra økonomisk belasting på Samisk kulturfond .	Dát eahpečielga dilli vuođđočájáhusaid ruhtadeami ektui lea noađuhan sakka ekonomalaččat Sámi kulturfoandda .
Rett til samisk opplæring	Vuoigatvuohta sámegiela oahpahussii
Formål	Ulbmil
Sikre enkeltpersoners rettigheter i forhold til samelovens forskrifter .	Sihkkarastit ovttaskas olbmuid vuoigatvuođaid sámelága láhkaásahusaid ektui
Strategier	Strategiijat
I henhold til Samelovens § 3-8 har enhver rett til opplæring i samisk .	Sámelága § 3-8 vuođul lea buohkain vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas .
Samelovens § 3-7 gir rett til permisjon med lønn for tilsatte i et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet . Det er en forutsetning at organet har behov for slik kunnskap .	Sámelága § 3-7 addá vuoigatvuođa oažžut virgelobi bálkkáin jos bargá hálddašanguovllu juogo báikkálaš dahje guovlulaš almmolaš orgánas , eaktun lea ahte orgána dárbbaša dán lágan máhtolašvuođa .
Konkrete tiltak og virkemidler	Konkrehta doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
I praksis viser det seg at dette ikke fungerer ihht .	Čájeha ahte geavahusas dát ii doaimma lága áigumuša ektui .
I realiteten viser at § 3-8 og dens forskrifter kun gjelder for nordsamisk , for DAVVIN og SÁMAS kursene og for opplæringsorganisasjonene .	Duohtavuohta čájeha ahte § 3-8 ja dan láhkaásahusat gusket dušše davvisámegillii , DAVVIN ja SÁMAS kurssaide ja oahppoorganisašuvnnaide .
Sametingets utfordring er å informere om hvilke rettigheter enkeltpersoner har til bruk og opplæring av samisk språk i medhold av Samelovens språkregler og Lov om voksenopplæring .	Sámedikki stuorámus hástalussan lea juohkit dieđuid makkár vuoigatvuođat ovttaskas olbmuin leat sámegiela geavaheapmái ja oahpahussii Sámelága giellanjuolggadusaid ja Rávisolbmuidoahpahus lága bokte .
( Oppfølging av Grunnskoleloven og Lov om videregående skoler hører til andre institusjoner ) .	( Vuođđoskuvla- ja joatkkaskuvlalágaid čuovvuleapmi gullá eará institušuvnnaide ) .
Det ligger et stort arbeid i å nå målsettingen i Samelovens § 1-5 : Samisk og norsk er likeverdige språk .	Lea ollu bargu Sámelága § 1-5 mihttomeari juksamis : Sámegiella ja dárogiella leat ovttaárvosaš gielat .
De skal være likestilte språk etter bestemmelsene i kapittel 3 .	Dat galgaba leat ovttaárvosaččat goalmmát kapihttala mearrádusaid mielde .
Erfaringen har vist hittil at Samelovens §§ 3-7 og 3-8 er en bestemmelser som ikke kan realiseres så lenge det ikke avsettes egne midler til dette .	Vásihusat dán rádjái leat čájehan ahte sámelága §§ 3-7 og 3-8 leat mearrádusat maid ii sáhte duohtan dahkat nu guhká go dasa eai addo sierra ruđat .
Disse midlene er tiltenkt voksne som ikke hører til under offentlige ordninger som gir mulighet til å oppnå støtte for opplæring i samisk .	Dát ruđat leat jurddašuvvon olles olbmuid várás geaidda almmolaš ortnegat eai guoskka vai ožžot vejolašvuođa oažžut doarjaga sámegiel oahpu váldimii .
Samisk idrett	Sámi valáštallan
Forslaget om at støtte til samisk idrett skilles ut som egen post i sametingssystemet betyr at idrettsstøtten økes betraktelig .	Go sámi valáštallandoarjja evttohuvvo sirrejuvvot sierra poastan sámediggevuogádagas , de mearkkaša dat dan ahte valáštallandoarjja stuorru mealgat .
Samisk idrett er en viktig side ved samisk kulturutøvelse , og er nært knyttet til spørsmål om identitet og tilhørighet .	Sámi valáštallan lea deaŧalaš oassi sámi kulturbarggus , ja gullá lávga oktii identitehtain ja gullevašvuođain .
For at Sametinget skal realisere målsettingen om samisk idrett er det behov for offentlig finansiering , der behovet i 2002 innebærer en økning i rammen på kr. 1 500 000 .	Go Sámediggi galgá duohtan dahkat mihttomeari sámi valáštallama ektui , de lea dárbu oažžut almmolaš ruđa dasa , ja dárbu 2002:s 1,5 miljon kruvnnu lasáhus .
Gába - kvinneblad	Gába - nissonbláđđi
Sametinget vil spesielt arbeide for at det eksisterer periodiske publikasjoner for barn , unge og kvinner .	Sámediggi áigu erenoamážit bargat dan ala ahte gávdnojit áigodatlaš publikašuvnnat mánáide , nuoraide ja nissonolbmuide .
Gába-kvinneblad har blitt utgitt sporadisk , dette på grunn av den økonomiske situasjonen , og at det ikke har oppnådd permanent statlig finansiering .	Gába-nissonbláđđi almmustuvvá dušše duollet dálle ekonomalaš sivaid geažil , go ii leat ožžon bissovaš stáhtadoarjaga . Go Gába-bláđi galgá sáhttit almmustuhttit , de lea dárbu oažžut bissovaš doarjaga .
For å utgi Gába er det behov for en permanent finansiering .	Dasa lea dárbu lasihit rámma 1,2 miljon kruvnnu 2002:s .
Driftsutgifter politisk nivå	Doaibmagolut politihkalaš dásis
Sametinget er i betydelig vekst og kravet til det politiske nivået i Sametinget øker år for år .	Sámediggi lea sakka ahtananuššamin ja gáibádusat Sámedikki politihkalaš dássái lassánit jagis jahkái .
I den sammenheng reises også spørsmålet om behovet for flere heltidspolitikere .	Dán oktavuođas badjána maiddái gažaldat oažžut eanet ollesáigepolitihkkáriid .
Dette omfatter Sametingsrådet og gruppeledere .	Dát guoská Sámediggeráđđái ja joavkojođiheddjiide .
Språksentre	Giellaguovddážat
Formål	Ulbmil
Styrke samisk språk i områder hvor det står svakt .	Nannet sámegiela dakkár guovlluin gos das lea fuones dilli .
Strategi	Strategiija
Tilrettelegge arenaer hvor det er naturlig å snakke samisk , og dermed ivareta og utvikle språket som kulturbærer innenfor ulike dialektområder .	Láhčit dakkár sajiid gos lea lunddolaš hállat sámegiela , nu suodjalit ja ovddidit giela kulturguoddin sierra suopmanguovlluin .
Konkrete tiltak og virkemidler	Konkrehta doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Sametinget ser at det i områder hvor det er opprettet språksentre , har arbeidet med å fremme språket vært vellykket .	Sámediggi oaidná ahte guovlluin gosa leat ásahuvvon giellaguovddážat lea giela ovddideapmi lihkostuvvan .
Derfor har Sametinget i lengere tid arbeidet for at språksentre får faste tilskudd .	Danne lea Sámediggi juo guhkkit áiggi oččodan giellaguovddážiidda bissovaš doarjaga .
Hensikten med ordningen er å gi et mindre fast tilskudd som igjen kan utløse prosjekter og tiltak i de ulike områdene .	Ulbmilin lea juolludit uhcit bissovaš doarjaga mii sáhttá fas vuolggahit prošeavttaid ja doaibmabijuid sierra guovlluin .
Faste tilskudd til Samisk språksenter er i budsjettet 2002 foreslått øket med kr. 1 200 000 .	Bissovaš doarjja sámi giellaguovddážiidda lea jagi 2002 bušeahtas evttohuvvon lasihuvvot 1 200 000 kruvnnuin .
I 2002 vil det dermed være rom for å etablere sentre i sørsamisk område , Ullsfjord og i Alta .	2002:s sáhttá leat de vejolaš ásahit guovddážiid máttasámi guovllus , Vuovlevuonas ja Álttás .
Utdanningsstipend til samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Formål	Ulbmil
Formålet med stipendordningen er å motivere samisk ungdom til å velge undervisning på eller i samisk i den videregående skole .	Stipeandaortnega ulbmilin lea movttiidahttit sámi nuoraid válljet oahpahusa juogo sámegielas dahje sámegillii joatkkaskuvllain .
Strategi	Strategiija
Bidra til at samisk ungdom får styrket sin kompetanse i samisk språk .	Váikkuhit sámi nuoraid gelbbolašvuođa nanosmahttima sámegielas .
Tiltak og virkemidler	Doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Utlyse og tildele utdanningsstipend til samisk ungdom .	Almmuhit ja juohkit sámi nuoraid oahppostipeandda .
Det avsettes 1,2 mill kr. på årsbasis til formålet .	Dasa várrejuvvo 1,2 miljon kruvnnu jahkásaččat .
Det er nødvendig å øke stipendmidlene .	Lea dárbu lasihit ruđaid stipeandaortnegii .
I følge statistikk som Sametinget utarbeider har flere samiske elever brukt sin individuelle rett til opplæring i samisk .	Statistihka mielde maid Sámediggi ráhkada leat ollu sámi oahppit geavahan iežaset individuálalaš vuoigatvuođa oahpahussii sámegielas .
Når elevtallet øker , er det nødvendig å øke miedler til stipend .	Lea dárbu lasihit ruđaid stipendii go oahppit lassánit .
Dersom midlene ikke økes , vil den enkelte elev få midre stipend .	Jos ruđat eai lasihuvvo , de gártá nu ahte ovttaskas oahppi oažžu uhcit stipeandda .
Dette er et av de viktigste stimuleringsmidlene for å få elever i videregående opplæring til å velge opplæring i samisk .	Dát lea okta dain deaŧaleamos gaskaomiin maiguin movttiidahttit joatkkaskuvllaid ohppiid válljet oahpahusa sámegielas .
Driftsutgifter administrativt nivå – 6 nye stillinger	Doaibmagolut – 6 ođđa virggi
Totalt er det behov for 6 nye stillinger finansiert over Kommunal- og regionaldepartementets budsjettkapittel 540 i 2002 , totalt kostnadsberegnet til kr. 3 600 000 .	Oktiibuot lea dárbu oažžut 6 ođđa virggi Gielda- ja guovludepartemeantta bušeahttakapihttala 540 bokte 2002:s , ollislaš golluárvvoštallan lea 3 600 000 kruvnnu .
Disse stillingene berører følgende arbeidsfelt :	Virggit leat jurddašuvvon čuovvuvaš bargguid várás :
Omstillingsprogrammet for Indre Finnmark har avsluttet sitt ordinære programarbeid .	Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma lea loahpahan dábálaš prográmmabarggu .
Dette arbeidet skal forankres i det ordinære virkemiddelapparatet fra 2001 .	Dát bargu galgá fátmmastuvvot dábálaš váikkuhangaskaoapmeapparáhtii 2001 rájes .
Sametinget har vært , og vil fortsatt være , en viktig aktør i videreføring av omstillingsarbeidet .	Sámediggi lea leamaš ja ain lea deaŧalaš oasálaš nuppástuhttinbarggu joatkima oktavuođas .
En har fra departementet fått bevilget særskilte midler til to stillinger som utløper i 2001 .	Departemeanta lea juolludan ruđaid guovtti virjái jagi 2001 lohppii .
Disse gjøres om til faste stillinger med en kostnadsramme på kr. 1 000 000 .	Dát biddjojuvvojit bissovaš virgin 1 000 000 kruvdnosaš gollurámmain .
Dette er det lagt opp til i programforslaget for de samiske delprogrammene for Nordkalotten og det sørsamiske området .	Dát lea biddjojuvvon sámi oasseprográmmaid prográmmaevttohussii Davvikalohta ja máttasámi guovllu várás .
En vil i denne sammenheng stipulere en ramme på kr. 500 000 årlig .	Dán oktavuođas sáhttá árvvoštallat 500 000 kruvnnu jahkásaš rámman .
Miljøverndepartementet og Riksantikvaren arbeider for økt ressurssatsing på kulturminnevernet .	Birasgáhttendepartemeanta ja Riikaantikvára bargaba dan ala ahte eanet geavahit návccaid kulturmuittuid gáhttemii .
Denne satsinga må i særlig grad gjelde det samiske kulturminnevernet .	Dás lea erenoamážit sáhka sámi kulturmuittuid gáhttemis .
Innenfor denne satsingen må Sametinget styrkes med ressurser for en saksbehandlerstilling for Nordre Nordland .	Dán áŋgiruššamis ferte Sámedikki nannet resurssaiguin nu ahte Davvi-Norlánda oažžu áššemeannudeaddji virggi .
Sametinget må sikres ressurser for fortsatt arbeid med Lokal Agenda 21 fra 2002 .	Sámediggái ferte ain sihkkarastit resurssaid Báikkálaš Agenda 21 bargui 2002:s .
Det bør derfor opprettes 1 stilling til dette arbeidet , enten gjennom ressurser til permanent arbeid eller som forlengelse av prosjektet i 4 nye år .	Dán bargui fertešii ásahuvvot 1 virgi , juogo bissovaš resurssaiguin dahje juo guhkidit prošeavtta njeljiin jagiin vel .
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet	Giellaprošeavttat hálddašanguovllu olggobealde
Styrke samisk språk i områder der språket i dag står svakt .	Nannet sámegiela dili guovlluin gos gielladilli lea fuotni .
Strategi	Strategiija
Sametinget har utarbeidet særlige språkplaner for ulike områder utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi lea ráhkadan sierra giellaplánaid sierra guovlluide mat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Disse planene er nyttige verktøy i det kontinuerlige arbeidet for å styrke samisk som et levende språk .	Dát plánat lea deaŧalaččat sámegiela oktilaš nanosmahttimis ealli giellan .
I 2001 vil Sametinget styrke sin fagkompetanse administrativt innen det sør- og lulesamiske språkområdet gjennom opprettelsen av to nye fagstillinger .	Sámediggi áigu 2001:s nannet giellafágagelbbolašvuođa iežas hálddahusas nu ahte ásahuvvojit guokte ođđa fágavirggi lulli- ja julevsámi giellaguovlluid várás .
Det er nå viktig å utvide innsatsen i det nordsamiske området utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dál lea deaŧalaš viiddidit áŋgiruššamiid davvisámi guovllus sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Konkrete tiltak og virkemidler	Konkrehta doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Gjennom tilskuddsordningen til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk vil Sametinget videreføre satsningen i sør- og lulesamisk område , samtidig som innsatsen i det nordsamiske området økes .	Giellaprošeavttaid doarjjaortnega bokte olggobealde sámegiela hálddašanguovllu áigu Sámediggi bargat viidáseappot áŋgiruššamiiguin mátta- ja julevsámi guovllus , ja dasto nannet áŋgiruššamiid davvisámi guovllus .
Til denne satsningen er det behov for en økning i rammen på kr. 2 000 000 .	Dáid áŋgiruššamiidda lea dárbu lasihit rámma 2 miljon kruvnnu .
Tilskudd til samiske kulturorganisasjoner	Doarjja sámi kulturorganisašuvnnaide
Formålet med støtteordningen er å : styrke og utvikle samisk kultur og identitet som skal bidra blant annet til et rikt , variert og aktivt samisk kulturliv ( Forskrifter for støtte til samiske kulturorganisasjoner ) .	Doarjjaortnega ulbmilin lea : nannet ja ovddidit sámi kultuvrra ja identitehta mii earret eará galgá váikkuhit sámi kultuvrra riggudahttima , máŋggabealálažžan ja aktiivvalažžan dahkama ( Sámi kulturorganisašuvnnaid doarjjanjuolggadusat ) .
Dagens tilskuddsstørrelse til samiske kulturorganisasjoner er ikke tilstrekkelig i forhold til behovene .	Dál ii leat doarjja doarvái stuoris sámi kulturorganisašuvnnaide dárbbuid ektui .
Det foreslåes i 2002 en økning på kr. 500 000 .	Dasa evttohuvvo 2002:s lasihuvvot 0,5 miljon kruvnnu .
Økningen skal også dekke behovet til nye samiske organisasjoner som søker støtte .	Lasáhus galgá maiddái geavahuvvot ođđa sámi organisašuvnnaid dárbbuide mat ohcet doarjaga .
Sametingets utredninger	Sámedikki čielggadusat
Formål	Ulbmil
Sikre oppdatert beslutningsgrunnlag for Sametinget innen sitt ansvarsområde .	Sihkkarastit áigeguovdilaston mearrádusvuođu Sámediggái iežas ovddasvástádussuorggis .
Strategi	Strategiija
Sametinget vil foreta jevnlig gjennomgang av ulike politikkområder ved bruk av faglig ekspertise og partssammensatte utvalg for å sikre at Sametingets politikk er oppdatert i forhold til samfunnsutviklingen .	Sámediggi áigu jeavddalaččat vuđolaččat geahččat sierra politihkkasurggiid masa áigu geavahit veahkkin fágalaš návccaid ja bellodat gaskasaš lávdegotti vai sihkkarasto ahte Sámedikki politihkka lea áigeguovdilaston servodatovdáneami ektui .
Virkemiddel og tiltak	Váikkuhangaskaoamit ja doaibmabijut
Det settes av en egen post for finansiering av utvalg , utredninger og planer .	Biddjojuvvo sierra poasta lávdegotti , čielggadusaid ja plánaid ruhtadeapmái .
Rammen for denne posten bør være kr. 1 000 000 i 2002 .	Dán poastta rámman galggašii leat 1 000 000 kruvnnu 2002:s .
Samiske kulturhus - driftsstøtte	Sámi kulturviesut - doaibmadoarjja
Sametinget har i sak 21/99 foretatt ny prioritering av samiske kulturhus der driftsstøtte til eksisterende institusjoner sikres en tilfredsstillende finansiering .	Sámediggi lea áššis 21/99 ođđasis prioriteren sámi kulturviesuid nu ahte doaibmadoarjja dáláš institušuvnnaide sihkkarasto dohkálažžan .
For Sametinget er det viktig at arenaer for kultur og språkutøvelse opprettes som et ledd i styrkingen av samisk språk og kultur .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte ásahuvvojit sajit kulturbargui ja giellageavaheapmái , oassin sámi giela ja kultuvrra nannemis .
For å oppnå denne målsettingen er det viktig at de økonomiske virkemidlene er tilstede , både for å sikre de eksisterende institusjoner en tilfredsstillende driftsfinansiering , og driftsfinansiering av nye institusjoner .	Go galgá juksat dán mihttomeari , de lea deaŧalaš ahte ekonomalaš váikkuhangaskaoamit leat sajis , nugo dáláš institušuvnnaide dohkálaš doaibmaruhta ja ođđa institušuvnnaid doaibmaruhta .
For at Sametinget skal makte dette er det behov for å øke rammen med kr. 3 400 000 .	Go Sámediggi galgá nagodit dan dahkat , de lea dárbu dasa oažžut 3 400 000 kruvnnu .
Internasjonalt samarbeid	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
I 2001 etableres det en ny post på Sametingets budsjett for internasjonalt samarbeid .	Sámedikki bušehttii ásahuvvo 2001:s ođđa poasta riikkaidgaskasaš ovttasbarggu váste .
Dette er en synliggjøring av allerede prioriterte områder finansiert over eksisterende virkemiddel-ordninger i sametingssystemet .	Dainna áigut oidnosii buktit daid surggiid maid juo dál prioriteret sámediggevuogádaga dáláš váikkuhangaskaoapmeortnegiid bokte .
Det er totalt et behov for økning av rammen for dette arbeidet med kr. 1 100 000 i 2002 .	Dán bargui lea 2002:s dárbu lasihit rámma oktiibuot 1 100 000 kruvnnuin .
Dette fordeler seg slik :	Dát rámma juogaduvvo čuovvuvaččat :
Interregionalt samarbeid	Guovlluid gaskasaš ovttasbargu
Det såkalte Interreg arbeidet krever en viss virkemiddelinnsats også fra Sametingets side utover det som for øvrig finansieres fra EU og Kommunal- og regionaldepartementets side .	Nu gohčoduvvon Interreg barggu oktavuođas ferte Sámediggi maiddái geavahit dihto váikkuhangaskaomiid , lassin dasa maid EO ja Gielda- ja guovludepartemeanta muđui ruhtadeaba .
For 2001 er rammen for dette arbeidet anslått til kr. 1 000 000 , og arbeidet videre krever en økning av rammen for 2002 på kr. 700 000 .	Dán barggu rámman leat 2001:s meroštallojuvvon 1 000 000 kruvnnu , ja bargui viidáseappot lea dárbu 2002:s lasihit rámma 700 000 kruvnnu .
Annet internasjonalt samarbeid	Eará riikkaidgaskasaš ovttasbargu
Sametinget ønsker å bidra til samarbeidsprosjekter og støtte til urfolksprosjekter for øvrig med særlig fokus på erfaringsutveksling og kompetanseoverføring mellom urfolk .	Sámediggi dáhttu searvat ovttasbargoprošeavttaide ja doarjut eamiálbmotprošeavttaid main erenoamážit deattuhuvvo vásihusaid lonuhallan ja gelbbolašvuođa fievrrideapmi eamiálbmogiid gaskka .
I den sammenheng er det behov for en økning av rammen i 2002 til dette på kr. 400 000 .	Dán bargui lea dárbu 2002:s bajidit rámma 400 000 kruvnnu . Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta
For 2002 vil Sametinget prioritere følgende innsats innenfor Kirke- utdannings- og forskningsdepartementets ansvarsområde :	Sámediggi áigu 2002:s prioriteret čuovvuvaš áŋgiruššamiid Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta ovddasvástádussuorggis :
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2001 2002 +/-	Poasta Namuhus 2001 2002 +/-
206.50 Driftsutgifter - Opplæringsavdeling 11 770 13 070 1 300	206.50 Doaibmagolut - Sámediggi 11 770 13 070 1 300
206.50 Samiske læremidler 10 954 14 054 3 100	206.50 Sámi oahpponeavvut 10 954 14 054 3 100
238.01 Kvalitetsutvikling i videregående opplæring 280 1 000 720	238.01 Kvalitehta ovddideapmi joatkkaoahpahusas 280 1 000 720
Sum 30 744 35 064 5 120	Submi 30 744 35 064 5 120
Sametingets mål	Sámedikki mihttomearri
Sametinget har med utgangspunkt i en visjon om et fremtidig samisk samfunn hvor samisk språk , kultur og næringer er sikret utviklingsmuligheter på egne premisser utformet en overordnet målsetting om :	Sámediggi lea hábmen bajit dási mihttomearrin man vuolggasadjin lea dat višuvdna ahte boahtteáiggi sámi servodagas sihkkarastojuvvojit ovdánanvejolašvuođat sámi gillii , kultuvrii ja ealáhusaide sámiid eavttuid vuođul :
Sametingets satningsområder innenfor læring , skole og utdanning er nærmere redegjort i planens kap. 5.3.2 .	Sámedikki áŋgiruššansuorggit oahpu , skuvlla ja oahpahusa oktavuođas leat lagabuidda čilgejuvvon plána 5.3.2 kapihttalis .
I henhold til dette kan en utforme følgende delmålsettinger i forhold til samisk opplæring :	Dán ektui sáhttá hábmet čuovvuvaš oassemihttomeriid sámi oahpahussii :
Arbeide for at grunnskolen skal være et redskap i bevaring , utvikling og formidling av samisk språk , kultur og samfunnsliv	Bargat dan ala ahte vuođđoskuvla sáhttá leat gaskaoapmin sámi giela , kultuvrra ja servodateallima suodjaleamis , ovddideamis ja gaskkusteamis .
Bidra til at Sametinget skal kunne legge premissene for , og utforme det samiske skole- og utdanningstilbudet .	Váikkuhit dan ahte Sámediggi galgá leat eavttuid biddjin sámi skuvla- ja oahpahusfálaldagaide ja maiddái hábmet daid .
Arbeide for at samiske elevers individuelle rett til opplæring i samisk blir realisert	Bargat dan ala ahte sámi ohppiid individuálalaš vuoigatvuohta sámegiela oahpahussii duohtan dahkkojuvvo .
Få økt virkemidler til opplæring i og på samisk	Oažžut eanet váikkuhangaskaomiid oahpahussii sámegielas ja sámegillii .
Utforme forskrifter for samisk innhold i norske læreplaner	Hápmet láhkaásahusaid norgalaš oahppoplánaid sámi sisdollui .
Arbeide for at Sametinget får økt innflytelse i fastsettelse av innhold i den samiske skolen , både på grunn- og videregående nivå	Bargat dan ala ahte Sámediggi oažžu eanet váikkuhanfámu sámi skuvlla sisdoalu mearrideapmái , sihke vuođđo- ja joatkkaskuvladásis .
Legge forholdene til rette for at målet om funksjonelt tospråklighets nås	Láhčit dilálašvuođaid dasa vai juksat funkšuvnnalaš guovttegielalašvuođa mihttomeari .
Arbeide for at samiske elever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk får et fullverdig samisk skoletilbud	Bargat dan ala vai sámi oahppit olggobealde sámegiela hálddašanguovllu ožžot ollesárvosaš sámi skuvlafálaldaga .
Være med på utvikling av nye metoder for språkopplæring	Leat mielde ovddideamen ođđa metodaid sámegiel oahpahussii .
Legge forholdene til rette for revitalisering av samisk språk	Láhčit dilálašvuođaid sámegiela ealáskuhttimii .
Være pådriver for at det utdannes flere pedagoger med en tospråklig kompetanse	Láidestit barggu ahte oažžut eanet oahppan pedagogaid geain lea guovttegielalaš gelbbolašvuohta .
Få utviklet samiske læremidler i tråd med vedtatte planer	Ovddidit sámi oahpponeavvuid mearriduvvon plánaid ektui .
Ta initiativ til at flere samiske elever får mulighet til å få opplæring etter Det samiske læreplanverket	Vuolggahit barggu oažžun dihte eanet sámi ohppiide vejolašvuođa oahpahusa sámi oahppoplána mielde .
Arbeide for at retten til opplæring på samisk blir utvidet	Bargat dan ala ahte vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas viiddiduvvo .
Styrke samisk innhold i samiske barnehager og i barnehager med samiske barn	Nannet sámi sisdoalu sámi mánáidgárddiin ja mánáidgárddiin gos leat sámi mánát .
Arbeide for at Sametinget får større innflytelse over samisk forskning og høgere utdanning	Bargat dan ala ahte Sámediggi oažžu stuorát váikkuhanfámu sámi dutkamii ja alit oahpahussii .
Sametinget må ta høyde for å være på høyden med det som skjer på nasjonalt plan .	Sámediggi ferte bargguinis leat ovtta dásis našuvnnalaš plánain .
Driftsutgifter	Doaibmagolut
Juridisk konsulent	Juridihkalaš konsuleanta
I budsjettet for år 2002 har Sametinget sett behov for å foreslå en ny stilling som jurist som kan spesialisere seg innen opplæringsområdet .	Sámediggi oaidná 2002 bušeahta vuođul ahte lea dárbu evttohit ođđa juristavirggi mii sáhtášii spesialiseret erenoamážit oahpahussuorgái .
Etter innføring av L 97 S og etter at samer fikk en individuell rett til opplæring , ser man en større behov for fagkompetanse i juridiske spørsmål innen sektoren .	Oaidnit ahte maŋŋá go O 97 váldojuvvui geavahussii ja maŋŋá go sámit ožžo individuálalaš vuoigatvuođa oahpahussii lea šaddan stuorát dárbu oažžut sektuvrii juridihkalaš fágagelbbolašvuođa .
Selv om den individuelle retten er innført uten vilkår , er det i dag fortsatt svært mange elever som ikke får opplæring i samisk i tråd med vedtatte læreplaner .	Vaikko individuálalaš vuoigatvuohta lea váldojuvvon geavahussii eavttuid haga , de leat dál ain hirbmat ollu oahppit geat eai oažžu oahpahusa sámegielas mearriduvvon oahppoplánaid mielde .
Et annet område hvor det ofte reiser seg juridiske spørsmål , er innen læremiddelutvikling .	Nubbi suorgi lea oahpponeavvoovddideapmi man oktavuođas dávjá čuožžilit juridihkalaš gažaldagat .
For å sikre Sametingets rettigheter innenfor feltet , er det behov for en egen juridisk konsulent .	Sihkkarastin dihte Sámedikki vuoigatvuođaid dán suorggis lea dárbu oažžut juridihkalaš konsuleantta .
En stilling med forskning og høgere utdanning som arbeidsområde	Evttohuvvo ahte ásahuvvo ráđđeaddivirgi dutkama ja alit oahpahusa várás .
I tillegg til nevnte fagområder er det stort behov for å ta kompetansereformen på alvor , spesielt innenfor voksenopplæring .	Lea stuorra dárbu lassin namuhuvvon fágasurggiide váldit duođas gelbbolašvuođa ođastusa , erenoamážit rávisolbmuid oahpahusa oktavuođas .
I det samiske samfunnet er det spesielt viktig å se på hvordan realkompetanse kan formaliseres .	Sámi servodagas lea erenoamáš deaŧalaš geahčadit movt gelbbolašvuođa sáhttá formaliseret .
Sametinget vil anslå behovet for å øke driftsbudsjettet innen opplæringssektoren med kr. 1300 000 på årsbasis fra og med år 2002 .	Sámediggi árvvoštallá ahte lea dárbu bajidit doaibmabušeahta oahpahussuorggis 1 300 000 kruvnnuin jagi 2002 rájes .
Tilskudd til samiske læremidler	Doarjja sámi oahpponeavvuide
Kirke- utdannings- og forskningsdepartementet tildeler Sametinget midler til utvikling av samiske læremidler .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta juogada Sámediggái ruđaid sámi oahpponeavvuid ovddideapmái .
Rammen i 2000 er på kr. 10 954 ’ .	Rámma 2000:s lea 10.954 kruvnnu .
Tiltak i strategisk plan forutsetter årlige bevilgninger på 14 mill kr for ordinære læremidler .	Doaibmabijut strategalaš plánas eaktudit 14 miljon kruvdnosaš juolludusaid jahkásaččat dábálaš oahpponeavvuide .
I tillegg til disse midler vil det komme en særskilt bevilgning til samiske spesialpedagogiske læremidler .	Dieid ruđaide lassin boahtá vel sierra juolludus sámi erenoamáš pedagogalaš oahpponeavvuide .
Formål	Ulbmil
Formålet med ordningen er å bidra til langsiktig og målrettet utvikling og produksjon av alle typer læremidler for samisktalende elever .	Ortnega ulbmilin lea váikkuhit buot lágan oahpponeavvuid guhkes áigge ja ulbmállaš ovddideami ja buvttadeami sámegiel ohppiid váste .
Strategi	Strategiija
Tiltak og virkemidler	Doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Utlyse midler til læremiddelutvikling og gi informasjon til forlag om satsingsområder innen læremiddelutvikling i henhold til Sametingets strategiske planer for læremiddelutvikling og informere om vilkår for tildeling , samt veilede læremiddelutviklere i utvikling av samiske læremidler .	Almmuhit ruđaid oahpponeavvuid ovddideapmái ja juohkit dieđuid lágádusaide oahpponeavvuid áŋgiruššansurggiid birra Sámedikki oahpponeavvuid ovddidan strategalaš plána ektui , juohkit dieđuid juogadaneavttuid birra , ja oaivadit oahpponeavvoovddideddjiid sámi oahpponeavvuid ovddideami oktavuođas .
Arbeidet i 2002 vil innebære en videreføring av arbeidet med læremidler innenfor prioriterte områder .	2002:s ferte joatkit oahpponeavvoovddidan barggu prioriterejuvvon surggiin .
Rammen fordeles på fire satsingsområder : læremidler for grunnskole nordsamisk , læremidler for grunnskole lulesamisk , læremidler for grunnskole sørsamisk og læremidler for videregående opplæring .	Rámma juogaduvvo njeallje áŋgiruššansuorgin : oahpponeavvut vuođđoskuvlii davvisámegillii , oahpponeavvut vuođđoskuvlii julevsámegillii , oahpponeavvut vuođđoskuvlii máttasámegillii ja oahpponeavvut joatkkaoahpahussii .
Nye tiltak som forutsetter økning av rammen i 2002 , vil være nettbaserte læremidler bl.a. i samisk kulturkunnskap for videregående opplæring .	Ođđa doaibmabijut mat eaktudit rámma bajideami 2002:s , leat neahttaoahpponeavvut earret eará sámi kulturmáhtolašvuođas joatkkaoahpahusa várás .
Slike læremidler vil muliggjøre opplæring etter læreplanen : Samisk kulturkunnskap også ved skoler hvor det er vanskelig å skaffe kvalifiserte lærere .	Dáiguin oahpponeavvuiguin šaddá vejolaš čađahit oahpahusa oahppoplána mielde : Sámi kulturmáhtolašvuohta skuvllain gos lea váttis oažžut gelbbolaš oahpaheddjiid .
Tilbud på nettet kan være et supplement til ordinær opplæring etter planen .	Neahtta fálaldat sáhtášii leat deavddan dábálaš oahpahussii plána mielde .
Det er en satsing som følge av ny opplærings-lov , der samiske elever har en individuell rett til opplæring i samisk .	Diet áŋgiruššamat čuvvot ođđa oahpahuslága , dan oktavuođas go sámi ohppiin lea individuálalaš vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas .
Retten er uten vilkår , som innebærer at alle samiske elever som ønsker opplæring i samisk vil kunne få det .	Vuoigatvuohta lea eavttuid haga , mii mearkkaša dan ahte buot sámi ohppiin geat háliidit oahpahusa sámegielas sáhttet oažžut dan .
Dette vil være videreføring av en satsing i 2001 .	Dát lea 2001 áŋgiruššamiidda joatkkan .
Det er fremmet ønske om at lærebøker til L97S skal finnes både på samisk og norsk .	Nana sávaldat lea ahte oahppogirjjit Sámi O 97 mielde galget leat sihke sáme- ja dárogillii .
Dette er i tråd med Sametingets overordnet målsetting og L97S om at samiske elever skal bli funksjonelt tospråklige .	Dát dávista Sámedikki bajitdási mihttomearrái ja Sámi O97:ái ahte sámi oahppit galget šaddat funkšuvnnalaččat guovttegielagin .
For å iverksette nye tiltak i 2002 i tråd med vedtak i strategisk plan , kreves det at rammen økes med kr. 3 100 000 i 2002 .	Álggahan dihte ođđa doaibmabijuid 2002:s mearriduvvon ođđa strategalaš plána ektui , ferte rámma bajidit 3 100 000 kruvnnuin 2002:s. .
Kvalitetsutvikling i videregående opplæring	Kvalitehta ovddideapmi joatkkaoahpahusas
Formål	Ulbmil
Sikre en videregående opplæring for samiske elever som styrker elevens samiske identitet , kultur tilhørighet og kompetanse	Sihkkarastit sámi ohppiid joatkkaoahpahusa dakkárin ahte dat nanne ohppiid sámi identitehta , kultuvrii gullevašvuođa ja gelbbolašvuođa .
Strategi	Strategiija
Initiere FOU- prosjekter i tråd med konklusjonene i evaluering av Reform 94	Álggahit FOU-prošeavttaid Ođastusa 94 evaluerema konklušuvnnaid ektui .
Tiltak og virkemidler	Doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Det avsettes midler til følgende tiltak :	Várrejuvvojit ruđat čuovvuvaš doaibmabijuide :
utarbeiding av dokument som beskriver prinsipper og retningslinjer for samisk videregående opplæring .	prinsihppa- ja njuolggadusdokumeantta ráhkadeapmái sámi joatkkaoahpahusa váste .
redigering / utvikling av læreplaner som i større grad en dagens læreplaner ivaretar et samisk innhold	oahppoplánaid redigeren / ovddideapmi main eanet go dálá oahppoplánain lea sámi sisdoallu .
kompetanseheving	gelbbolašvuođa bajideapmi
Kulturdepartementet	Kulturdepartemeanta
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Pri . Post Betegnelse 2001 Behov 2002 +/-	Pri Poasta Namuhus 2001 Dárbu 2002 +/-
1 326.78 Samisk spesialbibliotek 3 626 4 626 1 000	1 326.78 Sámi sierrabibliotehka 3 626 4 626 1 000
2 320.73 Tusenårssted - Østsamisk museumsanlegg 10 000 10 000	2 320.73 Duhátjahkebáiki – Nuortasámi musea 10 000 10 000
3 320.73 Ája samisk senter 13 000 13 000	3 320.73 Ája sámi guovddáš 13 000 13 000
4 335.75 Samiske aviser 10 000 12 000 2 000	4 335.75 Sámi áviissat 10 000 12 000 2 000
5 324.70 Beaivváš Sámi Teahter 10 244 13 000 2 756	5 324.70 Beaivváš Sámi Teáhter 10 244 13 000 2 756
6 328.70 Sámiid Vuorká Dávvirat 2 872 6 288 3 416	6 328.70 Sámiid Vuorká Dávvirat 2 872 6 288 3 416
7 328.60 Samiske museer - 11 800 -	7 328.60 Sámi museat - 11 800 -
Sum 26 742 70 714 32 172	Submi prioriterejuvvon dárbu 26 742 70 714 31 172
Samisk spesialbibliotek	Sámi sierrabibliotehka
Det foreslås at rammen til spesialbiblioteket økes med kr. 1 000 000 til etablering av egne bibliotekarstillinger i sør- og lulesamisk område .	Evttohuvvo ahte sierrabibliotehka rámma bajiduvvo 1 000 000 kruvnnuin , mii geavahuvvo bibliotehkárvirggiid ásaheapmái mátta- ja julevsámi guovllus .
Egne bibliotekarstillinger i de to områdene organisert som filialer under samisk spesialbibliotek vil kunne være en løsning .	Sierra bibliotehkárvirggit dán guovtti guovllus organiserejuvvon sámi sierrabibliotehka filiálan sáhtášii leat čoavddus .
Et velfungerende spesialbibliotek for hele det samiske området er et sentralt element i Sametingets arbeid for å styrke satsningen på språk og kultur for alle samer .	Bures doaibmi sierrabibliotehka olles sámi guovllu várás lea guovddáš oassi Sámedikki barggus nannet áŋgiruššamiid gielas ja kultuvrras buot sámiide .
Tusenårssted - Øst samisk museumsanlegg , Neiden	Duhátjahkebáiki – Nuortasámi musea Njávdámis
Sametinget har vedtatt Østsamisk museumsanlegg i Neiden som samisk tusenårssted .	Sámediggi lea mearridan Nuortasámi musea Njávdámis sámi duhátjahkebáikin .
Å etablere et Østsamisk museumsanlegg er en kulturvernoppgave som både i samisk og nasjonal sammenheng må karakteriseres som svært viktig .	Nuortasámi musea ásaheapmi lea dakkár kulturgáhttenbargu mii sihke sámi ja riikka oktavuođas lea hirbmat deaŧalaš .
Den østsamiske gruppen er liten , og deres spesielle historie i statsrettslige , religiøs , språklig og kulturell sammenheng tilsier et statlig engasjement omkring kulturvernoppgavene .	Nuortasápmelaččat leat uhccán , ja sin erenoamáš historjá stáhtarievtti , oskkoldaga , giela ja kultuvrra geažil fertešii gal stáhta áŋgiruššat kulturgáhttendoaimmaiguin .
Byggekostnader for Østsamisk museumsanlegg i Neiden er beregnet til rundt 20 mill. kr. .	Njávdáma nuortasámi musea gollun lea árvvoštallojuvvon birrasii 20 miljon kruvnnu .
Sametinget fremmer igjen forslag om kr. 10 000 000 for 2002 og vil fremme forslag om tilsvarende beløp til statsbudsjettet 2003 avhengig av endelig godkjent kostnadsramme .	Sámediggi evttoha fas 10 000 000 kruvnnu jagi 2002 bušehttii , ja seamma supmi maiddái jagi 2003 bušehttii , dát sorjá loahpalaččat dohkkehuvvon gollurámmas .
Ája samisk senter , Kåfjord	Ája sámi guovddáš , Gáivuonas
Sametinget har prioritert Ája samisk senter , Kåfjord øverst på sin prioritering av kulturhus som søkes realisert .	Sámediggi lea prioriteren Ája sámi guovddáža , Gáivuonas bajimužžii kulturviesuid prioriteremis ja dat geahččaluvvo ollašuhttot .
I sak 45/99 Statsbudsjett 2001 fremmet Sametinget et budsjett behov på 16. mill. kr. i år 2001 .	Áššis 45/99 jagi 2001 stáhtabušeahtta ovddidii Sámediggi bušeahttadárbun 16 miljon kruvnnu jahkái 2001 .
Det er foretatt ny gjennomgang av prosjektet , juni 2000 , beregnet kostnadsramme 29 mill. kroner .	Prošeakta lea ođđasis geahčaduvvon geassemánus 2000 , ja gollurámman lea rehkenaston 29 miljon kruvnnu .
Ája samisk senter søkes realisert som nasjonalt institusjon med statlig , regionale og lokale midler .	Ája sámi guovddáš lea jurddašuvvon ásahuvvot našuvnnalaš institušuvdnan stáhtalaš , guovlulaš ja báikkálaš ruđaiguin .
Den statlige delen søkes realisert med 85% resten 15% regionalt , lokalt .	Stáhtalaš oassin lea jurddašuvvon 85% loahppa 15% guovlulaš ja báikkálaš ruđaiguin .
Tilskudd til samiske aviser	Doarjja sámi áviissaide
Samiske aviser har i en årrekke kjempet for å få til en driftsbevilgning som gjør at de kan fylle sin rolle som språkforvalter og nyhetsformidler i det samiske samfunn .	Sámi áviissat leat ollu jagiid garrasit bargan dan ala ahte oažžut dakkár doaibmajuolludusa mainna sáhtášedje ollašuhttit dan saji mii dain lea giellahálddašeaddjin ja ođasgaskkusteaddjin sámi servodagas .
Det er ikke potensiale for store salgs- og annonseinntekter til samiske aviser , fordi lesergrunnlaget ikke kan sammenlignes med lesergrunnlaget i norske aviser .	Sámi áviissain ii leat vejolašvuohta oažžut nu stuorra vuovdin- ja almmuhusdietnasa go lohkkiid logu ii sáhte buohtastahttit norgalaš áviissaid lohkkiid loguin .
For år 2002 vil Sametinget foreslå nok en økning på kr 2 000 000 til totalt kr. 12 000 000 .	Sámediggi evttoha ahte jagi 2002 lasihuvvo dát doarjja 2 miljon kruvnnuin , mii šaddá de 12 miljon kruvdnun .
Beaivváš Sámi Teahter	Beaivváš Sámi Teáhter
Departementet har foreslått en bevilgning på kr. 10 244 000 til Beaivváš Sámi Teahter for 2001 .	Departemeanta lea evttohan 10 244 000 kruvdnosaš juolludusa Beaivváš Sámi Teáhterii 2001:s .
Dette er langt under det teateret selv har budsjettert med .	Dát lea mealgat unnit go teáhter ieš lea bušehteren .
Teateret har ikke hatt noen vesentlig økning av sitt budsjett de senere år og har behov for et solid løft for å utvikle seg videre som samisk kulturinstitusjon .	Beaivváža juolludus maŋimuš jagiid ii leat lassánan mearkkašan veara ja dárbu lea bures loktestit doarjaga vai dat sáhttá ovddidit iežas viidáseappot sámi kulturinstitušuvdnan .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til kr. 15 000 000 for 2002 .	Sámediggi evttoha ahte juolludus lasihuvvo 15 000 000 kruvnnuin 2002:s .
Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger	Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger
Departementet har foreslått en bevilgning på kr. 2 872 000 til Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger ( SVD ) for 2001 .	Departemeanta lea evttohan Sámiid Vuorká-Dávviriidda ( SVD . ) 2001 juolludussan 2 872 000 kruvnnu .
Sametinget har engasjert SVD i arbeidet med etableringen av et østsamisk museum i Neiden .	Sámediggi lea bidjan SVD bargat nuortasámi musea ásahemiin Njávdámii .
2 prosjektmedarbeidere ble i 1999 engasjert til å arbeide med dette , og stillingene ble finansiert av Samisk kulturråd og Samisk næringsråd .	1999:s ledje guokte prošeaktabargi geat barge dainna , ja virggiid ruhtadii Sámi kulturráđđi ja Sámi ealáhusráđđi .
Det forventes at det er behov for å videreføre dette arbeidet i 2002 og Sametinget vil be om at dette finansieres over SVDs ordinære driftsbevilgning med 1,5 mill. kr. .	Vurdojuvvo ahte 2002:s lea dárbu joatkit dainna bargguin ja Sámediggi bivdá ahte dat ruhtaduvvo SVD dábálaš doaibmajuolludusa bokte 1,5 miljon kruvnnuin .
For å få gjennomført etablering av Samisk nasjonalmuseum for kunst- og kulturhistorie er det nødvendig å sette av investeringsmidler til utvidelsen av Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger til også å romme et samisk kunstmuseum .	Lea dárbu go galgá ásahit Sámi našuvnnalaš dáidda- ja kulturhistorjámusea várret ruđaid SVD viiddidaninvesteremiidda , nu ahte dat siskkilda maiddái sámi dáiddamusea . Vuosttas vuorus ohcat 1,5 miljon kruvdnosaš plánenjuolludusa dán bargui .
Med bakgrunn i det ovennevnte , samt SVDs behov for en styrking av det eksisterende budsjettet foreslår Sametinget at rammen økes til kr. 6 288 000 .	Dan vuođul mii bajábealde lea namuhuvvon , ja go lea dárbu nannet SVD dáláš bušeahta , de evttoha Sámediggi ahte rámma bajiduvvo 6 288 000 kruvdnun .
Samisk kulturvern - samiske museer	Sámi kulturgáhtten – sámi museat
Budsjettbehovet for samiske museer er stort .	Sámi museain lea stuorra bušeahttadárbu .
Sametinget har som målsetting å overta forvaltningsansvaret og tilskuddsfordelingen for samiske museer .	Sámedikkis lea ulbmilin váldit badjelasas sámi museaid hálddašanovddasvástádusa ja doarjjaortnegiid .
Denne nye ordningen bør etableres fra 2002 .	Dát galggašii dahkkot 2002:s .
Størrelsen på forventede bevilgningsøkninger til museer vil være avhengig av Stortingets behandling av St.meld 22 ( 1999-2000 ) høsten 2000 .	Juolludusaid lassáneapmi museaide lea dan duohken movt Stuorradiggi meannuda Stuorradiggedieđáhusa nr 22 ( 1999-2000 ) čakčat 2000 .
Mål for arbeidet	Barggu mihttomearri
Sametinget skal arbeide for etablering og utvikling av hele den samiske museumssektoren .	Sámediggi galgá bargat dan ala ahte ásahuvvojit sámi museasiiddat nanosmahttit sámi museadoaimma ja dahkat dan ollislažžan .
Museenes faglige arbeid skal styrkes slik at de kan være arena og aktør i en dialog om kulturell selvforståelse og identitet .	Museaid fágalaš bargu galgá nanosmahttot nu ahte dat sáhttet doaibmat kultuvrralaš iešáddejumi ja identitehta sadjin ja oassin .
Strategier	Strategiijat
Sametinget skal få opprettet en museumsfaglig rådgiver som koordinerer arbeidet overfor samiske museer	Sámediggi galgá ásahahttit museafágalaš ráđđeaddi virggi mii koordinere sámi museabarggu
Sametinget overføres myndighet for tilskuddsforvaltning til samiske museer .	Váldi sámi museaid doarjjahálddašeamis sirdojuvvo Sámediggái .
Dette må følges opp med styrking av ressursene til samiske museer	Dán ferte čuovvulit resurssaid nanosmahttimiin sámi museaide
De samiske museene skal gjennom dialog mellom Sametinget , museene og de berørte kommunene samordnes og ledsages av økonomiske incentiver .	Sámi museat galget ovttasráđiid Sámedikkiin , museaiguin ja gielddaiguin gulahallamiin ovttastahttot museasiidan , man ferte čuovvulit ekonomalaš eavttuiguin
På bakgrunn av Sametingets målsettinger og strategier for samiske museer er budsjettbehovene for arbeidet med samiske museer følgende :	Doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit Sámedikki mihttomeriid ja strategiijaid vuođul sámi museaid ektui lea bušeahttadárbu sámi museabargui čuovvuvaš :
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Samiske museer Behov 2002	Sámi museat Dárbu 2002
Museumsfaglig rådgiver 800	Museafágalaš ráđđeaddi 800
Tilskudd til samiske museer 7 000	Doarjja sámi museaide 7 000
Opptrappingsmidler - samordning 4 000	Rustenruđat - ovttastahttin 4 000
Sum 11 800	Submi 11 800
Sosial- og helsedepartementet	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta
Samisk helseforskning	Sámi dearvvasvuođadutkan
I 1999 ble det igangsatt et arbeid på utredning om samisk helseforskning med tildeling fra Sosial- og helsedepartementet .	1999:s álggahuvvui sámi dearvvasvuođa dutkama čielggadusbargu masa Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta juolludii ruđa .
Utredningen ble ferdigstilt i juni 1999 .	Čielggadus gárvvistuvvui geassemánus 1999 .
Behovet for forskning og undervisning om helseforhold i den samiske befolkning beskrives i utredningen .	Dán čielggadusas čilgejuvvo makkár dárbbut leat dearvvasvuođa dutkama ja oahpahusa oktavuođas .
Den overordnede målsettingen med forskning og undervisning om samiske helseforhold er å øke kvaliteten på helse- og sosialtjenesten til den samiske befolkningen , og dermed gjøre tjenester innen helse- og sosialsektoren likeverdig for den norske og den samiske befolkningen .	Sámi dearvvasvuođa diliid dutkama ja oahpahusa bajit dási mihttomearrin lea buoredit sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiála bálvalusaid , nu ahte sámi álbmot oažžu seammaárvosaš dearvvasvuođa- ja sosiála bálvalusaid go dárogiel hállit .
Sametinget registrerer at tiltaket ikke er prioritert i forslag til statsbudsjettet for år 2000 .	Sámediggi registrere ahte doaibmabidju ii leat prioriterejuvvon 2000 stáhtabušeahtta árvalusas .
Sametinget har ved flere anledninger påpekt behovet for økt forskning om helse- og sosiale forhold i samiske områder , men at forskningsmidlene må hentes utenfor denne tildelingen .	Sámediggi lea ollu gerddiid čujuhan ahte lea dárbu buorebut dutkat dearvvasvuođa- ja sosiála beliid sámi guovlluin , muhto ahte ruđaid ferte viežžat eará sajis go dán juolludusas .
I budsjettet for 2001 går Regjeringen inn for å sette i gang prosjektet , og det foreslås organisert til Universitetet i Tromsø , og lokalisert til Karasjok .	Ráđđehus lea 2001 bušeahtas dorjon prošeavtta álggaheami , ja evttoha ahte dat biddjojuvvo Tromssa universitehta oktavuhtii , ja doaibmabáikin biddjojuvvo Kárášjohka .
Sametinget forutsetter at igangsettelsen betyr oppfølging i henhold til de planer som er etablert også for budsjettet 2002 .	Sámediggi eaktuda ahte álggaheapmi mearkkaša daid plánaid čuovvuleami mat maiddái leat biddjon 2002 bušehttii . Sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiálaplána
I forslag til statsbudsjett for 2001 vedrørende samiske helse- og sosialsaker er det foreslått 5 mill kroner til formålet .	2001 stáhtabušeahtta árvalusas lea sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiid oktavuođas evttohuvvon 5 miljon kruvnnu dán ulbmilii .
Dette er det samme som for 2000 .	Dat lea seamma go 2000:s .
Disse midlene omfatter prosjektmidler til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge , som Sametinget tildeler .	Dát leat prošeaktaruđat NOU 1995.6 Sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiálaplána čuovvuleapmái Norggas , ja dáid ruđaid juohká Sámediggi .
På grunn av det store behovet for satsing på samiske helse- og sosialtjenester er det i 2002 behov for en økning i rammen på kr. 2 000 000 på denne posten .	Go lea nu stuorra dárbu áŋgiruššat sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaiguin , de dan geažil lea dárbu bajidit rámma dán poasttas 2 000 000 kr. .
Utenriksdepartementet	Olgoriikadepartemeanta
Sametinget legger fortsatt vekt på å delta aktivt i både det grenseregionale og internasjonale arbeidet med urfolksspørsmål .	Sámediggi áigu ain deattuhit rádjaguovlluid ja riikkaidgaskasaš eamiálbmotbargui aktiivvalaččat searvama .
Dette er et arbeid som forutsetter en målrettet innsats i de ulike prosesser og programmer som er relevant for situasjonen for urfolk generelt og det samiske folk spesielt .	Dát bargu lea dakkár ahte dainna ferte ulbmállaččat áŋgiruššat sierra proseassain ja prográmmain mat leat relevánta eamiálbmogiid dillái oppalaččat ja sámi álbmogii erenoamážit .
Det er viktig at samene selv har mulighet til å delta i det internasjonale urfolksarbeidet .	Lea deaŧalaš ahte sámiin alddiineaset lea vejolašvuohta searvat riikkaidgaskasaš eamiálbmotbargui .
Samtidig må urfolk / samene gis mulighet til kapasitetsoppbygging på dette området .	Dasto fertejit eamiálbmogat / sámit oažžut buoret kapasitehta dán suorggis .
På grunn av det store behovet for satsing på internasjonale spørsmål er det i 2002 behov for en saksbehandlerstilling , kostnadsberegnet til kr. 600.000 .	Go lea dárbu eanet bargat riikkaidgaskasaš áššiiguin , de lea 2002:s , dárbu oažžut áššemeannudeaddji virggi , gollun lea árvvu mielde 600 000 kruvnnu .
Samisk parlamentarisk råd ble konstituert 02.03.00 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi vuođđuduvvui 02.03.00 .
Rådet skal være et samarbeidsorgan for sametingene på finsk og norsk side .	Ráđđi galgá doaibmat Suoma ja Norgga sámedikkiid gaskasaš ovttasbargoorgánan .
Samisk parlamentarisk råd blir et ankerfeste for de sakene sametingene mener bør har et felles ståsted .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea vuođđun daid áššiide main sámedikkiid mielas galggašii leat oktasaš vuolggasadji .
Arbeidsoppgavene vil være innenfor områdene språk , kultur , utdanning , forskning , helse , næringsutvikling og miljø .	Bargun šaddet áššit nugo giella , kultuvra , oahpahus , dutkan , dearvvasvuohta , ealáhusaid ovddideapmi ja biras .
I tillegg vil Samisk parlamentarisk råd også arbeide med felles spørsmål som knytter seg til sametingenes internasjonale engasjement .	Dasto galgá Sámi parlamentáralaš ráđđi maiddái bargat sámedikkiid oktasaš riikkaidgaskasaš áššiiguin .
Dette omfatter arbeidet med nordisk samekonvensjon , samisk representasjon i Nordisk råd , permanent forum for urfolk i FN , urfolkserklæringen , Barentssamarbeidet , Interreg-arbeid og Arktisk råd .	Áššit dan oktavuođas leat davviriikkalaš sámekonvenšuvdna , sámi ovddastus Davviriikkaid ráđis , ON:a bistevaš eamiálbmot forum , eamiálbmotjulggaštus , Barentsovttasbargu , Interreg-bargu ja Arktálaš ráđđi .
Samisk parlamentarisk råd har behov for en saksbehandlerstilling , kostnadsberegnet til kr. 600.000 .	Sámi parlamentáralaš ráđis lea dárbu oažžut ovtta áššemeannudeaddji virggi , gollun lea rehkenastojuvvon 600 000 kruvnnu .
Barentssamarbeidet	Barentsovttasbargu
Sametinget har gjennom en årrekke deltatt aktivt i Barentssamarbeidet med særlig fokus på situasjonen for samene på russisk side .	Sámediggi lea juo ollu jagiid aktiivvalaččat searvan Barentsovttasbargui , man oktavuođas erenoamážit sámiid dilli Ruošša bealde lea deattuhuvvon .
I 2002 er det behov for å øke innsatsen på dette området og Sametinget ser et behov utenfor rammen på kr. 1 800 000 .	Dán guovllus lea 2002:s dárbu lasihit áŋgiruššamiid ja Sámediggi oaidná ahte dárbu olggobealde rámma lea 1 800 000 kruvnnu .
Fiskeridepartementet	Guolástusdepartemeanta
Sametinget har kontakt med fiskerimyndighetene gjennom møter mellom politisk ledelse i tinget og i Fiskeridepartementet .	Sámedikkis lea oktavuohta guolástuseiseválddiide Sámedikki ja departemeantta politihkalaš jođiheddjiid gaskasaš čoahkkimiid bokte .
Sametinget er ikke representert i forhandlingene med Norges Fiskarlag om næringsavtale eller i den Norsk-russiske fiskerikommisjonen om størrelse på fiskekvotene ( TAC ) .	Sámedikkis ii leat ovddasteaddji Norgga Guolástussearvvi ealáhusšiehtadusain ii ge Norgalaš-ruoššalaš guolástuskomišuvnnas guollebivdoeriid sturrodaga hárrái ( TAC ) .
Sametinget er kun representert med et fast medlem i Reguleringsrådet .	Sámedikkis lea dušše Regulerenráđis bissovaš lahttu .
Fiske i samiske kyst- og fjordområder er svært viktig for både kultur , språk og næring .	Guolástus sámi riddo- ja vuotnaguovlluin lea hirbmat deaŧalaš sihke kultuvrii , gillii ja ealáhusaide .
Dette gjør bl.a. at fiskeriene spiller en avgjørende rolle for bosetningen i samiske kyst- og fjord-områder .	Dát mearkkaša earret eará dan ahte guolástus lea issoras deaŧalaš ássamii sámi riddo- ja vuotnaguovlluin .
Sametinget har siden tinget ble etablert i 1989 arbeidet aktivt for at fiskerne i kyst- og fjordområdene beholder fiskerettighetene og at de ikke forsvinner ut av områdene .	Sámediggi lea dikki ásaheami rájes 1989 bargan aktiivvalaččat dan ala ahte guolásteddjiin riddo- ja vuotnaguovlluin bissot guolástanvuoigatvuođat , eai ge dat noga guovllus .
Ettersom Sametinget ikke har noen direkte forhandlinger med staten om midler for å styrke fiskeriene som næring i samiske områder er tinget avhengig av at de sentrale fiskeri-myndighetene tar hensyn til samiske interesser på andre måter .	Go Sámedikkis eai leat makkárge njuolggo šiehtadallamat stáhtain ruđaid lasiheami ektui guolástussii ealáhussan sámi guovlluin , de lea dikki bargu dan duohken ahte guovddáš guolástuseiseváldit vuhtii váldet sámiid beroštumiid eará láhkái .
Sametinget har løst ressursspørsmålet til fiskeriene innenfor dagens budsjettrammer , men for å kunne følge opp dette viktige arbeidet må det i framtiden avsettes egne ressurser til dette .	Sámediggi lea čoavdán guolástusaid resursagažaldaga dáláš bušeahttarámmain , muhto go galgá čuovvulit dán deaŧalaš barggu , de ferte dasa boahtteáiggis bidjat sierra resurssaid .
Sametingets president oversendte derfor et brev til Statsråd Otto Gregussen ;	Danne sáddii Sámedikki presideanta reivve Stáhtaráđđái Otto Gregussen :
Sametinget foreslår derfor at Fiskeridepartementet over statsbudsjettet for 2001 setter av 3 ( tre ) millioner kroner til tiltak i samiske kyst- og fjordområder .	Sámediggi evttoha ahte Guolástusdepartemeanta 2001 stáhtabušeahta bokte várre golbma miljon kruvnnu doaibmabijuide sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána oktavuođas .
Midlene legges inn i Sametingets rammebevilgning .	Ruđat biddjojuvvojit Sámedikki rámmajuolludussii .
Midlene skal nyttes til utbygging av infrastruktur og fiskerirelaterte utviklingstiltak , slik det bl.a. framgår av Sametingets handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder og innstillingen fra Samisk fiskeriutvalg .	Dat ruđat galget geavahuvvot infrastruktuvrra huksemii ja guolástusa ovddidandoaibmabijuide Sámedikki sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána ja Sámi guolástuslávdegotti árvalusa ektui .
Bevilgning av disse midlene vil spille en avgjørende rolle for gjennomføringen av Sametingets handlingsplan , samtidig som de også vil styrke den administrative delen .	Dáid ruđaid juolludusas lea issoras stuorra váikkuhus Sámedikki doaibmaplána čađaheapmái , ja dasto nannešedje dat hálddahuslaš oasi .
Det foreslås derfor at Fiskeridepartementet oppretter en egen post til Sametinget med en ramme på kr. 3 000 000 .	Danne evttohit ahte Guolástusdepartemeanta ásaha sierra poastta Sámediggái man rámman biddjo 3 000 000 kruvnnu .
Landbruksdepartementet	Eanadoallodepartemeanta
Statens reindriftspolitikk er en del av statens same- og urfolkspolitikk .	Stáhta boazodoallopolitihkka lea oassi stáhta sáme- ja eamiálbmotpolitihkas .
Reindriften er en av de sentrale samiske næringer , hvor målet er en reindrift som en kulturell , økonomisk og økologisk bærekraftig næring .	Boazodoallu lea okta dain guovdileamos sámi ealáhusain , mas boazodoalu mihttomearrin lea kultuvrralaččat , ekonomalaččat ja ekologálaččat nana bissovaš ealáhus .
Under reindriftsforhandlingene har Sametinget observatørstatus på statens side .	Sámedikkis lea áicisadji boazodoallošiehtadallamiin stáhta bealde .
Sametingets posisjon under forhandlingene har vært tatt opp tidligere , og det er etter tingets oppfatning viktig at dagens ordning tas til vurdering .	Sámedikki saji birra šiehtadallamiin lea ovdal juo ságasduvvon , ja dikki áddejumi mielde lea deaŧalaš árvvoštallat dáláš ortnega .
Dette er forhandlinger som føres mellom to parter , staten og NRL vedrørende økonomiske virkemidler til reindriften .	Dáin šiehtadallamiin šiehtadallojuvvojit boazodoalu ekonomalaš váikkuhangaskaoamit guovtti beallálačča gaskka , stáhta ja NBR:a .
Sametinget skal uttale seg om avtalen før den går til Stortinget .	Sámediggi galgá buktit cealkámuša šiehtadussii ovdal go dat ovddiduvvo Stuorradiggái .
Sametinget mangler i dag de nødvendige administrative ressurser til å ivareta de funksjonene tinget allerede har i reindriftssaker .	Sámedikkis váilot hálddahusas resurssat bargat daiguin boazodoalloáššiiguin mat dikkis juo dál leat .
Det er derfor påkrevet mer ressurser i form av en saksbehandlerstilling i 2002 , kostnads-beregnet til kr 600.000 .	Danne lea dárbu oažžut eanet resurssaid , áššemeannudeaddji virggi 2002:s , dán gollun lea rehkenastojuvvon 600 000 kruvnnu .
Sametinget har de siste årene fått overført kr. 4 000 000 årlig som resultat av jordbruks- og reindriftsavtalene .	Sámediggi lea maŋimuš jagiin ožžon 4 000 000 kruvnnu jahkásaččat eanadoallo- ja boazodoallošiehtadusaid bokte .
Partene har sett nødvendigheten av at satsingen på næringskombinasjoner i samiske områder samordnes innenfor de ordningene Sametinget allerede forvalter .	Dáid šiehtadusbealit leat oaidnán dárbbašlažžan ovttastahttit áŋgiruššamiid lotnolasealáhusain sámi guovlluin daid ortnegiid bokte maid Sámediggi juo hálddaša .
Det bør imidlertid vurderes om ikke disse midlene fra 2002 bør etableres som faste overføringer til Sametingets budsjett over en egen post 50 bevilgning fra Landbruksdepartementet , og dermed løftes ut av avtaleforhandlingene .	Dattetge ferte árvvoštallat ahte ii go dáid ruđaid 2002 rájes galggašii bidjat bissovaš fievrrideapmin Sámedikki bušehttii Eanadoallodepartemeantta sierra 50-poastta bokte , ja váldit daid eret šiehtadallamiid oassin .
Nærings- og handelsdepartementet	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta
Nærings- og handelsdepartementet ( NHD ) forvalter i dag sektor- og ressursområder av stor viktighet for det samiske samfunn .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta ( EGD ) hálddaša dál dakkár sektuvrraid ja resurssaid mat leat hui deaŧalaččat sámi servodahkii .
Regjeringens opplegg for finansiering av Sametingets virksomhet legger til grunn at alle departementer med ansvar innenfor Sametingets interesse-felt har et selvstendig ansvar for å bidra til Sametingets budsjett .	Ráđđehus bidjá vuođđun Sámedikki doaimma ruhtadeapmái dan ahte buot departemeanttain main lea ovddasvástádus Sámedikki beroštumiide lea iešheanalis ovddasvástádus váikkuhit Sámedikki bušeahta .
På denne bakgrunn vil Sametinget understreke NHDs ansvar innenfor 2 sentrale områder av betydning for Sametingets arbeid .	Dán vuođul áigu Sámediggi deattuhit guokte deaŧalaš suorggi maidda EGD:s lea ovddasvástádus ja main lea mearkkašupmi Sámedikki bargui .
Samlet behov i 2002 anslås til kr. 3 000 000 fordelt på følgende :	Árvvu mielde lea dárbu 2002 : s oktiibuot 3 000 000 kruvnnu , juogaduvvon čuovvuvaččat :
Bergverk og mineralressurser i samiske områder	Bákteruvkedoaibma ja minerála resurssat sámi guovlluin
Sametinget har i en årrekke arbeidet med spørsmål knyttet til dette sektorområdet .	Sámediggi lea ollu jagiid bargan áššiiguin mat gusket dán sektuvrii .
Spørsmål knyttet til mineralressursene står sentralt både i den pågående rettighetsprosessen og i konkrete enkeltsaker .	Minerálaresursa áššit leat guovdilasat sihke vuoigatvuođaproseassas ja konkrehta eaŋkiláššiin .
Behovet i 2002 anslås til kr. 1 400 000 .	Dárbun 2002:s árvvoštallojuvvo 1 400 000 kruvnnu .
IKT – satsing i samisk sammenheng	IKT – áŋgiruššamat sámi oktavuođas
Sametinget har etter hvert betydelig erfaring med de utfordringer en liten språkgruppe står overfor innenfor IKT-området .	Sámediggi lea áiggi mielde ožžon ollu vásihusaid das makkár hástalusat uhcá giellajoavkkus leat IKT-suorggis .
Ny teknologi og problematikken rundt samiske tegn er ett eksempel på konkrete utfordringer vi står overfor .	Ođđa teknologiija ja váttisvuođat sámegiel bustávaid čovdosiin lea okta ovdamearka dain konkrehta hástalusain mas mis leat .
En annen utfordring er de særlige krav som stilles til en moderne samfunnsutvikling innenfor et samfunn som preges av store geografiske avstander og lav befolkningstetthet .	Nubbi eará hástalus lea dat erenoamáš gáibádusat maid ođđaáigásaš servodat mielddisbuktá dakkár servodahkii mas leat guhkes gaskkat eanadieđalaččat ja uhccán olbmot .
Sametinget har som målsetting å bistå i utviklingen av løsninger som kan utvikle tjeneste-tilbudet til samer i alle deler av Norge .	Sámedikkis lea mihttomearrin doarjut daid čovdosiid ovddideami maiguin sáhttá ovddidit bálvalusfálaldagaid sámiide miehtá Norgga .
Dette er et ressurskrevende arbeid og krever både aktiv koordinering og i blant også kjøp av løsninger og tjenester .	Dát bargu gáibida ollu resurssaid ja dan ferte aktiivvalaččat koordineret ja muhtumin ferte maiddái oastit čovdosiid ja bálvalusaid .
Det seneste eksemplet på det arbeidet Sametinget allerede i dag gjør er fremforhandlingen av avtalen om støtte for samiske tegn i Microsofts nyeste programvare , herunder fremtidige løsninger .	Maŋimuš ovdamearka dasa lea sámegiel bustávaid šiehtadeapmi ođđaseamos prográmmagálvui maid Sámediggi lea šiehtadeamen Microsoft:ain , mas mielde maiddái boahtteáiggi čovdosat .
Til nå har slike initiativ vært reist gjennom prosjekter og ad-hoc prosesser , og man ser i dag behovet for økt kapasitet til kontinuerlig arbeid innenfor feltet .	Dán lágan bargu lea dán rádjái dahkkojuvvon prošeavttaid ja ad-hoc proseassaid bokte , ja oaidnit ahte dál lea oktilaččat dárbu buoredit kapasitehta dán suorggis .
Behovet i 2002 anslås til kr. 1 600 000 .	Dárbu 2002:s lea árvvu mielde 1 600 000 kruvnnu .
Olje- og energidepartementet	Oljo- ja energiijadepartemeanta
Olje- og energidepartementet forvalter i dag betydelige interesser knyttet til naturressurser i samiske områder .	Oljo- ja energiijadepartemeanta hálddaša hui stuorra beroštumiid luondduresurssaid oktavuođas sámi guovlluin .
Særlig fokus har det vært på vannkraftutbygginger .	Erenoamážit leat deattuhuvvon čáhcefápmohuksemat .
Sametinget vil på den bakgrunn be om at OED bidrar med overføringer til Sametingets budsjett tilsvarende 1 stilling samt midler til ekstern bistand og utredninger .	Dán vuođul áigu Sámediggi bivdit ahte maiddái OED váikkuha Sámedikki bušehttii fievrridemiid ja addá ovtta virgái ruđa oastit bálvalusaid olggobealde ja čielggadusaide .
Behovet i 2002 anslås til kr. 1 400 000 .	Dárbu 2002:s lea árvvu mielde 1 400 000 kruvnnu .
Forslag 1 , representantene Asbjørg Skåden , Magne Huuva og Arvid Skjellhaug , NSR .	Eavttuhus 1 , áirasiin Asbjørg Skåden , Magne Huvva ja Arvid Skjellhaug , NSR sámediggejoavku :
Sametinget viser til utredning om styrking av samisk språk i Ofoten og Sør-Troms språkområde , se sak 46/94 :	Sámediggi čujuha sámegiela nannema čilgehussii Ofuohta ja Mátta-Tromssa giellaguovllus . Geahča ášši 46/94 .
Sametinget etablerer fra 2002 1 fagstilling i samisk språk i Ofoten / Sør-Troms språkområde .	Sámediggi álggaha 2002 rájes 1. sámegiel fágavirggi Ofuohta-guvlui Mátta-Tromssas .
Forslag 2 , representant Olaf Eliassen , Senterpartiets sametingsgruppe :	Eavttuhus 2 , áirasis Olaf Eliassen , GBa sámediggejoavku :
Innsats innenfor Kulturdepartementets ansvarsområde prioriteres samlet uten at tiltak på ulike poster settes opp mot hverandre .	Áŋgiruššamat mat gullet Kulturdepartementta ovddasvástádussuorgái , vuoruhuvvojit čoahkisin nu ahte iešguđet poasttaid doaibmabijut eai šatta vuostálaga .
” For år 2002 vil Sametinget foreslå en økning med 3 millioner kroner til 13 millioner kroner for å styrke informasjonsformidlingen samt språk- , kultur- og identitetsutviklingen i hele det samiske bosetningsområdet . ”	Doarjja sámi aviissaide rievdaduvvo:”Sámediggi evttoha ahte jagi 2002 lasihuvvo dát doarjja 3 miljon kruvnnuin , mii de šaddá 13 miljon kruvdnun , nannen dihte diehtojuohkima ja maiddái oppa sámi ássanguovllugiella- , kultur- ja identitehtaovdánahttima . ”
Forslag 3 , representant Olaf Eliassen , Senterpartiets sametingsgruppe :	Eavttuhus 3 , áirasis Olaf Eliassen , GBa sámediggejoavku :
Kommunaldepartementet , kulturhus , tillegg :	Kulturdepartementta kapihtal , kultuvravisti , lasáhus :
Sametinget ønsker i 2002 å etablere et sjøsamisk kompetansesenter i Porsanger .	Sámediggi háliida jagi 2002 ásahit mearrasámi gelbbolašvuođa guovddáža Poršaŋgui .
13 med 2,1 mill. kr. , dvs. til sammen på kr. 5,5 mill. kr. .	Tabeallas lasihuvvo č. 13 2,1 miljon kruvnnuin , oktiibuot 5,5 miljon kr. .
Forslag 4 , representant Egil Olli , AP .	Eavttuhus 4 , áirasis Egil Olli , BBa sámediggejoavku :
Posten 540.50 , side 2 : Samiske språksentre bevilges kr. 3.600.000 .	Poasta 540.50 , 2 . siiddus : Sámi giellaguovddážiidda juolluduvvo kr 3.600.000
Prioriteringen på side 2 endres til :	Vuoruheamit 2. siiddus rievdaduvvojit ná :
Barne- og ungdomstiltak	Mánáid- ja nuoraiddoaibmabijut
Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
Rett til opplæring i samisk	Vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas
Samiske språksentre	Sámi giellaguovddážat
Utdanningsstipend til samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Språkarbeid utenfor forvaltningsområdet	Giellabargu hálddašanguovllu olggobealde
Gába – samisk kvinnemagasin	Gába – sámi nissonbláđđi
Driftsutgifter politisk nivå	Politihkalaš dási doaibmagolut
6 stillinger administrativt nivå Resten av prioriteringen som foreslått av Sametingsrådet .	6 hálddahuslaš virggiVuoruheamit muđui nu movt Sámediggeráđđi lea evttohan .
Konkrete tiltak og virkemidler siste avsnitt side 3 , ny siste setning side 3:I tillegg til sørsamisk område , Ullsfjord og Alta , tas det inn rom for etableringer i Varanger og Oslo .	Konkrehta doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit , 3. siidu maŋemus oassi:Ođđa maŋemus cealkka 3 . siiddus : Earret máttasámi guovllu , Vuovlevuona ja Álttá , de galget ásaheamit maiddái leat vejolaččat Várjjagis ja Oslos .
Driftsutgifter administrativt nivå 6 stillinger side 5 , tilleggstekst i avsnittet om strategi:Sametinget oppretter en prosjekt fagstilling i samisk språk ved Várdobáiki samiske senter .	Doaibmagolut hálddahuslaš dásis , 6 virggi 5. siiddus , lassin strategiijaoassái:Sámediggi ásaha sámegiel prošeaktafágavirggi Várdobáikki sámi guovddážii . Prošeakta galgá ođđasis ealáskahttit guovllu sámegiela .
Prosjektet går ut på å revitalisere det samiske språket i regionen .	Ruđat prošeaktavirggi gokčamii , váldojit evttohuvvon bistevaš virggiin hálddahuslaš dásis .
Tilskudd til samiske aviser side 11 , post 335.75 : Samiske aviser økes til 13 mill. kr. .	Doarjja sámi aviissaide 11. siidu : Poasta 335.75 Sámi aviissat lasihuvvo 13 miljon kruvdnui .
Forslag 5 , representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe :	Eavttuhus 5 , áirasis Geir Tommy Pedersen , NSR sámediggejoavku :
NSRs sametingsgruppe fremmer følgende tilleggsforslag :	NSR sámediggejoavku ovddida čuovvovaš lassievttohusa :
7 540.50 Samiske språksentre 1600 3200 1600 Post 540.50 Samiske språksentre økes fra 2.800 ’ til 3.200 ’ for etablering av et språksenter i Oslo .	2.siiddus:Prioritehta Poasta Namuhus 2001 2002 +/-7 540.50 Giellaguovddážat 1600 3200 1600 Poasta 540.50 Sámi giellaguovddážat lasihuvvo 2.800 ` rájes 3.200 ` rádjái giellaguovddášásaheapmái Oslos .
Side 3 , siste avsnitt:Faste tilskudd til Samiske språksentre er i budsjettet for 2002 foreslått økt med kr. 1.600.000,- .	3. siiddus , maŋemus oassi 2002 : bušeahtas lea sámi giellaguovddážiid fásta doarjja evttohuvvon lasihuvvot 600 000 kruvnnuin .
I 2002 vil det dermed være rom for å etablere sentre i Sørsamisk område , Ullsfjorden , Alta og Oslo .	2002:s boahtá danne leat vejolaš ásahit guovddážiid lullisámi guovllus , Vuovlevuonas , Álttás ja Oslos .
Side 11 , under prioriterte behov :	11. siidu , vuoruhuvvon dárbbuid vuolde :
Prioritet Kap. . Post Behov +/-	Prioritehta Kap Poasta Dárbu +/-
4 335 74 Samiske aviser 13000 +30007 320 73 Várdobáiki 10000	4 335 74 Sámi aviissat 13000 +3000 7 320 73 Várdobáiki 10000
Side 12 , tilskudd til samiske aviser , siste setning:For år 2002 vil Sametinget foreslå nok en økning på kr. 3 mill. til totalt 13 mill. .	12 . siiddus : Doarjja sámi aviissaide , maŋemus cealkka:Sámediggi evttoha vel 3 miljon kruvdnosaš lassáneami 13 miljon kruvdnii 2002 jagi ovddas .
Landbruksdepartementet , tillegg om Kompetansesenter i reindrift :	Eanandoallodepartemeanta : Boazodoalu gelbbolašvuođaguovddáš
Forslag 6 , representant Amund Eriksen , Fri gruppe :	Eavttuhus 6 , áirasis Amund Eriksen , Friddjajoavku :
Side 11 , Samisk spesialbibliotek:Det foreslås kr. 1.500.000 til etablering av egne bibliotekarstillingar og økning av aktiviteten i sør- og lulesamisk område	11. siidu Sámi sierrabibliotehka:Evttohuvvo ... 1.500.000,- ruvnnuin , mii geavahuvvo sierra bibliotekáravirggiid ásaheapmái , ja lulli- ja julevsámiguovlluid doaimmaid lasiheapmái .
Sametinget fremmer forslag om kr. 1 500 000 i 2002 til prosjektering av bygget .	KUF 6. siidu : Prošekteret dieđavistti Guovdageidnui , 1.500.000,- ruvnno .
Forslag 7 , representant Roger Pedersen , SVFs sametingsgruppe :	Eavttuhus 7 , áirasis Roger Pedersen , SVLa sámediggejoavku :
Endringene framkommer under hvert kapittel i egen kolonne :	Rievdadusat bohtet ovdan sierra kolonnas kapihttaliid buohta :
Kommunal- og regionaldepartementet	1 . Gielda- ja guovludepartemeanta
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Pri Post Betegnelse 2001 2002 +/- SVFs forslag	Pri Poasta Namuhus 2001 2002 +/- SVL arv .
1 540.50 Barne- og ungdomstiltak 2 475 3 975 1 500	1 540.50 Mánáid- ja nuoraiddoaibmabijut 2 475 3 975 1 500
2 540.50 Samisk kulturfond 9 475 11 475 2 000	2 540.50 Sámi kulturfoanda 9 475 11 475 2 000
3 540.50 Rett til opplæring i samisk 1 000 1 000 3 000	3 540.50 Vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas 1 000 1 000 3 000
4 540.50 Driftsutgifter politisk nivå 8 775 10 525 1 750	4 540.50 Politihkalaš dási doaibmagolut 8 775 10 525 1 750
5 540.50 Samiske språksentre 1 600 2 800 1 200	5 540.50 Sámi giellaguovddážat 1 600 2 800 1 200
6 540.50 Utdanningsstipend til samisk ungdom 850 1 200 350	6 540.50 Sámi nuoraid oahppostipeanda 850 1 200 350
7 540.50 6 stillinger administrativt nivå 46 869 50 469 3 600	7 540.50 6 hálddahuslaš virggi 46 869 50 469 3 600
8 540.50 Språkarbeid utenfor forvaltningsområdet 2 956 4 956 2 000 5 456	8 540.50 Giellabargu olggobealde hálddašanguovllu 2 956 4 956 2 000 5 456
9 540.50 Gába - samisk kvinnemagasin 1 200 1 200	9 540.50 Gába – sámi nissonbláđđi 1 200 1 200
10 540.50 Samisk idrett 500 2 000 1 500	10 540.50 Sámi valáštallan 500 2 000 1 500
11 540.50 Kulturorganisasjoner 1 072 1 572 500	11 540.50 Kulturorganisašuvnnat 1 072 1 572 500
12 540.50 Utredninger og planer 1 000 1 000	12 540.50 Čielggadusat ja plánat 1 000 1 000
13 540.50 Kulturhus 3 998 7 398 3 400	13 540.50 Kulturviesut 3 998 7 398 3 400
14 540.50 Internasjonalt samarbeid 1 300 2 400 1 100	14 540.50 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu 1 300 2 400 1 100
Sum 540.50 106 900 129 000 22 100	Submi 106 900 129 000 22 100
Rett til samisk opplæring	Riekti sámi oahpahussii
Tillegg til rådets forslag :	Lasáhus ráđi evttohussii :
Fornorskningspolitikken har i en årrekke med rette vært kritisert for å være et av de største overgrepene mot den samiske befolkningen .	Sámegiella lea ealli giellan dain suohkaniin mat gullet sámi giellalága vuollái , muhto eará sámi guovlluin lea giella oalát jávkame dáruiduhttinpolitihka geažil .
Sametinget er av den oppfatning at det nå må innføres målrettede tiltak overfor den samiske befolkningen utenfor de områdene som dag omfattes av samelovens språkregler .	Sámediggi oaivvilda ahte sápmelaččaid várás fertejit dál ulbmilaš doaibmabijut álggahuvvot daid guovlluid olggobealde mat dál gullet sámi giellalága vuollái .
samiskopplæring beregnes til kr. 3 000 000 .	... sámegieloahpahus meroštuvvo 3 000 000 kruvdnui .
Disse midlene er tiltenkt voksne som ikke hører til under offentlige ordninger som gir mulighet til å oppnå støtte for opplæring i samisk .	Dát ruđat leat jurddašuvvon rávisolbmuide geat eai gula daid almmolaš ortnegiid vuollái mat addet vejolašvuođa oažžut doarjaga sámegieloahpahussii .
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet	Giellaprošeavttat hálddašanguovllu olggoboealde
Sametinget vil avsette midler til rullering av språkplanene for lule- og sørsamisk område og for Sør-Troms / Ofotenområdet .	Sámediggi várre ruđaid julev- ja lullisámiguovllu ja Lulli-Tromssa / Ofuohta guovllu giellaplánaid rulleremii . Dán vuođul fertejit ođđa giellaplánat ráhkaduvvot .
Det må , på bakgrunn av dette utarbeides nye språkplaner .	Dán áŋgiruššamii lea dárbu lasihit rámma kr. 3. 000 000 .
Kulturdepartementet	Kulturdepartemeanta
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2001 Behov 2002 +/- SVFs forslag	Poasta Namuhus 2001 Dárbu 2002 +/- SVL árv .
1 326.78 Samisk spesialbibliotek 3 626 4 626 1 000	1 326.78 Sámi sierrabibliotehka 3 626 4 626 1 000
2 320.73 Tusenårssted - Østsamisk museum 10 000 10 000	2 320.73 Duhátjahkebáiki – Nuortasámi musea 10 000 10 000
3 320.73 Ája samisk senter 13 000 13 000	3 320.73 Ája sámi guovddáš 13 000 13 000
4 335.75 Samiske aviser 10 000 12 000 2 000 3 000	4 335.75 Sámi áviissat 10 000 12 000 2 000 3 000
5 324.70 Beaivváš Sámi Teahter 10 244 13 000 2 756	5 324.70 Beaivváš Sámi Teáhter 10 244 13 000 2 756
6 328.70 Sámiid Vuorká Dávvirat 2 872 6 288 3 416	6 328.70 Sámiid Vuorká Dávvirat 2 872 6 288 3 416
7 328.60 Samiske museer - 11 800 -	7 328.60 Sámi museat - 11 800 -
Sum 26 742 70 714 32 172	Submi 26 742 70 714 32 172
Tilskudd til samiske aviser	Doarjja sámi aviissaide
For år 2002 vil Sametinget foreslå nok en økning på kr 3 000 000 til totalt kr. 13 000 000 .	Jagi 2002 ovddas evttoha Sámediggi fas lasihit doarjaga 3.000.000,- ruvnnuin nu ahte šaddá oktiibuot 13.000.000,- ruvnno .
Midlene øremerkes etablering av lokalkontorer i sør- og lulesamisk område samt i Sør- og Nord-Troms .	Doarjja galgá mannat báikkálaš kantuvrraid ásaheapmái lulli- ja julevsámiguovlluin ja Lulli- ja Davvi-Tromssas .
Tillegg : Samisk Kultursenter – Várdobáiki	LASÁHUS : Sámi Kulturguovddáš – Várdobáiki
Denne posten taes inn på prioriteringslista slik Sametingets forslag var tidligere .	Dát poasta biddjo vuoruhanlistui nu go Sámediggi lea ovdal árvalan .
Samiske museer	5 . Sámi museat
På bakgrunn av Sametinget målsettinger og strategier for samiske museer er budsjettbehovene for arbeidet med samiske museer følgende :	Sámedikki mihttomearit ja strategiijat sámi museaid dáfus nannejit čuovvovaš bušeahttadárbbu sámi museaid doaimmaide :
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Samiske museer Behov 2002	Sámi museat Dárbu 2002 SVL árv .
Museumsfaglig rådgiver 800	Museafágalaš ráđđeaddi 800
Tilskudd til samiske museer 7 000	Doarjja sámi museaide 7 000
Opptrappingsmidler - samordning 4 000	Rustenruđat - ovttastahttin 4 000
Kartlegging av private samlinger 500	Priváhta čoahkkádusaid kárten 500
Tilskudd – private samlinger 500	Doarjja – priváhta čoahkkádusat 500
Sum 11 800	Submi 11 800
Landbruksdepartementet	Eanandoallodepartemeanta
Statens reindriftspolitikk er en del av statens same- og urfolkspolitikk .	Stáhta boazodoallopolitihkka lea oassin stáhta sáme- ja eamiálbmotpolitihkas .
Reindriften er en av de sentrale samiske næringer , hvor målet er en reindrift som et kulturell , økonomisk og økologisk bærekraftig næring .	Boazodoallu lea okta dain guovddáš sámi ealáhusain , man ulbmil lea doalahit kultuvrralaš , ekonomalaš ja ekologalaš dási .
Sametinget er av den oppfatning at forvaltningen av reindrifta skal overføreres samenes eget folkevalgte organ Sametinget .	Sámediggi oaivvilda ahte boazodoalu hálddašeapmi galgá sirdojuvvot sámiid iežaset álbmotválljen orgánii , Sámediggái .
Sametinget anser det unaturlig at den eneste rene samiske næringen ikke forvaltes av Sametinget .	Sámedikki mielas lea eahpelunddolaš go áidna čielga sámi ealáhus ii leat Sámedikki hálddus .
Sametinget vil be regjeringen forberede en slik myndighetsoverføring i kommende budsjettperiode .	Sámediggi bivdá ráđđehusa ráhkkanit sirdit mearridanválddi boahtte bušeahttaáigodagas .
Sametinget ber om å få delta aktivt i de kommende reindriftsforhandlingene .	Sámediggi háliida beassat aktiivvalaččat oassálastit boahtte boazodoallošiehtadallamiin .
Forslag 8 , representant Willy Ørnebakk , AP .	Eavttuhus 8 , áirasis Willy Ørnebakk , BBa sámediggejoavku :
Sametinget viser til Kommunal- og regionaldepartementets skjønnstilskudd ( kap. 571 post 64 ) til kommuner som har utgifter knyttet til tospråklig samisk / norsk grunnskole .	Sámediggi čujuha Gieldadepartemeantta árvoštallandoarjagii ( kap. 71 poasta 64 ) gielddaide main leat golut sámi / dáru guovttegielalašvuođas vuođđoskuvllain .
Sametinget ber om at disse midlene overføres Sametinget til fordeling .	Sámediggi bivdá ahte dát ruđat sirdojuvvojit Sámediggái juogadeapmái .
Disse midler skal ikke samkjøres med de ordinære skjønnsmidlene som kommunene mottar .	Dát ruđat galget ovttastahttot daiguin dábálaš árvoštallanruđaiguin maid gielddat ožžot .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 35 tilstede .	39 áirasis ledje 35 čoahkis .
- Forslag 7 , 1. og 2. avsnitt i pkt.2 , ble trukket	- Eavttuhus 7 , 1. ja 2. oassi 2. čuoggás gessojuvvojedje ruovttoluotta .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble forkastet med 21 stemmer .	Eavttuhus 1 hilgojuvvui 21 jienain .
Forslag 7 , SVF , pkt. 1 , ble forkastet med 34 stemmer .	Eavttuhus 7 , SVL , čuokkis 1 hilgojuvvui 34 jienain .
Forslag 5 , NSR , pkt. 1 , ble vedtatt med 34 stemmer .	Eavttuhus 5 , NSR , čuokkis 1 mearriduvvui 34 jienain .
Forslag 4 , AP , pkt. 1 , ble vedtatt med 33 stemmer .	Eavttuhus 4 , BB , čuokkis 1 mearriduvvui 33 jienain .
Forslag 4 , AP , pkt. 2 , ble forkastet med 20 stemmer .	Eavttuhus 4 , BB , čuokkis 2 hilgojuvvui 20 jienain .
Forslag 5 , NSR , pkt. 2 , ble enstemmig vedtatt ( 34 ) .	Eavttuhus 5 , čuokkis 2 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 4 , AP , pkt. 3 , ble vedtatt med 33 stemmer .	Eavttuhus 4 , BB , čuokkis 3 mearriduvvui 33 jienain .
Forslag 7 , SVF , pkt. 2 , ble vedtatt med 26 stemmer .	Eavttuhus 7 , SVL , čuokkis 2 mearriduvvui 26 jienain .
Forslag 7 , SVF , pkt. 3 , ble forkastet med 34 stemmer .	Eavttuhus 7 , SVL , čuokkis 3 hilgojuvvui 34 jienain .
Forslag 4 , AP , pkt. 4 , ble vedtatt med 33 stemmer .	Eavttuhus 4 , BB , čuokkis 4 mearriduvvui 33 jienain .
Forslag 6 , FG , pkt. 2 , ble vedtatt med 34 stemmer .	Eavttuhus 6 , FJ , čuokkis 2 mearriduvvui 34 jienain .
Forslag 7 , SVF , pkt. 4 , ble forkastet med 31 stemmer .	Eavttuhus 7 , SVL , čuokkis 4 hilgojuvvui 31 jienain .
Forslag 2 , pkt. 2 , ble vedtatt med 27 stemmer .	Eavttuhus 2 , FJ , čuokkis 2 mearriduvvui 27 jienain .
Forslag 6 , FG , pkt. 1 , ble vedtatt med 34 stemmer .	Eavttuhus 6 , FJ , čuokkis 1 mearriduvvui 34 jienain .
Forslag 7 , SVF , pkt. 5 , ble forkastet med 33 stemmer .	Eavttuhus 7 , SVL , čuokkis 5 hilgojuvvui 33 jienain .
Forslag 3 , SP , ble vedtatt med 33 stemmer .	Eavttuhus 3 mearriduvvui 33 jienain .
Forslag 7 , SVF , pkt. 6 , ble forkastet med 33 stemmer .	Eavttuhus 7 , čuokkis 6 hilgojuvvui 33 jienain .
Forslag 5 , NSR , pkt. 5 , ble vedtatt med 33 stemmer .	Eavttuhus 5 , čuokkis 5 mearriduvvui 33 jienain .
Forslag 8 , AP , ble vedtatt med 34 stemmer .	Eavttuhus 8 mearriduvvui 34 jienain .
Forslag 2 , SP , pkt. 1 , ble forkastet med 32 stemmer .	Eavttuhus 2 , GB , čuokkis 1 , hilgojuvvui 32 jienain .
Sametingsrådets innstilling , med unntak av vedtatte endringer , ble enstemmig vedtatt .	Sámeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusaid , mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Representantene Asbjørg Skåden ( NSR . )	Áirrasat Asbjørg Skåden ( NSR . )
, Per Solli ( AP . )	, Per Solli ( BB . )
, Stein Willy Andersen ( NSR . )	, Stein Willy Andersen ( NSR . )
, Laila Gunilla Wilks ( NSR . )	, Laila Gunilla Wilks ( NSR . )
, Roger Pedersen ( SVF . )	, Roger Pedersen ( SVL . )
, Geir Liland ( SVF . )	, Geir Liland ( SVL . )
, Inger-Anne Johansen ( AP . )	, Inger-Anne Johansen ( BB . )
, Sissel Sildnes ( NSR . )	, Sissel Sildnes ( NSR . )
, Randi A. Skum ( NSR . )	, Randi A. Skum ( NSR . )
, Olav Magnar Dikkanen ( NSR . )	, Olav Magnar Dikkanen ( NSR . )
, Nils Isak Siri ( SVF . )	, Nils Isak Siri ( SVL . )
, Margreta Påve Kristiansen ( AP . )	, Margreta Påve Kristiansen ( BB . )
, Amund Eriksen ( FG . )	, Amund Eriksen ( FJ . )
, Olaf Eliassen ( SP . )	, Olaf Eliassen ( GB . )
, Nils O. Nilsen ( NSR ) fremmet følgende protokolltilførsel :	, Nils O. Nilsen ( NSR ) ovddidedje čuovvovaččat protokollii :
Opprettelse av en slik stilling vil ikke bare ha en positiv innvirkning på samisk språk , men vil også bidra til å synliggjøre og legitimere Sametinget i disse områdene .	Dán virggi ásaheamis ii livččii dušše lean positiivvalaš váikkuhus sámegillii , muhto dainna maiddái oainnusin dahkkošii Sámediggi dáin guovlluin ja oččošii dohkkejumi .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak Mathis O. Hætta , áššejođih. .
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Geir Liland	Geir Liland
Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk	Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Nils Henrik P. Sara	Nils Henrik P. Sara
Jarle Jonassen ( til forr. ) orden	Jarle Jonassen ( Bargoortnegii )
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Sissel Sildnes	Sissel Sildnes
Einar Lifjell	Einar Lifjell
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Olav Magnar Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Berit Alette Utsi Eira	Berit Alette Utsi
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Willy Ørnebakk ( til forslagene )	Willy Ørnebakk ( eavttuhusaide )
Nils Henrik P. Sara	Nils Henrik P. Sara
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Geir Tommy Pedersen ( til forslaget )	Geir Tommy Pedersen ( eavttuhussii )
Amund Eriksen ( til forr. ) orden	Amund Eriksen ( bargoortengii )
Willy Ørnebakk ( til forslaget )	Willy Ørnebakk ( eavttuhussii )
John Henrik Eira ( til forr. ) orden	John Henrik Eira ( bargoortnegii )
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak Mathis Hætta , áššejođih. .
Asbjørg Skåden ( til forslaget )	Asbjørg Skåden ( eavttuhusaide )
Geir Tommy Pedersen ( til forr. ) orden	Geir Tommy Pedersen ( bargoortnegii )
Einar Lifjell ( til forr. ) orden	Einar Lifjell ( bargoortnegii )
Isak M. O. Hætta ( forr. ) orden	Isak M. O. Hætta ( bargoortnegii )
Nils Henrik Måsø ( til forr. ) orden	Nils Henrik Måsø ( bargoortnegii )
Asbjørg Skåden ( til forr. ) orden	Asbjørg Skåden ( bargoortengii )
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Isak Mathis O. Hætta ( til forr.	Isak M. O. Hætta ( bargoortengii )
Nils Henrik Måsø ( til forr. ) orden	Nils Henrik Måsø ( bargoortnegii )
Sven-Roald Nystø ( til forr. ) orden	Sven-Roald Nystø ( bargoortnegii )
Asbjørg Skåden ( protokolltilførsel )	Asbjørg Skåden ( protokoll-lásahus )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Den samlede rammen som Sametinget disponerer i 2001 , der Kommunal- og regional-departementet , Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet , Kulturdepartementet og Miljøverndepartementet over ulike kapitler og poster har bidratt til Sametingets ramme , fremkommer i følgende oversikt :	Ollislaš rámma mii lea Sámedikki geavahusas 2001:s , ja mas Gielda- ja guovludepartemeanta , Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta , Kulturdepartemeanta ja Birasgáhttendepartemeanta sierra kapihttaliid ja poasttaid bokte lávejit addit Sámedikki rámman , oidno čuovvuvaš geahčastagas :
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
206.50 Sametinget 23 525 27 954 4 429	206.50 Sámediggi 23 525 27 954 4 429
326.78 Samisk spesialbibliotek 3 520 3 626 106	326.78 Sámi sierrabibliotehka 3 520 3 626 106
540.50 Sametinget 101 234 106 900 5 666	540.50 Sámediggi 101 234 106 900 5 666
856.50 Sametinget 8 110 8 110	856.50 Doarjja sámi mánáidgárddiide 8 110 8 110
1429.72.7 Samiske kulturminner 1 000 1 000	1429.72.7 Sámi kulturmuittut 1 000 1 000
Sum 129 279 147 590 18 311	Submi 129 279 147 590 18 311
Et slikt system vil bedre dialogen og samarbeidet om de utfordringer man står overfor i samepolitikken .	Dát buoridivččii gulahallama ja ovttasbarggu daid hástalusaid ektui mat sámepolitihkas leat ovddabealde .
I årets budsjettbehandling fremmes det behov om økning i budsjettet overfor i alt 8 departementer .	Dán jagi bušeahtta meannudeamis ovddiduvvojit dárbbut lasihit bušeahta oktiibuot 8 departementii .
Med bakgrunn i at Sametinget er en nettobudsjettert virksomhet forutsettes det at departementene forbereder eventuelle overføringer til Sametinget i form av post 50 bevilgninger .	Dan vuođul go Sámedikkis lea nettobušehterejuvvon doaibma , eaktuda dat dan ahte departemeanttat ráhkkanahttet vejolaš fievrridemiid Sámediggái 50-poasta juolludussan .
Det forutsettes videre at Kommunal- og regionaldepartementet som samordningsdepartement i samiske saker , koordinerer arbeidet med budsjettet .	Dasto eaktuduvvo ahte Gielda- ja guovludepartemeanta mii galgá ovttastahttit sámi áššiid barggu departemeanttaid beales , koordinere bušeahttabarggu .
Sametinget vil spesielt vise til praksisen etablert i 2000 og videreført 2001 på henholdsvis KUFs kap. 206 og BFDs kap. 856 som gode eksempler på hvordan midler kan og bør overføres Sametinget .	Sámediggi áigu erenoamážit čujuhit geavahussii mii ásahuvvui 2000:s ja mainna jotkojuvvui 2001:s Girko- , oahpahus- ja dutkadepartemeantta kapihttala 206 ektui ja Mánáid- ja bearašdepartemeantta kapihttala 856 ektui , mat leat buorit ovdamearkkat movt ruđaid sáhttá ja galggašii fievrridit Sámediggái .
Sametinget har i nedenforstående forslag lagt til grunn at de ulike departementer hver for seg disponerer midler til samiske formål .	Sámediggi lea evttohusas vuolábealde bidjan vuođđun dan ahte iešguđege departemeanttas sierra várrejuvvojit ruđat sámi ulbmiliidda .
Eksisterende tiltak er foreslått videreført slik det fremgår i fordelingen av 2001-budsjettet .	Leat evttohan ahte joatkit dáláš doaibmabijuid nugo dat oidnojit 2001-bušeahta juogadeamis .
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovludepartemeanta
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Pri Post Betegnelse 2001 2002 +/-	Pri Poasta Namuhus 2001 2002 +/-
1 540.50 Barne- og ungdomstiltak 2 475 3 975 1 500	1 540.50 Mánáid- ja nuoraiddoaibmabijut 2 475 3 975 1 500
2 540.50 Samisk kulturfond 9 475 11 475 2 000	2 540.50 Sámi kulturfoanda 9 475 11 475 2 000
3 540.50 Rett til opplæring i samisk 3 000 3 000	3 540.50 Vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas 3 000 1 000
4 540.50 Samisk idrett 500 2 000 1 500	4 540.50 Sámi valáštallan 500 2 000 1 500
5 540.50 Gába - samisk kvinnemagasin 1 200 1 200	5 540.50 Gába – sámi nissonbláđđi 1 200 1 200
6 540.50 Driftsutgifter politisk nivå 8 775 10 525 1 750	6 540.50 Politihkalaš dási doaibmagolut 8 775 10 525 1 750
7 540.50 Samiske språksentre 1 600 3 600 2 000	7 540.50 Sámi giellaguovddážat 1 600 3 600 2 000
8 540.50 Utdanningsstipend til samisk ungdom 850 1 200 350	8 540.50 Sámi nuoraid oahppostipeanda 850 1 200 350
9 540.50 6 stillinger administrativt nivå 46 869 50 469 3 600	9 540.50 6 hálddahuslaš virggi 46 869 50 469 3 600
10 540.50 Språkarbeid utenfor forvaltningsområdet 2 956 4 956 2 000	10 540.50 Giellabargu olggobealde hálddašanguovllu 2 956 4 956 2 000
11 540.50 Kulturorganisasjoner 1 072 1 572 500	11 540.50 Kulturorganisašuvnnat 1 072 1 572 500
12 540.50 Utredninger og planer 1 000 1 000	12 540.50 Čielggadusat ja plánat 1 000 1 000
13 540.50 Kulturhus 3 998 9 498 5 500	13 540.50 Kulturviesut 3 998 7 398 3 400
14 540.50 Internasjonalt samarbeid 1 300 2 400 1 100	14 540.50 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu 1300 2 400 1 100
Sum 540.50 106 900 133 900 27 000	Submi 106 900 131 800 24 900
Samisk barne- og ungdomstiltak	Sámi mánáid- ja nuoraid doaibmabijut
Det er en grunnleggende oppgave for Sametinget å skape gode oppvekstvilkår for samiske barn og unge .	Dasto lea vuođđobargun Sámediggái háhkat buriid bajásšaddaneavttuid sámi mánáide ja nuoraide . ”
« I arbeidet med barn og unge vil oppfølgingen av Sametingets barne og ungdomsplan være et sentralt redskap » ( Sametingsplanen 1998-2001 s. 48 ) .	Sámedikki mánáid- ja nuoraidplána lea guovddáš gaskaoapmin mánáid- ja nuoraidbarggu čuovvoleamis ” ( Sámediggeplána 1998 - 2001 s. 48 ) .
For blant annet å sikre faste utgivelser av samiske barne- og ungdomsblad er det behov for å styrke avsetningen til barn og unge gjennom en økning av rammen med kr. 1 500 000 .	Earret eará bissovaš sámi mánáid- ja nuoraidbláđiid almmustuhttima sihkkarastima lea dárbu nannet ruđaid mánáid ja nuoraid várás dan bokte ahte rámma bajiduvvo 1 500 000 kruvnnuin .
Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
For å sikre en tilfredsstillende utvikling til fremme av samisk kultur , foreslås det å øke bevilgningen til samisk kulturfond med kr. 2 000 000 .	Evttohuvvo , go galgá sihkkarastit ahte sámi kultuvra ovddiduvvo dohkálaččat , ahte juolludus sámi kulturfondii lasihuvvo 2 000 000 kruvnnuin .
Dette for at fondet skal kunne gjøres i stand til å innfri ønsker om midler fra ulike aktører om midler til prosjekter .	Danne vai foanda šattašii dan muttos ahte dainna sáhtášii ollašuhttit sierra oasálaččaid prošeakta ruhtasávaldagaid .
Videre er det ønskelig at Sametinget styrker sitt arbeid i forhold til samisk film og video .	Dasto lea sávaldahkan ahte Sámediggi nanne barggus sámi filmmaid ja video ektui .
Dette innebærer imidlertid ikke at Sametinget skal overta eneansvaret .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi galgá váldit badjelasas oktoovddasvástádusa .
Økningen skal også dekke behovet for basisutstillinger i samiske institusjoner .	Lasáhusas galgá maiddái juollut ruhta vuođđočájáhusaide sámi institušuvnnain .
Dette har blitt aktualisert de siste årene ved søknader og henvendelser til Sametinget .	Dát dárbu lea boahtán oidnosii maŋimuš jagiid ohcamiid ja oktavuođa váldimiid bokte Sámediggái .
Disse henvendelsene har bakgrunn i endringer av praksis om at kostnader til utstillinger skal inngå i byggebudsjettet .	Dáid oktavuođa váldimiid duogážin lea geavahusa rievdadus ahte čájáhusgolut galget leat huksenbušeahta oassin .
Den uklare situasjonen vedrørende finansiering av basisutstillinger har medført ekstra økonomisk belasting på Samisk kulturfond .	Dát eahpečielga dilli vuođđočájáhusaid ruhtadeami ektui lea noađuhan sakka ekonomalaččat Sámi kulturfoandda .
Rett til samisk opplæring	Vuoigatvuohta sámegiela oahpahussii
Formål	Ulbmil
Sikre enkeltpersoners rettigheter i forhold til samelovens forskrifter .	Sihkkarastit ovttaskas olbmuid vuoigatvuođaid sámelága láhkaásahusaid ektui
Strategier	Strategiijat
I henhold til Samelovens § 3-8 har enhver rett til opplæring i samisk .	Sámelága § 3-8 vuođul lea buohkain vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas .
Samelovens § 3-7 gir rett til permisjon med lønn for tilsatte i et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet . Det er en forutsetning at organet har behov for slik kunnskap .	Sámelága § 3-7 addá vuoigatvuođa oažžut virgelobi bálkkáin jos bargá hálddašanguovllu juogo báikkálaš dahje guovlulaš almmolaš orgánas , eaktun lea ahte orgána dárbbaša dán lágan máhtolašvuođa .
Konkrete tiltak og virkemidler	Konkrehta doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
I praksis viser det seg at dette ikke fungerer ihht .	Čájeha ahte geavahusas dát ii doaimma lága áigumuša ektui .
I realiteten viser det seg at § 3-8 og dens forskrifter kun gjelder for nordsamisk , for DAVVIN og SÁMAS kursene og for opplæringsorganisasjonene .	Duohtavuohta čájeha ahte § 3-8 ja dan láhkaásahusat gusket dušše davvisámegillii , DAVVIN ja SÁMAS kurssaide ja oahppoorganisašuvnnaide .
Sametingets utfordring er å informere om hvilke rettigheter enkeltpersoner har til bruk og opplæring av samisk språk i medhold av Samelovens språkregler og Lov om voksenopplæring .	Sámedikki stuorámus hástalussan lea juohkit dieđuid makkár vuoigatvuođat ovttaskas olbmuin leat sámegiela geavaheapmái ja oahpahussii Sámelága giellanjuolggadusaid ja Rávisolbmuidoahpahus lága bokte .
( Oppfølging av Grunnskoleloven og Lov om videregående skoler hører til andre institusjoner ) .	( Vuođđoskuvla- ja joatkkaskuvlalágaid čuovvuleapmi gullá eará institušuvnnaide ) .
Det ligger et stort arbeid i å nå målsettingen i Samelovens § 1-5 : Samisk og norsk er likeverdige språk .	Lea ollu bargu Sámelága § 1-5 mihttomeari juksamis : Sámegiella ja dárogiella leat ovttaárvosaš gielat .
De skal være likestilte språk etter bestemmelsene i kapittel 3 .	Dat galgaba leat ovttaárvosaččat goalmmát kapihttala mearrádusaid mielde .
Det skal ikke bare føres tilsyn med at offentlige institusjoner følger bestemmelsene , men også arbeides for å oppmuntre enkeltpersoner til bruk av samisk språk i alle sammenhenger både privat og offentlig slik at intensjonene i § 1-1 og § 1-5 kan oppnås .	Ii leat dušše bearráigeahččan dihte ahte almmolaš institušuvnnat čuvvot mearrádusaid , muhto maiddái fertejit movttiidahttit ovttaskas olbmuid geavahit sámegiela buot oktavuođain sihke priváhta ja almmolaččat nu ahte sáhttit juksat lága §§ 1-1 ja 1-5 áigumušaid .
Erfaringen har vist hittil at Samelovens §§ 3-7 og 3-8 er bestemmelser som ikke kan realiseres så lenge det ikke avsettes egne midler til dette .	Vásihusat dán rádjái leat čájehan ahte sámelága §§ 3-7 og 3-8 leat mearrádusat maid ii sáhte duohtan dahkat nu guhká go dasa eai addo sierra ruđat .
Disse midlene er tiltenkt voksne som ikke hører til under offentlige ordninger som gir mulighet til å oppnå støtte for opplæring i samisk .	Dát ruđat leat jurddašuvvon olles olbmuid várás geaidda almmolaš ortnegat eai guoskka vai ožžot vejolašvuođa oažžut doarjaga sámegiel oahpu váldimii .
Samisk idrett	Sámi valáštallan
Forslaget om at støtte til samisk idrett skilles ut som egen post i sametingssystemet , betyr at idrettsstøtten økes betraktelig .	Go sámi valáštallandoarjja evttohuvvo sirrejuvvot sierra poastan sámediggevuogádagas , de mearkkaša dat dan ahte valáštallandoarjja stuorru mealgat .
Samisk idrett er en viktig side ved samisk kulturutøvelse , og er nært knyttet til spørsmål om identitet og tilhørighet .	Sámi valáštallan lea deaŧalaš oassi sámi kulturbarggus , ja gullá lávga oktii identitehtain ja gullevašvuođain .
For at Sametinget skal realisere målsettingen om samisk idrett er det behov for offentlig finansiering , der behovet i 2002 innebærer en økning i rammen på kr. 1 500 000 .	Go Sámediggi galgá duohtan dahkat mihttomeari sámi valáštallama ektui , de lea dárbu oažžut almmolaš ruđa dasa , ja dárbu 2002:s 1,5 miljon kruvnnu lasáhus .
Gába - kvinneblad	Gába - nissonbláđđi
Sametinget vil spesielt arbeide for at det eksisterer periodiske publikasjoner for barn , unge og kvinner .	Sámediggi áigu erenoamážit bargat dan ala ahte gávdnojit áigodatlaš publikašuvnnat mánáide , nuoraide ja nissonolbmuide .
Gába-kvinneblad har blitt utgitt sporadisk , dette på grunn av den økonomiske situasjonen , og at det ikke har oppnådd permanent statlig finansiering .	Gába-nissonbláđđi almmustuvvá dušše duollet dálle ekonomalaš sivaid geažil , go ii leat ožžon bissovaš stáhtadoarjaga . Go Gába-bláđi galgá sáhttit almmustuhttit , de lea dárbu oažžut bissovaš doarjaga .
For å utgi Gába er det behov for en permanent finansiering .	Dasa lea dárbu lasihit rámma 1,2 miljon kruvnnu 2002:s .
Driftsutgifter politisk nivå	Doaibmagolut politihkalaš dásis
Sametinget er i betydelig vekst og kravet til det politiske nivået i Sametinget øker år for år .	Sámediggi lea sakka ahtananuššamin ja gáibádusat Sámedikki politihkalaš dássái lassánit jagis jahkái .
I den sammenheng reises også spørsmål om behovet for flere heltidspolitikere .	Dán oktavuođas badjána maiddái gažaldat oažžut eanet ollesáigepolitihkkáriid .
Dette omfatter Sametingsrådet og gruppeledere .	Dát guoská Sámediggeráđđái ja joavkojođiheddjiide .
Språksentre	Giellaguovddážat
Formål	Ulbmil
Styrke samisk språk i områder hvor det står svakt .	Nannet sámegiela dakkár guovlluin gos das lea fuones dilli .
Strategi	Strategiija
Tilrettelegge arenaer hvor det er naturlig å snakke samisk , og dermed ivareta og utvikle språket som kulturbærer innenfor ulike dialektområder .	Láhčit dakkár sajiid gos lea lunddolaš hállat sámegiela , nu suodjalit ja ovddidit giela kulturguoddin sierra suopmanguovlluin .
Konkrete tiltak og virkemidler	Konkrehta doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Sametinget ser at det i områder hvor det er opprettet språksentre , har arbeidet med å fremme språket vært vellykket .	Sámediggi oaidná ahte guovlluin gosa leat ásahuvvon giellaguovddážat lea giela ovddideapmi lihkostuvvan .
Derfor har Sametinget i lengere tid arbeidet for at språksentre får faste tilskudd .	Danne lea Sámediggi juo guhkkit áiggi oččodan giellaguovddážiidda bissovaš doarjaga .
Hensikten med ordningen er å gi et mindre fast tilskudd som igjen kan utløse prosjekter og tiltak i de ulike områdene .	Ulbmilin lea juolludit uhcit bissovaš doarjaga mii sáhttá fas vuolggahit prošeavttaid ja doaibmabijuid sierra guovlluin .
Faste tilskudd til Samisk språksenter er i budsjettet 2002 foreslått øket med kr. 2 000 000 til kr. 3 600 000 .	Bissovaš doarjja sámi giellaguovddážiidda lea jagi 2002 bušeahtas evttohuvvon lasihuvvot 1 200 000 kruvnnuin .
Utdanningsstipend til samisk ungdom	Sámi nuoraid oahppostipeanda
Formål	Ulbmil
Formålet med stipendordningen er å motivere samisk ungdom til å velge undervisning på eller i samisk i den videregående skole .	Stipeandaortnega ulbmilin lea movttiidahttit sámi nuoraid válljet oahpahusa juogo sámegielas dahje sámegillii joatkkaskuvllain .
Strategi	Strategiija
Bidra til at samisk ungdom får styrket sin kompetanse i samisk språk .	Váikkuhit sámi nuoraid gelbbolašvuođa nanosmahttima sámegielas .
Tiltak og virkemidler	Doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Utlyse og tildele utdanningsstipend til samisk ungdom .	Almmuhit ja juohkit sámi nuoraid oahppostipeandda .
Det avsettes 1,2 mill kr. på årsbasis til formålet .	Dasa várrejuvvo 1,2 miljon kruvnnu jahkásaččat .
Det er nødvendig å øke stipendmidlene .	Lea dárbu lasihit ruđaid stipeandaortnegii .
I følge statistikk som Sametinget utarbeider har flere samiske elever brukt sin individuelle rett til opplæring i samisk .	Statistihka mielde maid Sámediggi ráhkada leat ollu sámi oahppit geavahan iežaset individuálalaš vuoigatvuođa oahpahussii sámegielas .
Når elevtallet øker , er det nødvendig å øke miedler til stipend .	Lea dárbu lasihit ruđaid stipendii go oahppit lassánit .
Dersom midlene ikke økes , vil den enkelte elev få midre stipend .	Jos ruđat eai lasihuvvo , de gártá nu ahte ovttaskas oahppi oažžu uhcit stipeandda .
Dette er et av de viktigste stimuleringsmidlene for å få elever i videregående opplæring til å velge opplæring i samisk .	Dát lea okta dain deaŧaleamos gaskaomiin maiguin movttiidahttit joatkkaskuvllaid ohppiid válljet oahpahusa sámegielas .
Driftsutgifter administrativt nivå – 6 nye stillinger	Doaibmagolut – 6 ođđa virggi
Totalt er det behov for 6 nye stillinger finansiert over Kommunal- og regionaldepartementets budsjettkapittel 540 i 2002 , totalt kostnadsberegnet til kr. 3 600 000 .	Oktiibuot lea dárbu oažžut 6 ođđa virggi Gielda- ja guovludepartemeantta bušeahttakapihttala 540 bokte 2002:s , ollislaš golluárvvoštallan lea 3 600 000 kruvnnu .
Disse stillingene berører følgende arbeidsfelt :	Virggit leat jurddašuvvon čuovvuvaš bargguid várás :
Omstillingsprogrammet for Indre Finnmark har avsluttet sitt ordinære programarbeid .	Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma lea loahpahan dábálaš prográmmabarggu .
Dette arbeidet skal forankres i det ordinære virkemiddelapparatet fra 2001 .	Dát bargu galgá fátmmastuvvot dábálaš váikkuhangaskaoapmeapparáhtii 2001 rájes .
Sametinget har vært , og vil fortsatt være , en viktig aktør i videreføring av omstillingsarbeidet .	Sámediggi lea leamaš ja ain lea deaŧalaš oasálaš nuppástuhttinbarggu joatkima oktavuođas .
En har fra departementet fått bevilget særskilte midler til to stillinger som utløper i 2001 .	Departemeanta lea juolludan ruđaid guovtti virjái jagi 2001 lohppii .
Disse gjøres om til faste stillinger med en kostnadsramme på kr. 1 000 000 .	Dát biddjojuvvojit bissovaš virgin 1 000 000 kruvdnosaš gollurámmain .
Dette er det lagt opp til i programforslaget for de samiske delprogrammene for Nordkalotten og det sørsamiske området .	Dát lea biddjojuvvon sámi oasseprográmmaid prográmmaevttohussii Davvikalohta ja máttasámi guovllu várás .
En vil i denne sammenheng stipulere en ramme på kr. 500 000 årlig .	Dán oktavuođas sáhttá árvvoštallat 500 000 kruvnnu jahkásaš rámman .
Miljøverndepartementet og Riksantikvaren arbeider for økt ressurssatsing på kulturminnevernet .	Birasgáhttendepartemeanta ja Riikaantikvára bargaba dan ala ahte eanet geavahit návccaid kulturmuittuid gáhttemii .
Denne satsinga må i særlig grad gjelde det samiske kulturminnevernet .	Dás lea erenoamážit sáhka sámi kulturmuittuid gáhttemis .
Innenfor denne satsingen må Sametinget styrkes med ressurser for en saksbehandlerstilling for Nordre Nordland .	Dán áŋgiruššamis ferte Sámedikki nannet resurssaiguin nu ahte Davvi-Norlánda oažžu áššemeannudeaddji virggi .
Sametinget må sikres ressurser for fortsatt arbeid med Lokal Agenda 21 fra 2002 .	Sámediggái ferte ain sihkkarastit resurssaid Báikkálaš Agenda 21 bargui 2002:s .
Det bør derfor opprettes 1 stilling til dette arbeidet , enten gjennom ressurser til permanent arbeid eller som forlengelse av prosjektet i 4 nye år .	Dán bargui fertešii ásahuvvot 1 virgi , juogo bissovaš resurssaiguin dahje juo guhkidit prošeavtta njeljiin jagiin vel .
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet	Giellaprošeavttat hálddašanguovllu olggobealde
Styrke samisk språk i områder der språket i dag står svakt .	Nannet sámegiela dili guovlluin gos gielladilli lea fuotni .
Strategi	Strategiija
Sametinget har utarbeidet særlige språkplaner for ulike områder utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi lea ráhkadan sierra giellaplánaid sierra guovlluide mat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Disse planene er nyttige verktøy i det kontinuerlige arbeidet for å styrke samisk som et levende språk .	Dát plánat lea deaŧalaččat sámegiela oktilaš nanosmahttimis ealli giellan .
I 2001 vil Sametinget styrke sin fagkompetanse administrativt innen det sør- og lulesamiske språkområdet gjennom opprettelsen av to nye fagstillinger .	Sámediggi áigu 2001:s nannet giellafágagelbbolašvuođa iežas hálddahusas nu ahte ásahuvvojit guokte ođđa fágavirggi lulli- ja julevsámi giellaguovlluid várás .
Det er nå viktig å utvide innsatsen i det nordsamiske området utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dál lea deaŧalaš viiddidit áŋgiruššamiid davvisámi guovllus sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Konkrete tiltak og virkemidler	Konkrehta doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Gjennom tilskuddsordningen til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk vil Sametinget videreføre satsningen i sør- og lulesamisk område , samtidig som innsatsen i det nordsamiske området økes .	Giellaprošeavttaid doarjjaortnega bokte olggobealde sámegiela hálddašanguovllu áigu Sámediggi bargat viidáseappot áŋgiruššamiiguin mátta- ja julevsámi guovllus , ja dasto nannet áŋgiruššamiid davvisámi guovllus .
Til denne satsningen er det behov for en økning i rammen på kr. 2 000 000 .	Dáid áŋgiruššamiidda lea dárbu lasihit rámma 2 miljon kruvnnu .
Tilskudd til samiske kulturorganisasjoner	Doarjja sámi kulturorganisašuvnnaide
Formålet med støtteordningen er å : styrke og utvikle samisk kultur og identitet som skal bidra blant annet til et rikt , variert og aktivt samisk kulturliv ( Forskrifter for støtte til samiske kulturorganisasjoner ) .	Doarjjaortnega ulbmilin lea : nannet ja ovddidit sámi kultuvrra ja identitehta mii earret eará galgá váikkuhit sámi kultuvrra riggudahttima , máŋggabealálažžan ja aktiivvalažžan dahkama ( Sámi kulturorganisašuvnnaid doarjjanjuolggadusat ) .
Dagens tilskuddsstørrelse til samiske kulturorganisasjoner er ikke tilstrekkelig i forhold til behovene .	Dál ii leat doarjja doarvái stuoris sámi kulturorganisašuvnnaide dárbbuid ektui .
Det foreslåes i 2002 en økning på kr. 500 000 .	Dasa evttohuvvo 2002:s lasihuvvot 0,5 miljon kruvnnu .
Økningen skal også dekke behovet til nye samiske organisasjoner som søker støtte .	Lasáhus galgá maiddái geavahuvvot ođđa sámi organisašuvnnaid dárbbuide mat ohcet doarjaga .
Sametingets utredninger	Sámedikki čielggadusat
Formål	Ulbmil
Sikre oppdatert beslutningsgrunnlag for Sametinget innen sitt ansvarsområde .	Sihkkarastit áigeguovdilaston mearrádusvuođu Sámediggái iežas ovddasvástádussuorggis .
Strategi	Strategiija
Sametinget vil foreta jevnlig gjennomgang av ulike politikkområder ved bruk av faglig ekspertise og partssammensatte utvalg for å sikre at Sametingets politikk er oppdatert i forhold til samfunnsutviklingen .	Sámediggi áigu jeavddalaččat vuđolaččat geahččat sierra politihkkasurggiid masa áigu geavahit veahkkin fágalaš návccaid ja bellodat gaskasaš lávdegotti vai sihkkarasto ahte Sámedikki politihkka lea áigeguovdilaston servodatovdáneami ektui .
Virkemiddel og tiltak	Váikkuhangaskaoamit ja doaibmabijut
Det settes av en egen post for finansiering av utvalg , utredninger og planer .	Biddjojuvvo sierra poasta lávdegotti , čielggadusaid ja plánaid ruhtadeapmái .
Rammen for denne posten bør være kr. 1 000 000 i 2002 .	Dán poastta rámman galggašii leat 1 000 000 kruvnnu 2002:s .
Samiske kulturhus - driftsstøtte	Sámi kulturviesut - doaibmadoarjja
Sametinget har i sak 21/99 foretatt ny prioritering av samiske kulturhus , der driftsstøtte til eksisterende institusjoner sikres en tilfredsstillende finansiering .	Sámediggi lea áššis 21/99 ođđasis prioriteren sámi kulturviesuid nu ahte doaibmadoarjja dáláš institušuvnnaide sihkkarasto dohkálažžan .
For Sametinget er det viktig at arenaer for kultur og språkutøvelse opprettes som et ledd i styrkingen av samisk språk og kultur .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte ásahuvvojit sajit kulturbargui ja giellageavaheapmái , oassin sámi giela ja kultuvrra nannemis .
For å oppnå denne målsettingen er det viktig at de økonomiske virkemidlene er tilstede , både for å sikre de eksisterende institusjoner en tilfredsstillende driftsfinansiering , og driftsfinansiering av nye institusjoner .	Go galgá juksat dán mihttomeari , de lea deaŧalaš ahte ekonomalaš váikkuhangaskaoamit leat sajis , nugo dáláš institušuvnnaide dohkálaš doaibmaruhta ja ođđa institušuvnnaid doaibmaruhta .
For at Sametinget skal makte dette er det behov for å øke rammen med kr. 5 500 000 .	Go Sámediggi galgá nagodit dan dahkat , de lea dárbu dasa oažžut 3 400 000 kruvnnu .
Internasjonalt samarbeid	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
I 2001 etableres det en ny post på Sametingets budsjett for internasjonalt samarbeid .	Sámedikki bušehttii ásahuvvo 2001:s ođđa poasta riikkaidgaskasaš ovttasbarggu váste .
Dette er en synliggjøring av allerede prioriterte områder finansiert over eksisterende virkemiddel-ordninger i sametingssystemet .	Dainna áigut oidnosii buktit daid surggiid maid juo dál prioriteret sámediggevuogádaga dáláš váikkuhangaskaoapmeortnegiid bokte .
Det er totalt et behov for økning av rammen for dette arbeidet med kr. 1 100 000 i 2002 .	Dán bargui lea 2002:s dárbu lasihit rámma oktiibuot 1 100 000 kruvnnuin .
Dette fordeler seg slik :	Dát rámma juogaduvvo čuovvuvaččat :
Interregionalt samarbeid	Guovlluid gaskasaš ovttasbargu
Det såkalte Interreg arbeidet krever en viss virkemiddelinnsats også fra Sametingets side utover det som for øvrig finansieres fra EU og Kommunal- og regionaldepartementets side .	Nu gohčoduvvon Interreg barggu oktavuođas ferte Sámediggi maiddái geavahit dihto váikkuhangaskaomiid , lassin dasa maid EO ja Gielda- ja guovludepartemeanta muđui ruhtadeaba .
For 2001 er rammen for dette arbeidet anslått til kr. 1 000 000 , og arbeidet videre krever en økning av rammen for 2002 på kr. 700 000 .	Dán barggu rámman leat 2001:s meroštallojuvvon 1 000 000 kruvnnu , ja bargui viidáseappot lea dárbu 2002:s lasihit rámma 700 000 kruvnnu .
Annet internasjonalt samarbeid	Eará riikkaidgaskasaš ovttasbargu
Sametinget ønsker å bidra til samarbeidsprosjekter og støtte til urfolksprosjekter for øvrig med særlig fokus på erfaringsutveksling og kompetanseoverføring mellom urfolk .	Sámediggi dáhttu searvat ovttasbargoprošeavttaide ja doarjut eamiálbmotprošeavttaid main erenoamážit deattuhuvvo vásihusaid lonuhallan ja gelbbolašvuođa fievrrideapmi eamiálbmogiid gaskka .
Kap 571 post 64 Skjønnstilskudd	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta
For 2002 vil Sametinget prioritere følgende innsats innenfor Kirke- utdannings- og forskningsdepartementets ansvarsområde :	Sámediggi áigu 2002:s prioriteret čuovvuvaš áŋgiruššamiid Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta ovddasvástádussuorggis :
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2001 2002 +/-	Poasta Namuhus 2001 2002 +/-
206.50 Driftsutgifter - Opplæringsavdeling 11 770 13 070 1 300	206.50 Doaibmagolut - Sámediggi 11 770 13 070 1 300
206.50 Samiske læremidler 10 954 14 054 3 100	206.50 Sámi oahpponeavvut 10 954 14 054 3 100
238.01 Kvalitetsutvikling i videregående opplæring 280 1 000 720	238.01 Kvalitehta ovddideapmi joatkkaoahpahusas 280 1 000 720
2445.32 Prosjektering av Samisk vitenskapsbygg 1 500 1 500	2445.32 Sámi dieđávistti prošekteren 1 500 1 500
Sum 30 744 36 564 6 620	Submi 30 744 36 564 6 620
Sametingets mål	Sámedikki mihttomearri
Sametinget har med utgangspunkt i en visjon om et fremtidig samisk samfunn hvor samisk språk , kultur og næringer er sikret utviklingsmuligheter på egne premisser utformet en overordnet målsetting om :	Sámediggi lea hábmen bajit dási mihttomearrin man vuolggasadjin lea dat višuvdna ahte boahtteáiggi sámi servodagas sihkkarastojuvvojit ovdánanvejolašvuođat sámi gillii , kultuvrii ja ealáhusaide sámiid eavttuid vuođul :
Sametingets satningsområder innenfor læring , skole og utdanning er nærmere redegjort i planens kap. 5.3.2 .	Sámedikki áŋgiruššansuorggit oahpu , skuvlla ja oahpahusa oktavuođas leat lagabuidda čilgejuvvon plána 5.3.2 kapihttalis .
I henhold til dette kan en utforme følgende delmålsettinger i forhold til samisk opplæring :	Dán ektui sáhttá hábmet čuovvuvaš oassemihttomeriid sámi oahpahussii :
Arbeide for at grunnskolen skal være et redskap i bevaring , utvikling og formidling av samisk språk , kultur og samfunnsliv	Bargat dan ala ahte vuođđoskuvla sáhttá leat gaskaoapmin sámi giela , kultuvrra ja servodateallima suodjaleamis , ovddideamis ja gaskkusteamis .
Bidra til at Sametinget skal kunne legge premissene for , og utforme det samiske skole- og utdanningstilbudet .	Váikkuhit dan ahte Sámediggi galgá leat eavttuid biddjin sámi skuvla- ja oahpahusfálaldagaide ja maiddái hábmet daid .
Arbeide for at samiske elevers individuelle rett til opplæring i samisk blir realisert	Bargat dan ala ahte sámi ohppiid individuálalaš vuoigatvuohta sámegiela oahpahussii duohtan dahkkojuvvo .
Få økt virkemidler til opplæring i og på samisk	Oažžut eanet váikkuhangaskaomiid oahpahussii sámegielas ja sámegillii .
Utforme forskrifter for samisk innhold i norske læreplaner	Hápmet láhkaásahusaid norgalaš oahppoplánaid sámi sisdollui .
Arbeide for at Sametinget får økt innflytelse i fastsettelse av innhold i den samiske skolen , både på grunn- og videregående nivå	Bargat dan ala ahte Sámediggi oažžu eanet váikkuhanfámu sámi skuvlla sisdoalu mearrideapmái , sihke vuođđo- ja joatkkaskuvladásis .
Legge forholdene til rette for at målet om funksjonelt tospråklighets nås	Láhčit dilálašvuođaid dasa vai juksat funkšuvnnalaš guovttegielalašvuođa mihttomeari .
Arbeide for at samiske elever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk får et fullverdig samisk skoletilbud	Bargat dan ala vai sámi oahppit olggobealde sámegiela hálddašanguovllu ožžot ollesárvosaš sámi skuvlafálaldaga .
Være med på utvikling av nye metoder for språkopplæring	Leat mielde ovddideamen ođđa metodaid sámegiel oahpahussii .
Legge forholdene til rette for revitalisering av samisk språk	Láhčit dilálašvuođaid sámegiela ealáskuhttimii .
Være pådriver for at det utdannes flere pedagoger med en tospråklig kompetanse	Láidestit barggu ahte oažžut eanet oahppan pedagogaid geain lea guovttegielalaš gelbbolašvuohta .
Få utviklet samiske læremidler i tråd med vedtatte planer	Ovddidit sámi oahpponeavvuid mearriduvvon plánaid ektui .
Ta initiativ til at flere samiske elever får mulighet til å få opplæring etter Det samiske læreplanverket	Vuolggahit barggu oažžun dihte eanet sámi ohppiide vejolašvuođa oahpahusa sámi oahppoplána mielde .
Arbeide for at retten til opplæring på samisk blir utvidet	Bargat dan ala ahte vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas viiddiduvvo .
Styrke samisk innhold i samiske barnehager og i barnehager med samiske barn	Nannet sámi sisdoalu sámi mánáidgárddiin ja mánáidgárddiin gos leat sámi mánát .
Arbeide for at Sametinget får større innflytelse over samisk forskning og høgere utdanning	Bargat dan ala ahte Sámediggi oažžu stuorát váikkuhanfámu sámi dutkamii ja alit oahpahussii .
Sametinget må ta høyde for å være på høyden med det som skjer på nasjonalt plan .	Signálat našuvnnnalaš áŋgiruššansurggiid birra oidnojit Stuorradiggeproposišuvnnas nr 1 jagi 2001 bušeahta hárrái .
Driftsutgifter	Doaibmagolut
Juridisk konsulent	Juridihkalaš konsuleanta
I budsjettet for år 2002 har Sametinget sett behov for å foreslå en ny stilling som jurist som kan spesialisere seg innen opplæringsområdet .	Sámediggi oaidná 2002 bušeahta vuođul ahte lea dárbu evttohit ođđa juristavirggi mii sáhtášii spesialiseret erenoamážit oahpahussuorgái .
Etter innføring av L 97 S og etter at samer fikk en individuell rett til opplæring , ser man en større behov for fagkompetanse i juridiske spørsmål innen sektoren .	Oaidnit ahte maŋŋá go O 97 váldojuvvui geavahussii ja maŋŋá go sámit ožžo individuálalaš vuoigatvuođa oahpahussii lea šaddan stuorát dárbu oažžut sektuvrii juridihkalaš fágagelbbolašvuođa .
Selv om den individuelle retten er innført uten vilkår , er det i dag fortsatt svært mange elever som ikke får opplæring i samisk i tråd med vedtatte læreplaner .	Vaikko individuálalaš vuoigatvuohta lea váldojuvvon geavahussii eavttuid haga , de leat dál ain hirbmat ollu oahppit geat eai oažžu oahpahusa sámegielas mearriduvvon oahppoplánaid mielde .
Et annet område hvor det ofte reiser seg juridiske spørsmål , er innen læremiddelutvikling .	Nubbi suorgi lea oahpponeavvoovddideapmi man oktavuođas dávjá čuožžilit juridihkalaš gažaldagat .
For å sikre Sametingets rettigheter innenfor feltet , er det behov for en egen juridisk konsulent .	Sihkkarastin dihte Sámedikki vuoigatvuođaid dán suorggis lea dárbu oažžut juridihkalaš konsuleantta .
En stilling med forskning og høgere utdanning som arbeidsområde	Evttohuvvo ahte ásahuvvo ráđđeaddivirgi dutkama ja alit oahpahusa várás .
I tillegg til nevnte fagområder er det stort behov for å ta kompetansereformen på alvor , spesielt innenfor voksenopplæring .	Lea stuorra dárbu lassin namuhuvvon fágasurggiide váldit duođas gelbbolašvuođa ođastusa , erenoamážit rávisolbmuid oahpahusa oktavuođas .
I det samiske samfunnet er det spesielt viktig å se på hvordan realkompetanse kan formaliseres .	Sámi servodagas lea erenoamáš deaŧalaš geahčadit movt gelbbolašvuođa sáhttá formaliseret .
Sametinget vil anslå behovet for å øke driftsbudsjettet innen opplæringssektoren med kr. 1 300 000 på årsbasis fra og med år 2002 .	Sámediggi árvvoštallá ahte lea dárbu bajidit doaibmabušeahta oahpahussuorggis 1 300 000 kruvnnuin jagi 2002 rájes .
Tilskudd til samiske læremidler	Doarjja sámi oahpponeavvuide
Kirke- utdannings- og forskningsdepartementet tildeler Sametinget midler til utvikling av samiske læremidler .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta juogada Sámediggái ruđaid sámi oahpponeavvuid ovddideapmái .
Rammen i 2000 er på kr. 10 954 ’ .	Rámma 2000:s lea 10.954 kruvnnu .
Tiltak i strategisk plan forutsetter årlige bevilgninger på 14 mill kr for ordinære læremidler .	Doaibmabijut strategalaš plánas eaktudit 14 miljon kruvdnosaš juolludusaid jahkásaččat dábálaš oahpponeavvuide .
I tillegg til disse midler vil det komme en særskilt bevilgning til samiske spesialpedagogiske læremidler .	Dieid ruđaide lassin boahtá vel sierra juolludus sámi erenoamáš pedagogalaš oahpponeavvuide .
Formål	Ulbmil
Formålet med ordningen er å bidra til langsiktig og målrettet utvikling og produksjon av alle typer læremidler for samisktalende elever .	Ortnega ulbmilin lea váikkuhit buot lágan oahpponeavvuid guhkes áigge ja ulbmállaš ovddideami ja buvttadeami sámegiel ohppiid váste .
Strategi	Strategiija
Tiltak og virkemidler	Doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Utlyse midler til læremiddelutvikling og gi informasjon til forlag om satsingsområder innen læremiddelutvikling i henhold til Sametingets strategiske planer for læremiddelutvikling og informere om vilkår for tildeling , samt veilede læremiddelutviklere i utvikling av samiske læremidler .	Almmuhit ruđaid oahpponeavvuid ovddideapmái ja juohkit dieđuid lágádusaide oahpponeavvuid áŋgiruššansurggiid birra Sámedikki oahpponeavvuid ovddidan strategalaš plána ektui , juohkit dieđuid juogadaneavttuid birra , ja oaivadit oahpponeavvoovddideddjiid sámi oahpponeavvuid ovddideami oktavuođas .
Arbeidet i 2002 vil innebære en videreføring av arbeidet med læremidler innenfor prioriterte områder .	2002:s ferte joatkit oahpponeavvoovddidan barggu prioriterejuvvon surggiin .
Rammen fordeles på fire satsingsområder : læremidler for grunnskole nordsamisk , læremidler for grunnskole lulesamisk , læremidler for grunnskole sørsamisk og læremidler for videregående opplæring .	Rámma juogaduvvo njeallje áŋgiruššansuorgin : oahpponeavvut vuođđoskuvlii davvisámegillii , oahpponeavvut vuođđoskuvlii julevsámegillii , oahpponeavvut vuođđoskuvlii máttasámegillii ja oahpponeavvut joatkkaoahpahussii .
Nye tiltak som forutsetter økning av rammen for 2002 , vil være nettbaserte læremidler bl.a. i samisk kulturkunnskap for videregående opplæring .	Ođđa doaibmabijut mat eaktudit rámma bajideami 2002:s , leat neahttaoahpponeavvut earret eará sámi kulturmáhtolašvuođas joatkkaoahpahusa várás .
Slike læremidler vil muliggjøre opplæring etter læreplanen : Samisk kulturkunnskap også ved skoler hvor det er vanskelig å skaffe kvalifiserte lærere .	Dáiguin oahpponeavvuiguin šaddá vejolaš čađahit oahpahusa oahppoplána mielde : Sámi kulturmáhtolašvuohta skuvllain gos lea váttis oažžut gelbbolaš oahpaheddjiid .
Tilbud på nettet kan være et supplement til ordinær opplæring etter planen .	Neahtta fálaldat sáhtášii leat deavddan dábálaš oahpahussii plána mielde .
Det er en satsing som følge av ny opplærings-lov , der samiske elever har en individuell rett til opplæring i samisk .	Diet áŋgiruššamat čuvvot ođđa oahpahuslága , dan oktavuođas go sámi ohppiin lea individuálalaš vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas .
Retten er uten vilkår , som innebærer at alle samiske elever som ønsker opplæring i samisk vil kunne få det .	Vuoigatvuohta lea eavttuid haga , mii mearkkaša dan ahte buot sámi ohppiin geat háliidit oahpahusa sámegielas sáhttet oažžut dan .
Oversetting av lærebøker fra samisk til norsk og eller til andre samiske språkgrupper slik at lærebøkene med samisk innhold blir tilgjengelig for alle språkgrupper og også for elever som ikke har samisk som opplæringsspråk .	Oahppogirjjiid jorgaleapmi sámegielas dárogillii ja/dahje eará sámi giellajoavkkuide vai oahppogirjjit main lea sámi sisdoallu šaddet buot giellajoavkkuide , ja maiddái ohppiide geain sámegiella ii leat oahpahusgiellan .
Dette vil være videreføring av en satsing i 2001 .	Dát lea 2001 áŋgiruššamiidda joatkkan .
Det er ønske om at lærebøker til L97S skal finnes både på samisk og norsk .	Nana sávaldat lea ahte oahppogirjjit Sámi O 97 mielde galget leat sihke sáme- ja dárogillii .
Dette er i tråd med Sametingets overordnet målsetting og L97S om at samiske elever skal bli funksjonelt tospråklige .	Dát dávista Sámedikki bajitdási mihttomearrái ja Sámi O97:ái ahte sámi oahppit galget šaddat funkšuvnnalaččat guovttegielagin .
For å iverksette nye tiltak i 2002 i tråd med vedtak i strategisk plan , kreves det at rammen økes med kr. 3 100 000 i 2002 .	Álggahan dihte ođđa doaibmabijuid 2002:s mearriduvvon ođđa strategalaš plána ektui , ferte rámma bajidit 3 100 000 kruvnnuin 2002:s. .
Kvalitetsutvikling i videregående opplæring	Kvalitehta ovddideapmi joatkkaoahpahusas
Formål	Ulbmil
Sikre en videregående opplæring for samiske elever som styrker elevens samiske identitet , kultur tilhørighet og kompetanse	Sihkkarastit sámi ohppiid joatkkaoahpahusa dakkárin ahte dat nanne ohppiid sámi identitehta , kultuvrii gullevašvuođa ja gelbbolašvuođa .
Strategi	Strategiija
Initiere FOU- prosjekter i tråd med konklusjonene i evaluering av Reform 94	Álggahit FOU-prošeavttaid Ođastusa 94 evaluerema konklušuvnnaid ektui .
Tiltak og virkemidler	Doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit
Det avsettes midler til følgende tiltak :	Várrejuvvojit ruđat čuovvuvaš doaibmabijuide :
utarbeiding av dokument som beskriver prinsipper og retningslinjer for samisk videregående opplæring .	prinsihppa- ja njuolggadusdokumeantta ráhkadeapmái sámi joatkkaoahpahusa váste .
redigering / utvikling av læreplaner som i større grad en dagens læreplaner ivaretar et samisk innhold	oahppoplánaid redigeren / ovddideapmi main eanet go dálá oahppoplánain lea sámi sisdoallu .
Samisk vitenskapsbygg i Guovdageaidnu-Kautokeino	gelbbolašvuođa bajideapmi Sámi dieđavisti Guovdageainnus
Det er utarbeidet er romprogram med arealbehov for et samisk vitenskapsbygg med 5 ulike fagmiljøer som basis i Guovdageaidnu-Kautokeino .	Lea dahkkon latnjaprográmma mas leat sámi dieđavistti arealdárbbut ja man vuođđun leat vihtta fágabirrasa Guovdageainnus .
Sametinget fremmer forslag om kr. 1 500 000 i 2002 til prosjektering av bygget .	Sámediggi eavttuha 1 500 000 kruvnnu jagi 2002 bušeahtas prošekteremii .
Kulturdepartementet	Kulturdepartemeanta
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Post Betegnelse 2001 Behov 2002 +/-	Poasta Namuhus 2001 Dárbu 2002 +/-
1 326.78 Samisk spesialbibliotek 3 626 5 126 1 500	1. 326.78 Sámi sierrabibliotehka 3 626 5 126 1 500
2 320.73 Tusenårssted - Østsamisk museumsanlegg 10 000 10 000	2. 320.73 Duhátjahkebáiki – Nuortasámi musea 10 000 10 000
3 320.73 Ája samisk senter 13 000 13 000	3. 320.73 Ája sámi guovddáš 13 000 13 000
4 335.75 Samiske aviser 10 000 13 000 3 000	4. 335.75 Sámi áviissat 10 000 13 000 000
5 324.70 Beaivváš Sámi Teahter 10 244 13 000 2 756	5. 324.70 Beaivváš Sámi Teáhter 10 244 13 000 2 756
6 328.70 Sámiid Vuorká Dávvirat 2 872 6 288 3 416	6. 328.70 Sámiid Vuorká Dávvirat 2 872 6 288 3 416
7 320.73 Várdobáiki samiske senter 10 000 10 000	7. 320.73 Várdobáiki sámi guovddáš 10 000 10 000
8 328.60 Samiske museer - 11 800 -	8. 328.60 Sámi museat - 11 800 -
Sum 26 742 82 214 43 672	Submi prioriterejuvvon dárbu 26 742 82 214 43 672
Samisk spesialbibliotek	Sámi sierrabibliotehka
Egne bibliotekarstillinger i de to områdene organisert som filialer under samisk spesialbibliotek vil kunne være en løsning .	Sierra bibliotehkárvirggit dán guovtti guovllus organiserejuvvon sámi sierrabibliotehka filiálan sáhtášii leat čoavddus .
Et velfungerende spesialbibliotek for hele det samiske området er et sentralt element i Sametingets arbeid for å styrke satsningen på språk og kultur for alle samer .	Bures doaibmi sierrabibliotehka olles sámi guovllu várás lea guovddáš oassi Sámedikki barggus nannet áŋgiruššamiid gielas ja kultuvrras buot sámiide .
Tusenårssted - Øst samisk museumsanlegg , Neiden	Duhátjahkebáiki – Nuortasámi musea Njávdámis
Sametinget har vedtatt Østsamisk museumsanlegg i Neiden som samisk tusenårssted .	Sámediggi lea mearridan Nuortasámi musea Njávdámis sámi duhátjahkebáikin .
Å etablere et Østsamisk museumsanlegg er en kulturvernoppgave som både i samisk og nasjonal sammenheng må karakteriseres som svært viktig .	Nuortasámi musea ásaheapmi lea dakkár kulturgáhttenbargu mii sihke sámi ja riikka oktavuođas lea hirbmat deaŧalaš .
Den østsamiske gruppen er liten , og deres spesielle historie i statsrettslige , religiøs , språklig og kulturell sammenheng tilsier et statlig engasjement omkring kulturvernoppgavene .	Nuortasápmelaččat leat uhccán , ja sin erenoamáš historjá stáhtarievtti , oskkoldaga , giela ja kultuvrra geažil fertešii gal stáhta áŋgiruššat kulturgáhttendoaimmaiguin .
Byggekostnader for Østsamisk museumsanlegg i Neiden er beregnet til rundt 20 mill. kr. .	Njávdáma nuortasámi musea gollun lea árvvoštallojuvvon birrasii 20 miljon kruvnnu .
Sametinget fremmer igjen forslag om kr. 10 000 000 for 2002 og vil fremme forslag om tilsvarende beløp til statsbudsjettet 2003 avhengig av endelig godkjent kostnadsramme .	Sámediggi evttoha fas 10 000 000 kruvnnu jagi 2002 bušehttii , ja seamma supmi maiddái jagi 2003 bušehttii , dát sorjá loahpalaččat dohkkehuvvon gollurámmas .
Ája samisk senter , Kåfjord	Ája sámi guovddáš , Gáivuonas
Sametinget har prioritert Ája samisk senter , Kåfjord øverst på sin prioritering av kulturhus som søkes realisert .	Sámediggi lea prioriteren Ája sámi guovddáža , Gáivuonas bajimužžii kulturviesuid prioriteremis ja dat geahččaluvvo ollašuhttot .
I sak 45/99 Statsbudsjett 2001 fremmet Sametinget et budsjett behov på 16 mill. kr. i år 2001 .	Áššis 45/99 jagi 2001 stáhtabušeahtta ovddidii Sámediggi bušeahttadárbun 16 miljon kruvnnu jahkái 2001 .
Det er foretatt ny gjennomgang av prosjektet , juni 2000 , beregnet kostnadsramme 29 mill. kroner .	Prošeakta lea ođđasis geahčaduvvon geassemánus 2000 , ja gollurámman lea rehkenaston 29 miljon kruvnnu .
Ája samisk senter søkes realisert som nasjonalt institusjon med statlig , regionale og lokale midler .	Ája sámi guovddáš lea jurddašuvvon ásahuvvot našuvnnalaš institušuvdnan stáhtalaš , guovlulaš ja báikkálaš ruđaiguin .
Den statlige delen søkes realisert med 85% resten 15% regionalt , lokalt .	Stáhtalaš oassin lea jurddašuvvon 85% loahppa 15% guovlulaš ja báikkálaš ruđaiguin .
Tilskudd til samiske aviser	Doarjja sámi áviissaide
Samiske aviser har i en årrekke kjempet for å få til en driftsbevilgning som gjør at de kan fylle sin rolle som språkforvalter og nyhetsformidler i det samiske samfunn .	Sámi áviissat leat ollu jagiid garrasit bargan dan ala ahte oažžut dakkár doaibmajuolludusa mainna sáhtášedje ollašuhttit dan saji mii dain lea giellahálddašeaddjin ja ođasgaskkusteaddjin sámi servodagas .
Det er ikke potensiale for store salgs- og annonseinntekter til samiske aviser , fordi lesergrunnlaget ikke kan sammenlignes med lesergrunnlaget i norske aviser .	Sámi áviissain ii leat vejolašvuohta oažžut nu stuorra vuovdin- ja almmuhusdietnasa go lohkkiid logu ii sáhte buohtastahttit norgalaš áviissaid lohkkiid loguin .
For år 2002 vil Sametinget foreslå en økning på kr. 3 000 000 , til totalt kr. 13 000 000 for å styrke informasjons-formidlingen samt språk- , kultur- og identitetsutviklingen i hele det samiske bosettingsområdet .	Sámediggi evttoha ahte jagi 2002 lasihuvvo dát doarjja 3 miljon kruvnnuin , mii de šaddá 13 miljon kruvdnun , nannen dihte diehtojuohkima ja maiddái oppa sámi ássanguovllu giella- , kultur- ja identitehtaovdánahttima .
Beaivváš Sámi Teahter	Beaivváš Sámi Teáhter
Departementet har foreslått en bevilgning på kr. 10 244 000 til Beaivváš Sámi Teahter for 2001 .	Departemeanta lea evttohan 10 244 000 kruvdnosaš juolludusa Beaivváš Sámi Teáhterii 2001:s .
Dette er langt under det teateret selv har budsjettert med .	Dát lea mealgat unnit go teáhter ieš lea bušehteren .
Teateret har ikke hatt noen vesentlig økning av sitt budsjett de senere år og har behov for et solid løft for å utvikle seg videre som samisk kulturinstitusjon .	Beaivváža juolludus maŋimuš jagiid ii leat lassánan mearkkašan veara ja dárbu lea bures loktestit doarjaga vai dat sáhttá ovddidit iežas viidáseappot sámi kulturinstitušuvdnan .
Sametinget foreslår at bevilgningen blir økt til kr. 15 000 000 for 2002 .	Sámediggi evttoha ahte juolludus lasihuvvo 15 000 000 kruvnnuin 2002:s .
Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger	Sámiid Vuorká-Dávvirat
Departementet har foreslått en bevilgning på kr. 2 872 000 til Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger ( SVD ) for 2001 .	Departemeanta lea evttohan Sámiid Vuorká-Dávviriidda ( SVD . ) 2001 juolludussan 2 872 000 kruvnnu .
Sametinget har engasjert SVD i arbeidet med etableringen av et østsamisk museum i Neiden .	Sámediggi lea bidjan SVD bargat nuortasámi musea ásahemiin Njávdámii .
2 prosjektmedarbeidere ble i 1999 engasjert til å arbeide med dette , og stillingene ble finansiert av Samisk kulturråd og Samisk næringsråd .	1999:s ledje guokte prošeaktabargi geat barge dainna , ja virggiid ruhtadii Sámi kulturráđđi ja Sámi ealáhusráđđi .
Det forventes at det er behov for å videreføre dette arbeidet for 2002 og Sametinget vil be om at dette finansieres over SVDs ordinære driftsbevilgning med 1,5 mill. kr. .	Vurdojuvvo ahte 2002:s lea dárbu joatkit dainna bargguin ja Sámediggi bivdá ahte dat ruhtaduvvo SVD dábálaš doaibmajuolludusa bokte 1,5 miljon kruvnnuin .
For å få gjennomført etablering av Samisk nasjonalmuseum for kunst- og kulturhistorie er det nødvendig å sette av investeringsmidler til utvidelsen av Sámiid Vuorká-Dávvirat / De Samiske Samlinger til også å romme et samisk kunstmuseum .	Lea dárbu go galgá ásahit Sámi našuvnnalaš dáidda- ja kulturhistorjámusea várret ruđaid SVD viiddidaninvesteremiidda , nu ahte dat siskkilda maiddái sámi dáiddamusea . Vuosttas vuorus ohcat 1,5 miljon kruvdnosaš plánenjuolludusa dán bargui .
Med bakgrunn i det ovennevnte , samt SVDs behov for en styrking av det eksisterende budsjettet foreslår Sametinget at rammen økes til kr. 6 288 000 .	Dan vuođul mii bajábealde lea namuhuvvon , ja go lea dárbu nannet SVD dáláš bušeahta , de evttoha Sámediggi ahte rámma bajiduvvo 6 288 000 kruvdnun .
Samisk kulturvern - samiske museer	Sámi kulturgáhtten – sámi museat
Budsjettbehovet for samiske museer er stort .	Sámi museain lea stuorra bušeahttadárbu .
Sametinget har som målsetting å overta forvaltningsansvaret og tilskuddsfordelingen for samiske museer .	Sámedikkis lea ulbmilin váldit badjelasas sámi museaid hálddašanovddasvástádusa ja doarjjaortnegiid .
Denne nye ordningen bør etableres fra 2002 .	Dát galggašii dahkkot 2002:s .
Størrelsen på forventede bevilgningsøkninger til museer vil være avhengig av Stortingets behandling av St.meld 22 ( 1999-2000 ) høsten 2000 .	Juolludusaid lassáneapmi museaide lea dan duohken movt Stuorradiggi meannuda Stuorradiggedieđáhusa nr 22 ( 1999-2000 ) čakčat 2000 .
Mål for arbeidet	Barggu mihttomearri
Sametinget skal arbeide for etablering og utvikling av hele den samiske museumssektoren .	Sámediggi galgá bargat dan ala ahte ásahuvvojit sámi museasiiddat nanosmahttit sámi museadoaimma ja dahkat dan ollislažžan .
Museenes faglige arbeid skal styrkes slik at de kan være arena og aktør i en dialog om kulturell selvforståelse og identitet .	Museaid fágalaš bargu galgá nanosmahttot nu ahte dat sáhttet doaibmat kultuvrralaš iešáddejumi ja identitehta sadjin ja oassin .
Strategier	Strategiijat
Sametinget skal få opprettet en museumsfaglig rådgiver som koordinerer arbeidet overfor samiske museer	Sámediggi galgá ásahahttit museafágalaš ráđđeaddi virggi mii koordinere sámi museabarggu
Sametinget overføres myndighet for tilskuddsforvaltning til samiske museer .	Váldi sámi museaid doarjjahálddašeamis sirdojuvvo Sámediggái .
Dette må følges opp av en styrking av ressursene til samiske museer	Dán ferte čuovvulit resurssaid nanosmahttimiin sámi museaide
De samiske museene skal gjennom dialog mellom Sametinget , museene og de berørte kommunene samordnes og ledsages av økonomiske incentiver .	Sámi museat galget ovttasráđiid Sámedikkiin , museaiguin ja gielddaiguin gulahallamiin ovttastahttot museasiidan , man ferte čuovvulit ekonomalaš eavttuiguin
På bakgrunn av Sametingets målsettinger og strategier for samiske museer er budsjettbehovene for arbeidet med samiske museer følgende :	Doaibmabijut ja váikkuhangaskaoamit Sámedikki mihttomeriid ja strategiijaid vuođul sámi museaid ektui lea bušeahttadárbu sámi museabargui čuovvuvaš :
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:iin )
Samiske museer Behov 2002	Sámi museat Dárbu 2002
Museumsfaglig rådgiver 800	Museafágalaš ráđđeaddi 800
Tilskudd til samiske museer 7 000	Doarjja sámi museaide 7 000
Opptrappingsmidler - samordning 4 000	Rustenruđat - ovttastahttin 4 000
Sum 11 800	Submi 11 800
Sosial- og helsedepartementet	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta
Samisk helseforskning	Sámi dearvvasvuođadutkan
I 1999 ble det igangsatt et arbeid på utredning om samisk helseforskning med tildeling fra Sosial- og helsedepartementet .	1999:s álggahuvvui sámi dearvvasvuođa dutkama čielggadusbargu masa Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta juolludii ruđa .
Utredningen ble ferdigstilt i juni 1999 .	Čielggadus gárvvistuvvui geassemánus 1999 .
Behovet for forskning og undervisning om helseforhold i den samiske befolkning beskrives i utredningen .	Dán čielggadusas čilgejuvvo makkár dárbbut leat dearvvasvuođa dutkama ja oahpahusa oktavuođas .
Den overordnede målsettingen med forskning og undervisning om samiske helseforhold er å øke kvaliteten på helse- og sosialtjenesten til den samiske befolkningen , og dermed gjøre tjenester innen helse- og sosialsektoren likeverdig for den norske og den samiske befolkningen .	Sámi dearvvasvuođa diliid dutkama ja oahpahusa bajit dási mihttomearrin lea buoredit sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiála bálvalusaid , nu ahte sámi álbmot oažžu seammaárvosaš dearvvasvuođa- ja sosiála bálvalusaid go dárogiel hállit .
Sametinget registrerer at tiltaket ikke er prioritert i forslag til statsbudsjettet for år 2000 .	Sámediggi registrere ahte doaibmabidju ii leat prioriterejuvvon 2000 stáhtabušeahtta árvalusas .
Sametinget har ved flere anledninger påpekt behovet for økt forskning om helse- og sosiale forhold i samiske områder , men at forskningsmidlene må hentes utenfor denne tildelingen .	Sámediggi lea ollu gerddiid čujuhan ahte lea dárbu buorebut dutkat dearvvasvuođa- ja sosiála beliid sámi guovlluin , muhto ahte ruđaid ferte viežžat eará sajis go dán juolludusas .
I budsjettet for 2001 går Regjeringen inn for å sette i gang prosjektet , og det foreslås organisert til Universitetet i Tromsø , og lokalisert til Karasjok .	Ráđđehus lea 2001 bušeahtas dorjon prošeavtta álggaheami , ja evttoha ahte dat biddjojuvvo Tromssa universitehta oktavuhtii , ja doaibmabáikin biddjojuvvo Kárášjohka .
Sametinget forutsetter at igangsettelsen betyr oppfølging i henhold til de planer som er etablert også for budsjettet 2002 .	Sámediggi eaktuda ahte álggaheapmi mearkkaša daid plánaid čuovvuleami mat maiddái leat biddjon 2002 bušehttii . Sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiálaplána
I forslag til statsbudsjett for 2001 vedrørende samiske helse- og sosialsaker er det foreslått 5 mill kroner til formålet .	2001 stáhtabušeahtta árvalusas lea sámi dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiid oktavuođas evttohuvvon 5 miljon kruvnnu dán ulbmilii .
Dette er det samme som for 2000 .	Dat lea seamma go 2000:s .
Disse midlene omfatter prosjektmidler til oppfølging av NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge , som Sametinget tildeler .	Dát leat prošeaktaruđat NOU 1995.6 Sámi álbmoga dearvvasvuođa- ja sosiálaplána čuovvuleapmái Norggas , ja dáid ruđaid juohká Sámediggi .
På grunn av det store behovet for satsing på samiske helse- og sosialtjenester er det i 2002 behov for en økning i rammen på kr. 2 000 000 på denne posten .	Go lea nu stuorra dárbu áŋgiruššat sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaiguin , de dan geažil lea dárbu bajidit rámma dán poasttas 2 000 000 kr. .
Utenriksdepartementet	Olgoriikadepartemeanta
Sametinget legger fortsatt vekt på å delta aktivt i både det grenseregionale og internasjonale arbeidet med urfolksspørsmål .	Sámediggi áigu ain deattuhit rádjaguovlluid ja riikkaidgaskasaš eamiálbmotbargui aktiivvalaččat searvama .
Dette er et arbeid som forutsetter en målrettet innsats i de ulike prosesser og programmer som er relevant for situasjonen for urfolk generelt og det samiske folk spesielt .	Dát bargu lea dakkár ahte dainna ferte ulbmállaččat áŋgiruššat sierra proseassain ja prográmmain mat leat relevánta eamiálbmogiid dillái oppalaččat ja sámi álbmogii erenoamážit .
Det er viktig at samene selv har mulighet til å delta i det internasjonale urfolksarbeidet .	Lea deaŧalaš ahte sámiin alddiineaset lea vejolašvuohta searvat riikkaidgaskasaš eamiálbmotbargui .
Samtidig må urfolk / samene gis mulighet til kapasitetsoppbygging på dette området .	Dasto fertejit eamiálbmogat / sámit oažžut buoret kapasitehta dán suorggis .
På grunn av det store behovet for satsing på internasjonale spørsmål er det i 2002 behov for en saksbehandlerstilling , kostnadsberegnet til kr. 600.000 .	Go lea dárbu eanet bargat riikkaidgaskasaš áššiiguin , de lea 2002:s , dárbu oažžut áššemeannudeaddji virggi , gollun lea árvvu mielde 600 000 kruvnnu .
Samisk parlamentarisk råd ble konstituert 02.03.00 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi vuođđuduvvui 02.03.00 .
Rådet skal være et samarbeidsorgan for sametingene på finsk og norsk side .	Ráđđi galgá doaibmat Suoma ja Norgga sámedikkiid gaskasaš ovttasbargoorgánan .
Samisk parlamentarisk råd blir et ankerfeste for de sakene sametingene mener bør har et felles ståsted .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea vuođđun daid áššiide main sámedikkiid mielas galggašii leat oktasaš vuolggasadji .
Arbeidsoppgavene vil være innenfor områdene språk , kultur , utdanning , forskning , helse , næringsutvikling og miljø .	Bargun šaddet áššit nugo giella , kultuvra , oahpahus , dutkan , dearvvasvuohta , ealáhusaid ovddideapmi ja biras .
I tillegg vil Samisk parlamentarisk råd også arbeide med felles spørsmål som knytter seg til sametingenes internasjonale engasjement .	Dasto galgá Sámi parlamentáralaš ráđđi maiddái bargat sámedikkiid oktasaš riikkaidgaskasaš áššiiguin .
Dette omfatter arbeidet med nordisk samekonvensjon , samisk representasjon i Nordisk råd , permanent forum for urfolk i FN , urfolkserklæringen , Barentssamarbeidet , Interreg-arbeid og Arktisk råd .	Áššit dan oktavuođas leat davviriikkalaš sámekonvenšuvdna , sámi ovddastus Davviriikkaid ráđis , ON:a bistevaš eamiálbmot forum , eamiálbmotjulggaštus , Barentsovttasbargu , Interreg-bargu ja Arktálaš ráđđi .
Samisk parlamentarisk råd har behov for en saksbehandlerstilling , kostnadsberegnet til kr. 600.000 .	Sámi parlamentáralaš ráđis lea dárbu oažžut ovtta áššemeannudeaddji virggi , gollun lea rehkenastojuvvon 600 000 kruvnnu .
Barentssamarbeidet	Barentsovttasbargu
Sametinget har gjennom en årrekke deltatt aktivt i Barentssamarbeidet med særlig fokus på situasjonen for samene på russisk side .	Sámediggi lea juo ollu jagiid aktiivvalaččat searvan Barentsovttasbargui , man oktavuođas erenoamážit sámiid dilli Ruošša bealde lea deattuhuvvon .
I 2002 er det behov for å øke innsatsen på dette området og Sametinget ser et behov utenfor rammen på kr. 1 800 000 .	Dán guovllus lea 2002:s dárbu lasihit áŋgiruššamiid ja Sámediggi oaidná ahte dárbu olggobealde rámma lea 1 800 000 kruvnnu .
Fiskeridepartementet	Guolástusdepartemeanta
Sametinget har kontakt med fiskerimyndighetene gjennom møter mellom politisk ledelse i tinget og i Fiskeridepartementet .	Sámedikkis lea oktavuohta guolástuseiseválddiide Sámedikki ja departemeantta politihkalaš jođiheddjiid gaskasaš čoahkkimiid bokte .
Sametinget er ikke representert i forhandlingene med Norges Fiskarlag om næringsavtale eller i den Norsk-russiske fiskerikommisjonen om størrelse på fiskekvotene ( TAC ) .	Sámedikkis ii leat ovddasteaddji Norgga Guolástussearvvi ealáhusšiehtadusain ii ge Norgalaš-ruoššalaš guolástuskomišuvnnas guollebivdoeriid sturrodaga hárrái ( TAC ) .
Sametinget er kun representert med et fast medlem i Reguleringsrådet .	Sámedikkis lea dušše Regulerenráđis bissovaš lahttu .
Fiske i samiske kyst- og fjordområder er svært viktig for både kultur , språk og næring .	Guolástus sámi riddo- ja vuotnaguovlluin lea hirbmat deaŧalaš sihke kultuvrii , gillii ja ealáhusaide .
Dette gjør bl.a. at fiskeriene spiller en avgjørende rolle for bosetningen i samiske kyst- og fjord-områder .	Dát mearkkaša earret eará dan ahte guolástus lea issoras deaŧalaš ássamii sámi riddo- ja vuotnaguovlluin .
Sametinget har siden tinget ble etablert i 1989 arbeidet aktivt for at fiskerne i kyst- og fjordområdene beholder fiskerettighetene og at de ikke forsvinner ut av områdene .	Sámediggi lea dikki ásaheami rájes 1989 bargan aktiivvalaččat dan ala ahte guolásteddjiin riddo- ja vuotnaguovlluin bissot guolástanvuoigatvuođat , eai ge dat noga guovllus .
Ettersom Sametinget ikke har noen direkte forhandlinger med staten om midler for å styrke fiskeriene som næring i samiske områder er tinget avhengig av at de sentrale fiskerimyndighetene tar hensyn til samiske interesser på andre måter .	Go Sámedikkis eai leat makkárge njuolggo šiehtadallamat stáhtain ruđaid lasiheami ektui guolástussii ealáhussan sámi guovlluin , de lea dikki bargu dan duohken ahte guovddáš guolástuseiseváldit vuhtii váldet sámiid beroštumiid eará láhkái .
Sametinget har løst ressursspørsmålet til fiskeriene innenfor dagens budsjettrammer , men for å kunne følge opp dette viktige arbeidet må det i framtiden avsettes egne ressurser til dette .	Sámediggi lea čoavdán guolástusaid resursagažaldaga dáláš bušeahttarámmain , muhto go galgá čuovvulit dán deaŧalaš barggu , de ferte dasa boahtteáiggis bidjat sierra resurssaid .
Sametingets president oversendte derfor et brev til Statsråd Otto Gregussen ;	Danne sáddii Sámedikki presideanta reivve Stáhtaráđđái Otto Gregussen :
Sametinget foreslår derfor at Fiskeridepartementet over statsbudsjettet for 2001 setter av 3 ( tre ) millioner kroner til tiltak i samiske kyst- og fjordområder .	Sámediggi evttoha ahte Guolástusdepartemeanta 2001 stáhtabušeahta bokte várre golbma miljon kruvnnu doaibmabijuide sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána oktavuođas .
Midlene legges inn i Sametingets rammebevilgning .	Ruđat biddjojuvvojit Sámedikki rámmajuolludussii .
Midlene skal nyttes til utbygging av infrastruktur og fiskerirelaterte utviklingstiltak , slik det bl.a. framgår av Sametingets handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder og innstillingen fra Samisk fiskeriutvalg .	Dat ruđat galget geavahuvvot infrastruktuvrra huksemii ja guolástusa ovddidandoaibmabijuide Sámedikki sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána ja Sámi guolástuslávdegotti árvalusa ektui .
Bevilgning av disse midlene vil spille en avgjørende rolle for gjennomføringen av Sametingets handlingsplan , samtidig som de også vil styrke den administrative delen .	Dáid ruđaid juolludusas lea issoras stuorra váikkuhus Sámedikki doaibmaplána čađaheapmái , ja dasto nannešedje dat hálddahuslaš oasi .
Det foreslås derfor at Fiskeridepartementet oppretter en egen post til Sametinget med en ramme på kr. 3 000 000 .	Danne evttohit ahte Guolástusdepartemeanta ásaha sierra poastta Sámediggái man rámman biddjo 3 000 000 kruvnnu .
Landbruksdepartementet	Eanadoallodepartemeanta
Statens reindriftspolitikk er en del av statens same- og urfolkspolitikk .	Stáhta boazodoallopolitihkka lea oassi stáhta sáme- ja eamiálbmotpolitihkas .
Reindriften er en av de sentrale samiske næringer , hvor målet er en reindrift som en kulturell , økonomisk og økologisk bærekraftig næring .	Boazodoallu lea okta dain guovdileamos sámi ealáhusain , mas boazodoalu mihttomearrin lea kultuvrralaččat , ekonomalaččat ja ekologálaččat nana bissovaš ealáhus .
Under reindriftsforhandlingene har Sametinget observatørstatus på statens side .	Sámedikkis lea áicisadji boazodoallošiehtadallamiin stáhta bealde .
Sametingets posisjon under forhandlingene har vært tatt opp tidligere , og det er etter tingets oppfatning viktig at dagens ordning tas til vurdering .	Sámedikki saji birra šiehtadallamiin lea ovdal juo ságasduvvon , ja dikki áddejumi mielde lea deaŧalaš árvvoštallat dáláš ortnega .
Dette er forhandlinger som føres mellom to parter , staten og NRL vedrørende økonomiske virkemidler til reindriften .	Dáin šiehtadallamiin šiehtadallojuvvojit boazodoalu ekonomalaš váikkuhangaskaoamit guovtti beallálačča gaskka , stáhta ja NBR:a .
Sametinget skal uttale seg om avtalen før den går til Stortinget .	Sámediggi galgá buktit cealkámuša šiehtadussii ovdal go dat ovddiduvvo Stuorradiggái .
Sametinget mangler i dag de nødvendige administrative ressurser til å ivareta de funksjonene tinget allerede har i reindriftssaker .	Sámedikkis váilot hálddahusas resurssat bargat daiguin boazodoalloáššiiguin mat dikkis juo dál leat .
Det er derfor påkrevet mer ressurser i form av en saksbehandlerstilling i 2002 , kostnads-beregnet til kr 600.000 .	Danne lea dárbu oažžut eanet resurssaid , áššemeannudeaddji virggi 2002:s , dán gollun lea rehkenastojuvvon 600 000 kruvnnu .
Sametinget har de siste årene fått overført kr. 4 000 000 årlig som resultat av jordbruks- og reindriftsavtalene .	Sámediggi lea maŋimuš jagiin ožžon 4 000 000 kruvnnu jahkásaččat eanadoallo- ja boazodoallošiehtadusaid bokte .
Partene har sett nødvendigheten av at satsingen på næringskombinasjoner i samiske områder samordnes innenfor de ordningene Sametinget allerede forvalter .	Dáid šiehtadusbealit leat oaidnán dárbbašlažžan ovttastahttit áŋgiruššamiid lotnolasealáhusain sámi guovlluin daid ortnegiid bokte maid Sámediggi juo hálddaša .
Det bør imidlertid vurderes om ikke disse midlene fra 2002 bør etableres som faste overføringer til Sametingets budsjett over en egen post 50 bevilgning fra Landbruksdepartementet , og dermed løftes ut av avtaleforhandlingene .	Dattetge ferte árvvoštallat ahte ii go dáid ruđaid 2002 rájes galggašii bidjat bissovaš fievrrideapmin Sámedikki bušehttii Eanadoallodepartemeantta sierra 50-poastta bokte , ja váldit daid eret šiehtadallamiid oassin .
Sametinget ønsker i tillegg at det opprettes et kompetansesenter for reindrift i 2002 .	Sámediggi háliida dasa lassin ásahit boazodoalu gelbbolašvuođaguovddáš jagi 2002 .
Sametinget vil drøfte nærmere med Landbruksdepartementet om senterets form , innhold og økonomiske ramme .	Sámediggi áigu divaštallat Eanandoallodepartemeanttain guovddáža hámi , sisdoalu ja ekonomalaš rámmaid .
Nærings- og handelsdepartementet	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta
Nærings- og handelsdepartementet ( NHD ) forvalter i dag sektor- og ressursområder av stor viktighet for det samiske samfunn .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta ( EGD ) hálddaša dál dakkár sektuvrraid ja resurssaid mat leat hui deaŧalaččat sámi servodahkii .
Regjeringens opplegg for finansiering av Sametingets virksomhet legger til grunn at alle departementer med ansvar innenfor Sametingets interesse-felt har et selvstendig ansvar for å bidra til Sametingets budsjett .	Ráđđehus bidjá vuođđun Sámedikki doaimma ruhtadeapmái dan ahte buot departemeanttain main lea ovddasvástádus Sámedikki beroštumiide lea iešheanalis ovddasvástádus váikkuhit Sámedikki bušeahta .
På denne bakgrunn vil Sametinget understreke NHDs ansvar innenfor 2 sentrale områder av betydning for Sametingets arbeid .	Dán vuođul áigu Sámediggi deattuhit guokte deaŧalaš suorggi maidda EGD:s lea ovddasvástádus ja main lea mearkkašupmi Sámedikki bargui .
Samlet behov i 2002 anslås til kr. 3 000 000 fordelt på følgende :	Árvvu mielde lea dárbu 2002 : s oktiibuot 3 000 000 kruvnnu , juogaduvvon čuovvuvaččat :
Bergverk og mineralressurser i samiske områder	Bákteruvkedoaibma ja minerála resurssat sámi guovlluin
Sametinget har i en årrekke arbeidet med spørsmål knyttet til dette sektorområdet .	Sámediggi lea ollu jagiid bargan áššiiguin mat gusket dán sektuvrii .
Spørsmål knyttet til mineralressursene står sentralt både i den pågående rettighetsprosessen og i konkrete enkeltsaker .	Minerálaresursa áššit leat guovdilasat sihke vuoigatvuođaproseassas ja konkrehta eaŋkiláššiin .
Behovet i 2002 anslås til kr. 1 400 000 .	Dárbun 2002:s árvvoštallojuvvo 1 400 000 kruvnnu .
IKT – satsing i samisk sammenheng	IKT – áŋgiruššamat sámi oktavuođas
Sametinget har etter hvert betydelig erfaring med de utfordringer en liten språkgruppe står overfor innenfor IKT-området .	Sámediggi lea áiggi mielde ožžon ollu vásihusaid das makkár hástalusat uhcá giellajoavkkus leat IKT-suorggis .
Ny teknologi og problematikken rundt samiske tegn er ett eksempel på konkrete utfordringer vi står overfor .	Ođđa teknologiija ja váttisvuođat sámegiel bustávaid čovdosiin lea okta ovdamearka dain konkrehta hástalusain mas mis leat .
En annen utfordring er de særlige krav som stilles til en moderne samfunnsutvikling innenfor et samfunn som preges av store geografiske avstander og lav befolkningstetthet .	Nubbi eará hástalus lea dat erenoamáš gáibádusat maid ođđaáigásaš servodat mielddisbuktá dakkár servodahkii mas leat guhkes gaskkat eanadieđalaččat ja uhccán olbmot .
Sametinget har som målsetting å bistå i utviklingen av løsninger som kan utvikle tjeneste-tilbudet til samer i alle deler av Norge .	Sámedikkis lea mihttomearrin doarjut daid čovdosiid ovddideami maiguin sáhttá ovddidit bálvalusfálaldagaid sámiide miehtá Norgga .
Dette er et ressurskrevende arbeid og krever både aktiv koordinering og i blant også kjøp av løsninger og tjenester .	Dát bargu gáibida ollu resurssaid ja dan ferte aktiivvalaččat koordineret ja muhtumin ferte maiddái oastit čovdosiid ja bálvalusaid .
Det seneste eksemplet på det arbeidet Sametinget allerede i dag gjør er fremforhandlingen av avtalen om støtte for samiske tegn i Microsofts nyeste programvare , herunder fremtidige løsninger .	Maŋimuš ovdamearka dasa lea sámegiel bustávaid šiehtadeapmi ođđaseamos prográmmagálvui maid Sámediggi lea šiehtadeamen Microsoft:ain , mas mielde maiddái boahtteáiggi čovdosat .
Til nå har slike initiativ vært reist gjennom prosjekter og ad-hoc prosesser , og man ser i dag behovet for økt kapasitet til kontinuerlig arbeid innenfor feltet .	Dán lágan bargu lea dán rádjái dahkkojuvvon prošeavttaid ja ad-hoc proseassaid bokte , ja oaidnit ahte dál lea oktilaččat dárbu buoredit kapasitehta dán suorggis .
Behovet i 2002 anslås til kr. 1 600 000 .	Dárbu 2002:s lea árvvu mielde 1 600 000 kruvnnu .
Olje- og energidepartementet	Oljo- ja energiijadepartemeanta
Olje- og energidepartementet forvalter i dag betydelige interesser knyttet til naturressurser i samiske områder .	Oljo- ja energiijadepartemeanta hálddaša hui stuorra beroštumiid luondduresurssaid oktavuođas sámi guovlluin .
Særlig fokus har det vært på vannkraftutbygginger .	Erenoamážit leat deattuhuvvon čáhcefápmohuksemat .
Sametinget vil på den bakgrunn be om at OED bidrar med overføringer til Sametingets budsjett tilsvarende 1 stilling samt midler til ekstern bistand og utredninger .	Dán vuođul áigu Sámediggi bivdit ahte maiddái OED váikkuha Sámedikki bušehttii fievrridemiid ja addá ovtta virgái ruđa oastit bálvalusaid olggobealde ja čielggadusaide .
Behovet i 2002 anslås til kr. 1 400 000 .	Dárbu 2002:s lea árvvu mielde 1 400 000 kruvnnu .
Saken avsluttet 10. november 2000 kl. 12.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 10. b. 2000 dii. 12.00 .
Sak 43/00 NOU 2000:3 Samisk lærerutdanning mellom ulike kunnskapstradisjoner - høring	Ášši 43/00 NOU 2000:3 Sámi oahpaheaddjioahpus – sierranas diehtoárbevieruid gaskkas
Saken påbegynt 9. november 2000 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 9. b. 2000 dii. 09.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
NOU 2000:3 Samisk lærerutdanning – mellom ulike kunnskapstradisjoner	2000:3 Sámi oahpaheaddjioahpahus – sierranas diehtoárbevieruid gaskkas
NOU 2000:14 , Frihet med ansvar .	2000:14 , Friddjavuohta ovddasvástádusain .
Om høgre utdanning og forskning i Norge .	Norgga alit oahpahusa ja dutkama birra .
Kap. 19 Høgre utdanning og forskning i det samiske samfunn	Kap. 19 Sámi servodaga alit oahpahusa ja dutkama birra
Sak 19/97 Samisk forskning – utredning	Ášši 19/97 Sámi dutkan – čielggadeapmi
Sak 03/00 Sametingets utdanningspolitiske redegjørelse	Ášši 03/00 Sámedikki oahpahuspolitihkalaš čilgehus
Brev av 22.02.00 fra Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta reive 22.02.00
Brev av 11.05.00 fra Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta reive 11.05.00
Høringsuttalelse av 03.04.00 fra Utenriksdepartementet	Olgoriikadepartemeantta gulaskuddancealkámuš 03.04.00
Høringsuttalelse av 25.04.00 fra Statens utdanningskontor i Finnmark	Stáhta Finnmárkku oahpahuskantuvrra gulaskuddancealkámuš 25.04.00
Høringsuttalelse av 31.05.00 fra Opplæringsrådet for duodji	Duoji oahpahusráđi gulaskuddancealkámuš 31.05.00
Høringsuttalelse av 06.06.00 fra SOFF	SOFF gulaskuddancealkámuš 06.06.00
Høringsuttalelse av 08.06.00 fra Kiruna kommun , Barn- och utbildningsforvaltningen , Sverige	Girona gielda , Barn- og utbildningsforvaltning , Ruoŧŧa , gulaskuddancealkámuš 08.06.00
Høringsuttalelse av 16.06.00 fra Kulturdepartementet	Kulturdepartemeantta gulaskuddancealkámuš 16.06.00
Høringsuttalelse av 19.06.00 fra Statens utdanningskontor i Sør-Trøndelag	Stáhta lullitrøndelága oahpahuskantuvrra gulaskuddancealkámuš 19.06.00
Høringsuttalelse av 23.06.00 fra Statens utdanningskontor i Nord-Trøndelag	Stáhta davvitrøndelága oahpahuskantuvrra gulaskuddancealkámuš 23.06.00
Høringsuttalelse av 30.06.00 fra Unjárga gielda / Nesseby kommune , Oppvekst- og omsorgssektor	Unjárga gieldda bajásšaddan- ja fuollasuorggi gulaskuddancealkámuš 30.06.00
Høringsuttalelse av 30.06.00 fra Lærerforbundet	Oahpaheaddjisearvvi gulaskuddancealkámuš 30.06.00
Høringsuttalelse av 04.07.00 fra Kárášjoga gielda / Karasjok kommune	Kárášjoga gieldda gulaskuddancealkámuš 04.07.00
Høringsuttalelse av 05.07.00 fra Norsk lærerlag	Norgga oahpaheddjiid searvvi gulaskuddancealkámuš 05.07.00
Høringsuttalelse av 05.07.00 fra Sámi Giellaguovddáš , Kåfjord	Sámi Giellaguovddáža , Gáivuotna , gulaskuddancealkámuš av 05.07.00
Høringsuttalelse av 07.07.00 fra Barne- og familiedepartementet	Mánáid- ja bearašdepartemeantta gulaskuddancealkámuš 07.07.00
Høringsuttalelse av 10.07.00 fra Sameskolstyrelsen , Sverige	Sameskolstyrelsen , Ruoŧŧa , gulaskuddancealkámuš 10.07.00
Høringsuttalelse av 12.07.00 fra Nord-Trøndelag Saemien Saervie	Davvitrøndelága Saemien Saervie gulaskuddancealkámuš 12.07.00
Høringsuttalelse av 12.07.00 fra Nordisk Samisk Institutt	Davviriikkaid Sámi Instituhta gulaskuddancealkámuš 12.07.00
Høringsuttalelse av 13.07.00 fra University of Lapland , Finland	University of Lapland , Suopma , gulaskuddancealkámuš 13.07.00
Høringsuttalelse av 14.07.00 fra Norges forskningsråd	Norgga dutkanráđi gulaskuddancealkámuš 14.07.00
Høringsuttalelse av 18.07.00 fra Universitetet i Tromsø	Tromssa universitehta gulaskuddancealkámuš 18.07.00
Høringsuttalelse av 09.08.00 fra Høgskolen i Bodø	Budejju allaskuvlla gulaskuddancealkámuš 09.08.00
Høringsuttalelse av 14.08.00 fra Høgskolen i Nord-Trøndelag	Davvitrøndelága allaskuvlla gulaskuddancealkámuš 14.08.00
Høringsuttalelse av 29.08.00 fra Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune	Gáivuona suohkana gulaskuddancealkámuš 29.08.00
Høringsuttalelse av 01.09.00 fra Sametinget i Finland	Suoma sámedikki gulaskuddancealkámuš 01.09.00
Høringsuttalelse av 08.09.00 fra Troms fylkeskommune	Tromssa fylkkagieldda gulaskuddancealkámuš 08.09.00
Høringsuttalelse av 27.09.00 fra Sámi allaskuvla / Samisk høgskole	Sámi allaskuvlla gulaskuddancealkámuš 27.09.00
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Innledning	Álggahus
Sametinget er tilfreds med at departementet har fått utarbeidet en utredning om samisk lærerutdanning i tråd med Sametingets ønske , og at denne har fått status som NOU .	Sámediggi lea duhtavaš go departemeanta lea ráhkadahttán čielggadeami sámi oahpaheaddjeoahpu birra nu movt Sámedikki lei dáhtton , ja ahte dát lea ožžon árvvu NOU:n .
Utvalget som har utredet samisk lærerutdanning har gjort et meget omfattende og grundig arbeid som er et viktig grunnlag for videre arbeid med oppbygging og utvikling av samisk lærerutdanning .	Lávdegoddi mii lea čielggadan sámi oahpaheaddjeoahpu lea bargan viiddis ja dárkilis barggu mii lea deaŧalaš vuođđun sámi oahpaheaddjeoahpu huksemii ja ovddideapmái .
En slik gjennomgang vil også kunne bevisstgjøre til helhetstenkning og vurdering av større fleksibilitet i utdanningen .	Dákkár čielggadeapmi váikkuha maiddái dasa ahte oahpahusa fleksibilitehta árvvoštallojuvvo eambbo ollislaččat .
Sametinget vil gjøre oppmerksom på at Sametingets høringsuttalelse til NOU 2000:3 Samisk lærerutdanning – mellom ulike kunnskapstradisjoner er sett i sammenheng med NOU 2000:14 Frihet med ansvar ( Mjøsutvalgets innstilling ) .	Sámediggi deattuha ahte Sámedikki gulaskuddancealkámuš NOU 2000:3:i Samisk lærerutdanning Ž mellom ulike kunnskapstradisjoner lea čadnon NOU 2000:14:i Frihet med ansvar ( Mjøslávdegotti árvalus ) .
Med begrepet allsamisk lærer-utdanning forstår Sametinget en samisk lærerutdanning som omfatter likhet og mangfold i de ulike samiske samfunn .	Doaba oppalašsámi oahpaheaddjeoahppu lea Sámedikki áddejumi mielde sámi oahpaheaddjeoahppu mii sisttisdoallá iešguđet sámi servodagaid ovttalágánvuođa ja girjáivuođa .
Sametinget har gjennomgått alle tilsendte høringsuttalelser , og momenter fra hørings-uttalelsene er bakt inn i Sametingets merknader til NOU 2000:3 .	Sámediggi lea guorahallan gulaskuddancealkámušaid ja gulaskuddancealkámušaid momenttat leat váldon mielde Sámedikki mearkkašumiide NOU 2000:3:ii .
Mandatet	Mandáhtta
Utvalget fikk et svært omfattende mandat , og Sametinget registrerer at utvalget bare delvis har svart på de utfordringer som var satt i mandatet .	Lávdegoddi oaččui hui viiddis mandáhta , ja Sámediggi oaidná ahte lávdegoddi lea dušše muhtun muddui ollašuhttán mandáhta hástalusaid .
Sametinget beklager at utvalget i sitt arbeid ikke i tilstrekkelig grad har behandlet alle sider ved mandatet like grundig .	Sámediggi šálloša go lávdegoddi ii leat doarvái bures gieđahallan buot mandáhta beliid liikka dárkilit .
Sametinget ser nødvendigheten av en slik gjennomgang , og ber om at dette blir gjort .	Sámediggi oaidná dárbbu dákkár čielggadeapmái , ja dáhttu ahte dát čađahuvvo .
En kartlegging av rekrutteringsgrunnlaget til høyere utdanning innenfor ulike aldersgrupper , språkgrupper og regioner er et svært omfattende punkt i mandatet , og kan pga manglende statistisk materiale være vanskelig å oppfylle .	Alit oahpu rekrutterenvuođu kárten iešguđet ahkejoavkkuid , giellajoavkkuid ja regiovnnaid gaskka lea hui viiddis čuokkis mandáhtas , ja dán sáhttá leat váttis ollášuhttit váilevaš statistihkalaš materiála geažil .
Sametinget beklager likevel at dette ikke er gjort fordi et manglende statistisk materiale ofte kan være til hinder for forvaltningen og politiske organer i å vurdere og planlegge satsingsfelt og igangsette ulike tiltak .	Sámediggi dattege šálloša ahte dát ii leat dahkkon danne go váilevaš statistihkalaš materiála sáhttá leat hehttehussan hálddašeapmái ja politihkalaš orgánaide go galget árvvoštallat ja plánet áŋgiruššansurggiid ja álggahit iešguđetlágán doaimmaid .
Dette fordi man mangler oversikt over nåsituasjonen og man mangler prognoser for framtiden .	Ággan dása lea danne go dálá dilli ii leat čielggas ja danne go váilot prognosat boahtte áigái .
Sametinget viser også til at mangler og behov ved innholdet i dagens samiske lærerutdanning i mindre grad er berørt .	Sámediggi čujuha maiddái ahte dálá sámi oahpaheaddjeoahpu váilevašvuođat ja dárbbut leat unnán guorahallojuvvon .
Dette gjelder mangler og behov utover stillingsressurser og forskningsrelatert virksomhet .	Dát gusto váilevašvuođaide ja dárbbuide mat leat earret virgeresurssaid ja dutkanrelaterejuvvon doaimmaid .
Siden alle sider ved mandatet ikke er utredet vil Sametinget sterkt anbefale at kap. 13 som omhandler situasjonen i det samiske utdanningssystemet med dets tilrådning følges opp .	Go jo visot mandáhta bealit eai leat guorahallojuvvon , de rávve Sámediggi ahte 13. kap. mii lea sámi oahpahusvuogádaga birra ja dan árvalus čuvvojuvvo .
Dette har Sametinget vektlagt også i andre sammenhenger .	Dán lea Sámediggi deattuhan maiddái eará oktavuođain .
Ansvar , styring og organisatoriske forhold	Ovddasvástádus , stivren ja organisatoralaš dilli
Sametinget peker på viktigheten av at det igangsettes en prosess på nordisk samisk politisk nivå i forhold til avklaring av overordnet styring , bl a innhold og ansvarsfordeling i tilknytning til samisk høyere utdanning og forskning .	Sámediggi čujuha ahte lea deaŧalaš álggahit proseassa dávviriikkalaš sámi politihkalaš dásis váldostivrema čielggadeami hárrái , e.e. mii sámi alit oahpu ja dutkama sisdoallu galgá leat ja movt ovddasvástádus galgá juhkkot .
Samisk lærerutdanning bør inngå i en slik vurdering .	Dákkár árvvoštallamis berre sámi oahpaheaddjeoahppu váldot mielde .
I en slik vurdering må også regjeringene i de respektive landene involveres i arbeidet .	Iešguđet riikkaid ráđđehusat fertejit maiddái searvat dán árvvoštallama bargui .
På dette grunnlag støtter Sametinget utvalgets tilrådning om å utvikle en samisk lærerutdanning gjeldende for hele Sápmi .	Dán vuođul guorrasa Sámediggi lávdegotti árvalussii ahte ovddidit sámi oahpaheaddjeoahpu mii gusto olles Sápmái .
I Mjøsutvalgets utredning , NOU 2000:14 , kap. 19 har Mjøsutvalget vurdert og foreslått organisering og overordnet styring av samisk høyere utdanning og forskning som er i tråd med Sametingets syn .	Mjøslávdegotti čielggadeamis , NOU 2000:14 , 19. kap. lea Mjøslávdegoddi árvvoštallan ja evttohan sámi alit oahpu ja dutkama organiserema ja váldostivrema mii orru leame Sámedikki miela mielde .
Både NOU 2000:14 og NOU 2000:3 går inn for at det opprettes et eget samisk fagorgan som gjennom økonomiske rammer legger premisser for høyere utdanning og forskning .	Sihke NOU 2000:14 ja NOU 2000:3 árvalit ásahit sierra sámi fágaorgána mii ekonomalaš rámmaid bokte bidjá eavttuid alit ohppui ja dutkamii .
Etter Sametingets vurdering ivaretar NOU 2000:14 Sametingets syn på hvordan samisk høyere utdanning og forskning bør organiseres og forvaltes .	Sámedikki árvvoštallama mielde doahttala NOU 2000:14 Sámedikki oainnu das movt sámi alit oahppu ja dutkan seađášii organiserejuvvot ja hálddašuvvot .
Dette har Sametinget også vektlagt i forbindelse med behandlingen av Sametingets egen forskningsplan ( sak 19/97 ) .	Dán lea Sámediggi maiddái deattuhan Sámedikki iežas dutkanplána meannudettiin ( ášši 19/97 ) .
I tråd med Mjøsutvalgets innstilling mener Sametinget at en samisk lærerutdanning må utvikles og organiseres i tilknytning til Samisk parlamentarisk råd .	Sámediggi oaivvilda nu movt Mjøslávdegoddi lea árvalan ahte sámi oahpaheaddjeoahpu ovddideapmi ja organiseren ferte čadnot Sámi Parlamentáralaš Ráđđái .
I forhold til samisk lærerutdanning er det naturlig at Sametinget og regjeringen samarbeider om :	Sámi oahpaheaddjeoahpu dáfus lea lunddolaš ahte Sámediggi ja ráđđehus ovttasbargaba :
utvikling av én felles samisk lærerutdanning for både nord- , lule- og sørsamene	ovddidit oktasaš sámi oahpaheaddjeoahpu sihke davvi- , julev- ja lullisámegillii
Sametinget gis myndighet til å fastsette rammeplaner for samisk lærerutdanning ( både førskole , allmenn- , yrkesfaglærerutdanning og praktisk-pedagogisk utdanning ) ,	Sámediggái addo váldi bidjat sámi oahpaheaddjeoahpu rámmaplánaid ( sihke ovdaskuvlii , dábálaš- , fidnofágaoahpaheaddjeoahpahussii ja praktihkalaš-pedagogalaš oahpahussii ) .
Sametinget og regjeringen i et nært samarbeid med utdanningsinstitusjonene og de ulike samiske miljøene , fastsetter ansvars- og ressursfordeling mellom de ulike utdanningsinstitusjonene .	Sámediggi ja ráđđehus mearrideaba movt ovddasvástádus ja resurssat juhkkojuvvojit iešguđet oahpahusásahusaid gaskka . Dát dahkko ovttasráđiid iešguđet oahpahusásahusaiguin ja iešguđet sámi birrasiiguin .
En slik ansvarstildeling er en videreføring av myndighetsoverføring til Sametinget , og er helt i tråd med opplæringsloves § 6-4 , der Sametinget innenfor rammer fastsatt av departementet er gitt myndighet til å gi forskrifter om innholdet i opplæringen i grunnskolen og i videregående opplæring .	Go ná juohká ovddasvástádusa de joatkahuvvá válddi sirdin Sámediggái , ja dát čuovvu oahpahuslága § 6.-4 , mas Sámediggái addo váldi departemeantta rámmaid mielde , addit njuolggadusaid vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa sisdoalu hárrái . Sámediggi deattuha ahte buot Norgga oahpaheaddjeoahpu ásahusat galget fuolahit sámi sisdoalu oahpahusas mii vástida dása .
Sametinget vil presisere at alle lærerutdanningsinstitusjoner i Norge skal ivareta et samisk innhold i utdanningen som er i samsvar med dette .	Sámediggi mearkkašahttá ahte iešguđet oahpahusásahusaid ovddasvástádusjuohkima dáfus , leat máŋgga ásahusas definerejuvvon doaimmat sámi álbmoga ektui .
Sametinget understreker viktigheten av samiskspråklige utdannings- og forskningsmiljøer hvor samisk språk har en sentral plass innenfor forskningen .	Sámediggi deattuha ahte sámegielalaš oahpahus- ja dutkanbirrasat main sámegiella lea guovddážis dutkamis , leat deaŧalaččat .
Derfor bør undervisningsspråket på Samisk høgskole til vanlig være samisk .	Danne berre Sámi allaskuvlla beaivválaš oahpahusgiella leat sámegiella .
Sametinget vil også bemerke at både Høgskolen i Tromsø og Høgskolen i Finnmark må inngå i et samisk utdannings- og IKT-nettverk for samisk lærerutdanning .	Sámediggi mearkkašahttá ahte sihke Tromssa allaskuvla ja Finnmárkku allaskuvla fertejit leat mielde sámi oahpaheaddjeoahpu oahpahus- ja IKT-fierpmis .
Sametinget vil også påpeke viktigheten av at det i all samisk lærerutdanning må det være felles elementer som ivaretar og bygger opp det samiske fellesskap .	Sámediggi atná deaŧalažžan ahte olles sámi oahpaheaddjeoahpus fertejit leat oktasaš elemeanttat mat fuolahit ja ovdánahttet sámi servvolašvuođa .
Dette innebærer at alle utdanningsinstitusjoner som gir lærerutdanning til den nordsamiske , lulesamiske og sørsamiske befolkning må ivareta dette .	Dát mearkkaša ahte buot oahpahusásahusat mat fállet oahpaheaddjeoahpu davvisámi , julevsámi ja lullisámi álbmogii fertejit dán vuhtii váldit .
Oppbygging av et samisk utdanningsnettverk fordrer at sentrale myndigheter ( Sameting og regjering ) sammen klargjør styring , ansvarsfordeling , organisering og ressurstildeling til institusjonene .	Sámi oahpahusfierpmi huksemii gáibiduvvo ahte guovddáš eiseválddit ( Sámediggi ja ráđđehus ) ovttas čilgejit ásahusaid stivrema , ovddasvástádusjuogu , organiserema ja resursajuolludeami .
Samisk førskolelærerutdanning	Sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahppu
I tråd med Sametingets syn er det naturlig at Sametinget gis myndighet til å fastsette en samisk rammeplan for førskolelærerutdanningen .	Sámediggi atná deaŧalažžan ahte ráhkaduvvo sámi rámmaplána ovdaskuvlaohppui , ja doarju lávdegotti árvalusa ahte dat ráhkaduvvo .
En slik rammeplan vil kunne ivareta intensjonene om en helhetlig samisk førskolelærerutdanning for alle samiske områder .	Sámediggi oaivvilda ahte lea lunddolaš addit Sámediggái mearridanválddi ráhkadit sámi ovdaskuvlaoahpu rámmaplána .
Samisk allmennlærerutdanning	Sámi dábálašoahpaheaddjeoahppu
Formålet med en samisk lærerutdanning er å bidra til å få utdannet flere samiske lærere .	Ulbmil sámi oahpaheaddjeoahpuin lea váikkuhit dasa ahte eanet sápmelaččat váldet oahpaheaddjeoahpu .
For å imøtekomme behovene i de samiske samfunn , skolenes ( elevenes ) behov og studentenes behov , må det gis større rom for fleksibilitet i valg av fag .	Jus galgá sáhttit gokčat sámi servodaga dárbbuid , skuvlla ( ohppiid ) dárbbuid ja studenttaid dárbbuid , de ferte addit stuorát vejolašvuođa fágaid válljet .
Sametinget synes det er positivt at utvalget har foreslått at studentene kan velge mellom fagene matematikk og engelsk som styrt valg i allmennlærerutdanningen .	Sámediggi atná buorrin go lávdegoddi lea árvalan ahte studenttat galget beassat válljet matematihkkafága ja eŋgelasgiellafága gaskka stivrejuvvon válgan dábálašoahpaheaddjeoahpus .
Dette gir større rom for fleksibilitet og vil bidra til at ikke alle som innehar en samisk lærerutdanning har helt lik fagsammensetning .	Dát addá eambbo fleksibilitehta ja dagaha ahte buohkain geain lea sámi oahpaheaddjeoahppu ii leat áibbas seammá fágaovttastus .
Sametinget er også meget tilfreds med at samisk kulturforståelse og tradisjonskunnskap foreslås som en del av en samisk lærerutdanning .	Sámediggi lea maiddái duhtavaš go sámi kulturipmárdus ja árbevierromáhttu lea árvaluvvon oassin sámi oahpaheaddjeohppui .
Det må utøves stor vilje til fleksible løsninger og modulbaserte studier , og dette må i stor grad ta utgangspunkt i de ulike samiske samfunns ståsted og virkelighetsoppfatning .	Ferte leat dáhttu čađahit njuovžilis čovdosiid ja modulaheivehuvvon oahpahusa , ja vuođđun dasa ferte leat iešguđet sámi servodagaid sadji ja duohtavuođaipmárdus .
Det er Sametingets syn at samisk kulturforståelse og tradisjonskunnskap må inngå som elementer i alle fag i førskolelærerutdanningen , allmennlærerutdanningen , faglærerutdanningen og som etter- og videreutdanningstilbud , og bakes inn i alle fagplaner .	Lea Sámedikki oaidnu ahte sámi kulturipmárdus ja árbevierromáhttu ferte leat oassin buot fágain ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpus , dábálašoahpaheaddjeoahpus , fágaoahpaheaddjeoahpus ja lassi- ja joatkkaoahppofálaladagas , ja leat oassin buot fágaplánain .
Sametinget understreker i tillegg viktigheten av at det igangsettes en analyse som ser på sterke og svake sider ved dagens samiske allmennlærerutdanning .	Sámediggi deattuha maiddái ahte lea deaŧalaš álggahit analysa mii guorahallá dálá sámi dábálašoahpaheaddjeoahpu buriid ja heajos beliid .
Sametinget synes det er naturlig at dette arbeidet ses i sammenheng med utvalgets tilrådning 14 , om at det utarbeides en rammeplan for samisk lærerutdanning der Sametinget gis avgjørende innflytelse på innhold i og utforming av denne .	Sámediggi oaivvilda ahte lea lunddolaš čatnat dán barggu lávdegotti 14. árvalussii , gos árvaluvvo ahte galgá ráhkaduvvot rámmaplána sámi oahpaheaddjeohppui ja mas Sámediggi oažžu mearridanválddi sisdoalu ja ráhkadeami hárrái .
Sametinget har tidligere påpekt det ansvar andre utdanningsinstitusjoner utenom Samisk høgskole har for å aktivisere seg i kompetanseutvikling med sikte på å øke kunnskap om samiske forhold i befolkningen .	Sámediggi lea ovdal čujuhan ahte ii leat dušše Sámi allaskuvlla muhto maiddái eará oahpahusásahusaid , ovddasvástádus aktiviseret iežaset gelbbolašvuođaloktemii dainna ulbmiliin ahte ovddidit álbmoga máhtu sámi diliid birra .
Sametinget vil presisere viktigheten av oppfølging av tilrådningen under punkt 11.2.3 .	Sámediggi deattuha ahte lea deaŧalaš čuovvut 11.2.3 árvalusa .
Samisk yrkesfaglærerutdanning	Sámi fidnofágaoahpaheaddjeoahppu
Sametinget er tilfreds med at det er foreslått å etablere en egen samisk yrkesfaglærer-utdanning .	Sámediggi lea duhtavaš go lea árvaluvvon sierra sámi fidnofágaoahpaheaddjeoahppu .
Det er spesielt viktig at det i spesielle samiske fag gis mulighet for yrkesfaglærer-utdanning .	Lea deaŧalaš ahte lea vejolaš fidnofágaoahpaheaddjeoahpu fállat earenoamáš sámi fágain .
Sametinget ser imidlertid at det kan bli vanskelig å rekruttere til denne utdanningen hvert år .	Sámediggi oaivvilda ahte sáhttá leat váttis rekrutteret ohppiid juohke jagi dán ohppui .
Dermed må det utøves stor fleksibilitet , og tilbudet vil sannsynligvis ikke kunne gis hvert år .	Danin ferte leat njuovžilisvuohta , go jáhkkimis ii leat vejolaš fállat dákkár oahpu juohke jagi .
Det er viktig å rekruttere studenter fra alle nordiske land og Russland .	Lea deaŧalaš rekrutteret studenttaid buot davviriikkain ja Ruoššas .
Samtidig må Sametinget også understreke viktigheten av at samisk yrkesfaglærerutdanning samordnes med samisk praktisk-pedagogisk utdanning , og at begge utdanningene legger opp til fleksible utdanningsløp , gjerne ved modulbaserte utdanningsløp og gjennom alternative opplæringsformer .	Seammás deattuha Sámediggi maiddái ahte lea deaŧalaš oktiiheivehit sámi fidnofágaoahpaheaddjeoahpu sámi praktihkalaš-pedagogalaš oahpuin , ja ahte goappaš oahpuide ráhkaduvvo njuovžilis oahppoáigi , áinnas modulaheivehuvvon ja molssolaš oahpahusmálliid mielde .
Samisk praktisk-pedagogisk utdanning	Sámi praktihkalaš-pedagogalaš oahppu
Sametinget ser et stort potensiale i denne utdanningen .	Sámediggi oaidná stuora ávkki dán oahpus .
Denne vil kunne være et tilbud til samer , som av ulike årsaker har valgt en universitets- eller høgskoleutdanning uten den pedagogiske fagkomponenten .	Dát oahpahus sáhttá leat fálaldahkan sápmelaččaide geat iešguđet ákkaid dihte leat váldán universitehta- , dahje allaskuvlaoahpahusa mas pedagogalaš fága ii leat leamaš oassin .
Sametinget understreker viktigheten av at denne kan være modulbasert og at den godkjennes på lik linje med ordinær praktisk-pedagogisk utdanning .	Sámediggi deattuha ahte livččii deaŧalaš ahte dát oahpahus lea modulaheivehuvvon ja ahte dat dohkkehuvvo seamma árvosažžan go dábálaš praktihkalaš-pedagogalaš oahpahus .
Etter- og videreutdanningstilbud	Lassi- ja joatkkaoahppofálaldat
Etter- og videreutdanningstilbud er svært viktige kompetansehevingstiltak for lærere som skal virke i grunnskolen og i videregående opplæring .	Lassi- ja joatkkaoahppofálaladat lea deaŧalaš gelbbolašvuođaloktendoaibma oahpaheddjiide geat galget bargat vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas .
Sametinget understreker nødvendigheten av at etter- og videreutdanningstilbud må rette seg mot flere målgrupper , og det må være varierte og fleksible opplæringstilbud .	Sámediggi deattuha ahte lea deaŧalaš heivehit lassi- ja joatkkaoahppofálaldaga iešguđet ulbmiljoavkkuide , ja ahte oahpahusfálaldat lea molssolaš ja njuovžil .
Sametinget viser til at de samiske samfunn har et stort behov for kompetanseheving i samisk språk og kultur .	Sámediggi čujuha ahte sámi servodagas lea stuora dárbu gelbbolašvuođaloktemii sámegielas ja kultuvrras .
Dette fordi det både i grunnskolen og i videregående opplæring virker lærere som ikke fikk eller i liten grad fikk en samisk-språklig og kulturell kompetanse i sin utdanning .	Dan oaidná vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas , gos barget oahpaheaddjit geat leat unnán ožžon dahje eai leat oba ožžonge sámegiela ja kultuvrralaš gelbbolašvuođa iežaset oahpus .
Kompetanseutvikling for lærere må ikke bare ses i forhold til kompetanseoppbygging i samisk språk og kultur .	Gelbbolašvuođaovdáneapmi oahpaheddjiid várás ii guoskka dušše sámegiela ja kultuvrra gelbbolašvuođaloktemii .
Som utvalgets arbeid viser , og som majoriteten av høringsinstansene vektlegger , er det et stort behov for kompetanseheving hos lærere i den samiske skolen innenfor realfagene .	Nu go lávdegotti bargu čájeha , ja nu go gulaskuddaninstánssaid majoritehta deattuha , de lea gelbbolašvuođalokten hui dárbbašlaš sámi skuvlla oahpaheddjiide realfágain .
Sametinget ber utdanningsinstitusjonene om å ta slike innspill alvorlig og igangsette etter- og videreutdanningstilbud som ivaretar dette behovet .	Sámediggi bivdá oahpahusásahusaid váldit árvalusaid duođas , ja ahte sii álggahit lassi- ja joatkkaoahppofálaldaga mii gokčá dán dárbbu .
Sametinget kan derimot påta seg ansvar for utvikling og fastsetting av etterutdanningsplaner som høgskolene får ansvar for å igangsette .	Sámediggi sáhttá baicca váldit ovddasvástádusa lassioahpahusplánaid ovddideapmái ja mearrideapmái maid allaskuvllat galget álggahit .
Desentraliserte og IKT-baserte opplæringsformer egner seg spesielt godt som etter- og videreutdanningstilbud .	Desentraliserejuvvon ja IKT-heivehuvvon oahpahusvuogit heivejit earenoamáš bures lassi- ja joatkkaoahppofálaldahkan .
Rekruttering	Rekrutteren
Sametinget er svært bekymret for rekrutteringssituasjonen til dagens samiske lærerutdanning .	Sámediggi váivahuvvá dálá sámi oahpaheaddjeoahpu rekrutterendiliin .
Som utredningen viser er ikke rekrutteringen til lærerutdanningen god .	Nu go čielggadeapmi čájeha de ii leat rekrutteren oahpaheaddjeohppui buorre .
Samtidig er behovet for samiske lærere stort .	Seammás lea stuora dárbu sámi oahpaheddjiide .
En annen viktig side i forhold til rekruttering av studenter til samisk lærer-utdanning kan knyttes til arbeidsforholdene for lærere i den samiske skolen .	Lea čielggas ahte fertejit álggahuvvot earenoamáš rekrutterendoaibmabijut jus galgá leat doaivva oažžut doarvái sámegielat oahpaheddjiid sámi skuvlii .
Det er et stort behov for en grundig gjennomgang av samiske læreres arbeidsforhold .	Eará bealli sámi oahpaheaddjeoahpu studentarekrutteremis lea sámi skuvllaid oahpaheddjiid bargodilli .
Sametinget støtter utvalgets tilrådninger om ulike rekrutteringstiltak skissert i kap. 11.7 og 11.8 .	Sámediggi doarju lávdegotti árvalusa iešguđet rekrutterendoaimmaid birra mat leat 11.7 ja 11.8 kap. .
Dagens lave søkning til allmennlærerutdanningen på den ene siden , og behovet for samiske lærere på den andre siden , tilsier at rekrutteringsarbeidet krever stillingsressurser og andre økonomiske ressurser .	Dat ahte leat unnán ohccit dábálašoahpaheaddjeohppui , ja ahte lea dárbu sámi oahpaheddjiide , muitala ahte rekrutterenbargu gáibida virgeresurssaid ja eará ekonomalaš resurssaid .
Sametinget støtter utvalgets tilrådning om at det må etableres en egen stipendordning for studenter som tar samisk lærerutdanning .	Sámediggi doarju lávdegotti árvalusa ahte ferte ásahuvvot sierra stipeandaortnet studenttaide geat váldet sámi oahpaheaddjeoahpu .
Sametinget mener også at det snarest må utarbeides en egen plan for informasjon og rekruttering .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte farggamusat ferte ráhkaduvvot sierra plána diehtojuohkimii ja rekrutteremii .
Vi viser til at ressurser til rekrutteringsarbeidet er stort , særlig når ambisjonen er å informere og rekruttere studenter fra 4 land og på minst 5 språk .	Mii čujuhit ahte leat olu resurssat rekrutterenbargui , earenoamážit go lea sáhka dieđuid juohkit ja rekrutteret studenttaid 4 riikkas ja unnimusat 5 gillii .
Et annet viktig rekrutteringstiltak er desentraliserte studietilbud .	Eará deaŧalaš rekrutterendoaibma lea desentraliserejuvvon oahppofálaldat .
Samisk høgskole må i samarbeid med andre utdanningsinstitusjoner i det samiske utdanningsnettverket tilby desentraliserte utdanningstilbud som kan fungere optimalt .	Sámi allaskuvla ferte ovttasráđiid eará oahpahusásahusaiguin sámi oahpahusfierpmádagas , fállat desentraliserejuvvon oahpahusfálaldaga mii buoremus láhkái doaibmá .
IKT-baserte opplæringsformer i kombinasjon med desentraliserte tilbud , bidrar til at studenter som bor langt fra utdannings-institusjonene kan få studietilbud i deres nærområder .	IKT- heivehuvvon oahpahusvuogit ovttas desentraliserejuvvon fálaldagain , dagaha ahte studenttat geat orrot guhkkin eret oahpahusásahusain sáhttet oažžut oahppofálaldaga lagasbirrasis .
Sametinget anser også større bredde i studietilbudene ved Samisk høgskole som et viktig rekrutteringstiltak .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte eanet oahppofálaldagat Sámi allaskuvlii lea deaŧalaš rekrutterendoaibma .
Dette slik at Samisk høgskole kan bli mere attraktiv for nye studenter .	Dát lea dan dihte vai Sámi allaskuvla šaddá eambbo bivnnut ođđa studenttaide .
Forsking og utviklingsarbeid	Dutkan ja ovddidanbargu
Sametinget ser nødvendigheten av at samisk lærerutdanning skal være en forskningsbasert lærerutdanning og støtter utvalgets vurdering i dette .	Sámediggi oaidná dárbbašlažžan ahte sámi oahpaheaddjeoahppu galgá leat oahpaheaddjeoahppu mas dutkan lea vuođđun , ja doarju lávdegotti árvvoštallama dás .
Miljøet ved Nordisk Samisk Institutt og Samisk høgskole skaper muligheter for oppbygging av et samisk universitet som vil kunne utgjøre et større fagmiljø hvor det samiske helhetsperspektivet ivaretas , og hvor det samiske språket har en sentral dimensjon ved det forsknings- og utviklingsarbeidet som skal utføres .	Sámi Instituhta ja Sámi allaskuvlla biras addá vejolašvuođaid hukset sámi universitehta mii šaddá stuora fágabirasin mas sámi oppalašperspektiiva vuhtii váldo , ja mas sámegiella lea guovddážis dan dutkan- ja ovddidanbarggus mii galgá doaimmahuvvot . Sámediggi deattuha ahte dutkanbirrasat gos sámegiella adno dutkamis leat deaŧalaččat .
Sametinget vil samtidig også understreke , i tråd med Norges forskningsråds utredning om samisk forskning , at den faktiske språkbeherskelsen i samisk språk er høyst ulik blant samene .	Sámediggi deattuha maiddái , nu movt Norgga dutkanráđi čielggadeapmi sámi dutkama birra čájeha , ahte sápmelaččaid duohta giellamáhttu iešguđet guovlluin lea hui iešguđetlágán .
Det er viktig å bygge opp samiskspråklig forskningskompetanse , men dette må balansere slik at de samiske samfunn ikke ” mister ” forskerrekrutter pga språkkrav som kan virke urimelig høye .	Lea deaŧalaš hukset sámegiel dutkangelbbolašvuođa , muhto dás berre diehttelasat leat balánsa vai sámi servodagat eai " ribat " dutkanrekrutterema menddo alla giellagáibádusaid geažil .
Sametinget understreker viktigheten av åpne og inkluderende forskningsbaserte virksomheter .	Sámediggi deattuha rabas ja čohkkejeaddji dutkandoaimmaid mearkkašumi .
Sametinget bemerker i denne sammenheng utvalgets forslag om etablering av flere rekrutteringsstillinger / stipendiater for å kunne bygge opp et samisk forsknings- og utdanningsnettverk .	Sámediggi namuha dán oktavuođas lávdegotti árvalusa ásahit eanet rekrutterenvirggiid / stipendiáhtaid huksen dihte sámi dutkan- ja oahpahusfierpmi .
Sametinget mener det er fornuftig å se en slik oppbygging opp mot et 10-års program for oppbygging og utvikling av samisk høyere utdanning og forskning .	Sámediggi atná jierpmálažžan hábmet dákkár huksema 10-jagi prográmman sámi alit oahpu ja dutkama huksema ja ovddideame várás .
Rekruttering gjennom et stipendiatprogram må utvikles gjennom flere faser dersom det skal være realistisk å få gjennomført et slikt program .	Rekrutteren stipendiáhtaprográmma bokte ferte dahkkot máŋgga oasis jus galgá leat vejolaš čađahit dákkár prográmma .
Et slikt rekrutteringsprogram må ikke kun settes opp mot oppbygging av samisk lærerutdanning , men programmet må ta høyde for ulike behov innenfor samisk høyere utdanning og forskning .	Rekrutterenprográmma ii galgga sisttisdoallat dušše sámi oahpaheaddjeoahpu , muhto prográmma ferte maiddái vuhtii váldit sámi alit oahpu ja dutkama iešguđet dárbbuid .
Sametinget understreker også viktigheten av at ressursoppbygging gjennom et rekrutterings-program til samisk forsknings- og utviklingsarbeid må skje til alle de utdannings-institusjonene som har fått eller vil få klart definerte oppgaver i forhold til samisk lærer-utdanning .	Sámediggi deattuha maiddái ahte sámi dutkan- ja ovddidanbarggu resursaháhkan rekrutterenprográmma bokte , ferte dahkkot buot oahpahusásahusaide mat leat ožžon dahje mat bohtet oažžut čielgasit definerejuvvon bargguid sámi oahpaheaddjeoahpu hárrái .
Oppfølging av utredningen	Čielggadeami joatkka
Sametinget ser det som naturlig at departementet følger opp foreliggende utredning og forventer at departementet i nær framtid legger fram en egen stortingsmelding om samisk lærerutdanning .	Sámediggi atná lunddolažžan ahte departemeanta čuovvu čielggadeami , ja vuordá ahte departemeanta fargga ovddida sierra stuoradiggedieđáhusa sámi oahpaheaddjeoahpu birra .
Forslag 1 , representant Tor Nilsen , NSR .	Eavttuhus 1 , áirasis Tor Nilsen NSR sámediggejoavku :
Det samiske innholdet i den norske lærerutdanning	Sámi sisdoallu norgga oahpaheaddjeoahpus
Som ferdig utdannet har den vanlige lærer ( dvs. som ikke har samisk lærerutdanning ) som skal undervise i skoleverket tilegnet seg ytterst lite kompetanse til å kunne undervise om samiske forhold .	Go dábálaš oahpaheaddji ( dakkár geas ii leat sámi oahpaheaddjeoahppu ) lea geargan oahpuinis ja galgá skuvlavuogádagas bargagoahtit , de lea sus áibbas unnán gelbbolašvuohta oahpahit sámi diliid birra .
Faglig kompetanse er viktig for læreren for å kunne formidle sitt fag på en trygg og god måte slik at eleven tilegner seg kunnskap .	Lea hui mávssolaš ahte oahpaheaddjis lea fágalaš gelbbolašvuohta vai sáhttá albmaládje oahpahit fága nu ahte oahppit ohppet .
Lærerstudentene i Norge må gjøres i stand til å undervise om samiske forhold i skoleverket etter endt utdanning .	Norgga oahpaheaddjestudeanttat buot oahpaheaddjeallaskuvllain fertejit oahpahuvvot nu ahte ieža maid sáhttet oahpahit sámi diliid birra .
Den samiske dimensjonen må integreres i alle fag i lærer-utdanningen .	Sámi sisdoallu fertejit integrerejuvvot buot fágaide oahpaheaddjeoahpahusas .
Alle lærere som går ut av lærerskolen må kunne undervise om samiske forhold uten å måtte ta etter- eller videreutdanning .	Buot oahpaheaddjit geat gerget oahpaheaddjeallaskuvllas , galget sáhttit oahpahit sámi diliid birra almmá liige- dahje viidásetoahpu haga .
Forslag 2 , representant Laila Wilks , NSR .	Eavttuhus 2 , áirasis Laila Wilks NSR sámediggejoavku :
’ s sametingsgruppe : Tillegg , s. 7 etter avsnitt 4 :	7. siiddus 4. oasi maŋábeallái ( dárogielveršuvnnas ) :
Programmet bør ha en løpende evaluering slik at resultatene kan vurderes underveis for å oppnå en mest mulig resultatrettet innsats .	Prográmma berre geažosáiggi evaluerejuvvot , vai bohtosiid sáhttá árvvoštallat dađimielde , go dainna lágiin olaha buoremusat boađusáŋgiruššama .
Hvordan programmet skal videreføres må vurderes mot slutten av perioden .	Movt prográmma joatká , ferte árvvoštallat go áigodat nohkagoahtá .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 2 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 2 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild L. Nystad , saksordfører	Ragnhild L. Nystad , áššejođiheaddji
Hallgeir Skøien Varsi	Hallgeir Skøien Varsi
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Laila Gunilla Wilks	Laila Gunilla Wilks
Tor Nilsen	Tor Nilsen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Nils O. Nilsen	Nils O. Nilsen
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Hallgeir Skøien Varsi	Hallgeir Skøien Varsi
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Berit Alette Utsi Eira	Berit Alette Utsi
Ragnhild L. Nystad , saksordfører	Ragnhild L. Nystad , áššejođiheaddji
Tor Nilsen ( til forr. ) orden	Tor Nilsen ( bargoortnegii )
Isak M. O. Hætta ( til forr. ) orden	Isak M. O. Hætta ( bargoortnegii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Innledning	Álggahus
Sametinget er tilfreds med at departementet har fått utarbeidet en utredning om samisk lærer-utdanning i tråd med Sametingets ønske , og at denne har fått status som NOU .	Sámediggi lea duhtavaš go departemeanta lea ráhkadahttán čielggadeami sámi oahpaheaddjeoahpu birra nu movt Sámedikki lei dáhtton , ja ahte dát lea ožžon árvvu NOU:n .
Utvalget som har utredet samisk lærerutdanning har gjort et meget omfattende og grundig arbeid som er et viktig grunnlag for videre arbeid med oppbygging og utvikling av samisk lærerutdanning .	Lávdegoddi mii lea čielggadan sámi oahpaheaddjeoahpu lea bargan viiddis ja dárkilis barggu mii lea deaŧalaš vuođđun sámi oahpaheaddjeoahpu huksemii ja ovddideapmái .
En slik gjennomgang vil også kunne bevisstgjøre til helhetstenkning og vurdering av større fleksibilitet i utdanningen .	Dákkár čielggadeapmi váikkuha maiddái dasa ahte oahpahusa fleksibilitehta árvvoštallojuvvo eambbo ollislaččat .
Sametinget vil gjøre oppmerksom på at Sametingets høringsuttalelse til NOU 2000:3 Samisk lærerutdanning – mellom ulike kunnskapstradisjoner er sett i sammenheng med NOU 2000:14 Frihet med ansvar ( Mjøsutvalgets innstilling ) .	Sámediggi deattuha ahte Sámedikki gulaskuddancealkámuš NOU 2000:3:i Samisk lærerutdanning Ž mellom ulike kunnskapstradisjoner lea čadnon NOU 2000:14:i Frihet med ansvar ( Mjøslávdegotti árvalus ) .
Med begrepet allsamisk lærer-utdanning forstår Sametinget en samisk lærerutdanning som omfatter likhet og mangfold i de ulike samiske samfunn .	Doaba oppalašsámi oahpaheaddjeoahppu lea Sámedikki áddejumi mielde sámi oahpaheaddjeoahppu mii sisttisdoallá iešguđet sámi servodagaid ovttalágánvuođa ja girjáivuođa .
Sametinget har gjennomgått alle tilsendte høringsuttalelser , og momenter fra hørings-uttalelsene er bakt inn i Sametingets merknader til NOU 2000:3 .	Sámediggi lea guorahallan gulaskuddancealkámušaid ja gulaskuddancealkámušaid momenttat leat váldon mielde Sámedikki mearkkašumiide NOU 2000:3:ii .
Mandatet	Mandáhtta
Utvalget fikk et svært omfattende mandat , og Sametinget registrerer at utvalget bare delvis har svart på de utfordringer som var satt i mandatet .	Lávdegoddi oaččui hui viiddis mandáhta , ja Sámediggi oaidná ahte lávdegoddi lea dušše muhtun muddui ollašuhttán mandáhta hástalusaid .
Sametinget beklager at utvalget i sitt arbeid ikke i tilstrekkelig grad har behandlet alle sider ved mandatet like grundig .	Sámediggi šálloša go lávdegoddi ii leat doarvái bures gieđahallan buot mandáhta beliid liikka dárkilit .
Sametinget ser nødvendigheten av en slik gjennomgang , og ber om at dette blir gjort .	Sámediggi oaidná dárbbu dákkár čielggadeapmái , ja dáhttu ahte dát čađahuvvo .
En kartlegging av rekrutteringsgrunnlaget til høyere utdanning innenfor ulike aldersgrupper , språkgrupper og regioner er et svært omfattende punkt i mandatet , og kan pga manglende statistisk materiale være vanskelig å oppfylle .	Alit oahpu rekrutterenvuođu kárten iešguđet ahkejoavkkuid , giellajoavkkuid ja regiovnnaid gaskka lea hui viiddis čuokkis mandáhtas , ja dán sáhttá leat váttis ollášuhttit váilevaš statistihkalaš materiála geažil .
Sametinget beklager likevel at dette ikke er gjort fordi et manglende statistisk materiale ofte kan være til hinder for forvaltningen og politiske organer i å vurdere og planlegge satsingsfelt og igangsette ulike tiltak .	Sámediggi dattege šálloša ahte dát ii leat dahkkon danne go váilevaš statistihkalaš materiála sáhttá leat hehttehussan hálddašeapmái ja politihkalaš orgánaide go galget árvvoštallat ja plánet áŋgiruššansurggiid ja álggahit iešguđetlágán doaimmaid .
Dette fordi man mangler oversikt over nåsituasjonen og man mangler prognoser for framtiden .	Ággan dása lea danne go dálá dilli ii leat čielggas ja danne go váilot prognosat boahtte áigái .
Sametinget viser også til at mangler og behov ved innholdet i dagens samiske lærerutdanning i mindre grad er berørt .	Sámediggi čujuha maiddái ahte dálá sámi oahpaheaddjeoahpu váilevašvuođat ja dárbbut leat unnán guorahallojuvvon .
Dette gjelder mangler og behov utover stillingsressurser og forskningsrelatert virksomhet .	Dát gusto váilevašvuođaide ja dárbbuide mat leat earret virgeresurssaid ja dutkanrelaterejuvvon doaimmaid .
Siden alle sider ved mandatet ikke er utredet vil Sametinget sterkt anbefale at kap. 13 som omhandler situasjonen i det samiske utdanningssystemet med dets tilrådning følges opp .	Go jo visot mandáhta bealit eai leat guorahallojuvvon , de rávve Sámediggi ahte 13. kap. mii lea sámi oahpahusvuogádaga birra ja dan árvalus čuvvojuvvo .
Dette har Sametinget vektlagt også i andre sammenhenger .	Dán lea Sámediggi deattuhan maiddái eará oktavuođain .
Ansvar , styring og organisatoriske forhold	Ovddasvástádus , stivren ja organisatoralaš dilli
Sametinget peker på viktigheten av at det igangsettes en prosess på nordisk samisk politisk nivå i forhold til avklaring av overordnet styring , bl a innhold og ansvarsfordeling i tilknytning til samisk høyere utdanning og forskning .	Sámediggi čujuha ahte lea deaŧalaš álggahit proseassa dávviriikkalaš sámi politihkalaš dásis váldostivrema čielggadeami hárrái , e.e. mii sámi alit oahpu ja dutkama sisdoallu galgá leat ja movt ovddasvástádus galgá juhkkot .
Samisk lærerutdanning bør inngå i en slik vurdering .	Dákkár árvvoštallamis berre sámi oahpaheaddjeoahppu váldot mielde .
I en slik vurdering må også regjeringene i de respektive landene involveres i arbeidet .	Iešguđet riikkaid ráđđehusat fertejit maiddái searvat dán árvvoštallama bargui .
På dette grunnlag støtter Sametinget utvalgets tilrådning om å utvikle en samisk lærerutdanning gjeldende for hele Sápmi .	Dán vuođul guorrasa Sámediggi lávdegotti árvalussii ahte ovddidit sámi oahpaheaddjeoahpu mii gusto olles Sápmái .
I Mjøsutvalgets utredning , NOU 2000:14 , kap. 19 har Mjøsutvalget vurdert og foreslått organisering og overordnet styring av samisk høyere utdanning og forskning som er i tråd med Sametingets syn .	Mjøslávdegotti čielggadeamis , NOU 2000:14 , 19. kap. lea Mjøslávdegoddi árvvoštallan ja evttohan sámi alit oahpu ja dutkama organiserema ja váldostivrema mii orru leame Sámedikki miela mielde .
Både NOU 2000:14 og NOU 2000:3 går inn for at det opprettes et eget samisk fagorgan som gjennom økonomiske rammer legger premisser for høyere utdanning og forskning .	Sihke NOU 2000:14 ja NOU 2000:3 árvalit ásahit sierra sámi fágaorgána mii ekonomalaš rámmaid bokte bidjá eavttuid alit ohppui ja dutkamii .
Etter Sametingets vurdering ivaretar NOU 2000:14 Sametingets syn på hvordan samisk høyere utdanning og forskning bør organiseres og forvaltes .	Sámedikki árvvoštallama mielde doahttala NOU 2000:14 Sámedikki oainnu das movt sámi alit oahppu ja dutkan seađášii organiserejuvvot ja hálddašuvvot .
Dette har Sametinget også vektlagt i forbindelse med behandlingen av Sametingets egen forskningsplan ( sak 19/97 ) .	Dán lea Sámediggi maiddái deattuhan Sámedikki iežas dutkanplána meannudettiin ( ášši 19/97 ) .
I tråd med Mjøsutvalgets innstilling mener Sametinget at en samisk lærerutdanning må utvikles og organiseres i tilknytning til Samisk parlamentarisk råd .	Sámediggi oaivvilda nu movt Mjøslávdegoddi lea árvalan ahte sámi oahpaheaddjeoahpu ovddideapmi ja organiseren ferte čadnot Sámi Parlamentáralaš Ráđđái .
I forhold til samisk lærerutdanning er det naturlig at Sametinget og regjeringen samarbeider om :	Sámi oahpaheaddjeoahpu dáfus lea lunddolaš ahte Sámediggi ja ráđđehus ovttasbargaba :
utvikling av én felles samisk lærerutdanning for både nord- , lule- og sørsamene	ovddidit oktasaš sámi oahpaheaddjeoahpu sihke davvi- , julev- ja lullisámegillii
Sametinget gis myndighet til å fastsette rammeplaner for samisk lærerutdanning ( både førskole , allmenn- , yrkesfaglærerutdanning og praktisk-pedagogisk utdanning ) ,	Sámediggái addo váldi bidjat sámi oahpaheaddjeoahpu rámmaplánaid ( sihke ovdaskuvlii , dábálaš- , fidnofágaoahpaheaddjeoahpahussii ja praktihkalaš-pedagogalaš oahpahussii ) .
Sametinget og regjeringen i et nært samarbeid med de ulike utdanningsinstitusjonene og de ulike samiske miljøene , fastsetter ansvars- og ressursfordeling mellom de ulike utdanningsinstitusjonene .	Sámediggi ja ráđđehus mearrideaba movt ovddasvástádus ja resurssat juhkkojuvvojit iešguđet oahpahusásahusaid gaskka . Dát dahkko ovttasráđiid iešguđet oahpahusásahusaiguin ja iešguđet sámi birrasiiguin .
En slik ansvarstildeling er en videreføring av myndighetsoverføring til Sametinget , og er helt i tråd med opplæringsloves § 6-4 , der Sametinget innenfor rammer fastsatt av departementet er gitt myndighet til å gi forskrifter om innholdet i opplæringen i grunnskolen og i videregående opplæring .	Go ná juohká ovddasvástádusa de joatkahuvvá válddi sirdin Sámediggái , ja dát čuovvu oahpahuslága § 6.-4 , mas Sámediggái addo váldi departemeantta rámmaid mielde , addit njuolggadusaid vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa sisdoalu hárrái . Sámediggi deattuha ahte buot Norgga oahpaheaddjeoahpu ásahusat galget fuolahit sámi sisdoalu oahpahusas mii vástida dása .
Sametinget vil presisere at alle lærerutdanningsinstitusjoner i Norge skal ivareta et samisk innhold i utdanningen som er i samsvar med dette .	Sámediggi mearkkašahttá ahte iešguđet oahpahusásahusaid ovddasvástádusjuohkima dáfus , leat máŋgga ásahusas definerejuvvon doaimmat sámi álbmoga ektui .
Sametinget understreker viktigheten av samiskspråklige utdannings- og forskningsmiljøer hvor samisk språk har en sentral plass innenfor forskningen .	Sámediggi deattuha ahte sámegielalaš oahpahus- ja dutkanbirrasat main sámegiella lea guovddážis dutkamis , leat deaŧalaččat .
Derfor bør undervisningsspråket på Samisk høgskole til vanlig være samisk .	Danne berre Sámi allaskuvlla beaivválaš oahpahusgiella leat sámegiella .
Sametinget vil også bemerke at både Høgskolen i Tromsø og Høgskolen i Finnmark må inngå i et samisk utdannings- og IKT-nettverk for samisk lærerutdanning .	Sámediggi mearkkašahttá ahte sihke Tromssa allaskuvla ja Finnmárkku allaskuvla fertejit leat mielde sámi oahpaheaddjeoahpu oahpahus- ja IKT-fierpmis .
Sametinget vil også påpeke viktigheten av at det i all samisk lærerutdanning må det være felles elementer som ivaretar og bygger opp det samiske fellesskap .	Sámediggi atná deaŧalažžan ahte olles sámi oahpaheaddjeoahpus fertejit leat oktasaš elemeanttat mat fuolahit ja ovdánahttet sámi servvolašvuođa .
Dette innebærer at alle utdanningsinstitusjoner som gir lærerutdanning til den nordsamiske , lulesamiske og sørsamiske befolkning må ivareta dette .	Dát mearkkaša ahte buot oahpahusásahusat mat fállet oahpaheaddjeoahpu davvisámi , julevsámi ja lullisámi álbmogii fertejit dán vuhtii váldit .
Oppbygging av et samisk utdanningsnettverk fordrer at sentrale myndigheter ( Sameting og regjering ) sammen klargjør styring , ansvarsfordeling , organisering og ressurstildeling til institusjonene .	Sámi oahpahusfierpmi huksemii gáibiduvvo ahte guovddáš eiseválddit ( Sámediggi ja ráđđehus ) ovttas čilgejit ásahusaid stivrema , ovddasvástádusjuogu , organiserema ja resursajuolludeami .
Samisk førskolelærerutdanning	Sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahppu
I tråd med Sametingets syn er det naturlig at Sametinget gis myndighet til å fastsette en samisk rammeplan for førskolelærerutdanningen .	Sámediggi atná deaŧalažžan ahte ráhkaduvvo sámi rámmaplána ovdaskuvlaohppui , ja doarju lávdegotti árvalusa ahte dat ráhkaduvvo .
En slik rammeplan vil kunne ivareta intensjonene om en helhetlig samisk førskolelærerutdanning for alle samiske områder .	Sámediggi oaivvilda ahte lea lunddolaš addit Sámediggái mearridanválddi ráhkadit sámi ovdaskuvlaoahpu rámmaplána .
Samisk allmennlærerutdanning	Sámi dábálašoahpaheaddjeoahppu
Formålet med en samisk lærerutdanning er å bidra til å få utdannet flere samiske lærere .	Ulbmil sámi oahpaheaddjeoahpuin lea váikkuhit dasa ahte eanet sápmelaččat váldet oahpaheaddjeoahpu .
For å imøtekomme behovene i de samiske samfunn , skolenes ( elevenes ) behov og studentenes behov , må det gis større rom for fleksibilitet i valg av fag .	Jus galgá sáhttit gokčat sámi servodaga dárbbuid , skuvlla ( ohppiid ) dárbbuid ja studenttaid dárbbuid , de ferte addit stuorát vejolašvuođa fágaid válljet .
Sametinget synes det er positivt at utvalget har foreslått at studentene kan velge mellom fagene matematikk og engelsk som styrt valg i allmennlærerutdanningen .	Sámediggi atná buorrin go lávdegoddi lea árvalan ahte studenttat galget beassat válljet matematihkkafága ja eŋgelasgiellafága gaskka stivrejuvvon válgan dábálašoahpaheaddjeoahpus .
Dette gir større rom for fleksibilitet og vil bidra til at ikke alle som innehar en samisk lærerutdanning har helt lik fagsammensetning .	Dát addá eambbo fleksibilitehta ja dagaha ahte buohkain geain lea sámi oahpaheaddjeoahppu ii leat áibbas seammá fágaovttastus .
Sametinget er også meget tilfreds med at samisk kulturforståelse og tradisjonskunnskap foreslås som en del av en samisk lærerutdanning .	Sámediggi lea maiddái duhtavaš go sámi kulturipmárdus ja árbevierromáhttu lea árvaluvvon oassin sámi oahpaheaddjeohppui .
Det må utøves stor vilje til fleksible løsninger og modulbaserte studier , og dette må i stor grad ta utgangspunkt i de ulike samiske samfunns ståsted og virkelighetsoppfatning .	Ferte leat dáhttu čađahit njuovžilis čovdosiid ja modulaheivehuvvon oahpahusa , ja vuođđun dasa ferte leat iešguđet sámi servodagaid sadji ja duohtavuođaipmárdus .
Det er Sametingets syn at samisk kulturforståelse og tradisjonskunnskap må inngå som elementer i alle fag i førskolelærerutdanningen , allmennlærerutdanningen , faglærerutdanningen og som etter- og videreutdanningstilbud , og bakes inn i alle fagplaner .	Lea Sámedikki oaidnu ahte sámi kulturipmárdus ja árbevierromáhttu ferte leat oassin buot fágain ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpus , dábálašoahpaheaddjeoahpus , fágaoahpaheaddjeoahpus ja lassi- ja joatkkaoahppofálaladagas , ja leat oassin buot fágaplánain .
Sametinget understreker i tillegg viktigheten av at det igangsettes en analyse som ser på sterke og svake sider ved dagens samiske allmennlærerutdanning .	Sámediggi deattuha maiddái ahte lea deaŧalaš álggahit analysa mii guorahallá dálá sámi dábálašoahpaheaddjeoahpu buriid ja heajos beliid .
Sametinget synes det er naturlig at dette arbeidet ses i sammenheng med utvalgets tilrådning 14 , om at det utarbeides en ramme-plan for samisk lærerutdanning der Sametinget gis avgjørende innflytelse på innhold i og utforming av denne .	Sámediggi oaivvilda ahte lea lunddolaš čatnat dán barggu lávdegotti 14. árvalussii , gos árvaluvvo ahte galgá ráhkaduvvot rámmaplána sámi oahpaheaddjeohppui ja mas Sámediggi oažžu mearridanválddi sisdoalu ja ráhkadeami hárrái .
Sametinget har tidligere påpekt det ansvar andre utdanningsinstitusjoner utenom Samisk høgskole har for å aktivisere seg i kompetanseutvikling med sikte på å øke kunnskap om samiske forhold i befolkningen .	Sámediggi lea ovdal čujuhan ahte ii leat dušše Sámi allaskuvlla muhto maiddái eará oahpahusásahusaid , ovddasvástádus aktiviseret iežaset gelbbolašvuođaloktemii dainna ulbmiliin ahte ovddidit álbmoga máhtu sámi diliid birra .
Som ferdig utdannet , har den vanlige lærer ( dvs. som ikke har samisk lærerutdanning ) som skal undervise i skoleverket tilegnet seg ytterst lite kompetanse til å kunne undervise om samiske forhold .	Go dábálaš oahpaheaddji ( dakkár geas ii leat sámi oahpaheaddjeoahppu ) lea geargan oahpuinis ja galgá skuvlavuogádagas bargagoahtit , de lea sus áibbas unnán gelbbolašvuohta oahpahit sámi diliid birra .
Faglig kompetanse er viktig for læreren for å kunne formidle sitt fag på en trygg og god måte slik at eleven tilegner seg kunnskap .	Lea hui mávssolaš ahte oahpaheaddjis lea fágalaš gelbbolašvuohta vai sáhttá albmaládje oahpahit fága nu ahte oahppit ohppet .
Lærerstudentene i Norge må gjøres i stand til å undervise om samiske forhold ved alle lærerhøgskoler .	Norgga oahpaheaddjestudeanttat buot oahpaheaddjeallaskuvllain fertejit oahpahuvvot nu ahte ieža maid sáhttet oahpahit sámi diliid birra .
Den samiske dimensjonen må integreres i alle fag i lærer-utdanningen .	Sámi sisdoallu fertejit integrerejuvvot buot fágaide oahpaheaddjeoahpahusas .
Alle lærere som går ut av lærerskolen må kunne undervise om samiske forhold uten å måtte ta etter- eller videreutdanning .	Buot oahpaheaddjit geat gerget oahpaheaddjeallaskuvllas , galget sáhttit oahpahit sámi diliid birra almmá liige- dahje viidásetoahpu haga .
Sametinget vil presisere viktigheten av oppfølging av tilrådningen under punkt 11.2.3 .	Sámediggi deattuha ahte lea deaŧalaš čuovvut 11.2.3 árvalusa .
Samisk yrkesfaglærerutdanning	Sámi fidnofágaoahpaheaddjeoahppu
Sametinget er tilfreds med at det er foreslått å etablere en egen samisk yrkesfaglærer-utdanning .	Sámediggi lea duhtavaš go lea árvaluvvon sierra sámi fidnofágaoahpaheaddjeoahppu .
Det er spesielt viktig at det i spesielle samiske fag gis mulighet for yrkesfag-lærerutdanning .	Lea deaŧalaš ahte lea vejolaš fidnofágaoahpaheaddjeoahpu fállat earenoamáš sámi fágain .
Sametinget ser imidlertid at det kan bli vanskelig å rekruttere til denne utdanningen hvert år .	Sámediggi oaivvilda ahte sáhttá leat váttis rekrutteret ohppiid juohke jagi dán ohppui .
Dermed må det utøves stor fleksibilitet , og tilbudet vil sannsynligvis ikke kunne gis hvert år .	Danin ferte leat njuovžilisvuohta , go jáhkkimis ii leat vejolaš fállat dákkár oahpu juohke jagi .
Det er viktig å rekruttere studenter fra alle nordiske land og Russland .	Lea deaŧalaš rekrutteret studenttaid buot davviriikkain ja Ruoššas .
Samtidig må Sametinget også understreke viktigheten av at samisk yrkesfaglærerutdanning samordnes med samisk praktisk-pedagogisk utdanning , og at begge utdanningene legger opp til fleksible utdanningsløp , gjerne ved modulbaserte utdanningsløp og gjennom alternative opplæringsformer .	Seammás deattuha Sámediggi maiddái ahte lea deaŧalaš oktiiheivehit sámi fidnofágaoahpaheaddjeoahpu sámi praktihkalaš-pedagogalaš oahpuin , ja ahte goappaš oahpuide ráhkaduvvo njuovžilis oahppoáigi , áinnas modulaheivehuvvon ja molssolaš oahpahusmálliid mielde .
Samisk praktisk-pedagogisk utdanning	Sámi praktihkalaš-pedagogalaš oahppu
Sametinget ser et stort potensiale i denne utdanningen .	Sámediggi oaidná stuora ávkki dán oahpus .
Denne vil kunne være et tilbud til samer , som av ulike årsaker har valgt en universitets- eller høgskoleutdanning uten den pedagogiske fagkomponenten .	Dát oahpahus sáhttá leat fálaldahkan sápmelaččaide geat iešguđet ákkaid dihte leat váldán universitehta- , dahje allaskuvlaoahpahusa mas pedagogalaš fága ii leat leamaš oassin .
Sametinget understreker viktigheten av at denne kan være modulbasert og at den godkjennes på lik linje med ordinær praktisk-pedagogisk utdanning .	Sámediggi deattuha ahte livččii deaŧalaš ahte dát oahpahus lea modulaheivehuvvon ja ahte dat dohkkehuvvo seamma árvosažžan go dábálaš praktihkalaš-pedagogalaš oahpahus .
Etter- og videreutdanningstilbud	Lassi- ja joatkkaoahppofálaldat
Etter- og videreutdanningstilbud er svært viktige kompetansehevingstiltak for lærere som skal virke i grunnskolen og i videregående opplæring .	Lassi- ja joatkkaoahppofálaladat lea deaŧalaš gelbbolašvuođaloktendoaibma oahpaheddjiide geat galget bargat vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas .
Sametinget understreker nødvendigheten av at etter- og videreutdanningstilbud må rette seg mot flere målgrupper , og det må være varierte og fleksible opplæringstilbud .	Sámediggi deattuha ahte lea deaŧalaš heivehit lassi- ja joatkkaoahppofálaldaga iešguđet ulbmiljoavkkuide , ja ahte oahpahusfálaldat lea molssolaš ja njuovžil .
Sametinget viser til at de samiske samfunn har et stort behov for kompetanseheving i samisk språk og kultur .	Sámediggi čujuha ahte sámi servodagas lea stuora dárbu gelbbolašvuođaloktemii sámegielas ja kultuvrras .
Dette fordi det både i grunnskolen og i videregående opplæring virker lærere som ikke fikk eller i liten grad fikk en samisk-språklig og kulturell kompetanse i sin utdanning .	Dan oaidná vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas , gos barget oahpaheaddjit geat leat unnán ožžon dahje eai leat oba ožžonge sámegiela ja kultuvrralaš gelbbolašvuođa iežaset oahpus .
Kompetanseutvikling for lærere må ikke bare ses i forhold til kompetanseoppbygging i samisk språk og kultur .	Gelbbolašvuođaovdáneapmi oahpaheddjiid várás ii guoskka dušše sámegiela ja kultuvrra gelbbolašvuođaloktemii .
Som utvalgets arbeid viser , og som majoriteten av høringsinstansene vektlegger , er det et stort behov for kompetanseheving hos lærere i den samiske skolen innenfor realfagene .	Nu go lávdegotti bargu čájeha , ja nu go gulaskuddaninstánssaid majoritehta deattuha , de lea gelbbolašvuođalokten hui dárbbašlaš sámi skuvlla oahpaheddjiide realfágain .
Sametinget ber utdanningsinstitusjonene om å ta slike innspill alvorlig og igangsette etter- og videreutdanningstilbud som ivaretar dette behovet .	Sámediggi bivdá oahpahusásahusaid váldit árvalusaid duođas , ja ahte sii álggahit lassi- ja joatkkaoahppofálaldaga mii gokčá dán dárbbu .
Sametinget kan derimot påta seg ansvar for utvikling og fastsetting av etterutdanningsplaner som høgskolene får ansvar for å igangsette .	Sámediggi sáhttá baicca váldit ovddasvástádusa lassioahpahusplánaid ovddideapmái ja mearrideapmái maid allaskuvllat galget álggahit .
Desentraliserte og IKT-baserte opplæringsformer egner seg spesielt godt som etter- og videreutdanningstilbud .	Desentraliserejuvvon ja IKT-heivehuvvon oahpahusvuogit heivejit earenoamáš bures lassi- ja joatkkaoahppofálaldahkan .
Rekruttering	Rekrutteren
Sametinget er svært bekymret for rekrutteringssituasjonen til dagens samiske lærerutdanning .	Sámediggi váivahuvvá dálá sámi oahpaheaddjeoahpu rekrutterendiliin .
Som utredningen viser er ikke rekrutteringen til lærerutdanningen god .	Nu go čielggadeapmi čájeha de ii leat rekrutteren oahpaheaddjeohppui buorre .
Samtidig er behovet for samiske lærere stort .	Seammás lea stuora dárbu sámi oahpaheddjiide .
En annen viktig side i forhold til rekruttering av studenter til samisk lærer-utdanning kan knyttes til arbeidsforholdene for lærere i den samiske skolen .	Lea čielggas ahte fertejit álggahuvvot earenoamáš rekrutterendoaibmabijut jus galgá leat doaivva oažžut doarvái sámegielat oahpaheddjiid sámi skuvlii .
Det er et stort behov for en grundig gjennomgang av samiske læreres arbeidsforhold .	Eará bealli sámi oahpaheaddjeoahpu studentarekrutteremis lea sámi skuvllaid oahpaheddjiid bargodilli .
Sametinget støtter utvalgets tilrådninger om ulike rekrutteringstiltak skissert i kap. 11.7 og 11.8 .	Sámediggi doarju lávdegotti árvalusa iešguđet rekrutterendoaimmaid birra mat leat 11.7 ja 11.8 kap. .
Dagens lave søkning til allmennlærerutdanningen på den ene siden , og behovet for samiske lærere på den andre siden , tilsier at rekrutteringsarbeidet krever stillingsressurser og andre økonomiske ressurser .	Dat ahte leat unnán ohccit dábálašoahpaheaddjeohppui , ja ahte lea dárbu sámi oahpaheddjiide , muitala ahte rekrutterenbargu gáibida virgeresurssaid ja eará ekonomalaš resurssaid .
Sametinget støtter utvalgets tilrådning om at det må etableres en egen stipendordning for studenter som tar samisk lærerutdanning .	Sámediggi doarju lávdegotti árvalusa ahte ferte ásahuvvot sierra stipeandaortnet studenttaide geat váldet sámi oahpaheaddjeoahpu .
Sametinget mener også at det snarest må utarbeides en egen plan for informasjon og rekruttering .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte farggamusat ferte ráhkaduvvot sierra plána diehtojuohkimii ja rekrutteremii .
Vi viser til at ressurser til rekrutteringsarbeidet er stort , særlig når ambisjonen er å informere og rekruttere studenter fra 4 land og på minst 5 språk .	Mii čujuhit ahte leat olu resurssat rekrutterenbargui , earenoamážit go lea sáhka dieđuid juohkit ja rekrutteret studenttaid 4 riikkas ja unnimusat 5 gillii .
Et annet viktig rekrutteringstiltak er desentraliserte studietilbud .	Eará deaŧalaš rekrutterendoaibma lea desentraliserejuvvon oahppofálaldat .
Samisk høgskole må i samarbeid med andre utdanningsinstitusjoner i det samiske utdanningsnettverket tilby desentraliserte utdanningstilbud som kan fungere optimalt .	Sámi allaskuvla ferte ovttasráđiid eará oahpahusásahusaiguin sámi oahpahusfierpmádagas , fállat desentraliserejuvvon oahpahusfálaldaga mii buoremus láhkái doaibmá .
IKT-baserte opplæringsformer i kombinasjon med desentraliserte tilbud , bidrar til at studenter som bor langt fra utdanningsinstitusjonene kan få studietilbud i deres nærområder .	IKT- heivehuvvon oahpahusvuogit ovttas desentraliserejuvvon fálaldagain , dagaha ahte studenttat geat orrot guhkkin eret oahpahusásahusain sáhttet oažžut oahppofálaldaga lagasbirrasis .
Sametinget anser også større bredde i studietilbudene ved Samisk høgskole som et viktig rekrutteringstiltak .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte eanet oahppofálaldagat Sámi allaskuvlii lea deaŧalaš rekrutterendoaibma .
Dette slik at Samisk høgskole kan bli mere attraktiv for nye studenter .	Dát lea dan dihte vai Sámi allaskuvla šaddá eambbo bivnnut ođđa studenttaide .
Forsking og utviklingsarbeid	Dutkan ja ovddidanbargu
Sametinget ser nødvendigheten av at samisk lærerutdanning skal være en forskningsbasert lærerutdanning og støtter utvalgets vurdering i dette .	Sámediggi oaidná dárbbašlažžan ahte sámi oahpaheaddjeoahppu galgá leat oahpaheaddjeoahppu mas dutkan lea vuođđun , ja doarju lávdegotti árvvoštallama dás .
Miljøet ved Nordisk Samisk Institutt og Samisk høgskole skaper muligheter for oppbygging av et samisk universitet som vil kunne utgjøre et større fagmiljø hvor det samiske helhetsperspektivet ivaretas , og hvor det samiske språket har en sentral dimensjon ved det forsknings- og utviklingsarbeidet som skal utføres .	Sámi Instituhta ja Sámi allaskuvlla biras addá vejolašvuođaid hukset sámi universitehta mii šaddá stuora fágabirasin mas sámi oppalašperspektiiva vuhtii váldo , ja mas sámegiella lea guovddážis dan dutkan- ja ovddidanbarggus mii galgá doaimmahuvvot . Sámediggi deattuha ahte dutkanbirrasat gos sámegiella adno dutkamis leat deaŧalaččat .
Sametinget vil samtidig også understreke , i tråd med Norges forskningsråds utredning om samisk forskning , at den faktiske språkbeherskelsen i samisk språk er høyst ulik blant samene .	Sámediggi deattuha maiddái , nu movt Norgga dutkanráđi čielggadeapmi sámi dutkama birra čájeha , ahte sápmelaččaid duohta giellamáhttu iešguđet guovlluin lea hui iešguđetlágán .
Det er viktig å bygge opp samiskspråklig forskningskompetanse , men dette må balansere slik at de samiske samfunn ikke ” mister ” forskerrekrutter pga språkkrav som kan virke urimelig høye .	Lea deaŧalaš hukset sámegiel dutkangelbbolašvuođa , muhto dás berre diehttelasat leat balánsa vai sámi servodagat eai " ribat " dutkanrekrutterema menddo alla giellagáibádusaid geažil .
Sametinget understreker viktigheten av åpne og inkluderende forskningsbaserte virksomheter .	Sámediggi deattuha rabas ja čohkkejeaddji dutkandoaimmaid mearkkašumi .
Sametinget bemerker i denne sammenheng utvalgets forslag om etablering av flere rekrutteringsstillinger / stipendiater for å kunne bygge opp et samisk forsknings- og utdanningsnettverk .	Sámediggi namuha dán oktavuođas lávdegotti árvalusa ásahit eanet rekrutterenvirggiid / stipendiáhtaid huksen dihte sámi dutkan- ja oahpahusfierpmi .
Sametinget mener det er fornuftig å se en slik oppbygging opp mot et 10-års program for oppbygging og utvikling av samisk høyere utdanning og forskning .	Sámediggi atná jierpmálažžan hábmet dákkár huksema 10-jagi prográmman sámi alit oahpu ja dutkama huksema ja ovddideame várás .
Rekruttering gjennom et stipendiatprogram må utvikles gjennom flere faser dersom det skal være realistisk å få gjennomført et slikt program .	Rekrutteren stipendiáhtaprográmma bokte ferte dahkkot máŋgga oasis jus galgá leat vejolaš čađahit dákkár prográmma .
Et slikt rekrutterings-program må ikke kun settes opp mot oppbygging av samisk lærerutdanning , men programmet må ta høyde for ulike behov innenfor samisk høyere utdanning og forskning .	Rekrutterenprográmma ii galgga sisttisdoallat dušše sámi oahpaheaddjeoahpu , muhto prográmma ferte maiddái vuhtii váldit sámi alit oahpu ja dutkama iešguđet dárbbuid .
Sametinget understreker også viktigheten av at ressursoppbygging gjennom et rekrutteringsprogram til samisk forsknings- og utviklingsarbeid må skje til alle de utdanningsinstitusjonene som har fått eller vil få klart definerte oppgaver i forhold til samisk lærerutdanning .	Sámediggi deattuha maiddái ahte sámi dutkan- ja ovddidanbarggu resursaháhkan rekrutterenprográmma bokte , ferte dahkkot buot oahpahusásahusaide mat leat ožžon dahje mat bohtet oažžut čielgasit definerejuvvon bargguid sámi oahpaheaddjeoahpu hárrái .
Programmet bør ha en løpende evaluering slik at resultatene kan vurderes underveis for å oppnå en mest mulig resultatrettet innsats .	Prográmma berre geažosáiggi evaluerejuvvot , vai bohtosiid sáhttá árvvoštallat dađimielde , go dainna lágiin olaha buoremusat boađusáŋgiruššama .
Hvordan programmet skal videreføres må vurderes mot slutten av perioden .	Movt prográmma joatká , ferte árvvoštallat go áigodat nohkagoahtá .
Oppfølging av utredningen	Čielggadeami joatkka
Sametinget ser det som naturlig at departementet følger opp foreliggende utredning og forventer at departementet i nær framtid legger fram en egen stortingsmelding om samisk lærerutdanning .	Sámediggi atná lunddolažžan ahte departemeanta čuovvu čielggadeami , ja vuordá ahte departemeanta fargga ovddida sierra stuoradiggedieđáhusa sámi oahpaheaddjeoahpu birra .
Saken avsluttet 9. november 2000 kl. 10.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 9. b. 2000 dii. 10.30 .
Sak 44/00 Retningslinjer for Sametingets tilskuddsstyre	Ášši 44/00 Sámedikki doarjjastivrra njuolggadusat
Saken påbegynt 9. november 2000 kl. 10.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 9. b. 2000 dii. 10.50 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Utskrift av møtebok sak 23/00	Čoahkkingirjji oassi áššis 23/00
Ansvar og administrasjon - utredning om framtidig organisering av virksomheten til Sametingets underliggende råd av 23.03.00 ( sendt ut tidligere )	Ovddasvástádus ja hálddašeapmi – 23.03.00 čielggadus Sámedikki vuollásaš ráđiid doaimma boahttevaš organiserema birra ( ovdal sáddejuvvon )
Forskrifter og retningslinjer fastsatt av Sametinget	Láhkaásahusat ja njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan
Kongelig resolusjon av 7.2.1992 ” Nye forskrifter for Samisk utviklingsfond ”	Guovvamánu 7. b. 1992 beaiváduvvon Gonagaslaš resolušuvdna ” Sámi ovddidanfoandda ođđa njuolggadusat ”
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
I. Tilskuddsstyrets virksomhet	I. Doarjjastivrra doaibma
Sametingets tilskuddsstyre er Sametingets forvaltningsorgan for de fond og tilskuddsmidler Sametinget overfører tilskuddsstyret å fordele .	Sámedikki doarjjastivra lea Sámedikki hálddašanorgána daid foanddaide ja doarjjaruđaide maid Sámediggi dáhttu doarjjastivrra juogadit .
Sametinget beslutter med dette at Sametingets tilskuddsstyre inntil Sametingets retningslinjer og forskrifter er endret og annet bestemt , skal forvalte Sametingets fond og tilskuddsordninger .	Sámediggi mearrida dákko bokte ahte Sámedikki doarjjastivra galgá hálddašit Sámedikki foanddaid ja doarjjaortnegiid dassážiigo Sámedikki njuolggadusat ja láhkaásahusat leat rievdaduvvon ja eará lea mearriduvvon .
Da slik at Sametingets tilskuddsstyre trer inn i funksjonen som fondsstyre for Sametingets fond og tilskuddsforvalter i de øvrige tilskuddsordningene .	Dat galgá dáhpáhuvvat nu ahte Sámedikki doarjjastivra doaibmagoahtá Sámedikki foanddaid stivran ja eará doarjjaortnegiid doarjjahálddašeaddjin .
Retningslinjene og forskriftene for den enkelte tilskuddsordning opprettholdes midlertidig , med unntak av forvaltningsmyndigheten for de ulike tilskuddsordningene som overføres Sametingets tilskuddsstyre .	Iešguđet doarjjaortnegiid njuolggadusat ja láhkaásahusat bisuhuvvojit gaskaboddosaččat , earretgo hálddašanváldi iešguđet doarjjaortnegiin mat sirdojuvvojit doarjjastivrii .
Retningslinjer for Sametingets tilskuddsstyre	Sámedikki doarjjastivrra njuolggadusat
§ 1 Sametingets tilskuddsstyre	§ 1 Sámedikki doarjjastivra
Sametingets tilskuddsstyre er Sametingets forvaltningsorgan for de fond og tilskuddsmidler Sametinget overfører tilskuddsstyret og fordele .	Sámedikki doarjjastivra lea Sámedikki hálddašanorgána foanddain ja doarjjaruđain maid Sámediggi dáhttu doarjjastivrra juogadit .
§ 2 FormålSametingets tilskuddsstyre skal arbeide for de målsettinger Sametinget vedtar i Sametingsplanen og i sitt øvrige planverk .	§ 2 Ulbmil Sámedikki doarjjastivra galgá ovddidit áigumušaid maid Sámediggi mearrida Sámediggeplánas ja iežas eará plánain .
Sametingets tilskuddsstyre forvalter Sametingets tilskuddsordninger i henhold til :	Sámedikki doarjjastivra hálddaša Sámedikki doarjjaortnegiid :
Sametingets budsjettvedtak .	Sámedikki bušeahttamearrádusaid vuođul
Sametingets forskrifter for Samiske utviklingsfond og Samisk kulturfond	Sámedikki mearridan láhkaásahusaid vuođul Sámi ovddidanfondii ja Sámi kulturfondii
Sametingets vedtatte retningslinjer for ulike tilskuddsordninger .	Sámedikki mearridan njuolggadusaid vuođul iešguđet doarjjaortnegiidda
§ 3 Styret	§ 3 Stivra
Sametinget oppnevner tilskuddsstyrets 7 medlemmer , herunder leder og nestleder , med personlige varamedlemmer for en valgperiode .	Sámediggi nammada doarjjastivrra 7 lahtu , dain jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji persovnnalaš várrelahtuiguin , ovtta válgaáigodahkii .
Valget skjer som forholdstallsvalg .	Válga dáhpáhuvvá gorrelohkoválgan .
Sametingets tilskuddsstyre er beslutningsdyktig når minst 4 av styrets medlemmer er tilstede .	Sámedikki doarjjastivra lea dohkálaš dahkat mearrádusaid go unnimusat 4 stivralahtu leat mielde .
Sametingets tilskuddsstyre kan med utgangspunkt i Sametingets budsjettvedtak og vedtatte retningslinjer fastsette nærmere støttepraksis for de enkelte tilskuddsordninger .	Sámedikki doarjjastivra sáhttá Sámedikki bušeahttamearrádusaid vuođul ja mearriduvvon njuolggadusaid vuođul , mearridit dárkilet doarjjapraksisa iešguđet doarjjaortnegiid oktavuođas .
Sametingets tilskuddsstyre kan delegere vedtaksmyndighet til Sametingets administrasjon .	Sámedikki doarjjastivra sáhttá delegeret mearridanválddi Sámedikki hálddahussii .
§ 4 Administrasjon	§ 4 Hálddahus
Sametingets administrasjon skal saksforberede og følge opp tilskuddsstyrets vedtak .	Sámedikki hálddahus galgá válmmastit doarjjastivrii áššiid ja čuovvulit doarjjastivrra mearrádusaid .
§ 5 Klageordning	§ 5 Váidalusortnet
Klagesaker behandles i henhold til forvaltningslovens regler .	Sámedikki doarjjastivrra mearrádusaid sáhttá Sámediggeráđđái váidalit .
§ 6 Rapportering	§ 6 Rapporteren
Sametingets tilskuddsstyre skal oversende en årlig rapport til Sametinget om forvaltningen av tilskuddsmidlene .	Sámedikki doarjjastivra galgá juohke jagi sáddet rapportta Sámediggái doarjjaruđaid hálddašeami birra .
§ 7 Endring og ikrafttreden	§ 7 Rievdadeapmi ja fápmuibidjan
Sametinget kan foreta endringer av disse retningslinjene .	Sámediggi sáhttá rievdadit dáid njuolggadusaid .
Disse retningslinjene trer i kraft 01.01.2001 .	Dát njuolggadusat biddjojuvvojit fápmui 01.01.2001 .
Forslag 1 , representant Randi Kvivesen , AP .	Eavttuhus 1 , áirasis Randi Kvivesen , BB sámediggejoavku :
§ 3 STYRET	STIVRA § 3
Sametinget oppnevner tilskuddstyret av og blant Sametingets representanter .	Sámediggi nammada doarjjastivrra Sámedikki áirasiid gaskkas .
Det velges 7 medlemmer , herunder leder og nestleder , med personlige varamedlemmer for en valgperiode .	Válljejuvvojit 7 lahtu , dain jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji persovnnalaš várrelahtuiguin , ovtta válgaáigodahkii .
Valget skjer som forholdtallsvalg .	Válgá dáhpáhuvvá gorrelohkoválgan .
Sametingets tilskuddstyre er beslutningsdyktig når minst 4 av styrets medlemmer er tilstede .	Sámedikki doarjjastivra lea dohkálaš dahkat mearrádusaid go unnimusat 4 stivralahtu leat mielde .
Sametingets tilskuddstyre kan med utgangspunkt i Sametingets budsjettvedtak og vedtatte retningslinjer fastsette nærmere støttepraksis for de enkelte tilskuddsordninger .	Sámedikki doarjjastivra sáhttá Sámedikki bušeahttamearrádusaid vuođul ja mearriduvvon njuolggadusaid vuođul , mearridit dárkilet doarjjapraksisa iešguđet doarjjaortnegiid oktavuođas .
Sametingets tilskuddstyre kan delegere vedtaksmyndighet til Sametingets administrasjon .	Sámedikki doarjjastivra sáhttá delegeret mearridanválddi Sámedikki hálddahussii .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble vedtatt med 31 stemmer .	Eavttuhus 1 mearriduvvui 31 jienain .
Sametingsrådets innstilling , med unntak av vedtatte endring , ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus earret mearriduvvon rievdadusa mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavall , áššejođiheaddji
Randi Kvivesen	Randi Kvivesen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Ole Henrik Magga Willy Ørnebakk	Ole Henrik Magga Willy Ørnebakk
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Ing-Lill Pavall , saksordfører	Ing-Lill Pavval , áššejođiheaddji
Nils Henrik Måsø ( til forr. ) orden	Nils Henrik Måsø ( bargoortnegii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
I. Tilskuddsstyrets virksomhet	I. Doarjjastivrra doaibma
Sametingets tilskuddsstyre er Sametingets forvaltningsorgan for de fond og tilskuddsmidler Sametinget overfører tilskuddsstyret å fordele .	Sámedikki doarjjastivra lea Sámedikki hálddašanorgána daid foanddaide ja doarjjaruđaide maid Sámediggi dáhttu doarjjastivrra juogadit .
Sametinget beslutter med dette at Sametingets tilskuddsstyre inntil Sametingets retningslinjer og forskrifter er endret og annet bestemt , skal forvalte Sametingets fond og tilskuddsordninger .	Sámediggi mearrida dákko bokte ahte Sámedikki doarjjastivra galgá hálddašit Sámedikki foanddaid ja doarjjaortnegiid dassážiigo Sámedikki njuolggadusat ja láhkaásahusat leat rievdaduvvon ja eará lea mearriduvvon .
Da slik at Sametingets tilskuddsstyre trer inn i funksjonen som fondsstyre for Sametingets fond og tilskuddsforvalter i de øvrige tilskuddsordningene .	Dat galgá dáhpáhuvvat nu ahte Sámedikki doarjjastivra doaibmagoahtá Sámedikki foanddaid stivran ja eará doarjjaortnegiid doarjjahálddašeaddjin .
Retningslinjene og forskriftene for den enkelte tilskuddsordning opprettholdes midlertidig , med unntak av forvaltningsmyndigheten for de ulike tilskuddsordningene som overføres Sametingets tilskuddsstyre .	Iešguđet doarjjaortnegiid njuolggadusat ja láhkaásahusat bisuhuvvojit gaskaboddosaččat , earretgo hálddašanváldi iešguđet doarjjaortnegiin mat sirdojuvvojit doarjjastivrii .
Retningslinjer for Sametingets tilskuddsstyre	Sámedikki doarjjastivrra njuolggadusat
§ 1 Sametingets tilskuddsstyre	§ 1 Sámedikki doarjjastivra
Sametingets tilskuddsstyre er Sametingets forvaltningsorgan for de fond og tilskuddsmidler Sametinget overfører tilskuddsstyret og fordele .	Sámedikki doarjjastivra lea Sámedikki hálddašanorgána foanddain ja doarjjaruđain maid Sámediggi dáhttu doarjjastivrra juogadit .
§ 2 FormålSametingets tilskuddsstyre skal arbeide for de målsettinger Sametinget vedtar i Sametingsplanen og i sitt øvrige planverk .	§ 2 Ulbmil Sámedikki doarjjastivra galgá ovddidit áigumušaid maid Sámediggi mearrida Sámediggeplánas ja iežas eará plánain .
Sametingets tilskuddsstyre forvalter Sametingets tilskuddsordninger i henhold til :	Sámedikki doarjjastivra hálddaša Sámedikki doarjjaortnegiid :
Sametingets budsjettvedtak .	Sámedikki bušeahttamearrádusaid vuođul
Sametingets forskrifter for Samiske utviklingsfond og Samisk kulturfond	Sámedikki mearridan láhkaásahusaid vuođul Sámi ovddidanfondii ja Sámi kulturfondii
Sametingets vedtatte retningslinjer for ulike tilskuddsordninger .	Sámedikki mearridan njuolggadusaid vuođul iešguđet doarjjaortnegiidda
§ 3 Styret	§ 3 Stivra
Sametinget oppnevner tilskuddstyret av og blant Sametingets representanter .	Sámediggi nammada doarjjastivrra Sámedikki áirasiid gaskkas .
Det velges 7 medlemmer , herunder leder og nestleder , med personlige varamedlemmer for en valgperiode .	Válljejuvvojit 7 lahtu , dain jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji persovnnalaš várrelahtuiguin , ovtta válgaáigodahkii .
Valget skjer som forholdtallsvalg .	Válgá dáhpáhuvvá gorrelohkoválgan .
Sametingets tilskuddstyre er beslutningsdyktig når minst 4 av styrets medlemmer er tilstede .	Sámedikki doarjjastivra lea dohkálaš dahkat mearrádusaid go unnimusat 4 stivralahtu leat mielde .
Sametingets tilskuddstyre kan med utgangspunkt i Sametingets budsjettvedtak og vedtatte retningslinjer fastsette nærmere støttepraksis for de enkelte tilskuddsordninger .	Sámedikki doarjjastivra sáhttá Sámedikki bušeahttamearrádusaid vuođul ja mearriduvvon njuolggadusaid vuođul , mearridit dárkilet doarjjapraksisa iešguđet doarjjaortnegiid oktavuođas .
Sametingets tilskuddstyre kan delegere vedtaksmyndighet til Sametingets administrasjon .	Sámedikki doarjjastivra sáhttá delegeret mearridanválddi Sámedikki hálddahussii .
§ 4 Administrasjon	§ 4 Hálddahus
Sametingets administrasjon skal saksforberede og følge opp tilskuddsstyrets vedtak .	Sámedikki hálddahus galgá válmmastit doarjjastivrii áššiid ja čuovvulit doarjjastivrra mearrádusaid .
§ 5 Klageordning	§ 5 Váidalusortnet
Klagesaker behandles i henhold til forvaltningslovens regler .	Sámedikki doarjjastivrra mearrádusaid sáhttá Sámediggeráđđái váidalit .
§ 6 Rapportering	§ 6 Rapporteren
Sametingets tilskuddsstyre skal oversende en årlig rapport til Sametinget om forvaltningen av tilskuddsmidlene .	Sámedikki doarjjastivra galgá juohke jagi sáddet rapportta Sámediggái doarjjaruđaid hálddašeami birra .
§ 7 Endring og ikrafttreden	§ 7 Rievdadeapmi ja fápmuibidjan
Sametinget kan foreta endringer av disse retningslinjene .	Sámediggi sáhttá rievdadit dáid njuolggadusaid .
Disse retningslinjene trer i kraft 01.01.2001 .	Dát njuolggadusat biddjojuvvojit fápmui 01.01.2001 .
Saken avsluttet 9. november 2000 kl. 11.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 9. b. 2000 dii. 11.20 .
Sak 45/00 NOU 2000:22 Oppgavefordeling mellom stat , region og kommune - høring	Ášši 45/00 NOU 2000:22 Bargojuohkimiid birra stáda , guovllu ja suohkana gaskkas
Saken påbegynt 9. november 2000 kl. 11.20 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 9. b. 2000 dii. 11.20 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Høringsbrev av 07.07.00	Gullanreive 07.07.00
NOU 2000:22 Om oppgavefordeling mellom stat , region og kommune	NOU 2000:22 Bargojuohkimiid birra stáda , guovllu ja suohkana gaskkas
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Samene ble omtalt som en ” fremmed nationalitet ” og alle samfunnsmakter samarbeidet om fornorskningen .	Sápmelaččat namuhuvvojedje dego " amas našunalitehta " , ja buot servodatfámut ovttasbarge dáruiduhttimiin .
Med vedtagelsen av grunnlovsparagraf 110 A og opprettelse av Sametinget , ble en ny prinsippiell politikk overfor samene iverksatt .	Vuođđoláhkaparagráfa 110 A:a mearridemiin ja Sámedikki rahpamiin doaibmagođii ođđa prinsihpalaš politihkka sápmelaččaid várás .
Det er nå legimit å forvente seg at statens organer og alle som utfører oppgaver på statens vegne , skal bidra til å fremme samisk kultur og dens materielle grunnlag .	Dál lea lohpi vuordit ahte stáda orgánat ja buohkat geat barget stáda ovddas galget doarjut sámi kultuvrra ja dan ávnnaslaš vuođu nannema . Vuođđolága prinsihpa birra lea stuora ovttamielalašvuohta .
Det er stor enighet om grunnlovens prinsipp .	Váttisvuohta lea ahte prinsihppa hárve adno doarvái duohtavuođas .
Bare unntaksvis omtales samiske interesser i offentlige utredninger og ennå sjeldnere tas samiske behov til overveielse når avgjørelser tas .	Dušše spiehkastagain namuhuvvojit sámiid beroštumit almmolaš čielggademiin , ja vel hárvvit guorahallojuvvojit sámiid dárbbut go mearrádusat dahkkojit .
Men hva utsagnet skulle bety i praksis ble lite konkretisert .	Muhto maid diet cealkka galggai mearkkašit duohtavuođas ii čilgejuvvo .
Dette er kjernen av problemet i norsk samepolitikk i dag .	Dát lea ge vuođđováttisvuohta Norgga otná sámepolitihkas .
En oppgavefordeling mellom ulike nivå må ta mål av seg å konkretisere oppgavene , og å utvikle et system for rapportering og evaluering av samiske tiltak .	Bargguidjuogadeamis iešguđet dásiid gaskkas ferte leat ulbmilin konkretiseret bargguid , ja maiddái ovddidit vuogádaga sámi doaimmaid rapporteremii ja evalueremii .
Sametinget har i praksis maktet å forholde seg mest til staten og dernest for en del til fylkene .	Sámediggi lea doallan eanemus oktavuođa stádii ja dan maŋis veaháš oktavuođa fylkkaide .
Sametinget har i flere omganger kommet med innspill til utforming av fylkesplanene .	Sámediggi lea máŋgga gerddiid buktán cealkámušaid fylkkaplánaid hábmemiidda .
Dette omfatter fylkene Finnmark , Troms , Nordland , Nord- og Sør-Trøndelag og Hedmark .	Dát guoská Finnmárkku , Tromssa , Norlándda , Davvi- ja Lulli Trøndelaga ja Hedmárkku fylkkaide .
Sametingets søknad om medlemskap i Landsdelsutvalget er hittil blitt avslått .	Sámedikki ohcan beassat Landsdelutvalgii miellahttun lea dán rádjái hilgojuvvon .
I kommuner der samene er i stort antall som i Indre-Finnmark , er den samiske innflytelsen naturligvis stor .	Suohkaniin gos leat olu sápmelaččat nugo Sis-Finnmárkkus , lea sápmelaččaid váikkuhus dieđusge gievra .
Samtidig er disse kommunene svært næringssvake .	Dan seammás leat dain suohkaniin hirbmat heajos ealáhus .
Dette gjelder også kyst- og fjordkommuner i Nord-Norge og kommuner i det sørsamiske området .	Dát gusket riddo- ja vuotnasuohkaniidda Davvi-Norggas ja suohkaniidda lullisámiguovllus .
Å skape samiske ankerfester krever ressurser .	Sámi coavcci vuođđudeapmi gáibida resurssaid .
Behovet for oppmerksomhet er på den andre siden nettopp størst der samene bor spredt og står svakt .	Beroštupmái dárbu lea nuppe dáfus stuorámus doppe gos sápmelaččat orrot biđgolagaid ja leat rašit .
Ofte må samarbeidet om samiske saker gå på tvers av ulike nivå i forvaltningen og gjerne også over kommunegrenser .	Dávjá ferte ovttasbargu sámi áššiid birra mannat iešguđetge hálddáhuslaš dásiid čađa ja maiddái suohkanrájiid badjel .
I Samerettsutvalgets første innstilling fra 1984 ble lokale sameutvalg foreslått opprettet i kommuner og fylker for å utvikle det lokale samiske demokratiet .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi evttohii vuosttaš evttohusas 1984 vuođđudit suohkaniidda ja fylkkaide báikkálaš sámiservviid mat galggašedje ovddidit báikkálaš sámi demokratiija .
Dette forslaget er i liten grad fulgt opp .	Dát evttohus ii leat báljo čuvvojuvvon .
Større innsats fra fylkeskommunenes side hadde fra samisk side kunnet blitt et vektig argument for opprettholdelse av fylkeskommunene .	Eanet rahčamuš fylkkasuohkana bealis livččii sápmelaččaide leamaš buorre ágga doalahit fylkkasuohkaniid .
Samene er innbyggere av sine kommuner og fylker .	Sápmelaččat leat ássit iežaset suohkaniin ja fylkkain .
Derfor får deres virksomhet stor betydning for samenes daglige liv .	Danin mearkkaša daid doaibma ollu sápmelaččaid beaivválaš eallimii .
Det er ikke bare Sametinget som skal støtte opp om samiske tiltak .	Ii leat dušše Sámediggi mii galgá doarjut sámi doaimmaid .
Kommunene og fylkeskommunene må ta sin del av ansvaret , men mange forsøker likevel å skyve ansvaret fra seg .	Suohkanat ja fylkkasuohkanat galget váldit oasi ovddasvástádusas , muhto máŋggas geahččalit hoigat ovddasvástádusa eret .
I Finnmark har diskusjonen om sammensetningen av et fremtidig grunnforvaltningsorgan med representasjon fra fylket og Sametinget blitt brukt som et vektig moment i diskusjon om fylkeskommunenes framtidige eksistens .	Digaštallan boahttevaš eananhálddašanorgána čohkkehusa birra Finnmárkkus , mas fylka ja Sámediggi oasseváldiba , lea geavahuvvon buori ággan fylkkasuohkana boahttevaš eallima digaštallamis .
Et annet mulig område er fiskeriforvaltning hvor det finnes klare interesserfelleskap mellom de nordlige fylkenes ambisjoner og Sametingets målsetninger .	Eará vejolašvuohta dien áššis lea guolástushálddašeapmi mas lea čielga beroštupmisearvevuohta davit fylkkaid áigumušaid ja Sámedikki mihttomeriid gaskkas .
Det foreligger både avgresningsproblemer for samiske tiltak , og problemer med negativ innstilling til samiske spørsmål i mange kommuner .	Sámi doaimmain gávdnojit sihke ráddjenváttisvuođat , ja váttisvuođat negatiiva oainnuiguin sámi áššiin máŋgga suohkaniin .
Skal samisk kultur kunne være en ressurs må den få en naturlig plass i samfunnslivet , og i den kommunale virksomhet .	Jus sámi kultuvra galgá sáhttit leat resursan , de ferte oažžut lunddolaš saji servodateallimis ja suohkaniid doaimmain .
Som en konklusjon vil Sametinget hevde at det er nødvendig med egen gjennomgang av oppgavefordelingsproblematikken utfra prinsippene som samepolitikken i landet bygger på .	Čoahkkáigeassun Sámediggi háliida čuoččuhit ahte lea dárbbašlaš ahte Sámediggi guorahallá bargguidjuogadanváttisvuođa riika sámepolitihkalaš prinsihpaid vuođul .
Dette må gjøres før endelig vedtak fattes om oppgavefordelingen mellom stat , fylke og kommune .	Dat ferte dahkkot ovdal go loahpalaččat mearridit bargguidjuogadeami stáda , fylkka ja suohkana gaskkas .
Vi vil i denne sammenheng understreke følgende :	Dán oktavuođas mii deattuhit čuovvovaččat :
Staten må fortsatt være garantisten for en samepolitikk etter vedtatte overordnede prinsipper .	Stáda ferte joatkit sámepolitihka dáhkidussan mearriduvvon vuođđoprinsihpaid vuođul .
Samepolitikken må struktureres slik at aktørene på ulike nivå får et klart definert ansvar .	Sámepolitihkka ferte hábmejuvvot dainna lágiin ahte doaimmaheaddjit iešguđetge dásiin ožžot čielga ráddjejuvvon ovddasvástádusa .
I dette bildet må forholdet mellom Sametinget og staten bli definert slik at hver av partene påtar seg et helt konkret ansvar .	Gaskavouhta Sámedikki ja stáda gaskkas galgá ráddjejuvvot nu ahte goappašat bealit váldiba konkrehtalaš ovddasvástádusa .
På lengre sikt må avklaringen skje i form av forhandlinger mellom Sametinget og staten .	Sámedikki ja stáda gaskavuohta ferte guorahallojuvvot buoridandihte ovttasbargovugiid .
Forholdet mellom Stortinget og Sametinget må gjennomgås med sikte på å bedre samarbeidsformene .	Stádas galgá leat našuvnnalaš sámepolitihkka mii konkrehtalaččat geatnegahttá suohkaniid .
Staten må stå for en nasjonal samepolitikk som forplikter kommunene konkret .	Suohkanat fertejit váldit konkrehta bargguid ja dieđihit daid bargguid čađaheami birra .
Det må defineres klarere enn i dag hva som skal være kommunes hhv. Statens ansvar slik at samisk kultur blir ivaretatt på alle forvaltningsnivå .	Mii galgá leat suohkana dahje stáda ovddasvástádus ferte definerejuvvot čielgaseabbo go odne lea definerejuvvon , vai sámi kultuvra nannejuvvo buot hálddašandásiin .
Hvis fylkeskommunene skal opprettholdes , er de et alternativ til kommunene i visse typer saker som angår regioner .	Jus fylkasuohkanat galget bissut , de leat dat molssaeavttut suohkaniidda vissis áššiin mat gusket guovlluide .
Forutsetningen er imidlertid at det også her defineres klare oppgaver for fylkeskommunene og Landsdelsutvalget i saker som berører samene og at det opprettes klare rapporteringssystem .	Eaktun lea dattetge ahte maiddái dás definerejuvvojit čielga barggut fylkkasuohkaniidda ja Landsdelutvalgai áššiin mat gusket sápmelaččaide , ja ahte ráhkaduvvo čielga rapporterenvuogádat .
Dersom fylkeskommunene avløses av regioner , eller at det framtidige system bare blir å bestå av to nivåer - stat og kommune - må også hensynet til samiske saker klargjøres og ivaretas .	Jus fylkkasuohkanat lonuhuvvojit guovlluigun , dahje jus boahttevaš vuogádagas leat dušše guokte dási – stáda ja suohkan – de ferte maiddái sámi áššiid vuhtii váldima čielggadit ja nannet .
Forslag 1 , representant Tore Bongo , NSR . ’ s sametingsgruppe :	Eavttuhus 1 , áirasis Dure Iŋggá Dure , NSR sámediggejoavku :
Nytt avsnitt etter 1. avsnitt s. 4 :	Lasáhus 4. s. vuosttaš oasi maŋŋái :
For lokaldemokratiet er kommunene av grunnleggende betydning generelt .	Báikkálaš demokratiijii leat gielddat vuođđogeađggit .
Å sikre kommunene en mest mulig selvstendig økonomisk stilling er helt avgjørende .	Lea áibbas mearrideaddji ahte gielddaide sihkkarastojuvvo eanemus láhkái iežaset ekonomiija .
Vi må derfor understreke at kommunene fortsatt må stå for skatteinnkrevningen innen sine grenser fordi det vil både i prinsippet og i praksis styrke kommunenes selvstendige økonomiske stilling .	Mii deattuhit dan dihte ahte gielddat ain berrejit gáibidit vearu iežaset rájiid siste dainna go dat nanne sihke prinsihpas ja oktavuođas gielddaide ekonomalaččat iešheanalaš saji .
Forslag 2 , representant Leif Elsvatn , APs sametingsgruppe :	Eavttuhus 2 , áirasis Leif Elsvatn , BBa sámediggejoavku :
Sametinget går inn for å beholde en tredeling av forvaltningsnivået i Norge .	Sámediggi doarju doalahit Norgga hálddašandási golmma oasis .
På regionnivå går Sametinget fortsatt inn for et direkte folkevalgt organ .	Guovlludásis doarju Sámediggi ain doalahit njuolga álbmotválljejuvvon orgána .
For å få til en samordnet og effektiv utnyttelse av tilgjengelige ressurser er Sametinget av den oppfatning at det er nødvendig med en åpen holdning til inndelingen av landets fylker .	Sámediggi oaivvilda ahte jus galgá nagodit čohkket resurssaid ja ávkkástallat daiguin , de ferte doalahit rabas oainnu riikka fylkkaid juohkima dáfus . Sámedikki mielas sáhttá juohkit fylkkaid stuorit guovlun .
Sametinget ser for seg at fylkene kan struktureres i større regioner .	Gulahallan- ja ássandiliid rievdamat duođaštit ahte fylkkaid sáhttá earaládje juohkit .
For Nord-Norges vedkommende med de avstander som er i landsdelen bør fylkesinndelingen forbli tilnærmet uendret .	Davvi-Norggas , daid gaskkaid geažil mat doppe leat , berre doalahit fylkkajuogu sullii nu movt lea ge .
En samordning av fylkesmannens og fylkeskommunens oppgaver må gjennomføres for å unngå dobbeltfunksjoner .	Fylkkamánni ja fylkkagieldda doaimmaid ferte čohkket vai eai šatta duppaldoaimmat .
Endel av fylkesmannsembetets roller kan i utgangspunktet delegeres til det regionale nivået , fylkesmannens oppgaver kan begrenses til tilsyns- og kontrolloppgaver .	Oasi fylkkamánniámmáha doaimmain sáhttá rievtti mielde delegeret guovlludássái , fylkkamánni barggut fas sáhttet muddejuvvot dušše bearráigeahččodoaimmaide .
Fylkeskommunene i samarbeid med Sametinget må ta større ansvar i saker som forvaltningen av rovdyrene og arbeidet med miljøsaker .	Fylkkagielddat fertejit Sámedikkiin ovttas váldit eambbo ovddasvástádusa dakkár áššiin go boraspiriid hálddašeamis ja birasáššiid dáfus .
Fylkesmannsembetene og fylkeskommunene må i større grad benytte seg av den kompetansen som Sametinget innehar på områder som berører urbefolkningens situasjon nasjonalt og internasjonalt .	Fylkkamánniámmáhat ja fylkkagielddat fertejit eambbo ávkkástallat dainna gelbbolašvuođain mii Sámedikkis lea riikka ja riikkaidgaskasaš eamiálbmotdilálašvuođaid dáfus .
Det er ønskelig at flere fylkeskommuner oppretter samiske nemnder / utvalg der den samiske befolkningen er aktive premissleverandører .	Lea sávahahtti ahte eambbo fylkkagielddat ásahit sámi lávdegottiid main sámi álbmot ieš aktiivvalaččat beassá bidjat eavttuid .
Sametinget ser det som hensiktsmessig at staten overtar ansvaret for spesialist-helsetjenesten , statlig overtakelse vil sikre likt tjenestetilbud til landets befolkning .	Sámedikki mielas lea vuogas ahte stáhta válddášii ovddasvástádusa erenoamášdearvvašvuođabálvalusas . Dakkár sirdin sihkkarasttášii ovttalágán bálvalusfálaldagaid olles riikka álbmogii .
Sametinget ser likevel faren for at staten kan rasjonalisere sykehusdriften ved nedgradering av sykehusene , og satsing på større regionsykehus .	Sámediggi oaidná almmatge ahte stáhta sáhttá gáržžidit buohcciviessodoaimmaid jus healbada buohcciviesuid ja baicca vuoruha stuorit guovllubuohcciviesuid .
Sametinget vil påpeke viktigheten av at samiske brukere av helse og sosialtjenester får den service som de har krav på , likt med den øvrige befolkning i landet .	Sámediggi háliida deattuhit man mávssolaš sámi dearvvašvuođa- ja sosialbálvalusaid geavaheddjiide lea oažžut daid bálvalusaid maidda sis lea vuoigatvuohta , seammaládje go riikka álbmogis muđui .
Sametinget er av den formening at de kommuner som måtte ønske det kan slå seg sammen , men Sametinget vil poengtere at denne prosessen må skje på frivillig basis .	Sámediggi oaivvilda ahte jus gielddat háliidit seanadit ja časkot oktii , de lea dat vejolaš , muhto Sámediggi háliida deattuhit ahte proseassa ferte leat áibbas eaktodáhtolaš .
En utstrakt kommunesammenslåing kan svekke den samiske befolknings servicetilbud , dette spesielt dersom land- og bykommuner slås sammen , samene bor stort sett i landkommunene .	Jus oktiičaskin šaddá beare viiddis , de sáhttá sámi álbmoga bálvalusdárbu gáržžiduvvot , erenoamážit jus boaittobealgielddat ja gávpotgielddat časkojit oktii . Eanas sápmelaččat han orrot boaittobealgielddain .
Kommunene bør i større grad oppfordres til forpliktende interkommunalt samarbeide , dette for å kunne utnytte regionale fortrinn og for å styrke lokaldemokratiet .	Gielddaid berre eambbo hástalit geatnegahttojuvvon gielddaidgaskasaš ovttasbargui , vai sáhttá ávkkástallat guovlluid buriiguin ja nannet báikkálaš demokratiija .
Forslag 3 , representant Nils Henrik Måsø , SPs sametingsgruppe :	Eavttuhus 3 , áirasis Nils Henrik Måsø , GBa sámediggejoavku :
Tillegg til rådets forslag :	Lasáhus ráđi evttohussii :
Sametinget støtter i hovedsak de tilrådninger som flertallet i Wilhelmsensutvalget foreslår .	fylkkamánni biras- ja eanandoalloossodaga ja geaidnokantuvrraid doaimmat sirdojuvvojit fylkka álbmotválljejuvvon dássái
Sametinget er enig i utvalgets ambisjon om å forenkle forvaltningen .	Sámediggi lea ovttaoaivilis lávdegotti oaiviliin ahte hálddašeapmi galgá álkiduvvot .
Vedtak bør gjøres nærmest den det gjelder .	Mearrádusaid berre dat váldit geasa ášši eanemusat guoská .
Nærhet og oversikt gir de beste forutsetninger for et aktivt folkestyre .	Lagasvuohta ja ipmárdus leat aktiivvalaš álbmotstivrema buoremus eavttut .
Som hovedgrep for å bygge opp en offentlig sektor som er mer tilgjengelig og påvirkelig av innbyggerne , må kommuner og fylker få større ansvar og mer handlingsrom slik at oppgavene kan løses ut fra lokale behov .	Gielddat ja fylkkagielddat fertejit oažžut eambbo ovddasvástádusa ja váikkuhanválddi nu ahte čuolmmaid sáhttá báikkálaš dárbbuid mielde čoavdit . Dat lea váldovuohki hukset dakkár almmolaš sektora mii lea guovddážis ja maid álbmot sáhttá váikkuhit .
For å få dette til må statens dempe sin styrings- og kontrolliver .	Stáhta ferte unnidit iežas stivren- ja bearráigeahččanealju jus dát galgá ollašuvvat .
Desentralisering er nødvendig om en vil kombinere ønskene om effektivisering og brukertilpasning .	Desentraliseren lea dárbbašlaš jus galgá sáhttit čuoldit oktii beaktilvuođa sávaldagaid ja geavaheaddjiheiveheami .
De regionalt oppnevnte styrene for Statens nærings- og distriktsutviklingsfond ( SND ) må gis reell beslutningsmyndighet .	Stáhta ealáhus- ja guovlluovddidanfoandda ( SND ) stivrrat maid guovllut leat nammadan , fertejit oažžut eambbo mearridanválddi .
Videre bør det skje endringer i samarbeidet med SND slik at bedriftene i fylket får bedre støtte og rådgivning .	Dasto berre rievdadit ovttasbarggu SND:in nu ahte fylkka fitnodagat ožžot eambbo doarjaga ja neavvuma .
Dersom fylkeskommunen blir lagt ned til fordel for oppbygging av landsdelsregioner , frykter Sametinget for en storstilt kommunesammenslåing .	Jus fylkkagielddat heaittihuvvojit riikkaguovlluid ásaheami dihte , de ballá Sámediggi ahte šaddet mearihis oktiičaskimat gielddaid dáfus .
Dette kan svekke den samiske befokningens servicebehov .	Dát sáhttá dagahit sámi álbmoga bálvalusdárbbuid ovdii .
Sametinget er i mot tvangssammenslåing av kommuner .	Sámediggi vuosttilda gielddaid bággooktiičaskimiid .
Sametinget vil også at det skal lovfestes at kommuner i samisk språkforvaltningsområder ikke skal kunne slås sammen med kommuner som ligger utenfor forvaltningsområdet .	Sámediggi háliida maiddái ahte lágas nannejuvvošii ahte sámegiela hálddašanguovllu gielddat eai galgga časkojuvvot oktii gielddaiguin mat leat olggobealde hálddašanguovllu .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 2 ble forkastet med 25 stemmer .	Eavttuhus 2 hilgojuvvui 25 jienain .
Forslag 3 ble forkastet med 33 stemmer .	Eavttuhus 3 hilgojuvvui 33 jienain .
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Isak Mathis O. Hætta , saksordfører	Isak M. O. Hætta , áššejođiheaddji
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Geir Liland Tor Nilsen	Geir Liland Tor Nilsen
Nils Henrik Måsø Josef Vedhugnes	Nils Henrik Måsø Josef Vedhugnes
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Amund Eriksen Willy Ørnebakk	Amund Eriksen Willy Ørnebakk
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Tore Bongo	Tore Bongo
Olav Magnar Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Geir Liland	Geir Liland
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Amund Eriksen	Amund Eriksen
Isak M. O. Hætta , saksordfører	Isak M. O. Hætta , áššejođiheaddji
Nils Henrik Måsø ( til forr. ) orden	Nils Henrik Måsø ( bargoortegii )
Sven-Roald Nystø ( til forr. ) orden	Sven-Roald Nystø ( bargoortengii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Samene ble omtalt som en ” fremmed nationalitet ” og alle samfunnsmakter samarbeidet om fornorskningen .	Sápmelaččat namuhuvvojedje dego " amas našunalitehta " , ja buot servodatfámut ovttasbarge dáruiduhttimiin .
Med vedtagelsen av grunnlovsparagraf 110 A og opprettelse av Sametinget , ble en ny prinsippiell politikk overfor samene iverksatt .	Vuođđoláhkaparagráfa 110 A:a mearridemiin ja Sámedikki rahpamiin doaibmagođii ođđa prinsihpalaš politihkka sápmelaččaid várás .
Det er nå legimit å forvente seg at statens organer og alle som utfører oppgaver på statens vegne , skal bidra til å fremme samisk kultur og dens materielle grunnlag .	Dál lea lohpi vuordit ahte stáda orgánat ja buohkat geat barget stáda ovddas galget doarjut sámi kultuvrra ja dan ávnnaslaš vuođu nannema . Vuođđolága prinsihpa birra lea stuora ovttamielalašvuohta .
Det er stor enighet om grunnlovens prinsipp .	Váttisvuohta lea ahte prinsihppa hárve adno doarvái duohtavuođas .
Bare unntaksvis omtales samiske interesser i offentlige utredninger og ennå sjeldnere tas samiske behov til overveielse når avgjørelse tas .	Dušše spiehkastagain namuhuvvojit sámiid beroštumit almmolaš čielggademiin , ja vel hárvvit guorahallojuvvojit sámiid dárbbut go mearrádusat dahkkojit .
Men hva utsagnet skulle bety i praksis ble lite konkretisert .	Muhto maid diet cealkka galggai mearkkašit duohtavuođas ii čilgejuvvo .
Dette er kjernen av problemet i norsk samepolitikk i dag .	Dát lea ge vuođđováttisvuohta Norgga otná sámepolitihkas .
En oppgavefordeling mellom ulike nivå må ta mål av seg å konkretisere oppgavene , og å utvikle et system for rapportering og evaluering av samiske tiltak .	Bargguidjuogadeamis iešguđet dásiid gaskkas ferte leat ulbmilin konkretiseret bargguid , ja maiddái ovddidit vuogádaga sámi doaimmaid rapporteremii ja evalueremii .
Sametinget har i praksis maktet å forholde seg mest til staten og dernest for en del til fylkene .	Sámediggi lea doallan eanemus oktavuođa stádii ja dan maŋis veaháš oktavuođa fylkkaide .
Sametinget har i flere omganger kommet med innspill til utforming av fylkesplanene .	Sámediggi lea máŋgga gerddiid buktán cealkámušaid fylkkaplánaid hábmemiidda .
Dette omfatter fylkene Finnmark , Troms , Nordland , Nord- og Sør-Trøndelag og Hedmark .	Dát guoská Finnmárkku , Tromssa , Norlándda , Davvi- ja Lulli Trøndelaga ja Hedmárkku fylkkaide .
Sametingets søknad om medlemskap i Landsdelsutvalget er hittil blitt avslått .	Sámedikki ohcan beassat Landsdelutvalgii miellahttun lea dán rádjái hilgojuvvon .
I kommuner der samene er i stort antall som i Indre-Finnmark , er den samiske innflytelsen naturligvis stor .	Suohkaniin gos leat olu sápmelaččat nugo Sis-Finnmárkkus , lea sápmelaččaid váikkuhus dieđusge gievra .
Samtidig er disse kommunene svært næringssvake .	Dan seammás leat dain suohkaniin hirbmat heajos ealáhus .
Dette gjelder også kyst- og fjordkommuner i Nord-Norge og kommuner i det sørsamiske området .	Dát gusket riddo- ja vuotnasuohkaniidda Davvi-Norggas ja suohkaniidda lullisámiguovllus .
Å skape samiske ankerfester krever ressurser .	Sámi coavcci vuođđudeapmi gáibida resurssaid .
Behovet for oppmerksomhet er på den andre siden nettopp størst der samene bor spredt og står svakt .	Beroštupmái dárbu lea nuppe dáfus stuorámus doppe gos sápmelaččat orrot biđgolagaid ja leat rašit .
Ofte må samarbeidet om samiske saker gå på tvers av ulike nivå i forvaltningen og gjerne også over kommunegrenser .	Dávjá ferte ovttasbargu sámi áššiid birra mannat iešguđetge hálddáhuslaš dásiid čađa ja maiddái suohkanrájiid badjel .
I Samerettsutvalgets første innstilling fra 1984 ble lokale sameutvalg foreslått opprettet i kommuner og fylker for å utvikle det lokale samiske demokratiet .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi evttohii vuosttaš evttohusas 1984 vuođđudit suohkaniidda ja fylkkaide báikkálaš sámiservviid mat galggašedje ovddidit báikkálaš sámi demokratiija .
Dette forslaget er i liten grad fulgt opp .	Dát evttohus ii leat báljo čuvvojuvvon .
Større innsats fra fylkeskommunenes side hadde fra samisk side kunnet blitt et vektig argument for opprettholdelse av fylkeskommunene .	Eanet rahčamuš fylkkasuohkana bealis livččii sápmelaččaide leamaš buorre ágga doalahit fylkkasuohkaniid .
Samene er innbyggere av sine kommuner og fylker .	Sápmelaččat leat ássit iežaset suohkaniin ja fylkkain .
Derfor får deres virksomhet stor betydning for samenes daglige liv .	Danin mearkkaša daid doaibma ollu sápmelaččaid beaivválaš eallimii .
Det er ikke bare Sametinget som skal støtte opp om samiske tiltak .	Ii leat dušše Sámediggi mii galgá doarjut sámi doaimmaid .
Kommunene og fylkeskommunene må ta sin del av ansvaret , men mange forsøker likevel å skyve ansvaret fra seg .	Suohkanat ja fylkkasuohkanat galget váldit oasi ovddasvástádusas , muhto máŋggas geahččalit hoigat ovddasvástádusa eret .
I Finnmark har diskusjonen om sammensetningen av et fremtidig grunnforvaltningsorgan med representasjon fra fylket og Sametinget blitt brukt som et vektig moment i diskusjon om fylkeskommunenes framtidige eksistens .	Digaštallan boahttevaš eananhálddašanorgána čohkkehusa birra Finnmárkkus , mas fylka ja Sámediggi oasseváldiba , lea geavahuvvon buori ággan fylkkasuohkana boahttevaš eallima digaštallamis .
Et annet mulig område er fiskeriforvaltning hvor det finnes klare interesserfelleskap mellom de nordlige fylkenes ambisjoner og Sametingets målsetninger .	Eará vejolašvuohta dien áššis lea guolástushálddašeapmi mas lea čielga beroštupmisearvevuohta davit fylkkaid áigumušaid ja Sámedikki mihttomeriid gaskkas .
Det foreligger både avgresningsproblemer for samiske tiltak , og problemer med negativ innstilling til samiske spørsmål i mange kommuner .	Sámi doaimmain gávdnojit sihke ráddjenváttisvuođat , ja váttisvuođat negatiiva oainnuiguin sámi áššiin máŋgga suohkaniin .
Skal samisk kultur kunne være en ressurs må den få en naturlig plass i samfunnslivet , og i den kommunale virksomhet .	Jus sámi kultuvra galgá sáhttit leat resursan , de ferte oažžut lunddolaš saji servodateallimis ja suohkaniid doaimmain .
For lokaldemokratiet er kommunene av grunnleggende betydning generelt .	Báikkálaš demokratiijii leat gielddat vuođđogeađggit .
Å sikre kommunene en mest mulig selvstendig økonomisk stilling er helt avgjørende .	Lea áibbas mearrideaddji ahte gielddaide sihkkarastojuvvo eanemus láhkái iežaset ekonomiija .
Sametinget vil derfor understreke at kommunene fortsatt må stå for skatteinnkrevningen innen sine grenser fordi det vil både i prinsippet og i praksis styrke kommunenes selvstendige økonomiske stilling .	Mii deattuhit dan dihte ahte gielddat ain berrejit gáibidit vearu iežaset rájiid siste dainna go dat nanne sihke prinsihpas ja oktavuođas gielddaide ekonomalaččat iešheanalaš saji .
Som en konklusjon vil Sametinget hevde at det er nødvendig med egen gjennomgang av oppgavefordelingsproblematikken utfra prinsippene som samepolitikken i landet bygger på .	Čoahkkáigeassun Sámediggi háliida čuoččuhit ahte lea dárbbašlaš ahte Sámediggi guorahallá bargguidjuogadanváttisvuođa riika sámepolitihkalaš prinsihpaid vuođul .
Dette må gjøres før endelig vedtak fattes om oppgavefordelingen mellom stat , fylke og kommune .	Dat ferte dahkkot ovdal go loahpalaččat mearridit bargguidjuogadeami stáda , fylkka ja suohkana gaskkas .
Vi vil i denne sammenheng understreke følgende :	Dán oktavuođas mii deattuhit čuovvovaččat :
Staten må fortsatt være garantisten for en samepolitikk etter vedtatte overordnede prinsipper .	Stáda ferte joatkit sámepolitihka dáhkidussan mearriduvvon vuođđoprinsihpaid vuođul .
Samepolitikken må struktureres slik at aktørene på ulike nivå får et klart definert ansvar .	Sámepolitihkka ferte hábmejuvvot dainna lágiin ahte doaimmaheaddjit iešguđetge dásiin ožžot čielga ráddjejuvvon ovddasvástádusa .
I dette bildet må forholdet mellom Sametinget og staten bli definert slik at hver av partene påtar seg et helt konkret ansvar .	Gaskavuohta Sámedikki ja stáda gaskkas galgá ráddjejuvvot nu ahte goappašat bealit váldiba konkrehtalaš ovddasvástádusa .
På lengre sikt må avklaringen skje i form av forhandlinger mellom Sametinget og staten .	Sámedikki ja stáda gaskavuohta ferte guorahallojuvvot buoridan dihte ovttasbargovugiid .
Forholdet mellom Stortinget og Sametinget må gjennomgås med sikte på å bedre samarbeidsformene .	Stádas galgá leat našuvnnalaš sámepolitihkka mii konkrehtalaččat geatnegahttá suohkaniid .
Staten må stå for en nasjonal samepolitikk som forplikter kommunene konkret .	Suohkanat fertejit váldit konkrehta bargguid ja dieđihit daid bargguid čađaheami birra .
Det må defineres klarere enn i dag hva som skal være kommunes hhv. Statens ansvar slik at samisk kultur blir ivaretatt på alle forvaltningsnivå .	Mii galgá leat suohkana dahje stáda ovddasvástádus ferte definerejuvvot čielgaseabbo go odne lea definerejuvvon , vai sámi kultuvra nannejuvvo buot hálddašandásiin .
Hvis fylkeskommunene skal opprettholdes , er de et alternativ til kommunene i visse typer saker som angår regioner .	Jus fylkasuohkanat galget bissut , de leat dat molssaeavttut suohkaniidda vissis áššiin mat gusket guovlluide .
Forutsetningen er imidlertid at det også her defineres klare oppgaver for fylkeskommunene og Landsdelsutvalget i saker som berører samene og at det opprettes klare rapporteringssystem .	Eaktun lea dattetge ahte maiddái dás definerejuvvojit čielga barggut fylkkasuohkaniidda ja Landsdelutvalgai áššiin mat gusket sápmelaččaide , ja ahte ráhkaduvvo čielga rapporterenvuogádat .
Dersom fylkeskommunene avløses av regioner , eller at det framtidige system bare blir å bestå av to nivåer - stat og kommune - må også hensynet til samiske saker klargjøres og ivaretas .	Jus fylkkasuohkanat lonuhuvvojit guovlluigun , dahje jus boahttevaš vuogádagas leat dušše guokte dási – stáda ja suohkan – de ferte maiddái sámi áššiid vuhtii váldima čielggadit ja nannet .
Saken avsluttet 9. november 2000 kl. 15.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 9. b. 2000 15.50 .
Sak 46/00 NOU 2000:15 Pressepolitikk ved tusenårsskiftet	Ášši 46/00 NOU 2000:15 Preassapolitihkka duhátjahke-molsášumis
Saken påbegynt 9. november 2000 kl. 16.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 9. b. 2000 dii. 16.50 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
NOU 2000:15 « Pressepolitikk ved et tusenårsskifte »	NOU 2000:15 " Preassapolitihkka duhátjahkemolsášumis "
Brev av 12.07.00 fra Kulturdepartementet	Reive 12.07.00 Kulturdepartemeanttas
Brev av 06.09.00 til Kulturdepartementet	Reive 06.09.00 Kulturdepartemeanttii
Brev av 08.09.00 fra Kulturdepartementet	Reive 08.09.00 Kulturdepartemeanttas
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget deler Dagspresseutvalgets bekymring for avisenes posisjon og situasjon i det nye og kommersialiserte mediebildet , og er derfor tilfreds med at utvalget ikke bare foreslår å videreføre pressestøtten som prinsipp , men også øke de økonomiske rammene for pressestøtten betraktelig .	Sámediggi čuovvola Dagspresseutvalga ballui áviissaid saji ja dili birra ođđa ja kommersialiserejuvvon mediegovas , ja lea danin duhtavaš go lávdegoddi ii dušše evttot joatkit prinsihpalaš preassadoarjagiin , muhto maiddái lasihit ekonomalaš rámmaid preassadoarjagii .
Utvalget har heller ikke vurdert eller drøftet hvorvidt det samiske samfunnets har særskilte behov i forhold til pressepolitikken .	Lávdegoddi ii leat dan ge árvvoštallan dahje guorahallan ahte leat go sámi servodagas erenoamáš dárbbut preassapolitihka ektui .
De overordnede målene i dagens pressepolitikk definerer imidlertid de samiske avisene primært som en del av det totale medietilbudet i Norge - altså på majoritetssamfunnets premisser fremfor på samenes premisser .	Otná preassapolitihka váldoulbmil definere dattetge sámi áviissaid vuođu dego oassin dan ollislaš miediefálaldagas Norggas – majoritehta servodaga eavttuid vuođul ovdal go sámi eavttuid vuođul .
Utvalget foreslår å videreføre de overordnede pressepolitiske målene med følgende innledende presisering:«De overordnede målene skal sikre hensyn og krav til ytringsfrihet og til pressens betydning for orientering og demokratisk deltakelse i befolkningen , samt ivareta hensynet til de norske skriftspråkene og norsk kultur . »	Lávdegoddi evttoha láidestit preassapolitihkalaš váldoulbmiliid čuovvovaš álgoaiddostahttimiin : " Váldoulbmilat galget nannet vuhtii váldima ja gáibádusa cealkinfriddjavuhtii ja preassa mearkkašupmái diehtojuohkimii ja álbmoga demokráhtalaš oasseváldimii , ja maiddái vuhtii váldit Norgga čállingielaid ja Norgga kultuvrra . "
Etter Sametingets mening bør de overordnede målene klart definere de samiske medienes rolle og betydning i forhold til den samiske befolkningens behov og krav til kulturytring , spesielt ytringsfriheten spesielt , orientering og demokratisk deltakelse .	Sámedikki oaivila mielde berrejit váldoulbmilat čielgasit čilget sámi mediaid rolla ja mearkkašumi sámi álbmoga dárbbuid ja gáibádusaid kultuvracealkimiid ektui , erenoamážit cealkinfriddjavuođa , diehtojuohkima ja demokráhtalaš oasseváldimii .
De samiske mediene skal først og fremst ivareta hensynet til de samiske skriftspråkene og samisk kultur .	Lávdegotti evttohus váldoulbmila ođđa álggaheapmái ii sisttisdoala sámi giela iige kultuvrra .
Måten utvalget har formulert sitt forslag til ny innledning til de overordnede pressepolitiske målene langt på vei ekskluderer samisk språk og kultur .	Dát lea erenoamáš duođalaš ášši Norgga geatnegasvuođaid ektui sámi álbmogii mii lea deattuhuvvon internašunála ja našunála rievttis , ja muđui riika politihkas .
Dagspresseutvalget foreslår en økning i rammene for pressestøtten fra 164 til 240 millioner , hvorav en økning fra åtte til ni millioner foreslås til de samiske avisene .	Dagspresselávdegoddi evttoha preassadoarjagii lasihit rámmaid 164 miljovnnas 240 miljovdnii , mas lasáhus gávcci miljovnnas logi miljovdnii evttohuvvo sámi áviissaide .
Samtidig foreslår utvalget å legge den kvenske avisen Ruijan Kaiku inn i posten for samiske aviser .	Dan seammás evttoha lávdegoddi ahte kveana áviisa Ruijan Kaiku maid galgá gullat sámi áviissaid vuollái .
Utvalget foreslår også å fjerne distribusjonstilskuddet til aviser i Finnmark .	Lávdegoddi maiddái evttoha váldit eret vuovdindoarjaga Finnmárkku áviissain .
I 1999 fikk Ruijan Kaiku kr. 250.000,- i støtte under posten for « visse publikasjoner » .	1999:as oaččui Ruijan Kaiku kr. 250.000,- doarjaga " vissis publikašuvnnat " namas .
Avisen er finskspråklig og henvender seg til kvener og finlendere i Norge .	Áviisa lea suomagielat ja lea oaivvilduvvon kvenaide ja suopmelaččaide Norggas .
Bevilgningen til den kristne publikasjonen Nuorttanaste foreslås videreført under posten samiske aviser , selv om den strengt tatt ikke kan regnes for avis i vanlig forstand .	Doarjja risttalaš áviisii Nuorttanaste evttohuvvo biddjot sámi áviisa- bostii , vaikko dat ii sáhte rehkenastojuvvot dábálaš sámi áviisan .
Sametinget konkluderer derfor at Dagspresseutvalgets forslag om økning i posten for samiske aviser i realiteten vil bety en marginal økning av den samiske pressestøtten .	Danin Sámediggi loahpaha dainna ahte Dagspresselávdegotti evttohus lassáneapmái sámi áviisa- bostii duohtavuođas mearkkaša unna lassáneapmi sámi preassadoarjagii .
Når utvalget i tillegg foreslår dramatiske endringer i statens annonseregler , vil regnestykket for de samiske avisene kunne komme i minus .	Go lávdegoddi vel dasa lassin evttoha dramáhtalaš rievdademiid stáda annonsanjuolggadusain , sáhttet sámi áviissat boahtit minusa beallái .
Dette er svært dramatisk og etter Sametingets syn helt uakseptabelt .	Dát lea issoras dramáhtalaš ja Sámedikki oainnus áibbas dohkketmeahttun .
Sametinget vurderer utvalgets forslag som en dramatisk kursendring i mediepolitikken som de siste 15 årene er ført overfor den samiske befolkningen , og en klar svekkelse av den mediepolitiske posisjonen de samiske avisene har hatt .	Sámediggi árvvoštallá lávdegotti evttohusa dramáhtalaš rievdadeapmin mediepolitihkas nu movt daid maŋemus 15 jagiid lea doaibman sámi álbmoga ektui , ja čielga hedjoneapmin dan mediapolitihkalaš sajis mas sámi áviissat leat leamaš .
De siste tiårs utvikling innen nasjonal og internasjonal rett i forhold til samene som urfolk burde resultert i en pressepolitikk som i større grad tar hensyn til de behov og rettigheter samene som urfolk i Norge har .	Našunála ja internašunála rivttiid ovdáneapmi sápmelaččaid ektui eamiálbmogin daid maŋemus logi jagiid berrešii doalvut preassapolitihkkii mii lea gievrrabut vuhtii váldit daid dárbbuid ja rivttiid mat sápmelaččain eamiálbmogin leat Norggas .
Dersom utvalgets forslag innebærer en likestilling av urfolk og nasjonale minoriteter , på bekostning av anerkjente urfolksrettigheter , er det etter Sametingets mening svært alvorlig .	Jus lea nu ahte lávdegotti evttohus mielddisbuktá dásseárvvu eamiálbmoga ja našuvnnalaš minoritehtaid gaskkas , oahpes ja dohkkehuvvon eamiálbmotrivttiid goastádussan , de lea Sámedikki oainnus dat hui duođalaš ášši .
Sametinget konstaterer at utvalget har utredet grundig de norske avisene situasjon og invitert representanter for norsk presse til å komme med innspill og uttalelser til utvalgets arbeid , i tråd med utvalgets mandat .	Sámediggi gávnnaha ahte lávdegoddi lea bures iskan norgga áviissaid dili ja bovden norgga preassa áirasiid buktit oainnuid ja cealkámušaid lávdegotti bargui , lávdegotti mandahta vuođul .
Samisk presse er imidlertid i denne prosessen satt fullstendig til side .	Sámi preassa lea dán proseassas dađi bahábut duvdiluvvon eret .
Etter Sametingets vurdering er dette i strid med utvalgets mandat .	Sámedikki árvvoštallama mielde lea dat lávdegotti mandáhta vuostá .
Verken de samiske avisene eller deres organisasjon er invitert til uttalelser , og utvalget nøyer seg med å kommentere situasjonen for de samiske avisene på følgende måte:«De samiske avisene har ønsket støtten økt . »	Eai sámi áviissat eai ge sin organisašuvnnat leat bovdejuvvon buktit cealkámušaid , ja lávdegoddi duhttá dáinna cealkámušain sámi áviissaid dili birra : " Sámi áviissat leat sávvan eambbo doarjagiid . "
Utvalgets uttalelse vitner ikke bare om at det ikke kjenner den prekære økonomiske situasjonen for de samiske avisene , men vitner også om mangel på kjennskap til Norges urfolkspolitiske forpliktelser .	Lávdegotti cealkámuš ii dušše muital ahte sii eai dovdda dan váttis ruhtadili sámi áviissain , muhto muitala maiddái dieđuid váilevašvuođa Norgga eamiálbmotpolitihkalaš geatnegasvuođaid birra .
Sametinget har selv ved en rekke anledning tatt til orde for økninger i den samiske pressestøtten .	Máŋgii lea Sámediggi hupman oažžut lasáhusaid sámi preassadoarjagii .
Senest i forbindelse med Ytringsfrihetskommisjonens forslag til ny ordlyd til Grl. § 100 .	Maŋemus lei Ytringsfrihetskommisjonena evttohus ođđa cealkkahábmemii Grl . § 100:ii oktavuođas .
Ytringsfrihetskommisjonen la selv sterk vekt på at et flerkulturelt samfunnet må ha takhøyde nok til å akseptere flere offentlige ordskifter .	Ieš Ytringsfrihetskommisjona garrasit deattuhii ahte máŋggakultuvrralaš servodat ferte dohkkehit máŋga almmolaš ságastallamiid .
Det samiske samfunnets krav og rett til selvbestemmelse , forutsetter nettopp en selvstendig og velfungerende samisk offentlighet .	Sámi servodaga gáibádus ja riekti iešmearrideapmái , gáibida ge iešheanalaš ja doaibmi sámi almmolašvuođa .
Sametinget understreker at skriftmediene representerer den viktigste faktoren for slike offentlige samtaler .	Sámediggi deattuha ahte čálalaš mediat leat deháleamos báikkit dakkár almmolaš ságastallamiidda .
Erfaringsmessig har norske medier vist at de er mer opptatt av å fokusere konflikter mellom befolkningsgrupper , enn å fungere som en arena for debatt , opplysning og meningsbrytning innad i minoritetene .	Vásáhusaid čađa leat norgga mediat čájehan ahte sii bidjet eambbo deattu čuovvut riidduid álbmotjoavkkuid gaskkas , go doaibmat sadjin digaštallamiidda , diehtojuohkimii ja oaivilheaibumii minoritehtaid siste .
Med den økende kommersialisering og globalisering er behovet for et bredt og differensiert samisk medietilbud økende .	Dál go kommersialiseren ja globaliseren lea ovdáneame de lea maid stuorát dárbu viiddis ja máŋggabealat mediafálaldahkii .
Dagspresseutvalget understreker selv den betydning norske aviser har for norsk språk , identitet og kultur .	Dagspresselávdegoddi deattuha ieš dan mávssolašvuođa mii norgga áviissain lea norgga gillii , identitehtai ja kultuvrii .
For samiske aviser er ansvaret og betydningen enda større , ettersom samisk er et minoritetsspråk og tidligere tiders fornorskningspolitikk har marginalisert det samiske språk og kultur i betydelig grad - også innad i det samiske samfunnet .	Sámi áviissain lea vel stuorát ovddasvástádus ja mearkkašupmi , danin go lea minoritehtagiella ja danin go ovddeš áiggiid dáruiduhttinpolitihkka garrasit headjudii sámi giela ja kultuvrra – maiddái sámi servodaga siste .
Sametinget understreker at de samiske avisene i liten eller ingen grad konkurrerer med norskspråklige aviser , ettersom både redaksjonelt fokus og språk skiller vesentlig mellom samiske og norske aviser .	Sámediggi deattuha ahte sámi áviissat unnán dahje eai oppanassiige gilval dárogieláviissaiguin , dan sivas go sámi áviissain ja dáru áviissain lea stuora earru sihke doaimmalaččat ja gielalaččat .
Så heller ikke argumentet om konkurranse-vridning har gyldighet i spørsmålet om økt samisk pressestøtte .	Dalle ii sáhte čuoččuhit dan ge ahte gilvvohallan lea gažaldat mii caggá lasi sámi preassadoarjaga .
Sametinget har tidligere tatt til orde for et nivå på pressestøtten som muliggjør etablering av samiske dagsaviser .	Sámediggi lea ovdal digaštallan alit preassadoarjagii mii dahká vejolažžan ráhkadit sámi beaiveáviissaid .
I tillegg ønsker Sametinget å understreke at de samiske avisenes økonomiske situasjon i dag er slik at de ikke makter å holde på fagfolk eller etablere nettbaserte eller andre digitale medietjenester .	Dasá lassin háliida Sámediggi deattuhit ahte sámi áviissaid otná ruhtadilli dagaha ahte sii eai nagot doalahit fágaolbmuid eaige ráhkadit neahtta dahje eará digitála mediabálvalusaid .
Stramme økonomiske rammer umuliggjør også avisene i kvalitetsforbedringer av selve hovedproduktet .	Gáržžes ekonomalaš rámmat dagahit maiddái ahte áviissat eai nagot buoridit váldobuktaga kvalitehta .
Situasjonen for de samiske avisene er uholdbart , og Sametinget krever derfor at den samiske pressestøtten reguleres opp i tråd med den generelle økningen i pressestøtte .	Sámi áviissaid dilli lea áibbas dohkketmeahttun , ja Sámediggi gáibida danin ahte sámi preassadoarjja lassána seamma dásis go obbalaš preassadoarjja .
En økning fra åtte til ni millioner står ikke i forhold den den prosentvise økningen i pressestøtten generelt .	Lassáneapmi gávcci miljovnnas ovcci miljovdnii ii vástit proseanttalaš obbalaš preassalassáneapmái .
Sametinget ønsker å understreke at den samiske pressestøtten utgjør en økonomisk parantes i forhold til den totale pressestøtteordningen i Norge .	Sámediggi háliida deattuhit ahte sámi preassadoarjja lea dušše unna oasáš dan obbalaš preassadoarjjaortnega ektui Norggas .
Den direkte produksjonsstøtten utgjør i dag 164 millioner kroner .	Otná buvttadandoarjja dagaha 164 miljovnna ruvnno .
I tillegg kommer 250-300 millioner kroner i statlig annonsering .	Dasa lassin boahtá 250- 300 miljovnna ruvnno stáda annonseremii .
Og til sist , momsfritaket utgjør alene omkring 1 milliard kroner .	Ja loahpas , momsaluoitin dagaha akto sullii 1 miljárda ruvnno .
Det samiske samfunnet har i dag tre nyhetsaviser som utkommer inntil tre dager i uken , mens norsk presse teller flere hundretalls aviser .	Sámi servodagas leat odne golbma ođasáviissa mat bohtet olggos gitta golbma beaivvi vahkus , dan seammás go norgga preassas leat máŋgačuođi áviissat .
Sametinget forutsetter en betydelig økning i den framtidig støtte til samisk presse .	Sámediggi vuordá stuora lassáneami boahttevaš doarjagis sámi pressii .
Sametinget har ingen innvendinger mot generelle endringer i statens annonsepraksis , men krever at all statlig annonsering også må skje i de samiske avisene .	Lassáneapmi galggašii čuovvut sámi preassadoarjaga njuolggadusaid rievdademiid , nu ahte áviissat mat buvttaduvvojit sámegillii ožžot váldooasi lassáneamis .
Tiltaket vil i stor grad bidra til å dempe de informasjonskløfter som oppstår som følge av språkbarrierer , samt utgjøre et viktig økonomisk tilskudd til de samiske avisene .	Sámedikkis ii leat oktage ágga obbalaš rievdadeapmái stáda annonsageavahussii , muhto gáibida ahte buot stáda annonsat galget biddjot maiddái sámi áviissaide .
Spesielt viktig er det at kunngjøringer og rettighetsinformasjon gjøres tilgjenglig på det språk som publikum kan kan nyttegjøre seg .	Dat doaibma veahkeha hehttet váttisvuođaid dieđuid háhkamis giela geažil , ja maiddái buktá dehálaš ruhtadoarjaga sámi áviissaide .
Sametinget forutsetter at en del av den foreslåtte bevilgningen på ti millioner kroner til tiltak for å styrke avislesning blant barn og unge , øremerkes for samiske barn og unge til styrking av samisk språk .	Sámediggi vuordá ahte oassi dan evttohuvvon juolludeamis 10 miljovnna ruvnnos doaimmaide mat galget nannet áviisalohkama mánáid ja nuoraid gaskkas , várrejuvvojit sámi mánáide ja nuoraide sámegiela nannemii .
Sametinget forutsetter en del av den foreslåtte bevilgningen til forskning og etterutdanning avsettes til samiske forskere og skrivende journalister .	Sámediggi vuordá ahte oassi dan evttohuvvon juolludeamis dutkamii ja lassioahpahussii várrejuvvo sámi dutkiide ja journalisttaide .
Det foreslås gjort i samarbeid med den nyopprettede studieretningen for journalistikk ved Samisk høgskole i Kautokeino .	Dat sáhttá dahkkot ovttasbargguin dainna ođđa journalisttaoahpahusain Sámi allaskuvllas Guovdageainnus .
Sametinget reagerer sterkt på forslaget for avvikling av distribusjonstilskuddet for aviser i Finnmark , og foreslår derfor at ordningen indeksreguleres og videreføres .	Sámediggi reagere garrasit Finnmárkku áviissaid doaimmahandoarjagiid eretváldinevttohussii , ja evttoha danin ahte ortnet gielderegulerejuvvo ja dolvojuvvo viidáseappot .
Sametinget vil forøvrig våren 2001 , behandle prinsipper for samisk pressepolitikk .	Sámediggi áigu muđui 2001 giđa meannudit sámi preassapolitihkkii prinsihpaid .
Forslag 1 , representant Hallgeir Skøien Varsi , AP . ’ s og SP ’ s sametingsgrupper :	Eavttuhus 1 , áirasiin Hallgeir S. Varsi BBa sámediggejoavku ja Olaf Eliassen GBa sámediggejoavku :
Tillegg til rådets innstilling	Lasáhus ráđi árvalussii :
Sametinget mener at det bør være et overordnet mål for norsk pressepolitikk å etablere et økonomisk grunnlag for daglig utgivelse av samiske aviser ( jf pkt. 2.1.2 i kapittel 6.3.8 , side 129 ) .	Sámediggi oaivvilda ahte norgga pressapolitihka váldoulbmilin berre maiddái leat ahte ásahit ekonomalaš vuođu sámi aviissaid beaivválaš almmuheapmái ( vrd. č. 2.1.2 6.3.8. kapihttalis , 129. siiddus ) .
Pressestøtten til samiske aviser på Kulturdepartementets budsjett kap. 335 post 75 må trappes opp i årene framover for å realisere dette målet .	Sámi aviissaid pressedoarjja Kulturdepartementta bušeahtas kap. 335 poasta 75 , ferte lassánit boahttevaš jagiid vai dán ulbmila joksá .
Bevilgningsbehovet fram mot 2006 tilsvarer minst en fordobling i forhold til dagens nivå .	Ruhtadárbu 2006 rádjái vástida unnimusat nuppe dan mađe go dálá dássi lea .
Det er sterke prinsipielle innvendinger mot at kvenske publikasjoner skal gis pressestøtte fra budsjettposten for samiske aviser .	Lea garra prinsihpalaš vuosteháhku dasa ahte kveana almmuhusaide galgá addot pressadoarjja sámi aviissaid bušeahttapoastta bokte .
Sametinget er positiv til at en del av forskningsmidlene gjennom Institutt for Journalistikk ( IJ ) knyttes opp mot etterutdanning , men vil samtidig understreke viktigheten av å bevare og utvikle den forskningen som gjøres av universiteter og høyskoler , også inn i fremtiden .	Sámediggi atná dan buorren go muhtun ráji Journalistihka Instituhta ( Institutt for Journalistikk ) dutkanruđain čadno lassioahpahussii , muhto deattuha dattege ahte lea deaŧalaš bisuhit ja ovddidit maiddái boahtteáiggis , dan dutkama mii dahkko universitehtain ja allaskuvllain .
Avsnitt 6 side 2 , fjernes :	6. oassi 2. siiddus , váldo eret :
” Erfaringsmessig har norske medier vist at de er mer opptatt av å fokusere konflikter mellom befolkningsgrupper , enn å fungere som en arena for debatt , opplysning og meningsbrytning innad i minoritetene ” .	” Vásáhusaid čađa leat norgga mediat čájehan ahte sii bidjet eambbo deattu čuovvut riidduid álbmotjoavkkuid gaskkas , go doaibmat sadjin digaštallamiidda , diehtojuohkimii ja oaivilheaibumii minoritehtaid siste ” .
Avsnitt 5 side 3 , tillegg :	5. oassi 3. siiddus
Økningen i den samiske pressestøtte skal også sikre en utvikling av samiske som utgis på norsk .	” Sámediggi vuordá stuora lassáneami boahttevaš doarjagis sámi pressii .
Dette for å øke bredden i den offentlige samiske debatt , og for å styrke identitetsfølelsen blant norsktalende samer .	Lassáneapmi galggašii čuovvut sámi preassadoarjaga njuolggadusaid rievdademiid , nu ahte aviissat mat buvttaduvvojit sámegillii ožžot váldooasi lassáneamis . ”
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 , 2. del , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 , oassi 2 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 1 , 3. del , ble vedtatt med 32 stemmer .	Eavttuhus 1 , oassi 3 mearriduvvui 32 jienain .
Forslag 1 , 1. del , ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 , oassi 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Hallgeir Skøien Varsi Sven-Roald Nystø	Hallgeir Skøein Varsi Sven-Roald Nystø
Hallgeir Skøien Varsi	Hallgeir Skøien Varsi
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Olaf Eliassen	Olaf Elisassen
Isak Mathis O. Hætta	Isak M. O. Hætta
Ragnhild Nystad	Ragnhild L. Nystad
Asbjørg Skåden	Asbjørg Skåden
Olav Magnar Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Nils Henrik Måsø	Nils Henrik Måsø
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Sven-Roald Nystø , saksordfører	Sven-Roald Nystø , áššejođiheaddji
Hallgeir Skøien Varsi ( til forslaget )	Hallgeir Skøein Varsi ( eavttuhussii )
Isak Mathis O. Hætta ( til forslaget )	Isak M. O. Hætta ( eavttuhussii )
John Henrik Eira ( til forslaget )	John Henrik Eira ( eavttuhussii )
Asbjørg Skåden ( til forslaget )	Asbjørg Skåden ( eavttuhussii )
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget deler Dagspresseutvalgets bekymring for avisenes posisjon og situasjon i det nye og kommersialiserte mediebildet , og er derfor tilfreds med at utvalget ikke bare foreslår å videreføre pressestøtten som prinsipp , men også øke de økonomiske rammene for presse-støtten betraktelig .	Sámediggi čuovvola Dagspresseutvalga ballui áviissaid saji ja dili birra ođđa ja kommersialiserejuvvon mediegovas , ja lea danin duhtavaš go lávdegoddi ii dušše evttot joatkit prinsihpalaš preassadoarjagiin , muhto maiddái lasihit ekonomalaš rámmaid preassadoarjagii .
Utvalget har heller ikke vurdert eller drøftet hvorvidt det samiske samfunnets har særskilte behov i forhold til pressepolitikken .	Lávdegoddi ii leat dan ge árvvoštallan dahje guorahallan ahte leat go sámi servodagas erenoamáš dárbbut preassapolitihka ektui .
De overordnede målene i dagens pressepolitikk definerer imidlertid de samiske avisene primært som en del av det totale medietilbudet i Norge - altså på majoritetssamfunnets premisser fremfor på samenes premisser .	Otná preassapolitihka váldoulbmil definere dattetge sámi áviissaid vuođu dego oassin dan ollislaš miediefálaldagas Norggas – majoritehta servodaga eavttuid vuođul ovdal go sámi eavttuid vuođul .
Utvalget foreslår å videreføre de overordnede pressepolitiske målene med følgende innledende presisering:«De overordnede målene skal sikre hensyn og krav til ytringsfrihet og til pressens betydning for orientering og demokratisk deltakelse i befolkningen , samt ivareta hensynet til de norske skriftspråkene og norsk kultur . »	Lávdegoddi evttoha láidestit preassapolitihkalaš váldoulbmiliid čuovvovaš álgoaiddostahttimiin : " Váldoulbmilat galget nannet vuhtii váldima ja gáibádusa cealkinfriddjavuhtii ja preassa mearkkašupmái diehtojuohkimii ja álbmoga demokráhtalaš oasseváldimii , ja maiddái vuhtii váldit Norgga čállingielaid ja Norgga kultuvrra . "
Etter Sametingets mening bør de overordnede målene klart definere de samiske medienes rolle og betydning i forhold til den samiske befolkningens behov og krav til kulturytring , spesielt ytringsfriheten spesielt , orientering og demokratisk deltakelse .	Sámedikki oaivila mielde berrejit váldoulbmilat čielgasit čilget sámi mediaid rolla ja mearkkašumi sámi álbmoga dárbbuid ja gáibádusaid kultuvracealkimiid ektui , erenoamážit cealkinfriddjavuođa , diehtojuohkima ja demokráhtalaš oasseváldimii .
De samiske mediene skal først og fremst ivareta hensynet til de samiske skriftspråkene og samisk kultur .	Lávdegotti evttohus váldoulbmila ođđa álggaheapmái ii sisttisdoala sámi giela iige kultuvrra .
Måten utvalget har formulert sitt forslag til ny innledning til de overordnede pressepolitiske målene langt på vei ekskluderer samisk språk og kultur .	Dát lea erenoamáš duođalaš ášši Norgga geatnegasvuođaid ektui sámi álbmogii mii lea deattuhuvvon internašunála ja našunála rievttis , ja muđui riika politihkas .
Dagspresseutvalget foreslår en økning i rammene for pressestøtten fra 164 til 240 millioner , hvorav en økning fra åtte til ni millioner foreslås til de samiske avisene .	Dagspresselávdegoddi evttoha preassadoarjagii lasihit rámmaid 164 miljovnnas 240 miljovdnii , mas lasáhus gávcci miljovnnas logi miljovdnii evttohuvvo sámi áviissaide .
Samtidig foreslår utvalget å legge den kvenske avisen Ruijan Kaiku inn i posten for samiske aviser .	Dan seammás evttoha lávdegoddi ahte kveana áviisa Ruijan Kaiku maid galgá gullat sámi áviissaid vuollái .
Utvalget foreslår også å fjerne distribusjonstilskuddet til aviser i Finnmark .	Lávdegoddi maiddái evttoha váldit eret vuovdindoarjaga Finnmárkku áviissain .
I 1999 fikk Ruijan Kaiku kr. 250.000,- i støtte under posten for « visse publikasjoner » .	1999:as oaččui Ruijan Kaiku kr. 250.000,- doarjaga " vissis publikašuvnnat " namas .
Avisen er finskspråklig og henvender seg til kvener og finlendere i Norge .	Áviisa lea suomagielat ja lea oaivvilduvvon kvenaide ja suopmelaččaide Norggas .
Bevilgningen til den kristne publikasjonen Nuorttanaste foreslås videreført under posten samiske aviser , selv om den strengt tatt ikke kan regnes for avis i vanlig forstand .	Doarjja risttalaš áviisii Nuorttanaste evttohuvvo biddjot sámi áviisa- bostii , vaikko dat ii sáhte rehkenastojuvvot dábálaš sámi áviisan .
Sametinget konkluderer derfor at Dagspresseutvalgets forslag om økning i posten for samiske aviser i realiteten vil bety en marginal økning av den samiske pressestøtten .	Danin Sámediggi loahpaha dainna ahte Dagspresselávdegotti evttohus lassáneapmái sámi áviisa- bostii duohtavuođas mearkkaša unna lassáneapmi sámi preassadoarjagii .
Når utvalget i tillegg foreslår dramatiske endringer i statens annonseregler , vil regnestykket for de samiske avisene kunne komme i minus .	Go lávdegoddi vel dasa lassin evttoha dramáhtalaš rievdademiid stáda annonsanjuolggadusain , sáhttet sámi áviissat boahtit minusa beallái .
Dette er svært dramatisk og etter Sametingets syn helt uakseptabelt .	Dát lea issoras dramáhtalaš ja Sámedikki oainnus áibbas dohkketmeahttun .
Sametinget vurderer utvalgets forslag som en dramatisk kursendring i mediepolitikken som de siste 15 årene er ført overfor den samiske befolkningen , og en klar svekkelse av den mediepolitiske posisjonen de samiske avisene har hatt .	Sámediggi árvvoštallá lávdegotti evttohusa dramáhtalaš rievdadeapmin mediepolitihkas nu movt daid maŋemus 15 jagiid lea doaibman sámi álbmoga ektui , ja čielga hedjoneapmin dan mediapolitihkalaš sajis mas sámi áviissat leat leamaš .
De siste tiårs utvikling innen nasjonal og internasjonal rett i forhold til samene som urfolk burde resultert i en pressepolitikk som i større grad tar hensyn til de behov og rettigheter samene som urfolk i Norge har .	Našunála ja internašunála rivttiid ovdáneapmi sápmelaččaid ektui eamiálbmogin daid maŋemus logi jagiid berrešii doalvut preassapolitihkkii mii lea gievrrabut vuhtii váldit daid dárbbuid ja rivttiid mat sápmelaččain eamiálbmogin leat Norggas .
Dersom utvalgets forslag innebærer en likestilling av urfolk og nasjonale minoriteter , på bekostning av anerkjente urfolksrettigheter , er det etter Sametingets mening svært alvorlig .	Jus lea nu ahte lávdegotti evttohus mielddisbuktá dásseárvvu eamiálbmoga ja našuvnnalaš minoritehtaid gaskkas , oahpes ja dohkkehuvvon eamiálbmotrivttiid goastádussan , de lea Sámedikki oainnus dat hui duođalaš ášši .
Sametinget konstaterer at utvalget har utredet grundig de norske avisene situasjon og invitert representanter for norsk presse til å komme med innspill og uttalelser til utvalgets arbeid , i tråd med utvalgets mandat .	Sámediggi gávnnaha ahte lávdegoddi lea bures iskan norgga áviissaid dili ja bovden norgga preassa áirasiid buktit oainnuid ja cealkámušaid lávdegotti bargui , lávdegotti mandahta vuođul .
Samisk presse er imidlertid i denne prosessen satt fullstendig tilside .	Sámi preassa lea dán proseassas dađi bahábut duvdiluvvon eret .
Etter Sametingets vurdering er dette i strid med utvalgets mandat .	Sámedikki árvvoštallama mielde lea dat lávdegotti mandáhta vuostá .
Verken de samiske avisene eller deres organisasjon er invitert til uttalelser , og utvalget nøyer seg med å kommentere situasjonen for de samiske avisene på følgende måte:«De samiske avisene har ønsket støtten økt . »	Eai sámi áviissat eai ge sin organisašuvnnat leat bovdejuvvon buktit cealkámušaid , ja lávdegoddi duhttá dáinna cealkámušain sámi áviissaid dili birra : " Sámi áviissat leat sávvan eambbo doarjagiid . "
Utvalgets uttalelse vitner ikke bare om at det ikke kjenner den prekære økonomiske situasjonen for de samiske avisene , men vitner også om mangel på kjennskap til Norges urfolkspolitiske forpliktelser .	Lávdegotti cealkámuš ii dušše muital ahte sii eai dovdda dan váttis ruhtadili sámi áviissain , muhto muitala maiddái dieđuid váilevašvuođa Norgga eamiálbmotpolitihkalaš geatnegasvuođaid birra .
Sametinget har selv ved en rekke anledning tatt til orde for økninger i den samiske pressestøtten .	Máŋgii lea Sámediggi hupman oažžut lasáhusaid sámi preassadoarjagii .
Senest i forbindelse med Ytringsfrihetskommisjonens forslag til ny ordlyd til Grl. § 100 .	Maŋemus lei Ytringsfrihetskommisjonena evttohus ođđa cealkkahábmemii Grl . § 100:ii oktavuođas .
Ytringsfrihetskommisjonen la selv sterk vekt på at et flerkulturelt samfunnet må ha takhøyde nok til å akseptere flere offentlige ordskifter .	Ieš Ytringsfrihetskommisjona garrasit deattuhii ahte máŋggakultuvrralaš servodat ferte dohkkehit máŋga almmolaš ságastallamiid .
Det samiske samfunnets krav og rett til selvbestemmelse , forutsetter nettopp en selvstendig og velfungerende samisk offentlighet .	Sámi servodaga gáibádus ja riekti iešmearrideapmái , gáibida ge iešheanalaš ja doaibmi sámi almmolašvuođa .
Sametinget understreker at skriftmediene representerer den viktigste faktoren for slike offentlige samtaler .	Sámediggi deattuha ahte čálalaš mediat leat deháleamos báikkit dakkár almmolaš ságastallamiidda .
Med den økende kommersialisering og globalisering er behovet for et bredt og differensiert samisk medietilbud økende .	Dál go kommersialiseren ja globaliseren lea ovdáneame de lea maid stuorát dárbu viiddis ja máŋggabealat mediafálaldahkii .
Dagspresseutvalget understreker selv den betydning norske aviser har for norsk språk , identitet og kultur .	Dagspresselávdegoddi deattuha ieš dan mávssolašvuođa mii norgga áviissain lea norgga gillii , identitehtai ja kultuvrii .
For samiske aviser er ansvaret og betydningen enda større , ettersom samisk er et minoritetsspråk og tidligere tiders fornorskningspolitikk har marginalisert det samiske språk og kultur i betydelig grad - også innad i det samiske samfunnet .	Sámi áviissain lea vel stuorát ovddasvástádus ja mearkkašupmi , danin go lea minoritehtagiella ja danin go ovddeš áiggiid dáruiduhttinpolitihkka garrasit headjudii sámi giela ja kultuvrra – maiddái sámi servodaga siste .
Sametinget understreker at de samiske avisene i liten eller ingen grad konkurrerer med norskspråklige aviser , ettersom både redaksjonelt fokus og språk skiller vesentlig mellom samiske og norske aviser .	Sámediggi deattuha ahte sámi áviissat unnán dahje eai oppanassiige gilval dárogieláviissaiguin , dan sivas go sámi áviissain ja dáru áviissain lea stuora earru sihke doaimmalaččat ja gielalaččat .
Så heller ikke argumentet om konkurranse-vridning har gyldighet i spørsmålet om økt samisk pressestøtte .	Dalle ii sáhte čuoččuhit dan ge ahte gilvvohallan lea gažaldat mii caggá lasi sámi preassadoarjaga .
Sametinget har tidligere tatt til orde for et nivå på pressestøtten som muliggjør etablering av samiske dagsaviser .	Sámediggi lea ovdal digaštallan alit preassadoarjagii mii dahká vejolažžan ráhkadit sámi beaiveáviissaid .
I tillegg ønsker Sametinget å understreke at de samiske avisenes økonomiske situasjon i dag er slik at de ikke makter å holde på fagfolk eller etablere nettbaserte eller andre digitale medietjenester .	Dasá lassin háliida Sámediggi deattuhit ahte sámi áviissaid otná ruhtadilli dagaha ahte sii eai nagot doalahit fágaolbmuid eaige ráhkadit neahtta dahje eará digitála mediabálvalusaid .
Stramme økonomiske rammer umuliggjør også avisene i kvalitetsforbedringer av selve hovedproduktet .	Gáržžes ekonomalaš rámmat dagahit maiddái ahte áviissat eai nagot buoridit váldobuktaga kvalitehta .
Situasjonen for de samiske avisene er uholdbart , og Sametinget krever derfor at den samiske pressestøtten reguleres opp i tråd med den generelle økningen i pressestøtte .	Sámi áviissaid dilli lea áibbas dohkketmeahttun , ja Sámediggi gáibida danin ahte sámi preassadoarjja lassána seamma dásis go obbalaš preassadoarjja .
En økning fra åtte til ni millioner står ikke i forhold den den prosentvise økningen i pressestøtten generelt .	Lassáneapmi gávcci miljovnnas ovcci miljovdnii ii vástit proseanttalaš obbalaš preassalassáneapmái .
Sametinget ønsker å understreke at den samiske pressestøtten utgjør en økonomisk parantes i forhold til den totale pressestøtteordningen i Norge .	Sámediggi háliida deattuhit ahte sámi preassadoarjja lea dušše unna oasáš dan obbalaš preassadoarjjaortnega ektui Norggas .
Den direkte produksjonsstøtten utgjør i dag 164 millioner kroner .	Otná buvttadandoarjja dagaha 164 miljovnna ruvnno .
I tillegg kommer 250-300 millioner kroner i statlig annonsering .	Dasa lassin boahtá 250- 300 miljovnna ruvnno stáda annonseremii .
Og til sist , momsfritaket utgjør alene omkring 1 milliard kroner .	Ja loahpas , momsaluoitin dagaha akto sullii 1 miljárda ruvnno .
Det samiske samfunnet har i dag tre nyhetsaviser som utkommer inntil tre dager i uken , mens norsk presse teller flere hundretalls aviser .	Sámi servodagas leat odne golbma ođasáviissa mat bohtet olggos gitta golbma beaivvi vahkus , dan seammás go norgga preassas leat máŋgačuođi áviissat .
Sametinget forutsetter en betydelig økning i den framtidig støtte til samisk presse .	Sámediggi vuordá ahte boahtteáiggis lassána doarjja sámi pressii viehka ollu .
Sametinget har ingen innvendinger mot generelle endringer i statens annonsepraksis , men krever at all statlig annonsering også må skje i de samiske avisene .	Sámi preassadoarjaga lassáneapmi galgá maiddái sihkkarastit sámi áviissaid almmuheami dárogillii , danne vai almmolaš sámi debáhtta viidána ja maiddái dárogielat sápmelaččaid identitehta nannema várás .
Tiltaket vil i stor grad bidra til å dempe de informasjonskløfter som oppstår som følge av språkbarrierer , samt utgjøre et viktig økonomisk tilskudd til de samiske avisene .	Sámedikkis ii leat oktage ágga obbalaš rievdadeapmái stáda annonsageavahussii , muhto gáibida ahte buot stáda annonsat galget biddjot maiddái sámi áviissaide .
Spesielt viktig er det at kunngjøringer og rettighetsinformasjon gjøres tilgjenglig på det språk som publikum kan nyttegjøre seg .	Dat doaibma veahkeha hehttet váttisvuođaid dieđuid háhkamis giela geažil , ja maiddái buktá dehálaš ruhtadoarjaga sámi áviissaide .
Sametinget forutsetter at en del av den foreslåtte bevilgningen på ti millioner kroner til tiltak for å styrke avislesning blant barn og unge , øremerkes for samiske barn og unge til styrking av samisk språk .	Sámediggi vuordá ahte oassi dan evttohuvvon juolludeamis 10 miljovnna ruvnnos doaimmaide mat galget nannet áviisalohkama mánáid ja nuoraid gaskkas , várrejuvvojit sámi mánáide ja nuoraide sámegiela nannemii .
Sametinget forutsetter en del av den foreslåtte bevilgningen til forskning og etterutdanning avsettes til samiske forskere og skrivende journalister .	Sámediggi vuordá ahte oassi dan evttohuvvon juolludeamis dutkamii ja lassioahpahussii várrejuvvo sámi dutkiide ja journalisttaide .
Det foreslås gjort i samarbeid med den nyopprettede studieretningen for journalistikk ved Samisk høgskole i Kautokeino .	Dat sáhttá dahkkot ovttasbargguin dainna ođđa journalisttaoahpahusain Sámi allaskuvllas Guovdageainnus .
Sametinget reagerer sterkt på forslaget for avvikling av distribusjonstilskuddet for aviser i Finnmark , og foreslår derfor at ordningen indeksreguleres og videreføres .	Sámediggi reagere garrasit Finnmárkku áviissaid doaimmahandoarjagiid eretváldinevttohussii , ja evttoha danin ahte ortnet gielderegulerejuvvo ja dolvojuvvo viidáseappot .
Sametinget vil forøvrig våren 2001 , behandle prinsipper for samisk pressepolitikk .	Sámediggi áigu muđui 2001 giđa meannudit sámi preassapolitihkkii prinsihpaid .
Sametinget mener at det bør være et overordnet mål for norsk pressepolitikk å etablere et økonomisk grunnlag for daglig utgivelse av samiske aviser ( jf pkt. 2.1.2 i kapittel 6.3.8 , side 129 ) .	Sámediggi oaivvilda ahte norgga pressapolitihka váldoulbmilin berre maiddái leat ahte ásahit ekonomalaš vuođu sámi aviissaid beaivválaš almmuheapmái ( vrd. č. 2.1.2 6.3.8. kapihttalis , 129. siiddus ) .
Pressestøtten til samiske aviser på Kulturdepartementets budsjett kap. 335 post 75 må trappes opp i årene framover for å realisere dette målet .	Sámi aviissaid pressedoarjja Kulturdepartementta bušeahtas kap. 35 poasta 75 , ferte lassánit boahttevaš jagiid vai dán ulbmila joksá .
Bevilgningsbehovet fram mot 2006 tilsvarer minst en fordobling i forhold til dagens nivå .	Ruhtadárbu 2006 rádjái vástida unnimusat nuppe dan mađe go dálá dássi lea .
Det er sterke prinsipielle innvendinger mot at kvenske publikasjoner skal gis pressestøtte fra budsjettposten for samiske aviser .	Lea garra prinsihpalaš vuosteháhku dasa ahte kveana almmuhusaide galgá addot pressadoarjja sámi aviissaid bušeahttapoastta bokte .
Sametinget er positiv til at en del av forskningsmidlene gjennom Institutt for Journalistikk ( IJ ) knyttes opp mot etterutdanning , men vil samtidig understreke viktigheten av å bevare og utvikle den forskningen som gjøres av universiteter og høyskoler , også inn i fremtiden .	Sámediggi atná dan buorren go muhtun ráji Journalistihka Instituhta ( Institutt for Journalistikk ) dutkanruđain čadno lassioahpahussii , muhto deattuha dattege ahte lea deaŧalaš bisuhit ja ovddidit maiddái boahtteáiggis , dan dutkama mii dahkko universitehtain ja allaskuvllain .
Saken avsluttet 9. november 2000 kl. 18.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 9. b. 2000 dii. 18.00 .
Sak 47/00 NOU 2000:14 Frihet med ansvar - om høgere utdanning og forskning	Ášši 47/00 NOU 2000:14 Friddjavuohta ovddasvástádusain - Norgga alit oahpahusa ja dutkama birra
Saken påbegynt 9. november 2000 kl. 18.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 9. b. 2000 dii. 18.00 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
NOU 2000 : 14 Frihet med ansvar - om høgere utdanning og forskning i Norge	2000 : 14 Friddjavuohta ovddasvástádusain - Norgga alit oahpahusa ja dutkama birra
NOU 2000 : 3 Samisk lærerutdanning – mellom ulike kunnskapstradisjoner	2000 : 3 Sámi oahpaheaddjiidoahpahus – sierranas diehtoárbevieruid gaskkas
Sak 19/97 Samisk forskning – Utredning	Ášši 19/97 Sámi dutkan - Čielggadus
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	Ovddiduvvon evttohusat Sámediggeráđi árvalus Sámediggái :
Sametinget er tilfreds med at departementet har utarbeidet en utredning om høgere utdanning og forskning i Norge .	Sámediggi lea duhtavaš go departemeanta lea ráhkadan čielggadusa Norgga alit oahpahusa ja dutkama birra .
Sametinget beklager at Sametinget ikke er høringsinstans til utredningen , men forutsetter at dette skyldes en forglemmelse .	Sámediggi šálloša go Sámediggi ii leat leamaš gulaskuddaninstánsa dán čielggadeamis , muhto doaivu departemeanta lea dáhpedorpmis dan vajálduhttán .
Sametinget velger likevel å komme med høringsuttalelse , dog ikke innenfor fristen som er satt .	Sámediggi buktá aŋkke cealkámuša , vaikko ii leat doallan dan áigemeari mii lea biddjon .
Dette er ikke mulig da Sametinget ikke fikk forespørsel om å avgi høringsuttalelse .	Dan ii leat Sámediggi sáhttán doallat go ii leat leamaš ožžon jearaldaga buktit gulaskuddancealkámuša .
Sametinget vil avgrense sin høringsuttalelse til å omfatte de deler som direkte berører den samiske befolkningen .	Sámediggi ráddje gulaskuddancealkámušastis nu ahte váldá ovdan duššefal daid osiid mat gullet njuolga sámi álbmogii .
Dette gjelder spesielt kap 19 Høgere utdanning og forskning i det samiske samfunn .	Dát guoská erenoamážit 19 . kapihttalii Høgere utdanning og forskning i de samiske samfunn .
Også kap 12 Ledelse og styring i institusjonene berører samiske organers mulighet til påvirkning .	Maiddái 12. kapihttal Ledelse og styring i institusjonene guoskkaha sámi orgánaid váikkuhanvejolašvuođaid .
NOU 2000:14 Frihet med ansvar gir en oversikt og problematiserer de utfordringer Norge står ovenfor i tiden fremover .	NOU 2000:14 Frihet med ansvar čilge ja problematisere Norgga boahttevaš hástalusaid . Sámediggi berošta oahpahusas ja erenoamážit sámi álbmoga oahpahusas .
All forskning og utdanning for samer må skje ut fra behov i det samiske samfunnet .	Sámiid dutkan ja oahpahus ferte čađahuvvot sámi servvodaga dárbbuid vuođul .
Dette innebærer at både forskning og høgere utdanning må ta utgangspunkt i og hensyn til behov i de ulike samiske samfunn og være relevant også for samisk næringsutvikling .	Dát mearkkaša ahte sihke dutkan ja alit oahpahus ferte váldit vuođu ja váldit vuhtii iešguđet sámi servvodagaid dárbbuid , ja leahkit relevánta maiddái sámi ealáhusovddideapmái .
Dette har Sametinget vektlagt også i andre sammenhenger .	Dán lea Sámediggi deattuhan maiddái eará oktavuođain .
For Sametinget er det av sentral betydning at det utformes en helhetlig samisk kunnskaps-politikk , der det utvikles et system som sikrer den samisk befolkningen et tilfredsstillende utdanningstilbud fra barnehage til høgskolenivået .	Oppalaš sámi máhttopolitihkalaš hábmemis lea guovddáš mearkkašupmi Sámediggái , ja nu lea maiddái vuogádat mii sihkkarastá sámi álbmogii dohkálaš oahpahusfálaldaga mánáidgárdedási rájes allaskuvla- ja universitehtadássái .
Organisering og overordnet styring	Organiseren ja váldostivren
I NOU 2000:14 , kap. 19 har Mjøsutvalget vurdert og foreslått organisering og overordnet styring av samisk høyere utdanning og forskning som er i tråd med Sametingets syn .	NOU 2000:14:s 19. kapihttalis lea Mjøslávdegoddi árvvoštallan ja evttohan sámi alitoahpu ja dutkama organiserema ja váldostivrema mii orro leame Sámedikki miela mielde .
Både NOU 2000:14 og NOU 2000:3 går inn for at det opprettes et eget samisk fagorgan som gjennom økonomiske rammer legger premisser for høyere utdanning og forskning .	Sihke NOU 2000:14 ja NOU 2000:3 dorjot ahte ásahuvvo sierra sámi fágaorgána mii ekonomalaš rámmaid mielde bidjá eavttuid alit ohppui ja dutkamii .
Etter Sametingets vurdering ivaretar NOU 2000:14 Sametingets syn på hvordan samisk høyere utdanning og forskning bør organiseres og forvaltes .	Sámedikki árvvoštallama mielde doahttala NOU 2000:14 dikki oaivila sámi alit oahpu ja dutkama organiserema ja hálddašeami hárrái .
Dette har Sametinget også vektlagt i forbindelse med behandling av Sametingets egen forskningsplan ( sak 19/97 ) .	Dán lea Sámediggi deattuhan Sámedikki iežas dutkanplána ( ášši 19/97 ) meannudeami oktavuođas .
Et eget samisk fagorgan , Samisk forskningsråd , må ha et allsamisk perspektiv .	Sierra sámi fágaorgánas , Sámi dutkanráđis , ferte leat oppalaš sámi perspektiiva .
Dette betyr at det skal virke for hele det samiske folket i alle de fire land hvor samene er bosatt .	Dát mearkkaša ahte dat galgá doaibmat oppa sámi álbmogii buorrin buot njealji riikkas gos sámit orrot .
Sametinget mener at dette organet må utvikles i tilknyting til Samisk Parlamentarisk Råd og være et utøvende og rådgivende organ for sametingene i fellesskap .	Sámediggi oaivvilda ahte dán orgána ovddideapmi ferte čadnot Sámi Parlamentáralaš Ráđđái , ja dat ferte leat doaibmi ja ráđđeaddi orgánan sámedikkiide .
Slik vil sametingene i Finland , Sverige og Norge , samt samene i Russland i fellesskap ha et overordnet ansvar for utformingene av samisk utdannings- og forskningspolitikk .	Dán láhkái boahtá Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkiin ja Ruošša sámiin leahkit oktasaš váldoovddasvástádus oktiiheivehit sámi oahpahus- ja dutkanpolitihkalaš hábmema .
Institusjonsutvikling i Norge	Ásahusovdáneapmi Norggas
Sametinget vil i tråd med Mjøsutvalgets vurdering , understreke hvor viktig det er at oppgavene mellom institusjonene defineres klart og at institusjonene tildeles ressurser som gjør dem i stand til å løse oppgavene på en forsvarlig måte .	Sámediggi deattuha , nu movt Mjøslávdegoddi nai lea árvvoštallan , man deaŧalaš lea ahte ásahusaid doaimmat čielgasit definerejuvvojit ja ahte ásahusat ožžot resurssaid maiguin sáhttet čoavdit bargguid dohkálaš málle mielde .
Dette fordrer at sentrale myndigheter ( Sameting og regjering ) sammen klargjør styring , ansvarsfordeling , organisering og ressurstildeling til institusjonene .	Dalle gáibiduvvo ahte guovddáš eiseválddit ( Sámediggi ja ráđđehus ) ovttas čilgejit stivrema , ovddasvástádusa , organiserema ja ásahusaid resursajuolludeami .
Sametinget er enig i Mjøsutvalgets vurdering om at samisk høyere utdanning og forsknings-basert virksomhet krever at det etableres større og stabile fagmiljøer der forskning og høyere utdanning er samlet , og der et samisk helhetsperspektiv ivaretas .	Sámediggi lea ovttaoaivilis Mjøslávdegottiin das ahte sámi alitoahpus ja dutkandoaimmain lea dárbu ásahit stuorát ja nannoset fágabirrasa mas sihke dutkan ja alitoahppu lea čohkkejuvvon , ja mas sámi oppalašperspektiiva vuhtiiváldo .
Dette er spesielt viktig i den fasen der samisk utdanning og forskning er i en oppbyggingsfase .	Dát lea erenoamáš mávssolaš go sámi oahpahus ja dutkan ain lea bajáshuksendásis .
Sametinget understreker viktigheten av samiskspråklige utdannings- og forskningsmiljøer der samisk språk har en sentral plass innenfor forskningen .	Sámediggi deattuha maiddái man mávssolaččat sámegiel oahpahus- ja dutkanbirrasat leat , main sámegielas lea guovddáš sadji dutkamis .
Derfor bør undervisningsspråket ved Samisk høgskole til vanlig være samisk .	Danne seahtá Sámi allaskuvlla beaivválaš giella leat sámegiella .
Universitetet i Tromsø vil i mange år fremover ha et overordnet ansvar for arbeidet med økt samisk forskning og undervising på flere fagområder , samt utdanning av samiske studenter og forskere .	Tromssa universitehtas boahtá máŋggaid jagiid ain leat váldoovddasvástádus bargat lasi sámi dutkamiin ja oahpahusain máŋgga fágasuorggis , ja maiddái addit oahpahusa sámi studeanttaid ja dutkiide .
Alle disse nevnte institusjoner må sammen og hver for seg , bidra til å framskaffe kunnskap og utvikle utdanningstilbud som tar utgangspunkt i det samiske samfunns ståsted og virkelighetsoppfatning og behov .	Dát ásahusat fertejit ieža ja ovttas leat mielde oččodeames máhtu ja ovddideames oahpahusfálaldagaid main sámi servodaga sadji ja duohtavuođaipmárdus ja dárbu lea vuođđun .
Sametinget påpeker viktigheten av at institusjonene inngår i et samisk utdannings- og forskningsnettverk som vil medføre et bedre og bredere tilbud for samiske studenter .	Sámediggi deattuha ahte ásahusat ferteše leat oassin sámi oahpahus- ja dutkanfierpmádagas mii attášii buoret ja viidát fálaldaga sámi studenttaide .
Sametinget støtter oppbygging av et eget IKT-nettverk som et viktig tiltak .	Sámediggi atná maiddái sierra IKT-fierpmi huksema deaŧalaš doaibman .
Sametinget støtter videre Mjøsutvalgets vurdering om at planene for bygging av et samisk vitenskapsbygg snarlig må realiseres .	Sámediggi doarju maiddái Mjøslávdegotti das ahte sámi dieđaguovddáža huksen ferte duohtandahkkot farggamusat .
Sametinget vil også presisere at alle utdanningsinstitusjoner i Norge skal ivareta et samisk innhold i utdanningen som er i samsvar med intensjonen om at den norske befolkningen skal lære om samer og samiske samfunnsforhold .	Sámediggi deattuha maiddái ahte buot Norgga alit oahpahusásahusat galget fuolahit oahpahusa sámi sisdoalu vai norgga álbmot oahppá sámiid ja sámi servodatdili birra , nu movt áigumuš juo leage .
10 års program for oppbygging og utvikling av samisk forskning	10-jagi prográmma sámi dutkama bajáshuksemii ja ovddideapmái
Sametinget er tilfreds med at Mjøsutvalget støtter Sametinget i dette og foreslår at et slikt 10-års program snarest etableres .	Sámediggi lea duhtavaš go Mjøslávdegoddi doarju Sámedikki dán oktavuođas , ja evttoha ahte dákkár 10-jagi prográmma farggamusat ásahuvvo .
Dette er et svært viktig tiltak for å rekruttere samiske studenter til forskning og høyere utdanning .	Dát lea hui deaŧalaš doaibma oččodan dihte eanet sámi studeanttaid dutkat ja alit oahpu váldit .
Bruk av samisk språk i forskningen og utdanningen	Sámegielgeavaheapmi dutkamis ja oahpahusas
Sametinget understreker viktigheten av samisk-språklige forskningsmiljøer hvor samisk språk har en sentral dimensjon innenfor forskningen .	Sámediggi deattuha ahte sámegiel dutkanbirrasat gos sámegielas lea guovddáš sadji dutkamis , leat deaŧalaččat .
Derfor bør undervisningsspråket på Samisk høgskole til vanlig være samisk .	Danne seahtá Sámi allaskuvlla beaivválaš giella leat sámegiella .
Sametinget vil samtidig også understreke i tråd med Norges forskningsråds utredning om samisk forskning , at den faktiske språkbeherskelsen i samisk språk er høyst ulik blant samene .	Sámediggi deattuha maiddái , nu movt Norgga dutkanráđi čielggadeapmi sámi dutkama birra čájeha , ahte sápmelaččaid duohta giellamáhttu iešguđet guovlluin lea hui iešguđetlágán .
Det er viktig å bygge opp samisk-språklig forskningskompetanse , men dette må balansere slik at de samiske samfunn ikke ” mister ” forskerrekrutter pga språkkrav som kan virke urimelig høye .	Lea deaŧalaš hukset sámegiel dutkangelbbolašvuođa , muhto dás berre diehttelasat leat balánsa vai sámi servodagat eai " ribat " dutkanrekrutterema menddo alla giellagáibádusaid geažil .
Sametinget understreker viktigheten av åpne og inkluderende forskningsbaserte virksomheter .	Sámediggi deattuha rabas ja čohkkejeaddji dutkandoaimmaid mearkkašumi . Etihkalaš gažaldagat sámi dutkamis
Sametinget synes det er positivt at Mjøsutvalget foreslår opprettet et organ som kan ta for seg etiske problemstillinger i samisk forskning .	Sámediggi atná Mjøslávdegoddi evttohusa ásahit orgána mii sáhttá gieđahallat sámi dutkama etihkalaš váttisvuođaid , positiivan .
Dette organet bør få i oppdrag å utarbeide etiske retningslinjer for samisk forskning for å ivareta samiske interesser , deriblant klargjøre eierforhold til forskningsmateriale som gjennom tidene er samlet .	Dát orgána berre ráhkadit sámi dutkama etihkalaš njuolggadusaid vai fuolaha sámi beroštumiid , ja maiddái čilget gii oamasta dutkanmateriála mii lea áiggiid čađa čohkkejuvvon .
Medlemmer i organet bør ha gode kunnskaper om samisk kultur og samfunn .	Orgána berre bures dovdat sámi kultuvrra ja servodaga .
Utviklingsprogrammer	Lonohallanprográmmat
Sametinget støtter forslaget om opprettelse av utviklingsprogram for høgere utdanning og forskning mellom samer og andre urfolk .	Sámediggi doarju evttohusa ásahit alit oahpahusa ja dutkama lonohallanprográmma sámiid ja eará eamiálbmogiid gaskka .
Det må settes av økonomiske ressurser til et slikt utviklingsprogram . Programmet må også omfatte studenter .	Dákkár ovddidanprográmmii fertejit várrejuvvot ekonomalaš resurssat , ja prográmmadoaimmas ferte maiddái leat sadji studeanttaide .
Databaser om samiske samfunnsforhold	Dihtorbásat sámi servodatdilálašvuođaid birra
En slik base mangler i dag og gjør arbeidssituasjonen vanskelig for de som har behov for slikt materiale .	Sámediggi deattuha ahte lea deaŧalaš hukset dihtorbása mas gávdnojit statistihkalaš dieđut sámi servodat-dilálašvuođaid birra .
Basen er viktig for samisk samfunnsforskning og planlegging , men også sentrale , regionale og lokale myndigheter har behov for statistisk materiale om samiske forhold i planlegging av ulike tiltak rettet mot den samiske befolkningen .	Bása lea mávssolaš sámi servodatdutkamii ja plánemii , muhto maiddái guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddit dárbbašit statistihkalaš materiála sámi diliid birra iešguđet doaimmaid plánemis mat leat jurddašuvvon sámi álbmoga várás .
Nordisk Samisk Institutt ( NSI ) har innledet et arbeid på konkretisering av tanker om en samfunnsvitenskapelig database .	Sámi Instituhtta ( SI ) lea álggahan barggu konkretiseret servodatdieđalaš dihtorbása . Dutkanásahusaide ii leat dattege lunddolaš ásahit ja jođihit dihtorbása eará go iežas dárbbuid várás .
Det er imidlertid ikke en naturlig oppgave for en forskningsinstitusjon å opprette og drive en database utover sine egne interne behov .	Sámediggi oaivvilda ahte fertejit juolluduvvot ruđat , vai SI beassá joatkit barggus hukset sámi servodatdieđalaš dihtorbása mainna álbmot maiddái sáhttá ávkkástallat .
Særlige tiltak rettet mot samiske studenter	Erenoamáš doaimmat sámi studenttaid várás
Sametinget vil fremheve at det er påkrevd med visse særskilte tiltak rettet mot samiske studenter .	Sámediggi deattuha ahte sámi studenttaide gáibiduvvojit dihto erenoamáš doaimmat .
Sametinget savner en vurdering av disse forhold i Mjøsutvalgets innstilling .	Sámediggi váillaha dáid diliid árvvoštallama Mjøslávdegotti árvalusas .
Dette innebærer at samiske studenter i mange tilfeller får forlenget sin studietid , og må bære de økonomiske utgiftene som et ekstra studieår medfører .	Sámediggi čujuha dasa ahte sámi studenttat geat dáhttot háhkat sámegielgelbbolašvuođa oassin oahpus , dávjá šaddet dan háhkat earret dábálaš oahpu .
Sametinget mener at det må etableres stipendordninger for samiske studenter som ønsker å skaffe seg formell kvalifikasjon i samisk språk som et ledd i utdanningen .	Dát mearkkaša ahte olu sámi studenttat šaddet guhkidit lohkanáiggi , ja fertejit guoddit dan ekonomalaš noađi maid liige lohkanjahki mielddisbuktá .
Det vises til at det er stor mangel på samiskspråklig personale som skal betjene ulike funksjoner i det samisk samfunnet .	Sámediggi oaivvilda ahte fertejit ásahuvvot stipendaortnegat sámi studenttaide geat dáhttot háhkat formála sámegielgelbbolašvuođa .
Mange samiske studenter mangler formell utdanning i samisk språk når de påbegynner et høyere utdanningsløp .	Dán oktavuođas čujuhit dasa go váilot sámegielat bargit geat doaimmahit iešguđetlágán doaimmaid sámi servodagas .
Det må legges til rette for at de kan tilegne seg dette i løpet av utdanningen , uten at det skal medføre ett ekstra studieår eller en ekstra økonomisk byrde for dem .	Olu sámi studenttain váilu formálalaš sámegieloahppu go álget guhkes oahpahussii , ja de ferte láhčit dili sidjiide nu ahte sii sáhttet dán oahpu háhkat dan botta go váldet oahpu vai eai dárbbaš liige lohkanjagi atnit dahje liigegolut oažžut dan dihte .
Dette fører ofte til at elever som har hatt samisk som førstespråk i grunnskole velger samisk som 2. språk i videregående opplæring .	Dát dagaha ahte muhtun oahppit geain lea leamaš sámegiella vuosttašgiellan vuođđoskuvllas , válljejit sámegiela nubbingiellan joatkkaskuvllas .
Dette gjør de for å få bedre karakterer i samisk , samtidig som de frigir tid til å arbeide mer med andre fag .	Dán dahket oažžun dihte buoret sámegielárvosániid , seammás go báhcá áigi bargat eambbo eará fágaiguin .
Hensikten er å oppnå et godt karaktergjennomsnitt .	Ulbmil lea joksat buori árvosátnegaskameari .
Sametinget foreslår at elever som har samisk som førstespråk i videregående opplæring gis tilleggspoeng ved opptak til høgere utdanning .	Sámediggi evttoha ahte oahppit geain lea sámegiella vuosttašgiellan joatkkaoahpahusas ožžot lassičuoggáid go ohcet alit oahpahussii .
Samiske elever som har hatt samisk i både grunnskole og videregående opplæring står bedre rustet til å møte utfordringer i det samiske samfunn .	Sámi ohppiide geain lea leamaš sámegiella sihke vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas , lea álkit čoavdit sámi servodaga hástalusaid .
Ved å ha solide kunnskaper i samisk språk , vil de lettere fungere i yrkeslivet i samiske områder .	Go lea nanu sámegielmáhttu , de lea álkit doaibmat sámi guovlluid fidnoeallimis .
De besitter kunnskaper i to nasjonale språk , samisk og norsk , når de søker høgere utdanning .	Sii máhttet dasa lassin guokte našovnnalaš giela , sámegiela ja dárogiela go ohcet alit oahpahussii .
Dette bør de få uttelling for ved opptak til slik utdanning .	Dán ovddas berreše oažžut ovdamuni go ohcet alit ohppui .
Ledelse og styring i institusjonene ( kap 12 )	Ásahusaid jođiheapmi ja stivren
Sametinget vil generelt slutte seg til at universitetene og høgskolene er særegne institusjoner hvor den enkelte fagansattes og fagmiljøenes kompetanse og engasjement spiller en avgjørende rolle .	Sámediggi doarju ahte universitehtat ja allaskuvllat lea erenoamáš ásahusat main eaktuduvvo ahte ovttaskas fágabargis ja fágabirrasis lea vuđolaš gelbbolašvuohta ja beroštupmi .
Styring og ledelse av slike institusjoner må bygge på denne realiteten , noe som betyr at styringsformer basert på tradisjonelle kommandolinjer og formell autoritet ikke vil kunne fungere .	Dát realitehta ferte leat vuođđun dákkár ásahusaid jođiheapmái ja stivremii , mii mearkkaša ahte stivrenmállet mat leat heivehuvvon árbevirolaš komandosurggiid ja formálalaš autoritehta mielde eai boađe doaibmat .
Uten faglig legitimitet vil neppe den daglige styring og ledelse av virksomhetene fungere .	Jus ii leat fágalaš legitimitehta , de ii dáidde doaimmaid beaivválaš stivren ja jođiheapmi doaibmat .
Samtidig er dette sentrale samfunnsinstitusjoner som forvalter store verdier .	Seammás diehtit ahte dát leat guovddáš servodatásahusat mat hálddašit stuora árvvuid .
Dette betyr at i tillegg til å utforme styrings- og ledelsesordninger basert på fagmiljøenes indre dynamikk og utvikling , må en finne fram til former for samfunnsmessig innflytelse og styring av universitetene og høgskolene .	Dát mielddisbuktá ahte ferte hábmet stivren- ja jođihanortnegiid main fágabirrasiid siskkáldas dynamihkka ja ovdáneapmi lea vuođđun , ja ferte maiddái gávdnat málliid movt servodatlaččat váikkuhit ja movt universitehtaid ja allaskuvllaid stivret .
Sametinget ser at det her kan være dilemmaer og interessemotsetninger , men mener at det er mulig å finne avveininger som på en konstruktiv måte balanserer de ulike hensyn og interesser .	Sámediggi diehtá ahte dán oktavuođas sáhttet leat sihke váttisvuođat ja vuostálas beroštumit , muhto oaivvilda aŋkke ahte lea vejolaš gávdnat čovdosiid mat konstruktiivvalaččat dássádallet iešguđet beroštumiid ja vuhtiiváldimiid .
I alt vesentlig synes også utvalgets forslag å være basert på en slik prinsipiell avveining .	Lávdegotti árvalusas orru dákkár prinsihpalaš árvvoštallan leamaš vuođđun buot guovddáš áššiin .
Om styret	Stivrra birra
Et enstemmig utvalg foreslår at styret skal ha 11 medlemmer , hvorav seks ikke kan være ansatt ved eller tilknyttet institusjonen .	Ovttajienalaš lávdegoddi evttoha ahte stivrras galget leat 11 lahtu , ja guđas sis eai galgga leat ásahusbargi dahje čadnon ásahussii .
Det foreslås videre at departementet skal oppnevne flertallet , dvs de eksterne representantene .	Evttohuvvo maiddái ahte departemeanta galgá nammadit eanetlogu , namalassii olggobeallahtuid .
Sametinget vil understreke følgende uttalelse fra utvalget vedrørende styresammensetningen :	Dán oktavuođas berre stáhta nammadit olbmuid geaidda ásahusa fágabiras čájeha luohttámuša .
Slik kan man forsterke institusjonenes samfunnsmessige posisjon , og samtidig sikre institusjonenes tilknytning til det omkringliggende samfunn som institusjonene er en del av .	Sis berre leat gelbbolašvuohta ja vásahusat mat leat ávkkálaččat ásahusa stivremii , ja sii sáhttet leat čadnon birrasiidda ja ásahusaide main lea mearkkašupmi ásahussii .
Sametinget ser det i denne forbindelse som helt vesentlig at departementet må sikre at universitet og høgskoler som har forsknings- og undervisningsoppgaver innen fagområder av betydning for det samiske folk og samfunn , har en styresammensetning som avspeiler dette .	Dán láhkái sáhttá nannet ásahusa servodatlaš mearkkašumi , ja seammás nannet ásahusa gullevašvuođa dan servodahkii mas ásahus lea oassin . Departemeanta ferte sihkkarastit ahte universitehtain ja allaskuvllain main leat dutkan- ja oahpahusdoaimmat dakkár fágasurggiin mat leat mávssolaččat sámi álbmogii ja servodahkii , lea stivračohkkehus mii dán čájeha .
Sametinget ser det som naturlig at styret ved Universitetet i Tromsø , Høgskolene i Nord-Trøndelag , Bodø , Tromsø og Finnmark har samisk representasjon oppnevnt av Sametinget .	Sámediggi atná dán áibbas deaŧalažžan , ja oaivvilda maiddái ahte Tromssa Universitehta , Davvi-Trøndelága Allaskuvlla , Budejju Allaskuvlla , Tromssa Allaskuvlla ja Finnmárkku Allaskuvlla stivrrain galget leat sámi ovddasteaddjit geaid Sámediggi nammada .
Når det gjelder oppnevning av eksterne styremedlemmer til styret ved Samisk høgskole , ser Sametinget det som naturlig at Samisk Parlamentarisk Råd , eventuelt Sametinget oppnevner de eksterne styremedlemmene .	Sámi allaskuvlla stivrra olggobeallahtuid nammadeami dáfus , oaivvilda Sámediggi ahte lea lunddolaš jus Sámi Parlamentáralaš Ráđđi , dahje Sámediggi daid nammada .
Det er store forskjeller mellom de store universitetene og de minste høgskolene .	Stuora universitehtaid ja unnimus allaskuvllaid gaskka lea stuora erohus .
Elleve medlemmer som gjennomgående prinsipp kan synes noe vel stivt og kanskje ikke nødvendig ved de minste institusjonene .	Ii soaitte leahkit dárbbašlaš ahte unnimus ásahusaid stivrrain leat oktanuppelohkkái lahtu , ja dakkár prinsihppa soaitá orrut ilá garas muhtun oktavuođain .
Det bør kunne overveies å tillate ni , eventuelt syv medlemmer i styret .	Berre leat vejolaš nammadit stivrraid main leat ovcci dahje čieža lahtu .
Om rektor	Rektora birra
Utvalget foreslår at rektor skal være institusjonens daglige leder og ansvarlig overfor styret .	Lávdegoddi evttoha ahte rektor galgá leat ásahusa beaivválaš jođiheaddji ja ahte sus galgá leat ovddasvástádus stivrra ektui .
Det foreslås at rektor ikke skal være medlem av styret , men ha forslags- , møte og talerett i styret .	Evttohuvvo ahte rektor ii galgga leat stivralahttun , muhto ahte sus galgá leat vuoigatvuohta evttohit áššiid , searvat čoahkkimii ja váldit sáni stivrras .
Videre foreslås det at rektor skal lede det faglige kollegium .	Dasto evttohuvvo maiddái ahte rektor galgá jođihit fágalaš kolegiija .
Sametinget har ingen innvendinger mot denne modellen som innebærer en endring i forhold til dagens situasjon hvor rektor er styrets leder .	Sámediggi ii vuosttal dán málle mii mearkkaša ahte dálá málle mas rektor lea stivrra jođiheaddji , rievdá .
Utvalgets forslag representerer en bedre ordning hvor skillet mellom overordnet styring og daglig ledelse blir klarere .	Lávdegotti evttohus lea buoret dannego váldostivrema ja beaivválaš jođiheami rádji šaddá čielgaset .
Sametinget synes imidlertid at et forslag fremmet av flere av utvalgets medlemmer om at rektor skal være institusjonens øverste leder og utøve den daglige ledelse sammen med prorektor og direktør , har mye for seg .	Sámediggi oaivvilda dattege nu movt muhtun lávdegoddelahtut leat evttohan , ahte jus rektor lea ásahusa bajimus hoavda , ja doaimmaha beaivválaš jođiheami ovttas prorektoriin ja direktørain , de livččii dat ávkkálaš .
Den formen for teamledelse som her foreslås kan være svært tjenlig som ledelsesform for denne type institusjoner .	Dákkár joavkojođiheapmi sáhtášii leat ávkkálaš jođihanmállen dákkár ásahusaide . Fágalaš kolegiija
Et flertall av utvalget foreslår at institusjonene skal ha et faglig kollegium med særlig ansvar i faglige spørsmål .	Lávdegotti eanetlohku evttoha ahte ásahusain galgá leat fágalaš kolegiija mas lea erenoamáš ovddasvástádus fágalaš gažaldagain .
Kollegiet bør bestå av dekaner / avdelingsledere og ha representanter for studentene og for de teknisk / administrativt tilsatte .	Kolegiijas berrejit leat dekánat / ossodatjođiheaddjit ja das berrejit leat studenttaid ovddasteaddjit ja teknihkalaš / hálddahusbargiid ovddasteaddjit .
Det faglige kollegiet skal ledes av rektor .	Fágalaš kolegiija berre rektor jođihit .
Sametinget slutter seg til dette forslaget og ser det som viktig å formalisere dette som en del av styringsordningen .	Sámediggi guorrasa dán evttohussii ja atná deaŧalažžan formaliseret dán vai šaddá oassin stivrenortnegis .
Dette innebærer imidlertid at forholdet mellom styrets , rektors og det faglige kollegiums oppgaver og ansvar må tydeliggjøres bedre .	Dát mearkkaša dattege ahte stivrra , rektora ja fágalaš kolegiija doaimmaid ja ovddasvástádusa oktavuohta berre dárkileappot čilgejuvvot .
Om grunn- og avdelingsnivå	Vuođđo- ja ossodatdási birra
Sametinget har ingen merknader til at institusjonene selv fastsetter regler for sammensetning av styrende organ på grunn- og avdelingsnivå .	Sámedikkis eai leat mearkkašumit dasa ahte ásahusat ieža ráhkadit njuolggadusaid vuođđo- ja ossodatdási stivrenorgánaid nammadeapmái .
Forslag 1 , representant Johan Mikkel Sara , AP .	Eavttuhus 1 , áirasis Johan Mikkel Sara BB sámediggejoavku :
Tillegg side 2 i avsnittet : 10 års program for oppbygging og utvikling av samisk forskning :	Lasáhus 2. siiddus ” 10-jagi prográmma sámi dutkama bajáshuksemii ja ovddideapmái ” - oassái :
Sametinget bør ved utredninger og rapporteringsoppdrag , benytte seg av den kompetansen som samiske forskningsinstitusjoner innehar .	Sámediggi berre čielggademiid ja raporterenbargguid oktavuođas , atnit dan gelbbolašvuođa mii sámi dutkanásahusain lea .
Sametinget vil på den måten være med på å styrke og bygge opp den samiske forskningskompetansen .	Dán láhkái lea Sámediggi mielde sámi dutkangelbbolašvuođa nannemis ja bajáshuksemis .
De samiske forskningsmiljøene i de nordiske land har kompetente forskere som er rede til å påta seg oppdrag fra andre samiske institusjoner .	Davviriikkalaš sámi dutkanbirrasiin leat dutkit geain lea gelbbolašvuohta , ja geat leat gergosat váldit badjelasaset eará sámi ásahusaid doaimmaid .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 32 tilstede .	39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Eavttuhus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sametingsrådets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Ragnhild L. Nystad , saksordfører	Ragnhild L. Nystad , áššejođiheaddji
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
John Henrik Eira	John Henrik Eira
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Sametinget er tilfreds med at departementet har utarbeidet en utredning om høgere utdanning og forskning i Norge .	Sámediggi lea duhtavaš go departemeanta lea ráhkadan čielggadusa Norgga alit oahpahusa ja dutkama birra .
Sametinget beklager at Sametinget ikke er høringsinstans til utredningen , men forutsetter at dette skyldes en forglemmelse .	Sámediggi šálloša go Sámediggi ii leat leamaš gulaskuddaninstánsa dán čielggadeamis , muhto doaivu departemeanta lea dáhpedorpmis dan vajálduhttán .
Sametinget velger likevel å komme med høringsuttalelse , dog ikke innenfor fristen som er satt .	Sámediggi buktá aŋkke cealkámuša , vaikko ii leat doallan dan áigemeari mii lea biddjon .
Dette er ikke mulig da Sametinget ikke fikk forespørsel om å avgi høringsuttalelse .	Dan ii leat Sámediggi sáhttán doallat go ii leat leamaš ožžon jearaldaga buktit gulaskuddancealkámuša .
Sametinget vil avgrense sin høringsuttalelse til å omfatte de deler som direkte berører den samiske befolkningen .	Sámediggi ráddje gulaskuddancealkámušastis nu ahte váldá ovdan duššefal daid osiid mat gullet njuolga sámi álbmogii .
Dette gjelder spesielt kap 19 Høgere utdanning og forskning i det samiske samfunn .	Dát guoská erenoamážit 19. kapihttalii Høgere utdanning og forskning i de samiske samfunn .
Også kap 12 Ledelse og styring i institusjonene berører samiske organers mulighet til påvirkning .	Maiddái 12. kapihttal Ledelse og styring i institusjonene guoskkaha sámi orgánaid váikkuhanvejolašvuođaid .
NOU 2000:14 Frihet med ansvar gir en oversikt og problematiserer de utfordringer Norge står ovenfor i tiden fremover .	NOU 2000:14 Frihet med ansvar čilge ja problematisere Norgga boahttevaš hástalusaid . Sámediggi berošta oahpahusas ja erenoamážit sámi álbmoga oahpahusas .
All forskning og utdanning for samer må skje ut fra behov i det samiske samfunnet .	Sámiid dutkan ja oahpahus ferte čađahuvvot sámi servvodaga dárbbuid vuođul .
Dette innebærer at både forskning og høgere utdanning må ta utgangspunkt i og hensyn til behov i de ulike samiske samfunn og være relevant også for samisk næringsutvikling .	Dát mearkkaša ahte sihke dutkan ja alit oahpahus ferte váldit vuođu ja váldit vuhtii iešguđet sámi servvodagaid dárbbuid , ja leahkit relevánta maiddái sámi ealáhusovddideapmái .
Dette har Sametinget vektlagt også i andre sammenhenger .	Dán lea Sámediggi deattuhan maiddái eará oktavuođain .
For Sametinget er det av sentral betydning at det utformes en helhetlig samisk kunnskaps-politikk , der det utvikles et system som sikrer den samisk befolkningen et tilfredsstillende utdanningstilbud fra barnehage til høgskolenivået .	Oppalaš sámi máhttopolitihkalaš hábmemis lea guovddáš mearkkašupmi Sámediggái , ja nu lea maiddái vuogádat mii sihkkarastá sámi álbmogii dohkálaš oahpahusfálaldaga mánáidgárdedási rájes allaskuvla- ja universitehtadássái .
Organisering og overordnet styring	Organiseren ja váldostivren
I NOU 2000:14 , kap 19 har Mjøsutvalget vurdert og foreslått organisering og overordnet styring av samisk høyere utdanning og forskning som er i tråd med Sametingets syn .	NOU 2000:14:s 19. kapihttalis lea Mjøslávdegoddi árvvoštallan ja evttohan sámi alitoahpu ja dutkama organiserema ja váldostivrema mii orro leame Sámedikki miela mielde .
Både NOU 2000:14 og NOU 2000:3 går inn for at det opprettes et eget samisk fagorgan som gjennom økonomiske rammer legger premisser for høyere utdanning og forskning .	Sihke NOU 2000:14 ja NOU 2000:3 dorjot ahte ásahuvvo sierra sámi fágaorgána mii ekonomalaš rámmaid mielde bidjá eavttuid alit ohppui ja dutkamii .
Etter Sametingets vurdering ivaretar NOU 2000:14 Sametingets syn på hvordan samisk høyere utdanning og forskning bør organiseres og forvaltes .	Sámedikki árvvoštallama mielde doahttala NOU 2000:14 dikki oaivila sámi alit oahpu ja dutkama organiserema ja hálddašeami hárrái .
Dette har Sametinget også vektlagt i forbindelse med behandling av Sametingets egen forskningsplan ( sak 19/97 ) .	Dán lea Sámediggi deattuhan Sámedikki iežas dutkanplána ( ášši 19/97 ) meannudeami oktavuođas .
Et eget samisk fagorgan , Samisk forskningsråd , må ha et allsamisk perspektiv .	Sierra sámi fágaorgánas , Sámi dutkanráđis , ferte leat oppalaš sámi perspektiiva .
Dette betyr at det skal virke for hele det samiske folket i alle de fire land hvor samene er bosatt .	Dát mearkkaša ahte dat galgá doaibmat oppa sámi álbmogii buorrin buot njealji riikkas gos sámit orrot .
Sametinget mener at dette organet må utvikles i tilknyting til Samisk Parlamentarisk Råd og være et utøvende og rådgivende organ for sametingene i fellesskap .	Sámediggi oaivvilda ahte dán orgána ovddideapmi ferte čadnot Sámi Parlamentáralaš Ráđđái , ja dat ferte leat doaibmi ja ráđđeaddi orgánan sámedikkiide .
Slik vil sametingene i Finland , Sverige og Norge , samt samene i Russland i fellesskap ha et overordnet ansvar for utformingene av samisk utdannings- og forskningspolitikk .	Dán láhkái boahtá Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkiin ja Ruošša sámiin leahkit oktasaš váldoovddasvástádus oktiiheivehit sámi oahpahus- ja dutkanpolitihkalaš hábmema .
Institusjonsutvikling i Norge	Ásahusovdáneapmi Norggas
Sametinget vil i tråd med Mjøsutvalgets vurdering understreke hvor viktig det er at oppgavene mellom institusjonene defineres klart og at institusjonene tildeles ressurser som gjør dem i stand til å løse oppgavene på en forsvarlig måte .	Sámediggi deattuha , nu movt Mjøslávdegoddi nai lea árvvoštallan , man deaŧalaš lea ahte ásahusaid doaimmat čielgasit definerejuvvojit ja ahte ásahusat ožžot resurssaid maiguin sáhttet čoavdit bargguid dohkálaš málle mielde .
Dette fordrer at sentrale myndigheter ( Sameting og regjering ) sammen klargjør styring , ansvarsfordeling , organisering og ressurstildeling til institusjonene .	Dalle gáibiduvvo ahte guovddáš eiseválddit ( Sámediggi ja ráđđehus ) ovttas čilgejit stivrema , ovddasvástádusa , organiserema ja ásahusaid resursajuolludeami .
Sametinget er enig i Mjøsutvalgets vurdering om at samisk høyere utdanning og forsknings-basert virksomhet krever at det etableres større og stabile fagmiljøer der forskning og høyere utdanning er samlet , og der et samisk helhetsperspektiv ivaretas .	Sámediggi lea ovttaoaivilis Mjøslávdegottiin das ahte sámi alitoahpus ja dutkandoaimmain lea dárbu ásahit stuorát ja nannoset fágabirrasa mas sihke dutkan ja alitoahppu lea čohkkejuvvon , ja mas sámi oppalašperspektiiva vuhtiiváldo .
Dette er spesielt viktig i den fasen der samisk utdanning og forskning er i en oppbyggingsfase .	Dát lea erenoamáš mávssolaš go sámi oahpahus ja dutkan ain lea bajáshuksendásis .
Sametinget understreker viktigheten av samiskspråklige utdannings- og forskningsmiljøer der samisk språk har en sentral plass innenfor forskningen .	Sámediggi deattuha maiddái man mávssolaččat sámegiel oahpahus- ja dutkanbirrasat leat , main sámegielas lea guovddáš sadji dutkamis .
Derfor bør undervisningsspråket ved Samisk høgskole til vanlig være samisk .	Danne seahtá Sámi allaskuvlla beaivválaš giella leat sámegiella .
Universitetet i Tromsø vil i mange år fremover ha et overordnet ansvar for arbeidet med økt samisk forskning og undervising på flere fagområder , samt utdanning av samiske studenter og forskere .	Tromssa universitehtas boahtá máŋggaid jagiid ain leat váldoovddasvástádus bargat lasi sámi dutkamiin ja oahpahusain máŋgga fágasuorggis , ja maiddái addit oahpahusa sámi studeanttaid ja dutkiide .
Alle disse nevnte institusjoner må sammen og hver for seg , bidra til å framskaffe kunnskap og utvikle utdanningstilbud som tar utgangspunkt i det samisk samfunns ståsted og virkelighetsoppfatning og behov .	Dát ásahusat fertejit ieža ja ovttas leat mielde oččodeames máhtu ja ovddideames oahpahusfálaldagaid main sámi servodaga sadji ja duohtavuođaipmárdus ja dárbu lea vuođđun .
Sametinget påpeker viktigheten av at institusjonene inngår i et samisk utdannings- og forskningsnettverk som vil medføre et bedre og bredere tilbud for samiske studenter .	Sámediggi deattuha ahte ásahusat ferteše leat oassin sámi oahpahus- ja dutkanfierpmádagas mii attášii buoret ja viidát fálaldaga sámi studenttaide .
Sametinget støtter oppbygging av et eget IKT-nettverk som et viktig tiltak .	Sámediggi atná maiddái sierra IKT-fierpmi huksema deaŧalaš doaibman .
Sametinget støtter videre Mjøsutvalgets vurdering om at planene for bygging av et samisk vitenskapsbygg snarlig må realiseres .	Sámediggi doarju maiddái Mjøslávdegotti das ahte sámi dieđaguovddáža huksen ferte duohtandahkkot farggamusat .
Sametinget vil også presisere at alle utdanningsinstitusjoner i Norge skal ivareta et samisk innhold i utdanningen som er i samsvar med intensjonen om at den norske befolkningen skal lære om samer og samiske samfunnsforhold .	Sámediggi deattuha maiddái ahte buot Norgga alit oahpahusásahusat galget fuolahit oahpahusa sámi sisdoalu vai norgga álbmot oahppá sámiid ja sámi servodatdili birra , nu movt áigumuš juo leage .
10 års program for oppbygging og utvikling av samisk forskning	10-jagi prográmma sámi dutkama bajáshuksemii ja ovddideapmái
Sametinget er tilfreds med at Mjøsutvalget støtter Sametinget i dette og foreslår at et slikt 10-års program snarest etableres .	Sámediggi lea duhtavaš go Mjøslávdegoddi doarju Sámedikki dán oktavuođas , ja evttoha ahte dákkár 10-jagi prográmma farggamusat ásahuvvo .
Dette er et svært viktig tiltak for å rekruttere samiske studenter til forskning og høyere utdanning .	Dát lea hui deaŧalaš doaibma oččodan dihte eanet sámi studeanttaid dutkat ja alit oahpu váldit .
Sametinget bør ved utredninger og rapporteringsoppdrag , benytte seg av den kompetansen som samiske forskningsinstitusjoner innehar .	Sámediggi berre čielggademiid ja raporterenbargguid oktavuođas , atnit dan gelbbolašvuođa mii sámi dutkanásahusain lea .
Sametinget vil på den måten være med på å styrke og bygge opp den samiske forskningskompetansen .	Dán láhkái lea Sámediggi mielde sámi dutkangelbbolašvuođa nannemis ja bajáshuksemis .
De samiske forskningsmiljøene i de nordiske land har kompetente forskere som er rede til å påta seg oppdrag fra andre samiske institusjoner .	Davviriikkalaš sámi dutkanbirrasiin leat dutkit geain lea gelbbolašvuohta , ja geat leat gergosat váldit badjelasaset eará sámi ásahusaid doaimmaid .
Bruk av samisk språk i forskningen og utdanningen	Sámegielgeavaheapmi dutkamis ja oahpahusas
Sametinget understreker viktigheten av samisk-språklige forskningsmiljøer hvor samisk språk har en sentral dimensjon innenfor forskningen .	Sámediggi deattuha ahte sámegiel dutkanbirrasat gos sámegielas lea guovddáš sadji dutkamis , leat deaŧalaččat .
Derfor bør undervisningsspråket på Samisk høgskole til vanlig være samisk .	Danne seahtá Sámi allaskuvlla beaivválaš giella leat sámegiella .
Sametinget vil samtidig også understreke i tråd med Norges forskningsråds utredning om samisk forskning , at den faktiske språkbeherskelsen i samisk språk er høyst ulik blant samene .	Sámediggi deattuha maiddái , nu movt Norgga dutkanráđi čielggadeapmi sámi dutkama birra čájeha , ahte sápmelaččaid duohta giellamáhttu iešguđet guovlluin lea hui iešguđetlágán .
Det er viktig å bygge opp samiskspråklig forskningskompetanse , men dette må balansere slik at de samiske samfunn ikke ” mister ” forskerrekrutter pga språkkrav som kan virke urimelig høye .	Lea deaŧalaš hukset sámegiel dutkangelbbolašvuođa , muhto dás berre diehttelasat leat balánsa vai sámi servodagat eai " ribat " dutkanrekrutterema menddo alla giellagáibádusaid geažil .
Sametinget understreker viktigheten av åpne og inkluderende forskningsbaserte virksomheter .	Sámediggi deattuha rabas ja čohkkejeaddji dutkandoaimmaid mearkkašumi . Etihkalaš gažaldagat sámi dutkamis
Sametinget synes det er positivt at Mjøsutvalget foreslår opprettet et organ som kan ta for seg etiske problemstillinger i samisk forskning .	Sámediggi atná Mjøslávdegoddi evttohusa ásahit orgána mii sáhttá gieđahallat sámi dutkama etihkalaš váttisvuođaid , positiivan .
Dette organet bør få i oppdrag å utarbeide etiske retningslinjer for samisk forskning for å ivareta samiske interesser , deriblant klargjøre eierforhold til forskningsmateriale som gjennom tidene er samlet .	Dát orgána berre ráhkadit sámi dutkama etihkalaš njuolggadusaid vai fuolaha sámi beroštumiid , ja maiddái čilget gii oamasta dutkanmateriála mii lea áiggiid čađa čohkkejuvvon .
Medlemmer i organet bør ha gode kunnskaper om samisk kultur og samfunn .	Orgána berre bures dovdat sámi kultuvrra ja servodaga .
Utviklingsprogrammer	Lonohallanprográmmat
Sametinget støtter forslaget om opprettelse av utviklingsprogram for høgere utdanning og forskning mellom samer og andre urfolk .	Sámediggi doarju evttohusa ásahit alit oahpahusa ja dutkama lonohallanprográmma sámiid ja eará eamiálbmogiid gaskka .
Det må settes av økonomiske ressurser til et slikt utviklingsprogram . Programmet må også omfatte studenter .	Dákkár ovddidanprográmmii fertejit várrejuvvot ekonomalaš resurssat , ja prográmmadoaimmas ferte maiddái leat sadji studeanttaide .
Databaser om samiske samfunnsforhold	Dihtorbásat sámi servodatdilálašvuođaid birra
En slik base mangler i dag og gjør arbeidssituasjonen vanskelig for de som har behov for slikt materiale .	Sámediggi deattuha ahte lea deaŧalaš hukset dihtorbása mas gávdnojit statistihkalaš dieđut sámi servodatdilálašvuođaid birra .
Basen er viktig for samisk samfunnsforskning og planlegging , men også sentrale , regionale og lokale myndigheter har behov for statistisk materiale om samiske forhold i planlegging av ulike tiltak rettet mot den samiske befolkningen .	Bása lea mávssolaš sámi servodatdutkamii ja plánemii , muhto maiddái guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddit dárbbašit statistihkalaš materiála sámi diliid birra iešguđet doaimmaid plánemis mat leat jurddašuvvon sámi álbmoga várás .
Nordisk Samisk Institutt ( NSI ) har innledet et arbeid på konkretisering av tanker om en samfunnsvitenskapelig database .	Sámi Instituhtta ( SI ) lea álggahan barggu konkretiseret servodatdieđalaš dihtorbása . Dutkanásahusaide ii leat dattege lunddolaš ásahit ja jođihit dihtorbása eará go iežas dárbbuid várás .
Det er imidlertid ikke en naturlig oppgave for en forskningsinstitusjon å opprette og drive en database utover sine egne interne behov .	Sámediggi oaivvilda ahte fertejit juolluduvvot ruđat , vai SI beassá joatkit barggus hukset sámi servodatdieđalaš dihtorbása mainna álbmot maiddái sáhttá ávkkástallat .
Særlige tiltak rettet mot samiske studenter	Erenoamáš doaimmat sámi studenttaid várás
Sametinget vil fremheve at det er påkrevd med visse særskilte tiltak rettet mot samiske studenter .	Sámediggi deattuha ahte sámi studenttaide gáibiduvvojit dihto erenoamáš doaimmat .
Sametinget savner en vurdering av disse forhold i Mjøsutvalgets innstilling .	Sámediggi váillaha dáid diliid árvvoštallama Mjøslávdegotti árvalusas .
Dette innebærer at samiske studenter i mange tilfeller får forlenget sin studietid , og må bære de økonomiske utgiftene som et ekstra studieår medfører .	Sámediggi čujuha dasa ahte sámi studenttat geat dáhttot háhkat sámegielgelbbolašvuođa oassin oahpus , dávjá šaddet dan háhkat earret dábálaš oahpu .
Sametinget mener at det må etableres stipendordninger for samiske studenter som ønsker å skaffe seg formell kvalifikasjon i samisk språk som et ledd i utdanningen .	Dát mearkkaša ahte olu sámi studenttat šaddet guhkidit lohkanáiggi , ja fertejit guoddit dan ekonomalaš noađi maid liige lohkanjahki mielddisbuktá .
Det vises til at det er stor mangel på samiskspråklig personale som skal betjene ulike funksjoner i det samisk samfunnet .	Sámediggi oaivvilda ahte fertejit ásahuvvot stipendaortnegat sámi studenttaide geat dáhttot háhkat formála sámegielgelbbolašvuođa .
Mange samiske studenter mangler formell utdanning i samisk språk når de påbegynner et høyere utdanningsløp .	Dán oktavuođas čujuhit dasa go váilot sámegielat bargit geat doaimmahit iešguđetlágán doaimmaid sámi servodagas .
Det må legges til rette for at de kan tilegne seg dette i løpet av utdanningen , uten at det skal medføre ett ekstra studieår eller en ekstra økonomisk byrde for dem .	Olu sámi studenttain váilu formálalaš sámegieloahppu go álget guhkes oahpahussii , ja de ferte láhčit dili sidjiide nu ahte sii sáhttet dán oahpu háhkat dan botta go váldet oahpu vai eai dárbbaš liige lohkanjagi atnit dahje liigegolut oažžut dan dihte .
Dette fører ofte til at elever som har hatt samisk som førstespråk i grunnskole velger samisk som 2. språk i videregående opplæring .	Dát dagaha ahte muhtun oahppit geain lea leamaš sámegiella vuosttašgiellan vuođđoskuvllas , válljejit sámegiela nubbingiellan joatkkaskuvllas .
Dette gjør de for å få bedre karakterer i samisk , samtidig som de frigir tid til å arbeide mer med andre fag .	Dán dahket oažžun dihte buoret sámegielárvosániid , seammás go báhcá áigi bargat eambbo eará fágaiguin .
Hensikten er å oppnå et godt karaktergjennomsnitt .	Ulbmil lea joksat buori árvosátnegaskameari .
Sametinget foreslår at elever som har samisk som førstespråk i videregående opplæring gis tilleggspoeng ved opptak til høgere utdanning .	Sámediggi evttoha ahte oahppit geain lea sámegiella vuosttašgiellan joatkkaoahpahusas ožžot lassičuoggáid go ohcet alit oahpahussii .
Samiske elever som har hatt samisk i både grunnskole og videregående opplæring står bedre rustet til å møte utfordringer i det samiske samfunn .	Sámi ohppiide geain lea leamaš sámegiella sihke vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas , lea álkit čoavdit sámi servodaga hástalusaid .
Ved å ha solide kunnskaper i samisk språk , vil de lettere fungere i yrkeslivet i samiske områder .	Go lea nanu sámegielmáhttu , de lea álkit doaibmat sámi guovlluid fidnoeallimis .
De besitter kunnskaper i to nasjonale språk , samisk og norsk , når de søker høgere utdanning .	Sii máhttet dasa lassin guokte našovnnalaš giela , sámegiela ja dárogiela go ohcet alit oahpahussii .
Dette bør de få uttelling for ved opptak til slik utdanning .	Dán ovddas berreše oažžut ovdamuni go ohcet alit ohppui .
Ledelse og styring i institusjonene ( kap 12 )	Ásahusaid jođiheapmi ja stivren
Sametinget vil generelt slutte seg til at universitetene og høgskolene er særegne institusjoner hvor den enkelte fagansattes og fagmiljøenes kompetanse og engasjement spiller en avgjørende rolle .	Sámediggi doarju ahte universitehtat ja allaskuvllat lea erenoamáš ásahusat main eaktuduvvo ahte ovttaskas fágabargis ja fágabirrasis lea vuđolaš gelbbolašvuohta ja beroštupmi .
Styring og ledelse av slike institusjoner må bygge på denne realiteten , noe som betyr at styringsformer basert på tradisjonelle kommandolinjer og formell autoritet ikke vil kunne fungere .	Dát realitehta ferte leat vuođđun dákkár ásahusaid jođiheapmái ja stivremii , mii mearkkaša ahte stivrenmállet mat leat heivehuvvon árbevirolaš komandosurggiid ja formálalaš autoritehta mielde eai boađe doaibmat .
Uten faglig legitimitet vil neppe den daglige styring og ledelse av virksomhetene fungere .	Jus ii leat fágalaš legitimitehta , de ii dáidde doaimmaid beaivválaš stivren ja jođiheapmi doaibmat .
Samtidig er dette sentrale samfunnsinstitusjoner som forvalter store verdier .	Seammás diehtit ahte dát leat guovddáš servodatásahusat mat hálddašit stuora árvvuid .
Dette betyr at i tillegg til å utforme styrings- og ledelsesordninger basert på fagmiljøenes indre dynamikk og utvikling , må en finne fram til former for samfunnsmessig innflytelse og styring av universitetene og høgskolene .	Dát mielddisbuktá ahte ferte hábmet stivren- ja jođihanortnegiid main fágabirrasiid siskkáldas dynamihkka ja ovdáneapmi lea vuođđun , ja ferte maiddái gávdnat málliid movt servodatlaččat váikkuhit ja movt universitehtaid ja allaskuvllaid stivret .
Sametinget ser at det her kan være dilemmaer og interessemotsetninger , men mener at det er mulig å finne avveininger som på en konstruktiv måte balanserer de ulike hensyn og interesser .	Sámediggi diehtá ahte dán oktavuođas sáhttet leat sihke váttisvuođat ja vuostálas beroštumit , muhto oaivvilda aŋkke ahte lea vejolaš gávdnat čovdosiid mat konstruktiivvalaččat dássádallet iešguđet beroštumiid ja vuhtiiváldimiid .
I alt vesentlig synes også utvalgets forslag å være basert på en slik prinsipiell avveining .	Lávdegotti árvalusas orru dákkár prinsihpalaš árvvoštallan leamaš vuođđun buot guovddáš áššiin .
Om styret	Stivrra birra
Et enstemmig utvalg foreslår at styret skal ha 11 medlemmer , hvorav seks ikke kan være ansatt ved eller tilknyttet institusjonen .	Ovttajienalaš lávdegoddi evttoha ahte stivrras galget leat 11 lahtu , ja guđas sis eai galgga leat ásahusbargi dahje čadnon ásahussii .
Det foreslås videre at departementet skal oppnevne flertallet , dvs de eksterne representantene .	Evttohuvvo maiddái ahte departemeanta galgá nammadit eanetlogu , namalassii olggobeallahtuid .
Sametinget vil understreke følgende uttalelse fra utvalget vedrørende styresammensetningen :	Dán oktavuođas berre stáhta nammadit olbmuid geaidda ásahusa fágabiras čájeha luohttámuša .
Slik kan man forsterke institusjonenes samfunnsmessige posisjon , og samtidig sikre institusjonenes tilknytning til det omkringliggende samfunn som institusjonene er en del av .	Sis berre leat gelbbolašvuohta ja vásahusat mat leat ávkkálaččat ásahusa stivremii , ja sii sáhttet leat čadnon birrasiidda ja ásahusaide main lea mearkkašupmi ásahussii .
Sametinget ser det i denne forbindelse som helt vesentlig at departementet må sikre at universitet og høgskoler som har forsknings- og undervisningsoppgaver innen fagområder av betydning for det samiske folk og samfunn , har en styresammensetning som avspeiler dette .	Dán láhkái sáhttá nannet ásahusa servodatlaš mearkkašumi , ja seammás nannet ásahusa gullevašvuođa dan servodahkii mas ásahus lea oassin . Departemeanta ferte sihkkarastit ahte universitehtain ja allaskuvllain main leat dutkan- ja oahpahusdoaimmat dakkár fágasurggiin mat leat mávssolaččat sámi álbmogii ja servodahkii , lea stivračohkkehus mii dán čájeha .
Sametinget ser det som naturlig at styret ved Universitetet i Tromsø , Høgskolene i Nord-Trøndelag , Bodø , Tromsø og Finnmark har samisk representasjon oppnevnt av Sametinget .	Sámediggi atná dán áibbas deaŧalažžan , ja oaivvilda maiddái ahte Tromssa Universitehta , Davvi-Trøndelága Allaskuvlla , Budejju Allaskuvlla , Tromssa Allaskuvlla ja Finnmárkku Allaskuvlla stivrrain galget leat sámi ovddasteaddjit geaid Sámediggi nammada .
Når det gjelder oppnevning av eksterne styremedlemmer til styret ved Samisk høgskole , ser Sametinget det som naturlig at Samisk Parlamentarisk Råd , eventuelt Sametinget oppnevner de eksterne styremedlemmene .	Sámi allaskuvlla stivrra olggobeallahtuid nammadeami dáfus , oaivvilda Sámediggi ahte lea lunddolaš jus Sámi Parlamentáralaš Ráđđi , dahje Sámediggi daid nammada .
Det er store forskjeller mellom de store universitetene og de minste høgskolene .	Stuora universitehtaid ja unnimus allaskuvllaid gaskka lea stuora erohus .
Elleve medlemmer som gjennomgående prinsipp kan synes noe vel stivt og kanskje ikke nødvendig ved de minste institusjonene .	Ii soaitte leahkit dárbbašlaš ahte unnimus ásahusaid stivrrain leat oktanuppelohkkái lahtu , ja dakkár prinsihppa soaitá orrut ilá garas muhtun oktavuođain .
Det bør kunne overveies å tillate ni , eventuelt syv medlemmer i styret .	Berre leat vejolaš nammadit stivrraid main leat ovcci dahje čieža lahtu .
Om rektor	Rektora birra
Utvalget foreslår at rektor skal være institusjonens daglige leder og ansvarlig overfor styret .	Lávdegoddi evttoha ahte rektor galgá leat ásahusa beaivválaš jođiheaddji ja ahte sus galgá leat ovddasvástádus stivrra ektui .
Det foreslås at rektor ikke skal være medlem av styret , men ha forslags- , møte og talerett i styret .	Evttohuvvo ahte rektor ii galgga leat stivralahttun , muhto ahte sus galgá leat vuoigatvuohta evttohit áššiid , searvat čoahkkimii ja váldit sáni stivrras .
Videre foreslås det at rektor skal lede det faglige kollegium .	Dasto evttohuvvo maiddái ahte rektor galgá jođihit fágalaš kolegiija .
Sametinget har ingen innvendinger mot denne modellen som innebærer en endring i forhold til dagens situasjon hvor rektor er styrets leder .	Sámediggi ii vuosttal dán málle mii mearkkaša ahte dálá málle mas rektor lea stivrra jođiheaddji , rievdá .
Utvalgets forslag representerer en bedre ordning hvor skillet mellom overordnet styring og daglig ledelse blir klarere .	Lávdegotti evttohus lea buoret dannego váldostivrema ja beaivválaš jođiheami rádji šaddá čielgaset .
Sametinget synes imidlertid at et forslag fremmet av flere av utvalgets medlemmer om at rektor skal være institusjonens øverste leder og utøve den daglige ledelse sammen med prorektor og direktør , har mye for seg .	Sámediggi oaivvilda dattege nu movt muhtun lávdegoddelahtut leat evttohan , ahte jus rektor lea ásahusa bajimus hoavda , ja doaimmaha beaivválaš jođiheami ovttas prorektoriin ja direktørain , de livččii dat ávkkálaš .
Den formen for teamledelse som her foreslås kan være svært tjenlig som ledelsesform for denne type institusjoner .	Dákkár joavkojođiheapmi sáhtášii leat ávkkálaš jođihanmállen dákkár ásahusaide . Fágalaš kolegiija
Et flertall av utvalget foreslår at institusjonene skal ha et faglig kollegium med særlig ansvar i faglige spørsmål .	Lávdegotti eanetlohku evttoha ahte ásahusain galgá leat fágalaš kolegiija mas lea erenoamáš ovddasvástádus fágalaš gažaldagain .
Kollegiet bør bestå av dekaner / avdelingsledere og ha representanter for studentene og for de teknisk / administrativt tilsatte .	Kolegiijas berrejit leat dekánat / ossodatjođiheaddjit ja das berrejit leat studenttaid ovddasteaddjit ja teknihkalaš / hálddahusbargiid ovddasteaddjit .
Det faglige kollegiet skal ledes av rektor .	Fágalaš kolegiija berre rektor jođihit .
Sametinget slutter seg til dette forslaget og ser det som viktig å formalisere dette som en del av styringsordningen .	Sámediggi guorrasa dán evttohussii ja atná deaŧalažžan formaliseret dán vai šaddá oassin stivrenortnegis .
Dette innebærer imidlertid at forholdet mellom styrets , rektors og det faglige kollegiums oppgaver og ansvar må tydeliggjøres bedre .	Dát mearkkaša dattege ahte stivrra , rektora ja fágalaš kolegiija doaimmaid ja ovddasvástádusa oktavuohta berre dárkileappot čilgejuvvot .
Om grunn- og avdelingsnivå	Vuođđo- ja ossodatdási birra
Sametinget har ingen merknader til at institusjonene selv fastsetter regler for sammensetning av styrende organ på grunn- og avdelingsnivå .	Sámedikkis eai leat mearkkašumit dasa ahte ásahusat ieža ráhkadit njuolggadusaid vuođđo- ja ossodatdási stivrenorgánaid nammadeapmái .
Saken avsluttet 9. november 2000 kl. 18.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 9. b. 2000 dii. 18.50 .
Sak 48/00 Oppnevning av Sametingets valgnemnd	Ášši 48/00 Sámedikki válgalávdegotti nammadeapmi
Saken påbegynt 10. november 2000 kl. 08.35 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 10. b. 2000 dii. 08.35 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Sametingets vedtak i sak 09/00 Revisjon av sameloven og reglene for valg av Sameting	Sámedikki mearrádus áššis 09/00 Sámelága ja Sámedikki válganjuolggadusaid rievdadeapmi
Kommunal- og regionaldepartementets brev av 15.05.00	Gielda- ja guovludepartemeantta 15.05.00 beaiváduvvon reive
Kommunal- og regionaldepartementets brev av 23.08.00	Gielda- ja guovludepartemeantta 23.08.00 beaiváduvvon reive
Min 29.09.00 reive	Min 29.09.00 beaiváduvvon reive
Innleverte forslag og merknader	Ovddiduvvon evttohusat
Valgkomiteens innstilling :	Válgalávdegotti árvalus Sámediggái :
Følgende oppnevnes som medlemmer og personlige varamedlemmer i Sametingets valgnemnd ut denne valgperioden :	Čuovvovaččat nammaduvvojit Sámedikki válgalávdegotti láhttun ja persovnnalaš várrelahttun 3. válgaáigodaga lohppii :
Ole Henrik Magga , NSR , leder 1 .	Ole Henrik Magga , NSR , jođiheaddjin
Margreta Påve Kristiansen , DNA , nestleder 2 .	Magreta Påve Kristiansen , BB , nubbinjođiheaddjin
Asbjørg Skåden , NSR 3 .	Asbjørg Skåden , NSR
Laila G. Wilks , NSR	Laila Gunilla Wilks , NSR
Áile Javo , NSR	Áile Javo , NSR
Roger Pedersen , SVF	Roger Pedersen , SVL
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 28 tilstede .	39 áirasis ledje 28 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Valgkomiteens forslag ble enstemmig vedtatt .	Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Asbjørg Skåden , saksordfører	Åsbjørg Skåden , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Følgende oppnevnes som medlemmer og personlige varamedlemmer i Sametingets valgnemnd ut denne valgperioden :	Čuovvovaččat nammaduvvojit Sámedikki válgalávdegotti láhttun ja persovnnalaš várrelahttun 3. válgaáigodaga lohppii :
Ole Henrik Magga , NSR , leder 1 .	Ole Henrik Magga , NSR , jođiheaddjin
Margreta Påve Kristiansen , DNA , nestleder 2 .	Magreta Påve Kristiansen , BB , nubbinjođiheaddjin
Asbjørg Skåden , NSR 3 .	Asbjørg Skåden , NSR
Laila G. Wilks , NSR	Laila Gunilla Wilks , NSR
Áile Javo , NSR	Áile Javo , NSR
Roger Pedersen , SVF	Roger Pedersen , SVL
Saken avsluttet 10. november 2000 kl. 08.40 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 10. b. 2000 dii. 08.40 .
Sak 49/00 Oppnevning av Sametingets tilskuddsstyre	Ášši 49/00 Sámedikki doarjjastivrra nammadeapmmi
Saken påbegynt 10. november 2000 kl. 08.40 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 10. b. 2000 dii. 08.40 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Utskrift av møtebok i sak 23/00	Čoahkkingirjji oassi áššis 23/00
Ansvar og administrasjon – utredning om framtidig organisering av virksomheten til Sametingets underliggende råd av 23.03.00	Ovddasvástádus ja hálddahus – Sámedikki vuollásaš ráđiid doaimma boahttevaš organiserema čielggadus , beaiváduvvon 23.03.00 .
Innleverte forslag og eventuelle merknader	Sámedikki válgalávdegotti árvalus Sámediggái :
Følgende oppnevnes som medlemmer og personlige varamedlemmer i Sametingets tilskuddsstyre fra 01.01.2001 og ut denne valgperioden :	Čuovvovaččat nammaduvvojit Sámedikki doarjjastivrra láhttun ja persovnnalaš várrelahttun 3. válgaáigodaga lohppii :
Jarle Jonassen , NSR , leder 1 .	Jarle Jonassen , NSR , jođiheaddji
Marie Therese N. Aslaksen , DNA , nestleder 2 .	Marie Therese N. Aslaksen , BB , nubbinjođiheaddji
Tone Amundsen , Frie gruppa 3 .	Tone Amundsen , Friddja joavku
Per A. Bæhr , Frie gruppa 4 .	Per A. Bæhr , Friddja joavku
Nils Henrik Måsø , SP 5 .	Nils Henrik Måsø , GB
Randi A. Skum , NSR 6 .	Randi A. Skum , NSR
Tore Bongo , NSR	Tore Bongo , NSR
Josef Vedhugnes , DNA	Josef Vedhugnes , BB
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 30 tilstede .	39 áirasis ledje 30 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Valgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtattt .	Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Asbjørg Skåden , saksordfører	Asbjørg Skåden , áššejođiheaddji
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
Følgende oppnevnes som medlemmer og personlige varamedlemmer i Sametingets tilskuddsstyre fra 01.01.2001 og ut denne valgperioden :	Čuovvovaččat nammaduvvojit Sámedikki doarjjastivrra láhttun ja persovnnalaš várrelahttun 3. válgaáigodaga lohppii :
Jarle Jonassen , NSR , leder 1 .	Jarle Jonassen , NSR , jođiheaddji
Marie Therese N. Aslaksen , DNA , nestleder 2 .	Marie Therese N. Aslaksen , BB , nubbinjođiheaddji
Tone Amundsen , Frie gruppa 3 .	Tone Amundsen , Friddja joavku
Per A. Bæhr , Frie gruppa 4 .	Per A. Bæhr , Friddja joavku
Nils Henrik Måsø , SP 5 .	Nils Henrik Måsø , GB
Randi A. Skum , NSR 6 .	Randi A. Skum , NSR
Tore Bongo , NSR	Tore Bongo , NSR
Josef Vedhugnes , DNA	Josef Vedhugnes .
Saken avsluttet 10. november 2000 kl. 08.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 10. b. 2000 dii. 08.45 .
Sak 50/00 Flagging – regler for Sametinget	Ášši 50/00 Sámedikki levgennjuolggadusat
Saken påbegynt 10. november 2000 kl. 08.45 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 10. b. 2000 dii. 08.45 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Oversikt over samiske og offisielle norske flaggdager	Sámi ja norgalaš almmolaš leavgabeaivvit
Lov om Norges Flag av 10. desember 1898	Láhka levgema birra Norggas , 10.12.1898
Flaggreglement av 27. oktober 1927	Levgennjuolggadus , 27.10.1927
Vårt notat av 22.09.00	Min 22.09.00 beaiváduvvon notáhta
Vårt brev av 2909.00 til Statsbygg Nord	Min 29.09.00 beaiváduvvon reive Statsbygg Nord:ii
Innleverte forslag og merknader	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Disse reglene trer i kraft . . november 2000 .	Sámedikki levgennjuolggadusat leat fámus skábmamánu 10. b. 2000 rájes .
Det flagges samtidig med det samiske og det norske flagget på samiske flaggdager , offisielle norske flaggdager og ved andre høytidelige anledninger .	Sámi leavgabeivviin , virggálaš Norgga leavgabeivviin ja eará allaáiggálaš oktavuođain levgejuvvoba sámi ja Norgga leavggat oktanaga .
De dagene det er plenumsmøter i Sametinget , flagges det kun med det samiske flagget .	Go lea dievasčoahkkin Sámedikkis , de levgejuvvo dušše sámeleavggain
Disse reglene kan endres av Sametinget .	Dáid njuolggadusaid sáhttá Sámediggi rievdadit .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 32 tilstede .	39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Johan Mikkel Sara , saksordfører	Johan M. Sara , áššejođiheaddji
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Olav Magnar Dikkanen	Olav Magnar Dikkanen
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
FLAGGREGLER FOR SAMETINGET Disse reglene trer i kraft 10. november 2000 .	Dát levgennjuolggadusat leat fámus skábmamánu 10. b. 2000 rájes .
Det flagges samtidig med det samiske og det norske flagget på samiske flaggdager , offisielle norske flaggdager og ved andre høytidelige anledninger .	Sámi leavgabeivviin , virggálaš Norgga leavgabeivviin ja eará allaáiggálaš oktavuođain levgejuvvoba sámi ja Norgga leavggat oktanaga .
De dagene det er plenumsmøter i Sametinget , flagges det kun med det samiske flagget .	Go lea dievasčoahkkin Sámedikkis , de levgejuvvo dušše sámeleavggain
Disse reglene kan endres av Sametinget .	Dáid njuolggadusaid sáhttá Sámediggi rievdadit .
Saken avsluttet 10. november 2000 kl. 08.55 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 10. b. 2000 dii. 08.55 .
Sak 51/00 Samiske TV-sendinger	Ášši 51/00 NRK . Sámi Radio tv-sáddagat
Saken påbegynt 10. november 2000 kl. 08.55 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui skábmamánu 10. b. 2000 dii. 08.55 .
I. Dokumenter	I. Áššebáhpirat
Ingen dokumenter i saken .	Áššis eai lean áššebáhpirat
Innleverte forslag og eventuelle merknader	Ovddiduvvon evttohusat
De nasjonale målsettingene er utformet ut fra den erkjennelse at bare en bevisst kulturpolitisk satsning kan forhindre en språklig og kulturell utarming som følge av den medieteknologiske utviklingen ( NOU .	Našunála ulbmilat leat hábmejuvvon dan fuomášumi vuođul ahte dušše dihtomielalaš kulturpolitihkalaš vuoruheamit sáhttet hehttet gielalaš ja kultuvrralaš goarideami maid mediateknologalaš ovdáneapmi čuovuha . ( NOU .
Norsk rikskringkasting ( NRK ) anses i denne sammenheng å være svært viktig .	NRK lea dán oktavuođas hui mávssolaš .
Staten har gjennom etableringen og videreutviklingen av en norsk kringkastingsinstitusjon , NRK , vist vilje til å sikre et norsk medietilbud .	Stáhta lea duođaštan ahte berošta nannet norgga mediafálaldaga go lea ásahan ja ovdánahttán norgga sáddehatásahusa , NRK .
NOU 1985:11 foreslo opprettelsen av et TV2-tilbud for å bidra til bevaring og utvikling av norsk kultur , språk og egenart .	NOU 1985:11 evttohii ásahit TV2-fálaldaga mii sáhttá leat veahkkin seailluhit ja ovddidit norgga kultuvrra , giela ja iešvuođaid .
I konsesjonsbetingelsene for TV 2 er nettopp kanalens allmennkringkastingsforpliktelser understreket .	TV 2 konsešuvdnaeavttuin leat ge kanála álbmotsáddehatgeatnegasvuođat deattuhuvvon .
Gjennom grunnlovsparagraf 110 a legger Sametinget til grunn at den samiske kultur er en egen kultur likestilt med den norske og har krav på den samme beskyttelse og utviklingsmuligheter som den norske kulturen .	Sámediggi deattuha Vuođđolága § 110a vuođul ahte sámi kultuvra lea sierra kultuvra mii lea dássálagaid norgga kultuvrrain , ja galgá seammáládje sáhttit sihkkarastojuvvot ja ovdánit go norgga kultuvra .
Dette innebærer at det samiske folk har rett til ytringsfrihet og informasjonsfrihet på lik linje med den norske befolkning .	Dát mielddisbuktá ahte sámi álbmogis lea seamma cealkin- ja diehtojuohkin-vuoigatvuohta go norgga álbmogis .
Denne retten gjelder også de økonomiske rammene for ytringsfrihet .	Dát vuoigatvuohta guoská maiddái cealkinfriddjavuođa ekonomalaš rámmaide .
Stortinget har gjennom å gjøre NRK til et statlig aksjeselskap redusert muligheten for politisk styring av institusjonens virksomhet .	Stuoradiggi lea gáržžidan ásahusa ja dan doaimma politihkalaš stivrenvejolašvuođa go lea dahkan NRK stáhtalaš oasussearvin .
Sámi Radio , som del av NRK , er under oppbygging og samisk TV-satsing er i sin begynnelse .	Sámi Radio , mii lea oassin NRK:s , lea ovdáneame ja sámi TV-doaibma lea easka álggahuvvome .
Det må herske en kulturpolitisk forståelse for dette , slik det var når NRK hadde sin oppbyggingsperiode .	Mii fertet kulturpolitihkalaččat jurddašit , seammaládje go dalle go NRK lei ásaheami vuolde .
Dette for å sikre utbygging av en fullverdig allmennkringkasting for det samiske folk .	Dán fertet dahkat vai sihkkarastit dohkálaš álbmotsáddehatfálaldaga sámi álbmogii .
NRK Sámi Radio har i flere år planlagt , investert og drevet målrettet rekruttering og opplæring med sikte på oppstart av daglige nordisk-samiske tv-nyheter med oppstart i mars 2001 .	NRK . Sámi Radio lea máŋggaid jagiid plánen , investeren ja bargan háhkat ja oahpahit bargiid geat sáhttet álggahit beaivválaš sámi riikka-TV-ođđasiid njukčamánus boahtte jagi .
Sveriges Television har derfor i høst gitt beskjed om sin deltakelse i dette unike nordiske prosjektet der nyhetssendingene skal sendes simultant i Sverige og Norge .	Danne lea Ruoŧa Television dán čavčča searvan dán erenoamáš davviriikkalaš prošektii mas ođassáddagat sáddejuvvojit buohtalaga sihke Ruoŧas ja Norggas .
YLE radio foretar en endelig vurdering av sin deltakelse den nærmeste uken .	Yle Radio árvvoštallá iežas searvama dán lagamus vahkkus .
Sametinget ser med stor bekymring på at denne samiske TV-satsningen i NRK nå er foreslått lagt på is av økonomiske årsaker .	Sámedikki mielas lea hui váivi go NRK sámi TV-fálaldat dál lea evttohuvvon heaittihuvvot ekonomalaš sivaid geažil .
NRK direksjonens foreslåtte innsparingstiltak er kulturpolitisk uakseptabel og rammer alt det arbeidet som Sametinget synes er grunnleggende for utviklingen av det samiske samfunnet og det samiske demokratiet .	NRK direkšuvnna seastinevttohus lea kulturpolitihkalaččat áibbas dohkketmeahttun , ja dat dagaha buot daid bargguid ovdii mat Sámedikki mielas leat dárbbašlaččat sámi servodaga ovdáneapmái ja sámi demokratiijii .
Ikke bare vil dette få konsekvenser for samer på norsk side , men vil også ramme samer på svensk og finsk side .	Dát ii čuoza dušše Norgga beale sápmelaččaide , muhto maiddái Ruoŧa ja Suoma beale sápmelaččaide .
På dette møtet ble partene enige om å etablere et nytt nordisk samarbeid om samiske saker som berører felles nordisk interesse .	Gieskat dolle Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámediggepresideanttat ja ministarat geain lea ovddasvástádus sámepolitihkalaš áššiide čoahkkima .
Målsettingen med det nye samarbeidet er å styrke og utvikle det samiske folkets språk , kultur og næringer .	Dán čoahkkimis lei ovttaoaivilvuohta ásahit ođđa davviriikkalaš ovttasbarggu sámi áššiid hárrái mat leat oktasaš davviriikkalaš beroštumit .
Sett i lys av Samepresidentenes og ministrenes intensjon om nordisk samarbeid , er Sametinget overrasket over vedtaket i NRKs administrasjon om å utsette igangsettingen av de planlagte samiske fjernsynssendinger .	Ođđa ovttasbarggu ulbmil lea nannet ja ovddidit sámi álbmoga giela , kultuvrra ja ealáhusaid . Sámepresideanttaid ja ministariid davviriikkalaš ovttasbargoáigumušaid oktavuođas , heammástuvvá Sámediggi NRK ` hálddahusa mearrádusain maŋidit plánejuvvon sámi TV-sáddagiid álggaheami .
Sametinget ber styret i NRK gi administrasjonen gir et klart signal om at innsparingstiltakene som rammer den samiske kringkastingsvirksomheten ikke er forenlige med de allmennkringkastingsforpliktelsene som NRK har for det samiske folk .	Sámediggi dáhttu NRK ` stivrra čielgasit čájehit hálddahussii ahte seastindoaibmabijut mat vahágahttet sámi sáddehatdoaimma , eai heive daidda álbmotsáddehat-geatnegasvuođaide mat NRK:s leat sámi álbmoga guovdu .
Styret må skjerme Sámi Radio fra budsjettkutt , særlig da denne divisjonen ikke har overskredet sitt budsjett .	Stivra ferte várjalit Sámi Radio NRK ` bušeahttaunnideamis , erenoamážit danne go dát ossodat ii leat mannan badjel bušeahttarájis .
Sametinget ber samtidig om at Stortinget sikrer et økonomisk grunnlag for utviklingen av samisk allmennkringkasting .	Sámediggi dáhttu seammás ahte Stuoradiggi sihkkarastá sámi álbmotsáddehaga ovddideapmái ekonomalaš vuođu .
Dette kan gjøres ved at Stortinget under behandlingen av St. prp. nr. 1 ( 2000-2001 ) øremerker deler av kringkastingsavgiften til etablering av samiske TV-nyheter i 2001 .	Dát sáhttá dahkkot dakko bokte ahte Stuoradiggi St.prp. nr 1 ( 2000-2001 ) meannudettiin , várre osiid sáddehatdivagiis sámi TV-ođđasiid ásaheapmái 2001:s .
Sametinget ber også om at det sikres samisk deltagelse NRKs styre .	Sámediggi dáhttu ahte NRK ` stivrii sihkkarasto sámi oasseváldin .
Votering	Jienasteapmi
Av 39 representanter var 32 tilstede .	39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čađahuvvui dáid vuoruid mielde :
Fellesforslaget ble enstemmig vedtatt .	Oktasaš árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Protokolltilførsel	Beavdegirjelasáhus
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii gáibiduvvon lasáhus beavdegirjái .
V. Talerliste og replikkordskifte	V. Sárdnunlistu ja replihkkavuorut
Taler Replikk	Sáhkaovddideaddji Replihkka
Geir Tommy Pedersen , saksordfører	Geir Tommy Pedersen , áššejođih. .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen , áššejođih. .
Sametingets vedtak etter voteringen er følgende :	Sámedikki mearrádus maŋŋá jienasteami lea ná :
De nasjonale målsettingene er utformet ut fra den erkjennelse at bare en bevisst kulturpolitisk satsning kan forhindre en språklig og kulturell utarming som følge av den medieteknologiske utviklingen ( NOU .	Našunála ulbmilat leat hábmejuvvon dan fuomášumi vuođul ahte dušše dihtomielalaš kulturpolitihkalaš vuoruheamit sáhttet hehttet gielalaš ja kultuvrralaš goarideami maid mediateknologalaš ovdáneapmi čuovuha . ( NOU .
Norsk rikskringkasting ( NRK ) anses i denne sammenheng å være svært viktig .	NRK lea dán oktavuođas hui mávssolaš .
Staten har gjennom etableringen og videreutviklingen av en norsk kringkastingsinstitusjon , NRK , vist vilje til å sikre et norsk medietilbud .	Stáhta lea duođaštan ahte berošta nannet norgga mediafálaldaga go lea ásahan ja ovdánahttán norgga sáddehatásahusa , NRK .
NOU 1985:11 foreslo opprettelsen av et TV2-tilbud for å bidra til bevaring og utvikling av norsk kultur , språk og egenart .	NOU 1985:11 evttohii ásahit TV2-fálaldaga mii sáhttá leat veahkkin seailluhit ja ovddidit norgga kultuvrra , giela ja iešvuođaid .
I konsesjonsbetingelsene for TV 2 er nettopp kanalens allmennkringkastingsforpliktelser understreket .	TV 2 konsešuvdnaeavttuin leat ge kanála álbmotsáddehatgeatnegasvuođat deattuhuvvon .
Gjennom grunnlovsparagraf 110 a legger Sametinget til grunn at den samiske kultur er en egen kultur likestilt med den norske og har krav på den samme beskyttelse og utviklingsmuligheter som den norske kulturen .	Sámediggi deattuha Vuođđolága § 110a vuođul ahte sámi kultuvra lea sierra kultuvra mii lea dássálagaid norgga kultuvrrain , ja galgá seammáládje sáhttit sihkkarastojuvvot ja ovdánit go norgga kultuvra .
Dette innebærer at det samiske folk har rett til ytringsfrihet og informasjonsfrihet på lik linje med den norske befolkning .	Dát mielddisbuktá ahte sámi álbmogis lea seamma cealkin- ja diehtojuohkinvuoigatvuohta go norgga álbmogis .
Denne retten gjelder også de økonomiske rammene for ytringsfrihet .	Dát vuoigatvuohta guoská maiddái cealkinfriddjavuođa ekonomalaš rámmaide .
Stortinget har gjennom å gjøre NRK til et statlig aksjeselskap redusert muligheten for politisk styring av institusjonens virksomhet .	Stuoradiggi lea gáržžidan ásahusa ja dan doaimma politihkalaš stivrenvejolašvuođa go lea dahkan NRK stáhtalaš oasussearvin .
Sámi Radio , som del av NRK , er under oppbygging og samisk TV-satsing er i sin begynnelse .	Sámi Radio , mii lea oassin NRK:s , lea ovdáneame ja sámi TV-doaibma lea easka álggahuvvome .
Det må herske en kulturpolitisk forståelse for dette , slik det var når NRK hadde sin oppbyggingsperiode .	Mii fertet kulturpolitihkalaččat jurddašit , seammaládje go dalle go NRK lei ásaheami vuolde .
Dette for å sikre utbygging av en fullverdig allmennkringkasting for det samiske folk .	Dán fertet dahkat vai sihkkarastit dohkálaš álbmotsáddehatfálaldaga sámi álbmogii .
NRK Sámi Radio har i flere år planlagt , investert og drevet målrettet rekruttering og opplæring med sikte på oppstart av daglige nordisk-samiske tv-nyheter med oppstart i mars 2001 .	NRK . Sámi Radio lea máŋggaid jagiid plánen , investeren ja bargan háhkat ja oahpahit bargiid geat sáhttet álggahit beaivválaš sámi riikka-TV-ođđasiid njukčamánus boahtte jagi .
Sveriges Television har derfor i høst gitt beskjed om sin deltakelse i dette unike nordiske prosjektet der nyhetssendingene skal sendes simultant i Sverige og Norge .	Danne lea Ruoŧa Television dán čavčča searvan dán erenoamáš davviriikkalaš prošektii mas ođassáddagat sáddejuvvojit buohtalaga sihke Ruoŧas ja Norggas .
YLE radio foretar en endelig vurdering av sin deltakelse den nærmeste uken .	Yle Radio árvvoštallá iežas searvama dán lagamus vahkkus .
Sametinget ser med stor bekymring på at denne samiske TV-satsningen i NRK nå er foreslått lagt på is av økonomiske årsaker .	Sámedikki mielas lea hui váivi go NRK sámi TV-fálaldat dál lea evttohuvvon heaittihuvvot ekonomalaš sivaid geažil .
NRK direksjonens foreslåtte innsparingstiltak er kulturpolitisk uakseptabel og rammer alt det arbeidet som Sametinget synes er grunnleggende for utviklingen av det samiske samfunnet og det samiske demokratiet .	NRK direkšuvnna seastinevttohus lea kulturpolitihkalaččat áibbas dohkketmeahttun , ja dat dagaha buot daid bargguid ovdii mat Sámedikki mielas leat dárbbašlaččat sámi servodaga ovdáneapmái ja sámi demokratiijii .
Ikke bare vil dette få konsekvenser for samer på norsk side , men vil også ramme samer på svensk og finsk side .	Dát ii čuoza dušše Norgga beale sápmelaččaide , muhto maiddái Ruoŧa ja Suoma beale sápmelaččaide .
På dette møtet ble partene enige om å etablere et nytt nordisk samarbeid om samiske saker som berører felles nordisk interesse .	Gieskat dolle Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámediggepresideanttat ja ministarat geain lea ovddasvástádus sámepolitihkalaš áššiide čoahkkima .
Målsettingen med det nye samarbeidet er å styrke og utvikle det samiske folkets språk , kultur og næringer .	Dán čoahkkimis lei ovttaoaivilvuohta ásahit ođđa davviriikkalaš ovttasbarggu sámi áššiid hárrái mat leat oktasaš davviriikkalaš beroštumit .
Sett i lys av Samepresidentenes og ministrenes intensjon om nordisk samarbeid , er Sametinget overrasket over vedtaket i NRKs administrasjon om å utsette igangsettingen av de planlagte samiske fjernsynssendinger .	Ođđa ovttasbarggu ulbmil lea nannet ja ovddidit sámi álbmoga giela , kultuvrra ja ealáhusaid . Sámepresideanttaid ja ministariid davviriikkalaš ovttasbargoáigumušaid oktavuođas , heammástuvvá Sámediggi NRK ` hálddahusa mearrádusain maŋidit plánejuvvon sámi TV-sáddagiid álggaheami .
Sametinget ber styret i NRK gi administrasjonen gir et klart signal om at innsparingstiltakene som rammer den samiske kringkastingsvirksomheten ikke er forenlige med de allmennkringkastingsforpliktelsene som NRK har for det samiske folk .	Sámediggi dáhttu NRK ` stivrra čielgasit čájehit hálddahussii ahte seastindoaibmabijut mat vahágahttet sámi sáddehatdoaimma , eai heive daidda álbmotsáddehat-geatnegasvuođaide mat NRK:s leat sámi álbmoga guovdu .
Styret må skjerme Sámi Radio fra budsjettkutt , særlig da denne divisjonen ikke har overskredet sitt budsjett .	Stivra ferte várjalit Sámi Radio NRK ` bušeahttaunnideamis , erenoamážit danne go dát ossodat ii leat mannan badjel bušeahttarájis .
Sametinget ber samtidig om at Stortinget sikrer et økonomisk grunnlag for utviklingen av samisk allmennkringkasting .	Sámediggi dáhttu seammás ahte Stuoradiggi sihkkarastá sámi álbmotsáddehaga ovddideapmái ekonomalaš vuođu .
Dette kan gjøres ved at Stortinget under behandlingen av St. prp. nr. 1 ( 2000-2001 ) øremerker deler av kringkastingsavgiften til etablering av samiske TV-nyheter i 2001 .	Dát sáhttá dahkkot dakko bokte ahte Stuoradiggi St.prp. nr 1 ( 2000-2001 ) meannudettiin , várre osiid sáddehatdivagiis sámi TV-ođđasiid ásaheapmái 2001:s .
Sametinget ber også om at det sikres samisk deltagelse NRKs styre .	Sámediggi dáhttu ahte NRK ` stivrii sihkkarasto sámi oasseváldin .
Saken avsluttet 10. november 2000 kl. 09.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui skábmamánu 10. b. 2000 dii. 09.10
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Sámediggi mearridii .
Kárášjohka 10. november 2000	Kárášjohka 28.11.2000
Møtelederskapet	Čoahkkinjođihangoddi
Johan Mikkel Sara Randi Solli Pedersenleder	Johan Mikkel Sara Randi Solli Pedersen
Einar Lifjell Tor Nilsen	Einar Lifjell Tor Nilsen
Tale / artikkel , 11.05.2010	Sárdni / artihkal , 19.05.2010
Av : Forsvarsminister Grete Faremo	Suodjalusministtar Grete Faremo
2011 – et år for endring i Afghanistan	2011 – rievdadeami áigi Afghanistanas
Målet for operasjonene i Afghanistan er at afghanerne skal ta over sikkerheten i eget land .	Doaimmaid ulbmilin Afghanistanas lea ahte Afghanistana álbmot ieš galgá bádjelasas váldit ja fuolahit sihkarvuođa iežaset riikkas .
I dag møtes landene som har styrker i den nordlige regionen for å diskutere hvordan vi best mulig kan hjelpe dem å få til dette .	Odne deaivvadit riikat main leat soalddáhat dán riikka davimus guovllus ságastallat movt mii buoremusat sáhttit sin veahkehit dán olaheames .
Av forsvarsminister Grete Faremo .	Suodjalusministtar Grete Faremo .
I dag møtes forsvarsministre fra 16 land i Berlin .	Odne deaivvadit 16 riikkaid suodjalusministarat Berlinas .
Vi vil se på hvordan vi kan gjøre vårt til å bidra til å realisere FNs og ISAFs mål om å sette afghanerne i stand til å være herrer i eget hus .	Mii áigut ságastallat movt mii buoremusat sáhttit bargat vai ollašuhttit ON ja ISAF áigumuša ahte láhčet dili nu ahte Afghanistana álbmot nákcejit iežaset viesu gohkket .
Målet gjelder alle samfunnssektorer , men i vår krets er fokuset naturlig nok støtte til oppbyggingen av en afghansk sikkerhetssektor – forsvar , grensevakt , politi , domstoler og fengselsvesen .	Áigumuš guoská buot servodatsurggiide , muhto min biires mii lunddolaččat deattuhit ahte lea dehálaš doarjut Afghanistana dorvosuorggi huksema – suodjalusa , rádjebearráigeahču , politiija , duopmostuoluid ja giddagasásahusa .
I tråd med FN-mandatet er målet å skape en fungerende stat og dermed hindre at Afghanistan nok en gang blir en trussel mot internasjonal fred og sikkerhet .	ON fápmudusa mielde lea áigumuš ásahit doaibmi stáhta ja nu eastadeames ahte Afghanistana fas šaddá uhkádussan riikkaidgaskasaš ráfi ja sihkarvuođa ektui .
Skiftet fokus ISAFs hovedfokus har endret seg fra opprørsbekjempelse til beskyttelse av befolkningen .	Rievdadii áŋgiruššama ISAF váldovuoruhus lea rievdan stuimmálašvuođa eastadeames dálá álbmoga suodjaleapmái .
Derfor skjer det nå en markant økning av både afghanske sikkerhetsstyrker og ISAF-styrker .	Danin Afghanistana dorvoveaga ja ISAF-veaga lohku sakka lea lassanan .
Vi innretter stadig mer av innsatsen mot trening , opplæring og samarbeid med afghanerne i felt .	Mii dál bidjat ollu návccat dasa ahte hárjehallat , oahpahit ja ovttasbargat afghanistalaččain .
Den omleggingen som nå skjer i ISAF går i den retningen Norge har arbeidet for og praktisert i flere år .	Rievdadeapmi mii dál dáhpáhuvvá ISAF veagas manna dan guvlui Norga máŋga jagi lea áŋgiruššan ja ieš doaibman .
Norge er opptatt av at vi ikke skal ta på oss oppgaver som det er naturlig at afghanerne selv utfører – noe som dessverre har vært litt for vanlig i andre deler av landet .	Norgga lea deattuhan dan ahte mii eat galgga váldit badjelasámet dakkár doaimmaid maid Afghanistalaččat lunddolaččat ieža sáhttet doaimmahit – mii dađibahábut lea dáhpáhuvvan beare dávjá dán riikka eará guovlluin .
Vi må bygge , ikke erstatte , afghansk kapasitet .	Mii fertet hukset , eatge lonuhit , Afghanistana kapasitehta .
På Berlin-møtet vil alle som har militære styrker i Nord-Afghanistan søke å samordne vår militære innsats opp mot de nye utfordringene og den nye strategien .	Berlin-čoahkkimis buohkat geain leat soahteveagat Davvi-Afghanistanas gahččalit ovttastahttit iežamet militeara áŋgiruššama ođđa hástalusaid ja ođđa áigumušaid ektui .
Arbeidet blir lite effektivt hvis hvert land skal ha sin særegne måte å gjøre det på .	Bargu ii šatta nu beaktil go galggašii jus juohke riikka iežas sierranas vuogi mielde bargá .
Vi trenger et tett samarbeid og felles mål .	Mii dárbbašat lagas ovttasbarggu ja oktasaš mihttomeari .
For Norges del legger vi stor vekt på å få til en god koordinering med de afghanske og de nye amerikanske styrkene i Faryab .	Norgga bealis mii garrasit deattuhit ahte mii lihkostuvvat buohtalastimis doaimmaimet afghanistanalaš ja ođđa amerihkálaš soahteveagain Faryabas .
Endringer Verken Norge eller Nato for øvrig ønsker å være i Afghanistan en dag lenger enn nødvendig .	Rievdadusat Ii Norga iige Nato ge muđui háliit leat guhkit áiggi Afghanistanas go mii lea dárbbašlaš .
Norge har imidlertid ingen sluttdato – vi gikk inn med våre allierte og vil , når den tid kommer , trekke oss ut sammen med dem .	Dattege Norga ii leat mearridan luohpanbeaivi – mii sisa manaimet iežamet lihtolaččaiguin ja áigut , go áigi lea láddan , ovttas singuin fas guođđit dán riikka .
Desto viktigere er det at vi har et klart fokus på overgangen til økt afghansk kapasitet og eierskap .	Dasto deháleappot lea ahte mis lea čielga mihttun dasa ahte dađistaga lasihit Afghanistana coavcci ja eaiggátvuođa .
Det er dette som er veien frem til en avslutning av det militære oppdraget .	Dát leage geaidnu man geažis lea militeara operašuvnna loahppa Afghanistanas .
NATO har nylig godkjent et konsept for stegvis overføring av sikkerhetsansvaret til afghanerne , og målet er at afghanerne skal overta hovedansvaret for sikkerheten innen få år .	NATO lea aittobáliid dohkkehan konseapta mas árvaluvvo dađistaga sirdit dorvoovddasvástádusa afghanistanalaččaide , ja áigumuš lea ahte Afghanistana soames jagiid geahčen ollásit badjelasas váldá dorvvolašvuođa váldoovddasvástádusa .
Styrkeopptrappingen fører med seg nye utfordringer .	Veagaid lasiheapmi mielddisbuktá ođđa hástalusaid .
Sikkerhetssituasjonen i nord er blitt stadig mer krevende .	Dorvodilli davvin lea dađistaga šaddan eanet gáibideaddjin .
Økt tilstedeværelse i nye områder medfører hyppigere kontakt med opprørere .	Eanet soalddáhat ođđa guovlluin mielddisbuktá ahte dávjjibut vásihit stuibmejeddjiid .
Dette fikk vi en brutal påminnelse om sist søndag , da ni norske soldater ble skadet ute på oppdrag .	Dán garrasit vásiheimmet mannán sotnabeaivvi , go ovcci norgalaš soalddáha roasmmohuvve doaimmas .
Slikt går dypt inn på meg .	Dákkár dáhpáhusat sakka váivvidit mu .
Samtidig vet jeg at de norske soldatene gjør en meget solid jobb .	Seammás dieđán ahte norgalaš soalddáhat barget nana buori barggu .
De er godt trent , godt utrustet og har en profesjonalitet og innsats som jeg er stolt over .	Sii leat bures hárjehallan , leat buori rusttegat ja sin ámmátčehppodat ja árjjalašvuohta dagaha ahte lean hui rámis .
Med den pågående styrkeøkningen må vi forvente at antallet sikkerhetsrelaterte hendelser vil forbli relativt høyt .	Militearaveaga lassáneami dihte lea ain vuorddehahtti ahte dovduičuohcci dáhpáhusat ain deaividit oalle dávjá .
Vi ser likevel ingen alternativer : Skal Afghanistan bli stabilt , kan vi ikke tillate oss å overse de mest utfordrende områdene .	Mii dattege eat oainne eará molssaeavttuid : Jus Afghanistana galgá stáđásmuvvat , de eat sáhte hilgut eanemus hástaleaddji guovlluid .
Vi ser tydelig fremgang , spesielt når det gjelder de afghanske sikkerhetsstyrkenes evne og vilje til å ta ansvar .	Mii oaidnit ovdáneami , earenoamážiid go guoská Afghanistana dorvoveaga návcca ja dáhtu váldimis ovddasvástádusa .
Allierte og afghanske styrker opererer tettere sammen enn noen gang .	Lihtolaččaid ja Afghanistana veagat doibmet eanet lahkalaga go goassege ovdal .
Dette er viktig , for bare afghanerne selv kan mestre de kommende utfordringene og utvikle landet i det lange løp .	Dát lea dehálaš , danin go leat dušše afghanistanalaččat ieža geat sáhttet hálddašit boahttevaš hástalusaid ja ovddasguvlui ja guhkit áiggi vuollái ovdánahttit iežaset riikka .
Nr. : 05/10	Nr. : 05/10
21 polsk-norske kulturprosjekter får støtte	21 polskkalaš-norgalaš kulturprošeavtta ožžot doarjaga
21 nye samarbeidsprosjekter er nå godkjent for finansiering fra Kulturutvekslingsfondet .	21 ođđa ovttasbargoprošeavtta leat dál dohkkehuvvon ruhtaduvvot Kulturlonohallanfoanddas .
Prosjektene omfatter scenekunst , musikk , kulturarv , billedkunst , litteratur og arkiv og involverer aktiviteter i både Polen , Norge og Island .	Prošeavttat fátmmastit lávdedáidaga , musihka , kulturárbbi , govvadáidaga , girjjálašvuođa ja arkiivva ja dat siskkildit doaimmaid sihke Buolas , Norggas ja Islánddas .
Prosjekter som mottar støtte etter 4. utlysningsrunde ( pdf )	Prošeavttat mat ožžot doarjaga 4. almmuhanvuoru maŋŋá ( pdf )
– Kulturutvekslingsfondet er et viktig bidrag til økt kunnskap og interesse for både norsk og polsk kultur , og er et eksempel på hvordan EØS-midlene bidrar til stadig tettere polsk-norsk kontakt og samarbeid .	– Kulturlonohallanfoanda lea dehálaš veahkki mii váikkuha lasihit máhtu ja beroštumi sihke Norgga ja Buola kultuvrras , ja dat lea dakkár ovdamearka mii čájeha ahte EØS-ruđat dađistaga buoridit Buola ja Norgga gaskasaš oktavuođaid ja ovttasbarggu .
Det er stor interesse for fondet både i Norge og Polen og gode og spennende prosjekter innenfor et bredt spekter av kultursektoren har fått støtte , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Beroštupmi foanddas lea stuoris sihke Buolas ja Norggas ja buorit ja gelddolaš prošeavttat mat gokčet kultursuorggi viidát , leat ožžon ruhtadoarjaga foanddas , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Kulturutvekslingsfondet med Polen ble etablert i 2008 og forvaltes av det polske kulturdepartementet .	Kulturlonohallanfoanda Buolain ásahuvvui jagi 2008 ja dan hálddaša Buola kulturdepartemeanta .
Fondet utgjør totalt nærmere 90 millioner kroner og finansieres i hovedsak av norske EØS-midler .	Foanddas leat lagabui 90 milj. ruvnno ja dan ruhtadit eanaš norgalaš EØS-ruđat .
Fondet støtter kulturell utveksling i form av samarbeidsprosjekter mellom polske søkere og partnere fra Norge , Island eller Liechtenstein .	Foanda doarju kultuvrralaš lonohallama mat leat Buola oasálaččaid ja ohcciid ja Norgga , Islándda ja Lichtensteina oasálaččaid ja ohcciid ovttasbargoprošeavttat .
Målet er å styrke dialogen og det kulturelle samarbeidet mellom Polen og giverlandene .	Ulbmil lea nanosmahttit Buola ja juolludeaddji riikkaid gaskasaš gulahallama ja kultuvrralaš ovttasbarggu .
Dette er den fjerde av i alt fem planlagte utlysninger .	Dát lea njealját oktiibuot viđa plánejuvvon almmuheamis .
Siste søknadsrunde vil bli utlyst i begynnelsen av mars i år .	Maŋimus ohcanvuorru galgá almmuhuvvot njukčamánu álggus dán jagi .
Nærmere opplysninger om prosjektene og søknadsprosessen finnes på Kulturutvekslingsfondets hjemmeside .	Eanet dieđuid prošeavttaid ja ohcanproseassaid birra leat gávdnamis dás : Kulturlonohallanfoandda ruoktosiidu .
Kulturdepartementet koordinerer arbeidet med fondet i Norge , i samarbeid med Norsk kulturråd , ABM-utvikling og Riksantikvaren .	Kulturdepartemeanta oktiiordne foandabarggu Norggas , ovttasráđiid Norgga kulturráđiin , ABM-ovddidemiin ja Riikkaantikvárain .
Du kan også henvende deg til : .	Don sáhtát maiddái váldit oktavuođa dása : .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
20 Ressursutnytting og verdiskapning i samiske områder	20 Resursaávkkástallan ja árvoháhkan sámi guovlluin
I samiske områder og i samisk kultur er bruken av naturen , naturressursene og landskapet sentral .	Sámi guovlluin ja sámi kultuvrras lea luonddu , luondduriggodagaid ja eanadaga geavaheapmi guovddážis .
Dette er det redegjort for i flere offentlige utredninger , senest i NOU 2007 : 14 Samisk naturbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms – Bakgrunnsmateriale for Samerettsutvalget .	Dát lea válddahallon máŋggaid almmolaš čielggademiin , maŋimuš NOU 2007 : 14:s Samisk naturbruk og rettsssituasjon fra Hedmark til Troms – Bakgrunnsmateriale for Samerettsutvalget .
Bruken og nærheten til landskapet er endret over tid , men kunnskapen og kunnskapsuniverset er på mange måter bevart og overført gjennom sosial og praktisk involvering i landskapet der denne kunnskapen er lokalisert .	Lahkavuohta eanadahkii ja dan geava ­heapmi lea nuppástuhtton áiggiid čađa , muhto diehtu ja diehtouniversa lea máŋggaláhkai seailluhuvvon ja sirdojuvvon go lea sosiálalaččat ja geavatlaččat leamaš dan eanadagas gosa dát diehtu gullá .
Kunnskapen om landskapet innebærer også at en får kulturell og språklig kompetanse og muligheten til å delta på den identitetsarenaen som landskapet er .	Diehtu eanadaga birra mearkkaša vel ahte fidne kultuvrralaš ja gielalaš máhtu , ja sáhttá searvat dan identitehtaarenai mii eanadat lea .
Mens landskapets funksjonelle betydning på mange måter er mindre i dag enn tidligere , så har kanskje dets symbolske betydning for samisk identitet blitt sterkere .	Vaikke eanadaga doaimma mearkkašupmi ii leat máŋggaláhkai nu nanus dál go ovdal , de soaitá dan symbolalaš mearkkašupmi sámi identitehtii nanosmuhtton .
Høsting – for eksempel fiske , jakt , fangst , bærplukking – er en viktig del av samisk tradisjonell næringsutøvelse , og er vanlig i de aller fleste samiske bygdene .	Meahcásteapmi – mahkáš guolásteapmi , bivdu , murjen – lea dehálaš oassi sámi árbevirolaš ealáhusdoaimmaheamis , ja lea dábálaš eanaš sámi giliin .
Høstingen er et tilleggsbidrag til den totale husholdsøkonomien og er viktig , i mange tilfeller helt avgjørende , for et husholds totale inntjening og dermed muligheten for å bo i disse områdene .	Meahcásteapmi lea lasáhus ollislaš dállo ­doalloekonomiijai ja lea dehálaš , máŋgga háve áibbas mearrideaddjin , dállodoalu ollislaš dietnasii ja nuge vejolašvuhtii beassat ássat dáid guovlluin .
Grensen mellom næringsvirksomhet og selvforsørgingsbruk kan være utydelig .	Ealáhusdoaimma ja iešbirgendoalu rádjá soaitá leat eahpečielggas .
Den vanlige forståelsen av begrepet næring og næringsvirksomhet er derfor ikke alltid egnet i samisk sammenheng .	Dát dábálaš áddejupmi ealáhusa ja ealáhusdoaimma doahpagis ii leat danne álo nu heivvolaš sámi oktavuođas .
Velfungerende , trygge og identitetsskapende lokalsamfunn er avgjørende for et godt velferdssamfunn .	Buresdoaibmi , oadjebas ja identitehtaása head ­dji báikegottit leat mearrideaddjin buori čálgoservodahkii .
En aktiv og målrettet distrikts- og regionalpolitikk skal bidra til å sikre arbeidsplasser og velferd der folk bor .	Doaibmi ja ulbmillaš guovllu- ja regionálapolitihkka galgá leat veahkkin sihkarastit bargosajiid ja čálggu doppe gos olbmot ásset .
Norge er et langstrakt land med spredt bosetting og store variasjoner i ressursgrunnlag , kultur , historie og identitet .	Norga lea guhkes riika , mas lea bieđggus ássan ja stuorra erohusat resursavuođus , kultuvrras , historjjás ja identitehtas .
Kombinasjonen av mangfold og fellesskap må gjenspeiles i velferdspolitikken og i en tydelig politikk for regional utvikling .	Girjáivuođa ja searvevuođa lotnolasvuohta ferte govviduvvot čálgopolitihkas ja regionála ovdáneami čielga politihkas .
Regional- og distriktspolitikken bygger på tre hovedstrategier , jf. St.meld. nr. 21 ( 2005 – 2006 ) Hjarte for heile landet .	Regionála- ja guovllupolitihkka lea vuođđuduvvon golmma strategiijai , gč. Sd.dieđ. nr. 21 ( 2005 – 2006 ) Hjarte for heile landet .
Om distrikts- og regionalpolitikken :	Guovllu- ja regionálapolitihka birra :
Bedre grunnlaget for utvikling i de enkelte regioner ved å styrke kompetansen , tilrettelegge for nyskaping og næringsutvikling , redusere avstandshindre , utvikle livskraftige lokalsamfunn og fremme bærekraftig bruk av naturressursene .	Buoridit ovdánanvuođu juohke regiovnnas dan láhkai ahte nanne gealbbu , heiveha hutka ­miidda ja ealáhusovdáneapmi , geahpeda gaskahehttehusaid , ovdánahttá birgejeaddji báikegottiid ja ovddida luondduriggodagaid ceavzilis geavaheami .
Regional- og distriktspoliske hensyn skal tillegges sterkere vekt i politikken på de enkelte sektorer .	Regionála- ja guovllupolitihkalaš deasttat galget garrasabbot deattuhuvvot iešguđet surggiid politihkas .
Satse på å utvikle næringsvirksomhet på områder hvor de enkelte regioner har spesielle fortrinn .	Politihkka galgá buorebut heivehuvvot regionála dilálašvuo-đaide ja buorebut oktiiordnejuvvot .
Sette inn en særskilt innsats for å møte utfordringene i de mest utsatte områdene .	Vuoruhit ovddidit ealáhusdoaimma dakkár surggiin main iešguđet regiovnnain leat erenomáš ovdamunit .
De distriktspolitiske virkemidlene skal styrkes .	Guovllupolitihkalaš gaska ­oamit galget nannejuvvot .
Regjeringen vil legge fram en ny stortingsmelding om distrikts- og regionalpolitikken våren 2009 .	Ráđđehus áigu 2009 giđa ovdanbidjat ođđa stuorradiggedieđáhusa guovllu- ja regionálapolitihka birra .
Meldingen skal inneholde en gjennomgang av status i distrikts- og regionalpolitikken og ambisjoner , nye mål og rammer for et videre offensivt arbeid på politikkområdet i neste stortingsperiode .	Dieđáhus galgá sisttisdoallat guovllu- ja regionálapolitihka stáhtusa guorahallama ja ambišuvnnaid , ođđa mihtuid ja rámmaid joatkka offensiiva bargui politihkas boahtte stuorradiggeáigodahkii .
Rammebetingelser som gjelder generelt for distriktene har også betydning for verdiskaping og utvikling av næringslivet i samiske bosettingsområder .	Rámmaeavttut mat gusket guovlluide oppalaččat , leat mearkkašahttin sámi ássanguovl ­luid ealáhusaid árvoháhkamii ja ovdánahttimiige .
Regjeringen ser det som viktig at man utvikler en næringspolitikk som også er tilrettelagt for samiske bosettingsområder .	Ráđđehusa mielas lea dehálaš ahte ovdánahttá dakkár ealáhuspolitihka mii lea heivehuvvon sámi ássanguovlluidege .
Regjeringen ønsker å skape ringvirkninger på land av utviklingen i olje- og gassektoren i Nord-Norge .	Ráđđehus dáhttu ásahit lassiváikkuhusaid nannámis oljo- ja gássasuorggi ovdánahttimis Davvi-Norggas .
Det legges vekt på behovet for å fremme positiv utvikling innenfor andre viktige næringer som fiske og havbruk , reiseliv , landbruk og reindrift .	Dás deattuhuvvo dárbu ovddidit positiivva ovdáneami eará dehálaš ealáhusain nugo guolástusas ja áhpedoalus , mátkkošteamis , eanadoalus ja boazodoalus .
Det gjelder også næringer som er viktige for de samiske bosettingene og den samiske kulturen i tillegg til reindriften .	Dát guoská vel ealáhusaide mat leat dehálaččat sámi ássamii ja sámi kultuvrii ja vel boazodollui .
Regjeringen ønsker også å legge vekt på å fremme innovasjon og nyskaping i næringslivet .	Ráđđehus dáhttu vel deattuhit ahte ealáhusain ovddiduvvo innovašuvdna ja hutkan .
Soria-Moria-erklæringen sier at regjeringen vil sette i verk et verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner i samiske strøk og satse på samisk reiselivsutvikling som skal sikre og styrke næringslivet i samiske områder .	Soria Moria-julggaštus cealká ahte Ráđđehus áigu sámi guovl . ­luin álggahit árvoháhkanprográmma lotnolasea ­láhusaide ja vuoruhit sámi mátkkoštanovdáneami , mii galgá sámi guovlluin sihkarastit ja nannet ealáhusaid .
Regjeringen vil at Sametinget skal ha reell innflytelse på utforming av jordbruks- , reindrifts- og fiskeripolitikken , og på forvaltningen av avgjørende ressurser for samisk samfunnsliv .	Ráđđehus dáhttu ahte Sámedikkis galgá leat duohta váikkuhus eanadoallo- , boazodoallo- ja guolástuspolitihka hábmemis , ja dakkár resurssaid hálddašeamis mat leat mearrideaddjin sámi servodateallimii .
Se Sametingets årsmeldinger 2006 ( punkt 9 ) og 2007 ( punkt 10 ) om Samtingets virkemidler og arbeid på næringsutviklingsområdet .	Geahča Sámedikki 2006 jahkedieđáhusa ( čuoggá 9 ) ja 2007 jahkedieđáhusa ( čuoggá 10 ) Sámedikki váikkuhangaskaomiid ja barggu birra ealáhusovddidansuorggis .
Bærekraftsperspektivet er de siste årene innarbeidet i nye lover som finnmarksloven og reindriftsloven , og i forslag til ny plan- og bygningslov og havressurslov .	Ceavzilvuođaperspektiiva lea maŋimuš jagiid váldon mielde ođđa lágaide nugo finnmárkoláhkii ja boazodoalloláhkii , ja ođđa plána- ja huksenlága ja áhperesursalága evttohusaide .
Bærekraftsbegrepet innbefatter både en økologisk , økonomisk , sosial og kulturell dimensjon , noe som vil gi grunnlag for en mer helhetlig tilnærming til bruk og vern .	Ceavzilvuođadoaba sisttisdoallá sihke ekologalaš , ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš dimenšuvnna , mii bidjá vuođu oppalaččabut meannudit geavahusa ja suodjalusa .
20.1 Arbeidet med rettsforhold i samiske områder	20.1 Sámi guovlluid vuoigatvuođadili bargu
20.1.1 Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen for Finnmark	20.1.1 Finnmárkokommišuvdna ja Finnmárkku Meahcceduopmostuollu
Etter finnmarksloven skal det opprettes en kommisjon , Finnmarkskommisjonen , for å kartlegge eksisterende rettigheter til den grunnen Finnmarkseiendommen 1. juli 2006 overtok fra Statskog SF .	Finnmárkolága mielde galgá ásahuvvot kom-mišuvdna , Finnmárkokommišuvdna , kárten dihtii dálá vuoigatvuođaid daid eatnamiidda maid Finnmárkoopmodat suoidnemánu 1. b. 2006 válddii badjelasas Statskog SF:s .
I tillegg skal det opprettes en særdomstol , Utmarksdomstolen for Finnmark , for å pådømme tvister som reiser seg i den forbindelse .	Lassin galgá ásahuvvot sierraduopmostuollu , Meahcceduopmostuollu Finn , ­márkui mii galgá árvvoštallat vertniid mat bohciidit dán oktavuođas .
Kommisjonen ble oppnevnt i statsråd 14. mars 2008 .	Kommišuvdna nammaduvvui stáhtaráđis njukčamánu 14. b. 2008 .
Domstoladministrasjonen bestemte 4. april 2008 at kommisjonens sekretariat skal ligge i Tana .	Duopmostuollohálddahus mearridii cuoŋománu 4. b. 2008 ahte kommišuvnna čállingoddi galgá leat Deanus .
En tar sikte på at kommisjonen skal være operativ fra rundt månedsskiftet august / september 2008 .	áigu-muššan lea ahte kommišuvdna galgá leat doaimmas borgemánu / čakčamánu 2008 molsašumis .
Oppnevningen av utmarksdomstolen utstår noe siden det ikke vil være anledning til å bringe saker inn for domstolen før kommisjonen har avsluttet kartleggingen av eksisterende rettigheter i det første utredningsfeltet .	Meahcceduopmostuolu nammadeapmi lea veaháš maŋŋonan , go ii sáhte bidjat áššiid ovdan duopmostullui ovdal go kommišuvdna lea loahpahan vuosttaš čielggadanguovllu dálá vuoigatvuođaid kártenbarggu
20.1.2 Samerettsutvalget II	20.1.2 Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II
Samerettsutvalget ble gjenoppnevnt i juni 2001 for generelt å utrede « spørsmålene omkring den samiske befolknings rettslige stilling når det gjelder retten til og disponering og bruken av land og vann i samiske bruksområder utenfor Finnmark fylke » ( mandatets avsnitt 2.2 ) .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi fas nammaduvvui geassemánus 2001 ja galggai oppalaččat čielggadit « sámi álbmoga rievttálaš dili gažaldagaid eatnamiid ja čáziid vuoigatvuođa ja hálddašeami ja geavaheami dáfus sámi geavahanguovlluin olggo ­bealde Finnmárkku fylkka » ( mandáhta 2.2 oassi ) .
Herunder skulle utvalget blant annet redegjøre for historiske forhold og vurdere behovet for lovendringer .	Dása gulai ahte lávdegoddi galggai earret eará čielggadit historjjálaš diliid ja árvvoštallat dárbbašuvvojitgo láhkanuppástusat .
Utvalget la i desember 2007 frem NOU 2007 : 13 Den nye sameretten som inneholder en rekke forslag om ny lovgivning og om endringer i eksisterende lover .	Lávdegoddi ovdanbijai juovlamánu 2007 NOU 2007 : 13 Ođđa sámivuoigatvuohta , mas leat moanat evttohusat ođđa lágaide ja dálá lágaid nuppástusaide .
En la samtidig frem NOU 2007 : 14 Samisk naturbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms , som inneholder ulike historiske bakgrunnsutredninger .	Seammás biddjui ovdan NOU 2007 : 14 Samisk naturbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms , mas leat máŋggalágan historjjálaš duogáščielggadeamit .
Et samlet utvalg foreslår en ny lov om kartlegging og anerkjennelse av rettigheter til grunn og naturressurser i tradisjonelle samiske områder fra og med Troms og sørover .	Čoahkis lávdegoddi evttoha ođđa lága mii lea vuoigatvuođaid eatnamiidda ja luondduriggodagaide árbevirolaš sámi guovlluin Romssa rájes ja máttás kártema ja dohkkeheami birra .
Forslaget springer ut av en erkjennelse om at både samer og andre ved langvarig bruk av land og vann kan ha opparbeidet seg rettigheter til grunn og naturressurser som ikke har vært gjenstand for formell rettslig anerkjennelse .	Evttohus lea vuolggahuvvon dan miehtamis ahte go sihke sápmelaččat ja earát guhkesáiggi leat geavahan eatnamiid ja čáziid , de soitet sii leat oamastan alcceseaset vuoigatvuođaid eatnamiidda ja luondduriggodagaide mat eai leat leamaš formála rievttálaččat dohkkehuvvon .
Foruten en kommisjon som skal kartlegge slike rettigheter , foreslås det å etablere en særdomstol som skal avgjøre tvister om rettighetene .	Earret dan kommišuvnna mii galgá kártet dákkár vuoigatvuođaid , evttohuvvo vel cegget sierraduopmo ­stuolu mii galgá mearridit vertniid dáid vuoigatvuođaid hárrái .
Forslaget har en parallell i finnmarksloven kapittel 5 , og er fremmet for å oppfylle statens forpliktelser etter ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 14 .	Evttohus sulastahttá finnmárkkulága 5. kapihttala , ja lea ovddiduvvon vai devdojit stáhta geatnegasvuođat ILO-konvenšuvnna nr. 169 14 artihkkala mielde .
Et flertall på ni medlemmer foreslår å overføre statens grunn i Nordland og Troms , som utgjør vel 30 000 km 2 , til regionalt offentlig eierskap ved Hålogalandsallmenningen .	Ovcci miellahttosaš eanetlohku evttoha sirdit stáhta eatnamiid Nordlánddas ja Romssas , mat leat vádjit 30 000 km² , regionála almmolaš oamastan ­searvái Hålogalandalmennega bokte .
Det nye eierorganets styre skal ha to medlemmer oppnevnt av Sametinget , to av Nordland fylkesting og to av Troms fylkesting .	Dan ođđa oamastanorgána stivrras galget leat guokte miellahtu maid Sámediggi nammada , guokte Nordlándda fylkkadiggi ja guokte Romssa fylkkadiggi .
Eierrådigheten vil være underlagt ulike lovfestede begrensninger av hensyn til de som har bruksrettigheter på Hålogalandsallmenningens grunn .	Oamastanráđastallan galgá leat máŋggalágan láhkanannejuvvon gáržžidemiid duohken , sin ektui guđiin leat geavahanvuoigatvuođat Hålogalánddalmennega eatnamiin .
Forvaltningen av rettighetene til bufebeite , hugst , jakt , fangst og fiske foreslås lagt til inntil seks regionale utmarksstyrer .	Hálddašanvuoigatvuohta oapmeguohtumii , mur , ­remii bivdui ja guolástussii evttohuvvo biddjot gitta guđa regionála meahccestivrii .
Disse skal ha representanter fra reindrift , jordbruk og jakt- , fiske- og friluftsinteressene .	Dáin galget leat boazdoalu , eanadoalu ja bivdo- , guolástus- ja olgunastinberoštumiid áirasat .
Utmarksstyrene skal oppnevnes av kommunene i vedkommende region , men vil ha en frittstående stilling både i forhold til Hålogalandsallmenningen og kommunene .	Dán regiovnna gielddat galget nammadit meahccestivrraid , muhto dat galget leat luvvosat sihke Hålogalánddaalmennega ja gielddaid ektui .
Gjeldende generelle rettighetsreguleringer foreslås i hovedsak videreført , men det foreslås en lovfesting av rettigheter som ligger til jordbrukseiendom .	Gustojeaddji oppalaš vuoigatvuohtamuddemat evttohuvvojit eanaš jotkojuvvot , muhto evttohuvvo láhkanannet vuoigatvuođaid mat leat eanadoalloopmodagain .
Et mindretall på tre medlemmer foreslår å utvide Hålogalandsallmenningen til de statseide samiske områdene i Sør-Norge , men slik at eierorganet også forvalter utmarksrettighetene .	Golmma miellahttosaš uhcitlohku evttoha viiddidit Hålogalandaalmennega stáhtaoamastuvvon guovlluide Mátta-Norggas , muhto nu ahte omastanorgána hálddaša meahccevuoigatvuođaidge .
Etter forslaget oppnevner Sametinget og de berørte fylkestingene tre styremedlemmer hver .	Evttohusa mielde nammadit Sámediggi ja guoskevaš fylkkadikkit goabbáge golbma stivralahtu .
Et annet mindretall ( to medlemmer ) foreslår å videreføre statens grunneierrolle i Nordland og Troms .	Eará uhcitlohku ( guokte miellahtu ) evttohit joatkit stáhta eanaoamastemiin Nordlánddas ja Romssas .
Samerettsutvalget har også foreslått en ny lov om saksbehandling og konsultasjoner ved tiltak som kan få virkning for naturgrunnlaget i de tradisjonelle samiske områdene i Norge .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea vel evttohan ođđa lága áššemeannudeami ja ráđđádallamiid birra dakkár doaimmaide , mat soitet dahkat mađđása árbevirolaš sámi guovlluid luondduvuđđui Norggas .
Forslaget er fremmet av et samlet utvalg .	Evttohusa lea olles lávdegoddi ovddidan .
Hensikten med forslaget er å sikre samisk deltakelse i beslutningsprosesser i saker som kan få betydning for samiske rettighetshavere og interesser .	Evttohusa áigga lea sihkarastit sámi oassálastima mearridanproseassain dakkár áššiin , mat soitet leat mearkkašahttin sámi vuoigatvuođalaččaide ja beroštumiide .
Et overordnet mål er å unngå at det iverksettes tiltak som kan stride mot folkerettens krav om vern av samisk materiell kultur .	Bajitdási ulbmilin lea garvit ahte álggahuvvojit doaimmat mat soitet leat vuostá ál ­bmotrievtti gáibádusa ahte galgá suodjalit sámi ávnnaslaš kultuvrra .
Utvalget foreslår også en del endringer i andre lover .	Lávdegoddi evttoha eará lágainge muhtin nuppástusaid .
Blant annet foreslås det visse justeringer i fjellova for å synliggjøre reindriftens rettigheter i statsallmenningene i de sørsamiske områdene .	Earret eará evttohuvvojit dihto muddemat várrelágas vai boazodoalu vuoigatvuođat galget čalmmustahttot máttasámi guovlluid stáhtaalmennegiin .
Det foreslås også at fjellstyrene i disse allmenningene utvides fra fem til sju medlemmer , og slik at reindriften og jordbruket hver vil få to medlemmer .	Dás evttohuvvo vel ahte dáid almennegiid várrestivrrat viiddiduvvojit viđa miellahtus čieža miellahttui , ja nu ahte boazodoallu ja eanadoallu goabbáge ožžot guokte miellahtu .
Reindriftslovens regler om erstatningsansvar for skade påført av rein foreslås så langt som mulig parallellført med det som gjelder for skade påført av andre beitedyr .	Boazodoallolága regelat buhtadusovddasvástádusa hárrái bohcco dagahan vahágiidda , evttohuvvojit nu guhkás go vejolaš leat buohtalasat dan mii gusto eará guohtonealliid dagahan vahágiidda .
Det foreslås også endringer i en del av lovens enkeltbestemmelser for å synliggjøre at reindriftsretten der det har vært drevet reindrift fra gammel tid , har et selvstendig rettsgrunnlag i langvarig bruk .	Dasa evttohuvvojit vel muhtin nuppástusat lága eaŋkilmearrádusaide vai čalmmustahtto ahte boazodoallovuoigatvuođas lea iehčanas riektevuođđu guhkesáiggi geavahusa geažil , doppe gos lea leamaš boazodoallu ovddeš áiggi rájes .
Det er også foreslått visse særskilte saksbehandlings- og konsultasjonsregler i naturvernloven , bergverksloven og plan- og bygningsloven .	Dihto sierra áššemeannudan- ja ráđđádallanregelat leat vel evttohuvvon luonddugáhttenláhkii , báktedoaibmaláhkii ja plána- ja huksenláhkii .
Utvalget har ikke foreslått noen direkte endringer i lovgivningen om fiske i havet , men de foreslåtte generelle saksbehandlings- og konsultasjonsreglene vil også få anvendelse ved fiskerireguleringer .	Lávdegoddi ii leat evttohan makkárge njuolga nuppástusaid lágaide mearraguolástusa birra , muhto evttohuvvon oppalaš áššemeannudan- ja ráđđádallanregelat bohtet gal gustojupmái guolástusmuddemiin .
Utredningen i NOU 2007 : 13 ble sendt på høring 15. februar 2008 .	NOU 2007 : 13 čielggadeapmi sáddejuvvui gulaskuddamii guovvamánu 15. b. 2008 .
På grunn av dens omfang og det store antallet lovforslag som er fremsatt , er høringsfristen satt til 15. februar 2009 .	Dan duhkodaga geažil ja go nu ollu láhkaevttohusat leat bid ­djon ovdan , lea gulaskuddanáigemearri biddjon guovvamánu 15. b. 2009 rádjai .
20.1.3 Kystfiskeutvalget for Finnmark	20.1.3 Finnmárkku Riddoguolástanlávdegoddi
Stortinget behandlet finnmarksloven i vårsesjonen 2005 .	Stuorradiggi meannudii Finnmárkolága 2005 giđđabajis .
Finnmarksloven omhandler bruk av land og vann i Finnmark og rettigheter til naturressursene i fylket .	Finnmárkoláhka máinnaša eana ja čázi geavaheami Finnmárkkus ja luondduriggodagaid vuoigatvuođaid fylkkas .
Loven omhandler ikke fiske i sjø .	Láhka ii máinnaš mearraguolástusa .
I Innst. O. nr. 80 ( 2004 – 2005 ) bemerket flertallet at « spørsmålet om retten til og forvaltning av saltvannsfisket i samiske bosettingsområder har vært gjenstand for atskillig utredning , særlig i perioden 1990 – 2001 » .	O. nr. 80:s ( 2004 – 2005 ) mearkkašii eanetlohku ahte « mo vuoigatvuohta ja hálddašeapmi lea sáltečáhceguolástusas sámi ássanguovlluin lea čielggaduvvon viehka ollu , erenomážit 1990 – 2001 áigodagas » .
I forhold til dagens aktuelle situasjon er det imidlertid ikke utredet konkret hvordan disse hensyn mest effektivt og hensiktsmessig kan ivaretas i den løpende fiskeriforvaltningen » .	­luin guolástushálddašeami hábmedettiin ja geavahettiin . Dálá áigeguovdilis dili hárrái ii leat datte čielggaduvvon justa mo dáid deasttaid beaktilamosit ja ávkkálamosit sáhttá áimmahuššat joatki guolástushálddašeamis » .
Regjeringen ga Fiskeri- og kystdepartementet i oppdrag å sørge for at Stortingets anmodningsvedtak ble fulgt opp .	Ráđđehus gohčui Guolástus- ja riddodepartemeanta fuolahit ahte Stuorradikki ávžžuhusmearrádus čuovvoluvvo .
Fra januar til juni 2006 ble det avholdt tre konsultasjoner som alle involverte Sametinget , Finnmarks fylkeskommune og Fiskeri- og kystdepartementet , med Arbeids- og inkluderingsdepartementet som observatør .	Ođđajagimánus geassemánnui 2006 dollojuvvo golbma ráđđádallančoahkkima main buohkain ledje mielde Sámediggi , Finnmárkku fylkkadiggi ja Guolástus- ja riddodepartemeanta , ja áicin Bargo- ja searvadahttindeparte ­meanta .
Konsultasjonene ble ført på politisk nivå .	Ráđđádallamat ledje politihkalaš dásis .
Konsultasjonene munnet ut i fastsettelse av et mandat for et utvalg som skal utrede samers og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark .	Ráđđádallamiid boađus lei mearridit mandáhta dan lávdegoddái mii galgá čielggadit sápmelaččaid ja earáid vuoigatvuođa guolástit mearas olggobealde Finnmárkku .
Utvalget , i alt ni personer ledet av tidligere høyesterettsjustitiarius Carsten Smith , ble oppnevnt i statsråd 30. juni 2006 .	Lávdegoddi , oktiibuot 9 olbmo maid ovddeš alimusriektejustitiarius Carsten Smith jođihii , nammaduvvui stáhtaráđis geassemánu 30. b. 2006 .
Utvalget tok senere navnet Kystfiskeutvalget for Finnmark .	Lávdegoddi gohčoduvvui maŋŋil Riddoguolástanlávdegoddi Finnmárkui .
Utvalgets arbeid ble avsluttet ultimo desember 2007 og innstillingen er publisert som NOU 2008 : 5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark .	Lávdegotti bargu loahpahuvvui juovlamánu loah ­pas 2007 ja árvalus lea almmuhuvvon NOU 2008 : 5:in Retten til fiske i havet utenfor Finnmark .
Innstillingen ble avgitt fiskeri- og kystministeren på et folkemøte i Vestertana 18. februar 2008 . Innstillingen vil bli sendt på bred høring .	árvalus geigejuvvui guolástus- ja riddoministarii álbmotčoahkkimis Deanodagas guovvamánu 18. b. 2008. árvalus sáddejuvvo gulaskuddamii viehka ollusiidda .
Utvalgets hovedoppgave var i følge mandatet på prinsipielt grunnlag å utrede samers og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark .	Mandáhta mielde lei lávdegotti váldobargun prinsihpalaš vuođuin čielggadit sápmelaččaid ja earáid vuoigatvuođa guolástit mearas olggobealde Finnmárkku .
Med dette ble det spesielt siktet til utredning av samers og andres rett til saltvannsfiske i kystnære farvann og fjorder langs Finnmarks kyst .	Dáinna lei jurddašuvvon erenomážit čielggadit sápmelaččaid ja earáid vuoigatvuođa sáltečáhceguolástussii riddolagaš mearraguovlluin ja vuonain Finnmárkku rittu mielde .
Fremstillingen skulle også omfatte betydningen av relatert landbasert virksomhet .	Dán ovdanbuktimii galggai vel gullat guoskevaš nannánvuođđuduvvon doaimmaid mearkkašupmi .
Utvalget skulle videre utarbeide en oversikt over relevante folkerettslige kilder og norsk rett , over tidligere utredninger , offentlige dokumenter , rettspraksis o.l. som er relevant for spørsmålet , samt over reguleringstiltak o.a. som har vært brukt for å ivareta relevante regionalpolitiske målsettinger .	Lávdegoddi galggai dasto ráhkadit várdosa guoskevaš álbmotrievttálaš gálduin ja Norgga rievttis , ovdalis čielggademiin , almmolaš dokumeanttain , riektegeavadis js. mat leat áššái guoskevaččat , ja muddendoaimmain jna. mat leat leamaš geavahuvvon go galggai áimmahuššat guoskevaš regionálapolitih ­kalaš mihttomeriid .
Utvalget har i forbindelse med sitt arbeid holdt åpne høringsmøter i alle Finnmarks kystkommuner .	Lávdegoddi lea barggustis oktavuođas doallan rabas gulaskuddančoahkkimiid Finnmárkku visot riddogielddain .
Formålet med høringsmøtene var å få et inntrykk av aktiviteten i fiskeriene i dag , høre om lokale fiskeritradisjoner , og innhente innbyggernes synspunkter på gjeldende fiskerireguleringer .	Gulaskuddančoahkkimiid ulbmilin lei dihto muddui beassat diehtit makkár doaibma lea guolástusas dál , gullat báikkálaš guolástanvie ­ruid birra , ja fidnet ássiid oaiviliid gustojeaddji guolástanmuddemiidda .
Utvalget var også interessert i å få eventuelle forslag til endringer i disse reguleringene .	Lávdegoddi áiggui vel oažžut maŧolaš evttohusaid dáid muddemiid nuppástusaide .
Retten bygger på historisk bruk og folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Vuoigatvuohta lea vuođđuduv ­von historjjálaš atnui ja álbmotrievtti regeliidda eamiálbmogiid ja minoritehtaid birra .
Utvalget tilrår at retten skal gjelde for alle som bor i fylket , uavhengig av etnisk og kulturell tilknytning .	Lávdegoddi rávve ahte vuoigatvuohta galgá gustot buohkaide guđet ásset fylkkas , beroškeahttá čearddalaš ja kultuvrralaš gullevašvuođas .
Retten er foreslått nedfelt i en lov om retten til fiske i havet utenfor Finnmark ( finnmarksfiskeloven ) .	Vuoigatvuohta lea evttohuvvon čállojuvvot láhkii guolástanvuoigatvuođa birra mearas olggobealde Finnmárkku ( finnmárkoguolástanláhka ) .
Utvalget foreslår videre en særlig rett til å fiske i fjordene for folk bosatt ved den enkelte fjord , i loven kalt fjordretten .	Lávdegoddi evttoha dasto sierra guolástanvuoigatvuođa vuonain sidjii ­de guđet ásset dán dihto vuotnagáttis , lágas gohčoduvvon vuotnavuoigatvuohta .
Utenfor fjordene skal fremmedfiskerne , fiskere som ikke er bosatt i Finnmark , ha rett til å fiske på lik linje med finnmarksfiskere .	Olggobealde vuonaid galgá vierisguolásteaddjiin , guolástead ­djiin guđet eai ása Finnmmárkkus , leat vuoigat ­vuohta guolástit seamma láhkai go finnmárkoguo ­lásteaddjit .
Det foreslås opprettet et nytt regionalt organ , Finnmark fiskeriforvaltning , med myndighet til å fastsette reguleringer for fartøystørrelser og redskapsbruk i havet ut til fire nautiske mil fra grunnlinjene .	Ođđa regionála orgána , Finnmárkku guolástanhálddašeapmi , evttohuvvo ceggejuvvot . Das galgá leat váldi mearridit muddemiid fanas ­sturrodagaide ja bivddusatnui mearas gitta njeallje mearramiilla eanalinjjáin eret .
Organet skal også disponere over kvoter eller fisketillatelser til fremme av Finnmarks fjord- og kystfiske .	Orgána galgá vel hálddašit eriid dahje guolástanlobiid Finnmárkku vuotna- ja riddoguolásteami ovddideapmái .
Organet vil ha et styre på seks medlemmer , der Sametinget og Finnmark fylkesting oppnevner tre medlemmer hver .	Orgánas galgá leat guđa miellahttosaš stivra , masa Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi nammadit golbma miellahtu goabbáge .
Utvalgets forslag innebærer i sum en egen kystfiskesone for Finnmark , i loven kalt Finnmarkssonen .	Lávdegotti evttohus mearkkaša de sierra riddoguolástanavádaga Finnmárkui , lágas gohčoduvvon Finnmárkoavádat .
20.2 Offentlige reguleringer som påvirker bruken av utmark	20.2 Almmolaš muddemat mat váikkuhit meahcceávkkástallamii
Innen tradisjonell samisk kultur har høsting av utmarksressurser vært en del av næringsgrunnlaget .	Sámi árbevirolaš kultuvrras lea meahcásteapmi leamaš oassin ealáhusvuođus .
Bruk av naturen er derfor i dag både en kilde for livsopphold , og en viktig bestanddel i utøvelse , bevaring og videreføring av samisk kultur .	Luondduávkkástallan lea danne dál sihke birgema gáldun , ja dehálaš oassin sámi kultuvrra doaimmaheamis , seailluheamis ja joatkimis .
I tillegg vil områder som fra et friluftsperspektiv oppfattes som allmenning , fra et samisk perspektiv oppfattes ut fra tradisjonelle siida-grenser .	Dat guovllut fas mat olgunastinperspektiivvas adnojit almennegin , adnojit sámi perspektiivvas árbevirolaš siida-rádján .
Tradisjonell samisk naturbruk og naturforståelse skiller seg derfor på flere måter fra det klassiske friluftslivet , slik det bl.a. er beskrevet i St.meld. nr. 39 ( 2000 – 2001 ) Friluftsliv – Ein veg til høgare livskvalitet .	árbevirolaš sámi luonddudoallu ja luondduáddejupmi lea danne máŋggaláhkai earálágan go klassihkalaš olgunastineallin , nu go dat lea válddahallon ee. Sd.dieđ. nr. 39:s ( 2000 – 2001 ) Friluftsliv – Ein veg til høgare livskvalitet .
Det har også oppstått konflikter mellom tradisjonell samisk bruk og opprettelsen av verneområder i medhold av naturvernloven , og mellom tradisjonell samisk bruk og arealkrevende næringer som vannkraftsutbygging , bergverksvirksomhet , turisme m.m. .	Riiddut leat gal čuožžilan gaskal árbevirolaš sámi ávkkástallama ja gáhttenguovlluid ásaheami luonddugáhttenlága olis , ja gaskal árbevirolaš sámi ávkkástallama ja areálagáibideaddji ealáhusaid nugo čáhcefápmohuksema , báktedoaimma , turismma jna. .
Gjennom saksbehandlingsrutiner har man over flere år søkt å skape mekanismer for å minske konflikt og interessemotsetninger mellom tradisjonell samisk bruk i forhold til både ønske om vern og ønsket om næringsutvikling .	áššemeannudandagaldumiid bokte leat máŋggaid jagiid geahččalan ráhkadit mekanismmaid vai geahpedivččii riidduid ja beroštus ­vuostálasvuođaid gaskal árbevirolaš sámi ávkkástal ­lamiid sihke gáhttendáhtu ja ealáhusovdánandáhtu ektui .
Se også Sametingets årsmeldinger .	Geahča maiddái Sámedikki jahkedieđáhusaid .
20.2.1 Ny plandel i plan- og bygningsloven	20.2.1 Plána- ja huksenlága ođđa plánaoassi
Regjeringen la i februar 2008 fram et forslag til ny plan- og bygningslov ( Ot.prp. nr. 32 ( 2007 – 2008 ) Om lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) ) .	Ráđđehus ovdanbijai guovvamánu 2008 ođđa plána- ja huksenlága evttohusa ( Od.prp. nr. 32 ( 2007 – 2008 ) Om lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) ) .
Loven vil ha et bredt samfunnsmessig perspektiv , og være et virkemiddel for å fremme bærekraftig utvikling til beste for den enkelte , samfunnet og framtidige generasjoner .	Lágas galgá leat govda servodatlaš perspektiiva , ja leat gaskaoapmin ceavzilis ovdáneapmái mii lea buot buoremussan juohkehažžii , servodahkii ja boahttevaš buolvvaide .
Planlegging skal gi felles rammer for bruk og vern av arealressurser regionalt og kommunalt , og sikre at privat planlegging og utbygging skjer innenfor disse rammene .	Plánen galgá regionála ja gieldda dásis bidjat oktasaš rámmaid areálaresurssaid geavaheapmái ja gáhttemii , ja sihkarastit ahte priváhta plánen ja huksen geavvá dáid rámmaid siskkobealde .
Lovforslaget vil gi politiske myndigheter et egnet redskap til å fastlegge mål , legge til rette for verdiskaping og sysselsetting , og ivareta langsiktige miljøhensyn , folkehelsen og andre allmenne interesser .	Láhkaevttohus galgá addit politihkalaš eiseválddiide heivvolaš neavvu mearridit mihtuid , láhčit dili árvoháhkamii ja barggaheapmái , ja hovdet guhkesáiggi birasdeasttaid , álbmotdearvvasvuođa ja eará buohkaidguoski beroštumiid .
Dette har stor betydning for fordeling av goder og byrder mellom innbyggerne .	Dás lea stuorra mearkkašupmi ássiid gaskkas buriid ja nođiid juogadeamis .
Av særlig betydning er hvordan arealbruken fastlegges og tilhørende interessekonflikter løses .	Erenomáš mearkkašahttin lea mo areálageavaheapmi mearriduvvo ja mo dasa guoski beroštusriiddut čovdojit .
Dette stiller krav til måten plansystemet utformes på .	Dát bidjá gáibádusaid dasa mo plánavuogádat hábmejuvvo .
Lovforslaget vil legge til rette for en styrking av den sektorovergripende , samfunnsrettede planleggingen , med samordning av interesser og hensyn på tvers av sektorer og samfunnsområder innenfor lovens system .	Láhkaevttohus galgá láhčit dili vai nannejuvvo suorgerasttildeaddji , servodatlaš plánen , mas galgá oktiiordnet beroštumiid ja deasttaid surggiid ja servodatsurggiid gaskka lága vuogádaga siskkobealde .
Dette vil kunne gi bedre prioritering av de offentlige ressursene og en større grad av måloppnåelse .	Dáinna sáhttá buorebut vuoruhit almmolaš resurssaid ja olaha mihtuid buorebut .
Samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv er under press fra det norske storsamfunnet på mange måter , men kan ivaretas og fremmes gjennom en aktiv og bevisst planlegging i kommuner og fylker .	Sámi kultuvra , ealáhusdoaimmaheapmi ja servodateallin lea máŋggaláhkai Norgga stuorraservodaga deattu vuolde , muhto daid sáhttá áimmahuššat ja ovddidit gielddaid ja fylkkaid beales doaibmi ja dihtomielalaš plánema bokte .
Plan- og bygningslovens regler , og hvordan loven blir praktisert , har derfor en stor betydning for hvordan de samiske interessene blir ivaretatt .	Plána- ja huksenlága regelat , ja mo láhka geavahuvvo , lea danne sakka mearkkašahttin das mo sámi beroštumit áimmahuššojit .
Dette vil gjelde i de kommuner og regioner der det er tydelige samiske interesser , og ellers i plansaker som berører den samiske befolkningen spesielt .	Dát guoská daid gielddaide ja regiovnnaide gos leat čielga sámi beroštumit , ja muđui plánaáššiin mat gusket sámi álbmogii erenomážit .
De samiske interessene må ha mulighet til å komme fram i planprosessen .	Sámi beroštumiin galgá leat vejolašvuohta beassat ovdan plánaproseassas .
Hensynet må tillegges en slik vekt ved avveiningen at samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv bevares eller fremmes gjennom planene , og ikke trues .	Deasta galgá deattuhuvvot vihkkedallamis nu ahte sámi kultuvra , ealáhusdoaibma ja servodateallin plánaid bokte seailluhuvvo dahje ovddiduvvo , iige uhkiduvvo .
I kommuner med en betydelig samisk befolkning bør kommuneplanleggingen offensivt ta opp oppgaver for å legge til rette for vern og utvikling av samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Gielddain main leat viehka ollu sámi ássit , berre gielddaplánemis offensiivva bargat nu ahte láhččo dilli sámi kultuvrra , ealáhusdoaimma ja servodateallima gáhttemii ja ovdánahttimii .
Tilsvarende bør slike spørsmål tas opp i den regionale planleggingen .	Vástideaddji berre dákkár áššiid meannudit regionála plánemis .
Hensynet til samiske interesser skal kunne ivaretas på samme måte som andre viktige nasjonale og regionale hensyn i planleggingen .	Sámi beroštumiid deastta galgá plánemis sáhttit áimmahuššat seamma láhkai go eará dehálaš nationála ja regionála deasttaid .
Det er først og fremst Sametinget som har autoritet til å identifisere og uttrykke de samiske interessene i plansammenheng .	Sámedikkis lea vuosttažettiin autoritehta identifiseret ja dovddahit mat sámi beroštumit leat plánaoktavuođas .
Imidlertid vil det kunne være en plikt for planmyndighetene å konsultere andre interesser .	Dattege galggašedje plánaeiseválddit leat geatnegasat ráđđádallat eará beroštumiiguin .
Dette gjelder særlig i saker som direkte berører samiske næringer , slik som reindriften .	Dát guoská erenomážit daid áššiin mat njuolga gusket sámi ealáhusaide , nugo boazodoallu .
Det er reindriftens styrings- og forvaltningsorganer som har kompetanse og myndighet til å ivareta reindriftens interesser i plansammenheng .	Boazodoalu hovden- ja hálddašanorgánain dat lea čehppodat ja váldi áimmahuššat boazodoalu beroštumiid plánaoktavuođas .
Representanter for samiske interesser må gis god mulighet til å delta i planprosessene i fylker og kommuner .	Sámi beroštumiid áirasiidda ferte addit buori vejolašvuođa oassálastit plánaproseassain fylkkain ja gielddain .
Det er fastsatt at Sametinget kan fremme innsigelse dersom en plan får « vesentlig betydning for samisk kultur eller næringsutøvelse » .	Lea mearriduvvon ahte Sámediggi sáhttá ovddidit vusttuša jus plána lea « sakka meark-kašahttin sámi kultuvrii dahje ealáhusdoaimma ­heapmái » .
Norges internasjonale forpliktelser på dette området følger særlig av FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter av 1966 , art. 27 .	Norgga riikkaidgaskasaš geatnegasvuođat dán suorggis čuvvot erenomážit ON-konvenšuvnna siviilla ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra 1966 , art. 27 .
Videre er ILO-konvensjon nr. 169 av 1989 om urfolk et viktig grunnlag for politikken på området .	Dasto lea ILO-konvenšuvdna nr. 169 1989 eamiálbmogiid birra dehálaš vuođđun dán suorggi politihkkii .
Også FN-konvensjonen om biologisk mangfold har betydning , særlig dens artikkel 8 j om urfolks kunnskaper og praksis for bevaring av det biologiske mangfoldet .	ON-konvenšuvnnas biologalaš máŋggabealatvuođa birra lea mearkkašupmi , erenomážit dan artihkal 8 j eamiálbmogiid dieđu ja geavada birra seailluhit biologalaš máŋggabealatvuođa .
Kapittel 26 i Agenda 21 sier blant annet at urfolks tradisjonelle og direkte avhengighet av naturressursene skal anerkjennes og legges til grunn for beslutningsprosesser om naturressursene , der alle skal kunne delta .	Agenda 21 26 kapihtal cealká earret eará ahte eamiálbmogiid árbevirolaš ja njuolga sorjjásvuohta luondduriggodagaide galgá dohkkehuvvot ja bid ­djot vuođđun luondduriggodagaid mearridanproseassain , maidda buohkat galget sáhttit searvat .
Plansystemet er et sentralt virkemiddel for å følge opp disse forpliktelsene i forhold til utbygging , vern og samfunnsforming i samiske områder .	Plá ­navuogádat lea guovddáš gaskaoapmin čuovvolit dáid geatnegasvuođaid go lea huksema , gáhttema ja servodathábmema ektui sámi guovlluin .
20.2.2 Vurdering av samiske hensyn ved endret bruk av utmark	20.2.2 Sámi deastagiid árvvoštallan go meahci geavaheapmi nuppástuvvá
Det er fastsatt i finnmarksloven § 4 at Sametinget kan gi retningslinjer for hvordan virkningen for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes .	Finnmárkolága § 4:s lea mearriduvvon ahte Sámediggi galgá addit njuolggadusaid dasa mo galgá árvvoštallat sámi kultuvrra , boazodoalu , meahcásteami , ealáhusdoaimmaheami ja servo ­dateallima mađđása , go meahci geavahišgoahtá earáláhkai .
Sametinget vedtok slike retningslinjer 24. mai 2007 ( se Sametingets årsmelding 2007 , punkt 3.5 ) .	Sámediggi dohkkehii dákkár njuolggadusaid miessemánu 24. b. 2007 ( Geahča Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 3.5 ) .
Statlige , fylkeskommunale og kommunale myndigheter skal vurdere hvilken betydning endret bruk av utmark vil ha for samisk kultur , og i denne vurderingen skal Sametingets retningslinjer legges til grunn .	Stáhta , fylkkagieldda ja gieldda eiseválddit galget árvvoštallat makkár mearkkašupmi lea meahci earálágan geavahus sámi kultuvrii , ja dán árvvoštallamis galget Sámedikki njuolggadusat leat vuođđun .
Sametingets retningslinjer er begrenset til saker om endret bruk av utmark i Finnmark fylke , jf. lovens geografiske virkeområde .	Sámedikki njuolggadusat leat gáržžiduvvon meahci earálágan geavahusáššiide Finnmárkku fylkkas , gč. lága geográfalaš doaibmaduhkodaga .
En slik regel er inntatt i forslaget til lov om saksbehandling og konsultasjoner ved tiltak som kan få virkning for naturgrunnlaget i tradisjonelle samiske områder ( saksbehandlings- og konsultasjonsloven ) § 8 .	Dákkár regel lea váldon mielde áššemeannudeami ja ráđđádallamiid láhkaevttohusas , go guoská doaimmaide mat soitet dahkat mađđása luondduvuđđui árbevirolaš sámi guovlluin ( áššemeannudan- ja ráđđádallanláhka ) § 8 .
Ordlyden i bestemmelsen har en noe annen utforming enn ordlyden i finnmarksloven § 4 , ved at Sametingets retningslinjer ikke er knyttet til begrepet « endret bruk av utmark , men gjelder mer generelt , ved « tiltak som kan få virkning for naturgrunnlaget » .	Merrádusa sániin lea eará hábmi go Finnmárkolága § 4 hámis , go Sámedikki njuolggadusat eai leat laktásuvvon « meahci earálágan geavahusa » doahpagii , muhto gustojit oppalaččat , « dakkár doaimmain mat soitet dahkat mađđása luondduvuđđui » .
20.2.3 Verneområder	20.2.3 Gáhttenguovllut
Det er viktig å sikre naturen i Norge for ettertiden .	Lea dehálaš gáhttet Norgga luonddu boahttevuhtii .
På mange områder er det stort samsvar mellom verneinteresser og samiske , tradisjonelle høstingsinteresser .	Máŋgga guovllus leat gáhttenberoštumit ja sámi , árbevirolaš meahcástanberoštumit bures oktiivástiduvvon .
Opprettelsen av store verneområder sikrer ofte mulighetene for fortsatt reindrift .	Stuorra gáhttenguovlluid ásaheapmi sihkkarastá dávjá joaktit boazodoaluin .
Også andre næringer , som turisme og reiseliv , kan dra fordel av verneområder .	Eará ealáhusaidege , nugo turismii ja mátkkoštanealáhussii , sáhttet gáhttenguovllut leat ovdamunnin .
Verneinteressene kan imidlertid komme i konflikt med andre interesser i samfunnet , og det er også konflikter mellom vern og enkelte bruksmåter innenfor samisk naturbruk .	Gáhttenberoštumit sáhttet datte šaddat servodaga eará beroštumiiguin gazzalaga , ja leat maiddái riiddut gaskal gáhttema ja sámi luonddudoalu muhtin ávkkástallanvugiid .
Motorisert ferdsel i utmark er ett slikt eksempel .	Mohtorjohtolat meahcis lea okta dákkár ovdamearka .
Konflikter i vernesaker kan også oppstå fordi det eksisterer grunnleggende ulike , kulturbetingede oppfatninger om hvordan naturgrunnlaget og - verdiene på best mulig måte kan sikres .	Gáhttenáššiid riiddut sáhttet velá čuožžilit go lea áibbas guovttelágan , kultur- ­eaktudeaddji áddejupmi das mo luondduvuođđu ja - árvvut buoremus láhkai galget sihkarastot .
Arbeidet med arealvern etter naturvernloven skjer ved gjennomføring av fylkesvise / tematiske verneplaner ( myrplaner , sjøfuglplaner , våtmarksplaner , planer for rike løvskoger mv. ) , nasjonalparkplanen ( St. meld. nr. 62 ( 1991 – 92 ) ) , og marin verneplan .	Areálagáhttenbargu luonddugáhttenlága mielde geavvá dan láhkai ahte fylkkaid / fáttáid mielde gáhttenplánat ( jeaggeplánat , mearraloddeplánat , njuoskaeanaplánat , suhkkes lastavuovdeplánat jna. ) , álbmotmeahcceplána ( Sd.dieđ. nr. 62 ( 1991 – 92 ) , ja marina gáhttenplána čađahuvvojit .
I tillegg arbeides det med skogvern som nå i det alt vesentlige skjer som frivillig vern og gjennom vern av skogområder på statsgrunn .	Dasa lassin bargojuvvo vuovdegáhttemiin , mii dál eanaš lea eaktodáhtolaš gáhttema ja stáhtaeatnamiid vuovdeguovlluid gáhttema olis .
Det pågår arbeid med flere planer som kan berøre samiske områder .	Dál leat máŋga plánabarggu jođus , mat soitet guoskat sámi guovlluide .
Av de planlagte fylkesvise verneplanene gjenstår pr. 1. januar 2008 verneplaner for myr i Finnmark og for rike løvskoger i Troms , Fra nasjonalparkplanen gjenstår i alt 11 verneforslag :	Plánejuvvon fylkkaid mielde gáhttenplánain lea ođđajagimánu 1. b. 2008 vel báhcán gáhttenplánat jekkiide Finnmárkkus ja suhkkes lastavuvddiide Romssas . álbmotmeahcceplánain leat vel báhcán 11 gáhttenevttohusa :
I Sør-Trøndelag er det forslag om landskapsvern for Hyllingsdalen og Sylane ,	Mátta-Trøndelágas lea evttohuvvon eanadatgáhtten Hyllingsdalenii ja Sylanii ,
I Nordland er det forslag om nasjonalpark for Visten , / Lomsdal nasjonalpark for Sjunkan / Misten og naturreservat for Sundsfjordfjella	Nordlánddas lea evttohuvvon álbmotmeahcci Visten , / Lomsdalii álbmotmeahcci Sjunkan / Mistenii ja luonddureserváhta Sundsfjordfjellii
I Troms er det forslag om nasjonalpark for Sørdalen / Isdalen og landskapsverneområder for Kvænangsbotn / Navitdalen	Romssas lea evttohuvvon álbmotmeahcci Sørdalen / Isdalenii ja eanadatgáhttenguovlu Ná-vuonbađas / Navitleagis
I Finnmark er det forslag om nasjonalpark for Goahtteluobbal og utvidelse av Anarjohka nasjonalpark	Finnmárkkus lea evttohuvvon álbmotmeahcci Goahteluobbalis ja viiddidit Anárjoga álbmotmeahci .
I tillegg kan det komme et eventuelt forslag om nasjonalpark på norsk side ved treriksrøysa mellom Sverige , Finland og Norge .	Lassin soaitá vel evttohuvvot álbmotmeahcci norggabeale golmma riikka rájás gaskal Ruoŧa , Suoma ja Norgga .
Forslaget om nasjonalpark for et større område i Tysfjord / Hellemo i Nordland gis en spesiell omtale nedenfor .	álbmotmeahci evttohus stuorát guovl . ­lus Divttasvuonas / Moskevuonas Nordlánddas , lea máinnašuvvon sierra vulobealde .
20.2.4 Egne retningslinjer for arbeidet med vern etter naturvernloven i samiske områder	20.2.4 Suodjalanbarggu sierra njuolggadusat luonddugáhttenlága vuođul sámi guovlluin
Disponeringen av naturressursene innenfor samiske områder er viktige for samisk bosetting , næringsliv og kultur .	Luondduriggodagaid hálden sámi guovlluin lea dehálaš sámi ássamii , ealáhusaide ja kultuvrii .
Mange av de samme arealene er også viktige naturdokumenter med stor verdi for Norge som samfunn og hvor vi har et ansvar for å sikre disse viktige naturområdene for framtiden .	Muhtin oassi daid seamma eatnamiin leat maiddái dehálaš allaárvosaš luonddudokumeanttat Norgii servodahkan , ja mis lea ovddasvástádus sihkarastit dáid dehálaš luondduguovlluid boahttevuhtii .
Det har i perioden 2005 – 2007 vært konsultasjoner mellom Sametinget og Miljøverndepartementet med målsetting å få fram retningslinjer for arbeidet med vern etter naturvernloven i samiske områder .	2005 – 2007 áigodagas leat leamaš ráđđádallamat gaskal Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta dainna ulbmilin ahte oažžu áigái njuolggadusaid luonddugáhttenlága mielde gáhttenbargui sámi guovlluin .
Miljøvernministeren og Sametingspresidenten undertegnet avtalen om retningslinjene 30. januar 2007 .	Birasgáhttenministtar ja Sámediggepresideanta čáliiga vuollái njuolggadusaide šiehtadusa ođđajagimánu 30. b. 2007 .
Sametinget vedtok retningslinjene 1. mars 2007 .	Sámediggi dohkkehii njuolggadusaid njukčamánu 1. b. 2007 .
Retningslinjene bygger på	Njuolggadusat leat vuođđuduvvon
naturvernlovens bestemmelser ,	luonddugáhttenlága mearrádusaide ,
rundskriv T-3 99 / fra Miljøverndepartementet om saksbehandlingsregler etter naturvernloven ,	johttičállosii T-3 99 / Birasgáhttendeparte ­meanttas áššemeannudanregeliid birra luonddugáhttenlága mielde ,
konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget ,	ráđđádallanprosedyraide gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki ,
internasjonale avtaler og forpliktelser , særlig ILO-Konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater , FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter , art. 1 og 27 og FNs konvensjon om biologisk mangfold .	riikkaidgaskasaš šiehtadusaide ja geatnegasvuođaide , áinnas ILO-konvenšuvdna nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iehčanas stáhtain , ON-konvenšuvdna siviilla ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra , art. 1 ja 27 ja ON konvenšuvdna biologalaš máŋggabealatvuođa birra .
Retningslinjene utdyper og synliggjør en ryddig og demokratisk konsultasjonsprosess slik at samiske interesser og synspunkter kan komme klart fram når verneplaner skal utarbeides .	Njuolggadusat čiekŋudit ja čalmmustahttet čorgadis ja demokráhtalaš ráđđádallanproseassa , nu ahte sámi beroštumit ja oaivilat sáhttet čielgasit boahtit ovdan go gáhttenplánaid galgá ráhkadit .
Retningslinjene gjelder i utgangspunktet forholdet mellom Sametinget og statlige myndigheter , men får også betydning for andre samiske interesseorganisasjoner og samiske rettighetshavere , for eksempel reindriften .	Njuolggadusat gustojit álgoálggus Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskasaš gaskavuhtii , muhto šaddet vel mearkkašahttin eará sámi beroštusservviide ja sámi vuoigatvuođalaččaide , mahkáš boazodollui .
Avtalen innebærer ingen endringer i forhold til andre som berøres av verneplanarbeidet .	Šiehtadus ii mearkkaš makkárge nuppástusaid earáide guđiide gáhttenplánabargu guoská .
20.2.5 Verneplan for Tysfjord-Hellemobotn	20.2.5 Divttasvuona / Vuotnabađa gáhttenplána
Arbeidet med en verneplan for Tysfjord-Hellemobotn ble startet opp allerede i 1994 som ledd i nasjonalparkplanen .	Divttasvuona / Vuotnabađa gáhttenplánabargu álggahuvvui jo 1994:s álbmotmeahcceplána oassin .
Verneplanarbeidet stoppet opp i 2001 på grunn av store konflikter til det lulesamiske samfunnet i området .	Gáhttenplánabargu bisánii 2001:s go ledje stuorra riiddut guovllu julevsámi servodagas .
Spørsmålet om å gjenoppta verneplanarbeidet ble gjenstand for behandling av Stortinget våren 2003 .	Galgágo gáhttenplánabarggu fas álggahit meannuduvvui Stuorradikkis 2003 giđa .
Stortinget vedtok følgende anmodning 1. april 2003 : « Stortinget ber Regjeringen medvirke til at verneplanarbeidet for Tysfjord / Hellemobotn blir en nasjonal prosess med direkte kontakt mellom Miljøverndepartementet og Sametinget .	Stuorradiggi mearridii čuovvovaš ávžžuhusa njukčamánu 1. b. 2003 : « Stuor ­radiggi bivdá Ráđđehusa váikkuhit ahte Divttasvuona / Vuotnabađa gáhttenplánabargu šaddá nationála proseassan mas lea njuolga oktavuohta gaskal Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki .
Organiseringen av arbeidet skal skje i samråd med Sametinget , og sikre at det ikke blir fattet avgjørelse om vern av Tysfjord / Hellemo-området uten at lulesamiske interesser er utredet og ivaretatt . »	Barggu lágideapmi galgá leat ovttasráđiid Sáme , ­dikkiin ja sihkarastit ahte ii mearriduvvo gáhttet Divttasvuona / Vuotnabađa-guovllu eará go jus julevsámi beroštumit leat čielggaduvvon ja áimmahuššon . »
Et omforent , revidert og utvidet mandat ble utarbeidet av Miljøverndepartementet og Sametinget i 2004 .	Birasgáhttendepartemeanta ja Sámediggi sohpe 2004:s divvut ja viiddidit mandáhta .
Det ble nedsatt et arbeidsutvalg som våren 2006 la fram et forslag til omforent opplegg til organisering av arbeidet og et program for framdrift som kombinerer bruk og vern av Tysfjord-Hellemo .	Bargolávdegoddi nammaduvvui ja dat evttohii 2006 giđa mo soahpat bargolágideamis ja vel prográmma ovddasguvlui , mii ovttastahttá Divttasvuona / Vuotnabađa geavaheami ja gáhttema .
Forslaget ble overrakt Sametinget og Miljøverndepartementet i april 2006 .	Evttohus geigejuvvui Sámediggái ja Birasgáhttendepartementii cuoŋománus 2006 .
Rapporten omfatter forslag til utredningsgrense , lovanvendelse , forvaltningsordning , utredningsbehov , videre organisering , tidsplan og budsjett .	Raporta siskkilda evttohusa čielggadanrádjái , láhkageavaheapmái , hálddašanortnegii , čielggadandárbui , joatkkalágideapmái , áigeplánii ja bušehttii .
Blant annet foreslår utvalget at det utredes en egen særlov for et større avgrenset område over 3 kommuner mellom Botnisen i nord og Rago nasjonalpark i sør .	Earret eará evttoha lávdegoddi ahte čielggaduvvo áibbas sierraláhka stuorát ráddjejuvvon guvlui 3 gielddas gaskal Botnisen davvin ja Rago álbmotmeahci máddin .
Loven skal ha som formål å ivareta lulesamisk kultur , men eksisterende lovverk så som naturvernlov , plan- og bygningsloven vil også være relevant .	Lága ulbmilin galgá leat áimmahuššat julevsámi kultuvrra , muhto dálá lágat nugo luonddugáhttenláhka ja plána- ja huksenláhkage leat guoskevaččat .
Det er fra lulesamisk hold viktig at det etableres et regelverk som særlig tar hensyn til lulesamiske interesser i området .	Julevsámi beales lea dehálaš ahte ráhkaduvvojit regelat mat erenomážit atnet deastta julevsámi beroštumiide dán guovllus .
Alternativt antyder utvalget at hjemmelen til å ta slike hensyn innarbeides i eksisterende lovgivning .	Molssaeaktun geažida lávdegoddi ahte láhkavuođđu atnit dákkár deasttaid biddjojit dálá lágaide .
Tidsplanen viser avslutning i 2011 .	áigeplána čájeha loahpaheami 2011:s .
Totalanslag for budsjett er 11 mill. kroner .	Bušeahtta lea árvvu mielde 11 milj. ruvnno .
Samiske rettighetsspørsmål i områder utenfor Finnmark er utredet av Samerettsutvalget II som la fram sine anbefalinger i 2007 .	Sámi vuoigatvuođaáššiid daid guovlluide mat leat olggobealde Finnmárkku lea Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II čielggadan go bijai ovdan rávvagiidis 2007:s .
Regjeringen vil i 2008 og i samarbeid med Sametinget ta stilling til videreføringen av vernesaken for Tysfjord / Hellemobotn .	Ráđđehus áigu 2008:s ja ovttas Sámedikkiin cealkit oaivilis mo joatkit Divttasvuona / Vuotnabađa gáhttenáššiin .
20.2.6 Motorferdsel	20.2.6 Mohtorjohtalus
Regjeringen vil , i tråd med Soria Moria-erklæringen , føre en restriktiv politikk i forhold til motorisert ferdsel i utmark , med tiltak for å redusere omfanget av barmarkskjøring .	Mohtorjohtolatsuorggi politihkka lea guhkit áiggi bissun seamman . Ráđđehus áigu , Soria Moria-julggaštusa mielde , doalahit čavga politihka meahc ­cemohtorjohtolaga dáfus , ja vel daid doaimmaid dáfus mat geahpedit bievlavuodjima .
Med grunnlag i evalueringen av forsøket med ny forvaltningsmodell for motorferdsel i utmark , MoSa-prosjektet og erfaringene fra praktiseringen av dagens regelverk , har Direktoratet for naturforvaltning utarbeidet et forslag til revisjon av motorferdselregelverket .	Dan vuođul go lea árvvoštallan mo lea mannan ođđa hálddašanmálle geahččalemiin meahccemohtorjohtolahkii , MoSa-prošeavtta ja dálá regeliid atnima vásáhusaid , lea Luondduhálddašandirektoráhta ( DN ) ráhkadan evttohusa mohtorjohtolatregeliid divodeapmái .
Sametinget har i Sametingsrådets vedtak i sak 127/07 uttrykt at lovens formål må reflektere en moderne miljøpolitikk som vektlegger en bærekraftig utvikling som ivaretar både den økologiske , økonomiske og sosiale / kulturelle dimensjonen ved forvaltningen av motorisert ferdsel i utmark .	Sámediggi lea Sámediggeráđi 127/07 ášši mearrádusa dovddahan ahte lága ulbmil ferte govvidit ođđaáigásaš biraspolitihka , mii deattuha dakkár ceavzilis ovdáneami mii áimmahuššá sihke ekologalaš , ekonomalaš ja sosiála / kultuvrralaš beali meahccemohtorjohtolaga hálddašeamis .
Sametinget mener bl.a. at lovforslaget ikke tar nødvendig hensyn til samiske lokalsamfunns tradisjonelle bruk og lokalbaserte virksomhet .	Sámediggi oaivvilda ee. ahte láhkaevttohus ii ane dárbbašlaš deastta sámi báikegottiid árbevirolaš atnui ja doaimmaide mat leat báikki vuođul .
I sin uttalelse viser også Sametinget til Samerettsutvalgets forslag til endringer av motorferdselloven i NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur .	Cealkámusastis čujuha Sámediggi vel Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohussii mohtorjohtolatlága nuppástussii NAČ 1997:4:s Sámi kultuvrra luondduvuođus .
Sametinget mener at forslaget som er omtalt der , vil redusere den økende motorferdselen , sikre nærhetsprinsippet ved ressursforvaltningen , ivareta muligheten for en fortsatt bærekraftig utvikling i bruken av utmarksressursene og slik sikre det materielle samiske kulturgrunnlaget .	Sámediggi oaivvilda ahte dat evttohus mii das lea máinnašuvvon , geahpeda lassáneaddji mohtorjohtolaga , sihkkarastá riggodathálddašeami lagašvuođaprinsihpa , áimmahuššá vejolašvuođa joatki ceavzilis ovdáneapmái meahcceriggodagaid ávkkástallanovdáneamis ja ná sihkkarastá ávnnaslaš sámi kulturvuođu .
Se også Sametingets årsmelding 2007 , punkt 4.7 .	Geahča maiddái Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 4.7 .
Lovforslaget er nå til behandling i Miljøverndepartementet som vil gjennomføre konsultasjoner med Sametinget .	Láhkaevttohus lea dál Birasgáhttendeparte ­meanta meannudeamen , ja áigu dan hárrái ráđđá-dallat Sámedikkiin .
Et eventuelt forslag til lovendringer vil trolig bli lagt frem for Stortinget i 2008 .	Vejolaš láhkanuppástusaid evttohus soaitá biddjot Stuorradikki ovdii 2008:s .
20.2.7 Rovviltforvaltningen	20.2.7 Boraspirehálddašeapmi
Våren 2004 behandlet Stortinget St.meld. nr. 15 ( 2003 – 2004 ) Rovvilt i norsk natur .	2004 giđa meannudii Stuorradiggi Sd.dieđ. nr. 15 ( 2003 – 2004 ) Rovvilt i norsk natur .
Det ble da innført et nytt forvaltningsregime med hensyn til etablering av forvaltningsregioner og regionale rovviltnemnder .	Dalle álggahuvvui ođđa hálddašanráđđen hálddanšanregiovnnaid ja regionála boraspirelávdegottiid ceggema ektui .
Det ble videre fastsatt nasjonale bestandsmål for hver enkelt art , som ble fordelt mellom de ulike forvaltningsregionene .	Juohke nállái mearriduvvojedje dasto nationála nállemihtut , mat maŋŋil juhkkojuvvo iešguđet hálddašanregiovnnaid gaskka .
Det er også et mål å minimalisere konflikten mellom rovvilt og bufehold og reindrift .	Mihttun lea vel nu bures go vejolaš geahpedit riidduid gaskal boraspiriid ja oapmedoalu ja boazodoalu .
For hver av de åtte rovviltregionene er det utarbeidet egne forvaltningsplaner .	Juohke dán gávcci boraspireregiovdnii lea ráhkaduvvon sierra hálddašanplána .
Målene for regionen skal nås gjennom arealdifferensiering innenfor regionen , dvs. at arealene deles inn i henholdsvis prioriterte rovviltområder og prioriterte beiteområder .	Regiovnna mihtuid galgá juksat go regiovnna siste sirre areálaid , namalassii ahte areálat sirrejuvvojit vuoru ­huvvon guovlluide boraspiriide ja vuoruhuvvon guohtonguovlluide .
Gjennom arealdifferensiering er det mulig å ta hensyn til både kalvingsområder for rein og de mest verdifulle beiteområdene for bufe .	Go areálaid sirre , de lea vejolaš váldit vuhtii sihke bohccuid guotteteatnamiid ja mávssolaččamus oapmeguohtumiid .
Forvaltningsplanene har så langt som mulig søkt å oppnå Stortingets mål om en differensiert forvaltning ved å skille rovvilt og beitedyr .	Hálddašanplánat leat nu guhkás go vejolaš geahččalan juksat Stuorradikki ulbmila sirrejuvvon hálddašeami dáfus , go lea sirren boraspiriid ja guohtonealliid .
I de senere årene har jervebestanden i flere regioner ligget over det fastsatte bestandsmålet .	Dáid guovlluin lea biddjon vuolibut rádjá goddin ­lohpái oppalaččat , go vuoruhuvvon boraspireguovl ­luin .
Likeledes har det vært en økning i tap av beitedyr til jerv , men fra 2006 til 2007 gikk tapet av sau til jerv ned .	Maŋimuš jagiid lea geatkenálli máŋgga regiovnnas leamaš alit go mearriduvvon nállemihttu , ja nu leatge guohtonealliid massimat geatkái lassánan .
Ordinær lisensfellingen av jerv er krevende , og lisensfellingen har i flere regioner fore ­løpig hatt lavere effektivitet enn ønskelig .	Dábálaš goddinlohpi geatkái lea gáibideaddji , ja goddinlobis lea máŋgga regiovnnas dássážii leamaš vuolit beaktu go sávahahtti .
Ekstraordinær felling / hiuttak av jerv ble derfor gjen ­nomført våren 2006 og 2007 .	Getk ­kiid liigegoddin / biedjogoddin čađahuvvui danne 2006 ja 2007 giđa .
Satsingen på fore ­byggende og konfliktdempende tiltak har økt vesentlig de siste årene , og regjeringen ønsker å styrke dette arbeidet .	Eastadeaddji ja riidoláivudeaddji doaibmabijut leat maŋimuš jagiin lasihuvvon , ja ráđđehus dáhttu nannet dán barggu .
Regjeringen vil i statsbudsjettet for 2009 foreslå å øke innsatsen til forebyggende tiltak med 40 mill. kroner på årsbasis .	Ráđđehus áigu 2009 stáhtabušeahtas evttohit lasihit easta ­deaddji doaibmabijuid jahkásaččat 40 milj. ruvnnuin .
Regjeringen har styrket dialogen og samarbeidet med Sametinget gjennom at Sametinget har fått direkte oppnevningsmyndighet til de regionale rovviltnemndene i områder der det er samiske interesser .	Ráđđehus lea nannen dialoga ja ovttasbarggu Sámedikkiin dan láhkai ahte Sámediggi lea ožžon njuolga nammadanválddi regionála boraspirelávdegottiide daid guovlluide gos leat sámi beroštumit .
Sametinget og Norske reindriftssamers landsforbund har også fast plass i Kontaktutvalget for rovviltforvaltning .	Sámedikkis ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvvis lea vel fásta áirras Bora ­spirehálddašeami oktavuohtalávdegottis .
Se også Sametingets årsmelding 2007 punkt 4.5 .	Geahča Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 4.5 .
20.2.7.1 Tap av rein	20.2.7.1 Boazomassin
Det er mange årsaker til at rein tapes , som ugunstige vær- og beiteforhold , sykdom , ulykke og tyveri .	Manne bohccuid massá leat máŋga siva , sáhttet leat heajos dálkkit ja guohtumat , dávddat , lihkohisvuođat ja suoládeapmi .
Rovvilt står imidlertid for en betydelig andel av de totale tapene .	Boraspiret dat datte dolvot viehka stuorra oasi ollislaš massimiin .
Hovedårsaken til at reindriftsnæringen er spesielt utsatt for rovvilttap , er at rein er det eneste beitedyret som finner sin næring i utmark hele året .	Váldosivvan dasa ahte boazodilis massojit erenomáš ollu bora , ­spiriide lea ahte boazu lea áidna guohtonealli mii guohtu mehciin birra jagi .
Dette innebærer at driftsformen i seg selv gir en økt tapsrisiko , og det gjør reindriftsnæringen spesielt sårbar ved en økning i rovviltstammene .	Dát mearkkaša ahte doaibmavuohki iešalddes lasiha massinvejolašvuođa , ja dan geažil lea boazodoallu erenomáš rašši jus boraspirenálli laská .
Tapet i reindriften skjer hovedsakelig i forbindelse med kalving og på vinteren .	Boazodilis lea eanaš massin miesseguoddima oktavuođas ja dálvit .
Det finnes få tapsforebyggende tiltak som er effektive for reindriften .	Boazodollui eai leat máŋga massineastadeaddji doaimma ávkkálaččat .
Tiltak som benyttes er bl.a. kalving i gjerde , foring , ekstraordinært tilsyn og flytting til rovviltfrie områder .	Doaibmabijut mat geavahuvvojit leat ee. miesseguoddin gárddiid siste , biebman , liigegeahčču ja johtin guovlluide gos eai leat boraspiret .
Tiltakene er både arbeids- og kostnadskrevende , og de kommer ofte i konflikt med reindriftens tradisjonelle driftsmåter .	Doaibmabijut leat sihke bargo- ja gollogáibideaddjit , ja dat šaddet dávjá vuostálaga boazodili árbevirolaš doaibmavugiiguin .
Det er derfor viktig at fremtidens rovviltforvaltning også legger til rette for å opprettholde en bærekraftig reindrift basert på næringens tradisjonelle driftsmåter .	Danne lea dehálaš ahte boahttevuođa boraspirehálddašeapmi maiddái láhčá dili doalahit ceavzilis boazodoalu mii lea ealáhusa árbevirolaš doaibmavugiid vuođul .
Tap grunnet fredet rovvilt har vært økende i hele reindriften , og situasjonen er i enkelte regioner bekymringsfull .	Massimat ráfáiduhtton boraspiriid geažil leat lassánan olles boazodilis , ja dilli lea muhtin guovl . ­luin erenomáš váttis .
Store tap til rovvilt går utover produksjon i næringen .	Stuorra massimat boraspirii-de čuohcá ealáhusa buvttadussii .
Konsekvensen er bl.a. at slaktekvantumet blir redusert fordi det ikke er mulig å foreta et systematisk utvalg og optimalisere kjønns- og alderssammensetningen på samme måte som tidligere .	Váikkuhus lea ee. ahte njiedjá njuovvan , go ii sáhte systemáhtalaččat válljet maid njuovvá ja optimaliseret sohkabealle- ja ahkečoakkádusa seammaláhkai go ovdal .
Den store differansen mellom omsøkt og erstattet rovvilttap har økt konfliktnivået mellom myndighetene og næringen .	Dat stuorra erohus gaskal ohccojuvvon ja buhtaduvvon boraspiremassima lea lasihan vuostálasvuođa gaskal eiseválddiid ja ealáhusa .
Derfor er det et stort behov for å fokusere innsatsen på å dokumentere tap .	Danne dárbbaša giddet fuomášumi massimiid duođaštanrahčamusaide .
Samtidig er det et behov for å klarlegge nærmere de regionale / områdevise forskjeller i tapsårsak .	Seammás dárbbaša dárkilat čielggadit regionála / guovllu mielde erohusaid massinsivaid hárrái .
I motsetning til deler av Finnmark er det i Nord-Trøndelag , Nordland og Troms ikke et problem med overbeite .	Dan ektui go muhtin sajiin Finnmárkkus , de ii leat Davvi-Trøndelágas , Nordlánddas ja Romssas guorbadeapmi váttis ­vuohtan .
Til tross for dette er det store tap som går utover produksjonen i næringen .	Vaikke ná lea , de leat sakka massimat mat čuhcet ealáhusa buvttadussii .
Det vil i løpet av 2008 bli igangsatt omfattende studier for å dokumentere produksjonen og tapene i disse områdene .	2008 mielde álggahuvvojit viiddis dutkamat duođaštit dáid guovlluid buvttadusa ja massimiid .
20.2.7.2 Strategier og tiltak – rovvilt	20.2.7.2 Strategiijat ja doaibmabijut – boraspiret
Regjeringen vil legge til rette for en rovviltforvaltning som ikke er til hinder for opprettholdelse av den tradisjonelle reindriften .	Ráđđehus áigu láhčit dili dakkár boraspirehálddašeapmái mii ii heađuš ahte bisuhuvvo árbevirolaš boazodoallu .
Det er igangsatt et flerårig studie for å dokumentere produksjonen og tapene , samt økt innsats for en bedre bestandsoversikt og overvåkning av fredet rovvilt .	Lea álggahuvvon máŋggajagáš dutkan duođašit buvttadusa ja massimiid ja lassi bijus vai buorebut diehtá nállelogu birra ja mo ráfáiduhtton boraspiret gozihuvvojit .
Regjeringen vil videreføre dialogen med reindriftsnæringen gjennom årlige møter mellom Miljøverndepartementet og Norske reindriftsamers landsforbund .	Ráđđehus áigu joatkit dialogain boazoealáhusain jahkásaš čoahkkimiiguin gaskal Birasgáhttendepartemeantta ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvvi .
Regjeringen vil i statsbudsjettet for 2009 foreslå å øke innsatsen til forebyggende tiltak med 40 millioner kroner på årsbasis	Ráđđehus áigu 2009 stáhtabušeahtas evttohit lasihit eastadeaddji doaibmabijuid rahčamuša jahkásaččat 40 miljovnna ruvnnuin .
Innenfor rammene av gjeldende norsk rovviltpolitikk vil regjeringen legge til rette uttak av jerv i de områder hvor den ordinære lisensfellingen ikke har bidratt til å redusere jervebestanden mot bestandsmålene .	Norgga gustojeaddji boraspirepolitihka rámmaid siskkobealde áigu ráđđehus láhčit dili nu ahte sáhttá goddit getkkiid daid guovlluin gos dábálaš goddinlohpi ii leat njeaidán geatkenáli nállemihtidemiid ektui .
Videre skal rovvilt som utgjør en potensiell skade for beitedyr i områder hvor beitedyr er prioritert raskt kunne tas ut gjennom kvotejakt , lisensfelling eller ved ekstraordinært uttak .	Dasto galgá boraspiriid , daid guovlluin gos dat soitet vahágahttit guohtonealliid dahje gos guohtoneallit leat vuoruhuvvon , jođánit sáhttit daid jávkadit earrebivdima , goddinlobiin dahje liigedoaibmabijuid bokte .
En forutsetning for slik felling er imidlertid at det ikke finnes andre tilfredsstillende løsninger , og at slik felling ikke er skadelig for bestandens overlevelse .	Eaktun ná beassat goddit lea ahte eai leat eará dohkálaš čovdosat , ja ahte jus ná goddá , de dat ii vahágahte náli ceavzima .
20.2.8 Ny minerallov	20.2.8 Ođđa minerálaláhka
Å få frem en ny minerallov er et ledd i regjeringens aktive nærings- og distriktspolitikk der vi legger til rette for verdiskaping basert på distriktenes egne ressurser lokalt slik at det blir arbeidsplasser der folk bor .	Oažžut áigái ođđa minerálalága lea oassin ráđđehusa doaibmilis ealáhus- ja guovllupolitihkkii , mas láhčit dili árvoháhkamii mii lea guovllu iežas báikkálaš resurssaid vuođul , nu ahte šaddet bargosajit doppe gos olbmot ásset .
En ny lov er viktig for å tilrettelegge for en samfunnsmessig forsvarlig forvaltning av landets mineralressurser .	Ođđa láhka lea dehálaš láhčit dili nu ahte riikka minerálariggodagat dohkálaččat hálddašuvvojit servodaga ektui .
Et nytt lovverk må gi nødvendig samfunnsmessig kontroll med hele mineralbransjen og ivareta samfunnets behov og samiske interesser ved mineralaktivitet i tillegg til næringens og grunneiernes interesser .	Ođđa lágat fertejit servodaga ektui doarvái dárkkistit olles minerálasuorggi ja mineráladoaimmain áimmahuššat servodaga dárbbuid ja sámi beroštumiid ja maiddái ealáhusaid ja eanaeaiggádiid beroštumiid .
Regjeringen ønsker at den nye mineralloven skal bidra til økt mineralaktivitet også i nordområdene , og loven er forankret i regjeringens nordområdestrategi .	Ráđđehus dáhttu ahte ođđa minerálaláhka galgá leat veahkkin lasihit mineráladoaimmaid davviguovlluinge , ja láhka lea laktásuvvon ráđđehusa davviguovllustrategiijii .
Det er viktig at myndighetene gjennom lovverket får på plass et rammeverk som både ivaretar næringsinteressene og de samiske interessene .	Lea dehálaš ahte eiseválddit lágaid bokte ožžot sadjái rámmaid mat áimmahuššet sihke ealáhusberoštumiid ja sámi beroštumiid .
Det vil kunne legge grunnlaget for en positiv næringsutvikling i områder med samiske interesser .	Dát sáhtášii bidjat vuođu buori ealáhusovdánahttimii daid guovlluide gos leat sámi beroštumit .
Lovverket skal oppfylle de norske folkerettsforpliktelsene .	Lágat galget deavdit Norgga álbmotriektegeatnegasvuođaid .
Dette er i samsvar med de endringer som allerede er gjennomført i gjeldende bergverkslov for Finnmark .	Dát vástida daid nuppástusaide mat leat jo čađahuvvon gustojeaddji báktedoai ­bmaláhkii Finnmárkui .
Ved mineralvirksomhet i etablerte reindriftsområder vil regjeringen bidra til å tilrettelegge for at reindriften og mineralundersøkelser kan tilpasse sin aktivitet til hverandre .	Mineráladoaimmain sajáiduvvon boazodoalloguovlluin áigu ráđđehus leat veahkkin láhčit dili nu ahte boazodoallu ja minerálaiskkadeamit sáhttet heivehit doaimmaset nubbi nubbái .
I den nye loven skal det være dialog mellom myndighetene , næringen og reindriftens styrings- og forvaltningsorganer for å sikre ivaretakelse av reindriftens interesser .	Ođđa lágas galgá leat dialoga gaskal eiseválddiid , ealáhusa ja boazodili hovden- ja hálddašanorgánain , sihkarastin dihtii boazodili beroštumiid áimmahuššama .
Myndighetene kan nekte mineralvirksomhet dersom tungtveiende samiske interesser tilsier det .	Eiseválddit sáhttet biehttalit mineráladoaimma jus erenlossa sámi beroštumit dan bearihit .
Sametinget ser behovet for en ny minerallov .	Sámedikki mielas dárbbašuvvo ođđa minerálaláhka .
Siden loven vil kunne påvirke det materielle kulturgrunnlaget for samisk kultur er Sametinget opptatt av utformingen av den nye loven .	Go láhka sáhttá váikkuhit sámi kultuvrra ávnnaslaš kulturvuođu , de berošta Sámediggi das mo ođđa láhka hábmejuvvo .
Nærings- og handelsdepartementet gjennomfører konsultasjoner med Sametinget og Norske reindriftsamers landsforbund iht. konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta čađaha ráđđádallamiid Sámedikkiin ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikaservviin nu go galgá stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallanšiehtadusa mielde .
Etter at konsultasjonene er avsluttet vil departementet legge frem et lovforslag for Stortinget .	Maŋŋil go ráđđádallamat leat loahpahuvvon , áigu departemeanta ovddidit láhkaevttohusa Stuorradiggái .
20.2.9 Energiutbygging	20.2.9 Energiijahuksemat
Utbyggingen av nye vindkraftanlegg skal skje på en bærekraftig måte , og i et helhetlig perspektiv hvor også hensynet til andre miljø- og samfunnshensyn ivaretas på best mulig måte .	Ođđa bieggafápmorusttegat galget huksejuvvot ceavzilis vuogi mielde , ja ollislaš perspektiivvas mas maiddái eará biras- ja servodatdeasttat áimmahuššojit buoremus lági mielde .
Flere av de planlagte vindkraftanleggene er tenkt etablert fra Trøndelag og nordover .	Máŋga daid plánejuvvon bieggafápmorusttegiin leat jurddašuvvon ceggejuvvot Trøndelágas davásguvlui .
Dette innebærer at etableringen av anleggene kan komme i konflikt med samiske interesser , særlig reindriften som utøves i området .	Dát mearkkaša ahte rusttegiid ceggemat soitet šaddat vuostálaga sámi beroštumiid , erenoamážit dán guovllu boazodoalu .
Vindkraftprosjekter kan dessuten få konsekvenser for flere reinbeitedistrikter enn de som berøres direkte av tiltaket .	Bieggafápmoprošeavttat soitet dasto váikkuhit eanet boazoorohagaid go daidda maidda dát njuolga guoská .
Bakgrunnen for dette er reindriftens nomadiske driftsform , med sesongmessige flyttinger mellom årstidsbeitene .	Dát lea danne go boazodoalus lea johtti doaibmavuoh-ki , sii johtet jahkodagaid mielde daid guohtumiid-da .
Hvor store negative konsekvenser etablering av en vindmøllepark har for reinen og for reindriften er imidlertid usikkert .	Datte lea eahpevissis man stuorra negatiivva váikkuhusat bieggamillopárkkaid ceggemis lea bohccuide ja boazodollui .
Per i dag foreligger det få undersøkelser på dette området , og de undersøkelsene som er gjennomført er divergerende i sine konklusjoner .	Dál eai leat vuos nu máŋga iskkadeami dán hárrái , ja iskkademiin mat leat čađahuvvon leat iešguđetlágan loahppabohtosat .
Det er derfor viktig at det foretas gode konsekvensutredninger i den enkelte sak .	Danne lea dehálaš ahte juohke áššis iskkaduvvojit váikkuhusat bures .
For å møte noen av utfordringene ved etablering av vindkraftanlegg i reindriftsområder , har Reindriftsforvaltningen i samarbeid med NVE utgitt en rapport .	Dusten dihtii muhtin hástalusaid bieggafápmorusttegiid ceggemis boazodoalloguovlluin , lea Boazodoallohálddahus ovttas NVE:in almmuhan raportta .
I rapporten sammenstilles eksisterende forsk , ­ning og det gis råd til reindriften om hvordan den skal forholde seg til utbyggere og offentlige prosesser , og til utbyggere om hvordan unødig store ulemper for reindriften kan unngås .	Raportii lea čohkkejuvvon dat dutkan mii dássážii lea dahkkon , ja boazodoallu rávvejuvvo mo galgá dahkat huksejeaddjiid ja almmolaš proseassaid ektui , ja huksejeaddjit rávvejuvvojit mo sáhttet garvit dárbbašmeahttun stuorra vahágiid boazodollui .
For å bidra til en mer helhetlig planlegging av vindkraftanlegg , har Olje- og energidepartementet og Miljøverndepartementet i samarbeid iverksatt to virkemidler .	Vai bieggafápmorusttegiid hárrái šattašii ollislaččabut plánen , lea Oljo- ja energiijadepartemeanta ja Birasgáhttendepartemeanta ovttas álggahan guokte gaskaoami .
Siden 2005 har det blitt gjennomført tematiske konfliktvurderinger av alle meldte og søkte vindkraftprosjekter , hvor reindrift er et av konflikttemaene .	2005 rájes lea čađahuvvon fáddálaš riidoárvvoštallan visot dieđihuvvon ja ohccojuvvon bieggafápmoprošeavttain , main boazodoallu lea okta riidofáttáin .
I dette arbeidet var også Landbruks- og matdepartementet og Arbeids- og inkluderingsdepartementet med .	Dán barggus lei vel Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanta fárus .
I 2007 ble nasjonale retningslinjer for planlegging og lokalisering av vindkraftanlegg fastsatt .	2007 dohkkehuvvojedje nationála njuolggadusat bieggafápmorusttegiid plánemii ja báikki válljemii .
Retningslinjene omtaler viktige hensyn som skal ivaretas i planleggingen , herunder reindrift , andre samiske næringsinteresser og samiske kulturminner og - miljøer .	Njuolggadusat máinnašit dehálaš deasttaid maid galgá áimmahuššat plánedettiin , nugo boazodoalu , eará sámi ealáhusberoštumiid ja sámi kulturmuittuid ja - birrasiid .
Vindkraftutbyggingen bør generelt konsentreres om større anlegg der det er gode vindforhold , hensiktsmessig infrastruktur og der konflikten med andre hensyn er akseptabel .	Bieggafápmohuksemis berrešii gal cegget stuorát rusttegiid , dohko gos leat doarvái ja heivvolaš biekkat , ávkkálaš infrastruktuvra ja gos vuostálasvuohta eará deasttaiguin dohkkehuvvo .
I vedlegg til retningslinjene gis en omtale av behandlingsprosedyrene for vindkraftsaker i samiske områder .	Njuolggadusaid mildosis máinnašuvvojit meannudanprosedyrat bieggafápmoáššiide sámi guovlluin .
Retningslinjene presiserer at det skal legges opp til god medvirkning i plan- og konsesjonsprosessene med konsekvensutredning for å finne frem til utbyggingsområder som er akseptable for blant annet samiske interesser .	Njuolggadusat aiddostahttet ahte galgá geahččalit bures mielváikkuhit plána- ja konsešunproseassain go galgá čielggadit čuozahusaid , gávnnahan dihtii dakkár huksenguovlluid maid dohkkehit earret eará sámi beroštumit .
Der det er sterke utbyggingsinteresser anbefales fylkeskommunene å utarbeide regionale planer for vindkraft for å gi helhetlige vurderinger av aktuelle områder og styrke vurderingsgrunnlaget for plan- og konsesjonsbehandlingen .	Gos leat garra huksenberoštumit rávvejuvvojit fylkkagielddat ráhkadit regionála bieggafápmoplánaid , vai guoskevaš guovllut árvvoštallojit ollislaččat ja plána- ja konsešunmeannudeapmi nannejuvvo .
I tillegg har Olje- og energidepartementet og Miljøverndepartementet utarbeidet en veileder som utdyper hvordan det regionale planarbeidet kan utføres .	Lassin lea vel Oljo- ja energiijadepartemeanta ja Birasgáhttendepartemeanta ráhkadan oaivadeami mii čiekŋuda mo regionála plánabargu sáhttá čađahuvvot .
I veilederen er det lagt opp til at kartlegging av områder som er viktig for reindriften skal inngå i plangrunnlaget for regionale planer for vindkraft .	Oaivadeamis lea biddjon nu ahte bieggafámu regionála plánaid plánavuđđui gullá ahte galgá kártet daid guovlluid mat leat dehálaččat boazodollui .
Utbygging av små vannkraftverk har økt betydelig de siste år .	Smávit čáhefápmorusttegiid huksen lea maŋimuš jagiid sakka lassánan .
I den forbindelse har Olje- og energidepartementet , i samråd med Miljøverndepartementet , fastsatte retningslinjer for små vannkraftverk .	Dan oktavuođas lea Oljo- ja energiijadepartemeanta ovttasráđiid Birasgáhttendepartemeanttain mearridan njuolggadusaid smávit čáhcefápmorusttegiidda .
Retningslinjene gir veiledning til fylkes ­kommuner som ønsker å utarbeide regionale planer for små vannkraftverk , men skal også brukes av Norges vassdrags- og energidirektorat i konsesjonsbehandling .	Njuolggadusain leat oaivadeamit daidda fylkkagielddaide mat áigot ráhkadit regionála plánaid smávit čáhcefápmorusttegiidda , muhto Norgga čázádat- ja energidirektoráhttage galgá daid atnit konsešunmean ­nudeamis .
Fylkeskommunene oppfordres gjennom retningslinjene til å prioritere å utarbeide planer for områder med stort utbyggingspress og områder der utbygging har stort konfliktpotensial med andre hensyn .	Fylkkagielddat ávžžuhuvvojit njuolggadusaid bokte vuoruhit ráhkadit plánaid dakkár guovlluid várás , gosa máŋggas áiggošedje hukset ja dakkár guovlluid várás , gos huksemat dáidet šaddat vuostálaga eará deasttaiguin .
I områder med reindrift , anbefales det at hensynet til denne næringen inkluderes som et eget utredningstema i planene .	Boazodoalloguovlluin ávžžuhuvvo ahte dán ealáhusa deasttat leat plánain mielde sierra čielggadanfáddán .
Kulturminner og kulturmiljø , herunder samiske , er et annet anbefalt utredningstema .	Kulturmuittut ja kulturbiras , maiddái sámi , leat eará ávžžuhuvvon čielggadanfáttát .
I konsesjonsbehandlingen av enkeltsaker vil også reindrift , samiske kulturminner og andre samiske interesser inngå i vurderingsgrunnlaget .	Ovttaskas áššiid konsešunmeannudemiin galget árvvoštallanvuđđui gullat boazodoallu , sámi kulturmuittut ja eará sámi beroštumit .
Se også Sametingets årsmelding 2007 punkt 4.6 .	Geahča maiddái Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 4.6 .
20.3 Reindrift	20.3 Boazodoallu
I dag utøves samisk reindrift i fjell- og utmarksområder i Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag , samt i deler av Møre og Romsdal , Sør-Trøndelag og Hedmark .	Dál doaimmahuvvo sámi boazodoallu várre- ja meahcceguovlluin Finnmárkkus , Romssas , Nordlánddas ja Davvi-Trøndelágas , ja Møre og Romsdal , Mátta-Trøndelága ja Hedmárkku osiin .
Totalt foregår det reindrift i nærmere 140 av landets kommuner , og på et areal som brutto utgjør om lag 40 pst. av landarealet i Norge eller ca. 140 000 km 2 .	Boazodoallu doaimmahuvvo oktiibuot riikka lagabui 140 gielddas , ja areálas mii buohkanassii lea sullii 40 pst. . Norgga eananareálas dahje sullii 140 000 km 2 .
For øvrig har norske reineiere disponert beiteområder i Sverige i henhold til konvensjon om reinbeite mellom Norge og Sverige av 9. februar 1972 .	Muđui leat Norgga boazodoallit hálddašan guohtumiid Ruoŧas Norgga ja Ruoŧa gaskasaš guovvamánu 9. b. 1972 guohtonkonvenšuvnna mielde .
Tilsvarende har svenske reineiere disponert beiteområder i Norge .	Vástideaddji leat ruoŧa boazodoallit hálddašan guohtumiid Norggas .
Denne konvensjonen løp ut 30. april 2005 , og det forhandles nå om ny reinbeitekonvensjon med Sverige .	Dát konvenšuvdna loahpahuvvui cuoŋománu 30. b. 2005 , ja dál leat Ruoŧain šiehtadallamat ođđa guohtonkonvenšuvnna hárrái .
Det vises for øvrig til Ot.prp. nr. 75 ( 2004 – 2005 ) og Innst. O. nr. 98 ( 2004 – 2005 ) .	Čujuhuvvo muđui dáidda Od.prp. nr. 75 ( 2004 – 2005 ) ja árv . O.nr. 98 ( 2004 – 2005 ) .
Den samiske reindriften er administrativt delt inn i 6 reinbeiteområder , som igjen er delt inn i reinbeitedistrikter , i alt 82 .	Sámi boazodoallu lea hálddahuslaččat juhkkon 6 boazoguvlui , mat fas leat juhkkon boazoorohagaide , oktiibuot 82 .
Innenfor hvert distrikt utøves reindrift i en eller flere siidaer / driftsgrupper .	Juohke orohagas doaimmahuvvo boazodoallu ovtta dahje máŋgga siiddas .
Siidaene omfatter én eller flere siidaandeler .	Siiddat siskkildit ovtta dahje moadde siidaoasi .
Innenfor hver siidaandel er det som oftest flere reineiere med hvert sitt reinmerke .	Juoh ­ke siidaoasis leat dávjjimusat máŋga boazoeaig ­gáda ja juohkehaččas boazomearka .
Det var totalt 556 siidaandeler i næringen per 31. mars 2007 .	Ealáhusas ledje oktiibuot 556 siidaoasi njukčamánu 31. b. 2007 .
I overkant av 2850 personer er tilknyttet disse siidaandelene .	Badjelaš 2850 olbmo gullet dáid siidaosiide .
Hovedtyngden av den samiske reindriften finnes i Finnmark , med 398 siidaandeler og drøyt 2100 personer .	Sámi boazodoalu eanaš oassi lea Finnmárkkus , gos leat 398 siidaoasi ja vádjit 2100 olbmo .
Per 1. april 2007 var reintallet i vårflokk ( før kalving ) i de samiske reinbeiteområdene om lag 229 000 .	Cuoŋománu 1. b. 2007 lei boazolohku giđđaealus ( ovdal miesseguoddima ) sámi boazoguovlluin sullii 229 000 .
Reindriften foregår i et arktisk produksjonssystem der man utnytter reinens tilpasning til den nordlige taigaen og tundraen .	Boazodoallu geavvá arktalaš buvttadansystemas mas ávkkástallá bohcco heiveheami davvi taigai ja tundrai .
Reinen er fysiologisk og atferdsmessig tilpasset sitt naturmiljø , både gjennom rask vekst gjennom en kort og intens sommersesong , og ved redusert aktivitetsnivå og energitap gjennom vinteren .	Boazu lea fysiologalaččat ja luonddus heivehuvvon dan luonddubirrasii , sihke go johtilit šaddá oanehis ja garra geassejahkodagas , ja geahpeduvvon doaimmas ja energimassimis dálvvi mielde .
Utøverne nytter også reinens tilpasninger gjennom sesongvise flyttinger av reinflokkene mellom ulike beiteområder .	Doaimmaheaddjit ávkkástallet vel bohcco heivehemiid go jahkodagaid johtet ealuiguin guohtumiid gaskka .
Reinens naturlige forflytting og den nomadiske driftsformen er selve bærebjelken for en optimal produksjon i disse områdene og grunnlaget for reindriftskulturen slik vi kjenner den i dag .	Bohcco lunddolaš johtin ja dan johtti doaibmavuohki lea dáid guovlluid optimála buvttadeami geađgejuolgečorgi ja boazodoallokultuvrra vuođđu , nu go dan birra dál diehtit .
Reindriften som næring har mange positive elementer i seg .	Boazodoalus ealáhussan leat máŋga buori beali .
Den representerer i utgangspunktet en god og fornuftig ressursutnyttelse i marginale fjell- og utmarksområder .	Dat ovddasta álgoálggus buori ja jierpmálaš resursaávkkástallama marginála várre- ja meahcceguovlluin .
Den bidrar til et næringsmessig mangfold , og den er en sentral bærer av samisk kultur .	Dat lea oassin ealáhuslaš girjáivuhtii , ja dat lea sámi kultuvrra guovddáš guoddin .
Reindriften som næring , kultur og livsform er på mange måter unik både i en nasjonal og internasjonal sammenheng .	Boazodoallu ealáhussan , kultuvran ja eallinvuohkin lea máŋggaláhkai áibbas erenomáš sihke nationála ja riikkaidgaskasaš oktavuođas .
Den fortjener derfor positiv oppmerksomhet og fokus på tiltak som gjør at næringen kan sikres , utvikles og styrkes .	Danne dat ánssáša buori fuomášumi ja guovdilastima dahkkár doaimmain mat sáhttet sihkarastit , ovddidit ja nannet ealáhusa .
I tillegg er det viktig å være bevisst på den positive effekten reindriften har på opprettholdelse av næringslivet og de offentlige tjenester i distrikts Norge .	Lassin lea vel dehálaš leat dihtomielas dan buorrevuhtii mii boazodoalus lea , go bisuha ealáhusaid ja almmolaš bálvalusaid boaittobeal Norggas .
Flere steder er det reindriften som er den sentrale bidragsyteren til levende bygder .	Máŋgga sajis lea boazodoallu ealli giliide dat guovddáš váikkuheaddjin .
20.3.1 Overordnede mål og virkemidler i reindriftspolitikken	20.3.1 Boazodoallopolitihka bajimus ulbmilat ja váikkuhangaskaoamit
Hovedstrategien er å skape en mer bærekraftig reindrift .	Váldostrategiija lea ásahit ceavzilat boazodoalu .
Med dette menes en reindrift som har økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft .	Dáinna oaivvilduvvo dakkár boazu ­doalu mas lea ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzilvuohta .
Disse tre målene står i innbyrdes sammenheng : Økologisk bærekraft gir grunnlag for økonomisk bærekraft og sammen gir økologisk og økonomisk bærekraft det mulig å utvikle kulturell bærekraft .	Dát golbma mihtu leat gaskaneaset oktavuođas : Ekologalaš ceavzilvuohta bidjá vuođu ekonomalaš ceavzilvuhtii ja ekologalaš ja ekonomalaš ceavzilvuohta ovttas dahket vejolažžan ovddidit kultuvrralaš ceavzilvuođa .
De to sentrale virkemidlene for å nå de reindriftspolitiske målene er reindriftsloven og reindriftsavtalen .	Dat guokte guovddáš gaskaoami mainna galggašii juksat boazodoallopolitihkalaš mihtuid leat boazodoalloláhka ja boazodoallošiehtadus .
I januar 2007 fremmet regjeringen et forslag til ny reindriftslov .	Ođđajagimánus 2007 ovddidii ráđđehus ođđa boazodoalloláhkaevttohusa .
Loven ble vedtatt av Stortinget og satt i kraft fra 1. juli 2007 .	Stuorradiggi dohkkehii lága ja dat bođii fápmui suoidnemánu 1. b. 2007 rájes .
Ny lov må sees i sammenheng med regjeringens og Stortingets mål om en bærekraftig reindrift .	Ođđa lága ferte geahččat ráđđehusa ja Stuorradikki ceavzilis boazodoalu mihtu oktavuođas .
Den nye loven er et viktig bidrag i arbeidet med en helhetlig reindriftspolitikk der alle spørsmål blir vurdert i en sammenheng .	Dat ođđa láhka lea dehálaš veahkkin ollislaš boazodoallopolitihka barggus , mas visot gažaldagat árvvoštallojit ovttas .
Loven er basert på at reindriften er avhengig av de biologiske ressursene , og at bruken av disse må være bærekraftig i et langsiktig perspektiv .	Láhka lea vuođđuduvvon dasa ahte boazodoallu lea biologalaš resurssaid duohken , ja ahte dáid atnin ferte leat ceavzil guhkitáiggi perspektiivvas .
Reindriften er en næring , samtidig som den er av sentral betydning for samisk kultur .	Boazodoallu lea ealáhus , seammás go das lea guovddáš mearkkašupmi sámi kultuvrii .
Det er lagt til rette for større grad av internt selvstyre i næringen .	Dál lea láhččon ahte ealáhusas sáhttá leat eanet siskkáldas hovden .
Samtidig er det utformet sanksjonsregler som gir styringsmaktene hjemmel til å følge opp i de tilfeller det interne selvstyre ikke fungerer , eller det er nødvendig med hensyn til ressursgrunnlaget eller andre samfunnsinteresser .	Seammás leat hábmejuvvon ráŋggáštanregelat mat addet eiseválddiide láhkavuođu čuovvolit , daid háviid go siskkáldas iešstivrejupmi ii doaimma , dahje go dat dárbbášuvvo resursavuođu dahje eará servodatberoštumiid dihtii .
Det er iverksatt et informasjonsopplegg overfor reindriften hvor siktemålet er å gjøre lovens bestemmelser kjent i næringen slik at de nye virkemidlene kommer på plass så fort og effektivt som mulig .	Dál bargojuvvo diehtojuohkimiin boazodoalu ektui , man áigumuššan lea ahte ealáhusas ohppet lága mearrádusaid birra , nu ahte dat ođđa gaska ­oamit bohtet sadjái nu johtilit ja beaktilit go vejolaš .
Særlig viktig vil bestemmelsene om bruksregler være , og det legges opp til en omfattende veiledning om utarbeidelsen av bruksreglene .	Erenomáš dehálaččat leat geavahanregeliid mearrádusat , ja boazodolliide galgá bures čilget mo geavahanregelat ráhkaduvvojit .
Godkjente bruksregler vil utgjøre fundamentet i ressursforvaltningen framover , og være en forutsetning for at en rekke av lovens øvrige bestemmelser skal komme til anvendelse , herunder bestemmelsene om nyetablering og etablering av sideordnet rekrutteringsandel .	Dohkkehuvvon geavahanregelat šaddet resursahálddašeami vuođđun ovddasguvlui , ja leat eaktun dasa ahte lágas galget máŋga mearrádusa muđui geavahuvvot , masa gullet mearrádusat oalgeordnejuvvon rekrutterenoasi ođđaásaheami ja ásaheami birra .
Opplegget innebærer både skriftlig informasjon , informasjonsmøter og konkret veiledning .	Dán diehtojuohkimis leat sihke čálalaš dieđut , diehtojuohkinčoahkkimat ja njuolga oaivadeapmi .
Reindriftsavtalen er ved siden av reindriftsloven , det viktigste virkemiddelet for å nå målene i reindriftspolitikken .	Boazodoallošiehtadus lea boazodoallolága bálddas dat dehálamos gaskaoapmi juksat boazodoallopolitihka mihtuid .
Reindriftsavtalen 2007/2008 har en ordinær ramme på 97 mill. kroner .	2007/2008 boazu ­doallošiehtadusas lea dábálaš rámma 97 milj. ruvnno .
Dette er en økning på 4,5 mill. kroner i forhold til Reindriftsavtalen 2006/2007 .	Dát lea 4,5 milj. ruvnno lasáhus 2006/2007 boazodoallošiehtadusa ektui .
Reindriftsavtalens viktigste mål er å legge til rette for økt omsetning av reinkjøtt , og å stimulere næringen til størst mulig slakteuttak og verdiskaping innenfor gitte rammer .	Boazodoallošiehtadusa dehálamos mihttun lea láhčit dili bohcco ­bierggu lassi johtui , ja oalgguhit ealáhusa eanemus vejolaš njuovvamii ja árvoháhkamii dihto rámmaid siskkobealde .
De tiltak som ligger i Reindriftsavtalen 2007/2008 , herunder videreføring av et eget verdiskapingsprogram for reindrift , underbygger den dreining man har hatt i reindriftsavtalens virkemidler de senere årene , med et mer næringsrettet fokus , og en tilrettelegging for de reindriftsutøverne som har reindrift som hovednæring .	Dat doaimmat mat leat 2007/2008 boazodoallošiehtadusas , masa maid gullá joatkit sierra árvoháhkanprográmmain boazodili várás , nannejit dan joraheami mii lea maŋimuš jagiid leamaš boazodoallošiehtadusa gaskaomiin , namalassii eanet ealáhusguvlui , ja heiveheapmi daid boazodolliide guđiin lea boazodoallu váldo ­ealáhussan .
Det er nå inngått en ny reindriftsavtale for avtaleåret 2008 – 2009 hvor denne retningen i virkemiddelbruken videreføres .	Dál lea ođđa boazodoallošiehtadus sohppojuvvon 2008 – 2009 šiehtadusjahkái , mas gaskaomiid geavaheapmi jotkojuvvo dáinna hálttiin .
Stortinget forutsettes på vanlig måte å behandle proposisjonen før sommeren .	Stuorradiggi eaktuduvvo dábálaš láhkai meannudit proposišuvnna ovdal geasi .
I forbindelse med de årlige reindriftsavtaleforhandlingene har Sametinget en observatørstatus , og følger løpende forhandlingene .	Jahkásaš boazodoallošiehtadallamiid oktavuođas lea Sámedikkis áicisajádat , ja čuovvu šiehtadallamiid .
I forkant av avtaleforhandlingene behandler Sametinget sitt innspill til de kommende forhandlingene .	Ovdal šiehtadusšiehtadallamiid meannuda Sámediggi iežas árvalusaid boahttevaš šiehtadallamiidda .
Se også Sametingets årsmelding 2007 punkt 10.5 .	Geahča maiddái Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 10.5 .
20.3.2 Utfordringer	20.3.2 Hástalusat
Reindriftens utfordringer er mange og sammensatte .	Boazodoalu hástalusat leat ollu ja seagážat .
Fortsatt er det en betydelig utfordring i forholdet mellom beitetrykk og ressursgrunnlag i deler av Finnmark .	Ain lea muhtin sajiin Finnmárkkus viehka stuorra hástalus gaskavuođas gaskal dan maid guohtumat girdet ja resursavuođu .
Videre mangler en rekke rammebetingelser for utøvelsen av reindrift i dette sentrale reindriftsområdet .	Dasto váilot dán guovddáš boazu ­doalloguovllus moanat rámmaeavttut boazodoalu hárrái .
Stabile rammebetingelser for reindriftsnæringen er en nødvendig forutsetning for å kunne skape trygghet og forutsigbarhet innenfor reindriftsnæringen , samt en effektiv oppfølging av juridiske virkemidler .	Stáđis rámmaeavttut boazoealáhussii lea dárbbašlaš eaktun jus galggaš sáhttit ásahit oadjebasvuođa ja einnostanvuođa boazodilis , ja juridih ­kalaš gaskaomiide beaktilis čuovvoleami .
Rammebetingelser i denne forbindelse er knyttet til område- , distrikts- og siidagrenser , beitetider og reintall .	Dán oktavuođas gullet rámmaeavttut guovllu- , orohat- ja siidarájáide , guohtonáiggiide ja boazolohkui .
For Troms reinbeiteområde er hovedutfordringen et underskudd på vinterbeite , store tap grunnet rovvilt og en generelt svak økonomi .	Romssa boazoguvlui lea váldohástalussan unnán dálveguohtun , stuorra massimat boraspiriid geažil ja oppalaš heajos ekonomiija .
For Nordland og Nord-Trøndelag reinbeiteområder er hovedutfordringen en sikring av arealene og store tap grunnet rovvilt .	Nordlándda ja Davvi-Trøndelága boazoguovlluide lea váldohástalussan sihkarastit areálaid ja go leat stuorra massimat boraspiriid geažil .
For Sør-Trøndelag / Hedmark reinbeiteområde er hovedutfordringen å sikre gode driftsmessige forhold , samt tilstrekkelige arealer etter at reindriften gjennom flere rettighetstvister med grunneierne har mistet beiteland i området .	Mátta-Trøndelága / Hedmárkku boazoguvlui lea váldohástalussan sihkarastit buriid doaibmalaš diliid , ja doarvái areálaid maŋŋil go boazodoallu máŋggaid vuoigatvuođanákkuid čađa eanaeaiggádiiguin , lea guovllus massán guohton ­eatnamiid .
Videre er det en utfordring i samtlige områder å få til økt verdiskaping for næringsutøverne og en bedre samordning mellom produksjons- og omsetningsleddene .	Dasto lea visot guovlluid hástalussan ealáhusdolliide lasihit árvoháhkama ja buoridit buvttadan- ja gálvojohtolađđasiid gaskasaš oktiiordnema .
Å sikre , utvikle og styrke reindriftsnæringen innebærer krevende utfordringer for både næringen og forvaltningen .	Sihkarastit , ovddidit ja nannet boazoealáhusa mearkkaša gáibideaddji hástalusaid sihke ealáhussii ja hálddašeapmái .
De ressursmessige utfordringene må løses raskt .	Resurssalaš hástalusaid ferte johtilit čoavdit .
I dette arbeidet er felles virkelighetsforståelse og samhandling mellom de ulike aktørene en avgjørende forutsetning .	Dán barggus lea iešguđet doaimmaheddjiid gaskasaš oktasaš duohtavuohtaáddejupmi ja ovttasdoaibma mearrideaddji eaktun .
Dette krever et høyt kunnskapsnivå hos politikere og myndigheter når det gjelder de ulike sidene ved reindriften og om endringsprosesser og årsaksforhold .	Dát gáibida nana diehtodási politihkkáriid ja eiseválddiid gaskkas , boazodoalu iešguđet beliid birra ja nuppástuhttinproseassaid ja sivvadilálašvuođaid ektui .
Det er kun gjennom felles anstrengelser og samarbeid man har mulighet til å nå de mål som er satt .	Dušše oktasaš rahčamušaid ja ovttasbarggu bokte lea vejolašvuohta juksat daid mihtuid mat leat biddjon .
20.3.3 Fastsetting av rammebetingelser i reindriften	20.3.3 Boazodoalu rámmaeavttuid mearrideapmi
Klare rammebetingelser for reindriftsnæringen er en forutsetning for å nå målet om en bærekraftig reindrift .	Čielga rámmaeavttut boazoealáhussii lea eaktun juksat ceavzilis boazodoalu mihtu .
En prioritert oppgave for myndighetene er derfor å få fastsatt manglende rammebetingelser .	Eiseválddiide lea danne vuoruhuvvon doaibman mearridit váilevaš rámmaeavttuid .
Dette gjelder fastsetting av grenser mellom reinbeiteområder , distrikter og siidaer , samt beitetider og reintall .	Dát guoská mearridit rájáid gaskal boazoguovlluid , orohagaid , siiddaid , ja guohtonáiggiid ja boazologu .
20.3.4 Reindriftens arealer	20.3.4 Boazodoalu areálat
Selv om reintettheten på distriktsnivå er lav , kan eventuelle inngrep i reinbeiteområdene likevel ha stor betydning for reindriften .	Boazodoallu lea ealáhus mii lea areálaid duohken , sihke marginála guohtoneatnamiid ja bohcco dárbbus máŋggalágan jahkodatguohtoneatna ­miidda ja daid gaskasaš johtolagaid geažil .
I hver årstid er det begrensede arealer som kan nyttes til beite , og det kan oppstå situasjoner der hele reinflokken må samles på et lite område .	Olmmošlaš doaibma boazoguohtumiin boahtá lassin dan muosehuhttima mii lea luonddus , earret eará boraspiriid geažil , mat álo leat leamaš doppe gos bohccot leat .
Boks 21.1 Felles politikk for fjellområdene i Sør-Trøndelag	Boksa 21.1 Lulli-Trøndelága várreguovlluid oktasaš politihkka
Sametinget , Landbruks- og matdepartementet , Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Miljøverndepartementet bidrar til gjennomføringen av prosjektet Bedre dialog mellom kommunene og reindriftsnæringen / forvaltningen – Felles politikk for fjellområdene .	Sámediggi , Eanandoallo- ja biebmodeparte , ­meanta Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ja Birasgáhttendepartemeanta leat mielde čađaheamen prošeavtta Bedre dialog mellom kommunene og reindriftsnæringen / forvaltingen – Felles politikk for fjellområdene .
Prosjektet ledes av fylkesmannen , og reindriftsforvaltningen og områdestyret for reindrift er viktige deltakere .	Prošeavtta jođiha fylkkamánni , ja boazodoallohálddahus ja boazodoalu guovllustivra leat dehálaš oassálastit .
Reindriftsnæringen føler seg presset gjennom stadig større aktivitet i og inntil beiteområdene .	Boazoealáhus dovdá iežas duvdojuvvon eret go lea dađis eanet doaibma boazoguohtoneatnamiin ja daid lahka .
Grunneierne føler at deres muligheter til næringsutvikling i utmark / fjellområdene begrenses av den samiske næringsutøvelsen .	Eanaeaiggádat dovdet ahte sin vejolašvuođat ealáhusovdánahttimis meahcis / várreguovlluin gáržžiduvvojit sámi ealáhus ­doaimma geažil .
Arealbrukskonfliktene har delvis vart i flere generasjoner , noen konflikter har vært løst , andre har dukket opp i tidens løp .	Areálageavahanriiddut leat belohahkii bistán máŋggaid buolvvaid , muhtin riiddut leat čovdojuvvon , earát leat fas ihtán áiggi mielde .
Reindrift og landbruk er to legitime næringer i området , som begge står ovenfor store utfordringer med krav om rasjonalisering , nytenking og alternativ næringsutvikling .	­lus guokte lobálaš ealáhusa , main goappašiin leat stuorra hástalusat rašonaliserema , ođđajurddašeami ja molssaevttolaš ealáhusovdánahttima gáibádusaid hárrái .
I et slikt perspektiv har fylkesmannen påpekt at det er viktigere enn noen gang at ulike interesser kommer i dialog og finner en felles plattform for sameksistens og samarbeid .	Dákkár perspektiivvas lea fylkkamánni čujuhan ahte dál lea dehálabbo go goassige ovdal ahte sierranas beroštumit ságastallagohtet ja gávdnet oktasaš vuođu mo ovttas eallit ja ovttas bargat .
Samarbeidsprosjektet inkluderer en lang rekke aktører innen næringsliv , forvaltning og politikk .	Ovttasbargoprošeavttas leat mielde moanat doaimmahead ­djit ealáhusain , hálddašeamis ja politihkas .
Utgangspunktet er et ønske om å fremme en felles forståelse for konfliktene i regionen og etablere en kontakt og dialog mellom de ulike interessene .	Vuolggasadjin lea dáhttu ovddidit oktasaš áddejumi daid riidduide mat leat regiovnnas ja ásahit oktavuođa ja dialoga iešguđet beroštumiid gaskka .
I første fase i prosjektet skal de tekniske inngrepene i reinbeiteområdene de siste 30 – 40 årene kartlegges og konsekvensene for reindriften analyseres .	Prošeavtta vuosttaš muttus galget boazu ­guovllus daid maŋimuš 30 – 40 jagiid teknalaš duohtadeamit kártejuvvot ja guorahallot mo dát leat váikkuhan boazodillái .
Relevant forsk ­ning brukes , og det felles faktagrunnlaget er plattform for videre diskusjon .	Guoskevaš dutkan geavahuvvo , ja dan oktasaš deaivvavuođu vuođul galgá digaštallan jotkojuvvot .
Det ble avholdt en dialogkonferanse i mars 2007 .	Dialogakonferánsa dollojuvvui njukčamánus 2007 .
Det skal utarbeides flere rapporter underveis i prosjektet , og i sluttrapporten skal det pekes på nyttige grep for å løse konfliktene .	Máŋga raportta galget čállojuvvot prošeavtta barggadettiin , ja loahpparaporttas galgá gávnnahit ávkkálaš doaimmaid riidduid čoavdimii .
Prosjektet forventes å ha overføringsverdi til områder i landet med tilsvarende konflikter .	Prošeavtta galggašii sáhttit geavahit dakkár guovlluinge riikkas gos leat sullasaš riiddut .
Direkte konsekvenser av inngrep og forstyrrende aktivitet kan være permanent tap av det beiteland som nedbygges eller oppdyrkes , samt hindringer i reinens trekk- eller flyttleier .	Vaikke eai leat ollu bohccut orohat , ­dásis de sáhttet duohtadeamit boazoguohtumiin liikká leat viehka mearkkašahttin boazodollui . Boazodoallu geavvá gávcci sierranas jahkodatguohtumiin .
Indirekte konsekvenser kan være midlertidig tap eller redusert bruk av omkringliggende beiteland , merarbeid for reineier og stress for reinen .	Eahpe ­njuolga váikkuhusat sáhttet leat boddosaš massimat dahje guohtumiid das birra ii sáhte nu bures geavahit , ja lassibargi boazodoallái ja hušša bohccuide .
Totaleffekten av mange små inngrep og forstyrrelser er oftest større enn summen av de enkelte inngrep skulle tilsi .	Máŋga smávit duohtadeami ja muosehuhttima ollislaš beaktu lea dávjá stuorát go oktiibuot buot duohtadeamit galggašedje bearihit .
Dette henger sammen med oppstykking av beiteområdene , som vanskelig lar seg forene med reinens behov for sammenhengende « friområder » og flytt- og trekkleier .	Dát lea danne go guohtumat biđgejuvvojit bihtáide , maid lea váttis ovttastahttit bohcco dárbbuide go galget leat maŋŋálas « rabas guovllut » ja johtolagat .
En slik fragmentering av reinbeiteland har vært , og er trolig , en av de alvorligste truslene mot dagens reindrift .	Boazu ­guohtumiid ná fragmenteren lea leamaš , ja veadjá ain leat , okta daid duođalamos áitagiid dálá boazodollui .
Bedre forståelse skapes bl.a. gjennom kommunikasjon med berørte interesser , det være seg både offentlige og private interesser .	Buoret áddejupmi šaddá ee. go gulahallá guoskevaš beroštumiiguin , ležžet dal almmolaš dahje priváhta beroštumit .
Reindriften må selv ta aktivt del i dette arbeidet og delta på de arenaer hvor premissene for bruken av arealene blir drøftet og fastlagt .	Boazodilli ferte ieš leat doaibmi dán barggus ja searvat daid arenain gos areálaatnima eavttut digaštallojit ja mearriduvvojit .
Videre er det viktig at reindriftens bruk av arealene blir synliggjort gjennom en produksjonsrettet og aktiv reindrift .	Dasto lea dehálaš ahte boazodoalu areálaatnin boahtá oidnosii buvttadeaddji ja doaibmi boazodoalu bokte .
Arbeidet er organisert som et prosjekt .	Bargu lea lágiduvvon prošeaktan .
Prosjektet styres av en styringsgruppe bestående av berørte departement , herunder Landbruks- og matdepartementet , Miljøverndepartementet , Kommunal- og regionaldepartementet , Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Olje- og energidepartementet , Forsvarsdepartementet og Justisdepartementet .	Prošeavtta hovde stivren ­joavku mas guoskevaš departemeanttat leat mielde , nugo Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta , Birasgáhttehdepartemeanta , Gielda- ja guovlo , ­departemeanta Bargo- ja searvadahttindepartemeanta , Oljo- ja energiijadepartemeanta , Suodjalus ­departemeanta ja Justiisadepartemeanta .
Styringsgruppen ledes av Landbruks- og matdepartementet .	Stivren ­joavkku jođiha Eanandoallo- ja biebmodeparte ­meanta .
Gruppen har ansvaret for å synliggjøre og konkretisere behov og muligheter , samt foreta en ansvarsfordeling i forhold til oppfølging av de tiltaksområder styringsgruppen ønsker nærmere utredet og vurdert .	Joavku ovddasvástida oainnusin oažžut ja konkretiseret dárbbuid ja vejolašvuođaid , ja juoh ­kit ovddasvástádusa daid doaibmasurggiid čuovvoleami ektui maid stivrenjoavku dáhttu dárkilat čielggadit ja árvvoštallat .
Det forutsettes at oppfølgingen gjennomføres av det ansvarlige departement , evt. av interdepartementale arbeidsgrupper som innenfor gitt mandat og tidsfrist , rapporterer til styringsgruppen .	Dás eaktuduvvo ahte dan čuovvolit ovddasvástideaddji departemeanttat , dahje jo departemeanttaidgaskasaš bargojoavkkut mat addon mandáhta ja áigemeari siste , raporterejit stivrenjovkui .
På bakgrunn av disse rapportene , kan styringsgruppen fremme konkrete forslag til tiltak overfor det ansvarlige departement .	Dáid raporttaid vuođul sáhttá stivrenjoavku ovddidit konkrehta doaibmaevttohusaid ovddasvástideaddji departementii .
Forslagene kan bl.a. være knyttet til endringer i gjeldende regelverk , samt forslag som legger til rette for bedre dialog og samhandling mellom reindriften og øvrige brukerinteresser i utmark .	Evttohusat sáhttet ee. guoskat gustojeaddji regeliid nuppástusaide , ja evttohusaide mat láhčet dili buoret dialogii ja ovttasdoibmii gaskal boazodili ja eará meahccegeavaheaddjiberoštumiid .
Utover at forslagene skal bidra til å nå målene med prosjektet , skal forslagene også bidra til en oppfyllelse av nasjonale og internasjonale forpliktelser i forhold til den samiske reindriften .	Earret dan ahte evttohusat sáhttet leat veahkkin juksat prošeavtta mihtuid , de galget evttohusat vel leat veahkkin deavdit nationála ja riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid sámi boazodili ektui .
20.3.4.1 Arealforvaltning i reinbeiteland	20.3.4.1 Areálahálddašeapmi boazoguohtuneatnamiin
Plan- og bygningsloven er den sentrale loven i forhold til arealforvaltning innenfor reinbeiteområdene .	Plána- ja huksenláhka lea guovddáš láhka boazu ­guohtoneatnamiid areálahálddašeamis .
Områdestyrene for reindrift er høringsinstans og innsigelsesmyndighet i forhold til kommuneplanens arealdel og reguleringsplaner , og kan påklage dispensasjonsvedtak .	Boazu ­doalu guovllustivrrat leat gulaskuddanásahus ja vuosttušeiseváldi gielddaplána areálaoasi ja muddenplánaid ektui , ja dat sáhttet váidit sierralohpemearrádusaid .
Reindriftsforvaltningen i de ulike reinbeiteområdene er faglig rådgiver for distriktsstyrene og områdestyrene i slike saker , samt sekretariat for områdestyrene .	Guđege boazoguohtonguovlluid boazodoallohálddahus lea dáid áššiide fágalaš ráđđeaddi orohatstivrraide ja guovllustivrraide , ja guovllustivrraid čállingoddi .
Regjeringen har med grunnlag i forslaget fra Planlovutvalget lagt fram en Ot.prp. med forslag til ny plandel i plan- og bygningsloven , jf. kap. 7.6 og 20.2.1 .	Ráđđehus lea Plánaláhkalávdegotti evttohusa vuođul ovddidan Od.prp. mas lea plána- ja huksenlága ođđa plánaoassái evttohus , gč. 7.6 ja 20.2.1 kap. .
I lovforslaget har regjeringen sett det som viktig å legge til rette for at reindriftens arealsituasjon kan bedres , ved at planer i sterkere grad skal synliggjøre reindriftens behov og interesser .	Láhkaevttohusas lea ráđđehusa mielas leamaš dehálaš láhčit dili nu ahte boazodoalu areáladilli sáhttá buoriduvvot , dan bokte ahte plánat garrasabbot galget oainnusin oažžut boazodili dárbbu ja beroštumiid .
Samtidig legges det til rette for at reindriftens interesser skal ivaretas i de ulike planprosessene .	Seammás láhččo dilli nu ahte boazodili beroštumit galget áimmahuššot iešguđet plánaproseassain .
Forslaget innebærer bl.a. at planer etter loven skal sikre naturgrunnlaget for samisk næringsutøvelse , samt bidra til gjennomføring av internasjonale konvensjoner innenfor lovens ansvarsområde .	Evttohus sisttisdoallá ee. ahte lága mielde galget plánat sihkarastit sámi ealáhusaid luondduvuođu , ja leat veahkkin čađahit riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid lága ovddasvástádus ­suorggi siskkobealde .
I den forbindelse påpekes det at vern av urfolksrettigheter i areal- og plansammenheng er FN- konvensjonen om sivile og politiske rettigheter av 1966 artikkel 27 sentral .	Dán oktavuođas čujuhuvvo ahte eamiálbmogiid vuoigatvuođaid suodjaleamis areála- ja plánaoktavuođas lea ON-konvenšuvdna 1966 siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid hárrái 27 artihkal hui guovddážis .
Dette gjelder også konvensjonen om biologisk mangfold av 1992 , samt ILO-konvensjon nr. 169 om urfolksrettigheter .	Dát guoská vel 1992 konvenšuvdnii biologalaš máŋggabealátvuođa birra , ja ILO-konvenšuvdnii nr. 169 eamiálbmotvuoigatvuođaid birra .
Videre legges det i lovforslaget til rette for felles planleggingsoppgaver for områder der staten , regional planmyndighet og kommunene sammen har ansvaret for å løse planoppgaver av regional eller nasjonal betydning .	Dasto láhččo láhkaevttohusas dilli nu ahte galget leat oktasaš plánenbarggut daid guovlluin main stáhta , regionála plánaeiseválddit ja gielddat ovttas ovddásvástidit čoavdit dakkár plánabargguid main lea regionála dahje nationála mearkkašupmi .
Planer for sikring av reindriftens arealer kan være et slikt område .	Plánat mat sihkarastet boazodoalloareálaid sáhttá leat dakkár guovlu .
Det kan utarbeides regionale planer for spørsmål som berører flere kommuner .	Regionála plánaid sáhttá ráhkadit dakkár áššiide mat gusket máŋgga gildii .
Behovet for slik plan skal avgjøres av fylkestinget ( regional planmyndighet ) etter samråd med berørte kommuner og organer , ved vedtak av regional planstrategi .	Dákkár plána dárbbu galgá fylkkadiggi ( regionála plánaeiseváldi ) mearridit , ovttasráđiin guoski gielddaiguin ja orgánaiguin , ja mearridettiin regionála plánastrategiija .
Til en slik plan kan det fastsettes en planbestemmelse som kan gjøre det forbudt å iverksette nærmere angitte bygge- og anleggstiltak .	Dákkár plánii sáhttá dohkkehuvvot plánamearrádus mii sáhttá gieldit álggahit dárkilat čilgejuvvon huksen- ja rusttetdoaimmaid .
I tillegg kommer reindriftsinteressene tydeligere til utrykk i lovforslaget gjennom forslaget til nye regler om arealformål , hensynssoner og bestemmelser .	Boazodoalloberoštumit bohtet vel dasto čielgasabbot ovdan láhkaevttohusas , go leat evttohuvvon ođđa regelat areálaulbmiliid , deastaavádagaid ja mearrádusaid hárrái .
Det foreslås også at Sametinget gis rett til å fremme innsigelse til planer i spørsmål som er av vesentlig betydning for samisk kultur og næringsutøvelse .	Evttohuvvo vel ahte Sámediggi oažžu vuoigatvuohta ovddidit vusttuša plánaide daid áššiin mat leat sakka mearkkašahttin sámi kultuvrii ja ealáhus ­doaimmaheapmái .
I konflikter med reindriftsinteressene skal områdestyrene gi uttrykk for de næringsmessige vurderingene , mens Sametinget skal gi uttrykk for mer generelle politiske vurderinger .	Go leat vuostálasvuođat boazodoalloberoštumiin , de galget guovllustivrrat čilget ealáhuslaš árvvoštallamiid , ja Sámediggi galgá fas čilget eanet oppalaš politihkalaš árvvoštallamiid .
20.3.4.2 Verdiklassifisering av reindriftens arealer	20.3.4.2 Boazodoalloareálaid árvoluohkádeapmi
I kommunal og regional arealforvaltning er det en utfordring at det ikke forligger noen verdiklassifisering i forhold til reindriftens bruk av arealene .	Gieldda ja regionála areálahálddašeamis lea hástalussan ahte ii leat makkárge árvoklassifiseren boazodoalu areálaatnima hárrái .
Reindriftsforvaltningen har som prioritert oppgave å utarbeide en metode for å lokalisere de arealene som er viktig for å sikre en bærekraftig reindrift .	Boazodoallohálddahusas lea vuoruhuvvon bargun ráhkadit vuogi mo lokaliseret daid areálaid mat leat dehálaččat sihkarastit ceavzilis boazodoalu .
Metoden skal ta utgangspunkt i en verdiklassifisering av de allerede eksisterende arealbrukskartene .	Vuohki galgá vuolggahuvvot dálá areálageavahankárttaid árvoklassifiseremis .
Arealbrukskartene er distriktsvise digitale kart , og dekker samtlige reinbeitedistrikter i Norge .	Areálageavahankárttat leat orohagaid mielde digitála kárttat , ja gokčet visot boazoguohtoneatnamiid Norggas .
Regjeringen påpeker at det er sentralt at reindriften deltar i forbindelse med utarbeidelsen av verdiklassifiseringen .	Ráđđehus čujuha leat dehálažžan ahte boazu ­doallu oassálastá árvoklassifiserema ráhkadeami oktavuođas .
Kartene vil være viktige bidrag i kommunale og fylkeskommunale planprosesser , ved at de synliggjør reindriftens bruk av arealene , og at man om mulig får styrt nødvendige tiltak til områder som medfører mindre konsekvenser for reindriften .	Kárttat leat dehálaš veahkkin gieldda ja fylkkagieldda plánaproseassaide , go dat čalmmustahttet boazodoalu areálaatnima , ja soitet sáhttit stivret dárbbašlaš doaimmaid dakkár guovlluide mat eai nu garrasit váikkut boazodoalu .
Dette innebærer ikke at sistnevnte områder kan anses som frigitt eller å være uten betydning for reindriften .	Dát ii mearkkaš ahte maŋimuš namuhuvvon guovllut adnojit luvvejuvvon boazodoaluss dahje eai leat dasa mávssolaččat .
20.3.4.3 Forskrift om konsekvensutredninger	20.3.4.3 Váikkuhusčielggademiid láhkaásahusat
Forskrift om konsekvensutredninger er et viktig bidrag for å få kartlagt mulige konsekvenser for reindriften ved ulike typer planer og tiltak .	Váikkuhusčielggademiid láhkaásahusat leat dehálaččat veahkkin kártet iešguđetlágan plánaid ja doaibmabijuid vejolaš váikkuhusaid boazodollui .
Gjeldene forskrift om konsekvensutredninger med hjemmel i plan- og bygningsloven trådde i kraft 1. april 2005 .	Gustojeaddji láhkaásahus váikkuhusčielggademiid birra plána- ja huksenlága vuođul , bođii fápmui cuoŋománu 1. b. 2005 .
I motsetning til tidligere forskrift medfører ny forskrift at nærmere definerte tiltak og planer kan utløse en konsekvensutredning på bakgrunn av mulige konsekvenser for reindriften .	Dan ektui go ovdalis láhkaásahus , dagaha ođđa láhkaásahus ahte dárkilat definerejuvvon doaibmabijuid ja plánaid geažil , soaitá fertet čielggadit váikkuhusaid jus dain soitet leat váikkuhusat boazodollui .
I tillegg fremheves det at i en vurdering av konsekvensene av et tiltak eller plan skal tiltakets kumulative karakter i forhold til andre gjennomførte og planlagte tiltak i tiltakets influensområde vurderes .	Dasa lassin deattuhuvvo ahte doaibmabiju dahje plána váikkuhusaid árvvoštallamis , de galgá árvvoštallat doaibmabiju kumulatiivva mihtilmasvuođa eará čađahuvvon ja plánejuvvon doaibmabijuid ektui dan doaibmabiju váikkuhanguovllus .
Der hvor reindriftsinteresser blir berørt skal de samlede effektene av planer og tiltak innenfor det enkelte reinbeitedistriktet vurderes .	Doppe gos boazodoalloberoštumiide dát čuohcá , galget plánaid ja doai ­bmabijuid ollislaš beavttut árvvoštallot juohke boazoorohagas .
Videre er lengdebegrensningen på om et reingjerde skal vurderes konsekvensutredet redusert fra 50 km til 30 km. .	Dasto lea boazoáiddi guhkkodat oaniduvvon 50 km:s 30 km:i go galgá árvvoštallot galgá go das čielggadit váikkuhusaid .
20.3.4.4 Ekspropriasjonssøknader fra reindriften i Sør-Trøndelag / Hedmark	20.3.4.4 Boazodoalu bággolonistanohcamat Lulli-Trøndelágas / Hedmárkkus
Reindriftsrettens geografiske utstrekning er et tema som har stått sentralt i de senere år .	Boazodoallovuoigatvuođa geográfalaš duhkodat lea dakkár fáddá mii maŋimuš jagiid lea leamaš guovddáš áššin .
Oppmerksomheten har i vesentlig grad sin bakgrunn i Høyesteretts avgjørelse i Korssjøfjellsaken i 1988 .	Fuomášupmi lea sakka leamaš Alimusrievtti mearrádusa vuođul 1988 Korssjøfjell-áššis .
Høyesterett kom til at det på et nærmere angitt område innenfor forvaltningsgrensene for reindriftsområdene ikke var etablert reindriftsrett gjennom alders tids bruk .	Alimusriekti gávnnahii ahte dihto dárkilat čilgejuvvon guovllus boazoguovlluid hálddašanrájáid siskkobealde , ii lean ásahuvvon boazodoallovuoigatvuohta dološ áiggi rájes geavaheami vuođul .
I St. meld. nr. 28 ( 1991 – 92 ) En bærekraftig reindrift ble dette forholdet viet betydelig oppmerksomhet , og det ble foreslått endringer i reindriftsloven .	Sd.dieđ. nr. 28:i ( 1991 – 92 ) Nana bissovaš boazu , ­doallu giddejuvvui dán dilálašvuođas sakka fuomášupmi , ja evttohuvvojedje nuppástusat boazodoalloláhkii .
For å løse spørsmålet om reindriftsrettens geografiske utstrekning ble reindriftsloven endret i 1996 slik at det i loven gis direkte utrykk for at reindriftssamenes rettigheter og plikter gjelder innenfor de nåværende grenser for de samiske reinbeiteområder med mindre annet følger av særlige rettsforhold .	Vai galggai čoavdit boazodoallu ­vuoigatvuođa geográfalaš duhkodatgažaldaga , de nuppástuhttui boazodoalloláhka 1996:s nu ahte lágas boahtá njuolga ovdan ahte boazosápmelaččaid vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat gustojit sámi boazoguovlluid dálá rájáid siskko , ­bealde earret jus eará ii čuovo sierra riektediliid .
I tillegg ble reindriftslovens ekspropriasjonshjemmel endret slik at staten er gitt adgang til å ekspropriere rett til reindrift for eventuelle arealer innenfor samiske reinbeiteområder , og hvor domstolene har kommet til at reindriftsretten ikke gjelder .	Lassin vel nuppástuhttui boazodoallolága bággo ­lonistanvuođđu nu , ahte stáhta sáhttá addit lobi bággolonistit boazodoallovuoigatvuođa vejolaš areálaid sámi boazoguovlluin , ja dalle go duopmo ­stuolut leat gávnnahan ahte boazodoallovuoigat ­vuohta ii gusto .
Høyesteretts avsa i 1997 dom i Aursundensaken .	Alimusriekti celkkii duomu 1997:s Aursundenáššis .
Høyesterett kom til at det på et område innenfor forvaltningsgrensene for det samiske reinbeiteområde ikke var etablert reindriftsrett .	Alimusriekti gávnnahii ahte ovtta guovl . ­lus sámi boazoguovllud hálddašanrájáid siskko , ­bealde ii lean ásahuvvon boazodoallovuoigatvuohta .
I forbindelse med reindriftsforhandlingene for avtalen 1998/99 framsatte Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) krav om at myndighetene måtte avklare nærmere hvordan de vil følge opp situasjonen som har oppstått i de sørsamiske områdene etter Høyesteretts dom i Aursundensaken .	1998/1999 šiehtadusa boazodoallošiehtadallamiid oktavuođas ovddidii Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvi ( NBR ) gáibádusa ahte eiseválddit galget dárkilat čielggadit mo áigot čuovvolit dan dili mii lea čuožžilan máttasámi guovlluin maŋŋil Alimusrievtti duomu Aursundenáššis .
Det vises til St. prp. nr. 49 ( 1997 – 98 ) og St. meld. nr. 18 ( 1997 – 98 ) .	Čujuhuvvo Sd.prp. nr. 49:i ( 1997 – 98 ) ja Sd.dieđ. nr. 18:i ( 1997 – 98 ) .
Statens forhandlingsutvalg førte forhandlinger og inngikk en reinbeiteavtale med et oppnevnt grunneierutvalg som representerte de fleste av grunneierne .	Stáhta šiehtadallanlávdegoddi lágidii šiehtadallamiid ja soabai boazoguohtonšiehtadusa nammaduvvon eanaeaiggátlávdegottiin mii ovddastii eanaš eanaeaiggádiid .
Reinbeiteavtalen innebar bl.a. bygging av et tilnærmet sammenhengende sperregjerde på om lag 40 km. .	Boazoguohtonšiehtadus mearkkašii ee. sullii 40 km maŋŋálas rádjaáiddi ceggama .
I ettertid viste det seg at kun 38 pst. av grunneierne ønsket å slutte seg til den fremforhandlede avtalen .	Maŋit áiggis čájehuvvui ahte dušše 38 pst. eanaeaiggádiin dáhtto guorrasit sohppojuvvon šiehtadussii .
Videre ga Riast Hylling reinbeitedistrikt tilbakemelding om at de ikke kunne akseptere avtalen , og opprettholdt sin ekspropriasjonssøknad .	Dasto muitalii Riast-Hylling boazoorohat ahte eai sáhttán dohkkehit šiehtadusa , ja doalahedje bággolonistanohcamušaset .
Etter flere kontaktmøter ble det høsten 2003 sendt ut en revidert avtale til de berørte grunneierne nord for Aursunden til underskriving .	Maŋŋil máŋga oktavuođačoahkkima sáddejuvvui 2003 čavčča ođastuvvon šiehtadus vuolláičállimii guoski eanaeaiggádiidda Aursunden davá ­bealde .
De fleste av grunneierne sluttet seg til denne avtalen .	Eanaš eanaeaiggádat guorrasedje dán šiehta ­dussii .
Imidlertid støttet ikke Sametinget , reindriften og dens styringsorganer , samt naturverninteressene opp om avtalens innhold .	Sámediggi , boazodoallu , dan stivrenorgánat ja luonddugáhttenberoštumit eai datte dorjon šiehtadusa sisdoalu .
Tross dette sendte Landbruks- og matdepartementet en søknad til Røros kommune om tillatelse til å oppføre gjerde etter plan- og bygningslovens bestemmelser .	Vaikke nu lei , de sáddii Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta ohcama Plassje gildii oažžut lobi cegget áiddi plána- ja huksenlága mearrádusaid mielde .
Kommunestyret i Røros kommune avslo søknaden .	Plasssje gielddastivra hilggui ohcama .
Avslaget ble påklaget , og oversendt Fylkesmannen i Sør-Trøndelag for endelig avgjørelse .	Hilgun váidui , ja sáddejuvvui Mátta-Trøndelága fylkkamánnii loahpalaš mearrideapmái .
I februar 2006 behandlet Fylkesmannen departementets klage med det resultat at Røros kommune sitt avslag ble opprettholdt .	Guovvamánus 2006 meannudii fylkkamánni departemeantta váidaga dainna bohtosiin ahte Plassje gieldda hilgun doalahuvvui .
Det har lenge vært konflikt mellom landbruk og reindrift i Rørosområdet .	Plassjeguovllus leat guhká leamaš riiddut gaskal eanadoalu ja boazodoalu .
Konfliktenes omfang har variert .	Riidduid mahtodat lea molsašuvvan .
Selv om det har vært ulike løsningsmetoder på de konfliktene som har eksistert , har de fleste konfliktene blitt løst ved at man har kommet fram til minnelige avtaler .	Vaikke leat leamaš máŋggalágan čoavddavuogit daid riidduide mat leat leamaš , de leat eanaš riiddut čovdojuvvon go leat soahpan dáhtolaš šiehtadusaid .
Høyesteretts avgjørelse i henholdsvis Aursundensaken og i Korssjøfjellet har ikke medført at konfliktene i disse områder har blitt redusert .	Alimusrievtti mearrádus Aursundenáššis ja Korssjøfjelletis ii leat dagahan ahte riiddut dán guovllus leat geahpeduvvon .
Årsaken til dette er at reinen fortsatt trekker inn i områdene og at den også kommer inn på innmarka .	Dása lea sivvan ahte bohccot ain bahkkejit dáid guovllui-de ja ahte dat guhtot gittiidge .
Grunneierne viser til manglende gjeting og oppfølging fra reineierne når det gjelder Høyesterettsdommen .	Eanaeaiggádat čujuhit váilevaš guođoheapmái ja čuovvoleapmái boazoeaiggádiid beales Alimusriekteduomu dáfus .
Reineierne på sin side viser til at dommen har etablert en grense for lovlig reindrift som det er umulig å overholde , samt at grunneierne må sikre sin innmark ved inngjerding .	Boazoeaiggádat fas bealisteaset čujuhit dasa ahte duopmu lea ásahan lobálaš boazodollui rájá maid lea veadjemeahttun doallat , ja ahte eanaeaiggádat fertejit sihkarastit gittiideaset áiddiiguin .
Intensjonen er å komme fram til minnelige løsninger med grunneierne .	áiggan lea olahit dáhtolaš čovdo ­siidda eanaeaiggádiiguin .
I den forbindelse har Regjeringen ved Landbruks- og matdepartementet lagt til rette for nye forhandlinger om reinbeiteavtaler i Aursundenområdet .	Dan oktavuođas lea Ráđđehus Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta bokte láhčán dili ođđa boazoguohtonšiehtadusaid šiehtadallamiidda Aursundenguvlui .
Mandatet for disse forhandlingene er fra Statens side at man skal forhandle om langsiktige reinbeiteavtaler som både sikrer næringsgrunnlaget for reindriften og de aktive jordbrukerne i området .	Dáid šiehtadallamiid mandáhta lea Stáhta beales ahte galgá šiehtadallat guhkesáiggi boazoguohtonšiehtadusaid , mat sihkarastet sihke guovllu boazodoalu ja doaibmi eanadolliid ealáhusvuođu .
I enkelte områder forutsetter dette at det settes opp gjerder .	Muhtin guovl . ­luin eaktuda dát ahte ceggejuvvojit áiddit .
For øvrig skal gjerdene oppføres slik at de ikke er til vesentlig ulempe for vilt og friluftsaktivitetene i området .	Muđui galget áiddit ceggejuvvot nu ahte dat eai leat nu sakka vahágin guovllu fuođđuide ja olgunastindoaimmaide .
Ved årsskiftet ble Statens forhandlingsutvalg og Grunneierutvalget nord for Aursunden enige om en omforent reinbeiteavtale .	Jahkemolsašumis sohpe Stáhta šiehtadallanlávdegoddi ja eanaeaiggádiidlávdegoddi davábealde Aursundena ođđa boazoguohtonšiehtadusa .
I den ustrekning enkeltgrunneiere ikke skulle slutte seg til de framforhandlede avtaleoppleggene , vil regjeringen eventuelt måtte vurdere ekspropriasjon av beiterett .	Dan duhkodah ­kii go ovttaskas eanaeaiggádat eai guorras šiehtadusbohtosii mii lea šiehtadallon , soaitá ráđđehus fertet árvvoštallat guohtunvuoigatvuođaid bággolonistit .
20.3.4.5 Konsultasjoner	20.3.4.5 Konsultašuvnnat
Ved større utbyggingstiltak og verneforslag ( jf. kap. 20.2 ) må reindriften konsulteres .	Stuorát huksendoaimmain ja gáhttenevttohusain ( gč. 20.2 kap. ) ferte ráđđádallat boazodoaluin .
Det vil ikke være tilstrekkelig bare å konsultere Sametinget i slike saker .	Dákkár áššiin ii leat doarvái dušše ráđđádallat Sáme ­dikkiin .
20.3.5 Skatter og avgifter i reindriften	20.3.5 Boazodoalu vearut ja divadat
I forbindelse med de årlige reindriftavtaleforhandlingene har Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) ved flere anledninger reist krav knyttet til skatter og avgifter i reindriften , senest ved forhandlingene om Reindriftsavtalen 2007/2008 .	Jahkásaš boazodoallošiehtadallamiid oktavuođas lea Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvi ( NBR ) máŋgii ovddidan gáibádusa vearuide ja divadiid hárrái boazodoalus , maŋimuš 2007/2008 boazu ­doallošiehtadusa šiehtadallamiin .
Ved forhandlingene om Reindriftsavtalen 2006/2007 ble det på politisk nivå avklart at det skal nedsettes en arbeidsgruppe som skal vurdere virkningen av omleggingen i 1982 fra avgiftsfritak til økt tilskudd over reindriftsavtalen .	2006/2007 boazu ­doallošiehtadusa šiehtadallamiin čielggaduvvui politihkalaš dásis ahte galgá nammaduvvot bargojoavku mii galgá árvvoštallat mađđása go 1982:s jorai divatluvven nu ahte šattai lassi doarjagin .
Det vises til omtale i St.prp. nr. 64 ( 2005 – 2006 ) Om Reindriftsavtalen 2006/2007 kapittel 4.8 .	Dás čujuhuvvo Sd.prp. nr. 64 ( 2005 – 2006 ) 2006/2007 boazodoallošiehtadusa birra 4.8 kapihttala máinnašeapmái .
Høsten 2006 ble det oppnevnt en arbeidsgruppe bestående av representanter fra Finansdepartementet og Landbruks- og matdepartementet .	2006 čavčča nammaduvvui bargojoavku mas ledje Finánsadepartemeantta áirasat ja Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta golbma olbmo .
Arbeidsgruppen la frem sin rapport i november 2006 .	Bargojoavku ovddidii raporttastis skábmamánu 2006 .
NRL fremmet i forbindelse med forhandlingene om Reindriftsavtalen 2007/2008 krav om full kompensasjon / fritak for avgifter på bruk og kjøp av reindriftens driftsmidler .	NBR ovddidii 2007/2008 boazodoallošiehtadusa šiehtadallamiid oktavuođas dievas buhtadus- / luvvengáibádusa divadiidda dan anu ja oastima ovddas mii boazodoalus lea doallofievrruid oktavuođas .
Sametinget har i sin plenumsbehandling av forhandlingene om Reindriftsavtalen 2007/2008 fremmet innspill som samsvarer med NRLs krav om full kompensasjon / fritak .	Sámediggi lea dievasčoahkkimisttis , go meannudii jagi 2007/2008 boazodoallošiehtadusa šiehtadallamiid , ovddidan árvalusa mii vástida NBR gáibádussii oažžut olles buhtadusa / beassama divadiin .
Også i forbindelse med forhandlinger om Reindriftsavtalen for 2008/2009 har NRL fremmet krav om full kompensasjon / fritak .	Maiddái dainge šiehtadallamiin , mat leat jagi 2008/2009 boazodoallošiehtadusa olis , lea NBR gáibidan olles buhtadusa / beassama divadiin .
Saken vil bli omtalt i proposisjonen om reindriftsavtalen som legges fram våren 2008 .	ášši máinnašuvvo boazodoalloproposišuvnnas mii ovdanbiddjo 2008 giđa .
20.3.6 Strategier og tiltak	20.3.6 Strategiijat ja doaibmabijut
Regjeringen vil prioritere arbeidet med rammebetingelser , og det vil være fokus på dette i forbindelse med implementeringen av den nye reindriftsloven .	Ráđđehus áigu vuoruhit rámmaeavttuid barggu , ja dása giddejuvvo fuomášupmi ođđa boazodoallolága implementerema oktavuođas .
I budsjettet for 2008 er det gitt en bevilgning som legger til rette for å få fastsatt nødvendige rammebetingelser .	2008 bušeahtas lea juolludeapmi mii láhčá dili nu ahte sáhttá dohkkehit dárbbašlaš rámma ­eavttuid .
Ved implementeringen av den nye reindriftsloven vil utformingen av bruksregler være viktig .	Ođđa boazodoallolága implementeremis , lea geavahanregeliid hábmen dehálaš .
Gjennom lovens bestemmelser om bruksregler har man fått et verktøy i ressursforvaltningen hvor reindriften selv har en sentral rolle , men hvor myndighetene på forskjellige måter har lagt og vil legge til rette for at dette blir en god prosess .	Lága mearrádusaid mielde geavahanregeliid birra , lea boahtán reaidu resursahálddašeapmái mas boazodoalus alddes lea guovddáš sajádat , muhto mas eiseválddit máŋggaláhkai leat láhčán ja áigot láhčit dili dasa ahte dát šaddá buorre proseassan .
Prosjektet ledes av Landbruks- og matdepartementet .	Prošeavtta jođiha Eanan ­doallo- ja biebmodepartemeanta .
Alle berørte departementer deltar i arbeidet .	Visot guoski departemeanttat oassálastet barggus .
Regjeringen har i Ot.prp. om ny plandel i plan- og bygningsloven fremmet forslag om endringer som videreutvikler loven til et bedre verktøy som i sterkere grad synliggjør reindriftens behov og interesser , og samtidig legger til rette for at reindriftens interesser ivaretas i de ulike planprosessene .	Ráđđehus lea Od.prp. plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi birra ovddidan nuppástusevttohusa mii buorida lága vai lea buorebut reaidun , mii fas nannosabbot oainnusin oažžu boazu ­doalu dárbbuid ja beroštumiid , ja seammás láhčá dili dasa ahte boazodoalu beroštumit áimmahuššojit iešguđet plánaproseassain .
I arbeidet med å synliggjøre reindriftens arealbruk skal det utarbeides en verdiklassifisering av reindriftens arealer .	Barggadettiin oainnusin oažžut boazodoalu areálaanu , galgá boazodoalu areálain ráhkaduvvot árvoklassifiseren .
Denne verdiklassifiseringen vil være et sentralt verktøy i kommunal- og regional planlegging .	Dát árvoklassifiseren galgá leat guovddáš reaidun gieldda ja regionála plánemis .
Berørte departementer skal fortsatt delta aktivt i gjennomføringen av Fylkesmannen i Sør-Trøndelag sitt prosjekt « En felles politikk for fjellområdene i Sør-Trøndelag » .	Guoski departemeanttat galget ain doaibmilit searvat Mátta-Trøndelága fylkkamánni prošeavttas « En felles politikk for fjellområdene i Sør-Trøndelag » .
Ved ferdigstillelse av prosjektet skal overføringsverdien av prosjektet videreformidles til områder i landet med tilsvarende konflikter .	Go prošeakta gárvána , de galgá prošeavtta sáhttit geavahit dakkár guovlluinge riikkas gos leat sullasaš riiddut .
Etter forhandlinger ligger det nå til rette for minnelige løsninger , men i den utstrekning enkeltgrunneiere ikke skulle slutte seg til det framforhandlede avtaleopplegget , vil regjeringen eventuelt måtte vurdere ekspropriasjon av beiterett .	Maŋŋil šiehtadallamiid orrot dál šaddamin dáhtolaš čovdosat , muhto dan duhkodahkii go ovttaskas eanaeaiggádat eai guorras šiehtadusbohtosii mii lea šiehtadallon , soaitá ráđđáhus fertet árvvoštallat guohtunvuoigatvuođaid bággolonistit .
Ved større tiltak innenfor reinbeiteområdene , herunder forslag til større verneområder og utbyggingstiltak , skal reindriftens interesser konsulteres .	Go leat stuorát doaibmabijut boazoguovlluin , ja maiddái stuorát gáhttenguovlluid ja huksen ­doaimmaid evttohusaid oktavuođas , de galgá boazodoalu beroštumiiguin ráđđádallat .
Det tas sikte på å utforme nærmere retningslinjer for konsultasjonsprosessen i slike saker .	áigumuššan lea dákkár áššiin hábmet dárkilat njuolggadusaid ráđđádallanprosessii .
20.4 Fiskeri- og havbruksnæringen	20.4 Guolástus- ja áhpedoalloealáhus
Soria Moria-erklæringen legger opp til en ny og helhetlig kystpolitikk .	Soria Moria-julggaštus dieđiha ođđa ollislaš riddopolitihka .
Soria Moria-erklæringen fremhever videre marin sektor som ett av fem satsingsområder der Norge har særskilte fortrinn .	Soria Moria-julggaštus deattuha dasto mearrasuorggi leat ovtta daid viđa vuoruhansurggiin main Norggas leat erenoamáš ovdamunit .
Kyst- og fiskeripolitikken skal bidra til langsiktig og miljømessig forsvarlig verdiskaping for hele samfunnet og samtidig bidra til en rettferdig fordeling av ressursene .	Riddo- ja guolástuspolitihkka galgá leat veahkkin guhkitáigásaš ja birrasa dáfus dohkálaš árvoháhkamii olles servodahkii , ja seammás dagahit vuoiggalaš riggodatjuogadeami .
Regjeringens visjon er at det langs hele kysten skal være grobunn for livskraftige samfunn .	Ráđđehusa višuvdnan lea ahte miehtá rittu galgá leat vejolaš doalahit nana servodagaid .
Det er behov for et krafttak for nyskaping og utvikling , samtidig som en ivaretar lokalsamfunn som har store omstillingsutfordringer .	Dárbu lea ražastit vai galgá olahit ođasteami ja ovdánahttima , seammás go áimmahuššá báikkálaš servodagaid main leat stuorra nuppástuhttinhástalusat .
Betydningen av slik helhetlig tilnærming understrekes i en rekke av regjeringens strategiske dokumenter , som for eksempel i stortingsmeldingen om distrikts- og regionalpolitikken , St.meld. nr. 21 ( 2005 – 2006 ) Hjarte for heile landet .	« Fávllis » lea ovttasbargu máŋggalágan dutkanásahusa ja gealboguovddáža gaskkas , mat iešguđetláhkai barget daid resursahálddašemiiguin , vuoigatvuođaáššiiguin ja ekonomalaš ja kultuvrralaš diliin , mat mearrasámi ássanguovlluin leat .
På den ene side har næringen en stor betydning for utviklingen i mange lokalsamfunn .	Fierpmádat lea ásahuvvon Romssa Universitehta sámi dutkamiid guovddáža vuolgagiin .
Denne situasjon kan virke begrensende samtidig som den også gir nye utfordringer og muligheter . Næringen må være omstillingsdyktig og dynamisk , og villig til å bryte opp sementerte strukturer og produksjonsprosesser .	Mihttomearrin lea ovdanbuktit ođđa áššáiguoski dieđu dáža ja sámi hálddašeapmái , leat mielde máŋggafágat ovttasbarggus gaskal áigeguovdilis fágabirrasiiguin Norggas ja eará riikkain , ja leat mielde guhkitáiggi dutkiidrekrutteremis sámi guolástusdutkama fáttáide .
Fiskeri- og havbruksforvaltningen baserer seg på nasjonale tilnærminger og en overordnet strategi der selve fundamentet er bærekraftige uttak i et langsiktig perspektiv .	Dan barggu jođiha bargojoavku mas lea luonddudieđalaš , juridihkalaš ja servodatdieđalaš gealbu , ja mas Sámediggige lea ovddastuvvon guolástusfágalaš gealbbuin .
I så måte er næringen også internasjonal idet norske fiskerier i hovedsak baserer seg på utnyttelse av bestander hvor Norge deler forvaltningsansvaret med andre nasjoner .	Fierpmádat lea ovddemustá vuotnavuogádagaid ekologalaš diliid ektui , ja hálddašanguos-ki fáttáid ektui ( mas vuoigatvuođaáššit , árbeviro ­laš máhttu ja mielmearrideapmi deattuhuvvojit ) .
Dette forutsetter internasjonale avtaler og fører med seg både forpliktelser og rettigheter .	Máŋga oasseprošeavtta galget ráhkaduvvot , masa gullet case-iskamat Ivggu , Porsáŋggu ja Deanu vuonain .
Samarbeid over landegrensene blir følgelig viktig på områder så som bestandsforskning , fiskehelse , tiltak for å motvirke ulovligheter i fiske og omsetning , markedsadgang og kvalitetskontroll for å sikre forbrukerne trygg og god sjømat .	Dáid vuonaid oktavuođas lea dán plánemis dán rádjái ásahuvvon oktavuohta njeallje máhttoinstitušuvnnain : Várjjat sámi musea , ája sámi guovddáš Gáivuonas , Mearrasámi diehtu ­guovddáš Porsáŋggus ja Sámi Ealáhus- ja Guorahallanguovddáš Deanus .
Fiskets varighet og omfang har fått negative følger for bestandens utvikling , noe som igjen vil ha sosio ­økonomiske konsekvenser , særlig i nordlige strøk .	Fierpmádaga váldomihttomearrin lea viiddidit diehtovuođu guolástusa seailluheamis ja nannemis , nugo dehálaš vuođđun sámi guovlluid bargui , árvoháhkamii ja ássamii .
Boks 21.2 Det samiske fiskeriforskningsnettverket « Fávllis »	Fávllis sáhttá mearkkašit čiekŋalasas , čázi vuolde dahje leat guhkin mearas .
Nettverket er etablert etter initiativ fra Senter for samiske studier ved Universitetet i Tromsø .	Ollislaš riddopolitihkka eaktuda dáhttu ja máhttu oaidnit oktavuođaid ja beavttuid iešguđetlágan suorgepolitihkalaš doaimmain .
Målet er å frembringe ny kunnskap av relevans for norsk og samisk forvaltning , bidra til flerfaglig samarbeid mellom aktuelle fagmiljøer i Norge og andre land , og bidra til langsiktig forskerrekruttering knyttet til temaet samisk fiskeriforskning .	Guolástuspolitihkalaš barggut , eanadoallopolitihkka , gealboloktendoaimmat , gaskaoamit ealáhus- ja guovlluovdánahttimis , johtolat ja áinnas biras- ja sosial-politihkalaš doaimmat mearkkašit buot eanemusat go dat laktásuvvojit stuorát , servodatlaš oktavuhtii .
Arbeidet ledes av en arbeidsgruppe med naturvitenskapelig , juridisk og samfunnsvitenskapelig kompetanse , hvor også Sametinget er representert med fiskerifaglig kompetanse .	Dien ollisvuođa meannudanmearkkašupmi deattuhuvvo ráđđehusa moanaid strategalaš dokumeanttain , ovdamearkka dihtii stuoradiggedieđáhusas guovllu- ja regionálapolitihka birra , Sd.dieđ. nr. 21 ( 2005 – 2006 ) Hjarte for hele landet .
Nettverket retter seg i hovedsak mot økologiske forhold i fjordsystemene , og mot forvaltningsrelaterte emner ( med vekt på rettighetsspørsmål , tradisjonell kunnskap og medbestemmelse ) .	Guolástus- ja áhpedoalloealáhusas leat máŋgga dáfus ovttaláganvuođat beroškeahttá regionála dahje báikkálaš sajiin , seammás go leat regionála iešvuođat máŋggalágan potensiálain .
Det tas sikte på å utvikle flere delprosjekter , herunder case-studier i fjordene Lyngen , Porsanger og Tana .	Ja nuppi dáfus ferte dat gierdat garra riikkaidgaskasaš gilvvu ja máilmmiviidosaš ovdánahttinvieruid .
I tilknytning til disse fjordene er det i planleggingen så langt etablert kontakt med fire kunnskapsinstitusjoner : Varanger samiske museum , ája samisk senter i Kåfjord , Sjøsamisk kompetansesenter i Porsanger og Sámi Ealáhus- ja Guorahallanguovddáš / Samisk nærings- og utredningssenter i Tana .	Ealáhus ferte nagodit dustet nuppástusaid ja leat dynamalaš , ja das ferte leat dáhttu duššadit stirdon vieruid ja buvttadanproseassaid . Guolástus- ja áhpedoallohálddašeamis leat nationála hábmemat ja bajitdási strategiija vuođđun , mas geađgejuolgin leat ceavzilis bivdimat guhkitáiggi perspektiivvas .
Nettverkets hovedmål er å utvide kunnskapsgrunnlaget for bevaring og styrking av fiskeriene som et vesentlig grunnlag for arbeid , verdiskaping og bosetning i samiske områder .	Dien dáfus lea ealáhus riikkaidgaskasašge , go Norgga guollebivdu ovddemustá lea dain guovlluin gos Norggas lea juogaduvvon hálddašanovddasvástádus eará našuvnnaiguin .
I mange samiske distrikter er fiske av stor betydning , og da ofte i kombinasjon med andre næringer .	Guollebivdu mearkkaša hui ollu máŋgga sámi báikkis , ja dávjá lotnolasat eará ealáhusaiguin .
Dette har også blitt poengtert av flertallet i kommunalkomiteen ( jf. Innst. S. nr. 110 ( 2002 – 2003 ) ) .	Dien lea gielddalávdegotti eanetlohkuge deattuhan ( gč. árv . S. nr. 110 ( 2002 – 2003 ) ) .
Staten vil i utøvingen av sin rolle som forvalter av fiskeriressursene ta hensyn til hva som er best for fellesskapet og andre plikter som staten måtte ha , blant annet ved å ta hensyn til at forvaltningstiltak er med og sikrer det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Stáhta áigu , danne go lea guolleresurssaide hálddašeaddjin , váldit vuhtii dan mii leažžá buoremus searvevuhtii ja eará geatnegasvuođaid mat stáhtas ležžet , earret eará nu ahte váldá vuhtii ahte hálddašandoaimmat leat mielde sihkarastimiin sámi kultuvrra ávnnas ­laš vuođu .
Det samiske fisket er i det alt vesentlige et fjord- og kystfiske .	Sámi guollebivdu lea ovddemustá vuotna- ja riddobivdu .
Tradisjonelle sjøsamiske bosettingsområder finner en hovedsakelig i kyst- og fjordområder fra nordlige deler av Nordland , gjennom Troms og Finnmark frem til grensen mot Russland .	árbevirolaš mearrasámi ássanguovllut leat eanaš riddo- ja vuotnaguovlluin Nordlándda davviguovlluin , Romssa bokte ja Finnmárkkus gitta Ruošša rájá rádjai .
På bakgrunn av fiskets sentrale betydning for det materielle grunnlaget for samisk kultur , omfattes en rekke fiskerispørsmål av konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og regjeringen .	Go guolástusas lea hirbmat dehálaš mearkkašupmi sámi kultuvrra ávnnaslaš vuđđui , de gullet moanat guolástusášši Sámedikki ja Ráđđehusa gaskasaš ráđđádallanšiehtadussii .
Se Sametingets årsmelding 2007 punkt 10.4 .	Geahča maiddái Sámedikki jahkedieđáhusa čuoggá 10.4 .
20.4.1 Strukturvirkemidler i fiskeflåten	20.4.1 Guolástanláivadaga vuogádatlaš váikkuhangaskaoamit
Regjeringen la 16. mars 2007 frem strukturmeldingen om strukturpolitikk for fiskeflåten ( St. meld. nr. 21 ( 2006 – 2007 ) ) .	Ráđđehus bijai cuoŋománu 16. b. 2007 ovdan strukturdieđáhusa guollefatnasiidda strukturpolitihka birra ( Sd.dieđ. nr. 21 ( 2006 – 2007 ) ) .
Denne bygger på Strukturutvalgets innstilling ( NOU .	Dat lea vuođđuduvvon Strukturlávdegotti árvalussii ( NOU .
2006 : 16 ) avgitt 19. august 2006 og på innspill fra høringsrunden .	2006:16 ) mii geigejuvvui borgemánu 19. b. 2006 ja dan gulaskuddamiid cealkámušaide .
I meldingen ble det blant annet foreslått at strukturkvoter skal tildeles med en varighet på 20 år ( 25 år for allerede tildelte strukturkvoter ) .	Dieđáhusas evttohuvvui earret eará ahte strukturearit galget juolluduvvot ain 20 jahkái ( 25 jahkái daid struktur ­eriide mat jo leat juolluduvvon ) .
Videre ble det foreslått å utvide strukturkvoteordningen til også å omfatte fartøy i lengdegruppen 11 til 15 meter , og kvotetakene i kystfiskeflåten ble foreslått senket .	Dasto evttohuvvui viiddidit strukturearreortnega nu ahte dat guoská vel gaskal 11 ja 15 mehtera fatnasiidda , ja riddu ­guolástanfatnasiid eari alimus mearri evttohuvvui vuoliduvvot .
Regjeringens forslag ble vedtatt i Stortinget den 5. juni 2007 , og satt i verk ved kongelig resolusjon 8. juni 2007 .	Ráđđehusa evttohus dohkkehuvvui Stuoradikkis geassemánu 5. b. 2007 , ja bođii fápmui gonagaslaš resolušuvnna bokte geassemánu 8. b. 2007 .
Behandlingen av innstillingen fra Kystfiskeutvalget for Finnmark ( jf. kap. 20.1.3 ) kan eventuelt få betydning for utformingen av strukturvirkemidlene .	Finnmárkku riddoguolástanlávdegotti árvalusa ( gč. 20.1.3 kap. ) meannudeapmi veadjá šaddat mearkkašahttin strukturgaskaomiid hábmemiid-da .
20.4.2 Ny havressurslov	20.4.2 Ođđa áhperesursaláhka
Arbeidet med ny havressurslov bygger på Havressurslovutvalgets utredning ( NOU .	Ođđa áhperesursalága bargu lea vuođđuduvvon áhperesursaláhkalávdegotti čielggadeapmái ( NOU .
2005 : 10 Lov om forvaltning av viltlevende marine ressurser ) .	2005 : 10 Lov om forvaltning av viltlevende marine ressurser ) .
Sametinget var representert i utvalget .	Sámediggi lei dán lávdegottis ovddastuvvon .
Blant de saker utvalget skulle utrede og vurdere var innføring av bestemmelser i forhold til folkerettslige forpliktelser Norge har påtatt seg i overfor urfolk .	Daid áššiid gaskkas maid lávdegoddi galggai čielggadit ja árvvoštallat , lei mearrádusaid laktin daid álbmotrievttalaš geatnagasvuođaid ektui maid Norga lea váldán badjelasas eamiálbmogiid hárrái .
Fiskeri- og kystdepartementet har arbeidet med oppfølging av utvalgets innstilling , og har lagt fram en odelstingsproposisjon om ny havressurslov ( Ot.prp. nr. 20 ( 2007 – 2008 ) ) .	Guolástus- ja riddodepartemeanta lea bargan lávdegotti evttohusa čuovvolemiin , ja lea bidjan ovdan odeldiggeproposišuvnna ođđa áhperesursalága birra ( Od.prp. nr. 20 ( 2007 – 2008 ) ) .
Det er i denne forbindelse avviklet konsultasjoner med Sametinget , både på politisk og på administrativt nivå .	Dan oktavuođas leat leamaš ráđđádallamat Sáme , ­dikkiin sihke politihkalaš ja hálddahuslaš dásis .
20.4.3 Stortingsmelding om forvaltningen av kongekrabbe	20.4.3 Stuoradiggedieđáhus gonagasreappáid hálddašeamis
Fiskeri- og kystdepartementet har fremmet en stortingsmelding om forvaltningen av kongekrabbe , St.meld. nr. 40 ( 2006 – 2007 ) .	Guolástus- ja riddodepartemeanta lea ovddidan stuoradiggedieđáhusa gonagasreabbá hálddašeami birra , Sd.dieđ. nr. 40 ( 2006 – 2007 ) .
Startskuddet for arbeidet med meldingen var det åpne møtet på Bugøynes i august 2006 .	Dieđáhusa barggu álgu lei rabas čoahkkin Buođggáhis borgemánus 2006 .
Fiskeri- og kystministeren deltok og hadde også tatt initiativet til møtet .	Guolástus- ja riddoministtar oassálasttii ja son dat bivddii čoahkkima .
På møtet ble departementet presentert for synspunkter og forslag som en har tatt med seg i arbeidet med stortingsmeldingen .	Čoahkkimis beasai departemeanta gullat oaiviliid ja evttohusaid mat de leat váldon mielde stuoradiggedieđáhusa barggus .
Departementet har også mottatt andre innspill som er blitt gjennomgått og vurdert .	Departementii bohte maid eará evttohusat maid dat lea geahčadan ja guorahallan .
Målsettingen med stortingsmeldingen om kongekrabbe er å presentere en gjennomgang av kongekrabbens inntreden i norske havområder og om kongekrabbeforvaltningen så langt , og ut fra dette legge grunnlaget for en omforent nasjonal strategi for fremtidig forvaltning av kongekrabben .	Ulbmilin stuorradiggedieđáhusain gonagas ­reabbá birra lei čájehit mo gonagasreabbá lea boahtán Norgga áhpeguovlluide ja mo gonagas ­reabbá lea hálddašuvvon dán rádjái , ja daid bokte ráhkadit oktasaš vuođu nationála strategiijai mo boahttevuođas hálddašit gonagasreabbá .
De områdene som er berørt av kongekrabben , og dermed også av kongekrabbepolitikken , er også sentrale sjøsamiske områder .	Dat guovllut gos gongagasreabbá lea , ja ná gusket gonagasreabbápolitihkkiige , leat maiddái guovddáš mearrasámi guovllut .
Regjeringen har som prinsipp at de som er mest berørt av ulemper kongekrabben fører med seg , skal ha førsteretten til å utnytte denne ressursen .	Ráđđehusa prin ­sihppa lea ahte sii geaidda gonagasreabbá lea eanemus vahágin , sis galgá leat vuosttašvuoigatvuohta ávkkástallat dainna resurssain .
I stortingsmeldingen om kongekrabbeforvaltningen foreslås løsninger som ivaretar dette hensynet uavhengig av etnisitet .	Stuoradiggedieđáhusas gonagasreabbáhálddašeami birra evttohuvvojit čovdosat mat atnet dán deastta beroškeahttá čearddalašvuođas .
Behandlingen av innstillingen fra Kystfiskeutvalget for Finnmark kan få betydning for utformingen av kongekrabbeforvaltningen .	Finnmárkku riddoguolástanlávdegotti árvalusa meannudeapmi veadjá šaddat mearkkašahttin gonagasreabbáhálddašeami hábmemii .
20.4.4 Distriktskvoteordningen	20.4.4 Guovloeriid ortnet
Regjeringen innførte høsten 2006 en distriktskvoteordning for Nordland , Troms og Finnmark som prøveordning .	Ráđđehus álggahii 2006 čavčča guovlluearreortnegiin dego geahččalanortnegin Nordlánddas , Romssas ja Finnmárkkus .
Hensikten var å legge til rette for tilførsel av råstoff til foredlingsindustrien i fiskeriavhengige områder , og derigjennom bidra til å sikre aktivitet , sysselsetting og verdiskaping i aktuelle distrikter .	áiggan lei heivehit dili nu ahte sáhttá varas guoli buktit reidenindustriijai dakkár guovlluide mat eai birge dan haga , ja dakko bokte lea daid guovlluin sihkarastimin doaimma , barggaheami ja árvoháhkama .
For 2006 ble 3 pst. av gruppekvotene på torsk til torsketrålgruppen og konvensjonelle kystfartøy mellom 15 – 21 meter og 21 – 28 meter satt av til distriktskvoteordningen .	2006:s biddjui 3 pst. dorskejoavkoeriin dorskefeastonuohttefanasjovkui ja guovlluearreortnegii gis biddjojedje gaskal 15 ja 21 mehtera ja gaskal 21 ja 28 mehtera konvenšuvdna ealla riddofatnasat .
Totalt kvantum avsatt til distriktskvote var 3 484 tonn av en total norsk kvote på 212 700 tonn torsk .	Ollislaš oassi mii biddjui guovlluearrái lei 3 484 tonna oppalaš Norgga earis , mii lea 212 700 tonna dorski .
En evalueringsrapport fra Fiskeriforskning om prøveordningen ble overlevert Fiskeri- og kystdepartementet i mars 2007 .	Guolástusdutkama árvvoštallanraporta mii lea geahččalanortnega birra geigejuvvui Guolástus- ja riddodepartementii njukčamánus 2007 .
Rapporten viser blant annet at effekten av ordningen avhenger av at distriktskvotene gir en annen fordeling av fisken enn ordinært fiske , og at utviklingen i det ordinære fisket hadde stor betydning for distriktskvoteordningen .	Raporta čájeha earret eará ahte ortnega beaktu lea dan duoh ­ken ahte guovllueriid geažil šaddá eará guolli ­juohku go dábálaš guollebivddus , ja ahte dábálaš guollebivddu ovdánahttin mearkkašii ollu guovl .
Mot denne bakgrunn ble distriktskvoten justert og videreført som en prøveordning for 2007 , med samme kvantum som i 2006 .	Dán geažil muddejuvvui guovlluearri ja jotkojuvvui geahččalanortnegin jahkái 2007 , seamma guollemeriiguin go 2006:s .
Ordningen har vært krevende administrativt sett og erfaringer fra 2006 og 2007 har ikke gitt forventet effekt .	Ortnet lea leamaš gáibideaddji hálddahušlaččat ja 2006 ja 2007 vásáhusat eai leat nu buori beavttuin , go mii lei vurdojuvvon .
En mulig årsak er at den aktuelle kvote er blitt fordelt over svært mange lokalsamfunn , noe som har gitt små kvantum per anlegg .	Vejolaš sivvan lea ahte dat earri mii lei , lea juhkkojuvvon menddo máŋgga báikegoddái , nu ahte ii leat sáhttán ollu bivdit iešguđet rusttegiin .
Figur 21.2 Sørøysund , Finnmark .	Govus 21.2 Sállannuorri Finnmárkkus
Kilde : Samfoto	Gáldu : Samfoto
For 2008 er distriktskvoteordningen følgelig avviklet og det er innført en alternativ tilnærming der en andel av torskekvoten er avsatt til en bifangstordning .	2008:i lea guovlluearretortnet de heaittuhuvvon ja lea álggahuvvon dakkár molssaeaktu mas dorskeeari oassi lea várrejuvvon oalgebivdoortnegii .
En slik ordning gir ingen direkte geografisk basert føringsmulighet , men det antas å stimulere til at økte andeler av kvoten for andre arter enn torsk ( herunder sei og hyse ) blir tatt .	Dákkár ortnegis ii šatta njuolga geográfalaš vuođđuduvvon hovdenvejolašvuohta , muhto ná galggašii oalgguhit ahte earreoasis bivdojuvvo eará guolli go dorski ( oktan sáiddiin ja divssuin ) .
Dette vil gi økte volumer av fisk og vil som sådan kunne tilgodese mange lokalsamfunn .	Dát livččii lasihan guollehivvodaga , ja nu maid leat buorrin máŋgga báikegoddái .
Endringen er drøftet med Sametinget i konsultasjoner 26. november 2007 .	Nuppástusat leat ságaškuššon Sámedikkiin skábmamánu 26. b. 2007 ráđđádallamiin .
Sametinget tok saken til etterretning og vil eventuelt komme tilbake til saken etter å ha mottatt mer informasjon om konsekvensene av ordningen .	Sámediggi válddii ášši vuhtii ja máhccá áššái maŋŋil go lea ožžon eanet dieđuid ortnega váikkuhusaid birra .
20.4.5 Akvakultur – laks og ørret	20.4.5 Akvakultuvra – luossa ja dápmot
Tillatelser til oppdrett av laks og ørret tildeles gjennom tildelingsrunder der et bestemt antall tillatelser utlyses på bestemte kriterier .	Luosa ja dápmoha biebmanlobit juhkkojuvvojit juoh ­kinvuoruid bokte , main dihto lohku almmuhuvvo dihto eavttuid mielde .
Siden 2002 er det blitt tatt vederlag for slike tillatelser .	2002 rájes lea mákson dáid lobiid ovddas .
Vederlaget har vært forhåndsfastsatt til 5 mill. kroner per tillatelse på landsbasis med unntak av Finnmark fylke der vederlaget ble satt til 4 mill. kroner .	Máksu lea leamaš ovdagihtii mearriduvvon 5 milj. ruvdnui juohke lobi ovddas olles riikkas , earret Finnmárkku fylkkas gos máksu lei biddjon 4 milj. ruvdnui .
Reduksjonen var basert på en skjønnsmessig vurdering av konkurranseulempene med lang avstand til markedene og lengre produksjonstid enn ellers i landet .	Vuolideapmi lei gilvvu heajut beliid árvvu mielde árvvostallama vuođul , go dáppe leat guhkes gaskkat márkaniidda ja guhkit buvttadanáigi go muđui riikkas .
Høsten 2006 ble det utlyst 10 nye tillatelser til oppdrett av laks og ørret i Finnmark og da gjennom en lukket budrunde .	2006 čavčča almmuhuvvojedje 10 ođđa lobi biebmat luosa ja dápmoha Finnmárkkus ja dalle giddejuvvon fálaldatvuoru bokte .
Tillatelsene er bundet til ti år i den kommune de ble etablert og syv ble lagt til Øst-Finnmark og tre til fylkets vestlige deler .	Lobit leat logi jahkái dan gielddas gosa dat leat ásahuvvon ja čiežas dain biddjojedje Nuorta-Finnmárkui ja golmmas fas fylkka oarjeguovlluide .
For regjeringen har dette vært viktig for å stimulere til ny næringsvirksomhet i kystdistrikter i fylket .	Ráđđehussii lea leamaš dehálaš oalgguhit ođđa ealáhusdoaimmaide fylkka riddoguovlluin .
Sametinget har imidlertid gitt uttrykk for bekymring mht. det relativt store antall rømminger i oppdrettsnæringen og understreket at oppdrett ikke må bli en trussel mot de ville fiskestammene .	Sámediggi lea dovddahan veahá balu danne go oalle ollu guolit besset luovus biebmanealáhusain ja lea deattuhan ahte biebman ii galgga šaddat áittan luondduguollenállái .
Regjeringen er opptatt av å minimalisere rømming og vil skjerpe kravene til oppdrettsanlegg .	Ráđđehus áiggošii geahpedit lovpema ja áigu čavget gáibádusaid biebmanrusttegiidda .
Introduksjon av ordningen med nasjonale laksefjorder og laksevassdrag som et viktig tiltak for å verne villaksen .	Ortnegiid álggaheapmi mas nationála luossavuonat ja luossačázádagat lea dehálaš doai ­bmabidju luondduluosa gáhttemii .
20.4.6 Laksekonsesjoner til Musken i Tysfjord	20.4.6 Luossalobit Moskái Divttasvutnii
Fra regjeringens side så en dette som ledd i et distriktspolitisk tiltak foranlediget av et ønske om å bidra til å opprettholde bosetting i et svært lite og sårbart samfunn .	Ráđđehusa bealis atne dán leat guovllupolitihkalaš doaimma oassin , man álgun lei dáhttu ahte galggašedje bisuhit ássama hui unna ja hearkkes servodagažis .
Nordlandsforskning har evaluert effekter av tildelingen ( NF-rapport 10/2005 Fjordfolk på konsesjonsjakt ) .	Nordlandsforskning lea árvvoštallan juohkima beavttu ( NF-raporta 10/2005 Fjordfolk på kon ­sesjonsjakt ) .
De lokale forventningene til betydningen av konsesjonene var svært høye .	Báikkálaš vuordámušat leat leamaš hui stuorrát dáid biebmanlobiid mávssolašvuhtii .
Oppdrettsanlegget har skapt enkelte arbeidsplasser , men har alene ikke kunnet stoppe fraflyttingen fra Muskensamfunnet .	Biebmanrusttegat leat duddjon muhtin bargosajiid , muhto dušše dat eai leat nagodan bissehit fárrema Moskeservodagas .
20.4.7 Nordområdetiltak i fiskeriene	20.4.7 Guolástusaid davviguvllolaš doaibmabijut
Fiskeripolitikken er sentral i regjeringens nordområdesatsing .	Guolástuspolitihkka lea guovddážis Ráđđehusa davviguovllunannemis .
I en helhetlig ressursforvaltning inngår beskyttelse av naturgrunnlaget for urfolks næringer , deriblant beskyttelse av miljøet langs kysten og tradisjonell utøvelse av sjøfiske og laksefiske .	Ollislaš resursahálddaš-eapmái gullá gáhttet eamiálbmogiid ealáhusaid luondduvuođu , masa gullá vel gáhttet dan birrasa mii lea riddoguovlluin ja vel árbevirolaš mearrabivddu ja luossabivddu .
Regjeringen vil utvikle eksisterende og nye næringer som grunnlag for samisk bosetting og samisk kultur .	Ráđđehus áigu ovddidit dálá ja ođđa ealáhusaid vai lea sámi ássamii ja kultuvrii vuođđun .
Høsting av de levende marine ressursene i de nordlige havområdene sammen med utvikling av havbruksvirksomhet og de ringvirkninger dette gir er helt vesentlig for levedyktige lokalsamfunn i de nordligste fylkene .	Ealli marina resurssaid viežžan davvi áhpe ­guovlluin ja vel ovdánahttin áhpedoallodoaimmaid ja dáid lassiváikkuhusaide birrasii , leat áibbas mearkkašahttin jus davimus fylkkaid báikkálaš servodagat galget ceavzit .
Betydningen av de nordlige havområdene understrekes ved at de viktigste fiskeslagene i Nordøstatlanteren har deler av eller hele sin livssyklus her .	Davvi áhpeguovlluid mearkkašahttin deattuhuvvo dainna ahte dehálamos guolešlájat Davvinuortaatlanteris ellet muhtin oasi dahje olles áiggi doppe .
Et rent og rikt hav , en langsiktig bærekraftig og økosystembasert forvaltning og systematisk kunnskapsoppbygging er viktige forutsetninger for utnyttelse av levende marine ressurser og dermed også for realisering av verdiskapingspotensialet i nordområdene .	Buhtis ja rikkis áhpi , guhkitáiggi nana ja ekosystemii vuođđuduvvon hálddašeapmi ja systemáhtalaš máhttolokten , leat dehálaš eavttut jus galggaš ávkki atnit ealli mearraresurssain , ja dán láhkai ollašuhttit árvoháhkanpotensiála davviguovl ­luin .
Nærheten til ferskt råstoff av høy kvalitet i de nordlige havområdene gir oss et konkurransefortrinn som regjeringen legger vekt på å utnytte .	Go davviguovlluin lea allakvalitehta varas guolli lahka , de dagaha dat midjiide ovdamuniid gilvvu dáfus , maid ráđđehus deattuha ahte galgá geavahit .
Regjeringens mål er at Norskehavet og Barentshavet skal være blant de best forvaltede havområder i verden .	Ráđđehusa mihttomearrin lea ahte Norggaáhpi ja Barentsáhpi galget leat buot buoremus hálddašuvvon áhpeguovlluid gaskkas .
Forvaltningen av de levende marine ressursene skal baseres på de plikter og rettigheter som følger av havretten , og skal gi størst mulig utnyttelse av ressursene innenfor en bærekraftig ramme .	Ealli mear ­raresurssaid hálddašeapmi galgá leat vuođđuduvvon daid geatnagasvuođaide ja vuoigatvuođaide mat čuvvot áhpevuoigatvuođa , ja galgá dan bokte sáhttit resurssaid ávkkástallat nu ollu go vejolaš ceavzilis rámmaid siskkobealde .
Helhetlig forvaltningsplan for det marine miljøet i Barentshavet og havområdene utenfor Lofoten klargjør de overordnede prinsippene for forvaltningen .	Ollislaš mearrabirrasa hálddašanplána mii guoská Barentsáhpái ja áhpeguovlluide olggobealde Lofuohta , čielggada daid bajitdási hálddašanprinsihpaid .
20.4.8 Marint verdiskapingsprogram	20.4.8 Mariidna árvoháhkanprográmma
Soria-Moria-erklæringen sier at verdiskapingen av våre nasjonale fiskeressurser i størst mulig grad skal komme de kystsamfunn som er avhengig av fiskeriene til gode .	Soria Moria-julggaštus cealká ahte min nationála guolleresurssat galget boahtit eanemusat ávkin daid riddoservodagaide mat eai birge guolástusa haga .
Fiskeri- og kystdepartementet etablerte Marint verdiskapingsprogram i 2007 , som en videreutvikling av det marine innovasjonsprogram introdusert i 2006 .	Guolástus- ja riddodepartemeanta ásahii Marina árvoháhkanprográmma 2007:s , joatkagin dan marina innovašunprográmmii mii bođii 2006:s .
Hensikten med programmet er å forsterke norsk sjømatnærings evne til å utnytte konkurransefortrinnene som ligger i norsk råstoff av høy kvalitet og i det generelt høye kompetansenivået i Norge .	Prográmma áiggan lea nanosmahttit Norgga mearrabiebmoealáhusaid návccaid vai sáhttet ávkkástallat daid gilvoovdamuniin mat leat Norgga allakvalitehta varas guolis ja dan oppalaš alla gealbodásis mii lea Norggas .
Målgruppen for programmet er marine bedrifter som vil utvikle en strategisk orientering mot globale og norske sjømatmarkeder , gjennom forpliktende , markedsrettede nettverk .	Prográmma ulbmiljoavkun leat marina fitnodagat mat áigot strategalaččat bargat máilmmiviidosaš ja Norgga mearrabiebmomárkaniid ektui , geatnegahtti ja márkanguvlui fierpmá ­dagaid bokte .
Hovedtiltaket i Marint verdiskapingsprogram er bedriftsnettverk som er støttet av et kompetanseprogram , en traineeordning , samt internasjonaliseringstiltak og utviklingstiltak .	Váldodoaibmabidju Marina árvoháhkanprográmmas lea fitnodatfierpmádat maid doarju muhtin gealboprográmma , traineeortnet , ja vel internationáliserendoaibmabijut ja ovdánahttindoaibmabijut .
Programmet ble i 2007 utvidet med formål å styrke utviklingsarbeidet i fiskeriavhengige omstillingsområder .	Prográmma lasihuvvui 2007:s dainna ulbmiliin ahte galgá nannet ovdánahttinbarggu dain nuppástuhttinguovlluin mat eai birge guolástusa haga .
I disse områdene kan både nettverk og enkeltbedrifter innvilges støtte .	Dain guovlluin sáhttet sihke fierpmádagat ja ovttaskas fitnodagat oažžut doarjaga .
Denne delen av programmet skal samordnes med og forsterke regjeringens generelle arbeid mot utsatte kystdistrikter .	Dat oassi prográmmas galgá ovttastahttojuvvot ráđđehusa oppalaš bargguin hearkkes riddoguovlluid ektui ja vel dan nannet .
20.4.9 Regjeringens ferskfiskstrategi	20.4.9 Ráđđehusa varasguollestrategiija
Markedet etterspør året rundt ferske fiskeprodukter av god kvalitet .	Márkan jearrá miehtá jagi buori kvalitehta varasguollebuktagiid .
Imidlertid gir fiskebestandenes vandringsmønster et fangstmønster med store sesongvariasjoner og dette gjør det mer utfordrende å lykkes i ferskproduktmarkedene .	Datte dahká guollenáli johtinminsttar mas leat stuorra jahkodatmolsašumit váttis bivdominstara , ja dán geažil hástala dat ahte eanet lihkostuvvá varasbuvttamárkaniin .
I tillegg er Norge et høykostland som konkurrerer globalt i handelen med fisk og fiskeprodukter .	Norga lea vel divrras riikka , mii gilvala máilmmeviidosaččat guoli ja guollebuktagiid gávppašeamis .
Som følge av konkurranse fra lavkostland har prisene på frosne filetprodukter blitt redusert sammenlignet med prisene på ferske produkter .	Hálbbes riikkaid gilvaleami geažil , lea galmmihuvvon fileabuktagiid hattit njiedjan varasbuktagiid hattiid ektui .
Ved å utnytte våre fortrinn , som tilgang på ferskt råstoff og nærhet til markedene , kan verdiskapingen i kystdistriktene økes .	Jus ávkkástallat iežamet ovdamuniin , nugo fidnet varas guoli ja lagašvuođain márkaniidda , de sáhttit lasihit árvoháhkama riddoguovlluin .
Regjeringens ferskfiskstrategi som ble presentert i august 2007 , har som mål å bidra til :	Ráđđehusa varasguollestrategiijas , mii ovdanbiddjui borgemánus 2007 , lea mihttun váikkuhit ahte :
kontinuitet gjennom økt og jevnere tilførsel av råstoff gjennom hele året	galgá eanet ja jámmadit fidnet varas guoli miehtá jagi
å fremme høy kvalitet på råvaren og produktene som tilbys i markedene	ovddiduvvo allakvalitehta varas guolli ja dan buktagat mat fállojit márkaniidda
økt samarbeid innenfor og mellom oppdrettsnæringen og fiskeriene .	lasihuvvo ovttasbargu biebmanealáhusain ja guolástusain ja daid gaskkas .
20.4.10 Strategier og tiltak	20.4.10 Strategiijat ja doaibmabijut
Regjeringen har lagt fram en odelstingsproposisjon om ny havressurslov .	Ráđđehus lea bidjan ovdan odeldiggeproposišuvnna ođđa áhperesursalága birra .
Regjeringen har fremmet en stortingsmelding om kongekrabbe , som bl.a. slår fast at det er de som er berørt av kongekrabbeinvasjonen som først og fremst skal kunne høste av ressursen .	Ráđđehus lea ovddidan stuoradiggedieđáhusa gonagasreabbá birra , mii ee. nanne ahte sii geaidda gonagasreabbámárran čuohcá , galget ovddemustá beassat dan resurssa atnit .
Regjeringen har for 2008 innført en bifangstordning til erstatning for distriktskvoteordningen .	Ráđđehus lea jahkái 2008 álggahan oalgebivdoortnega guovlluearreortnega sadjái .
Regjeringen har mottatt innstillingen fra Kystfiskeutvalget for Finnmark ( NOU .	Ráđđehus lea ožžon Finnmárkku riddu ­guolástanlávdegotti árvalusa ( NOU .
2008 : 5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark ) , en utredning om samers og andres rettigheter til fiske utenfor Finnmark .	2008:5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark ) , čielggadeapmi sápmelaččaid ja earáid vuoigatvuođain guolástit olggobealde Finnmárkku .
Innstilling blir sendt på bred høring .	árvalus galgá leat gulaskuddamii viehka ollu ­siidda .
Regjeringen vil videreføre en justert utgave av strukturordningene .	Ráđđehus áigu ain joatkit muddejuvvon strukturortnegiin .
Regjeringen vil vektlegge fiskeripolitikken og urfolkspolitikken i sin nordområdesatsing .	Ráđđehus áigu deattuhit guolástuspolitihka ja eamiálbmotpolitihka davviguovllubarggustis .
Regjeringen vil viderefør marint verdiskapningsprogram .	Ráđđehus áigu joatkit marina árvoháhkanprográmmain .
Regjeringen vil legge til rette for bedre utnyttelse av våre naturgitte fortrinn – nærhet til viktige ressurser og til kjøpekraftige , modne markeder – gjennom tiltak nedfelt i regjeringens ferskfiskstrategi .	Ráđđehus áigu láhčit dili vai buorebut sáhttá ávkkástallat min luondduviđá ovdamuniin – lagašvuohta dehálaš resurssaide ja oastingievrras , láddan márkanat – dakkár doaibmabijuid bokte mat leat čállon ráđđehusa varasguollestrategiijas .
20.5 Landbruk , utmarksnæringer , duodji og reiseliv	20.5 Eanadoallu , meahcceealáhusat , duodji ja mátkeealáhusat
20.5.1 Landbruk	20.5.1 Eanadoallu
Regjeringen vil , i tråd med Soria Moria-erklæringen , sikre utøvere i landbruket inntektsutvikling og sosiale vilkår på linje med andre grupper .	Ráđđehus áigu Soria Moria-julggaštusa mielde sihkarastit eanadolliide boahtoovdánahttima ja sosiála eavttuid , seamma láhkai go eará joavkkuide .
Videre er det i Soria Moria-erklæringen lagt vekt på å sikre et landbruk med en variert bruksstruktur over hele landet .	Dasto lea Soria Moria-julggaštusas deattuhuvvon ahte galgá sihkarastit miehtá riikka dakkár eana ­doalu mas lea molsašuddi doallostruktuvra .
Dette ved å styrke strukturprofilen og videreføre kanaliseringspolitikken .	Dán dahká go nanne strukturprofiilla ja joatká kanaliserenpolitihkain .
Ved bl.a. de årlige jordbruksoppgjørene har regjeringen vektlagt satsing på inntektsutviklingen for foretakene i landbruket og tiltak for distriktslandbruket .	Jahkásaš eanadoallosálkemiin ee. lea ráđđehus deattuhan ahte vuoruha eanadoallodoaimmaid boahtobuorideami ja bieđgguid eanadoalu doai ­bmabijuid .
Gjennom denne satsningen gir regjeringen også samisk jordbruk bedre rammevilkår .	Dáinna vuoruhemiin bidjá ráđđehus sámi eanadolluige buorebut rámmaeavttuid .
Tiltakene for samisk jordbruk gjennomføres innenfor den helhetlige landbrukspolitikken .	Sámi eanadoalu doaibmabijut čađahuvvojit ollislaš eanadoallopolitihka siskkobealde .
Dette gjelder ikke bare for de økonomiske virkemidlene , men også med hensyn til miljø- og ressurspolitikken , vektleggingen av de matpolitiske tiltakene , satsingen på næringsutvikling og eiendoms- og bosettingspolitikken .	Dát ii guoská dušše ekonomalaš gaskaomiide , muhto maiddái biras- ja resursapolitihka ektui , biebmopolitihkalaš doai ­bmabijuid deattuhettiin , ealáhusovdánahttima ja opmodat- ja ássanpolitihka vuoruhettiin .
Landbruket i Nord-Norge har vanskelige naturgitte forhold pga. spredt produksjon og lange transportavstander for innsatsvarer og landbruksprodukter .	Eanadoalus Davvi-Norggas leat váttis luondduviđá dilit ee. go lea bieđggus buvttadeapmi ja bijusgálvvuide ja eanadoallobuktagiidda leat guhkes fievrridangaskkat .
For å stimulere til et aktivt landbruk i landsdelen , og gjennom dette samisk landbruk , er grovfôrbaserte husdyrproduksjoner kanalisert til Nord-Norge og det gis en kompensasjon for produksjonsulempene gjennom et sett av ulike distriktsdifferensierte virkemidler .	Oalgguhan dihtii doaibmi eanadoalu dán riikaoasis , ja dákko bokte sámi eanadoalu , lea groavvafuođđarvuođđuduvvon šibitbuvttadeamit kanaliserejuvvon Davvi-Norgii , ja heajos bealit dáid buvttademiin buhtaduvvojit máŋggalágan guovllusirrejuvvon gaskaomiid bokte .
Dette gir et samlet utslag ved at budsjettstøtten per foretak i gjennomsnitt er om lag 100 000 kroner ( 2007 ) høyere i Finnmark enn gjennomsnittet for landet .	Dát váikkuha ollislaččat dan láhkai ahte bušeahttadoarjja juohke dollui lea gaska ­mearálaččat sullii 100 000 ruvnno ( 2007 ) eanet Finn ­márkkus go gaskamearálaččat riikkas .
Eksempelvis mottar husdyrforetak på Vestlandet gjennomgående 0,34 kroner per liter melk i distriktstilskudd , mens det i Finnmark gis et bidrag med kr 1,70 per liter melk ( jf. satser 2007 ) .	Ovdamearkan oažžu Vestlandetis šibitdoallu 0,34 ruvnno guovlludoarjagiin ovtta lihtera mielkki ovddas , ja Finnmárkkus ges lea doarjja 1,70 kr juohke mielkelihtera ovddas ( gč. 2007 hattiid ) .
Det ytes ikke bare støtte gjennom økonomiske virkemidler med direkte inntektsvirkning overfor jordbruksforetakene .	Iige addo doarjja dušše ekonomalaš gaskaomiid bokte , mat njuolga dahket mađđása eanadoallodoaimmaide .
Det satses også på andre ordninger som frakttilskuddene for alle de viktige produksjonene i jordbruket , som betyr mye for de nordnorske fylkene .	Eará or ­tnegatge vuoruhuvvojit , nugo fievrridandoarjja visot dehálaš buvttademiide eanadoalus , ja dat mearkkašit ollu davvi Norgga fylkkaide .
I tillegg til tilskuddsordninger prioriteres jordbruket i landsdelen også gjennom andre tiltak .	Earret doarjjaortnegiid , vuoruhuvvo dán riikaoasi eana ­doallu vel eará doaibmabijuid bokte .
Ved jordbruksforhandlingene i 2006 ble det eksempelvis vedtatt å sette av 1 mill. liter melkekvote for omfordeling fra andre områder til Finnmark .	Ovdamearkka dihtii mearriduvvui 2006 eanadoallošiehtadallamiin várret 1 milj. lihtera mielkeeari eará guovlluin ja mii galgá juhkkojuvvot Finnmárkui .
Sametinget har i 1995 , 2001 og 2007 utarbeidet meldinger om samisk jordbruk .	Sámediggi lea jagiin 1995 , 2001 ja 2007 ráhkadan dieđáhusaid sámi eanadoalu birra .
Den siste meldingen ble vedtatt i november 2007 , og har som hovedmål i sikre og utvikle det samiske jordbruket .	Maŋimuš dieđáhus dohkkehuvvui skábmamánus 2007 , ja dan váldomihttun lea sihkarastit ja ovddidit sámi eanadoalu .
Sametingets hovedmål for næringen er å opprettholde den sysselsetting og bruksstruktur som vi har i dag .	Sámedikki váldomihttun ealáhussii lea doalahit dan barggaheami ja doallostruktuvrra mii dál lea .
Meldingene beskriver forskjellige innsatsområder , og fokuserer på opprettholdelse av jordbruksdrift og nyskapning i tilknytning til jordbruket .	Dieđáhusat válddahallet máŋggalágan vuoruhansurggiid , ja giddejit fuomášumi doalahit eanadoalu ja ođasteami eanadoalu oktavuođas .
Sametinget ønsker innflytelse på utformingen av næringspolitikken i Norge , fordi næringsutviklingen i samiske områder i stor grad er avhengig av sentrale myndigheters politikk .	Sámediggi dáhttu váikkuhanfámu Norgga ealáhuspolitihka hábmemis , go sámi guovlluid ealáhusovdánahttin lea ovddemustá guovddáš eiseválddiid politihka hálddus .
Regjeringen vil videreføre de etablerte prosessene for Sametingets innflytelse på utformingen av jordbrukspolitikken ved at Sametinget og Landbruks- og matdepartementet har en dialog i forkant av de årlige jordbruksforhandlingene .	Ráđđehus áigu joatkit daid ásahuvvon proseassaiguin ahte Sámedikkis lea váikkuhanfápmu eanadoallopolitihka hábmemis , dan láhkai ahte Sáme ­dikkis ja Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttas lea dialoga ovdal daid jahkásaš eanadoallošiehtadallamiid .
Det vektlegges også at det regionalt er kontakt mellom Sametinget , fylkesmannen og Innovasjon Norge , spesielt med tanke på tiltak for næringsutvikling knyttet til landbruket .	Dás vel deattuhuvvo ahte regionála dásis lea oktavuohta gaskal Sámedikki , fylkkamánni ja Innovašuvdna Norga , erenomážit ealáhusovdánaht ­tima doaibmabijuid ektui eanadoalu oktavuođas .
Den nasjonale strategien for næringsutvikling 2007 – 2009 innen og i tilknytning til landbruket , « Ta landet i bruk ! »	Ealáhusovdánahttima 2007 – 2009 nationála strategiija eanadoalus ja dan oktavuođas « Ta landet i bruk ! »
, gjelder også i samiske områder .	guoská sámi guovlluidege .
Hovedbudskapet i strategien er at man skal ta i bruk alle ressurser som er tilgjengelige for å skape lønnsom næringsutvikling .	Strategiija váldosáhkan lea ahte galgá váldit atnui visot resurssaid mat leat sadjagasas vai šattašii gánnáhahtti ealáhusovdánahttin .
Strategien er overordnet og gir betydelig rom for regional skreddersøm gjennom de fylkesvise strategiene for næringsutvikling innen og i tilknytning til landbruket .	Strategiija lea bajitdásis ja lea biddjon viehka ollu vejolašvuohta regionála hábmemii eanadollui ja dan oktavuođas daid fylkkaid mielde ealáhusovdánahttima strategiijaid bokte .
For å stimulere til næringsutvikling innen og i tilknytning til landbruket , stilles det flere økonomiske virkemidler til disposisjon :	Oalgguhan dihtii ealáhusovdánahttimii eana ­doalus ja dan oktavuođas , biddjojit máŋggalágan ekonomalaš gaskaoamit dan doibmii :
De fylkesvise bygdeutviklingsmidlene kommer fra Landbrukets utviklingsfond ( LUF ) og skal legge til rette for næringsutvikling som danner grunnlag for langsiktig , lønnsom verdiskaping og desentralisert bosetting med utgangspunkt i landbrukets ressurser generelt og landbrukseiendommen spesielt .	Fylkkaid mielde gilleovdánahttinruhta boahtá Eanadoalu ovdánahttinfoanddas ( LUF ) ja dat galgá láhčit dili ealáhusovdánahttimii mii bidjá vuođu guhkesáiggi , gánnáhahtti árvoháhkamii ja bieđggus ássamii , ja mii lea oppalaččat eanadoalu resurssaid ja erenomážit eanadoalloopmodaga vuođul .
Midlene kan brukes til å støtte ulike faser i bedriftsetablering , fra mobilisering og planlegging , til investeringer og bedriftsutvikling .	Ruhta sáhttá geavahuvvot doarjut máŋga muttu fitnodatásaheamis , gitta mobiliseremis ja plánemis , investeremiid ja fitnodatovdánahttima rádjai .
Midlene forvaltes regionalt .	Ruhta hálddašuvvo regionála dásis .
Det er i områdene Finnmark , Troms , Nordland og Namdalen ikke noe øvre tak per søknad , for tilskudd til investeringer .	Finnmárkku , Romssa , Nordlándda ja Namdalen guovl . ­lus ii leat makkárge bajimuš rádjá ohcat investerendoarjaga .
Ellers i landet er det et tak på kr 600 000 .	Muđui riikkas lea bajimuš rádjá 600 000,- ru. .
Verdiskapingsprogram for matproduksjon realiserer prosjekter som bidrar til økt verdiskaping for primærprodusentene , og til styrking av konkurranseevnen til små og mellomstore matbedrifter .	Biebmobuvttadeami árvoháhkanprográmma ollašuhttá prošeavttaid mat lasihit árvoháhkama vuođđobuvttadeaddjiide , ja nanne gilvogálgga smávit ja gaskasturrosaš biebmofitnodagaide .
Programmet er en del av en samlet strategi for å legge til rette for produkt- og tjenesteproduksjon basert på landbruket sitt samlede ressursgrunnlag .	Prográmma lea oassin dan ollislaš strategiijas mii láhčá dili buvttadan- ja bálvalusbuvttadeapmái mii lea eanadoalu ollislaš resursavuođu vuođul .
Midlene , 2 mill. kroner i 2008 , skal settes inn for å møte særlige behov i samiske områder og til å støtte utviklingstiltak i samisk landbruk .	Ruhta , 2 milj. ruvnno 2008:s , galgá geavahuvvot sámi guovlluid erenomáš dárbbuid dustemii , ja doarjut sámi eanadoalu ovdánahttindoaibmabijuid .
Det er en felles oppgave for Sametinget og regionale og nasjonale myndigheter å gjøre samspillet bedre .	Sámediggái ja regionála ja nationála eiseválddiide lea oktasaš bargun buoridit dán ovttasdoaimma .
Utviklingsprogram for grønt reiseliv startet i 2007 og skal bidra til å videreutvikle de ressurser som gården og bygda rår over i reiselivssammenheng .	Ruoná mátkeealáhusa ovdánahttinprográmma álggahuvvui 2007 ja galgá ovddidit daid resurssaid maid doallu ja gilli hálddaša mátkeealáhusa oktavuođas .
Det kan gis tilskudd til nasjonale utviklingsprosjekter samt lokale og regionale pilotprosjekter med nasjonal overføringsverdi .	Sáhttá addit doarjaga nationála ovdánahttinprošeavttaide ja báikkálaš ja regionála pilotprošeavttaide maid sáhttá geavahit eará sajis riikkas .
Tiltak som kan finansieres gjennom utviklingsprogrammet er produkt- og kompetanseutvikling , samt samarbeid , nettverk og alliansebygging .	Doaibmabijut maid sáhttá ruhtadit ovdánahttinprográmma bokte , leat buvtta- ja gealboovdánahttin , ja ovttasbargu , fierpmádat ja lihttoása ­heapmi .
Gjennom utviklingsprogrammet tilbyr Innovasjon Norge nasjonal og internasjonal profilering og markedsføring av bygdebaserte reiselivsbedrifter .	Ovdánahttinprográmma bokte fállá Inno-vašuvdna Norga gillevuođđuduvvon mátkeealáhus-fitnodagaide nationála ja internationála profilerema ja márkanfievrrideami .
Utviklingsprogram for innlandsfiske ( se nedenfor ) er et 5-åring utviklingsprogram for innlandsfiske .	Sáivačáhceguollebivddu ovdánahttinprográmma ( geahča vulobealde ) lea 5-jagáš ovdánahttinprográmma sáivačáhceguollebivdui .
Næringsutvikling og næringskombinasjoner med basis i landbrukets menneskelige og materielle ressurser , er et satsingsområde for Landbruks- og matdepartementet .	Ealáhusovdánahttin ja lotnolasealáhusat eanadoalu olmmošlaš ja ávnnaslaš resurssaid vuođul , lea Departemeanttas vuoruhansuorgin .
Departementet ønsker at eventuelle nye satsinger på verdiskaping og / eller næringskombinasjoner ses i sammenheng med allerede eksisterende program og økonomiske virkemidler .	Eanan ­doallo- ja biebmodepartemeanta dáhtošii ahte vejolaš ođđa vuoruheamit árvoháhkamis ja/dahje lotnolas ­ealáhusain galget gehččot ovttas daid prográmmaiguin ja ekonomalaš gaskaomiiguin mat jo gáv ­dnojit .
Dette vil sannsynligvis gi best utbytte for den samiske befolkningen .	Dát soaitá leat ávkkálamos sámi álbmogii .
I et integreringsperspektiv er dette av stor betydning ettersom spesielle virkemidler rettet mot utvalgte befolkningsgrupper kan bidra til at disse grupperingene ekskluderes fra større program med sammenlignbart innhold .	Integrerenperspektiivvas lea dás stuorra meark-kašupmi go jo erenomáš gaskaoamit mat leat jurddašuvvon dihto álbmotjoavkkuide , sáhttet dagahit ahte dát joavkkut čuldojuvvojit stuorát prográmmain main lea sullasaš sisdoallu .
20.5.2 Utmarksnæringer og innlandsfiske	20.5.2 Meahcceealáhusat ja sáivaguollebivdu
Næringsstrukturen i samiske områder er kjennetegnet av at produksjon innenfor jordbruk , fiske , reindrift , utmarksvirksomhet , duodji og kombinasjoner av disse , har dannet grunnlag for bosetting og sysselsetting .	Sámi guovlluid ealáhusstruktuvra lea dovdomearkan dasa ahte buvttadeapmi eanadoalus , guollebivddus , boazodoalus , meahccedoaimmas , duojis ja dáin lotnolasat , lea bidjan vuođu ássamii ja barggaheapmái .
Kombinasjoner av ulike næringer gir muligheter for bedre utnyttelse av ressursene , jevn inntekt og muligheter for inntektsøkninger .	Máŋggalágan ealáhusat lotnolasat dahket vejolažžan sáhttet buorebut ávkkástallat resurssaid , dássidis boađu ja vejolašvuođaid lasihit boađu .
Dette er virksomhet som utgjør det materielle grunnlaget for samisk kultur og identitet .	Dát lea dakkár doaibma mii lea sámi kultuvrra ja identitehta ávnnaslaš vuođđu .
Høsting av utmarksressurser og primærnæringenes bruk av lokale ressurser er viktige elementer i samisk kultur .	Mo meahcceriggodagaid ávkkástallá ja mo vuođđoealáhusat atnet báikkálaš riggodagaid leat sámi kultuvrii dehálaš elemeanttat .
Høsting av utmarka er knyttet til sesongmessige variasjoner , og drives som regel i kombinasjoner med andre næringer .	Meahcásteapmi lea jahkodagaid molsašumiid duohken , ja dat doaimmahuvvo dábálaččat lotnolasat eará ealáhusaiguin .
Samer har gjennom tidene høstet av ressursene i utmarka , « meahcci » , som del av sin livsform .	Johtit meahcis , meahcásteapmi , lea álo leamaš sápmelaččaid eallinvuođu ja birgenlági oassin – birgejupmi .
Samer har plukket bær , fisket , funnet virke til husflid og håndverk ( duodji ) , plukket mose , hentet brensel , drevet med jakt og fangst på småvilt og elg .	Máhtu dáfus – olbmos lea dárbbašlaš máhtu ja áddejupmi bargguid , vieruid , dahkamušaid , eanadaga , dálkkádaga , dálkki birra ja hálddaša daid , nu ahte birge .
I meahcci hadde de også flokker med kjørerein . Meahcci bidro til folks daglige brød , og senere til kontanter til husholdningen .	Sosiálalaččat – olmmoš sáhttá ovttas doai ­bmat earáiguin sosiála oktavuođain ja juogada earáiguin , nugo verddevuođas .
Livet i meahcci – « meahcásteapmi » er del av samisk tradisjon og identitet .	Badjosat mearkkaša gili lagaš meahcci . Dás sáhttá olles bearaš searvat bargguide beaivemoh ­kiin .
For de fleste næringsutøvere er det langt fra tradisjonelt arbeid med høsting av utmarksressurser , til bearbeiding , produksjon og markedsføring av slike produkter for salg .	Dát sáhttet leat dehálaš luomejeakkit , guolli , ­jávrrit muorračuohpahagat ja vuovde ­guovllut gos viežžá duodjeávdnasiid , rievssatbivdoguovllut nuoraide ja boarrásiidda , ja gitta 1960-lohkui vel niittut .
Det krever en annen kompetanse .	Meahcci álgá das gokko badjosat nohká .
For små bedrifter i samiske områder er det utfordringer knyttet til egenkapital , kompetanse og nyskapning , verdiskapning og utvikling av levedyktige enkeltforetak og små lokale bedrifter .	Dat gokčá guovlluid gos lea eanet rievssatbivdu , stuo ­rát guollejávrrit ja luomejeakkit , ja dehálaš rievssatbivdoguovllut . Dáppe doaimmahit albmát iežaset ealáhusdoaimma , ja dáppe leat sii sáhttán orrut vahkkoviissaid .
For yrkesfiske er det utfordringer mht. hvordan tilrettelegge for transport , mottak og salg av utmarksprodukter , m.m. .	Nissonatge , áinnas nieiddat ja biiggát , sáhtte leat dáid bargguin mielde . Sámegiel doaba « meahcci » jorgaluvvo dávjá synonymalaččat dárogiel sániin « utmark » .
Boks 21.3 Begreper om å livnære seg i utmarka	Dárogiel terminologiijas lea « utmark » doaba « innmark » doahpaga ektui .
Å ferdes i utmarka , meahcásteapmi , har alltid vært en del av samers livsgrunnlag og måten å greie seg på – birgejupmi .	Meahcci lea juoga masa sápmelaččain lea leamaš gaskavuohta beaivválaš meahcásteamis , ja doppe gos olmmoš ásai lagaš ovttasdoaimmain mehciin .
Birgejupmi har tre dimensjoner :	Meahcci lei vuođđočorgi olbmo birgejupmái .
Økonomisk – at mennesket klarer seg økonomisk i hverdagen .	Meahcci lea máŋgasii seamma go ruoktu , dat govvida dan gosa gulat .
Badjosat betegner bygdas nære utmark . Her kan hele familien delta i arbeidet på dagsturer .	Sámi árbevirolaš máhtu dehálaš oassin lea mo galgá meahci riggodagaid ávkkástallat .
Meahcci begynner der badjosat slutter . Det dekker områder for mer omfattende rypefangst , større fiskevann og multemyrer .	Meahcásteapmi lea vuođđuduvvon jurddašit ahte galgá bistit , go meahcci galgá leat birgejupmin – boahtteáiggisge .
Også kvinner , særlig døtre og tjenestejenter , kunne delta i dette arbeidet .	Sápmelaččat leat áiggiid čađa geavahan meahcceriggodagaid , eallinvuogiset oassin .
Det samiske begrepet « meahcci » oversettes ofte synonymt med det norsk ordet « utmark » .	Sápmelaččat leat murjen , guolástan , duodjái viežžan ávdnasiid , jeagildan , murren , bivdán fuođđuid ja ealggaid .
« Meahcci » er heller ikke villmark .	Meahcis ledje sis vel heargečorragat .
« Meahcci » var selve grunnlaget for folks birgejupmi .	Meahcásteapmi lea sámi árbevieruid ja identitehta oassin .
« Meahcci » er for mange synonymt med hjem , det betegner der de hører til .	Dán birra sii máhttet ollu , ja leat nana oaivilat dan geavaheapmái ja vuoigatvuođaide .
En viktig del av samers tradisjonelle kunnnskap er hvordan man skal høste av ressursene i « meahcci » .	Eanaš ealáhusdolliide lea guhkes gaska árbevirolaš meahcásteamis , gitta dáid buktagiid ráhkadeapmái , buvttadeapmái ja márkanfievrrideapmái vuovdima várás .
Å legge til rette for økt verdiskaping innen samiske utmarksnæringer , er ensbetydende med å utvikle « meahcásteapmi » til en moderne næring .	Sámi meahcástanealáhusaide láhčit dili lassi árvoháhkamii , mearkkaša dan seamma go ahte meahcásteami galgá ovddidit ođđaáigásaš ealáhussan .
Det krever et utviklingsarbeid i forhold til produksjonsformer , produktutviking , markedsføring , infrastruktur , m.m. .	Dása gáibiduvvo ovdánahttinbargu buvttadanhámiid , buvttaovdánahttima , vuovdaleami , infrastruktuvrra jna. ektui .
Det er behov for kompetanseutvikling samtidig som den tradisjonelle kunnskapen om ferdsel og høsting i utmarka beholdes og videreutvikles .	Gealbolokten dárbbašuvvo seammás go árbevirolaš máhttu meahcis johtit ja dan ávkkástallat doalahuvvo ja ovdánahttojuvvo .
Dette kan ikke legges på utøverne som enkeltpersoner .	Dán doaimma ii sáhte bidjat doaimmaheddjiide ovttaskas olmmožin .
Sametinget vurderer i sin støttepraksis tiltak som kan bidra til økt kompetanse hos samiske utmarksutøvere , og evt. for å yte nødvendig bistå utmarksutøverne .	Sámediggi árvvoštallá iežas doarjjageavadis dakkár doaibmabijuid mat sáhttet sámi meah ­cásteaddjiin lasihit gealbbu , ja dárbbu mielde veahkehit meahcásteddjiid gokko dan dárbbašit .
Den følges opp i tiltak i Verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner , jf. nedenfor .	Dát čuovvoluvvo Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma doai , ­bmabijuiguin gč. vulobealde .
Satsingen skal fordeles på et program for felles tiltak og infrastruktur , og målrettet prosjektstøtte .	Bargu galgá juogaduvvot dakkár prográmmas mas leat oktasaš doaimmat ja infrastruktuvra , ja ulbmillaš prošeaktadoarjja .
Det vil være et mål å se denne satsingen i forhold til satsingene i verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner .	Ul-bmilin galggašii leat dán barggu laktit lotnolas ­ealáhusaid árvoháhkanprográmma bargguide .
20.5.3 Duodji – samisk husflid og håndverk	20.5.3 Duodji
Duodji er en viktig samisk næring , og er i en særstilling som en kulturbærende næring .	Duodji lea dehálaš sámi ealáhus , ja lea sierradilis kulturguoddi ealáhussan .
Sametinget har fra etableringen forvaltet tilskudd til duodji .	Sámediggi lea álggu rájes hálddašan doarjagiid duodjái .
I 2008 fordeler Sametinget 2,5 mill. kroner til duodjiinstitusjonene Duodjeinstituhtta , Manndalen husflidslag , Unjárgga Sámiid Duodje og Duojáriid Dállu OS.	2008 juohká Sámediggi 2,5 milj. ruvnno duodjeásahusaide Duodjeinstituhtta , Almmáivákki duodjesearvi , Unjárgga Sámiid Duodji ja Duojáriid Dállu OS.
Sametinget har i samarbeid med duodjiorganisasjonene utarbeidet en hovedavtale for duodjinæringen .	Sámediggi lea ovttas duodjeservviiguin ráhkadan váldošiehtadusa duodjeealáhussii .
Her forhandles det mellom duodjiorganisasjonene og Sametinget om en årlig næringsavtale .	Dás šiehtadallo jahkásaš ealáhusšiehtadus gaskal duodjeservviid ja Sámedikki .
Avtalen setter av midler til driftsstøtte , velferdsordninger , investeringer , utviklingstiltak og merkevarebygging , etc. .	Šiehtadus várre ruđa doai , ­bmadoarjagii čálgoortnegiidda , investeremiidda , ovdánahttindoaimmaide ja mearkagálvodoibmii jna. .
Avtalen for 2008 utgjør totalt 8,22 mill. kroner .	2008 šiehtadus gártá oktiibuot 8,22 milj. ruvnno .
Sametinget har utarbeidet en rapport om duodjinæringens økonomiske situasjon , som bla skal utgjøre analysegrunnlag for tiltak i lys av næringsavtalen .	Sámediggi lea čállán raportta duodjeealáhusa ekonomalaš dili birra , mii ee. galgá leat guorahallanvuođđun daid doaimmaide mat šaddet ealáhusšiehtadusa bokte .
Sametinget ser det som viktig at virkemidlene i næringsavtalen kommer utøverne til gode , og fremmer egenprodusert duodji .	Sámedikki mielas lea dehálaš ahte ealáhusšiehtadusa gaskaoamit bohtet doaimmaheddjiide ávkin , ja ovddidit iežasdud ­djon duoji .
Totalt er 59 duodjiutøvere godkjent etter de kriterier som avtalepartene har satt .	Oktiibuot leat 59 duojára dohkkehuvvon daid eavttuid mielde maid šiehtadusbealit leat bidjan .
Avtalepartene er enige om å etablere et duodjiregister .	Šiehtadusbealit leat ovttaoaivilis ahte ráhkaduvvo duodjeregistar .
Her er man inne i en prosess med Datatilsynet mht. godkjenning .	Dál lea proseassa dan muttus ahte Datatilsynet lea dan dohkkeheamen .
Sametinget har satt i gang evaluering av salgsorganisasjonene i duodji og Duojáriid Dállu .	Sámediggi lea árvvoštallagoahtán duoji vuov ­dinorganisašuvnnaid ja Duojáriid Dálu .
Hensikten er bl.a. å vurdere utviklingen av disse organisasjonene , og se hvilken betydning de har for duodjiutøverne og for lokalmiljøet .	áiggan lea ee. árvvoštallat dáid organisašuvnnaid ovdáneami , ja oaidnit makkár mearkkašupmi dain leat duojá ­riidda ja báikegoddái .
Opplæringskontoret for reindrift og duodji i Varangerbotn har hatt ansvaret for en lærlingordning i duodji som et toårig prosjekt fra 2004 .	Boazodoalu ja duoji oahppokantuvra Vuotnabađas lea ovddasvástidan oahpahalliortnega duojis guovtti jagáš prošeaktan 2004 rájes .
Det har skjedd i samarbeid med fylkeskommunene i Troms og Finnmark .	Dát lea leamaš ovttas Romssa ja Finnmárkku fylkkagielddaiguin .
Målet med prosjektet har vært å sikre rekruttering til fagopplæring i duodji .	Prošeavtta ulbmilin lea leamaš sihkarastit ahte ođđa oahppit álget duoji fágaohppui .
Man har oppnådd flere lærlingkontrakter i duodji , og flere av disse har tatt fagbrev .	Dál lea fidnen máŋga oahpahallišiehtadusa duojis , ja máŋggas sis leat váldán fágareivve .
Fagbrevet forutsetter gjennomført yrkesteori .	Fágareive eaktuda ahte čađaha fidnoteoriija .
Erfaring viser at yrkesteori gir best utbytte av læretida .	Vásáhusat leat ahte fidnoteoriija lea oahppanáiggis buoremus ávkin .
Sametinget går inn med finansiering slik at ordningen kan videreføres frem til alle lærlingene har avsluttet sine kontrakter .	Sámediggi ruhtada dán ortnega vai dainna sáhttá joatkit gitta dassá go visot oahpahallit leat loahpahan šiehtadusaideaset .
Sametinget har utdelt arbeidsstipendier til duodjiutøvere som vil videreutvikle sine virksomheter .	Sámediggi lea juolludan bargostipeanddaid duojáriidda guđet áigot ovddidit doaimmaideaset .
Det er også satt i gang etablereropplæring og et arbeid med merkevarebygging .	Lea vel álggahuvvon álggaheaddjioahppu ja mearkagálvodoaimma bargu .
Sametinget har utarbeidet en rapport om fritak fra moms for duodjiutøvere , som virkemiddel for å bedre lønnsomheten i duodjinæringen .	Sámediggi lea čállán raportta ahte duojárat eai galggašii dárbbašit máksit lassiárvodivada , vai ná buoridivččii gánnáheami duojis .
Se også Sametingets årsmeldinger 2006 ( punkt 9.1 ) og 2007 ( punkt 10.1 ) .	Geahča maiddái Sámedikki 2006 jahkedieđáhusa čuoggá 9.1 ja 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 10.1 .
Verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner har tiltak for duodji .	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmas leat doaibmabijut duoji várás .
På oppdrag fra Kultur- og kirkedepartementet er det gjennomført en utredning av feltet tradisjonelt håndverk , jf. kap. 14.12.4 .	Kultur- ja girkodepartemeantta gohččuma mielde lea árbevirolaš duodji čielggaduvvon , gč. 14.12.4 kap. .
20.5.4 Reiselivsutvikling i samiske strøk	20.5.4 Mátkeealáhusaid ovddideapmi sámi guovlluin
Den nasjonale reiselivsstrategien « Verdifulle opplevelser .	Nationála mátkeealáhusstrategiija « Verdifulle opplevelser .
Regjeringens reiselivsstrategi » slår fast at innsatsen innenfor reiseliv skal rettes inn mot visjonen « verdifulle opplevelser » og derigjennom legge til rette for at reiselivet skal være verdifullt for både besøkende , lokalsamfunn , bedrifter , ansatte og miljøet .	Regjeringens reiselivsstrategi » nanne ahte bargu mátkeealáhusas galgá leat višuvnna guvlui « árvvolaš vásáhusat » , ja dan bokte láhčit dili nu ahte mátkeealáhus galgá leat árvvolaš sihke galledeaddjiide , báikegottiide , fitnodagaide , bargiide ja birrasii .
Det er skissert tre hovedmål :	Dasa leat sárgojuvvon golbma váldomihtu :
Økt verdiskaping og produktivitet i reiselivsnæringen	Lassi árvoháhkan ja buvttadeapmi mátkeealáhusas
Levedyktige distrikter gjennom flere helårs arbeidsplasser innenfor reiselivsnæringen	Birgennávccalaš guovllut go leat eanet birrajagi bargosajit mátkeealáhusas
Norge – et bærekraftig reisemål	Norga – ceavzilis mátkkoštanrádjá
Samisk reiseliv er ofte sesongbetont og drives i mange tilfeller i kombinasjon med andre virksomheter , gjerne primærnæringer .	Sámi mátkeealáhus lea dávjá jahkodagaid mielde ja jođihuvvo dávjá lotnolasat eará doaimmaiguin , áinnas vuođđoealáhusaiguin .
Samiske reiseliv preges av at natur , samisk kultur , samiske kulturtradisjoner , samisk mat og « samiske opplevelser » inngår i et konsept basert på kulturell og økologisk bærekraft .	Sámi mátkeealáhusa dovdomearkan lea ahte luondu , sámi kultuvra , sámi kulturvierut , sámi borramuš ja « sámi vásáhusat » gullet muhtin konseptii mii lea vuođđuduvvon kultuvrralaš ja ekologalaš ceavzilvuhtii .
Det har blitt en økende etterspørsel etter opplevelsesprodukter med tilknytning til samisk levesett , som inkluderer salg av mat og duodji-produkter .	Dađis lea lassánan jearru vásáhusbuktagiidda mat leat sámi eallinvuogi oktavuođas , ja masa gullá vel vuovdit borramuša ja duoji .
Det er utviklet forskjellige slags virksomheter som svar på denne etterspørselen , ofte småskala bedrifter , i kombinasjon med annen virksomhet .	Máŋggalágan doaimmat leat ásahuvvon dán jearu dihtii , dávjá uhcánmeari buvttadeaddji fitnodagat , lotnolasat eará doaimmain .
Dette gjelder både kystområder og innland .	Dát guoská sihke riddoguovlluide ja siseatnamii .
Forskjellige former for produksjon av samisk kunst og samiske ytringsformer bidrar til arbeidsplasser og sikring av bosettingen i samiske distrikter .	Sámi dáidagiid ja sámi ovdanbuktinvugiid máŋggalágan ráhkadanvuogit ásahit sámi guovllui-de bargosajiid nu ahte olbmot dohko bisánit . Dákkár buktagiin leat ain ollu vejolašvuođat .
Det er spesielle forhold knyttet til det å « selge » reiselivsprodukter baser på reindrift , innlandsfiske og fjordfiske som et genuint opplevelsesprodukt til turister .	Lea hui erenomáš go galgá « vuovdit » mátkeealáhusbuktagiid mat leat boazodoalu , sáiva ­guollebivddu ja vuotnabivddu vuođul áibbas erenomáš vásáhusbuktagin turisttaide .
Denne formen for reiseliv innebærer at hvert enkelt hushold engasjerer seg , og at det skjer en verdiskaping lokalt , uten økt press på naturressursene , og som bidrar til vedlikehold og styrking av samisk kultur og identitet .	Dát mátkeealáhusvuohki mearkkaša ahte juohke dállodoallu lea fárus , ja ahte árvoháhkan geavvá báikkálaččat , eaige luondduriggodagat goariduvvo dan bokte . Dát baicce bisuha ja nanne sámi kultuvrra ja identitehta .
Det er et stort uutnyttet potensial i å utvikle denne formen for lokal aktivitet .	Leat ain ollu vejolašvuođat ovddidit dákkár báikkálaš doaibmavuogi .
Fjordfisketurisme gir muligheter for turistopplevelser i samiske kyst- og fjordområder som varierer med årstidene .	Vuotnaguolástanturismmas leat sámi riddo- ja vuotnaguovlluin vejolašvuođat turistavásáhusaide mat molsašuddet jahkodagaid mielde .
Tradisjonelt har fisket i samiske bosettingsområder vært drevet som produksjon på husholdsnivå i kombinasjon med andre næringer , som jordbruk , sauehold , etc. .	árbevirolaččat lea sámi ássanguovlluid guollebivdu leamaš dállodoallodásis lotnolasat eará ealáhusaiguin , nugo eanadoaluin , sávzadoaluin jna. .
Denne formen for turisme forutsetter at aktørene driver i kombinasjon med fiske , siden det er selve fiskeopplevelsen man skal selge .	Dákkár turismavuohki eaktuda ahte doaimmaheaddjit barget lotnolasat guollebivdduin , go jo lea guollebivdovásáhusčorggi maid áigot vuovdit .
Det gjør turistproduktet eksklusivt , men det gjør også at det bare kan drives i et begrenset omfang .	Dan geažil lea turistabuvtta áibbas erenomán , muhto dan iige sáhte jođihit eará go ráddjejuvvon mahtodagas .
Det er gjort en del lokale satsinger på fjordfisketurisme .	Vuotnaguolástanturisma lea geahččaluvvon muhtin báikegottiin .
Reindriftsturisme baserer seg på at s amiske områder har Europas mest vitale og lettest tilgjengelige reindriftskultur .	Boazodoalloturisma lea vuođđuduvvon dasa ahte sámi guovlluin lea Eurohpás dat boazodoallokultuvra mii lea eallisamos ja gosa álkimus beassá .
Potensialet i samisk reindriftsturisme er i dag et natur- og kulturbasert reiseliv , hvor målet for turistene er å oppleve natur og kultur , og delta i reindriftens aktiviteter .	Sámi boazodoalloturismma potensiála lea dál luonddu- ja kulturvuođđuduvvon mátkeealáhus , mas turisttaid ulbmilin lea vásihit luonddu ja kultuvrra , ja searvat boazodoalu doaimmaide .
Opplevelsene vil variere mellom sesongene , ettersom reinen er på vinterbeite eller på sommerbeite .	Vásáhusat molsašuddet jahkodagaid mielde , dan mielde go bohccot leat dálveorohagas dahje geasseorohagas .
Dette er en form for turisme som er basert på kulturell og økologisk bærekraft , og hvor forholdet mellom dyr og menneske står i sentrum .	Dát lea dakkár turismavuohki mii lea vuođđuduvvon kultuvrralaš ja ekologalaš ceavzilvuhtii , ja mas ealli ja olbmo gaskavuohta lea guovddážis .
Potensialet for innlandsfisketurisme er stort .	Sáivaguolástanturismmas lea stuorra potensiála .
Det finnes anslagsvis rundt 25 millioner fiskere i Europa .	Eurohpás lea árvvu mielde 25 miljovnna guolásteaddji .
Ser man på Finnmark , så er omlag 60 000 små og store innsjøer og vassdrag et unikt fiskeressursgrunnlag for denne målgruppen .	Finnmárkku ektui , de sullii 60 000 uhcit ja stuorát jávrri ja čázádaga leat áidnalunddot guolleresursavuođu dán ulbmiljovkui .
Bare en liten del av disse fiskeressursene er i dag utnyttet som basis for lokal verdiskaping knyttet til reiselivsutvikling .	Dušše oasáš dáid guollevalljodagain leat dál geavahuvvon vuođđun báikkálaš árvoháhkamii mákteealáhusovdánahttima oktavuođas .
Man ser en begynnende utvikling av komplette « fisketurismepakker » som inkluderer transport , guiding , overnatting og mat innenfor en samisk ramme .	Dás sáhttá oaidnit ahte dievas « guolleturismapáhkat » ovdánahttojit , masa gullet sáhttu , ofelastin , idjadeapmi ja borramuš sámi birrasa vuođul .
Særlig for familieturistene er gårdsturisme en aktivitet som kan innarbeides som kombinasjon med fisketurisme knyttet både til innlandsfiske , reindrift , og kanskje mest til elvefiske , som i Tanadalen .	áinnas bearašturisttaide lea doalloturisma dakkár doaibma maid sáhttá ráhkadahttit lotnolasat guolleturismmain oktan sihke sáivaguollebivd , ­duin boazodoaluin , ja veadjá eanemus johkabivd , ­duin nugo Deanuleagis .
Gårdsturismen kan gi gode koplinger til formidling av mattradisjoner , kunst og kultur , og mer omfattende « turistpakker » .	Doalloturisma sáhttá bures heivehuvvot borramušvieruid , dáidaga ja kultuvrra , ja viidát « turistapáhkaid » gaskkusteapmái .
Samiske mattradisjoner som har lokal forankring , har et potensial til å utvikle seg både i et lokalt og regionalt marked .	Sámi borramušvieruin , mat leat báikkálaččat gullevaččat , lea potensiála ovddidit sihke báikkálaš ja regionála márkaniin .
Variasjonen i de samiske miljøene er stor når det gjelder tilberedning både av fisk , reinkjøtt og sauekjøtt .	Sámi birrasiin leat stuorra erohusat sihke guoli , bohccobierggu ja sávzza ­bierggu ráhkadeamis .
Dette er en småskala matproduksjon hvor det er store utfordringer knyttet til å markedsføre produktene på en rimelig og effektiv måte .	Ii buvttaduvvo nu ollu borramuš ain oktanaga , ja leat vel stuorra hástalusat daid vuovdalit govttolaš ja beaktilis vuogi mielde .
Det er noen begynnende etableringer innen videreforedling av lammekjøtt og reinkjøtt .	Dál leat álgigoahtán vuovdit náláštuhtton lábbá ­bierggu ja bohccobierggu .
Det er et generelt behov for å stimulere til innovasjon og produktutvikling med basis i samisk kultur .	Oppalaččat dárbbašuvvo oalgguhit inno-vašuvdnii ja buvttaovdánahttimii sámi kultuvrra vuođul .
Næringen har et stort potensial når det gjelder produktutvikling med basis i samisk kultur .	Ealáhusas leat stuorra vejolašvuođat buvttadanovdánahttimis sámi kultuvrra vuođul .
Sametinget , Duodjeinstituhtta og de samiske duodjiorganisasjonene arbeider med å realisere det potensial som ligger i salg av duodjiprodukter av høy kvalitet .	Sámediggi , Duodjeinstituhtta ja sámi duodji ­searvvit barget vai sáhttá ollašuhttit dan potensiála mii lea alladását duoji vuovdimis .
De er en stor utfordring å finne de rette markedene og de rette salgsarenaene for duodjiprodukter .	Stuorra hástalussan lea gávdnat dujiide daid rivttes márkaniid ja rivttes vuovdinbáikkiid .
Det er utfordringer mht. reiselivspakker og nettverksbygging mellom lokale reiselivsaktører .	Boksa 21.4 Sámi kulturárbi mátkeealáhusovddideami vuođđun Divttasvuona suohkanis
Det har i flere sammenhenger vært fokusert på behovet for samarbeid mellom lokale reiselivsaktører for å sikre helhetlige « pakker » for turister i samiske områder .	Govus 21.3 Divttasvuona suohkan Nordlánddas árran julevsámi guovddáš lea ráhkadan pilotprošeavtta , man ulbmilin lea ahte sámi kultuvrra galgá sáhttit atnit resursan servodatovdánahttimis .
Likeledes er det behov for å bygge opp kompetanse innen ledelse , regnskap , markedsføring , salg m.m. knyttet til reiselivsutvikling .	Prošeakta vuolgá mearas , ja nannánguovlluin , ja galgá duođaštit sámi sániid ja dadjanvugiid , ja árbevierročorggi ja árbevirolaš daguid čađaheami .
Det er utfordringer knyttet til etikk og formidling av samisk kultur i reiselivssammenheng .	Julevsámi guovllus galgá registreret , dokumenteret , ja publiseret dieđuid sámi árbevirolaš máhtus .
Slike presentasjoner må være i samsvar med samiske interesser , normer og skikker .	Ovdamearkkat lea máhtu čáhcerávgga ja máttu birra . Dát leat vierut mat dálge leat oahppásat sámi guovlluin .
Det er ikke gitt hvordan man skal sikre at samisk kultur formidles slik at det oppfyller disse kriteriene .	Máddu sáhttá ihtit jus menddo ollu bivdá , lea vuovdái , dahje guoli ii divššo nugo galgá .
En forutsetning kan bl.a. være at samiske lokalsamfunn går god for innholdet og at det er samiske interesser som står bak en slik formidling .	Čohkket dieđuid máŋggalágan guolástanvugiid birra lea dehálaš báikemáhttu , ja lea dehálaš dokumenteret sániid ja dadjanvugiid mat gullet guolástussii , ja guolástanvuohkái .
I de forskjellige former for opplevelsesturisme er det lokalsamfunnet eller familiene selv som er « opplevelsen » , hvilket bør sikre en eksklusiv og genuin opplevelse .	Dát sáhttá mahkáš leat liinna atnit , dahje dokumenteret fierpmástallama , dahje čohkket daid dieđuid makkár guliid bivde , ja goas lei dábálaš daid bivdit .
Dette er også viktig fordi de reisende og reiselivsnæringen fort vil se om produktene ikke holder mål .	Dát lea máhttu das mo galggai leat luonddus , ja maid galggai vuhtii váldit go vánddardii vuovddis ja váriin .
Samer har vist til at produkter produsert i andre land har vært presentert som en del av samisk kultur , og har vært solgt som samiske produkter .	Prošektii gullá vel čohkket árbemáhtu vuoiŋŋalaš eanadagas , ja dokumenteret ja čohkket iešguđet resursasajiid maid sámi álbmot lea geavahan .
Her vil en gjennomført produktmerking være en utfordring .	Dát sáhttet leat gámasuoidnejeakkit dahje luomesajit .
Boks 21.4 Samisk kulturarv som grunnlag for reiselivsutvikling i Tysfjord kommune	Dehálaččat leat maiddái kulturmuittut eanadaga árbevirolaš geavaheami oktavuođas .
Figur 21.3 Tysfjord kommune i Nordland árran lulesamisk senter har utviklet et pilotprosjekt som har som mål at den samiske kulturen skal kunne brukes som ressurs i samfunnsutviklingen .	Mihttun : Ceavzilis mátkeealáhusa ovdánahttin : árran dáhttu ee. ahte prošeakta galgá sáhttit láhčit dili dasa ahte árbevirolaš máhtu sáhttá báikkálaččat geavahit , nu ahte sáhttá ovddidit máhttovuođđuduvvon mátkeealáhusdoaimmaid báikkálaš sámi kultuvrra vuođul .
Utgangspunktet er innsamling og dokumentasjon av lokal tradisjonell kunnskap , og målet er bl.a. en utvikling av kunnskapsbasert reiseliv med basis i lokal samisk kultur .	Máŋgga oktavuođas lea giddejuvvon fuomášupmi ahte dárbbašuvvo ovttasbargu báikkálaš mátkeealáhusdoaimmaheaddjiid gaskkas vai sámi guovlluin sihkkarastá ollislaš « páhkaid » turisttaide .
Prosjektet går ut fra havet , og landområdene , og tar sikte på å dokumenterer samiske ord og uttrykk , samt selve tradisjonen og utførelsen av tradisjonelle gjøremål .	Lea daddjon ahte dál livččii áigi oažžut mielde oahppoásahusaid mat fállet ofelastinoahpu , vai sihkkarastá ahte gaskkustuvvo kulturmáhttu ja luondduhálddašeapmi báikkálaš ja sámi árbevieruid mielde .
Man vil registrere , dokumentere , og publisere informasjon om samisk tradisjonell kunnskap i det lulesamiske området .	Seamma láhkai dárbbašuvvo lasihit gealbbu jođiheamis , rehketdoalus , vuovdaleamis , vuovdimis jna. mátkeealáhusovdánahttima oktavuođas .
Havet : I tilknytning til havet ønsker man å dokumentere ulike typer fiskeplasser , slik som seigrunner og uerklakker , samt tradisjonsmateriale knyttet til fiske .	Sámediggi lea máŋgii aiddostahttán ahte leat hástalusat das ahte galgá gaskkustit sámi eallinvuogi ja buktagiid albma ja jáhkehahtti láhkai , ja mii sihkkarastá ehtalaš dási .
Dette er tradisjoner som ennå i dag er kjent i de samiske områder .	Dákkár ovdanbuktimat galget leat sámi beroštumiid , normmaid ja vieruid mielde .
« Maddo » kan vise seg dersom man tar for mye fisk , er grådig , eller ikke behandler fisken godt .	Eaktun sáhttá ee. leat ahte sámi báikegottit dohkkehit dan sisdoalu ja ahte sámi beroštumit dat dan gaskkustit .
Dette kan eksempelvis være bruken av line og gangvad , eller dokumentasjon av garnsetting , evt. innsamling av tradisjon på hva slags fisk som ble fanget , og når det var vanlig å foreta dette fisket .	Dátge lea dehálaš , go mátkkošteaddjit ja mátkeealáhus johtilit fuobmájit dolletgo buktagat dási . Sámi mátkeealáhusa joatkkaovdánahttimii lea dehálaš ahte dat mii čájehuvvo sámi kultuvrras ja sámi butkagiin dollet kvalitehtalaš dási .
Dette er kunnskap om hvordan man oppførte seg i naturen , og hvordan man skulle forholde seg når man gikk i skogen og på fjellet .	Sápmelaččat leat čujuhan dasa ahte buktagat mat eará riikkain leat ráhkaduvvon , leat gohčoduvvon sámi kultuvrra oassin , ja leat vuvdon sámi buktagin .
Et mål : Utvikling av et bærekraftig reiseliv .	Dása livččii buvttamerken hástalussan .
Reiselivet har lenge brukt samisk kultur i markedsføringen og salg av spesielt Finnmark .	Mátkeealáhus lea guhká geavahan sámi kultuvrra márkanfievrrideamis ja vuovdimis , áinnas Finnmárkku .
Det som går igjen i markedsføringen er koftekledde samer , rein , samebryllup og til en viss grad duodji .	Vuovdaleamis geardduhuvvojit nugo gávttehassápmelaččat , bohccot , sámeheajat ja muhtin muddui vel duodji .
Fra samisk hold er det pekt på at det ikke finnes lovverk som kan forby eller hindre kommersialisering av samiske symbolverdier .	Sápmelaččaid beales lea cuiggoduvvon ahte eai leat lágat mat sáhttet gieldit dahje heađuštit sámi symbolárvvuid kommersialiserema .
Det gjelder kofter , gjenstander med samisk ornamentikk , samisk mytologi , joik og lignende .	Dát guoská gávttiide , dujiide main lea sámi ornamentihkka , sámi mytologiijai , luohtái ja sullasaččaide .
Ved bruk og formidling av samiske kulturuttrykk er det viktig at dette gjøres av personer og institusjoner med kulturell kompetanse og lokalkunnskap .	Sámi kulturosiid geavaheamis ja gaskkusteamis lea dehálaš ahte dan dahket dakkár olbmot ja ásahusat main lea kultuvrralaš máhttu ja báikediehtu .
Sametinget har gjennom sin støttepraksis bidratt med finansiering av et kulturbasert næringsliv og flere kommersielle foretak innen reiseliv der opplevelser står i fokus – det kan være safari , samisk mat , fjordfiske og overnatting , innlandsfiske , elvebåtturer , m.m. .	Sámediggi lea doarjjageavadis bokte veahkkin ruhtadan kulturvuođđuduvvon ealáhusaid ja máŋga kommersiála mátkeealáhusfitnodaga , main vásáhusat leat guovddážis – ja mat sáhttet leat safari , sámi borramuš , vuotnabivdu ja idjadeapmi , sáivaguollebivdu , johkafanasmátkkit jna. .
Det legges opp til at det planlagte Verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner også skal styrke reiselivet i samiske strøk .	Plánejuvvon árvoháhkanprográmma lotnolasealáhusai ­dege galggašii nannet mátkeealáhusa sámi guovl .
Dette kompetanseprogrammet vil også kunne ha relevans for samiske reiselivsprodusenter .	Dát gealboprográmma guoskkašii vel sámi mátkeealáhusbuvttadeaddjiide .
Reiselivsmiljøet i Finnmark satte i 2006 i gang et tre-årig prosjekt med sikte på å styrke innovasjon og lønnsomhet innen natur- og kulturbasert reiseliv i Finnmark .	Mátkeealáhusbiras Finnmárkkus lea 2006:s álggahan golmmajagáš prošeavtta man áigumuššan lea nannet innovašuvnna ja gánnáheami luonddu- ja kulturvuođđuduvvon mátkeealáhusas Finnmárkkus .
ReiselivsArena Finnmark er resultat av et samarbeid mellom reiselivsnæringen i fylket , Høgskolen i Finnmark , Samisk høgskole og Norut NIBR Finnmark , Origo Nord , Finnmark fylkeskommune og Innovasjon Norge .	ReiselivsArena Finnmark lea ovttasbargoboađus gaskal fylkka mátkeealáhusa , Finnmárkku allaskuvlla , Sámi allaskuvlla ja Norut NIBR Finnmark , Origo Nord , Finnmárkku fylkkagieldda ja Innovasjon Norge .
Programmet har et samisk innsatsområde .	Prográmmas lea sámi vuoruhansuorgi .
Se også Sametingets årsmeldinger 2006 ( punkt 9.2 ) og 2007 ( punkt 10.2 ) .	Geahča maiddái Sámedikki 2006 jahkedieđáhusa čuoggá 9.2 ja 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 10.2 .
20.5.5 Verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner	20.5.5 árvoháhkanprográmma lotnolasealáhusaide
Regjeringen har satt av 6,5 mill. kroner i 2008 til å iverksette et Verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner , i tråd med Soria Moria-erklæringen .	Ráđđehus lea várren 6,5 milj. ruvnno jahkái 2008 álggahit árvoháhkanprográmma lotnolasealáhusaide , Soria Moria-julggaštusa mielde .
Programmet skal også ta opp i seg målsettinger i Soria-Moria-erklæringen om å satse på samisk reiselivsutvikling som skal sikre og styrke næringslivet i samiske områder .	Prográmma galgá vel Soria Moria-julggaštusa mihttomeriid dustet dan hárrái ahte vuoruhuvvo sámi mátkeealáhusovdánahttin , nu ahte ealáhusat sámi guovlluin sihkarastojit ja nannejuvvojit .
Regjeringens hovedmålsetting for verdiskapningsprogrammet er å fremme levedyktige virksomheter og bidra til en bærekraftig utvikling i samiske samfunn .	Ráđđehusa váldomihttomearrin árvoháhkanprográmmain lea ovddidit birgejeaddji doaimmaid ja leat veahkkin ceavzilis ovdánahttimii sámi servodagain .
Programmets innhold og organisering har vært tema for konsultasjoner med Sametinget .	Prográmma sisdoallu ja ordnen lea leamaš fáddán ráđđádallamiin Sámedikkiin .
Nærmere programbeskrivelse blir utformet av Sametinget i samarbeid med andre institusjoner og etater .	Sámediggi doaimmaha prográmma . Dárkilat prográmmaválddahallama hábme Sámediggi ovttas eará ásahusaiguin ja etáhtaiguin .
Sametinget behandlet verdiskapingsprogrammet i plenum 27. februar 2008 ( sak 10/08 ) .	Sámediggi meannudii árvoháhkanprográmma dievasčoahkkimis guovvamánu 27. b. 2008 ( 10/08 áššis ) .
Målet med verdiskapingsprogrammet er å øke verdiskapingen gjennom satsing på og utvikling av innovative næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	árvoháhkanprográmma mihttun lea lasihit árvoháhkama vuoruhettiin ja ovdánattimiin innovatiiva lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusaid .
Programmet består både av poster hvor det kan søkes om midler , og prosjekter initiert av Sametinget , eventuelt i samarbeid med andre institusjoner og etater .	Prográmma sisttisdoallá sihke poasttaid main sáhttá ohcat ruđa , ja prošeavttaid maid Sámediggi lea vuolggahan , dahje ovttas eará ásahusaiguin ja etáhtaiguin .
En rekke av satsingene i Sametingets melding om utvikling av utmarksnæringer som ble behandlet i Sametingets plenum i november 2007 ( sak 65/07 ) er innarbeidet i verdiskapingsprogrammet .	Muhtin vuoruheamit Sámedikki dieđáhusas meahcceealáhusaid ovdánahttimii , mii meannuduvvui Sámedikki dievasčoahkkimis skábmamánus 2007 ( 65/07 ášši ) , leat váldon mielde árvoháhkanprográmmas .
Sametingsrådet skal fungere som styre for programmet .	Sámediggi galgá doai ­bmat prográmmastivran .
Det skal avholdes et statusmøte med Sametingsrådet hvert år .	Jahkásaččat galgá dollot stáhtusčoahkkin Sámediggeráđiin .
Til dette møtet skal det utarbeides statusrapport på grunnlag av en underveisevaluering , som knyttes til Sametingets budsjett .	Dán čoahkkimii galgá ráhkaduvvot stáhtusraporta dán áigebotta árvvoštallama vuođul , ja mii laktásuvvo Sámedikki bušehttii .
Det etableres et Faglig forum der Innovasjon Norge , Fylkesmannens landbruksavdeling , fylkeskommunene , Bioforsk , Samisk høgskole og Arbeids- og inkluderingsdepartementet med andre aktuelle departementer inviteres til å delta sammen med Sametinget .	Dása galgá ceggejuvvot Fágalaš Forum masa Innovasjon Norge , fylkkamánni Eanadoalloossodat , fylkkagielddat , Bioforsk , Sámi allaskuvla ja Bargo- ja searvadahttin ­departemeanta eará guoskevaš departemeanttaiguin bovdejuvvojit searvat oktan Sámedikkiin .
Forumet skal gi faglige innspill og tilbakemeldinger mht. gjennomføringen av programmet .	Forum galgá fágalaš árvalusaid ja máhcahemiid ovdan ­bidjat prográmma čađaheami ektui .
En viktig hensikt er at forumet skal utveksle informasjon om offentlige tiltak og prosjekter som kan ha relevans for verdiskapingsprogrammet .	Dehálaš áiggan lea ahte forum galgá lonohallat dieđuid almmolaš doaimmaid ja prošeavttaid birra , mat soitet leat guoskevaččat árvoháhkanprográmmii .
Det skal også få seg forelagt Sametingets statusrapport .	Sii galget vel beassat oaidnit Sámedikki stáhtusraportta .
Forumet vil være viktig for å sikre at programmet kan dra veksler på og være i harmoni med andre satsinger , og for å diskutere retningen på programmet .	Foruma šaddá leat dehálaš go dat sihkkarastá ahte prográmma sáhttá eará doaimmain ávkki atnit ja daidda heivehuvvot , ja vel digaštallat man guvlui prográmma galgá jođihuvvot .
Det etableres også et Utviklingsforum hvor samiske næringsorganisasjoner som Goahtegerret , Sámi bivdo- ja meahcástansearvi , Duojáriid ealáhussearvi , Sámiid Duodji og Bivdi inviteres bl.a. for å høres ved utarbeidelsen av budsjett og større endringer vi programbeskrivelsen .	Ovdánahttinforum vel ceggejuvvo , masa sámi ealáhussearvvit nugo Goahtegearret , Sámi bivdo- ja meahcástansearvi , Duojáriid ealáhussearvi , Sámiid Duodji ja Bivdi bovdejuvvojit ee. gulahallan dihtii bušeahta ráhkadeamis ja prográmmaválddahallama stuorát nuppástusain .
En viktig hensikt med Utviklingsforumet er å sikre den samiske dimensjon og samisk naturforståelse i utviklingsarbeidet .	Dehálaš áigga Ovdánahttinforumain lea ovdánahttinbarggus sihkarastit sámi dimenšuvnna ja sámi luondduáddejumi .
Verdiskapingsprogrammet må også ses i sammenheng med regjeringens reiselivsstrategi , og særlig arbeidet som skjer i regi av ReiselivsArena Finnmark .	árvoháhkanprográmma ferte vel geahččat ráđđehusa mátkeealáhusstrategiija oktavuođas , ja áinnas dan barggu oktavuođas mii lea ReiselivsArena Finnmark olis .
Programmet skal evalueres etter tre år .	Prográmma galgá árvvoštallojuvvot golmma jagi geahčen .
Sametingets plenum vedtar budsjett og prioriteringer for programmet ( jf. sak 10/08 ) .	Sámedikki dievasčoahkkin dohkkeha prográmma bušeahta ja vuoruhemiid ( gč. 10/08 ášši ) .
Sametinget legger vekt på å forankre programmet i næringen og i virkemiddelapparatet .	Sámediggi deattuha laktit prográmma ealáhussii ja gaskaomiide .
Sametinget ønsker å etablere veilednings- og produksjonsverksteder for duodji som skal fungere lokalt , sikre rekruttering og bidra til kompetanse- og kvalitetsheving .	Sámediggi dáhtošii cegget oaivadan- ja buvttadanbájiid duodjái , mat galget báikkálaččat doaibmat , sihkarastit ođđa duojáriid ja veahkehit gealbo- ja kvalitehtaloktemis .
Lærlingordning for duodji , bl.a. for å sikre rekruttering til næringen , er et tiltak Sametinget mener er viktig .	Duoji oahpahalliortnet , ee. ođđa duojáriid sihkarastit ealáhussii , lea dakkár doaibmabidju mii Sámedikki mielas lea dehálaš .
Når det gjelder utmarksnæringer vil Sametinget bedre rammebetingelsene for næringen .	Meahcceealáhusaid dáfus áigu Sámediggi buoridit ealáhusa rámma ­eavttuid .
Også kompetanseheving i utmarksnæringene , bl.a. gjennom tiltak for opplæring , utvikling av fiskeguiding , videreforedling og produktutviking av bær og fisk er elementer som blir vektlagt i verdiskapningsprogrammet .	Gealbolokten meahcceealáhusainge , ee. oahppodoaibmabijut , guolástanofelastimis ovdánahttin , murjjiid ja guliid náláštuhttin ja buvttaovdánahttin , leat oasit mat deattuhuvvojit árvoháhkanprográmmas .
Se også Sametingets årsmelding 2007 punkt 10.8 .	Geahča maiddái Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 10.6 .
20.5.6 Strategier og tiltak	20.5.6 Strategiijat ja doaibmabijut
Regjeringen har satt av 6,5 mill. kroner i 2008 til Verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner .	Ráđđehus lea várren 6,5 milj. ruvnno jahkái 2008 álggahit árvoháhkanprográmma lotnolas ­ealáhusaide .
Hovedmålsettingen er å fremme levedyktige virksomheter , og bidra til en bærekraftig utvikling i samiske samfunn .	Váldomihttomearrin lea ovddidit birgejeaddji doaimmaid ja leat veahkkin ceavzilis ovdánahttimis sámi servodagain .
Programmet må sees i sammenheng med en rekke andre programmer og satsinger innenfor næringsutvikling og reiseliv .	Prográmma ferte geahččat moanaid eará prográmmaid ja vuoruhemiid oktavuođas mat leat ealáhusovdánahttimis ja mátkeealáhusas .
Boks 21.5 Brukerundersøkelse om næringskombinasjoner	Boksa 21.5 Lotnolasealáhusaid geavaheddjiid iskkadeapmi
I samiske områder er det mange som har forsøkt å satse på kombinasjoner mellom primærnæringsvirksomhet og turisme som inntektskilde og levevei .	Sámi guovlluin leat máŋggas geahččalan boahtogáldun ja ealáhusláhkin bargat lotnolasat gaskal vuođđoealáhusdoaimma ja turismma .
Det er en rekke utfordringer knyttet til slike kombinasjonstilpasninger .	Moanat hástalusat leat dákkár lotnolasheivehemiid oktavuođas .
Det kan være ulike årsaker til hvorfor noen lykkes og andre ikke .	Máŋggalágan sivat sáhttet leat dasa go buohkat eai lihkostuva .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har i 2007 fått startet opp en brukerundersøkelse med sikte på å identifisere flaskehalser og suksessfaktorer hos næringsutøvere som kombinerer primærnæringsvirksomhet og turisme i samiske områder .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea 2007:s álggahahttán geavaheaddjiiskkadeami mainna áiggošii gávnnahit gokko gahkká ja gokko lihkostuvvet ealáhusdoallit guđet sámi guovlluin lotnolasat doaimmahit vuođđoealáhusdoaimma ja turismma .
Hensikten har vært å samle synspunkter og foreslå tiltak for å fremme slike næringskombinasjoner , og bedre situasjonen for denne gruppen næringsutøvere .	áiggan lea leamaš čohkket oaiviliid ja evttohit doai ­bmabijuid dáid lotnolasealáhusaid ovddideapmái , ja buoridit dán ealáhusdoallejoavkku dili .
Programmets innhold og organisering har vært tema for konsultasjoner med Sametinget .	Prográmma sisdoallu ja ordnen lea leamaš fáddán ráđđádallamiidda Sámedikkiin .
Nærmere programbeskrivelse blir utformet av Sametinget i samarbeid med andre institusjoner og etater .	Sámediggi doaimmaha prográmma . Dárkilat prográmmaválddahallama hábme Sámediggi ovttas eará ásahusaiguin ja etáhtaiguin .
Regjeringen ønsker i tilknytning til disse satsingene å diskutere med Sametinget strategier for utvikling av utmarksnæringer i samiske strøk og bedring av rammebetingelsene for duodjinæringen , bl.a. rekruttering .	Ráđđehus dáhttu dáid áŋgiruššamiid oktavuođas digaštallat Sámedikkiin guđe strategiijat galget leat sámi guovlluid meahcceealáhusaid ovdánahttimii ja mo buoridit rámmaeavttuid duodji , ­ealáhussii ee. go áigu fidnet ođđa duojáriid .
En utredning om tradisjonelt håndverk som er avlagt til Kultur- og kirkedepartementet , har tiltak som på sikt bør ses i forhold til behovene i duodjinæringen .	árbevirolaš duoji čielggadeamis maid Kultur- ja girkodepartemeanta lea ožžon , leat doaibmabijut maid guhkit áigái berre geahččat daid dárbbuid ektui mat duodjeealáhusas leat .
Utredningen er på høring til juni 2008 .	Čielggadeapmi lea gulaskuddamis geassemánu 2008 rádjai .
20.6 Generelle nærings- og distriktspolitiske tiltak	20.6 Ealáhuspolitihkalaš ja guovllupolitihkalaš doaimmat
20.6.1 Fylkeskommunene og regionalt utviklingsarbeid	20.6.1 Fylkkagielddat ja regionála ovddidanbargu
Fylkeskommunene har ansvaret for hovedtyngden av det regionale utviklingsarbeidet og de regional- og distriktspolitiske virkemidlene innenfor Kommunal- og regionaldepartementets budsjett .	Fylkkagielddat ovddasvástidit eanaš regionála ovdánahttinbarggu ja regionála- ja guovllupolitih ­kalaš gaskaomiid Gielda- ja guovlodepartemeantta bušeahtas .
Fylkeskommunene har stor frihet når det gjelder å legge til rette for og understøtte regional og lokal utvikling innenfor det distriktspolitiske virkeområdet i sine fylker .	Fylkkagielddat sáhttet buori muddui ieža láhčit dili ja doarjut regionála ja báikkálaš ovdánahttima iežaset fylkkain dáid guovllupolitih ­kalaš gaskaomiid olis .
Virkemidlene er særlig rettet inn mot å bidra til	Gaskaoamit galget áinnas doarjut
Verdiskaping ; økt tilvekst , sysselsetting og internasjonalt konkurransedyktig næringsliv gjennom næringsutvikling , innovasjon og entreprenørskap	árvoháhkama ; šattu , barggaheami ja riikkaidgaskasaš gilvonávccalaš ealáhusaid ealáhusovdánahttima , innovašuvnna ja entreprenoravuođa bokte
Rammebetingelser : gode lokale og regionale rammebetingelser for næringsliv og befolkning	Rámmaeavttuid : buriid báikkálaš ja regionála rámmaeavttuid ealáhusaide ja ássiide
Attraktivitet ; utvikle attraktive regioner og sentra for befolkning og næringsliv .	Geasuhusat : ovddidit ássiide ja ealáhusaide geasuheaddji regiovnnaid ja guovddážiid .
Kommunal- og regionaldepartementet har forventninger til at fylkeskommunene har et aktivt brukerfokus , og arbeider for å utvikle partnerskapet , slik at representanter for næringslivet , FoU- , universitets- og høyskolemiljøer , kommunene og frivillige organisasjoner kan samarbeide om bruken av virkemidlene .	Gielda- ja guovlodepartemeanttas leat vuordámušat dasa ahte fylkkagielddain lea doaibmi geavaheaddjifokus , ja bargá guoibmevuođa ovdánahttimiin , nu ahte ealáhusa áirasat , FoU- , universitehta- , ja allaskuvlabirrasat , gielddat ja eaktodáhtolaš searvvit sáhttet ovttasbargat gaskaomiid geavaheamis .
Sametinget og samiske næringsorganisasjoner skal inkluderes i arbeidet der dette er tjenelig .	Sámediggi ja sámi ealáhusorganisašuvnnat galget beassat searvái dán bargui , dalle go dat lea ávkin .
20.6.2 Innovasjon Norge	20.6.2 Innovašuvdna Norga
Innovasjon Norges formål er å fremme bedrifts- og samfunnsøkonomisk lønnsom næringsutvikling i hele landet , og utløse ulike regioners næringsmessige muligheter gjennom å bidra til innovasjon , internasjonalisering og profilering .	Innovašuvdna Norga ulbmilin lea miehtá riikka ovddidit fitnodat- ja servodatekonomalaš gánnáhahtti ealáhusovdánahttima , ja luvvet iešguđet regiovnnaid ealáhuslaš vejolašvuođaid innovašuvnna , internationáliserema ja profilerema bokte .
Staten , ved Nærings- og handelsdepartementet , er eier av Innovasjon Norge .	Stáhta , Ealáhus- ja gávpedepartemeantta bokte , lea Innovašuvdna Norga oamasteaddji .
Selskapet forvalter midler fra Nærings- og handelsdepartementet , Kommunal- og regionaldepartementet , Fiskeri- og kystdepartementet og Landbruks- og matdepartementet og samtlige fylkeskommuner og fylkesmenn .	Fitnodat hálddaša ruđa mii boahtá Ealáhus- ja gávpedepartemeanttas , Gielda- ja guovlodepartemeanttas , Guolástus- ja riddodepartemeanttsa ja Eanan ­doallo- ja biebmodepartemeanttas ja juohke fylkkagielddas ja fylkkamánnis .
I tillegg til hovedkontoret som er lokalisert i Oslo , har Innovasjon Norge kontorer i fylkene og i over 30 land .	Earret váldokantuvrra mii lea Oslos , lea Innovašuvdna Norga kantuvrrat fylkkain ja badjel 30 riikkas .
Innovasjon Norge er en viktig bidragsyter til innovasjon og næringsutvikling i hele landet .	Innovašuvdna Norga lea dehálaš veahkkin inno ­vašuvdnii ja ealáhusovdánahttimii miehtá riikka .
Spesielt i Nord-Norge har Innovasjon Norge en viktig rolle .	áinnas Davvi-Norggas lea Innovašuvdna Norga dehálaš sajádat .
Næringsgrunnlaget i nord har mange steder vært ensidig .	Davvin lea ealáhusvuođđu máŋgga sajis leamaš hui ovttabealat .
Samtidig er mulighetene mange og potensialet for næringsutvikling betydelig .	Seammás leat ollu vejolašvuođat ja hirbmat buorre potensiála ealáhusovdánahttimii .
Virkemidlene Innovasjon Norge kan tilby inkluderer finansiering , kompetanse , profilering , nettverk og rådgiving .	Daid gaskaomiid maid Innovašuvdna Norga sáhttá fállat leat ruhtadeapmi , gealbu , profileren , fierpmádat ja ráddeaddin .
I desember 2006 lanserte regjeringen Nordområdestrategien , jf. kap. 1.4.7 .	Juovlamánus 2006 almmuhii ráđđehus davvi , ­guovllustrategiija gč. 1.4.7 kap. .
Reiseliv er i økende grad en kilde til sysselsetting og verdiskaping i nordområdene , jf. kap. 20.5.4 .	Mátkeealáhus lea davviguovlluin dađis eanet barggaheami ja árvoháhkama gáldun , gč. 20.5.4 kap. .
Den rene og særegne naturen i Nord-Norge trekker mange turister og er et godt utgangspunkt for naturbasert turisme .	Buhtes ja rievddalmas luondu Davvi-Norggas geasuha ollu turisttaid ja lea buorre luondduvuođđuduvvon turismii .
I statsbudsjettet for 2008 settes det av 5 mill. kroner til oppfølging av dette punktet i nordområdestrategien .	2008 stáhtabušeahtas várrejuvvo 5 milj. ruvnno čuovvolit davviguovllu ­strategiijas dán čuoggá .
Midlene gis via Innovasjon Norge , og skal bidra til å øke kunnskapen om og interessen for norske reiselivsprodukter og lede til økt aktivitet og lønnsomhet i reiselivsnæringene .	Ruhta addo Innovašuvdna Norga bokte , ja galgá leat veahkkin lasihit máhtu Norgga mátkeealáhusbuktagiid birra ja dasa beroštumi , ja mátkeealáhusain lasihit doaimma ja gánnáheami .
Den forsterkede innsatsen for å fremme kompetanse , innovasjon , nyskaping og samarbeid i de norske reiselivsnæringene skal bidra til å imøtekomme de økende kravene de reisende stiller til kvalitet , opplevelse og produkt .	Go Norgga mátkeealáhusain nanne gealbbu , innovašuvnna , hutkama ja ovttasbarggu , de duste dat daid lassi gáibádusaid maid mátk-košteaddjit bidjet kvalitehtii , vásáhusaide ja buktagii .
Et omfattende nettverk av kontorer sikrer at Innovasjon Norges beslutninger kan tas raskt og nær brukerne .	Dat ollu kantuvrrat sihkarastet ahte Inno-vašuvdna Norga mearrádusaid sáhttá dahkat johtilit ja geavaheddjiid lahka .
Innovasjon Norge Finnmark / Innovašuovdna Norga Finnmarkku har egne strategier for arbeidet i forhold til samiske brukere i Finnmark .	Innovašovdna Norga Finnmárkkus leat sierra strategiijat dán bargui sámi geavaheddjiid ektui Finnmárkkus .
Oppsummert arbeides det slik :	Go čoahkkáigeassá de bargojuvvo ná :
Skaping av nye arbeidsplasser .	Ođđa bargosajiid ásaheapmi .
Arbeidet skal gå på å skape varige nye arbeidsplasser , samt omstilling i eksisterende bedrifter .	Bargguin galgá ásahit bistevaš ođđa bargosajiid , ja nuppástuhttit dálá fitnodagaid .
Omstilling skal være markedsdrevet .	Nuppástuhttin galgá leat márkaniid mielde .
Innovasjon og nyskaping .	Innovašuvdna ja hutkan .
Nyskapingsbegrepet skal minimum defineres ut i fra regionale forhold .	Hutkandoaba galgá uhcimustá definerejuvvot regionála diliid vuođul .
Prosjektene skal ikke virke unødig konkurransevridende .	Prošeavttat eai galgga doaibmat dárbbašmeahttun gilvobotnjilin .
Regionale muligheter må tillegges stor vekt også i forhold til lokale behov .	Regionála vejolašvuođaid ferte garrasit deattuhit báikkálaš dárbbuid ektuige .
Kommunevis fordeling .	Gielddaid mielde juohkin .
I kommuner med få prosjekter skal IN gjøre en særlig innsats , uten at dette skal gå på bekostning av de kvalitetskrav som gjelder for å oppnå resultater .	Daid gielddain main leat hárvenaš prošeavttat galgá IN garrasit ražastit , iige dát galgga čuohcat daid kvalitehtagáibádusaide mat gustojit jus galggaš bohtosiid olahit .
Virkemidlene som skal anvendes .	Gaskaoamit maid galgá geavahit .
Prosjektene finansieres gjennom tilskudd .	Prošeavttat ruhtaduvvojit doarjagiid bokte .
Det brukes ordinære midler på prosjekter som lånefinansieres .	Dábálaš ruhta geavahuvvo daid prošeavttaide mat ruhtaduvvojit loanaiguin .
For å koordinere offentlige innsats , samt kvalitetssikre arbeidet mot politiske bestillinger , gjennomføres arbeidet i nært samarbeid med Sametinget , høyskoler , næringsorganisasjoner og næringsavdelinger / landbrukskontor i kommunene .	Vai galgá sáhttit oktiiordnet almmolaš bidjosa , ja kvalitehtasihkarastit dan barggu politihkalaš diŋgojumiid mielde , de ferte leat lagaš ovttasbargu Sámedikkiin , allaskuvllaiguin , ealáhusservviiguin ja gieldda ealáhusossodagaiguin / eanadoallokantuvrraiguin .
Eksempler på tiltak er :	Doaibmabijuid ovdamearkkat leat :
Økt markedskompetanse innen mat .	Lassi márkangealbu borramuša ektui .
Reinkjøttprodusenter deltar på et kompetanseprogram for matprodusenter .	Bohccobiergobuvttadeaddjit servet borramušbuvttadeaddjiid gealboprográmmii .
Målsetting er å utvikle internasjonalt konkurransedyktige nisjeprodukter .	Mihttun lea ovddidit riikkaidgaskasaš gilvonávccalaš nisjabuktagiid .
Økt forretningskunnskap for nyetablerere og småbedrifter .	Lassi gávpemáhttu easkaálgiide ja smávit fitnodagaide .
Kompetanseprogram der etablere og småbedrifter med lokalt marked stimuleres til å konkurrere regionalt / internasjonalt .	Gealboprográmma mas ásahuvvon ja smávit fitnodagat main lea báikkálaš márkan oalgguhuvvojit gilvalit regionála / riikkaidgaskasaš dásis .
Utvikle og kommersialisere opplevelsestilbud basert på ekte samisk kultur .	Ovddidit ja kommersialiseret vásáhusfálaldagaid mat leat vuođđuvuvvon sieiva sámi kultuvrii .
Sammen med reiselivsnæringa kjøres et program på produktutvikling og kommersialisering av samisk kultur som opplevelsesprodukt .	Ovttas mátkeealáhusain ráhkaduvvo prográmma mo sámi kultuvrra galgá ovddidit ja kommersialiseret vásáhusbuktagin .
Internasjonalisering av modne bedrifter innen opplevelser , teltproduksjon og KIFT ( kunnskapsintensiv forretningsmessig tjenesteyting ) .	Ođđaáigásaš fitnodagaid main leat vásáhusat , lávvobuvttadeapmi ja KIFT ( máhttointensiiva gávppálaš bálvalusat ) internationáliseret .
Ved bruk av Innovasjon Norges nettverk i utlandet gjøres markedsundersøkelser og produktlanseringer for samiske kunder som er klare til å konkurrere internasjonalt .	Inno-vašuvdna Norga fierpmádaga geavahettiin olgoriikkas , sáhttá iskat márkaniid ja almmuhit buktagiid olgoriikkas daid sámi kundariidda guđet leat gergosat gilvalit riikkaidgaskasaččat .
Det jobbes også for å etablere egne strategier for samiske brukere i andre fylker .	Sierra strategiijaid ráhkadanbarggutge lea jođus sámi geavaheddjiide eará fylkkain .
IN Finnmark har ansvaret for å arbeide frem en nasjonal samarbeidsavtale på næringsutvikling med Sametinget .	IN Finnmárku ovddasvástida Sámedikkiin oažžut áigái nationála ovttasbargošiehtadusa ealáhusovdánahttimis .
Hensikten er å effektivisere og forbedre innsatsen i samiske områder .	áiggan lea beavttálmahttit ja buoridit dan barggu mii lea sámi guovlluin .
Avtalen forventes å tre i kraft høsten 2008 .	Šiehtadus vurdojuvvo boahtit fápmui 2008 čavčča .
Samisk språk- og kulturkompetanse er viktig fordi tett kommunikasjon med kunder er en vesentlig arbeidsmetode for Innovasjon Norge .	Sámi giella- ja kulturgealbu lea dehálaš , go lagaš gulahallan kundariiguin lea dehálaš bargovuohkin Innovasjon Norgii .
20.6.3 SIVA	20.6.3 SIVA
SIVA – Selskapet for Industrivekst SF – bidrar til innovasjon og næringsutvikling gjennom eiendomsvirksomhet og utvikling av sterke lokale og regionale innovasjons- og verdiskapingsmiljøer .	SIVA – Selskapet for Industrivekst SF – lea veahkkin innovašuvnnas ja ealáhusovdánahttimis opmodatdoaimma ja nana báikkálaš ja regionála inno-vašun- ja árvoháhkanbirrasiid bokte .
SIVA opererer i alle deler av landet , men har et særlig ansvar for å bidra til å fremme vekstkraften i distriktene .	SIVA lea miehtá riikka doaibma , muhto das lea erenomáš ovddasvástádus veahkehit ovddidit návccaid boaittobeal guovlluin .
SIVAs innovasjonsaktiviteter skal tilrettelegge for oppbygging av sterke lokale og regionale verdiskapingsmiljøer over hele landet .	SIVA innovašundoaimmat galget láhčit dili vai ceggejuvvojit nana báikkálaš ja regionála árvoháhkanbirrasat miehtá riika .
I 2007 ble det etablert næringshage i Tana , Gaisa næringshage .	2007 ceggejuvvui ealáhusgárdi Deanus , Gáisá næringshage .
Gaisa næringshage skal bli et kreativt kompetansemiljø og en møteplass for de som etterspør , tilbyr og formidler kompetanse .	Gáisá næringshage galgá šaddat hutki gealbobirrasin ja deaivvadanbáikin sidjiide guđet jerret , fállet ja gaskkustit gealbbu .
Samisk nærings- og utredningssenter , SEG , er initiativtaker til næringshagen i Tana .	Sámi ealáhus- ja guorahallanguovddáš , SEG , lea vuolggahan ealáhusgárddi Deanus .
SEG mener det er avgjørende for næringslivet i Tana og de samiske områder at man får på plass et bredere og mer dynamisk næringsliv for å kunne få mest mulig ut av regjeringens strategiske nordområdesatsing .	SEG oaivvilda leat mearrideaddjin ealáhusaide Deanus ja sámi guovlluide ahte oažžu sadjái lassi ja dynamalaččabut ealáhusaid , vai galgá sáhttit oažžut áigái nu ollu go vejolaš ráđđehusa strategalaš davviguovllubarggus .
Gaisa er et utviklingsselskap som skal være pådriver for næringsutvikling i Tana kommune .	Gáisá lea ovdánahttinfitnodat mii galgá leat duvddan Deanu gieldda ovdánahttimii .
Kjernefaktorer i dette arbeidet vil være næringsutvikling med fokus på utmark og utmarksbaserte ressurser , nettverksbygging for medlemmene og prosjektutvikling på tvers av bransjer og bygder .	Dán barggu váimmusfaktorat leat ealáhusovdánahttin mas meahcci ja meahccevuođđuduvvon resurssat leat guovddážis , fierpmádathuksen miellahtuide ja prošeaktaovdánahttin surggiid ja giliid rastá .
Gaisa har et godt nettverk i det samiske miljøet og ser på overføring / deling av kompetanse som en viktig pilar i næringsutvikling i de små samiske samfunnene .	Gáissás lea buorre fierpmádat sámi birrasis ja dan mielas lea gealbbu sirdin / juohkin dehálaš oassin smávva sámi servodagažiid ealáhusovdánahttimis .
20.6.4 Bredbånd og Høykom	20.6.4 Govdafierbmi ja Høykom
Høykom har siden 1999 vært et strategisk virkemiddel for IT-politikken .	Høykom lea gitta 1999 rájes leamaš IT-politihka strategalaš gaskaoapmin .
Hovedfokus har vært å bidra til utbredelse av bredbånd gjennom å gi økonomisk støtte til utviklingsprosjekter i regi av offentlige virksomheter hvor bredbånd skulle tas i bruk .	Váldoguovdilastin lea leamaš veahkehit lávdadit govdafierpmi dan láhkai ahte doarju ruđalaččat ovdánahttinprošeavttaid mat leat almmolaš doaimmaid olis , ja gos govda ­fierpmi galgá atnigoahtit .
Ca. 470 prosjekter innen blant andre skole- , helse- , teknisk- og kultursektoren har blitt støttet med over 700 mill. kroner siden 1999 .	Su. 470 prošeavtta earret eará skuvla- , dearvvasvuođa- , teknalaš- , ja kultur- ­suorggis leat dorjojuvvon badjel 700 milj. ruvnnuin 1999 rájes .
Høykomprosjektene inneholder en betydelig egenfinansiering og totalt sett har programmet bidratt til å realisere prosjekter til en verdi på over 1,7 mrd. kroner .	Høykomprošeavttat sisttisdollet nana iežasruhtadeami ja prográmma lea ollislaččat veahkehan oažžut áigái badjel 1,7 miljárdda ruvnno árvosaš prošeavttaid .
Prioritering av områder eller grupper i Norge har i hovedsak skjedd gjennom et skille mellom Høykom ordinær og Høykom distrikt .	Guovlluid dahje joavkkuid vuoruheapmi Norggas lea eanaš leamaš nu ahte lea sirren gaskal Høykom dábálaš ja Høykom guovlu .
Høykom distrikt er kommuner som ligger i virkeområdet for distriktspolitiske virkemidler .	Høykom guovlu lea gielddat mat leat guovllupolitihkalaš gaskaomiid doaibmaguovllus .
Områder i virkemiddelsonene har ved tildelig av prosjektmidler blitt særlig prioritert .	Dat guovllut mat leat gaskaoapmebiiriin leat erenomážit vuoruhuvvon prošeaktaruđa juolludeamis .
Det har også vært en egen støtteordning for utdanningssektoren ( Høykom skole ) .	Sierra doarjjaortnet lea vel leamaš dán oahpposuorgái ( Høykom skuvla ) .
Det har ikke blitt gitt annen geografisk prioritet ved tildeling av prosjektstøtte , eller prioritet i forhold til andre kriterier .	Ii leat addon eará geográfalaš vuoru ­heapmi prošeaktadoarjaga juolludeamis , dahje vuor ­uheamis eará eavttuid ektui .
Prosjekter med problemstillinger knyttet til samiske forhold har blitt vurdert på linje med andre prosjekter i forhold til kriterier for Høykom-prosjekter generelt .	Prošeavttat main leat čuolmmat sámi diliid ektui , leat árvvoštallon seamma ­láhkai go eará prošeavttat Høykom-pro-šeavttaid oppalaš eavttuid ektui .
Høykom har blant annet gitt støtte til Karasjok kommune for utvikling av en skoleportal for samisk språk og kultur .	Høykom lea earret eará addán doarjaga Kárášjoga gildii ovddidit skuvlaverráha sámegillii ja - kultuvrii .
Det har gjennom dette prosjektet blitt utviklet et fjernundervisningstilbud i nordsamisk på grunnskolenivå , dette som et bidrag til å kunne oppfylle den individuelle retten til opplæring i samisk .	Dán prošeavtta bokte lea vuođđoskuvladássái ráhkaduvvon gáiddusoahppofálaldat davvisámegielas , ja dát lea lávkin dasa ahte sáhttá deavdit oktagaslaš vuoigatvuođa beassat oahpahuvvot sámegillii .
Mens Høykom-programmets stimulering av bredbåndsutbredelsen de første årene var indirekte gjennom stimulering av etterspørselen etter bredbånd , har denne regjeringen vridd Høykom-programmet mot også direkte å støtte etablering av bredbåndsinfrastruktur i områder uten slikt tilbud .	Høykom-prográmma oalgguhii álgojagiid govdafierbmelávddu eahpenjuolga , go oalgguhii ohcalit govdafierpmi . Dát ráđđehus lea fas dál botnjan Høykom- prográmma nu ahte dat njuolga doarju ásahit govdafierbmeinfrastruktuvrra daid guovllui-de gos ii leat dát fálaldat .
Dette er gjort for å understøtte målet fra Soria Moria-erklæringen om tilbud om bredbånd til hele landet .	Dát lea vai doarju Soria Moria-julggaštusa mihtu ahte galgá leat govda ­fierbmefálaldat miehtá riikka .
Det ble i 2007 satt av totalt 377 mill. kroner til bredbåndsutbygging over Kommunal- og regionaldepartementets og Fornyings- og administrasjonsdepartementets budsjett .	2007 várrejuvvui Gielda- ja guovlodeparte ­meantta ja Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeantta bušeahtain oktiibuot 377 milj. ruvnno govdafier ­bmehuksemii .
Av de 155 mill. kroner som ble bevilget over Kommunal- og regionaldepartementets budsjett til bredbåndsutbygging , fikk Finnmark tildelt 14,24 mill. kroner .	Daid 155 milj. ruvnnuin mat juolluduvvo Gielda- ja guovlodepartemeantta bušeahtas govdafierbmehuksemii , oaččui Finnmárku 14,24 milj. ruvnno .
Midlene ble bevilget til fylkeskommunen til å bygge ut transportnettet og aksessnettet i fylket .	Ruhta juolluduvvui fylkkagildii hukset fylkkas fievrridanneahta ja beassanneahta .
Regjeringen har i 2008 stilt 188 mill. kroner til rådighet for å bedre bredbåndsdekningen .	2008 lea ráđđehus várren 188 milj. ruvnno govdafierbmegokčama buorideapmái .
Av dette beløpet er 158 mill. kroner stilt til rådighet for fylkeskommunene .	Dán supmis lea 158 milj. ruvnno biddjon fylkkagielddaid háldui .
I fylker der full bredsbåndsdekning er nådd eller kan nås på annen måte , kan midlene brukes til annen infrastruktur og næringstiltak etter avtale med Kommunal- og regionaldepartementet .	Daid fylkkain gos buohkat besset govdafierbmái man nu láhkai , sáhttá dán ruđa atnit eará infrastruktuvrii ja ealáhusdoaibmabijuide Gielda- ja guovlodepartemeantta šiehtadusa mielde .
Summen av disse midlene gjør at målet om tilbud om bredbånd til hele landet er innenfor rekkevidde .	Dát ruhta dahká ahte govdafierbmefálaldaga mihttu miehtá riikii lea olámuttos .
20.6.5 Interreg	20.6.5 Interreg
Interreg er EUs program for å fremme sosial og økonomisk integrasjon over landegrensene gjennom regionalt samarbeid .	Interreg lea dat EO prográmma mii galgá ovddidit sosiála ja ekonomalaš integrašuvnna riikarájáid rastá regionála ovttasbarggu bokte .
I EUs nye strukturfondsperiode for 2007 – 2013 er EUs territorielle samarbeid , Interreg , blitt videreført som et eget målprogram .	EO ođđa strukturfoandaáigodagas 2007 – 2013 lea EO territoriála ovttasbargu , Interreg , joatkkašuvvon sierra mihttoprográmman .
Regionalpolitikk er et område hvor det internasjonale elementet er sentralt .	Regionálapolitihkka lea dakkar suorgi mas riikkaidgaskasaš elemeanta lea guovddážis .
Mange regioner i Europa står overfor samme typer utfordringer .	Eu-rohpas leat máŋgga regiovnnas seammalágan hástalusat .
Samarbeid på tvers av landegrenser om regionalpolitiske utfordringer kan gi nyttig læring , kompetanseutvikling , erfaringsutveksling og nettverksbygging .	Ovttasbargu riikarájáid rastá regionálapolitihkalaš hástalusaid dáfus , sáhttá leat ávkkálaš oahpaheami , gealboovdánahttima , vásáhuslonohallama ja fierpmádathuksema dáfus .
Den norske deltagelsen skal bidra til regional utvikling i Norge og en balansert utvikling av det europeiske kontinent og våre nærområder gjennom samarbeid over landegrenser .	Norgga beale searvan sáhttá leat veahkkin regionála ovdánahttimii Norggas ja dássidis ovdánahttimii eurohpalaš kontinentii ja min lagašguovlluide go ovttasbargá riikarájáid rastá .
Samarbeidet skal også bidra til å fremme en mer helhetlig , koordinert og aktiv norsk europapolitikk for å påvirke politikkutformingen i EU på områder som berører Norge direkte .	Ovttasbargu sáhttá vel veahkehit ovddidit ollislaččabut , oktiiordnejuvvon ja doaibmi norgalaš eurohpapolitihka váikkuhan dihtii EU politihkkahábmema dakkár surggiin mat gusket Norgii nuolga .
Norge deltar i fire grenseregionale program ( Interreg IVA ) , tre transnasjonale program ( Interreg IVB ) samt i det interregionale programmet ( Interreg IVC ) .	Norga oassálastá njeallje rádjaregionála prográmmas ( Interreg IVA ) , golbma transnationála prográmmas ( Interreg IVB ) ja interregionála prográmmas ( Interreg IVC ) .
Det grenseregionale programmet med Russland blir videreført innenfor rammene av EUs partnerskapsprogram for samarbeid med yttergrensene ( ENPI ) .	Rádjaregionála prográmma Ruoššain joatkkašuvvo EU guoibmevuođaprográmma rámmaid siskkobealde , mii lea ovttasbargu ravdarájáin ( ENPI ) .
I tillegg deltar Norge i URBACT II .	Earret dan oassálastá Norga dáin ; URBACT II .
, ESPON og Interact .	, ESPON ja Ineract .
Den statlige andelen over hele perioden blir rundt 730 mill. kroner , under forutsetning av Stortingets årlige bevilgninger .	Stáhta oassi dán áigodagas šaddá sullii 730 milj. ruvnno , dainna eavttuin ahte Stuorradikki daid jahkásaččat juolluda .
Kommunal- og regionaldepartementet tildeler 2,1 mill. kroner per år til gjennomføring av et samisk program innenfor Interreg .	Gielda- ja guovlodepartmeanta juohká jahkásaččat 2,1 milj. ruvnno čađahit sámi prográmma Interregas .
Det samiske programmet , Sápmi , inngår som et delprogram i Interreg IVA Nord .	Sámi prográmma , Sápmi , lea oasseprográmma Interreg IVA Nordas .
Programmets overgripende mål er å øke regionens funksjonalitet og styrke gjennom samarbeid om næringsliv og infrastruktur samt utvikling av spesialkompetanse og identitetsskapende innsats .	Prográmma rasttildeaddji ulbmil lea lasihit regiovnna doaibmavuođa ja nanosvuođa ealáhusaid ja infra ­stuktuvrra ovttsbarggu bokte ja ovddidit spesiála ­gealbbu ja identitehtaásaheaddji barggu .
For det samiske delprogrammet Sápmi har man et særlig fokus på å bidra til et differensiert samfunn basert på samisk kultur , næring , tradisjoner , identitet og språk .	Sámi oasse ­prográmmii Sápmi lea erenomážit giddejuvvon fuomášupmi oažžut áigái máŋggalágan servodagaid sámi kultuvrra , ealáhusaid , árbevieruid , identitehta ja giela vuođul .
Midlene finansierer den statlige andelen i de grenseregionale programmene .	Ruhta ruhtada rádjaregionála prográmmain dan stáhta oasi .
Sametinget var sekretariat for det samiske delprogrammet fram til 2006 .	Sámediggi lei sámi oasseprográmma čállingoddi 2006 rádjai .
Sekretariatsfunksjonen deles nå mellom Troms fylkeskommune og Nord-Trøndelag fylkeskommune .	Čállingoddedoaibma juogaduvvo dál gaskal Romssa fylkkagieldda ja Davvi-Trøndelága fylkkagieldda .
Nyhet , 12.08.2011	Ođas , 15.11.2011
22. juli-kommisjonen - statsministerens innledning til pressekonferanse 12.08.2011	Suoidnemánu 22.beaivve-kommišuvdna – stáhtaministara álggahansárdni preassakonfereanssas 12.08.2011 .
Velkommen til denne pressekonferansen ,	Bures boahtin preassakonferensii ,
I dag er det tre uker sider Norge ble rammet av bomben i Oslo og skuddene på Utøya .	Otne lea golbma vahku dassá go Norga vásihii bombema Oslos ja báhčimiid Utøyas .
Den kvelden var vi et land i sjokk .	Dan eahkeda lei min riika surgadis dilis .
Uten fotfeste , uten kunnskap om hva som ventet oss .	Coavcceheapmin , ja eat ge diehtán mii lei vuordagis .
Jeg er stolt over måten det norske folk møtte denne prøven .	Mun lean čeavlái das mo Norgga álbmot hálddašii dán dáhpáhusa .
Vi samlet oss om våre grunnverdier : Demokrati , åpenhet , fellesskap .	Mii guovdilasttiimet iežamet váldoárvvuid : Demokratiija , rabasvuođa , oktavuođa .
Det har skapt en trygg plattform å møte de neste prøvene .	Dat leat duddjon midjiide oadjebas vuođu vuostái váldit boahttevaš geahččalusaid .
Fortsatt er vi et land preget av sorg .	Min riika lea ain morrašis .
Fortsatt begraver vi våre døde .	Ain hávdádat mii iežamet jábmiid .
Fortsatt ligger folk hardt skadet på sykehus .	Ain vealládit garrasit roasmmuhuvvon olbmot buohcceviesuin .
Fortsatt trenger tusenvis av ofre og pårørende over hele landet omsorg og hjelp .	Ain dárbbašit duháhiid mielde gillájeaddjit ja oapmahaččat miehtá riikka fuola ja veahki .
For dem er det avgjørende å få svar på spørsmål .	Sidjiide lea áibbas dárbbašlaš oažžut vástádusaid gažaldagaide .
Hva skjedde ?	Mii dáhpáhuvai ?
Hvorfor ?	Manne ?
Det er også viktig for oss som nasjon .	Maiddái midjiide dego našuvdnan lea dát dehálaš .
Vi skal lære av terrorangrepet .	Mii fertet oahppat terrorfallehemiin .
Målet er at det ikke skal skje igjen .	Ulbmil lea ahte dákkár dagut eai galgga nuppes dáhpáhuvvat .
Målet er større trygghet .	Ulbmil lea buoret dorvvolašvuohta .
Derfor har Regjeringen i dag oppnevnt en 22. juli-kommisjon .	Danne lea ráđđehus otne nammadan suoidnemánu 22.beaivve-kommišuvnna .
Dette er i tråd med det vi og et samlet politisk Norge varslet 27. juli .	Dat lea min ja Norgga politihkkáriid lohpádusaid mielde maid almmuheimmet suoidnemánu 27 .
Kommisjonens mandat og sammensetning er utformet i samarbeid med de parlamentariske lederne på Stortinget .	Kommišuvnna mandáhta ja čoahkkádus lea hábmejuvvon ovttas Stuoradikki parlamentáralaš jođiheddjiiguin .
Dialogen med Stortinget har vært god .	Gulahallan Stuoradikkiin lea leamaš buorre .
Vi har tatt hensyn til synspunkter og innspill fra de øvrige partiene .	Mii leat váldán vuhtii oainnuid ja árvalusaid mat leat boahtán eará bellodagain .
Kommisjonens mandat er å kartlegge alle relevante sider ved hendelsesforløpet .	Kommišuvnna mandáhta lea kártet buot dárbbašlaš beliid dán dáhpáhusas .
Få fakta på bordet .	Oažžut ovdan buot dieđuid .
Usminket .	Čiŋatkeahttá .
Ærlig .	Vuoiggalaččat .
Det har en verdi i seg selv .	Das lea árvu iešalddis .
For å komme videre som nasjon må vi være trygge på at vi vet alt som er mulig å få vite .	Vai mii ovdánat našuvdnan de fertet mii leat oadjebasat das ahte mii oažžut diehtit buot mii lea dáhpáhuvvan .
I tillegg til å avdekke fakta og analysere det som skjedde , blir kommisjonen bedt om å fremme forslag til forbedringer .	Lassin oažžut albmosii dieđuid ja analyseret dáhpáhusaid , de kommišuvdna bivdojuvvo árvalit buoridandoaimmaid .
Målet er at Norge skal være best mulig rustet for å avdekke planer om angrep .	Ulbmil lea ahte Norga galgá ráhkkanan nu bures go vejolaš oažžun dihtii albmosii terrorfallehanplánaid .
Til å avverge framtidige angrep .	Ja heađuštit boahttevaš terrorfallehemiid .
Redusere konsekvensene av eventuelle angrep .	Unnidit váikkuhusaid vejolaš terrorfallehemiin .
Samt håndtere eventuelle nye kriser på best mulig måte .	Ja meannudit vejolaš ođđa roasuid nu bures go vejolaš .
Det handler om sikkerhet og trygghet .	Dás lea sáhka sihkkarvuođas ja dorvvolašvuođas .
Demokratiet avhenger av begge deler .	Demokratiija dárbbaša goappašagaid .
Vi skal sikre den frie samtalen og vårt åpne og tillitsfulle samfunn .	Mii galgat sihkkarastit friija ságastallama ja min rabas ja luohtehahtti servodaga .
Samtidig skal vi sørge for at folk skal kunne gå trygt i gatene .	Seammás galgat mii fuolahit ahte olbmot sáhttet vánddardit oadjebasat gáhtaid mielde .
Et folk i frykt er ikke et fritt folk .	Álbmot mii ballá ii leat friija álbmot .
Til å gjøre denne viktige jobben har vi nedsatt en kommisjon på 10 medlemmer .	Mii leat nammadan 10 olbmo sturrosaš kommišuvnna mii galgá doaimmahit dán dehálaš barggu .
Samlet har kommisjonen bred og relevant kompetanse . Innen det politifaglige .	Oktiibuot lea dán kommišuvnnas viiddis ja dárbbašlaš gelbbolašvuohta : Politiijafágalaš .
Jus . Helse .	Dearvvašvuohta .
Redning .	Gádjun .
Beredskap .	Gearggusvuohta .
Offentlighet .	Almmolašvuohta .
Det er viktig å se Norge i sammenheng med verden .	Lea dehálaš buohtastahttit Norgga eará riikkaiguin máilmmis .
Dette er medlemmene av 22. juli-kommisjonen :	Suoidnemánu 22. beaivve- kommišuvnna miellahtut :
Ragnar Auglend , Bergen , Tidligere politimester i Hordaland og tidligere rektor ved Politihøgskolen .	Ragnar Auglend , Bergen Ovddeš politiijameašttir Hordalandas ja ovddeš rektor Politiijaallaskuvllas .
Auglend har erfaring som dommer , og er i dag ansatt i forskerstilling ved juridisk fakultet i Bergen .	Auglend lea ovdal bargan duopmárin , ja dál bargá son dutkin juridihkalaš fakultehtas Bergenis .
Karin Straume , Vadsø , Fylkeslege i Finnmark . Straume er allmennmedisiner med samfunnsmedisin som spesialitet .	Karin Straume , Čáhcesuolu , Finnmárkku fylkkadoavttir Straume lea servodatmedisiinnalaš medisiidnadoavttir .
Einar Enger , Rakkestad , Tidligere direktør i NSB og Tine .	Einar Enger , Rakkestad , NSB ja Tine ovddeš direktevra .
Enger har bred erfaring som leder i næringslivet .	Engeris lea viiddis hárjáneapmi ealáhuseallima jođiheaddjin
Laila Bokhari , Oslo , Statsviter , forsker og forfatter med terrorisme og politisk vold som spesialområder .	Laila Bokhari , Oslo , Stáhtadiehtti , dutki ja girječálli erenoamáš suorggis terrorisma ja politihkalaš veahkaválddálašvuohta .
Bokhari har bakgrunn fra NUPI og Forsvarets Forskningsinstitutt .	Bokhari lea bargan NUPI:s ja Suodjalusa Dutkaninstituhtas .
Hun avslutter nå et engasjement ved den norske ambassaden i Islamabad .	Son loahpaha dál doaimmaidis Norgga ambassádas Islamabadas .
Linda Motrøen Paulsen , Stavanger , Visepresident i Røde Kors siden 2005 .	Linda Motrøen Paulsen , Stavanger , Rukses Ruossa Sadjásašpresideanta 2055 rájes .
Avdelingsleder i realfag ved videregående skole i Stavanger .	Joatkkaskuvlla realfága ossodatjođiheaddji Stavangeris .
Torgeir Hagen , Ridabu , Generalløytnant .	Torgeir Hagen , Ridabu , Generalleutnánta .
Sjef for Forsvarets etterretningstjeneste fra 2002 – 2009 .	Hoavda Suodjalusa vákšunbálvalusas jagi 2002 rájes 2009 rádjái .
Guri Hjeltnes , Oslo , Journalist og historiker .	Guri Hjeltnes , Oslo , Journalista ja historihkkár .
Professor i journalistikk og prorektor ved Handelshøyskolen BI.	Journalista professor ja Gávpeallaskuvlla BI prorektor .
Forhenveærende Politdirektør i København Hanne Bech Hansen , Hillerup Tidligere vært politimester i Politiets Efterretningstjeneste og Statsadvokat for København , Fredriksberg og Tårnby .	Hanne Bech Hansen , Hillerup Ovdal lea son leamaš politiijameašttir Politiija Vákšunbálvalusas ja Københámmana , Fredriksberg ja Tårnby Stáhtaadvokáhta .
I tillegg til disse ni personene vil kommisjonen bli supplert med ytterligere ett mannlig medlem .	Lassin dáid ovcci olbmo de lasihuvvo kommišuvdna vel ovttain almmáiolbmuin .
Dette vil være en person med politi / beredskapsfaglig kompetanse fra ett av våre nærmeste naboland .	Sus galgá leat politiija / gearggusvuođafágalaš gelbbolašvuohta ovtta min lagamus ránnjáriikkain .
Til slutt : Jeg er glad for at Alexandra Bech Gjørv har takket ja til å lede kommisjonen .	Lean ilus go Alexandra Bech Gjørv lea lohpidan jođihit kommišuvnna .
Hun er partner i advokatfirmaet Hjort .	Son lea oasálaš advokáhttafitnodagas Hjort .
Hun har høy juridisk kompetanse .	Sus lea alla juridihkalaš gealbu .
Solid ledererfaring .	Nana jođihanhárjáneapmi .
Ikke minst fra å lede ulike fagmiljøer .	Erenoamážit jođihit iešguđetlágan fágabirrasiid .
Eksperter .	Ekspearttaid .
Få de til å samarbeide .	Ja oažžut sin ovttasbargat .
Hun har vært direktør for fornybar energi i Hydro og senere Statoil .	Son lea ovdal doaibman ođasmuvvi energiija direktevran Hydros ja maŋŋil Statoilas .
Alexandra Bech Gjørv nyter respekt for sin faglige og personlige integritet .	Alexandra Bech Gjørv adnojuvvo alla árvvus su fágalaš čehppodaga ja persovnnalaš iešvuođaid geažil .
Da ønsker jeg kommisjonens leder velkommen hit opp .	Dalle mun sávan kommišuvnna jođiheaddjái bures boahtin deike .
Tale / artikkel , 13.08.2012	Sárdni / artihkal , 20.08.2012
Av : Justis- og beredskapsminister Grete Faremo	Justiisa- ja gearggusvuođaministtar Grete Faremo
22. juli-kommisjonens rapport	Suoidnemánu 22.beaivve-kommišuvnna raporta
Innledning av justis- og beredskapsminister Grete Faremo på pressekonferanse etter fremleggelsen av 22. juli-kommisjonens rapport .	Justiisa- ja gearggusvuođaministara Grete Faremo ovdasáhka preassakonfereanssas maŋŋil suoidnemánu 22.beaivve-kommišuvnna raportta almmuheami .
Statsministerens kontor , mandag 13. august 2012 .	Stáhtaministara kantuvrras , vuossárgga borgemánu 13. beaivvi 2012 .
Vi har ventet på denne dagen .	Mii leat vuordán dán beaivvi .
På rapporten som bidrar til klarhet .	Raportta mii galgá addit čilgehusa .
Både om hvordan Norge var forberedt på en hendelse som den som fant sted 22. juli i fjor – og om hvordan vi mestret selve hendelsen .	Čilgehusa movt Norga leai ráhkkanan dustet dán lágan dáhpáhusa mii dáhpáhuvai diibmá , suoidnemánu 22. beaivve – ja movt mii hálddašeimmet ieš dáhpáhusa .
Kunne mitt barn vært redda ?	Livčče go mu máná sáhttán gádjut ?
Burde jeg sluppet skadene jeg ble påført ?	Movt livčče sáhttán hehttet gillámušaid maid lean šaddan gillát ?
Skulle vi vært foruten smertene vi har båret med oss det siste året ?	Eat go livčče galgan beassat eallit dáid bákčasiid haga maid leat dovdan maŋimuš jagi ?
Hvordan kunne dette skje ?	Movt sáhtii dát dáhpáhuvvat ?
I dag får vi mange svar .	Otne oažžut mii olu vástádusaid .
Det er gjerningsmannen som har ansvaret bomba mot regjeringskvartalet og for for drapene på Utøya .	Vearredahkki ovddasvástádus lea bomben ráđđehuskvartálas ja goddimat Utøyas .
Men kommisjonen konkluderer med at angrepet på regjeringskvartalet kunne ha vært forhindret .	Muhto kommišuvdna loahppaárvvoštallan lea ahte ráđđehuskvartála falleheami livčče sáhttán bissehit .
At myndighetenes evne til å beskytte menneskene på Utøya , sviktet .	Ahte eiseválddiid návccat gádjut olbmuid Utøyas eai doaibman doarvái bures .
Det er blitt sagt at det utenkelige skjedde den 22. juli i fjor .	Lea maid daddjon ahte jurddašmeahttun dáhpáhus dáhpáhuvai suoidnemánu 22. beaivve diibmá .
Men at terror kunne ramme oss , var ikke utenkelig .	Muhto ahte terror galggai juksat min , ii lean jurddašmeahttun .
Vi må konstatere at systemene ikke sto sin prøve .	Mis ledje vuogádagat eastadit ja dustet dákkár dáhpáhusaid .
Da angrepet skjedde var vi likevel ikke godt nok forberedt .	Mii fertet dovddastit ahte vuogádagat eai doaibman nu go livčče galgan .
Det er mennesker som har ansvar - også når systemene svikter .	Go falleheapmi dáhpáhuvai , de eat lean almmatge doarvái bures ráhkkanan .
Mange har også gruet seg til denne dagen .	Olmmošveagat barge buot mii leai vejolaš .
Gruet seg til å få svar .	Dat ii lean doarvái buorre .
Fryktet konsekvensene av svarene som gis , og det skjønner jeg .	Olbmuin dat lea ovddasvástádus – maiddái go vuogádagat eai doaimma .
Klarhet og visshet kan være tungt å bære .	Máŋggas leat ballan dán beaivvis . Ballan vástádusain .
22. juli-kommisjonen skriver i sin rapport : « Vi har sett eksempler på heltemot , innsatsvilje og omsorg . »	Ballan makkár váikkuhusaid vástádusat addet , ja dán mun ádden . Čielggasvuohta ja viissisvuohta sáhttá leat lossat guoddit .
Mange mennesker gjorde en enestående innsats for å redusere skadevirkningene av angrepene . Både profesjonelle og frivillige .	Suoidnemánu 22.beaivve-kommišuvdna čállá raporttastis : » Mii leat oaidnán ovdamearkkaid mo olbmot leat čájehan arvilvuođa , doaibmanmovtta ja fuola . ”
Tilfeldig forbipasserende . I uvisshet om hvilken risiko de dermed løp .	Olu olbmot dahke erenoamáš buori barggu geahpidan dihtii vahágiid falleheamis .
Flere med fare for eget liv .	Ustibat ja bargoskihpárat .
Det skal vi ta med oss .	Ja sii geat deive das láhkosis .
For det er menneskene som er vår viktigste beredskapsressurs .	Das go olbmot leat min deháleamos gearggusvuođaresursa .
Menneskene vil fortsatt være viktigst når vi jobber med å forbedre oss .	Olbmot leat hui dehálaččat go mii joatkit iežamet buoridit .
Mitt mandat som justis- og beredskapsminister har fra første dag vært å forbedre beredskapen .	Mu mandáhta Justiisa- ja gearggusvuođaministtarin lea vuosttas beaivvi rájes leamaš buoridit gearggusvuođa .
Derfor er den sentrale kriseledelsen forsterket .	Danne lea guovddáš heahtejođihangoddi nannejuvvon .
Vi har etablert et sivilt situasjonssenter i Justis- og beredskapsdepartementet som vil bidra til en bedre forståelse og analyse av kriser .	Mii leat ásahan siviila dáhpáhusguovddáža Justiisa- ja gearggusvuođadepartementii mii galgá veahkkin buorebut áddet ja analyseret heahtediliid .
Og vi har bedret helikopterberedskapen .	Mii leat maid nannen helikoptergearggusvuođa .
Disse og en rekke andre tiltak er omtalt i stortingsmeldingen om samfunnssikkerhet .	Dát ja olu eará doaibmabijut leat namuhuvvon servodatsihkkarvuođa stuoradiggedieđáhusas .
Kommisjonens rapport gir oss nå detaljerte analyser og dermed klarhet i hva som skal til for å forbedre beredskapen .	Kommišuvnna raporta addá midjiide dál vuđolaš analysaid ja nu čilge maid galgat dahkat buoridan dihtii gearggusvuođa .
Kommisjonen skriver på side 337 i sin rapport :	Kommišuvdna čállá 337 siiddus raporttastis :
" Politi-Norge har flere fundamentale og gjennomgripende endringsbehov .	» Politiija-Norggas leat olu dehálaš ja vuđolaš rievdadusdárbbut .
Politiet og myndighetene har nå en unik mulighet til å gripe fatt i disse .	Politiija suorggis ja eiseválddiin lea dál erenoamáš vejolašvuohta álggahit dáid doaimmaid .
Og utgangspunktet er godt .	Dán vejolašvuođa berre geavahit .
Politiet nyter stor tillit .	Vuolggasadji lea maid buorre .
Politiet er en av samfunnets viktigste institusjoner og er preget av høy kompetanse og betydelig personlig engasjement fra ledere og ansatte .	Politiija lea servodaga deháleamos ásahus gos lea alla gealbu ja sis lea mearkkašahtti olmmošlaš beroštupmi sihke jođiheddjiid ja bargiid bealis .
Mye av utstyret politiet har , er bra .	Olu rusttegat mat dál leat politiijas , leat buorit .
Men som vi har sett : En jobb må gjøres . "	Muhto nu go leat lohkan : » Bargu ferte dahkkojuvvot ” .
Denne utfordringen tar jeg fatt i med stor ydmykhet .	Dán hástalusa válddán vuostá vuollegašvuođain .
Jeg har spesielt merket meg ledelses- og kulturutfordringene , behovet for en omfattende strategisk satsing på IKT og kommunikasjonssystemer .	Lean erenoamážit oaidnán hástalusaid jođiheami ja kulturáššiid guovdu , dárbbu viiddis strategalaš DGT áŋgiruššamii ja gulahallanvuogádagaide .
Kommisjonens gjennomgang viser at det er behov for tydelige visjoner og mer aktiv mål- og resultatstyring .	Kommišuvnna guorahallan čájeha ahte lea dárbu čielga višuvnnaide ja eanet doaibmi ulbmil- ja boađusstivrejupmái .
Gode IKT-løsninger må på plass , og politiet må evne å utnytte teknologien .	Buorit DGT-čovdosat fertejit boahtit sadjái , ja politiijas fertejit leat návccat ja čehppodat geavahit teknologiija .
Kommisjonen konkluderer med at en raskere politiaksjon på Utøya var reelt mulig .	Kommišuvnna loahppaárvvoštallan čájeha ahte politiijat livčče sáhttán leat árabut Utøyas .
Derfor må politiets responstid ned .	Danne ferte politiija dávistanáiggi čavget .
Dette ble også påpekt av Stortingets særskilte komité .	Dán cuiggodii maid Stuoradikki sierra lávdegoddi .
Jeg har gitt politiets ledelse i oppdrag å strukturere arbeidet med å forbedre evnen til rask respons ved store hendelser .	Mun lean addán politiija jođihangoddái barggu struktureret doaimmaid buoridan dihtii dávistanáiggi duođalaš dáhpáhusain .
Dette arbeidet , kan jeg forsikre , vil jeg følge tett med egne møter for å sikre fremdriften .	Dán doaimma , maid sáhtán bealistan dáhkidit , áiggun dárkilit čuovvut sierra čoahkkimiid bokte sihkkarastin dihti ovdáneami .
Jeg jobber med en ny instruks som skal tydeliggjøre politiledelsens ansvar og rolle .	Mun lean hábmemin ođđa njuolggadusaid mat galget čielggasmahttit politiija jođihangotti ovddasvástádusa ja rolla .
Jeg er særskilt opptatt av den ledelsesmessige , strategiske utfordringen som ligger i dette .	Mun sakka beroštan jođiheamis ja gullevaš strategalaš hálddašeamis .
Kommisjonens " viktigste anbefaling er at ledere på alle nivåer i forvaltningen systematisk arbeider med å styrke sine egne og organisasjonenes grunnleggende holdninger og kultur knyttet til risikoerkjennelse , gjennomføringsevne , samhandling , IKT-utnyttelse og resultatorientert lederskap . "	Kommišuvnna » deháleamos ráva lea ahte jođiheaddjit buot hálddahusdásiin systemáhtalaččat nannejit iežaset ja organisašuvnna vuođđo miellagáttuid ja kultuvrra čadnon riskamieđiheapmái , čađahannákcii , ovttasdoaibmamii , DGT-geavaheapmái ja boađusáŋggirdeaddji jođihangoddái ” .
Dette slutter jeg meg til .	Mun doarjjun dán .
Jeg vil takke 22. juli-kommisjonen .	Mun háliidan giitit suoidnemánu 22.beaivve-kommišuvnna .
Gjennom deres arbeid har jeg fått et enda klarere bilde av hvordan den totale beredskapen skal styrkes .	Sin barggu bokte lean mun ožžon čielgasat áddejumi movt gearggusvuohta ollislaččat galgá nannejuvvot .
Jeg skal gjennomgå kommisjonens rapport , punkt for punkt , for å lære , og for å styrke .	Mun áiggun guorahallat kommišuvnna raportta , čuoggás čuoggái , oahppat , ja buoridit .
Jeg vil jobbe i dag , og i dagene og ukene framover , sammen med mine medarbeidere og politiets ledelse om oppfølgingen av kommisjonens rapport .	Mun áiggun bargat otne , ja boahttevaš beivviid ja vahkuid , ovttas iežan mielbargiiguin ja politiija njunnošiiguin gávnnahan dihtii movt kommišuvnna raportta čuovvolit .
Jeg vil involvere regjering og storting i denne viktige jobben .	Áiggun dán dehálaš bargui váldit mielde ráđđehusa ja Stuoradikki .
Rapporten vil bli fulgt opp av en stortingsmelding , slik statsministeren varslet .	Raportta olis ráhkaduvvo stuoradiggedieđáhus , nugo stáhtaministtar dieđihii .
Der vil jeg vektlegge et tett samarbeid med Stortinget .	Dan oktavuođas áiggun deattuhit lágas ovttasbarggu Stuoradikkiin .
Vi må også trekke veksler på det gode arbeidet som allerede er gjort av Den særskilte komité .	Mii fertet maid oahppat dan buori barggus maid Sierra lávdegoddi juo lea dahkan .
Vi skal slå ring om dem som får svar i dag .	Mii galgat suddjet sin geat otne ožžot vástádusa .
De etterlatte .	Oapmahaččaid .
De skadede .	Gillájeddjiid .
De berørte .	Guoskevaččaid .
Vi skal ta vare på hverandre .	Sis geat barge buot maid sáhtte .
På alle dem som gjorde sitt ytterste . Også der det ytterste ikke var godt nok .	Maiddái doppe gos barge buot maid sáhtte , muhto mii ii lean doarvái buorre .
Vi kan aldri gi noen garantier mot ondskap .	Mii eat sáhte goassige lohpidit ahte vearredagut eai dáhpáhuva .
Det jeg kan si , er at regjeringen vil jobbe utrettelig for at Norge skal kunne stå best mulig rustet til å avverge og møte eventuelle framtidige angrep .	Dan maid sáhtán dadjat , lea ahte ráđđehus áigu váibatkeahttá bargat vai Norga buoremus láhkai lea ráhkkanan heađuštit ja dustet vejolaš vearredaguid boahtteáiggis .
Beredskapen skal styrkes .	Gearggusvuohta galgá nannejuvvot .
Menneskene skal trygges .	Olbmot galget suodjaluvvot .
Som justis- og beredskapsminister er mitt viktigste ansvar : Å gjøre Norge tryggere .	Justiisa- ja gearggusvuođaministtarin mu deháleamos ovddasvástádus lea : Dahkat Norgga oadjebassan .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
21 Økonomiske og administrative konsekvenser	21 Ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har det overordnede samordningsansvaret for statlig samepolitikk .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas lea stáhta sámepolitihka bajimus oktiiordnenovddasvástádus .
Tiltakene som foreslås i meldingen berører mange departementer .	Dat doaibmabijut mat evttohuvvojit dieđáhusas , gusket máŋgga departementii .
Felles for de fleste tiltakene er at de behandles i henhold til konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Dat mii lea oktasaš eanaš doaibmabijuin , lea ahte dat gieđahallojuvvojit Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid gaskasaš konsultašuvdnašiehtadusa vuođul .
Sametingets posisjon er at alle tiltak som er nevnt i stortingsmeldingen blir gjort til gjenstand for enkeltstående konsultasjoner før det enkelte tiltak iverksettes .	Sámedikki sajádat lea ahte buot doaibmabijut mat leat namuhuvvon stuorradiggedieđáhusas , galget váldojuvvot ovdan buođu konsultašuvnnain ovdalgo dat čađahuvvojit .
Dette vil gi et godt grunnlag for konkrete konsultasjoner om de enkelte tiltak og man vil få helhetlige prosesser rundt hvert tiltak .	Dát addá buori vuođu konkrehta konsultašuvnnaide juohke doaibmabiju hárrái ja mielddisbuktá ollislaš proseassaid juohke doai ­bmabiju oktavuođas .
Eventuell overføring av myndighet og oppgaver fra departementene til Sametinget innebærer at ressurser til administrativ oppfølging av den aktuelle myndigheten eller oppgaven også må overføres til Sametinget .	Válddi ja bargamušaid vejolaš sirdin departemeanttain Sámediggái mielddisbuktá ahte Sámediggi maiddái oažžu resurssaid juohke sirdojuvvon válddi ja bargamuša hálddahuslaš čuovvu ­leapmái .
Selv om Sametinget overtar forvaltningen av en tilskuddsordning eller en institusjon , og har dermed får avgjørende innflytelse over disse , har fagdepartementet fremdeles et overordnet ansvar for ordninger som Sametinget forvalter .	Vaikko vel Sámediggi váldá badjelasas doarjjaortnega dahje ásahusa hálddašeami , ja nu oažžu mearrideaddji dadjamuša dain , de lea ain fágadepartemeanttain bajimus ovddasvástádus ortnegiin maid Sámediggi hálddaša .
Departementene skal etablere rutiner for konsultasjon med Sametinget , legge til rette for en god og åpen dialog , og følge opp overførte ordninger både faglig og budsjettmessig .	Departe ­meanttat galget ásahit vugiid dasa mo konsultašuvn ­nat Sámedikkiin galget čađahuvvot , láhčit dillid buori ja rabas gulahallamii , ja čuovvolit sirdojuvvon ortnegiid sihke fágalaččat ja bušeahta dáfus .
Forslag og tiltak som er beskrevet nærmere i de ulike kapitlene , kan få visse økonomiske og administrative konsekvenser .	Evttohusat ja doaibmabijut mat leat válddahallojuvvon lagabut iešguđet kapihttaliin , sáhttet dagahit sihke dihto ekonomalaš ja dihto hálddahuslaš čuovvumušaid .
Enkelte foreslåtte tiltak forutsettes finansiert innenfor gjeldende budsjettrammer .	Eaktuduvvo ahte muhtun evttohuvvon doaibmabijut ruhtaduvvojit gustojeaddji bušeahttarámmaid siskkobealde .
Mer konkrete økonomiske og administrative konsekvenser av de enkelte forslagene må vurderes nærmere .	Juohke evttohusa eanet konkrehta ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat galget árvvoštallojuvvot lagabut .
Dette vil skje som ledd i arbeidet med konkretiseringen av forslagene .	Dát bargu čađahuvvo evttohusaid konkretiserema oassin .
Regjeringen vil vurdere eventuelle budsjettmessige konsekvenser i forbindelse med de årlige budsjettframleggene .	Ráđđehus áigu árvvoštallat vejolaš bušeahtalaš váikkuhusaid jahkásaš bušeahttaevttohusaid oktavuođas .
Departementene legger til grunn at tiltakene ikke innebærer vesentlige endringer for fylkeskommunalt eller kommunalt nivå .	Departemeanttat atnet vuođđun ahte doaibmabijut eai dagat mearkkašahtti rievdadusaid fylkkagielddaid ja gielddaid dássái .
Bevilgninger til samiske formål Som urfolk og minoritet i fire stater har samene behov for og rett til en særlig status i henhold til internasjonal og nasjonal rett .	Juolludeamit sámi ulbmiliidda Sápmelaččat leat njealji stáhta eamiálbmot ja unnitlohku , ja sis lea dárbu ja vuoigatvuohta erenoamáš árvui sihke riikkaidgaskasaš ja riikka álbmotrievtti mielde .
Norge har et særskilt ansvar for utvikling av samenes språk , kultur og levekår .	Norggas lea erenoamáš ovddasvástádus ovddidit sámi giela , kultuvrra ja eallinlági .
Kommunal- og regionaldepartementet har samordningsansvaret for statlig samepolitikk .	Gielda- ja guovludepartementtas lea ovddasvástádus ovttastahttit stáhta sámepolitihka .
Prinsippet om departementenes sektoransvar gjelder på alle fagområder , og departementene har ansvar for å følge opp samepolitikken innenfor sine sektorer .	Departementtaid suorgeovddasvástádusprinsihppa gusto buot fágasurggiide , ja departemeanttain lea ovddasvástádus čuovvolit sámepolitihka iešguđet ge suorggis .
Dette gjelder også de ordningene som er overført til Sametinget .	Dát gullá maiddái daidda ortnegiidda maid Sámediggi hálddaša .
Med denne publikasjonen vil regjeringen gi en kort og samlet framstilling av de ulike departementenes forslag til bevilgninger til samiske formål i 2004 .	Dáinna diehtočállosiin dáhttu ráđđehus oanehaččat ja oppalaččat čilget iešguđet departementtaid 2005 ` juolludanevttohusaid sámi ulbmiliidda .
Denne oversikten er også gitt ut i 1999 ( rundskriv H-12/98 ) , i 2000 ( H-29/99 ) , i 2001 ( H-13/00 ) , i 2002 ( H-32/01 ) , 2003 ( H11/02 ) og i 2004 ( H-22/03 ) .	Dát diehtočálus lea almmuhuvvon maiddái 1999:s ( johtučálus H-12/98 ) , 2000:s ( H-29/99 ) , 2001:s ( H-13/00 ) , 2002:s ( H-32/01 ) , 2003:s ( H-11/02 ) ja 2004:s ( H-22/03 ) .
Årets hefte omfatter bevilgninger som ikke har vært omtalt tidligere , slik at tallene i enkelte tilfeller ikke vil være sammenlignbare med fjorårets publikasjon .	Dán jagi gihppagis leat maiddái juolludeamit mat eai leat ovdal leamaš ja danne ii sáhte buot loguid buohtastahttit diimmá loguiguin .
Justisdepartementet vil avklare de formelle , faglige og økonomiske forutsetningene for sluttfasen av forskningsprosjektet Samiske sedvaner og rettsoppfatninger i løpet av høsten 2004 .	Justisdepartementa boahtá 2004 ` čavčča mielde čielggadit Sámi vieruiduvvamat ja riekteoainnut- dutkanprošeavtta loahpaheami formálalaš , fágalaš ja ekonomalaš eavttuid .
Samerettsutvalgets ramme vil bli fastsatt primo januar 2005 .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti rámma mearriduvvo ođđajagimánu 2005 ` álggus .
Sametinget Sametinget vil i følge budsjettforslaget forvalte omlag 234 mill. kr til samiske formål i 2005 .	Sámediggi 2005:s boahtá Sámediggi bušeahttaárvalusa mielde , hálddašit sullii 234 mill kr sámi ulbmiliidda .
Dette er en økning på ca. 7 mill. kr fra 2004 ( 3 pst ) .	Dát lea sullii 7 mill kr lassáneapmi 2004 ektui ( 3,1 pst ) .
Sametingets første hele driftsår var 1990 , og da hadde Sametinget et budsjett på 31,7 mill. kr. .	Sámedikki vuosttaš olles doaibmajahki lei 1990 , ja dalle lei Sámedikki bušeahtta 31,7 mill kr. .
250000 LD	250000 ED
MD Fond	BD Foanda
BFD KKD	MBD GKD
UFD HD	OOD DD
Tidligere har Sametinget bl.a. fått ansvaret for å fordele tilskudd til samiske organisasjoner , til kultur- og nærings- og språklige formål , og fått overført ansvaret for en rekke oppgaver fra fagdepartementene av særskilt betydning for samisk kultur .	Sámediggi lea ovdal ee. ožžon ovddasvástádusa juohkit doarjagiid sámi organisašuvnnaide , kultur- , ealáhus- ja giellaulbmiliidda , ja olu iešguđet fágadepartementtaid doaimmat main lea erenoamáš mearkkašupmi sámi kultuvrii , leat sirdojuvvon Sámediggái .
Etter at sameloven ble vedtatt , har det vært en forutsetning at Sametinget skal ha en vesentlig grad av selvråderett og innflytelse i disse spørsmålene .	Máŋŋel go sámeláhka dohkkehuvvui , de lea eaktuduvvon ahte Sámedikkis galgá leat mearkkašahtti iešráđđenriekti ja váikkuhanfápmu dáin gažaldagain .
Sametinget er også tillagt forvaltningsansvar for visse administrative forhold , slik som valg til Sameting og oppnevning av representanter til ulike offentlige organer .	Sámedikkis lea dihto hálddahuslaš áššiid hálddašanovddasvástádus , nugo Sámediggeválggaid ja iešguđetlágán almmolaš orgánaid ovddasteddjiid nammadeami oktavuođas .
Sametinget utøver dessuten myndighet og innflytelse gjennom deltakelse og representasjon i en rekke utvalg , styrer og råd .	Sámedikkis lea dasa lassin váldi ja váikkuhanfápmu go oassálastá ja go ovddastuvvo iešguđet ge lávdegottiin , stivrrain ja ráđiin .
Foruten den myndigheten som Sametinget har gjennom sameloven , er Sametinget tillagt myndighet med hjemmel i reindriftsloven , opplæringsloven og kulturminneloven .	Earet dan válddi mii Sámedikkis lea sámelága bokte , de lea Sámedikkis maiddái váldi boazodoallolága , oahpahuslága ja kulturmuitolága olis .
Sametinget fikk i 1999 unntak fra bevilgningsreglementets § 4 om bruttobudsjettering og får hele sin bevilgning fra Kommunal- og regionaldepartementet på én 50-post .	Sámediggi oaččui 1999:s lobi spiehkastit juolludusnjuolggadusa § 4:s bruttobušetterema birra ja oažžu olles juolladusas Gielda- ja guovludepartementtas ovtta 50-poastta bokte .
Tilsvarende overføres bevilgningene fra Barne- og familiedepartementet , Utdannings- og forskningsdepartementet , Kultur- og kirkedepartementet og Miljøverndepartementet over 50-poster .	Seammaláhkái juolluduvvojit Mánáid- ja bearašdepartementta , Oahpahus- ja dutkandepartementta , Kultur- ja girkodepartementta ja Birasgáhttendepartementta juolludusat 50-poasttaid bokte .
Sametinget gis på denne måten et særlig selvstendig ansvar og frihet med hensyn til ressursdisponeringen .	Sámediggi oažžu danne erenoamáš iehčanas friddjadis resursahálddašanovddasvástádusa .
Sametinget fordeler bevilgningen i sitt plenumsmøte i november , med forbehold om Stortingets budsjettvedtak .	Sámediggi juohká juolludusa dievasčoahkkimisttis skábmamánus jus Stuoradiggi dohkkeha bušeahta .
Med de føringer som er lagt i Stortingets budsjettvedtak , fordeler Sametinget bevilgningen etter egne prioriteringer .	Sámediggi juohká juolludusa iežas vuoruhemiid vuođul daid eavttuid mielde mat leat biddjojuvvon Stuoradikki bušeahttamearrádusas .
Sametinget informerer om egen virksomhet på nettsiden www.samediggi.no .	Sámediggi dieđiha doaimmas birra neahttasiiddus www.samediggi.no
Utdannings- og forskningsdepartementet Kap. 206	Oahpahus- ja dutkandepartemeanta Kap. 206 222 225
post 50	Poasta 50 01 45 63
Benevnelse Samisk utdanningsadministrasjon , Tilskudd til Sametinget Statens grunnskoler og grunnskoleinternat , Driftsutgifter Større utstyrsinnkjøp og vedlikehold Fellestiltak i grunnskolen og videregående opplæring , Det samiske utdanningsområdet Kvalitetsutvikling i grunnopplæringen , Spesielle driftsutgifter Statlige skoler med opplæring på videregående nivå , Driftsutgifter Statlige skoler med opplæring på videregående nivå , Større utstyrskjøp og vedlikehold Særskilte IKT-tiltak i utdanningen , Spesielle driftsutgifter Statlige høgskoler , Driftsutgifter Statlige høgskoler , Spesielle driftsutgifter Statlige høgskoler , Større utstyrskjøp og vedlikehold Statstilskudd	Doaimmat Sámi oahpahushálddašeapmi , Doarjja Sámediggái Sámi oahpahushálddašeapmi , Doarjja Sámediggái Stuora bierggasoastimat ja má asdoallan Vuo oskuvlla ja joatkkaoahpahusa oktasaš doaibmabijut , Sámi oahpposuorgi Vuo oskuvlla ja joatkkaoahpahusa kvalitehtaovddideapmi , Erenoamáš doaibmagolut Stáhtalaš skuvllat main lea joatkkaoahpahus , Doaibmagolut Stáhtalaš skuvllat main lea joatkkaoahpahus , Stuora bierggasoastimat ja má asdoallan Oahpahusa sierra IKT-doaimmat , Erenoamáš doaibmagolut Stáhtalaš allaskuvllat , Doaibmagolut Stáhtalaš allaskuvllat , Erenoamáš doaibmagolut Stáhtalaš allaskuvllat , Stuora bierggasoastimat ja má asdoallan Stáhtadoarjja
Regnskap 2003 26 689 Saldert budsjett 2004 27 589	Rehketdoallu Salderejuvvon 2003 bušeahtta 2004 26 689 27 589 24 448 23 000 36 746 36 962
1 ) 52,5 mill. kroner er overført fra kap. 232.01 2 ) Anslag 3 ) Det er ikke foreslått noen bevilgning på kap. 232 postene 01 og 45 i 2005 .	1 ) 52,5 mill kr lea sirdojuvvon kap. 232.01:s. 2 ) Meroštallan 3 ) 2005:s ii leat evttohuvvon juolludus kap. 232 , 01 ja 45 poasttaid bokte .
Hoveddelen av bevilgningen på kapitlet er flyttet til kap. 222 .	Dan kapihttala juolludus lea eanas muddui sirdojuvvon kap. 222:ii .
I tillegg blir det bevilget midler til samiske formål over disse kapitler og poster : Kap. 263 285	Dasa lassin juolluduvvojit ruđat sámi ulbmiliidda dáid kapihttaliid ja poasttaid bokte : Kap. 263 285
post 50 52	Poasta 50 52
Tiltak Universitetet i Tromsø , Statstilskudd Norges forskningsråd , Forskningsformål	Doaibmabijut Tromssa universitehta , Stáhtadoarjja Norgga dutkanráđđi , Dutkanulbmilat
Bevilgningen til Sametinget foreslås videreført på samme nivå som i 2004 .	Juolludus Sámediggái evttohuvvo jotkojuvvot seamma dásis go 2004:s .
Kap. 222 Statlige grunn- og videregående skoler og grunnskoleinternat , post 01 Driftsutgifter Grunnskoler for samiske elever Over kapitlet bevilges det midler både til samiske formål og til Longyearbyen skole .	Kap. 222 Stáhta vuođđo- ja joatkkaskuvllat ja vuođđoskuvlainternáhtat , poasta 01 Doaibmagolut Sámi ohppiid vuođđoskuvllat Dán kapihttala bokte juolluduvvo ruhta sihke sámi ulbmiliidda ja Longyearbyen skuvlii .
Midlene skal bl.a. dekke drift av skole og internat ved Sameskolen i Midt-Norge , Hattfjelldal og kjøp av undervisnings- og internattjenester fra Snåsa og Målselv kommuner .	Ruđat galget ee gokčat skuvlla ja internáhta doaimma Gaska-Norgga Sámiskuvllas , Aarbortes , ja Snåase ja Málatvuomi suohkaniid oahpahus- ja internáhttabálvalusaid oastima .
Bevilgningen skal også gå til å dekke utgifter til ventelønn for tidligere ansatte ved nedlagte internat .	Juolludus galgá maiddái gokčat heaittihuvvon internáhtaid ovddeš bargiid vuordinbálkká goluid .
Etter avtale med kommunene dekker staten kostnadene for sameskolene i Snåsa og Målselv .	Suohkanšiehtademiid mielde gokčá stáhta Snåase ja Málatvuomi sámiskuvllaid goluid .
Bakgrunnen for at staten driver Sameskolen for Midt-Norge og dessuten gir egen bevilgning til sameskolene i Snåsa og Målselv kommuner , er at samiske elever skal få opplæringsforhold som kan være med og styrke samisk språk og identitet .	Duogážin dasa go stáhta jođiha Gaska-Norgga Sámiskuvlla , ja dasa lassin addá sierra juolludusaid Snåase ja Málátvuomi suohkaniid sámi skuvllaide , lea ahte sámi mánát galget oažžut oahpahusvejolašvuođaid mat nannejit sámi giela ja kultuvrra .
Evalueringsrapport for prosjektet « Sørsamisk opplæring ved heimeskolen » vil foreligge mot slutten av 2004 .	Prošeavtta " Lullisámi oahpahus ruovttuskuvllas " árvvoštallanraporta gárvána 2004 loahpas .
Departementet vil komme tilbake til organiseringen av samisk grunnopplæring og spørsmålet om statlig skoleog internatdrift .	Departemeanta máhccá fas sámi vuođđoskuvllaoahpahusa organiseremii ja stáhtalaš skuvla- ja internáhttadoaimmaid gažaldagaide .
Statens samiske videregående skoler Kapitlet omfatter bl.a. tilskudd til drift av Samisk videregående skole i Karasjok og Samisk videregående skole og reindriftsskole i Kautokeino .	Stáhta sámi joatkkaskuvllat Kapihttalii gullá ee. doarjja Sámi joatkkaskuvlii Kárášjogas ja Sámi joatkka- ja boazodoalloskuvlii Guovdageainnus .
I tillegg til å gi videregående opplæring for samisk ungdom skal skolene i 2005 videreutvikle tilbudet om fjernundervisning i samisk språk og kultur og kurs- og utviklingsarbeid retta mot regional næringsutvikling og samisk kultur .	Skuvllat galget fállat joatkkaoahpu sámi nuoraide , ja 2005 rájes galget skuvllat maiddái viidáseappot ovddidit sámi giela ja kultuvrra gáiddusoahpahusa ja guovllu ealáhusovddideami ja sámi kultuvrra kurse- ja ovddidanbargguid .
I samråd med utdanningsavdelingene til Sametinget og Fylkesmannen i Finnmark skal skolene også ta del i arbeidet med å styrke voksenopplæringstilbudet for den samiske befolkningen .	Ovttasráđiid Sámedikki ja Finnmárkku Fylkkamánni oahpahusossodagaiguin , galget skuvllat maiddái oassálastit sámi álbmoga rávis olbmuid oahpahusa nannemis .
Departementet vil ta kontakt med Finnmark fylkeskommune om oppfølging av evalueringen av samisk videregående opplæring under Reform 94 .	Departemeanta boahtá váldit oktavuođa Finnmárkku fylkkagielddain Ođastus 94 ` sámi joatkkaoahpahusa árvvoštallama čuovvoleami hárrái .
For 2005 foreslås det å videreføre bevilgningen til samiske grunn- og videregående skoler på samme nivå som i 2004 .	2005:s evttohuvvo sámi vuođđo- ja joatkkaskuvllaid juolludus seamma dássái go 2004:s .
Tilskuddet går også til å styrke kompetansen til lærerne i samisk språk og kultur .	Doarjja addo maiddái nannet oahpaheddjiid sámi giela ja kultuvrra gelbbolašvuođa .
Antall studiehjemler har vært på om lag samme nivå i de siste årene .	Lohkanvirggiid lohku lea bisson oalle dássedit maŋemus jagiid .
Våren 2004 fikk 279 elever opplæring i samisk i videregående opplæring , mot 232 våren 2003 ( kilde : GSI ) .	2004 ` giđa ledje joatkkaoahpahusas 279 oahppi geat ožžo sámegieloahpahusa , 2003 ` giđa ledje 232 ( Gáldu : GSI ) .
De fleste av disse fikk opplæringen i fylkeskommunale skoler .	Eatnasat sis ožžo oahpahusa fylkkagielddalaš skuvllain .
Bevilgningen for 2005 foreslås videreført på samme nivå som i 2004 .	2005 ` juolludus evttohuvvo jotkojuvvot seamma dásis go 2004:s .
I tillegg er det gitt midler til pedagogiske utviklingsprosjekter i regi av Sametinget og til opplegg for fjernundervisning i det sørsamiske området .	Dasa lassin lea juolluduvvon doarjja pedagogalaš ovddidanprošeavttaide maid Sámediggi fuolaha , ja lullisámi guovllu gáiddusoahpahussii .
Det har de siste årene vært utviklet samiskspråklige diagnostiske leseprøver for grunnskolen .	Maŋemus jagiid lea vuođđoskuvlii ráhkaduvvon sámegielalaš diagnostalaš lohkandáidogeahččaleapmi .
Sametinget har gjort prøvene tilgjengelig for skoler med samiske elever .	Sámediggi lea fuolahan geahččalemiid skuvllaide main leat sámi oahppit .
For 2005 foreslås det bevilget 4,5 mill. kroner til samiske formål over disse to budsjettkapitlene .	2005:s evttohuvvo juolluduvvot 4,5 mill kr sámi ulbmiliidda dán guovtti bušeahttakapihttala bokte .
Kapittel 263 Universitetet i Tromsø , post 50 Statstilskudd Universitetet i Tromsø ble i 2001 tildelt midler til to stipendiatstillinger øremerket for samisk forskning .	Kap. 263 Tromssa universitehta , poasta 50 Stáhtadoarjja Tromssa universitehtii juolluduvvui 2001:s ruhta guovtti stipendiáhtavirgái mat leat várrejuvvon sámi dutkamii .
Midlene er fra 2002 lagt inn i budsjettrammen til universitetet .	2002 rájes lea juolludus biddjon universitehta bušeahttarámmii .
Kapittel 274 Statlige høgskoler , post 50 Statstilskudd Stortinget ga ved behandling av Innst. S. nr. 12 ( 2002-2003 ) og St. meld. nr. 34 ( 2001-2002 ) Kvalitetsreformen Om høyere samisk utdanning og forskning tilslutning til videre arbeid for å styrke samisk utdanning og forskning .	Kap. 274 Stáhtalaš allaskuvllat , poasta 50 Stáhtadoarjja Árv. S. nr. 12 ( 2002-2003 ) ja St. dieđ. nr. 34 ( 2001-2002 ) Kvalitehtaođastus Sámi alit oahpu ja dutkama birra meannudettiin , doarjjui Stuoradiggi sámi oahpahusa ja dutkama viidáset nannema .
Regjeringens målsetting er blant annet å styrke samisk høyere utdanning og forskning generelt og øke rekrutteringen av samiskspråklige studenter .	Ráđđehusa ulbmil lea ee. nannet sámi alit oahpu ja dutkama oppalaččat ja buoridit sámegielat studeanttaid rekruterema .
Det er viktig å øke kunnskapsgrunnlaget om samiske samfunnsforhold og om samisk språk og kultur .	Lea mávssolaš buoridit máhtu sámi servodatdili ja sámi giela ja kultuvrra birra .
På bakgrunn av Stortingets behandling av St. meld. nr. 34 ( 2001-2002 ) har Samisk høgskole utarbeidet en langsiktig plan for oppgradering av institusjonen til vitenskapelig høgskole .	Sámi allaskuvla lea Stuoradikki meannudeami vuođul St. dieđ. nr. 34 ( 2001-2002 ) oktavuođas , evttohan guhkilmas plána dasa movt ásahusa heivešii nuppástuhttit dieđalaš allaskuvlan .
For å bli vitenskapelig høgskole må Samisk høgskole først akkrediteres av NOKUT .	NOKUT ferte akrediteret Sámi allaskuvlla dieđalaš allaskuvlan .
Blant annet må høgskolen ha fått godkjent rett til å tildele doktorgrad .	Allaskuvla ferte ee. oažžut dohkkehuvvot vuoigatvuođa addit doavttirgráda .
Formalisering som vitenskapelig høgskole fastsettes ved kongelig resolusjon .	Dieđalaš allaskuvlla dohkkeheapmi mearriduvvo gonagaslaš resolušuvnna bokte .
Nordisk ministerråd har vedtatt at alle nordiske institutt overdras til vertsnasjonene og at disse for et økt ansvar for finansiering av instituttene .	Davviriikkaid ministtarráđđi lea mearridan ahte buot davviriikkalaš instituhtat galget sirdojuvvot iešguđet ruovtturiikkaide ja ahte dat ožžot eanet ovddasvástádusa ruhtadit instituhtaid .
Fra 2005 til 2007 trapper Nordisk ministerråd ned finansieringen av Nordisk Samisk Institutt .	2005 ja 2007 gaskka unnidišgoahtá Davviriikkaid ministtarráđđi Davviriikkaid Sámi Instituhta ruhtadeami .
Instituttet er foreslått en tildeling på 1,2 mill. kroner i 2005 .	Instituhttii lea evttohuvvon juolluduvvot 1,2 mill kr 2005:s .
Utdannings- og forskningsdepartementet tar sikte på at den faglige virksomheten ved Nordisk Samisk Institutt blir organisert som en enhet ved Samisk høgskole .	Oahpahus- ja dutkandepartementta mihttu lea ahte Davviriikkaid Sámi Instituhta fágalaš doaibma organiserejuvvo Sámi allaskuvlla vuollái .
Formålet er blant annet å medvirke til gjensidig styrking av den totale utdannings- og forskningsinnsatsen på det samiske området .	Ulbmil lea ee. oččodit sámi guovllu oppalaš oahpahus- ja dutkanáŋgiruššama goabbatbeallásaš nannema .
Et av tiltakene som nevnes i St. meld. nr. 34 ( 2001-2002 ) Kvalitetsreformen Om høyere samisk utdanning og forskning er styrking av sørsamisk språk og kultur og lulesamisk .	St. dieđ. nr. 34:s ( 2001-2002 ) Kvalitehtaođastus Sámi alit oahpu ja dutkama birra , namuhuvvo lullisámi giela ja kultuvrra ja julevsámegiela nanusnuhttin .
Høgskolen i Nord-Trøndelag er over flere år gitt en særskilt tildeling på kr 300 000 i støtte til sørsamisk språk og kultur .	Davvi-Trøndelága allaskuvla lea máŋga jagi ožžon 300 000 kr sturrosaš sierra juolludusa lullisámegiela ja kultuvrra várás .
I statsbudsjettet for 2005 foreslår Regjeringen å tildele om lag kr 300 000 hver til Høgskolen i Bodø og Høgskolen i Nord-Trøndelag til styrking og videreutvikling av henholdsvis fagområdene lulesamisk og sørsamisk .	Juolludus joatkašuvvá 2004:s. 2005 ` stáhtabušeahtas árvala Ráđđehus juolludit Budeaju allaskuvlii ja Davvi-Trøndelága allaskuvlii 300 000 kr goabbáinai nannet ja ovddidit julevsámegiela ja lullisámegiela fágasurggiid .
Kap. 285 Norges forskningsråd , post 52 Forskningsformål Samisk forskning får støtte over kap. 285 post 52 .	Kap. 285 Norgga dutkanráđđi , poasta 52 Dutkanulbmilat Sámi dutkan oažžu doarjaga kap. 285 poasta 52 bokte .
Støtten går i første rekke gjennom Program for samisk forskning ( 2001—2005 ) .	Doarjja addo vuosttažettiin Sámi dutkanprográmma ( 2001-2005 ) bokte .
Programmet blir i hovedsak finansiert med midler fra Utdannings- og forskningsdepartementet med delfinansiering fra Kommunal- og regionaldepartementet .	Prográmma ruhtaduvvo eanas muddui Oahpahus- ja dutkandepartementta ruđaiguin ja Gielda- ja guovludepartementa juolluda oasi .
Forskningen i programmet , som omfatter både humanistisk og samfunnsvitenskapelig forskning , skal bidra til kompetanseoppbygging , rekruttering og stimulere til tverrfaglig og flerinstitusjonelt samarbeid .	Prográmma , mas leat sihke humanisttalaš ja servodatdieđalaš suorggit , galgá doarjut gelbbolašvuođaloktema , rekruterema ja movttiidahttit fágaidgaskasaš ja máŋggaásahuslaš ovttasbargui .
Spesiell oppmerksomhet er også rettet mot utvikling av samisk som vitenskapsspråk .	Sámegiela ovddideapmi dieđagiellan deattuhuvvo erenoamážit .
I 2004 ble i alt 37 prosjekter finansiert gjennom programmet , som omfatter både humanistisk og samfunnsvitenskapelig forskning .	2004:s ruhtadii prográmma oktiibuot 37 prošeavtta mat ledje sihke humanisttalaš ja servodatdieđalaš dutkanprošeavttat .
Programmet satser bevisst på rekruttering av kvinner .	Prográmma áŋgiruššá erenoamážit nissonolbmuid rekruteremis .
I 2004 blir det finansiert studentstipend til ti kvinner og én mann , doktorgradsstipend til seks kvinner og to menn og ett postdoktorstipend til én kvinne .	2004:s juolluduvvojedje studeantastipenddat logi nissonolbmui ja ovtta dievdoolbmui , doavttirgrádastipenddat guđa nissonolbmui ja guovtti dievdoolbmui ja poastadoavttirstipenda ovtta nissonolbmui .
Om lag 6,7 mill. kroner av bevilgningen på posten i 2004 går til programmet .	Sullii 6,7 mill kr 2004 ` poastajuolludusas golahuvvo prográmmii .
Midlene til programmet vil ventelig ligge på samme nivå i 2005 .	Prográmmaruđat bisuhuvvojit vuordimis seamma dásis 2005:s .
Bevilgningen på kap. 285 post 52 har også gått til samiske prosjekter innenfor andre av Forskningsrådets satsinger , blant annet til et prosjekt under KUNSTI-programmet , Forskningsrådets program for språkteknologi .	Kap. 285 poasta 52 juolludus lea maiddái golahuvvon sámi prošeavttaide Dutkanráđi eará áŋgiruššansurggiin , ee. KUNSTI-prográmma , Dutkanráđi giellateknologalaš prográmma , gullevaš prošektii .
KUNSTI-programmet finansieres med midler fra Utdannings- og forskningsdepartementet over kap. 285 post 52 og Fondet for forskning og nyskaping over kap. 286 post 50 .	Oahpahus- ja dutkandepartementta kap. 285 poasta 52 ja Dutkan- ja ođasmahttinfoandda kap. 286 poasta 50 ruhtadit KUNSTI-prográmma .
Fondet finansierer også et urfolksprosjekt med vekt på det samiske under satsingen på globalisering .	Dát foanda ruhtada maiddái eamiálbmotprošeavtta mas globaliserema áŋgiruššama sámi bealli deattuhuvvo .
Vitenskapsbygget i Kautokeino Utdannings- og forskningsdepartementet prioriterer arbeidet med nytt vitenskapsbygg i Kautokeino .	Guovdageainnu dieđavisti Oahpahus- ja dutkandepartemeanta vuoruha Guovdageainnu ođđa dieđavistti huksenbarggu .
Aktuelle brukere av nybygget er Samisk høgskole , Studentsamskipnaden i indre Finnmark , Samisk spesialpedagogisk støtte , Nordisk Samisk Institutt , Sametingets opplæringsavdeling , Sametingets språkavdeling , Kompetansesenter for urfolksrettigheter og Samisk arkiv .	Ođđa vistti vejolaš geavaheaddjit leat Sámi allaskuvla , Sis-Finnmárkku studeantaovttastus , Sámi erenoamáš pedagogihkalaš doarjja , Davviriikkaid Sámi Instituhtta , Sámedikki oahpahusossodat , Sámedikki giellaossodat , Eamiálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš ja Sámi arkiiva .
Formålet med nybygget er å samle samiskspråklige oppgaver og samisk vitenskapelig virksomhet i et større miljø .	Ulbmil ođđa visttiin lea čohkket sámegielalaš doaimmaid ja sámi dieđalaš doaimmaid stuorát birrasii .
Statsbygg har fått i oppdrag å legge til rette for nybygget .	Statsbygg galgá lágidit ođđa vistti .
gjennomført programmeringsprosess og funksjonsanalyse i samarbeid med brukerne .	Ovttasráđiid geavaheddjiiguin lea programerenproseassa ja doaibmaanalysa čađahuvvon .
Videre er i det i 2004 gjennomført plan- og designkonkurranse samt valg av arkitekt .	2004:s lea maiddái lágiduvvon plánen- ja hábmengilvu ja arkiteakta lea válljejuvvon .
Kultur- og kirkedepartementet	Kultur- ja girkodepartementa ( 1000 kr . )
Kap. 320 320 326 329 335 Sum	Kap. 320 320 326 329 335 Submi
Post 53 73 78 01 75	Poasta 53 73 78 01 75
Tiltak Samiske kulturformål Østsamisk museum Samisk språkteknologi Samisk arkiv Tilskudd til samiske aviser	Doaibmabijut Sámi kulturulbmilat Nuortasámi dávvirvuorká Sámi giellateknologiija Sámi arkiiva Doarjja sámi aviissaide
Saldert budsjett 2004 31 734 1 300 11 619 44 653 ( i 1000 kr . )	Salderejuvvon bušeahtta Rehketdoallu 2003 2004 30 244 31 734 1 300 11 235 41 479
Forslag 2005 32 113 12 000 500 700 12 969 58 282	Evttohus 2005 32 113 12 000 500 700 12 969 58 282
I tillegg blir det bevilget midler til samiske formål over følgende budsjettkapitler : Kap. 326 334	Dasa lassin juolluduvvojit ruđat sámi ulbmiliidda čuovvovaš bušeahttakapihttaliid bokte : Kap. 326 334
post 01 72	Poasta 01 72
Tiltak Språk , litteratur- og bibliotekformål ( Nasjonalbiblioteket ) Knutepunktinstitusjoner	Doaibmabijut Giella- , girjjálalašvuohta- ja girjerájusulbmilat ( Našovnnabibliotehka ) Guovddášdoaibmaásahusat
Kap. 320 Allmenne kulturformål , post 53 Samiske kulturformål Fra og med statsbudsjettet for 2002 overføres bevilgninger til ulike samiske kulturformål til Sametinget over én post .	Kap. 320 Dábálaš kulturulbmilat , poasta 53 Sámi kulturulbmilat 2002 ` stáhtabušeahta rájes sirdojuvvojit iešguđetlágán sámi kulturulbmiliid juolludusat Sámediggái ovtta poastta bokte .
Posten dekker tilskudd til samisk spesialbibliotek , mobil bibliotektjeneste , samisk kunstnerstipend , utstillingsvederlag til samiske kunstinstitusjoner , stedsnavntjenesten og oppfølging av samisk språklov , samiske museer , samiske musikkfestivaler og Beivváš Sámi Teáhter .	Poasta gokčá doarjagiid sámi sierrabibliotehkii , johtti girjerájusbálvalussii , sámi dáiddárstipenddaide , sámi dáiddaásahusaid čájáhusbuhtadeapmái , báikenammanevvohahkii ja sámi giellalága čađaheapmái , sámi museaide , sámi musihkkafestiválaide ja Beaivváš Sámi Teáhterii .
Fra 2005 foreslås i samråd med Sametinget og Riksarkivaren 0,7 mill. kroner til samisk arkiv under denne posten overført til det statlige Arkivverket .	2005 rájes evttohuvvo ovttasráđiid Sámedikkiin ja Riikaarkivárain 0,7 mill kr sámi arkiivii dán poastta bokte sirdojuvvot stáhtalaš Arkiivadoaimmahahkii .
Kap. 320 Allmenne kulturformål , post 73 Nasjonale kulturbygg Østsamisk museum i Neiden er organisert som et prosjekt som er finansiert av Sametinget og Sør-Varanger kommune .	Kap. 320 Dábálaš kulturulbmilat , poasta 73 Našovnnalaš kulturviesut Nuortasámi dávvirvuorká Njávdámis lea organiserejuvvon prošeaktan maid Sámediggi ja Mátta-Várjjaga gielda ruhtadit .
Østsamisk museum i Neiden er av Sametinget utpekt til det samiske tusenårsstedet .	Sámediggi lea válljen Nuortasámi dávvirvuorkká Njávdámis sámi duhátjagibáikin .
Sametinget oppnevnte i 2004 styret for museet .	Sámediggi nammadii dávvirvuorkká stivrra 2004:s .
Kultur- og kirkedepartementet har gitt tilsagn om til sammen 30 mill. kroner i tilskudd til bygging av nytt museumsbygg .	Kultur- ja girkodepartementa lea juolludan oktiibuot 30 mill kruvnno ođđa dávvirvuorkávistti huksemii .
Det er tidligere bevilget 3,8 mill. kroner .	Ovdalaččas lea juolluduvvon 3,8 mill kruvnno .
Prosjekteringen av museet vil starte høsten 2004 med sikte på byggestart sommeren 2005 .	Dávvirvuorkká prošekteren álggahuvvo 2004 ` čavčča ja huksemat vurdojuvvojit álggahuvvot 2005 ` geasi .
Innenfor bevilgningen for 2005 til nasjonale kulturbygg foreslår Kultur- og kirkedepartementet 12 mill. kroner til videre prosjektering og bygging .	2005 ` juolludusas našovnnalaš kulturvisttiide evttoha Kultur- ja girkodepartementa 12 mill kruvnno viidásetprošekteremii ja huksemii .
Det vil da gjenstå 14,2 mill. kroner i byggetilskudd til senere år .	Dalle báhcá vel 14,2 mill kruvnno huksendoarjjan boahttevaš jagiide .
Kap. 326 Språk- , litteratur- og bibliotekformål , post 01 Samisk bibliografi Nasjonalbiblioteket har siden 1993 hatt samisk bibliografi som særskilt oppgave .	Kap. 326 Giella- , girjjálašvuohta ja girjerájusulbmilat , poasta 01 Sámi bibliografiija Našovnnabibliotehkas lea 1993 rájes leamaš sámi bibliografiija vásedin doaibman .
I tillegg til det samiskspråklige materialet tas det også med litteratur på andre språk , innen alle fag og emner som berører samiske forhold .	Earret sámegielmateriála , de lea maiddái girjjálašvuohta eará gielaide , buot sámi guoskevaš fágasurggiin ja fáttáin váldon fárrui .
Målet er en felles nordisk bibliografi .	Ulbmil lea oktasaš davviriikkalaš bibliografiija .
Hittil er samisk bibliografi blitt utgitt i trykt form tre ganger , og den er tilgjengelig som elektronisk dokument .	Dassážii lea sámi bibliografiija almmuhuvvon deaddiluvvon hámis golmma háve , ja dan sáhttá maiddái dábuhit elektrovnnalaš dokumentan .
Det foreslås for 2005 en bevilgning på 0,5 mill. kroner til dette formålet .	2005:s evttohuvvo juolluduvvot 0,5 mill kruvnno dán ulbmilii .
Kap. 334 Film- og medieformål , post 72 Knutepunktinstitusjoner Det er en forutsetning for tilskuddet til Nordnorsk filmsenter AS under kap. 334 Film- og medieformål , post 72 Knutepunktinstitusjoner at det skal produseres minst én samisk film i året med støtte fra selskapet .	Kap. 334 Filbma- ja mediaulbmilat , poasta 72 Guovddášdoaibmaásahusat Eaktuduvvo ahte Davvi-Norgga filbmaguovddáš OS doarju unnimusat ovtta sámi filmma buvttadeami jahkásaččat jus galgá oažžut doarjaga kap. 334 Filbma- ja mediaulbmilat , poasta 72 Guovddášdoaibmaásahusat bokte .
Kap. 335 Pressestøtte , post 75 Tilskudd til samiske aviser Tilskudd til samiske aviser bevilges under kap. 335 Pressestøtte , post 75 Tilskudd til samiske aviser .	Kap. 335 Preassadoarjja , poasta 75 Doarjja sámi aviissaide Sámi aviissaid doarjja juolluduvvo kap. 335 Preassadoarjja , poasta 75 Doarjja sámi aviissaide vuolde .
De samiske avisene har mottatt statsstøtte siden 1979 , fra 1987 over egen budsjettpost .	Sámi aviissat leat ožžon stáhtadoarjaga 1979 rájes , 1987 rájes sierra bušeahttapoastta bokte .
Tilskuddsordningen er regulert i forskriften av 17. mars 1997 om tilskudd til samiske aviser .	Doarjjaortnet lea regulerejuvvon njukčamánu 17. b. 1997 ` sámi aviissaid doarjaga njuolggadusain .
Pressestøtten er først og fremst begrunnet ut fra hensynet til pressens betydning for demokrati og ytringsfrihet .	Preassadoarjja lea vuosttažettiin ásahuvvon danne go preassas lea mearkkašupmi demokratiija ja sátnefriddjavuođa bisuheamis .
I tillegg har de samiske avisene en viktig oppgave i forhold til opprettholdelse og videreutvikling av samisk skriftspråk .	Dasto lea sámi aviissain deaŧalaš mearkkašupmi sámi čállingiela seailluheamis ja ovddideamis .
I 2004 blir det bevilget 11,6 mill. kr under denne posten , en økning på 0,4 mill. kr fra året før .	2004:s juolluduvvui dán poastta bokte 11,6 mill kr , mii lei 0,4 mill kr eanet go ovddit jagi .
For budsjetterminen 2005 foreslås det bevilget 12,9 mill. kr. .	2005 bušeahttaáigodahkii evttohuvvo juolluduvvot 12,9 mill kr. .
Kap. 340 Kirkelig administrasjon , post 01 Driftsutgifter , post 71 Tilskudd til kirkelige formål og post 75 Trosopplæring I driftsbevilgningen som tildeles Kirkerådet under kap. 340 post 01 , inngår også bevilgningen til Samisk kirkeråd .	Kap. 340 Girkolaš hálddahus , poasta 01 , Doaibmagolut , poasta 71 Girkolaš ulbmiliid doarjja ja poasta 75 Oskkuoahpahus Doaibmajuolludusas mii addo Girkoráđđái kap. 340 , poastta 01 bokte , gullá oassi máiddái Sámi girkoráđđái .
Samisk kirkeråd ble opprettet av Kirkemøtet , med formål å være et sentralkirkelig organ for samiske kirkelige spørsmål .	Girkočoahkkin ásahii Sámi girkoráđi , ja ulbmilin lea leahkit sámi girkogažaldagaid guovddášgirkolaš orgánan .
Det nye testamente ble ferdig oversatt til nord-samisk i 1998 .	Ođđa testamentta jorgalus davvisámegillii gárvánii 1998:s .
Samtidig startet arbeidet med å oversette Det gamle testamente til nord-samisk .	Seammás álggahuvvui bargu jorgalit boares testamentta davvisámegillii .
Bevilgningsforslaget for år 2005 under denne posten , som er på 1,2 mill. kroner , gjelder i hovedsak dette arbeidet som ventes å pågå i om lag 10 år .	2005 ` juolludusevttohus dán poastta vuolde mii lea 1,2 mill kr , gusto eanas muddui dán bargui mii vuordimis bistá 10 jagi .
Fra denne posten blir det også ytt tilskudd til dekning av lønns- og driftsutgifter for kateketer og diakoner som betjener samiske områder .	Dán poastta bokte juolluduvvojit maiddái ruđat sámi guovlluid katekehtaid ja diakonaid bálká- ja doaibmagoluide .
Av tilskuddet som bevilges over post 75 til trosopplæring i regi av Den norske kirke , er utvikling av opplæringstilbud for den samiske befolkning et prioritert innsatsområde .	Dan doarjagis mii juolluduvvo poasta 75 bokte Norgga girku oskkuoahpahusa várás , lea sámi álbmoga oahppofálaldaga ovddideapmi vuoruhuvvon áŋgiruššansuorgi .
Flere menigheter i Nord-Norge med samiskspråklig befolkning er valgt ut blant de menigheter som fra 2004 får statstilskudd for å gjennomføre et bredt og systematisk opplæringstilbud .	Davvi-Norgga searvegottiin ožžot máŋga searvegotti main lea sámegielat álbmot 2004 rájes , stáhtadoarjaga čađahit viiddis ja vuogálaš oahpahusfálaldaga .
Budsjettforslaget for 2005 representerer en betydelig økning , og vil innebære økt innsats også overfor den samiske befolkningen .	2005 ` bušeahttaárvalus lea mearkkašahtti lassáneapmi , ja boahtá mearkkašit stuorát áŋgiruššama maiddái sámi álbmoga guovdu .
Kap. 341 Presteskapet , post 01 Driftsutgifter Som en del av kirkens prestetjeneste , som finansieres over kap. 341 post 01 , inngår også kirkelig betjening av den samiske befolkning .	Kap. 341 Báhppagoddi , poasta 01 Doaibmagolut Oassin girku báhppabálvalusas , mii ruhtaduvvo kap. 341 , poastta 01 bokte , lea maiddái sámi álbmoga girkolaš bálvalus .
Det er f.eks. samisktalende prester i NordHålogaland bispedømme , og en særlig preste- og diakonstilling for sørsamene i Nidaros bispedømme .	Dása gullet ee. Davvi-Hålogalándda bismágotti sámegielat báhpat , ja sierra lullisámi báhppa- ja diakonavirgi Nidaros bismágottis .
I Nord-Hålogaland er det også en stiftskapellan med tjeneste blant spredtboende samer .	Davvi-Hålogalánddas lea maiddái bismágoddekapellána guhte bargá guovlluin gos sámit ásset bieđgguid .
Kirken har også en tolketjeneste , som omfatter tre tolker i 70 pst. stilling og to tolker i 20 pst. stilling .	Girkus lea maiddái dulkobálvalus masa gullet golbma dulkka 70 pst. virggis ja guokte dulkka 20 pst. virggis .
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovludepartementa ( 1000 kr . )
Kap. 540 540 541 541 541 542 571 Sum	Kap. 540 540 541 541 541
Post 50 54 70 72 73 1 64	Poasta 50 54 70 72 73
Tiltak Sametinget Avkastning av Samefolkets fond Tilskudd til samiske formål Samisk språk informasjon o.a. . Reindriftens internasjonale fag- og formidlingssenter Kompetansesenter for urfolks rettigheter Skjønnstilskudd	Doaibmabijut Sámediggi Vuoitu Sámeálbmotfonddas Doarjja sámi ulbmiliidda Sámi giella ja diehtojuohkin j ea Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš Eamiálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš Árvvoštusdoarjja
Regnskap 2003 129 800 5 072 1 300 2 500 2 2611 ) 142 133	Rehketdoallu 2003 129 800 5 072 1 300 2 500 -
Saldert budsjett 2004 133 400 4 650 1 100 2 600 1 950 7 000 150 700	Salderejuvvon bušeahtta 2004 133 400 4 650 1 100 2 600 -
Forslag 2005 138 750 4 650 1 100 2 680 750 2 050 7 000 156 980	Evttohus 2005 138 750 4 650 1 100 2 680 750 2 2611 ) 142 133
1 ) I tillegg fikk Kompetansesenteret for urfolks rettigheter en bevilgning på 1,2 mill. kr fra Utenriksdepartementet .	1 ) Dasa lassin oaččui Eamiálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš 1,2 mill kr Olgoriikkadepartementtas .
Senteret er pålagt et tilsvarende mindreforbruk i 2004 .	Guovddáš galgá golahit seamma mađi unnit 2004:s .
I tillegg blir det bevilget midler til samiske formål over følgende budsjettkapitler : Kap. 500 500 552	Dasa lassin juolluduvvojit ruđat sámi ulbmiliidda čuovvovaš bušehttakapihttaliid bokte : Kap. 500 500 552
post 21 50 70	Poasta 21 50 70
Tiltak Spesielle forsknings- og utredningsoppdrag Forskningsprogrammet under Norges forskningsråd Nasjonale tiltak for regional utvikling , Interreg	Doaibmabijut Sierra dutkan- ja čielggadandoaimmat Norgga dutkanráđi dutkanprográmma Našovnnalaš doaibmabijut guovlluovddideami várás , Interreg
Regjeringens mål kommer for øvrig til uttrykk i følgende målsettinger : 1 .	Ráđđehusa ulbmilat bohtet muđui ovdan čuovvovaš mihttomeriin : 1 .
Samordne samepolitikken og videreutvikle samarbeidsformer og konsultasjoner Arbeidet med samiske og samiskrelaterte spørsmål skjer i dag innenfor regjeringens målsettingen om en helhetlig samepolitikk , hvor samene selv gjennom Sametinget og andre aktuelle organisasjoner er medspillere og premissleverandører .	Ovttastahttit sámepolitihka ja ovdánahttit ovttasbargovugiid ja ráđđádallamiid Dálá čađahuvvo sámi ja sámiide guoskevaš bargu ráđđehusa ulbmiliid mielde ollislaš sámepolitihka hárrái , mas sámit ieža Sámedikki bokte ja eará áigeguovdilis organisašuvnnaid bokte váikkuhit ja ovddidit eavttuid .
For å sikre at samiske interessenter får reell innflytelse på tiltak og beslutninger som berører samiske interesser , er det viktig at Sametinget og andre aktuelle organisasjoner involveres på et tidlig stadium i prosessen i lovarbeid og lignende .	Lea deaŧalaš ahte Sámediggi ja eará áigeguovdilis organisašuvnnat bohtet árrat fárrui láhkabargoprosessaide ja sullasaš bargguide , vai sámi beroštumit vissásit ja duođas besset váikkuhit daidda doaimmaide ja mearrádusaide mat guoskkahit sámi beroštumiid .
Det er viktig at regjeringen og Sametinget sammen kan bli enig om prosedyrer for samarbeid i saker som har betydning for samiske interesser .	Lea deaŧalaš ahte ráđđehus ja Sámediggi bohtet ovttaide movt ovttas meannudit sámi beroštumiid guoskevaš áššiid .
Sametinget og Kommunal- og regionaldepartementet har derfor startet samtaler hvor formålet er å bli enig om retningslinjer for hvordan konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget skal foregå i saker som har direkte betydning for samene .	Sámediggi ja Gielda- ja guovludepartementa leat danne álggahan ságastallamiid mas lea ulbmilin gávnnahit njuolggadusaid dasa movt stáhtalaš eiseválddit ja Sámediggi galggaše ráđđádallat dain áššiin main lea njuolgga mearkkašupmi sápmelaččaide .
Stimulere til aktiv bruk av samisk språk i flere sammenhenger Regjeringen er særlig opptatt av at samisk språk skal være synlig , og at språket blir brukt i offentlig sammenheng .	Movttiidahttit geavahit sámegiela aktiivvalaččat eanet oktavuođain Ráđđehussii lea erenoamáš deaŧalaš čalmmustahttit sámegiela , ja áigu láhčit dili nu ahte sámegiella eambbo geavahuvvo maiddái almmolaš oktavuođain .
Det forventes at offentlige virksomheter legger til rette for skriftlig kommunikasjon på samisk .	Vuordámuš lea ahte almmolaš doaimmat lágidit čálalaš gulahallama sámegillii .
Regjeringen har som mål at offentlige skjema foreligger på samisk , og at samiske navn , stedsnavn , adresser osv. kan registreres korrekt .	Ráđđehusa mihttu leat almmolaš sámegielskovit , ja ahte sámi namat , báikenamat , čujuhusat jna registrerejuvvojit riekta .
Et svært viktig tiltak for å sikre samisk språk er at språket kan brukes i datasammenheng .	Sámegielgeavaheapmi dihtoroktavuođain lea hui deaŧalaš doaibmabidju sámegiela nannedettiin .
Regjeringen vil i årene framover ha samisk språk og IT som et av de viktigste satsingsfeltene .	Ráđđehusa deaŧaleamos áŋgiruššansurggiide boahttevaš jagiid gullá maiddái sámegiella ja IT .
eSápmi-plan og andre IT-spørsmål , videre utvikling og drift av SamIT ( kompetansebasen for samisk og IT – www.samit.no ) , samarbeid på nordisk nivå og eventuell økonomisk støtte til prosjekter som kan bidra til at samisk språk blir et levende språk også i IT-verden , jf. kap. 541 , post 72 .	Dát mearkkaša ee. ahte joatkit ovttasbarggu Sámedikkiin čađahit Sámedikki eSápmiplána ja eará IT gažaldagaid , SamIT ( Sámegiela ja IT gelbbolašvuođabása – www.sámit.no ) ovddideami ja doaimma , davviriikkalaš ovttasbarggu ja vejolaččat ruđalaččat doarjut prošeavttaid mat leat mielde nanneme sámegiela ealli giellan maiddái ITmáilmmis , vrd kap. 541 , poasta 72 .
Regjeringen har også bestemt at alle departement skal lage en plan for oversetting av egne lover og forskrifter innen 1. mars 2005 .	Ráđđehus lea mearridan ahte buot departementtat galget válbmet iežaset láhka- ja njuolggadusjorgalanplána ovdal njukčamánu 1. b. 2005 .
Statlige virksomheter oppfordres også til å oversette forskrifter og kunngjøringer i tråd med bestemmelsene i sameloven , og til å publisere disse .	Stáhtalaš doaimmat ávžžuhuvvojit jorgalahttit njuolggadusaid ja almmuhusaid sámelága njuolggadusaid mielde ja maiddái almmustahttit daid .
Før utgangen av 2004 skal alle departementene og Statsministerens kontor ha samisksspråklig informasjon på de samiske sidene på ODIN .	Ovdal 2004 ` loahpa galget buot departementtaid ja Stáhtaministara kantuvrra dieđut leat sámegillii ODIN ` sámegielsiidduin .
I hovedsak vil tekst bli publisert på nordsamisk , men regjeringen vil også bruke lulesamisk og sørsamisk .	Teaksta almmuhuvvo eanas muddui davvi-sámegillii , muhto ráđđehus boahtá maid atnit julevsámegiela ja lulli-sámegiela .
Høsten 2004 bevilget Kultur- og kirkedepartementet , Utdannings- og forskingsdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet 6 mill. kroner til utvikling av et samisk korrekturprogram for elektronisk tekstbehandling .	2004 ` čavčča juolludii Kultur- ja girkodepartementa , Oahpahus- ja dutkandepartemeanta ja Gielda- ja guovludepartementa 6 mill kruvnno elektrovnnalaš teakstameannudeami sámi dárkkistanprográmma ráhkadeapmái .
Denne teknologien – grammatikk- og stavekontroll , orddelingsprogram og synonymordbok – er et svært viktig hjelpemiddel for å ta vare på og utvikle samisk språk .	Dát teknologiija – grammatihkka- ja stávendárkkisteapmi , sátnejuohkinprográmma js synonymasátnegirji – lea hui mávssolaš veahkkeneavvu sámegiela ovdáneamis ja áittardeamis .
Resultatet av prosjektet skal komme alle samiskspråklige databrukere til gode .	Prošeavtta bohtosat galget leat ávkin buot sámegielat dihtorgeavaheddjiide .
Sametinget skal drive dette flerårige arbeidet , og yter også 5,3 mill. kr til prosjektet .	Sámediggi galgá jođihit dán máŋggajagi barggu , ja juolluda maiddái 5,3 mill kr prošektii .
Øke kunnskapen om samiske forhold og synliggjøre samisk kultur gjennom økt forskning og formidling Regjeringen mener at informasjon og kunnskap om samer og samisk kultur vil motvirke negative holdninger til samene og samiske kulturuttrykk .	Buoridit máhtu sámi dilálašvuođaid birra ja čalmmustahttit sámi kultuvrra lasi dutkama ja gaskkusteami bokte Ráđđehus oaivvilda diehtojuohkima ja máhtolašvuođa sápmelaččaid ja sámi kultuvrra birra , eastadit negatiiva guottuid sámiid ja sámi kulturovddideami guovdu .
Regjeringen ønsker derfor å øke kunnskapen om samiske forhold .	Ráđđehus dáhttu danne buoridit máhtolašvuođa sámi diliid birra .
Gjennom et prosjekt med samiske ” veivisere ” vil regjeringen supplere andre informasjonstiltak ved å gi samisk ungdom i oppgave å informere ikkesamisk ungdom om samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Sámi " ofelaš " - prošeavtta bokte dáhttu ráđđehus ollistit eará diehtojuohkindoaimmaid ja addit sámi nuoraide barggu juohkit dieđuid dáčča nuoraide sámi giela , kultuvrra ja servodateallima birra .
Veiviserne skal bl.a. besøke videregående skoler over hele landet .	Ofelaččat galget ee. galledit joatkkaskuvllaid miehtá riikka .
Tre samiske veivisere ble utnevnt under Riddu Riđđu-festivalen 2004 .	Golbma sámi ofelačča nammaduvvojedje 2004 ` Riddu Riđđu festiválas .
Ungdommene vil fungere som samiske veivisere i et år .	Nuorat bohtet doaibmat ofelažžan jagi .
De er administrativt tilknyttet Samisk høgskole i Kautokeino , som er ansvarlig for den praktiske gjennomføringen av prosjektet .	Sii leat hálddahuslaččat čadnon Sámi allaskuvlii Guovdageainnus , mas lea ovddasvástádus praktihkalaččat čađahit prošeavtta .
Prosjektet er finansiert av Kommunal- og regionaldepartementet .	Gielda- ja guovludepartementa lea ruhtadan prošeavtta .
Prosjektet vil bli videreført i 2005 .	Prošeakta jotkojuvvo 2005:s .
Regjeringa ønsker å kartlegge eksisterende kunnskap og forsking om årsaker til negative holdninger til samer og det samiske , og om hvordan slike holdninger kan motvirkes .	Ráđđehus dáhttu kártet dálá máhtu ja dutkama das manne negatiiva guottut sámiid ja sápmelašvuođa guovdu čuožžilit , ja movt dákkár guottuid sáhttá eastadit .
Regjeringen vurderer å iverksette videre FoU-virksomhet på området , jf. handlingsplanen mot rasisme og diskriminering som ble lagd fram i juli 2002 .	Ráđđehus árvvoštalláálggahit viidáset DjO-doaimma dán suorggis , vrd. doaibmaplána rasismma ja vealaheami vuostá , mii ovddiduvvui suoidnemánu 2002:s .
Kommunal- og regionaldepartementet finansierer i 2004 en undersøking om selvopplevd rasisme og diskriminering blant den samiske befolkningen i Norge .	Gielda- ja guovludepartementa ruhtada 2004:s Norgga sámi álbmoga iešvásihuvvon rasisma ja vealaheami iskkadeami .
Departementet tar sikte på å videreføre undersøkingen i 2005 .	Departemeanta áigu joatkit iskkademiin 2005:s .
Se også omtalen under kap. 500 , post 21 Spesielle forsknings- og utredningsoppdrag .	Geahča maiddái kap. 500 , poasta 21 Sierra dutkan- ja čielggadandoaimmat .
Styrke samiske næringer En forutsetning for fortsatt utvikling av samisk kultur og språk er bærekraftige og tilpasningsdyktige næringer .	Nannet sámi ealáhusaid Sámi kultuvrra ja giela viidáset ovdáneami eaktun leat nana ja njuovžilis ealáhusat .
Regjeringen vil sikre samisk næringsliv gjennom den generelle næringspolitikken .	Ráđđehus áigu nannet sámi ealáhusaeallima oppalaš ealáhuspolitihka bokte .
Kapitaltilgangen for næringslivet i Indre Finnmark må stimuleres , samtidig som samisk næringsliv må sikres gode , forutsigbare og nøytrale rammevilkår .	Sis-Finnmárkku ealáhuseallima kapitálavárit fertejit nannejuvvot , seammás go sámi ealáhuseallimii sihkkarastojuvvojit buorit , vurdojuvvon ja bealátkeahtes rámmaeavttut .
I St.meld. nr. 8 ( 2003-2004 ) om tiltaksona i Finnmark og Nord-Troms redegjør regjeringen for innsatsen rettet mot bl.a. næringslivet i området .	St. dieđ. nr. 8:s ( 2003-2004 ) Finnmárkku ja Davvi-Tromssa doaibmaavádaga birra , čilge ráđđehus guovllu ealáhuseallima
Regjeringen har også gjennomgått skatte- og avgiftsregimet for reindriften med sikte på å øke verdiskapingen .	áŋgiruššamiiddis birra . Ráđđehus lea maiddái guorahallan boazodoalu vearro- ja divatortnega árvoháhkama lassáneami olis .
Det er innført skattelette for alle reindriftsutøvere med inntekt fra reindriften .	Lea ásahuvvon sierra vearrogeasus buot boazodolliide geain lea sisaboahtu boazodoalus .
Regjeringa vil legge til rette for at tradisjonell kompetanse og moderne teknologi danner grunnlaget for økonomisk fornying og videre bosetning i samiske områder .	Ráđđehus áigu láhčit dili dasa ahte árbevirolaš máhttu ja ođđaáigásaš teknologiija šattaše vuođđun sámi guovlluid ekonomalaš ođasmahttimii ja boahttevaš ássamii .
Styrke nordisk og internasjonalt samarbeid om og mellom urfolk Regjeringen har videreført samarbeidet som ble etablert i 2000 mellom ministrene med ansvar for samiske saker og sametingspresidentene i Finland , Sverige og Norge for regelmessig orientering , drøfting og behandling av samiske spørsmål av felles interesse .	Nannet davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš ovttasbarggu eamiálbmogiid gaskka ja eamiálbmogiid birra Ráđđehus lea joatkán ovttasbargu sámi áššiid ovddasvástideaddji ministariid ja Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámediggepresidenttaid gaskka mii ásahuvvui 2000:s , ja man ulbmil lea jámmadit čuvget , guorahallat ja meannudit sámi gažaldagaid maid hárrái leat oktasaš beroštumit .
I 2001 besluttet ministrene og sametingspresidentene å opprette en ekspertgruppe til å utarbeide utkast til en nordisk samekonvensjon .	2001:s mearridedje ministarat ja sámediggepresidenttat nammadit áššedovdijoavkku mii galgá ráhkadit árvalusa davviriikkalaš sámekonvenšuvdnii .
Språkprisen vil bli utdelt annen hvert år , første gang i november 2004 .	Giellabálkášupmi juhkkojuvvo juohke nuppi jagi , vuohččan skábmamánus 2004 .
Sametingene i Finland , Sverige og Norge har opprettet et felles samarbeidsorgan , Samisk parlamentarisk råd .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkit leat ásahan oktasaš ovttasbargoorgána , namalassii Sámi parlamentáralaš ráđi .
Rådet er et institusjonalisert samarbeid mellom sametingene i saker som berører samer i flere stater eller samene som et folk .	Ráđđi lea institušunaliserejuvvon ovttasbargu sámedikkiid gaskka dakkár áššiin mat guoskkahit sámiid máŋgga stáhtas dahje sámiid oktan álbmogin .
Foruten å være et viktig organ i det nye nordiske samarbeidet , vil rådet også ha betydning i en internasjonal sammenheng .	Ráđđi lea deaŧalaš orgána ođđa davviriikkalaš ovttasbarggus , muhto das boahtá maiddái leat mearkkašupmi gaskariikkalaš oktavuođain .
Kap. 500 , post 21 Spesielle forsknings- og utredningsprogram / kap. 500 , post 50 Forskningsprogrammet under Norges forskningsråd Postene omfatter forsknings- og utredningsvirksomhet innenfor alle ansvarsområdene til Kommunal- og regionaldepartementet .	Kap. 500 , poasta 21 Sierra dutkan- ja čielggadanprográmmat / kap. 500 , poasta 50 Norgga dutkanráđi dutkanprográmma Poasttaide gullet buot Gielda- ja guovludepartementta ovddasvástádussurggiid dutkan- ja čielggadandoaimmat .
Som en følge av sektorprinsippet har flere departement og underliggende etater FoU-innsats om samiske forhold .	Suorgeprinsihpa geažil leat máŋgga departemeanttas ja vuolit etáhtas DjO-doaimmat ( dárogillii FoU ) sámi dilálašvuođaid birra .
Kommunal- og regionaldepartementet har siden 2001 bevilget midler til Norges forskningsråds program for samisk forskning ( 2001-2005 ) .	Gielda- ja guovludepartementa lea 2001 rájes juolludan ruđa Norgga dutkanráđi sámi dutkanprográmmii ( 2001-2005 ) .
Når programperioden er over , vil Forskningsrådet vurdere målsetningen for programmet og innsatsen i dialog med samepolitiske og samiskfaglige miljø , og deretter videreføre programmet i den nåværende formen eller eventuelt justere programplanen .	Go prográmmaáigodat nohká , de boahtá Dutkanráđđi árvvoštallat prográmma ulbmila ja árjjalašvuođa ovttasráđiid sámepolitihkalaš ja sámifágalaš birrasiiguin , ja dasto joatkit prográmmain dálá hámis dahje divodemiiguin .
I prinsippet er Forskningsrådet også pliktig til å vurdere om samiske problemstillinger er relevante å forske på innenfor andre forskingsprogram .	Prinsihpalaččat lea Dutkanráđđi geatnegahtton árvvoštallat lea go sámi áššiid dutkan áigeguovdil maiddái eará dutkanprográmmaid oktavuođas .
Den årlige bevilgningen fra departementet til Norges forskningsråds program for samisk forsking på 1,5 mill. kr blir føreslått økt til 2,5 mill. kr frå 2005 .	Departementta jahkásaš 1,5 mill kr sturrosaš juolludus Norgga dutkanráđi sámi dutkanprográmmii , evttohuvvo lasihuvvot 2,5 mill kruvdnii 2005:s .
Kommunal- og regionaldepartementet har bevilget midler til Universitetet i Tromsø til gjennomføring av en levekårsstudie i Norge .	Gielda- ja guovludepartementa lea juolludan ruđa Tromssa universitehtii čađahit Norgga birgenlágidutkosa .
Studien er en del av en større levekårsundersøkelse blant urfolk i 11 arktiske regioner .	Dutkkus lea stuora birgenlágiiskkadeami oassi mii čađahuvvo 11 árktalaš guovllu eamiálbmogiid gaskka .
Departementet har også bevilget midler til Nordlandsforsking til å evaluere prosesser tilknyttet tildelingen av to oppdrettskonsesjoner for laks og ørret lokaliserte til Musken i Tysfjord .	Departemeanta lea maiddái juolludan ruđa Nordlandsforskningii árvvoštallat prosessaid mat leat čadnon guovtti luossa- ja guvžábiebmankonsešuvdnii Mosskes Divttasvuonas .
Sametinget er tildelt midler til videreføring av prosjektet Samisk statistikk , hvor målsettingen er å legge til rette for organisering av kvantitative data .	Sámediggi lea ožžon ruđa joatkit prošeavtta Sámi statistihkka man ulbmil lea lágidit dilálašvuođaid kvantitatiiva dieđuid organiseremii .
Kap. 540 , post 50 Sametinget Sametinget har stor frihet som folkevalgt organ .	Kap. 540 , poasta 50 Sámediggi Álbmotválljejun orgánan lea Sámedikkis stuora friddjavuohta .
Det er ikke et underliggende organ i forhold til regjeringen , og regjeringen er derfor ikke ansvarlig for Sametingets politiske virksomhet eller de politiske vedtakene Sametinget gjør .	Dat ii leat ráđđehusa vuollásaš orgána , ja ráđđehusas ii lea danne ovddasvástádus Sámedikki politihkalaš doaimmas dahje dain politihkalaš mearrádusain maid Sámediggi dahká .
Sametinget forvalter i dag en rekke tilskuddsordninger og oppgaver som er overført fra departementene .	Dál hálddaša Sámediggi máŋga doarjjaortnega ja doaimma maid departementtat leat dasa sirdán .
Regjeringen foreslår at det i 2005 bevilges 143,4 mill. kr over post 50 .	2005:s evttoha ráđđehus juolludit 143,4 mill kr poasta 50 bokte .
Om fondets formål uttalte flertallet i finanskomiteen at avkastningen av fondet skal gå til forskjellige tiltak som vil styrke samisk språk og kultur .	Ruhtadanlávdegotti eanetlohku celkkii foandda ulbmila birra ahte foandda vuoitu galgá adnot iešguđet doaibmabijuide mat nannejit sámi giela ja kultuvrra .
Stortingets vedtak omtaler fondets opprettelse som en kollektiv erstatning for de skadene og den uretten fornorskningspolitikken har påført det samiske folk .	Stuoradikki mearrádus čilge foandda vuođđudeapmin leat oktasaš buhtadussan daid vahágiid ja vearrivuođaid ovddas maid dáruiduhttinpolitihkka dagahii sámi álbmoga ovdii .
Beløpet som stilles til Sametingets disposisjon over budsjettet for 2005 omfatter renteavkastningen fra 1. januar 2004 til 31. desember 2004 , og utgjør 4,65 mill. kr. .	Supmis mii biddjo Sámedikki háldui 2005 ` bušeahta bokte , lea reantovuoitu ođđajagimánu 1. b. 2004 rájes juovlamánu 31. b. 2004 rádjái ja dat lea 4,65 mill kr. .
Avkastningen av fondet er ikke en del av Sametingets rammebevilgning .	Foandda vuoitu ii gula Sámedikki rámmajuolludussii .
Kap. 541 , post 70 Tilskudd til samiske formål Regjeringen foreslår at det for 2005 blir bevilget 1,1 mill. kr til disposisjon for departementet over denne posten .	Kap. 541 , poasta 70 Doarjja sámi ulbmiliidda 2005:s evttoha Ráđđehus juolludit departemeantta háldui 1,1 mill kr dán poastta bokte .
Formålet er å ta vare på , utvikle og fremme samisk identitet , kultur og samfunnsliv .	Ulbmil lea seailluhit ja ovddidit sámi identitehta , kultuvrra ja servodateallima .
Tidligere ble tilskuddsordningen kunngjort årlig .	Ovdal almmuhuvvui doarjjaortnet jahkásaččat .
Departementet finner ikke dette formålstjenlig med tanke på postens størrelse .	Departemeanta ii ane dan šat ulbmilažžan poastta sturrodaga geažil .
Kap. 541 , post 72 Samisk språk og informasjon Det avsettes 2,68 mill. kr i 2005 til regjeringens satsing på samisk språk og informasjon .	Kap. 541 , poasta 72 Sámi giella ja diehtojuohkin 2005:s várrejuvvo 2,68 mill kr ráđđehusa sámegiela ja diehtojuohkin áŋgiruššamiidda .
Kap. 542 , post 1 Kompetansesenter for urfolks rettigheter Kompetansesenteret for urfolksrettigheter ble formelt åpnet 1. september 2003 i Kautokeino .	Kap. 542 , poasta 1 Eamiálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš Eamiálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš Guovdageainnus rahppui virggálaččat čakčamánu 1. b. 2003 .
Sentrale oppgaver for senteret er informasjon , dokumentasjon og nettverksbygging .	Guovddáža deaŧaleamos barggut leat diehtojuohkin , duođašteapmi ja fierpmádathuksen .
Det er ønskelig at senteret skal skape et faglig nettverk til andre institusjoner som arbeider med urfolksspørsmål nasjonalt og internasjonalt .	Lea sávahahtti ahte Guovddáš ásaha fágalaš fierpmádagaid eará ásahusaide mat barget eamiálbmotgažaldagaiguin riikaviidosaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Utenriksdepartementet viderefører sin bevilgning på 1,2 mill. kr. .	Guovddáš boahtá čujuhit ođđa dutkandárbbuide , muhto dat ii galgga ieš leat dutkanásahus .
Bevilgninger til drift foreslås fordelt over budsjettene til flere departement .	Gielda- ja guovludepartementa evttoha juolludit 2,05 mill kr 2005:s .
Fra Kommunal- og regionaldepartementet er det foreslått en bevilgning på kr 750 000 til senteret .	Olgoriikkadepartementa joatká iežas 1,2 mill kr:saš juolludemiin .
Kap. 552 , post 72 Nasjonale tiltak for regional utvikling Formålet med bevilgningen er å fremme regional næringsutvikling og verdiskapning .	Kap. 552 , poasta 72 Našovnnalaš doaibmabijut guovlluidovddideami várás Juolludusa ulbmil lea ovddidit guovlluid ealáhusaid ja árvoháhkama .
Dette skal skje ved å stimulere til omstilling , innovasjon og nyetablering .	Dát galgá čađahuvvot nuppástuhttimiid , innovašuvnna ja ođđasisálggahemiid movttiidahttima bokte .
Arbeidet vil skje i samarbeid mellom regionale , nasjonale og internasjonale aktører .	Bargu čađahuvvo ovttasráđiid guovlulaš , našovnnalaš ja riikkaidgaskasaš bealálaččaiguin .
I 2005 foreslås en total bevilg 12 ning på 269,3 mill. kr over kap. 552 , post 72 .	2005:s evttohuvvo oppalaččat 269,3 mill kr juolludus kap. 552 , poastta 72 bokte .
Sametingets deltakelse i de grenseregionale Interreg-programmene blir finansiert over denne posten .	Sámedikki oassálastin rádjerasttideaddji Interreg-prográmmain ruhtaduvvo dán poastta bokte .
Sametinget mottok i 2003 2,2 mill. kr , og 2,1 mill. kr i 2004 . Tildelingen for 2005 blir avklart senhøstes 2004 .	Sámediggi oaččui 2,2 mill kr 2003:s ja 2,1 mill kr 2004:s. 2005 ` juolludus čielgá 2004 ` čavčča mielde .
Helsedepartementet Kap. 7281 )	Dearvvašvuođadepartementa Kap. 7281 )
post 21	Poasta 21
Benevnelse Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning Regnskap 2003 10 700	Doaibma Sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa plána 1 ) 2003 ` juolludusat addojuvvojedje kap. 701 poasta 21 bokte
( i 1000 kr . )	( 1000 kr . )
Forslag 2005 11 000	Evttohus 2005 11 000
1 ) Bevilgninger ble i 2003 gitt over kap. 701 post 21	Rehketdoallu Salderejuvvon 2003 bušeahtta 2004 10 700 10 700
I tillegg blir det bevilget midler til samiske formål over følgende budsjettkapittel : Kap. .	Dasa lassin juolluduvvojit ruđat sámi ulbmiliidda čuovvovaš bušeahttakapihttaliid bokte : ( 1000 kr . ) Kap. 743
Psykisk helsevern	Doaibmabijut Psykalaš dearvvašvuođasuodjalus
Regnskap 2003 7 000 Saldert budsjett 2004 13 000	Rehketdoallu Salderejuvvon 2003 bušeahtta 2004 7 000 13 000
Forslag 2005 18 000	Evttohus 2005 18 000
Øremerkede midler til samiske tiltak som tidligere ble bevilget over kap. 732 post 74 , har siden 2003 vært lagt inn i basisbevilgningene til Helse Nord og er videreført .	Sámi doaibmabijuid várrejuvvon ruđat mat ovdal juolluduvvojedje kap. 732 poasta 74 bokte , leat 2003 rájes biddjon Dearvvašvuohta Davvin vuođđojuolludussii ja jotkojuvvojit .
Kap. 728 .	Kap. 728 .
Handlingsplanene er en oppfølging av NOU 1995 : 6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge .	Dát doaibmaplána lea NOU 1995:6 Norgga sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa plána čuovvoleapmi .
I tråd med konklusjoner fra evaluering i 2002 , har Sametinget et selvstendig ansvar for forvaltning av tilskuddsmidlene .	2002 ` evaluerema mielde , lea Sámedikkis iehčanas ovddasvástádus hálddašit doarjjaruđaid .
Sosial- og helsedirektoratet forvalter de øvrige 5.6 mill til iverksetting av de andre tiltak i planen .	Sosiála- ja dearvvašvuođadirektoráhta hálddaša reasta 5,6 mill kr eará plánadoaibmabijuid álggaheami várás .
Senter for samisk helseforskning er i 2004 tildelt 4,3 mill. kroner til ordinær drift og til sluttføring av helse- og levekårsundersøkelse i samiske områder .	Sámi dearvvašvuođa dutkama guovddáš lea 2004:s ožžon 4,3 mill kr dábálaš doibmii ja sámi guovlluid dearvvašvuođa- ja birgenlágiguorahallama gárvvisteapmái .
De resterende midler disponeres til etablering av samisk informasjonstjeneste , oversettelser , forprosjektering av tolkeutdanning og delfinansiering av samisk logopedstilling ved Sonjatun helsesenter i Nordreisa .	Reasta ruđat adnojit sámi diehtojuohkinbálvalusa ásaheapmái , jorgalanbargguide , dulkaoahpu ovdaprošektii ja sámi logopedavirggi oasseruhtadeapmái mii galgá álggahuvvot Sonjatun dearvvašvuođaguovddážii Ráissas .
Tiltak 2005 For 2005 videreføres gjennomføringen av handlingsplan ” Mangfold og likeverd ” .	2005 ` doaibmabijut 2005:s jotkojuvvo " Girjáivuohta ja ovttaárvosašvuohta " doaibmaplána čađaheapmi .
Departementet forutsetter et tett samarbeid mellom Sametinget og Sosial- og helsedirektoratet i gjennomføring av tiltak i handlingsplanen .	Departemeanta eaktuda lagas ovttasbarggu Sámedikki ja Sosiála- ja dearvvašvuođadirektoráhta gaskka doaibmaplána doaibmabijuid čađahettiin .
Handlingsplanen gjelder for perioden 2002-2005 .	Doaibmaplána gusto 2002-2005 áigodagas .
Oppfølging skal avklares i løpet av 2005 .	Plána čuovvoleapmi galgá čielgat 2005 mielde .
Kap. 743 Statlig stimulering av psykisk helse I Opptrappingsplanen for psykisk helse er det omtalt at tilbudet til personer med psykiske lidelser i den samiske befolkningen skal styrkes gjennom etablering av kompetansesenter og utbygging av behandlingstilbudet .	Kap. 743 Stáhtalaš doaibmabijut psykalaš dearvvašvuođa arvvosmahttimis Psykalaš dearvvašvuođa Álggahanplánas daddjo ahte sápmelaš olbmuide geat gillájit psykalaččat , galgá nannejuvvot fálaldat gelbbolašvuođaguovddáža huksema bokte ja dikšunbálvalusa viiddideami bokte .
Helsedepartementet vil videreføre planen om opptrapping av psykisk helsevern i Karasjok og i Lakselv til nasjonale kompetansebaser for tjenester til samisk befolkning .	Dearvvašvuođadepartementa áigu joatkit plánain viiddidit Kárášjoga ja Leavnnja psykalaš dearvvašvuođasuodjalusa riikaviidosaš gelbbolašvuođabásan sámi álbmoga bálvalusaid várás .
Bygging av familieavdeling og akuttplasser for ungdom er prioriterte tiltak .	Bearašossodaga ja nuoraidpsykiatriija fáhkkasajiid huksen lea vuoruhuvvon doaibmabidju .
Den samlede bevilgning til formålet er ca. 13 mill. i 2004 ( en økning på 6 mill. fra 2003 ) .	Ulbmila ollislaš juolludeapmi 2004:s lea su. 13 mill kr ( 6 mill kr lassáneapmi 2003 rájes ) .
Bevilgningen for 2005 planlegges økt til om lag 18 mill. kroner .	2005 ` juolludeapmi plánejuvvo lasihuvvot sullii 18 mill kruvdnii .
Barne- og familiedepartementet Kap. 856	Mánáid- ja bearašdepartementa ( 1 000 kr . ) Kap. 856
post 50	Poasta 50
Tiltak Tilskudd til samiske barnehagetilbud	Doaibmabijut Doarjja sámi mánáidgárdefálaldagaide
8 113 Saldert budsjett 2004 10 716	Salderejuvvon bušeahtta Rehketdoallu 2003 2004 8 113 10 716
Forslag 2005 11 080	Evttohus 2005 11 080
I tillegg bli det bevilget midler til samiske formål over følgende kapitler : Kap. 854 854 857 857	Dasa lassin juolluduvvojit ruđat sámi ulbmiliidda čuovvovaš kapihttaliid bokte : Kap. 854 854 857 857
Post 21 71 70 79	Poasta 21 71 70 79
Tiltak Tiltak i barne- og ungdomsvernet , spesielle driftsutgifter Tiltak i barne- og ungdomsvernet , Utvikling og opplysningsarbeid m.v. .	Doaibmabijut Mánáid- ja nuoraidsuodjalusa doaibmabijut , Sierra doaibmagolut Mánáid- ja nuoraidsuodjalusa doaibmabijut , Ovddidan- ja diehtojuohkinbargu j.e. .
Barne- og ungdomstiltak , Barne- og ungdomsorganisasjoner Barne- og ungdomstiltak , Internasjonalt ungdomsarbeid	Mánáid- ja nuoraiddoaibmabijut , Mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnat Mánáid- ja nuoraiddoaibmabijut , Riikkaidgaskasaš nuoraidbargu
Kap 854 Tiltak i barne- og ungdomsvernet , post 21 Spesielle driftsutgifter BFD vil i 2005 videreføre driftstilskuddet til Barnevernets utviklingssenter i Nord-Norge .	Kap. 854 Mánáid ja nuoraidsuodjalusa doaibmabijut , poasta 21 Sierra doaibmagolut MBD áigu 2005:s joatkit doaibmadoarjagiin Davvi-Norgga mánáidsuodjalusa ovddidanguovddážii .
Senteret satser blant annet på forsknings- , utviklings- og formidlingsarbeid knyttet til barnevernets møte med det flerkulturelle samfunnet , med vekt på barnevern i samisk kontekst .	Guovddáš áŋgiruššá ee. dutkan- , ovddidan- ja gaskkustanbargguin dain oktavuođain go mánáidsuodjalus deaivida máŋggakultuvrralaš servodagain , ja deattuha erenoamážit mánáidsuodjalusa sámi oktavuođain .
Kap 854 Tiltak i barne- og ungdomsvernet , post 71 Utvikling og opplysningsarbeid m.v. .	Kap. 854 Mánáid- ja nuoraidsuodjalusa doaibmabijut , poasta 71 Ovddidan- ja diehtojuohkinbargu j.e. .
Det er behov for å øke den flerkulturelle kompetansen i barneverntjenesten , inklusive kunnskap om barnevern i en samisk kontekst .	Lea dárbu buoridit mánáidsuodjalusbálvalusa máŋggakultuvrralaš gelbbolašvuođa , ja nu maiddái mánáidsuodjalanmáhtolašvuođa sámi oktavuođas .
Heftene foreligger mot slutten av 2004 .	Gihppagat válbmanit 2004 loahpas .
Kap. 856 Barnehager , post 50 Tilskudd til samiske barnehagetilbud Sametinget forvalter særskilt tilskudd til samiske barnehager og midler til utviklings- og informasjonstiltak , rekrutteringstiltak og utvikling av pedagogisk materiell .	Kap. 856 Mánáidgárddit , poasta 50 Doarjja sámi mánáidgárdefálaldagaide Sámediggi hálddaša sierra doarjaga mii juolluduvvo sámi mánáidgárddiide ja ruđaid ovddidan- ja diehtojuohkinbargguide , rektruterendoaimmaide ja pedagogalaš oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
Sametinget har revidert retningslinjene for særskilt tilskudd til samiske barnehager fra 1.1.2004 .	Sámediggi lea ođastan sámi mánáidgárddiid sierradoarjaga njuolggadusaid 1.1.2004 rájes .
Sametinget fordelte midler til 45 samiske barnehager ( 70 avdelinger ) i 2003 .	2003 : jugii Sámediggi ruđaid 45 sámi mánáidgárdái ( 70 ossodahkii ) .
Videre ble det tildelt midler til samiskopplæring i barnehagen til 16 norske barnehager .	Dasto juolluduvvui maiddái doarjja 16 dáčča mánáidgárddiid sámegieloahpahussii .
Sametinget arrangerte nasjonale konferanser og nettverksamlinger for barnehageansatte .	Sámediggi lágidii riikaviidosaš mánáidgárdebargiid konferánssaid ja fierpmádatčoahkkanemiid .
Sametinget ga også støtte til ulike prosjekt , bl.a. innenfor det sørsamiske området .	Sámediggi attii maid doarjaga iešguđet lágán prošeavttaide , ee. lullisámi guovllus .
Kap 857 Barne- og ungdomstiltak , post 70 Barne- og ungdomsorganisasjoner Posten omfatter tilskudd til frivillige barne- og ungdomsorganisasjoner sitt nasjonale arbeid .	Kap. 857 Mánáid- ja nuoraiddoaibmabijut , poasta 70 Mánánid- ja nuoraidorganisašuvnnat Dán postii gullet doarjagat eaktodáhtolaš mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnaid riikaviidosaš bargguide .
Formålet er å legge til rette for barn og ungdoms deltakelse i barne- og ungdomsorganisasjonene .	Ulbmil lea lágidit mánáide ja nuoraide dilálašvuođa searvat mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnaide .
Tilskuddene skal stimulere organisasjonene til engasjement og medansvar , og sikre organisasjonene som arena for medbestemmelse og demokrati .	Doarjagat galget movttiidahttit organisašuvnnaid atnit fuola ja váldit mieldeovddasvástádusa , ja sihkkarastit organisašuvnnaid mieldemearridan- ja demokratiijaarenan .
Kap 857 Barne- og ungdomstiltak , post 79 Internasjonalt ungdomssamarbeid m.v. .	Kap. 857 Mánáid- ja nuoraiddoaibmabijut , poasta 79 Riikkaidgaskasaš nuoraidovttasbargu j.e. .
Barentssekretariatet har overtatt forvaltningen av denne tilskuddordningen til multilateralt ungdomssamarbeid i Barentsregionen .	Barentčállingoddi lea váldán badjelasas Barentguovllu multilaterála nuoraidovttasbarggu doarjjaortnega hálddašeami .
Prosjekter som fremmer samisk språk og kultur og samarbeid mellom urfolksungdom vil bli prioritert .	Prošeavttat mat ovddidit sámi giela ja kultuvrra ja eamiálbmotnuoraid ovttasbarggu , vuoruhuvvojit .
15 Landbruksdepartementet	Eanandoallodepartemeanta ( 1000 kr . )
Kap. 1147 1149 1151 SUM	Kap. 1147 1149 1151 Submi
post 50	Poasta 50
Benevnelse Reindriftsforvaltningen Verdiskaping- og utviklingstiltak i landbruket Til gjennomføring av reindriftsavtalen	Doaibma Boazodoallohálddahus Árvoháhkan ja ovddidandoaibmabijut eanandoalus Boazodoallošiehtadusa čađaheapmái
Regnskap 2003 43 640 2 0001 ) 98 041 143 681 Saldert budsjett 2004 47 797 2 000 95 000 144 797	Salderejuvvon bušeahtta Rehketdoallu 2003 2004 43 640 47 797 2 0001 ) 2 000 98 041 143 681
Forslag 2005 52 497 2 000 95 000 149 497	Evttohus 2005 52 497 2 000 95 000 144 797
1 ) Fram til og med 2002 er midlene bevilget over jordbruksavtalen .	1 ) 2002:s ja 2002 rádjai lea ru ahte juolluduvvon eanandoallušiehtadusas
Kap. 1147 Reindriftsforvaltingen Post 01 45 70 71 Sum	Kap. 1147 Boazodoallohálddahus Poasta 01 45 70 71 Submi
Tiltak Driftsutgifter Store utstyrskjøp og vedlikehold , kan overføres Tilskudd til fjellstuer Omstillingstiltak i Indre Finnmark , kan overføres	Doaibmabijut Doaibmagolut Stuora bierggasoastimat ja máŧasdoallan , sáhttá sirdojuvvot Doarjja duottarstobuide Sis-Finnmárkku nuppástuhttindoaimmat , sáhttá sirdojuvvot
Reindriftsforvaltningen skal legge til rette for at målene i reindriftspolitikken blir nådd .	Boazodoallohálddahus galgá láhčit dili nu ahte boazodoallopolitihka ulbmilat ollašuvvojit .
Reindriftsforvaltningen forvalter reindriftsloven og virkemidlene under reindriftsavtalen .	Boazodoallohálddahus hálddaša boazodoallolága ja boazodoallošiehtadusa gaskaomiid .
Reindriftsforvaltningen er også sekretariat og utøvende organ for Reindriftsstyret og områdestyrene , og har en rådgivende funksjon i forhold til næringen .	Boazodoallohálddahus lea maiddái Boazodoallostivrra ja guovllustivrraid čállingoddi ja čađaheaddji orgána ja dat doaibmá ráđđeaddin ealáhussii .
Reindriftspolitikken bygger på to selvstendige verdigrunnlag ; en næringspolitisk produksjonsverdi og en samepolitisk kulturverdi .	Boazodoallopolitihka guokte iehčanas vuođđoárvvu leat ealáhuspolitihkalaš buvttadanárvu ja sámepolitihkalaš kulturárvu .
De reindriftspolitiske målene er sammenfattet i begrepet ” En bærekraftig reindrift ” .	Boazodoallopolitihkalaš ulbmilat leat ovttastuvvon “ Nana bistevaš boazodallu ” - doahpagis .
Med dette menes en reindrift som har økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft .	Dát mearkkaša boazodoalu mas leat ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš návccat .
Rapport 2003 I januar 2002 fastsatte Reindriftsstyret høyeste reintall for sommerbeitedistriktene i VestFinnmark reinbeiteområde til 63 700 rein , senere korrigert til 64 300 .	2003 ` raporta Ođđajagimánus 2002 mearridii Boazodoallostivra Oarje-Finnmárkku boazodoalloguovllu geasseguohtunorohagaide 63 700 bohcco alimus boazolohkun , dát divvojuvvui maŋŋil 64 300 sturrosaš boazolohkun .
Reintallet er ikke blitt redusert i forhold til 2002 .	Boazolohku ii leat unniduvvon 2002 ektui .
Prosessen med å tilpasse reintallet til beitegrunnlaget ble videreført også for ØstFinnmark reinbeiteområde .	Maiddái Nuorta-Finnmárkku boazologu heiveheapmi guohtuneatnamiidda joatkašuvvá . Dát leat leamaš sihke resursagáibideaddji ja áddjás barggut .
Arbeidet med disse prosessene har vært krevende både ressursmessig og i tid .	Maŋemus golmma jagi buorit guohtumat leat lassánahttán Finnmárkku boazologu mearkkašahtti ollu .
Den vesentlige økningen i reintallet er gjort mulig på grunn av svært gunstige klimatiske forhold de tre siste beitesesongene .	Buorit dálkkádagat ja unnán muohta lea buoridan guohtumiid . Muhtun guovlluid jeageleatnamat eai leat leamaš guođohuvvon ovdal dál .
Lavbeiter som tidligere har vært vanskelig tilgjengelig har blitt utnyttet .	Danne leat bohccot buori vuoimmi nalde , miesseprosenta lea loktanan ja bohccot leat buorebut seilon .
Dette har resultert i dyr med god kondisjon , høyere kalvingsprosent og høyere overleving .	Boazologu lassáneapmi heađušta boazologu heiveheami , ja guhkilmasat boahtá dát vahágahttit ealáhusa ekologalaš návccaid .
Rovdyrtapene i reindriften er tross i en nedgang siden toppåret 2000/01 fremdeles uakseptable høye i enkelte områder .	Boazodoalu boraspirevahágat leat unnon 2000/01 rájes go ledje eanemus , muhto ain leat vahágat dohkkemeahttun stuorrát muhtun guovlluin .
bedre bestandsoversikten av rovvilt , samt lagt til rette og gjennomført flere tapsforebyggende tiltak .	Boazodoallohálddahus lea ovttasráđiid Fylkkamánni birasgáhttenossodagaiguin áŋgirit geahččalan buoridit duođaštusaid daid
Reindriftsforvaltningen har et ansvar for å ivareta reindriftens arealinteresser i den almene arealforvaltningen .	Boazodoallohálddahusas lea ovddasvástádus áimmahuššat boazodoalu areálaberoštusaid dábálaš areálahálddašeamis .
En vesentlig del av ressursene ved forvaltningen går med til denne type saker .	Mearkkašahtti oassi hálddahusa návccain manná dákkár áššiide .
Utfordringen er at tallet på enkeltsaker er økende .	Hástalussan lea ahte ovttaskas áššit lassánit .
Reindriftsforvaltningen har arbeidet med å øke reindriften sin innvirkning gjennom de virkemidlene som styrer arealbruken .	Boazodoallohálddahus lea bargan boazodoalu váikkuhanfámu buoridemiin daid gaskaomiid bokte mat stivrejit areálageavaheami .
Ved endringer av lover og forskrifter som styrer arealbruken har forvaltningen gitt innspill .	Areálageavaheami lágaid ja njuolggadusaid rievdadettiin lea hálddahus buktán árvalusaid .
Videre har Reindriftsforvaltningen i sin funksjon som sekretær for Reindriftens utviklingsfond ( RUF ) prioritert forskningssøknader som tar sikte på å dokumentere reindriftens arealbruksinteresser og utvikle metoder for å påvise konsekvenser av inngrep i reindriftsområdene .	Boazodoallohálddahus lea Boazodoalu ovdánahttinfoandda ( BOF ) čálli ja lea dakko bokte vuoruhan dutkanohcamušaid main lea ulbmil duođaštit boazodoalu areálaberoštusaid ja ovddidit vugiid movt duođaštit boazodoalloguovlluid sisabáhkkemiid váikkuhusaid .
Reindriftsforvaltningen har lanser en ny hjemmeside der de digitale reindriftskartene er en del av Web løsningen .	Boazodoallohálddahus lea rahpan ođđa neahttasiidduid mas maiddái digitála boazodoallokárttat leat mielde .
Fra Reindriftens utviklingsfond er det overført 2 mill kroner til samisk utviklingsfond .	Boazodoalu ovddidanfonddas lea 2 mill kr sirdojuvvon Sámi ovddidanfondii .
Landbruksdepartementet har satt ned et utvalg for å foreta en gjennomgang av kvinners stilling i reindriften .	Eanandoallodepartemeanta lea nammadan lávdegotti mii galgá guorahallat nissonolbmuid dili boazodoalus .
I arbeidet med å tilrettelegge , forenkle og effektivisere tilskuddsbehandlingen har Reindriftsforvaltningen medvirket til de vesentlige omleggingene som har funnet sted .	Doarjjaohcan meannudeami heivehettiin , álkidahttidettiin ja beavttálmahttidettiin , lea Boazodoallohálddahus váikkuhan deaŧaleamos rievdademiide mat leat dahkkon .
I forhold til næringen er det sendt ut forskrifter både på norsk og samisk .	Ealáhussii leat sáddejuvvon njuolggadusat sihke dárogillii ja sámegillii .
Reindriftsforvaltningens daglige samtaler med utøverne , enten på fjellet eller på kontorene , er en viktig arena for kommunisering av gjeldende politikk .	Boazodoallohálddahusa beaivválaš ságastallamat boazodolliiguin , sihke meahcis ja kantuvrrain , leat mávssolaččat gustojeaddji politihka gulaheamis .
Reindriftsforvaltningen har i 2003 utarbeidet et nytt personalreglement med tilhørende rettleder og mal for tilsettingsprosedyrer .	Boazodoallohálddahus lea 2003:s ráhkadan ođđa bargoveahkanjuolggadusaid ja dasa gullevaš bagadusaid ja virgáibidjanvugiid .
Forvaltningen har videreført arbeidet med sikte på å nå målende i kompetanseplanen for forvaltningen .	Hálddahus lea joatkan barggus hálddahusa gelbbolašvuođaplána ulbmiliid ollašuhttimiin .
I den sammenheng blir det vist til at det etablerte prosjektkontoret skal arbeide for en effektuering av de avtalene som er fremforhandlet med reindriftsutøverne .	Dán oktavuođas čujuhit ásahuvvon prošeaktakantuvrii mii galgá čađahit daid šiehtadusaid mat leat dahkkon boazodolliiguin boazologu unnideami hárrái .
Selve etableringen av Reindriftas resurssenter ble startet høsten 2004 .	Boazodoalu resursaguovddáža ásaheapmi álggahuvvui 2004 ` čavčča .
Senteret organiseres som et prosjekt tilknyttet Reindriftsforvaltningen .	Guovddáš organiserejuvvo Boazodoallohálddahusa gullevaš prošeaktan .
Reindriftsforvaltningen skal medvirke til å sikre at senteret framstår som et servicesenter for reineiere som ønsker seg ut av næringa og som søker alternative inntekter .	Boazodoallohálddahus galgá váikkuhit dasa ahte guovddáš šaddá daid boazodolliid bálvalusguovddážin geat dáhttot heaitit ealáhusas ja geat ohcet eará sisboađuid .
Videre skal forvaltningen legge til rette for å få ferdigstilt de øvrige rammebetingelsene i Finnmark .	Hálddahus galgá maid láhčit dili Finnmárkku eará rámmaeavttuid gárvvisteapmái .
virkemidler kreves for å nå dette målet , må det vurderes å innføre kvotebegrensninger for den enkelte reineier ” .	Jus eará gaskaoamit dárbbašuvvojit olahit dán ulbmila , de ferte árvvoštallat galgá go ráddjegoahtit iešguđet boazodoallái boazolohkomeari " .
Gode vintrer med stor kalvetilgang og god kondisjon på reinen , samt en noe vanskelig markedssituasjon , har gjort tilpassinga av reintallet til en større utfordring enn hva som først ble lagt til grunn .	Buorit dálvvit ja miessás jagit , bohccot mat leat buori vuoimmis ja váttis márkandilálašvuohta , lea dagahan ahte boazologu heiveheapmi šattai stuorát hástalussan go dat maid álggos leimmet vuordán .
Landbruksdepartementet ser det som avgjørende viktig å bringe reintallet i balanse med beiteressursene , og vil følge utviklingen nøye for slaktesesongen 2004/2005 .	Eanandoallodepartemeanta atná áibbas deaŧalažžan heivehit boazologu guohtunresurssaide , ja boahtá dárkilit čuovvut 2004/2005 ` njuovvanáigodaga ovdáneami .
Den prosessen som er satt i gang er basert på frivillig tilpassing av reintallet .	Álggahuvvon proseassa vuođđu lea eaktodáhtolaš boazologu heiveheapmi .
Landbruksdepartementet vil i så fall komme tilbake til Stortinget med dette spørsmålet .	Jus dat ii menestuva dohkálaččat , de ferte bargu čađahuvvot boazodoallolága bággodoaibmanjuolggadusaid vuođul .
For å ha nødvendig kontroll med beiteressurssituasjonen i Finnmark , skal Reindriftsforvaltningen sikre at de påkrevde grunnlagsdata blir innhentet .	Boazodoallohálddahus galgá dábuhit gáibiduvvon vuođđodieđuid , vai Finnmárkku guohtunresursadili dárkkistuvvo dan muddui go dárbbašuvvo .
Reindriftsforvaltningen skal fortsette å etablere nettverk og allianser til andre offentlige organ og gjøre disse kjent med reindriftens behov for sammenhengende areal , samt konsekvensene for reindriften av ulike tiltak innenfor reinbeiteland .	Boazodoallohálddahus galgá ain ásahit fierpmádagaid ja ovttasbargolihtuid eará almmolaš orgánaiguin ja oahpásnuhttit sin boazodoalu dárbui bisuhit oktilis areálaid , ja dasa movt iešguđet doaibmabijut boazoguohtuneatnamiin váikkuhit boazodollui .
Videre skal forvaltningen arbeide for å få dokumentert reindriften sin arealbruk og gjøre denne kjent for kommuner og fylker .	Hálddahusa bargui gullá maiddái duođaštit boazodoalu areálageavaheami ja almmustuhttit dan gielddaide ja fylkkaide .
Reindriftsforvaltningen skal være en aktiv pådriver i forhold til endringer av lover og forskrifter som styrer arealbruken .	Boazodallohálddahus galgá áŋgirit oččodit areálageavaheami stivrejeaddji lágaid ja njuolggadusaid nuppástuhttot .
Videre skal forvaltningen satse på økt kompetanse i forhold til gjeldende regelverket både blant egne tilsette og blant reindriftsutøverne .	Dasto galgá hálddahus bidjat árjjaid loktet sihke iežas bargiid ja boazodolliid gelbbolašvuođa gustojeaddji láhkamearrádusaid ja njuolggadusaid hárrái .
Reindriftsforvaltningen skal arbeide videre med å få verdiklassifisert reindriftens arealer , samt arbeide for at de reitererende distriktsplanene blir ferdigstilt .	Boazoodallohálddahus galgá joatkit barggus boazodoalu areálaid árvoklassifiseremiin , ja oččodit ođastuvvon orohatplánaid gárvvistuvvot .
Reindriftsforvaltningen skal være en bidragsyter for økt verdiskaping i reindriften .	Boazodoallohálddahus galgá veahkkin loktet boazodoalu árvoháhkama .
I samarbeid med næringens organer og andre aktører skal forvaltningen bidra til at de økonomiske ressursene over reindriftsavtalen nyttes på en formålstjenlig måte som gir størst effekt og verdiskaping .	Hálddahus galgá ovttasráđiid ealáhusa orgánaiguin ja eará oassálastiiguin váikkuhit dasa ahte boazodoallošiehtadusa ekonomalaš resurssat adnojit ulbmillaš vuogi mielde , mii doaibmá bures ja mii lokte árvoháhkama .
I sammenheng med dette skal forvaltningen arbeide for at virkemidlene fra Reindriftens utviklingsfond og Verdiskapingsprogrammet for reindrift blir satt i en sammenheng , slik at effekten av de to ordningene blir størst mulig .	Dán oktavuođas galgá hálddahus bargat dan badjelii ahte Boazodoalu ovdánahttinfoandda ja Boazodoalu árvoháhkanprográmma gaskaoamit ovttastahttojuvvojit , vai dát guokte ortnega doibmet nu bures go vejolaš .
Arbeidet for å styrke kvinne- og familierettede tiltak kom i gang i 1999 .	Nissonolbmuid ja bearrašiid nannema doaibmabijut álggahuvvojedje 1999:s .
Videre ble det i 2004 foretatt en gjennomgang av kvinnenes stilling i reindriften .	Ortnet árvvoštallojuvvui 2004:s. 2004:s guorahallojuvvui maiddái nissonolbmuid dilli boazodoalus .
I samråd med departementet skal forvaltningen følge opp forslagene i evalueringen og i gjennomgangen av reindriftskvinnenes stilling .	Ovttasráđiid departemeanttain galgá hálddahus geahčadit árvvoštallama evttohusaid ja daid evttohusaid mat ovddiduvvojedje guorahallamis nissonolbmuid dili birra boazodoalus .
Reindriftsforvaltningen skal medvirke til at tilskuddsordningene blir nyttet systematisk for å oppnå en større verdiskaping gjennom enklere og bedre regelverk .	Boazodoallohálddahus galgá leat mielde fuolaheamis ahte doarjjaortnegat adnojit vuogálaččat vai árvoháhkama lokte álkit ja buoret njuolggadusaid bokte .
Videre skal forvaltningen arbeide for å sikre rask og lik behandling av de enkelte utøverne i de ulike reinbeiteområdene .	Dasto galgá hálddahus fuolahit ahte iešguđet boazodoalloguovlluid ovttaskas boazodolliid áššit gieđahallojuvvojit johtilit ja vuoiggalaččat .
Som en del av kontrollarbeidet skal forvaltningen fortsette å telle rein i de ulike reinbeiteområdene , og da prioritere reinbeiteområdene i Finnmark .	Oassin bearráigeahččanbarggus galgá hálddahus joatkit bohccuid lohkat iešguđet boazodoalloguovlluin , ja dalle vuoruhit Finnmárkku boazodoalloguovlluid .
Ved større avvik mellom telling og utøvernes egen rapportering skal det settes inn tiltak .	Jus boazolohkanbohtosiin ja boazodolliid iežaset raporteremiin lea stuora vealla , de galget doaibmabijut álggahuvvot .
Reindriftsforvaltningen skal delta aktivt i arbeidet med å utvikle konfliktforebyggende tiltak i forhold til andre næringsinteresser .	Boazodoallohálddahus galgá árjjalaččat leat mielde ovddideames riidoeastadeaddji doaibmabijuid eará ealáhusberoštusaid ektui .
En må for eksempel sørge for at konfliktene blir redusert mest mulig gjennom vilkår og rettledelse i de tilfellene der gjerdebygging og bruk av motoriserte hjelpemidler er nødvendig .	Ferte ovdamearkka dihte fuolahuvvot ahte riiddut geahpeduvvojit nu olu go vejolaš , eavttuid ja neavvuma bokte dain oktavuođain go áidun ja motoriserejuvvon fievrruid ja neavvuid geavaheapmi lea dárbbašlaš .
Dokumentasjon av reindriftens arealbruk og sine rettigheter er avgjørende for næringen sin fremtid .	Boazodoalu areálageavaheami ja dan vuoigatvuođaid duođašteapmi mearrida ealáhusa boahtteáiggi .
Nettverk og allianser til andre offentlige organer skal gjøres kjent og øke aksepten for 18	Fierpmádagat ja ovttasbargolihtut eará almmolaš orgánaiguin galget almmustuvvat vai boazodoallu buorebut dohkkehuvvo .
Videre er det stilt krav om nær kontakt mellom næringens representanter og Reindriftsforvaltningen for å opparbeide tillit og forståelse .	Dasto gáibiduvvo lagas oktavuohta ealáhusa ovddasteddjiid ja Boazodoallohálddahusa gaskkas duddjon dihte luohttámuša ja ipmárdusa .
Et slikt samarbeid er avgjørende for å nå målet om en bærekraftig utvikling .	Diekkár ovttasbargu lea deaŧalaš jus návccalaš ovdáneapmi galggaš ollašuvvat .
Reindriftsforvaltningen skal være en virksomhet som utnytter sine ressurser på en effektiv måte , og som gjennom forvaltning og rådgivning sikrer brukerne effektive tjenester .	Boazodallohálddahus galgá leat doaibma mii ávkkástallá návccaidisguin buresdoaibmi vuogi mielde , ja mii hálddašeami ja ráđđeaddima bokte sihkkarastá geavaheddjiide buresdoaibmi bálvalusaid .
Reindriftsforvaltningen skal videreføre innsatsen mot utvikling av personal- og lønnspolitikk , kompetanseoppbygging , organisasjonsutvikling , økonomistyring , ledelsesutvikling , interne driftsoppgaver samt IKT .	Boazodoallohálddahus galgá ain áŋgiruššat ovddidit bargiid- ja bálkápolitihka , gelbbolašvuođaloktema , organisašuvdnaovddideami , ekonomiijastivrema , jođiheaddjeovddideami , siskkáldas doaimmaid ja IKT .
I forhold til kompetanseoppbygging skal forvaltningen særlig prioritere opplæring av de tilsatte i samisk språk .	Gelbbolašvuođaloktema oktavuođas galgá hálddahus erenoamážit vuoruhit bargiide sámegieloahpahusa .
Kap. 1149 Verdiskapings- og utviklingstiltak i landbruket .	Kap. 1149 Eanandoalu árvoháhkan- ja ovddidandoaibmabijut .
Det har de siste årene vært overført 2 mill. kr til Samisk utviklingsfond over jordbruksavtalen .	Doarjja Eanandoalu ovddidanfondii Maŋemus jagiid lea Sámi ovddidanfondii juolluduvvon 2 milj kr eanandoallošiehtadusa bokte .
Denne bevilgningen videreføres også i 2005 .	Dát juolludus jotkojuvvo 2004:s .
Kapittel 1151 Til gjennomføring av reindriftsavtalen Post 51 72 75 79 82 Sum	Kap. 1151 Boazodoallošiehtadusa čađaheapmái Poasta 51 72 75 79 82 Submi
Tiltak Tilskudd til Utviklings- og investeringsfondet Tilskudd til organisasjonsarbeid Kostnadssenkende og direkte tilskudd , kan overføres Velferdordninger Kostnader vedrørende radioaktivitet i rein	Doaibmabijut Doarjja Ovddidan- ja investerenfondii Doarjja organisašuvdnabargguide Goluidgeahpedan- ja njuolggadoarjja , sáhttá sirdojuvvot Čálgoortnegat Bohccobierggu radioaktiivvalašvuođa golut
Regnskap 2003 30 900 5 600 55 720 5 820 98 041 Saldert budsjett 2004 36 500 5 600 51 100 1 800 95 000	Rehketdoallu Salderejuvvon 2003 bušeahtta 2004 30 900 36 500 5 600 5 600 55 720 51 100 1 800 5 820 98 041 95 000
( i 1000 kr . )	( 1000 kr . )
Forslag 2005 33 500 5 800 53 900 1 800 95 000	Evttohus 2005 33 500 5 800 53 900 1 800 95 000
Kapittelet omfatter bevilgninger til gjennomføring av reindriftsavtalen , samt bevilgning for dekning av kostnader i forbindelse med radioaktivitet i reinkjøtt .	Kapihttalii gullet juolludusat boazodoallošiehtadusa čađaheami várás ja juolludusat gokčat goluid maid bohccobierggu radioaktiivvalašvuohta dagaha .
Her fastsettes bruken av de økonomiske virkemidlene , bl.a. ut fra reindriftslovens intensjoner og bestemmelser .	Boazodoallošiehtadusas mearriduvvo movt ekonomalaš gaskaoamit galget geavahuvvot , ee. boazodoallolága áigumušaid ja mearrádusaid vuođul .
Miljøverndepartementet Kap. 1429	Birasgáhttendepartementa ( 1000 kr . ) Kap. 1429
post 50	Poasta 50
Benevnelse Tilskudd til samisk kulturminnevernarbeid	Doaibma Doarjja sámi kulturmuitosuodjaleapmái
Regnskap 2003 2 000 Saldert budsjett 2004 2 000	Salderejuvvon bušeahtta Rehketdoallu 2003 2004 2 000
Forslag 2005 2 000	Evttohus 2005 2 000
Kap. 1429 , post 50 Tilskudd til samisk kulturminnevernarbeid Miljøverndepartementet viderefører ordningen med tilskudd til samisk kulturminnevernarbeid .	Kap. 1429 , poasta 50 Doarjja sámi kulturmuitosuodjaleapmái Birasgáhttendepartementa joatká sámi kulturmuitosuodjalanbarggu doarjjaortnegiin .
Tilskuddsordningen skal ivareta overordnede kulturminnefaglige hensyn i arbeidet med samisk kulturminner og kulturmiljøer .	Doarjjaortnet galgá áimmahuššat sámi kulturmuitobarggu ja kulturbirasbarggu váldokulturmuitofágalaš beliid .
Midlene skal i hovedsak nyttes til vedlikeholds- og restaureringsarbeid .	Ruđat galget eanas adnot máŧasdoallan- ja divodanbargguide .
Det er foreslått at 2 mill. kr skal avsettes til formålet i 2005 .	2005:s lea evttohuvvon juolludit 2 mill kr ulbmilii .
Midlene stilles til disposisjon for Sametinget gjennom tildelingsbrev fra Miljøverndepartementet .	Sámediggi hálddaša ruđaid Birasgáhttendepartementta juolludusreivve mielde .
Miljøverndepartementet delegerte i 2001 myndighet etter kulturminneloven til Sametinget .	Birasgáhttendepartementa sirddii 2001:s kulturmuitolága válddi Sámediggái .
Sametinget fikk med dette i en midlertidig prøveordning på 3 år forvaltningsansvaret for samiske kulturminneinteresser .	Sámediggi oaččui gaskaboddosaš geahččalanortnega mielde 3 jahkái hálddašanovddasvástádusa sámi kulturmuitoberoštumiin .
Prøveordningen ble evaluert av NIBR i 2003 og er ytterligere forlenget ut 2004 .	2003:s árvvoštalai NIBR geahččalanortnega ja dat guhkiduvvo 2004 lohppii .
Utenriksdepartementet Utenriksdepartementet bevilger midler til samiske formål over følgende kapitel : Kap. 116 163	Olgoriikkadepartementa Olgoriikkadepartementa juolluda sámi ulbmiliidda dáid kapihttaliid bokte : Kap. 116 163
post 70 71	Poasta 70 71
Tiltak Tilskudd til internasjonale organisasjoner Humanitært bistand og menneskerettigheter	Doaibma Doarjja riikkaidgaskasaš organisašuvnnaide Humanitára veahkki ja olmmošvuoigatvuođat
I tillegg er det bevilget midler til samiske formål over følgende kapitel : Kap. 197	Dasalassin leat čuovvovaš kapihttaliin juolluduvvon ruđat sámi ulbmiliidda : Kap. 197
Tiltak Bistand til ikke-ODA-godkjente land og internasjonale miljøtiltak	Poasta Doaibma Doarjja ii-ODA-dohkkehuvvon riikkaide ja riikkaidgaskasaš birasdoaimmaide
Kap. 116 , post 70 Tilskudd til internasjonale organisasjoner Over kap. 116 , post 70 Tilskudd til internasjonale organisasjoner gis det bl.a. støtte til ” Urfolks deltakelse i Arktisk råd m. v . ” .	Kap. 116 , poasta 70 Doarjja riikkaidgaskasaš organisašuvnnaide Kap. 116 , poasta 70 Doarjja riikkaidgaskasaš organisašuvnnaid bokte , juolluduvvo doarjja ee “ Eamiálbmogiid oassálastimiii Árktalaš ráđis jna ” .
Bevilgningen er i første rekke benyttet til tilskudd til Samerådets og den russiske urfolksorganisasjonen RAIPONs deltakelse på Arktisk Råds møter m.v. .	Juolludus adnojuvvo vuosttažettiin gokčat Sámiráđi ja Ruošša beale álgoálbmotorganisašuvnna RAIPON oassálastima Árktalaš ráđi čoahkkimiin jna. .
Samarbeidet i Arktisk Råd omfatter alle de 8 arktiske statene Canada , Danmark , Finland , Island , Norge Sverige , Russland og USA .	Árktalaš ráđi ovttasbarggus lea buot 8 árktalaš stáhta fárus , namalassii Canada , Danmárku , Suopma , Islánda , Norga , Ruoŧŧa , Ruošša ja USA .
Ett hovedmål med dette sirkumpolære samarbeidet er å utvikle miljøsamarbeid og fremme bærekraftig utvikling i de arktiske områder .	Dán sirkumpolára ovttasbarggus lea ulbmilin ovdánahttit birasovttasbarggu ja ovddidit arktalaš guovlluid nanaguoddi ovdáneami .
Urfolkssekretariat , Indigenous Peoples Secretariat som er lokalisert i København , bistår urfolkenes deltakelse i Rådet .	Eamiálbmotčállingoddi , Indigenous Peoples Secretariat , mii lea Københámmanis , veahkeha eamiálbmogiid Ráđđeoassálastima oktavuođas .
Bevilgningen har i perioden 2001-2004 vært kr 400 000 pr. år .	2001-2004 áigodagas lea juolludus leamaš 400 000 kr jahkái .
Det antas at bevilgningen for 2005 vil ligge på samme nivå .	Vuordimis boahtá 2005 ` juolludus leat seamma dásis .
Kap. 163 , post 71 Humanitær bistand og menneskerettigheter Det er opprettet et kompetansesenter for urfolksrettigheter i Kautokeino på grunnlag av et forslag i St.meld. nr. 21(1999-2000 ) Handlingsplan for menneskerettigheter .	Kap. 163 , poasta 71 Humanitára veahkki ja olmmošvuoigatvuođat Guovdageidnui lea ásahuvvon eamiálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš st. dieđ. nr. 21 ( 1999-2000 ) Olmmošvuoigatvuođaid doaibmaplána evttohusa vuođul .
Kompetansesenterets virksomhet finansieres av Kommunal- og regionaldepartementet og Utenriksdepartementet .	Gielda- ja guovludepartementa ja Olgoriikkadepartementa ruhtadit gelbbolašvuođaguovddáža doaimma .
Det forventes at støtten til kompetansesenteret skal videreføres i 2005 på samme nivå som tidligere .	Vuordimis joatkašuvvá 2005 ` doarjja gelbbolašvuođaguovddážii seamma dásis go ovdal .
Tilskudd til internasjonalt arbeid Utenriksdepartementet vil som tidligere vurdere søknad fra Sametinget om støtte til deltakelse i FN og annet internasjonalt arbeid .	Doarjja riikkaidgaskasaš bargui Olgoriikkadepartementa áigu nugo ovdal árvvoštallat Sámedikki doarjjaohcama searvat ON:ii ja eará riikkaidgaskasaš bargguide .
Justisdepartementet Kap. 400	Justisdepartementa Kap. 400
post 01	Poasta 01
Tiltak - Forskningsprosjekt om samiske sedvaner og rettsoppfatninger utenfor Finnmark fylke - Samerettsutvalget Midler til politidistrikter med kommuner i forvaltningsområdet for samiske språk Tilskudd til Rettshjelpskontoret for Indre Finnmark	Doaibmabijut - Dutkanprošeakta sámi vieruiduvvamiid ja riekteoainnuid birra Finnmárkku fylkka lulábealde - Sámi vuoigatvuođalávdegoddi Doarjja politiijaguovlluide main leat gielddat mat gullet sámegiela hálddašanguvlui Doarjja Sis-Finnmárkku riekteveahkkekantuvrii
Prosjektet er delt i to faser og er nå inne i fase II , samiske sedvaner og rettsoppfatninger i områdene sør for Finnmark .	Prošeakta lea juhkkojuvvon guovtti oassái , ja dál lea II. oassi jođus , namalassii sámi riektevierut ja riekteipmárdusat Finnmárkku lulábealde .
Fase II av prosjektet ledes av det gjenoppnevnte samerettsutvalget , som har sitt mandat knyttet til de samme områdene .	Prošeavtta II. oasi jođiha ođđasisnammaduvvon sámi vuoigatvuođalávdegoddi , man mandáhtta lea čadnon seamma guovlluide .
Resultatene fra fase I , samiske sedvaner og rettsoppfatninger i Finnmark fylke , er publisert som NOU 2001 : 34 .	I. oasi bohtosat , sámi riektevieruid ja riekteipmárdusaid čielggadeapmi Finnmárkku fylkkas , leat almmuhuvvon NOU 2001 : 34:s .
Det er satt av 2 mill. kr til prosjektet i perioden 2002 til 2004 .	Lea juolluduvvon 2 mill kr prošektii 2002-2004 áigodagas .
Justisdepartementet vil avklare de formelle , faglige og økonomiske forutsetningene for forskningsprosjektets sluttfase i løpet av høsten 2004 .	Justisdepartementa boahtá čielggadit dutkanprošeavtta loahpaheami formálalaš , fágaláš ja ekonomalaš eavttuid 2004 ` čavčča mielde .
Samerettsutvalget I 2004 har Justisdepartementet bevilget 4,08 mill. kr til Samerettsutvalget på kap. 400 , post 01 , hvorav 2 mill. kr er øremerket forskning .	Sámivuoigatvuođalávdegoddi 2004:s lea Justisdepartementa juolludan 4,08 mill kr Sámivuoigatvuođalávdegoddái kap. 400 , poasta 01 bokte , ja das lea 2 mill kr várrejuvvon dutkamii .
Utvalgets ramme for 2005 vil bli fastsatt primo januar 2005 .	Lávdegotti 2005 ` rámma mearriduvvo ođđajagimánu álggus 2004 .
Kap. 440 Politidirektoratet - Politi- og lensmannsetaten , post 01 Driftsutgifter På kap. 440 , post 01 har det i flere år vært stilt midler til disposisjon for politidistrikter med tospråklig befolkning ( samisk / norsk ) .	Kap. 440 Politiijadirektoráhta – Politiija- ja leansmánneetáhta , poasta 01 Doaibmagolut Kap. 440 , poasta 01:s leat moanaid jagiid biddjon ruđat politiijaguovlluid atnui main lea guovttegielat álbmot ( sámegiella / dárogiella ) .
Midlene administreres av politimesteren i Troms i henhold til egen instruks .	Tromssa politiijameašttir hálddaša ruđaid sierra njuolggadusa mielde .
Målsettingen er å motivere til økt kunnskap om det samiske språk i politidistrikter med samisk befolkning .	Ulbmil lea buoridit máhtu sámegiela birra dain politiijaguovlluin gos leat sápmelaččat .
Politidistrikter som har merarbeid som følge av tospråklighet , kan derfor søke om tilskudd fra de avsatte midlene .	Politiijaguovlluin gos guovttegielalašvuohta dagaha lassibarggu , sáhttet danne ohcat doarjaga várrejuvvon ruđain .
Søknad om tildeling varierer fra år til år , avhengig av om de ansatte i politidistriktene melder om behov for opplæring .	Juolludusohcamušat rievddadit jagis jahkái , dađi mielde man olu politiijaguovlluid bargit dárbbašit oahpahusa .
I 2004 er det avsatt 0,4 mill. kr til formålet .	2004:s lea dán ulbmilii várrejuvvon 0,4 mill kr. .
Tilsvarende beløp vil bli satt av i 2005 .	Seamma ollu várrejuvvo 2005:s .
Kap. 470 Fri rettshjelp , post 72 Tilskudd til spesielle rettshjelpstiltak Retthjelpskontoret Indre Finnmark ble opprettet i 1997 , og det understrekes i prosjektbeskrivelsen at " store deler av befolkningen her er samer som er en minoritetsgruppe med særlige problemer , både språklig og geografisk .	Kap. 470 Nuvttá riekteveahkki , poasta 72 Doarjja sierra riekteveahkkedoaimmaide Sis-Finnmárkku riekteveahkkekantuvra ásahuvvui 1997:s ja prošeaktačilgehusas deattuhuvvo ahte “ stuora oassi álbmogis dáppe leat sámit geat leat minorihtajoavku mas leat erenoamáš váttisvuođat , sihke gielalaččat ja geográfalaččat .
Det er dårligere advokatdekning i området enn på landsbasis .	Dán joavkku riekteveahkkedárbu lea erenoamáš stuoris . ”
Dette er også noe av bakgrunnen for driften av kontoret .	Guovllus leat advokáhtat hárvvibut go riikkadásis .
Justisdepartementets tilskudd for 2004 til Rettshjelpskontoret Indre Finnmark er ca. 1,25 mill. kr. .	Justiisadepartemeantta doarjja Sis-Finnmárkku riekteveahkkekantuvrii lea su. 1,25 mill kr 2004:s .
Det tas sikte på å tildele et tilsvarende beløp ( prisjustert ) i 2005 .	Áigumuš lea juolludit seamma olu ( haddemuddejuvvon ) 2005:s .
Antall henvendelser til Rettshjelpskontoret Indre Finnmark ble kraftig redusert i 2002 etter at Stortinget besluttet at kontoret ikke lenger skal gi gratis rettshjelp til alle , men følge retningslinjene for fri rettshjelp , jf. Innst. S. nr. 181 ( 1999 - 2000 ) til St.meld. nr. 25 ( 1999-2000 ) Om fri rettshjelp .	Sis-Finnmárkku riekteveahkkekantuvrra áššit unno sakka 2002:s maŋŋil go Stuoradiggi mearridii ahte kantuvra ii šat galgga fállat nuvttá riekteveahki buohkaide , muhto baicca čuovvut nuvttá riekteveahkkenjuolggadusaid , vrd st. dieđ. nr. 25 ` ( 1999-2000 ) Nuvttá riekteveahki birra Árv. S. nr. 181 ( 1999-2000 ) .
Sametinget ytret ønske om å ta hånd om bevilgningen til Rettshjelpskontoret Indre Finnmark .	Sámediggi lei dáhtton hálddašit SisFinnmárkku riekteveahkkekantuvrra juolludusa .
ling av søknader om fri rettshjelp .	riekteveahki ohcamušaid meannudeami .
Etter at de nye retningslinjene ble innført har saksmengden ved kontoret tatt seg opp igjen .	Maŋŋel go ođđa njuolggadusat ásahuvvojedje , de leat kantuvrra áššit fas lassánan .
Kontoret hadde 171 saker til behandling i 2003 .	2003:s meannudii kantuvra 171 ášši .
Det ble gitt muntlig rådgivning ved 187 saker .	187 áššis addui njálmmálaš ráđđeaddin .
Både Sametinget og Justisdepartementet er fornøyd med denne utviklingen . "	Sihke Sámediggi ja Justisdepartementa leat duhtavaččat dáinna ovdánemiin .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
1 Sametingets årsmelding 2006	1 Sámedikki jahkedieđáhus 2006
1.1 Sametinget	1.1 Sámediggi
Sametinget er samenes folkevalgte organ i Norge og er valgt av og blant samer .	Sámediggi lea sámiid álbmotválljen orgána Norggas ja dasa válljejit sámit sámiid .
Sametinget inne i sin femte valgperiode .	Sámedikkis lea dál viđát válgaáigodat .
Kvinner og menn er i perioden likt representert på Sametinget .	Dán áigodagas leat Sámedikkis ovtta mađe nissonolbmot ja almmáiolbmot .
Som parlament skal Sametinget arbeide for å bevare en felles samisk identitet og utvikle og bygge samiske samfunn .	Sámi parlameantan galgá Sámediggi bargat oktasaš sámi identitehta suodjalemiin ja ovddidit ja hukset sámi servodaga .
Det samiske folket må selv gis rett og anledning til å legge premissene og definere behovene for framtiden .	Sámi álbmogii alccesis galgá addot vuoigat ­vuohta ja vejolašvuohta láhčit eavttuid ja meroštallat boahtteáiggi dárbbuid .
Dette innebærer at staten Norge fullt ut anerkjenner samenes grunnleggende rett til selvbestemmelse som folk og urfolk i Norge .	Dát mearkkaša dan ahte stáhta Norga ollásit dohkkeha sámiid vuođđo iešmearridanvuoigatvuođa álbmogin ja eamiál ­bmogin Norggas .
Staten Norge er grunnlagt på territoriet til to folk , samer og nordmenn .	Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti ál-bmoga eatnamiidda , sápmelaččaid ja norgalaččaid .
Dette setter det samiske folket i en spesiell stilling som urfolk i Norge .	Dát bidjá sámi álbmoga erenoamáš dillái Norgga eamiálbmogin .
Våre rettigheter som samer , folk , og urfolk med en egen kultur er bærebjelkene i vår overordnede politikk og i våre visjoner for de samiske samfunn .	Min vuoigatvuođat go leat sápmelaččat , álbmot ja eamiálbmot mas lea sierra kultuvra , leat min bajimuš dási politihka ja min višuvnna guoddit sámi servodaga dáfus .
1.1.1 Likestilling	1.1.1 Dásseárvu
Sametinget har i 2006 jobbet aktivt med likestilling .	Sámediggi lea 2006s bargan aktiivvalaččat dásseárvvuin .
Sametingsrådet la i februar 2006 fram en likestillingspolitisk redegjørelse for Sametinget .	Sámediggeráđđi ovddidii guovvamánus 2006 dásseárvopolitihkalaš čilgehusa Sámediggái .
I redegjørelsen ble det satt fokus på en del satsingsområder innen likestilling .	Čilgehusas biddjojedje guovddážii muhtun áŋgiruššansuorggit dásseárvvu siskkobealde .
Dette var blant annet områder som representasjon ved valg , behovet for forsk ­ning og statistikk , involvering av kvinner i ressursforvaltningen , retten til selvbestemmelse også over egen kropp , volds- og overgrepsproblematikk , næringsutvikling og kjønn .	Dat ledje earret eará suorggit nugo válgaovddastus , dárbu dutkat ja ráhkadit statistihkaid , nissonol ­bmuid searvadahttin resursahálddašeamis , iešmearridanvuoigatvuohta maiddái iežas goruda badjel , veahkaválde- ja vearredahkoproblema , ­tihkka ealáhusovddideapmi ja sohkabealit .
Sametinget har jobbet aktivt med å bedre dialogen med de samiske organisasjonene og har avholdt møter med de to kvinneorganisasjonene og med mannsforeningen Dievddut .	Sámediggi lea bargan aktiivvalaččat gulahallama buoridemiin sámi organisašuvnnaiguin ja lea doallan čoahkkimiid guvttiin nissonorganisašuvnnain ja dievdoservviin Dievddut .
Formålet med møtene har vært å få innspill fra organisasjonene på utfordringer innenfor likestilling og sammen finne prosjekter som kan fremme likestilling i samiske samfunn .	Čoahkkimiid ul-bmilin lea leamaš oažžut árvalusaid organisašuvnnain hástalusaide mat leat dásseárvvu siskko ­bealde ja ovttas gávnnahit prošeavttaid mat sáhtášedje ovdánahttit dásseárvvu sámi servodagas .
Sametinget har i 2006 inngått et samarbeid med Sámi NissonForum om gjennomføring av en nordisk samisk likestillingskonferanse .	Sámediggi lea 2006s šiehttan ovttasbarggu Sámi NissonForumiin go guoská davviriikkalaš sámi dásseárvokonferánssa čađaheapmái .
Konferansen skal avvikles i april 2007 .	Konferánsa dollo cuoŋománus 2007 .
I styringsgruppa er det representanter fra Sámi NissonForum , Sáráhkka , Dievddut , Sametingets ungdomspolitiske utvalg og Sametinget .	Stivrenjoavkkus leat Sámi NissonForuma , Sáráhká , Dievddut searvvi , Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegotti ja Sámedikki ovddasteaddjit .
Sametinget har også i denne forbindelse innledet et samarbeid med Barne- og likestillingsdepartementet om utarbeidelse av et strategidokument for konferansen .	Sámediggi lea maid dán oktavuođas ovttasbargamin Mánáid- ja dásseárvodepartemeanttain vai ráhkaduvvošii strategiijadokumeantta konferánsii .
Dette for bedre å sikre en oppfølging av konferansen .	Danne vai buorebut sihkkarastojuvvošii konferánssa čuovvoleapmi .
Sametinget har i 2006 begynt arbeidet med å implementere likestilling i saksbehandlingen .	Sámediggi lea 2006s álggahan barggu heivehit dásseárvvu áššemeannudeamis .
Det er avholdt to seminarer om temaet .	Guokte seminára leat dollon fáttá birra .
1.2 Samarbeid	1.2 Ovttasbargu
Det er en sentral oppgave for Sametinget å fremme urfolkssaker både nasjonalt og internasjonalt .	Sámedikki guovdilis bargun lea ovddidit eamiál ­bmotáššiid sihke nášuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Gjennom et aktivt partnerskap og samarbeid regionalt og internasjonalt kan Sametinget være med å bidra til at urfolksdimensjonen blir ivaretatt .	Aktiivvalaš ovttasbarggu bokte báikkálaččat , guovllulaččat ja riikkaidgaskasaččat sáhttá Sámediggi leat mielde váikkuheamen ahte eamiálbmotdimenšuvdna gozihuvvošii .
På lokalt nivå arrangerer Sametinget hvert år en kommunekonferanse .	Báikkálaš dásis lágida Sámediggi juohke jagi gieldakonferánssa .
I 2006 var temaet for konferansen med kommuner og fylkeskommuner den varslede forvaltningsreformen .	Fáddán 2006 konferánssas gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin lei dat dieđihuvvon hálddašanođastus .
Fokus for konferansen var de eventuelle konsekvenser reformen vil kunne få for Sametinget , kommuner og fylkeskommuner i de samiske områdene .	Dán konferánssas ledje guovddáš áššin dat vejolaš váikkuhusat mat ođastusas sáhttet šaddat Sámediggái ja sámi guovl . ­luid fylkkagielddaide ja gielddaide .
Skal nye og større regioner innføres , vil det spille en viktig samordningsrolle i forhold til kommuner , stat og næringsliv .	Jos šaddet ođđa ja stuorra regiovnnat , de lea das dehálaš oktii ­heivehandoaibma gielddaid , stáhta ja ealáhusaid dáfus .
Dette forutsetter at både myndighet , kompetanse og virkemidler stilles til rådighet for å løse de sektoroppgavene som skal overføres .	Dát eaktuda ahte sihke váldi , gelbbolašvuohta ja váikkuhangaskaoamit addojit geavahussii čoavdit daid suorgedoaimmaid mat galget sirdojuvvot .
1.2.1 Samarbeid på regionalt nivå	1.2.1 Guovllulaš ovttasbargu
Det overordnede mål for Sametingets regionalpolitikk er å opprettholde hovedtrekkene i bosettingsmønsteret og å sikre utviklingsmuligheter og likeverdige levevilkår for den samiske befolkningen .	Sámedikki guovllupolitihka bajimuš mihttomearri lea doalahit ássanminstara váldodovdomearkkaid ja sihkkarastit ovddidanvejolašvuođaid ja dássásaš eallineavttuid sámi álbmogii .
For å nå dette målet er det nødvendig at det finnes stabile og forutsigbare rammebetingelser i de samiske områdene .	Go dán mihttomeari galgá juksat , de lea dárbu ahte gávdnojit stabiila ja einnostahtti rámmaeavttut sámi guovlluin .
Samarbeidsavtalene med fylkeskommunen er ett redskap for å sikre mer stabile og forutsigbare rammebetingelser .	Ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin leat gaska ­oapmin sihkkarastit eanet stabiila ja einnostahtti rámmaeavttuid .
I 2006 har Sametinget arbeidet med oppfølging av de samarbeidsavtalene Sametinget hadde inngått før årets begynnelse .	2006s lea Sámediggi bargan daid ovttasbargošiehtadusaid čuovvolemiin maid Sámediggi lea dahkan ovdal go jahki álggii .
I tillegg har arbeidet med ferdigstillelse av en samarbeidsavtale med Nordland fylkeskommune vært sentralt .	Dasto lea bargu gárvvistit ovttasbargošiehtadusa Nordlándda fylkkagielddain leamaš guovddážis .
Denne avtalen ble vedtatt i Sametinget i september 2006 og i Nordland fylkesting i oktober 2006 .	Dát šiehtadus mearriduvvui Sámedikkis čakčamánus 2006 ja Nordlándda fylkkadikkis golggotmánus 2006 .
Samarbeidet mellom Sametinget og fylkeskommunene er i stadig utvikling og Sametinget ser på dette samarbeidet som meget viktig .	Ovttasbargu Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskka lea dađistaga ovddiduvvon ja Sámedikki oainnu mielde lea dát ovttasbargu hui deaŧalaš .
Sametinget hadde i 2006 satt av egne midler til oppfølging av prosjekter knyttet til samarbeidsavtalene .	Sámediggi lei 2006s ráddjen sierra ruđaid daid prošeavttaid čuovvoleapmái mat čatnasit ovttasbargošiehtadusaide .
Utviklingsprogram om samiske forhold i videregående skole , er et av satsningsområdene Sametinget har gode erfaringer med .	Ovddidanprográmma sámiid diliid birra joatkkaskuvllain , lea okta áŋgiruššansuorgi mas Sáme ­dikkis leat buorit vásihusat .
Prosjektet « Samisk kulturkunnskap på de videregående skolene i Troms » er et samarbeidsprosjekt mellom Sametinget og Troms fylkeskommune .	Prošeakta « Sámi kulturmáhtolašvuohta Romssa joatkkaskuvllain » lea ovttasbargoprošeakta Sámedikki ja Romssa fylkkagieldda gaskka .
Prosjektet var finansiert over samarbeidsavtalemidlene og ble avsluttet i februar 2006 .	Prošeakta ruhtaduvvui ovttasbargošiehtadusaid ruđaiguin ja loahpahuvvui guovvamánus 2006 .
Prosjektet har ført til at flere videregående skoler i Troms fylke jobber kunnskapsbasert med samiske emner .	Prošeakta lea buvttihan dan ahte eanet joatkkaskuvllat Romssas barget máhtolašvuođa vuođul sámi ávdnasiiguin .
Sametinget ga i oktober 2006 midler til en videreføring av prosjektet der også de yrkesfaglige skolene er målgruppen .	Sámediggi attii golggotmánus 2006 ruđaid dakkár prošeavttaid joatkimii main maiddái fidnofágalaš skuvllat leat ulbmiljoavku .
Regjeringen har i 2006 arbeidet med en stortingsmelding om oppgaver til de nye regionene , og denne ble lagt fram i desember 2006 .	Ráđđehus lea 2006s bargan stuorradiggedieđáhusain ođđa regiovnnaid doaimmaid birra , ja dat ovddiduvvui juovlamánus 2006 .
Sametingsrådet har i forbindelse med forvaltingsreformen vært med i en prosess med regjeringen om innholdet i forvaltingsreformen .	Sámediggeráđđi lea hálddašanođastusa oktavuođas leamaš mielde proseassas ráđđehusain hálddašano-đastusa sisdoalu birra .
Sametinget behandlet på prinsipielt grunnlag forvaltingsreformen på plenumssamlingen i september og i forkant ble det avholdt et miniseminar om forvaltingsreformen for representantene .	Sámediggi meannudii prinsihpalaš vuođuin hálddašanođastusa dievasčoahkkimis čakčamánus ja dan ovddabealde dollui miniseminára Sámedikki áirasiidda hálddašanođastusa birra .
Vedtaket ble lagt til grunn ved den første konsultasjonen med kommunalministeren i oktober .	Mearrádus biddjui vuođđun vuosttaš konsultašuvnnain gieldaministariin golggotmánus .
Sametinget oppfatter det slik at det er enighet mellom partene om at Sametingets stilling ikke skal svekkes .	Sámediggi lea ádden nu ahte áššeoasálaččaid gaskka lea ovttaoaivilvuohta das ahte Sámedikki sajádat ii galgga láivuduvvot .
Dette skal sikres gjennom lov eller endring i kongelig resolusjon slik at den myndighet Sametinget har i dag gjennom konsultasjonsavtalen også gjelder regionene .	Dat galgá sihkkarastojuvvot lága bokte dahje gonagaslaš resolušuvnna rievdadusa bokte vai dat váldi mii Sámedikkis dál lea konsultašuvdnašiehtadusa bokte guoská maid regiovnnaide .
Det skal gjennomføres reelle konsultasjoner når de konkrete forslag til oppgaveoverføring foreligger .	Go konkrehta doaibmasirdinevttohusat leat ovddiduvvon , de galget čađahuvvot duohta konsultašuvnnat .
Videre skal både regionene og Sametinget ved oppgaveoverføringer få full kompensasjon for oppgaver de overtar .	Dasto galget sihke regiovnnat ja Sámediggi doaibmasirdimiin oažžut ollislaš buhtadusa doaimmaid ovddas maid váldet badjelasaset .
Sametinget forventer at Regjeringen i oppfølgingen av arbeidet med forvaltningsreformen tar hensyn til de merknadene som fremkommer overfor .	Sámediggi vuordá ahte Stuorradiggi barggu čuovvoleamis hálddašanođastusain váldá vuhtii daid mearkkašumiid mat ovdanbohtet bajábealde .
Sametinget mener at prosedyrer for konsultasjoner ikke er fulgt i prosessen slik det står i stortingsmeldingen .	Sámediggi oaivvilda ahte konsultašuvdnaprosedyrat eai leat čuvvojuvvon proseassas nugo lea čállon stuorradiggedieđáhusas .
Dette fordi forutsetningene om full informasjon og prinsippet om at partene i konsultasjonene skal bestrebe seg om å bli enige , ikke er fulgt .	Danne go eavttut ollislaš diehtojuohkima ja prinsihpaid hárrái ahte áššeoasálaččat konsultašuvnnain galget ráhčat dan badjelii ahte boahtit ovttaoaivilii , eai leat čuvvojuvvon .
Sametinget har ikke fått reelt innblikk i innholdet i sakene og ikke fått tilbakemeldinger på de fleste innspill som Sametinget har gitt til statsråden .	Sámediggi ii leat duođas ožžon dieđuid áššiid sisdoalus ii ge leat ožžon vástádusa buot daid árvalusaide maid Sámediggi lea addán stáhtaráđđái .
1.2.2 Det samiske samarbeidet	1.2.2 Sámi ovttasbargu
Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) er et viktig instrument for å utvikle samhandlingen mellom sametingene på norsk , svens og finsk side og med samiske organisasjonene på russisk side .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea deaŧalaš gaskaoapmin ovddideamis Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkiid ovttasdoaibmama dakkár áššiin mat gusket sápmelaččaide máŋgga stáhtas dahje sápmelaččaide oktan álbmogin .
Samene fra russisk side er permanente deltakere .	Ruošša beale sápmelaččat leat bistevaš oassálastin .
Samisk parlamentarisk råd er et viktig organ i det nordiske samarbeidet , og har en sentral funksjon i en internasjonal kontekst .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea deaŧalaš orgánan davviriikkalaš ovttasbarggus , ja das lea deaŧalaš doaibma riikkaidgaskasaččat .
I 2006 har Sametinget i Finland hatt presidentvervet i SPR , og dermed også sekretariatsfunksjonen .	Jagis 2006 lea Suoma beale Sámedikkis leamaš presideantadoaibma , ja nu maiddái čállingodde ­doaibma .
I februar 2007 vil sametingspresidenten i Norge overta presidentvervet , og Sametinget i Norge vil ha sekretariatsfunksjonen .	2007 guovvamánus váldá Norgga beale sámediggepresideanta badjelasas presideanta ­doaimma . Norgga beale Sámedikkis lea dalle čállingoddedoaibma .
Samisk parlamentarisk råd har i løpet av år 2006 bl.a. vært opptatt av arbeidet med Nordisk samekonvensjon , likestilling mellom kjønnene , FNs urfolkserklæring , samt å styrke samarbeidet med EU.	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea jagis 2006 earret eará bargan Davviriikkalaš sámekonvenšuvnnain , dásseárvvuin sohkabeliid gaskka , ONa eamiálbmotjulggaštusain , ja maiddái nannemin ovttasbarggu EUin .
1.2.2.1 Nordisk samekonvensjon	1.2.2.1 Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna
Utkast til Nordisk samekonvensjon ble overlevert sameministrene og sametingspresidentene i oktober 2005 .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna evttohus geigejuvvui sámeministariidda ja sámediggepresideanttaide golggotmánus 2005 .
Utkastet har etter dette vært på parallell nasjonal høring både i Finland , Norge og Sverige .	Dan rájes lea evttohus seamma áiggis leamaš gulaskuddamis sihke Suomas , Norggas ja Ruoŧas .
En oppsummering av høringsuttalelsene ble forelagt det Nordiske embetsmannsorganet i september 2006 .	Gulaskuddancealkámušaid čoahkkáigeassu ovddiduvvui Davviriikkaid ámmátolbmoorgánii čakčamánus 2006 .
Sametinget har behandlet saken og gitt sin godkjenning til ekspertgruppens utkast .	Sámediggi lea meannudan ášši ja dohkkehan áššedovdijoavkku evttohusa .
Sameministrene og sametingspresidentene har uttrykt enighet om å videreføre arbeidet med en nordisk samekonvensjon , i første omgang gjennom fortsatt nasjonalt arbeid med høringsoppfølging og eventuelle konsekvensanalyser .	Sámeministarat ja sámediggepresideanttat leat dovddahan ovttamielalašvuođa das ahte joatkit Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna barggu , álggos vuos gulaskuddančuovvolemiin nášuvnnalaččat ja vejolaš váikkuhussuokkardemiiguin .
Gjensidig rapportering , informasjonsutveksling og koordinering vil skje innenfor rammen av det nordiske samarbeidet om samiske spørsmål .	Lotnolas raporteren , dieđuid lonohallan ja oktiiordnen dáhpáhuvvá sámeáššiid davviriikkalaš ovttasbarggu rámmaid siskko ­bealde .
Ministrene og presidentene tar sikte på at landene til neste fellesmøte høsten 2007 har avklart sine posisjoner .	Ministariid ja presideanttaid áigumuš lea ahte riikkat boahtte oktasaš čoahkkimii 2007 čavčča leat čielggadan oainnuideaset .
Konvensjonen er et grunnleggende redskap som anerkjenner samene som ett folk og samenes like rettigheter , på tvers av landegrensene i Norden .	Konvenšuvdna lea vuođđogaskaoapmi mii dohkkeha sápmelaččaid oktan álbmogin ja sápmelaččaid ovttadássásaš vuoigatvuođaid , Davviriikkaid rájiid rastá .
Det er av den grunn viktig at konvensjonen ratifiseres av alle tre stater Norge , Sverige og Finland , og på denne måten bidrar til å sikre samene en positiv samfunnsutvikling , der eksistensgrunnlaget vernes og det anerkjennes en selvbestemmelse over egen utvikling og vekst .	Danne lea deaŧalaš ahte buot golbma stáhta Norga , Ruoŧa ja Suopma ratifiserejit konvenšuvnna , ja ahte dat dán láhkai leat mielde sihkkarastimin sápmelaččaide positiivva servodat , ­ovdáneami mas birgenláhki suodjaluvvo ja mas iešmearrideampmi iežas ovdáneamis dohkkehuvvo .
1.2.3 Samarbeid på internasjonalt nivå	1.2.3 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
Sametingets prinsipielle standpunkt og interesser fremmes og forsvares på den internasjonale arena .	Sámedikki prinsihpalaš oaivil ja beroštusat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenas .
Dette gjøres av Sametinget alene , gjennom deltakelse i norske delegasjoner og gjennom samarbeid med andre urfolk .	Dan dahká Sámediggi okto , oassálastima bokte Norgga sáttagottiin ja ovttasbarggu bokte eará eamilálbmogiiguin .
Norsk og nordisk samepolitikk skapes gjennom utforming av avtaler og konvensjoner som forplikter enkeltstater .	Norgga ja davviriikkalaš sámepolitihkka hábmejuvvo dakkár šiehtadusaiguin ja konvenšuvnnaiguin , mat geatnegahttet ovttaskas stáhtaid .
Sametinget skal fortsatt bidra aktivt til den internasjonale rettsutviklingen for urfolk .	Sámediggi galgá ain árjjalaččat váikkuhit eamiálbmogiid riikkaidgaskasaš riekteovddideami .
Sametinget ser samarbeidet på internasjonalt nivå som svært viktig .	Sámediggái lea riikkaidgaskasaš ovttasbargu hui deaŧalaš .
Sametinget bidrar med viktig kunnskap og kompetanse i utformingen av same- og urfolkspolitikk på nasjonalt og internasjonalt nivå .	Sámedikkis lea deaŧalaš máhttu ja gelbbolašvuohta mainna váikkuha sáme- ja eamiálbmotpolitihka hábmema nášuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Imidlertid har Sametinget store utfordringer når det gjelder økonomiske ressurser til dette arbeidet , noe som skaper liten forutsigbarhet for vårt engasjement .	Dattetge lea Sámediggái ­stuorra hástalus háhkat ekonomalaš resurssaid dán bargui , juoga mii dagaha min barggu einnosmeahttumin .
Sametinget hadde sett det som hensiktsmessig om bevilgninger til dette saksområdet hadde kommet over statsbudsjettet , på lik linje med de øvrige bevilgninger .	Sámedikki mielaš livččii vuogas jus juolludeamit dán áššesuorgái boađášedje stáhta-bušeahta bokte , seamma láhkai go eará juolludeamit ge .
I 2006 har Sametingsrådet utarbeidet ei melding om internasjonale satsningsområder ; Utvikling for urfolks framtid .	2006s lea Sámediggeráđđi čállán dieđáhusa riikkaidgaskasaš áŋgiruššansurggiid birra ; Eamiálbmogiid boahtteáiggi ovddideapmi .
Når Sametingets internasjonale satsingsområder skulle utformes , skjedde det ut fra en vurdering om hvordan dette vil innvirke på samene i Norge , samene som urfolk , eller urfolk generelt .	Go sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššansuorggit galget hábmejuvvot , de dat dahkko árvvoštaladettiin mo dat váikkuhivččii Norgga beale sápmelaččaide , sápmelaččaide eamiálbmogin , dahje eamiálbmogin oppalaččat .
Sametingets rolle som selvstendig aktør i samspill med andre er et av tre overordnede strategier som vektlegges i forhold til internasjonale satsningsområder .	Sámedikki rolla iehčanas aktevran ovttas earáiguin lea okta dan golmma bajimus strategiijas , mat deattuhuvvojit riikkaidgaskasaš áŋgiruššansurggiid ektui .
De andre overordnede strategiene knyttes til begrepene kommunikasjon og finansiering .	Dat eará bajimus strategiijat čatnasit doahpagiidda gulahallan ja ruhtadeapmi .
Sametingsrådet ser videre tre hovedområder som helt sentrale satsinger i sitt internasjonale arbeid .	Sámediggeráđi mielas leat vel golbma áibbas deaŧalaš váldoáŋgiruššan-suorggi riikkaidgaskasaš barggustis .
Disse er :	Dát leat :
styrkingen av menneskerettighetene for urfolk ,	eamiálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid nannen ,
en bærekraftig utvikling som trygger det materielle grunnlaget for samisk og andre urfolks kultur , og	dakkár ceavzilis ovddideapmi mii sihkkarastá sámi ja eará eamiálbmogiid kultuvrra ávnnaslaš vuđđosa , ja
en nordområdeutvikling som styrker samisk og andre urfolks kultur og samfunn .	dakkár davviguovlluid ovddideapmi mii nanne sámi ja eará eamiálbmogiid kultuvrra ja servodaga .
1.2.3.1 Nordområdene	1.2.3.1 Davviguovllut
Den politiske oppmerksomheten omkring nordområdene har økt betraktelig .	Politihkalaš beroštupmi davviguovlluide lea lassánan mealgadit .
Utviklingen i nordområdene preges imidlertid av forholdet mellom stormaktsinteresser , samt forholdet mellom enkeltstater og store internasjonale selskaper .	Dattetge váikkuhit stuorraválddiid beroštumit ollu dasa mii dáhpáhuvvá davvin , ja maiddái ovttaskasstáhtaid ja stuorra riikkaidgaskasaš fitnodagaid oktavuođat .
I en slik sammenheng er det vanskelig for Sametinget og urfolkene i Arktis å hevde sine interesser og rettigheter .	Dakkár dilis lea váttis Sámediggái ja Árktisa eamiálbmogiidda čuoččuhit beroštusaideaset ja vuoigatvuođaideaset .
Sametinget ser det som sin oppgave å representere og fremme interessene og rettighetene til den samiske befolkningen , samt bidra til at urfolkene i Arktis sine behov og interesser ivaretas i forhold til industriell utvikling , framtidig utvinning og transport av ressursene i nordområdene .	Sámediggi oaidná iežas bargun ovddastit sámi álbmoga ja ovddidit sámi álbmoga beroštusaid ja vuoigatvuođaid , ja maiddái váikkuhit dasa ahte Árktisa eamiálbmogiid dárbbut ja beroštusat fuolahuvvojit industriálalaš ovddideamis ja davviguovlluid resurssaid bohkama ja fievrrideami oktavuođas boahtteáiggis .
Sametinget har i 2006 deltatt på flere møter der nordområdepolitikken står sentralt . Halvårig kontaktmøter mellom Utenriksdepartementet og Sametinget , kontaktforumet mellom Utenriksdepartementet og nordnorske myndigheter , den norske delegasjonen til ministermøte i Arktisk råd .	Sámediggi lea 2006s oassálastán máŋgga čoahkkimii main davviguovlopolitihkka lea leamaš guovddážis ; gulahallančoahkkimiidda juohke jahkebeali Olgoriikadepartemeantta ja Sámedikki gaskka , Olgoriikadepartemeantta ja davvinorgalaš eiseválddiid gaskasaš gulahallanForumi , Norgga sáttágoddái árktalaš ráđi ministtarčoahkkimiin .
Av viktige saker som er blitt diskutert er Sametingsrådets internasjonale satsningsområder , Barentssamarbeidet , Nordisk Samekonvensjon , Norges formannskap i Arktisk Råd , klimaendringer , EU og FNs urfolkserklæring .	Deaŧalaš áššin leat leamaš Sámediggeráđi riikkaidgaskasaš áŋgiruššansuorggit , Barentsovttasbargu , Davviriikkalaš Sámekonvenšuvdna , Norgga ovdagoddi árktalaš ráđis , dálkkádatrievdamat , EU ja ONa eamiálbmotjulggaštus .
Norge har overtatt formannskapsvervet i Arktisk Råd for perioden fram til 2008 .	Norga lea váldán badjelasaš árktalaš ráđi ovdagoddedoaimma 2008 rádjai .
Det skal etableres et midlertidig sekretariat i Tromsø for Arktisk råd i den nordiske formannskapsperioden 2006 – 2012 .	Gaskaboddasaš čállingoddi galgá ásahuvvot Romsii árktalaš ráđi várás davviriikkalaš ovdagoddeáigodahkii 2006 – 2012 .
For Sametinget er det svært viktig at urfolkskompetanse , herunder også særlig kompetanse om samiske forhold , er sterk og synlig i sekretariatet .	Sámediggái lea hui deaŧalaš ahte eamiálbmotgelbbolašvuohta , dás maiddái erenoamáš gelbbolašvuohta sámi diliid birra , lea nanus ja oidnosis čállingottis .
Dette vil også være i tråd med St.meld. 30 ( 2004 – 2005 ) og Stortingets innstilling til meldingen .	Dát guorrasa maiddái St. dieđáhussii 30(2004 – 2005 ) ja Stuorradiggedieđáhusa evttohussii .
Norges formannsposisjon i Arktisk Råd må benyttes for å få andre stater til å tilskutte seg internasjonale konvensjoner .	Norgga ovdaolbmosadji árktalaš ráđis ferte geavahuvot gaskaoapmin oažžut eará riikkaid guorrasit riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaide .
Det arktiske samarbeidet omfatter også et samarbeid mellom de parlamentariske forsamlingene i de arktiske statene .	árktalaš ovttasbargui gullá maiddái árktalaš stáhtaid parlamentáralaš čoahkkanemiid ovttasbargu .
Hvert annet år arrangeres en konferanse for arktiske parlamentarikere , der også representanter for Samisk Parlamentarisk Råd deltar .	Juohke nuppi jagi lágiduvvo árktalaš parlamentarihkarkonferánsa , mas maiddái Sámi Parlamentáralaš Ráđi áirasat oassálastet .
Den 7 . Arktiske parlamentarikerkonferansen ble arrangert i Kiruna i august 2006 .	7. árktalaš parlamentarihkarkonferánsa lágiduvvui Gironis 2006 borgemánus .
Samisk parlamentarisk råd og sametingene i Norge , Sverige og Finland rapporterte til konferansen blant annet utkastet til Nordisk Samekonvensjon , utkastet til FNs Urfolkserklæring , avtalen om konsultasjoner mellom norske myndigheter og Sametinget i Norge , og om finnmarksloven .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ja Norgga , Ruoŧa ja Suoma beale sámedikkit raporterejedje konferánsii earret eará Davviriikkalaš sámekonvešuvdnaevttohusa , ONa eamiálbmot , ­julggaštusevttohusa Norgga eiseválddiid ja Norgga beale Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnašiehtadusa , ja maiddái Finnmárkkulága .
Konferansen vedtok en 50 punkters Conference statement , en erklæring hvor urfolksdimensjonen er synlig .	Konferánsa mearridii 50 čuoggásaš Conference statement , julggaštus mas eamiálbmotdimenšuvdna lea oidnosis .
Samisk parlamentarisk råd deltar som permanent deltaker i Arktisk parlamentarisk komite , the Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region ( SCPAR ) , som er parlamentarikernes samarbeidsorgan mellom de arktiske parlamentarikerkonferansene .	Sámi parlamentáralaš ráđđi oassálastá bistevaš oassálastin árktalaš parlamentáralaš lávdegottis , the Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region ( SCPAR ) , mii lea parlamentarihkkariid ovttasbargoorgána árktalaš parlamentarihkarkonferánssaid gaskkas .
Barentssamarbeidet er organisert i Barentsrådet ( ministernivå ) , regionråd og regionkomite ( 13 regioner og en felles urfolksrepresentant ) , og Arbeidsgruppen for urfolk som er et rådgivende organ for regionrådet og barentsrådet .	Barentsovttasbargu lágiduvvo Barentsráđis ( ministtardásis ) , regiovdnaráđis ja regiovdnalávdegottis ( 13 regiovnna ja oktasaš eamiálbmotáirras ) , ja Eamiálbmogiid bargojoavkkus mii lea regiov ­dnaráđi ja Barentsráđi ráđđeaddi orgána .
Den regionale arbeidsgruppen for urfolk i Barentsregionen er oppnevnt av Regionrådet .	Barentsguovllu eamiálbmogiid regiovnnalaš bargojoavkku lea Regiovdnaráđđi nammadan .
Sametingets medlem i arbeidsgruppen er leder for arbeidsgruppen for urfolk fra januar 2006 .	Bargojoavkku Sámediggelahttu lea eamiálbmogiid bargojoavkku jođiheaddji ođđajagimánu 2006 rájes .
Lederen deltar i Barentsrådets møte .	Jođiheaddji oassálastá Barentsráđi čoahkkimiidda .
Det avholdes også et møte i året mellom embetskomiteen ( CSO ) og Arbeidsgruppen .	Dollo maiddái čoahkkin oktii jahkái ámmátolbmolávdegotti ( CSO ) ja Bargojoavkku gaskka .
Arbeidsgruppen for urfolk har utarbeidet et Handlingsprogram for urfolk for perioden 2005 – 2008 .	Eamiálbmogiid bargojoavku lea ráhkadan Eamiálbmogiid doaibmaplána áigodahkii 2005 – 2008 .
Tiltakene i handlingsprogrammet har fokus på nenetsiske , vepsiske og samiske områder på russisk side av Barentsregionen , innen satsingsområdene helse , miljø og naturbruk , utdanning og kompetanseutvikling , tradisjonelle næringer og forretningsvirksomhet , kultur , infrastruktur samt informasjon og medievirksomhet .	Doaibmaplána doaibmabijut leat vuost-tažettiin njenecalaš , vepsalaš ja sámi guovlluid várás Barentsguovllu Ruošša bealde áŋgiruššan-surggiin dearvvašvuohta , biras ja luonddudoallu , oahpahus ja gelbbolašvuođaovddideapmi , árbevirolaš ealáhusat ja gávppašandoaimmat , kultuvra , vuođđostruktuvra ja diehtojuohkin ja mediadoaimmat .
Sametinget beklager at det ikke er satt av særskilte økonomiske ressurser til å følge opp tiltakene .	Sámediggi šálloša go eai leat várrejuvvon sierra ekonomalaš resurssat doaibmabijuid čuovvoleapmái .
Barents Youth Conference 2006 ble arrangert i Tromsø .	Barents Youth Conference 2006 lágiduvvui Romssas .
Overordnet tema var « Youth in the High North and identity to the area » .	Bajimus fáddán lei « Youth in the High North and identity to the area » .
Barents Regionale Ungdomsråd , hvor Sametingets ungdomspolitisk utvalg i 2006 har vært urfolkenes representant , har bidratt i planleggingen av konferansen .	Barents Regiovnnalaš Nuoraidráđđi , mas Sámedikki nuoraidpolitih ­kalaš lávdegoddi lei eamiálbmogiid ovddastead ­djin 2006s , lea leamaš mielde plánemin konferánssa .
Et nytt regionalt Barents ungdomsprogram vil gjelde for perioden 2007 – 2010 .	Ođđa regiovnnalaš Barents nuoraidprográmma doaibmá áigodahkii 2007 – 2010 .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg har gitt innspill til det nye programmet .	Sáme ­dikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi lea buktán evttohusaid ođđa prográmmii .
Programmet ble vedtatt i Barents regionråd i november 2006 .	Barents regiov ­dnaráđđi dohkkehii prográmma skábmamánus 2006 .
Sametinget bevilger årlig støtte til drift av Barents urfolkskontor i Murmansk .	Sámediggi juolluda jahkásaččat doarjaga Barents eamiálbmotkantuvrra doaimmaheapmái Murmánskkas .
Støtten bevilges til Barentssekretariatet , som i samarbeid med arbeidsgruppen for urfolk er ansvarlig for drift av kontoret .	Doarjja juolluduvvo Barentsčállingoddái , mas ovttas eamiálbmogiid bargojovkkuin lea ovddasvástádus kantuvrra doaimmaheamis .
Sametinget mener at kontoret vil styrke deltakelsen fra urfolk i Barentsregionen .	Sámediggi oaivvilda ahte kantuvra nanne eamiál ­bmogiid oassálastima Barentsregiuvdnii .
Det er derfor beklagelig at Sametinget i Norge alene finansierer driften av kontoret .	Danne lea šállošahtti go Sámediggi Norggas okto ruhtada kantuvrra doaimma .
Det må opprettes en avtale mellom de nordiske landene om en felles finansiering av urfolksarbeidet i Barentsregionen .	Ferte ásahuvvot šiehtadus davviriikkaid gaskka ahte dat ovttas ruhtadit Barentsguovllu eamiálbmotbarggu .
Sametingsrådet har støttet initiativet om etablering av et internasjonalt Barentssekretariat .	Sámediggeráđđi lea dorjon jurdaga ásahit riik ­kaidgaskasaš Barentsčállingotti .
Rådet har påpekt at urfolksdimensjonen må være klart definert i et slikt sekretariat , og sikres i den videre prosessen .	Ráđđi lea čujuhan ahte eamiálbmotdimenšuvdna ferte leat čielgasit mearriduvvon dakkár čállingottis , ja ferte sihkkarastojuvvot viidáset proseassas .
1.2.3.2 EU	1.2.3.2 EU
Sametingets arbeid med europapolitiske spørsmål skjer via SPR og Sametingets kontakt med sentrale , regionale myndigheter i Norge .	Sámedikki bargu eurohpapolitihkalaš gažaldagaiguin dahkko SPRa bokte , ja Sámedikki oktavuođa bokte Norgga guovddáš , regiovnnalaš eiseválddiiguin .
Sametinget deltar i « Europapolitisk Forum for sentrale , regionale og lokale myndigheter » .	Sámediggi lea mielde « Guovddáš , regiovnnalaš ja báikkálaš eiseválddiid eurohpapolitihkalaš Forumis » .
Sametinget deltar også i den administrative kontaktgruppen .	Sámediggi lea maid mielde hálddahuslaš gulahallanjoavkkus .
Sametinget har deltatt i Interreg III A ( 2000 – 2006 ) i EUs grenseregionale samarbeidsprogram gjennom to program ; Interreg Sapmi og Interreg Åarjelsamien dajve .	Sámediggi lea oassálastán EUa rádjeregiovnnalaš ovttasbargoprográmmii Interreg III A ( 2000 – 2006 ) guovtti prográmmas Interreg Sápmi ja Interreg Åarjelsamien dajve .
Målet for deltakelsen har vært å bedre vilkårene for næringsøkonomisk og sosial utvikling i grenseregionene , gjennom innsatsområder knyttet til samisk samfunnsutvikling , kunnskap og kompetanseoppbygging .	Oassálastima ulbmil lea leamaš rádjeregiovnnaid ealáhusekonomalaš ja sosiála ovddideami eavttuid buorideapmi , áŋgiruššansurggiid bokte mat čatnasit sámi servodatovddideapmái , máhttui ja gelbbolašvuođaloktemii .
Gjennom programperioden har Sametinget deltatt med støtte i 30 prosjekter .	Prográmmaáigodagas lea Sámediggi oassálastán 30 prošeavtta doarjumiin .
Prosjektene har resultert i verdifulle kontakter , nettverk og kompetanse .	Prošeavttat leat buvttihan mávssolaš oktavuođaid , fierpmádagaid ja gelbbolašvuođa .
En rekke prosjekter i den avsluttende programperioden vil gå fram til utgangen av 2007 .	Ollu prošeavttat loahpalaš prográmmaáigodagas jotkojuvvojit 2007 lohppii .
1.2.3.3 FN	1.2.3.3 ON
FNs permanente forum for urfolksspørsmål	ONa eamiálbmotáššiid Bistevaš Forum
FNs Permanente Forum for urfolkssaker avholdt i 2006 sin femte sesjon i New York .	ONa eamiálbmotáššiid Bistevaš Forum doalai viđát sešuvnnas New Yorkas .
Sametinget deltok i den norske delegasjonen , og hadde fokus på urfolksutfordringer knyttet til FNs tusenårsmål og forslaget til en Nordisk samekonvensjon .	Sámediggi oassálasttii Norgga sáttagoddái , ja guovddáš beroštus lei daidda eamiálbmothástalusaide mat čatnasit ONa duhátjagiulbmilii ja Davviriikkalaš sámekonvenšuvdnaevttohussii .
Sametinget ser arbeidet i FNs permanente Forum som meget viktig og har derfor over noen år bidratt med økonomisk støtte til lederen .	Sámedikki mielas lea ONa Bistevaš Forum bargu hui deaŧalaš , ja danne lea Sámediggi moadde jagi dorjon jođiheaddji ekonomalaččat .
Konvensjonen om biologisk mangfold	Biologalaš šláddjivuođa konvenšuvdna
Både under det åttende partsmøtet i Curitiba , Brasil . og under et arbeidsgruppemøte som omhandlet artikkel 8 ( j ) urfolksspørsmål .	2006s lea Sámediggi oassálastán riikkaidgaskasaš bargui biologalaš šláddjiivuođa konvenšuvnnnain , sihke gávccát osolaščoahkkimis Curitibas , Brasiillas , ja bargojoavkočoahkkimis mii gieđahalai ar-tihkkala 8 ( j ) eamiálbmotáššiid .
Sametinget deltok i den norske delegasjonen på disse møtene .	Sámediggi lei mielde Norgga sáttagottis dáin čoahkkimiin .
Forholdet mellom Sametinget og den norske delegasjonen var preget av et godt samarbeid .	Sámedikki ja Norgga sáttagotti gaskasaš ovttasbargu lei buorre .
På partskonferansen var samene også representert i Sveriges delegasjon , og gjennom Samerådet .	Osolaškonferánssas ledje sápmelaččat maiddái ovddastuvvon Ruoŧa sáttagottis , ja Sámiráđis .
De samiske representantene fulgte spesielt opp temaene som omhandlet urfolksspørsmål , tilgang til og fordeling av fordeler ved bruk av genressurser , verneområder , fremmede innvandrende arter , biodiversitet og klimaendringer , og marin- og kyst biomangfold .	Sámi áirasat čuovvoledje erenoamážit eamiálbmotáššiid , ovdduid oažžun ja juogadeapmi genaresurssaid geavaheami oktavuođas , suodjalanguovlluid , vieris sisaboahtán šlájaid , biošláddjiivuođa ja dálkkádatrievdamiid , ja mariidna- ja rittuid biošláddjiivuođa .
Sametinget var også sterkt engasjert i et nettverk for kvinner og biodiversitet , og presenterte klimaendringer i arktisk .	Sámediggi oassálasttii maiddái árjjalaččat nissoniid ja biošláddjiivuođa fierpmá , ­dahkii ja bijai ovdan dálkkádatrievdamiid árktisas .
FN-erklæringen om urfolks rettigheter	ON-julggaštus eamiálbmotvuoigatvuođaid birra
Sametinget har vært representert i den norske delegasjonen til møtene i Menneskerettskommisjonens arbeidsgruppe om utkastet til FN-erklæring om urfolks rettigheter .	Sámediggi lea ovddastuvvon Norgga sáttagottis Olmmošvuoigatvuođakomišuvnna bargojoavkku čoahkkimiin ON-julggaštusa eamiálbmotvuoigatvuođaid evttohusa oktavuođas .
Forslaget til erklæringstekst inneholder anerkjennelse av urfolks rett til selvbestemmelse og landrettigheter .	Julggaštusteakstaevttohus dohkkeha eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa ja eanavuoigatvuođaid .
Sametinget registrerer at urfolks rettigheter fortsatt ikke aksepteres i mange stater .	Sámediggi oaidná ja diehtá ahte ollu stáhtat eai leat vel dohkkehan eamiálbmogiid vuoigatvuođaid .
, Australia , New Zealand , Canada og Russland har tilkjennegitt motstand mot erklæringsteksten .	Amerihká Ovttastuvvan Stáhtat , Austrália , Ođđa Selánda , Kanada ja Ruošša leat dovddahan vuostemiela julggaštustekstii .
Canada og Russland stemte begge mot erklæringsresolusjonen i FNs menneskerettsråd ( MR-rådet ) .	Kanada ja Ruošša jienasteigga goappašagat vuostá julggaštusresolušuvnna ONa olmmošvuoigatvuođaráđis .
Tredjekomitéen i FNs Generalforsamling besluttet i desember 2006 å utsette behandlingen av urfolkserklæringen til høsten 2007 .	ONa Váldočoahkkima goalmmátlávdegoddi mearridii juovlamánus 2006 maŋidit eamiálbmot ­julggaštusa meannudeami 2007 čakčii .
Beslutningen ble foretatt etter forslag fra Namibia , Botswana og Nigeria hvor urfolks rettigheter er under sterkt press til fordel for industrialisert utnyttelse , spesielt fra mineralinteresser og turistindustrien .	Mearrádus dahkkojuvvui Namibia , Botswána ja Nigeria evttohusaid vuođul , gos eamiálbmotvuoigatvuođat leat garrasit deddojuvvon idustriálalaš ávkkástallamii ovdun , erenoamážit minerálaberoštusaid ja turismaindustriija bealis .
Generalforsamlingens beslutning kan åpne for nye forhandlinger om innholdet , men denne gang uten at urfolk får muligheter til å delta i prosessen .	Váldočoahkkima mearrádus sáhttá vuolggahit ođđa šiehtadallamiid sisdoalu dáfus , muhto dán vuoru nu ahte eamiálbmogat eai beasa searvat prosessii .
Vi frykter at dette kan gi som resultat at flere urfolk blir bortdefinert , at overordnede rettslige prinsipper som rett til selvbestemmelse og medinnflytelse går tapt og at urfolks rettigheter til ressursene i sine tradisjonelle områder blir konfiskert gjennom en vilkårlig nasjonal lovgivning .	Mii ballat ahte boađusin sáhttá šaddat ahte eanet eamiálbmogat eai lohkkojuvvo šat eamiálbmogin , ahte bajimus rievttálaš prinsihpat nu go iešmearridanvuoigatvuohta ja mielváikkuheapmi massojuvvo ja ahte eamiálbmogiid vuoigatvuođat resurssaide sin árbevirolaš guovlluin duoguštuvvojit sahte nášuvnnalaš lágaiguin .
Sametinget ber om at Norge fortsatt arbeider aktivt for en snarlig vedtakelse av FN-erklæringen om urfolks rettigheter .	Sámediggi bivdá Norgga ain bargat árjjalaččat dan ala ahte ON-julggaštus eamiálbmotvuoigatvuođaid birra fargga dohkkehuvvo .
1.3 Rettigheter	1.3 Vuoigatvuođat
På det overordnede planet handler Sametingets virksomhet om rettigheter innenfor alle politikkområder .	Sámedikki bajimus dási doaimmas lea sáhka vuoigatvuođain buot politihkkasurggiin .
Samer har rettigheter som individ , som eget folk , som egen kultur og som urfolk .	Sámiin leat vuoigatvuođat individan , sierra álbmogin , sierra kultuvran ja eamiálbmogin .
Samer har rett til land og vann og rett til de ressursene som danner det felles materielle kulturgrunnlaget .	Sámiin lea vuoigat ­vuohta eatnamiidda ja čáziide ja vuoigatvuohta daidda resurssaide mat leat vuođđun oktasaš ávnnaslaš kultuvrii .
Rettighetene knytter seg også til en rekke andre områder som for eksempel språk , kultur , utdanning , helse og kulturminner .	Vuoigatvuođat leat maid čadnon ollu eará surggiide nu go ovdamearkka dihtii gillii , kultuvrii , ohppui , dearvvašvuhtii ja kulturmuittui-de .
Rettsgrunnlaget finnes i internasjonale folkerettslige bindende konvensjoner og i nasjonal rett .	Riektevuođđu boahtá ovdan riikkaidgaskasaš álbmotrievttálaččat geatnegahtti konvenšuvnnain ja nášuvnnalaš rievttis .
Som samenes folkevalgte organ i Norge er Sametingets mål å arbeide for anerkjennelse av samenes rettigheter som grunnlag for å ivareta og styrke samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Sámiid álbmotválljen orgánan Norggas lea Sámedikki ulbmil oažžut sámiid vuoigatvuođa dohkkehuvvot vuođđun sámi kultuvrra , giela ja servodateallima áimmahuššamii ja nannemii .
Sametinget vil prioritere arbeidet med å sikre at pågående samiske rettighetsprosesser finner snarlige konklusjoner og løsninger i samsvar med historiske samiske rettigheter og folkeretten .	Sámediggi áigu vuoruhit barggu ahte sámi vuoigatvuođaproseassain mat leat jođus sihkkarastojuvvojit johtilit dakkár konklušuvnnat ja čovdosat mat dávistit historjjálaš sámi vuoigatvuođaide ja álbmotriektái .
Endelige konklusjoner og beslutninger skal ikke treffes før samene har sluttet seg til disse .	Loahpalaš konklušuvnnat ja mearrádusat eai galgga dahkkot ovdalgo sámit leat guorrasan daidda .
1.3.1 Konsultasjoner	1.3.1 Konsultašuvnnat
Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	Eamiálbmogin lea sámiin vuoigatvuohta konsultašuvnnaide dain áššiin , main sáhttá leat njuolgga mearkkašupmi sidjiide .
Denne retten er nedfelt i ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater , artikkel 6 .	Dát vuoigat ­vuohta boahtá ovdan ILO-konvenšuvnnas nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain , guđát kapihttalis .
Prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget ( konsultasjonsavtalen ) ble godkjent av Sametinget 1. juni 2005 og fastsatt i statsråd 1. juli 2005 .	Geassemánu 1. b. 2005 dohkkehii Sámediggi prosedyraid stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvnnaid várás ( konsultašuvdnašiehtadus ) ja stáhtaráđđi mearridii daid suoidnemánu 1. b. 2005 .
Konsultasjonsavtalen er et viktig skritt for å tydeliggjøre Sametingets plass i styringssystemet i landet .	Konsultašuvdnašiehtadus lea deaŧalaš lávki čalmmustuhttimis Sámedikki saji riikka stivrenvuogádagas .
Konsultasjonsplikten synliggjør at statlige myndigheter faktisk skal søke å oppnå enighet med Sametinget .	Konsultašuvdnageatnegasvuohta čalmmustuhttá ahte stáhta eiseválddit duođaid galget oččodit ovttamielalašvuođa Sámedikkiin .
Avtalen er et viktig verktøy som bidrar til å sikre at avgjørelser fattes med legitimitet i den samiske befolkningen gjennom deres folkevalgte organ .	Šiehtadus lea deaŧalaš reaidu mii lea mielde sihkkarastimin ahte mearrádusain lea lobálašvuohta sámi ál-bmogis dan álbmotválljen orgána bokte .
Sametinget har i 2006 gjennomført konsultasjoner med statlige myndigheter i mange saker .	Sámediggi lea 2006 čađahan konsultašuvnnaid stáhtaeiseváldiiguin ollu áššiin .
Konsultasjonsavtalen hviler på et partnerskapsperspektiv mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Konsultašuvdnašiehtadus lea vuođđuduvvon Sáme ­dikki ja stáhta eiseválddiid gaskasaš searvevuođaperspektiivii .
For å reelt kunne opptre som en likeverdig partner i konsultasjonene , må Sametinget ha et kapasitetsmessig løft .	Jus Sámediggi duođaid galgá doaibmat dássásaš guoibmin konsultašuvnnain , de dat ferte oažžut eanet resurssaid .
Sametingets administrative kapasitet har ikke blitt styrket som følge av konsultasjonsavtalen , noe som må skje på sikt .	Sámedikki resurssat eai leat nannejuvvon konsultašuvdnašiehtadusa geažil , juoga mii ferte dáhpáhuvvat guhkit áiggi vuollái .
Sametingets stilling er styrket på generelt grunnlag ved at flere departementer har blitt mer bevisst på å inkludere Sametinget i viktige prosesser .	Sámedikki sajádat lea oppalaččat nannejuvvon dakko bokte ahte máŋga departemeantta leat šaddan dihtomielaleabbun searvadahttit Sáme ­dikki deaŧalaš proseassaide .
Sametinget har hatt flere gode konsultasjonsprosesser og flere departementer har etter konsultasjonsavtalen erkjent at Sametinget må konsulteres med sikte på å oppnå enighet .	Sámedikkis leat leamaš máŋga buori konsultašuvdnaproseassa ja máŋga departemeantta leat maŋŋá konsultašuvdnašiehtadusa dovddastan ahte ferte konsultašuvnnaid bokte Sámedikkiin juksat ovttamielalašvuođa .
Dette er imidlertid ikke gjennomgående og Sametinget har i løpet av året som er gått flere eksempler på brudd på både konsultasjonsavtalen og konsultasjonsforpliktelsen gjennom ILO fra statlige myndigheter .	Dattetge dát ii leat ollásit čađahuvvon ja Sámediggi lea mannan jagi vásihan máŋgii ahte stáhta eiseválddit leat rihkkon sihke konsultašuvdnašiehtadusa ja konsultašuvdnageatnegasvuođa ILO bokte .
Sametinget registrerte også at det ikke ble avholdt konsultasjoner om blant andre nasjonal helseplan og forvaltningsplanen for Barentshavet .	Sámediggi mihttii maiddái ahte eai dollon konsultašuvnnat earret eará nášuvnnalaš dearvvašvuođaplána ja Barentsábi hálddašanplána birra .
Konsultasjonsprosedyrene omfatter ikke budsjettfastsetting .	Konsultašuvdnaprosedyraide ii gula bušeahttamearrideapmi .
Det er en felles forståelse mellom Regjeringen og Sametinget at prosedyrer for budsjettfastsetting til Sametinget skal avklares i en egen prosess .	Ráđđehusas ja Sámedikkis lea dat oktasaš áddejupmi ahte bušeahttamearrideapmi Sámediggái galgá čielggaduvvot sierra proseassas .
Arbeidsgruppen vil levere sitt forslag i mars 2007 .	Bargojoavku áigu buktit evttohusas njukčamánus 2007 .
Konsultasjonsavtalen vil etter Sametingets syn være det naturlige utgangspunkt for utarbeidelsen av budsjettprosedyrer mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Konsultašuvdnašiehtadus lea Sámedikki mielas lunddolaš vuođđun Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskasaš bušeahttaprosedyraid ráhkadealpmái .
1.3.2 Ressurslovgivning / rettigheter	1.3.2 Resursalágat / vuoigatvuođat
Sametinget har i 2006 fortsatt arbeidet med å trygge naturressursene gjennom ny lovgivning .	Sámediggi lea 2006 joatkán barggu oččodit ođđa lágaid mat sihkkarastet luondduresurssaid .
Sametinget mener at de overordnede prinsippene for ressurslovgivningen skal være i samsvar med Norges folkerettslige forpliktelser overfor samene som urfolk .	Sámediggi oaivvilda ahte resursalágaid bajimus prinsihpat galget dávistit daid álbmotrievttálaš geatnegasvuođaide , mat Norggas leat sámiide eamiálbmogin .
Sametingets syn er at Norge må oppfylle disse forpliktelsene ved å innarbeide regler som sikrer samenes tilgang til resursene , regler som sikrer reell deltakelse og medbestemmelse i forvaltingen av ressursene , og saksbehandlingsregler som sikrer ivaretakelse og vektlegging av samiske hensyn i beslutningsprosessene i lovgivningen .	Sámedikki oaidnu lea ahte Norga ferte ollašuhttit dáid geatnegasvuođaid dakko bokte ahte ovttastahttit njuolggadusaid mat sihkkarastet ahte sámit besset ávkkástallat resurssaiguin , njuolggadusaid mat sihkkaraset duohta oassálastima ja mielmearrideami resursahálddašeamis , ja áššemeannudannjuolggadusaid mat sihkkarastet ahte sámi doahttalusat fuolahuvvojit ja deattuhuvvojit lágaid mearridanproseassas .
I tillegg må forvaltingen av ressursene bygge på nærhets- og avhengighetsprinsippet slik at det sikrer det samiske materielle kulturgrunnlaget .	Dan lassin ferte resursahálddašeapmi vuođđuduvvot lagašvuođa- ja sorjjasvuođaprinsihppii nu ahte dat sihkkarastá sámi ávnnaslaš kulturvuđđosa .
Slike rettigheter er for eksempel salg av melkekvoter , salg av fiskebåter med kvoter og salg av bruksrettigheter på beiteland til for eksempel vindmølleparker .	Dakkár vuoigatvuođat leat ovdamearkka dihtii mielkeeriid vuovdin , bivdofatnasiid vuovdin oktan eriiguin ja geavahanvuoigatvuođaid vuovdin guohtuneatnamiin ovdamearkka dihtii bieggomillopárkkaide .
1.3.3 Finnmarksloven	1.3.3 Finnmárkkuláhka
Store deler av Finnmarksloven trådte i kraft i 2006 .	Finnmárkkulága stuorra oasit bohte fápmui 2006 .
Dette markerte et historisk skille når det gjelder eiendomsrett og forvaltning av grunn og ressurser i Finnmark .	Historjjálaččat dát buvttii stuorra earu Finnmárkku eatnamiid ja resurssaid oamastanvuoigatvuođas ja hálddašeamis .
Finnmarkslovens grunnsyn er at forvaltningen av grunn og naturressurser i Finnmark særlig skal sikre samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Finnmárkkulága vuođđooaidnu lea ahte Finnmárkku eatnamiid ja resurssaid hálddašeapmi galgá erenoamážit sihkkarastit sámi kultuvrra , boazodoalu , meahcásteami , ealáhus ­doaibmama ja servodateallima .
Dette grunnsynet og den prinsipielle anerkjennelsen av samenes rettigheter , er selve fundamentet for finnmarksloven .	Dát sámi vuoigatvuođaid vuođđooaidnu ja prinsihpalaš dohkke ­heapmi lea Finnmárkkulága geađgejuolgin .
Regjeringen har oppnevnt et utvalg som skal utrede samers og andres rettigheter til fiske i havet utenfor Finnmark .	Ráđđehus lea nammadan lávdegotti mii galgá čielggadit sámiid ja earáid guolástanvuoigatvuođaid mearas Finnmárkku olggobealde .
Utredningen skal være avsluttet innen utgangen av 2007 .	Čielggadus galgá leat gárvvis ovdal 2007 loahpa .
Sametinget er svært tilfreds med at de samiske rettighetene til havet utenfor Finnmark nå skal sikres for ettertiden .	Sámediggi lea hui duhtavaš dainna ahte sámi vuoigatvuođat merrii Finnmmárkku olggobealde dál galget sihkkarastojuvvot boahtteáigái .
Samtidig er det viktig å understreke at Sametinget ikke ønsker en forvaltning basert på etnisitet , men en område- og bosettingsbasert forvaltning .	Seammás lea deaŧalaš deattuhit ahte Sámediggi ii háliit hálddašeami mii lea vuođđuduvvon čearddalašvuhtii , muhto hálddašeami mii lea vuođđuduvvon guovlluide ja ássamii .
Regjeringens oppnevning av Finnmarkskommisjonen er utsatt til våren 2007 .	Ráđđehusa Finnmárkkukommišuvnna nammadeapmi lea maŋiduvvon 2007 giđđii .
Sametinget skal delta i konsultasjoner om kommisjonens mandat og sammensetning .	Sámediggi galgá searvat konsultašuvnnaide komišuvnna mandáhta ja čoahkádusa birra .
Arbeidet med Utmarksdomstolen blir iverksatt etter at Finnmarkskommisjonen har satt i gang sitt arbeid .	Bargu Meahcci ­duopmostuoluin álggahuvvo go Finnmárkkukommišuvdna álggaha barggus .
Sametinget vedtok i desember 2005 å foreslå Tana som lokaliseringssted for Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen .	Sámediggi mearridii juovlamánus 2005 evttohit Deanu Finnmárkkukommišuvnna ja Meahcceduopmostuolu hálddahusbáikin .
Sametinget har hatt konsultasjoner med Miljøverndepartementet om mandat og sammensetning for utvalget som skal utarbeide forslag til oppfølging av finnmarkslovens kapittel 4 om Tana- og Neidenvassdraget .	Sámedikkis leat leamaš konsutašuvnnat Birasgáhttendepartemeanttain dan lávdegotti mandáhta ja čoahkádusa birra , mii galgá evttohit mo čuovvolit Finnmárkkulága 4. kapihttala Deanu- ja Njávdánčázádagaid birra .
Det er ikke oppnådd enighet i saken , og saken er sendt på høring .	áššis ii leat ovttamielalašvuohta ja dat lea sáddejuvvon gulaskuddamii .
Konsultasjonene forstetter når høringsfristen utløper .	Konsultašuvnnat jotkojuvvojit go gulaskuddanáigemearri loahppá .
I medhold av finnmarksloven § 4 har Sametinget i 2006 vedtatt midlertidige retningslinjer for hvordan virkningen for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes .	Finnmárkkulága 4. paragráfa vuođul lea Sámediggi jagis 2006 mearridan gaskaboddasaš njuolggadusaid das mo galgá árvvoštallat rievdaduvvon meahccegeavaheami váikkuhusaid sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaibmamii ja servodateallimii .
Retningslinjene skal benyttes av offentlige myndigheter og Finnmarkseiendommen når de fatter vedtak .	Njuolggadusaid galget almmolaš eiseválddit ja Finnmárkkuopmodat geavahit go sii dahket mearrádusaid .
Retningslinjene gjelder fram til de endelige retningslinjene blir fastsatt , likevel ikke utover 1. juli 2007 .	Njuolggadusat gustojit dassážiigo loahpalaš njuolggadusat mearriduvvojit , dattetge ii fal guhkkelebbui go suoid ­nemánu 1. b. 2007 rádjai .
Retningslinjene er sendt på høring , og Sametingsrådet lagt opp til en bred høringsprosess .	Njuolggadusat leat sáddejuvvon gulaskuddamii , ja Sámediggeráđđi čađaha viiddes gulaskuddanproseassa .
Det er bl.a. gjennomført folkemøter om utformingen av de endelige retningslinjene .	Earret eará leat lágiduvvon álbmotčoahkkimat loahpalaš njuolggadusaid hábmema oktavuođas .
1.3.4 Finnmarkseiendommen	1.3.4 Finnmárkkuopmodat
Sametinget oppnevnte i desember 2005 medlemmer til styret i Finnmarkseiendommen og til Finnmarkseiendommens kontrollkomité .	Sámediggi nammadii juovlamánus 2005 lahtuid Finnmárkkuopmodaga stivrii ja Finnmárkkuopmodaga bearráigeahččanlávdegoddái .
Sametinget foreslo samtidig Porsanger som hovedadministrasjonssted til Finnmarkseiendommen .	Sámediggi evttohii seammás Porsáŋggu Finnmárkkuopmodaga váldohálddáhusbáikin .
Sametinget ønsker en god dialog med Finnmarkseiendommen og har jevnlige møter med Finnmarkseiendommens styre .	Sámediggi háliida buori gulahallama Finnmárkkuopmodagain ja jeavddalaš čoahkkimat dollojuvvojit Finnmárkkuopmodaga stivrrain .
1.3.5 Olje og gass	1.3.5 Olju ja gássa
Petroleumsvirksomhet i nord var et av hovedtemaene på et møte mellom statsråden i Olje- og energidepartementet og Sametingsrådet i august .	Oljo- ja gássadoaimmat davvin lei okta váldofáttáin Oljo- ja energiijadepartemeantta ja Sámediggeráđi gaskasaš čoahkkimis borgemánus .
Samenes rettigheter som urfolk må derfor bli uttrykt i hvordan petroleumsressursene fra Barentshavet planlegges utnyttet , hvordan aktiviteten gjennomføres og hvordan verdiene fordeles .	Sámiid eamiálbmotvuoigatvuođat fertejit boahtit ovdan go Barentsábi oljo- ja gássaresurssaiguin plánejuvvo ávkkástallat , go doaimmat čađahuvvojit ja go rig ­godagat juogaduvvojit .
Etter folkeretten har samene som urfolk også rettigheter til olje og gass i sine tradisjonelle ressursområder .	álbmot-rievtti vuođul lea sámiin eamiálbmogin maiddái vuoigatvuođat oljui ja gássii iežaset árbevirolaš resursaguovlluin .
Det understrekes at Sametinget ikke hevder at disse rettighetene tilfaller samene alene .	Dás deattuhuvvo ahte Sámediggi ii čuoččut ahte dát vuoigatvuođat gullet dušše sámiide .
Regjeringen avviser at det foreligger folkerettslige forpliktelser i forhold til samene når det gjelder rettigheter til petroleumsressursene .	Ráđđehus biehttala ahte livčče ál-bmotrievttálaš geatnegasvuođat sámiid ektui oljo- ja gássaresursavuoigatvuođaid oktavuođas .
På bakgrunn av disse tilbakemeldingene vil Sametinget igangsette prosesser for å få en uavhengig folerettslig vurdering av spørsmålene .	Dáid ruovttoluottadieđuid vuođul áigu Sámediggi álggahit proseassaid nu ahte dát gažaldagat árvvoštallojuvvojit sorjjasmeahttumit álbmotrievttálaččat .
Sametinget anser petroleumsvirksomhet i de nære havområder i nord for å være en aktivitet i samenes historiske havområder .	Sámediggi atná petroleumadoaimma lagaš mearraguovlluin davvin dakkár doaibman mii čađahuvvo sámiid historjjálaš mearraguovlluin .
Sametinget hevder derfor rettigheter fra denne virksomheten .	Danne čuoččuha Sámediggi vuoigatvuođaid dán doaimmas .
Sametinget vil arbeide for etablering av et eget urfolksfond finansiert av mineral- og petroleumsvirksomhet i urfolksområder .	Sámediggi áigu bargat dan badjelii ahte ásahuvvošii sierra eamiálbmotfoanda mii ruhtaduvvo eamiálbmotguovlluid minearála- ja petroleadoaimmain .
1.3.6 Revisjon av reindriftsloven	1.3.6 Boazodoallolága ođasmahttin
For Sametinget har reindriftsloven vært en av de viktigste sakene i 2006 og har høy prioritet i forhold til videre oppfølging .	Sámediggái lea boazodoalloláhka leamaš okta deaŧaleamos áššiin jagis 2006 ja dan čuovvoleapmi vuoruhuvvo hui bajás .
Siden Reindriftslovutvalget avga sin innstilling ( NOU .	Dan rájes go Boazodoallolávdegoddi jagis 2002 geigii evttohusas ( NAČ .
Sametinget ser det som svært positivt at Landbruks- og matdepartementet igangsatte konsultasjoner om reindriftloven høsten 2005 .	Sámedikki mielas lea hui buorre go Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta álggaha konsultašuvnnaid boazodoalu birra 2005 čavčča .
Sametinget har behandlet Landbruks- og matdepartementets utkast til reindriftslov på plenum i september 2006 .	Sámediggi lea meannudan Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta boazodoalloláhkaevttohusa 2006 čakčamánu dievasčoahkkimis .
Lovutkastet bygger i det alt vesentligste på NOU 2001:35 , og de konsultasjoner som er ført mellom Landbruks- og matdepartementet , Norske reindriftssamers Landsforbund og Sametinget .	Láhkaevttohusa vuođđun leat eanaš NAČ 2001:35 , ja Eana ­doallo- ja biebmodepartemeantta , Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvnnat .
Konsultasjonspartene ble tidlig i prosessen enige om at denne revisjonen ikke skal omfatte forvaltningsmodellen for reindrift .	Konsultašuvdnabeliid gaskkas lei árrat proseassas ovttamielalašvuohta das ahte dán ođasmahttimii ii galgga boazodoalu hálddašanmodealla gullat .
Målsetningen må være en forvaltning som udiskutabelt er i tråd med folkerettens krav til blant annet selv- og medbestemmelse .	Ulbmil ferte leat dakkár hálddašeapmi mii čielgasit guorrasa álbmotrievtti gáibádusaide earret eará ieš- ja mielmearrideami hárrái .
Ved behandlingen av lovutkastet har Sametinget ikke hatt tilgang til fullstendige merknader til lovutkastet .	Láhkaevttohusa meannudettiin ii leat Sámediggi beassan geahčadit buot mearkkašumiid láhkaevttohussii .
Ettersom merknadene ofte er av avgjørende betydning for lovtolkingen , er det ikke mulig for Sametinget å ha fullgod oversikt over konsekvensene av Landbruks- og matdepartementets lovutkast .	Go láhkaáddejupmi dávjá lea áibbas sorjavaš mearkkašumiin , de ii leat vejolaš Sámediggái oažžut dohkálaš oppalašgeahčastaga Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta láhkaevttohusa váikkuhusain .
Sametinget mener at den manglende tilgangen til innholdet i dokumentene ikke er i samsvar med ILO konvensjonen og konsultasjonsavtalen .	Sámediggi oaivvilda ahte go ii beasa geahčadit buot dokumeanttaid sisdoalu , de dat ii dávis ILO-konvenšuvdnii ja konsultašuvdnašiehtadussii .
Sametinget har gjentatte ganger bedt om å få tilsendt lovutkastets merknader .	Sámediggi lea nuppát gearddi bivdán oažžut sáddejuvvot láhkaevttohusa mearkkašumiid .
I sitt vedtak uttrykker Sametinget bekymring for at det rettsvernet reindriften har gjennom internasjonal lov , særlig ILO-konvensjon nr. 169 , undergraves i Landbruks- og matdepartementets lovutkast .	Mearrádusastis Sámediggi ballá ahte Eana ­doallo- ja biebmodepartemeantta láhkaevttohus hedjonahttá dan riektesuodjalusa mii boazodoalus lea riikkaidgaskasaš lágaid bokte , erenoamážit ILO-konvenšuvnna nr. 169 bokte .
Derfor er det en helt klar betingelse fra Sametingets side at følgende formulering må tas inn i § 1 annet ledd for å sikre at forholdet til folkeretten ikke svekkes sammenlignet med innholdet i finnmarksloven :	Danne lea áibbas čielga eaktu Sámedikki bealis ahte čuovvovaš hámuheapmi ferte váldojuvvot mielde § 1 vuosttaš lađđasii vai sihkkarastojuvvo ahte álbmotrievttálaš bealli ii hedjonahttojuvvo Finnmárkkulága sis ­doalu ektui :
« Loven gjelder med de begrensninger som følger av ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	« Láhka gusto daid ráddjehusaiguin mat čuvvot ILO-konvenšuvnnas nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddaid birra iehčanas stáhtain .
Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter . »	Láhka galgá adnojuvvot álbmotrievtti njuolggadusaid mielde álgoálbmogiid ja veahádagaid birra . »
Sametinget forventer at de overnevnte betingelsene følges opp , samt de øvrige forutseninger og merknader i Sametingets vedtak i forhold til revisjonen av reindriftsloven .	Sámediggi vuordá ahte bajábealde eavttut čuovvoluvvojit , ja dat eará eavttut ja mearkkašumit Sámedikki mearrádusas boazodoallolága ođasmahttima oktavuođas .
1.4 Bærekraftig miljøforvaltning	1.4 Ceavzilis birashálddašeapmi
Samiske samfunn står overfor utfordringer som krever en dynamisk- og sektorovergripende politikk og forvaltning som sikrer naturgrunnlaget for vår kultur .	Sámi servodagain leat hástalusat mat gáibidit dakkár máškidis ja sektoriidrasttideaddji politihka ja hálddašeami , mii sihkkarastá min kultuvrra luondduvuđđosa .
Her må urfolksrettigheter , kulturvern og naturforvaltning ses i sammenheng .	Dás ferte eamiálbmovuoigatvuođaid , kultursuodjaleami ja luondduhálddašeami geahčadit oktan .
Dette er viktig fordi samisk kultur er nært knyttet til naturen , og urfolk er de første som merker konsekvensene av miljø- og klimaendringene .	Dát lea deaŧalaš danne go sámi kultuvrras lea lagaš oktavuohta lundui , ja biras- ja dálkkádatrievdamat čuhcet ovddimuččat eamiál ­bmogiidda .
Derfor må internasjonale miljøkonvensjoner ses i sammenheng med urfolksrettighetene .	Danne riikkaidgaskasaš biraskonvenšuvnnaid ferte geahčadit oktan eamiálbmotvuoigatvuođaiguin .
Internasjonalt miljøsamarbeid er også den eneste løsningen for å møte de utfordringene som klimaendringer og langtransportert forurensning medfører .	Riikkaidgaskasaš birasbargu lea maid áidna vuohki mo dustet daid hástalusaid maid dálkkádatrievdamat ja guhkesgaskkaid nuoskkideapmi mielddisbuktá .
1.4.1 Arealvern og verneplaner	1.4.1 Areálasuodjaleapmi ja suodjalanplánat
I 2006 har Sametinget gjennomført konsultasjoner med Miljøverndepartementet om retningslinjer for vern i samiske områder .	Sámediggi lea jagis 2006 čađahan konsultašuvnnaid Birasgáhttendepartemeanttain suodjalan ­njuolggadusaid birra sámi guovlluin .
Det gjenstår fremdeles noen uløste problemstillinger , jf Sametingets forslag til retningslinjer for vern fra 2005 , men konsultasjonspartene er innstilt på at saken avsluttes på nyåret i 2007 .	Buot áššit eai leat vel čielgas , gč. Sámedikki jagi 2005 suodjalan ­njuolggadusaid evttohusa , muhto konsultašuvdnabeliin lea áigumuš loahpahit ášši maŋŋá ođđajagi 2007 .
Partene er videre enig om at nye verneprosesser etter naturvernloven i samiske områder ikke igangsettes før konsultasjonene om retningslinjene er sluttført .	Bealit leat maid ovttamielalaččat das ahte ođđa suodjalanproseassat luonddulága vuođul sámi guovlluin eai galgga álggahuvvot ovdalgo konsultašuvnnaid njuolggadusat leat válbmejuvvon .
Sametinget har i slutten av 2006 innledet konsultasjoner om den nye plan- og bygningsloven med Miljøverndepartementet .	Sámediggi lea loahpageahčen 2006 álggahan konsultašuvnnaid ođđa plána- ja huksenlága birra Birasgáhttendepartemeanttain .
Sametinget har forhåpninger om at den nye loven skal kunne ivareta samiske interesser på en langt bedre måte .	Sámedikkis lea doaivva ahte ođđa láhka galgá sáhttit fuolahit sámi beroštusaid sakka buorebut .
Den gjeldende plan- og bygningsloven er ikke tilstrekkelig til å sikre samiske interesser dersom andre sterke samfunnsinteresser påberopes og hvor det er tunge aktører på utbyggingssiden .	Dálá plána- ja huksenláhka ii leat doarvái ahte sihkkarastit sámi beroštusaid jus gievrras huksejeaddjit gáibidit ahte eará deaŧalaš servodatberoštusaid ferte vuhtiiváldit .
Reindriftsloven , slik den er per i dag og slik det er foreslått revidert av departementet , mangler et reelt og sektorovergripende arealvern for reindrifta .	Boazodoallolágas , nu mo dat lea dál ja nu mo departemeanta lea evttohan ođasmahttojuvvot , váilu boazodoalu várás duohta ja sektoriidrasttideaddji areálasuodjalus .
Til dette hører også at en rekke områder ikke er identifisert med hensyn til samiske rettigheter , noe som må avklares før inngrep kan gjøres .	Dása gullá maiddái ahte ollu guovlluin eai leat sámi vuoigatvuođat identifi , ­serejuvvon mii maiddái ferte čielggaduvvot ovdalgo duohtadeamit sáhttet čađahuvvot .
For Finnmarks vedkommende vil en kommisjon og særdomstol foreta en identifisering av bruks- og eierrettigheter .	Finnmárkku hárrái leat kommišuvdna ja sierraduopmostuollu mat áigot identifiseret geavahan- ja oamastanvuoigatvuođaid .
Sør for Finnmark avventer Sametinget Samerettsutvalget sør sine konklusjoner .	Guovlluid hárrái máttabealde Finnmárkku vuordá Sámediggi Sámi vuoigatvuođalávdegotti cealkámuša .
Sametinget forventer derfor at det ikke gjøres store inngrep i samiske områder der samiske rettigheter er under utredning .	Danne vuordá ge Sámediggi ahte eai čađahuvvo stuorra duohta ­deamit dain sámi guovlluin , gos sámi vuoigatvuođat leat čielggaduvvomin .
Det har også vært sluttført konsultasjoner om forslag til Seiland og Varangerhalvøya nasjonalparker i Finnmark fylke .	Leat maid čađahuvvon konsultašuvnnat Sievjju ja Várnjárgga álbmotmehciid evttohusaid birra Finnmárkku fylkkas .
Partene har i all hovedsak opptrådt ryddig , konstruktivt og løsningsorientert i samtlige konsultasjonsmøter , og ved annen kontakt i prosessen .	Meannudeapmi lea leamaš viehka čorgat ja konstruktiiva ja beliin lea leamaš dáhttu gávdnat čovdosiid buot konsultašuvdnačoahkkimiin , ja eará gulahallamiin proseassas .
Sametinget har på bakgrunn av både prosessen og innholdet i sakene , gitt sin tilslutning til vern av Seiland og Varangerhalvøya nasjonalparker .	Sámediggi lea sihke áššiid proseassa ja sisdoalu vuođul miehtan Sievjju ja Várnjárgga álbmotmehciid suodjaleapmái .
Sametinget forutsetter imidlertid at det skal kjøres nye prosesser dersom det , etter kartleggingen av eksiterende bruks- og eierrettigheter , viser seg at det er andre enn Finnmarkseiendommen som eier hoveddelen av grunnen som verneområdene er etablert på .	Sámediggi eaktuda dattetge ahte galget čađahuvvot ođđa proseassat jus , maŋŋá dálá geavahan- ja oamastanvuoigatvuođaid kárten gávnnahuvvo ahte leat earát go Finnmárkkuopmodat geat oamastit eanaš oasi dain eatnamiin , gosa suodjalanguovllut leat ásahuvvon .
Sametinget poengterer videre at de løsninger som konsultasjonspartene kommer fram til på et senere stadium , blir harmonisert og implementert i det videre arbeidet med forvaltningsmodeller og forvaltningsplaner for Seiland og Varangerhalvøya nasjonalparker .	Sámediggi deattuha viidáseappot ahte dat čovdosat , maid konsultašuvdnabealit gávnnahit maŋit áiggis , oktiior ­dnejuvvojit ja čađahuvvojit Sievjju ja Várnjárgga álbmotmehciid viidáset hálddašanmodealla- ja hálddašanplánabarggus .
Sametinget og Forsvarsdepartementet har i 2006 gjennomført konsultasjoner om sammenbindingen av skytefeltene Mauken og Blåtind i Troms fylke .	Sámediggi ja Suodjalusdepartemeanta leat jagis 2006 čađahan konsultašuvnnaid Meavkki ja Arvenjárgga báhčinšiljuid ovttastahttima oktavuođas Romssa fylkkas .
Parallelt med konsultasjonene har det foregått forhandlinger om en frivillig avtale mellom Mauken reinbeitedistrikt ved Oskal Siida , Forsvarsbygg og Hærens styrker om en alternativ korridor for sammenbindingen av Mauken og Blåtind skyte- og øvingsfelt .	Oktanaga konsultašuvnnaiguin lea oččoduvvon eaktodáhtolaš šiehtadus Meavkki boazoorohaga Oskal Siidda bokte , Forsvarsbygg ja Hærens styrker gaskkas ásahit molssaeaktosaš feaskára mii ovttastahttá Meavkki ja Arvenjárgga báhčin- ja hárjehallanšiljuid .
Avtalen mellom disse partene ble inngått høsten 2006 .	Dáid beliid gaskasaš šiehtadus dahkkojuvvui 2006 čavčča .
Konsultasjonene har ført til enighet mellom Sametinget og Forsvarsdepartementet om at dersom forsvarets behov for området opphører , så skal området falle tilbake til samisk bruk .	Konsultašuvnnat leat buvttihan ovttamie ­lalašvuođa Sámedikki ja Suodjalusdepartemeantta gaskkas das ahte jus suodjalusa dárbu guvlui nohká , de galgá guovlu fas váldojuvvot sámi geavaheapmái .
Det forutsettes således at forsvaret ikke kan disponere over området på en måte som gjør det praktisk eller formelt vanskelig eller umulig å foreta en slik tilbakeføring .	Nappo eaktuda ge dát ahte suodjalus ii sáhte hálddašit guovllu dakkár vugiin mii dagaha geavatlaččat dahje formálalaččat váttisin dahje veadjemeahttumin čađahit dakkár ruovttoluotta ­fievrrideami .
Sametinget er kjent med at det foreligger en rekke planer om vindkraftutbygginger i samiske områder , og at både enkeltstående utbyggingssaker og summen av alle varslede inngrep utgjør et massivt arealinngrep som vil få store konsekvenser for samisk næring og kultur .	Sámediggi diehtá ahte dál leat máŋga bieggafápmohuksenplána sámi guovlluin , ja ahte sihke eaŋkil huksenáššit ja buot dieđihuvvon duohta ­demiid lohku oktiibuot mielddisetbuktet issoras stuorra areáladuohtademiid main leat stuorra váikkuhusat sámi ealáhusaide ja kultuvrii .
Sametinget er bekymret over utviklingen , og frykter at samiske interesser som helhet ikke blir godt nok ivaretatt hvis alle de planlagte utbyggingene blir realisert .	Sámediggi lea fuolastuvvan dán ovdáneami geažil ja ballá ahte sámi beroštusat buohkanassii eai fuolahuvvo doarvái bures jus buot plánejuvvon huksemat čađahuvvojit .
Dette gjelder både så vel samiske primærnæringer som samiske kulturminner og kulturmiljøer .	Dát guoská sihke sámi ealáhusaide ja sámi kulturmuittuide ja kulturbirrasiidda .
Utarbeiding av regionale vindkraftplaner vil kanskje også kunne være med å styre utbygginga på en god og mer forutsigbar måte .	Regiovnnalaš bieggafápmoplánaid ráhkadeapmi sáhtášii maiddái leat mielde stivremin huksemiid buori ja einnosteaddji vugiin .
Sametinget forventer å bli konsultert før store utbyggingsplaner blir satt til verks .	Sámediggi vuordá konsulterejuvvot ovdalgo stuorra huksenplánat čađahuvvojit .
Sametinget har i 2006 tatt opp vindkraftsproblematikken i møter med både statsråden i Olje- og energidepartementet og statsråden i Miljøverndepartementet .	Sámediggi lea jagis 2006 váldá ovdan bieggafápmohuksemiid čoahkkimiin sihke Oljo- ja energiijadepartemeantta stáhtaráđiin ja Birasgáhttendepartemeantta stáhtaráđiin .
Sametinget uttrykker også bekymring over de avtaler som energiselskapene / tiltakshaverne gjør med berørte reindriftsgrupper .	Sámediggi dovddaha maiddái ahte lea fuolastuvvan daid šiehtadusaid dáfus maid energiijafitnodagat / doaibmaeaiggádat dahket guoskevaš boazodoallojoavkkuiguin .
Bakgrunnen for at reindriften inngår slike avtaler er at de ofte ikke har andre alternativer .	Duogáš manne boazu ­doallu dahká dákkár šiehtadusaid lea ahte sis dávjá eai leat eará vejolašvuođat .
Det kan stilles spørsmål om reindriften kan forhandle vekk beiteland som de er forvaltere av i henhold til den kollektive , samiske retten .	Sáhttá jearrat sáhttá go boazodoallu šiehtadit eret dakkár guohtuneatnamiid , maid sii hálddašit oktasaš sámi rievtti vuođul .
Her under kommer også retten for kommende generasjoner til å drive reindrift eller som andre distrikt / siida-grupper også har sedvanerett til .	Dása gullá maiddái boahttevaš buolvvaid vuoigatvuohta doaimmahit boazodoalu ja dat vieruiduvvan vuoigatvuohta , mii maiddái eará orohagain / siidaosiin lea .
Forholdene må legges til rette for at reindrifta fortsatt skal kunne forhandle om vilkårene for eventuelle tiltak .	Dilálašvuođat fertejit láhččojuvvot nu ahte boazodoallu ain sáhttá šiehtadallat vejolaš doaibmabijuid eavttuid .
Det må samtidig legges til rette for at Sametinget som samenes folkevalgte organ skal konsulteres i slike prosesser .	Seammás ferte láhčit dilálašvuođaid nu ahte sámiid ál-bmotválljenorgána galgá konsulterejuvvot dakkár proseassain .
1.4.2 Rovvilt	1.4.2 Boraspiret
Det er i dag for tidlig å fastslå hvordan de fastsatte bestandsmåltallene vil slå ut i praksis i den enkelte region .	Dál lea menddo árrat oaidnit movt dat mearriduvvon nállemihtidanlogut geavahusas doibmet guđege regiovnnas .
Stortingets målsettinger , bl.a. om mindre konflikter , mer forutsigbarhet , bedre dyrevelferd , raskere uttak av skadedyr etc , er i utgangspunktet et godt utgangspunkt for fremtidig forvaltning .	Stuorradikki mihttomearit , earret eará unnit vuostálašvuođaid , buoret ein , ­nostahttivuođa buoret elliidčálggu , vahágiid dagaheaddji elliid váldima jna. hárrái , leat iešalddis buorit vuolggasajit boahtteáiggi hálddašeapmái .
Likevel gir de nylig avsluttede erstatningsoppgjørene et klart budskap om at tap og skader ikke blir lavere .	Dattetge čájehit dat gieskat loahpahuvvon mihtideamit čielgasit ahte massimat ja vahágat eai unno .
De er like høye som før , eller høyere .	Dat leat seamma ollu go ovdal , dahje stuorábut .
Den regionale forvaltningen mangler mange av de nødvendige verktøy som trengs for å løse sine oppdrag .	Guovllulaš hálddašeamis váilot ollu dárbbašlaš gaskaoamit maid dárbbašit doaimmaideaset čoavdimis .
Det er store forskjeller mellom antallet dyr som er søkt erstattet som drept av rovvilt og det antallet dyr som faktisk blir erstattet .	Boazodoalus leat stuorra erohusat elliid logus maid ovddas lea ohccon buhtadus maid boraspiret leat goddán ja elliid logus maid ovddas duođai mákso buhtadus .
Dette skyldes blant annet at fylkesmannen legger stor vekt på det dokumenterte tapet ved erstatningsutmålingen , og at det ofte er vanskelig å dokumentere at dyr er drept av rovvilt .	Dát boahtá earret eará das go fylkkamánni buhtadusmihtideamis deattuha duođaštuvvon vahágiid , ja dávjá lea váttis duođaštit ahte boraspiret leat goddán elliid .
Det gjelder spesielt i reindrifta der dyrene går ute hele året .	Dat guoská erenoamážit boazodollui , go eallit leat olgun birra jagi .
I Finnmark utgjorde det dokumenterte reintapet 0,9 % av det oppgitte tapet , og bare 13 % av det oppgitte reintapet ble erstattet .	Finmárkkus lei duođaštuvvon boazovahát 0,9 % dieđihuvvon vahágiin , ja dušše 13 % dieđihuvvon boazovahágiin buhtaduvvui .
I Nord-Trøndelag utgjorde det dokumenterte reintapet 3,1 % av det omsøkte tapet , og 62 % av det oppgitte reintapet ble erstattet .	Davvi-Trøndelágas lei duođaštuvvon boazovahát 3,1 % ohccon vahágiin , ja 62 % dieđihuvvon boazovahágis buhtaduvvui .
Utfordringen fremover ligger i å utvikle hensiktsmessige dokumentasjonsordninger som det er mulig å praktisere uten at det oppstår slike forskjeller .	Hástalussan lea buoridit duođaštanvuođu ja gávdnat ortnegiid maid lea vejolaš geavahit almmá diekkáraš erohusaid bohcciideami haga .
Sametinget mener at det må tildeles nødvendige ressurser , og legges tilrette for regionale jaktlag , som kan bli forvaltningens redskap for å effektuere skadefellingstillatelser .	Sámediggi oaivvilda ahte fertejit addot dárbbašlaš resurssat , ja guovlulaš bivdoservviide láhččojuvvot dilli nu ahte dat šaddet hálddašeami gaskaoapmin bivdolobiid čađaheames .
I dag er de aller fleste skadefellingstillatelser resultatløse .	Eanaš bivdolobiin dál ii leat leamaš ávki .
Ett eksempel på dette kan være at det i tiden 20.november 2006 til 15. februar 2007 hele tiden har vært 2 – 3 gyldige skadefellingstillatelser på ulv i Kautokeino , Karasjok og Porsanger i Finnmark , uten at ulv er felt .	Okta ovdal ­mearka dasa lea dat go áiggis skábmamánu 20. b. 2006 rájes guovvamánu 15. b. 2007 rádjai leat oppa áiggi leamaš 2 – 3 lobálaš gumpebivdolobi Guovdageainnus , Kárášjogas ja Porsáŋggus Finnmárkkus , muhto liikká eai leat nagodan goddit ovttage gumppe .
Man bør også sette i gang forsøksvirksomhet med å legge ut forvaltningsansvaret for bl.a. jerv og gaupe til reinbeitedistrikter eller siidaer , og til lokale sau- og geitavlslag .	Berre maid álggahuvvot geahččalan ­doaibma dainna lágiin ahte hálddašanovddasvástádus earret eará getkkiin ja albasiin biddjo orohagaide dahje siiddaide , ja báikkálaš sávza- ja gáicadoalliid servviide .
Sametinget konstaterer at hele forvaltningen er bygd opp om dokumentasjon på ynglinger .	Sámediggi konstatere ahte olles hálddašeapmi lea vuođđuduvvon čivgamiid duođašteapmái .
Dersom det ikke er på plass et perfekt system som klarer å fremskaffe den nøyaktige oversikten på rovviltbestandene , kollapser hele forvaltningen , og man gjør vedtak på feil grunnlag .	Jos ii leat vejolaš oažžut vuogádaga ollislažžan , mii nagoda háhkat dárkilis ollesgova boraspirenáliin , de gahččá čoahkkái olles hálddašeapmi , ja mearrádusat dahkkojit boasttu vuođu alde .
Sametinget krever at Statens Naturoppsyn og Det nasjonale over ­våkningsprogrammet må ha alle nødvendige ressurser for å gjøre denne jobben i fremtiden .	Sámediggi gáibida ahte Stáhta Luonddubearráigeahčus ja Nášuvnnalaš bearráigeahččaprográmmain fertejit leat buot dárbbašlaš resurssat čađahit dan barggu boahtteáiggis .
Sametinget må få reell innflytelse på den overordnede rovviltpolitikken i samiske områder .	Sámediggi ferte oažžut duohta váikkuhanfámu bajimuš dási boraspirepolitihkkii sámi guovlluin .
Slik ordningen er i dag er den ikke i tråd med statens forpliktelser til å rådføre seg med urfolk i saker som berører dem , jf. ILO-konvensjonen 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater , og ikke i tråd med konsultasjonsavtalen .	Nugo ortnet lea dál , de dat ii dávis stáhta geatne ­gasvuođaide ráđđádallat eamiálbmogiiguin áššiin mat gusket sidjiide , geahča ILO-konvenšuvnna 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain , iige dat dávis konsultašuvdnašiehtadussii .
1.4.3 Kulturminnevern	1.4.3 Kulturmuitosuodjaleapmi
Samiske kulturminner er et viktig dokumentasjonsmateriale for samisk historie og forhistorie .	Sámi kulturmuittut leat sámi historjjá ja ovdahistorj-já deaŧalaš duođaštusávdnasat .
Kulturminnene vitner om hvordan man har forholdt seg til og utnyttet landskap og natur gjennom tidene , så vel som landskapet og naturens betydning for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	Kulturmuittut duođaštit movt olbmot leat bargan eatnadaga ja luonddu ektui ja movt daid leat geavahan áiggiid čađa , ja maid sihke eatnadat ja luondu leat mearkkašan ekonomalaš , sosiálalaš ja oskkoldat beliide .
På denne måten inngår også kulturminnene i en samisk samtidssammenheng ved at de i tillegg til å gi historisk kunnskap også bidrar til opplevelse av kulturell tilhørighet og bevissthet om hvordan man både skal bruke og ferdes i naturen i dag .	Dáinna lágiin leat kulturmuittut mielde maiddái sámi dálááigeoktavuođas nu ahte dat lassin dasa go addet hisjorjjálaš máhtolašvuođa maiddái váikkuhit kultuvrralaš gullevašvuođa ja dihtomielalašvuođa vásiheami dan ektui movt galgá geavahit luonddu ja movt doppe johtit dán áigge .
Kulturminner og kulturminnetyper kan defineres som samiske på ulike måter .	Kulturmuittuid ja kulturmuitošlájaid sáhttá máŋgga láhkái meroštallat leat go dat sámi .
De kan defineres som samiske når levende eller nedtegnet samisk tradisjon er knyttet til dem og når lokale samiske kunnskaper knytter dem til en samisk kultursammenheng .	Daid sáhttá gohčodit sámi kulturmuitun dalle go ealli dahje čállojuvvon sámi árbevierru čatnasa daidda ja go báikkálaš sámi máhtolašvuohta čatnasa daidda sámi kulturoktavuođas .
Et annet utgangspunkt for at kulturminner identifiseres som samiske er at forsk ­ningsresultater sannsynliggjør at de dokumenterer samisk historie og forhistorie .	Sámi kulturmuit-tuid lea maid vejolaš identifiseret jos dutkanbohtosa vuođul lea vejolaš čájehit ahte dat duođaštit sámi historjjá ja ovdahistorjjá .
Kulturminnetyper kan også defineres som relaterte til den samiske forhistorien ; dvs. de er fysiske manifestasjoner av de prosessene som ledet fram til etablering av de historisk kjente samiske kulturtrekkene .	Kulturmuitošlájaid sáhttá maid meroštallat ahte dain lea oktavuohta sámi ovdahistorjái ; jos dat leat proseassaid fysálaš manifestašuvnnat mat láidejit historjálaččat dovddus sámi kulturdovdomearkkaid ásaheapmái .
I dette ligger det også en erkjennelse av at kulturminnetyper fra den tidlige forhistorien kan forstås som forutsetninger for både samisk og ikke-samisk kultur .	Dás lea maid dat dovddastus ahte kulturmuitošlájat ovddit ovdahistorjjás sáhttet áddejuvvot eaktun sihke sámi ja ii-sámi kultuvrii .
Der de er elementer i samiske kulturlandskap er det likevel naturlig å behandle dem som tilhørende den samiske kulturarven .	Doppe gos dat leat oassin sámi kultureatnadagas , lea dattetge lunddolaš meannudit daid dego dat gulašedje sámi kulturárbái .
Sametinget er delegert myndighet etter kulturminneloven til å forvalte samiske kulturminner .	Sámediggái lea fápmuduvvon váldi kulturmuitolága mielde hálddašit sámi kulturmuittuid .
Sametinget har ansvar for et stort geografisk område som strekker seg over 6 fylkeskommuner samt en del områder i Oppland og Møre og Romsdal .	Sámedikkis lea ovddasvástádus stuorra geográfalaš guovllus masa gullet guhtta fylkkagieldda ja oasit guovlluin Oppland ja Møre og Romsdal .
Den myndighet som Sametinget per i dag er delegert etter kulturminneloven , er midlertidig og ble av Miljøverndepartementet ( MD . )	Dat váldi mii Sámediggái lea fápmuduvvon kulturmuitolága mielde , lea gaskaboddosaš ja maid Birasgáhttendepartemeanta lea 2004s guhkedan doaisttážii .
For å få en permanent forvaltningsordning på plass ble det i 2005 opprettet en arbeidsgruppe som skal utrede den framtidige organiseringen og myndighetsfordelingen innenfor samisk kulturminneforvaltning .	Oažžun dihte sadjái bissovaš hálddašanortnega , ásahuvvui 2005s bargojoavku mii galgá čielggadit boahtteáiggi organiserema ja váldejuohkima sámi kulturmuitohálddašeami siskkobealde .
I gruppa deltar Sametinget , MD . , Arbeids- og inkluderingsdepartementet ( AID ) og Riksantikvaren ( RA ) .	Joavkkus leat mielde Sámediggi , Birasgáhttendepartemeanta ( BD ) , Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ( BSD ) ja Riikaantikvára .
Sametinget ønsker en forvaltningsmodell som i stor grad gir en lojal oppfølging av internasjonale konvensjoner , ivaretar prinsippet om Sametingets selvstendighet og integritet , sikrer mekanismer for en ivaretakelse av en helhetlig og samlet kulturminnepolitikk ( gjennom mål og budsjett ) , sikrer mekanismer for avgjørelse av uenighet og / eller uklarhet knyttet til ansvarsområde samt at rettssikkerheten til den enkelte ivaretas .	Sámediggi háliida dakkár hálddašanmálle man bokte hui guhkás sáhttá lojála čuovvolit riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid , gozihit prinsihpa Sámedikki iešheanalisvuođa ja integritehta hárrái , sihkkarastit mekanismmaid ollislaš ja čoahkes kulturmuitopolitihka goziheami váste ( mihttomeriid ja bušeahtaid bokte ) , sihkkarastit mekanismmaid movt dahkat mearrádusaid go lea sierramielalašvuohta ja/dahje eahpečielggasvuohta ovddasvástádussuorggi oktavuođas ja vai ovttaskas ol-bmuid riektesihkarvuohta gozihuvvošii .
Rapporten fra arbeidsgruppa forventes å bli ferdigstilt innen kort tid .	Vuordit ahte bargojoavkku raporta gárvvistuvvo oanehis áiggis .
Sametinget har i 2006 fortsatt arbeidet med å følge opp Stortingsmelding nr. 16 ( 2004 – 2005 ) Leve med kulturminner .	Sámediggi lea 2006s ain joatkán bargguin čuovvolit Stuorradiggedieđáhusa nr. 16 ( 2004 – 2005 ) Leve med kulturminner .
I meldingen behandles bl.a. temaer som bergkunst , samisk bygningsvern og verdiskapningsprogram for kulturminneområdet .	Dieđáhusas meannuduvvojit earret eará fáttát nugo báktedáidda , sámi huksensuodjalus ja árvobuvttadanprográmma kulturmuitosuorggi váste .
Sentrale myndigheter har satset stort på å tilrettelegge for verdiskapning på kulturminneområdet .	Guovddáš eiseválddit leat garrasit bargan árvobuvttadeami láhčimin kulturmuitosuorggis .
Samiske prosjekter har imidlertid ikke nådd fram hva gjelder tildelning av pilotprosjekter innenfor dette .	Sámi prošeavttat eai dattetge leat ožžon pilohttaprošeavttaid juolludusa dán suorggis .
Ny forskrift om konsekvensutredninger av 1. april 2005 har lagt en del nye føringer på arealplanlegging .	Cuoŋománu 1. b. 2005 mannosaš ođđa láhkaásahus váikkuhančielggadusa hárrái lea ­bidjan muhtun čanastusaid areálaplánemii .
Her kreves det bl.a. at regional kulturminneforvaltning arbeider mer aktivt mot kommunene i forbindelse med revideringen av kommuneplanenes arealdeler .	Dás gáibiduvvo earret eará ahte guovlulaš kulturmuitohálddašeapmi bargá eanet aktiivvalaččat gielddaid ektui gieldaplánaid areálaoasi reviderema oktavuođas .
I 2006 har Sametinget behandlet to kommuneplaner , Evenes og Hemnes , i henhold til forskriften , der større områder har blitt avklart i forhold til samiske kulturminner .	2006s lea Sámediggi meannudan guokte gieldaplána , Evenášši ja Hemnes , láhkaásahusa ektui , mas viiddis guovlluin leat čilgejuvvon sámi kulturmuittut .
Målet med å sette inn større ressurser på dette stadiet i planprosessen er å få mer helhet i forvaltningsarbeidet og på sikt få mindre enkeltsaker til behandling .	Mihttomearrin go bidjat stuo ­rát resurssaid plánaproseassa dán muttus , lea ahte šattašii eanet ollislaš hálddašanbargu ja áiggi mielde šattašedje unnánot eaŋkiláššit meannu ­deapmái .
Sametinget har i 2006 gitt innspill både til Tromsø Museums langtidsplan for skjøtsel og sikring av bergkunst i 2006 og årene fremover , samt til Bergkunstplan for Nordland .	Sámediggi lea 2006s buktán árvalusaid sihke Romssa musea guhkesáigeplánii mii guoská báktedáidaga seailluheapmái ja sihkkarastimii 2006s ja jagiin ovddosguvlui , ja dasto Norlándda Báktedáiddaplánii .
Hovedkonklusjonen er at Sametinget i første omgang ønsker et nærmere formalisert samarbeid med både Tromsø Museum og Nordland fylkeskommune om tilrettelegging , skjøtsel og formidling av bergkunsten .	Váldokonklušuvdna lea ahte Sámediggi vuosttáš vuorus sávvá lagat formaliserejuvvon ovttasbarggu sihke Romssa museain ja Norlándda fylkkagielddain báktedáidaga láhčima , seailluheami ja gaskkusteami hárrái .
Videre har Sametinget utformet et skjøtselsprosjekt for helleristningene på Aldon i Unjárgga gielda / Nesseby kommune .	Dasto lea Sámediggi hábmen seailluhanprošeavtta báktesárgumiidda Aldonis Unjárgga gielddas .
Disse ristninger er høyst sannsynlig av yngre alder og kan knyttes til kilder som forteller om ofring på denne fjelltoppen .	Lea hui sakka vejolaš ahte dát leat ođđaset áiggi sárgumat maid sáhttá čatnat gálduide mat muitalit oaffaruššama birra dán várrečohkas .
Det kan også være aktuelt med andre skjøtselstiltak , samt observasjon av utviklingen på feltet .	Sáhttá maid leat áigeguovdil čađahit eará seailluhandoaibmabijuid , ja dasto dárkut fealtta ovdáneami .
Prosjektet vil søkes gjennomført i 2007 .	Prošeakta geahččaluvvo čađahuvvot 2007s .
Sametingets har fremmet forslag om Ceavccageađgi / Mortensnes som verdensarvområde .	Sámediggi lea evttohan Ceavccageađggi / Mortensnes máilbmeárbeguovlun .
Forslaget har kommet videre til lista over de prosjektene som skal utredes videre .	Dát evttohus lea beassan listui mas leat dat prošeavttat mat galget čielggaduvvot viidáseappot .
2006 har vært en oppstartsfase i bruk av GIS-verktøy ( geografisk informasjonssystem ) i forbindelse med saksbehandling og feltarbeid .	2006s lea álggahuvvon GIS-verktøy ( geografalaš diehtojuohkinvuogádaga ) geavaheapmi áššemeannudeami ja gieddebarggu oktavuođas .
Dette arbeidet vil fortsette i 2007 .	Dáinna bargguin jotkojuvvo ain 2007s .
Sametingets ansatte i kulturminneforvatningen har i 2006 gjennomført GIS-kurs med 10 studiepoeng , i henhold til samarbeidsavtalen med Finnmark Fylkeskommune .	Sámedikki bargit kulturmuitosuodjaleamis leat 2006s čađahan GIS-kuršša mii addá 10 oahppočuoggá , Finnmárkku fylkagieldda ovttasbargošiehtadusa ektui .
1.5 Kultur	1.5 Kultuvra
Kultur innbefatter de verdier , normer , koder og symboler som mennesker overtar og videreformidler fra generasjon til generasjon .	Kultuvra lea árvvut , norpmat , kodat ja symbolat maid olbmot váldet atnui ja gaskkustit viidáseappot buolvvas bulvii .
Samisk kultur danner derfor grunnlaget for det meste av det Sametinget arbeider med .	Danne bidjá sámi kultuvra vuođu eanaš bargguide maiguin Sámediggi bargá .
Kultur blir klarest uttrykt gjennom ulike former for kunst som litteratur , scenekunst , billedkunst / duodji og musikk .	Kultuvra buktojuvvo čielgaseamosit albmosii iešguđet dáiddahámiid bokte nugo girjjálašvuođa , lávdedáidaga , govvadáidaga / duoji ja musihka bokte .
Kultur er også de arenaene og møteplassene der kunsten formidles , som kulturhus og festivaler .	Kultuvra lea maid dat arenat ja deaivvadanbáikkit gos dáidda gaskkustuvvo , nugo kulturviesut ja festiválat .
Kultur i en videre forstand inkluderer i tillegg idrett , museer , media og kirke .	Kultuvra siskkilda dasa lassin viidáset áddejumis valáštallama , museaid , mediaid ja girku .
Iverksettelse og videreutvikling av samisk kultur er et nasjonalt ansvar .	Sámi kultuvrra johtui bidjan ja ovddideapmi viidáset lea nášuvnnalaš ovddasvástádus .
Den norske stat har gjennom ulike lover , forskrifter og konvensjoner forpliktet seg til å ta ansvar for samisk språk , kultur , historie og samfunnsliv .	Norgga stáhta lea iešguđet lágaid , láhkaásahusaid ja konvenšuvnnaid bokte geatnegahttojuvvon váldit ovddasvástádusa sámi gielas , kultuvrras , historjjás ja servodateallimis .
Dette ansvaret må den norske stat forvalte i dialog med Sametinget , og det er Sametingets føringer som må legges til grunn i arbeidet .	Dán ovddasvástádusa ferte Norgga stáhta hálddašit gulahallama bokte Sáme , ­dikkiin ja Sámedikki čanastusat dat fertejit biddjojuvvot vuođđun barggus .
Sametinget gir tilskudd fra Samisk kulturfond i form av administrative vedtak og vedtak gjort av Tilskuddstyret .	Sámediggi addá doarjaga Sámi kulturfoanddas hálddahusmearrádusaiguin ja Doarjjastivrra mearrádusaiguin .
Det er et tydelig misforhold mellom økonomiske bevilgninger fra staten til samisk kultur og de reelle behovene i dagens samiske samfunn .	Stáhta ekonomalaš juolludusaid sámi kultuvrii ja otnáš sámi servodaga duohta dárbbuid gaskavuohta lea hui skužil .
1.5.1 Kulturelle uttrykk	1.5.1 Kulturovdanbuktimat
Et tiltak i flere av samarbeidsavtalene mellom Sametinget og de respektive fylkeskommunene er å tilrettelegge for samisk musikkformidling .	Okta doaibmabijuin máŋgga ovttasbargošiehtadusas Sámedikki ja guoskevaš fylkkagielddaid gaskka lea láhčit sámi musihkkagaskkusteami .
I Finnmark har Norsk kulturråd har bevilget 1,5 mill. til prosjektet Musikk i Finnmark , mens Sametinget og fylkeskommunen vil bidra med den regionale andelen .	Finnmárkkus lea Norgga kulturráđđi lea juolludan 1,5 miljon ruvnno prošektii Musikk i Finnmark , ja Sámediggi ja fylkkagielda addet guovlulaš oasi .
Det er avholdt møter mellom Sametingsrådet og representanter for aktuelle samiske kunstnerorganisasjoner for å se på hvordan samiske kunstnerorganisasjoner på en best mulig måte kan innlemmes i arbeidet med prosjektet .	Sámediggeráđi ja guoskevaš sámi dáiddárorganisašuvnnaid ovddasteddjiid gaskka leat dollojuvvon čoahkkimat geahčadan dihte movt sámi dáiddárorganisašuvnnat buoremus lági mielde sáhttet searvat bargui prošeavttain .
Sametinget ønsker å styrke formidlingen av samisk musikk ytterligere ved å arbeide for å få etablert et etnomusikksenter .	Sámediggi háliida nannet sámi musihka gaskkusteami vel eanet ja áigu bargat dan badjelii ahte ásahuvvošii etnomu ­sihkkaguovddáš .
Sametinget har registrert en merkbar økning i aktiviteten innen samisk film de senere år , hvor spesielt unge samiske filmskapere har gjort seg bemerket både nasjonalt og internasjonalt .	Sámediggi lea registreren ahte sámi filbma ­doaimmat leat lassánan oalle ollu maŋimuš jagiid , man oktavuođas earenoamážit nuorra sámi filbmadahkkit leat beaggigoahtán sihke nášuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš dásis .
En nærhet til miljøet og kjennskap til samisk språk , kultur og samfunn bidrar positivt til innhold og form i filmprosjektene .	Lagašvuohta birrasii ja sámi giela , kultuvrra ja servodaga dovdan váik ­kuha positiivvalaččat filbmaprošeavttaid sisdollui ja hápmái .
Sametinget registrerer at denne økningen i aktivitet innen samisk film ikke er blitt fulgt opp med tilfredsstillende tilrettelegging av rammevilkårene for produksjon av samisk film .	Sámediggi registrere ahte sámi filmmaid lassánan aktivitehta ii leat čuovvoluvvon dohkálaččat rámmaeavttuid láhčimiin sámi filmmaid buvttadeami várás .
Sametinget er opptatt av at dette skal bli bedre , og i den forbindelse vil Sametinget se på mulighetene for opprettelse av et eget internasjonalt samisk filmsenter .	Sámedikkis lea beroštupmi buoridit dán dili , ja dien oktavuođas áigu Sámediggi geahčadit livččii go vejolašvuohta ásahit sierra davviriikkalaš sámi filbmaguovddáža .
Rammevilkårene for utgivelse av samisk skjønnlitteratur har vært lite tilfredsstillende over mange år .	Ollu jagiid lea leamaš nu ahte rámmaeavttut sámi čáppagirjjálašvuođa almmuheapmái eai leat leamaš nu dohkálaččat .
Det vil likevel være behov for ytterligere prioritering av midler til dette feltet før man kommer på et nivå som kan sies å være tilfredsstillende .	Sámediggi lea duhtavaš go 2006s lea leamaš vejolaš loktet juolludusaid mealgat čáppagirjjálašvuođa buvttadeapmái ja lasihit doaibmadoarjaga sámi girjelágádusaide .
Sametinget har hatt som målsetting å sikre at samisk teatervirksomhet har et forsvarlig økonomisk fundament for virksomheten , herunder at Beaivváš Sámi Teáhter sikres et forsvarlig økonomisk fundament for virksomheten som samisk nasjonalteater .	Sámedikkis lea leamaš mihtto ­mearrin sihkkarastit ahte sámi teáhterdoaimmas lea dohkálaš ekonomalaš vuođđu doaimma várás , maiddái ahte Beaivváš Sámi Teáhterii sihkkarastojuvvo dohkálaš ekonomalaš vuođđu doibmii sámi nášuvnnalašteáhterin .
Sametinget har i 2006 derfor prioritert økt driftsstøtte til teateret .	Danne lea Sámediggi 2006s vuoruhan lasihit doaibmadoarjaga teáhterii .
Sametinget har i møte med Kirke- og kulturdepartementet også tatt opp saken om utbygging av nytt teaterbygg for Beaivváš Sámi Teáhter .	Sámediggi lea maid čoahkkimis Girko- ja kulturdeparemeanttain váldán ovdan ášši ahte huksejuvvošii ođđa teáhterviessu Beaivváš Sámi Teáhterii .
Åarjelhsaemien Teatere / Sydsamisk teater er viktig i styrkingen av sørsamisk kultur , språk , identitet og selvfølelse .	Åarjelhsaemien Teatere / Lullisámi teáhter lea deaŧalaš lullisámi kultuvrra , giela , identitehta ja iešdovddu nanosmahttimii .
Teateret har fra og med 2006 fått fast driftstilskudd over Sametingets budsjett .	Teáhter lea 2006 rájes ožžon fásta doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahtas .
Det arbeides for at teateret skal sikres ytterligere støtte til sin virksomhet gjennom samarbidsavtalen med fylkeskommunnene i det sørsamiske området .	Geahččalit maid sihkkarastit teáhtera doibmii eanet doarjaga ovttasbargošiehtadusa bokte mii Sámedikkis lea lullisámi guovllu fylkkagielddaiguin .
I teatersammenheng har Sametinget lagt vekt på støtte til amatørteatervirksomhet for barn og unge over Samisk kulturfond .	Teáhteroktavuođas lea Sámediggi deattuhan addit doarjaga mánáid ja nuoraid amatorateáhterdoibmii Sámi kulturfoandda bokte .
1.5.2 Kunstneravtalen	1.5.2 Dáiddáršiehtadus
I henhold til Kunstneravtalen har Sametinget og Samisk kunstnerråd inngått avtale for 2007 .	Dáiddáršiehtadusa ektui leat Sámediggi ja Sámi dáiddárráđđi dahkan šiehtadua jahkái 2007 .
Følgende fem samiske kunstnerforeninger er medlemmer av Sámi Dáiddárráddi / Samisk Kunstnerråd ( SDR . ) :	Čuovvovaš vihtta sámi dáiddársearvvi leat lahttun Sámi Dáiddárrádis ( SDR . ) :
Sámi Girjecálliid Searvi / Samisk forfatterforening ( SGS . )	Sámi Girječálliid Searvi ( SGS . )
, Sámi Dáiddacehpiid Searvi / Samisk Kunstneres Forbund ( SDS . )	, Sámi Dáiddačehpiid Searvi ( SDS . )
, Juoigiid Searvi ( JS . )	, Juigiid Searvi ( JS . )
, Sámi Teáhtersearvi / Samisk teaterforening ( STS . )	, Sámi Teáhtersearvi ( STS . )
, Foreningen Samiske Komponister ( FSK ) .	, Foreningen Samiske Komponister ( FSK ) .
Samisk kunstnerråd fordeler den økonomiske rammen til den enkelte organisasjon og til SDR.	Sámi dáiddárráđđi juohká ekonomalaš rámma ovttaskas organisašuvdnii ja SDRii .
Kunstnerstipendet vil i sin helhet administreres av Samisk kunstnerråd i 2007 .	Sámi dáiddárráđđi dat 2007s ollásit administrere dáiddárstipeandda .
Retningslinjer for bruk av midler i kunstfondet godkjennes av Sametingsrådet etter drøfting mellom partene .	Sámediggeráđđi dohkkeha njuolggadusaid dáiddafoandda ruđaid geavaheapmái dan maŋŋá go bealit leat ráđđádallan gaskaneaset .
Sametinget har i mai i år fremforhandlet en avtale gjeldende for 2007 med en ramme på kr 4 350 000 til formålet .	Sámediggi lea miessemánus dán jagi šiehtadallan šiehtadusa mii gusto jagi 2007 ja rámma dan ulbmilii lea 4 350 000 ruvnno .
Dette er en økning på 350 000 i forhold til avtalen for 2006 .	Dása lea lasihuvvon 350 000 ruvnno šiehtadusa ektui 2006s .
Sametinget vil med dette bedre arbeidsvilkårene for samiske kunstnere , og på den måten fremme utviklingen av samisk kunst .	Sámediggi áigu dáinna buoridit sámi dáiddáriid bargo , ­eavttuid ja dieinna lágiin ovdánahttit sámi dáidaga .
1.5.3 Kulturelle arenaer og møteplasser	1.5.3 Kultuvrralaš arenat ja deaivvadanbáikkit
1.5.3.1 Kulturhus	1.5.3.1 Kulturviesut
De samiske kulturhusene er viktige arenaer for utvikling av det samiske samfunnet .	Sámi kulturviesut leat sámi servodaga deaŧalaš ovddidanarenat .
De fungerer som arenaer for samisk kulturutøvelse , og de er møteplasser som har stor betydning for bevaring og styrking av samisk språk og kultur .	Dat doibmet sámi kulturbarggu arenan , ja dat leat deaivvadanbáikkit main lea ­stuorra mearkkašupmi sámi giela ja kultuvrra suodjaleapmái ja nannemii .
Sametinget bevilger driftsstøtte til samiske kulturhus over budsjettet .	Sámediggi juolluda doaibmadoarjaga sámi kulturviesuide bušeahtas bokte .
Flere samiske kulturhus har imidlertid behov også for utbygging for å kunne ivareta sin funksjon .	Eanet sámi kulturviesuin lea dattetge dárbu maiddái hukset go galget sáhttit gozihit doaimmaset .
Sametinget er tifreds med at finansieringen av Østsamisk museum nå er sikret , og signalene om at ája samisk senter , Saemien Sijte og Samisk kunstmuseum er prioritert også fra Regjeringens og Stortingets side .	Sámediggi lea duhtavaš go Nuortasámi musea ruhtadeapmi dál lea sihkkarastojuvvon , ja go leat ožžon signálaid ahte ája sámi guovddáš , Saemien Sijte ja Sámi dáiddamusea leat vuoruhuvvon maiddái Ráđđehusa ja Stuorradikki beales .
Sametinget vil understreke at samiske samfunn har behov for flere kulturhus .	Sámediggi deattuha ahte sámi servodagas lea dárbu eanet kulturviesuide .
Várdobáiki samisk senter i Evenes / Skånland er godt i gang med planlegging av et nybygg .	Várdobáiki sámi guovddáš Evenáššis / Skániin lea bures boahtán johtui ođđavistti plánemiin .
Dette er et prosjekt Sametinget vil følge opp framover .	Dán prošeavtta háliida Sámediggi čuovvolit ovddosguvlui .
1.5.3.2 Festivaler	1.5.3.2 Festiválat
De samiske festivalene spiller en viktig rolle i bevaring og utvikling av samisk identitet , språk og kultur .	Sámi festiválain lea deaŧalaš rolla sámi identitehta , giela ja kultuvrra suodjaleames ja ovddideames .
De er møteplasser på tvers av generasjoner og landegrenser , og arena for formidling av samisk musikk , kunst , kultur og film .	Dat leat deaivvadanbáikkit gos sohkabuolvvat deaivvadit rastá riikkarájáid , ja dat leat sámi mu-sihka , dáidaga , kultuvrra ja filmmaid gaskkustan ­arenat .
Sametinget gir fast grunntilskudd til flere samiske festivaler .	Sámediggi addá bissovaš vuođđodoarjaga máŋgga sámi festiválii .
Blant dem er Samisk Musikkfestival i Kautokeino , som er blitt en av de viktigste kulturinstitusjonene i Sápmi .	Daid gaskkas lea Sámi Musihkkafestivála Guovdageainnus , mii lea šaddan daid deaŧaleamos kulturásahusaid gaskii .
Sametinget har i samarbeid med Troms og Nordland fylkeskommuner bidratt til at Markomeannu nå har et scenebygg .	Sámediggi lea ovttasráđiid Romssa ja Norlándda fylkkagielddaiguin veahkehan ahte Márkomeannu dál lea ožžon lávdehuksehusa .
Sametingsrådet har anbefalt Riddu Riđđu festivalen i Kåfjord som knutepunktinstitusjon overfor Kultur- og kirkedepartementet ( KKD ) .	Sámediggeráđđi lea árvalan Kultur- ja Girkodepartementii ahte Riddu Riđđu festivála Gáivuonas šattašii guovddášásahussan .
Dette er en oppfølging av Sametingets årsmelding for 2005 .	Dát lea Sámedikki 2005 jahkedieđáhusa čuovvoleapmi .
En status som knutepunktfestival innebærer at festivalen vil få fast driftsstøtte over statsbudsjettet .	Stáhtus guovddášfestiválan mearkkašivččii dan ahte festivála oažžugoađášii fásta doaibmadoarjaga stáhtabušeahtas .
Festivalen fikk ikke status som knutepunktfestival gjennom statsbudsjettet for 2007 .	Festivála ii ožžon stáhtusa guovddášfestiválan 2007 stáhtabušeahtas .
Sametinget beklager dette , og forventer at det kommer inn på statsbudsjettet for 2008 .	Sámediggi šálloša dán ja vuordá ahte dat boahtá stáhtabušehttii 2008s .
1.5.4 Media	1.5.4 Mediat
Medienes rolle i et samfunn er å bringe informasjon og å skape opinion .	Mediaid rolla servodagas lea buktit dieđuid ja čuoččaldahttit oktasaš ipmárdusa .
I tillegg til dette er mediene med på å utvikle og synliggjøre samisk språk både muntlig og skriftlig , og på den måten fungerer de som språkmodeller .	Lassin dasa lea mediaid rolla ovddidit ja oidnosii buktit sámegiela sihke njálmmálaččat ja čálalaččat , ja dainn lágiin doaibmat giellamállen .
For å sikre bredere nyhetsformidling og et bedre grunnlag for samisk og samiskspråklig samfunnsdebatt , er det behov for daglige nyheter på samisk , også i avisformat .	Dárbu lea oažžut beaivválaš ođđasiid sámegillii maiddái áviisahámis vai sihkkarastojuvvo govdadet ođasgaskkusteapmi ja buoret vuođđu sámi ja sámegielat servodatdigáštallamii .
Samtidig ser Sametinget at det er et stort behov for å utvikle og etablere egne tilbud på lule- og sørsamisk , samt et godt og tilfredsstillende tv-tilbud til samiske barn og ung	Dasto oaidná Sámediggi ahte lea stuorra dárbu ovddidit ja ásahit sierra fálaladagaid julev- ja máttasámegillii , ja oažžut buori ja dohkálaš tv-fálaldaga sámi mánáide ja nuoraide .
Sametinget har i 2006 registrert flere brudd på konsesjonsvilkårene , og mener at det bør reageres strengt på slike brudd .	Sámediggi lea 2006s registreren ahte máŋga konsešuvdnaeavttu leat rihkkojuvvon , ja oaivvilda ahte dákkár rihkkosiid berre moaitit garrasit .
1.5.5 Idrett	1.5.5 Valáštallan
Samisk idrett har en sterk identitetsskapende effekt og er en møteplass som det vil være viktig å ta vare på og videreutvikle .	Sámi valáštallamis lea nana identitehtahábmejeaddji beaktu ja das lea deaŧalaš atnit fuola ja ovddidit viidáseappot .
Arbeidet med å få på plass rammevilkår som gjør samiske idrettsledere og utøvere i stand til å drive med idrett både på amatør- og toppidrettsnivå må prioriteres .	Ferte vuoruhit barggu ahte oažžut sadjái rámmaeavttuid vai sámi valáštallanjođiheaddjiin ja valáštalliin lea vejolaš bargat valáštallamiin sihke amatora- ja njunušvaláštallandásis .
Dette fordrer en betydelig økning av til spillemidler til samiske idrettsformål .	Dán geažil dárbbašuvvojit mealgat eanet speallanruđat sámi valáštallamii .
Sámiid Valáštallanlihttu / Samenes idrettsforbund ( SVL ) og Sámi Spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) organiserer idrettsaktiviteter for den samiske befolkningen i de områder der samer bor , sett i et grenseoverskridende perspektiv .	Sámiid Valáštallanlihttu / Samenes idrettsforbund ( SVL ) ja Sámi Spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) organiserejit valáštallan ­doaimmaid sámi álbmoga váste dain guovlluin gos sámit ásset , rájárastá perspektiivvain .
Ved å organisere samiske mesterskap og samiske landslag er forbundene med på å styrke og utvikle den samhørigheten som eksisterer mellom samene på tvers av landegrensene .	Go dát searvvit organiserejit sámi meašttirgilvvuid ja sámi riikkajoavkkuid , de leat dat mielde nannemin ja ovddideamen gullevašvuođa mii lea sámiid gaskka riikkarájáid rastá .
Dette er etter Sametinget syn meget verdifullt for det samiske folk , og det vil være viktig å legge til rette for at denne aktiviteten kan bestå og videreutvikles .	Dát lea Sámedikki oainnu mielde hui mávssolaš sámi álbmogii , ja lea deaŧalaš láhčit diliid nu ahte dán doaimma sáhttá bisuhit ja ovddidit .
Det vil være viktig å få på plass en forutsigbar nordisk finansiering av samisk idrett .	Deaŧalaš lea oažžut sámi valáštallamii ein ­nostahtti davviriikkalaš ruhtadeami .
Sápmi deltok med en tropp idrettsutøvere og kulturutøvere i Arctic Winter Games ( AWG ) som ble arrangert i Alaska i mars i år .	Sápmi searvvai valáštalliiguin ja kulturbargiiguin Arctic Winter Games ( AWG ) nammasaš doaluide mat lágiduvvojedje Alaskas njukčamánus dán jagi .
AWG er et idretts- og kulturarrangement for ungdom fra arktiske områder og blir arrangert hvert andre år .	AWG lea valáštallandoalut ja kulturdoalut árktalaš guovlluid nuoraid váste ja dat lágiduvvojit juohke nuppi jagi .
Sápmis deltakelse i AWG ble finansiert med betydelig støtte fra Sametinget .	Sámi oasseváldit , sihke valáštallit ja kulturbargit ovddastedje sámi ál-bmoga dakkár vugiin maid Sámediggi atná árvvus .
De samiske deltakerne , både idrettsutøverne og kulturutøverne , representerte det samiske folk på en måte som Sametinget setter stor pris på .	Sámedikki mihttomearrin lea láhčit diliid nu ahte sámi nuorat maiddái boahtteáiggis ožžot vejolašvuođa leat mielde dáin árktalaš dálvevalaštallamiin .
Idrettsaktiviteter er et godt eksempel på samarbeid ikke bare mellom samer , men også med andre urfolk , og det er nordområdepolitikk i praksis .	Valáštallandoaimmat leat buorrin ovdamearkan ovttasbargui ii dušše sámiid gaskka , muhto maiddái eará eamiálbmogiid gaskka , ja dat lea geavatlaš davveguovlopolitihkka .
Sápmi deltok og vant i november 2006 VIVA World Cup , arrangert i Occitania i Frankrike .	Sápmi searvvai ja vuittii 2006 VIVA World Cupa , mii lágiduvvui Occitanias Frankriikkas .
Deltakelsen ble finansiert med tilskudd fra blant andre Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Sametinget og flere fylkeskommuner .	Dát leat máilmmemeašttirgilvvut spábbačiekčamis daid guovlluid ja našuvnnaid váste mat eai leat ožžon lahttovuođa FIFAs .
Sametinget er , til tross for at mesterskapet ble noe amputeret på grunn av liten deltakelse , positiv til dette tiltaket .	Searvan ruhtaduvvui earret eará Bargo- ja searvadahttindepartemeantta , Sámedikki ja soames fylkkagieldda doarjagiin .
Sametinget stiller seg bak Tromsøs søknad om å arrangere vinter-OL i 2018 .	Sámedikki mielas dát lea positiivvalaš doaibmabidju , vaikko meašttirgilvvuide serve ge unnán .
Sametinget mener at et vinter-OL i nord kan bety mye for samisk samfunns- og identitetsbygging .	Sámediggi oaivvilda ahte dálve-OG davvin sáhttá mearkkašit ollu sámi servodat- ja identitehtahuksemii .
Hvis Tromsø blir utpekt som søkerby vil Sametinget ta del i den internasjonale kampanjen for at Tromsø kan vinne kampen om å få arrangere vinter-OL i 2018 .	Jos Romsa čujuhuvvo ohcangávpogin , de áigu Sámediggi searvat riikkaidgaskasaš kampánjai vai Romsa vuoittášii gilvvu beassat lágidit dálve-OG 2018s .
For Sametinget er det avgjørende at en i OL-prosjektet ivaretar samiske interesser .	Sámediggái lea mearrideaddji deaŧalaš ahte OG-prošeakta goziha sámi beroštumiid .
1.5.6 Kirke	1.5.6 Girku
Kirkelivet har og har hatt en sentral plass hos mange samer .	Girkoeallimis lea ja lea leamaš guovddáš sadji ollu sámiid gaskkas .
Foruten å være et trossamfunn har kirken også vært en viktig bærer av kulturelle og religiøse tradisjoner som har samlet mennesker i livets ulike faser .	Dasa lassin go girku lea oskuservodat , de leat dat maiddái kultuvrralaš ja oskkoldatlaš árbevieruid deaŧalaš guoddi , mii lea čohkken olbmuid iešguđet eallinmuttuin .
I forbindelse med Sametingets behandling av NOU 2006:2 Staten og Den norske kirke gikk et stort flertall i Sametinget inn for at statskirkeordningen skal bestå .	Dalle go Sámediggi meannudii NOU 2006:2 Staten og Den norske kirke , de doarjjui stuorra eanet-lohku Sámedikkis dan ahte stáhtagirkoortnet galgá bisuhuvvot .
Uavhengig av framtidig tilknytningsform mellom stat og kirke er Sametinget opptatt av at den samiske dimensjonen skal ivaretas .	Beroškeahttá das makkár oktavuohtahápmi stáhta ja girku gaskka galgá leat boahtteáiggis , de lea Sámedikkis beroštupmi fuolahit ahte sámi dimenšuvdna gozihuvvo .
For å ivareta den samiske dimensjonen må det blant annet utvikles kirkelig materiell , for eksempel salmebøker og bibler , på alle tre samiske språk , og det må utdannes flere samisktalende prester og andre som arbeider med kirkelige spørsmål .	Sámi dimenšuvnna goziheapmái fertejit ovddiduvvot earret eará girkolaš ávdnasat , ovdamearkka dihte sálbmágirjjit ja biibbalat , buot golmma sámegillii Norggas , ja fertet oažžut eanet sámegielat báhpaid ja earáid geat barget girkolaš áššiiguin .
1.5.7 Museer	1.5.7 Museat
Sametinget har siden overtakelsen av forvaltningsansvaret for de samiske museene og museumsreformens start , igangsatt en større konsolideringsprosess blant de samiske museene .	Sámediggi lea dan rájes go válddii badjelasas sámi museaid hálddašanovddasvástádusa ja go museaođastus álggahuvvui , álggahan sámi museaid gaskkas stuorát nannenproseassa .
I 2006 har dette arbeidet vist resultater , blant annet gjennom etablering av stiftelsene Saemien Sijte og Nordvestsamisk museumssiida i henholdsvis sørsamisk og nordsamisk område .	2006 lea dát bargu čájehan bohtosiid , earret eará go leat ásahuvvon vuođđudusat Saemien Sijte lullisámi guovl . ­lus ja Davveoarjesámi museasiida davvesámi guovl .
Nordvestsamisk museumssiida har også fått tildelt ansvaret som nettverkskoordinator for det nasjonale samiske museumsnettverket .	Davveoarjesámi museasiida lea maiddái ožžon ovddasvástádusa nášuvnnalaš sámi musea ­fierpmádaga fierpmádatoktiiordnejeaddjin .
Som en følge av omorganiseringen har Sametinget styrket driftstilskuddet til de to museumssiidaene .	Ođđa-sis organiserema geažil lea Sámediggi nannen doaibmadoarjaga dien guovtti museasiidii .
Delutredning for samisk museumsvirksomhet i Troms og Nordre Nordland er også en del av museumsreformen .	Romssa ja Davvi-Norlándda sámi musea ­doaimma oassečielggadus lea maid musea-ođastusa oassi .
Utredningen skal gjennomgå forholdene i utredningsområdet og komme med strategier til oppbygging av museumsvirksomheten og nettverksetablering .	Čielggadus galgá maid guorahallat beliid čielggadusguovllus ja evttohit strategiijaid museadoaimma huksemii ja fierpmádatásaheapmái .
Sametinget har arbeidet med denne i 2006 , i tett samarbeid med en faglig referansegruppe oppnevnt av Sametinget , Troms fylkeskommune og Nordland fylkeskommune .	Sámediggi lea bargan dainna 2006s lávga ovttasbargguin fágalaš referánsajoavkkuin maid Sámediggi , Romssa fylkkasuohkan ja Norlándda fylkkasuohkan leat nammadan .
Utredningen vil behandles i Sametingets plenum i februar 2007 .	Čielggadus galgá meannuduvvot Sámedikki dievasčoahkkimis guovvamánus 2007 .
Grunnlaget for en framtidig samisk museumspolitikk er at den økonomiske situasjonen for de samiske museene styrkes betydelig i forhold til nåværende nivå , og at de samiske museene blir inkludert i den nasjonale museumsreformen .	Boahtteáiggi sámi museapolitihka vuođđun lea ahte sámi museaid ekonomalaš dilli nannejuvvo mealgat dálá dili ektui , ja ahte sámi museat searvadahttojuvvojit nášuvnnalaš museaođastussii . Sámediggi lea 2006s bargan hui ollu sámi museaid organisatuvrralaš hástalusaiguin .
De faglige utfordringene er mange , men det er vanskelig å sette i gang tiltak som betinger økonomiske oppfølginger .	Fágalaš hástalusat leat ollu , muhto lea váttis álggahit doaibmabijuid mat eaktudit čuovvoleami ekonomalaččat .
Dette ser ut til å være en utfordring også i 2007 .	Dát orru leamen hástalussan maiddái 2007s .
For 2006 har Sametingets bevilginger til de samiske museene vært på 12 483 000 kr. .	Sámedikkis leat leamaš 12 483 000 ruvnno juolludusat sámi museaide 2006s .
Sametinget har siden reformens start uttalt at innen reformens utgang bør det samlede statlige tilskuddet til samiske museer være oppe i minimum 20 mill kr. .	Sámediggi lea ođastusa álggaheami rájes cealkán ahte ovdal go ođastus loahpahuvvo , de berre ollislaš stáhtadoarjja sámi museaide leat unnimusat 20 miljon ruvnno .
Som tilskuddet for 2006 viser så er det er langt igjen til dette målet er nådd .	Nugo 2006 doarjja čájeha , de lea guhkki dassážii go dát mihttomearri juksojuvvo .
Gjennom statsbudsjettet for 2006 ble det bevilget 1 mill. kroner til Sametinget for å etablere forskings- og dokumentasjonsvirksomhet om grenselosene i Tysfjord .	2006 stáhtabušeahta bokte juolluduvvui 1 miljon ruvnno Sámediggái ásahit rádjaofelaččaid dutkan- ja duođaštandoaimma Divdasvuonas .
Saken ble behandlet i Sametingets plenum i september 2006 .	ášši meannuduvvui Sámedikki čakčamánu 2006 dievasčoahkkimis .
I den forbindelse har Àrran lulesamiske senter fått ansvar for etableringen , som skal skje i dialog med Sametinget .	Dán oktavuođas lea árran julevsámij guovdásj ožžon ovddasvástádusa ásaheamis , mii galgá dáhpáhuvvat Sámedikkiin gulahallamiin .
Det skal tas utgangspunkt i grenselostrafikken i Tysfjord og de omkringliggende områder , videre skal det være fokus på den generelle grenselostrafikken , og ikke på grenselosene som enkeltmennesker .	Vuolggasadji galgá váldojuvvot rádjaofelaččaid barggus Divdasvuonas ja guovlluin dan birra , dasto galgá viidáset leat fokusis oppalaš rádjaofelašbargu eai ge ovttaskas olbmot galgga seaguhuvvot dasa .
Sametinget har arbeidet for fullfinansiering av Interreg-prosjektet Recalling Ancestral Voices – Repatriation of Sámi Cultural Heritage .	Sámediggi lea bargan Recalling Ancestral Voices – Repatriation of Sámi Cultural Heritage Interreg-prošeavtta ollásit ruhtademiin .
Prosjektets målsetting er å kartlegge den samiske kulturarven som finnes på institusjoner i Norden og Europa .	Prošeavtta ul-bmilin lea kártet sámi kulturárbbi mii gávdno ásahusain Davviriikkain ja Eurohpás .
Prosjektet er et samarbeidsprosjekt mellom Varanger Samiske Museum , Siida-museet i Finland og ájtte i Sverige , og ble igangsatt våren 2006 .	Dát lea ovttasbargoprošeakta Várjjaga Sámi museain , Anára Siida-museain Suoma bealde ja ájttein Ruoŧa bealde , ja mii álggahuvvui giđđat 2006 .
Sametinget sitter i prosjektets styringsgruppe , da det er et viktig prosjekt som berører et spørsmål som Sametinget er engasjert i .	Sámediggi lea prošeavtta stivrenjoavkkus , go dat lea deaŧalaš prošeakta mii guoská gažaldahkii mainna Sámediggi lea bargamin .
Prosjektet er fullfinansiert i alle land , og er på norsk side støttet av ABM-utvikling , Norsk kulturråd , Sametinget og EU-midler .	Buot riikkat leat ollásit ruhtadan prošeavtta , ja Norgga bealde dan leat dorjon ABM-utvikling , Norgga kulturráđđi , Sámediggi ja EU-ruđat .
Sametinget ønsker faste årlige møter med ABM-utvikling , både for samarbeid , informasjonsutveksling og for å skape bedre forståelse for de spesielle behovene som finnes i det samiske samfunnet .	Sámediggi sávvá fásta jahkásaš čoahkkimiid ABM-utvikling nammasaš ásahusain , sihke ovttasbarggu , dieđuidlonohallama oktavuođas ja vai oččošeimmet buoret áddejumi daid erenoamáš dárbbuide mat gávdnojit sámi servodagas .
Samarbeidet skal danne grunnlag for at de samiske museene blir integrert i den nasjonale museumsreformen i større grad .	Ovttasbargu galgá bidjat vuođu dasa ahte sámi museat searvadahttojuvvojit eanet nášuvnnalaš museaođastusas .
I den forbindelse ble det avholdt administrativt møte mellom Sametinget og ABM-utvikling i desember 2006 .	Dien oktavuođas dollojuvvui čoahkkin hálddahusa dásis Sámedikki ja ABM-utvikling gaskka juovlamánus 2006 .
ABM-utvikling er også invitert til Sametinget i forbindelse med plenum i februar 2007 .	ABM-utvikling lea maid bovdejuvvon Sámediggái guovvamánu 2007 dievasčoahkkima oktavuođas .
1.6 Språk	1.6 Giella
Et levende språk forutsetter at det er i aktiv bruk , både i privat og offentlig sammenheng .	Ealli giella eaktuda ahte dat lea aktiivvalaččat geavahusas , sihke priváhta ja almmolaš oktavuođain .
Samisk språk i det offentlige rom har gjennom lover og forskrifter forholdsvis sterke rammevilkår .	Sámegielas leat viehka nana rámmaeavttut almmolaččat lágaid ja láhkaásahusaid bokte .
Sametinget er opptatt av at bruken av samisk språk i det sivile samiske samfunn skal styrkes .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte sámegiela geavaheapmi siviila sámi servodagas nannejuvvo .
Det er viktig at samisk høres , ses og brukes i hverdagssituasjoner og på private arenaer .	Deaŧalaš lea ahte sáme ­giella gullo , oidno ja geavahuvvo beaivválaš oktavuođain ja priváhta arenain .
Sametinget har avsluttet et femårig språkmotiveringsprosjekt i sørsamisk ved Elgå oppvekstsenter .	Sámediggi lea loahpahan viđajagáš giellamovttidahttinprošeavtta máttasámegielas Elgå bajásšaddanguovddážis .
Dette prosjektet har gitt gode resultater og har ført til at samisk igjen er blitt et levende språk i området .	Dán prošeavttas leat ožžon buriid bohtosiid ja dat lea mielddisbuktán dan ahte sámegiella fas lea ealáskan dien guovllus .
Det vil i forlengelsen av prosjektet være viktig at Elgå oppvekstsenter kan videreføre sitt arbeid , og at prosjektet utvikles til en permanent ordning .	Prošeavtta joatkima oktavuođas lea deaŧalaš ahte Elgå bajásšaddanguovddáš sáhttá joatkit bargguinis , ja ahte prošeakta ovddiduvvo bissovaš ortnegin .
Sametinget er i dialog med Kunnskapsdepartementet og Hedmark fylkeskommune for å sikre en fortsatt finansiering av virksomheten .	Sámediggi lea ságastallan Máhttodeparte ­meanttain ja Hedmárkku fylkkagielddain dan birra ahte doibmii sihkkarastojuvvošii ain ruhtadeapmi .
Det vil være viktig at den kunnskapen som er kommet fram i dette prosjektet , overføres til andre samiske områder .	Deaŧalaš lea ahte máhtolašvuohta mii boahtá dán prošeavttas , fievrriduvvo eará sámi guovlluide .
Sametinget har i 2006 avsatt over 3,7 mill. kr. til språkprosjekt både innenfor og utenfor språkforvaltningsområdet .	Sámediggi lei 2006s várren badjel 3,7 miljon ruvnno giellaprošeavttaide giellahálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde .
1.6.1 Forvaltningsområdet for samisk språk	1.6.1 Sámegiela hálddašanguovlu
I Norge er samiskspråklige gjennom Sameloven sikret grunnleggende rettigheter i forhold til det å bruke samisk språk .	Norggas lea Sámelága giellanjuolggadusaid bokte sihkkarastojuvvon sámegielagiid vuođđo vuoigatvuohta geavahit sámegiela .
I 2006 ble Tysfjord kommune og Nordland fylkeskommune innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	2006s laktojuvvui Divdasvuona suohkan ja Norlándda fylkkasuohkan sámegiela hálddašanguvlui .
Det er dermed syv kommuner og tre fylkeskommuner som er innlemmet i dette forvaltningsområdet .	Dalle gullet ge čieža gieldda ja golbma fylkkagieldda dán hálddašanguvlui .
Innlemmelsen av Tysfjord kommune har medført at brukere av lulesamisk språk er sikret grunnleggende rettigheter ihht Sameloven .	Divdasvuona suohkana laktin hálddašanguvlui lea mielddisbuktán ahte julevsámegiela geavaheddjiide leat sihkkarastojuvvon vuođđo vuoigatvuođat Sámelága giellanjuolggadusaid ektui .
Dette er Sametinget godt fornøyd med .	Dainna lea Sámediggi duhtavaš .
Sametinget mener at kommunene som er i forvaltningsområdet , må være sitt ansvar bevisst i forhold til å oppfylle målsetningen med språkloven .	Sámediggi oaivvilda ahte gielddat mat leat hálddašanguovllus , fertejit leat dihtomie ­lalaččat ovddasvástádusaset ektui Sámelága giellanjuolggadusaid ulbmila ollašuhttima oktavuođas .
For Sametinget er det en målsetting å få flere kommuner inn i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámedikkis lea mihttomearrin oažžut eanet gielddaid sámegiela hálddašanguvlui .
Sametinget har holdt møter med Storfjord , Alta og Snåsa kommuner med tanke på en fremtidig innlemmelse av kommunene i forvaltningsområdet .	Sámediggi lea doallan čoahkkimiid Storfjord , álttá ja Snåase suohkaniiguin dainna áigumušain ahte laktit daid maid áiggi mielde hálddašanguvlui .
Det vil fremover være spesielt viktig at også kommuner i sørsamisk område blir innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	Boahtteáiggis lea erenoamáš deaŧalaš ahte gielddat maid lullisámi guovllus laktojuvvojit sámegiela hálddašanguvlui .
Dette vil kunne være med på å styrke og utvikle bruken av sørsamisk språk .	Dát sáhttá leat mielde nannemin ja ovddideamen lullisámegiela geavaheami .
Det er derfor svært positivt at Snåsa kommune i desember 2006 har vedtatt at de søker om innlemmelse i forvaltningsområdet .	Danne lea hui buorre go Snåase suohkan juovlamánus 2006 lea mearridan ahte ohcet laktojuvvot hálddašanguvlui .
Sametinget har hatt informasjonsmøter med flere kommuner om befolkningens og kommunens rettigheter og plikter som følge av at en kommune innlemmes i forvaltningsområdet .	Sámedikkis leat leamaš diehtojuohkinčoahkkimat máŋggain gielddain dan birra makkár vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat álbmogis ja gielddain leat dalle go gielda gullá hálddašanguvlui .
I den forbindelse ble det i januar avholdt et møte der Sametinget hadde invitert kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dien oktavuođas dollojuvvui čoahkkin ođđajagimánus masa Sámediggi lei bovden sámegiela hálddašanguovllu gielddaid ja fylkkagielddaid .
I tillegg var Snåsa kommune og Nord-Trøndelag fylkeskommune invitert til møtet .	Dasto lei Snåase suohkan ja Davvi-Trøndelága fylkkasuohkan bovdejuvvon čoahkkimii .
På møtet la kommunene og fylkeskommunene frem sine planer og visjoner og utfordringer en står overfor i forhold til bruken av samisk språk .	Čoahkkimis ovddidedje gielddat ja fylkkagielddat plánaideaset ja áigumušaid ja hástalusaid mat leat ovddabealde sámegiela geavaheami ektui .
1.6.2 Samiske språksentre	1.6.2 Sámi giellaguovddážat
De samiske språksentrene er viktige arenaer og de gjør en stor innsats i arbeidet med å fremme og bevare samisk språk .	Sámi giellaguovddážat leat deaŧalaš arenat ja dat barget ollu sámegiela ovdánahttimiin ja suodja ­lemiin .
Sametinget ønsker flere språksentre etablert , samt å videreutvikle de eksisterende .	Sámediggi sávvá ahte ásahuvvoše eanet giellaguovddážat , ja ahte ain ovdánahttit dálá giella ­guovddážiid .
I 2006 ble Samisk språksenter i Alta etablert , og kom inn under ordningen om fast årlig tilskudd til samiske språksentre fra Sameting .	2006s ásahuvvui sámi giellaguovddáš áltái , ja lea mielde ortnegis mas Sámediggi addá bissovaš doarjaga sámi giellaguovddážiidda .
Det er nå ni språksentre som får årlig fast tilskudd fra Sametinget , fire av dem er i kommuner utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dál ožžot ovcci giellaguovddáža bissovaš doarjaga Sámedikkis , daid gaskkas leat njeallje giella ­guovddáža olggobealde sámegiela hálddašanguovl-lu .
1.6.3 Sametingets språkstyre	1.6.3 Sámedikki giellastivra
Sametinget har i 2006 oppnevnt et nytt språkstyre .	Sámediggi lea 2006s nammadan ođđa giellastivrra .
Sametingsrådet har hatt møte med språkstyret og diskutert styrets fremtidige strategier .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin giellastivrrain ja dat lea ságastallan stivrra boahtteáiggi strategiijaid birra .
1.6.4 Terminologiarbeid	1.6.4 Terminologiijabargu
Arbeidet med terminologi i samisk har økt betraktelig da flere institusjoner og andre aktivt begynner å bruke samisk .	Bargu sámegiela terminologiijain lea lassánan mealgat danne go eanet ásahusat ja earát leat aktiivvalaččat geavahišgoahtán sámegiela .
For å få en felles terminologi for de ulike samiske språkene over landegrensene har Sametinget i 2006 deltatt i oppnevnelsen av samnordiske termgrupper .	Dan geažil vai oččošeimmet oktasaš terminologiija iešguđet sámegielaid váste riikkarájiid rastá , lea Sámediggi 2006s searvan oktasaš davviriikkalaš tearbmajoavkkuid nammadeapmái .
Termgruppene samles etter behov for å gjennomgå termlister som lages av forskjellige aktører som bruker samisk i sin virksomhet .	Tearbmajoavkkut čoahkkanit dárbbu mielde geahčadit tearbmalisttuid maid iešguđet oasálaččat mat geavahit sámegiela iežaset doaimmas ráhkadit .
Termlistene som er godkjent av gruppene offentliggjøres og legges inn i orddatabanken risten.no .	Tearbmalisttut maid joavkkut dohkkehit almmuhuvvojit ja biddjojuvvojit sátnevuorkái Risten.no .
1.6.5 Samiske stedsnavn	1.6.5 Sámi báikenamat
Denne rådgivingen øker hvert år , noe som har tilknytning til at samisk etter hvert blir tatt mer og mer i offentlig bruk .	Dát ráđđeaddin lassána juohke jagi , mii čájeha ahte sámegiella dađistaga váldojuvvo eanet ja eanet almmolaš geavahussii .
I 2006 har det pågått omfattende arbeid med forskrifter av stedsnavnloven og forskriftsarbeidet er ikke ennå avsluttet .	2006s lea leamaš hui viiddis bargu báikenamma ­lága láhkaásahusaiguin ja dát bargu ii leat vel loahpahuvvon .
1.7 Barn og unge	1.7 Mánát ja nuorat
Sametinget arbeider for å skape gode og stabile oppvekstvilkår for samiske barn og unge .	Sámediggi lea geahččaleamen ásahahttit sámi mánáide ja nuoraide buriid ja stáđis bajásšaddan ­eavttuid .
Samiske barn og unge er en viktig ressurs i utviklingen av samiske samfunn , og de er eksperter på egen hverdag .	Sámi mánát ja nuorat leat deaŧalaš resurssat sámi servodaga ovdánahttimii , ja sii han dovdet iežaset árgabeaivvi buoremusat .
For Sametinget er det viktig å utvikle eksisterende og nye kanaler for dialog med barn og ungdom .	Sámediggái lea hui deaŧalaš ovddidit dáláš ja ođđa kanálaid mánáid ja nuoraid gulahallamii .
Tilskudd til barn og unge prioriteres av Sametinget .	Sámediggi vuoruha doarjagiid mánáide ja nuoraide .
Blant annet fikk samiske festivaler som hadde innslag for eller med samiske barn og unge støtte over Samisk kulturfond .	Earret eará ožžo sámi festiválat main mánát ja nuorat ledje mielde , dahje main ledje oasit oaivvilduvvon mánáide ja nuoraide , doarjaga Sámi kulturfoanddas .
Også teatervirksomhet for og med barn og unge fikk støtte over kulturfondet , samt informasjonskontoret for samisk ungdom – Infonuorra .	Maiddái teáhterdoaimmat mánáide ja nuoraide ožžo doarjaga kulturfoanddas , ja sámi nuoraid diehtojuohkinkantuvra – Info ­nuorra .
Det finnes i dag ingen retningslinjer for samiske kulturskoler .	Dál eai gávdno makkárge njuolggadusat sámi kulturskuvllaide .
Sametinget mener at det er behov for å formalisere eller strukturere arbeidet med kulturskoler slik at de kan være en kulturell arena for samiske barn og unge .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu formaliseret dahje struktureret barggu kulturskuvllaiguin nu ahte dat sáhttet leat kultuvrralaš arenan sámi mánáide ja nuoraide .
Sametinget har også bevilget betydelige midler til prosjekter for å forebygge vold og seksuelle overgrep .	Sámediggi lea maiddái juolludan ollu ruđa prošeavttaide mat geahččalit eastadit veahkaválddálašvuođa ja seksuálalaš vearredaguid .
Blant annet har mannsforeningen Dievddut i Kautokeino fått midler for å gjennomføre et prosjekt om holdningsskapende arbeid .	Earret eará lea Guovdageainnu Dievdduid searvi ožžon doarjaga čađahit prošeavtta guottuidduddjonbarggu birra .
Dievddut gjør et viktig arbeid for at menn skal ta ansvar for at overgrep ikke skjer .	Dievddut barget deaŧalaš barggu go oččodit dievdoolbmuid váldit ovddasvástádusa vearredaguid eastadanbarggus .
I Sametingsrådets likestillingspolitisk redegjørelse ble det satt søkelys på betydningen av at gutter trenger menn som forbilder .	Sámediggeráđi dásseárvopolitihkalaš čielggadusas deattuhuvvo man deaŧalaččat dievdoovdagovat leat bártnážiidda .
Sametinget har vært med på å påvirke at det blant annet skal bli flere menn i barnehagene .	Sámediggi lea geahččalan váikkuhit eanet dievdoolbmuid váldit bargguid mánáidgárddiin .
Sametinget beklager at verken Sametinget eller andre samiske institusjoner var høringsinstans under etableringen av Barnas Hus .	Sámediggi šálloša go ii Sámediggi eaige earáge sámi ásahusat lean gulaskuddanásahussan Mánáid Viesu ásaheami oktavuođas .
Sametinget forventer at regjeringen følger opp dette i det videre arbeidet og ivaretar samiske barns interesser .	Sámediggi vuordá ráđđehusa čuovvolit dán viidáset barggus ja gozihit sámi mánáid beroštumiid .
1.7.1 Sametingets ungdomspolitiske utvalg	1.7.1 Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi
Sametingsrådet har oppnevnt nye medlemmer og varamedlemmer til Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) for perioden 2006– 2007 .	Sámediggeráđđi lea nammadan ođđa lahtuid ja várrelahtuid Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái ( SNPL ) 2006 – 2007 áigodahkii .
Sametingsrådet ønsker nær kontakt med ungdomspolitisk utvalg og avholder jevnlig møter med utvalget .	Sámediggeráđđi háliida lagáš oktavuođa nuoraidpolitihkalaš lávdegottiin ja doallá jeavddalaččat čoahkkimiid lávdegottiin .
Sametingets femte ungdomskonferanse « Funky business .	Sámedikki viđát nuoraidkonferánsa « Funky business .
Samiske næringer i gammel og ny kofte » ble avholdt på Svanhovd miljøsenter utenfor Kirkenes i oktober 2006 .	Sámi ealáhusat boares ja ođđa gávttis » lágiduvvui Svanhovd birasguovddážis lahka Girkonjárgga golggotmánus 2006 .
Tema for konferansen var samiske næringer og entreprenørskap .	Konferánsa fáddá lei sámi ealáhusat ja fitnodeapmi .
Ungdomskonferansen fremmet to uttalelser som dreide seg om å legge forholdene bedre til rette for samiske ungdommer som ønsker å etablere seg innenfor de tradisjonelle samiske næringene , og om midler til næringsformål forbeholdt samisk ungdom .	Nuoraidkonferánsa ovddidii guokte cealkámuša , nubbi guoskkahii dan ahte movt láhčit dili sámi nuoraide geat háliidit bargagoahtit sámi árbevirolaš ealáhusas , ja nubbi lei fas foandda / doarjagiid birra sámi nuoraid váste .
Begge uttalelsene er fulgt opp i Sametingets budsjett for 2007 .	Goappašat cealkámušat leat čuovvoluvvon Sámedikki 2007 bušeahtas .
1.7.2 Barneombudet	1.7.2 Mánáidáittardeaddji
Sametinget har hatt det årlige møtet med barneombud Reidar Hjermann i Kautokeino , der også Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) deltok .	Sámedikkis lea leamaš jahkásaš čoahkkin mánáidáittardeddjiin Reidar Hjermann Guovda , ­geainnus masa maiddái Sámedikki nuoraidpolitih ­kalaš lávdegoddi ( SNPL ) searvvai .
Tema var samiske barns oppvekstvilkår .	Fáddán ledje sámi mánáid bajásšaddaneavttut .
Sametinget informerte om behovet for kunnskap om og kompetanse i samisk språk og kultur på alle nivåer i barnevernstjenesten , og samiske barn og unges rett og behov til et tjenestetilbud som tar utgangspunkt i deres språk og kultur .	Sámediggi muitalii ahte buot dásit mánáidsuodjalanbálvalusas dárbbašit máhtolašvuođa ja gelbbolašvođa sámegiela ja kultuvrra birra , ja ahte sámi mánáin ja nuorain lea vuoigatvuohta ja dárbu fálaldagaide main sin giella ja kultuvra lea vuolggasadjin .
Situasjonen for samiske barn i barnehage og skole , læremiddelsituasjonen og samarbeid mellom nordiske barneombud om samiske spørsmål ble også drøftet .	áššit maid birra maiddái digáštallojuvvui ledje sámi mánáid dilli mánáidgárddis ja skuvllas , oahppo ­neavvodilli ja ovttasbargu davviriikkalaš mánáidáittardeddjiid gaskkas sámi áššiid birra .
Sametinget etterlyste videre samisk språk- og kulturkompetanse hos Barneombudet , noe det er enighet om å jobbe videre med .	Sámediggi ohcalii maiddái sámi giella- kulturgelbbolašvuođa Mánáidáittardeaddjis , ja dainna leat dál ovttaoaivilis ahte bargat viidáseabbo .
SUPU tok opp sakene om samisk ungdomsrepresentasjon i Barneombudets ungdomsråd , og uttalelsene fra Sametingets ungdomskonferanse 2005 om samisk som valgfritt sidemål for alle elever i Norge , og endring av Opplæringslovens § 6 – 2 , samisk opplæring i grunnskolen .	SNPL ovddidii maiddái áššiid sámi nuoraidovddasteaddji birra Mánáidáittardeaddji nuoraidráđis , ja Sámedikki nuoraidkonferánsa 2005 cealkámušat sámegiela birra válljenfágan buot ohppiide Norggas , ja Oahpahuslága § 6 – 2 , sámegiel oahpahus vuođđoskuvl , ­las rievdadeami birra .
1.7.3 Barnehage	1.7.3 Mánáidgárddit
Regjeringens barnehageløft gjelder også samiske barn .	Ráđđehusa mánáidgárdelokten guoská maid sámi mánáide .
Revidert rammeplan for barnehagen trådte i kraft i 2006 .	Reviderejuvvon mánáidgárddiid rámmaplána gustogođii 2006s .
Sametinget har registrert at mange barn likevel ikke får et barnehagetilbud tilpasset sin bakgrunn , språk og kultur , selv om den nye barnehageloven legger føringer for dette .	Sámediggi lea mihtten ahte ollu mánát dattetge eai oažžu mánáidgárdefálaldaga mii livččii heivehuvvon sin duogážii , gillii ja kultuvrii , vaikko ođđa mánáidgárdeláhka bidjá čanastusaid dasa .
Den reviderte rammeplanen legger ikke detaljerte føringer for arbeid i de samiske barnehager .	Reviderejuvvon rámmaplána ii bija detáljadási čanastusaid bargui sámi mánáidgárddiiguin .
Sametinget har derfor vært i kontakt med Kunnskapsdepartementet angående presisering av noen prinsipielle spørsmål i rammeplanen , som Sametinget ber departementet om en fortolkning av .	Danne lea Sámedikkis leamaš oktavuohta Máhttodepartemeanttain go guoská muhtun prinsihpalaš áššiid dárkilastimii rámmaplánas , maid Sámediggi bivdá departe ­meantta čilget dárkilet .
Sametinget har utarbeidet to av temaheftene Kunnskapsdepartementet utgir i forbindelse med revidert rammeplan .	Sámediggi lea ráhkadan guokte dain fáddágihppagiin maid Máhttodepartemeanta juohká reviderejuvvon rámmaplána oktavuođas .
Sametinget har utgitt to utgaver av barnehagetidsskriftet « Stullán » .	Sámediggi lea almmuhan guokte « Stullán » mánáidgárdeáigečállaga dan jagi .
Tidsskriftet er et fagtidsskrift for barnehager med samiske barn , er gratis og sendes til barnehager med samiske barn og andre interesserte .	áigečála lea fágaáigečála mánáidgárddiid váste gos leat sámi mánát , dat lea nuvttá ja dat sáddejuvvo mánáidgárddiide gos leat sámi mánát , ja eará berošteddjii-de .
Sametinget har avholdt sin årlige samiske barnehagekonferanse og nettverksmøter for ansatte i samiske barnehager .	Sámediggi lea doallan jahkásaš sámi mánáidgárdekonferánssa ja fierpmádatčoahkkimiid sámi mánáidgárddiid bargiide .
Det er i 2006 også bevilget midler til både prosjektmidler og læremiddelprosjekter for samiske barnehager .	2006s leat maid juolluduvvon sihke prošeaktaruđat ja ruđat sámi mánáidgárddiid oahpponeavvoprošeavttaide .
1.8 Opplæring	1.8 Oahpahus
Skolen er en av de viktigste arenaer for barn og unge , og en god skole er en av de viktigste arenaer , for en god oppvekst og utvikling av en trygg identitet .	Skuvla lea okta dain deataleamos arenain mánáide ja nuoraide , ja buorre skuvla lea okta dain deaŧa-leamos arenain go mánát galget oažžut buori bajásšaddama ja oadjebas identitehta .
Sametinget anser retten til selv å bestemme innhold og form i opplæringen på alle utdanningsnivå som grunnleggende for utformingen av samiske samfunn .	Sámediggi oaivvilda ahte ieš beassat mearridit oahpahusa sisdoalu ja hámi buot oahppodásiin , lea vuođđun sámi servodaga hábmemii .
Dette arbeidet har hittil ikke ført til noe resultat , og Sametinget forventer en snarlig løsning på saken .	Dat bargu ii leat dássážii lihkostuvvan , ja Sámediggi vuordá ahte áššii čovdojuvvošii fargga .
1.8.1 Kunnskapsløftet – Samisk	1.8.1 Máhttolokten – Sámi
Kunnskapsløftet er den nye reformen for hele grunnopplæringen .	Máhttolokten lea ođđa ođastus olles vuođđooahpahusa várás .
Reformen medfører en rekke endringer i skolens innhold , struktur og organisering fra første trinn i grunnskolen til siste trinn i videregående opplæring .	Ođastus mielddisbuktá olu rievdadusaid skuvlla sisdoalus , hámis ja organiseremis vuosttaš ceahkis vuođđoskuvllas gitta maŋemus ceahkkái joatkkaoahpahusas .
Reformen startet i august 2006 for elevene på 1. – 9. trinn i grunnskolen og for første trinn i videregående opplæring .	Ođastus álggahuvvui borgemánus 2006 1.-9. ceahki ohppiide vuođđoskuvllas , ja vuosttaš ceahki ohppiide joatkkaoahpahusas .
For Sametinget har arbeidet med Kunnskapsløftet – Samisk vært svært omfattende .	Máhttolokten – Sámi lea leamaš hirbmat viiddis bargu Sámedikkis .
Dette er den største reformen innen opplæring som Sametinget har utviklet i samarbeid med sentrale myndigheter som Utdanningsdirektoratet og Kunnskapsdepartementet .	Dát lea stuorámus oahpahusođastus maid Sámediggi lea hábmen ovttas guovddáš eiseválddiiguin nugo Oahpahusdirektoráhtain ja Máhttodepartemeanttain .
Utvikling av og drøfting av Sametingets rolle og ansvar i forbindelse med utvikling og implementering av skolereformen , har vært et utfordrende arbeid for Sametinget og sentrale myndigheter .	Sámedikki rolla ja ovddasvástádusa ovddideapmi ja digaštallan skuvlaođastusa ovddideami ja johtuibidjama oktavuođas , lea leamaš hástaleaddji bargu sihke Sámediggái ja guovddáš eiseválddiide .
1.8.1.1 Samisk innhold i nasjonale læreplaner i Læreplanverket for Kunnskapsløftet	1.8.1.1 Sámi sisdoallu nášuvnnalaš oahppoplánain Máhttoloktema Oahppoplánabuktosis
Etter opplæringsloven § 6 – 4 skal læreplaner gi pålegg om opplæring om den samiske folkegruppen , om språket , kulturen og samfunnslivet til samer i tilknytning til de ulike fagområdene .	Oahpahuslága § 6 – 4 mielde galget oahppoplánat geatnegahttit ahte juohke fágasuorggi oktavuođas oahpahuvvo sámi álbmoga birra , sin giela , kultuvrra ja servodaga birra .
Departementet kan også gi forskrift om andre særskilte læreplaner for opplæring i samiske distrikt og for elever utenfor samisk distrikt som får samisk opplæring .	Departemeanttat sáhttet maiddái buktit láhkaásahusaid eará earenoamáš oahppoplánaide oahpahusa várás mii lea sámi báikkiin ja ohppiide olggobealde sámi báikkiid geat ožžot sámegieloahpahusa .
Disse læreplanene betegnes som henholdsvis nasjonale læreplaner og parallelle likeverdige samiske læreplaner .	Dat oahppoplánat gohčoduvvojit dasto nášuvnnalaš oahppoplánan ja parallealla ovttaárvosaš sámi oahppoplánan .
Samisk innhold i nasjonale læreplaner er fastsatt av Sametingsrådet .	Sámediggeráđđi lea dohkkehan nášuvnnalaš oahppoplánaid sámi sisdoalu .
Innarbeiding av samisk innhold i alle læreplaner har skjedd i dialog med direktoratet .	Sámi sisdoallu lea lasihuvvon buot oahppoplánaide ovttasbargguin direktoráhtain .
1.8.1.2 Utvikling av det nye Læreplanverket for Kunnskapsløftet – Samisk	1.8.1.2 Máhttolokten – Sámi ođđa Oahppoplánabuktosa ovddideapmi
Sametingets arbeid med Læreplanverket for Kunnskapsløftet – Samisk har i 2006 vært konsentrert om alle deler av læreplanverket med unntak av Generell del .	Sámedikki bargu Máhttolokten – Sámi Oahppoplánabuktosiin lea 2006s guoskkahan buot osiid oahppoplánabuktosis earret Oppalaš oasi .
Generell del utdyper det verdigrunnlag og menneskesyn som skal ligge til grunn for opplæringen .	Oppalaš oasis deattuhit árvovuođu ja álbmotoainnu mii lea oahpahusa vuođđun .
Den generelle delen fra L97/L97S videreføres i Kunnskapsløftet – Samisk .	O97S oppalaš oassi fievrriduvvo viidásit Sámi Máhttoloktemii .
Prinsipper for opplæringen	Oahpahusa prinsihpat
Sametinget vedtok i sak 19/06 samisk læringsplakat , og at det skal utarbeides en egen samisk prinsippdel .	Sámediggi mearridii áššis 19/06 sámi oahppoplakáhtta , ahte galgá ráhkaduvvot sierra sámi prinsihppaoassi .
Prinsippdelen , Prinsipper og rammer for opplæringen i samisk skole og lærebedrift , er en del av Læreplanverket for Kunnskapsløftet – Samisk .	Prinsihppaoassi , Oahpahusa prinsihpat ja rámmat sámi skuvllas ja oahppofitnodagas ( Prinsipper og rammer for opplæringen i samisk skole og lærebedrift ) , lea oassi Máhttolokten – Sámi Oahppoplánabuktosis .
Prinsippene skal tydeliggjøre skoleeiers ansvar for en helhetlig opplæring i samsvar med regelverket og skal være tilpasset lokale og individuelle forutsetninger og behov .	Prinsihpat galget čielggadit skuvlaeaiggáda ovddasvástádusa ollislaš oahpahussii njuolggadusaid vuođul , ja galget leat heivehuvvon báikkálaš ja individuála eavttuide ja dárbbuide .
Læringsplakaten inngår i prinsippene og er en oppsummering av skolens og lærestedets grunnleggende forpliktelser .	Oahppoplakáhtta lea oassi prinsihpain ja čoahkkáigeassá skuvlla ja oahppobáikki vuođđogeatnegasvuođaid .
Samisk læringsplakat består av tolv punkter ; herav et eget samisk punkt som lyder : Den samiske skolen og lærebedriften skal legge til rette for at elevene / lærlingene får en kvalitetsmessig god opplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Sámi oahppoplakáhtas leat 12 čuoggá ; daid gaskkas lea sierra sámi čuokkis mas čuožžu : Sámi skuvla ja oahppofitnodat galgá láhčit dili nu ahte oahppit ja fidnooahppit ožžot kvalitehtalaš buori oahpahusa mas vuođđun lea sámegiella , sámi kultuvra ja servodateallin .
De øvrige elleve punktene er likelydende med læringsplakaten i det nasjonale Læreplanverket for Kunnskapsløftet .	Muđui leat dat eará 11 čuoggá seamma go Máhttoloktema Oahppoplánabuktosa nášuvnnalaš oahppoplakáhtas .
Sametingets arbeid med Prinsipper for samisk opplæring i Læreplanverket for Kunnskapsløftet – Samisk ble påbegynt og sendt på høring høsten 2006 .	Sámediggi álggahii barggu sámi oahpahusa prinsihpaiguin Máhttolokten – Sámi Oahppoplánabuktosii čakčat 2006 , ja dalle sáddejuvvui maiddái gulaskuddamii .
Sametinget i plenum skal behandle prinsippene i løpet av våren 2007 , før Kunnskapsdepartementet fastsetter Prinsippene for samisk opplæring .	Sámedikki dievasčoahkkin galgá meannudit prinsihpaid 2007 giđa mielde , ovdalgo Máhttodepartemeanta mearrida Sámi oahpahusa prinsihpaid .
Fag- og timefordeling	Fága- ja diibmojuohku
Det er fastsatt en egen fag- og timefordeling for elever som har samisk opplæring og gjelder for alle elever i Norge som har samisk som første- eller andrespråk i grunnskole og videregående opplæring .	Ohppiide geain lea sámegieloahpahus lea mearriduvvon sierra fága- ja diibmojuohku , ja dat guoská buot ohppiide Norggas geain lea sámegieloahpahus juogo vuosttaš- dahje nubbingiellan vuođđoskuvllas , dahje joatkkaoahpahusas .
De viktigste hovedpunktene er at timetallet til førstespråket ( samisk ) / norsk og andrespråket er økt sett i forhold til L97S .	Deaŧa-leamos ášši dás lea ahte vuosttašgiela ( sámegielas ) / dárogielas ja nuppigiela diibmolohku lea lassánan O97S ektui .
Elever som har opplæring i og på samisk er unntatt for kravet om obligatorisk opplæring i fremmedspråk eller språklig fordypning .	Oahppit geain lea sámegielaoahpahus eai dárbbaš váldit bákkolaš oahpahusa amasgielas dahje gielalaš čiekŋudeami .
Dette fordi disse elevene allerede har opplæring i tre språk i grunnskolen .	Dat lea danne go dain ohppiin lea juo oahpahus golmma gielas vuođđoskuvllas .
Disse har likevel rett til opplæring i fremmedspråk / språklig fordypning dersom de ønsker det .	Muhto sis lea vuoigatvuohta oažžut oahpahusa amasgielas / gielalaš čiekŋudeamis jus dan háliidit .
Et tredje hovedpunkt er at det samlede timetallet for elever som får samisk opplæring er høyere enn for elever som følger den ordinære fag- og timefordelingen .	Goalmmát váldoášši lea ahte ohppiin geain lea sámegieloahpahus leat eanet diimmut oktiibuot go ohppiin geat čuvvot dábálaš fága- ja diibmojuogu .
Dette er gjort nettopp for å styrke opplæringen i førstespråket og andrespråket , og for å unngå at opplæringen i andre fag svekkes .	Nu leat šaddan dahkat vai vuosttašgiela ja nubbigiela oahpahus nannejuvvošii , ja vai eará fágaid oahpahus ii fuoniduvvošii .
Det er en unntaksbestemmelse som gjelder for elever som får samisk opplæring og som er bosatt utenfor samisk distrikt i opplæringsloven .	Dat lea spiehkastat ­mearrádus mii guoská ohppiide geain lea sámegieloahpahus ja geat orrot olggobealde sámegielguovllu oahpahuslága mielde .
Disse kan likevel bli fritatt for opplæring i andre fag med inntil 76 timer på barnetrinnet slik at timetallet ikke skal bli urimelig høyere enn for øvrige elever som ikke har opplæring i samisk .	Muhto dat oahppit sáhttet dattetge beassat eará fága oahpahusas gitta 76 diibmui mánáidskuvladásis , vai diibmolohku ii šatta nu hirbmat olu stuorát go eará ohppiin geain ii leat sámegieloahpahus .
Det er viktig å organisere samiskopplæringa slik at den støtter opp om og forsterker elevenes motivasjon for å velge samisk .	Lea hirbmat deaŧalaš organiseret sámegieloahpahusa nu ahte doarju ja nanne oahppi movtta válljet sámegiela .
Læreplaner for fag	Fágaoahppoplánat
Sametinget har fastsatt læreplanene i samisk som førstespråk og samisk som andrespråk .	Dat leat čađamanni oahppoplánat sámegieloahpahusa várás vuođđoskuvlii ja joatkkaoahpahussii .
Dette er gjennomgående læreplaner for opplæring i samisk språk for grunnskolen og videregående opplæring .	Oahppoplánat leat davvisámegillii ja dárogillii , ja leat dál jorgaluvvome julevsámegillii ja lullisámegillii .
Læreplanene foreligger på nordsamisk og norsk og er under oversetting til lulesamisk og sørsamisk .	Oahppoplánat addet ollislaš ja čađamanni oahpahusgearddi sámegielas olles vuođđooahpahussii , ja dat nanne sámegiela .
Læreplanen i samisk som andrespråk har en unik struktur sammenlignet med andre læreplaner i Kunnskapsløftet – Samisk .	Sámegiela nuppigiela oahppoplánas lea earenoamáš hápmi eará oahppoplánaid ektui Máhttolokten – Sámis .
Planen er nivåbasert og med to progresjonsløp slik at den bedre er tilpasset elever både med og uten forkunnskaper i samisk språk med den hensikt at alle elever skal bli motiverte til å lære samisk .	Plánas leat iešguđetlágan dásit , ja das leat guokte ovdánanvuogi vai lea buorebut heivehuvvon ohppiide geain lea , ja geain ii leat ovdamáhttu sámegiela birra , ja das lea ulbmil movttiidahttit ohppiid oahppat sámegiela .
Kunnskapsdepartementet har fastsatt parallelle likeverdige samiske læreplaner for grunnskolen i følgende fag : mat og helse , musikk , samfunnsfag , duodji , kristendoms- , religions- og livssynskunnskap .	Máhttodepartemeanta lea dohkkehan vuođđoskuvlla parallealla ovttaárvosaš sámi oahppoplánaid čuovvovaš fágain : biebmu ja dearvvašvuohta , musihkka , servodatfága , duodji , ja risttalašvuođa- , osku- ja eallinoainnumáhttu .
Departementet har videre fastsatt gjennomgående parallelle likeverdige læreplaner for grunn- og videregående opplæring i naturfag og norsk for elever med samisk som førstespråk .	Departemeanta lea maiddái dohkkehan čađamanni parallealla ovttaárvosaš oahppoplánaid vuođđo- ja joatkkaoahpahussii luonddufágas ja dárogielas ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan .
I forkant av fastsettingen har Sametinget i 2006 utført alt høringsarbeidet med disse læreplanene .	Ovdal go dat plánat dohkkehuvvojedje , de čađahii Sámediggi 2006s gulaskuddama dain oahppoplánain .
Sametinget har igangsatt arbeid med utvikling av læreplan i fordypning i samisk for ungdomstrinnet i grunnskolen .	Sámediggi lea álggahan barggu ráhkadit oahppoplána sámegiela čiekŋudeamis vuođđoskuvlla nuoraidceahki váste .
Sametinget har sammen med Utdanningsdirektoratet utarbeidet forslag til parallelle samiske læreplaner for fellesfag i videregående opplæring i fagene samfunnsfag , historie , religion og etikk , og geografi .	Sámediggi ráhkadii ovttas Oahpahusdirektoráhtain evttohusa parallealla sámi oahppoplánaide joatkkaoahpahusa čuovvovaš oktasašfágaide ; servodatfága , historjá , osku ja ­etihkka , ja geografiija .
Sametinget har videre utarbeidet forslag til læreplaner for studieforberedende programfag i følgende samiske fag : Samisk historie og samfunn , samisk musikk og scene og samisk visuell kultur .	Sámediggi lea dasto ráhkadan oahppoplánaevttohusaid studerenráhkkanahtti prográmmafágaid váste čuovvovaš sámi fágain : Sámi historjá ja servodat , sámi musihkka ja lávdi ja sámi visuála kultuvra .
Alle disse er en del av Læreplanverket for Kunnskapsløftet – Samisk og vil sluttføres i løpet av første halvdel av 2007 .	Buot dát leat oassin Máhttolokten – Sámi Oahppoplánabuktosis ja gárvejuvvojit 2007 giđa mielde .
1.8.1.3 Informasjonsarbeid i forbindelse med implementering av Kunnskapsløftet – Samisk	1.8.1.3 Diehtojuohkinbargu Máhttolokten – Sámi johtuibidjama oktavuođas
Sametinget har i 2006 gjennomført et omfattende informasjonsarbeid om Kunnskapsløftet med særlig vekt på Læreplanverket for Kunnskapsløftet – Samisk .	Sámediggi čađahii 2006:s vuđolaš diehtojuohkinbarggu Máhttoloktema birra , ja deattuhii eare ­noamážit Máhttolokten – Sámi Oahppoplánabuktosa .
Sametinget har avholdt informasjonsmøter om Kunnskapsløftet – Samisk for grunnskolene i kommunene Kautokeino , Tysfjord , Porsanger , Tana og Nesseby .	Sámediggi lea doallan diehtojuohkinčoahkkimiid Máhttolokten – Sámi birra čuovvovaš suohkaniid vuođđoskuvllaide : Guovdageainnu , Divdasvuona , Porsáŋggu , Deanu ja Unjárgga .
Informasjon om Kunnskapsløftet – Samisk ble også publisert på Sametingets nettsider og på Samisk læringsnett .	Diehtojuohkin Máhttolokten – Sámi birra biddjui maiddái Sáme ­dikki neahttasiidduide ja Sámi oahpponehttii .
1.8.2 Grunnskole og videregående opplæring	1.8.2 Vuođđoskuvla ja joatkkaoahpahus
Det er et mål at det skal finnes tilstrekkelig med samiske læremidler slik at samiske elever kan få opplæring i samsvar med gjeldende lover og planer .	Ulbmilin lea ahte galget gávdnot doarvái sámi oahpponeavvut vai sámi oahppit besset oažžut oahpahusa gustovaš lágaid ja plánaid mielde .
På grunnlag av nye læreplaner for Kunnskapsløftet – samisk har Sametinget tildelt midler til utvikling og produksjon av samiske ordinære og digitale læremidler på sør- , lule- og nordsamisk Det er også tildelt midler til utvikling av særskilt tilrettelagte læremidler , ut fra behov innberettet fra fagmiljøene .	Máhttolokten – Sámi ođđa oahppoplánaid vuođul lea Sámediggi juolludan ruđaid sámi dábálaš- ja digitála oahpponeavvuid ráhkadeapmái ja buvttadeapmái , sihke lulli- , julev- ja davvisámegillii . Maiddái earenoamáš heivehuvvon oahpponeavvuide leat juolluduvvon doarjagat , dan dárbbu vuođul maid fágabirrasat ieža leat dieđihan .
Sametinget gjennomfører en helhetlig gjennomgang av tilskuddsordningen for utvikling av samiske læremidler , herunder produksjon og Sametingets ansvar , rolle og myndighet .	Sámediggi lea ollislaččat geahčadeamen sámi oahpponeavvuid doarjjaortnega , buvttadeami ja Sámedikki ovddasvástádusa , rolla ja válddi .
Målet er å kartlegge effekten av samisk læremiddelutvikling , om målene i strategisk plan for samisk læremiddelutvikling er oppfylt og om det er behov for å endre tilskuddsordningen .	Ulbmil dainna lea kártet sámi oahpponeavvoráhkadeami beavttu , leat go olahan sámi oahpponeavvobuvttadeami mihttomeriid strategalaš plánas ja lea go dárbu rievdadit doarjjaortnega .
Videre er det nødvendig at evalueringsrapporten kommer med forslag til videre læremiddelarbeid , samt gir råd for eventuell styrking av læremiddelutvikling .	Dasto lea dárbbašlaš ahte evaluerenraporta ovdanbuktá evttohusaid movt viidásit galggašii bargat oahpponeavvuiguin , ja rávve movt sáhtášii nannet oahpponeavvobuvttadeami .
Det er et mål at samiske barn med spesielle behov skal ha et godt spesialpedagogisk tilbud .	Sámi mánáin geain leat earenoamáš dárbbut , galgá buorre earenoamášpedagogalaš fálaldat , dat lea mihttomearri .
Tilbudet til barn , og støtteapparatet bør styrkes , spesielt i sør – og lulesamisk område .	Mánáid , ja doarjjaolbmuid fálaldat ferte buoriduvvot , earenoamážit lulli- ja julevsámi guovlluin .
Det støtteapparatet som foreldre møter i en sårbar situasjon , må ta hensyn til samiske barn og deres bakgrunn og behov .	Doarjjaolbmot geaiguin váhnemat deaivvadit váttis dilálašvuođas , fertejit vuhtiiváldit sámi mánáid ja sin duogáža ja dárbbu .
Det er nødvendig at det er tiltrekkelig og god kompetanse i de instansene i møte med samiske barn og foreldre .	Dain ferte doarvái ja buorre gelbbolašvuohta go galget deaivvadit sámi mánáiguin ja váhnemiiguin .
Sametinget disponerer midler til forsk ­nings – og utviklingsprosjekter og stipend innenfor fagområdet .	Sámediggi hálddaša ruđa dutkan- ja ovddidanprošeavttaide ja stipendii dan fágasuorggis .
Prioriterte områder for prosjektene har vært problemstillinger innenfor skriftspråklige vansker hos samiske elever , språkutvikling hos samiske barn og språk- og kommunikasjonsvansker hos flerspråklige barn i samisk eller flerkulturell kontekst .	Prošeavttaid vuoruhuvvon suorggit leat leamaš čuolmmat sámi mánáid čállingielalaš váttisvuođaid ektui , sámi mánáid giellaovddideapmi ja máŋggagielat mánáid giella- ja gulahallanváttisvuođat máŋggakultuvrralaš dilálašvuođas .
Prioriterte satsingsområder for stipendene har vært audiopedagogikk , synspedagogikk , logopedi , atferdsvansker , språk og kommunikasjon .	Stipeanddaid vuoruhansuorggit leat leamaš audiopedagogihkka , oaidnopedagogihkka , logopediija , láhttenváttisvuođat , giella ja gulahallan .
Lule- og sørsamiske områder , samt sør-Troms og nordre Nordland har vært satsingsområder , i samsvar med Sametingets plan for kompetanseheving i spesialpedagogikk for 2004 – 2006 .	Julev- ja lullisámi guovllut , ja lulli-Romsa ja davit Nordlánda leat leamaš vuoruhuvvon báikkit , nugo čuožžu Sámedikki earenoamášpedogihkalaš gelbbolašvuođaloktenplánas 2004 – 2006 .
« Gi rom for lesing » er en tiltaks- og strategiplan for å stimulere leseglede og leseferdighet hos barn og unge .	« Astta lohkat » lea doaibma- ja strategiijaplána mii galgá movttiidahttit mánáid ja nuoraid lohkanmovtta ja lohkanmáhtu .
Fylkesmannen i Finnmark , Samisk høgskole og Sametinget har i samarbeid utarbeidet egen samisk handlingsplan / tiltaksplan « Astta lohkat » , innen « Gi rom for lesing » .	Finnmárkku fylkkamánii , Sámi allaskuvla ja Sámediggi leat ovttas ráhkadan sierra sámi doaibmaplána « Astta lohkat » , mii leat vuolgán « Gii rom for lesing » doaimmas .
Det er også utlyst og tildelt midler til utviklingsprosjekt « Leselyst og leseglede » for skoler som har samiske elever .	Maiddái ovdánahttinprošektii « Lohkanhállu ja lohkanmokta » leat almmuhuvvon ja juolluduvvon ruđat skuvllaide gos leat sámi oahppit .
Sametinget har samarbeid med Fylkesmannen i Finnmark på flere områder .	Sámediggi ovttasbargá Finnmárkku fylkkamánniin máŋgga suorggis .
« Gutter i Finnmark » er et 3-årig prosjekt , hvor Fylkesmannen i Finnmark har det overordnede prosjektlederansvar .	« Gutter i Finnmark » ( Finnmárkku bártnit ) lea 3- jagi prošeakta , ja Finnmárkku fylkkamánnis lea bajit prošeaktaovddasvástádus .
Fjernundervisning er derfor blitt et alternativ for samiskopplæring i store deler av landet .	Sámegiela hálddašanguovllu olggobealde váilot oahpaheaddjit geat oahpahit sámegillii ja sámegielas .
En slik undervisningsform er ny og ressurskrevende og det er et behov for nytt læremateriell , samt gode tekniske løsninger og utstyr .	Dakkár oahpahusvuohki lea ođas ja gáibida olu resurssaid , ja dasa dárbbašuvvojit ođđa oahpahusávdnasat ja buorit teknihkalaš čovdosat ja reaiddut .
Utdanningsdirektoratet har gitt en arbeidsgruppe i oppgave å lage en « Rapporteringsplan for samisk fjernundervisning som permanent ordning » .	Oahpahusdirektoráhtta lea addán muhtun bargojovkui barggu ráhkadit raporterenplána sámi gáiddusoahpahussii bistevaš ortnegin .
Sametinget deltar i denne gruppen .	Sámediggi searvá dan bargojovkui .
Samisk læringsnett er Sametingets nettside for skoler og barnehager .	Sámi oahpponeahtta lea Sámedikki neahttasii-du skuvllaid ja mánáidgárddiid váste .
Den er en del av Skolenettet , og er et samarbeid med Utdanningsdirektoratet .	Dat lea oassin Skolenettetis , ja ovttasbargu Oahpahusdirektoráhtain .
Nettsiden har i 2006 tatt i bruk nytt publiseringsverktøy og fått nytt design .	Neahttasiidu válddii 2006s atnui ođđa almmuhanreaiddu ja oaččui ođđa hámi .
Sametinget har samarbeidet med foreldreutvalget for grunnskolen og samisk foreldrenettverk .	Sámediggi lea ovttasbargan vuođđoskuvlla vánhenlávdegottiin ja sámi váhnenfierpmádagain .
Det er blant annet i år avholdt en samisk foreldrenettverkskonferanse hvor Sametinget var en av arrangørene .	Earret eará lei Sámediggi mielde lágideame sámi ­váhnenfierpmádatkonferánsa dan jagi .
1.8.3 Høyere utdanning og forsk ­ning	1.8.3 Alit oahppu ja dutkan
1.8.3.1 Høyere utdanning	1.8.3.1 Stipeanda alit ohppui
For å stimulere til å øke kompetansen på områder hvor det er behov , har Sametinget tildelt stipend til høyere utdanning .	Movttiidahttindihte gelbbolašvuođaloktemii dakkár surggiin gos lea dárbu , lea Sámediggi juolludan stipeandda alit ohppui .
Prioritert område har vært samisk språk , med spesiell vekt på sør- og lulesamisk .	Vuoruhuvvon suorgi lea leamaš sámegiella , earenoamážit lulli- ja julevsámegiella .
Kvalitetsreformen i høyere utdanning medførte et endret finansieringssystem for høyere utdanning som i større grad er resultatbasert .	Alit oahpu kvalitehtaođastus mielddisbuvttii ahte alit oahpu ruhtadanvuogádat rievddai eanet boađusvuođđudeaddjin .
Høgskoler og universiteter får bevilgninger basert bl.a. på grunnlag av kandidatproduksjon .	Allaskuvllat ja universitehtat ožžot doarjagiid ee. kandidáhttabuvttadeami vuođul .
Sametinget er bekymret for at høgskoler og universiteter vil velge bort samiske studietilbud , som ofte har begrensete rekrutteringsgrunnlag , eller kreve større grad av egenfinansiering fra samiske studenter .	Sámediggi ballá ahte allaskuvllat ja universitehtat válljejit eret sámegiel oahppofálaldagaid , danne go dain lea dávjá vuollegis rekruterenvuođđu , dahje gáibidit eanet iešruhtadeami studeanttain .
Dette har for eksempel vært tilfelle for tilbud i sørsamisk språk .	Dat lea ovdamearkka dihte dáhpáhuvvan lullisámegiela fálaldagain .
Sametinget understreker at Kunnskapsdepartementet har et ansvar for å sikre en oppgavefordeling og ansvarsplassering i høyere utdanning som sikrer tilbud og faglig utvikling også innenfor små samiske fag .	Sámediggi deattuha ahte Máhttodepartemeanttas lea ovddasvástádus sihkkarastit dakkár bargovuogi ja ovddasvástá ­dusvuogádaga alit oahpus mii sihkkarastá maiddái smávit sámi fágain fálaldaga ja fágalaš ovdáneami .
Sametinget konstaterer med tilfredshet at byggingen av Samisk vitenskapsbygg i Kautokeino er igangsatt .	Sámediggi lea duhtavaš go Sámi dieđaviesu huksen Guovdageainnus dál lea álggahuvvon .
Vitenskapsbygget vil romme flere kunnskapsinstitusjoner , og samle samiske og samiskspråklige fagmiljø .	Dieđavissui galget máŋga máhttoásahusa fárret , ja dat galgá čohkket sámi ja sámegielat fágabirrasa .
1.8.3.2 Forskning og kunnskapsutvikling	1.8.3.2 Dutkan ja máhttoovdánahttin
Kunnskapsbehov i det samiske samfunnet er stort .	Sámi servodaga máhtolašvuođa dárbu lea stuoris .
Det omfatter en rekke samfunnsområder , som rettsforhold , ressursforvaltning og næringsutvikling , språk , historie og kulturutøvelse , helse , sosiale forhold og skoleforhold / pedagogikk .	Dasa gullet olu servodatsuorggit , nugo riektedilálašvuođat , resursahálddašeapmi ja ealáhusovdáneapmi , giella , historjá ja kulturdoaimmat , dearvvašvuohta , sosiála oktavuođat ja skuvlaoktavuohta / pedagogihkka .
Ved siden av at samisk forsk ­ning danner nødvendig kunnskapsgrunnlag for politikkutvikling og forvaltningsavgjørelser , er den utgangspunkt for forsk ­ningsbasert undervisning ved universiteter og høgskoler og utvikling av samisk som vitenskapsspråk .	Seammás go sámi dutkan ráhkada mávssolaš máhttovuođu politihkkaovddideapmái ja hálddašanmearrádusaide , de lea dat maid vuolggasadjin dutkanvuođđuduvvon oahpahussii universietehtain ja allaskuvllain , ja sámegiela ovdáneapmái dieđagiellan .
Sametingsrådet har hatt god dialog med Norges forsk ­ningsråd ( NFR ) .	Sámediggeráđđi lea bures gulahallan Norgga dutkanráđiin ( NFR ) .
Det er inngått avtale om faste halvårige eller årlige møter mellom Sametinget og forsk ­ningsrådet .	Sámediggi ja dutkanráđđi leat šiehttan doallat čoahkkimiid juohke jahkebeale dahje jagi .
Sametingsrådet er tilfreds med at professor Ole Henrik Magga er oppnevnt i forsk ­ningsrådets hovedstyre , og ser fram til at dette følges opp med samisk representasjon også i divisjons- og programstyrer .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go profesora Ole Henrik Magga lea nammaduvvon dutkanráđi váldostivrii , ja vuordá ahte dát čuovvoluvvo nu ahte maiddái divišun-ja prográmmastivrii nammaduvvo sámi ovddasteaddji .
Sametinget har vært representert i programplanutvalget for et nytt samisk forsk ­ningsprogram .	Sámedikkis lea leamaš áirras ođđa sámi dutkanprográmma prográmmaplánalávdegottis .
Ved siden av de viktige kunnskapsbehovene dette programmet retter seg mot , er det behov for at også andre av Norges forsk ­ningsråds programmer inkluderer samiske problemstillinger og kunnskapsutfordringer .	Lassin deaŧalaš máhtolašvuođadárbbuide maid dat prográmma deattuha , lea dárbu ahte maiddái eará Norgga dutkanráđi prográmmat fátmmastit sámi váttisvuođaid ja máhtolašvuođahástalusaid .
Sametingsrådet har tillit til at kunnskapsmålene i Regjeringens nordområdestrategi og Norges forsk ­ningsråds nordområdesatsing følges opp i miljøforskningsprogrammer i NFR .	Sámediggi jáhkká ahte Norgga dutkanráđi birasdutkanprográmma čuovvola Ráđđehusa davviguovlostrategiija ja Norgga dutkanráđi davvi ­guovlovuoruheami máhtolašvuođamihttomeriid .
Sametinget er oppdragsgiver for et prosjekt om samiskrelatert statistikk i Norge ved Nordisk Samisk Institutt ( NSI ) .	Sámediggi lea bidjan johtui prošeavtta Sámi Instituhtas sámi statistihka birra Norggas .
Prosjektet utføres i samarbeid mellom NSI og Statistisk sentralbyrå .	Prošeakta čađahuvvo ovttasbargguin gaskal Instituhta ja Statistisk sentralbyrå .
Det er stor mangel på talldata om dagens samiske samfunnsforhold , og det er viktig at statistikkprosjektet videreutvikles og sikres finansiering .	Sámi dálá servodatdilálašvuođa birra váilot ollu lohkodieđut , ja lea deaŧalaš ahte statistihkkaprošeakta ovdánahttojuvvo ain viidásit ja ahte dasa sihkkarastojuvvo ruhtadeapmi .
I lule- og sørsamisk område er de samiske forsk ­ningsinstitusjonene små .	Julev- ja lullisámiguovlluin leat sámi dutkanásahusat smávvát .
Sametinget har økt fokus på lule- og sørsamisk forsk , ­ning og på strategisk institusjonsbygging i disse områdene .	Sámediggi áigu garraseabbo vuo ­ruhit julev- ja lullisámi dutkama , ja strategalaš ásahushuksema dain guovlluin .
Det har vært dialog med árran lulesamisk senter om lule- og sørsamiske forsk ­ningsnettverk for å skape synergieffekter , og saken har også blitt tatt opp med Kunnskapsministeren .	Lea leamaš okta ­vuohta árran julevsámi guovddážiin julev- ja lullisámi dutkanfierpmádaga birra ásahandihte ovttasdoai , ­bmabeavttuid ja ášši lea maiddái ovddiduvvon Máhttoministarii .
Sametinget mener det er behov for mer kunnskap om helsetjenester og helsehjelp .	Sámediggi oaivvilda ahte lea eambbo dárbu máhtolašvuhtii dearvvašvuođafálaldagaid ja dearvvašvuođaveahki birra .
Det er svært viktig at helsetjenesten har et best mulig kunnskapsgrunnlag før tiltak iverksettes .	Lea hirbmat deaŧalaš ahte dearvvašvuođabálvalusas lea nu buorre máhttovuođđu go vejolaš ovdal go doaimmat bid ­djojit johtui .
I en høringsuttalelse om norsk pasientregister har Sametinget merket seg at en av hovedbegrunnelsene for å opprette et personidentifiserbart pasientregister er de muligheter dette vil gi for forsk , ­ning planlegging og utforming av helsepolitikk .	Muhtun gulaskuddancealkámušas norgga pasieantaregistara birra lea Sámediggi mearkkašan ahte okta váldovuođustus ráhkadit dakkár pasieantaregisttara mas sáhttá identifiseret olbmuid , lea ahte dat addá nu buriid vejolašvuođaid dearvvašvuođapolitihka dutkamii , plánemii ja hábmemii .
Fra Sametingets side vil dette knyttes opp mot mulighetene det kan gi for den samiske pasienten .	Sámediggi čatná dán daidda vejolašvuođaide maid dat sáhttá mielddisbuktit sámi pasieanttaide .
Ved siden av forsk ­ningsprosjekter er det behov for dokumentasjonsprosjekter , som innen kulturarv og tradisjonell kunnskap .	Dutkanprošeavttaid lassin lea dárbu duođaštusprošeavttaide , nugo kulturárbbi ja árbevirolaš máhtu birra .
Sametinget har i flere sammenhenger påpekt at de forpliktelsene som ligger i Konvensjon om biologisk mangfold Artikkel 8 j om bevaring av tradisjonell kunnskap må følges opp med et dokumentasjonsprosjekt .	Sámediggi lea máŋgga oktavuođas cuiggodan ahte biologalaš šláddjiivuođa Konvenšuvnna , Artihkal 8 j , geatnegasvuođaid árbevirolaš máhtu seailluheami birra , ferte čuovvolit duođaštusprošeavttain .
1.9 Næring	1.9 Ealáhusat
Sametinget har i 2006 arbeidet for at samiske næringer skal få bedret sine rammevilkår .	Sámediggi lea 2006s bargan sámi ealáhusaid rámmaeavttuid buoridemiin .
Det har ikke kun skjedd gjennom virkemiddelbruken , men også ved direkte kontakt med sentrale myndigheter som har ansvar for beslutninger innen næringspolitikken .	Dat ii leat dáhpáhuvvan dušše váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte , muhto maiddái njuolga oktavuođa bokte guovddáš eiseválddiiguin main lea ovddasvástádus ealáhuspolitihkalaš mearrádusain .
Det siste gjelder spesielt innen reindrift og fjordfiske .	Dát maŋimuš guoská earenoamážit boazodollui ja vuotnabivdui .
Det å bedre rammevilkårene for næringslivsutvikling er i mange sammenhenger vel så viktig som å gi tilskudd til næringsetableringer .	Rámmaeavttuid buorideapmi ealáhusovddideapmái lea ollu oktavuođain seamma deaŧalaš go doarjaga addin ealáhusásahemiide .
Dette for å bedre produksjonsgrunnlaget for framtida .	Dát lea mávssolaš boahtteáiggi buvttadanvuođu buorideapmái .
Etterspørselen etter midler fra Samisk utviklingsfond er stor .	Sámi ovddidanfoandda ruđaide lea stuorra jearaldat .
Dette har ikke bare sammenheng med utvidelsen av virkeområdet i 2004 , men også det forholdet at Sametinget prioriterer småskalaetableringer .	Dás ii leat oktavuohta dušše doaibmaguovl-lu viiddideapmái 2004s , muhto maiddái dan beallái ahte Sámediggi vuoruha smávvaásahemiid .
Det medfører at Sametinget også må behandle en rekke mindre saker .	Dát mielddisbuktá ahte Sámediggi ferte meannudit maiddái ollu unnibuš áššiid .
Maksimal støttesats ble hevet i 2004 , men ikke nedre grense for støtte .	Bajimuš doarjjamearri loktejuvvui 2004s , muhto ii mearriduvvon vuolimuš doarjjarádji .
Ved å heve minimumsgrensa på kr 10.000 vil antall søknader reduseres .	Vuolimušráji bajidemiin 10 000 ruvdnui unniduvvošii ohcamiid lohku .
Sametinget har i sin satsing på næringsutvikling prioritert kompetanseheving i 2006 .	Sámediggi lea ealáhusovddidan áŋgiruššamiinnis vuoruhan gelbbolašvuođa bajideami 2006s .
Det er et stadig behov for å heve kompetansen blant etablerere – det gjelder spesielt samiske etablerere .	Dađistaga lea dárbu bajidit gelbbolašvuođa ásaheaddjiid gaskkas – dát guoská erenoamážit sámi ásaheaddjiide .
I regi av Tana videregående skole er det gjennomført gründeropplæring .	Deanu joatkkaskuvlla olis lea čađahuvvon fitnodatvuođđudanoahppu .
Foruten gründeropplæring er behovet stort bl.a. innen økonomi , regnskap , salg og markedsføring , nettverksbygging og generell bransjekunnskap .	Lassin fitnodatvuođđudanohppui lea stuorra dárbu earret eará ekonomiija , rehketdoalu , vuovdima ja márkanfievrrideami , fierpmádathuksema ja oppalaš suorgemáhtolašvuođa siskkobealde .
Sametinget har prioritert arbeidet med å etablere kunnskapsbaserte bedrifter .	Sámediggi lea vuoruhan barggu ahte ásahuvvojit máhtolašvuhtii vuođđuduvvon fitnodagat .
Blant annet har Indre-Finnmark Utviklingsselskap mottatt 1,5 millioner kroner i tilskudd til utviklingskapital over en tre års periode , der 2006 var det siste året selskapet fikk slikt tilskudd .	Earret eará lea Sis-Finnmárkku ovddidansearvi ožžon 1,5 miljon ruvnno doarjjan ovddidankapitálan golmma jagi áigodagas , ja jahki 2006 lei maŋimuš jahki goas searvi oaččui dákkár doarjaga .
For øvrig har Sametinget bidratt med tilskudd til etablering av kreative sentre og næringshager i samiske områder .	Muđui lea Sámediggi addán doarjaga hutkkalaš guovddážiid ásaheapmái ja ealáhusgárddiide sámi guovlluin .
Det geografiske dekningsområdet for Samisk utviklingsfonds virkeområde ble utvidet ved den siste gjennomgangen av SUFs retningslinjer .	Sámi ovddidanfoandda geográfalaš doaibmaguovlu viidduduvvui dalle go SOF njuolggadusat maŋimuččat rievdaduvvoje .
Sametinget ser derfor behov for en betydelig økning av midlene til Samisk utviklingsfond .	Danne atná Sámediggi dárbun lasihit ruđaid mealgat eanet Sámi ovddidanfondii .
1.9.1 Duodji	1.9.1 Duodji
Sametinget har i samarbeid med duodjiorganisasjonene i 2005 utarbeidet en hovedavtale for duodjinæringen .	Sámediggi lea ovttasráđiid duodjeorganisašuvnnaiguin 2005s ráhkadan váldošiehtadusa duodji ­ealáhussii .
Hvert år forhandler duodjiorganisasjonene og Sametinget om en årlig næringsavtale .	Juohke jagi šiehtadallet duodjeorganisašuvnnat ja Sámediggi jahkásaš ealáhusšiehtadusa .
Avtalen betyr at duodjiutøverne har muligheter for videreutvikling av den enkeltes virksomhet .	Šiehtadus mearkkaša ahte duojáriin leat vejolašvuođat viidáset ovddidit ovttaskas doaimmaset .
Avtalen vil også bidra til å ivareta duodjitradisjonene og skape arbeidsplasser for unge duodjietablerere .	Šiehtadus sáhttá maid váikkuhit duodjeárbe ­vieruid goziheami ja bargosajiid háhkama nuorra duodjeásaheaddjiide .
Det er satt av midler til bl.a. driftsstøtte , velferdsordninger , investeringer , utviklingstiltak og merkevarebygging .	Earret eará leat várrejuvvon ruđat doaibmadoarjagii , čálgoortnegiidda , investeremiidda , ovddidandoaibmabijuide ja mearkadávvirhuksemii .
I 2006 har ca 50 duodjiutøvere oppfylt kriteriene som kvalifiserer disse til å søke om driftstilskudd og eventuelle velferdsordninger .	2006s leat sullii 50 duojára deavdán eavttuid ja leat sáhttán ohcat doaibmadoarjaga ja vejolaš čálgoortnegiid .
Avtalepartene er enige om å etablere et duodjiregister , men Datatilsynet må godkjenne etablering av et duodjiregister så lenge registeret er basert på etnisitet .	Šiehtadusbealit leat ovtta ­oaivilis ahte ásahit duodjeregisttara , muhto Databearráigeahčču ferte dohkkehit duodjeregisttara ásaheami nu guhká go registtar vuođđuduvvo etnálašvuhtii .
Utfordringen ligger i å etablere et enkelt system som er lett å håndtere .	Hástalussan lea ásahit eaŋkalis vuogádaga maid lea álki gieđahallat .
Både de som er med i et eventuelt duodjiregister og de som skal etablere seg i duodjinæringen har mulighet til å søke om tilskudd til investeringer og andre utviklingstiltak .	Sihke sii geat leat mielde vejolaš duodjeregisttaris ja sii geat áigot ásahit duodjeealáhusas lea vejolašvuohta ohcat doarjaga investeremiidda ja eará ovddidandoaibmabijuide .
Det er satt i gang evaluering av salgsorganisasjonene i duodji og Duojáriid dállu .	Dál lea álggahuvvon duoji vuovdinorganisašuvnnaid ja Duojáriid dálu evalueren .
Hensikten er bl.a. å vurdere utviklingen av disse organisasjonene og hvilken betydning disse har for duodjiutøverne og lokalmiljøet .	áigumuššan lea earret eará árvvoštallat dáid organisašuvnnaid ovddideami ja makkár mearkkašupmi dáin leat duojáriidda ja báikegottii-de .
Det er utarbeidet en rapport om duodjinæringens økonomiske situasjon .	Duodjeealáhusa ekonomalaš dili birra lea ráhkaduvvon raporta .
Siden det er første året rapporten lages finnes det ikke noe sammenligningsgrunnlag fra tidligere år .	Go raporta ráhkaduvvo vuosttaš jagi , de dasa ii gávdno makkárge buohtastahttinvuođđu ovddit jagiid ektui .
Analysegrunnlaget er basert på 34 duodjiutøvere .	Analysavuođđu lea dahkkojuvvon 34 duojára vuođul .
88 % av disse er fra Kautokeino og Karasjok , og 71 % er kvinner .	88 % dáin leat Guovdageainnus ja Kárášjogas , ja 71 % leat nissonolbmot .
Driftsresultatet ( vederlag til arbeid og egenkapital ) viser et snitt på kr 37 138 .	Doaibmaboađus ( buhtadus bargui ja ieškapitálii ) čájeha ahte gaskamearri lea 37 138 ruvnno .
Sametingets mål om å tilrettelegge for utvikling av en sterkere næringsrettet duodji må fortsatt stå ved lag for å forbedre driftsresultatet og lønnsomheten i duodjinæringen .	Sámedikki mihttomearri ahte láhčit nannoseabbot ealáhuslaš duoji ovddideami ferte ain bisuhuvvot buoridan dihte doaibmabohtosa ja gánnáhahttivuođa duodjeealáhusas .
Duodjinæringen står overfor store utfordringer både når det gjelder å finne nye markeder , merkevarebygging og heve kompetansen innen økonomi og regnskapsførsel .	Duodjeealáhusas leat ollu stuorra hástalusat sihke mii guoská ođđa márkaniid gávdnamii , gálvomearkahuksemii ja gelbbolašvuođa bajideapmái ekonomiijas ja rehketdoalu fievrrideamis .
For Sametinget er det avgjørende at virkemidlene som er satt i næringsavtalen blir brukt til å fremme egenprodusert duodji og at midlene kommer duodjiutøverne til gode .	Sámediggái lea mearrideaddji deaŧalaš ahte váik ­kuhangaskaoamit mat leat biddjojuvvon ealáhusšiehtadussii geavahuvvojit iešbuvttaduvvon duoji ovdánahttimii ja ahte ruđat mannet ávkin duojáriidda .
Opplæringskontoret for reindrift og duodji i Varangerbotn har ansvaret for å gjennomføre en lærlingeordning i duodji .	Boazudoalu ja duoji oahpahuskantuvrras Vuonnabađas lea ovddasvástádus čađahit duoji fidno ­oahppiortnega .
Det to-årige prosjektet ble satt i gang i 2004 i samarbeid med fylkeskommunene i Troms og Finnmark .	Guoktejagi prošeakta lea álggahuvvon 2004s ovttas Romssa ja Finnmárkku fylkkagielddaiguin .
Målet med prosjektet er å sikre rekruttering til fagopplæring i duodji .	Prošeavtta mihttomearrin lea sihkkarastit rekrutterema duoji fágaoahpahussii .
I perioden 2004 – 2006 har det vært femten løpende kontrakter i duodji , og tre av disse har allerede tatt fagbrev .	áigodagas 2004 – 2006 leat leamaš 15 jeavddalaš šiehtadusa duojis , ja golmmas sis leat juo váldán fágareivve .
Ti av de som har kontrakt mangler yrkesteori , og må ta det før de kan avlegge fagbrev .	10 oahppis geain lea šiehtadus váilu fidnoteoriija , maid fertejit čađahit ovdal go sáhttet váldit fágareivve .
Manglende yrkesteori fører til at det tar lenger tid før kandidaten kan ta fagbrev .	Go váilu fidnoteoriija , de manná guhkkit áigi ovdal go kandidáhtta sáhttá váldit fágareivve .
Erfaringene viser også at de som har yrkesteori har større utbytte av læretida enn de som ikke har yrkesteori .	Vásihusat čájehit maiddái ahte sis geain lea fidnoteoriija ožžot stuorát ávkki oahppoáiggis go sii geain ii leat fidnoteoriija .
Målet er at duodjilærlingordningen skal komme inn under de ordinære lærlingordningene .	Mihttomearrin lea ahte duodjefidnooahppiortnet galgá boahtit dábálaš fidnooahppiortnega vuollásažžan .
Duodjinæringens økonomiske situasjon har gjort at Sametinget har sett at det er et spesielt behov for tiltak for å sikre rekrutteringen til duodjinæringen .	Duodje-ealáhusa ekonomalaš dilli lea dagahan dan ahte Sámediggi lea oaidnán erenoamáš dárbbu doai ­bmabijuide maiguin sihkkarastit rekrutterema .
Den lave lønnsomheten i duodji kan være noe av forklaringen til at så få tar duodji på videregående skolenivå .	Heajos gánnáhahttivuohta duojis sáhttá leat okta sivva manne nu unnán váldet duoji joatkkaskuvladásis .
Det er viktig å bedre rammebetingelsene for duodjiutøverne .	Deaŧalaš lea maid buoridit duojáriid rámma ­eavttuid .
Det er utarbeidet en rapport om fritak fra moms for duodjiutøverne .	Raporta dan birra ahte luvvet momssa duojáriin lea ráhkaduvvon .
Rapporten slår fast at fritak er et effektivt virkemiddel for å bedre lønnsomheten i duodjinæringen .	Raporta deattasta ahte momssa luvven lea beaktilis váikkuhangask ­aoapmi mainna sáhtášii buoridit ealáhusa gán ­náhahttivuođa .
Problemstillingen er fremmet overfor flere departementer uten at ordningen med momsfritak er realisert .	Čuolbmačilgehus lea ovddiduvvon máŋgga departementii ja momsaluvvenortnet ii leat liikká ollašuhttojuvvon .
1.9.2 Reiseliv	1.9.2 Mátkkoštusealáhus
I turistnæringen er det økende etterspørsel etter opplevelsesprodukter basert på samiske kultur , kunst og samiske ytringsformer .	Turistaealáhusas leat jearahišgoahtán eanet dakkár vásihusbuktagiid mat leat vuođđuduvvon sámi kultuvrii , dáidágii ja sámi ovdanbuktinvugiide .
En rekke aktører har basert sin virksomhet på slike produkter .	Ollu oasálaččat leat vuođđudan doaimmaset dán lágan buktagiidda .
Denne utviklingen har ført til at slike virksomheter bidrar til arbeidsplasser og samtidig sikrer bosetting i samiske områder .	Dát ovdáneapmi lea mielddisbuktán dan ahte dán lágan doaimmat buktet bargosajiid ja seammás sihkkarastet ássama sámi guovlluin .
Endringen fra tilbud om overnatting til produksjon av opplevelser , aktiviteter og informasjon er en trend som er kommet samiske samfunn til gode .	Das go mátkkoštusealáhus lea rievdamin idjadanfálaldagain vásihusaid , doaimmaid ja diehtojuohkima buvttadeapmái , lea leamaš ávki sámi servodahkii .
Potensialet for ytterligere utvidelse av virksomheter der samisk kultur inngår , er stort .	Ain leat stuorra vejolašvuođat viiddidit doaimmaid main sámi kultuvra lea mielde .
Det er viktig at formidling av samisk levesett og produkter gjøres på en ekte og troverdig måte og at denne satsingen er i samsvar med samiske interesser , normer og skikker .	Deaŧalaš lea ahte sámi eallinvuohki ja buktagat gaskkustuvvojit eakti ja jáhkehahtti vuogi mielde ja ahte dát áŋgiruššan dávista sámi beroštumiide , norpmaide ja dábiide .
I 2006 har Sametinget videreført prioritering av kompetanseheving og nettveksbygging innen kultur- og naturbasert turisme .	Sámediggi lea 2006s ain vuoruhan gelbbolašvuođa bajideami ja fierpmádathuksema kultur- ja luondduvuođus turismmas .
Oppbygging av infrastruktur for vinterturisme er et annet prioritert område i reiselivssatsningen der tilrettelegging av scooter- , ski- og turløyper og tettere samarbeid mellom utvalgte fjellstuer er sentrale tiltak .	Dálveturismma infrastruktuvrra huksen lea nubbi eará vuoruhuvvon suorgi mátkkkoštusealáhusáŋgiruššamis , man oktavuođas guovddáš doaibmabidjun leat skohter- , čuoigan- ja tuvraláhtuid ja lávgadet ovttasbarggu láhčin válljejuvvon duottarstobuid gaskka .
Foruten disse tiltakene har Sametinget prioritert utvidelser av eksisterende reiselivsvirksomheter der samisk kultur og historie er en vesentlig del av driftskonseptet .	Lassin dáid doaibmabijuide lea Sámediggi vuoruhan viiddidit dáláš mátkkoštusealáhusdoaimmaid main sámi kultuvra ja historjá leat stuorra oasit doaibmakonseaptas .
1.9.3 Jordbruk	1.9.3 Eanadoallu
Sametinget ser med bekymring på at mange legger ned gårdsbruk , spesielt i samiske områder .	Sámediggi lea fuolastuvvan go ollu oapmedoalut heaittihuvvojit , erenoamážit sámi guovlluin .
Etter utvidelsen av samisk utviklingsfond har det skjedd en økning i bevilgninger til jordbruk .	Maŋŋá go sámi ovddidanfoandda doaibmaguovlu viiddiduvvui leat juolludusat eanadollui lassánan .
Tendensen med at flere utbyggere starter med samdrift fortsetter .	Tendeansa ahte eanet huksejeaddjit álggahit searvedoalu joatkašuvvá .
Selv om tendensen med at flere utbyggere starter med samdrift , vurderer Sametinget om fortsatt enebruk er best egnet i de samiske områdene .	Vaikko tendeansa lea ahte eambbogat álggahit searvedoaluid , de árvvoštallá Sámediggi heivešii go oktodoallu dattege buoremusat sámi guovlluide .
For øvrig er det en avventende holdning blant bønder når det gjelder byggesaker i samiske områder .	Muđui leat boanddat sámi guovlluin várrogasat huksenáššiid dáfus .
Det gir seg utslag i at vedlikehold av bygninger utsettes og at flere legger ned gårdsbruk .	Dát boahtá ovdan das go visttiid bajásdoallan maŋiduvvo ja go ollugat heaittihit doalu .
Det har sammenheng med flere forhold bl.a. at driftsresultatet er lavt for noen bruk og at alle større utbygginger av fjøs skal tilpasses løsdrift innen 2024 .	Dása leat máŋga siva earret eará dat go muhtun doaluin lea heajos doaibmaboađus ja ahte go buot stuorát návethuksemat galget heivehuvvot luovosdoibmii ovdal jagi 2024 .
Avtalepartene i jordbruket satte av 1 millioner liter ekstra melkekvote for Finnmark i 2006 etter et koordinert krav fra Sametinget og fylkesmannens landbruksavdeling .	Eanadoalu šiehtadusbealit bidje 1 miljon ruvnno lihttera liige mielkeeari Finnmárkui 2006s maŋŋá go ožžo oktiiortnejuvvon gáibádusa Sáme ­dikkis ja fylkkamánni eanadoalloossodagas .
Sametinget ville prioritere økte melkekvoter til bruk i samiske områder som vil utvide driftsutbygging og som har kvoter på under 100 tonn .	Sámediggi háliidii vuoruhit stuorát mielkeeriid daid doaluide sámi guovlluin mat háliidedje viiddidit doaibmavistti ja main earit leat unnit go 100 tonna .
Sametinget foreslo også å innføre rekrutteringskvoter for unge og kvinner som vil overta melkeproduksjonsbruk uten å få gjennomslag for disse punktene .	Sámediggi evttohii maiddái rekrutteren ­eriid bidjama nuoraide ja nissonolbmuide , geat háliidt váldit badjelasaset mielkebuvttadandoalu , muhto dasa ii mihttojuvvon .
Sametinget har i flere sammenhenger bedt landbruksministeren om å ta særlige hensyn til jordbruk i samiske områder i forbindelse med WTO-forhandlingene .	Sámediggi lea máŋgga oktavuođas bivdán eanadoalloministtara váldit erenoamážit vuhtii eanadoalu sámi guovlluin WTO-šiehtadallamiid oktavuođas .
Internasjonale og nasjonale avtaler forplikter den norske stat til å sørge for at avtalen ikke fører til negative konsekvenser for jordbruk i samiske områder .	Riikkaidgaskasaš ja nášuvnnalaš šiehtadusat geatnegahttet Norgga stáhta fuolahit ahte šiehtadusain eai šatta negatiivvalaš váikkuhusat sámi guovlluid eanadollui .
I den sammenheng har Sametinget lansert tanken om å etablere en urfolkssone blant annet for å sikre en sterkere lokal råderett over naturressursene .	Dien oktavuođas lea Sámediggi buktán jurdaga ahte ásahuvvošii eamiálbmotávádat earret eará sihkkarastit nannoseabbo báikkálaš luondduresurssaid ráđđenrievtti .
For øvrig har Sametinget vedtatt å utarbeide en egen jordbruksmelding , og denne er planlagt å behandles i plenum i 2007 .	Sámediggi lea muđui mearridan ráhkadahttit sierra eanadoallodieđáhusa , ja dan áigu gieđahallat dievasčoahkkimis 2007s .
1.9.4 Marine levende ressurser	1.9.4 Ealli mearraresurssat
Sametinget har slått fast at samene har drevet fiske i havet så langt tilbake som det finnes historiske kilder .	Sámediggi lea deattastan ahte sámit leat guolástan mearas nu guhkes áiggi go gávdnojit historjjálaš gáldut .
Dette omfatter nærfiske , sesongfisker og havfiske .	Dasa gullá gáddelagašbivdu , sesoŋgabivdu ja mearrabivdu .
Samenes rett til ressursene i havet og retten til å utnytte disse er en avgjørende del av det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Sámiid vuoigatvuohta resurssaide mearas ja vuoigatvuohta geavahit daid lea mearrideaddji oassi sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođus .
Sametinget vil prioritere arbeidet med å sikre samenes rettigheter til fiske , de marine ressursene og til bruken av sjøarealene .	Sámediggi áigu vuoruhit barggu ahte sihkkarastit sámiid vuoigatvuođaid guolástussii , mariidnaresurssaide ja mearraareálaid geavaheapmái .
Sametinget er tilfreds med at det ble innført en avgrenset stopp i strukturkvoteordningene .	Sámediggi lea duhtavaš go ráđđehus lea rád ­djen strukturbivdoearreortnegiid .
Sametinget har også registrert at det i løpet av 2006 har vært gjennomført flere omfattende arbeider i forhold til levende marine ressurser hvor det har vært deltagelse fra samisk side .	Sámediggi lea maiddái registreren ahte jagi 2006 áigge leat čađahuvvon ollu viiddis barggut ealli mariidnaresurssaid ektui , maidda sámiid beales leat searvan .
Dette omfatter bl.a. evalueringen av forvaltningen av kongekrabbe , strukturvirkemidler i fiskeflåten og rekruttering til fiskeriyrket .	Das leat mielde earret eará gonagasreappáid hálddašeami evalueren , bivdofatnasiid strukturváikkuhangaskaoamit ja rekrutteren guolástussii .
Disse vil alle få stor betydning for det framtidige livsgrunnlaget i sjøsamiske områder .	Dáin šaddá leat stuorra mearkkašupmi boahtteáiggi birgenláhkái mearrasámi guovlluin .
Videre er det avgjørende at kyst- og fiskeripolitikken bidrar til en rettferdig fordeling av ressursene .	Dasto lea mearrideaddji deaŧalaš ahte riddo- ja guolástuspolitihkka váikkuha resurssaid rievttalaš juoh-kima .
Sametinget vil derfor delta aktivt i de videre politiske prosessene i oppfølgningen av disse sakene .	Danne áigu Sámediggi aktiivvalaččat searvat viidáset politihkalaš proseassas dáid áššiid čuovvoleami oktavuođas .
Sametinget ønsker en ny og helhetlig kystpolitikk hvor Sametinget er en av premissgiverne for utvikling av fiskeripolitikken i Norge .	Sámediggi sávvá ođđa ja ollislaš riddopolitihka man oktavuođas Sámediggi lea mielde bidjamin eavttuid guolástuspolitihka ovddideapmái Norggas .
Dette innebærer et regionalt forvaltningsnivå hvor Sametinget må ha en reell deltakelse og medbestemmelse .	Dát mearkkaša ahte livččii guovlulaš hálddašandássi masa Sámediggi searvá ja mas lea mielde mearrideamen .
Dette gjelder også for forvaltningen av nye arter som kongekrabbe .	Dát guoská maiddái ođđa šlájaid hálddašeapmái nugo gonagasreappá hálddašeapmái .
I tillegg bør fordeling og refordeling av oppdrettskonsesjoner tillegges regionalt nivå .	Dasa lassin berre guollebiebmankonsešuvnnaid juohkima ja ođđasis juohkima bi ­djat guovlulaš dássái .
Sametinget ser på utprøving av lokale forvaltningsmodeller i fiskeriene som en mulighet for å sikre bosetting og utvikling i samiske kyst- og fjordområder .	Sámediggi oaidná ahte báikkálaš hálddašanmálliid geahččaleapmi guolástusain attášii vejolašvuođa sihkkarastit ássama ja ovdáneami sámi riddo- ja vuotnaguovlluin .
Sametinget er positiv til innføring av distriktskvoteordningen i torskefisket for 2006 , og gjennom dette har styrket næringssvake områder leveranse av fisk .	Sámedikki mielas lea buorre go distriktabivdoearreortnet váldojuvvui atnui dorskebivddus 2006 , mii lea nannen guliid vuovdima ealáhusaid dáfus návccahis guovlluin .
Distriktskvoteordningen i fiskeriene er et skritt i riktig retning for en positiv utvikling av næringssvake kyst- og fjordområder .	Distriktabivdoearreortnet guolástusain lea okta lávki rivttes guvlui mainna positiivvalaččat ovddidit ealáhusaid dáfus návccahis riddo- ja vuotnaguovlluid .
Sametinget er fornøyd med at Fiskeri- og kystdepartementet har igangsatt en evaluering av ordningen .	Sámediggi lea duhtavaš go Guolástus- ja riddodepartemeanta lea álggahan ortnega evaluerema .
Dirstriktskvoteordningen må være slik at fiskere og mindre mottaksanlegg kan nyte godt av reguleringene , gjennom en sikker leveranse fra de båtene som deltar i ordningen .	Distriktabivdoearretortnet ferte leat nu ahte guolástusat ja unnit vuostáiváldinrusttegat sáhttet ávkkástallat muddemiiguin , nu ahte fatnasiidda mat servet ortnegii sihkkarastojuvvo vuovdinvejolašvuohta .
Kvantumet av fisk som tildeles gjennom distriktskvoteordningen må økes , og ordningen må videreføres i 2007 .	Guolleearri mii juogaduvvo distriktabivdoearreortnega bokte ferte stuoriduvvot , ja or-tnet ferte jotkojuvvot 2007s .
Det må innføres forpliktende leveringsavtaler som vil gi en sikkerhet i at de lokale fiskeressurser som tas ut , skaper den aktivitet som er ønskelig i mindre lokalsamfunn .	Fertejit dahkkojuvvot geatnegahtti vuovdinšiehtadusat maiguin dáhkiduvvo dat ahte báikkálaš guolleresurssat mat bivdojit , buktet dan aktivitehta maid unnit báikegottit sávvet .
Sametinget er bekymret for det store antall rømninger i oppdrettsnæringen og krever at omfattende tiltak igangsettes .	Sámediggi lea fuolastuvvan go nu ollu guolit gárgidit guollebiebmanrusttegiin ja gáibida ahte álggahuvvojit viiddis doaibmabijut .
Næringen må ikke true de naturlige fiskestammene og må ha en driftsform som tar hensyn til miljøet .	Dát ealáhus ii galgga uhkidit luonddu guollenáliid ja dain ferte leat dakkár doaibmavuohki mii váldá vuhtii birrasa .
Det er viktig at oppdrettsnæringen drives på en måte som ikke er til hinder for tradisjonelt fiske .	Deaŧalaš lea ahte guollebiebmanealáhus doaimmahuvvo dainna lágiin ahte dat ii leat hehttehussan árbevirolaš guollebivdui .
Myndighetene må stille miljøkrav til oppdrettsnæringa .	Eiseválddit galget bidjat birasgáibádusa guollebiebmanealáhussii .
Det må etableres beredskapstiltak for fangst av rømt oppdrettsfisk .	Fertejit ásahuvvot dustehus ­doaibmabijut movt bivdit guollebiebmanrusttegiin gárgidan guliid .
Den økende skipstrafikken og petroleumsvirksomheten i nordområdene er en økende trussel i forhold økosystemene og fiskerine i nord .	Lassánan fanastrafihkka ja petroleumadoaibma davviguovlluin buktá stuorát áitagiid ekovuogádaga ja guolástusaid ektui davvin .
Det er derfor avgjørende at de forebyggende tiltakene er gode og at beredskapen er best mulig i tilfelle ulykker .	Danne lea mearrideaddji deaŧalaš ahte eastadeaddji doaibmabijut leat buorit ja ahte gearggusvuohta lea nu buorre go vejolaš jos lihkohisvuođat šaddet .
1.9.5 Reindrift	1.9.5 Boazodoallu
I årets reindriftsoppgjør ( reindriftsavtale for 2006/2007 ) ble partene enige om at det nedsettes en statlig arbeidsgruppe som skal vurdere virkningen av omleggingen i 1982 fra avgiftsfritak til økt tilskudd over reindriftsavtalen .	Dán jagi boazodoallošiehtadusas ( 2006/2007 boazodoallošiehtadus ) šadde oasálaččat ovttaoaivilii ahte ásahuvvo stáhtalaš bargojoavku mii galgá árvvoštallat makkár váikkuhusat 1982 nuppástusas leat dalle go divatluvvema sadjái biddjojuvvui eanet doarjja boazodoallošiehtadusas .
Denne gruppa skal komme med sine vurderinger i god tid før reindriftsforhandlinger for 2007/2008 starter .	Dát joavku galgá buktit árvvoštallamiiddis buori áiggis ovdal go 2007/2008 boazodoallošiehtadallamat álget .
Sametinget er opptatt av at reindrifta får de samme betingelsene ved anskaffelse og drift av fire- og tohjulsmotorsykkel og snøskuter som jordbruket har ved anskaffelse av traktor og andre driftsmidler , da motorsykkel og snøskuter er de mest sentrale driftsmidlene i reindriftsnæringa .	Sámedikkis lea beroštupmi ahte boazodoallu oažžu daid seamma eavttuid njeallje- ja guovttejuvl ­lat mohtorsyhkkeliid ja skohtera oastima ja bajásdoallama oktavuođas go eanadolliin leat go ostet traktora ja eará bargoreaidduid , go gearddi mohtorsyhkkel ja skohter leat boazodoalus deaŧa-leamos bargoreaiddut .
Reindrifta har relativt store driftsutgifter som følge av behov for investeringer , vedlikehold og drift av nødvendige driftsmidler i næringa .	Boazodoalus leat viehka stuorra doaibmagolut investeremiid , bajásdoallama ja dárbbašlaš bargoreaidduid dárbbu geažil ealáhusas .
Økonomisk utvalg har i sin rapport Reindriften – skatter og avgifter , anslått en årlig kostnadsreduksjon på totalt 31,5 mill for reindriftsnæringen dersom næringen hadde sluppet engangsavgifter ved investering av driftsmidler og avgiftsfritak bensin .	Ekonomalaš lávdegoddi lea raporttas Reindriften – skatter og avgifter , meroštallan ahte jahkásaččat seasttášii boazodoallu oktiibuot 31,5 miljon ruvnno jos ealáhus ii dárbbašivččii máksit geardedivada go investere bargoreaidduid ja jos dat luvvejuvvošii bensindivadis .
Sametinget mener at reindriftsnæringen er best tjent med en individuell avgiftsfritaksordning , og ikke en generell kompensasjon som er innkorporert i reindriftsavtalen .	Sámediggi oaivvilda ahte boazodollui lea ­stuorámus ávkin individuála divatluvvenortnet , iige dat oppalaš buhtadus boazodoallošiehtadusa bokte .
Skatte- og avgiftsordninger for reindrifta bør holdes utenfor reindriftsavtalens rammer slik som praksisen er for andre primærnæringer .	Boazodoalu vearro- ja divatortnet berre dollojuvvot eret boazodoallaošiehtadusa rámmain nugo eará vuođđoealáhusaid šiehtadusarámmain ge lea geavahus .
Sametinget har på bakgrunn av overnevnte anmodet Finansdepartementet om å rette opp skjevhetene i skatte- og avgiftsordningene og å sikre likebehandling mellom primærnæringene .	Sámediggi lea dan vuođul mii bajábealde daddjo ávžžuhan Finánsadepartemeantta njulget skužilvuođaid vearro- ja divatortnegiin ja sihkkarastit ahte vuođđoealáhusat meannuduvvojit dássálága .
Sametinget vil fortsatt følge opp dette .	Sámediggi áigu dán ain čuovvolit .
Sametingets øvrige innspill til reindriftsavtale for 2007/2008 knytter seg til utfordringer for likestilling i reindrifta , rekruttering og planmessige tiltak når det gjelder verdiskaping i reindrifta , reindriftens utviklingsfond , kostnadssenkende og direkte tilskudd , katastrofefond , arealvern og velferdsordning .	Sáme ­dikki eará árvalusat 2007/2008 boazodoallošiehtadallamiidda čatnasit hástalusaide dásseárvvu ektui boazodoalus , rekruttemii ja plánalaš doaibmabijuide mat gusket árvobuvttadeapmái boazodoalus , boazodoalu ovddidanfondii , goluidvuolidan ja njuolga doarjagii , roassofondii , areálasuodjaleapmái ja čálgoortnegiidda .
1.9.6 Næringskombinasjoner	1.9.6 Lotnolasealáhusat
Sametinget satte i verk midlertidige retningslinjer for driftsstøtte til utmarksnæring i 2006 , som skal gjelde i 2006 og 2007 .	Sámediggi bijai gaskaboddosaš njuolggadusaid meahcceealáhusaid doaibmadoarjagii 2006s , mat galget gustot 2006s ja 2007s .
Målgruppen for denne ordningen er utøvere som driver med utmarksnæring .	Dán ortnega ulmiljovkui gullet dat doallit geat barget meahcceealáhusain .
Sametinget har ønsket å legge vekt på å prioritere utmarksnæringer , småskala reiseliv og duodji i et slikt program .	Sámediggi lea háliidan ahte meahcceealáhusat , smávit mátkkoštusealáhusat ja duodji vuoruhuvvojit dákkár prográmmas .
I tillegg er det nødvendig å se på rammebetingelsene for å drive med næringskombinasjoner .	Dasto lea dárbu geahčadit makkár rámmaeavttut galget leat lotnolasealáhusaid váste .
Utfordringen ligger i å se dette programmet i forhold verdiskapningsprogrammene innen mat , reindrift og marine arter og marinbasert reiseliv .	Hástalussan lea geahčadit dán prográmma árvobuvttadanprográmmaid ektui borramuša , boazodoalu ja mariidnašlájaid ja mariidnavuođus mátkkoštusealáhusaid siskkobealde .
Innlandsfiskeprosjektet i Kautokeino ble videreført med bl.a. støtte fra Sametinget .	Sáivač ��hceprošeakta Guovdageainnus jotkojuvvui earret eará Sámedikki doarjaga veagas .
Målet med prosjektet er å skape en lønnsom næring og å opprettholde kvaliteten på fisk i vannene .	Prošeavtta ulbmilin lea háhkat gánnáhahtti ealáhusa ja doalahit guliid kvalitehta jávrriin .
Det er også viktig at det er god kvalitet på fisken som går til konsum .	Deaŧalaš lea maid ahte dain guliin mat mannat borramuššan lea buorre kvalitehta .
Det kan være vanskelig å skape en lønnsom næring med bare innlandsfiske .	Sáhttá leat váttis háhkat gánnáhahtti ealáhusa dušše sáivačáhcebivdduin .
Mulighetene for helårig virksomhet er små , men ved å kombinere innlandsfiske med opplevelsesturisme kan det gi helårig sysselsetting .	Birrajagi doaibmavejolašvuođat dás leat smávvát , muhto go barggašii lotnolagaid sáivačáhcebivdduin ja vásihusturismmain , de dat sáhtášii addit birrajagi barggu .
Erfaringene fra dette prosjektet vil være verdifulle ved etablering av et framtidig utviklingsprogram for utmarksnæringer	Vásihusat dán prošeavttas livčče mávssolaččat boahtteáiggi ovddidanprográmma ásaheapmái meahcceealáhusaide .
1.10 Helse og sosial	1.10 Dearvvašvuohta ja sosiála
Sametingets hovedmål for helse- og sosialpolitikken er en helhetlig og likeverdig helse og sosialtjeneste til det samiske folk , på lik linje med den øvrige befolkning .	Sámedikki váldoulbmil dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkain lea oččodit ollislaš ja dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa sámi álbmogii seamma dásis go álbmogii muđui ge .
Dette er et mål Sametinget har felles med nasjonale myndigheter .	Dát lea seamma ulbmil go nášuvnnalaš eiseválddiin ge .
Sametinget helse- og sosialpolitikk legger til grunn at samer som urfolk har rettigheter regulert i norsk lov og internasjonale konvensjoner .	Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka vuođđun lea ahte eamiálbmogin lea sámiin vuoigatvuođat maid Norgga lágat ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat muddejit .
Rettighetene sikrer blant annet rett til nødvendig helsehjelp og informasjon på eget språk .	Vuoigatvuođat sihkkarastet earret eará vuoigatvuođa dárbbašlaš dearvvašvuođaveahkkái ja diehtojuohkimii sin iežaset gillii .
I ILO-konvensjon nr 169 artikkel 25 sikres samene rett til å være med på å utforme de aktuelle helsetilbud .	ILO-konvenšuvnna nr 169 artihkal 25 sihkkarastá sámiide vuoigatvuođa beassat leat mielde hábmemin guoskevaš dearvvašvuođafálaldagaid .
Konvensjonen stadfester også samiske brukeres rett til tilfredsstillende helsetjenester .	Konvenšuvdna nanne maiddái sámi geavaheddjiid vuoigatvuođaid dohkálaš dearvvašvuođabálvalusaide .
Den nyere norske pasientlovgivningen åpner for større pasientmedvirkning og mer kommunikasjon mellom pasienten og helsevesen .	Norgga ođđaseamos divššohaslágaid vuođul lea divššohasain buoret váikkuhanvejolašvuohta ja vejolašvuohta buorebut gulahallat dearvvašvuođalágádusaiguin .
Sametinget mener at grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse i samisk språk og kultur .	Sámediggi oaivvilda ahte go galgá ollašuhttit dásseárvosaš bálvalusa , de ferte vuođđun leat máŋggakultuvrralaš áddejupmi ja gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras .
Det er fortsatt et stort behov for dette hos helse- og sosialfaglig personell på alle nivåer .	Leat ain ollu dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš bargit buot dásiin geat dárbbašit dákkár gelbbolašvuođa .
Kvalitetssikringen av den samiske helse- og sosialtjenesten er i stor grad avhengig av enkeltpersoner på alle nivå .	Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa kvalitehtasihkkarastin sorjá buori muddui ovttaskas olbmuin buot dásiin .
Disse må ha spesialkompetanse i eller en spesiell interesse for samisk språk og kultur .	Sis ferte leat sierragelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras dahje sierra beroštupmi dasa .
Sametinget mener derfor at arbeidet med å sikre kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur må prioriteres og forankres på et systemnivå .	Sámediggi oaivvilda danne ahte ferte vuoruhit máŋggakultuvrralaš áddejumi ja sámegiel- ja sámi kulturgelbbolašvuođa sihkkarastima ja dat ferte vuođđuduvvot vuogátdatdássái .
Det er svært viktig å løfte ansvaret fra enkeltpersoner til et overordnet nivå .	Lea hui deaŧalaš loktet ovddasvástádusa ovttaskas olbmos bajimuš dássái .
Videre har Sametinget arbeidet for å øke kunnskapen om samiske tjenestemottakeres rettigheter og behov .	Mii leat maiddái geahččalan buoridit máhtu sámi bálvalusdárbbašeaddjiid vuoigatvuođaid ja dárbbuid birra .
Det har også vært arbeidet for at ansvaret for å kvalitetssikre tilbudet til samiske pasienter skal løftes til et overordnet nivå .	Mii leat maiddái bargan dainna ulbmiliin ahte ovddasvástádus sihkkarastimis fálaldaga sámi divššohasaide , galgá loktejuvvot bajit dássái .
1.10.1 NAV-reformen	1.10.1 NAV-ođastus
NAV-reformen er en av de største velferdsreformene som gjennomføres i Norge .	NAV-ođastus lea okta dain stuorámus čálgoođastusain mii čađahuvvo Norggas .
Reformen innebærer at Aetat , trygdekontorene og deler av sosialtjenesten slås sammen til en velferdsstat .	Ođastus mearkkaša ahte Aetat , oadjokantuvrrat ja oasit sosiálabálvalusas ovttastuvvojit čálgostáhtan .
For Sametinget er det viktig at reformen ivaretar de samiske brukernes rettigheter når det gjelder språk , kultur og samfunnsliv .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte ođastus fuolaha sámi geavaheddjiid vuoigatvuođaid giela , kultuvrra ja servodateallima dáfus .
Sametinget har derfor tatt opp dette med ansvarlig statsråd , der de samiske brukernes rettigheter påpekes og der det etterspørres en prosess i reformen som sikrer de samiske brukerne .	Danne mii leat dan váldán ovdan ovddasvástideaddji stáhtaráđiin ja čujuhan sámi geavahead-djiid vuoigatvuođaide ja ohcalan proseassa ođastusas mii sihkkarasttášii sámi geavaheddjiid .
Sametinget vil følge dette opp i det videre arbeidet .	Sámediggi áigu dán čuovvolit viidáset barggus .
1.10.2 Nasjonal helseplan	1.10.2 Nášuvnnalaš dearvvašvuođaplána
Regjeringen varslet i Soria Moria-erklæringen at Stortinget skal behandle en nasjonal helseplan hvert fjerde år .	Ráđđehus dieđihii Soria Moria-julggaštusas ahte Stuorradiggi áigu meannudit nášuvnnalaš dearvvašvuođaplána juohke njealját jagi .
Nasjonal helseplan er et grunnlagsdokument for det fremtidige arbeidet i helsetjenesten på alle nivå .	Nášuvnnalaš dearvvašvuođaplána lea boahttevaš dearvvašvuođabarggu vuođđodokumeanta buot dásiin .
Planen vil etterfølges av planprosesser og nye budsjettvedtak .	Plánaproseassat ja ođđa bušeahttamearrádusat galget čuovvut plána .
Sametinget har i flere møter med ansvarlig departement påpekt viktigheten av å få en nasjonal helseplan som inkluderer behovene og bidrar til å utvikle og sikre kvalitet på helse- og sosialtjenestene til den samiske befolkningen .	Sámediggi lea máŋgga čoahkkimis ovddasvástideaddji departemeanttain čujuhan man deaŧalaš lea oččodit dakkár nášuvnnalaš dearvvašvuođaplána , mas dárbbut fuolahuvvojit ja mii lea mielde ovddideamen ja sihkkarastimin kvalitehta dain dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain , mat fállojuvvojit sámi álbmogii .
Nasjonal helseplan 2007 – 2010 ble lagt fram sammen med Statsbudsjettet for 2007 .	Nášuvnnalaš dearvvašvuođaplána 2007 – 2010 biddjojuvvui ovdan oktanaga 2007 Stáhtabušeahtain .
Det samiske perspektivet er ikke synliggjort , og planen gir heller ikke klare føringer for hvordan helsetilbudet til den samiske befolkningen skal kvalitetssikres .	Sámi perspektiiva ii boađe ovdan , eai ge plánas leat čielga láidestusat das mo dearvvašvuođafálaldat sámi álbmogii galgá sihkkarastojuvvot .
Planen mangler en vurdering av status og utfordringer .	Plánas váilu stáhtusa ja hástalusaid árvvoštallan .
Den mangler også strategier og prioriteringer for hvordan helsetjenesten skal ivareta de samiske pasientenes demokratiske rett til et likeverdig tilbud .	Das váilot maiddái strategiijat ja vuo ­ruheamit das mo dearvvašvuođabálvalusa galgá fuolahit sámi divššohasaid demokráhtalaš vuoigatvuođa dásseárvosaš fálaldahkii .
Samiske tjenestemottakere har sine rettigheter regulert i norsk lov og internasjonale konvensjoner .	Norgga lágat ja riikkaidgaskasaš soahpamušat muddejit sámi bálvalusdárbbašeaddjiid vuoigatvuođaid .
Av ILO-konvensjon nr 169 art 25 følger det at utforming og gjennomføring av helsetjenester for urfolk skal skje under urfolks eget ansvar og kontroll .	ILO-soahpamuša nr 169 artihkkalis 25 čuovvu ahte eamiálbmogiidda dearvvašvuođabálvalusaid hábmen galgá leat eamiálbmogiid iežaset ovddasvástádus ja daid čađaheami galget sii beassat stivret .
Sametinget kan derfor ikke akseptere at det samiske perspektivet utelates i sentrale styringsdokumenter .	Danne ii sáhte Sámediggi dohkkehit ahte sámi perspektiiva ii leat mielde guovddáš stivrendokumeanttain .
Sametinget har derfor i møte med ansvarlig statsråd bedt om at det iverksettes grundige prosesser angående ivaretakelse av samiske pasienters rettigheter og behov i oppfølgingen av Nasjonal helseplan .	Danne lea Sámediggi čoahkkimis ovddasvástideaddji stáhtaráđiin bivdán ahte čađahuvvojit vuđolaš proseassat dan oktavuođas ahte sámi divššohasaid vuoigatvuođat ja dárbbut fuolahuvvojit Nášuvnnalaš dearvvašvuođaplána čuovvoleamis .
1.10.3 Spesialisthelsetjenesten	1.10.3 Spesialistadearvvašvuođabálvalus
Sametinget har ved flere anledninger påpekt at for å ivareta de samiske pasientenes rettigheter er det viktig at samisk representasjon sikres i styrene for helseforetakene .	Sámediggi lea máŋgga oktavuođas čujuhan ahte go galgá fuoahit sámi divššohasaid vuoigatvuođaid , de lea deaŧalaš ahte sámi ovddastus dearvvašvuođalágádusain sihkkarastojuvvo .
Vi har også ment at Sametinget som et folkevalgt organ skal utnevne samiske representanter til styrene .	Mii leat maid oaivvildan ahte Sámediggi álbmotválljen orgánan galgá nammadit sámi áirasiid stivrraide .
På bakgrunn av dette har Sametinget foreslått styremedlemmer i de regionale helseforetak som ivaretar tjenestetilbudet til den største delen av de samiske tjenestemottakerne .	Dán vuođul lea Sámediggi evttohan stivralahtuid daidda regiovnnalaš dearvvašvuođalágádusaide mat fuolahit bálvalusfálaldaga eanaš sámi bálvalusdárbbašeaddjiide .
Helse Nord RHF har fått representasjon i henhold til Sametingets forslag .	Helse Nord RHF lea ožžon ovddastusa Sámedikki evttohusa vuođul .
Sametinget har også foreslått styremedlemmer til de underliggende helseforetakene i Helse Nord RHF .	Sámediggi lea maid evttohan lahtuid Helse Nord RHF vuollásaš dearvvašvuođalágadusaid stivrraide .
Tre utnevnelser i henhold til Sametingets forslag er foretatt .	Golbma nammadeami leat dahkkojuvvon Sámedikki evttohusa vuođul .
De samiske representantene er en viktig forsterkning av kompetansen i helseforetakenes styrer .	Sámi áirasat leat dearvvašvuođalágádusaid stivrraid gelbbolašvuođa deaŧalaš nannen .
Men Sametinget beklager samtidig at vårt forslag til kandidater i Helse Midt-Norge RHF og Helse Øst RHF ikke er fulgt opp .	Muhto seammás šálloša Sámediggi go min evttohasat eai leat ožžon saji dearvvašvuođálágusaide Helse Midt-Norge RHF ja Helse Øst RHF .
Begge disse helseforetakene har en betydelig samisk befolkning i sitt virkeområde og vil ha behov for den kompetansen Sametingets kandidater innehar .	Goappašiin dearvvašvuođalágádusain lea viehka stuorra sámi álbmot dain doaibmaguovlluin ja sii dárbbašit dan gelbbolašvuođa mii Sámedikki evttohasain lea .
Sametinget har også bedt om en nærmere redegjørelse for departementets vurdering i denne saken .	Sámediggi lea maid bivdán departemeantta čilget lagabui mo sii árvvoštallet dán ášši .
Sametinget har i 2006 videreført arbeidet i samarbeidsorganet som Sametinget har med de regionale helseforetakene , og samarbeidsorganet med Helse- og omsorgsdepartementet og Arbeid og inkluderingsdepartementet .	Sámediggi lea 2006 joatkán barggus Sámedikki ja regiovnnalaš dearvvašvuođalágádusaid , Sáme ­dikki ja Dearvvašvuođa- ja fuolahusdeparte ­meantta ja Sámedikki ja Bargo- ja searvadahttin ­departemeantta gaskasaš ovttasbargoorgánain .
Ivaretakelsen av de samiske pasientenes rettigheter og behov i styrings- og plandokumentene og spesialisthelsetjenestens « sørge-for ansvar » står sentralt i dette arbeidet .	Dán barggu guovddážis lea sámi divššohasaid vuoigatvuođaid ja dárbbuid fuolaheapmi stivren- ja plánadokumeanttain ja spesialistadearvvašvuođabálvalusa « sørge for ansvar » - dokumeanttas .
1.10.4 Varsling og beredskap	1.10.4 Dieđiheapmi ja gearggusvuohta
Nødmelding og varsling til samiske brukere fungerer ikke tilfredsstillende i dag .	Heahtedieđiheapmi ja dieđiheapmi sámi geavaheddjiide ii doaimma dohkálaččat dál .
Sametinget er opptatt av at vi har en nasjonal beredskap som også tar høyde dette .	Sámedikkis lea beroštupmi ahte mis lea nášuvnnalaš gearggusvuohta mii váldá maiddái dán vuhtii .
Sametinget har derfor tildelt prosjektmidler til 110-sentralen i Finnmark for å etablere en forsøksordning med egen tolketjeneste .	Danne lea Sámediggi juolludan prošeaktaruđaid Finnmárkku 110-guovddážii álggahit sierra dulkabálvalusa geahččalanortnega .
Prosjektet har avdekket flere utfordringer når det gjelder nødmeldinger til den samiske befolkningen .	Prošeakta lea buktán albmosii máŋga hástalusa heahtedieđiheamis sámi álbmogii .
Disse utfordringene strekker seg utover ren tolketjeneste .	Dát hástalusat leat eanet go dušše dulkabálvalus .
Deriblant er forståelsen for samiske brukeres rett til å motta og gi nødmeldinger på eget språk varierende , og de regionale og lokale myndighetene må motiveres til å ta del i prosessen .	Earret eará rievddada áddejupmi das ahte sámi geavaheddjiin lea vuoigatvuohta beassat vuostáiváldit ja sáddet heahtedieđáhusaid sin iežaset gillii , ja regiovnnalaš ja báikkálaš eiseválddit fertejit movttiidahttojuvvot searvat prosessii .
Sametinget har tidligere drøftet denne problematikken med sentrale myndigheter , men ser behovet for å sette fokus på dette igjen .	Sámediggi lea ovdal ságaškuššan dán ášši birra guovddáš eiseválddiiguin , muhto oaidná ahte lea dárbu dan fas čalmmustahttit .
Sametinget har derfor i møte med nasjonale myndigheter etterspurt hvordan beredskap og varsling skal ivareta og de samiske samfunn .	Sámediggi lea danne čoahkkimis nášuvnnalaš eiseválddiiguin jearahan mo gearggusvuohta ja dieđiheapmi galgá áimmahuššat maiddái sámi servodagaid .
Dette gjelder alle deler av systemene for varsling og beredskap .	Dát gusto buot dieđiheami ja gearggusvuođa vuogádagaid beliide .
1.10.5 Barnevern	1.10.5 Mánáidsuodjalus
Sametinget har flere ganger påpekt nødvendigheten av å ha tilstrekkelig samisk kompetanse i barnevernet .	Sámediggi lea máŋgii čujuhan dasa ahte mánáid ­suodjalusas dárbbašuvvo dohkálaš sámegiel gelbbolašvuohta .
Samiske barn har rettigheter i henhold til norsk lov og internasjonale konvensjoner .	Sámi mánáin leat vuoigatvuođat Norgga lágaid ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid vuođul .
Dette gjelder blant annet barnekonvensjonens artikkel 30 som nå er inkorporert i norsk lovgivning og har forrang foran norsk lovgivning .	Dát guoská earret eará mánáidkonvenšuvnna 30. artihkkalii mii dál lea dahkkojuvvon oassin Norga lágain ja mii manná Norgga lágaid ovddabeallái .
Tilbudet til samiske barn er ikke tilfredsstillende .	Fálaldat sámi mánáide ii leat dohkálaš .
Samiske barn møter et barnevern med liten kompetanse i samisk språk og kultur .	Sámi mánát deaivvadit dakkár mánáidsuodjalusain , mas lea uhccán gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Det er mangel på samiske fosterhjem .	Sámi sadjásašruovttut váilot .
Likeledes mangler det samisk språk- og kulturkompetanse i det kommunale , regionale og statlige barnevern .	Maiddái váilu gielddaid , regiovnnalaš ja stáhta máináidsuodjalusas giella- ja kulturgelbbolašvuohta .
Sametinget mener derfor at arbeidet med å sikre dette må prioriteres .	Danne oaivvilda Sámediggi ahte dán barggu ferte vuoruhit .
Sametinget har i møte med ansvarlig statsråd påpekt at et likeverdig barnevernstilbud til samiske barn krever at det på sentralt nivå settes klare rammer for hvordan dette målet skal nås .	Sámediggi lea čoahkkimis ovddasvástideaddji stáhtaráđiin čujuhan dasa ahte dásseárvosaš mánáidsuodjalusfálaldat sámi mánáide gáibida ahte guovddáš dásis biddjojuvvojit čielga rámmat dasa mo dán ulbmila galgá juksat .
Sametinget har videre bedt om tilbakemelding på hvordan ansvarlige myndigheter skal ivareta samiske barns behov og rettigheter i barnevernet .	Sámediggi lea maiddái bivdán oažžut ruovttoluottadieđu das mo ovddasvástideaddji eiseválddit galget fuolahit sámi mánáid dárbbuid ja vuoigatvuođaid máináidsuodjalusas .
Faglig metodeutvikling med utgangspunkt i samiske samfunnsforhold står sentralt i utviklingen av et bedre tilbud til samiske barn .	Buoret fálaldatovddideamis sámi mánáide lea fágalaš metodaovddideapi sámi servodatdiliid vuođul guovddážis .
Sametinget har i 2006 tildelt prosjektmidler til flere prosjekter som har som hovedmål å kvalitetssikre tilbudet til samiske barn .	Sámediggi lea 2006 juolludan prošeaktaruđaid máŋga prošektii maid váldoul ­bmil lea kvalitehtasihkkarastit fálaldagaid sámi mánáide .
1.10.6 Prosjekter innenfor helse og sosial	1.10.6 Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat
Sametinget disponerer midler til oppfølging av regjeringens handlingsplan for helse og sosialtjenester til den samiske befolkningen : Mangfold og likeverd .	Sámediggi hálddaša ruđaid čuovvolit ráđđehusa dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibmaplána « Máŋggabealátvuohta ja ovttadássášavuohta » sámi álbmoga várás .
Midlene blir i hovedsak tildelt helse og sosialprosjekter etter søknad .	Ruđat juolluduvvojit vuosttažettiin dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide ohcama vuođul .
Midlene som er overført til Sametinget til dette formålet har vært tilnærmet uforandret siden 1999 .	Dat ruđat mat Sámediggái lea fievrriduvvon dán ulbmilii , leat bisson sullii seamma dásis 1999 rájes .
Prosjektmidlene er et viktig bidrag i arbeidet med å gi et hjelpetilbud til samiske pasienter som er mer tilpasset samisk språk og kultur .	Prošeaktaruđat leat deaŧalaš veahkkin dan barggus ahte addit dakkár veahkkefálaldaga sámi divššohasaide , mii lea buorebut heivehuvvon sámi gillii ja kultuvrii .
Flere kommuner har ved hjelp av prosjektmidlene arbeidet med prosjekter som har som mål å gi samiske rusmisbrukere et hjelpetilbud som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Máŋga gieldda leat prošeaktaruđaid olis bargan dakkár prošeavttaiguin , maid ulbmil lea addit sámi gárrenmirkogeavaheaddjiide dakkár veahkkefálaldaga , mii bidjá sámi giela ja kultuvrra vuođđun .
Det er også gjennomført flere prosjekter der det er satt fokus på hvordan metodene innenfor barnevernstjenesten er tilpasset samiske barn .	Máŋga prošeavtta leat maid čađahuvvon main fokus lea biddjojuvvon dasa mo máináid ­suodjalusbálvalusa metodat leat heivehuvvon sámi mánáide .
Deriblant bidrar Sametinget med prosjektmidler til et arbeid med utvikling av modeller for slektsbaserte fosterhjem i de samiske områdene .	Earret eará addá Sámediggi ruđaid dakkár prošektii , mii ovddida modeallaid mo bearrašiivuođđuduvvon sadjásašruovttuid sáhttá geavahit sámi guovlluin .
Sametinget ser behov for økt tildeling av midler til utvikling av en likeverdig helse- og sosialtjeneste til den samiske befolkningen .	Sámediggi oaidná dárbbu juolludit eanet ruđaid dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddideapmái sámi álbmoga várás .
I områder med sørsamisk bosetning er det særlig store utfordringer .	Máttasámi ássanguovlluin leat erenoamáš stuorra hástalusat .
Den sørsamiske befolkningen bor spredt innenfor flere fylker og kommuner .	Máttasámi álbmot ássá hui bieđgguid máŋgga fylkkas ja gielddas .
Sametinget har videre som mål å rekruttere samiske fagpersoner og tildeler i den forbindelse stipend innen rehabiliteringsrettede fag .	Viidáseappot lea Sámedikki ulbmil háhkat eanet fágaolbmuid , ja Sámediggi juohká dan oktavuođas stipeanddaid sidjiide geat lohket veajuiduhttinfágaid .
For 2006 har Sametinget valgt å videreføre forebygging og ettervern innen rusomsorg som satsingsområder .	Jagis 2006 lea Sámediggi vál ­ljen joatkit áŋgiruššansuorgin gárrendili easta ­deami ja daid divššohasaid veahkeheami , geat leat leamaš gárrendivššus .
Sametinget vil i 2007 gjennomføre en evaluering av prosjektmidlene innenfor helse og sosial .	Sámediggi áigu 2007s evalueret dearvvašvuođa- ja sosiála prošeaktaruđaid .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
2 Sametingets årsmelding 2007	2 Sámedikki jahkedieđáhus 2007
2.1 Sametinget	2.1 Sámediggi
Sametinget legger til grunn at den norske staten er etablert på territoriet til to folk : Samer og nordmenn .	Sámediggi atná vuođđun ahte Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala : sápmelaččaid ja norgalaččaid .
Begge folk har den samme rett og de samme krav til å utvikle sin kultur og sitt språk .	Goappašiin álbmogiin leat seamma vuoigatvuođat ovddidit iežaset kultuvrra ja giela .
Som urfolk har samene et folkerettslig krav på et særlig kulturvern og selvbestemmelse .	Sámiin go lea álgoálbmot lea álbmot-rievttálaš vuoigatvuohta oažžut erenoamáš kultursuodjalusa ja iešmearrideami .
Sametinget arbeider for vitalisering av samisk språk , kultur , nærings- og samfunnsliv .	Sámediggi bargá sámi giela , kultuvrra , ealáhusaid- ja servodateallima ealáskuhttimiin .
Sametingets rolle som samenes eget parlament er å utvikle en politikk som gagner de samiske samfunn .	Sámedikki doaibman lea go lea sámiid parla , ­meanta ovddidit dakkár politihka mas lea ávki sámi servodahkii .
Samtidig må Sametinget få reell innflytelse til å iverksette denne politikken på områder som er viktig for de samiske samfunn .	Seammás galgá Sámediggi oažžut duohta váikkuhanfámu politihka johtui bidjá ­mii dain surggiin mat leat deaŧalaččat sámi servo ­dahkii .
Sametinget må ha reell innflytelse når de politiske og økonomiske rammebetingelsene skal fastsettes .	Sámedikkis galgá leat duohta váikkuhanfápmu politihkalaš ja ekonomalaš rámmaeavttuid mearrideamis .
2.1.1 Ny valgordning	2.1.1 Ođđa válgaortnet
Sametinget har fremmet et lovforslag til ny valgordning som er oversendt Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Sámediggi lea ovddidan láhkaevttohusa ođđa válgaortnegii mii lea sáddejuvvon Bargo- ja searvadahttindepartementii .
Lovforslaget tar utgangspunkt i fagutvalgets innstilling om valgordningen som ble lagt fram i april 2007 .	Láhkaásahus váldá vuolggasaji válgaortnega fágalávdegotti árvalusas mii ovddiduvvui cuoŋománus 2007 .
Omleggingen til en ny valgordning innebærer blant annet at antall valgkretser reduseres fra 13 til 7 og antallet representanter fra 43 til 39 .	Ođđa válgaortnegis evttohuvvo earret eará ahte válgabiirriid lohku unniduvvo nu ahte 13 válgabiirre sadjái bohtet 7 ja áirasiid lohku unniduvvo nu ahte 43 áirasa sadjái bohtet 39 .
Målene med omleggingen er primært å få økt proporsjonalitet mellom avgitte stemmer og hvem som blir valgt inn på Sametinget , samt å sikre at valgoppgjøret går raskere .	Nuppástusa ulbmilin lea váldoáššis oažžut eanet gorrelašvuođa jienastagaid ja dan gaskka geat válljejuvvojit Sámediggái , ja dasto sihkkarastit ahte válgaloahpparehkenastin manašii johtileabbot .
Videre mener Sametinget at de nye valgkretsene bør få navn i sameloven .	Dasto oaivvilda Sámediggi ahte ođđa válgabiirriid namat berrejit čuožžut sámelágas .
Derfor er det også fremsatt et forslag på samiske og norske navn på valgkretsene .	Danne leat ge válgabiirriid namat evttohuvvon sáme- ja dárogillii .
Sametinget har til Regjeringen foreslått at Sametinget tillegges forskriftskompetanse i forbindelse med gjennomføring av sametingsvalg .	Sámediggi lea evttohan Ráđđehussii ahte addit Sámediggái válddi mearridit láhkaásahusaid sámediggeválgga čađaheami oktavuođas .
Det må være en forutsetning at Sametinget i størst mulig grad gis myndighet til å beslutte over gjennomføring av egne valg .	Eaktun ferte leat ahte Sámediggi oažžu nu stuorra válddi go vejolaš mearridit válggaidis čađaheami .
Departementet mener at innføringen av en ny valgordning skal kunne la seg gjennomføre i tide til valget i 2009 .	Departemeanta oaivvilda ahte ođđa válgaortnega galgá sáhttit váldit atnui áiggil ovdal 2009 válgga .
2.1.2 Likestilling	2.1.2 Dásseárvu
Likestilling er en integrert del av Sametingets politikk .	Dásseárvu lea heivehuvvon oassi Sámedikki poli ­tihkas .
Sametinget har gjennom dialog med ulike organisasjoner funnet prosjekter som kan fremme likestilling i samiske samfunn .	Sámediggi lea ságastallama bokte iešguđet organisašuvnnaiguin gávnnahan prošeavttaid maiguin sáhttá ovddidit dásseárvvu sámi servodagas .
Sametingets likestillingsmidler har delvis finansiert ulike prosjekter og konferanser .	Sámedikki dásseárvoruđaiguin leat muhtun muddui ruhtaduvvon iešguđet prošeavttat ja konferánssat .
Sametinget vil spesielt vise til konferansen om ungdom og holdninger til seksualitet i Sápmi .	Sámediggi čujuha erenoamážit konferánsii man fáddán lei nuorat ja seksuála miellaguottut Sámis .
Sametinget har også vært med på å finansiere seminaret om vold i nære relasjoner i samiske lokalmiljø , arrangert av Norgga-Sáráhkká .	Sámediggi lea maiddái leamaš mielde ruhtadeamen seminára veahkaválddi birra mii dáhpáhuvvá lagas birrasis sámi báikegottiin , ja maid Norgga Sáráhkká lágidii .
Sametinget har videre gitt tilskudd til mannsforeningen Dievddut i Kautokeino .	Dasto lea Sámediggi addán doarjaga dievdduidsearvái ­Dievddut Guovdageainnus .
Sammen med flere samiske organisasjoner har Sametinget arrangert Sámis – nordisk samisk likestillingskonferanse .	Ovttas máŋggain sámi organisašuvnnain lea Sámediggi lágidan davviriikkalaš sámi dásseárvokonferánssa , Sámis .
Konferansens målsetting var å innlemme samisk likestillingsarbeid i det etablerte nordiske samarbeidet .	Konferánssa ulbmilin lei ovttastahttit sámi dásseárvobarggu ásahuvvon davviriikkalaš ovttasbargui .
Det ble satt fokus på kjønnslikestilling i samiske samfunn spesielt , og urfolkssamfunn generelt .	Guovddážis lei sohkabealdásseárvu sámi servodagas erenoamážit , ja álgoálbmotservodagas oppalaččat .
Konferansen hadde deltakere fra Norge , Sverige og Finland , samt urfolksrepresentanter fra Grønland og Nordvest-Russland .	Konferánssas ledje oasseváldit Norggas , Ruoŧas ja Suomas , ja dasto álgoálbmotovddasteaddjit Ruonáeatnamis ja Davveoarji Ruoššas .
Konferanserapporten konkluderer med at arbeidet med samisk likestilling må institusjonaliseres , og at det må arbeides med å koordinere samisk likestillingsarbeid i fire land .	Konferánsaraportta jurddaboađus lea ahte sámi dásseárvobarggu ferte institušonaliseret , ja ahte sámi dásseárvobarggu ferte oktiiortnet njeallje riikkas .
Som en oppfølging av likestillingskonferansen ble det arrangert et miniseminar om likestilling for Sametingets representanter i mai .	Dásseárvokonferánssa čuovvoleapmin lágiduvvui miessemánus miniseminára dásseárvvu birra Sámedikki áirasiidda .
Sametingsrådets likestillingspolitiske redegjørelse ble samtidig lagt fram for Sametingets plenum .	Dan oktavuođas ovddidii Sámediggeráđđi dásseárvopolitihkalaš čilgehusas Sámedikki dievasčoahkkimii .
Sametingets likestillingspolitiske handlingsplan vil bli lagt fram i 2008 .	Sámedikki dásseárvopolitihkalaš doaibmaplána ovddiduvvo 2008:s .
2.1.3 Samisk statstikk	2.1.3 Sámi statistihkka
For å kunne ta gode politiske beslutninger må en ha kunnskap om utviklingen i samfunnet .	Buriid politihkalaš mearrádusaid dahkamii atno máhtolašvuohta das movt servodat ovdána .
Dette innebærer tallmateriale og kunnskapsbasert beslutningsgrunnlag som kan gi et bilde av hvor vi er .	Dasa dárbbašuvvo loguide ja máhtolašvuhtii vuođđuduvvon mearrádusvuođđu man bokte sáhttá oaidnit gos mii leat .
Statistikk og forsk ­ning er verktøy som både kan fortelle oss hvor vi er , og måle effekten av politiske tiltak .	Statistihkka ja dutkan leat dakkár gaskaoamit maid bokte sáhttá oaidnit man muttus mii leat , ja maiguin sáhttá mihtidit politihkalaš doaibmabijuid beaktilvuođa .
I dag finnes det lite statistikk om samiske samfunnsforhold .	Dál lea unnán stati ­stihkka sámi servodatdiliid birra .
Rammeavtalen mellom Sametinget og Statistisk sentralbyrå om produksjon av samiskrelatert statistikk er videreført i 2007 .	Rámmašiehtadus Sámedikki ja Statistihkalaš guovddášbyråa gaskka sámiguoski statistihka buvttadeamis lea fas jotkojuvvon 2007:s .
I februar 2008 blir andre utgave av samisk statistisk årbok utgitt .	Sámi statistihka nubbi jahkegirji almmuhuvvo guovvamánus 2008 .
Utvalget til statistikken er geografisk basert og definert til å omfatte det geografiske virkeområdet ( nord for Saltfjellet ) for Sametingets søkerbaserte tilskudd til næringsutvikling .	Statistihka lávdegoddi lea čohkkejuvvon geografiija vuođul ja lea meroštallojuvvon guoskat Sámedikkis ohcanvejolaš ealáhusovddidan doarjagiid geografalaš doaibmaguvlui ( davábealde Sáltoduoddara ) .
Statistisk sentralbyrå samarbeider med Samisk høgskole / Nordisk Samisk Institutt om utarbeiding av statistikken .	Statistihkalaš guovddášbyråa bargá ovttas Sámi allaskuvllain / Sámi instituhtain stati ­stihkaid ráhkadeami oktavuođas .
Det ble i 2007 nedsatt en faglig analysegruppe som årlig skal avlegge en rapport om situasjon og utviklingstrekk i samiske samfunn .	2007:s biddjojuvvui fágalaš analysajoavku mii galgá jahkásaččat buktit raportta sámi servodaga dili ja ovdánandovdomearkkaid birra .
Dette i henhold til konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Dát dahkkui konsultašuvdnašiehtadusa ektui mii lea stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
2.2 Samarbeid	2.2 Ovttasbargu
2.2.1 Det regionale samarbeidet	2.2.1 Guovllulaš ovttasbargu
2.2.1.1 Samarbeidsavtalene	2.2.1.1 Ovttasbargošiehtadusat
Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med alle fylkeskommuner i de samiske områdene .	Sámediggi lea dahkan ovttasbargošiehtadusaid buot fylkkagielddaiguin sámi guovlluin .
Samarbeidsavtalene er et redskap for å sikre mer stabile og forutsigbare rammebetingelser .	Ovttasbargošiehtadusat leat gaskaoapmin sihkkarastit eanet dássedis ja einnostahtti rámmaeavttuid .
Målet med samarbeidsavtalene er å styrke og synliggjøre samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Ovttasbargošiehtadusaid ulbmilin lea nannet ja oidnosii buktit sámi kultuvrra , giela ja servodateallima .
Det avholdes årlige møter på politisk nivå med de aktuelle fylkeskommunene .	Jahkásaččat dollojuvvojit čoahkkimat poli ­tihkalaš dásis guoskevaš fylkkagielddaiguin .
Det rapporteres årlig til fylkestingene og Sametinget over aktivitet , utvikling og midler som er brukt .	Jahkásaččat dieđihuvvo fylkkadikkiide ja Sámediggái doaimmaid , ovdáneami ja ruđaid birra mat leat geavahuvvon .
Begge parter må følge opp avtalene .	Goappašat bealit fertejit čuovvolit šiehtadusaid .
Det er viktig med årlig status i arbeidet med å nå målene .	Jahkásaš stáhtus lea deaŧalaš ulbmiliid juksanbarggus .
Samarbeidsavtalene revideres og oppdateres jevnlig .	Ovttasbargošiehtadusat ođasmahttojuvvojit ja áigeguovdilastojuvvojit jeavddalaččat .
Revidert samarbeidsavtale mellom Troms fylkeskommune og Sametinget ble vedtatt av plenum i november .	Ođasmahttojuvvon ovttasbargošiehtadus Romssa fylkkagieldda ja Sámedikki gaskka mearriduvvui skábmamánu dievasčoahkkimis .
Revidert samarbeidsavtale mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune er signert av partene og vil bli behandlet i 2008 .	Ođasmahttojuvvon šiehtadusas Romssain lea eanet biddjojuvvon deaddu ealáhusovddideapmái , areálaáššiide ja buktá ođđa áŋggirdemiid mánáid ja nuoraid ektui .
Den reviderte avtalen med Troms har et forsterket fokus på næringsutvikling , arealspørsmål og gir ny satsing overfor barn og unge .	Dasto viidáset ovddiduvvo dat viiddis áŋggir ­deapmi sámi kultuvra siskkobealde , man oktavuođas maiddái sámi kulturguovddážiidda addojuvvojit ođđa ovddidanvejolašvuođat .
Samtidig videreutvikles den brede satsingen innen samisk kultur , hvor også samiske kultursentra vil gis nye utviklingsmuligheter .	Bealit leat vuolláičállán ođasmahttojuvvon ovttasbargošiehtadusa Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki gaskka ja dat meannuduvvo 2008:s .
Avtalen inkluderer blant annet nye artikler om bærekraftig utvikling , Finnmarkseiendommen , arealforvaltning og folkehelse .	Šiehtadusas leat earret eará ođđa artihkkalat ceavzilis ovdáneami , Finnmárkkuopmodaga , areálahálddašeami ja álbmotdearvvašvuođa birra .
Videre legger den til rette for en utvidet satsing på kultur , næringsutvikling og nordområdearbeid .	Dasto lea das láhččojuvvon eanet áŋgiruššan kultuvrrain , ealáhusovddidemiin ja davviguovlobargguin .
Det årlige møtet på politisk nivå mellom Sametinget og fylkeskommunene i sørsamisk område ble avholdt i mai .	Jahkásaš čoahkkin politihkalaš dásis Sáme ­dikki ja fylkkagielddaid gaskka máttasámi guovllus dollojuvvui miessemánus .
Hensikten med møtet var å gjennomgå status for tiltakene i samarbeidsavtalen som ble inngått i 2005 .	Čoahkkima ulbmilin lei geahčadit man muttos dat doaibmabijut leat mat šiehtaduvvojedje 2005 ovttasbargošiehtadusas .
Prioriterte områder for 2008 vil være språkutviklingsprogrammet , samisk innhold i den videregående skole og skolenettverk .	Suorggit mat vuoruhuvvojit 2008:s leat giellaovddidanprográmma , sámi sisdoallu joatkkaskuvllain ja skuvlafierpmádagas .
I tillegg er det ønskelig å få til samarbeid om rovvilt .	Dasa lassin lea sáváldahkan oažžut ovttasbarggu boraspiriid ektui .
Sametinget vil arbeide for å videreutvikle samarbeidsavtalenes innhold og geografiske virkeområde .	Sámediggi áigu viidáset ovddidit ovttasbargošiehtadusa sisdoalu ja geografalaš doaibmaguovllu .
I første omgang vil et samarbeid med Oslo kommune være naturlig .	Vuosttaš vuorus lea lunddolaš ovddidit ovttasbarggu Oslo gielddain .
2.2.1.2 Forvaltningsreformen	2.2.1.2 Hálddašanođastus
Fra 2010 skal det gjennomføres en forvaltningsreform .	Jagi 2010 rájes galgá hálddašeapmi ođasmahttojuvvot .
Nye folkevalgte regioner skal erstatte dagens fylkeskommuner , ansvars- og oppgavefordelingen mellom forvaltningsnivåene skal avklares og den regionale statlige forvaltningen skal gjennomgås .	Ođđa álbmotválljen guovllut galget boahtit dáláš fylkkagielddaid sadjái , ovddasvástádus ja doaimmaid juohkáseapmi hálddašandásiid gaskka galgá čilgejuvvot ja guovlulaš stáhta hálddašeapmi galgá geahčaduvvot .
Sametinget har vært opptatt av at oppgaveoverføringene ikke må svekke innflytelsen som Sametinget har i saksområdene .	Sámediggái lea leamaš deaŧalaš fuolahit ahte doaimmaid sirdimat eai fuonidivčče dan váikkuhanfámu mii Sámedikkis lea áššesurggiin .
Dette innebærer at Sametinget ved oppgaveoverføringer til regionene fortsatt skal ha tilsvarende innflytelse som man har gjennom konsultasjonsavtalen .	Mii mearkkaša dan ahte Sámedikkis ain galgá leat vástesaš váikkuhanfápmu go mii das lea konsultašuvdnašiehtadusa bokte maŋŋá go doaimmat sirdojuvvojit guovlluide .
Sametinget har i konsultasjoner med regjeringen signalisert ønsket om sterkere regioner med overføring av større oppgaver til regionene .	Sámediggi lea konsultašuvnnain ráđđehusain dovddahan ahte háliida gievrrat regiovnnaid nu ahte stuorát doaimmat sirdojuvvojit guovlluide .
Dette gir gode muligheter for bedre planlegging ut fra helhetsperspektiv .	Dán geažil livččii álkit plánet ollislaš perspektiivva vuođul .
Regionene kan styre ressursene fra flere sektorer i samme retning og skape muligheter for en regional planlegging som trekker i samme retning .	Guovllut sáhttet stivret resurssaid seamma sektuvrrain ovtta guvlui ja háhkat vejolašvuođaid oktasaš guovlulaš plánemii .
Det er viktig at regionene sikres ressurser og kompetanse for å følge opp statens samepolitikk .	Deaŧalaš lea sihkkarastit guovlluide resurssaid ja gelbbolašvuođa vai sáhttet čuovvolit stáhta sámepolitihka .
Det er viktig at Sametinget får en reell rolle i de styrende organ som forvalter ressursene i regioner med samiske tradisjonelle bruks- og bosettingsområder , i henhold til ILO-konvensjon nr. 169 .	Deaŧalaš lea ahte Sámedikkis lea duohta sajádat daid stivrejeaddji orgánain mat hálddašit resurssaid dakkár guovlluin gos lea sámi árbevirolaš ávkkástallan ja ássanguovllut , ILO-konvenšuvnna 169 ektui .
Dette prinsippet må komme til anvendelse ved regional forvaltning av ressurser .	Dát prinsihppa ferte geavahuvvot resurssaid guovlulaš hálddašeami oktavuođas .
2.2.2 Det samiske samarbeidet	2.2.2 Sámi ovttasbargu
Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) er et institusjonalisert samarbeid mellom sametingene i Finland , Sverige og Norge i saker som berører samer i flere stater eller samene som ett folk .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea institušuvnnalaš ovttasbargu Suoma , Ruoŧa ja Norgga sáme ­dikkiid gaskka áššiin mat gusket sámiide máŋgga riikkas dahje sámiide go lea sierra álbmot .
Samene fra russisk side er permanente deltakere .	Ruošša beale sámit leat bissovaš searvit .
SPR er den samiske stemmen internasjonalt .	SPR lea sámi jietna riikkaidgaskasaččat .
Sametinget i Norge har i februar 2007 overtatt presidentvervet i SPR .	Norgga beale Sámediggi lea 2007:s váldán b ­adjelasas SPR presideantaámmáha .
SPR har vært opptatt av arbeidet med FNs urfolkserklæring og nordisk samekonvensjon .	SPR lea bargan ON álgoálbmotjulggaštusain ja davviriikkalaš sámekonvenšuvnnain .
Ved Permanent forums sesjon i mai 2007 hadde SPR et eget arrangement hvor arbeidet med Nordisk samekonvensjon ble tatt opp .	Bissovaš foruma sešuvnnas miessemánus 2007 lágidii SPR sierra doaluid mas bargu davviriikkalaš sámekonvenšuvnnain váldojuvvui ovdan .
Forut for sesjonen tok SPR initiativ til å arrangere en arktisk workshop med medlemmer fra statlige myndigheter , sametingene , urfolksorganisasjoner og eksperter .	Ovdal sešuvnna válddii SPR álgaga lágidit árktalaš workshop mas ledje mielde stáhta eiseválddiid , sámedikkiid , álgoálbmotorganisašuvnnaid ja áššedovdiid ovddasteaddjit .
Det ble utferdiget en rapport fra workshopen til Permanent forum .	Bissovaš foruma workshopas ráhkaduvvui raporta .
SPR anser likestillingsarbeidet som svært viktig for det samiske samfunnet og har derfor for første gang utdelt Nordisk likestillingspris i mars 2007 .	SPR atná dásseárvobarggu hui deaŧalažžan sámi servodahkii ja lea danne vuosttaš gearddi addán davviriikkalaš dásseárvobálkkašumi njukčamánus 2007 .
Prisen gikk til Ristenrauna Magga for hennes arbeid for samisk språk , samiske helsetjenester og sitt arbeid mot rusmisbruk .	Bálkkašupmi addojuvvui Ristenrauna Maggai go son lea bargan sámi giela , sámi dearvvašvuođabálvalusaid ja gárrenávdnasiid boastutgeavaheaddjiid ektui .
Under Nordisk Råds åpningssesjon i Oslo i oktober fremhevet presidenten i SPR at språk , miljø og tradisjonelle kunnskaper som sentrale temaer for det samiske folket .	Davviriikkaid ráđi rahpansešuvnnas Oslos golggotmánus deattuhii SPR presideanta ahte giella , biras ja árbevirolaš máhtolašvuođat leat deaŧalaš fáttát sámi álbmogii .
Videre ble de nordiske stater utfordret til å sikre at en fremtidig nordisk samekonvensjon blir en realitet .	Dasto ávžžuhuvvojedje davviriikkaid stáhtat sihkkarastit dan ahte boahtteáiggi davviriikkalaš sámekonvenšuvdna šaddá duohtan .
2.2.2.1 Årlige møter mellom sameministrene og sametingspresidentene	2.2.2.1 Jahkásaš čoahkkimat sámeministariid ja sámedikkiid presideanttaid gaskka
De nordiske ministrene ansvarlig for samiske saker og sametingspresidentene har hatt møte i Stockholm i november .	Davviriikkaid ministariin geain lea ovddasvástádus sámi áššiin ja sámedikkiid presideanttain lea leamaš čoahkkin Stockholmas skábmamánus .
Videre ble det besluttet å redusere antall medlemmer i bedømningskomiteen for den samiske språkprisen « Gollegiella » fra sju til fem. .	Dasto mearriduvvui ahte sámi giellabálkkašumi « Gollegiella » árvvoštallanlávdegotti lahttolohku unniduvvo nu ahte čieža lahtu sajis leat dál vihtta lahtu .
Reduksjonen skjer ved at kun den regjering som har formannskapet skal være representert i bedømningskomiteen .	Lahtut geahpeduvvojit dainna lágiin ahte dušše dan ráđđehusas mas lea ovdagoddi lea ovddasteaddji árvvoštallanlávdegottis .
Ministrene og sametingspresidentene konstaterte med tilfredshet at FNs generalforsamling har vedtatt FNs urfolkserklæring .	Ministarat ja sámedikkiid presideanttat leat duhtavaččat go ON váldočoahkkin lea mearridan álgoálbmotjulggaštusa .
Urfolkserklæringen representerer et viktig bidrag i utformingen av samepolitikken i Finland , Norge og Sverige .	álgoálbmotjulggaštus lea deaŧalaš sámepolitihka hábmemii Suomas , Norggas ja Ruoŧas .
Sverige har påtatt seg å oversette erklæringen til nordsamisk og svensk .	Ruoŧŧa lea lohpidan jorgalahttit julggaštusa davvisámegillii ja ruoŧagillii .
Vedtaket er en historisk milepæl i arbeidet for anerkjennelsen av urfolks menneskerettigheter og friheter .	Mearrádus lea historjálaččat deaŧalaš álgoálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid ja friijavuođaid dohkkehanbarggus .
Erklæringen bekrefter at urfolk er å anse som « folk » med samme verdighet og rettigheter som andre folk .	Julggaštusain nannejuvvo ahte álgoálbmogiin lea seamma árvu ja sis leat seamma vuoigatvuođat « álbmogin » go muđui eará álbmogiin .
2.2.2.2 Interreg IV A Nord og delprogram Interreg IV A Sápmi	2.2.2.2 Interreg IV A Davvi ja oasseprográmma Interreg IV A Sápmi
I det nye Interregprogrammet for programperioden 2007 – 2013 , har Sametinget gått inn for videreføring av samisk programdeltakelse .	Dan ođđa Interregprográmma prográmmaáigodagas 2007 – 2013 , áigu Sámediggi ain searvat sámi prográmmii .
Interreg IV A Sápmi skal dekke hele det samiske bosettingsområdet .	Interreg IV A Sápmi galgá guoskat olles sámi ássanguvlui .
Sametinget ved Samisk parlamentarisk råds norske delegasjon vil fortsatt foreslå representanter til den samiske beslutningsgruppen og til overvåkningskomiteen .	Sámediggi Sámi parlamentáralaš ráđi norgga delegašuvnna bokte galgá ain evttohit ovddasteddjiid sámi mearridanjovkui ja bearráigeahččanlávdegoddái .
2.2.3 Det internasjonale samarbeidet	2.2.3 Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
2.2.3.1 Nordområdeutvikling	2.2.3.1 Davviguovloovddideapmi
For Sametinget er det svært viktig at urfolkene i nord skal ha en sterk posisjon og rolle i utviklingen av sin egen situasjon .	Sámediggái lea hui deaŧalaš ahte davviguovlluid álgoálbmogiin lea nana posišuvdna ja doaibma iežaset dili ovddideami oktavuođas .
Det er derfor viktig med jevnlig kontakt og dialog om nordområdespørsmål mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Danne lea deaŧalaš jeavddalaččat gulahallat ja ságastallat davviguovloáššiid birra Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskka .
På de halvårige kontaktmøtene mellom Sametinget og Utenriksdepartementet har følgende tema vært drøftet : Nordområdestrategier , urfolksarbeidet innenfor rammen av Arktisk råd , Barentssamarbeidet , FNs urfolkserklæring , samiske programmer i EUs territorielle samarbeid , reinbeitekonvensjonen mellom Norge og Sverige , arbeidet med Nordisk samekonvensjon , samenes tradisjonelle kunnskaper , klimaendringer , informasjons- og kommunikasjonsprosjekt om muligheter og rammer for næringsutvikling i samiske områder og kulturdimensjonen i nordområdene samt finansiering av Sametingets internasjonale satsning .	Jahkebeallásaš oktavuohtačoahkkimiin Sámedikki ja Olgoriikkadepartemeantta gaskka lea leamaš sáhka čuovvovaš fáttáid birra ; Davviguovlostrategiijat , álgoálbmotbargu árktalaš ráđi rámma siskkobealde , Barentsovttasbargu , ON álgoálbmotjulggaštus , sámi prográmmat EU guovl . ­lulaš ovttasbarggus , boazoguođohankonvenšuvdna Norgga ja Ruoŧa gaskka , bargu davviriikkalaš sámekonvenšuvnnain , sámiid árbevirolaš máhtolašvuođat ja dálkkádatrievdamat , diehtojuoh-kin- ja gulahallanprošeakta ealáhusovddidan vejolašvuođaid ja rámmaid birra sámi guovlluin ja kulturdimenšuvdna davviguovlluin ja dasto vel sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššamiid ruhtadeapmi .
Siste møte ble avholdt i desember 2007 .	Maŋimuš čoahkkin dollojuvvui juovlamánus 2007 .
Sametinget ser det som svært viktig at urfolksrettighetene inkluderes i Utenriksdepartementets arbeid med menneskerettighetene i Russland .	Sámedikki mielas lea hui buorre go álgoál ­bmotvuoigatvuođat leat mielde dan barggus mii Olgoriikkadepartemeanttas lea olmmošvuoigatvuođaid ektui Ruoššas .
Dette ga Sametinget innspill om til møtet mellom utenriksministrene i Norge og Russland i april 2007 .	Dán bargui buvttii Sámediggi rávvagiid Norgga ja Ruošša olgoriikkaministtariid gaskasaš čoahkkimis cuoŋománus 2007 .
Daværende sametingspresident deltok i Norges delegasjon under statsministerens besøk i Russlands i juni 2007 .	Daláš presideanta lei mielde Norgga delegašuvnnas go stáhtaministtarat ledje guossin Ruoššas geassemánus 2007 .
Energisamarbeid , klima og nordområdesatsing sto i sentrum for samtalene .	Ságastallamiin lei eanaš sáhka energiijaovttasbarggu , dálkkádaga ja davviguovloáŋgiruššamiid birra .
Sametinget ba statsministeren spesielt opp utfordringer knyttet til Kola Saami Radio-Guoládaga Sámi Radio i møtet med guvernøren i Murmansk .	Sámediggi bivddii stáhtaministara čoahkkimis Murmánskka guvernørain erenoamážit váldit ovdan daid hástalusaid mat gusket Guoládaga Sámi Radioi .
Sametinget har i 2007 bevilget midler til flere tiltak innenfor nordområdesatsning .	Sámediggi lea 2007:s juolludan ruđaid máŋgga doaibmabidjui davviguovloáŋgiruššama oktavuođas .
SEG – Samisk nærings- og utredningssenter i Tana har fått tilskudd til prosjektet « Re-etablaring av familiebasert reindrift på Kola » .	SEG – Sámi ealáhus- ja guorahallan ­guovddáš Deanus lea ožžon doarjaga prošektii « Re-etablaring av familiebasert reindrift på Kola » .
Sametinget har tildelt midler til árran i Tysfjord til utvikling av studieopplegg om urfolk i et nordområdeperspektiv .	Sámediggi lea juolludan ruđaid árranii Divttasvuonas studieplána ovddideapmái álgoálbmogiid hárrái davviguovloperspektiivvas .
Nordland fylkeskommune , og samarbeidspartene árran og Høgskolen i Bodø bidrar også til finansieringen .	Diesa leat maid Norlándda fylkkagielda , ja ovttasbargobealit árran ja Bodåddjo allaskuvla juolludan ruđaid .
Sametinget har også gitt tilskudd til Riddu Riđđu senter for nordlige folk .	Sámediggi lea maid addán doarjaga Riddu Riđđu davviálbmogiid guovddážii .
Sametinget ser behovet for snarlig å realisere et pilotprosjekt om samenes tradisjonelle kunnskaper i regi av Samiske institusjoners nordområdenettverk .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu johtilit duohtan dahkat pilohttaprošeavtta sámiid árbemáhtu birra Sámi ásahusaid davviguovlofierpmádaga olis .
Sametinget ser det som nødvendig at nordområdestrategiene konkretiseres ved å etablere et prosjekt om systematisk kartlegging , dokumentasjon og opprettholdelse av tradisjonelle kunnskaper .	Sámediggi oaidná dárbbašlažžan ahte davviguovlostrategiijat konkreteriserejuvvojit dainna lágiin ahte ásahuvvo prošeakta árbemáhtu vuogádatlaččat kártemis , duođašteamis ja bisuheamis .
2.2.3.2 Arktisk samarbeid	2.2.3.2 árktalaš ovttasbargu
Sametinget har fulgt opp det norske formannskapet i Arktisk råd gjennom deltakelse i Norges delegasjoner på Senior Arctic Officials ( SAO ) møtene i 2007 .	Sámediggi lea čuovvolan árktalaš ráđi Norgga beale ovdagotti dan bokte go lea searvan Norgga delegašuvdnii Senior Arctic Officials ( SAO ) čoahkkimiin 2007:s .
SAO-møtene foregår på embetsmannsnivå , og forestår den løpende oppfølgingen av saker mellom ministermøtene .	SAO-čoahkkimat čađahuvvojit virgeolbmuid dásis , ja áššit čuovvoluvvojit dađistaga ministtarčoahkkimiid gaskka .
Klimaendringer og tilpasningsstrategier , helhetlig ressursforvaltning , styrket kunnskapsbase og mer effektivt samarbeid innen bærekraftig utvikling er blant sakene som det jobbes med .	Dálkkádatrievdamat ja heivehanstrategiijat , ollislaš resursahálddašeapmi , nannejuvvon máhtolašvuohtadiehtovuođđu ja beaktileabbo ovttasbargu ceavzilis ovdáneami siskkobealde , leat áššiid gaskkas maiguin bargojuvvo .
Det foregår prosjekter innenfor temaer som klima , energi , hav , helse og overvåking .	Prošeavttat lea jođus fáttáid ektui nugo dálkkádat , energiija , mearra , dearvvašvuohta ja bearráigeahččan .
Sametinget samarbeidet tett med Samerådet , som er en av seks urfolksorganisasjoner som har status som permanent deltaker i Arktisk Råd .	Sámediggi bargá lávga ovttas Sámiráđiin , mii lea okta guđa álgoálbmotorganisašuvnnas main lea stáhtus bissovaš oassálastin árktalaš ráđis .
Sametingets plenum har foreslått at ministermøtet i april / mai 2009 legges til Kautokeino .	Sámedikki dievasčoahkkin lea evttohan ahte ministtarčoahkkin cuoŋo- / mies ­semánus dollojuvvo Guovdageainnus .
Dette ble fulgt opp i møtet med UD i desember .	Dát váldojuvvui ovdan čoahkkimis Olgoriikadepartemeanttain juovlamánus .
Det arktiske samarbeidet omfatter også samarbeid mellom de parlamentariske forsamlingene i de arktiske statene .	árktalaš ovttasbargu siskkilda maiddái ovttasbarggu parlamentáralaš čoahkkimiid gaskka árktalaš riikkain .
De Arktiske parlamentarikerkonferansene arrangeres annet hvert år .	árktalaš parlamentarihkarkonferánssat lágiduvvojit juohke nuppi jagi .
I periodene mellom konferansene er samarbeidet ivaretatt gjennom en komité som møtes noen ganger i året .	áigodagain konferánssaid gaskka gozihuvvo ovttasbargu komitea bokte mii čoahkkana moddii jagis .
Det er Samisk parlamentarisk Råd ( SPR ) som følger møtene i Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region ( SCPAR ) .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) dat čuovvu čoahkkimiid Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region ( SCPAR ) .
På møtene har blant annet den Nordlige dimensjon , EUs maritime politikk , klimaendringer og helseproblemer stått på agendaen .	Čoahkkimiid áššelisttus leat earret eará leamaš davvi dimenšuvdna , EU maritiima politihkka , dálkkádatrievdamat ja dearvvašvuođa váttisvuođat .
I tillegg har det pågått planlegging av den åttende parlamentarikerkonferansen som finner sted i Alaska i august 2008 .	Dasa lassin lea maiddái plánejuvvomin dat gávccát parlamentarihkarkonferánsa mii dollojuvvo Alaskas borgemánus 2008 .
2.2.3.3 Barentssamarbeidet	2.2.3.3 Barentsovttasbargu
Sametinget anser det som viktig å styrke og videreutvikle Barentssamarbeidet som et satsingsområde innenfor nordområdesatsingen .	Sámediggi atná deaŧalažžan nannet ja viidásetovddidit Barentsovttasbarggu mii lea okta áŋgiruššansuorgi davviguovloáŋgiruššama siskkobealde .
Det er derfor Sametinget , som eneste aktør , bevilger årlig støtte til drift av urfolkskontoret i Murmansk .	Danne lea ge Sámediggi dat áidna mii juolluda jahkásaš doarjaga álgoálbmotkantuvrra doi ­bmii Murmánskkas .
Urfolkskontoret er svært viktig for å bidra til å bedre samarbeidet for urfolk på russisk side .	álgoálbmotkantuvra lea hui deaŧalaš Ruošša beale álgoálbmotovttasbarggu buorideami oktavuođas .
Arbeidsgruppen for urfolk har utarbeidet et Handlingsprogram for urfolk for perioden 2005 – 2008 .	álgoálbmotbargojoavku lea ráhkadan doaibma-plána álgoálbmogiid váste jagiide 2005 – 2008 .
En av hovedutfordringene for å realisere tiltakene er finansiering .	Okta váldohástalusain doaibmabijuid duohtan dahkamis lea ruhtadeapmi .
Sametingsrådet har tatt opp manglende finansiering med Utenriksdepartementet .	Sámediggeráđđi lea váldán ovdan Olgoriikkadepartemeanttain váilevaš ruhtadeami .
Barents Youth Seminar 2007 ble arrangert i Rovaniemi .	Barents Youth Seminar 2007 lágiduvvui Roavvenjárggas Suomas .
Hovedtema for seminaret var aktivt medborgerskap og mangfold .	Seminára váldofáddán lei aktiivvalaš borgárvuohta ja šláddjivuohta .
Det ble utarbeidet en erklæring som ble lagt fram for utenriksministrene under ministermøtet i Rovaniemi november .	Doppe ráhkaduvvui julggaštus mii ovddiduvvui olgoriik ­kaministtariidda ministtarčoahkkimis Roavve ­njárggas skábmamánus .
I erklæringen ble det understreket at statene må sikre urfolkenes rettigheter i Barentsregionen ved å ratifisere ILO-konvensjon nr. 169 , og bruke den nylig vedtatte FN-erklæringen om urfolks rettigheter i sitt arbeid .	Julggaštusas deattuhuvvui ahte stáhtat fertejit sihkkarastit álgoálbmotvuoigatvuođaid Barentsguovllus dainna lágiin ahte dohkkehit ILO-konvenšuvnna nr 169 , ja geavahit dan gieskat mearriduvvon ON-julggaštusa álgoál ­bmogiid vuoigatvuođaid hárrái barggusteaset .
Det ble avholdt et fellesmøte mellom Barents Regionale ungdomsråd ( BRYC ) og Barents Regionale Arbeidsgruppe for ungdomsspørsmål ( RWGYI ) under seminardagene .	Barents guovlulaš nuoraidráđi ( BRYC ) ja Barents guovlulaš álgoálbmotáššiid bargojoavkku ( RWGYI ) gaskka dollojuvvui oktasaš čoahkkin seminárabeivviin .
SUPU er representert som urfolkenes representant i BRYC , og Sametinget ved administrasjonen er representert som urfolkenes representant i RWGYI .	SNPL lea ovddastuvvon álgoál ­bmogiid ovddasteaddjin BRYC:s , ja Sámediggi hálddahusa bokte lea ovddastuvvon álgoálbmogiid ovddasteaddjin RWGYI:s .
Sametinget understreker at urfolksperspektivet vektlegges når samarbeidsstrukturene i Barentssamarbeidet gjennomgås .	Sámediggi deattuha ahte álgoálbmotperspektiiva deattuhuvvo go ovttasbargostruktuvrrat Barentsovttasbarggus geahčaduvvojit .
Urfolkene må være en likeverdig part i det institusjonelle samarbeidet .	álgoálbmogat fertejit leat dássásaš bealit institušuvnnalaš ovttasbarggus .
2.2.3.4 Europapolitisk forum	2.2.3.4 Eurohpapolitihkalaš forum
Sametinget deltar i Europapolitisk forum .	Sámediggi láve searvat Eurohpapolitihkalaš forumii .
På Europapolitisk forums møte i mars var ett av temaene « Urfolksdimensjonen i Europa – utfordringer og muligheter » .	Eurohpapolitihkalaš foruma čoahkkimis njukčamánus lei okta fáttáin « álgoálbmotdimenšuvdna Eurohpás – hástalusat ja vejolašvuođat » .
Sametinget bidro også i forkant av møtet med forslag til innhold og bidragsytere .	Sámediggi veahkehii maiddái ovdal čoahkkima ja buvttii evttohusa sisdollui .
Sametinget deltok også på møtet i november hvor temaet var energi og klima .	Sámediggi searvvai maiddái čoahkkimii skábmamánus man fáddán ledje energiija ja dálkkádat .
2.2.3.5 FN	2.2.3.5 ON
Forente Nasjoners Permanente Forum ( PFII ) for urfolk avholdt sin 6. sesjon i mai 2007 .	Ovttastuvvan našuvnnaid bissovaš álgoálbmotforum ( PFII ) doalai 6. sešuvnnas miessemánus 2007 .
Denne sesjonens hovedtema var urfolks landområder territorier og naturressurser .	Dán sešuvnna váldofáddán ledje álgoálbmogiid eatnamat , guovllut ja luondduresurssat .
Sametingene , Samerådet , Grønlands hjemmestyre og ICC hadde utarbeidet en seminarrapport som ble forelagt FNs permanente forum på bakgrunn av Arctic Regional Workshop som ble avholdt i København i mars .	Sámedikkit , Sámiráđđi , Ruonáeatnama ruovttustivra ja ICC leat ráhkadan semináraraportta mii ovddiduvvui ON bissovaš forumii Arctic Regional Workshop vuođul mii dollojuvvui Københámmanis njukčamánus .
Sametinget ser at det er store utfordringer knyttet til oppfølgingen av de prioriterte tiltakene i meldingen om internasjonale satsningsområder . Dette gjelder særlig meldingens overordnede strategier .	Sámediggi oaidná ahte leat stuorra hástalusat dieđáhusa vuoruhuvvon doaibmabijuid čuovvoleami oktavuođas riikkaidgaskasaš áŋgiruššansurggiid hárrái , erenoamážit dieđáhusa bajimuš strategiijaid ektui .
Sametinget forventer at det raskt opprettes en fast rammebevilgning for Sametingets internasjonale arbeid over Utenriksdepartementets budsjett .	Sámediggi vuordá ahte fargga ásahuvvošii fásta rámmajuolludus Sáme ­dikki riikkaidgaskasaš barggu váste Olgoriikkadepartemeantta bušeahta bokte .
2.3 Rettigheter	2.3 Vuoigatvuođat
På det overordnede planet berører Sametingets virksomhet alle typer rettsspørsmål innenfor alle samfunnsområder .	Bajimuš dásis guoskkaha Sámedikki doaibma ­juohkelágan vuoigatvuođagažaldagaid buot servodatsurggiid siskkobealde .
Samer har ulike typer rettigheter ; individbaserte , som eget folk og som urfolk .	Sámiin leat iešguđetlágan vuoigatvuođat ; individadásis , sierra álbmogin ja álgoálbmogin .
Samer har nedarvede rettigheter til sine tradisjonelle land- og vannområder og rett til ressursene i disse områdene som danner det felles materielle kulturgrunnlaget .	Sámiin leat árbejuvvon vuoigatvuođat sin árbevirolaš eana- ja čáhceguovlluide ja vuoigatvuohta dáid guovlluid resurssaide mat leat vuođđun oktasaš ávnnaslaš kulturvuđđosii .
Rettighetene knytter seg også til områder som språk , utdanning , helse og kulturminner .	Vuoigatvuođain lea oktavuohta maiddái surggiide nugo gillii , oahpahussii , dearvvašvuhtii ja kulturmuittui-de .
Rettsgrunnlaget finnes i internasjonale folkerettslige bindende konvensjoner , i intern norsk rett og i samenes sedvaner og rettsoppfatninger .	Riektevuođđu vuolgá riikkaidgaskasaš álbmot-rievttálaččat geatnegahtti konvenšuvnnain , norgga siskkáldas rievttis ja sámiid boares vieruin ja riekteáddejumiin .
Som samenes folkevalgte organ i Norge er Sametingets mål å arbeide for anerkjennelse av samenes grunnleggende rettigheter og implementering i lovverk og praktisk forvaltning som grunnlag for å ivareta og styrke samisk kultur , språk og samfunnsliv og eksistensen av ulike samiske tradisjoner .	Sámiid álbmotválljen orgánan Norggas lea Sámedikki ulbmilin bargat dan ala ahte sámiid vuođđovuoigatvuođaid dohkkeheapmi , lágaid implementeren ja geavatlaš hálddašeapmi leat vuođđun sámi kultuvrra , giela ja servodateallima ja iešguđet sámi árbevieruid eksisteanssa goziheamis ja nannemis .
Sametinget vil prioritere arbeidet med å sikre at pågående samiske rettighetsprosesser finner snarlige konklusjoner og løsninger i samsvar med samiske historiske rettigheter og folkeretten .	Sámediggi áigu vuoruhit barggu ahte sámi vuoigatvuođaproseassaide mat leat jođus sihkkarastojuvvojit johtilit konklušuvnnat ja gávdnojit dakkár čovdosat mat dávistit sámi historjjálaš vuoigatvuođaide ja álbmotriektái .
Endelige konklusjoner og beslutninger skal ikke treffes før Sametinget har sluttet seg til disse .	Loahpalaš konklušuvnnat ja mearrádusat eai galgga dahkkojuvvot ovdalgo Sámediggi lea daidda guorrasan .
Sametinget ser med bekymring på at skolene i mange samiske lokalsamfunn legges ned på grunn av dårlig kommuneøkonomi .	Sámedigggi lea fuolastuvvan go skuvllat ollu sámi báikegottiin heaittihuvvojit gielddaid heajos ekonomiija geažil .
Sametinget vil be myndighetene snarest å iverksette tiltak for å beholde skolene , som betyr alt for språket , kulturen og bosettingen i de ulike samiske samfunn i Sápmi .	Sámediggi bivdá eiseválddiid farggamusat álggahit doaibmabijuid vai skuvllat bisuhuvvojit , mii mearkkaša buot gillii , kultuvrii ja ássamii Sámi iešguđet sámi servodagain .
2.3.1 Selvbestemmelse	2.3.1 Iešmearrideapmi
I september 2007 vedtok FNs generalforsamling erklæringen om urfolks rettigheter .	Čakčamánus 2007 mearridii ON váldočoahkkin julggaštusa álgoálbmotvuoigatvuođain .
Vedtaket er en historisk milepæl i arbeidet for anerkjennelsen av urfolks menneskerettigheter og grunnleggende friheter .	Mearrádus lea historjjálaččat deaŧalaš álgoálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid ja vuođđo friijavuođaid dohkkehanbarggus .
Erklæringen anerkjenner uttrykkelig urfolks rett til selvbestemmelse , herunder det samiske folkets rett til fritt å bestemme over egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling og egne naturressurser , samt retten til å fritt bestemme over sin politiske stilling .	Julggaštus dohkkeha čielgasit álgoálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa , maiddái sámi álbmoga vuoigatvuođa friija mearridit sin ekonomalaš , sosiálalaš ja kultuvrralaš ovddideami ja sin luondduriggodagaid , ja dasto vuoigatvuođa friija mearridit iežaset politihkalaš dili .
Erklæringen understreker også samenes rett til å styrke sin politiske , rettslige og økonomiske institusjoner , herunder det folkevalgte Sametinget .	Julggaštusas deattuhuvvo maiddái ahte sámiin lea vuoigatvuohta nannet sin politihkalaš , rievttálaš ja ekonomalaš ásahusaid , maiddái álbmotválljen Sámedikki .
Dette forutsettes også av ekspertkomiteen som har utredet og foreslått en nordisk samekonvensjon .	Dan eaktuda maiddái áššedovdi lávdegoddi mii lea čielggadan ja evttohan davviriikkalaš sámekonvenšuvnna .
Regjeringen har ved godkjennelsen av FNs urfolkserklæring også uttrykt at de anser at samene har rett til selvbestemmelse .	Ráđđehus lea go lea dohkkehan ON álgoálbmotjulggaštusa maiddái dovddahan ahte sámiin lea iešmearridanvuoigatvuohta .
En naturlig og nødvendig forlengelse av erkjennelsen fra Regjeringen er at den også klart uttrykker den oppfatning at samene utgjør et folk med rett til selvbestemmelse i den betydning som følger av SP / ØSK artikkel 1 , slik Sverige har gjort i sin rapport til FNs menneskerettighetskomité i 2006 .	Dan go stáhtat leat dohkkehan julggaštusa , lea lunddolaš dulkot ja fertege dulkot dan láhkai ahte sii maiddái čielgasit dovddahit ahte sámit lea dakkár álbmot mas lea iešmearridanvuoigatvuohta dan mearkkašumis mii čuovvu ON konvenšuvnnaid 1. artihkkala , nugo Ruoŧŧa lea dadjan raporttastis ON olmmošvuoigatvuođalávdegoddái 2006:s .
Det materielle innholdet i selvbestemmelsesretten må i praksis utformes som et resultat av en gradvis og dynamisk internasjonal fortolking av disse folkerettsinstrumentene .	ávnnaslaš sis ­doallu iešmearridanvuoigatvuođas ferte geavahusas hábmejuvvot dego boađusin das movt dát álbmotrievttálaš instrumeanttat leat dulkojuvvon dađistaga ja dynámalaččat riikkaidgaskasaččat .
Sametinget kan ikke se at det foreligger noe folkerettslig grunnlag for å hevde at samenes rett til selvbestemmelse skal tolkes annerledes enn den retten til selvbestemmelse alle folk har etter folkeretten i tråd med disse folkerettsprinsipper .	Sámediggi ii sáhte oaidnit ahte livččii makkárge álbmotrievttálaš vuođđu čuoččuhit ahte sámiid iešmearridanvuoigatvuohta galgá dulkojuvvot eará láhkai go dat iešmearridanvuoigatvuohta mii buot álbmogiin lea álbmotrievtti mielde dáid álbmot ­riekteprinsihpaid vuođul .
Sametinget ser prinsipielt at det materielle innholdet i selvbestemmelsesretten vil komme til uttrykk på ulike måter avhengig av situasjonen det angjeldende folk eller urfolk er i .	Sámediggi oaidná prinsih ­palaččat ahte ávnnaslaš sisdoallu iešmearridan ­vuoigatvuođas boahtá ovdan máŋgga láhkai ja sorjá das makkár dilis guoskevaš álbmot dahje álgoál ­bmot lea .
Dette ville i så fall kunne bidra til å undergrave selve meningen med både selvbestemmelsesretten og folkeretten som sådan .	Dalle dat daninassii heađuštivččii ieš oaivila mii lea sihke iešmearridanvuoigatvuođas ja álbmotrievttis .
Det konkrete innholdet i selvbestemmelsesretten vil måtte gjennomføres og konkretiseres blant annet gjennom nasjonal lovgiving .	Konkrehta sisdoallu iešmearridanvuoigatvuhtii ferte biddjojuvvot ja konkretiserejuvvot earret eará nationála lágaid bokte .
Lovarbeidsprosesser innenfor miljø- , ressurs- og landrettighetsfeltet vil her være sentralt , likeledes vil lovgiving knyttet til Sametingets formelle stilling og konsultasjonsrolle overfor statlige myndigheter være viktig ved gjennomføringen av selvbestemmelsesretten .	Láhkabargoproseassa biras- , resursa- ja eanavuoigatvuođain lea dás deaŧalaš , dasto lea láhkaaddin Sámedikki formalalaš saji ja konsultašuvdnarolla ektui stáhtalaš eiseválddiid beales deaŧalaš iešmearridanvuoigatvuođa čađaheamis .
Et viktig element i forhold til selvbestemmelse er at ingen store eller omfattende inngrep skal tillates i de samiske områder uten samenes uttrykkelige samtykke .	Deaŧalaš bealli iešmearrideami oktavuođas lea dat ahte ii galgga addojuvvot lohpi makkárge stuorra ja viiddis duohtademiide sámi guovlluin sámiid dasa mieđakeahttá .
Prinsippet er viktig i bestrebelsene for å sikre samenes materielle kulturgrunnlag .	Prinsihppa lea deaŧalaš sámiid ávnnaslaš kulturvuđđosa sihkkarastima rahčamušaid oktavuođas .
Sametinget mener det naturlige utgangspunkt og det mest konstruktive for debatten rundt selvbestemmelse vil være at man øker fokuset mot selvbestemmelsesrettens kjerneinnhold , nemlig at samene fritt skal kunne bestemme over sin økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling , og for sine egne formål fritt forføye over sine egne naturressurser .	Sámediggi oaivvilda ahte lunddolaš vuolggasadji ja eanemus konstruktiivvalaš ságastallamii iešmearrideami ektui lea dat ahte eanet bidjat guovddážii iešmearridanvuoigatvuođa váldosisdoa-lu , namalassii ahte sámit friija galget sáhttit mear ­ridit sin ekonomalaš , sosiálalaš ja kultuvrralaš ovddideami , ja sin iežaset ulbmiliidda friija geavahit iežaset luondduresurssaid .
Sametinget har merket seg at Regjeringen i flere sammenhenger har funnet det nødvendig å gi uttrykk for at urfolks rett til selvbestemmelse er avgrenset mot mulighetene for egen statsdannelse .	Sámediggi lea oai ­dnán ahte ráđđehus ollu oktavuođain lea gávnnahan dárbbašlažžan dadjat ahte eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuohta lea ráddjejuvvon dainna lágiin ahte ii leat vejolaš ásahit sierra stáhta .
Fra samisk hold blir det heller ikke , og det har aldri vært , hevdet noe ønske om løsrivelse .	Sámiid beales ii leat áigumuš ja maid eai goassige leat čuoččuhan ahte háliidit luvvejuvvot stáhtas .
Spørsmålsstillingen virker derfor hemmende for debatten i stedet for at den bidrar til å videreutvikle forståelsen og utviklingen av urfolks rett til selvbestemmelse generelt .	Danne bahkke dát caggat ságastallama álgoálbmogiid iešmearrideami birra oppalaččat dan sadjái go viidáset ovddida áddejumi ja ovddideami .
2.3.2 Konsultasjoner	2.3.2 Konsultašuvnnat
Det har vært flere konsultasjonssaker mellom statlige myndigheter og Sametinget i henhold til prosedyrer godkjent av Sametinget 1. juni 2005 og fastsatt ved kgl. res. 1. juli 2005 . I 2007 har det vært fullført 13 konsultasjonssaker med departementene .	Stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka leat leamaš máŋga konsultašuvdnačoahkkima daid prosedyraid ektui maid Sámediggi dohkkehii geassemánu 1. b. 2005 ja mat mearriduvvojedje gonagaslaš resolušuvnna bokte suoidnemánu 1. b. 2005. 2007:s čađahuvvojedje 13 konsultašuvdnačoahkkima departemeanttaiguin .
For lovforslaget om ny reindriftslov og tiltakene i stortingsmeldingen om strukturpolitikken for fiskeflåten ble det ikke fullført konsultasjoner før lovforslag og melding ble fremmet og det var heller ikke etablert enighet med Sametinget om forslagene .	Ođđa boazodoalloláhkaevttohusa ja stuorradiggedieđáhusa guolástusaid struktuvrapolitihka doai ­bmabijuid hárrái eai ollásit čađahuvvon konsultašuvnnat ovdalgo láhkaevttohus ja dieđáhus ovddiduvvojedje ja maid ii lean šaddan ovttaoaivilvuohta Sámedikkiin evttohusaid ektui .
For de øvrige konsultasjonssakene som har vært avsluttet i 2007 har det i større eller mindre grad vært etablert enighet .	Daid eará konsultašuvdnaáššiid ektui mat leat loahpahuvvon 2007:s lea unnit dahje eanet leamaš ovttaoaivilvuohta .
Det pågår i alt 9 konsultasjoner med departementene .	Dál leat jođus oktiibuot 9 konsultašuvnna departemeanttaiguin .
Dette omfatter : mineralloven , naturmangfoldsloven , endringer av samelovens valgbestemmelser , forvaltningsreformen , framtidig samisk kulturminneforvaltning , vannkraftutbygging av Forsanvatnet i Nordland , tiltak i stortingsmeldinga om samepolitikken og Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer .	áššin leat : minerálaláhka , luonddušláddjivuođaláhka , rievdadusat sámelága válganjuolggadusain , hálddašanođastus , boahtte áiggi sámi kulturmuitohálddašeapmi , čáhcefápmohuksen Forsanvatnet guovllus Norlánddas , doai ­bmabijut stuorradiggedieđáhusas sámepolitihka birra ja Sámedikki formalalaš sajádat ja bušeahttaprosedyrat .
I tillegg til dette pågår flere konsultasjoner om verneplaner i henhold til retningslinjer for vernearbeid i samiske områder .	Dasa lassin leat jođus máŋga konsultašuvnna suodjalanplánaid ektui mat gusket sámi guovlluid suodjalanbarggu njuolggadusaide .
Konsultasjonsavtalen har virket til at Sametinget har kommet i en tydelig posisjon til statlige myndigheter når det gjelder lover og administrative tiltak av betydning for samiske samfunn .	Konsultašuvdnašiehtadusa olis lea Sámediggi ožžon čielgaset posišuvnna stáhta eiseválddiid ektui go guoská lágaide ja hálddahuslaš doaibmabijuide main lea mearkkašupmi sámi servodahkii .
Beslutningene har i større grad ivaretatt samiske interesser og rettigheter og gitt de en breiere legitimitet .	Mearrádusain leat eanet gozihuvvon sámi beroštumit ja vuoigatvuođat ja legitimitehta lea šaddan viidát .
Dette også fordi ILOs ekspertkomite i forbindelse med den norske periodiske rapporten i november / desember 2003 slo fast at : « Prosess og innhold uoppløselig er knyttet sammen i konvensjonens krav » .	Danne maiddái go ILO áššedovdikomitea norgga áigodatraporttas skábma- / juovlamánus 2003 celkkii ahte : « Pro ­seassa ja sisdoallu čoavddekeahttá leat čadnojuvvon oktii konvenšuvnna gáibádusas » .
Konsultasjonsordningen gir Sametinget mulighet til å ta aktivt del i lovprosesser og andre saker som har stor betydning for samene .	Konsultašuvdnaortnet addá Sámediggái vejolašvuođa aktiivvalaččat searvat láhkaproseassaide ja eará áššiide main lea stuorra mearkkašupmi sámiide .
Dette har medført at sentrale samepolitiske prinsipper ikke har blitt tatt med i den videre prosess .	Dat lea dagahan dan ahte guovddáš sámepolitihkalaš prinsihpat eai leat váldojuvvon mielde viidáset proseassas .
I flere tilfeller har departementene møtt til konsultasjoner uten de nødvendige fullmakter .	Ollu oktavuođain leat departemeanttat boahtán konsultašuvnnaide dárbbašlaš fápmudusaid haga .
Dette har vanskeliggjort muligheten for å komme til omforente løsninger .	Dát lea váttásmahttán vejolašvuođa gávdnat oktasaš čovdosiid .
Konsultasjonsprosessen har også lidt under manglende informasjon og dokumenter fra departementenes side , samt at problemstillinger knyttet til urfolksrettslige spørsmål er blitt skjøvet over i framtidige og parallelle prosesser som har gjort at sakene ikke får en helhetlig vurdering og behandling .	Konsultašuvdnaproseassas lea maid leamaš váilevaš diehtojuohkin departemeanttaid beales ja dokumeanttat leat váilon , ja ahte čuolbmačilgehusat mat čatnasit eamiálbmot ­rievttálaš áššiide duvdiluvvojit boahtteáiggi ja bálddalis proseassaide mii lea dagahan dan ahte áššit eai šatta ollislaččat árvvoštallojuvvot ja meannuduvvot .
I forbindelse med utarbeidelsen av konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget var det enighet mellom departementet og Sametinget om en egen prosess for å komme frem til prosedyrer i tilknytning til Sametingets budsjett , siden dette ville reise særskilte spørsmål og problemstillinger .	Konsultašuvdnaprosedyraid ráhkadeami oktavuođas stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka lei ovttaoaivilvuohta departemeantta ja Sámedikki gaskka ahte čađahit sierra proseassa man bokte gávnnahit prosedyraid Sámedikki bušeahttabargui , danne go dan oktavuođas čuožžilit sierralágan gažaldagat ja čuolbmačilgehusat .
På konsultasjonsmøtet i desember 2005 mellom sametingspresidenten og arbeids- og inkluderingsministeren ble det enighet om å nedsette en administrativ arbeidsgruppe som skulle utrede og fremme forslag om Sametingets formelle stilling når det gjelder statens nye budsjettprosedyrer mellom Regjeringen og Sametinget .	Juovlamánu 2005 konsultašuvdnačoahkkimis Sámedikki presideantta ja bargo- ja searvadahttindepartemeantta gaskka lei ovttaoaivilvuohta das ahte biddjojuvvo hálddahuslaš bargojoavku čielggadit ja ovddidit evttohusa Sámedikki formalalaš sajádagas stáhta ođđa bušeahttaprosedyraid ektui ráđđehusa ja Sámedikki gaskka .
Arbeidsgruppen avleverte sin rapport i april 2007 .	Bargojoavku geigii raporttas cuoŋománus 2007 .
Arbeidsgruppen foreslo egne budsjettprosedyrer hvor det blant annet fremmes krav og tilbud som det konsulteres om , og som leder fram til en egen stortingsproposisjon om budsjett for de overordnede økonomiske rammene for Sametingets virksomhet og til samiske formål for øvrig .	Bargojoavku evttohii sierra bušeahttaprosedyraid maid bokte ovddiduvvojit earret eará gáibádusat ja fálaldagat maid hárrái konsulterejuvvo , ja mat bidjet láidestusaid sierra bušeahtta stuorradiggeproposišuvdnii bajimuš ekonomalaš rámmaid ektui Sámedikki doibmii ja sámi ulbmiliidda muđui .
Et enstemmig Sameting har gitt sin tilslutning til de foreslåtte budsjettprosedyrene .	Ovttajienalaš Sámediggi lea dorjon evttohuvvon bušeahttaprosedyraid .
Sametinget konstaterer at Regjeringen så langt har signalisert at den ikke ønsker å følge opp arbeidsgruppens forslag , men heller vil utvikle møterutiner i forkant av Regjeringens budsjettkonferanser .	Sámediggi konstatere ahte Ráđđehus dán rádjai lea signaliseren ahte ii háliit čuovvolit bargojoavkku evttohusa , muhto háliida baicce ovddidit čoahkkindagaldumiid ovddabeallái ráđđehusa bušeahttakonferánssaid .
Sametinget ser fram til å komme i gang med konsultasjoner om prosedyrer for budsjettkonsultasjoner .	Sámediggi lea movtta go konsultašuvnnat bušeahttakonsultašuvnnaid prosedyrain álggahuvvojit .
2.3.3 Sametingets formelle stilling	2.3.3 Sámedikki formalalaš sajádat
En administrativ arbeidsgruppe med medlemmer fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Justisdepartementet og Sametinget avleverte i april rapporten om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer .	Hálddahuslaš bargojoavku mas ledje lahtut Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas , Justiisadepartemeanttas ja Sámedikkis geigii raporttas cuoŋománus Sámedikki formalalaš sajádaga ja bušeahttaprosedyraid birra .
Rapporten konkluderer med at det bør foretas flere lovmessige tiltak for å bidra til å sikre Sametingets mer uavhengige stilling til Regjeringen , herunder at det i sameloven stadfestes at Sametinget er et eget rettssubjekt .	Raportta jurddaboađus lea ahte berrejit čađahuvvot máŋga lágalaš doaibmabiju maiguin sihkkarastojuvvošii Sámedikki eanet sorj ­jasmeahttun sajádat ráđđehusa ektui , ja maiddái ahte sámelágas nannejuvvo Sámediggi sierra riektesubjeaktan .
Sametinget vedtok enstemmig at den samepolitiske og samerettslige utviklingen siden vedtakelsen av sameloven i 1987 gjør det nødvendig å formelt og i lovs form klargjøre Sametingets selvstendighet og uavhengighet til regjeringen .	Sámediggi mearridii ovttajienalaččat ahte sámepolitihkalaš ja sámerievttálaš ovdáneami geažil sámelága mearrideami rájes 1987:s lea dárbbašlaš formálalaččat ja lága hámis čilget Sámedikki iešheanalisvuođa ja sorjjasmeahttunvuođa ráđđehusa ektui .
En fastsetting av Sametinget som eget rettsubjekt i lov er det eneste reelle alternativet for å oppnå dette .	Sámedikki mearrideapmi sierra riektesubjeaktan lea áidna duohta molssa ­eaktu dán juksamis .
Regjeringen har ikke fulgt opp dette med initiativ til konsultasjoner med Sametinget om en slik lovendring av sameloven i 2007 , men har signaliser at den i 2008 vil starte et lovarbeid med sikte på å tydeliggjøre og lovkodifisere gjeldende rett hva angår Sametingets formelle stilling .	Ráđđehus ii leat čuovvolan dán go ii leat váldán álgaga konsultašuvnnaid ektui Sámedikkiin rievdadit sámelága 2007:s , muhto lea dovddahan ahte dat 2008:s áigu álggahit láhkabarggu dainna áigumušain ahte čielggasmahttit ja láhkakodifiseret gustovaš rievtti Sámedikki formalalaš sajádaga ektui .
Sametinget ser fram til at dette arbeidet kommer raskt i gang med sikte på en lovproposisjon i 2008 .	Sámediggi vuordá mielas dan ahte bargu boahtá johtui johtilit dainna ulbmilin ahte 2008:s boađášii láhkaproposišuvdna .
Sametingets forvaltningsmyndighet etter kulturmineloven har vært en prøveordning siden 2001 .	Sámedikki hálddašanváldi kulturmuitolága mielde lea leamaš geahččalanortnet 2001 rájes .
I april 2005 ble det opprettet en administrativ arbeidsgruppe med medlemmer fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Miljøverndepartementet , Riksantikvaren og Sametinget .	Cuoŋománus 2005 ásahuvvui hálddahuslaš bargojoavku mas ledje lahtut Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas , Birasgáhttendepartemeanttas , Riikaantikváras ja Sámedikkis .
Arbeidsgruppen ferdigstilte sin rapport i august 2007 .	Bargojoavku gárvvistii raporttas borgemánus 2007 .
Arbeidsgruppens medlemmer fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget er enige om at Sametingets myndighet etter kulturminneloven fastsettes gjennom lov , men medlemmene fra Miljøverndepartementet og Riksantikvaren mener en slik myndighet bør departementsdelegeres Sametinget .	Bargo- ja searvadahttindepartemeantta ja Sámedikki lahtut leat ovttaoaivilis das ahte Sámedikki váldi kulturmuitolága mielde galgá nannejuvvot lága bokte , muhto Birasgáhttendepartemeantta ja Riikaantikvára lahtut oaivvildit ahte dákkáraš válddi berrejit departemeanttat fápmudit Sámediggái .
Spørsmålet om hvordan myndigheten til å forvalte den samiske kulturarven overføres Sametinget har berøringspunkter med en nærmere avklaring av Sametinget formelle stilling til Regjeringen .	Gažaldat movt váldi sámi kulturárbbi hálddašeamis sirdojuvvo Sámediggái guoskkaha máŋgga dáfus Sámedikki formalalaš sajádaga lagabuidda čilgema ráđđehusa ektui .
Miljøverndepartementet har derfor villet avvente en konsultasjon om den framtidige samiske kulturminneforvaltningen til dette spørsmålet er avklart .	Danne lea Birasgáhttendepartemeanta háliidan maŋidit konsulteremiid das movt sámi kulturmuittut galget hálddašuvvot boahtteáiggis , dassážii go diet bealli lea čilgejuvvon .
Sametinget har enstemmig vedtatt at det forventer at Sametinget så snart som mulig gis myndighet i kulturminneloven for forvaltning av samiske kulturminner , som en helt sentral del av den samiske kulturarven .	Sámediggi lea ovttajienalaččat mearridan ahte dat vuordá ahte Sámediggái nu johtilit go lea vejolaš addojuvvo váldi kulturmuitolágas hálddašit sámi kulturmuittuid , áibbas guovddáš oassin sámi kulturárbbis .
Sametinget ser det derfor som påkrevd at det raskt kommer til en avklaring om Sametingets framtidige myndighet for samiske kulturminner .	Danne vuordá Sámediggi ahte johtilit čilgejuvvo makkár váldi Sámedikkis galgá leat sámi kulturmuittuide boahtteáiggis .
2.3.4 Utvikling og oppfølging av internasjonale folkerettsinstrumenter	2.3.4 Riikkaidgaskasaš álbmotrievttálaš gaskaomiid ovddideapmi ja čuovvoleapmi
Folkeretten er grunnsteinen ved lovgivingsarbeid som berører naturressurser , landrettigheter , miljø , språk , kultur og utdanning .	álbmotriekti lea vuođđogeađgi láhkabarggu oktavuođas go guoská luondduriggodagaide , eanavuoigatvuođaide , birrasii , gillii , kultuvrii ja oahpahussii .
I september 2007 vedtok FNs Generalforsamling erklæringen om urfolks rettigheter .	Čakčamánus 2007 mearridii ON váldočoahkkin julggaštusa álgoálbmotvuoigatvuođain .
Dette er et arbeid som har pågått siden 1984 .	Dáinna lea bargojuvvon 1984 rájes .
De samiske organisasjonene og sametingene i Norden har samarbeidet tett med det internasjonale urfolkssamfunnet for denne erklæringen .	Sámi organisašuvnnat ja sámedikkit davviriikkain leat ovttas lávga bargan riikkaidgaskasaš álgoálbmotservodagain dán julggaštusa ektui .
De nordiske statene har også arbeidet konstruktivt for erklæringen .	Davviriikkat maid leat bargan konstruktiivvalaččat julggaštusa ektui .
Vedtaket er en milepæl i arbeidet for anerkjennelsen av urfolks menneskerettigheter .	Mearrádus lea deaŧalaš lávki álgoálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid dohkkehanbarggus .
Erklæringen bekrefter at urfolk er å anse som « folk » med samme verdighet og rettigheter som alle andre folk .	Julggaštusain duođaštuvvo ahte álgoálbmogat lohkkojuvvojit « álbmogin » main lea seamma árvu ja vuoigatvuođat go muđui buot eará álbmogiin leat .
Erklæringen er viktig for å gjøre slutt på usynliggjøring og diskriminering av urfolk .	Julggaštus lea deaŧalaš álgoálbmogiid vealaheami ja oaidnemeahttumin dahkama nogaheapmái .
Utviklingen av slike folkerettsinstrumenter som urfolkserklæringen er avgjørende viktig for folk som ikke når fram der alminnelig flertallsstyre regjerer .	Dán lágan álbmotrievttálaš gaskaomiid ovddideapmi nugo álgoálbmotjulggaštus lea lea vealtameahttun deaŧalaš álbmogii mii muđui vuoittahalašii dábálaš eanetlohkostivremis .
Verdier som retten til eget språk , egen kultur , kontroll over egne naturressurser og råderett over egne landområder er så grunnleggende at et flertall ikke skal kunne krenke dem .	árvvut nugo vuoigatvuohta iežas gillii , iežas kultuvrii , stivret iežas luondduriggodagaid ja vuoigatvuohta stivret iežas eana ­guovlluid leat nu deaŧalaččat ahte eanetlohku ii galgga sáhttit dan rihkkut .
Slike begrensninger av flertallsstyret er en akseptert del av et demokrati .	Eanetlohkostivrra dáinna lágiin gáržžideapmi lea dohkálaš oassi demokratiijas .
Sametinget er selv et resultat av folkeretten og ivaretakelsen av minoritetshensynene innenfor det demokratiske styringssystemet .	Sámediggi lea ieš boađus álbmot ­rievttis ja minoritehta beroštumiid goziheamis demokráhtalaš stivrenvuogádaga siskkobealde .
Sametinget er opptatt av at urfolkserklæringen følges opp og konkretiseres i den videre utviklingen av sameretten og samepolitikken i Norge .	Sámediggi vuordá ahte álgoálbmotjulggaštus čuovvoluvvo ja konkretiserejuvvo sámerievtti ja sámepolitihka viidáset ovddideamis Norggas .
Urfolkserklæringen må også være helt sentral i Norges utenriks- og bistandspolitikk overfor land med urfolk .	álgoálbmotjulggaštus ferte maid leat áibbas guovddážis Norgga olgoriikka- ja veahkkepolitihkas riikkaid ektui gos leat álgoálbmogat .
Selv om erklæringen ikke er rettslig bindende på linje med en konvensjon , innebærer det likevel en politisk forpliktelse for staten Norge overfor samene som urfolk .	Vaikko julggaštus ii čanage rievttálaččat nugo konvenšuvnnat , de geatnegahttá dat dattetge politih ­kalaččat Norgga stáhta dan geažil go sámit lea álgoálbmot .
Sametinget ser det som naturlig at Norge arbeider for at erklæringen utvikles gjennom FNs organer til en konvensjon .	Sámedikki mielas lea lunddolaš ahte Norga oččoda julggaštusa ON orgánaid bokte ovddiduvvot konvenšuvdnan .
Ekspertgruppen for Nordisk samekonvensjon avleverte sin rapport i november 2005 .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna áššedovdijoavku geigii raporttas skábmamánus 2005 .
Det var den gang enighet om at denne rapporten skulle følges opp med konsekvensanalyser av forslaget når det gjelder nasjonal lovgiving og internasjonale menneskerettighetsforpliktelser .	Dalle lei ovttaoaivilvuohta das ahte dát raporta galgá čuovvoluvvot váikkuhusanalysaiguin evttohusa ektui go guoská nationála láhkaaddimii ja riikkaidgaskasaš olmmošvuoigatvuođaid geatnegasvuođaide .
Disse analysene skal i sin tur kunne utgjøre et grunnlag for posisjoner og forhandlinger om en konvensjon .	Dáid analysaid galgá de fas sáhttit bidjat vuođđun konvenšuvnna posišuvnnaide ja šiehtadallamiidda .
En felles administrativ arbeidsgruppe mellom Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Justisdepartementet , Utenriksdepartementet og Sametinget i Norge avleverte 3. oktober en rapport med gjennomgang av utkastet til Nordisk samekonvensjon med tanke på gjeldende folkerettslige forpliktelser og intern rett .	Oktasaš hálddahuslaš bargojoavku Norgga Bargo- ja searvadahttindepartemeantta , Justiisadepartemeantta , Olgoriikkadeparte ­meantta ja Sámedikki gaskka geigii golggotmánu 3. b. raportta mas lea geahčaduvvon Davviriikkalaš sámekonvenšuvdnaevttohus gustovaš álbmot ­rievttálaš geatnegasvuođaid ja siskkáldas rievtti ektui .
Tilvarende analyse er foretatt av den svenske regjeringen hvor Sametinget i Sverige har blitt informert om arbeidet .	Ruoŧa ráđđehus lea maid dahkan vástesaš analysa man oktavuođas Ruoŧa beale Sámediggái lea dieđihuvvon barggu birra .
Den finske regjeringen har ikke ferdigstilt sitt analysearbeid , men vil gjøre dette i løpet av våren 2008 .	Suoma ráđđehus ii leat gárvvistan analysabarggus , muhto áigu dan gárvvistit giđđat 2008 .
På minister- og sametingspresidentmøte i Stockholm 14. november ble det enighet om at det videre arbeidet med samekonvensjonen fortsetter når Finlands analyser er ferdigstilt våren 2008 .	Ministariid ja sámedikkiid presideanttaid gaskasaš čoahkkimis Stockholmas skábmamánu 14. b. lei ovttaoaivilvuohta das ahte viidáset bargu sámekonvenšuvnnain jotkojuvvo dalle go Suoma analysat gárvánit giđđat 2008 .
Det nordiske embetsmannsorganet skal da sørge for raskt å utarbeide et forslag til hvordan forhandlingene om en samekonvensjon skal gjennomføres med sikte på en beslutning om dette på neste møte mellom ministrene og sametingspresidentene .	Davviriikkalaš virgeolmmošorgána galgá fuolahit ahte johtilit ráhkaduvvo evttohus das movt šiehtadallamat sámekonvenšuvnna ektui galget čađahuvvot vai mearrádus das sáhtášii dahkkojuvvot ministariid ja sámedikkiid presideanttaid gaskasaš boahtte čoahkkimis .
Det er sametingspresidentene i Finland , Norge og Sverige sin felles posisjon at sametingene skal delta som selvstendige parter i forhandlingene , slik at det vil være snakk om 6 partsforhandlinger .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkiid presideanttaid oktasaš posišuvnna geažil dat galget sámedikkit searvat iešheanalis beallin šiehtadallamiin , nu ahte lea sáhka 6 oasálašsiehtadallamiin .
Sametinget er opptatt av at Norge er en pådriver overfor Finland og Sverige for å få på plass en Nordisk samekonvensjon .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte Norga doaibmá láidejeaddjin Suoma ja Ruoŧa ektui Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna sadjái oččodeami oktavuođas .
Sametinget etterlyser imidlertidig Regjeringens posisjon i dette , og forventer at Norge er en pådriver overfor Finland og Sverige for å få på plass en Nordisk samekonvensjon .	Sámediggi váillaha dattetge Ráđđehusa posišuvnna dás , ja vuordá ahte Norga doaimmašii láidesteaddjin Suoma ja Ruoŧa ektui davviriikkalaš sámekonvenšuvnna ollašuhttimis .
Den relativt breie vurderingen av ILO-konvensjon nr. 169 som er foretatt siden Norge ratifiserte konvensjonen i 1990 , og den internasjonale praksisen som har vært av denne konvensjonen burde gjøre det uproblematisk at denne konvensjonen inkorporeres i menneskerettsloven på linje med blant annet FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter og FNs konvensjon om økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter .	Go ILO 169 lea viehka viidát árvvoštallojuvvon dan rájes go Norga dohkkehii konvenšuvnna 1990:s , ja dat movt konvenšuvdna riikkaidgaskasaččat lea geavahuvvon , de ii berrešii leat váttis heivehit dán konvenšuvnna olmmošvuoigatvuođalágas nugo earret eará ON konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid hárrái ja ON ekonomalaš , sosiálalaš ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid konvenšuvdna leat heivehuvvon .
Regjeringen har i Soria Moria-erklæringen sagt at den vil inkorporere kvinnekonvensjonen i menneskerettsloven .	Ráđđehus lea Soria-Moria-julggaštusas dadjan ahte áigu heivehit nissonkonvenšuvnna olmmošvuoigatvuođalágas .
Regjeringen bør samtidig sørge for at ILO-konvensjon nr. 169 tas med .	Ráđđehus berre seammás fuolahit ahte ILO-konvenšuvdna nr 169 váldojuvvo mielde .
Dermed vil de viktigste menneskerettighetskonvensjonene sikres lik status og et effektivt vern i norsk rett .	Dalle lea ge daid deaŧaleamos olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnaide sihkkarastojuvvon ovttalágan stáhtus ja beaktilis suodji Norgga rievttis .
Et slikt skritt vil også være enda mer påkrevd nå som Norge også har stemt for FNs urfolkserklæring .	Dárbu dán dahkat lea vel ain stuorát dál go Norga maid lea jienastan ON álgoálbmotjulggaštusa beali .
2.3.5 Anerkjennelse og lovfesting av samiske land- og ressursrettigheter	2.3.5 Sámi eana- ja resursavuoigatvuođaid dohkkeheapmi ja láhkii čatnan
Stortingets vedtak av finnmarksloven i 2005 var et langt og viktig skritt i retning av anerkjennelse av samiske landrettigheter og ressursrettigheter .	Go Stuorradiggi mearridii finnmárkkulága 2005:s , de lei dat guhkes ja deaŧalaš lávki sámi eana- ja resursavuoigatvuođaid dohkkeheamis .
Deler av loven ble implementert juli 2006 .	Oasit lágas heivehuvvojedje suoidnemánus 2006 .
På grunn av manglende tid til en omfattende høringsprosess for disse retningslinjer ble disse bare midlertidige og skulle gjelde for ett år .	Go lei unnán áigi čađahit viiddis gulaskuddanpro ­seassa dáin njuolggadusain , de šadde dat dušše gaskaboddosaččat ja galge leat fámus ovtta jagi .
Endelige retningslinjer ble etter to omfattende høringsrunder , 7 folkemøter og egne drøftingsmøter med Finnmark fylkeskommune vedtatt av Sametinget i mai 2007 .	Loahpalaš njuolggadusaid mearridii Sámediggi miessemánus 2007 maŋŋá guokte viiddis gulaskuddanvuoru , 7 álbmotčoahkkima ja sierra gulaskuddančoahkkimiid Finnmárkku fylkkagielddain .
Retningslinjene ble godkjent av Arbeids- og inkluderingsdepartementet 11. juni 2007 .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta dohkkehii njuolggadusaid geassemánu 11. b. 2007 .
Sametinget har gjennomført konsultasjoner med Justis- og politidepartementet og kommet til enighet om forskrift om Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen for Finnmark .	Sámediggi lea čađahan konsultašuvnnaid Justiisa- ja politiijadepartemeanttain ja lea šaddan ovttaoaivilvuohta Finnmárkkukomišuvnna ja Finnmárkku meahcceduopmostuolu láhkaásahusa hárrái .
Forskriften utfyller reglene i finnmarkslovens kapittel om kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter .	Láhkaásahus dievasmahttá njuolggadusaid finnmárkkulága kapihttalis dáláš vuoigatvuođaid kártema ja dohkkeheami ektui .
Lovens kapittel 5 om kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter har imidlertid trukket ut for iverksettelse .	Lága 5. kapihtal lea dattetge dáláš vuoigatvuođaid kártema ja dohkkeheami ektui gessojuvvon .
Sametinget ser det som viktig at kommisjonen ble oppnevnt ved årsskiftet 2007/2008 .	Sámediggi oaidná deaŧalažžan ahte komišuvdna nammaduvvo jahkemolsumis 2007/2008 .
Samerettsutvalget avga sin innstilling i desember 2007 .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi geigii árvalusas juovlamánus 2007 .
Med avleveringen av denne innstillingen anser Sametinget at perioden med de store utredningene for utformingen av sameretten og samepolitikken i Norge for å være avsluttet .	Dán árvalusa geigemiin lea Sámedikki mielas loahpahuvvon áigodat goas ­stuorra čielggadeamit sámerievtti ja sámepolitihka hábmemis čađahuvvojedje Norggas .
Sametinget ser det som viktig at det nå gjennomføres et grundig og målrettet arbeid for i lov sikre samiske eiendoms- , bruks- og deltakelsesrettigheter til grunn og ressurser .	Sámediggi oaidná deaŧalažžan dan ahte dál čađahuvvo vuđolaš ja ulbmillaš bargu dan ektui ahte lágas sihkkarastojuvvojit oamastan- , geavahan- ja searvanvuoigatvuođat eatnamiidda ja resurssaide .
Samerettsutvalget har foreslått tre nye lover som gjelder en kartleggings- og anerkjennelseslov , en hålogalandsallmenningslov og en saksbehandlings- og konsultasjonslov .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea evttohan golbma ođđa lága mat leat kárten- ja dohkkehanláhka , hålogalánddaallmennetláhka ja áššemeannudan- ja konsultašuvdnaláhka .
I tillegg foreslår samerettsutvalget endringer i fjelloven , bergverksloven , naturvernloven , plan- og bygningsloven , reindriftsloven og friluftslivsloven .	Dasa lassin evttoha sámi vuoigatvuođalávdegoddi rievdadusaid várrelágas , báktelágas , luonddusuodjalanlágas , plána- ja huksenlágas , boazodoallolágas ja astoáigelágas .
Samerettsutvalget har også vurdert behov for lovendringer for kyst og fjordfiske , men overlater til kystfiskeutvalget å foreslå konkrete tiltak på dette området .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea maid árvvoštallan dárbbu rievdadit lágaid riddo- ja vuotnabivddu ektui , muhto diktá riddoguolástanlávdegotti evttohit konkrehta doaibmabijuid dán suorggis .
Kystfiskeutvalget vil overlevere sin innstilling i februar 2008 .	Riddoguolástuslávdegoddi geige árvalusas guovvamánus 2008 .
Når det gjelder endringer med ny minerallov og naturmangfoldslov er det i 2007 allerede igangsatt konsultasjoner mellom departement og Sametinget .	Departemeantta ja Sámedikki gaskka leat juo 2007:s álggahuvvon konsultašuvnnat mat gusket rievdadusaide ođđa minerálalágas ja luondduriggodatlágas .
For endringer i plan- og bygningsloven er konsultasjonene avsluttet og enighet er oppnådd mellom Miljøverndepartementet og Sametinget .	Konsultašuvnnat plána- ja huksenlága rievdadusaid ektui leat loahpahuvvon ja Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka lea šaddan ovttaoaivilvuohta rievdadusaid ektui .
Det er det samlede resultatet av de ulike lovprosessene sammenholdt med Norges folkerettslige forpliktelser som vil avgjøre om samiske rettigheter blir tilstrekkelig ivaretatt .	Iešguđet láhkaproseassaid oktasaš bohtosis oktan Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaiguin dat oidno šaddet go sámi vuoigatvuođat dohkálaččat gozihuvvot .
Sametinget ser det derfor som viktig at de ulike lovforlagene behandles som en helhet , og at de samerettslige sidene fullt ut ivaretas for hele det tradisjonelle samiske området i de beslutningsprosessene som er i gang .	Danne oaidná Sámediggi deaŧalažžan ahte iešguđet láhkaevttohusat meannuduvvojit ollislaččat , ja ahte sáme ­rievttálaš bealit ollásit olles árbevirolaš sámi guovl . ­lus gozihuvvojit dain mearrádusproseassain mat leat jođus .
Sametinget er videre opptatt av at intensjonen om å fremme sak til Stortinget det i inneværende periode om samer og andres rett til fiske blir fulgt .	Dasto lea vuordá Sámediggi ahte áigumuš ovddidit ášši sámiid ja earáid guolástus ­vuoigatvuođain Stuorradiggái dán áigodagas čuovvu ­luvvo .
2.3.6 Internasjonal politikonferanse	2.3.6 Riikkaidgaskasaš politiijakonferánsa
Sametinget deltok på den internasjonale politikonferansen « Annual Colloquium on Crime Prevention » som i år ble arrangert av ICPC ( International Centre for Prevention of Crime ) og Politidirektoratet .	Sámediggi lei mielde riikkaidgaskasaš politiijakonferánssas « Annual Colloquium on Crime Prevention » maid dán jagi lágidedje ICPC ( International Centre for Prevention of Crime ) ja Politiijadirektoráhta .
I forbindelse med dette ble det holdt et innlegg av sametingspresidenten om trygghet i urfolksområder .	Dan oktavuođas doalai Sámedikki presideanta sáhkavuoru oadjebasvuođa birra álgoál ­bmotguovlluin .
Med dagens rekrutteringsproblemer , omlegging til mer sentralisering og sammenslåing av politidistrikter er Sametinget bekymret for at tilbudet og tilgengeligheten i de samiske områdene blir dårligere .	Sámediggi lea fuolas dan geažil go dál leat rekruttenváttisvuođat , eanet guovddášteapmi ja politiijaguovllut ovttastahttojuvvojit ahte fálaldat sámi guovlluin fuotnána ja šaddá váddáseappot oažžut veahki .
Sametinget ba om at det tilrettelegges for at politi som har kompetanse på samiske rettsoppfatninger , sedvaner og språk får mulighet til å tjenestegjøre i distrikt med spesielt behov for denne kunnskapen .	Sámediggi bivddii láhčit diliid nu ahte politiijat geain lea gelbbolašvuohta sámi riekteáddejumiin , boares vieruin ja gielas ožžot vejolašvuođa bargat guovlluin gos lea erenoamáš dárbu dán máhtolašvuhtii .
Sametinget understreket at de samiske rettighetene som allerede foreligger må bli fulgt opp på en god måte av politiet .	Sámediggi deattuhii ahte politiijat fertejit čuovvolit daid sámi vuoigatvuođaid mat juo leat buriin vugiin .
Videre fremhevet Sametinget utfordringene rundt utvikling av samisk juridisk terminologi , kvalitetssikring av tolker i rettssystemet og retten til å benytte samisk i kontakt med rettssystemet generelt .	Dasto deattuhii Sámediggi hástalusaid mat leat sámi juridihkalaš tearpmaid , dulkkaid kvalitehtasihkkarastima oktavuođas riektevuogádagas ja dan oktavuođas go lea vuoigatvuođa geavahit sámegiela riektevuogádagas oppalaččat .
Rettssikkerhet for samer var et gjennomgående tema i innlegget .	Riektesihkarvuohta lei ge sáhka ­vuoru čađamanni fáddá .
2.4 Bærekraftig miljøforvaltning	2.4 Ceavzilis birashálddašeapmi
Miljø er grunnlaget for våre liv og levemåter .	Min eallima ja eallinvugiid vuođđun lea biras .
Naturen er grunnlaget for tradisjonell næringsvirksomhet , rammen for livsområde , opplevelse av fortiden , kunnskap og levemåte .	Luondu lea vuođđun árbevirolaš ealáhusdoibmii , birasrámmii , ovddeš áiggi vásihusaide , máhtolašvuhtii ja eallinvuohkái .
Endring i samspillet mellom mennesker og natur har alltid skjedd .	Olbmuid ja luonddu gaskasaš oktavuohta lea rievdan čađa gaskka .
For urfolk verden over oppleves dette særlig sterkt fordi levemåte , selvforståelse og kultur fremdeles er tett knyttet til bruken av naturen og naturgodene .	Máilmmi álgoálbmogat vásihit dán erenoamáš garrasit danne go sin eallinvuohki , iešáddejupmi ja kultuvra ain leat lávga čadnojuvvon luonddu ja luondduburiid geavaheapmái .
Tilpasninger til nye betingelser har vært nødvendig , og har vært en styrke for å opprettholde kontinuitet i kultur og identitet .	Dárbu lea leamaš heivehit ođđa eavttuide , ja dat lea riggodahkan kultuvrra ja identitehta oktilašvuođa doalaheamis .
I dag skjer endringer av livsgrunnlag og samfunn raskere og mer omfattende enn noen gang før .	Dán áiggi rievdá eallinvuođđu ja servodat johtileappot ja viidábut go goassige ovdal .
Dette stiller store krav til kunnskap , kapasitet og myndighet for å kunne påvirke vår livssituasjon .	Dát gáibida nana máhtolašvuođa , kapasitehta ja válddi beassat váikkuhit iežamet eallindillái .
Samiske samfunn står overfor utfordringer som krever dynamisk politikk og forvaltning som sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur .	Sámi servodagas leat ovddabealde hástalusat mat gáibidit dynamalaš politihka ja dakkár hálddašeami man bokte sámi kultuvrra luondduvuođus sihkkarastojuvvo .
Rettighetsarbeid er derfor også miljøarbeid .	Danne lea vuoigatvuođabargu maid birasbargu .
Sametingsrådet vil legge fram en miljøpolitisk utredning for Sametinget .	Sámediggeráđđi áigu ovddidit biraspolitihkalaš čielggadusa Sámediggái .
2.4.1 Klimaendringer	2.4.1 Dálkkádatrievdamat
Miljøutfordringene knyttet til klimaendringer krever handling fra verdenssamfunnet .	Birashástalusat mat čatnasit dálkkádatrievdamiid-da gáibidit doaimmaid máilmmeservodagas .
Klimaendringene berører særlig urfolk som tradisjonelt har en nær avhengighet og tilknytning til naturen .	Dálkkádatrievdamat gusket erenoamážit álgoálbmo ­giidda geat árbevirolaččat lávga leat atnán luonddu ja lea leamaš dasa oktavuohta .
Miljøpolitikken internasjonalt må derfor settes på den politiske dagsorden .	Danne ferte biraspolitihkka riikkaidgaskasaččat biddjojuvvot politihkalaš áššelistui .
Urfolks tradisjonelle kunnskaper har vist seg nyttig med hensyn til arbeidet med klimaendringer og for å utvikle positive tilpasningsstrategier .	Čájehan lea ahte álgoálbmogiid árbevirolaš máhtolašvuođat leat leamaš ávkkálaččat bargui dálkkádatrievdamiiguin ja positiivvalaš heivehanstrategiijaid ovddideapmái .
Det er derfor behov for dokumentasjon om tradisjonell kunnskap for å finne nye tilpasningsstrategier .	Danne lea dárbu duođaštit árbevirolaš máhtolašvuođa vai sáhtášii gávnnahit ođđa heivehanstrategiijaid .
Slik dokumentasjon vil både supplere vitenskapelig kunnskap og bidra til å øke forutsigbarheten av de konsekvensene som ulike tiltak kan medføre .	Dákkár dieđut dievasmahtášedje sihke dieđalaš máhtolašvuođa ja livččii álkit einnostit váikkuhusaid mat iešguđet doaibmabijuin šattašedje .
Sikring av urfolksrettigheter som bidrar til ivaretakelse av tradisjonelle kunnskaper og naturressurser bidrar positivt til klimautfordringene vi står ovenfor .	álgoál ­bmotvuoigatvuođaid sihkkarastin mii váikkuha árbevirolaš máhtolašvuođaid ja luondduriggodagaid suodjaleapmái váikkuha positiivvalaččat daid dálkkádathástalusaide mat leat ovddabealde .
God urfolkspolitikk er også god klimapolitikk .	Buorre álgoálbmotpolitihkka lea maiddái buorre dálkkádatpolitihkka .
De samiske næringene drives under marginale forhold og deres økonomi er sårbar .	Sámi ealáhusain lea marginála dilli ja daid ekonomiija lea rašši .
Klimaendringene og miljøforurensning medfører nye utfordringer i forhold til drift , areal og kostnader .	Dálkkádatrievdamat ja biras ­nuoskkideapmi buktet ođđa hástalusaid doaimma , areálaid ja goluid ektui .
Økosystemene i nordområdene danner grunnlaget for våre næringer .	Davviguovlluid ekovuogádagat bidjet vuođu min ealáhusaide .
Disse økosystemene er følsomme for forandringer , som igjen påvirker ressursgrunnlaget .	Dát ekovuogádagat leat rašit rievdamiid ektui , mii fas váikkuha resursavuđđui .
Sårbarhetsanalyser og tilpasningsstrategier må ta utgangspunkt i næringenes tradisjonelle kunnskap .	Rašisvuođaanalysain ja heivehanstrategiijain ferte váldit vuolggasaji ealáhusaid árbemáhtus .
2.4.2 Arealvern	2.4.2 Areálasuodjaleapmi
Arealgrunnlaget har stor betydning for samisk næringsutøvelse og bosetting , for kulturell tilhørighet , og for videreføring og utvikling av samfunnslivet .	Areálavuođđu mearkkaša ollu sámi ealáhusbargui ja ássamii , kultuvrralaš gullevašvuhtii , ja servodat-eallima viidáset gaskkusteapmái ja ovddideapmái .
Tradisjonelle samiske næringsformer forutsetter bruk av store arealer .	árbevirolaš sámi ealáhusvuogit dárbbašit geavahit stuorra areálaid .
I forvaltning og utnyttelse av miljø og arealer er det to forhold som er bestemmende .	Birrasa ja areálaid hálddašeami ja ávkkástallama mearridit guokte beali .
Det ene er en avklaring av retten til grunnen , og det andre er lovverket for miljø- og ressursforvaltning .	Vuos lea eanavuoigatvuođa čilgen ja nubbi lea biras- ja resursahálddašeami láhkačoahkki .
Hvordan områdene utnyttes blir i stor grad styrt av miljø og ressurslovgivingen .	Biras- ja resursaláhkaaddin stivre hui ollu dan movt guovllut geavahuvvojit .
Sametinget har derfor lagt mye arbeid i å få gjennomslag for sikringen av samiske interesser i en ny plan- og bygningslov .	Danne lea Sámediggi ollu bargan oažžut sámi beroštumiid sihkkarastojuvvot ođđa plána- ja huksenlágas .
Sametinget har oppnådd enighet med Miljøverndepartementet om ny plandel i plan- og bygningsloven .	Sámediggi lea juksan ovttaoaivilvuođa Birasgáhttendeparte ­meanttain ođđa plánaoasi hárrái plána- ja huksenlágas .
Der skal arealplanlegging ha som formål å sikre naturgrunnlaget for samisk kultur , næringer og samfunnsliv .	Das galgá areálaplánema ulbmilin leat sihkkarastit sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima luondduvuđđosa .
Sametinget gis innsigelsesmyndighet i saker som kan svekke dette formålet .	Sámediggái addojuvvo vuosteággaváldi áššiin mat sáhttet soidadit dán ul-bmila .
Denne lovendringen er en viktig anerkjennelse av samiske utmarksnæringer .	Dát láhkarievdadus lea deaŧalaš sámi meahc ­ceealáhusaid dohkkeheamis .
Sametingets nye rolle i arealforvaltningen er avhengig av styrket saksbehandlingskapasitet og muligheten for å utarbeide egne samiske perspektiver i arealforvaltningen .	Sámedikki ođđa sadji areálahálddašeamis sorjá áššemeannudankapasitehta nannemis ja vejolašvuođas ieš beassat ráhkadit sámi perspektiivvaid areálahálddašeamis .
Dette vil gi større forutsigbarhet for og økt hensynstaking fra de kommunale planmyndighetene .	Dát addá stuorát ein ­nostanvejolašvuođa ja gielddalaš plánaeiseválddiid beales maid dalle buorebut vuhtiiváldojuvvot .
Sametinget har forventninger om å bli konsultert i det videre arbeidet med å utarbeide retningslinjer .	Sámediggi vuordá konsulterejuvvot viidáset barggus njuolggadusaid ráhkadeami oktavuođas .
Sametinget er nå i gang med konsultasjoner med Miljøverndepartementet om en ny naturmangfoldslov og med Fiskeri- og kystdepartementet om ny havressurslov .	Sámediggi lea dál álggahan konsultašuvnnaid Birasgáhttendepartemeanttain ođđa luonddurig ­godatlága hárrái ja Guolástus- ja riddodeparte ­meanttain ođđa mearraresursalága ektui .
Dette er begge sentrale lover for å sikre det samiske materielle kulturgrunnlaget og den samiske deltakelsen i forvaltningsutøvelsen av våre naturressurser .	Dát goappašagat leat guovddáš lágat sámi ávnnaslaš kulturvuođu sihkkarastimis ja sámiid searvamis min luondduresurssaid hálddašeapmái .
2.4.3 Verneplaner	2.4.3 Suodjalanplánat
Vern i samiske områder kan medvirke til å beskytte de materielle forutsetningene for opprettholdelse , utvikling og videreføring av samisk kultur .	Suodjaleapmi sámi guovlluin sáhttá váikkuhit dan ahte ávnnaslaš eavttut suodjaluvvojit sámi kultuvrra doalaheapmái , ovddideapmái ja viidáset gaskkusteapmái .
Dette forutsetter imidlertid at verneprosess , innhold og forvaltningsregime ikke virker fremmedgjørende , men styrkende for samisk kultur .	Dát eaktuda dattetge ahte suodjalanproseassa , sisdoallu ja hálddašeapmi eai amasmahte , muhto nannejit sámi kultuvrra .
Avtalen om retningslinjene for verneplanarbeid i samiske områder av januar 2007 , konkretiserer konsultasjonene mellom vernemyndigheten og lokale samiske interesser , og mellom vernemyndighetene og Sametinget .	Ođđajagimánu 2007 šiehtadusas suodjalanplánabarggu njuolggadusaid hárrái sámi guovlluin , konkretiserejuvvojit konsultašuvnnat suodjalaneiseválddi ja báikkálaš sámi beroštumiid gaskka , ja suodjalaneiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
Avtalen innebærer at Sametinget på en forutsigbar , helhetlig og faglig forsvarlig måte skal konsultere tre ulike forvaltningsnivå .	Šiehtadus mearkkaša dan ahte Sámediggi einnostahtti vugiin , ollislaččat ja fágalaččat dohkálaš vugiin galgá konsulteret golbma iešguđet hálddašandási .
Samtidig skal man ha kontakt og dialog med samiske interesser og lokalsamfunn , og sikre lokal samisk deltakelse og premisslegging for alt verneplanarbeid i samiske bruks- og bosettingsområder .	Seammás galgá doallat oktavuođa sámi beroštumiiguin ja báikegottiiguin ja gulahallat daiguin , ja sihkkarastit báikkálaš searvama ja eavttuid bidjama buot suodjalanbargguide sámi geavahan- ja ássanguovlluin .
Det har vært gjennomført konsultasjoner for nasjonalparker , landskapsvern og naturreservater etter at avtalen ble inngått .	Konsultašuvnnat leat čađahuvvon álbmotmehciid , eatnadatsuodjaleami ja luonddureserváhtaid ektui maŋŋá go šiehtadus dahkkojuvvui .
I tillegg har det vært gjennomført konsultasjoner om forvaltning og forvaltningsplaner .	Dasa lassin leat čađahuvvon konsultašuvnnat hálddašeami ja hálddašanplánaid ektui .
Miljøverndepartementet og Sametinget har oppnådd enighet i vernesaker som har vært til behandling i Regjeringen og hos Direktoratet for naturforvaltning .	Birasgáhttendepartemeanttas ja Sámedikkis lea leamaš ovttaoaivilvuohta dain suodjalanáššiin maid Ráđđehus ja Luondduhálddašandirektoráhta leat meannudan .
Videre er det oppnådd enighet på lokalt- / regionalt nivå med fylkesmenn om etableringer av egne arbeidsutvalg for verneprosesser .	Dasto lea šaddan ovttaoaivil ­vuohta báikkálaš / guovlulaš dásis fylkamánniiguin ahte ásahuvvo sierra bargolávdegoddi suodjalanproseassaide .
Det er gjennomført en konsultasjon med Direktoratet for naturforvaltning om delegering av forvaltningsmyndigheten for to nasjonalparker ( Varangerhalvøya og Seiland ) , hvor det ikke ble oppnådd enighet .	Luondduhálddašan direktoráhtain lea čađahuvvon konsultašuvdna hálddašanválddi fápmudeamis guovtti álbmotmeahci ektui ( Várnjárga ja Sievju ) man oktavuođas ii šaddan ovttaoaivilvuohta .
Sametinget mener å ha registrert økende grad av lydhørhet og forståelse fra vernemyndighetene for de synspunkter som fremmes fra Sametinget .	Sámediggi oaivvilda ahte suodjalaneiseválddit orrot veaháš buorebut guldališgoahtán ja áddegoahtán daid oainnuid maid Sámediggi ovddida .
Sametinget vil fortsette å arbeide for etableringer av felles forvaltningsordninger .	Sámediggi áigu joatkit oktasaš hálddašanortnegiid ásahanbargguin .
2.4.4 Konvensjonen om biologisk mangfold	2.4.4 Biologalaš šláddjivuođa konvenšuvdna
I 2007 har Sametinget deltatt på to arbeidsgruppemøter under konvensjonen om biologisk mangfold .	2007:s lea Sámediggi searvan guovtti bargo ­joavkočoahkkimii biologalaš šláddjivuođa konvenšuvnna oktavuođas .
Det ene møtet omhandlet forhandlinger om et internasjonalt regime for tilgang og fordeling av goder knyttet til genetiske ressurser .	Okta bargojoavkočoahkkin lea meannudan šiehtadallamiid riikkaidgaskasaš stivrema ektui go guoská genehtalaš resurssaiguin ávkkástallamii .
Det er vedtak på partsmøtet til konvensjonen om at forhandlingene skal gjennomføres innen år 2010 .	Konvenšuvnna oasálaščoahkkimis lea mearriduvvon ahte šiehtadallamat galget čađahuvvot ovdal jagi 2010 .
Genressurser er den tredje bærekjelken under konvensjonen om biologisk mangfold , de to første er bevaring og bærekraftig bruk av det biologiske mangfold .	Genaresurssat lea dat goalmmát oassi biologalaš šlád ­djivuođa konvenšuvnnas , dat guokte vuosttaža leat suodjaleapmi ja biologalaš šláddjivuođa ceavzilis geavaheapmi .
En rettferdig fordeling av godene knyttet til genressurser skal blant annet bidra til å bekjempe fattigdom i verden .	Buriid juogadeapmi vuoiggalaččat genaresurssaid oktavuođas galgá earret eará váikkuhit geafivuođa eastadeami máilmmis .
Arbeidsgruppemøtet bar preg av at partene fremdeles står langt fra hverandre , og at det gjenstår vanskelige forhandlinger før et internasjonalt regime om genressurser er på plass .	Bargojoavkočoahkkimis sáhtii vuohttit ahte oasálaččat ain leat guhkkin eret ovttaoaivilis , ja ahte šaddet váttis šiehtadallamat ovdalgo genaresurssaid riik ­kaidgaskasaš stivrejupmi lea ollašuhttojuvvon .
Det andre arbeidsgruppemøtet omhandlet artikkel 8(j ) i konvensjonen , som dreier seg om å respektere , bevare og opprettholde urfolks tradisjonelle kunnskaper .	Nuppi bargojoavkočoahkkimis lei sáhka konvenšuvnna artihkkala 8(j ) birra mii guoská álgoál ­bmogiid árbevirolaš máhtolašvuođaid árvvus atnimii , suodjaleapmái ja bisuheapmái .
Artikkelen omhandler også fornying og utøvelsene av tradisjonelle kunnskaper som legitimerer tradisjonelle levemåter , som er relevant for en bærekraftig bruk og bevaring av det biologiske mangfoldet .	Artihkal guoská maiddái árbevirolaš máhtolašvuođaid ođasteapmái ja čađaheapmái , maid vuođul árbevirolaš eallinvuogit , mat leat mávssolaččat biologalaš šláddjivuođa ceavzilis geavaheapmái ja suodjaleapmái dohkkehuvvojit .
Dette gjelder særlig tekst om informert samtykke fra ufolk og landrettigheter .	Erenoamážit láivudedje dan teavstta mii guoská álgoálbmogiid beales miehtamii ja eanavuoigatvuođaide .
2.4.5 Rovviltforvaltning	2.4.5 Boraspirehálddašeapmi
Rovvilt forårsaker store tap av rein og sau i samiske områder .	Boraspiret goddet ollu sávzzaid ja bohccuid sámi guovlluin .
Det økonomiske grunnlaget for saue- og reindriftsnæringen skal ikke utarmes på grunn av rovvilt .	Sávzadoalu ja boazodoalu ekonomalaš vuođđu ii galgga goarránit boraspiriid geažil .
Det kan ikke være riktig at den enkelte bonde og reineier skal bære det økonomiske ansvaret som skyldes en økologisk ubalansert forvaltning av rovvilt .	Ii sáhte leat riekta go ovttaskas boanda ja boazoeaiggát galgá gillát daid vahágiid mat bohtet das go boraspiret hálddašuvvojit ekologalaččat eahpedássedit .
Utfordringen er å beskytte næringsinteressene i områder med høye rovvilttap .	Hástalussan lea suodjalit ealáhusberoštumiid guovlluin gos leat ollu boraspiriid dahkan vahágat .
Overvåking og bestandsregistrering av rovvilt er fortsatt ikke tilfredsstillende .	Boraspiriid bearráigeahččan ja nálleregistreren ii leat velá ge dohkálaš .
Sametinget har ikke tillit til registreringene som danner grunnlag for reguleringer av rovviltstammene .	Sámedikkis ii leat luohttámuš daid registreremiidda maid vuođul boraspirenálit regulerejuvvojit .
De reelle rovviltbestandene er høyere enn det som er registrert .	Duohtavuođas leat boraspiret ollu eanet go mat leat registrerejuvvon .
Sametinget mener at det må tildeles nødvendige ressurser til å effektivisere uttak av rovvilt .	Sámediggi oaivvilda ahte galget addojuvvot dárbbašlaš resurssat beavttálmahttit boraspiriid goddima .
De aller fleste skadefellingstillatelser gir ikke felling av skadegjører .	Máhtolašvuođa ovddideami dihte ferte nannoseappot áŋgiruššat dutkamiin .
Det må satses mere på forsk ­ning for å utvikle kunnskaper .	Boraspiret leat juoh-ke beaivvi birra jagi doppe gos boazodoallu ge lea .
Særlig i områder med reindrift er det gjort lite på dette området .	Erenoamážit boazodoalloguovlluid ektui lea unnán dutkojuvvon .
Det må påbegynnes utvikling av en forvaltning av kongeørn .	Gonagasgoaskima hálddašeami ovddideapmi ferte álggahuvvot .
Dagens situasjon , med en passiv erstatningsutbetaling uten å gjøre noen tiltak eller reguleringer , kan ikke fortsette .	Ii sáhte šat joatkit passiivvalaš buhtadusaid máksimiin almmá ahte čađahuvvojit makkárge doaibmabijut dahje reguleremat .
For eksempel er det i Finnmark gjennom flere år dokumentert at kongeørn gjør omlag like stor skade som jerv .	Ovdamearkka dihte lea Finnmárkkus duođaštuvvon ollu jagiid ahte gonagasgoaskin dahká sullii seamma stuorra vahágiid go geatki .
Sametinget oppnevner et av fem medlemmer i de regionale rovviltnemndene i områder med samiske næringsinteresser .	Sámediggi nammada ovtta viđa lahtu gaskkas guovlulaš boraspirelávdegottiide guovlluin gos leat sámi ealáhusberoštumit .
Sametinget er opptatt av at medlemmene skal ha en god dialog med næringsinteressene i området .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte lahtut bures gulahallet guovllu ealáhusberoštumiiguin .
Det må etableres faste møteplasser for organisasjoner og rovviltforvaltningen for å sikre dette .	Dán dihte leage deaŧalaš ahte ásahuvvojit fásta deaivvadeamit organisašuvnnaide ja boraspirehálddašeapmái .
Sametinget krever at det bevilges midler til bedre bestandsregistrering , bedre ordninger for uttak av skadedyr , mer forsk , ­ning utvikling av forvaltningsmetode for kongeørn , samt at det satses på bedre dialog mellom organisasjoner og forvaltning for å klare å gjennomføre vedtatt rovviltpolitikk .	Sámediggi gáibida ahte juolluduvvojit ruđat náliid buorebut reguleremii , buoret ortnegiidda vahátelliid goddimii , eanet dutkamii , gonagasgoaskima hálddašeapmái vuogi ovddideapmái , ja dasto buorebut bargat organisašuvnnaid ja hálddahusa gaskasaš gulahallamiin vai lea vejolaš čađahit mearriduvvon boraspirepolitihka .
Inntil det gjøres tiltak på disse områdene , vil tap , skader og erstatningsutbetalinger bare fortsette å stige .	Dáin guovlluin sturrot dušše ain vahágat ja buhtadusaid máksimat jos eai čađahuvvo vahágiid eastadandoaibmabijut .
2.4.6 Energi og vindkraft	2.4.6 Energiija ja bieggafápmu
Sametinget og Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE ) hadde i januar 2007 et møte om vindkraftutbygging og andre energisaker i samiske områder .	Sámedikkis ja Norgga čazádat- ja energiijadirektoráhtas ( NVE ) lei čoahkkin ođđajagimánus 2007 bieggafápmohuksema ja eará energiijaáššiid birra sámi guovlluin .
Det var enighet om at NVE og Sametinget i fellesskap skal utarbeide kjøreregler / prosedyrer for behandling av energisaker når det gjelder konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Lei ovttaoaivilvuohta das ahte NVE ja Sámediggi ovttas ráhkadit njuolggadusaid / prosedyraid energiijaáššiid meannudeapmái konsultašuvdnašiehtadusa ektui mii lea stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
NVE skal lage et utkast til slike kjøreregler / prosedyrer .	NVE galgá ráhkadit evttohusa dáid njuolggadusaide / prosedyraide .
Det vurderes om det skal avholdes faste halvårlige møter mellom NVE og Sametinget .	árvvoštallojuvvo galget go dollojuvvot fásta jahkebeallásaš čoahkkimat NVE ja Sámedikki gaskka .
NVE vil fortsatt avholde egne møter om energisaker hvis samiske interesser kan bli berørt av disse .	NVE doallá ain sierra čoahkkimiid energiijaáššiin jos dat sáhttet guoskat sámi beroštumiide .
Det er flere store utbyggingssaker på gang innenfor samiske områder .	Dál leat bargamin máŋggain stuorra huksenáššiin sámi guovlluin .
Sametinget har også mottatt høringsbrev for 9 vindkraftverk på Fosen-halvøya med tilhørende nettilknytninger .	Sámediggi lea maid ožžon gulaskuddanreivve 9 bieggafápmorusttegii Fosen-njárggas guoskevaš fierpmádatlaktimiin .
Noen vannkraftsutbygginger , blant annet i Finnmark og Nordland , vil komme i konflikt med reindriftsnæringen .	Muhtun čáhcefápmohuksemat earret eará Finnmárkkus ja Norlánddas šaddet vuostálaga boazodoaluin .
Det vil bli behov for konsultasjoner i flere av disse sakene .	Máŋgga dáid áššiid ektui šaddá dárbu konsulteret .
Sametinget ønsker derfor at den påbegynte prosessen med NVE om kjøreregler / prosedyrer sluttføres relativt raskt .	Danne sávvá Sámediggi ahte dat álggahuvvon proseassa NVE:in njuolggadusaid / prosedyraid hárrái gearggahuvvojit hui johtilit .
2.4.7 Motorferdsel	2.4.7 Mohtorjohtalus
Motorisert ferdsel i utmark er en moderne måte å videreføre utmarksbruk og utmarkshøsting .	Mohtorfievrruiguin johtaleapmi meahcis lea ođđa áiggi meahccegeavahan ja – ávkkástallanvuohki .
Samtidig vet vi at motorferdsel på barmark kan bidra til skader på naturen .	Seammás diehtit mii ahte bievlavuodjin mohtor ­fievrruigun sáhttá billistit luonddu .
Slik sett vil barmarkskjøring på sikt kunne svekke naturgrunnlaget for samisk kultur .	Dieinna lágiin sáhttá bievlavuodjin áiggi mielde goaridit sámi kultuvrra luondduvuđđosa .
Økt motorferdsel vil på den ene siden kunne svekke naturgrunnlaget for samisk kultur , mens det på den andre siden vil kunne være med på styrke samisk kultur- og naturalhusholdning .	Vuosttažettiin goarida mohtorfievrruiguin eanet johtin sámi kultuvrra luondduvuđđosa , muhto nuppe dáfus sáhttá dat fas leat mielde nannemin sámi kultur- ja luonddudállodoalu .
Dette gjør problematikken omkring barmarkskjøring til en krevende sak å håndtere .	Dán problematihka geažil gártá ge bievla ­vuodjima meannudeapmi váttis áššin .
Sametinget har avgitt høringsuttalelse om forslag til nytt regelverk for motorferdsel i utmark og vassdrag .	Sámediggi lea buktán gulaskuddancealkámuša ođđa njuolggadusevttohussii mii guoská meahcis ja čázádagain mohtorfievrruiguin vuodjimii .
Sametinget vil avvente konsultering om ny motorferdselslov til Miljøverndepartementet eventuelt tar saken til behandling .	Sámediggi áigu vuordit ođđa mohtorjohtaluslága konsulteremiin dassážii go Birasgáhttendepartemeanta vejolaččat meannuda ášši .
Sametinget har videre vektlagt at dokumentasjonsgrunnlaget for forslaget er svært svakt , og at det ikke er foretatt noen vurdering av hvilke verdier som ligger til grunn for bruk og forståelse av natur og landskap .	Dasto lea Sámediggi deattuhan ahte evttohusa dokumeantavuođđu lea menddo heittot , eaige man ge láhkai leat árvvoštallojuvvon makkár árvvut leat biddjojuvvon vuođđun luonddu ja eatnadaga geavaheapmái ja áddejupmái .
Det etterlyses vurderinger opp mot internasjonal miljørett og menneskerettighetene , samt at det påpekes at forslaget ikke foretar en nærmere distinksjon mellom næringsvirksomhet , husbehovsmessig utnyttelse og fritidsbruk .	Váillahit árvvoštallamiid riik ­kaidgaskasaš birasrievtti ja olmmošvuoigatvuođaid ektui , ja dasto ahte evttohusas ii movtge leat lagabuidda sirrejuvvon ealáhusdoaibma , dáluávkkástallan ja ávkkástallan astoáiggis .
2.4.8 Kunnskap , kapasitet og myndighet	2.4.8 Máhtolašvuohta , kapasitehta ja váldi
Kunnskap , kapasitet og myndighet er forutsetningen for at det samiske samfunnet skal kunne påvirke sin livssituasjon .	Máhtolašvuohta , kapasitehta ja váldi leat eaktun dasa ahte sámi servodat galgá sáhttit váikkuhit sin eallindili .
Finnmarksloven skapte ny dynamikk i gjennomføringen av folkerettslige forpliktelser overfor samene i Norge .	Finnmárkkuláhka attii ođđa vuoimmi ál-bmotrievttálaš geatnegasvuođaid čađaheapmái sámiid ektui Norggas .
Sametinget har fått betydelige nye oppgaver å ivareta .	Sámediggi lea ožžon viehka ollu ođđa doaimmaid maid gozihit .
Konsultasjonsavtalen , retningslinjer for verneplanarbeid i samiske områder , endringer i plan- og bygningsloven og egne rovviltnemnder med representanter oppnevnt av Sametinget , er eksempler på at Sametinget og samiske organisasjoner / lokalsamfunn har fått større deltakelse i forvaltningen av våre omgivelser .	Konsultašuvdnašiehtadus , sámi guovlluid suodjalanbarggu njuolggadusat , rievdadusat plána- ja huksenlágas ja sierra boraspirelávdegottit mas leat Sámedikki nammadan lahtut , leat ovdamearkan dasa ahte Sámediggi ja sámi organisašuvnnat / báikegottit leat eanet beassan searvat min guoski áššiid hálddašeapmái .
Det gjenstår likevel mye på myndighetsområdet .	Válddi ektui lea dattetge ain ollu bargu .
Dersom Sametingets rolle skal være å ivareta samiske interesser og delta i miljøforvaltningen , må kapasiteten styrkes betydelig .	Jos Sámedikki bargun galgá leat sámi beroštumiid goziheapmi ja birashálddašeapmái searvan , de ferte kapasitehta mealgat nannejuvvot .
Sentrale myndigheter har ikke styrket Sametinget ressursmessig på dette området .	Dákko eai leat guovddáš eiseválddit nannen Sámedikki resurssaid .
Sametinget ser svært alvorlig på dette .	Sámedikki mielas lea dát dilli hui duođalaš .
De samiske kunnskapsmiljøene omkring miljø- og kulturkunnskap må styrkes både ved økte bevilgninger og strategisk samarbeid .	Sámi máhtolašvuođa birrasiid biras- ja kulturmáhtolašvuođa oktavuođas ferte nannet sihke lasi juolludusaiguin ja strategalaš ovttasbarggu dáfus .
En miljøvennlig utvikling som sikrer det samiske materielle kulturgrunnlaget er ikke bare spørsmål om å utforme mange gode enkelttiltak .	Birasáddjás ovddideami oktavuođas mii sihkkarastá sámi ávnnaslaš kulturvuođu ii leat sáhka dušše ollu buriid ovttaskas doaibmabijuid hábmemis .
Det gjelder også å bygge et rettslig , økonomisk og institusjonelt rammeverk som gir mulighet til deltakelse og resultater .	Dárbu lea maiddái hukset rievttálaš , ekonomalaš ja institušuvnnalaš rámmaid maid olis lea vejolaš searvat ja olahit bohtosiid .
2.4.9 Kulturminnevern	2.4.9 Kulturmuitosuodjaleapmi
Samiske kulturminner er en miljøressurs , ressurs for verdiskapning i samiske samfunn og et viktig dokumentasjonsmateriale for samisk historie og forhistorie .	Sámi kulturmuittut leat birasresursa , árvoháhkan resursa sámi servodagas ja leat deaŧalaččat sámi historjjá ja ovdahistorjjá duođaštanávnnasin .
Kulturminnene vitner om hvordan man har forholdt seg til og utnyttet landskap og natur gjennom tidene , så vel som landskapet og naturens betydning for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	Kulturmuittut čájehit makkár oktavuohta olbmuin lea leamaš eatnadahkii ja lundui ja movt daid leat geavahan áiggiid čađa , ja čájeha maid eatnadaga ja luonddu mearkkašumi ekonomalaš , sosiálalaš ja oskkoldatlaš beliide .
Kulturminnene inngår i en samisk samtidssammenheng ved at de gir historisk kunnskap , kulturell tilhørighet og bevissthet om hvordan man både skal bruke og ferdes i naturen i dag .	Kulturmuittut sámi dálááigeoktavuođas addet historjjálaš máhtolašvuođa , kultuvrralaš gullevašvuođa ja dihtomielalašvuođa das movt luondduin dál galgá ávkkástallat ja movt doppe johtalit .
Sametinget er delegert myndighet etter kulturminneloven til å forvalte samiske kulturminner .	Sámediggái lea fápmuduvvon váldi kulturmuitolága mielde hálddašit sámi kulturmuittuid .
Sametinget har ansvar for et stort geografisk område som strekker seg over 6 fylkeskommuner og områder i Oppland og Møre og Romsdal .	Sámedikkis lea ovddasvástádus viiddis geografalaš guovllus masa gullet 6 fylkkagieldda ja guovllut Opplánddas ja Møre ja Romsdalas .
Sametinget har behandlet en stor mengde plansaker der kontakten med kommuner , tiltakshavere og andre ledd i kulturminneforvaltningen er sentralt .	Sámediggi lea meannudan ollu plánaáššiid main oktavuohta gielddaiguin , doaibmabiddjooamasteaddjiiguin ja kulturmuitohálddašeami nuppi lađđasiin lea leamaš deaŧalaš .
Som en del av myndighetsutøvelsen foretar Sametinget en rekke større og mindre befaringer .	Sámediggi čađaha ollu stuorát ja unnit geahčademiid mii lea oassi válddi geavaheamis .
Gjennom aktivt arbeid med kulturminner og kulturmiljøer dokumenterer Sametinget den samiske historien på samenes egne premisser .	Sámediggi duođašta sámi historjjá sámiid eavttuid mielde dainna lágiin ahte ieš aktiivvalaččat bargá kulturmuittuiguin ja kulturbirrasiiguin .
Gjennom Sametingets tilskuddsordning til kulturminnevern har eiere og andre interesserte blitt gitt mulighet til skjøtsel , tilrettelegging og dokumentasjon av samiske kulturminner .	Sámedikki doarjjaortnega bokte kulturmuitosuodjaleapmái leat eaiggádat ja eará berošteaddjit ožžon vejolašvuođa seailluhit , láhčit ja duođaštit sámi kulturmuittuid .
I løpet av det siste året er det foretatt større registreringsarbeider i Sætermoen , Mauken og i Reisa nasjonalpark .	Maŋimuš jagi áigge lea dahkkojuvvon stuorát registrerenbargu Sætermoenis , Meavkkis ja Ráissa álbmotmeahcis .
Det er blitt registrert mange automatisk fredete samiske kulturminner .	Ollu automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittut leat registrerejuvvon .
I disse innlandsområdene er kultursporene i stor grad knyttet til eldre tids villreinfangst og reindrift .	Dáin siseatnanguovlluin čatnasit eanaš kulturmearkkat boarráset áiggi goddebivdui ja boazodollui .
Kartlegging av kulturminner bidrar både til bedre vern av den samiske kulturarven og økt kunnskap om samisk historie .	Kulturmuittuid kártema bokte suodjaluvvo sámi kulturárbi buorebut ja dat buktá maid eanet máhtolašvuođa sámi historjjá birra .
Sametinget har i 2007 fulgt opp sin langtidsplan for skjøtsel av samiske kulturminner og bergkunst 2006 – 2020 .	Sámediggi lea 2007:s čuovvolan 2006 – 2020 guhkesáigeplánas sámi kulturmuittuid ja báktedáidaga seailluheami hárrái .
Bygningsvernplanen til Sametinget er fulgt opp gjennom at det planlagte prosjektet- , Sirbmá , i Deatnu – Tana er startet opp .	Sámedikki huksensuodjalanplána lea čuovvoluvvon dan plánejuvvon Sirbmá prošeavtta bokte Deanus mii dál lea álggahuvvon .
Målet med prosjektet er i tillegg til konkret vernearbeid , å utvikle vårt bygningsvernarbeid .	Konkrehta ­suodjalanbarggu lassin lea prošeavtta ulbmilin ovddidit min huksensuodjalanbarggu .
Der har vært drevet dokumentasjon , restaurering og opplæring av lokale håndverkere .	Dan oktavuođas lea bargojuvvon duođaštemiin , ođastemiin ja báikkálaš snihkkáriid oahpahemiin .
Tana kommune , bygdelaget og skolen har vært involvert i arbeidet .	Deanu gielda , gilisearvi ja skuvla leat leamaš mielde barggus .
Arbeidet har vært støttet av Riksantikvaren .	Riikaantikvára lea dorjon barggu .
Sametinget ser behov for et kompetansemiljø for samisk båt- og båtbyggertradisjon .	Sámediggi oaidná ahte dárbbašuvvo gelbbolašvuohtabiras sámi fanas- ja fanasduddjonárbevieruin .
Fartøyvernsenteret skal være den ansvarlige institusjonen for dette fagområdet i nasjonal sammenheng .	Fanassuodjalanguovddáš lea dat ásahus mas nationála oktavuođas lea ovddasvástádus dán fágasuorggis .
Sametinget har arbeidet for å fremme Ceavccageadgi / Mortensnes som et område på Unescos verdensarvliste .	Sámediggi lea aktiivvalaččat oččodan Ceavccageađggi / Mortensnes guovllu Unesco máilmmeárbelistui .
Denne saken er tidligere fremmet til Miljøverndepartementet og diskutert i Sametingets plenum .	Dát ášši lea ovdal ovddiduvvon Birasgáhttendepartementii ja dan birra lea ságastallojuvvon Sámedikki dievasčoahkkimis .
Sametinget behandlet i september 2007 saken om framtidig samisk kulturminneforvaltning .	Sámediggi meannudii ášši boahtteáiggi sámi kulturmuitohálddašeami birra čakčamánus 2007 .
Det ble lagt vekt på at samene selv må forvalte sin kulturarv .	Dalle deattuhuvvui ahte sámit ieža fertejit beassat hálddašit iežaset kulturárbbi .
De samiske kulturminnene er en viktig del av denne kulturarven .	Sámi kulturmuittut lea deaŧalaš oassi dán kulturárbbis .
Sametinget , som det representative organ for samene , må i lov gis myndighet for forvaltningen av samiske kulturminner .	Sámediggái , mii lea sámiid ovddasteaddji orgána , ferte lága bokte addojuvvot váldi hálddašit sámi kultur- ­muittuid .
Dette vil virkeliggjøre statens overordnete samepolitikk , der Sametinget skal gis økt innflytelse og avgjørelsesmyndighet i saker som er av spesiell interesse for den samiske befolkningen .	Dát duohtan dagašii stáhta bajimuš ovddasvástádusa sámepolitihkas ahte Sámediggái galgá addojuvvot eanet váldi ja mearridanváldi áššiin mat sámi álbmogii leat erenoamáš deaŧalaččat .
Sametinget har framhevet at en fremtidig kulturminneforvaltning betinger en nødvendig økning av ressursene .	Sámediggi lea deattuhan ahte boahtteáiggi kulturmuito-hálddašeapmái adnojit eanet dárbbašlaš resurssat .
Digital geografisk informasjon har de siste årene blitt mer og mer etterspurt .	Maŋimuš jagiin leat eanet ja eanet jearahišgoahtán digitála geografalaš dieđuid .
Sametinget og Finnmark fylkeskommune igangsatte i 2005 et samarbeidsprosjekt om innføring av geografiske informasjonssystemer ( GIS ) innen kulturminnevernet .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda leat 2005:s álggahan ovttasbargoprošeavtta geografalaš diehtojuohkinvuogádagaid ( GDV ) atnui váldimiin kulturmuitosuodjaleami oktavuođas .
I de to årene som prosjektet har løpt , har man fått på plass nye digitale rutiner hva gjelder geodata og har økt kompetansenivået betydelig innenfor organisasjonen .	Dan guovtti jagis maid prošeakta lea bistán , leat ráhkaduvvon ođđa digitála dagaldumit go guoská geodiehtovuđđui ja leat buoridan organisašuvnna gelbbolašvuođa mealgat .
Prosjektet har på en god måte styrket samarbeidet med Finnmark fylkeskommune og kan betegnes som en suksess .	Prošeakta lea buriin vugiin nannen ovttasbarggu Finnmárkku fylkkagielddain ja sáhttá ­dadjat ahte leat dainna lihkostuvvan hui bures .
I framtiden vil GIS kunne brukes innenfor andre fagfelt enn samisk kulturminnevern	Boahtteáiggis sáhttá GDV geavahit maid eará fágafealttain go sámi kulturmuitosuodjaleamis .
Det meste av registreringene av samiske kulturminner for Finnmark , Troms og Nordre Nordland er lagt inn i databasen .	Eanaš sámi kulturmuittut Finnmárkkus , Romssas ja Davvi Norlánddas leat registrerejuvvon dán diehtovuđđui .
I det sørsamiske området er registreringen i startfasen .	Máttasámi guovllus leat registreremat easkka álggahuvvon .
Et eget prosjekt for registrering av samiske hus er satt i gang .	Sierra prošeakta sámi viesuid registreremiin lea álggahuvvon .
Askeladden-prosjektene er delvis finansiert med støtte fra Riksantikvaren .	Riikaantikvára lea ruhtadan oasi Askeladden-prošeavttain .
Sametinget har i løpet av året synliggjort Sametingets kulturvernarbeid i ulike fora .	Sámediggi lea dán jagi áigge buktán oidnosii Sámedikki kultursuodjalanbarggu iešguđet forain .
En slik synliggjøring bidrar til å skape ytterligere forståelse og legitimitet for det gode og omfattende arbeid som Sametinget utfører på dette fagfeltet .	Dát buvttiha vel stuorát áddejumi ja legitimitehta dan buori ja viiddis bargui maid Sámediggi dahká dán fágasuorggis .
2.5 Samefolkets fond	2.5 Sámeálbmotfoanda
Stortinget har i Samefolkes fond avsatt 75 millioner kroner som kollektiv erstatning for skadene og den uretten fornorskningspolitikken har medført det samiske folk .	Stuorradiggi lea sámiálbmotfoanddas várren 75 miljon ruvnno oktasaš buhtadusa dáruiduhttinpolitihkka dagahan vahágiid ja eahperievtti geažil sámi álbmogii .
Avkastningen fra fondet skal forvaltes av Sametinget .	Sámediggi galgá hálddašit foandda reanttuid / buvttadusa .
Opprettelsen av Samefolkets fond er kun ett skritt i retning av å rette opp de tap og skader samene som folk er påført gjennom generasjoner .	Sámeálbmotfoandda ásaheapmi lea dušše okta lávki dan guvlui ahte njulget daid vahágiid ja gillámušaid maid sámit álbmogin leat gártan gillát máŋga sohkabuolvva .
Fondet alene er ikke nok til å bøtene på skadene fornorskningen har medført .	Foanda okto ii leat doarvái njulget daid gillámušaid maid dáruiduhttin lea dagahan .
Det er fortsatt statens ansvar å rette opp de skader det samiske folk har lidt .	Ain lea stáhtas ovddasvástádus njulget daid vahágiid maid geažil sámi álbmot lea gártan gillán .
Sametingets vedtok i november å ta i bruk Samefolkets fond .	Sámediggi mearridii skábmamánus geavahišgoahtit sámiálbmotfoandda .
I vedtaket ble det besluttet a Sametingets plenum er fondets styre , og at den nærmere bruken av avkastningen fastsettes av Sametinget i de årlige budsjettvedtak .	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii ahte dievasčoahkkin lea foandastivra , ja ahte Sámediggi mearrida foandda reanttuid geavaheami lagabuidda jahkásaš bušeahttamearrádusain .
Sametinget har vedtatt prioriteringer og satsingsområder for bruken av Samefolkets fond for perioden 2008 – 2009 .	Sámediggi lea mearridan vuoruhemiid ja áŋgiruššansurggiid sámeálbmot ­foandda geavaheapmái áigodagas 2008 – 2009 .
Deler av fondsmidlene skal brukes på språkutviklingstiltak , litteratur og dokumentasjon av og formidling av tradisjonell kunnskap .	Oasit foandda ruđain galget geavahuvvot giellaovddidandoaibmabijuide , girjjálašvuhtii ja árbevirolaš máhtolašvuođa duođašteapmái ja gasku ­steapmái .
2.6 Kultur	2.6 Kultuvra
Kulturlivet er en viktig kraft for å styrke identiteten , samtidig som den bidrar til levende lokalsamfunn hvor folk vil bo .	Kultureallin lea hui deaŧalaš identitehta nannemii seammás go dat ealáskuhttá báikegottiid dainna lágiin ahte olbmot háliidit ássat doppe .
En sterk samisk kultur gir trygghet og viktige ringvirkninger i form av trivsel og livskvalitet .	Go sámi kultuvra lea nanus , de addá dat oadjebasvuođa ja deaŧalaš riekkisváikkuhusaid loaktima ja eallinkvalitehta dáfus .
Kultur er også de arenaene og møteplassene der kunsten og kulturen formidles , og i en videre forstand inkluderes i tillegg idrett , museer , bibliotek og media .	Kultuvrii gullet maiddái dakkár arenat ja deaivvadansajit gos dáidda ja kultuvra gaskkustuvvo , ja viidáset áddejumis gullet dasa maid valáštallan , museat , bibliotehkat ja media .
Lokale , regionale og nasjonale samiske institusjoner og kulturelle arenaer og møteplasser er viktige for utviklingen av samiske samfunn .	Báikkálaš , guovlulaš ja nationála sámi ásahusat ja kultuvrralaš arenat ja deaivvadansajit leat deaŧalaččat sámi servodaga ovddidanbarggus .
Uttrykk som kommer frem via film , musikk , litteratur , kunst og teater er med på å synliggjøre samisk kultur .	Dat mii boahtá ovdan filmmaid , musihka , girj , ­jálašvuođa dáidaga ja teáhtera bokte lea mielde buktimin oidnosii sámi kultuvrra .
2.6.1 Kulturelle uttrykk	2.6.1 Kultuvrra ovdanbuktin
Samisk musikk bidrar til å synliggjøre og løfte samisk kultur , både i den samiske befolkningen og i verden for øvrig .	Sámi musihkka lea mielde buktimin oidnosii ja loktemin sámi kultuvrra sihke sámi álbmogii ja muđui máilbmái .
Det er viktig å styrke og utvikle samisk musikkmiljø og å gi mulighet for å formidle samisk musikk .	Deaŧalaš lea nannet ja ovddidit sámi musihkkabirrasa ja addit vejolašvuođa gaskkustit sámi musihka .
Gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene skal Sametinget bidra til å legge til rette for produksjon og formidling av samisk musikk .	Ovttasbargošiehtadusaid bokte fylkkagielddaiguin galgá Sámediggi leat mielde láhčimin sámi musihka buvttadeami ja gaskkusteami .
Sametinget vil vurdere opprettelse av et etnomusikksenter , og vil arbeide aktivt for formidling av joik og annen samisk musikk .	Sámediggi áigu árvvoštallat etnomusihkkaguovddáža ásaheami , ja áigu aktiivvaččat bargat luđiid ja eará sámi musihka gaskkustemiin .
Sametinget er opptatt av at rammevilkårene for utvikling av samisk film blir bedre .	Sámediggi vuordá buoret rámmaeavttuid sámi filmmaid ovddideapmái .
Økt aktivitet i utvikling og produksjon av samisk film vil kreve bedre økonomiske rammer og utvikling av flere arenaer for fremme av samisk film .	Jos galgá eanet áŋgiruššat sámi filmmaid ovddidemiin ja buvttademiin , de dárbbašuvvojit sámi filmmaid ovdánahttimii buoret ekonomalaš rámmat ja eanet arenat .
I den forbindelse ser Sametinget meget positivt på de planene som foreligger om opprettelse av et internasjonalt samisk filmsenter i Kautokeino .	Dien oktavuođas oaidná Sámediggi hui positiivalažžan daid plánaid mat leat ráhkaduvvon riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáža ásaheamis Guovdageidnui .
Et slikt filmsenter vil kunne bidra til bedre utviklingsmuligheter for samisk film , bedre samarbeid over landegrensene og nye muligheter for utvikling av film i et urfolksperspektiv .	Dán lágan filbmaguovddáža olis buorránivčče sámi filmmaid ovdánanvejolašvuođat , šattašii buoret ovttasbargu riikarájiid rastá ja ođđa vejolašvuođat filmmaid ovddideapmái álgoálbmotperspektiivvas .
Rammevilkårene for utgivelse av samisk skjønnlitteratur og driftsstøtte til samiske forlag har over mange år vært lite tilfredsstillende .	Guhkkit áigge lea leamaš nu ahte rámma ­eavttut sámi čáppagirjjálašvuođa almmuheapmái ja doaibmadoarjja sámi lágádusaide leat leamaš unnán dohkálaččat .
Sametinget har imidlertid de to siste årene hatt mulighet til å prioritere dette høyere , men fremdeles er det et stort antall ferdigstilte skjønnlitterære manuskript som er klare for utgivelse .	Sámedikkis lea dattetge leamaš vejolašvuohta guovtti maŋimuš jagis vuoruhit dan badjelii , muhto leat ain ollu gárvves manusat čáppagirjjálašvuođas mat leat gárvásat almmuheami váste .
Sametinget vil bruke en del av midlene fra Samefolkets fond for realisering av en del av disse prosjektene .	Sámediggi áigu geavahit muhtun oasi sámiálbmotfoandda ruđain muhtun dáid prošeavttaid gárvvisteapmái .
Dette er også fulgt opp i budsjettet for 2008 .	Dát lea maid čuovvoluvvon 2008 bušeahtas .
De samiske teatrene spiller en viktig rolle som arenaer for formidling og opplevelse av scenekunst .	Sámi teáhterat leat hui deaŧalaš arenat lávdedáidaga gaskkusteami ja vásiheami oktavuođas .
Sametinget har som målsetting å sikre teatrene bedre økonomiske rammevilkår , slik at de kan gi tilbud til hele det samiske bosettingsområdet .	Sámedikkis lea ulbmilin sihkkarastit teáhteriidda buoret ekonomalaš rámmaeavttuid , nu ahte dat sáhttet addit fálaldagaid olles sámi ássanguovllus .
Sametinget har prioritert å styrke driftsfinansieringen til Beaivváš Sámi Teáhter .	Sámediggi lea vuoruhan nannet Beaivváš Sámi Teáhtera doaibmaruhtadeami .
Sametinget har hatt møter med KKD om bygging av en samisk nasjonal scene i Kautokeino .	Sámediggeráđis leat leamaš čoahkkimat Girko- ja kulturdeparte ­meanttain sámi nationála lávddi huksema birra Guovdageidnui .
Åarjelhsaemien Teatre har en viktig funksjon for å styrke sørsamisk språk , kultur og identitet .	Åarjelhsaemien Teatre lea deaŧalaš máttasámi giela , kultuvrra ja identitehta nannemis .
Fra og med 2006 har teateret fått fast driftstilskudd over Sametingets budsjett .	Jagi 2006 rájes lea teáhter ožžon fásta doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte .
Samfinansiering av Åarjelhsaemien Teatre har vært drøftet med partene i samarbeidsavtalen i sørsameområdet .	Dan ovttas ruhta ­deapmi lea guorahallojuvvon máttasámi guovllu ovttasbargošiehtadusaid oasálaččaiguin .
Sametinget fordoblet driftsstøtten til teatret i budsjettet for 2008 .	Sáme-diggi lea duppalastán doaibmadoarjaga teáhterii 2008 bušeahtas .
Kunstneravtalen Sametinget inngikk i 2004 , en samarbeidsavtale med Sámi Dáiddárráđđi / Samisk kunstnerråd ( SDR ) .	Jagi 2004 dagai Sámediggi ovttasbargošiehtadusa Sámi Dáiddárráđiin / Samisk kunstnerråd ( SDR ) .
Sametinget har i 2007 ført forhandlinger med disse angående ny avtale for 2008 .	Sámediggi lea 2007:s čađahan šiehtadallamiid ođđa šiehtadusa hárrái jahkái 2008 .
Disse forhandlingene endte med brudd , og ble derfor fastsatt gjennom Sametingets budsjett for 2008 .	Dát šiehtadallamat boatkanedje , ja danne lea rámma mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahta bokte .
Gjeldende ramme på de postene som omfattes av kunstneravtalen for 2008 er kr. 4 350 000 , den samme som for 2007 .	Dáiddáršiehtadusa rámma 2008:s lea 4 350 000 ruvnno , dat seamma mii lei 2007:s .
2.6.2 Kulturelle arenaer og møteplasser	2.6.2 Kultuvrralaš arenat ja deaivvadansajit
2.6.2.1 Samiske institusjoner	2.6.2.1 Sámi ásahusat
Sametinget prioriterer større satsning på samisk kultur og har derfor som mål å møte alle samiske kulturinstitusjoner og - organisasjoner .	Sámediggi vuoruha sámi kultuvrrain eanet áŋgiruššama ja danne lea ulbmilin deaivvadit buot sámi kulturásahusaiguin ja – organisašuvnnaiguin .
Sametinget har hatt møte med en rekke samiske institusjoner .	Sámedikkis leat leamaš čoahkkimat muhtun sámi ásahusaiguin .
Saker som har vært drøftet , er oppfølgingen av samarbeidsavtalene med fylkeskommunene blant annet om muligheter for å bruke samiske tegn i databaser og finansiering av kostnader ved tospråklighet .	áššit maid birra lea leamaš sáhka leat ovttabargošiehtadusaid čuovvoleapmi fylkkagielddaiguin , earret eará vejolašvuođaid birra geavahit sámi čálamearkkaid diehtovuođuin ja guovttegielalašvuođa goluid ruhtadeapmi .
Várdobáiki samisk senter har utarbeidet rom- og funksjonsplan for kombinasjon av samisk senter – kulturhus .	Várdobáiki sámi guovddáš lea ráhkadan latnja- ja doaibmaplána sámi guovddáža / kulturviesu várás .
Planen er utarbeidet på grunnlag av Sametingets vedtak av delutredningen om samisk museumsvirksomhet i Nordre Nordland og Troms , der Sametinget la til grunn at Várdobáiki tillegges samisk museumsansvar for Sør-Troms / Nordre Nordland .	Plána lea ráhkaduvvon Sámedikki mearrádusa vuođul mii guoská sámi museadoaimma oassečielggadeapmái Davvi-Norlánddas ja Romssas , mas Sámediggi bijai vuođđun ahte Várdobáikái biddjojuvvo sámi museaovddasvástádus Mátta-Romssas / Davvi-Norlánddas .
Planen skisserer behov for et kulturhus som rommer et komplett museum , kontorer , møte- og kursrom samt lokaler for felles aktiviteter .	Plánas lea hábmejuvvon kulturviessu mas leat ollislaš musea , kantuvrrat , čoahkkin- ja kursalanjat ja lanjat oktasas doaimmaide .
Sametinget legger til grunn at museumsvirksomheten i Troms og nordre Nordland skal utvikles som en del av de eksisterende kultursentrene .	Sámediggi bidjá vuođđun ahte museadoaibma Romssas ja Davvi Norlánddas galgá ovddiduvvot dáláš kulturguovddážiid oassin .
Dette betyr at ája Samiske Senter tillegges samisk museumsansvar for Nord-Troms og nordlige Midt-Troms .	Dat mearkkaša ahte ája sámi guovddážii biddjojuvvo sámi museaovddasvástádus Davvi-Romssas ja davit Gaska-Romssas .
Det skal utvikles et samisk museum , som blir underlagt Sametingets forvaltning .	Galgá ovddiduvvot sámi musea mii biddjojuvvo Sámedikki hálddašeami vuollásažžan .
Museumsutbyggingen blir en del av den planlagte utbygging ved ája Samiske senter .	Museahuksen šaddá leat oassi plánejuvvon huksemis ája sámi guovddáža oktavuođas .
2.6.3 Idrett	2.6.3 Valáštallan
Sametinget ønsker å motivere samisk ungdom til å satse på idrett .	Sámediggi háliida movttiidahttit sámi nuoraid áŋgiruššat valáštallamiin .
Sametinget har derfor opprettet en idrettspris for samiske idrettsutøvere .	Danne lea Sámediggi ásahan valáštallanbálkkašumi sámi valáštalliid váste .
Prisen ble for første gang utdelt i 2007 til Oda Utsi Onstad i friidrett og Siv Anja Mienna i taekwondo .	Bálkkašupmi geigejuvvui vuosttaš gearddi 2007:s Oda Utsi Onstadii luođovaláštallamis ja Siv Anja Miennai taekwondos .
Sametinget har i flere år arbeidet aktivt for økte økonomiske rammer for samisk idrett .	Sámediggi lea máŋggaid jagiid bargan aktiivvalaččat ekonomalaš rámmaid buoridemiin sámi valáštallamii .
Dette er viktig for at samisk idrett kan utøves og videreutvikles både på bredde- og toppidrettsnivå .	Dat lea deaŧalaš danne vai sámi valáštallama sáhttá čađahit ja viidáset ovddidit sihke govdodat- ja njunušvaláštallandásis .
I 2007 fikk samisk idrett en andel av spillemidlene på kr. 500 000 .	2007:s addojuvvui sámi valáštallamii oassi speallanruđain mii lei 500 000 ruvnno .
Midlene forvaltes av Sametinget , og Sametinget har stilt dem til disposisjon for Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) .	Ruđaid hálddaša Sámediggi ja Sámediggi lea addán ruđaid Sámiid valáštallanlihtu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) geavahussii .
Målsettingen er at forholdene legges til rette for samisk idrettsutøvelse , spesielt for barn og unge .	Ulbmilin dainna lea láhčit dilálašvuođaid sámi valáštalliide , erenoamážit mánáide ja nuoraide .
Sámiid Valáštallanlihttu / Samenes idrettsforbund ( SVL ) organiserer idrettsaktiviteter i samiske bosettingsområder , sett i et grenseoverskridende perspektiv .	Sámiid Valáštallanlihttu / Samenes idrettsforbund ( SVL ) organisere valáštallandoaimmaid sámi ássanguovlluin , rájárastá perspektiivvain .
SVL-N og Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) er de forbundene tilsluttet SVL som organiserer aktiviteten i Norge .	SVL-N ja Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) leat mielde SVL:s mii organisere doaimma Norggas .
SVL organiserer samiske mesterskap og samiske landslag og er på den måten en viktig og verdifull bidragsyter til å styrke og utvikle den samhørigheten som eksisterer mellom samene på tvers av landegrensene .	SVL organisere sámi meašttirgilvvuid ja sámi riikkaservviid , ja dieinna lágiin dat lea deaŧalaš ja mávssolaš dan gullevašvuođa nannemis ja ovddideamis mii sámiin lea riikkarájiid rastá .
SVL tar ut deltakere til Arctic Winter Games , som blir arrangert annethvert år .	SVL vállje oasseváldiid Arctic Winter Games doalui-de mat lágiduvvojit juohke nuppi jagi .
Dette er en positiv arena som forener idrett og urfolksungdom på et internasjonalt plan .	Dat lea positiivvalaš arena gos valáštallan ja álgoálbmotnuorat besset deaivvadit riikkaidgaskasaš dásis .
I februar 2007 var samisk idrett , i regi av SVL , i fokus i Tromsø med fotballandskamp for damer mellom Sápmi og Åland , ski , / lassomesterskap idrettsgalla og NM i reinkappkjøring .	Guovvamánus 2007 fokuserejuvvui sámi valáštallan SVL olis Romssas , gos ledje spábbačiekčamat nissonolbmuide Sámi ja Ålándda gaskka , čuoigamat , / njoarostangilvu valáštallangálla ja NM heargevuodjin .
2.6.4 Kirke	2.6.4 Girku
Sametinget hadde møte med Samisk kirkeråd i februar 2007 , der Samisk kirkeråd informerte om sin virksomhet og om viktige saker som rådet behandler .	Sámedikkis lei čoahkkin Sámi girkoráđiin guovvamánus 2007 , gos Sámi girkoráđđi dieđihii doaimmas birra ja deaŧalaš áššiid birra maid ráđđi meannuda .
Kirkelivet har en sentral plass hos mange samer , og Sametinget ser derfor på funksjonen til Samisk kirkeråd som viktig .	Girkoeallin lea hui mávssolaš ollu sámii-de , ja danne lea sámi girkoeallin deaŧalaš Sámediggái .
Sametinget vil holde løpende kontakt med Samisk kirkeråd angående aktuelle saker .	Sámediggi áigu dađistaga doallat oktavuođa Sámi girkoráđiin áigeguovdilis áššiin .
2.6.5 Museer	2.6.5 Museat
Sametinget har hatt fokus på museumsreformen i 2007 . I 2006 ble Saemien Sijte og Nordvestsamisk museumssiida etablert som konsoliderte enheter i henholdsvis sørsamisk og nordsamisk område .	Sámedikkis lea leamaš fokus museaođastussii 2007:s. 2006:s ásahuvvojedje Saemien Sijte máttasámi guovllus ja Davveoarjesámi museasiida davvisámi guovllus nannejuvvon ovttadahkan .
I 2007 har arbeidet vært konsentrert om konsolideringen av Tana og Varanger museumssiida .	2007:s leat návccat leamaš čohkkejuvvon bargat Deanu ja Várjjaga museasiiddaiguin .
I Troms og nordre Nordland har det blitt laget en egen delutredning for hvordan reformen skal gjennomføres . .	Romssas ja Davvi Norlánddas lea ráhkaduvvon sierra oassečielggadus das movt ođastus galgá čađahuvvot .
Denne ble vedtatt i plenum i februar 2007 .	Dát mearriduvvui dievasčoahkkimis guovvamánus 2007 .
Med utgangspunkt i et helhetlig samisk perspektiv har Sametinget gått inn for at samisk museumsvirksomhet utvikles som en del av de eksisterende kultursentrene i området .	Ollislaš sámi perspektiivva vuođul lea Sámediggi bargan dan ala ahte sámi musea ­doaibma ovddiduvvo guovllu dáláš kultur- ­guovddážiid oassin .
Kultursentrene må imidlertid selv arbeide fram et grunnlag for museumsvirksomhet , og Sametinget har i den anledning gitt tilskudd til utviklingsprosjekter til árran lulesamisk senter , Várdobáiki samisk senter og ája samisk senter .	Kulturguovddážat galget dattetge ieža ráhkadit vuođu museadoibmii , ja Sámediggi lea dien oktavuođas addán doarjaga ovddidanprošeavttaide árran julevsámi guovddážii , Várdobáiki sámi guovddážii ja ája sámi guovddážii .
Nordvestsamisk museumssiida fikk i 2006 tildelt ansvaret som nettverkskoordinator for det nasjonale samiske museumsnettverket .	Davveoarjesámi museasiida oaččui 2006:s ovddasvástádusa nationála sámi museafierpmádaga fierpmádatoktiiordnejeaddjin .
Det ble i den forbindelse utarbeidet og undertegnet en nettverksavtale mellom Sametinget og Nordvestsamisk museumssiida , som beskriver deres ansvar , rolle og plikter i henhold til nettverket .	Dien oktavuođas ráhkaduvvui ja vuolláičállojuvvui fierpmádatšiehtadus Sámedikki ja Davveoarjesámi museasiidda gaskka , mas boahtá ovdan makkár ovddasvástádus , rolla ja geatnegasvuođat das leat fierpmádaga ektui .
Nordvestsamisk museumssida sto som arrangør for oppstartsseminar av det nasjonale samiske museumsnettverket i desember 2007 .	Davveoarjesámi museasiiddas lei ovddasvástádus lágidit álggahanseminára nationála sámi museafierpmádaga ektui juovlamánus 2007 .
Sametinget deltok med innlegg på seminaret .	Sámediggi searvvai seminárii ja doalai sáhkavuoru .
Det er skuffende at de samiske museene ikke får ta del i den økonomiske styrkingen som har skjedd i forhold til norske museer .	Leat beahtahallan go sámi museat eai leat ekonomalaččat nannejuvvon seamma láhkai go norgalaš museat leat .
De samiske museene har blitt tilgodesett med en økning på 2 millioner kroner i perioden 2002 – 2007 , noe som må regnes som en symbolsk sum .	Sámi museat leat ožžon 2 miljon ruvdnosaš lasáhusa áigodagas 2002 – 2007 , maid ferte gohčodit dušše symbolalaš submin .
Denne økningen er imidlertid ikke tilstrekkelig for å kunne dekke de store behovene og utfordringene som de samiske museene står overfor .	Dát lasáhus ii leat doarvái daid stuorra dárbbuid ja hástalusaid ektui mat sámi museain leat ovddabealde .
Museumsinstitusjonene og Samisk museumslag har spesielt tatt opp museumsreformen og de økonomiske forutsetningene for de samiske museene .	Museaásahusat ja Sámi museasearvi leat ere ­noamážit váldán ovdan museaođastusa ja sámi museaid ekonomalaš eavttuid .
Sametinget har stor forståelse for bekymringene til de samiske museene , og fremmet museumsreformen som sak på møtet med kommunal- og forvaltningskomiteen på Stortinget i november .	Sámediggi ádde hui bures manne sámi museat leat fuolastuvvan , ja lea ovddidan museaođastusa áššin čoahkkimis Stuorradikki gielda- ja hálddašankomiteain skábmamánus .
Sametinget har bedt om møte med statsråden for å diskutere økonomien til de samiske museene .	Sámediggi lea bivdán čoahkkima stáhtaráđiin gos ságastallat sámi museaid ekonomiija birra .
Dette møtet finner sted 22. januar 2008 .	Dát čoahkkin dollojuvvo ođđajagimánu 22. b. 2008 .
Sametinget har ikke egne midler til bygging av samiske kulturhus og museer .	Sámedikkis eai leat sierra ruđat sámi kulturviesuid ja museaid huksemii .
Sametinget arbeider imidlertid , i samarbeid med utbyggerne politisk mot bevilgende myndigheter .	Sámediggi bargá dattetge ovttasráđiid huksejeaddjiiguin politih-kalaččat juolludeaddji eiseválddiid ektui .
I 2007 startet endelig byggingen av Østsamisk museum i Neiden – samisk tusenårssted .	2007:s álggahuvvui viimmat Nuortasámi musea huksen Njávdámis , sámi duhátjahkebáikin .
Realiseringen av museumsbygget fører arbeidet med å styrke det østsamiske samfunnet over i en ny fase .	Museavistti huksen doalvu barggu nuortasámi servodaga nannemiin ođđa muddui .
Etableringen av en egen østsamisk institusjon er en viktig forutsetning for å kunne arbeide med å utvikle språk , kultur , næringsliv og rettigheter for østsamene .	Sierra nuortasámi ásahusa ásaheapmi lea deaŧalaš eaktu go galgá sáhttit bargat nuortasámiid giela , kultuvrra , ealáhusaid ja vuoigatvuođaid nannemiin .
Sametinget har , sammen med Sør-Varanger kommune , gitt driftsstøtte til museumsprosjektet siden 2003 .	Sámediggi lea ovttasráđiid Mátta-Várjjaga gielddain addán doai ­bmadoarjaga museaprošektii jagi 2003 rájes .
Saemien Sijte er et annet byggeprosjekt som Sametinget har prioritert .	Saemien Sijte lea okta eará huksenprošeakta maid Sámediggi lea vuoruhan .
I 2007 ble det klart at det blir utbygging av Saemien Sijte .	2007:s čielggai ahte Saemien Sijte galgá stuoriduvvot .
Sametinget vil berømme Nord-Trøndelag fylkeskommune , som både har jobbet politisk og stilt garantier for finansiering av bygget .	Sámediggi hálii-da rámiidit Davvi-Trøndelága fylkkagieldda , mii lea bargan sihke politihkalaččat ja addán dáhkádusaid vistti ruhtadeapmái .
Sørsamiske samfunn har behov for et sterkt kultursenter .	Máttasámi servodat dárbbaša nana kulturguovddáža .
Dette skal fungere som møteplass og skal dokumentere og formidle historie forsk , ­ning kultur og samfunnsliv .	Dát galgá doai ­bmat deaivvadansadjin ja gaskkustit historjjá , dutkama , kultuvrra ja servodateallima .
Saemien Sijte er tenkt å fylle denne rollen .	Jáhkkit ahte Saemien Sijte deavdá dán rolla .
Sametinget har gitt sin tilslutning til prosjekt for bygging av samisk kunstmuseum .	Sámediggi lea dorjon sámi dáiddamusea huksenprošeavtta .
Ansvaret for prosjektet er gitt Nordvestsamisk museumssiida , som har sendt søknad om planleggingsmidler til Kultur- og kirkedepartementet ( KKD ) .	Ovddasvástádus das lea biddjojuvvon Davveoarjesámi museasiidii , mii lea sádden plánenruhtaohcamuša Kultur- ja girkodepartementii ( KGD ) .
Det er imidlertid ikke bevilget midler i forbindelse med statsbudsjettet for 2008 .	Dattetge eai leat juolluduvvon ruđat 2008 stáhtabušeahta oktavuođas .
For å få fortgang i saken har Sametinget derfor innvilget midler til forprosjekt i 2008 .	ášši hoahpuheami dihte lea Sámediggi juolludan ruđaid ovdaprošektii 2008:s .
Sametinget har oppfordret både regionale og sentrale myndigheter om å bidra til en fullfinansiering av forprosjektet .	Sámediggi lea ávžžuhan sihke guovlulaš ja guovddáš eiseválddiid váikkuhit ovdaprošeavtta ollásit ruhtadeami .
Stortinget har bevilget 3 millioner kroner til byggeprosjektet ája samisk Senter .	Sámediggi lea juolludan 3 miljon ruvnno ája sámi guovddáža huksenprošektii .
Med utgangspunkt i at Sametinget trolig vil være den største tilskuddsyteren til drift i etterkant av utbyggingen , vil det være naturlig at Sametinget er representert administrativt i prosjektets kontaktgruppe .	Sámedikkis lea áigumuš doaibmat guovddážis láhčimin sámi ásahushuksema . Dainna vuolggasajiin go Sámediggi várra gártá leat doaimma stuorámus doarjjaaddi huksema maŋŋá , lea lunddolaš ahte Sámedikkis lea hálddahuslaš ovddastus prošeavtta oktavuohtajoavkkus .
Sametinget forventer at Vardobáiki samisk senter blir realisert etter at pågående utbygging av ája er ferdigstilt .	Sámediggi vuordá ahte Várdobáiki sámi guovddáš ollašuhttojuvvo maŋŋá go huksemat mat leat jođus ája sámi guovddážis lea gearggahuvvon .
2.6.6 Recalling Ancestral Voices – Tilbakeføring av samisk kulturarv	2.6.6 Recalling Ancestral Voices – Sámi kulturárbbi ruovttoluotta fievrrideapmi
Interreg-prosjektet « Recalling Ancestral Voices - Tilbakeføring av samisk kulturarv » ble avsluttet i 2007 .	Interreg-prošeakta « Recalling Ancestral Voices – Sámi kulturárbbi ruovttoluotta fievrrideapmi » ­loahpahuvvui 2007:s .
Prosjektets målsetting har vært å kartlegge den samiske kulturarven som finnes på institusjoner i Norden og Europa .	Prošeavtta ulbmilin lea leamaš kártet sámi kulturárbbi mii gávdno ásahusain Davviriikkain ja Eurohpás .
Prosjektet har vært et samarbeidsprosjekt mellom Varanger Samiske Museum , Siida-museet i Finland og ájtte i Sverige .	Prošeakta lea leamaš Várjjat sámi musea , Suoma beale Siida-musea ja Ruoŧa beale ájtte musea gaskasaš ovttasbargoprošeakta .
Sametinget har arbeidet for å fullfinansiere prosjektet .	Sámediggi lea bargan prošeavtta ollásit ruhtademiin .
I forbindelse med prosjektet ble det holdt en internasjonal konferanse i Enare i oktober .	Prošeavtta oktavuođas dollojuvvui golggotmánus riikkaidgaskasaš konferánsa Anáris Suoma bealde .
Sametinget holdt innlegg på konferansen , med fokus på at Sametinget må ha forvaltningsansvaret for samisk gjenstandsmateriale .	Sámediggi doalai sáhka ­vuoru konferánssas mas deattuhuvvui ahte Sáme ­dikkis dat ferte leat ovddasvástádus sámi dávvi rávdna ­siid hálddašeamis .
På konferansen kom det også fram at Norsk folkemuseum har vedtatt at de vil åpne for tilbakeføring av samisk gjenstandsmateriale .	Konferánssas bođii maid ovdan ahte Norgga álbmotmusea lea mearridan ahte áigot miehtat sámi dávvirávdnasiid ruovttoluotta fievrrideapmái .
2.6.7 Grenselosene	2.6.7 Rádjaofelaččat
Det har vært arbeidet lenge for at grenselosene i Tysfjord skal få sin oppreisning .	Guhká lea bargojuvvon dainna ahte rádjaofelaččat Divttasvuonas galget oažžut buhtadusa .
I 2007 er det avsatt kr 1 mill til árran til dette formål .	2007:s lea várrejuvvon 1 miljon ruvnno árranii dán ulbmila váste .
Med bakgrunn i vedtaket ble det utarbeidet en avtale mellom Sametinget og árran i 2007 , avtalen beskriver hvordan virksomheten skal gjennomføres .	Mearrádusa vuođul ráhkaduvvui šiehtadus Sámedikki ja árrana gaskka 2007:s , šiehtadusas válddahallojuvvo movt doaibma galgá čađahuvvot .
2.6.8 Samarbeid mellom Sametinget og ABM-utvikling	2.6.8 Ovttasbargu Sámedikki ja ABM-utvikling gaskka
Sametinget har i 2007 arbeidet for å etablere et formalisert samarbeid med ABM-utvikling ( statens senter for arkiv , bibliotek og museum ) .	Sámediggi lea 2007:s bargan dan ala ahte ásahuvvošii formaliserejuvvon ovttasbargu ABM-utvikling:in ( stáhta arkiiva- , bibliotehka- ja museaguovddáš ) .
Sametingsrådet hadde møte med ABM-utvikling i mars , og dette ble fulgt opp av nytt samarbeidsmøte i november .	Sámediggeráđis lea njukčamánus leamaš čoahkkin ABM-utvikling:in , ja dat čuovvoluvvui ođđa ovttasbargočoahkkimiin skábmamánus .
ABM-utvikling har lang erfaring og faglig tyngde innenfor fagfeltene bibliotek og museum .	ABM-utvikling:s lea guhkes vásihus ja nana fágalaš máhttu fágafealttaid nugo bibliotehka ja musea siskkobealde .
Dette er bakgrunnen for at Sametinget ønsker å etablere faste årlige møter med dem .	Dán geažil háliida ge Sámediggi ásahit fásta jahkásaš čoahkkimiid daiguin .
2.6.9 Media	2.6.9 Mediat
Medier er viktig i det samiske samfunnet .	Mediat leat deaŧalaččat sámi servodagas .
For å sikre god kvalitet på medietilbudet er rammevilkårene viktige .	Buori mediafálaldaga sihkkarastimis leat rámmaeavttut deaŧalaččat .
Samiskspråklige medier har en særskilt rolle i synliggjøringen av det samiske skriftspråket og de fungerer ofte som språkmodeller .	Sámegielat mediat leat erenoamáš deaŧalaččat sámi čállingiela oidnosii buktimis ja dat doibmet dábálaččat giellamállen .
Sametinget er fornøyd med at det er blitt en økning på fem millioner kroner til samiske aviser , noe som gir mulighet for etablering av samisk dagsavis .	Sámediggi lea duhtavaš go vihtta miljon ruvnno leat lasihuvvon sámi áviissaide , man geažil lea vejolaš ásahit sámi beaiveáviissa .
På møtet med Kulturdepartementet ga Sametinget uttrykk for at høyere utgifter til samiskspråklige aviser bør kompenseres .	Čoahkkimis Kulturdepartemeanttain dovddahii Sámediggi ahte sámegiel áviissaid stuorát golut berrejit buhtaduvvot .
Dette bør gjenspeiles i fordelingen av midlene .	Dán berre vuhtii váldit ruđaid juogadeamis .
2.7 Språk	2.7 Giella
En sentral forutsetning for den samiske kulturens fremtid er befolkningens mulighet til å bruke sitt eget språk .	Sámi kultuvrra boahtteáiggi guovddáš eaktun lea ahte álbmogis lea vejolašvuohta geavahit sin iežaset giela .
I de fleste kulturer er språk et av de viktigste elementer .	Eanáš kultuvrrain lea giella okta dain deaŧaleamos beliin .
Det samiske språket skaper identitet og samhørighet til arbeid for samenes eksistens og nedarvede rettigheter til sine tradisjonelle ressurser og land- og vannområder .	Sámegiella buvttiha identitehta ja gullevašvuođa bargui sámiid eksisteanssain ja árbejuvvon vuoigatvuođaiguin sin iežaset árbevirolaš resurssaid ja eatnamiid ja čáziid ektui .
Det er videre et faktum at det samiske språk , i likhet med andre urfolkspråk , er svært truet .	Duohtavuohta lea dasto ahte sámegiella , nugo earáge eamiálbmotgielat , leat sakka áitojuvvon .
Samiske språk og dialekter står i fare for å forsvinne .	Ballu lea ahte sámi giella ja suopmanat jávket .
Bevaring og utvikling av det samiske språket må skje kontinuerlig .	Sámegiela ferte oktilaččat suodjalit ja ovddidit .
Sametinget har avsluttet et stort treårig prosjekt , Divvun , som er et korrekturprogram for nord- og lulesamisk .	Sámediggi lea loahpahan golmmajagáš prošeavtta , Divvun , mii lea divvunprográmma davvi- ja julevsámegiela váste .
Programmet består av stavekontroll og orddeling for nordsamisk og stavekontroll for lulesamisk .	Prográmmas lea davvisámegiela stávenreaidu ja sátnejuohkin ja julevsámegiela stávenreaidu .
Det vil heretter bli mye lettere å skrive samisk , og dette er et viktig skritt for å ta vare på det samiske språket .	Dás duohko šaddá leat mealgat álkit čállit sámegiela , ja dát lea deaŧalaš lávki sámegiela suodjaleamis . Reaiddut leat nuvttá buohkaide .
Sametinget starter nå et nytt tilsvarende prosjekt for sørsamisk , som planlegges å være ferdig om tre år .	Sámediggi álggaha dál ođđa vástesaš prošeavtta máttasámegiela várás , mii plána mielde galggašii gárvvásmuvvat golmma jagi geahčen .
Tysfjord kommune er fra 1. januar 2007 innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	Divttasvuona suohkan gullá ođđajagimánu 1. b. 2007 rájes sámegiela hálddašanguvlui .
På grunn av en del startvansker , har kommunen ikke kommet i gang med lovpålagte oppgaver før mot slutten av året .	álgo váttisvuođaid geažil , ii leat gielda álggahan láhkageatnegahttojuvvon doaimmaid ovdalgo jagi loahpas .
Kommunen sliter blant annet med å få tilsatt språkkonsulent og annet samisktalende personell .	Gielda rahčá earret eará giellakonsuleantta ja eará sámegielat bargiid fidnemiin .
Høsten 2007 ble det klart at Snåsa kommune skal innlemmes i forvaltingsområdet for samisk språk fra 01.01.08 .	Čakčat 2007 čielggai ahte Snoasa suohkan galgá gullat sámegiela hálddašanguvlui 01.01.08 rájes .
Det betyr at også Nord-Trøndelag fylkeskommune innlemmes fra samme dato .	Dat mearkkaša maiddái ahte Davvi-Trøndelága fylkkasuohkan gullá maid hálddašanguvlui seamma beaivvi rájes .
Snåsa kommune vil være den første kommunen i Norge som har sørsamisk som forvaltningsspråk , likestilt med norsk .	Snoasa suohkan lea vuosttaš gielda Norggas mas lea máttasámegiella hálddašangiellan , dássálaga dárogielain .
Sametinget er meget fornøyd med at Regjeringen i budsjettet for 2008 har satt av midler til den vedtatte utvidelsen av forvaltingsområdet .	Sámediggi lea hui duhtavaš go ráđđehus 2008 bušeahtas lea várren ruđaid mearriduvvon hálddašanguovllu viiddideapmái .
Sametinget gir tilskudd til i alt ni samiske språksentre .	Sámediggi addá doarjaga buohkanassii ovcci sámi giellaguovddážii .
Språksentrene representerer både sør- , lule- og nordsamisk språkområde .	Giellaguovddážat ovddastit sihke mátta- , julev- ja davvisámegiela giellaguovllu .
Språksentrene møtes og avholder et felles seminar en gang i året .	Giella ­guovddážat deaivvadit ja dollet oktasaš semináraid oktii jagis .
Målet med dette er utveksling av erfaringer og ideer .	Dán ulbmilin lea lonuhallat vásihusaid ja jurdagiid .
Sametinget avsetter årlig språkprosjektmidler til tiltak både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi várre jahkásaččat giellaprošeaktaruđaid doaibmabijuide sihke siskko ­bealde ja olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Formålet med språkprosjektmidlene er å styrke samisk språk .	Giellaprošeaktaruđaid ulbmilin lea nannet sámegiela .
For området utenfor forvaltingsområdet for samisk språk ble følgende prioriteringer valgt : utvikling av alternative språkarenaer for samiske barn og unge , samiske stedsnavn og innsamling , utvikling og registrering av terminologi .	Sámegiela hálddašanguovllu olggobealde válljejuvvojedje čuovvovaččat vuoruhuvvot : molssaeaktosaš giellaarenaid ovddideapmi sámi mánáide ja nuoraide , sámi báikenamat ja tearpmaid čohkken , ovddideapmi ja registreren .
I tillegg skal arbeidsgruppen vurdere strategier for opprettelse av et forsk ­nings- og ressurssenter for samisk språk .	Dasa lassin galgá bargojoavku árvvoštallat strategiijaid sámegiela dutkan- ja resursaguovddáža ásaheami ektui .
Sametinget har i samarbeid med ulike aktører , blant annet partene i samarbeidsavtalen for sørsameområdet , arbeidet for å sikre Elgå oppvekstsenter videre drift .	Sámediggi lea ovttasráđiid iešguđet oasálaččaiguin , earret eará máttasámiguovllu ovttasbargošiehtadusaid oasálaččaiguin bargan dan ala ahte Elgå bajásšaddanguovddážis sihkkarastojuvvo viidáset doaimma .
Sametinget har tidligere vært med på å finansiere et svært vellykket språkmotiveringsprosjekt ved oppvekstsenteret .	Sámediggi lea ovdal leamaš mielde ruhtadeamen hui bures lihkostuvvan giellamovttiidahttinprošeavtta bajásšaddan ­guovddážis .
Sametingets språkstyre er et rådgivende organ for Sametinget angående saker som gjelder samisk språk .	Sámedikki giellastivra lea ráđđeaddi orgána Sámediggái áššiin mat gusket sámegillii .
Språkstyret har i 2007 behandlet saker som blant annet gjelder godkjenning av offentlige navn , rapporter fra kommuner , fylkeskommuner og språksentra , bruken av samefolkets fond og opprettelsen av et ressurssenter for de samiske språk .	Giellastivra lea 2007:s meannudan áššiid mat earret eará gusket almmolaš namaid dohkkeheapmái , gielddaid , fylkkagielddaid ja giellaguovddášiid raporttaid dohkkeheapmái , sámefoandda geava ­heapmái ja sámegiela resursaguovddáža ásaheapmái .
2.8 Barnehage	2.8 Mánáidgárddit
Sametinget arbeider for at samiske barn får et barnehagetilbud tilpasset sitt samiske språk og kulturbakgrunn .	Sámediggi bargá dan ala ahte sámi mánát ožžot mánáidgárdefálaldaga mii lea heivehuvvon sin gillii ja kulturduogážii .
Sametinget forvalter det særskilte tilskuddet til samiske barnehager .	Sámediggi hálddaša earenoamáš doarjaga sámi mánáidgárddiide .
I 2007 er tilskuddet tildelt samiske barnehager og norske barnehager med samiske barn .	2007:s juolluduvvui doarjja sámi mánáidgárddiide ja dáru mánáidgárddiide main leat sámi mánát .
Sametinget har avholdt møter med noen av søkerkommunene .	Sámediggi lea doallan čoahkkima muhtin ohccisuohkaniiguin .
Bakgrunnen for møtene var at noen av søknadene var ufullstendige og at Sametinget ønsker dialog med kommunene og barnehagene om tilbudet i samisk språk og kultur i barnehagene .	Čoahkkimiid duogáš lei ahte muhtin ohcamat ledje váilevaččat , ja Sámediggi háliidii ságastallama suoh-kaniiguin ja mánáidgárddiiguin mánáidgárddiid sámi giela ja kultuvrra fálaldaga birra .
Sametinget har gitt veiledning til både samiske og norske barnehager , blant annet til søknad om tilskudd , barnehagens innhold og samisktalende ansatte .	Sámediggi lea bagadallan sihke sámi ja dáru mánáidgárddiid , earret eará doarjaga ohcamis , mánáidgárddi sis ­doalus ja sámegielat bargiid dáfus .
Det er utarbeidet en ny strategisk plan for samiske barnehager 2008 – 2011 .	Ođđa strategalaš plána sámi mánáidgárddiide lea ráhkaduvvon áigodahkii 2008 – 2011 .
Planen ble vedtatt i Sametingets plenum i september 2007 .	Plána dohkkehuvvui Sámedikki dievasčoahkkimis čakčamánus 2007 .
Sametinget har avholdt den årlige samiske barnehagekonferansen .	Sámediggi lea lágidan jahkásaš sámi mánáidgárdekonferánssa ja fierpmádatčoahkkimiid iešguđet bargiidjoavkkuide mánáidgárddiin gos leat sámi mánát .
Tema for årets konferanse var blant annet tospråklighet og rammeplan for barnehager .	Dán jagáš konferánssa fáddán lei earret eará guovttegielalašvuohta ja mánáidgárddiid rámmaplána .
Sametinget har også arrangert flere nettverksmøter for ulike grupper ansatte i barnehager med samiske barn .	Sámediggi lea maiddái doallan fierpmádatčoahkkimiid iešguđet bargiidjoavk-kuide mánáidgárddiin gos leat sámi mánát .
Det er bevilget midler til læremiddelutvikling og prosjektarbeid for barnehagesektoren , blant annet til prosjekter for utvikling av samiske utelekeområder og språkprosjekter .	Leat juolluduvvon ruđat oahpponeavvoráhkadeapmái ja prošeaktabargguide mánáidgárdesuorggis , earret eará prošeavttaide mat ovddidit sámi stoahkanbirrasa olgun ja giellaprošeavttaide .
Det er bevilget midler til læremiddelutvikling og prosjektarbeid for barnehagesektoren .	Oahpponeavvoráhkadeapmái ja prošeaktabargguide mánáidgárdesuorggis leat juolluduvvon ruđat .
Sametinget har utgitt to utgaver av barnehagetidsskriftet « Stullán » .	Sámediggi lea almmuhan guokte « Stullan » mánáidgárdeáigečállaga .
Tidsskriftet er et gratis fagtidsskrift og distribueres til barnehager med samiske barn og andre interesserte .	áigečála lea fágaáigečála mánáidgárddiid váste gos leat sámi mánát , dat lea nuvttá ja juhkkojuvvo mánáidgárddiide gos leat sámi mánát ja eará berošteddjiide .
Sametinget har sammen med Barne- og likestillingsdepartementet avholdt konferanse om samisk oppvekst .	Sámediggi lea ovttas Mánáid- ja dásseárvodepartemeanttain lágidan konferánssa sámi bajásšaddama birra .
Konferansen hadde søkelys på ulike sider ved det å vokse opp med samisk identitet og tilhørighet til samisk kultur i dag .	Konferánsa čalmmustahtii iešguđet beliid das ahte bajásšaddat sámi identitehtain ja sámi kultuvrii gullevašvuođain dán áigge .
Sametingsrådet har videre deltatt under Guovssahas samiske barnehages offisielle åpning i Tromsø .	Sámediggeráđđi lea oassálastán Guovssahas sámi mánáidgárddi almmolaš rahpamis Romssas .
Gjennom samarbeid med foreldre , barnehager og barnehageeiere har Sametinget arbeidet for at samisk språk og kultur blir en del av barnehagetilbudet til samiske barn .	Ovttasbarggu bokte váhnemiiguin , mánáidgárddiiguin ja mánáidgárdeeaiggádiiguin lea Sámediggi bargan dan ala ahte sámi giella ja kultuvra šaddá oassin sámi mánáid mánáidgárdefálaldagas .
Utfordringene fremover vil være informasjon til barnehager og foreldre om samiske innhold i barnehagetilbudet , kompetanseheving for barnehageansatte , rekruttering av ansatte og læremidler tilpasset samiske barns behov .	Hástalusat ovddosguvlui leat diehtojuohkin mánáidgárddiide ja váhnemiidda mánáidgárdefálaldaga sámi sisdoalu birra , mánáidgárdebargiid gelbbolašvuođalokten , bargiid besten , ja oahpponeavvut heivehuvvon sámi mánáid dárbbuide .
2.9 Opplæring	2.9 Oahpahus
Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for ethvert samfunn .	Máhttu ja gelbbolašvuohta leat buot servodagaid vuođđun .
Det har vært et mål for Sametinget å arbeide for at samiske barn og unge får en god kvalitetsmessig opplæring .	Sámedikkis lea leamaš mihttun bargat dan ala ahte sámi mánát ja nuorat ožžot buori kvalitehtalaš oahpahusa .
2.9.1 Gávnos	2.9.1 Gávnos
Sametinget har fastsatt samisk innhold i svært mange nasjonale læreplaner for grunnopplæringen , og i den forbindelse henstilt Kunnskapsdepartementet om kompetanseheving i norske skoler .	Sámediggi lea mearridan sámi sisdoalu hui máŋggá nationála oahppaplánii vuođđooahpahusa váste , ja lea dan oktavuođas ávžžuhan Máhttodepartemeantta buoridit gelbbolašvuođa Norgga skuvllain .
Dette har resultert i Utdanningsdirektoratets utarbeidelse av « Gávnos » i samarbeid med Samisk Høgskole .	Dan geažil lea Oahpahusdirektoráhta ráhkadan Gávnos-gihppaga ovttasráđiid Sámi alla ­skuvllain .
« Gávnos » er et faglig ressurshefte for lærere .	Gávnos lea fágalaš resursagihpa oahpaheddjiid váste .
2.9.2 Kunnskapsløftet – Samisk	2.9.2 Máhttolokten – Sámi
Sametinget har lagt ned et betydelig arbeid i utvikling av forskrifter ( læreplaner ) for Kunnskapsløftet og Kunnskapsløftet – Samisk .	Sámediggi lea garrasit bargan ovddidit láhkaásahusaid ( oahppoplánaid ) Máhttoloktemii ja Máhttoloktemii – Sámi .
Kunnskapsløftet er tatt i bruk grunnskole og i videregående opplæring på Vg 1 og Vg 2 nivå , og skal fra høsten 2008 være tatt i bruk i hele grunnopplæringen .	Máhttolokten lea anus vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas Jo 1 ja Jo 2 dásis , ja galgá 2008 čavčča rájes leat anus olles vuođđo-oahpahusas .
I 2007 har Sametingets arbeid med Kunnskapsløftet i særlig grad vært konsentrert om « Prinsipper for opplæringen – Samisk » og utvikling og fastsetting av læreplaner for videregående opplæring .	Jagis 2007 lea Sámedikki bargu Máhttoloktema oktavuođas , leamaš čohkkejuvvon earenoamážit « Oahpahusa prinsihpat – Sámi » birra ja ovddidit ja mearridit oahppoplánaid joatkkaoahpahussii .
Prinsipper for opplæringen for Kunnskapsløftet – Samisk ble vedtatt i Sametingets plenum i mai 2007 .	Oahpahusa prinsihpat Máhttolokten – Sámi oahppoplánabuktosis dohkkehuvvojedje Sámedikki dievasčoahkkimis miessemánus 2007 .
Den 3. juli 2007 fastsatte Kunnskapsdepartementet « Prinsipper for opplæringen – Samisk » i tråd med Sametingets vedtak .	Suoidnemánu 3. b. 2007 dohkkehii Máhttodepartemeanta « Oahpahusa prinsihpat – Sámi » Sámedikki dohkkeheami mielde .
Prinsippene utdyper den samiske skolens og lærebedriftens ansvar for å legge tilrette for at elevene / lærlingene får en kvalitetsmessig god opplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv og gjelder fra skoleåret 2007/2008 .	Prinsihpat čilgejit sámi skuvllaid ja oahppofitnodagaid ovddasvástádusa heivehit dili nu ahte ohppiide / oahpahalliide lea buorre kvalitehtalaš oahpahus mas lea sámi giella , kultuvra ja servodateallin vuođus , ja dat gustojit skuvlajagi 2007/2008 rájes .
Sametinget har i 2007 utarbeidet og fastsatt forskrift om læreplan i fordypning i samisk for grunnskolen .	Sámediggi lea dán jagi ráhkadan ja dohkkehan láhkaásahusa sámegiela čiekŋudeami oahppoplána birra vuođđoskuvlii .
Sametinget har utarbeidet forslag til samiske parallelle likeverdige læreplaner for fellesfagene samfunnsfag , historie , geografi og religion og etikk for studieforberedende utdanningsprogrammer , og Kunnskapsdepartementet fastsatte disse etter konsultasjoner med Sametinget våren / høsten 2007 .	Sámediggi lea ráhkadan evttohusa sámi bálddalas ovttadássásaš oahppoplánaide oktasašfágaide servodatfága , historjá , geografiija , osku ja etihkka studerenráhkkanahtti oahppoprográmmain . Máhttodepartemeanta dohkkehii daid ráđđádallamiid maŋŋá Sámedikkiin giđđat / čakčat 2007 .
Sametinget har fastsatt samisk innhold i forskrifter til nasjonale læreplaner for yrkesfaglige utdanningsprogrammer Vg 2 i 14 fag .	Sámediggi lea mearridan sámi sisdoalu láhkaásahusain fidnooahpu oahppoprográmmaid Jo 2 našuvnnalaš oahppoplánaide 14 fágas .
Sametinget har også igangsatt arbeid med forslag til samisk innhold i sju nasjonale læreplaner for fagopplæring i arbeidslivet 3 / Vg i skole .	Sámediggi lea maid álggahan barggu evttohit sámi sisdoalu čieža nationála oahppoplánii mat gullet fágaohppui bargoeallimis / Jo 3 skuvllas .
Sametinget har på oppdrag fra Utdanningsdirektoratet oversatt og kvalitetssikret læreplanene i Læreplanverket Kunnskapsløftet – Samisk til nordsamisk .	Sámediggi lea Oahpahusdirektoráhta ovddas jorgalahttán davvisámegillii ja kvalitehtasihkkarastán Oahppoplánačoakkáldaga Máhttolokten – Sámi oahppoplánaid .
Alle fastsatte læreplaner er oversatt til nordsamisk og læreplanene i faget samisk er også oversatt til sør- og lulesamisk .	Buot dohkkehuvvon oahppoplánat leat dál jorgaluvvon davvisámegillii ja sámegiel fága oahppoplánat leat jorgaluvvon maiddái julev- ja lullisámegillii .
2.9.3 Kompetanseheving	2.9.3 Gelbbolašvuođalokten
Sametinget har mottatt en tilleggsbevilgning fra Utdanningsdirektoratet til kompetanseutvikling i forbindelse med Kunnskapsløftet – Samisk .	Sámediggi lea ožžon lassijuolludeami Oahpahusdirektoráhtas gelbbolašvuođaloktemii Máhttolokten – Sámi oktavuođas .
Formålet med bevilgningen er å stimulere til kompetanseheving som kan fremme samisk språk og kultur .	Juolludeami ulbmil lei movttiidahttit gelbbolašvuođaloktemii mii ovddida sámi giela ja kultuvrra .
Sametinget har tildelt i alt ti stipend til høyere utdanning med følgende fordeling : et til lulesamisk , seks til sørsamisk , et til realfag , et til praktisk-estetiske fag og et til spesialpedagogikk	Sámediggi lea juohkán oktiibuot 10 stipeandda alit ohppui , čuovvovaš juhkosiin : okta julevsámegillii , guhtta lullisámegillii , okta realfágaide , okta praktihkalaš-estehtalaš fágaide ja okta eare ­noamášpedagogihkkii .
Sametinget har tildelt stipend til 415 elever som har samisk som fag i videregående opplæring , av disse har 192 elever samisk som førstespråk , 216 elever har samisk som andrespråk og sju elever har samisk som valgfag .	Sámediggi lea juohkán stipeandda 415 oahppái geain lea sámegiella fágan joatkkaskuvllas . Dáin lea 192 oahppis sámegiella 1. giellan ja 216 oahppis sámegiella 2. giellan ja čieža oahppis lea sámegiella válljenfágan .
2.9.4 Konferanser	2.9.4 Konferánssat
Sametinget har sammen med Samisk høgskole og fylkesmennene i Finnmark , Troms og Nordland arrangert samisk skolekonferanse på Værnes .	Sámediggi lea ovttas Sámi allaskuvllain ja Finnmárkku , Romssa ja Nordlándda fylkkamánniiguin lágidan sámi skuvlakonferánssa Værnesas .
Hovedtema for konferansen var tospråklighet og revitalisering av samisk språk .	Konferánssa oaivefáddan lei guovttegielalašvuohta ja sámegiela ealáskahttin .
Det var ca 170 deltakere på konferansen .	Konferánssas ledje sullii 170 oassálasti .
Forlag og andre læremiddelprodusenter og leverandører av hjelpemidler til opplæring var invitert til å ha utstilling på konferansen .	Lágádusat ja eará oahpponeavvobuvttadeaddjit ja veahkkeneavvuid lágideaddjit ledje bovdejuvvon doallat čájáhusa konferánssas .
På konferansen om samisk oppvekst i Tromsø og på barnehagekonferansen i Harstad hadde Sametinget læremiddelutstilling .	Konferánssas sámi bajásšaddama birra Romssas ja mánáidgárdekonferánssas Harstadas lei Sámedikkis oahpponeavvočájáhus .
Sametinget deltok i programkomiteen for Statspeds landskonferanse « Fagtorget 2007 » som ble holdt i Tromsø .	Sámediggi oassálasttii Statped:a riikakonferánssa « Fagtorget 2007 » prográmmakomiteas . Riikakonferánsa lágiduvvui Romssas .
2.9.5 Læremiddelutvikling	2.9.5 Oahpponeavvoráhkadeapmi
Sametinget gjennomfører , etter rulleringsplan i det årlige budsjettet , evalueringer av sine tilskuddsordninger .	Sámediggi árvvoštallá iežas doarjjaortnegiid jahkásaš bušeahta ođasmahttinplána mielde .
Virkemidlene for læremiddelutvikling ble i 2000 overført fra Kunnskapsdepartementet til Sametinget .	Oahpponeavvoráhkadeami reaidoruđat sirdojuvvojedje jagis 2000 Máhttodepartemeanttas Sámediggái .
Sametinget har etter dette ikke foretatt store endringer i forvaltningen av midlene , med unntak av at egenproduksjon av læremidler ikke er videreført .	Sámediggi ii leat dan rájes nu bearehaga rievdadan ruđaid hálddašeami , earret dan ahte leat heaitán ieža buvttadeames oahpponeavvuid .
Sametinget har siden 2000 høstet erfaringer som har medført bekymring for effektiviteten av produksjon , utvikling og ferdigstillelse av samiske læremidler .	Sámedikki vásáhusat jagi 2000 rájes leat mielddisbuktán vuorjašumi sámi oahpponeavvuid buvttadeami , ráhkadeami ja gárvvisteami beaktilvuođa hárrái .
På oppdrag fra Sametinget utførte derfor Finnut Consult AS , evaluering av tilskuddsordningen for samiske læremiddelutvikling for perioden 2000 – 2005 .	Finnut Consult AS lea Sámedikki ovddas árvvoštallan sámi oahpponeavvuid doarjjaortnega áigodahkii 2000 – 2005 .
Denne evalueringen er en del av grunnlaget for Sametingets strategiske plan for fremtidig læremiddelutvikling og prioriteringer i Sametingets årlige budsjett .	Dát árvvoštallan lea oassin das mii lea vuođđun Sámedikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plánii boahtteáiggis ja Sámedikki jahkásaš bušeahta vuoruhemiide .
Arbeidet med strategisk plan er igangsatt .	Strategalaš plána bargu lea álggahuvvon .
Sametinget har jevnlig kontakt med læremiddelprodusenter og har i 2007 holdt samarbeidsmøter med fem forlag .	Sámedikkis lea jeavddalaš oktavuohta oahpponeavvobuvttadeddjiiguin , ja lea jagis 2007 doallan ovttasbargočoahkkimiid viđain lágádusain .
Der er ferdigstilt i alt 40 læremidler i 2007 , av disse er sju digitale , resten er bøker eller temahefter .	Jagis 2007 leat oktiibuot 40 oahpponeavvu gárvvistuvvon . Dain leat čieža digitála oahppo , ­neavvu muđui leat girjjit dahje fáddágihppagat .
Åtte av læremidlene er på sørsamisk , to på lulesamisk og resten på nordsamisk .	Dáin oahpponeavvuin leat gávcci lullisámegillii , guokte leat julevsámegillii ja earát leat davvisámegillii .
Det er i 2007 tildelt midler til 48 prosjekter , fordelt på 14 digitale læremidler , resten er til trykte læremidler .	Jagis 2007 lea juolluduvvon ruhta 48 prošektii , juhkkojuvvon 14 digitála oahpponevvui ja muđui deaddiluvvon oahpponeavvuide .
Av disse er det 40 for grunnopplæringen og 8 for barnehage .	Dáin leat 40 vuođđooahpahussii ja gávcci mánáidgárdái .
Det er igangsatt sju prosjekter på sørsamisk og fem på lulesamisk , resten er på nordsamisk .	Leat álggahuvvon čieža prošeavtta lullisámegillii ja vihtta julevsámegillii , muđui davvisámegillii .
Innen to av de lulesamiske prosjektene skal det utvikles læremidler for flere årstrinn , i alt 7 nivåer i samisk som andrespråk .	Julevsámegiel prošeavttain galget guovtti prošeavttas ráhkaduvvot oahpponeavvut máŋgga jahkeceahkkái , oktiibuot čieža ceahkkái sámegielas nubbin ­giellan .
I et av de sørsamiske prosjektene utvikles det læremidler for 4 nivåer i samisk som andrespråk .	Ovtta lullisámegiel prošeavttas galget ráhkaduvvot oahpponeavvut njealji jahkeceahkkái sámegielas nubbingiellan .
Det største prosjektet innen nordsamisk er utvikling av lærebøker og nettressurser for årstrinnene 5.-10. og for videregående opplæring for Vg 1 og Vg 2.	Stuorámus prošeakta davvisámegielas lea oahpponeavvuid ja neahttaresurssaid ráhkadeapmi jahkecehkiide 5.-10. ja joatkkaskuvlla cehkiide Jo 1 ja Jo 2.
2.9.6 Opplæringsloven og forskrifter	2.9.6 Oahpahusláhka ja láhkaásahusat
Det er avgitt høringsuttalelse til forslag om endret formål for barnehagen og endring av formålet for opplæringen .	Sámediggi lea buktán gulaskuddancealkámuša mánáidgárddi ulbmila rievdadusevttohussii ja evttohussii rievdadit oahpahusa ulbmila .
Sametinget støtter at oppbyggingen av formålsparagrafen skal samsvare for barnehage og opplæring , og formålet skal ikke differensieres mellom grunnskole og videregående opplæring .	Sámediggi doarju dan ahte mánáidgárddi ja oahpahusa ulbmilparagráfa huksehus galgá oktiivástidit , ja ulbmil ii galgga earuhuvvot gaskal vuođđoskuvl-la ja joatkkaoahpahusa .
Sametinget mener at foreldrenes grunnleggende rett og ansvar for sine barns oppdragelse og opplæring må vektlegges og tydeliggjøres tidlig i formålet .	Sámediggi oaivvilda ahte váhnemiid vuđolaš riekti ja ovddasvástádus mánáideaset bajásgeassimii ja oahpahussii ferte deattuhuvvot ja čielgasit boahtit ovdan ulbmila álggus .
Sametinget har avgitt høringsuttalelse til forslag om endringer i forskrift til opplæringsloven når det gjelder kompetansekrav for førskolelærere og lærere i grunnskolen .	Sámediggi lea buktán gulaskuddancealkámuša oahpahuslága láhkaásahusa rievdadusaid evttohussii mat gusket ovdaskuvlaoahpaheddjiid ja vuođđoskuvlla oahpaheddjiid gelbbolašvuođagáibádusaide .
Sametinget har overfor Kunnskapsdepartementet påpekt behov for revisjon av opplæringslovens kapittel 6 med hensyn til blant annet samiske barns individuelle rett til opplæring på samisk .	Sámediggi lea Máhttodepartementii čujuhan dárbbu ođasmahttit oahpahuslága 6. kapihttala mii guoská earret eará sámi mánáid oktagaslaš vuoigatvuhtii oahpahussii sámegillii .
Sametinget har løftet Sametingets vedtak om at samiske barn utenfor forvaltningsområdet for samisk språk skal og må få retten til samisk opplæring også på samisk i grunn og videregående opplæring .	Sámediggi lea bajidan Sámedikki mearrádusa ahte sámi mánáin olggobealde sámegiela hálddašanguovllu galgá ja ferte leat vuoigatvuohta sámi oahpahussii maiddái sámegillii vuođđo- ja joatkkaskuvllain .
Det må en endring i sameloven som sikrer rettighetene .	Sámeláhka ferte rievdaduvvot dainna lágiin dát vuoigatvuođat sihkkarastojuvvojit .
Sametinget har deltatt i en arbeidsgruppe nedsatt av Kunnskapsdepartementet som har vurdert det fremtidige forvaltningsansvaret for de statlige samiske videregående skolene .	Sámediggi lea oassálastán bargojoavkkus maid Máhttodepartemeanta lei nammadan , gos leat árvvoštallan stádalaš sámi joatkkaskuvllaid boahtteáigge hálddašanovddasvástádusa .
Arbeidsgruppa har , i tillegg til oppdraget , kommet med forslag til revisjon av opplæringslovens kapittel 6 om samisk opplæring og forskrifter til loven .	Bargojoavku lea lassin dán bargui , buktán ođasmahttinevttohusa oahpahuslága 6. kapihttalii sámi oahpahusa birra ja lága láhkaásahusaide .
Sametinget har i samarbeid med fylkesmennene i de tre nordligste fylkene utarbeidet informasjonsbrosjyren « Samiskopplæring i grunnopplæringen Kunnskapsløftet » .	Sámediggi lea golmma davimus fylkka fylkkamánniiguin ovttas ráhkadan diehtogihppaga « Sámegieloahpahus vuođđooahpahusas Máhttolokten » .
Brosjyren gir informasjon om rettigheter for opplæring i samisk , rutiner ved søknad om timer til samiskopplæring , alternative opplæringsformer og om læreplaner .	Gihppagis leat dieđut sámegiel oahpahusa birra , rutiinnaid birra go ohcá diimmuid sámegiel , ­oahpahussii molssaevttolaš oahpahusvugiid birra ja oahppoplánaid birra .
2.9.7 Samisk foreldrerepresentant i Foreldreutvalget for grunnopplæringen ( FUG )	2.9.7 Sámi váhnenáirras Vuođđoskuvlla Váhnenlávdegoddái ( FUG )
Sametinget har ovenfor Kunnskapsdepartementet foreslått samisk representasjon i FUG , siden det gis opplæring også etter eget samisk læreplanverk og foreldrenes hovedansvar for barnas utdannelse er klart definert i både barneloven og opplæringsloven .	Sámediggi lea Máhttodepartementii evttohan sámi áirasiid FUG:ii danin go addojuvvo oahpahus maiddái sierra sámi oahppoplánačoakkáldaga mielde ja váhnemiid váldoovddasvástádus mánáid oahpahussii lea čielgasit nannejuvvon sihke mánáidlágas ja oahpahuslágas .
FUG skal arbeide for at disse lovbestemmelsene får et reelt innhold , og at skolen sørger for at foreldrene har reell medvirkningsmulighet .	FUG galgá bargat dan ala ahte dát láhkanjuolggadusat ožžot duohta sisdoalu , ja ahte skuvla áimmahuššá ahte váhnemiin lea duohta oassálastinvejolašvuohta .
2.10 Næring	2.10 Ealáhusat
Sterke og levende samfunn for stabil og allsidig næringsliv er en sentral målsetting for Sametinget .	Sámedikki guovddáš ulbmilin leat nana ja ealli servodagat ja stabiila ja buotbeallálaš ealáhusat .
Tradisjonell næringsutøvelse må sikres og videreutvikles , og nye næringer gis utviklingsmuligheter .	árbevirolaš ealáhusbarggu ferte sihkkarastit ja viidáset ovddidit , ja ođđa ealáhusaide addit ovdánanvejolašvuođaid .
Sametinget har i 2007 arbeidet for at næringslivet i de samiske områdene skal få bedret sine rammevilkår gjennom verdiskaping , kompetanse- og produktutvikling , sterkere markedsretting og salgstiltak , slik at næringene blir framtidsrettede og mer konkurransedyktige .	Sámediggi lea jagis 2007 bargan dan ala ahte ealáhusat sámi guovlluin ožžot buoret rámmaeavttuid árvoháhkama , gelbbolašvuođa- ja buvttaovddideami , nannoset márkanastima ja vuovdindoaimmaid bokte , nu ahte ealáhusat barget boahtteáiggediđolaččat ja leat gievrrabut márkangilvaleamis .
Sametinget legger vekt på samarbeid for å styrke og utvikle det samiske næringsliv .	Sámediggi deattuha ovttasbarggu vai nanne ja ovddida sámi ealáhusaid .
Dette søkes gjort både gjennom målrettet virkemiddelbruk og i direkte politisk kontakt med regionale og sentrale myndigheter med ansvar for tilrettelegging av næringspolitikken .	Dán geahččalit bargat sihke ulbmillaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte ja njuolggo politihkalaš oktavuođa bokte regionála ja guovddáš eiseválddiiguin geain lea ovddasvástádus heivehit ealáhuspolitihka .
Sametinget har sett på muligheten for en nasjonal samarbeidsavtale med Innovasjon Norge .	Sámediggi lea maid geahčadan vejolašvuođaid nationála ovttasbargošiehtadussii Innovašuvdna Norggain .
Gjennom aktiv og målrettet virkemiddelbruk har Sametinget prioritert næringsvirksomhet som er av vital betydning for bo- og sysselsettingen i samiske lokalsamfunn .	árjjalaš ja ulbmillaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte lea Sámediggi vuoruhan ealáhus ­doaimmaid main lea stuora mearkkašupmi ássamii ja barggolašvuhtii sámi smávvaservodagain .
Bruken av naturressursene i samiske områder må i første rekke komme bosettingen i de aktuelle distriktene til gode .	Luondduriggodagaid geavaheapmi sámi guovlluin ferte vuosttažettiin leat ávkin guoskevaš guovlluide .
Sametinget ønsker derfor å ha reell innflytelse på utformingen av jordbruks- , reindrifts- og fiskeripolitikk og på forvaltningen av naturressursene i distriktene .	Sámediggi háliida danin ahte lea duohta váikkuhanváldi eanadoalu , boazodoalu ja guolástuspolitih-ka hábmemii ja guovlluid luondduriggodagaid hálddašeapmái .
Gode rammevilkår for næringslivet i samiske områder gjelder ikke bare for tradisjonelle næringstilpasninger , men også i høy grad for arbeidsplasser knyttet til kultur- , informasjons- og kommunikasjonsteknologi .	­luin eai guoskka dušše árbevirolaš ealáhusheivehemiide , muhto sakka maiddái bargosajiide mat leat čadnon kultur- , diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiijii . Sámedikki ealáhusulbmiliid reaidoruđaide bohtet ollu ohcamat .
Det er stor søkerpågang til Sametingets virkemidler til næringsformål .	Dat rámma mii lea juolludemii-de lea unni , nu ahte ferte vuoruhit ollu ohcamiid gaskkas .
Det har vært nødvendig å prioritere støtte til investerings- og utviklingstiltak i næringslivet fremfor tiltak innenfor kultur- og andre samfunnsrelaterte områder .	Lea leamaš dárbu vuoruhit doarjaga ealáhusaid investeren- ja ovddidandoaibmabijuide ovdalii kultur- ja eará servodatguoski surggiid doaimmaid .
Det samme gjelder innenfor variert næringsliv , hvor særlig støtte til etablering og utvikling av ulike servicenæringer står sentralt .	Seamma guoská máŋggabealat ealáhusaide gos earenoamážit doarjja iešguđetlágan bálvalusealáhusaid álgga ­heapmi ja ovddideapmi lea guovddážis .
Dette er en sektor hvor særlig sysselsetting av kvinner er betydelig representert .	Nissonbargosajiid ásaheapmi lea vuoruhuvvon mihttu ollislaš sámi servodatperspektiivvas .
Utvikling av entreprenørskap i småsamfunn er et viktig innsatsområde for å stimulere til etablering av kvinnelige servicearbeidsplasser .	Fitnodeami ovddi ­deapmi smávvaservodagain lea deaŧalaš áŋgiruššan-suorgi vai movttiidahttá nissoniid bálvalusbargosajiid ásaheapmái .
Etablering av en hovedavtale for duodji har ført til at hovedparten av søkere i duodjiavtalen er kvinner .	Duoji váldošiehtadusa ásaheapmi lea mielddisbuktán ahte váldooassi duodješiehtadusa ohcciin leat nissonolbmot .
Duodji har tradisjonelt vært en virksomhet som har vært dominert av kvinner , og gjennom duodjiavtalen vil Sametinget øke lønnsomheten i duodji slik at det kan sysselsettes flere .	Duodji lea árbevirolaččat leamaš doaibma mas leat eanas nissonolbmot , ja duodješiehtadusa bokte dáhttu Sámediggi nannet duoji gánnáhahttima nu ahte eambbogat sáhttet dainna bargat .
Et annet tiltak er lærlingordningen der alle lærlingene var kvinner – totalt 16 lærlinger har vært med på lærlingeordningen .	Eará doaibmabidju lei oahpahalliortnet mas buot oahpahallit ledje nissonolbmot – oktiibuot 16 oahpahalli leat leamaš oahpahalliortnegis .
Næringslivet i samiske områder er preget av små bedrifter med få ansatte og enkeltmannsforetak .	Sámi guovlluid ealáhusain leat ollu smávva fitnodagat main leat moadde bargi ja ovttaolbmo fitnodagat .
Mange bedrifter er sårbare og har ofte begrensede ressurser med hensyn til egenkapital , kompetanse , spesialisering , omstilling og nyskaping .	Ollu fitnodagat leat rašit ja dain leat dávjá vátna resurssat mat gusket iežaskapitálii , gelbbolašvuhtii , spesialiseremii , nuppástuhttimii ja ođđafuomášeapmái .
Sametinget prioriterer derfor virkemidler for å skape miljøer hvor næringsliv og kunnskapsinstitusjoner knyttes sammen for å utvikle læringsmiljøer hvor samarbeid , erfaringsutveksling og kunnskapsutvikling står sentralt .	Sámediggi vuoruha danin váikkuhangaskaomiid vai hukset birrasiid gos ealáhusat ja oahppoinstitušuvnnat čadnojuvvojit oktii ovddidan dihte oahpahusbirrasiid gos ovttasbargu , vásáhusaid lonohallan ja máhttoovddi ­deapmi leat guovddážis .
Gjennom bruk av virkemidler til gründeropplæring og næringshager ønsker en å gi det lokale næringslivet et løft i form av kompetanseutvikling .	Váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte fitnodatálggahanoahpahussii ja ealáhusgárddiide háliidit addit báikkálaš ealáhusaide árjjaid gelbbolašvuođaovddideami hámis .
Sametinget vil intensivere arbeidet med å få etablert et fireårig informasjons- og kommunikasjonsprosjekt om muligheter og rammer for næringsutvikling i samiske områder .	Sámediggi áigu fuolahit ahte hui farga ásahuvvo njealljejagáš diehtojuohkin- ja gulahallanprošeakta sámi guovlluid ealáhusovddidanvejolašvuođaid ja - rámmaid ektui .
Prosjektets målsetting vil være å kommunisere muligheter , rammer og krav som gjelder næringsutvikling , og ved å etablere informasjonskanaler .	Prošeavtta ulbmilin lea gulahallat daid vejolašvuođaid , rámmaid ja gáibádusaid ektui mat gusket ealáhusovddideapmái , ja diehtojuohkinkanálaid ásaheapmái .
2.10.1 Duodji	2.10.1 Duodji
Utviklingen i duodjinæringen er i hovedsak knyttet til næringsavtalen for duodji .	Duodjeealáhusa ovdáneapmi lea ovddemusat čadnon duoji ealáhusšiehtadussii .
Organisasjonene Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi kom ikke til enighet om å fremme et felles dokument under avtaleforhandlingene for 2007 .	Searvvit Sámiid Duodji ja Duojáriid Ealáhussearvi eaba boahtán ovttaoaivilii ovddidit oktasaš dokumeantta jagi 2007 šiehtadusa šiehtadaladettiin .
Av den grunn var det ikke grunnlag for å starte forhandlinger .	Danin ii lean vuođđu álggahit šiehtadallamiid .
Sametinget valgte å forlenge avtalen fra 2007 til 2008 .	Sámediggi válljii guhkidit 2007 šiehtadusa jahkái 2008 .
Den utgjør totalt 8,22 millioner kroner .	Šiehtadus dahká oktiibuot 8,22 miljon ruvnno .
Det er satt av midler til blant annet driftsstøtte , velferdsordninger , investeringer og utviklingstiltak .	Ruhta lea várrejuvvon earret eará doaibmadoarjagii , čálgoortnegiidda , háhkamiidda ja ovddidandoaibmabijuide .
Sametinget har fulgt opp de tiltak som avtalepartene ble enige om i 2006 .	Sámediggi lea čuovvolan daid doaibmabijuid maid šiehtadusbealit sohpe jagis 2006 .
To arbeidsstipend ble fordelt til duodjiutøvere som ville videreutvikle sine virksomheter .	Guokte bargostipeandda juhkkojuvvojedje duojáriidda geat áigguiga ovddidit iežaska fitnodagaid .
Støtte til duodji har i hovedsak gått til tradisjonelle etableringer .	Duodji ­doarjja lea eanas mannan árbevirolaš ásahemiide .
Utfordringen ligger i å finne nye produkter og et bedre markedsgrunnlag for duodjiprodukter .	Hástalussan lea gávdnat ođđa buktagiid ja buoret márkanvuođu dujiide .
Den midlertidige lærlingordningen , som skulle ha vært avsluttet i 2006 , er videreført frem til de syv lærlingene er ferdige med sine kontrakter .	Gaskaboddosaš oahpahalliortnet mii galggai loahpahuvvot 2006:s lea bisuhuvvon gitta dassá dat čieža oahpahalli leat geargan šiehtadusaideasetguin .
Sametinget har påtatt seg ansvaret med å finansiere disse kontraktene som Opplæringskontoret for reindrift har gjort utover 2006 .	Sámediggi lea váldán badjelasas ovddasvástádusa ruhtadit daid šiehtadusaid maid Boazodoalu oahpahuskantuvra lea dahkan guhkit go jagi 2006 ovddas .
Det er satt i gang en gjennomgang av utfordringene innen kompetanse og opplæring i duodji .	Leat álgán geahčadit hástalusaid duoji gelbbolašvuođas ja oahpaheamis .
I arbeidet inngår blant annet vurdering av lærlingordning , veiledning og bistand for duodjiutøvere og Duodjeinstituhttas rolle , organisering og eierforhold .	Bargui gullet earret eará oahpahalliortnega árvvoštallan , duojáriid bagadallan ja neavvun ja Duodjeinstituhta rolla , organiseren ja eaiggátdilli .
Totalt er 59 duodjiutøvere godkjent etter de kriterier som avtalepartene har satt .	Oktiibuot leat 59 duojára dohkkehuvvon daid eavttuid mielde maid šiehtadusbealit leat bidjan .
Opprinnelig skulle det etableres et nytt duodjiregister , men Datatilsynet må godkjenne etablering av et duodjiregister så lenge registeret er basert på etnisitet .	álgoálggus galggai ásahuvvot ođđa duodjeregisttar , muhto Diehtobearráigeahčču ferte dohkkehit duodjeregistara ásaheami nu guhká go registtar lea vuođđuduvvon čearddalašvuhtii .
Dette arbeidet ble ikke blitt fulgt opp , som følge av at det ble brudd i avtaleforhandlingene .	Dát bargu ii leat čuovvoluvvon danin go šiehtadallamat boatkanedje .
Det er utarbeidet en rapport om duodjinæringens økonomiske situasjon i 2007 med regnskapstall fra 2006 .	Duodjeealáhusa ekonomalaš dili birra lea ráhkaduvvon raporta jagis 2007 , jagi 2006 rehketdoallologuiguin .
Driftsresultatet viser et snitt på kr 94 670 i 2007 mot kr 37 138 i 2006 .	Doaibmaboađus lea gaskamearálaččat 94 670 ruvnno , jagis 2006 lei 37 138 ruvnno .
Hovedårsaken til denne økningen har vært at det er første året driftstilskudd til duodji er med i regnskapstallene .	Váldosivvan dán lássaneapmái lea dat go lea vuosttaš jahki goas duoji doaibmadoarjja lea mielde rehketdoallologuin .
Gjennomsnittstilskuddet i 2006 utgjorde kr 50 317 .	Gaskamearálaš doarjja lei jagis 2006 20 317 ruvnno .
Sametinget har sett at duodjinæringen har et spesielt behov for tiltak for å sikre rekrutteringen i næringen .	Sámediggi oaidná ahte duodjeealáhusas lea erenoamáš dárbu doaibmabijuide maiguin sihkkarastit rekrutterema ealáhussii .
Sametinget vil prioritere oppbygging og drift av duodjiverksteder som tiltak for å styrke rekrutteringen til duodinæringen .	Sámediggi áigu vuoruhit duodjedáložiid huksema ja doaimma doaibmabidjun nannet rektrutterema duodje-ealáhussii .
2.10.2 Reiseliv	2.10.2 Mátkeealáhus
Reiselivsnæringen i samiske områder består hovedsakelig av små bedrifter og aktiviteten er variert og mangfoldig .	Mátkeealáhusas sámi guovlluin leat eanas smávva fitnodagat ja fálaldagat leat máŋggaláganat ja máŋggabealágat .
Samisk kultur har et stort potensiale i reiselivssammenheng .	Sámi kultuvrras lea stuora potensiála mátkeealáhusa oktavuođas .
Den samiske kulturen som blir formidlet må ha en troverdighet som er i samsvar med samiske interesser , normer og skikker .	Sámi kultuvrras maid gaskkustit ferte leat luohtehahttivuohta mii lea sámi beroštumiid , norpmaid ja vieruid mielde .
Næringen opplever en voksende interesse i markedet for å oppleve samisk kultur og øke kunnskapen om samene som urfolk .	Ealáhus vásiha stuorru beroštumi márkanis muosáhit sámi kultuvrra ja lasihit máhtu sámiid birra álgoálbmogin .
Det er en økende interesse også for å etablere og utvikle tilbud innen aktivitets- og opplevelsesturisme .	Lea maiddái lassánan beroštupmi álggahit ja ovddidit doaibma- ja muosáhanturismma fálaldagaid .
I 2007 har Sametinget prioritert oppbygging av opplevelsesbaserte reiselivsprodukter fremfor utvidelse av overnattingskapasitet .	Jagis 2007 lei Sámediggi vuoruhan hukset mátkkoštanbuktagiid mat leat vuođđuduvvon muosáhusaide ovdalii go lasihit idjadankapasitehta .
Sametinget har gitt innspill til Regjeringens arbeid med nasjonal reiselivsstrategi .	Sámediggi lea maid buktán cealkámuša Ráđđehusa bargui našuvnnalaš mátkeealáhusstrategiijain .
Sametinget understreket viktigheten av at samisk reiseliv må utvikles og etableres på samenes egne prinsipper .	Sámediggi deattuha ahte lea deaŧalaš ahte sámi mátkeealáhus ovddiduvvo ja ásahuvvo sámiid iežaset prinsihpaid vuođul .
Dette har Regjeringen fulgt opp i den nasjonale reiselivsstrategien .	Dán lea ráđđehus čuovvolan nationála mátkeealáhusstrategiijas .
2.10.3 Jordbruk	2.10.3 Eanandoallu
Sametinget har i 2007 utarbeidet en jordbruksmelding for de samiske bosettingsområdene .	Sámediggi lea jagis 2007 ráhkadan sámi ássan ­guovlluid eanandoallodieđáhusa .
I meldingen understrekes det at jordbruket spiller en sentral rolle i å opprettholde samiske kulturtradisjoner og er en viktig sysselsettingsfaktor i samiske områder .	Dieđáhusas deattuhuvvo ahte eanandoalus lea guovddáš rolla sámi kulturárbevieruid doalaheamis ja dat lea deaŧalaš barggolašvuhtii sámi guovlluin .
Sametingets hovedmål for næringen er å opprettholde den sysselsettingen og de bruksstrukturer vi har i dag .	Sáme ­dikki oaiveulbmil ealáhussii lea doalahit barggo-lašvuođa ja daid geavahusráhkadusaid mat dál leat .
Det er videre et mål at jordbruket i de samiske bosettingsområdene sikrer matforsyningen til disse områdene .	Viidáseappot lea ulbmilin ahte eanandoallu sámi ássanguovlluin sihkkarastá biebmolágideami dáidda guovlluide .
Utviklingen for jordbruket i de samiske bosettingsområdene er imidlertid dramatisk , og rammevilkårene for jordbruket i samiske strøk har endret seg betraktelig de siste årene .	Sámi ássanguovlluin lea eanandoallu dramáhtalaš dilis , ja sámi guovlluid eanandoalu rámmaeavttut leat sakka rievdan daid maŋemus jagiid .
Samisk jordbruk er i løpet av de siste 30 – 40 årene blitt standardisert etter norsk landbrukspolitikk .	Sámi eanadoallu lea maŋemus 30 – 40 jagi standardiserejuvvon dáru eanandoallopolitihka mielde .
Det er et mål å satse på mangfoldet i samisk jordbruk .	Ulbmilin lea áŋggirdit máŋggabealátvuođa sámi eanandoalus .
Satsing på de samiske mattradisjonene kan gi lønnsomme kvalitetsnisjer som skaper nye arbeidsplasser og aktivitet på bygdene .	Sámi biebmovieruid áŋggirdeapmi sáhttá buktit gánnáhahtti kvalitehtasurggiid mat buktet ođđa bargosajiid ja doaimmaid giliide .
Det er ikke bare reiselivsnæringen som etterspør lokal produsert mat og etnisk mat , men også lokalbefolkningen .	Ii leat dušše mátkeealáhus mii ohcala báikkálaččat buvttaduvvon biepmuid ja etnalaš biepmuid .
Det ligger et stort potensial i å produsere for det lokale markedet i samiske områder .	Dás lea stuora potensiála buvttadit báikkálaš márkanii sámi guovlluin .
Økende råvarepriser på verdensmarkedet , blant annet på melk og korn , kan gi større inntekter for jordbruket i samiske områder .	Lassánan ávnnashattit máilmmemárkanis , earret eará mielkki ja gortni hattit , sáhttet addit ­stuorát dietnasa eanandollui sámi guovlluin .
Gårdbrukere kan med dette oppnå høyere pris for melk , men samtidig vil det føre til høyere kraftforpriser som igjen fører til økte kostnader .	Eanadoallit sáhttet de oažžut buoret hatti mielkkis , muhto seammás sáhttá fuođarhaddi divrut ja lasihit goluid .
Tendensen med at flere utbyggere starter med samdrift fortsetter .	Tendeansa ahte huksejeaddjit álget oktasašdoaluin joatká .
Det gir blant annet lavere byggekostnader og medlemmene i samdrifter har mulighet for mer fritid og lettere ferieavløsning .	Dat hálbuda earret eará huksengoluid ja oktasašdoaluid miellahtuin lea vejolašvuohta oažžut eambbo astoáiggi ja luopmosadjásaččaid .
Salget av melkekvoter fortsetter å øke slik som i resten av landet .	Mielkeeriid vuovdin joatká nu go muđui riikkas .
Konsekvensene av kvotesalg rammer imidlertid samiske områder sterkere , i og med at jordbruksmiljøene allerede er små .	Mielkeeriid vuovdima váikkuhusat čuhcet garraseappot sámi guovlluin danin go eanadoallobirrasat ovdalaččas juo leat unnit .
Utfordringen er å ruste opp eksisterende gårdsbruk som er tilpasset framtidens krav til tekniske løsninger og som unge ønsker å overta .	Hástalus lea ođastit dálá doaluid mat leat heivehuvvon boahtteáiggi teknihkalaš čovdosiid gáibádusaide ja maid nuorat háliidit váldit badjelasaset .
Sametingets tilskuddsordning oppfordrer til samkjøp av landbruksutstyr , blant annet redskaper .	Sámedikki doarjjaortnet ávžžuha ovttas oastit eanadoallorusttegiid , earret eará reaidduid .
Dette senker kostnadsnivået for næringen .	Dat geahpeda ealáhusa goluid .
I tilskuddsordningen er det også prioritert nybygg og ombygginger av driftsbygg .	Doarjjaortnegis leat vuoruhuvvon ođđa visttit ja doaibmavisttiid divvun .
2.10.4 Forvaltning av anadrome og marine ressurser	2.10.4 Anadroma ja meara resurssaid hálddašeapmi
Samene har drevet fiske så langt tilbake som det finnes historiske kilder .	Sámit leat guolástan nu guhkes áiggi go gávdnojit historjjálaš gáldut .
Sametinget vil prioritere arbeidet med å sikre samenes rettigheter til fiske , de marine ressursene og til bruken av elv og sjø .	Sámediggi áigu vuoruhit barggu sihkkarastit sámiid vuoigatvuođaid guolásteapmái , maritiima resurssaide ja jogaid ja meara geava ­heapmái .
Sametinget har i løpet av 2007 vært med på blant annet stortingsmeldingene om forvaltningen av kongekrabbe , strukturvirkemidler i fiskeflåten og ny havressurslov .	Sámediggi lea 2007:s searvan earret eará bargui stuorradiggedieđáhusaiguin gonagasreappáid hálddašeami birra , bivdofatnasiid strukturdoai ­bmabijuid birra ja ođđa mearraresursalága birra .
Disse vil alle få stor betydning for det framtidige livsgrunnlaget i sjøsamiske områder .	Buot dáin šaddá stuora mearkkašupmi boahtteáiggi birgenláhkái mearrasámi guovlluin .
Sametinget har deltatt i prosessene rundt regulering av fiskeriene og særlig vern av kysttorsk .	Sámediggi lea oassálastán proseassain guolástusaid muddema hárrái ja erenoamážit riddodorski gáhttema hárrái .
Fiskeri- og kystdepartementet har i konsultasjonsprosessene om havressursloven konsekvent vist til at man avventer kystfiskeutvalgets konklusjoner .	Guolástus- ja riddodepartemeanta lea konsultašuvdnaproseassain čađat čujuhan dasa ahte vurdet riddoguolástuslávdegotti konklušuvnnaid .
Kystfiskeutvalget for Finnmark skal avgi en utredning i form av en NOU i begynnelsen av 2008 .	Finnmárkku riddoguolástuslávdegoddi galgá buktit čielggadeami NAČ hámis 2008 álggus .
Kystfiskeutvalgets utredning og oppfølgingen av denne er svært viktig for å komme videre i arbeidet med å sikre og anerkjenne samenes rett til fiske , sikre samisk deltakelse i forvaltningen av fiske , og sikre vektleggingen av samiske interesser ved beslutninger .	Riddo ­guolástuslávdegotti čielggadeapmi ja dán čuovvu ­leapmi lea hui deaŧalaš vai beassat viidáseappot bargguin sihkkarastit ja dohkkehit sámiid vuoigatvuođa guolásteapmái , sihkkarastit sámi oassálastima guolástusa hálddašeamis , ja sihkkarastit ahte sámi beroštumit deattuhuvvojit mearrádusain .
Sametinget har gjort det klart at det nå forventes at de problemstillinger som ligger utenfor kystfiskeutvalgets og samerettsutvalgets mandater aktivt og raskt følges opp av departementet i tiden som kommer .	Sámediggi lea čielgasit dadjan ahte dál vurdojuvvo ahte departemeanta áiggis mii boahtá aktiivvalaččat ja johtilit čuovvola daid áššečuolmmaid mat leat riddoguolástuslávdegotti ja sámi vuoigatvuođalávdegotti mandáhtaid olggobealde .
Sametinget er fornøyd med at hovedforslagene i St.meld. nr 40 ( 2006 – 2007 ) Forvaltning av kongekrabbe i stor grad er i tråd med Sametingets syn på en fremtidig krabbeforvaltning .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go váldoevttohusat St.dieđ. nr 40 ( 2006 – 2007 ) Gonagasreappáid hálddašeami birra buoremuddui dávistit Sáme ­dikki oainnuide boahtteáiggi reabbáhálddašeamis .
Sametinget oppfatter prinsippet om områdeforvaltningen i meldingen som et positivt ledd i en fremtidig krabbeforvaltning .	Sámediggi oaidná guovlluhálddašan prinsihpa dieđáhusas positiiva oassin boahttevaš reabbáhálddašeamis .
I stortingsmeldingen om strukturpolitikken var Sametinget sterkt uenig i at det åpnes for strukturering i gruppen mellom 11 og 15 meter , og Sametinget var ikke fornøyd med at konsultasjonene med Sametinget ble avbrutt før meldingen ble lagt fram .	Stuorradiggedieđáhusas strukturpolitihka birra lei Sámedikkis garra vuostemiella dasa ahte rahpat strukturerema jovkui gaskal 11 ja 15 mehtera , ja Sámediggi ii lean duhtavaš dainna go ráđđádallamat Sámedikkiin boatkanedje ovdal go dieđáhus biddjui ovdan .
Når det gjelder videreføring av kondemneringsordningen og tidsavgrensede kvoter på mer enn 15 år , ble Sametingets standpunkter ikke tatt hensyn til .	Go guoská anuseretváldinortnega viidásetfievrredeapmái ja áigeráddjejuvvon eriide guhkit go 15 jahkái eai váldon Sáme ­dikki oainnut vuhtii .
Samtidig fikk Sametinget gjennomslag for prinsippet om eierskapsbegrensninger i kystfiskeflåten .	Seammás oaččui Sámediggi čađa bivdofatnasiid eaiggátvuođaráddjemiid prin ­sihpa .
I konsultasjonsprosessen rundt havressursloven har Sametinget anført at loven må være helhetlig og innenfor udiskutable folkerettslige rammer , altså at den også må inneholde bestemmelser som anerkjenner samenes rett til fiske , samt i å delta i forvaltningen av disse ressursene .	Mearraresursalága konsultašuvdnaproseassas lea Sámediggi ovdandoallan ahte láhka ferte leat ollislaš ja čielga álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde , nappo dat ferte maid sisttisdoallat mearrádusaid mat dohkkehit sámiid vuoigatvuođa guolásteapmái , ja oassálastit dáid resurssaid hálddašeapmái .
Departementet har , til tross for Sametingets innvendinger , valgt å fremme loven uten slike bestemmelser , men med henvisninger til at man avventer konklusjonene fra kystfiskeutvalget .	Vaikko Sámediggi lea vuosteákkaid buktán lea departemeanta válljen ovddidit lága dákkár mearrádusaid haga , muhto čujuhuvvo ahte vurdet riddoguolástuslávdegotti konklušuvnnaid .
Videre må det fremgå av proposisjonen at departementet forplikter seg til et snarlig oppfølgende arbeid av kystfiskeutvalgets konklusjoner , som fremmes som en sak for Stortinget i inneværende stortingsperiode .	Viidáset ferte proposišuvnnas boahtit ovdan ahte departemeanta geatnegahttá iežas bargui mas johtilit čuovvolit riddoguolástuslávdegotti konklušuvnnaid , ja mii ovddiduvvo áššin Stuorradiggái dán stuorradiggeáigodagas .
Sametinget er bekymret for det store antall rømninger i oppdrettsnæringen og krever at omfattende tiltak igangsettes , herunder gjenfangst av rømt oppdrettsfisk .	Sámediggi lea fuolastuvvan go nu ollu guolit gárgidit guollebiebmanrusttegiin ja gáibida ahte álggahuvvojit viiddis doaibmabijut , mas mielde maiddái gárgidan biebmoguliid bivdin .
Næringen må ikke true de naturlige fiskestammene og må ha en driftsform som tar hensyn til miljøet .	Dát ealáhus ii galgga uhkidit luonddu guollenáliid ja das ferte leat dakkár doaibmavuohki mii váldá vuhtii birrasa .
Det er viktig at oppdrettsnæringen drives på en måte som ikke er til hinder for tradisjonelt fiske verken i sjø eller i elv .	Deaŧalaš lea ahte guollebiebmanealáhus doaimmahuvvo dainna lágiin ahte ii leat hehttehussan árbevirolaš guollebivdui mearas dahje jogain .
Reguleringene for villaksfisket må sikre samiske rettigheter og tradisjoner , samtidig som bestandene forvaltes på en bærekraftig måte .	Luondduluossabivddu muddemat galget sihkkarastit sámi vuoigatvuođaid ja árbevieruid seammás go máddodagat hálddašuvvojit ceavzilis vugiin .
Laksefiske er et sentralt område for Sametingets arbeid .	Luossabivdu lea guovddáš suorgi Sámedikki barggus .
Sametinget har i den forbindelse påpekt at fremtiden for sjøsamisk fiske må sikres en spesiell beskyttelse i reguleringene .	Sámediggi lea dan oktavuođas deattuhan ahte mearrasámi guolástusa boahtteáigái ferte sihkkarastit erenoamáš suodjaleami dáin muddemiin .
De forslag som utvalget fremmer må være i samsvar med allerede eksisterende rettigheter , opparbeidet ved alders tids bruk og sedvane .	Dat evttohusat maid lávdegoddi ovddida galget oktiiheivet daiguin vuoigatvuođaiguin mat juo leat huksejuvvon dološ áigge rájes geavaheami ja vieruiduvvan rievtti bokte .
Utvalget blir derfor i sitt arbeid nødt til å vurdere det nærmere innholdet i de lokale rettighetene .	Dan dihte ferte lávdegoddi barggustis árvvoštallat vuđolet sisdoalu báikkálaš vuoigatvuođain .
Sametinget er meget fornøyd med at det gjennom konsultasjonsprosessen er oppnådd enighet med Miljøverndepartementet om utvalgets mandat og sammensetning for Tanautvalget .	Sámediggi lea hui duhtavaš go konsultašuvdnaproseassa bokte leat olahan ovtta ­oaivilvuođa Birasgáhttendepartemeanttain lávdegotti mandáhtas ja Deanulávdegotti čoahkádusas .
Samtidig er Sametinget kritisk til at tilsvarende prosess i Neiden drar ut i tid .	Seammás moaitá Sámediggi go seammalágan proseassa Njávdámis ádjána .
Regulering og forvaltning av kystsel er et sentralt ledd i Sametingets kyst- og fiskeripolitikk .	Riddonjurjuid mudden ja hálddašeapmi lea guovddáš oassi Sámedikki riddo- ja guolástuspoli ­tihkas .
Sametinget ønsker en fremtidsrettet og helhetlig politikk hvor Sametinget er en av premissgiverne for utvikling av fiskeripolitikken i Norge .	Sámediggi háliida boahtteáigásaš ja ollislaš politihka mas Sámediggi lea mielde bidjamin eavttuid guolástuspolitihka ovddideapmái Norggas .
Sametinget ser på utprøving av lokale forvaltningsmodeller i fiskeforvaltning som en mulighet for å sikre bosetting og utvikling i samiske kystområder .	Sámediggi oaidná ahte báikkálaš hálddašanmálliid geahččaleapmi guolástushálddašeamis attášii vejolašvuođa sihkkarastit ássama ja ovdáneami sámi riddoguovlluin .
2.10.5 Reindrift	2.10.5 Boazodoallu
Revidert reindriftslov ble vedtatt våren 2007 .	Ođastuvvon boazodoalloláhka dohkkehuvvui 2007 giđa .
I forkant av vedtaket hadde Sametinget et møte med Stortingets næringskomité i forbindelse med et åpent høringsmøte i Alta .	Ovdalaš dohkkeheami lei Sámedikkis čoahkkin Stuorradikki ealáhuslávdegottiin rabas gulaskuddančoahkkima oktavuođas Álttás .
De mer grunnleggende rettighetsspørsmål var ikke gjenstand for revisjon .	Vuđolaš vuoigatvuođagažaldagat eai galgan ođastuvvot .
Dette ble begrunnet med at samerettsutvalget hadde som mandat å utrede spørsmålene omkring den samiske befolkningens rettslige stilling når det gjelder retten til , og disponering og bruk av , land og vann i de samiske områdene utenfor Finnmark fylke .	Dát vuođustuvvui dainna ahte sámi vuoigatvuođalávdegotti mandáhtta lei čielggadit gažaldagaid sámi ál-bmoga rievttálaš dilis das mii guoská vuoigatvuhtii eatnamiidda ja čáziide , ja daid disponeremii ja geavaheapmái , sámi guovlluin olggobealde Finnmárkku fylkka .
Særlig skulle reindriftas arealbruk og rettigheter vurderes .	Earenoamážit galge boazodoalu areálageavaheapmi ja vuoigatvuođat árvvoštallojuvvot .
Dette gjelder blant annet reindriftas arealvern , reindriftas erstatningsansvar og den fremtidige forvaltningen av reindrifta .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadeami konklušuvnnat addet vuođu vel eanet rievdadusaide boazodoallolágas .
Sametinget har forhåpninger om en snarlig igangsetting av prosessen med å få på plass en ny og helhetlig reindriftslov .	Dát guoská earret eará boazodoalu areálagáhttemii , boazodoalu buhtadusovddasvástádussii ja boazodoalu boahtteáigge hálddašeapmái .
Loven trådte i kraft 1. juli 2007 og statlige myndigheter skal først ha informasjonsmøter for reindriftsnæringen i 2008 .	Láhka doaibmagođii soai ­dnemánu 1. b. 2007 ja stáhta eiseválddit áigot easkka 2008:s doallat diehtojuohkinčoahkkimiid boazodoalloealáhussii .
Dessuten er loven ennå ikke oversatt til samisk .	Dasa lassin ii leat láhka vuos jorgaluvvon sámegillii .
Manglende informasjon og oversetting er uheldig når det gjelder implementeringen av loven .	Váilevaš diehtojuoh ­kin ja jorgaleapmi ii leat buorre go guoská lága implementeremii .
Staten ved Landbruks- og matdepartementet har gitt tilbakemelding på at avgiftsspørsmål ikke kan avklares under de årlige reindriftsforhandlingene .	Stáhta Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta bokte lea vástidan ahte divatgažaldagaid ii sáhte čielggadit jahkásaš boazodoallošiehtadallamiin .
På bakgrunn av dette har Sametinget , i samråd med NRL , utarbeidet et innspill til prinsippmeldingen vedrørende avgiftsordningene i reindriftsnærningen .	Dán vuođul lea Sámediggi , ovttasráđiid NBR:in , ráhkadan árvalusa prinsihppadieđáhussii mii guoská boazodoalu divatortnegiidda .
Dagens avgiftsordning er diskriminerende ettersom jordbruket har gunstigere avgiftsordning enn reindrifta ved investering og drift av driftskjøretøy i næringa .	Dálá divatortnet lea vealaheaddji , go eanandoalus lea buoret divatortnet go boazodoalus doaibmafievrruid oastima ja doallama dáfus ealáhusas .
Utøverne av jordbruk og reindrift må ha like avgiftsordninger .	Eanadolliin ja boazodolliin fertejit leat ovttalágan divatortnegat .
Sametinget er fornøyd med at det fremkommer i Stortingets behandling av Sametingets årsmelding 2005 at dette også er Stortingets mål .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go Stuorradiggi Sámedikki jahkedieđáhusa 2005 meannudeamis ovdanbuktá ahte dát maiddái lea Stuorradikki ulbmil .
I dette området har det opp gjennom årene vært betydelige konflikter om bruken av utmarksarealene mellom reindrifta og grunneiere .	Dán guovllus leat áiggiid čađa leamaš stuora soahpatmeahttunvuođat boazodoalu ja eananeaiggádiid gaskkas meahcceareálaid geavaheami alde .
Prosjektet tar sikte på å etablere økt forståelse for hverandres næringsinteresse og behov , samt å styrke dialogen mellom reindrifta og forvaltningen / kommunene .	Prošeakta galgá hukset stuorát ipmárdusa nubbi nuppi ealáhusberoštumiin ja dárbbuin , ja nannet dialoga boazodoalu ja hálddahusa / suohkaniid gaskkas .
Dette prosjektet har stor aksept fra alle berørte parter og har overførelsesverdi til andre områder / landsdeler dersom prosjektet lykkes .	Buot bealit maidda guoská leat bures dohkkehan dán prošeavtta ja dan lea mávssolaš ­fievrridit eará guovlluide / riikaosiide jus prošeakta lihkostuvvá .
Sametinget har oppnevnt områdestyrene for reindriftsnæringen 2008 – 2011 .	Sámediggi lea nammadan boazodoalu guovllu ­stivrraid jagiide 2008 – 2011 .
Sametinget er opptatt av at reindriftas styringsorganer har reindriftssamisk flertall og ledelse .	Sámediggi atná deaŧalažžan ahte boazodoalu stivrenorgánain lea boazosámi eanetlohku ja jođiheapmi .
Sametinget har satt fokus på de utfordringene som reindriftnæringen i Trollheimen står overfor .	Sámediggi lea čalmmustahttán daid hástalusaid mat Trollheimena boazodoalus leat .
Reindrifta i Trollheimen drives på et område som ikke er regulert til reindriftformål etter reindriftlovens bestemmelser .	Trollheimena boazodoallu doaimmahuvvo guovllus mii ii leat regulerejuvvon boazodoalloulbmiliidda boazodoallolága mearrádusaid mielde .
Reindrifta er avhengig av avtaler med grunneierne , eller at staten eksproprierer reindriftretten .	Boazodoallu lea sorjavaš šiehtadusain eananeaiggádiiguin , dahje ahte stáhta bággolotnu boazodoallovuoigatvuođa .
Sametinget vil arbeide for at reindriftas arealgrunnlag i Trollheimen sikres .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte boazodoalu areálavuođđu Trollheimenis sihkkarastojuvvo .
Sametinget ser en rekke andre utfordringer som reindriftsnæringen står overfor .	Sámediggi oaidná máŋga eará hástalusa boazodoalloealáhussii .
Dette gjelder for eksempel avklaring av soneinndelingen i reindrifta og særlig er presset stort i fellesbeiteområdene .	Dát guoská ovdamearkka dihte boazodoalu johtolatjuohkima čielggadeapmái ja erenoamážit lea stuora deaddu oktasašguohtun guovlluin .
I medhold av den nye reindriftsloven , kan områdestyret bestemme at det skal megles mellom to parter som ikke klarer å samarbeide om løsning av en konflikt .	Dan ođđa boazodoallolága olis , sáhttá guovllustivra mearridit ahte soabadallan galgá čađahuvvot guovtti beali gaskka mat ovttas eaba nagot čoavdit gičču .
2.10.6 Verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv	2.10.6 Lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusa árvoháhkanprográmma
Regjeringen har i Soria Moria-erklæringen sagt at den vil prioritere et verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og satse på samisk reiseliv .	Ráđđehus lea Soria Moria-julggaštusas cealkán ahte áigot vuoruhit lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja áŋgiruššat sámi mátkeealáhusain .
Sametinget har påtatt seg ansvaret med å administrere programmet .	Sámediggi lea váldán badjelasas prográmma hálddašeami .
Det er behov for å ta vare på og videreutvikle samiske tradisjonelle næringskombinasjoner .	Dárbu lea áimmahuššat ja viidáseappot ovddidit sámi árbevirolaš lotnolasealáhusaid .
Det første året skal det legges vekt på utmarksnæringer , samisk reiseliv og duodji .	Vuosttaš jagi deattuhit meahcástanealáhusaid , sámi mátkeealáhusa ja duoji .
I programmet legges det også opp til kombinasjon med nye næringer slik at lokale ressurser , kompetanse og tradisjoner utnyttes til en positiv utvikling i samiske samfunn .	Prográmmas láhččojuvvo maid nu ahte ovttasta ođđa ealáhusaiguin nu ahte báikkálaš resurssat , gelbbolašvuohta ja árbevierut geavahuvvojit positiivvalaš ovddi ­deapmái sámi servodagas .
Tiltak som retter seg mot nyskaping og entreprenørskap er viktige for å sikre levedyktige kombinasjoner .	Doaibmabijut ođđahutkama ja fitnodeami váste leat deaŧalaččat vai sihkkarastá ceavzilis lotnolasaid .
Sametinget behandlet en melding om utvikling av utmarksnæringer i 2007 .	Sámediggi gieđahalai dieđáhusa meahcástan ­ealáhusaid ovddideami birra jagis 2007 .
Oppfølging av denne skal skje gjennom verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Dát čuovvoluvvo lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusa árvoháhkanprográmma bokte .
Det er utarbeidet strategier for utvikling av utmarksnæringer .	Strategiijat meah-cástanealáhusaid ovddideapmái leat ráhkaduvvon .
Målet med satsingen er å øke verdiskapingen gjennom bedre utnyttelse av utmarksressurser .	áŋggirdeami ulbmil lea lasihit árvoháhkama meah ­cástanresurssaid buoret geavaheami bokte .
De satsingsområder som skal prioriteres er å bedre rammebetingelsene for å drive med utmarksnæring , kvalitetssikring , kompetanseheving og utviklingsarbeid , salg og markedsarbeid og nettverksdannelse .	áŋgiruššansuorggit maid vuoruhit leat buoret rámmaeavttut doaimmahit meahcástanealáhusaid , kvalitehtasihkkarastin , gelbbolašvuođalokten ja ovddidanbarggut , vuovdin ja márkanbarggut , ja fierpmádathuksen .
I denne satsingen inngår også utmarksbasert reiseliv .	Dán áŋgiruššamii gullá maiddái meahcástanmátkeealáhus .
Samtidig med at meldingen ble vedtatt avviklet Sametingets plenum en midlertidig driftsstøtteordning for utmarksnæringer i 2007 .	Seammás go dieđáhus dohkkehuvvui , heaittihii Sámedikki dievasčoahkkin meahcástanealáhusaid gaskaboddosaš doarjjaortnega jagis 2007 .
2.11 Helse og sosial	2.11 Dearvvašvuohta ja sosiála
Sametingets overordnede mål for helse- og sosialpolitikken er en helhetlig og likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk , på lik linje med den øvrige befolkning .	Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka oaiveulbmil lea ollislaš ja ovttadássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalus sámi álbmogii , seamma dásis go álbmogis muđui .
Sametinget mener at grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse i samisk språk og kultur .	Sámediggi oaivvilda ahte vuođđun sihkkarastit ovttadássásaš bálvalusa ulbmila lea máhttu ja gelbbolašvuohta máŋggakultuvrralaš áddejupmái sámi gielas ja kultuvrras .
Sametinget mener derfor at dette arbeidet må prioriteres og forankres på et systemnivå .	Sámediggi oaivvilda danin ahte dán barggu ferte vuoruhit ja sajáiduhttit vuogádatdássái .
Sametingets arbeid innenfor helse- og sosialtjenesten for 2007 har derfor vært rettet mot å skape forståelse for hvordan målet om en likeverdig tjeneste til det samiske folk kan oppnås , herunder å øke kunnskapen om samiske tjenestemottakeres rettigheter og behov .	Sámedikki bargu dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa hárrái lea jagis 2007 leamaš ahte duddjot ipmárdusa dasa movt olaha ovttadássásaš bálvalusa mihttomeari sámi álbmogii , dás maiddái lasihit máhtu sámi bálvalusdárbbašeaddjiid vuoigatvuođaid ja dárbbuid birra .
Det har også vært arbeidet for at ansvaret for å kvalitetssikre tilbudet til samiske pasienter skal løftes fra enkeltpersoner og til et overordnet nivå .	Leat maiddái bargan dan ala ahte ovddasvástádus sámi buhcciid fálaldaga kvalitehtasihkkarastimis váldojuvvo eret ovttaskas olbmuin ja biddjo bajimuš dássái .
2.11.1 Samiske barns rettigheter	2.11.1 Sámi mánáid vuoigatvuođat
Sametinget har i møte med barne- og likestillingsministeren tatt opp utfordringene samiske barn og unge møter i kontakt med hjelpeapparatet .	Sámediggi lea čoahkkimis mánáid- ja dásseárvoministariin váldán ovdan hástalusaid mat sámi mánáin ja nuorain leat veahkkebálvalusaid oktavuođas .
Det ble påpekt at samiske barn og unge har krav på et likeverdig og kulturelt tilpasset barnevernstjeneste og at dette innebærer at fagfolk , behandlingsinstitusjoner , og kommunale og offentlige organer må ta utgangspunkt i samiske barn og unges språklige og kulturelle identitet når hjelpetiltak planlegges .	Leat čujuhan ahte sámi mánáin ja nuorain lea vuoigatvuohta ovttadássásaš ja kultuvrralaččat heivehuvvon mánáidsuodjalusbálvalussii , ja dat sisttisdoallá ahte fágaolbmot , dikšunásahusat ja gielddalaš ja almmolaš ásahusat fertejit bidjat mánáid ja nuoraid gielalaš ja kultuvrralaš dili vuolggasadjin go veahkkedoaimmaid plánejit .
Sametinget har videre i møte med barne- og likestillingsministeren og justisministeren tatt opp prosjektet « Barnas Hus » , som omhandler en ny avhørsmodell av barn som har vært utsatt for overgrep med mere .	Viidáseappot lea Sámediggi čoahkkimis mánáid- ja dásseárvoministariin ja justisministariin váldán ovdan prošeavtta « Mánáid viessu » ( Barnas hus ) , mas lea ođđa vuohki movt gažadit mánáid geat leat gillán veahkaválddálašvuođa ja sullasaččaid .
Sametinget har påpekt betydningen av at samiske barns behov og rettsikkerhet ivaretas og sikres i dette arbeidet .	Sámediggi lea deattuhan mearkkašumi das ahte sámi mánáid dárbbuid ja riektesihkarvuođa áimmahuššet ja sihkkarastet dán barggus .
Sametinget har ikke mottatt tilbakemelding på saken og vil følge opp arbeidet .	Sámediggi ii leat gullan maidege áššis ja áigu čuovvolit barggu .
2.11.2 Stortingsmelding om nasjonal strategi for å utjevne helseforskjeller i Norge	2.11.2 Stuorradiggedieđáhus nationála strategiija birra movt njulge dearvvašvuođaerohusaid
Sametinget har gitt innspill til arbeidet med stortingsmelding om nasjonal strategi for å utjevne helseforskjeller i Norge .	Sámediggi lea buktán evttohusaid bargui Stuorradiggedieđáhusain nationála strategiija birra movt njulget dearvvašvuođaerohusaid Norggas .
Dette har medført at det i meldingen påpekes at det foreligger lite kunnskap om sammenhengen mellom sosiale forhold og helse i den samiske befolkning .	Dat lea mielddisbuktán ahte dieđáhusas cuigejuvvo ahte lea unnán máhttu sosiála diliid ja dearvvašvuođa gaskavuođaid birra sámi álbmogis .
Meldingen peker på at satsing på oppbygging av flerkulturell kompetanse innenfor helse- og sosialtjenesten og innenfor forsk ­ningsmiljøene er viktig .	Dieđáhus deattuha ahte áŋggirdeapmi hukset máŋggakultuvrralaš gelbbolašvuođa dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalussii ja dutkanbirrasiidda lea deaŧalaš .
Sametinget anser det som viktig at mangelen på og behovet for dokumentert kunnskap er synliggjort og vil følge dette videre opp .	Sámediggi oaidná deaŧalažžan ahte dárbu duođaštuvvon máhttui ja dan váilun lea oainnusin dahkkon ja áigu dan čuovvolit viidáseappot .
2.11.3 Internasjonalt engasjement	2.11.3 Riikkaidgaskasaš áŋgiruššan
Sametinget ser behovet for økt internasjonalt engasjement når der gjelder urfolksrelaterte helse- og sosialpolitiske spørsmål .	Sámediggi oaidná dárbbu eambbo riikkaidgaskasaš áŋgiruššamii mii guoská álgoálbmotguoskevaš dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš gažaldagaide .
Samisk helse- og sosialarbeideres kompetansesenter i Nord-Finland og en delegasjon fra Helse- og sosialdepartementet i Australia har tatt kontakt for å få innføring i hvordan Sametinget jobber med til samiske helse- og sosialspørsmål .	Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabargiid gealboguovddáš Davvi-Suomas ja Austrália Dearvvašvuođa- ja sosiáladepartemeantta sáttagoddi leat leamaš váldán oktavuođa vai besset gullat movt Sámediggi bargá sámi dearvvašvuođa- ja sosiálagažaldagaiguin .
I november deltok Sametinget på en internasjonal og grenseoverskridende helsekonferanse i regi av NOPUS ( The Nordic Educational Programme for the Development of Social Services ) .	Skábmamánus oassálasttii Sámediggi riikkaidgaskasaš ja rájiidrasttideaddji dearvvašvuođakonferánssas NOPUS ( The Nordic Educational Programme for the Development of Social Services ) olis .
Overordnet tema for konferansen var hvordan en kan samarbeide for å tilrettelegge samiske helse- og sosialtjenester over de nordiske grenser .	Konferánssa oaivefáddán lei movt sáhttá ovttasbargat heivehan dihtii dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid davviriikkaid rájiid rastá .
Konkret ble det satt fokus på kultur- og språkkompetanse i tjenestene , samt rekruttere samisktalende helse- og sosialarbeidere til utdanninger og profesjonsyrker .	Konkrehtalaččat guovdilaste kultur- ja giellagelbbolašvuođa bálvalusain , ja sámegielat dearvvašvuođa- ja sosiálabargiid bestet oahpuide ja profešuvdnavirggiide .
2.11.4 Samarbeidsorganet mellom Sametinget og regionale helseforetak	2.11.4 Sámedikki ja regionála dearvvašvuođadoaimmahagaid ovttasbargoorgána
Samarbeidsorganet mellom Sametinget og regionale helseforetak skal være med på å sikre spesialisthelsetjenestens forpliktelser til å kvalitetssikre sine tjenester til det samiske folk .	Sámedikki ja regionála dearvvašvuođadoaimmahagaid ovttasbargoorgána galgá leat mielde sihkkarastime spesialistadearvvašvuođabálvalusa geatnegasvuođa kvalitehtasihkarastit bálvalusaidis sámi álbmogii .
Etter påtrykk fra Sametinget har alle de regionale helseforetak fått i oppdrag å delta i samarbeidsorganet .	Sámedikki deattasteami geažil leat buot regionála dearvvašvuođadoaimmahagat ožžon bargun oassálastit ovttasbargoorgánas .
Helse Sørøst RHF og Helse Vest RHF er nå representert i organet .	Helse Sørøst RHF ja Helse Vest RHF leat dál áirrasin orgánas .
Samarbeidsorganet har avholdt ett møte i 2007 .	Ovttasbargoorgána lea doallan ovtta čoahkkima jagis 2007 .
En av de viktigste sakene for samarbeidsorganet fremover er informasjon til alle foretakene om samiske pasienters rettigheter og behov .	Okta ovttasbargoorgána deaŧa-leamos áššiin lea diehtojuohkin buot doaimmahagaide sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid birra .
Deriblant er det viktig å sikre at kunnskap som samiske fagmiljøer besitter blir mer benyttet .	Das lea maid deaŧalaš sihkkarastit ahte dat máhttu mii sámi fágabirrasiin lea geavahuvvo eambbo .
2.11.5 Seminarer og konferanser	2.11.5 Seminárat ja konferánssat
Helse- og sosialkonferansen ble avholdt i oktober .	Dearvvašvuođa- ja sosiálakonferánsa lágiduvvui golggotmánus .
Konferansen var et samarbeid mellom Sametinget , SANKS , Fylkesmannen i Finnmark , Senter for samisk helseforskning , Undervisningssykehjemmet i Karasjok og Samisk spesialistlegesenter .	Konferánsa lea ovttasbargu gaskal Sámedikki , SáNáG , Finnmárkku Fylkkamánni , Sámi Dearvvašvuođadutkama Guovddáža , Kárášjoga Oahpahusbuohcciruovttu ja Sámi spesialistadoavtterguovddáža .
Helse- og sosialkonferansen avløste de tidligere prosjektlederseminarene som har vært avholdt siden år 2000 .	Dearvvašvuođa- ja sosiálakonferánsa bođii ovddeš prošeaktajođiheaddjesemináraid sadjái , mat leat lágiduvvon jagi 2000 rájes .
Konferansen hadde tverrfaglig deltagelse hvor rettigheter til helse , metoder innenfor klinisk hverdag , utfordringer innen forsk ­ning og utdanning , og forsk ­ningsresultater ble debattert .	Konferánssas lei fágaidgaskasaš oassálastin gos digaštalle dearvvašvuođa vuoigatvuođaid , klinalaš árgabeaivvi bargovugiid , dutkama ja oahpahusa hástalusaid ja dutkanbohtosiid .
Sørsamisk helse- og sosialseminar ble arrangert i november .	Lullisámi dearvvašvuođa- ja sosiálaseminára lágiduvvui skábmamánus .
Sametinget holdt et innlegg om Sametingets helse- og sosialpolitiske tiltaket i det sørsamiske området .	Sámediggi doalai sáhkavuoru Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapoli ­tihkalaš doaibmabijuid birra lullisámi guovllus .
Overordnet tema for seminaret var hvordan helse- og sosialtjenester kan tilrettelegges for sørsamiske brukere .	Seminára oaivefáddán lei movt dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa sáhttá heivehit lullisámi geavaheddjiide .
2.11.6 Evalueringen / omstruktureringen av profesjonsstudiet i medisin ved Universitetet i Tromsø	2.11.6 Romssa Universitehta medisiinna profešuvdnaoahpu árvvoštallan / nuppástuhttin
Sametinget har etterspurt hvordan universitetet møter de utfordringer samiske pasienter står ovenfor i den norske helse- og sosialtjenesten .	Sámediggi lea jearahan movt Universitehta duste daid hástalusaid mat leat sámi buhcciid hárrái Norgga dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas .
Sametinget påpeker UiTøs ansvar overfor det samiske folk , og uttrykker bekymring over begrenset fokus på samisk språk- og kultur i medisinutdanningen .	Sámediggi čujuha makkár ovddasvástádus Romssa Universitehtas lea sámi álbmoga hárrái , ja vuorjašuvvá dan geažil go medisiidnaoahpus lea unnán fuomášupmi sámi gillii ja kultuvrii .
2.11.7 Ivaretakelse av samiske pasienters rettigheter og behov innenfor spesialisthelsetjenesten	2.11.7 Sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid áimmahuššan spesialistadearvvašvuođabálvalusas
Sametinget ba om konsultasjoner om Regjeringens oppdragsdokumenter til regionale helseforetak .	Sámediggi bivddii konsultašuvnnaid Ráđđehusa bargamušdokumeanttaid birra regionála dearvvašvuođadoaimmahagaide .
Formålet er å synliggjøre og sikre samiske pasienters rettigheter til en likeverdig helse og sosialtjeneste .	Ulbmilin lei oainnusin dahkat ja sihkkarastit sámi buhcciid vuoigatvuođaid ovttadássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalussii .
Sametinget er i en prosess med Helse- og omsorgsdepartementet om oppdragsdokumentene	Sámediggi lea proseassas Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain bargamušdokumeanttaid birra .
2.11.8 Oppfølging av nasjonal helseplan	2.11.8 Nationála dearvvašvuođaplána čuovvoleapmi
Sametingsrådet har hatt møte med helse- og omsorgsministeren , hvor utfordringer i arbeidet med en likeverdig helse- og sosialtjeneste til den samiske befolkning ble drøftet .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin dearvvašvuođa- ja fuolahusministariin , gos ságaškušše hástalusaid ovttadássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa barggus sámi álbmogii .
Sametingsrådet la vekt på at et likeverdig tjenestetilbud til samiske pasienter forutsetter at det på sentralt nivå settes klare rammer for hvordan dette skal nås .	Sámediggeráđđi deattuhii ahte ovttadássásaš bálvalusfálaldat sámi buhcciide eaktudit ahte guovddáš dásis biddjojuvvojit čielga rámmat movt dan galgá joksat .
Sametinget viste til plenumsvedtak vedrørende Nasjonal helseplan ( 2007 – 2010 ) , og forventer at nasjonal helseplan sikrer en likeverdig helse- og sosialtjeneste til den samiske befolkning .	Sámediggi čujuhii dievasčoahkkinmearrádussii mii guoská Nationála dearvvašvuođaplánii ( 2007 – 2010 ) ja vuordá ahte nationála dearvvašvuođaplána sihkkarastá ovttadássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa sámi álbmogii .
Sametingsrådet ba om grundige prosesser rundt ivaretakelse av samiske pasienters rettigheter og behov i oppfølging av planen .	Sámediggeráđđi dáhtui vuđolaš proseassaid movt váldit vára sámi buhcciid vuoigatvuođain ja dárbbuin plána čuovvoleamis .
2.11.9 Prosjektmidlene	2.11.9 Prošeaktaruđat
Sametinget disponerer midler til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning , Mangfold og likeverd .	Sámediggi hálddaša ruđaid čuovvolit ráđđehusa doaibmaplána dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalussii sámi álbmogii , Máŋggabealátvuohta ja ovttadássásašvuohta .
Største delen av midlene blir tildelt helse- og sosialprosjekter etter søknad .	Stuorimus oassi ruđain juolluduvvo dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide ohcamiid vuođul .
I 2007 har Sametinget tildelt midler til helse og sosialprosjekter på i overkant av tre millioner ut i fra følgende prioriterte satsingsområder :	Jagis 2007 lea Sámediggi juolludan badjelaš 3 miljon ruvnno dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide dáid vuoruhuvvon áŋgiruššansurggiin :
utrednings- og prosjektarbeid med sikte på tilpasning av helse- og sosialtjenester til samisk virkelighet ,	guorahallan- ja prošeaktabarggut main lea ul-bmilin heivehit dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi duohtavuhtii .
metodeutvikling og tilretteleggelse av tiltak for ulike behov innenfor den ordinære helse- og sosialtjeneste i samiske områder .	bargovugiid ovddideapmi ja doaibmabijuid heiveheapmi iešguđet dárbbuide dan dábálaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas sámi guovl .
opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse .	dearvvašvuođa- ja sosiálabargiid oahpaheapmi sámegielas ja kulturáddejumis .
Prosjekt som har som formål å utvikle forslag til gode redskaper for å kunne måle og sikre kvalitet på helse og sosialtilbud til den samiske befolkning .	prošeavttat main lea ulbmilin ovddidit evttohusaid buriid veahkkeneavvuide vai sáhttá mihtidit ja sihkkarastit kvalitehta dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas sámi álbmogii .
Sametinget har bidratt med prosjektmidler til mange gode prosjekter .	Sámediggi lea searvan prošeaktaruđain máŋgga buori prošektii .
Som et eksempel kan en nevne Storfjord kommunes to prosjekter i henholdsvis rusomsorgen og helsesektoren .	Ovdamearkan sáhttá namuhit Omasvuona suohkana guokte prošeavtta gárrenmirkofuolahusas ja dearvvašvuođasuorggis .
Prosjektenes formål har vært å implementere samisk språk og kultur i det kommunale helse- og sosialtilbudet .	Prošeavttaid ulbmilin lea fievrridit sámi giela ja kultuvrra suohkanlaš dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldahkii .
I september inviterte kommunen til en erfaringskonferanse hvor prosjektenes resultater ble presentert .	Čakčamánus bovdii suohkan vásáhuskonferánsii gos ovdanbukte prošeavttaid bohtosiid .
Slik det har fremgått av rapporteringene og av selve presentasjonene på konferansen , har resultatene av tiltakene vært positive og gode .	Nugo lea boahtán ovdan raporttain ja konferánssa ovdanbuktimis , leat doaimmaid bohtosat leamaš positiivalaččat ja buorit .
Sametinget holdt et innlegg og var representert på konferansen .	Sámediggi doalai sáhkavuoru ja oassálasttii konferánssas .
Sametinget har også fordelt stipender i videreutdanning innenfor psykososialt arbeid blant barn og unge .	Sámediggi lea maid juohkán stipeanddaid lassiohppui psykososiálalaš barggus mánáid ja nuoraid gaskkas .
Vi har lite dokumentert kunnskap om samiske barns oppvekstvilkår .	Mis leat unnán duođaštuvvon dieđut sámi mánáid bajásšaddaneavttuid birra .
Vi vet at barnevernet i stor grad mangler samisk språk og kulturkompetanse .	Mii diehtit ahte mánáidsuodjalusas váilu sámi giella ja kulturgelbbolašvuohta .
Dette medfører at samiske foreldre / foresatte kan synes at det er vanskelig å ta kontakt med barnevernet og hjelpeapparatet .	Dat mielddisbuktá ahte sámi váhnemiidda / ovddasteddjiide soaitá leat váttis váldit oktavuođa mánáidsuodjalusain ja veahkkebálvalusain .
Vi har heller ikke oversikt over hvor mange samiske barn som er i norske fosterhjem .	Dán lea Sámediggi máŋgii deattuhan ovddasvástideaddji eiseválddiide , ja áigut ain deattuhit dan .
Dette har Sametinget påpekt flere ganger ovenfor ansvarlige myndigheter , og vil fortsette å påpeke dette .	Sáhttá maid leat ágga geahčadit fylkkamánni bearráigeahččandoaimma go guoská sámi giela ja kultuvrra áimmahuššamii bálvalusain .
Likeså er det fortsatt mangel på samisk språk- og kulturkompetanse innefor helse og sosialtjenesten generelt .	Maiddái dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas muđui váilu sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta .
Det er derfor viktig at dette ivaretas i de ulike helse- og sosialfaglige utdanningene .	Dan dihtii lea deaŧalaš dan áimmahuššat iešguđet dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš oahpuin
Nr. : 88/10	Nr. : 88/10
275 kommuner får midler fra Den kulturelle spaserstokken	275 suohkana ožžot ruđaid kultuvrralaš vázzinsoappis
Kulturdepartementet har mottatt i alt 281 søknader , og det totale søknadsbeløpet var på ca. 54 mill. kroner .	Kulturdepartemeanta lea ožžon oktiibuot 281 doarjjaohcamušaid , ja ohcet oktiibuot sullii 54 milj. ruvnno doarjaga .
Kulturdepartementet har besluttet at 275 kommuner får tildelt midler fra Den kulturelle spaserstokken i år .	Kulturdepartemeanta lea mearridan ahte kultuvrralaš vázzinsoappis juolluduvvo dán jahkái doarjja 275 suohkaniidda .
Den kulturelle spaserstokken sørger for et profesjonelt kulturtilbud til eldre .	Kultuvrralaš vázzinsoappi olis lágiduvvojit ámmátlaš kulturfálaldagat vuorrasiidda .
Den kulturelle spaserstokken stimulerer til samarbeid mellom kultursektoren og omsorgssektoren i kommunene , slik at eldre får et tilpasset kulturtilbud på arenaer der de eldre befinner seg i dagliglivet .	Kultuvrralaš vázzinsoabbi vuolggaha ovttasbarggu gaskal suohkaniid kultursuorggi ja fuolahussuorggi , nu ahte vuorrasat ožžot heivehuvvon kulturfálaldaga doppe gos sii beaivválaččat leat .
Midlene deles ut etter søknad fra kommunene .	Ruđat juhkkojuvvojit suohkaniid ohcamušaid vuođul .
Tilskuddsbrev vil sendes i løpet av oktober .	Doarjjareive sáddejuvvo golggotmánu mielde .
Den kulturelle spaserstokken ble etablert som en ordning i 2007 med en bevilgning på 10 millioner kroner .	Kultuvrralaš vázzinsoabbi ásahuvvui 2007 masa juolluduvvui 10 miljovnna ruvdno .
I tråd med Kulturløftet II vil regjeringen fram til 2014 arbeide for å tredoble satsningen på den kulturelle spaserstokken og gjøre ordningen permanent .	Kulturáŋgiruššama II mielde áigu ráđđehus 2014 rádjai golmmageardásaččat lasihit juolludeami kultuvrralaš vázzinsoabbái ja dagahit ortnega bistevažžan .
Tilskudd pr. fylke :	Doarjja juohke fylkka nammii :
Total Østfold 995 000 kroner : Moss kommune 180 000 kroner Sarpsborg kommune 200 000 kroner Fredrikstad kommune 200 000 kroner Askim kommune 90 000 kroner Marker kommune 30 000 kroner Hvaler kommune 60 000 kroner Skiptvedt kommune 35 000 kroner Trøgstad kommune 20 000 kroner Hobøl kommune 40 000 kroner Eidsberg kommune 20 000 kroner Halden kommune 80 000 kroner Rygge kommune 40 000 kroner	Oppalaččat Østfoldii 995 000 ruvdno : Moss suohkan 180 000 ruvdno Sarpsborg suohkan 200 000 ruvdno Fredrikstad suohkan 200 000 ruvdno Askim suohkan 90 000 ruvdno Marker suohkan 30 000 ruvdno Hvaler suohkan 60 000 ruvdno Skiptvedt suohkan 35 000 ruvdno Trøgstad suohkan 20 000 ruvdno Hobøl suohkan 40 000 ruvdno Eidsberg suohkan 20 000 ruvdno Halden suohkan 80 000 ruvdno Rygge suohkan 40 000 ruvdno
Totalt Akershus 1 695 000 kroner : Bærum kommune 220 000 kroner Asker kommune 190 000 kroner Lørenskog kommune 160 000 kroner Skedsmo kommune 180 000 kroner Aurskog-Høland kommune 50 000 kroner Sørum kommune 220 000 kroner Enebakk kommune 50 000 kroner Ås kommune 15 000 kroner Ski kommune 90 000 kroner Eidsvoll kommune 20 000 kroner Nannestad kommune 20 000 kroner Frogn kommune 40 000 kroner Nesodden kommune 150 000 kroner Ullensaker kommune 120 000 kroner Nes kommune 40 000 kroner Nittedal kommune 130 000 kroner	Oktiibuot Akershusii 1 695 000 ruvdno : Bærum suohkan 220 000 ruvdno Asker suohkan 190 000 ruvdno Lørenskog suohkan 160 000 ruvdno Skedsmo suohkan 180 000 ruvdno Aurskog-Høland suohkan 50 000 ruvdno Sørum suohkan 220 000 ruvdno Enebakk suohkan 50 000 ruvdno Ås suohkan 15 000 ruvdno Ski suohkan 90 000 ruvdno Eidsvoll suohkan 20 000 ruvdno Nannestad suohkan 20 000 ruvdno Frogn suohkan 40 000 ruvdno Nesodden suohkan 150 000 ruvdno Ullensaker suohkan 120 000 ruvdno Nes suohkan 40 000 ruvdno Nittedal suohkan 130 000 ruvdno
Totalt Oslo 750 000 kroner : Oslo kommune 750 000 kroner	Oktiibuot Osloi 750 000 ruvdno : Oslo suohkan 750 000 ruvdno
Totalt Hedmark 1 525 000 kroner : Kongsvinger kommune 150 000 kroner Hamar kommune 220 000 kroner Grue kommune 90 000 kroner Ringsaker kommune 200 000 kroner Sør-Odal kommune 50 000 kroner Åsnes kommune 70 000 kroner Elverum kommune 300 000 kroner Os i Østerdalen 100 000 kroner Nord-Odal kommune 25 000 kroner Tolga kommune 35 000 kroner Trysil kommune 35 000 kroner Stange kommune 90 000 kroner Løten kommune 70 000 kroner Tynset kommune 50 000 kroner Eidskog kommune 40 000 kroner	Oktiibuot Hedemárkui 1 525 000 ruvdno : Kongsvinger suohkan 150 000 ruvdno Hamar suohkan 220 000 ruvdno Grue suohkan 90 000 ruvdno Ringsaker suohkan 200 000 ruvdno Sør-Odal suohkan 50 000 ruvdno Åsnes suohkan 70 000 ruvdno Elverum suohkan 300 000 ruvdno Os i Østerdalen 100 000 ruvdno Nord-Odal suohkan 25 000 ruvdno Tolga suohkan 35 000 ruvdno Trysil suohkan 35 000 ruvdno Stange suohkan 90 000 ruvdno Løten suohkan 70 000 ruvdno Tynset suohkan 50 000 ruvdno Eidskog suohkan 40 000 ruvdno
Totalt Oppland 1 345 000 kroner : Lillehammer kommune 260 000 kroner Gjøvik kommune 120 000 kroner Gran kommune 170 000 kroner Sel kommune 100 000 kroner Østre Toten kommune 100 000 kroner Dovre kommune 40 000 kroner Øyer kommune 85 000 kroner Vestre Toten kommune 180 000 kroner Øystre Slidre kommune 55 000 kroner Vestre Slidre kommune 20 000 kroner Gausdal kommune 100 000 kroner Etnedal kommune 35 000 kroner Sør-Fron kommune 35 000 kroner Vang kommune 45 000 kroner Ringebu kommune 80 000 kroner	Oktiibuot Opplándii 1 345 000 ruvdno : Lillehammer suohkan 260 000 ruvdno Gjøvik suohkan 120 000 ruvdno Gran suohkan 170 000 ruvdno Sel suohkan 100 000 ruvdno Østre Toten suohkan 100 000 ruvdno Dovre suohkan 40 000 ruvdno Øyer suohkan 85 000 ruvdno Vestre Toten suohkan 180 000 ruvdno Øystre Slidre suohkan 55 000 ruvdno Vestre Slidre suohkan 20 000 ruvdno Gausdal suohkan 100 000 ruvdno Etnedal suohkan 35 000 ruvdno Sør-Fron suohkan 35 000 ruvdno Vang suohkan 45 000 ruvdno Ringebu suohkan 80 000 ruvdno
Totalt Buskerud 2 220 000 kroner : Drammen kommune 280 000 kroner Kongsberg kommune 1 000 000 kroner Lier kommune 160 000 kroner Hole kommune 150 000 kroner Hemsedal kommune 30 000 kroner Nedre Eiker kommune 130 000 kroner Røyken kommune 140 000 kroner Hol kommune 50 000 kroner Ål kommune 80 000 kroner Gol kommune 30 000 kroner Hurum kommune 90 000 kroner Øvre Eiker kommune 80 000 kroner	Oktiibuot Buskerudii 2 220 000 ruvdno : Drammen suohkan 280 000 ruvdno Kongsberg suohkan 1 000 000 ruvdno Lier suohkan 160 000 ruvdno Hole suohkan 150 000 ruvdno Hemsedal suohkan 30 000 ruvdno Nedre Eiker suohkan 130 000 ruvdno Røyken suohkan 140 000 ruvdno Hol suohkan 50 000 ruvdno Ål suohkan 80 000 ruvdno Gol suohkan 30 000 ruvdno Hurum suohkan 90 000 ruvdno Øvre Eiker suohkan 80 000 ruvdno
Totalt Vestfold 1 480 000 kroner : Horten kommune 300 000 kroner Tønsberg kommune 150 000 kroner Sandefjord kommune 260 000 kroner Holmestrand kommune 350 000 kroner Stokke kommune 100 000 kroner Sande kommune 60 000 kroner Svelvik kommune 80 000 kroner Larvik kommune 180 000 kroner	Oktiibuot Vestfoldii 1 480 000 ruvdno : Horten suohkan 300 000 ruvdno Tønsberg suohkan 150 000 ruvdno Sandefjord suohkan 260 000 ruvdno Holmestrand suohkan 350 000 ruvdno Stokke suohkan 100 000 ruvdno Sande suohkan 60 000 ruvdno Svelvik suohkan 80 000 ruvdno Larvik suohkan 180 000 ruvdno
Totalt Telemark 1 130 000 kroner : Porsgrunn kommune 280 000 kroner Skien kommune 150 000 kroner Vinje kommune 50 000 kroner Bamble kommune 80 000 kroner Sauherad kommune 70 000 kroner Nome kommune 80 000 kroner Kragerø kommune 50 000 kroner Bø kommune 40 000 kroner Notodden kommune 200 000 kroner Tokke kommune 40 000 kroner Siljan kommune 10 000 kroner Drangedal kommune 80 000 kroner	Oktiibuot Telemárkui 1 130 000 ruvdno : Porsgrunn suohkan 280 000 ruvdno Skien suohkan 150 000 ruvdno Vinje suohkan 50 000 ruvdno Bamble suohkan 80 000 ruvdno Sauherad suohkan 70 000 ruvdno Nome suohkan 80 000 ruvdno Kragerø suohkan 50 000 ruvdno Bø suohkan 40 000 ruvdno Notodden suohkan 200 000 ruvdno Tokke suohkan 40 000 ruvdno Siljan suohkan 10 000 ruvdno Drangedal suohkan 80 000 ruvdno
Totalt Aust-Agder 825 000 kroner : Risør kommune 100 000 kroner Grimstad kommune 170 000 kroner Tvedestrand kommune 70 000 kroner Lillesand kommune 90 000 kroner Birkenes kommune 115 000 kroner Evje og Hornnes 20 000 kroner Froland kommune 40 000 kroner Bykle kommune 20 000 kroner Arendal kommune 200 000 kroner Gjerstad kommune 20 000 kroner	Oktiibuot Aust-Agderii 825 000 ruvdno : Risør suohkan 100 000 ruvdno Grimstad suohkan 170 000 ruvdno Tvedestrand suohkan 70 000 ruvdno Lillesand suohkan 90 000 ruvdno Birkenes suohkan 115 000 ruvdno Evje og Hornnes 20 000 ruvdno Froland suohkan 40 000 ruvdno Bykle suohkan 20 000 ruvdno Arendal suohkan 200 000 ruvdno Gjerstad suohkan 20 000 ruvdno
Totalt Vest Agder 1 120 000 kroner : Kristiansand kommune 550 000 kroner Søgne kommune 100 000 kroner Flekkefjord kommune 75 000 kroner Vennesla kommune 100 000 kroner Mandal kommune 30 000 kroner Kvinesdal kommune 50 000 kroner Sirdal kommune 20 000 kroner Lindesnes kommune 70 000 kroner Songdalen kommune 50 000 kroner Lyngdal kommune 50 000 kroner Farsund kommune 25 000 kroner	Oktiibuot Vest Agderii 1 120 000 ruvdno : Kristiansand suohkan 550 000 ruvdno Søgne suohkan 100 000 ruvdno Flekkefjord suohkan 75 000 ruvdno Vennesla suohkan 100 000 ruvdno Mandal suohkan 30 000 ruvdno Kvinesdal suohkan 50 000 ruvdno Sirdal suohkan 20 000 ruvdno Lindesnes suohkan 70 000 ruvdno Songdalen suohkan 50 000 ruvdno Lyngdal suohkan 50 000 ruvdno Farsund suohkan 25 000 ruvdno
Totalt Rogaland 1 955 000 kroner : Haugesund kommune 210 000 kroner Klepp kommune 115 000 kroner Time kommune 170 000 kroner Hå kommune 130 000 kroner Karmøy kommune 180 000 kroner Stavanger kommune 250 000 kroner Gjesdal kommune 100 000 kroner Sandnes kommune 220 000 kroner Suldal kommune 90 000 kroner Vindafjord kommune 100 000 kroner Eigersund kommune 70 000 kroner Utsira kommune 10 000 kroner Sauda kommune 115 000 kroner Randaberg kommune 50 000 kroner Hjelmeland kommune 100 000 kroner Tysvær kommune 45 000 kroner	Oktiibuot Rogalándii 1 955 000 ruvdno : Haugesund suohkan 210 000 ruvdno Klepp suohkan 115 000 ruvdno Time suohkan 170 000 ruvdno Hå suohkan 130 000 ruvdno Karmøy suohkan 180 000 ruvdno Stavanger suohkan 250 000 ruvdno Gjesdal suohkan 100 000 ruvdno Sandnes suohkan 220 000 ruvdno Suldal suohkan 90 000 ruvdno Vindafjord suohkan 100 000 ruvdno Eigersund suohkan 70 000 ruvdno Utsira suohkan 10 000 ruvdno Sauda suohkan 115 000 ruvdno Randaberg suohkan 50 000 ruvdno Hjelmeland suohkan 100 000 ruvdno Tysvær suohkan 45 000 ruvdno
Totalt Hordaland 2 562 000 kroner : Bergen kommune 650 000 kroner Fjell kommune 200 000 kroner Øygarden kommune 50 000 kroner Kvinnherad kommune 110 000 kroner Voss kommune 170 000 kroner Austrheim kommune 60 000 kroner Kvam herad 150 000 kroner Os kommune 130 000 kroner Askøy kommune 160 000 kroner Osterøy kommune 120 000 kroner Lindås kommune 100 000 kroner Vaksdal kommune 55 000 kroner Odda kommune 45 000 kroner Ullensvang herad 37 000 kroner Austevoll kommune 60 000 kroner Granvin Herad 20 000 kroner Etne kommune 55 000 kroner Fusa kommune 15 000 kroner Masfjorden kommune 15 000 kroner Radøy kommune 30 000 kroner Tysnes kommune 15 000 kroner Ulvik kommune 20 000 kroner Meland kommune 30 000 kroner Stord kommune 50 000 kroner Jondal kommune 40 000 kroner Bømlo kommune 150 000 kroner Sveio kommune 25 000 kroner	Oktiibuot Hordalándii 2 562 000 ruvdno : Bergen suohkan 650 000 ruvdno Fjell suohkan 200 000 ruvdno Øygarden suohkan 50 000 ruvdno Kvinnherad suohkan 110 000 ruvdno Voss suohkan 170 000 ruvdno Austrheim suohkan 60 000 ruvdno Kvam herad 150 000 ruvdno Os suohkan 130 000 ruvdno Askøy suohkan 160 000 ruvdno Osterøy suohkan 120 000 ruvdno Lindås suohkan 100 000 ruvdno Vaksdal suohkan 55 000 ruvdno Odda suohkan 45 000 ruvdno Ullensvang herad 37 000 ruvdno Austevoll suohkan 60 000 ruvdno Granvin Herad 20 000 ruvdno Etne suohkan 55 000 ruvdno Fusa suohkan 15 000 ruvdno Masfjorden suohkan 15 000 ruvdno Radøy suohkan 30 000 ruvdno Tysnes suohkan 15 000 ruvdno Ulvik suohkan 20 000 ruvdno Meland suohkan 30 000 ruvdno Stord suohkan 50 000 ruvdno Jondal suohkan 40 000 ruvdno Bømlo suohkan 150 000 ruvdno Sveio suohkan 25 000 ruvdno
Totalt Sogn og fjordane 915 000 kroner : Førde kommune 220 000 kroner Fjaler kommune 120 000 kroner Balestrand kommune 20 000 kroner Jølster kommune 20 000 kroner Gaular kommune 50 000 kroner Selje kommune 35 000 kroner Vågsøy kommune 50 000 kroner Vik kommune 40 000 kroner Sogndal kommune 30 000 kroner Naustdal kommune 20 000 kroner Stryn kommune 60 000 kroner Eid kommune 10 000 kroner Flora kommune 70 000 kroner Gloppen kommune 30 000 kroner Aurland kommune 20 000 kroner Luster kommune 60 000 kroner Askvoll kommune 10 000 kroner Årdal kommune 10 000 kroner Solund kommune 40 000 kroner	Oktiibuot Sogn ja Fjordanii 915 000 ruvdno : Førde suohkan 220 000 ruvdno Fjaler suohkan 120 000 ruvdno Balestrand suohkan 20 000 ruvdno Jølster suohkan 20 000 ruvdno Gaular suohkan 50 000 ruvdno Selje suohkan 35 000 ruvdno Vågsøy suohkan 50 000 ruvdno Vik suohkan 40 000 ruvdno Sogndal suohkan 30 000 ruvdno Naustdal suohkan 20 000 ruvdno Stryn suohkan 60 000 ruvdno Eid suohkan 10 000 ruvdno Flora suohkan 70 000 ruvdno Gloppen suohkan 30 000 ruvdno Aurland suohkan 20 000 ruvdno Luster suohkan 60 000 ruvdno Askvoll suohkan 10 000 ruvdno Årdal suohkan 10 000 ruvdno Solund suohkan 40 000 ruvdno
Totalt Møre og Romsdal 1 287 000 kroner : Halsa kommune 60 000 kroner Ålesund kommune 270 000 kroner Volda kommune 140 000 kroner Sula kommune 110 000 kroner Giske kommune 80 000 kroner Haram kommune 100 000 kroner Sande kommune 65 000 kroner Gjemnes kommune 50 000 kroner Rindal kommune 50 000 kroner Fræna kommune 55 000 kroner Stordal kommune 60 000 kroner Molde kommune 100 000 kroner Kristiansund kommune 120 000 kroner Vanylven kommune 25 000 kroner Leikanger kommune 20 000 kroner Smøla kommune 22 000 kroner Tingvoll kommune 20 000 kroner	Oktiibuot Møre ja Romsdalii 1 287 000 ruvdno : Halsa suohkan 60 000 ruvdno Ålesund suohkan 270 000 ruvdno Volda suohkan 140 000 ruvdno Sula suohkan 110 000 ruvdno Giske suohkan 80 000 ruvdno Haram suohkan 100 000 ruvdno Sande suohkan 65 000 ruvdno Gjemnes suohkan 50 000 ruvdno Rindal suohkan 50 000 ruvdno Fræna suohkan 55 000 ruvdno Stordal suohkan 60 000 ruvdno Molde suohkan 100 000 ruvdno Kristiansund suohkan 120 000 ruvdno Vanylven suohkan 25 000 ruvdno Leikanger suohkan 20 000 ruvdno Smøla suohkan 22 000 ruvdno Tingvoll suohkan 20 000 ruvdno
Totalt Sør-Trøndelag 1 465 000 kroner : Trondheim kommune 500 000 kroner Rissa kommune 30 000 kroner Hemne kommune 70 000 kroner Åfjord kommune 100 000 kroner Oppdal kommune 20 000 kroner Orkdal kommune 100 000 kroner Selbu kommune 90 000 kroner Ørland kommune 90 000 kroner Midtre Gauldal kommune 90 000 kroner Malvik kommune 110 000 kroner Hitra kommune 70 000 kroner Meldal kommune 20 000 kroner Bjugn kommune 40 000 kroner Frøya kommune 25 000 kroner Tydal kommune 50 000 kroner Melhus kommune 60 000 kroner	Oktiibuot Lulli-Trøndelagii 1 465 000 ruvdno : Troandin suohkan 500 000 ruvdno Rissa suohkan 30 000 ruvdno Hemne suohkan 70 000 ruvdno Åfjord suohkan 100 000 ruvdno Oppdal suohkan 20 000 ruvdno Orkdal suohkan 100 000 ruvdno Selbu suohkan 90 000 ruvdno Ørland suohkan 90 000 ruvdno Midtre Gauldal suohkan 90 000 ruvdno Malvik suohkan 110 000 ruvdno Hitra suohkan 70 000 ruvdno Meldal suohkan 20 000 ruvdno Bjugn suohkan 40 000 ruvdno Frøya suohkan 25 000 ruvdno Tydal suohkan 50 000 ruvdno Melhus suohkan 60 000 ruvdno
Totalt Nord-Trøndelag 1 550 000 kroner : Steinkjer kommune 200 000 kroner Stjørdal kommune 175 000 kroner Levanger kommune 180 000 kroner Verdal kommune 150 000 kroner Snåsa kommune 50 000 kroner Namsskogan kommune 25 000 kroner Grong kommune 50 000 kroner Høylandet kommune 300 000 kroner Vikna kommune 40 000 kroner Røyrvik kommune 40 000 kroner Verran kommune 25 000 kroner Meråker kommune 25 000 kroner Frosta kommune 25 000 kroner Overhalla kommune 45 000 kroner Namsos kommune 50 000 kroner Inderøy kommune 90 000 kroner Fosnes kommune 30 000 kroner Nærøy kommune 50 000 kroner	Oktiibuot Davvi-Trøndelagii 1 550 000 ruvdno : Steinkjer suohkan 200 000 ruvdno Stjørdal suohkan 175 000 ruvdno Levanger suohkan 180 000 ruvdno Verdal suohkan 150 000 ruvdno Snåsa suohkan 50 000 ruvdno Namsskogan suohkan 25 000 ruvdno Grong suohkan 50 000 ruvdno Høylandet suohkan 300 000 ruvdno Vikna suohkan 40 000 ruvdno Røyrvik suohkan 40 000 ruvdno Verran suohkan 25 000 ruvdno Meråker suohkan 25 000 ruvdno Frosta suohkan 25 000 ruvdno Overhalla suohkan 45 000 ruvdno Namsos suohkan 50 000 ruvdno Inderøy suohkan 90 000 ruvdno Fosnes suohkan 30 000 ruvdno Nærøy suohkan 50 000 ruvdno
Totalt Nordland 2 035 000 kroner : Bodø kommune 200 000 kroner Fauske kommune 350 000 kroner Narvik kommune 170 000 kroner Sortland kommune 100 000 kroner Brønnøy kommune 160 000 kroner Hemnes kommune 25 000 kroner Vestvågøy kommune 90 000 kroner Bø i Vesterålen 80 000 kroner Vega kommune 65 000 kroner Lødingen kommune 30 000 kroner Tjeldsund kommune 40 000 kroner Andøy kommune 50 000 kroner Evenes kommune 50 000 kroner Røst kommune 10 000 kroner Vågan kommune 220 000 kroner Rana kommune 90 000 kroner Alstahaug kommune 20 000 kroner Nesna kommune 90 000 kroner Bindal kommune 25 000 kroner Vefsn kommune 70 000 kroner Velvestad kommune 75 000 kroner Hadsel kommune 10 000 kroner Øksnes kommune 15 000 kroner	Oktiibuot Nordlandii 2 035 000 ruvdno : Bådåddjo suohkan 200 000 ruvdno Fuosku suohkan 350 000 ruvdno Áhkunjárgga suohkan 170 000 ruvdno Suortta suohkan 100 000 ruvdno Brønnøy suohkan 160 000 ruvdno Hemnes suohkan 25 000 ruvdno Vestvågøy suohkan 90 000 ruvdno Bievvá Viestterálas 80 000 ruvdno Vega suohkan 65 000 ruvdno Lodegat suohkan 30 000 ruvdno Dielddanuori suohkan 40 000 ruvdno Ánddasuolu suohkan 50 000 ruvdno Evenáši suohkan 50 000 ruvdno Røst suohkan 10 000 ruvdno Voagat suohkan 220 000 ruvdno Rátnu suohkan 90 000 ruvdno Alstahaug suohkan 20 000 ruvdno Nesna suohkan 90 000 ruvdno Bindal suohkan 25 000 ruvdno Vápste suohkan 70 000 ruvdno Vevelstad suohkan 75 000 ruvdno Hadsel suohkan 10 000 ruvdno Ikšnáši suohkan 15 000 ruvdno
Totalt Troms 1 558 000 kroner : Tromsø kommune 500 000 kroner Målselv kommune 80 000 kroner Harstad kommune 250 000 kroner Skånland kommune 50 000 kroner Sørreisa kommune 100 000 kroner Balsfjord kommune 50 000 kroner Storfjord kommune 70 000 kroner Lyngen kommune 120 000 kroner Bjarkøy kommune 8 000 kroner Bardu kommune 70 000 kroner Lenvik kommune 100 000 kroner Kvænangen kommune 70 000 kroner Kvæfjord kommune 10 000 kroner Lavangen kommune 40 000 kroner Salangen kommune 40 000 kroner	Oktiibuot Romsii 1 558 000 ruvdno : Romssa suohkan 500 000 ruvdno Málatvuomi suohkan 80 000 ruvdno Harstad suohkan 250 000 ruvdno Skánit suohkan 50 000 ruvdno Ráisavuona suohkan 100 000 ruvdno Báhccavuona suohkan 50 000 ruvdno Omasvuona suohkan 70 000 ruvdno Ivgu suohkan 120 000 ruvdno Bjarkøy suohkan 8 000 ruvdno Beardu suohkan 70 000 ruvdno Leaŋgáviika suohkan 100 000 ruvdno Návuona suohkan 70 000 ruvdno Giehtavuona suohkan 10 000 ruvdno Loabát suohkan 40 000 ruvdno Siellat suohkan 40 000 ruvdno
Totalt Finnmark 1 028 000 kroner : Hammerfest kommune 150 000 kroner Alta kommune 190 000 kroner Hasvik kommune 140 000 kroner Måsøy kommune 90 000 kroner Lebesby kommune 100 000 kroner Nordkapp 80 000 kroner Nesseby kommune 50 000 kroner Loppa kommune 20 000 kroner Vadsø kommune 30 000 kroner Kvalsund kommune 8 000 kroner Tana kommune 140 000 kroner Karasjok kommune 30 000 kroner	Oktiibuot Finnmárkui 1 028 000 ruvdno : Hámmárfeasta suohkan 150 000 ruvdno Álttá suohkan 190 000 ruvdno Ákŋoluovtta suohkan 140 000 ruvdno Muosát gielda 90 000 ruvdno Davvesiidda gielda 100 000 ruvdno Nordkapp 80 000 ruvdno Unjárgga gielda 50 000 ruvdno Láhppi suohkan 20 000 ruvdno Čáhcesullo gielda 30 000 ruvdno Fálesnuori suohkan 8 000 ruvdno Deanu gielda 140 000 ruvdno Kárášjoga gielda 30 000 ruvdno
2,9 millioner kroner til Høgskolen i Harstad	Hárštá allaskuvla - 2,9 milj. ruvnno
Høgskolen i Harstad skal sammen med Universitetet i Tromsø og Høgskolen i Narvik skal i fellesskap styrke gründerkulturen ved de tre utdanningsinstitusjonene .	Hárštá allaskuvla áigu ovttasáđiid Romssa universitehtain ja Narviikka allaskuvllain nannet fidnohutkankultuvrra duon golmma oahpahusásahusas .
Innovasjon Norge bevilger 2,9 millioner kroner til høgskolenes offensiv på nyskaping .	Innovašuvdna Norga juolluda 2,9 milj. ruvnno allaskuvllaid ovddosviggi áŋgiruššamii ođđahutkamiin .
I Harstad , Narvik og Tromsø skal det de neste to årene blant annet skal Idégnisten gjennomføres , mentortilbud og studentene skal på ulike måter bli kjent med næringslivet i landsdelen .	Hárštás , Narviikkas ja Romssa gávpogis galget guokte boahttevaš jagi earret eará čađahuvvot » Idégnisten ” , doarjun- ja rávvenfálaldagat studeanttaide ja studeanttat galget iešguđetlágan láhkai oahpásmuvvat riikaoasi ealáhusaide .
- I Harstad , Tromsø og Narvik satser næringslivet og forskningsmiljøene på nyskaping basert på nye muligheter i hele Nord-Norge .	- Hárštás , Romssa gávpogis ja Narviikkas áŋgiruššet ealáhusat ja dutkanbirrasat ođđahutkamiin daid ođđa vejolašvuođaid vuođul mat leat miehtá Davvi-Norgga .
Det blir veldig spennende å se hvordan dagens studenter kan kobles ennå tettere på arbeidet , sier kommunal- og regionalminister Liv Signe Navarsete .	Hui gelddolaš šaddá oaidnit mo dálá studeanttat sáhttet čadnojuvvot vel lagabui dán bargui , cealká gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete .
Skal sparke gründere i gang Prosjektet i Harstad , Tromsø og Narvik er en del av en større satsing for å styrke gründerkulturen ved landets høgskoler .	Áigot duvdit fidnohutkiid johtui Hárštá , Romssa ja Narviikka prošeakta lea stuorát áŋgiruššama oassi mii galgá nannet ođđahutkankultuvrra riikka allaskuvllain .
Totalt 12,5 millioner kroner bevilges til ti prosjekter ved 13 høgskoler .	Oktiibuot 12,5 milj. ruvnno juolluduvvo logi prošektii 13 allaskuvlii .
Målet er å gjennomføre aktiviteter som hjelper studentene til å lage forretning av gode ideer .	Ulbmil lea čađahit doaimmaid mat veahkehit studeanttaid jorahit buriid jurdagiid gávpin .
– Vi vet at tilgang til nettverk , det å være del av et kunnskapsmiljø , er viktig for at oppstartsbedrifter skal lykkes .	– Mii diehtit ahte fierpmádahkii beassan , ja leat máhttobirrasa oassin , lea dehálaš easkkaálggahuvvon fitnodagaid lihkostuvvamii .
Vi vil samarbeide med utdanningsinstitusjonene for å bidra til å åpne dørene for studentene og skape gode bedrifter av gode ideer , sier administrerende direktør i Innovasjon Norge Gunn Ovesen .	Mii áigut ovttasráđiid bargat oahpahusásahusaiguin veahkehan dihtii rahpat vejolašvuođaid ja oktavuođaid studeanttaide ja vuođđudit buriid jurdagiid vuođul buriid fitnodagaid , cealká Innovašuvdna Norgga hálddahusdirektevra Gunn Ovesen .
Gir verdiskaping i distriktene Høgskoler fra Finnmark i nord til Haugesund i vest har fått tildelt fra 2,9 millioner til 500 000 kroner hver .	Oaččoha áigái árvobuvttadeami boaittobeliide Juohke allaskuvla Finnmárkku rájes davvin Haugesunda rádjai oarjin lea ožžon 2,9 milj. ruvnno rájes 500 000 ruvnno rádjai .
Noen høgskoler har gått sammen om felles prosjekter .	Muhtun allaskuvllat áigot čađahit oktasaš prošeavttaid .
Innovasjon Norge har behandlet søknadene og fordelt penger til prosjektene .	Innovašuvdna Norga lea meannudan ohcamiid ja juogadan ruđaid prošeavttaide .
– Unge mennesker har ofte nyskapende forretningsideer , men de sliter med å sette ideene i verk .	– Nuorra olbmuin leat dávjá ođđahutki gávpejurdagat , muhto sidjiide lea váttis ollašuhttit jurdagiiddiset .
Gjennom denne satsinga hjelper vi fram ideer som sikrer kompetansearbeidsplasser og verdiskaping i distrikter og byer over hele landet , sier kommunal- og regionalminister Liv Signe Navarsete .	Dáinna áŋgiruššamiin mii veahkehit duohtan dahkat jurdagiid mat sihkkarastet gelbbolašvuođabargosajiid ja árvoháhkama doaresbeliide ja gávpogiidda miehtá riikka , dadjá gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete .
Kommunal- og regionaldepartementets pressetelefon : 22 24 25 00 .	Gielda- ja guovlodepartemeantta preassatelefovdna : 22 24 25 00 .
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Kart og planregister	Kárta ja plánaregisttar
3.1 Kartgrunnlag og stedfestet informasjon	3.1 Kártavuođđu ja báikáduvvon dieđut
Kravene om kart og stedfestet informasjon i § 5 i pbl. 85 er ført videre .	Phl. 85 § 5 kártagáibádusat ja gáibádusat báikáduvvon dieđuid birra leat jotkojuvvon .
Dette gjelder både for bruk av stedfestet ( kartbasert ) informasjon i plansaksbehandlingen og i byggesaksbehandlingen .	Dát guoská báikáduvvon ( kárttavuđot ) dieđuide sihke plánaáššemeannudeamis ja huksenáššemeannudeamis .
Kommunen skal disponere et tilfredsstillende kartgrunnlag for å kunne løse sine oppgaver etter plan- og bygningsloven , herunder gi grunnlag for å utarbeide og vedta kommunale arealplaner , referanseramme for plassering og beliggenhetskontroll av bygge- og anleggstiltak , og utgjøre et vurderingsgrunnlag ved konsekvensutredninger .	Gielddas galgá leat dohkálaš kártavuođđu vai sáhttá čađahit bargamušaidis plána- ja huksenlága vuođul , dán oktavuođas maiddái vai sáhttá láhčit vuođu ráhkadit ja mearridit gieldda areálaplánaid , referánsarámma huksen- ja rusttetdoaibmabijuid sajušteami ja sajádatdárkkisteami várás , ja vai lea árvvoštallanvuođđu váikkuhusčielggademiin .
Kartgrunnlaget skal gi grunnlag for å utarbeide basiskart for areal- og situasjonsplaner .	Kártavuođđu galgá addit vuođu ráhkadit vuođđokárttaid areála- ja dilleplánaid várás .
Kartgrunnlaget også skal kunne nyttes til andre formål enn de som framgår av plan- og bygningsloven .	Kártavuođu galgá maid sáhttit geavahit eará ulbmiliidda go daidda mat bohtet ovdan plána- ja huksenlágas .
Kartgrunnlaget skal gi oversikt over fysiske og administrative forhold i kommunen , blant annet terrengformer , vassdrag , bebyggelse , veger , vegetasjon , adresser og eiendomsgrenser .	Kártavuođđu galgá addit gieldda fysihkalaš ja háddahuslaš diliid visogova , earret eará eanadathámiid , čázádagaid , visttiid , geainnuid , šaddogerddiid , čujuhusaid ja opmodatrájáid .
I tillegg bør stedfestet informasjon om relevante miljøforhold og forhold som ivaretar tilgjengelighet , være tilgjengelig for planlegging .	Dan lassin berre báikáduvvon dieđuid guoskevaš birasdiliid birra ja diliid birra mat fuolahit beassanvejolašvuođa , leat vejolaš háhkat plánema várás .
Staten skal bidra til det offentlige kartgrunnlaget med nasjonale databaser , blant annet Matrikkelen , sjøkartdata , topografiske kartdatabaser og nasjonalt geodetisk grunnlag .	Stáhta galgá váikkuhit dasa ahte almmolaš kártavuođus leat nationála diehtovuođut , earret eará Matrihkal , mearrakártadieđut , topográfalaš kártadiehtovuođut ja nationála geodehtalaš vuođđu .
Staten skal under dette samarbeide med kommunene om etablering og oppdatering av felles kartdatabaser .	Dán oktavuođas galgá stáhta ovttasráđiid bargat gielddaiguin ásahit ja ođasmahttit oktasaš kártadiehtovuođuid .
Statlige , regionale og kommunale organer legger stedfestet informasjon som organet forvalter , til rette for bruk i plan- og byggesaksbehandlingen .	Stáhtalaš , guvllolaš ja gielddalaš orgánat láhčet geavahussii daid báikáduvvon dieđuid maid orgána hálddaša , nu ahte daid lea vejolaš geavahit plána- ja huksenáššemeannudeamis .
Dette gjelder først og fremst fagmyndigheter som ivaretar arealinteresser .	Dát guoská vuosttažettiin daidda fágaeiseválddiide , mat fuolahit areálaberoštusaid .
Kommunen må påse at kartgrunnlaget er oppdatert slik at vedtak fattes på et korrekt faktagrunnlag , som grunnlag for å vurdere nye saker og som hjelpemiddel for kommunen i å kontrollere at vedtak blir fulgt opp .	Gielda ferte bearráigeahččat ahte kártavuođđu lea áigáduvvon nu ahte mearrádusat dahkkojuvvojit rivttes duohtadieđuid vuođul , vuođđun dasa ahte lea vejolaš árvvoštallat ođđa áššiid ja veahkkeneavvun gildii go dat galgá bearráigeahččat ahte mearrádusat čuovvoluvvojit .
Oppdateringen må være tilpasset det nøyaktighets- og detaljeringsnivå som kommunen benytter for kartgrunnlaget i de ulike delene av kommunen .	Áigádeapmi galgá leat heivehuvvon dan aiddolašvuođa- ja dárkilvuođadássái maid gielda geavaha kártavuođđun gieldda iešguđet osiin .
Oppdateringsrutinene vil i utgangspunktet basere seg på en kombinasjon av løpende administrative saksbehandlingsrutiner og periodisk oppdatering med for eksempel fotogrammetriske kartleggingsmetoder .	Álgojurdaga mielde vuođđuduvvojit áigádandagaldumit sihke beaivválaš hálddahuslaš áššemeannudandagaldumiide ja áigodatlaš áigádeapmái ovdamearkka dihtii fotogrammehtralaš kártenvugiiguin .
Kommunen har ikke plikt til å ha klart et kartgrunnlag i den nøyaktighets- og detaljeringsgrad som kreves for ethvert privat utbyggingstiltak som måtte komme opp .	Gielddas ii dárbbaš leat kártavuođđu dan aiddolašvuođa- ja dárkilvuođadásis mii gáibiduvvo juohke priváhta huksendoaibmabidjui mii gielddas sáhttá čuožžilit .
Dersom forslag om plan eller utbyggingstiltak krever mer nøyaktig eller detaljert kartgrunnlag , enn det kommunen i utgangspunktet har behov for , kan kommunen pålegge forslagsstiller eller søker å utarbeide nødvendig kartunderlag tilpasset den foreslåtte planen eller tiltaket .	Jus plána dahje huksendoaibmabiju evttohus gáibida eanet aiddolaš dahje dárkilis kártavuođu , go dan maid gielda álgojurdaga mielde dárbbaša , de sáhttá gielda geatnegahttit evttoheaddji dahje ohcci ráhkadit dárbbašlaš kártavuođu mii lea heivehuvvon evttohuvvon plánii dahje doaibmabidjui .
Kommunen må på sin side kunne gi forslagsstiller eller søker opplysninger om gjeldende reguleringsplaner med så stor nøyaktighet at utbyggeren kan legge til grunn de begrensningslinjer som er vist i reguleringskartet uten ytterligere kartlegging .	Gielda fas ferte sáhttit addit evttoheaddjái dahje ohccái dieđuid gustovaš muddenplánaid birra dakkár aiddolašvuođain ahte huksejeaddji sáhttá bidjat vuođđun daid ráddjehuslinnjáid , mat bohtet ovdan muddenkárttas almmá eanet kártema haga .
Krav fra kommunen om at kart skal utarbeides eller data leveres i digital form må , som til nå , skje i henhold til forskrift .	Gáibádus gielddas ahte kárttat galget ráhkaduvvot dahje dieđut addojuvvot digitála hámis , gálget , nu mo dán rádjai , dahkkojuvvot láhkaásahusa vuođul .
Det vil derfor i alminnelige byggesaker fortsatt være anledning til å levere tradisjonelle papirbaserte byggesøknader dersom tiltakshaver ønsker dette .	Danne lea dábálaš huksenáššiin ain vejolaš ovddidit árbevirolaš huksenohcamiid bábirhámis go doaibmabidjoeaiggát dan háliida .
Departementet fastsetter forskrift vedrørende kartgrunnlag , arealplaner , situasjonskart , situasjonsplaner , konsekvensutredninger og annen bruk av kart og stedfestet informasjon til formål som omhandles i loven .	Departemeanta mearrida láhkaásahusa kártavuođu , areálaplánaid , dillekárttaid , dilleplánaid , váikkuhusčielggademiid ja eará kártageavaheami ja báikáduvvon dieđuid geavaheami várás dakkár áigumušaide mat válddahallojuvvojit lágas .
3.2 Planregister	3.2 Plánaregisttar
Det er nå et lovfestet krav at hver kommune skal føre register over alle gjeldende arealplaner i kommunen , og tilhørende bestemmelser .	Dál lea lágas mearriduvvon gáibádus ahte juohke gielddas galget gustovaš areálaplánat leat registarastojuvvon , ja guoskevaš mearrádusat .
Registeret kan også inneholde andre opplysninger som har betydning for planarbeidet i kommunen , under dette forslag til planer som er under behandling i kommunen .	Registariin sáhttet leat maid eará dieđut main lea mearkkašupmi gieldda plánabargui , dás maiddái plánaevttohusat maid gielda lea meannudeamen .
Kommuner kan inngå interkommunalt samarbeid om felles register .	Gielda sáhttá šiehtadit eará gielddaiguin ovttas bargat oktasaš registariid hárrái .
Det er tatt høyde for at kommunene etter hvert behandler eller forvalter arealplanene med elektroniske metoder .	Lea ráhkkanuvvon dasa ahte gielddat dađistaga galget sáhttit gieđahallet dahje hálddašit areálaplánaid elektrovnnalaš vugiiguin .
Departementet har i forskrift fastsatt nærmere regler om elektronisk planregister , herunder regler om innhold , utforming , kvalitet , oppdatering , lagring og tilgang til opplysninger og det vises til denne .	Departemeanta lea láhkaásahusas mearridan dárkilet njuolggadusaid elektrovnnalaš plánaregistara birra , dás maiddái njuolggadusaid sisdoalu birra , hábmema birra , kvalitehta birra , áigádeami birra ja dieđuid vurkema ja fidnema birra , ja čujuhuvvo dasa .
Det blir utarbeidet en egen produktspesifikasjon for planregister .	Sierra buvttaspesifikašuvdna ráhkaduvvo plánaregistara várás .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
3 Det rettslige grunnlaget for samepolitikken	3 Sámepolitihka rievttálaš vuođus
3.1 Rettsgrunnlaget – hvorfor en særskilt urfolksrett ?	3.1 Riektevuođus – manne sierra eamiálbmotriekti ?
Samene er anerkjent som urfolk i Norge .	Sámit leat dohkkehuvvon eamiálbmogin Norggas .
Det finnes imidlertid ikke noen generell , internasjonalt akseptert definisjon av urfolk .	Ii gávdno almmatge makkárge oppalaš , riikkaidgaskasaččat dohkkehuvvon eamiálbmogiid meroštallan .
ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater , inneholder imidlertid i artikkel 1 b en definisjon av urfolk , som også brukes i denne meldingen :	ILO-soahpamuš nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešstivrejeaddji stáhtain , sisdoallá almmatge artihkkalis 1 b eamiálbmogiid meroštallama , mii maiddái geavahuvvo dán dieđáhusas :
Definisjonen av urfolk i ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater er folkerettslig forpliktende for Norge innenfor det området konvensjonen dekker .	Eamiálbmogiid meroštallan ILO-soahpamušas nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešstivrejeaddji stáhtain lea álbmotrievttálaččat geatnegahtti maiddái Norgii dan duovdagis man konvenšuvdna gokčá .
Norske myndigheter er , både gjennom folkeretten og nasjonal rett , forpliktet til å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppen skal kunne sikre og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv .	Norgalaš eiseválddit leat , sihke álbmotirevtti ja riikkagottálaš rievtti bokte , geatnegahttojuvvon láhčit dilálašvuođaid nu ahte sámi álbmotjoavku sáhttá seailluhit ja gárgedit iežas giela , kultuvrra ja servodateallima .
Det er utviklet spesielle rettsstandarder internasjonalt for å sikre at urfolks levesett og kultur opprettholdes og utvikles .	Erenoamáš riektestandárddat leat gárgeduvvon riikkaidgaskasaččat vai eamiálbmogiid eallinvuohki ja kultuvra váfistuvvo ja gárgeduvvo .
Denne utviklingen gjenspeiles også i det norske lovverket .	Dát gáredeapmi oidno maiddái norgalaš láhkamearrádusain .
Regjeringens mål er at Norge skal oppfylle alle sine nasjonale og internasjonale rettslige forpliktelser i forhold til den samiske befolkningen .	Ráđđehus ulbmilin lea ahte Norga galgá deavdit buot riikkagottálaš ja riikkaidgaskasaš rievttálaš geatnegasvuođaidis sámi veahkadaga guovdu .
Disse rettslige forpliktelsene er en sentral del av grunnlaget for regjeringens samepolitikk .	Dát rievttálaš geatnegasvuođat leat guovdilis oassin ráđđehusa sámepolitihka vuđđosis .
Hensikten med rettighetene er å sikre at det som er unikt for den samiske folkegruppen , slik som språk og kultur , skal kunne sikres og utvikles på samenes egne premisser .	Vuoigatvuođaid háhku lea váfistit ahte dat mii lea erenoamáš sámi álbmotjovkui , nugo giella ja kultuvra , galgá sáhttit váfistuvvot ja gárgeduvvot sámiid iežaset eavttuid mielde .
Det er også en sentral målsetting at samene oppnår likeverdighet med majoritetsbefolkningen når det gjelder tilbud om samfunnstjenester og levekår .	Guovdilis juksanmearrin lea maiddái ahte sámit ožžot ovttaárvosašvuođa eanádatveahkadagain servodatbálvalusaid ja eallindiliid dáfus .
Typisk for urfolk er at de ikke er det dominerende folket i det større samfunnet de er en del av .	Mihtilmassan eamiálbmogiidda lea ahte sii eai leat ráđđejeaddji álbmot stuorát servodagas mas sii leat oassin .
Rent flertallsdemokrati ivaretar derfor ikke nødvendigvis minoritetsinteresser .	Danne buhtes eanetlohkodemokratiija ii dárbbaš áimmahuššat veahádatberoštusaid .
Mekanismer som sikrer minoriteters rettigheter er derfor nødvendige for å oppnå reelt demokrati som sikrer medbestemmelse og innflytelse også for minoriteter .	Danne leat mekanismmat mat váfistit veahádagaid vuoigatvuođaid dárbbašlaččat vai ožžojuvvo duođalaš demokratiija mii váfista mieldemearrideami ja váikkuhanfámu maiddái veahádagaide .
Urfolk er ikke minoriteter i alle land .	Eamiálbmogat eai leat veahádagat buot riikkain .
I flere stater , som Bolivia og Guatemala , utgjør de et betydelig flertall av befolkningen .	Máŋgga stáhtas , nugo Bolivias ja Guatemalas , dahket sii mearkkašahtti eanetlogu veahkadagas .
Et annet fellestrekk for svært mange urfolk er at deres kultur tidligere har vært forsøkt underminert fra sentrale myndigheters side , og at urfolkene har vært utsatt for langvarig assimilasjonspolitikk .	Nubbi eará oktasašsárggus eatnat eamiálbmogiidda lea ahte sin kultuvrra leat ovdalis guovddáš eiseválddit suoli geahččalan bilidit , ja ahte eamiálbmogat leat uhkiduvvon guhkilmas assimilašuvdnapolitihkain .
Dette kjennetegner også samene i Norge .	Dát lea maiddái dovdomearkan sámiide Norggas .
På 1800-tallet ble samene gjerne definert som et fremmed folkeslag – ofte karakterisert som usiviliserte , ville nomader .	1800-logus meroštallojuvvojedje sámit amas álbmotčeardan – ja gohčoduvvojedje dávjá olbmuidvuođakeahtes luođuvájaldeaddjin .
Sosialdarwinistisk tenkning medvirket også til rasistiske holdninger og forestillinger om rasehierarki .	Sosiáldarwinisttalaš jurddašeapmi lei maiddái mielde dagaheamen nállevealaheaddji miellaguottuid ja govahallamiid rásahierarkiija birra .
Denne tenkningen ver med på å prege den politikken som ble ført av offentlige myndigheter ( jf. kap. 2 ) .	Dát jurddašeapmi lei mielde báidnimin dan politihka man almmolaš eiseválddit čađahedje , vrd. kap. 2 .
Det er ikke tilstrekkelig å erklære en politikk preget av diskriminering og assimilering som avsluttet .	Ii leat doarvái julggaštit ahte olggušteaddji ja assimilerejeaddji politihkka lea loahpahuvvon .
Ettervirkningene i form av nedvurderende holdninger kan sitte i lenge .	Maŋŋilváikkuhusat badjelgeahčči miellaguottuid hámis sáhttet darvánit guhkes áigái .
Det er derfor nødvendig med positive tiltak for å bøte på langtidsvirkningene av slik politikk .	Danne lea dárbbašlaš positiiva doaibmabijuiguin divvut diekkár politihka guhkesáiggeváikkuhusaid .
Urfolks rettigheter er beskyttet både i internasjonale konvensjoner som Norge har tiltrådt , og i bestemmelser i norsk lov .	Eamiálbmogiid vuoigatvuođat lea suodjaluvvon sihke riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain maidda Norga lea guorrasan , ja norgalaš lága mearrádusain .
Det spesielle med menneskerettighetskonvensjonene er at de gir statene plikter i forhold til individer innenfor statenes jurisdiksjon / territorium .	Olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnaid erenoamášvuohta lea ahte dat addet stáhtaide geatnegasvuođaid oktagasaid hárrái stáhtaid jurisdikšuvnna / territoriija siskkabealde .
Selve gjennomføringen av konvensjonene er overlatt til statene selv .	Ieš konvenšuvnnaid čađaheapmi lea biddjouvvon stáhtaide alcceset .
De universelle menneskerettighetene gjelder for alle , også for urfolk og minoriteter .	Oppamáilmmálaš olmmošvuoigatvuođat gustojit buohkaide , maiddái eamiálbmogiidda ja veahádagaide .
I tillegg finnes det rettigheter som bare gjelder minoriteter og / eller urfolk .	Lassin gávdnojit vuoigatvuođat mat dušše gustojit veahádagaide ja/dahje eamiálbmogiidda .
3.2 Forskjeller mellom urfolksrettigheter og minoritetsrettigheter	3.2 Erohusat eamiálbmotvuoigatvuođaid ja veahádatvuoigatvuođaid gaskkas
Det folkerettslige vernet om urfolks rettigheter , slik det er formulert i ILO-konvensjon nr. 169 , er mer konkret , går lenger og omfatter flere felt enn både det generelle minoritetsvernet i folkeretten , og det vernet nasjonale minoriteter har gjennom andre internasjonale konvensjoner som Norge har ratifisert .	Eamiálbmogiid álbmotrievttálaš suodjalus , nugo dat lea hámuhuvvon ILO-soahpamušas nr. 169 , lea eanet konkrehtalaš , manná guhkkelii ja siskkilda eanet duovdagiid go sihke oppalaš veahádatsuodjalus álbmotrievttis ja suodjalus mii riikkagottálaš veahádagain lea eará riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid bokte maid Norga lea nannen .
En viktig forskjell er at de tradisjonelle rettighetene urfolk har til land og vann , har fått et særlig vern i ILO-konvensjonen .	Deaŧalaš erohus lea ahte árbevirolaš vuoigatvuođat mat eamiálbmogiin leat eatnamiidda ja čáziide , lea ožžon sierra suodjalusa ILO-soahpamušas .
Dette har sammenheng med deres langvarige tilknytning til landområdene , og med at kulturen deres er nært knyttet til bruk av land og naturressurser .	Dát boahtá sin guhkilmas čatnašumis eanaguovlluide , ja ahte sin kultuvra lea čavgadit čadnojuvvon eatnama ja luondduvalljodagaid geavaheapmái .
Disse spørsmålene vil imidlertid ikke bli behandlet i denne meldingen , men i det arbeidet som nå pågår i regjeringen med Samerettsutvalgets forslag om Finnmark ( NOU .	Dát gažaldagat eai galgga almmatge gieđahallojuvot dán dieđáhusas , muhto barggus mii dál lea doaimmas ráđđehusas Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusain Finnmárkku birra ( NOU .
1997 : 4 Naturgrunnlaget for samisk kultur ) , og i det nye Samerettsutvalget som ble nedsatt våren 2001 ( jf. kap. 3.5 ) .	1997 : 4 Naturgrunnlaget for samisk kultur- ( Sámi kultuvrra luondduvuođus ) ) , ja ođđa Sámi vuoigatvuođalávdegottis mii nammaduvvui giđđat 2001 ( vrd. kap. 3.5 ) .
Urfolksrettighetene er dessuten i større grad enn de generelle minoritetsrettighetene formulert som kollektive rettigheter .	Eamiálbmotvuoigatvuođat leat dasa lassin eanet go dábálaš veahádatvuoigatvuođat hámuhuvvon oktasaš vuoigatvuohtan .
Konvensjoner som omhandler minoriteter refererer til individers rettigheter , selv om mange av disse rettighetene kun gir mening når de utøves i fellesskap med andre .	Konvenšuvnnat mat siskkildit veahádagaid , čujuhit oktagasaid vuoigatvuođaide , vaikko máŋgga dán vuoigatvuođas dušše lea meinnet go dat geavahuvvojit oktanaga nuppiiguin .
Til tross for de ovennevnte forskjellene , har urfolksrettighetene likevel mye til felles med rettighetene til nasjonale minoriteter , særlig når det gjelder retten til vern om og styrking av kultur , språk og kulturell identitet .	Vaikko vel leatge erohusat nugo bajábealde namahuvvon , de lea eamiálbmotvuoigatvuođain liikká olu mii leat oktasaš riikkagottálaš veahádagaid vuoigatvuođaiguin , erenoamážit das mii gusto kultuvrra , giela ja kultuvrralaš identitehta ja suodjaleami vuoigatvuhtii .
3.3 Internasjonale rettsregler	3.3 Riikkaidgaskasaš riektenjuolggadusat
Norge har tiltrådt flere internasjonale konvensjoner , erklæringer og avtaler som har betydning for rettstilstanden til etniske minoriteter og urfolk .	Norga lea guorrasan máŋga riikkaidgaskasaš konvenšuvdnii , julggaštussii ja šiehtadussii main lea mearkkašupmi čearddalaš veahádagaid ja eamiálbmogiid riektedillái .
De viktigste internasjonale instrumentene som Norge har sluttet seg til i denne sammenhengen er :	Deaŧalaččamus neavvut maidda Norga lea guorrasan dán oktavuođas leat :
FNs konvensjon av 1966 om sivile og politiske rettigheter , særlig artikkel 27	ON:a konvenšuvdna 1966 siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra , erenoamážit artihkal 27
ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater	ILO-soahpamuš nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešstivrejeaddji stáhtain
FNs konvensjon om barnets rettigheter , jf. kapittel 9	ON:a konvenšuvdna máná vuoigatvuođaid birra , vrd. kapihttaliin 9
Europarådets pakt for regions- eller minoritetsspråk , jf. kapittel 7	Eurohparáđi lihttu guovlo- dahje veahádatgielaid várás , vrd. kapihttaliin 7
Europarådets rammekonvensjon om vern av nasjonale minoriteter	Eurohparáđi rámmakonvenšuvdna riikkagottálaš veahádagaid suodjalusa birra
Et annet dokument som gir uttrykk for det internasjonale samfunnets syn på urfolks rettigheter , er Agenda 21 , kapittel 26 om anerkjennelse og styrking av urfolk og deres samfunn i erklæringen fra Verdenskonferansen for miljø og utvikling i 1992 ( Rio-erklæringen ) , jf. kapittel 13 .	Eará áššegirji mii albmada riikkaidgaskasaš servodaga oainnu eamiálbmogiid vuoigatvuođaid hárrái , lea Agenda 21 , kapihtal 26 eamiálbmogiid ja sin servodagaid dohkkeheami ja nannema birra deklarašuvnnas mii addojuvvui Máilmmekonfereanssas birrasa ja gárgedeami várás 1992 ( Rio-julggaštus ) , vrd. kapihttaliin 13 .
Folkerettslig er det særlig artikkel 27 i FNs konvensjon av 1966 om sivile og politiske rettigheter og ILO-konvensjon nr. 169 av 1989 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater som setter rammer for norsk samepolitikk .	Álbmotrievttálaččat lea erenoamážit artihkal 27 ON:a konvenšuvnnas 1966 siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ja ILO-soahpamuš nr. 169 1989 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešstivrejeaddji stáhtain mat bidjet rámmaid norgalaš sámepolitihkkii .
Disse konvensjonene vil bli omtalt nedenfor .	Dát konvenšuvnnat máinnašuvvojit vuolábealde .
En kort omtale av Europarådets rammekonvensjon om vern av nasjonale minoriteter følger også nedenfor .	Eurohparáđi rámmakonvenšuvnna riikkagottálaš veahádagaid suodjalusa birra maiddái máinnašuvvo oanehaččat vuolábealde .
De andre vil bli omtalt i senere kapitler .	Duot earát máinnašuvvojit maŋŋelis kapihttaliin .
3.3.1 Artikkel 27 i FNs konvensjon av 1966 om sivile og politiske rettigheter	3.3.1 Artihkal 27 ON:a konvenšuvnnas 1966 siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra
Artikkel 27 i FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter fra 1966 er en sentral bestemmelse i internasjonal rett til vern om minoriteter .	Artihkal 27 ON:a konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra 1966 lea veahádagaid suodjaleami guovdilis mearrádus riikkaidgaskasaš rievttis .
Artikkelen sier at i de stater hvor det finnes etniske , religiøse eller språklige minoriteter , skal de som tilhører slike , ikke berøves retten til , sammen med andre medlemmer av sin gruppe , å dyrke sin egen kultur , bekjenne og praktisere sin egen religion , eller bruke eget språk .	Artihkal dadjá ahte daid stáhtain gos gávdnojit čearddalaš , oskkoldatlaš dahje gielalaš veahádagat , ii galgga sis , geat gullet dákkáriidda , rihppojuvvot vuoigatvuohta , ovttas iežas joavkku nuppiid miellahtuiguin , dikšut iežaset kultuvrra , dovddastit ja geavahit iežaset oskkoldaga , dahje atnit iežaset giela .
Norske myndigheter anerkjenner at samene har rettigheter i forhold til denne bestemmelsen .	Norgalaš eiseválddit dovddastit ahte sámiin leat vuoigatvuođat dán mearrádusa mielde .
Artikkelen verner minoriteter i forhold til negativ forskjellsbehandling , og gir grunnlag for aktiv støtte .	Artihkal suodjala veahádagaid nuppásteami vuostá , ja addá vuđđosa árjjálaš doarjagii .
I forarbeidene til sameloven ble artikkel 27 vurdert som en sterk rettskilde for samiske rettigheter , både politiske , kulturelle og økonomiske .	Sámelága ovdabargguin árvvoštallojuvvui artihkal 27 nana riektegáldun sámi vuoigatvuođaide , sihke politihkalaš , kultuvrralaš ja ekonomalaš vuoigatvuođaide .
Den utgjorde også en del av grunnlaget for Stortingets vedtak av Grunnlovens § 110 a i 1988 .	Dat lei maiddái oassin vuđđosis Stuorradikki mearrádussii Vuođđolága § 110a birra 1988 .
Det er nå en alminnelig tolkning at den hjemler krav om positive tiltak fra myndighetenes side for å etterkomme forpliktelsene .	Dál lea dábálaš dulkojupmi ahte dat addá láhkavuđđosa gáibidit positiiva doaibmabijuid eiseválddiin vai geatnegasvuođat čuvvojuvvojit .
Et sentralt spørsmål i forhold til artikkel 27 har vært kulturbegrepets tolkning , og dermed innholdet i de forpliktelsene den etablerer .	Guovdilis gažaldahkan artihkkala 27 hárrái lea leamaš kulturdoahpaga dulkojupmi , ja dainna geatnegasvuođaid sisdoalus maid dat ásaha .
Artikkelen uttrykker i sin ordlyd vern om den ideelle kulturen og kulturelle ytringsformer som språk og religion .	Artihkal báhkkoda sániidis mielde suodjalusa jurddalaš kultuvrii ja kultuvrralaš olggosbuktinvugiide nugo gillii ja oskkoldahkii .
I forhold til samer som urfolk er det en alminnelig tolkning at bestemmelsen også omfatter de materielle forutsetningene for samenes totale kulturutøvelse .	Sámiid hárrái eamiálbmogin lea dábálaš dulkojupmi ahte mearrádus maiddái siskkilda ávnnaslaš ovdehusaid sámiid buohkanas kulturgeavaheapmái .
Bestemmelsens betydning for samenes rettsstilling er grundig drøftet i NOU 1984 : 18 Om samenes rettsstilling .	Mearrádusa mearkkašupmi sámiid riektedillái lea vuđolaččat ságaškuššojuvvon NAČ 1984 : 18 Sámiid vuoigatvuođaid dili birra .
Mange av de spørsmålene som var usikre i 1984 , er senere avklart gjennom praksis i FNs menneskerettighetskomité , som overvåker konvensjonen om sivile og politiske rettigheter .	Máŋga gažaldaga mat ledje eahpečielgasat 1984 , leat maŋŋelis čielggaduvvon ON:a Olmmošvuoigatvuođakomitea geavada bokte , mii goziha konvenšuvnna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra .
Komitéens avgjørelser og uttalelser styrker den tolkningen av begrepet som ble gjort i NOU 1984 : 18 når det gjelder rekkevidden av artikkel 27 .	Komitea mearrádusat ja cealkámušat nannejit doahpaga dulkojumi mii dahkkojuvvui NAČ:s 1984 : 18 artihkkala 27 duhkodaga hárrái .
I denne utredningen konkluderte Samerettsutvalget med at artikkel 27 ikke bare beskytter mot statlige inngrep som begrenser gruppens utøvelse av sin kultur , men at statene også har en viss plikt til å sikre at minoritetene får aktiv støtte .	Dán čielggadusas gávnnahii Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ahte artihkal 27 ii dušše suodjal stáhtalaš sisabahkkemiid vuostá mat gáržžidit joavkku geavaheamis iežas kultuvrra , muhto ahte stáhtain maiddái lea dihto fertenvuohta váfistit ahte veahádagat ožžot árjjálaš doarjaga .
Samerettsutvalget argumenterte også for at artikkel 27 omfatter de materielle forutsetningene for opprettholdelse og videreføringen av kulturen .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ákkastalai maiddái dan bealis ahte artihkal 27 siskkilda kultuvrra seailluheami ja joatkima ávnnaslaš ovdehusaid .
FNs menneskerettskomité har lagt dette materielle kulturbegrepet til grunn når det gjelder urfolk .	ON:a olmmošvuoigatvuođakomitea lea atnán dán ávnnaslaš kulturdoahpaga vuođđun eamiálbmogiid hárrái .
Folkerettsekspertene i NOU 1997 : 5 Urfolks landrettigheter etter folkerett og utenlandsk rett mener at tolkningen av artikkel 27 i internasjonal praksis i forhold til urfolk har gått i samme retning som ILO-konvensjon nr. 169 .	Álbmotriekteekspearttat mat dahke NOU 1997 : 5 Eamiálbmogiid eanavuoigatvuođat álbmotrievtti ja olgoriikkalaš rievtti mielde , oaivvildit ahte artihkkala 27 dulkojupmi eamiálbmogiid hárrái riikkaidgaskasaš geavadis lea mannan seamma guvlui go ILO-soahpamuš nr. 169 .
Menneskerettsloven gir konvensjonen om sivile og politiske rettigheter status som norsk lov , jf. omtale i kapittel 3.4.3 .	Olmmošvuoigatvuođa-láhka addá konvenšuvdnii siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra stáhtusa norgalaš láhkan , vrd. máinnašumiin kapihttalis 3.4.3 .
3.3.2 ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater	3.3.2 ILO-soahpamuš nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešstivrejeaddji stáhtain
Den 76. internasjonale arbeidskonferansen i 1989 vedtok konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	76. riikkaidgaskasaš bargokonfereansa 1989 mearridii soahpamuš nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešstivrejeaddji stáhtain .
Ved den norske ratifikasjonen i 1990 gjorde Norge konvensjonen gjeldende for samene .	Norgalaš nannemiin 1990 dagai Norga konvenšuvnna gustojeaddji sámiide .
ILO-konvensjon nr. 169 er sammen med den tidligere ILO-konvensjon nr. 107 ( 1958 ) , foreløpig de to eneste internasjonale rettslige instrumenter som direkte omhandler vern av urfolk .	ILO-soahpamuš nr. 169 lea ja ovdalaš ILO-soahpamuša nr. 107 ( 1958 ) lea vuos áidna guokte rievttálaš neavvu mat njuolga siskkildit eamiálbmogiid suodjalusa .
Hovedprinsippet i ILO-konvensjon nr. 169 er urfolks rett til å bevare og videreutvikle sin egen kultur , og myndighetenes plikt til å treffe tiltak for å støtte dette arbeidet .	ILO-soahpamuša nr. 169 váldopinsihppa lea eamiálbmogiid vuoigatvuohta seailluhit ja viidáseappot gárgedit iežaset kultuvrra , ja eiseválddiid geatnegasvuohta dahkat doaibmabijuid mat dorjot dán barggu .
Konvensjonen anerkjenner videre urfolks ønsker om og behov for kontroll over egne institusjoner , sin egen livsform og økonomiske utvikling .	Konvenšuvdna dohkkeha maiddái eamiálbmogiid sávaldagaid ja dárbbu ráđđet institušuvnnaideaset , eallinvuogiset ja ekonomalaš gárgedeamiset badjel .
Dette innebærer en anerkjennelse av urfolks ønske om å opprettholde og videreutvikle sin egen identitet , språk og religion , innen rammen av de statene de lever i .	Dát mearkkaša ahte dohkkehuvvo eamiálbmogiid sávaldat seailluhit ja viidáseappot gárgedit iežaset identitehta , giela ja oskkoldaga , stáhtaid rámmaid siskkabealde gos sii ellet .
Konvensjonen har videre bestemmelser om blant annet landrettigheter , sysselsetting og arbeidsliv , opplæring , trygd og helse .	Konvenšuvnnas leat velá mearrádusat earret eará eanavuoigatvuođaid , barggahusa ja bargoeallima , oahpaheami , oaju ja dearvvasvuođa birra .
Konvensjonen beskriver de allmenne retningslinjene for statens forpliktelser .	Konvenšuvdna válddaha stáhta geatnegasvuođaid dábálaš njuolggadusaid .
Slik virksomhet skal sikre at medlemmene av det folk det gjelder , nyter godt av rettigheter og muligheter på linje med andre medlemmer av befolkningen .	Diekkár doaibma galgá váfistit ahte guoskevaš álbmoga miellahtut návddašit vuoigatvuođaid ja vejolašvuođaid ovtta dásis veahkadaga eará miellahtuiguin .
Videre skal tiltak fremme full virkeliggjøring av disse folks sosiale , økonomiske og kulturelle rettigheter , med respekt for deres sosiale og kulturelle identitet , tradisjoner og institusjoner .	Maiddái galget doaibmabijut ovddidit ahte dáid álbmogiid sosiála , ekonomalaš ja kultuvrralaš vuoigatvuođat ollásit ollašuhttojuvvojit , árvvusanedettiin sin sosiála ja kultuvrralaš identitehta , árbevieruid ja institušuvnnaid .
For Norges vedkommende legger regjeringen til grunn at lovgivningen , generelt sett , er i samsvar med konvensjonens prinsipper .	Norgga guovdu ovdeha ráđđehus ahte láhkamearrádusat , oppalaččat gehččojuvvon , oktiivástidit konvenšuvnna prinsihpaiguin .
ILO-konvensjon nr. 169 etablerer minimumsstandarder for rettslig beskyttelse av urfolk .	ILO-soahpamuš nr. 169 ásaha unnimusstandárddaid eamiálbmogiid rievttálaš suodjalussii .
For norsk samepolitikk anser regjeringen standardene verken å være uttømmende eller begrensende .	Norgalaš sámepolitihka hárrai ii ane ráđđehus standárddaid ii ollislažžan iige gáržžideaddjin .
Enkelte lover , slik som sameloven , går i flere henseende lenger enn forpliktelsene Norge har påtatt seg gjennom ILO-konvensjonen .	Muhtun lágat , nugo sámeláhka , mannet máŋgga dáfus guhkkelii go geatnegasvuođat maid Norga lea badjelasas váldán ILO-soahpamuša bokte .
Etter ikrafttredelsen har Norge rapportert til ILO om konvensjon nr. 169 i henhold til organisasjonens regelverk .	Maŋŋil go lea fápmui boahtán , de lea Norga raporteren ILO:i soahpamuša nr. 169 birra organisašuvnna njuolggadusaid mielde .
Sametinget har fremmet sine synspunkter direkte til ILO i form av et vedlegg til regjeringens rapportering .	Sámediggi lea ovddidan oainnuidis njuolga ILO:i ráđđehusa raporterema mildosiin .
( jf. st. prp. nr. 102 ( 1989–90 ) , s 12 ) .	( vrd. st. prp. nr. 102 ( 1989–90 ) , s 12 ) .
Sametinget har senere gitt uttrykk for en annen fortolkning av enkelte av bestemmelsene om rettigheter til land og vann enn det regjeringen har lagt til grunn .	Sámediggi lea maŋŋelis báhkkodan eará dulkojumi muhtun mearrádusain eana- ja čáhcevuoigatvuođaid birra go dat maid ráđđehus lea bidjan vuođđun .
ILOs organer har ikke tatt direkte stilling til dette , men har nøyd seg med å signalisere forventninger til den avklaringen som behandlingen av Samerettsutvalgets innstilling vil medføre .	ILO orgánat eai leat njuolga dahkan oaivila dása , muhto leat duhtan dovddahit vuordagiid čielggadeami hárrái maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusa gieđahallan mielddisbuktá .
Ved ratifikasjon av ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater , la regjeringen til grunn at det ikke forelå hindringer for norsk ratifikasjon av konvensjonen .	Nannedettiin ILO-konvenšuvnna nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešstivrejeaddji stáhtain anii ráđđehus vuođđun ahte eai gávdnon hehttehusat konvenšuvnna norgalaš rátifikašuvdnii .
Imidlertid er det regjeringens politikk å videreutvikle både folkeretten og norsk rett på området .	Almmatge lea ráđđehusa politihkka viidáseappot gárgedit sihke álbmotrievtti ja norgalaš rievtti dán duovdagis .
3.3.3 Europarådets rammekonvensjon om vern av nasjonale minoriteter	3.3.3 Eurohparáđi rámmakonvenšuvdna riikkagottálaš veahádagaid suodjalusa birra
Rammekonvensjonen ble vedtatt av Europarådets ministerkomité i 1994 .	Rámmakonvenšuvnna mearridii Eurohparáđi ministtarkomitea 1994 .
Norge var blant de 21 statene som undertegnet konvensjonen da den ble åpnet for undertegning i 1995 .	Norga lei 21 stáhta searvvis mat vuolláičálle konvenšuvnna dalle go dat rahppojuvvui vuolláičállimii 1995 .
Norge ratifiserte konvensjonen 17. mars 1999 .	Norga nannii konvenšuvnna njukčamánu 17. 1999 .
Rammekonvensjonen er den første juridisk bindende multilaterale avtalen om allment vern av nasjonale minoriteter .	Rámmakonvenšuvdna lea vuosttas jurdihkalaččat čadni multilaterála šiehtadus riikkagottálaš veahádagaid dábálaš suodjalusa birra .
Sametinget har imidlertid uttalt at samene ikke ønsker å omfattes av Norges politikk overfor de nasjonale minoritetene , da samenes rettigheter etter ILO-konvensjon nr. 169 går lenger enn de rettighetene som følger av rammekonvensjonen , jf. st. prp. nr. 80 ( 1997–1998 ) og St.meld. nr. 15 ( 2000–2001 ) .	Sámediggi lea almmatge cealkán ahte sámit eai háliit fátmmastuvvojit Norgga politihkas riikkagottálaš veahádagaid buohta , dasgo sámiid vuoigatvuođat ILO-soahpamuša nr. 169 mielde mannet guhkkelii go vuoigatvuođat mat čuvvot rámmakonvenšuvnnas , vrd. st. prp. nr. 80 ( 1997–1998 ) ja st.meld. nr. 15 ( 2000–2001 ) .
3.4 Norske rettsregler	3.4 Norgalaš riektenjuolggadusat
Utviklingen i Norge når det gjelder samenes rettslige stilling er for en stor del resultat av utredningene som ble avgitt av Samerettsutvalget og Samekulturutvalget i løpet av 1980-årene .	Gárgedeapmi Norggas sámiid rievttálaš dili hárrái lea eanaš válganan čielggadusaid geažil maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ja Sámi kulturlávdegoddi adde 1980-jagiid mielde .
Utviklingen er også påvirket av den internasjonale utviklingen på det urfolksrettslige området .	Gárgedeapmi lea maiddái váikkuhan eamiálbmotrievttálaš duovdaga riikkaidgaskasaš gárgedeapmái .
Samerettsutvalgets og Samekulturutvalgets utredninger la til grunn et samepolitisk syn som erkjente at norske myndigheter har et ansvar for å sikre samisk samfunnsliv og kultur gjennom lovgivning og andre tiltak .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti ja Sámi kulturlávdegotti čielggadusat atne vuođđun sámepolitihkalaš oainnu mii dovddastii ahte norgalaš eiseválddiin lea ovddasvástádus váfistit sámi servodateallima ja kultuvrra láhkamearrádusaid ja eará doaibmabijuid veagas .
Det ble videre lagt til grunn at slike positive tiltak er nødvendige for å sikre at samene skal kunne bevare sin kulturelle egenart og bestå som eget folk også i framtiden .	Maiddái adnojuvvui vuođđun ahte dákkár positiiva doaibmabijut leat dárbbašlaččat váfistit ahte sámit galget sáhttit seailluhit kultuvrralaš iešlágiset ja bissut sierra álbmogin maiddái boahtteáiggis .
Regjeringen og Stortinget sluttet seg til dette grunnsynet .	Ráđđehus ja Stuorradiggi guorrasedje dán vuođđooidnui .
Lovgivning som er av særlig betydning for norsk samepolitikk er :	Láhkamearrádusat main lea erenoamáš mearkkašupmi norgalaš sámepolitihkkii leat :
Grunnlovens § 110 a	Vuođđolága § 110 a
Sameloven ( Lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold )	Sámeláhka ( Láhka geassemánu 12. 1987 nr. 56 Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuođaid hárrái birra )
Menneskerettsloven ( Lov 21. mai 1999 nr. 30 om styrking av menneskerettighetenes stilling i norsk rett )	Olmmošvuoigatvuođaláhka ( Láhka miessemánu 21. 1999 nr. 30 olmmošvuoigatvuođaid dili birra norgalaš rievttis )
Opplæringsloven ( Lov 17. juli 1998 nr. 61 om grunnskolen og den vidaregåande opplæringa ) , jf. omtale i kapittel 10	Oahpahusláhka ( Láhka geassemánu 17. 1998 nr. 61 vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa birra ) , vrd. máinnašumiin kapihttalis 10
Reindriftsloven ( Lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift ) , jf. omtale i kapittel 14	Boazodoalloláhka ( Láhka geassemánu 9. 1978 nr. 49 boazodoalu birra ) , vrd. máinnašumiin kapihttalis 14
3.4.1 Grunnlovens paragraf 110 a	3.4.1 Vuođđolága paragráfa 110a
Grunnlovens paragraf 110 a lyder :	Vuođđolága paragráfa 110a lohká :
« Det paaligger Statens Myndigheter at lægge Forholdene til Rette for at den samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog , sin Kultur og sit Samfundsliv . »	« Stáhta eiseválddit leat geatnegahttojuvvon láhčit dilálašvuođaid nu ahte sámi álbmotjoavku sáhttá seailluhit ja ovddidit iežas giela , kultuvrra ja servodateallima . »
Grunnlovens § 110 a har et tilsvarende innhold som artikkel 27 i FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter .	Vuođđolága §:s 110a lea sullasaš sisdoallu go artihkkalis 27 ON-konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra .
Grunnlovsparagrafen er en overordnet rettsregel som etablerer prinsipielle retningslinjer for norsk samepolitikk uavhengig av skiftende regjeringers syn .	Vuođđoláhkapragráfa lea bajit riektenjuolggadus mii ásaha prinsihpalaš njuolggadusaid norgalaš sámepolitihkkii beroškeahttá lonuheaddji ráđđehusaid oainnus .
Paragrafen er ikke bare en « honnørbestemmelse » , men en overordnet regel som har interesse og betydning for ethvert forvaltningsorgan som får samiske problemstillinger til behandling ( jf. også St.meld. nr. 41 ( 1996–97 ) Om norsk samepolitikk , s. 12 ) .	Paragráfa ii leat dušše « gudnemearrádus » , muhto bajit njuolggadus mas lea beroštupmi ja mearkkašupmi juohke áidna hálddahusorgánii mii oažžu sámi čuolbmabidjamiid gieđahallamii ( vrd. maiddái st. dieđ. nr. 41 ( 1996–97 ) Norgga sámepolitihka birra , s 12 ) .
I forbindelse med forarbeidene til grunnlovsbestemmelsen ( Innst. S. nr. 147 ( 1987–88 ) ) understreket Stortingets utenriks- og konstitusjonskomité betydningen av at myndighetene « … i den mest høytidelige og forpliktende form vår rettsorden kjenner » , har anerkjent og trukket konsekvenser av det faktiske forhold at det gjennom Norges historie har eksistert en egen samisk folkegruppe i vårt land .	Vuođđoláhkamearrádusa ovdabargguid oktavuođas ( Innst. S. nr. 147 ( 1987–88 ) ) deattastii Stuorradikki olgoriikka- ja konstitušuvdnakomitea maid dat mearkkaša go eiseválddit « eanemus allaáiggálaš ja geatnegahtti hámis maid min riekteortnet dovdá » , leat dohkkehan ja geassán čuvvosiid dan duohta dilálašvuođas ahte Norgga historjjá čađa lea gávdnon sierra sámi álbmotjoavku min riikkas .
De samme synspunktene ble gjentatt under stortingsdebatten om grunnlovsparagrafen ( St. tid. 1987–88 s. 3026 ) .	Seamma oaidnoguottut geardduhuvvojedje stuorradiggedigaštallamis vuođđoláhkaparagráfa birra ( St. tid. 1987–88 , s 3026 ) .
Med denne paragrafen har norske myndigheter fastsatt en rettslig , politisk og moralsk forpliktelse til å tilrettelegge forholdene slik at samene selv skal kunne sikre og påvirke det samiske samfunnets utvikling .	Dáinna paragráfain leat norgalaš eiseválddit mearridan rievttálaš , politihkalaš ja morálalaš geatnegašvuođa láhčit dilálašvuođaid nu ahte sámit ieža galget sáhttit váfistit ja váikkuhit sámi servodaga gárgedeami .
Paragrafen gir samene selv en aktiv rolle med hensyn til å ivareta sine interesser .	Paragráfa addá sámiide alcceset árjjálaš rolla beroštusaideaset áimmahuššama hárrái .
Grunnlovsparagrafen er utformet med tanke på både vern og utvikling .	Vuođđoláhkaparagráfa lea hábmejuvvon sihke suodjalusa ja gárgedeami dihtii .
3.4.2 Sameloven	3.4.2 Sámeláhka
Sameloven gir et mer konkret innhold til de overordnede prinsippene som Grunnlovens § 110 a etablerer .	Sámeláhka addá eanet konkrehta sisdoalu bajit prinsihpaide maid Vuođđolága § 110a ásaha .
Loven gir bestemmelser om Sametinget , herunder Sametingets arbeidsområde og myndighet , valg til Sametinget og Sametingets administrasjon .	Láhka addá mearrádusaid Sámedikki birra , dán vuolde maiddái Sámedikki bargoduovdaga ja válddi , Sámedikki válggaid ja Sámedikki hálddahusa birra .
Sametingets arbeidsområde er alle saker som tinget selv oppfatter å være viktige for den samiske folkegruppen .	Sámedikki bargoduovdda lea buot áššit maid diggi ieš atná deaŧalažžan sámi álbmotjovkui .
Loven sier i tillegg at andre offentlige organer bør gi Sametinget anledning til å uttale seg før de treffer avgjørelse i saker på tingets arbeidsområde .	Láhka dadjá dasa lassin ahte eará almmolaš orgánat berrejit addit Sámediggái vejolašvuođa buktit cealkámuša ovdal go dahket mearrádusaid áššiin dikki bargoduovdagis .
Sameloven fikk 21. desember 1990 et tillegg om bruk av samisk språk , samelovens språkregler .	Sámeláhka oaččui juovlamánu 21. 1990 lasáhusa sámegiela geavaheami birra , sámelága giellanjuolggadusaid .
Samisk språk og samelovens språkregler omtales i kapittel 7 .	Sámegiella ja sámelága giellanjuolggadusat máinnašuvvojit kapihttalis 7 .
3.4.3 Menneskerettsloven	3.4.3 Olmmošvuoigatvuođaláhka
Ved lov 21. mai 1999 nr. 30 om styrking av menneskerettighetenes stilling i norsk rett ( menneskerettsloven ) ble blant annet FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter fra 1966 gitt status som norsk lov , jf. menneskerettsloven § 2 .	Lágas miessemánu 21. 1999 nr. 30 olmmošvuoigatvuođaid dili nannema birra norgalaš rievttis ( olmmošvuoigatvuođaláhka ) addojuvvui earret eará ON-konvenšuvdnii siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra 1966 stáhtus norgalaš láhkan , vrd. olmmošvuoigatvuođalága §:in 2 .
Det vil si at artikkel 27 om minoriteters rettigheter har stilling som norsk lov .	Dat máksá ahte artihkal 27 veahádagaid vuoigatvuođaid birra lea sajádat norgalaš láhkan .
Konvensjonens bestemmelser skal ved motstrid gå foran annen norsk lov , jf. § 3 .	Konvenšuvnna mearrádusat galget vuostálasvuođadilis mannat ovddabeallái eará norgalaš lága , vrd. §:in 3 .
Det følger av menneskerettsloven at hvis en norsk domstol skulle finne at en norsk lov strider mot artikkel 27 , må loven vike .	Olmmošvuoigatvuođalágas čuovvu ahte juos norgalaš duopmostuollu gávnnaheš ahte norgalaš láhka lea vuostálaga artihkkaliin 27 , de ferte láhka čáhkket .
Regjeringen antar imidlertid at det skal mye til før en slik situasjon kan oppstå , blant annet fordi artikkel 27 i stor grad har vært inspirasjonskilde både til Grunnlovens § 110 a og sameloven , og at disse hensynene er ivaretatt i senere lovgivning .	Ráđđehus atná almmatge ahte galgá olu ovdal go diekkár dilli sáhttá šaddat , earret eará dasgo artihkal 27 sakka lea leamaš oaivadusgáldun sihke Vuođđolága §:i 110a ja sámeláhkii , ja ahte dát deasttat leat áimmahuššojuvvon maŋŋelaš láhkamearrádusain .
Menneskerettslovens formål er å styrke menneskerettighetenes stilling i norsk rett , jf. § 1 .	Olmmošvuoigatvuođalága ulbmilin lea nannet olmmošvuoigatvuođaid dili norgalaš rievttis , vrd. §:in 1 .
Denne formuleringen understreker at menneskerettskonvensjoner som ikke blir inkorporert , skal anses som tungtveiende rettskilder .	Dát hámuhus deattasta ahte olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnain mat eai inkorporerejuvvo , galget adnojuvvot hui dettolaš riektegáldun .
Dette gjelder blant annet ILO-konvensjon nr. 169 .	Dát gusto earret eará ILO-soahpamuššii nr. 169 .
3.5 Samiske rettsforhold – videre utvikling	3.5 Sámi riektadilálašvuođat – viidáset gárgedeapmi
Samerettsutvalget , som ble oppnevnt i 1980 , le-verte i 1997 sin annen delinnstilling , NOU 1997 : 4 Naturgrunnlaget for samisk kultur .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi , mii nammaduvvui 1980 , attii 1997 iežas nuppi oasseárvalusa , NOU 1997 : 4 Naturgrunnlaget for samisk kultur- ( Sámi kultuvrra luondduvuođus ) .
Innstillingen omhandler mange typer rettighetsforhold , forvaltning og arealvern i Finnmark , samt forslag om arealvern for hele det tradisjonelle samiske området i landet .	Árvalus siskkilda máŋggalágan vuoigatvuođadilálašvuođaid , Finnmárkku hálddaheami ja areálasuodjaleami , ja evttohusaid riikka olles árbevirolaš sámi guovllu areálasuodjaleami birra .
Utvalget har fremmet lovforslag som omfatter alle disse temaene .	Lávdegoddi lea ovddidan láhkaevttohusaid mat siskkildit dáid fáttáid .
I det forslaget som Samerettsutvalget fremmet , var et viktig siktemål å gi Sametinget , fylkestinget og kommunestyrene innflytelse på og medansvar for forvaltning og arealdisponering i Finnmark .	Evttohusas man Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ovddidii , lei deaŧalaš ulbmilin addit Sámediggái , fylkkadiggái ja gielddastivrraide váikkuhanfámu ja mieldeovddasvástádusa Finnmárkku areálageavaheami ja hálddaheami hárrái .
Utredningen har vært ute på en bred høring fra 1997 til 1999 , der Sametinget , Finnmark fylkesting og departementene foretok sin behandling etter at den alminnelige høringen var avsluttet .	Čielggadus lea leamaš viiddis gulaskuddamis 1997 rájes 1999 rádjai , mas Sámediggi , Finnmárkku fylkkadiggi ja departemeanttat čađahedje iežaset gieđahallama maŋŋil go gulaskuddan lei loahpahuvvon .
Høringsmaterialet er svært omfattende , og gir et viktig grunnlag for arbeidet videre .	Gulaskuddanmateriála lea hui viiddis , ja addá deaŧalaš vuđđosa bargui ovddasguvlui .
Det viser også at sentrale temaer og forslag er kontroversielle .	Dat čájeha maiddái ahte guovdilis fáttát ja evttohusat leat riidduvuložat .
Både tiden Samerettsutvalget brukte og høringsuttalelsene viser at dette dreier seg om sammensatte spørsmål , som krever både tid og fordypelse for å komme fram til rettferdige løsninger som kan samle bred oppslutning .	Sihke áigi man Sámi vuoigatvuođalávdegoddi geavahii ja gulaskuddancealkámušat čájehit ahte dás lea sáhka seagášgažaldagain , mat gáibidit sihke áiggi ja čiekŋudeami vai oažžu vánhurskkis čovdosiid mat sáhttet čohkket govdes guorraseami .
Etter avsluttet høring og analyse av materialet arbeider Justisdepartementet med oppfølging i form av lovforslag , i samarbeid med berørte departementer .	Loahpahuvvon gulaskuddama ja materiála analysa maŋŋil bargá Justiisadepartemeanta čuovvolemiin láhkaevttohusa hámis , ovttasbarggus guoskevaš departemeanttaiguin .
Som ledd i den politiske behandlingen videre vil det være en dialog med Sametinget og Finnmark fylkeskommune for å avklare grunnlaget for mulige løsninger .	Oassin politihkalaš gieđahallamis ovddasguvlui šaddá leat dialoga Sámedikkiin ja Finnmárkku fylkkagielddain mas čielggaduvvo vuođus vejolaš čovdosiidda .
Det er for tidlig å si noe om hvilke løsninger som vil bli foreslått .	Vuos lea árrat dadjat makkár čovdosat šaddet evttohuvvot .
Ved avlevering av den andre delutredningen , hadde Samerettsutvalget oppfylt vesentlige deler av sitt mandat .	Nuppi oassečielggadusa addimiin lei Sámi vuoigatvuođalávdegoddi deavdán mearkkašahtti osiid mandáhtastis .
Det gjensto imidlertid fortsatt å utrede bruk og forvaltning av grunn og naturgoder i samiske bruksområder utenfor Finnmark fylke .	Báhcán lei almmatge čielggadit vuođu ja luondduburiid geavaheami ja hálddaheami sámi geavahanguovlluin olggobealde Finnmárkku fylkka .
Et nytt samerettsutvalg ble oppnevnt i statsråd 1. juni 2001 og har frist til 1. juli 2005 med å fullføre denne siste delen av mandatet .	Ođđa Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nammaduvvui stáhtaráđis geassemánu 1. 2001 ja das lea áigemearrin suoidnemánu 1. 2005 rádjai ollistit maŋimuš oasi mandáhtas .
Det ble foretatt enkelte mindre endringer av mandatet for å synliggjøre den nasjonale og internasjonale utviklingen som har vært på dette området siden utvalget først ble opprettet i 1980 .	Muhtun unnit nuppástusat dahkkojuvvojedje mandáhttii vai dahkkojuvvo oinnolažžan riikkagottálaš ja riikkaidgaskasaš gárgedeapmi mii lea leamaš dán duovdagis das rájes go lávdegoddi vuosttas geardde vuođđuduvvui 1980 .
Det er videre lagt vekt på å sikre en god kjønnsmessig og geografisk representasjon .	Maiddái lea deattuhuvvon váfistit buori sohkabealálaš ja geográfalaš ovddastusa .
For å sikre at utvalget skal kunne arbeide effektivt , har det i tillegg vært lagt vekt på at utvalget ikke skulle bli for stort .	Vai váfistuvvo ahte lávdegoddi sáhttá bargat bevttolaččat , de deattuhuvvo velá ahte lávdegoddi ii galgga šaddat menddo stuorisin .
Justisdepartementet har hatt en god og meningsfull dialog med Sametinget , både om utformingen av mandatet og om sammensetningen av utvalget .	Justiisadepartemeanttas lea leamaš buorre ja mávssolaš dialoga Sámedikkiin , sihke mandáhta hábmema ja lávdegotti čoakkádusa birra .
Boks 3.3 Forskningsprosjektet om samiske sedvaner og rettsoppfatninger	Boksa 3.3 Dutkanprojeakta sámi vieruid ja riekteoainnuid birra
Samerettsutvalgets mandat omfattet også « å undersøke samiske sedvaner og rettsoppfatninger og ta stilling til hvilken vekt disse skal tillegges » .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti mandáhtta siskkildii maiddái « guorahallat sámi vieruid ja riekteoainnuid ja árvvoštallat man dettolažžan dáid galgá atnit » .
Jf. NOU 1993 : 34 .	Gč. NAČ 1993 : 34 .
Rettsgruppens konklusjoner møtte betydelig kritikk fra samisk hold , og i samråd med Sametinget besluttet Justisdepartementet i 1995 å ta initiativ til et særskilt forskningsprosjekt .	Riektejoavkku loahppaárvalusat ožžo me-arkkašahtti moaitagiid sámiin , ja ovttas-ráđiid Sámedikkiin mearridii Justiisadepartemeanta 1995 dahkat álgaga sierra dutkanprojektii .
Rapportene fra forskningsprosjektet for Finnmarks vedkommende vil bli utgitt som en egen NOU i løpet av 2001 .	Dutkanprojeavtta raporttat addojuvvojit Finn-márkku hárrái sierra NOU:n 2001 mielde .
Materialet inngår som en del av grunnlaget for behandlingen av Samerettsutvalgets andre delutredning .	Materiála lea oassin Sámi vuoigatvuođalávdegotti nuppi oassečielggadusa gieđahallama vuđđosis .
I tilknytning til Samerettsutvalgets arbeid i områdene sør for Finnmark fylke , vil samiske sedvaner og rettsoppfatninger i disse områdene bli utredet .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu olis máddelis Finnmárkku fylkka šaddet dáid guovlluid vierut ja riekteoainnut čielggaduvvot .
Boks 3.4 Forskningsprosjekt om samisk rettsutvikling i nyere tid	Boksa 3.4 Dutkanprojeakta ođđaset áiggi sámi riektegárgedeami birra
Prosjektansvarlig er Nordisk samisk institutt ( NSI ) .	Projeaktaovddasvástideaddji lea Sámi Instituhtta ( SI ) .
Prosjektet har pågått siden 1998 og er en videreføring av NSIs rettshistoriske forskningsarbeid .	Projeakta lea leamaš jođus 1998 rájes ja lea SI:a riektehistorjjálaš dutkanbarggu joatkka .
En grunnleggende tanke bak prosjektet har vært å etablere metoder for forskning om samiske rettigheter , dvs. en allmenn strategi for samisk rettsforskning .	Vuđolaš jurdda projeavtta duogábealde lea álggahit metodaid sámi vuoigatvuođaid dutkamii , nappo dábálaš strategiija sámi riektedutkamii .
Det skal kartlegges hva som har skjedd med samiske rettigheter i Norge og Sverige fra 1700-tallet og fram til i dag .	Kártejuvvot galgá mii lea dáhpáhuvvan sámi vuoigatvuođaiguin Norggas ja Ruoŧas 1700-logus gitta dálá áigái .
Arbeidet vil , i tillegg til å erverve ny kunnskap , systematisere og offentliggjøre historisk kunnskap som hittil har vært ukjent .	Bargu galgá , lassin ođđa dieđu háhkamii , systematiseret ja almmuhit historjjálaš dieđu mii dássážii ii leat leamaš dovddus .
Prosjektet skal ferdigstilles i 2001 .	Projeakta galgá gárvvistuvvot 2001 .
3.6 Kompetansesenter for urfolks rettigheter	3.6 Eamiálbmogiid vuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš
Forslaget om å etablere et kompetansesenter for urfolks rettigheter i Nord-Norge ble lansert i St.meld. nr. 21 ( 1999–2000 ) Menneskeverd i sentrum – handlingsplan for menneskerettigheter .	Evttohus álggahit eamiálbmogiid vuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáža Davvi-Norgii almmuhuvvui st.meld. nr. 21 ( 1999–2000 ) Menneskeverd i sentrum – handlingsplan for menneskerettigheter ( Olmmošárvu guovddážis – olmmošvuoigatvuođaid doaibmaplána ) .
Stortingets utenrikskomité sluttet seg til forslaget , jf. Innst. S. nr. 23 ( 2000–2001 ) .	Stuorradikki olgoriikkakomitea guorrasii evttohussii , vrd. Innst. S. nr. 23 ( 2000–2001 ) .
Bakgrunnen for forslaget er at det i mange deler av verden er manglende forståelse for urfolkenes stilling og rettigheter , og at det derfor er behov for mer kunnskap om dette .	Evttohusa duogážin lei ahte máŋgga guovllus máilmmis lea váilevaš áddejupmi eamiálbmogiid sajádaga ja vuoigatvuođaid hárrái , ja ahte danne dárbbašuvvo eanet diehtu dáid birra .
Regjeringen har startet planleggingen av etableringen av senteret , som skal lokaliseres i Kautokeino .	Ráđđehus lea plánegoahtán guovddáža álggaheami , mii galgá biddjojuvvot Guovdageidnui .
Det tas sikte på at senteret skal være i drift fra årsskiftet 2001/2002 .	Áigumuššan lea ahte guovddáš galgá leat doaimmas jahkemolsuma 2001/2002 rájes .
Hensikten med å opprette et kompetansesenter for urfolks rettigheter er å øke kunnskapen om slike rettigheter , både i Nord-Norge og i landet for øvrig .	Háhkun lea vuođđudit gelbbolašvuođaguovddáža eamiálbmogiid vuoigatvuođaid várás vai lasihuvvo diehtu diekkár vuoigatvuođaid birra , sihke Davvi-Norggas ja muđui riikkas .
Det er ønskelig at senteret skal skape et faglig nettverk til andre institusjoner som arbeider med urfolksspørsmål nasjonalt og internasjonalt .	Sávahahtti lea ahte guovddáš galgá ráhkadit fágalaš fierpmádaga eará institušuvnnaide mat barget eamiálbmotgažaldagaiguin riikkagottálaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Dokumentasjon , formidling , informasjon og nettverksbygging vil være sentrale arbeidsoppgaver for senteret .	Duođašteapmi , gaskkusteapmi , dieđiheapmi ja fierpmádathuksen šaddet guovddáža guovdilis bargodahkamuššan .
Senteret vil også kunne påpeke behov for ny forskning , men skal ikke være en forskningsinstitusjon .	Guovddáš sáhttá maiddái čujuhit dárbbu ođđa dutkamii , muhto ii galgga leat dutkaninstitušuvdna .
3.7 Opprettelse av domstol i Indre Finnmark	3.7 Duopmostuolu ásaheapmi Sis-Finnmárkui
I sameloven stadfestes det at samisk og norsk skal være likestilte innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámelágas nannejuvvo ahte sámegiella ja dárogiella galget leat dássálaga sámegiela hálddahanguovllu siskkabealde .
I utredningene fra Domstolkommisjonen ( NOU .	Duopmostuollokommišuvnna ( Domstolskommisjonen ) ( NOU .
Begrunnelsen for å opprette domstolen er et ønske om å øke samenes tillit til domstolene .	Duopmostuolu ásaheami vuođustussan lei sávaldat lasihit sámiid luohttámuša duopmostuoluide .
I St.meld. nr. 23 ( 2000–2001 ) Førsteinstansdomstolene i fremtiden , fremmet regjeringen forslag om å opprette en domstol innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dieđáhusas st.meld. nr. 23 ( 2000–2001 ) Førsteinstansdomstolene i fremtiden ( Vuosttainstánsaduopmostuolut boahtteáiggis ) ovddidii ráđđehus evttohusa ásahit duopmostuolu sámegiela hálddahanguovllu siskkabeallái .
Stortinget ga sin tilslutning til regjeringens forslag 21. mai 2001 , jf. Innst. S. nr. 242 ( 2000–2001 ) .	Stuorradiggi doarjjui ráđđehusa evttohusa miessemánu 21. 2001 , vrd. Innst. S. nr. 242 ( 2000–2001 ) .
Den nye domstolen skal hete Indre Finnmark tingsrett / Sis-Finnmárkku diggegoddi og lokaliseres til Tana .	Ođđa duopmostuolu namma galgá leat Sis-Finnmárkku diggegoddi / Indre Finnmark tingsrett ja dat galgá biddjojuvvot Detnui .
Domstolens jurisdiksjonsområde vil omfatte kommunene Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger og Tana i Finnmark fylke .	Duopmostuolu duopmováldeguovlu siskkilda Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gieldda Finnmárkku fylkkas .
3.8 Tiltak	3.8 Doaibmabijut
Regjeringen vil , i tilknytning til Samerettsutvalgets arbeid i forhold til områdene sør for Finnmark fylke , sørge for at samiske sedvaner og rettsoppfatninger i disse områdene blir utredet .	Ráđđehus áigu , Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu olis guovlluid hárrái máddelis Finnmárkku fylkka , fuolahit ahte dáid guovlluid sámi virolašvuođat ja riekteoainnut čielggaduvvojit .
Ot.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )	Od.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )
Om lov om reindrift ( reindriftsloven )	Boazodoallolága birra
3 Høring og konsultasjoner	3 Gulaskuddan ja ráđđádallamat
3.1 Høringer	3.1 Gulaskuddan
Utredningen ble ved Landbruksdepartementets brev av 1. mars 2002 sendt på høring .	Eanandoallodepartemeantta reivve mielde njukčamánu 1. beaivvi 2002 sáddejuvvui čielggadus gulaskuddamii .
I høringsbrevet ble det kort gjort rede for hovedpunktene i utvalgets forslag .	Gulaskuddanreivves namuhuvvojedje lávdegotti árvalusa váldočuoggát .
Landbruksdepartementet tok for sin del også opp et spørsmål om loven burde inneholde en særskilt bestemmelse om overordnet myndighets instruksjonsmyndighet og omgjøringsadgang i forhold til underordnete myndigheter og vedtak fattet av disse .	Eanandoallodepartemeanta ovddidii bealistis gažaldaga berrešii go lágas leat mearrádus dan birra ahte bajimus eiseválddis lea vuoibmi bagadit vuolit eiseválddiid ja rievdadit mearrádusaid maid dat dahket .
Høringsfristen ble satt til 15. august 2002 .	Gulaskuddanáigemearri lei borgemánu 15. beaivi 2002 .
En del høringsinstanser fikk forlenget frist .	Muhtun gulaskuddanásahusat ožžo guhkiduvvon áigemeari .
Etter avtale med departementet , behandlet Sametinget saken etter at øvrige høringsuttalelser forelå .	Soahpamuša mielde departemeanttain gieđahalai Sámediggi ášši maŋŋel go earát ledje ovddidan cealkámušaideaset .
Sametinget behandlet saken 27. februar 2003 .	Sámediggi gieđahalai ášši guovvamánu 27. beaivvi 2003 .
Høringsbrev og utredning ble sendt følgende :	Gulaskuddanreive ja čielggadeapmi sáddejuvvui dáidda :
Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL )	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ( NBR )
Sametinget	Sámediggi
Reindriftsstyret	Boazodoallostivra
Områdestyrene i Øst-Finnmark , Vest-Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag / Hedmark reinbeiteområder	Nuorta-Finnmárkku , Oarje-Finnmárkku , Romssa , Nordlándda , Davvi-Trøndelága ja Lulli-Trøndelága / Hedmárkku guovllustivrrat
Reinbeitedistriktene	Boazodoallohálddahus
Kontaktutvalget for tamreinlagene i Sør-Norge	Lulli-Norgga boazoservviid gulahallanlávdegoddi
Norges Bondelag	Norgga Boanddaidsearvi
Norsk Bonde- og Småbrukarlag	Norgga boanddaid- ja smávvadálolaččaid searvi
Norges Fjellstyresamband	Norges Fjellstyresamband
Norges Naturvernforbund	Norgga Luonddugáhttensearvi
Dyrebeskyttelsen Norge	Norgga Elliidsuodjalus
Departementene	Departemanttat
Fylkeskommunene Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag , Møre og Romsdal , Sogn og Fjordane , Hedmark , Oppland og Buskerud	Finnmárkku , Romssa , Nordlándda , Davvi-Trøndelága , Lulli-Trøndelága , Møre ja Romsdal , Sogn ja Fjordane , Hedmárkku , Opplándda ja Buskerud fylkkagielddat
Fylkesmannen i Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag , Møre og Romsdal , Sogn og Fjordane , Hedmark , Oppland og Buskerud	Finnmárkku , Romssa , Nordlándda , Davvi-Trøndelága , Lulli-Trøndelága , Møre ja Romsdal , Sogn ja Fjordane , Hedmárkku , Opplándda ja Buskerud fylkkamánnit
Fylkeslandbruksstyrene i Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag , Møre og Romsdal , Sogn og Fjordane , Hedmark , Oppland og Buskerud	Finnmárkku , Romssa , Nordlándda , Davvi-Trøndelága , Lulli-Trøndelága , Møre ja Romsdal , Sogn ja Fjordane , Hedmárkku , Opplándda ja Buskerud fylkkaeanandoallostivrrat
Kommunene i Finnmark , Troms og Nord-Trøndelag	Finnmárkku , Romssa ja Davvi-Trøndelága gielddat
Kommunene i Nordland unntatt Bø , Flakstad , Moskenes , Røst , Træna , Vega , Vestvågøy , Værøy og Øksnes	Nordlándda gielddaide , earret Bø , Flakstad , Moskenes , Røst , Træna , Vega , Vestvågøy , Værøy ja Øksnes
Kommunene Selbu , Tydal , Holtålen , Røros , Midtre Gauldal , Rennebu , Meldal og Oppdal i Sør-Trøndelag	Gielddaide Selbu , Tydal , Holtålen , Røros , Midtre Gauldal , Rennebu , Meldal ja Oppdal Lulli-Trøndelágas
Kommune Os og Engerdal i Hedmark	Gielddaide Os ja Engerdal Hedmárkkus
Kommunene Lom , Vågå , Gausdal , Øystre Slidre , Vang , Vestre Slidre , Nord-Aurdal , Sør-Aurdal , Etnedal , og Nordre Land i Oppland	Gielddaide Lom , Vågå , Gausdal , Øystre Slidre , Vang , Vestre Slidre , Nord-Aurdal , Sør-Aurdal , Etnedal ja Nordre Land Opplánddas
Kommunene Luster og Årdal i Sogn og Fjordane	Gielddaide Luster ja Årdal Sogn ja Fjordane fylkkas
Kommunene Hol , Hemsedal , Gol , Nes og Flå i Buskerud	Gielddaide Hol , Hemsedal , Gol , Nes ja Flå Buskerudas
Politidirektoratet	Politijadirektoráhtta
Regjeringsadvokaten	Ráđđehusadvokáhtta
Sivilombudsmannen	Siviilaáittardeaddji
Likestillingsombudet	Ovttadássásašvuođaáittardeaddji
Statens dyrehelsetilsyn	Stáhta elliiddearvvašvuođageahčču
Statskog SF	Statskog SF
Direktoratet for naturforvaltning	Luondduhálddašandirektoráhtta
Statens naturoppsyn	Stáhta luonddubearráigeahčču
Rettshjelpskontoret for Indre Finnmark	Sis-Finnmárkku Riekteveahkkekántuvra
Samerettsutvalget	Sámevuoigatvuođalávdegoddi
Planlovutvalget	Plánaláhkalávdegoddi
Kommunenes sentralforbund	Gielddaid guovddášlihttu
Dommerforeningen	Duopmársearvi
Den Norske Advokatforening	Norgga Advokáhttasearvi
Norsk Naturforvalterforening	Norsk Naturforvalterforening
Norsk Tjenestemannslag	Norsk Tjenestemannslag
Utdanningsforbundet	Oahppolihttu
Flerfaglig FellesOrganisasjon - 2 fo	Flerfaglig FellesOrganisasjon – 2 fo
Senere er utredningen , på bakgrunn av henvendelser til departementet , også sendt en del andre .	Jearaldagaid olis sáddejuvvui čielggadeapmi maŋŋel maiddái soames earáide :
Følgende har avgitt realitetsuttalelser :	Čuovvovaččat leat ovddidan realitehtacealkámušaid :
Tranøy kommune	Tranøy kommune
Meldal kommune	Meldal kommune
Rennebu kommune	Rennebu kommune
Midtre Gauldal kommune	Midtre Gauldal kommune
Verran kommune	Verran kommune
Rindal kommune	Rindal kommune
Områdestyret i Nord-Trøndelag reinbeiteområde	Davvi-Trøndelága guovllustivra
Måsøy kommune	Muosát gielda
Finnmark Senterparti	Finnmárkku Guovddášbellodat
Vadsø kommune	Čáhcesullo gielda
Alta kommune	Álttá gielda
Arbeids- og administrasjonsdepartementet	Bargo- ja hálddašandepartemeanta
Fylkesmannen i Nord-Trøndelag	Davvi-Trøndelága fylkkamánni
Statens dyrehelsetilsyn	Stáhta elliiddearvvašvuođageahčču
Likestillingsombudet	Ovttadássásašvuođaáittardeaddji
Reinbeitedistrikt 20 Kvaløy / Fala	Orohat 20 Kvaløy / Fálá
Dyrebeskyttelsen Norge	Norgga Elliidsuodjalus
Fylkesmannen i Nordland	Nordlándda fylkkamánni
Olje- og energidepartementet	Oljo- ja energiijadepartemeanta
Ytre Troms Reinsamelag	Olggut Romssa Boazosámisearvi
Marit M. Sara Eira	Marit M. Sara Eira
Reinbeitedistrikt 32-Silvetnjarga	Orohat 32-Silvvetnjárga Romssa fylkkamánni
Rendal Renselskap	Rendal Renselskap
Rettshjelpskontoret Indre Finnmark	Sis-Finnmárkku Riekteveahkkekántuvra
Den norske advokatforening	Norgga Advokáhttasearvi
Porsanger kommune	Porsáŋggu gielda
Fylkesmannen i Finnmark	Finnmárkku fylkkamánni
Nordland fylkeskommune	Nordlándda fylkkagielda
Finansdepartementet	Finansdepartemeanta
Reinbeitedistrikt 33 Spalca	Orohat 33 Spalca
Samferdselsdepartementet	Johtolatdepartemeanta
Kautokeino kommune	Guovdageainnu suohkan
Flerfaglig FellesOrganisasjon - 2 fo	Flerfaglig FellesOrganisasjon – 2 fo
Harstad kommune	Harstad gielda
Områdestyret i Sør-Trøndelag / Hedmark reinbeiteområde	Lulli-Trøndelága / Hedmárkku guovllustivra
Surnadal kommune	Surnadal kommune
Områdestyret i Troms reinbeiteområde	Romssa guovllustivra
Hammerfest kommune	Hámmárfeastta gielda
Karasjok kommune	Kárášjoga gielda
Fylkeslandbruksstyret i Finnmark	Finnmárkku fylkkaeanandoallostivra
Fylkesmannen i Hedmark	Hedmárkku fylkkamánni
Regjeringsadvokaten	Ráđđehusadvokáhtta
Nærings- og handelsdepartementet	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta
Direktoratet for naturforvaltning	Luondduhálddašandirektoráhtta
Nord-Trøndelag fylkeskommune	Davvi-Trøndelága fylkkagielda
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovlodepartemeanta
Justisdepartementet	Justiisadepartemeanta
Norges Bondelag	Norgga Boanddaidsearvi
Essand reinbeitedistrikt	Essand orohat
Norges naturvernforbund	Norgga luonddugáhttensearvi
Ellen Marit Somby Sara	Ellen Marit Somby Sara
Elgå reinbeitedistrikt	Elgå orohat Aarborte gielda
Politidirektoratet	Politiijadirektoráhtta
Fylkeslandbruksstyret i Nordland	Nordlándda fylkkaeanandoallostivra
Områdestyret i Vest-Finnmark reinbeiteområde	Ráissa gielda Oarje-Finnmárkku guovllustivra
Norske Reindriftsamers Landsforbund	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi
Kontaktutvalget for tamreinlagene i Sør-Norge	Lulli-Norgga boazoservviid gulahallanlávdegoddi
Områdestyret i Nordland reinbeiteområde	Nordlándda guovllustivra
Tydal kommune	Tydal kommune
Samenes naturressursforbund	Goahtegearret
Sør-Varanger kommune	Mátta-Várjjat gielda
Miljøverndepartementet	Birasgáhttendepartemeanta
Nettverk for reindriftskvinner i Kautokeino	Guovdageainnu boazodoallonissoniid fierpmádat
Finnmark jordskifterett	Finnmárkku eananjuohkindiggi
Områdestyret i Øst-Finnmark reinbeiteområde	Nuorta-Finnmárkku guovllustivra
Reindriftsstyret	Boazodoallostivra
Reindriftssjefen	Boazodoallohoavda
Kvalsund kommune	Fálesnuori gielda
Sametinget	Sámediggi
Mange presiserer at loven må legge et grunnlag for en forsvarlig ressursforvaltning .	Váldoáššin lea ahte gulaskuddanásahusat leat oppalaččat mielas evttohusaide .
Forslaget om overføring av forvaltningsoppgaver på regionalt nivå til fylkesmannen blir stort sett avvist av reindriftsnæringen og Sametinget .	Máŋggas deattuhit ahte láhka ferte lágidit dili bealuštahtti resurssahálddašeapmái . Boazodoallu ja Sámediggi vuosttaldit árvalusa sirdit guovlulaš dási hálddašandoaimmaid fylkkamánnái .
Andre vurderer forslaget positivt .	Earát atnet dien árvalusa buorren .
3.2 Konsultasjoner	3.2 Ráđđádallamat
Avtale om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget ble underskrevet av kommunal- og regionalministeren og sametingspresidenten 11. mai 2005 .	Gielda- ja guovloministtar ja sámediggepresideanta vuolláičáliiga soahpamuša stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallamiid birra miessemánu 11. beaivvi 2005 .
Ved kongelig resolusjon 1. juli 2005 ble det stadfestet at de avtalte prosedyrene skal gjelde for hele statsforvaltningen .	Gonagaslaš resolušuvnna bokte suoidnemánu 1. beaivvi 2005 nannejuvvui ahte sohppojuvvon prosedyrat galget gustot olles stáhtahálddahussii .
Denne retten er nedfelt i ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater artikkel 6 .	Dát vuoigatvuohta lea nannejuvvon ILO-konvenšuvnnas nr. 169 álgoálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešheanalaš stáhtain , 6. artihkkalis .
Konsultasjonsprosedyrene gjelder i saker som vil kunne påvirke samiske interesser direkte .	Ráđđádallamat galget čađahuvvot buot áššiin mat sáhttet njuolga guoskat sámi beroštumiide .
Revisjon av ny reindriftslov faller klart innenfor de saker som det skal konsulteres om .	Boazodoallolága rievdadeapmi lea čielgasit dakkár ášši mas galgá ráđđádallat .
Regjeringen bestemte etter tiltredelsen høsten 2005 at arbeidet med å få frem ny reindriftslov skulle prioriteres .	Go Ráđđehus ásahuvvui 2005 čavčča , de mearridii bargagoahtit ođđa boazodoallolágain . Dan dihte álggahuvvoje ráđđádallamat Sámedikkiin ja NBR:in .
Departementet har vært opptatt av å legge opp til grundige konsultasjoner , samt gjennomføre disse på en måte som tilfredsstiller kravene i konsultasjonsprosedyrene .	Departemeanta lea atnán deaŧalažžan lágidit buriid ráđđádallamiid , ja čađahit daid vuogi mielde mii lea sohppojuvvon ráđđádallamiid čađaheami birra .
Dette innebærer bl.a. åpenhet og plikt til å prøve å oppnå enighet .	Dat mielddisbuktá ee. rabasvuođa ja geatnegasvuođa oččodit ovttamielalašvuođa .
I november samme år ble første konsultasjonsmøte med Sametinget avholdt .	Skábmamánus seamma jagi dollojuvvui vuosttaš ráđđádallančoahkkin Sámedikkiin .
I januar 2006 ble første konsultasjonsmøtet på politisk nivå avviklet .	Ođđajagemánus 2006 dollojuvvui vuosttaš ráđđádallan politihkalaš dásis .
Det er avholdt totalt syv konsultasjoner etter Regjeringens tiltredelse .	Leat leamaš oktiibuot čieža ráđđádallama maŋŋel go dát Ráđđehus ásahuvvui .
I tillegg har det vært tett kontakt på administrativt nivå mellom konsultasjonsmøtene .	Dasa lassin lea hálddahuslaš dásis leamaš lagas oktavuohta ráđđádallančoahkkimiid gaskka .
I og med at det allerede forelå et grundig bakgrunnsmateriale gjennom reindriftslovutvalgets forslag , har partene hatt et godt utgangspunkt for konsultasjonene .	Go juo ledje vuđolaš duogášdieđut boazodoalloláhkalávdegotti barggu olis , de lea bealálaččain leamaš buorre vuođđu čađahit ráđđádallamiid .
Under konsultasjonene valgte man å konsentrere seg om de punkter i lovutvalgets forslag som ble ansett som spesielt viktige eller vanskelige .	Ráđđádallamiin leat válljen guorahallat daid osiid láhkalávdegotti árvalusas mat adnojit erenoamáš deaŧalažžan dahje váttisin .
På de første møtene ble det utvekslet notater mellom partene .	Vuosttaš čoahkkimis lonohalle bealálaččat notáhtaid .
Gjennom disse notatene ble det både trukket opp problemstillinger som man ønsket å drøfte spesielt , samt posisjoner i forhold til ny lov .	Dáid notáhtaid bokte leat sihke áššit biddjon ovdan maid háliidedje erenoamážit ságaskuššat , ja oaivilat ovddiduvvon ođđa lága hárrái .
Etter hvert ble forslag til lovtekst lagt fram som grunnlagsmateriale for konsultasjonsmøtene .	Dađi mielde ovddiduvvui evttohuvvon láhkateaksta gieđahallamii ráđđádallančoahkkimiin .
Etter at konsultasjonene var ferdig avsluttet i slutten av juni 2006 , utarbeidet departementet et nytt lovutkast som ble oversendt Sametinget for behandling i Sametingets plenum .	Go ráđđádallamat ledje loahpahuvvon geassemánu loahpas 2006 , de ráhkadii departemeanta ođđa láhkaárvalusa , mii sáddejuvvui Sámedikki gieđahallamii ollesčoahkkimis .
At Sametingets plenum skal gis anledning til å behandle lovforslaget før Regjeringen tar sin endelige beslutning , følger av konsultasjonsprosedyrene .	Ráđđádallansoahpamušas eaktuduvvo ahte Sámediggi galgá beassat gieđahallat láhkaevttohusa ovdal go Ráđđehus dahká loahpalaš mearrádusa .
NRL ble også gitt anledning til å komme med sine merknader til siste utkast .	NBR maid beasai buktit oainnus maŋemus evttohussii .
Reindriftsloven er den første loven av betydning for samiske interesser som fremmes for Stortinget etter at konsultasjonsprosedyrene ble fastsatt .	Boazodoalloláhka lea vuosttaš láhka mii guoská sámi beroštumiide mii ovddiduvvo Stuoradiggái maŋŋel go ráđđádallansoahpamuš mearriduvvui .
Det har derfor vært en del utfordringer knyttet til konsultasjonene .	Dan dihte leat leamaš soames hástalusat dáid ráđđádallamiid geažil .
Offentlighetsspørsmålet og forholdet til ordinære lovprosedyrer er sentralt i denne sammenheng .	Almmolašvuođagažaldat ja oktavuohta dábálaš láhkaprosedyraide leat guovddážis dán dáfus .
I tillegg har det vært ulike forventninger fra partene mht hvordan konsultasjonene skulle gjennomføres .	Dasa lassin leat bealálaččain leamaš dihto vuordámušat dasa movt ráđđádallamat galggaše čađahuvvot .
Av konsultasjonsveilederen som er utarbeidet fremgår det klart at Sametinget skal få innsyn i utkast til lovtekst , og at Sametingets plenum også skal gis anledning til å uttale seg om lovutkastet .	Ráđđádallanbagadusas mii lea ráhkaduvvon , daddjo čielgasit ahte Sámediggi galgá beassat oaidnit evttohuvvon láhkateavstta , ja ahte Sámedikki ollesčoahkkin galgá beassat cealkámuša buktit evttohuvvon láhkatekstii .
I og med at Sametingets plenum skulle få uttale seg , ville lovutkastet bli offentlig .	Ahte Sámedikki ollesčoahkkin galgá beassat oainnus cealkit , mielddisbuktá ahte láhkateaksta šaddá almmolaš .
Dette medførte at departementene , og deretter regjeringen , har fått seg forelagt lovutkastet to ganger .	Dat dagai ahte departemeanta , ja dasto Ráđđehus leat gieđahallan láhkateavstta guovtti geardde .
Et proposisjonsutkast ble ferdigstilt etter at lovutkastet var behandlet av Sametingets plenum , og deretter sendt på departementshøring .	Proposišuvdnaevttohus lea gárvvistuvvon maŋŋel go Sámediggi lea gieđahallan láhkaevttohusa , ja dat leat dasto easkka dan maŋŋel sáddejuvvon departemeanttaide guorahallamii .
Det er Regjeringens klare holdning at konsultasjonsprosedyrene ikke innebærer at selve lovproposisjonen skal være gjenstand for konsultasjoner .	Ráđđehusa čielga oaidnu lea ahte ráđđádallansoahpamuš ii mielddisbuvtte ahte ieš láhkaproposišuvdna galgá leat ráđđádallanfáddá .
Det er selve lovteksten som det skal konsulteres om .	Ráđđádallan galgá leat dušše láhkateavstta hárrái .
Sametinget har ytret ønske om å få seg forelagt mer materiale , og særlig merknadene til loven .	Sámediggi lea bivdán eanet dieđuid , ja eandalii mearkkašumiid láhkii .
Etter departementets vurdering hadde Sametinget det grunnlag som skulle til for at saken kunne forberedes for politisk behandling .	Departemeantta oainnu mielde lei Sámedikkis doarvái diehtu ovddidit ášši politihkalaš gieđahallamii .
For øvrig utarbeidet departementet et notat i etterkant av konsultasjonsmøtene for å avklare de spørsmål som Sametinget kom med i forbindelse med forberedelsen til politisk behandling .	Muđui ráhkadii departemeanta datte notáhta maŋŋel ráđđádallančoahkkimiid , čielggadan dihte gažaldagaid mat Sámedikkis ledje ášši gárvvisteamis politihkalaš gieđahallamii .
Det er ikke foretatt endringer av en slik karakter at det skulle tilsi nye konsultasjoner .	Eai leat dahkkon dakkár rievdadeamit mat eaktudivčče ođđa ráđđádallamiid .
Det er imidlertid foretatt nødvendige opprettinger og oppdateringer samt endringer av lovteknisk karakter .	Evttohus lea datte njulgejuvvon ja divvojuvvon gokko gávnnahuvvui darbbašlažžan ja leat soames láhkateknihkalaš rievdadeamit dahkkon .
Det har vært enighet på en god del punkter , mens synspunktene på andre områder divergerer .	Ollu čuoggáin lea leamaš ovttamielalašvuohta , ja eará čuoggáin lea fas goabbat oaivil .
Et sentralt punkt som det har vært uenighet om , er statens muligheter for ressurskontroll .	Guovddáš gažaldat man hárrái lea goabbat oaidnu , lea stáhta vejolašvuohta resurssaid bearráigeahččat .
Det redegjøres senere i proposisjonen for disse forhold , samt om andre forhold der utvalgets forslag er fraveket , herunder hvordan konsultasjonspartene har forholdt seg til spørsmålene .	Maŋŋelis dán proposišuvnnas čilgejuvvo eanet dán birra , ja eará beliid birra gokko lávdegotti árvalus ii leat čuvvojuvvon , dás maiddái makkár oaidnu ráđđádallanbeliin lea leamaš daid hárrái .
Dette gjøres dels i kapittel 8 og dels i kapittel 10 .	Dát lea muhtun muddui čielggaduvvon 8. kapihttalis ja muhtun muddui 10. kapihttalis .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
2 Mangfold i det samiske samfunnet	2 Sámi servodaga máŋggabealatvuohta
Samerådet uttrykte i det samepolitiske program vedtatt under samenes 13. konferanse i Åre i 1986 følgende :	Sámeráđdi celkkii čuovvovačča sámiid 13. konferánssa mearridan sámepolitihkalaš prográmmas Åres jagi 1986 :
Vi samer er et folk , og rikenes grenser skal ikke bryte vårt folks fellesskap .	Mii , sámit , leat oktasaš čearda , eaige riikkaid ráját galgga rihkkut min čeardda oktavuođa .
Vi har vår egen historie , våre egne tradisjoner , vår egen kultur og vårt eget språk .	Mis lea iežamet historjá , árbevierut , kultuvra ja giella .
Fra våre fedre har vi fått i arv våre rettigheter til land og vann og våre næringsrettigheter .	Vánhemiinnámet leat árbin ožžon eatnan- , čázi- ja luondduriggodagaid ja ealáhus ­vuoigatvuođaid .
Samene som et folk og som urfolk har krevd både kulturelle , språklige og samfunnsmessige rettigheter som grunnlag for hele den mangfoldige samepolitiske utviklingen som har dannet basis for det samiske samfunnet , slik det ser ut i dag .	Sápmelaččat oktan álbmogin ja eamiálbmogin leat gáibidan sihke kultuvrralaš , gielalaš ja servodatlaš vuoigatvuođaid vuođđun visot dan máŋggabealat sámepolitihkalaš ovdáneapmái mii lea leamaš sámi servodaga vuođđun , nu mo dat lea dál .
Ettersom den samiske samfunnsstrukturen har utviklet seg bl.a. med etablering av sametingene og samiske institusjoner , har mangfoldet i det samiske samfunnet mer og mer kommet til syne .	Dađis go sámi servodatstruktuvra lea rievdan ee. sámedikkiid ja sámi ásahusaid ásahettiin , de lea sámi servodaga máŋggabealatvuohta ihtigoahtán eanet .
Samene er ett folk , med mange forskjellige næringsmessige , språklige og kulturelle tilpasninger som alle har sine egne behov ut fra egne forutsetninger .	Sápmelaččat leat oktasaš čearda , máŋggalágan ealáhuslaš , gielalaš ja kultuvrralaš heivehallamiiguin , main leat iežaset dárbbut iežaset eavttuid vuođul .
Det samiske samfunnet kan deles inn på ulike måter språklig , næringsmessig , geografisk og kulturelt , som for eksempel østsamer , nordsamer , lulesamer , pitesamer , sørsamer , bysamer , markasamer , sjøsamer og reindriftsamer .	Sámi servodaga sáhttá juohkit máŋgga láhkai gielalaččat , ealáhuslaččat , geográfalaččat ja kultuvrralaččat , omd. nuortalažžan , davvisápmelažžan , julevsápmelažžan , bihtánsápmelažžan , lullisápmelažžan , gávpotsápmelažžan , márkosápmelažžanžžan , mearrasápmelažžan ja boazosápmelažžan .
Disse gruppene har forskjellige tilpasninger til den felles samiske kulturen og utgjør til sammen den samiske kulturens helhet .	Dáin joavkkuin leat máŋggalágan heivehallamat oktasaš sámi kultuvrii ja leat ovttas sámi kultuvrra ollisvuohta .
Betingelsene for utøvelse av samisk språk og kultur er forskjellig rundt om i landet .	Sámegiela ja dan kultuvrra doaimmaheamis leat sierralágan eavttut dán riikkas .
I enkelte områder er samisk språk og kultur en synlig og naturlig del av hverdagslivet .	Muhtin guovl . ­luin lea sámegiella ja - kultuvra árgabeaivvis oidnosis ja diehttelas .
I andre deler av landet kan arbeidet med revitalisering og utvikling av samisk språk og kultur være en daglig utfordring .	Riikka eará guovlluin sáhttá sámegiela ja - kultuvrra ealáskahttin ja ovdánahttin leat beaivválaš hástalussan .
Vilkårene for den enkelte sames og grupper av samers utvikling er avhengig av tilrettelegging gjennom offentlig politikk .	Jus galggaš ovttaskas sápmelačča ja sámi joavk ­kuid eavttut sáhttit ahtanuššat , de lea das gitta ahte almmolaš politihka bokte láhččojuvvo dasa .
Dette gjelder ikke minst statlige organ på nasjonalt , regionalt og lokal nivå .	Dát guoská áinnas stáhta ásahusaide našunála , regionála ja báikkálaš dásis .
Samtidig har kommunene og fylkeskommunene et stort ansvar for å legge forholdene til rette for utviklingen av samisk språk og kultur lokalt og regionalt , ut fra forutsetningene i de ulike områdene .	Seammás lea gielddain ja fylkkagielddain stuorra ovddasvástádus láhčit dili nu ahte sámegiella ja - kultuvra ovdána báikkálaččat ja regiovnnalaččat , daid guovlluid eavttuid vuođul .
I utviklingen av samepolitikken forholder nasjonale myndigheter seg først og fremst til Sametinget .	Sámepolitihka ovdánahttimis dollet riikka eiseválddit oktavuođa ovddimustá Sámedikkiin .
Sametinget foretar prioriteringer som regjeringen søker å legge til grunn for sin politikk .	Sámediggi vuoruha dan maid ráđđehus bidjá vuođđun iežas politihkkii .
Sametinget har en rekke tiltak rettet mot de forskjellige samiske kulturelle , språklige og næringsmessige gruppene , og har kontorsteder både i sjøsamiske , lulesamiske og sørsamiske områder , i tillegg til i Indre Finnmark .	Sámedikkis leat moanat doaibmabijut mat gusket iešguđet sámi kultuvrralaš , gielalaš ja ealáhuslaš joavkkuide , ja das leat kántuvrrat sihke mearrasámi , julevsámi ja lullisámi guovlluin , lassin Sis-Finnmárkkus .
Samiske institusjoner , som kulturhus , museer og samiske språksentre i de forskjellige områdene er viktige arenaer for å styrke og utvikle gruppenes særegne språk og kultur .	Sámi ásahusat , nugo kulturviesut , museat ja sámi giellaguovddážat iešguđet guovlluin leat dehálaš arenat nannet ja ovddidit joavkkuid mihtilmas giela ja kultuvrra .
Undervisning i samisk i barnehagen og i grunn- og videregående skole er viktig for at de oppvoksende generasjoner skal få en sikker forankring i samisk språk og kultur .	Samegiela oahpahus mánáidgárddis ja vuođđo- ja joatkkaskuvllain lea dehálaš , vai bajásšaddi buolvvat ožžot nana vuođu sámegielas ja - kultuvrras .
På tross av en stadig mer offensiv utvikling av samepolitikk og samepolitiske tiltak fra nasjonale myndigheters side , har de forskjellige samiske gruppene mange spesielle behov og utfordringer som ikke så lett synliggjøres i den generelle samepolitikken .	Vaikke našunála eiseválddit jođihitge dađis alvvalat ovdánahtti sámepolitihka ja sámepolitihkalaš doaibmabijuid , de leat iešguđet sámi joavkkuin ollu ja sierra dárbbut ja hástalusat mat eai nu álkit boađe oidnosii oppalaš sámepolitihkas .
I politikkutformingen må det derfor tas hensyn til variasjoner internt i det samiske samfunnet .	Politihka hábmedettiin ferte danne váldit vuhtii sámi servodaga siskkáldas erohusaid .
I dag finnes det et mangfold av samiske organisasjoner og institusjoner som arbeider både med lokale og nasjonale samiske spørsmål .	Dál leat viehka ollu sámi organisašuvnnat ja ásahusat mat barget sihke báikkálaš ja našuvnnalaš sámi áššiiguin .
De samiske organisasjonene spiller en viktig rolle i arbeidet med revitalisering og utvikling av samisk identitet , språk , kultur , næringer og samfunnsliv i lokalsamfunnene .	Sámi organisašuvnnain lea dehálaš sajádat báikegottiin ealáskahttit ja ovddidit sámi identitehta , giela , kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima .
Lokale organisasjoner er viktige samarbeidspartnere for kommunene og fylkeskommunene i utviklingen av den lokale og regionale samepolitikken .	Báikkálaš organisašuvnnat leat dehálaš ovttasbargoguoimmit gielddaide ja fylkkagielddaide báikkálaš ja regiovnnalaš sámepolitihka ovdánahttimis .
Det er en nær sammenheng mellom forekomsten av samiske organisasjoner og institusjoner i ulike samiske områder og utviklingen av en offentlig politikk som tar hensyn til samiske interesser i de ulike lokalsamfunn og regioner .	Lea lagaš oktavuohta das ahte man galle sámi organisašuvnna ja ásahusa leat sierranas sámi guovlluin ja almmolaš politihka ovdánahttimis , mii váldá vuhtii sámi beroštumiid iešguđet báikegottiin ja regiovnnain .
En fortsatt utvikling av samiske institusjoner og organisasjoner er derfor viktig .	Sámi ásahusaid ja organisašuvnnaid ovdánahttin ovddasguvlui lea danne dehálaš .
2.1 Samisk statistikk	2.1 Sámi statistihkka
Det foretas ikke offisiell registrering av hvem som er samer eller som har samisk identitet eller bakgrunn , og det er ingen som vet nøyaktig hvor mange samer det er eller hvor mange som tilhører ulike samiske grupper .	Almmolaččat ii registrerejuvvo gii lea sápmelaš , dahje guđes lea sámi identitehta dahje duogáš , iige oktage dieđe justa man galle sápmelačča leat dahje man gallis gullet iešguđet sámi jovkui .
Ulike anslag bygger på ulike forutsetninger .	Máŋggalágan meroštallan lea máŋggalágan eavttuid vuođul .
Det har imidlertid vært anslått at det er mellom 50 000 og 65 000 samer i Norge .	Lea almmatge meroštallon ahte leat gaskal 50 000 ja 65 000 sápmelačča Norggas .
På nettsidene www.sami-statistics.info er det en oversikt over ulike anslag over den samiske befolkningen , samiske språkbrukere m.v. .	www.sami-statistics.info neahttasiidduin oaidná mo leat meroštallan sámeálbmoga logu , sámegielagiid logu jna. .
I Norge bor det i dag samer over hele landet .	Norggas ásset dál sápmelaččat miehtá riikka .
Selv om det ikke forligger noen landsomfattende oversikt over samenes bosetting , er det alminnelig kjent at mange samer i dag også er bosatt utenfor det tradisjonelle bosettingsområdet .	Váikke riikadásis eai leat makkárge logut das gos sápmelaččat ásset , de lea dihtosis ahte ollu sápmelaččat dál ásset olggobealde árbevirolaš ássanguovlluidge .
De tradisjonelle samiske områdene , inklusive områder der det i dag drives reindrift , utgjør 40 pst. av Norges fastlandsareal .	árbevirolaš sámi guovllut , oktan guovlluin gos dál jođihuvvo boazodoallu , lea sullii 40 proseantta Norgga nannámis .
Flertallet av samene bor i dag utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , som er det området der de mest omfattende samepolitiske tiltakene hittil er iverksatt .	Sápmelaččain ássá eanetlohku dál olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , mii lea dat guovlu gos eanemus sámepolitihkalaš doaibmabijut leat dássážii álggahuvvon .
I Sametingets valgmanntall var det ved valget i 2005 registrert ca 12 500 samer .	Sámedikki válgalogus , mii lea sámi jienastuslohku , ledje jagi 2005 válggas sullii 12 500 sápmelačča .
Tallet har vært økende fra valg til valg .	Lohku lea lassánan válggas nubbái .
Selv om valgmanntallet gir en pekepinn på fordelingen av den samiske befolkningen i dag , kan ikke valgmanntallet legges til grunn for antallet samer .	Vaikke válgalohku dušše čujuha gos sápmelaččat dál ásset , de ii sáhte sámi jienastuslohku leat vuođđun sápmelaččaid lohkui .
Valgmanntallet er kun ment for bruk i forbindelse med valg til Sametinget , jf. kap. 7.8 .	Sámi jienastus lea oaivvilduvvon dušše geavahuvvot sámediggeválggaid oktavuođas , gč. kap. 7.8 .
Mange samer har av ulike grunner valgt å ikke skrive seg inn i manntallet .	Ollu sápmelaččat leat iešguđet sivaid geažil válljen orrut čálekeahttá iežaset jienastuslohkui .
2.1.1 Utvikling av samisk statistikk	2.1.1 Sámi statistihka ovddideapmi
Det er viktig å bringe fram kunnskap om samiske forhold som grunnlag for gjennomføring av samepolitikken , nasjonale lover og internasjonale konvensjoner .	Lea dehálaš ovdanbuktit máhtu sámi diliid birra mii galgá leat vuođđun čađahit sámepolitihka , našunála lágaid ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid .
Internasjonale overvåkningskomiteer til konvensjoner / pakter har jevnlig etterlyst datamateriale som dokumenterer situasjon , tilstand og utvikling for samene innenfor ulike samfunnsområder , samt en nærmere tallfesting .	Konvenšuvnnaid / soahpamušaid riikkaidgaskasaš gozihanlávdegottit leat jámma ohcalan diehtoávdnasiid mat duođaštit sápmelaččaid dili , dilálašvuođa ja ovdáneami iešguđet servodatsurggiin , ja čielgasat loguid .
FNs permanente forum for urfolk har oppfordret medlemslandene til å utarbeide statistiske oversikter som belyser urfolkene situasjon .	ON eamiálbmogiid bistevaš forum lea hástalan miellahttoriikkaid ráhkadit statistihkalaš visogovaid , mat čuvgejit eamiálbmogiid dili .
Sametinget har siden 2003 hatt i gang et utviklingsarbeid av samiskrelatert statistikk i Norge i samarbeid med Sámi Instituhtta / Nordisk Samisk Institutt og Statistisk sentralbyrå ( SSB ) .	Norgga sámediggi lea jagi 2003 rájes bargan sámiide guoskevaš stahtistihkain ovttas Sámi Instituhtain ja Statistihkalaš guovddášdoaimmahagain ( Statistisk sentralbyrå ( SSB ) ) .
Kommunal- og regionaldepartementet og Arbeids- og inkluderingsdepartementet har i årene 2003 – 2007 støttet utviklingsprosjektet med til sammen 3,05 mill. kroner .	Gielda- ja guovlodepartemeanta ja Bargo- ja searvadahttindeparte ­meanta leat 2003 – 2007 áigodaga dorjon ovdánahttinprošeavtta oktiibuot 3,05 milj. ruvnnuin .
Det overordnede målet er å etablere en permanent ordning for utarbeiding og formidling av samiskrelatert statistikk for samfunnsplanlegging og forsk ­ningsformål .	Bajimus ulbmil lea ásahit bistevaš ortnega vai beassá ráhkadit ja gaskkustit sámiide guoskevaš stahti-s ­tihka servodatplánemii ja dutkanáigumušaide .
Bakgrunnen for prosjektet er den utbredte mangelen på oppdaterte talldata om samiske samfunnsforhold .	Prošeavtta duogáš lea go lea nu stuorra váilivuohta ođastuvvon loguin sámi servodatdilálašvuođa birra .
Data finnes i stor grad , men er spredt i forskjellige typer materiale og dokumenter hos ulike institusjoner og forvaltningsorganer .	Dieđut leat gal viehka muddui , muhto leat biđgejuvvon máŋggalágan ávdnasiidda ja doku ­meanttaide iešguđet ásahusain ja hálddašanorgánain .
Prosjektets hovedmål er å legge til rette for utvikling og drift av innholdsmessige , organisatoriske og teknologiske løsninger som kan gi samlet tilgang til ulike typer talldata og offisiell statistikk med relevans for samiske samfunnsforhold i nyere tid .	Prošeavtta váldomihttun lea láhčit dili vai sáhttá ovddidit ja jođihit sisdoalu dáfus , organisatoralaš ja teknologalaš čovdosiid , maid bokte fidne máŋggalágan lohkodieđuid ja virggálaš statistih ­kaid mat leat áššáiguoskevaččat ođđasat áiggi sámi servodatdilálašvuođaide .
Et langsiktig mål er å medvirke til utvikling av allsamisk statistikk på tvers av landegrensene i nord og til samiske bidrag innen internasjonal urfolksstatistikk .	Guhkesáiggi mihttun lea mielváikkuhit dasa mo ovddidit oppa sámi stati ­stihka riikkarájáid rastá davvin ja sámi oassái riik ­kaidgaskasaš eamiálbmotstatistihkas .
I prosjektet er det arbeidet med nødvendige grunnlagsspørsmål ( teoretiske , metodiske og organisatoriske ) og med utvikling av web-side med linker til samiskrelaterte data .	Prošeavttas lea bargan dárbbašlaš vuođđo-gažaldagaiguin ( teorehtalaš , metodalaš ja organisatoralaš ) ja web-siiddu ráhkademiin mas leat liŋkkat sámiide guoskevaš dieđuide .
Samisk samfunnsvitenskapelig database er et forsk ­nings- og utviklingsprosjekt ved ( NSI ) .	Sámi servodatdieđalaš diehtovuođđu lea ( NSI ) dutkan- ja ovdánahttinprošeakta .
Se innholdet på nettstedet www.sami-statistics.info .	Geahča dan birra neahttabáikkis www.sami-statistics.info .
2.1.2 Samisk statistisk årbok	2.1.2 Sámi statistihkalaš jahkegirji
Som et ledd i prosjektet ble Samisk statistisk årbok utgitt første gang i 2006 av Statistisk sentralbyrå ( SSB ) .	Prošeavtta oassin almmuhii Statistisk sentralbyrå ( SSB . ) Sámi statistihkalaš jahkegirjji vuosttaš geardde jagi 2006 .
Utarbeidelsen skjer i samarbeid med Sámi Instituhtta / Nordisk Samisk Institutt .	Dán ráhkada ovttas Sámi Instituhtain .
Oppdragsgiver er Sametinget .	Bargoaddi lea Sámediggi .
Statistikken er avgrenset geografisk til virkeområdet for Samisk utviklingsfond som dekker visse områder nord for Saltfjellet .	Geográfalaččat lea statistihkka ráddjejuvvon Sámi ovdánahttin ­foandda ( SOF ) geográfalaš doaibmaguvlui , ja dat gokčá vissis guovlluid Sáltoduoddara davábealde .
Svakheten med en slik avgrensning er at det bor mange som ikke er samer innenfor områdene , samtidig som det bor mange samer utenfor dette området .	Dán ráddjema heajut bealli lea ahte dán guovllus orrot ollugat guđet eai leat sápmelaččat , seammás go orrot ollu sápmelaččat olggobealde dán guovllu .
Dette gjelder blant annet samer i sørsamiske områder , i byer og i større tettsteder .	Dát guoská omd. sápmelaččaide lullisámi guovllus , gávpogiin ja stuorát báikegottiin .
Tematisk dekker statistikken i hovedsak aspekter ved befolkningens størrelse og sammensetning , utdanningsforhold og nærings- og arbeidsliv .	Statistihkka gokčá fáttálaččat vuosttažettiin álbmoga sturrodaga ja čoahkádusa , oahppodilálašvuođaid , ja ealáhus- ja bargoeallima beliid .
I tillegg presenteres statistikk hvor den geografiske rammen er hele landet .	Lassin čájehuvvo statistihkka mas olles riika lea geográfalaš rámman .
Dette gjelder sametingsvalg , reindrift og samiskopplæring i barnehager og skoler .	Dát guoská sámediggeválggaide , boazodollui ja sámegieloahpahussii mánáidgárddiin ja skuvllain .
Samisk statistisk årbok utgis annet hvert år og publiseres på norsk og nordsamisk .	Sámi statistihkalaš jahkegirji almmuhuvvo juohke nuppi jagi sihke dárogillii ja davvisámegillii .
Siste versjon ble gitt ut i 2008 ( Norges offisielle statistikk D 343 ) og finnes på nettstedet www.ssb.no/samer .	Maŋimuš veršuvdna almmuhuvvui jagi 2008 ( Norges offisielle statistikk D 343 ) ja lea www.ssb.no/samer neahttabáikkis .
2.1.3 Individbasert samestatistikk	2.1.3 Sámestatistihkka ovttaskas olbmuid vuođul
Statistisk sentralbyrå har gjennomført en utredning om muligheter til å lage en individbasert statistikk over den samiske befolkningen .	Statistisk sentralbyrå lea čielggadan vejolaš-vuođaid ráhkadit ovttaskas olbmuid vuođul statistih-ka sámeálbmoga birra .
For å lage statistikk kreves det en populasjon .	Statistihka ráhkadeapmái dárbbašuvvo populašuvdna .
Hensikten med utredningen var i utgangspunktet å gi så klare svar som mulig på om det finnes et datamateriale og en metode som gjør det mulig å produsere statistikk over den samiske befolkningen av en kvalitet som er god nok til publisering .	Čielggadeami áiggan lei álggus oažžut áigái nu čielga vástádusaid go vejolaš das ahte leatgo fidnemis diehtoávdnasat ja metoda man mielde sáhttá ráhkadit statistihka sámeálbmogis , ja mas lea nu buorre kvalitehta ahte dohkke almmuhuvvot .
I utredningen beskrives flere registre som kunne være aktuelle å bruke som grunnlag for å etablere en samlet , anonymisert populasjon av samer .	Čielggadeamis čilgejuvvojit máŋga registara mat soitet leat áigeguovdilat geavahit vuođđun , go áigumuš lea ráhkadit sápmelaččain anonymiserejuvvon čoahkkelogu .
Det viktigste er Sametingets valgmanntall .	Dehálamos lea Sámedikki jienastuslohku .
Videre beskrives en mulig metode for avgrensning av en statistisk populasjon av samer ut fra de samene som er registrert i eksisterende registre .	Dasto válddahallo vejolaš vuohki mo ráddjet sápmelaččain statistihkalaš populašuvnna daid sápmelaččaid gaskkas guđet leat čállon dálá registariin .
Sametinget har bestemt at Sametingets valgmanntall ikke skal kunne brukes som grunnlag for utredning av en individbasert statistikk .	Sámediggi lea mearridan ahte Sámedikki jienastuslohku ii galgga geavahuvvot vuođđun ovttaskas olbmo statistihka čielggadeapmái .
SSBs utredning konkluderer med at videre utviklingsarbeid med produksjon av et individbasert samestatistikk og utprøving av metode , ikke er mulig så lenge datamateriale fra eksisterende sentrale registre , herunder Sametingets valgmanntall , ikke kan gjøres tilgjengelig for etablering av en statistisk samisk populasjon .	SSBa čielggadeami loahppacealkka lea ahte ovdánahttinbargu dás duohko ovttaskas olbmuid vuođul statistihka ráhkademiin ja metodaid geahččalemiin , ii leat vejolaš nu guhká go dálá guovddáš registariid diehtoávdnasiid , oktan Sámedikki jienastusloguin , ii oaččo geavahit statistihkalaš sámi populašuvnna ráhkadeami oktavuođas .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet ønsker i samarbeid med Sametinget å se på hvordan man kan komme videre i arbeidet med individbasert samisk statistikk .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta dáhttu ovttas Sámedikkiin gávnnahit mo sáhttá joatkit ovttaskas olbmuid vuođul statistihkkabargguin .
2.1.4 Faglig analysegruppe	2.1.4 Fágalaš guorahallanjoavku
Med bakgrunn i prosedyrene for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget , har Arbeids- og inkluderingsdepartementet sammen med Sametinget etablert en faglig analysegruppe for samisk statistikk som årlig skal legge fram en rapport til departementet og Sametinget .	Stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallanprosedyraid vuođul , lea Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ovttas Sámedikkiin ceggen sámi statistihkkii fágalaš guorahallanjoavkku , mii jahkásaččat galgá departementii ja Sámediggái bidjat ovdan raportta .
Formålet med etableringen er å styrke faktagrunnlaget for vurderinger og beslutninger i konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Ceggema ulbmilin lea nannet stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallamiid árvvoštallamiid ja mearridemiid fáktavuođu .
Gruppens rapport skal , så langt mulig , gi oversikt over og analyse av situasjon og utviklingstrekk i det samiske samfunnet innen ulike samfunnsområder .	Joavkku raporta galgá , nu guhkás go vejolaš , čájehit ja buktit guorahallama sámi servodaga dilis ja daid ovdánansárgosiin máŋggalágan servodatsurggiin .
Rapporten legges til grunn for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Raporta galgá leat vuođđun ráđđádallamiidda gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
Utarbeidelsen av rapporten skal ta utgangspunkt i foreliggende statistikk og / eller annen relevant data og informasjon fra evaluerings- , utrednings- og forsk nings ­arbeid .	Raportta hábmema vuolggasadjin galgá leat dálá statistihkka ja/dahje eará guoskevaš dieđut ja árvvoštallan- , čielggadan- ja dutkanbarggu dieđut .
Nordisk Samisk Institutt ivaretar sekretariatsfunksjonen .	Sámi Instituhtta fuolaha čállin ­doaimma .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har i 2008 bevilget 800 000 kr til analysegruppens virksomhet og drift av sekretariatet .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea jagi 2008 juolludan 800 000 ruvnno guorahallanjoavkku doibmii ja čállingotti jođiheapmái .
2.2 Østsamer / skoltesamer	2.2 Nuortalaččat / golttát
Østsamenes / skoltesamenes historiske og nåværende bosetning er i Sør-Varanger kommune , først og fremst i Neiden , men også i Kirkenes og i Pasvikdalen .	Nuortalaččaid historjá ja dálá ássan lea Mátta-Várj ­jaga gielddas , vuosttažettiin Njávdámis , muhto Girkon ­járggas ja Báhčaveaileagisge .
Gruppen er liten , og representerer den eneste bæreren av østsamisk / skoltesamisk kultur i Norge .	Dát joavku lea unni , ja ovddasta áidna nuortalaš / skoaltalaš kulturguoddi Norggas .
Hovedbosettingen av østsamene i Finland er i Sevettijärvi og i Nellim ved Enaresjøen .	Suomabealde lea nuortalaččaid váldoássan Čeavetjávrris ja Njellimis Anárjávregáttis .
På russisk side av grensen er det flere små østsamiske bosettinger langs Tuoloma-vassdraget .	Ruoššabealde rájá leat máŋga unnit nuortalaš báikki Tuollámjohkagáttis .
Østsamer / skoltesamer bor også i byene på Kola-området .	Nuortalaččat ásset vel gávpogiin Guoládat-guovllus .
Figur 3.1 Østsamisk / skoltesamisk område	Govus 3.1 Sää ’ mvu ’ vdd
Ved grenseoppgangen mellom Sverige-Norge og Russland-Finland i 1826 ble østsamenes / skoltesamenes siida ( samfunn ) delt i to .	Riikkarájáid geassima okavuođas gaskal Ruoŧa- Norgga ja Ruošša-Suoma 1826:s juhkkojuvvui nuortalaččaid / golttáid siida ( servodat ) guovtti oassái .
Inntil da flyttet disse mellom sommerboplassen i Neiden og vinterboplassen som ligger i områder lengst nord i dagens Finland .	Dan rádjai ledje sii johtán gaskal geasseorohaga Njávdámis ja dálveorohaga mii lea davimuččas dálá Suomas .
Som følge av 2. verdenskrig ble gruppen igjen delt da Finland avsto Petsamo-området ( Petsjenga ) til Russland .	Nuppi máilbmesoađi geažil juhkkojuvvui fas joavku , go Suopma liigudii Beahcán-guovllu Ruššii .
Mange flyttet da til Finland .	Máŋgasat fárrejedje dalle Supmii .
I tillegg har valgordningen for Sametinget i Finland gjort det mulig for skoltesamene å oppnå representasjon i tinget .	Dasa lassin lea suomabeale Sámedikki válgaortnet dahkan vejolažžan nuortasápmelaččaide juksat áirasiid diggái .
Historiske hendelser og statenes politikk har delt den østsamiske / skoltesamiske gruppen .	Historjjálaš dáhpáhusat ja stáhtaid politihkka lea juohkán nuortalaččaid / skoaltasápmelaččaid .
Dette har bidratt til at gruppen har mistet sine rettigheter og er kommet i en vanskelig situasjon både språklig , kulturelt og næringsmessig .	Dán geažil lea dát joavku massán vuoigatvuođaidis ja lea šaddan váttis dillái sihka gielalaččat , kultuvrralaččat ja ealáhusaid dáfus .
Det fins noen få østsamiske / skoltesamiske organisasjoner i Neiden .	Leat hui moadde nuortalaš golttáid organisašuvnna Njávdámis .
Disse har beskjedne ressurser til rådighet for sin virksomhet .	Dáin leat vátna resurssat doibmii .
Skoltesamene har siden 1500-tallet bekjent seg til den russisk-ortodokse tro .	Nuortalaččat leat 1500-logu rájes dovddastan ruošša-ortodoksalaš oskui .
Det ble da bygd et ortodokst kapell i Neiden som står i Skoltebyen .	Dalle huksejuvvui ortodoksalaš kapealla Njávdámii mii lea Nuortalašgávpogis .
Kapellet er knyttet til klosteret i Petsjenga og er fortsatt i bruk .	Kapealla gullá Beahcáma kloastarii ja lea ain anus .
Skoltebyen er fredet fra 2000 .	Skoaltagávpot lea ráfáidahtton jagi 2000 rájes .
Formålet med fredningen er å sikre og ta vare på de kulturhistoriske , religiøse og landskapsmessige verdier som Skoltebyen representerer for østsamisk / skoltesamisk kultur .	Ráfáidahttima ulbmil lea sihkkarastit ja áimmahuššat kulturhistorjjálaš , vuoiŋŋalaš ja eana-datlaš árvvuid maid Skoaltagávpot ovddasta nuortalaš / golttáid kultuvrii .
Sametinget har ansvaret for forvaltning og skjøtsel av området .	Sámediggi ovddasvástida hálddašit ja dikšut guovllu .
Det østsamiske / skoltesamiske miljøet deltar i arbeidet .	Nuortalaš / golttáid biras oassálastá barggus .
I forbindelse med Norges rapportering på rasediskrimineringskonvensjonen , påpekte FNs rasediskrimineringskomité ( CERD ) høsten 2006 at finnmarksloven ikke tar opp østsamenes spesielle situasjon .	Dan oktavuođas go Norga raporterii nállevealahankonvenšuvnna olis , čujuhii ON nállevealahanlávdegoddi ( CERD ) 2006 čavčča ahte finnmárk-kuláhka ii meannut nuortalaččaid erenomáš dilálašvuođa .
Komiteen anbefaler at Norge tar ytterligere skritt for å få vedtatt særlige og konkrete tiltak for å sikre at bestemte grupper av urfolk som er særlig sårbare , nærmere bestemt østsamene , får tilfredsstillende utvikling og beskyttelse .	Lávdegoddi rávve ahte Norga ain bargá ovddasguvlui oažžun dihtii mearridit ere-noamáš ja konkrehta doaibmabijuid sihkkarastin ­dihtii ahte dihto eamiálbmotjoavkkut mat leat hir ­bmat rašis dilis , namalassii nuortalaččat , ožžot dohkálaš ovdánahttima ja suodjaleami .
2.2.1 Arbeidet for østsamisk / skoltesamisk språk og kultur	2.2.1 Barggut nuortalaččaid / skoaltalaččaid giela ja kultuvrra ovddas
Østsamisk / skoltesamisk språk er en av 10 samiske hoveddialekter .	Nuortalaččaid / golttáid giella lea okta 10 sámi váldosuopmanis .
Det er få som behersker østsamisk / skoltesamisk i Norge i dag .	Eai leat gallis guđet máhttet nuortalašgiela Norggas .
I 2000 – 2002 gjennomførte Nordisk Samisk Institutt et språkbadprosjekt i en barnehage i Sevettijärvi i Finland .	Jagiid 2000 – 2002 čađahii Sámi Instituhtta giellalávgunprošeavtta muhtin mánáidgárddis Čeavetjávrris Suomas .
Prosjektet var en del av et internasjonalt forsk ­ningsarbeid for truede språk .	Prošeakta lei oassin riik ­kaidgaskasaš dutkanbarggus áitojuvvon gielaid ektui .
I dag gis det opplæring i og på skoltesamisk i skolen i Sevettijärvi .	Dál lea oahppu nuortalašgillii ja nuortalašgielas Čeavetjávrri skuvllas .
Det er utviklet læremidler til undervisningsformål .	Oahpahussii leat ráhkaduvvon oahpponeavvut .
Sameministrene og sametingspresidentene i Finland , Norge og Sverige tildelte i 2006 den nordisk samiske språkprisen – Gollegiella – til Jouni Mosnikoff fra Sevettijärvi for hans mangeårige innsats for skoltesamisk språk og utvikling av læremidler .	Sámeministarat ja Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámediggepresideanttat geigejedje 2006:s davviriikkalaš sámi giellabálkkašumi – Gollegiella – čeavetjávrelažžii Jouni Mosnikoffii su máŋgga jagi áŋgirvuođa nuortalaš giela ja oahpponeavvuid ráhkadeami ovddas .
Østsamenes / skoltesamenes fellesskap vil kunne utvikles ved å legge til rette for språklige , kulturelle og næringsmessige tiltak , herunder grense ­overskridende samarbeid mellom østsamiske / skoltesamiske miljøer og aktuelle myndigheter .	Nuortalaččaid / golttáid searvevuohta sáhttá ahtanuššat go láhčá gielalaš , kultuvrralaš ja ealáhuslaš doaibmabijuide , maiddái rádjarasttildeaddji ovttasbargui gaskal nuortalaččaid / golttáid birrasiid ja guoskevaš eiseválddiid .
Det er uttrykt interesse for revitalisering av østsamisk språk og kultur i Norge .	Lea beroštupmi ealáskahttit nuortalašgiela ja kultuvrra Norggas .
Aktuelle tiltak vil bli utformet i dialog med østsamene og Sametinget .	Ráđđehus áigu ovttas Sámedikkiin čuovvolit dán ášši Suoma eiseválddiid ektui .
Ett tiltak kan være å legge forholdene til rette for etablering av et språksenter i tilknytning til Østsamisk museum .	Ráđđehus lea 2008:s várren ruđa nannet nuortalašgiela ja - kultuvrra . áigeguovdilis doaibmabijut hábmejuvvojit ovttas nuortalaččaiguin ja Sámedikkiin .
Østsamisk museum i Neiden er av Sametinget valgt til det samiske tusenårsstedet .	Okta doaibmabijuin sáhttá leat láhčit dili nu ahte ásahuvvo giellaguovddáš Nuortalaččaid musea oktavuođas .
Byggingen ble igangsatt sommeren 2007 og grunnsteinsnedleggelse ble foretatt i august .	Nuortalaš musea Njávdámis lea Sámediggi válljen sámi duhátjahkebáikin . Huksemat álge 2007 geasi ja vuođđogeađgebidjan lei borgemánus .
Bygget skal stå ferdig i 2008 .	Gárdin galgá leat gárvvis 2008:s .
Østsamisk museum vil være et viktig senter for revitalisering av østsamisk / skoltesamisk språk og kultur , og for kulturutveksling og grenseoverskridende samarbeid med skoltesamer i Finland og Russland .	Nuortasámi musea šaddá dehálaš guovddážin nuortalaš / golttáid giela ja kultuvrra ealáskahttimis , ja kulturlonohallamis ja rádjarasttildeaddji ovttasbarggus nuortalaččaiguin Suomas ja Ruoššas .
2.2.2 Østsamiske / skoltesamiske næringer	2.2.2 Nuortalaš / golttáid ealáhusat
På slutten av 1970-tallet fremmet østsamene / skoltesamene krav om å få reetablere reindriften i sitt gamle område , som de mistet råderetten til i 1929 .	1970-logu loahpageahčen geigejedje nuortalaččat / golttáid gáibádusa beassat ođđasit álggahit boazodoalu iežaset ovddeš guovllus , mas masse ráđđejumi 1929:s .
Både reindriftsforvaltningen og domstolene slo fast at de aktuelle østsamer / skoltesamer hadde rett til reindrift , jf. NOU 1997 : 4 punkt 7.7.2 .	Sihke boazodoallohálddahus ja duopmostuolut nannejedje ahte daid nuortalaččain / golttáin lea vuoigatvuohta boazodollui , gč. NOU 1997 : 4 čuokkis 7.7.2 .
De har imidlertid ikke hittil fått reetablert tradisjonell reindrift i dagens form , fordi det ikke har vært ledige driftsenheter i området .	Sii eai leat almmatge dássážii ožžon ođđasit álggahit árbevirolaš boazodoalu dálá hámis , go eai leat leamaš guoros doalloovttadagat dán guovllus .
Det har vært ønske fra østsamisk / skoltesamisk hold om å starte en mindre turistbasert reindrift .	Nuortalaččaid / golttáid beales lea leamaš sávahahtti álgit uhcit turistavuođđuduvvon boazodoalu .
Dersom slik virksomhet ikke kan innordnes innenfor reindriftslovens ordinære system med krav om for eksempel siidaandel ( driftsenhet er i ny reindriftslov erstattet med siidaandel ) , har loven en hjemmel for dispensasjon i § 9 tredje ledd .	Jus diekkár doaimma ii sáhte heivehit boazodoallolága dábálaš vuogádahkii , mas gáibiduvvo omd. siidaoassi ( boazodoalloovttadaga sadjái lea ođđa boazodoallolágas boahtán siidaoassi ) lea laga § 9 goalmmát lađđasa vuođul vejolaš sierralobi addit .
Dispensasjon forutsetter at særlige grunner foreligger , og avgjørelsesmyndigheten tilligger reindriftsstyret .	Sierralohpi eaktuda ahte leat erenomáš sivat , ja mearridanváldi gullá boazodoallostivrii .
Samerettsutvalget påpekte i sin andre delinnstilling ( NOU .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi čujuhii nuppi oasseárvalusastis ( NOU .
1997 : 4 ) østsamenes særlige utsatte og svake stilling , og behandlet en rekke forslag som er begrunnet i behovet for å bevare og utvikle den særegne østsamiske kulturen .	1997 : 4 ) nuortalaččaid ere ­nomáš uhkiduvvon ja heajos dili ja meannudii máŋga árvalusa mat leat vuođustuvvon dárbui bisuhit ja ovddidit dan rievddalmas nuortasámi kultuvrra .
I Ot.prp. nr. 53 ( 2002 – 2003 ) om finnmarksloven ble spørsmålene drøftet , men det ble konkludert med at det ikke lå til rette for spesielle tiltak .	Od.prp. nr. 53 ( 2002 – 2003 ) finnmárk-kulága birra ságaškuššojuvvo áššiid birra , muhto loahppacealkka lei ahte eai galgga sierra doaibmabijut dasa .
Ny reindriftslov ble vedtatt våren 2007 .	Ođđa boazodoalloláhka dohkkehuvvui 2007 giđa .
Kilde : Heidi B. Andersen , Nordland fylkeskommune	Das eai leat nuortalaččaid boazodollui biddjon duvdosat .
Laksefisket er i dag basert på turistfiske , og inntektene fordeles på de som er medlemmer av « Neidenelvens fiskefellesskap » .	Luossabivdu lea dál turisttaid bivddu vuođul , ja boahtu juogaduvvo daid gaskkas guđet leat « Neidenelvens fiskefellesskap » ( Njávdanjoga bivdoovt-tastusa ) miellahtut .
Det tradisjonelle østsamiske / skoltesamiske kastenotfisket ( livjelakfisket ) er i dag blitt et fellesfiske for de som eier og dyrker jord i Neiden-dalføret .	árbevirolaš nuortalaš / skoaltalaš vihildannuohttebivdu ( livjelakfisket ) lea dál šaddan oktasašbivdun sidjiide guđet oamastit ja dikšot eatnamiid Njávdánleagis .
Utbyttet fra dette fisket , og inntektene fra salg av fiskekort til turister , fordeles på medlemmene .	Dán bivdima sálaš , ja turisttaide bivdogoarttaid vuovdindienas , juogaduvvo miellahtuid gaskkas .
Gjennom finnmarksloven § 28 har Stortinget vedtatt at det skal utarbeides nye forskrifter for forvaltningen av utøvelse av fiske i Neiden-vassdraget .	Andersen , Nordlándda fylkkasuohkan Finnmárkkulága § 28 bokte lea Stuorradiggi mearridan galgat ráhkadit ođđa láhkaásahusaid Njávdančázádaga bivdohálddašeapmái .
Hovedutgangspunktet for forvaltning av Neiden-vassdraget ligger i Norges avtale med Finland .	Njávdánčázádaga hálddašeapmi lea vuolgán šiehtadusas mii Norggas lea Suomain .
Finnmarkslovens kap. 4 og Stortingets vedtak angående Tana- og Neidenvassdraget om at lokalbefolkningen har særskilte rettigheter til fiske på grunnlag av lov , alders tids bruk og lokal sedvane , er retningsgivende for regjeringens arbeid .	Finnmárkolága 4 kap. ja Stuorradikki mearrádus Deanu- ja Njávdančázádaga ektui ahte báikeolbmuin leat sierra vuoigatvuođat bivdui lága , áiggiid čađa geavahusa ja báikkálaš vieru vuođul , leat čujuheaddjin ráđđehusa barggus .
Det heter videre i Stortingets vedtak at Kongen ved forskrift kan gi nærmere regler om forvaltning og utøvelse av fisket .	Stuorradikki mearrádusas čuožžu dasto ahte Gonagas láhkaásahusa bokte sáhttá addit dárkilat njuolggadusaid hálddaseami ja bivdima birra .
Nye regler skal legge til rette for en lokal , rettighetsbasert forvaltning av fiskeressursene i samsvar med overenskomster med Finland om fisket .	Ođđa njuolggadusat galget láhčit dili báikkálaš , vuoigatvuođavuođđuduvvon guollevaljiid hálddašeapmái dan mielde mii lea bivddu ektui šiehtaduvvon Suomain .
I andre samiske områder har man hatt god erfaring med samarbeid mellom ulike offentlige myndigheter med sikte på å styrke samisk språk og kultur i området .	Eará sámi guovlluin leat buorit vásáhusat ovttasbargat iešguđet almmolaš ásahusaiguin , nannen dihtii sámi giela ja kultuvrra dan guovllus .
I det østsamiske / skoltesamiske området synes det å være et potensial for samarbeid mellom Finnmark fylkeskommune , Sør-Varanger kommune og Sametinget .	Nuortalaš / skoaltalaš guovllus orrot buorit vejolaš-vuođat ovttasbargat Finnmárkku fylkkagielddain , Mátta-Várjjaga gielddain ja Sámedikkiin .
Det er viktig at dette samarbeidet skjer i dialog med østsamene / skoltesamene og deres organisasjoner .	Lea dehálaš ahte dát bargu lea ovttas nuortalaččai-guin / skoaltalaččaiguin ja sin organisašuvnnaiguin .
I tillegg til arbeid med kultur og språk , er det viktig å se på mulighetene for utvikling av næringsvirksomhet med basis i østsamisk / skoltesamisk kultur , herunder reiselivsvirksomhet .	Lassin kultur- ja giellabargguide , lea dehálaš oai-dnit vejolašvuođaid ovddidit ealahusaid mat leat nuortalaš / skoaltalaš kultuvrra vuođul , dás maid mátkeealáhusdoaimmat .
2.3 Sørsamer	2.3 Lullisápmelaččat
Sørsamiske bosettinger er spredt over et stort område fra og med Rana i nord til og med Femunden i sør .	Lullisámi báikkit lea bieđgguid stuorra guovllus davvin Ránu rájes gitta máttás Femundena rádjai .
I tillegg finnes det en mindre bosetting i Rennebu kommune som driver reindrift i Trollheimen .	Lassin ásset vel muhtimat Rennebu gielddas guđet barget bohccuiguin Trollheimenis . Lullisámi guovllus lea boazodoallu dehálaš .
I det sørsamiske området er reindriften viktig . De fleste familier er i stor grad på en eller annen måte knyttet til reindriften .	Boazoealáhus lea danne dehálaš identitehtamearka lullisápmelaččaide ja lea leamaš ja lea ain lullisámi giela ja kultuvrra bisuheami eaktu .
Reindriften er arealkrevende , og derfor sårbar overfor arealinngrep .	Boazodoallu gáibida eatnamiid , ja lea danne rašši sisabahkkemiidda .
For Nordland og Nord-Trøndelag reinbeiteområder er hovedutfordringen en sikring av arealene og store tap grunnet rovvilt .	Váldohástalus Nordlándda ja Davvi-Trøndelága boazoguohtunguovllui-de lea sihkkarastit areálaid ja hehttet ollu massimiid boraspiiriide .
For Sør-Trøndelag / Hedmark reinbeiteområde er hovedutfordringen å sikre gode driftsmessige forhold , samt tilstrekkelige arealer etter at reindriften gjennom flere rettighetstvister med grunneierne har mistet beiteland ( jf. kap. 20.3.4 om reindrift ) .	Váldohástalus Mátta-Trøndelága / Hedmárkku boazoguohtunguovlluide lea fas sihkkarastit buriid doallodiliid , ja doarvái areálaid maŋŋil go boazodoallu máŋgga vuoigatvuođavertniid bokte eanaeaiggádiiguin massii guohtuneatnamiid ( gč. 20.3.4 kap. boazodoalu birra ) .
Sørsamene har nære forbindelser over riksgrensene .	Máttásápmelaččain leat lagaš oktavuođat riikka ­rájáid rastá .
Blant annet har de tradisjonelle reinflyttinger stort sett skjedd i en øst-vestlig retning , noe som fra gammelt av har medført ekteskapsinngåelse og dermed nære slekts- og familierelasjoner på tvers av riksgrensen .	Earret eará leat árbevirolaš boazojohtimat eanaš leamaš oarjjás-nuorttas , mii dološ rájes lea mielddisbuktán náitalemiid ja nu maid lagaš sohka- ja bearašoktavuođaid riikkarájá rastá .
Sørsamene var pionerer i samisk organisasjonsarbeid .	Máttásápmelaččat ledje njunnošis sámi organisašuvdnabarggus .
Daniel Mortensson og Elsa Laula Renberg , begge sørsamer , tok initiativ til å samle samer fra hele landet i det første samelandsmøtet i 1917 .	Daniel Mortensson ja Elsa Laula Renberg , goappašagat lullisápmelaččat , álggiiga čohkket sápmelaččaid olles riikkas vuosttaš sámečoahkkimii jagi 1917 .
I sørsamiske områder er duetjie ( husflid ) / håndverk et sentralt kulturbærende og identitetsskapende element .	Lullisámi guovllus lea duodji ( duetjie ) guovddáš kulturguoddi ja identitehtahábmejeaddji .
Opplæringen i duetjie skjedde tradisjonelt i familien , men den moderne samfunnsutviklingen har gjort at dette ikke lenger er en selvfølge .	Duodjeoahpahus lei árbevirolaččat bearrašis , muhto ođđaáigásaš servodatrievdama geažil ii leat dát šat diehttelas .
Den sørsamiske befolkningen har på grunn av spredt bosetning vært veldig sårbar for fornorskningspolitikken og ettervirkningen av den .	Lullisápmelaččat leat bieđggus ássama geažil leamaš hirbmat rašit dáruiduhttinpolitihka ektui ja dan váikkuhusaide .
I mange områder er det sørsamiske språket nesten borte , og det er en stor utfordring å revitalisere språk og kultur slik at det blir en del av folks hverdag .	Máŋgga guovllus lea lullisámegiella masá jávkan , ja lea stuorra hástalus ealáskahttit giela ja kultuvrra , nu ahte dat šaddá oassi árgabeaivvis .
Den sørsamiske befolkningen har imidlertid lagt ned et stort arbeid for å bevare og revitalisere sørsamisk kultur og språk .	Lullisápmelaččat leat almmatge garrasit bargan bisuhit ja ealáskahttit lullisámi kultuvrra ja giela .
De sørsamiske kultursentrene Saemien Sijte ( Snåsa ) og Sijti Jarnge ( Hattfjelldal ) har spilt en viktig rolle i denne sammenhengen .	Lullisámi kulturguovddážat Saemien Sijte ( Snoasa ) ja Sijti Jarnge ( Aarborde ) leat leamaš dehálaččat dán oktavuođas .
Den spredte bosetningen har gjort det vanskelig å etablere egne sørsamiske barnehagetilbud .	Bieđgguid ássan lea váddudan ásahit sierra lullisámi mánáidgárdefálaldagaid .
Undervisningstilbudet for sørsamiske elever er først og fremst knyttet til sameskolene i Hattfjelldal , Snåsa , Brekken samt Elgå oppvekstsenter .	Oahppofálaldat lullisámi ohppiide lea ovddimustá sámeskuvllain árborddis , Snoasas , Brekkenis ja vel Elgå bajásšaddanguovddážis .
Sørsamisk opplæring ved hjemmeskolene er basert på fjernundervisning .	Lullisámi oahpahus ruovttuskuvllain lea gáiddusoahpahusa vuođul .
Det er stor mangel på lærere i sørsamisk og stor mangel på læremidler .	Hui ollu lullisámi oahpaheaddjit váilot ja oahppo ­neavvutge .
2.3.1 Det sørsamiske språket	2.3.1 Lullisámegiella
Det sørsamiske språket er under sterkt press , med bare noen få hundre brukere .	Lullisámegiella lea garrasit deddojuvvon , ja dušše moadde čuođis hállet giela .
Store avstander gjør det krevende å drive sørsamisk språk- og kulturarbeid .	Stuorra gaskkat gáibidit ollu lullisámi giella- ja kulturbargguin .
Snåsa kommune er fra 2008 innlemmet i forvaltningsområdet for samelovens språkregler .	Snoasa gielda gullá 2008 rájes sámegiela giellanjuolggadusaid hálddašanguvlui .
Dette er et svært viktig tiltak for å styrke sørsamisk språk og kultur .	Dát lea hirbmat dehálaš doaibmabidju lullisámi giela ja kultuvrra nannemii .
Komiteen ser derfor behov for strakstiltak som skal sikre at sørsamisk blir et levende språk i Norge , særlig innen utdanning .	Eurohpalaš lihtu regiovnna ja vehádatgielaid áššedovdi lávdegoddi dovddaha raporttastis vuorjašuvvama das , mo Norga lea čađahan lihtu , ja ahte lullisámegiella lea hirbmat rašis dilis .
Komiteen oppfordrer til økt samarbeid mellom norske og svenske myndigheter om dette .	Lávdegoddi ávžžuha dán áššis eanet ovttasbarggu gaskal Norgga ja Ruoŧa eiseválddiid .
Det er stort behov for lærere med sørsamisk kompetanse , utvikling av sørsamiske læremidler og for å styrke sørsamisk undervisning i grunnopplæringen .	Lea stuorra dárbu oahpaheddjiide guđiin lea lullisámi gelbbolašvuohta , ráhkadit lullisámi oahpponeavvuid ja nannet lullisámi oahpahusa vuođđooahpahusas .
Videre er det behov for voksenopplæring / alfabetiseringsprogram i sørsamisk .	Dasto lea dárbu lullisámegiela rávesolbmuid oahpahussii / alfabehtenprográmmii .
Også sørsamisk språkkompetanse innen helse- og sosialsektoren må bli bedre .	Lullisámi giellagelbbolašvuohta dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggisge ferte buoriduvvot .
Regjeringen vil innenfor arbeidet med en handlingsplan for samisk språk , også arbeide for å styrke sørsamisk språk .	Ráđđehus áigu sámegiela doaibmaplána barggu oktavuođas vel nannet lullisámi giela ja kultuvrra .
Sametinget , fylkeskommunene i Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Hedmark , Snåsa kommune og andre vil bli invitert til å delta i dette arbeidet .	Sámediggi , Nordlándda , Davvi-Trøndelága , Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkagielddat , Snoasa gielda ja earát bovdejuvvojit searvat dán bargui .
Sametinget har inngått en samarbeidsavtale med Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Hedmark fylkeskommuner som legger grunnlaget for et samarbeid om sørsamiske forhold .	Sámedikkis lea ovttasbargošiehtadus Nordlándda , Davvi-Trøndelága , Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkagielddaiguin , mii lea ovttasbarggus vuođđu lullisámi diliid birra .
Avtalen slår fast at det sørsamiske samfunnet må styrkes og ha muligheter til å utvikles på egne premisser .	Šiehtadus nanne ahte lullisámi servodaga ferte nannet ja sáhttit ovddidit dan eavttuid mielde .
Partene er enige om at det er behov for tiltak for revitalisering av sørsamisk språk .	Bealit leat ovttaoaivilis ahte dárbbašuvvojit doaibmabijut ealáskahttit lullisámegiela .
Figur 3.3 Sørsamisk område	Govus 3.3 Oarjielsamien dájve
Sametinget driver et prosjekt der målet er å utvikle et samisk korrekturprogram for elektronisk tekstbehandling .	Sámediggi jođiha prošeavtta man ulbmil lea ráhkadit elektrovnnalaš teakstameannudeapmái sámi divvunprográmma .
Denne teknologien vil være et svært viktig hjelpemiddel for å ta vare på og utvikle samisk språk .	Dát teknologiija šaddá dehálaš veahkkeneavvun áimmahuššat ja ovddidit sámegiela .
Det er utarbeidet korrekturprogram og stavekontroll for nordsamisk og lulesamisk .	Davvisámegillii ja julevsámegillii lea ráhkaduvvon divvunprográmma ja stávendárkkistus .
Arbeidet med et sørsamisk korrekturprogram startet i 2008 .	Lullisámi divvunprográmmabargu álggii jagi 2008 .
Prosjektet er finansiert av Sametinget og flere departementer , og skal være ferdig i løpet av 2010 .	Prošeavtta leat Sámediggi ja máŋga departemeantta ruhtadan , ja dat galgá leat gárvvis jagi 2010 mielde .
2.3.2 Sørsamiske regioner og institusjoner	2.3.2 Lullisámi regiovnnat ja ásahusat
Det sørsamiske området strekker seg over et stort geografisk område .	Lullisámi guovlu gokčá stuorra geografálaš guovllu .
Organisatorisk og politisk er dette et område med variert bosetningsmønster og infrastruktur .	Organisatoralaččat ja politihkalaččat lea dán guovl . ­lus máŋggalágan ássanminsttar ja infrastruktuvra .
Region nord strekker seg fra Saltfjellet i Nordland til fylkesgrensen mot Nord-Trøndelag .	Davviregiovdna ollá Sáltoduoddaris Nordlánddas gitta Davvi-Trøndelága fylkkarádjái .
Sijti Jarnge i Hattfjelldal ble formelt innviet i 1987 og arbeider med nærings- og kulturspørsmål .	Sijti Jarnge árborddis rahppui formálalaččat jagi 1987 ja bargá ealáhus- ja kulturáššiiguin .
I dette arbeidet søker de samarbeid både faglig , kulturelt og politisk i Norge og på tvers av grensene .	Dán barggus ohcalit ovttasbarggu sihke fágalaččat , kultuvrralaččat ja politihkalaččat Norggas ja rájáid rastá .
Senteret driver informasjon , kursvirksomhet , kulturvern , innsamling , bearbeiding og utgivelse av bøker og publikasjoner om samisk historie .	Guovddáš doaimmaha diehtojuohkima , kursadoaimmaid , kulturgáhttema , diehtočohkkema , girjjiid ja publikašuvnnaid ráhkadeami ja almmuheami sámi historjjá birra .
Sijte Jarnge har i samarbeid med Fylkesbiblioteket i Nordland ansvar for drift av sørsamisk bokbuss .	Sijte Jarnges lea ovttas Nordlándda fylkkagirjerájuin ovddasvástádus jođihit lullisámi girjebusse .
Kultursenteret har et nært samarbeid med og et ansvar i forhold til den samiske kulturparken på Majavatn .	Kulturguovddážis lea lagaš ovttasbargu ja ovddasvástádus sámi kulturpárkii Májájávrris .
Det undervises i sørsamisk på barne- og ungdomsskolenivå ved Sameskolen i Hattfjelldal og ved enkelte kommunale barne- og ungdomsskoler ellers i fylket .	Lullisámegiella oahpahuvvo mánáid- ja nuoraidskuvlladásis árborddi sámeskuvllas ja muhtin mánáid- ja nuoraidskuvllain muđui fylkkas .
Det er en barnehage i Hattfjelldal som har tilbud om samisk kultur og språkstimulering .	árborddis lea mánáidgárdi gos lea fálaldat sámi kultuvrras ja giellamovttiidahttimis .
Åarjelsaemien Teatere / Sydsamisk teater ble stiftet i 1985 .	Åarjelsaemien Teatere / Sydsamisk teáhter ásahuvvui jagi 1985 .
Teatret har sete på Mo i Rana og i Tärnaby , jf. kap. 14.11.2 .	Teáhter jođihuvvo Muoffies ja Deartnás , gč. 14.11.2 kap. .
Den midtre regionen av det sørsamiske området omfatter hovedsakelig hele Nord-Trøndelag fylke .	Eanaš lullisámi g askaregiovdnii gullá olles Davvi-Trøndelága fylka .
Organisasjonen Saemien Sijte på Snåsa ble etablert som kulturforening i 1964 .	Saemien Sijte organisašuvdna Snoasas ásahuvvui kultursearvin jagi 1964 .
I oktober 1980 ble bygningen offisielt innviet .	Golggotmánus 1980 rahppui viessu virggálaččat .
Saemien Sijte skal ved siden av museal virksomheten også arbeide med kulturspørsmål som er fremtidsrettet .	Saemien Sijte galgá lassin museadoaimmaide vel bargat kulturáššiiguin boahttevuođa ektui .
Hovedmålet er å styrke den sørsamiske identiteten og fellesskapsfølelsen .	Váldoulbmil lea nannet lullisámi identitehta ja searvevuođadovddu .
Saemien Sijte huser i dag institusjoner som Sametinget , Duodtjie instituhta , Nord-Trøndelag Reinsamelag og Reindriftsadministrasjonen i Nord-Trøndelag .	Saemien Sijtes leat dál ásahusat nugo Sámediggi , Duodtjie instituhta , Davvi-Trøndelága Reinsamelag ja Davvi-Trøndelága boazodoallohálddahus .
Saemien Sijte har behov for større arealer og har igangsatt prosjektering av utvidelse av lokalene , jf. kap 14.6 .	Saemien Sijte dárbbaša stuorát saji ja lea ráhkkanišgoahtán viiddidit visttis , gč. 14.6 kap. .
Åarjel-Saemiej skuvle på Snåsa har grunnskoletilbud for fastboende og internatelever .	Åarjel-Saemiej skuvles Snoasas lea vuođđo-skuvlafálaldat dálolaččaide ja internáhttaoahp ­piide .
I tillegg er det en utstrakt virksomhet for fjernundervisningselever som også får tilbud om periodeopphold ved skolen og internatet .	Dasa lassin lea ollu doaibma gáiddusoahpahusoahppiide guđet vel sáhttet gaskkohagaid orrut skuvllas ja internáhtas .
Det er startet en sørsamisk barnehage ved skolen .	Skuvllas lea álggahuvvon lullisámi mánáidgárdi .
Grong videregående skole har ansvar for morsmålsopplæring i sørsamisk .	Gråangke joatkkaskuvlla ovddasvástida eatnigielaoahpahusa lullisámegielas .
Det er tilsatt lærer i sørsamisk ved skolen .	Skuvlii lea virgáduvvon lullisámi oahpaheaddji .
Grong videregående skole tilbyr også duetjie som videregående kurs .	Gråangke joatkkaskuvla fállá vel duoji joatkkakursan .
Olav Duun videregående skole har tilbud om opplæring innen reindriftsfaget .	Olav Duun joatkkaskuvllas lea oahpahusfálaldat boazodoalus .
Boks 3.1 Sørsamisk kulturfestival	Boksa 3.1 Lullisámi kulturfestivála
Målet med Sørsamisk kulturfestival er å skape en kulturell og sosial møteplass for samer på norsk og svensk side i den sørligste sørsamiske regionen .	Lullisámi kulturfestivála ulbmil lea ásahit kultuvrralaš ja sosiála deaivvadanbáikki sápmelaččaide Norgga- ja Ruoŧa-bealde lulimus lullisámi guvlui .
Den arrangeres annethvert år og annenhver gang på norsk og svensk side .	Dat lágiduvvo juohke nuppi jagi ja vurrolagaid Norgga- ja Ruoŧa-bealde .
Festivalen ble første gang avholdt på Røros i 2002 .	Festivála lágiduvvui vuosttaš geardde Plassjes jagi 2002 .
Høsten 2008 arrangeres kulturfestivalen i Funäsdalen .	Jagi 2008 čavčča lágiduvvo kulturfestivála Funäsdalenis .
Festivalen rommer alt fra aktiviteter i form av « work-shops » med ulikt innhold , til seminar og kulturelle innslag som konserter , teaterforestillinger og kunst- og sløydutstillinger .	Festiválas leat doaimmat nugo máŋggalágan « duodje-bájiid » rájes gitta semináraide ja kultuvrralaš doaluide , nugo konsearttaide , teáhterčájalmasaide ja dáidda- ja duodječájáhusaide .
Festivalen en blanding av opplevelse , atspredelse , læring og møte mellom mennesker .	Festiválas leat sihke muosáhusat , hervvoštallamat , oahpahallamat ja olbmuid deaivvadeapmi .
Sørsamisk kulturfestival arrangeres av de samiske organisasjonene på norsk og svensk side , Aajege – Samisk språk- og kompetansesenter , Fjällmuseet og Rørosmuseet , og vertskommunene Härjedalen og Røros .	Lullisámi kulturfestivála lágidit sámi organisašuvnnat Norgga- ja Ruoŧabealde , namalassii Aajege – Sámi giella- ja gelbbolašvuođaguovddáš , Fjällmuseet ja Rørosmuseet , ja verddegielddat Härjedalen ja Plassje .
Aajege – samisk språk og kompetansesenter ble etablert 10. oktober 2005 , og virker som et samlingspunkt for samiskopplæring ved skoler i distriktet .	Aajege – sámegiella ja gelbbolašvuođaguovddáš ásahuvvui golggotmánu 10. b. 2005 , ja doaibmá sámegieloahpahusa čoahkkananbáikin guovllu skuvllaide .
Institusjonen eies av Sør-Trøndelag fylkeskommune , Hedmark fylkeskommune og Røros kommune .	ásahusa eaiggáduššet Lulli-Trøndelága fylkkagielda , Hedmárkku fylkkagielda ja Plassje gielda .
Sentrale arbeidsoppgaver opplæringstiltak , samisk språkarbeid , nettverksbygging og informasjon .	Guovddáš barggut leat oahppodoaibmabijut , sámi giellabargu , fierpmádathuksen ja diehtojuohkin .
Målsetningen med arbeidet er å revitalisere , bevare og styrke samisk språk og kultur , gjennom opplæring innen samisk språk , kultur og næring .	Barggu ulbmil lea ealáskahttit , bisuhit ja nannet sámegiela ja sámekultuvrra oahpahettiin sámegiela , kultuvrra ja ealáhusa .
Informasjonsspredning om sørsamisk kultur og språk er viktig i dette arbeidet .	Diehtojuohkin lullisámi kultuvrra ja giela birra lea dehálaš dán barggus .
Det gis også fagutdanning i reindrift her .	Dáppe lea vel fágaoahpahus boazodoalus .
Røros videregående skole har ansvar for samisk undervisning på videregående skole nivå , og gir fjernundervisning til andre skoler i og utenfor region sør .	Plassje joatkkaskuvla ovddasvástida sámegiel ­oahpahusa joatkkaskuvladásis , ja fállá gáiddusoahpahusa eará skuvllaide lulliregiovnnas ja dan olg ­gobealde .
Sør-Trøndelag kommune har tillagt Rørosmuseet ansvar for bevaring og formidling av samisk kulturarv i regionen og opprettet en fast samisk stilling fra 2002 , jf. kap. 14.8.3 .	Lulli-Trøndelága fylka lea duvdán Rørosmuseii ovddasvástádusa seailluhit ja gaskkustit sámi kulturárbbi regiovnnas , ja lea ásahan bissovaš sámi virggi jagi 2002 rájes , gč. 14.8.3 kap. .
Brekken oppvekst- og lokalsenter i Røros er gjennom prosjektet « Sørsamisk opplæring på heimeskolen » utpekt som en av tre ressursskoler innen samisk undervisning i sørsamisk område .	Brekkena bajásšaddama ja báikegotti guovddáš Plassjes lea « Sørsamisk opplæring på heimeskolen » nammasaš prošeavttain lea okta dan golmma lullisámi guovllu resursaskuvllas main lea sáme ­gieloahpahus .
Brekken har i dag samisk- og temaundervisning og gir i tillegg fjernundervisning / ambulerende lærer til andre skoler i Sør-Trøndelag og Hedmark .	Brekkenis lea dál sámegiela oahpahus ja fáddaoahpahus , ja guovddáš fállá vel gáiddus oahpahusa / johttioahpaheaddji eará skuvllaide mat leat Lulli-Trøndelágas ja Hedmárkkus .
I 2001 startet Sametingets 5-årige språkmotiveringsprosjekt ved Elgå oppvekstsenter i Engerdal .	Jagi 2001 álggahii Sámediggi 5-jagáš giella ­movttiidahttinprošeavtta Svahke bajásšaddan ­guovddážis Engerdálas .
Dette hadde blant annet sin bakgrunn i et samiskspråklig tilbud ved Elgå oppvekstsenter .	Dán duogáš lei earret eará sámegielfálaldat Svanke bajásšaddanguovddážis .
Språkforståelse , kulturtradisjoner og tradisjonell byggeskikk var noe av det elevene fikk undervisning i .	Giellaáddejupmi , kulturvierut ja árbevirolaš huksenvierut ledje oasit das maid oahppit ohppe .
Engerdal kommune er over Arbeids- og inkluderingsdepartementets budsjett i 2007 og 2008 bevilget 500 000 kroner årlig for å videreføre arbeidet , jf. kap. 11.2.1.1 .	Engerdála gildii lea Bargo- ja searvadahttindepartemeanta jagi 2007 ja jagi 2008 bušeahtain juolludan 500 000 ruvnno jahkásaččat vai bargu joatká , gč. 11.2.1.1 kap. .
Reindriftsforvaltningen for Sør-Trøndelag og Hedmark er stasjonert på Røros .	Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku Boazodoallohálddahus lea Plassjes .
2.4 Pitesamer	2.4 Bihtánsápmelaččat
Det tradisjonelle pitesamiske bosettingsområdet i Norge omfatter omtrent hele Sør-Salten i Nordland fylke , med kommunene Beiarn , Saltdal , Meløy og Gildeskål , og deler av Bodø og Fauske kommuner .	árbevirolaš bihtánsámi ássanguovlu Norggas siskkilda sullii olles Lulli-Sáltto Nordlándda fylkkas , oktan Bájddára , Sáláha , Meløy ja Oarjje-Bájddára gielddaiguin , ja Bådådjo ja Fuosko gielddaid osiiguin .
På svensk side av grensen går området fra nordlig Arvidsjaur og Arjeplog nord til Piteelv og øst til sjøen Saddai innen Norrbottens län .	Ruoŧa bealde rájá guovlu davvin gokčá davimus árvehurres ja Arjjapluovvis davvin gitta Bihtán ­etnui ja nuorttas Saddaijávrái Norrbottena letnii .
Det pitesamiske miljøet i Norge er lite , og har særlig tilknytning til kommunene Saltdal , Beiarn og deler av Bodø og Fauske .	Bihtánsámi biras Norggas lea unni , ja eatnašat sis leat gielddain Sáláha , Báidára ja Bådådjo ja Fuosko osiin .
Den samiske identitetsforvaltningen i området har hatt en lav profil .	Sámi identitehtahálddašeapmi lea dán guovllus leamaš viehka čihkosis .
Det siste tiåret har enkeltpersoner engasjert seg for å gjenopplive og ivareta gamle pitesamiske tradisjoner .	Maŋimuš logi jagi leat ovttaskas olbmot viggan ealáskahttit ja áimmahuššat boares bihtánsámi árbevieruid .
Etableringen av et eget pitesamisk senter er sentralt i dette arbeidet .	Sierra bihtánsámi guovddáža ásaheapmi lea dán barggus guovddážis .
Samarbeidet mellom Norge og Sverige står svært sentralt her .	Ovttasbargu gaskal Norgga ja Ruoŧa lea dás guovddážis .
Det har for eksempel vært språk- og kulturkurs i Beiarn , med lærerkrefter hentet fra Sverige .	Ovdamearkka dihtii leat leamaš giella- ja kulturkurssat Báidáris , ja oahpaheaddji bođii Ruoŧas .
I 2006 startet norske og svenske institusjoner et interregionalt samarbeidsprosjekt kalt « Innsamling av pitesamiske ord » .	Jagi 2006 álge Norgga ja Ruoŧa ásahusat regiovnnaidgaskasaš ovttasbargoprošeavtta maid gohčodedje » Bihtánsámegielsániid čohkken » .
Formålet er å samle inn pitesamiske terminologier for etter hvert å lage en større ordliste som vil gi kunnskap om pitesamisk språk og kultur .	Ulbmil lea čohkket bihtánsámi terminologiijaid vai lea vejolaš ráhkadit stuorát sátnelisttu mii čájehivččii bihtánsámi giela ja kultuvrra .
Pitesamisk senter – Duoddará ráffe er lokalisert til Beiarn og ble åpnet offisielt i juni 2003 .	Bihtánsámi guovddáš Duoddará ráffe lea Báidáris ja rahppojuvvui virggálaččat geassemánus 2003 .
Senteret skal bevare og utvikle pitesamisk språk , kultur og identitet innenfor de pitesamiske områder i Norge og ønsker å samarbeide med pitesamiske organisasjoner i Sverige .	Guovddáš galgá seailluhit ja ovddidit bihtánsámi giela , kultuvrra ja identitehta bihtánsámi guovlluin Norggas , ja dat dáhttu ovttasbargat bihtánsámi organisašuvnnaiguin Ruoŧas .
árran lulesamisk museum har ansvar for museumsvirksomhet i pitesamisk område .	árran lulesámi musea ovddasvástida bihtánsámi guovllu museadoaimma .
2.5 Lulesamer	2.5 Julevsápmelaččat
Det sentrale lulesamiske området i Norge er Nord-Salten , i kommunene Tysfjord , Hamarøy og Sørfold .	Guovddáš julevsámi guovlu Norggas lea Davvi-Sálttu , Divttasvuona , Hápmira ja Oarjeliifoaldda gielddat .
Det bor omtrent to-tre tusen lulesamer i Norge og Sverige i dag .	Norggas ja Ruoŧas orrot dál sullii guokte-golbma duhát julevsápmelačča .
Samene som bosatte seg i indre fjordområder klarte å beholde tradisjoner og språk i større grad enn de som bodde i ytre deler av Salten og Ofoten .	Sápmelaččat guđet ássagohte siskkit vuotnaguovlluide nagodedje buorebut bisuhit árbevieruid ja giela , go sii guđet ásse olggut guovlluin Sálttus ja Ofuohtas .
Det har tradisjonelt vært samarbeid over grensen .	árbevirolaččat lea leamaš ovttasbargu rájáid rastá .
Samene i Nord-Salten har vært fiskere samt drevet kombinasjonsbruk med småbruk , jakt og fangst .	Davvi-Sálttu sápmelaččat leat leamaš guolásteaddjit ja lotnolasealáhusdoallit smávvadáluin ja bivdduin .
På svensk side har tamreindrift vært viktigere .	Ruoŧa-bealde lea boazodoallu leamaš deháleabbo .
Det er i dag kun Musken i Hellemofjorden som har helårig bosetting i de samiske fjordene i Tysfjord kommune .	Sámi vuonain Divttasvuona suohkanis lea dál dušše Moskkis Oarjjevuonas ássit birra jagi .
Musken beskrives av innbyggerne som « verdens eneste lulesamiske bygd » .	Moskki birra dadjet ássit ahte lea « áidna julevsámi gilli máilmmis » .
Musken er uten veiforbindelse , men har daglige hurtigbåtanløp .	Moskái ii leat biilaluodda , muhto beaivválaččat fitná fanas doppe .
De siste årene har folketallet i Musken gått ned fra ca. 70 til under 40 innbyggere .	Maŋimuš jagiid lea ássiidlohku Moskkis njiedjan sullii 70 olbmos vuollel 40 olbmui .
De fleste har flyttet til tettstedet Drag eller nabokommunene .	Eatnašat leat fárren čoahkkebáikái áiluktii dahje ránnjásuohkaniidda .
De som flytter fra Musken beholder ofte hus , eller bygger hytter i Musken og bruker disse som sommerboliger .	Guđet fárrejit Moskkis eret doalahit dávjá viesuid , dahje huksejit barttaid Moskái dahje geavahit daid geasseviessun .
Området har stor betydning for lulesamisk identitet og tilhørighet .	Guovllus lea stuorra mearkkašupmi julevsámi identitehtii ja gullevašvuhtii .
Fortsatt bosetting i Musken er meget viktig for bevaring av lulesamisk kultur .	Bissovaš ássan Moskkis lea hirbmat dehálaš julevsámi kultuvrra seailluheapmái .
Skoletilbudet i Musken står sentralt i forhold til dette .	Dán dáfus lea skuvlafálaldat Moskkis guovddáš ášši .
árran lulesamisk senter ble etablert 30. juli 1994 og ligger på Drag i Tysfjord kommune .	árran julevsámi guovddáš ceggejuvvui suoidne ­mánu 30. b. 1994 ja lea áiluovttas Divttasvuona suoh ­kanis .
Senteret ser det som sin oppgave å forvalte lulesamisk språk og kulturarv og har siden starten søkt samarbeid med både museer , universitet , høyskole samt andre samiske institusjoner .	Guovddáža mielas dan bargu lea hálddašit julevsámi giela ja kulturárbbi , ja dat lea álggu rájes fidnen ovttasbarggu sihke museaiguin , universitehtaiguin , allaskuvllaiguin ja eará sámi ásahusaiguin .
árran inneholder bibliotek , språk- og studiesenter med språkundervisning , museum og barnehage .	árranis lea girjerádju , giella- ja oahppoguovddáš giellaoahpahusain , musea ja mánáidgárdi .
Sametinget og NRK- Sámi Radio har kontorer lokalisert til árran .	Sámedikkis ja NRK . Sámi Radios leat kantuvrrat árranis .
Formålet med avtalen er å etablere et langsiktig og gjensidig utviklende forsk ­nings- og utdanningssamarbeid mellom Høgskolen i Bodø og árran .	Šiehtadusa ulbmil lea ásahit guhkesáigásaš ja lotnolassii ovddideaddji dutkan- ja oahppoovttasbarggu gaskal Bådådjo allaskuvlla ja árrana .
Instituttet lokaliseres til árran som også skal ha forvaltningsansvaret .	Instituhtta šaddá árranii mas galgá dan hálddašanovddasvástádus .
Forskningsinstituttet skal drive forsk ­ning i den lulesamiske regionen med språk- og kulturforskning som et hovedanliggende .	Dutkaninstituhtta galgá dutkat julevsámi regiovnnas ja váldobargu lea giella- ja kulturdutkan .
Dessuten skal det bygge opp internasjonal forsk ­ningskompetanse på urfolk innenfor et nasjonalt og internasjonalt forsk ­ningsnettverk .	Lassin galgá vel lasihit riikkaidgaskasaš eamiál ­bmotdutkangealbbu nationála ja riikkaidgaskasaš dutkanfierpmádagas .
Forskningsinstituttet skal i samarbeid med Høgskolen i Bodø utvikle undervisningsprogrammer innrettet mot urfolks kunnskaps- og kulturtradisjoner , nordområdespørsmål og levekår i Arktis .	Dutkaninstituhtta galgá ovttas Bådådjo allaskuvllain ráhkadit eamiálbmogiid máhtto- ja kulturárbevieruid ja davviguovloáššiid ja árktalaš eallindilálašvuođaid oahppoprográmmaid .
Forskningsinstituttet skal gi undervisningstilbud i lulesamisk språk på høyskolenivå .	Dutkaninstituhtta galgá fállat oahpu julevsámegielas allaskuvladásis .
En samarbeidsavtale om nordområdespørsmål ble i juni 2006 inngått mellom árran , Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift , Galdu – Kompetansesenter for urfolks rettigheter , Samisk høgskole / Nordisk samisk institutt og Samisk nærings- og utredningssenter .	Ovttasbargošiehtadus davviguovloáššiid birra sohppui jagi 2006 gaskal árrana , Riikkaidgaskasaš fága- ja boazodoallogaskkustanguovddáža , Gáldu – álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáža , Sámi allaskuvlla / Sámi Instituhta ja Sámi ealáhus- ja guorahallanguovddáža .
Senere har flere institusjoner sluttet seg til avtalen .	Maŋŋil leat eará ásahusat searvan šiehtadussii .
árran ble valgt til koordinator for nettverket – Samiske institusjoners nordområdenettverk .	árran válljejuvvui fierpmádaga koordinahtorin – Sámi ásahusaid davviguovlofierpmádat .
I mars 2007 inngikk árran en samarbeidsavtale med Scott Polar Research Institute , University of Cambridge om kvalifisering av studenter og faglig veiledning .	Cuoŋománus 2007 soabai árran ovttasbargošiehtadusa Scott Polar Research Institute nammasaš ásahusain , mii lea Cambridge universitehtas , ja áigumuš lea máhttáhit ja oaivadit studeanttaid fágalaččat .
Etter Sametingets vedtak 32/06 inngikk Sametinget i mai 2007 en avtale med árran om etablering av en treårig forsknings- og dokumentasjonsvirksomhet om grenselostrafikken under 2. verdenskrig .	Maŋŋil Sámedikki 32/06 mearrádusa soabai Sámediggi miessemánus 2007 šiehtadusa árraniin álggahit golmmajagáš dutkan- ja duođaštandoaimma rádjalovssajohtolaga birra , mii lei 2. máilm ­mesoađi áiggi .
árran er oppdragstaker og oppdraget har en økonomisk ramme på 3 mill. kroner .	árran lea prošeaktačađaheaddji , ja barggu ekonomalaš rámma lea 3 milj. ruvnno .
2.5.1 Lulesamisk språk	2.5.1 Julevsámegiella
Det er anslagsvis 2000 lulesamer på norsk side av grensen , og om lag 600 bruker språket aktivt , jf. kap. 19.1 .	árvvu mielde leat 2000 julevsápmeláčča Norgga-bealde rájá , ja sullii 600 sis geavahit giela , gč. 19.1 kap. .
Tysfjord kommune ble fra 2006 en del av forvaltningsområdet for samelovens språkregler .	Divttasvuona gielda šattai jagi 2006 sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguovllu oassin .
Dette er svært viktig for å styrke lulesamisk språk og kultur .	Dát lea hirbmat dehálaš julevsámi giela ja kultuvrra nannemii .
Det er mangel på lærebøker og lærere som har undervisningskompetanse i språket .	Oahppogirjjit ja oahpaheaddjit geain lea oahpahusgelbbolašvuohta gielas váilot .
árran gir i dag undervisning i lulesamisk via videokonferanse til ulike grunn- og videregående skoler i Hordaland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Nordland .	árran oahpaha dál julevsámegielas videokonferánssa bokte máŋgga vuođđo- ja joatk-kaskuvl ­laid ohppiid Hordalánddas , Davvi-Trøndelágas , Mátta-Trøndelágas ja Nordlánddas .
árran startet første gang med denne undervisningsformen i februar 1999. árran gjennomfører i tillegg ulike andre språkopplegg , slik som språkbad og bedriftsinterne språkkurs .	Vuosttas geardde go árran álggii dáinna oahpahusvugiin lei guovvamánus 1999. árran čađaha vel máŋga eará giellafálaldaga , nu go giellalávguma ja fitnodatsiskkáldas giellakurssaid .
Ved sentret er også den lulesamiske barnehagen árran mannagárdde .	Guovddážis lea vel julevsámi mánáidgárdi árran mánnágárdde .
Barnehagen er godkjent for 18 barnehageplasser .	Mánáidgárdi lea dohkkehuvvon 18 mánáidgárdesajiin .
Lulesamisk er hovedspråket i barnehagen .	Mánáidgárddis lea julevsámegiella váldogiella .
Barn som ikke kan samisk når de begynner får egen språklig oppfølging .	Mánát guđet eai máhte sámegiela go álget mánáidgárdái , ožžot sierra giellačuovvoleami .
Bodø lærerhøgskole startet undervisning i lulesamisk i 1983 .	Bådådjo oahpaheaddjiallaskuvlla álggahii oahpahusa julevsámegielas jagi 1983 .
Hamarøy videregående skole har opplæring i lulesamisk .	Hápmir joatkkaskuvllas lea oahpahus julevsámegielas .
Det tas sikte på å starte opp tilbudet høsten 2009 .	áigumuš lea álggahit fálaldaga jagi 2009 čavčča .
2.6 Markasamer i Troms og Nordland	2.6 Romssa ja Nordlándda márkosámit
Markasamisk område strekker seg fra Ballangen i sør til Malangen i nord , men har sitt tyngdepunkt i Nordre Nordland og Sør-Troms .	Márkosámi guovlu ollá Bálága rájes máddin gitta Málatvuona rádjai davás , muhto eatnašat ásset Davvi-Nordlánddas ja Lulli-Romssas .
Definisjonene av det markasamiske området er fortsatt gjenstand for lokale diskusjoner .	Ain nákkáhallojuvvo báikegottiin mo márkosámi guovllu galgá čilget .
Den markasamiske dialekten som brukes i området tilhører nordsamisk , men bærer også preg av at det ligger på grensen til lulesamisk område .	Márkosámi suopman maid guovllus geavahit , gullá davvisámegillii , muhto das vuhtto vel ahte lea julevsámeguovllu rájá guvlui .
Samene i markebygdene har sin bakgrunn fra både reinnomadismen og den gamle sjøsamekulturen .	Márkogilážiid sápmelaččaid duogáš lea sihke johtti boazodoalus ja boares mearrasámi kultuvrras .
Mange omstilte seg fra reindrift og fiske til kombinasjonsnæring med jordbruk som hovednæring , og i tillegg reindrift og fiske .	Ollugat sirde boazodoalus ja guolásteamis lotnolasealáhusaide , main eanadoallu lei váldoealáhus , ja lassin vel boazodoallu ja guolástus .
Denne næringstilpasningen levde fram til ca. 1960 .	Dát ealáhusheiveheapmi lei ealas gitta sullii jagi 1960 rádjai .
Det drives fortsatt reindrift i det markasamiske området , herunder nyetablert reindrift fra 1950 – 60-tallet .	Boazodoallu jođihuvvo ain márkosámi guovllus , ja vel ođđasis ceggejuvvon boazodoallu 1950 – 60-logus .
Fornorskningsprosessen påvirket også dette området .	Dáruiduhttinproseassa váikkuhii dán guvluige .
Fra og med 1905 ble det restriksjoner for grenseoverskridende reindrift .	Jagi 1905 rájes gáržžiduvvui boazodoallu mii lei guovttebealde rájá .
Dette førte til at samisk språk og kultur ble skadelidende .	Dat čuzii sámi gillii ja kultuvrii .
Mange markasamiske bygder har likevel i stor grad bevart de samiske kulturuttrykkene , og er i dag en levende kultur som har fostret utøvende kunstnere innen mange kunstarter , kulturpersonligheter innenfor læstadianisme og organisasjonsliv , samt idrett .	Máŋga márkosámi giláža leat liikká viehka muddui seailluhan sámi kulturmearkkaid , ja lea dál ealli kultuvra mii lea šaddadan máŋga dáiddasuorggi dáiddáriid , dovddus kulturolbmuid lestadianismmas ja organisašuvnnaeallimis ja valáštallamis .
De senere årene har det vært en sterk revitalisering av samisk kultur i området .	Maŋimuš jagiid lea dán guovllus sámi kultuvra ealáskan bures .
Særlig har etableringen av festivalen Márkomeannu og Várdobáiki samisk senter hatt stor betydning .	áinnas lea Márkomeannu sámi festivála ja Várdobáikki nammasaš sámi guovddáža ceggen leamaš hui mearkkašahtti .
Gjennom ulike aktiviteter og tilbud har markasamisk kultur blitt mer tydelig og kjent , både blant samer og nordmenn .	Máŋggalágan doaimmaid ja fálaldagaid bokte lea márkosámi kultuvra šaddan eambbo čalmmus ja dovddus , sihke sápmelaččaid ja dážaid gaskkas .
I dag fins det ulike tilbud til barn , ungdom og voksne – barnehage , skoletilbud på flere nivå , en festival drevet av markasamisk ungdom , språkopplæring , kurstilbud i husflid , matlaging og gammebygging , og tiltak rettet mot samiske eldre .	Dál leat sierranas fálaldagat mánáide , nuoraide ja ollesolbmuide – mánáidgárdi , skuvlafálaldat máŋgga dásis , festivála maid márkosámi nuorat jođihit , giellaoahpahus , kursafálaldat duojis , málesteamis ja goahtehuksemis , ja doaibmabijut sámi boarrásiidda .
2.6.1 Markasamiske institusjoner	2.6.1 Márkosámi ásahusat
Várdobáiki samisk senter er et viktig samlingssted for utøvelse av samisk språk og kultur i Nordre Nordland og Sør-Troms .	Várdobáiki sámi guovddáš lea dehálaš čoahkkananbáiki sámi giella- ja kulturbargguide Davvi Nordlánddas ja Mátta-Romssas .
Várdobáiki flyttet i 2007 inn i nye og større lokaler .	Várdobáiki fárrii 2007:s ođđa ja stuorát lanjaide .
Várdobáiki arbeider med planer om realisering av et eget bygg .	Várdobáiki bargá plánain hukset iežas vistti .
Várdobáiki har etablert et dokumentasjonssenter som skal arbeide med å dokumentere samisk historie i regionen .	Várdobáiki lea ásahan duođastanguovddáža mii galgá duođaštit guovllu sámi historjjá .
Senteret drives med prosjektmidler .	Guovddáš jođihuvvo prošeaktaruđaiguin .
Várdobáiki har inngått et formelt samarbeid med samiske museer i regionen om arbeid med formidling , vedlikehold , utvikling og bevaring .	Várdobáiki lea soah ­pan formálalaš ovttasbarggu guovllu sámi muse ­aiguin gaskkustanbarggu , máđas atnima , ovdánahttima ja seailluheami hárrái .
Várdobáiki er også i gang med å etablere og utvikle et samisk museum for området .	Várdobáiki áiggošii vel cegget dán guvlui sámi musea .
Sametinget og Samisk helseforskning leier kontorer på Várdobáiki .	Sámediggi ja Sámi dearvvasvuođadutkan láigohit lanjaid Várdobáikkis .
Várdobáiki samisk språksenter arbeider bl.a. med språktiltak rettet mot barn , unge og voksne .	Várdobáiki sámi giellaguovddáš bargá ee. gielladoaimmaiguin mánáide , nuoraide ja ollesol ­bmuide .
Videre arbeider språksenteret med samiske radiosendinger i lokalradioen og med informasjonstavler som i hovedsak skal synliggjøre samisk skriftspråk i det offentlige rom gjennom formidling av temabasert informasjon på de samiske museene Gállogieddi og Vilgesvárri .	Dasto bargá giellaguovddáš sámi radiosáddagiiguin báikeradios ja diehtojuohkintávvaliiguin mat eanemustá galget oidnosii oažžut sámegiel čállingiela almmolašvuođas , go áigot fáttáid mielde gaskkustit dieđuid sámi museain Gállogiettis ja Vilgesváris .
Gállogiedde er et fraflyttet markesamisk gårdstun .	Gállogiedde lea ávdin márkosámi gilišillju .
De første brukerne var reindriftsamer som hver vår flyttet fra vinterbeiteområdene på svensk innland til sommerbeiteområdene på norskekysten .	Vuosttaš geavaheaddjit ledje boazosápmelaččat guđet juohke giđa johte dálveorohagas ruoŧa-bealde siseatnamis geasseorohahkii Norgga rittus .
Senere ble mange av samene bofaste , og denne bosettingen dannet grunnlaget for dagens markebygder .	Maŋŋil ásaiduvve muhtin sápmelaččat , ja dát ássan lei vuođđun dálá márkogilážiidda .
I dag er Gállogiedde et friluftsmuseum som dokumenterer og formidler noe av denne kulturarven .	Dál lea Gállo ­giedde olgomusea mii duođašta ja gaskkusta oasi dán kulturárbbis .
I tilknytning til museet er det laget en kultursti på 2,5 km med 9 ulike poster .	Musea oktavuođas lea ráhkaduvvon 2,5 km guhkkosaš kulturbálggis mas leat 9 bisánanbáikki .
Den markesamiske boplassen ved Vilgesvárri ( Blåfjell ) ligger midt i hjertet av Skånland .	Márkosámi ássanbáiki Vilgesváris ( Blåfjell ) lea Skániid guovdu .
Boplassen innholder jordgamme , hus og løer og ligger i et særegent kulturlandskap med tufter , gammel engmark , gjerder og veifar .	ássanguovllus leat lavdnjegoahti , viesut ja láđut ja lea áidnalunddot kulturbirrasis gos leat goahtesajit , boares giettit , áiddit ja máđijat .
Tidlig på 1800-tallet var det nødsår som tvang samefolket til fast bosetting i det tradisjonelle sommerlandskapet .	1800-logu álggus ledje goavvejagit mat bággejedje sápmelaččaid ásaiduvvat árbevirolaš geasseorohahkii .
Plassen var bebodd fram til 1958 .	Báikkis orro olbmot gitta 1958:i .
Márkománák samisk barnehage er en barnehage for barn i Evenes , Skånland og Tjeldsund kommuner , og drives av Várdobáiki .	Márkománák sámi mánáidgárdi lea mánáidgárdi daid mánáide guđet orrot Evenášši , Skánit ja Dielddanuori gielddain , ja dan jođiha Várdobáiki .
Barnehagen er lokalisert i Skånland kommune , og det legges stor vekt på å arbeide bevisst med samisk språk .	Mánáidgárdi lea Skánit gielddas , ja doppe deattuhuvvo dihtomielalaččat bargat sámegielain .
Várdobáiki nuoraid siida har som mål å tilby samisk ungdom aktiviteter samtidig som målet er å gi et positivt forhold til bevaring og utvikling av samisk språk og kultur .	Várdobáiki nuoraid siidda ulbmilin lea fállat doaimmaid sámi nuoraide seammás go mihttun lea miehtemielalašvuođain seailluhit ja ovddidit sámi giela ja kultuvrra .
Nuoraid siida tilbyr duodjikurs i nært samarbeid med Skånland videregående skole .	Nuoraid siida fállá duodjekurssaid lagaš ovttasbargguin Skánit joatkkaskuvllain .
Skånland videregående skole tilbyr opplæring i samisk språk , og er en av Troms fylkeskommunes ressursskoler innenfor samisk språk .	Skániid joatkkaskuvla fállá oahpahusa sámegielas , ja lea okta Romssa fylkkagieldda resursaskuvl ­lain sámegielas .
Sjøvegan videregående skole i Salangen kommune gir også samiskundervisning .	Vuotnasiida joatkkaskuvlage Siellatgielddas fállá sámegieloahpahusa .
Márkomeannu samiske festival er en årlig samisk kulturfestival .	Márkomeannu sámi festivála lea jahkásaš sámi kulturfestivála .
Initiativtakerne til festivalen var Stuornjárgga sámenuorak , i dag er det etablert en egen forening for festivalen .	Festivála álggaheaddjit ledje Stuor ­njárgga sámenuorak . Dál lea ceggejuvvon sierra searvi festivála nammii .
Festivalen som startet som en liten ungdomsfestival , ble avholdt for åttende gang i juli 2007 med over 2700 besøkende .	Festivála mii álggii uhca nuoraidfestiválažin , dollojuvvui gávccát geardde suoidnemánus 2007 ja doppe fitne badjel 2700 guossi .
Lavangen kommune har som den eneste kommunen i regionen i februar 2008 vedtatt at kommunen vil søke om innlemmelse i forvaltningsområdet for samisk språk .	Loabága gielda lea áidna gielda regiovnnas mii guovvamánus 2008 lea mearridan ahte gielda dáhttu ohcat beassat mielde sámegiela hálddašanguvlui .
Lavangen kommune har etablert en egen sameskole ( grunnskole ) og en tospråklig samisk / norsk barnehage .	Loabát gielda lea ásahan sierra sámeskuvlla ( vuođđoskuvlla ) ja guovttegiel sámi / dáro mánáidgárddi .
Samisk tun i Gratangen , Gamtofta i Sørreisa kommune og Samisk hus på Senja er andre institusjoner med betydning for synliggjøring av samisk kultur i det markasamiske området .	Sámi šillju Rivttágis , Gamtofta Ráisavuona gielddas ja Sámi viessu Sáččás leat eará ásahusat main lea mearkkašupmi čalmmustahttit sámi kultuvrra márkosámi guovllus .
I Bjerkvikområdet og i Skånland er det stor aktivitet knyttet til duodji .	Ráhkkáguovllus ja Skániin leat olu doaimmat duoji oktavuođas .
Det er mange aktive sameforeninger i det markasamiske området .	Márkosámi guovllus leat ollu doaimmalaš sámesearvvit .
2.7 Bysamer	2.7 Gávpotsámit
Mangfoldet i utdanningstilbud , arbeids- og fritidstilbud gjør byene også attraktive for mange samer .	Máŋggabealat oahppofálaldagat , bargo- ja astoáigefálaldagat dahket gávpogiidge geasuheaddjin ollu sápmelaččaide .
Denne retten og dette kravet gjelder også for samiske innbyggere i byene .	Dát vuoigatvuohta ja gáibádus guoská daid sápmelaččaidege guđet ásset gávpogiin .
Oslo og Tromsø er byer med mange samiske innbyggere .	Oslo ja Romsa leat gávpogat gos ollu sápmelaččat ásset .
Den samiske befolkningen i disse byene består i dag av samer fra alle deler av Sápmi , og representerer dermed et stort samisk mangfold .	Dáid gávpogiid sápmelaččat leat boahtán buot osiin Sámis , ja ovddastitge diekko bokte stuorra sámi máŋggabealatvuođa .
Etter hvert har også andre byer og sentra , særlig i nord , fått et betydelig antall samiske innbyggere .	Dađistaga leat eará gávpogat ja guovddážatge , erenomážit davvin , ožžon arvat ollu sámi ássiid .
Regjeringen er opptatt av å skape gode og trygge oppvekst- og opplæringsvilkår for barn og unge , samt å sikre alle innbyggere i Norge gode og likeverdige velferdstilbud .	Ráđđehusas lea stuorra beroštupmi heivehit buriid ja oadjebas bajásšaddan- ja oahppodiliid mánáide ja nuoraide , ja vel sihkkarastit buot ássiide Norggas buriid ja dásseárvosaš čálgofálaldagaid .
Det er viktig at kommunene legger til rette for at samiske innbyggere i byene får et opplærings- og velferdstilbud som ivaretar deres behov .	Lea dehálaš ahte gielddat láhčet dili vai sápmelaš ássit gávpogiin ožžot oahppo- ja čálgofálaldagaid mat duhtadit sin dárbbuid .
Dette kan være samisk barnehagetilbud , samiskopplæring i skolen , helse- og sosialtjenester og eldreomsorg som ivaretar samiske brukere , og arenaer for utøvelse av samisk språk og kultur .	Dát sáhttet leat sámi mánáidgárdefálaldat , sámegieloahpahus skuvllas , dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusat ja boarrásiidfuolla mat áimmahuššet sámi geavaheddjiid , ja arenat gos sáhttá geavahit sámi giela ja kultuvrra .
Oslo kommune tilbyr alle elever som ønsker det , opplæring i samisk .	Oslo gielda fállá oahpahusa sámegielas buot ohppiide guđet dan dáhttot .
Organiseringen av opplæringen i samisk er lagt til Kampen skole .	Sámegieloahpahusa ordnen lea biddjon Kampen skuvlii .
Tilbudet kommer i tillegg til den ordinære opplæringen og er et bydekkende tilbud .	Fálaldat lea lassin dábálaš oahpahussii ja gokčá olles gávpoga dien dáfus .
Det samiske miljøet i Oslo har over flere tiår arbeidet for å fremme den samiske befolkningens rettigheter sosialt , kulturelt og økonomisk .	Sámi biras Oslos leat máŋggaid logiid jagiid bargan sápmelaš ássiid ovddas sosiálalaš , kultuvrralaš ja ekonomalaš vuoigatvuođaid dáfus .
Den samiske barnehagen i Oslo , Cizáš ( Spurv ) , ble på initiativ fra Oslo sameforening opprettet i 1986 av Oslo kommune .	Sámi mánáidgárddi Oslos , Cizáš , ásahii Oslo gielda 1986:s go Oslo sámesearvi ovddidii jurdaga .
Barnehagen har vært og er en viktig institusjon for samer i Oslo .	Mánáidgárdi lea leamaš ja lea ain dehálaš ásahus sámiide Oslos .
Foreningen Samisk hus ble opprettet i desember 2004 og samene i Oslo fikk med denne opprettelsen et felles møtested sentralt i Oslo .	Samisk hus-searvi ásahuvvui juovlamánus 2004 ja sápmelaččat Oslos ožžo dán ásaheami bokte oktasaš deaivvadanbáikki guovddáš Oslos .
Sametinget har uttrykt et ønske om å utarbeide en samarbeidsavtale med Oslo kommune .	Sámediggi lea cealkán dáhtu soahpat ovttasbargošiehtadusa Oslo gielddain .
Boks 3.2 Markeringen av 6. februar 2008 i byene Samefolkets dag 6. februar 2008 ble feiret med flaggheising utenfor Oslo rådhus .	Gávpot lea guovdu árbevirolaš sámi ássanguovllu , ja lea guhkes áiggi leamaš dehálaš guovddáš mearrasápmelaččaide ja boazosápmelaččaide Davvikalohtas .
Samefolkets sang ble samtidig spilt på klokkespillet i rådhusets tårn .	Dáppe lea sámi skuvlafálaldat sihke vuođđoskuvlladásis ja joatkkaskuvlladásis .
Feiringen av Samefolkets dag fortsatte videre i Festgalleriet hvor det var duket til frokost for 130 deltakere .	Ovtta vuođđoskuvllas lea sierra sámi luohkká , seammás go sámegieloahpahus lea eará skuvllainge gielddas .
Oslos ordfører ønsket velkommen .	Romssas leat guokte sámi mánáidgárddi .
Oslo sameforening arrangerer i tilknytning til 6. februar en årlig Samisk vinterfestival med kulturarrangementer .	Romssa Universitehtas fállet oahpahusa sámegielas buot dásiin ( gč. vel 12.2 kap. ) .
I Tromsø ble Samefolkets dag markert på det nye rådhuset med Samefolkets sang og tale av ordføreren . Dagen ble også feiret i Tromsdalen kulturhus med joikekonsert og barneforestillinger .	Romssa gielda ja Romssa sámesearvi leat ovdalis soahpan oččodit Romssa riikkaidgaskasaš eamiálbmotgávpogin , mii lea čállon Romssa fylkkagieldda ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargošiehtadussii .
Troms fylkeskommune feiret dagen med flaggheising og hovedmarkering på Kvaløya videregående skole . Mange skoler og barnehager har temadag eller temauke i tilknytning til Samefolkets dag .	Romssa universitehttii lea jurddašuvvon dehálaš rolla áimmahuššat riikkaidgaskasaš dimenšuvnna « Tromsø son internasjonal urfolksby » ( Romsa riikkaidgaskasaš eamiálbmotgávpogin ) prošeavttas .
I Bodø ble Samefolkets dag markert for første gang i 2008 , i et samarbeid mellom Bodø kommune og Nordland fylkeskommune .	Sámi álbmotbeaivi guovvamánu 6. b. 2008 ávvuduvvui leavgageassimiin olggobealde Oslo ráđđeviesu . Seammás čuojahuvvui Sámi soga lávlla ráđđeviesu biellodoartnas .
Den offisielle delen av markeringen foregikk i bystyresalen på Bodø rådhus .	Sámi álbmotbeaivvi ávvudeapmi joatkašuvai Festgalleriet:s gos lei iđitbiebmu 130 guossái .
Tromsø har stor samisk innflytting .	Oslo sátnejođiheaddji sávai bures boahtima .
Det er etablert samisk skoletilbud både på grunnskolenivå og videregående nivå .	Prográmmas ledje sihke juoigan , sártnit ja diktalohkan , ee. Oslo sámi mánáidgárddi mánáin .
Det fins to samiske barnehager i Tromsø .	Romssas čalmmustuvvui Sámi álbmot ­beaivi ođđa ráđđeviesus Sámi soga lávlagiin ja sátnejođiheaddji sártniin .
Tromsø kommune og Tromsø sameforening har tidligere blitt enige om å utvikle Tromsø som internasjonal urfolksby , noe som også er nedfelt i samarbeidsavtalen mellom Troms fylkeskommune og Sametinget .	Romssa fylkkagielda ávvudii beaivvi leavageassimiin ja váldočalmmustemiin Sálnjárgga joatkkaskuvl ­las . Máŋgga skuvllas ja mánáidgarddis lea fáddábeaivi dahje fáddávahkku Sámi álbmotbeaivvi oktavuođas .
Erkjennelsen av Tromsø som en urfolksby er en synliggjøring og tydeliggjøring av byens og regionens historie og nåtid i forhold til samisk kultur , tilstedeværelse og språk .	Guovvamánu 6. b. oktavuođas leat daid maŋimuš jagiid lágiduvvon sámi vahkku , dáidda- ja kulturfálaldagaiguin , sámi filmmaiguin , logaldallamiiguin , sámi márkaniiguin , sámi valáštallangállain , ja NM heargegilvovuodjimiin .
Universitetet i Tromsø er tiltenkt en viktig rolle i å ivareta den internasjonale dimensjonen av prosjektet « Tromsø som internasjonal urfolksby » .	Bådådjos čalmmustuvvui Sámi álbmotbeaivi vuosttaš geardde 2008:s , ovttas Bådådjo gielddain ja Nordlándda fylkkagielddain .
Samene i Tromsø har lenge arbeidet for et samisk samlingssted / kulturhus .	Čalmmusteami virggálaš oassi lei Bådådjo ráđđeviesu gávpotstivrasáles .
Vi vet i dag lite om livsvilkårene og levekår for samer som bor i byer .	Dál diehtit uhcán gávpotsápmelaččaid birgenlági ja eallindili birra .
Noe forsk ­ning omkring dette har vært knyttet til Oslo .	Dán birra lea dutkan leamaš dušše Oslo birrasiin .
2.8 Strategier og tiltak	2.8 Strategiijat ja doaibmabijut
Regjeringen har i 2008 satt av midler til å styrke østsamisk / skoltesamisk språk og kultur .	Ráđđehus lea 2008:s várren ruđa nannet nuortalaš / golttáid giela ja kultuvrra .
Aktuelle tiltak vil bli utformet i dialog med østsamene og Sametinget .	áigeguovdilis doaibmabijut heivehuvvojit ovttasráđiid nuortalaččaiguin ja Sámedikkiin .
Regjeringen vil arbeide for å styrke østsamisk / skoltesamisk språk og kultur ved grenseoverskridende samarbeid mellom de østsamiske / skoltesamiske miljøene og myndighetene i Norge , Finland og Russland .	Ráđđehus áigu nannet nuortalaš / skoaltalaš giela ja kultuvrra rádjarasttildeaddji ovttasbarggu bokte gaskal nuortalaš / golttáid birrasiid ja Norgga , Suoma ja Ruošša eiseválddiid .
Regjeringen oppfordrer Sør-Varanger kommune , Finnmark fylkeskommune og Sametinget til å etablere et målrettet samarbeid med sikte på å styrke østsamisk kultur i vid forstand , i nær dialog med østsamene / skoltesamene og deres organisasjoner .	Ráđđehus ávžžuha Mátta-Várjjat gieldda , Finnmárkku fylkagieldda ja Sámedikki ásahit ul ­bmillaš ovttasbarggu dainna áigumušain ahte nannejuvvo nuortalaš kultuvra , lagaš ovttasráđiin nuortalaččaiguin / golttáiguin ja sin organisašuvnnaiguin .
Sametinget , aktuelle kommuner og fylkeskommuner og andre vil bli invitert til å delta i dette arbeidet .	Sámediggi , guoski gielddat ja fylkkagielddat ja earát bovdejuvvojit searvat dán bargui .
Regjeringen vil sammen med Sametinget sikre at det utvikles et sørsamisk korrekturprogram for elektronisk tekstbehandling .	Ráđđehus áigu ovttas Sámedikkiin sihkkarastit ahte ráhkaduvvo lullisámegiela korrekturprográmma elektrovnnalaš teakstameannudeapmái .
Kommunale og regionale myndigheter har et viktig ansvar for at samisk kultur og språk skal kunne bevares og utvikles også i byer og tettsteder .	Gieldda ja regionála eiseválddiin lea dehálaš ovddasvástádus das ahte sámi kultuvra ja giella galgá seailut ja ovdánit gávpogiin ja čoahkkebáikkiinge .
Nordisk samekonvensjon , side 137 .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna , s. 137 .
Utkast fra finsk-norsk-svensk-samisk ekspertgruppe .	Suoma-Norgga-Ruoŧa-Sámi áššedovdi joavkku álgohápmi .
Avgitt 26. oktober 2005 .	Geigejuvvui golggotmánu 26. b. 2005 .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
300 års strid om skolespråket	300 jagi riidu skuvlagiela alde
I utdrag samla av Svein Lund	Svein Lund dahkan čoahkkáigeasu
Uttrykket « fornorsking » har blitt brukt i flere forskjellige betydninger .	Namahus « dáruiduhttin » adno máŋggain iešguđetlágán sisdoaluin .
Det har blitt brukt om opplæring av samer , kvener og andre minoriteter i norsk språk .	Lea geavahuvvon dárogieloahpahusa birra sámiide , kvenaide ja eará unnitloguide Norggas .
Knapt noen kunne være mot fornorsking i denne betydninga .	Dán mearkkašumis ii báljo oktage sáhte leat dáruiduhttima vuostá .
Men myndighetene ønska i perioder at norsk skulle overta som minoritetenes eneste språk , og at andre språk ikke skulle brukes verken i skole , kirke eller offentlig liv .	Muhto eiseválddit leat gaskkohagaid sávvan ahte dárogiella galggai leat unnitloguid áidna giellan , ja ahte eará gielat eai galgan geavahuvvot skuvllas , eai ge girkus eai ge eará almmolaš oktavuođain .
Overfor samene innebar fornorskingsprosessen i tillegg til det språklige også et sterkt press for å gå over til norsk kultur , klesdrakt , levemåte og næringsdrift .	Sámiid hárrái dáruiduhttinproseassa mearkkašii giellamolsuma lassin garra deattu dasa ahte galget váldit alcceseaset dáčča kultuvrra , bivttasmálliid , eallinlági ja ealáhusaid .
Fra 1851 var det en klar vedtatt statlig politikk .	1851 rájes dat lei čielga mearriduvvon stáhtalaš politihkkan .
I flere perioder var misjon og undervisning dominert av deres syn .	Máŋgga áigodagas dat oaidnu hálddašii miššovnnas ja oahpahusas .
Etter denne artikkelen følger , i noenlunde kronologisk orden , dokumenter eller utdrag av skrifter som argumenterer for eller mot fornorsking , for eller mot bruk av samisk språk .	Dán artihkkala maŋis čuvvot , oalle bures ortnega mielde , dokumeanttat dehe ovdamearkkat čállosiin main ákkastallojuvvo dáruiduhttima beali dehe dan vuostá , sámegiela geavahusa beali dehe dan vuostá .
Disse er gjengitt slik de blei skrevet som brev eller trykt som innlegg i aviser , tidsskrifter eller bøker .	Daid mii leat deaddilan nu go ledje aviisačálusin , áigečállagiin dehe girjjiin .
Vi har lagt til noen innledende kommentarer og fotnoter , for å lette forståelsen for dagens lesere .	Mii leat lasihan daidda muhtun álgokommentáraid ja vuolitravdadieđuid , vai dálá lohkkiide livččii álkit ipmirdit daid .
I denne innledninga har vi satt dokumentene inn i en historisk sammenheng og utheva forfatterne med feit skrift .	Dán álggaheamis mii leat bidjan dokumeanttaid historjjálaš oktavuhtii ja čállán čálliid namaid gassa bustávaiguin .
I denne omgang stopper vi før utbruddet av 2. verdenskrig .	Dán háve mii bisánit ovdal 2. máilmmisoađi álggu .
Dokumentasjon på hvordan det gikk videre med fornorskinga under og etter krigen vil vi komme tilbake til i neste bind av Samisk skolehistorie .	Mot manai dáruiduhttimiin soađi áigge ja dan maŋŋil , dasa mii almmuhit dokumeanttaid Sámi skuvlahistorjjá boahtte girjjis .
Morsmål eller riksspråk ?	Eatnigiela dehe riikagiela ?
I eldre tider var misjon og opplæring for samer to sider av samme sak .	Dološ áigge gulai miššovdna ja sápmelaččaid oahpahus oktii .
Samene i utkanten av det samiske bosettingsområdet blei utsatt for kristen påvirkning og misjonsframstøt i alle fall fra 1200-1300 tallet .	Sámi ássanguovllu ravddaid álbmoga geahččaledje báidnit risttalašvuođain ja miššoneremiin oažžu dadjat juo 1200–1300 logu rájes .
Men vi vet i dag lite om misjonen i katolsk tid og språkbruken fra kirka si side overfor samene .	Dán áigge goitge diehtit unnán katolalaš áigge miššovnna birra ja girkku giellageavahusa sámiid guovdu .
I 1536 blei Norge et lydrike under Danmark , samtidig som kong Christian 3. innførte reformasjonen .	1536:s šattai Norga Dánmárkui gullevaš riikan , dalle go Christian 3. buvttii deike reformašuvnna .
En av sidene ved Martin Luthers reformasjon var prinsippet om at alle folk skulle få lese Bibelen på eget språk .	Okta bealli Martin Luthera reformašuvnnas lei dat vuođđonjuolggadus ahte buot álbmogat galge beassat lohkat Biibbala iežaset gillii .
Men siden reformasjonen i Danmark – Norge blei innført ovafra , som ledd i styrkinga av kongemakta og Danmark – Norge som ett rike , blei dette her tolka slik at hvert land skulle få Bibelen på statens språk , altså dansk .	Muhto go Danmárkkus-Norggas mearridedje bajimus eiseválddit reformašuvnna , de atne dan oktan vuohkin mot nannet gonagasa fámu ja dan guovtti riika oktan riikan . De sii maiddái navde ahte goappašat dat riikkat galge oažžut Biibbala riika gillii , namalassii dánskagillii .
Den første hele bibelen på dansk kom i 1550 .	Vuosttaš Biibbal dánskagillii bođii 1550:s .
Med reformasjonen blei kirka ei statskirke med kongen som øverste sjef .	Reformašuvnna geažil šattai girku stáhtagirkun mas gonagas lei oaivámužžan .
[ 2 ] Denne motsetninga har gått igjen innafor kirke og skole fram til vår tid .	Sii guđet vuoruhedje Gonagasa , sii adde dan dánskagillii [ 2 ] Dát vuostevuohta lea čuvvon girko ja skuvlla dán áiggi rádjái .
Presten og sørsamene ( Tegning : Ingunn Utsi )	Báhppa ja lullisámit ( Sárggus : Ingunn Utsi )
« Som Lappe-Sproget lære skal »	« Guhte galgá oahppat sámegiela »
Men biskopen var slett ikke enig i dette , han mente samene skulle vennes til å forstå dansk og at informatorene ikke trengte å kunne samisk .	De ges bisma ii lean mielas dasa , son oaivvildii sápmelaččat galge hárjánit ipmirdit dánskkagiela , eai informahtorat galgan dárbbašit máhttit sámegiela .
Når så Misjonskollegiet satte i gang misjon under ledelse av Thomas von Westen , blei det en bitter konflikt om hvordan misjonen skulle drives og hvilket språk det skulle undervises på .	Go Miššonvirgegoddi dasto álggahii miššonbarggu mas Thomas von Westen lei jođiheaddjin , de riidališgohte das mot galge miššoneret ja man gillii galge oahpahit .
Biskopen og misjonslederen sendte atskillige brev til misjonskollegiet og klaga på hverandre , men sjølve breva ser dessverre ut til å ha blitt borte i bybrannen i København sist på 1700-tallet .	Bisma ja miššonjođiheaddji sáddiiga goabbat reivve miššonvirgegoddái ja váiddiiga goabbatguommiska , muhto dat reivvet gal leat vissa mannan duššái dalle go Københámmana gávpot bulii 1700-logu loahpageahčen .
De utdraga som er kjent er på ei blanding av dansk og latin .	Dain čálusosiin maid diehtit lea seahkálassii dánskagiella ja latiinnagiella .
Krog skriver at han ikke tror på « de felice Finnorum Lapporumqve noviter instituta catechisatione prolytismo » ( den lykkelige omvendingen av lappene og finnene gjennom den nylig gjennomførte katekisering ) .	Krog čállá ahte son ii doaivvo « de felice Finnorum Lapporumqve noviter instituta catechisatione prolytismo » ( lihkostuvvá oažžut sápmelaččat dahkat jorgalusa dainna gieskat álggahuvvon kateketiseremiin . )
I samsvar med Thomas von Westens ideer om undervisning på morsmålet oversatte hans misjonær Morten Lund Luthers lille katekisme til samisk .	Thomas von Westena eatnigieloahpahusa jurdagiid mielde jorgalii su miššoneara Morten Lund Luthera uhca katekismusaža sámegillii .
Dette var den første boka som blei utgitt på samisk i Norge .	Dát lei vuosttaš sámegiel girji mii ilmmai Norggas .
Biskop for tospråklighet	Riidu bisttii čađat 1700-logu .
Etter Thomas von Westens død i 1727 , fikk fornorskingstilhengerne overtaket , men etter et par tiår kom forkjemperne for opplæring på samisk sterkt tilbake .	Maŋŋel go Thomas von Westen jámii 1727:s , de besse dáruiduhttima bealušteaddjit vuoittu beallái , muhto moaddelogi jagi maŋŋil ožžo fas sámegiela bealušteaddjit sakka eanet fámu .
Dog bør derhos det Danske Sprog ey af Finnerne forsømmes , men alvorligen paadrives , at de samtlig lærer samme . »	Goitge ii galgga dánskagiella healbaduvvot sápmelaččaid gaskkas ge , galgá baicca čavgadit bearráigehččot ahte sii ohppet maiddái dan . »
Sjøl om Harboe her går inn for undervisning i dansk , skiller han seg klart ut fra forgjengeren Krog som mente samene skulle lære dansk / norsk så « de nedlagde deres eget finske Tungemaal » .	Vaikko Harboe dás doarju oahpahusa dánskagillii , de su oaivilat leat áibbas earáláganat go ovddit virgeolbmás Krogas , gii oaivvildii ahte sápmelaččat galge oahppat dánskagiela / dáru vai « heitet iežaset eatnigiela , sámegiela . » .
Ludvig Harboe ( Foto utlånt av Nidaros bispedømme )	Bisma Ludvig Harboe ( Gova luoikan Nidaros bismagoddi )
Harboe blei etterfulgt som biskop og misjonsleder av Fredrik Nannestad .	Harboe maŋis šattai Fredrik Nannestad bisman ja miššonhoavdan .
Han konstaterte i 1752 det sørgelige faktum at det da ikke var en eneste prest som kunne samisk , og sørga samme år for at Seminarium Lapponicum blei gjenoppretta .	Son oinnii 1752:s dan surgadis dili ahte ii oktage báhppa máhttán sámegiela , ja seamma jagi son lágidii Seminarium lapponicum vuođđudeami .
Leder for dette seminaret var Knud Leem , og vi gjengir her et utdrag av hans Gjet-Kirjatzh fra 1764 .	Dan seminára jođiheaddjin lei Knud Leem , ja mii deaddilit dás oasi su Gjet-Kirjatzh , mii bođii 1764:s .
« Det finske Sprog mest muligt kasseret »	« Sámegiela galgá duššadit buoremus lági mielde »
Sjøl om biskopene i perioden 1743–73 hadde et positivt syn på samisk , var det hele tida innflytelsesrike personer i statsforvaltninga med motsatt syn .	Vaikko bismmain lei miehttemiella sámegillii 1743–73 áigodagas , de čađat fámolaš olbmuin stáhtahálddahusas lei áibbas eará áigumuš .
Blant dem var amtmann Gunder Hammer , som i 1758 sendte misjonskollegiet et forslag om sameungdommens undervisning og konfirmasjon .	Sin searvái gulai ámtamánne Gunder Hammer , gii 1758:s sáddii miššonvirgegoddái sámi nuoraid oahpahusa ja konfirmašuvnna guoskevaš evttohusa .
Han mente denne burde foregå på norsk og at prestene burde nekte å konfirmere dem som ikke hadde lært sin kristendom på norsk .	Su mielas dat galggai dárogillii ja báhpat galge gieldit konfirmeremis sin geat eai lean oahppan risttalašvuođa dárogillii .
I første omgang vant de ikke fram .	Álgoáiggiid gal eai ožžon miehttemiela .
Men presset for å gå over til norsk fortsatte .	[ 9 ] Goitge lei ain beanta bággu heaitit sámegielain ja álgit dárogielain .
Amtmann Christen Heiberg og prost Christopher Garmann foreslo at samene burde nektes å gifte seg så lenge de ikke hadde lært norsk .	Ámtamánne Christen Heiberg ja proavás Christopher Garmann evttoheigga ahte sápmelaččaid galggai gieldit náitaleamis jos eai lean oahppan dárogiela .
[ 11 ] I 1774 blei bispesetet overtatt av dansken Markus Frederik Bang , som var en uforsonlig motstander av samisk språk og uttalte at Gud ikke hører bønner på samisk .	1774:s šattai dánskalaš Markus Frederik Bang bisman , ja son lei birgemeahttun garra sámegiela vuosttaldeaddji ja dajai ahte Ipmil ii gula sámegiel rohkosiid .
Han sørga for at Seminarium lapponicum blei nedlagt ved en kongelig resolusjon i 1774 , der det heter : « ... Seminarium lapponicum er opphevet , hvorimod det norske Sprog skal indføres blandt Lapperne , og de unge tilholdes at lære deres Kristendom paa Norsk » .	Son daguhii ahte Seminarium lapponicum heaittihuvvui gonagasa mearrádusain 1774:s , ja das daddjo : « ... Seminarium lapponicum lea heaittihuvvon , ja dasto galgá dárogiella šaddat sápmelaččaid giellan nai , ja nuorat galget gohččojuvvot oahppat risttalašvuođaset dárogillii . »
Hans etterfølger som biskop , Johan Christian Schønheyder , var like uforsonlig mot samisk språk .	Son guhte šattai bisman Banga maŋis , Johan Christian Schønheyder , vuosttaldii maiddái sámegiela hui garrasit .
Thi Sproget selv er aldeles ubrugt og uvant til aandelige Ideer , indskrænket til de sandselige og faa Ting hvormed disse uopdragne Mennesker i deres indskrænkede Brug af Naturen og Menneskelighedens Kræfter , behielpe sig . »	Danne go sin giella ii leat adnon iige heivehuvvon vuoiŋŋalaš jurddašeapmái , dat ii dohkke earágo dan oinnolaš moatti dillái maid dat oahppameahttun olbmot dárbbašit sin ovttageardánis gáržžes luonddugeavahusas ja gorutbargguin . »
Først på 1800-tallet skjedde det flere hendinger som skulle påvirke opplæringa for samer .	ja son cuiggodii báhpaid go « čigŋáivuođaineaset ledje ráhkásnuvvan sápmelaččaid gillii . » .
I 1804 blei Nidaros bispedømme delt , og det blei egen biskop for « Nordlandene og Finmarken » .	1804:s juhkkojuvvui Nidaros bismagoddi guovtti sadjái , šattai sierra bisma « Nordlánddaide ja Finnmárkui » .
Misjonsvirksomheten hadde lenge vært mer eller mindre i oppløsning , og i de fleste misjonsdistriktene blei arbeidet overtatt av ordinære prester og lærere .	Miššondoaibma lei guhká juo bieđganaddan , ja eanas miššonguovlluin ledje ordinerejuvvon báhpat ja oahpaheaddjit váldán dan doaimma badjelasaset .
I dansketida blei misjon og skole blei styrt fra misjonskollegiet i København , med det norske senteret i Trondheim .	Dánskaáigge stivrii miššonvirgegoddi Københámmanis miššovnna ja skuvllaid , ja dan guovddáš Norggas lei Troandimis .
Nå blei Kirke- og undervisningsdepartementet i Christiania [ 14 ] den øverste ledelsen og bispesetet som fikk med de fleste samene å gjøre blei først plassert i Alstadhaug , seinere i Tromsø .	De šattai Girko- ja oahpahusdepartemeanta Christianias [ 13 ] doaimma bajimus eiseváldin , ja bismagoddi , mii galggai doaibmat eanas sápmelaččaid guovdu , biddjui Alstahaugii , ja maŋŋil Romssa gávpogii .
To biskoper med motsatt syn på samisk språk : T.v. Johan Christian Schønheyder	Johan Christian Schønheyder ( Gova luoikan Nidaros bismagoddi )
T.h. Mathias Bonsach Krogh ( Etter maleri av Joh. Løvholt i Vågan kirke .	O. b. . Mathias Bonsach Krogh ( Njuohtan Joh. Løvholt , Vågan girku .
« Blevne Hedninger , men ingenlunde fornorskede »	« Šadde báhkimin , eai ge dáruiduvvan veaháge »
Fornorskinga fortsatte i praksis i alle fall til ut på 1820-tallet .	Dáruiduhttin doaimmai duohtadilis ain gitta 1820-logu rádjái goit .
Lapperne vare i 1824 for en stor Del blevne Hedninger , men ingenlunde fornorskede . »	Sápmelaččat ledje 1824:s eatnasat šaddan báhkimin , eai ge dáruiduvvan veaháge . »
Det var prestene Peter V. Deinboll og Nils V. Stockfleth som sto i spissen for ei revurdering og det blei nå laga ei rekke samiske lærebøker som blei innført i skolen .	Báhpaguovttos Peter V. Deinboll ja Nils V. Stockfleth dat leigga ođasteami njunnošis , ja de dahkkoje ollu sámegiel oahppogirjjit mat váldoje skuvlla atnui .
Den første tida hadde de full støtte hos sentrale myndigheter i Christiania og Stockholm .	Álgoáiggiid dorjo Christiania ja Stockholma eiseválddit sudno ollásit .
Bl.a. uttalte den svensk – norske kongen Carl Johan at undervisningen skulle skje på samenes morsmål , « i det Folket af Gud givne Sprog til Guds fremtidige beskyttende Varetægt » [ 16 ]	Ee. dajai Ruoŧa-Norgga gonagas Carl Johan ahte oahpahus galggai sápmelaččaid eatnigillii , « Ipmila iežas addin giella álbmogii galggai Ipmila várjalusa hálddus boahtteáiggis » [ 15 ]
Men fornorskingsforkjemperne hadde på ingen måte gitt seg , og Stockfleth måtte tåle mange harde angrep på sitt arbeid .	Dáruiduhttima áŋgirat goitge eai eisege lean vuollánan , ja Stockfleth šattai gierdat ollu garra vuostehágu .
Fra midten av 1800-tallet vippa det igjen over .	1800-logu gaskkamuttus de fas jorggihii ášši nuppe guvlui .
Som eksempel på hvordan fornorskingsforkjemperne argumenterte og arbeida , har vi tatt med to brev fra slutten av 1850-tallet .	Ovdamearkan dasa mot dáruiduhttima árjjalaččat barge , de leat mii dása váldán guokte reivve mat leat čállon 1850-logu loahpageahčen .
Det første har fogd Martinus Drejer i Tromsø sendt til bestyreren av Tromsø seminar .	Dan ovddibu lea Romssa fáldi Martinus Drejer sádden Romssa seminára hovdii .
Det andre , som er ei oppfølging av det første , er seminarbestyrer Fredrik Hvoslefs brev om samme sak til Stiftsdireksjonen .	Dat nubbi , mii leat dan ovddibu joatkkan , lea seminárahoavdda Fredrik Hvoslefa reive Bismagoddedirekšuvdnii seamma áššis .
Motstand blant samer , kvener og nordmenn	Sápmelaččat , láddelaččat ja dáččat vuosttaldedje
En av dem som protesterte kraftigst mot den fornorskingslinja som da igjen dominerte , var Stockfleths etterfølger som lærer i samisk ved Universitetet i Kristiania , Jens Andreas Friis .	Okta dain gii garrasepmosit vuosttaldii dáruiduhttima mii fas lei boahtán ollásit , lei Stockfletha maŋisčuovvu Kristiania universitehta sámegieloahpaheaddjin , Jens Andreas Friis .
I 1887 skreiv han : « Jeg maa engang for alle for Nutid og Fremtid , ske hvad ske vil , nedlægge saadan Protest mod den Skoleinstruks som nu følges .	1887:s son čálii : « Áiggun dás ja álo boahtteáiggis , šaddos dal mot šattaš , vuosttaldit dan skuvlagohččosa man dál čuvvot .
Jeg vil have min Samvittighed fri , jeg vil ikke have Ansvaret for ikke at have protesteret . »	Mun áiggun buhtistit oamedovddun , go in áiggo guoddit ovddasvástádusa mii livččii jos in vuosttaldivčče dasa . »
Jens Andreas Friis	Jens Andreas Friis
Fornorskinga møtte også motstand blant mange samer .	Ollu sápmelaččat maiddái vuosttaldedje dáruiduhttima .
Men fram til slutten av 1800-tallet er denne motstanden dårlig dokumentert .	1800-logu loahpageahčái lea dat vuosteháhku duođaštuvvon unnán .
Det skyldes bl.a. at samene hadde vanskelig for å uttrykke seg skriftlig , dels på grunn av dårlig utdanning , dels på grunn av mangel på organer der de kunne få sine meninger på trykk .	Sivvan dasa lea ea ea go sápmelaččat eai báljo máhttán čállit , sis lei unnán skuvlaoahppu , ja sis váilo dieđihangaskaoamit maidda sii livčče sáhttán čállit oaiviliideaset .
Et av de få bevarte dokumentene fra 1800-tallet som direkte viser samenes motstand mot fornorskingspolitikken er brevet som John Samuelsen i 1896 skreiv på vegne av sin skolekrets til Tana kommune .	Okta dain hárve dokumeanttain 1800-logus mas njuolgá oaidná sámiid vuostehágu dáruiduhttimii lea dat reive man John Samuelsen čálii 1896:s iežas skuvlabiire ovddas Deanu gildii .
Fra 1873 kom det flere samiske aviser , og her kunne samene gi uttrykk for sin mening om styre og stell , ikke minst om skolepolitikken .	1873 rájes bohte eanet sámi aviissat , ja dain sáhtte sápmelaččat cealkit oaiviliideaset stivrema ja dakkáriid birra , áinnas skuvlapolitihka .
De avisene som først og fremst var samepolitiske organer , gikk alle inn etter ganske få år , men den kristelige avisa Nuorttanaste har holdt stand fra 1879 til i dag .	Dat aviissat mat ovddemusta ledje sámepolitihkalaš gaskaoamit , heaittihuvvoje dušše moadde jagi maŋŋil , dušše risttalaš aviisa Nuorttanaste lea ceavzán 1879 rájes dássážii .
Fra denne avisa har vi saksa 6 kortere innlegg fra perioden 1902–09 , som alle går til angrep på fornorskingspolitikken .	Dan aviissas mii leat ge čuohpastan 6 oanehis čállosa 1902–09 áigodagas , mat buohkat fallehit dáruiduhttinpolitihka .
Noe seinere kom motstanden mot fornorskingspolitikken også til uttrykk i bøker .	Veahá maŋŋil oidnogođii dáruiduhttima vuosteháhku maiddái girjjiin .
Fra kampskriftet Fornorskningen i Finmarken har vi saksa to artikler , skrevet av den samiske læreren Anders Larsen og den norske læreren Johannes Hidle .	Oalgguhančállosis Fornorskningen i Finmarken ( Finnmárkku dáruiduhttin ) leat mii váldán guokte čállosa maid leaba čállán sámi oahpaheaddji Anders Larsen ja dáru oahpaheaddji Johannes Hidle .
Fornorskerne forsvarte seg kraftig , både i aviser og bøker .	Dáruiduhttit bealuštedje iežaset garrasit , sihke aviissain ja girjjiin .
Som eksempel på dette har vi valgt dikteren Nils Collett Vogt og finnmarkspolitikeren Bjarne Hofseth .	Ovdamearkan dasa leat mii válljen diktačálli Nils Collett Vogt ja finnmárkolaš politihkkára Bjarne Hofseth .
Kritikken mot fornorskinga på 1920- og 30-tallet kom både fra samer , kvener og nordmenn , og vi har valgt ut kvenen Johan Beronka og nordmannen Hans Vogt som eksempler .	Sihke sápmelaččat , láddelaččat ( kveanat ) ja dáččat vuosttaldedje garrasit 1920- ja 30-logu dáruiduhttima , ja mii leat dás válljen ovdamearkan láddelačča Johan Beronka ja dáčča Hans Vogt .
Kritikken fra hver av disse blei møtt med svært hissige motangrep fra Finnmarks skoledirektør Christen Brygfjeld , og vi har også tatt med to av hans svar .	Finnmárkku skuvladirektevra Christen Brygfjeld dustii garrasit sudno cuiggodusaid , ja mii leat dása váldán guokte vástádusa sus . Dáruiduhttima máŋga beali
Men samtidig som fornorskingspolitikken blei åpent forsvart av politikere og byråkrater , hadde denne også sine skjulte sider .	Goitge , vaikko politihkkárat ja kánturválddi bargit oinnolaččat bealuštedje dáruiduhttinpolitihka , de ledje sis maiddái muhtun čiegusvuođat .
Blant dem var « Finnmarksnevnden » , et organ som var så hemmelig at de færreste kjente til det , både i datida og ettertida .	Okta dain lei « Finnmarksnevnden » , Finnmárkku lávdegoddi , dakkár ásahus mii lei nu čiegus ahte eai gallis dan diehtán , eai dalle eai ge maŋŋil .
Den blei oppretta etter et initiativ som Forsvarsdepartementet kom med overfor Kirke- og undervisningsdepartementet i 1917 .	Dat vuođđuduvvui maŋŋel Suodjalusdepartemeantta evttohusa Girko- ja oahpahusdepartementii 1917:s .
I Finnmarksnevnden satt et utvalg av innflytelsesrike menn fra forskjellige statsorganer og planla utviklinga av Finnmark , hele tida i et fornorskingsperspektiv .	Finnmárkku lávdegoddái ledje válljejuvvon iešguđet stáhtalaš orgánaid fámolaš olbmát , ja sii plánejedje Finnmárkku boahtteáiggi dáruiduhttima nammii .
Nemnda behandla spørsmål som kommunikasjoner , både internt i fylket og over til Finland , jordbrukskolonisering , kringkasting , statsborgerskap for kvener , kirke- og forsvarsspørsmål .	Lávdegoddi gieđahalai dakkár áššiid nu go kommunikašuvnnaid , sihke fylkka siskkobealde ja Suoma beallái , eanadollui eatnamiid váldima , radiodoaimmaid , láddelaččat stáhtaborgárvuođa , ja girko- ja suodjalusáššiid .
I Riksarkivet har vi funnet Innstilling IV fra Finnmarksnevnden .	Riikaárkiivvas leat mii gávdnan Innstilling IV fra Finnmarksnevnden , Finnmárkkulávdegotti evttohus IV .
På forsida er det skrevet HEMMELIG .	Ovdasiidui lea čállon HEMMELIG – čiegus .
Artiklene som kommer her viser i første rekke den offentlige debatten om fornorskingspolitikk og opplæring for samer .	Artihkkaliin mat dás leat čállon oaidná vuosttažettiin makkár almmolaš digaštallan lei dáruiduhttima ja sápmelaččaid oahpahusa dáfus .
Skolen var en vesentlig del av fornorskinga , men med den korte undervisningstida og de dårlige forholda som skolen arbeida under , kunne skolen aleine ikke føre til en effektiv fornorsking .	Skuvla lei dehálaš oassin dáruiduhttimis , muhto go lei oanehis oahpahusáigi ja heajos skuvladilálašvuođat , de ii nagodan skuvla okto doaimmahit beaktilit dáruiduhttima .
Det ser vi ut fra at det tok så lang tid fra staten satte fornorsking som mål og til språkskiftet blei gjennomført i praksis .	Dan oaidná das go golai nu guhkes áigi dan rájes go stáhta mearridii dáruiduhttima , dassážii go giellamolsun doaibmagođii duohtadilis .
Fornorskingspolitikken var nok tydeligst og mest åpent erklært i skolevesenet , men gjennomsyra etter hvert også mange andre sider av samfunnet , som kommunal og statlig administrasjon , helsevesen , forvaltning av næringer som jordbruk , reindrift og fiske , handel og industriutvikling .	Dáruiduhttinpolitihkka lei álgobáliid čielgasepmosit celkon oahpahusvuogádagas , muhto dat dovdogođii dađistaga eará servodatosiin maiddái , omd. suohkaniid ja stáhtalaš hálddahusain , dearvvašvuođavuogádagas , ealáhusaid hálddašeamis , omd. eanadoalus , boazodoalus ja guolástusain , gávppašeamis ja industriija ovdánahttimis .
Til sammen førte dette til at både samer og andre innbyggere i landet tok til seg oppfatninga at samisk kultur og språk var uten framtid og et hinder på vegen til velstand , trygghet , danning og deltaking i samfunnet .	Buot dát dagahii ahte sápmelaččat ja eará ássit dán riikkas jáhkkigohte ahte sámi kultuvrras ja sámegielas ii lean boahtteáigi ja ahte dat baicca hehttii buresbirgejumi , oadjebasvuođa , olmmošvuođa ovdáneami ja servodahkii oassálastima .
Dokumentene i denne bolken går fram til tida rett før 2. verdenskrig .	Dán oasi dokumeanttat čájehit dan áiggi mii nogai jur ovdalaš 2. máilmmisoađi .
Men debatten fortsatte både under og etter krigen og er ennå ikke over i dag .	Digaštallan goitge bisttii sihke soahteáigge ja soađi maŋŋil , ii ge leat nohkan vel otná dán beaivve ge .
Dokumentene fra seinere tid vil vi komme tilbake til i et seinere bind i serien .	Daid ođđaset áiggiid dokumeanttaide mii máhccat dán ráiddu čuovvovaš girjjiin .
[ 1 ] De forskjellige kildene varierer mellom å bruke « dansk » og « norsk » om skolespråket .	[ 1 ] Iešguđet gáldot čállet lotnolassii « dánskagiella » ja « dárogiella » skuvlagiela dáfus .
I virkeligheten var det på 1700- og 1800-tallet bare snakk om dansk som skriftspråk .	Duohtadilis lei 1700- ja 1800-logus dušše dánskagiella čálagiellan .
Fra 1500-tallet var dansk enerådende skriftspråk i Norge fram til midten av 1800-tallet .	1500-logu rájes dánskagiella lei áidna čállingiellan Norggas gitta 1800-logu gaskkamuddui .
I 1862 kom den første sjølstendige rettskrivningsendring for dansken i Norge , men det dominerende skriftspråket var fortsatt i all hovedsak dansk til 1907 .	1862 bođii vuosttaš sierra riektačállinrievdadus Norgga dánskagillii , muhto váldu čállingiellan lei dánskagiella gitta 1907 rádjái .
Landsmål , / nynorsk som blei utvikla som skriftspråk midt på 1800-tallet , fikk liten innvirking i samiskspråklige områder .	Landsmål / nynorsk dahkkoje čállingiellan easka 1800-logu gaskkamuttus , dat eai váikkuhan sámegiel guovlluin .
På 1700-tallet var en stor del av embetsverket og geistligheten i Norge dansk , og de brukte dansk også som muntlig språk .	1700-logus lei stuora oassi ámmátásahusas ja girkolaš oaivámušain Norggas dánskalaččat , ja sii hupme maiddái dánskagiela .
Det danske skriftspråket påvirka også i stor grad talemålet i overklassen , og mange snakka det som blei kalt « klokkerdansk » , dvs. de snakka som skriftspråket , men med norsk lydverk .	Dánska čálagiella buori muddui báinnii servodaga bajitgearddi giela , ja ollugat hupme dan mii gohčoduvvui « luhkkárdánskagiellan » , sii hupme nu go čálagiella , muhto sis ledje norgalaččaid jietnadagat .
[ 2 ] Anton Hoëm : Fra noaidiens verden til forskerens .	[ 2 ] Anton Hoëm : Fra noaidiens verden til forskerens .
Novus forlag 2007 , særlig s. 72 og 137. [ 3 ] Norske Riksregistranter VI s. 275–277 .	Novus forlag 2007 , erenoamážit s. 72 ja 137. [ 3 ] Norske Riksregistranter VI s. 275–277 .
Sitert etter Oluf Kolsrud : Finnemisjonen fyre Thomas von Westen .	Siterejuvvon Oluf Kolsrud : Finnemisjonen fyre Thomas von Westen .
Studia Septentrionalia 1947 s. 8 [ 4 ] Sitert etter Oluf Kolsrud : Finnemisjonen fyre Thomas von Westen .	Studia Septentrionalia 1947 s. 8 [ 4 ] Siterejuvvon Oluf Kolsrud : Finnemisjonen fyre Thomas von Westen .
s. 13–14 [ 5 ] Baard Tvete : Skolebøker for samebarn i Norge fra Thomas von Westen til i dag .	s. 13–14 [ 5 ] Baard Tvete : Skolebøker for samebarn i Norge fra Thomas von Westen til i dag .
1955 s. 6 [ 6 ] Instruks for Ole Frost , 10.06.1748 , gjengitt etter Adolf Steen : Samenes kristning og Finnemisjonen til 1888. s. 241. [ 7 ] Gjengitt etter Adolf Steen : Samenes kristning . .	1955 s. 6 [ 6 ] Instruks for Ole Frost , 10.06.1748 , gjengitt etter Adolf Steen : Samenes kristning og Finnemisjonen til 1888. s. 241. [ 7 ] Váldon Adolf Steen girjjis : Samenes kristning .
1907 s. 12 [ 10 ] J. K. Qvigstad : Historisk oversikt over Oplysningsarbeidet blant Finnerne i Finmarken .	1907 s. 12 [ 9 ] J. K. Qvigstad : Historisk oversikt over Oplysningsarbeidet blant Finnerne i Finmarken .
1907 s. 12-13 [ 11 ] Adolf Steen : Samenes kristning . . s. 271 [ 12 ] N. V. Stockfleth : Bidrag til Kundskab om Finnerne i Kongeriget Norge .	1907 s. 12–13 [ 10 ] Adolf Steen : Samenes kristning ... s. 271 [ 11 ] N. V. Stockfleth : Bidrag til Kundskab om Finnerne i Kongeriget Norge .
s. 341 [ 13 ] Talvik prestearkiv .	s. 341 [ 12 ] Dálbmeluovtta báhpaarkiivas .
Gjengitt etter Adolf Steen : Samenes kristning . .	Váldon Adolf Steen girjjis : Samenes kristning . .
s. 277. [ 14 ] Byen het offisielt Oslo til 1624 , deretter Christiania til 1877 , Kristiania til 1924 og seinere igjen Oslo .	s. 277. [ 13 ] Gávpoga almmolaš namma lei Oslo 1624 rádjái , ja de Christiania 1877 rádjái , Kristiania 1924 rádjái ja de fas Oslo .
[ 15 ] J. A. Friis : En Sommer i Finmarken , Russisk Lapland og Nordkarelen .	[ 14 ] J. A. Friis : En Sommer i Finmarken , Russisk Lapland og Nordkarelen .
1880 s. 65 [ 16 ] N. V. Stockfleth : Bidrag til Kundskab om Finnerne i Kongeriget Norge .	1880 s. 65 [ 15 ] N. V. Stockfleth : Bidrag til Kundskab om Finnerne i Kongeriget Norge .
s. 31 [ 17 ] Sitert etter Adolf Steen : Samenes kristning ... s. 314–315 .	s. 31 [ 16 ] Váldon Adolf Steen girjjis : Samenes kristning ... s. 314–315 .
( red. ) [ 18 ] Sitert etter Adolf Steen : Samenes kristning . .	[ 17 ] Bájuhuvvon girjjis : Adolf Steen : Samenes kristning . .
s. 325	s. 325
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Nr. : 36	Nr. : 36
Hva mener du om samepolitikken ?	Maid don oaivvildat sámepolitihka birra ?
– Regjeringen skal legge fram en bred stortingsmelding om prinsippene i samepolitikken til høsten .	- Ráđđehus áigu ovddidit viiddes stuorradiggedieđáhusa sámepolitihka prinsihpaid birra čakčat .
Før dette ønsker vi oss innspill , avveininger og synspunkter om samepolitiske spørsmål fra flest mulig både i og utenfor de samiske miljøene , sier statsråd Bjarne Håkon Hanssen .	Dan oktavuođas mii dárbbašit evttohusaid , árvvoštallamiid ja oainnuid sámepolitihkalaš áššiid birra nu ollugiin go vejolaš sihke sámi birrasiin ja sámi birrasiid olggobealde , dadjá stáhtaráđđi Bjarne Håkon Hanssen .
I tillegg til muligheten for å si sin mening om samepolitikken inneholder nettportalen blant annet informasjon og bakgrunn for dagens samepolitikk , en grovskisse over temaene i stortingsmeldingen og spørsmål og svar om samepolitikken .	Dan lassin ahte neahttauskkádagas beassá buktit ovdan oaiviliid sámepolitihka birra , de leat das maiddái dieđut dálá sámepolitihka ja dan duogáža birra , oanehaččat stuorradiggedieđáhusa fáttáid birra ja gažaldagat ja vástádusat sámepolitihkkii .
Statsråden vil også invitere til nettmøte på denne siden i løpet av kort tid .	Stáhtaráđđi áigu maiddái bovdet neahttačoahkkimii dán siidui hui fargga .
– Jeg håper nettportalen vil bli brukt aktivt !	- Sávan ahte neahttauskkádat geavahuvvo árjjalaččat !
sier Bjarne Håkon Hanssen .	dadjá Bjarne Håkon Hanssen .
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Oppgaver og myndighet i planleggingen	Bargamušat ja váldi plánemis
I § 3-1 er det trukket fram noen viktige samfunnshensyn som planleggingen skal ivareta .	§:s 3-1 leat váldojuvvon ovdan muhtun dehálaš servodatdeasttat maid plánen galgá vuhtii váldit .
sette mål for den fysiske , miljømessige , økonomiske , sosiale og kulturelle utviklingen i kommuner og regioner , avklare samfunnsmessige behov og oppgaver , og angi hvordan oppgavene kan løses	mearridit gielddaid ja regiovnnaid fysihkalaš , biraslaš , ekonomalaš , sosiálalaš ja kultuvrralaš ovddideami ulbmiliid , čielggadit servodatlaš dárbbuid ja bargamušaid , ja čujuhit mo bargamušaid lea vejolaš čoavdit
sikre jordressursene , kvaliteter i landskapet og vern av verdifulle landskap og kulturmiljøer	sihkkarastit eanaresurssaid , eanadaga kvalitehtaid ja árvvolaš eanadagaid ja kulturbirrasiid suodjaleami
sikre naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv	sihkkarastit sámi kultuvrra , ealáhusdoaimmaheami ja servodateallima luondduvuđđosa
legge til rette for verdiskaping og næringsutvikling	láhčit vejolašvuođaid árvoháhkamii ja ealáhusovddideapmái
legge til rette for god forming av bygde omgivelser , gode bomiljøer og gode oppvekst- og levekår i alle deler av landet	láhčit vejolašvuođaid dasa ahte huksejuvvon birrasat , buorit ássanbirrasat ja buorit bajásšaddan- ja eallineavttut hábmejuvvojit vuohkkasit buot riikka osiin
fremme befolkningens helse og motvirke sosiale helseforskjeller , samt bidra til å forebygge kriminalitet	ovddidit álbmoga dearvvašvuođa ja eastadit sosiála dearvvašvuođaerohusaid , ja veahkehit eastadit rihkolašvuođa
ta klimahensyn gjennom løsninger for energiforsyning og transport	váldit dálkkádaga vuhtii energiijalágideami ja fievrrideami čovdosiiguin
fremme samfunnssikkerhet ved å forebygge risiko for tap av liv , skade på helse , miljø og viktig infrastruktur , materielle verdier mv. .	ovddidit servodatsihkkarvuođa nu ahte mii eastadit heaggamassima ja dearvvašvuođa- ja birasvahágiid ja vahágiid dehálaš vuođđostruktuvrii ja ávnnaslaš árvvuide jed. .
Det går videre fram at planleggingen skal fremme helhet ved at sektorer , oppgaver og interesser i et område ses i sammenheng gjennom samordning og samarbeid om oppgaveløsning mellom sektormyndigheter og mellom statlige , regionale og kommunale organer , private organisasjoner og institusjoner , og allmennheten .	Viidáseappot boahtá ovdan ahte plánen galgá ovddidit ollislašvuođa dan láhkai ahte suorggit , bargamušat ja beroštusat gehččojuvvojit gittalagaid go suorgeeiseválddiid gaskasaš , stáhta , regionála ja gieldda orgánaid , priváhta organisašuvnnaid ja ásahusaid , ja almmolašvuođa gaskasaš bargamušat čovdojuvvojit oktiiheivehallamiin ja ovttasbargguin .
Det er understreket at planleggingen skal bygge på økonomiske og andre ressursmessige forutsetninger for gjennomføring og ikke være mer omfattende enn nødvendig .	Lea deattuhuvvon ahte plánema čađaheami vuođus galget leat ekonomalaš ja eará resursaeavttut ii ge dat galgga leat viidát go lea dárbu .
Planer skal også bidra til å gjennomføre internasjonale konvensjoner og avtaler innenfor lovens virkeområde .	Plánat galget maiddái leat veahkkin čađaheamen riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid ja šiehtadusaid lága doaibmaviidodaga siskkobealde .
Vedtatte planer skal være et felles grunnlag for kommunal , regional , statlig og privat virksomhet i planområdet .	Gielddalaš , guvllolaš , stáhtalaš ja priváhta doaimmaid vuođus mat leat plánaguovllus , galget leat mearriduvvon plánat .
I lovkommentaren på departementet hjemmeside er disse punktene utdypet .	Departemeantta ruovttusiiddu láhkakommentáras leat dát čuoggát čilgejuvvon dárkileappot .
4.1 Ansvars- og oppgavefordelingen mellom myndighetene i planleggingen	4.1 Eiseválddiid ovddasvástádus- ja bargamušjuohku plánemis
Den nye loven innebærer ikke noen endringer når det gjelder ansvars- og oppgavefordelingen .	Ođđa láhka ii mielddisbuvtte makkárge rievdadusaid ovddasvástádus- ja bargamušjuogus .
Det framgår av § 3-2 at ansvaret for planlegging etter loven ligger til kommunestyrene , fylkestingene og Kongen , jf. §§ 3-3 til 3-7 .	§:s 3-2 boahtá ovdan ahte ovddasvástádus plánemis lága vuođul gullá gielddastivrraide , fylkkadikkiide ja Gonagassii , geahča §§ 3-3 rájes 3-7 rádjai .
Offentlige organer og private har rett til å fremme planforslag etter reglene i §§ 3-7 og 12-3 , jf. § 12-11 .	Almmolaš orgánain ja priváhta olbmuin lea vuoigatvuohta ovddidit plánaevttohusaid §§ 3-7 ja 12-3 njuolggadusaid vuođul , geahča § 12-11 .
Alle offentlige organer har rett og plikt til å delta i planleggingen når den berører deres saksfelt eller deres egne planer og vedtak , og skal gi planleggingsmyndighetene informasjon som kan ha betydning for planleggingen .	Buot almmolaš orgánain lea vuoigatvuohta ja geatnegasvuohta searvat plánemii go dat guoská daid áššesuorgái dahje daid plánaide ja mearrádusaide , ja dat galget addit pláneneiseválddiide dieđuid main sáhttá leat mearkkašupmi plánemii .
Dette gjelder også for Sametinget .	Dát guoská maiddái Sámediggái .
Fylkesmannen skal påse at kommunene oppfyller plikten til planlegging etter loven .	Fylkkamánni galgá bearráigeahččat ahte gielddat ollašuhttet plánengeatnegasvuođa lága vuođul .
Regional planmyndighet som er fylkeskommunen skal veilede og bistå kommunene i deres planleggingsoppgaver .	Regionála plánaeiseváldi , mii lea fylkkagielda , galgá bagadit ja veahkehit gielddaid daid plánenbargamušain .
4.2 Kommunestyrets myndighet	4.2 Gielddastivrra váldi
Kommunestyret selv har ledelsen av den kommunale planleggingen og skal sørge for at plan- og bygningslovgivningen følges i kommunen .	Gielddastivra ieš jođiha gieldda plánema ja galgá fuolahit ahte plána- ja huksenláhka čuvvojuvvo gielddas .
Kommunestyret skal vedta kommunal planstrategi , kommuneplan og reguleringsplan .	Gielddastivra galgá mearridit gieldda plánastrategiija , gielddaplána ja muddenplána .
Kommunen organiserer arbeidet med den kommunale planleggingen etter kapittel 10 til 12 og oppretter de utvalg og treffer de tiltak som finnes nødvendig for gjennomføring av planleggingen .	Gielda organisere gieldda plánema kapihttaliid 10 ja 12 vuođul ja ásaha daid lávdegottiid ja čađaha daid doaibmabijuid mat dárbbašuvvojit plána čađaheapmái .
Kommunestyret skal sørge for å etablere en særskilt ordning for å ivareta barn og unges interesser i planleggingen .	Gielddastivra galgá bearráigeahččat ahte ásahuvvo sierra ortnet fuolahan dihtii mánáid ja nuoraid beroštusaid plánemis .
Kravet om at det i hver kommune skal være et fast utvalg for plansaker er heller ikke videreført .	Ii ge dat gáibádus ahte juohke gielddas galgá leat bistevaš lávdegoddi plánaáššiin , leat jotkojuvvon .
Det framgår ovenfor hvilke saker kommunestyret selv må behandle .	Bajábealde boahtá ovdan guđe áššiid gielddastivra ieš galgá meannudit .
For øvrig vil det kunne delegeres innenfor rammen av bestemmelsen i kommuneloven .	Muđuid sáhttá váldi fápmuduvvot gielddalága mearrádusa rámma siskkobealde .
Det er en egen hjemmel for delegering av myndighet fra kommunestyret til å vedta mindre reguleringsplaner i § 12-12 annet ledd .	§ 12-12 nuppi lađđasis lea sierra láhkavuođđu fápmudit válddi gielddastivrras earáide mearridit uhcit muddenplánaid .
Det vises til departementets brev om delegering datert 18. mars 2009 .	Dás čujuhuvvo departemeantta njukčamánu 18. b. 2009-mannosaš reivii fápmudeami birra .
Kommunestyret skal sikre at kommunen har tilgang til nødvendig planfaglig kompetanse .	Gielddastivra galgá sihkkarastit ahte gielddas lea dárbbašlaš plánafágalaš gelbbolašvuohta olámuttos .
4.3 Fylkestingets myndighet	4.3 Fylkkadikki váldi
Fylkestinget som regional planmyndighet har det overordnete ansvaret for de oppgavene som regionen er tillagt innenfor den regionale planleggingen .	Fylkkadikkis regionála plánaeiseváldin lea bajimus ovddasvástádus dain bargamušain mat leat biddjojuvvon regiovdnii regionála plánemis .
Dette gjelder arbeidet med regional planstrategi , regional plan med handlingsprogram og regional planbestemmelse .	Dát guoská bargui regionála plánastrategiijain , regionála plánii oktan doaibmaprográmmain ja regionála plánamearrádussii .
Bestemmelsene i kapittel 7 og 8 beskriver planprosessene nærmere .	Kapihttaliid 7 ja 8 mearrádusat válddahallet plánaproseassaid lagabui .
Fylkestinget skal selv vedta regional planstrategi , regional plan , regional planbestemmelse og ev. regionalt handlingsprogram .	Fylkkadiggi galgá ieš mearridit regionála plánastrategiija , regionála plána , regionála plánamearrádusa ja vejolaš regionála doaibmaprográmma .
Vedtaksmyndigheten i disse sakene kan ikke delegeres .	Dáin áššiin ii sáhte fápmudit mearrádusválddi .
Fylkestinget skal sørge for å ha tilgang til nødvendig planfaglig kompetanse for utarbeiding og behandling av planer og planfaglig veiledningsvirksomhet etter loven .	Fylkkadiggi galgá fuolahit ahte dárbbašlaš plánafágalaš gelbbolašvuohta lea olámuttos plánaid ráhkadeapmái ja meannudeapmái ja plánafágalaš bagadandoibmii lága vuođul .
Dette er i hovedsak en videreføring av regelen i pbl.85 , men åpner for at planmyndigheten kan skaffe seg denne kompetansen på flere måter .	Dát lea váldoáššis phl. 85 njuolggadusa joatkin , muhto rahpá vejolašvuođa dasa ahte plánaeiseváldi sáhttá háhkat dán gelbbolašvuođa máŋgga láhkai .
Bestemmelsen skal forstås slik at det ikke er et krav om at regional planmyndighet skal ha nødvendig kompetanse og kapasitet til å løse alle aktuelle planoppgaver i egen administrasjon .	Mearrádus galgá áddejuvvot dan láhkai ahte ii leat gáibádussan ahte regionála plánaeiseválddis galget leat dárbbašlaš gelbbolašvuohta ja návccat čoavdit buot guovdilis plánabargamušaid iežas hálddahusas .
Det legges likevel til grunn at de har kompetanse til å utføre de ordinære og faste planoppgavene regional planmyndighet er tillagt etter loven .	Dattetge biddjojuvvo vuođđun ahte sis lea gelbbolašvuohta čađahit daid dábálaš ja bistevaš plánabargamušaid , mat leat biddjojuvvon plánaeiseváldái lága vuođul .
Dette omfatter også oppgaven med å veilede og bistå kommunene i deres planleggingsoppgaver etter loven , jf. § 3–2 siste ledd .	Dása gullá maid bargamuš bagadallat ja veahkehit gielddaid daid plánenbargamušain lága vuođul , geahča § 3-2 maŋimus lađđasa .
4.4 Statens myndighet	4.4 Stáhta váldi
Etter § 3-5 er det Kongen som har ansvaret og ledelsen av planleggingsvirksomheten på nasjonalt nivå .	§ 3-5 vuođul lea Gonagasas ovddasvástádus plánendoaimmas nationála dásis ja galgá jođihit plánendoaimma nationála dásis .
Kongen i statsråd bestemmer arbeidsfordelingen mellom departementene .	Gonagas stáhtaráđis mearrida bargojuogu departemeanttaid gaskkas .
Kongen eller departementet kan legge myndighet etter loven til fylkesmannen og andre underliggende statsetater .	Gonagas dahje departemeanta sáhttá fápmudit válddi lága vuođul fylkkamánnái dahje eará vuollásaš stáhtaetáhtaide .
Statlige planretningslinjer og planvedtak har til formål å ivareta nasjonale eller regionale interesser i planleggingen .	Stáhta plánaláiddanjuolggadusaid ja plánamearrádusaid mihttomearri lea fuolahit nationála dahje regionála beroštusaid plánemis .
Dette omfatter nasjonale forventninger til regional og kommunal planlegging , statlige planretningslinjer , statlige planbestemmelser og statlig arealplan .	Dása gullet nationála vuordámušat regionála ja gieldda plánemii , stáhta plánanjuolggadusaide , stáhta plánamearrádusaide ja stáhta areálaplánii .
Det administrative hovedansvaret for statens planleggingsoppgaver er lagt til departementet .	Hálddahuslaš váldoovddasvástádus stáhta plánenbargamušain lea biddjojuvvon departementii .
Med departementet siktes det til Miljøverndepartementet som har ansvaret for plandelen av loven .	Departemeanttain oaivvilduvvo Birasgáhttendepartemeanta mas lea ovddasvástádus lága plánaoasis .
Departementet har tilsynsansvaret for den regionale planleggingen .	Departemeanttas lea bearráigeahččanovddasvástádus regionála plánemis .
4.5 Løsning av felles planleggingsoppgaver for staten , fylkeskommunen og kommunen	4.5 Stáhta , fylkkagieldda ja gieldda oktasaš plánenbargamušaid čoavdin
I § 3-6 er det løftet fram enkelte viktige planleggingsoppgaver .	§:s 3-6 leat váldojuvvon ovdan muhtun dehálaš plánenbargamušat .
Felles for disse oppgavene er at de krever utstrakt samordning mellom sektorer og over administrative grenser .	Dáin bargamušain lea dat oktasaš ahte dat gáibidit viiddes oktiiordnema surggiid gaskkas ja hálddahuslaš rájáid rastá .
For disse oppgavene benyttes det i dag forskjellige planleggingssystemer , dels innenfor rammene av plan- og bygningsloven , dels med et uklart forhold til planleggingen etter plan- og bygningsloven .	Dain bargamušain geavahuvvojit dál sierranas plánenvuogádagat , muhtumassii plána- ja huksenlága rámmaid siskkobealde , ja muhtumassii eahpečielga gaskavuođain plánemii plána- ja huksenlága vuođul .
Ved å benytte et felles og enhetlig system for disse plan ¬oppgavene er det foretatt en klarlegging og opprydding .	Čielggadeapmi ja čorgen lea čađahuvvon go geavahuvvo oktasaš ja ollislaš vuogádat dáin plánenbargamušain .
Dette er oppgaver som har nær sammenheng med den generelle samfunnsplanleggingen og arealplanleggingen etter loven , og som derfor må inngå i denne planleggingen .	Dát leat bargamušat main lea lagaš oktavuohta oppalaš servodatplánemiin ja areálaplánemiin lága vuođul , ja mat danne fertejit leat mielde dán plánemis .
Disse planleggingsoppgavene kan ikke løses uten et nært samarbeid mellom forvaltningsnivåene , og på tvers av sektorer .	Dát plánenbargamušat eai sáhte čovdojuvvot almmá lagaš ovttasbarggu haga hálddašandásiid gaskkas , ja suorgerájáid rastá .
Samtidig er det oppgaver hvor staten både har et betydelig ansvar og virkemidler .	Seammás dát leat bargamušat main stáhtas sihke lea mearkkašahtti ovddasvástádus ja váikkuhangaskaoamit .
Det er derfor behov for at de aktuelle statlige myndigheter kan spille en initierende og koordinerende rolle i planprosessen der dette er hensiktsmessig .	Danne fertejit guoskevaš stáhta eiseválddiin leat vuolggaheaddji ja oktiiordnejeaddji doaibma plánaproseassas go dat lea ulbmillaš .
Dette forutsettes å skje etter avtale med aktuelle planmyndigheter .	Dát vurdojuvvo dáhpáhuvvat šiehtadusa vuođul guoskevaš plánaeiseválddiiguin .
Både statlig og regional planmyndighet gis fullmakt til å starte arbeid med planer der staten , regional planmyndighet og kommunene har et felles ansvar for å løse slike tverrgående planoppgaver .	Sihke stáhta ja regionála plánaeiseváldái addojuvvo váldi bargagoahtit plánaiguin main stáhtas , guvllolaš plánaeiseválddis ja gielddain lea oktasaš ovddasvástádus čoavdit dakkár rasttideaddji plánabargamušaid .
Dette gjelder blant annet samordnet areal- og transportplanlegging , planlegging av større sammenhengende natur- og friluftsområder omkring byer og tettsteder , samordnet vannplanlegging og kystsoneplanlegging .	Dát guoská earret eará oktiiordnejuvvon areála- ja fievrridanplánemii , stuorát boatkankeahtes luonddu- ja olggustallanguovlluid plánemii gávpogiid ja čoahkkebáikkiid birra , oktiiordnejuvvon čáhceplánemii ja riddoavádatplánemii .
Ordet « herunder » viser at oppregningen av planoppgaver ikke er uttømmende , jf. andre ledd .	Dajaldat « dás maiddái » čujuha dasa ahte plánabargamušaid logahallan ii leat dievaslaš , geahča nuppi lađđasa .
Kongen kan gi forskrift om hvilke tverrgående planoppgaver som kan tas opp til felles planlegging etter bestemmelsene her , hvilke geografiske områder som skal omfattes og hvilke myndigheter som skal delta .	Gonagas sáhttá addit láhkaásahusa dan birra guđe rasttideaddji plánabargamušat sáhttet váldojuvvot oktasaš plánemii dáid mearrádusaid vuođul , guđe geográfalaš guovllut galget leat mielde ja guđe eiseválddit galget searvat .
Forskriften er ennå ikke utarbeidet .	Láhkaásahus ii leat vel ráhkaduvvon .
I tillegg kan det være aktuelt å gi forskrift om andre tverrgående oppgaver .	Dan lassin sáhttá leat heivvolaš addit láhkaásahusa eará rasttideaddji bargamušaid birra .
Dette kan også gjelde planer for sikring av reindriftens arealer .	Dát sáhttá maid guoskat boazodoalloareálaid sihkkarastinplánaide .
For å imøtekomme eventuelle behov for å samordne regler for utbygging , virksomhet , ferdsel mv. over kommunegrensene foreslås det at Kongen kan gi « felles planbestemmelser » om utøvelse av næringsvirksomhet og om ferdsel i slike områder .	Ollašuhttin dihtii vejolaš dárbbuid oktiiordnet njuolggadusaid huksema , doaimmaid , johtolaga jed. várás gielddarájáid rastá evttohuvvo ahte Gonagas sáhttá addit « oktasaš plánamearrádus » ealáhusdoaimmaheami birra ja johtolaga birra dakkár guovlluin .
Med dette menes at det er de ordinære hjemler i loven knyttet til de forskjellige planer .	Dáinna oaivvilduvvo ahte lága dábálaš láhkavuođut dat leat čadnojuvvon iešguđet plánaide .
På denne måten kan staten benytte aktuelle bestemmelser på en samordnt måte og sikre enhetlig forvaltning og dermed likhet og forutsigbarhet både for allmenne interesser og innbyggerne , på tvers av kommunegrenser .	Dán láhkai sáhttá stáhta geavahit guovdilis mearrádusaid oktiiheivehallojuvvon vugiin ja sihkkarastit ollislaš hálddašeami ja nu ovttaláganvuođa ja árvidahttivuođa sihke dábálaš beroštusaid ja ássiid várás , gielddarájáid rastá .
4.6 Overføring av myndighet til å organisere planarbeidet og til å utarbeide planforslag	4.6 Plánabarggu organiserema ja plánaevttohusa ráhkadeami válddi sirdin
Etter § 3-7 kan myndigheter med ansvar for større samferdselsanlegg og teknisk infrastruktur etter samråd med planmyndigheten utarbeide og fremme forslag til arealplan for slike tiltak og beslutte å legge slike planer ut til offentlig ettersyn etter bestemmelsene for vedkommende plantype .	§ 3-7 vuođul sáhttet dat eiseválddit main lea ovddasvástádus stuorra johtolatrusttegiin ja teknihkalaš vuođđostruktuvrras , ovttasráđiid plánaeiseválddiiguin ráhkadit ja ovddidit areálaplánaevttohusa dakkár doaibmabijuid várás ja mearridit bidjat dakkár plánaid almmolaš geahčadeapmái guoskevaš plánašlája mearrádusaid vuođul .
Gjeldende kommunale eller regionale planstrategier skal vurderes i forbindelse med planarbeidet .	Gustojeaddji gieldda dahje regionála plánastrategiijat galget árvvoštallojuvvot plánabarggu oktavuođas .
For planleggingen gjelder for øvrig de vanlige regler om behandling og rettsvirkning av vedkommende plantype .	Plánemii gusket muđuid guoskevaš plánašlájaid dábálaš meannudan- ja riekteváikkuhusnjuolggadusat .
Dette innebærer at den hjemmel statlig vegmyndighet har hatt til å utarbeide arealplaner for vegtiltak utvides .	Dát mearkkaša ahte dat láhkavuođđu mii stáhta geaidnoeiseválddiin lea leamaš ráhkadit areálaplánaid geaidnodoaibmabijuide , viiddiduvvo .
Denne muligheten gjelder nå også samferdselsanlegg og infrastrukturtiltak , herunder veger , flyplasser , jernbaner , farleder , havner og lignende som statlige myndigheter har planleggings- og gjennomføringsansvar for .	Dát vejolašvuohta guoská dál maiddái johtolatrusttegiidda ja vuođđostruktuvradoaibmabijuide , dás maiddái geainnuide , girdišiljuide , ruovdemáđiide , lođastagaid , hápmaniidda ja sullasaččaide main stáhta eiseválddiin lea plánen- ja čađahanovddasvástádus .
Når det gjelder infrastruktur for transportanlegg , har staten en særlig viktig rolle for de større anleggene , som har nasjonal betydning og i stor grad finansieres over statsbudsjettet .	Mii guoská fievrridanrusttegiid vuođđostruktuvrii , de lea stáhtas erenoamáš dehálaš rolla daid stuorra rusttegiid oktavuođas , main lea nationála mearkkašupmi ja mat buori muddui ruhtaduvvojit stáhtabušeahta bokte .
Det er avgjørende at vegplanlegging og annen transportplanlegging skjer gjennom planleggingen etter plan- og bygningsloven , og at det er et enhetlig mønster for planleggingen på samferdselssektoren og for plan- og bygningslovens anvendelse på samferdselsområdet .	Lea mearrideaddji dehálaš ahte geaidnoplánen ja eará fievrrádusplánen čađahuvvo plána- ja huksenlága vuođul , ja ahte plánen dáhpáhuvvá johtolatsuorggi oktasaš minstara vuođul ja dan vuođul mo plána- ja huksenláhka geavahuvvo johtolatsuorggis .
Samferdselsmyndigheten skal samrå seg med planmyndigheten om utarbeiding av planforslag for et samferdselsanlegg .	Johtolateiseváldi galgá ráđđádallat plánaeiseválddiin ráhkadettiinis plánaevttohusa johtolatrusttega várás .
Det forutsettes at statlig myndighet og kommunen drøfter innholdet i og ansvarsfordelingen for planarbeidet .	Eaktuduvvo ahte stáhta eiseváldi ja gielda ságaškuššet plánabarggu sisdoalu ja ovddasvástádusjuogu .
Statlig myndighet har likevel anledning til å starte opp planarbeidet selv dersom det ikke oppnås enighet om ansvarsfordeling og planinnhold .	Dattetge lea stáhta eiseválddiin vejolašvuohta ieža álggahit plánabarggu jus ovddasvástádusjuohku ja plánasisdoallu ii sohppojuvvo .
Gjeldende kommunal og regional planstrategi skal tas inn som et grunnlag for planarbeidet .	Gustojeaddji gieldda ja regionála plánastrategiija galgá geavahuvvot plánabarggu vuođđun .
Myndigheter kan også i andre saker avtale å overføre den kompetansen planadministrasjonen i kommuner og regional planmyndighet har til å organisere planarbeidet og til å utarbeide planforslag .	Eiseválddit sáhttet maiddái eará áššiin šiehtadit sirdit dan gelbbolašvuođa mii gielddaid ja regionála plánaeiseválddiid plánahálddahusas lea plánabarggu organiseremii ja plánaevttohusa ráhkadeapmái .
Dette kan skje ved at vedkommende myndighet overtar oppgaven , eller ved at den legges til et felles planleggingsorgan som opprettes for å utføre den aktuelle planoppgaven .	Dát sáhttá dáhpáhuvvat dainna lágiin ahte guoskevaš eiseváldi váldá badjelasas bargamuša , dahje dainna lágiin ahte dat biddjojuvvo oktasaš plánenorgánii mii ásahuvvo guoskevaš plánabargamuša čađaheami várás .
Det kan også skje ved at en annen myndighet overtar deler av planoppgaven .	Dat sáhttá maid dahkkojuvvot dainna lágiin ahte eará eiseváldi váldá badjelasas osiid plánabargamušas .
Dette vil særlig være aktuelt ved planlegging av store utbyggingstiltak hvor spørsmålet om lokalisering er uavklart og hvor lokalisering i flere kommuner kan være aktuelt .	Dát lea erenoamáš áigeguovdil go stuorra huksendoaibmabijuid sajušteapmi ii leat čielggaduvvon ja go sajušteapmi máŋgga gildii lea áigeguovdil .
Ansvaret for det videre planarbeidet kan overlates til den kommunen hvor tiltaket ligger , dersom ikke planleggingen skjer med hjemmel i tredje ledd .	Ovddasvástádus viidáset plánabarggus sáhttá biddjojuvvot dan gildii , mas doaibmabidju lea , jus plánen ii dahkkojuvvo goalmmát lađđasa vuođul .
Departementet bestemmer organiseringen og gjennomføringen av planarbeidet dersom kommunene , regional planmyndighet og statlige organ ikke kommer til enighet om dette .	Departemeanta mearrida plánabarggu organiserema ja čađaheami jus gielddat , guvllolaš plánaeiseváldi ja stáhta orgánat eai soabat dan alde .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
4 Sametingets myndighet og begrepet selvbestemmelse	4 Sámedikki váldi ja iešmearrideami doaba
4.1 Bakgrunn	4.1 Duogáš
Utvalgets vurdering var at dette var nødvendig blant annet for å sikre innflytelse og deltakelse i beslutningsprosesser .	Lávdegotti árvvoštallan lei ahte dát lei dárbbašlaš earret eará vái váfistuvvo váikkuhanfápmu ja oassálastin mearridanproseassaide .
I tillegg mente utvalget at eksistensen av et folkevalgt organ som talerør for den samiske befolkningen ville gjøre det lettere for sentrale myndigheter å treffe legitime beslutninger på det samepolitiske området .	Lassin oaivvildii lávdegoddi ahte go gávdno álbmotválljejuvvon orgána mii lea sámi veahkadaga sátneguoddi , de dahká dat álkibun guovddáš eiseválddiide dahkat lobálaš mearrádusaid sámepolitihkalaš duovdagis .
Stortingets justiskomité sa seg enig i dette .	Stuorradikki justiisakomitea guorrasii dása .
Legitimiteten til Sametinget og statens samepolitikk avhenger blant annet av at Sametingets deltakelse i beslutningsprosesser resulterer i innflytelse over beslutningenes utfall .	Sámedikki ja stáhta sámepolitihka lobálašvuohta lea sorjavaš earret eará das ahte Sámedikki oassálastin mearridanproseassaide válganahttá váikkuhanfámu mearrádusaid bohtosii .
I den forbindelse er begrepet selvbestemmelse blitt trukket inn i den samepolitiske debatten gjennom flere år , blant annet i viktige politiske rammedokumenter fra Sametinget .	Dán oktavuođas lea doaba iešmearrideapmi gessojuvvon sámepolitihkalaš digaštallamii máŋgga jagi čađa , earret eará deaŧalaš rámmaáššegirjjiin Sámedikkis .
Dette har sin bakgrunn i at begrepet selvbestemmelse brukes internasjonalt , blant annet i de to FN-konvensjonene fra 1966 om henholdsvis sivile og politiske og økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter .	Dán duogážin lea ahte doaba iešmearrideapmi geavahuvvo riikkaidgaskasaččat , earret eará guovtti ON-konvenšuvnnas 1966:s siviila ja poli ­tihkalaš vuoigatvuođaid ja ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid birra .
Begrepet er også benyttet i art. 3 i utkastet til FN-erklæring om urfolks rettigheter .	Doaba lea ­maiddái geavahuvvon artihkkalis 3 ON-deklarašuvnna evttohusas eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra .
FNs menneskerettskomité ba , i oktober 1999 , Norge om å rapportere om urfolk under artikkel 1 om folkenes rett til selvbestemmelse i konvensjonen om sivile og politiske rettigheter .	ON:a olmmošvuoigatvuođakomitea bivddii , golggotmánus 1999 , Norgga raporteret eamiálbmogiid birra artihkkala 1 vuolde álbmogiid vuoigatvuođa birra iešmearrideapmái konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra .
Statene har hittil ikke rapportert om urfolk , hverken under denne artikkelen eller under FN-konvensjonen om økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter .	Stáhtat eai leat dássážii raporteren eamiálbmogiid birra , eai dán artihkkala vuolde eaige ON-konvenšuvnna vuolde ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid birra .
Rapportering vedrørende urfolk er så langt gitt under artikkel 27 , som eksplisitt omhandler minoriteter .	Raporteren lea dássážii addojuvvon artihkkala 27 vuolde , mii čielgasit siskkilda veahádagaid .
Norge vil vurdere denne anmodningen i forbindelse med sin neste rapport , som skal oversendes innen 1. oktober 2004 .	Norga áigu árvvoštallat dán ávžžuhusa iežas čuovvovaš raportta oktavuođas , mii sáddejuvvo ovdal golggotmánu 1. 2004 .
En rekke politiske vedtak i løpet av de siste 10–15 årene har skapt grunnlag for revitalisering og videre utvikling av samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Máŋga politihkalaš mearrádusa maŋimuš 10–15 jagis lea dahkan vuđđosa ođđasisvirkkosmahttit ja viidáseappot gárgedit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
Stadnamnlova ( Lov 18. mai 1990 nr. 11 om stadnamn ) og språkkapittelet i sameloven , som også ble vedtatt i 1990 , har i tillegg stor kulturell betydning .	Báikenammalágas ( Lov mai 18. 1990 nr. 11 om stadnamn / Láhka miessemánu 18. 1990 nr. 11 báikenamaid birra ) ja sámelaga giellakapihttalis , mii maiddái mearriduvvui 1990 , lea dáid lassin leamaš stuorra kultuvrralaš mearkkašupmi .
Opplæringsloven ( Lov 17. juli 1998 nr. 61 om grunnskolen og den vidaregåande opplæringa ) gir Sametinget forskriftsmyndighet i forhold til samisk opplæring i skolen .	Oahpahusláhka ( Lov 17. juli 1998 nr. 61 om grunnskolen og vidaregåande opplæringa / Láhka suoidnemánu 17. 1998 nr. 61 vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa birra ) addá Sámediggái láhkaásahusválddi sámi oahpahussii skuvllas .
Sametinget tar i Sametingsplanen for perioden 1998–2001 utgangspunkt i at samene er et eget folk – et urfolk med tilknytning til et område .	Sámediggi atná Sámediggeplánas 1998–2001 áigodahkii vuolggasadjin ahte sámit leat sierra álbmot – eamiálbmot mas lea gullevašvuohta guvlui .
I Sametingsplanen hevdes det at folkenes rett til selvbestemmelse er et internasjonalt anerkjent prinsipp , som FNs medlemsland er forpliktet til å fremme og beskytte .	Sámediggeplánas čuoččuhuvvo ahte álbmogiid vuoigatvuohta iešmearrideapmái lea riikkaidgaskasaččat dohkkehuvvon prinsihppa , man ON:a miellahttoriikkat leat geatnegahttojuvvon ovddidit ja suodjalit .
Det heter også at i likhet med urfolk over hele verden mener samene at retten til selvbestemmelse også gjelder verdens urfolk , og derfor må anerkjennes av verdenssamfunnet .	Daddjojuvvo maiddái ahte nugo earáge eamiálbmogat miehtá máilmmi oaivvildit sámit ahte vuoigatvuohta iešmearrideapmái maiddái gusto máilmmi eamiálbmogiidda , ja ahte máilmmeservodat danne ferte dan dohkkehit .
I Sametingsplanen er selvbestemmelse definert som « en kollektiv rett til å bestemme over egen fremtid » .	Sámediggeplánas lea iešmearrideapmi meroštallojuvvon « oktasaš vuoigatvuohtan mearridit iežas boahtteáiggi badjel » .
Videre blir det sagt at « Retten til selvbestemmelse [ også ] medfører … retten til å avgi beslutningsrett fra Sametingets side .	Maiddái daddjojuvvo ahte « Vuoigatvuohta iešmearrideapmái ( maiddái ) mearkkaša … vuoigatvuođa addit mearridanvuoigatvuođa Sámedikki beales .
Det vil si at det er samene selv , og ikke staten , som avgjør hvilke samfunnsområder det samiske folk skal ha styring , kontroll og forvaltning over . »	Dat máksá ahte leat sámit ieža , iige stáhta , geat mearridit makkár servodatduovdagiid badjel sámi álbmogis galgá leat stivrejupmi , ráđđejupmi ja hálddaheapmi » .
I Sametingets årsmelding for 2000 framholder Sametinget også at « retten til selvbestemmelse for urfolk gjelder på alle samfunnsområder , slik det gjør for alle andre folk » .	Sámedikki jahkedieđáhusas jagi 2000 ovddas deattasta Sámediggi ahte « eamiálbmogiid vuoigatvuohta iešmearrideapmái gusto buot servodatduovdagiin , nugo dahká buot eará álbmogiidda » .
Når det gjelder de siterte formuleringene ovenfor , har Sametinget ikke tilkjennegitt hva det konkret legger i dem .	Mii gusto siterejuvvon hámuhemiide dás bajábealde , de ii leat Sámediggi dovddahan makkár oaivila dat konkrehtalaččat bidjá daidda .
Regjeringen finner at en del av disse målsettingene er til dels meget omfattende og kan tolkes som om det ikke er noen begrensninger på selvbestemmelsesretten .	Ráđđehus atná ahte oassi dáid juksanmeriin leat osohahkii hui viidát ja sáhttet dulkojuvvot dego eai leat makkárge ráddjehusat iešmearridanvuoigatvuođas .
Regjeringen kan derfor ikke gi sin tilslutning til disse .	Danne ráđđehus ii sáhte daidda mieđihit .
Etter regjeringens syn må Sametingets målsettinger ses på som en prosess i samspill med den øvrige samfunnsutviklingen .	Ráđđehusa oainnu mielde fertejit Sámedikki juksanmearit gehččojuvvot proseassan mii doaibmá ovttas servodatgárgedemiin muđui .
Dialogen bør ha som siktemål å oppnå større klarhet i hva Sametinget legger i selvbestemmelsesbegrepet .	Dialoga ulbmilin berre leat stuorát čielggasvuođa oažžun das maid Sámediggi oaivvilda iešmearridandoahpagiin .
Målsettingen må være å unngå misforståelser og å komme fram til klare prosedyrer for å drøfte slike spørsmål .	Juksanmearrin ferte leat vealtat boasttuáddejumiin ja oažžut čielga , meannudanvugiid dákkár gažaldagaid ságaškuššamii .
4.2 Nærmere om begrepet selvbestemmelse	4.2 Dárkileappot iešmearrideami doahpaga birra
Begrepet selvbestemmelse er et uavklart folkerettslig begrep .	Doaba iešmearrideapmi lea čielggatkeahtes álbmotrievttálaš doaba .
Den tradisjonelle tolkningen av begrepet , er at det gjelder for folk i betydningen « befolkning bosatt innenfor bestemte territorier ( stater ) » , ikke for folk i betydningen « etnisk gruppe » .	Doahpaga árbevirolaš dulkojupmi lea ahte dat gusto álbmogiidda mearkkašumiin « veahkadat mii ássá dihto eanaguovlluid ( stáhtaid ) siskkabealde » , iige álbmogiidda mearkkašumiin « etnalaš joavku » .
Tradisjonelt har selvbestemmelse derfor vært assosiert med avkolonisering og okkuperte staters rett til uavhengighet .	Danne lea iešmearrideapmi árbevirolaččat assosierejuvvon eretkoloniseremiin ja vuollástuvvon stáhtaid vuoigatvuođain iehčanasvuhtii .
Idéen om « folkenes selvbestemmelsesrett » har sin opprinnelse i 1700-tallets tenkning om « folkesuverenitetsprinsippet » .	« Álbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa » jurdda lea álggus vuolgán 1700-jagiid jurddašeamis « álbmotsorjjasmeahttunvuođaprinsihpas » .
FN-pakten slår i artikkel 1 og artikkel 55 fast « prinsippet om folkenes like rett og selvbestemmelse » .	ON-lihttu nanne artihkkalis 1 ja artihkkalis 55 « prinsihpa álbmogiid ovttalágáš vuoigatvuođa ja iešmearrideami birra » .
Da Verdenserklæringen om menneskerettigheter av 1948 ble fremforhandlet , var FNs medlemsland ikke rede til å videreutvikle prinsippet om « folkenes like rett og selvbestemmelse » slik man finner dette i FN-pakten .	Dalle go Máilmmejulggaštus olmmošvuoigatvuođaid birra 1948 šiehtadallojuvvui ovdan , eai lean ON:a miellahttoriikkat válbmašat viidáseappot gárgedit prinsihpa « álbmogiid ovttalágáš vuoigatvuođa ja iešmearrideami birra » nugo dan gávdná ON-lihtus .
Det finnes derfor ingen henvisninger til prinsippet i Verdenserklæringen om menneskerettigheter .	Danne eai gávdno čujuhusat prinsihppii Máilmmejulggaštusas olmmošvuoigatvuođaid birra .
I forbindelse med fremforhandlingene av FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter av 1966 og FN-konvensjonen om økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter av 1966 , ble spørsmålet igjen satt på dagsorden .	iehtadaladettiin ovdan ON-konvenšuvnna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra 1966 ja ON-konvenšuvnna ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid birra 1966 , loktejuvvui gažaldat fas áššin .
Retten til selvbestemmelse , slik denne er fastslått i de to FN-konvensjonene av 1966 , begrenses i forhold til den vide anvendelsen som « prinsippet om folkenes like rett og selvbestemmelse » har etter FN-pakten .	Vuoigatvuohta iešmearrideapmái , nugo dat lea nannejuvvon guovtti ON-konvenšuvnnas 1966 , ráddjejuvvo viiddis geavaheami ektui mii « prinsihpas álbmogiid ovttalágáš vuoigatvuođa ja iešámearrideami birra » lea ON-lihtu mielde .
Dette skyldes at selvbestemmelsesretten slik denne er fastslått i felles artikkel 1 i FN konvensjonene av 1966 , er formulert med henblikk på kolonisituasjoner og på militær okkupasjon .	Dát boahtá das go iešmearridanvuoigatvuohta , nugo dat lea nannejuvvon ON-konvenšuvnnaid oktasaš artihkkalis 1 1966 , lea hámuhuvvon koloniijadiliid ja militearalaš vuollástemiid dihtii .
Slik rettigheten er formulert i felles artikkel 1 er retten til løsrivelse og opprettelse av en uavhengig stat en av de opsjoner et « folk » kan velge i utøvelsen av sin selvbestemmelsesrett .	Nugo vuoigatvuohta lea hámuhuvvon oktasaš artihkkalis 1 , de lea vuoigatvuohta gálgamii ja iehčanas stáhta vuođđudeapmái okta molssaeaktu man « álbmot » sáhttá válljet iežas iešmearridanvuoigatvuođa geavaheamis .
Den videreutvikling av « folkenes selvbestemmelsesrett » som har funnet sted i andre virkemidler , har alle hatt kolonisituasjoner og militær okkupasjon for øyet , og etter sitt innhold er de ikke lett anvendelige på andre situasjoner .	« Álbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa » viidáset gárgedemiin mat leat dáhpáhuvvan eará neavvuin , leat buohkain leamaš koloniijadilit ja militeara vuollásteamit jurdagis , ja sisdoaluset mielde ii leat daid álki geavahit eará diliide .
Spørsmålet om retten til selvbestemmelse har fått ny aktualitet i en urfolksammenheng .	Gažaldat vuoigatvuođas iešmearrideapmái lea fas šaddan áigeguovdilin eamiálbmotoktavuođain .
I utkast til en FN-erklæring om urfolks rettigheter slås det i artikkel 3 fast at urfolk har rett til selvbestemmelse .	ON-julggaštusevttohusas eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra nannejuvvo artihkkalis 3 ahte eamiálbmogiin lea vuoigatvuohta iešmearrideapmái .
Ordlyden i artikkel 3 er identisk med ordlyden i felles artikkel 1 i FN konvensjonene av 1966 , med unntak av henvisningen til « urfolk » .	Sánit artihkkalis 3 leat ideanttalaččat sániiguin mat leat oktasaš artihkkalis 1 ON-konvenšuvnnain 1966 , earret daid mat čujuhit « eamiálbmogiidda » .
ILO-konvensjon nr. 169 regulerer derimot ikke spørsmålet om selvbestemmelse .	ILO-soahpamuš nr. 169 fas ii ásahala gažaldaga iešmearrideamis .
Det er regjeringens syn at fremforhandlingen av en FN-erklæring om urfolks rettigheter byr på en velkommen anledning til å videreutvikle « prinsippet om folkenes like rett og selvbestemmelse » til mer konkrete rettigheter i andre sammenhenger enn kolonisituasjoner og militær okkupasjon .	Ráđđehusa oaidnu lea ahte ovdanšiehtadallan ON-julggaštusa eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra addá vuogas liibba viidáseappot gárgedit « prinsihpa álbmogiid ovttalágáš vuoigatvuođa ja iešmearrideami birra » eanet konkrehta vuoigatvuohtan eará oktavuođaide go koloniijadiliide ja militearalaš vuollásteapmái .
Forslaget har også møtt betydelig motstand internasjonalt .	Evttohus lea ožžon mearkkašahtti vuostehágu riikkaidgaskasaččat .
Regjeringen vil støtte en prosess hvor prinsippet om urfolks rett til selvbestemmelse knyttes til « prinsippet om folkenes like rett og selvbestemmelse » i FN-pakten og hvor det foretas en parallell rettsutvikling for urfolk .	Ráđđehus áigu doarjut proseassa mas prinsihppa eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa birra čadnojuvvo ON-lihtu « prinsihppii álbmogiid ovttalágáš vuoigatvuođa ja iešmearrideami birra » ja mas čađahuvvo bálddalas vuoigatvuođagárgedeapmi eamiálbmogiid várás .
En slik utvikling kan enten skje gjennom arbeidet med FNs urfolkserklæring , eller gjennom statspraksis .	Diekkár gárgedeapmi sáhttá juogo dáhpáhuvvat ON:a eamiálbmotjulggaštusbarggu dahje stáhtageavada bokte .
I en norsk sammenheng er spørsmålet om innholdet av samisk selvbestemmelse , etter regjeringens syn , et viktig spørsmål som krever grundige drøftelser .	Norgalaš oktavuođas lea gažaldat sámi iešmearrideami sisdoalus , ráđđehusa oainnu mielde , deaŧalaš gažaldat mii gáibida vuđolaš ságaškuššamiid .
Dette må skje i nært samarbeid med Sametinget .	Dát ferte dáhpáhuvvat lagas ovttasbarggus Sámedikkiin .
Regjeringen vil understreke at de løsninger som velges vil kunne ha betydning for en internasjonal normutvikling på området .	Ráđđehus deattasta ahte čovdosiin mat válljejuvvojit , lea mearkkašupmi riikkaidgaskasaš norbmagárgedeapmái dán duovdagis .
Den internasjonale betydningen av tiltak som iverksettes i tilknytning til samenes selvbestemmelse må derfor spille en rolle i vurderingen .	Riikkaidgaskasaš mearkkašupmi mii lea doaibmabijuin mat álggahuvvojit sámiid iešmearrideami hárrái , ferte leat mielde árvvoštallamis .
Regjeringen forutsetter at utviklingen av sa-misk selvbestemmelse skal skje innenfor rammen av en eksisterende uavhengig og demokratisk stat , og innenfor Norges eksisterende geografiske grenser .	Ráđđehus ovdeha ahte sámi iešmearrideami gárgedeapmi vuosttažettiin galgá dáhpáhuvvat dálá sorjjasmeahttun ja demokráhtalaš stáhta siskkabealde , ja Norgga dálá geográfalaš rájáid siskkabealde .
Viktige elementer i utviklingen av samenes selvbestemmelse kan konsentreres rundt samenes rett til medbestemmelse .	Deaŧalaš oasit sámiid iešmearrideami gárgedeamis sáhttet guovdilastojuvvot sámiid mieldemearridanvuoigatvuođa birra .
Denne retten inkluderer retten til å delta på alle beslutningsnivåer i saker som gjelder lovgivning og administrasjon og i arbeidet med å opprettholde og utvikle samenes politiske systemer .	Dát vuoigatvuohta siskkilda vuoigatvuođa oassálastit buot mearridandásiide áššiin mat gustojit láhkamearrádusaide ja hálddahussii ja bargui seailluhit ja gárgedit sámiid politihkalaš vuogádagaid .
Samenes selvbestemmelse vil derfor måtte ta utgangspunkt i en rett til å delta i avgjørelser som angår dem .	Sámiid iešmearrideapmi ferte danne atnit vuolggasadjin vuoigatvuođa oassálastit buot mearrádusaide mat gusket sidjiide .
I norsk sammenheng kan spørsmålet om selvbestemmelse derfor knyttes til hvilken myndighet som skal , eller bør , tillegges det samiske folkevalgte organet Samtinget .	Danne sáhttá norgalaš oktavuođas iešmearrideami gažaldat čadnojuvvot dasa makkár váldi galgá , dahje berre , biddjojuvvot sámi álbmotválljejuvvon orgánii , Sámediggái .
Boks 4.5 Tidligere delegert myndighet til Sametinget	Sámediggi mearrida ieš makkár áššiiguin bargá .
1987 : Sameloven gir regler om etableringen av Sametinget og om Sametingets arbeidsområde og myndighet .	Lága mielde leat Sámedikki bargoduovddan buot áššit mat dikki mielas erenoamážit guoskkahit sámi álbmotjoavkku ekonomalaččat , kultuvrralaččat , jurdihkalaččat ja sosialalaččat .
1989 : Sametinget fikk ansvar for å fordele tilskudd til samiske organisasjoner og til duodji , og for tildelinger fra Samisk utviklingsfond .	Sámepolitihkalaš orgánan ii leat Sámediggi ráđđehusa vuollásaš , ja danne ráđđehus ii leat ovddasvástideaddjin Sámedikki politihkalaš mearrádusain dahje doaimmas .
1993 : Forvaltningen av diverse oppgaver ble overført til Sametinget : Tiltak for samiske barns oppvekstvilkår fra Barne- og familiedepartementet , utdanningsstipend fra Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet , tilskudd til tospråklighet fra Kommunaldepartementet .	Sámediggái sáhttá sirdojuvvot váldi hálddahit juolludusaid sámi ulbmiliidda , vrd. stobiin 4.4 , mas lea Sámediggái ovdalis sirdojuvvon válddi oppalašgeahčaldat . Sámedikkis lea mearridanváldi go dát čuovvu eará mearrádusain dahje lea mearriduvvon eará vuogi mielde .
Samisk kulturfond , tilskudd til samisk forlagsdrift , samiske kunstnerorganisasjoner , Samisk kunstnersenter i Karasjok og Samisk kultursenter i Hattfjelldal ble overført fra Kulturdepartementet .	Dál lea Sámediggái biddjojuvvon hálddahanovddasvástádus dihto administratiiva áššiin . Dát gusto Sámedikki válggaide , ekonomalaš doarjagiid juohkimii ja ovddasteddjiid nammadeapmái iešguđetlágan almmolaš orgánaide .
1994 : Miljøverndepartementet overførte ansvaret for samisk kulturminnevern til Samisk kulturminneråd .	Earret dán válddi mii biddjojuvvo Sámediggái sámelága bokte , de lea Sámediggái maiddái biddjojuvvon váldi lága bokte guovtti oktavuođas :
Det betyr at Sametinget selv fritt kan prioritere innenfor den rammebevilgningen de får overført .	Departemeantta mearridan rámmaid siskkabealde addá Sámediggi láhkaásahusaid diekkár oahpaheami sisdoalu birra .
Det ble samtidig etablert en egen 50-post for Sametinget på departementets budsjett . Kulturdepartementet overførte forvaltningen av Samisk spesialbibliotek til Sametinget .	Dasa lassin sáhttá Sámediggi ovddidit evttohusaid departementii vásedin oahppaplánaid birra oahpaheapmái sámi guovlluide ja ohppiide sámi guovllu olggobealde geat ožžot sámegiela oahpaheami .
2001 : Barne- og familiedepartementet overførte forvaltningen av det særskilte tilskuddet til samiske barnehager til Sametinget .	Oahppoduovdda lea prinsihpalaččat deaŧalaččamus duovdda man badjel Sámediggái lea biddjojuvvon váldi .
Det ble samtidig etablert en egen 50-post for Sametinget på Barne- og familiedepartementets budsjett .	Oahpahusláhka lea vuos áidna láhka mii addá Sámediggái mearridanválddi láhkaásahusgelbbolašvuođa hámis .
Miljøverndepartementet overførte myndighet til Sametinget , som forvalter av samiske kulturminneinteresser med hjemmel i kulturminneloven .	Earret válddi mii Sámediggái lea biddjojuvvon oahpahuslága ja boazodoallolága bokte , lea Sámediggái biddjojuvvon váldi delegašuvnna bokte .
Forutsetninger for overføringer av myndighet er at Miljøverndepartementet og Riksantikvaren har instruksjonsmyndighet og omgjøringskompetanse ved klage og av eget tiltak .	Lassin váldái mii Sámediggái lea delegerejuvvon , de lea Sámedikkis maiddái váldi ja váikkuhanfápmu oassálastima ja ovddasteami bokte máŋggaid lávdegottiin , stivrrain ja ráđiin .
Sametinget har en viktig posisjon i oppfølgingen av helse- og sosialplanen for den samiske befolkning .	Sámediggi lea álbmotválljejuvvon orgána , iige leat danin ráđđehusa vuollásaš orgána .
Sosial- og helsedepartementet overfører tilskudds- og administrative midler til Sametinget for å sikre den samiske medvirkningen .	Stáhtaráđi váilevaš čuovvoleapmi diekkár dáhpáhusain sáhttá mielddisbuktit politihkalaš / parlamentáralaš ovddasvástádusa Stuorradikki buohta .
4.3 Sametingets arbeids- og myndighetsområde Samelovens § 2–1 angir Sametingets arbeidsområde og myndighet .	Sámedikki politihkalaš olggosbuktimat dieđusge eai gula stáhtaráđi bagadus- dahje bajilgeahččoválddi vuollái .
Ifølge loven er Sametingets arbeidsområde alle saker som etter tingets oppfatning særlig berører den samiske folkegruppen økonomisk , kulturelt , juridisk og sosialt .	Sámedikki vuođđudeami rájes lea gárgeduvvan geavat departemeanttain mii ovdeha stuorra várrugasvuođa Sámedikki bagadeamis , maiddái dáhpáhusain main Sámediggi doaimmaha válddi mii lea delegerejuvvon departemeanttain .
Sametinget som samepolitisk organ er ikke underordnet regjeringen , og regjeringen er derfor ikke ansvarlig for Sametingets politiske vedtak eller virksomhet .	Sámedikki vuollálas ráđit ođđasisorganiserejuvvojedje ođđajagemánu 1. 2001 dainna lágiin ahte vuollálas ráđit heaittihuvvojedje ja ossodathámádat álggahuvvui hálddahusdásis njuolga Sámediggeráđi vuollái .
Sametinget kan delegeres myndighet til å forvalte bevilgninger til samiske formål , jf. boks 4.4 , som gir en oversikt over tidligere delegering av myndighet til Sametinget .	Váikkuhanruđaid juolludeami dahká ohcama vuođul ođđa ortnega mielde Sámedikki doarjjastivra , man nammada Sámediggi , ja giellaáššiid gieđahallá fas Giellastivra man Sámediggeráđđi nammada .
I dag er Sametinget tillagt forvaltningsansvar for visse administrative forhold .	Ođđasisorganiserema duogáš lei ahte vuollálas ráđiin dáhpáhuvai unnán politihkkagárgedeapmi .
Foruten den myndigheten som tillegges Sametinget gjennom sameloven , er Sametinget tillagt myndighet ved lov i to sammenhenger :	Ođđa ovddasvástádusdahkamušat leat maiddái mielddisbuktán dárbbu hámolaš buohtalastimii áššeduovdagiid gaskkas .
Utdanningsområdet er det prinsipielt viktigste området som Sametinget er blitt tillagt myndighet over .	— uovusin Sámedikki ođđasisorganiseremis lea ahte kulturmuitolága hálddaheami váldi sirdojuvvui Sámediggái , iige Sámi kulturmuitoráđđái .
Opplæringsloven er foreløpig den eneste loven som gir Sametinget beslutningsmyndighet i form av forskriftskompetanse .	Ortnega árvvoštallan čájehii ahte dat lea doaibman háguid mielde ja lea veahkehan buktit sámi orgánaid sámiid kulturárbbi hálddaheami sisa .
Med unntak av den myndigheten Sametinget er gitt gjennom opplæringsloven og reindriftsloven , er Sametinget tillagt myndighet ved delegasjon .	Sámi beroštusat kulturmuitosuodjalusa siskkabealde leat nannejuvvon ja geográfalaččat lea desentraliserejuvvon nu ahte báikegottiid ja hálddahusa gaskii lea šaddan eanet lagasvuohta .
I tillegg til den myndigheten som er delegert til Sametinget , utøver Sametinget også myndighet og innflytelse gjennom deltakelse og representasjon i en rekke utvalg , styrer og råd .	Sámi identitehtta lea nannejuvvon ortnega bokte . Árvvoštallan čájehii almmatge ahte lagas ovttasbargo- ja buohtalastináigumuš birasgáhttenhálddahusain muđui ja sámediggevuogádagain ii leat joavdan doarvái guhkás .
Sametinget er et folkevalgt organ og som sådant ikke et underliggende organ i forhold til regjeringen .	Sámi kulturmuitoráđđi heaittihuvvui ja organiserejuvvui Sámedikki vuollái ođđajagemánu 1. 2001 rájes .
Justisdepartementet har også ved to anledninger , i brev 16. februar 1990 og i brev 26. januar 1995 , konstatert at Sametinget ikke er underlagt statsråders instruksjonsmyndighet .	Dán vuođul nuppástuhttojuvvojedje kulturmuitolága láhkaásahusat , mat bidje válddi njuolga Sámi kulturmuitoráđđái , nu ahte váldi biddjojuvvui njuolga Sámediggái ođđajagemánu rájes 2001 .
Manglende oppfølging fra en statsråds side vil i slike tilfeller kunne medføre politisk / parlamentarisk ansvar overfor Stortinget .	Sámediggi biddjojuvvui dainna Riikkaantikvára ja Birasgáhttendepartemeantta bagadus- ja ođđasisdahkangelbbolašvuođa vuollásažžan das mii gusto sámi kulturmuitosuodjalussii .
Sametingets politiske ytringer er selvfølgelig unntatt fra statsrådens instruksjons- eller kontrollmyndighet .	Ortnet lea dahkkojuvvon gaskaboddosažžan 3 jahkái dasgo Birasgáhttendeparttemeanta oaivvildii ahte dilálašvuođat eai lean láhččojuvvon bissovaš ortnegii dahkat oaivila .
4.3.1 Omorganiseringen av Sametinget	Birasgáhttendepartemeanta áigu árvvoštallat ortnega .
Bakgrunnen for omorganiseringen var at det i de underliggende rådene i liten grad foregikk en aktiv politikkutvikling .	Kultuvradepartemeanta lea váldán ovdan gažaldaga Sámedikkiin das makkár čuvvosat Sámedikki mearrádusas leat sámelága § 3–12 ektui oktan láhkaásahusaiguin .
Nye ansvarsoppgaver har også medført større behov for formell koordinering mellom saksområdene .	Ášši gieđahallan ii leat vel loahpahuvvon . Boksa 4.5 Váldi mii ovdalis lea sirdojuvvon Sámediggái
Den nye organsisasjonsstrukturen er ment å gi større grad av effektiv utnyttelse og koordinering av de administrative ressursene , samtidig som administrasjonen gis evne til omstilling .	1987 : Sámeláhka addá njuolggadusaid Sámedikki álggaheami ja Sámedikki bargoduovdaga ja válddi birra . 1989 : Sámediggi oaččui ovddasvástádusa juohkit doarjaga sámi organisašuvnnaide ja duodjái , ja Sámi ovddidanfoandda juolludusain .
Sametinget har også gitt uttrykk for at omorganiseringen skal ivareta brukerinteresser og faglig forutsigbarhet i forvaltningsoppgavene på en forsvarlig måte .	1993 : Iešguđetlágan bargguid hálddaheapmi sirdojuvvui Sámediggái : Sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doaibmabijut Mánáid- ja bearašdepartemeanttas , oahppostipeanda Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanttas , guovttegielatvuođa doarjja Gieldadepartemeanttas .
En konsekvens av Sametingets omorganisering er at myndigheten til forvaltning av kulturmineloven ble delegert til Sametinget og ikke til Samisk kulturminneråd .	Sámi kulturfoanda , doarjagat girjelágádusdoibmii , sámi dáiddárorganisašuvnnaide , Sámi dáiddárguovddážii Kárášjohkii ja Sijte Jarngii Aarbortii sirdojuvvojedje Kultuvradepartemeanttas .
Evaluering av ordningen viste at den har fungert etter intensjonene og bidratt til å bringe de samiske organene inn i forvaltningen av samenes kulturarv .	1998 : Oahpahuslága § 6–4 addá Sámediggái láhkaásahusválddi ja dahkamušaid sihke vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpaheami oahpahusa sisdoalus .
Samiske interesser innenfor kulturminnevernet har blitt styrket og det er oppnådd en stor grad av geografisk desentralisering med større nærhet mellom lokalsamfunn og forvaltning .	1999 : Jahkásaš juolludus Gielda- ja guovlodepartemeanttas biddjojuvvo Sámedikki háldui ovtta 50-poastta vuolde . Dát máksá ahte Sámediggi ieš beassá vuoruhit rámmajuolludusa siskkabealde maid oažžu iežas háldui sirdojuvot .
Samisk kulturminneråd er lagt ned og organisert inn under Sametinget med virkning fra 1. januar 2001 .	2000 : Sámi oahpahusráđi čállingoddi sirdojuvvo Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanttas , ja lea dál Sámedikki oahpahusossodat .
Sametinget ble derved underlagt Riksantikvarens og Miljøverndepartementets instruksjons- og omgjøringskompetanse for så vidt gjelder samisk kulturminnevern .	Seammás álggahuvvui sierra 50-poasta Sámediggái Mánáid- ja bearašdepartemeantta budjeahtas . Birasgáhttendepartemeanta sirddii válddi Sámediggái sámi kulturmuitoberoštusaid hálddaheaddjin kulturmuitolága mielde .
Dette har sammenheng med den avklaringen som bør skje med hensyn til Sametingets rolle , integritet og fagstatsrådenens konstitusjonelle ansvar for Sametingets beslutninger .	Válddi sirdimiid ovdehussan lea ahte Birasgáhttendepartemeanttas ja Riikkaantikváras lea bagadus- ja ođđasisdahkangelbbolašvuohta váidalusaid oktavuođas ja iežaset álgaga vuođul .
Miljøverndepartementet legger opp til å evaluere ordningen .	Sámedikkis lea deaŧalaš sajádat sámi veahkadaga dearvvasvuođa- ja sosiálaplána čuovvoleamis .
Sametingets vedtakt innebærer også at Samisk språkråd har blitt organisert inn under Sametinget med virkning fra 1. januar 2001 .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanta sirdá doarjja- ja hálddahusruđaid Sámediggái vai sámi mieldedoaibman váfistuvvo .
4.4 Overføring av myndighet og oppgaver til Sametinget	4.4 Válddi ja dahkamušaid sirdin Sámediggái
Overføring av myndighet og oppgaver fra departementene til Sametinget skjer i dialog med Sametinget .	Válddi ja ja dahkamušaid sirdin departemeanttain Sámediggái dáhpáhuvvá dialogas Sámedikkiin .
En eventuell overføring av forskriftskompetanse til Sametinget må gjøres ved lovendring i hvert enkelt tilfelle .	Láhkaásahusgelbbolašvuođa vejolaš sirdin Sámediggái ferte dahkkojuvvot láhkanuppástusa bokte juohke dáhpáhusas .
Som hovedregel er det mer hensiktsmessig å integrere hensynet til de samiske interessene i den ordinære forvaltningen istedenfor å bygge opp egne samiske ordninger .	Váldonjuolggadussan lea ulbmillaččat ovttaiduhttit sámi beroštusaid deastta dábálaš hálddahussii dan sadjái go hukset sierra sámi ortnegiid .
Dette innebærer at slike oppgaver som hovedregel bør forvaltes av Sametinget .	Dát mearkkaša ahte dákkár dahkamušaid berre váldonjuolggadusa mielde Sámediggi hálddahit .
Regjeringen vil legge vekt på at ansvarsområder som blir overført til Sametinget , er klart definerte og i praksis ukompliserte å skille ut fra andre forvaltningsorganers ansvarsområde .	Ráđđehus áigu deattuhit ahte ovddasvástádusduovdagat mat sirdojuvvojit Sámediggái , leat čielgasit meroštallojuvvon ja geavadis álkit earuhit eará hálddahusorgánaid ovddasvástádusduovdagis .
Oppgaver som berører både samer og den øvrige befolkningen , bør som hovedregel ivaretas av de ordinære forvaltningsorganene .	Dahkamušaid mat gusket sámiide ja veahkadah ­kii muđui berrejit váldonjuolggadusa mielde dábálaš hálddahusorgánat áimmahuššat .
I den grad samer har spesielle interesser , for eksempel med hensyn til bruk av samisk språk , bør hensynet til disse interessene integreres i forvaltningen .	Juos sámiin leat erenoamáš beroštusat , ovdamearkka dihtii sámegiela geavaheamis , de berre dáid beroštusaid deasta ovttaiduhttojuvvot hálddahussii .
Dette gjelder for eksempel i eldreomsorgen .	Dát gusto ovdamearkka dihtii boarrásiidfuolahussii .
En slik integrering av hensynet til samiske interesser i forvaltningen bør skje i samråd med Sametinget .	Sámi beroštusaid diekkár ovttaiduhttin hálddahussii berre dáhpáhuvvat ovttasráđiid Sámedikkiin .
Selv om Sametinget har overtatt forvaltningen av en tilskuddsordning eller en institusjon , og har avgjørende innflytelse over disse , har fagdepartementet fremdeles et overordnet ansvar for ordninger som Sametinget forvalter .	Vaikko Sámediggi lea váldán badjelasas doarjjaortnega dahje institušuvnna , ja dikkis lea mearrideaddji váikkuhanfápmu dan badjel , de lea fágadepartemeanttain ain bajit ovddasvástádus ortnegiin maid Sámediggi hálddaha .
Departementene skal etablere rutiner for konsultasjon med Sametinget , legge til rette for en god og åpen dialog , og følge opp overførte ordninger både faglig og budsjettmessig .	Departemeanttat galget álggahit ráđđádallandagaldusaid Sámedikkiin , láhčit buori ja rabas dialogii , ja čuovvolit sirdojuvvon ortnegiid sihke fágalaččat ja budjeahtalaččat .
For å tydeliggjøre dette ansvaret er bevilgninger til Sametinget i hovedsak gitt over fagdepartementenes budsjett , og ikke over Kommunal- og regionaldepartementets budsjett .	Vai dát ovddasvástádus šaddá čielgaseabbon , de leat juolludusat Sámediggái eanaš addojuvvon fágadepartemeanttaid budjeahtaid bokte , eaige Gielda- ja guovlodepartemeantta budjeahta bokte .
Sametinget prioriterer selv innenfor rammebevilgningen som overføres fra Kommunal- og regionaldepartementet .	Sámediggi vuoruha ieš rámmajuolludusa siskkabealde mii sirdojuvvo Gielda- ja guovlodepartemeanttas .
Departementet legger ikke føringer på hvordan bevilgningen skal brukes utover de overordnede prioriteringene som gjøres i budsjettproposisjonen .	Departemeanta ii stivre mo juolludus galgá geavahuvvot , earret bajit vuoruhemiid mat dahkkojuvvojit budjeahttaproposišuvnnas .
Sametinget har på denne måten et særlig selvstendig ansvar og frihet til å disponere egne ressurser .	Sáme ­dikkis lea dáinna lágiin vásedin iehčanas ovddasvástádus ja luđolašvuohta hálddašit iežas veahkkeváriid .
Også Kirke- utdannings- og forskningsdepartementet ( fra 1.1.2000 ) og Barne- og familiedepartementet ( fra 1.1.2001 ) overfører bevilgningene til Sametinget på denne måten .	Maiddái Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta ( 1.1.2000 rájes ) ja Mánáid- ja bearašdepartemeanta ( 1.1.2001 rájes ) sirdá juolludusaid Sámediggái dán vuogi mielde .
Sametinget er forpliktet til å følge vanlige regler når det gjelder sin forvaltning , for eksempel statens økonomireglement og forvaltningsloven .	Sámediggi lea geatnegahttojuvvon čuovvut dábálaš njuolggadusaid iežas hálddaheami hárrái , ovdamearkka dihtii stáhta ekonomiijanjuolggadusaid ja hálddahuslága .
Rapportering til departementene om bruk av midler skjer i Sametingets årsmelding , som oversendes Stortinget i form av en stortingsmelding med regjeringens merknader .	Raporteren departemeanttaide ruđaid geavaheami birra dáhpáhuvvá Sámedikki jahkedieđáhusas , mii sáddejuvvo Stuorradiggái stuorradiggedieđáhusa hámis oktan ráđđehusa mearkkašemiiguin .
4.4.1 Overføring av myndighet og oppgaver fra Kulturdepartementet til Sametinget	4.4.1 Válddi ja dahkamušaid sirdin Kultuvradepartemeanttas Sámediggái
Etter regjeringens oppfatning bør statlige midler til samiske kulturtiltak og institusjoner som har samisk kunst og kultur som sitt arbeidsområde , i størst mulig grad kanaliseres gjennom Sametinget og Sametingets organer .	Ráđđehusa oainnu mielde berrejit stáhtalaš ruđat sámi kulturdoaibmabijuide ja institušuvnnaide main lea sámi dáidda ja kultuvra bargoduovddan , nu guhkás go vejolaš kanaliserejuvvot Sámedikki ja Sámedikki orgánaid bokte .
Det skaper en nærhet til virksomheten som igjen fører til bedre og riktigere bruk av midlene .	Dát duddjo lagasvuođa doibmii mii fas dagaha ahte ruđat geavahuvvojit buorebut ja rievttabut .
Overføringer til Sametinget må skje etter en grundig gjennomgang av hvert enkelt tiltak og i nært samarbeid med de berørte parter og med Sametinget .	Sirdimat Sámediggái fertejit dáhpáhuvvat juohke doaibmabiju vuđolaš guorahallama maŋŋil ja lagas ovttasbarggus guoskevaš áššeoasálaččaiguin ja Sámedikkiin .
Følgende tiltak vil være aktuelle for overføring til Sametinget når det gjelder forvaltningen av statstilskuddene på Kulturdepartementets område :	— uovvovaš doaibmabijuid lea áigeguovdil sirdit Sámediggái das mii gusto stáhtadoarjagiid hálddaheapmái Kultuvradepartemeantta duovdagis :
Beaivvá Sámi Teáhter	Beaivváš Sámi Teáhter
De samiske samlinger	Sámiid Vuorká-Dávvirat
samiske kunstnerstipend	sámi dáiddárstipeanddat
samiske festivaler	sámi festiválat
utstillingsvederlag til samiske kunstinstitusjoner	čájáhusbuhtadas sámi kulturinstitušuvnnaide
samiske bokbusser	sámi girjebusset
Beaivvá Sámi Teáhter er også tidligere blitt foreslått overført til Sametinget .	Beaivváš Sámi Teáhter lea maiddái ovdalis evttohuvvon sirdojuvvot Sámediggái .
Teateret selv , og miljøet rundt teatret , ga imidlertid tilkjenne at tiden den gang ikke var moden for en slik overføring .	Teáhter ieš , ja teáhtera biras , dovddahedje almmatge ahte áigi dalle ii lean láddan diekkár sirdimii .
Dette synes å ha endret seg , og Kulturdepartementet vil derfor gå inn for at en slik overføring kan finne sted .	Dát orru earáhuvvan , ja Kultuvradepartemeanta oaivvilda danne ahte diekkár sirdin sáhttá dáhpáhuvvat .
Overføring av forvaltningsansvaret for De Samiske Samlinger er også foreslått tidligere .	Sámiid Vuorká-Dávviriid hálddahanovddasvástádusa sirdin lea maiddái ovdal evttohuvvon .
Når overføring ikke har funnet sted , henger det sammen med nødvendigheten av å gjennomgå og restrukturere museumssektoren samlet .	Go sirdin ii leat dáhpáhuvvan , de boahtá dat das go lea dárbu árvvoštallat ja ođđasishámádahttit dávvir ­vuorkásuorggi oppalaččat .
I denne vurderingen inngår De Samiske Samlinger og andre samiske museer .	Dán árvvoštallamis leat Sámiid Vuorká-Dávvirat ja eará sámi dávvirvuorkkát mielde .
Dette ble tatt opp i St.meld. nr. 22 ( 1999–2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving , som ble lagt fram for Stortinget høsten 1999 .	Dát váldojuvvui ovdan st.meld. nr. 22 ( 1999–2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving ( Dieđu ja vásihusa gáldut ) , mii biddjojuvvui Stuorradikki ovdii čakčat 1999 .
Stortinget sluttet seg til dette .	Stuorradiggi guorrasii dása .
Arbeidet er satt i gang .	Bargu lea álggahuvvon .
Overføring av samiske kunstnerstipend vil bli drøftet med kunstnerorganisasjonene og Sametinget .	Sámi dáiddárstipeanddaid sirdin galgá ságaškuššojuvvot dáiddárorganisašuvnnaiguin ja Sámedikkiin .
Andre forvaltningsoppgaver som var tenkt overført til Sametinget , har krevd lenger forberedelsestid enn forutsatt .	Eará hálddahandahkamušat mat ledje jurddašuvvon sirdojuvvot Sámediggái , leat gáibidan guhkit válmma-štanáiggi go ovdehuvvon .
Det legges imidlertid opp til at overføringsarbeidet videreføres .	Dilálašvuođat láhččojuvvojit almmatge nu ahte sirdinbargu jotkojuvvo .
4.4.2 Sametingets valgordning	4.4.2 Sámedikki válgaortnet
Sametinget velges av og blant samer gjennom sametingsvalg som holdes hvert 4. år på samme dag som stortingsvalget .	Sámedikki válljejit sámit sámiid gaskkas sámediggeválggaid bokte mat dollojuvvojit juohke 4. jagi seamma beaivvi go stuorradiggeválggatge .
Det første valget ble avholdt i 1989 og det andre i 1993 .	Vuosttas válggat dollojuvvojedje 1989 ja nuppit 1983 .
Sametinget er nå inne i sin tredje periode ( 1997–2001 ) .	Sámediggi lea dál goalmmát áigodagastis doaibmamin ( 1997–2001 ) .
Neste sametingsvalg er 10. september 2001 .	— uovvovaš sámediggeválggat leat čakčamánu 10. 2001 .
Ved valg til Sametinget er landet delt inn i 13 valgkretser .	Sámedikki válggaid olis lea riika juhkkojuvvon 13 válgabiirii .
Fra hver av valgkretsene velges tre representanter , slik at Sametinget består av 39 representanter .	Juohke válgabiirres válljejuvvojit golbma áirasa , nu ahte Sámedikkis leat 39 áirasa .
Reglene om valg til Sametinget er i dag fastsatt i sameloven og i forskrift om valg til Sametinget .	Sámedikki válggaid njuolggadusat leat mearriduvvon sámelágas ja láhkaásahusas Sámedikki válggaid birra .
Dersom reglene skal endres , kreves det lovendring og / eller forskriftsendring .	Juos njuolggadusat galget earáhuhttojuvvot , de gáibiduvvo láhkanuppástus ja/dahje láhkaásahusnuppástus .
Regler om blant annet valgkretser og mandatfordeling er gitt i samelovens § 2–4 .	Njuolggadusat earret eará válgabiirriid ja mandáhttajuogu birra leat addojuvvon sámelága §:s 2–4 .
Nærmere regler om den praktiske gjennomføringen av valget fastsettes i forskrift av Kongen , jf. samelovens § 2–11 .	Dárkilet njuolggadusaid válggaid geavatlaš čađaheami birra addá Gonagas , vrd. sámelága §:in 2–11 , láhkaásahusa bokte .
De overordnede prinsippene for valg til Sametinget , slik som valgkretsinndeling og mandatfordeling , er i første rekke noe som angår den samiske befolkningen .	Sámedikki válggaid bajit prinsihpat , nugo válgabiirejuohkin ja mandáhttajuohku , leat vuosttažettiin juoga mat gusket sámi veahkadahkii .
Etter regjeringens syn vil målsettingen om at Sametinget selv skal bestemme over saker som spesielt angår den samiske befolkningen , oppfylles bedre ved å la Sametinget selv få myndighet over disse spørsmålene .	Ráđđehusa oainnu mielde ollašuvvá juksanmearri ahte Sámediggi ieš galgá mearridit áššiid mat erenoamážit gusket sámi veahkadahkii , buorebut go diktá Sámedikki iežas oažžut válddi dáid gažaldagaid badjel .
Det er samtidig en målsetting at regler for praktisk gjennomføring av valg til Sametinget er mest mulig like reglene for valg til Stortinget .	Seammás lea juksamearrin ahte Sámedikki válggaid geavatlaš čađaheami njuolggadusat leat eanemus lági mielde ovttaláganat Stuorradikki válggaid njuolggadusaiguin .
Reglene om praktisk gjennomføring av valg berører kommunene , ettersom det er samevalgstyret i kommunene som er ansvarlig for praktisk gjennomføring av sametingsvalg .	Njuolggadusat válggaid geavatlaš čađaheami birra gusket gielddaide , dasgo gielddaid sámeválgastivrras lea geavatlaš ovddasvástádus sámediggeválggaid čađaheamis .
Mottak av stemmer skjer i den enkelte kommune .	Jienaid vuostáváldin dáhpáhuvvá ovttaskas gielddas .
Opptelling og valgoppgjør skjer i et bestemt samevalgstyre i en kommune i hver enkelt krets .	Lohkan ja válgaloahpparehkenastin dáhpáhuvvá dihto sámeválgastivrras ovtta gielddas juohke sámeválgabiirres .
Kommunene er i tillegg ansvarlige for samemanntallet .	Gielddat leat dasa lassin ovddasvástideaddjin sámi jienastuslogus .
For å sikre en høy kvalitet på arbeidet kommunene gjør i forhold til valgene , er det viktig at regelverket kommunene skal forholde seg til er mest mulig harmonisert i forhold til alle valg som gjennomføres .	Vai váfistuvvo alla kvalitehtta bargui maid gielddat dahket válggaid hárrái , de lea deaŧalaš ahte njuolggadusat maid gielddat galget čuovvut leat heivehuvvon eanemus lági mielde oktii buot válggaid hárrái mat čađahuvvojit .
Dette gjelder for eksempel reglene om valgkretser og mandatfordeling .	Dát gusto ovdamearkka dihtii njuolggadusaide válgabiirriid ja mandáhttajuogu birra .
Sametinget bør også legge til grunn en målsetting om en best mulig kjønnsfordeling ved valg av representanter til Sametinget .	Sámediggi seahtá maiddái atnit juksanmearrin ahte lea nu buorre sohkabealejuohkašuvvan go vejolaš áirasiid válljemis Sámediggái .
Regjeringen har tillit til at Sametinget , som demokratisk folkevalgt organ , vil sikre at slike grunnleggende demokratiske prinsipper og målsettinger ivaretas ved eventuelle endringer av valgordningen .	Ráđđehus luohttá ahte Sámediggi , demokráhtalaš álbmotválljejuvvon orgánan , váfista ahte diekkár vuđolaš demokráhtalaš prinsihpat ja juksanmearit áimmahuššojuvvojit válgaortnega vejolaš earáhuhttimis .
Disse prinsippene er grundig drøftet i Samerettsutvalgets første delinnstilling ( NOU . 1984 : 18 Om samenes rettsstilling ) og ble også lagt til grunn for Sameloven , slik den ble vedtatt i 1987 .	Dát prinsihpat leat vuđolaččat ságaškuššojuvvon Sámi vuoigatvuođalávdegotti oasseárvalusas ( NA— 1984 : 18 Sámi vuoigatvuođaid dili birra ) ja adnojuvvojedje maiddái vuođđun Sámeláhkii , nugo dat mearriduvvui 1987 .
Regler om praktisk gjennomføring av valg bør fortsatt fastsettes av det organet som utformer tilsvarende regler for andre valg , slik at kommunene får et mest mulig ensartet regelverk å forholde seg til .	Njuolggadusat válggaid geavatlaš čađaheami birra berrejit mearriduvvot dan orgánas mii hábme vástideaddji njuolggadusaid eará válggaide , nu ahte gielddat ožžot nu ovttalágan njuolggadusaid go vejolaš maid galget čuovvut .
I dag er det Kongen som har denne myndigheten .	Dál lea Gonagasas dát váldi .
4.4.3 Sametingets kjønnssammensetning	4.4.2.1 Sámedikki sohkabealčoakkádus
3. juni 1999 vedtok Sametinget en Handlingsplan for likestilling med fokus på samiske kvinners stilling , med innsatsområder , mål og tiltak 1999–2001 .	Geassemánu 3. 1999 mearridii Sámediggi Dásseárvvu doaibmaplána mas sámi nissoniid sajádat lea guovddážis , oktan nannenduovdagiiguin , ulbmiliiguin ja doaibmabijuiguin 1999–2001 .
Kvinner er også definert som et av innsatsområdene i Sametingets arbeid i Sametingsplanen 1998–2001 .	Nissonat leat maiddái meroštallojuvvon váldonannenduovddan Sámedikki barggus Sámediggeplánas 1998–2001 .
Kvinner som hovedsatsingsområde er fulgt opp i ulike delplaner og gjennom de spesielle geografiske innsatsområdene – kyst- , fjord- og sørsamiske områder .	Nissonat váldovuoruhanduovddan lea čuovvoluvvon iešguđetlágan oasseplánain ja erenoamáš geográfalaš nannenduovdagiin – riddo- , vuotna- ja oarjelsámi guovllut .
Sametinget har gjennom sine virkemiddelordninger de senere årene søkt å rette fokus mot næringsvirksomhet hvor kvinner er sysselsatt .	Sámediggi lea váikkuhangaskaoapmeortnegiiddis bokte maŋimuš ja-giid geahččalan bidjat guovddážii ealáhusdoaimma mas nissonat leat barggus .
Sametinget har en skjev kjønnssammensetning , og utviklingen viser en negativ trend med stadig færre kvinnelige representanter på Sametinget .	Sámedikkis lea bonju sohkabealjuohkašuvvan , ja gárgedeapmi čájeha negatiiva gárgedeami mas leat oktilaččat unnit nissonáirasat Sámedikkis .
Mens kvinneandelen etter valget i 1989 var på 33,3 prosent , var den redusert til 25,6 prosent etter valget i 1997 .	Go nissonaoassi 1989 válggaid maŋŋil lei 33,3 proseantta , de lei dat njiedjan 25,6 prosentii maŋŋil 1997 válggaid .
Etter nominasjonene å dømme , kan denne prosentandelen synke ytterligere i neste valgperiode .	Juos nominašuvnnaid mielde galggaš dubmet , de sáhttá dát proseantaoassi njiedjat vel eanet boahtte válgaáigodagas .
Dette er problematisk i forhold til målsettingen om at folkevalgte organer bør reflektere sammensetningen i befolkningen .	Dát lea čuolmmalaš dan juksanmeari ektui ahte álbmotválljejuvvon orgánat berrejit govvidit čoakkádusa veahkadagas .
Kvinner og ungdom er også sterkt underrepresentert blant dem som har ført seg inn i samemanntallet .	Nissonat ja nuorat leat sakka unnitlogus sin gaskkas geat leat čálihuvvan sámi jienastuslohkui .
Regjeringen har imidlertid tillit til at Sametinget , gjennom aktive tiltak , arbeider for at likestillingsspørsmålet blir ivaretatt på en god måte .	Ráđđehus luohttá almmatge ahte Sámediggi , árjjálaš doaibmabijuid bokte , bargá dan beales ahte dásseárvogažaldat áimmahuššojuvvo buori vuogi mielde .
4.5 Tiltak	4.5 Doaibmabijut
Regjeringen vil gi Sametinget myndighet til å utforme overordnede og prinsipielle regler for valg av Sameting , herunder regler om valgkretser og mandatfordeling .	Ráđđehus áigu addit Sámediggái válddi hábmet bajit ja prinsihpalaš njuolggadusaid Sámedikki válggaide , dán vuolde maiddái njuolggadusaid válgabiirriid ja mandáhttajuogu birra .
Ot.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )	Od.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )
Om lov om reindrift ( reindriftsloven )	Boazodoallolága birra
4 Reindriften i dag	4 Dálá boazodoallu
4.1 Utbredelse og arealgrunnlag	4.1 Viidodat ja areálavuođđu
I Norge har reindriften sitt opphav hos den samiske befolkningen .	Norgga boazodoallu lea álo leamaš sámi ealáhus .
Gjennom historien har reindrift vært utbredt over store deler av landet .	Historjjá mielde lea boazodoallu doaimmahuvvon oalle viidát riikkas .
I Nord-Gudbrandsdal og Valdres utøves det reindrift i regi av bygdefolk .	Davvi-Gudbrandsdálas ja Valdresis doaimmahit giliolbmot boazodoalu .
I tillegg utøver Rendal Renselskap , i Rendalen , Engerdal og Trysil , en særegen driftsform basert på avskyting av privateide dyr .	Dasa lassin lea vel Rendal Boazosearvi , Rendalen , Engerdal ja Trysil gielddain , mii doaimmaha erenoamáš doallovuogi , go čađahit priváhta bohccuid bivddu báhčima bokte .
Totalt foregår det reindrift i nærmere 140 av landets kommuner , og på et areal som brutto utgjør om lag 40 % av landarealet i Norge eller ca. 140.000 km .	Oktiibuot lea Norggas boazodoallu goasii 140 gielddas , ja areálas mii dahká brutto birrasii 40 % Norgga eatnamiin dahje sullii 140 000 km 2 .
2. Fra og med Finnmark til og med Sør-Trøndelag utgjør bruttoandelen rundt 80 % av landarealet .	Finnmárkku rájes lulás oktan Lulli-Trøndelágain dahká brutto boazodoalloeanan birrasii 80 % eatnamiin .
Ikke alt av arealet er tilgjengelig som reinbeite .	Ii buot areála leat boazoguohtuneanan .
Vann , impediment , dyrket mark og bebygde områder kommer til fradrag .	Čáhci , impedimeanta , gilvojuvvon eanan ja huksejuvvon guovllut gessojuvvojit eret .
Det anslås at nettoarealet utgjør ca. 90.000 km 2 eller i underkant av 30 % av Norges fastlandsareal .	Lea rehkenaston ahte netto areála dahká sullii 90 000 km 2 dahje goasii 30 % Norgga nannámis .
For øvrig har norske reineiere disponert beiteområder i Sverige i henhold til konvensjon om reinbeite mellom Norge og Sverige av 9. februar 1972 .	Muđui leat Norgga boazodoallit beassan atnit guohtumiid Ruoŧa bealde Norgga ja Ruoŧa soahpamuša olis guovvamánu 9. beaivve 1972 boazoguohtumiid birra .
Tilsvarende har svenske reineiere disponert beiteområder i Norge .	Seammaládje leat Ruoŧa beale boazodoallit atnán Norgga beale guohtuneatnamiid .
Denne konvensjonen løp ut 30. april 2005 , og det forhandles nå om ny reinbeitekonvensjon med Sverige .	Dát soahpamuš nogai cuoŋománu 30. beaivvi 2005 , ja dál leat šiehtadallame ođđa boazoguohtunšiehtadusa Ruoŧain .
Det vises for øvrig til Ot.prp. nr. 75 ( 2004-2005 ) og Innst. O. nr. 98 ( 2004-2005 ) .	Čujuhuvvo muđui Od.prp. nr. 75 ( 2004 – 2005 ) ja Evtt. O. nr. 98 ( 2004 – 2005 )
4.2 Organisering	4.2 Organiseren
Den samiske reindriften er administrativt delt inn i 6 reinbeiteområder , jf. reindriftsloven § 2 .	Sámi boazodoallu lea hálddahuslaččat juhkkojuvvon 6 boazodoalloguovlun , gč. boazodoallolága § 2 .
Disse er Øst-Finnmark , Vest-Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag / Hedmark reinbeiteområder .	Dát leat Nuorta-Finnmárkku , Oarje-Finnmárkku , Romssa , Nordlándda , Davvi-Trøndelága ja Lulli-Trøndelága / Hedmárkku boazodoalloguovllut .
Det foregår også samisk reindrift i Trollheimen .	Lea maiddái sámi boazodoallu Trollheimenis .
Ordningen med inndeling i distrikter har sin opprinnelse fra slutten av 1800-tallet .	Sámi boazodoalloguovllut leat juhkkojuvvon orohahkan . Orohatjuohkin lea ásahuvvon juo loahpageahčen 1800-logu .
Ved utgangen av driftsåret 2005/06 var det totalt 82 reinbeitedistrikter , fordelt på 72 sommer- og helårsbeitedistrikter og 10 distrikter som brukes til vår- / høst- og vinterbeiter for norsk reindrift og / eller som områder for svensk reindrift .	Doallojagi 2005/2006 loahpas ledje oktiibuot 82 orohaga , 72 geasse- ja birrajagi orohaga ja 10 orohaga mat adnojuvvojit giđđa- / čakča- ja dálveguohtumin Norgga beale boazodollui ja/dahje guohtumin Ruoŧa boazodoalu várás .
Innenfor hvert distrikt utøves reindrift i en eller flere siidaer / drifts ­grupper .	Juohke orohagas doaimmahit boazodoalu ovtta siiddas dahje eanet siiddain .
Siidastrukturen kan variere noe mellom år .	Siidavuogádat sáhttá rievddadit jagis jahkái .
De siste årene har det totalt vært ca. 110 sommersiidaer og ca. 150 vintersiidaer .	Maŋemus jagiid leat leamaš oktiibuot sullii 110 geassesiidda ja 150 dálvesiidda .
Siidaene omfatter én eller flere driftsenheter .	Siiddaide gullet okta dahje eanet doalloovttadagat .
Innenfor hver driftsenhet er det som oftest flere reineiere med hvert sitt reinmerke .	Juohke doalloovttadagas leat dábálaččat máŋga boazoeaiggáda , geain buohkain lea sierra mearka .
Det var totalt 578 driftsenheter i næringen per 31. mars 2005 , hvorav 9 enheter var registrert uten rein .	Njukčamánu 31. beaivvi 2005 ledje oktiibuot 578 doalloovttadaga boazodoalus , main 9 ledje dakkár doalut main eai leat bohccot .
I overkant av 2.850 personer er tilknyttet disse driftsenhetene .	Badjelaš 2.850 olbmo gullet doalloovttadagaide .
Hovedtyngden av den samiske reindriften finnes i Finnmark , med 417 driftsenheter og drøyt 2.100 personer per 31. mars 2005 .	Eanas oassi sámi boazodoalus lea Finnmárkkus , gos leat 417 doalloovttadaga ja badjelaš 2.100 olbmo njukčamánu 31. beaivvi 2005 .
4.3 Reindriftens naturgrunnlag og ytre påvirkningsfaktorer	4.3 Boazodoalu luondduvuođus ja olgguldas váikkuhanbealit
Reindriften foregår i et arktisk produksjonssystem der man utnytter reinens tilpasning til den nordlige taigaen og tundraen .	Boazodoallu doaimmahuvvo arktalaš buvttadanvuogádagas gos ávkkástallá bohcco heivehannávccaid davviguovllu duoddariidda ja taiga-eatnamiidda .
Reinen er fysiologisk og atferdsmessig tilpasset sitt naturmiljø , både gjennom rask vekst gjennom en kort og intens sommersesong , og ved redusert aktivitetsnivå og energitap gjennom vinteren .	Boazu lea fysiologiija ja dábiid heivehan iežas luonddubirrasii , sihke dan bokte ahte jođánit šaddá ja ovdána oanehis geassebottas , ja go dálvvi áigge unnida doaibmadási ja energiijagolaheami .
Utøverne nytter også reinens tilpasninger gjennom sesongvise flyttinger av reinflokkene mellom ulike beiteområder .	Boazodoallit ávkkástallet bohcco heiveheami dan bokte ahte johtaladdet bohccuiguin iešguđet áigodatguohtumiid mielde .
Reinens naturlige forflytting og den nomadiske driftsformen er selve bærebjelken for en optimal produksjon i disse områdene .	Bohcco lunddolaš johtaleapmi ja nomádalaš doallovuohki lea dáid guovlluid buoremus ávkkástallanvuohki .
I Finnmark skjer dette gjennom flytting fra karrige og snøfattige vinterbeiter i innlandet til frodige og fuktige sommerbeiter langs kysten og på øyene .	Finnmárkkus leat dálveguohtuneatnamat siseatnamis goikásat ja šattoheamit ja doppe lea unnán muohta , go fas geasseguohtumat mearragáttiin ja sulluin leat buorit ja šattolaččat .
I andre deler av landet er det andre og til dels motsatte flyttemønstre .	Eará guovlluin riikkas leat eará johtinvuogit ja muhtun sajiin juste nuppeguvlui go Finnmárkkus .
4.4 Produksjon og tap	4.4 Buvttadeapmi ja massin
Innen reindriftsnæringen er det til dels store forskjeller i produktiviteten , både mellom år og mellom de ulike områdene .	Boazodoalus leat oalle stuora erohusat produktivitehta ( buvttadeami ) hárrái , sihke iešguđet guovlluid gaskka ja jagis jahkái .
Forskjellene går på kalvetilgang , slaktevekter , slaktekvantum og tap .	Erohusat leat sihke miessešattu , njuovvandeattuid , njuovvanhivvodagaid ja massimiid hárrái .
De siste årene har produktiviteten for landet som helhet vært god og økende med lite tap , god kalvetilgang og stort slakteuttak .	Maŋemus jagiid lea riikka buvttadeapmi ollislaččat leamaš buorre ja ovdáneaddji , ja leat leamaš unnán massimat , buorre miessešaddu ja ollu njuovvan .
I noen områder sliter imidlertid næringen med økende tap og synkende produksjon .	Muhtun guovlluin rahčá datte ealáhus lassáneaddji massimiid ja unnon produkšuvnna geažil .
Ved utgangen av driftsåret 2004/05 var det i næringen totalt registrert ca. 232.000 rein i vårflokk ( før kalving ) , hvor over 70 % var hjemmehørende i Finnmark .	Doaibmajagi 2004/2005 loahpas ledje ealáhusas dieđihuvvon sullii 232.000 bohcco giđđaealus ( ovdal guotteha ) , main badjel 70 % gullá Finnmárkui .
I løpet av driftsåret 2004/05 ble det merket nesten 122.000 kalver , som tilsvarer 80 % av simleflokken .	Doaibmajagis 2004/2005 merkejuvvojede goasii 122.000 miesi , mii dahká 80 % njiŋŋelaslogus .
Reineierne oppga at ca. 18.000 av de merkede kalvene ( ca. 15 % og ca. 20.000 voksne dyr ( ca. 9 % gikk tapt i løpet av driftsåret .	Baozodoallit dieđihedje ahte sullii 18.000 merkejuvvon misiin ( sullii 15 % ja sullii 20.000 rávisbohcco ( sullii 9 % jávke doaibmajagi mielde .
Fredet rovvilt ble oppgitt som årsak til nesten 90 % av kalvetapet og ca. 70 % av tapet av voksne dyr .	Ráfáidahttojuvvon boraspiret dieđihuvvojedje sivalažžan goasii 90 % miessejávkamii ja sullii 70 % rávisbohccuid jávkamii .
Reineierne leverte totalt ca. 88.000 dyr til slakteri ( 2.107 tonn i slaktekvantum ) .	Boazodoallu doalvvui sullii 88.000 bohcco njuovahahkii ( 2.107 tonna njuovvandeaddu ) .
Dette tilsvarer i gjennomsnitt en totalproduksjon på 9,0 kg per rein i vårflokk , og 14,4 kg per km . 2.	Dát vástida gaskamearálaččat buvttadeapmái mii lea 9,0 kilo juohke bohcco nammii giđđaealus , ja 14,4 kg juohke km 2 nammii .
4.5 Reintall og beitegrunnlag	4.5 Boazolohku ja guohtunresurssat
I enkelte områder har reintallet historisk sett variert i betydelig grad .	Muhtun guovlluin lea boazolohku áiggiid mielde rievddadan oalle sakka .
Dette har bidratt til at også de naturlige tapene har toppet seg i klimatisk ugunstige år slik at reintallet over tid har fluktuert betydelig .	Dat lea dagahan ahte maiddái lunddolaš massimat leat lassánan goavvedálvviid , ja nu lea boazolohku rievddadan sakka .
I andre områder har reintallet vært holdt relativt lavt og stabilt , noe som til dels har bidratt til forskjeller i reintall mellom de ulike reinbeiteområdene .	Eará guovlluin lea boazolohku dássedit leamaš unni , mii lea okta deaŧalaš sivvan dasa go guovlluid gaskka leat nu stuora erohusat .
Naturlige forskjeller i beitegrunnlaget bidrar også til forskjeller i både reintall og produksjon mellom de ulike reindriftsområdene .	Lunddolaš erohusat guohtundilálašvuođaid hárrái dahket maiddái erohusaid iešguđet boazodoalloguovlluid boazologu ja buvttadeami gaskka .
I Finnmark økte reintallet sterkt fra siste halvdel av 1970-tallet og fram til 1989 da det registrerte reintallet nådde et historisk maksimum på ca. 200.000 dyr i vårflokk .	Finnmárkkus lassánii boazolohku 1970 gaskkamutto rájes 1989 rádjái , goas dieđihuvvon boazolohku lei buot alimus dásis , 200.000 bohcco giđđaealus .
I perioden fram til 2000/01 ble dette tallet nesten halvert ( ca. 109.000 ) .	Doaibmajagi 2000/2001 rádjái unnui dát lohku goasii beliin ( sullii 109.000 rádjái ) .
Siden 2000/01 har reintallet i Finnmark igjen økt ( ca. 168.000 per 31. mars 2005 ) .	Doaibmajagi 2000/2001 lea Finnmárkkus fas lassánan boazolohku ( sullii 168.000 njukčamánu 31. beaivvi 2005 ) .
Det er en utbredt oppfatning at lav er sensitiv for tråkk og hard beiting , og har sen gjenvekst .	Lea dábálaš áddejupmi ahte jeagil lea hearki duolbmumiid ja garra guohtuma vuostá , ja lea njoahci šaddat .
Foreløpige resultater fra de siste undersøkelsene på Finnmarksvidda viser at i områder med høy beitebelastning er lavbeitene fortsatt slitt , mens i områder med relativt lavere reintetthet har lavbeitene tatt seg opp .	Gaskaboddosaš bohtosat maŋemus iskkademiin Finnmárkkuduoddaris čájehit ahte guovlluin gos guođohuvvo ollu leat jeageleatnamat ain heajut , muhto guovlluin gos ii leat nu ollu boazu , lea jeagelšaddu buorránan .
4.6 Klimaendringer , rovdyr og areal ­situasjon	4.6 Dálkkádatrievdamat , boraspiret ja areáladilálašvuođat
Reindriften drives på naturens premisser og er generelt sårbar i forhold til ytre påvirkninger .	Boazodoallu doaimmahuvvo luonddu eavttuid vuolis ja lea hearki olgguldas váikkuhusaid vuostá .
Dette omfatter både naturlige påvirkningsfaktorer som klima og rovdyr , men også menneskelige faktorer som arealinngrep og forstyrrende aktiviteter .	Dát leat sihke lunddolaš áššit nugo dálkkádagat ja boraspiret , muhto maiddái olmmošlaš doaimmat nugo sisabahkkemat ja muosehuhtti doaimmat .
Generelt kan en si at klima ­endringer vil kunne få betydning for tilgang , kvalitet og kvantitet av beite , men også for blant annet område , ­bruk flytteveier og flyttetidspunkter , kalvingsland og insektstress .	Oppalaččat sáhttá lohkat ahte dálkkádatrievdamat bohtet váikkuhit guohtumiidda beassama , daid kvalitehta ja viidodaga , muhto maiddái guovlluid geavaheami , johtingeainnuid , johttánáiggiid , guottetbáikkiid ja divregivssi .
Hvor ­vidt endringene er mest positive eller mest negative for reindriften , vil variere mellom områder , avhengig av regionale og lokale forhold , samt når og hvordan området brukes av reindriften .	Man muddui rievdamat leat buorrin dahje vahágin boazodollui , rievddada guovllus guvlui , guovlulaš ja báikkálaš diliid mielde , ja dan ektui goas ja movt boazodoallu geavaha guovlluid .
Sammen ­hengene er komp ­lekse og vil være vanskelige å forutsi .	Oktavuođat leat máŋggabealagat ja váikkuhusaid sáhttá leat váttis einnostit .
Vekslende forekomster av rovdyr har stort sett alltid utgjort en del av det ytre miljøet som påvirker reindriften .	Boazodoalu guovdu leat álo leamaš iešguđet meari boraspiret , mat leat láhkáseaset váikkuhan boazodoalu .
Gjennom sin helårs utnyttelse av fjell- og utmarksområder har reindriftsnæringen vært vant til å forholde seg til rovdyr .	Go boazu lea birrajagi meahcceguohtumiin , de lea baozodoallu hárjánan boraspiriide .
I de seinere årene har imidlertid rovdyrtapene i mange områder ligget på et fra næringen sett uakseptabelt høyt nivå .	Maŋemus jagiid leat boraspirevahágat datte leamaš nu stuorrát ahte dat boazodoalu čalmmiiguin leat gierdameahttumat .
Dette gjelder blant annet vei- og vassdragsutbygging , Forsvarets virksomhet , hyttebygging , nydyrking , jakt- og friluftsinteresser og de senere årenes omfattende planer for vindkraftutbygging .	Boazoguohtuneatnamat šaddet vásihit dađistaga eanet deattu eará eanangeavaheddjiid geažil . Ovdamearkan dasa leat geaidno- ja čázádathuksemat , Suodjalusa doaibma , bartahuksen , ođđa eatnamiid gilvin , bivdo- ja astoáiggedoaimmat ja maŋemus jagiid lassánan bieggamillohuksenáigumušat .
Økt kommersialisering i ly av allemannsretten skaper også utfordringer for reindriften , idet slike aktiviteter fort kan få et omfang og skje i tidsrom som kan være til stor skade og ulempe for reindriften .	Lassánan dienashommát almmolaš buohkaidrievtti olis leat maiddái ásahan hástalusaid boazodollui , go diekkár doaimmat sáhttet šaddat nu viidát ja dáhpáhuvvat áiggiid goas sáhttet leat stuora vahágin boazodollui .
Etter omstendighetene kan et lite inngrep ødelegge hele årssyklusen .	Dihto dilálašvuođain sáhttá unna sisabahkkemaš billistit olles jahkodatvuogádaga .
Forholdet til annen utnyttelse av utmarksarealer blir derfor lett konfliktfylt .	Dan dihte sáhttá eará meahccegeavaheapmi álkit šaddet riidduáššin .
Reindriftsrettens geografiske utstrekning er et tema som særlig har stått sentralt i Sør-Trøndelag / Hedmark reinbeiteområde de senere år .	Boazodoallorievtti geográfalaš viidodat lea leamaš guovddážis erenoamážit Lulli-Trøndelága / Hedmárkku boazodoalloguovllus maŋemus jagiid .
Oppmerksomheten har i vesentlig grad sin bakgrunn i Høyesteretts avgjørelse i Korssjøfjellsaken , Rt. 1988 s. 1217 .	Duogážin lea vuosttažettiin Alimusrievtti duopmu Korsjøfjell-áššis , Rt. 1988 s. 1217 .
I denne saken kom Høyesterett fram til at det på et nærmere angitt område innenfor forvaltningsgrensene ikke var etablert reindriftsrett gjennom alders tids bruk .	Dán áššis lea Alimusriekti gávnnahan ahte dihto mearriduvvon guovllus boazodoalloguovllu siskkobealde ii leat ásahuvvon boazodoalloriekti dološ áiggi geavaheami rájes .
I St.meld. nr. 28 ( 1991-1992 ) En bærekraftig reindrift ble dette forholdet viet betydelig oppmerksomhet , og det ble foreslått endringer i reindriftsloven .	St.dieđ. nr. 28 ( 1991 – 1992 ) Nana bissovaš boazodoallu anii dán hui guovddážin , ja boazodoalloláhka árvaluvvui rievdaduvvot .
Høyesteretts avsa 24. oktober 1997 dom i Aursundensaken , Rt. 1997 side 1608 .	Alimusriekti celkkii golggotmánu 24. beaivvi 1997 duomu Aursunden-áššis , Rt. 1997 s. 1608 .
Høyesterett kom til at det på et område innenfor forvaltningsgrensene for det samiske reinbeiteområde ikke var etablert reindriftsrett .	Alimusriekti gávnnahii ahte vissis guovllus sámi boazodoalloguovllu siskkobealde ii leat ásahuvvon boazodoalloriekti .
Siktemålet er å komme frem til balanserte forhandlingsløsninger der det parallelt holdes tett kontakt med reindriften og de berørte kommuner .	Ulbmilin lea oažžut áigái dássedis šiehtadallančovdosiid main buohtalasat doallá lagas oktavuođa boazodoaluin ja guoskevaš suohkaniiguin .
4.7 Reindriften som kulturbærer	4.7 Boazodoallu kulturguoddin
Samisk reindrift er på mange måter en livsform basert på sterke kulturelle elementer .	Sámi boazodoallu lea máŋgga dáfus eallinvuohki nana kultuvrra vuođul .
Reindriften er en viktig bærer av samisk kultur .	Boazodoallu lea deaŧalaš sámi kulturguoddi .
Samisk språk , bruk av tradisjonelle beiteområder og reinmerker , duodji ( husflid ) og kunsthåndverk er i denne sammenheng viktig .	Sámegiella , árbevirolaš guohtunguovlluid ávkkástallan , boazomearkkat , duodji ja dáiddaduodji leat deaŧalaččat dán oktavuođas .
Det samme gjelder familiemessige og andre sosiale relasjoner .	Seamma leat sohkaoktavuođat ja eará sosiála čanastagat .
Dette betyr ikke at reindriften ikke tar inn over seg skiftninger i tiden eller er upåvirket av den generelle samfunnsmessige utvikling .	Dát liikká ii mearkkaš ahte boazodoallu ii váldde badjelasás áiggi rievdamiid dahje ahte servodatrievdamat muđui eai váikkut boazodoalu .
Men den klare og bevisste forankring i kulturelle verdier bidrar til å gjøre reindriften som næring og livsform slitesterk i sin kjerne , og motstandskraftig i forhold til påvirkninger .	Muhto čielga ja nanu vuođustus kultuvrralaš árvvuide lea mielde nanosmahttime boazodoalu ealáhussan ja eallinvuohkin , ja dahkame dan gievran olgguldas váikkuhusaid vuostá .
Et viktig element i denne sammenhengen er den tidligere nevnte siidaen .	Dán oktavuođas lea siida hui deaŧalaš .
Høring - utkast til endringer i forskrift om tilskudd til samiske aviser	Gulaskuddan – rievdadanevttohusat láhkaásahussii sámi aviissaid doarjagiid birra
Brev , 13.02.2008	Reivvet , 13.02.2008
Deres ref. .	Din ref. .
Vår ref. .	Min ref. .
Dato	Beaivi
2007/04536 ME .	2007/04536 ME .
2 / ME .	2 / ME .
LAB:elt	LAB:elt
Høringsinstansene , jf vedlagte liste	Gulaskuddanásahusat , gč mieldduslistta
Deres ref	Deres ref
Vår ref	Vår ref
Dato	Dato
2007/04536 ME .	2007/04536 ME .
2 / ME .	2 / ME .
LAB:elt	LaB:elt
Høring - utkast til endringer i forskrift om tilskudd til samiske aviser	Gulaskuddan – rievdadanevttohusat láhkaásahussii sámi aviissaid doarjagiid birra
Kultur- og kirkedepartementet legger med dette fram utkast til endringer i forskrift av 17. mars 1997 nr. 248 om tilskudd til samiske aviser .	Kultur- ja girkodepartemeanta bidjá dás ovdan evttohuvvon rievdadusaid njukčamánu 17. beaivvi 1997 mannosaš láhkaásahussii nr 248 sámi aviissaid doarjagiid birra .
Høringsnotatet er også lagt ut på Internett , se http://www.regjeringen.no/kkd	Gulaskuddančálus lea maiddái biddjojuvvon Internehttii , geahča http://www.regjeringen.no/kkd
Departementet ber høringsinstansene vurdere om notatet bør legges fram for ev. underliggende organer .	Departemeanta bivdá gulaskuddanásahusaid árvvoštallat galgá go čálus ovddiduvvot vejolaš vuolit orgánaide .
Organer og andre som ikke er oppført på høringslisten kan også gi høringsuttalelse .	Orgánat ja earát geat eai leat logahallanlisttas , sáhttet maiddái addit gulaskuddancealkámuša .
Kultur- og kirkedepartementet ber om at eventuelle merknader er departementet i hende senest 26. mars 2008 .	Kultur- ja girkodepartemeanta dáhttu vejolaš mearkkašumiid oažžut maŋimusat njukčamánu 26. beaivvi 2008 .
Vi ber om at eventuelle høringsuttalelser blir oversendt både skriftlig og elektronisk til e-postadresse .	Vi bivdit ahte vejolaš gulaskuddancealkámušat sáddejuvvojit sihke čálalaččat ja elektrovnnalaččat dán e-poastačujuhussii .
Bakgrunn og gjeldende ordning	Duogáš ja dálá ortnet
I henhold til § 6 i gjeldende forskrift foretar departementet årlig en hovedfordeling av bevilgningen mellom produksjonstilskudd , tilskudd til lulesamiske sider ( avgrenset oppad til 1 % av bevilgningen ) og ev. øremerkede tilskudd .	Gustojeaddji láhkaásahusa paragráfa 6 vuođul dahká departemeanta jahkásaččat juolludusa váldojuolgadeami buvttadusdoarjjan , julevsámi siidduid doarjjan ( ráddjejuvvon bajás 1 % rádjai juollususas ) ja vejolaš várrejuvvon doarjjan .
Produksjonstilskuddet er delt i et grunntilskudd som er like stort for alle avisene i ordningen og et variabelt tilskudd som fordeles ut fra antall utgivelser multiplisert med antall produserte sider samisk tekst i de ulike avisene .	Buvttadusdoarjja lea juhkkojuvvon vuođđodoarjjan mii lea ovtta stuoris buot ortnegii guoski aviissaide ja rievddaldeaddji doarjjan mii juhkkojuvvo dán mielde : aviissa buvttaduvvon almmuhanlohku geardduhuvvon aviissa buvttaduvvon sámegiel teavsttaid siidologuin .
Grunntilskuddet utgjør 90 % av produksjonstilskuddet .	Vuođđodoarjja dahká 90 % buvttadusdoarjagis .
Tre aviser mottok produksjonstilskudd i 2007 ; Ássu fikk 4.6 mill. kroner , Min Aigi 4.7 mill. kroner og Ságat 4.1 mill. kroner .	Golbma aviissa ožžo buvttadusdoarjaga 2007 , Áššu oaččui 4.6 milj. ruvnno , Min Áigi oaččui 4.7 milj. ruvnno ja Ságat fas oaččui 4.1 milj. ruvnno .
I tillegg fikk Lokalavisa Nordsalten 138.770 kroner for produksjon av sider på lulesamisk og Nuorttanaste mottok et øremerket tilskudd på 250.000 kroner .	Dan lassin oaččui Lokalavisa Nordsalten 138.770 ruvnno julevsámegielat siidduid buvttadeapmái ja Nuorttanaste oaččui 250.000 ruvdnosaš várrejuvvon doarjaga .
Forslag til tilskuddsmodell	Doarjjamálle evttohus
Tilskuddsmodellen bør etter departementets vurdering særlig ivareta to hensyn :	Doarjjamálle berre departemeantta árvvoštallama mielde erenoamážit fuolahit guokte ášši :
· Ordningen bør være forutsigbar for avisene .	· Ortnet berre leat einnostuhtti aviissaide .
Departementet foreslår derfor å opprettholde ordningen med at hoveddelen av tilskuddet tildeles i form av et grunntilskudd som er like stort for alle aviser i ordningen .	Danne evttoha ge departemeanta doalahit dan ortnega ahte doarjaga ávldooassi juhkkojuvvo vuođđodoarjjan mii lea ovtta stuoris buot ortnega aviissaide .
· Ordningen bør reflektere merkostnadene knyttet til avisproduksjon på samisk og de samiskspråklige avisenes rolle i bevaring og utvikling av de samiske språkene .	· Ortnet berre speadjalastit ahte aviisabuvttadeapmi sámegillii lea divraset go dárogiel aviissaid buvttadeapmi ja ahte sámegielat aviissat lea mielde bisuheamen ja ovddideamen sámegielaid .
Kultur- og kirkedepartementet foreslår derfor følgende modell :	Danne evttoha ge Kultur- ja girkodepartemeanta čuovvovaš málle :
Produksjonstilskuddet fordeles med 85 % til grunntilskudd og 15 % til variabelt tilskudd .	Buvttadusdoarjja juogaduvvo 85 proseanttain vuođđodoarjjan ja 15 proseanttain rievddaldeaddji doarjjan .
2 . Som en overgangsordning for 2008 og 2009 deles grunntilskuddet i to like store deler som skal gå til avisproduksjon på hhv. samisk og norsk .	2. 2008 ja 2009 sirdásanortnegin juhkkojuvvo vuođđodoarjja guoktin ovttasturrosaš oassin main nubbi galgá geavahuvvot aviisabuvttadeapmái sámegillii ja nubbi fas galgá geavahuvvot aviisabuvttadeapmái dárogillii .
Det variable tilskuddet gis , som i dag , bare til produksjon av avissider på samisk .	Rievddaldeaddji doarjja addojuvvo , nu mo dál ge , dušše sámegielat aviisasiidduid buvttadeapmái .
Det åpnes for å gi tilskudd til produksjon av avissider på sørsamisk , etter modell av ordningen for lulesamisk .	Dál rahppojuvvo vejolašvuohta ohcat doarjaga máttasámegielat aviisasiidduid buvttadeapmái , dan dálá ortnega málle man mielde mii addit doarjaga julevsámegielat siidduid buvttadeapmái ge .
Avsetningen til lulesamisk og sørsamisk avgrenses til i alt 2 % av bevilgningen på posten .	Doarjjavárrejupmi julevsámegillii ja máttasámegillii ráddjejuvvo buohkanassii 2 proseantta sturrosažžan poastta juolludeamis .
Dette vil gi om lag følgende fordeling av produksjonstilskuddet i 2008 [ 1 ] :	Dát áddá čuovvovaš buvttadusdoarjaga juogadeami jagi 2008 :
Prod .	Aviissat
tilsk Simulert	Buvttadusdoarjja
Differanse	Simulerejuvvon
Ny samisk avis	Ođđa sámi aviisa
Sagat	Ságat
Forslaget vil etter departementets syn gi en fordeling som står i et rimelig forhold til størrelsen på avisenes omstillingsprosjekter .	Evttohus addá departemeantta oaivila mielde dakkár juogadeami mii lea muttát aviissaid nuppástuhttinprošeavttaid sturrodaga ektui .
Ságat får ca. 3,8 mill. kroner for å øke fra tre til fem utgaver per uke ( dvs ca. 1,9 mill. kroner per utgave ) .	Ságat oažžu sullii 3,8 milj. ruvnno lasihit almmustahttima golmma geaddis vahkkui viđa geardái vahkkui ( dat mearkkaša sullii 1,9 milj. ruvnno juohke lassealmmuheapmái ) .
Til sammenlikning vil Ássu / Min . Áigi få ca 1 mill. kroner for å øke fra fire til fem utgaver per uke .	Buohtastahttima dihtii namuhit ahte Ássu / Min Áigi oažžu sullii 1 milj. ruvnno lasihit almmustahttima njealji beaivvis viđa beaivái vahkkui .
Departementet foreslår ingen endringer i reglene om tilskudd til lulesamisk tekst og øremerkede tilskudd .	Departemeanta ii evttot maidege rievdadusaid njuolggadusain mat gusket julevsámegiel teavstta doarjagii ja várrejuvvon doarjagiidda .
Dette innebærer bl.a. at avsetningen til øremerkede tilskudd vil bli vurdert i budsjettsammenheng på normal måte .	Dat mielddisbuktá earret eará ahte juolludeapmi várrejuvvon doarjagiidda árvvoštallojuvvo bušeahttaoktavuođas dábálaš vuogi mielde .
Overgangsordning	Sirdásanortnet
Sammenslåingen av Min Aigi og Assu reiser særlige spørsmål knyttet til beregningen av tilskuddet for 2008 .	Min Ággi ja Áššu ovttasteapmi bohciidahttá erenoamáš gažaldagaid mat čatnasit 2008 doarjaga mearrideapmái .
Etter sammenslåingen vil avisen ( som har fått navnet Ávvir ) formelt sett være å regne som en ny avis .	Ovttasteami maŋŋá ferte aviisa ( mii lea ožžon nama Ávvir ) formálalaččat rehkenastojuvvot ođđa aviisan .
Ihht gjeldende § 3 i forskriften vil en ny avis ikke være tilskuddsberettiget før vilkårene for støtte har vært oppfylt i minst ett kalenderår .	Gustojeaddji láhkaásahusa § 3 ektui ii galgga ođđa aviisa leat vuoigaduvvon oažžut doarjaga ovdalgo doarjjaeavttut leat ollašuhttojuvvon unnimusat ovtta kaleanddarjagi .
Tilskuddet skal dessuten beregnes på bakgrunn av utgivelseshyppighet og antall produserte sider i året før tilskuddsåret , noe som naturlig nok ikke er mulig for en ny avis .	Dasto galgá doarjaga sturrodat mearriduvvot jahkásaš almmuhandávjodaga ektui ja buvttaduvvon siidduid dan jahkásaš logu ektui mii lei jagi ovdal doarjjajagi , ja dan han ii sáhte ođđa aviisa dahkat .
Departementet foreslår derfor , som en overgangsordning for 2008 og 2009 , at tilskuddet beregnes ut fra antall samiske sider og utgivelseshyppighet i tilskuddsåret .	Danne evttoha ge departemeanta 2008 ja 2009 sirdásanortnegin , ahte doarjja rehkenastojuvvo doarjjajagi sámegielat sidduid logu ja almmuhandávjodaga ektui .
Opplagsrevisor må derfor foreta en kontroll i avisene i september for å fastsette antall utgivelser og samiske sider .	Preantolohkorevisor ferte dan geažil dárkkistit aviissaid čakčamánus go áigu mearridit almmustahttimiid logu ja sámegielat siidduid logu .
Eventuelle bevegelser i slutten av året vil bli fanget opp ved fordeling av tilskuddet året etter .	Vejolaš rievdadusat jagi loahpas lohkkojuvvojit go doarjja juhkkojuvvo maŋit jagi .
Departementet forventer at en overgang til dagsavis vil være gjennomført innenfor en toårsperiode .	Departemeanta vuordá ahte nuppástuhttin beaivválaš aviisan čađahuvvo guovtti jagis .
Vi foreslår dessuten at det gjøres unntak fra ettårsregelen i § 3 tredje ledd der den aktuelle avisen er etablert gjennom sammenslåing av to aviser som begge har oppfylt vilkårene for støtte i minst ett kalenderår .	Mii evttohit dan lassin ahte spiehkastuvvo § 3 goalmmát lađđasa ovttajaginjuolggadusas go dat aviisa mas lea sáhka , ásahuvvo ovttastahtidettiin guokte aviissa mat guktot leat ollašuhttán doarjjaeavttuid unnimusat ovtta kaleanddarjagi .
Forslaget gjør det nødvendig å endre forskriften om tilskudd til samiske aviser , jf vedlagte utkast .	Evttohus dagaha dan ahte lea dárbu rievdadit láhkaásahusa sámi aviissaid doarjagiid birra , geahča dán reivve mildosa .
Med hilsen	Dearvvuođaiguin
Roy Kristiansen e.f. .	Roy Kristiansen f. v.
ekspedisjonssjef	ekspedišuvdnahoavda
Ellen Skjærsaker Tauland	Ellen Skjærsaker Tauland
avdelingsdirektør	ossodatdirektevra
3 Vedlegg	Milddus
40 millioner til kulturskoler og kulturtiltak	40 miljovnna kulturskuvllaide ja kulturdoaimmaide
Kunnskapsminister Kristin Halvorsen og kulturminister Anniken Huitfeldt er pådrivere for at flere skal få et tilbud om kulturskole og at kvaliteten i kulturskolen skal videreutvikles .	Máhttoministtar Kristin Halvorsen ja kulturministtar Anniken Huitfeldt áŋgiruššaba vai eambbosat ožžot kulturskuvla fálaldagaid , ja ahte kulturskuvla kvalitehta šattašii ain buoret .
Kulturskoler , kommuner og kulturaktører har søkt om penger til lokale prosjekter og fått tilslag på til sammen 40 millioner kroner .	Kulturskuvllat , gielddat ja kulturberošteaddjit leat ohcan ruhtadoarjagiid báikkálaš prošeavttaide maidda lea juolluduvvon oktiibuot 40 miljovnna kruvnnu .
– Over 400 søknader fra hele landet tyder på stor interesse for lokalt forankret kultur , for og med barn og unge , sier kunnskapsminister Kristin Halvorsen	- Badjelaš 400 ohcamuša miehtá riikka čájehit ahte lea stuora beroštupmi báikkálaš čadnon kultuvrii , mánáide ja mánáiguin , nuoraide ja nuoraiguin , muitala máhttoministtar Kristin Halvorsen .
– Den store interessen er gledelig .	- Lea movttidahtti go lea ná stuora beroštupmi .
Fordelingen av midler er bredt anlagt og kommuner fra alle landets fylker er representert , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Doarjagat leat juolluduvvon viidát ja buot riikka fylkkat leat ovddastuvvon , lohká kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Midlene skal benyttes til modellforsøk der kommuner , organisasjoner og institusjoner går sammen for å legge til rette for et mangfoldig kulturskoletilbud og til utvikling av ulike prosjekter .	Ruhtadoarjagat galget geavahuvvot modealla geahččaleapmái gos gielddat , organisašuvnnat ja ásahusat ovttasbarget lágidit máŋggabealat kulturskuvlafálaldagaid ja ovddidit iešguđet lágan prošeavttaid .
– De fleste søknadene handler om samarbeidet mellom kulturskoler og SFO .	- Eanaš ohcamušat leat ovttasbargoprošeavttat gaskal kulturskuvllaid ja SFO .
Det vil bidra til en mer variert og spennende skolefritid ” , sier Halvorsen .	Dát mielddisbuktá girjás ja gelddolaš skuvlaastoáiggi , dadjá Halvorsen .
Utdanningsdirektoratet har også valgt ut noen prosjekter som man mener vil kunne ha nasjonal overføringsverdi .	Oahpahusdirektoráhta lea maiddái válljen moadde prošeavtta dainna oaiviliin ahte prošeavttain sáhttá leat našunála sirdinárvu .
Det er lagt vekt på å kunne utvikle modeller for både små og store kommuner .	Dás deattuhuvvo ráhkadit modeallaid sihke smávit ja stuorit gielddaide .
Eksempler på slike er :	Dakkár ovdamearkkat leat :
Internasjonalt kultur- og ressurssenter i samarbeid med asylmottak , voksenopplæring , skoler , barnehager og frivillige organisasjoner med målsetting å utvikle nye undervisningstilbud og tilpassede aktivitetsarenaer noe som vil gi et utvidet tilbud til flere og flerkulturelt aspekt .	Riikkaidgaskasaš kultur- ja resursaguovddáš ovttas dorvoohcciid vuostáiváldinbáikkiiguin , rávisolbmuid oahpahusain , skuvllaiguin , mánáidgárddiiguin ja eaktodáhtolaš organisašuvnnaiguin dainna ulbmilin ahte ovddidit ođđa oahpahusfálaldagaid ja heivehuvvon doaibmaarenaid mat attášedje eambbosiidda fálaldagaid ja máŋggakultuvrralaš sisdoalu .
Samarbeidsprosjekter mellom kulturskoler og SFO .	Ovttasbargoprošeavttat kulturskuvllaid ja SFO .
/ skoler innen visuell kunst , musikk , teater og dans .	/ skuvllaid gaskka man sisdoallu lea visuála dáidda , musihkka , teáhter ja dánsa .
Samarbeid mellom kulturskole og blant annet Den norske filmskolen med målsetting arbeid med film fra idé til filmproduksjon for kulturskoleelever innen musikk , dans , drama og visuelle kunstfag .	Ovttasbargu gaskal kulturskuvllaid ja ee. Norgga filbmaskuvlla dainna ulbmilin ahte musihkka , dánsa , drámá ja visuála dáiddafágaid kulturskuvla oahppit sáhttet bargat filmmain fuomášumi dásis filbmabuvttadeapmái .
Spesielt tilrettelagte tilbud for barn og unge med psykiske problemer , ved bruk av kunst- og uttrykksterapi som metode innenfor visuell kunst , særlig animasjon .	Sierra heivehuvvon fálaldagat mánáide ja nuoraide geainna leat psykalaš váttisvuođat , gos visuála dáidagis geavahuvvo metodan dáidda- ja ovdanbuktinterapiija , erenoamážit animašuvdna .
Her finner du oversikten over hvilke skoler og tiltak som blir tildelt midler ( .	Dáppe gávnnat dieđuid makkár skuvllat ja doaimmat leat ožžon doarjagiid ( .
pdf )	pdf )
Nr. : 41	Nr. : 41
Rapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer	Raporta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttavugiid birra
Arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen og sametingspresident Aili Keskitalo har i dag fått overlevert en arbeidsgrupperapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer .	Raporta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttavugiid birra Bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen ja Sámediggepresideanta Aili Keskitalo leaba odne ožžon bargojoavkoraportta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttavugiid birra .
Forslaget innebærer i all hovedsak en formalisering av den faktiske situasjonen .	Evttohus mearkkaša dálá dili formaliseren .
Det foreslås videre at det etableres budsjettprosedyrer for fastsetting av de årlige overordnede økonomiske rammene for Sametinget og samiske formål for øvrig .	Muđui evttohuvvo ásahit bušeahttavugiid mo mearridit jahkásaš bajimus ekonomiijarámmaid Sámediggái ja sámi áigumušaide muđui .
Arbeidsgruppen ble nedsatt i forståelse mellom arbeids- og inkluderingsministeren og sametingspresidenten .	Bargo- ja searvadahttinministtar ja sámediggepresideanta leaba ovttas ásahan bargojoavkku .
Arbeidet har tatt sitt utgangspunkt i folkerettslige forpliktelser og ønsket om å styrke de demokratiske prosessene i det samiske samfunnet .	Vuođđun dán bargui leat álbmotrievtti geatnegasvuođat ja háliidus nannet sámi servodaga demokratiija proseassaid .
Det har videre vært en målsetting å styrke samhandlingen mellom regjeringen og Sametinget og effektivisere regjeringens arbeid med samiske saker .	Muđui lea leamaš ulbmilin nannet ráđđehusa ja Sámedikki gaskasaš ovttasdoaibmama ja beavttálmahttit ráđđehusa barggu sámi áššiiguin .
Arbeidsgruppen har hatt medlemmer fra Sametinget , Justis- og politidepartementet og Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Bargojoavkkus leat leamaš lahtut Sámedikkis , Justiisa- ja politiijadepartemeanttas ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas .
Regjeringen og Sametinget vil konsultere om de tiltak som foreslås i rapporten , og saken vil bli drøftet i stortingsmeldingen om samepolitikken som skal legges fram høsten 2007 .	Ráđđehus ja Sámediggi áigot čađahit konsultašuvnnaid gaskaneaset daid doaibmabijuid birra , mat evttohuvvojit rapportas , ja ášši digaštallojuvvo stuoradiggedieđáhusas sámepolitihka birra mii almmuhuvvo 2007 čavčča .
Sametinget tar sikte på å behandle saken i plenumsmøtet i september .	Sámediggi áigu meannudit ášši čakčamánu dievasčoahkkimis .
Arbeidsgrupperapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer	Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttavugiid birra ( dárogillii )
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Generelle utredningskrav	Oppalaš čielggadangáibádusat
5.1 Planprogram	5.1 Plánaprográmma
Etter § 4-1 skal det for alle regionale planer og kommuneplaner , og for reguleringsplaner som kan ha vesentlige virkninger for miljø og samfunn , som ledd i varsling av planoppstart utarbeides et planprogram som grunnlag for planarbeidet .	§ 4-1 vuođul galgá buot guvllolaš plánaid ja gielddaplánaid várás , ja daid muddenplánaid várás main sáhttet leat mearkkašahtti váikkuhusat birrasii ja servodahkii , oassin plánaálggaheami dieđiheamis , ráhkaduvvot plánaprográmma vuođđun plánabargui .
Kravet om planprogram gjelder nå for alle regionale planer og kommuneplaner .	Plánaprográmmagáibádus guoská dál buot regionála plánaide ja gielddaplánaide .
Dette er en utvidelse i forhold til pbl.85 , hvor kravet til planprogram for oversiktsplaner bare gjelder for planer med retningslinjer eller rammer for utbygging .	Dát lea viiddideapmi phl. 85 ektui , mas plánaprográmmagáibádus dušše guoská plánaide main leat láiddanjuolggadusat dahje rámmat huksema várás .
Som tidligere er det dessuten krav om at reguleringsplaner med som kan ha vesentlige virkninger for miljø og samfunn skal ha et planprogram .	Nu mo ovdal ge , de lea maiddái gáibádus ahte muddenplánain main sáhttet leat mearkkašahtti váikkuhusat birrasii ja servodahkii , galgá leat plánaprográmma .
Hvilke planer dette omfatter vil bli avklart gjennom forskrift .	Láhkaásahusas čielggaduvvo guđe plánaide dát guoská .
Det er forslagsstiller som har ansvaret for å utarbeide forslag til planprogram , mens det er ansvarlig myndighet som skal fastsette programmet .	Evttoheaddjis dat lea ovddasvástádus ráhkadit plánaprográmmaevttohusa , ja ovddasvástideaddji eiseváldi fas galgá mearridit prográmma .
For oversiktsplaner og områdereguleringer etter plan- og bygningsloven vil planmyndigheten normalt både være forslagsstiller og ansvarlig myndighet .	Visogovvaplánaid oktavuođas ja guovlomuddemiid oktavuođas plána- ja huksenlága vuođul lea plánaeiseváldi dábálaččat sihke evttoheaddji ja ovddasvástideaddji eiseváldi .
For detaljreguleringsforslag vil det vanligvis være en privat forslagsstiller , men det er kommunen som planmyndighet og ansvarlig myndighet som fastsetter planprogrammet .	Dárkilis muddenevttohusa oktavuođas lea dábálaččat priváhta evttoheaddji , muhto gielda dat lea plánaeiseváldi ja ovddasvástideaddji eiseváldi mii mearrida plánaprográmma .
Innenfor rammene av lov og forskrift kan forslagsstiller og kommunen bli enige om oppgavefordeling knyttet til høring og bearbeiding av planprogram for private reguleringsforslag .	Lága ja láhkaásahusa rámmaid siskkobealde sáhttet evttoheaddji ja gielda soahpat bargamušjuogu mii čatnasa priváhta muddenevttohusa plánaprográmma gulaskuddamii ja ráhkadeapmái .
Det vises for øvrig til forskrift og egen veiledning .	Muđuid čujuhuvvo láhkaásahussii ja sierra bagadussii .
5.2 Planbeskrivelse og konsekvensutredning	5.2 Plánačilgehus ja váikkuhusčielggadus
Planbeskrivelse	Plánačilgehus
Etter § 4-1 skal alle forslag til planer etter loven skal ved offentlig ettersyn ha en planbeskrivelse som beskriver planens formål , hovedinnhold og virkninger , samt planens forhold til rammer og retningslinjer som gjelder for området .	§ 4-1 vuođul galgá buot plánaevttohusain lága vuođul almmolaš geahčadeami oktavuođas leat plánačilgehus mii válddahallá plána ulbmila , váldosisdoalu ja váikkuhusaid , ja vel plána gaskavuođa daid rámmaide ja láiddanjuolggadusaide mat gusket guvlui .
Planbeskrivelsen må vise planens forhold til andre planer som gjelder for området .	Plánačilgehus galgá čájehit plána gaskavuođa eará plánaide mat gusket guvlui .
Det skal være en sammenheng i plansystemet .	Plánavuogádagas galgá leat oktilisvuohta .
Det er særlig viktig at det gjøres klart om planen er i samsvar med gjeldende overordnete planer eller innebærer endringer .	Erenoamáš dehálaš lea ahte čilgejuvvo soahpá go plána gustojeaddji bajimus plánaide dahje mielddisbuktá go dat rievdadusaid .
For enkelte situasjoner gjelder det forskjellige saksbehandlingsregler for planforslag som er henholdsvis i samsvar med og i strid med overordnete planer .	Muhtun dilálašvuođain gustojit sierranas áššemeannudannjuolggadusat plánaevttohussii mat jogo dávistit bajimus plánaide dahje rihkkot daid .
Planbeskrivelsen skal inngå i planforslaget når dette sendes på høring .	Plánačilgehus galgá leat mielde plánaevttohusas go dat sáddejuvvo gulaskuddamii .
Den skal være så fyldig og presis at det er mulig å få et dekkende bilde av hensynene bak planen .	Dat galgá leat nu dievas ja aiddolaš ahte lea vejolaš oažžut dakkár gova mii válddahallá daid deasttaid mat leat plána duogábealde .
Den må også vise hva planen vil medføre for berørte parter , interesser og hensyn .	Dat galgá maiddái čájehit maid plána mielddisbuktá guoskevaš beliide , beroštusaide ja deasttaide .
Det er dette som ligger i uttrykket « virkninger » .	Dát dat lea dajaldaga « váikkuhusaid » sisdoallu .
Det er opp til planmyndighetene å vurdere om planbeskrivelsen er dekkende .	Plánaeiseválddiide gullá árvvoštallat lea go plána válddahallan doarvái buorre .
Mangler ved planbeskrivelsen vil kunne være en saksbehandlingsfeil .	Váilevašvuohta plánačilgehusas sáhttá leat áššemeannudanmeattáhus .
Planbeskrivelsen må framkomme tydelig i de dokumentene som legges fram til behandling når planen skal vedtas .	Plánačilgehus galgá boahtit čielgasit ovdan dain áššebáhpáriin mat ovddiduvvojit meannudeapmái go plána galgá dohkkehuvvot .
For arealplaner supplerer planbeskrivelsen plankartet og de bestemmelser som skal gjelde i planområdet .	Areálaplánaid oktavuođas ollista plánačilgehus plánakártta ja daid mearrádusaid mat galget gustot plánaguvlui .
Konsekvensutredning	Váikkuhusčielggadus
Bestemmelsene om konsekvensutredninger etter dette kapittelet innebærer en videreføring av bestemmelsene i § 16–2 og kap. .	Váikkuhusčielggadusmearrádusat dán kapihttala vuođul mearkkašit phl. 85 § 16-2 ja kap. . VII-a mearrádusaid joatkima .
85. Sammen med ny forskrift om konsekvensutredninger trådte lovendringene i kraft 1. april 2005 .	Láhkarievdadusat oktan ođđa láhkaásahusain váikkuhusčielggadusaid birra bohte fápmui cuoŋománu 1. b 2005 .
Lovendringen ga de nødvendige lovmessige rammer for iverksetting av EU-direktiv om vurdering av miljøvirkningene av visse planer og programmer ( rådsdirektiv 2001/42/EF ) .	Láhkarievdadus attii dárbbašlaš lágalaš rámmaid čađahit EU-direktiivva ( gohččosa ) dihto plánaid ja prográmmaid birasváikkuhusaid árvvoštallama birra ( ráđđedirektiiva 2001/42/EF ) .
EU-direktiv 85/337/EØF av 27. juni 1985 om visse offentlige og private prosjekters miljøvirkninger , og EU-direktiv 97/11/EF av 3. mars 1997 om endringer av direktiv 85/337/EØF , er fra tidligere av implementert i plan- og bygningsloven og forskrift om konsekvensutredninger .	Geassemánu 27. b. 1985-mannosaš EU-direktiiva 85/337/EØF dihto almmolaš ja priváhta prošeavttaid birasváikkuhusaid birra , ja njukčamánu 3. b. 1997-mannosaš EU-direktiiva 97/11/EF direktiivva 85/337/EØF rievdadusaid birra , lea ovdal siskkáldahttojuvvon plána- ja huksenláhkii ja láhkaásahussii váikkuhusčielggadusaid birra .
Det vises for øvrig til ny forskrift som trer i kraft samtidig med loven her og veiledningen til denne .	Dás čujuhuvvo muđuid ođđa láhkaásahussii mii boahtá fápmui oktanaga dáinna lágain ja bagadusain dán láhkii .
Kravet om konsekvensutredning gjelder for regionale planer og kommuneplaner som fastsetter retningslinjer eller rammer for framtidig utbygging , og for reguleringsplaner som kan få vesentlige virkninger for miljø og samfunn .	Váikkuhusčielggadusgáibádus gusto daidda regionála plánaide ja gielddaplánaide , mat mearridit njuolggadusaid dahje rámmaid boahttevaš huksemii , ja muddenplánaide main sáhttet leat stuorra váikkuhusat birrasii ja servodahkii .
Dette innebærer at både oversiktsplaner som avklarer hovedgrepene i den framtidige arealbruken og detaljplaner for konkrete utbyggingstiltak omfattes av kravet om konsekvensutredninger .	Dat mearkkaša ahte váikkuhusčielggadusgáibádus guoská sihke visogovvaplánaide mat čielggadit boahttevaš areálageavaheami váldodoaibmamušaid ja konkrehta huksendoaibmabijuid dárkilis plánaide .
Konsekvensutredningen skal utarbeides på grunnlag av fastsatt planprogram , jf. § 4–1 , og gi en beskrivelse og vurdering av planens konsekvenser for relevante miljø- og samfunnstema .	Váikkuhusčielggadus galgá ráhkaduvvot mearriduvvon plánaprográmma vuođul , geahča § 4–1 , ja válddahallat ja árvvoštallat plána váikkuhusaid áššáiguoskevaš biras- ja servodatfáttáide .
Konsekvensutredningens innhold , omfang og detaljeringsgrad må tilpasses den aktuelle plantype og behov for avklaringer .	Váikkuhusčielggadusa sisdoallu , viidodat ja dárkilvuođa dássi galgá heivehuvvot guovdilis plánašládjii ja čielggadandárbbuide .
For regionale planer , kommuneplanens arealdel og områderegulering med lav detaljeringsgrad vil det særlig være virkningene av foreslåtte utbyggingsstrategier og av de samlete virkningene av planens arealendringer som vil måtte utredes .	Regionála plánaid oktavuođas , gielddaplána areálaoasi oktavuođas ja dakkár guovlomuddema oktavuođas mas lea vuollegis bienalašvuođa dássi , leat erenoamážit evttohuvvon huksenstrategiijaid váikkuhusat ja plána areálarievdadusaid dievaslaš váikkuhusat maid ferte čielggadit .
I nødvendig grad må det likevel vurderes konsekvenser for enkeltområder .	Dattetge ferte dárbbašlaš muddui árvvoštallat váikkuhusaid buođu guovlluide .
Grad og omfang av vurdering av enkeltområder vil være avhengig av forhold som størrelse , konfliktnivå og omfanget av virkninger .	Bođu guovlluid árvvoštallandássi ja – viidodat sorjá dakkár beliin go sturrodagas , riidodásis ja váikkuhusaid viidodagas .
Fokuset i konsekvensutredning for reguleringsplaner ( detaljregulering ) vil være på virkningene av det konkrete utbyggingstiltak som det reguleres for .	Muddenplánaid ( bienalaš muddema ) váikkuhusčielggadusa fokus lea dain konkrehta huksendoaibmabijud váikkuhusain , maid várás muddejuvvo .
Det er likevel planen som helhet som skal konsekvensutredes .	Dattetge lea dievaslaš plána mii galgá čielggaduvvot váikkuhusaid dáfus .
For utbyggingsområder skal det dokumenteres at det er utredet alternativer til bygging på dyrket mark .	Huksenguovlluid várás galgá duođaštuvvot ahte leat čielggaduvvon molssaeavttut huksemiidda gilvojuvvon eatnamiid olggobeallái .
Et viktig arbeid med konsekvensutredningen vil være å utrede relevante og realistiske alternativer .	Váikkuhusčielggadusain lea dehálaš čielggadit guoskevaš ja realisttalaš molssaeavttuid .
Hvilke alternativer som skal utredes , og på hvilket nivå , fastsettes gjennom planprogrammet .	Guđe molssaeavttut dat galget čielggaduvvot , ja guđe dásis , mearriduvvo plánaprográmma bokte .
Et viktig prinsipp vil normalt være at spørsmål om alternativ lokalisering hører hjemme på oversiktsplannivå , mens på detaljplannivå vil alternativvurderinger som oftest dreie seg om alternative tiltak for utforming eller avbøtende tiltak for å redusere ulemper .	Dehálaš prinsihppan lea dábálaččat ahte gažaldat molssaeavttot sajušteami birra , gullet visogovalaš plána dássái , ja bienalaš plána dásis leat fas molssaeaktoárvvoštallamat dábálaččat molssaeavttot doaibmabijuid hábmema birra dahje váidudeaddji doaibmabijuid birra mat geahpidit heađuštusaid .
For reguleringsplaner i strid med oversiktsplan vil det imidlertid kunne være aktuelt å stille krav om utredning av alternativ lokalisering .	Muddenplánaid oktavuođas mat rihkkot visogovvaplána , lea dattetge guovdil bidjat dan gáibádusa ahte molssaeavttot sajušteapmi galgá leat čielggaduvvon .
Dersom det er foretatt konsekvensutredning av tidligere eller overordnede planer for samme område , må dette tas i betraktning ved den konkrete vurderingen av utredningsbehovet for den aktuelle planen .	Jus seamma guovllu ovddeš dahje bajimus plánat leat čielggaduvvon váikkuhusaid dáfus , de dan ferte váldit vuhtii guoskevaš plána čielggadandárbbu konkrehta árvvoštallama oktavuođas .
Et viktig prinsipp vil være at utredninger som er gjennomført på et tidligere stadium ikke skal være nødvendig å gjennomføre på nytt .	Dehálaš prinsihppa lea ahte čielggademiid mat leat čađahuvvon ovdal , ii galgga leat dárbu čađahit ođđasis .
Behandlingen av konsekvensutredningen inngår som en integrert del av planbehandlingen og er nærmere beskrevet under bestemmelsene for den enkelte plantype .	Váikkuhusčielggadusa meannudeapmi doaibmá sajáiduvvan oassin plánameannudeamis ja lea lagabui válddahallojuvvon iešguđet plánašlája mearrádusain .
For planer som omfattes av bestemmelsen , er det et generelt krav at det i saksframlegget til vedtak skal framgå hvordan virkningene av planforslaget med konsekvensutredning og innkomne uttalelser er vurdert , hvilken betydning disse er tillagt og hvordan dette er fulgt opp gjennom bestemmelser til vedtaket .	Daid plánaid várás , maidda mearrádus guoská , lea oppalaš gáibádus ahte mearrádusa áššečilgehusas galgá boahtit ovdan mo váikkuhusat plánaevttohusas oktan váikkuhusčielggadusain ja daid cealkámušaiguin mat leat boahtán sisa , leat árvvoštallojuvvon , makkár deaddu daidda lea biddjojuvvon ja mo dat leat čuovvoluvvon gitta ášši loahppamearrádussii .
Det er også krav til at saksframlegget med begrunnelse skal være offentlig tilgjengelig , og at vedtaket i saken skal kunngjøres .	Lea maid gáibádus ahte áššečilgehus oktan vuođustusain galgá leat almmolaččat olámuttos , ja ahte ášši mearrádus galgá almmuhuvvot .
5.3 Samfunnssikkerhet og risiko- og sårbarhetsanalyse	5.3 Servodatsihkkarvuohta ja riska- ja raššivuođaanalysa
Etter § 4-3 skal planmyndigheten ved utarbeidelse av planer for utbygging , påse at risiko- og sårbarhetsanalyse gjennomføres for planområdet , eller selv foreta slik analyse .	§ 4-3 vuođul galgá plánaeiseváldi huksenplánaid ráhkadettiin bearráigeahččat ahte riska- ja raššivuođaanalysa čađahuvvo plánaguovllus , dahje ieš čađahit dakkár analysa .
Analysen skal vise alle risiko- og sårbarhetsforhold som har betydning for om arealet er egnet til utbyggingsformål , og eventuelle endringer i slike forhold som følge av planlagt utbygging .	Analysa galgá čájehit buot riska- ja raššivuođadiliid main lea mearkkašupmi dasa ahte lea go areála heivvolaš huksenáigumuššii , ja dakkár diliid vejolaš nuppástuvvamii maid huksen sáhttá dagahit .
Område med fare , risiko eller sårbarhet avmerkes i planen som hensynssone , jf. §§ 11-8 og 12-6 .	Guovllut main lea várra , riska dahje raššivuohta merkejuvvojit plánii deastaavádahkan , geahča §§ 11-8 ja 12-6 .
Planmyndigheten skal i arealplaner vedta slike bestemmelser om utbyggingen i sonen , herunder forbud , som er nødvendig for å avverge skade og tap .	Plánaeiseváldi galgá areálaplánain mearridit dakkár mearrádusaid huksema birra avádahkii , dás maiddái gildosa , mat dárbbašuvvojit eastadan dihtii vahága ja massima .
Kongen kan gi forskrift om risiko- og sårbarhetsanalyser .	Gonagas sáhttá addit láhkaásahus riska- ja raššivuođaguorahallama birra .
Denne adgangen er ikke benyttet .	Dát vejolašvuohta ii leat geavahuvvon .
Oppgaven tilligger enhver offentlig myndighet som deltar i planleggingen og har ansvar for oppgaver som har betydning for samfunnssikkerheten .	Bargamuš gullá juohke almmolaš eiseváldái mii lea mielde plánemis ja mas lea ovddasvástádus dain bargamušain main lea mearkkašupmi servodatsihkkarvuhtii .
Bestemmelsen retter seg spesielt mot å forhindre at det gjennom arealdisponeringen skapes særlig risiko .	Mearrádus lea erenoamážit jurddašuvvon danin vai lea vejolaš eastadit riskka čuožžileames areálahálddašeami geažil .
I utgangspunktet er det mulig å unngå å bruke arealer som inneholder uønsket risiko og sårbarhet .	Iešalddis lea vejolaš eastadit geavaheames dakkár areálaid main lea sávakeahtes riska ja raššivuohta .
Der risiko og sårbarhetsforhold er til stede , bør det føre til forsiktighet når det gjelder å ta i bruk arealet .	Jus doppe leat riska ja raššivuođadilit , de berre leat várrugas váldimis atnui areála .
Alternativt må bygninger og / eller areal utformes og brukes på en slik måte at skadepotensialet holdes på et akseptabelt nivå .	Molssaektosaččat ferte visttiid ja / dahje areálaid hábmet ja geavahit dan láhkai ahte vahátvejolašvuohta dollojuvvo dohkálaš dásis .
Planmyndigheten har en plikt til å påse at risiko- og sårbarhetsanalyse gjennomføres for et planområde .	Plánaeiseválddis lea geatnegasvuohta fuolahit ahte riska- ja raššivuođaguorahallan čađahuvvo plánaguovllus .
Risiko og sårbarhet kan på den ene siden knytte seg til arealet slik det er fra naturens side , som f.eks. at det er utsatt for flom , ras eller radonstråling .	Riska ja raššivuohta sáhttá nuppi dáfus čatnasit areálii nu mo dat lea luonddu bealis , nu go ovdamearkka dihtii ahte das lea dulve- , uđas- dahje rádonvárra .
Det kan også oppstå som en følge av arealbruken , f.eks. ved måten viktige anlegg plasseres i forhold til hverandre , eller hvordan arealene brukes .	Dat sáhttá maid čuožžilit areálageavaheami geažil , ovdamearkka dihtii dan geažil mo dehálaš rusttegat sajuštuvvojit gaskaneaset , dahje mo areálat geavahuvvojit .
Innspill til arealplanleggingen om slike forhold må komme fra de relevante planmyndigheter og tilsynsmyndigheter .	Evttohusat dahje mearkkašumit dakkár diliid birra fertejit boahtit áššáiguoskevaš plánaeiseválddiin ja bearráigeahččaneiseválddiin .
Analysen vil inngå som et viktig grunnlag for planarbeidet .	Analysa lea dehálaš vuođđu plánabargui .
Risiko- og sårbarhetsanalyse er et generelt krav .	Riska- ja raššivuođaanalysa lea oppalaš gáibádus .
Opplegget for arbeidet med risiko- og sårbarhetsanalysen må da tas inn i planprogrammet .	Dalle ferte riska- ja raššivuođaanalysa barggu váldit mielde plánaprográmmii .
Plikten til å få utført en slik analyse vil som hovedregel ligge på forslagsstilleren for planen .	Geatnegasvuohta oažžut čađahuvvot dakkár analysa gullá dábálaččat plána evttoheaddjái .
Skal risiko- og sårbarhetsanalyser få praktisk betydning , må resultatene i nødvendig utstrekning komme til uttrykk i planene .	Jus riska- ja raššivuođaanalysas galggaš leat geavatlaš mearkkašupmi , de fertejit bohtosat doarvái bures boahtit ovdan plánain .
Når det knytter seg fare , risiko eller sårbarhet til visse arealer , eller bestemt bruk av arealer , skal dette markeres i kommuneplanens arealdel som hensynssone med slike bestemmelser , herunder forbud , som er nødvendig for å avverge skade og tap .	Mii guoská dihto areálaid várrii , riskii dahje raššivuhtii , dahje areála dihto geavaheapmái , de dat galget merkejuvvot gielddaplána areálaoassái deastaavádahkan dakkár mearrádusaiguin , dás maiddái gildosiiguin , mat dárbbašuvvojit eastadan dihtii vahága ja massima .
5 millioner kroner til økt trivsel på arbeidsplasser	5 miljovdna ruvdno loaktimii bargosajiin
Bildet : Arbeidsminister Hanne Bjurstrøm , adm. dir. i HSH Vibeke Madsen , kulturminister Anniken Huitfeldt og nestleder i LO Gerd Kristiansen .	Bargoministtar Hanne Bjurstrøm , HSH hálddahus direktevra Vibeke Madsen , kulturministtar Anniken Huitfeldt ja LO sadjásaš jođiheaddji Gerd Kristiansen .
Kulturdepartement utlyser 5 millioner kroner til kultur i inkluderende arbeidsliv .	Kulturdepartemeanta almmuha 5 miljovnna ruvnno kultuvrii fátmmasteaddji bargoeallimis .
Arbeidsplasser og bedrifter som har inngått IA-samarbeidsavtale kan søke stimuleringsmidler .	Nargosajit ja fitnodagat mat leat lihtodan fátmmasteaddji Bargoeallima ( FB ) ovttasbargošiehtadusa sáhttet ohcat movttiidahttindoarjaga .
- Gjennom kulturløftet har vi gitt støtte til kultur i flere livsfaser gjennom blant annet den kulturelle skolesekken og den kulturelle spaserstokken , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	- Kulturloktema bakte leat mii juolludan doarjaga kultuvrii máŋgga ahkemuttuide earret eará kultuvrralaš skuvlalávka ja kultuvrralaš vázzinsoappi bakte , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Jeg er spent på søknadene som kommer inn , og håper at mange arbeidsplasser benytter seg av denne muligheten , sier kulturministeren .	Mun gelddolašvuođain vuorddán ohcamušaid , ja sávan ahte ollu bargosajit ávkkástallet dán vejolašvuođa , dadjá kulturministtar .
Arbeidsplasser og bedrifter som har inngått IA-samarbeidsavtale kan søke om fra 40 000 til 200 000 kroner til kunst- og kulturtiltak som kan stimulere til økt trivsel og fellesskap på arbeidsplassen .	Bargosajit ja fitnodagat mat leat lihtodan FB-ovttasbargošiehtadusa sáhttet ohcat gaskal 40 000 ja 200 000 ruvnno dáiddalaš- ja kultuvrralašdoaimmaide mat dagahit buoret čálggu ja searvevuođa bargosajis .
Tilskuddet skal dekke utgifter til minimum to kulturtiltak innenfor en 6-måneders periode .	Doarjja galgá gokčat goluid unnimusat guovtti kulturdoaimmaide 6-mánu áigodagas .
Det forutsettes at arbeidsplassene også bidrar med penger eller egeninnsats .	Eaktun lea maiddái ahte bargosajit maid juolludit juogo ruđaid dahje iežas bargoárjja .
Kunngjøringen ( pdf )	Almmuheapmi gávdno dás .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
5 Sametingets rolle i forhold til stat , kommune og fylkeskommune	5 Sámedikki rolla stáhta , gieldda ja fylkkagieldda ektui
Hvordan det samiske perspektivet skal ivaretas på fylkes- og kommunenivå , har vært tatt opp ved flere anledninger , bl.a. i St.meld. nr. 41 ( 1996–97 ) Om norsk samepolitikk .	Mo sámi perspektiiva galgá áimmahuššojuvvot fylkka- ja gielddadásis lea váldojuvvon ovdan máŋgga oktavuođas , ee. st. dieđ. nr. 41 ( 1996–97 ) Norgga sámepolitihka birra .
Dette er en viktig problemstilling med tanke på at samene er i mindretall i de aller fleste kommunene .	Dát lea deaŧalaš čuolbmabidjan go jurddaša ahte sámit leat unnitlogus eanaš gielddain .
Om de sentrale linjene i samepolitikken skal kunne få ønsket gjennomslag og effekt , avhenger i stor grad av om overordnede mål forankres i lokal og regional politikkutvikling .	Ožžotgo sámepolitihka guovdilis linját háliiduvvon deattu ja beavttu lea sakka sorjavaš das ahte bajit ulbmilat vuođđuduvvet báikkálaš ja guovlluguovdasaš politihkkagárgedeapmái .
Dette gjelder selvsagt også de forpliktelsene Norge har overfor den samiske befolkningen .	Dát gusto dieđusge maiddái geatnegasvuođaide mat Norggas leat sámi veahkadahkii .
Dette betyr at hensynet til samisk språk og kultur skal være med i de politiske prioriteringene som gjøres på lokalt og regionalt nivå .	Dát máksá ahte deasta sámi gielas ja kultuvrras galgá leat mielde politihkalaš vuoruhemiin mat dahkkojuvvojit báikkálaš ja guovlluguovdasaš dásis .
5.1 Departementenes mekanismer for konsultasjon og drøftinger med Sametinget	5.1 Departemeanttaid ráđđádallan- ja ságaškuššanmekanismmat Sámedikkiin
Det er etablert faste møter på politisk nivå om Sametingets budsjett mellom Sametinget og Kommunal- og regionaldepartementet , og enkelte andre departementer , forut for regjeringens første årlige budsjettkonferanse .	Álggahuvvon leat bissovaš čoahkkimat politihkalaš dásis Sámedikki budjeahta hárrái Sámedikki ja Gielda- ja guovlodepartemeantta , ja muhtun eará departemeanttaid gaskkas , ovdal ráđđehusa vuosttas jahkásaš budjeahttakonfereanssa .
Kommunal- og regionaldepartementet , som er samordningsdepartement for sa-miske saker i regjeringen , har jevnlige møter med Sametinget på politisk og administrativt nivå .	Gielda- ja guovlodepartemeanttas , mii lea sámi áššiid bálddalastindepartemeanta , leat jeavddalaš čoahkkimat Sámedikkiin politihkalaš ja hálddashuslaš dásis .
I tillegg har departementet møter med Sametinget om enkeltsaker etter behov .	Lassin leat departemeanttas čoahkkimat Sámedikkiin eaŋkiláššiid birra dárbbu mielde .
Kommunal- og regionaldepartementet deltar også ofte på andre departementers møter med Sametinget , både på politisk og administrativt nivå .	Gielda- ja guovlodepartemeanta oassálastá maiddái dávjá eará departemeanttaid čoahkkimiidda Sámedikkiin , sihke politihkalaš ja hálddahuslaš dásis .
Sametingets administrative ledelse deltar på den årlige etatslederkonferansen .	Sámedikki hálddahuslaš jođihangoddi oassálastá jahkásaš etáhttajođiheaddjikonferensii .
Sosial- og helsedepartementet og Sametinget har møter på politisk nivå om budsjett og andre saker .	Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeanttas ja Sámedikkis leat čoahkkimat politihkalaš dásis budjeahta ja eará áššiid birra .
Departementet og Sametinget har avtalt å gjennomføre fire faste samarbeidsmøter hvert år .	Departemeanta ja Sámediggi leat soahpan čađahit njeallje bissovaš ovttasbargočoahkkima juohke jagi .
Målet er å styrke samarbeidet mellom regjeringen og Sametinget i helse- og sosialsaker i forhold til den samiske befolkningen .	Ulbmilin lea nannet ovttasbarggu ráđđehusa ja Sámedikki gaskkas dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiin mat gusket sámi veahkadahkii .
Det er ellers jevnlig kontakt mellom Sosial- og helsedepartementet og Sametingets administrasjon , bl.a. i forbindelse med de årlige tildelingsbrevene .	Muđui lea jeavddalaš oktavuohta Sosiála- ja dearvvasvuođadepartemeantta ja Sámedikki hálddahusa gaskkas , ee. jahkásaš juolludusgirjjiid oktavuođas .
Barne- og familiedepartementet har møte med Sametinget om samiske barnehagespørsmål to ganger i året .	Mánáid- ja bearašdepartemeanttas lea čoahkkin Sámedikkiin sámi mánáidgárdegažaldagaid birra guktii jagis .
I forbindelse med Sametingets avsluttede barne- og ungdomsprosjekt , ble det avholdt flere kontaktmøter med departementet .	Sámedikki loahpahuvvon mánáid- ja nuoraidprojeavtta oktavuođas dollojuvvojedje máŋga oktavuođačoahkkima departemeanttain .
Det vil bli avholdt møter også i oppfølgingen av prosjektet .	— oahkkimat galget dollojuvvot maiddái projeavtta čuovvoleamis .
Departementet har årlige budsjettmøter med Sametinget på politisk nivå .	Departemeanttas leat jahkásaš budjeahttačoahkkimat Sámedikkiin politihkalaš dásis .
Barne- og familiedepartementet ønsker et tettere og mer regelmessig samarbeid med Sametinget , nå som barne- og ungdomspolitikk er innarbeidet som et av Sametingets arbeids- og politikkområder .	Mánáid- ja bearašdepartameanta háliida lagat ja jeavddalaččat ovttasbarggu Sámedikkiin dál go mánáid- ja nuoraidpolitihkka lea laktojuvvon Sámedikki bargo- ja politihkkaduovdagiidda .
Departementet ønsker også å samarbeide med Sametinget om utvikling av rutiner for innspill fra samiske barn og ungdom til en videre utvikling av en samisk barne- og ungdomspolitikk , sentralt og lokalt .	Departemeanta háliida maiddái ovttasbargat Sámedikkiin gárgedit dagaldusaid sámi mánáid ja nuoraid buktin evttohusaid hárrái sámi mánáid- ja nuoraidpolitihka viidáset gárgedeapmái , guovddášlaččat ja báikkálaččat .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har møter med Sametinget på både politisk og administrativt nivå om aktuelle opplæringssaker og om budsjett .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanttas leat čoahkkimat Sámedikkiin sihke politihkalaš ja hálddahuslaš dásis áigeguovdilis oahpahanáššiid ja budjeahta birra .
Den statlige utdanningsadministrasjonen har jevnlige møter ( 7–8 ganger årlig ) .	Stáhtalaš oahppohálddahusas leat jeavddalaš čoahkkimat ( 7–8 jahkásaččat ) .
Sametingets administrasjon deltar på disse møtene .	Sámedikki hálddahus oassálastá dáid čoahkkimiidda .
I tilknytning til disse møtene er det møter om samiske opplæringsspørsmål ca. 5 ganger i året , hvor departementet , Sametinget , de 5 nordligste utdanningsdirektørene og Læringssenteret deltar .	Dáid čoahkkimiid oktavuođas leat čoahkkimat sámi oahpahansáššiid birra sullii 5 geardde jagis , maidda departemeanta , Sámediggi , 5 davimus oahppodirektora ja Oahppanguovddáš oassálastet .
Nasjonal koordineringsgruppe for SAMTAK ( samordnings- og kompetansehevingsprosjekt for skoleledere og PP-tjenesten ) har møter 3–4 ganger i året .	Našuvnnalaš koordinerenjoavkkus SAMTAK ( bálddalastin- ja gelbbolašvuođaloktenprojeakta skuvlajođiheddjiide ja PP-bálvalussii ) leat čoahkkimat 3–4 geardde jagis .
Landbruksdepartementet har møter med Sametinget om budsjett og andre politiske saker på politisk nivå .	Eanadoallodepartemeanttas leat čoahkkimat Sámedikkiin budjeahta ja eará politihkalaš áššiid birra politihkalaš dásis .
I tillegg har departementet kontakt med Sametinget på saksbehandlernivå i enkeltsaker .	Lassin lea departemeanttas oktavuohta Sámedikkiin áššegieđahallidásis eaŋkiláššiin .
I Hovedavtale for reindriften , inngått 26. februar 1993 mellom Staten ved Landbruksdepartementet og Norske Reindriftssamers Landsforbund , er Sametinget gitt en aktiv politisk rolle .	Boazodoalu váldošiehtadusas , dahkkojuvvon guovvamánu 26. 1993 Stáhta , Eanadoallodepartemeantta bokte , ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi gaskkas lea Sámediggái addojuvvon doaibmevaš politihkalaš rolla .
Sametinget har i de senere årene hatt observatørstatus på statens side under de årlige reindriftsavtaleforhandlingene .	Sámedikkis lea dáid maŋimuš jagiid leamaš dárkojeaddjistáhtus stáhta bealde jahkásaš boazodoallošiehtadallamiin .
Etter at partene har kommet fram til et avtaleutkast , oversendes forslaget til Stortinget for behandling i næringskomitéen .	Maŋŋil go áššeoasálaččat leat soahpan loahpalaš šiehtadusevttohusa hárrái , de sáddejuvvo evttohus Stuorradiggái ealáhuskomitea gieđahallamii .
Sametinget skal gis anledning til å uttale seg om reindriftsavtalen før behandling i Stortinget .	Sámediggái galgá addojuvvot vejolašvuohta cealkit boazodoallošiehtadusa birra ovdal go dat gieđahallojuvvo Stuorradikkis .
Det skjer ved at komitéen sender proposisjonen til Sametinget for uttalelse .	Dat dáhpáhuvvá nu ahte komitea sádde proposišuvnna Sámediggái cealkámuša várás .
Komitéen kan med en slik framgangsmåte innarbeide eventuelle kommentarer fra Sametinget , før innstilling fremmes for Stortinget .	Komitea sáhttá diekkár bargovugiin váldit mielde vejolaš kommeanttaid Sámedikkis , ovdal go árvalus ovddiduvvo Stuorradiggái .
Fiskeridepartementet har møter med Sametinget på politisk nivå to ganger i året , der enkeltsaker og budsjett tas opp .	Guolástusdepartemeanttas leat čoahkkimat Sámedikkiin politihkalaš dásis guktii jagis , main eaŋkiláššit ja budjeahtta váldojuvvo ovdan .
Sametinget er også med i departementets arbeidsgruppe for forvaltning av kongekrabbe .	Sámediggi lea maiddái departemeantta gonagasreabbá hálddaheami bargojoavkkus mielde .
Kulturdepartementet har møter med Sametinget på politisk- og embetsnivå , der budsjett og andre saker tas opp .	Kultuvradepartemeanttas leat čoahkkimat Sámedikkiin politihkalaš ja ámmátdásis main budjeahtta ja eará áššit váldojuvvojit ovdan .
Sametinget har uttrykt ønske om at kontakten på administrativt nivå må utvikles og bli bedre .	Sámediggi lea sávvan ahte oktavuohta hálddahuslaš dásis ferte gárgeduvvot ja buorránit .
Det er avtalt 2 faste årlige møter på politisk nivå mellom kulturministeren og samtetingspresidenten .	Guokte bissovaš jahkásaš čoahkkima lea šihttojuvvon politihkalaš dásis kulturministara ja sámediggepresideantta gaskkas .
Kontaktutvalget for samiske kulturspørsmål ble opprettet i 1994 .	Sámi kulturgažaldagaid oktavuođalávdegoddi álggahuvvui 1994 .
Kulturdepartementet , Kommunal- og regionaldepartementet , Norsk kulturråd og Samisk kulturråd er representert i utvalget , som ledes av Kulturdepartementets representant .	Kultuvradepartemeanta , Gielda- ja guovlodepartemeanta , Norgga kulturráđđi ja Sámi kulturráđđi leat ovddastuvvon lávdegottis , man Kultuvradepartemeantta ovddasteaddji jođiha .
Utvalget har normalt hatt tre til fire møter i året og har virket som et bindeledd mellom norske myndigheter og samiske institusjoner med ansvar på kulturområdet .	Lávdegottis leat dábálaččat leamaš golbmanjeallje čoahkkima jahkái ja dat lea doaibman oktavuođalađasin norgalaš eiseválddiid ja sámi institušuvnnaid gaskkas main lea ovddasvástádus kulturduovdagis .
Et eget organ for å opprettholde denne kontakten kan imidlertid til tider virke administrativt unødvendig og forsinkende .	Sierra orgána mii bisuha dán oktavuođa sáhttá almmatge muhtumin orrut hálddahuslaččat dárbbašmeahttun ja ájihahtti .
Regjeringen tar derfor sikte på at Kontaktutvalget i sin nåværende form avvikles .	Danne ráđđehus oaivvilda ahte Oktavuođalávdegoddi loahpahuvvo dálá hámis .
Fra Kulturdepartementets side er det ønskelig med nær kontakt med samiske organer på kulturområdet .	Kultuvradepartemeanta háliida lagas oktavuođa sámi orgánaiguin kulturduovdagis .
Det legger grunnlaget for enklest mulig saksbehandling og slik kontakt kan bidra til å sikre en best mulig behandling av samiske kultursaker .	Dat dahká vuđđosa nu geahppa áššegieđahallamii go vejolaš ja diekkár oktavuohta sáhttá veahkehit váfistit nu buori gieđahallama go vejolaš sámi kulturáššiide .
Miljøverndepartementet har møter med Sametinget om budsjett og andre politiske saker .	Birasgáhttendepartemeanttas leat čoahkkimat Sámedikkiin budjeahta ja eará politihkalaš áššiid birra .
Departementet har også årlige kontaktmøter på administrativt nivå om miljø- og kulturvernsaker .	Departemeanttas leat maiddái jahkásaš oktavođačoahkkimat hálddahuslaš dásis biras- ja kultursuodjalusáššiid birra .
I prosjektperioden for Sametingets Lokal Agenda 21-prosjekt ( 1999–2001 ) har det vært hyppig kontakt på administrativt nivå mellom Miljøverndepartementet og Sametinget .	Sámedikki Báikkálaš Agenda 21-projeavtta ( 1999–2001 ) projeaktaáigodagas lea leamaš dávjes oktavuohta hálddahuslaš dásis Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskkas .
I oppbyggingsfasen av Samisk kulturminneråd har Riksantikvaren vært et viktig kontaktledd .	Sámi kulturmuitoráđi huksenmuttus lea Riikkaantikvára deaŧalaš oktavuođalađas .
Sametinget er med i referansegruppen for Planlovutvalget .	Sámediggi lea mielde Plánaláhkalávdegotti refereansajoavkkus .
Justisdepartementet og Sametinget har hatt møter om Samerettsutvalgets arbeid på politisk nivå .	Justiisadepartemeanttas ja Sámedikkis leat leamaš čoahkkimat Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu birra politihkalaš dásis .
Dette gjelder både oppnevningen av det nye utvalget sør for Finnmark og oppfølging av utvalgets arbeid i Finnmark .	Dát gusto sihke ođđa lávdegotti nammadeapmái máddelis Finnmárkku ja lávdegotti barggu čuovvoleapmái Finnmárkkus .
Det planlegges en dialog med Sametinget og Finnmark fylke om oppfølgingen av Samerettsutvalgets annen delutredning NOU 1997 : 4 Naturgrunnlaget for samisk kultur .	Plánejuvvo dialoga Sámedikkiin ja Finnmárkku fylkkain Sámi vuoigatvuođalávdegotti oassečielggadeami NOU 1997 : 4 Sámi kultuvrra luondduvuođus čuovvoleami birra .
I tillegg til møter med Utenriksdepartementet på politisk nivå om budsjett og andre saker , deltar Sametinget i Utenriksdepartementets rådgivende utvalg for menneskerettigheter og i departementets arbeidsgruppe for det internasjonale urfolkstiåret ( 1995–2004 ) .	Lassin čoahkkimiidda Olgoriikkadepartemeanttain politihkalaš dásis budjeahta ja eará áššiid birra lea Sámediggi mielde Olgoriikkadepartemantta ráđđeaddi lávdegottis olmmošvuoigatvuođaid hárrái ja departemeantta bargojoavkkus riikkaidgaskasaš eamiálbmotlogijagi hárrái ( 1995–2004 ) .
Utenriksdepartementets rådgivende utvalg består av medlemmer fra myndighetene , næringslivs- og fagorganisasjoner , frivillige organisasjoner og politiske partier .	Olgoriikkadepartemeantta ráđđeaddi lávdegottis leat eiseválddiid , ealáhuseallin- ja fágaorganisašuvnnaid , eaktodáhtolaš organisašuvnnaid ja politihkalaš bellodagaid miellahtut .
I arbeidsgruppen møter , i tillegg til Utenriksdepartementet og Sametinget , Kommunal- og regionaldepartementet og NORAD .	Bargojoavkkus leat , lassin Olgoriikkadepartementii ja Sámediggái , Gielda- ja guovlodepartemeanta ja NORAD .
Sametinget inviteres også til å delta i norske delegasjoner til FN-møter som behandler urfolksspørsmål , og til å gi innspill i forberedelsene til slike møter .	Sámediggi bovdejuvvo maiddái oassálastit norgalaš sáttagottiide ON-čoahkkimiidda mat gieđahallet eamiálbmotgažaldagaid , ja addit evttohusaid diekkár čoahkkimiid válmmaštettiin .
Sametinget deltar også i den norske delegasjonen i arbeidet i Arktisk råd , jf. kapittel 16 .	Sámediggi oassálastá maiddái norgalaš sáttegoddái Arktalaš Ráđi barggus , vrd. kapihttaliin 16 .
I programmet for Urfolk i bistanden heter det at Sametinget skal involveres .	Prográmmas Eamiálbmogat veahkis daddjojuvvo ahte Sámediggi galgá váldojuvvot mielde .
Dette har av forskjellige grunner blitt forsinket .	Dát lea iešguđet sivas maŋŋonan .
Utenriksdepartementet vil bidra til at dette samarbeid kommer i gang .	Olgoriikkadepartemeanta áigu veahkehit dán ovttasbarggu doaibmagoahtit .
Øvrige departementer har møter med Sametinget i enkeltsaker etter behov .	Eará departemeanttain leat čoahkkimat Sámedikkiin eaŋkiláššiin dárbbu mielde .
Statsministeren møter de fire nordligste fylkesordførerne og Sametingspresidenten samlet en gang i året .	Stáhtaministtar deaivvada njealji davimus fylkkasátnejođiheddjiin ja Sámediggepresideanttain oktanaga oktii jagis .
På disse møtene blir aktuelle temaer og problemstillinger for landsdelen tatt opp .	Dáid čoahkkimiin váldojuvvojit riikkaoasi áigeguovdilis fáttát ja čuolbmabidjamat ovdan .
På møtene deltar også fagstatsråder ut fra de temaene som blir tatt opp .	— oahkkimiidda oassálastet maiddái fágastáhtaráđit fáttáid mielde mat váldojuvvojit ovdan .
5.1.1 Kontakt mellom Sametinget og departementenes underliggende etater	5.1.1 Oktavuohta Sámedikki ja departemeanttaid vuollálas etáhtaid gaskkas
D irektoratet for naturforvaltning har kontakt med Sametinget gjennom det sentrale rovviltutvalget og i samarbeidsrådet for anadrome laksefisk ( fisk som lever både i salt- og ferskvann ) , hvor Sametinget deltar .	Luondduhálddahandirektoráhtas lea oktavuohta Sámedikkiin guovdilis boraspirelávdegotti bokte ja anadroma ( guolit mat ellet sihke sálte- ja sáivačázis ) luossaguliid ovttasbargoráđis , mas Sámediggi lea mielde .
Sametinget samarbeider også ofte med direktoratet i enkeltsaker .	Sámediggi ovttasbargá dávjá direktoráhtain eaŋkiláššiin .
Fiskeridirektoratets kontakt med Sametinget er kanalisert gjennom det nasjonale reguleringsrådet for fisk og det nasjonale kystselrådet .	Guolástusdirektoráhta oktavuohta Sámedikkiin lea kanaliserejuvvon guliid riikkagottálaš regulerenráđi ja riikkagottálaš riddonjuorjjoráđi bokte .
Sametinget deltar fire ganger årlig i Riksantikvarens faglige kontaktutvalg .	Sámediggi oassálastá njelljii jagis Riikkaantikvára fágalaš oktavuođalávdegoddái .
Videre deltar Sametinget i Riksantikvarens årlige landsdelssamlinger og på den årlige kulturminnekonferansen .	Dasto oassálastá Sámediggi Riikkaantikvára jahkásaš riikkačoahkkanemiide ja jahkásaš kulturmuitokonferensii .
I tillegg er det hyppig kontakt i enkeltsaker .	Lassin lea dávjes oktavuohta eaŋkiláššiin .
Sametinget deler årlig ut midler på vegne av Riksantikvaren .	Sámediggi juohká jahkásaččat ruđaid Riikkaantikvára beales .
Samarbeidet mellom Sametinget og Norsk kulturråd har foregått både gjennom Kontaktutvalget for samiske kulturspørsmål og direkte mellom Samisk kulturråd og Norsk kulturråd .	Ovttasbargu Sámedikki ja Norgga kulturráđi gaskkas lea doaibman sihke Sámi kulturgažaldagaid oktavuođalávdegotti bokte ja njuolga Sámi kulturráđi ja Norgga kulturráđi gaskkas .
5.1.2 Sametingets forhold til Regjeringsadvokaten	5.1.2 Sámedikki gaskavuohta Ráđđehusadvokáhttii
Regjeringsadvokatens hovedoppgaver er å føre rettssaker for statsinstitusjoner , gi uttalelser og betenkninger om rettslige spørsmål og i en viss utstrekning bistå forvaltningen under forhandlinger .	Ráđđehusadvokáhta váldodahkamušat lea diggeáššiid vuodjit stáhtainstitušuvnnaid beales , addit cealkámušaid ja smiehttamušaid rievttálaš gažaldagain ja dihto muddui veahkehit hálddahusa šiehtadallamiin .
Sametinget har reist spørsmål om hvordan Sametinget kan benytte Regjeringsadvokaten .	Sámediggi lea jearran mo Sámediggi sáhttá geavahit Ráđđehusadvokáhta .
( Et mindretall i Sametinget ønsket ikke en slik framgangsmåte ) .	( Sámedikki unnitlohku ii háliidan diekkár meannudanvuogi . )
Regjeringsadvokaten av-viste Sametingets anmodning , med henvisning til at Regjeringsadvokaten i en rekke saker opptrer på vegne av Statskog SF og som dets rådgiver .	Ráđđehusadvokáhtta hilggui Sámedikki ávžžuhusa , ja čujuhii ahte Ráđđehusadvokáhtta máŋgga áššis loaidá ovdan Statskoga SF:a beales ja dan ráđđeaddin .
Regjeringsadvokaten er først og fremst regjeringens og departementenes advokat .	Ráđđehusadvokáhtta lea vuosttažettiin ráđđehusa ja departemeanttaid ášševuoddji .
Eventuell bistand til underliggende etater må kanaliseres gjennom ansvarlig departement .	Vejolaš veahkki vuolit etáhtaide ferte kanaliserejuvvot ovddasvástideaddji departemeantta bokte .
Sametingets virksomhet som politisk organ er ikke underlagt regjeringens eller den øvrige statsforvaltningens kontroll- eller instruksjonsmyndighet , og Sametinget vil kunne ha synspunkter som går på tvers av for eksempel departementale standpunkter .	Sámedikki doaibma politihkalaš orgánan ii leat ráđđehusa dahje stáhtahálddahusa bajilgeahččo- dahje bagadusválddi vuollásaš , ja Sámedikkis sáhttet leat oainnut mat hellehit ovdamearkka dihtii departementála oainnuin .
Sametingets politiske virksomhet kan medføre at Sametinget tar opp saker overfor andre statlige organer .	Sámedikki politihkalaš doaibma sáhttá mielddisbuktit ahte Sámediggi váldá ovdan áššiid eará stáhtalaš orgánaid buohta .
Regjeringsadvokaten er rådgiver og prosessfullmektig for slike statlige organer , noe som innebærer at Regjeringsadvokaten ikke kan bistå Sametinget når andre statlige interesser berøres eller statlige vedtak angripes .	Ráđđehusadvokáhtta lea diekkár stáhtalaš orgánaid ráđđeaddi ja lágastalli , juoga mii mearkkaša ahte Ráđđehusadvokáhtta ii sáhte veahkehit Sámedikki go eará stáhtalaš beroštusat guoskkahuvvojit dahje stáhtalaš mearrádusat fallehuvvojit .
Med en slik løsning vil man imidlertid kunne få en gråsone med vanskelige grensespørsmål .	Diekkár čovdosiin šaddá almmatge eahpečielga avádat mas leat váttes rádjagažaldagat .
Det kan for øvrig også pekes på at Regjeringsadvokaten ikke gir juridiske råd til Stortinget , heller ikke i spørsmål knyttet til administrasjon .	Sáhttá muđui čujuhuvvot ahte Ráđđehusadvokáhtta ii atte jurdihkalaš ráđiid Stuorradiggái , ii gažaldagainge mat čatnasit administrašuvdnii .
På denne bakgrunn mener regjeringen at Sametinget ikke kan benytte Regjeringsadvokatens tjenester .	Dán vuođul oaivvilda ráđđehus ahte Sámediggi ii sáhte geavahit Ráđđehusadvokáhta bálvalusaid .
I denne vurderingen legger regjeringen vekt på Sametingets selvstendige og uavhengige posisjon i forhold til regjeringen .	Dán árvvoštallamis deattuha ráđđehus Sámedikki iehčanas ja sorjjasmeahttun sajádaga ráđđehusa ektui .
Det vil være mest i tråd med denne uavhengigheten at Sametinget selv velger sine advokater .	Dát sorjjasmeahttunvuohta doahttaluvvo eanemusat go Sámediggi ieš vállje ášševuddjiidis .
5.2 Sametinget og forholdet til det lokale og regionale styringsnivået	5.2 Sámediggi ja gaskavuohta báikkálaš ja guovlluguovdasaš stivrendássái
Sametinget forholder seg i praksis mest til staten og en del til fylkene .	Sámedikkis leat geavadis eanemus gaskavuođat stáhtii ja muhtun muddui fylkkaide .
Sametinget kommer med innspill til utforming av fylkesplanene i Finnmark , Troms , Nordland , Nord- og Sør-Trøndelag og Hedmark .	Sámediggi buktá oainnuid Finnmárkku , Romssa , Nordlándda , Davvi- ja Mátta-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkaplánaid hábmemii .
I kommuner der samene utgjør flertallet av befolkningen , er den samiske innflytelsen i kommunal politikk og forvaltning naturlig nok stor .	Gielddain gos sámit leat eanetlogus veahkadagas lea sámi váikkuhanfápmu gielddalaš politihkas ja hálddahusas lunddolaččat stuoris .
I de fleste kommuner og fylkeskommuner utgjør imidlertid samene et mindretall .	Eanaš gielddain ja fylkkagielddain leat almmatge sámit unnitlogus .
Som gruppe har samene derfor få muligheter til å oppnå noen avgjørende innflytelse på majoritetsbeslutninger i kommuner og fylkeskommuner .	Joavkun leat sámiin hárve vejolašvuođat oažžut mearrideaddji váikkuhanfámu gielddaid ja fylkkagieldddaid eanádatmearrádusaide .
Det kan være problematisk at samiske spørsmål ofte bare blir én sektor blant mange andre på lokalt nivå .	Sáhttá leat čuolmmalažžan ahte sámi gažadagat dávjá šaddet dušše oktan suorgin máŋgga eará suorggi gaskkas báikkálaš dásis .
Prinsippene som er fastslått i sameloven og i grunnlovsparagrafen om samenes rettsstilling fungerer gjerne i for liten grad som retningsgivende for lokal politikk og forvaltning .	Prinsihpat mat leat nannejuvvon sámelágas ja vuođđoláhkaparagráfas sámiid vuoigatvuođadilálašvuođa birra doibmet beare unnán njuolggadeaddjin báikkálaš politihkkii ja hálddahussii .
I mange kommuner kan det også være delte meninger om den samiske kulturens plass i offentlig sammenheng .	Máŋgga gielddas sáhttet maiddái leat iešguđetlágan oaivilat sámi kultuvrra saji birra almmolaš oktavuođas .
Det kan føre til at lovens intensjoner ikke blir oppnådd .	Dat sáhttá mielddisbuktit ahte lága hágut eai ollašuhttojuvvo .
Et sentralt spørsmål er derfor hvordan man skal sikre gjennomføring av samepolitiske mål og koordinering av samepolitiske tiltak på regionalt og lokalt nivå .	Guovdilis gažaldat lea danne mo buoremusat galgá váfistit sámepolitihkalaš ulbmiliid čađaheami ja sámepolitihkalaš doaibmabijuid bálddalastima guovlluguovdasaš ja báikkálaš dásis .
Kommunene skal ivareta hensynet til både folkestyre og velferd .	Gielddat galget áimmahuššat deastta sihke álbmotstivrras ja čálggus .
Demokratisk deltakelse , flertallsprinsippet og kommunens rolle som politisk institusjon er sentrale begreper i denne sammenhengen .	Demokráhtalaš oassálastin , eanetlohkoprinsihppa ja gielddaid rolla politihkalaš institušuvdnan leat guovdilis doahpagat dán oktavuođas .
I tillegg kan kommunen ses på som statens forlengede arm for iverksetting av en nasjonal politikk .	Lassin sáhttet gielddat gehččojuvvot stáhta giehtaguhkibun riikkagottálaš politihka fápmuibidjamis .
Et eksempel på dette er at samelovens språkregler , opplæringsloven og stadnamnlova forplikter kommunene ut fra nasjonalt vedtatte standarder .	Ovdamearkan dása lea ahte sámelága giellanjuolggadusat , oahpahusláhka ja báikenammaláhka geatnegahttet gielddaid sámi giellapolitihka riikkagottálaččat mearriduvvon standárddaid vuođul .
Kommunene har en rolle som innbyggernes politiske redskap .	Gielddain lea rolla ássiid politihkalaš reaidun .
De skal også være de samiske innbyggernes politiske redskap .	Dat galget maiddái leat sámi ássiid politihkalaš reaidun .
Det blir av stor betydning hvilken vekt kommunen selv legger på å prioritere styrking og utvikling av samisk språk og kultur .	Stuorra mearkkašupmi šaddá das man olu gielda ieš deattuha vuoruhit sámi giela ja kultuvrra nannema ja gárgedeami .
Sametinget mener at samiske interesser må sikres bedre forankring i det øvrige politiske systemet og forvaltningen .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi beroštusaide ferte váfistuvvot buoret coakci politihkalaš vuogádagas ja hálddahusas muđui .
5.2.1 Sametingets kontakt med statlige regionale etater	5.2.1 Sámedikki oktavuohta stáhtalaš guovlluguovdasaš etáhtaiguin
Sametinget har jevnlige møter med fylkesmannen i Finnmark .	Sámedikkis leat jeavddalaš čoahkkimat Finnmárkku fylkkamánniin .
Tre ganger i året er det samarbeidsmøter mellom de tre nordligste utdanningsdirektørene og Sametinget for å drøfte aktuelle saker som berører samisk opplæring .	Golbmii jagis leat ovttasbargočoahkkimat golmma davimus oahppodirektora ja Sámedikki gaskkas main ságaškuššet áigeguovdilis áššiid mat gusket sámi oahpaheapmái .
To ganger årlig er det møter mellom de tre nordligste utdanningsdirektørene , Sametinget og Statlig spesialpedagogisk støttesystem ( Statped ) for å drøfte saker som angår samisk spesialpedagogisk opplæring .	Guktii jagis leat čoahkkimat golmma davimus oahppodirektora , Sámedikki ja Stáhtalaš erenoamášpedagogoalaš doarjjavuogádaga ( Statped ) gaskkas main ságaškuššet sámi erenoamášpedagogalaš oahpaheami .
Det rådgivende organet for Nord-Norge , i regi av Statped , møter ca. seks ganger årlig .	Davvi-Norgga ráđđeaddi orgána , Statped:a olis , gávnnada sullii guhttii jagis .
Innenfor landbruk er det et regionalt samarbeid om planarbeid .	Eanadoalu siskkabealde lea guovlluguovdasaš ovttasbargu plánabarggu hárrái .
I forbindelse med det forestående verdiskapingsprogrammet for jordbruks- og reindriftsnæringen er Sametinget involvert i programarbeidet sammen med regionale myndigheter .	Eanadoalu ja boazodoalu boahtti árvoduddjonprográmma oktavuođas lea Sámediggi mielde prográmmabarggus ovttas guovlluguovdasaš eiseválddiiguin .
5.2.2 Sametinget og fylkeskommunene	5.2.2 Sámediggi ja fylkkagielddat
Sametingets politiske ledelse har møter med fylkesordførerne i de fem nordligste fylkene .	Sámedikki politihkalaš jođihangottis leat čoahkkimat golmma davimus fylkka fylkkasátnejođiheddjiiguin .
Sametinget har samarbeid med fylkeskommunene om oppfølgingen av Omstillingsprogrammet for Indre Finnmark , EUs Interreg-programmer , regionale utviklingsprogram , Handlingsplan for samiske kyst- og fjordområder , rullering av samisk jordbruksplan og regjeringens Nord-Norge-arbeid .	Sámedikkis lea ovttasbargu fylkkagielddaiguin Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma , EU Intereg-prográmma , guovlluguovdasaš gárgedanprográmmaid , Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána , sámi eanadoalloplána ođđa árvvoštallama ja ráđđehusa Davvi-Norgga-barggu hárrái .
Sametinget er observatør i Landsdelsutvalget for Nord-Norge .	Sámediggi lea dárkojeaddjin Davvi-Norgga riikkaoasselávdegottis .
Sametinget har også kontakt med de seks nordligste fylkeskommunene om kulturminnevernsaker .	Sámedikkis lea maiddái oktavuohta guđa davimus fylkkagielddain kulturmuitoáššiin .
Troms fylkeskommune har tilsatt en samekonsulent i rådmannsetaten .	Romssa fylkkagielda lea virgádan sámekonsuleantta ráđđealbmáetáhttii .
Samekonsulenten har et særlig ansvar for planlegging , utvikling og koordinering av samiske spørsmål .	Sámekonsuleanttas lea vásedin ovddasvástádus sámi gažaldagaid plánemis , gárgedeamis ja buohtalastimis .
Samekonsulenten er sekretær for Rådgivende utvalg i samiske spørsmål .	Sámekonsuleanta lea Sámi gažaldagaid ráđđeaddi lávdegotti čállin .
Utvalget uttaler seg om fylkeskommunale planer , budsjett , høringer og andre viktige saker .	Lávdegoddi addá cealkámušaid fylkkagielddalaš plánaid , budjeahtaid , gulaskuddamiid ja eará deaŧalaš áššiid birra .
Troms fylkeskommune omfattes av samelovens språkregler , og får årlig tildelt statlig tospråklighetstilskudd via Sametinget .	Romssa fylkkagielda gullá sámelága giellanjuolggadusaid vuollái , ja oažžu jahkásaččat juolluduvvot stáhtalaš guovttegielatvuođadoarjaga Sámedikki bokte .
I 2001 arbeides det med en handlingsplan for Troms fylkeskommunes helhetlige satsing på samisk språk og kompetanseheving innen samisk språk og kultur .	2001 bargojuvvo doaibmaplánain Romssa fylkkagieldda ollislaš rahčamuššii sámi giela ja sámi giela ja kultuvrra gelbbolašvuođaloktema beales .
Nordland fylkeskommune har også tilsatt en samekonsulent .	Nordlándda fylkkagielda lea maiddái bidjan virgái sámekonsuleanta .
En samisk nemnd er rådgivende organ for fylkeskommunen .	Sámi nammagoddi lea ráđđeaddi orgánan fylkkagielddas .
Nemnda avgir uttalelse i saker som angår samiske interesser , og kan også på eget initiativ fremme saker overfor fylkeskommunen .	Nammagoddi addá cealkámušaid mat gusket sámi beroštusaide , ja sáhttá maiddái iežas álgaga vuođul ovddidit áššiid fylkkagildii .
Samisk nemnd har fått delegert myndighet til å forvalte fylkeskommunale midler til samiske kulturtiltak , støtte til samiske organisasjoner og utdanningsstipend for samer som tar høyere utdanning .	Sámi nammagoddi lea ožžon delegerejuvvot válddi hálddahit fylkkagielddalaš ruđaid sámi kulturdoaibmabijuide , doarjagiid sámi organisašuvnnaide ja oahppostipeanddaid sámiide geat váldet alit oahpu .
Det avholdes en samekonferanse i fylket hvert år .	Fylkkas dollojuvvo sámekonfereansa juohke jagi .
Nordland fylkeskommunes handlingsplan for samisk politikk er under revidering , og vil bli lagt fram for fylkestinget i september 2001 .	Nordlándda fylkkagieldda sámi politihka doaibmaplána lea dárkkistuvvomin , ja biddjojuvvo fylkkadikki ovdii čakčamánus 2001 .
Sør-Trøndelag fylkeskommune har i 2001 opprettet et rådgivende utvalg for samiske spørsmål i saker som berører samiske forhold i fylket .	Mátta-Trøndelága fylkkagielda lea 2001 vuođđudan sámi gažaldagaid ráđđeaddi lávdegotti áššiin mat gusket sámi dilálašvuođaide fylkkas .
Utvalget skal bidra til å styrke dialogen mellom fylkeskommunen og de samiske miljøene .	Lávdegoddi galgá veahkehit nannet dialoga fylkkagieldda ja sámi birrasiid gaskkas .
Utvalget består av fem medlemmer , hvorav minst to skal være manntallsført i valgmanntallet for Sametinget .	Lávdegottis leat vihtta miellahtu , geain unnimustá guovttis galget leat čáláhallan Sámedikki válgajienastuslohkui .
5.2.3 Kontaktformer mellom Sametinget og kommunene	5.2.3 Oktavuođavuogit Sámedikki ja gielddaid gaskkas
Samarbeidsorganet for de seks kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk har møter 3–4 ganger i året for å drøfte skolespørsmål som berører opplæring etter L 97 Samisk og andre aktuelle saker .	Sámegiela hálddahanguovllu guđa gieldda ovttasbargoorgánas leat čoahkkimat 3–4 jagis main ságaškuššet skuvlagažaldagaid mat gusket oahpaheapmái O 97 Sámi mielde ja eará áigeguovdilis áššiid .
Sametinget og Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet møter etter behov og ønske fra kommunene .	Sámediggi ja Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta bohtet čoahkkimii dárbbu ja gielddaid sávaldaga mielde .
Sametinget har også fått mulighet til å være med på tilsynsbesøk i forvaltningsområdet for samisk språk for å få en oversikt over hvordan kommunene organiserer opplæringen etter L 97 Samisk .	Sámediggi lea maiddái ožžon vejolašvuođa leat mielde bajilgeahččooahppaladdamiin sámegiela hálddahanguovllus vai oažžu buoret várddu das mo gielddat organiserejit oahpaheami O 97 Sámi mielde .
Fra 2002 fordeler Sametinget 10,2 mill. kr. til merutgifter på grunn av tospråklighet til kommunene i forvaltingsområdet for samisk språk .	2002 rájes Sámediggi juohká 10,2 milj. kr. lassigoluide mat čuvvot guovttegielatvuođas sámi giela hálddahanguovllu gielddaide .
Kommunene har i denne sammenhengen signalisert at de ønsker faste konsultasjoner med Sametinget .	Gielddat leat dán oktavuođas dovddahan ahte háliidit bissovaš ráđđádallamiid Sámedikkiin .
Kommunal- og regionaldepartementet leder en arbeidsgruppe som har som oppgave å se nærmere på tospråklighetsutgifter ( jf. kap. 7.3 ) .	Gielda- ja guovlodepartemeanta jođiha bargojoavkku mas lea leamaš dahkamuššan dárkileappot geahčadit guovttegielatvuođagoluid ( vrd. kap. 7.3 . ) .
Kommunenes språkkonsulenter i forvaltningsområdet har opprettet et felles språkforum , som møtes to ganger årlig .	Hálddahanguovllu gielddaid giellakonsuleanttat lea vuođđudan oktasaš giellaforuma mii čoahkkana guktii jagis .
Sametinget deltar på møtene .	Sámediggi oassálastá čoahkkimiidda .
I forbindelse med de virkemidlene Sametinget disponerer gjennom Samisk utviklingsfond ( SUF ) , har Sametinget utstrakt samarbeid med det lokale nivået , særlig med kommunale næringsfond .	Váikkuhangaskaomiid oktavuođas maid Sámediggi hálddaša Sámi ovddidanfoandda ( SOF ) bokte , lea Sámedikkis viiddis ovttasbargu báikkálaš dásiin , erenoamážit gielddalaš ealáhusfoanddaiguin .
Sametinget tar sikte på et tettere og mer forpliktende samarbeid ved jevnlige møter med kommunene innen SUFs virkeområde .	Sámediggi háliida lagat ja eanet geatnegahtti ovttasbarggu jeavddalaš čoahkkimiid bokte gielddaiguin mat leat SOF:a doaibmaguovllu siskkabealde .
Det første møtet er alt avholdt .	Vuosttas čoahkkin lea juo dollojuvvon .
5.2.4 Sametingets myndighet og kommunalt selvstyre	5.2.4 Sámedikki váldi ja gielddalaš iešstivrejupmi
Kommuneloven gir et sterkt vern mot statlig overstyring av kommunal oppgaveløsing .	Gielddaláhka addá nana suoji stáhtalaš bajilstivrema vuostá gielddalaš dahkamuščoavdima hárrai .
Statens ansvar for at samenes rettigheter som urfolk blir ivaretatt på en tilfredsstillende måte kan ikke delegeres til lavere forvaltningsnivåer som kommune eller fylkeskommune .	Stáhta ovddasvástádus das ahte sámiid vuoigatvuođat eamiálbmogin áimmahuššojuvvojit duhtadahtti vuogi mielde ii sáhte delegerejuvvot vuolit hálddahusdásiide nugo gielddaide ja fylkkagielddaide .
Det er statens ansvar å ha tilstrekkelige virkemidler til å sikre at forpliktelsene blir overholdt .	Stáhta ovddasvástádus han lea atnit doarvái váikkuhangaskaomiid váfistit ahte geatnegasvuođat dollojuvvojit .
Det kommunale selvstyret må avveies mot rettigheter som staten gir borgerne – det være seg rett til helsehjelp , rett til opplæring , eller minoritetsbeskyttelse og beskyttelse av urfolks stilling for å bevare og videreutvikle identitet og egen kultur .	Gielddalaš iešstivrejupmi ferte vihkkedallojuvvot vuoigatvuođaid vuostá maid stáhta addá boargáriidda – lei dal vuoigatvuohta dearvvasvuođaveahkkái , vuoigatvuohta oahpaheapmái , dahje veahádatsuodjalus ja eamiálbmogiid sajádaga suodjalus seailluheami ja viidáset gárgedeami dihtii identitehta ja oami kultuvrra .
Det er vanskelig å angi i hvilken grad rettigheter bør overstyre det kommunale selvstyret .	Váttis lea albmadit guđe muddui vuoigatvuođat berrejit bajilstivret gielddalaš iešstivrejumi .
Stor grad av rettighetsfesting gir lite spillerom for lokalt skjønn og politikkutforming .	Viiddis vuoigatvuođanannen addá unnán lihkadanmuni báikkálaš árvvoštussii ja politihkkahábmemii .
Ved å overlate oppgaveløsing til kommuner og fylkeskommuner , stimuleres det lokale demokratiet ved at kommunens og fylkeskommunens folkevalgte gis mulighet til å finne egne løsninger på oppgaver .	Go biddjojuvvojit dahkamušačoavdimat gielddaide ja fylkkagielddaide , de arvvosmahttojuvvo báikkálaš demokratiija nu ahte gieldda ja fylkkagieldda álbmotválljejuvvon ovddasteddjiide addojuvvo vejolašvuohta ieža gávdnat čovdosiid dahkamušaide .
Slike virkemidler markerer og tydeliggjør lokalt ansvar .	Diekkár váikkuhangaskaoamit čalmmustahttet ja čielggasmahttet báikkálaš ovddasvástádusa .
Mer detaljerte reguleringer markerer statlig nasjonalt ansvar , men kan bidra til å tone ned det lokale ansvaret .	Eanet bienalaš ásahallamat čalmmustahttet stáhtalaš riikkagottálaš ovddasvástádusa , muhto sáhttet leat mielde geahpedeamen báikkálaš ovddasvástádusa .
Sterk statlig styring innenfor et område kan føre til at kommunesektoren på sikt mister initiativrollen på området , slik at det lokale engasjementet forvitrer .	Gievrras stáhtalaš stivren muhtun duovdaga siskkabealde sáhttá dainna mielddisbuktit ahte gielddasuorgi guhki vuollái massá álggadahkkirolla duovdagis , nu ahte báikkálaš indu nohká .
Kommunene bør derfor oppfordres til å ta hensyn til samiske interesser på eget initiativ .	Gielddat berrejit danne ávžžuhuvvot atnit deastta sámi beršotusain iežaset álgaga vuođul .
Kommunene må få tilstrekkelig informasjon om den offisielle samepolitikken og om de rettslige standardene som er etablert .	Gielddat fertejit oažžut doarvái informašuvnna virggálaš sámepolitihka birra ja rievttálaš standárddaid birra mat leat ásahuvvon .
Det er statens plikt å sørge for at den nødvendige informasjonen blir gitt til offentlig ansatte på alle nivåer .	Stáhta geatnegasvuohta lea fuolahit ahte dárbbašlaš informašuvdna addojuvvo almmolaš virgeolbmuide buot dásiin .
For regjeringen er det et mål å øke kunnskapen om samepolitikk i forvaltningen – både lokalt , regionalt og sentralt .	Ráđđehusa ulbmil lea lasihit dieđu sámepolitihka birra hálddahusas – sihke báikkálaččat , guvlluguovdasaččat ja guovddášlaččat .
5.2.5 Bestemmelser som regulerer og setter krav til samarbeid mellom Sametinget og kommunene	5.2.5 Mearrádusat mat ásahallet ja bidjet gáibádusaid Sámedikki ja gielddaid ovttasbargui
Sameloven , barnehageloven og opplæringsloven inneholder bestemmelser som har direkte konsekvenser for kommunene , og bidrar i så måte til å regulere enkelte forhold mellom Sametinget og kommunene .	Sámeláhka , mánáidgárdeláhka ja oahpahusláhka sisdollet mearrádusaid main leat njuolggo čuvvosat gielddaide , ja veahkehit dieinna lágiin ásahallat muhtun gaskavuođaid Sámedikki ja gielddaid gaskkas .
Fylkes- og kommuneplanleggingen har store konsekvenser for samiske interesser , næringer og kultur i områder med samisk bosetting .	Fylkka- ja gielddaplánemis leat stuorra čuvvosat sámi beroštusaide , ealáhusaide ja kultuvrii guovlluin gos ásset sámit .
Plan- og bygningsloven er det mest sentrale lovverket for natur- og ressursforvaltning , jf. omtale i kapittel 15 .	Plána- ja huksenláhka lea guovdileamos láhkamearrádusat luonddu- ja valljodatvárrehálddaheapmái , vrd. máinnašemiin kapihttalis 15 .
Hensynet til samiske samfunnsinteresser er ikke eksplisitt nevnt i loven .	Sámi servodatberoštusaid deasta ii leat čielgasit namahuvvon lágas .
Dette perspektivet trekkes inn i to rundskriv fra Miljøverndepartementet .	Dát perspektiiva gessojuvvo sisa guovtti johtočállosis Birasgáhttendepartemeanttas .
Rundskriv T-2 98 / sier at fylkeskommunene og kommunene bør bringe Sametingets planer inn i fylkes- og kommuneplanleggingen i områder med samiske interesser .	Johtočálus T-2 98 / dadjá ahte fylkkagielddat ja gielddat berrejit buktit Sámedikki plánaid fylkka- ja gielddaplánemii duovdagiidda main leat sámi beroštusat .
I rundskriv T-3 98 / står det at fylkesplanleggingen også skal bidra til å sikre og utvikle samisk kultur med samfunn og næringer , og at Sametinget skal bringes inn i fylkesplanleggingen som rådgivende organ i fylkene med samiske bruks- og bosettingsområder ( Hedmark , Sør-Trøndelag , Nord-Trøndelag , Nordland , Troms og Finnmark ) .	Johtočállosis T-3 98 / čuožžu ahte fylkkaplánen maiddái galgá veahkehit váfistit ja gárgedit sámi kultuvrra oktan servodagain ja ealáhusaiguin , ja ahte Sámediggi galgá váldojuvvot mielde fylkkaplánemii ráđđeaddi orgánan fylkkain gos leat sámi geavahan- ja ássanguovllut ( Hedmárkkus , Mátta-Trøndelágas , Davvi-Trøndelágas , Nordlánddas , Romssas ja Finnmárkkus ) .
5.3 Ivaretakelse av samiske interesser i forvaltningen	5.3 Sámi beroštusaid áimmahuššan hálddahusas
Samelovens § 2–2 sier at « Andre offentlige organer bør gi Sametinget anledning til å uttale seg før de treffer avgjørelse i saker på Sametingets arbeidsområde » .	Sámelága § 2–2 dadjá ahte « Eará almmolaš lágádusat berrejit Sámediggái addit vejolašvuođa iežas oainnu čilget ovdalgo mearridit maidege áššiin mat gullet Sámedikki bargosurggiide . » .
Bestemmelsen retter seg mot offentlige organer på alle nivåer – sentralt , regionalt og lokalt .	Mearrádus lea oaivvilduvvon almmolaš orgánaide buot dásiin – guovddášlaččat , guovlluguovdasaččat ja báikkálaččat .
FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter , art. 27 , antas også å hjemle et krav om at urfolk skal konsulteres i prosesser som angår dem .	ON-konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra , art. 27 , navdojuvvo addit láhkavuđđosa gáibádussii ahte eamiálbmogiiguin galgá ráđđádallojuvvot proseassain mat gusket sidjiide .
Mangelfull ivaretakelse av samiske interesser på lokalt og regionalt nivå får store konsekvenser for utviklingsmulighetene til den samiske kulturen .	Sámi beroštusaid váilevaš áimmahuššan báikkálaš ja guovlluguovdasaš dásis dahká stuorra čuvvosiid sámi kultuvrra gárgedanvejolašvuođaide .
Spørsmålet om plikt for andre offentlige organer til å la Sametinget uttale seg , ble drøftet av Samerettsutvalget i NOU 1984 : 18 , jf. også Ot.prp. nr. 33 ( 1986–87 ) .	Gažaldat eará almmolaš orgánaid geatnegasvuođas diktit Sámedikki addit cealkámuša , ságaškuššojuvvui Sámi vuoigatvuođalávdegottis NA— 1984 : 18 , vrd , maiddái ot. prp. nr. 33 ( 1986–87 ) .
For øvrig gjelder det allerede i dag en alminnelig utredningsplikt i forvaltningen , jf. forvaltningslovens §§ 17 og 37 .	Muđui gusto dál juo dábálaš čielggadangeatnegasvuohta hálddahusas , vrd. hálddahuslága §§ 17 ja 37 .
Regjeringens oppfatning er at det eksisterende lovverket på dette området er tilstrekkelig .	Ráđđehusa oaidnu lea ahte dálá láhkamearrádusat dán duovdagis leat doarvái .
Det er imidlertid behov for mer informasjon og veiledning om offentlige organers forpliktelser på det samepolitiske feltet , slik at kommuner og fylkeskommuner blir ytterligere bevisste på dette .	Almmatge dárbbašuvvo eanet informašuvdna ja nevvodeapmi almmolaš orgánaid geatnegasvuođaid birra sámepolitihkalaš duovdagis , nu ahte gielddat ja fylkkagielddat šaddet vel dihtomielalaččabun dáid hárrái .
Regjeringen vil derfor satse på å utgi mer informasjon om gjeldende lov- og regelverk på ulike områder i Norge og om menneskerettigheter som har betydning for urfolk .	Danne áigu ráđđehus vuoruhit eanet informašuvnna olggosaddima gustojeaddji láhka- ja njuolggadusmearrádusaid birra iešguđetlágan surggiin Norggas ja olmmošvuoigatvuođaid birra main lea mearkkašupmi eamiálbmogiidda .
Blant annet vil det bli utgitt et informasjonshefte om ILO-konvensjon nr. 169 , rettet mot lokal , regional og statlig forvaltning .	Earret eará addojuvvo informašuvdnagihpa ILO-soahpamuša nr. 169 birra , mii lea oaivvilduvvon báikkálaš , guovlluguovdasaš ja stáhtalaš hálddahussii .
Regjeringen vil også utarbeide en veileder for behandlingen av samiske saker .	Ráđđehus áigu maiddái ráhkadit oaivadusa sámi áššiid gieđahallamii .
5.3.1 Eksisterende ordninger for å ivareta samiske interesser i lokal og regional forvaltning innen helse- og sosialsektoren	5.3.1 Sámi beroštusaid dálá áimmahuššanortnegat báikkálaš ja guovlluguovdasaš hálddahusas dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggi siskkabealde
Enkelte fylkeskommuner og kommuner har prosedyrer som innebærer konsultasjon med lokale samepolitiske nemnder og organisasjoner , eller at de samiske ansatte i sektoren har en uformell rådgivende rolle .	Muhtun fylkkagielddain ja gielddain leat meannudanvuogit mat mielddisbuktet ráđđádallamiid báikkálaš sámepolitihkalaš nammagottiiguin ja organisašuvnnaiguin , dahje ahte sámi bargiin suorggis lea eahpehámolaš ráđđeaddi rolla .
Det er imidlertid fortsatt vanskelig å få i gang prosjekter som fordrer kommunal egenfinansiering .	Almmatge lea ain váttis oažžut álgui projeavttaid mat gáibidit gielddalaš iešruhtadeami .
Samiske behov er generelt heller ikke godt nok ivaretatt i planleggingen av tjenestetilbud , for eksempel i eldreomsorgen .	Sámi dárbbut eai leat oppalaččat doarvái bures áimmahuššojuvvon bálvalusfálaldagaid plánemis , ovdamearkka dihtii boarrásiidfuolahusas .
Stortingsvedtaket om statlig overtakelse av spesialisthelsetjenestene skaper nye rammebetingelser for ivaretakelse av samiske interesser .	Stuorradiggemearrádus spesiálistadearvvasvuođabálvalusaid stáhtalaš badjelassiiváldima birra dahká ođđa rámmaeavttuid sámi beroštusaid áimmahuššamii .
Dette omtales i kapittel 11 .	Dát máinnašuvvo kapihttalis 11 .
5.4 Oppgave- og ansvarsfordeling i samepolitikken	5.4 Sámepolitihka bargo- ja ovddasvástádusjuohku
Offentlig forvaltning har som hovedformål å ivareta borgernes interesser og løse grunnleggende samfunnsoppgaver .	Almmolaš hálddahusa váldoulbmil lea áimmahuššat boargáriid beroštusaid ja čoavdit vuđolaš servodatdahkamušaid .
Spørsmålet om oppgave- , ansvars- og funksjonsfordelingen mellom forvaltningsnivåene er sentralt også i samepolitisk sammenheng .	Gažaldat dahkamuš- , ovddasvástádus- ja doaibmajuohkimis hálddahusdásiid gaskkas lea guovdil maiddái sámepolitihkalaš oktavuođas .
Spørsmålet dreier seg om hvem som bør ha myndighet til å ivareta hvilke oppgaver innenfor offentlig forvaltning .	Gažaldagas lea sáhka geas berre leat váldi áimmahuššat makkár dahkamušaid almmolaš hálddahusa siskkabealde .
Dels vil vurderingen dreie seg om på hvilket nivå – nasjonalt , regionalt eller lokalt – en gitt offentlig oppgave bør løses , og dels om det skal være statlige forvaltningsorganer eller kommuner og fylkeskommuner som skal ha ansvaret for oppgaveløsningen .	Muhtun muddui lea árvvoštallamis sáhka guđe dásis – riikkagottálaččat , guovlluguovdasaččat dahje báikkálaččat – dihto almmolaš dahkamuš berre čovdojuvvot , ja muhtun muddui das galgetgo stáhtalaš hálddahusorgánat vai gielddat ja fylkkagielddat main galgá leat ovddasvástádus dahkamuščoavdimis .
De praktiske oppgavene som følger av dette ansvaret må imidlertid iverksettes også på lavere forvaltningsnivåer .	Geavatlaš dahkamušat mat čuvvot dán ovddasvástádusas fertejit almmatge maiddái doibmiibiddjojuvvot vuolit hálddahusdásiin .
Beslutninger fattet på kommunalt og fylkeskommunalt nivå har stor betydning for mulighetene til å opprettholde og videreutvikle samisk kultur .	Mearrádusain mat dahkkojuvvojit gielddalaš ja fylkkagielddalaš dásis lea stuorra mearkkašupmi vejolašvuođaide bisuhit ja viidáseappot gárgedit sámi kultuvrra .
Derfor må hensynet til den samiske befolkningen være med i de politiske prioriteringene som gjøres lokalt .	Danne ferte deasta sámi veahkadagas leat mielde politihkalaš vuoruhemiin mat dahkkojuvvojit báikkálaččat .
Samerettsutvalget foreslo i NOU 1984:18 Om samenes rettsstilling å lovfeste at fylkeskommuner og kommuner skulle pålegges å gjennomføre samepolitiske tiltak .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi evttohii NA— 1984 : 18 Sámiid vuoigatvuođaid dilálašvuođaid birra láhkadit ahte fylkkagielddat ja gielddat galget skihkkejuvvot čađahit sámepolitihkalaš doaibmabijuid .
Regjeringen og Stortinget sluttet seg ikke til dette .	Ráđđehus ja Stuorradiggi eai guorrasan dása .
Det ble lagt opp til en strategi med positive støtteordninger istedenfor en generell påleggshjemmel .	Biddjojuvvui strategiija mas leat positiiva doarjjaortnegat dan sadjái go oppalaš skihkkenláhkavuođus .
Dette ble begrunnet med at lovpålegg og direktiver ville gripe inn i det kommunale selvstyret ( jf. Ot.prp. nr. 33 ( 1986–87 ) , s. 103 ) .	Dát vuođustuvvui dainna ahte láhkaskihkken ja rávvagat seaguhit iežaset gielddalaš iešstivrejupmái ( vrd. ot. prp. nr. 33 ( 1986–87 ) , s 103 ) .
Sametinget ønsker at det prøves ut ordninger for hvordan tinget skal delta i arbeidet med , og gjennomføringen av , fylkesplanleggingen .	Sámediggi háliida ahte geahččaluvvojit ortnegat mo diggi galgá oassálastit fylkkaplánema bargui , ja čađaheapmái .
Sametinget krever også at kommuners og fylkeskommuners ansvar for samiske saker må defineres klarere .	Sámediggi gáibida maiddái ahte gielddaid ja fylkkagielddaid ovddasvástádus sámi áššiin ferte meroštallojuvvot čielgaseappot .
I årsmeldingen for 2000 hevder Sametinget at samiske saker må ivaretas bedre i det norske politiske systemet enn tilfellet er i dag .	Jahkedieđáhusas 2000 čuoččuha Sámediggi ahte sámi áššit fertejit áimmahuššojuvvot buorebut norgalaš politihkalaš vuogádagas go dál .
I følge Sametinget forsøker mange kommuner og fylkeskommuner å skyve fra seg ansvaret for samiske tiltak .	Sámedikki mielas geahččalit máŋga gieldda ja fylkkagieldda dodjalit earáide ovddasvástádusa sámi doaibmabijuin .
Sametinget uttaler at det både foreligger avgrensningsproblemer for samiske tiltak og negativ innstilling til samiske spørsmål i mange kommuner ( Sametingets høringsuttalelse til Oppgavefordelingsutvalgets innstilling , NOU 2000 : 22 , sak 45/00 ) .	Sámediggi cealká ahte leat sihke ráddjenčuolmmat sámi doaibmabijuid hárrái ja negatiiva doaladumit sámi gažaldagaide máŋgga gielddas ( Sámedikki gulaskuddancealkámuš Dahkamušjuohkinlávdegotti árvalussii ( Oppgavefordelingsutvalgets innstilling , NOU 2000 : 22 , ášši 45/00 ) ) .
Sametinget er opptatt av at samepolitikken må struktureres slik at aktørene på ulike nivå får et klart definert ansvar .	Sámediggi atná deaŧalažžan ahte sámepolitihkka hámádahttojuvvo nu ahte oassádallit iešguđet dásis ožžot čielgasit meroštallojuvvon ovddasvástádusa .
For det første må ansvarsforholdet mellom staten og Sametinget avklares .	Vuosttažettiin ferte ovddasvástádusgaskavuohta stáhta ja Sámedikki gaskkas čielggaduvvot .
Videre må kommuner og fylkeskommuner gis konkrete forpliktelser og rapportere om gjennomføringen av oppgavene .	Dasto fertejit gielddaide ja fylkkagielddaide addojuvvot konkrehta geatnegasvuođat ja raporterengáibádus dahkamušaid čađaheami birra .
Regjeringen er enig i at det er behov for en gjennomgang og avklaring av ansvars- og oppgavefordelingen mellom offentlige myndighetsorganer og – nivåer for å oppnå statens samepolitiske målsettinger .	Ráđđehus lea ovttaoaivilis ahte lea dárbu árvvoštallat ja čielggadit ovddasvástádus- ja dahkamušjuohkima almmolaš eiseváldeorgánaid ja – dásiid gaskkas vai stáhta sámepolitihkalaš juksanmearit ollašuvvet .
Sametingets rolle og fordeling av oppgaver som berører samene spesielt er ikke vurdert av Oppgavefordelingsutvalget ( NOU .	Sámedikki rolla ja dahkamušaid juohkin mat gusket sámiide erenoamážit , eai leat árvvoštallojuvvon Dahkamušjuohkinlávdegottis ( NOU .
I St.meld. nr. 31 ( 2000–2001 ) sier regjeringen følgende :	St.meld. nr. 31 ( 2000–2001 ) dadjá ráđđehus čuovvovaččat :
« Sametingets myndighet og posisjon i norsk forvaltning må ses i sammenheng med ansvars- og oppgavefordelingen mellom stat , fylkeskommune og kommune .	« Sámedikki váldi ja sajádat norgalaš hálddahusas ferte gehččojuvvot ovddasvástádus- ja dahkamušjuohkima ektui stáhta , fylkkagieldda ja gieldda gaskkas .
Dette spørsmålet vil bli drøftet i prinsippmeldingen om norsk samepolitikk som etter planen skal legges fram senere i år , og omtales av den grunn ikke i denne meldingen . »	Dát gažaldat galgá ságaškuššojuvvot prinsihppadieđáhusas norgalaš sámepolitihka birra mii plána mielde galgá biddjojuvvot ovdan maŋŋelis dán jagi , ja danne ii máinnašuvvoge dán dieđáhusas . »
Det er imidlertid ikke mulig å avklare alle spørsmål knyttet til Sametingets myndighet i denne stortingsmeldingen .	Ii leat vejolaš čielggadit buot gažaldagaid mat čatnasit Sámedikki váldái dán stuorradiggedieđáhusas .
Regjeringen mener derfor at det er behov for en bredere gjennomgang av kommuners og fylkeskommuners ansvar og oppgaver i forhold til samiske saker , og rolle- og oppgavefordelingen mellom Sametinget og den øvrige offentlige forvaltningen .	Ráđđehus oaivvilda danne ahte lea dárbu viidábut árvvoštallat gielddaid ja fylkkagielddaid ovddasvástádusa ja dahkamušaid sámi áššiid hárrái , ja rolla- ja dahkamušjuohkima Sámedikki ja eará almmolaš hálddahusa gaskkas .
Det er også behov for en helhetlig gjennomgang av hvilke politikkområder Sametinget bør få økt myndighet over , og konsekvensene av dette .	Maiddái lea dárbu oppalaččat árvvoštallat guđe politihkkaduovdagiid badjel Sámediggi berre oažžut lasihuvvon válddi , ja makkár čuvvosat dás leat .
5.4.1 Gjennomgang av oppgave- og ansvarsfordelingen i et samisk perspektiv	5.4.1 Bargo- ja ovddasvástádusjuogu árvvoštallan , sámi perspektiivvas
Det finnes flere ulike alternativer for hvordan man kan gjennomgå oppgave- og ansvarsfordelingen for samiske spørsmål .	Gávdnojit máŋga molssaeavttu mo sáhttá árvvoštallat dahkamuš- ja ovddasvástádusjuohkima sámi gažaldagain .
En mulighet er å nedsette et bredt sammensatt offentlig utvalg bestående av for eksempel uavhengige eksperter , Sametinget , departementene og Kommunenes Sentralforbund ( både kommune- og fylkesnivå ) .	Okta vejolašvuohta lea nammadit govdadit čoakkáduvvon almmolaš lávdegotti mas leat ovdamearkka dihtii mielde sorjjasmeahttun ekspearttat , Sámediggi , departemeanttat ja Gielddaid Guovddášlihttu ( Kommunenes Sentralforbund ) ( sihke gieldda- ja fylkkadásis ) .
Mandatet for et eventuelt utvalg bør omfatte :	Dákkár lávdegotti mandáhtta berre siskkildit :
Andre offentlige organers ansvar for samiske saker – oppgave- og ansvarsfordeling mellom sentralt , regionalt og lokalt nivå	Eará almmolaš orgánaid ovddasvástádusa sámi áššiin – dahkamuš- ja ovddasvástádusjuohkin guovddášlaš , guovlluguovdasaš ja báikkálaš dási gaskkas .
Sametingets framtidige myndighet / oppgaver	Sámedikki boahttevaš válddi / dahkamušaid .
En annen mulighet er at en interdepartemental arbeidsgruppe med representasjon fra Sametinget foretar en slik gjennomgang Sametinget har bedt om .	Nubbi vejolašvuohta lea ahte departemeanttaidgaskasaš bargojoavku mas lea ovddastus Sámedikkis čađaha diekkár árvvoštallama man Sámediggi lea bivdán .
Et tredje alternativ er et forsknings- og utredningsoppdrag .	Goalmmát molssaeaktu lea dutkan- ja čielggadanbargu .
Oppdraget kan eventuelt gjennomføres i form av en « enkeltmannsutredning » .	Bargu sáhttá vaikko čađahuvvot « ovttaolbmo čielggadussan » .
En person med kompetanse i offentlig rett kan lage en utredning i løpet av kort tid , som kan danne grunnlag for politiske vurderinger .	Olmmoš geas lea almmolaš rievtti gelbbolašvuohta sáhttá ráhkadit čielggadusa oanehis áiggis mii sáhttá dahkat vuđđosa politihkalaš árvvoštallamiidda .
Flere av alternativene ovenfor kan kombineres .	Moadde molssaeavttu sáhttet ovttastuvvot .
Regjeringen vil gjennom en dialog med Sametinget finne den mest hensiktsmessige måten å gjennomføre den gjennomgangen Sametinget har bedt om på .	Ráđđehus áigu dialogas Sámedikkiin gávdnat ulbmillaččamus vuogi čađahit árvvoštallama man Sámediggi lea bivdán .
Dette vil skje gjennom regelmessige konsultasjoner med Sametinget på relevante fagområder .	Dát dáhpáhuvvá jeavddalaš ráđđádallamiid veagas čuožžovaš fágaduovdagiin .
Boks 5.6 Forskning om maktforhold	Boksa 5.6 Dutkan váldegaskavuođaid birra
Prosjektet ble igangsatt i april 2000 og planlegges ferdigstilt i 2002 .	Projeakta álggahuvvui cuoŋománus 2000 ja plánejuvvo gárvvistuvvot 2002 .
Norges Forskningsråd og Kommunal- og regionaldepartementet finansierer prosjektet .	Norgga dutkanráđđi ja Gielda- ja guovlodepartemeanta ruhtadit projeavtta .
5.5 Tiltak	5.5 Doaibmabijut
Regjeringen vil informere mer om menneskerettigheter som har betydning for urfolk , og vil i den forbindelse utgi et informasjonshefte om ILO-konvensjon nr. 169 .	Ráđđehus áigu dieđihit eanet olmmošvuoigatvuođaid birra main lea mearkkašupmi eamiálbmogiidda , ja áigu dán olis olggosaddit informašuvdnagihppaga ILO-soahpamuša nr. 169 birra .
Heftet vil ha kommunal , regional og statlig forvaltning som målgruppe .	Gihppaga ulbmiljoavkun lea gielddalaš , guovlluguovdasaš ja stáhtalaš hálddahus .
Regjeringen vil drøfte ulike alternativer for hvordan man kan gjennomgå oppgave- og ansvarfordelingen for samiske spørsmål med Sametinget .	Ráđđehus áigu ságaškuššat iešguđetlágan molssaeavttuid dasa mo sáhttá guorahallat sámi gažaldagaid dahkamuš- ja ovddasvástádusjuogu Sámedikkiin .
Regjeringen vil videreføre og styrke den dialogen de enkelte departementene har med Sametinget .	Ráđđehus áigu joatkit ja nannet dialoga mii iešguđet departemeanttas lea Sámedikkiin . 1
Ot.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )	Od.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )
Om lov om reindrift ( reindriftsloven )	Boazodoallolága birra
5 Gjeldende rett	5 Gustovaš riekti
5.1 Innledning	5.1 Álggahus
I tillegg foreligger det etter hvert en omfattende rettspraksis , særlig i tilknytning til spørsmålene om reindriftens arealrettigheter og det erstatningsrettslige vern .	Dasa lassin lea dađi mielde gártan ollu riektegeavat , erenoamážit boazodoalu areálavuoigatvuođaid birra ja buhtadusrievttálaš suodjalusa hárrái .
Nedenfor følger en omtale av selve reindriftsretten , før det foretas en gjennomgang av rein ­driftslovens enkelte bestemmelser .	Vuollelis čilget movt lea gustovaš boazodoalloriekti , ovdal go das maŋŋelis buktit mearkkašumiid lága iešguđet mearrádusaide .
Departementet har for fullstendighetens skyld sett det hensiktsmessig med en presentasjon av hele loven fra 1978 .	Departemeanta lea ollisvuođa dihte maiddái ovdandivvon olles 1978-lága .
For de deler av loven som ikke er omfattet av utvalgets mandat , er imidlertid dette i noe større grad gjort summarisk .	Dat oasit lágas mat eai lean lávdegotti mandáhta siskkobealde , leat namuhan dušše oanehaččat .
Avslutningsvis gis det en oppsummering med hensyn til behovet for lovendringer .	Loahpas lea čoahkkáigeassu dárbbašlaš láhkarievdadeami hárrái .
Det vises for øvrig til kapittel 6 og 7 i utvalgets utredning .	Čujuhit muđui lávdegotti čielggadeami 6. ja 7. kapihttaliidda .
5.2 Reindriftens rettsgrunnlag	5.2 Boazodoalu riektevuođđu
Reindriften som særskilt og tradisjonell samisk næring og kulturform bygger på sedvane og bruk i alders tid , og har særskilt rettslig vern , jf. Grunnlovens § 110 a og folkerettens regler om urbefolkninger og minoriteter .	Erenoamáš ja árbevirolaš sámi ealáhussan ja kulturvuohkin lea boazodoallu huksejuvvon dábiid ja geavaheami ala dološ áiggi rájes , ja das lea erenoamáš riektesuodjalus , gč. Vuođđolága § 110 a ja álbmotrievtti njuolggadusaid álgoálbmogiid ja unnitloguid birra .
Reindriften er en arealavhengig næring og må ha tilgang på alle årstidsbeiter .	Boazodoallu dárbbaša ollu areálaid ja iešguđetlágán áigodatguohtumiid .
Presset på reindriftens arealer har imidlertid økt som følge av økt velstand og samfunnsutviklingen generelt .	Deaddu boazodoalu areálaide lea lassánan olbmuid buresbirgejumi ja dábálaš servodatovdáneami geažil .
Med reindriftens rettsgrunnlag ved bruk av areal , siktes det til det grunnlag retten hviler på og ikke rettens nærmere innhold og omfang .	Boazodoalu riektevuođuin areála geavaheami bokte oaivvilduvvo ieš dat vuođđu man ala riekti lea huksejuvvon , ii ge dárkileappot rievtti sisdoallu ja viidodat .
Hovedspørsmålet har vært om retten kun hviler på den reindriftslovgivning som til enhver tid er gjeldende , eller om den har et selvstendig grunnlag uavhengig av loven .	Váldogažaldat lea leamaš lea go riekti dušše áiggis áigái gustovaš boazodoallolága olis , vai lea go boazodoalus iešheanalis vuođđu beroškeahttá lágas .
Oppfatningene om det rettslige grunnlaget for reindriftens bruk av areal har gjennomgått en utvikling , bla som følge av rettsutvikling på flere områder .	Áddejupmi boazodoalu areálageavaheami rievttálaš vuođu hárrái lea ovdánan , earret eará riektegeavada geažil iešguđet surggiin .
Det er i dag anerkjent i norsk rett at reindriften har sitt selvstendige rettsgrunnlag uavhengig av loven , basert på den bruk som har vært utøvd i de områder reindrift har foregått fra gammel tid .	Odne lea dohkkehuvvon Norgga rievttis ahte boazodoalus lea iešheanalis riektevuođđu , beroškeahttá lágas , dan geavaheami vuođul mii lea leamaš doloža rájes dain guovlluin gos boazodoallu lea doaimmahuvvon .
Loven konstituerer ikke reindriftsretten , men gir en nærmere beskrivelse av innholdet i disse rettighetene , samt en regulering og styring av utøvelsen .	Láhka ii ásat boazodoallorievtti , muhto čilge dárkileappot mii dán rievtti sisdoallu lea , ja regulere ja stivre boazodoalu .
I Høyesteretts plenumsdom i den såkalte Selbusaken , Rt. 2001 side 769 , konstaterte Høyesterett at reindriftsretten er en selvstendig rett hvor rettsgrunnlaget er alders tids bruk .	Alimusrievtti plenumduomus nugohčoduvvon Selbu-áššis , Rt. 2001 , s. 769 , nannii Alimusriekti ahte boazodoalloriekti lea iešheanalis riekti man vuođđu lea geavaheapmi dološ áiggi rájes .
Det dreier seg ikke bare om en tålt bruk .	Dás ii leat sáhka dušše dohkkehuvvon geavaheami birra .
Det vises for øvrig til nærmere omtale av denne sentrale rettsavgjørelsen i St.meld. nr. 33 ( 2001-2002 ) .	Muđui čujuhit dárkilet mearkkašumiide dán guovddáš riektemearrádusa birra St.dieđ. nr. 33 ( 2001 – 2002 ) .
Det er videre gjennom rettspraksis fastslått at reindriftssamenes rettigheter nyter ekspropriasjonsrettslig vern .	Riektegeavada bokte lea maiddái nannejuvvon ahte boazosápmelaččaid rivttiin lea bággolotnunsuodjalus .
Dette innebærer at avståelse av rettigheter til fordel for andre interesser gir grunnlag for erstatning etter alminnelige ekspropriasjonsrettslige prinsipper , jf. Grunnloven § 105 .	Dat mearkkaša ahte vuoigatvuođaid luobaheapmi eará beroštumiide addá vuođu oažžut buhtadusa dábálaš bággolotnunprinsihpaid mielde , gč. Vuođđolága § 105 .
I 1999 ble lov om styrking av menneskerettighetenes stilling i norsk rett ( menneskerettsloven ) vedtatt .	Jagis 1999 mearriduvvui olmmošvuoigatvuođaid dili nannen Norgga rievtti olis ( olmmošvuoigatvuođaláhka ) .
Dette innebærer blant annet at konvensjonen om sivile og politiske rettigheter skal gjelde som norsk lov og ha forrang ved motstrid .	Dát mielddisbuktá earret eará ahte soahpamuš siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra galgá gustot Norgga láhkan ja manná ovdalii jus eará šattaš vuostálaga dainna .
For reindriften er det særlig artikkel 27 som har betydning fordi den berører vern av det materielle grunnlaget for samisk kultur , herunder rettsvernet for samisk reindrift .	Boazodollui lea erenoamážit artihkal 27 mearkkašahttin dan dihte go dat guoskkaha sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu suodjaleami , dás maiddái sámi boazodoalu suodjaleami .
Denne artikkelen , sammen med ILO- konvensjonens bestemmelser , er med på å sette begrensninger for hvilke inngrep og tiltak som kan foretas ovenfor reindriften .	Dát artihkal , ovttas ILO-soahpamuša mearrádusaiguin , lea mielde ráddjeme makkár sisabahkkemiid ja doaimmaid sáhttá čađahit boazodoalu guovdu .
Tradisjonelt har man omtalt reindriftsretten som en kollektiv rett .	Árbevirolaččat lea boazodoallu adnon oktasaš , kollektiiva , vuoigatvuohtan .
Det er her tale om reindriftssamene som etnisk gruppe , og ikke enkeltpersoner eller mindre grupperinger innenfor dette kollektivet .	Dás lea sáhka boazosámiin čearddalaš joavkun , ii ge ovttaskas olbmuid dahje unnit joavkkuid birra mat gullet dán oktasašvuhtii .
Den enkelte har en andel i den kollektive rett , og ikke eksklusive rettigheter som nyter særskilt vern internt .	Juohkehažžii gullá oassi dán oktasaš vuoigatvuođas , eai ge sis leat eksklusiiva vuoigatvuođat mat leat sierra suodjaluvvon siskkáldasat .
Det har i den senere tid med økende styrke vært hevdet at et slikt utgangspunkt må nyanseres .	Maŋemus áiggiid lea dađistaga eanet čuoččuhuvvon ahte dien vuolggasaji ferte čilget .
En problemstilling her kan bl.a. være om en eventuell regulering fra myndighetenes side vil innebære en endret beitebruk driftsgruppene imellom .	Okta hástalus dákko sáhttá earret eará leat ahte rievdada go eiseválddiid vejolaš reguleren siskkáldas guohtungeavaheami .
Kan myndighetene fritt foreta slik regulering , eller kan grupper eller siidaer ha utøvd en så festnet bruk av bestemte områder at det er etablert en rett som internt i reindriften nyter ekspropriasjonsrettslig vern ?	Sáhttet go eiseválddit friddja reguleret , vai sáhttá go siiddaid dahje joavkkuid geavaheapmi leat nu sajáiduvvan ahte dihto guovlluin lea ásahuvvon dakkár vuoigatvuohta ahte dain lea bággolotnunsuodjalus eará boazodoallorivttiid ektui ?
Dette er spørsmål som så langt ikke har fått noen klar løsning i rettspraksis .	Dákkár gažaldagat eai leat dán rádjái čovdojuvvon riektegeavada bokte .
I Rt. 2000 side 1578 forutsatte imidlertid Høyesterett at en driftsgruppe i det angjeldende reinbeitedistrikt ikke uten videre kunne ta i bruk områder som de øvrige driftsgruppene tradisjonelt hadde benyttet , og at det aktuelle inngrepet i erstatningsrettslig sammenheng måtte vurderes i forhold til den berørte driftsgruppens areal og ikke hele distriktet .	Datte eaktudii Alimusriekti ahte okta doaibmajoavku guoskevaš orohagas ii ihcalis sáhte atnui váldit guovlluid maid orohaga eará doaibmajoavkkut leat árbevirolaččat guođohan , geahča Rt. 2000 s. 1578 , ja ahte guoskevaš sisabahkken ferte buhtadusrievttálaš oktavuođas árvvoštallojuvvot guoskevaš doaibmajoavkku areála ektui , ii ge olles orohaga .
Problemstillingene er nærmere omtalt av Reindriftslovutvalget i kapittel 7 .	Áššečuolbma lea dárkileappot mearkkašuvvon 7. kapihttalis .
Departementet kommer nærmere tilbake til dette under de generelle vurderingene nedenfor i kapittel 8 .	Departemeanta dadjá eanet dán birra oppalaš mearkkašumiin 8. kapihttalis .
5.3 Reindriftsloven 1978	5.3 1978 boazodoalloláhka
Lov om reindrift av 9. juni 1978 nr. 49 avløste reindriftsloven av 1933 .	Geassemánu 9. beaivvi 1978 nr. 49 boazodoalloláhka bođii 1933 boazodoallolága sadjái .
Loven var i 1996 gjenstand for en betydelig revisjon hvor bakgrunnen var beitesituasjonen i Finnmark , rettighetsforholdene i sør-områdene og den samepolitiske utvikling som tilsa at Sametinget fikk større innflytelse gjennom representasjon i de styrende organer .	Jagis 1996 rievdaduvvui dat oalle ollu , Finnmárkku guohtundilálašvuođaid geažil , ja lulli-guovlluid vuoigatvuođadiliid ja sámepolitihkalaš ovdáneami geažil , man olis Sámediggi oaččui eanet válddi ovddasteami bokte stivrenorgánain .
Det vises til Ot.prp. nr. 28 ( 1994-95 ) .	Čujuhit Od.prp. nr. 28 ( 1994 – 95 ) .
Utviklingen og utøvelsen av næringen forutsettes å gi grunnlag for trygge økonomiske og sosiale kår for dem som har reindrift som yrke , samtidig som deres rettigheter sikres .	Boazodoalu ovdáneami ja doaimmaheami ulbmil lea addit oadjebas ekonomalaš ja sosiála dili sidjiide geain lea boazodoallu fidnun , seammás go sin vuoigatvuođat galget sihkkarastojuvvot .
Reindriften skal bevares som et viktig grunnlag for samisk kultur i samsvar med Grunnloven § 110 a og folkerettens regler om urbefolkninger og minoriteter .	Boazodoallu galgá bisuhuvvot sámi kultuvrra deaŧalaš vuođđun Vuođđolága § 110 a ja álbmotrievtti njuolggadusaid mielde álgoálbmogiid ja unnitloguid birra .
Innenfor disse formål skal loven fastlegge rammer for reindriftsutøvernes rettigheter og plikter og regulere forholdet til andre næringer og samfunnsinteresser .	Dáid ulbmiliid mielde galgá láhka bidjat meriid boazodolliid vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid hárrái ja reguleret dilálašvuođaid eará ealáhusaid ja servodatberoštumiid ektui .
Loven skal , så langt som nødvendig , regulere det innbyrdes forhold mellom reindriftsutøvere , og skape grunnlag for en hensiktsmessig organisering og administrasjon .	Dan muddui go vejolaš , de galgá láhka reguleret boazodolliid siskkáldas áššiid , ja ásahit vuođu ulbmillaš organiseremii ja hálddašeapmái .
§ 2 legger grunnlag for inndeling i reinbeiteområder og distrikter , samt fastsetting av reintall , vektgrenser og andre rammebetingelser .	§ 2 addá vuođu juohkit eatnamiid boazodoalloguovlun ja orohahkan , ja mearridit boazologu , deaddomeriid ja eará rámmaeavttuid .
I Selbudommen , Rt. 2001 side 769 , er det fastslått at man ved vurdering av om det gjennom bruken er etablert rettigheter , må tillegge forhold som særkjenner samisk bruksutøvelse avgjørende vekt .	Selbu-duomus , Rt. 2001 s. 769 , lea nannejuvvon ahte go árvvoštallá leat go geavaheami olis ásahuvvon vuoigatvuođat , de galgá erenoamáš deattu bidjat daidda beliide mat leat sámi doaimmaid geavaheami dovdomearkkat .
Hvem som kan utøve reindrift følger av reindriftsloven §§ 3 og 4 .	Boazodoallolága §§ 3 ja 4 nannejit geain lea vuoigatvuohta doaimmahit boazodoalu .
Den sentrale bestemmelse er reindriftsloven § 3 første ledd første punktum som bestemmer at bare personer av samisk ætt som er bosatt i Norge , har rett til å utøve reindrift i reinbeiteområde .	Guovddáš mearrádus lea boazodoallolága § 3 vuosttaš lađđasa vuosttaš cealkka , mii mearrida ahte dušše sámi sogat olbmot geat ásset Norggas , ožžot doaimmahit boazodoalu boazodoalloguovllus .
Kravet om at man skal være bosatt i Norge er praktisk begrunnet i lovens øvrige krav om ansvarsforhold og driveplikt .	Gáibádus ahte galgá ássat Norggas , lea geavatlaš ákkaid geažil , vuhtii válddidettiin lága eará eavttuid ovddasvástádusa ja doallogeatnegasvuođa birra .
Spørsmålet kommer imidlertid sjelden opp , idet det er kriteriene i annet punktum som i praksis representerer terskelen .	Juogo láhka dahje dan ovdabarggut addet makkárge dárkilet čujuhusa dasa mii oaivvilduvvo sámi sogalašvuođain .
I henhold til annet punktum kreves det for å inneha reinmerke eller driftsenhet at man enten selv ved lovens ikrafttredelse hadde reindrift i reinbeitedistrikt som hovednæring , eller at en av foreldrene eller besteforeldrene har hatt reindrift som hovednæring .	Gažaldat lea liikká hui hárve áigeguovdil , go leat nuppi lađđasa eavttut mat geavatlaččat ráddjejit dien . Nuppi cealkaga mielde lea mearkka dahje doalloovttadaga eaiggáduššama eaktu ahte lága fápmuiboahtimis lea alddis dahje váhnemis dahje váhnenváhnemis leamaš boazodoallu váldoealáhussan .
For øvrig gir ekteskap rett til utøvelse av reindrift sammen med ektefellen .	Muđui addá náittosdilli vuoigatvuođa doaimmahit boazodoalu ovttas náittosguimmiin .
Denne retten foreligger i utgangspunktet bare så lenge ekteskapet består .	Dát vuoigatvuohta lea dábálaččat dušše nu guhká go náittosdilli bistá .
Ut fra dette kan man si at reindrift er en særrett for medlemmer av reindriftsfamilier .	Dan vuođul sáhttá lohkat ahte boazodoallovuoigatvuohta lea baozodoallobearrašiid sierravuoigatvuohta .
Adopsjon er i denne sammenheng uttrykkelig likestilt .	Lea sierra deattuhuvvon ahte adopšuvdna lea dán oktavuođas seammadássásaš .
For å begynne som selvstendig næringsdrivende i reindrift kreves etter § 4 første ledd samtykke av områdestyret gjennom registrering av driftsenhet .	Ovdal go beassá álgit iešheanalaš ealáhusdoallin boazodollui , de ferte 4. § vuosttaš lađđasa olis oažžut guovllustivrras doaibmalobi doalloovttadaga registrerema bokte .
Slikt samtykke er imidlertid ikke nødvendig dersom det er tale om udelt overgang til en nærmere avgrenset personkrets .	Diekkár lobi datte ii dárbbaš jus doallu ollislaččat manná dihto mearriduvvon olbmui .
Dette , som innebærer et praktisk viktig unntak , gjelder ektefelle eller noen som i rett opp- eller nedstigende linje eller i første sidelinje til og med barn av søsken er beslektet med eieren eller eierens ektefelle , forutsatt at vedkommende fyller vilkårene i § 3 .	Dát , mii geavatlaččat lea vuogas ja deaŧalaš mearrádus , guoská náittosguoibmái dahje eaiggáda dahje su náittosguoimmi fuolkái njuolga bajás- dahje vulosmanni linjás dahje vuosttaš siidolinjás gitta oappá dahje vielja mánáide , jus son fal deavdá 3. § eavttuid .
Med driftsenhet forstås i henhold til annet ledd en reinhjord som eies og drives av én ansvarlig leder , eller av ektefellene i fellesskap , når de begge eier rein i eget merke i hjorden .	Doalloovttadagain oaivvilduvvo nuppi lađđasa mielde eallu man okta ovddasvástideaddji jođiheaddji eaiggáduššá ja jođiha dahje náittosguimmežagat ovttas eaiggáduššaba ja jođiheaba , go goappašagat eaiggáduššaba iežaska mearka bohccuid ealus .
Der hvor en driftsenhet eies og drives av ektefellene i fellesskap , er begge ektefeller solidarisk ansvarlige for driften av hele hjorden som hører til driftsenheten .	Dalle go náittosguimmežagat ovttas eaiggáduššaba ja doaimmaheaba boazodoalu , de leaba goappašagat solidáralaččat ovddasvástideaddjit buot bohccuid hárrái mat gullet doalloovttadahkii .
Dersom begge ektefeller innehar egen driftsenhet ved ekteskapets inngåelse , kan disse opprettholdes .	Jus goappaš náittosguimmežagain lea doalloovttadat ovdal go náitaleaba , de sáhttiba doalahit daid .
Denne presisering kom inn ved revisjonen i 1996 ut fra likestillingsmessige hensyn .	Dát bođii láhkii ovttadássásašvuođa deasttaid geažil , ođasmahttimis mii dahkkui 1996:s .
Landbruks- og matdepartementet hadde tidligere , på bakgrunn av en henvendelse fra Likestillingsombudet , endret en praksis som innebar at den ene driftsenheten måtte opphøre når ekteskap ble inngått .	Eanandoallo- ja borramušdepartemeanta lei ovdal , Ovttadássásašvuođa-áittardeaddji jearaldaga olis , loahpahan vuogi man mielde lávejedje mearridit ahte nubbi doalloovttadat fertii heaittihuvvot go náitaleaba .
Ansvarsforholdet når begge driftsenheter beholdes er imidlertid solidarisk som ved felles driftsenhet .	Ovddasvástádusdilálašvuohta lea almmotge nu ahte go doalaheaba goabbat doalu , de leaba liikká solidáralaččat ovddasvástideaddjit .
Etter § 4 annet ledd kan en driftsenhet også inneholde rein som tilhører en nærmere bestemt krets av slektninger som er den samme som nevnt ovenfor .	4. § nuppi lađđasa mielde sáhttá doalloovttadat geahččat maiddái bohccuid mat gullet dihto fulkkiide , nugo dat leat namuhuvvon dás ovdalis .
I en driftsenhet kan det således være flere selvstendige utøvere som driver for egen regning .	Ovtta doalloovttadagas sáhttet nappo leat máŋga iešheanalis ja iešbirgejeaddji sierra boazodoalli .
I praksis var imidlertid situasjonen en annen idet det i stor utstrekning fant sted « gråetableringer » i driftsenhetene .	Geavatlaččat lei dilli liikká eará , dan dihte go boazodoalus ledje ollu « suoivvanboazodoallit » .
Siden begrepet selvstendig næringsdrivende ikke var definert og bestemmelsen framstod som uklar og på mange måter uten virkning , kunne den like gjerne tas ut .	Go doaba iešheanalaš ealáhusdoalli ii lean definerejuvvon , ja mearrádus máŋgga dáfus lei eahpečielggas ja dárbbašmeahttun , de váldui dat eret .
I stedet kom kravet om eierprosent i tredje ledd .	Sadjái bođii goalmmát lađđasii gáibádus eaiggátproseantta birra .
Det vises til utvalgets utredning punkt 6.2.6 .	Čujuhit lávdegotti čielggadeami čuoggái 6.2.6 .
Det er en absolutt forutsetning for å utøve reindrift at det foreligger tilknytning til driftsenhet .	Lea vealttakeahtes eaktu boazodoalu doaimmaheapmái ahte lea gullevašvuohta doalloovttadahkii .
Etter § 16 skal all rein være merket med eiers registrerte merke , og etter § 17 fjerde ledd er det et vilkår for å få registrert , inneha eller bruke reinmerke at reinen inngår i godkjent driftsenhet som enten er registrert i vedkommendes navn eller annen person nevnt i § 4 annet ledd eller § 3 tredje ledd .	§ 16 mielde galget buot bohccot merkejuvvot eaiggáda sisačálihuvvon merkii , ja § 17 njealját lađđasa mielde lea eaktun oažžut sisačálihuvvot , eaiggáduššat dahje atnit boazomearkka ahte boazu gullá dohkkehuvvon doalloovttadahkii , mii lea iežas nammii registrerejuvvon dahje eará olbmui gii lea namuhuvvon § 4 nuppi lađđasis dahje § 3 goalmmát lađđasis .
Man kan altså ikke la rein beite i reinbeiteområdene uten at en slik forankring i driftsenhet foreligger .	Bohccuid nappo ii sáhte diktit guohtut boazodoalloguovllus jus ii leat diekkár gullevašvuohta doalloovttadahkii .
Reindriftsloven § 5 har bestemmelser om reindrift utenfor de samiske reinbeiteområdene , jf. § 2 .	Boazodoallolága 5. §:s leat mearrádusat boazodoalu birra olggobealde sámi boazodoalloguovlluid , geahča 2. § .
Her er særskilt tillatelse av Landbruks- og matdepartementet nødvendig , og et vilkår er at søker har rettslig adgang til å disponere tilstrekkelig store og hensiktsmessige arealer til slik virksomhet .	Doppe dárbbašit Eanandoallo- ja borramušdepartemeantta sierralobi , ja eaktun lea ahte ohccis lea rievttálaš vuođđu geavahit doarvái stuora ja heivvolaš duovdagiid boazodollui .
I §§ 6 og 7 er det bestemmelser om opprettelse av de kollegiale styringsorganene reindriftsstyret og områdestyrene .	§§ 6 ja 7 sisttisdollet mearrádusaid kollegiála stivrenorgánaid boazodoallostivrra ja guovllustivrra nammademiid birra .
Reindriftsstyret oppnevnes av Sametinget og Landbruks- og matdepartementet , og områdestyrene av Sametinget og fylkestinget .	Sámediggi ja Eanandoallo- ja borramušdepartemeanta nammadit boazodoallostivrra ovttasráđiid , ja guovllustivrraid ges Sámediggi ja fylkkadikkit .
Sametingets oppnevningsmyndighet kom inn ved lovrevisjonen i 1996 .	Sámedikki nammadanváldi ásahuvvui láhkarievdademiin 1996:s .
Ved oppnevningen skal det legges vekt på en rimelig geografisk fordeling , allsidige faglige forutsetninger og samfunnserfaring og mest mulig lik representasjon av begge kjønn .	Nammadeamis galgá deattuhit govttolaš geográfalaš ovddasteami , govda fágalaš duogáža ja servodatdieđu ja nu ovtta meari ovddasteami goappaš sohkabeliin go vejolaš .
Blant medlemmene skal det være aktive utøvere av reindrift i reinbeiteområdet , og reindriftens organisasjoner skal ha forslagsrett .	Miellahtuid gaskkas galget leat beaivválaš bargi boazodoallit guoskevaš boazodoalloguovllus , ja boazodoalu organisašuvnnain galgá leat evttohanváldi .
Når det gjelder områdestyrene , presiserte Landbrukskomitéen i forbindelse med behandlingen i Stortinget at det burde legges sterk vekt på forslag fra reindriftens organisasjoner , og som hovedregel bør reineierne være i flertall , jf. Innst. O. nr. 98 ( 1976-77 ) og Innst. O. nr. 37 ( 1977-78 ) .	Guovllustivrraid hárrái deattuhii Eanandoallolávdegoddi gieđahallama oktavuođas Stuoradikkis , ahte galggašii eanet deattu bidjat boazodoalu organisašuvnnaid evttohusaide , ja dábálaččat galget boazoeaiggádat leat eanetlogus , geahča Evtt. O. nr. 98 ( 1976 – 77 ) ja Evtt. O. nr. 37 ( 1977 – 78 ) .
Styringsorganene spiller en sentral og viktig rolle , og har en rekke oppgaver fastsatt i lov og instruks .	Stivrenorgánain lea guovddáš ja deaŧalaš sadji , ja dain leat ollu doaimmat lága ja njuolggadusaid olis .
De er å anse som statlige forvaltningsorganer .	Dat leat stáhtalaš hálddašanorgánaid dássásaččat .
I henhold til § 8 første ledd skal det være et distriktsstyre valgt av og blant de aktive utøvere av reindrift i distriktet .	§ 8 vuosttaš lađđasa olis galgá leat orohatstivra , man orohaga aktiiva boazodoallit válljejit iežaset gaskkas .
Distriktsstyret har i hovedsak privatrettslige oppgaver , men også noen oppgaver av offentligrettslig karakter .	Orohatstivrras leat vuosttažettiin priváhtarievttálaš doaimmat , muhto maiddái soames almmolašrievttálaš doaibma .
De offentligrettslige oppgavene er påbud om merking , skilling og telling etter § 8 tredje ledd og § 22 første og annet ledd , kontroll av reinmerke etter § 23 annet ledd , og pålegg om utdriving av rein til lovlig beiteareal etter § 24 annet ledd .	Almmolašrievttálaš doaimmat leat omd. gohččut merket , rátkit ja lohkat § 8 goalmmát lađđasa ja § 22 vuosttaš ja nuppi lađđasiid olis , boazomearkka dárkkistit § 23 nuppi lađđasa olis , ja gohččut vuojehit bohccuid lobálaš guohtumii § 24 nuppi lađđasa mielde .
Videre har distriktsstyret ansvar for utarbeidelse av distriktsplan og ileggelse av ressursavgift i henhold til § 8 a og § 8 b fjerde ledd .	Viidáseappot lea orohatstivrra ovddasvástádus ráhkadit orohatplána ja mearridit resursadivada § 8 a ja § 8 b njealját lađđasa olis .
Distriktsstyret er i noen sammenhenger prosessuelle rettssubjekter .	Orohatstivra lea muhtun oktavuođain proseassuála riektesubjeaktan .
Det kan særlig vises til § 8 annet ledd hvor det heter at distriktsstyret ved lederen representerer distriktets interesser og kan inngå forlik , saksøke og saksøkes på vegne av distriktet i felles anliggender .	Čujuhit erenoamážit § 8 nuppi lađđasii gos daddjo ahte orohatstivra jođiheaddji bokte ovddasta orohaga beroštumiid ja sáhttá dahkat soahpamušaid , áššáskuhttit ja áššáskuhttojuvvot orohaga oktasaš áššiin .
Den prosessuelle posisjon vil også kunne føre til at kollektivet får materielle rettigheter eller plikter .	Proseassuála sajádat sáhttá maiddái dahkat ahte oktasašvuohta oažžu ávnnaslaš rivttiid dahje geatnegasvuođaid .
Bestemmelsene om distriktsplan i § 8 a kom inn i loven ved revisjonen i 1996 .	Mearrádusat orohatplána birra § 8 a bohte láhkii ođasteami olis 1996:s .
Formålet med disse bestemmelser var å få et nytt og tjenlig middel i ressursstyringen .	Ulbmilin dáid mearrádusaiguin lei oažžut ođđa ja ávkkálaš reaiddu resursastivrejupmái .
Distriktsplanen skal inneholde en rekke oppregnede elementer , hvor en samlet strategi for utnytting av distriktets tilgjengelige ressurser står sentralt .	Orohatplána galgá sisttisdoallat máŋga dihto oasi , ja guovddážis lea orohaga oppalaš strategiija dasa movt ávkkástallat orohaga resurssaid .
§ 8 b har bestemmelser om virkning av og brudd på distriktsplan .	§ 8 b sisttisdoallá mearrádusaid orohatplána rihkkuma váikkuhusaid birra .
Det framgår at alle driftsenheter i distriktet plikter å følge stadfestet distriktsplan , og at vesentlig brudd på planen kan medføre pålegg om tvangstiltak .	Daddjo ahte buot doalloovttadagat orohagas leat geatnegasat čuovvut mearriduvvon orohatplána , ja jus plána rihkku mearkkašahtti láhkái , de sáhttá gohččojuvvot čađahit bággodoaimmaid .
Dersom driftsenheten har ført på beite flere rein enn det reintall enheten er tildelt , kan distriktsstyret pålegge enheten ressursavgift .	Jus doalloovttadat lea guohtumii buktán eanet bohccuid go doallu oažžu , de sáhttá orohatstivra gáibidit das resursadivada .
§ 9 fastslår at retten til å utøve reindrift er en bruksrett som , uten hensyn til hvem som eier grunnen og så langt det ikke følger av særlige rettsforhold , omfatter :	§ 9 nanne ahte vuoigatvuohta doaimmahit boazodoalu lea geavahanvuoigatvuohta , beroškeahttá das gii lea eananeaiggát , nu guhkás go eará ii leat mearriduvvon erenoamáš riektediliid bokte ja dat sisttisdoallá :
rett til opphold med rein og til ferdsel , flytting og flyttleier	vuoigatvuođa orrut ja johtalit bohccuiguin , ja vuoigatvuođa johtimii ja johtolagaide
rett til beite for rein	vuoigatvuođa boazoguohtumiidda
rett til anbringelse av anlegg som trengs til reindriften	vuoigatvuođa ásahit boazodollui dárbbašlaš rusttegiid
rett til brensel og trevirke	vuoigatvuođa boaldámuššii ja muoraide
rett til jakt , fangst og fiske	vuoigatvuođa bivdit ja guolástit
§ 10 har bestemmelser om opphold , ferdsel og flyttleier .	Dán sisdoallu lea dárkileappot muitaluvvon 10. § rájes 14. § rádjái .
Når det gjelder sistnevnte , skal det framheves at disse ikke må stenges .	§ 10 sisttisdoallá mearrádusaid orruma , johtaleami ja johtingeainnuid birra .
Departementet kan imidlertid samtykke i omlegging av flyttleier dersom berettigede interesser gir grunn til det .	Johtingeainnuid birra daddjo ahte dat eai oaččo giddejuvvot . Departemeanta datte sáhttá miehtat ahte dat rievdaduvvojit jus dasa leat lágalaš ákkat .
Bestemmelsen representerer det eneste arealdisponeringsforbudet i reindriftsloven .	Dát mearrádus lea áidna areálageavahangielddus boazodoallolágas .
Flyttveier kan imidlertid bli berørt og eventuelt stengt i forbindelse med mer omfattende tiltak når forutsetningene for ekspropriasjon foreligger .	Johtingeainnut sáhttet datte guoskkahuvvot ja vejolaččat giddejuvvot jus leat stuorát doaimmat ja go lea bággolotnunvuođđu .
Dette vil blant annet kunne gjelde ved vassdragsutbygging og anlegg av veier .	Dat sáhttá leat ovdamearkka dihte čázádathuksemiid ja geaidnohuksemiid oktavuođas .
Er sistnevnte områder inngjerdet med gjerde som freder for rein , gjelder ikke beiterett .	Jus dákkár eanan lea áidojuvvon áiddiin mii doallá bohcco , de doppe ii leat guohtunvuoigatvuohta .
Det som etter dette ikke anses som innmark , er å anse som utmark .	Dat mii dán dárkkuheami mielde ii leat láidun , muhto meahcci , lea nappo boazoguohtuneanan .
§ 12 omhandler retten til å oppføre gjerder og anlegg i reindriften .	§ 12 sisttisdoallá boazodoalu vuoigatvuođa cegget áiddiid , gárddiid ja rusttegiid .
De viktigste typer anlegg er sperregjerder , arbeidsgjerder og slakteanlegg .	Deaŧaleamos rusttegat leat oahceáiddit , gárddit ja njuovvanrusttegat .
Det er gitt nærmere kriterier i loven for slik oppføring .	Lágas leat dárkilet eavttut diekkár rusttegiid ceggema birra .
Det skal tas hensyn til fysiske omgivelser , og anleggene må ikke være til vesentlig skade eller ulempe for grunneieren eller andre rettmessige interesser .	Galgá vuhtii váldit fysalaš birrasiid , ja rusttegat eai galgga leat mearkkašahtti vahágin dahje unohassan eananeaiggádii dahje eará vuoiggalaš beroštumiide .
Under dette alternativet faller blant annet hensynet til andre reindriftsutøvere og allmennheten .	Dát mearkkaša ahte maiddái galgá vuhtii váldit eará boazodolliid ja almmolašvuođa .
Gjerder og anlegg som skal bli stående ut over en sesong , krever etter annet ledd godkjenning av departementet .	Áiddiid ja rusttegiid mat galget orrut guhkit go ovtta bargobotta jagis , galgá nuppi lađđasa mielde departemeanta dohkkehit .
Større anlegg krever dessuten en vurdering av de samlede miljømessige konsekvenser sammenholdt med de reindriftsfaglige behov for anlegget .	Stuorát rusttegiid hárrái ferte dasa lassin vihkkedallat ollislaš biraslaš váikkuhusaid boazodoallofágalaš darbbu ektui ásahit dakkár rusttega .
Dersom grunneier ikke gir sitt samtykke , kan det likevel gis tillatelse mot erstatning for eventuelt tap .	Jus eananeaiggat ii mieđit , de sáhttá lohpi liikká addot , muhto galgá máksojuvvot buhtadus vejolaš vahágiid ovddas .
Slik erstatning fastsettes ved skjønn .	Dakkár buhtadus mearriduvvo árvvoštusa bokte .
Tredje ledd inneholder direkte hjemmel for riving av ulovlig anlegg .	Goalmmát lađđasis addo váldi gaikut lobihis rusttegiid .
Dersom vilkårene er oppfylt , kan reindriftsmyndighetene iverksette riving .	Jus eavttut leat devdojuvvon , de sáhttet boazodoalloeiseválddit gaikkuhit rusttega .
Noen kjennelse av namsretten , jf. tvangsfullbyrdelsesloven § 13-14 , er ikke nødvendig .	Ii leat dárbbašlaš ohcat nammarievttis lobi , geahča bággočađahanlága § 13 – 14 .
Retten til brensel og trevirke i § 13 gjelder eget bruk i forbindelse med lovlig utøvelse av reindrift .	Vuoigatvuohta boaldámuššii ja muoraide § 13 mielde lea iežas atnui lobálaš boazodoalu doaimmahettiin .
Dette innebærer at retten gjelder der hvor man til enhver tid befinner seg med flokken , og også for bolighus dersom dette ligger slik til at det faktisk tjener som base for driften .	Dát mielddisbuktá ahte riekti lea doppe gos ain áiggis áigái lea ealuin , ja maiddái ássanvissui jus dat lea dakkár báikkis ahte duođai doaibmá orrunbáikin boazodoalu oktavuođas .
I § 14 er det gitt bestemmelser om retten til jakt , fangst og fiske .	§ 14 addá mearrádusaid vuoigatvuođa birra bivdit ja guolástit .
Også her gjelder retten der hvor reinbeite til enhver tid lovlig foregår .	Maiddái dát vuoigatvuohta gusto doppe gos boazoguohtun doaimmahuvvo lobálaččat .
Spørsmålet har vært oppe for domstolene hvor en slik forståelse er lagt til grunn .	Nappo ii sáhte dán mearrádusa olis guolástit dálveguohtuneatnamiin geasset .
Derimot er det antatt at retten her ikke er begrenset til husbehov .	Almmotge lea adnon vuođđun ahte vuoigatvuohta ii gusto dušše bivdui iežas dárbbu gokčat .
Det vises for øvrig til utredningens punkt 7.6 .	Čujuhuvvo muđui čielggadeami čuoggái 7.6 .
§ 15 inneholder bestemmelser som regulerer nærmere forholdet mellom reindriftsretten og grunneierretten .	§ 15 sisttisdoallá mearrádusaid mat dárkileappot regulerejit gaskavuođa boazodoallorievtti ja eananeaiggátrievtti gaskka .
Første punktum er likevel ikke til hinder for vanlig utnytting av eiendommen til jordbruk , skogbruk eller annen utnytting av utmark til landbruksformål .	Vuosttaš cealkka datte ii hehtte eatnama dábálaš geavaheami eanandollui , vuovdedollui dahje eará geavaheami eanandoalloulbmiliidda .
Hensikten er å klargjøre hvilke disposisjoner som fritt kan foretas , hva som krever en nærmere avklaring eller eventuelt ikke kan gjøres uten ekspropriasjon .	Ulbmilin lea čielggasmahttit maid friddja sáhttá dahkat , masa dárbbašuvvo lagat čielggadeapmi dahje maid ii sáhte dahkat almmá bággolotnuma haga .
Bestemmelsen er på linje med servituttloven § 2 , som pålegger både rettshaver og eier å ikke benytte eiendommen til urimelig hinder for den andre part .	Mearrádus vástida servitutt-lága § 2 , mii geatnegahttá sihke vuoigatvuođalačča ja eaiggáda feret nu ahte ii govttoheamit šatta hehttehussan nuppi beallái .
Den er ingen offentligrettslig regulering av arealdisponeringene , men gjelder det privatrettslige forholdet mellom grunneier / bruksrettshaver og reindriftsnæringen .	Dat ii leat areálageavaheami almmolašrievttálaš reguleren , muhto gusto eananeaiggáda / geavahanvuoigatvuođalačča ja boazodoalu priváhtarievttálaš dilálašvuođaide .
§§ 16-18 inneholder regler om merking av rein .	§§ 16 – 18 sisttisdollet njulggadusaid bohccuid merkema birra .
Merking med øresnitt har lange tradisjoner og merkebestemmelsene innebærer viktige ordensregler .	Bealljemerken lea árbevirolaš vuohki ja merkenmearrádusat sisttisdollet deaŧalaš ortnetnjuolggadusaid .
All tamrein skal være merket .	Buot bohccot galget merkejuvvot .
Reinen skal merkes med eierens registrerte merke innen 31. oktober det år den er født .	Bohccot galget merkejuvvot eaiggáda sisačálihuvvon merkii ovdal golggotmánu 31. beaivvi seamma jagi go leat šaddan .
Dersom reinen ikke er merket på foreskrevet måte og således ikke er identifiserbar , faller eiendomsretten bort og overføres til fellesskapet .	Jus boazu ii leat merkejuvvon njuolggadusaid mielde ja nu ii sáhte oaidnit gii lea eaiggát , de massá eaiggát eaiggatvuođa ja dat manná oktasašvuhtii .
Alle selvstendige næringsdrivende i reindrift kan kreve å få registrert ett reinmerke .	Buot iešheanalis boazodoallit sáhttet gáibidit sisačálihuvvot ovtta mearkka .
Ektefeller som driver reindrift i fellesskap kan kreve å få registrert ett reinmerke hver for seg og ett merke til hvert barn .	Náittosguimmežagat geat doaimmaheaba boazodoalu ovttas , sáhttiba gáibidit mearkka goabbáinai ja mearkka juohke mánnái .
Flere personer som utøver reindrift i fellesskap i reinbeiteområde kan bruke ett felles merke på dyrene , dersom områdestyret samtykker i at deres rein regnes som en driftsenhet .	Máŋggas geat ovttas doaimmahit boazodoalu boazodoalloguovllus , sáhttet atnit dušše ovtta mearkka , jus guovllustivra dohkkeha ahte sin bohccot rehkenastojuvvojit oktan doalloovttadahkan .
Reinmerke kan ikke tas i bruk til merking før det er registrert .	Mearka ii sáhte valdojuvvot atnui ovdal go lea sisačálihuvvon .
Etter § 19 skal innehaver av driftsenhet hvert år gi melding til distriktsstyret om reindriften i det forrige driftsåret ( 1. april til 31. mars ) .	§ 19 mielde galgá doalloovttadaga eaiggát juohke jagi addit orohatstivrii dieđáhusa boazodoalu birra maŋemus doaibmajagi ( cuoŋománu 1. beaivvis njukčamánu 31. beaivái ) .
Distriktsstyret skal gi melding om reindriften i distriktet til områdestyret .	Orohatstivra galgá guovllustivrii addit dieđáhusa orohaga boazodoalu birra .
I § 20 finnes bestemmelser om driveplikt .	§ 20 sisttisdoallá mearrádusaid doallogeatnegasvuođa birra .
Dette er en plikt som følger av retten til beite , flytting m.m. .	Dát geatnegasvuohta čuovvu vuoigatvuođas guohtumii , johtimii jna. .
Begrepet driveplikt kom inn i loven i 1996 i stedet for begrepene vokteplikt og tamhetsgrad som man etter hvert fant lite tjenlige i forhold til den utvikling som hadde funnet sted i reindriften .	Sátni doallogeatnegasvuohta bođii boazodoalloláhkii 1996:s ovdalaš doahpagiid guođohangeatnegasvuođa ja bohcco lodjivuođa sadjái , mat ledje gávnnahuvvon unnán heivvolažžan dan ovdáneami hárrái mii boazodoalus lei leamaš .
Bestemmelsene i § 20 slik den nå lyder , har som mål å gi anvisning på en mer treffende og tjenlig faglig standard i loven .	§ 20 mearrádusaid ulbmil , nu movt dat leat dál , lea lága bokte vuohkkaseappot ja ávkkálet vugiin čujuhit fágalaš dási .
Driveplikten er rettet direkte mot driftsenheten og kobles til de krav til distriktsplan som følger av § 8 a .	Doallogeatnegasvuohta lea biddjon njuolga doalloovttadahkii ja lea čadnon daidda gáibádusaide mat leat orohatplánii § 8 a mielde .
Reinen skal være under forsvarlig kontroll og skal holdes på lovlig beite .	Bohccot galget leat dohkálaš bearráigeahču vuolde ja galget doalahuvvot lobálaš guohtumiin .
Det innebærer at den ansvarlige skal vite hvor flokken befinner seg , og operativt til enhver tid kunne gripe inn dersom reinen kommer inn på ulovlig beiteareal .	Dat mielddisbuktá ahte ovddasvástideaddji jođiheaddji galgá álo diehtit gos eallu lea , ja galgá sáhttit dakkaviđe vuojehit eret jus bohccot mannet lobihis guohtumiidda .
Etter annet ledd skal innehaver av driftsenhet ha reindrift som yrke og hovedvirksomhet .	Nuppi lađđasa mielde galgá doalloovttadaga eaiggádis leat boazodoallu fidnun ja váldodoaibman .
For ektefeller som innehar driftsenhet i fellesskap gjelder dette minst én av ektefellene .	Náittosguimmežagaide geain lea oktasaš doalloovttadat , guoská dát unnimusat nuppi náittosguoibmái .
I henhold til tredje ledd kan driveplikten for to år ivaretas av en fullmektig .	Goalmmát lađđasa mielde sáhttá doallogeatnegasvuođa bidjat gitta guovtti jahkái fuolaheaddji háldui .
Fjerde ledd inneholder en hjemmel for avvikling av driftsenhet ved forsømmelse av driveplikt eller hvor vedkommende på annen måte innretter seg eller opptrer slik at det er til vesentlig skade for næringen eller andre rettighetshavere .	Njealját lađđasis lea váldi heaittihit doalloovttadaga jus eaiggát suostá iežas doallogeatnegasvuođa dahje jus son earaládje fere dahje doaibmá nu ahte lea mearkkašahtti vahágin boazodollui dahje eará vuoigatvuođalaččaide .
Det følger av sakens natur at det skal foreligge kvalifiserte grunner for at slik avvikling skal kunne vedtas .	Lea iešalddis diehttelas ahte galget leat govttolaš ákkat ovdal go sáhttá mearridit heaittihit nuppi olbmo boazodoalu .
§§ 21 , 22 og 23 har bestemmelser om sammenblanding , skilling og samling av rein .	§§ 21 , 22 ja 23 sisttisdollet mearrádusaid masttademiid , rátkkašemiid ja čohkkemiid birra .
Dette er samhandlingsregler av betydning for den praktiske reindriftsutøvelsen , og som stiller nærmere krav til varsling og framgangsmåter i forskjellige sammenhenger .	Dáin ovttasdoaibmanjuolggadusain lea mearkkašupmi geavatlaš boazodollui , ja bidjet dárkilet eavttuid iešguđet doaimmaid dieđiheami ja čađaheami birra .
Myndighetene kan i visse situasjoner også gripe inn .	Eiseválddit sáhttet dihto dilálašvuođain seahkánit dáidda doaimmaide .
Distriktsstyret har her oppgaver av offentligrettslig karakter , jf. ovenfor .	Orohatstivrras leat dákko almmolašrievtti vuohkásaš doaimmat , geahča ovdalis .
I § 24 finnes ulike bestemmelser om utdriving av ulovlig beitende rein .	§ 24 sisttisdoallá iešguđet mearrádusaid lobihemet guohttu bohccuid eretvuojeheami birra .
Plikten har i praksis sammenheng med driveplikten , men det er viktig å presisere at det er tale om to separate plikter .	Geatnegasvuohta gullá oktii doallogeatnegasvuođain , muhto lea deaŧalaš deattuhit ahte dát guokte geatnegasvuođa leaba áibbas sierralaga .
Driveplikten behøver ikke nødvendigvis å være misligholdt selv om reinen kommer inn på ulovlig område .	Ii dárbbaš leat rihkkon doallogeatnegasvuođa vaikko bohccot mannet ge lobihis báikái .
Forskjellige omstendigheter kan ha gjort det umulig å hindre dette .	Iešguđet dilálašvuođat sáhttet dahkat veadjemeahttumin hettet dan .
Det faktum at reinen er kommet inn på ulovlig område utløser imidlertid en plikt til å drive reinen tilbake så snart dette på en forsvarlig måte lar seg gjøre .	Muhto go bohccot leat boahtán lobihis guohtumii , de lea geatnegasvuohta sirdit daid eret nu jođánit go lea vejolaš dohkálaš láhkái dan dahkat .
I §§ 25 , 26 og 27 finnes bestemmelser om ansvar for skade reinen volder .	§§ 25 , 26 og 27 sisttisdollet mearrádusaid ovddasvástádusa birra vahágiid ovddas maid boazu lea dagahan .
Det fastslås i § 25 et objektivt ansvar , uten hensyn til skyld , for reineieren .	§ 25 nanne ahte boazoeaiggádis lea objektiivvalaš ovddasvástádus , beroškeahttá sivas .
Reineierne i distriktet er solidarisk ansvarlige , en for alle og alle for en .	Orohaga boazoeaiggádat leat solidáralaččat ovddasvástideaddjit , okta buohkaid ovddas ja buohkat ovtta ovddas .
For nærmere detaljer om blant annet lempninger i ansvaret og erstatningsskjønn , vises det til de enkelte paragrafer .	Dárkilet čujuhusat ovddasvástádusa ložžema ja buhtadusárvvoštusa birra leat mearkkašumiin iešguđet paragráfaide .
I § 28 finnes bestemmelser om ferdsel i områder hvor tamrein beiter .	§ 28 sisttisdoallá mearrádusaid johtaleami birra guovlluin gos bohccot guhtot .
Det fastslås i første ledd en plikt til å vise hensyn og opptre med varsomhet slik at reinen ikke uroes eller skremmes under beiting , flytting mv. .	Vuosttaš lađđasis nannejuvvo ahte juohkehaš lea geatnegas geavahit iežas fuolalašvuođain ja várrogasvuođain vai dárbbašmeahttumit ii ráfehuhte dahje gavdnje bohccuid mat leat guohtume , johtime jna. .
§ 29 har bestemmelser om ansvar for hund , og fastslår at hundeloven gjelder .	§ 29 sisttisdoallá mearrádusaid ovddasvástádusa birra beatnaga hárrái , ja nanne ahte beanaláhka gusto maiddái dás .
Etter § 30 første ledd kan departementet ved forskrift regulere opptaingen av reinlav mv. .	§ 30 vuosttaš lađđasa mielde sáhttá departemeanta láhkaásahusaid bokte reguleret jeagelbordima .
Bestemmelsen i § 30 andre ledd kom inn ved lovrevisjonen i 1996 .	§ 30 nuppi lađđasa mearrádusat bohte láhkii 1996 láhkaođasteami olis .
Siktemålet med dette er å ha en mulighet til å forby alternativ reinproduksjon utøvet av andre enn berettigede reindriftssamer .	Ulbmilin lei oažžut válddi gieldit boazodoalu man earát go vuoigatvuođalaš boazosámit doaimmahit .
Med dette gis det klar beskjed om at for eksempel inngjerding av en stor fjelleiendom for « reinfarming » i reinbeitedistrikt ikke kan påregnes tillatt .	Dás addo čielga diehtu das ahte ii sáhte vuordit oažžut lobi omd. áidut viiddis meahcceeatnama boazodoalloguovllu siskkobealde « boazofárpma » áigumušain .
Dette er en naturlig konsekvens av at reindriftsretten ikke tilligger eiendomsretten .	Dát mearkkaša ahte eananeaiggádis ii leat boazodoallovuoigatvuohta .
Den var tidligere en bestemmelse om avståelse til særskilt bruk , for eksempel i forbindelse med transport av rein og anbringelse av anlegg .	Dát paragráfa lei ovdal mearrádus eatnama luobaheami birra erenoamáš atnui , omd. bohccuid fievrredeapmái dahje rusttegiid ceggemii .
Bestemmelsen vil etter endringen særlig ha sin praktiske betydning der hvor det ved tvist om reindriftsrettens eksistens foreligger dom i rettsapparatet i reindriftens disfavør .	Maŋŋel rievdadeami lei dás geavatlaš mearkkašupmi erenoamážit jus lea nággu boazodoallovuoigatvuođa hárrái muhtun guovllus , ja boazodoallu duomu bokte lea vuoittahallan .
Annet ledd har en særlig bestemmelse om saksomkostninger .	Nuppi lađđasis leat mearrádusat áššegoluid birra .
Etter denne kan saksøker fritas for å erstatte saksøktes sakskostnader så fremt saksøkte etter forhandlinger har avslått eller unnlatt å svare på tilbud , og han vedskjønnsavgjørelsen ikke oppnår mer enn tilbudet .	Dán mielde sáhttá ášši vuolggaheaddji beassat buhtadeamis vástideaddji áššegoluid jus vástideaddji šiehtadallamiid maŋŋel lea hilgon dahje ii leat vástidan fálaldaga , ja go son árvvošteami vuođul ii oaččo eambbo dan mii lei fállojuvvon .
I § 32 finnes bestemmelser om reindriftsfond .	§ 32 sisttisdoallá mearrádusaid boazodoallofoandda birra .
Midlene er felles midler som kan komme fra erstatninger , utbytte av umerket og uidentifiserbar rein , jf. § 16 tredje ledd .	Fondii mannet oktasaš ruđat mat bohtet omd. buhtadusain , geažotbeljiid ja dovdameahttun bohccuid vuovdimis , geahča § 16 goalmmát lađđasa .
Midlene i fondet skal brukes til fremme av reindriftsnæringen i reinbeiteområdene .	Foandda ruđat galget ovddidit boazodoalloguovlluid boazodoalu .
I § 33 har departementet en generell hjemmel til å utferdige forskrifter .	§ 33 addá departementii válddi ráhkadit láhkaásahusaid .
I § 34 er bestemmelsene om tvangstiltak samlet .	§ 34 sisttisdoallá mearrádusaid bággodoaimmaid birra .
Den sentrale og generelle bestemmelse om gjennomføring av vedtak med tvang er § 34 annet ledd .	Guovddáš ja oppalaš váldi čađahit mearrádusaid bákkuin lea § 34 nuppi lađđasis .
Etter denne bestemmelse kan områdestyret eller reindriftsstyret gjøre vedtak om tvangstiltak ved vesentlig brudd på lovlig fattet vedtak .	Dán mearrádusa mielde sáhttá guovllustivra dahje boazodoallostivra mearridit bággočađaheami jus mearkkašahtti láhkái lea rihkkon lobálaš mearrádusa .
Vedtak om tvangstiltak kan gå ut på at det foretas nødvendig arbeid med rein eller reinflokk for eiers regning .	Bággodoaibma sáhttá leat ahte bohccuiguin dahje ealuin čađahuvvojit dárbbašlaš doaimmat eaiggáda rehkega ala .
Tvangstiltak kan også gå ut på å redusere , avvikle eller overføre driftsenhet .	Bággodoaimmat sáhttet maiddái leat unnidit , heaittihit dahje eará olbmui sirdit doalloovttadaga .
I henhold til § 34 fjerde ledd er reindriftsorganenes vedtak om tvangstiltak tvangsgrunnlag , og kan fullbyrdes etter reglene i tvangsfullbyrdelsesloven .	§ 34 njealját lađđasa mielde lea boazodoalloeiseválddiid bággodoaibmamearrádus bággočađaheami vuođđun , ja sáhttá ollašuhttojuvvot bággočađaheami lága mearrádusaid mielde .
Tvangsvedtak i henhold til § 34 kan således fullbyrdes uten å gå veien om dom , noe som ellers vil være nødvendig for å få tvangsgrunnlag .	Bággodoaimmaid § 34 olis sáhttá nappo čađahit almmá duomu haga , mii muđui lea dárbbašlaš ovdal go oažžu bággočađahit .
Tvangsfullbyrdelsesloven av 26. juni 1992 nr. 86 § 13-2 som gjelder fullbyrdelse av krav på annet enn penger , fastslår i første ledd at forhold som er tvangsgrunnlag etter særlig lovbestemmelse er grunnlag for fullbyrdelse etter lovens kapittel 13 .	Geassemánu 26. beaivvi 1992 bággočađahanláhka nr. 86 § 13 – 2 mii gusto eará bággočađaheapmái go ruđa bearramii , nanne vuosttaš lađđasis ahte dilit mat leat bággočađaheami vuođđun erenoamáš láhkamearrádusa olis , sáhttet čađahuvvot lága 13. kapihttala mielde .
Reindriftsloven § 34 fjerde ledd er altså en slik særlig lovbestemmelse .	Boazodoallolága § 34 njealját lađas lea nappo diekkár erenoamáš láhkamearrádus .
§ 35 fastslår at forvaltningsloven gjelder for de administrative og kollegiale organer .	§ 35 nanne ahte hálddašanláhka gusto hálddahuslaš ja kollegiála ásahusaide .
For distriktsstyret framgår det at forvaltningsloven gjelder så langt dette er fastsatt i forskrift .	Orohatstivrra dáfus boahtá ovdan ahte hálddašanláhka gusto nu guhkás go láhkaásahusaid bokte nu lea mearriduvvon .
Slik forskrift er ikke gitt , men forvaltningsloven gjelder likevel i de saker hvor distriktsstyret må anses å utøve offentlig myndighet .	Dakkár láhkaásahus ii leat ráhkaduvvon , muhto liikká gusto hálddašanláhka áššiin main orohatstivra rehkenasto doaimmahit almmolaš válddi .
§ 36 inneholder en bestemmelse om bøtestraff for overtredelse av forskrifter , pålegg , forbud eller andre bestemmelser .	§ 36 sisttisdoallá mearrádusa sáhkkoheami birra láhkaásahusaid , gohččosiid , gildosiid dahje eará mearrádusaid rihkkuma oktavuođas .
5.4 Behovet for lovendringer	5.4 Dárbu rievdadit lága
Reindriftslovutvalget sier i sin utredning blant annet følgende ( punkt 9.1.2 side 88/89 ) :	Boazodoalloláhkalávdegoddi lea iežas čielggadusas earret eará dadjan ( čuoggás 9.1.2. siidu 88/89 ) :
« Bestemmelsene i 1978-loven som gjelder de interne forhold i reindriften , har først og fremst et offentligrettslig preg .	« 1978-lága mearrádusain boazodoalu siskkáldas áššiid birra lea vuosttažettiin almmolašrievttálaš vuogádat .
Svært mange spørsmål er det opp til myndighetene å avgjøre .	Ollu áššiid sáhttet dušše eiseválddit mearridit .
Reglene er utformet slik at det er et stort rom for skjønn i avgjørelsen av de enkelte spørsmål .	Njuolggadusat leat hábmejuvvon nu ahte ollu gažaldagaid ferte mearridit árvvošteami bokte .
Loven bygger på det syn at vedtaksorganene , enten det er distriktsstyret , områdestyret , Reindriftsstyret eller departementet , står temmelig fritt i avgjørelsen .	Láhka lea hábmejuvvon nu ahte mearrideaddji orgána sáhttá hui friddja mearridit , leaš dál orohatstivra , guovllustivra , boazodoallostivra dahje departemeanta .
De fleste spørsmål er således overlatt til forvaltningsorganets skjønn å avgjøre .	Nu leat eanas áššit biddjon hálddašanorgána árvvošteami háldui .
Det vil si at det er få rettslige skranker for forvaltningens skjønnsutøvelse , bortsett fra de generelle forvaltningsrettslige prinsipper om kontradiktorisk behandling , habilitet og at avgjørelsen må være saklig og ikke føre til usaklig forskjellsbehandling .	Dat mielddisbuktá ahte leat unnán rievttálaš njuolggadusat maid mielde hálddahus galgá árvvoštallat , earret dábálaš hálddahuslaš prinsihpat kontradiktoralaš gieđahallama ja bealátkeahtesvuođa birra ja ahte mearrádus galgá leat áššálaš ii ge dagahit áššehis vealaheami .
Lovens forarbeider gir liten veiledning for hvordan reglene skal forstås .	Lága ovdabargguin leat unnán rávvagat dasa movt njuolggadusaid galgá dulkot .
Det er også sparsomt med rundskriv og nærmere retningslinjer om hvordan lovens regler skal anvendes .	Leat maiddái unnán johtočállosat ja dárkilet čujuhusat dan hárrái movt lága mearrádusaid galgá čađahit .
Dette skaper usikkerhet både hos forvaltningen og reineierne om rekkevidden av lovens regler .	Dát ásaha hálddahusa ja boazodolliid guovdu eahpesihkarvuođa lága mearrádusaid hárrái .
Det er få regler i loven som sier direkte noe om rettigheter og plikter reineierne imellom .	Lágas leat unnán njuolggadusat mat njuolga dadjet maidege boazodolliid gaskasaš vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Loven kan gi inntrykk av at det er først gjennom vedtak av myndighetene i konkrete saker at reineierne har plikt til å overholde lover og regler .	Láhka sáhttá ásahit dan áddejumi ahte easkka eiseválddiid mearrádusaid bokte dihto áššiin ožžot boazoeaiggádat geatnegasvuođa čuovvut lága ja njuolggadusaid .
Det blir dermed opp til de offentlige styringsorganene å trekke opp prinsippene og retningslinjene for forholdet reineierne imellom .	Dalle šaddá almmolaš stivrenorgánaid duohkái mearridit prinsihpaid ja njuolggadusaid boazodolliid gaskasaš áššiin .
Dette gir liten forutberegnlighet for utøverne , også fordi det som nevnt i liten utstrekning er utarbeidet rundskriv og retningslinjer .	Dát addá boazodolliide unnán vejolašvuođa ovddosguvlui diehtit ja plánet , maiddái dan dihte go eai leat ráhkaduvvon johtočállosat ja čujuhusat , nugo ovdalis namuhuvvon .
En gjennomgang av områdestyrenes sakskart for de siste årene viser dessuten at svært få saker dreier seg om spørsmål vedrørende reindriftsloven .	Guovllustivrraid áššelisttut maŋemus jagiid čájehit maiddái ahte dat gieđahallet hui unnán áššiid boazodoallolága mearrádusaid olis .
Derfor har det gjennom konkrete avgjørelser i liten utstrekning dannet seg retningslinjer om hvordan loven skal forstås .	Dan dihte leat unnán konkrehta mearrádusat maid olis livččii sáhttán ásahuvvot vuođđu dan hárrái movt lága galgá áddet ja dulkot .
Dagens reindriftslov bygger på det syn at det offentlige står fritt til å organisere reindriften på den måten som stemmer med den til enhver tid rådende politikk .	Otná boazodoalloláhka lea huksejuvvon dan ala ahte almmolašvuohta oažžu friddja organiseret boazodoalu nu movt heive áiggis áigái ráđđejeaddji politihkkii .
Det er f.eks. opp til myndighetene innenfor lovens rammer og formål å avgjøre distriktsinndeling , tildeling av driftsenheter og reintall osv. basert på vurderinger om hva som finnes hensiktsmessig og forsvarlig . »	Lea omd. eiseválddiid duohken lága rámma ja ulbmila olis mearridit orohatjuohkima , doalloovttadagaid juolludeami ja boazologu jna. daid árvvoštallamiid vuođul maid ieža atnet heivvolažžan ja bealuštahttin . »
Særlig har driftsenhetsbegrepet , som ble innført ved 1978-loven , hatt dårlig klang i sentrale områder .	Erenoamážit lea doaba doalloovttadat , mii ásahuvvui 1978-lága olis , adnon unohassan guovddáš guovlluin .
Behovet for lovendringer knytter seg således til et behov for å utforme bestemmelser for de interne forhold i reindriften som treffer bedre enn gjeldende lov .	Boazodoallolága lea nappo dárbbašlaš rievdadit vai bohtet mearrádusat boazodoalu siskkáldas áššiid hárrái mat heivejit buorebut go dálá láhka dahká .
Videre er det behov for visse endringer ut fra likestillingsmessige betraktninger .	Viidáseappot lea dárbu rievdadit soames mearrádusaid ovttadássásašavuođa prinsihpaid dihte .
Reindriften har gjennom de siste tiårs tekniske og økonomiske utvikling i økende grad blitt mannsdominert .	Boazodoallu lea maŋemus logiid jagiid teknihkalaš ja ekonomalaš ovdánemiid geažil eanet ahte eanet šaddan dievdduid ealáhussan .
Dette er en uønsket utvikling som blir forsøkt motvirket ved ulike tiltak .	Dát sávakeahtes ovdáneapmi geahččaluvvo dál jorgaluvvot iešguđet doaibmabijuid bokte .
Som andre offentlige virksomheter , må den offentlige forvaltning av reindriften fra tid til annen vurderes nærmere for å avklare om den er hensiktsmessig i forhold til de oppgaver som skal utføres og vedtatte politiske målsettinger .	Nugo eará ge almmolaš doaimmat , de ferte boazodoalu almmolaš hálddašeapmi nai duos dás vuđolaččat árvvoštallojuvvot , gávnnahan dihte lea go dat ulbmillaš daid doaimmaid ektui mat galget čađahuvvot ja mearriduvvon politihkalaš mihttomeriid ektui .
Dette var også bakgrunnen for utvalgets mandat .	Dat lei ge maiddái láhkalávdegotti mandáhta duogážin .
Som det framgår av kapittel 8 , har imidlertid departementet her ikke tatt stilling til utvalgets forslag eller vurdert andre løsninger .	Nugo 8. kapihttalis boahtá ovdan , de ii leat departemeanta guorahallan lávdegotti árvalusa dán hárrái , ii ge árvvoštallan eará čovdosiid .
Dette har blant annet sammenheng med Sametingets innspill i høringen hvor det ble bedt om at spørsmål vedrørende samisk selvbestemmelse og forholdet til reindriften ble gjenstand for nærmere utredninger .	Dát boahtá earret eará das go Sámediggi lea ráđđádallamiid oktavuođas bivdán ahte gažaldagat sámi iešmearrideami birra ja oktavuohta boazodollui fertejit čielggaduvvot dárkileappot .
Etter departementets syn må forvaltningsspørsmålene ses i forbindelse med en mer generell avklaring av spørsmålet om Sametingets myndighet og innflytelse .	Departemeantta oaivila mielde berre hálddašangažaldaga dárkileappot geahčadit čielggadeamis Sámedikki oppalaš válddi ja váikkuheami birra .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
4 Diskriminering og likestilling	4 Vealaheapmi ja dásseárvu
Regjeringen vil bekjempe all diskriminering .	Ráđđehus áigu dáistalit buot vealaheami vuostá .
4.1 Diskriminering av samer	4.1 Sápmelaččaid vealaheapmi
Selv om fornorskningspolitikken er et tilbakelagt stadium i norsk politikk , vil de negative følgene av denne politikken kaste skygger i lang tid .	Vaikke dáruiduhttinpolitihkka dál lea Norgga politih ­kas vássánáigi , de dán politihka heajos váikkuhusat ain sevnnjodahttet guhkes áiggi .
Videre er iverksettingen av rettigheter og ordninger for samene avhengig av mange faktorer som det tar tid å få på plass .	Lassin lea vel vuoigatvuođaid ja ortnegiid álggaheapmi sápmelaččaid várás ollu dagaldagaid duohken maid ádjána oažžut sadjái .
Mye av arven fra fornorskningspolitikken henger igjen i folks holdninger , selv om den offentlige politikken er lagt om .	Dáruiduhttinpolitihka árbi vuhtto ain olbmuid miellaguottuin , vaikke almmolaš politihkka leage earáhuvvan .
Derfor er det viktig å ha fokus på spørsmål knyttet til diskriminering av samer , både personlig og strukturelt .	Danne lea dehálaš giddet fuomášumi dakkár áššiide mat leat sápmelaččaid vealaheami birra , sihke peršovnnalaš ja struktuvrralaš dási vealaheapmái .
4.1.1 Undersøkelser om diskriminering av samer	4.1.1 Iskkadeamit sápmelaččaid vealaheami birra
En undersøkelse om selvopplevd diskriminering blant samer i Norge , foretatt av Norut NIBR Finnmark på oppdrag fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet i 2006 , avdekket at hver fjerde respondent har opplevd å bli diskriminert fordi de er samer .	Iskkadeapmi mo sápmelaččat Norggas ieža leat dovdan vealaheami , maid Norut NIBR Finnmárku dagai Bargo- ja searvadahttindepartemeantta ovddas 2006:s , almmustahtii ahte juohke njealját vástideaddji lea dovdan vealaheami danne go lea sápmelaš .
Opplevelsene av diskriminering var først og fremst knyttet til arbeidslivet , i festlige lag / på byen og i møte med det offentlige .	Vealaheapmi lei vuosttažettiin bargodili , suohtastallama / gávpogis márkanastima oktavuođas ja dalle go deaivvadii almmolaš ásahusaiguin .
En mindre andel hadde opplevd diskriminering i familien , / slekten i nærmiljø , i frivillig arbeid og i skole / utdanning .	Eai nu gallis lean dovdan vealaheami bearrašis , / sogas lagašbirrasis , eaktodáhtolaš barggus ja skuvllas / oahpahusas .
Analysen er basert på en kvantitativ undersøkelse fra kommuner med minst 1 pst. av befolkningen registrert i samemanntallet .	Analysa lea vuođđuduvvon kvantitatiiva iskkadeapmái dakkár gielddain gos uhcimus 1 pst. olbmuin leat čálihuvvon sámi jienastuslohkui .
Undersøkelsen hadde 545 respondenter .	Iskkadeamis ledje 545 vástideaddji .
Unge samer hadde vært mest utsatt for mobbing .	Nuorra sápmelaččat givssiduvvojedje eanemusat .
Analysen er basert på en spørreundersøkelse blant 12 265 menn og kvinner mellom 36 – 79 år i Finnmark , Troms , Nordland og Trøndelag .	Analysa lea vuođđuduvvon jearahallamii gaskal 36 – 79 jahkásaš 12 265 olmmáiolbmo ja nissonolbmo Finnmárkkus , Romssas , Nordlánddas ja Trøndelágas .
Disse undersøkelsene viser at en urovekkende stor del av samene opplever diskriminering på grunn av sin samiske bakgrunn .	Dát iskkadeamit čájehit ahte balddihahtti ollu sápmelaččat dovdet vealaheami sin sámi duogáža geazil .
Regjeringen vil derfor fortsatt ha sterkt fokus på diskriminering av samer .	Ráđđehus áigu danne ain nannosit giddet fuomášumi sápmelaččaid vealaheapmái .
De viktigste verktøyene er Likestillings- og diskrimineringsombudet og Barneombudet , som begge har hatt et økt fokus på samenes situasjon de siste årene .	Dehálamos reaiddut leat Dásseárvvu- ja vealahanáittardeaddji ja Mánáidáittardeaddji , guđet goappašagat dáid maŋimuš jagiin leaba eanet gidden sápmelaččaid dillái fuomášumi .
Samtidig er diskriminering og mobbing av samer i arbeidslivet og på arbeidsplassene en utfordring for partene i arbeidslivet .	Seammás lea sápmelaččaid vealaheapmi ja givssideapmi bargodilis ja bargosajiin hástalussan bargodili beliide .
Fortsatt forsk ­ning rundt diskriminering av samer er viktig .	Dehálaš lea joatkit dutkamiin sápmelaččaid vealaheami birra .
Her vil Senter for samisk helseforskning kunne spille en viktig rolle .	Dás sáhttá Sámi dearvvasvuođadutkanguovddáš leat dehálaš oassálasti .
4.1.2 Informasjon og holdningsarbeid	4.1.2 Diehtojuohkin ja miellaguoddobarggut
Arbeidet mot diskriminering av samer er først og fremst bygget på informasjon og holdningsarbeid , sammen med en aktiv politikk knyttet til styrking av samisk språk , kultur og næringer .	Bargu sápmelaččaid vealaheami vuostá lea vuosttažettiin diehtojuohkima ja miellaguottuid ektui , ja ovttas dakkár politihkain mii nanne sámi giela , kultuvrra ja ealáhusaid .
Synliggjøring av samisk språk , kultur og samfunnsliv på den offentlige arena er viktig i denne sammenhengen .	Sámi giela , kultuvrra ja servodateallima čalmmustahttin almmolaš arenain lea dán oktavuođas dehálaš .
Samisk institusjonsbygging har vært et viktig bidrag til å gjøre samisk kultur synlig .	Sámi ásahusaid vuođđudeamit leat leamaš dehálaččat sámi kultuvrra čalmmustahttimis .
Et viktig grep med hensyn til kunnskapsformidling om samiske forhold er det samiske innholdet i Kunnskapsløftet .	Dehálaš bargu máhttogaskkusteamis sámi dilálašvuođaid birra lea Máhttoloktema sámi ­sisdoallu .
Over tid vil dette kunne bidra til positive holdninger til samisk kultur .	áiggi mielde soaitá dát buoridit miellaguottuid sámi kultuvrii .
Innholdet i integrering av samiske emner i undervisningen i det norske skoleverket vil evalueres etter hvert som man vinner erfaring med den nye satsingen .	Sámi fáttáid integreren norgga skuvllaid oahpahusas árvvoštallojuvvo dađistaga go leat vásáhusat dán ođđa barggus . Govus 5.1 Vuosttaš sámi ofelaččat 2004–2005
Prosjektet Samiske veivisere i regi av Samisk høgskole , finansiert av Arbeids- og inkluderingsdepartementet , har som mål å nå frem til unge ikke-samer med informasjon om samiske forhold og hvordan det er å være same i dagens Norge .	Sámi ofelaččat prošeavttas Sámi allaskuvlla olis , maid Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea ruhtadan , lea ulbmil juksat nuoraid , guđet eai leat sápmelaččat , dieđuiguin sámi dilálašvuođaid birra ja mo lea leat sápmelažžan dálá Norggas .
Veiviserne får opplæring ved Samisk høgskole .	Ofelaččat ožžot oahpahusa Sámi allaskuvllas .
Prosjektet ble evaluert sommeren 2007 .	Prošeakta árvvoštallojuvvui 2007 geasi .
Evalueringen tegner et positivt bilde av virksomheten , og viser at besøkene av veiviserne har vært lærerike , både for lærere og elever .	árvvoštallamis vuhtto ahte doaibma lea buorre , ja čájeha ahte ofelaččaid galledeamit leat leamaš ávkkálaččat , sihke oahpaheddjiide ja ohppiide .
Lærerne mener at veiviserkonseptet fungerer godt til å fjerne fordommer og vrangforestillinger om samisk kultur .	Oahpaheaddjit oaivvildit ahte ofelaš-konseapta doaibmá bures dan láhkai ahte jávkada ovdagáttuid ja vearreáddejumiid sámekultuvrra birra .
Nær sagt samtlige elever mener de har hatt utbytte av besøkene i form av økt kunnskap .	Dadjat jo buot oahppit oaivvildit ahte sidjiide ledje galledeamit ávkin go sii leat dain oahppan .
Prosjektet er fra 2008 i permanent drift og finansieres over Arbeids- og inkluderingsdepartementets budsjett .	Prošeakta lea 2008 rájes doaibman bistevažžan ja ruhtaduvvo Bargo- ja searvadahttindepartemeantta bušeahtas .
For å øke kunnskapen om og forståelsen for urfolks rettigheter og samiske rettigheter er det opprettet et kompetansesenter for urfolks rettigheter i Kautokeino , jf. kap. 1.4.4 .	Lasihan dihtii máhtu ja áddejumi eamiálbmogiid vuoigatvuođaid ja sámi vuoigatvuođaid birra , de lea ásahuvvon eamiálbmogiid vuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš Guovdageainnus , gč. kap 1.4.4 .
Senteret bruker sine web-sider aktivt i sitt formidlingsarbeid – www.galdu.org .	Guovddáš geavaha web-siidduidis gaskkustanbarggustis – www.galdu.org .
Senteret utgir også et eget tidskrift Gáldu Čála– Tidskrift for urfolks rettigheter .	Guovddáš almmuha sierra áigečállaga Gáldu Čála – Tidskrift for urfolks rettigheter .
Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift , jf. kap. 1.5.3 , er etablert for å styrke det internasjonale samarbeidet om reindrift .	Riikkaidgaskasaš boazodoallofága- ja gaskkustanguovddáš ( gč. 1.5.3 kap ) lea vuođđuduvvon vai nannešii riikkaidgaskasaš boazodoalloovttasbarggu .
Senteret skal virke som et knutepunkt for blant annet formidling og utveksling av informasjon , erfaringer og kunnskap , og har etablert nettsiden www.reindeerportal.org .	Guovddáš galgá doaibmat guovddášbáikin earret eará gaskkustit ja lonohallat dieđuid , vásáhusaid ja máhtu , ja lea ráhkadan neahttasiiddu www.reindeerportal.org .
Handlingsplan mot rasisme og diskriminering 2002 – 2006 omfatter også tiltak for å motvirke diskriminering av samer .	áigodaga 2002 – 2006 rasismma ja vealaheami vuostálastima doaibmaplána siskkilda maid doai ­bmabijuid mat unnidit sámiid vealaheami .
I handlingsplanen understrekes det at en effektiv innsats mot rasisme og diskriminering krever et kontinuerlig , fokusert og langsiktig arbeid .	Doaibmaplánas deattuhuvvo , ahte lea dárbu áŋgirit ja beaktilit vuostálastit rasismma ja vealaheami oruskeahttá , ja dárkilis ja guhkesáigásaš rahčamušaiguin .
Fordi handlingsplanen er regjeringens plan er tiltakene spesielt rettet mot sentralforvaltningens områder og arbeidsoppgaver .	Dannego doaibmaplána lea ráđđehusa plána , de doaibmabijut čađahuvvojit erenoamážit guovddášhálddahusa surggiin ja doaibmamušain .
Regjeringen arbeider med en ny handlingsplan mot rasisme og diskriminering , hvor også samiske forhold vil bli behandlet .	Ráđđehus lea válmmašteamen ođđa doaibmaplána rasismma ja vealaheami vuostá , ja sámiidge dilálašvuođat gieđahallojuvvojit .
4.2 Homofile	4.2 Homofiillat
Spørsmål om homofili er omfattet av tabu og er langt på vei blitt fortiet i det samiske samfunnet .	Homofiliijaáššit leat adnon tabu-áššin ja dan birra ii galgan sámi servodagas olus hállat .
Mange sliter med sin egen identitet som homofil same og lever i skjul med sin legning .	Máŋggas rahčet iežaset identitehta homofiila sápmelažžan , eaige muital homofiilavuođaset birra .
Enkelte har opplevd sanksjoner fra familie , slekt , venner , skolekamerater , arbeidskamerater etc. når deres homofile legning er kommet til syne .	Muhtimat leat dovdan ráŋggáštusaid bearrašis , sogas , ustibiin , skuvlaskihpáriin , bargoskihpáriin jna. go sin homofiilavuohta lea dovddahuvvon .
Homofile og lesbiske samer kan sies å være i en dobbel minoritetssituasjon og har derfor behov for å finne sin homofile identitet blant andre samiske homofile og lesbiske .	Homofiila ja lesbalaš sápmelaččaid sáhttá ­dadjat leat duppal minoritehtadilis ja danne dárbbašit dovdat homofiila identitehtas eará sámi homofiillaid ja lesbbaid gaskkas .
Det er på denne bakgrunnen behov for møteplasser hvor de kan samles med likesinnede .	Danne dárbbašuvvojit čoahkkananbáikkit , main sáhttet deaivvadit singuin guđiin leat seamma beroštumit .
Organisering av homofile og lesbiske samer i homopolitiske organisasjoner spiller en viktig rolle i denne sammenheng .	Homofiila ja lesbalaš sápmelaččaid organiseren homopolitihkalaš servviide lea dán oktavuođas dehálaš .
Holdningsskaping og synliggjøring av spørsmål omkring homofili i det samiske samfunnet er viktig for å skape bedre levekår og større trygghet for samiske lesbiske og homofile .	Miellaguottuid nuppástuhttin ja sámi servodagas oidnosii oažžut áššiid homofiliija birra lea dehálaš , vai sámi lesbbaide ja homofiillaide šaddá buoret ja eanet oadjebas eallindilli .
At flere homofile / lesbiske samer deltok på Skeive dager i Oslo i 2007 fikk oppmerksomhet både i samisk og nasjonal presse og var således et viktig bidrag til synliggjøring av denne gruppen .	Máŋga homofiila / lesbalaš sápmelačča oassálaste Skeive dager doaluin Oslos 2007:s , ja dát oaččui fuomášumi sihke sámi ja našunála preassain ja leige danne dehálaš dán joavkku čalmmusteapmái .
Forekomster og handlingsmønstre knyttet til bl.a. diskriminering , vold og trusler på bakgrunn av seksuell orientering er i liten grad kartlagt og dokumentert .	Ii leat olus kártejuvvon ja duođaštuvvon man olu ja man láhkai lea vealaheapmi , illásteapmi ja áitin seksuálalaš duogáža geažil .
Barne- og likestillingsdepartementet tar sikte på å gjennomføre en kartlegging av livssituasjon og levekår for homofile og lesbiske samer .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta áigu kártet homofiila ja lesbalaš sápmelaččaid eallindiliid ja eallinlágiid .
Undersøkelsen bør dokumentere og analysere grenser og sanksjoner som gjelder for samliv , seksualitet og kjønnsuttrykk i det samiske samfunnet , og hvordan slike forhold innvirker på homofile og lesbiske samers muligheter for livsutfoldelse .	Iskkadeapmi berre duođaštit ja analyseret rájáid ja ráŋggáštusaid sámi servodagas ovttaseallima , seksualitehta ja sohkabealleovdanbuktimiid hárrái ja mo dákkár dilálašvuođat váik ­kuhit homofiilla ja lesbba sápmelaččaid vejolašvuođaide beassat eallit nu mo dáhttot .
Undersøkelsen bør munne ut i forslag til tiltak for å bedre levekårene for gruppene .	Iskkadeamis berrešii loahpas evttohit doaibmabijuid mo dáid joavkkuid eallinlági sáhttá buoridit .
4.3 Kjønnslikestilling	4.3 Sohkabeliid dásseárvu
Regjeringen vil føre en politikk som gir kvinner og menn like muligheter og reell likestilling .	Ráđđehus áigu čađahit dakkár politihka mii addá nissoniidda ja albmáide ovttalágan vejolašvuođaid ja duohta dásseárvvu .
Selv om kvinner og menn formelt sett har samme rettigheter i landet , er det langt igjen før det er skapt reelt like muligheter .	Vaikke nissoniin ja albmáin formálalaččat leat seamma vuoigatvuođat dán riikkas , de lea ain guhkes geaidnu ovdal go leat duohta ovttalágan vejolašvuođat .
Regjeringen vil forskjellsbehandle kjønn når det er nødvendig for å skape full likestilling , arbeide for likestilling gjennom endringer av lover og i organisering av arbeids- og samfunnsliv , men også gjennom debatt , informasjon og holdningsskapende arbeid .	Ráđđehus áigu sohkabeliid meannudit guovtti láhkai gokko dat dárbbašuvvo vai šaddá dievas dásseárvu , bargat dásseárvvu ovdii lágaid nuppástuhtidettiin ja bargo- ja servodateallima ordnedettiin , muhto maiddái digaštallama , diehtojuohkima ja miella ­guottuid rievdadeaddji barggu bokte .
Arbeidet for likestilling må skje både i arbeidslivet og i hjemmet .	Bargu dásseárvvu ovdii ferte čađahuvvot sihke barggus ja ruovttus .
I arbeidslivet vil regjeringen sikre lik lønn for arbeid av lik verdi , og arbeide for at både kvinner og menn slipper til i alle stillingstyper .	Barggus áigu ráđđehus sihkkarastit seamma bálkká ovttaárvosaš bargui , ja bargat dan ala ahte sihke nissonat ja albmát besset buotlágan virggiide .
I hjemmet er det et mål å bidra til en jevnere ansvars- og arbeidsfordeling .	Ruovttus lea ulbmil ahte galgá leat dássidis ovddasvástádus- ja bargojuohkin .
Departementenes arbeid med likestilling vil omfatte også samiske menns og kvinners situasjon .	Departemeanttaid dásseárvobargu siskkilda sámi albmáid ja nissoniid dilige .
Både kvinne- og mannsrollen i det samiske samfunnet vil være under endring , og det er viktig at slike endringer blir akseptert og innpasset i det samiske samfunnet .	Sihke nisson- ja albmárolla sámi servodagas lea nuppástuvvamin , ja lea dehálaš ahte dákkár nuppástusat dohkkehuvvojit ja heivehuvvojit sámi servodahkii .
Likestillingsarbeidet skal altså innrettes mot alle livsfaser og mot alle samfunnsområder .	Dásseárvobargu galgá nappo láhččojuvvot buot eallinmuttuide ja buot servodatsurggiide .
Det er viktig å være bevisst at alt likestillingsarbeid må omhandle begge kjønn .	Dehálaš lea ahte lea dihtomielalaš dasa ahte buot dásseárvobargu ferte fátmmastit goappašiid sohkabeliid .
Når strategier og tiltak skal vurderes skal begge kjønns situasjon være i fokus , også der de konkrete tiltakene retter seg direkte til ett av kjønnene .	Go strategiijaid ja doaibmabijuid galgá árvvoštallat , de galgá goappašiid sohkabeliid dillái giddet fuomášumi , dallege go dihto doaibmabijut galget leat njuolga nuppi sohkabeali várás .
Det er viktig at likestillingsarbeidet starter allerede i barnehagen for å sikre at gutter og jenter får samme oppvekstforhold og ikke preges av stereotypier eller uønskede kulturelle forskjeller .	Lea dehálaš álggahit dásseárvobarggu jo mánáidgárddis sihkkarastin dihtii ahte gánddat ja nieiddat ožžot ovttalágan bajásšaddandili eaige báidno stereotypiijaide dahje daid kultuvrralaš erohusaide maid ii dáhtoše .
Tilknytningen til de samiske næringene har fortsatt høy status i det samiske samfunnet , og mange gutter blir i primærnæringene .	Sámi servodagas lea gullevašvuohta sámi ealáhusaide ain alla árvvus , ja ollu gánddat bissot vuođđoealáhusain .
Gjennom dette tilegner guttene seg viktig kultur- og næringskompetanse .	Dán bokte háhket gánddat alcceseaset dehálaš kultur- ja ealáhusgealbbu .
Avstanden mellom de verdier gutter oppdras til og de verdier skolen formidler dem kan av dem selv oppleves som stor .	Sin mielas sáhttáge orrut ahte lea stuorra gaska gaskal daid árvvuid maidda bajásgessojit ja daid árvvuid maid skuvla sidjiide oahpaha .
En viktig likestillingsoppgave fremover i disse områdene er derfor å rekruttere samiske menn til høyere utdanning , samt å legge til rette for at kompetansen de har tilegnet seg , kan brukes i nye næringer .	Dehálaš dásseárvobargu ovddasguvlui dáid guovlluin lea danne oččodit sámi albmáid alit ohppui , ja láhčit dili dasa ahte gealbu maid sii leat háhkan , sáhttá geavahuvvot ođđa ealáhusain .
Holdningsskaping er viktig i likestillingsarbeidet .	Bargu miellaguottuid ektui lea dásseárvobarggus dehálaš .
Mannsforeningen Dievddut i Kautokeino arbeider for en positiv holdningsskapning blant samiske menn .	Dievddut-searvi Guovdageainnus bargá buriid miellaguottuid ektui sámi albmáid gaskkas .
Likestilling er viktig også i annet samisk organisasjonsliv .	Dásseárvu lea dehálaš eará sámi searvebargguinge .
De to samiske kvinneorganisasjonene Sáráhkká og Samisk kvinneforum har lenge arbeidet for likestilling og aktuelle spørsmål knyttet til kvinners situasjon i det samiske samfunnet .	Dat guokte nissonorganisašuvnna Sáráhkká ja Sámi nissonforum leat guhká bargan dásseárvvu ja áigeguovdilis áššiid ovddas , mat gusket nissoniid dillái sámi servodagas .
4.3.1 Arbeidet med likestilling i offentlige virksomheter	4.3.1 Dásseárvobargu almmolaš doaimmahusain
Barne- og likestillingsdepartementet har hovedansvaret for arbeidet med regjeringens likestillingspolitikk , men alle departementene har et likestillingsansvar for egne politikkområder .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanttas lea váldo-ovddasvástádus ráđđehusa dásseárvopolitihkkii , muhto visot departemeanttain lea dásseárvoovd-dasvástádus iežaset politihkkasurggiin .
Arbeidet for likestilling er hjemlet i Lov om likestilling med forskrifter , og lovens §1 a pålegger offentlige myndigheter å arbeide aktivt , målrettet og planmessig for likestilling mellom kjønnene på alle samfunnsområder .	Dásseárvobargu lea vuođđuduvvon Láhkii dásseárvvu birra oktan daid láhkaásahusaiguin , ja lága §1 a váguha almmolaš eiseválddiid visot servodatsurggiin bargat doaibmilit , ulbmillaččat ja plána mielde sohkabeliidgaskasaš dásseárvvu ovdii .
Arbeidsgiver skal arbeide aktivt , målrettet og planmessig for likestilling mellom kjønnene innenfor sin virksomhet .	Bargoaddi galgá bargat doaibmilit , ulbmillaččat ja plána mielde dásseárvvu ovdii iežas doaimmas .
Arbeidslivets organisasjoner har tilsvarende aktivitetsplikt innenfor sitt virkefelt .	Bargo ­eallima organisašuvnnain lea vástideaddji doai-bmageatnegasvuohta iežaset doaibmasuorggis .
Virksomheter som i lov er pålagt å utarbeide årsberetning , skal i årsberetningen redegjøre for den faktiske tilstanden når det gjelder likestilling i virksomheten .	Doaimmathusat mat lágas leat váguhuvvon čállit jahkedieđáhusa , galget jahkedieđáhusas válddahallat dan duohta dili doaimma dásseárvvu hárrái .
Det skal også redegjøres for tiltak som er iverksatt og tiltak som planlegges iverksatt for å fremme likestilling og for å forhindre forskjellsbehandling i strid med denne loven .	Galget vel válddahallat doaibmabijuid mat leat álggahuvvon ja doaibmabijiuid mat leat jurddašuvvon álggahuvvot dásseárvvu ovddideami ektui ja heađuštan dihtii guovttelágan meannudeami dán lága vuostá .
Offentlige myndigheter og offentlige virksomheter som ikke er pliktige til å utarbeide årsberetning , skal gi tilsvarende redegjørelse i årsbudsjettet .	Almmolaš eiseválddit ja almmolaš doaimmat mat eai leat geatnegasat čállit jahkedieđáhusa , galget addit válddahallama vástideaddji jahkebušeahtas .
Fylkesmennene blir årlig gjennom tildelingsbrev pålagt å bidra til kommunenes likestillingsarbeid , og kommunene på sin side er pålagt å arbeide aktivt for likestilling både som arbeidsgiver og på politikkområdene de forvalter .	Fylkkamánnit váguhuvvojit jahkásaččat juolludanreivviid bokte leat gielddaide veahkkin dásseárvobarggus , ja gielddat bealisteaset leat váguhuvvon bargat doaibmilit dásseárvvu ovdii sihke bargoaddin ja daid politihkkasurggiin maid hálddašit .
Likestillings- og diskrimineringsombudet har som hovedoppgave å bekjempe diskriminering og fremme likestilling uavhengig av blant annet kjønn , etnisitet , funksjonshemming , språk , religion , seksuell orientering og alder .	Dásseárvo- ja vealahanáittardeaddjis lea váldobargun bargat vuostá vealaheami ja ovddidit dásseárvvu beroškeahttá earret eará sohkabealis , čearddalašvuođas , doaibmavádjitvuođas , gielas , religiovnnas , seksuála sojus ja agis .
Ombudets pådriverarbeid innebærer bl.a. å	áittardeaddji duvddabargu mearkkaša ee. :
avdekke og påpeke diskriminerende forhold og forhold som motvirker likebehandling	fuomášit ja čujuhit vealaheaddji diliid ja diliid mat doibmet vuostá ovttalágan meannudeami
bidra til bevisstgjøring og være en pådriver for endring i holdninger og atferd	oalgguhit dihtomielalašvuhtii ja leat duvddan miellaguottuid ja láhttemiid nuppástuhttimii
gi informasjon , støtte og veiledning i arbeidet for å fremme likestilling og motarbeide diskriminering	addit dieđuid , doarjaga ja oaivadeami bargguin dásseárvvu ovddideami ja vealaheami vuostá
gi råd og veiledning om etnisk mangfold i arbeidslivet til arbeidsgivere i offentlig og privat sektor	rávvet ja oaivadit čearddalaš máŋggabealatvuođa birra bargoeallimis almmolaš ja priváhta surggiid bargoaddiide
formidle kunnskap og utvikle dokumentasjon om likestilling og overvåke art og omfang av diskriminering	gaskkustit máhtu ja ráhkadit duođašteami dásseárvvu birra ja gozihit vealaheami lági ja duhkodaga
være et møtested og informasjonssentrum som tilrettelegger for samarbeid mellom aktuelle aktører .	leat čoahkkananbáikin ja diehtojuohkin ­guovddážin mii láhčá guoskevaš doaimmaheddjiide ovttasbarggu
4.3.1.1 Sametingets arbeid med likestilling	4.3.1.1 Sámedikki dásseárvobargu
Likestillingsloven pålegger altså offentlige instanser en aktivitets- og redegjørelsesplikt når det gjelder utvikling av likestilling mellom kjønnene .	Dásseárvoláhka váguha nappo almmolaš ásahusaide doaibma- ja válddahallangeatnegasvuođa sohkabeliid dásseárvvu ovddideami dáfus .
Sametinget er en slik instans , og skal derfor drive aktivt likestillingsarbeid i egen virksomhet og på de saksfelt Sametinget forvalter , innenfor rammene av den nasjonale likestillingspolitikken .	Sámediggi lea dákkár ásahus , ja galgá danne doai ­bmilit bargat dásseárvvuin iežas doaimmas ja daid surggiin maid Sámediggi hálddaša , našunála dásseárvopolitihka rámmaid siskkobealde .
Sametinget har også et politisk ansvar for å være pådriver i likestillingsarbeidet i det samiske samfunnet .	Sámedikkis lea vel politihkalaš ovddasvástádus sámi servodagas leat duvddan dásseárvobarggus .
Det arbeidet Sametinget i dag gjør , blir rapportert for Sametingets plenum gjennom en årlig likestillingspolitisk redegjørelse .	Dat bargu maid Sámediggi dál bargá , dieđihuvvo Sámedikki dievasčoahkkimii jahkásaš dásseárvopolitihkalaš válddahallamis .
Sametinget , i samarbeid med samiske organisasjoner , arbeider med et strategidokument for likestilling .	Sámediggi , ovttas sámi organisašuvnnaiguin , bargá dásseárvvu strategiijadokumeanttain .
Arbeidet skal munne ut i en handlingsplan som skal legges frem for Sametinget i løpet av våren 2008 .	Barggu loahppa galgá leat doaibmaplána mii galgá biddjot Sámedikki ovdii 2008 giđa mielde .
Barne- og likestillingsdepartementet vil kunne bidra faglig og økonomisk til strategiske tiltak i planen for å fremme likestilling mellom kvinner og menn i handlingsplanen , når den er forankret i Sametinget .	Mánáid- ja dásseárvodeparte ­meanta sáhttá leat fágalaš ja ekonomalaš veahkkin plána strategalaš doaibmabijuide , vai buoriduvvo dásseárvu gaskal nissoniid ja albmáid dán doaibmaplánas , go dat lea Sámediggái gullevaš .
I 2001 var 84 pst. av de folkevalgte på Sametinget menn .	Jagis 2001 ledje Sámedikkis 84 pst. álbmotvál ­ljejuvvomiin albmát .
Gjennom et aktivt likestillingspolitisk arbeid fra Sametingets side ble det ved sametingsvalget i 2005 innvalgt 51 pst. kvinner på Sametinget .	Doaibmi dásseárvopolitih ­kalaš barggu bokte Sámedikki beales , válljejuvvojedje 2005 sámediggeválggas Sámediggái 51 pst. nissonat .
Tinget valgte for første gang en kvinnelig sametingspresident , og i Sametingsrådet er kvinnene i flertall .	Diggi válljii vuosttaš geardde nissona sámediggepresideantan , ja Sámediggeráđis leat nissonat eanetlogus .
På oppdrag fra Sametinget foretok kunnskapssenteret for likestilling Fredrikkes hage våren 2006 en likestillingstest av Samisk utviklingsfond .	Sámediggi bivddii dásseárvomáhttoguovddáža Fredrikkes hage 2006 giđa iskat dásseárvvu Sámi ovddidanfoanddas .
Testen viste at det var lav kvinneandel blant søkere til fondet , sterk kjønnsdeling i søkermassen og høy andel mannlige styreledere .	Iskan čájehii ahte hui unnán nissonolbmot ohcet foanddas ruđa , ahte ohcciin lea čielga erohus sohkabeliid gaskkas , ja hui ollu stivrajođiheaddjit geat ledje albmát , ohce ruđa .
Våren 2007 arrangerte Sametinget en nordisk samisk likestillingskonferanse .	2007 giđa lágidii Sámediggi davviriikkalaš sámi dásseárvokonferánssa .
Prosjektledelsen for konferansen var Samisk kvinneforum .	Konferánssa prošeaktajođiheaddjin lei Sámi Nissonforum .
Konferansens målsetting var å innlemme samisk likestillingsarbeid i det etablerte nordiske samarbeidet ved å belyse situasjonen mht. likestilling og kjønnsrelaterte spørsmål i det samiske samfunnet .	Konferánssa mihttomearri lei fátmmastit sámi dásseárvobarggu dálá davviriikkalaš ovttasbargui dan bokte ahte dásseárvvu ja sohkabealleguoskevaš áššiid sámi servodagas galggai čuvget .
Konferansen tok opp samfunnsforhold i samiske samfunn spesielt – og urfolks samefunn generelt – i et kjønnsperspektiv .	Konferánsa meannudii sohkabealleperspektiivvas sámi servodaga servodatdiliid erenomážit – ja eamiálbmotservodagaid oppalaččat .
Samisk parlamentarisk råd deler årlig ut en nordisk samisk likestillingspris .	Sámi parlamentáralaš ráđđi juohká jahkásaččat sámi dásseárvobálkkašumi .
Se også Sametingets årsmelding 2007 , punkt 1.2 .	Geahča maiddái Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 1.2 .
4.3.1.2 Likestilling i reindriften	4.3.1.2 Dásseárvu boazodoalus
I det tradisjonelle samiske samfunnet ble jenter og gutter oppdradd forskjellig , mens de var langt på vei likestilt når det gjelder formelle rettigheter .	árbevirolaš sámi servodagas bajásgessojuvvojit nieiddat ja gánddat guovtti láhkai , muhto ledje guhkás ovttadásis formála vuoigatvuođaid dáfus .
For eksempel kunne både kvinner og menn eie sine egne reinflokker .	Ovdamearkka dihtii sáhtte sihke nissonat ja albmát oamastit ealuset .
Det er i dag liten plass til nyetableringer for eksempel innenfor reindriften .	Dál ii leat olus sadji ođđaálgiide mahkáš boazodilis .
Det innebærer at bare ett av barna kan overta reinflokken , mens de øvrige må søke alternative yrkeskarrierer .	Dát mearkkaša ahte dušše okta mánáin sáhttá váldit badjelasas ealu , ja earát fertejit fas ohcat eará fidnobarggu .
I ny reindriftslov som trådte i kraft 1. juli 2007 er det en bestemmelse om at ektefeller / samboere under ekteskapet / samboerskapet kan inneha hver sin siidaandel .	Ođđa boazodoallolágas mii doaibmagođii soai ­dnemánu 1. b. 2007 lea mearrádus ahte náittosguim-mežat / ovttasássit náittosdilis / ovttasássandilis sáhttiba doalahit goabbatge siidaoasi .
Dette er en viktig likestillingspolitisk milepæl fordi de fleste driftsenheter hittil er eid og blitt drevet av menn .	Dát lea dehálaš dásseárvopolitihkalaš ulbmil go eanaš doalloovttadagaid dássážii leat oamastan almmáiolbmot ja almmáiolbmot daid jođihit .
Ved inngåelse av ekteskap har driftsenhetene blitt slått sammen til en .	Náitaleamis leat doalloovttadagat ovttastuvvon oktan doalloovt ­tadahkan .
Ved årets reindriftsforhandlinger ble kvinnenes situasjon i næringen lagt til grunn i utformingen av virkemidler .	Dán jágáš boazodoallošiehtadusain biddjojuvvojedje nissoniid dilit doaibmabijuid hábmema vuođđun .
Avtalepartene er positivt innstilt til at arbeidet med å fremme likestilling i reindriftsnæringen fortsetter .	Šiehtadallanoasehasat leat dasa mielas ahte boazodoalu ovttadássásašvuođa ovddidanbargu galgá joatkašuvvat .
Dette innebærer bl.a. høyere driftstilskudd til de driftsenheter der kvinner står som enkeltinnehavere , økt ektefelletillegg , avsetning til kvinnerettede tilskudd , samt øremerkede forsk ­ningsmidler til kartlegging og dokumentasjon av reindriftskvinnenes tradisjonelle kunnskap .	Dát dagaha earret eará lasi doaibmadoarjagiid daidda doalloovttadagaide main nissonat okto leat eaiggádat , lasi beallalašdoarjagiid , ruhtavárremiid nissondiliid ovddideaddji doarja , ­giidda ja vel várrejuvvon dutkanruđaid boazodoallo-nissoniid árbedieđu kártemii ja duođašteapmái .
Ved at det er kvinnene som i hovedsak står for bruk av reinens biprodukter til bl.a. duodjiproduksjon , vil et slikt delmål bidra til økt oppmerksomhet omkring reindriftskvinnene og deres deltagelse for økt verdiskaping i reindriften .	Oasseulbmil lea « Veahkehit lasihit dietnasa bohcco lassibuktagiid ávkkástallamiin » . Dannego nissonat eanaš buvttadit bohccos lassibuktagiid earret eará duddjomiin , de váikkuha dakkár oasseulbmil boazodoallonissoniid čalmmusteapmái ja sin čálmmusteapmái árvoháhkama ovddideaddjin boazodoalus .
4.4 Strategier og tiltak	4.4 Strategiijat ja doaibmabijut
Arbeidet mot diskriminering av samer er først og fremst bygget på informasjon og holdningsarbeid .	Bargu sápmelaččaid vealaheami vuostá lea vuosttažettiin vuođđuduvvon diehtojuohkima ja miellaguottuid ektui .
Her er skolen svært viktig .	Dán barggus lea skuvla hirbmat dehálaš .
Regjeringen har gjort prosjektet Samiske veivisere til en permanent ordning fra 2008 .	Ráđđehus lea Sámi ofelaččat prošeavtta dohkkehan bistevaš ortnegin 2008 rájes .
Barne- og likestillingsdepartementet vil gjennomføre en kartlegging av livssituasjonen og levekår for lesbiske og homofile samer .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta áigu kártet sámi lesbbaid ja homofiillaid eallinlági ja eallindili .
Kartleggingen bør munne ut i forslag til tiltak for å bedre levekårene for gruppene .	Kártema boađus berre leat evttohit doaibmabidjuid joavkkuid eallinlági buorideapmái .
Barne- og likestillingsdepartementet ønsker i samarbeid med Landslaget for lesbiske og homofile ( LLH ) å drifte en samisk side under Landslagets hjemmeside , i første omgang på nordsamisk .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta dáhttu ovttas Landslaget for lesbiske og homofile ( LLH . ) ( Lesbbaid ja homofiillaid riikasearvi ) jođihit sámi siiddu riikkasearvvi ruovttusiidduid oassin , álggus davvisámegillii .
Regjeringen legger vekt på å styrke arbeidet mot diskriminering av samer og diskriminering i det samiske samfunnet .	Ráđđehus deattuha nannet barggu sápmelaččaid vealaheami vuostá ja vealaheami vuostá sámi servodagas .
Regjeringen vil invitere Sametinget og Likestillings- og diskrimineringsombudet til en felles satsing mot diskriminering i det samiske samfunnet .	Ráđđehus áigu bovdet Sáme ­dikki ja Dásseárvo- ja vealahanáittardeaddji oktasaš rahčamii vealaheami vuostá sámi servodagas .
Likestillings- og diskrimineringsombudets skal besitte kompetanse også på det samiske området .	Dásseárvo- ja vealahanáittardeaddjis galgá leat čehppodat sámi áššiinge .
Arbeidet skal skje i samråd med Sametinget .	Dát bargu galgá leat ovttas Sámedikkiin .
Sametinget skal etter planen behandle en handlingsplan om likestilling i det samiske samfunnet våren 2008 .	Sámediggi galggašii 2008 giđa meannudit doaibmaplána dásseárvvu birra sámi servodagas .
Barne- og likestillingsdepartementet vil kunne bidra faglig og økonomisk til strategiske tiltak i planen .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta sáhttá fágalaččat ja ekonomalaččat veahkehit plána strategalaš doaimmain .
Nr. : 31/10	Nr. : 31/10
50 mill. kroner til ny ordning for kompensasjon av merverdiavgift ved bygging av idrettsanlegg	50 mill. kruvnnu ođđa ortnegii buhtadit lassiárvodivvaga valáštallanrusttegiid huksehusain
Regjeringen har i dag foreslått for Stortinget å bevilge 50 mill. kroner i 2010 til en ny rammestyrt ordning for kompensasjon av merverdiavgift ved bygging av idrettsanlegg .	Ráđđehus lea odne Stuoradiggái evttohan juolludit 50 mill. kruvnnu jahkái 2010 ođđa rámmastivrejuvvon ortnega bokte mii galgá buhtadit lassiárvodivvaga valáštallanrusttegiid huksehusain .
- Bygging av idrettsanlegg representerer et stort økonomisk løft for mange lag og foreninger .	- Valáštallanrusttegiid huksen lea stuorra ekonomalaš noađđin ollu servviide ja organisašuvnnaide .
Regjeringen ønsker med den nye ordningen å lette finansieringen av slike anleggsinvesteringer og stimulere til en fortsatt bred anleggsutbygging , sier statsråd Anniken Huitfeldt .	Ráđđehus háliida ahte dát ođđa ortnet álkidivččii rusttegiid ruhtadeami ja movttiidahtášii joatkit eanet huksendoaimmaid , dadjá stáhtaráđđi Anniken Huitfeldt .
Idrettsanlegg er av avgjørende betydning for at idrettslag kan tilby gode og varierte aktiviteter for barn og ungdom .	Valáštallanrusttegat leat dehálačča vai valáštallansearvvit sáhttet fállat mánáide ja nuoraide buriid ja máŋggašlájat fálaldagaid .
Tilgjengelighet til idrettsanlegg er også viktig for å stimulere til egenorganisert fysisk aktivitet , sier statsråd Huitfeldt .	Dat ahte valáštallanrusttegat gávdnojit movttidahttá juohkehačča rumašlaš lihkadeapmái , lohká stáhtaráđđi Huitfeldt .
Den nye rammestyrte ordningen vil være søknadsbasert , og det vil bli gitt kompensasjon innenfor den rammen Stortinget bevilger hvert år .	Ohcamuš sáddejuvvo dán ođđa rámmastivrejuvvon ortnegii ja buhtadeamit juolluduvvojit rámma siskkobealde maid Stuoradiggi mearrida jahkásaččat .
Dersom bevilgningen ikke rekker til full kompensasjon , vil den prosentvise avkortningen være lik for alle godkjente søkere .	Jos doarjja ii govčča buot buhtademiid , de unniduvvojit juolludeamit buot dohkkehuvvon ohcciide seammá proseanttain .
Ordningen vil omfatte alle som oppfyller vilkårene for å motta spillemidler til idrettsanlegg , med unntak av kommuner / fylkeskommuner og kommunale foretak .	Ortnet gusto buohkaide geat devdet gáibádusaid oažžut speallanruđaid valáštallanrusttegiidda , earret gielddat / fylkkagielddat ja gielddalaš fitnodagat .
Det må foreligge en godkjent spillemiddelsøknad før det søkes om kompensasjon .	Ovdal go ohcá buhtadusa , de ferte sáddet dohkkehuvvon speallanruhtaohcamuša .
Ordningen vil gjelde idrettsanlegg hvor byggearbeidene er igangsatt etter 1. januar 2010 .	Ortnet gusto valáštallanrusttet bargguide mat leat álggahuvvon maŋŋil ođđajagimánu 1. beaivvi 2010 .
Anlegget må være ferdigstilt og revisorkontrollert regnskap skal foreligge før søknad om kompensasjon sendes .	Huksehus galgá gárvvis ja revisoradohkkehuvvon rehketdoallu galgá sáddejuvvon ovdal go buhtadusohcan sáddejuvvo .
Det kan søkes om kompensasjon av merverdiavgift knyttet til de anleggselementer som er berettiget til tilskudd fra spillemidlene .	Rusttegiidda maidda lea vuoigatvuohta oažžut speallanruhta doarjaga lea vejolaš ohcat lassiárvodivvaga buhtadusa .
Kulturdepartementet vil fastsette nærmere regler for ordningen , herunder søknadsfrist i 2010 .	Kulturdepartemeanta áigu dán ortnegii mearridit lassi njuolggadusaid , dás maiddái ohcanáigemeari jahkái 2010 .
Ordningen vil bli forvaltet av Lotteri- og stiftelsestilsynet , med Lotterinemnda som klageinstans .	Ortnega hálddaša Lotteri- og stiftelsessystemet , gos Lotterinemnda lea váidalusásahus .
Nr. : 117	Nr. : 117
500 000 kroner til prosjekt om samisk selvbestemmelse	500 000 ruvnnu sámi iešmearrideami prošektii
Hva er samisk selvbestemmelse ?	Mii sámi iešmearrideapmi lea ?
Gáldu – Kompetansesenteret for urfolks rettigheter – skal utrede samisk selvbestemmelse og avklare hvordan retten kan gjennomføres .	Gáldu – álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođa guovddáš – gálgá čielggadit sámi iešmearrideami ja gávnnahit mo dat vuoigatvuohta lea čađahahtti .
Regjeringen støtter prosjektet med 500 000 kroner .	Ráđđehus doarju prošeavtta 500 000 ruvnnuin .
FNs urfolkserklæring , som Norge var en aktiv pådriver for å få fram , anerkjenner urfolks rett til selvbestemmelse innen en rekke områder .	ONa álgoálbmotjulggaštus , maid Norga árjjalaččat lei mielde oaččuheamen áigái , dohkkeha álgoálbmogiid vuoigatvuođa beassat ieža mearridit arvat surggiin .
Begrepet selvbestemmelse er ikke presist definert , men vil i norsk kontekst også handle om hvorvidt vårt demokratiske system evner å gi den samiske befolkningen tilstrekkelig grad av innflytelse på de politiske prosessene og beslutningene som angår dem .	Iešmearrideami doaba ii mearkkašumi dáfus dárkilit mearriduvvon , muhto norgalaš oktavuođain doahpagis lea dasge sáhka , nagadago min demokráhtalaš vuogádat mieđihit sámi álbmogii doarvái vejolašvuođa váikkuhit politihkalaš proseassaide ja mearrádusaide mat dasa gusket .
– Gáldus arbeid vil gi oss ytterligere forståelse av hva samisk selvbestemmelse faktisk innebærer , og hvordan denne selvbestemmelsen best kan gjennomføres i praktisk politikk , sier arbeids- og inkluderingsminister Dag Terje Andersen .	– Gáldu bargu buorida ain eambbo min ipmárdusa das maid sámi iešmearrideapmi duođaid mearkkaša , ja mo dán iešmearrideami lea buoremus čađahit geavatlaš politihkas , cealká bargo- ja searvadahttinministtar Dag Terje Andersen .
Prosjektet er treårig og vil ta for seg områder som utdanning og forskning , språk og kultur , økonomi , medier , tradisjonelle næringer , land og ressurser , helse- og sosialsektoren og Sametingets politiske myndighet .	Prošeakta lea golmmajahkásaš ja siskkilda dakkár surggiid go oahpahusa ja dutkama , giela ja kultuvrra , ekonomiija , mediaid , árbevirolaš ealáhusaid , eatnamiid ja resurssaid , dearvvasvuođa-ja sosiálasuorggi ja Sámedikki politihkalaš válddi .
Ulike samiske fagmiljøer vil bli engasjert i prosjektet .	Sierranas sámi fágabirrasat šaddet váldojuvvot mielde prošektii .
I løpet av de siste årene har regjeringen og Sametinget vært i dialog om praktiske tiltak for å gjennomføre samisk beslutningsmyndighet og medbestemmelse innenfor dagens regelverk .	Maŋimuš jagiid ráđđehus ja Sámediggi leat ráđđádallan geavatlaš doaibmabijuid birra , maiguin čađahit sámi mearridanválddi ja mieldemearrádusa otnáš láhkarájáid siskkobealde .
Enkelte tiltak for å sikre samisk innflytelse er gjennomført , slik som Finnmarksloven , ny plan- og bygningslov og konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Muhtun doaibmabijut leat čađahuvvon sihkkarastin dihtii sámiide váikkuhanvejolašvuođa , nugo Finnmárkkuláhka , ođđa plána- ja huksenláhka ja stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallamat .
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Medvirkning i planleggingen herunder om bruk av innsigelse	Oassálastin plánemii dás maiddái vuosttaldeami geavaheami birra
6.1 Medvirkning	6.1 Oassálastin
Bestemmelsen om medvirkning I § 5-1 er en selvstendig bestemmelse som viderefører informasjons- og medvirkningsbestemmelsene i PBl 85 , men som også styrker disse reglene på flere viktige punkter .	§ 5-1 mearrádus oassálastima birra lea iehčanas mearrádus mii joatká phl. 85 diehtojuohkin- ja oassálastinmearrádusa , muhto mii maiddái nanne dáid njuolggadusaid máŋgga dehálaš čuoggás .
Barn og unge står i en særstilling som gruppe i forhold til andre som krever spesiell tilrettelegging i forhold til planarbeidet , og er derfor spesielt framhevet i loven .	Mánát ja nuorat leat erenoamáš dilis joavkun earáid ektui geat gáibidit sierra láhčima plánabarggu ektui , ja leat danne erenoamážit deattuhuvvon lágas .
Alle som utarbeider og fremmer planforslag har en plikt til å legge til rette for aktiv medvirkning .	Buohkain geat ráhkadit ja ovddidit plánaevttohusaid , lea geatnegasvuohta láhčit dilálašvuođaid árjjalaš oassálastimii .
Det vil si at plikten til å sørge for en tilrettelegging for aktiv medvirkning skal være den samme enten det er planmyndigheten selv , andre myndigheter eller private som utarbeider planforslaget .	Dat mearkkaša ahte geatnegasvuohta fuolahit láhčima árjjalaš oassálastimii galgá leat seammá leš dal plánaeiseváldi ieš , eará eiseválddit vai priváhta olbmot geat ráhkadit plánaevttohusa .
Imidlertid påhviler det kommunen som planmyndighet en særskilt plikt og oppgave med å påse at kravet om å tilrettelegge for medvirkning er fulgt der andre myndigheter og private har utarbeidet planforslaget .	Dattetge lea gielddas plánaeiseváldin erenoamáš geatnegasvuohta ja bargamuš fuolahit ahte gáibádus láhčit oassálastimii lea ollašuhttojvvon go eará eiseválddit ja priváhta olbmot leat ráhkadan plánaevttohusa .
Dette er nødvendig for å kvalitetssikre saksbehandlingen i forhold til medvirkningskravet generelt .	Dát dárbbašuvvo vai áššemeannudeami kvalitehta sihkkarastojuvvo oassálastingáibádusa ektui oppalaččat .
Dessuten har kommunen en særlig oppgave med å tilrettelegge for at grupper som ellers ikke så lett kommer til orde i planprosesser , aktivt skal bringes inn .	Dasto lea gielddas vel erenoamáš bargamuš láhčit dasa ahte dakkár joavkkuide mat eai nu álkit oaččo sánisaji plánaproseassain , galgá addojuvvot vejolašvuohta ovddidit oainnuset .
I loven er barn og unge nevnt direkte som en slik gruppe , men også grupper med forskjellige funksjonsnedsettelser kan ha behov for slik tilrettelegging .	Lágas leat mánát ja nuorat namuhuvvon njuolgga dakkár joavkun , muhto maiddái joavkkut main leat sierranas doaibmavádjitvuođat , sáhttet dárbbašit dakkár láhčima .
Det kan også være nødvendig å vurdere tilretteleggingen for medvirkning særskilt for minoriteter med annet språk .	Sáhttá maid leat dárbu árvvoštallat láhčima oassálastimii erenoamážit minoritehtaide mat geavahit eará giela .
Det kan også gjelde enkelte næringsutøvere , f.eks. i reindriften eller fiske , siden disse virksomhetene drives uten samme kontakt med kommunen og lokale medier .	Dát sáhttá maid guoskat muhtun ealáhusdoaimmaheaddjiide , omd. boazodoalus dahje guolástusas , go dáid ealáhusaid doaimmaheddjiin ii leat seamma oktavuohta gielddain ja báikkálaš mediain go earáin lea .
Høring og offentlig ettersyn	Gulaskuddan ja almmolaš geahčadeapmi
Når loven bestemmer at et planforslag skal sendes på høring , skal forslaget sendes til alle statlige , regionale og kommunale myndigheter og andre offentlige organer , private organisasjoner og institusjoner , som blir berørt av forslaget , til uttalelse innen en fastsatt frist .	Go láhka mearrida ahte plánaevttohus galgá sáddejuvvot gulaskuddamii , de evttohus galgá sáddejuvvot buot stáhta , regionála ja gieldda eiseválddiide ja eará almmolaš orgánaide , priváhta organisašuvnnaide ja ásahusaide , maidda evttohus guoská , vai dat sáhttet buktit cealkámuša mearreáigái .
§ 5-2 sier nå uttrykkelig at planforslag også skal gjøres tilgjengelig gjennom elektroniske medier .	§ 5-2 dadjá dál čielgasit ahte plánaevttohus maiddái galgá dahkkojuvvot olahahttin elektrovnnalaš mediaid bokte .
Generelt vil bruk av elektroniske medier i behandlingen av plansaker gi en bedre og mer effektiv planbehandling .	Oppalaččat addá elektrovnnalaš mediaid geavaheapmi plánaáššiid meannudeamis buoret ja beaktilet plánameannudeami .
Ellers er reglene om høring og offentlig ettersyn i PBl 85 i hovedsak videreført .	Phl. 85 njuolggadusat gulaskuddama ja almmolaš geahčadeami birra leat muđuid eanaš viidáseappot jotkojuvvon .
Høring av planprogram og planforslag og offentlig ettersyn er obligatoriske elementer i behandlingen av flere sakstyper etter loven .	Plánaprográmma ja plánaevttohusa gulaskuddan ja almmolaš geahčadeapmi leat geatnegahttojuvvon oasit máŋgga áššešlája meannudeamis lága vuođul .
§ 5-2 angir hva som menes med uttrykkene « sendes på høring » , som finnes i en rekke bestemmelser senere i loven .	§ 5-2 almmuha mii oaivvilduvvo dajaldagain « sáddejuvvot gulaskuddamii » , mii lea máŋgga mearrádusas maŋŋeleappos lágas .
Hensikten er å få en enhetlig forståelse og et felles mønster for dette viktige leddet i behandlingen av planer , og dermed også en forenkling av loven .	Áigumuš lea oažžut dievaslaš áddejumi ja oktasaš málle dán dehálaš oassái plánaid meannudeamis , ja nu maiddái lága álkideami .
Å få gode og grundige uttalelser fra de som berøres av planer , er svært viktig både for at planene kan få det best mulige innhold , og for den enkeltes rettssikkerhet .	Lea hui dehálaš oažžut buriid ja dárkilis cealkámušaid sis geaidda plána guoská , sihke danne vai plánat ožžot buoremus vejolaš sisdoalu , ja vai ovttaskas olbmo riektesihkkarvuohta buorrána .
Å sende et planforslag , planprogram eller planstrategi på høring betyr at det sendes ut til berørte parter , i vid forstand , til uttalelse .	Sáddet plánaevttohusa , plánaprográmma dahje plánastrategiija gulaskuddamii mearkkaša ahte dat sáddejuvvo guoskevaš oasálaččaide , viiddes áddejumis , cealkámuššii .
Etter den foreslåtte regel bør det for det første sendes til uttalelse til alle berørte statlige , fylkeskommunale og kommunale myndigheter .	Evttohuvvon njuolggadusa vuođul dat berre vuos sáddejuvvot buot guoskkahuvvon stáhtalaš , fylkkagielddalaš ja gielddalaš eiseválddiide cealkámuššii .
Dette er etater eller instanser som har forskjellige former for regulering og lignende utøvelse av offentlig myndighet på et relevant saksområde som sin viktigste funksjon .	Dát leat etáhtat dahje instánssat maid dehálaš doaibma lea iešguđet láhkai muddet ja sullasaš láhkai hálddašit almmolaš válddi guoskevaš áššesuorggis .
« Offentlige organer » er en fellesbetegnelse på statlige , fylkeskommunale eller kommunale instanser og omfatter både myndigheter og enheter som ikke naturlig omfattes av begrepet « myndighet » fordi deres primære oppgave er tjenesteyting eller lignende , og ikke myndighetsutøvelse .	« Almmolaš orgánat » lea oktasaš namahus stáhta , fylkkagieldda dahje gieldda instánssain ja dasa gullet sihke eiseválddit ja ovttadagat mat eai lunddolaččat gula doahpagii « eiseváldi » go sin ovddemuš bargamuš lea doaibmat bálvaleaddjin dahje sullasažžan , ii ge válddi hálddašeaddjin .
Selve den juridiske organisering kan variere ; noen virksomheter som faller inn under dette uttrykket , kan gjerne være organisert som statsforetak , aksjeselskap , stiftelse eller lignende .	Ieš dat juridihkalaš organiseren sáhttá molsašuddat ; muhtun doaimmat mat eai gula dán namahussii , sáhttet áinnas leat organiserejuvvon stáhtafitnodahkan , oasussearvin , vuođđudussan dahje sullasažžan .
Eksempler på det som her kalles « andre offentlige organer » er helse- og omsorgsinstitusjoner , skoleverket , universiteter og høgskoler , forskningsinstitusjoner offentlige museer og andre kulturinstitusjoner og offentlig eide selskaper med en samfunnsmessig funksjon , så som transporttjenester , energiforsyning , vann og avløp .	Ovdamearkan dain mat dás gohčoduvvojit « eará almmolaš orgánan » , leat dearvvašvuođa- ja fuolahusásahusat , skuvladoaimmahat , universitehtat ja allaskuvllat , dutkanásahusat , almmolaš dávvirvuorkkát ja eará kulturásahusat ja almmolaččat eaiggáduvvon searvvit main lea servodatlaš doaibma , nu go fievrridanbálvalusat , energiijalágideaddjit , čázi ja duolvačázi hálddašeaddjit .
Regionalt planforum	Regionála plánafora
§ 5-3 fastslår at det i hver region bør det være et regionalt planforum .	§ 5-3 deattasta ahte juohke regiovnnas berre leat regionála plánafora .
I planforumet skal statlige , regionale og kommunale interesser klarlegges og søkes samordnet i forbindelse med arbeidet med regionale og kommunale planer .	Plánaforas galget stáhta , regionála ja gieldda beroštusat čielggaduvvot ja geahččaluvvot oktiiordnejuvvot regionála ja gieldda plánabarggu oktavuođas .
Regionalt planforum opprettes av fylkestinget .	Fylkkadiggi ásaha regionála plánafora .
Statlige og regionale organer og kommuner som er berørt av den aktuelle sak , skal delta .	Dat stáhta ja regionála orgánat ja gielddat maidda guovdilis ášši guoská , galget oassálastit .
Andre representanter for berørte interesser kan inviteres til å delta i planforumets møter .	Guoskkahuvvon beroštusaid eará ovddasteaddjit sáhttet bovdejuvvot oassádallat plánafora čoahkkimiidda .
Fylkestinget har ansvar for planforumets ledelse og sekretariat .	Fylkkadikkis lea ovddasvástádus plánafora jođiheamis ja čállingottis .
Ordningen med regionalt planforum er allerede i bruk i mange fylker .	Regionála plánafora ortnet lea váldojuvvon atnui máŋgga fylkkas .
Det har vist seg å være et hensiktsmessig forum og en nyttig arbeidsform for gjensidig informasjon , drøfting og avklaring av planspørsmål og sektorinteresser mellom kommuner , fylker og sektormyndigheter .	Dat lea čájehuvvon leat ulbmillaš fora ja ávkkálaš bargovuohki goappát beallásaš diehtojuohkima várás ja plánaáššiid ja gielddaid , fylkkaid ja suorgeeiseválddiid gaskasaš ságaškuššama ja čielggadeami várás .
Planforum kan bidra til bedre samordning av forskjellige interesser og syn , raskere avklaring og en mer samstemt praksis i plansakene i et fylke .	Plánafora sáhttá váikkuhit ahte sierranas beroštusat ja oainnut buorebut oktiiordnejuvvojit ja ahte fylkka plánaáššit čielggaduvvojit johtileappot ja ahte šaddá ovttaláhkásaš geavat plánaáššiin .
Det bør være et regionalt planforum i hver region , for å trekke alle berørte sektorer inn i planleggingen , klarlegge ulike interesser og finne fram til gode løsninger gjennom selve planprosessen .	Juohke regiovnnas berre leat regionála plánafora , vai buot áššáigullevaš suorggit gessojuvvojit mielde plánemii , vai čielggaduvvojit sierranas beroštusat ja vai buorit čovdosat bohtet ovdan ieš plánaproseassa bokte .
Bestemmelsen innebærer ingen plikt til å etablere regionalt planforum , men gir en sterk oppfordring til det .	Mearrádus ii mearkkaš makkárge geatnegasvuođa ásahit regionála plánafora , muhto lea nana ávžžuhus dasa .
Det bør foreligge bestemte grunner dersom regionalt planforum ikke etableres .	Berrejit leat dihto ákkat dasa jus regionála plánafora ii ásahuvvo .
Så vidt mulig må det i så fall erstattes av andre ordninger som kan sikre den nødvendige regionale samordningen .	Nu guhkás go lea vejolaš de fertejit dan sadjái boahtit eará ortnegat mat sáhttet sihkkarastit dárbbašlaš regionála oktiiordnema .
Det er klarlegging og samordning av de forskjellige interessene i planleggingen som er planforumets rolle .	Plánafora doaibma lea plánema sierranas beroštusaid čielggadit ja oktiiordnet .
I forumet skal plansakene belyses fra forskjellige synsvinkler , og det skal søkes løsninger på de interessekonfliktene som måtte finnes .	Foras galget plánaáššit čuvgejuvvot iešguđet oainnuid ja hálttiid vuođul , ja fora galgá geahččalit gávdnat čovdosiid daidda beroštusriidduide mat dal ležžet .
Planforumet har ikke besluttende myndighet .	Plánaforas ii leat mearridanváldi .
Det skal heller ikke ha en formell meklingsfunksjon .	Ii ge das galgga leat formálalaš soabahandoaibma .
6.2 Om bruk av innsigelser	6.2 Vuosttaldemiid geavaheapmi
Innsigelsesordningen skal sikre at overordnede interesser ivaretas og følges opp tilstrekkelig i kommunale planer , og at plansaker løftes opp til sentral avgjørelse når det er konflikt mellom myndigheter om viktige spørsmål .	Vuosttaldanortnet galgá sihkkarastit ahte bajimus beroštusat fuolahuvvojit ja čuovvoluvvojit doarvái bures gieldda plánain , ja ahte plánaáššit loktejuvvojit guovddáš mearrideapmái go lea riidu eiseválddiid gaskkas dehálaš áššiin .
Det er satt frist for å fremme innsigelse .	Vuosttaldeami ovddideapmái lea biddjojuvvon áigemearri .
Innholdet i innsigelsesbestemmelsen er delt i tre selvstendige bestemmelser om myndighet til å fremme innsigelse i § 5-4 , begrensninger i adgangen til å fremme innsigelse i § 5-5 og om mekling og avgjørelse av departementet § 5-6 .	Vuosttaldanmearrádusa sisdoallu lea juhkkojuvvon golmma iehčanas mearrádussan válddi birra ovddidit vuosttaldeami § 5-4 vuođul , gáržžidusaid birra beassat ovddidit vuosttaldeami §5-5 vuođul ja departemeantta soabaheami ja mearrideami birra § 5-6 vuođul .
Myndighet til å fremme innsigelse	Váldi ovddidit vuosttaldeami
Kommunene har i sitt planarbeid ansvar for at også nasjonale og regionale interesser blir ivaretatt .	Gielddain lea plánabarggusteaset ovddasvástádus maiddái das ahte nationála ja regionála beroštusat fuolahuvvojit .
Statlige og regionale myndigheter skal medvirke i planarbeidet slik at disse interesser bli tilfredsstillende ivaretatt .	Stáhta ja regionála eiseválddit galget váikkuhit plánabarggus dasa ahte dat beroštusat dohkálaččat fuolahuvvojit .
Innsigelsesadgangen skal sikre at kommunene ikke vedtar planer som strider mot slike interesser .	Vuosttaldanvejolašvuohta galgá sihkkarastit ahte gielddat eai dohkket plánaid mat rihkkot dákkár beroštusaid .
Det er et mål at behovet for innsigelser skal reduseres ved at mulige konflikter bringes fram tidlig og løses gjennom planprosessen .	Áigumuš lea ahte vuosttaldandárbu galgá vuoliduvvot dainna lágiin ahte vejolaš riiddut váldojuvvojit árrat ovdan ja čovdojuvvojit plánaproseassas .
Et viktig ledd i dette er forslaget om planprogram .	Dehálaš oassi dás lea plánaprográmmaevttohus .
Formålet med bestemmelsen er å trekke opp visse rammer for innsigelsesgrunnlaget i selve loven , for dermed å klargjøre hvordan innsigelsesadgangen skal praktiseres .	Mearrádusa ulbmil lea bidjat dihto rámmaid vuosttaldanvuđđui ieš láhkii , vai čielggaduvvo mo vuosttaldanvejolašvuohta galgá geavahuvvot .
Bestemmelsen suppleres av reglene om de enkelte plantypene .	Mearrádussii bohtet lassin njuolggadusat sierranas plánašlájaid birra .
Anvendelsesområdet for innsigelser er de kommunale arealplanene .	Vuosttaldemiid geavahansuorggit leat gieldda areálaplánat .
Det omfatter ikke kommunal planstrategi og kommuneplanens samfunnsdel , og heller ikke statlige arealplaner .	Dasa ii gula gieldda plánastrategiija ii ge gielddaplána servodatoassi , eai ge stáhta areálaplánat ge .
Innsigelsesadgangen gjelder statlig eller regionalt organ .	Vuosttaldanvejolašvuohta guoská stáhta dahje regionála orgánii .
Med det menes slike offentlige organer som har regulering eller annen utøvelse av offentlig myndighet som sin primære oppgave , jf. likevel tredje ledd om Sametinget .	Dainna oaivvilduvvojit dakkár orgánat main lea mudden dahje eará almmolaš váldedoaibma daid deháleamos bargamuššan , geahča dattetge goalmmát lađđasa Sámedikki birra .
Andre offentlige organer , herunder offentlig eide selskaper mv. som har forskjellige former for tjenesteyting som primærfunksjon , faller utenfor .	Eará almmolaš orgánat , dás maiddái almmolaččat eaiggáduvvon fitnodagat jed. main leat sierranas bálvalusfálaldagat deháleamos doaibman , gártet olggobeallái .
Det vises til eksempler i kommentaren til § 5–2 .	Dás čujuhuvvo ovdamearkkaide mearkkašumiin §:i 5-2 .
Det er imidlertid ikke klare grenser mellom disse kategoriene , og det kan være nødvendig å klargjøre dette ytterligere gjennom instrukser fra ansvarlig fagdepartement .	Dattetge eai leat čielga ráját dáid šlájaid gaskkas , ja sáhttá leat dárbu čielggadit dán ain eambbo ovddasvástideaddji fágadepartemeantta gohččosiid bokte .
Statlige og regionale myndigheter kan fremme innsigelse « i spørsmål som er av nasjonal eller vesentlig regional betydning , eller som av andre grunner er av vesentlig betydning for vedkommende myndighets saksområde » .	Stáhta ja regionála eiseválddit sáhttet ovddidit vuosttaldeami « dakkár áššiin main lea nationála dahje stuorra regionála mearkkašupmi , dahje main eará sivaid geažil lea stuorra mearkkašupmi guoskevaš eiseválddi áššesuorgái » .
Det er vedkommende myndighet selv som skjønnsmessig avgjør om et spørsmål er av nasjonal eller vesentlig regional betydning .	Lea guoskevaš eiseváldi ieš mii árvvoštallama vuođul mearrida lea go áššis nationála dahje stuorra regionála mearkkašupmi .
Det er av flere grunner om å gjøre at bruken av innsigelse begrenses til de viktige sakene .	Leat ollu sivat dasa ahte vuosttaldeapmi ráddjejuvvo deháleamos áššiide .
Det er ønskelig at det innenfor hver enkelt sektor trekkes opp retningslinjer for når innsigelse skal gjøres gjeldende , slik at dette ikke skjer tilfeldig og for ulikt fra region til region .	Lea sávahahtti ahte juohke suorggis gessojuvvojit láiddanjuolggadusat dan birra goas vuosttaldeapmi galgá dahkkojuvvot gustojeaddjin , amas dát dáhpáhuvvat sahtedohko ja menddo iešguđet láhkai regiovnnas regiovdnii .
Det skal framgå klart av en innsigelse at det dreier seg om en innsigelse .	Galgá boahtit čielgasit ovdan vuosttaldeamis ahte lea sáhka vuosttaldeamis .
Videre bør det gjøres rede for de statlige føringene som ligger til grunn for innsigelsen .	Viidáseappot berrejit dat stáhta láidestusat čilgejuvvot , mat leat vuođđun vuosttaldeapmái .
En tilsynelatende mindre sak kan imidlertid reise viktige prinsipielle spørsmål , hvor valg av løsning kan ha betydelige konsekvenser utover den foreliggende sak .	Ášši mii orru leamen uhcit , sáhttá dattetge čuoččaldahttit dehálaš prinsihpalaš gažaldagaid , main ášši válljejuvvon čoavdin sáhttá dagahit mearkkašahtti váikkuhusaid olggobeallái ášši mas lea sáhka .
Planer som er i motstrid med , eller vesentlig fordyrer tiltak som inngår i Nasjonal Transportplan eller er godkjent gjennom KS 1–systemet gir grunnlag for å fremme innsigelse .	Plánat mat leat vuostá , dahje mat mearkkašahtti láhkai divrudit , daid doaibmabijuid mat bohtet ovdan nationála fievrrádusplánas dahje leat dohkkehuvvon KS 1-vuogádaga bokte , addet vuođu ovddidit vuosttaldeami .
Andre kommuner har innsigelsesadgang når planen har vesentlig betydning for kommunens innbyggere , for næringslivet eller natur- eller kulturmiljøet i kommunen , eller for kommunens egen virksomhet eller planlegging .	Eará gielddain lea vuosttaldanvejolašvuohta go plánas lea stuorra mearkkašupmi gieldda ássiide , gieldda ealáhuseallimii dahje gieldda luonddu- dahje kulturbirrasii , dahje gieldda iežas doibmii dahje plánemii .
Mange kommunale arealplaner vil kunne ha visse direkte og indirekte konsekvenser over kommunegrensene , og i alminnelighet vil dette måtte aksepteres av nabokommunen .	Ollu gieldda areálaplánain sáhttet leat dihto njuolgga ja gávvadis váikkuhusat gielddarájáid rastá , ja dábálaččat ferte ránnjágielda dan dohkkehit .
Slike virkninger vil gjerne kunne gå begge veger og må aksepteres så å si som en del av samfunnsutviklingen .	Dakkár váikkuhusat sáhttet doaibmat goappašiid guvlui ja daid ferte dohkkehit dadjat jo servodatovddideami oassin .
En kommunes planer kan også legge viktige premisser for nabokommuners planlegging .	Gieldda plánat sáhttet maiddái bidjat dehálaš eavttuid ránnjágielddaid plánemii .
Begrensninger i adgangen til å fremme innsigelse	Ráddjehusat vejolašvuođas ovddidit vuosttaldeami
85 om at det ikke kan « fremmes ny innsigelse mot forhold fastsatt i formål og bestemmelser som tidligere - i løpet av de 10 siste år - har , eller kunne ha vært gjenstand for innsigelse og blitt avgjort av departementet » er videreført .	Phl. 85 njuolggadus ahte ii sáhte « ovddiduvvot ođđa vuosttaldeapmi diliid vuostá mearriduvvon ulbmiliin ja mearrádusain mat ovdal – maŋimus 10 jagis – leat , dahje sáhttet leat leamaš vuođđun vuosttaldeapmái ja maid departemeanta lea mearridan » , leat jotkojuvvon .
Formålet med denne bestemmelsen er økt effektivitet og forutsigbarhet i planleggingen .	Dán mearrádusa mihttomearri lea oaččohit áigái buoret beaktilvuođa ja ovddalgihtii vuorddehahttivuođa plánemii .
Det samme må gjelde når partene er blitt enige gjennom mekling .	Seammá ferte gustot go bealit leat šaddan ovttamielalažžan soabaheami bokte .
Bestemmelsen innebærer at det ikke kan fremmes innsigelse når :	Mearrádus mearkkaša ahte ii sáhte ovddidit vuosttaldeami go :
samme forhold inngår i plan som tidligere er avgjort ved innsigelse i løpet av de foregående 10 årene	seamma dilli lea mielde plánas mii ovdalis lea mearriduvvon vuosttaldemiin vássán 10 jagis
Det kan likevel fremmes innsigelse når :	Dattetge sáhttá ovddiduvvot vuosttaldeapmi go :
formål og bestemmelser i en ny plan er endret eller mer detaljert enn i tidligere plan	ođđa plána ulbmil ja mearrádusat leat rievdaduvvon dahje leat dárkileappot go ovddeš plánas
det er gitt begrunnet varsel om at innsigelse først kan vurderes ved en mer detaljert plan	ákkastuvvon dieđáhus lea addojuvvon ahte vuosttaldeapmi sáhttá árvvoštallojuvvot easkka dalle go plána lea dárkileabbo
det er vesentlige mangler ved saksbehandlingen	leat mearkkašahtti váilevašvuođat áššemeannudeamis
den planen en ny plan bygger på , er eldre enn 10 år .	plána masa ođđa plána lea vuođđuduvvon , lea boarráset go 10 jagi .
Samme forhold kan f.eks. være at planene gjelder samme arealformål , eller like bestemmelser knyttet til arealutnyttingen .	Seamma dáhpáhus sáhttá leat go omd. plánat gustojit seamma areálaulbmilii , dahje seammalágan mearrádusaide areálageavaheami oktavuođas .
Det er som hovedregel ikke anledning til « omkamp » om planbestemmelsene dersom disse ligger innenfor de rammene som er fastlagt i en tidligere avgjort plan .	Dábálaččat ii leat vejolaš ođđasis geahččalit mearrádusaid go dát leat daid rámmaid siskkobealde , mat leat mearriduvvon ovdalis mearriduvvon plánas .
For å vareta interessene til de som berøres negativt av et planvedtak , skal uttrykket « forhold som er avgjort tidligere » ikke gis en for vid tolkning .	Vai sin beroštusat fuolahuvvojit geaidda plánamearrádus váikkuha negatiivvalaččat , de ii galgga dajaldat « dilit mat leat mearriduvvon ovdalis » , dulkojuvvot menddo viidát .
Forhold som ikke kan betegnes som samme forhold , kan være at den nye planen har nye innholdselementer , eller innebærer avvik eller endringer i forhold til den opprinnelige planen f.eks. når det gjelder :	Dilit mat eai sáhte lohkkojuvvot seamma dillin , sáhttet leat dakkárat ahte ođđa plánas leat ođđa sisdoallooasit , dahje ođđa plána mielddisbuktá spiehkastaga dahje rievdadusaid álgoplána ektui omd. go guoská :
nye forhold og elementer , videre detaljeringer på neste trinn	ođđa diliide ja osiide , viidáset bienalašvuođaide boahtte dásis
endret utnyttings- eller verneform med endret planformål	rievdaduvvon ávkkástallan- dahje suodjalanvuohkái rievdaduvvon pálanulbmiliin
endret utbyggingsvolum og grad av utnytting	rievdaduvvon huksenhivvodahkii ja ávkkástallandássái
annen bygningsform , - høyde og – plassering	eará huksenvuohkái , - allodahkii ja - sajušteapmái
endrede reguleringsbestemmelser .	rievdaduvvon muddenmearrádusaide .
Begrensningen i innsigelsesretten får også virkning for andre myndigheters mulighet til å fremme innsigelse til senere planer som bygger på departementets avgjørelse .	Vuosttaldanvuoigatvuođa ráddjejumis leat maid váikkuhusat eará eiseválddiid vejolašvuhtii ovddidit vuosttaldeami maŋit plánaide mat leat vuođđuduvvon departemeantta mearrádussii .
De kan ikke komme med en innsigelse til et planforslag med samme innhold i neste planomgang , selv om det gjelder en annen faginteresse eller et annet forhold enn det innsigelsen var rettet mot i en tidligere plan .	Sii eai sáhte ovddidit vuosttaldeami plánaevttohussii mas lea seamma sisdoallu boahtte plánavuorus , vaikke vel dat guoská ge eará fágaberoštussii dahje eará beallái go dat masa vuosttaldeapmi lei jurddašuvvon ovddeš plánas .
Innsigelse fra en myndighet får også innvirkning for andre myndigheters mulighet til å fremme innsigelse .	Ovtta eiseválddi vuosttaldeamis lea maid váikkuhus eará eiseválddiid vejolašvuhtii ovddidit vuosttaldeami .
Det betyr at en innsigelsesavgjørelse i forhold til en myndighet også avskjærer innsigelse fra andre myndigheter på et senere tidspunkt til en plan med samme innhold .	Dat mearkkaša ahte vuosttaldanmearrádus eiseválddi ektui caggá maiddái eará eiseválddiid maŋit áiggi ovddideames vuosttaldeami dakkár plánii mas lea seamma sisdoallu .
Dersom planen har et detaljeringsnivå som ikke gir grunnlag for å ta stilling til om det bør fremmes innsigelse , bør innsigelsesmyndigheten så langt mulig redegjøre for dette i forbindelse med høringen av planen .	Go plánas lea dakkár bienalašvuođadássi mii ii atte vuođu árvvoštallat berre go ovddidit vuosttaldeami , de berre vuosttaldaneiseváldi nu guhkás go lea vejolaš čilget dán dili plána gulaskuddama oktavuođas .
Som i dag får et planvedtak først virkning når departementet har avgjort om innsigelsesadgangen er avskåret , eller etter at departementet har stadfestet planen .	Seamma láhkai go dál ge , de gustogoahtá plánamearrádus easkka dalle go departemeanta lea mearridan lea go vuosttaldanvejolašvuohta caggojuvvon , dahje maŋŋágo departemeanta lea nannen plána .
Reglene om innsigelse har som forutsetning at myndighetene deltar i planarbeidet fra en tidlig fase .	Vuosttaldannjuolggadusain lea dat eaktu ahte eiseválddit oassálastet plánabargui árra muttus .
Det er et viktig mål å løse konflikter i planprosessen og begrense bruken av innsigelse mest mulig .	Dehálaš ulbmil lea čoavdit riidduid plánaproseassas ja ráddjet vuosttaldeami geavaheami nu bures go vejolaš .
Det innføres derfor en ny regel om at innsigelse er avskåret for myndigheter som ikke oppfyller plikten til deltakelse .	Danne ásahuvvo ođđa njuolggadus dan birra ahte dat eiseválddit , mat eai ollašuhte oassálastingeatnegasvuođa , leat caggojuvvon ovddideames vuosttaldeami .
Kommunen har rimelig krav på å få tidlig varsel om problemer .	Gielddas lea govttolaš vuoigatvuohta árrat oažžut dieđáhusa váttisvuođaid birra .
Det er svært uheldig om en fagmyndighet først unnlater å delta i planleggingen , men så fremmer innsigelse når planforslaget foreligger .	Lea hui heittot go fágaeiseváldi vuos ii searvva plánemii , muhto de ovddida vuosttaldeami go plánaevttohus lea gárvvis ja ovddiduvvon .
Det er dette den nye bestemmelsen tar sikte på å hindre .	Dán dat geahččala ođđa mearrádus hehttet .
Det er et absolutt krav at kommunene har oppfylt lovens regler om saksbehandling og varsel , og derved sin varslingsplikt overfor de aktuelle sektormyndigheter , slik at de har hatt reell mulighet til å vurdere bruk av innsigelse innenfor høringsfristen .	Eavttuhis gáibádus lea ahte gielddat leat ollašuhttán lága njuolggadusaid áššemeannudeami ja dieđiheami birra , ja nu maiddái daid dieđihangeatnegasvuođa guoskevaš suorgeeiseválddiid hárrái , nu ahte sis lea leamaš duohta vejolašvuohta árvvoštallat vuosttaldangeavaheami gulaskuddanáiggis .
Der det oppstår uenighet mellom kommunen og andre offentlige myndigheter om myndighetenes plikt til å delta i planprosessen etter § 3–2 er oppfylt eller ikke , vil det som ellers være innsigelsesmyndighetens krav om innsigelse som skal legges til grunn for den videre behandlingen av saken .	Go bohciida sierramielalašvuohta gieldda ja eará almmolaš eiseválddi gaskii dan alde ahte lea go eiseválddiid geatnegasvuohta oassálastimis plánaprosessii § 3-2 vuođul ollašuhttojuvvon vai ii , de lea nu go muđuid ge vuosttaldaneiseválddiid vuosttaldangáibádus mii galgá biddjojuvvot vuođđun ášši viidáset meannudeapmái .
Det vil si at kommunen ikke kan fatte endelig vedtak før spørsmålet er prøvet av departementet i forbindelse med ferdigbehandling av innsigelsen .	Dat mearkkaša ahte gielda ii sáhte dahkat loahpalaš mearrádusa ovdalgo gažaldat lea geahččaluvvon departemeantta bealis vuosttaldeami loahppameannudeami oktavuođas .
Departementet kan uavhengig av denne begrensningen i innsigelsesadgangen bruke reglene om endring , innkalling og omgjøring ut fra nasjonale og viktige regionale interesser etter § 11–16 tredje ledd og § 12–13 tredje ledd .	Departemeanta sáhttá sorjjasmeahttumit dán vuosttaldanvejolašvuođa ráddjehusas geavahit njuolggadusaid rievdadeami , sisagohččuma ja nuppástuhttima birra nationála ja dehálaš regionála beroštusaid geažil § 11-6 goalmmát lađđasa ja § 12-13 goalmmát lađđasa vuođul .
Departementet har også mulighet for å bruke § 6–4 til å utarbeide og vedta statlig plan dersom det skulle vise seg nødvendig .	Departemeanttas lea maid vejolašvuohta geavahit § 6-4 ráhkadit ja mearridit stáhta plána jus šattaš dárbbašlažžan .
Det kan f.eks. vise seg at tidligere vedtatte reguleringsplaner er uheldige ut fra nasjonale eller viktige regionale mål og interesser , eller at det hefter vesentlige svakheter ved en plan som tilsier at den bør underkjennes ut fra nye politiske vurderinger , ny kunnskap eller kunnskap om nye forhold og lignende .	Sáhttá omd. boahtit ovdan ahte ovdalis dohkkehuvvon muddenplánat leat unohasat nationála dahje dehálaš regionála ulbmiliid ja beroštusaid geažil , dahje ahte plánii čatnasit stuorra váilivuođat mat muitalit ahte dat ii berre dohkkehuvvot ođđa politihkalaš árvvoštallamiid vuođul , ođđa dieđuid vuođul dahje dieđuid vuođul ođđa diliid ja sullasaččaid birra .
Hvis den kunnskap eller de nye forhold som gjør innsigelse aktuell ikke var tilgjengelig for innsigelsesorganet ved behandling av kommuneplanen , vil ikke innsigelsesadgangen være avskåret når reguleringsplanen behandles .	Jus vuosttaldanorgánas gielddaplána meannudettiin eai lean dat dieđut ođđa beliid birra mat dahket vuosttaldeami guovdilin , de ii leat vuosttaldanvejolašvuohta caggojuvvon go muddenplána meannuduvvo .
Det samme kan gjelde dersom en vedtatt plan viser seg å få vesentlig mer vidtgående negative virkninger enn lagt til grunn opprinnelig .	Seammá sáhttá gustot go dohkkehuvvon plánas čájehuvvojit leat mealgat viidát negatiiva váikkuhusat go dan mii álggus lei biddjojuvvon vuođđun .
Om nødvendig kan staten også benytte sin hjemmel i § 13–4 for å nedlegge midlertidig forbud mot tiltak med sikte på utarbeiding av ny og endret plan for et område .	Jus leš dárbu , de sáhttá stáhta geavahit iežas § 13-4 láhkavuođu gaskaboddasaččat gieldit doaibmabijuid dainna áigumušain ahte ráhkaduvvo ođđa ja rievdaduvvon guovloplána .
Dette gjelder i de tilfeller kommunen selv ikke ønsker å endre planinnholdet .	Dát guoská daidda dáhpáhusaide go gielda ieš ii háliit rievdadit plánasisdoalu .
Bestemmelsen klargjør Sametingets rett til å fremme innsigelse til kommunale planer .	Mearrádus čielggada Sámedikki vuoigatvuođa ovddidit vuosttaldeami gielddalaš plánaide .
Det er viktig å sikre at også samiske interesser kan ivaretas gjennom innsigelse .	Lea dehálaš sihkkarastit ahte maiddái sámi beroštusat sáhttet fuolahuvvot vuosttaldeami bokte .
Dette gjelder i utgangspunktet for områder i Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag , samt kommunene Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen og Røros i Sør-Trøndelag fylke , Engerdal og Rendalen , Os , Tolga , Tynset og Folldal kommuner i Hedmark fylke og Surnadal og Rindal kommuner i Møre og Romsdal fylke .	Dát guoská iešalddis guovlluide Finnmárkkus , Romssas , Nordlánddas ja Davvi-Trøndelágas , ja maiddái Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen ja Røros nammasaš suohkaniidda Mátta-Trøndelága fylkkas , Engerdal ja Rendalen , Os , Tolga , Tynset ja Folldal nammasaš suohkaniidda Hedmárkku fylkkas ja Surnadal ja Rindal nammasaš suohkaniidda Møre ja Romsdála fylkkas .
Innsigelsesfunksjonen er ellers knyttet til offentlige myndighetsorganer , men legges til Sametinget som folkevalgt organ som skal ivareta spørsmål som er av vesentlig betydning for samisk kultur eller næringsutøvelse .	Vuosttaldandoaibma čatnasa muđuid almmolaš eiseváldeorgánaide , muhto biddjojuvvo Sámediggái álbmotválljen orgánan mii galgá fuolahit áššiid main lea stuorra mearkkašupmi sámi kultuvrii dahje ealáhusdoaimmaheapmái .
Hva som er « av vesentlig betydning for samisk kultur eller næringsutøvelse » , må i stor grad være Sametingets egen skjønnsmessige vurdering .	Maid « stuorra mearkkašupmi sámi kultuvrii dahje ealáhusdoaimmaheapmái » mearkkaša , ferte buori muddui Sámediggi ieš árvvoštallat .
Det kan være ulike oppfatninger innenfor den samiske befolkning om hvilke virkninger en plan vil ha for dem , og det vil kunne foreligge forskjellige samiske interesser på samme måte som det vil være i befolkningen ellers .	Ii leat álo čielggas mo plána guoská sámi beroštusaide . Sáhttet leat sierranas oainnut sámi álbmogis ge das guđe váikkuhusat plánas leat sidjiide , ja sáhttet leat sierranas sámi beroštusat seamma láhkai go álbmogis muđuid ge .
Forholdet må ha en særlig betydning for den samiske befolkning , jf. sameloven § 2–1 , for å omfattes av Sametingets innsigelsesrett .	Dilis galgá leat erenoamáš mearkkašupmi sámi álbmogii , geahča sámelága § 2-1 , jus dat galgá gullat Sámedikki vuosttaldanvuoigatvuhtii .
Det presiseres at innsigelsesadgangen for Sametinget ikke gjelder forhold som er like viktige og gjelder på samme måte for befolkningen generelt .	Aiddostahttojuvvo ahte vuosttaldanvejolašvuohta Sámediggái ii gusto dakkár diliide , mat leat seamma dehálaččat ja gustojit seamma láhkai álbmogii muđuid .
For slike spørsmål er det andre organer som er rette innsigelsesmyndighet .	Dakkár áššiin leat eará orgánat mat leat rivttes vuosttaldaneiseválddit .
Sametinget som et samisk folkevalgt organ vil kunne ha andre helhetlige samiske hensyn og avveininger å ta enn Områdestyret for reindriften .	Sámedikkis álbmotválljen orgánan sáhttet leat eará ollislaš sámi deasttat ja vihkkedallamat go dat mat Boazodoalu guovllustivrras leat .
Ved avveiningen av ulike hensyn skal det når forholdet til reindriften er begrunnelse for innsigelse , legges til grunn at det er Områdestyret som gir uttrykk for næringsmessige vurderinger mens Sametinget gir uttrykk for mer generelle politiske vurderinger .	Go iešguđet deasttat vihkkedallojuvvojit , galgá go dilli boazodoalu ektui leat ággan vuosttaldeapmái , biddjojuvvot vuođđun ahte Guovllustivra dat dovddaha ealáhussii guoski árvvoštallamiid ja Sámediggi fas dovddaha eanet oppalaš politihkalaš árvvoštallamiid .
Dersom Sametinget og områdestyrene vurderer spørsmålet om innsigelse ulikt , vil ikke dette ha noen betydning for om innsigelse kan fremmes , men vil inngå som en del av avveiningen departementet må gjøre i saken når den skal avgjøres av departementet .	Go Sámediggi ja guovllustivrrat árvvoštallet vuosttaldangažaldaga iešguđet láhkai , de das ii leat mihkkege mearkkašumiid dasa ahte sáhttá go vuosttaldeapmi ovddiduvvot , muhto šaddá oassin dan vihkkedallamis maid departemeanta ferte dahkat áššis go departemeanta galgá mearridit ášši .
Områdestyrene må vurdere hvorvidt saken er av slik viktighet for reindriften at det bør fremmes innsigelse .	Guovllustivrrat fertejit árvvoštallat lea go ášši nu dehálaš boazodollui ahte vuosttaldeapmi berre ovddiduvvot .
For å redusere bruken av innsigelse fra reindriften i enkelte områder er det viktig at reindriftens styrings- og forvaltningsorganer blir delaktige på et tidlig stadium i planprosessen .	Vai vuosttaldeami geavaheapmi boazodoalus uhciduvvo muhtun guovlluin , de lea dehálaš ahte boazodoalu stivren- ja hálddašanorgánat searvaduvvojit árrat plánaprosessii .
Lovens bestemmelser om planprogram , medvirkning og regionalt planforum skal bidra til å sikre slik tidlig deltakelse , samt en synliggjøring av de berørte interessene i planprosessen .	Lága mearrádusat plánaprográmma , oassálastima ja regionála plánafora birra galget leat mielde sihkkarastimin dakkár árra oassálastima , ja dat galget oidnosii buktit daid beroštusaid maidda plánaproseassa guoská .
Enkelte bestemmelser eller planer kan i seg selv gi grunnlag for innsigelse .	Muhtun mearrádusat dahje plánat sáhttet iešalddiset addit vuođu vuosttaldeapmái .
Dette gjelder for det første hvis planforslaget er i strid med bestemmelser i loven .	Dát lea vuos dilli jus plánaevttohus rihkku lága mearrádusaid .
Dette kan gjelde både materielle lovregler - f.eks. at det i en plan er tatt inn bestemmelser som det ikke er hjemmel til , og formelle lovregler - f.eks. at lovens regler om saksbehandling - ikke har vært fulgt .	Dát sáhttá maid guoskat sihke ávnnaslaš láhkanjuolggadusaide – omd. dasa ahte plána lea váldojuvvon mielde mearrádusaide main ii leat láhkavuođđu , ja formálalaš láhkanjuolggadusaide – omd. dasa ahte lága njuolggadusat áššemeannudeami birra eai leat čuvvojuvvon .
Det kan også fremmes innsigelse på det grunnlag at en konsekvensutredning ikke er tilfredsstillende .	Sáhttá maid ovddidit vuosttaldeami dan vuođul ahte váikkuhusčielggadeapmi ii leat dohkálaš .
For en fagmyndighet kan nettopp dette ha stor betydning for om en plan kan godtas eller ikke .	Fágaeiseváldái sáhttá aiddo dás leat stuorra mearkkašupmi dasa ahte sáhttá go plána dohkkehuvvot vai ii .
Innsigelse knyttet til manglende eller mangelfull konsekvensutredning bør likevel bare fremmes dersom dette kan ha reelle følger for planen i forhold til de interesser vedkommende myndighet med innsigelseskompetanse har ansvar for å ivareta .	Vuosttaldeapmi mii čatnasa dasa ahte váikkuhusčielggadeapmi váilu dahje lea váilevaš , berre dattetge ovddiduvvot jus das sáhttet leat duohta čuvvosat plánii daid beroštusaid ektui main guoskevaš eiseválddis iežas vuosttaldangelbbolašvuođain lea ovddasvástádus fuolahit .
Innsigelse kan også fremmes med den begrunnelse at planen er i strid med statlig planretningslinje ( § 6–2 ) planbestemmelse ( § 6–3 ) eller regional planbestemmelse ( § 8–5 ) .	Vuosttaldeapmi sáhttá maid ovddiduvvot dainna ákkain ahte plána rihkku stáhta plánaláiddanjuolggadusa ( § 6–2 ) plánamearrádusa ( § 6–3 ) dahje regionála plánamearrádusa ( § 8–5 ) .
Det kreves at det må foreligge en klar motstrid .	Gáibiduvvo ahte ferte leat čielga vuostálasvuohta .
En statlig planretningslinje vil ikke alltid være presis i forhold til konkrete situasjoner , og kommunen må kunne bruke det handlingsrommet retningslinjen gir mulighet for så lenge ikke nasjonale eller viktige regionale interesser blir tilsidesatt .	Stáhta plánaláiddanjuolggadus ii leat álo aiddolaš konkrethta diliid ektui , ja gielda ferte sáhttit geavahit dan doaibmanvejolašvuođa maid láiddanjuolggadus addá nu guhká go nationála dahje dehálaš regionála beroštusat eai leat olgguštuvvon .
Innsigelse kan også fremmes dersom en plan er i strid med overordnet plan .	Vuosttaldeapmi sáhttá maid ovddiduvvot go plána rihkku bajit plána .
Dette kan være regional plan i forhold til kommunale arealplaner og kommuneplanens arealdel i forhold til reguleringsplan , eller ev. områderegulering i forhold til detaljregulering .	Dát sáhttá leat regionála plána gieldda areálaplána ektui ja gielddaplánaid areálaoassi muddenplána ektui , dahje vejolaččat guovllumudden bienalaš muddema ektui .
Dersom f.eks. en statlig sektormyndighet har godtatt en områderegulering med en bestemt løsning , må den kunne fremme innsigelse dersom kommunen i neste omgang vil sette løsningen til side i en detaljregulering .	Jus omd. stáhta suorgeeiseváldi lea dohkkehan guovllumuddema dihto čovdosiin , de dat ferte sáhttit ovddidit vuosttaldeami jus gielda boahtte vuorus háliida hilgut čovdosa bienalaš muddemis .
Sametinget avgjør selv om det skal fremmes innsigelse på bakgrunn av at en plan får « vesentlig betydning for samisk kultur eller næringsutøvelse » og hvordan innsigelsen skal begrunnes .	Sámediggi mearrida ieš galgá go ovddiduvvot vuosttaldeapmi dan vuođul ahte plána oažžu « stuorra mearkkašumi sámi kultuvrii dahje ealáhusdoaimmaheapmái » ja mo vuosttaldeapmi galgá ákkastuvvot .
Når Sametinget fremmer innsigelse til planer i Finnmark , vil det kunne være naturlig å anvende retningslinjene som Sametinget selv fastsetter iht. Finnmarksloven § 4 .	Go Sámediggi ovddida vuosttaldeami plánaide Finnmárkkus , de lea lunddolaš geavahit daid láiddanjuolggadusaid maid Sámediggi ieš lea mearridan Finnmárkkulága § 4 vuođul .
Retningslinjene er for øvrig bindende for offentlige myndigheters vurdering av samiske hensyn .	Láiddanjuolggadusat geatnegahttet muđuid almmolaš eiseválddiid árvvoštallama das mii lea sámi deasta .
Det vil også kunne være aktuelt å utarbeide statlige planretningslinjer for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , jf. NOU 2003:14 , kapittel 7.24.2 .	Sáhttá leat maid guovdil ráhkadit stáhta plánaláiddanjuolggadusaid sihkkarastin dihtii sámi kultuvrra luondduvuđđosa , geahča NAČ 2003 : 14 , kapihttala 7.24.2 .
Statlige planretningslinjer for dette formålet kan gis etter konsultasjoner med Sametinget og reindriften .	Stáhta plánaláiddanjuolggadusat dán áigumuššii sáhttet addojuvvot konsultašuvnnaid vuođul Sámedikkiin ja boazodoaluin .
Innsigelse skal fremmes så tidlig som mulig i planprosessen , jf. § 5-4 .	Vuosttaldeapmi galgá ovddiduvvot nu árrat go vejolaš plánaproseassas , geahča § 5-4 .
Dette er av vesentlig betydning for alle berørte parter .	Dát lea hui dehálaš buot guoskkahuvvon oasehasaide .
Helst bør en myndighet varsle eventuell innsigelse allerede i forbindelse med utarbeiding av planprogrammet , dersom den ser at den ikke vil kunne godta en av de mulige løsningene i planen .	Áinnas berre eiseváldi dieđihit vejolaš vuosttaldeami dalle jo go plánaprográmma ráhkaduvvo , go oaidná ahte dat ii sáhte dohkkehit plána ovtta vejolaš čovdosiin .
Det framgår at innsigelse må fremmes senest innen den frist som er fastsatt for uttalelse til planforslaget i forbindelse med høringen .	Boahtá ovdan ahte vuosttaldeapmi ferte ovddiduvvot maŋimusat dan áigemearis mii lea mearriduvvon plánaevttohusa gulaskuddancealkimii .
Kommunen og innsigelsesmyndigheter kan bli enige om fristforlengelse .	Gielda ja vuosttaldaneiseválddit sáhttet soahpat áigemeari guhkideami .
Innsigelse som fremmes senere , skal ikke bringes videre til mekling og eventuell avgjørelse av departementet .	Vuosttaldeapmi mii ovddiduvvo dan maŋŋá , ii galgga dolvojuvvot viidáseappot soabaheapmái ja vejolaš mearrideapmái departementii .
Den som fremmer innsigelse for sent , har altså ikke rett til å få den behandlet .	Das guhte ovddida vuosttaldeami menddo maŋŋit , nappo ii leat vuoigatvuohta dan oažžut meannuduvvot .
Men selv om innsigelsen kommer for sent , har kommunen full adgang til å behandle den og ta hensyn til den .	Muhto vaikke vel vuosttaldeapmi lea ge boahtán menddo maŋŋit , de lea gielddas dievaslaš vejolašvuohta meannudit dan ja vuhtiiváldit dan .
Dersom innsigelsen er begrunnet i nasjonale hensyn bør kommunen endre planen for å ivareta disse hensynene .	Jus vuosttaldeami ággan leat nationála deasttat , de berre gielda rievdadit plána vuhtiiváldin dihtii dáid deasttaid .
Uavhengig av om fristen er oversittet vil departementet kunne oppheve eller endre planen av eget tiltak etter reglene i § 11–16 tredje ledd og § 12–13 tredje ledd .	Beroškeahttá das lea go áigemearri rihkkojuvvon vai ii , de sáhttá departemeanta loahpahit dahje rievdadit plána iežas áiguma vuođul § 11-16 goalmmát lađđasa ja § 12-13 goalmmát lađđasa njuolggadusaid vuođul .
En innsigelse alltid skal begrunnes .	Vuosttaldeapmi galgá álo ákkastuvvot .
Av begrunnelsen må det klart framgå hvorfor planen ikke kan godtas , og det må dokumenteres at det lovbestemte kriteriet for å fremme innsigelse er oppfylt .	Ákkasteamis galgá čielgasit boahtit ovdan manne plána ii sáhte dohkkehuvvot , ja ferte duođaštit ahte lágas mearriduvvon eavttut vuosttaldeami ovddideapmái leat ollašuhttojuvvon .
Mekling og behandling i departementet	Soabaheapmi ja meannudeapmi departemeanttas
Oppnås ikke enighet direkte mellom kommunen og den myndighet som gjør innsigelse gjeldende , skal det normalt foretas mekling av fylkesmannen .	Jus ii juksojuvvo ovttamielalašvuohta njuolgga gieldda ja dan eiseválddi gaskkas , mii ovddida vuosttaldeami , de galgá dábálaččat fylkkamánni čađahit soabaheami .
Dette skjer i praksis i stor utstrekning i dag , og det blir nå lovfestet at det normalt skal foretas mekling .	Dát dáhpáhuvvá geavadis hui dávjá dál , ja dál mearriduvvo lága bokte ahte dábálaččat galgá čađahuvvot soabaheapmi .
Målet med meklingen er å komme fram til enighet .	Soabaheami ulbmil lea oasehasaid soabahit ovttamielalažžan .
Meklingen skal ta utgangspunkt i de overordnede føringene for planlegging som følger av statlige vedtak og retningslinjer etter lovens kapittel 6 , og øvrige statlige retningslinjer på den aktuelle sektor .	Soabaheami vuođđun galget leat dat bajimus láidestusat plánemii mat čuvvot stáhta mearrádusain ja láiddanjuolggadusain lága kapihtal 6 vuođul , ja eará stáhta láiddanjuolggadusain guoskevaš suorggis .
Er innsigelsen begrunnet i saksbehandlingsfeil , vil det måtte vurderes om feilen skal rettes gjennom en ny prosess , eller om feilen skal føre til at selve planen endres .	Go vuosttaldeami ágga lea áššemeannudanmeattáhus , de ferte árvvoštallat sáhttá go meattáhusa njulget ođđa proseassas , vai galgá go meattáhus dagahit ahte ieš plána rievdaduvvo .
Det skal ordinært foretas mekling .	Dábálaččat galgá čađahuvvot soabaheapmi .
I de tilfeller partene mener at mekling ikke har noen hensikt , kan mekler utelate og foreta mekling .	Dalle go oasehasat oaivvildit ahte soabaheami ii gánnát čađahit , de sáhttá soabaheaddji hilgut soabaheami .
Når meklingen er avsluttet , treffer kommunen vedtak om planen .	Go soabaheapmi lea loahpahuvvon , de gielda dahká mearrádusa plána hárrái .
Dersom enighet ikke oppnås i meklingen , og kommunen i sitt vedtak ikke tar hensyn til innsigelsen , sendes planen med innsigelse til departementet .	Jus ii sáhte juksat ovttamielalašvuođa soabaheamis , ja gielda mearrádusastis ii vuhtiiváldde vuosttaldeami , de sáddejuvvo plána oktan vuosttaldemiin departementii .
Mekleren må , når saken går til departementet , gi sin tilråding i saken , med begrunnelse .	Soabaheaddji galgá , go ášši manná departementii , addit rávvehusa áššái , oktan ákkastemiin .
Departementet står fritt ved avgjørelsen av saken om innsigelsen skal tas til følge og planen endres eller oppheves , eller om planen skal bli stående slik kommunen har lagt opp til .	Departemeanta lea sorjjasmeahttun go mearrida galgá go vuosttaldanášši vuhtiiváldojuvvot ja plána rievdaduvvot vai loahpahuvvot , vai galgá go plána bisuhuvvot nu mo gielda lea jurddašan .
Departementets vedtak i saken kan ikke påklages .	Departemeantta mearrádusa áššis ii leat vejolaš váidit .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
6 Sørsamer , østsamer / skoltesamer og lulesamer	6 Oarjelsámit , nuortasámit / goltásámit ja julevsámit
6.1 Det samiske mangfoldet	6.1 Sámi máŋggadáfotvuohta
Samisk kultur framtrer i ulike former avhengig av blant annet næring og om samene er bosatt ved kysten , fjorder , elver eller i innlandet .	Sámi kultuvra albmana iešguđet hámis dan mielde guđe ealáhussii sámit gullet ja ássetgo rittuin , vuonain , johkagáttiin vai siseatnamiin .
Foruten nordsamene , som er den største samiske gruppen , finnes det også mindre grupper blant samene i Norge .	Earret davvisámiid , mii lea stuorámus sámi joavku , gávdnojit maiddái smávit joavkkut sámiid gaskkas Norggas .
Det er sørsamer , østsamer / skoltesamer og lulesamer .	Sii leat oarjelsámit , nuortasámit / goltásámit ja julevsámit .
Disse gruppene har egne dialekter som til dels er svært forskjellige fra nordsamisk .	Dáin joavkkuin leat iežaset suopmanat mat leat oalle earaláganat go davvisámegiella .
Det finnes også enkelte i Norge som har en pitesamisk tilhørighet .	Gávdnojit maiddái muhtumat Norggas geain lea bihtánsámi gullevašvuohta .
Regjeringen mener at enkelte av de mindre gruppenes behov , bare kan bli møtt gjennom særtiltak , for eksempel når det gjelder språk , kultur og utdanning .	Ráđđehus oaivvilda ahte muhtun dáid smávit joavkkuid dárbbut sáhttet dušše ovddaldastojuvvot sierradoaibmabijuiguin , ovdamearkka dihtii giela , kultuvrra ja oahpu hárrái .
Myndighetene legger derfor stor vekt på å bevare og utvikle sørsamisk , østsamisk / skoltesamisk og lulesamisk språk og kultur .	Danne atnet eiseválddit dettolažžan seailluhit ja gárgedit oarjelsámi , nuortasámi / goltásámi ja julevsámi giela ja kultuvrra .
En aktiv offentlig virkemiddelbruk , spesielt knyttet til de mindre samiske gruppene , vil bidra til å styrke det kulturelle mangfoldet i det samiske samfunnet .	Árjjáláš almmolaš váikkuhangaskaoapmeatnu , erenoamážit dakkár mii čatnasa smávit sámi joavkkuide , veahkeha nannet sámi servodaga kultuvrralaš máŋggadáfotvuođa .
6.2 Sørsamer	6.2 Oarjelsámit
Det sørsamiske området på norsk side strekker seg fra Saltfjellet i nord til Engerdal kommune i Hedmark i sør .	Oarjelsámi guovlu vakŋu davvin Sáltoduoddara rájes gitta máttás Engerdal gildii Hedmárkui .
Området hører administrativt inn under fire fylker og 70 kommuner , og er delt inn i tre ulike reinbeitedistrikter .	Guovlu gullá hálddahuslaččat njealji fylkka ja 70 gieldda vuollái , ja lea juhkkojuvvon golmma iešguđet boazodoalloorohahkii .
Den samiske bosettingen er spredt .	Sámit ásset bieđgguid .
De fleste samiske familiene i området er i stor grad tilknyttet reindriften .	Eanaš sámi bearrašat guovllus leat váldosaččat čadnojuvvon boazodollui .
I følge reindriftsmanntallet for 1999 er det 110 driftsenheter i det sørsamiske området på norsk side .	Boazodoalloolmmošlogu 1999 mielde leat 110 doalloovttadaga oarjelsámi guovllus Norgga bealde .
Duodji er også et sentralt kulturskapende og identitetsskapende element .	Duodji lea maiddái guovdilis kulturávdnejeaddji ja identitehttaávdnejeaddji oassi .
Historisk har sørsamene hatt nære forbindelser med hverandre , uansett om de har bodd på norsk eller svensk side av grensen .	Historjjálaččat leat oarjelsámiin leamaš lagas oktavuođat guđetguimmiideasetguin , beroškeahttá leatgo sii ássan Norgga vai Ruoŧa bealde rájá .
Sørsamene har ved flere anledninger ført saker for domstolene i forbindelse med sedvanemessig bruk av tradisjonelle beiteområder .	Oarjelsámit leat máŋgga oktavuođas vuodján áššiid duopmostuoluid ovdii guohtuneatnamiid vieruiduvvan geavaheami dihtii .
Nyere saker er blant annet Korssjøfjell- , Aursund- , Tamnes- og Selbusaken .	Ođđaset áššit leat earret eará Korssjøfjell- , Aursund- , Tamnes- ja Selbuášši .
Sørsamene har tapt store beiteområder etter 2. verdenskrig i forbindelse med vassdragsreguleringer .	Oarjelsámit leat manahan stuorra guohtunguovlluid maŋŋil 2. máilmmisoađi čázádatásahallamiid geažil .
Det sørsamiske området har i dag to samiske kulturinstitusjoner – Saemien Sijte på Snåsa og Sijti Jarnge i Hattfjelldal .	Oarjelsámi guovllus leat guokte sámi kulturinstitušuvnna – Saemien Sijte Snoases ja Sijti Jarnge Aarbortes .
NRK Sámi Radio har lokalkontor på Snåsa og har to sørsamiske sendinger i uka .	NRK . Sámi Radios lea báikkálaškantuvra Snoases ja guokte oarjelsámegiel sáddaga vahkus .
Lange avstander og små språkmiljøer har gjort det vanskelig å opprettholde og utvikle sørsamisk språk .	Guhkes gaskkat ja smávva giellabirrasat leat dahkan váttisin bisuhit ja gárgedit oarjelsámi giela .
Det er en utfordring å gi et godt opplæringstilbud i sørsamisk .	Hástalus lea addit buori oahpahanfálaldaga oarjelsámegielas .
Undervisningstilbudet på grunnskolenivå er i hovedsak konsentrert til de to sameskolene i Hattfjelldal og Snåsa .	Oahpahanfálaldat vuođđoskuvladásis lea čohkkejuvvon guovtti sámeskuvlii Aarbortii ja Snoasii .
På videregående nivå er det Mosjøen videregående skole som har ansvar for opplæringen i sørsamisk .	Joatkkaskuvlla dásis lea Musarre ( Mosjøen ) joatkkaskuvllas ovddasvástádus oarjelsámegiela oahpaheamis .
Videre har Høgskolen i Nord-Trøndelag et særlig ansvar for å gi utdanningstilbud i sørsamisk språk og kultur .	Dasto lea Davvi-Trøndelága allaskuvllas vásedin ovddasvástádus addit oarjelsámi giela ja kultuvrra oahppofálaldaga .
Høgskolen på Nesna har bidradd til etableringen av Forum for sørsamisk språk og kultur , som har sekretariat ved Mosjøen videregående skole .	Nesna allaskuvla lea veahkehan álggahit Oarjelsámi giela ja kultuvrra foruma mas lea čállingoddi Musarre joatkkaskuvllas .
Det finnes noen få lærebøker på sørsamisk .	Moadde oahppagirjji gávdnojit oarjelsámegillii .
Sørsamisk tale- og skriftspråk er svært ulikt de øvrige samiske dialektene .	Oarjelsámi hállan- ja čállingiella lea hui earalágan go eará sámi suopmanat .
Sametinget har utarbeidet en sørsamisk språkplan ( 1993 ) der det sies at språkarbeid skal styrkes og utvikles i alle språkregioner .	Sámediggi lea ráhkadan oarjelsámi giellaplána ( 1993 ) mas daddjojuvvo ahte giellabargu galgá nannejuvvot ja gárgeduvvot buot giellaguovlluin .
Sametinget foreslår at det på sikt etableres samiske språksentra i områdene Rana og Røros .	Sámediggi evttoha ahte guhki vuollái álggahuvvojit sámi giellaguovddážat Ruovat ( Rana ) ja Plassje guvlui .
Boks 6.7 Saemien Sijte og Sijti Jarnge	Boksa 6.7 Saemien Sijte ja Sijti Jarnge
Saemien Sijte er et sørsamisk museum og kulturhus på Snåsa som har vært i drift siden 1980 .	Saemien Sijte lea oarjelsámi dávvirvuorká ja kulturviessu Snoases mii lea leamaš doaimmas 1980 rájes .
Kulturhuset skal drive forskning , dokumentasjon , bevaring og formidling av samisk kulturhistorisk kunnskap .	Kulturviessu galgá doaimmahit sámi kulturhistorjjálaš dieđu dutkama , duođašteami , seailluheami ja gaskkusteami .
Hensikten med kulturhuset er å styrke den sørsamiske identiteten og fellesskapsfølelsen .	Kulturviesu háhkun lea nannet oarjelsámi identitehta ja searvevuođadovddu .
Dette skal blant annet skje gjennom å utvikle den eksisterende museumsutstillingen samt ved å gi informasjon på internett .	Dát galgá dáhpáhuvvat earret eará dálá dávvir ­vuorkáčájáhusa gárgedemiin ja diehtojuohkimiin interneahtas .
Saemien Sijte , med lokale kontorer , er blitt et møtested for samiske institusjoner og interesser : Duodjiinstituhtta , Reindriftsforvaltningen for Nord-Trøndelag , Sametingets Kultur- og næringsavdeling og Nord-Trøndelag Reinsamelag .	Saemien Sijte , oktan báikkálaš kantuvrraiguin , lea šaddan sámi institušuvnnaid ja beroštusaid gávnnadanbáikin : Duodji instituhtta , Davvi-Trøndelága boazodoallohálddahus , Sámedikki kultur- ja ealáhusossodat ja Davvi-Trøndelága Johttisámesearvi .
Saemien Sijte ble i 1996 utpekt av Sametinget til nasjonal samisk kulturinstitusjon .	Sámediggi válljii Saemien Sijtte 1996 álbmotlaš sámi kulturinstitušuvdnan .
Sijti Jarnge ( samisk kultursenter ) ble bygget på 1980-tallet og ligger i Hattfjelldal .	Sijti Jarnge ( sámi kulturguovddáš ) huksejuvvui 1980-logus ja lea Aarbortes .
Senteret eier en samisk bokbuss som reiser rundt til både svenske og norske samer .	Guovddáš eaiggáduššá sámi girjebusse mii johtala sihke Ruoŧa ja Norgga sámiid mielde .
Bokbussens virksomhet utgjør et viktig bidrag i styrkingen av sørsamisk identitet og språk .	Girjebusse doaibma lea deaŧalaš veahkki oarjelsámi identitehta ja giela nannemis .
6.3 Østsamer / skoltesamer	6.3 Nuortasámit / goltásámit
Østsamene / skoltesamene i Norge bor i Neiden i Sør-Varanger kommune i Finnmark .	Norgga nuortasámit / goltásámit ( nuortalaččat ) ásset Njávdámis Mátta-Várjjaga gielddas Finnmárkkus .
Vel halvparten av den opprinnelige siidaen ligger i dag på finsk side av grensen .	iega bealli álgovuolggalaš siiddas lea dál Suoma bealde rájá .
Østsamene / skoltesamene er i dag den minste gruppen blant samene , samtidig som den er en liten minoritet i sitt opprinnelige landområde .	Nuortasámit / goltásámit leat dán áigái unnimus sámi joavku , seammás go sii leat unna veahádagaš iežaset álgovuolggalaš eanaguovllus .
Østsamene / skoltesamene skiller seg fra den øvrige samiske folkegruppen når det gjelder språk og reli gion .	Nuortasámit / goltásámit sierranit sámi álbmotjoavkkus muđui giela ja oskkoldaga dáfus .
I Sevettijärvi / — eavetjávri i Finland bor det flere østsamer / skoltesamer enn i Norge .	— eavetjávrris Suomas ásset eambbo nuortasámit / goltásámit go Norggas .
Det er stort sett de eldre som snakker språket .	Eanaš dušše vuorraset olbmot hállet giela .
En skole i området gir en viss opplæring på østsamisk / skoltesamisk .	Okta skuvla guovllus addá muhtun muddui oahpaheami nuortasámegillii / goltásámegillii .
I Norge finnes det i dag ingen opplæringstilbud i østsamisk / skoltesamisk og det foregår ingen utvikling av læremidler .	Norggas ii gávdno dál makkárge oahpahanfálaldat nuortasámegillii , / goltásámegillii iige gávdno makkárge oahppaneavvogárgedeapmi .
Sametinget vil i fremtiden satse på tiltak rettet mot barn og unge i det østsamiske / skoltesamiske samfunnet for å styrke deres identitet .	Sámediggi áigu boahtteáiggis nannet doaibmabijuid mat leat oaivvilduvvon nuortasámi / goltásámi servodaga mánáide ja nuoraide vai sin identitehtta nannejuvvo .
Sametinget ser behov for samarbeid med Finland om språkrevitalisering .	Sámediggi oaidná dárbbu ovttasbargat Suomain giellaealáskahttima hárrái .
Eldre som kan språket er med som hjelpere i undervisningen , men ikke i det omfang som er ønsket .	Boarrásat geat máhttet giela leat mielde veahkeheamen oahpahusas , muhto eai dan meare go livčče sávvojuvvon .
Det finnes få østsamiske / skoltesamiske bøker og mangelen på undervisningsmateriale er stor .	Gávdnojit maiddái uhccán nuortasámegiel / goltásámegiel girjjit , ja oahpahusávdnasiid váili lea stuoris .
Nordisk Samisk Institutt viderefører prosjektet i 2001/2002 , med midler fra EU.	Sámi Instituhtta joatká projeavtta 2001/2002 EU-ruđaiguin .
Østsamene / skoltesamene har siden de ble kristnet av russiske misjonærer på 1500-tallet , bekjent seg til den russisk-ortodokse tro .	Nuortasámit / goltásámit leat das rájes go dahkkojuvvojedje kristtalažžan 1500-logus , dovddastan ruošša-ortodoksalaš oskku .
Det ble da bygd et ortodoks kapell i Neiden som står i skoltebyen og fortsatt er i bruk .	Dalle huksejuvvui ortodoksalaš kapealla Njávdámii mii lea Nuortalašgilis ja ain anus .
På slutten av 1970-tallet fremmet østsamene / skoltesamene krav om å få etablere reindriftsvirksomheten i sitt gamle område .	1970-logu loahpas ovddidedje nuortasámit / goltásámit gáibádusaid beassat álggahit boazodoallodoaimma iežaset dološ guvlui .
Både Reindriftsforvaltningen og domstolene slo fast at de aktuelle østsamer / skoltesamer hadde rett til reindrift .	Sihke Boazodoallohálddahus ja duopmostuolut nannejedje ahte guoskevaš nuortalaččain lei vuoigatvuohta boazodollui .
I dag er situasjonen den at østsamene / skoltesamene har rett til reindrift , men de har i praksis ikke fått starte med reindrift fordi det ikke er ledige driftsenheter i området .	Dál lea dilli dakkár ahte nuortalaččain lea vuoigatvuohta boazodollui , muhto sii eai leat geavadis beassan álgit boazodoaluin dasgo eai leat guoros doalloovttadagat guovllus .
Østsamene / skoltesamene drev tidligere et utstrakt kyst- og fjordfiske i Varanger .	Nuortasámit / goltásámit doaimmahedje ovdal viiddisis riddo- ja vuotnaguolásteami Várjjagis .
Dette fisket , sammen med laksefisket og reindriften , var grunnpilarene i næringsgrunnlaget .	Dát guolásteapmi , oktan luossabivdduin ja boazodoaluin , ledje ealáhusvuđđosa válddahagat .
Laksefisket i Neiden er i dag basert på turistfiske , og inntektene fordeles på de som er medlemmer av « Neidenelvas Fiskefellesskap » .	Luossabivdu Njávdámis vuođđuduvvá dán áigái turistaguolásteapmái , ja boađuid juogadit sii geat leat miellahttun « Njávdánjoga Guolástansearvevuođas » .
Det tidligere østsamiske / skoltesamiske kastenotfisket ( livjelakfiske ) er i stor grad overtatt av den øvrige innflyttede befolkningen , og er blitt et fellesfiske for de som eier og dyrker jord i Neidendalføret .	Ovddeš nuortasámi / goltásámi livjelak ­guolásteami lea eanaš muddui váldán vuollásis eará sisafárren veahkadat , ja dat lea šaddan oktasašguolásteapmin sidjiide geat eaiggáduššet ja gilvet eatnamiid Njávdánleagis .
Tilflytting , særlig fra Finland , fra midten av 1800-tallet , og det faktum at østsamene / skoltesamene i dag er en liten minoritet i Sør-Varanger kommune , har bidratt til at østsamene / skoltesamene har mistet mange av sine gamle rettigheter og er kommet i en meget vanskelig situasjon , både språklig og kulturelt .	Sisafárren , eren ­oamážit Suomas , 1800-logu gaskkamuttu rájes , ja dat duohtadilli ahte nuortasámit / goltásámit dán áigái leat unna veahádagaš Mátta-Várjjaga gielddas , leat dagahan ahte nuortasámit / goltásámit leat massán olu boares vuoigatvuođaideaset ja leat šaddan hui váttes dillái , sihke gielalaččat ja kultuvrralaččat .
Samerettsutvalget har i sin andre delinnstilling ( NOU .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea nuppi oassečielggadusastis ( NOU .
1997 : 4 ) behandlet en rekke forslag som er begrunnet i behovet for å bevare og utvikle den særegne østsamiske / skoltesamene kulturen .	1997 : 4 ) gieđahallan máŋga evttohusa mat leat vuođustuvvon dárbbuin seailluhit ja gárgedit erenoamáš nuortasámi / goltásámi kultuvrra .
Finland har de siste femti årene prøvd å legge forholdene til rette for at den østsamiske / skoltesamiske befolkningen skal ha muligheter til å bevare sin egenart , levemåte og kultur .	Suopma lea maŋimuš vihtta jagi geahččalan láhčit dilálašvuođaid nu ahte nuortasámi / goltásámi veahkadagas galget leat vejolašvuođat seailluhit iežaset iešlági , eallinvuogi ja kultuvrra .
En ny skoltelov ble vedtatt i 1995 .	Ođđa goltáláhka mearriduvvui 1995 .
Skolteloven er en spesiallov som har til formål å forbedre østsamenes / skoltenes inntektsmuligheter og livsforhold generelt , samtidig som den skal bevare og fremme skoltekulturen .	Goltáláhka lea sierraláhka man ulbmilin lea buoridit nuortasámiid golttáid boahtovejolašvuođaid ja eallindilálaš-vuođaid oppalohkái , seammás go galgá seailluhit ja ovddidit nuortasámi / goltásámi kultuvrra .
Loven er knyttet til naturnæringsutøverne i de nordlige delene av Finland .	Láhka lea čadnojuvvon Suoma davit osiid luondduealáhusdoaimmaheddjiide .
De nordiske sameministrene og sametingspresidentene ble i fellesmøte 2. november 2000 enige om å vurdere grenseoverskridende tiltak og samarbeidsprosjekter som bidrar til å styrke og utvikle østsamenes / skoltesamenes språk og kulturgrunnlag .	Davviriikkalaš sámeministarat ja sámediggepresideanttat sohpe oktasaščoahkkimis skábmamánu 2. 2000 árvvoštallat rádjarasttideaddji doaibmabijuid ja ovttasbargoprojeavttaid mat veahkehit nannet ja gárgedit nuortasámiid / goltásámiid giela ja kulturvuđđosa .
Regjeringen ser behov for samarbeid , spesielt med Finland , for å bevare og utvikle den østsamiske / skoltesamiske kulturen .	Ráđđehus oaidná dárbbu ovttasbargui , eren ­oamážit Suomain , seailluhan ja gárgedan dihtii nuortasámi / goltásámi kultuvrra .
Østsamenes / skoltesamenes naturlige og historiske fellesskap vil kunne revitaliseres og utvikles ved ulike former for kulturelt og næringsmessig samarbeid mellom de landene hvor østsamer / skoltesamer bor .	Nuortasámiid / goltásámiid lunddolaš ja historjjálaš searvevuohta sáhttá ođđasisvirkkosmahttojuvvot ja gárgeduvvot iešguđet lágan kultuvrralaš ja ealáhuslaš ovttasbarggu hámis daid riikkaid gaskkasjgos nuortasámit ásset .
I den forbindelse kan nevnes at Samisk kulturminneråd i 2–3 år har samarbeidet med Finland og Russland om registrering av østsamiske / skoltesamiske kulturminner .	Dan oktavuođas sáhttá namahuvvot ahte Sámi kulturmuitoráđđi lea 1–3 jagi ovttasbargan Suomain ja Ruoššain nuortasámi / goltásámi kultur- ­muittuid logahallamiin .
Kommunal- og regionaldepartementet har i 2001 gitt støtte til to østsamiske / skoltesamiske prosjekter : De samiske samlingers prosjekt « Østsamiske tidsbilder i det nye tusenåret – kulturelle dialoger » er et dokumentasjonsprogram om østsamene / skoltesamene .	Gielda- ja guovlodepartemeanta lea 2001 addán doarjaga guovtti nuortasámi / goltásámi projektii : Sámiid Vuorká-Dávviriid projektii « Nuortasámi áigegovat ođđa jahkeduháhis – kultuvrralaš dialogat » lea duođaštanprojeakta nuortasámiid / goltásámiid birra .
Intensjonen er å synliggjøre aspekter ved situasjonen for østsamer / skoltesamer i dag ved å få frem mangfoldet i østsamisk / skoltesamisk identitetsuttrykk .	Háhku lea oinnolažžan dahkat beliid nuortasámiid / goltásámiid dálá dilis dainna lágiin ahte nuortasámi / goltásámi identitehttaolggosbuktima máŋggadáfotvuohta ožžojuvvo ovdan .
Et prosjekt som er iverksatt av Tromsø museum skal dokumentere østsamenes / skoltesamenes bosetting , kultur og samtidshistorie i Norge , Finland og Russland .	Pro ­jeakta man Romssa musea lea álggahan , galgá duođaštit nuortasámiid / goltásámiid ássama , kultuvrra ja dálááiggehistorjjá Norggas , Suomas ja Ruoššas .
I tillegg skal det formidle eksakt informasjon om Neidenskoltenes situasjon i dag ; deres kulturelle , sosiale , næringsmessige , religiøse og politiske situasjon .	Lassin galgá gaskkustit dárkilis informašuvnna Njávdán-sámiid dálá dilis ; sin kultuvrralaš , sosiála , ealáhuslaš , oskkoldatlaš ja poli ­tihkalaš dilis .
I 2000 ble det vedtatt å frede Skoltebyen kulturminnevernområde i Neiden .	2000 mearriduvvui ráfáidahttit Nuortalašgili kulturmuitoguovlun Njávdámis .
Hovedmålsettingen med kulturminnevernområdet er at det skal legge til rette for og bidra til formidling , vedlikehold og utvikling av østsamisk / skoltesamisk kultur .	Váldojuksanmearrin lea ahte galgá lágidit dilálašvuođaid ja veahkehit nuortasámi / goltásámi kultuvrra gaskkusteapmái , máŧasdoallamii ja gárgedeapmái .
Østsamene / skoltesamene selv , deres organisasjoner og Sametinget er aktivt med i arbeidet .	Nuortasámit / goltásámit ieža , sin organisašuvnnat ja Sámediggi leat árjjálaččat mielde barggus .
Boks 6.8 Østsamisk museum i Neiden	Boksa 6.8 Nuortasámi dávvirvuorká Njávdámis
Sametinget har valgt Østsamisk museum i Neiden , Sør-Varanger , som samisk tusenårssted .	Sámediggi lea válljen Nuortasámi dávvirvuorkká Njávdámis Mátta-Várjjagis sámi jahkeduhátbáikin .
Sametinget har anbefalt et areal på 1000 m 2 og en kostnadsramme på 25 mill. kroner , inkludert 4 mill. kroner til utstillinger .	Sámediggi lea nevvon geavahit areála mii lea 1000 m 2 ja mas lea gollorámman 25 milj. kruvnnu oktan 4 milj. kruvnnuin čájáhusaide .
Planene er vurdert av Statsbygg som anslår kostnadene til bygget til å ligge 4–9 mill. kroner over Sametingets anbefaling .	Plánaid lea árvvoštallan Statsbygg mii rehkenastá vistti goluid šaddat 4–9 milj. kruvnnu bajábealde Sámedikki neavvaga .
Prosjektet har vært drøftet i møter mellom Kulturdepartementet og Sametinget .	Projeakta lea ságaškuššojuvvon Kultuvradepartemeantta ja Sámedikki gaskasaš čoahkkimiin .
De samiske samlinger i Karasjok igangsatte museumsvirksomheten i Neiden som et prosjekt med tilskudd i 1999 og 2000 på totalt 1,6 mill. kroner fra Kommunal- og regionaldepartementet , Sør-Varanger kommune og Sametinget .	Sámiid Vuorká-Dávvirat Kárášjogas álggahedje dávvirvuorkádoaimma Njávdámii projeaktan mas lei 1999 ja 2000 ovddas oktiibuot 1,6 milj. kruvdnosaš doarjja Gielda- ja guovlodepartemeanttas , Mátta-Várjjaga gielddas ja Sámedikkis .
Markeringen av tusenårsstedet fant sted i august 2000 .	Jahkeduhátbáikki čalmmusteapmi dáhpáhuvai borgemánus 2000 .
Prosjektet gjennomføres i samarbeid med Kulturdepartementet , Sametinget og Sør-Varanger kommune .	Projeakta čađahuvvo ovttasbarggus Kultuvradepartemeanttain , Sámedikkiin ja Mátta-Várjjaga gielddain .
6.4 Lulesamer	6.4 Julevsámit
Nord-Salten , kommunene Tysfjord , Hamarøy og Sørfold , er den sentrale delen av det lulesamiske området i Norge .	Nuor-Sállto , suohkanat Divtasvuodna , Hábmer ja Oarjjelifuolldá , lea Norgga julevsámi guovddášguovlu .
Lulesamer snakker det samme språket , lulesamisk , på norsk og svensk side av grensen .	Julevsámit hállet ovtta giela Norgga ja Ruoŧa bealde rájá .
På 1700- og 1800-tallet ble leveforholdene vanskelige for lulesamene som bodde i grenseområdene mot Sverige .	1700- ja 1800-logus šadde eallindilálašvuođat váttisin julevsámiide geat ásse rádjaguovlluin Ruoŧa vuostá .
De ble tvunget til å flytte ut mot kysten .	Sii bággehalle fárret rittu guvlui .
Bare enkelte ord og flere stedsnavn henger fortsatt igjen fra den opprinnelige « sjøsamiske » dialekten .	Dušše muhtun sánit ja máŋga báikenama gávdnojit álgovuolggalaš « mearrasámi » suopmanis .
Man regner med at det i dag er to-tre tusen lulesamer i Norge og Sverige .	Rehkenastojuvvojit gávdnot guokte-golbma duhát julevsápmelačča Norggas ja Ruoŧas .
Samene i Nord-Salten har tradisjonelt først og fremst vært fiskere .	Sámit Nuor-Sálltos leat árbevirolaččat vuosttažettiin leamaš guolásteaddjit .
Tamreindrift har spilt en stor rolle for lulesamisk kultur på svensk side av grensen .	Boazodoalus lea leamaš deaŧalaš rolla julevsámi kultuvrii Ruoŧa bealde rájá .
Enkelte lulesamer har også drevet med jordbruk og husdyrhold .	Muhtun julevsámit leat maiddái bargan eanadoaluin ja šibitdoaluin .
Det lulesamiske språket ( julevsámegiella ) brukes på norsk side i Ballangen , Tysfjord , Hamarøy og Folda , og i Jokkmokk og den sørlige del av Gällivare i Sverige .	Julevsámegiella geavahuvvo Norgga bealde Bállagis , Divttasvuonas , Hábmeris ja Fuolldás , ja Dálvadisas ( Johkamohkis ) ja oarjjit oasis Vátsjiris ( Jielleváris ) Ruoŧa bealde .
Lulesamene har manglet lærebøker og lærere som kunne språket .	Julevsámiin leat váilon oahppagirjjit ja oahpaheaddjit geat máhttet giela .
I 1983 startet Bodø lærerhøgskole undervisning i lulesamisk .	1983 álggahii Budejju oahpaheaddjeallaskuvla julevsámegiela oahpahusa .
I tillegg underviser enkelte grunnskoler og Hamarøy videregående skole i språket .	Lassin oahpahit muhtun vuođđoskuvllat ja Hábmera joatkkaskuvla julevsámegiela .
Sametinget har en egen medarbeider som jobber med lulesamisk på Drag i Tysfjord .	Sámedikkis lea sierra mielbargi gii bargá julevsámegielain Ájluovtas Divttasvuonas .
6.4.1 Hellemoprosjektet	6.4.1 Oarjjevuonaprojeakta
Hellemoprosjektet er et stedsutviklingsprosjekt i Musken .	Oarjjevuonaprojeakta lea báikegárgedanprojeakta Mosskes .
Prosjektet , som er en del av handlingsplanen for Hellemofjorden , er utarbeidet av lokalmiljøet i samarbeid med Tysfjord kommune .	Projeakta , mii lea oassi Oarjjevuona doaibmaplánas , lea ráhkaduvvon báikkálašbirrasis ovttasbarggus Divttasvuona suohkaniin .
Kommunal- og regionaldepartementet bidro til prosjektet ved å styrke Samisk utviklingsfond med 1 mill kr pr. år , som en ekstraordinær bevilgning i årene 1997–1999 .	Gielda- ja guovlodepartemeanta veahkehii sakka projeavtta go nannii Sámi ovddidanfoandda 1 milj. kruvnnuin jahkásaččat ereliiggánis juolludussan jagiin 1997–1999 .
Det ble i årene 1997–98 bevilget støtte fra Samisk utviklingsfond til innkjøp av 3 kystfiskefartøyer til Musken .	Jagiin 1997–1998 juolludii Sámi ovddidanfoanda doarjaga 3 riddoguolástanfatnasii Mosskái .
Husbanken har gjeninnført utlån for finansiering av ny boligbygging på stedet .	Viessobáŋku lea ođđasis addigoahtán loanaid viessohuksemiid ruhtadeapmái báikái .
Stedets skole som over lengre tid har vært truet med nedleggelse , har fortsatt et lavt , men stabilt elevgrunnlag .	Báikki skuvllas mii guhkit áigge lea áitojuvvon heaittihuvvot , lea ain vuollegis , muhto bissulis ohppiidlohku .
Det mangler imidlertid fortsatt etablering av næringsvirksomhet som kan gi et mer stabilt næringsgrunnlag til stedet .	Almmatge váilot ain ealáhusdoaimmaid álggaheamit mat sáhtášedje addit báikái bissulet ealáhusvuđđosa .
Fortsatt bosetting i Musken er meget viktig for bevaring av lulesamisk kultur .	Joatkevaš ássan Mosskes lea deaŧalaš julevsámi kultuvrra seailluheapmái .
Grunnet stedets geografiske beliggenhet , er fiskeoppdrett ansett for å være en relevant næring å satse på som grunnlag for sysselsetting .	Báikki geográfalaš sajádaga geažil , lea guollebiebman adnojuvvon čuožžovaš ealáhussan man sáhtášii nannet báikki barggahusa vuođusin .
Videre skal fortsatt bruk av området utredes .	Maiddái galgá guovllu joatkevaš geavaheapmi čielggaduvvot .
Boks 6.9 Árran lulesamiske senter	Boksa 6.9 Árran julevsámij guovdásj
Árran lulesamisk senter på Drag i Tysfjord kommune , etablert 30. juli 1994 , har som primær oppgave å forvalte lulesamisk språk og kulturarv .	Árran julevsámij guovdásj Ájluovtas Divttasvuona suohkanis ásahuvvon suoidnanánu 30.6. 1994 , lea váldodahkamuššan hálddahit julevsámi giela ja kulturárbbi .
Etableringen av Árran lulesamisk senter har bidradd til positive ringvirkninger i området .	Árran julevsámij guovdátsja álggaheapmi lea dagahan positiiva oalgeváikkuhusaid guvlui .
Senteret inneholder bibliotek , språk- og studiesenter , museum og barnehage .	Guovddážis lea girjerádju , giella- ja lohkanguovddáš , dávvirvuorká ja mánáidgárdi .
Sametinget og Høgskolen i Bodø leier lokaler i senteret .	Sámediggi ja Budejju allaskuvla láigohit lanjaid guovddážis .
Omtrent 40 personer arbeider ved Árran .	Birrasiid 40 olbmo barget Árranis .
6.5 Tiltak	6.5 Doaibmabijut
Regjeringen vil , i tilknytning til Samerettsutvalgets videre arbeid , sørge for at lule- og sørsamiske sedvaner og rettsoppfatninger blir utredet .	Ráđđehus áigu , Sámi vuoigatvuođalávdegotti viidáset barggu olis , fuolahit ahte julev- ja oarjelsámi virolašvuođat ja riekteoainnut čielggaduvvojit .
Regjeringen vil bidra til at det utvikles læremidler på sørsamisk , østsamisk / skoltesamisk og lulesamisk .	Ráđđehus áigu veahkehit gárgedahttit oahppaneavvuid oarjelsámegillii , nuortasámegillii / goltásámegillii ja julevsámegillii .
Ot.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )	Od.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )
6 Reindriftslovgivningen i Sverige og Finland	Boazodoallolága birra 6 Boazodoallolágat Ruoŧas ja Suomas
Det foregår reindrift i en del andre land .	Maiddái eará riikkain lea boazodoallu .
Det vises til kapittel 8 i utvalgets utredning hvor det er gjort nærmere rede for dette .	Čujuhit lávdegotti čielggadeami 8. kapihttalii , gos lea eanet muitaluvvon dan birra .
Her skal det bare gis en omtale av den rettslige og administrative situasjonen i Sverige og Finland , som er de land det er mest nærliggende å sammenlikne seg med .	Dás áigut dušše oanehaččat muitalit makkár rievttálaš ja hálddahuslaš vuogádagat Ruoŧas ja Suomas leat , mat leat riikkaid maiguin mii lunddolaččat sáhttit iežamet buohtastahttit .
Sverige	Ruoŧŧa
Reindriftsnæringen i Sverige reguleres i Rennäringslagen ( 1971 : 437 ) .	Ruoŧa bealde lea Rennäringslagen ( 1971 : 437 ) , boazodoalloláhka , mii regulere boazodoalu .
Loven trådte i kraft 1. juli 1971 og erstattet loven ( 1928 : 309 ) om de svenske lappenes rett til reinbeite i Sverige og loven ( 1960 : 144 ) om reinmerker .	Láhka bođii fápmui suoidnemánu 1. beaivvi 1971 ja bođii lágaid sadjái maid gohčodedje Ruoŧa boazosámiid vuoigatvuohta guohtumiidda Ruoŧas ( 1928 : 309 ) ja láhka boazomearkkaid birra ( 1960:144 ) .
Samenes rettigheter har i loven betegnelsen reindriftsrett .	Sápmelaččaid vuoigatvuođaid leat lágas gohčodan boazodoallovuoigatvuohtan .
De rettigheter som ifølge Rennäringslagen tilkommer samene beskrives i § 1 som en rett for den som er av samisk herkomst til å bruke land og vann til underhold for seg og sine rein .	Vuoigatvuođaid , mat Ruoŧa boazodoallolágas gusket sápmelaččaide , čilge lága § 1 leat vuoigatvuohtan sidjiide , geat leat sámi sogas , geavahit eatnamiid ja čáziid birgejupmin alcceseaset ja sin bohccuide .
Reindriften kan foregå på så vel statlig og kommunal som privat grunn .	Boazodoallu sáhttá doaimmahuvvot priváhta eatnamiin seammaládje go stáhta ja suohkaniid eatnamiin .
I retten inngår blant annet rett til reinbeite , jakt , fiske og et visst skogsutbytte .	Vuoigatvuhtii gullá earret eará boazoguohtun , bivdu , guolásteapmi ja vissis vuovdedoallu .
Retten tilkommer den samiske befolkningen og bygger på « urminnes hävd » .	Vuoigatvuohta gullá sápmelaččaide ja lea huksejuvvon « urminnes hävd » ala ( vuoigatvuohta dološ áiggi geavaheami rájes ) .
Den står på privatrettslig grunn og er på samme måte som eiendomsretten ekspropriasjonsrettslig vernet .	Das lea priváhtarievttálaš vuođđu ja lea seammaládje go opmodatvuoigatvuohta bággolotnunrievttálaččat suodjaluvvon .
Reindriftsretten består således uavhengig av loven , men innhold og utøvelse reguleres gjennom den til enhver tid gjeldende lovgivning .	Boazodoallovuoigatvuohta lea nappo beroškeahttá lágas , muhto áiggis áigái gustovaš boazodoalloláhka regulere sisdoalu ja čađaheami .
Som i Norge , foreligger et omfattende system med reinmerker .	Nugo Norggas ge , de lea Ruoŧas nai viiddis mearkaortnet .
All rein skal være merket med eiers registrerte reinmerke .	Buot bohccot galget merkejuvvot eaiggáda sisačálihuvvon merkii .
Reindriftsretten utøves av den som er medlem av sameby .	Boazodoallovuoigatvuohta lea čearuid ( orohagaid ) miellahtuin .
I alt er det 51 samebyer .	Oktiibuot leat 51 čearu .
En sameby er dels et geografisk område , dels en økonomisk og administrativ sammenslutning .	Čearru lea muhtun muddui geográfalaš guovlu , ja muhtun muddui ekonomalaš ja hálddahuslaš ovttastus .
Samebyen har ifølge § 9 i loven blant annet til formål å forestå reindriften til medlemmenes felles beste .	Lága 9. § mielde lea čearu ulbmil earret eará doaimmahit boazodoalu miellahtuide oktasaččat buorrin .
Samebyen representerer medlemmene i spørsmål som gjelder reindriften og medlemmenes felles interesser innen reindriftsnæringen ellers ( § 10 ) .	Čearru ovddasta miellahtuid gažaldagain mat gusket boazodollui ja miellahtuid oktasaš beroštumiide muđui boazoealáhusa oktavuođas ( § 10 ) .
Samebyen er rettslig representant ved tvister der det er konflikt mellom interessene når det gjelder bruk av jord m.m. .	Čearru lea rievttálaš ovddasteaddji áššiin gos lea riidu beroštumiid gaskka omd. eanangeavaheami hárrái .
Det påligger videre samebyen å ivareta reindriftsnæringens interesser i forskjellige forhandlinger med for eksempel de statlige myndigheter .	Čearu geatnegasvuohta lea maiddái fuolahit boazodoalu beroštumiid iešguđetlágán šiehtadallamiin omd. stáhtalaš eiseválddiiguin .
Også i kontakten med kommunene , blant annet når det gjelder planlegging og planarbeid , representerer samebyen reindriftsinteressene .	Maiddái oktavuođas suohkaniiguin , earret eará plánemiid ja plánabargguid oktavuođas ovddasta čearru boazodoalu beroštumiid .
Samebymedlemmers rett til å delta i beslutninger om hvordan samebyen skal styres , utøves på samebymøte .	Čearu miellahtuid vuoigatvuohta váikkuhit movt čearru galgá stivrejuvvot , lea čearu čoahkkimiid bokte .
For å lede reindriften innen samebyen og forestå de nødvendige felles oppgaver finnes et styre som utpekes av samebymøtet .	Jođihit čearu boazodoalu ja doaimmahit dárbbašlaš oktasaš doaimmaid vállje čearu čoahkkin stivrra .
Samebyens utgifter for reindriften fordeles mellom reineierne etter det antall rein de har .	Čearu goluid boazodollui gokčet čearu miellahtut dan mielde galle bohcco guđesge leat .
Noen alminnelig akseptert definisjon av begrepet same har hittil ikke forekommet i svensk lovgivning .	Ruoŧa lágain ii leat dán rádjái leamaš almmolaččat dohkkehuvvon definišuvdna das gii lea sápmelaš .
Av lovteksten fremgår bare at med same menes den som er av samisk herkomst .	Lágas daddjo dušše ahte sápmelaš mearkkaša ahte son lea sámi sogas .
Den som har giftet seg med en same og ikke selv er same , kan bli delaktig i reindriften ved at vedkommende blir opptatt som medlem i en sameby .	Olmmoš gii lea náitalan sápmelaččain , muhto gii ieš ii leat sápmelaš , sáhttá searvat boazodollui jus son dohkkehuvvo čearu miellahttun .
I hver sameby finnes et varierende antall renskötselsforetag , i alt om lag 900 .	Juohke čearus leat rievddadeaddji logu renskötselsforetag ( doalut ) , oktiibuot sullii 900 .
Med slike foretak forstås virksomhet som utøves av renskötande medlem av sameby med sitt husfolk .	Diekkár doaluin oaivvilduvvo boazodoallu man čearu boazodoalli miellahttu ja su bearaš doaimmaha .
Renskötande medlem defineres i loven som reineier som tar aktivt del i samebyens renskötselverksamhet .	Boazodoalli miellahtu definere láhka leat boazodoalli gii aktiivvalaččat searvá čearu boazodoalu bargguide .
Der hvor flere renskötande medlemmer finnes i samme hushold og dermed i samme foretak , har en av disse fått betegnelsen företagsansvarlig / Huvudmann .	Dalle go máŋga boazodoalli miellahtu leat ovtta dállodoalus ja nu leat seamma doalus , de gohčoduvvo okta sis ovddasvástideaddjin / ovdaolmmožin .
Den svenske reindriftspolitikken , herunder lovgivningsmessige spørsmål , har vært under utredning , jf. SOU 2001:101 .	Ruoŧa boazodoallopolitihkka , oktan láhkagažaldagaiguin , lea čielggaduvvon , gč. SOU 2001:101 .
Det foreslås her ulike rammer for en ny reindriftspolitikk basert på kulturell , økonomisk og økologisk bærekraft .	Dás evttohuvvojit ođđa boazodoallopolitihkkii iešguđet rámmat mat leat huksejuvvon kultuvrralaš , ekonomalaš ja ekologalaš guoddevašvuođa ala .
Det legges opp til en styrking av det interne selvstyret , og Sametinget forutsettes å ha en sentral rolle .	Áigumuššan lea nannet siskkáldas iešstivrejumi , ja ahte Sámediggi galgá oažžut eanet guovddáš sajádaga .
Mot den bakgrunn foreslås også at mange av de oppgaver som i dag er myndighetsoppgaver overføres til samene selv .	Dan vuođul evttohuvvo ahte maiddái ollu dain doaimmain maid eiseválddit dál fuolahit , galget sirdojuvvot sápmelaččaide alcceseaset .
Fra og med 1. januar 2007 ble ansvaret for en rekke oppgaver overført til Sametinget fra Statens jordbruksverk og länsstyrelsen .	Ođđajagemánu 1. beaivvi 2007 rájes sirdojuvvui ovddasvástádus ollu doaimmaid dáfus Stáhta eanandoallodoaimmahagas ja leanahálddahusas Sámediggái .
Sametinget er nå sentral forvaltningsmyndighet for reindriften .	Dál lea Sámediggi boazodoalu guovddáš hálddašaneiseváldi .
Sveriges forhold til ILO-konvensjonen har også vært utredet , jf. SOU 1999:25 , og det er i denne utredningen skissert hva som må gjøres internt før konvensjonen kan ratifiseres av Sverige .	Ruoŧa gaskavuohta ILO-soahpamuššii lea maiddái čielggaduvvon , geahča SOU 1999:25 , ja dán čielggadeamis boahtá ovdan mii galgá dahkkojuvvot ovdal go Ruoŧŧa sáhttá soahpamuša dohkkehit .
Det er igangsatt oppfølgingsprosesser her , men så langt er konvensjonen ikke ratifisert .	Dan hárrái leat álggahuvvon čuovvolanproseassat , muhto dán rádjái ii leat soahpamuš vel vuolláičállojuvvon .
Finland	Suopma
Retten til å utøve reindrift er ikke forbeholdt samene .	Vuoigatvuohta doaimmahit boazodoalu ii leat dušše sámi vuoigatvuohta .
Det er imidlertid erkjent at reindriftens rettigheter i de nordlige landsdeler grunner seg på urgammel bruk og på de første utøvernes , det vil si lappenes , privilegier .	Lea datte dihtosis ahte davviguovlluid boazodoalu vuoigatvuođat leat huksejuvvon don dološ geavaheami ala ja vuosttaš boazodolliid , namalassii sápmelaččaid , ovdamuniid ala .
Retten til reindrift er nærmere regulert i reindriftsloven av 1990 ( 848/90 ) .	Boazodoallovuoigatvuohta lea dárkileappot regulerejuvvon 1990 boazodoallolágas ( 848/90 ) .
Reindriftsområdet er inndelt i reinbeitelagområder .	Boazodoalloguovlu lea juhkkojuvvon bálggusin .
Reindrift kan foregå innen reindriftsområdet uavhengig av eiendoms- eller bruksrett til grunnen ( § 3 ) .	Boazodoallu sáhttá doaimmahuvvot boazodoalloguovllus beroškeahttá das geas lea oamastan- dahje geavahanvuoigatvuohta eatnamii ( § 3 ) .
Rein kan eies av borgere innen Det europeiske økonomiske samarbeidsområde som er fast bosatt innen reindriftsområdet ( § 4 ) .	Bohccuid sáhttet eaiggáduššat Eurohpá ekonomalaš ovttastusa ássit geat fásta orrot boazodoalloguovllus ( § 4 ) .
Reineierne på et reinbeitelags område danner et reinbeitelag , som er en juridisk person og har et virkeområde med grenser fastsatt av länsstyrelsen ( § 6 ) .	Boazoeaiggádat ovtta bálgosa guovllus gullet ovtta bálgosii , mii rehkenastojuvvo juridihkalaš persovdnan ja mas leat rájit maid leanaráđđehus lea mearridan .
Reinbeitelaget har plikt til å passe medlemmenes rein og skal hindre at reinen forårsaker skade ( § 7 ) .	Bálgosis lea geatnegasvuohta geahččat buot miellahtuid bohccuid ja galgá hehttet bohccuid dahkamis vahágiid ( § 7 ) .
Alle reineiere innen lagets beiteområder er medlemmer av laget , men hvert enkelt medlem har sitt eget reinmerke .	Buot boazoeaiggádat bálgosa doaibmaguovllus leat bálgosa miellahttun , muhto juohke boazoeaiggádis lea sierra mearka .
Det er laget som står for og bestemmer driften .	Bálggus fuolaha ja mearrida doaimma hárrái .
Jord- och skogbruksministeriet bestemmer høyeste reinantall for reinbeitelagene ( § 21 ) .	Eanan- ja vuovdedoalloministeriija mearrida bálgosiid alimus boazologu ( § 21 ) .
Reindriftsrettens innhold defineres ikke nærmere i reindriftsloven .	Láhka ii definere boazodoallorievtti sisdoalu .
Reindriftsretten omfatter rett til å eie rein og beiterett for rein .	Boazodoalloriekti sisttisdoallá vuoigatvuođa eaiggáduššat bohccuid ja daidda guohtunvuoigatvuođa .
Likeså kan man med myndighetenes tillatelse bygge sperregjerder og reinskillegjerder på statens grunn ( § 39 ) samt uten tillatelse ta virke i statens skoger til brensel og bygging av gammer ( § 40 ) .	Eiseválddiid addin lobi mielde sáhttá maiddái cegget oahceáiddiid ja gárddiid stáhta eatnamii ( § 39 ) ja muđui sáhttá almmá ohcama haga váldit stáhta vuovddis boaldámuša ja goahteávdnasiid ( § 40 ) .
Disse rettighetene likner allemannsrettigheter .	Dát vuoigatvuođat sulastahttet buohkaidrievtti .
Noen rett til jakt og fiske foreligger ikke .	Ii leat sierravuoigatvuohta bivdit ja guolástit .
I praksis er det her tale om samisk reindrift .	Geavatlaččat lea dát sámi boazodollui .
Innen dette området kan grunn ikke anvendes på en måte som medfører vesentlig ulempe for reindriften ( § 2 ) .	Dán guovllus ii galgga eanan geavahuvvot dainna lágiin ahte šaddá mearkkašahtti hehttehussan boazodollui ( § 2 ) .
På den annen side kan Lantbruks- och skogsdepartementet ifølge loven ( 196/22 ) om verneskoger vedta begrensninger i reinbeitet på verneskogområde om det måtte være nødvendig for bevaring av skogen ( § 2 ) .	Nuppe dáfus sáhttá Eanan- ja vuovdedoalloministeriija lága olis ( 196/22 ) suodjemehciid birra mearridit boazoguohtunráddjemiid , jus dat lea dárbbašlaš vuovddi gáhttema dihte ( § 2 ) .
Reindriftsloven gir ikke grunnlag for erstatning for skade som påføres reindriften .	Boazodoalloláhka ii atte vuođu oažžut buhtadusa vahágiid ovddas mat deaividit boazodoalu guovdu .
I enkelte andre lover - vannloven , friluftsloven og lov om ferdsel i terrenget - finnes det likevel særskilte bestemmelser om erstatning til reineiere .	Muhtun eará lágain – čázádatlágas , olgonastinlágas ja lágas johtaleami birra meahcis – leat liikká sierra mearrádusat buhtadusa birra boazoeaiggádiidda .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
5 Velferdssamfunnet i et samisk perspektiv	5 Čálgoservodat sámiid perspektiivvas
Regjeringen vil føre en politikk som skal tjene den samiske befolkningen slik at samisk språk , kultur og samfunnsliv har en sikker fremtid i Norge .	Ráđđehus háliida jođihit dakkár politihka mii galgá leat sámi álbmogii buorrin nu ahte sámegielas , kultuvrras ja servodateallimis lea sihkkaris boahtteáigi Norggas .
Da trengs det en sterk og velfungerende offentlig sektor , som tar hensyn til brukernes språk- og kulturbakgrunn .	Dasa dárbbašuvvo nanu ja buresdoaibmi almmolaš hálddašeapmi , mas vuhtiiváldet geavaheddjiid giella-ja kulturduogáža .
Samepolitikken er et politikkområde hvor private løsninger ikke kan erstatte løsninger innenfor offentlig sektor , særlig på velferdsstatens kjerneområder .	Sámepoli-tihkka lea dakkár politihkalaš suorgi mas priváhta čovdosat eai sáhte doaibmat almmolaš čovdosiid sajis , erenoamážit buresbirgejeaddji stáhta váldosurggiin .
De siste tiårenes samepolitiske utvikling , som særlig skjøt fart med etableringen av Sametinget i 1989 , har medført at stadig flere offentlige virksomheter har tilpasset sitt tilbud til samiskspråklige brukere og den samiske befolkningen generelt .	Maŋemus logijagiid sámepolitihkalaš ovdá , ­neapmi mii oaččui erenoamáš buori jođu go Sámediggi ásahuvvui 1989:s , lea mielddisbuktán dan ahte dađistaga eanet almmolaš doaimmat heivehit bálvalusaidis sámegielat geavaheddjiide ja sámi álbmogii oppalaččat .
Samtidig er det fortsatt mange offentlige virksomheter , både kommuner , statlige organer og helseforetak som ikke i tilstrekkelig grad har foretatt en slik tilpasning .	Seammás leat gal ain ollu almmolaš doaimmat , sihke suohkaniin ja stáhta orgánain ja dearvvašvuođaásahusain mat eai leat čađahan diekkár heiveheami doarvái bures .
Dette gjelder både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dát guoská sihke sámi giellalága doaibmaguvlui ja guovlluide mat leat olggobealde doaibmaguovllu .
Dersom regjeringens samepolitikk skal kunne være effektiv og de samepolitiske målsetninger skal kunne nås , må kommuner , fylkeskommuner og andre lokale , regionale og nasjonale offentlige virksomheter også ha oppmerksomhet mot og ta et ansvar for samiske interesser .	Jus ráđđehusa sámepolitihkka duođai galgá nagodit váikkuhit bures , ja jus sámepolitihkalaš mihttomeriid galggašii nagodit joksat , de fertejit suohkanat , fylkasuohkanat ja eará báikkálaš , regionála ja našuvnnalaš almmolaš doaimmat maiddái giddet fuomášumi ja váldit sámi beroštumiin ovddasvástádusa .
Med unntak av noen få kommuner utgjør samene et klart mindretall i områdene der de bor .	Earret muhtun moadde suohkana , de leat sámit čielga unnitlogus iežaset ássanguovlluin .
Samtidig har urbanisering og fraflytting medført at samene også bor utenfor det tradisjonelle samiske området , særlig i de større byene , og i regionale sentra i nord .	Seammás lea čoahkkebáikkiide fárren ja smávva báikkiin eretfárren mielddisbuktán ahte sápmelaččat orrot maiddái olggobealde árbevirolaš sámi guovlluid , erenoamážit stuorit gávpogiin ja guđege regiovnna stuorát čoahkkebáikkiin .
Her må det også tas hensyn til samiske brukere og interesser , selv om den største innsatsen fortsatt må finne sted i de tradisjonelle bosettingsområdene .	Maiddái diein guovlluin ferte vuhtiiváldit sámi geavaheddjiid ja beroštumiid , vaikko stuorámus barggut dán oktavuođas fertejit ge ain dahkkot árbevirolaš sámi ássanguovlluin .
Samepolitikken bygger på at hensynet til samiske og samisktalende brukere som hovedregel skal integreres i det ordinære offentlige tjenestetilbudet , slik dette ble slått fast av Stortinget gjennom kommunalkomiteens merknader i Innst. S. nr. 110 ( 2002 – 2003 ) s. 11 : Flertallet mener at hovedregelen må være å integrere hensynet til de samiske interessene i den ordinære forvaltningen istedenfor å bygge opp egne samiske ordninger .	Sámepolitihkka lea huksejuvvon dan vuođđojurdagii ahte sápmelaččaid ja sámegielat geavaheddjiid erenoamáš dárbbut eanemus lági mielde galget leat oassi dábálaš almmolaš bálvalusain , nugo Stuoradiggi lea dan nannen suohkanlávdegotti mearkkašumiin árv . S. nr. 110 ( 2002 – 2003 ) s. 11 : Eanetlohku oaivvilda ahte váldonjuolggadussan galgá leat ahte sámi beroštumit galget leat oassin dábálaš hálddašeamis dan sadjái go ásahit sierra sámi ortnegiid .
Ordninger som retter seg utelukkende , eller i det alt vesentlige , mot den samiske befolkningen , vil det imidlertid etter flertallets syn være mer naturlig at Sametinget har ansvaret for .	Dakkár sierra ortnegat , mat leat vásetin dušše sámi álbmoga várás , dahje mat eanaš gusket sámi álbmogii , dat leat eanetlogu mielas lunddolaččat Sámedikki ovddasvástádus .
[ … ] Flertallet mener følgelig at oppgaver som berører både samer og den øvrige befolkning , som hovedregel bør ivaretas av de ordinære forvaltningsorganene .	( … ) Danin oaivvilda ge eanetlohku ahte doaimmat mat gusket sihke sápmelaččaide ja eará olbmuide , galget eanemus lági mielde gullat dábálaš hálddašanorgánaide .
Det hviler følgelig et stort ansvar på offentlige virksomheter på alle nivåer når det gjelder å ivareta samiske hensyn i sin virksomhet .	Danin lea ge buot dásiin almmolaš bálvalus ­doaimmain stuora ovddasvástádus mii guoská dasa ahte vuhtiiváldit sámi beroštumiid iežaset doaimmain .
Det innebærer at det må tas hensyn til samiskspråklige brukere av tjenestene , og det innebærer at virksomheten må ha tilstrekkelig samisk kulturkompetanse til å vite hvordan eget tjenestetilbud skal innrettes for å ivareta samiske brukere av ulike tjenester og tilbud på en god og likeverdig måte .	Dat sisttisdoallá dan ahte galgá vuhtiiváldit sámegielat geavaheddjiid , ja dat sisttisdoallá maid dan ahte bálvalusbáikkiin ferte leat doarvái sámi kulturmáhttu vai máhttet diehtit movt bálvalusaid galgá heivehit nu ahte sámegielagat ožžot buori ja seammadássásaš veahki go earát , iešguđet ásahusas gos almmolaš bálvalusat leat .
Alle offentlige organ har ansvar for å ivareta samepolitiske hensyn i utøvelsen av sin virksomhet .	Buot dásiin almmolaš orgánain lea ovddasvástádus vuhtiiváldit sámepolitihkalaš beroštumiid iežaset bargguin .
Omfanget av dette ansvaret vil variere fra virksomhet til virksomhet , men alle må ha et bevisst forhold til at disse hensyn skal ivaretas .	Man viidát dát ovddasvástádus galgá doaibmat , vuolgá das makkár doaimmas lea sáhka , muhto buohkat fertejit diehtit ahte dieid beroštumiid galgá vuhtiiváldit .
Det krever systematisk og planmessig tilnærming som må bygge på et kunnskapsgrunnlag om samiske forhold av betydning for egen virksomhet .	Dat gáibida systemáhtalas lahkoneami . Ja plánaid ráhkademiid vuođđun ferte leat gelbbolašvuohta ja máhttu sámi diliid birra mat gusket guđege doibmii .
5.1 Den lille og den store samepolitikken	5.1 Unnit ja stuorát sámepolitihkka
Samepolitikken har endret seg over tid .	Sámepolitihkka lea áiggiid mielde rievdan .
Stadig flere områder som har betydning for samisk språk , kultur , næringer og samfunnsliv har blitt en del av politikkområdet .	Eanet ja eanet guovllut main lea mearkkašupmi sámegillii , kultuvrii , ealáhusaide ja servodateallimii leat šaddan oassin dán politihkkasuorgái .
Samepolitikken kan , jf. Effektutvalget ( NOU .	Sámepolitihka sáhttá juohkit smávit ja stuorát sámepolitihkkan , geahča Effektlávdegotti čielggadeami ( NOU .
2004:2 ) Effekter og effektivitet .	2004:2 ) Effekter og effektivitet .
Den store samepolitikken er all politikk med relevans for den samiske befolkningen , samiske næringer , samiske bruks- og bosetningsområder .	Stuorát sámepolitihkkan sáhttá navdit buot politihka mii juogaman láhkái guoská sámi álbmogii , sámi ealáhusaide ja sámi birgen- ja ássanguovlluide .
Dette vil omfatte statens utdanningspolitikk , helsepolitikk , kulturpolitikk , næringspolitikk , likestillingspolitikk , arealpolitikk , kommuneøkonomi osv. .	Dasa gullet stáhta oahpahuspolitihkka , dearvva-švuođapolitihkka , kulturpolitihkka , ealáhuspolitihk-ka , dásseárvopolitihkka , areálapolitihkka , suohkaniid ruhtadilli jna. .
En slik liste kan gjøres svært omfattende .	Diet listu sáhtášii šaddat oalle guhkki .
Den lille samepolitikken kan illustreres samlet i den årlige publikasjonen « Bevilgninger til samiske formål » , som er et vedlegg til Arbeids- og inkluderingsdepartementets budsjettproposisjon .	Unnit sámepolitihkka lea ges dat maid oktasaččat sáhttá oaidnit jahkásaš almmuheamis » Doarjagat sámi doaimmaide » , mii lea mielddusin Bargo-ja searvadahttindepartemeantta bušeahttaevttohusas .
I statsbudsjettet for 2008 utgjør disse bevilgningene ca. 752 mill. kroner .	2008 stáhtabušeahtas dahket diet doarjagat oktiibuot sullii 752 mill. ruvnno .
Av dette forvalter Sametinget om lag 311 mill. kroner ( jf. kap. 7.1 ) .	Diein ruđain hálddaša Sámediggi birrasii 311 mill. ruvnno ( geahča kap. 7.1 ) .
Bevilgningene til samiske formål gjelder bl.a. tilskudd til samiske barnehagetilbud , samiskopplæring i grunnopplæringen , de samiske videregående skolene , Samisk høgskole , oppfølging av handlingsplan for samiske helse- og sosialtjenester , samisk kulturminnevern , rettshjelpskontoret for Indre Finnmark , tilskudd til samiske aviser , reindriftsavtalen og reindriftsforvaltningen m.m. .	Doarjagat sámi doaimmaide galget eará eará geavahuvvot doarjjan sámi mánáidgárddiide , vuođđoskuvlla sámi oahpaheapmái , sámi joatkkaskuvllaide , Sámi allaskuvlii , sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibma-plána čuovvoleapmái , sámi kulturmuito , suodja ­lepmái Sis-Finnmárkku riekteveahkkekántuvrii , sámi aviissaide doarjjan , boazodoallošiehtadussii ja boazodoallohálddahussii jna. .
Sametinget står for gjennomføring og finansiering av mange tiltak , andre tiltak styres og iverksettes direkte av departementene , og andre midler til samiske formål overføres gjennom tilskudds- eller refusjonsordninger rettet mot kommunene .	Sámediggi čađaha ja ruhtada ollu doaimmaid , leat maid doaimmat maid departemeanttat ieža stivrejit ja álggahit ja leat maid sámi doaimmaid várás ruđat mat juolluduvvojit doarjjan ja ruovttoluottamáksimin njuolga suohkaniidda .
De direkte bevilgningene til samiske formål over statsbudsjettet kan ikke alene dekke behovet for å ivareta og utvikle samisk språk og kultur i bred forstand .	Dat njuolggodoarjagat sámi ulbmiliidda mat juolluduvvojit stáhtabušeahtas , eai sáhte gokčat buot dárbbuid mat gusket sámegiela ja kultuvrra bisuheapmái ja seailluheapmái viiddis ipmárdusas .
Dette er også lagt til grunn av Stortinget jf. kommunalkomiteens merknader i Innst. S. nr. 110 ( 2002 – 2003 ) s. 10 : Samtidig erkjenner disse medlemmer at mange spørsmål som ikke alene gjelder samenes særegne språk , kultur og samfunnsliv har betydning for utviklingen i de samiske samfunnene .	Dat leat maid vuođđun Stuoradikki bargguin , geahča suohkanlávdegotti mearkkašumiid dán čállosis : árv . S. nr. 110 ( 2002 – 2003 ) s. 10 : Seammás dovddahit dát miellahtut ahte ollu gažaldagain mat eai guoskka dušše vásetin sámiid iežaset giela erenoamášvuođaide , kultuvrii dahje servodateallimii lea dadjamuš sámi servodagaid ovdánahttimii .
Det er derfor avgjørende hvordan offentlige virksomheter prioriterer ressurser og midler til samiske formål innenfor sine eksisterende rammer .	Danin lea ge hui ollu dadjamuš das movt almmolaš doaimmat vuoruhit bargonávccaid ja ruđaid mat dálá rámmaid siskkobealde leat mearriduvvon sámi ulbmiliidda .
Dette gjelder både for statlige organer og for kommunesektoren .	Dát guoská sihke stáhta orgánaid ja suohkaniid hálddašansurggiide .
Manglende oppfølging av samepolitiske hensyn vil kunne bety at samene ikke fullt ut nyter godt av den positive utvikling som har skjedd på politikkområdet de siste tiårene .	Jus ii čuovvol ja vuhtiiváldde doarvái bures sámepolitihkalaš beroštumiid , de dat sáhttá dagahit dan ahte sámit eai beasa doarvái bures atnit ávkki dan buori ovdáneamis mii dán politihkalaš suorggis lea dáhpáhuvvan maŋemus logi jagis .
Manglende ivaretakelse av samiske hensyn innenfor offentlige virksomheter kan dessuten være i strid med Norges folkerettslige forpliktelser og / eller i strid med norsk lovgiving eller god forvaltningsskikk .	Jus almmolaš doaimmain eai vuhtiiváldde sámi beroštumiid doarvái bures , de dat sáhttá rihkkut daid álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid maidda Norga lea iežas čatnan ja/dahje dat sáhttá rihkkut Norgga lágaid dahje buori hálddašanvieruid .
Dersom samiske hensyn ikke ivaretas innenfor det ordinære tjenestetilbudet vil det kunne føre til et press i retning av etablering av parallelle samiske tjenester .	Jus eat nagot sámi beroštumiid vuhtiiváldit dábálaš bálvalusain , de dat sáhttá dagahit dan ahte šaddet garraset gáibádusat ásahit seammalágan sámi fálaldagaid .
Dette er ikke ønskelig .	Dakkár dili eat háliit .
Dersom det vanlige tjenesteapparatet ikke inkluderer det samiske perspektivet i sitt arbeid , vil konsekvensen kunne bli at samisk språk , kultur og næringer ikke utvikles på en god måte .	Jus dábálaš bálvalusapparáhta barggus eai leat mielde sámi beroštumit , de sáhttá boađus leat ahte sámegiella , kultuvra ja ealáhusat eai sáhte ovdánit doarvái bures .
I ytterste konsekvens kan det bety at samisk kultur i bred forstand , eller innenfor gitte sektorer eller geografiske områder , ikke vil videreføres .	De sáhttá maid mannat nu guhkás ahte sámi kultuvra viiddis ipmárdusas , dahje muhtun surggiin dahje geográfalaš guovlluin , ii ceavcce boahtteáiggis .
Dette vil være et alvorlig tap for Norge .	Dat šattašii duohta vahágin Norgii .
Samepolitikken har i de senere årene vært særlig konsentrert om rettighetsutvikling og institusjonsbygging i det samiske samfunn .	Maŋemus jagiid sámepolitihkas lea leamaš ollu sáhka vuoigatvuođaid ovddideamis ja institušuvnnaid huksemis sámi servodahkii .
Samtidig har det også siden 1980-tallet vært et sterkt samepolitisk fokus på å ivareta samiske rettigheter knyttet til næringer , arealer og naturressurser .	Seammás lea sámepolitihkka maid juo 1980-logu rájes garrasit čalmmustahttán sámi vuoigatvuođaid nannema mat gusket ealáhusaide , eatnamiidda ja birgejupmái mii luonddus gávdno .
Dette har vært nødvendig for å styrke det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Muhto dieid bargguid doaimmaheapmi sáhttá eará doaimmaid dagahan suoivvanbeallái .
Samtidig har det kanskje overskygget behovet for å se på tiltak og ordninger som møter den enkelte same i hverdagslivet , som alminnelig bruker av velferdsstatens tilbud .	Nugo dan ahte geahččat makkár dárbbut leat ásahit ortnegiid ja doaimmaid maidda juohke eaŋkil sápmelaččas lea dárbu iežas beaivválaš eallimis , dakkár ortnegiid maid juohkehaš geavaha buresbirgejeaddji servodagas .
Regjeringen ønsker derfor nå å sette et større fokus på hvordan samepolitiske målsettinger og etablerte rettigheter kommer til praktisk uttrykk innenfor velferdsstatens ordninger og tilbud , slik at samer kan ha trygghet for at deres behov imøtekommes .	Danin háliida ráđđehus giddet stuorát fuomášumi dasa movt sámepolitihkalaš ulbmilat ja ásahuvvon vuoigatvuođat bohtet beaivválaš eallimis ávkin buresbirgejeaddji servodaga ortnegiid ja fálaldagaid bokte , vai sápmelaččat oadjebasvuođas dihtet ahte sin dárbbut vuhtiiváldojuvvojit .
Hovedspørsmålet vil være : Greier vi å omsette samepolitikken til praksis i det daglige møtet med samiske brukere ?	Váldogažaldat lea : Nákcet go mii oažžut sámepolitihka duohta ávkin dain beaivválaš doaimmain gos gávnnadit sámi geavaheddjiiguin ?
For regjeringen vil det være særlig viktig å se på de virksomhetene som er under direkte statlig forvaltning , styring og kontroll , dvs. underliggende virksomheter tilknyttet de ulike departementene .	Ráđđehussii lea erenoamáš dehálaš geahččat doaimmaide mat leat njuolga stáhta hálddašeami , stivrema ja bearráigeahču vuolde . Dainna oaivvildit stáhta vuollásaš doaimmat mat gullet guđege departementii .
Selv om iverksettingen av statens samepolitikk i stor grad skjer gjennom Sametinget og i kommuner og fylkeskommuner , så har også statlige virksomheters tilbud stor betydning for samenes hverdagsliv .	Vaikko stáhta sámepolitihkka ovddemustá boahtá oidnosii Sámedikki , suohkaniid ja fylkasuohkaniid doaimmaid bokte , de lea stáhta doaimmaid fálaldagain maid stuora mearkkašupmi sápmelaččaid beaivválaš eallimii .
Også her må samene kunne få tilpassede tjenester og informasjon , på sitt eget språk .	Maiddái dán dáfus galget sápmelaččaide gávdnot fálaldagat ja dieđut iežaset gillii .
5.2 Samisk språk- og kulturkompetanse i offentlig sektor	5.2 Sámegielmáhttu ja sámi kulturmáhttu almmolaš suorggis
Kunnskap om samiske forhold innenfor egen sektor eller virksomhet er en forutsetning for gode og likeverdige offentlige tjenestetilbud til den samiske befolkningen .	Jus bargiin lea váilevaš giellaipmárdus , de sáhttá buohcci oažžut boasttu divššu dahje sáhttá nuge mannat ahte duođalaš dávddaid eai fuobmá áiggil .
Figur 6.1 Universitetssykehuset i Tromsø	Govus 6.1 Romssa universitehtabuohcceviessu
Kilde : Marit Einejord	Gáldu : Marit Einejord
God kvalitet i tjenestetilbudet forutsetter at det finnes personell med kompetanse i samisk språk og kultur .	Albma buorre bálvalusfálaldat eaktuda ahte ásahusas gávdnojit olbmot geain lea sámegielmáhttu ja kulturipmárdus .
I samiske kjerneområder bør muligheten for dette være god .	Guovddáš sámi guovlluin gal galggašii leat buorre vejolašvuohta olahit diekkár dili .
Tilstrekkelig personell med samisk språk og kulturkompetanse er avgjørende viktig for samiske brukeres opplevelse av kvalitet i tjenestene .	Lea hui dehálaš ahte gávdnojit bargit geat máhttet sámegiela ja geain lea sámi kulturipmárdus , vai sámi geavaheaddjit ožžot dan dovddu ahte bálvalusain lea buorre kvalitehta .
Rekruttering av og etterutdanning av personell er imidlertid en utfordring .	Danin lea ge hástalussan ohcat ja viidáset oahpahit olbmuid geat sáhttet almmolaš ásahusain bargat .
5.2.1 Kunnskap om samisk kultur i offentlig sektor	5.2.1 Sámi kulturmáhttu almmolaš suorggis
Kunnskapsbehovet kan omfatte folkerettslige forpliktelser , norsk politikk og lovgivning knyttet til samiske forhold , kunnskap om språklige , kulturelle , historiske og næringsmessige forhold , kunnskap om samiske institusjoner og organisasjoner , samt mer spesialisert kunnskap og kompetanse knyttet til ulike geografiske områder eller saksfelt .	Sáhttá leat dárbu máhttit sámegiela ja ipmirdit kultuvrralaš , historjjálaš ja ealáhussii gullevaš dilálašvuođaid , sáhttá dárbbašuvvot diehtu sámi ásahusaid ja organisašuvnnaid birra ja sáhttá maid leat dárbu eanet erenoamáš máhttui ja gelbbolašvuhtii mii gullá iešguđet geográfalaš guvlui dahje áššesuorgái .
Skole- og utdanningssystemet er den viktigste arena for å virkeliggjøre og legge grunnlaget for en slik likeverdighet i offentlige tjenestetilbud .	Skuvllat ja oahpahusbáikkit leat deháleamos báikkit main dákkár seammadássásaš almmolaš bálvalusat galget duohtandahkkojuvvot ja main daidda galgá huksejuvvot vuođđu .
I samfunnet generelt er det lite kunnskap om samer , samisk historie , språk og kultur .	Servodagas lea oppalohkái unnán diehtu ja máhttu sápmelaččaid , sámi historjjá ja sámi kultuvrra birra .
Gjennom kunnskapsløftet og de nye læreplanene har regjeringen lagt til rette for at situasjonen vil bedre seg i grunnopplæringen .	Ráđđehus lea máhttoloktemiin ja ođđa oahppoplánaiguin láhčán dilálašvuođa nu ahte vuođđooahpaheami dilli galgá buorránit .
Alle elever i Norge vil på sikt ha kunnskaper om samiske forhold .	áiggi mielde galget buot oahppit Norggas oahppat sámi dilálašvuođaid birra .
Også innenfor høyere utdanning legges det til rette for styrking av samiske emner innenfor ulike utdanninger , særlig innenfor institusjonene i nord .	Maiddái alit oahpahusas galgá sámi fágaid dilli buorránit iešguđet oahpposurggiin , erenoamážit davviguovl ­luid institušuvnnain .
Det er dessverre slik at det er liten kunnskap om samiske forhold innenfor offentlige virksomheter i dag .	Lea dađibahábut maid nu ahte lea unnán diehtu sámi dilálašvuođaid birra otná almmolaš doaimmain .
Det er derfor viktig at arbeidsgivere med behov for slik kompetanse legger til rette for kompetanseutvikling gjennom egen kompetanseplanlegging og rekruttering .	Danin lea ge dárbu ahte bargoaddit mat oidnet ahte sii dárbbašit diekkár gelbbolašvuođa , láhčet dili gealboovddideapmái sierra máhttoplánemiin ja maiddái ohcet dakkár bargiid geain lea dát máhttu .
Regjeringen erkjenner imidlertid at kompetansegapet kan være for stort til at den enkelte arbeidsgiver alene kan ha ansvaret for å tilrettelegge for omfattende kompetanseutvikling .	Ráđđehus oaidná gal dan ahte sáhttá leat beare stuora noađđi ja ovddasvástádus eaŋkil bargoaddái okto nagodit háhkat diekkár viiddis gelbbo-lašvuođa .
Det er et problem for mange arbeidsgivere at det finnes få tilrettelagte opplæringsopplegg om samiske forhold , særlig av kortere varighet .	Ollu bargoaddiide lea váttisvuohtan go gávdnojit nu unnán heivehuvvon oahppofálaldagat gos sáhttet oahppat vásetin sámi dilálašvuođaid birra , ja de eandalii dakkár oanehis fálaldagat .
Det kan bli dyrt for arbeidsgivere å bygge opp egne tilbud og det er ofte vanskelig å få tak i fagfolk til slik opplæring .	Bargoaddái sáhttá šaddat divrrasin ráhkadit iežas fálaldagaid ja dávjá lea váttis gávdnat fágaolbmuid geat sáhttet jođihit diekkár lassioahpu .
Slike tilbud vil også ofte være ad-hoc preget , og de er vanskelige å planlegge systematisk over tid .	Dávjá šaddet diekkár fálaldagat hoahppofálaldahkan mat galget oanehit áigái čoavdit váttisvuođa ( ad-hoc ) , dakkárat maid lea váttis plánet systemáhtalaččat guhkit áiggi vuollái .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil derfor , i samråd med aktuelle departementer , se på muligheten for at Samisk høgskole kan ha en sterkere rolle i forhold til kompetansegivende studietilbud rettet mot forholdene i offentlig sektor .	Danin áigu ge Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ovttas guoskevaš departementtaiguin , geahččat livččii go vejolaš ahte Sámi allaskuvla oažžu bargun garraseappot bargat ásahit gelbbolašvuođanannema lohkanfálaldagaid mat gusket almmolaš suorgái .
Dette kan være knyttet til for eksempel lærere , helse- og omsorgsarbeidere , saksbehandlere og ledere i offentlig forvaltning , politi og kriminalomsorg , arbeids- og velferdsetaten m.v. .	Dat sáhttet leat fálaldagat mat leat heivehuvvon ovdamearkkadihte oahpahed , ­djiide dearvvašvuođa- ja fuolahussuorggi bargiide , áššemeannudeddjiide ja almmolaš hálddašeami jođiheddjiide , politiijaide ja kriminálafuolahed , ­djiide bargo- ja čálgoetáhtii jna. .
Dette gjelder både informasjon og bistand til å bygge opp tilbud i eksisterende studier og studietilbud i andre utdanningsinstitusjoner , innenfor etatsspesifikke opplæringsløp , men også i forhold til å etablere egne tilbud ved høgskolen .	Dát guoská sihke diehtojuohkimii ja dasa ahte hukset viidáseappot daid lohkanfálaldagaid mat juo gávdnojit ja mat gávdnojit eará oahpahusinstitušuvnnain , mat gusket guđege etáhta erenoamáš oahpposuorgái , Muhto dás lea maid sáhka ásaheames sierra fálaldagaid allaskuvlii .
Samisk høgskole har selv ønsket en slik rolle , hvor de også vil utnytte infrastrukturen knyttet til de samiske språk- og kultursentrene i Norge , samt se på mulighetene for nettbaserte løsninger .	Sámi allaskuvla lea ieš dáhtton diekkár rolla , mas sáhttet maid atnit ávkin dan siskkáldas struktuvrra mii lea čadnojuvvon sámi giella-ja kulturguovddážiidda Norggas , ja mas maiddái sáhttet guorahallat internehttii huksejuvvon čovdosiid .
Som eksempel på et mer omfattende tilbud har Universitetet i Tromsø etablert Samisk kulturkunnskap som et flerfaglig tilbud som involverer fagområdene arkeologi , historie , sosialantropologi og samisk etnografi .	Ovdamearkan dasa movt sáhttá ásahit viiddis fálaldaga , sáhttá namuhit ahte Tromssa Universitehta lea ásahan oahppofálaldaga man namma lea Sámi kulturmáhttu . Dat sisttisdoallá máŋga eará fágasuorggi , nugo arkeologiija , historjjá , sosialantropologiija ja sámi etnografiija .
Studiet er samlingsbasert og gir 30 studiepoeng .	Oahppofálaldat addojuvvo čoagganemiid bokte ja dahká 30 lohkančuoggá .
Universitetet i Tromsø har også et eget masterprogram i urfolksstudier .	Tromssa Universitehtas lea maid sierra masterprográmma eamiálbmotoahpahusas .
Det vises for øvrig til kap. 12 om høyere utdanning .	Čujuhuvvo muđui 12. kapihttalii mii lea alla oahpahusa birra .
5.2.2 Samisk språk i offentlig sektor	5.2.2 Sámegiella almmolaš suorggis
Offentlige virksomheters bruk av samisk språk er viktig av flere grunner .	Lea máŋgga dáfus dárbu ahte almmolaš doaimmain geavahit sámegiela .
For det første ivaretar dette den samiske brukerens rettsikkerhet og hensynet til tilstrekkelige offentlige tjenester til den samiske befolkningen .	Dat váikkuha vuosttažettiin dasa ahte sámegielagiid riektesih ­karvuohta vuhtiiváldojuvvo ja lea mielde vaikko ­heamen dasa ahte leat doarvái almmolaš bálvalusat gos gávdno fálaldat sámi álbmogii .
For det andre er det avgjørende for samisk språks framtid at det er naturlig å bruke samisk i offentlige sammenhenger .	Nuppádassii de dasa lea dárbu sámegiela boahtteáiggi nannema dihte , ahte galgá leat lunddolaš geavahit sámegiela almmolaš oktavuođain .
Det er imidlertid bare 7 pst. som oppgir at samisk brukes overfor lege og helsevesen .	Dušše 7 proseantta muitalit ahte sii sámástit doaktáriin ja dearvvašvuođabálvalusa bargiiguin .
21 pst. oppgir at de bruker samisk overfor andre offentlige institusjoner .	21 proseantta dadjet ahte sii sámástit go sis lea dahkamuš eará almmolaš ásahusaid virgehasaiguin .
Halvparten av de spurte sier at de i stor grad savner å bruke samisk mer i kontakt med lege og helsevesen og andre offentlige institusjoner .	Bealli dain geat jerrojuvvojedje , dadjet ahte sii atnet stuorra váilivuohtan go sii eai beasa eanet sámegillii gulahallat doaktáriin ja dearvvašvuođabálvalusas ja eará almmolaš ásahusain .
Språkbruksundersøkelsen viser også at det er varierende kunnskaper i samisk språk blant ansatte i etatene .	Giellageavaheami iskan čájeha dan ge ahte etáhtaid bargiin ii leat buohkain nu buorre sámegiela máhttu .
Mange kan verken forstå eller snakke samisk .	Dušše soapmásat máhttet čállit sámegillii .
I forhold til andelen samisktalende i befolkningen , er etatene som er omfattet av undersøkelsen dårlig rustet til å betjene publikum på samisk .	Olus eai ádde eai ge hála sámegiela . álbmoga sámegielahálliid logu ektui eai leat dain etáhtain main iskkadallan čađahuvvui , návccat bálvalit ál ­bmoga sámegillii .
I Sametingets språkbruksundersøkelse i 2004 deltok ca. 70 offentlige virksomheter i nord- , lule- og sørsamiske områder .	Sámedikki giellageavahaniskamis jagi 2004 ledje sullii 70 almmolaš doaimmahusa davvi- , julev- ja lullisámi guovlluin mielde .
Stort sett alle institusjonene er klar over at de har et ansvar for å yte tjenester på samisk .	Dadjat dal jo buot ásahusat dihtet ahte sis lea ovddasvástádus fállat bálvalusaid sámegillii .
Undersøkelsen omfatter ca. 11 000 ansatte i offentlig sektor .	Iskan guoskkai sullii 11 000 bargái almmolaš suorggis .
Ca. 3 pst. av de ansatte har kompetanse i samisk språk .	Sulaid 3 proseanttas bargiin lei sámegiela máhttu .
70 pst. av virksomhetene uttrykker et behov for mer kompetanse i både muntlig og skriftlig samisk .	70 proseata doaimmahusain dovddahit ahte dárbbašit eanet gelbbolašvuođa sihke hállat ja čállit sámegillii .
Det oppgis at det er stor mangel på samisktalende fagfolk i helsesektoren , i skole og barnehage , i kriminalomsorgen og i Kirken .	Daddjojuvvo ahte dárbbašuvvojit ollu sámegielat fágabargit dearvvašvuođasuorggis , skuvllain ja mánáidgárddiin , kriminálafuolahusas ja Girkus .
Evalueringen av samelovens språkregler som ble gjennomført i 2007 ( jf. kap. 19.4.2 ) viser det samme mønsteret .	Sámelága giellanjuolggadusaid árvvoštallan mii čađahuvvui jagi 2007 ( gč. kap. 19.4.2 ) čájeha seamma minstara .
De fleste offentlige organer som omfattes av samelovens språkregler , oppfyller ikke lovens krav fullt ut .	Eanaš almmolaš orgánat maidda sámelága giellanjuolggadusat gusket , eai ollašuhte ollásit lága gáibádusaid .
Dette innebærer at befolkningen i forvaltningsområdet for samisk språk ikke er sikret rett til å bruke samisk i kontakt med offentlige organer .	Dát dagaha ahte olbmuide sámegiela hálddašanguovllus ii leat sihkkarastojuvvon vuoigatvuohta geavahit sámegiela go sis lea dahkamuš almmolaš orgánaiguin .
Dette gjelder likevel ikke ved muntlige henvendelser til tjenestemenn som utfører oppdrag utenfor organets kontor .	Dát ii guoskka dattetge hállamii virgehasaide geat leat doaimmas orgána kontuvrra olggobealde .
Den som henvender seg skriftlig på samisk til et regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet , har rett til skriftlig svar på samisk .	Son guhte čállá regiuvnnalaš almmolaš orgánii sámegillii sámegiela hálddašanguovllus , sus lea vuoigatvuohta oažžut čálalaš vástádusa sámegillii .
Sameloven § 3 – 4 og § 3 – 5 omtaler bruk av samisk språk i rettsvesenet og i helse- og sosialsektoren .	Sámelága § 3 – 4 ja § 3 – 5 válddahallet sámegiela geavaheami riektelágádusas ja dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggis .
Domstolsloven § 136 a om utvidet rett til bruk av samisk i rettsvesenet viser til sameloven § 3 – 4 .	Duopmostuollolága § 136a viiddiduvvon rievtti birra geavahit sámegiela riektelágádusas čujuha sámelága §:i 3 – 4 .
Offentlige organer som er omfattet av samelovens språkregler skal selv sørge for at reglene blir fulgt , og har ansvaret for at de har kompetent samiskspråklig personell , jf. forskrifter til samelovens språkregler .	Almmolaš orgánat maidda sámelága giella ­njuolggadusat gusket , galget ieža fuolahit ahte njuolggadusat čuvvojuvvojit , ja dain lea ovddasvástádus das ahte dain leat dohkálaš sámegielat bargit , gč. sámelága giellanjuolggadusaid láhkaásahusaid .
Alle offentlige virksomheter oppfordres til å ta hensyn til brukere av samisk språk utover lovens regler .	Buot almmolaš doaimmat ávžžuhuvvojit vuhtiiváldit sámegiela maiddái viidábut go dan maid láhka geatnegahttá .
God forvaltningsskikk tilsier at skriftlige henvendelser på samisk besvares på samisk , også i tilfeller hvor man ikke etter loven har plikt til det .	Buorre hálddašanvierru lea vástidit sámegillii go sámegillii váldet oktavuođa , maiddái dakkár oktavuođain gos láhka ii geatnegahte dan dahkat .
Virksomhetene bør innarbeide rutiner for å vurdere om lover , forskrifter , skjemaer , brosjyrer , rundskriv , kunngjøringer , pressemeldinger m.m. bør oversettes til samisk , og gjøre disse tilgjengelige for den samiske befolkningen .	Buot doaimmat berrejit ásahit dakkár bargomálle ahte čađat árvvoštallet makkár lágat , njuolggadusat , skovit , gihppagat , johtočállosat , dieđáhusat , preassadieđáhusat jna. galggaše jorgaluvvot sámegillii , ja galget daid láhčit oidnosii sámi álbmogii .
I utviklingen mot stadig større bruk av interaktive tjenester i forhold til brukere må den samiske befolkningens informasjonsbehov og rettigheter ivaretas .	Go ovdáneapmi manná dan guvlui ahte interaktiiva bálvalusat váldojuvvot eanet ja eanet atnui geavaheddjiid oktavuođas , de ferte muitit vuhtiiváldit sámi álbmoga dieđuidoažžun dárbbu ja vuoigatvuođaid .
Alle offentlige virksomheter bør ha en strategi i forhold til informasjon på samisk , herunder klargjøring av behov for egen kompetanse eller eventuelle behov for oversettings- og tolketjenester .	Buot almmolaš doaimmain fertejit leat strategiijat dasa movt hálddašit diehtojuohkima sámegillii , dasa gullá maid dat ahte čielggadit makkár gelbbolašvuođa sii ieža dárbbašit dahje lea go vejolaččat dárbu jorgalan- ja dulkonbálvalusaide .
De mest omfattende forpliktelsene gjelder for de virksomhetene som er omfattet av samelovens språkregler , jf. kap. 19.4 .	Garraseamos geatnegasvuođat leat daid doaimmaide maidda sámi giellalága njuolggadusat gusket , gč. kap. 19.4 .
For å øke bruken av samisk i det offentlige rom , må mer offentlig informasjon utgis på samisk .	Ferte almmuhišgoahtit eanet almmolaš dieđuid sámegillii , vai almmolašvuođas gullogoahtá ja oi-dnogoahtá eanet sámegiella .
Regjeringens internettsider www.regjeringen.no har et eget samisk språkvalg .	Ráđđehusa interneaht ­tasiidduin www.regjeringen.no sáhttá sámegiela maid válljet .
Saker av direkte interesse for den samiske befolkningen presenteres her på samisk – i hovedsak på nordsamisk , men også lulesamisk og sørsamisk .	áššit mat gusket njuolga sámi álbmogii , almmuhuvvojit dies maid sámegillii – eanemusat davvisámegillii , muhto maiddái julevsámegillii ja lullisámegillii .
Det er fagdepartementene som har ansvaret for å ivareta samisk språk innenfor sine sektorer .	Fágadepartementtain lea ovddasvástádus gozihit sámegiela iežaset surggiin .
Mengden samisk informasjon er så langt relativt liten .	Dán rádjái eai leat vuos beare ollu dieđut gávdnamis sámegillii .
Regjeringen vil vurdere tiltak for å sikre mer systematisk oppdatering og kvalitetssikring av nettsidene .	Ráđđehus áigu árvvoštallat maid sáhtášii bargat oažžundihtii neahttasiidduide eanet systemáhtalaš ođasmahttima ja kvalitehtasihkkarastima .
Dette vil ses i sammenheng med behovet for kvalitetssikring av bruken av samisk språk i offentlige dokumenter og andre oversettelser .	Dán barggu oktavuođas geahččat maid makkár dárbu lea sihkkarastit sámegiela geavaheami almmolaš dokumeanttain ja ahte jorgaluvvojit eanet dieđut sámegillii .
Norge.no/minside.no har et eget språkvalg for samisk .	www.Norge.no/minside.no neahttasiidduin sáhttá maid válljet sámegiela .
Noen offentlige virksomheter har samisk språk som et valg på sine nettsider , og har utarbeidet skjemaer og offentlig informasjon på samisk .	Muhtun almmolaš doaimmain lea sámegiella maid válljemassii iežaset neahttasiidduin , ja sii leat ráhkadan skoviid ja almmolaš dieđuid sámegillii .
Det er regjeringens mål at alle offentlige registre skal kunne bruke samiske tegn , og at datautvekslingen mellom registrene skal fungere .	Ráđđehusa ulbmil lea ahte buot almmolaš registariin galget sáhttit geavahit sámegiel bustávaid , ja ahte registariid gaskasaš datalonohallan galgá doaibmat maiddái sámegillii .
Samiske navn , stedsnavn , adresser osv. må kunne registreres korrekt .	Galgá leat vejolaš registreret sámegiel namaid , báikenamaid , adreassaid jna riekta .
Statlige etater skal vurdere behovet for å ta i bruk programvare / plattformer som gjør det mulig å bruke samisk tegnsett etter hvert som eksisterende programvare skiftes ut , jf. kap. 19.5.2 .	Stáhtii gullevaš etáhtat galget árvvoštallat lea go dárbu váldit atnui prográmmagálvvuid / vuogádagaid mat dahket vejolažžan geavahit sámegiel bustávaid dađistaga go ođasmahttá ja lonuha dálá prográmmagálvvuid , gč. kap. 19.5.2 .
For å gjøre det enklere for offentlige virksomheter å ta i bruk samisk tegnsett m.v. , etablerte Kommunal- og regionaldepartementet i 2003 en kompetansebase for samisk tegnsett og IT – samIT – www.samit.no .	Vai almmolaš doaimmaide galggai leat álkit váldit atnui sámegiel bustávaid jna , de ásahii Gielda- ja guovlodepartementa 2003:s sámi bustávaid ja ITgealbobása – samIT – www.samit.no .
Alle offentlige virksomheter kan henvende seg hit for å få bistand , jf. kap. 19.5.1 .	Buot almmolaš doaimmat sáhttet dieppe oažžut veahki , geahča kap. 19.5.1 .
For å ivareta rettssikkerheten for samene er det viktig å unngå misforståelser grunnet språkforskjeller .	Vuhtiiváldin dihte sápmelaččaid riektesihkarvuođa , de lea dehálaš garvit boasttu ipmárdusaid maidda giellaerohusat leat sivvan .
Mange juridiske termer finnes ikke på samisk .	Ollu juridihkalaš doahpagat eai gávdno sámegillii .
Økt bruk av samisk i offentlig forvaltning , som oversetting av lover , forskrifter og skjema , bidrar derfor til samisk terminologiutvikling , jf. kap. 19.6 .	Go sámegiela geavahit eanet almmolaš hálddašeamis , omd. go jorgala lágaid , láhkanjuolggadusaid ja skoviid , de ovddida sámi tearbmabargguid , geahča kap. 19.6 .
5.2.3 Tolking	5.2.3 Dulkon
I enkelte tilfeller vil det være nødvendig med bruk av tolk .	Muhtun dáhpáhusain lea dárbu dulkka geavahit .
Her er helsetjenesten og rettsvesenet sentralt , fordi språklig kommunikasjonssvikt på disse feltene vil være særlig uheldig for de mennesker det angår .	Dás lea dearvvašvuođabálvalus ja riektelágádus guovddážis , dannego gielalaš gulahallan-váttisvuođat dáin surggiin čuhcet erenoa ­-máš garrasit daidda geaidda dat gusket .
Samisk / norsk tolketjeneste er i varierende grad tilgjengelig i offentlig tjenesteyting , jf. evalueringen av samelovens språkregler .	Sámegiela / dárogiela dulkabálvalus ii leat dávjá oažžumis almmolaš bálvalusaid fállamis , gč. sámelága giellanjuolggadusaid árvvoštallama .
Det har vært eksempler på at familien selv har måttet stille opp som tolker i behandlingsinstitusjoner , eller at mangel på kunnskap i samisk har gjort at pasienter ikke har fått den behandlingen og omsorgen de burde fått .	Dakkár ge ovdamearkkat leat leamaš ahte bearraša olbmot ieža leat ferten doaibmat dulkan dikšunásahusain , dahje ahte sámegiela máhtu váilun lea dagahan ahte divššohasat eai leat ožžon dan divššu ja fuolahusa maid sii livčče berren oažžut .
Dette er ingen holdbar situasjon .	Dát ii leat dohkálaš dilli .
Det er i dag mangel på samiske tolker , både i nordsamisk , sørsamisk og lulesamisk .	Odne váilot sámegielat dulkkat , sihke davvisámegiela , julevsámegiela ja oarjelsámegiela dulkkat .
I 1995 – 96 ble det gjennomført et opplegg for tolkeutdanning ved Samisk høgskole .	áigodagas 1995 – 96 čađahuvvui dulkaoahp ­povuogádat Sámi allaskuvllas .
Det var først og fremst tilrettelagt for å dekke offentlige etaters kontakt med samiskspråklige brukergrupper .	Dat lei vuosttažettiin heivehuvvon gealbudit almmolaš etáhtaid vai doppe birgejit go sis lei oktavuohta sámegielat geavaheaddjiidjoavkkuiguin .
Kursene var en del av et nordisk opplegg med 10 vekttall studiekompetanse ( 30 studiepoeng ) .	Kurssat ledje davviriik ­kalaš vuogádaga oassin mas oahppit ožžo 10 čuoggá oahppogelbbolašvuođa ( 30 oahppočuoggá ) .
Til sammen 40 studenter tok eksamen .	Oktiibuot 40 oahppi čađahedje eksámena .
Samisk språkråd startet i 1994 et arbeid med en autorisasjonsordning for samiske tolker i samarbeid med Samisk høgskole og Nordisk Samisk Institutt .	Sámi giellaráđđi állggahii jagi 1994 sámi dulkkaid dohkkehanortnega ovttasráđiid Sámi allaskuvl ­lain ja Sámi Instituhtain .
Arbeidsgruppen gikk gjennom Utlendingsdirektoratets forslag til tolkeprøve og autorisasjonsordning , men fant at samiske tolker hadde et annerledes tolkebehov , og dermed behov for en annen tolkeordning .	Bargojoaku geahčadii Olgoriikalašdirektoráhta dulkaiskosa evttohusa ja dulkaautoriserema evttohusa , muhto gávnnahii ahte sámegiela dulkkain lea earalágan dárbu , ja nu maiddái earalágan dulkaortnetdárbu .
Samisk språkråd godkjente tolke- og autorisasjonsordningen for samisktalende i 1995 .	Sámi giellaráđđi dohkkehii sámegielagiid dulkon- ja autoriserenortnega jagi 1995 .
Autorisasjonsordningen består av to deler , en tolkeprøve og en autorisasjonsbevilling .	Dohkkehanortnegis leat gukte oasi , dulkoniskkus ja dulkonautorisašuvnna addin .
Tolkeprøven skal gi yrkesaktive tolker en mulighet til å dokumentere sin kompetanse .	Dulkoniskkus galgá addit daidda geat barget fidnodulkan , vejolašvuođa duođaštit iežaset gelbbolašvuođa .
Bestått tolkeprøve skal gi kandidater mulighet til å søke om tolkebevilling med rett til yrkestittel autorisert tolk .	Jus ceavzá dulkoniskosis , de beassá kandidáhta ohcat dulkonlobi vuoigatvuođain geavahit fidnonamahusa autoriserejuvvon dulka .
Samisk språkråd ga autorisasjonsbevilling til 5 tolker i 1997 .	Sámi giellaráđđi attii jagi 1997 dohkkeheami viđa dulkii .
Etter at Språkrådet ble nedlagt , jf. kap. 19.2 , er ikke denne ordningen videreutviklet .	Maŋŋágo Giellaráđđi heaittihuvvui , gč. kap. 19.2 , ii leat dát ortnet ovddiduvvon eanet .
Boks 6.1 Tidligere bruk av tolk i samiske områder I de samiske områder har tolkeinstitusjonen eksistert siden 1700-tallet .	2004 čavčča lei Sámi allaskuvllas ovdaprošeakta dulkaoahpahusa birra , maid Dearvvašvuođadepartemeanta ja Sámediggi ruhtadedje .
De hadde ikke formell opplæring , men utviklet ferdighetene sine gjennom tolkingen .	Sámi allaskuvlla dulkaoahpahus galgá oahpistit ja ráhkkanahttit ohppiid dulkabargui .
Kirken var tidlig ute både med språkopplæring i samisk , og med tolking .	Oahppu sisttisdoallá sihke dulkonetihka ja dulkonteknihka , servodatfága ja terminologiija .
Svenske dommere brukte rettstolker i Indre Finnmark fram til området ble dansk-norsk i 1751 .	Dát oahppu lea maiddái profilerejuvvon gokčat almmolaš etáhtaid ja sámegielat geavaheaddjiidjoavkkuid gaskavuođa .
I 1782 foreslo amtmannen i Finnmark at man skulle utpeke en edsvoren tolk for hele fylket for å assistere lokale myndigheter i samisk og finsk .	Servodatfágaoassi sisttisdoallá almmolaš suorggi hálddahusoahpu , bargoeallima ja oahpahusa , dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggi , ja politiija ja riektelágádusa .
En kongelig forordning om tolking ble utstedt den 7. august 1792 .	Oahppu lea oasseággioahppu mii bistá guokte lohkanbaji ja mas leat vahkkočoahkkaneamit .
På rettsområdet bestemte en statutt fra 6. juni 1863 at det i hvert tinglag skulle være rettstolker , utpekt av den lokale dommeren , og godkjent av lensmannen .	Oahppu ii leat dan maŋŋá čađahuvvon og uhccán oahppit dasa ohce . 2007 čavčča dollojuvvui jahkebeallásaš sámegiela diggedulkon- ja jorgalankursa Sámi allaskuvllas mas ledje sullii 10 oahppi .
De lønnede tolkene skulle sies opp , og partene i sivile saker skulle betale tolken selv .	Boksa 6.1 Ovddešáiggiid dulkageavaheapmi sámi guovlluin Sámi guovlluin lea dulkonásahus leamaš jo 1700-logu rájes .
Tolkeinstitusjonen ble avskaffet ved en kongelig forordning av 1901 , med unntak for Kautokeino og Karasjok .	Sis ii lean formálalaš oahppu , muhto ohppe ja čehppo dulkodettiin . Girku álggahii áigá jo sihke sámegiela oahpahusa ja dulkoma .
Her ble rettstolkesystemet opprettholdt , men i sivile saker skulle partene betale tolkene selv .	Ruoŧa duopmárat geavahedje diggedulkkaid Sis-Finnmárkkus gitta dassážiigo guovlu šattai Dánskka- Norgga guovlun jagi 1751 .
Kirkens ordning med fastlønnede tolker ble opphevet i 1902 .	Gonagaslaš skihkádus dulkoma birra addojuvvui borgemánu 7. b. 1792 .
Tolkekurs ble gjennomført på 1970-tallet i regi av Alta lærerhøgskole , Samisk utdanningsråd og Nordisk Samisk Institutt for alle kategorier tolker – rettstolker , kirketolker og møtetolker .	Riektesuorggis mearridii geassemánu 6. b. 1863-mannosaš statuhtta ahte juohke diggeáiggi galge leat diggedulkkat , maid báikkálaš duopmár válljii ja leansmánni dohkkehii . Maŋŋá dagahii dáruiduhttin ahte dulkadárbu eahpiduvvui .
Bevilgningen ble gradvis økt og tilskuddet ble utvidet til også å omfatte tospråklig forvaltning .	Bálkáhuvvon dulkkaid áigo cealkit eret , ja priváhta áššiid oasehasat galge ieža bálkáhit dulkka .
Ved innføringen av samelovens språkregler i 1992 var det satt av 16,35 mill. kroner til tilskudd til tolketjeneste og tospråklighet i kommunene og fylkeskommunene innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	ámtadiggi dajai ahte « Oktii ferte dat dilli loahppat ahte juohkehaš hállá iežas gillii dáppe davvi riikkaosiin ge . Sis guđet ásset dáppe , lea buorre vejolašvuohta oahppat rikka giela jus ieža dušše háliidit . »
Tolkeutdanningen ved Samisk høgskole skal gi innføring i og forberede arbeidet som tolk .	Dulkonásahus heaittihuvvui gonagaslaš skih ­kádusain jagi 1901 , earret Guovdageainnus ja Kárášjogas .
Studiet inneholder bl.a. tolkeetikk og tolketeknikk , samfunnsfag og terminologi .	Doppe doalahuvvui riektedulkonvuogádat , muhto siviila áššiin galge oasehasat ieža máksit bálkká dulkkaide .
Dette studiet er også profilert for å dekke kontakten mellom offentlige etater og samiskspråklige brukergrupper .	Girku ortnet bistevaččat bálkáhuvvon dulkkaiguin heaittihuvvui jagi 1902 . Ráŋggáštusáššiin ožžo sámit dulkoma .
Samfunnsfagdelen inneholder forvaltningslære for offentlig sektor , arbeidsliv og utdanning , helse- og sosialsektoren , og politi og rettsvesen .	álaheaju oahpaheaddjiallaskuvla , sámi oahpahusráđđi , Sámi Instituhtta čađahedje 1970-logus dulkonkurssaid buotlágan dulkkaid várás – diggedulkkaid , girkodulkkaid ja čoahkkindulkkaid várás .
Studiet er et deltidsstudium over to semestre med ukesamlinger . I 2005 gjennomførte 8 studenter dette studiet .	Geahččalanáigodaga maŋŋá ásahii Gielddaiddepartemeanta jagi 1985 doarjjaortnega sámi dulkonbálvalussii 0,6 milj. ruvdnosaš juolludusain .
Studiet er siden ikke blitt realisert på grunn av liten søknad fra studenter .	Juolludus lassánii dađistaga ja doarjja viiddiduvvui maiddái guoskat guovttegielalaš hálddašeapmái .
Høgskolen i Oslo ( HiO ) opprettet høsten 2007 et permanent utdanningstilbud i tolking .	Høgskolen i Oslo ( HiO ) ásahii 2007 čavčča bistevaš oahppofálaldaga dulkomis .
Tolking i offentlig sektor er et deltidsstudium over ett år og er internett- og samlingsbasert med 5 helgesamlinger i Oslo .	Tolking i offentlig sektor lea oasseáiggioahppu mii bistá jagi ja čađahuvvo interneahtas ja viđain vahkkoloahp-pačoahkkanemiin Oslos .
Studiet gir 30 studiepoeng .	Oahppu addá 30 oahp-počuoggá .
Høsten 2007 søkte 9 nordsamiskspråklige og 6 lulesamiskspråklige , men på grunn av at det manglet veileder ble studiet dessverre ikke i gangsatt i 2008 .	2007 čavčča ohce 9 davvisámegielaga ja 6 julevsámegielaga , muhto go eai fidnen bagadalli de dađe bahábut ii biddjojuvvon oahppu johtui jagi 2008 .
Som tolk med tolkeutdanning er man kvalifisert til oppføring i Nasjonalt tolkeregister i kategori 3 .	Dulkan lea son guhte lea čađahan dulkonoah-pu , dohkálaš logahallojuvvot Riikkalaš dulkaregistara goalmmát kategoriijii .
Nasjonalt tolkeregister er en landsdekkende oversikt over praktiserende tolker og deres kvalifikasjoner .	Riikkalaš dulkaregisttar lea doaibmi dulkkaid ja sin gelbbolašvuođaid oppariikkalaš visogovalaš logahallan .
Integrerings- og mangfoldsdirektoratet ( IMDi ) er nasjonal fagmyndighet for tolking i offentlig sektor og systemeier for Nasjonalt tolkeregister .	Searvadahttin- ja šláddjiivuođadirektoráhta ( Integrerings- og mangfoldsdirektoratet ( IMDi ) ) lea almmolaš suorggi dulkoma oppariik ­kalaš fágaeiseváldi ja Riikkalaš dulkaregistara vuogádateaiggát .
Registeret er etablert for å gi tolkebrukere oversikt over tolkene i markedet , og styrke deres kvalitetsbevissthet .	Registtar lea ásahuvvon vai dulkageavaheaddjiide lea márkana dulkkaid logahallan , ja vai sin kvalitehtadiđolašvuohta buorrána .
Registeret skal også stimulere praktiserende tolker til å dokumentere og utvikle sine kvalifikasjoner .	Registtar galgá maiddái movttiidahttit doaibmi dulkkaid duođaštit ja ovddidit iežaset gelbbolašvuođaid .
På sikt skal registeret bidra til økt profesjonalisering av tolkefeltet ved å stimulere praktiserende tolker til å ta tolkeutdanning og statsautorisasjon .	Guhkit áigái galgá registtar váikkuhit dasa ahte dukonsuorgi šaddá eanet fitnolažžan movttiidahtidettiin doaibmi dulkkaid váldit dulka ­oahpu ja čađahit stáhtadohkkeheami .
Nasjonalt tolkeregister er operativt for tolkebrukere på www.tolkeportalen.no .	Riikkalaš dulkaregisttar lea doaimmas dulkageavaheaddjiide dás : www.tolkeportalen.no .
Tre samiske tolker er oppført i registeret .	Golbma sámegielat dulkka leat logahallojuvvon registarii .
IMDi har igangsatt et større arbeid med en utredning om regulering av tolkefeltet , hvor siktemålet er å utarbeide forslag om hvordan det offentlige raskest mulig kan møte felles utfordringer med kvalitetssikring av tolking .	IMDi lea álggahan stuorát čielggadanbarggu dulkasuorggi muddema birra , man ulbmil lea evttohit mo almmolaš ásahusat nu johtilit go vejolaš sáhttet dustet oktasaš hástalusaid dulkoma kvalitehtasihkkarastima oktavuođas .
Samisk tolking omfattes ikke av dette arbeidet .	Sámegielat dulkon ii leat mielde dán barggus .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil , sammen med aktuelle departementer , Sametinget og Samisk høgskole , gjennomgå dagens tolketjeneste og vurdere hvilke tiltak som vil være nødvendige for å etablere en velfungerende tolketjeneste .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu , ovttasráđiid guovdilis departemeanttaiguin , Sáme ­dikkiin ja Sámi allaskuvllain , geahčadit dálá dulkonbálvalusa ja árvvoštallat makkár doaibmabijuid lea dárbu čađahit vai šattašii bures doaibmi dulkonbálvalus .
I den sammenheng bør spørsmål knyttet til rekruttering til tolkeutdanningen , mulighet for etter- og videreutdanning , eventuelle muligheter for samarbeid mellom Samisk høgskole og Høgskolen i Oslo , og den eksisterende tolkeautorisasjonsordningen vurderes .	Dán oktavuođas berre árvvoštallat gažaldagaid mat čatnasit dulkaoahpahusa ohppiid lassánahttimii , vejolavuhtii oažžut lassi- ja joatk-k , ­aoahpu vejolaš vejolašvuhtii bargat ovttas Sámi allaskuvllain ja Oslo allaskuvllain , ja dálá dulkaautoriserenortnegii .
5.3 Statlige etater	5.3 Stáhtalaš etáhtat
5.3.1 Styringssignaler til statlige virksomheter	5.3.1 Stivrenláidesteamit stáhtalaš doaimmahusaide
De fleste departementer har underliggende virksomheter som har oppgaver med betydning for samisk språk og kultur .	Eanaš departemeanttain leat vuollásaš doaimmat mat barget áššiiguin main lea dadjamuš sámegillii ja sámi kultuvrii .
Statlige virksomheter får styringssignal på ulike måter .	Stáhtii gullevaš doaimmat ožžot máŋgga ládje stivrenláidestemiid .
Et av de viktigste instrumentene er de årlige tildelingsbrevene fra departementene til underliggende virksomheter .	Okta deháleamos stivrenláidestemiin lea jahkásaš juolludanreivvet departemeanttain iežaset vuollásaš doaimmaide .
Det har i liten grad vært samepolitiske føringer gjennom slike tildelingsbrev .	Diein juolludanreivviin leat leamaš unnán sámepolitihkalaš láidesteamit .
Samepolitikken er i stor grad synliggjort gjennom stortingsmeldinger og gjennom omtalen knyttet til bevilgninger på statsbudsjettet .	Sámepolitihkka lea eanaš oainnusindahkkojuvvon stuoradiggedieđá-husain ja čállosiin mat gusket stáhtabušeahta juolludemiide .
I styringsdialogen med enkelte underliggende virksomheter har man imidlertid søkt å legge inn krav , bl.a. til rapportering , i forhold til samiske hensyn .	Iešguđege vuollásaš doaimmaid stivrenságastallamiin leat geahččalan bidjat gáibádussan ahte galget vuhtiiváldit sámi beroštumiid earet eará raporttain .
Et slikt arbeid er bl.a. påbegynt i forhold til tildelingsbrev for 2008 knyttet til Arbeids- og velferdsetaten , som er underlagt Arbeids- og inkluderingsdepartementet , jf. kap. 5.3.2 .	Diekkár bargu lea álggahuvvon earet eará Bargo- ja čálgoetáhta 2008 juolludanreivviid oktavuođas . Diet etáhtta gullá Bargo- ja searvadahttindepartemeantta vuollái , gč kap. 5.3.2 .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil bearbeide og videreformidle til andre departementer de erfaringer departementet høster med å synliggjøre styringssignaler og rapportkrav knyttet til samiske brukere i tildelingsbrevet .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu viidáseappot meannudit ja doaimmahit dán barggu vásáhusaid eará departemeanttaide , ahte movt juolludanreivves oainnusindahkat stivrenláidestemiid ja raportagáibádusaid mat gusket sámi geavaheddjiide .
Helse- og omsorgsdepartementet har i oppdragsdokumentet til regionale helseforetak omtalt samiske forhold .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta lea čállán sámi dilálašvuođaid birra guovlluid dearvvaš-vuođaásahusaid barggahandokumeanttas .
De regionale helseforetakene skal etterspørre og synliggjøre de samiske pasientenes rett og behov for tilrettelagte tjenester i planlegging , utredning og når beslutninger tas , jf. kap. 8 .	­luid dearvvašvuođaásahusat galget jearahit ja oainnusindahkat sámi pasieanttaid vuoigatvuođaid ja dárbbuid mat gusket heivehuvvon bálvalusaide iežaset plánenbargguin , čielggademiin ja go mearrádusaid dahket , gč. kap. 8 .
Barne- og likestillingsdepartementet har gjennom tildelingsbrev presisert at det statlige barnevernet skal ivareta det samiske perspektivet og ha kunnskap om barnevernet i samisk kontekst , jf. kap. 9.6 .	Mánáid- ja dásseárvodepartementa lea juolludanreivvestis čujuhan ahte stáhtalaš mánáidsuodjaleamis galget áimmahuššat sápmelaččaid dili , ja sis galgá maid leat máhttu mánáidsuodjaleami birra sámi dilálašvuođain ja birrasiin , gč. kap. 9.6 .
Kultur- og kirkedepartementet vil se til at ABM-utviklings ansvar for samisk kultur kommer klart frem i føringene for tildelingene til institusjonen , jf. kap. 14.8 .	Kultur- ja girkodeparte-meanta áigu bearráigeaččat ahte ABM-ovdánahttima ovddasvástádus lea maid áimmahuššat sámi kultuvrra , ahte dat boahtá hui čielgasit ovdan juolludemiid láidesteamis institušuvnnaide , gč. kap. 14.8 .
5.3.2 Tjenestetilbud til samiske brukere i arbeids- og velferdsforvaltningen	5.3.2 Bargo-ja čálgohálddašeami bálvalusfálaldagat sámiide
Gjennom NAV-reformen etablerer kommunene og Arbeids- og velferdsetaten felles lokale kontor , NAV-kontor .	NAV-ođastusa oktavuođas álggaha Bargo- ja searvadahttindepartemeanta oktasaš báikkálaš kantuvrraid , bargo-ja čálgokántuvrraid ; NáV-kántuvrraid .
I NAV-kontorene skal de tidligere tjenestene til Aetat og trygdeetaten inngå .	NAV-kántuvrraide galget čohkkejuvvot bálvalusat mat ovdal ledje Aetáhtta ja oadjokántuvrrat .
Kommunene skal som et minimum delta med tjenester knyttet til økonomisk sosialhjelp og kvalifiseringsprogrammet med tilhørende kvalifiseringsstønad .	Suohkanat galget juobe dan meare ge searvat dán doi-bmii ahte leat mielde bálvalusain mat gusket sosiála ruhtaveahki doaimmaheapmái ja gealbudanprográmmii masa gullá gealbudandoarjja .
Kontorene opprettes ved avtale mellom Arbeids- og velferdsetaten og den enkelte kommune .	Kántuvrrat ásahuvvojit šiehtadusa vuođul gaskal Bargo- ja čálgoetáhta ja guđege suohkana .
Målet med NAV-reformen er :	NAV-nuppástusa ulbmil lea :
Flere i arbeid og aktivitet , færre på stønad .	Oažžut eanebuid bargui ja doaimmaide , unnit oadjovuostáiváldit .
Enklere for brukerne og tilpasset brukernes behov .	álkit geavaheddjiide ja heivehuvvon juohke-hačča dárbbuide .
En helhetlig og effektiv arbeids- og velferdsforvaltning .	Ollislaš ja ábas bargo- ja čálgohálddašeapmi .
NAV-reformen er en viktig reform som også vil ha betydning for samiske og samiskspråklige brukere .	NAV-nuppástus lea dehálaš nuppástus mas lea mearkkašupmi sámegielat olbmuide geat dien kantuvrras dárbbašit veahki .
Den samiske kompetanse som var i de tidligere statsetatene vil bli opprettholdt ved etablering av NAV-kontor .	Sámegiel gelbbolašvuohta mii lei ovdalaš stáhta etáhtain galgá bisuhuvvot maiddái NAV-kántuvrrain .
I tillegg vil NAV-kontorene få en bredere samisk kompetanse ved at kommunene tar med seg samisk kompetanse inn i NAV-kontoret .	Dasa lassin ožžot NAV-kántuvrrat viidát sámegielgelbbolašvuođa go suohkaniid sámi gelbbolašvuohta čuovvu NAV-kántuvrraide .
Departementet har derfor i tildelingsbrevet for 2008 til Arbeids- og velferdsdirektoratet gitt føringer for etatens oppfølging av samiske brukere .	Danin lea departemeanta čállán láidestemiid 2008 juolludanreivves Bargo- ja čálgodirektoráhttii , ahte movt etáhtta galggašii čuovvolit sámi geavaheddjiid .
Følgende er lagt til grunn :	Láidesteamit leat čuovvovaččat :
Arbeids- og velferdsetaten skal ivareta hensynet til samiske og samiskspråklige brukere både i og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Bargo- ja čálgoetáhtta galgá vuhtiiváldit sámi ja sámegielagiid beroštumiid sihke sámi giellalága hálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde .
Innenfor forvaltningsområdet for samisk språk skal samelovens språkregler følges opp .	Sámi giellalága hálddašanguovllus galgá čuovvut sámi giellalága njuolggadusaid .
Etaten skal arbeide for å ha den mest etterspurte informasjonen på www.nav.no om etatens ytelser og rettigheter tilgjengelig på samisk , samtidig som behovet for oversetting av lover og forskrifter kontinuerlig følges opp .	Etáhtta galgá bargat dan badjelii ahte dieđut maid olbmot dávjá ohcalit , leat gávdnamis sámegillii interneahttasiidduin www.nav.no , mat gusket etáhta doarjagiidda ja geavaheddjiid vuoigatvuođaide .
Ved etablering av nye NAV-kontor i kommuner med samisk befolkning , skal behovet for kompetanse i samisk språk og kultur vurderes særskilt .	Go ásahuvvojit ođđa NAV-kántuvrrat suohka ­niidda gos ásset sápmelaččat , de galgá erenoa-mážit árvvoštallat makkár dárbu sis lea háhkat sámi giella- ja kulturmáhtu .
Arbeids- og velferdsetaten skal gjennomføre systematiske brukerundersøkelser som også gir informasjon om brukere med samisk bakgrunn .	Bargo- ja čálgoetáhtta galgá čađahit systemáhtalaš geavaheddjiid iskkadeami gos maiddái galget gávdnot dieđut geavaheddjiid birra geain lea sámi duogáš .
Etaten skal løpende rapportere om sitt arbeid med samiske tiltak .	Etáhtta galgá čađat raporteret iežas bargguid birra mat gusket sámi doaimmaide .
I løpet av 2007 har Kautokeino , Karasjok og Porsanger etablert NAV-kontor .	Jagi 2007 mielde leat NAV-kántuvrrat ásahuvvon Guovdageidnui , Kárášjohkii ja Porsáŋgui .
Disse kontorene er styrket med særskilte personellressurser for å ivareta den samiske dimensjonen i tjenestetilbudet .	Dáidda kántuvrraide leat biddjojuvvon bargui olbmot geaid máhttu galgá sihkkarastit sámi dilálašvuo-đaid kantuvrra bálvalusain .
Ved behandlingen av St.prp. nr. 12 ( 2007 – 08 ) i Stortinget ble Ressurssenter for natur- og reindriftstjenester i Kautokeino lagt ned .	Sd.prp. nr. 12 ( 2007 – 08 ) meannudeamis Stuoradikkis mearriduvvui heaittihit Luonddu- ja boazu ­doalobálvalusaid resursaguovddáža Guovdageain ­nus .
Det overordnede målet for senteret var å gi bistand til personer som ønsker seg ut av reindrifta og over i annen inntektsgivende virksomhet der kompetansen og erfaringen fra reindrifta blir nyttiggjort .	Guovddáža bajimus ulbmil lei veahkehit ol . ­bmuid geat háliidit heaitit boazodoaluin ja áiggoše eará dienasbargui gos sáhttet atnit ávkin dan máhtu mii sis lea boazodoalus .
Oppgavene knyttet til senteret skal ivaretas av NAV-kontoret i Kautokeino .	Barggut maid diet guovddáš galggai bearráigeahččat , leat dál sirdojuvvon Guovdageainnu NAV-kántuvrii .
NAV-Finnmark er i den forbindelse blitt styrket økonomisk .	NAV-Finnmárku lea dan oktavuođas ožžon eanet ruhtajuolludeami .
5.3.3 Skatteetaten	5.3.3 Vearroetáhtta
Skattetaten har på flere områder arbeidet med å kunne tilby samiske skatteytere informasjon og saksbehandling som er brukervennlig og på deres eget språk .	Vearroetáhtta lea máŋgga suorggis bargan dan badjelii ahte nákcet fállat sámi vearromáksiide dieđuid sin iežaset gillii , ja sámegiel áššemeannudeami maid álkit ipmirdit .
Skatteopplysningen ( SOL ) ble fra 1. januar 2008 etablert som skatteetatens publikumstjeneste for telefonhenvendelser .	Vearrodiehtobálvalus ( dárogillii SOL ) ásahuvvui ođđajagimánu 1. beaivvi 2008 vearroetáhta bálvalussan masa olbmot sáhttet riŋget ja oažžut dieđuid .
SOL er en sentralisert tjeneste med hovedkontoret lokalisert i Leikanger .	Vearrodiehtobálvalus lea čohkkejuvvon ovtta sadjái , váldokantuvra lea Leikangeris .
Regionskattekontorene fungerer som andrelinje og har ansvar for ett eller flere fagområder på vegne av hele landet .	Regiovdnavearrokántuvrrat doibmet nubbelinnjá bálvalussan ja dain lea ovddasvástádus ovtta dahje máŋgga fágasuorggis olles riikkas .
Ved henvendelser fra samiskspråklige skatteytere blir telefonen satt videre til en vakt som behersker samisk talespråk .	Go sámegielagat váldet oktavuođa , de sirdojuvvo telefovdna vástideaddjái gii máhttá vástidit sámegillii .
Denne vaktordningen sikrer at samiskspråklige får veiledning og informasjon på sitt eget språk dersom de ønsker dette .	Dát vásti ­danortnet sihkkarastá ahte sámegielagat ožžot bagadallamiid ja dieđuid iežaset gillii , jus háliidit dan .
På Skatteetatens nettsider er flere av de mest aktuelle skjemaene og veiledningene tilgjengelig på samisk .	Vearroetáhta neahttasiidduin gávdnojit máŋga dain eanemus geavahuvvon skoviin ja bagadallamiin sámegillii .
I samiskspråklige områder kan opplysninger og informasjon til Skatteetaten avgis på samisk .	Sámegielat guovlluin sáhttet oažžut Vearroetáhta čuvgehusaid ja dieđuid sámegillii .
For eksempel skjer ligningen av reindriftsnæringen i Karasjok , hvor dialogen mellom de samiske skatteyterne og skattekontoret i stor grad foregår på samisk .	Ovdamearkka dihte doaimmahuvvo boazu ­ealáhusa livnnetbargu Kárášjogas , gos sámi vearromáksi ja vearrokántuvra eanaš humadeaba sámegillii .
5.3.4 Indre Finnmark tingrett	5.3.4 Sis-Finnmárkku diggegoddi
Indre Finnmark tingrett ble opprettet med virkning fra 1. januar 2004 som en egen samisk domstol .	Sis-Finnmárkku diggegoddi lea ásahuvvon ja dat doaibmagođii ođđajagimánu 1. beaivvi rájes 2004 sierra sámi duopmostuollun .
Indre Finnmark tingrett er samtidig en ordinær domstol som skal betjene alle innbyggere i de berørte kommunene likt etter gjeldende regelverk .	Sis-Finnmárkku diggegoddi lea maid seammás dábálaš duopmostuollu mii galgá seamma dásis bálvalit buot olbmuid dain suohkaniin mat gullet diggegotti doaibmaguvlui guoskivaš lágaid mielde .
Flere hensyn var sentrale ved opprettelsen .	Diggegotti ásaheamis ledje máŋga beroštumi guovddážis .
Det samiske folk er et urfolk som har et språk og en kultur som er forskjellig fra flertallspråket og flertallskulturen i Norge .	Sámi álbmot lea eamiálbmot mas lea sierra giella ja kultuvra mii lea earalágan go Norgga váldoálbmoga giella ja kultuvra .
Det skal være reell likestilling mellom personer fra de to folk , samer og nordmenn , også når det gjelder å få sine rettsspørsmål behandlet ved landets domstoler .	Galgá leat duohta dásseárvu dien guovtti álbmoga ; sápmelaččaid ja dáččaid gaskkas , maiddái go galget iežaset riikka duopmostuoluid meannudeapmái ovddidit iežaset riektegažaldagaid .
Sameloven § 3 – 4 , jf. domstolloven § 136 a , har detaljerte regler om rett til bruk av samisk i domstolene .	Sámelágas , § 3 – 4 , geahča duopmostuollolága § 136 a , leat dárkilis njuolggadusat mat čilgejit ahte lea vuoigatvuohta geavahit sámegiela duopmostuoluin .
Domstolen er forpliktet til å sørge for oversettelser til norsk og samisk , både av prosesskrifter , skriftlige bevis , rettsbøker mv. .	Duopmostuolut galget bearráigeahččat ahte sihke proseassačállosat , čálalaš duođaštusat , riektegirjjit jna. jorgaluvvojit sihke dárogillii ja sámegillii .
Oversettelser kan likevel ikke erstatte direkte kommunikasjon .	Liikká eai sáhte dulkomat ja jorgaleamit boahtit oalát njuolggo gulahallama sadjái .
I forvaltningsområdet for samisk språk har enhver rett til å henvende seg til domstolen både muntlig og skriftlig på samisk , og til å tale samisk i rettsmøter og gjennomføre forhandlinger på samisk .	Sámi giellalága hálddašanguovllus lea juohkehaččas vuoigat ­vuohta sámegillii váldit oktavuođa duopmostuoluin , sihke njálmmálaččat ja čálalaččat , ja juohkehaččas lea maid vuoigatvuohta hupmat sámegiela riektečoahkkimiin ja čađahit áššemeannudeami sámegillii .
Bestemmelsene skal fremme rettssikkerheten ved at misforståelser grunnet språkforskjeller søkes unngått .	Mearrádusat galget ovddidit riektesih ­karvuođa dan ektui ahte geahččalit garvit boasttu ipmárdusaid maid giellaváttisvuođat dagahit .
Samiske sedvaner og rettsoppfatninger vil i mange tilfeller være en relevant rettskildefaktor .	Sámiid sajáiduvvan vierut ja riekteipmárdus sáhttet máŋgii leat áššáigullevaš riektegáldovuođđu .
Dette gjelder for eksempel ved fastleggelse av bruksrettigheter , tolkning av avtaler og fastleggelse av innholdet av kontraktsrettslige forpliktelser .	Dat guoská ovdamearkkadihte dakkár dillái go galgá mearridit geavahanvuoigatvuođaid , čilget šiehtadusaid ja nannet šiehtadusrievttálaš geatnegasvuođaid .
Samisk kultur , næringsutøvelse og arealbruk har en utpreget muntlig tradisjon , og samisk praksis er i liten grad nedfelt i skriftlig dokumentasjon .	Sámi kultuvra , ealáhusdoaimmat ja eanageavaheapmi leat hui ollu huksejuvvon čálakeahtes , njálmmálaš árbevieruide , ja sámiid vieruid birra gávdnojit unnán čálalaš duođaštusat .
Dette skaper særlige utfordringer for domstolene når de skal vurdere bevisføring i form av dokumenter og vitneutsagn .	Dat dagaha erenoamáš hástalusaid duopmostuo ­luide go galget árvvoštallat duođaštusaid doku ­meanttain dahje vihtaniid čilgemiid vuođul .
Ved å samle de samiske kjerneområdene innenfor ett domssogn , Indre Finnmark , blir flere samisk-relaterte problemstillinger løst innenfor dette embetet , og embetet kan bygge opp kompetanse på forhold knyttet til samisk kultur .	Go sámi váldoguovllut leat čohkkejuvvon ovtta duopmostullui , Sis-Finnmárkkus , de šaddet ollu sámiide gullevaš váttisvuođat čovdojuvvot dien diggegottis , ja diggegoddi galgá hukset sámi kulturgelbbolašvuođa .
Dette bidrar til kompetanseheving om temaet i de norske domstoler generelt .	Dát váikkuha gelbbolašvuođanannema sámi áššiin maiddái eará duopmostuoluin Norggas .
Opprettelsen av Indre Finnmark tingrett er også viktig for samers tillit til domstolssystemet og hensynet til bred dommerrekruttering .	Sis-Finnmárkku diggegotti ásaheapmi lea maid dehálaš dan ektui ahte nannet sápmelaččaid luohttámuša duopmostuollosystemii ja oččodit viidábut olbmuid álgit duopmárin .
5.3.5 Samisktalende meddommere	5.3.5 Sámegielalaš veahkkeduopmárat
Spørsmålet om innføring av regler om samisktalende meddommere er berørt i Ot.prp. nr. 22 ( 2006 – 2007 ) Om lov om endring i domstolloven , side 39 .	Gažaldat mii guoská sámegielalaš veahkkeduopmáriidda lea namuhuvvon Od.prp. nr. 22 ( 2006 – 2007 ) Láhka duopmostuollolága nuppástuhttima birra , 39. siiddus .
Som det fremgår der , er det ikke åpenbart at det vil være hensiktsmessig med regler som sikrer at domstolene i enkelte tilfeller settes med meddommere som behersker samisk .	Nugo doppe daddjo , de ii leat álo buoremus čoavddus ráhkadit dakkár njuolggadusaid mat sihkkarastet ahte duopmostuoluin muhtin dáhpáhusain galget leat sámegielalaš veahkke ­duopmárat .
Spørsmålet om innføring av et krav som sikrer at meddommerne behersker samisk er i det hele tatt antakelig mer komplekst enn det umiddelbart gir inntrykk av .	Gažaldat galgá go dakkár gáibádus leat mii sihkkarastá ahte leat sámegielalaš veahkkeduopmárat lea oppanassiige váddáseabbo go dat álgočalbmái orru leamen .
Justisdepartementet er imidlertid åpent for videre drøftinger av spørsmålet , herunder om i hvilke typer saker det er behov for en slik ordning .	Justiisadepartementa lea liikká miehtan digaštallat dán gažaldaga viidáseappot , ja dan oktavuođas lea maid dárbu guorahallat makkár áššiin livččii dat gáibádus dárbbaš-laš .
5.3.6 Politidirektoratet – Politi- og lensmannsetaten	5.3.6 Politiijadirektoráhtta – Politiija- ja leansmánneetáhtta
Det har i flere år vært stilt midler til disposisjon over kap. 440 , post 01 for politidistrikter med tospråklig befolkning ( samisk / norsk ) .	Olu jagiid juo leat juolluduvvon ruđat kap. 440 , poasttas 01 , politiijaguovlluide gos lea guovttegielat álbmot ( sámi / dáru ) .
Målsettingen er å motivere til økt kunnskap om det samiske språk i politidistrikter med samisk befolkning .	Ulbmil lea movttiidahttit háhkat eanet dieđuid sámegiela birra politiijaguovl ­luin gos lea sámegielat álbmot .
Politidistrikter som har merarbeid som følge av tospråklighet , kan søke om tilskudd fra de avsatte midlene .	Politiijaguovllut main lea liigebargu guovttegielatvuođa geažil , sáhttet ohcat dien poasttas doarjaga lassigoluid gokčamii .
Ordningen administreres av politimesteren i Vest-Finnmark politidistrikt i henhold til egen instruks .	Ortnega hálddaša Oarje-Finnmárkku poli ­tiijaguovllu politimeasttir sierra bagadusa mielde .
I tilknytning til at Justisdepartementet utviklet et landsdekkende system for å ivareta saksbehandlingen av politiets sivile gjøremål er samtlige standardbrev , ca. 200 , oversatt til samisk .	Dan oktavuođas go Justisdepartemeanta ráhkadii riikkaviidosaš systema mii galgá vuhtiiváldit politiijaid siviila bargguid áššemeannudeami , de leat buot standárdareivvet , sullii 200 oktiibuot , jorgaluvvon sámegillii .
Karasjok lensmannskontor har spilt en viktig rolle i dette arbeidet , hvor det nå bl.a. finnes maler på samisk til forlikssaker , tvangssaker og gjeldsordning .	Dán barggus lea Kárášjoga leansmánnekantuvra leamaš dehálaš ovttasbargo ­guoibmi . Doppe gávdnojit dál earet eará mállet sáme ­gillii mat gusket soabadanáššiide , bággoáššiide ja vealgeortnegiidda .
Dette er et betydelig bidrag til service og rettsikkerhet for samiskspråklige brukere og representerer også en effektiviseringsgevinst for saksbehandling i etaten .	Dat lea stuora ávkin sámegielagiid bálvalusaid buorideapmái ja riektesihkarvuhtii ja dagaha maid ahte etáhta áššemeannudeapmi manná jođáneappot .
5.3.7 Samisk språk og kultur i kriminalomsorgen	5.3.7 Sámegiella ja sámekultuvra kriminálafuolahusas
Kriminalomsorgen har som mål at samisktalende skal ha samme rettigheter under straffegjennomføring som ellers .	Kriminálafuolahusa ulbmil lea ahte sámegielagiin galget leat seamma vuoigatvuođat ráŋggáštusa čađaheamis go muđui eará olbmuin .
Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) ivaretar rettighetene til samisktalende som skal gjennomføre straff .	Láhka Sáme ­dikki ja eará sámi riektediliid birra ( sámeláhka ) vuhtiiváldá sámegielagiid vuoigatvuođaid geat galget čađahit ráŋggáštusa .
§§ 3 – 4 tredje ledd og 3 – 5 regulerer dette .	§§ 3 – 4 goalmmát lađas ja 3 – 5 regulere dán .
Bestemmelsene innebærer at den som ønsker å bruke samisk for å ivareta egne interesser overfor kriminalomsorgens anstalter i forvaltningsområdet for samisk språk , har rett til å bli betjent på samisk For kriminalomsorgens anstalter i Troms og Finnmark har innsatte rett til å bruke samisk overfor hverandre og overfor sine pårørende .	Mearrádusain daddjo ahte dat gii dáhttu geavahit sámegiela iežas beroštumiid vuhtiiváldimis kriminálafuolahusa ásahusain sámi giellalága hálddašauguovllus , galgá beassat čoavdit áššiidis sámegielagiin . Mii guoská eará kriminálafuolahusa ásahusaide Tromssas ja Finnmárkkus , de galget sii geat doppe čohkkájit ráŋggáštusas beassat hupmat sámegiela gaskaneaset ja go deaivvadit iežaset olbmuiguin .
Innsatte har rett til å bruke samisk ved muntlig rettsmiddelerklæring til fengselsmyndigheten .	Sis geat čohkkájit giddagasain lea vuoigatvuohta beassat hupmat sámegiela njálmmálaš riektegaskaoamijulggaštusa oktavuođas giddagasa eiseválddiiguin .
Det er et krav at Kriminalomsorgens utdanningssenter ( KRUS ) , som utdanner fengselsbe , ­tjenter skal rekruttere samisktalende til skolen .	Kriminálafuolahusa oahpahusguovddážii ( KRUS ) , mii lea giddagasbálvváid skuvla , lea gáibádus ahte galget maid oččodit sámegielagiid dán skuvlii .
Dersom to søkere vurderes å ha like kvalifikasjoner , skal den søker som behersker samisk språk ha fortrinnsrett til opptak på skolen .	Jus guovtti ohccis lea juste seammadási skuvla-ja oahppoduogáš , ja nubbi máhttá sámegiela , de galgá skuvla sudno gaskkas válljet sámegielaga .
Av aspirantkullet som ble uteksaminert i fjor høst , var det en samisktalende som nå arbeider ved Tromsø fengsel .	Aspiránttaid gaskkas geat mannan čavčča čađahedje eksámena , lei okta sámegielat , gii dál bargá Tromssa guovllugiddagasas .
Det vil forbedre situasjonen noe ved dette fengslet som inntil nå kun har hatt en ekstrabetjent som snakker samisk .	Diet buorida veaháš dien giddagasa dili , gos dán rádjái leamaš dušše okta liigebargi gii máhttá sámegiela .
Kriminalomsorgen har i dag to fengsler i Troms og Finnmark , Tromsø fengsel og Vadsø fengsel , hvorav begge fengsler har personell som behersker samisk .	Kriminálafuolahusas leat dál guokte giddagasa Tromssas ja Finnmárkkus , Tromssa giddagas ja Čáhcesullo giddagas , ja goappešiid báikkiin leat bargit geat máhttet sámegiela .
Det er for tiden en utfordring å rekruttere nok fengselsbetjenter til disse fengslene .	Lea ain stuora hástalussan oččodit dieidda giddagasaide eanet bargiid geat máhttet sámegiela .
Dette er også tilfelle ved noen andre fengsler .	Go ođđa virggiid almmuhit , de eai oza doarvái ohccit .
Regjeringen er derfor opptatt av å iverksette tiltak for å sikre at det er tilgang på nok fengselsbetjenter der behovet er størst .	Nu lea dilli maid eará giddagasain . Danin áigu ráđđehus álggahit doaimmaid mat sihkkarastet doarvái bargiid giddagasaide gos leat stuorámus dárbbut .
Regjeringen vil derfor tilrettelegge for at fengselsbe ­tjentutdanningen kan gjennomføres desentralisert ved enkelte fengsler og med lokal rekruttering av aspiranter .	Ráđđehus áigu bargat dan badjelii ahte giddagasbálvváid oahpaheami sáhttá maid čađahit lávdaduvvon oahpahussan muhtun giddagasain , ja sáhttá de báikkálaččat ohcat aspiránttaid dan oahpahussii .
Fra 1.5. 2008 vil en klasse få sin opplæring ved Tromsø fengsel .	1.5. 2008 rájes álgá okta luohkká dákkár oahpahussii Tromssa giddagasas .
Det er iverksatt tiltak for å rekruttere aspiranter til dette opptaket , og det vil bli lagt vekt på tiltak for å rekruttere samisktalende aspiranter .	Leat bargagoahtán oččodit aspiránttaid geat ozaše dán ohppui , ja dan barggus galget eandalii geahččalit oččodit sámegielat aspiránttaid .
Justisdepartementet er opptatt av at det ikke bare skal være nok utdannede fengselsbetjenter til fengslene i de nordligste fylkene , men at noen av dem også snakker samisk .	Justiisadepartemeantta bargun ii leat dušše dat ahte oažžut doarvái ollesoahppan bálvváid davimus fylkkaid giddagasaide , muhto maiddái oažžut muhtun sámegielagiid daidda bargguide .
Samisktalende tilsatte er viktig , men fengslene kan også bruke tolketjeneste .	Lea hui dehálaš ahte gávdnojit sámegielat bálvvát , muhto giddagasat sáhttet maid geavahit dulkkaid .
Dette er ikke en ideell løsning , men når det oppstår situasjoner hvor det er behov for og hensiktsmessig å bruke tolk , vil kriminalomsorgen benytte tolketjeneste .	Dat ii leat gal buoremus čoavddus , muhto go čuožžilit dilálašvuođat gos lea dárbu ja heivvolaš geavahit dulkka , de geavaha kriminálafuolahus dulkabálvalusa .
Justisdepartementet vil følge opp slik at soningsforholdene kan legges til rette for å ivareta samiske innsattes rettigheter .	Justiisadepartemeanta áigu bearráigeahččat ahte ráŋggáštusa čađaheapmi heivehuvvo nu ahte das maiddái vuhtiiváldet sámi fáŋggaid vuoigatvuođaid .
Det er viktig både når det gjelder rettigheten til å bruke eget språk , men også muligheten til å ivareta egen kultur innenfor kriminalomsorgens eksisterende rammer .	Dat lea dehálaš sihke dan ektui ahte galgá leat vuoigatvuohta geavahit iežas giela , muhto galgá maiddái leat vejolaš iežas kultuvrra beassat fuolahit kriminálafuolahusa rámmaid siskkobealde .
5.3.8 Nødmeldetjenesten	5.3.8 Heahtedieđihanbálvalus
Sametinget har ved flere anledninger ytret bekymring for at nødmeldetjenesten ikke fungerer godt nok i forhold til den samiske befolkningen og de samiske områdene .	Sámediggi lea máŋgga geardde dovddahan balu dan dáfus go heahtedieđihanbálvalus ii doaimma doarvái bures sámi álbmoga ja sámi guovlluid ektui .
Dagens ordning forutsetter at alarmsentralene har kunnskaper om lokale forhold og lokale stedsnavn i samiske områder når de skal betjene anrop fra samiske områder .	Dálá doaibma eaktuda ahte heahteguovddážiin leat olbmot geat dovdet sámi báikegottiid dilálašvuođaid ja ipmirdit sámi guovlluid báikenamaid go galget sáhttit meannudit telefunoktavuođaid maid ožžot sámi guovlluin .
Det har hittil imidlertid ikke vært krav om at sentralene skal være bemannet med folk som har kunnskaper i samisk språk eller kunnskaper om samiske stedsnavn .	Dán rádjái ii leat gáibiduvvon ahte guovddážiin galget maid leat barggus olbmot geat máhttet sámegiela dahje dovdet ja ipmirdit sámi báikenamaid .
Som ansvarlig for samordningen mellom nød ­etatene politi , brann og helse har Justisdepartementet fått laget en utredning som bl.a. omfattet dagens organisering av nødmeldetjenesten og overgang til ett nødnummer .	Justiisadepartemeanta lea dat mas lea politiija , buollima ja dearvvašvuođa heahtedoaimmaid ovttastahttima ovddasvástádus . Danin lea departemeanta ráhkadahttán čielggadeami mas earet eará lea čállán dálá heahtedieđihanbálvalusa birra ja ođđa heahtennummara atnui váldima birra .
Utredningen anbefalte innføring av ett felles nødnummer og større nødmeldesentraler .	Čielggadeamis ávžžuhedje váldit atnui ovtta oktasaš heahtenummara ja ásahit stuorát heahtedieđihanguovddážiid .
Når én sentral skal betjene anrop for alle tre etatene , vurderte utredningen det som mer gjennomførbart også å få språkkyndig personell tilgjengelig .	Go lea dušše okta guovddáš mii hálddaša buot golmma etáhta heahtetelefuvnnaid , de jáhkket čielggadeaddjit ahte soaitá leat álkit oažžut dohko bargiid geain lea giellačehppodat .
Det blir da behov for totalt sett færre personer med denne kompetansen .	Danin ii leat oktiibuot dárbu nu beare ollugiidda geain lea diet gelbbolašvuohta .
Justisdepartementets utredning har vært på en bred høring , og saken ligger til behandling i Justisdepartementet .	Justiisadeparte-meantta čielggadeapmi lea leamaš viiddis guláskuddamis , ja Justiisadepartemeanta lea meannudeamen ášši .
Som ansvarlig for samordningen mellom de tre nødetatene vil Justisdepartementet arbeide videre med utbedring av nødmeldetjenesten .	Justiisadepartemeanta , mii lea dien golmma heahteetáhta ovttastahtti , áigu viidáseappot bargat heahtedieđihanbálvalusa buoridemiin .
Samiske brukeres behov for å kunne gi nødmeldinger på eget språk vil inngå som en naturlig del av arbeidet .	Lunddolaš oassi dán barggus lea áimmahuššat dan ahte sámegielagat galget sáhttit dieđihit heahtedieđuid iežaset gillii .
5.4 Strategier og tiltak	5.4 Strategiijat ja doaibmabijut
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil i samråd med aktuelle departementer se på muligheten for at Samisk høgskole kan ha en sterkere rolle i kompetansegivende studietilbud rettet mot offentlig sektor , knyttet til for eksempel lærere , helse- og omsorgsarbeidere , saksbehandlere og ledere i offentlig forvaltning , politi og kriminalomsorg , arbeids- og velferdsetaten m.v. .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu ovttas daid eará departemeanttaiguin maidda ášši gullá , geahččat makkár vejolašvuođat Sámi allaskuvllas livčče bargagoahtit eanet gelbbolašvuođanannema lohkanfálaldagaiguin , mat leat heivehuvvon almmolaš suorgái . Lohkanfálaldat sáhttá ovdameark ­ka dihte heivehuvvot oahpaheddjiide , dearvvašvuođa- ja fuolahusbargiide , áššemeannudeddjiide ja almmolaš hálddašeami jođiheddjiide , politiijaide ja kriminálafuolahussii , bargo- ja čálgoetáhttii jna. .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil , sammen med aktuelle departementer , Sametinget og Samisk høgskole , gjennomgå dagens tolketjeneste og vurdere hvilke tiltak som vil være nødvendig for å etablere en velfungerende tolketjeneste .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu , ovttasráđiid guovdilis departemeanttaiguin , Sámedikkiin ja Sámi allaskuvllain geahčadit dálá dulkonbálvalus ja árvvoštallat dárbbašlaš doaibmabijuid bures doaibmi dulkonbálvalusa ásaheamis .
I den sammenheng bør spørsmål knyttet til rekruttering til tolkeutdanningen , mulighet for etter- og videreutdanning , eventuelle muligheter for samarbeid mellom Samisk høgskole og Høgskolen i Oslo , og den eksisterende tolkeautorisasjonsordningen vurderes .	Dán oktavuođas berrejit árvvoštallojuvvot gažaldagat mat čatnasit dasa mo galgá oaččohit eanet ohppiid ohcat dulkonoahpahussii , galget go dulkkat oažžut lassi- ja joatkkaoahpu , lea go Sámi allaskuvlii ja Oslo allaskuvlii vejolaš ovttas bargat , ja mo dálá dulkaautoriserenortnet lea .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har i sine styringssignaler til Arbeids- og velferdsdirektoratet gitt føringer for etatens oppfølging av samiske brukere .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea hábmen stivrensignálaid Bargo-ja čálgodirektoráhttii mas leat láidesteamit dan ektui movt etáhtta sáhttá čuovvolit sámegielat geavaheddjiid .
Departementet vil bearbeide og videreformidle erfaringene til andre departementer .	Departemeanta áigu bargat viidáseappot ja doaimmahit vásáhusaid viidáseappot eará departemeanttaide .
Justisdepartementet vil i arbeidet med utbedring av nødmeldetjenesten også legge vekt på samiske brukeres behov for å kunne gi nødmeldinger på eget språk .	Justiisdepartemeanta áigu bargat dan ovdii ahte go buorida heahtedieđihanbálvalusa , de lea maiddái dehálaš vuhtii váldit ahte sámegielat geavaheddjiin lea dárbu sáhttit addit heahtediedáhusaid iežaset gillii .
Undersøkelse om bruken av samisk språk .	Undersøkelse om bruken av samisk språk .
, Tana , 2000 , på oppdrag fra Samisk språkråd .	Raporta Sámi ealáhus- ja guorahallanguovddážis ( SEGas ) , Deanus , 2000 , Sámi giellaráđi ovddas .
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Nærmere om planbestemmelsene	Dárkileappot plánamearrádusaid birra
Loven har bestemmelser om planlegging på nasjonalt , regionalt om kommunalt nivå .	Lágas leat mearrádusat plánema birra nationála , regionála ja gieldda dásis .
Bestemmelsene er grundig gjennomgått i kommentarutgaven til loven som er tilgjengelig på Miljøverndepartementets hjemmeside under planlegging .	Mearrádusat leat vuđolaččat guorahallojuvvon lága kommeantaalmmuhusas mii lea gávdnamis Birasgáhttendepartemeantta ruovttusiiddus planlegging.no vuolde .
Det vil derfor bare bli foretatt en kort gjennomgang i dette rundskriv .	Danne dat válddahallojuvvo dušše oanehaččat dán johtočállosis .
7.1 Statlig planretningslinjer og planvedtak	7.1 Stáhta plánaláiddanjuolggadusat ja plánamearrádusat
Kapittelet omfatter §§ 6-1 til 6-4. § 6-1 om nasjonale forventninger til regional og kommunal planlegging er ny .	Kapihttalii gullet §§ 6-1 rájes 6-4 rádjai . § 6-1 nationála vuordámušaid birra regionála ja gieldda plánema vuordámušaid birra lea ođas .
7.2 Regional planstrategi	7.2 Regionála plánastrategiija
Regional planstrategi er et nytt planinstrument som er hjemlet i § 7-1 Dette er det eneste obligatoriske ¬elementet for planlegging på regionalt nivå i loven .	Regionála plánastrategiija lea ođđa plánareaidu man láhkavuođđu lea §:s 7-1 . Dát lea lága áidna geatnegahttojuvvon plánenoassi regionála dásis .
Bakgrunnen for dette er ikke at regional planlegging skal tillegges mindre betydning enn tidligere , men det motsatte .	Dan duogáš ii leat ahte regionála plánen galgá mearkkašit uhcit go ovdal , muhto baicce nuppe láhkai .
Planstrategien skal ta stilling til hvilke regionale planspørsmål som er viktige å arbeide med for nyvalgte regionale planmyndigheter og kommunestyrer .	Plánastrategiija galgá árvvoštallat guđe regionála plánaáššiiguin lea easkka válljejuvvon regionála plánaeiseválddiide ja gielddastivrraide dehálaš bargat .
En slik strategi bør omfatte en beskrivelse av de viktigste utviklingstrekkene i regionen eller ulike deler av regionen .	Dakkár strategiijii berre gullat regiovnna dahje regiovnna sierranas osiid dehálaš ovddidanmihtilmasvuođaid válddahallan .
Dette skal danne grunnlaget for en vurdering av utviklingsmuligheter og utfordringer for regionen .	Dát galgá leat vuođđun go áigumuš lea árvvoštallat regiovnna ovddidanvejolašvuođaid ja hástalusaid .
En slik vurdering skal ta utgangspunkt i de nasjonale mål og rammer som er trukket opp av regjeringen og Stortinget ( jf. forslaget til bestemmelsen om nasjonale forventninger til regional og kommunal planlegging ) , men legge vekt på lokal erfaring og kunnskap i den regionale tilpasningen av politikken .	Dakkár árvvoštallama vuolggasadji galgá leat dat nationála ulbmilat ja rámmat maid ráđđehus ja Stuorradiggi leat bidjan ( geahča mearrádusevttohusa nationála vuordámušaid birra regionála ja gieldda plánemii ) , muhto árvvoštallan galgá deattuhit dehálažžan báikkálaš vásáhusa ja máhtu go regionála politihkka heivehallojuvvo .
Omfang og innhold i slike regionale planstrategier vil kunne variere fra region til region , og over tid , avhengig av forholdene i regionen og plansituasjonen .	Dakkár regionála plánastrategiijaid viidodat ja sisdoallu sáhttá rievddaldit regiovnnas regiovdnii , ja áiggi guhkkodahkii , sorjavaččat regionála ja plána dilálašvuođain .
Slike utfordringer kan være knyttet til :	Dakkár hástalusat sáhttet čatnasit :
næringsutviklingen	ealáhusovddideapmái
den sosiale utviklingen ( f.eks. samarbeid om tjenesteproduksjon )	sosiála ovddideapmái ( omd. ovttasbargui bálvalusbuvttadeami hárrái )
den kulturelle utviklingen ( f.eks. samarbeid om kulturtiltak )	kulturovddideapmái ( omd. ovttasbargui kulturdoaibmabijuid hárrái )
den fysiske utviklingen ( f.eks. samferdselsutbygging , lokalisering av utbygging til boliger , næring , fritidsbebyggelse osv. )	fysihkalaš ovddideapmái ( omd. johtolathuksemii , viesuid , ealáhusvisttiid , astoáiggeviesuid huksema sajušteapmái jna. )
befolkningens helse , trivsel og funksjonsnivå	álbmoga dearvvašvuhtii , buresloaktimii ja doaibmandássái
viktige regionale natur- , frilufts- og andre områder for rekreasjon	dehálaš regionála luonddu- , olggustallan- ja eará guovlluide mat leat vuoiŋŋasteami ja lustadoaimmaid várás
den miljømessige utviklingen ( f.eks. vern eller planmessig forvaltning i bestemte områder , vassdrag mv. )	biraslaš ovddideapmái ( omd. suodjaleapmái ja ulbmillaš hálddašeapmái dihto guovlluin , čázádagain jed. )
utdanning , forskning og utvikling av kompetanse .	ohppui , dutkamii ja gealbudeapmái .
Den regionale planstrategien er grunnlaget for det videre plansamarbeidet i en region med sikte på å nå omforente mål .	Regionála plánastrategiija lea regiovnna viidáset plánaovttasbarggu vuođđu go galgá juksat ovttamielalaš ulbmiliid .
For at plattformen for regionale statsetaters medvirkning skal være avklart , skal den regionale planstrategien godkjennes av Kongen .	Vai regionála stáhtaetáhtaid váikkuhusaid vuođđu lea čielggaduvvon , de galgá Gonagas dohkkehit regionála plánastrategiija .
Ved godkjenningen tar Regjeringen stilling til strategien og de merknader som måtte være framsatt av regionale statsorganer i høringsfasen .	Dan dohkkehettiin árvvoštallá Ráđđehus strategiija ja daid mearkkašumiid maid regionála stáhtaorgánat ležžet ovddidan gulaskuddamis .
Dersom Regjeringen ikke finner grunnlag for å følge opp merknaden fra et regionalt statsorgan , skal dette legges til grunn for statsorganets videre samarbeid med den regionale planmyndigheten .	Jus Ráđđehus ii gávnnat vuođu čuovvolit regionála stáhtaorgána mearkkašumi , de dat galgá biddjojuvvot vuođđun stáhtaorgána viidáset ovttasbargui regionála plánaeiseválddiin .
Regjeringen kan på grunnlag av merknader , eller på eget initiativ , foreta endringer i strategien .	Ráđđehus sáhttá mearkkašumi vuođul , dahje iežas álgaga vuođul , rievdadit strategiija .
Før dette skjer , skal spørsmålet ha vært drøftet med regional planmyndighet .	Ovdalgo dát dáhpáhuvvá , de galgá ášši leat digaštallojuvvon regionála plánaeiseválddiin .
Dersom regional planmyndighet ikke er enig i endringen , kan Regjeringen sikre at planarbeidet gjennomføres .	Jus regionála plánaeiseváldi ii leat ovttamielas rievdadusaide , de sáhttá Ráđđehus sihkkarastit ahte plánabargu čađahuvvo .
7.3 Regional plan og planbestemmelse	7.3 Regionála plána ja plánamearrádus
Fylkestinget skal utarbeide regionale planer etter § 8-1 for de spørsmål som er fastsatt i den regionale planstrategien .	Fylkkadiggi galgá ráhkadit regionála plánaid § 8-1 vuođul daidda gažaldagaide mat leat mearriduvvon regionála plánastrategiijas .
Kongen kan gi pålegg om å utarbeide regional plan for bestemte virksomhetsfelt , tema eller geografiske områder og gjennom forskrift fastsette nærmere bestemmelser om innhold , organisering og om planen skal godkjennes av Kongen .	Gonagas sáhttá gohččut ahte ráhkaduvvo regionála plána dihto doaibmasurggiide , fáttáide dahje geográfalaš guovlluide ja láhkaásahusa bokte mearridit dárkilet mearrádusaid sisdoalu ja organiserema birra ja dan birra galgá go Gonagas dohkkehit plána .
Til regional plan skal det utarbeides et handlingsprogram for gjennomføring av planen .	Regionála plánii galgá ráhkaduvvot doaibmaprográmma mii muitala mo plána galgá čađahuvvot .
Handlingsprogrammet skal vedtas av regional planmyndighet og rulleres årlig .	Regionála plánaeiseváldi galgá dohkkehit doaibmaprográmma ja ođasmahttit dan juohke jagi .
Regional plan avløser fylkesplaner og fylkesdelplaner .	Regionála plána boahtá fylkkaplánaid ja fylkkaoasseplánaid sadjái .
Regional plan kan gjelde for hele regionen ( jf. dagens fylkesplaner ) , for deler av regionen , eller den kan ta opp mer avgrensete tema for hele eller deler av regionen ( jf. dagens fylkesdelplaner ) .	Regionála plána sáhttá gustot olles regiovdnii ( geahča dálá fylkkaplánaid ) , regiovnna osiide , dahje dat sáhttá gieđahallat eanet ráddjejuvvon fáttáid olles regiovnna várás dahje dan osiid várás ( geahča dálá fylkkaoasseplánaid ) .
Selv om regionale planer kan være ulike når det gjelder geografi og tema , vil de være like når det gjelder behandling og virkning .	Vaikke vel regionála plánat sáhttet leat máŋggaláganat das mii guoská geografiijii ja fáddái , de dat leat ovttaláganat meannudeami ja váikkuhusa dáfus .
Den regionale planstrategien fastlegger hvilke regionale planer som skal utarbeides .	Danne ii earut láhka iešguđet plánašlájaid regionála plánaid oktavuođas .
Dette er de prioriterte planoppgavene det skal samarbeides om i regionen .	Regionála plánastrategiija mearrida guđe regionála plánat galget ráhkaduvvot .
Ved oppstart av planarbeidet skal det utarbeides et planprogram i samsvar med kravene i § 4–1 .	Dát leat dat vuoruhuvvon plánabargamušat maiguin regiovnnas galget ovttasráđiid bargat .
Innholdet i planprogrammet vil for det første avhenge av hva slags regional plan det er snakk om , dernest hvor mye som allerede er fastlagt gjennom vedtaket av den regionale planstrategien .	Plánabarggu álggus galgá ráhkaduvvot plánaprográmma § 4-1 vuođul . Plánaprográmma sisdoallu sorjá vuosttažettiin das guđelágan regionála plánas lea sáhka , dasto das man ollu lea jo mearriduvvon regionála plánastrategiija mearrádusas .
Forhold som naturlig vil inngå i planprogrammet for regionale planer vil være opplysninger om formålet med planarbeidet , overordnede rammer for arbeidet , organisering , framdrift og medvirkning , samt en beskrivelse av hvilke alternativer som skal vurderes .	Dakkár bealit mat lunddolaččat leat mielde regionála plánain , leat dieđut plánabarggu ulbmila birra , barggu bajimus rámmat , organiseren , ovdánanleaktu ja mielváikkuheapmi , ja vel válddahallan das guđe molssaeavttut galget árvvoštallojuvvot .
En regional plan skal alltid ha en planbeskrivelse som omfatter en beskrivelse av virkningene av planen .	Regionála plánas galgá álo leat plánačilgehus mas plána váikkuhusat válddahallojuvvojit .
For planer med retningslinjer for utbygging vil kravene i § 4–2 andre ledd om konsekvensutredning også gjelde .	Dákkár plánaide main leat huksenláiddanjuolggadusat , gustojit maiddái § 4-2 nuppi lađđasa gáibádusat váikkuhusčielggadeami birra .
7.4 Regional planbestemmelse – behandlingsregler og rettsvirkning	7.4 Regionála plánamearrádus – meannudannjuolggadusat ja riekteváikkuhus
Til regionale planer som gir retningslinjer for arealbruk er det etter § 8-5 mulig å vedta en regional planbestemmelse som skal sikre at det ikke foretas arealbruksendringer , som er i strid med planens retningslinjer .	Regionála plánaide main leat láiddanjuolggadusat areálageavaheami birra , lea § 8-5 vuođul vejolaš mearridit regionála plánamearrádusa mii galgá sihkkarastit ahte eai dahkkojuvvo areálageavahanrievdadusat , mat rihkkot plána láiddanjuolggadusaid .
Bestemmelsen er ny .	Mearrádus lea ođas .
Arealretningslinjer på regionalt nivå blir sjelden så presise at det er naturlig å bruke virkemidler tilsvarende kommuneplanbestemmelsene .	Areálaláiddanjuolggadusat regionála dásis leat hárve nu aiddolaččat ahte lea lunddolaš geavahit dan sullasaš váikkuhangaskaomiid go daid mat geavahuvvojit gielddaplánamearrádusaide .
Dersom eksisterende kommunale planer gir rom for utbyggingstiltak som ikke er ønskelig etter den regionale planen , kan det være behov for bedre juridiske virkemidler knyttet til et regionalt arealspørsmål .	Jus dálá gielddaplánat addet vejolašvuođa čađahit huksendoaibmabijuid mat eai leat sávahahttit regionála plána vuođul , de sáhttá leat dárbu buoret juridihkalaš váikkuhangaskaomiide mat čatnasit regionála areálagažaldahkii .
Innholdet av den regionale planbestemmelsen retter seg i utgangspunktet mot private utbyggere og tiltakshavere , men har også konsekvenser for kommunal forvaltning .	Regionála plánamearrádusa sisdoallu lea vuosttažettiin jurddašuvvon priváhta huksejeaddjiid ja doaibmabiddjiid várás , muhto das leat maid váikkuhusat gieldda hálddašeapmái .
Bestemmelsen er juridisk bindende i forhold til private utbyggere og kommunene , og vil gi kommunene tid til å justere sitt plangrunnlag i samsvar med den regionale planen .	Mearrádus geatnegahttá priváhta huksejeaddjiid ja gielddaid juridihkalaččat , ja addá gielddaide áiggi muddet plánavuođuset nu ahte dat sohpá regionála plánii .
Forbudet vil bortfalle når kommunen har vedtatt en arealplan som ivaretar hensynet bak bestemmelsen .	Gielddus loahpahuvvo go gielda lea mearridan areálaplána mii fuolaha mearrádusa deastta .
Både berørte kommuner , regionale statsorganer og Sametinget kan kreve at spørsmålet om båndlegging bringes inn for Miljøverndepartementet til avgjørelse .	Sihke guoskevaš gielddat , regionála stáhtaorgánat ja Sámediggi sáhttet gáibidit ahte háldogáržžidangažaldat ovddiduvvo Birasgáhttendepartementii mearrideapmái .
En regional plan ¬bestemmelse har som virkning at det ikke kan iverksettes særskilt angitte bygge- eller anleggs ¬tiltak innenfor nærmere avgrensede geografiske områder som etter bestemmelsene vil være i strid med planen uten samtykke .	Regionála plánamearrádusas lea dakkár váikkuhus ahte eai sáhte álggahuvvot dakkár sierra albmaduvvon huksen- dahje ráhkadusdoaibmabijut lagabui ráddjejuvvon geográfalaš guovlluin , mat mearrádusaid vuođul rihkkot plána almmá mieđiheami haga .
Dette kan f.eks. gjelde kjerneområder for landbruket , større forretningsbygg utenfor byer og tettsteder , landskapsområder , eller frilufts- og naturområder av regional eller nasjonal betydning langs sjø eller i fjellområder .	Dát sáhttá omd. guoskat eanadoalu guovddášguovlluide , stuorra gávppiide gávpogiid ja čoahkkebáikkiid olggobealde , eanadatguovlluide , dahje olggustallan- ja luondduguovlluide main lea regionála dahje nationála mearkkašupmi mearragáttiin dahje várreguovlluin .
Det kan også gjelde traséer for større samferdselsanlegg , forsvarsanlegg eller anlegg for energifor ¬syning som det ennå ikke fastsatt detaljerte planer for , eller for vassdragsforvaltning .	Dát sáhttá maid guoskat stuorra johtalusrusttegiid spáittuide , suodjalusrusttegiidda dahje energiijalágidanrusttegiidda maidda eai leat vel mearriduvvon bienalaš plánat , dahje čázádathálddašeapmái .
Det følger av plikten til å ivareta nasjonale interesser at en regional planbestemmelse ikke kan brukes til å hindre gjennomføring av utbyggingstiltak av nasjonal betydning , f.eks. gjennomføringen av kraftanlegg .	Geatnegasvuohta fuolahit nationála beroštusaid mielddisbuktá ahte regionála plánamearrádusat eai sáhte geavahuvvot hehttet dakkár huksendoaibmabiju čađahuvvomis , mas lea nationála mearkkašupmi , omd. fápmorusttegiid ráhkaduvvomis .
Her vil adgangen etter § 8–4 til å kreve at slike planer blir brakt inn for sentral behandling være en sikkerhetsventil .	Vejolašvuohta oažžut dakkár plánaid ovddiduvvot guovddáš meannudeapmái § 8-4 vuođul doaibmá dás dorvoventiilan .
Det kan også fastsettes at forbudet bare skal gjelde nærmere bestemte tiltak , enten ut fra type eller størrelse .	Sáhttá maid mearriduvvot ahte gielddus galgá gustot dušše lagabui mearriduvvon doaibmabijuide , jogo šlája dahje sturrodaga mielde .
Ved fastsetting av bestemmelsen bør en være presis på om forbudet gjelder utbyggings- og anleggstiltak generelt , eller om forbudet gjelder bestemte tiltak eller for bestemte tilfeller .	Go bidjá mearrádusa , de berre leat aiddolaš das gusto go gielddus huksen- ja rusttetdoaibmabijuide oppalaččat , vai gusto go gielddus dihto doaibmabijuide dahje dihto dilálašvuođaide .
Forbudet gjelder inntil ti år med mulighet for forlengelse med fem år av gangen , jf. tredje ledd , i påvente av at kommunene i sine planer skal ivareta de regionale og nasjonale hensynene med bindende virkning .	Gielddus gusto gitta logi jagi rádjai dainna vejolašvuođain ahte dat sáhttá guhkiduvvot viđain jagiin háválassii , geahča goalmmát lađđasa , go vurdojuvvo ahte gielddat plánaineaset galget fuolahit regionála ja nationála deasttaid čadni váikkuhusain .
Dette går fram av siste setning i første ledd .	Dát boahtá ovdan vuosttaš lađđasa maŋimus cealkagis .
En planbestemmelse skal behandles på samme måte som en regional plan .	Plánamearrádus galgá meannuduvvot seamma láhkai go regionála plána .
I så fall vil behandlingen av plan og planbestemmelse skje samtidig .	Dalle meannuduvvojit plána ja plánamearrádus oktanaga .
Eventuelle konflikter løses i samsvar med bestemmelsene i § 8–4 , andre ledd .	Vejolaš riiddut čovdojuvvojit § 8-4 , nuppi lađđasa vuođul .
Det kan tenkes situasjoner der en i ettertid finner det hensiktsmessig å fastsette en regional planbestemmelse til en allerede vedtatt regional plan .	Sáhttet čuožžilit dakkár dilit ahte maŋŋá gávnnahuvvo ulbmillažžan mearridit regionála plánamearrádusa dakkár regionála plánii mii lea jo dohkkehuvvon .
Utarbeidingen skal da følge bestemmelsene i § 8–3 og § 8–4 .	Ráhkadeapmi galgá dalle čuovvut § 8-3 ja § 8-4 mearrádusaid .
Det vil likevel ikke være nødvendig å utarbeide eget planprogram hvis bestemmelsen ikke innebærer endringer i den regionale planen .	Dattetge ii leat dárbu ráhkadit sierra plánaprográmma go mearrádus ii dagat rievdadusaid regionála plánii .
Når vedtak er fattet skal regional planbestemmelse kunngjøres i Norsk Lovtidend og gjøres kjent for alle berørte offentlige organer , interesserte organisasjoner og allmennheten på samme måte som ved statlig planbestemmelse , jf. § 6–3 siste ledd .	Go plána lea mearriduvvon , de galgá regionála plánamearrádus almmuhuvvot Norsk Lovtidend nammasaš prentosii ja almmuhuvvot buot guoskevaš almmolaš orgánaide , berošteaddji organisašuvnnaide ja álbmogii seamma láhkai go stáhta plánamearrádus ge almmuhuvvo , geahča § 6-3 maŋimus lađđasa .
Byggeforbudet etter første ledd kan forlenges med fem år av gangen .	Huksengielddus vuosttas lađđasa vuođul sáhttá guhkiduvvot viđain jagiin háválassii .
Dette tilsvarer den muligheten som ligger i § 6–3 om statlig planbestemmelse .	Dát vástida dan vejolašvuhtii maid § 6-3 stáhta plánamearrádusa birra addá .
Normalt vil kommunene ha utarbeidet bindende arealplaner til erstatning for de regionale planbestemmelsene i løpet av en ti – årsperiode .	Dábálaččat leat gielddat ráhkadan čadni areálaplánaid regionála plánamearrádusaid sadjái logi jagi áigodagas .
Den regionale planbestemmelsen tar sikte på å hindre utbygging og lignende for å ivareta samfunnsinteresser i et langsiktig perspektiv .	Regionála plánamearrádusa áigumuš lea eastadit huksema ja sullasačča fuolahan dihtii servodatberoštusaid guhkit áiggi vuollái .
Dersom det av ulike årsaker ikke er utarbeidet en bindende kommunal arealplan i samsvar med de regionale retningslinjene , må det sikres en mulighet for å forlenge forbudet inntil slik plan foreligger .	Jus iešguđet sivaid geažil ii leat ráhkaduvvon geatnegahtti gielddalaš areálaplána regionála láiddanjuolggadusaid vuođul , de ferte sihkkarastojuvvot vejolašvuohta guhkidit fálaldaga dassážiigo dakkár plána lea ráhkaduvvon .
Myndigheten til å gi samtykke til utbyggings- eller anleggstiltak som omfattes av planbestemmelsen , til regional planmyndighet .	Váldi mieđihit huksen- dahje rusttetdoaibmabidjui masa plánamearrádus gusto , gullá regionála plánaeiseváldái .
Dette er samme myndighet som har vedtatt planbestemmelsen .	Dát lea seamma eiseváldi mii lea dohkkehan plánamearrádusa .
Der planen er avgjort ved sentral behandling , jf. § 8–4 , andre og tredje ledd , kan det ikke gis tillatelse i strid med innholdet av avgjørelsen .	Go plána lea mearriduvvon guovddáš meannudeamis , geahča § 8-4 , nuppi ja goalmmát lađđasa , de ii sáhte addojuvvot lohpi mii rihkku mearrádusa sisdoalu .
Regional planmyndighet skal samrå seg med kommunene og fylkesmannen før samtykke gis .	Regionála plánaeiseváldi galgá ráđđádallat gielddaiguin ja fylkkamánniin ovdalgo mieđáhus addojuvvo .
Dette for å sikre seg at et tiltak ikke vil være i strid med planarbeid i kommunene eller bryter med nasjonale interesser som planbestemmelsen ev. skal ivareta .	Dát galgá sihkkarastit ahte doaibmabidju ii gártta vuostálagaid gielddaid plánabargguin dahje dakkár nationála beroštusaiguin , maid plánamearrádus vejolaččat galgá fuolahit .
Det legges til grunn at regional planmyndighet ikke kan gi samtykke dersom fylkesmannen kan vise til at dette åpenbart er i strid med nasjonale interesser .	Vuođđun biddjojuvvo ahte regionála plánaeiseváldi ii sáhte mieđihit jus fylkkamánni sáhttá čujuhit dasa ahte dát čielgasit gártá vuostálagaid nationála beroštusaiguin .
I de tilfeller planbestemmelsen tar sikte på å ivareta samferdsels- , forsvars- eller energiforsyningsinteresser , skal samtykke ikke gis i strid med uttalelser fra myndigheter som ivaretar disse interessene .	Go plánamearrádusaid áigumuš lea fuolahit johtolat- , suodjalus- dahje energiijalágidanberoštusaid , de ii galgga addojuvvot dakkár mieđáhus mii lea vuostálagaid daid eiseválddiid cealkámušaiguin mat fuolahit dáid beroštusaid .
7.5 Interkommunalt plansamarbeid	7.5 Gielddaidgaskasaš plánaovttasbargu
Loven har regler om interkommunalt plansamarbeid i kapittel 9 .	Lága kapihttalis 9 leat njuolggadusat gielddaidgaskasaš plánaovttasbarggu birra .
Alle planspørsmål som har betydning for flere kommuner er i utgangspunktet aktuelle temaer for regional planlegging .	Buot plánaáššit main lea mearkkašupmi máŋgga gildii , leat iešalddiset áššáiguoskevaš fáttát regionála plánemis .
Interkommunalt plansamarbeid er en måte å gjennomføre omforente regionale strategier på som et alternativ til en regional plan for et delområde .	Gielddaidgaskasaš plánaovttasbargu lea vuohki mo čađahit oktasaš regionála strategiijaid molssaeaktun oasseguovllu vástesaš regionála plánii .
Når en bør bruke den ene samarbeidsformen framfor den andre , er ikke et prinsipielt spørsmål , men et valg av hva som er mest hensiktsmessig i forhold til den aktuelle planoppgaven .	Go dihto ovttasbargovuogi berre geavahit nuppi sadjái , de dat ii leat prinsihpalaš gažaldat , muhto dan válljen mii lea heivvoleamos guoskevaš plánabargamuša ektui .
Avklaringen av hvilken form som bør velges i det enkelte tilfellet bør skje i forbindelse med diskusjonen av den regionale planstrategien .	Guđe vuogi berre válljet iešguđet dilis lea dakkár ášši maid berre čielggadit go divaštallá regionála plánastrategiija .
7.6 Kommunal planstrategi	7.6 Gieldda plánastrategiija
Kommunal planstrategi er ikke en plantype , men et hjelpemiddel for kommunen til å fastlegge det videre planarbeidet .	Gieldda plánastrategiija ii leat plánašládja , muhto veahkkeneavvu gielddaide mainna sáhttet mearridit viidáset plánabarggu .
Kommunen har nå etter § 11-1 fått plikt til å utarbeide kommunal planstrategi minst én gang i hver valgperiode og vedta den senest innen ett år etter kommunestyrets konstituering .	Gielda lea dál § 11-1 vuođul geatnegahttojuvvon ráhkadit gieldda plánastrategiija uhcimusat oktii juohke válgaáigodagas ja dohkkehit dan maŋimusat jagi maŋŋá gielddastivrra konstituerema ( vuođđudeami ) .
Det er viktig at dette arbeidet starter tidlig etter at kommunestyret er konstituert .	Lea dehálaš ahte dát bargu álggahuvvo árrat maŋŋá gielddastivrra vuođđudeami .
Kommunal planstrategi skal omfatte kommunens strategiske valg knyttet til utviklingen av kommunesamfunnet .	Gieldda plánastrategiijas galget leat gieldda strategalaš válljemat gielddaservodaga ovddideami várás .
Det gjelder både langsiktig arealbruk , sektorenes virksomhet og en vurdering av kommunenes planbehov i valgperioden .	Dát guoská sihke guhkesáiggi areálageavaheapmái , surggiid doibmii ja gielddaid plánadárbbuid árvvoštallamii válgaáigodagas .
Strategien bør inneholde :	Strategiijas galgá leat :
redegjørelse for utviklingstrekk og utfordringer knyttet til samfunnsutvikling og miljø ,	daid ovddideami mihtilmasvuođaid ja hástalusaid čilgehus mat čatnasit servodatovddideapmái ja birrasii ,
drøfting av hovedtrekkene i en langsiktig arealstrategi ( prinsipper for romlig utvikling ) ,	mihtilmasvuođaid ságaškuššan guhkesáiggi areálastrategiijas ( lanjalaš ovddideami prinsihpat ) ,
vurdering av sektorenes planbehov , og	surggiid plánadárbbuid árvvoštallan , ja
vurdering av prioriterte planoppgaver og behovet for revisjon av kommuneplanens samfunnsdel og arealdel .	vuoruhuvvon plánabargamušaid árvvoštallan ja dárbu ođasmahttit gielddaplána servodatoasi ja areálaoasi .
Retningslinjer for langsiktig arealbruk skal inngå som del av strategien og danne basis for det mer konkrete arbeidet med kommuneplanens arealdel .	Guhkesáiggi areálageavaheami láiddanjuolggadusat galget leat oassin strategiijas ja leat vuođđun eanet konkrehta bargui gielddaplána areálaosiin .
Den langsiktige arealstrategien skal vise sammenhengen mellom framtidig samfunnsutvikling og arealbruk , og angi langsiktige utviklingsretninger i kommunen og områder for særlig utvikling og vern for å ivareta de arealhensynene som framgår av § 3–1 .	Guhkesáiggi areálastrategiija galgá čájehit boahttevaš servodatovddideami ja areálageavaheami gaskavuođa , ja čujuhit guhkesáiggi ovddidangeainnuide gielddas ja erenoamáš ovddideami ja suodjaleami surggiide fuolahan dihtii daid areáladeasttaid , mat bohtet ovdan §:s 3-1 .
Dersom situasjonen er oversiktlig , kan planstrategien gis et innhold og en behandling som tilfredsstiller kravene til planprogram for kommuneplanen .	Jus dilli lea čielggas , de sáhttá plánastrategiija oažžut dakkár sisdoalu ja meannudeami mii ollašuhttá gielddaplána várás plánaprográmma gáibádusaid .
Strategien må i slike tilfeller følge behandlingsreglene for planprogram i bestemmelsene om kommuneplan , jf. § 11-13 .	Dakkár diliin ferte strategiija čuovvut plánaprográmma meannudannjuolggadusaid mat leat gielddaplána mearrádusain , geahča § 11-13 .
For å få en bred forankring av strategien vil det være av betydning at synspunkter fra statlige og regionale organer , nabokommuner og befolkning på vurderingene og prioriteringene i strategien er kjent når kommunestyret skal fatte sitt vedtak .	Vai strategiijas lea viiddes čatnaseapmi , de lea dehálaš ahte stáhta ja regionála orgánaid , ránnjágielddaid ja álbmoga oainnut das mo strategiija ja vuoruheamit árvvoštallojuvvojit leat almmolaččat go gielddastivra galgá dahkat mearrádusas .
Det er derfor plikt til å innhente synspunkter fra statlige og regionale organer og nabokommuner .	Danne lea geatnegasvuohta háhkat stáhta ja regionála orgánaid ja ránnjágielddaid oainnuid .
Det gir også statlige og regionale myndigheter mulighet til å spille inn sine behov for kommunale planavklaringer i perioden .	Dat addá maid stáhta ja regionála eiseválddiide vejolašvuođa ovddidit dárbbuideaset oažžut čielggaduvvot gieldda plánaid áigodagas .
Det er opp til kommunen selv å bestemme hvordan synspunktene skal innhentes , men disse myndighetene bør ha reell mulighet til å fremme sine syn .	Gielda ferte ieš mearridit mo galgá háhkat oainnuid , muhto dáin eiseválddiin berre leat duohta vejolašvuohta ovddidit oainnuideaset .
Det er ikke adgang til å fremme innsigelse mot forslag til kommunal planstrategi .	Ii leat vejolaš ovddidit vuosttaldeami gieldda plánastrategiija evttohusa vuostá .
Prosessen rundt planstrategien må ses i sammenheng med om kommunen ønsker å legge opp til revisjon av kommuneplanen eller ikke .	Proseassa plánastrategiija oktavuođas ferte geahččat dainna gittalagaid ahte háliida go gielda ođasmahttit gielddaplána vai ii .
Tilsvarende vil en kommune som legger opp til en kommuneplanrevisjon , kunne bruke kommuneplanprosessen til grundigere diskusjoner og medvirkningsopplegg .	Seamma láhkai sáhttá gielda mii láhčá dili gielddaplána ođasmahttimii , geavahit gielddaplánaproseassa vuđolet digaštallamiidda ja mielváikkuheapmái .
Et vedtak om kommunal planstrategi bør omfatte kommunens eget planarbeid , og bistand til og oppfølging av private planer .	Gieldda plánastrategiija mearrádus berre fátmmastit gieldda iežas plánabarggu , ja veahki čuovvolit priváhta plánaid .
Vedtaket kan gjelde igangsetting av en fullstendig kommuneplanrevisjon eller begrense seg til revisjon av arealdelen og revidering eller utarbeiding av kommunedelplaner for bestemte sektorer eller tema .	Mearrádus sáhttá guoskat dievaslaš gielddaplána ođasmahttima álggaheapmái dahje ráddjejuvvot areálaoasi ođasmahttimii ja gielddaoasseplánaid ođasmahttimii dahje ráhkadeapmái dihto surggiide dahje fáttáide .
Det kan også gjelde igangsetting av viktige reguleringsplaner som oppfølging av strategien .	Dat sáhttá maid guoskat dehálaš muddenplánaid álggaheapmái nu go strategiija čuovvoleapmái .
Planstrategien kan bidra til forutberegnelighet om hvilke private planinitiativ som kan forventes å få positiv mottagelse .	Plánastrategiija sáhttá buoridit ovddalgihtii árvidahttivuođa das guđe priváhta plánaálgagat vurdojuvvojit oažžut positiivva vuostáiváldima .
Private planinitiativ vil likevel kunne fremmes uavhengig av planstrategien , og kan ikke avvises med henvisning til denne .	Priváhta plánaálgagat sáhttet dattetge ovddiduvvot sorjjasmeahttumit plánastrategiijas , eai ge sáhte hilgojuvvot dasa čujuhettiin .
Kommunal planstrategi har ingen direkte rettsvirkning i forhold til kommunens innbyggere , men gir føringer for det videre planarbeidet i kommunen .	Gieldda plánastrategiijas ii leat njuolgga riekteváikkuhus gieldda ássiid ektui , muhto bidjá láidestusaid gieldda viidáset plánabargui .
Selv om planstrategien f.eks. sier at en del av kommuneplanens arealdel skal tas opp til revisjon , kan grunneiere fortsette å bygge i medhold av gjeldende arealdel eller reguleringsplan i den utstrekning disse planene gir grunnlag for det .	Vaikke vel plánastrategiija omd. dadjá ahte oassi gielddaplána areálaoasis galgá ođasmahttojuvvot , de sáhttá eanaeaiggát joatkit huksema gustovaš areálaoasi dahje muddenplána vuođul nu guhká go dát plánat addet dan vejolašvuođa .
Kommunen må ev. legge ned midlertidig forbud mot tiltak etter § 13–1 for å hindre dette .	Gielda ferte vejolaččat mearridit gaskaboddasaš gildosa doaibmabijuid vuostá § 13-1 vuođul jus áigu hehttet dán .
Gjennom vedtak av kommunal planstrategi kan kommunen også ta stilling til om det er reguleringsplaner som bør oppheves eller endres i planperioden .	Gieldda plánastrategiija mearrideami bokte sáhttá gielda árvvoštallat berrejit go muddenplánat heaittihuvvot dahje rievdaduvvot plánaáigodagas .
Dette er et foreløpig varsel om slik oppheving .	Dát lea gaskaboddasaš dieđiheapmi dakkár heaittiheami birra .
Endelig vedtak må gjøres for den enkelte plan etter reglene i kapittel 12 .	Loahpalaš mearrádus ferte dahkkojuvvot juohke plánii kapihtal 12 njuolggadusaid vuođul .
Det kan gjelde gamle planer som er i strid med nasjonale føringer , for eksempel planer som åpner for uheldig bygging i strandsonen .	Dát sáhttá guoskat boares plánaide mat leat vuostálagaid nationála láidestusaiguin , ovdamearkka dihtii plánaide mat rahpet vejolašvuođa unohis huksemii gáddeavádagas .
Kommunen kan revidere planstrategien i løpet av perioden etter behov .	Gielda sáhttá ođasmahttit plánastrategiija áigodagas dárbbu mielde .
Planstrategien er ikke formelt bindende for kommunen og kan fravikes hvis det er gode grunner for det .	Plánastrategiija ii čana gieldda formálalaččat ja das lea vejolaš spiehkastuvvot jus leat buorit ákkat dasa .
Dersom kommunen ønsker å avlyse eller utsette en større planoppgave som inngår i planstrategien , bør dette skje gjennom endring av planstrategien der de ordinære prosessregler følges .	Jus gielda háliida bissehit dahje maŋidit stuorra plánabargamuša mii gullá plánastrategiijii , de dat berre dáhpáhuvvat plánastrategiija rievdadeami bokte mas dábálaš proseassanjuolggadusat čuvvojuvvojit .
Det er imidlertid ingen plikt til å foreta slik endring .	Dattetge ii leat mihkkege geatnegasvuođaid dahkat dakkár rievdadeami .
Kommunen kan likevel når som helst sette i gang nytt planarbeid ut over planstrategien .	Gielda sáhttá dattetge goas ihkinassii álggahit ođđa plánabarggu plánastrategiija olggobealde .
Avklaring av planbehovet vil da skje gjennom den ordinære planprosessen .	Plánadárbbu čielggadeapmi dáhpáhuvvá dalle dábálaš plánaproseassas .
7.7 Kommuneplan	7.7 Gielddaplána
Bestemmelsene i kapittel 11 i loven understreker at grunnlaget for beslutninger som gjelder framtidig utvikling av kommunen , skal skje med utgangspunkt i retningslinjer som er resultat av en samordnet avveiing der hensyn til den langsiktige miljø- og samfunnsutviklingen er vurdert .	Lága kapihtal 11 mearrádusat deattuhit ahte vuođđun daidda mearrádusaide mat gusket gieldda boahttevaš ovddideapmái , galget biddjojuvvot dakkár láiddanjuolggadusat mat leat vuolgán dákkár oktiiordnejuvvon vihkkedallamiin main deasta guhkesáiggi biras- ja servodatovddideapmái lea árvvoštallojuvvon .
De konkrete virkemidlene for dette framgår av de senere bestemmelsene for hver enkelt plantype .	Konkrehta váikkuhangaskaoamit dása bohtet ovdan maŋit mearrádusain mat leat juohke plánašlája várás .
Kommunen skal ha en samlet kommuneplan som omfatter samfunnsdel med handlingsdel og arealdel .	Gielddas galgá leat ollislaš gielddaplána mas lea mielde servodatoassi oktan doaibmaosiin ja areálaosiin .
Kommuneplanen skal ivareta både kommunale , regionale og nasjonale mål , interesser og oppgaver , og bør omfatte alle viktige mål og oppgaver i kommunen .	Gielddaplána galgá fuolahit sihke gieldda , regionála ja nationála ulbmiliid , beroštusaid ja bargamušaid , ja berre fátmmastit buot gieldda dehálaš ulbmiliid ja bargamušaid .
Den skal ta utgangspunkt i den kommunale planstrategien og legge retningslinjer og pålegg fra statlige og regionale myndigheter til grunn .	Gielddaplána vuolggasadjin galgá leat gieldda strategiija ja dat galgá bidjat vuođđun daid láiddanjuolggadusaid ja gohččosiid mat bohtet stáhta ja regionála eiseválddiin .
Det kan utarbeides kommunedelplan for bestemte områder , temaer eller virksomhetsområder .	Gielddaoasseplána sáhttá ráhkaduvvot dihto guovlluide , fáttáide dahje doaibmasurggiide .
Kommuneplanen skal ha en handlingsdel som angir hvordan planen skal følges opp de fire påfølgende år eller mer , og revideres årlig .	Gielddaplánas galgá leat doaibmaoassi mii čujuha dasa mo plána galgá čuovvoluvvot njealji boahttevaš jagi dahje eanet jagiid , ja ođasmahttojuvvot jahkásaččat .
Økonomiplanen etter kommuneloven § 44 kan inngå i handlingsdelen .	Ekonomiijaplána gielddalága § 44 vuođul sáhttá leat mielde doaibmaoasis .
Kommuneplanens samfunnsdel	Gielddaplána servodatoassi
Bestemmelsen i § 11-2 er ny i forhold til tidligere lov , og innfører begrepet kommuneplanens samfunnsdel om langsiktig kommuneplanlegging med bred samfunnsmessig tilnærming .	§ 11-2 mearrádus lea ođas ovddit lága ektui , ja váldá atnui doahpaga gielddaplána servodatoassi dakkár guhkesáiggi gielddaplánema birra mas lea viiddes servodatlaš lahkoneapmi .
Denne delen vil være sentral som premiss-setter for andre deler av den kommunale planleggingen .	Dát oassi lea guovddáš eaktudeaddji gielddaplánema eará osiide .
Innholdsmessig er det en tydeliggjøring av elementer i tidligere kommuneplanbestemmelser .	Sisdoalu dáfus dat čielggasmahttá osiid ovddeš gielddaplánamearrádusain .
Den bør inneholde en beskrivelse og vurdering av alternative strategier for samfunnsutvikling , sektorenes virksomhet og langsiktige arealbehov , og ta stilling til hvilken strategi kommunen vil legge til grunn .	Gielddaplána servodatoassi galgá meannudit guhkesáiggi hástalusaid , dás maiddái birrasii guoski hástalusaid ja hástalusaid mat čatnasit oppa gielddaservodaga oppalaš hábmemii , mihttomeriide ja strategiijaide ja gildii organisašuvdnan , surggiide ja dihto ulbmiljoavkkuide .
Hensikten med det siste er å beskrive sammenhengen mellom de langsiktige mål og strategier som trekkes opp i samfunnsdelen , og de fysiske konsekvensene .	Das berre leat servodatovddideami molssaeavttot strategiijaid válddahallan ja árvvoštallan , surggiid doaibma ja guhkesáiggi areáladárbu , ja dat berre árvvoštallat guđe strategiija gielda berre bidjat vuođđun .
Arealstrategien i den kommunale planstrategien vil være en viktig premiss for samfunnsdelen fordi den har betydning for utviklingen av samfunnstjenestene i kommunen .	Gieldda plánastrategiija areálastrategiija lea dehálaš eaktu servodatoassái go das lea mearkkašupmi gieldda servodatbálvalusaid ovddideapmái .
Kommuneplanens samfunnsdel skal samordne sektorenes planer .	Gielddaplána servodatoassi galgá oktiiordnet surggiid plánaid .
Den skal gi retningslinjer for gjennomføring av mål og strategier , både i den kommunale virksomheten og ved medvirkning fra andre offentlige organer og private .	Dat galgá addit láiddanjuolggadusaid ulbmiliid ja strategiijaid čađaheapmái , sihke gielddalaš doaimmas ja eará almmolaš orgánaid ja priváhtaid mielváikkuheami oktavuođas .
All kommunal sektorplanlegging bør være forankret i kommuneplanens samfunnsdel , ev. som kommunedelplanlegging på grunnlag av samfunnsdelen .	Buot gieldda suorgeplánen berre čadnojuvvot gielddaplána servodatoassái , vejolaččat gielddaoasseplánemin servodatoasi vuođul .
Kommuneplanens samfunnsdel vil være en viktig arena for samordning mellom den enkelte sektors utfordringer og prioriteringer og kommunens samlede utvikling .	Gielddaplánaid servodatoassi lea dehálaš arena gos iešguđet suorggi hástalusat ja vuoruheamit ja gieldda dievaslaš ovddideapmi oktiiordnejuvvojit .
Samfunnsdelen skal gi retningslinjer for sektorenes virksomhet .	Servodatoassi galgá addit njuolggadusaid surggiid doibmii .
Loven angir ikke nærmere hva slags retningslinjer som kan gis .	Láhka ii čujut lagabui guđe njuolggadusat sáhttet addojuvvot .
Dette bør kunne være tema for senere spesifikasjoner i forskrift og veiledning .	Dát berre leat fáddán maŋit áiggi spesifikašuvnnaide láhkaásahusain ja bagadusain .
Følgende punkter kan være et utgangspunkt for innholdet i retningslinjene i samfunnsdelen :	Čuovvovaš čuoggát sáhttet leat vuolggasadjin servodatoasi láiddanjuolggadusaid sisdollui :
langsiktige utfordringer i kommunesamfunnet	gielddaservodaga guhkesáiggi hástalusat
langsiktige utfordringer for sektorene enkeltvis og i samarbeid	guhkesáiggi hástalusat guđege suorggis ja daid ovttasbarggus
miljømessige utfordringer , vurdering av fysiske konsekvenser for planens utviklings- og vernestrategier , som grunnlag for arealplan	birrasii guoski hástalusat , fysihkalaš váikkuhusaid árvvoštallan plána ovddidan- ja suodjalanstrategiijaid ektui , vuođđun areálaplánii
prioriterte satsingsområder og områder for spesielle virkemidler	vuoruhuvvon áŋgiruššansuorggit ja erenoamáš váikkuhangaskaomiid suorggit
retningslinjer for handlingsprogram og økonomiplan	doaibmaprográmma ja ekonomiijaplána láiddanjuolggadusat
retningslinjer for kommunens planarbeid .	gieldda plánabarggu láiddanjuolggadusat .
Kommuneplanens arealdel §§ 11-5 til og med § 11-18 .	Gielddaplána areálaoassi § 11-5 rájes gitta § 11-18 rádjai .
85. Etter § 34-1 sjette ledd gjelder disse arealdelene og delplanene inntil de blir endret , men kommunen har plikt til å vurdere behovet for revisjon av sin arealdel i forbindelse med behandlingen av den kommunale planstrategien som kommunestyret er pliktig til å vedta det den senest innen ett år etter at kommunestyret er konstituert , jf. § 10-1 .	Eanaš gielddain lea areálaoassi gielddaplánii mii lea ráhkaduvvon phl. 85 mearrádusaid vuođul . § 34-1 guđát lađđasa vuođul gustojit dát areálaoasit ja oasseplánat dassážiigo dat rievdaduvvojit , muhto gielddas lea geatnegasvuohta árvvoštallat iežas areálaoasi ođasmahttindárbbu dan gieldda plánastrategiija meannudeami oktavuođas , maid gielddastivra lea geatnegahttojuvvon mearridit maŋimusat jagi maŋŋágo gielddastivra lea vuođđuduvvon , geahča § 10-1 .
Nedenfor er det redegjort kort for de bestemmelser i loven som setter rammene for kommuneplanens arealdel :	Vulobealde leat oanehaččat čilgejuvvon dat lága mearrádusat , mat bidjet rámmaid gielddaplána areálaoassái :
§ 11-5 som sier noe om hva en arealdel til kommuneplanen er og om plikten til å utarbeide slike planer .	§ 11-5 mii cealká juoidá dan birra mii gielddaplána areálaoassi lea ja geatnegasvuođa birra ráhkadit dakkár plánaid .
§ 11-6 som inneholder bestemmelsene som angir hvilke rettsvirkninger en gyldig vedtatt arealdel får .	§ 11-6 mii sisttisdoallá mearrádusaid mat muitalit guđe riekteváikkuhusat lágalaččat mearriduvvon areálaoasis leat .
§ 11-7 som angir de arealformål en arealdel kan inneholde og som i tilfelle skal vises på plankartet .	§ 11-7 mii válddahallá daid areálaáigumušaid mat sáhttet leat areálaoasis ja mat dalle galget čájehuvvot plánakárttas .
§ 11-8 som gir hjemmel for å vise hensynssoner som angir hvilke hensyn som skal tas ved utøvelsen av arealbruken .	§ 11-8 mii vuoigada čájehit daid deastaavádagaid , mat muitalit guđe deasttat galget fuolahuvvot areála geavaheamis .
Den sier også hvilke bestemmelser og retningslinjer som kan gis til den enkelte hensynssone for å sikre at hensynet blir ivaretatt .	Dat muitala maiddái guđe mearrádusat ja láiddanjuolggadusat sáhttet addojuvvot iešguđet deastaavádahkii sihkkarastin dihtii ahte deasta fuolahuvvo .
§ 11-9 som gir hjemmel til å gi generelle bestemmelser til planen som ikke behøver å være direkte knyttet til de enkelte arealer og arealformål .	§ 11-9 mii vuoigada addit daid oppalaš mearrádusaid plánii , mat eai dárbbaš leat njuolgga čadnojuvvon buođu areálaide ja areálaáigumušaide .
Slike bestemmelser skal avløse de kommunale vedtektene mange kommuner har gitt til pbl. .	Dakkár mearrádusat galget boahtit daid gielddalaš njuolggadusaid sadjái maid ollu gielddat leat addán phl.85:i .
§§ 11-10 og 11-11 som sier hvilke bestemmelser som kan gis til de arealformålene som angitt i § 11- 7 for å utfylle disse .	§§ 11-10 ja 11-11 mat dadjet guđe mearrádusat sáhttet addojuvvot daid areálaáigumušaide , mat leat almmuhuvvon §:s 11-7 dáid ollistan dihtii .
§ 11-12 til og med § 11-17 som inneholder regler om hvordan areadelen skal behandles for å bli gyldig .	§ 11-12 rájes § 11-17 rádjai mat sisttiset dollet njuolggadusaid das mo areálaoassi galgá meannuduvvot vai šaddá lágalažžan .
§ 11-18 som gir hjemmel for å begrense kommunens adgang til å endre en vedtatt arealdel	§ 11-18 mii vuoigada ráddjet gielddaid vejolašvuođa rievdadit dohkkehuvvon areálaoasi .
Innholdet i en arealdel vil variere fra kommune til kommune , men innenfor de valgmuligheter loen gir vil den vanligvis bestå av en kombinasjon av arealformål og hensynssoner vist på kart etter §§ 11-7 og 11-8 supplert med generelle bestemmelser etter § 11-9 og spesielle bestemmelser knyttet til de arealformål og hensynssoner som er valgt etter §§ 11-10 , 11-11 og 11-8 .	Areálaoasi sisdoallu molsašuddá gielddas gildii , muhto daid válljenmuniid siskkobealde maid láhka addá , das leat dábálaččat čájehuvvon kárttas areálaáigumušat ovttastuvvon deastaavádagaiguin §§ 11-7 ja 11-8 vuođul ja dasa leat vel lasihuvvon oppalaš mearrádusat § 11-9 vuođul ja sierra mearrádusat mat čatnasit daidda areálaáigumušaide ja deastaavádagaide , mat leat válljejuvvon §§ 11-10 , 11-11 ja 11-8 vuođul .
Når det gjelder kommentarer til de enkelte bestemmelser og eksempler på planframstilling og bestemmelser til planer vises til veiledning gitt på planlegging.no .	Mii guoská iešguđet mearrádusaid mearkkašumiide ja plánačilgehusaid ja plánamearrádusaid ovdamearkkaide , de čujuhuvvo bagadussii dás : planlegging.no .
7.8 Reguleringsplan	7.8 Muddenplána
Bestemmelsene om reguleringsplan er fordelt på 15 paragrafer :	Muddenplána mearrádusat juohkásit 15 paragráfii :
§ 12-1 definerer reguleringsplan og fastlegger når reguleringsplan skal utarbeides .	§ 12-1 definere muddenplána ja mearrida goas muddenplána galgá ráhkaduvvot .
Reguleringsplan kan utarbeides som områderegulering eller detaljregulering	Muddenplána sáhttá ráhkaduvvot guovlomuddemin dahje bienalaš muddemin .
§ 12–2 gjelder områderegulering og angir bruksområdet for denne planformen .	§ 12–2 guoská guovlomuddemii ja čájeha dán plánavuogi geavahanviidodaga .
§ 12-3 gjelder detaljregulering og angir bruksområdet for denne planformen .	§ 12-3 guoská bienalaš muddemii ja čájeha dán plánavuogi geavahanviidodaga .
§ 12-4 inneholder bestemmelsene om rettsvirkningen av reguleringsplan .	§ 12-4 sisttisdoallá mearrádusaid muddenplána riekteváikkuhusa birra .
§ 12-5 fastlegger hvilke arealformål en reguleringsplan kan inneholde .	§ 12-5 mearrida guđe areálaulbmiliid muddenplána galgá sisttisdoallat .
§ 12-6 gjelder bruken av hensynssoner i en reguleringsplan .	§ 12-6 guoská muddenplána deastaavádagaid geavaheapmái .
§ 12-7 angir hvilke bestemmelser som kan knyttes til en reguleringsplan .	§ 12-7 muitala guđe mearrádusat sáhttet čadnojuvvot muddenplánii .
§ 12-8 gir regler om oppstart av arbeidet med en reguleringsplan .	§ 12-8 addá njuolggadusaid muddenplánabarggu álggaheami birra .
§ 12-9 gir spesielle regler for oppstart av arbeidet med reguleringsplaner som kan får vesentlig virkning for miljø og samfunn , herunder om planprogram .	§ 12-9 addá sierra njuolggadusaid dakkár muddenplánabarggu álggaheami birra , mas lea mearkkašahtti váikkuhus birrasii ja servodahkii , dás maiddái plánaprográmma birra .
§ 12-10 inneholder reglene for behandling av reguleringsforslag .	§ 12-10 sisttisdoallá njuolggadusaid muddenplánaevttohusa meannudeami birra .
§ 12-11 har særlig regler for behandling av private reguleringsforslag ( detaljregulering ) .	§ 12-11 sisttisdoallá erenoamážit njuolggadusaid priváhta muddenevttohusaid birra ( bienalaš muddema birra ) .
§ 12-12 gjelder vedtak av reguleringsplan .	§ 12-12 guoská muddenplána dohkkeheapmái .
§ 12-13 har regler for behandling av plan hvor det er fremmet innsigelse .	§ 12-13 sisttisdoallá dakkár plánaid meannudannjuolggadusaid , maidda lea ovddiduvvon vuosttaldeapmi .
§ 12-14 gjelder endring av opphevings av reguleringsplan .	§ 12-14 guoská muddenplána heaittiheami rievdadeapmái .
§ 12-15 gir regler for felles behandling av reguleringsplanforslag og byggesøknad .	§ 12-15 addá njuolggadusaid muddenplánaevttohusa ja huksenohcama oktasaš meannudeami birra .
Loven bygger på en forutsetning om at det før det kan gjennomføres bygge- eller anleggstiltak av noen betydning skal utarbeides en reguleringsplan .	Lága vuođđun lea dat eaktu ahte ovdalgo sáhttá čađahuvvot huksen- dahje ráhkadusdoaibmabidju mas lea makkárge mearkkašupmi , de galgá ráhkaduvvot muddenplána .
Når det gjelder kommentarer til de enkelte bestemmelser og eksempler på planframstilling og bestemmelser til planer vises til veiledning gitt på planlegging.no .	Mii guoská kommeanttaide guđege mearrádussii ja ovdamearkkaide plánačilgehusaide ja plánamearrádusaide , de čujuhuvvo bagadussii dás : www.planlegging.no .
Særlig om private detaljreguleringer – frist for igangsetting av byggearbeider – adgang til fristforlengelse – behandling av søknad ( § 12-4 , fjerde ledd )	Erenoamážit priváhta bienalaš muddemiid birra – huksenbargguid álggaheami áigemeari birra – vejolašvuođa birra oažžut guhkiduvvot áigemeari – ohcanmeannudeami birra ( § 12-4 , njealját lađas )
Det innføres en fem – årsgrense for igangsetting av gjennomføring av detaljregulering som er fremmet med bakgrunn i et privat forslag .	Viđa jahkásaš rádjá biddjojuvvo dakkár bienalaš muddema álggaheapmái ja čađaheapmái , mii lea ovddiduvvon priváhta evttohusa vuođul .
Dersom et bygge- og anleggstiltak som hjemles i planen ikke er satt i gang innen fem år , kan det i utgangspunktet ikke gis byggetillatelse uten at det først fattes nytt planvedtak .	Jus dakkár huksen- ja ráhkadusdoaibmabidju mii lea vuoigaduvvon plánas , ii leat álggahuvvon viđa jagis , de ii sáhte álgojurdaga mielde addojuvvot huksenlohpi ovdalgo ođđa plánamearrádus lea dahkkojuvvon .
For slikt vedtak kreves ordinær planprosess etter §§ 12–9 til 12–11 .	Dakkár mearrádussii gáibiduvvo dábálaš plánaproseassa §§ 12–9 , 12-10 ja 12–11 vuođul .
Etter søknad fra tiltakshaver kan også planvedtaket forlenges med inntil to år av gangen , uten at det kreves ny planprosess .	Doaibmabiddji ohcama vuođul sáhttá maiddái plánamearrádus guhkiduvvot gitta guvttiin jagiin háválassii , almmá dan haga ahte gáibiduvvo ođđa plánaproseassa .
Videre vil gjennomføringsfristen på tre år for rammetillatelse gjelde for det konkrete tiltaket .	Viidáseappot gusto rámmalobi golmma jahkásaš čađahanáigemearri konkrehta doaibmabidjui .
Fristen på fem år vil imidlertid gjelde dersom den gitte rammetillatelsen ikke benyttes og det ev. fremmes ny søknad for et annet tiltak i planområdet .	Viđa jahkásaš áigemearri gusto dattetge jus addojuvvon rámmalohpi ii geavahuvvo ja jus vejolaččat ovddiduvvo ođđa ohcan eará doaibmabidjui plánaguovllus .
Dersom den finner grunnlag for det kan kommunen etter søknad fra tiltakshaver innvilge 2 års forlengelse av fristen samtidig med vedtak av planen .	Jus gielda gávdná vuođu dasa , de dat sáhttá doaibmabiddji ohcama vuođul guhkidit áigemeari guvttiin jagiin oktanaga plána dohkkehemiin .
Hvis kommunestyrets vedtak av en plan med gjennomføringsfirst blir påklaget , begynner fristen å løpe når klagen er avgjort .	Jus váidojuvvo gielddastivrra plánamearrádus mas lea čađahanáigemearri , de áigemearri lohkkojuvvo dan rájes go váidda mearriduvvo .
Søknad om forlengelse bør imøtekommes hvis det ikke tungtveiende grunner for å avslå .	Guhkidanohcamii berre mieđihuvvot go eai leat dehálaš ákkat hilgut dan .
En grunn kan være at tiltakshaver ikke kan legge fram noen rimelig begrunnelse for at tiltaket ikke er gjennomført og at det framstår som sannsynelig at det ikke vil bli gjennomført innen rimelig tid .	Ággan sáhttá leat ahte doaibmabiddji ii sáhte ovddidit govttolaš ákka das ahte doaibmabidju ii leat čađahuvvon ja ahte orru leamen nu ahte dat ii čađahuvvo govttolaš áiggis .
Felles behandling av reguleringsplanforslag og byggesøknad ( § 12-15 )	Muddenplánaevttohusa ja huksenohcama oktasaš meannudeapmi ( § 12-15 )
Behandling av plan- og byggesaken i felles prosess forutsetter samtykke både fra kommunen og forslagsstiller / tiltakshaver .	Plána- ja huksenášši meannudeapmi oktasaš proseassas eaktuda ahte sihke gielda ja evttoheaddji / doaibmabiddji mieđihit .
Utsender av arealplanforslaget er kommunen etter § 12–10 .	Areálaplánaevttohusa sáddejeaddji lea gielda § 12-10 vuođul .
For å rasjonalisere utsendelsen må kommunen sende varsel til de relevante rettighetshaverne også for byggesaken .	Sáddema rašonaliserema dihtii ferte gielda sáddet dieđáhusa guoskevaš vuoigatvuođaeaiggádiidda maiddái huksenáššis .
Uttalelsesfristen for begge saker kan ikke være kortere enn den som gjelder for plansaker , dvs. seks uker .	Cealkináigemearri goappašiid áššiin ii sáhte leat oanehet go dan mii guoská plánaáššiide , dm . guhtta vahku .
Likeledes bør kommunen være adressat for eventuelle protester og kommentarer .	Seamma láhkai berre gielda leat vejolaš vuosttaldemiid ja kommentáraid vuostáiváldi .
Dette slik at de varslede har ett sted å sende sine bemerkninger uavhengig om de formelt hører til plan- eller byggesaken .	Dat galgá leat nu danne vai vuoigatvuođalaččain geaidda lea sáddejuvvon dieđáhus , lea okta sadji gosa sáddet sin mearkkašemiid beroškeahttá das gulažit go dat formálalaččat plánaáššái vai huksenáššái .
Saksbehandlingsfristene for den kommunale behandling av planen gjelder også for byggesaken .	Áššemeannudanáigemearit gieldda plánameannudeapmái gustojit maiddái huksenáššái .
Det må fattes separate vedtak i byggesaken og plansaken .	Huksenáššis ja plánaáššis galget dahkkojuvvot sierra mearrádusat .
Formelt må planen vedtas før det kan gis byggetillatelse .	Formálalaččat ferte plána dohkkehuvvot ovdalgo huksenlohpi sáhttá addojuvvot .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
7 Samisk språk	7 Sámegiella
De fleste av verdens språk er små , i den forstand at det er et forholdsvis lite antall mennesker som snakker dem .	Eanaš gielat máilmmis leat smávvát , dan áddejumis ahte leat unnán olbmot logu dáfus geat hállet daid gielaid .
Mindre enn 5 % av verdens språk ( noe over 200 ) kan kalles store språk , dvs. at språket har over 1 mill. brukere .	Vuollel 5 % máilmmi gielain ( badjelaš 200 ) sáhttet gohčoduvvot stuorra giellan , dat mearkkaša ahte gielas leat badjel 1 milj. geavaheaddji .
Halvparten av verdens talespråk har mindre enn 10 000 brukere , og en fjerdedel mindre enn 1000 brukere .	Bealis máilmmi hállangielain leat vuollel 10 000 geavaheaddji , ja njealjádas oasis vuollel 1000 geavaheaddji .
Små språk som bare snakkes i ett land er blant de mest utsatte i verden .	Smávva gielat , maid olbmot hállet duššefal ovtta riikkas leat eanemus uhkiduvvon .
Til og med de mest optimistiske beregningene viser at bare halvparten av dagens talespråk vil være livskraftige i år 2100 .	Velá buot buoremus buorredoaivvalaš meroštallamat čájehit ahte duššefal bealli dálá hállangielain leat ceavzimin jagis 2100 .
Når språk forsvinner , forsvinner også de kunnskapene som er lagret i språket .	Go giella jávká , dalle jávká maiddái diehtu ja máhttu maid giella sis ­doallá .
Europarådet og EU har erklært 2001 som Det europeiske språkåret .	Eurohparáđđi ja EU leat julggaštan jagi 2001 Eurohpalaš giellajahkin .
Målet er å skape mer bevissthet om det språklige mangfoldet i Europa .	Juksanmearrin lea oažžut olbmuid dihtomielalaččabun gielalaš eatnat ­geardáivuođa hárrái Eurohpás .
Samisk snakkes i fire land , og det er 10 ulike hoveddialekter / språk .	Sámegiela hállet njealji riikkas , ja das gávdnojit 10 iešguđetlágan váldosuopmana / giela .
Figur 7.1 viser hvor disse språkene / dialektene er / var i bruk .	Mii oai ­dnit govvosis 7.1 gos dát gielat / suopmanat geavahuvvojit / - jedje .
I Norge , Sverige og Finland er nordsamisk mest utbredt .	Norggas , Ruoŧas ja Suomas geavahuvvo davvisámegiella eanemus .
I Sverige og Norge er for øvrig sørsamisk og lulesamisk i bruk .	Ruoŧas ja Norggas geavahuvvo maiddái máttasámegiella ja julevsámegiella .
Antallet ume- og pitesamiskstalende er svært beskjedent , og språkene snakkes bare i Sverige .	Ubmi- ja bihtánsámegielagiid lohku lea oalle unni , ja dáid gielaid hállet duššefal Ruoŧas .
I Finland snakkes det enaresamisk og skoltesamisk , i tillegg til nordsamisk .	Suomas geavahuvvo anárašsámegiella ja goltásámegiella , lassin davvisámegillii .
I Russland er kildinsamisk mest utbredt , mens en svært liten andel eldre samer fortsatt snakker tersamisk .	Ruoššas geavahuvvo gielddasámegiella eanemus , muhto unna oasáš boarráset sápmelaččain hállet ain darj ­jisámegiela .
Akkalasamisk , som ble brukt i samme område som Kildin , er nærmest utdødd .	Áhkkilsámegiella , mii geavahuvvui seamma guovllus go darji , lea measta juo nohkan .
Figur 7.1 Kart over de samiske dialektenes tradisjonelle utbredelse	Govus 7.1 Kárta – sámi suopmaniid árbevirolaš lávdu
Samisk språk og kultur har de siste årene vært – og er i dag – i en revitaliseringsfase etter lang tid med undertrykkelse og fornorskning .	Sámi giella ja kultuvra lea maŋimuš jagiid leamaš – ja lea ain dálge – ođđasisvirkkosmuvvamin maŋŋil go guhkit áiggi lea deddojuvvon ja dáruiduvvan .
Aktiv og utvidet bruk av samisk språk er et svært viktig element i den videre utviklingen av samisk kultur .	Doaibmevaš ja viiddiduvvon sámegiela geavaheapmi lea hui deaŧalaš oassin sámi kultuvrra viidáset gárgedeamis .
Flere undersøkelser utført av Samisk språkråd , og en undersøkelse utført av Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR ) for Kommunal- og regionaldepartementet ( se boks 7.1 ) , viser imidlertid at samelovens språkregler ikke følges opp i tilstrekkelig grad .	Moanat guorahallamat Sámi giellaráđi olis , ja okta guorahallan dahkkojuvvon Norsk institutt for by- og regionforskning ( Norgga gávpot- ja guovlodutkama instituhta ) bokte ( NIBR ) Gielda- og guovlodepartemeantta olis ( geahča stobe 7.1 ) , dattege čájehit ahte sámelága giellanjuolggadusat eai doarvái bures čuvvojuvvo .
Det er svært mange med samisk bakgrunn som har mistet språket eller som ikke har hatt mulighet til å lære å lese og skrive eget språk .	Leat hui ollu olbmot sámi duogážiin geat leat massán gielaset dahje geain ii leat leamaš vejolašvuohta oahppat lohkat ja čállit gielaset .
Befolkningen har fremdeles liten reell valgmulighet når det gjelder bruk av samisk eller norsk i kontakt med både statlige , regionale og kommunale offentlige etater .	­Veahkadagas lea ain dálge unnán duohta válljenmunni mii guoská sámegiela dahje dárogiela geavaheapmái go leat oktavuođas sihke stáhtalaš , guovlluguovdasaš ja gielddalaš almmolaš etáhtaiguin .
Det må også tilrettelegges bedre for voksenopplæring i samisk ( se kapittel 10 ) .	Galgá maiddái buorebut láhččojuvvot rávisolbmuidoahpaheapmi sámegielas ( geahča kap 10 ) .
Retten til å bruke , og få opplæring i eget språk , er en av de grunnleggende og viktigste rettighetene som er etablert for den samiske befolkningen .	Vuoigatvuohta geavahit , ja oažžut oahpaheami iežas gielas , lea okta dain vuđolaš ja deaŧalaččamus vuoigatvuođain mii sámi veahkadahkii lea ásahuvvon .
Mer enn 10 000 personer som kan snakke eller forstå samisk , kan ikke lese og skrive språket .	Badjel 10 000 olbmo , geat hállet dahje áddejit sámegiela , eai máhte lohkat ja čállit .
Tilbud om lese- og skriveopplæring for dem som kan snakke samisk er én utfordring .	Lohkan- ja čállinoahpahanfálaldat sidjiide geat máhttet hállat sámegiela lea okta hástalusain mat leat .
En annen utfordring er språkopplæringstilbud for alle dem med samisk bakgrunn som verken kan lese , skrive eller snakke samisk .	Nubbi eará hástalus lea giellaoahpahanfálaldat buohkaide sámi duogážiin geat eai máhte lohkat , čállit eaige hállat sámegiela .
Boks 7.10 Samisk språkråds språkbruksundersøkelse om situasjonen for samisk språk	Boksa 7.10 Sámi giellaráđi sámegiela dili giellageavahanguorahallan sámegielas
Samisk språkråd la i oktober 2000 fram en rapport om bruken av samisk språk .	Sámi giellaráđi bijai golggotmánu 1. 2000 ovdan raportta sámi giellageavaheamis .
Rapporten bygger på en språkbruksundersøkelse gjennomført i løpet av 1999 og 2000 i Finnmark og utvalgte kommuner i Troms , Nordland , begge Trøndelagsfylkene og Hedmark .	Raporta vuođđuduvvá giellageavahanguorahallamii mii čađahuvvui jagiin 1999 ja 2000 Finnmárkkus ja muhtun gielddain Romssas , Nordlánddas , goappaš Trøndelágafylkkain ja Hedmárkkus .
Undersøkelsen omhandler bruken av samisk språk blant privatpersoner , offentlige institusjoner , samiske organisasjoner og samiske bedrifter .	Guorahallan váldá ovdan ovttaskas olbmuid , almmolaš institušuvnnaid , sámi organisašuvnnaid ja sámi fitnodagaid sámegiela geavaheami .
Resultatene av undersøkelsen viser at det i de områdene undersøkelsen er foretatt er 17 % samiskspråklige , dvs. at ca. 25 000 personer er samiskspråklige , i den forstand at de kan følge med i en samtale på samisk .	Guorahallama bohtosat čájehit ahte guorahallojuvvon guovl . ­luin leat 17 % sámegielagat , dat mearkkaša sullii 25 000 olbmo leat sámegielagat , dan áddejumis ahte nagadit čuovvut ja áddet sámegielat sártnodeami .
53 % av de samiskspråklige både snakker , leser og skriver samisk .	53 % sámegielagiin sihke hállet , lohket ja čállet sámegiela .
Det vil si at mer enn 10 000 samiskspråklige ikke kan lese og skrive samisk .	Dat máksá ahte badjel 10 000 sámegielaga eai máhte lohkat ja čállit sámegiela .
Rapporten viser at undervisningen i samisk i grunnskolen har blitt utvidet , og tallet på barnehager med samiskspråklige tilbud har økt .	Raporta čájeha ahte vuođđoskuvllas lea sámegieloahpahus viiddiduvvon , ja mánáidgárddiid lohku , gos leat sámegielat fálaldagat , lea lassánan .
Likevel er det et meget stort behov for å gi tilbud til dem som ønsker å lære å lese og skrive samisk .	Dattege lea sakka stuorra dárbu addit fálaldaga sidjiide geat háliidit oahppat lohkat ja čállit sámegiela .
Rapporten foreslår tiltak i den forbindelse , blant annet språkutviklingsprogram .	Raporta evttoha doaibmabijuid dán oktavuođas , earret eará giellagárgedanprográmma .
7.1 Internasjonale forpliktelser	7.1 Riikkaidgaskasaš geatnegasvuođat
Den europeiske pakten om regions- eller minoritetsspråk ble vedtatt av Europarådet 5. november 1992 .	Eurohpalaš lihttu guovllu- ja veahádatgielaid birra dohkkehuvvui mearrádusa bokte Eurohparáđis skábmamánu 5. 1992 .
Til nå har 14 land ratifisert pakten , deriblant Norge , Sverige , Finland og Danmark .	Dássážii leat 14 riikka nannen ( ratifiseren ) lihtu , daid gaskkas leat Norga , Ruoŧŧa , Suopma ja Danmárku .
Samtykke til ratifikasjon ble for Norges del gitt ved kgl. res. av 1. oktober 1993 .	Mieđáhus nannemii addojuvvui Norgga beales gsl . res. bokte golggotmánu 1. 1993 .
Pakten trådte først i kraft 1. mars 1998 .	Lihttu bođii fápmui easkka njukčamánu 1. 1998. — uovvu ot. prp. nr. 60
Det følger av ot. prp. nr. 60 ( 1989–90 ) at språkreglene i sameloven blant annet bygger på utkastet til pakten som da allerede forelå .	( 1989–90 ) bokte ahte sámelága giellanjuolggadusat earret eará huksejit lihtu álgoevttohusa vuođul mii dalle juo lei gávdnamis .
Da Norge ratifiserte pakten , anså man de plikter som pakten medførte for allerede å være oppfylt , først og fremst ved samelovens språkregler .	Dalle go Norga nannii lihtu , lei oaidnu dat ahte geatnegasvuođat maid lihttu mielddisbuvttii , ledje juo devdojuvvon , vuosttažettiin sámelága giellanjuolggadusaid bokte .
Det er bare paktens del III som legger konkrete plikter på myndighetene .	Lihtus lea dušššefal oassi III mas leat konkrehta geatnegasvuođat eiseválddiide .
Norge ratifiserte paktens del III bare for samisk .	Norga nannii lihtu oasi III duššefal sámegiela oasis .
Formålet med pakten er å verne om minoritetsspråk , for på den måten å bevare en sammensatt og mangeartet europeisk kultur .	Lihtu ulbmilin lea suodjalit veahádatgielaid , ja dainna lágiin seailluhit seaguhus ja máŋggašlájat eurohpalaš kultuvrra .
Paktens artikkel 15 etablerer et rapporteringssystem som innebærer at statene periodevis skal legge fram en rapport om den politikken som er ført , og de tiltak som er gjort , på området pakten dekker .	Lihtu artihkal 15 ásaha raporterenvuogádaga mii sisdoallá ahte stáhtat galget ovdandivvut áigodatraporttaid dan politihka birra maid leat čađahan , ja doaibmabijuid birra maid leat bargan , dan duovdagis maid lihttu gokčá .
Norge la fram sin første rapport i 1999 .	Norga ovddidii su vuosttas raportta jagis 1999 .
Rapporten gjennomgås og granskes av en ekspertkomité fra Europarådet .	Eurohparáđi eks ­peartakomitea suokkarda ja guorahallá raportta .
Komitéen besøkte Norge i 2000 og møtte representanter for samene , nasjonale minoriteter og myndighetene .	Komitea oahppalattai Norgga jagis 2000 ja deaivvadii sámi , riikkagottálaš veahádagaid ja eiseválddiid ovddasteddjiiguin .
Komitéen legger frem en rapport til Europarådets ministerkomité om Norges oppfølging av pakten .	Komitea ovdandivvu raporttas Norgga lihttočuovvoleami birra Eurohparáđi ministtarkomiteai .
7.2 Nasjonale forpliktelser	7.2 Riikkagottálaš geatnegasvuođat
Reglene om samisk språk er prinsipielt og praktisk viktige for å ivareta samisk kultur .	Njuolggadusat sámi giela birra leat prinsihpalaččat deaŧalaččat sámi kultuvrra áimmahuššamii .
Fram til 1960-tallet var samisk kun et hjelpespråk i skolen .	Gitta 1960-loguide lei sámegiella dušše veahkkegiella skuvllas .
Det fantes ingen læreplaner og omtrent ingen bøker eller annet skolemateriell på samisk .	Eai gávdnon makkárge oahppaplánat ja ii báljo oktage girji eaige eará skuvlaávdnasat sámegillii .
Det var mange steder knyttet sanksjoner til å vise samiskhet offentlig .	Máŋgga sajis gulai ráŋggáštus dasa juos čájehii sápmelašvuođavuođa almmolaččat .
Selv om det ikke var direkte forbudt å bruke samisk i det offentlige rom , var det svært begrensede muligheter for dette .	Vaikko velá ii leange oalát gildojuvvon geavahit sámegiela almmolaš lanjas , de ledje hui gáržžiduvvon vejolašvuođat dasa .
Se for øvrig kapitlene 2 og 8 .	Geahča velá kapihttaliid 2 ja 8 .
7.2.1 Samelovens språkkapittel	7.2.1 Sámelága giellakapihtal
Reglene i samelovens kapittel 3 bygger på et grunnsyn om at samisk og norsk er likeverdige språk og skal være likestilte i nærmere angitte områder , jf. ot. prp. nr. 60 ( 1989–90 ) .	Sámelága kapihtal 3 vuođđuduvvá vuođđojurdagii ahte sámegiella ja dárogiella leat ovttaárvosaš gielat ja galget leat dássálaga lagabui čilgejuvvon guovllus , gč. ot. prp. nr. 60 ( 1989–90 ) .
Formålet er å legge forholdene til rette for videreutvikling og økt bruk av samisk .	Ulbmilin lea láhčit dili vai sámegiella sáhttá ovdánit ja geavaheapmi lassánit .
Loven skal videre sikre innbyggerne grunnleggende rettigheter vedrørende bruk av samisk .	Láhka galgá ássiide váfistit vuođđovuoigatvuođaid mat gusket sámegiela geavaheapmái .
Det er gitt en generell redegjørelse for språkreglene i bl.a. St.meld. nr. 52 ( 1992–93 ) Om norsk samepolitikk .	Lea giellanjolggadusaid oppalaš čilgehus ráhkaduvvon , ee. st. dieđ. nr. 52 ( 1992–93 ) Norgga sámepolitihka birra ( Om norsk samepolitikk ) .
Forvaltningsområdet for samisk språk omfatter kommunene Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger og Tana i Finnmark og Kåfjord kommune i Troms .	Sámegiela hálddahanguovlu fátmmasta gielddaid Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu Finnmárkkus ja Gáivuona Romssas .
Til grunn for dette lå et krav om at samisk språk måtte være forankret i et kjerneområde dersom det skulle ha muligheter for å bestå .	Dán gáibádusa vuođusin lei dat ahte sámegiella galgá leat čadnojuvvon sámi guovddášguvlui , juos das galgá leat ceavzinvejolašvuohta .
Kulturdepartementet understreket likevel at opprettelsen av forvaltningsområdet ikke betydde at det samiske språket ikke skulle styrkes i kommuner utenfor området .	Kultuvradepartemeanta deattuhii dattege ahte hálddahanguovllu ásaheapmi ii mávsse dan ahte sámegiella ii galgga nannejuvvot gielddain olggobealde dán guovllu .
De fleste bestemmelsene i samelovens språkkapittel er begrenset til forvaltningsområdet for samisk språk , mens andre ikke har slike geografiske begrensinger .	Sámelága giellakapihttala eanaš mearrádusat leat ráddjejuvvon sámegiela hálddahanguvlui , muhto fas earáin ii leat dákkár geográfalaš ráddjejupmi .
Enkelte bestemmelser retter seg særlig mot kommunene , mens andre gjelder også statlige og regionale myndigheter .	Muhtun mearrádusat mannet njulgestaga gielddaide , muhto fas earát gustojit maiddái stáhtalaš ja guovlluguovdasaš eiseválddiide .
Også statlige og regionale offentlige organer er forpliktet , for eksempel er det utvidet rett til bruk av samisk i rettsvesenet , og lover og forskrifter av særlig interesse for hele eller deler av den samiske befolkningen skal oversettes til samisk .	Maiddái stáhtalaš ja guovlluguovdasaš almmolaš orgánat leat geatnegahttojuvvon , ovdamearkka dihtii lea viiddiduvvon riekti geavahit sámegiela riekteeiseválddit ovddas , ja lágat ja láhkasásahusat mat erenoamážit gusket visot dahje muhtun oássái sámi álbmogis galget jorgaluvvot sámegillii .
Det er viktig å merke seg at bestemmelsene i samelovens språkkapittel er minimumskrav .	Deaŧalaš lea fuomášit ahte sámelága giellakapihttala mearrádusat leat aivvefal vuolimusdási gáibádusat .
Dette innebærer at alle offentlige organer oppfordres til å ta hensyn til brukere av samisk språk , også utover lovens regler .	Dat mielddisbuktá ahte almmolaš orgánat ávžžuhuvvojit vuhtiiváldit sámegiela geavaheddjiid , maiddái viidábut go láhkamearrádusat gáibidit .
Regjeringen vil sette i verk informasjonstiltak med sikte på å bedre kunnskapen om regelverket knyttet til samisk språk og om språklikestilling i offentlige organer ( se også kapittel 7.4 ) .	Ráđđehus áigu informašuvdnadoaibmabijuid álggahit dainna ulbmiliin ahte buoridit dieđu njuolggadusaid hárrái mat gusket sámegillii ja gielladásseárvui almmolaš orgánain ( geahča maiddái kapihttala 7.4 ) .
Samelovens § 3–11 slår fast at dersom et offentlig organ ikke følger bestemmelsene i kapittel 3 , kan det rettes klage mot nærmeste overordnede organ eller fylkesmannen når klagen angår kommunale og fylkeskommunale organer .	Sámelága § 3–11 dadjá ahte juos almmolaš organa ii čuovo kapihttala 3 mearrádusaid sáhttá sáddet váidaga lagamus bajit orgánii dahje fylkkamánnái dalle go váidda gusto gielddalaš ja fylkkagielddalaš orgánaide .
Til nå er det registrert relativt få klager .	Dássážii leat oalle unnán váidagat logahallojuvvon .
Fylkesmannen i Finnmark har imidlertid mottatt en sak vedrørende lovlighetskontroll .	Finnmárkku fylkkamánni lea dattege vuostáváldán ovtta ášši mii guoskkai lágalašvuođa dárkkisteapmái .
Dette gjaldt Tana kommunes ansettelsesreglement , der det var satt krav til kunnskaper både i samisk og i norsk ved ansettelse i kommunale stillinger .	Dat guoskkai Deanu gieldda virgáibidjannjuolggadusaide , mas gáibiduvvui sihke sámegiela ja dárogiela máhttu virgáibidjamis gielddalaš virggiide .
Saken ble vurdert av Justisdepartementet som mente at bestemmelsene i ansettelsesreglementet ikke er i strid med arbeidsmiljølovens § 55 A , 2. ledd .	Justiisadepartemeanta árvvoštalai ášši ja oaivvildii ahte virgáibidjannjuolggadusat eai leat vuostálaga bargobiraslágain § 55 A , 2. lađas .
7.2.2 Opplæring i samisk	7.2.2 Oahpaheapmi sámegielas
I henhold til samelovens § 3–8 har enhver rett til opplæring i samisk .	Sámelága § 3–8 vuođul lea juohkehaččas vuoigatvuohta oažžut sámegieloahpaheami .
Samelovens § 3–7 gir rett til permisjon med lønn for tilsatte i et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet .	Sámelága § 3–7 addá vuoigatvuođa oažžut virgelobi bálkkáin virggehasaide hálddahanguovllu báikkálaš ja guovlluguovdasaš almmolaš orgánain .
Det er en forutsetning at organet har behov for slik kunnskap .	Eaktun lea ahte orgána dárbbaša dán gelbbolašvuođa .
Det kan dermed synes enkelt for tilsatte i offentlige etater å få permisjon med lønn for samiskopplæring .	Nu orruge leamen álki almmolaš etáhtaid virggehasaide oažžut virgelobi bálkkáin váldit oahpu sámegielas .
Det er likevel mye som tyder på at disse bestemmelsene ikke fungerer etter lovens intensjon .	Dattege leat ollu čujuhusat dan guvlui ahte dát mearrádusat eai doaimma lága ulbmila mielde .
Sametinget mener at § 3–8 og dens forskrifter kun gjelder for nordsamisk , for enkelte samiskkurs og for opplæringsorganisasjonene .	Sámediggi oaivvilda ahte § 3–8 ja dan láhkaásahusat duššefal gustojit davvisámegillii , soames sámegielkurssaide ja oahpahusorganisašuvnnaide .
Det må settes i gang tiltak som gjør at lovens intensjon om at enhver har rett til opplæring i samisk , oppfylles .	Fertejit álggahuvvot doaibmabijut maiguin ollašuvvá lága ulbmil dan hárrái ahte juohkehaččas lea vuoigatvuohta sámegiela oahpaheapmái .
Det må tilrettelegges bedre for at voksne kan få opplæring i samisk .	Galgá buorebut láhččojuvvot vai rávisolbmot sáhttet oažžut oahpaheami sámegielas .
Det er Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet som har forskriftsmyndighet på dette området .	Dán suorggis lea Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanttas láhkaásahusváldi .
7.3 Tospråklighet i kommuner og fylkeskommuner	7.3 Guovttegielat gielddat ja fylkkagielddat
Beslutninger fattet på kommunalt og fylkeskommunalt nivå har stor betydning for mulighetene til å opprettholde og utvikle samisk kultur .	Mearrádusat mat dahkkojuvvojit gielddalaš ja fylkkagielddalaš dásis mearkkašit ollu sámi kultuvrra seailluhan- ja gárgedanvejolašvuođaide .
Om de sentrale linjene i samepolitikken skal kunne få ønsket gjennomslag og effekt , avhenger i stor grad av om overordnede mål får tilstrekkelig forankring i lokal og regional politikkutvikling .	Jearaldagas sajáiduvvetgo ja doibmetgo sávahahtti bevttolaččat sámepolitihka guovddáš linját , lea gitta das ahte bajit juksanmearit čadnojuvvojit doarvái vuđolaččat báikkálaš ja guovlluguovdasaš politihkkahábmemii .
Et eksempel på dette er at samelovens språkregler og opplæringsloven forplikter kommunene ut fra nasjonale standarder for samisk språkpolitikk .	Ovdamearkan dása leat sámelága giellanjuolggadusat ja oahpahusláhka mat geatnegahttet gielddaid sámi giellapolitihka riikkagottálaš standárddaid vuođul .
Det er imidlertid av stor betydning hvilken vekt kommunen selv legger på å prioritere styrking og utvikling av samisk språk og kultur ( se også kapittel 5 ) .	Lea namalassii stuorra mearkkašupmi das mo gielda ieš vállje vuoruhit sámi giela ja kultuvrra nannema ja gárgedeami ( geahča maiddái kapihttala 5 ) .
I følge samelovens § 3–3 , har den som henvender seg til et lokalt offentlig kontor i forvaltningsområdet rett til svar på samisk .	Sámelága § 3–3 vuođul lea sus gii váldá oktavuođa almmolaš kantuvrrain hálddahanguovllus , vuoigatvuohta oažžut vástádusa sámegillii .
Likevel svarer bare 40 % av de kommunale institusjonene at man vil få svar på samisk ved skriftlige henvendelser .	Dattege vástidit duššefal 40 % gielddalaš institušuvnnain ahte ožžojuvvo vástádus sámegillii čálalaš oktavuođas .
Bare 11 % bruker samisk i kontakt med helsevesenet .	Duššefal 11 % geavahit sámegiela go váldet oktavuođa dearvvašvuođabálvalusain .
Det er først og fremst her samiskspråklige savner å kunne bruke samisk mer .	Lea vuosttažettiin dákko dáfus sámegielagat váillahit vejolašvuođa geavahit eambbo sámegiela .
Sa-misk brukes mer i kommunale institusjoner enn i fylkeskommunale og statlige institusjoner .	Sámegiella geavahuvvo gielddalaš institušuvnnain eambbo go fylkkagielddalaš ja stáhtalaš institušuvnnain .
Tospråklighet medfører ekstra utgifter .	Guovttegielatvuohta mielddisbuktá lassegoluid .
Det finnes i dag ulike tilskuddsordninger som er ment å dekke merutgifter til tospråklighet .	Leat ásahuvvon iešguđetlágan doarjjaortnegat mat leat jurddašuvvon gokčat guovttegielatvuođa lassegoluid .
Det ble i 1985 etablert en tilskuddsordning til samisk tolketjeneste og tospråklighet innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Jagis 1985 ásahuvvui doarjjaortnet sámi dulkonbálvalussii ja guovttegielatvuhtii sámegiela hálddahanguovllu várás .
Sametinget har forvaltet ordningen siden 1993 .	Sámediggi lea ortnega hálddahan 1993 rájes .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet gir et tilskudd som skal styrke kommunenes økonomiske evne til å gi opplæring i og på samisk i grunnskolen ( jf. kap. 10 ) .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta addá doarjaga mii galgá nannet gielddaid ekonomalaš návcca addit oahpahusa sámegielas ja sámegillii vuođđoskuvllas ( gč. kap. 10 ) .
Det gis et eget tilskudd til barnehager som har vedtektsfestet at de bygger på samisk språk og kultur ( jf. kap. 9 ) .	Addojuvvo sierra doarjja mánáidgárddiide mat njuolggadusaid bokte leat mearridan hukset sámi giela ja kultuvrra vuođul ( gč. kap. 9 ) .
Sosial- og helsedepartementet / Sametinget har siden 1997 fordelt midler til oppfølging av NOU 1995:6 Samisk helse- og sosialplan ( jf. kap. 11 ) .	Sosiála-ja dearvvasvuođadepartemeanta / Sámediggi leat jagi 1997 rájes juogadan ruđaid čuovvolit NOU 1995 : 6 Samisk helse- og sosialplan ( Sámi dearvvasvuođa- ja sosiálplána ) ( gč. kap 11 ) .
Fylkesmannen i Finnmark har siden 1995 anbefalt tilskudd til kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk som har merutgifter knyttet til to-språklighet .	Finnmárkku fylkkamánni lea 1995 rájes ávžžuhan addit doarjaga sámegiela hálddahanguovllu gielddaide main leat lassegolut guovttegielatvuhtii .
Kåfjord kommune fikk slikt tilskudd første gang i 2001 .	Gáivuona suohkan oaččui dán doarjaga vuohččan jagis 2001 .
Skjønnstilskuddet til kommuner som ikke får dekket sine faktiske utgifter knyttet til tospråklighet gjennom øvrige ordninger ble økt fra 1,9 mill. kr i 2000 til 10,2 mill. kr i 2001 .	Gielddaide , mat eai ožžon gokčojuvvot guovttegielatvuođa duohtagoluid dábálaš ortnegiiguin , lasihuvvui árvvoštandoarjja 1,9 milj. kr jagis 2000 nu ahte dát lei 10,2 mil kr jagis 2001 .
Kommunene og fylkeskommunene mener likevel at de ikke har tilstrekkelig midler til å møte kravene i sameloven , og at det ikke er mulig å prioritere for eksempel tilstrekkelig opplæring for sine ansatte , eller nok informasjon til befolkningen på samisk .	Gielddat ja fylkkagielddat oaivvildit dattege ahte sis eai leat doarvái ruđat dustet sámelága gáibádusaid , ja ahte ii leat vejolaš vuoruhit ovdamearkka dihtii doarvái oahpahusa virggehasaide ( bargiide ) , dahje álbmogii addit doarvái diehtojuohkima .
Det meldes også at det ikke er ressurser til å gi det tilbudet som er ønskelig i grunnskolen .	Albmaduvvui maiddái ahte eai leat vuođđoskuvllas návccat addit sávahahtti fálaldaga .
Kommunal- og regionaldepartementet varslet i St.prp. nr. 1 ( 2000–2001 ) at problemstillingene rundt merutgifter knyttet til tospråklighet vil bli fulgt opp i et samarbeid med kommunene og fylkeskommunene .	Gielda- ja guovlodepartemeanta attii dihtosii st.meld. nr 1 ( 2000–2001 ) bokte ahte guovttegielatvuhtii čatnasan čuolbmabidjamat lassegoluid dáfus čuovvoluvvojit ovttasbarggus gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin .
Det ble i januar 2001 opprettet en arbeidsgruppe for å følge opp dette .	Ođđajagimánus 2001 nammaduvvui bargojoavku dán čuovvoleapmái .
Kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk , Troms og Finnmark fylkeskommune , Sametinget , Statens utdanningskontor i Finnmark og Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har deltatt i arbeidsgruppen .	Sámegiela hálddahanguovllu gielddat , Romssa ja Finnmárkku fylkkagielda , Sámediggi , Stáhta oahppokantuvra Finnmárkkus ja Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta leat oassálastán bargojovkui .
Arbeidsgruppen avslutter sitt arbeid i løpet av 2001 .	Bargojoavku loahpaha barggus jagi 2001 mielde .
Regjeringens oppfatning er at merutgifter på grunn av tospråklighet er en permanent tilstand for kommuner og fylkeskommuner med et tospråklig tilbud .	Ráđđehus lea ádden dan láhkái ahte guovttegielatvuođa lassegolut lea bistevaš dilli gielddain ja fylkkagielddain main lea guovttegielat fálaldat .
Regjeringen er enig med arbeidsgruppen i at det ikke er en varig løsning å finansiere utgifter knyttet til tospråklighet via skjønnstilskudd .	Ráđđehus lea ovttaoaivilis bargojoavkkuin das ahte ii leat bistevaš vuohkin árvvoštusruđaiguin ruhtadit goluid mat čatnasit guovttegielatvuhtii .
Dette ivaretar ikke den nødvendige forutsigbarhet kommunene må ha i planleggingen av sin økonomi .	Dát vuohki ii áimmahuša dárbbašlaš ovdadeami ovddasguvlui maid gielddat dárbbašit sin ekonomiijaplánemii .
Regjeringen varslet derfor i kommuneproposisjonen for 2002 ( St.prp. nr. 82 ( 2000–2001 ) ) at de 10,2 mill. kr som i 2001 er gitt som skjønnstilskudd , overføres til Sametinget som fordeler midlene til kommunene og fylkeskommunene .	Danne attii ráđđehus dihtosii gieldaproposišuvnnas 2000 ( st. prp. nr. 82 ( 2000–2001 ) ) ahte dat 10,2 milj. kr mii juolluduvvui árvvoštusdoarjjan , sirdojuvvo Sámediggái mii juogada ruđaid gielddaide ja fylkkagielddaide .
Dette ble fulgt opp av Stortinget .	Dán čuovvolii Stuorra ­diggi .
Kommunal- og regionaldepartementet vil følge opp problemstillingene for å sikre at det gis kompensasjon for kommunenes og fylkeskommunenes utgifter til tospråklighet .	Gielda- ja guovlodepartemeanta dáhttu čuovvolit čuolbmabidjama váfistan dihtii dan ahte addojuvvo buhtadus gielddaid ja fylkkagielddaid guovttegielatvuođa goluide .
Kongen i Statsråd har fastsatt tospråklige navn ( samisk og norsk ) på fem av de seks kommunene innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Gonagas Stáhtaráđis lea mearridan guovttegielat namaid ( sámegielat ja dárogielat ) viđa dan guđa sámegiela hálddahanguovllu gildii .
Kommunal- og regionaldepartementet har til behandling tilsvarende søknad fra den siste av disse kommunene ( Porsanger ) , med tillegg av den kvenske navneformen .	Gielda- ja guovlodepartemeanta lea gieđahallamin sullasaš ohcama dan maŋimuš gielddas ( Porsáŋggus ) , mas lassin lea kvenalaš nammahápmi .
Etter initiativ fra Finnmark fylkesting har Arbeids- og administrasjonsdepartementet foreslått tospråklig navn på Finnmark fylke ( norsk og samisk ) .	Finnmárkku fylkkadikki dáhttuma vuođul lea Bargo- ja hálddahusdepartemeanta evttohan guovttegielat nama Finnmárkku fylkii ( dárogiela ja sámegiela ) .
Denne saken er for tiden på høring og vil eventuelt bli lagt frem for Stortinget i løpet av høsten 2001 i form av et forslag om endring av inndelingsnavneloven .	Ášši lea juste dál gulaskuddamis ja vejolaččat ovdandivvojuvvo Stuorradiggái jagi 2001 čavčča mielde rievdadanevttohusa hámis nu ahte rievdaduvvo juohkinnammaláhka ( inndelingsnavneloven ) .
7.4 Sametingets arbeid for samisk språk	7.4 Sámedikki bargu guovttegielatvuođa beales
Sametinget la ned Samisk språkråd fra 31.12.2000 , og opprettet et språkstyre med fem medlemmer .	Sámediggi heaittihii Sámi giellaráđi 31.12.2000 , ja ásahii giellastivrra mas leat 5 miellahtu .
Sametingets språkavdeling er sekretariat for politisk ledelse , utfører språkfaglige tiltak og språkavdelingens administrative oppgaver .	Sámedikki giellaossodat lea politihkalaš jođiheami čállingoddi , doaimmaha giellafágalaš doaibmabijuid ja giellaossodaga hálddahuslaš bargguid .
Sametinget har utarbeidet språkplaner for områdene utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi lea ráhkadan giellaplánaid guovllui-de olggobealde sámegiela hálddahanguovllu .
I 2000 avsatte Sametinget ca. 3 mill. kr til styrking av samisk språk i sørsamisk område , lulesamisk område , Ofoten og Sør-Troms og kyst- og fjordområder .	Jagis 2000 várrii Sámediggi sullii 3 milj. kr sámi giela nannemii oarjelsámiguovllus , julevsámiguovllus , Ofuohtas ja Mátta-Romssas ja riddo- ja vuotnaguovl ­luin .
I 2001 vil Sametinget styrke sin fagkompetanse administrativt innen det sør- og lulesamiske språkområdet .	Jagis 2001 áigu Sámediggi nannet iežas hálddahuslaš fágagelbbolašvuođa mátta- ja julevsámi giellaguovlluin .
I tillegg til å føre tilsyn med at offentlige institusjoner følger bestemmelsene som gjelder samisk språk , informerer Sametinget om hvilke rettigheter enkeltpersoner har til bruk av og opplæring i samisk språk .	Dasa lassin go dárkkistit ahte almmolaš institušuvnnat čuvvot mearrádusaid mat gustojit sámegiela hárrái , bargá Sámediggi diehtojuohkimiin muitalettiin makkár vuoigatvuođat ovttaskas olbmuin leat sámegiela geavaheamis ja oahpahusa oažžuma dáfus .
Også terminologiutvikling er en viktig del av Sametingets arbeid .	Maiddái terminologiijagárgedeap-mi lea Sámedikki barggu deaŧalaš oassi .
Det er nødvendig med felles nordiske løsninger for terminologi , normering- og rettskrivningsspørsmål i forhold til ulike språkgrupper .	Dárbbašuvvojit searvečovdosat davviriikalaččat terminologiija- , normeren- ja riektačállingažaldagain dáid iešguđege giellajoavk ­kuid hárrái .
7.5 Samiske språksentre	7.5 Sámi giellaguovddážat
Språksentrene har en svært viktig funksjon i arbeidet med å bevare , styrke og utvikle samisk språk .	Giellaguovddážiin lea hui guovdilis bargu seailluhit , nannet ja gárgedit sámi giela .
Det fins i dag samiske språksentre i Porsanger , Kåfjord , Tysfjord og Evenes .	Giellaguovddážat leat Porsáŋggus , Gáivuonas , Divttasvuonas ja Evenáššis .
Språksentrene legger til rette for arenaer hvor det er naturlig å snakke samisk , og ivaretar og utvikler på denne måten språket som kulturbærer innenfor ulike dialektområder .	Giellaguovddážat láhčet čalmmustansajiid ( arenaer ) gos lea lunddolaš hállat sámegiela , ja dáinna lágiin fuolahit ja ovddidit giela kulturguoddin iešguđetge suopmanguovllus .
For å skape forutsigbarhet i språksentrenes arbeid med samisk språk , har Sametinget fra 2001 opprettet en ny ordning med direkte grunntilskudd til de fire samiske språksentrene .	Oažžun dihtii giellaguovddážiidda ovddasguvlui ovdadanvejolašvuođa sámi giela bargguin , ásahii Sámediggi jagis 2001 ođđa njuolggo vuođđo-doarjjaortnega dán njealji sámi giellaguovddážii .
Grunntilskuddet , som er 400 000 kr årlig , skal sikre den nødvendige driften .	Dát 400 000 kr stuoru vuođđodoarjja galgá dáhkidit dárbbašlaš doaimma .
Språksentrene må selv sørge for finansiering til den øvrige virksomheten .	Giellaguovddážat galget ieža fuolahit ruhtadeami doaimma eará osiide .
Bortsett fra språksenteret ved Árran lulesamiske senter i Tysfjord , er disse språksentrene kommunale .	Giellaguovddážat leat suohkanlaš doaimmat , earret Árran julevsámguovdásj
Boks 7.11 Læremiddelutvikling ved Árran språk- og studiesenter	Boksa 7.11 Árran giella- ja oahppoguovddáža oahppaneavvobargu
Gjennom et samarbeidsprosjekt mellom Samernas Utbildingscentrum , Jokkmokk og Árran lulesamisk språk- og studiesenter er det utviklet et lulesamisk språkkurs « Sámásta » .	Sámij åhpådusguovdásj ( Samernas utbildingscentrum ) , Johkamohkis , ja Árran julevsámij giella- ja åhpådusguovdásj leat ovttasbargan ovddidit julevsámi giellakurssa « Sámásta » .
Dette er et nybegynnerkurs , og består av 2 sett bøker – Sámásta 1 og 2 m / arbeidsbøker på lulesamisk-norsk og lulesamisk-svensk .	Dát lea álgokurssa , ja das leat 2 girječoahki – Sámásta 1 ja 2 oktan bargogirjjiiguin julevsáme- ja dárogillii ja julevsáme- ja ruoŧagillii .
Totalt har prosjektet kostet 2,4 mill. kr og er et Interreg II-prosjekt .	Projeavtta ollislaš golut leat 2,4 milj. kr , ja lea Interreg II-projeakta .
Dette er et viktig arbeid , siden det lulesamiske samfunnet i dag har ganske få læremidler og relativt få brukere .	Dát bargu lea deaŧalaš , danne go julevsámi servodagas leat oalle unnán oahppaneavvut , ja oalle unnán geavaheaddjit .
Begge sidene av riksgrensen er derfor avhengig av hverandre for å kunne opprettholde og utvikle det lulesamiske samfunnet , og utnytte de faglige ressursene som finnes .	Goappaš bealde riikkarájá dárbbašit sii guđet guimmiideaset bisuhan ja gárgedan dihtii julevsámi servodaga . Ja ávkkástallan dihtii fágalaš návccaid mat gávdnojit .
Boks 7.12 Prisen European Label 2000 til Samisk språksenter i Porsanger	Boksa 7.12 Bálkkašupmi European Label 2000 Sámi giellaguovddážii Porsáŋgui
Samisk språksenter bruker den kunnskapen de eldre har om det tradisjonelle samiske arbeidet .	Sámi giellaguovddáš geavaha boarráset olbmuid dieđu ja máhtu árbevirolaš bargguid birra .
Flere generasjoner samles over arbeidsoppgaver , og det samiske språket brukes i arbeidssituasjonen – en helt annen situasjon enn i det vanlige klasserommet .	Moanat buolvvat čoahkkanit bargat , ja geavahit sámegiela barggadettiineaset – áibbas eará dilis go dábálaš luohkkálanjas .
7.6 Stadnamnlova	7.6 Báikenammaláhka
Lov av 18. mai 1990 nr. 11 om stadnamn trådte i kraft 1. juli 1991 . Loven gjelder fastsetting av skrivemåte for norske , samiske og finske stedsnavn .	Láhka miessemánu 18. 1990 nr. 11 báikenamaid birra ( lov 18. mai 1990 nr. 11 om stadnamn ) bođii fápmui suoidnemánu 1. 1991 .
I forskrift av 4. juli 1991 er det gitt nærmere regler om bruk av stedsnavn i flerspråklige områder .	Láhkaásahusas suoidnemánu 4. 1991 leat dárkilet njuolggadusat báikenamaid čállimii máŋggagielat guovlluin .
En arbeidsgruppe nedsatt av Kulturdepartementet har levert en rapport om erfaringer med hvordan regelverket har virket i de ti årene etter loven trådte i kraft .	Kultuvradepartemeantta nammadan bargo ­joavku lea ovddidan raportta vásáhusaid birra mo njuolggadusat leat duddjon dan logi jagis go láhka lea leamaš fámus .
Rapporten inneholder også endringsforslag som særlig tar sikte på forenkling av saksgang og saksbehandling , endring av bestemmelsene som har vist seg å være uhensiktsmessige , og klarere definisjoner .	Raporta sisdoallá maiddái rievdadanevttohusaid mat erenoamážit barget dan guvlui ahte álkidahttit ášševuojeheami ja ášše-meannudeami , rievdadit njuolggadusaid gokko eai lean heivvolaččat , ja oažžut čielgaset meroštallamiid .
Rapporten er sendt på høring til berørte instanser med uttalefrist 1. september 2001 .	Raporta lea gulaskuddamis guoskevaš institušuvnnain ja áigemearri buktit cealkámuša lea čokčamánu geassemánu 1. 2001 .
Kulturdepartementet vil etter avsluttet høringsrunde ta stilling til den videre behandlingen av saken .	Kultuvradepartemeanta áigu gulaskuddama maŋŋil mearridit mo áššiin meannuduvvo viidáseappot .
Resultatet av en spørreundersøkelse i forkant av evalueringsrapporten viste at det er mange sider ved regelverket som ikke fungerer etter forutsetningene , eller som er unødig tids- og ressurskrevende .	Bohtosat muhtun jearahallanguorahallamis , mii čađahuvvui ovdal loahppaárvvoštallanraportta , čájehii ahte njuolggadusain leat moanat bealit mat eai doaimma eavttuid mielde , dahje mat leat dárbbašmeahttun áige- ja návccaidgáibideaddjit .
Lov og forskrift var også i mange tilfeller lite kjent i kommunene .	Gielddat maiddái máŋgga dáhpáhusas unnán dovde lága ja láhkaásahusa .
Det er derfor behov for mer effektiv informasjon , både overfor statlige , regionale og kommunale organer , om lov om stadnamn , slik at lovens intensjoner kan oppfylles .	Danne dárbbašuvvo doaibmilis dieđiheapmi , sihke stáhtalaš , guovlluguovdasaš ja gielddalaš orgánaid ektui , báikenammalága birra , vai lága ulbmilat ollašuvvet .
7.6.1 Navnekonsulenttjenesten for samiske og finske stedsnavn	7.6.1 Sámi ja suoma báikenamaid nammanevvohat
Alle navnekonsulenttjenestene for samisk og finsk administreres av Norsk språkråd , som likevel ikke har noen oppgaver i forbindelse med navnesakene .	Norgga giellaráđđi ( Norsk språkråd ) hálddaša buot sáme- ja suomagiela báikenammaneavvunbálvalusaid . Norgga giellaráđis eai leat dattetge makkárge doaimmat nammaneavvunáššiid olis .
Navnekonsulenttjenesten holder til i Kautokeino .	Nammanevvohat lea Guovdageainnus .
Konsulenttjenesten arbeider f.eks. med revisjon av stedsnavn på kart etter oppdrag fra Statens Kartverk .	Nammanevvohat bargá omd. báikenamaid dárkkistemiin Statens Kartverk ( Stáhta kártadoaimmahaga ) ovddas .
For å få inn nye stedsnavn i kart må det foretas en kontinuerlig innsamling av samiske og finske stedsnavn .	Go galgá ođđa báikenamaid kárttaide oažžut mielde , ferte aivvestassii čohkket sámi ja suoma báikenamaid .
Konsulentene har ikke selv ressurser til innsamling av stedsnavn .	Nevvohagas eai leat alddis návccat čohkket báikenamaid .
Noe innsamlingsarbeid skjer lokalt .	Muhtun čohkkenbarggut dahkkojuvvojit báikkálaččat .
Konsulentene kvalitetssikrer innsamlede stedsnavn dersom de blir kontaktet .	Nevvohat dárkkista čohkkejuvvon báikenamaid juos dainna váldojuvvo oktavuohta .
7.7 Offentlig informasjon på samisk	7.7 Almmolaš informašuvdna sámegillii
Myndighetene har klare forpliktelser , i henhold til sameloven og internasjonale avtaler som Norge har tiltrådt , til å betjene den samiske befolkningen på samisk .	Eiseválddiin lea čielga geatnegasvuohta , sámelága ja riikkaidgaskasaš šiehtadusaid vuođul maidda Norga lea guorrasan , bálvalit sámi veahkadaga sámegillii .
Tilgang til informasjon om rettigheter og generell samfunnsinformasjon er en forutsetning for demokratiet og for den enkeltes mulighet til å ivareta sine private rettigheter og sine rettigheter som samfunnsborger .	Dat ahte informašuvdna vuoigatvuođaid birra ja oppalaš servodatinformašuvdna lea olámuttos , leat demokratiija ovdehussan ja ovdehussan ovttaskasaid vejolašvuhtii fuolahit iežaset priváhta vuoigatvuođaid ja iežaset vuoigatvuođaid servodatmiellahttun .
For den samisktalende befolkningen er det av stor betydning , for eksempel når det gjelder egen rettssikkerhet , at statlig informasjon som angår dem , produseres og presenteres på samisk samt at den gjøres lett tilgjengelig .	Sámegielat veahkadahkii lea stuorra mearkkašupmi ovdamearkka dihtii das mii guoská iežaset riektesihkarvuhtii , ahte stáhtalaš informašuvdna mii guoská sidjiide , buvttaduvvo ja ovdanbuktojuvvo sámegillii ja maiddái biddjojuvvo nu ahte dan geahppasit gávdná .
Allmenn og fri tilgang til – og forståelse av – rettighets- og samfunnsinformasjon , er avgjørende for kvaliteten av den offentlige samtale , og for den enkeltes følelse av livskvalitet og likeverd .	Dábálaš ja nuvttá beassanláhki – ja áddenláhki – vuoigatvuođain ja servodatdieđuin , lea mearrideaddjin almmolaš sártnodeami kvalitehttii , ja dasa mo ovttaskas olmmoš dovdá leat iežas eallinkvalitehta ja ovttaárvosašvuođa .
Brukerne har ulike behov og forutsetninger for å finne og forstå informasjon .	Geavaheddjiin leat iešguđetlágan dárbbut ja ovdehusat gávdnat ja áddet informašuvnna .
Dette må være utgangspunkt for all informasjonsutarbeidelse og - formidling .	Dát galgá leat buotlágan informašuvnna ráhkadeami ja gaskkusteami vuođusin .
Den statlige informasjonspolitikken har tre mål for hvordan statlige virksomheter skal informere og kommunisere , og legger føringer på hvordan informasjons- og kommunikasjonsvirksomheten i staten bør utøves .	Stáhtalaš dieđihanpolitihkas leat golbma juksanmeari mo stáhtalaš institušuvnnat galget dieđihit ja gulahallat , ja bidjat láidestusaid dasa mainna lágiin informašuvdna- ja kommunikašuvdnadoaibma berre dahkkojuvvot .
Borgere , næringsliv og organisasjoner skal	Riikka ássiin , ealáhusain ja organisašuvnnain galgá leat
ha lik og alminnelig tilgang til å delta aktivt i den demokratiske prosessen	– ovttalágan ja dábálaš beassanláhki oassálastit doaimmalaččat demokráhtalaš prosessii
få informasjon om sine rettigheter , plikter og muligheter	– oažžomassii informašuvdna iežaset vuoigatvuođaid , geatnegasvuođaid ja vejolašvuođaid birra
ha reell tilgang til informasjon om det offentliges aktiviteter	– duohta beassanláhki informašuvnii almmolaš doaimmaid birra
Disse tre målene gjelder for samiskspråklige borgere som for befolkningen for øvrig .	Dát golbma juksanmeari gusket maiddái sámegielat servodatmiellahtuide nu mo veahkadaga earáge oassái .
7.7.1 Kartlegging av offentlige samiske informasjonstjenester	7.7.1 Almmolaš sámi dieđihanbálvalusaid kárten
Målet med prosjektet var å få et beslutningsgrunnlag for utvikling av offentlige samiske informasjonstjenester på samisk og om samiske forhold .	Projeavtta juksanmearrin lea oažžut mearridanvuđđosa dan várás ahte gárgedit almmolaš sámi informašuvnna sámegillii ja sámi dilálašvuođaid birra .
Utgangspunkt for arbeidet var de kravene som ligger i samelovens språkregler om at visse typer offentlig informasjon skal foreligge på samisk .	Barggu vuolggasadjin ledje sámelága giellanjuolggadusaid gáibádusat das ahte dihto šlájat almmolaš informašuvdna galgá leat gávdnamis sámegillii .
Kartleggingen viser at mengden offentlig samisk språklig informasjonsmateriell er relativt liten .	Kárten čájeha ahte almmolaš sámi informašuvnna mearri lea oalle unni .
Det er få lover , forskrifter og skjemaer som er oversatt .	Leat unnán lágat , láhkaásahusat ja skovit jorgaluvvon .
Kortfattet offentlig informasjonsmateriale på norsk om samiske forhold er nærmest fraværende .	Oanehitčállojuvvon almmolaš diehtojuohkinneavvut dárogillii sámi dilálašvuođaid birra eai báljo leat oažžumis .
Slik informasjon må i hovedsak hentes fra offentlige saksdokumenter .	Dákkár informašuvdna ferte váldosaččat vižžojuvvot almmolaš áššegirjjiin .
Internett er foreløpig tatt lite i bruk .	Interneahtta lea vuosttain unnán geavahusas .
Prosjektet foreslår flere oppfølgingstiltak , blant annet bedre rutiner i offentlige instanser mht. oversettelse , utgivelse , distribusjon samt innhold og kvalitetssikring av offentlig informasjon på samisk .	Projeakta evttoha moanaid čuovvolandoaibmabijuid , earret eará buoret dagaldusaid almmolaš ásahusaide , das mii guoská jorgaleapmái , olggosaddimii , gilvimii ja sisdollui ja almmolaš sámegielat informašuvnna kvalitehta dárkkisteapmái .
Kommunal- og regionaldepartementet har i tillegg foretatt en kartlegging av hvordan informasjon fra statlige myndigheter til samene og om samene fungerer , og har undersøkt hvordan slik informasjon bør organiseres i framtiden .	Dasa lassin lea Gielda- ja guovlodepartemeanta dahkan kártema das movt stáhtalaš eiseválddiid dieđiheapmi sámiide ja sámiid birra doaibmá , ja lea iskkadan mo dákkár dieđiheami galgá organiseret boahtte áiggis .
Hensikten med denne kartleggingen er på sikt å få etablert bedre informasjonsrutiner i statlig forvaltning i forhold til den samiske befolkningen .	Kártema ulbmilin lea guhkit áigái oažžut ásahuvvot buoret diehtojuohkindagaldusaid stáhtalaš hálddaheamis sámi álbmoga ektui .
Regjeringen vil øke bevisstheten i forvaltningen om hva slags informasjon som bør oversettes , og hvordan informasjonsformidlingen bør foregå .	Ráđđehus dáhttu hálddaheamis loktet dihtomielalašvuođa das makkár dieđuid berre jorgalit , ja mo informašuvdnagaskkusteapmi berre dahkkojuvvot .
Det er et mål at offentlig forvaltning innarbeider rutiner for å vurdere om lover , forskrifter , skjemaer , brosjyrer , rundskriv , kunngjøringer m.m. bør oversettes til samisk .	Juksanmearrin lea ahte almmolaš hálddaheapmi sajáiduhttá dagaldusaid árvvoštallat man muddui lágaid , láhkaásahusaid , skoviid , brošyraid , johtočállosiid , almmuhusaid jna. galgá jorgalit sámegillii .
Resultatene fra kartleggingen viser at de fleste departementene / underliggende etater har noe materiell på samisk , men variasjonene er store .	Kártema bohtosat čájehit ahte eanaš departemeanttain / vuollásaš etáhtain leat muhtun muddui sámegielat neavvut , muhto leat stuorra erohusat .
De fleste departementene ser et behov for å oversette skjemaer , lover , forskrifter , informasjonsbrosjyrer m.m. .	Eanaš departemeanttat oidnet dárbbašlažžan jorgalit skoviid , lágaid , láhkaásahusaid , dieđihangihppagiid jna. .
Stort sett eksisterer det ikke faste rutiner for oversettelse .	Eanaš dáhpáhusain eai gávdno bissovaš jorgalandagaldusat .
Distribusjon av samisk informasjon skjer gjennom samiske aviser , kommuner ( spesielt innenfor forvaltningsområdet for samisk språk ) , fylkeskommuner , gjennom egen etat , organisasjoner e.l. – avhengig av informasjonens karakter .	Sámi informašuvnna juohkin dáhpáhuvvá sámi aviissaid , gielddaid ( erenoamážit sámi giela hálddahanguovllus ) , fylkkagielddaid , iežas etáhta , organisašuvnnaid js. bokte – sorjavaš das makkár iešvuohta informašuvnnas lea .
Kommunal- og regionaldepartementet vil ansette en samisk språk- og informasjonskonsulent i 2001 .	Gielda- ja guovlodepartemeanta áigu virgádit sámi giella- ja informašuvdnakonsuleantta 2001 .
Gjennom denne vil man bl.a. kunne utvikle informasjonsstrategier og bistå andre departementer med råd / veiledning i spørsmål knyttet til informasjon på samisk og om forhold som berører samene spesielt .	Su bokte galgá ee. gárgedit informašuvdnastrategiijat ja veahkehit eará departemeanttaid ráđiiguin / oaivadusain gažaldagain mat čatnasit dieđiheapmái sámegillii ja dilálašvuođaid birra mat gusket sámiide erenoamážit .
7.8 Informasjons- og kommunikasjonsteknologi ( IKT )	7.8 Informašuvdna- ja kommunikašuvdnateknologiija ( IKT )
Det er regjeringens mål at samisk språk skal kunne brukes i all IKT-sammenheng .	Ráđđehusa juksanmearrin lea vejolažžan dahkat sámegiela geavaheami buot IKT-oktavuođain .
IKT gir nye muligheter for minoritetsspråk i en situasjon med stadig økende globalisering .	IKT addá veahádatgielaide ođđa vejolašvuođaid rievddalmas globaliserendilálašvuođas .
Gjennom internett åpnes muligheten for formidling av tekster på samisk til brukere over hele verden .	Interneahta bokte rahpasa vejolašvuohta gaskkustit sámegielat teavsttaid geavaheddjiide miehtá máilmmi .
Barn og unge benytter ofte « nye » medier , for eksempel internett , for å hente informasjon og kunnskap .	Mánát ja nuorat geavahit dávjá « ođđa » media , ovdamearkka dihtii interneahta , viežžat informašuvnna ja dieđu ja máhtu .
Også mobiltelefoner blir mye benyttet av barn og unge .	Mánát ja nuorat maiddái geavahit giehtatelefovnnaid ollu .
Det er regjeringens syn at ny informasjonsteknologi aktivt må tas i bruk overfor barn og ungdom , blant annet for å formidle informasjon og for å gi kunnskaper som motvirker fordommer .	Ráđđehusa oaidnu lea ahte ođđa informašuvdnateknologiija doaibmevaččat galgá váldojuvvot atnui mánáid ja nuoraid ektui , earret eará gaskkustit informašuvnna ja addit máhtu vuostáduddjot ovdagáttuid .
Barn og ungdom må selv tas med i utformingen av informasjonstilbudet på disse områdene .	Mánát ja nuorat galget ieža váldojuvvot informašuvdnafálaldagaid hábmemii dáin guovlluin .
7.8.1 Bruk av samiske tegn i IKT-sammenheng	7.8.1 Sámi čálamearkačohkiid geavaheapmi IKT-oktavuođas
Det nordsamiske alfabetet har syv bokstaver som ikke finnes i det norske alfabetet .	Davvisámegiela alfabehtas leat čieža bustáva mat eai gávdno dáru alfabehtas .
Disse er á , č , đ , ŋ , š , ŧ og ž . Hittil har spesialprogrammer blitt brukt for å kunne skrive med samiske tegn på datamaskiner .	Dát bustávat leat a , č , đ , ŋ , š , ŧ ja ž. Dássážii leat geavahuvvon sierraprográmmat maiguin sáhttá čállit sámi čálamearkačohkiid dihtoriin .
Disse spesialprogrammene har både vært kostbare og teknisk sett problematiske for samiske databrukere .	Dát sierraprográmmat sihke mákset hui ollu ja leat teknihkalaččat váddásat sámi dihtorgeavaheddjiide .
Løsningene har hittil heller ikke vært tilfredsstillende for utveksling av data mellom programmer og ulike brukere .	— ovdosat eaige leat dássážii doaibman dohkkehahtti láhkai dieđuid lonohallamii prográmmaid gaskka ja iešguđetlágan geavaheddjiid gaskka .
De har forutsatt at mottakere av samiskspråklig elektroniske dokumenter har hatt de samme spesialprogrammene installert .	Daid eaktun lea leamaš ahte sámegielat elektrovnnalaš áššegirjjiid vuostáváldimii fertejit leat seammalágan sierraprográmmat bijahuvvon vuostáváldi mašiidnii .
Det har inntil nylig ikke vært mulig å bruke samisk på internett eller i e-post .	Gitta dá gieskadii ii leat leamaš vejolaš geavahit sámegiela interneahtas ja e-poasttas .
Skriftspråk som inneholder bokstaver som ikke er i det engelske alfabetet , har hatt problemer helt siden skrivemaskinen ble tatt i bruk , problemer som ikke forsvant med innføringen av EDB .	— állingielain , main eai leat eŋgelasalfabehta bustávat , leat gillán bárttiid juo dalá rájes go čállinmašiidna geavahuvvogođii , bárttit mat eai nohkan go EDG sisafievrriduvvui .
Årsaken er at det ikke har vært teknisk mulig å implementere alle europeiske bokstaver og tegn i en standard .	Dan duogážin lea go ii leat leamaš teknihkalaččat vejolaš buot eurohpalaš bustávaid ja mearkkaid sisagođđit ovtta standárdii .
Man har måttet operere med like standarder for ulike språk , noe som har gjort situasjonen vanskelig for små språk med egne tegn / bokstaver .	Leat ferten geavahit ovttalágan standárdda iešguđetlágan gielaide , mii dagahii váttis dili smávva gielaide main leat sin sierra bustávat / mearkkat .
For å løse dette har The International Organization for Standardization ( ISO ) utviklet en ny standard , kalt Unicode 10646 .	Dán čoavdimii lea The International Organization for Standardization ( ISO ) ráhkadan ođđa standárdda , gohčoduvvon Unicode 10646 .
ISO er en verdensomspennende organisasjon av standardiseringsorganer med medlemmer fra 130 land , et fra hvert land .	ISO lea máilmmiviidosaš standáriserenorganisašuvdna mas leat miellahtut 130 riikkas , okta guđege riikkas .
Dette betyr at standarden Unicode ikke er tilknyttet et enkelt kommersielt firma , men er en standard som alle kan bruke .	Dát mearkkaša ahte Unicode-standárda ii gula ovttaskas kommersiála fitnodahkii , muhto lea standárda man buohkat sáhttet geavahit .
Alle tegn som benyttes i det samiske alfabetet ligger inne i Unicode .	Mearkkat mat geavahuvvojit sámi alfabehtas leat Unicodes siste .
Unicode er nå implementert i de mest utbredte programvarene .	Unicode lea dál sisagođđojuvvon daidda buot eanemusviidánan prográmmagálvvuide .
Dette betyr at man i utgangspunktet skal kunne kommunisere med samiske tegn uten problemer .	Dát mearkkaša ahte álgosaččat galgá sáhttit gulahallat sámi čálamearkačohkiiguin almmá váttisvuođaidhaga .
Det vil ta en viss tid før Unicode er fullt utbredt .	Dát ádjána veaháš áiggi ovdal go Unicode lea dievvasii viidánan .
Det vil derfor fortsatt kunne oppstå problemer med samiske tegnsett , spesielt i forhold til gammelt datamateriale og gamle program .	Danne sáhttet ain čuožžilit bárttit sámi čálamearkačohkiiguin , erenoamážit boares dihtorávdnasiid ja boares prográmmaid dáfus .
7.8.2 Offentlig bruk av samisk språk i IKT-sammenheng – « eNorge » og « ODIN »	7.8.2 Sámegiela almmolaš geavaheapmi IKT-oktavuođas – « e Norge » ja « ODIN »
« eNorge » er regjeringens samlede plan for å legge grunnlaget for utviklingen av informasjons- og kunnskapssamfunnet Norge .	« e Norge » lea ráđđehusa ollislaš plána mainna bidjá vuđđosa gárgedit informašuvdna- ja diehtoservodaga Norggas .
Målsettinger i planen er bl.a. :	Plána juksanmearrin lea ee. :
offentlige rom skal tas i bruk slik at alle får tilgang til informasjons- og kommunikasjonsteknologi , uavhengig av bosted , alder , økonomi og utdanning	– Almmusis lanjat galget váldojuvvot atnui vai buohkaide lea informašuvdna- ja kommunikašuvdnateknologiija olámuttos , beroškeahttá gos sii orošežžet , makkár sin ahki , ekonomiija ja oahppu lea .
IKT skal utnyttes for å effektivisere tilgangen til de kunnskaps- og opplevelsesressursene som forvaltes av våre kulturinstitusjoner og massemedier	– IKT galgá boahtit ávkin vai bevttolaččabut doaibmá beassanláhki daidda diehtovalljodagaide ja muosáhanvalljodagaide maid min kulturinstitušuvnnat ja šáhkkemediat hálddahit .
det skal utformes en helhetlig politikk for et bærekraftig kunnskapssamfunn , basert på miljøinformasjon , økt bruk av telekommunikasjon til erstatning for transport , en grønn produktpolitikk og grønne offentlige innkjøp .	– Bistevaš diehtoservodahkii galgá hábmejuvvot ollislaš politihkka , mii vuođđuduvvá birasinformašuvdnii , lasihuvvon telekommunikašuvnna geavaheapmái dan sadjái go juođaheapmái , ruoná buvttapolitihkkii ja ruoná almmolaš sisaoastimiidda .
Flere og flere tjenester blir digitalt tilgjengelige .	Dađistaga lea eambbot eambbo bálvalusaide beassanláhki digitálalaččat .
For at flest mulig skal kunne nyttiggjøre seg teknologien , må det sikres kompetansetilbud i nærmiljøet , og utviklingen av nye produkter må påvirkes slik at de blir enkle og brukervennlige .	Vai nu ollugat go vejolaš galget sáhttit ávkki oažžut teknologiijas , galgá váfistuvvot gelbbolašvuođafálaldat báikkálaččat , ja ođđa buktagiid gárgedeami galgá váikkuhit dan guvlui ahte dat leat álkidahttojuvvon ja geavaheaddji ektui álkibut .
Nye sosiale skillelinjer mellom dem som har og dem som ikke har tilgang til teknologien må unngås .	Ođđa sosiála čuolddašeamit sin gaskkas geain lea ja sin geain ii leat beassanláhki teknologiijii , galget garvojuvvot .
Det er dermed også viktig at det utvikles et samiskspråklig tilbud .	Danne lea maiddái deaŧalaš ahte sámegielat fálaldagat gárgeduvvojit .
Regjeringen har et særskilt ansvar for å legge til rette for at samisk språk bevares og utvikles .	Ráđđehusas lea vásedin ovddasvástádus láhčit dili dasa ahte sámegiella suodjaluvvo ja gárgeduvvo .
I IKT-sammenheng møter det samiske språket utfordringer , men også nye muligheter .	IKT-oktavuođas deaivvada sámegiella hástalusaiguin , muhto maiddái vejolašvuođaiguin .
Det kreves et spesielt fokus på problemene som det samiske tegnsettet skaper ved bruk i programvare .	Dás gáibiduvvo ahte erenoamážit čohkke fuomášumi daidda váttisvuođaide maid sámi čálamearkačohkiid bohciidahttet prográmmagálvvuid geavaheamis .
Kommunal- og regionaldepartementet meldte i St.prp. nr. 1 ( 2000–2001 ) at det skulle nedsettes en arbeidsgruppe , som med utgangspunkt i eNorge skulle kartlegge behov , problemer og hindringer i anvendelsen av samisk tegnsett i IT-sammenheng .	Gielda- ja guovlodepartemeanta dieđihii st.meld. nr. 1 ( 2000–2001 ) bokte ahte ceggejuvvo bargojoavku , mii e Norge vuođul galggai kártet dárbbuid , váttisvuođaid ja hehttehusaid sámi čálamearkačohkiid geavaheamis IT-oktavuođas .
Arbeidsgruppen har sett nærmere på statlige myndigheters egen bruk av samisk i IKT-sammenheng .	Bargojoavku geahčadii dárkileappot stáhtalaš eiseválddiid iežaset sámegielageavaheami IKT-oktavuođas .
Et sentralt problem er bruk av samisk i offentlige registre , for eksempel Brønnøysundregistrene .	Guovdilis čuolbman lea sámegiela geavahus almmolaš registariin , omd Brønnøysundregistariin .
Når skrivemåten av et stedsnavn er fastsatt etter stadnamnlova og innført i stedsnavnregisteret , skal skrivemåten brukes av alle offentlige organer .	Go muhtun báikenama čállinvuohki lea mearriduvvon báikenammalága vuođul ja sisafievrriduvvon báikenammaregistarii , galget dasto almmolaš orgánat geavahit dán čállinvuogi .
Når dette tidligere ikke har vært gjort , er det på grunn av tekniske hindre .	Go dát ii leat ovdal dahkkojuvvon , leat teknihkalaš hehttehusat duogážin dasa .
Arbeidsgruppen anbefaler at det i statlige innkjøpsavtaler med programvareleverandører innføres krav om at programvare skal støtte Unicode .	Bargojoavku ávžžuha ahte stáhtalaš sisaoastinšiehtadusaide sisafievrriduvvo gáibádus ahte prográmmagálvolágideddjiid prográmmagálvvut galget Unicode doarjut .
Gjennom utbredelsen av Unicode er det ikke lenger tekniske hindre for at offentlige organer skal kunne bruke samiske tegn , i for eksempel registre .	Go Unicode viidána , de eai leat šat teknihkalaš hehttehusat almmolaš orgánaide mat eastadit sámi čálamearkačohkiid geavaheami ovdamearkka dihtii registariin .
Videre anbefaler gruppen at det på regjeringens internettsider , ODIN , etableres et samisk språkvalg , slik at stortingsmeldinger , proposisjoner , lover , forskrifter og andre dokumenter som er publisert på samisk gjøres tilgjengelig på internett .	Viidáseappot ávžžuha joavku ráđđehusa interneahttasiidui ODIN:i álggahit sámi giellaválljema , vai stuorradiggedieđáhusat , proposišuvnnat , lágat , láhkaásahusat ja eará áššegirjjit mat leat gávdnamis sámegillii , láhččojuvvojit vai daidda lea beassanláhki interneahta bokte .
Arbeidsgruppens forslag vil bli innarbeidet i eNorge-planen .	Bargojoavkku evttohus sisagorrojuvvo e Norge-plánii .
Regjeringen vil følge opp arbeidsgruppens forslag om å etablere et samisk språkvalg på ODIN .	Ráđđehus čuovvola bargojoavkku evttohusa ásahit sámi giellaválljema ODIN:i .
Det er regjeringens mål at statlige organer tar i bruk samiske tegn så snart som mulig , og gjør samiskspråklig offentlig informasjon , regelverk etc. tilgjengelig på internett .	Ráđđehusa juksanmearrin lea ahte stáhtalaš orgánat geavahišgohtet sámi čálamearkačohkiid farggamusat , ja dahket sámegielat almmolaš informašuvnna , njuolggadusaid jna. dábuhahttin , interneahta bokte .
En felles webløsning for fylkesmannsembetene , Fylkesmannen.no , lanseres i 2001 .	Oktasaš webčoavddus fylkkamánniámmáhiin , fylkesmannen.no , dovddusindahkkojuvvo jagis 2001 .
Det tas der sikte på å legge ut informasjon også på samisk .	Das bargojuvvo dan guvlui ahte informašuvdna lebbejuvvo maiddái sámegillii .
7.8.3 Bredbåndkommunikasjon	7.8.3 Govdabáddekommunikašuvdna
Regjeringen går inn for at alle skal kunne delta i kunnskapssamfunnet .	Ráđđehus bargá dan ala ahte buohkat galget sáhttit oassálastit diehtoservodahkii .
I dette ligger det at alle , herunder samiske områder , skal ha tilgang til bredbåndskommunikasjon .	Dát sisdoallá ahte buohkat , maiddái sámi guovllut , galget oažžut oasi govdabáddekommunikašuvnnas .
Regjeringen vil fremme en rask utbygging av bredbånd til hele landet .	Ráđđehus áigu ovddidit johtilis govdabáddehuksema miehtá riikka .
Regjeringens mål er å sikre grunn- og videregående skoler , folkebibliotek , sykehus og kommuneadministrasjoner tilbud om tilkobling til bredbåndnett innen utløpet av 2002 .	Ráđđehusa juksanmearrin lea váfistit vuođđo- ja joatkkaskuvllaid , álbmotgirjerájuid , buohcceviesuid ja gieldahálddahusaid fálaldagaid vai dat čatnasuvvet govdabáddefierbmái go jahki 2002 manná lohppii .
Befolkningens mulighet for tilknytning til bredbåndnett skal sikres innen utløpet av 2004 .	Veahkadaga vejolašvuohta čatnasit govdabáddefierbmái galgá váfistuvvot jagi 2004 lohppii .
Regjeringen vil videre utvikle et infrastrukturprogram for å vurdere tiltak for å dekke områder i landet eller grupper i befolkningen som ikke vil kunne etterspørre bredbånd på et kommersielt grunnlag .	Ráđđehus áigu dasa lassin viidáset gárgedit infrastruktuvraprográmma árvvoštallan dihtii doaimmaid maiguin gokčá guovlluid riikkas dahje joavkkuid álbmogis geat eai sáhte ohcalit govdabátti kommersiála vuđđosa alde .
Det er uvisst hvorvidt spredtbygde områder i Nord-Norge vil kunne bli dekket på et slikt grunnlag .	Lea eahpedieđus man muddui bieđgguid huksejuvvon guovllut Davvi-Norggas sáhttet fátmmastuvvot dákkár vuođuin .
7.9 Tiltak	7.9 Doaibmabijut
Regjeringen vil bidra til å sette i verk tiltak som kan sikre at flere samisktalende kan lære å lese og skrive samisk .	Ráđđehus áigu álggahit doaibmabijuid maiguin váfista ahte eambbo sámegielagat sáhttet oahppat lohkat ja čállit sámegiela .
De som ikke behersker språket , skal kunne skaffe seg de nødvendige basiskunnskapene .	Sii , geat eai hálddaš giela , galget sáhttit oažžut dárbbašlaš vuođđomáhtu .
Regjeringen vil sette i verk informasjonstiltak om samelovens språkregler .	Ráđđehus áigu álggahit dieđihandoaibmabijuid sámelága giellanjuolggadusaid birra .
Forvaltningen av de midlene som i dag gis som skjønnsmidler til kommuner som har merutgifter pga. tospråklighet overføres til Sametinget .	Ruđa hálddaheapmi mii dál addojuvvo árvvoštusruhtan gielddaide main leat lassigolut guovttegielatvuođa geažil , sirdojuvvo Sámediggái .
Kommunene og fylkeskommunene skal gis kompensasjon for utgifter til tospråklighet .	Gielddat ja fylkkagieldda galget oažžut buhtadasa goluid ovddas mat čuvvot guovttegielatvuođa .
Regjeringen vil , som en del av oppfølgingen av evaluering av stadnamnlova , vurdere tiltak for samiske stedsnavn i forbindelse med gjennomgang av regelverk og konsulenttjeneste .	Ráđđehus áigu , oassin báikenammalága loahppaárvvoštallama čuovvoleamis , árvvoštallat doaibmabijuid sámi báikenamaide dan oktavuođas go guorahallá njuolggadusaid ja nevvohatbálvalusa .
Statlige etater skal ta i bruk programvare som muliggjør bruk av samisk tegnsett	Stáhtalaš etáhtat galget geavahišgoahtit prográmmagálvvu mii dahká vejolažžan geavahit sámi čálamearkačohkiid .
På regjeringens internettsider , ODIN , skal det etableres et eget samisk språkvalg .	Ráđđehusa interneahttasiiddus ODIN galgá ásahuvvot sámi giellaválljen .
Ot.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )	Od.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )
Om lov om reindrift ( reindriftsloven )	Boazodoallolága birra
7 Reindriftslovutvalgets forslag	7 Boazodoalloláhkalávdegotti árvalus
7.1 Utvalgets generelle vurderinger	7.1 Lávdegotti oppalaš árvvoštallamat
Svært mange spørsmål er det opp til myndighetene å avgjøre .	Hui ollu áššiid galget eiseválddit mearridit .
Reglene i reindriftsloven av 9. juni 1978 nr. 49 er utformet slik at det er et stort rom for skjønn i avgjørelsen av de enkelte spørsmål .	Geassemánu 9. beaivvi 1978 nr. 49 boazodoallolága njuolggadusat leat hábmejuvvon nu ahte ollu gažaldagaid ferte mearridit árvvošteami bokte .
Loven bygger på det syn at vedtaksorganene , enten det er distriktsstyret , områdestyret , Reindriftsstyret eller departementet , står temmelig fritt i avgjørelsen .	Láhka lea huksejuvvon dan oainnu ala ahte marrideaddji orgána sáhttá hui friddja mearridit , leaš dál orohatstivra , guovllustivra , boazodoallostivra dahje departemeanta .
Det vil si at det er få skranker for forvaltningens skjønnsutøvelse , bortsett fra de generelle forvaltningsrettslige prinsipper om kontradiktorisk behandling , habilitet og at avgjørelsen må være saklig og ikke føre til usaklig forskjellsbehandling .	Dat mielddisbuktá ahte leat unnán rievttálaš njuolggadusat maid mielde hálddahus galgá árvvoštallat , earret dábálaš hálddahuslaš prinsihpat kontradiktoralaš gieđahallama ja bealátkeahtesvuođa birra ja ahte mearrádus galgá leat áššálaš ii ge dagahit áššehis vealaheami .
Det er få regler i loven som direkte regulerer rettigheter og plikter reineierne imellom .	Lágas leat unnán njuolggadusat mat njuolga regulerejit boazodolliid siskkáldas vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid .
Loven kan gi inntrykk av at det er først gjennom vedtak av myndighetene i konkrete saker at reineierne har plikt til å overholde lover og regler .	Láhka sáhttá ásahit dan áddejumi ahte easkka eiseválddiid mearrádusaid bokte dihto áššiin ožžot boazoeaiggádat geatnegasvuođa čuovvut lága ja njuolggadusaid .
Det blir dermed opp til de offentlige styringsorganene å trekke opp prinsippene og retningslinjene for forholdet reineierne imellom .	Dalle šaddá almmolaš stivrenorgánaid duohkái mearridit prinsihpaid ja njuolggadusaid boazodolliid gaskasaš áššiin .
Dette gir liten forutberegnelighet for utøverne , også fordi det i liten utstrekning er utarbeidet rundskriv og retningslinjer til lovens regler .	Dát addá boazodolliide unnán vejolašvuođa ovddosguvlui diehtit ja plánet , maiddái dan dihte go eai leat ráhkaduvvon johtočállosat ja čujuhusat .
Utvalget har vært av den oppfatning at dagens lov ikke i tilstrekkelig grad avspeiler de rettigheter utøverne har i forhold til hverandre .	Lávdegoddi lea leamaš dan oainnus ahte dálá láhka ii doarvái bures čájet makkár vuoigatvuođat boazodolliin leat guđetguimmiideaset ektui .
Reglene må derfor ta utgangspunkt i de tradisjoner og sosiale strukturer som næringen hviler på , og forankre rettigheter og plikter til disse .	Dan dihte fertejit njuolggadusat vuođđun atnit árbevieruid ja sosiála vuogádagaid maid ealáhus ieš lea ásahan , ja čatnat vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid daidda .
Utvalget har sett det som viktig å søke å utarbeide regler som bygger på kulturen og tradisjonene innenfor reindriften , og som i tillegg ivaretar rettssikkerheten for den enkelte reindriftsutøver .	Lávdegoddi lea atnán deaŧalažžan ahte ráhkaduvvojit njuolggadusat mat leat huksejuvvon boazodoalu kultuvrra ja árbevieruid ala , ja mat dasa lassin vuhtii váldet ovttaskas boazodolliid riektesihkarvuođa .
Dagens lov opererer med driftsenhet og distrikt som grunnleggende enheter innenfor reindriftsnæringen .	Dálá lágas leat doallovttadat ja orohat boazoealáhusa vuođđoásahussan .
Men denne inndelingen faller ikke sammen med de tradisjonelle økonomiske og sosiale systemer i næringen .	Muhto dát vuogádat ii leat seamma go boazodoalu iežas ekonomalaš ja sosiála ortnegat .
Den enkelte reindriftsutøver driver sjelden alene , men inngår i et arbeidsfellesskap , siida .	Lea hárve ahte boazodoalli doaimmaha boazodoalu akto , muhto baicca gullá bargoovttastupmái , siidii .
Utvalget har sett det som svært viktig å gi siidaen en mer fremtredende plass i lovgivningen .	Lávdegoddi lea atnán hui deaŧalažžan addit siidii eanet guovddáš saji láhkaoktavuođas .
For å skape større forutberegnelighet og rettssikkerhet for den enkelte reineier , må loven klarere angi hvilke rettigheter og plikter den enkelte har .	Ásahan dihte juohke boazoeaiggádii buoret plánenvejolašvuođa ja riektesihkarvuođa , de ferte láhka muitalit makkár vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat sis leat .
Utvalget vil beholde distriktsordningen , dog slik at distriktsstyret ikke lenger skal ha offentligrettslige oppgaver .	Lávdegoddi háliida doalahit orohatortnega , muhto nu ahte orohatstivrras eai šat galgga leat almmolašrievttálaš doaimmat .
Likeledes vil utvalget beholde ordningen med en ansvarlig enhet .	Lávdegoddi háliida maid doallat ovddasvástideaddji ovttadaga ortnega .
En stor utfordring for utvalget har vært å utforme regler som skaper sammenheng mellom ansvarlig enhet , siida og distriktsorganisering .	Lávdegoddái lea leamaš stuora hástalussan hábmet njuolggadusaid mat ásahit oktavuođa ovddasvástideaddji ovttadaga , siidda ja orohatorganiserema gaskka .
Får man ikke til en slik sammenheng vil man fortsatt få problemer med ressursforvaltningen .	Jus ii oaččo áigái diekkár oktavuođa de dáidet váttisvuođat resursahálddašemiin ain bistit .
Lovutvalget har sett det som nødvendig med en redaksjonell revisjon av 1978-lovens oppbygging .	Láhkalávdegoddi lea atnán dárbbašlažžan redakšuvnnalaččat rievdadit 1978-lága huksehusa .
Det er nødvendig å splitte opp flere av paragrafene for å få et mer oversiktlig regelverk .	Lea dárbbašlaš juohkit muhtun paragráfaid álkidan dihte njuolggadusaid .
Dessuten er det ønskelig med en omplassering av flere bestemmelser .	Dasa lassin lea sávaldat sirdit muhtun mearrádusaid eará paragráfaide .
Utvalget har derfor kommet til at en revisjon bør munne ut i forslag til en ny reindriftslov .	Dan dihte lea lávdegoddi gávnnahan ahte ođasmahttima boađus berre leat áibbas ođđa boazodoalloláhka .
Departementet har vært kjent med utvalgets syn på dette punkt , og har ikke hatt innvendinger imot et slikt opplegg .	Departemeanta lea diehtán lávdegotti oaivila dás , ii ge leat vuosttaldan evttohusa .
Det må understrekes at det bare er de regler som omfattes av utvalgets mandat som innholdsmessig er blitt vurdert av utvalget .	Deattuhuvvo ahte lávdegoddi lea guorahallan dušše daid njuolggadusaid sisdoalu mat gulle lávdegotti mandáhttii .
Det har ligget utenfor utvalgets mandat å foreslå regler for tilskudd over Reindriftsavtalen .	Lávdegotti mandáhttii ii gullan evttohit njuolggadusaid doarjagiid hárrái Boazodoallošiehtadusa olis .
Utvalget mener likevel at tilskuddsordningen må gjennomgås nærmere for å skape større rettssikkerhet for den enkelte reineier .	Lávdegoddi oaivvilda liikká ahte doarjjaortnet ferte vuđoleappot guorahallojuvvot ásahan dihte buoret riektesihkarvuođa ovttaskas boazoeaiggádiidda .
Utvalget har pekt på at nye lovregler i seg selv ikke er tilstrekkelig til å skape større rettssikkerhet og bedre forvaltning .	Lávdegoddi lea čujuhan ahte ođđa láhkanjuolggadusat iešalddis eai leat doarvái dasa ahte ásahit buoret riektesihkarvuođa ja buoret hálddašeami .
Det er i tillegg nødvendig med kunnskap om samisk reindrift hos de myndigheter som skal treffe avgjørelser av betydning for reindriften .	Dasa lassin lea dárbbašlaš ahte eiseválddiin , mat galget dahkat mearrádusaid main lea mearkkašupmi boazodollui , lea máhttu sámi boazodoalu birra .
Dette gjelder ikke bare personer ansatt i selve reindriftsforvaltningen , men også annen offentlig forvaltning som behandler spørsmål som berører reindriften .	Dát ii guoskka dušše olbmuide geat barget boazodoallohálddahusas , muhto maiddái eará hálddašanásahusain mat gieđahallet áššiid mat gusket boazodollui .
Det samme gjelder for justissektoren , som politi og rettsvesen .	Seamma guoská justiisaossodahkii , nugo politiija- ja riekteásahusaide .
Ansatte som ikke har denne kunnskap , må etter utvalgets syn , få nødvendig opplæring .	Bargit geain ii leat dát máhttu , berrejit lávdegotti oainnu mielde oažžut dárbbašlaš oahpu .
7.2 Siida	7.2 Siida
Etter reindriftssamisk forståelse innebærer det å kalle noe for en siida følgende :	Boazodoallosámi áddejumi mielde lea siidda sisdoallu ná : ahte lea eallu ,
at reinflokken holdes samlet og at det foregår aktiv gjeting , / vokting	ahte eallu dollojuvvo čoahkis ja aktiivvalaččat adno geahču vuolde ,
at det i alminnelighet deltar en eller flere reindriftsfamilier med sine rein i fellesskapet .	ahte siidii dábálaččat gullet okta dahje eanet bearrašat geat gehččet bohccuideaset ovttas .
Siidaen er ikke bare et arbeidsfellesskap , men også det sentrale grunnlag for tradisjonell bruk av reinbeiteområdene .	Siida ii leat dušše bargoovttastupmi , muhto maiddái árbevirolaš guohtungeavaheami guovddáš vuođđu .
Utfordringen for utvalget har vært å lage regler som passer for de ulike siidaordninger som finnes innenfor den samiske reindriften .	Lávdegoddái lea leamaš hástalussan hábmet njuolggadusaid mat heivejit iešguđet siidamálliide mat gávdnojit sámi boazodoalus .
Reglene må derfor ikke bli for stivbente , men må heller ikke være så løse at de i praksis ikke får rettslig betydning .	Dan dihte eai ábut njuolggadusat leat beare gáržžit , muhto eai nu loažža ge ahte geavatlaččat eai oaččo rievttálaš coavcci .
Utvalget har foreslått regler som tar hensyn til så vel sommersiida som vintersiida .	Lávdegoddi lea árvalan njuolggadusaid mat váldet vuhtii sihke geassesiidda ja dálvesiidda .
Siidaens rettslige betydning kommer til uttrykk i flere forhold :	Siidda rievttálaš mearkkašupmi boahtá ovdan máŋgga dáfus :
Distriktsstyring .	Orohatstivrejupmi .
I de foreslåtte reglene for distriktsstyret er det forutsatt at alle sommersiidaene ( geasseorohat ) skal ha hvert sitt medlem i styret .	Árvaluvvon njuolggadusain orohatstivrra birra lea eaktuduvvon ahte buot geassesiiddain ( geasseorohagain ) galgá leat stivrasadji .
Er det flere enn syv sommersiidaer i distriktet foreslår utvalgets flertall , alle unntatt én , at styremedlemskap går på omgang .	Jus orohagas leat eanet go čieža geassesiidda , de árvala lávdegotti eanetlohku , buohkat earret okta , ahte stivrasadji manná vuoruid mielde .
Det ønskelige hadde vært at også alle vintersiidaene hadde fått plass i styret , men da ville styret i mange distrikter blitt for stort .	Livččii sávahahtti ahte maiddái buot dálvesiiddat oččoše stivrasaji , muhto de šattašii stivra beare stuoris máŋgga orohagas .
I stedet foreslår flertallet at sommersiidaens medlemsskap i styret skal gå på omgang mellom eventuelle ulike grupper innenfor sommersiidaen .	Dan sadjái árvala eanetlohku ahte stivrasadji galgá mannat vuoruid mielde geassesiidda iešguđet joavkkuid gaskka .
Noen steder er det naturlig at det er vintersiidaene som utgjør disse undergruppene .	Muhtun sajiin lea lunddolaš ahte stivrasadji lea dálvesiiddain vuoru mielde .
Andre steder er forholdene annerledes , men det betyr ikke at det ikke kan være aktuelt med undergrupper også her .	Eará sajiin leat dilálašvuođat earalágánat , muhto dat ii mearkkaš ahte maiddái doppe eai sáhte leat eará joavkkut .
Det kan for eksempel være ulike familiegrupper innenfor sommersiidaen .	Geassesiiddas sáhttet ovdamearkka dihte leat iešguđet bearašjoavkkut .
Det er opp til utøverne selv å avgjøre om noen av dem vil fremstå som en slik undergruppe .	Lea boazodolliid iežaset duohken háliidit go sii doaibmat diekkár ovddasteaddji joavkun .
Beitebruksregler .	Guohtungeavaheami njuolggadusat .
En av de viktigste oppgavene for distriktsstyret vil være å lage regler for beitebruken .	Orohatstivrra deaŧaleamos doaimmaid gaskkas lea ráhkadit njuolggadusaid guohtungeavaheami birra .
Disse beitebruksreglene må bygge på den tradisjonelle bruken av arealene mellom de ulike siidaer , så vel sommersiidaer som vintersiidaer .	Guohtungeavaheami njuolggadusat fertejit ásahuvvot siiddaid árbevirolaš guohtungeavaheami mielde , sihke dálve- ja geassesiiddaid .
De siste decennier har den tradisjonelle bruken mellom siidaene av ulike årsaker blitt satt under press .	Maŋemus logiid jagiid lea siiddaid árbevirolaš gaskasaš guohtungeavaheapmi iešguđet sivaid geažil boahtán garra deattu vuollái .
Utvalget mener det er viktig å reetablere den tradisjonelle bruken , og gi regler som beskytter denne .	Lávdegoddi oaivvilda ahte lea deaŧalaš mannat ruovttoluotta árbevirolaš geavaheapmái , ja ráhkadit njuolggadusaid mat suodjalit dan .
Reintall .	Boazolohku .
Siidaen og ikke distriktet vil være utgangspunktet ved fastsettelsen av reintall .	Lea siida ii ge orohat mii galgá leat vuođđun go mearrida boazologu .
Siidaandel .	Siidaoassi .
Gjennom etablering av såkalte siidaandeler er det utøverne innenfor siidaen som avgjør hvor mange ansvarlige utøvere det skal være i siidaen .	Nugohčoduvvon siidaosiid ásaheami bokte mearridit siidda boazodoallit ieža man galle ovddasvástideaddji boazodoalli siiddas galget leat .
Utvalget foreslår også regler for forholdet innad i siidaen , herunder regler om siidastyre , siidakasse og siidafond samt arbeidsplikter og investeringer , se lovutkastet §§ 8-10 - 8-16 .	Lávdegoddi árvala maiddái njuolggadusaid siidda siskkáldas dilálašvuođaid birra , nugo njuolggadusaid siidastivrra , siidakássa ja siidafoandda birra , ja bargogeatnegasvuođaid ja investeremiid birra , geahča láhkaárvalusa § 8 – 10 rájes § 8 – 16 rádjái .
7.3 Siidaandel	7.3 Siidaoassi
Utvalget foreslår at dagens ordning med driftsenhet skal opphøre og erstattes med siidaandel , se lovutkastet §§ 4-2 – 4-4 .	Lávdegoddi lea árvalan ahte dálá doalloovttadat galgá heaittihuvvot ja dan sadjái galgá boahtit siidaoassi , geahča láhkaárvalusa § 4 – 2 rájes § 4 – 4 rádjái .
Etter utvalgets mening er det flere svakheter ved dagens ordning med driftsenhet .	Lávdegotti oaivila mielde leat dálá doalloovttadat-ortnegis máŋga headjuvuođa .
Blant annet er dagens driftsenhetssystem isolert fra det arbeidsfellesskap som siidaen utgjør .	Earret eará lea dálá doalloovttadatvuohki áibbas sirrejuvvon siidda bargoovttastusas .
Men etter utvalgets syn er det samtidig nødvendig med klare regler om hvem som er ansvarlig for selve driften - både innad og i forhold til omverden .	Seammás oaivvilda lávdegoddi ahte dárbbašuvvojit čielga njuolggadusat dan birra geas lea doalu ovddasvástádus – sihke siskkáldasat ja olgguldasat muđui servodaga ektui .
Man kunne for så vidt tenke seg å gjøre siidaen til den ansvarlige enhet .	Okta vejolašvuohta livččii dahkat siidda ovddasvástideaddji ovttadahkan .
Men man må samtidig vite hvem som står for selve driften og som er den ansvarlige utøver .	Muhto seammás ferte leat čielggas geas lea doalu ovddasvástádus ja gii lea ovddasvástideaddji boazodoalli .
Fremfor alt må ansvarsforholdet for at fastsatte reintall og beitetidsbestemmelser faktisk blir overholdt , være entydig i loven .	Vuosttažettiin ferte láhka hui čielgasit nannet ovddasvástádusa das ahte mearriduvvon boazolohku ja guohtunáiggit dollojuvvojit .
Man kommer derfor ikke utenom å knytte ansvarsforholdet til enkeltpersoner .	Dan dihte lea bággu čatnat ovddasvástádusa ovttaskas olbmuide .
Utvalget ser også behovet for en etableringskontroll , men mener at utøverne selv må ha større styring med hvem de vil ha inn i driften .	Lávdegoddi oaidná maiddái ahte lea dárbu gozihit álggahemiid , muhto oaivvilda ahte boazodoallit fertejit ieža oažžut eanet dadjamuša dan hárrái gean sii háliidit álgit boazodollui .
Med utgangspunkt i siidaen må det bestemmes hvem som skal kunne gis ansvaret for driften av rein som inngår i siidaen .	Siida ferte mearridit gii galgá guoddit ovddasvástádusa daid bohccuid hárrái mat gullet siidii .
Betegnelsen driftsenhet er knyttet til dagens ordning med krav om konsesjon fra det offentliges side .	Sátni doalloovttadat lea čadnon dálá ortnegii man mielde gáibiduvvo almmolaš eiseválddiid addin doaibmalohpi .
På bakgrunn av at utvalget som nevnt foreslår at man i større grad overlater til næringen selv - i praksis siidaen - å regulere tilgangen på nye reindriftsutøvere , har man valgt å unngå betegnelsen driftsenhet , som dessuten har en negativ klang hos mange reindriftssamer .	Dan vuođul go lávdegoddi nappo árvala ahte ealáhus – namalassii siida – ferte ieš oažžut eanet ovddasvástádusa ođđa boazodolliid luoitimis ealáhussii , de leat válljen garvit sáni doalloovttadat , mii muđui ii leat goasse ožžon coavcci boazodolliid guovdu .
I stedet har man valgt å bruke betegnelsen siidaandel og ansvarlig leder for siidaandel for å vise at den enhet det her er snakk om ikke kan betraktes isolert , men inngår i et større fellesskap , nemlig si ­idaen .	Dan sadjái leat válljen sániid siidaoassi ja siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji , čájehan dihte ahte dat ovttadat mas dál lea sáhka , ii sáhte sierran doaibmat , muhto gullá stuorát oktavuhtii , namalassii siidii .
Utvalget foreslår at dagens innehavere av driftsenheter blir ledere for en siidaandel , jf. utkastet § 4-3 nr. 1 .	Lávdegoddi árvala ahte dálá doalloovttadagaid eaiggádat šaddet ođđa siidaosiid jođiheaddjit , geahča árvalusa § 4 – 3 nr. 1 .
Skal nye siidaandeler opprettes forutsetter det enighet mellom lederne for siidaandeler innenfor siidaen , se § 4-3 nr. 2 .	Ođđa siidaosiid sáhttet siidda siidaosiid jođiheaddjit ( siidaoasálaččat ) ásahit ovttajienalašvuođa bokte , geahča § 4 – 3 nr. 2 .
Et mindretall foreslår at det ikke skal kunne opprettes nye andeler dersom det gjennomsnittlige reintall per siidaandel kommer under 250 .	Lávdegotti unnitlohku árvala ahte ođđa siidaosiid ii sáhte ásahit jus siidaosiid gaskamearálaš boazolohku šaddá vuollel 250 .
Hvis en siida i dag for eksempel består av to driftsenheter , vil innehaverne av disse etter forslaget bli ledere for hver sin siidaandel og de kan ved enighet etablere en eller flere nye siidaandeler innenfor siidaen .	Jus muhtun siiddas dál ovdamearkka dihte leat guokte doalloovttadaga , de šaddaba dáid eaiggádat goabbat siidaoasi jođiheaddjin ja jus soahpaba , de sáhttiba ásahit ovtta dahje eanet siidaosiid siidii .
Når det her siktes til siidaen , tas utgangspunktet i sommersiidaen , dvs. de som har felles geasseorohat .	Go dákko daddjo siida , de oaivvilduvvo geassesiida , namalassii geasseorohat .
De som er sammen om sommeren kan imidlertid ellers i året fordeles i mindre grupper , som da utgjør arbeidsfellesskapet .	Dat geat leat ovtta siiddas / orohagas geasset , sáhttet dálvet leat máŋgga joavkkus , / siiddas mii dalle lea bargoovttastupmin .
Disse mindre siidaene bør ha adgang til å etablere siidaandeler uten at alle innenfor geasseorohat er enige .	Dát unnit siiddat berrejit maid beassat ásahit siidaosiid vaikko buohkat geasseorohagas eai mieđihivčče ge .
Men skal disse mindre gruppene kunne etablere nye si , ­idaandeler må de få fastsatt et reintall spesielt for dem , og de må holde seg innenfor dette reintallet , se nærmere merknaden til utkastet § 4-3 nr. 2 .	Muhto jus dákkár unnit siiddat / joavkkut galget sáhttit ásahit siidaosiid , de ferte sidjiide mearriduvvot sierra boazolohku , ja sii galget de bissut dán logu siskkobealde , geahča eanet dán birra árvaluvvon § 4 – 3 nr. 2 mearkkašumiin .
Den ansvarlige leder for en siidaandel skal kunne overføre lederansvaret til en som kan drive videre etter ham eller henne , jf. utkastet § 4-7 .	Ovddasvástideaddji siidaoasi jođiheaddji galgá sáhttit ovddasvástádusa sirdit soapmásii guhte sáhttá joatkit boazodoalu su maŋŋel , geahča árvalusa § 4 – 7 .
Kretsen av dem som kan overta lederansvaret svarer til reglene i 1978-loven § 4 , men utvalget har søkt å rette opp uheldige utslag av dagens regler .	Sii geat sáhttet dán ovddasvástádusa oažžut leat seamma olbmot geat leat namuhuvvon 1978-lága 4. §:s , muhto lávdegoddi lea geahččalan njulget dálá njuolggadusaid unohis váikkuhusaid .
Det vises til utkastet § 4-7 og § 4-9 med merknader .	Čujuhit árvalusa § 4 – 7 ja § 4 – 9 oktan mearkkašumiiguin .
7.4 Sideordnet rekrutteringsandel	7.4 Buohtalas álggahansiidaoassi
Et problem ved dagens regler om driftsenhet er etter utvalgets oppfatning å få til smidige ordninger i forbindelse med generasjonsovergang .	Dálá njuolggadusain doalloovttadaga birra lea lávdegotti mielas okta váttisvuohta oažžut áigái njuovžilis ortnegiid buolvamolsumiid oktavuođas .
For å bøte på dette foreslår utvalget en ordning med sideordnet rekrutteringsandel , se utkastet § 4-4 .	Njulgen dihte dán de árvala lávdegoddi ásahit buohtalas álggahansiidaosiid , geahča árvaluvvon § 4 – 4 .
Utvalget foreslår at lederen for en siidaandel skal kunne etablere en sideordnet rekrutteringsandel , der en person fra den yngre generasjon utpekes som leder .	Lávdegoddi árvala ahte siidaoasi jođiheaddji galgá sáhttit ásahit buohtalas álggahansiidaoasi , masa nuorat buolvva olmmoš nammaduvvo jođiheaddjin .
Slik sideordnet rekrutteringsandel kan først etableres når lederen for den ordinære siidaandelen er fylt 50 år .	Diekkár buohtalas álggahansiidaoasi ii sáhte , lávdegotti árvalusa mielde , ásahit ovdal go dábálaš siidaoasi jođiheaddji lea 50 jagi .
Ved å gi en person i neste generasjon en rekrutteringsandel , kan man sikre trygge arbeidsforhold for vedkommende inntil lederen av den ordinære siidaandelen avvikler .	Go addá boahtte buolvva olbmui álggahansiidaoasi , de sáhttá sihkkarastit oadjebas bargodilálašvuođaid sutnje dassážii go dábálaš siidaoasi eaiggát heaitá .
Ordningen med sideordnet rekrutteringsandel skal sikre en smidig generasjonsovergang .	Buohtalas álggahansiidaoasi ortnet galgá sihkkarastit njuovžilis buolvamolsuma .
Uten en slik mulighet til midlertidige rekrutteringsandeler vil det bli et press på opprettelse av stadig nye siidaandeler .	Diekkár álggahansiidaoasi vejolašvuođa haga šattašii gilvu ja vuorjja ásahit dađistaga eanet ođđa siidaosiid .
Betegnelsen sideordnet rekrutteringsandel er valgt for å understreke at den er knyttet til en annen siidaandel og skal sikre den yngre generasjons rettigheter .	Namahus buohtalas álggahansiidaoassi lea válljejuvvon deattuhan dihte čanastaga eará siidaoassái , ja ahte dat galgá sihkkarastit nuorat buolvva vuoigatvuođaid .
Lederen av den sideordnede andelen har i selve driften samme rettigheter , ansvar og forpliktelser som lederen av en siidaandel .	Buohtalas siidaoasi jođiheaddjis leat doaimma dáfus seamma vuoigatvuođat , ovddasvástádus ja geatnegasvuođat go dábálaš siidaoasi jođiheaddjis .
Utvalgets flertall , alle unntatt én , foreslår at det bare kan etableres én sideordnet rekrutteringsandel til hver siidaandel .	Lávdegotti eanetlohku , buohkat earret okta , árvalit ahte sáhttá ásahit dušše ovtta buohtalas álggahansiidaoasi juohke siidaoassái .
Dette betyr at der flere barn er aktive i reindriften , må foreldrene velge hvem som skal få rekrutteringsandel .	Dat mearkkaša ahte jus eanet mánát leat aktiivat boazodoalus , de fertejit váhnemat válljet guhte oažžu buohtalas álggahansiidaoasi .
Selv om bare ett barn kan få sideordnet rekrutteringsandel , betyr ikke det at andre barn nødvendigvis er avskåret fra å bli leder for en siidaandel .	Vaikko dušše okta mánná sáhttá oažžut buohtalas álggahansiidaoasi , de ii dárbbaš earáide leat veadjemeahttun beassat siidaoasi jođiheaddjin .
Hvis lederne for siidaandelene innenfor en siida er enige , kan det etableres ny siidaandel for andre barn .	Jus siidda siidaosiid jođiheaddjit leat ovttaoaivilis , de sáhttet ásahit siidaosiid eará mánáide .
I store siidaer med mange siidaandeler kan det nok bli vanskelig å oppnå enighet om etablering av nye siidaandeler hvis dette innebærer fordeler for en familie på bekostning av andre .	Stuora siiddain gos leat ollu siidaoasit sáhttá leat váttis olahit ovttaoaivilvuođa ođđa siidaosiid ásaheami birra , jus dat addá ovtta bearrašii ovdamuni earáid ovdalii .
7.5 Reinmerke	7.5 Boazomearka
Utvalget foreslår å videreføre dagens regler om reinmerke , men slik at regler som i dag står i forskrifter blir inntatt i selve loven .	Lávdegoddi árvala joatkit dálá njuolggadusaid boazomearkkaid birra , muhto nu ahte njuolggadusat mat dál leat láhkaásahusain galget biddjot láhkii .
Dette blant annet for å synliggjøre de sterke tradisjoner som er knyttet til reinmerke .	Dát árvaluvvo earret eará dan dihte vai boazomearkka nanu árbevierut buorebut bohtet oidnosii .
Utvalget foreslår endring i dagens frister for reinmerking .	Lávdegoddi árvala eará áigemeriid merkemii go dálá lágas leat .
I 1978-loven bestemmes det at kalven skal merkes innen 31. oktober med mulighet til forlengelse til 31. mai .	1978-lágas daddjo ahte miessi galgá merkejuvvot ovdal golggotmánu 31. beaivvi , muhto ahte áigemeari sáhttá guhkidit miessemánu 31. beaivái .
Denne første fristen har enkelte steder gitt opphav til den oppfatning at umerket kalv er allemannseie etter den 31. oktober .	Ovddit áigemearri lea muhtun guovlluin ipmirduvvon nu ahte geažotbeallji lea vaikko gean opmodat maŋŋel golggotmánu 31. beaivvi .
Utvalget foreslår at det bare skal være én frist for merking , og den settes til 31. mai året etter at dyret er født .	Lávdegoddi árvala ahte galgá leat dušše okta áigemearri merkemii , ja dat árvaluvvo leat miessemánu 31. beaivvi jagi maŋŋel go miessi lea šaddan .
Se nærmere om utvalgets forslag til merkeregler i lovutkastet kapittel 7 .	Geahča eanet lávdegotti árvalan merkennjuolggadusaid birra láhkaevttohusa 7. kapihttalis .
7.6 Distrikt og distriktsstyring	7.6 Orohat ja orohatstivren
Utvalget vil opprettholde distriktsordningen og trekker opp nærmere regler for distriktsinndelingen , se utkastet § 8-1 .	Lávdegoddi háliida bisuhit orohatortnega ja árvala dárkilet njuolggadusaid orohatjuohkimii , geahča árvalusa § 8 – 1 .
Distriktsstyrets rolle i dag som både et privatrettslig og offentligrettslig organ skaper etter utvalgets oppfatning problemer .	Orohatstivrra dálá sajádat sihke priváhtarievttálaš ja almmolašrievttálaš orgánan dagaha lávdegotti mielas váttisvuođaid .
Faren for inhabilitet er påtagelig , et forhold som også har fått Sivilombudsmannens oppmerksomhet .	Bealátvuođa várra lea stuoris , ja dan lea maiddái Siviilaáittardeaddji mearkkašan .
De uklare reglene om distriktsstyrets myndighet skaper et grunnlag for at et flertall i distriktet kan misbruke sin posisjon til å fremme egne interesser på tvers av distriktets felles interesser , til direkte skade for mindretallet .	Go orohatstivrra hárrái leat nu eahpečielga njuolggadusat , de dagaha dat vára ahte orohagas sáhttá eanetlohku boastut fámostallat ja ovddidit iežas beroštumiid beroškeahttá orohaga oktasaš beroštumiin , mii sáhttá lea njuolggo vahágin unnitlohkui .
Det bør , slik utvalget ser det , fortsatt være et styre for distriktet som består av reineierne i distriktet .	Lávdegotti oainnu mielde berre orohagas ain leat stivra mas leat orohaga boazoeaiggádat .
Men styret bør være et privatrettslig organ .	Muhto stivra berre leat priváhtarievttálaš orgána .
Dette styret kan sammenlignes med det styret som er i en bygdeallmenning .	Orohatstivrra sáhttá buohtastahttit gilimennege stivrrain .
Styret får som privatrettslig organ myndighet til å bestemme en rekke forhold innad i distriktet , forhold som har betydning for ressursforvaltningen og vernet av beitene .	Priváhtarievttálaš orgánan oažžu stivra válddi mearridit ollu orohaga siskkáldas áššiid , áššiid main lea mearkkašupmi resursahálddašeami ja guohtumiid gáhttema hárrái .
Forhold som vedrører den enkeltes drift faller utenfor distriktsstyrets myndighet .	Áššit mat gusket ovttaskas boazodolliid doibmii eai gula orohatstivrra válddi vuollái .
I likhet med hva som gjelder for andre privatrettslige organer , vil distriktsstyret være underlagt en viss kontroll fra det offentliges side .	Seammaládje go eará priváhtarievttálaš orgánat , de orohatstivra nai lea vissis muddui almmolaš eiseválddiid geahču vuolde .
Klarere regler for hva styret kan bestemme , og dermed mindre rom for vilkårlighet , er således viktig .	Dan dihte lea deaŧalaš ásahit čielga njuolggadusaid dasa maid stivra sáhttá mearridit , ja nu eastadit áššegieđahallama soaittáhagaid mielde .
Et viktig virkemiddel for å sikre at også mindretallets interesser blir ivaretatt , er regler som sikrer de ulike siidaer representasjon i styret .	Deaŧalaš váikkuhandoaibma fuolahit ahte maiddái unnitlogu beroštumit vuhtii váldojuvvojit , leat njuolggadusat mat sihkkarastet iešguđet siiddaide stivrasaji .
Dette bør etter utvalgets mening suppleres med adgang for den eller de reineiere som mener seg urettmessig behandlet til å få prøvet distriktsstyrets beslutning for et uhildet organ .	Lávdegoddi oaivvilda ahte dasa lassin berre ásahuvvot ortnet man mielde okta dahje eanet boazoeaiggádat sáhttet ášši oažžut meannuduvvot bealátkeahtes orgánas , jus atnet iežaset gieđahallojuvvon govttoheamit .
Størrelsen på distriktene vil kunne variere , fra store distrikter der enkelte grupper driver atskilt fra hverandre , til små distrikter der det hele året eller deler av året er samdrift .	Orohagaid sturrodat sáhttá rievddadit , go muhtun orohagat leat stuorrát ja doppe leat sierranas siiddat , ja eará orohagat ges leat unnit ja leat birra jagi ovttas , dahje eanas oasi jagis .
De foreslåtte reglene er utformet slik at de får anvendelse uansett distriktets størrelse .	Evttohuvvon njuolggadusat leat hábmejuvvon nu ahte heivejit sihke stuora ja smávva orohagaide .
Valget skjer altså ikke på årsmøtet , der hver stemme teller like meget .	Lávdegotti árvalusa mielde galget orohatstivrras leat iešguđet joavkkuid ovddasteaddjit .
En slik ordning kunne medføre at det var de samme gruppene innenfor distriktet som alltid ble sittende med flertallet i distriktsstyret .	Válljejupmi ii dáhpáhuva nappo jahkečoahkkimis , gos juohke jietna lohkko ovtta meari . Dakkár válljen sáhtášii dahkat ahte ovttahat joavkkut álo ožžot eanetlogu stivrii .
Distriktsstyret skal forvalte de felles ressurser , herunder beite , som distriktet rår over , og da må man sikre at de ulike beiteområdene i distriktet blir representert i styret over tid .	Orohatstivra galgá hálddašit oktasaš resurssaid mat gullet orohahkii , nugo guohtumiid , ja dalle ferte dáhkiduvvot ahte orohaga iešguđet guohtunguovllut leat dihto áiggis leamaš stivrras .
Valget skjer derfor med utgangspunkt i den gruppen av siidaandeler som er sammen på geasseorohat ( sommerbeite ) .	Dan dihte válljejit oktiigullevaš siidaoasit orohatstivrii lahtuid ovddastit sin geat leat ovttas geasseorohagas .
Innenfor en sommersiida kan det være flere grupperinger som springer ut av de ulike vintersiidaer eller av ulike familiegrupper .	Geassesiiddas sáhttet leat máŋggat joavkkut mat dálvet gullet iešguđet dálvesiiddaide dahje eará bearašovttastumiide .
Dette hensyn søkes etter utvalgets forslag ivaretatt gjennom nærmere regulering av valg av distriktsstyrekandidat fra de ulike sommersiidaene .	Lávdegoddi geahččala dán vuhtii váldit dan bokte ahte dárkilet njuolggadusaid bokte reguleret iešguđet geassesiiddaid orohatstivraevttohasa válljema .
Utvalget er delt når det gjelder de nærmere regler for valg til distriktsstyret .	Lávdegoddi lea juohkásan dárkilet njuolggdusaid hárrái orohatstivrra válljema birra .
Flertallet foreslår at valg skjer med utgangspunkt i sommersiidaen .	Eanetlohku árvala ahte válljen galgá lea geassesiidda vuođul .
Mindretallet foreslår en ordning med valgkretser i de distrikter der antall sommersiidaer er over syv .	Unnitlohku árvala válgabiireortnega orohagaide main leat eanet go čieža geassesiidda .
Utvalget foreslår også nærmere regler om distriktets årsmøte og hvem som har stemmerett , se utkastet §§ 8-8 og 8-9 .	Lávdegoddi árvala maiddái dárkilet njuolggadusaid orohaga jahkečoahkkima birra ja dan hárrái geas lea jienastanvuoigatvuohta , geahča árvalusa § 8 – 8 ja § 8 – 9 .
Det foreslås også regler om distriktskasse og reindriftsfond for distriktet og om revisjon av disse midlene , se §§ 8-5 , 8-6 og 8-7 .	Árvaluvvojit maiddái njuolggadusat orohatkássa ja orohaga boazodoallofoandda ja dáid ruđaid dárkkisteami birra , geahča §§ 8 – 5 , 8 – 6 ja 8 – 7 .
7.7 Bruksregler	7.7 Doaibmanjuolggadusat
En av de viktigste oppgavene for distriktsstyret vil etter utvalgets oppfatning være å utarbeide bruksregler .	Okta orohaga deaŧaleamos doaimmain šaddá lávdegotti oainnu mielde leat ráhkadit doaibmanjuolggadusaid .
Regler om dette er foreslått i lovutkastet kapittel 9 .	Dán birra árvaluvvojit njuolggadusat láhkaevttohusa 9. kapihttalis .
Særlig viktig er reglene om beitebruk og reintall .	Erenoamáš deaŧalaččat leat njuolggadusat guohtungeavaheami ja boazologu birra .
Utvalgets forslag inneholder også egne bestemmelser som må iakttas ved utarbeidelsen av slike regler , se utkastet § 9-3 og § 9-4 .	Lávdegotti árvalusas leat maiddái sierra mearrádusat dan birra maid ferte erenoamážit vuhtii váldit diekkár njuolggadusaid ráhkadeamis , geahča árvalusa § 9 – 3 ja § 9 – 4 .
Distriktet skal gjennom bruksreglene også gi regler om bruk av distriktets fellesinnretninger , som gjerder og andre felles anlegg .	Orohat galgá doaibmanjuolggadusaid bokte maiddái ráhkadit njuolggadusaid orohaga oktasaš rusttegiid birra , nugo gárddiid ja eará oktasaš rusttegiid birra .
Regler om bruk av motoriserte kjøretøy skal gis for å ivareta hensynet til beitegrunnlaget .	Njuolggadusat mohtorfievrruid geavaheami birra galget ráhkaduvvot vuhtii váldin dihte guohtunresurssaid .
Andre felles ressurser for distriktet kan være reindriftsfond og andre midler .	Orohaga eará oktasaš resurssat sáhttet leat boazodoallofoanda ja eará opmodat .
Innenfor et distrikt er det i mange tilfeller nødvendig å lage kjøreregler for bruken av de ulike årstidsbeiter .	Orohagas sáhttá máŋgga dáfus leat dárbbašlaš ráhkadit njuolggadusaid áigodatguohtumiid ávkkástallama birra .
Hvor detaljerte de skal være , vil avhenge av forholdene i de ulike områdene .	Man dárkilat dat galget leat , lea iešguđet guovlluid dilálašvuođaid duohken .
Jo større konflikt det er mellom siidaene om beitene , jo mer detaljerte regler trengs .	Mađi stuorát gilvu lea siiddaid gaskka guohtumiid alde , dađi dárkilet njuolggadusaid fertejit ráhkadit .
Men som et minimum må det , i følge utvalget , vurderes å gi regler om :	Lávdegoddi oaivvilda ahte njuolggadusat fertejit unnimusat sisttisdoallat čuovvovačča :
Beitetider for de ulike årstidsbeitene , med mindre det dreier seg om helårsbeiter	Iešguđet áigodatguohtumiid guohtunáiggit , jus ii leačča birrajagi orohat
Kjerneområdet for den enkelte siida på vinterbeitet	Juohke siidda guovddáš dálveorohat
Regler om bruk av flytteleier gjennom andres sommerbeiter ( geasseorohat )	Njuolggadusat johtingeainnuid geavaheami birra mat mannet earáid geasseorohagaid čađa
Regler om bruk av flytteleier gjennom andre si ­idaers kjerneområde på vinterbeitene	Njuolggadusat johtingeainnuid geavaheami birra eará siiddaid váldo dálveorohagaid čađa
Beskrivelse av sommerbeitene ( geasseorohat )	Čilget geasseorohaga
Flyttmønsteret mellom de ulike årstidsbeitene	Čilget johtinvuogádaga iešguđet áigodatguohtumiid gaskka
Regler om flytting	Njuolggadusat johtima birra
Reglene om beitebruk forutsettes å bygge på den tradisjonelle bruk av arealene og fremme rasjonelle bruksordninger .	Eaktuduvvo ahte guohtungeavaheami njuolggadusat ásahuvvojit eatnamiid árbevirolaš geavaheami ala ja ahte ovddidit ulbmillaš geavahanortnegiid .
Flertallet , alle unntatt ett medlem , vil også ha inntatt en bestemmelse om at reglene om beitebruk ikke må komme i strid med den enkelte siidas rettigheter etablert på særskilt rettsgrunnlag , se utkastet § 9-3 annet ledd .	Eanetlohku , buohkat earret okta , háliidit maiddái mearrádusa dan birra ahte guohtungeavaheami njuolggadusat eai galgga boahtit ovttaskas siiddaid vuoigatvuođaid ovdii , mat leat ásahuvvon erenoamáš riektevuođu olis , geahča árvalusa § 9 – 3 nuppi lađđasa .
Utvalget har også søkt å lovfeste regler for god reindriftsskikk .	Lávdegoddi lea maiddái árvalan láhkanannet njuolggadusaid buriid boazodoallovieruid birra .
Det er regler om gjeting , § 6-2 , om geahadeapmi ( innsyn ) i § 6-3 , om behandling av andre siidaers rein , § 6-4 , om skilling ( rátkkaeapmi eller tanadeapmi ) , § 6-5 , samt regler om varsling om rein i gjerde , § 6-6 .	Dat leat njuolggadusat guođoheami birra § 6 – 2 , geahčadeami birra § 6 – 3 , eará siiddaid bohccuid gieđahallama birra § 6 – 4 , rátkkašeami ja čanadeami birra § 6 – 5 , ja gárddástallama dieđiheami birra § 6 – 6 .
7.8 Reintall	7.8 Boazolohku
Et problem med dagens regler om reintall er , slik utvalget ser det , at de hovedsakelig er knyttet til distrikt og driftsenhet .	Váttisvuohtan dálá njuolggadusaiguin boazologu birra , lea lávdegotti oainnu mielde , ahte dat ledje čadnon orohahkii ja doalloovttadahkii .
En fastsettelse av reintall som ikke tar hensyn til siidaen , kan gi uheldige utslag .	Boazologu mearrádus mii ii váldde vuhtii siidda , sáhttá buktit sávakeahtes váikkuhusaid .
Utvalget mener at fastsettelsen av reintallet må ta utgangspunkt i siidaen og det beiteareal den disponerer .	Lávdegoddi oaivvilda ahte boazologu mearrideamis ferte vuođđun atnit siidda ja guohtumiid maid siida hálddaša .
Etter utvalgets forslag skal det øvre reintallet fastsettes for sommersiidaen , se utkastet § 9-4 .	Lávdegotti árvalusa mielde galgá alimus boazolohku mearriduvvot geassesiidii , geahča árvaluvvon § 9 – 4 .
En fastsettelse av distriktets reintall kan derfor ikke skje bare på grunnlag av sommerbeitene .	Dan dihte ii sáhte orohaga boazologu mearridit dušše geasseorohaga vuođul .
Det er nødvendig å se på alle årstidsbeitene samlet , der de mest marginale beitene vil være avgjørende for hvor høyt reintallet kan være .	Lea dárbbašlaš geahččat buot áigodatguohtumiid oktanis , ja vátnáseamos guohtumat fertejit mearridit man stuoris boazolohku sáhttá leat .
Samtidig må man ved fastsettelsen av reintallet se dette i sammenheng med beitetidene , § 9-5 .	Seammás ferte boazologu mearridit guohtunáiggiid ektui , geahča § 9 – 5 .
Er vinterbeitene knapphetsfaktoren , er det ikke alene reintallet som er avgjørende , men også beitetidene .	Jus dálveguohtumat leat vátnásepmosat , de ii leat boazolohku akto mearrideaddjin , muhto ferte maiddái geahččat guohtunáiggiid .
7.9 Reindriftsforvaltningen	7.9 Boazodoallohálddahus
Et samlet utvalg mener at det er nødvendig å foreta endringer i forvaltningsordningen .	Olles lávdegoddi oaivvilda ahte lea dárbbašlaš rievdadit hálddašanortnega .
Utvalgets flertall , alle unntatt ett medlem , foreslår en forvaltningsmodell der fylkesreindriftsstyret med fylkesmannen som sekretariat , har forvaltningsansvaret på regionalt nivå .	Lávdegotti eanetlohku , buohkat earret okta lahttu , árvalit hálddašanmodealla mas fylkkaboazodoallostivra man čállingoddin lea fylkkamánni , oažžu hálddašanovddasvástádusa guovlulaš dásis .
På nasjonalt nivå skjer forvaltningen under ledelse av Reindriftsstyret med et sentralt forvaltningsapparat - Statens reindriftsforvaltning - som sekretariat .	Natiovnnalaš dásis hálddaša Boazodoallostivra mas čállingoddin lea guovddáš hálddašanásahus – Stáhta boazodoallohálddahus .
Forslaget innebærer en videreføring av dagens Reindriftsstyre med Reindriftsforvaltningen i Alta .	Evttohus mielddisbuktá ahte dálá boazodoallostivra ja boazodoallohálddahus jotkojuvvo .
Reindriftsstyrets representanter oppnevnes av reineierne selv , Sametinget og departementet .	Boazodoallostivrra nammadit boazoeaiggádat ieža , Sámediggi ja departemeanta .
Et flertall av medlemmene skal være reineiere .	Eanetlohku miellahtuin galget leat boazoeaiggádat .
Mindretallet frykter at reindriftsinteressene vil tape i konkurransen med andre interesser hvis forvaltningen blir lagt til fylkesmannen på det regionale nivået .	Unnitlohku ballá ahte boazosámi beroštumit bázahallet gilvvus eará beroštumiiguin jus guovlulaš hálddašeapmi biddjojuvvo fylkkamánni háldui .
Det gjelder spesielt i arealvernsaker .	Dat guoská erenoamážit areálagáhttenáššiide .
Flertallet ser altså annerledes på dette spørsmålet og legger avgjørende vekt på at fylkesmannen i dag har ansvar for spørsmål som er av avgjørende betydning for reindriften .	Eanetlogus lea nappo eará oaidnu dása ja bidjá váldodeattu dasa ahte fylkkamánnis juo lea ovddasvástádus gažaldagain main lea mearkkašahtti váikkuhus boazodollui .
Men fordi fylkesmannen ikke har noe ansvar for reindriften , får reindriftens interesser etter flertallets mening i mange tilfeller ikke tilstrekkelig oppmerksomhet hos fylkesmannen .	Muhto go fylkkamánnis ii leat ovddasvástádus boazodoalu guovdu , de oaivvilda lávdegoddi ahte boazodoallu ii oaččo doarvái beroštumi fylkkamánni hálddus .
Departementet vil fortsatt være overordnet organ for reindriftsforvaltningen med ansvar for reindriftslovgivningen , og for at regjeringens politiske målsettinger blir ivaretatt gjennom lov- og forskriftsarbeid .	Departemeanta šaddá ain leat boazodoallohálddahusa bajit orgána , mas lea ovddasvástádus boazodoalu lágaid ja njuolggadusaid hárrái , ja fuolaha ahte ráđđehusa politihkalaš mihttomearit čuvvojuvvojit láhka- ja njuolggadusbargguin .
Departementet vil fortsatt ha myndighet til å instruere Reindriftsstyret i enkeltsaker , eventuelt selv treffe vedtak i kraft av overordnet organ i forvaltningslovens forstand .	Departemeanttas lea ain váldi bagadit Boazodoallohálddahusa ovttaskas áššiin , ja ieš dahkat mearrádusaid dan olis go lea bajit orgána hálddašanlága mielde .
Mindretallet , ett medlem , foreslår opprettholdt dagens ordning med områdestyrer og reindriftskontorer , og ønsker ikke forvaltningen lagt til fylkesmannen .	Unnitlohku , okta lahttu , árvala doalahit dálá ortnega mas leat guovllustivrrat ja boazodoallokantuvrrat , ii ge háliidivčče hálddašeami biddjojuvvot fylkkamánnái .
Etter mindretallets forslag bør Sametinget få forvaltningsansvaret , og reindriftsforvaltningen i Alta vil i så fall bli etablert som et fagkontor under Sametinget .	Unnitlogu árvalusa mielde berre Sámediggi oažžut hálddašanovddasvástádusa , ja boazodoallohálddahus Álttás šattašii de Sámedikki vuollásaš fágakantuvran .
Utvalget foreslår etablert et eget reinoppsyn underlagt Statens naturoppsyn .	Lávdegoddi árvala ásahuvvot sierra boazobearráigeahču Stáhta luonddubearráigeahču vuollái .
Reinoppsynet skal kontrollere at distriktets bruksregler blir overholdt og skal gjennom tilstedeværelse i marken blant annet søke å bilegge eventuelle konflikter som kan oppstå .	Boazobearráigeahčču galggašii gozihit ahte orohaga doaibmanjuolggadusat čuvvojuvvojit ja galgá dan bokte go lea oidnosis meahcis geahččalit eastadit vejolaš riidduid mat sáhttet bohciidit .
Utvalget ser det som viktig å søke å løse konflikter mellom distrikter , mellom siidaer eller mellom enkeltpersoner .	Lávdegoddi atná deaŧalažžan geahččalit čoavdit orohagaid , siiddaid dahje ovttaskas olbmuid gaskasaš riidduid .
Det er viktig å løse konflikter på en slik måte at de involverte kan samarbeide senere .	Lea deaŧalaš čoavdit riidduid dainna lágiin ahte bealálaččat maŋŋel sáhttet ovttasbargat .
Utvalget foreslår derfor at det etableres en meglingsordning .	Dan dihte árvala lávdegoddi ahte ásahuvvo soabahanortnet .
7.10 Sanksjoner	7.10 Ráŋggáštusat
Sanksjonsreglene i 1978-loven er etter utvalgets oppfatning uklare .	1978-lága ráŋggáštannjuolggadusat leat lávdegotti mielas eahpečielgasat .
Dette innebærer at utøverne ikke vet hva de kan risikere ved brudd på lovens regler eller vedtak truffet av myndighetene .	Dát dahká ahte boazodoallit eai dieđe makkár váikkuhusaid lága njuolggadusaid dahje mearrádusaid rihkkun sáhttá mielddisbuktit .
Uklarheten innebærer også at forvaltningen er usikker på hvordan vedtak skal følges opp .	Eahpečielggasvuohta mielddisbuktá maiddái ahte hálddahus lea eahpesihkar das movt mearrádusaid galgá čuovvolit .
Lovens regler må derfor bli langt klarere .	Dan dihte fertejit lága njuolggadusat šaddat mihá čielgaseappot .
Mange av lovens bestemmelser er interne ordens- og samhandlingsregler som i utgangspunktet ikke er egnet for noen form for tiltak fra myndighetenes side dersom de ikke skulle bli fulgt .	Eaktun dasa ahte eiseválddit galget ráŋggáštusaid mearridit , lea lávdegotti oainnu mielde ahte lea almmolaš beroštupmi dasa ahte riiddu ii berre diktit priváhta beliid čuovvolit dahje hilgut .
Her vil det i siste omgang være opp til partene selv eventuelt å bringe saken inn for domstolene med sikte på løsning av konflikten .	Lága mearrádusain leat máŋga siskkáldas- ja ovttasdoaibmanjuolggadusat maid eiseválddit eai sáhte čuovvolit jus soamis ii doahttal daid .
Dersom virksomhet drives i strid med bestemmelser eller vedtak , kan myndighetene etter utvalgets forslag utferdige nødvendige pålegg for å bringe den ulovlige virksomheten til opphør , se utkastet § 13-2 .	Jus doallu doaimmahuvvo mearrádusaid dahje njuolggadusaid vuostá , de sáhttet eiseválddit lávdegotti árvalusa mielde mearridit dárbbašlaš gohččumiid loahpahan dihte lobihis dagu , geahča árvaluvvon § 13 – 2 .
Det foreslås innført en hjemmel for å nytte tvangsmulkt , som er et økonomisk virkemiddel for å framtvinge etterlevelse av et pålegg .	Árvaluvvo ásahit válddi addit bággensáhku , mii lea ekonomalaš váikkuhandoaibma man bokte bágge doahttalit gohččosa .
Så lenge oppfyllelse ikke skjer , løper det en mulkt .	Nu guhká go ii ollašuhte gohččosa , de gártá sáhkku .
Tvangsmulkt kan nyttes i alle tilfeller hvor det er utferdiget pålegg eller forbud , jf. § 13-3 i lovforslaget .	Bággensáhkku sáhttá mearriduvvot buot oktavuođain goas lea celkojuvvon gohčus dahje gielddus , geahča árvaluvvon § 13 – 3 .
Tvangsmulkt er kjent fra lovverket for øvrig .	Bággensáhkku lea dábálaš eará lágain .
Det foreslås en bestemmelse om avgift ved brudd på beitebruksreglene , jf. § 13-4 .	Árvaluvvo mearrádus divada birra guohtungeavaheami njuolggadusaid rihkkuma ovddas , geahča § 13 – 4 .
Det dreier seg her om en administrativt ilagt avgift for dem som har forsynt seg mer av fellesskapet enn de er berettiget til .	Dat lea hálddahuslaččat mearriduvvon divat sutnje gii lea alccesis váldán oktasašvuođas eanet go livččii vuoigatvuohta .
Innbetalt avgift tilfaller fellesskapet .	Máksojuvvon divat manná oktasašvuhtii .
Bestemmelsen har en parallell i § 8 b om ressursavgift i dagens lov .	Árvalus vástida dálá lága § 8 b resursadivada birra .
To medlemmer ønsker ikke regler om slik avgift .	Guokte miellahtu eaba háliit diekkár divada .
Det fremmes også forslag om hjemmel for å utferdige forelegg , som er et pålegg om å etterkomme et allerede gitt pålegg , jf. § 13-5 .	Árvaluvvo maiddái váldi mearridit sáhkkocelkosa , mii lea gohčus čuovvut ovdalis mearriduvvon gohččosa , geahča § 13 – 5 .
Som for tvangsmulkt er også dette etter mønster fra annen lovgivning .	Seammaládje go bággensáhkku , de lea maiddái dát eará lágaid málle mielde evttohuvvon .
Den forelegget er rettet mot , kan bringe det inn for rettsapparatet etter en nærmere bestemt frist .	Son geasa sáhkku celkojuvvo , sáhttá dan ovddidit riektevuogádahkii dihto áigemeari sisa .
Dersom dette ikke skjer , vil pålegget ha samme tvangskraft som en dom .	Jus dan ii daga , de lea sáhkkocelkosis seamma vuoibmi go duomus .
Dersom andre virkemidler ikke anses formålstjenlige , kan det fattes vedtak om tvangstiltak , jf. § 13-6 .	Jus eará váikkuhandoaimmat eai adno ulbmillažžan , de sáhttet mearriduvvot bággendoaimmat , geahča § 13 – 6 .
Vedtak om tvangstiltak kan blant annet gå ut på forskjellige former for arbeid og kontroll med rein eller reinflokk , reintallsreduksjon og riving av ulovlig oppførte hytter og anlegg .	Mearrádusat bággensáhku birra sáhttet leat iešguđetlágán barggut ja bearráigeahčču bohccuiguin dahje ealuin , boazologu unnideapmi ja lobihemet ceggejuvvon barttaid ja rusttegiid gaikun .
Ett medlem ønsker ikke regler om tvangsmessig reduksjon av reintallet .	Okta miellahttu ii háliit ásahit boazologu bákkolaš unnideami .
Vedtak om tvangstiltak er tvangsgrunnlag , men selve gjennomføringen av tvangstiltaket krever namsmyndighetenes medvirkning med unntak av tiltak som går ut på gjennomføring av pålegg om nødvendig arbeid og kontroll med rein eller reinflokk .	Bággendoaimmaid mearrádus lea bággenvuoimmálaš , muhto bággendoaimmaid čađaheapmi eaktuda nammaeiseválddiid searvama , earret daid doaimmaid maid áigumuš lea čađahit gohččuma dárbbašlaš bargguid dahje bearráigeahču hárrái bohccuiguin dahje ealuin .
Det foreslås at de organer som har hjemmel til å fatte tvangsvedtak også skal kunne begjære tvangsfullbyrdelse overfor namsretten i henhold til tvangsfullbyrdelsesloven § 13-14 .	Árvaluvvo ahte orgánat main lea váldi dahkat bággenmearrádusaid maiddái galget nammarievttis sáhttit gáibidit bággočađaheami bággočađahanlága § 13 – 14 mielde .
De ulike sanksjonene kan brukes sammen eller hver for seg .	Iešguđet ráŋggáštusat sáhttet adnot ovttas dahje sierralaga .
Sanksjoner skal imidlertid stå i rimelig forhold til overtredelsen .	Ráŋggáštusat galget datte leat govttolaččat rihkkuma ektui .
Sanksjonene må samordnes slik at de ikke rammer på en urimelig måte , se utkastet § 13-1 annet ledd .	Ráŋggáštusat galget oktiiheivehuvvot nu ahte eai čuoza govttoheamit , geahča árvaluvvon § 13 – 1 nuppi lađđasa .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
6 Samepolitikk i kommuner og fylkeskommuner	6 Suohkaniid ja fylkkasuohkaniid sámepolitihkka
Beslutninger og politikk på kommunalt og fylkeskommunalt nivå har avgjørende betydning for i hvilken grad samisk språk , kultur , næringer og samfunnsliv kan utvikle seg på en god måte .	Mearrádusat ja politihkka maid fylkkasuohkanat fievrredit , lea mearrideaddjin dasa makkár dásis sámegiella , kultuvra , ealáhusat ja servodateallin sáhttá ovdánit buori vuogi mielde .
Kommunene er de fremste velferdsprodusenter og regjeringen er opptatt av et likeverdig velferdstilbud overfor den samiske befolkningen , der de særlige språklige og kulturelle behov ivaretas .	Suohkanat leat njunnošis láhčime olbmuide buresbirgejeaddji dili ja ráđđehus dáhttu ahte sámi álbmogis galget leat seammadássásaš fálaldagat go earáin , main ere ­noamáš giella- ja kulturdárbbut vuhtiiváldojuvvojit .
Fylkeskommunene har et særlig ansvar for regional utvikling i bred forstand .	Fylkkasuohkaniin lea erenoamáš ovddasvástádus ovddidit guovlluid viiddis ipmárdusas .
En aktiv innsats fra regionene i samiske områder vil sikre at samisk samfunnsliv utvikler seg i tråd med regjeringens politikk .	Jus sámi guovlluid regiuvnnat barget albma bures , de sihkkarastet ahte sámi servodateallin ovdána ráđđehusa politihka mielde .
Som utgangspunkt har både kommunale og fylkeskommunale myndigheter den samme plikten som statlige myndigheter til å følge opp internasjonale forpliktelser og nasjonal rett i forhold til samene i Norge .	Duohtavuođas lea sihke suohkaniid ja fylkka ­suohkaniid eiseválddiin seamma geatnegasvuohta go stáhta eiseválddiin čuovvut riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid ja našuvnnalaš rievtti sápmelaččaid ektui Norggas .
Staten kan ikke ivareta sine forpliktelser i henhold til de internasjonale instrumentene Norge har sluttet seg til dersom det ikke følges opp gjennom praktisk politikk og praktiske tiltak lokalt og regionalt .	Ii stáhta sáhte gozihit iežas riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid maidda Norga lea iežas čatnan , jus dat eai čuvvojuvvo beaivválaš politihkas ja beaivválaš doaimmain sihke báikkálaččat ja iešguđet regiovnnain .
Staten har ansvaret for rammebetingelser som gjør at dette ansvaret kan ivaretas .	Stáhta ovddasvástádus lea ahte gávdnojit rámmaeavttut mat dahket vejolažžan dán ovddasvástádusa duohtandahkat .
Samtidig har staten også ansvaret for å rapportere i forhold til internasjonale konvensjoner som omfatter samene i Norge .	Stáhtas lea maid ovddasvástádus raporteret movt stáhta meannuda sápmelaččaiguin Norggas riik ­kaidgaskasaš konvešuvnnaid ektui .
Dette fordrer oversikt over det samepolitiske arbeidet lokalt og regionalt .	Dát gáibida ahte stáhtas leat dieđut dan birra movt sámepolitihkka čađahuvvo báikkálaččat ja regiovnnaid dásis .
Samene er i mindretall i de fleste kommuner , med noen få unntak .	Sápmelaččat leat eanaš suohkaniin unnitlogus , earret muhtun moatti suohkanis .
Dette gir utfordringer for kommunesektoren i forhold til at politiske flertallsbeslutninger også skal ivareta samiske interesser .	Dát lea hástalus suohkaniidda go lea sáhka das ahte politihkalaš eanetlogu mearridemiin maiddái galget vujtiiváldit sámi beroštumiid .
I Nordland og Nord-Trøndelag er det 13 kommuner som har flere enn 10 personer i samemanntallet .	Nordlánddas ja Davvi-Trøndelágas leat 13 suoh-kanis eanet go logis čálihan iežaset sámi jienstus ­lohkui .
En kartlegging som er gjort i forbindelse med et prosjekt igangsatt av Snåsa kommune , viser at bare én av kommunene omtaler samiske brukere i sine planer innen helse- og sosialtjenester på 1. linje nivå .	Kárten maid Snoasa suohkan lea čađahan muhtun álggahuvvon prošeavtta oktavuođas , čájeha ahte dušše okta suohkaniin válddahallá sámi geavaheddjiid iežas plánain dearvvašvuođa ja sosiálabálvalusaid 1 linnjá dásis .
Samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv er under press fra det norske storsamfunnet på mange måter , men kan ivaretas og fremmes gjennom en aktiv og bevisst planlegging i kommuner og fylker .	Sámi kultuvra ja ealáhusat leat máŋgga ládje garra deattu vuolde Norgga stuoraservodagas , muhto suohkanat ja fylkkasuohkanat sáhttet daid áššiid áimmahuššat ja ovddidit ávkkálaš dihtomie-lalaš plánemiin .
Plan- og bygningslovens regler , og hvordan loven blir praktisert , har derfor en stor betydning for hvordan de samiske interessene blir ivaretatt , jf. kap. 20.2.1 .	Plána- ja huksenlága njuolggadusain , ja das movt láhka adnojuvvo , lea stuora mearkkašupmi dasa movt sámi beroštumit vuhtiiváldojuvvojit , geahča kap. 20.2.1 .
6.1 Kommunalt selvstyre og samepolitikk	6.1 Suohkaniid iešstivren ja sámepolitihkka
Samtidig har staten et ansvar for å påse at samene og de samiske samfunn i de ulike områder faktisk får nyte godt av den samepolitiske og rettslige utvikling som har funnet sted de siste tiårene .	Muhto stáhtas lea gal ovddasvástádus gozihit ahte sápmelaččat ja iešguđet guovlluid sámi servodagat duođas besset oažžut buori ávkki dan ovdáneamis mii maŋimus logenar jagiin lea dáhpáhuvvan sámepolitihkas ja sámiid riektediliin .
Dette ansvaret har også Sametinget , som er det fremste organ til å vurdere virkningen offentlig politikk har i forhold til samene .	Maiddái Sámedikkis lea dát ovddasvástádus , danin go diggi lea njunuš orgána mii galgá árvvoštallat movt almmolaš politihkka váikkuha sápmelaččaide .
Det lokale selvstyret er en sentral verdi i Norge .	Báikkálaš iešstivren adnojuvvo hui árvvusin Norggas .
Siden kommunene selv får regningen for valgene de tar , gis det samtidig insentiver til kostnadseffektiv drift .	Suohkanláhka addá nanu suodjalusa dan vuostá ahte stáhta ii galgga suohkana bajábealde viggat stivret go guoská suohkana siskkáldas áššiid čoavdimii .
Kommunene og fylkeskommunene har et selvstendig ansvar for egen ressursbruk og må tilpasse aktiviteten til inntektene . Regjeringen på sin side må sikre samsvar mellom oppgaver og økonomiske rammer .	Ja go suohkanat ieža šaddet máksit rehkega daid válljemiid ovddas maid ieža dahket , de dákkár iešstivren doaibmá nu ahte čađat fertejit ohcat hálbbimus buresdoaibmi jođihanmálle .
Den statlige styringen av kommuner og fylkeskommuner skjer derfor i utgangspunktet gjennom lovgivning , budsjettvedtak og dialog og konsultasjoner .	Suohkaniin ja fylkasuohkaniin lea alddiineaset ovddasvástádus gozihit iežaset resurssaid geavaheami ja fertejit ieža válljet makkár doaimmaide dietnasiid geavahit .
God lokal tilpasning krever at kommunene gis handlingsrom .	Ráđđehus ges galgá bealistis sihkkarastit ahte barggut čađahuvvojit ruhtarámmaid siskkobealde .
Regjeringen vil i minst mulig grad detaljstyre kommunene , og så langt som mulig styre gjennom rammer både når det gjelder økonomi og regelverk .	Stáhta stivre ge dasto suohkaniid ja fylkasuohkaniid vuosttažettiin lágaid mearrideami , bušeahttamearrádusaid , gulahallamiid ja ráđđádallamiid bokte .
Statens styring av kommunesektoren må balanseres mellom hensynet til et likeverdig tjenestetilbud uavhengig av bostedskommune , og den enkelte kommune og fylkeskommunes behov for å gi tjenester i tråd med innbyggernes ønsker og behov .	Stáhta ferte stivret suohkansuorggi dan láhkái ahte das vuhtiiváldo sihke seammadássásaš bálvalusfálaldagaid dárbu , beroškeahttá guđe suoh ­kanis ássá , ja guđege suohkana ja fylkasuohkana dáhttu fállat bálvalusaid suohkanássiid sávaldagaid ja dárbbuid mielde .
Dette gjelder også tjenester i forhold til den samiske befolkningen .	Dát guoská maid sámi álbmogii gullevaš bálvalusaide .
Selv om kommunene og fylkeskommunene har et viktig ansvar for nasjonale velferdstjenester som barnehager , grunnskole , videregående opplæring og pleie- og omsorgstjenester er det naturlig at nasjonale myndigheter kan ta initiativ til reformer og større satsinger innenfor disse sektorene .	Vaikko suohkaniin ja fylkkasuohkaniin lea dehálaš ovddasvástádus doaimmahit našuvnnalaš buresbirjejeaddji servodaga fálaldagaid nugo mánáidgárddiid , vuođđoskuvlla , joatkkaoahpahusa ja dikšun-ja fuolahusbálvalusa , de lea lunddolaš ahte riikka eiseválddit sáhttet ásahit nuppástusaid ja stuorát nannenbargguid dieid surggiid siskko ­bealde .
Gjennomføringen og finansieringen av nasjonale reformer og større satsinger har ofte skjedd utenfor rammefinansieringssystemet ved at det etableres egne tidsavgrensede øremerkede tilskudd for å finansiere økte drifts- og investeringskostnader i en oppbyggingsfase .	Našuvnnalaš nuppástusat ja stuorát nannenbarggut leat dávjá ruhtaduvvon olggobealde rámmaruhtadansystema , dakko bokte ahte leat ásahuvvon sierra mearreáigásaš doarjjaortnegat mat huksenbaji ruhtadit jođihan- ja oastingoluid .
6.1.1 Tilsyn , veiledning og rapportering i forhold til kommunesektoren	6.1.1 Bearráigeahčču , bagadallan ja raporten suohkansuorggis
Etter regjeringens syn har det vært en positiv utvikling i fylkeskommunenes arbeid med samiske spørsmål .	Ráđđehusa mielas leat fylkasuohkaniid sámi gažaldagaide gullevaš barggut ovdánan bures .
Samarbeidsavtalene mellom Sametinget og fylkeskommunene i de tradisjonelle samiske områdene , jf. kap 7.3.1 , har vært avgjørende for denne utviklingen .	Dat mii buoremusat lea váikkuhan dán buori ovdáneapmái , leat ovttasbargošoahpamušat gaskal Sáme ­dikki ja guovddáš sámi guovlluid fylkkasuohkaniid , gč. kap 7.3.1 .
Også mange kommuner har utviklet samiske tiltak innefor sine ansvarsområder , særlig gjelder dette kommunene som er omfattet av forvaltningsområdet for samisk språk .	Maiddái ollu suohkanat leat ovddidan sámi doaimmaid iežaset ovddasvástádussurggiin . Dat guoská erenoamážit suohkaniidda mat leat sámi giellalága doaibmaguovllus .
Regjeringen er likevel bekymret over at den samiske befolkningen i mange kommuner ikke i tilstrekkelig grad får ivaretatt sine interesser og behov .	Liikká ballá ráđđehus ahte máŋgga suohkanis vel eai váldde doarvái bures vuhtii sámi álbmoga beroštumiid ja dárbbuid .
I mange tilfeller kan en manglende oppfølging skyldes at det er begrenset kunnskap om utviklingen i samepolitikken .	Máŋgga oktavuođas sáhttá sivvan váilevaš čuovvoleapmái leat dat ahte eai dovdda doarvái bures sámepolitihka ovdáneami .
Sametinget har i begrenset grad hatt kapasitet til aktivt samarbeid med kommunene på samme måten som de har samarbeidet med fylkeskommunene , jf. kap. 7.3 .	Sámedikkis lea dušše muhtun muddui leamaš dilli ja návccat gozihit ovttasbarggu suohkaniiguin seamma ládje go leat bargan fylkasuohkaniiguin , gč. kap. 7.3 .
Det finnes i dag ingen systematisk oversikt eller rapportering over samepolitiske tiltak i kommunesektoren .	Otná dilis eai gávdno makkárge systemáhtalaš čállosat dahje raporttat mat čájehivčče movt suohkansuorggis gozihit sámepolitihkalaš doaimmaid .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil derfor , i samråd med aktuelle departementer , se nærmere på hvordan fylkesmannen kan få en mer aktiv rolle i forhold til dette , samtidig som det vurderes hvordan fylkesmannens veiledningsrolle overfor kommunene kan utvikles .	Danin áigu ge Bargo- ja searvadahttindeparte , ­meanta ovttasráđiid eará departemeanttaiguin maidda ášši guoská , geahččat dárkileappot movt sáhtášii fylkkamánne geassit eanet mielde dán bargui . Seammás galgat árvvoštallat movt sáhttá buoridit fylkkamánne bagadallandoaimma suohkaniid ektui .
Fylkeskommunene i nord har hatt gode erfaringer med egne stillinger som har hatt særskilt ansvar for utviklingsarbeid innenfor planlegging , utvikling og koordinering av samiske spørsmål .	Davviguovlluid fylkkamánnet leat vásihan ahte leamaš ávki ásahit sierra virggiid main lea erenoamáš ovddasvástádus gozihit sámi gažaldagaid ovttastahttimiin , plánabargguin , ovdánahttinbargguin ja ovttasdoaimmaid bokte .
Regjeringen vil vurdere fylkesmennenes kapasitet med tanke på veiledning og utviklingsarbeid når det gjelder samiske forhold i kommunesektoren .	Ráđđehus áigu geahčadit fylkkamánne doaibmannávccaid mat gusket sámi gažaldagaide , go lea sáhka suohkan ­suorggi bagadallan- ja ovddidanbargguin .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil også invitere KS og Sametinget til et nærmere samarbeid om kommunenes arbeid med samiske spørsmål .	Bargo – ja searvadahttindepartemeanta áigu maid bivdit KSa ja Sámedikki lagat ovttasbargui geahčadit ­suohkaniid barggu sámi áššiiguin .
I denne sammenhengen er det aktuelt å foreta en kartlegging , for eksempel av i hvilken grad kommuner innarbeider samiske problemstillinger i sine plandokumenter .	Dan oktavuođas lea heivvolaš čađahit kártema , omd. das , man muddui suohkanat váldet sámi čuolbmaáššiid iezaset plánadokumeanttaide .
6.2 Forvaltningsreformen og samene	6.2 Hálddahusođastus ja sámit
Forvaltningsreformen handler primært om overføringer av oppgaver fra staten til regionalt folkevalgt nivå .	Hálddašannuppástus sisttisdoallá dan ahte leat sirdojuvvon doaimmat stáhtas regiovnnaid álbmotválljen ásahusaid dássái .
Samtidig er det åpenbart at samene og samiske interesser i de samiske bosettingsområder vil bli berørt av forvaltningsreformen .	Ja lea áibbas čielggas ahte hálddašannuppástus boahtá čuohcit sámi ássan ­guovllu sápmelaččaide je sámi beroštumiide .
Ved overføringen av oppgaver og myndighet til regionene er det viktig for regjeringen at man fortsatt kan ivareta samiske interesser på en god måte .	Go doaimmat ja váldi sirdojuvvojit regiovnnaide , de dan barggus lea ráđđehusa bealis dehálaš muitit ahte ain galgá vuhtiiváldit sámi beroštumiid buori vuogi mielde .
Når oppgaver og myndighet overføres fra staten til regionene , vil det være en utilsiktet virkning dersom Sametinget og samiske interesser får mindre gjennomslag og innflytelse i forhold til berørte oppgaver / myndighet enn i dag .	Ii leat sávahahtti ovdáneapmi jus Sámediggi ja sámi beroštumit ožžot unnit dadjamuša ja váikkuhanfámu go sis dál lea daid guoskevaš áššiin , / válddis dan geažil go doaimmat sirdojuvvojit stáhtas regiovnnaid dássái .
Det vil være særlig aktuelt for statlige tiltak og tjenester som før regionaliseringen er omfattet av prosedyrene for konsultasjoner mellom Sametinget og staten .	Dát lea erenoamáš áigeguovdil go guoská stáhta doaimmaide ja bálvalusaide mat ovdal regiovnnaide sirdima guske Sámedikki ja stáhta ráđđádallansoahpamuššii .
Det er derfor en målsetning for regjeringen at samisk innflytelse og medbestemmelse ikke skal svekkes på de saksområdene som overføres fra staten til regionene .	Danin lea ge ráđđehusa áigumuš ahte sámi váikkuheapmi ja mieldemearridanvejolašvuohta ii galgga šaddat heajut daid áššesurggiin mat sirdojuvvojit stáhtas regiovnnaide .
Sametinget har gjennom plenumsvedtak i tilknytning til forvaltningsreformen ( sak 36/06 ) tatt til orde for « reelle og effektive trepartsforhandlinger ( stat – region – Sametinget ) for å sikre at Norges forpliktelser overfor samene i henhold til folkeretten overholdes . »	Sámediggi lea dievasčoahkkinmearrádusas cealkán hálddašannuppástusa áššis ( ášši 36/06 ) ahte sii dáhttot « duođalaš ja buresdoaibmi golmmabealát šiehtadallamiid ( stáhta-regiovnnat- Sámediggi ) sihkkarastin dihtii ahte Norga doallá álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid sápmelaččaid ektui , maid lea geatnegahttojuvvon čuovvut . »
Det er ikke angitt nærmere hvordan slike trepartsforhandlinger eventuelt skal utformes .	Ráđđehusa mielas ii leat vuos áigi dievvan bargat viidáseappot diekkár čovdosiin .
6.2.1 Alternative former for å ivareta samiske interesser i regionene	6.2.1 Molssaeavttot vuogit mo fuolahit sámi beroštumiid regiovnnain
Det kan tenkes flere modeller for å sikre ivaretakelse av samiske interesser i regionenes oppgaver .	Sáhttá jurddašit máŋga vuogi movt sihkkarastit sámi beroštumiid regiovnnaid doaimmain .
For det første kan det fra regjeringens side forutsettes at regionene , ut fra prinsippet om kommunalt selvstyre , av eget tiltak og uten pålegg gjennom lov eller forskrift , ivaretar samiske interesser på en måte som ivaretar statens forpliktelser i henhold til konsultasjonsavtalen med Sametinget og i henhold til internasjonale forpliktelser .	Vuosttažettiin ferte ráđđehus bealistis vuordit ahte regiovnnat áimmahuššet sámi beroštumiid dan láhkái ahte vuhtiiváldet stáhta ja Sámedikki ráđđádallansoahpamuša , masa gusket riikkaidgaskasaš geatnegasvuođat . Ja ahte regiovnnat dahket dan iešalddis , suohkana iešmearridanvuođđojurdaga vuođul , nu ahte eai dárbbaš lágat ja láhka ­njuolggadusat bidjat sin dan dahkat .
Det vil i prinsippet være opp til regionene å definere akseptabel standard på de ulike ansvarsområdene .	Lea gal regiovn ­naid duohken čilget makkár dohkálaš standárdda sii bidjet dáid iešguđet ovddasvástádussurggiide .
Denne situasjonen der en på regionalt nivå ensidig definerer sine samepolitiske standarder , var framtredende fram til Sametinget ble etablert .	Dákkár dilli , mas regiovnnat iehčanassii čilgejedje sámepolitihkalaš standárddaid , lei dábálaš dilli ovdal , gitta dassážii Sámediggi ásahuvvui .
For det andre kan samiske interesser ivaretas gjennom at Sametinget gis mulighet til å påvirke prosesser på regionalt nivå .	Nubbi vejolašvuohta lea ahte Sámediggái addojuvvo vejolašvuohta váikkuhit sámi áššiid proseassain regiovnna dásis .
Det er langt på vei dagens situasjon .	Dákkár dillái leat mii dál lahkoneamen .
Samarbeidsavtalene mellom fylkeskommunene og Sametinget ivaretar hensynet til det kommunale selvstyret og hensynet til sameloven hvor Sametinget på eget initiativ kan ta opp saker tinget er opptatt av .	Fylkkasuohkaniid ja Sámedikki ovttasbargosoahpamušain vuhtiiváldet sihke suohkaniid iešstivrejumi ja maiddái sámelága , mii dadjá ahte Sámediggi ieš sáhttá ovddidit áššiid mat dikki mielas orrot dehálaččat .
Samarbeidsavtalene bygger på konsensusprinsippet , slik at den parten som « vil minst » bestemmer hvor langt partene kan gå på ulike områder .	Ovttasbargosoahpamušat leat huksejuvvon konsensusjurdagii , mii mearkkaša dan ahte dat gii « unnimus háliida » mearrida man guhkás bealálaččat galget mannat guđege suorggi áššiiguin .
Avtalene kan også med kort varsel sies opp ensidig av partene , for eksempel ved endringer i politisk flertall .	Muhto goabbáge bealli soahpamušas sáhttá oalle oanehis áiggis geassit iežas eret soahpamušas , ovdamearkka dihte jus politihkalaš eanetlohku rievdá .
Utfordringen med en slik modell er at den ikke sikrer videreføring av samisk innflytelse og medbestemmelse på saksområder som overføres fra staten til regionene , altså på saksområder som i dag er omfattet av konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Hástalus dákkár ovttasbargomálliin lea ahte dat ii sihkkarastte sámi váikkuheami ja mieldemearrideami guhkit áiggi vuollái dain áššesurggiin mat sirdojuvvojit stáhtas regiovnnaide , namalassii dain áššesurggiin mat dál gullet Sámedikki ja stáhta eisev ��lddiid ráđđádallansoahpamuššii .
En utvikling av samarbeidsavtalemodellen kan være at de årlige rapportene for samarbeidsavtalene , som behandles årlig av fylkestingene og Sametinget , følger Sametingets årsmelding som vedlegg .	Dán ovttasbargosoahpamušmálle sáhtášii ovddidit dan láhkái ahte ovttasbargosoahpamuša jahkásaš raporttat , maid fylkadikkit ja Sámediggi meannudit jahkásaččat , čuvvot Sámedikki jahkedieđáhusa mielddusin .
Dette vil kunne ivareta behovet for rapportering og vil gi regjeringen mulighet til årlig vurdering av den samepolitiske utviklingen i regionene .	Dáinna lágiin sáhttá áimmahuššat raporterendárbbu ja nu oččošii ráđđehus vejolašvuođa jahkásaččat árvvoštallat guđege regiovnna sámepolitihkalaš ovdáneami .
Sametingets årsmelding behandles også av Stortinget .	Sámedikki jahkedieđáhus meannuduvvo maid Stuo ­radikkis .
En ytterligere utvikling innen modellen kan være at regionene inngår konsultasjonsavtaler med Sametinget , enten som del av de eksisterende samarbeidsavtalene eller som selvstendige avtaler .	Dán málle sáhttá vel eanet buoridit , ­namalassii nu ahte regiovnnat ráhkadit iežaset ráđđádallansoahpamuša Sámedikkiin . Dat sáhttet leat juogo oassin daid ovttasbargosoahpamušain mat juo leat , dahje sáhttet ráhkaduvvot sierra soahpamuššan .
Eventuelle regionale konsultasjonsavtaler vil kunne være basert på samme type frivillighet som dagens samarbeidsavtaler .	Regiovnnaid vejolaš ráđđádallansoahpamušat sáhtáše huksejuvvot seamma dási eaktodáhtolašvuhtii go dálá ovttasbargosoahpamušat .
Et alternativ til frivillige konsultasjonsavtaler er lovfesting av plikt til å inngå slike avtaler .	Jus ii ráhkat eaktodáhtolaš soahpamuša , de lea eará vejolašvuohta ahte lága bokte geatnegahttit ráhkadit diekkár soahpamušaid .
Denne plikten ville også kunne innbefatte oppgaver og myndighet som fylkeskommunene har i dag .	Dán geatnegasvuhtii gulaše de maid dat eará doaimmat ja váldi mat fylkkasuohkaniin dál leat .
En tredje modell er at konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og statlige myndigheter gjøres gjeldende for de nye regionene i samiske områder på de saksfelt som overføres fra stat til region og som i dag er omfattet av konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og staten .	Goalmmát málle livččii ahte Sámedikki ja stáhta eiseválddiid ráđđádallansoahpamuš mearriduvvo maid guoskat daid ođđa regiovnnaide sámi guovlluin dain áššesurggiin maid stáhta dál sirdá regiovnnaide , mat dál gullet Sámedikki ja stáhta eiseválddiid ráđđádallansoahpamuša vuollái .
Dette vil sikre en videreføring av samisk medbestemmelse på saksområder som i dag er omfattet av konsultasjonsavtalen .	Dát sihkkarasttášii sámi mieldemearrideami guhkit áigái áššesurggiin mat dál gullet Sámedikki ja stáhta eiseválddiid ráđđádallansoahpamuša vuollái .
Regjeringen tar sikte på å fremme en samlet proposisjon til Stortinget om oppgaver og eventuelle inndelingsendringer høsten 2008 , hvor også spørsmålene om ivaretakelse av samiske interesser vil inngå .	Ráđđehus áigu bargat ráhkadit oktasaš proposišuvnna Stuoradiggái doaimmaid ja vejolaš juoh ­kinrievdadusaid birra 2008 čavčča , mas maiddái boahtit gieđahallat gažaldagaid mat gusket sámi beroštumiide .
Sametinget vil bli konsultert .	Dán barggus galgat gulahallat Sámedikkiin .
Se for øvrig Sametingets årsmelding 2007. punkt 2.1.2 .	Geahča muđui Sámedikki 2007 jáhke ­dieđáhusa čuoggá 2.1 .
6.3 Strategier og tiltak	6.3 Strategiijat ja doaibmabijut
I kommuner med en betydelig samisk befolkning bør kommuneplanleggingen offensivt ta opp oppgaver for å legge til rette for vern og utvikling av samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Suohkaniin main orrot ollu sápmelaččat , berre suohkanplánain duođalaččat bargat dan badjelii ahte láhčit dili nu ahte sámi kultuvra , ealáhusat ja servodateallin suodjaluvvo ja oažžu ovdánanvejolašvuođaid .
Tilsvarende bør slike spørsmål tas opp i den regionale planleggingen .	Seamma ládje berre dieid gažaldagaid dikšut maiddái regionála plánenbargguin .
Hensynet til samiske interesser skal kunne ivaretas på samme måte som andre viktige nasjonale og regionale hensyn i planleggingen .	Sámi beroštumiid áimmahuššama galgá plánenbargguin sáhttit dikšut seamma ládje go eará dehálaš našuvnnalaš ja regionála beroštumiid .
Beslutninger og politikk på kommunalt og fylkeskommunalt nivå har avgjørende betydning for i hvilken grad samisk språk , kultur , næringer og samfunnsliv kan utvikle seg på en god måte .	Mearrádusat maid dahket suohkaniin ja fylkadásis , ja politihkka maid jođihit , lea mearrideaddjin dasa movt sámegiella , kultuvra , ealáhusat ja servodateallin lihkostuvvet ovdánit buori lági mielde .
Det er viktig at kommunene legger til rette for at samisk kultur og språk skal kunne bevares og utvikles også i byer og andre sentra med mange samiske innbyggere .	Lea hui dehálaš ahte suohkanat láhčet dili nu ahte sámi kultuvra ja giella galgá suodjaluvvot ja ovddiduvvot maiddái gávpogiin ja stuorát báikkiin gos orrot ollu sápmelaččat .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil invitere KS og Sametinget til et nærmere samarbeid om kommunenes arbeid med samiske spørsmål .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta bovde KSa ja Sámedikki lagat ovttasbargui mas guorahallat suohkaniid bargguid sámiide gullevaš áššiin .
Det er i denne forbindelse aktuelt å gjøre en kartlegging .	Dán oktavuođas lea dárbu čađahit kártenbarggu .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil i samarbeid med aktuelle departementer vurdere hvordan fylkesmannens veiledningsrolle overfor kommunene kan utvikles når det gjelder samiske forhold .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu ovttas eará departemeanttaiguin maidda áššit gusket , árvvoštallat movt fylkkamánne bagadallandoaibma suohkaniid ektui sáhttá ovddiduvvot sámiide guoskevaš áššiid oktavuođas .
Regjeringen vil ivareta samiske interesser i arbeidet med forvaltningsreformen .	Ráđđehus áigu áimmahuššat sámi beroštumiid hálddanšansirdima nuppástusas .
Sammendrag av prosjektet « Sørsamisk rådgivningstjeneste i helse- og sosialspørsmål » , et prosjekt igangsatt av Snåsa kommune i 2005 .	Čoahkkáigeassu prošeavttas « Sørsamisk rådgivningstjeneste i helse- og sosialspørsmål » mii lea prošeakta maid Soasa suoh ­kan álggahii jagi 2005 .
Prosjektet ferdigstilles høsten 2008 .	Prošeakta gárvána jagi 2008 čavčča .
Nr. : 35	Nr. : 35
710 millioner til NAV	710 miljovnna NAV:i
710 millioner i økt driftsbudsjett , forenklinger av dagpengebehandling , omfattende organisatoriske tiltak og økt styring og intern kontroll er hovedpunktene i stortingsproposisjonen om Arbeids- og velferdsetaten som regjeringen legger fram i dag .	Doaibmabušeahtta lassanan 710 miljovnnain , álkit beaiveruhtameannudeapmi , fuopmášahtti organisatuvrralaš doaibmabijut ja lassáneaddji stivren ja siskkáldas dárkkisteapmi leat váldočuoggát stuoradiggeproposišuvnnas Bargo- ja čálgoetáhta birra man ráđđehus odne almmuha .
– Vi må sikre at folk får ytelsene til rett tid .	– Mii ferte dáhkidit ahte olbmot ožžot buvttuid rivttes áigái .
Det siste året har måloppnåelse på sentrale områder vært for dårlig .	Maŋimus jagi lea ulbmilollášuhttin guovddáš surggiin leamašan beare heitot .
Dette gjelder ytelsesbehandlingen , tilgjengelighet på telefon og oppfølgingen av personer som mottar helserelaterte ytelser .	Dát guoská buvttuidmeannudeapmái , olahahttivuohta telefovnna bakte ja čuovvoleames olbmuid geat ožžot dearvvašvuhtii guoski buvttuid .
– Med proposisjonen gis Stortinget en samlet og helhetlig gjennomgang av situasjonen i Arbeids- og velferdsetaten og de utfordringene etaten står overfor , sier statsråden .	– Proposišuvnnain addo Stuoradiggái čohkkejuvvon ja ollislaš diehtu Bargo- ja čálgoetáhta dili birra ja makkár hástalusat etáhtas leat , dadjá stáhtaráđđi .
Tiltakene som nå foreslås satt inn , kan deles i fire grupper :	Doaibmabijut mat dál evttohuvvojit , sáhttá juohkit njealji joavkkuide :
utsatt gjennomføringstidspunkt for enkelte reformer ,	Soames ođastusaid maŋiduvvon čađahanáigemearri ,
endringer i regelverket som vil redusere saksbehandlingstiden ,	Rievdadusat njuolggadusain mat geahpidit áššemeannudanáiggi ,
organisatoriske tiltak og kompetansetiltak ,	Organisatuvrralaš doaibmabijut ja gealbodoaimmat ,
ressursmessig styrking av etaten .	Etáhta nannemis veagalaččat .
Utsatt gjennomføringstidspunkt for enkelte reformer	Soames ođastusaid maŋiduvvon čađahanáigemearri
Innføring av arbeidsavklaringspenger og retten til arbeidsevnevurdering og aktivitetsplan utsettes til 1. mars 2010 .	Álggaheames bargočielggadanruđaid ja bargonávccaárvvoštallama ja doaibmaplána maŋiduvvo 2010 njukčamánu 1.beaivái .
Metodikken for arbeidsevnevurdering kan tas i bruk der det ligger til rette for det .	Bargonávccaárvvoštallama metodihkka sáhttá adnot doppe gos vejolašvuohta lea láhččojuvvon .
Endringer i regelverket som vil redusere saksbehandlingstiden	Njuolggadusaid rievdadeapmi mii geahpida áššemeannudanáiggi
Det gis fullmakt til Arbeids- og velferdsdirektoratet om forenklet saksbehandling av dagpenger i tilfeller der det er fare for at saksbehandlingstiden blir for lang .	Daid oktavuođain go lea ballu ahte beaiveruđaid áššemeannudanáigi guhku , de Bargo- ja čálogodirektoráhtta oažžu válddi álkidit áššemeannudeami .
Perioden en kan motta tidsubegrenset uførestønad og rehabiliteringspenger i påvente av vedtak om uførepensjon forlenges .	Dat áigodat man guhká sáhttá oažžut áigeráddjekeahtes lámisoaju ja veajuiduhttinruđaid go lea vuordimin lámisoaju mearrádusa guhkiduvvo .
Organisatoriske tiltak og kompetansetiltak	Organisatuvrralaš doaibmabijut ja gealbodoaimmat
Gjennomgang av grensesnitt mellom de ulike forvaltningsnivåene med sikte på å foreta nødvendige forenklinger og forbedringer , herunder vurdering av områder der grensesnittet mellom NAV-kontor og forvaltningsenheter bør justeres .	Árvvoštallat ovddasvástádusa iešguđege hálddašandásiid gaskkas dainna áigumušain ahte čađahit dárbbašlaš álkidemiid ja buoridemiid , dákko bakte árvvoštallat surggiid mas ovttasvástádusa gaskal NAV-kantuvrraid ja hálddašanovttadagaid berre muddet .
Prosjekt med formål å avdekke og fjerne ineffektive rutiner og forenkle eksisterende rutiner .	Prošeavtta ulbmiliin lea almmustahttit ja jávkadit eahpedoaibmi vieruid ja álkidit doaibmi vieruid .
Styrke opplæringsaktivitetene i forvaltningen .	Nannet oahpahusdoaimmaid hálddahusas .
Etablere et uavhengig testmiljø for IKT-drift for å øke stabiliteten i IKT-systemene for å sikre jevn saksproduksjon .	Ásahit sorjjasmeahttun geahččalanbirrasa DGT-doaimma várás vai lasiha stáđisvuođa DGT-vuogádagain ja dáhkida dássedis áššebuvttadeami .
Legge til rette for effektive telefonløsninger og bedre elektroniske selvbetjeningsløsninger .	Láhččet beaktilis telefovdnačovdosiid ja buoret elektrovnnalaš iešhálddašančovdosiid .
Disse tiltakene gjennomføres av Arbeids- og velferdsetaten .	Dáid doaibmabijuid čađaha Bargo- ja čálgoetáhtta .
Styrking av Arbeids- og velferdsetatens ressurser	Nannemis Bargo- ja čálgoetáhta resurssaid
Arbeids- og velferdsetatens driftsbevilgning foreslås styrket med i alt 710 mill. kroner .	Bargo- ja čálgoetáhta doaibmajuolludeapmi evttohuvvo lasihuvvot oktiibuot 710 miljovnna ruvnnuin .
Styrkingen fordeles på følgende hovedkomponenter :	Lassáneapmi juhkkojuvvo čuovvovaš váldosurggiide :
Om lag 80 mill. kroner til tiltak som skal bidra en mer sikker drift av IKT-systemene i etaten .	Sullii 80 milj. ruvnno doaimmaide mat galget dáhkidit dorvvoleabbo doaimma etáhta DGT-vuogádagas .
Om lag 200 mill. kroner for å kunne håndtere en forventet framtidig vekst i ledigheten .	Sullii 200 milj. ruvnno vai nagoda dustet vurdojuvvon boahttevaš lassáneaddji bargguhisvuođa .
I tillegg foreslås at departementet styrkes med 3 mill. kroner for å forsterke departementets kontroll og oppfølging av Arbeids- og velferdsetaten .	Lassin dása evttohuvvo ahte juolludeapmi departementii lassána 3 milj. ruvnnuin vai nanne departemeantta vejolašvuođa dárkkistit ja čuovvolit Bargo- ja čálgoetáhta .
– Med disse tiltakene styrker vi gjennomføringen av NAV-reformen , en reform det er bred politisk enighet om , sier statsråd Dag Terje Andersen .	– Dáid doaimmaiguin mii nannet NAV-ođastusa čađaheami , ođastus masa lea govdadit politihkalaš ovttaoaivilvuohta , dadjá stáhtaráđđi Dag Terje Andersen .
Nett-TV Pressekonferanse om Stortingsproposisjonen om Arbeids- og velferdsetaten på Nett-TV	Neahtta-TV Preassakonferánsa Stuorradiggeproposišuvnna Bargo- ja čálgoetáhta birra Neatta-TV:s
73 millioner til samhandling landet rundt	73 miljovnna juolluduvvo ovttasdoaibmamii miehtá riikka
111 prosjekter over hele landet får totalt 73 millioner kroner til samhandling i helsevesenet .	111 prošeavtta olles riikkkas ožžot oktiibuot 73 miljovnna dearvvašvuođa ovttasdoaibmamii .
66,7 millioner kroner blir fordelt nå , resten senere i år .	66,7 miljovnna juolluduvvo dál , ja reastaruhta fas maŋŋelis dán jagi .
– Vi er glade for at det satses på samhandling landet rundt .	Mii leat hui ilus go ovttasdoaibman dál vuoruhuvvo miehtá riikka .
Dette kommer pasientene til gode , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen og kommunal- og regionalminister Liv Signe Navarsete .	Dát boahtá ávkin divššohasaide , lohká dearvvašvuođa ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen ja gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete .
Regjeringen etablerte i år en tilskuddsordning der kommuner kunne søke støtte til utbygging av lokalmedisinske sentre og samarbeid om helse- og omsorgstjenester .	Dán jagi álggahii ráđđehus doarjjaortnega mas gielddat sáhttet ohcat doarjagiid hukset báikkálaš medisiinnalaš guovddážiid ja ovdánahttit dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid ovttasbarggu .
Regjeringen har satt av totalt 73 millioner kroner til samhandlingsprosjekter landet rundt .	Ráđđehus lea várren oktiibuot 73 miljovnna riikkaviidosaš ovttasdoaibmanprošeavttaide .
66,7 millioner kroner blir fordelt nå .	66,7 miljovnna juolluduvvo dál .
Resten blir fordelt senere i år .	Reastaruhta juolluduvvo maŋŋelis dán jagi .
111 prosjekter fra nord til sør får nå støtte .	111 prošeavtta davvin gitta máttás ožžot dál doarjagiid .
Over 300 kommuner er involvert – også på tvers av fylkesgrenser .	300 gieldda leat dás mielde – maiddái fylkkarasttideaddji .
Tilskuddsordningen har vakt stort engasjement , og det har kommet inn mange søknader .	Lea hui stuora beroštupmi dán doarjjaortnegii , ja ollu ohcamušat leat juo boahtán .
– Dette viser med all tydelighet at interessen for samhandlingsreformen er stor , og at mange ser at den både er nødvendig og riktig , sier Strøm-Erichsen og Navarsete .	- Dát čájeha hui čielgasit ahte ovttasdoaibmanođastussii lea stuora beroštupmi , ja ahte arvat ollugat oaivvildit ahte dat lea sihke riekta ja dárbbašlaš , dadjá Strøm-Erichsen ja Navarsete .
Samhandlingsreformen skal bidra til at helsevesenet kan møte den store og gledelige økningen i levetiden i Norge .	Ovttasdoaibmanođastus galgá veahkehit dearvvašvuođasuorggi dustet hástalusaid mat šaddet go olbmot dán áiggi ellet guhkit go ovdal Norggas , mii iešalddis lea buorre .
Med en langt eldre befolkning vil helsevesenet vårt settes på helt nye prøver .	Go vuorasolbmot lassánit sakka , de dát mielddisbuktá ođđa čuolmmaid ja hástalusaid dearvvašvuođabálvalussii .
– Vi kan sikre et godt helsevesen for alle om vi skaper et helsevesen som forebygger sykdom , oppdager sykdom og dermed bidrar til at færre må legges inn på sykehus .	- Mii sáhttit sihkkarastit nanu dearvvašvuođabálvalusa buohkaide jos mis leat bálvalusat mat eastadit buozalmasvuođaid , mat fuomášit dávddaid , ja nu váikkuhit ahte olbmot hárvvibut šaddet buohccevissui .
Disse midlene er starten på denne satsingen .	Dáinna ruhtaortnegiin mii álggahat ovttasdoaibman doaimmaid .
De skal forsterkes år for år og underbygges av juridiske og organisatoriske endringer for forbedringer av helsevesenet , sier helse- og omsorgsministeren og kommunal- og regionalministeren .	Doarjagat galget lassánit jagis jahkái ja dát lea duođaštussan ja boađus dearvvašvuođasuorggi juridihkalaš- ja organisašuvdnarievdadus buoridanbarggus , dadjaba dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar ja gielda- ja guovloministtar .
Strøm-Erichsen og Navarsete slår fast at samhandlingsreformen både er en tillitserklæring og en utfordring til kommune-Norge .	Strøm-Erichsen ja Navarsete deattuheaba ahte ovttasdoaibmanođastus lea sihke luohttámuš duođaštus ja hástalus Norgga gielddaide .
– Det er gledelig å se at kommunene tar utfordringen .	- Lea illudahtti vásihit ahte gielddat váldet vuostá dáid hástalusaid .
Vi er sikre på at de også kommer til å vise seg tilliten verdig , sier de to statsrådene .	Mii leat viisásat ahte gielddat millosit čájehit ahte sii ánssášit dán luohttámuša , lohkaba dát guokte stáhtaráđi .
770 millioner kroner til utgifter etter angrepet mot regjeringskvartalet	770 miljovnna kruvnnu ráđđehuskvartála goluid máksit maŋŋil fallehemiid
Regjeringen foreslår i revidert nasjonalbudsjett å bevilge om lag 600 millioner kroner over Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementets budsjett som følge av angrepet mot regjeringskvartalet 22. juli .	Ráđđehus árvala dárkkistuvvon našunálabušeahtas juolludit sullii 600 miljovnna kruvnnu Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta bušeahta bokte ráđđehuskvartála goluide maŋŋá falleheami suoidnemánu 22 .
Midlene skal blant annet brukes til fysisk og teknisk sikring av regjeringskvartalet og erstatningslokalene , mer sikkerhetspersonell , oppgradering av datanettet for sensitiv informasjon og husleie for erstatningslokaler .	Ruđat galget geavahuvvot earret eará sihkkarastit ráđđehuskvartála ja ođđa lanjaid fys ála ččat ja teknihkalaččat , lasihit sihkarvuođabargoveaga , ođasmahttit dihtorvuogádaga hearkkes dieđuid ektui ja ođđa lanjaid viessoláigui .
Med bevilgninger på andre budsjettkapitler er det i revidert budsjettet fremmet forslag om totalt 770 millioner kroner .	Eará bušeahttakapihttaliid juolludusaiguin lea de dárkkistuvvon bušeahta bokte árvaluvvon oktiibuot 770 miljovnna kruvnnu .
- Arbeidet med å utbedre regjeringskvartalet og sikre nye og gamle departementslokaler har pågått kontinuerlig siden angrepet 22. juli .	- Ráđđehuskvartála divodanbarggut ja ođđa ja ovddeš departemeantalanjaid sihkkarastinbarggut leat jođihuvvon bisánkeahttá maŋŋá falleheami suoidnemánu 22 .
Bevilgningene som følge av terrorangrepet mot regjeringskvartalet 22. juli er nå totalt oppe i om lag 1,45 milliarder kroner , sier fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud .	beaivvi . Ruhtajuolludusat ráđđehuskvartála terrorfallehemiid geažil leat dál sullii 1,45 miljárdda kruvnnu , cealká ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud .
I vedtatt budsjett for 2012 er det satt av 250 millioner kroner til å dekke kostnader som følge av angrepene mot regjeringskvartalet 22. juli i fjor .	Jagi 2012 dohkkehuvvon bušeahtas lea 250 miljovnna kruvnnu várrejuvvon gokčat goluid maŋŋá ráđđehuskvartála fallehemiid suoidnemánu 22. beaivvi diibmá .
Beregningene ble gjort kort tid etter 22. juli i fjor .	Árvvoštallamat dahkkojuvvojedje diibmá dakka maŋŋá suoidnemánu 22 .
Arbeidet har vist seg langt mer omfattende .	Čájehuvvui ahte barggut šadde olu eanet go meroštallojuvvon .
Samlet behov for 2012 er i dag beregnet til om lag 850 millioner kroner .	Ollislaš dárbbut jahkái 2012 leat meroštallojuvvon sullii 850 miljovnna kruvdnui .
I 2011 ble det utgiftsført 340 millioner som følge av angrepet mot regjeringskvartalet .	Jagi 2011 ledje olggosgolut 340 miljovnna kruvnnu ráđđehuskvartála fallehemiid geažil .
Fysisk sikrings- og utbedringsarbeid regjeringskvartalet Regjeringen foreslår å øke bevilgningen til sikring og utbedring av regjeringskvartalet med 135 millioner kroner .	Ráđđehuskvartála fy sálaš sihkkarastin- ja divodanbarggut Ráđđehus evttoha lasihit juolludusaid ráđđehuskvartála fysálaš sihkkarastin- ja divodanbargguide 135 miljovnna kruvnnuin .
Totalt 165 millioner vil bli brukt i 2012 .	Jagi 2012 geavahuvvo oktiibuot 165 miljovnna .
Bevilgningen foreslås på Statsbyggs budsjett .	Juolludus árvaluvvo Statsbygg bušeahta bokte .
Fysisk sikring av erstatningslokaler Regjeringen foreslår å bevilge 187 millioner kroner til sikkerhetstiltak i departementenes erstatningslokaler .	Fys álaš sihkkarastindoaimmat ođđa lanjain Ráđđehus evttoha juolludit 187 miljovnna kruvnnu departemeanttaid ođđa lanjaid sihkkarastindoaibmabijuide .
Bevilgningen foreslås på Statsbyggs budsjett .	Juolludus árvaluvvo Statsbygg bušeahta bokte .
Mer sikkerhetspersonell Regjeringen foreslår å styrke driftsbudsjettet til Departementenes servicesenter med 24,5 millioner kroner til blant annet oppbemanning av vakt- og sikkerhetspersonell i regjeringskvartalet og i departementenes nye lokaler .	Lasihit sihkkarvuođabargoveaga Ráđđehus evttoha nannet doaibmabušeahta Departemeantta bálvalusguovddážii 24,5 miljovnna kruvnnuin earret eará lasihit bearráigeahčču- ja sihkkarvuođabargoveaga ráđđehuskvartálas ja departemeanttaid ođđa lanjain .
Økt bemanning er nødvendig for å ivareta sikkerheten i departementenes erstatningslokaler .	Virgelasiheapmi lea dárbbašlaš áimmahuššat sihkkarvuođa departemeantta ođđa lanjain .
Det er i en overgangsfase behov for innleide vektere fra private selskaper .	Gaskaboddosaččat šaddá dárbbašlažžan láigohit bearráigeahču priváhta fitnuin .
Utgiftene til slike vektertjenester er anslått til 55,9 millioner kroner i 2012 .	Golut dákkár bearráigehččui leat meroštallojuvvon 55,9 miljovnna kruvdnui jahkái 2012 .
Det er også lagt inn 16 millioner kroner som følge av merutgifter til blant annet møbler og kontorutstyr .	Lea maiddái mielde 16 miljovnna kruvnnu bierggastit kantuvrraid ja oastit kántorávdnasiid .
Samlet forslag til økt bevilgning etter angrepet er på 96,4 millioner kroner .	Árvaluvvon juolludus lea de oktiibuot 96,4 miljovnna kruvnnu fallehemiid sivaid geažil .
Teknisk sikring i regjeringskvartalet og erstatningslokaler Regjeringen foreslår å bevilge 45,6 millioner kroner i hovedsak til å etablere grunnsikring regjeringskvartalet og i departementenes nye lokaler .	Teknalaš sihkkarastindoaimmat ráđđehuskvartálas ja ođđa lanjain Ráđđehus evttoha juolludit 45,6 miljovnna kruvnnu ásahit sierra sihkkarvuođaossodaga ráđđehuskvartálas ja departemeanttaid ođđa lanjain .
Beløpet omfatter anskaffelse av teknisk utstyr som alarm- og adgangskontrollsystemer , kortlesere , overvåkingskameraer og utstyr til vaktsentral .	Juolludusas leat mielde háhkat teknalaš ávdnasiid nugo alárbma- ja beassanbearráigeahčču vuogádagaid , koartalohkkivuogádaga , vákšunapparáhtaid ja biergasiid geahččoguovddážii .
Husleie for erstatningslokaler Statsbygg leier erstatningslokaler som departementene benytter etter angrepet 22. juli .	Viessoláigu ođđa lanjaide Statsbygg láigoha ođđa lanjaid maid departemeanttat dárbbašit maŋŋil suoidnemánu 22. beaivvi fallehemiid .
Tilpasning av lokalene til departementenes formål og behov belastes over husleien .	Lanjaid heiveheapmi departemeanttaid ulbmiliid ja dárbbuid ektui máksojuvvo viessoláiggu bokte .
Regjeringen foreslår å øke bevilgningen til Statsbygg med 133 millioner kroner for å dekke husleien for erstatningslokalene .	Ráđđehus evttoha lasihit juolludusa Statsbyggii 133 miljovnna kruvnnuin gokčat ođđa lanjaid viessoláigguid .
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Midlertidig forbud mot tiltak	Gaskaboddasaš doaibmabidjogielddus
Kommunen eller statlig planmyndighet kan nedlegge midlertidig forbud mot tiltak etter bestemmelsene i kapittel 13 når den finner at et område skal undergis planlegging .	Gielda dahje stáhta plánaeiseváldi sáhttá gaskaboddasaččat gieldit doaibmabijuid kapihttala 13 mearrádusaid vuođul go gávnnaha ahte plána galgá ráhkaduvvot guovllu várás .
I hovedsak videreføres § 33 første til tredje ledd i pbl. 85 om midlertidig forbud mot deling og byggearbeid , men med enkelte justeringer og klargjøringer på bakgrunn av spørsmål som har oppstått i forbindelse med praktiseringen .	Álgovuorus jotkojuvvo phl. 85 § 33 vuosttaš lađđasa rájes gitta goalmmát lađđasa rádjai gaskaboddasaš gildosa birra juohkima ja huksema vuostá , muhto álkis muddemiiguin ja čielggademiiguin dakkár gažaldagaid vuođul mat leat čuožžilan geavaheami oktavuođas .
I forhold til tidligere regel er overskriften noe endret slik at det framgår at midlertidig forbud kan nedlegges både mot deling , byggetiltak og andre tiltak som inngår i planers virkninger .	Ovddeš njuolggadusa ektui lea bajilčála rievdaduvvon veaháš vai boahtá ovdan ahte gaskaboddasaččat sáhttet gildojuvvot sihke juohkin , huksendoaibmabijut ja eará doaibmabijut mat leat mielde plána váikkuhusain .
Henvisningen til det faste utvalget for utgår da det ikke lenger er pliktig til å ha et slikt utvalg .	Čujuhus bistevaš lávdegoddái lea sihkkojuvvon go dakkár lávdegoddi ii leat šat geatnegahttojuvvon .
Kommunen kan samtykke i at et tiltak blir gjennomført selv om det innført midlertidig forbud .	Gielda sáhttá miehtat dasa ahte doaibmabidju čađahuvvo vaikke vel lea ge mearriduvvon gaskaboddasaš gielddus .
Vilkåret et at det etter kommunens skjønn ikke vil vanskeliggjøre planleggingen .	Eaktun lea ahte gieldda árvvoštallama vuođul dat ii váttásmahte plánema .
Forbudets virkeområde i tid er inntil fire år .	Gildosa doaibmaviidodat áiggi dáfus lea eanemusat njeallje jagi .
Dette skyldes behovet for å gi tid til å revidere kommuneplan og for å kunne utarbeide regional plan og planbestemmelse .	Ággan lea dárbu addit áiggi gielddaplána ođasmahttimii ja vai regionála plána ja plánamearrádus sáhttet ráhkaduvvot .
Dette samsvarer med den fire-årige planperioden i regioner og kommuner .	Dát soahpá regiovnnaid ja gielddaid njealjejahkásaš plánaáigodahkii .
Med en slik frist er det en forutsetning at det skal helt spesielle grunner til for å forlenge fristen ytterligere .	Dakkár áigemeriin lea eaktun ahte galget leat hui erenoamáš ákkat guhkidit áigemeari ain eanet .
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
8 Holdninger og informasjon	8 Miellaguottut ja informašuvdna
For å oppnå dette , skal det i følge ILO-konvensjonen settes inn ressurser for å sikre at lærebøker i historie og læremidler for øvrig gir et rettferdig , korrekt og informativt bilde av disse folks samfunn og kultur .	Vai dát ollašuvvá , de galget , ILO-sohpamuša mielde , adnojuvvot ­veahkkevárit váfistit ahte historjjá oahppagirjjit ja oahppaneavvut muđui addet rehálaš , rivttes ja bajásčuvgeheaddji gova dáid álbmogiid servodagas ja kultuvrras .
På bakgrunn av språkproblemer og andre forhold hadde mange samer problemer med å oppnå de samme samfunnsgodene som den øvrige befolkningen .	Giellaváttisvuođaid ja eará dilálašvuođaid geažil ledje eatnat sápmelaččain váttisvuođat oažžut seamma servodatburiid go eará olbmot .
Det kunne også være vanskelig å få jobb hvis man hadde samisk tonefall .	Sáhtii maiddái leat váttis fidnet barggu juos olbmos lei sámi hállannuohtta .
Samisk kultur , bosettingsmønster og ressursbruk ble ofte sett ned på .	Sámi kultuvra , ássanmálle ja valljodatvárregeavaheapmi badjelgehččojuvvui dávjá .
Samekomitéens innstilling av 1959 understreket betydningen av at folkegruppene respekterte hverandre .	Sámikomitea árvalus 1959s deattastii mearkkašumi das ahte álbmotjoavkkut árvvusatne guđet guimmiideaset .
1960- og 70-tallet var en periode da samene begynte arbeidet for å få tilbake noe av det tapte .	1960- ja 70-lohku lei áigodat goas sámit bargagohte oččodit ruoktot dan maid ledje manahan .
Mange ønsket et nytt og kulturelt likeverdig samfunn for samene , og det var en politisk og kulturell oppblomstring .	Eatnagat háliidedje ođđa ja kultuvrralaččat ovttaárvosaš servodaga sámiide , ja dalle lei politihkalaš ja kultuvrralaš lieđđun .
Flere mente imidlertid at samisk kultur alt var dødsdømt og til hinder for videre utvikling .	Máŋggas oaivvildedje almmatge ahte sámi kultuvra lei jápmimii dubmejuvvon ja hehttehussan viidáset gárgedeapmái .
Fornorskningspolitikken er nå et forlatt stadium , og målsettingen er likeverdighet mellom norsk og samisk kultur .	Dáruiduhttin lea dál guđđojuvvon dássi ja juksanmearrin lea ovttaárvosašvuohta dáža ja sámi kultuvrra gaskkas .
Selv om det nå er en positiv utvikling når det gjelder forståelsen for samisk kultur , er det enda en del holdninger som henger igjen fra fortida .	Vaikko áddejupmi sámi kultuvrra hárrái dál gárgeduvváge positiivvalaččat , de leat ain muhtun miellaguottut mat leat cieggan doloža rájes .
Regjeringen tar gjenværende negative holdninger overfor kultur svært alvorlig .	Ráđđehus váldá hui duođas negatiivvalaš guottuid sámi kultuvrra hárrái , mat ain leat .
For å fjerne fordommer mot samisk kultur vil Regjeringen iverksette kortsiktige og langsiktige tiltak .	Ráđđehus áigu bidjat johtui oanehis ja guhkes áiggi doaimmaid , maiguin jávkadit ovdagáttuid sámi kultuvra vuostá .
I den forbindelse er informasjon et sentralt element .	Dan oktavuođas lea diehtojuohkin dehálaš bargu .
Regjeringen mener derfor det er behov for en informasjonssatsing om samer og om samiske forhold .	Ráđđehus oaivvilda ahte dárbbašuvvo dieđihanrahčamuš sámiid ja sámi dilálašvuođaid birra .
Blant annet i forbindelse med Samerettsutvalgets arbeid har det fremkommet negative holdninger til samer og det samiske i den offentlige debatten .	Earret eará Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu oktavuođas leat boahtán ovdan negatiiva miellaguottut sámiide ja sápmelašvuhtii almmolaš digaštallamis .
Når et nytt samerettsutvalg skal arbeide med rettighetsspørsmål i områdene sør for Finnmark med samisk befolkning , vil det være av stor betydning å få frem målrettet og saklig informasjon om hva dette arbeidet dreier seg om .	Go ođđa sámevuoigatvuođalávdegoddi galgá bargat vuoigatvuođagažaldagaiguin guovlluin mat leat máddelis Finnmárkku gos lea sámi veahkadat , de mearkkaša olu oažžut ovdan mearrediđolaš ja áššálaš informašuvnna das , man birra barggus lea sáhka .
Slik informasjon vil være viktig for å unngå misforståelser og grobunn for negative holdninger .	Diekkár informašuvdna lea deaŧalaš juos galgá vealtat boasttuáddejumiin ja negatiiva miellaguottuid šaddanvejolašvuođain .
Regjeringen anser barnehager og skoler som viktige arenaer for å formidle informasjon om samiske forhold til barn og ungdom .	Ráđđehus atná mánáidgárddiid ja skuvllaid deaŧalaš dáhpáhusguovddážin gaskkustit informašuvnna sámi dilálašvuođaid birra mánáide ja nuoraide .
Informasjon , dokumentasjon og nettverksbygging vil være sentrale arbeidsoppgaver for kompetansesenteret for urfolks rettigheter , jf. kap. 3 .	Informašuvdna , dokumentašuvdna ja fierpmádathuksen leat guovdilis bargodahkamušat eamiálbmogiid vuoigatvuođaid gelbbolašvuođa-guovddážii , vrd. kap. 3 .
Regjeringen mener det er nødvendig å nedsette en tverrdepartemental arbeidsgruppe , med deltakelse fra Sametinget , som skal utarbeide forslag til informasjonstiltak om flerkulturelle og samiske forhold .	Ráđđehus atná vealtameahttumin nammadit departemeanttaidgaskasaš bargojoavkku , masa Sámediggi oassálastá , mii galgá ráhkadit dieđihandoaibmabidjoevttohusaid máŋggakultuvrrat ja sámi dilálašvuođaid birra .
På bakgrunn av tidligere tiders politikk , der man bevisst gikk inn for å bli kvitt den samiske kulturen , utviklet det seg mange negative holdninger overfor samene .	Ovddeš áiggiid politihka vuođul , mas dihto ­mielalaččat bargojuvvui beassat eret sámi kultuvrras , gárgeduvve eatnat negatiiva miellaguottut sámiid ektui .
Boks 8.13 Etnisk diskriminering mot samer i Sverige	Boksa 8.13 Etnalaš vealaheapmi sámiid vuostá Ruoŧas
I 1998 undersøkte Centrum for innvandringsforskning ( CEIFO ) , på oppdrag fra den svenske Ombudsmannen mot etnisk diskriminering , opplevd etnisk diskriminering blant svenske samer .	1998 guorahalai Sisafárrendutkama guovddáš ( Centrum for innvandringsforskning ) ( CEIFO ) , ruoŧŧelaš Áittardeaddji etnalaš vealaheami vuostá ( Ombudsmannen mot etnisk diskriminering ) nammasaš orgána ovddas , Ruoŧa sámiid vásihan etnalaš vealaheami .
Nærmere 75 pst. av de spurte mener at Sverige , til en viss grad , er et samefiendtlig og rasistisk samfunn .	Lagabui 75 pst. jerrojuvvon olbmuin oaivvildit ahte Ruoŧŧa , muhtun muddui , lea sámevašuheaddji ja nállevealaheaddji servodat .
I følge undersøkelsen har hver tredje same i Sverige blitt utsatt for nedsettende bemerkninger og hver femte same har blitt trakassert på sin arbeidsplass .	Guorahallama mielde lei juohke goalmmát sápmelaš Ruoŧas šaddan gillát fuonušteaddji dajahusaid ja juohke viđát sápmelaš lei hiddjiduvvon ja skudniduvvon bargosajis .
Samer som er bosatt innenfor det tradisjonelle samiske bosettingsområdet , opplever problemene som størst og tendensen er spesielt tydelig blant ungdom .	Sámit geat ásset árbevirolaš sámi ássanguovllus vásihit stuorámus váttisvuođaid ja sodju lea čielgaseamos nuoraid gaskkas .
Relativt få samer har opplevd diskriminering i form av å ikke få arbeid eller lån , eller blitt nektet adgang til varer eller tjenester fordi de er samer .	Oalle hárve sámit leat vásihan vealaheami nu ahte eai leat ožžon barggu dahje loana , dahje nu ahte eai leat fidnen gálvvuid dahje bálvalusaid danne go leat sápmelaččat .
Ingen av de 372 som deltok i undersøkelsen hadde anmeldt diskriminering til politiet .	Ii oktage dan 372:s geat oassálaste guorahallamii lean váidán vealaheami politiijaide .
Boks 8.14 Svensk informasjonskampanje om samene som urfolk og deres kultur	Boksa 8.14 Ruoŧŧelaš dieđihanáŋggirdeapmi sámiid birra eamiálbmogin ja sin kultuvrra birra
I forbindelse med en rapport om mulig svensk ratifikasjon av ILO-konvensjon nr. 169 , « Samene – et urfolk i Sverige » , ble det foreslått en informasjonssatsing om urfolk i Sverige .	Raporttas , mii geahčada Ruoŧa vejolašvuođaid ratifiseret ILO-konvenšuvnna nr. 169 , « Sámit – eamiálbmot Ruoŧas » ( « Samene – et urfolk i Sverige » ) , evttohuvvui dieđihanáŋggir ­deapmi eamiálbmogiid birra Ruoŧas .
Den svenske regjeringen har i 2001 avsatt 6 mill. kr til en slik informasjonssatsing om samene som urfolk i Sverige og om deres kultur .	Ruoŧŧelaš ráđđehus lea 2001 várren 6 milj. kr diekkár dieđihanáŋggirdeapmái sámiid birra eamiálbmogin Ruoŧas ja sin kultuvrra birra .
Det tas sikte på en bred og langsiktig innsats for å øke kunnskapen om , og forståelsen for , samene og den samiske kulturen .	Ulbmilin lea čađahit áŋggirdeami viidát ja guhká vai diehtu , ja áddejupmi , sámiid ja sámi kultuvrra hárrái lassánivččii .
Det er nedsatt en prosjektkomité som i 2001 skal lede informasjonssatsingen .	Lea nammaduvvon projeaktakomitea mii 2001 galgá jođihit informašuvdnaáŋggirdeami .
Komitéen skal utarbeide en strategiplan samt komme med forslag for gjennomføring av informasjonssatsingen fra 2002 til 2005 .	Komitea galgá ráhkadit strategiijaplána ja evttohit mo čađahit dieđihanáŋggirdeami 2002 rájes 2005 rádjai .
Målet for kampanjen er å øke kunnskapen om samene som Sveriges urfolk og om samenes kultur i hele landet .	Áŋggirdeami ulbmilin lea lasihit dieđu sámiid birra Ruoŧa eamiálbmogin ja sámiid kultuvrra birra miehtá riikka .
Det er også viktig å få en økt og langsiktig tillit mellom samer og ikke-samer , og å kunne forebygge og motvirke diskriminering .	Deaŧalaš lea maiddái oažžut lasi ja guhkilmas luohttámuša sámiid ja ruoŧŧelaččaid gaskii , ja eastadit ja vuosttaldit vealaheami .
8.1 Dagens situasjon	8.1 Dálá dilli
De fleste unge samer har i dag et mye mer positivt selvbilde og en helt annen erfaringsbakgrunn enn tidligere generasjoner har hatt .	Eanaš nuorra sámiin lea dál sakka positiivvalaččat iešgovva ja áibbas eará dovddiidusduogáš go ovdalaš buolvvain lea leamaš .
Samisk ungdom og ungdom fra majoritetsbefolkningen snakker ikke lenger bare om hverandre , men de snakker også med hverandre og til hverandre .	Sámi nuorat ja eanádatveahkadaga nuorat eai šat dušše hála guđetguimmiineaset , muhto sii hupmet maiddái guđetguimmiideasetguin ja guđetguimmiidasaset .
For mange unge samer er det sannsynligvis ikke noe problem å være både samisk og norsk .	Máŋgga nuorra sápmelažžii ii dáidde leat váttisin leat sihke sápmelaš ja norgalaš .
Det har også skjedd en positiv utvikling når det gjelder majoritetens holdninger til samer og det samiske .	Lea dáhpáhuvvan positiiva gárgedeapmi eanádaga miellaguottuiguin sámiide ja sápmelašvuhtii .
Mange norske er antakelig interessert i å lære mer om samer og om samiske forhold , og ser på den kulturelle og språklige revitaliseringen blant samer som noe positivt .	Eatnat norgalaččat vedjet atnit miellagiddevažžan oahppat eanet sámiid ja sámi dilálašvuođaid birra , ja gehččet sámiid kultuvrralaš ja gielalaš ođđasisvirkkosmahttima juonin positiivalažžan .
Samene møter en helt annen aksept i dag enn for bare 20–30 år siden .	Sámit deaividit áibbas eará dohkkehusa dál go dušše 20–30 jagi dás ovdal .
Den samiske befolkningen har de siste årene deltatt mer aktivt i samfunnslivet generelt , bl.a. i media , politikk og nye næringsveier .	Sámi veahkadat lea maŋimuš jagiid oassálastán árjjálaččabut servodateallimii oppalaččat , ee. mediain , politihkas ja ođđa ealáhusgeainnuin .
Samiske kunstnere og samiske kultursentre har i betydelig grad medvirket til positive holdninger til det samiske , både i nasjonal og internasjonal sammenheng .	Sámi dáiddárat ja sámi kulturguovddážat lea mearkkašahtti láhkai leamaš mielde váikkuheamen positiiva miellaguottuid beales sápmelašvuhtii , sihke riikkagottálaš ja riikkaidgaskasaš oktavuođain .
På den andre siden blir samisk språk og kultur fortsatt ikke fullt ut respektert .	Nuppi dáfus ii árvvusadnojuvvo velge sámi giella ja kultuvra ollásit .
Mer enn hundre år med fornorskningspolitikk lar seg ikke så lett viske ut .	Badjel čuođi jagi dáruiduhttinpolitihkka ii sihkkas eret nu álkit .
Blant majoritetsbefolkningen finner man ofte stereotype oppfatninger av samer .	Eanádatveahkadaga gaskkas gávdná olmmoš dávjá oktageardánis , stirdon oainnuid sámiid hárrái .
I tillegg har mange samer opplevd at det samiske blir oppfattet som om det ikke er noe verd .	Lassin leat eatnat sámit vásihan ahte sápmelašvuohta adnojuvvo juonin mas ii leat makkárge árvu .
Mange ønsker ikke å vise sin samiske bakgrunn , verken i form av språk , klesdrakt eller andre kulturelle uttrykksformer .	Eatnagat eai háliit čájehit sámi duogážeaset , eai giela , gárvvuid ja eaige eará kultuvrralaš olggosbuktinvugiiguin .
For noen blir valget av etnisk identitet et stort problem .	Muhtumiidda šaddá etnalaš identitehta válljen stuorra čuolbman .
Mange finner det vanskelig å velge om man skal være norsk eller same .	Máŋgasa mielas lea váttis válljet galgetgo leat dážat vai sápmelaččat .
Kombinasjonen både same og norsk er vanskelig for enkelte .	Sámi ja dáža ovttasteapmi lea váttis muhtumiidda .
Negative holdninger og intoleranse i forhold til samer har gjerne kommet til uttrykk i forbindelse med debatter rundt :	Negatiiva miellaguottut ja áŧesmielalašvuohta sámiide leat mielalaččat boahtán albma digaštallamiin dáid birra :
Samerettsutvalgets innstilling og samiske rettigheter til land og vann	Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus ja sámi vuoigatvuođat eatnamiidda ja čáziide
Sameloven og lovens språkregler	Sámeláhka ja lága giellanjuolggadusat
Stadnamnlova og bruk av samiske stednavn	Báikenammaláhka ja sámi báikenamaid geavaheapmi
Samiske barnehager	Sámi mánáidgárddit
Sametingsvalget	Sámediggeválggat
Det har i noen tilfeller forekommet diskriminerende aksjoner mot samer og rasistisk motivert hærverk .	Muhtumin leat čađahuvvon vealaheaddji akšuvnnat sámiid vuostá ja rásisttalaččat ártaduvvon bahádagut .
Ett eksempel er konflikten om skilting på samisk og norsk .	Ovdamearkan lea riidu sámegiel ja dárogiel galbema alde .
Veiskilt på samisk har i enkelte tilfeller blitt beskutt og ødelagt .	Sámegiel geaidnogalbbat leat muhtun dáhpáhusain báhčaluvvon ja biliduvvon .
Blant samene selv finnes det også negative holdninger og intoleranse , for eksempel i spørsmålet om hvem som er « mest » same , kystsamer eller reindriftssamer .	Sámiid iežaset gaskkas leat maiddái negatiiva miellaguottut ja áŧesmielalašvuohta – ovdal ­mearkka dihtii gažaldagas gii lea « eanemus » sápmelaš , riddosámit vai boazosápmelaččat .
Det foregår med andre ord en rangering av « samiskhet » .	« Sápmelašvuođa » dáfus lea árvortnet .
Blant annet har det eksistert en oppfatning om at man ikke er fullgod same hvis man ikke er reineier .	Earret eará lea gávdnon oaidnu ahte olmmoš ii leat doarvái buorre sápmelaš juos ii leat boazoeaiggát .
Sjøsamisk ungdom som står frem som samer blir til tider beskyldt for å være « super-samer » ved kysten , og i Indre Finnmark godtas de ikke som fullverdige samer .	Mearrasámi nuorat , geat loidet ovdan sápmelažžan , sivahallojuvvojit duollet dálle « supersápmelažžan » rittus , ja Sis-Finnmárkkus fas eai dohkkehuvvon ollesárvosaš sápmelažžan .
8.1.1 Holdningsundersøkelser	8.1.1 Miellaguoddoguorahallamat
Holdninger til samer og samiske rettigheter	Miellaguottut sámiide ja sámi vuoigatvuođaide
Rapporten er begrenset til tidsrommet 1996–2000 .	Raporta lea ráddjejuvvon áigodah ­kii 1996–2000 .
Undersøkelsen omfatter reportasjer , redaksjonelle kommentarer , kronikker , debattinnlegg og NTB-artikler .	Guorahallan siskkilda reportášaid , doaimmahuslaš kommeanttaid , kronihkaid , de-báhttačállosiid ja NTB-artihkkaliid .
Undersøkelsen viser at interessen for samiske spørsmål er større jo lenger nord man kommer , og størst i Finnmark .	Guorahallan čájeha ahte beroštupmi lea suorámus mađe davvelii olmmoš boahtá , ja buot stuorámus Finnmárkkus .
Mest positiv omtale får kategorien « språk og skole » , mens reindriften , i følge rapporten , blir påfallende negativt omtalt i alle avisene undersøkelsen omfatter .	Positiivvalaččamus máinnašumi oažžu kategoriija « giella ja skuvla » , ja boazodoallu lea rapoartta mielde máinnašuvvo fas mearkkašahtti negatiivvalaččat buot aviissain maid guorahallan siskkilda .
Holdningsundersøkelse – tospråklig offentlig service ( NIBR , 2000 : 17 )	Miellaguoddoguorahallan – guovttegielat almmolaš bálvalus ( NIBR , 2000 : 17 )
På oppdrag fra Kommunal- og regionaldepartementet , utførte Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR ) i 1999 og 2000 en undersøkelse i forvaltningsområdet for samisk språk om tospråklig offentlig service ( samisk og norsk ) , jf. kap. 7 .	Gielda- ja guovlodepartemeantta ovddas čađahii Norsk institutt for by- og regionsforskning ( NIBR – Norgalaš gávpot- ja guovlodutkama instituhtta ) 1999 ja 2000 guorahallama sámegiela hálddahanguovllus almmolaš bálvalusa birra ( sámi ja dáru ) , vrd. kap. 7 .
Undersøkelsen omfattet også spørsmål om holdninger til bruk av samisk språk .	Guorahallan siskkildii maiddái gažaldagaid sámegiela geavaheami birra .
Også informantenes reaksjoner på undersøkelsen ga indikasjoner på hvilke holdninger som knytter seg til temaet tospråklighet .	Maiddái informánttaid reakšuvnnat guorahallamii čujuhedje makkár miellaguottut čatnasit fáddái guovttegielatvuohta .
Nærmere 60 pst. av de som har svart mener at det er viktig å fylle de kommunale stillingene med tospråklige ansatte og følgelig at de med slik kompetanse bør foretrekkes hvis søkerne ellers står likt .	Lagabui 60 pst. sis geat leat vástidan oaivvildit ahte lea deaŧalaš deavdit gielddalaš virggiid guovttegielat bargiiguin ja dainna berrejit sii geain lea dákkár gelbbolašvuohta válljejuvvot ovdalii juos ohccit muđui leat ovtta dásis .
Rundt 70 pst. av respondentene fra Karasjok og Kautokeino svarer at samisk skal være obligatorisk opplæringsfag i grunnskolen , mens i kommunene Tana , Porsanger og Kåfjord svarer mellom 25 og 49 pst. nei på dette spørsmålet .	Birrasiid 70 pst. vástideddjiin Kárášjogas ja Guovdageainnus vástidit ahte sámegiella galgá leat bákkolaš oahpahangiellan vuođđoskuvllas , ja Deanu , Porsáŋggu ja Gáivuona gielddas fas vástidit dán gažaldahkii gaskal 25 ja 49 pst. ahte ii galgga leat bákkolaš .
Det er store forskjeller i holdninger mellom de seks kommunene i undersøkelsen .	Leat stuorra erohusat miellaguottuid hárrái dán guđa gieldda gaskkas mat leat mielde guorahallamis .
Jevnt over er respondentene i Karasjok og Kautokeino mer positive til bruk av samisk språk enn innbyggerne i de andre kommunene .	Jeavda leat Kárášjoga ja Guovdageainnu vástideaddjit positiivvalaččabut sámegiela geavaheapmái go duoid eará gielddaid ássit .
Informantene under 50 år har gjennomgående mer positive holdninger enn de over 50 .	Informánttain vuollel 50 jagi leat dábálaččat positiivvalaččat miellaguottut go sis geat leat badjel 50 .
Boks 8.15 Kommunal- og regionaldepartementets tilskudd til samiske formål	Boksa 8.15 Gielda- ja guovlodepartemeantta doarjja sámi ulbmiliidda
Kommunal- og regionaldepartementet forvalter en tilskuddsordning til samiske formål ( statsbudsjettets kap 541 , post 70 Tilskudd til samiske formål ) .	Gielda- ja guovlodepartemeanta hálddaha doarjjaortnega sámi ulbmiliidda ( stáhtabudjeahta kap 541 , poasta 70 ) Doarjja sámi ulbmiliidda ) .
Formålet med ordningen er å støtte aktiviteter som kan bidra til å bevare , utvikle og fremme kunnskap om samisk identitet , kultur og samfunnsliv .	Ortnega ulbmilin lea doarjut doaimmaid mat sáhttet veahkehit seailluhit , gárgedit ja ovddidit dieđu sámi identitehta , kultuvrra ja servodateallima birra .
Tilskudd kan gis til institusjoner , organisasjoner og kommunale virksomheter .	Doarjja sáhttá addojuvvot institušuvnnaide , organisašuvnnaide ja gielddalaš doaimmaide .
I 2001 har departementet prioritert søknader som gjelder språk- og informasjonstiltak på samisk og om samiske forhold .	2001 lea departemeanta vuoruhan ohcamiid mat gustojit giella- ja dieđihandoaibmabijuide sámegillii ja sámi dilálašvuođaid birra .
I tillegg er tiltak som styrker sørsamiske , lulesamiske , østsamiske / skoltesamiske og sjøsamiske samfunn prioritert .	Lassin leat vuoruhuvvon doaibmabijut mat nannejit oarjelsámi , julevsámi , nuortasámi / goltásámi ja mearrasámi servodagaid .
8.2 Hva kan gjøres ?	8.2 Mii sáhttá dahkkojuvvot ?
Erfaringer fra annet holdningsskapende arbeid viser at fordommer og intoleranse ofte kan skyldes usikkerhet og mangel på informasjon .	Dovddiidusat eará miellaguottuid ávdnejeaddji bargguin čájehit ahte ovdagáttut ja áŧesmielalašvuohta dávjá boahtá eahpesihkarvuođas ja váilevaš informašuvnnas .
Mangel på respekt og aksept fra majoritetsbefolkningen samt marginalisering og utestenging fra storsamfunnet , kan føre til mangel på selvrespekt , psykiske og sosiale problemer hos dem som blir utsatt for dette .	Eanádatveahkadaga váilevaš árvvusatnin ja dohkkehus , ja stuorraservodaga birzzehis dillái gártadeapmi ja olggušteapmi , sáhttet mielddisbuktit ahte sii geat dáid šaddet gillát ožžot heajos iešárvvusatnima ja psykalaš ja sosiála váttisvuođaid .
Myter og « vandrehistorier » må avsannes med saklig og korrekt informasjon .	Myhtat ja « vádjoleaddji muitalusat » fertejit duššin dahkkojuvvot áššálaš ja rivttes informašuvnna veagas .
Kultur- og språksentre der samisk språk og kultur kan utøves , synliggjøres og formidles ser ut til å ha positive effekter , både i lokalsamfunnene og for den enkeltes selvfølelse og selvrespekt , jf. kap. 12.1 .	Kultur- ja giellaguovddážiin gos sámi giella ja kultuvra sáhttet geavahuvvot , oinnolažžan dahkkojuvvot ja gaskkustuvvot , orrot leamen positiiva beavttut , sihke báikkálašservodagaide ja ovttaskasa iešdovdui ja iešárvvusatnimii , vrd. kap. 12.1 .
Fra flere kommuner er det påpekt behov for en ordning for lokalsamfunn som ønsker å utarbeide undervisningsmateriell om områdets flerkulturelle historie .	Máŋga gieldda leat čujuhan ahte dárbbašuvvo ortnet báikkálašservodagaide mat háliidit oahpahusávdnasiid guovllu máŋggakultuvrrat historjjás .
Grunnskolen har fått utvidet informasjonsplikt om samer og samiske forhold i forbindelse med innføringen av nye læreplaner for grunnskolen .	Vuođđoskuvla lea ožžot viiddiduvvon dieđihangeatnegasvuođa sámiid ja sámi dilálašvuođaid hárrái ođđa oahppaplánaid sisabuktimiin vuođđoskuvlii .
Alle barn i Norge skal nå lære om samenes historie og kultur .	Buot mánát Norggas galget dál oahppat sámiid historjjá ja kultuvrra birra .
Barn og ungdom er viktige målgrupper når det gjelder å forme holdninger .	Mánát ja nuorat leat deaŧalaš ulbmiljoavkkut miellaguottuid hábmema hárrái .
Holdningsskapende informasjonsarbeid kan foregå ved å spille på eksisterende sosiale nettverk , spesielt gjennom barne- og ungdomsorganisasjoner , i tillegg til produksjon av skriftlig informasjonsmateriale .	Miellaguottuid ávdnejeaddji dieđihanbargu sáhttá dáhpáhuvvat nu ahte ávkkástallojuvvojit dálá sosiála fierpmádagat , erenoamážit mánáid- ja nuoraid organisašuvnnaid bokte , lassin dasa ahte buvttaduvvojit čálalaš informašuvdnaávdnasat .
Boks 8.16 Sametingsvalget i 1989	Boksa 8.16 Sámediggeválggat 1989
Departementet mottok i den sammenhengen en del henvendelser fra personer som hadde mottatt dette skjemaet for innskriving i samemanntallet :	Departemeanta oaččui dan oktavuođas muhtun ráje jearaldagaid olbmuin geat ledje ožžon dán skovi sámi jienastuslohkui čálihuvvama birra :
« Dette er det frekkeste .	« Gal dii lehpet gutneheamet .
Hva i all verden mener De med dette ?	Maid máilmmiid oaivvildehpet dáinna ?
Vi bor riktignok nord for Sinsenkrysset , men det er ikke bare samer som bor der .	Ássat mii gal davábealde Sinsekryssa , muhto doppe eai leat dušše sámit geat ásset .
Dette vil vi ha en forklaring på !	Dán mii dáhttut čilget !
Er klar over at intelligensen i departementet er lav , men nu er Dere kommet ut på minussiden .	Diehtit gal ahte departemeanttas lea unnán jierbmi , muhto dál lehpet váilli beallái šaddan .
Hvor har De det fra at kona er same ? »	Gos dii dan lehpet ožžon ahte mu eamit lea sápmelaš ? »
« I min alder av 75 år er dette det frekkeste skriv jeg noen gang har mottatt .	« Iežan 75 jagis in leat ožžon gutneheappo čálu go dá .
Vel er jeg født og oppvokst i Nord- Norge , men ikke har jeg sameblod i mine årer ei heller same-aner , så dette vil jeg ha meg frabedt .	Lean mun gal riegádan ja bajásšaddan Davvi-Norggas , muhto ii mus lea sámevarra suonain eaige sámemáttut , nu ahte dán mun gal biehttalan dohkkeheames .
Jeg er heller ikke oppdratt til kontakt med samene . »	Inge mun lea bajásgessojuvvon gáimmadit sámiiguin . »
8.3 Tiltak	8.3 Doaibmabijut
Regjeringen vil iverksette en holdnings- / informasjonssatsing om samer og om samiske forhold .	Ráđđehus áigu bidjat doibmii miellaguoddo- / dieđihanáŋggirdemiid sámiid ja sámi dilálašvuođaid birra .
Regjeringen vil nedsette en tverrdepartemental arbeidsgruppe , med deltakelse fra Sametinget , som skal utarbeide forslag til informasjonstiltak på samisk / norsk og som gjelder samer og samiske forhold	Ráđđehus áigu nammadit departemeanttaidgaskasaš bargojoavkku , mas Sámediggi lea mielde , mii galgá evttohit sámegielat / dárogielat dieđihandoaibmabijuid sámiid ja sámi dilálašvuođaid hárrái
Regjeringen vil utarbeide undervisningsmateriale , både i grunnskolen og i videregående opplæring , som er utformet med tanke på å skape gjensidig respekt , toleranse og forståelse mellom samer og nordmenn .	Ráđđehus áigu ráhkadit oahpahusávdnasiid , ­sihke vuođđoskuvlii ja joatkkaoahpahussii , mat leat hábmejuvvon nu ahte ávdnejit gaskaneas árvvusatnima , gierdevašvuođa ja áddejumi sámiid ja dážaid gaskii .
Regjeringen vil sette i gang FOU-virksomhet for å avdekke nærmere noen av årsakene til ulike holdninger til samer og samiske forhold	Ráđđehus áigu álggahit DjO-doaimma mii galgá almmustahttit dárkileappot sivaid iešguđetlágan miellaguottuide sámiid ja sámi dilálašvuođaid hárrái
Kompetansesenteret for urfolks rettigheter i Kautokeino vil ha dokumentasjon og kunnskapsformidling og informasjon om samers og andre urfolks rettigheter som en sentral oppgave	Eamiálbmogiid vuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddážis Guovdageainnus galgá sámiid ja eará eamiálbmogiid vuoigatvuođaid duođašteapmi ja diehtogaskkusteapmi ja dieđiheapmi leat guovdilis dahkamuššan
Ot.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )	Od.prp. nr. 25 ( 2006-2007 )
Om lov om reindrift ( reindriftsloven )	Boazodoallolága birra
8 Departementets vurderinger	8 Departemeantta árvvoštallamat
8.1 Innledning	8.1 Álggahus
Lovutvalgets forslag har vært utgangspunkt for departementets arbeid med proposisjonen og de konsultasjoner som har vært ført med Sametinget og NRL .	Iežas barggus proposišuvnnain lea departemeanta atnán vuođđun láhkalávdegotti evttohusa ja ráđđádallamiid mat leat leamaš Sámedikkiin ja NBR:in .
I den forbindelse vil noen av de synspunkter som er framkommet under høringen og konsultasjonene bli presentert og kommentert .	Dan oktavuođas ovdanbuktojuvvojit ja komenterejuvvojit muhtun oainnut mat leat ovddiduvvon ráđđádallamiin ja gulaskuddamis .
Gjeldende reindriftslov er fra 1978 .	Dálá boazodoalloláhka mearriduvvui 1978:s .
Loven var gjenstand for revisjon i 1996 .	Láhka ođasmahttojuvvui 1996:s .
Bestemmelser om styring , forvaltning og interne forhold ble i liten grad viet oppmerksomhet .	Lei unnán sáhka stivrejumi , hálddašeami ja siskkáldas dilálašvuođaid birra .
Det var forutsatt at mer grunnleggende rettighetsmessige spørsmål skulle behandles av et nytt samerettsutvalg .	Eaktuduvvui ahte vuđolaš rievttálaš gažaldagaid galgá ođđa sámevuoigatvuođalávdegoddi guorahallat .
Som nevnt omfattet ikke utvalgets mandat alle forhold ved dagens lov .	Nugo namuhuvvon , de ii sisttisdoallan lávdegotti mandáhtta buot beliid dálá lágas .
Det er likevel en betydelig revisjon som er foretatt og som fremmes i denne proposisjonen .	Liikká sisttisdoallá dát proposišuvdna mearkkašahtti ođasmahttima , mii dál ovddiduvvo evttohussan .
Dette gjelder både lovens innhold og struktur .	Dat guoská sihke lága sisdollui ja struktuvrii .
Selv om det har gått en del tid siden lovutvalget la frem sin utredning , har departementet valgt å holde seg til de avgrensninger som lå i utvalgets mandat .	Vaikko lea gollan áigi dan rájes go lávdegoddi ovddidii iežas čielggadusa , de lea departemeanta válljen doalahit iežas daidda ráddjejumiide mat ledje lávdegotti mandáhtas .
Det er flere årsaker til dette .	Dasa leat máŋga siva .
For det første vil en mer omfattende revisjon av loven kreve nye utredninger og vurderinger .	Vuosttažettiin gáibidivččii stuorát láhkarevišuvdna ođđa čielggademiid ja árvvoštemiid .
Videre må det tas hensyn til at det for tiden pågår et arbeid i regi av det nye samerettsutvalget som vil kunne ha vesentlig betydning for de lovspørsmål som gjenstår .	Dasto ferte vuhtii váldit ahte dál lea bargu jođus ođđa Sámevuoigatvuođalávdegotti olis , mas sáhttá leat mearkkašahtti mearkkašupmi daidda láhkagažaldagaide mat leat báhcán .
Dette innebærer at fremleggelsen av forslag som berører reindriftens interne forhold måtte utsettes ytterligere .	Dát mearkkaša ahte evttohusaid , mat gusket boazodoalu siskkáldas dilálašvuođaide , ferte ain maŋidit .
Utvalget skal også utrede og komme med forslag til hvordan man skal trygge den samiske befolknings muligheter til å utnytte naturressursene i sine bruksområder , samtidig som man anerkjenner den ikke-samiske befolkningens interesser .	Lávdegoddi galgá maiddái čielggadit ja evttohit movt galgá nannet sámi álbmoga vejolašvuođaid geavahit luondduriggodagaid iežaset geavahanguovlluin , seammás go doahttala sin beroštumiid geat eai leat sápmelaččat .
Særlig skal reindriftens arealbruk og rettigheter vurderes , med sikte på å kunne opprettholde og utvikle en bærekraftig reindriftsnæring .	Erenoamážit galget boazodoalu eanangeavaheapmi ja vuoigatvuođat árvvoštallojuvvot , dainna ulbmiliin ahte bisuhit ja ovddidit guoddevaš boazodoalu .
NRL og Sametinget har under konsultasjonene påpekt behovet for en snarlig endring i disse bestemmelsene .	NBR ja Sámediggi leat ráđđádallamiid oktavuođas čujuhan ahte lea dárbbašlaš farggamusat rievdadit dáid mearrádusaid .
Departementet er innforstått med at Samerettsutvalgets arbeid kan gjøre det nødvendig å vurdere nye endringer i reindriftsloven .	Departemeanta oaidná ahte Sámevuoigatvuođalávdegotti bargu sáhttá dahkat dárbbašlažžan árvvoštallat fas ođđasit rievdadit boazodoallolága .
Når Samerettsutvalgets forslag foreligger , vil departementet komme tilbake til spørsmålet om forholdet til reindriftsloven og oppfølging av de områder som ikke er gjenstand for revisjon nå .	Go Sámevuoigatvuođalávdegotti evttohus ovddiduvvo , de áigu departemeanta fas geahčadit boazodoallolága ja čuovvolit daid beliid mat eai ođasmahttojuvvo dán háve .
Reindriftslovutvalgets forslag når det gjelder den offentlige forvaltningen er ikke vurdert i denne omgang .	Boazodoalloláhkalávdegotti árvalan modealla almmolaš hálddašeami birra ii leat árvvoštallon dán háve .
Det vises til omtalen under kapittel 8.21 .	Čujuhit dán oktavuođas kapihttalii 8.21 .
Som nevnt innledningsvis , vil det i tilknytning til de enkelte områder bli redegjort for høringsinstansenes syn samt resultater fra konsultasjonene .	Nugo namuhuvvon álggahusas , de áigut iešguđet čuoggáin čilget gulaskuddanásahusaid oaiviliid ja ráđđádallamiid bohtosiid .
En del av høringsinstansenes kommentarer er også knyttet opp mot merknadene til de enkelte bestemmelser i utkastet i kapittel 10 .	Muhtun gulaskuddanásahusaid kommentárat leat maid čadnon evttohusa 10. kapihttala iešguđet mearrádusaid mearkkašumiide .
Dette vil for det meste gjelde detaljspørsmål og forhold av mer teknisk karakter .	Dát leat eanas detaljaáššit ja eanet teknihkalaš gažaldagat .
8.2 Lovens struktur og oppbygging	8.2 Lága struktuvra ja huksehus
Det ble således foretatt en oppsplitting og omplassering av flere av paragrafene med det siktemål å få et mer oversiktlig regelverk .	Dan dihte sirde muhtun paragráfaid dahje osiid eará paragráfaide , dainna áigumušain ahte čorget láhkateavstta .
Utvalget har også bevisst tatt det valg å ta mest mulig inn i loven , og i liten grad forutsatt regulering ved forskrift .	Lávdegoddi lea maid dihtomielalaččat váldán eanemus lági mielde láhkii , vai unnit dárbbaša láhkaásahusaid bokte reguleret .
Sør-Trøndelag og Hedmark reinsamelag , Reindriftssjefen og områdestyrene for Troms og Nordland gir i sine uttalelser uttrykk for at utvalgets forslag er svært detaljert .	Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku boazosámisearvi , Boazodoallohoavda ja Romssa ja Nordlándda guovllustivrrat oaivvildit iežaset cealkámušain ahte lávdegotti evttohus lea hui dárkil .
Reindriftsstyret gir for sin del uttrykk for at nettopp fordi det er store regionale forskjeller kan man vanskelig lage en enklest mulig lov .	Boazodoallostivra dovddahii bealistis ahte juste dan dihte go leat stuora erohusat guovlluid gaskka , de sáhttá leat váttis ráhkadit eaŋkilis lága .
Dette ville i så fall overlate svært mye myndighet til forvaltningen .	Jus nu dahká , de addošii hui ollu váldi hálddahussii .
Etter Reindriftsstyrets oppfatning må de forhold som utvalget har sett på , som blant annet gjelder rettigheter og plikter reineierne i mellom , reguleres i lov og ikke i forskrift .	Boazodoallostivra čujuha dasa ahte láhkabargu lea sin oainnu mielde dárkileabbo go njuolggadusbargu , ja ahte njuolggadusat lága bokte leat eanet oidnosis ja dain leat dárkilet ovdabarggut .
I Justisdepartementets veileder Lovteknikk og lovforberedelse sies det følgende når det gjelder valg mellom lov og forskrift :	Justiisadepartemeantta bagadusas Lovteknikk og lovforberedelse ( Láhkateknihkka ja láhkaráhkkaneapmi ) daddjo ná válljema birra lága ja njuolggadusa gaskka :
« Stortingets kontroll- og konstitusjonskomité har i Innst. S. nr. 296 ( 1995-96 ) gitt en relativt bred drøftelse av spørsmål som gjelder forvaltningens bruk av forskrifter .	« Stuoradikki dárkkistan- ja vuođđudanlávdegoddi lea Evtt. S. nr. 296 ( 1995 – 96 ) dárkilit ságaskuššan gažaldagaid mat gusket hálddahusa láhkaásahusgeavaheapmái .
Et utgangspunkt er at alle spørsmål som er av en slik karakter at Stortinget bør ta stilling til dem , bør reguleres i formell lov og ikke overlates til forskrift .	Vuolggasadjin lea ahte buot gažaldagat mat leat dakkárat main Stuoradiggi berre oaivila dahkat , berrejit regulerejuvvot formála lága bokte , eai ge láhkaásahusaid bokte .
Flere forhold vil være av betydning for vurderingen i denne sammenheng .	Lea deaŧalaš maiddái guorahallat eará beliid dán oktavuođas .
Foruten rent politiske hensyn kan særlig forholdet til borgernes sikkerhet fremheves .	Earret čielga politihkalaš deasttaid , de sáhttá deattuhit beliid mat gusket riikkaássiid sihkarvuhtii .
Jo mer inngripende tiltak som iverksettes , desto sterkere grunn er det til å kreve at Stortinget har tatt uttrykkelig stilling til iverksettelsen av det konkrete tiltaket .	Mađi garraset čuohcci mearrádusat dahkkojit , dađi garraset ágga lea gáibidit ahte Stuoradiggi lea dahkan čielga oaivila dihto doaimma čađaheami birra .
Rettssikkerhetshensyn tilsier også at grunnleggende saksbehandlingsregler tas inn i lov og ikke overlates til forskriftsregulering .	Riektesihkarvuođa vuhtii váldin eaktuda maid ahte vuođđo áššegieđahallannjuolggadusat mearriduvvojit lágas eai ge láhkaásahusain .
Stortingets kontroll- og konstitusjonskomité uttaler i Innst. S. nr. 296 ( 1995-96 ) at det generelt er særlig grunn til å vise varsomhet ved bruken av forskriftshjemler når det gjelder regler som gir rettigheter eller plikter for borgerne .	Stuoradikki dárkkistan- ja vuođđudanlávdegoddi cealká Evtt. S nr. 296 ( 1995 – 96 ) ahte oppalaččat berre leat várrogas atnimis láhkaásahusaid addima válddi njuolggadusaid dáfus mat addet riikkaássiide geatnegasvuođaid dahje vuoigatvuođaid .
Rettigheter og plikter bør i størst mulig grad fremgå av loven .	Vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat berrejit vuosttažettiin mearriduvvot lága bokte .
En fordel ved å bruke lovs form er at lov er den rettskilden som brukeren lettest kan skaffe seg adgang til .	Ovdamunnin lágain lea ahte láhka lea dat riektegáldu man geavaheaddji álkimusat sáhttá gávdnat .
På den annen side kan tekniske detaljregler ofte med fordel plasseres i forskrift , særlig hvis de i praksis bare retter seg til en avgrenset brukergruppe ( fagpersonale ) .	Nuppe bealis sáhttet teknihkalaš bienalaš njuolggadusat bures biddjot láhkaásahusaide ( njuolggadusaide ) , erenoamážit jus geavatlaččat gusket dušše muhtumiidda ( fágabargiide ) .
Det samme kan ofte gjelde hvis det må ventes hyppige endringer i regelverket .	Seamma sáhttá dávjá leat jus vurdojuvvo ahte njuolggadusat dávjá fertejit rievdaduvvot .
Dette hensynet er imidlertid ikke avgjørende uten videre , jf. f.eks. skatte- og trygdelovgivningen .	Dát deasta datte ii leat ihcalis mearrideaddji , gč. omd. vearro- ja oadjolágaid .
Etter departementets syn vil dette , ikke minst for næringen selv , være enklere og mer oversiktlig å forholde seg til .	Departemeantta oainnu mielde lea dát , vuosttažettiin boazodollui alccesis , álkimus ja čielgaseamos .
Departementet er derfor enig i utvalgets prinsipper og vurderinger når det gjelder valg av lovteknisk løsning .	Dan dihte lea departemeanta ovttaoaivilis lávdegotti prinsihpalaš oainnuin ja árvvoštallamin láhkateknihkalaš čovdosiid válljema hárrái .
Blant annet har departementet sett på kapittel 4 om utøvelse av reindrift og kapittel 5 om merking .	Earret eará lea departemeanta geahčadan 4. kapihttala boazodoalu doaimmaheami ja 5. kapihttala merkema birra .
Departementet har imidlertid funnet betenkeligheter ved dette .	Departemeanta ii leat datte árvalan dan .
Bestemmelsene slik de er foreslått representerer på mange måter grunnelementer i reindriften , og som bør gjelde over alt hvor reindrift foregår .	Nugo mearrádusevttohusat leat hábmejuvvon , de ovddastit dat máŋgga dáfus boazodoalu vuođđoelemeanttaid , mat berrejit gustot juohke sajis gos boazodoallu doaimmahuvvo .
En forutsetning må være at slike regler ikke kommer i strid med de grunnprinsipper som loven nedfeller .	Eaktun ferte dieđus leat ahte diekkár njuolggadusat eai rihko daid vuođđoprinsihpaid mat lágas leat mearriduvvon .
Utvalget tok forholdsvis tidlig i sitt arbeid opp med departementet behovet for en redaksjonell gjennomgang og opprydding i loven .	Lávdegoddi fuomášuhtii oalle árrat barggustis departemeantta das ahte lea dárbu doaimmahuslaččat guorahallat ja čorget láhkateavstta .
Departementet gav sin tilslutning til dette , og har i hovedsak fulgt de redaksjonelle løsninger som her er valgt .	Departemeanta dohkkehii dán , ja lea eanas muddui čuovvolan čovdosiid maid lávdegoddi evttohii .
8.3 Lovens generelle utgangspunkt	8.3 Lága oppalaš vuolggasadji
For Reindriftslovutvalget har blant annet følgende forutsetninger ligget til grunn for forslagene :	Boazodoalloláhkalávdegoddi lea atnán earret eará dáid eavttuid iežas evttohusa vuođđun :
Lovens bestemmelser må bygge på kulturen og tradisjonene innenfor reindriften .	Lága mearrádusat galget huksejuvvot boazodoalu kultuvrra ja árbevieruid ala .
Lovens bestemmelser skal gi grunnlag for internt selvstyre samtidig som rettssikkerheten for den enkelte utøver blir ivaretatt .	Lága mearrádusat galget addit vuođu siskkáldas iešstivrejupmái seammás go ovttaskas boazodoalli riektesihkarvuohta vuhtii váldojuvvo .
Opprettholde ordningen med at mange kan eie rein , og dermed bevare sin tilknytning til næringen .	Lága mearrádusat galget leat mielde hukseme vuođu dasa ahte boazodoallu heivehuvvo luondduvuđđosii .
Lovens bestemmelser skal bidra til å legge grunnlag for en reindrift tilpasset naturgrunnlaget .	Gulaskuddanásahusat leat eanas mielas dasa ahte boazosámi kultuvra ja árbevierut deattuhuvvojit mearrádusain .
Høringsinstansene er i all hovedsak positive til at samisk kultur og tradisjon i reindriften vektlegges ved utformingen av bestemmelsene .	Sámediggi deattuha deaŧalažžan ahte láhkaevttohus atná árbevirolaš boazosámi kultuvrra ja boazodoalu árbevirolaš organiserema guovddážis .
Sametinget understreker betydningen av at lovforslaget har utgangspunkt i tradisjonell reindriftskultur og den sedvanemessige organiseringen av reindriften .	Muhtun gulaskuddanásahusat ges atnet ahte lávdegoddi iežas árvvoštallamiin lea atnán davvisámi beali beare guovddážis , nu ahte oarjelsámi boazodoallu bázahallá dan dáfus .
Fylkesmannen i Nord-Trøndelag kommer inn på dette .	Davvi-Trøndelága fylkkamánni namuha dán .
Departementet ser det som viktig og nødvendig at samisk kultur og tradisjon står sentralt ved utformingen av reindriftsloven for på den måten å bidra til å oppfylle vedtatte politiske målsettinger .	Departemeanta atná deaŧalažžan ja dárbbašlažžan ahte sámi kultuvra ja árbevierut leat guovddážis boazodoallolágas , go dat lea mielde deavdime mearriduvvon politihkalas mihttomeriid .
I « Politisk plattform for en flertallsregjering » er det sagt følgende :	« Eanetloguráđđehusa politihkalaš vuođustusas » daddjo čuovvovaš ( dás jorgaluvvon ) :
« Vi vil føre en samepolitikk som skal tjene den samiske befolkningen slik at samisk språk , kultur og samfunnsliv skal ha en sikker framtid i Norge .	« Mii áigut čađahit sámepolitihka mii galgá leat ávkin sámi álbmogii , nu ahte sámegielas , sámi kultuvrras ja servodateallimis lea sihkkaris boahtteáigi Norggas .
Kulturlivet er en viktig kraft for å styrke identiteten , samtidig som det bidrar til levende lokalsamfunn . »	Kultureallin lea deaŧalaš veahkkin identitehta nannemis , seammás go dat lea mielde báikkálaš servodagaid doallame ealasin . »
Det er i betydelig grad forskjeller mellom reindriften i de ulike deler av landet .	Leat stuora erohusat boazodoalus iešguđet guovlluin Norggas .
En ny lov må ta høyde for dette slik at bestemmelsene lar seg anvende over alt .	Ođđa láhka ferte vuhtii váldit dan nu ahte mearrádusat heivejit buot guovlluide .
Departementet mener det foreliggende forslag gjør det .	Departemeanta oaivvilda ahte dát evttohus dahká dan .
Departementet har som nevnt vurdert å åpne en adgang for regionale avvik , men er kommet til at dette ikke er nødvendig eller hensiktsmessig .	Nugo namuhuvvon , de lea departemeanta árvvoštallan addit vejolašvuođa ráhkadit guovlulaš njuolggadusaid , muhto lea gávnnahan dán sihke dárbbašmeahttumin ja ulbmilmeahttumin .
Lovutvalget har i noen lovparagrafer foreslått at samiske uttrykk tas inn i overskriften .	Láhkalávdegoddi lea muhtun paragráfain árvalan sámegielsániid bajilčállagiidda .
Dette ble gjort i de tilfeller der disse ble ansett for å være mest dekkende for bestemmelsens innhold .	Dat lei dalle go dát sánit adnojuvvojedje buoremusat čilget mearrádusa sisdoalu .
Det må også påpekes at både lovtekst og proposisjonen skal oversettes til samisk .	Deattuhuvvo maiddái ahte sihke láhkateaksta ja proposišuvdna galgá jorgaluvvot sámegillii .
På den bakgrunn har departementet kommet til at det kun blir det samiske uttrykket siida som benyttes i lovteksten .	Dan vuođul lea departemeanta gávnnahan ahte dušše sámegielsátni siida adno láhkateavsttas .
Noen høringsinstanser presiserer at sentrale myndigheter vil måtte ha et overordnet ansvar for reindriften .	Muhtun gulaskuddanásahusat oaivvildit ahte guovddáš eiseválddit fertejit atnit bajit ovddasvástádusa boazodoalu hárrái .
Fylkesmannen i Finnmark gir i den forbindelse uttrykk for at det ikke er noe mål i seg selv at staten skal detaljstyre reindriften .	Finnmárkku fylkkamánni cealká dán oktavuođas ahte ii leat iešalddis mihttun ahte stáhta galgá bienasta bitnii stivret boazodoalu .
Staten ved sine politiske myndigheter er imidlertid ansvarlig for utviklingen av reindriftsnæringen , og kan ikke fraskrive seg ansvaret og mulighetene til overordnet styring .	Stáhtas lea iežas politihkalaš eiseválddiid bokte liikká ovddasvástádus boazodoalu ovdáneami hárrái , ii ge sáhte beasadit geatnegasvuođas ja vejolašvuođas atnit bajimus stivrejumi .
En av statens viktigste funksjoner er , etter fylkesmannens oppfatning , å påse at reindriften foregår på en økologisk bærekraftig måte både av hensyn til reindriften selv og av hensyn til naturen og andre brukerinteresser .	Fylkkamánni oaivila mielde lea okta stáhta deaŧaleamos doaimmain fuolahit ahte boazodoallu doaimmahuvvo ekologaš guoddevaš vugiin sihke boazodoalu iežas dihte , muhto maiddái luonddu ja eará geavaheddjiid dihte .
Noen framholder også at myndighetene ellers må ha mulighet til å gripe inn der det interne selvstyret svikter eller andre samfunnsinteresser gjør det nødvendig .	Muhtumat deattuhit maiddái ahte eiseválddit muđui nai galget sáhttit juoidá dahkat dalle go iešstivrejupmi ii doaimma dahje eará servodatberoštumit dahket dan dárbbašlažžan .
Regjeringsadvokaten reiser på den bakgrunn spørsmål om det ikke bør innarbeides flere hjemler for offentlig intervensjon i de tilfeller hvor de privatrettslige organene ikke gjør det loven foreskriver eller opptrer på tvers av overordnede interesser .	Ráđđehusadvokáhtta jearrá dán vuođul ii go livčče buoremus ásahit eanet almmolaš intervenšuvdnavejolašvuođaid dilálašvuođaide main priváhtarievttálaš orgánat eai daga dan maid láhka eaktuda dahje jus rihkkot bajit beroštumiid .
Dette er også nødvendig av hensyn til internasjonale forpliktelser .	Dát lea maiddái dárbbašlaš riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid geažil .
Forholdet mellom næringsmessig selvstyre og myndighetenes ansvar for at reindriften blir bærekraftig har vært en utfordring i utformingen av politikken frem til nå , og vil også være det i tiden fremover .	Ealáhuslaš iešstivrejumi ja eiseválddiid ovddasvástádusa gaskavuohta dan hárrái ahte boazodoallu šaddá guoddevaš , lea leamaš hástalussan politihka hábmemis dássážii , ja nu šaddá ain leat boahtteáiggis .
Det må i denne forbindelse tas hensyn til konklusjonene i Riksrevisjonens undersøkelse « Bærekraftig bruk av reinbeiteressursene i Finnmark , dokument nr. 3:12 ( 2003-2004) .	Dán oktavuođas ferte vuhtii váldit Riikkarevišuvnna konklušuvnnaid iskkadeamis « Bærekraftig bruk av reinbeiteressursene i Finnmark , dokument nr. 3:12 ( 2003 – 2004) .
Her blir det bl.a. påpekt at det er behov for å fastsette mer presise rammebetingelser for reindriften for å sikre en bærekraftig utvikling .	Dás čujuhuvvo earret eará ahte lea dárbbašlaš mearridit dárkilet rámmaeavttuid boazodollui , sihkkarastin dihte guoddevaš ovdáneami .
Departementet vil framheve at stabile rammebetingelser er en nødvendig forutsetning for en bærekraftig reindrift .	Departemeanta deattuha ahte bistevaš rámmaeavttut leat guoddevaš boazodoalu dárbbašlaš eaktun .
Fastsetting av grenser mellom reinbeiteområder , distrikter og siidaområder er en sentral del av dette arbeidet .	Guovddážis dán barggus lea mearridit rájiid boazodoalloguovlluid , orohagaid ja siiddaid gaskka .
Dette arbeidet er i gang , og vil være et viktig bidrag for å få balanse mellom reintall og beiteressurser .	Dát bargu lea álggahuvvon , ja šaddá deaŧalažžan barggus heivehit boazologu guohtuneatnamiidda .
Reindriftsnæringen har stor kunnskap om drifts- og beiteforhold , og dermed forutsetninger for å vurdere hvor høyt reintallet kan være i forhold til ressursgrunnlaget .	Boazodoalus lea ollu máhttu doaibma- ja guohtundilálašvuođaid birra , ja nu lea maiddái vuođđu árvvoštallat man ollu bohccuid eatnamat guddet .
Det er imidlertid en del forhold som i enkelte områder kan gripe inn og forstyrre naturgitte tilpasningsmønstre .	Almmotge leat soames bealit mat sáhttet muhtun dáfus váikkuhit ja seaguhit luondduvuđđosaš doaibmavugiid .
Dette må forstås med utgangspunkt i kombinasjonen av kollektive rettigheter , uavklarte grenseforhold , et historisk høyt antall utøvere , stort etableringspress samt kostnadsstrukturen i næringen .	Dán ferte ipmirdit oktasaš vuoigatvuođaid , eahpečielga rádjeáššiid , historjjálaččat eatnat boazodolliid , stuora álggahangilvvu ja ealáhusa gollovuogádaga kombinašuvdnan .
I tillegg er reindriftsnæringen også en moderne næring som anvender den teknologien som til en hver tid er tilgjengelig og fornuftig å bruke .	Dasa lassin lea boazodoallu ođđaáigásaš ealáhus , mii ávkkástallá teknologiija mii áiggis áigái lea gávdnamis ja man heive atnit boazodoalus .
Det vil derfor være behov for visse kontrollordninger , samt å legge inn sikkerhetsventiler i loven for å fange opp de tilfeller hvor det indre selvstyret ikke fungerer som forutsatt .	Dan dihte dárbbašuvvojit dihto bearráigeahččanortnegat , ja nu maiddái sihkarvuođanjuolggadusat lágas , dusten dihte dilálašvuođaid goas siskkáldas iešstivrejupmi ii doaimma nugo jurddašuvvon .
En utfordring blir å finne den rette balansen mellom intern og offentlig styring .	Šaddá hástalussan gávnnahit rievttes dássedeattu siskkáldas ja almmolaš stivrema gaskka .
Reglene må også utformes slik at hensynet til den enkeltes rettssikkerhet blir ivaretatt på en tilfredsstillende måte .	Njuolggadusat fertejit maiddái hábmejuvvot dainna lágiin ahte ovttaskas olbmuid riektesihkarvuohta vuhtii váldojuvvo dohkálaččat .
Når det gjelder forutsetningen om at mange skal kunne eie rein , påpeker Fylkesmannen i Finnmark og Reindriftssjefen at dette kan være med på å øke presset på ressursene og svekke grunnlaget for en økologisk og økonomisk bærekraftig reindrift .	Eavttu birra ahte oallugat galget sáhttit eaiggáduššat bohccuid , čujuheaba Finnmárkku fylkkamánni ja Boazodoallohoavda ahte dát sáhttá leat mielde lasiheame gilvvu resurssaid alde ja heajudeame ekologalaš ja ekonomalaš guoddi boazodoalu vuođu .
Departementet ser det slik at reindriften i utgangspunktet må ta stilling til slike strukturelle spørsmål .	Departemeanta oaivvilda ahte álgovuođus berre boazodoallu dahkat oaivila diekkár struktuvrralaš áššiin .
En grunnleggende forutsetning er imidlertid at dette ikke kommer i konflikt med de overordnede målsettinger om at reindriften skal være økologisk og økonomisk bærekraftig .	Vuođđoeavttuid gaskkas lea datte ahte dát ii galgga šaddat vuostálaga váldo mihttomeriin , mii lea ahte boazodoallu galgá leat ekologalaččat ja ekonomalaččat guoddevaš .
At reindriftsutøvelsen må tilpasses naturgrunnlaget , er et selvfølgelig utgangspunkt .	Lea čabučielga vuolggasadjin ahte boazodoallu ferte heivehuvvot luondduvuđđosii .
Videre skal reindriften , etter departementets oppfatning , fortsatt være en næring .	Departemeantta oaivila mielde galgá boazodoallu ain bissut ealáhussan .
Den må kunne vise til produksjon og verdiskaping .	Boazodoallu ferte čájehit buvttadeami ja árvoháhkama .
Dersom det blir for mange utøvere i næringen , vil det svekke lønnsomheten .	Jus ealáhussii gártet beare ollu boazodoallit , de hedjona gánnáheapmi .
Dette skyldes ikke minst at kostnadsstrukturen i reindriften krever en viss størrelse på driftsenheten for at den skal bli lønnsom .	Sivvan dása lea vuosttažettiin ahte boazodoalu gollostruktuvra lea dakkár ahte doallu ferte leat vissis sturrodagas ovdal go lea gánnáhahtti .
Uten et solid økonomisk fundament , vil reindriften langt på vei miste innhold og konsistens , og dermed også bidra til at det faktiske grunnlaget for den særlige beskyttelse reindriften og samiske kultur har , svekkes .	Almmá nana ekonomalaš vuođu haga massášii boazodoallu stuora oasi sisdoalus ja ulbmilis , ja livččii nu ieš mielde heajudeame dan erenoamáš vuođu mii addá boazodollui ja sámi kultuvrii suodjalusa .
Etter departementets syn vil mange av de momentene som vanskeliggjør fastsettelsen av reintallet , også gjøre seg gjeldende når det gjelder antallet utøvere i næringen .	Departemeantta oainnu mielde gusket ollu dain beliin , mat dahket váttisin mearridit boazologu , maiddái boazodolliid lohkui .
Det er derfor nødvendig å legge opp til kontrollrutiner som kan sikre at ikke næringen totalt sett får en tilpasning som svekker lønnsomheten .	Dan dihte lea dárbbašlaš ásahit bearráigeahččanvuogádagaid mat sáhttet sihkkarastit ahte ealáhus ollislaččat ii heivehuvvo dainna lágiin ahte gánnáheapmi hedjona .
Det vises til drøftelsene nedenfor .	Čujuhuvvo ságaskuššamii dás maŋŋelis .
8.4 Lovens formål	8.4 Lága ulbmil
Utvalgets forslag til formålsbestemmelse er i hovedsak en videreføring av formålsbestemmelsen i 1978-loven § 1 .	Lávdegotti árvalan ulbmilparagráfa lea dadjat measta seamma go 1978-lága 1. § .
På bakgrunn av at reindriftsloven i første rekke gir regler om samisk reindrift , har utvalget foreslått at det foretas en oppdeling av formålsparagrafen , slik at utkastet § 1-1 gjelder lovens formål innenfor det samiske reinbeiteområdet og § 1-3 reindrift ellers i landet .	Go boazodoalloláhka vuosttažettiin sisttisdoallá njuolggadusaid sámi boazodoalu birra , de lea lávdegoddi árvalan ahte ulbmilparagráfa juhkkojuvvo , nu ahte evttohusa § 1 – 1 sisttisdoallá lága ulbmila sámi boazodoalloguovllus ja § 1 – 3 boazodoalu muđui riikkas .
Ordlyden er imidlertid foreslått noe endret for å gjøre den klarere og mer i samsvar med hva slags regler loven faktisk inneholder .	Teaksta lea rievdaduvvon veahá , vai šaddá čielgaseabbon ja vai dárkileappot boahtá ovdan makkár njuolggadusat lágas namalassii leat .
Det er videre inntatt en henvisning til menneskerettsloven av 21. mai 1999 nr. 30 .	Paragráfas čujuhuvvo maiddái miessemánu 21. b. 1999 nr. 30 olmmošvuoigatvuođaláhkii .
En del av høringsinstansene påpeker at forholdet til øvrige samfunnsinteresser bør tydeliggjøres sterkere i en formålsbestemmelse .	Muhtun gulaskuddanásahusat čujuhit ahte gaskavuohta eará servodatberoštumiide berre čielgaseappot boahtit ovdan ulbmilparagráfas .
Slike spørsmål hører etter Bondelagets oppfatning under Samerettsutvalget .	Boanddaidsearvvi mielas gullet diekkár gažaldagat Sámevuoigatvuođalávdegoddái .
Olje - og energidepartementet mener bestemmelsen framstår som unødig vidløftig , og at henvisning til Grunnloven § 110 a og folkerettens regler ikke bør inntas .	Oljo- ja energiijadepartemeanta oaivvilda ahte mearrádus orru leame dárbbašmeahttun viiddis , ja ahte ii berre čujuhit Vuođđolága § 110 a ja álbmotrievtti njuolggadusaide .
Advokatforeningen gir uttrykk for at bestemmelsen bør omarbeides og strammes inn slik at den ikke virker som en reservedelsbestemmelse for uhensiktsmessige / manglende bestemmelser i utkastet .	Advokáhttasearvi oaivvilda ahte paragráfa berre rievdaduvvot ja čavgejuvvot vai ii doaimma dego veahkkemearrádussan muđui árvaluvvon eará váilevaš / ulbmilmeahttun mearrádusaide .
Sametinget har foreslått at følgende tas inn i formålsbestemmelsen :	Sámediggi lea árvalan ahte čuovvovaš váldo mielde ulbmilparagráfii ( dás jorgaluvvon ) :
« Myndighetene skal legge til rette for at reindriftsnæring kan utøves i overensstemmelse med samiske rettsoppfatninger og arbeidsmåter . »	« Eiseválddit galget lágidit dilálašvuođaid dasa ahte boazodoallu sáhttá doaimmahuvvot sámi riekteipmárdusaid ja bargovugiid mielde . »
Departementet ser det som riktig og nødvendig at hensynet til øvrige samfunnsinteresser synliggjøres i en formålsbestemmelse .	Departemeanta atná riektan ja dárbbašlažžan ulbmilparagráfas vuhtii váldit eará servodatberoštumiid .
Den tilsvarende bestemmelse i dagens lov gjør det , og departementet ser ikke noen grunn til å endre dette .	Vástideaddji mearrádus dálá lágas dahká dan , ja departemeanta ii oainne ákka rievdadit dan .
Reindriften er en del av det norske samfunnet .	Boazodoallu lea oassin Norgga servodagas .
Samisk reindrift skal bevares som et viktig grunnlag for samisk kultur og samfunnsliv til gagn for reindriften selv og samfunnet for øvrig .	Sámi boazodoallu galgá seailluhuvvot sámi kultuvrra ja servodateallima deaŧalaš vuođđun , buorrin boazodollui alccesis ja servodahkii muđui .
For øvrig kan ikke departementet se at utvalgets forslag til formålsbestemmelse innebærer realitetsendringer i forhold til det som følger av dagens lov , og ulovfestet rett når det gjelder rettsgrunnlaget .	Muđui ii oainne departemeanta ahte lávdegotti evttohan ulbmilparagráfa rievdada dálá lága ulbmilparagráfa sisdoalu , ii ge dan riektevuođu mii ii leat láhkanannejuvvon .
Om rettsgrunnlaget , se nedenfor .	Geahča riektevuođu birra eambbo maŋŋelis .
Departementet har derfor i sitt utkast forsøkt å utforme en helt ny og kortfattet bestemmelse uten at noen endring i meningsinnholdet er tilsiktet .	Dan dihte lea departemeanta iežas evttohusas geahččalan hábmet áibbas ođđa ja oanehis ulbmilparagráfa , mas ii leat ulbmilin rievdadit oaivilsisdoalu .
Departementet mener også at de intensjoner som ligger bak Sametingets forslag om tillegg i formålsbestemmelsen blir ivaretatt gjennom disse formuleringer .	Departemeanta oaivvilda maiddái ahte dat áigumušat mat leat Sámedikki lassievttohusas ulbmilparagráfii leat vuhtii váldojuvvon evttohuvvon teavsttas .
Det vises til merknadene til bestemmelsen i kapittel 10 .	Čujuhit mearkkašumiide ulbmilparagráfii 10. kapihttalis .
Etter departementets syn bør forholdet til folkeretten tas ut av formålsbestemmelsen og omtales i en egen bestemmelse , jf. § 3 .	Departemeantta oainnu mielde berre oktavuohta álbmotriektái váldot eret ulbmilparagráfas ja baicca biddjot sierra mearrádussan , gč. § 3 .
I formålsparagrafen er det tatt inn en bestemmelse om reindriftens arealer .	Ulbmilparagráfii lea váldon mearrádus boazodoalu areálaid birra .
Det vises til omtalen i kapittel 8.5 og merknadene til § 1 .	Čujuhit kapihttalii 8.5 ja § 1 mearkkašumiide .
Departementets utkast har ikke en egen formålsparagraf for reindrift utenfor det samiske reinbeiteområdet slik som foreslått av utvalget .	Departemeantta evttohusas ii leat sierra ulbmilparagráfa boazodollui olggobealde sámi boazodoalloguovllu nugo lávdegoddi lei árvalan .
Bestemmelsen er tatt inn som tredje ledd i § 1 .	Mearrádus lea biddjon vuosttaš paragráfa goalmmát lađasin .
8.5 Reindriftens rettsgrunnlag og ­reindriftens arealer	8.5 Boazodoalu riektevuođđu ja boazodoalu areálat
En vurdering av spørsmål vedrørende reindriftens rettsgrunnlag har ligget utenfor utvalgets mandat .	Láhkalávdegoddi ii lean bivdojuvvon guorahallat boazodoalu riektevuođu .
Utvalget har imidlertid foreslått at loven gir uttrykk for det som er fastslått i rettspraksis , at reindriften har sitt grunnlag i rettsstiftende bruk .	Lávdegoddi lea datte árvalan ahte láhka dadjá juoidá dan birra mii almmotge čađahuvvo riektegeavada bokte , namalassii ahte boazodoalu vuođđun lea rivttiid ásaheaddji geavaheapmi .
Det vises til § 1-1 tredje ledd og § 1-2 i utvalgets forslag .	Čujuhuvvo lávdegotti árvalan § 1 – 1 goalmmát lađđasii ja § 1 – 2 .
Regjeringsadvokaten reiser spørsmål om betydningen og hensiktsmessigheten av slike bestemmelser .	Ráđđehusadvokáhtta jearrá mii lea dakkár mearrádusaid mearkkašupmi ja ulbmil .
Det anføres at bestemmelsene reelt sett kan bidra til å skape usikkerhet ved at det kan synes som om reindriftsnæringen etter disse bestemmelser skal kunne ha rettigheter som ikke framgår av loven .	Namuha ahte mearrádusat sáhttet baicca dagahit eahpesihkarvuođa dan dihte go dakkár dajaldagat sáhttet dego geažuhit ahte boazodoalus leat vuoigatvuođat mat eai boađe ovdan lágas .
Advokatforeningen har tatt opp utvalgets begrepsbruk .	Advokáhttasearvi lea čujuhan lávdegotti sátnegeavaheami .
I § 3-1 brukes uttrykket fra gammelt av .	Maiddái § 3 – 1 daddjo fra gammelt av .
Det påpekes at denne vekslingen skjer uten nærmere kommentarer med hensyn til innholdet av dem .	Čujuhuvvo ahte lávdegoddi ii leat čilgen manne atná iešguđet doahpagiid , ii ge daid sisdoalu .
Det påpekes også at nyere Høyesterettspraksis ( Selbudommen Rt. 2001 s. 767 og Manndalendommen Rt. 2001 s. 1229 ) nytter uttrykket alders tids bruk .	Deattuhit ahte Alimusrievtti ođđaset duomuin atnet doahpaga alders tids bruk ( dološ áiggi rájes geavaheapmi ) ( Selbu-duopmu Rt. 2001 s. 767 ja Olmmáivákkiduopmu Rt. 2001 s. 1229 ) .
Sametinget gir også uttrykk for at begrepet alders tids bruk bør inn i en slik bestemmelse .	Sámediggi oaivvilda maiddá ahte dološ áiggi rájes geavaheapmi lea rievttes dajaldat .
Dette er fastslått i rettspraksis , senest i Selbudommen nevnt ovenfor .	Dát lea nannejuvvon riektegeavadis , maŋemus Selbu-duomus nugo namuhuvvon dás ovdalis .
Departementet er enig med utvalget i at en bestemmelse med et slikt innhold , uttrykkelig bør inntas i loven slik at det ikke oppstår tvil om dette prinsippet .	Departemeanta lea ovttaoaivilis lávdegottiin das ahte láhkii berre čielgasit boahtit mearrádus mas lea dakkár sisdoallu , vai ii dárbbaš leat eahpádus dien prinsihpa hárrái .
Videre gir loven grunnlag for en regulering og styring av utøvelsen på tilsvarende måte som for andre rettigheter av opprinnelig karakter , for eksempel eiendomsretten eller allmenningsrettighetene .	Dasto addá láhka vuođu reguleret ja stivret vuoigatvuođaid geavaheami seammaládje go vástideaddji álgoviđá vuoigatvuođaid , omd. opmodatrievtti dahje almennetrievtti .
Dette kan ikke være til hinder for at driftsgrupper innen reindriften kan ha hevdet særskilte rettigheter utover det som følger av selve loven .	Dát ii sáhtte leat hehttehussan dasa ahte boazodoalus sáhttet omd. siiddat čuoččuhit erenoamáš rivttiid lassin dasa mii lágas daddjo .
De alminnelige hevdsregler må gjelde for reindriften på samme måte som for andre .	Dábálaš vuoigatvuođačuoččuhusa njuolggadusat ( hevdsregler ) fertejit gustot boazodollui seammaládje go earáide .
Departementet er enig med Advokatforeningen i at begrepsbruken så langt det er mulig bør være konsekvent , og at begrepet alders tids bruk er et uttrykk som både er dekkende og innarbeidet .	Departemeanta lea ovttaoaivilis Advokáhttaservviin das ahte doabageavaheapmi berre nu guhkás go vejolaš leat konsekveanta , ja ahte doaba alders tids bruk ( dološ áiggi rájes geavaheapmi ) lea doaba mii lea oahpis ja deavdá oaivvilduvvon sisdoalu .
Når lovutvalget i § 1-2 har brukt uttrykket fra gammel tid , har dette sammenheng med at det var det Samerettsutvalget foreslo i NOU 1997:4 .	Go lávdegoddi lea paragráfas 1 – 2 atnán sáni fra gammel tid , ( dološ áiggi rájes ) de boahtá dat das go Sámevuoigatvuođalávdegoddi áiggistis árvalii dan NÁČ . 1997:4 oktavuođas .
Lovutvalgets forslag har samme ordlyd som Samerettsutvalgets forslag .	Láhkalávdegotti árvalus lea seamma go Sámevuoigatvuođalávdegotti árvalus .
I Finnmarksloven av 17. juni 2005 nyttes imidlertid nå begrepet alders tids bruk .	Finnmárkkulágas , geassemánu 17. beaivvi 2005 adno dál doaba alders tids bruk ( dološ áiggi rájes geavaheapmi ) .
Når det gjelder § 3-1 i utvalgets forslag , mener departementet at uttrykket fra gammelt av representerer en distinksjon som kan være hensiktsmessig .	Lávdegotti árvalan § 3 – 1 hárrái oaivvilda departemeanta ahte doaba fra gammelt av ( doložis ) sisttisdoallá distinkšuvnna mii sáhttá leat vuogas .
Den samiske reindriften forutsettes å finne sted der hvor reindrift fra gammelt av har foregått .	Sámi boazodoallu eaktuduvvo doaimmahuvvot doppe gos doložis lea leamaš .
Om vilkårene for etablering av reindriftsrett gjennom alders tids bruk foreligger , må det bli opp til domstolene å avgjøre ved eventuell tvist om dette .	Lea go vuoigatvuohta ásahit boazodoalu dološ áiggi rájes geavaheami vuođul , lea juoga maid duopmostuolut fertejit mearridit jus dan hárrái ležžet vuostelasvuođat .
For øvrig er bestemmelsene her noe omredigert i forhold til utvalgets forslag .	Muđui leat dát mearrádusat veahá redigerejuvvon lávdegotti árvalusa ektui .
Utvalget har også i en del sammenhenger ellers kommet inn på rettighetsmessige spørsmål og gitt uttrykk for sitt syn .	Lávdegoddi lea muđui nai guoskkahan vuoigatvuođalaš gažaldagaid ja dovddahan iežas oainnuid .
Departementet har tatt dette til etterretning , og ikke foretatt noen nærmere vurdering av disse problemstillingene i denne proposisjonen .	Departemeanta lea dán váldán diehtun , muhto ii leat dađi eanet árvvoštallan dáid gažaldagaid dán proposišuvnna oktavuođas .
Sametinget har for øvrig foreslått følgende generelle bestemmelse i loven :	Sámediggi lea árvalan čuovvovaš oppalaš mearrádusa láhkii ( dás jorgaluvvon ) :
« Ved utøvelse av offentlig myndighet etter annen lovgivning skal myndighetene ta hensyn til nødvendigheten av vern av samisk reindrift som grunnlag for samisk kultur og samfunnsliv . »	« Almmolaš válddi čađahettiin eará lágaid olis galget eiseválddit vuhtii váldit ahte lea dárbbašlaš várjalit sámi boazodoalu sámi kultuvrra ja servodateallima vuođđun » .
Departementet viser til at det er foreslått følgende formulering i lovens formålsparagraf , § 1 annet ledd :	Departemeanta čujuha dasa ahte lága ulbmilparagráfii lea evttohuvvon čuovvovaš dajaldat , gč. § 1 nuppi lađđasa :
« Ansvaret for sikring av arealene påhviler både innehavere av reindriftsretten , øvrige rettighetshavere og myndighetene . »	« Boazodoalu areálaid sihkkarastima ovddasvástádus lea sihke boazodoallovuoigatvuođalaččain , eará vuoigatvuođalaččain ja eiseválddiin » .
Dette er nytt i forhold til utvalgets forslag .	Dát lea ođas lávdegotti árvalusa ektui .
Etter departementets syn er det den norske stat som er forpliktet , men som gjennom lover , forskrifter og retningslinjer må sørge for at hensynet til reindriften blir ivaretatt også av kommuner og fylkeskommuner .	Departemeantta oainnu mielde lea Norgga stáhta gii lea geatnegahtton , muhto mii lágaid , láhkaásahusaid ja njuolggadusaid bokte ferte fuolahit ahte maiddái suohkanat ja fylkkagielddat vuhtii váldet boazodoalu .
Regjeringen er innstilt på å følge dette opp så langt som mulig .	Ráđđehus áigu čuovvut dán nu guhkás go vejolaš .
Både Sametingets flertall og NRL har foreslått at det etter ovennevnte formulering tilføyes følgende : « I tillegg har myndighetene et særskilt ansvar for å ivareta og sikre reindriftens arealer » .	Sihke Sámedikki eanetlohku ja NBR leat árvalan ahte bajábealde namuhuvvon cealkaga maŋŋelii lasihuvvo čuovvovaš : « Dasa lassin lea eiseválddiin erenoamáš ovddasvástádus gáhttet ja sihkkarastit boazodoalu areálaid » .
Etter departementets syn er denne tilføyelsen overflødig , og kan dessuten svekke det ansvar som påhviler rettighetshaverne .	Departemeantta oainnu mielde lea lasáhus dárbbašmeahttun , ja sáhttá baicca láivudit dan ovddasvástádusa mii vuoigatvuođalaččain lea .
Det er en stor utfordring å skape forståelse for reindriftens arealbehov og de konsekvenser ulike tiltak kan få i forhold til reindriften .	Lea stuora hástalus háhkat áddejumi boazodoalu areáladárbbuid ja daid váikkuhusaid hárrái maid iešguđet doaimmat sáhttet dagahit boazodollui .
Bedre forståelse skapes bl.a. gjennom kommunikasjon med berørte interesser , det være seg både offentlige og private interesser .	Buoret áddejumi sáhttá olahit ee. gulahallamiin guoskevaš beroštumiiguin , ležžet dál almmolaš dahje priváhta beroštumit .
Videre er det sentralt at ulike inngreps virkning innenfor reinbeiteland blir dokumentert gjennom forskning .	Dasto lea deaŧalaš ahte iešguđet sisabahkkemiid váikkuhus guohtumiidda duođaštuvvo dutkama bokte .
Departementet ønsker å prioritere dette området i tiden fremover .	Departemeanta áigu dán vuoruhit boahtteáiggis .
Regjeringen vil arbeide videre med å sikre reindriftens arealer bedre .	Ráđđehus áigu bargat viidáseappot boazodoalu areálaid buorebut sihkkarastimiin .
Arealpolitikken er under kontinuerlig utvikling .	Areálapolitihkka ovdána dađistaga .
I utvikling av lover og forskrifter som styrer arealbruken , er det viktig at reindriftens interesser og behov blir synliggjort og ivaretatt .	Lágaid ja njuolggadusaid hábmemis , mat stivrejit areálageavaheami , lea deaŧalaš ahte boazodoalu beroštumit ja dárbbut biddjojuvvojit oidnosii ja vuhtii váldojuvvojit .
Dette er særlig viktig i forbindelse med den pågående revisjonen av plan- og bygningsloven .	Dát lea erenoamáš deaŧalaš plána- ja huksenlága ođasmahttimis , mii dál lea jođus .
Etter Regjeringens vurdering er dette sentralt for at ulike interesser og hensyn kan bli veid mot hverandre .	Ráđđehusa árvvoštallama mielde lea dát guovddážis dasa ahte iešguđet beroštumit ja vuhtii váldimat sáhttet vihkkedallot vuostálaga .
Det pågående arbeidet som er satt i gang for oppfølging av ekspropriasjonssøknadene for Aursunden og Korssjøfjellet , er et konkret eksempel på hvordan slike prosesser kan legges opp .	Bargu mii lea álggahuvvon čuovvolit bággolotnunohcamušaid Aursunden ja Korssjøfjellet áššiin , lea konkrehta ovdamearka dasa movt diekkár proseassat sáhttet čađahuvvot .
I løpet av de siste årene har det skjedd en utvikling med frivillig avståelse av reindriftsrettigheter mot vederlag .	Maŋemus jagiid lea leamaš dakkár ovdáneapmi ahte boazodoallovuoigatvuođat leat eaktudáhtolaččat luobahuvvon mávssu ovddas .
Dette har spesielt skjedd i tilknytning til utbygging av vindmølleparker der distrikter har inngått privatrettslige avtaler med utbygger .	Dát lea dáhpáhuvvan erenoamážit bieggamillorusttegiid huksemiid oktavuođas , go orohagat leat dahkan priváhtarievttálaš soahpamušaid huksejeddjiiguin .
Avtalenes innhold er ofte ikke kjent for andre enn avtalepartene , herunder den pris som oppnås .	Dábálaččat eai láve bealálaččat almmuhit soahpamuša sisdoalu earáide , eai hatti ge .
I den forbindelse reiser det seg flere problemstillinger .	Dan oktavuođas bohciidit máŋggat čuolmmat .
For det første er det et spørsmål om hvem som har kompetanse til å inngå avtaler med bindende virkning for øvrige reindriftsberettigede som blir berørt .	Vuosttažettiin lea gažaldat geas galgá leat váldi dahkat soahpamušaid mat geatnegahttet ja gusket maiddái earáide geain leat boazodoallovuoigatvuođat .
Hvilket kollektivt beslutningsnivå har kompetanse til å inngå en slik bindende avtale : siidaen , distriktet eller området ?	Guđe mearridandásis lea váldi diekkár geatnegahtti soahpamuša dahkat : siiddas , orohagas vai boazodoalloguovllus ?
For det andre er det et spørsmål om forvaltningen av de midler som tilføres reindriften gjennom avtalen .	Dasto lea jearaldat daid ruđaid hálddašeami birra maid boazodoallu dáinna lágiin háhká .
Her har det hersket en del uklarheter , bl.a. om disse midlene skal inngå i reindriftsfondet .	Dán dáfus leat leamaš eahpečielggasvuođat , ee. galget go ruđat mannat boazodoallofondii .
Departementet konstaterer at spørsmålet om kompetanse til å inngå slike avtaler både er lite utredet og rettslig komplisert .	Departemeanta konstatere ahte gažaldat válddi birra dahkat diekkár soahpamušaid lea unnán čielggaduvvon ja lea rievttalaččat váttis ášši .
Det vil derfor bli tatt initiativ til å få denne problemstillingen nærmere utredet .	Dan dihte biddjo bargu johtui čielggadit dáid beliid dárkileappot .
Etter departementets vurdering er det naturlig at også midler som tilfaller distriktet eller siidaen gjennom avtaler skal inn på reindriftsfondet .	Departemeantta árvvoštallama mielde lea lunddolaš ahte ruđat mat bohtet orohahkii dahje siidii soahpamušaid olis , galget mannat boazodoallofondii .
Dette er også i tråd med formålet med reindriftsfondet .	Lea dárbbašlaš dárkileappot dán nannet boazodoallofoandda njuolggadusain .
Det vises i den forbindelse til § 47 og merknadene til denne bestemmelsen i kapittel 10 .	Dan oktavuođas čujuhit § 47 ja mearkkašumiid dasa 10. kapihttalis .
8.6 Retten til å eie rein	8.6 Vuoigatvuohta eaiggáduššat bohccuid
Utvalget legger til grunn at bare personer av samisk ætt , og som har rett til reinmerke , skal kunne eie rein innenfor det samiske reinbeiteområdet , jf. utvalgets forslag §§ 4-1 og 7-3 .	Lávdegoddi atná vuođđun ahte dušše sámi sogat olbmot , ja geain lea mearkavuoigatvuohta , galget beassat eaiggáduššat bohccuid sámi boazodoalloguovllus , geahča lávdegotti árvalan § 4 – 1 ja § 7 – 3 .
Videre må reinen inngå i siidaandel eller sideordnet rekrutteringsandel .	Dasto galget bohccot gullat siidaoassái dahje buohtalas álggahansiidaoassái .
Utvalget forutsetter at dette skal gjelde alle eierformer for rein , også for eksempel hold av rein på inngjerdet innmark eller når en dyrepark har rein til framvisning .	Lávdegoddi eaktuda ahte dát galgá gustot buotlágán eaiggáduššamii , maiddái bohccuid doallamii áidojuvvon gittiin dahje elliidgárddiin gos bohccot leat čájáhussan .
Slikt hold av rein har etter dagens lov ikke vært ansett som reindrift , og dermed ikke kommet inn under reindriftslovens bestemmelser .	Diekkár doallu ii leat dán rádjái adnon boazodoallun , ja boazodoallolága mearrádusat eai leat dasa guoskan .
Utvalget foreslår imidlertid at det skal være en adgang til å gjøre unntak fra bestemmelsene dersom særlige grunner foreligger , jf. § 4-1 tredje ledd .	Lávdegoddi datte árvala ahte galgá leat vejolaš spiehkastit mearrádusain jus leat erenoamáš ákkat , geahča § 4 – 1 goalmmát lađđasa .
Det har under høringen ikke framkommet vesentlige innvendinger imot dette .	Gulaskuddamis eai leat boahtán mearkkašahtti vuostehágut dása .
Departementet slutter seg til utvalgets forslag .	Departemeanta doarju lávdegotti árvalusa .
Det er behov for klare regler , og etter 1978-loven har det stadig oppstått spørsmål om hvilke former for hold av rein som faller henholdsvis utenfor eller innenfor lovens system .	Lea dárbu ásahit čielgaset njuolggadusaid , ja 1978-lága olis leat dađistaga čuožžilan gažaldagat dan hárrái makkár boazodoallu lea lága siskkobealde dahje olggobealde .
For øvrig forutsettes unntaksbestemmelsen bare å få anvendelse som en sikkerhetsventil i særskilte tilfeller .	Departemeanta ii leat čuvvon lávdegotti árvalusa dakko , go evttoha bidjat sierralobi addima válddi boazodoallostivrii .
Til forskjell fra utvalgets forslag , legges myndigheten til å dispensere til reindriftsstyret .	Dát dahkko dan dihte vai njuolggadusat čađahuvvojit nu ovtta ládje go vejolaš miehtá riikka .
Det har i forbindelse med konsultasjonene vært reist spørsmål i tilknytning til det tidligere verdesystemet , og om slike ordninger kan etableres gjennom unntaksbestemmelsen .	Ráđđádallamiid oktavuođas lea ovdalaš verddevuohta leamaš áššin , ja lea jerrojuvvon sáhttá go dakkár ortnega joatkit sierralobi vejolašvuođa olis . 1933-lága mielde lei ortnet dohkkehuvvon .
Verdesystemet innebar at fastboende eide noen rein , kalt sytingsrein , som ble voktet innenfor flokken til en reindriftssame .	Verddevuohta lei ahte dáluolbmot eaiggádušše veahá bohccuid , ng. geahččobohccuid , maid boazosámit atne iežaset ealuin .
Sametingets flertall presiserer i sitt vedtak at de forutsetter at verdesystemet omfattes av denne unntaksbestemmelsen .	Sámedikki eanetlohku deattuha iežas mearrádusas ahte sii eaktudit ahte verddevuohta heivehuvvo sierralobi mearrádusaide .
Utvalget konstaterte for sin del at denne adgangen opphørte gjennom ikrafttredelsen av 1978-loven .	Lávdegoddi dajai bealistis ahte dát ortnet nogai 1978-lága fápmuiboahtimiin .
Det er ingen ting som tyder på at utvalget hadde noen gjeninnføring av verdesystemet i tankene .	Ii mihkke oro čájeheame ahte lávdegoddi lei jurddašan fas ásahit verddevuođa .
Departementet presiserer at adgangen til dispensasjon ikke skal innebære noen åpning for en reetablering av verdeliknende forhold .	Departemeanta deattuha ahte vejolašvuohta addit sierralobi ii galgga mielddisbuktit ahte verddevuođa sullasaš ortnegat galget fas ásahuvvot .
Dette er et spørsmål som eventuelt må bli gjenstand for en grundig vurdering , og som ikke faller innenfor denne revisjon .	Dát gažaldat ferte vuđolaččat árvvoštallojuvvot jus lea hállu dan ásahit fas , muhto gažaldat ii gula dán láhkaođasteapmái .
Et annet spørsmål som reiser seg i denne forbindelse , er hvem som kan ha rein i siidaandel / sideordnet rekrutteringsandel , jf. utvalgets forslag § 4-1 annet ledd og utkastet § 9 annet ledd .	Eará gažaldat mii čuožžila dán hárrái , lea geas sáhttet leat bohccot siidaoasis / buohtalas álggahansiidaoasis , geahča lávdegotti árvalan § 4 – 1 nuppi lađđasa ja evttohuvvon § 9 nuppi lađđasa .
Etter hovedregelen kan man ikke eie rein uten at den inngår i siidaandel / sideordnet rekrutteringsandel .	Váldonjuolggadussan lea ahte ii sáhte eaiggáduššat bohccuid jus dat eai gula siidaoassái / buohtalaš álggahansiidaoassái .
Utvalget har , i samsvar med dagens lov , lagt opp til at det er en nærmere angitt slektskapskrets som kan ha rein i siidaandel , jf. § 4 annet ledd i 1978-loven og § 4-9 i utvalgets forslag .	Lávdegoddi lea , nugo dálá lágas , árvalan ahte dárkileappot ráddjejuvvo guđet fuolkkit sáhttet atnit bohccuid siidaoasis , gč. 1978-lága § 4 nuppi lađđasa ja lávdegotti árvalan § 4 – 9 .
Utvalget har vurdert å ikke ha andre begrensninger for å eie rein enn kravet om reinmerke i § 7-3 .	Lávdegoddi lea árvvoštallan ahte eai galgga leat eará ráddjejumit bohccuid eaiggáduššamii go dat mat leat mearkavuoigatvuhtii § 7 – 3 .
Imidlertid konkluderte utvalget med at det med en så vid personkrets kunne være vanskelig for lederen å motstå press fra andre om å ha rein i siidaandelen .	Datte gávnnahii lávdegoddi ahte go lea nu oallugiin sáhka , de sáhttá jođiheaddjái šaddat váttis ráddjet dan geat galget beassat atnit bohccuid su siidaoasis .
Det måtte etter utvalgets syn også gis regler for hvem av reineierne som skulle ha reindriftsrettigheter .	Lávdegoddi oaivvilda ahte fertejit ásahuvvot njuolggadusat maiddái dan birra geain galget leat boazodoallovuoigatvuođat .
Alle kan etter utvalgets oppfatning ikke ha slike rettigheter .	Lávdegotti oaivila mielde eai sáhte buohkain leat dakkár vuoigatvuođat .
Sametinget ser heller ikke behov for en slik begrensning .	Ii Sámediggi ge ane dárbbašlažžan ráddjet dien .
Spørsmålet har også vært oppe under konsultasjonene .	Gažaldat lea maid guorahallon ráđđádallamiin .
Departementet ser at det kan reises spørsmål om en slik avgrensning er hensiktsmessig .	Departemeanta oaidná ahte sáhttá jearrat man ulbmillaš diekkár ráddjejupmi livččii .
En adgang til å eie rein for en nærmere angitt krets slik både dagens lov og utvalgets forslag gir anvisning på , kan fort bli betraktet som en rettighet .	Go ná dárkilit namuha geat sáhttet eaiggáduššat bohccuid , nugo 1978-lágas dahkko ja nu movt lávdegoddi árvala , de sáhttá dat fargga ipmirduvvot vuoigatvuohtan .
Selv om det formelt ikke er slik , kan det rent faktisk være vanskelig for innehaver av ansvarlig enhet å nekte disse tilhold i enheten .	Vaikko formálalaččat ii leat nu , de sáhttá geavatlaččat šaddat siidaoasi eaiggádii váttis gieldit sin atnimis bohccuid siidaoasis .
Departementet er kommet til at en slik begrensning av personkretsen ikke lenger bør opprettholdes .	Departemeanta lea gávnnahan ahte ii šat berre ráddjet geat besset eaiggáduššat bohccuid siidaoasis .
Det kan også pekes på at utkastet § 10 annet ledd uttrykkelig tydeliggjør at ansvarlig leder bestemmer hvem som får eie rein i andelen og vedkommendes reintall .	Čujuhit ahte evttohuvvon § 10 nubbi lađas čielgasit deattuha ahte ovddasvástideaddji jođiheaddji mearrida ieš gii su siidaoasis oažžu atnit bohccuid , ja galle bohcco .
Gjennom dette forutsettes det at innehaver av siidaandel under enhver omstendighet har et bevisst og reflektert forhold til hvem som tas inn i siidaandelen .	Dán bokte rehkenastit ahte siidaoasi eaiggát juohke dáfus dihtomielalaččat lea jurddašan gean son suovvá atnit bohccuid siidaoasis .
Etter dette legger departementet til grunn at det ikke er behov for særskilte regler om hvem som skal kunne utøve reindriftsrett .	Danne oaivvilda departemeanta ahte ii dárbbaš ásahit sierra njuolggadusaid dan hárrái gii galgá sáhttit čuoččuhit alddis leat boazodoallovuoigatvuođa .
Utvalget har i § 4-2 foreslått at det bare er innehaver av siidaandel som må være bosatt i Norge .	Lávdegoddi lea § 4 – 2 árvalan ahte dušše siidaoasi jođiheaddji galgá ássat Norggas .
Andre skal kunne eie rein uten å være bosatt her .	Earát galget sáhttit eaiggáduššat bohccuid vaikko eai ása ge Norggas .
Det har i høringen ikke framkommet vesentlige innvendinger imot dette .	Dán vuostá eai leat boahtán mearkkašahtti moaitámušat .
Departementet er enig i at bosattkravet bare skal gjelde for innehaveren av andelen .	Departemeanta lea ovttaoaivilis das ahte ássangáibádus galgá guoskat dušše siidaoasi jođiheaddjái .
Det er i forhold til han eller henne at formelle eller praktiske hensyn gjør dette nødvendig .	Su ektui lea dát dárbbašlaš gáibádus , geavatlaš ja formála beliid geažil .
Dette gir grunnlag for fleksibilitet for eksempel når det gjelder innehaverens barn .	Dát addá ovdamearkka dihte su mánáide vejolašvuođa .
8.7 Siida	8.7 Siida
Et viktig forhold for utvalget har vært å gi siidaen en plass i loven .	Eanas gulaskuddanásahusat leat leamaš mielas dasa ahte siida oažžu guovddáš saji láhkaoktavuođas .
De fleste høringsinstanser stiller seg i utgangspunktet positive til at siidaen gis en framtredende rolle i lovgivningssammenheng .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi lea duhtavaš dainna go siida lea evttohuvvon guovddáš doaban .
Norske Reindriftsamers Landsforbund er fornøyd med at siidabegrepet er foreslått som grunnbegrep .	Leat maiddái čujuhan dasa ahte lágas ain váilot doahpagat bearašdoalu hárrái , omd. siiddaisit .
Det påpekes imidlertid at det som fortsatt mangler er benevnelser på grunnpilaren som en familiedrift er bygget rundt – siiddaisit .	Finnmárkku fylkkamánni deattuha ahte siidda sajádat olggošguvlui lea eahpečielggas , ja ahte gažaldahkan lea man guhkás sáhttá láhka nannet mearrádusaid diekkár priváhtarievttálaš bargooktavuođaid organiserema birra .
Områdestyret i Nordland påpeker at siidaens vekslende og uformelle struktur vanskelig kan formaliseres .	Nordlándda guovllustivra čujuha ahte siidda rievddadeaddji ja eahpeformála hámádaga lea váttis formáliseret .
Regjeringsadvokaten gir uttrykk for at lovforslaget på disse punkter kan innebære økt fokus på privatisering og eksklusive rettigheter som igjen vil kunne føre til økte stridigheter internt .	Ráđđehusadvokáhtta dadjá ahte láhkaevttohus dáid čuoggáid hárrái dagaha eanet fokusa privatiseremii ja eksklusiiva vuoigatvuođaide , mat fas sáhttet ásahit eanet siskkáldas riidduid .
Reindriftssjefen reiser spørsmål om hvordan den enkelte siidas areal nærmere skal defineres , og gir uttrykk for at loven burde inneholde føringer på hvordan dette skal skje .	Boazodoallohoavda jearrá movt sáhtášii dárkileappot defineret siiddaid areálaid , ja lohká ahte láhka galggašii čujuhit movt dat galgá dahkkot .
Etter departementets syn kan det ikke være tvilsomt at siidaen i dag er et viktig element i reindriftssamfunnet .	Departemeantta oainnu mielde ii leat eahpádus das ahte siida lea deaŧalaš oassi boazodoalloservodagas .
Dette tilsier en sentral plass også i lovgivningssammenheng .	Dát eaktuda ahte dat maiddái láhkaoktavuođas oažžu guovddáš saji .
Departementet viser til utvalgets omfattende redegjørelse i kapittel 9 for siidaen som begrep og dens betydning sosialt , arbeidsmessig og organisatorisk .	Departemeanta čujuha lávdegotti 9. kapihttalii , gos lávdegoddi vuđolaččat čilge siida-doahpaga ja siidda mearkkašumi sosiála , bargofámuid ja organisatoralaš oktavuođain .
Det vises også til NOU 2001:34 Samiske sedvaner og rettsoppfatninger del V .	Čujuhit maiddái NOU 2001:34 Samiske sedvaner og rettsoppfatninger , oassi V ( Sámi dábit ja riekteáddejumit , oassi V ) .
Som det framgår her , dreier siidaen seg om slektskapsbaserte og svært fleksible organisasjonsformer som innbefatter stor grad av individuell autonomi og situasjonsbestemt lederskap .	Nugo doppe daddjo , de lea siida sohkagullevaš ja hui njuovžilis organiserenvuohki , gos lea buori muddui oktagaslaš iešmearrideapmi ja dillái heivehuvvon jođiheapmi .
Tilsvarende organisasjoner finnes i andre arktiske befolkninger , og de har sin naturlige forklaring i at svært skiftende klima og ressurstilgang nødvendiggjør avpasning av gruppestørrelser etter års ­syklus .	Sullasaš organisašuvnnat gávdnojit eará davviguovlluid álgoálbmogiin , ja lunddolaš duogážin lea ahte rievddadeaddji resursavallji ja rievddadeaddji dálkkádagat dahket dárbbašlažžan heivehit joavkkuid sturrodaga jagi áigodagaid mielde .
Dette innebærer imidlertid utfordringer når de lovgivningsmessige rammer skal fastlegges .	Dát mielddisbuktá hástalusaid láhkamearrádusaid hábmema oktavuođas .
For at et begrep skal kunne ha rettslig betydning , må det blant annet ha et innhold som i tilstrekkelig grad er presist .	Jus doahpagis galgá leat rievttálaš mearkkašupmi , de ferte das earret eará leat sisdoallu mii lea doarvái dárkil .
Siidaen må altså la seg definere på en slik måte at den kan danne basis for rettslige konstruksjoner .	Siidda ferte nappo sáhttit defineret dainna lágiin ahte dat sáhttá leat rievttálaš konstrukšuvnnaid vuođđun .
Samtidig skal fleksibiliteten i størst mulig grad beholdes .	Seammás galgá eanemus lági mielde doalahit njuovžilvuođa - fleksibilitehta .
Etter departementets syn vil det ut fra definisjonen av siida være klart hvem som utgjør personkretsen i siidaen .	Departemeantta oainnu mielde lea siidda definišuvnna olis čielggas guđet olbmot siidii gullet .
Siidaen selv vil ha en oppfatning om hvem som til enhver tid inngår i det fellesskapet den konkrete siidaen representerer .	Siiddas lea alddis maid čielga oaidnu dasa gii áiggis áigái gullá oktavuhtii mii dihto siida lea .
Det forutsettes også at en siida utøver reindrift på bestemte arealer .	Eaktuduvvo maid ahte siida doaimmaha boazodoalu dihto areálain .
Som nevnt har det vært reist spørsmål om hvordan dette areal skal avgrenses .	Nugo namuhuvvon , de leat leamaš jearaldagat dan birra movt dán areála galgá ráddjet .
Etter departementets oppfatning ligger dette implisitt i konstateringen av at det foreligger en bestemt siida .	Departemeantta oainnu mielde lea dát juo iešalddis mielde das go nannejuvvo ahte lea dihto siida .
Erik Solem , tidligere sorenskriver i Tana , skriver at det blant reindriftssamene er klare oppfatninger om beitetrakters tilhørighet til bestemte siidaer , både hva gjelder vinter- og sommerbeitene , og at det er en kontinuitet i dette ved at disse går i arv .	Siida lea čadnon areálii , ja jus ii leat areála , de ii leat siida ge . Erik Solem , dološ sundi Deanus , čállá ahte boazosámiid gaskkas leat čielga oainnut dasa guđet eatnamat gullet guđe siidii , sihke dálve- ja geasseguohtumiin , ja ahte dát bisuhuvvo buolvvas bulvii .
Departementet har ikke holdepunkter for å anta at det ikke fortsatt er slik i praksis .	Departemeanta ii oainne ákka navdit ahte dát ii doala deaivása dál nai .
Departementet tror imidlertid at overføring av ansvar og ryddige prosesser i stor grad vil forebygge slike problemer .	Departemeanta datte jáhkká ahte ovddasvástádusa addin ja čorgadis proseassat buori muddui eastadit diekkár váttisvuođaid .
Når det gjelder spørsmål i tilknytning til siidaens rettsevne / rettslige handleevne og partsevne / prosessuelle handleevne , har utvalget drøftet dette under punkt 9.9.4 og det sies her :	Gažaldaga siidda rievttálaš návcca / rievttálaš doaibmannávcca birra lea lávdegoddi čielggadan čuoggáš 9.9.4 gos ee. daddjo : « Dábálaččat láve hálddašanmearrádus guoskat ovtta olbmui ( fysalaš dahje juridihkalaš olbmui ) .
« Det vanlige vil være at forvaltningsvedtak retter seg mot en person ( fysisk eller juridisk ) .	Erenoamáš gažaldat bohciida siidda ektui , mii lávdegotti mielas galgá oažžut guovddáš saji lágas .
Slik vil det normalt også være innen reindriftsnæringen .	Sáhttá jearrat man muddui dahkkon mearrádusat sáhttet guoskat dasa .
I utvalgets forslag til ny reindriftslov § 8-10 er siida definert slik :	Lávdegotti árvalan § 8 – 10 definere siidda ná :
« Med siida forstås i denne lov en geografisk og sosial gruppe av reineiere som utøver reindrift i fellesskap på et bestemt areal .	« Dán lágas lea siida geográfalaš ja sosiála joavku mas leat boazoeaiggádat mat doaimmahit boazodoalu ovttas dihto eatnamiin .
Denne lov skiller mellom sommersiida og vintersiida .	Dát láhka earuha geassesiidda ja dálvesiidda .
En sommersiida utøver reindrift i fellesskap i hovedsak på sommer- og høstbeiteområdene .	Geassesiida doaimmaha boazodoalu ovttas vuosttažettiin geasse- ja čakčaguohtuneatnamiin .
En vintersiida utøver reindrift i fellesskap i hovedsak på vinterbeite- og vårbeiteområdene . »	Dálvesiida doaimmaha boazodoalu vuosttažettiin dálve- ja giđđaguohtuneatnamiin . »
Det må trolig kunne legges til grunn at siidaen i seg selv ikke uten videre har rettsevne / rettslig handleevne .	Árvvusge sáhttá atnit vuođđun ahte siiddas iešalddis eai leat rievttálaš návccat / rievttálaš doaibmannávccat .
Det dreier seg om et fellesskap som er forholdsvis løst basert og normalt uten formell struktur .	Dat lea ovttastupmi mii lea oalle loažžadit organiserejuvvon ja dábálaččat ii leat das makkárge formála hámádat .
Etter norsk rett kreves vanligvis noe mer for at en slik sammenslutning skal kunne foreta rettslige disposisjoner som binder de enkelte deltakerne .	Norgga rievtti mielde gáibiduvvo dábálaččat eanet ovdalgo diekkár ovttastupmi sáhttá rievttalaččat dahkat maide mii geatnegahttá ovttaskas oasseváldiid .
I forhold til stiftelser og foreninger stilles det krav om organisasjonsform , en viss struktur og fasthet for at slike skal ha partsevne i sivilprosessen .	Vuođđudusain ja servviin gáibiduvvo dihto organisašuvdnahápmi , dihto struktuvra ja bissovašvuohta ovdal go dain lea bealálašnákca siviilaproseassas .
Dess fastere organisasjonsstrukturen er , dess mer taler det for partsevne .	Mađi nannoset organisašuvdnastruktuvra , dađi eanet vejolašvuohta ahte das lea bealálašnákca .
En formalisert medlemsskapsordning vil likeledes være et moment for partsevne .	Formaliserejuvvon miellahttovuohta lea maid bealálašnávcca mearka .
I Rt. 1988 side 1161 ble det understreket at « partsevne » er et relativt begrep , og at avgjørelsen av om partsevne foreligger eller ikke , må treffes i forhold til hva saken gjelder .	Rt. 1988 s. 1161 deattuhuvvo ahte « bealálašnákca » lea relatiiva doaba , ja ahte mearrádus das ahte lea go bealálašnákca vai ii , ferte dahkkot dan ektui mas lea sáhka .
I Rt. 2000 side 1578 ble det for eksempel kort konstatert at en siidagruppe måtte ha adgang til å fremme erstatningskrav hvor det var klart at nettopp denne definerte gruppen ble rammet av et inngrep .	Rt. 2000 s. 1578 lea ovdamearkka dihte nannejuvvon ahte siidajoavku ferte sáhttit ovddidit buhtadusgáibádusa , go lei čielggas ahte juste dát dihto joavku šattai gillát vahága sisabahkkema geažil .
I de ulike sammenhenger vil siidaen kunne definere seg selv slik at det er uttrykkelig klarlagt hvem som skal være ansvarlig .	Iešguđet oktavuođain sáhttá siida defineret iežas nu ahte lea čielggas gii galgá leat ovddasvástideaddji .
Ansvarsforholdet må være entydig definert .	Ovddasvástádusa bealit fertejit leat čielgasit definerejuvvon .
Vanskeligere vil det kunne være ved for eksempel hytter og anlegg som er oppført på siidaens område uten tillatelse , eller ved pålegg om reintallsreduksjon .	Váddáseabbo sáhttá leat ovdamearkka dihte barttaid ja rusttegiid dáfus mat leat ceggejuvvon siidda eatnamii almmá lobi haga , dahje boazologu unnideami gohččumiid dáfus .
Hvem skal et rivingspålegg rettes mot ?	Geasa galgá geiget gaikungohččuma ?
Hvem skal et vedtak om reintallsreduksjon rettes mot når det er fastsatt et høyeste reintall for siidaen ?	Geasa galgá geiget mearrádusa boazologu unnideami birra go siidii lea mearriduvvon alimus boazolohku ?
Er det opprettet et styre for siidaen , vil et pålegg om riving av anlegg kunne rettes mot det .	Jus siidii lea nammaduvvon stivra , de sáhttá gaikungohččuma geiget dasa .
I utkastet er det imidlertid ikke lagt opp til at siidastyre skal være obligatorisk , jf. utkastet § 8-11 .	Árvalusas ii leat eaktuduvvon ahte siidastivra galgá leat bákkolaš , gč. árvalusa § 8 – 11 .
Dersom ingen ansvarlig kan identifiseres , må konsekvensen bli at riving uten videre kan finne sted .	Jus ii sáhte gávdnat ovttage ovddasvástideaddji , de ferte váikkuhus leat ahte de sáhttá dušše gaikut .
I Ot. prp. nr. 28 ( 1994-95 ) er det sagt følgende om dette :	Od.prp. nr. 28 ( 1994 – 95 ) dadjá ná dien birra :
« Vedtak om riving skal følge forvaltningslovens regler , jf. ny § 35 .	« Mearrádus gaikuma birra galgá čuovvut hálddašanlága njuolggadusaid , gč. ođđa § 35 .
Før riving eller endring iverksettes skal normalt eieren av anlegget gis en frist til selv å fjerne det .	Ovdal go gaiku dahje rievdada de galgá rusttega eaiggát dábálaččat oažžut áigemeari ieš gaikut dan .
Dersom det ikke kan fastslås hvem som er eier , kan reindriftsagronomen sette i verk fjerningen uten slik frist , jf. forvaltningsloven § 16 tredje ledd . »	Jus ii sáhte gávnnahuvvot gii lea eaiggát , de sáhttá boazodoalloagronoma gaikkuhit almmá diekkár áigemeari addima haga , geahča hálddašanlága § 16 goalmmát lađđasa . »
Ved reintallsreduksjon vil nok et pålegg måtte rette seg mot den enkelte reineier .	Boazologu unnideami oktavuođas gal ferte boazologu unnideami mearrádus geigejuvvot juohke boazoeaiggádii .
Eiendomsretten til reinen er individuell .	Juohke bohccos lea dihto eaiggát .
Der hvor det er fastsatt et høyeste reintall for den enkelte siidaandel , se utkastet § 9-4 femte ledd , vil reduksjonskravet gjelde det overskytende .	Jus lea mearriduvvon alimus boazolohku siidaosiide , geahča árvalusa § 9 – 4 viđát lađđasa , de guoská unnidanmearrádus dasa mii lea badjel dán logu .
Er det ikke fastsatt noe slikt tall , må det skje en forholdsmessig reduksjon i alle siidaandeler i siidaen .	Jus ii leat mearriduvvon alimus boazolohku , de fertejit siidda buot siidaoasit unnidit gorálaččat .
Det vises for øvrig til utkastet § 9-4 .	Čujuhuvvo muđui árvalusa § 9 – 4 .
I forbindelse med tvangsmulkt og andre økonomiske sanksjoner , vil det kunne være et problem dersom siidaen ikke har noen eiendeler .	Bággensáhku ja eará ekonomalaš ráŋggáštusaid dáfus sáhttá leat váttisvuohtan jus siiddas ii leat opmodat .
Dette kan tale for å stille krav om ( en form for ) siidakasse , jf. utkastet § 8-14 . »	Dát sáhttá leat ágga gáibidit ahte ásahuvvo ( juogalágán ) siidakássa , gč. árvalusa § 8 – 14 . »
Gruppen avga sin rapport i januar 2006 .	Joavku gárvvistii iežas raportta ođđajagemánus 2006 .
Arbeidet viste seg etter hvert å være både omfattende og komplekst , noe som medførte at det tok lengre tid enn forutsatt .	Čájehuvvui ahte bargu lei sihke viiddis ja váttis , mii dagahii ahte bargu ádjánii guhkit go jurddašuvvon .
Gruppen har hatt som viktig forutsetning for sine drøftelser at de regler som eventuelt fastsettes ikke må medføre unødvendige endringer av siidaen som et praktisk arbeidsfellesskap .	Joavku lea iežas ságaskuššamiin atnán deaŧalaš eaktun ahte jus ásahuvvojit ođđa mearrádusat , de eai galgga dat dárbbašmeahttumit rievdadit siidda geavatlaš bargoovttastumi .
Gruppen har derfor ikke sett det som ønskelig å gi detaljerte regler om siidaens organisering mv i større grad enn det som er nødvendig for at den skal kunne utføre visse oppgaver og roller .	Dan dihte ii leat joavku atnán dárbbašlažžan bienasta bitnii reguleret siidda organiserema dađi eanet go lei dárbbašlaš dasa ahte siida sáhttá deavdit iežas doaimmaid ja gáibádusaid .
Gruppen anbefaler av den grunn heller ikke at siidaen pålegges å organisere seg som et selskap eller som andre kjente rettssubjekter .	Dan dihte ii ávžžut joavku ahte siida geatnegahtto organiserejuvvot ásahussan dahje earalágán dábálaš riektesubjeaktan .
Videre anbefales det at siidaen gis anledning til å foreslå hvordan en reduksjon av reintallet skal foretas før eventuelt lovutvalgets bestemmelser om reintallsreduksjon settes inn .	Joavku ávžžuhii maiddái ahte siida galgá beassat árvalit movt boazolohku galgá unniduvvot ovdal go ovdamearkka dihte láhkalávdegotti árvalusat dán hárrái čađahuvvojit .
Departementet viser til utvalgets og gruppens drøftelser , og kan ikke se at det foreligger alvorlige innvendinger mot at siidaen gis en plass i loven slik som foreslått av utvalget .	Departemeanta čujuha lávdegotti ja joavkku árvvoštallamiidda , ii ge oainne makkárge mearkkašahtti ákkaid dan vuostá ahte siida oažžu saji lágas nugo lávdegoddi lea árvalan .
Departementet har imidlertid forenklet noen av reglene om siidaen på bakgrunn av utvalgets rapport samt innspill fra Sametinget og NRL under konsultasjonene .	Departemeanta lea datte álkidahttán muhtun njuolggadusaid siidda birra bargojoavkku raporta ja Sámedikki ja NBR oainnuid vuođul ráđđádallamiid oktavuođas .
Norske Reindriftsamers Landsforbund har i sin høringsuttalelse tatt opp spørsmålet om rollen til den såkalte siidaisit .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi lea iežas gulaskuddancealkámušas váldán ovdan siiddaisida sajádaga .
Departementet kan ikke se grunn til noen formalisering av denne rollen i lovsammenheng .	Departemeanta ii oainne makkárge ákka lága bokte formaliseret dán doaimma .
Forslaget slik det foreligger , vil imidlertid etter departementets syn ikke være til hinder for en videreføring av de uformelle strukturelle og institusjonelle elementene som finnes i reindriftssamfunnet .	Nugo evttohus dál lea , de dat ii hehtte eahpeformála struktuvrraid ja ásahuslaš beliid joatkima nugo dat leat boazosámi servodagas leamaš .
8.8 Siidaandel	8.8 Siidaoassi
Utvalget har foreslått innføring av begrepet siidaandel .	Lávdegoddi lea árvalan ásahit doahpaga siidaoassi .
Utvalget har funnet det nødvendig fortsatt å ha en enhet med en ansvarlig leder for på en klar måte kunne forankre driftsansvar i forhold til andre reineiere , myndigheter og øvrige samfunnsinteresser .	Lávdegoddi lea gávnnahan ahte ain ferte leat ovttadat mas lea ovddasvástideaddji jođiheaddji , vai dan bokte sáhttá čielgasit oaidnit doalloovddasvástádusa eará boazoeaiggádiid , eiseválddiid ja eará servodatberoštumiid ektui .
Høringsuttalelsene avspeiler litt forskjellige oppfatninger .	Gulaskuddancealkámušat čájehit veahá iešguđetlágán oainnuid .
Advokatforeningen slutter seg til Karen Marie Eira Buljos særuttalelse hvor det gis uttrykk for at begrepene siidaandel og rekrutteringsandel er en form for fornorskning .	Advokáhttasearvi doarju Karen Marie Eira Buljo sierracealkámuša gos lohká ahte doahpagiid siidaoasi ja álggahansiidaoasi ásaheapmi lea dáruiduhttin .
Departementet er enig i utvalgets vurderinger .	Departemeanta lea ovttaoaivilis lávdegotti árvvoštallamiiguin .
Det er nødvendig å tydeliggjøre et driftsmessig ansvarsforhold .	Dat lea dárbbašlaš čielggasmahttit doibmiigullevaš ovddasvástádusaid .
Samtidig er det viktig å tydeliggjøre forankringen i det fellesskapet siidaen utgjør , noe som dagens driftsenhetsbegrep ikke gjør .	Seammás lea deaŧalaš čielggasmahttit gullevašvuođa dan ovttastupmái mii siida lea , go dan ii daga otná doalloovttadat .
Det har vært en utfordring for utvalget å finne et begrep som skal være dekkende for de underliggende realiteter og fungere rettsteknisk .	Lávdegoddái lea leamaš hástalussan hutkat doahpaga mii galggašii sisdoalu dáfus leat doallevaš ja seammás doaibmat riekteteknihkalaš oktavuođas .
Et mindretall i utvalget foreslo bearadoallo og definerer dette på samme måte som flertallet definerer siidaandel .	Lávdegotti unnitlohku evttohii doahpaga bearašdoallu seamma sisdoaluin go eanetlogu evttohan doahpagis siidaoassi .
Flertallet var enig i at det er en parallell , men kom til at det kunne gi uriktige assosiasjoner i forhold til de regler som utvalget foreslår når det gjelder nyetablering innenfor siidaen ( se nedenfor ) .	Eanetlohku lei ovttaoaivilis das ahte sánit leat buohtalasat , muhto oaivvildii ahte dat sáhttá addit boastto assosiašuvnnaid daid njuolggadusaid hárrái maid lávdegoddi árvalii ođđaásahemiide siidda siskkobealde ( geahča maŋŋelis ) .
Departementet slutter seg på den bakgrunn til utvalgets forslag om å bruke begrepet siidaandel .	Dan vuođul doarju departemeanta lávdegotti árvalusa atnit doahpaga siidaoassi .
På bakgrunn av innspill under konsultasjonene , har imidlertid departementet valgt å presisere at det med en siidaandel , i tillegg til familiegruppe , også forstås en enkeltperson som del av en siida .	Oainnuid vuođul mat bohte ráđđádallamiin , lea departemeanta datte válljen deattuhit ahte siidaoassi , lassin dasa go lea bearašboazodoallu , maiddái sáhttá leat doallu man ovttaskas olmmoš doaimmaha siiddas .
8.9 Etablering av siidaandel	8.9 Siidaoasi ásaheapmi
Etter utvalgets forslag skal ansvarlige ledere av siidaandeler ved enstemmighet kunne beslutte at det skal etableres en ny siidaandel i siidaen under ledelse av en utpekt person som er myndig og fyller lovens generelle krav .	Lávdegotti árvalusa mielde galget siidaosiid jođiheaddjit ovttajienalašvuođa bokte sáhttit mearridit ahte galgá ásahuvvot ođđa siidaoassi siidii , man jođiha dihto olmmoš gii lea válddáláš ja deavdá lága oppalaš eavttuid .
For sommersiidaen skal det i henhold til bruksreglene fastsettes høyeste reintall , jf. §§ 9-1 og 9-4 i utvalgets forslag .	Geassesiidii galgá , doaibmanjuolggadusaid mielde , mearriduvvot alimus boazolohku , gč. lávdegotti árvalan § 9 – 1 ja § 9 – 4 .
Er det også fastsatt høyeste reintall for vintersiidaen , kan lederne for siidaandelene innenfor denne siidaen bli enige om opprettelse av ny siidaandel .	Jus maiddái dálvesiidii lea mearriduvvon alimus boazolohku , de sáhttet maiddái dán siidda siidaosiid jođiheaddjit soahpat ásahit ođđa siidaoasi .
Selv om reintallet forutsettes holdt innenfor det øvre reintall som er bestemt for siidaen , uttrykker enkelte høringsinstanser bekymring for at ordningen kan være reintallsdrivende der hvor et sterkt etableringspress gjør seg gjeldende .	Vaikko eaktun lea ahte boazolohku galgá doalahuvvot siidii mearriduvvon alimus boazologu siskkobealde , de ballet soames gulaskuddanásahusat ahte ortnet sáhttá mielddisbuktit boazologu lasiheami doppe gos oallugat háliidivčče álgit boazodollui .
For å sikre økologisk og økonomisk bærekraft bør det etter fylkesmannens mening opprettholdes en form for etableringskontroll .	Sihkkarastit ekologalaš ja ekonomalaš guoddevašvuođa ( ceavzima ) , de oaivvilda fylkkamánni ahte ferte doalahit juogalágán bearráigeahču álggahemiiguin .
Reindriftssjefen uttrykker på tilsvarende måte bekymring for at det kan finne sted en overetablering med reintallspress til følge .	Boaozodoallohoavda dovddaha seammaládje balu ahte sáhttet šaddat ollu álggaheamit ja boazonákkisvuohta .
Andre ser det ikke slik .	Eai buohkat oaivvil dán .
Blant annet gir Ytre Troms Reinsamelag uttrykk for at ingen ansvarlig siida vil være interessert i å utarme egne beiteressurser .	Earret eará oaivvilda Olggut Romssa Boazosámisearvi ahte ii oktage ovddasvástideaddji siida háliit goaridit iežaset guohtumiid .
Reindriftsstyret påpeker at nye siidaandeler ikke kan opprettes før høyeste reintall for siidaen er fastsatt .	Boazodoallostivra čujuha ahte ođđa siidaosiid ii sáhte ásahit ovdal go siidii lea mearriduvvon alimus boazolohku .
Opprettelse av nye siidaandeler forutsetter enighet og enstemmighet , samt at reintallet må holdes innenfor det reintallet som er bestemt for siidaen .	Ođđa siidaosiid sáhttá ásahit dušše jus lea ovttamielalašvuohta ja ovttajienalašvuohta , ja boazologu ferte doalahit dan logu siste mii siidii lea mearriduvvon .
Reindriftsstyret legger også til grunn at reineierne neppe har noe ønske om å fordele knappe goder som reintall på for mange .	Boazodoallostivra atná maid vuođđun ahte boazoeaiggádat eai dáidde juohkit vánis guohtumiid beare oallugiidda .
Departementet vil påpeke at dette er vanskelige spørsmål .	Departemeanta atná dán hui váttis gažaldahkan .
Etter departementets syn bør imidlertid det naturlige utgangspunkt være at reindriften selv regulerer tilgangen til næringen .	Departemeantta oainnu mielde berre leat lunddolaš ahte boazodoallu ieš rahpá geainnu ealáhussii .
Dessuten vil det etter departementets syn i de fleste tilfeller ligge en effektiv begrensning i kravet om enstemmighet .	Departemeanta oaivvilda maiddái ahte eanas háviid dáidá ovttajienalašvuođa gáibádus iešalddis ráddjet .
En forutsetning er likevel at det er fastsatt ytre rammebetingelser for reindriften i form av et øvre reintall for siidaen .	Eaktun lea liikká ahte boazodollui biddjojuvvojit olggut mearit , namalassii alimus boazolohku siidii .
Departementet slutter seg dermed til utvalgets forslag på dette punkt .	Departemeanta guorrasa lávdegotti árvalussii dákko .
Etter utvalgets forslag skal områdestyret ved etablering av ny siidaandel kontrollere at de formelle vilkår er oppfylt .	Go ođđa siidaoassi ásahuvvo , de galgá lávdegotti evttohusa mielde guovllustivra dárkkistit ahte formála eavttut leat devdojuvvon .
Etter departementets syn bør områdestyret også foreta en prøving av om etableringen svekker grunnlaget for en bærekraftig reindrift i siidaen .	Departemeanta oaivvilda maiddái ahte guovllustivra galgá guorahallat headjuda go ásaheapmi siidda boazodoalu guoddevašvuođa .
I tråd med utvalgets mindretall foreslås også en adgang for områdestyret til å nekte godkjenning der hvor det gjennomsnittlige reintallet i siidaen etter en etablering vil være mindre enn 250 .	Nu movt lávdegotti unnitlohku árvalii , de evttohuvvo addit guovllustivrii vejolašvuođa gieldit ásaheami jus siidda gaskamearálaš boazolohku maŋŋel ásaheami šaddá vuollel 250 .
Det vises for øvrig til merknadene til bestemmelsen nedenfor .	Muđui čujuhit mearkkašumiide paragráfii dás maŋŋelis .
8.10 Sideordnet rekrutteringsandel	8.10 Buohtalas álggahansiidaoassi
Dette forslaget fra Reindriftslovutvalgets side representerer en nyskaping og er begrunnet i behovet for smidigere generasjonsoverganger .	Boazodoalloláhkalávdegotti árvalus dán birra lea áibbas ođas ja vuođđun lea dárbu ásahit njuovžilis buolvamolsunortnega .
Det er innehaveren av den enkelte siidaandel som alene forutsettes å kunne bestemme om sideordnet rekrutteringsandel skal opprettes dersom vilkårene for øvrig er oppfylt .	Jurddan lea ahte siidaoasi jođiheaddji akto sáhttá mearridit ásahit buohtalas álggahansiidaoasi , jus eavttut muđui leat devdojuvvon .
De fleste høringsinstanser har en positiv innfallsvinkel til denne ordning , men fra noen påpekes det at også dette kan være reintallsdrivende ved at presset i næringen forsterkes ytterligere .	Eanas gulaskuddanásahusat leat mielas dán ortnegii , muhto muhtumat ballet ahte dat sáhttá váikkuhit boazolohkui , go ásaha vel eanet álggahangilvvu .
Områdestyret i Nordland ser behovet for å få til smidige generasjonsoverganger og sikre rekrutteringen , men dette må likevel ikke ramme fellesskapet på en urimelig måte .	Nordlándda guovllustivra oaidná dárbbu ásahit njuovžilis buolvamolsunvugiid sihkkarastin dihte ođđa olbmuid ealáhussii , muhto deattuha ahte dat ii galgga govttoheamit čuohcat oktasašvuhtii .
Det anføres at forslaget innebærer en fare i så henseende .	Sii čujuhit ahte evttohus sáhttá váikkuhit dan guvlui .
Fellesskapet er utelukket fra å ta beslutningen , men må bære konsekvensene .	Eará boazodoallit eai beasa leat mielde mearrideame , muhto fertejit dohkkehit váikkuhusaid .
Det bør derfor blant annet være en tidsbegrensning for hvor lenge ordningen med sideordnet rekrutteringsandel kan vare for den enkelte .	Dan dihte berre earret eará leat áigemearri dasa man guhká buohtalas álggahansiidaoassi sáhttá bistit .
Departementet har vært i betydelig tvil om dette spørsmålet .	Departemeanttas lea leamaš ollu eahpádus dán gažaldahkii .
Hovedinnvendingen er at en slik ordning kan føre til et stort etableringspress som på sikt både vil svekke den økonomiske lønnsomheten i næringen , samt være reintallsdrivende .	Váldomoaitta lea ahte ortnet sáhttá dagahit stuora álggahangilvvu mii áiggi mielde headjuda ealáhusa gánnáheami , ja sáhttá dagahit boazonákkisvuođa .
Det vises her til de drøftinger som er foretatt under kapittel 8.3 og 8.19 .	Čujuhit árvvoštallamiidda kapihttaliin 8.3 ja 8.19 .
Samtidig ser man at det kan være hensiktsmessig å få til en ordning som legger grunnlag for smidigere generasjonsoverganger .	Seammás oaidnit ahte sáhttá leat jierpmálaš ásahit ortnega man bokte sáhttá njuovžileappot lágidit buolvamolsumiid boazodoalus .
Det er viktig å kunne planlegge overdragelse av driftsenhet , og samtidig sikre kontinuitet , trygghet og status i denne overgangsperioden .	Dat lea deaŧalaš vai sáhttet plánet siidaoasi sirdima , ja seammás sihkkarastit bissovašvuođa , oadjebasvuođa ja stáhtusa dán molsunáigodagas .
På den bakgrunn kan departementet slutte seg til forslaget om å etablere slike rekrutteringsandeler , men det må settes langt klarere vilkår for en slik etablering enn det utvalget foreslår .	Dan vuođul sáhttá departemeanta guorrasit evttohussii ásahit diekkár álggahansiidaosiid , muhto fertejit biddjot mihá čielgaset eavttut ásaheapmái go dat maid lávdegoddi árvala .
Dette for å unngå at etablering av sideordnet rekrutteringsandel skjer på bekostning av de øvrige siidaandelene .	Dát eaktu ferte leat vai buohtalas álggahansiidaoasi ásaheapmi ii dagat siidda eará siidaosiid ovdii .
Departementet har vurdert å la distriktsstyrene selv bestemme gjennom bruksreglene om det skal være adgang til å etablere sideordnet rekrutteringsandel .	Departemeanta lea árvvoštallan bidjat orohatstivrii válddi doaibmanjuolggadusaid olis mearridit buohtalas álggahansiidaoasi ásaheami .
Blant annet på bakgrunn av det som har framkommet under konsultasjonene , har departementet ikke funnet grunn til å forfølge dette videre .	Earret eará dan vuođul mii lea boahtán ovdan ráđđádallamiin , de ii leat departemeanta oaidnán riektan dán ovddidit .
Departementet foreslår at det tilføyes et vilkår om at det ved etablering av en slik andel inngås en avtale for overtakelse av den ordinære siidaandelen .	Departemeanta árvala ahte lasihuvvo eaktun ahte diekkár siidaoasi ásaheami oktavuođas galgá dahkkot soahpamuš dábálaš siidaoasi badjelasás váldima birra .
Både Sametinget og NRL sluttet seg til denne tilføyelsen .	Sihke Sámediggi ja NBR leaba dorjon dán lasáhusa .
Utvalget har foreslått en nedre aldersgrense på 50 år .	Lávdegoddi lea árvalan vuolit ahkemearrin 50 jagi .
Departementet ser det som uhensiktsmessig med en slik aldersgrense .	Departemeanta ii ane vuogasin bidjat ahkemeari .
Det kan ikke utelukkes at det kan være gode grunner for å etablere sideordnet rekrutteringsandel før fylte 50 år .	Sáhttet leat buorit ákkat ásahit buohtalas álggahansiidaoasi ovdal go deavdá 50 jagi .
Derimot bør det gjelde en tidsbegrensning med hensyn til hvor lenge en slik enhet kan bestå .	Baicca berre leat mearri das man guhká diekkár siidaoassi sáhttá bistit .
Departementet foreslår her 7 år .	Departemeanta evttoha 7 jagi .
Formålet med rekrutteringsandelene er å legge til rette for smidige generasjons , ­overganger og går man inn på dette bør tidshorisonten for endelig overtakelse ikke ligge for langt borte .	Álggahansiidaoasi ulbmilin lea lágidit dili njuovžilis buolvamolsumii , ja go dakkár ortnega ásaha , de ii berre sirdin leat menddo guhkkin boahtteáiggis . Čujuhit muđui mearkkašumiide mearrádussii .
Det vises for øvrig til merknaden til bestemmelsene .	Sámediggi ja NBR leaba ráđđádallamiin dorjon áigeráddjema .
Etter departementets syn er det imidlertid ikke aktuelt å tilføre disse sideordnede rekrutteringsandelene faste tilskudd over reindriftsavtalen .	Departemeantta oaivila mielde ii leat áigeguovdil addit buohtalas álggahansiidaosiide fásta doarjagiid boazodoallošiehtadusa olis .
Før den ordinære siidaandelen overføres til lederen av den sideordnede rekrutteringsandelen , vil det kun være aktuelt å gi produksjonstilskudd .	Ovdal go dábálaš siidaoassi sirdojuvvo buohtalas álggahansiidaoasi jođiheaddjái , de sáhttá datte leat vejolaš addit buvttadandoarjaga .
Etter departementets vurdering er dette nødvendig for at ikke ordningen skal medføre utilsiktede tilpasninger .	Departemeantta oainnu mielde lea dát dárbbašlaš vai ortnet ii dagat sávakeahtes heivehemiid .
Det er også viktig å ta hensyn til at en slik endring i reindriftsloven ikke fører til at bevilgningene over reindriftsavtalen økes .	Lea maid deaŧalaš ahte diekkár rievdadeapmi boazodoallolágas ii galgga dagahit ahte juolludeamit boazodoallošiehtadusa olis lasihuvvojit .
Dersom de nye enhetene skal få tildelt faste tilskudd , vil det svekke det økonomiske grunnlaget for de ordinære siidaandelene .	Jus ođđa siidaoasit galget oažžut fásta doarjagiid , de headjuda dat dábálaš siidaosiid ekonomalaš vuođu .
8.11 Samboerskap	8.11 Ovttasássan
Utvalget har foreslått at samboerskap på visse vilkår likestilles med ekteskap .	Lávdegoddi lea árvalan ahte ovttasássan galgá vissis eavttuid mielde leat ovttadássásaš náittosdiliin .
De fleste høringsinstanser slutter seg til dette .	Eanas gulaskuddanásahusat guorrasit dasa .
Utvalget har foreslått en varighet av samboerskapet på fem år ( § 4-5 punkt 2 bokstav c ) .	Lávdegoddi lea árvalan ahte ovttasássan galgá leat bistán vihtta jagi ( § 4 – 5 2. čuokkis bustávva c ) .
Departementet foreslår her to år , noe som er i samsvar med tilsvarende bestemmelse i hustandsfellesskapsloven .	Departemeanta evttoha guokte jagi , seammaládje go vástideaddji mearrádus lágas hustandsfellesskapsloven ( láhka oktasaš dállodoalu birra ) .
Sametinget og NRL sluttet seg til denne endringen .	Sámediggi ja NBR leaba guorrasan rievdadeapmái .
8.12 Likestillingsmessige forhold	8.12 Ovttadássásašvuođa bealit
I tilknytning til bestemmelsene om siidaandel , sideordnet rekrutteringsandel mv. reiser det seg en del likestillingsmessige spørsmål .	Mearrádusaide siidaoasi , buohtalas álggahansiidaoasi j.d. birra bohciidit moanat ovttadássásašvuođalaš gažaldagat .
Utvalget har i § 4-5 foreslått en egen bestemmelse om ektefelle / samboers stilling .	Lávdegoddi lea § 4 – 5 árvalan sierra mearrádusa náittosguoimmi / ovttasássi saji birra .
Flere høringsinstanser er opptatt av disse forhold .	Máŋga gulaskuddanásahusa atnet dáid beliid deaŧalažžan .
Likestillingsombudet sier blant annet at man i dagens lovgivning har erfart at det spesielt er gifte kvinner som diskrimineres .	Ovttadássásašvuođaáittardeaddji lohká earret eará ahte lea čájehuvvon ahte erenoamážit náitalan nissonolbmot vealahuvvojit dálá lága olis .
Dette gjelder særlig i saker der kvinnen er den av ektefellene som har egen driftsenhet .	Dát lea erenoamážit dalle go doalloovttadat gullá náitalan nissonolbmui .
Dersom mannen med dette utgangspunktet skal få overført en driftsenhet til seg , er eneste mulighet at ektefellene skilles eller at kvinnen sier fra seg sin driftsenhet .	Jus dievdoolmmoš dán vuođul galggašii oažžut alccesis sirdojuvvot doalloovttadaga , de lea áidna vejolašvuohta ahte soai earráneaba , dahje ahte nissonolmmoš cealká eret iežas doalloovttadaga .
Reindrift er som nevnt et mannsdominert yrke .	Boazodoalus leat eanas dievddut .
Reindriftsstyret og Reindriftssjefen kommer i sine uttalelser inn på de samme forhold , og framhever at begge ektefeller / samboere må gis adgang til å drive hver sin siidaandel .	Boazodoallostivra ja Boazodoallohoavda guoskkahit iežaset cealkámušain seamma beliid , ja deattuhit ahte goappaš náittosguimmežagat / ovttasássit galgaba beassat doalahit goabbat siidaoasi .
Departementet vil presisere at man her står overfor viktige spørsmål .	Departemeanta deattuha ahte dát lea hui deaŧalaš gažaldat .
Dagens reindriftslov må anses som kjønnsnøytral .	Ođđa boazodoalloláhka galgá leat sohkabealneutrála .
Det samme gjelder utvalgets forslag .	Seamma lei lávdegotti árvalus .
Dette er imidlertid ikke tilstrekkelig i et likestillingsperspektiv dersom bestemmelsene i praksis motvirker likestilling mellom kjønnene .	Dát ii leat liikká doarvái ovttadássásašvuođa čalmmiiguin , jus mearrádusat geavatlaččat hehttejit ovttadássásašvuođa sohkabeliid gaskka .
Norge har ratifisert FNs kvinnekonvensjon , og den er nå inkorporert i norsk rett , jf. likestillingsloven § 1 b .	Norga lea vuolláičállán ON ’ nissonkonvenšuvnna , ja dat lea dál oassin Norgga rievttis , gč. ovttadássásašvuođalága § 1 b . .
Statene som har ratifisert konvensjonen plikter å innarbeide de enkelte artiklene i nasjonal lovgivning og iverksette tiltak som sikrer oppfølging i praksis .	Stáhtat mat leat vuolláičállán konvenšuvnna leat geatnegasat heivehit konvenšuvnna artihkkaliid riikka lágaide ja čađahit doaimmaid mat sihkkarastet čuovvoleami duohtavuođas .
På mannsdominerte områder kan det være et stort behov for synliggjøring av kvinnekonvensjonen og de forpliktelser som ligger i den .	Doppe gos dievddut dábálaččat ráđđejit , sáhttá leat hui dárbbašlaš čalmmustahttit nissonkonvenšuvnna ja geatnegasvuođaid maid dat sisttisdoallá .
Departementet mener således det er riktig og nødvendig at ektefelle / samboere gis mulighet til å inneha hver sin selvstendige enhet også under ekteskap / samboerskap selv om dette kan representere vanskelige problemstillinger i områder med stort etableringspress .	Dan dihte oaivvilda departemeanta ahte lea riekta ja dárbbašlaš ahte náittosguoimmit / ovttasássit beassaba atnit goabbat iešheanalaš doalu maiddái náittosdilis / ovttasássamis vaikko dat livččii ge guovllus gos leat olbmot vuordime saji boazodollui .
Sametinget og NRL støtter endringen .	Sámediggi ja NBR doarjuba rievdadusa .
Det vises for øvrig til merknadene til § 13 .	Čujuhit muđui § 13 mearkkašumiide .
8.13 Alminnelige regler om utøvelse av reindrift	8.13 Dábálaš mearrádusat boazodoalu birra
Utvalget har foreslått et eget kapittel som inneholder alminnelige regler om utøvelse av reindrift .	Lávdegoddi lea árvalan sierra kapihttala mii sisttisdoallá dábálaš mearrádusaid boazodoalu birra .
Det dreier seg her om en lovfesting av regler for god reindriftsskikk .	Jurdda lea láhkanannet dábálaš boazodoalu vieruid ja vugiid .
Det har i høringen ikke framkommet sterke prinsipielle innvendinger mot forslaget .	Gulaskuddamis eai leat boahtán mearkkašahtti vuostehágut árvalussii .
Sametinget uttrykker at det er fornøyd med at uskrevne regler om god reindriftsskikk tas inn i loven .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go čálekeahtes njuolggadusat buori boazodoalu birra váldojuvvojit láhkii .
Derimot gjør det seg en betydelig motstand gjeldende mot at begrepet gjeting bringes inn , jf. § 6-2 i utvalgets forslag .	Baicca lea stuora vuosteháhku dasa go lávdegoddi árvala doahpaga guođoheapmi láhkii , geahča lávdegotti árvalan § 6 – 2 .
Det framheves at det framstår som lite tidsmessig og kan gi gale assosiasjoner i forhold til det som er bestemmelsens formål .	Deattuhuvvo ahte dat lea unnán heivvolaš ja sáhttá addit boasttu áddejumi das mii livččii mearrádusa ulbmil .
Departementet foreslår at uttrykket tilsyn isteden nyttes .	Departemeanta evttoha dan sadjái baicca dadjat geahčču .
For øvrig vil departementet påpeke at det gjennom bruksreglene kan gis nærmere bestemmelser om de forhold som dette kapittelet omhandler .	Muđui deattuha departemeanta ahte doaibmanjuolggadusaid bokte sáhttet addot dárkilet mearrádusat beliide maid dát kapihtal guoskkaha .
8.14 Reinmerke	8.14 Bealljemearka
Et registrert reinmerke forteller hvem som er eier av rein .	Registrerejuvvon mearka muitala gii lea bohcco eaiggát .
Det er lange tradisjoner for å merke rein for å identifisere eierskap til reinen .	Lea guhkes árbevierru merket bohcco bealji čájehan dihte gii dan eaiggáduššá .
I lovverket har merking av rein vært innarbeidet siden lovene av 1888 og 1897 .	Lágain lea merken leamaš mielde juo 1888:s ja 1897:s .
I dette dokumentet drøfter han ulike problemstillinger knyttet til reinmerking , bl.a hvilken status reinmerke har .	Dán čállosis guorahallá son iešguđet beliid bohccuid merkema birra , earret eará makkár stáhtus bealljemearkkas lea .
Det legges til grunn at det er å betrakte som en eiendom .	Adno vuođđun ahte dat rehkenasto opmodahkan .
Denne forståelsen har reineiere fortsatt i dag , men nyere lovgiving setter begrensninger for hvem et reinmerke kan overføres til .	Dát áddejupmi lea boazosámiin ain dál , muhto ođđa lágat ráddjejit geasa mearkka sáhttá daguhit .
Likevel er det system som Kjerschow beskriver fortsatt i bruk .	Liikká lea Kjerschowa čilgejuvvon vuohki ain anus .
Reindriftslovkomiteen , som avga sin innstilling i 1966 , drøfter muligheten for forenkling av merkebestemmelsene , men konkluderer med at det systemet man har i dag , og som har utviklet seg over lang tid , virker godt i praksis .	Boazodoalloláhkalávdegoddi , mii ovddidii iežas árvalusa 1966:s , guorahalai vejolašvuođa álkidahttit mearkamearrádusaid , muhto gávnnahii ahte dat vuohki mii lei dalle , ja mii lea guhkes áiggi leamaš anus , ain doaibmá bures .
Komiteen finner det derfor riktig å beholde bestemmelsene fra 1933-loven .	Lavdegoddi anii dan dihte riektan doalahit 1933-lága mearrádusaid .
Da Landbruksdepartementet la frem forslag til ny reindriftslov ( Ot.prp.nr. 9 ( 1976-77 ) ) , fant man det formålstjenlig å begrense lovens bestemmelser om merking av rein og om reinmerker til noen få nøkkelbestemmelser .	Go Eanandoallodepartemeanta ovddidii ođđa boazodoallolága evttohusa ( Od.prp. nr. 9 ( 1976 – 77 ) , de gávnnahuvvui riektan ráddjet lága mearrádusaid bohccuid merkema birra moatti váldo mearrádussan .
Samtidig ble det overlatt til Kongen å gi de nødvendige utfyllende bestemmelser av mer teknisk og praktisk art.	Seammás addui Gonagassii váldi mearridit dárbbašlaš dievasmahtti njuolggadusaid teknihkalaš ja geavatlaš beliid birra .
Reindriftslovutvalget foreslo i sin utredning å ta alle bestemmelser om merking av rein inn i loven .	Boazodoalloláhkalávdegoddi árvalii iežas čielggadeamis váldit visot mearrádusaid merkema birra láhkii .
Bestemmelsene er , med enkelte endringer , en videreføring av bestemmelsene i 1978-loven og Landbruksdepartementets forskrifter om merking av rein fastsatt 12. juni 1984 .	Mearrádusat leat buori muddui , earret veahá smávva rievdademiid , seammat go 1978-lágas ja Eanandoallodepartemeantta mearkanjuolggadusain mearriduvvon geassemánu 12. beaivvi 1984 .
Bakgrunnen for Reindriftslovutvalgets forslag er bl.a. at det er knyttet sterke tradisjoner til reinmerke , og at lovfesting synliggjør denne delen av reindriftskulturen på en bedre måte .	Boazodoalloláhkalávdegotti evttohusa duogážin lea earret eará ahte leat nanu árbevierut merkema hárrái , ja ahte láhkanannen buorebut čalmmustahttá dán beali boazodoallokultuvrras .
I tillegg til at det er tatt inn i loven bestemmelser som i dag finnes i forskrift , er det foretatt noen endringer .	Lassin dasa go láhkii dál leat váldojuvvon mearrádusat mat dál leat njuolggadusain , de leat dat veahá rievdaduvvon .
I utvalgets utkast § 7-3 er kravet om å være bosatt i Norge for å ha rett til reinmerke videreført ved en inkurie .	Lávdegotti árvalan § 7 – 3 gáibádus ahte galgá ássat Norggas lea jotkojuvvon inkuria bokte .
Sør-Trøndelag og Hedmark Reinsamelag påpeker at det er store variasjoner innen det samiske reinbeiteområdet når det gjelder merking av rein , og ber om at dette følges opp gjennom regionale tilpasninger av merkereglene .	Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku Boazosámisearvi čujuha ahte sámi boazodoalloguovllus leat stuora erohusat bohccuid merkema birra , ja bivdá ahte dat váldojuvvo vuhtii mearkanjuolggadusaid guovlulaš heiveheami bokte .
Andre kommer også inn på dette .	Maiddái earát deattuhit dan seamma .
Som tidligere nevnt , har departementet vurdert en mulighet for avvikende bestemmelser ut fra regionale ulikheter , men er kommet til at dette ikke er hensiktsmessig .	Nugo ovdal namuhuvvon , de lea departemeanta árvvoštallan vejolašvuođa ásahit iešguđet mearrádusaid guovlulaš erohusaid geažil , muhto lea gávnnahan ahte dat ii leat ulbmillaš .
Kapittelet om reinmerking er noe omredigert i forhold til utvalgets forslag .	Kapihtal bohccuid merkema birra lea redigerejuvvon earaládje go lávdegotti árvalus .
Det vises til merknadene til de enkelte bestemmelser .	Čujuhit mearkkašumiide iešguđet mearrádusaide .
8.15 Distrikt og distriktsstyring	8.15 Orohat ja orohatstivren
Utvalget foreslår at distriktsordningen opprettholdes , men at distriktsstyret rendyrkes som et privatrettslig organ .	Lávdegoddi lea árvalan ahte orohatortnet bisuhuvvo , muhto ahte orohatstivra rievdaduvvo priváhtarievttálaš orgánan .
Det påpekes imidlertid blant annet fra Reindriftssjefens side at de foreslåtte regler om distriktsstyring framstår som forholdsvis kompliserte .	Gulaskuddanásahusat dorjot buori muddui dán . Earret eará Boazodoallohoavda čujuha ahte evttohuvvon njuolggadusat orohatstivrema birra leat oalle moalkát .
Reindriftssjefen gir også uttrykk for at en del av de oppgaver distriktsstyret skal ha som privatrettslig organ i realiteten er offentligrettslige .	Boazodoallohoavda oaivvilda maiddái ahte muhtumat dain doaimmain mat orohatstivrras galget leat priváhtarievttálaš orgánan duohtavuođas leat almmolašrievttálaččat .
Det reises også spørsmål om forholdet mellom distriktsstyrets og årsmøtets myndighet .	Divvojuvvojit maiddái gažaldagat orohatstivrra ja jahkečoahkkima válddi hárrái .
Sør-Trøndelag / Hedmark reinsamelag påpeker at årsmøtet etter forslaget ikke vil være øverste beslutningsorgan i distriktet , og at dette aktualiserer problemstillinger i forhold til demokrati og selvstyre innad i distriktet .	Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku boazosámisearvi čujuha ahte evttohusa mielde ii leat jahkečoahkkin šat orohaga bajimus mearridanváldi , ja ahte dát ásaha čuolmmaid orohaga siskkáldas demokratiija ja iešstivrejumi hárrái .
Reindriftsstyrets flertall påpeker for sin del at dersom årsmøtet skal kunne overprøve distriktsstyrets beslutninger , vil det bety at det fortsatt vil kunne være slik at en gruppering i distriktet styrer det hele .	Boazodoallostivrra eanetlohku fas bealistis mearkkaša ahte jus jahkečoahkkin galgá sáhttit rievdadit orohatstivrra mearrádusaid , de mearkkaša dat ahte ain sáhttá leat okta joavku orohagas mii stivre buot .
Reindriftsstyrets flertall viser videre til Sivilombudsmannens uttalelse om inhabilitet og rolleblanding .	Boazodoallostivrra eanetlohku čujuha viidáseappot Siviilaáittardeaddji cealkámuššii bealálašvuođa ja rollaseaguhemiid birra .
Departementet har erfart at den offentligrettslige rollen som distriktsstyrene er tildelt etter dagens lov , har skapt problemer .	Departemeanta lea vásihan ahte almmolašrievttálaš rolla mii orohatstivrrain lea dálá lága mielde , lea dagahan váttisvuođaid .
Nærhet til dem det gjelder , har gjort det vanskelig å gripe inn , i tillegg til at det fort oppstår formell inhabilitet .	Lagasvuohta sidjiide geaidda áššit gusket , lea dahkan váttisin dahkat maide , ja dasa lassin čuožžila formála bealálašvuohta oalle dávjá .
Dette er et forhold som også Sivilombudsmannen har vært opptatt av i forbindelse med konkrete problemstillinger ombudsmannen har hatt til behandling .	Dáid beliid lea maiddái Siviilaáittardeaddji oaidnán dihto áššiin mat sus leat leamaš gieđahallamii .
Sivilombudsmannen har generelt påpekt at forvaltningsmodellen må utformes slik at næringsutøverne har tillit til at alles interesser ivaretas på en tilfredsstillende måte , og at man ikke kan legge til grunn et annet innhold i forvaltningslovens habilitetsregler enn ellers .	Siviilaáittardeaddji lea oppalaččat čujuhan ahte hálddašanmodealla ferte hábmejuvvot dainna lágiin ahte boazodolliin šaddá luohttámuš dasa ahte buohkaid beroštumit váldojuvvojit vuhtii dohkáláččat , ja ahte hálddašanlága bealálašvuođanjuolggadusaide ii sáhte bidjat eará sisdoalu go muđui .
Departementet er derfor enig i at det er mest hensiktsmessig at distriktsstyret kun har oppgaver av privatrettslig karakter .	Danne lea departemeanta ovttaoaivilis dasa ahte lea buoremus jus orohatstivrras leat dušše priváhtarievttálaš doaimmat .
Selv om distriktsstyrets beslutninger følger av lov og er bestemmende for reineiernes rettigheter og plikter , er de ikke utslag av offentlig myndighetsutøvelse så lenge lovgiver ikke har forutsatt at dette skal være en offentlig oppgave .	Vaikko orohaga mearrádusat dahkkojit ge lága olis , ja leat mearrádusat boazodolliid vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra , de eai leat dat almmolaš válddi čađaheami bohtosat nu guhká go láhkaaddi ii leat dadjan ahte dat galgá leat almmolaš doaibman .
Heller ikke etterfølgende offentlig godkjenning ( f.eks. av områdestyret ) endrer etter departementets syn dette , selv om godkjenningsvedtaket som sådan vil være et forvaltningsvedtak .	Ii čuovvovaš almmolaš dohkkeheapmi ge ( omd. guovllustivrra ) rievdat dán , departemeantta oainnu mielde , vaikko dohkkehanmearrádus iešalddis lea ge hálddašanmearrádus .
Her er et offentlig organ nettopp i kraft av å være dette gitt slik kompetanse .	Dákko lea almmolaš orgána ožžon válddi juste danin go lea almmolaš orgána .
Det finnes en rekke eksempler i lovgivningen på at private beslutninger og disposisjoner er underlagt en offentlig kontroll gjennom samtykke eller godkjenning .	Lágain leat ollu ovdamearkkat dasa ahte priváhta mearrádusat ja disponeremat dárbbašit almmolaš bearráigeahču dohkkeheami dahje miehtama bokte .
Det kan vises til sameieloven § 6 annet ledd , Kredittilsynets virksomhet m.v. .	Sáhttit čujuhit searveeaiggáduššama lága § 6 nuppi lađđasii , Kredihttageahču doibmii jna. .
Når det gjelder forholdet mellom distriktsstyret og årsmøtet , ser departementet det slik at utvalgets forslag om at årsmøtet ikke kan binde styret er nødvendig for at distriktsstyrets rolle ikke skal undergraves .	Orohatstivrra ja jahkečoahkkima gaskavuođa hárrái oaivvilda departemeanta ahte lávdegotti árvalus lea dárbbašlaš , dan birra ahte jahkečoahkkin ii sáhte geatnegahttit orohatstivrra , vai orohatstivrra rolla ii duššindahkko .
Utvalget har i sitt forslag vært svært opptatt av en utbalansering av makten i distriktet for så langt som mulig å unngå maktmisbruk fra et flertall .	Lávdegoddi lea iežas árvalusas atnán hui guovddážis ahte fápmu galgá orohagain dássejuvvot dan muddui go vejolaš , eastadan dihte eanetlogu vejolašvuođa boastut fámostallat .
Departementet er enig i at det er viktig å ivareta disse hensyn og ser utvalgets forslag som hensiktsmessig i den forbindelse .	Departemeanta guorrasa dasa ahte lea deaŧalaš vuhtii váldit dán ja atná lávdegotti árvalusa heivvolažžan dan oktavuođas .
De foreslåtte regler for distriktsstyring kan kanskje framstå som noe detaljerte .	Sáhttá neaktit ahte evttohuvvon mearrádusat orohatstivrema birra leat hui dárkilat .
Dessuten vil den praktiske betydningen av bestemmelsene i stor grad variere ut fra hva slags distrikt man har med å gjøre .	Dasto šaddá mearrádusa geavatlaš mearkkašupmi leat ollu dan duohken makkár orohagas lea sáhka .
Det vil være i store distrikter med mange siidaer at prosessene kan bli mer komplekse , noe som det for så vidt ikke er noe oppsiktsvekkende ved .	Stuora orohagain gos leat ollu siiddat , sáhttet proseassat šaddat váddáseabbon , muhto dat leat oahpes ášši . Orohagain gos leat dušše moadde siidda leat dilit álkibut .
I distrikter som utgjøres av noen få siidaer blir forholdene enklere .	Jus orohagas lea dušše okta siida , de ii šatta geavatlaččat erohus siidda ja orohaga gaskka .
En sideordnet rekrutteringsandel foreslås i tillegg å ha 2 stemmer .	Buohtalas álggahansiidaoassái árvala lávdegoddi 2 jiena .
Det er kommet få merknader til dette forslaget under høringen .	Gulaskuddamis leat boahtán unnán mearkkašumit dán evttohussii .
De fleste høringsinstanser er enig i at siidaandelsleder skal ha en sterk rolle i styringen av reindriften .	Eatnasat leat ovttaoaivilis das ahte siidaoasi jođiheaddjis galgá leat nanu sajádat boazodoalu stivrejumis .
Sametinget foreslår at dersom begge ektefellene / samboerne i fellesskap står som ledere og begge arbeider full tid i reindriftsnæringen , får ektefellene / samboerne 10 stemmer på årsmøtet .	Sámediggi árvala ahte jus náittosguimmežagat / ovttasássit leaba ovttas jođiheaddjin ja goappašagat bargaba boazodoalus ollesáiggis , de berreba oažžut 10 jiena jahkečoahkkimis .
Departementet slutter seg til utvalgets forslag om stemmefordeling .	Departemeanta guorrasa lávdegotti árvalussii jietnalogu birra .
8.16 Bruksregler	8.16 Doaibmanjuolggadusat
Etter utvalgets forslag vil en av distriktsstyrets viktigste oppgaver være å utarbeide bruksregler .	Lávdegotti árvalusa mielde šaddá okta orohatstivrra deaŧaleamos doaimmain ráhkadit doaibmanjuolggadusaid .
Bruksreglene forutsettes å erstatte de mer interne delene av distriktsplanen i dagens lov .	Doaibmanjuolggadusat leat jurddašuvvon boahtit orohatplána siskkáldas osiid sadjái .
Distriktsplanen for sin del skal gi de opplysninger om reindriften i distriktet som er av betydning for den offentlige planleggingen , se nedenfor .	Orohatplána baicca galgá sisttisdoallat dieđuid orohaga boazodoalu birra mat leat dárbbašlaččat almmolaš plánemis , geahča maŋŋelis .
Høringsuttalelsene er i betydelig grad positive .	Gulaskuddancealkámušat leat buori muddui mielas dása .
Det påpekes imidlertid at øvrige interesser i større grad bør involveres når bruksreglene skal utarbeides .	Čujuhuvvo gal ahte eará beroštumit berrejit eanet beassat leat mielde doaibmanjuolggadusaid ráhkadeamis .
Fylkesmannen i Finnmark påpeker at erfaringene fra distriktsplanarbeidet i distriktene tilsier at utarbeiding av bruksregler vil være en langvarig prosess .	Finnmárkku fylkkamánni čujuha ahte orohatplánabarggu vásáhusat čájehit ahte plánabargu sáhttá leat oalle áddjás bargu .
Mange distrikter fungerer dårlig administrativt , og vil etter fylkesmannens vurdering både trenge tid og bistand utenfra for å få på plass de nødvendige interne reguleringene .	Ollu orohagat doibmet hálddahuslaččat oalle hejot , ja dárbbašit fylkkamánni ipmárdusa mielde sihke áiggi ja olggobeale veahki oažžut áigái dárbbašlaš siskkáldas reguleremiid .
Dersom man avvikler den offentlige styringen av reindriften før bruksreglene er på plass , vil næringen etter fylkesmannens oppfatning i en overgangsperiode mangle viktige styringsredskaper .	Jus heaittiha boazodoalu almmolaš stivrema ovdal go doaibmanjuolggadusat leat sajis , de oaivvilda fylkkamánni ahte gaskaboddosaš áiggis dáidet váilut deaŧalaš stivrenreaiddut .
Departementet ser forslaget om bruksregler som et tjenlig redskap for forvaltningen av distriktets ressurser .	Departemeanta atná evttohuvvon doaibmanjuolggadusaid ávkkálaš reaidun orohaga resurssaid hálddašeamis .
Departementet foreslår imidlertid en tilføyelse i første ledd første punktum om at forvaltning og bruk skal være økologisk bærekraftig .	Departemeanta evttoha lasihit vuosttaš lađđasa vuosttaš cealkagii ahte hálddašeapmi ja geavaheapmi galgá leat ekologalaččat guoddevaš .
Dette har vært en forutsetning også for Reindriftslovutvalget og følger av formålsparagrafen , men departementet ser det som hensiktsmessig med en særskilt tydeliggjøring av dette aspekt i denne bestemmelsen .	Dán lea maiddái Boazodoalloláhkalávdegoddi atnán eaktun ja dat čuovvu iešalddis ulbmilparagráfas , muhto departemeanta atná vuogasin deattuhit dán beali maiddái dán mearrádusas .
Bruksreglene forutsettes ikke å være gjenstand for noen form for høring fordi det i hovedsak dreier seg om interne anliggender , jf. for øvrig om distriktsplan nedenfor .	Ii leat jurddan ahte doaibmanjuolggadusat galget makkárge gulaskuddamii , danne go dat vuosttažettiin gusket siskkáldas áššiide , gč. muđui mearkkašumiid orohatplánii dás maŋŋelis .
Bruksreglene skal godkjennes av områdestyret .	Guovllustivra galgá dohkkehit doaibmanjuolggadusaid .
Områdestyret skal her også vurdere om bruksreglene gir grunnlag for en økologisk bærekraftig reindrift i distriktet .	Guovllustivra galgá maid árvvoštallat addet go doaibmanjuolggadusat vuođu doaimmahit ekologalaš guoddi boazodoalu orohagas .
Det vises for øvrig til merknadene til § 58 .	Čujuhit muđui § 58 mearkkašumiide .
Etter departementets syn er reintallsspørsmålet så sentralt at det tilsier en endelig behandling av reindriftsstyret .	Departemeantta oainnu mielde lea boazologu gažaldat nu guovddáš ášši ahte dan ferte boazodoallostivra loahpalaččat gieđahallat .
Dessuten er eksisterende reintallsvedtak fattet av reindriftsstyret , jf. § 2 annet ledd i dagens lov , slik at man med en slik ordning får kobling mellom gamle og nye reintallsvedtak .	Maiddái otná boazologu lea boazodoallostivra dohkkehan , gč. 1978-lága § 2 nuppi lađđasa , ja nu šaddá oktavuohta ovdalaš ja ođđa boazolohkomearrádusaid gaskka . Geahča eanet mearkkašumiid boazologu birra maŋŋelis .
Sametinget har under konsultasjonene gitt uttrykk for at reindriftsstyret kun skal stadfeste reintallet ved at det kontrolleres om de formelle vilkårene er oppfylt .	Sámediggi lea ráđđádallamiin oaivvildan ahte boazodoallostivra galgá dušše nannet boazologu dan bokte ahte dárkkista ahte formála eavttut leat devdojuvvon .
Når det gjelder fylkesmannens kommentar vedrørende styringen av reindriften i en overgangsperiode , er departementet enig i at dette er et forhold som må vies særskilt oppmerksomhet .	Dán lea Sámedikki eanetlohku dorjon . Departemeanta lea ovttaoaivilis Fylkkamánniin das ahte ferte leat erenoamáš fuomášupmi boazodoalu stivremii gaskaboddosaš áiggis .
Nå vil situasjonen i mange sammenhenger være slik at ikke alt til en hver tid « er på plass » .	Dilálašvuohta dáidá máŋgga dáfus leat nu ahte buot ii « leat sajis » .
Dette kan i seg selv ikke være til hinder for at de lovgivningsmessige rammer tilpasses politiske føringer og en rettspolitisk utvikling .	Dát ii sáhte iešalddis leat hehttehussan dasa ahte láhkaaddima rámmat heivehuvvojit politihkalaš oainnuide ja riektepolitihkalaš ovdáneapmái .
De hensyn fylkesmannen påpeker kan , etter departementets syn , i nødvendig utstrekning ivaretas gjennom overgangs- og ikrafttredelsesbestemmelsene .	Beliid maid fylkkamánni čujuha , leat departemeantta oainnu mielde dakkárat maid sáhttá doarvái bures vuhtii váldit gaskaboddosaš- ja fápmuiboahtinmearrádusaid bokte .
8.17 Beitebruk	8.17 Guohtungeavaheapmi
Et sentralt element i forslaget om bruksregler er bestemmelser om beitebruk .	Guovddáš oassi evttohuvvon doaibmanjuolggadusain leat mearrádusat guohtungeavaheami birra .
Gjennom regler om beitebruk skal distriktets reineiere sikres tilgang til nødvendige beiter gjennom året ( årstidsbeiter ) , og reglene skal bl.a. være basert på den tradisjonelle bruk av arealene og fremme rasjonelle bruksordninger .	Guohtungeavaheami njuolggadusaid bokte galget orohaga boazoeaiggádiidda sihkkarastot dárbbašlaš guohtumat birra jagi ( áigodatguohtumat ) , ja njuolggadusat galget earret eará vuođđuduvvot eatnamiid árbevirolaš geavaheami ala ja ovddidit ulbmillaš ortnegiid .
Utvalget har i punktene 9.6.2 og 9.6.3 gitt en omfattende redegjørelse når det gjelder beitebruksreglene og utarbeidelsen av dem .	Lávdegoddi lea čuoggáin 9.6.2 ja 9.6.3 vuđolaččat čielggadan guohtungeavaheami njuolggadusaid sisdoalu ja ráhkadeami birra .
Høringsinstansene har ikke rettet vesentlige innvendinger imot forslaget .	Gulaskuddanásahusain eai leat leamaš mearkkašahtti moaitámušat evttohussii .
Departementet ser det som hensiktsmessig med en formalisering av slike kjøreregler som beitebruksreglene innebærer .	Departemeanta atná buoremussan formáliseret diekkár njuolggadusaid go guohtungeavaheami njuolggdusat leat .
Utarbeidelsen av beitebruksreglene vil være et viktig arbeid hvor det finner sted en gjennomgang av arealbruken i distriktet , og hvor de ulike behov synliggjøres og forutsettes ivaretatt på en best mulig måte både for fellesskapet og den enkelte reineier .	Guohtungeavaheami njuolggadusaid ráhkadeapmi šaddá hui deaŧalaš bargu man olis orohaga areálageavaheapmi šaddá dihtomielalaččat guorahallot , ja maid olis iešguđet dárbbut dahkkojit oainnusin ja mat eaktuduvvojit buoremus lági mielde vuhtii váldojuvvojit buorrin oktasašvuhtii ja iešguđet boazoeaiggádiidda .
Beite-bruksreglene innebærer således fastsettelse av sentrale rammebetingelser innenfor distriktet .	Guohtungeavaheami njuolggadusat mielddisbuktet nappo ahte orohaga guovddáš rámmaeavttut mearriduvvojit .
Dette kan nok i noen tilfeller være omfattende og utfordrende prosesser , men nødvendig og positivt i forhold til å oppnå en god og effektiv bruk av distriktets ressurser .	Muhtumiidda soaitá dát leat gáibideaddji ja viiddis proseassa , muhto lea liikká dárbbašlaš ja buorre proseassa olahan várás buori ja ávkkálaš resursageavaheami orohagain .
8.18 Reintall	8.18 Boazolohku
Lovutvalget foreslo i forslaget § 9-4 , jf. § 9-1 annet ledd bokstav b , at distriktsstyret gjennom bruksreglene skal fastsette et øvre reintall for den enkelte sommersiida ut fra det beitegrunnlag som siidaen disponerer , jf. bestemmelsene om beitebruk i § 9-3 .	Láhkalávdegoddi árvalii evttohusa § 9 – 4 , gč. § 9 – 1 nuppi lađđasa bustáva b , ahte orohatstivra doaibmanjuolggadusaid bokte galgá mearridit alimus boazologu guđege geassesiidii , daid eatnamiid mielde maid siida hálddaša , gč. mearrádusaid guohtungeavaheami birra § 9 – 3 .
Distriktets reintall blir dermed summen av de enkelte siidaers reintall .	Orohaga boazolohku šaddá dalle nu ollu go siiddaid boazolohku lea oktiibuot .
Det vises til utvalgets redegjørelse i punkt 9.7 i utredningen .	Čujuhuvvo lávdegotti mearkkašumiide čielggadeami čuoggás 9.7 .
Mange høringsinstanser som uttaler seg om dette er positive til de prinsipper utvalget her legger til grunn .	Dál lea boazodoallostivra mii mearrida orohagaid boazologu , muhto guovllustivra sáhttá mearridit boazologu doalloovttadagaide .
Direktoratet for naturforvaltning gir uttrykk for at dette kan gi grunnlag for en forventning om styrking av samiske tradisjoner innen reindriften og næringen som framtidig bærekraftig .	Ollu gulaskuddanásahusat mat leat dán čuoggái buktán oainnuid , leat mielas lávdegotti prinsihpaide . Luondduhálddašandirektoráhtta jáhkká ahte dán bokte sáhttá vuordit ahte boaozosámi árbevierut nannejuvvojit ja ealáhus šaddá guoddevaš .
Direktoratet konstaterer imidlertid at det ikke er sagt noe i utkastet om hvordan øvre reintall skal fastsettes i forhold til aksepterte biologiske prinsipper for beitebruk innen arealer og arealenes bæreevne .	Direktoráhtta fuomášuhttá ahte evttohusas ii daddjo mihkke dan birra movt alimus boazolohku galgá mearriduvvot dohkkehuvvon biologalaš prinsihpaid ektui areálaid guohtungeavaheami ja areálaid guoddinnávcca birra .
Noen høringsinstanser er av den oppfatning at reintallet er blant de rammebetingelser som må fastsettes av myndighetene .	Muhtun gulaskuddanásahusat oaivvildit ahte boazolohku lea okta dain rámmaeavttuin maid eiseválddit galget mearridit .
Fylkesmannen i Finnmark gir uttrykk for at en av statens viktigste funksjoner er å påse at reindriften foregår på en økologisk bærekraftig måte , både av hensyn til reindriften selv og av hensyn til naturen og andre brukerinteresser .	Finnmárkku fylkkamánni oaivvilda ahte okta stáhta deaŧaleamos doaimmain lea bearráigeahččat ahte boazodoallu doaimmahuvvo ekologalaš guoddevaš vugiin , sihke boazodoalu iežas dihte , muhto maiddái luonddu ja eará geavaheddjiid vuhtii váldima dihte .
Viktig i denne sammenheng er at reintallet tilpasses beiteressursene .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš ahte boazolohku heivehuvvo guohtumiidda .
Selv om bruksreglene skal godkjennes av myndighetene , mener fylkesmannen at en slik lovendring vil medføre oppsmuldring av ansvaret for ressurskontrollen .	Vaikko eiseválddit galget ge dohkkehit guohtungeavaheami njuolggadusaid , de oaivvilda fylkkamánni ahte diekkár láhkarievdadeapmi dagaha resursabearráigeahččama ovddasvástádusa biđgema .
Fylkesmannen mener at sentrale myndigheter må fastsette reintallet for distriktet .	Fylkkamánni oaivvilda ahte guovddáš eiseválddit fertejit mearridit orohagaid boazologu .
Den videre fordeling kan distriktet selv foreta .	Viidáset juohkima sáhttá orohat ieš dahkat .
Områdestyret i Nordland gir uttrykk for at offentlige myndigheter fremdeles må ha ansvar for utviklingen i reindriften på et overordnet nivå .	Nordlándda Guovllustivra oaivvilda ahte almmolaš eiseválddiin ain ferte leat bajimus ovddasvástádus boazodoalu ovdáneami hárrái .
Dette gjelder rammebetingelser som reintall , beitetider og beitebruk .	Dát guoská rámmaeavttuide nugo boazolohkui , guohtunáiggiide ja guohtungeavaheapmái .
Dersom dette blir et privat ansvar , er det enkelt for myndighetene å fraskrive seg ansvar for nødvendig oppfølging ved eventuelle ressursmessige problemer .	Jus dát šaddá priváhta ovddasvástádus , de šaddá eiseválddiide álki beasadit ovddasvástádusas čuovvolit vejolaš váttisvuođaid resursadili dáfus .
Områdestyret er enig i at reintallet skal fastsettes med utgangspunkt i siidaen , men myndighetene må gjøre dette .	Guovllustivra lea ovttaoaivilis das ahte boazolohku galgá mearriduvvot siidda vuođul , muhto boazologu galget eiseválddit mearridit .
Departementet vil framheve at forvaltningen av reindriftens ressurser og tilpasningen av reintallet i forhold til ressursgrunnlaget innebærer mange utfordringer .	Departemeanta deattuha ahte boazodoalu resurssaid hálddašeapmi ja boazologu heiveheapmi resursavuđđui mielddisbuktá ollu hástalusaid .
Reintall og beitebelastning har , når det gjelder Finnmark , stått på dagsorden i flere tiår uten at man har kommet fram til gode og omforente løsninger .	Dán dáfus leat váttis ja guovddáš áššečuolmmat boazodoalus masa máŋga jagi juo leat biddjojuvvon ollu návccat geahččalan dihte gávdnat čovdosiid .
I deler av Finnmark kan det se ut som begrenset slakteuttak resulterer i høy konkurranse om beitene , og derigjennom stor sårbarhet for harde vintre .	Boazolohku ja guohtungilvu Finnmárkkus lea máŋgalot jagi leamaš áššin , muhto eai leat dássážii vel gávdnon buorit ja soabatlaš čovdosat .
Bestanden får vokse relativt ubegrenset i gode år med god tilgang til beitene , og preges av til dels store tap i år der beitene låses på grunn av is og snødekke .	Muhtun sajiin Finnmárkkus orru leame ahte unnán njuovvan dahká stuora gilvvu guohtumiid alde , ja nu šaddá boazodoallu hearki goavvejagiid ja garra dálvviid vuostá .
Per i dag er reintallet i mange områder i Finnmark betraktelig høyere enn det myndighetene anser som bærekraftig i forhold til ressursgrunnlaget .	Go leat buorit jagit ja buorit guohtumat , de lassána boazolohku oalle sakka , ja dasto leat stuora vahágat goavvedálvviid goas guohtumat lássahuvvet / lohkkašuvvet dahje lea gassa muohta .
Som nevnt er ikke problemstillinger knyttet til for høyt reintall nye .	Nugo namuhuvvon de eai leat boazologu áššečuolmmat ođđa áššit .
Til illustrasjon kan det vises til St.meld. nr. 13 ( 1974-75 ) Om en aksjonsplan for de samiske bosettingsområder hvor det gis følgende beskrivelse på side 5 annen spalte :	Ovdamearkan sáhttit namuhit St.dieđ. nr. 13 ( 1974 – 75 ) Om en aksjonsplan for de samiske bosettingsområder ( doaibmaplána sámi ássanguovlluide ) gos 5. siiddus nuppi ráiddus daddjo ná :
« Reindriften i Finnmark må sies å være inne i en uheldig utvikling .	« Finnmárkku boazodoalu hárrái lea vahágahtti ovdáneapmi .
Dette har flere årsaker .	Dasa leat máŋga siva .
Reineierne har ikke selv klart regulering av tilgangen til næringen , samtidig som de ikke har ønsket at myndighetene skulle foreta regulering .	Boazodoallit eai leat ieža nákcen ráddjet álggahemiid ealáhussii , seammás go eai leat háliidan ahte eiseválddit regulerejit .
Dels skyldes det at de økte krav til skolemessig utdannelse som samfunnet for øvrig stiller , har stengt muligheten for valg av annet yrke , og dels skyldes det at det i området er begrenset tilbud av arbeidsplasser .	Muhtun muddui lea sivvan ahte eará bargguide gáibiduvvo dađistaga eanet skuvlaoahppu , ja dat hehtte olbmuid beassamis eará bargguide , ja muhtun muddui lea sivvan ahte lagas guovlluin leat unnán eará barggut .
Den største årsaken er nok frykten for å forlate det kjente og harmoniske uten at det foreligger et klart økonomisk tilbud .	Stuorámus váttisvuohtan dáidá liikká leat ballu guođđit ruovttuguovllu oadjebasvuođa almmá sihkkaris dienasfálaldaga haga .
Dette har medvirket til en uheldig opphopning av reineiere i Finnmark .	Dát lea dađibahábut dahkan ahte Finnmárkui leat gártan menddo ollu boazoeaiggádat .
Samtidig forsterkes de uheldige sider ved overbeskatning av beitene ved at slaktevekten av dyrene går nedover , og for å opprettholde det økonomiske utbytte økes bestanden .	Seammás dagaha dat ahte guohtumat goariduvvojit ja njuovvandeattut hedjonit , ja doalahan dihte dietnasa de lasihit sii boazologu .
Slike reguleringer må søkes hjemlet i reindriftsloven . »	Dan ferte geahččalit reguleret boazodoallolágas . »
På side 13 sies det videre :	13. siiddus daddjo viidáseappot :
« Hovedproblemet i dag er at det er for mange bruksenheter i forhold til naturlige ressurser .	« Váldo váttisvuohtan dál lea ahte leat menddo ollu doalloovttadagat lunddolaš resurssaid ektui .
Over halvparten av bruksenhetene har så liten bestand at det ikke gir mulighet for et skikkelig livsgrunnlag .	Badjel bealis leat nu unnán bohccot ahte eai olat albma birgejumi .
Den gjeldende reindriftslov av 12. mai 1933 gir ikke hjemmel for slik regulering .	Gustovaš 1933-boazodoalloláhka ii atte válddi reguleret dien .
Under den pågående revisjon av reindriftsloven vil spørsmålet bli tatt opp .	Gažaldat ferte guorahallojuvvot dálá láhkaođasteami oktavuođas .
Reguleringsspørsmålet er så påtrengende at inntil hjemmelen foreligger , må det søkes gjennomført på frivillig basis .	Regulerengažaldat lea nu guovddáš ahte dassášii go boahtá láhkaváldi , de ferte geahččalit eaktudáhtolaččat oažžut boazodoalu reguleret dili .
Dette krever en saklig og nøktern motiverings- og veiledningstjeneste i samarbeid med næringens organisasjon .	Dát gáibida áššálaš ja govttolaš movttiidahttin- ja bagadallanfálaldaga ovttasráđiid ealáhusa organisašuvnnain .
Som kompensasjon tilbys vedkommende reineiere et årlig beløp i en overgangsperiode . »	Buhtadussan fállojuvvo guoskevaš boazodolliide jahkásaš máksu dihto áiggi . »
Det har etter den tid vært satt inn en rekke ulike tiltak for å få løst problemet med for høyt reintall .	Maŋŋel dán leat čađahuvvon ollu iešguđetlágán doaibmabijut čoavdin dihte váttisvuođaid stuora boazologu geažil .
Gjennom de årlige reindriftsforhandlingene har det vært etablert ulike ordninger som skulle stimulere til økt produksjon og dermed høyere slakteuttak .	Sierra boazodoallošiehtadusa ásaheami bokte leat boahtán buoret vejolašvuođat oažžut boazodoalu organisašuvnnaid searvat boazologu áššái ja hábmet ekonomalaš doaibmabijuid nu ahte dorjot boazologu unnideami .
Dette har vært ordninger i form av direkte tilskudd ved slakting , vektkrav , ekstraordinære infrastrukturtiltak , markedsføring etc. .	Jahkásaš boazodoallošiehtadallamiid olis leat ásahuvvon iešguđet ortnegat mat galget oččodit eanet buvttadeami ja eanet njuovvamiid .
Det vises til St.prp. nr. 65 ( 1999-2000 ) .	Čujuhuvvo St.prp. nr. 65 ( 1999 – 2000 ) .
De siste årene har virkemidlene i større grad blitt rettet inn mot produksjonsavhengige tilskudd istedenfor faste tilskudd .	Maŋemus jagiid leat váikkuhandoaimmat eanet jorahuvvon buvttadandoarjjan dan sadjái go addit dihto doarjagiid .
Dette ser så langt ut til å virke i positiv retning , men uten at de grunnleggende problemene er løst .	Dát orru buorebut doaibmame ulbmiliid mielde , muhto liikká ii nagot dáinna čoavdit vuođđováttisvuođaid .
I tillegg til ordningene over reindriftsavtalen , har departementet satt inn ekstraordinære virkemidler rettet både mot reineiere og slakterier .	Lassin boazodoallošiehtadusa ortnegiidda lea departemeanta ásahan liige erenoamáš váikkuhandoaimmaid sihke boazoeaiggádiid ja njuovahagaid hárrái .
Det har vært gjennomført stimuleringsordninger for avvikling og reduksjon .	Leat čađahuvvon ortnegat maid ulbmil lei olbmuid oažžut heaitit dahje unnidit boazologu .
Dette omfatter et eget omstillingsprogram for Indre Finnmark ( 1993-1998 ) hvor formålet var å få avviklet driftsenheter i reindriften og dermed redusert reintallet .	Dása lea sierra Sis-Finnmárkku nuppástuhttinprográmma ( 1993 – 1998 ) man ulbmil lei heaittihit doalloovttadagaid ja boazolgu unnidit dan bokte .
På tross av en stor økonomisk innsats , var den totale effekten av dette programmet forholdsvis beskjeden , jf. Norut NIBR Rapport 2003:5 .	Vaikko dasa biddjui stuora ruhta , de lea prográmma ávki oppalaččat leamaš oalle unni , gč. Norut NIBR raportta 2003:5 .
Gjennom reindriftsloven av 1978 som trådte i kraft 1. juli 1979 , var det lagt opp til å få bedre styring med reintallsutviklingen .	1978 boazodoallolága bokte , mii bođii fápmui suoidnemánu 1. beaivvi 1979 , lei jurdda oažžut buoret stivrejumi boazologu dáfus .
Bl.a. ble begrepet driftsenhet og ulike styringshjemler innført .	Earret eará ásahuvvui doaba doalloovttadat ja iešguđet stivrenvejolašvuođat .
Loven ble endret i 1996 med blant annet det siktemål å få et bedre lovbasert grunnlag for ressursforvaltningen , jf. ot.prp. nr. 28 ( 1994-95 ) .	Láhka rievdaduvvui 1996:s earret eará dainna ulbmiliin ahte ásahit láhkavuođustuvvon válddi resursahálddašeapmái , gč. Od.prp. nr. 28 ( 1994 – 95 ) .
I 2002 fastsatte Reindriftsstyret høyeste lovlige reintall for sommerbeitedistriktene i Vest-Finnmark reinbeiteområde .	2002:s mearridii boazodoallostivra alimus lobálaš boazologu Oarje-Finnmárkku orohagaide .
Det ble avsatt økonomiske midler for å stimulere til reintallsreduksjon , samt etablert et eget prosjektkontor .	Várrejuvvojedje ruđat unnidan dihte boazologu , ja ásahuvvui sierra prošeaktakantuvra .
Selv om det har vært et rekordstort uttak av rein i disse områdene i den aktuelle perioden , må det konstateres at disse spesifikke ordningene ikke har fått tilstrekkelig oppslutning , og i seg selv må antas å ha hatt liten effekt på reintallet .	Vaikko guovllus lea ge dán áigodagas njuvvojuvvon hui ollu , de fertet mieđihit ahte ortnegii eai leat doarvái boazodoallit searvan , ii ge dan olis leat boazolohku fávdnádit unnon . Seammás lea boazolohku lassánan buriid dálveguohtumiid geažil .
Prosessen rundt Reindriftsstyrets vedtak er evaluert av Samisk Høgskole og Nordisk samisk institutt .	Sámi allaskuvla ja Sámi Instituhtta leat evalueren boazodoallostivrra mearridanproseassa .
Rapporten som ble lagt frem i desember 2006 , fastslår bl.a. at samspillet mellom myndigheter og reindriftsnæringen ikke har vært godt nok i denne prosessen .	Raporttas mii almmuhuvvui juovlamánus 2006 , daddjo earret eará ahte ovttasdoaibma eiseválddiid ja boazodoalu gaskka ii leat leamaš doarvái buorre dán proseassas .
Dette kan for det første forklares på bakgrunn av den positive og raske befolkningsveksten i den samiske befolkningen i etterkrigstida .	Earret daid váttisvuođaid mat bohciidit dilis mas leat eahpečielga rámmadilálašvuođat muhtun guovlluin , de orru leame oppalaččat nai álggahangilvu boazodollui .
For det andre har den generelle økonomiske – og ikke minst teknologiske utviklingen , samt langt bedre infrastruktur , gitt helt andre rammer og forutsetninger for å drive reindrift .	Nuppe dáfus lea oppalaš ekonomalaš – ja dieđusge teknologalaš ovdáneapmi , ja sakka buoret infrastruktuvra , addán áibbas eará vejolašvuođaid doaimmahit boazodoalu .
Til tross for at det er arbeidet aktivt i mange år for å få ned reintallet i deler av Finnmark , står man fortsatt overfor en situasjon der reintallet ikke er tilpasset beitegrunnlaget i alle områder .	Álggahanhálu ferte ipmirdit dán vuođul . Vaikko ollu jagiid lea bargojuvvon oažžut boazologu unnut muhtun sajiin Finnmárkkus , de lea dilli liikká nu ahte boazolohku ii leat buot guovlluin heivehuvvon guohtumiidda .
Produksjonsindikatorer som kalvetilgang og slaktevekt har imidlertid gjennomgående vært gode i årene etter Reindriftsstyrets vedtak .	Buvttadanmearkkat nugo miessešaddu ja njuovvandeattut leat almmotge leamaš buorit maŋŋel boazodoallostivrra mearrádusa .
Dette kan ha vært med på å forsterke ulikhetene i virkelighetsforståelsen mellom næringen og myndighetene med hensyn til hva som faktisk er et bærekraftig reintall .	Dát sáhttá leamaš mielde dagaheame ahte eiseválddiin ja boazodoalus lea goabbatlágán ipmárdus dan hárrái man ollu bohccuid eatnamat duođai girdet .
Utfordringen er derfor å utforme regler der prosessen med reintallsfastsettelsen starter hos næringen selv , samtidig som det også finnes effektive mekanismer for offentlig ressurskontroll .	Hástalussan lea nappo hábmet njuolggadusaid maid mielde boazodoallu ieš vuolggaha boazologu heiveheami , seammás go maiddái ásahuvvojit vuogit almmolaččat bearráigeahččat resursadili .
For sanksjonsbestemmelser vises til omtalen under kapittel 8.24 .	Ráŋggaštanmearrádusaid birra lea eanet kapihttalis 8.24 .
Ved å bruke siidaens beitegrunnlag som basis for reintallsfastsettelsen , mener departementet i likhet med utvalget , at det kan være lettere å få aksept for og få gjennomført en reintallstilpasning som sikrer en langsiktig bærekraftig reindrift .	Go geavaha siidda guohtumiid boazologu mearrideamis , de oaivvilda departemeanta seammaládje go lávdegoddi , ahte sáhttá leat álkit oažžut boazodoalu dohkkehit ja čađahit boazologu heiveheami mii boahtteáigái sihkkarastá guoddevaš boazodoalu .
Hittil har reintallsfastsettelsen tatt utgangspunkt i distriktets totale sommerbeiteressurser uten å ta hensyn til hvordan disse fordeler seg på siidaer og beiter .	Dán rádjái lea boazologu mearrideapmi atnán orohaga ollislaš geasseguohtumiid vuođđun , eai ge leat vuhtii váldán movt dát leat juohkásan siiddaide ja guohtumiidda .
Departementet mener videre at reindriften , med sin erfaringsbaserte naturkunnskap , har gode forutsetninger for å bidra til vurderingene av hvor stort beitetrykk et område faktisk tåler sett i et langsiktig perspektiv .	Departemeanta oaivvilda viidáseappot ahte boazodoallu , iežas árbevirolaš máhtuin luonddu birra , ieš bures nákce leat mielde árvvoštallame man ollu guohtuma guovllut duođai girdet guhkes áiggi perspektiivvas .
En forutsetning for at dette skal føre til et reintall som er i balanse med ressursgrunnlaget , er at det i nødvendig utstrekning er fastsatt grenser mellom reinbeiteområder , distrikter og siidaer , samt beitetider .	Eaktun dasa ahte dát mielddisbuktá boazologu mii lea heivehuvvon guohtumiidda , lea ahte dárbbašlaš rájit guohtunguovlluid , orohagaid ja siiddaid gaskka leat mearriduvvon , ja maiddái guohtunáiggit .
Stabile rammebetingelser er derfor en nødvendig forutsetning for en bærekraftig reindrift .	Doppe gos dát leat mearriduvvon , eai leat mearkkašahtti váttisvuođat boazologuin .
Dette er også påpekt i Riksrevisjonens rapport vedrørende reinbeiteressursene i Finnmark .	Dát lea maid čujuhuvvon Riikkarevišuvnna raporttas Finnmárkku guohtunresurssaid birra .
Fortsatt er ikke alle rammebetingelser på plass i Finnmark , og det pågår et arbeid med dette .	Eai vuos ge leat Finnmárkkus buot rámmaeavttut sajis , ja dainna bargojuvvo viidáseappot .
Dette arbeidet vil være et viktig bidrag for å få en tilpasning av reintallet til ressursgrunnlaget .	Dát bargu šaddá deaŧalaš oassin boazologu heiveheamis guohtumiidda .
Det vises for øvrig til omtalen av beitebruksreglene ovenfor under punkt 8.17 .	Muđui čujuhit mearkkašumiide guohtungeavaheami birra kapihttalis 8.17 .
Rammebetingelsene nevnt ovenfor er nødvendige , men ikke tilstrekkelige betingelser for at næringen skal fastsette reintall i henhold til ressursgrunnlaget .	Bajábealde namuhuvvon rámmaeavttut leat dárbbašlaččat , muhto eai doarvái dasa ahte boazodoallu galgá mearridit boazologu resursavuođu mielde .
Som nevnt under kapittel 8.3 , er det flere forhold som kan bidra til at det indre selvstyre i reindriften ikke fører til en reintallstilpasning som er i tråd med målsettingen om økonomisk , økologisk og kulturell bærekraft .	Nugo namuhuvvon kapihttalis 8.3 , de leat máŋga beali mat sáhttet dagahit ahte boazodoalu siskkáldas iešstivrejupmi ii buvtte boazologu heiveheami , mii deavddášii ekonomalaš , ekologalaš ja kultuvrralaš guoddevašvuođa eavttuid .
Hovedutfordringen er derfor å utforme regler som kombinerer næringsmessig selvstyre med kontrollordninger og sanksjonsmuligheter som gjør at myndighetene kan ivareta sitt ansvar både for en bærekraftig reindrift og andre samfunnshensyn .	Váldo hástalussan lea dalle ráhkadit njuolggadusaid mat ovttastit ealáhusa iešstivrejumi bearráigeahččanortnegiiguin ja ráŋggáštanortnegiiguin mat dahket ahte eiseválddit sáhttet fuolahit iežaset ovddasvástádusa sihke guoddevaš boazodoalu ja eará servodatberoštumiid hárrái .
Etter departementets syn må myndighetene i forbindelse med godkjenningen av bruksreglene foreta en reell etterprøving av det fastsatte reintallet .	Departemeantta oainnu mielde fertejit eiseválddit doaibmanjuolggadusaid dohkkeheami oktavuođas duođaid dárkkistit mearriduvvon boazologu .
Dette er nødvendig fordi myndighetene har et overordnet ansvar for ressurstilpasningen der reintallet er en sentral faktor .	Dát lea dárbbašlaš dan dihte go eiseválddiin lea bajimus ovddasvástádus resursaheiveheami hárrái doppe gos boazolohku lea guovddážis .
Departementet foreslår derfor at distriktsstyret i bruksreglene skal gjøre nærmere rede for de drifts- og beitemessige vurderinger som ligger til grunn for det fastsatte reintallet .	Departemeanta evttoha danne ahte orohatstivra galgá doaibmanjuolggadusain dárkileappot čilget doaibma- ja guohtundilálašvuođalaš beliid mat leat mearriduvvon boazologu vuođđun .
Dette vil være med på å danne grunnlaget for slik etterprøving fra myndighetenes side .	Dat lea mielde hukseme eiseválddiide vuođu diekkár dárkkisteapmái maid dat galget dahkat .
Sametinget går imot en slik etterprøving fra myndighetenes side .	Sámediggi vuosttalda ahte eiseválddit galget sáhttit ná dárkkistit ja rievdadit boazologu .
I tråd med utvalgets utredning , foreslås det at sommersiidaen er utgangspunkt for fastsettelsen av øvre reintall .	Seammaládje go lávdegotti čielggadusas nai , de evttohuvvo dás ahte alimus boazologu mearrideami vuođđun galgá leat geassesiida .
Det kan reises spørsmål om behovet for å fastsette høyeste reintall for sommersiidaen når vinterbeitene ofte utgjør knapphetsfaktoren .	Sáhttá gal jearrat lea go dárbu mearridit alimus boazologu geassesiidii , go dábálaččat leat dálveguohtumat mat ráddjejit .
Departementet ser det imidlertid som hensiktsmessig at det er sommersiidaen som danner basisen for fastsettelse av slike rammevilkår som høyeste reintall representerer .	Departemeantta mielas lea datte ulbmillaš ahte geassesiida adno vuođđun mearridit dakkár rámmaeavttuid , nugo boazologu .
Det er sommersiidaen som i hovedsak har utgjort det organisasjonsmessige grunnlaget , og det er sommerbeitene som gir produksjon og avkastning .	Dábálaččat lea geassesiida doaibman organisatoralaš vuođđun , ja geasseguohtumiin dat boahtá buvttadeapmi ja reantu .
Departementet viser for øvrig til utvalgets forutsetninger om at det ved fastsettelse av reintallet må ses hen til kapasiteten på de øvrige årstidsbeitene .	Departemeanta čujuha muđui lávdegotti eavttuide das ahte boazologu mearrideamis ferte vuhtii váldit maiddái eará áigodatguohtumiid .
Videre kan det fastsettes reintall for de forskjellige vintersiidaene og for andre grupperinger dersom dette er nødvendig for å få en forsvarlig bruk av vinterbeitene .	Viidáseappot sáhttá mearridit boazologu iešguđet dálvesiiddaide ja eará joavkkuide jus dat lea dárbbašlaš olahan dihte bealuštahtti dálveguohtungeavaheami .
På den måten mener departementet at de ulike hensyn blir ivaretatt på en tilfredsstillende måte .	Dainna lágiin oaivvilda departemeanta ahte iešguđet bealit váldojuvvojit vuhtii dohkálaččat .
Man er nå i ferd med å få på plass ny distriktsinndeling i Finnmark .	Dál lea bargu jođus oažžut áigái ođđa orohatjuohkima Finnmárkkus .
I Vest-Finnmark innebærer dette så langt at man beholder den eksisterende distriktsinndelingen for sommerbeitedistriktene og at de såkalte fellesbeitene er inndelt i nye distrikter .	Oarje-Finnmárkkus mielddisbuktá dát ahte dálá orohatjuohkin geasseorohagaid dáfus bisuhuvvo ja ahte nugohčoduvvon oktasašguohtumat leat juhkkojuvvon ođđa orohahkan .
Dette betyr at det for sommerbeitedistriktene skal utarbeides bruksregler , og fastsettes reintall for den enkelte siida .	Dát máksá ahte geassesiiddaide galget ráhkaduvvot doaibmanjuolggadusat , ja mearriduvvot boazolohku juohke siidii .
På tilsvarende måte skal det utarbeides bruksregler for vår- , høst- og vinterbeitedistriktene .	Seammaládje galget ráhkaduvvot doaibmanjuolggadusat giđđa- , čakča- ja dálveorohagaide .
Der årstidsbeitene på denne måten er fordelt over flere distrikter , vil det være nødvendig med samarbeid mellom distriktene om utarbeidelsen av bruksreglene , se utvalgets utredning side 107 annen spalte .	Jus áigodatguohtumat leat máŋgga orohaga siskkobealde , de lea dárbbašlaš ahte dát orohagat ovttasbarget doaibmanjuolggadusaid ráhkadeamis , geahča lávdegotti čielggadeami s. 107 nuppi ráiddus .
I Øst-Finnmark har man nå for de vestlige delene fått et nytt stordistrikt , distrikt 16 , som har alle årstidsbeiter innenfor distriktsgrensene .	Nuorta-Finnmárkkus lea oarjjabealde ásahuvvon ođđa stuora orohat , orohat 16 , mas leat buot áigodatguohtumat orohaga rájiid siste .
Det sterke fokus som beitespørsmålene i Finnmark har hatt over lang tid , kan fort stille de øvrige reinbeiteområdene i skyggen .	Ahte Finnmárkku boazolohkui lea giddejuvvon nu ollu fuomášupmi guhkes áiggi , sáhttá dagahit ahte eará boazodoalloguovllut báhcet suoivvanii .
Dagens lov er mangelfull når det gjelder muligheten for å iverksette hensiktsmessige sanksjoner .	Otná láhka lea váilevaš , vejolašvuođa hárrái čađahit ulbmillaš ráŋggáštemiid .
Dette fører til svært tidkrevende prosesser .	Dát livččii hui áigeáddjás proseassa .
I utvalgets utredning foreslås en bestemmelse som innebærer at dersom reintallet i en siida er høyere enn det fastsatte , skal hver siidaandel redusere sitt reintall forholdsmessig .	Lávdegotti čielggadeamis árvaluvvo mearrádus mii mielddisbuvttášii ahte jus muhtun siidda boazolohku lea badjelis go mearriduvvon , de galgá juohke siidaoassi unnidit iežas boazologu gorálaččat .
Plikten til å redusere følger således direkte av loven .	Nu livččii unnidangeatnegasvuohta mearriduvvon lága bokte .
Departementet støtter utvalgets forslag om å innføre en slik modell , men foreslår at siidaen selv gis anledning til å gjennomføre nødvendig reintallstilpasning innen en nærmere fastsatt frist .	Departemeanta doarju lávdegotti árvalusa diekkár vuogi ásaheami birra , muhto evttoha ahte siida ieš oažžu vejolašvuođa unnidit boazologu ovdal dihto áigemeari .
Reduksjonsmodellen får dermed bare anvendelse der hvor siidaen ikke vil gjennomføre eller lykkes med reintallsreduksjonen .	Unnidanvuohki váldo atnui dušše jus siida ii dáhto unnidit dahje ii lihkostuva unnidit boazologu .
Dette forslaget er nytt i forhold til utvalgets forslag , og ble foreslått av gruppen som foretok siidautredningen , jf , kapittel 8.7 .	Dát evttohus lea ođas lávdegotti árvalusa ektui , ja dan evttohii joavku mii čielggadii siidda , geahča kapihttala 8.7 .
Departementet går imidlertid ikke inn for utvalgets forslag om at reduksjonen kun skal gjelde for de som har mer enn 200 rein .	Departemeanta ii doarjjo lávdegotti árvalusa das ahte unnidit galget dušše sii geain leat badjel 200 bohcco .
Utvalget foreslo denne grensen fordi mindre driftsenheter i første omgang skulle skjermes .	Lávdegoddi árvalii dán ráji vai unnimus doalut suodjaluvvojit vuosttaš vuorus .
Departementet ser av flere grunner betenkeligheter med å fastsette en slik nedre grense .	Departemeantta mielas leat máŋga ákka dasa ahte ii galgga mearridit diekkár ráji .
For det første vil lovens utgangspunkt om en forholdsmessig reduksjon innebære at de største enhetene må ta den største andelen av den vedtatte reduksjonen .	Vuosttažettiin lea evttohusa ulbmil ahte go buohkat galget gorálaččat unnidit , de šaddet stuorámus doalut unnidit eanemus .
Med andre ord kan mulighetene til å drive en økonomisk forsvarlig reindrift bli undergravd .	Namalassii sáhttet vejolašvuođat doaimmahit ekonomalaččat bealuštahtti boazodoalu billistuvvot .
Dette er et annet standpunkt enn det som framkommer i ot.prp. nr. 99 ( 2004-2005 ) , men er et resultat av en fornyet vurdering av dette spørsmålet .	Dát lea eará oaidnu go dat mii boahtá ovdan Od.prp. nr. 99 ( 2004 – 2005 ) , muhto lea boađusin das go gažaldat lea ođđasit guorahallojuvvon .
Både Sametinget og NRL går inn for utvalgets modell med å skjerme siidaandeler med lavest reintall .	Sihke Sámediggi ja NBR doarjuba lávdegotti árvalusa man mielde unnimus siidaoasit suodjaluvvojit .
Etter departementets syn vil imidlertid forslaget om at siidaen selv kan bestemme hvordan en reduksjon skal foretas , et stykke på vei imøtekomme de behov som påpekes fra Sametinget og NRL .	Departemeantta oainnu mielde vuhtii váldá baicca evttohus , ahte siida ieš sáhttá mearridit movt unnideapmi galgá čađahuvvot , buori muddui dan maid Sámediggi ja NBR dáhttuba .
Gjennom en slik modell gis siidaen mulighet til skjerme mindre siidaandeler .	Dakkár vuogi bokte oažžu siida ieš vejolašvuođa suodjalit unnimus siidaosiid .
Det er imidlertid viktig at det gis tidsfrister for utarbeidelse av slike reduksjonsplaner og gjennomføring av reintallsreduksjon .	Jus eai ráhkaduvvo diekkár unnidanplánat ja boazolohku ii unniduvvo mearriduvvon áigái , de galgá čađahit lága mearrádusaid gorálaš unnideami birra .
Departementet kan ved forskrift gi utfyllende bestemmelser om fastsettelse av reintall .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusaid bokte addit dievasmahtti mearrádusaid boazologu unnideami birra .
Denne hjemmelen gir mulighet til å fastsette bestemte prosedyrer for reintallsfastsettelsen i områder hvor ressurssituasjonen er slik at reintallsfastsettelsen krever særskilt oppmerksomhet .	Dát váldi addá vejolašvuođa mearridit dihto prosedyraid boazologu unnideapmái guovlluin gos resursadilálašvuohta lea dakkár ahte boazologu unnideapmi gáibida erenoamáš beroštumi .
I slike tilfeller kan det være behov for at det tidlig i prosessen legges opp til et forsterket samarbeid mellom siida , / distrikt myndigheter og forskning .	Dakkár oktavuođain sáhttá leat dárbbašlaš árrat proseassas oažžut áigái nanu ovttasbarggu siidda , / orohaga eiseválddiid ja dutkama gaskka .
For øvrig er det viktig at forskriften sikrer tilstrekkelig fleksibilitet slik at prosessen kan tilpasses de konkrete utfordringene .	Muđui lea deaŧalaš ahte láhkaásahusat vuhtii váldet doarvái heivehanmuni nu ahte proseassa sáhttá heivehuvvot guoskevaš hástalusaide .
Sametinget og NRL vil bli konsultert under utarbeidelsen av forskriftene .	Sámediggi ja NBR dáhttuba departemeantta ráđđádallat iežaineaskka láhkaásahusaid ráhkadeamis .
Det vises for øvrig til merknadene til § 81 når det gjelder forskrifter og konsultasjoner med Sametinget og NRL.	Čujuhit muđui mearkkašumiide paragráfii 81 láhkaásahusaid ja ráđđádallamiid birra Sámedikkiin ja NBR:in .
Departementet vil følge opp dette nærmere , og sette sammen en gruppe med tverrfaglig kompetanse både fra forsk ­ning og næring .	Departemeanta áigu dán čuovvolit , ja nammadit joavkku mas lea fágaidrasttideaddji gelbbolašvuohta sihke dutkama ja ealáhusa bealde .
8.19 Distriktsplan	8.19 Orohatplána
Distriktsplanen skal etter utvalgets forslag gi de opplysninger om virksomheten i distriktet som er av betydning for den offentlige planleggingen .	Orohatplána galgá lávdegotti árvalusa mielde addit dieđuid orohaga doaimma birra mat leat dárbbašlaččat almmolaš plánemis .
Kommune og fylkeskommune skal gjøres kjent med hovedinnholdet i utkast til plan før den vedtas , og endelig plan skal sendes disse samt berørte nabodistrikter .	Gielda ja fylkkagielda galget oažžut dieđu plána váldosisdoalu birra ovdal go dat mearriduvvo , ja loahpalaš plána galgá sáddejuvvot daidda ja guoskevaš ránnjáorohagaide .
Enkelte høringsinstanser framholder at offentlige myndigheter bør være sterkere involvert i prosessen før planen vedtas .	Muhtun gulaskuddanásahusat oaivvildit ahte almmolaš eiseválddit berrejit leat eanet mielde proseassas ovdal go plána mearriduvvo .
Dette gjelder Porsanger kommune som mener forslag til nye distriktsplaner må utarbeides i samarbeid med berørte kommuner og sendes disse til godkjenning .	Dán dadjá Porsáŋggu gielda mii oaivvilda ahte ođđa orohatplánaid evttohus ferte ráhkaduvvot ovttasráđiid guoskevaš gielddaiguin mat dasto galget daid dohkkehit .
Det anføres videre at distriktsplanleggingen må sees i sammenheng med kommunale planer og flerbruksplanlegging .	Dadjet viidáseappot ahte orohatplánema ferte geahččat ovttas gieldda plánaiguin ja iešguđet geavaheddjiid oktasašplánaiguin .
Departementet mener det er en fordel for alle berørte interesser dersom reindriften er i et best mulig inngrep i forhold til den offentlige arealplanleggingen .	Departemeanta oaivvilda ahte lea ovdamunnin buot guoskevaš beroštumiide jus boazodoallu lea buoremus lági mielde almmolaš areálaplánemis .
En nødvendig forutsetning er at aktuelle myndigheter får de opplysninger om reindriften som har betydning for den offentlige planleggingen .	Dárbbašlaš eaktun lea ahte guoskevaš eiseválddit ožžot dieđuid boazodoalus , main lea mearkkašupmi almmolaš plánema hárrái .
Departementet går derfor inn for Reindriftslovutvalgets forslag om at distriktsplanen skal inneholde opplysninger om reindriften i distriktet som i første rekke er av betydning for den offentlige planleggingen .	Dan dihte evttoha departemeanta ahte Boazodoalloláhkalávdegotti árvalus das ahte orohatplána galgá sisttisdoallat dieđuid orohaga boazodoalu birra main vuosttažettiin lea mearkkašupmi almmolaš plánema oktavuođas .
Kommune , fylkeskommune og fylkesmann skal gjøres kjent med hovedinnholdet i utkast til distriktsplan før den vedtas .	Gielda , fylkkagielda ja fylkkamánni galget beassat diehtit plána váldosisdoalu ovdal go dat mearriduvvo .
I den utstrekning kommune , fylkeskommune og fylkesmann skulle ha innvendinger mot det som framkommer , kan dette spilles inn før planen blir vedtatt .	Jus gielddas , fylkkagielddas dahje fylkkamánnis ležžet vuostehágut evttohussii , de sáhttet dan dieđihit ovdal go plána mearriduvvo .
8.20 Jordskifterettens rolle	8.20 Eananjuohkindikki sadji
I henhold til utvalgets forslag , skal jordskifteretten gis flere oppgaver etter reindriftsloven enn det den har i dag .	Lávdegotti árvalusa mielde galgá eananjuohkindiggi oažžut eambbo doaimmaid boazodoallolága olis go dál leat .
Dette gjelder avgjørelse om ny distriktsinndeling eller endring av tidligere grense , regler om beitebruk og bestemmelse om øvre reintall .	Dát leat omd. mearridit ođđa orohatjuohkima dahje rievdadit ovdalaš ráji ja doaimmat guohtungeavaheami njuolggadusaid ja bajimus boazologu mearrideami hárrái .
Elgå reinbeitedistrikt gir blant annet uttrykk for at denne særdomstolen har forankring i tradisjonell landbruksjuridisk tenkning , og har lite kjennskap til reindriften .	Elgå orohat dovddaha earret eará ahte dán sierraduopmostuolu vuođđu lea árbevirolaš eanandoallojuridihkalaš jurddašeapmi , ja ahte dat unnán dovdá boazodoalu .
Det gis videre uttrykk for at dommere ved de ordinære domstoler har bedre juridisk kompetanse .	Viidáseappot daddjo ahte dábálaš duopmostuoluid duopmáriin lea buoret juridihkalaš gelbbolašvuohta .
Reindriftsstyret er i tvil om jordskifteretten slik den er organisert , vil fungere etter hensikten .	Boazodoallostivra eahpida doaimmašii go eananjuohkindiggi iežas dálá organiseremiin ulbmila mielde .
Reindriftssakene vil bli en del av hele saksmengden som skal behandles , og i de samiske områdene vil jordskifterettene ha en ulik saksmengde i forhold til reindriften .	Boazodoalloáššit šattaše oassin dan áššehivvodagas mii galgá gieđahallojuvvot , ja sámi guovlluin dáidet eananjuohkindikkiin leat iešguđet áššehivvodat boazodoalu hárrái .
Det framholdes at en forutsetning for å bygge opp og vedlikeholde kompetanse , er at det foreligger en viss saksmengde .	Deattuhuvvo ahte eaktun hukset ja doalahit gelbbolašvuođa , leat vissis meari áššit .
Reindriftsstyret mener at andre alternativer bør vurderes , for eksempel en særskilt reindriftsdomstol for hele landet som for eksempel kan knyttes til en jordskiftedomstol .	Boazodoallostivra oaivvilda ahte ferte árvvoštallat eará vejolašvuođaid , omd. sierra duopmostuolu boazodoalu várás miehtá riikka , mii ovdamearkka dihte sáhtášii čadnot muhtun eananjuohkinduopmostullui .
Fordelene med dette vil ifølge Reindriftsstyret , være at foruten at den innehar og kan vedlikeholde særskilt kunnskap om reindrift , også kan arbeide med dette i et videre perspektiv i forhold til samisk reindrift og rettsoppfatning .	Boazodoallostivrra mielas livččii ovdamunnin dás , earret dat ahte das lea ja sáhttá háhkat eanet máhtu boazodoalu birra , ahte maiddái sáhttá bargat viidát perspektiivvas sámi boazodoalu ja riekteipmárdusaid hárrái .
Domstolen skal med det ha kunnskaper om rettsforhold som går ut over reindriftslovens bestemmelser , noe som vil føre til bedre rettssikkerhet og større legitimitet .	Nu galggaše duopmostuolus leat viidát dieđut ja máhttu riektedilálašvuođaid birra go boazodoallolága mearrádusaid birra , mii buoridivččii riektesihkarvuođa ja attášii buoret legitimitehta .
Under konsultasjonene har både Sametinget og NRL kommet med innvendinger mot å bruke jordskifteretten .	Ráđđádallamiid oktavuođas leaba sihke Sámediggi ja NBR vuosttaldan evttohusa geavahit eananjuohkindikki .
Under behandlingen av lovutkastet i Sametingets plenum gikk både flertallet og mindretallet imot forslaget .	Láhkaevttohusa gieđahallamis Sámedikki ollesčoahkkimis vuosttaldeigga sihke eanet- ja unnitlohku dien evttohusa .
NRL gikk også imot forslaget på sitt styremøte i slutten av september 2006 .	Maiddái NBR vuosttaldii evttohusa stivračoahkkimisttis loahpageahčen čakčamánu 2006 .
Gjennom lovrevisjonen i 1996 ble jordskifteretten gitt kompetanse til å behandle visse sakstyper vedrørende reindriften , jf. Ot.prp. nr. 28 ( 1994-95 ) .	Láhkarievdadeami olis 1996:s oaččui eananjuohkindiggi válddi gieđahallat dihto áššiid mat gusket boazodollui , gč. Od.prp. nr. 28 ( 1994 – 95 ) .
Dette gjaldt bruksordning , rettsutgreiing og grensegang , i tillegg til skjønn etter reindriftsloven .	Dát guoskkai geavahanortnegii , riektečielggadeapmái ja rádjegeassimii , lassin árvvoštusaide boazodoallolága olis .
Når det gjelder bruksordning , rettsutgreiing og grensegang , kan bestemmelsene her bare anvendes til å avklare forholdet til andre interesser .	Geavahanortnega , riektečielggadeami ja rádjegeassima oktavuođas sáhttet mearrádusat adnot dušše čielggadit oktavuođa eará beroštumiide .
Erfaringene så langt er forholdsvis begrensede , men slik departementet ser det , foreligger det ikke tungtveiende innvendinger mot at jordskifteretten også får oppgaver knyttet til interne forhold i reindriften .	Dán rádjái lea unnán vásáhus dáinna , muhto nugo departemeanta oaidná dán , de eai leat mearkkašahtti vuostehágut addit eananjuohkindiggái doaimmaid boazodoalu siskkáldas áššiid oktavuođas .
Den generelle kompetansen som jordskifteretten har i forhold til grensegang og bruksordninger , er nyttig også for behandling av saker innenfor reindriften .	Oppalaš máhttu mii eananjuohkindikkis lea rádjegeassimiid ja geavahanortnegiid hárrái , lea ávkkálaš maiddái boazodollui guoski áššiid gieđahallamis .
Slik kompetanseoppbygging kan finne sted på et par utvalgte steder , ett i nord og ett i sør , som får ansvar for å behandle saker i henholdsvis det nord-samiske og det sør-samiske området .	Diekkár gelbbolašvuohta galgá huksejuvvot moatti válljejuvvon báikkis , main okta lea davvin ja nubbi lullin , mat ožžot ovddasvástádusa gieđahallat áššiid nappo davvisámi ja oarjelsámi guovlluin .
Det er nå etablert en egen domstol for Indre Finnmark .	Dál lea ásahuvvon sierra duopmostuollu Sis-Finnmárkku várás .
En mulighet kunne være å legge oppgavene dit .	Okta vejolašvuohta livččii bidjat dasa doaimmaid .
Etter departementets syn vil imidlertid en domstol i Indre Finnmark , som førsteinstansdomstol , ligge geografisk fjernt fra den sørlige reindriften .	Departemeantta oainnu mielde šattašii Sis-Finnmárkku duopmostuollu , vuosttašinstánsa duopmostuollun , geográfalaččat guhkkin eret oarjelsámi boazodoalus .
Dette taler for en viss geografisk fordeling av slike oppgaver som beskrevet ovenfor .	Seamma livččii gaskaboddosaš meahcceduopmostuollu mii galgá ásahuvvot Finnmárkkulága olis .
Det samme gjelder forslaget om å la jordskifteretten prøve forvaltningsvedtak knyttet til distriktsgrensene , jf. § 42 .	Seamma guoská evttohussii loahpalaččat dohkkehit hálddašanmearrádusaid orohatrájiid hárrái , gč. § 42 .
Forutsatt at kompetansen som nevnt ovenfor styrkes , finner departementet at slike oppgaver vil være naturlige for jordskifteretten å ivareta .	Dainna eavttuin ahte gelbbolašvuohta nannejuvvo nugo namuhuvvon ovdalis , de atná departemeanta ahte eananjuohkindiggái lea lunddolaš fuolahit dakkár doaimmaid .
8.21 Myndighetsorganer og forvaltning	8.21 Mearridanváldi ja hálddašeapmi
På det regionale nivå foreslår Reindriftslovutvalget at dagens områdestyrer gjøres om til fylkesreindriftsstyrer . Fylkesmannen overtar de oppgaver reindriftskontorene har i dag .	Regiovnnalaš dásis árvala Boazodoalloláhkalávdegoddi ahte otná guovllustivrrat rievdaduvvojit fylkkaboazodoallostivran ja ahte fylkkamánni váldá badjelasás daid doaimmaid mat dál leat boazodoallokantuvrrain .
Utvalget foreslår videre at det sentrale reindriftsstyret opprettholdes .	Lávdegoddi árvala viidáseappot ahte guovddáš boazodoallostivra bisuhuvvo .
På det administrative nivå videreføres dagens sentrale enhet , men i form av Statens reindriftsforvaltning .	Hálddahuslaš dásis jotkojuvvo dálá guovddáš hálddahus , muhto Stáhta boazodoallohálddahusa namas .
Etter utvalgets forslag forutsettes enkeltsaker flyttet ut av departementet i sin helhet .	Lávdegotti árvalusa mielde jurddašuvvojit ovttaskas áššit oalát sirdojuvvot eret departemeanttas .
Høringsuttalelsene avspeiler ulike oppfatninger om dette .	Gulaskuddanásahusain leat iešguđetlágán oainnut dása .
En del høringsuttalelser er positive til forslaget om at fylkesmannen skal ha administrativt ansvar på regionalt nivå .	Muhtun gulaskuddanásahusat leat mielas evttohussii sirdit fylkkamánnái guovlulaš hálddahusovddasvástádusa .
I tillegg til sektoransvar på ulike områder , vil fylkesmannsembetet også kunne tilføre reindriftsforvaltningen tiltrengt kompetanse og autoritet i gjennomføringen av oppgavene .	Lassin dasa go lea ovddasvástádus iešguđet surggiid hárrái , de sáhtášii fylkkamánni maiddái veahkehit boazodoallohálddahusa dárbbašlaš gelbbolašvuođain ja válddiin doaimmaid čađahit .
Dernest vil en slik samling etter Arbeids- og administrasjonsdepartementets oppfatning , bidra til en forenkling av forvaltningen sett fra publikums ståsted .	Bargo- ja hálddašandepartemeantta oainnu mielde dagašii diekkár ovttasteapmi ahte hálddašeapmi šattašii álkit geavaheddjiide .
Andre mener at forslaget har uheldige sider .	Earát fas oaivvildit ahte evttohusas leat heajos bealit .
Reindriftssjefen gir uttrykk for at forslaget innebærer en svekkelse av innsigelsesinstituttet etter plan- og bygningsloven .	Earret eará lea ballu ahte boazodoalloberoštumit bázahallet eará beroštumiid ektui .
Flere tar til ordet for at Sametinget bør overta ansvaret for reindriftsforvaltningen .	Boazodoallohoavda oaivvilda ahte evttohus headjuda vuosttaldanvejolašvuođa plána- ja huksenlága olis .
Sametinget selv mener at overføring til fylkesmannen vil innebære en tilbakevending til noe som ligner på det tidligere lappefogdsystemet ; noe som ikke vil være hensiktsmessig og som vil fjerne reindriften fra det samiske samfunnet .	Máŋggas oaivvildit ahte Sámediggi berre badjelasás váldit boazodoalu hálddašeami . Sámediggi ieš oaivvilda ahte sirdin fylkkamánnái lea maŋoslávki sámifáldi sullasaš ásahussii , mii ii leat ulbmillaš ja mii gáidadivččii boazodoalu eret sámi servodagas .
Sametinget uttaler at Regjeringen må ta initiativ til å utrede nærmere forhold omkring samisk selvbestemmelse og forvaltning av reindriften .	Sámediggi cealká ahte Ráđđehus ferte áigái oažžut vuđolet čielggadeami sámi iešmearrideami birra ja boazodoalu hálddašeami birra .
Etter departementets syn må Sametingets krav ses i forhold til det generelle behovet for en gjennomgang av hvilke politikkområder Sametinget bør få økt myndighet over .	Departemeantta oainnu mielde ferte Sámedikki gáibádusa geahččat ovttas oppalaš dárbbuin guorahallat guđiid politihkkasurggiin Sámediggi berre oažžut eanet válddi .
En prinsipiell avklaring med hensyn til Sametingets myndighet og innflytelse på ulike områder vil kunne ta tid .	Prinsihppalaš čielggadeapmi Sámedikki válddi ja váikkuhanvuoimmi birra iešguđet surggiin sáhttá leat áddjás bargu .
Samtidig haster det med å få andre viktige endringer på plass .	Seammás lea hoahppu oažžut áigái eará deaŧalaš rievdademiid .
Dette har ført til at departementet ved denne lovrevisjonen ikke foreslår endringer med hensyn til organiseringen av den offentlige forvaltningen .	Dát lea dahkan ahte departemeanta dán láhkarievdadeamis ii leat evttohan rievdadit almmolaš hálddašeami organiserema .
Både Sametinget og NRL er enige i at det i denne omgang ikke foretas endringer i forvaltningsmodellen for reindriften .	Sihke Sámediggi ja NBR leat ovttaoaivilis das ahte dán vuoru ii galgga rievdadit boazodoalu hálddašanmodealla .
8.22 Reinoppsyn	8.22 Boazobearráigeahčču
Reindriftslovutvalget tar i punkt 9.9.7 i utredningen opp spørsmålet om hvem som skal påse at bestemmelser og vedtak blir overholdt .	Boazodoalloláhkalávdegoddi guorahallá iežas čielggadeami čuoggás 9.9.7 gažaldaga gii galgá bearráigeahččat ahte mearrádusat doahttaluvvojit .
Etter utvalgets oppfatning taler mye for at Reindriftsforvaltningen bør skjermes for slike oppgaver .	Lávdegoddi oaivvilda ahte leat garra ákkat dasa ahte boazodoallohálddahus ii galgga dan dahkat .
Et for sterkt kontrollelement som del av forvaltningens virksomhet , vil kunne motvirke dette .	Jus hálddahusa doaibman maiddái livččii bearráigeahču doallat , de sáhttá dat gártat hehttehussan .
Utvalget foreslår derfor i utkastet § 12-4 at Statens naturoppsyn ( SNO ) skal føre kontroll med at bestemmelser gitt i eller i medhold av reindriftsloven blir overholdt .	Dan dihte árvala lávdegoddi § 12 – 4 ahte Stáhta luonddubearráigeahčču ( SNO ) galgá bearráigeahččat ahte mearrádusat mat leat addon boazodoallolágas dahje dan olis čuvvojuvvojit .
Det påpekes at SNO allerede i dag har en rekke oppgaver i de områder hvor det utøves reindrift .	Čujuhuvvo ahte Stáhta luonddubearráigeahčus dál juo leat moanat doaimmat guovlluin gos lea boazodoallu .
Reinoppsynet skal i henhold til utvalgets forslag , kontrollere at beitetider blir overholdt , samt at andre beitebruksregler blir ivaretatt , for eksempel kjørereglene for flytting mv. .	Boazobearráigeahčču galgá lávdegotti evttohusa mielde bearráigeahččat ahte guohtunáiggit doahttaluvvojit , ja ahte guohtungeavaheami eará njuolggadusat vuhtii váldojuvvojit , ovdamearkka dihte njuolggadusat johttáma birra jna. .
Den norske advokatforening og Direktoratet for naturforvaltning er blant dem som støtter forslaget .	Norgga advokáhttasearvi ja Luondduhálddašandirektoráhtta leat daid gaskkas mat dorjot evttohusa .
For øvrig er høringsinstansene gjennomgående temmelig negative , selv om få i særlig grad begrunner dette nærmere .	Eará gulaskuddanásahusat moitet evttohusa oalle sakka , muhto hui unnán čilgejit manne .
Det foreslås at oppgavene skal ivaretas av Reindriftsforvaltningen eller Reinpolitiet .	Árvaluvvo ahte Boazodoallohálddahus dahje Boazopolitiijat galget bearráigeahču fuolahit .
Sametinget påpeker at i 2001 ble bare 3500 timer av totalt 21000 timer brukt til oppsyn med næringen fra Reinpolitiets side .	Sámediggi čujuha ahte 2001:s atne Boazopolitiijat dušše 3500 diimmu oktiibuot 21000 diimmus boazodoalu bearráigehččui .
Det framholdes at Reinpolitiet bør få tilført ressurser slik at de kan øke sin kompetanse når det gjelder reindrift , samisk språk og samisk kultur .	Deattuhuvvo ahte Boazopolitiijat berrejit oažžut resurssaid vai sáhttet buoridit iežaset čehppodaga boazodoalu birra , sámegielas ja sámi kultuvrras .
Videre gir Sametinget uttrykk for at virkeområdet for Reinpolitiet bør utvides slik at det omfatter hele reindriftsområdet .	Viidáseappot cealká Sámediggi ahte Boazopolitiijaid doaibmaviidodat berre viiddiduvvot olles boazodoalloguvlui .
Etter departementets oppfatning , vil det være behov for visse former for kontroll og oppsyn .	Departemeantta oainnu mielde lea vissis bearráigeahčču ja dárkkisteapmi dárbbašlaš .
Reindrift foregår over store områder og under marginale forhold .	Boazodoallu doaimmahuvvo viiddis guovlluin ja váttis dilálašvuođain .
For å forhindre at et lite mindretall skal ødelegge for fellesskapet og skape utrygghet og uro , framstår et offentlig oppsyn som nødvendig .	Eastadan dihte ahte moattis billisit oallugiid ovddas ja ásahit ráfehisvuođa ja váivvi , de lea dárbbašlaš doallat almmolaš bearráigeahču .
Et oppsyn vil også rette seg mot andre brukere av fjell og utmark , og slik kunne bidra til at reindriften får « arbeidsro » når dette er nødvendig .	Bearráigeahčču doaibmá maiddái eará meahccegeavaheddjiid ektui , ja sáhttá nu leat veahkkin oččodeame boazodollui « bargoráfi » go dat lea dárbbašlaš .
Departementet ser det likevel slik at forslaget om et eget reinoppsyn ikke bør følges opp i denne omgang .	Departemeanta datte oaivvilda ahte evttohuvvon boazobearráigeahčču ii berre ovddiduvvot dán háve .
SNO har nå overtatt det statlige naturoppsynet i Finnmark fra Fjelltjenesten , mens det ennå er uvisst om SNO også kommer til å utøve tjenester for Finnmarkseiendommen .	Stáhta luonddubearráigeahčču lea badjelasas váldán dan stáhtalaš luonddubearráigeahču Finnmárkkus , man Meahccebálvalus doaimmahii ovdal , muhto vuos lea eahpesihkar galgá go Stáhta luonddubearráigeahčču maiddái doaimmahit bearráigeahču Finnmárkkuopmodaga ovddas .
På den bakgrunn kan det være hensiktsmessig å avvente utviklingen her og den rolleavklaring mellom ulike aktører som gjennom dette må finne sted , herunder også forholdet til Reinpolitiet .	Dan vuođul sáhttá leat buoremus vuordit ja oaidnit movt dát ovdána , ja vuos oaidnit movt iešguđet bealálaččat juogadit rollaid gaskaneaset , ja dás maiddái oktavuođa Boazopolitiijaide .
Spørsmålet vil bli drøftet med alle berørte interesser , blant annet Miljøverndepartementet og Justisdepartementet , før det kan tas endelig stilling til spørsmålet .	Gažaldat galgá ságastallojuvvot buot guoskevaš beliiguin , earret eará Birasgáhttendepartemeanttain ja Justiisadepartemeanttain , ovdal go dahkko loahpalaš oaivil áššis .
Det har vært vurdert å foreslå en hjemmel i loven for senere opprettelse av et slikt tilsyn , men departementet har kommet til at også dette bør vente .	Lea árvvoštallojuvvon árvalit mearrádusa láhkii mii maŋŋel attášii válddii ásahit diekkár bearráigeahču , muhto departemeanta lea gávnnahan ahte maiddái dán berre maŋidit .
Dette vil innebære at situasjonen blir som i dag .	Sihke Sámediggi ja NBR leaba ráđđádallamiin dorjon dan .
8.23 Mekling	8.23 Soabaheapmi
Utvalget foreslår en meklingsordning for utenrettslig konfliktløsning som er blitt godt mottatt blant høringsinstansene .	Lávdegoddi árvala soabahanortnega man mielde sáhttá riidduid čoavdit olggobealde diggeortnega , ja dasa leat gulaskuddanásahusat mielas .
Departementet slutter seg til utvalgets vurderinger .	Departemeanta guorrasa lávdegotti árvvoštallamiidda .
Etter departementets syn er det viktig å åpne for en adgang til å løse konflikter utenrettslig .	Departemeantta oainnu mielde lea deaŧalaš ásahit vejolašvuođa čoavdit riidduid almmá lágastemiid haga .
Dette vil kunne gi en mykere og mindre formell ramme rundt konfliktløsninger , som også vil gjøre samarbeid og sameksistens lettere senere .	Dat attášii loažžadet ja unnit formála birrasa riidduid čoavdimii , mii fas álkidahttá maŋit áiggi ovttasbarggu ja ovttaseallima .
Områdestyret eller Reindriftsstyret utpeker en person som antas å ha tillit hos begge parter som meglingsmann .	Guovllustivra dahje boazodoallostivra nammada soabaheaddjin olbmo geasa navdá goappaš beliid luohttit .
Meglingsmannen innkaller til møte med rimelig varsel , og begge parter har plikt til å møte .	Soabaheaddji gohčču čoahkkimii govttolaš áiggis , ja goappaš beliin lea geatnegasvuohta boahtit .
8.24 Sanksjoner	8.24 Ráŋggáštusat ( sankšuvnnat )
Utvalget har foreslått et eget kapittel hvor ulike sanksjonsbestemmelser er samlet .	Lávdegoddi lea árvalan sierra kapihttalii čohkket ráŋggáštusmearrádusaid .
Begrepet sanksjoner er brukt som felles betegnelse på tiltak som skal fremtvinge oppfyllelse av et gitt pålegg og reaksjoner med et i det vesentlige pønalt formål .	Lávdegoddi lea atnán doahpaga ráŋggášteapmi ( sankšuvdna ) oktasaš namahussan sihke gohččumiid čađaheami bággema birra ja doaimmaid birra maid ulbmil lea eastadit rihkkuma .
Stort sett framkommer det ikke tungtveiende innvendinger imot hovedtankene i forslaget .	Oppalohkái eai leat mearkkašahtti vuostahágut evttohusa ulbmilii .
Regjeringsadvokaten , Advokatforeningen og Politidirektoratet har imidlertid noen synspunkter som er kommentert i merknadene , og for en del tatt hensyn til .	Ráđđehusadvokáhtta , Advokáhttasearvi ja Politiijadirektoráhtta datte ovddidit soames oainnuid , maid departemeanta lea komenteren mearkkašumiin paragráfaide , ja main muhtun oasi lea vuhtii váldán .
Departementet vil påpeke at dagens lov er mangelfull i forhold til muligheten for å iverksette tiltak og sanksjonere dersom lover og regler ikke følges .	Departemeanta čujuha ahte dálá lágas leat váilevaš vejolašvuođat čađahit doaimmaid ja ráŋggáštit daid geat eai čuovo lágaid ja njuolggadusaid .
Utvalgets forslag til nye bestemmelser gir , etter departementets syn , både et fleksibelt og nyansert virkemiddelapparat , og fremstår som langt mer hensiktsmessig enn dagens bestemmelser .	Lávdegotti árvalan ođđa mearrádusat attáše , departemeantta oainnu mielde , sihke heivehahtti ja vuogas váikkuhanreaidduid , ja leat mihá heivvoleappot go dálá mearrádusat .
I tillegg til de bestemmelser en har i dag om reduksjon av reinflokk ved tvang , foreslås det bestemmelser om tvangsmulkt , forelegg og avgift ved brudd på bruksregler .	Lassin mearrádusaide mat juo odne leat boazologu bággounnideami birra , de evttohuvvojit mearrádusat bággensáhku , sáhkkocelkosiid ja divvagiid birra mat bohtet jus rihkku doaibmanjuolggadusaid .
Departementet vil særlig peke på at bestemmelsen om tvangsmulkt kan være et hensiktsmessig virkemiddel ved brudd på bestemmelser i loven og vedtak fattet med hjemmel i denne .	Departemeanta deattuha erenoamážit ahte mearrádus bággensáhku birra sáhttá leat heivvolaš veahkkeneavvu jus soamis rihkku láhkamearrádusaid dahje mearrádusaid mat leat lága olis dahkkojuvvon .
Sametinget har under konsultasjonene gitt uttrykk for at de ikke vil gå inn for utvalgets forslag til sanksjonsbestemmelser .	Sámediggi lea ráđđádallamiin cealkán ahte sii eai doarjjo lávdegotti árvalusa ráŋggáštemiid birra .
Begrunnelsen har vært at dersom reindriften selv ikke tildeles den endelige myndighet til å fastsette reintall og ikke har flertall i styringsorganene , svekkes sanksjonsbestemmelsenes legitimitet .	Ággan lea ahte jus boazodoallu ii oaččo loahpalaš válddi mearridit boazologu , ii ge oaččo eanetlogu stivrenorgánain , de headjuda dat ráŋggáštusmearrádusaid legitimitehta ( doallevašvuođa ) .
Under behandlingen i Sametingets plenum gikk flertallet imot forslaget til sanksjonsbestemmelser .	Gieđahallamis Sámedikki ollesčoahkkimis vuosttaldii eanetlohku ráŋggáštanmearrádusaid .
NRL har ikke hatt innvendinger mot forslaget slik det foreligger .	NBR ii leat vuosttaldan evttohusa nu movt dal lea .
8.25 Instruksjonsmyndighet og ­omgjøringsadgang	8.25 Gohččunváldi ja rievdadanvejolašvuohta
I departementets høringsbrev av 1. mars 2002 tok departementet opp spørsmålet om det gjennom loven bør legges et klarere grunnlag for overordnet myndighets adgang til å instruere de styrende organer , og i påkommende tilfeller omgjøre fattede vedtak .	Departemeantta gulaskuddanreivves njukčamánu 1. beaivvi 2002 ovddiduvvui gažaldat berrešii go lága bokte addot bajit eiseválddiide čielgaset vejolašvuohta addit stivrejeaddji orgánaide gohččosiid , ja dihto dilálašvuođain vejolašvuođa rievdadit mearrádusaid maid dat leat dahkan .
Mange er negative til dette .	Oallugat vuosttaldit dán .
Sametinget gir uttrykk for at dette vil undergrave den rollen Sametinget og reindriften er gitt gjennom oppnevning av medlemmer i de styrende organer .	Sámediggi oaivvilda ahte dát duššindahká dan sajádaga maid Sámediggi ja boazodoallu leat ožžon miellahtuid nammadeami bokte stivrejeaddji orgánaide .
Departementet har merket seg de innvendinger som har kommet , og vil ikke forfølge dette nærmere .	Departemeanta lea mearkkašan vuostehágu , ii ge áiggo ovddidit ášši .
Det dreier seg om kollegiale organer hvor blant annet samfunnserfaring , lokalkunnskap og faglig kompetanse er sentrale elementer .	Dás leat ságas kollegiála organat main guovddáš bealit leat earret eará servodatmáhttu , máhttu báikkálaš diliid birra ja fágalaš gelbbolašvuohta .
Videre er Sametinget og fylkestingene sentrale ved oppnevningen .	Viidáseappot leat Sámediggi ja fylkkadikkit guovddážis nammadeami oktavuođas .
Når lovgiver velger en slik løsning , vil en slik særskilt tydeliggjøring av instruksjonsmyndighet og omgjøringsadgang innebære et noe motstridende signal .	Go láhkaaddi vállje diekkár čovdosa , de gohččun- ja rievdadanválddi čalmmustahttin addá vuostesignálaid . Dakkár vejolašvuohta lea juo buori muddui hálddahuslaš prinsihpaid ja hálddašanlága mearrádusaid olis .
Departementet mener dette gir tilstrekkelig grunnlag for oppfølging der hvor dette skulle framstå som nødvendig .	Departemeanta oaivvilda ahte dát addá doarvái vuođu čuovvolit ášši jus gávnnahuvvo dárbbašlažžan .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
7 Sametinget	7 Sámediggi
Sametinget ble opprettet i medhold av lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Sámediggi ásahuvvui geassemánu 12. b. 1987-mannosaš lága nr. 56 Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra ( sámelága ) vuođul .
Det ble i forarbeidene lagt vekt på at Sametingets myndighet skal kunne utvikles , jf. Innst. O. nr. 79 ( 1986 – 87 ) s. 9 :	Ovdabargguin deattuhuvvui ahte Sámedikki váldi galgá sáhttit ovdánit , gč. árv . O. nr. 79 ( 1986 – 87 ) s. 9 :
« Komiteen er enig med departementet i at Sametingets myndighet kan ikke fastlegges en gang for alle .	« Lávdegoddi lea ovttaoaivilis ahte Sámedikki váldi ii sáhte mearriduvvot oktii agi beaivái .
Komiteen er klar over at man ved en eventuell fremtidig utvidelse av Sametingets myndighetsområde vil kunne komme i konflikt med andre forvaltningsorganer og forutsetter at disse spørsmålene finner sin avklaring og løsning før nye oppgaver besluttes lagt til Sametinget .	Lávdegoddi ádde ahte jus Sámedikki válde ­suorgi vejolaččat viiddiduvvo boahtteáiggi , de dat soaitá šaddat vuostálagaid eará hálddašanorgánaiguin ja eaktuda ahte dát gažaldagat čielggaduvvojit ja čovdojuvvojit ovdalgo mearriduvvo ahte ođđa bargamušat biddjojuvvojit Sámediggái .
Når en har høstet erfaring med Sametingets virksomhet , vil det være naturlig at myndighetsområdet vurderes i forhold til Sametingets arbeid og det alminnelige samfunnssyn . »	Go leat vásihan Sámedikki doaimma , de lea lunddolaš ahte váldesuorgi árvvoštallojuvvo Sámedikki barggu ja olbmuid dábálaš servo ­datoainnu ektui . »
Videre legges prinsippet om samisk selvråderett til grunn : « Skal samisk kultur overleve også i framtiden [ … ] forutsetter det at samene gis en vesentlig grad av selvråderett og innflytelse i spørsmål av særlig betydning for den samiske kulturs stilling » ( Ot.prp. nr. 33 ( 1986 – 87 ) s. 67 ) .	Viidáseappot biddjojuvvo sámi iešmearridan ­vuoigatvuođa prinsihppa vuođđun : « Jus sámi kultuvra galggaš ceavzit boahtteáiggi [ … ] , de eaktuda dat ahte sámiide addojuvvo mearkkašahtti iešmearridanvuoigatvuohta ja dadjamuš dakkár áššiin mat leat erenoamáš dehálaččat sámi kultuvrra sajádahkii » . ( Od.prp. nr. 33 ( 1986 – 87 ) s. 67 ) .
Dette innebærer blant annet at samene selv , det vil si Sametinget , skal gjøre prioriteringer for samisk kultur og samfunnsliv , ikke regjeringen .	Dat mielddisbuktá earret eará ahte sámit ieža , dat mearkkaša ahte Sámediggi , galgá vuoruhit sámi kultuvrra ja servodateallima doaimmaid , ii ge ráđđehus .
I Soria Moria-erklæringen legges det til grunn at Sametinget skal ha reell innflytelse på områder som er viktige for den samiske befolkningen .	Soria Moria-julggaštusas biddjojuvvo vuođđun ahte Sámedikkis galgá leat duohta dadjamuš dakkár surggiin mat leat dehálaččat sámi álbmogii .
Dette er i tråd med målsetningen om å sikre Sametinget som politisk organ og forvaltningsorgan større frihet , innflytelse og økt myndighet , jf. St.meld. nr. 55 ( 2000 – 2001 ) .	Dát čuovvu ulbmila sihkkarastit Sámediggái politihkalaš orgánan ja hálddahusorgánan stuorát friddjavuođa , dadjamuša ja lasi válddi , gč. Sd.dieđ. nr. 55 ( 2000 – 2001 ) .
Det har skjedd en betydelig utvikling av rammevilkårene som er med på å bestemme Sametingets stilling og handlingsrom etter at sameloven ble vedtatt .	Lea leamaš mearkkašahtti ovdáneapmi dain rámmaeavttuin mat leat mielde mearrideamen Sámedikki sajádaga ja doaibmanfriddjavuođa maŋŋágo sámeláhka mearriduvvui .
Noe av det viktigste er tilføringen av forvaltningsoppgaver , myndighet gitt gjennom særlover , utviklingen i den budsjettmessige stillingen og konsultasjonsavtalen fra 2005 .	Dehálepmosiid gaskkas leat hálddašandoaimmaid lassáneapmi , váldi addojuvven sierralágaid vuođul , bušeahttadili ovdáneapmi ja jagi 2005 konsultašuvdnašiehtadus .
7.1 Sametingets organisering , arbeids- og myndighetsområde	7.1 Sámedikki organiseren , bargo- ja váldesuorgi
Sametinget har et parlamentarisk system , der Sametingsrådet utgår fra flertallet i Sametingets plenum .	Sámedikkis lea parlamentáralaš vuogádat , mas Sámedikki dievasčoahkkima eanetlohku vállje Sámediggeráđi .
Sametingsrådet har det politiske ansvaret for Sametingets løpende virksomhet , herunder den administrative virksomheten .	Sámediggeráđis lea politihkalaš ovddasvástádus Sámedikki oktilis doaimmas , dás maiddái dan hálddahusdoaimmas .
Sametinget består av	Sámedikkis leat
plenum ( parlamentsfunksjon med komité- og plenumsmøter fire ganger i året , møtelederskap med eget sekretariat som leder og administrerer plenums virksomhet ) ,	dievasčoahkkin ( parlameantadoaibma lávdegodde- ja dievasčoahkkimiiguin njelljii jagis , čoahkkinjođihangoddi sierra čállingottiin mii jođiha ja hálddaša dievasčoahkkima doaimma ) ,
Sametingsrådet ( flertallsvalgt av plenum , politikkutviklerfunksjon og parlamentarisk ansvarlig overfor plenum ) ,	Sámediggeráđđi ( maid Sámedikki dievasčoahkkima eanetlohku vállje , mas lea politihka ovddideaddji doaibma ja mas lea parlamentáralaš ovddasvástádus dievasčoahkkimii ) ,
tilskuddsstyret ( ansvarlig for tilskuddsforvaltning iht. retningslinjer vedtatt av plenum og etter innstilling fra administrasjonen ) og språkstyret ( faglig vedtaksorgan for samisk terminologi og skrivemåte ) ,	doarjjastivra ( vástida doarjjahálddašeamis daid njuolggadusaid vuođul maid dievasčoahkkin lea mearridan , ja hálddahusa evttohusa vuođul ) ja giellastivra ( sámi terminologiija ja čállinvuogi mearridanorgána ) ,
faglig forvaltningsutøvelse og administrativ drift ( forvaltning av oppgaver knyttet til opplæringsloven , kulturminneloven og sameloven , og ulike administrative høringssaker knyttet til tiltak av betydning for samiske samfunn , samt økonomi og personalstyring av den totale virksomheten ) .	fágalaš hálddašeami ollašuhttin ja hálddahuslaš doaibma ( daid bargamušaid hálddašeapmi mat čatnasit oahpahusláhkii , kulturmuitoláhkii ja sámeláhkii , ja daid iešguđetlágan hálddahuslaš gulaskuddanáššiid hálddašeapmi mat čatnasit doaibmabijuide mat leat dehálaččat sámi servodagaide , ja vel oppa doaimma ekonomiija- ja bargiidstivrejupmi ) .
Sametingets virksomhet har fellestrekk med arbeidet til både Storting , regjering , departement og direktorat , og dekker de fleste samfunnsområder .	Sámedikki doaibma sulastahttá sihke Stuorradik-ki , ráđđehusa , departemeantta ja direktoráhta ­bargui , ja gokčá eanaš servodatsurggiid .
Det at Sametinget er et politisk organ som er tildelt ulike former for myndighet kan være utfordrende å håndtere både for statlige myndigheter og for Sametinget selv .	Dat duohtadilli ahte Sámediggi lea politihkalaš orgána mas lea iešguđetlágan váldi , sáhttá leat hásta ­leaddji hálddašit sihke stáhta eiseválddiide ja Sámediggái alcces .
7.1.1 Sametingets myndighet	7.1.1 Sámedikki váldi
Sametingets myndighet sorteres i to hovedkategorier , myndighet gitt i lov og / eller forskrifter og myndighet til å fordele økonomiske tilskudd .	Sámedikki váldi juohkása guovttelágánin , lágas ja/dahje láhkaásahusas mearriduvvon váldin ja váldin juohkit ekonomalaš doarjagiid .
Sametinget er gitt myndighet i lov / forskrift innenfor fem områder .	Sámediggái lea addojuvvon váldi lágain / láhkaásahusain viđa suorggis .
Dette er :	Dat leat :
Kulturminneloven hva gjelder samiske kulturminner .	Kulturmuitoláhka mii guoská sámi kulturmuittuide .
Denne myndigheten er forskriftsdelegert og Sametinget er faglig underlagt Riksantikvaren / Miljøverndepartementet , ( se kap. 7.7 ) .	Dát váldi lea fápmuduvvon láhkaásahusa vuođul ja Sámediggi lea fágalaččat Riikkaantikvára / Birasgáhttendepartemeantta vuollásaš , ( gč. kap. 7.7 ) .
I tillegg til formell vedtakskompetanse etter kulturminneloven , omfatter Sametingets ansvar ivaretakelse av samiske kulturminnehensyn i plan- og byggesaker etter plan- og bygningsloven .	Formála mearridangelbbolašvuođa lassin kulturmuitolága vuođul , lea Sámedikki ovddasvástádus fuolahit sámi kulturmuitodeastagiid plána- ja huksenáššiin plána- ja huksenlága vuođul .
Sametinget kan fremme innsigelse der planer er i strid med nasjonale og viktige regionale interesser .	Sámediggi sáhttá ovddidit vuosteákkaid go plánat leat vuostálagaid riikkalaš ja dehálaš regionála beroštusaiguin .
Sameloven § 3 – 12 sier at Sametinget skal arbeide for vern og utvikling av samisk språk i Norge , jf. Ot.prp. nr. 114 ( 2001 – 2002 ) ( se kap. 19.2 ) .	Sámelága § 3 – 12 cealká ahte Sámediggi galgá bargat dan ovdii ahte sámegiella Norggas suodja ­luvvošii ja ovdánivččii , gč. Od.prp. nr. 114 ( 2001 – 2002 ) ( gč. kap. 19.2 ) .
Myndigheten er lovdelegert ( se kap. 11.1 ) .	Váldi lea fápmuduvvon lága vuođul ( gč. kap. 11.1 ) .
Lovdelegert myndighet til å gi forskrifter om bruk av det samiske flagget , jf. sameloven § 1 – 6 .	Lága vuođul fápmuduvvon váldi addit láhkaásahusaid sámi leavgga geavaheami birra , gč. sámelága § 1 – 6 .
Lovdelegert myndighet til å gi retningslinjer for hvordan virkningen for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes .	Lága vuođul fápmuduvvon váldi addit njuolggadusaid dasa mo rievdan meahccegeavahusa váikkuhusat sámi kultuvrii , boazodollui , meahc , ­ceávkkástallamii ealáhusdoibmii ja servodateallimii galget árvvoštallojuvvot .
Retningslinjene skal godkjennes av departementet , jf. finnmarksloven § 4 ( se kap. 20.2.2 ) .	Departemeanta galgá dohkkehit njuolggadusaid , gč. finnmárkkulága § 4 ( gč. kap. 20.2.2 ) .
Sametinget er gitt økt ansvar og selvstendighet i budsjettsammenheng ved at Sametinget fra 1999 ble gitt unntak fra Bevilgningsreglementet § 3 ( daværende § 4 ) , jf. St.prp. nr. 1 Tillegg nr. 5 ( 1998 – 1999 ) .	Sámediggi lea ožžon eanet ovddasvástádusa ja iehčanasvuođa bušeahta oktavuođas dan láhkai ahte Sámediggi jagi 1999 rájes oaččui spiehkastaga Juolludannjuolggadusaid § 3 ( dalá § 4 ) , gč. Sd.prp. nr. 1 Lasáhus nr. 5 ( 1998 – 1999 ) .
Med forbehold om budsjettvedtaket i Stortinget , fordeler Sametinget bevilgningene gitt over de ulike departementers budsjetter i sitt plenumsmøte i november .	Dainna várašemiin ahte Stuorradiggi dohkkeha bušeahta , juogada Sámediggi iežas skábmamánu dievasčoahkkimis daid juolludusaid mat leat addojuvvon departe ­meanttaid bušeahtain .
Sametinget fordeler tilskudd innenfor en rekke områder .	Sámediggi juogada doarjagiid ollu surggiin .
Sametinget fastsetter retningslinjer for tilskuddsforvaltningen , i noen tilfeller i samråd med aktuelt departement .	Sámediggi mearrida doarjjahálddašeami njuolggadusaid , muhtun dáhpáhusain ovttasráđiid áššáigulli departemeanttain .
Tilskuddsforvaltningen kan deles inn i syv underkategorier :	Doarjjahálddašeami sáhttá juohkit čieža vuollekategoriijan :
Direkte driftsstøtte til organisasjoner ( nærings- og kulturorganisasjoner , landsdekkende samiske organisasjoner ) .	Njuolgga doaibmadoarjjan organisašuvnnaide ( ealáhus- ja kulturorganisašuvnnaide , riikka ­miehtásaš sámi organisašuvnnaide ) .
Direkte driftsstøtte til frittstående institusjoner ( stiftelser , medlemsinstitusjoner ) .	Njuolgga doaibmadoarjjan friddja ásahusaide ( vuođđudusaide ja miellahttoorganisašuvnnaide ) .
Direkte driftsstøtte til kommunalt eide institusjoner ( museer , språksentre ) .	Njuolgga doaibmadoarjjan gieldda oamastan ásahusaide ( dávvirvuorkkáide ja giellaguovd-dážiidda ) .
Direkte driftsstøtte til kommuner for arbeid med språk .	Njuolgga doaibmadoarjjan gielddaide giellabargguide .
Driftsstøtte etter søknad / dokumentasjon til barnehager , bokbusser .	Doaibmadoarjjan ohcama / duođaštusa vuođul mánáidgárddiide , girjebussiide .
Tilskudd etter søknad til kultur- , nærings- , språk- og kulturminneprosjekter , samt utdannings- og kunstnerstipend .	Doarjjan ohcama vuođul kultur- , ealáhus- , giella- ja kulturmuitoprošeavttaide , ja vel oahppo- ja dáiddárstipeanddaide .
Tilskudd til utvikling av læremidler / bestilling av læremidler .	Doarjjan oahpponeavvuid ráhkadeapmái / oahpponeavvuid diŋgomii .
Sametinget oppnevner eller foreslår styremedlemmer til en rekke samiske institusjoner og offentlige virksomheter .	Sámediggi nammada dahje evttoha stivralahtuid máŋgga sámi organisašuvdnii ja máŋgga almmolaš doaimmahussii .
I noen tilfeller er denne oppgaven regulert i lov ( reindriftsloven , finnmarksloven og lov om universiteter og høyskoler ) .	Muhtun dáhpáhusain mudde láhka dán bargamuša ( boazodoalloláhka , finnmárkkuláhka ja universitehtaid ja allaskuvllaid láhka ) .
Sametinget har vært gjennom en betydelig utvikling de seneste årene .	Sámediggi lea ovdánan mearkkašahtti láhkai maŋimus jagiid .
Fra å være organisert i underliggende råd med egne administrasjoner innenfor klare sektorer , er ansvaret overfor plenum nå entydig lagt til Sametingsrådet .	Dan rájes go dan organiseremis ledje vuollásaš ráđit sierra hálddahusaiguin čielga surggiin , de lea dál ovddasvástádus dievasčoahkkimii čielgasit biddjojuvvon Sámediggeráđđái .
Samtidig har Sametinget de siste årene overtatt virksomheter som Samisk utdanningsråd og Samisk spesialbibliotek , økonomiske støtteordninger til samiske institusjoner og kommuner , og en rekke tilskuddsordninger rettet mot den samiske befolkningen .	Seammás lea Sámediggi maŋimus jagiid váldán badjelasas dakkár doaimmahusaid go Sámi oahpahusráđi ja Sámi sierrabibliotehka , ekonomalaš doarjjaor-tnegiid sámi ásahusaid várás ja gielddaid várás , ja máŋga doarjjaortnega mat leat sámi álbmoga várás .
7.1.2 Sametingets politiske virksomhet	7.1.2 Sámedikki politihkalaš doaibma
Sametinget møtes i plenum fire ganger i året .	Sámediggi čoahkkana dievasčoahkkimii njelljii jagis .
Valg til Sametinget avholdes samtidig med stortingsvalgene .	Sámediggeválga čađahuvvo oktan stuorradig ­geválggaiguin .
Ved konstitueringen hvert fjerde år velger Sametingets plenum et sametingsråd bestående av 5 representanter .	Go Sámediggi vuođđuduvvo juohke njealját jagi , vállje Sámedikki dievasčoahkkin sámediggeráđi mas leat vihtta áirasa .
Sametinget i plenum foretar avstemning over hele rådets sammensetning samlet .	Sámedikki dievasčoahkkin mearrida jienastemiin mo oppa ráđi čoahkádus galgá leat .
Sametingsrådet er valgt dersom det oppnår mer enn halvparten av de avgitte stemmer ved første avstemning .	Sámediggeráđđi lea válljejuvvon jus dat oažžu eanet go beali jienastagain vuosttaš jienasteamis .
Sametingsrådets arbeidsoppgaver er å forestå ledelse og drift av Sametingets løpende virksomhet , dialog og konsultasjoner med regjeringen og andre myndigheter .	Sámediggeráđi bargamušat leat jođihit ja fuolahit Sámedikki oktilis doai , ­bmama gulahallama ja konsultašuvnnaid ráđđehusain ja eará eiseválddiiguin .
Sametingsrådet fremmer saker overfor møtelederskapet som så setter opp saksliste og fordeler saker til komiteene .	Sámediggeráđđi ovddida áššiid čoahkkinjođihangoddái mii de fas ráhkada áššelistta ja juohká áššiid lávdegottiide .
Figur 8.1 Sametingets plenumssal	Govus 8.1 Sámedikki dievasčoahkkinlatnja
Kilde : Jaron Hollan	Gáldu : Jaron Hollan
I forbindelse med omorganiseringen av Sametinget i 2000 og nedleggelsen av Samisk kulturråd , Samisk næringsråd , Samisk kulturminneråd og Samisk utdanningsråd , opprettet Sametinget i 2001 Sametingets tilskuddstyre som ansvarlig for forvaltningen av Sametingets tilskuddsmidler .	Sámedikki ođđasisorganiserema oktavuođas jagi 2000 ja Sámi kulturráđi , Sámi ealáhusráđi , Sámi kulturmuitoráđi ja Sámi oahpahusráđi heaittiheami maŋŋá ásahii Sámediggi jagi 2001 Sámedikki doarjjastivrra man ovddasvástádus galgá leat Sámedikki doarjjaruđaid hálddašeapmi .
Retningslinjer for Sametingets tilskuddsstyre er fastsatt av Sametinget .	Sámedikki doarjjastivrra njuolggadusaid lea Sámediggi mearridan .
Tilskuddsstyrets syv medlemmer er valgt av og blant Sametingets representanter og vararepresentanter .	Doarjjastivrra čieža lahtu leat Sámedikki áirasat ja sadjasašáirasat válljen Sámedikki áirasiid ja sadjásašáirasiid gaskkas .
Medlemmene blir valgt for én valgperiode .	Lahtut válljejuvvojit ovtta válgaáigodahkii .
Tilskuddsstyret tildeler midler fra stipend- og tilskuddsordninger innen kultur- og næringsutvikling , opplæring , språk , kulturminner og helse- og sosialtjenester .	Doarjjastivra juogada ruđaid dain stipeanda- ja doarjjaortnegiin mat leat kultur- ja ealáhusovddideami , oahpahusa , giela , kulturmuittuid ja dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid várás .
Hvilke ordninger Sametingets tilskuddsstyre forvalter kommer fram av Sametingets årlige budsjett .	Dat ortnegat maid Sámedikki doarjjastivra hálddaša , bohtet ovdan Sámedikki jahkásaš bušeahtas .
7.1.3 Sametingets forvaltningsoppgaver og administrasjon	7.1.3 Sámedikki hálddašanbargamušat ja hálddahus
Sametinget har i 2007 ca. 120 administrativt tilsatte .	Sámedikkis ledje jagi 2007 sullii 120 hálddahusbargi .
Da Sametinget ble etablert i 1989 , overtok Sametinget oppgavene fra Norsk sameråd , og også Norsk sameråds administrasjon på 7 ansatte .	Go Sámediggi ásahuvvui jagi 1989 , válddii Sámediggi badjelasas Norgga sámeráđi bargamušaid , ja maiddái Norgga sámeráđi čieža olbmo hálddahusa .
Etter hvert som virksomheten er utvidet gjennom overføring av forvaltningsordninger fra departementene til Sametinget , er også de administrative ressursene økt .	Dađistaga go doaibma viidánii hálddašanortnegiid sirdima geažil departemeanttain Sámediggái , de lassánedje hálddahuslaš resurssat ge .
Veksten i administrasjonen er også knyttet til Sametingets økte politiske aktivitet – en følge av den samepolitiske utviklingen og den internasjonale utviklingen innenfor urfolksrett .	Hálddahusa stuorrun čatnasa maiddái Sámedikki lassánan politihkalaš doibmii – mii čuovvu sámepolitihkalaš ovdáneamis ja álgoálbmot ­rievtti riikkaidgaskasaš ovdáneamis .
Sametingets administrasjon har mange forskjellige oppgaver , og har vært omorganisert flere ganger , i takt med organiseringen av det politisk nivået .	Sámedikki hálddahusas leat ollu iešguđetlágan bargamušat , ja dat lea máŋgii ođđasis organiserejuvvon , politih ­kalaš dási organiserema mielde .
Sametinget fikk fra 1993 overført forvaltningsmyndigheten for samiske språkmidler , samiske kulturmidler og samisk kulturminneforvaltning fra departementene .	Sámediggi oaččui jagi 1993 rájes sámi giellaruđaid , sámi kulturruđaid ja sámi kulturmuitohálddašeami hálddašanválddi departemeanttain .
Sametinget vedtok i november 1992 å opprette fagpolitiske underliggende råd som skulle forvalte de samiske tilskuddordningene som da ble overført til Sametinget .	Sámediggi mearridii skábmamánus 1992 ásahit fágapolitihkalaš vuollásaš ráđiid mat galge hálddašit sámi doarjjaortnegiid mat dalle sirdojuvvojedje Sámediggái .
Samtidig ble det vedtatt at de underliggende rådenes administrasjoner skulle lokaliseres med en geografisk spredning i det samiske området .	Seammás mearriduvvui ahte vuollásaš ráđiid hálddahusat galge báikáduvvot bieđgguid sámi guvlui .
I 1994 ble Samisk kulturminneråd etablert og underlagt Sametinget .	Jagi 1994 ásahuvvui Sámi kulturmuitoráđđi Sámedikki vuollásažžan .
Samisk kulturminneråd ble nedlagt i 2000 og administrasjonen ble integrert som en avdeling i Sametingets administrasjon .	Sámi kulturmuitoráđđi heaittihuvvui jagi 2000 ja dan hálddahus ovttaidahttojuvvui Sámedikki hálddahusa ossodahkan .
Sametingsbygningen i Karasjok ble offisielt åpnet 2. november 2000 .	Sámediggevisti Kárášjogas rahppojuvvui almmolaččat skábmamánu 2. beaivvi 2000 .
Samme år overtok Sametinget Samisk spesialbibliotek , som tidligere hadde vært i kommunal drift .	Seamma jagi válddii Sámediggi badjelasas Sámi bibliotehka , maid gielda dan ovdal jođihii .
Sametinget organiserte da biblioteket som en del av Bibliotek- og informasjonsavdelingen .	Sámediggi organiserii dalle girjeráju Girjerádjo- ja diehtojuohkinossodaga oassin .
Samisk spesialbibliotek har en sentral plass i sametingsbygningen , og er tilgjengelig for alle med behov for samiske bibliotektjenester .	Sámi sierrabibliotehkas lea guovddáš sadji sámediggevisttis , ja lea buohkaid várás geat dárbbašit sámi girjerádjobálvalusaid .
Samisk utdanningsråd , som ble opprettet i 1976 som et rådgivende organ for Kirke- , utdannings- og forsk , ­ningsdepartementet ble nedlagt fra 1.1.2000 .	Sámi oahpahusráđđi , mii ásahuvvui jagi 1976 Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta rávvejeaddji orgánan , heaittihuvvui 01.01.2000 .
Utdanningsrådets administrasjon ble overført til Sametinget samtidig som en rekke oppgaver ble lagt til Sametinget .	Oahpahusráđi hálddahus sirdojuvvui Sámediggái seammás go máŋga bargamuša sirdojuvvojedje Sámediggái .
Dette innebar en vekst på om lag 25 ansatte i Sametingets administrasjon .	Dat dagahii ahte Sámedikki hálddahus stuorui sullii 25:in bargiin .
Da Sametinget i mai 2000 vedtok å endre strukturen i Sametinget og de underliggende fagrådene , ble de underliggende råds administrasjoner innlemmet i Sametingets administrasjon , som etter Sametingets vedtak ble organisert i avdelinger .	Go Sámediggi miessemánus 2000 mearridii ­rievdadit Sámedikki ja dan vuollásaš fágaráđiid struktuvrra , de ovttaidahttojuvvojedje vuollásaš ráđiid hálddahusat Sámedikki hálddahussii mat Sámedikki mearrádusa vuođul organiserejuvvojedje ossodahkan .
Barne- og familiedepartementet overførte fra 2001 forvaltningen av det særskilte tilskuddet til samiske barnehager til Sametinget .	Govus 8.2 Juolludeamit Sámediggái 1990 – 2008 Mánáid- ja bearašdepartemeanta sirddii jagi 2001 sámi mánáidgárddiid sierra doarjaga hálddašeami Sámediggái .
Fra 2002 ble Sametinget gitt forvaltningsansvaret for en rekke ordninger som Kulturdepartementet tidligere forvaltet , jf. kap. 14.4 .	Jagi 2002 rájes sirdojuvvui Sámediggái máŋgga ortnega hálddašanovddasvástádus maid Kulturdepartemeanta ovdal hálddašii , gč. kap. 14.4 .
Sametingets administrasjon ble i 2005 omorganisert og består av tre avdelinger ; Avdeling for opplæring og kultur , Avdeling for rettigheter næring og miljø , og Administrasjonsavdelingen .	Sámedikki hálddahus organiserejuvvui ođđasis jagi 2005 , ja das leat dál golbma ossodaga , Oahpahus- ja kulturossodat , Vuoigatvuođa- , ealáhus- ja birasossodat , ja Hálddahusossodat .
Videre er det etablert to staber for henholdsvis plenum og Sametingsrådet .	Dasto leat vel ásahuvvon guokte bargoveaga , dievasčoahkkima ja Sámediggeráđi várás .
Siden 1999 , da Sametinget ble nettobudsjettert , er det opp til Sametinget i plenum å fordele midler på postnivå og dermed også fastsette midlene til Sametingets administrative ressurser .	Jagi 1999 rájes , go Sámediggi nettobušehttejuvvui , de sáhttá Sámedikki dievasčoahkkin juohkit ruđaid poastadásis ja dan láhkai maiddái juolludit ruđaid Sámedikki hálddahuslaš resursan .
I dag har Sametinget syv kontorsteder i hele landet .	Dál leat Sámedikkis čieža kontorbáikki miehtá riikka .
Sametingets hovedadministrasjon ligger i Karasjok .	Sámedikki váldohálddahus lea Kárášjogas .
Sametingets kontor i Kautokeino skal flyttes til Vitenskapsbygget når det ferdigstilles i 2009 .	Sámedikki kontuvra Guovdageainnus fárre Dieđavissui go dat gárvána jagi 2009 .
7.1.4 Sametingets budsjettutvikling	7.1.4 Sámedikki bušeahttaovdáneapmi
Da Sametinget ble opprettet i 1989 , ble det lagt til grunn at Sametinget skulle tre inn i alle funksjoner og overta de samme rettigheter og forpliktelser som inntil da hadde vært tillagt det statlige oppnevnte Norsk Sameråd .	Go Sámediggi ásahuvvui jagi 1989 , de biddjojuvvui dat vuođđun ahte Sámediggi galgá váldit badjelasas buot doaimmaid ja oažžut seamma vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid mat dan rádjai ledje leamaš stáhta nammadan Norgga Sámeráđis .
Sametinget ble i 1999 organisert som en virksomhet med særskilte fullmakter ( nettobudsjettert ) for å imøtekomme målsetningen om at Sametinget skal ha stor frihet og mulighet til å foreta egne prioriteringer for den samiske kulturs og det samiske samfunnslivs fremtid .	Sámediggi organiserejuvvui jagi 1999 dakkár doaimmahussan mas ledje sierra fápmudusat ( nettobušehttejuvvon ) ollašuhttin dihtii daid ulbmiliid ahte Sámediggái galgá stuorra friddjavuohta ja vejolašvuohta dahkat iežas vuoruhemiid sámi kultuvrra ja sámi servodateallima boahtteáiggi várás .
Det ble samtidig etablert nye budsjettprosedyrer og et årlig rundskriv om samordning av samiske saker i budsjettarbeidet .	Seammás ásahuvvojedje ođđa bušeahttabargovuogit ja jahkásaš johtučála sámi áššiid oktiiordnema birra bušeahttabargui .
Dette innebar at budsjettmøter mellom statsråder og sametingspresidenten ble etablert som en fast ordning .	Dát mielddisbuvttii ahte stáhtaráđiid ja sámediggepresideantta gaskasaš bušeahttačoahkkimat ásahuvvojedje bistevaš or-tnegin .
Sametinget hadde i sitt første hele driftsår i 1990 et budsjett på 31,7 mill. kroner .	Sámedikkis lei iežas vuosttaš olles doaibmajagi 1990 31,7 milj. ruvdnosaš bušeahtta .
I 2008 forvalter Sametinget om lag 311 mill. kroner , jf. figur 7.2 .	Jagi 2008 hálddaša Sámediggi sullii 311 milj. ruvnno , gč. govvosa 7.2 .
Økningen skyldes i hovedsak at Sametinget gradvis har fått overført ansvar for forvaltningen av ordninger som ble opprettet for å styrke samisk kultur , språk og næringsutvikling , og som tidligere bl.a. lå hos departementene .	Lassáneapmi vuolgá eanaš das ahte Sámediggi dađistaga lea ožžon daid ortnegiid hálddašeami ovddasvástádusa mat ásahuvvojedje nannet sámi kultuvrra , giela ja ealáhusovddideami , ja mii ovdal earret eará lei departemeanttain .
7.2 Konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget	7.2 Stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnašiehtadus
Avtale om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget ble undertegnet av kommunal- og regionalministeren og sametingspresidenten 11. mai 2005 .	Šiehtadusa das makkár vugiid mielde stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvnnat galget čađahuvvot , vuolláičáliiga gielda- ja guovloministtar ja sámediggepresideanta mies-semánu 11. beaivvi 2005 .
Prosedyrene ble godkjent av Sametinget 1. juni 2005 .	Sámediggi dohkkehii prosedyraid geassemánu 1. beaivvi 2005 .
Ved kongelig resolusjon 1. juli 2005 ble det stadfestet at prosedyrene skal gjelde for hele statsforvaltningen .	Suoi ­dnemánu 1. beavvi 2005-mannosaš gonagaslaš resolušuvnnain nannejuvvui ahte prosedyrat galget gustot oppa stáhtahálddahussii .
Bakgrunnen for fastsettelsen av konsultasjonsprosedyrene er urfolks rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	Konsultašuv-dnavugiid mearrádusa duogáš lea álgoálbmogiid vuoigatvuohta jerrojuvvot áššiin mat sáhttet njuolgga váikkuhit álgoálbmogiidda .
Denne retten er nedfelt i ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater , artikkel 6 .	Dát vuoigatvuohta čuožžu ILO-konvenšuvnnas nr. 169 álgoál ­bmogiid ja čeardaálbmogiid birra iehčanas stáhtain , 6. artihkkalis .
Konsultasjonsprosedyrene kommer til anvendelse i saker som vil kunne påvirke samiske interesser direkte .	Konsultašuvdnavuogit galget geavahuvvot áššiin mat sáhttet váikkuhit njuolgga sámi beroštusaide .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har i juni 2006 utarbeidet en veileder som gir praktiske råd for gjennomføring av konsultasjonene med Sametinget .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea geassemánus 2006 ráhkadan rávvenčállosa mii galgá addit geavatlaš rávvagiid das mo konsultašuvnnat Sámedikkiin galget čađahuvvot .
Konsultasjonsprosedyrene har medført ny og mer formalisert kontakt mellom statlige etater og Sametinget .	Konsultauvdnavuogit leat dagahan ahte lea šaddan ođđa ja eanet formála oktavuohta stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskii .
Flere statlige instanser gir tilbakemelding om at de oppfatter det som enklere å kontakte Sametinget tidlig , og i fellesskap vurdere når Sametinget skal inn i den pågående prosessen .	Máŋga stáhtalaš eiseválddi dieđihit ahte sin mielas lea álkit váldit oktavuođa Sámedikkiin árrat ja dainna ovttasráđiid árvvoštallat goas Sámediggi galgá searvat prosessii mii lea jođus .
Denne kontakten har gitt statlige instanser ny kunnskap omkring samiske forhold og bedre forståelse for saker som berører samene .	Dát okta-vuohta lea addán stáhtalaš eiseválddiide ođđa dieđu sámi diliid birra ja buoret áddejumi áššiin mat gusket sámiide .
Konsultasjonsprosedyrene oppfattes av statlige instanser og Sametinget som relasjonsbyggende .	Stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki mielas ovddidit konsultašuvnnat oktavuođaid .
Det samiske perspektivet er blitt mer synlig for mange departementer og etater , og Sametinget har fått styrket kjennskap til ulike deler av rutinene i statsforvaltningen .	Sámi perspektiiva lea šaddan čielgaset máŋgga departementii ja etáhttii , ja Sámediggi lea oahppan eambbo stáhtahálddahusa rutiinnaid iešguđet osiid birra .
Konsultasjonsavtalen medfører at regjeringen har bedre grunnlag for sine avgjørelser i saker som har vært gjenstand for konsultasjoner , og sakene er lettere å gjennomføre etter vedtakelse .	Konsultašuvdnašiehtadus dagaha ahte ráđđehusas lea buoret vuođđu dahkat iežas mearrádusaid áššiin main leat leamaš konsultašuvnnat , ja áššiid lea álkit čađahit maŋŋá go dat leat mearriduvvon .
Det har vist seg at det er behov for å tilpasse konsultasjonsprosedyrene med statlige etaters etablerte saksbehandlingsrutiner .	Vásihuvvon lea ahte lea dárbu heivehit konsultašuvdnavugiid stáhtalaš sajáiduvvan áššemean ­nudanrutiinnaide .
Sametinget på sin side har egne administrative og politiske prosesser internt .	Sámedikkis fas bealistis leat iežas siskkáldas hálddahuslaš ja politihkalaš proseassat .
Regjeringens syn er at forholdet mellom konsultasjonene og departementenes og regjeringens interne arbeid vil gå seg til med ytterligere erfaring .	Ráđđehusa oaidnu lea ahte konsultašuvnnaid ja departemeanttaid ja ráđđehusa siskkáldas barggu gaskasaš doaibman njuolgá dađistaga lasi vásáhusaid mielde .
Det er en forutsetning for en god konsultasjonsprosess at partene utveksler relevant informasjon .	Buori konsultašuvnna eaktun lea ahte oasehasat lonohallet áššáigullevaš dieđuid .
Sametinget har i forbindelse med flere konsultasjonsprosesser uttrykt stor tilfredshet med at det i konsultasjonene praktiseres en åpen dialog .	Sámediggi lea máŋgga konsultašuvnna oktavuođas dovddahan iežas leamen hui duhtavaš go konsulatašuvnnain čađahuvvo rabas gulahallan .
Bestemmelsen slår fast at dokumenter som utveksles i forbindelse med konsultasjoner kan unntas innsyn .	Mearrádusat dadjet ahte áššebáhpiriid mat lonohallojuvvojit konsultašuvnnaid oktavuođas , sáhttá biehttalit čájeheames .
I henhold til konsultasjonsprosedyrene skal det avholdes halvårlige konsultasjonsmøter mellom Sametinget og det interdepartementale samordningsutvalget for samiske spørsmål .	Konsultasjonsprosedyraid vuođul galget Sámediggi ja sámeáššiid departemeanttaid siskkáldas oktiiordnenlávdegoddi doallat konsultašuvdnačoahkkimiid juohke jahkebeali .
På disse møtene får Sametinget oversikt over hvilke prosesser som departementene vurderer som aktuelle for konsultasjoner de kommende månedene .	Dáin čoahkkimiin oažžu Sámediggi diehtit makkár proseassaid departtemeanttat árvvoštallet guovdilin čuovvovaš mánuid konsultašuvnnaid áššin .
På denne måten blir det enklere for Sametinget og departementene å planlegge og prioritere de viktigste sakene .	Dán láhkai šaddá álkit Sámediggái ja departemeanttaide plánet ja vuoruhit deháleamos áššiid .
Regjeringen vil peke på at konsultasjonene ikke skal erstatte vanlige saksbehandlingsprosedyrer .	Ráđđehus háliida fuomášuhttit ahte konsultašuvnnat eai galgga boahtit dábálaš áššemean ­nudanprosedyraid sadjái .
Det er fortsatt av vesentlig betydning at Sametinget uttaler seg som en høringspart for å sikre et godt grunnlag for videre saksbehandling .	Ain lea mearkkašahtti dehálaš ahte Sámediggi addá cealkámušaid gulaskuddanoasehassan sihkkarastin dihtii ahte lea buorre vuođđu meannudit ášši viidáset .
En høringsuttalelse fra Sametinget vil ofte kunne danne et godt utgangspunkt for en konsultasjonsprosess , ved at Sametingets synspunkter og argumentasjon er klargjort på et tidlig tidspunkt .	Gulaskuddancealkámuš maid Sámediggi ovddida , sáhttá dávjá doaibmat konsultašuvdnaproseassa buorrin vuođđun , dannego dalle leat Sámedikki oaivilat ja ákkastallan čielgan árra muttus .
I saker der det likevel ikke oppnås enighet med Sametinget er det av vesentlig betydning at Sametingets standpunkter og vurderinger kommer tydelig frem i dokumentene fram til endelig beslutningstaker .	áššiin main dattetge ii sohppojuvvo miige sierramielalašvuođa geažil , lea mearkkašahtti dehálaš ahte Sámedikki oainnut čielgasit bohtet ovdan áššebáhpiriin mat mannet ášši loahpalaš mearrideaddjái .
Dette er særlig aktuelt i saker som behandles i regjeringen og saker som fremmes for Stortinget .	Dát lea erenoamáš dehálaš áššiin maid ráđđehus meannuda ja mat ovddiduvvojit Stuorradiggái .
Erfaringene med konsultasjonsordningen er stort sett positive .	Vásáhusat konsultašuvdnaortnegiin leat eanaš positiivvat .
Det har i mange saker vist seg at dialog om beslutningsgrunnlaget har ført til praktiske og omforente løsninger som både ivaretar samiske hensyn og andre samfunnshensyn på en god måte .	Máŋgga áššis lea duođaštuvvon ahte gulahallan mearridanvuođu hárrái lea dagahan geavatlaš ja ovttamielalaš čovdosiid mat bures fuolahit sihke sámi ja eará servodatdeastagiid .
Se Sametingets årrsmelding 2007 , punkt 3.2 , for omtale av konsultasjoner i 2007 .	Geahča Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 3.2 mas jagi 2007 konsultašuvnnat válddahallojuvvojit .
7.2.1 Konsultasjoner og høringer	7.2.1 Konsultašuvnnat ja gulaskuddamat
Sameloven § 2 – 2 omtaler offentlige organers innhenting av uttalelse fra Sametinget .	Sámelága § 2 – 2 válddahallá mo almmolaš orgánat dáhttot Sámedikki buktit cealkámušaid .
I følge bestemmelsen bør andre offentlige organer « gi Sametinget anledning til å uttale seg før de treffer avgjørelse i saker på Sametingets arbeidsområde » .	Mearrádus dadjá ahte eará almmolaš orgánat berrejit « addit Sámediggái vejolašvuođa cealkit oainnus ovdalgo dat dahket mearrádusaid áššiin mat gullet Sámedikki bargosuorgái » .
Høringsregelen må leses i sammenheng med samelovens § 2 – 1 som angir Sametingets arbeidsområde .	Gulaskuddannjuolggadus berre dulkojuvvot sámelága § 2 – 1 mielde mii válddahallá Sámedikki bargosuorggi .
Bestemmelsen om høringsretten i sameloven § 2 – 2 må imidlertid også tolkes i lys av ILO-konvensjon 169 artikkel 6 og 7 , samt konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Sámelága § 2 – 2 mearrádus gulaskuddanvuoigatvuođa birra berre dattetge dulkojuvvot ILO-konvenšuvnna 169 artihkkaliid 6 ja 7 olis , ja vel stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnašiehtadusa olis .
Høringsretten gjelder parallelt med konsultasjonsplikten . Innholdsmessig går konsultasjonsplikten lengre enn høringsretten , og konsultasjonene gir Sametinget større mulighet for innflytelse enn hva som følger av høringsretten .	Gulaskuddanvuoigatvuohta gusto buohtala ­gaid konsultašuvdnageatnegasvuođain Sisdoalu dáfus gusto konsultašuvdnageatnegasvuohta eanet go gulaskuddanvuoigatvuohta , ja kosultašuvnnat addet Sámediggái stuorát váikkuhanvejolašvuođa go dan mii čuovvu gulaskuddanvuoigatvuođas .
På et område går imidlertid høringsretten videre enn konsultasjonsavtalens virkeområde : Høringsrettens virkeområde viser til « offentlige organer » noe som omfatter organer både på sentralt , regionalt og lokalt nivå , jf. Ot.prp. nr. 33 ( 1986 – 87 ) side 118 .	Muhto ovtta suorggis gusto gulaskuddanvuoigatvuohta viidáseappot go konsultašuvdnašiehtadusa doaibman : Gulaskuddanvuoigatvuođa doaibman ­viidodat čujuha « almmolaš orgánaide » mat leat orgánat sihke báikkálaš , guvllolaš ( regionála ) ja guovddáš dásis , gč. Od.prp. nr. 33 ( 1986 – 87 ) siiddus 118 .
Konsultasjonsavtalen gjelder på sin side bare for regjeringen , departementer , direktorater og andre underliggende virksomheter , jf. konsultasjonsavtalen punkt 2 .	Konsultašuvdnašiehtadus fas gusto ráđđehussii , departemeanttaide , direktoráhtaide ja eará vuollásaš doaimmahusaide , gč. konsultašuvdnašiehtadusa čuoggá 2 .
Sametingets saksfelt er alle saker som etter tingets oppfatning « særlig berører den samiske folkegruppe » , jf. sameloven § 2 – 1 første ledd .	Sámedikki áššesuorgi lea buot áššit mat dikki mielas « erenoamážit gusket sámi álbmogii » , gč. sámelága § 2 – 1 vuosttaš lađđasa .
Av sameloven § 2 – 1 annet ledd følger det at « Sametinget kan av eget tiltak reise og avgi uttalelse om alle saker innenfor sitt arbeidsområde » .	Sámelága § 2 – 1 nuppi lađđasis čuovvu ahte « Sámediggi sáhttá ieš vuolggahit ja addit cealkámuša buot áššiin iežas bargosuorggis » .
Sametinget er selv gitt kompetanse til å vurdere om en sak særlig berører samene .	Sámediggi lea ieš ožžon gelbbolašvuođa árvvoštallat guoská go ášši erenoa-mážit sámiide .
Denne vurderingen er underlagt forvaltningens frie skjønn og kan ikke rettslig overprøves .	Dát árvvoštallan lea hálddahusa friddja meroštallama duohkin , ja dan ii leat vejolaš rievttálaččat dárkkistit .
I praksis vil det derfor neppe kunne oppstå problemer i forhold til om spørsmålet hører inn under Sametingets arbeids- og myndighetsområde der Sametinget reiser saker av eget tiltak , jf. sameloven § 2 – 1 annet ledd .	Geavadis gal illá dáidet čuožžilit váttisvuođat das gullá go ášši Sámedikki bargo- ja váldesuorgái go Sámediggi ieš lea vuolggahan ášši , gč. sámelága § 2 – 1 nuppi lađđasa .
For andre organer som vurderer å gi Sametinget mulighet til å uttale seg før beslutning treffes etter sameloven § 2 – 2 , vil det kunne være vanskeligere å vurdere om saken er innenfor Sametingets arbeids- og myndighetsområde .	Eará orgánaide mat árvvoštallet addit Sámediggái vejolašvuođa dovddahit iežas oaivila ovdalgo mearrádus dahkkojuvvo sámelága § 2 – 2 vuođul , šaddá váddáset árvvoštallat gullá go ášši Sámedikki bargo- ja váldesuorgái .
Det er forutsatt at vedkommende organ i tvilstilfeller skal henvende seg til Sametinget for en avklaring om Sametinget ønsker saken forelagt eller ikke .	Ovdehuvvo ahte orgána masa ášši guoská , jus eahpádus bohciida , galgá Sámedikkiin čielggadit háliida go Sámediggi ášši gulaskuddamii vai ii .
At saken « særlig berører den samiske folkegruppe » innebærer ikke at saken utelukkende må berøre samene .	Ahte ášši « erenoamážit guoská sámi álbmogii » ii mearkkaš ahte ášši galgá dušše sámiide guoskat .
Sametinget har således myndighet til å behandle saker også når andre grupper eller interesser er berørt .	Nu lea ge Sámedikkis váldi meannudit áššiid dalle ge go ášši guoská eará joavk ­kuide dahje beroštumiide .
7.3 Sametingets samarbeid med lokale og regionale myndigheter	7.3 Sámedikki ovttasbargu báikkálaš ja regionála eiseválddiiguin
Sametingets forhold til kommunene og fylkeskommunene er på enkelte områder regulert i lovbestemmelser .	Sámedikki gaskavuohta gielddaide ja fylkkagielddaide lea muhtun surggiin muddejuvvon láhka ­mearrádusaiguin .
Sameloven , barnehageloven og opplæringsloven inneholder bestemmelser om samiske forhold som har direkte konsekvenser for kommunene , og bidrar i så måte til å regulere enkelte forhold mellom Sametinget og kommunene .	Sámelágas , mánáidgárdelágas ja oahpahuslágas leat mearrádusat sámi dilálašvuođaid birra mat njuolgga váikkuhit gielddaide , ja leat dan láhkai mielde muddemin Sámedikki ja gielddaid muhtun gaskavuođaid .
Ny plan- og bygningslov ( se kap. 7.6 og 20.2.1 ) § 5 – 4 klargjør Sametingets rett til å fremme innsigelse til kommunale planer .	Ođđa plána- ja huksenláhka ( gč. kap. 7.6 ja 20.2.1 ) § 5 – 4 čilge Sámedikki vuoigatvuođa ovddidit vuosteákkaid gielddaplánaide .
Forskrift om faglig ansvarsfordeling mv. etter kulturminneloven gir også visse retningslinjer for Sametingets rolle i forhold til øvrig kulturminneforvaltning .	Iežas váikkuhangaskaomiid bokte lea Sámedikkis dattetge vissis váikkuhus gielddaid sámepolitihkalaš doaibmabijuide mat ovdamearkka dihtii čatnasit sámi gillii , kultuvrii , mánáidgárddiide ja ealáhusaide .
For øvrig er forholdet mellom kommunene og fylkeskommunene og Sametinget basert på frivillighet og partenes gode vilje .	Muđui lea gielddaid ja fylkkagielddaid ja Sámedikki gaskavuohta gitta eaktodáhtolašvuođas ja oase ­hasaid buorredáhtolašvuođas .
Selv om mange kommuner i samiske områder fortsatt ikke har utviklet aktive samepolitiske tiltak , så har Sametingets samarbeid med kommunene utviklet seg positivt over tid .	Vaikke vel máŋga gieldda sámi guovlluin eai vel leat ovddidan árjjalaš sámepolitihkalaš doaibmabijuid , de lea Sámedikki ovttasbargu gielddaiguin ovdánan positiivvalaččat guhkes áiggi .
Dette gjelder særlig i forhold til de kommunene som sorterer inn under Samisk utviklingsfonds geografiske virkeområde og forvaltningsområdet for samisk språk .	Dat guoská erenoamážit daidda gielddaide mat gullet Sámi ovddidanfoandda geográfalaš doaibmaguvlui ja sámegiela hálddašanguvlui .
Sametinget har vært og vil fortsatt være en aktiv medaktør med bruk av sine virkemidler for å gjennomføre lokale og regionale tiltak både innenfor næringsliv , språk- og kultursektoren .	Sámediggi lea leamaš ja šaddá ain leat árjjalaš oassálasti geavahettiinis váikkuhangaskaomiidis čađahit báikkálaš ja guvl ­lolaš doaibmabijuid sihke ealáhus- , giella- ja kultursuorggis .
Sametinget deltar på språkforumsmøter to ganger i året sammen med kommunene og fylkeskommunene innenfor forvaltningsområdet for samisk språk ( Giella Giella forum ) .	Sámediggi searvá giellaforumčoahkkimii guktii jagis oktan sámegiela hálddašanguovllu gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin ( Giella Giella forumii ) .
Det er i tillegg ett fast årlig møte om opplærings- og barnehagesaker .	Dan lassin dollojuvvo jahkásaš čoahkkin oahpahus- ja mánáidgárdeáššiid birra .
I tillegg til Sametinget , som samordner deler av dette møtet , deltar også fylkesmennene i de nordligste fylkene og andre statlige virksomheter på feltet .	Sámedikki lassin , mii oktiiordne dán čoahkkima oasi , oassálastet maiddái davimus fylkkaid fylkkamánnit ja suorgái gulli eará stáhtalaš doaimmahusat .
Sametinget koordinerer også nettverksmøter for styrere for samiske barnehager , samiske språkmedarbeidere i barnehager og nettverkmøte for « menn i barnehager » .	Sámediggi oktii ­ordne fierpmádatčoahkkimiid sámi mánáidgárddiid jođiheddjiid várás , sámi mánáidgárddiid giellamielbargiid várás ja fierpmádatčoahkkima « mánáidgárddiid albmáid » várás .
Etter initiativ fra Fylkesmannen i Finnmark og Troms ble det i 2002 etablert et nettverk bestående av kommuner utenfor forvaltningsområdet for samisk språk og som har en relativt stor andel elever med samiskopplæring . Sør-Varanger , Vadsø , Alta , Nordreisa , Tromsø , Lavangen og Skånland kommuner er med , samt Samisk høgskole og Sametinget .	Maŋŋágo Finnmárkku Fylkkamánni ja Romssa Fylkkamánni vuolggahedje ášši , ásahuvvui jagi 2002 fierpmádat daid gielddaid várás mat ledje sámegiela hálddašanguovllu olggobealde ja maid ohppiid viehka stuorra oasis lea sámegieloahpahus Mátta-Várjjaga , Čáhcesullo , álttá , Ráissa , Romssa gávpoga , Loabága ja Skániid suohkaniin ja vel Sámi allaskuvlla ja Sámedikki várás .
Møtene holdes én gang i året .	Čoahkkimat dollojuvvojit oktii jagis .
Nettverket har vært en arena der fellessaker har vært drøftet .	Fierpmádat lea arena mas oktasaš áššit leat digaštallojuvvon .
Møtene har gitt rom for debatt om organisering og tilrettelegging av opplæringstilbudet .	Čoahkkimiin lea leamaš vejolaš digaštallat oahpahusfálaldaga organiserema ja láhčima .
Sametinget arrangerer også kommunekonferanser .	Sámediggi lágida gielddakonferánssaid ge .
I 2006 var temaet forvaltningsreformen og eventuelle konsekvenser for Sametinget , kommuner og fylkeskommuner i samiske områder .	Jagi 2006 ledje fáddán hálddahusođastus ja dan vejolaš váikkuhusat Sámediggái , gielddaide ja fylkkagielddaide sámi guovlluin .
På barnehage- og opplæringsområdet gjennomføres samarbeidsmøter to ganger i året mellom Sametinget , Samisk høgskole og de tre nordligste fylkesmennenes oppvekst- og utdanningsetater .	Mánáidgárde- ja oahpahussuorggis čađahuvvojit guktii jagis ovttasbargočoahkkimat gaskal Sámedikki , Sámi allaskuvlla ja golmma davimus fylkkamánni bajásšaddan- ja oahpahusetáhtaid .
Etter at Snåsa kommune er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk , vil også Fylkesmannen i Nord-Trøndelag bli invitert til disse møtene .	Maŋŋágo Snoasa gielda lea beassan mielde sámegiela hálddašanguvlui , de bovdejuvvo Davvi-Trøndelága Fylkkamánni ge dáidda čoahkkimiidda .
Videre deltar Sametinget i « Forum for samiskopplæring i Nordland » som Fylkemannen i Nordland organiserer .	Dasto searvá Sámediggi « Nordlándda sámegiel ­oahpahusa Forumii » maid Nordlándda Fylkkamánni lágida .
Sametinget deltar en gang i året i samarbeidsmøte med de 5 nordligste fylkesmenn i « Region Nord-nettverket på barnehageområdet » .	Sámediggi searvá oktii jagis ovttasbargočoahkkimii viđain davimus fylkkamánniin mat leat mielde « Region Nord-nettverket på barnehageområdet » - fierpmádagas .
Sametinget har møte- , tale- , og forslagsrett på møtene i Landsdelsutvalget for Nord-Norge og Nord-Trøndelag .	Sámedikkis lea čoahkkimastin- , hállan- ja evttohanvuoiagtvuohta Davvi- Norgga ja Davvi-Trøndelága riikaoasselávdegotti čoahkkimiin .
Sametinget og Landsdelsutvalget samarbeider om blant annet nærings- og internasjonale spørsmål knyttet til Arktis og nordområdene .	Sámediggi ja Riikaoasselávdegoddi barget ovttasráđiid earret eará ealáhus- ja riikkaidgaskasaš áššiiguin mat čatnasit árktisii ja davviguovl ­luide .
7.3.1 Samarbeidsavtaler	7.3.1 Ovttasbargošiehtadusat
Sametinget har de senere årene etablert et aktivt og formalisert samarbeid med fylkeskommunene i samiske områder .	Sámediggi lea maŋimus jagiid ásahan árjjalaš ja formaliserejuvvon ovttasbarggu sámi guovlluid fylkkagielddaiguin .
I 2002 inngikk Sametinget og Troms fylkeskommune en samarbeidsavtale om arbeidet med samiske saker .	Jagi 2002 vuolláičálle Sámediggi ja Romssa fylkkasuohkan ovttasbargošiehtadusa sámi áššiid barggu birra .
I dag har Sametinget inngått samarbeidsavtaler med alle fylkeskommunene fra Finnmark til Hedmark .	Dál lea Sámediggi vuolláičállán ovttasbargošiehtadusaid buot fylkkasuohkaniiguin Finnmárkkus gitta Hedmárkui .
Sametinget har også signalisert ønske om en samarbeidsavtale med Oslo kommune .	Sámediggi lea dovddahan sávaldaga oaččohit áigálii ovttasbargošiehtadusa Oslo gielddain ge .
Formålet med avtalene er å styrke samisk kultur , språk og samfunnsliv , og å styrke samarbeidet og samarbeidsarenaene mellom fylkeskommunene og Sametinget , og slik styrke arbeidet med samiske og regionalpolitiske saker .	Šiehtadusaid ulbmil lea nannet sámi kultuvrra , giela ja servodateallima , ja nannet fylkkagielddaid ja Sámedikki gaskasaš ovttasbarggu ja ovttasbargoárenaid , ja dan láhkai nanosmahttit barggu sámi ja regionálapolitihkalaš áššiiguin .
De enkelte avtalene har fått en noe ulik utforming .	Soahpamušat leat sierralágan hápmásaččat .
Ved siden av språk- , opplærings- og kulturtiltak , står næringsutvikling , regional planlegging og arealforvaltning sentralt i avtalene .	Giella- , oahpahus- ja kulturdoaibmabijuid lassin leat ealáhusovddi , ­deapmi regionála plánen ja areálahálddašeapmi govddážis soahpamušain .
Felles for dem alle er at de innebærer et omfattende og konkret samarbeid , forankret på politisk nivå , basert på frivillighet og partenes gode vilje .	Dat mii lea oktasaš buot šiehtadusain , lea ahte sisttisetdollet viiddis ja konkrehta ovttasbarggu mii lea vuođđuduvvon politih ­kalaš dássái , eaktodáhtolašvuhtii ja oasehasaid buorredáhtolašvuhtii .
Avtalene uttrykker også et felles ansvar for samfunnsutviklingen som helhet , og omfatter både politikkutvikling og løpende samarbeid i forvaltningen på en lang rekke områder .	Šiehtadusat dovddahit maiddái oktasaš ovddasvástádusa ollislaš servodatovdáneamis , ja sisttisetdollet sihke politihkkaovddideami ja oktilis ovttasbarggu máŋgga suorggi hálddašeamis .
Det avholdes årlige møter på politisk nivå mellom Sametinget og fylkeskommunene ad status og utviklingsbehov knyttet til avtalene .	Jahkásaš čoahkkimat politihkalaš dásis galget dollojuvvot gaskal Sámedikki ja fylkkagielddaid šiehtadusaid stáhtusa ja ovddidandárbbu birra .
Partene utarbeider årlige rapporter til fylkestingene og Sametinget over aktivitet , utvikling og midler som er brukt .	Bealit ráhkadit jahkásaš raporttaid fylkkagielddaide ja Sámediggái doaimmaid , ovdáneami ja ruhtageavaheami birra .
Samarbeidsavtalene revideres og oppdateres jevnlig .	Ovttasbargošiehtadusat ođasmahttojuvvojit ja áigáduvvojit jeavddalaččat .
Samarbeidet med dagens fylkeskommuner har vært positivt , jf. Sametingets årsmelding 2006 .	Ovttasbargu dálá fylkkagielddaiguin lea leamaš buorre , gč. Sámedikki jagi 2006 jahkedieđáhusa .
Samarbeidet mellom Sametinget og fylkeskommunene er i stadig utvikling og Sametinget ser på dette samarbeidet som meget viktig .	Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskasaš ovttasbargu ovdána dađistaga ja Sámediggi atná dán ovttasbarggu hui mávssolažžan .
Se også Sametingets årsmelding 2007 , punkt 2.1.1 .	Geahča maiddái Sáme ­dikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 2.1.1 .
Sametinget deltar i det regionale partnerskapet ( RUP ) i Finnmark og Troms .	Sámediggi oassálastá regionála searvevuhtii ( RUP . ) Finnmárkkus ja Romssa fylkkas .
Samarbeid om næringsutvikling skjer både med Innovasjon Norge , fylkeskommunen og fylkesmannes landbruksavdeling og kommunene .	Ealáhusovddideami ovttasbargu čađahuvvo ovttasráđiid sihke Innovasjon Norge:in , fylkkagielddain ja fylkkamánni ealáhusossodagain ja gielddaiguin .
Det dreier seg i hovedsak samarbeid om finansiering av etableringer og andre næringslivstiltak .	Eanaš lea ovttasbargu das mii guoská ealáhusásahemiid ruhtadeapmái ja eará ealáhus ­eallima doaibmabijuid ruhtadeapmái .
I noen tilfeller har Sametinget også samarbeidet om etablereropplæring og bransjekurs .	Muhtun dáhpáhusain lea Sámediggi maiddái bargan ovttas álggaheaddjioahpahusain ja fidnosuorgekurssaiguin .
Sametinget er i ferd med å inngå en landsdekkende avtale med Innovasjon Norge ( jf. kap. 20.6.2 ) .	Sámediggi lea bargamin miehtáriikasaš šiehtadallamiin Innovasjon Norge:in ( gč. kap. 20.6.2 ) .
Samarbeidsavtalene representerer et nytt element både i samepolitikken og i regionalpolitikken , som kan få stor betydning i flere sammenhenger .	Ovttasbargošiehtadusat leat sihke sámepolitih-ka ja regiovdnapolitihka ođđa oassi mii sáhttá šaddat hui dehálažžan máŋgga oktavuođas .
7.4 Sametingets formelle stilling – tilknytningsform , delegering og instruksjon , kontroll og konstitusjonelt ansvar	7.4 Sámedikki formála sajádat – čatnasanvuohki , fápmudeapmi ja bagadeapmi , bearráigeahčču ja vuođđolágalaš ovddasvástádus
Sameloven eller forarbeidene sier ikke noe direkte om tilknytningsforholdet mellom Sametinget og regjeringen , og heller ikke noe om Sametingets søksmålskompetanse og statsrådenes konstitusjonelle og parlamentariske ansvar for Sametingets virksomhet .	Sámeláhka dahje ovdabarggut eai daja maidege njuolgga mo Sámedikki ja ráđđehusa gaskasaš čatnasandilálašvuođat galget leat , eai dat daja maidege Sámedikki áššáskuhttingelbbolašvuođa birra ja stáhtaráđiid konstitionála ja parlamentáralaš ovddasvástádusa birra Sámedikki doaimmas .
Regjeringens / departementenes delegerings- , instruksjons- og kontrollmyndighet er delvis omhandlet .	Ráđđehusa / departemeanttaid fápmudan- , bagadan- ja bearráigeahččanváldi lea muhtumassii válddahallojuvvon .
Arbeidsgruppen la fram sin rapport « Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer » i april 2007 .	Bargojoavku ovddidii iežas raportta « Sáme ­dikki formála sajádat ja bušeahttabargovuogit » cuoŋománus 2007 .
I rapporten gjøres det rede for Sametingets virksomhet , både politisk og som forvaltningsorgan .	Raporttas čilgejuvvo Sámedikki doaibma , sihke politihkalaččat ja hálddahusorgánan .
Det redegjøres for hvordan Sametinget gradvis er gitt en friere stilling , og hvor Sametingets formelle stilling framstår som uklar .	Čilgejuvvo mo Sámediggi dađistaga lea ožžon friddjaset sajádaga , ja mas Sámedikki formála sajádat orru leamen eahpečielggas .
Gruppen mener det er viktig å synliggjøre Sametingets ulike funksjoner ( både som folkevalgt organ og forvaltningsorgan ) fordi dette har betydning for hvordan Sametinget bør organiseres i forhold til statlige myndigheter .	Joavku oaivvilda ahte lea dehálaš čalmmustit Sámedikki sierrnanas doaimmaid ( sihke álbmotválljen orgánan ja hálddahusorgánan ) dannego dat lea mielde mearrideamen mo Sámediggi berre organiserejuvvot stáhta eiseválddiid ektui .
Gruppen har sett på kommuners forhold til regjeringen med tanke på eventuelle overføringsverdier i forhold til Sametinget .	Joavku lea geahčadan gielddaid gaskavuođa ráđđehussii gávdnan dihtii vejolaš sirdinárvvuid Sámedikki gaskavuhtii ráđđehussii .
Arbeidsgruppen peker også på at Sametinget er en spesiell statlig konstruksjon som gjør det vanskelig å velge « standardløsninger » for formaliseringen av tingets forhold til regjeringen .	Bargojoavku čujuha dasa ge ahte Sámediggi lea sierralágan stáhtalaš huksehus man geažil lea váttis válljet « standárdačovdosiid » go áigu formaliseret dikki gaskavuođa ráđđehussii .
Arbeidsgruppen foreslår at den frie stillingen Sametinget har i dag bør formaliseres , dvs. fastsettes i lov .	Bargojoavku evttoha ahte Sámedikki dálá friddja sajádat berre fomaliserejuvvot , dat mearkkaša mearriduvvot lágas .
Gruppen går primært inn for at Sametinget fristilles fra staten , fordi dette « trolig er det beste sett i lys av dagens praksis og syn på Sametinget som selvstendig folkevalgt organ » .	Joavku háliida vuosttažettiin ahte Sámediggi luvvejuvvo stáhtas , dannego dát « dáidá leat buoremus dálá geavada olis ja dan oainnu olis ahte Sámediggi lea iehčanas álbmotválljen orgána » .
Arbeidsgruppen mener at en slik løsning samlet sett vil være i tråd med Sametingets uavhengige stilling , og at dette vil bringe større klarhet i spørsmål om søksmålskompetanse , statsrådenes instruksjonsmyndighet og konstitusjonelle og parlamentariske ansvar .	Bargojoavku oaivvilda ahte dákkár čoavddus dievaslaččat árvvoštallojuvvon soabašii Sámedikki sorjjasmeahttun sajádahkii , ja ahte dat čielggadivččii gažaldagaid mat gusket áššáskuhttingelbbolašvuhtii , stáhtaráđiid bagadanváldái ja vuođđalágalaš ja parlamentáralaš ovddasvástádussii .
Forslaget innebærer etter gruppens syn ikke at Sametinget gis en større frihet enn det tinget allerede har når det gjelder forholdet til regjeringen og i spørsmål om instruksjon og kontroll .	Evttohus ii mielddisbuvtte joavkku mielas ahte Sámediggi oažžu stuorát friddjavuođa go dikkis dál jo lea das mii guoská gaskavuhtii ráđđehussii ja gažaldagaide bagadeami ja bearráigeahču birra .
Også Sametingets forhold til en rekke lover som gjelder for offentlige virksomheter må vurderes nærmere .	Dasto ferte maiddái Sámedikki gaskavuohta lágaide mat gusket almmolaš doaimmahusaide , árvvoštallojuvvot lagabut .
7.4.1 Tilknytningsformer og organisering av offentlig forvaltning	7.4.1 Čatnasanvuogit ja almmolaš hálddahusa organiseren
Tilknytningsformen betegner forholdet mellom et departement / regjeringen og et underliggende organ eller tilknyttet virksomhet .	Čatnasanvuohki mearkkaša departemeantta / ráđđehusa ja dan vuollásaš orgána dahje doaimmahusa gaskavuođa .
Tilknytningsformen legger blant annet rammene for statens styringsmuligheter og de statlige virksomhetenes handlefrihet .	Čatnasanvuohki bidjá earret eará rámmaid stáhta stivrenvejolašvuođaide ja stáhtalaš doaimmahusaid doaibmanfriddjavuhtii .
Virksomheter som primært går ut på å fatte myndighetsutøvende tiltak organiseres som hovedregel som forvaltning .	Doaimmahusat mat vuosttažettiin galget čađahit váldedoaimmaid , organiserejuvvojit dábálaččat hálddahussan .
Innenfor den juridiske personen staten er det mange organer med en særegen formell status slik som Stortinget , Kongen og domstolene .	Juridihkalaš persovnna stáhtas leat máŋga orgána main lea sierralágan formála stáhtus nu mo Stuorradikkis , Gonagasas ja duopmostuoluin .
I forvaltningsapparatet under departementene er også mange varianter , f.eks. Datatilsynet og forvaltningsorganer med særskilte fullmakter mv. .	Hálddahusvuogádagas departemeanttaid vuolde leat maiddái máŋga variántta , ovdamearkka dihtii Dáhtabearráigeahčču ja hálddahusorgánat main leat sierra fápmudusat jna. .
Forvaltningsorganer med særskilte fullmakter er i hovedsak virksomheter som er nettobudsjettert , dvs. får bevilgningen over 50-post , og har en fri faglig stilling , slik som for eksempel universiteter og ombud .	Hálddahusorgánat main leat sierra fápmudusat leat eanaš doaimmahusat mat leat nettobušehttejuvvon , dat mearkkaša ahte dat ožžot juolludusaset 50-poasttas ja sis lea friddja fágalaš sajádat , nu mo ovdamearkka dihtii universitehtat ja áittardeaddjit .
Virksomhetene faller i det vesentlige inn under økonomiregelverket for staten .	Doaimmahusat gártet eanaš stáhta ekonomiijanjuolggadusčoahki vuollái .
Også bruttobudsjetterte statlige virksomheter kan ha en stor grad av selvstendighet , slik som for eksempel Domstoladministrasjonen , Datatilsynet og Personvernnemnda .	Maiddái bruttobušehttejuvvon stáhtalaš doaimmahusat sáhttet leat hui iehčanasat nu mo ovdamearkka dihtii Duopmostuollohálddahus , Dáhtabearráigeahčču ja Persovdnasuodjalannammagoddi .
Alle disse virksomhetene kjennetegnes ved en høy grad av autonomi , og de fleste er gitt en faglig uavhengighet enten i vedtektene eller i lov .	Buot dáid doaimmahusaid dovdo ­mearka lea ahte dain lea alla autonomiijadássi , ja dain leat eatnašat ožžon fágalaš sorjjasmeahttunvuođa jogo njuolggadusain dahje lágas .
Regjeringens alminnelige instruksjonsmyndighet er innskrenket , for eksempel skjer styring av Domstolsadministrasjonen ved lov , forskrift eller plenarvedtak i Stortinget .	Ráđđehusa dábálaš bagadanvejolašvuohta lea gáržžiduvvon , ovdamearkan stivre láhka , láhkaásahus dahje ­Stuorradikki plenáramearrádus Duopmostuolloháld ­dahusa .
I vurderingen av om en statlig virksomhet bør organiseres som eget rettssubjekt tas det hensyn til virksomhetens art , graden av rettslig og økonomisk regulering , og behovet for direkte politisk styring og kontroll .	Go áigot árvvoštallat berre go stáhtalaš doaimmahus organiserejuvvot sierra riektesubjeaktan , de váldet vuhtii doaimmahusa šlája , rievttálaš ja ekonomalaš muddema dási , njuolgga politihkalaš stivrema ja bearráigeahču dárbbu .
Slike selvstendige organisasjonsformer deles i dag inn i statsaksjeselskaper , statsforetak , særlovselskaper , helseforetak og stiftelser .	Dákkár iehčanas organiserenvuogit juhkkojuvvojit odne stáhtaoasussearvin , stáhtafitnodahkan , sierraláhkafitnodahkan , dearvvašvuođalágádussan ja vuođđudussan .
Staten eier selskapene og styrer fra eierposisjon .	Stáhta oamasta fitnodagaid ja stivre daid eaiggádin .
Selskapene finansierer sin virksomhet primært ved inntekter i markedet , sekundært ved statlige bevilgninger som en form for kompensasjon for samfunnspålagte oppgaver .	Fitnodagat ruhtadit iežas doaimmahusa eanaš márkanboađuiguin , nuppáldasat stáhtalaš juolludemiiguin dego muhtunlágan buhtadussan geatnegahttojuvvon servodat ­doaimmaid ovddas .
Riksrevisjonens fører kontroll med at eierfunksjonen utøves korrekt , og kontrollerer at eventuelle bevilgninger brukes i samsvar med Stortingets forutsetninger ( konstitusjonelt ansvar ) .	Riikarevišuvdna goziha ahte eaig ­gátvuohta fuolahuvvo dohkálaččat , ja dárkkista ahte vejolaš juolludeamit geavahuvvojit Stuorradik-ki eavttuid vuođul ( vuođđolágalaš ovddasvástádus ) .
De ansatte er ikke statstjenestemenn og omfattes normalt ikke av de statlig inngåtte tariffavtalene .	Daid bargit eai leat stáhtabargit eai ge sidjiide dábálaččat guoskka stáhtalaš tariffašiehtadusat .
Helseforetaksloven har en rekke særbestemmelser som er tilpasset sektoren og de særskilte styringsbehovene som foreligger , for eksempel vedrørende forvaltningsloven , offentlighetsloven og klagebehandling .	Dearvvašvuođalágáduslágas leat máŋga sierra ­mearrádusa mat leat heivehuvvon suorgái ja daidda sierra stivrendárbbuide mat leat , ovdamearkka dihtii hálddašanlága ektui , almmolašvuođalága ektui ja váiddameannudeami ektui .
I flere sammenhenger der Sametingets stilling har vært vurdert har Sametinget vært sammenlignet med kommunene og fylkeskommunene .	Go máŋgga oktavuođas leat árvvoštallan Sámedikki sajádaga , de leat buohtastahttán Sámedikki gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin .
Sametinget er som disse et folkevalgt organ med forvaltningsoppgaver , både for å sette egen politikk ut i livet og for å gjennomføre statlig politikk med delegert myndighet .	Sámediggi lea nu mo dat ge álbmotválljen orgána hálddašanbargamušaiguin , sihke čađahan dihtii iežas politihka ja čađahan dihtii stáhta politihka fápmuduvvon válddiin .
Samtidig er det også enkelte viktige forskjeller mellom Sametinget og kommuner og fylkeskommuner .	Seammás leat Sámedikki ja gielddaid ja fylkkagielddaid gaskkas muhtun dehálaš erohusat .
I motsetning til Sametinget som er statlig finansiert , med unntak av muligheten for inntekter fra overskuddet fra Finnmarkseiendommen ( jf. finnmarksloven § 15 ) , har kommuner og fylkeskommuner også andre inntektskilder .	Nuppe láhkai go Sámediggi maid stáhta ruhtada , earret dan vejolašvuođa ahte Sámediggi sáhttá oažžut boađuid Finnmárkkuopmodaga vuoittus ( gč. finnmárkkulága § 15 ) , leat gielddain ja fylkkagielddain maiddái eará boahtogáldut .
Sametingets virksomhet er ikke avgrenset til et snevert område , men ivaretar interessene og behovene til en urfolksgruppe i den norske befolkningen , og størstedelen av Sametingets virksomhet har sitt nedslagsfelt i de deler av landet hvor samene er tydelig representert .	Sámedikki doaibma ii leat ráddjejuvvon gáržžiduvvon guvlui , muhto fuolaha álgoálbmoga , mii lea Norgga álbmoga oassi , beroštusaid ja dárbbuid , ja Sámedikki doaimma stuorámus oassi váikkuha daidda riikaosiide main sápmelaččat leat čielgasit ovddastuvvon .
Statsforvaltningen , kommunene og fylkeskommunene representerer de tre forvaltningsnivåene i Norge .	Stáhtahálddahus , gielddat ja fylkkagielddat ovddastit Norgga golbma hálddahusdási .
Disse er innbyrdes atskilt og uavhengige offentligrettslige rettssubjekter .	Dat leat gaskaneaset sierra ja sorjjasmeahttun almmolašrievttálaš riektesubjeavttat .
Kommunene og fylkeskommunene er ikke underlagt andre statlige organer enn Stortinget som lovgiver , hvis ikke annet følger av særskilte bestemmelser i lovverket .	Gielddat ja fylkkagielddat eai leat eará stáhtalaš orgánaid vuollásaččat go Stuorradikki láhkaaddin jus eará ii čuovo lágaid sierra mearrádusain .
Verken regjeringen eller departementene har noen generell styrings- eller instruksjonsmyndighet i forhold til kommunene og fylkeskommunene .	Ráđđehusas ii leat eaige departemeanttain leat miige oppalaš stivren- dahje bagadanváldi gielddaid ja fylkkagielddaid ektui .
Det kommunale selvstyret beror på bestemmelser Stortinget har truffet som lovgiver .	Gielddalaš iešstivren lea gitta dain mearrádusain maid Stuorradiggi lea mearridan láhkaaddin .
Den kompetansen kommunene og fylkeskommunene har , beror bare unntaksvis på delegering fra statlig organ .	Dat gelbbolašvuohta mii lea gielddain ja fylkkagielddain , lea dušše spiehkastahkan gitta stáhtalaš orgána fápmudusas .
I kommuneloven er det generelle bestemmelser om organisering av det kommunale og fylkeskommunale forvaltningsapparatet , om kompetansefordeling mellom ulike organer og om statlig kontroll med kommunene og fylkeskommunene .	Gielddalágas leat oppalaš mearrádusat gielddaid ja fylkkagielddaid hálddahusapparáhta organiserema birra , iešguđet orgánaid gaskasaš gelbbolašvuođajuogu birra ja gielddaid ja fylkkagielddaid stáhtalaš bearráigeahču birra .
7.4.2 Delegeringsadgangen	7.4.2 Fápmudanvejolašvuohta
Lovavdelingen uttalte også at på grunn av Sametingets frie stilling kan det stilles spørsmål ved departementenes adgang til å delegere myndighet til Sametinget , og konkluderte med at delegering bør skje enten ved lov eller plenarvedtak .	Láhkaossodat celkkii maiddái ahte Sáme ­dikki friddja sajádaga geažil lea vejolaš jearrat sáhttet go departemeanttat fápmudit válddi Sámediggái , ja gávnnahedje loahppajurddan ahte fápmu ­deapmi galgá dahkkojuvvot lága vuođul dahje plenáramearrádusa vuođul .
På bakgrunn av denne vurderingen ble følgende bestemmelse tatt inn i sameloven § 2 – 1 tredje ledd : Sametinget kan delegeres myndighet til å forvalte de bevilgninger som bevilges til samiske formål over det årlige statsbudsjettet .	Dán árvvoštallama vuođul lasihuvvui čuovvovaš mearrádus sámelága paragráfii § 2 – 1 goalmmát lađđasii : Sámediggái sáhttá fápmuduvvot váldi hálddašit juolludusaid , mat juolluduvvojit sámi ulbmiliidda jahkásaš stáhtabušeahta bokte .
Departementet fastsetter reglement for Sametingets økonomiforvaltning .	Departemeanta mearrida njuolggadusaid Sámedikki ekonomiijahálddašeapmái .
For andre områder må det søkes annet grunnlag for delegering .	Eará surggiid hárrái ferte gávdnat eará fápmudanvuođu .
Miljøverndepartementet har med hjemmel i forskrift om faglig ansvarsfordeling mv. etter kulturminneloven delegert myndighet til Sametinget på kulturminneområdet .	Birasgáhttendepartemeanta lea láhkaásahusa vuođul fágalaš ovddasvástádusjuohkima jd. birra fápmudan válddi Sámediggái kultumuitosuorggis kulturmuitolága vuođul .
Dette er en prøveordning , jf. kap. 7.7 .	Dát lea geahččalanortnet , gč. kap. 7.7 .
I likhet med fylkeskommunen har Sametinget et samordningsansvar og skal involvere forvaltningsmuseene og Riksantikvaren ved behov .	Seammá go fylkkagielddas ge lea Sámedikkis oktiiordnenváttisvuohta ja galgá váldit oktavuođa hálddašanmuseaiguin ja Riikaantikvárain dárbbu mielde .
Sametinget er faglig underlagt Miljøverndepartementet og Riksantikvaren .	Sámediggi lea fágalaččat biddjojuvvon Birasgáhttendepartemeantta ja Riika ­antikvára vuollásažžan .
Sametinget er delegert myndighet til å fastsette retningslinjer og målsetninger for bruk av tilskuddsordninger m. m . .	Sámediggái lea fápmuduvvon váldi mearridit njuolggadusaid ja ulbmiliid doarjjaortnegiid geavaheami jd. várás .
Dette er begrunnet med at det er Sametinget som skal gjøre prioriteringer for samisk kultur og samfunnsliv , ikke regjeringen , jf. forutsetningene i forarbeidene til sameloven når det gjelder samisk selvråderett .	Dán ákkasteapmi lea ahte Sámediggi dat galgá mearridit vuoruhemiid sámi kultuvrii ja servodateallimii , ii ge ráđđehus , gč. daid eavttuid sámelága ovdabargguin mat gusket sámi iešmearridanvuoigatvuhtii .
Avtalen om nærmere prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget er utviklet på bakgrunn av forpliktelsene i ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 6 .	Šiehtadus dárkilet prosedyraid birra stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvnnaid várás leat ráhkaduvvon daid geatnegasvuođaid vuođul mat leat ILO-konvenšuvnnas nr. 169 6. artihkkalis .
Avtalen er fastsatt i kgl. res 1. juli 2005 .	Šiehtadus lea mearriduvvon gonagaslaš resolušuvnnain suoidnemánu 1. beaivvi 2005 .
Før konsultasjonsprosedyrene ble etablert i 2005 var det utviklet den praksis at delegering / overføring av forvaltningsordninger til Sametinget skulle skje i dialog med Sametinget , jf. årlige rundskriv om samordning og behandling av samiske saker i budsjettsammenheng .	Ovdalgo konsultašuvdnavuogit ásahuvvojedje jagi 2005 , lei cieggan dat geavat ahte hálddašanortnegiid fápmudeapmi / sirdin Sámediggái galggai čađahuvvot ovttasráđiid Sámedikkiin , gč. jahkásaš johtočállosiid sámi áššiid oktiiordnema ja meannudeami birra bušeahttaoktavuođas .
Konsultasjonsavtalen stadfester og formaliserer denne praksisen .	Konsultašuvdnašiehtadus nanne ja formálisere dán geavada .
7.4.3 Instruksjonsadgangen	7.4.3 Bagadanvejolašvuohta
Både Sametinget og regjeringen legger til grunn at Sametinget ikke kan instrueres på generelt grunnlag .	Sihke Sámediggi ja ráđđehus atnet vuođđun ahte Sámediggi dábálaččat ii sáhte bagaduvvot .
Sametinget kan ikke instrueres som politisk organ .	Sámediggi ii sáhte bagaduvvot politihkalaš orgánan .
En eventuell instruksjon av Sametinget som forvaltningsorgan er knyttet til konkrete oppgaver som er overført til Sametinget , som forvaltning av tilskuddsordninger som er opprettet for å styrke samisk kultur m.m. og kulturminneforvaltningen der Sametinget er underlagt Miljøverndepartementet og Riksantikvarens instruksjonsmyndighet .	Sámedikki vejolaš bagadeapmi hálddahusorgánan čatnasa konkrehta bargamušaide mat leat sirdojuvvon Sámediggái , nu mo dakkár doarjjaortnegiid hálddašeapmái mat leat ásahuvvon nannen dihtii sámi kultuvrra jna. ja kulturmuitohálddašeapmái mas Sámediggi lea Birasgáhttendepartemeantta ja Riikaantikvára bagadanválddi vuollásaš .
Prinsippet om samisk selvråderett er viktig når det gjelder spørsmål om instruksjon av Sametingets bruk av midler .	Sámi iešmearridanvuoigatvuođa vuođđojurdda lea dehálaš dasa mii guoská gažaldagaide Sáme ­dikki ruhtageavaheami bagadeami birra .
Sametinget i plenum vedtar mål og retningslinjer for tilskuddene tinget forvalter .	Sámedikki dievasčoahkkin mearrida ulbmiliid ja njuolggadusaid daidda doarjagiidda maid diggi hálddaša .
Departementene er derfor tilbakeholdne med å instruere Sametinget .	Danne departemeanttat illá háliidit bagadit Sáme ­dikki .
Det ��rlige tildelingsbrevet til Sametinget angir i all hovedsak overordnede føringer , dvs. Stortingets vedtak .	Jahkásaš juolludusreive Sámediggái sisttisdoallá bajimus láidestemiid , dat mearkkaša Stuorra ­dikki mearrádusaid .
Også konsultasjonsplikten har betydning for regjeringens instruksjonsmyndighet .	Maiddái konsultašuvdnageatne ­gasvuohta váikkuha ráđđehusa bagadanváldái .
7.4.4 Kontroll	7.4.4 Bearráigeahčču
Regjeringen er ikke ansvarlig for Sametingets politiske virksomhet eller de politiske vedtak som Sametinget gjør .	Ráđđehusas ii leat ovddasvástádus Sámedikki politihkalaš doaimmas dahje dain mearrádusain maid Sámediggi dahká .
Det er derfor fra regjeringens side ikke aktuelt med noen form for kontroll av Sametingets politiske virksomhet .	Danne ii háliit ráđđehus moktege bearráigeahččat Sámedikki politihkalaš doaimma .
Riksrevisjonen , som er Stortingets revisjons- og kontrollorgan , er ansvarlig for revisjon av Sametinget , jf. Riksrevisjonsloven § 9 .	Riikarevišuvnnas mii lea Stuorradikki revišuvdna- ja bearráigeahččanorgána , lea ovddasvástádus Sámedikki dárkkistit , gč. Riikarevišuv-dnalága § 9 .
Som folkevalgt organ har Sametinget en selvstendig myndighet og et selvstendig ansvar for sin politiske virksomhet .	Sámedikkis lea álbmotválljen orgánan iehčanas váldi ja iehčanas ovddasvástádus iežas politihkalaš doaimmas .
Dette innebærer blant annet fastsettelse av målsetninger for de ordningene Sametinget forvalter .	Dát mielddisbuktá earret eará ulbmiliid mearrideami daid ortnegiid várás maid Sámediggi hálddaša .
Den administrative dialogen mellom Sametinget og departementene skjer derfor i dag på et overordnet nivå og har ikke til formål å påvirke Sametingets egne prioriteringer .	Sámedikki ja departemeanttaid gaskasaš hálddahuslaš gulahallan čađahuvvo odne bajimus dásis ii ge dan ulbmil leat váikkuhit Sámedikki iežas vuoruhemiid .
Som følge av statsrådenes konstitusjonelle ansvar må imidlertid departementene føre kontroll med at forutsetningene i Stortingets budsjettvedtak følges og at Sametingets økonomiforvaltning skjer i henhold til Reglement for økonomistyring i staten med tilhørende bestemmelser .	Stáhtaráđiid vuođđolágalaš ovddasvástádusa geažil fertejit departemeanttat dettetge gozihit ahte Stuorradikki bušeahttamearrádusaid eavttut čuvvojuvvojit ja ahte Sámedikki ekonomiijahálddašeapmi čađahuvvo Stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusčoahki ja dasa gulli mearrádusaid vuođul .
Sametinget følger statens økonomiregelverk med de tilpasninger som gjelder for nettobudsjetterte virksomheter .	Sámediggi čuovvu stáhta ekonomiijanjuolggadusaid daid heivehusaiguin mat gustojit nettobušehttejuvvon doaimmahusaide .
Økonomireglementet og bestemmelsene skal imidlertid anvendes på en måte som gir rom for Sametingets utøvelse av skjønn i egenskap som folkevalgt organ .	Ekonomiija ­njuolggadusat ja mearrádusat galget dattetge geava ­huvvot dan láhkai ahte dat addet Sámediggái vejolašvuođa árvvoštallamii álbmotválljen orgánan .
I henhold til sameloven § 2 – 1 tredje ledd andre punktum fastsetter Arbeids- og inkluderingsdepartementet reglement for Sametingets økonomiforvaltning .	Sámelága § 2 – 1 goalmmát lađđasa nuppi ­dadjosa vuođul mearrida Bargo- ja searvadahttindepartemeanta njuolggadusčoahki Sámedikki ekonomiijahálddašeami várás .
Bestemmelsen ble tatt inn i sameloven i forbindelse med overgangen til nettobudsjettering for Sametinget , for å sikre at Sametingets økonomiforvaltning skjer innenfor gode rammer .	Mearrádusat lasihuvvojedje sámeláhkii nuppástuhttima oktavuođas nettobušehttemii Sámedikki várás , sihkkarstin dihtii ahte Sámedikki ekonomiijahálddašeapmi čađahuvvo buriid rámmaid siskkobealde .
Når det gjelder Sametingets virksomhet på kulturminneområdet , har Riksantikvaren etablert rutiner for tilfeller der Sametinget ikke fremmer innsigelse der kulturminner og kulturmiljøer av nasjonal verdi er truet .	Dasa mii guoská Sámedikki doibmii kulturmui , ­tosuorggis lea Riikaantikvára ásahan rutiinnaid daid dáhpáhusaid várás main Sámediggi ii buvtte vuosteákkaid go riikkaárvosaš kulturmuittut ja kulturbirrasat áitojuvvojit .
I slike tilfeller skal Riksantikvaren varsles , slik at Riksantikvaren kan vurdere å fremme innsigelse .	Dakkár dáhpáhusaid galgá dieđihit Riikaantikvárii , vai Riikaantikvára sáhttá árvvoštallat ovddida go vuosteákkaid .
Etter finnmarksloven § 4 kan Sametinget gi retningslinjer for hvordan virkningen for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark i Finnmark skal bedømmes .	Finnmárkkulága § 4 vuođul sáhttá Sámediggi addit njuolggadusaid das mo galgá árvvoštallat Finnmárrku mehciid rievdan geavaheami váikkuhusaid sámi kultuvrii , boazodollui , meahccegeavaheapmái , ealáhuaide ja servodateallimii .
Retningslinjene skal godkjennes av departementet .	Departemeanta galgá dohkkehit njuolggadusaid .
Departementet prøver om retningslinjene ligger innenfor rammen av loven , og om de er utformet på egnet måte .	Departemeanta geahččala leat go njuolggadusat lága rámmaid siskkobealde , ja leat go dat hábmejuvvon dohkálaččat .
Sametinget har etablert kontrollordninger som både ivaretar en parlamentarisk kontroll av Sametingets forvaltning og en administrativ intern kontroll .	Sámediggi lea ásahan bearráigeahččanortnegiid mat sihke fuolahit parlamentáralaš bearráigeahču Sámedikki hálddšeamis ja siskkáldas hálddahuslaš bearráigeahču .
Sametingets kontrollkomité skal utøve den parlamentariske kontrollen over virksomheten som finansieres via Sametingets budsjett .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi galgá fuolahit parlamentáralaš bearráigeahču dan doaimmas mii ruhtaduvvo Sámedikki bušeahta bokte .
Komiteen skal videre kontrollere Sametingets og dets underliggende organers årsregnskap og eventuelle merknader vedrørende disse fra Riksrevisjonen .	Lávdegoddi galgá viidáseappot bearráigeahččat Sáme ­dikki ja dan vuollásaš orgánaid jahkerehketdoalu ja Riikarevišuvnna vejolaš mearkkašumiid daidda .
Sametingets årsmelding , som vedtas i plenum , sendes til Kongen , jf. sameloven § 1 – 3 .	Sámedikki jahkedieđáhus , maid dievasčoahkkin dohkkeha , sáddejuvvo Gonagassii , gč. sámelága § 1 – 3 .
Dette er en videreføring av de reglene som tidligere gjaldt for Norsk sameråd .	Dát lea daid njuolggadusaid ovddideapmi , mat ovdal guske Norgga Sámeráđđái .
Under Stortingets behandling av sameloven ble det gjort vedtak om å anmode om at « Regjeringen framlegger inntil videre for Stortinget årlig stortingsmelding om Sametingets virksomhet .	Go Stuorradiggi gieđahalai sámelága , de dahkkojuvvui mearrádus ávžžuhit dan ahte « Ráđđehus ovddida doaisttážii Stuorradiggái jahkásaččat stuor ­radiggedieđáhusa Sámedikki doaimma birra .
En gang i hver stortingsperiode framlegges melding om de tiltak som foretas for å sikre og utvikle samenes språk , kultur og samfunnsliv » .	Oktii juohke stuorradiggeáigodagas ovddiduvvo dieđáhus daid doaibmabijuid birra mat čađahuvvojit sihkkarastin dihtii ja ovddidan dihtii sámiid giela , kultuvrra ja servodateallima » .
Et sentralt motiv for § 1 – 3 er « at myndighetenes samepolitikk bør bli gjenstand for regelmessig vurdering i Stortinget » .	§ 1 – 3 guovddáš motiiva lea « ahte eiseválddiid sámepolitih-ka berre Stuorradiggi jeavddalaččat árvvoštallat » .
( Ot.prp. nr. 33 ( 1986 – 87 ) s. 102 ) Samepolitiske spørsmål drøftes også årlig i Stortinget under budsjettbehandlingen .	( Od.prp. nr. 33 ( 1986 – 87 ) s. 102 ) Sámepolitihkalaš áššit ge digáštallojuvvojit juohke jagi Stuorradikkis bušeahttagieđahallama áiggi .
Sametingets virksomhet er således underlagt kontroll både fra Sametingets plenum , regjeringen , Riksrevisjonen og Stortinget .	Sámedikki doaimma dárkkista sihke Sámedikki dievasčoahkkin , ráđđehus , Riikarevišuvdna ja Stuorradiggi .
7.4.5 Søksmålskompetanse	7.4.5 áššečuoččaldahtttingelbbolašvuohta
Spørsmålet om Sametinget har søksmålskompetanse har til nå framstått som uklart , og er ikke prøvd i rettsapparatet .	Gažaldat lea go Sámedikkis áššečuoččaldahttingelbbolašvuohta lea dán rádjai leamaš eahpečielggas , ii ge dat leat geahččaluvvon riekteapparáhtas .
Sametingets virksomhet som folkevalgt organ og forvaltningsorgan er mangeartet .	Sámedikki doaibma álbmotválljen orgánan ja hálddašanorgánan lea máŋggalágan .
Forvaltningsmyndighet , slik som etter forskrift til kulturminneloven der Sametinget opptrer som underordnet forvaltningsorgan , er et eksempel på at Sametinget har en mindre grad av selvstendighet fra statlige myndigheter .	Hálddašaneiseváldi , nu mo kulturmuitolága láhkaásahusa vuođul go Sámediggi doaibmá dego vuollástuvvon hálddašanorgánan , lea ovdamearka dasa ahte Sámedikkis lea unnit iehčanasvuohta stáhta eiseválddiin .
Sametingets politiske virksomhet er på den annen side helt uavhengig fra staten .	Danne lea áššečuoččaldahttingelbbolašvuođa oktavuođas lunddoleamos earuhit Sámedikki sierranas doaimmaid .
For organisasjoner og offentlige organer suppleres denne bestemmelsen av § 1 – 4 .	Organisašuvnnaid ja almmolaš orgánaid várás ollista § 1 – 4 dán mearrádusa .
I tillegg må saksøkeren ha partsevne .	Dan lassin ferte áššáskuhttis leat áššebeali nákca .
Hvem som har partsevne , er i utgangspunktet regulert i tvisteloven § 2 – 1 .	Geas áššebeali nákca lea , mudde veara ­dnelága § 2 – 1 .
Lov om mekling og rettergang i sivile tvister ( tvisteloven ) , som trådte i kraft 1.1.2008 , omhandler søksmålsadgang for organisasjoner mv. .	Láhka soabaheami ja lágasteami birra siviila riidduin ( veardneláhka ) , mii bođii fápmui 01.01.2008 , válddahallá organisašuvnnaid jd. áššečuoččaldahttinvejolašvuođa .
I tvistelovens § 1 – 4 annet ledd slås det fast at « Offentlige organer med oppgave å fremme særskilte interesser kan på tilsvarende måte reise søksmål for å ivareta disse . »	Veardnelága § 1 – 4 nuppi lađđasis daddjojuvvo ahte « Almmolaš orgánat maid bargamuš lea ovddidit sierra beroštusaid sáhttá seamma láhkai čuoččaldahttit ášši daid fuolahan dihtii » .
I tillegg må de øvrige vilkårene for å gå til sak være oppfylt , jf. tvisteloven § 1–3 .	Dan lassin fertejit eará áššečuoččaldahttin ­eavttut leat ollašuhttojuvvon , gč. veardnelága § 1–3 .
Mer konkrete illustrasjoner på omfanget av Sametingets søksmålskompetanse i medhold av tvisteloven § 1 – 4 framkommer i Lovavdelingens tolkningsuttalelse av 30. oktober 2007 .	Eanet konkrehta govvideapmi Sámedikki áššečuoččaldahttingelbbolašvuođa viidodagas veardnelága § 1 – 4 vuođul boahtá ovdan golgg ­ot-mánu 30. beaivvi 2007-mannosaš Láhkaossodaga dulkoncealkámušas .
7.4.6 Ansattes stilling	7.4.6 Bargiid sajádat
Det har siden Sametingets etablering vært forutsatt at Sametingets personale er statstjenestemenn og som sådanne underlagt tjenestemannloven , tjenestetvistloven , lov om aldersgrense for offentlige tjenestemenn og lov om Statens pensjonskasse .	Sámedikki ásaheami rájes lea eaktuduvvon ahte Sámedikki bargit leat stáhtavirgehasat ja danin ­sidjiide gustojit virgehasláhka , virgeriidoláhka , láhka almmolaš virgehasaid ahkerájá birra ja láhka Stáhta penšuvdnakássa birra .
Unntak gjelder imidlertid fra tjenestemannsloven § 5 idet tilsettingsmyndigheten i henhold sameloven § 2 – 12 annet punktum er lagt til Sametinget .	Dattetge lea spiehkastat virgehaslága § 5:s dannego virgádanváldi sámelága § 2 – 12 nuppi lađđasa vuođul lea biddjojuvvon Sámediggái .
Ot.prp. nr. 33 ( 1986 – 87 ) uttaler at denne tilsettingsretten er begrunnet med at « Det gjelder her et område hvor behovet for statlig styring etter departementets syn bør stå tilbake for hensynet til samisk selvråderett » .	Od.prp. nr. 33 ( 1986 – 87 ) dadjá ahte dán virgádanvuoigatvuođa ággan lea ahte « Dás lea sáhka dakkár suorggis mas stáhtalaš stivren departemeantta mielas ii leat nu dehálaš go sámi iešmearridanvuoigatvuođa vuhtiiváldin » .
Ved overgangen til nettobudsjettering fra 1999 vurderte en det slik at det er ingenting i budsjettsystemet som tilsier at en virksomhet som blir nettobudsjettert , ikke lenger skal omfattes av et regelverk som er særskilt for statlige ansatte .	Go nuppástuhttin nettobušehttemii čađahuvvui jagi 1999 rájes , de árvvoštallojuvvui ášši nu ahte ii maidege bušeahttavuogádagas sáhte áddet nu ahte dakkár doaimmahussii mii lea nettobušehttejuvvon , eai galgga gustot njuolggadusat mat leat dušše stáhtavirgehasaid várás .
Imidlertid anbefalte arbeidsgruppen som utredet dette spørsmålet , for å motvirke framtidig uklarhet om statusen til de ansatte ved Sametinget , å innarbeide en bestemmelse i sameloven som fastslår at Sametingets ansatte omfattes av lovgivningen om statstjenestemenn .	Bargojoavku mii čielggadii dán ášši , rávvii dattetge garvima dihttii eahpečielggasvuođaid Sámedikki bargiid sajádaga birra boahtteáiggi ahte lasihuvvo mearrádus sámeláhkii mii dadjá ahte Sámedikki bargiide gustojit seamma lágat go stáhtavirgehasaide .
Sametingets direktør engasjeres på åremål og tilsetting skjer av et samlet Sameting .	Sámedikki diretevra bálkáhuvvo mearreáigái ja Sámedikki dievasčoahkkin virgáda su .
Lønnsforhold er regulert innenfor det statlige hovedtariffområdet og særavtaler .	Bálkádilálašvuođaid muddejit stáhta váldotariffasuorgi ja sierrašiehtadusat .
7.4.7 Forvaltningsloven og offentlighetsloven	7.4.7 Hálddahusláhka ja almmolašvuođaláhka
Forvaltningsloven og offentlighetsloven gjelder for Sametingets virksomhet .	Hálddahusláhka ja almmolašvuođaláhka gustojit Sámedikki doibmii .
I saker som gjelder forvaltningen av samiske kulturminner , kan vedtak etter kulturminneloven fattet av Sametinget påklages til Riksantikvaren , jf. kap. 7.7 .	Dain áššin mat gusket sámi kulturmuittuid hálddašeapmái , sáhttet mearrádusat mat leat dahkkojuvvon kulturmuitolága vuođul , váidaluvvot Riikaantikvárii , gč. kap. 7.7 .
Den nye offentleglova fra 2006 skal avløse gjeldende offentlighetslov fra 1970 .	2006 ođđa almmolašláhka galgá boahtit jagi 1970-mannosaš almmolašvuođalága sadjái .
Også den nye loven vil gjelde for Sametinget .	Ođđa láhka gusto maiddái Sámediggái .
I forskriften til loven vil det bli fastsatt at Sametingsrådet er klageorgan i tilfeller der Sametingets administrasjon avslår en innsynsbegjæring .	Lága láhkaásahusas nannejuvvo ahte Sámediggeráđđi lea váiddaorgána dain dáhpáhusain go Sámedikki hálddahus biehttala čájeheames dokumeanttaid .
Bestemmelsen trer i kraft i løpet av høsten 2008 .	Mearrádus doaibmagoahtá čakčat 2008 .
7.4.8 Konstitusjonelle ansvarsforhold	7.4.8 Vuođđolágalaš ovddasvástádusdilálašvuođat
Sametinget er ikke en ordinær etat eller et underliggende organ til regjeringen , og regjeringen kan derfor ikke være ansvarlig for Sametingets politiske virksomhet eller politiske vedtak som Sametinget gjør på de ulike områdene .	Sámediggi ii leat dábálaš etáhta dahje ráđđehusa vuollásaš orgána , ja danne ráđđehusas ii leat ovddasvástádus Sámedikki politihkalaš doaimmas dahje politihkalaš mearrádusain maid Sámediggi dahká iešguđet surggiin .
Om dette sier Justisdepartementets lovavdeling i brev 26. januar 1995 til Kommunal- og arbeidsdepartementet at : « Sametingets uavhengige stilling har betydning for statsrådens konstitusjonelle ansvar .	Dan birra dadjá Justiisadepartemeantta láhkaossodat reivvestis beaiváduvvon ođđajagimánu 26. beaivvi 1995 Gielda- ja bargodepartementii ahte : « Sámedikki sorjjasmeahttun sajádagas lea mearkkašupmi stáhtaráđi konstitutionála ovddasvástádussii .
Det kan imidlertid tenkes at Sametinget med grunnlag i ( a ) lov , ( b ) stortingsvedtak eller ( c ) på annet grunnlag utøver myndighet eller virksomhet som er underlagt statsrådens instruksjons- eller kontrollmyndighet .	Muhto lea vejolaš jurddašit ahte Sámediggi ( a ) lága vuođul , ( b ) stuorradiggemearrádusa vuođul dahje ( c ) eará vuođul geavaha válddi dahje doaimma mii gullá stáhtaráđi bagadan- dahje bearráigeahččanválddi vuollái .
I den utstrekning dette er tilfellet vil det også foreligge et konstitusjonelt ansvar for så vidt gjelder denne myndighetsutøvingen ( virksomheten ) .	Jus leš nu , de lea maiddái vuođđolágalaš ovddasvástádus das mii guoská dán váldegeavaheapmái ( daimmahussii ) .
Hvorvidt statsråden på det enkelte området har slik instruksjons- eller kontrollmyndighet – og eventuelt hvor langt denne rekker – må bero på en tolking av vedkommende hjemmelsgrunnlag . »	Lea go stáhtaráđis suorggis dakkár bagadan- dahje bearráigeahččanváldi – ja vejolaččat man guhkás dat ollá – ferte leat gitta jearaldatvuloš láhkavuođu dulkomis . »
7.4.9 Videre utvikling i Sametingets formelle stilling	7.4.9 Sámedikki formála sajádaga viidáset ovdáneapmi
Rapporten « Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer » ble behandlet av Sametinget i plenum i september 2007 ( sak 35/07 ) .	Sámediggi meannudii raportta « Sámedikki formála sajádat ja bušeahttaprosedyrat » dievasčoahkkimisttis čakčamánus 2007 ( áššin 35/07 ) .
Sametinget mener at saken har stor prinsipiell og symbolsk betydning og slår enstemmig fast at utviklingen siden vedtakelsen av sameloven « gjør det nødvendig formelt og i lovs form å klargjøre Sametingets selvstendighet og uavhengighet til regjeringen .	Sámediggi oaivvilda ahte áššis lea stuorra prinsihpalaš ja symbolalaš mearkkašupmi ja nanne ovtta ­jienalaččat ahte ovdáneapmi sámelága mearrideami rájes « dahká dárbbašlažžan formálalaččat ja lága hámis čielggadit Sámedikki iehčanasvuođa ja sorj ­jasmeahttunvuođa ráđđehusa ektui .
En fastsetting av Sametinget som eget rettsubjekt i lov er det eneste reelle alternativet for å oppnå dette . »	Sámedikki mearrideami sierra riektesubjeaktan lága bokte lea áidna duohta molssaeaktu dan juksat » .
Sametinget er av den prinsipielle oppfatning at myndighet som Sametinget har , må ha sitt grunnlag direkte i lov .	Sámedikkis lea dat prinsihpalaš oaidnu ahte Sámedikki válddis ferte leat vuođđu njuolgga lágas .
Dette ivaretar både Sametingets uavhengige stilling overfor departement og direktorat og sikrer at det er Stortinget som formelt tar stilling til den myndighet Sametinget utøver .	Dát fuolaha sihke Sámedikki sorjjasmeahttun sajádaga departemeanttaid ja direktoráhtaid ektui ja sihkkarastá ahte Stuorradiggi dat formálalaččat árvvoštallá dan válddi maid Sámediggi geavaha .
Hvordan myndighet delegeres til Sametinget er også av betydning for hvilken rettslig stilling Sametinget skal ha .	Mo váldi fápmuduvvo Sámediggái váik ­kuha maiddái dan rievttálaš sajádahkii maid Sámediggi oažžu .
Se for øvring Sametingets årsmelding 2007 , punkt 3.3 .	Geahča muđui Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 3.3 .
Regjeringen har vurdert arbeidsgruppens forslag , og legger til grunn at den betydelige utviklingen som har skjedd i rammebetingelser og forvaltningspraksis siden sameloven ble vedtatt og Sametinget etablert , tilsier at sameloven bør endres for å tydeliggjøre Sametingets spesielle og frie stilling .	Ráđđehus lea árvvoštallan bargojoavkku evttohusa , ja atná vuođđun dan mearkkašahtti ovdáneami mii lea leamaš rámmaeavttuin ja hálddašangeavadis dan rájes go sámeláhka mearriduvvui ja Sámediggi ásahuvvui , čájeha ahte sámeláhka berre rievdaduvvot čielggasmahttin dihtii Sámedikki sierra ja friddja sajádaga .
Det foreligger etter regjeringens vurdering ikke formelle hindringer for å etablere Sametinget som eget rettssubjekt .	Ráđđehusa árvvoštallama mielde eai leat mahkkige formála hehttehusaid mat cakkašedje ásaheames Sámedikki sierra riektesubjeaktan .
Etter regjeringens vurdering er det er knyttet usikkerhet til hvilken løsning som i det lange løp vil tjene Sametinget best .	Ráđđehusa árvvoštallama mielde čatnasa eahpesihkkarvuohta dasa makkár čoavddus livččii buoremus Sámediggái guhkes áigái .
Det vil også være behov for særregler om gjeldsforfølgning .	Dárbbašuvvojit maiddái sierranjuolggadusat vealgečuovvoleapmái .
I lovarbeidet vil administrative og rettighetsmessige problemstillinger på fagdepartementenes områder bli grundig utredet .	Láhkabarggus čielggaduvvojit hálddahuslaš ja vuoigatvuođalaš čuolbmačilgehusat fágadepartemeanttaid surggiin vuđolaččat .
Regjeringen vil ta endelig stilling til spørsmålet om utskilling av Sametinget som et eget rettssubjekt når forslaget fra lovarbeidet foreligger .	Ráđđehus mearrida loahpalaččat gažaldaga galgá go Sámediggi šaddat sierra riektesubjeaktan go láhkabarggu evttohus lea gárvvis .
7.5 Nye budsjettprosedyrer mellom Sametinget og regjeringen	7.5 Sámedikki ja ráđđehusa gaskasaš ođđa bušeahttabargovuogit
Da Sametinget i 1999 ble organisert som en virksomhet med særskilte fullmakter ( nettobudsjettert ) ble det etablert nye budsjettrutiner i arbeidet med samiske saker i budsjettsammenheng , bl.a. er det siden 1999 utgitt et årlig rundskriv om behandling og samordning av samiske saker i statsbudsjettet .	Go Sámediggi jagi 1999 organiserejuvvui dakkár doaimmahussan mas leat sierra fápmudusat ( nettobušehttejuvvon ) , ásahuvvojedje ođđa bušeahttabargovuogit sámi áššiid bargui bušeahttaoktavuođas , earret eará lea jagi 1999 rájes sáddejuvvon jahkásaš johtučálus sámi stáhtabušeahttaáššiid gieđahallama ja oktiiordnema birra .
Et sentralt element var også at de samiske sakene skulle framstilles samlet til regjeringens budsjettkonferanser .	Eará guovddáš ulbmil lei maiddái ahte sámi áššit válddahallojuvvojit čoahkis ráđđehusa bušeahttakonferánssaide .
Sametinget utarbeider årlig sitt budsjettforslag og gir her sitt syn på behov for nye tiltak for å styrke samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Sámediggi ráhkada juohke jagi iežas bušeahttaevttohusa ja dovddaha das iežas oainnu makkár ođđa doaibmabijut dárbbašuvvojit ovddidit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
Sametingets budsjettbehov inngår som et grunnlagsdokument i regjeringens arbeid med satsingsforslagene på det samepolitiske feltet .	Sámedikki bušeahttadárbbut leat vuođđodokumeanta ráđđehusa bargui áŋgiruššanevttohusaiguin sámepolitihkalaš suorggis .
Avtale om nærmere prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget ble inngått i mai 2005 , jf. kap. 7.2 .	Šiehtadus dárkilet bargovugiid birra stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvnnaid várás vuolláičállojuvvui miessemánus 2005 , gč. kap. 7.2 .
I arbeidsgrupperapporten « Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer » er tre ulike modeller for nye budsjettprosedyrer drøftet .	Bargojoavkoraporttas « Sámedikki formála sajádat ja bušeahttabargovuogit » leat golbma sierralágan ođđa bušeahttabargovugiid málle árvvoštallojuvvon .
Modell 1 tar utgangspunkt i dagens budsjettrutiner og konsultasjonsprosedyrene .	Málle 1 vuođđun leat dálá bušeahttabargovuogit ja konsultašuvdnavuogit .
Modellen innebærer at det etableres nærmere regler for gjennomføring av konsultasjoner om budsjettet til samiske formål .	Málle sisttisdoallá ahte ásahuvvojit dárkilet njuolggadusat das mo galgá čađahit konsultašuvnnaid sámi ulbmiliid bušeahta birra .
Modell 2 tar utgangspunkt i at det overføres til Sametinget en viss prosentandel av statsbudsjettet til samiske formål .	Málle 2 vuođđun lea ahte dihto proseantaoassi stáhtabušeahtas sámi ulbmiliidda addojuvvo Sámediggái .
Modell 3 tar utgangspunkt i forholdet til kommuner og fylkeskommuner i budsjettsammenheng , samt i kjente årlige hovedforhandlinger mellom staten og næringsorganisasjoner innen jordbruket og reindriften .	Málle 3 vuođđun lea gaskavuohta gielddaide ja fylkkagielddaide bušeahta olis , ja vuođđun leat maiddái stáhta ja eanadoalu ja boazodoalu ealáhusorganisašuvnnaid oahpes váldošiehtadallamat .
På bakgrunn av en samlet vurdering av modellene mente arbeidsgruppen at modell 3 best ivaretar bl.a. de folkerettslige forpliktelsene som påligger staten overfor urfolk .	Málliid ollislaš árvvoštallama vuođul oaivvildii bargojoavku ahte málle 3 buoremusat fuolaha earret eará daid álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid mat stáhtas leat álgoálbmoga ektui .
Arbeidsgruppens fortolkning bygget på ILOs manual , hvor det framgår at et vidt spekter av tiltak vil kunne omfattes av begrepet .	Bargojoavku dulkui ášši ILO manuála vuođul , mas čuožžu ahte doaba sáhttá guoskat ollu iešguđetlágan doaibmabijuide .
I tillegg til lover og grunnlovsforslag nevnes retningslinjer , programmer , tjenester eller politiske vedtak .	Lága ja vuođđolágaevttohusa lassin namahuvvojit njuolggadusat , prográmmat , bálvalusat dahje politihkalaš mearrádusat .
Arbeidsgruppen henviste også til ILO-konvensjon 169 artikkel 7.1 , som slår fast at urfolk « så langt som mulig skal ha kontroll med sin egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling » .	Bargojoavku čujuhii maiddái ILO-konvenšuvnna 169 artihkkalii 7.1 , mii nanne ahte álgoálbmogat « nu bures go jo vejolaš galget beassat hálddašit iežaets ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami » .
I forbindelse med Sametingets behandling av sak 35/07 Sametingets formelle stilling uttalte Sametinges plan- og finanskomité at « dagens budsjettprosedyrer for Sametinget ikke oppfyller retten til å bestemme over det samiske folkets økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Go Sámediggi meannudii ášši 35/07 Sámedikki formála sajádat celkkii Sámedikki plána- ja finánsalávdegoddi ahte « Sámedikki dálá bušeahttabargovuogit eai ollašuhte sámi álbmoga vuoigatvuođa mearridit iežas ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami .
Sametinget kan da føre gode prosesser om prioriteringer innenfor de gitte økonomiske rammene , i forhold til institusjonene vi har ansvaret for og for det øvrige samiske samfunn .	Sámediggi sáhttá dalle čađahit buriid proseassaid vuoruhemiid birra addojuvvon ekonomalaš rámmaid siskkobealde , daid ásahusaid ektui main mis lea ovddasvástádus ja muđui sámi servodaga ektui .
Regjeringen vil legge til rette for at det etableres en ordning med faste konsultasjonsmøter mellom finansministeren , statsråden med ansvar for samiske saker og Sametinget før regjeringens første budsjettkonferanse .	Ráđđehus áigu láhčit diliid nu ahte ásahuvvo ortnet bistevaš konsultašuvdnačoahkkimiiguin maidda oassálastet finánsaministtar , sámi áššiid stáhtaráđđi ja Sámediggi , ovdal ráđđehusa vuosttaš bušeahttakonferánssa .
Regjeringen vil invitere Sametinget til konsultasjoner om utformingen av slike budsjettprosedyrer .	Ráđđehus áigu bovdet Sámedikki konsultašuvnnaide dakkár bušeahttaprosedyraid ráhkadeami birra .
Dersom det er mulig bør prosedyrene kunne legges til grunn for arbeidet med statsbudsjettet 2010 .	Jus leš vejolaš de berrejit prosedyrat leat 2010 stáhtabušeahta barggu vuođđun .
7.6 Ny plandel i plan- og bygningsloven – Sametingets innsigelsesrett	7.6 Plána- ja huksenlága ođđa plánaoassi – Sámedikki vuoigatvuohta ákkastit vuostá
Regjeringen la i februar 2008 fram et forslag til ny plan- og bygningslov ( Ot.prp. nr. 32 ( 2007 – 2008 ) ) , jf. kap. 20.2.1 .	Ráđđehus ovddidii guovvamánus 2008 ođđa plána- ja huksenlága evttohusa ( Od.prp. nr. 32 ( 2007 – 2008 ) ) , gč. kap. 20.2.1 .
Plan- og bygningslovens regler , og hvordan loven blir praktisert , har stor betydning for hvordan de samiske interessene blir ivaretatt .	Plána- ja huksenlága njuolggadusat ja mo láhka geavahuvvo , leat hui dehálaččat dasa mo sámi beroštusat vuhtiiváldojuvvojit .
Det er viktig å sikre at også samiske interesser ivaretas gjennom innsigelse .	Dehálaš lea sihkkarastit ahte sámi beroštusat ge fuolahuvvojit vuosteákkastemiin .
Innsigelsesordningen er nødvendig i det samlede plansystemet for å sikre at overordnede interesser ivaretas og følges opp tilstrekkelig i kommunale planer , og at plansaker løftes opp til sentral avgjørelse hvor det er konflikt mellom myndigheter om viktige spørsmål .	Vuosteákkas ­tanortnet lea dárbbašlaš olles plánavuogádahkii sihkkarastin dihtii ahte bajimus beroštumit vuhtiiváldojuvvojit ja čuovvoluvvojit doarvái bures gielddaplánain , ja ahte plánaáššit loktejuvvojit guovddáš mearrideapmái go lea sierramielalašvuohta eiseválddiid gaskkas dehálaš áššiid birra .
I tråd med forslaget fra Planlovutvalget skal Sametinget ha samme rolle i forhold til planlegging som statlige organer .	Plánaláhkalávdegotti evttohusa mielde galgá Sámedikkis leat seamma rolla go stáhta eiseválddiin plánema oktavuođas .
Lovens § 5 – 4 klargjør Sametingets rett til å fremme innsigelse til kommunale planer .	Lága § 5 – 4 nanne Sámedikki vuoigatvuođa ovddidit vuosteákkaid gielddaplánaide .
Dette gjelder i utgangspunktet for områder i Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag , samt kommunene Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen og Røros i Sør-Trøndelag fylke , Engerdal og Rendalen , Os , Tolga , Tynset og Folldal kommuner i Hedmark fylke og Surnadal og Rindal kommuner i Møre og Romsdal fylke .	Dát guoská álgoálggus guovlluide Finnmárkkus , Romssas , Nordlánddas ja Davvi-Trøndelágas , ja vel gielddain Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen ja Røros Lulli-Trøndelágas , Engerdal ja Rendalen , Os , Tolga , Tynset ja Folldal gielddain Hedmárkku fylkkas ja Surnadal ja Rindal gielddain Møre og Romsdal fylkkas .
Hva som er « av vesentlig betydning for samisk kultur eller næringsutøvelse » , må i stor grad være Sametingets egen skjønnsmessige vurdering .	Mii lea « mearkkašahtti dehálaš sámi kultuvrii dahje ealáhusdoaimmaheapmái » , ferte Sámediggi ieš árvvu mielde árvvoštallat .
Det vil ikke alltid være klart hvordan samiske interesser berøres av en plan .	álot ii leat čielggas mo plána váikkuha sámi beroštumiide .
Forholdet må ha en særlig betydning for den samiske befolkning , jf. sameloven § 2 – 1 , for å omfattes av Sametingets innsigelsesrett .	Dilli ferte leat hui dehálaš sámi álbmogii , gč. sámelága § 2 – 1 , ovdalgo Sámedikkis lea vuosteákkastallanvuoigatvuohta .
Det presiseres at innsigelsesadgangen for Sametinget ikke gjelder forhold som er like viktige og gjelder på samme måte for befolkningen generelt .	Aiddostahttojuvvo ahte Sámedikkis ii leat vuosteákkastallanvuoigatvuohta dakkár diliid oktavuođas mat leat seamma dehálaččat álbmogii muđui ja gusket seamma láhkai álbmogii oppalacččat .
For slike spørsmål er det andre organer som er rette innsigelsesmyndighet .	Dakkár gažaldagaid hárrái leat eará orgánat rivttes vuosteággaeiseválddit .
Sametinget som et samisk folkevalgt organ vil kunne ha andre helhetlige samiske hensyn og avveininger å ta enn Områdestyret for reindriften .	Sámedikkis sámi álbmotválljen orgánan sáhttet leat eará ollislaš sámi deastagat ja vihkkedallamat vuhtiiváldit go boazodoalu Guovllustivrras leat .
Dersom Sametinget og områdestyrene vurderer spørsmålet om innsigelse ulikt , vil ikke dette ha noen betydning for om innsigelse kan fremmes , men vil inngå som en del av avveiningen departementet må gjøre i saken når den skal avgjøres av departementet .	Jus Sámediggi ja guovllustivrrat árvvoštallet vuosteággagažaldaga goappatge láhkai , de dat ii mearkkaš ahte ii sáhte ovddidit vuosteákkaid , muhto dat šaddaet dan vihkkedallama oassin maid departemeanta ferte dahkat go departemeanta mearrida ášši .
Sametinget avgjør selv om det skal fremmes innsigelse på bakgrunn av at en plan får « vesentlig betydning for samisk kultur eller næringsutøvelse » og hvordan innsigelsen skal begrunnes .	Sámediggi mearrrida ieš ovddida go vuosteákkaid dan geažil go plána dagaha « mearkkašahtti váikkuhusa sámi kultuvrii dahje ealáhusdoaimmaheapmái » ja mo vuosteákkastallama hábme .
Når Sametinget fremmer innsigelse til planer i Finnmark , vil det kunne være naturlig å anvende retningslinjene som Sametinget selv fastsetter iht. Finnmarksloven § 4 .	Go Sámediggi ovddida vuosteákkastallama plánaide Finnmárkkus , sáhttá dalle leat lunddolaš geavahit njuolggadusaid maid Sámediggi ieš mearrida Finnmárkolága § 4 vuođul .
Retningslinjene er for øvrig bindende for offentlige myndigheters vurdering av samiske hensyn .	Njuolggadusat geatnegahttet muđui almmolaš eiseválddiid go árvvoštallet sámi deastagiid .
Det vil også kunne være aktuelt å utarbeide statlige planretningslinjer for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , jf. NOU 2003:14 , kapittel 7.24.2 .	Guovdil lea maiddái ráhkadit stáhtalaš plánanjuolggadusaid sámi kultuvrra luondduvuođu sihkkarastimii , gč. NOU 2003:14 , kapihttala 7.24.2 .
Statlige planretningslinjer for dette formålet kan gis etter konsultasjoner med Sametinget og reindriften .	Stáhtalaš plánanjuolggadusat dán ulbmilii sáhttet addojuvvot konsultašuvnnaid vuođul Sámedikkiin ja boazodoaluin .
Sametinget er i dag myndighet etter kulturminneloven og ivaretar samiske kulturminneinteresser etter plan- og bygningsloven .	Sámediggi lea odne eiseváldi kulturmuitolága vuođul ja dat fuolaha sámi kulturmuitoberoštumiid plána- ja huksenlága vuođul .
I 2006 fikk Sametinget i denne forbindelse ca. 650 plansaker til uttalelse , mens det i 2005 var overkant av 500 saker .	Jagi 2006 oaččui dán oktavuođas sullii 650 plánaášši cealkámuššii , ja jagi 2005 ledje eanebuš go 500 ášši .
De nye lovbestemmelsene , som blant annet klargjør Sametingets innsigelsesrett , kan innebære en økning i Sametingets arbeidsmengde fordi saksfeltet utvides til også å gjelde spørsmål av vesentlig betydning for samisk kultur eller næringsliv .	Ođđa láhkamearrádusat mat earret eará nannejit Sámedikki vuosteákkastallanvuoigatvuođa , sáhttet mielddiset buktit Sámediggái lasi bargonoađi dannego áššesuorgi maiddái viidána nu ahte guoská gažaldagaide mat leat mearkkašahtti dehálaččat sámi kultuvrii ja ealáhusaide .
7.7 Organisering av samisk kulturminneforvaltning	7.7 Sámi kulturmuitohálddašeami organiseren
Det strategiske målet for kulturminneforvaltningen er : « Mangfaldet av kulturminne og kulturmiljø skal forvaltast og takast vare på som bruksressursar , og som grunnlag for kunnskap , oppleving og verdiskaping .	Kulturmuitohálddašeami strategalaš ulbmil lea : « Kulturmuittuid ja kulturbirrasiid šláddjiivuohta galgá hálddašuvvot ja seailluhuvvot geavahanresursan , ja dieđu , muosáhusa ja árvoháhkama vuođđun .
Eit representativt utval av kulturminne og kulturmiljø skal takast vare på i eit langsiktig perspektiv » ( jf. Miljøverndepartementets St. 1 prp. nr. ( 2007 – 2008 ) ) .	Válljejuvvon ovddasteaddji kulturmuittut ja kulturbirrasat galget seailluhuvvot guhkilmas perspektiivii » ( gč. Birasgáhttendepartemeantta Sd.prp.nr. 1 ( 2007 – 2008 ) ) .
Samiske kulturminner er viktig dokumentasjonsmateriale for samisk historie og forhistorie .	Sámi kulturmuittut leat sámi historjjá ja ovdahistorjjá dehálaš duođaštanávdnasat .
Opprettelsen av en egen kulturminneforvaltning for samiske kulturminner innebærer en anerkjennelse av at det eksisterer en egen samisk fortid .	Go sámi kulturmuittuide lea ásahuvvon sierra kulturmuitohálddašeapmi , de leat maiddái dohkkehan ahte lea sámi vássánáigi .
Regjeringen legger til grunn at det er en bred enighet om at det må være reell samisk innflytelse i samisk kulturminnepolitikk og - forvaltning .	Ráđđhus atná vuođđun ahte lea viiddis ovttamie ­lalašvuohta ahte sámiin lea duohta dadjamuš sámi kulturmuitopolitihkas ja - hálddašeamis .
Dette må gjelde uavhengig av valg av det formelle grunnlaget for tildeling av forvaltningsmyndighet i oppfølgingen av regjeringens beslutning om endringer i Sametingets formelle stilling .	Nu galgá leat beroškeahttá hálddašanválddi juohkima formála vuođu válljemis go čuovvola ráđđehusa mearrádusa rievdadit Sámedikki formála sajádaga .
7.7.1 Dagens organisering av samisk kulturminneforvaltning	7.7.1 Sámi kulturmuitohálddašeami dálá organiseren
I 1994 ble forvaltningen av samiske kulturminner lagt til Samisk kulturminneråd , som var et regionalt forvaltningsorgan for samiske kulturminner og fikk delegert forvaltningsmyndighet tilsvarende fylkeskommunen .	Jagi 1994 biddjojuvvui sámi kulturmuittuid hálddašeapmi Sámi kulturmuitoráđđái , mii lei sámi kulturmuittuid regionála hálddašaneiseváldi ja dasa fápmuduvvui seamma hálddašanváldi go dat mii lei fylkkagielddas .
Denne ordningen var for en prøveperiode .	Dát ortnet bisttii geahččalanáigodaga .
Samisk kulturminneråd ble oppnevnt av Sametinget og forholdt seg til Sametinget gjennom årsrapporter , virksomhetsplaner og som arbeidsgiver- og budsjettansvarlig , men var underlagt Miljøverndepartementets instruksjonsadgang i forvaltningen av kulturminneloven .	Sámediggi ásahii Sámi kulturmuitoráđi man gaskavuohta Sámediggái lei ahte Sámi kulturmuitoráđđi sáddii jahkedieđáhusaid , doaibmaplánaid Sámediggái mii fas doaimmai bargoaddin ja bušeahttaovddasvástideaddjin , muhto Sámi kulturmuitoráđđi gulai Birasgáhttendepartemeantta bagadanvejolašvuođa vuollái kulturmuitolága hálddašeamis .
Rådet var organisert med en sentraladministrasjon i Varangerbotn i Finnmark som var bindeledd mellom rådet og forvaltningen ved de regionale kontorene i Troms ( Tromsø ) , Nordland ( Drag ) og Trøndelag ( Snåsa ) .	Ráđđi lei organiserejuvvon nu ahte dan guovddášhálddahus lei Vuonnabađas Finnmárkkus mii doaimmai čanastahkan gaskal ráđi ja regionála hálddašankontuvrraid Romssa fylkkas ( Romssa gávpogis ) , Nordlándda fylkkas ( áiluovttas ) ja Trøndelágas ( Snoasas ) .
Sametinget vedtok at Samisk kulturminneråd skulle legges ned fra 2001 .	Sámediggi mearridii ahte Sámi kulturmuitoráđđi galgá heaitit doaibmamis jagi 2001 rájes .
Samisk kulturminneråds administrasjon ble innlemmet i Sametingets administrasjon .	Sámi kulturmuitoráđi hálddahus ovttastuvvui Sámedikki hálddahusain .
Den regionale inndelingen forble den samme som tidligere .	Regionála juohku bisui nu mo dat lei ovdal .
Tromskontoret flyttet senere til Kåfjord .	Romssa gávpoga kontuvra fárrehuvvui maŋŋil Gáivutnii .
Miljøverndepartementet vedtok å ha en prøveperiode av denne ordningen , første omgang i inntil 3 år , i påvente av prinsipielle avklaringer av Sametingets rolle .	Birasgáhttendepartemeanta mearridii geahččalit dán ortnega , vuos eanemusat golbma jagi , dan boddii go vurde Sámedikki rolla prinsihpalaš čielggademiid .
Det var behov for å få modellen og erfaringene vurdert opp mot problemstillinger av politisk , juridisk og konstitusjonell art. Ordningen ble evaluert av Norsk institutt for by- og regionforskning i 2003 .	Dárbu lei árvvoštallat málle ja vásáhusaid politihkalaš , juridihkalaš ja vuođđolágalaš čuolbmačilgemiid ektui . Norsk institutt for by- og regionforskning árvvoštalai ortnega jagi 2003 .
Forvaltningen er i brev av 20.12.2004 delegert til Sametinget inntil videre , inntil en ny forvaltningsordning er avklart .	Hálddašeapmi lea juovlamánu 20. beaivvi 2004-mannosaš reivves fápmuduvvon Sámediggái gaskaboddasaččat ain ovddosguvlui , dasságo ođđa hálddašanortnet lea čielggaduvvon .
Etter kulturminneloven § 28 jf kongelige resolusjon av 9. februar 1979 § 19 , er Miljøverndepartementet gitt myndighet til å fastsette hvem som er rette myndighet og til å gi nærmere regler om gjennomføring av loven .	Kulturmuitolága § 28 vuođul , gč. guovvamánu 9. b. 1097-mannosaš gonagaslaš resolušuvnna § 19 , lea Birasgáhttendepartemeanta ožžon válddi mearridit gii lea rivttes váldi ja addit dárkilet njuolggadusaid lága čađaheami birra .
Departementet har gjennom forskrift lagt myndighet etter kulturminneloven til Riksantikvaren , Sametinget , fylkeskommunen og landsdelsmuseene / NIKU .	Departemeanta lea láhkaásahusain addán válddi kulturmuitolága vuođul Riikaantikvárii , Sámediggái , fylkkagildii ja riikaoassedávvirvuorkkáide / NIKUi .
Sametingets myndighet etter kulturminneloven følger av Forskrift av faglig ansvarsfordeling mv. etter kulturminneloven , vedtatt av Miljøverndepartementet 29.5.2000 .	Sámedikki váldi kulturmuitolága vuođul čuovvu Fágalaš ovddasvástádusjuogu jd. láhkaásahusas , maid Birasgáhttendepartemeanta mearridii 29.5.2000 .
Sametinget er faglig underlagt Miljøverndepartementet og Riksantikvaren .	Sámediggi lea fágalaččat biddjojuvvon Birasgáhttendepartemeantta ja Riikaantikvára vuollásažžan .
Vedtak som Sametinget fatter vil kunne påklages til Riksantikvaren .	Mearrádusaid maid Sámediggi dahká , sáhttá guoddalit Riikaantikvárii .
Miljøverndepartementet kan gi generelle retningslinjer for utøvelsen av delegert myndighet .	Brasgáhttendepartemeanta sáhttá addit oppalaš njuolggadusaid fápmuduvvon válddi geavaheapmái .
I tillegg til formell vedtakskompetanse etter kulturminneloven , omfatter Sametingets ansvar ivaretakelse av samiske kulturminnehensyn i plan- og byggesaker etter plan- og bygningsloven .	Formála mearrádusgelbbolašvuođa maid lea ožžon kulturmuitolága vuođul , lea Sámedikki ovddasvástádus fuolahit sámi kulturmuittuid vuhtiiváldima plána- ja huksenlága áššiin plána- ja huksenlága vuođul .
Sametinget kan fremme innsigelse der planer er i strid med nasjonale og viktige regionale kulturminneinteresser .	Sámediggi sáhttá ovddidit vuosteákkaid go plána gártá vuostálagaid riikkalaš ja dehálaš regionála kulturmuitoberoštumiiguin .
I likhet med fylkeskommunen har Sametinget et samordningsansvar og skal involvere forvaltningsmuseene og Riksantikvaren ved behov .	Nu mo fylkkagielddas ge lea de lea Sámedikkis oktiiordnenovddasvástádus ja galgá mieldásahttit hálddašandávvirvuorkkáid ja Riikaantikvára bargui dárbbu mielde .
Riksantikvaren har etablert rutiner for tilfeller der Sametinget ikke fremmer innsigelse til tross for at kulturminner og kulturmiljøer av nasjonal verdi er truet .	Riikaantikvára lea ásahan bargovugiid dakkár dáhpáhusaid várás main Sámediggi ii ovddit vuosteákkastallama vaikke vel riikkaárvosaš kulturmuittut ja kulturbirrasat leat áitojuvvon .
I slike tilfeller skal Riksantikvaren varsles , slik at direktoratet kan vurdere å overta planen og eventuelt fremme innsigelse .	Dakkár dáhpáhusainn galgá dieđihit Riikaantikvárii nu ahte direktoráhta sáhttá árvvoštallat váldit badjelasas plána ja vejolaččat ovddidit vuosteákkaid .
Det samiske forvaltningsområdet etter kulturminneloven omfatter hele landet , men er avgrenset til å gjelde samiske kulturminner .	Sámi hálddašanguovlu kulturmuitolága vuođul lea oppa riika , muhto lea ráddjejuvvon gustot sámi kulturmuittuide .
Dette innebærer at det eksisterer to parallelle forvaltningssystemer i samiske områder , og betyr at tiltakshaver må forholde seg til to instanser innenfor samme myndighetsområde .	Dát mielddisbuktá ahte leat guokte bálddalas hálddašanvuogádaga sámi guovl . , ­luin ja dat mearkkaša ahte doaibmaálggaheaddji ferte vuhtiiváldit guokte eiseválddi seamma váldeguovllus .
Dette innebærer også en særskilt utfordring for forvaltningsmyndigheten og krever utstrakt samhandling og godt samarbeid .	Dát mielddisbuktá maiddái sierra hástalusa hálddašaneiseváldái ja gáibida viiddis ovttasdoaibmama ja buori ovttasbarggu .
Evalueringer både i 1998 og i 2003 viser at dette har fungert godt .	Sihke jagi 1998 ja jagi 2003 árvvoštallamat čájehit ahte dat lea bures doaibman .
Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med seks fylkeskommuner ( jf. kap. 7.3.1 ) .	Sámediggi lea vuolláičállán ovttasbargosoahpamuša guđain fylkkagielddain ( gč. kap. 7.3.1 ) .
Kulturminneforvaltning et av punktene som tas opp , og det legges opp til et samarbeid mellom Sametinget og fylkeskommunene utover hva som er fastsatt i kulturminnelovens forskrifter .	Kulturmmuitohálddašeapmi lea okta dain čuoggáin mat váldojuvvojit ovdan , ja dilálašvuođat láhččojuvvojit dakkár ovttasbargui gaskal Sáme ­dikki ja fylkkagielddaid mii lea viiddit go dat mii lea mearriduvvon kulturmuitolága láhkaásahusain .
Det legges vekt på faglig utveksling og god dialog .	áigumuš lea oaččohit fágalaš lonohallama ja buori gulahallama .
I Finnmark er partene enige om å samarbeide om å utvikle en felles plan for vern og forvaltning av kulturminner og kulturmiljø i fylket .	Finnmárkkus leat bealit ovttaoaivilis ovttasráđiid ovddidit oktasaš plána das mo buoremusat suodjalit ja hálddašit fylkka kulturmuittuid ja kulturbirrasiid .
I Troms er partene enige om å styrke og utvikle forvaltningskunnskapen og den kulturhistoriske kunnskapen gjennom felles prosjektarbeid .	Romssa fylkkas leat bealit ovttamielas nannet ja ovddidit hálddašanmáhtu ja kulturhistorjjálaš dieđu oktasaš prošeaktabargguin .
I sørsameområdet er partene enige om å samarbeide om arealforvaltningssaker gjennom et arealplanforum .	Oarjelsámi guovllus leat bealit soahpan ovttas bargat areálahálddašanáššiiguin areálaplánaforuma bokte .
Se også Sametingets årsmelding 2007 , punkt 4.9 .	Geahča maiddái Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa čuoggá 4.9 .
7.7.2 Framtidig organisering av samisk kulturminneforvaltning	7.7.2 Sámi kulturmuitohálddašeami boahtteáigásaš organiseren
I St. meld. nr. 16 ( 2004 – 2005 ) Leve med kulturminner sies det følgende : Spørsmålet om den framtidige organiseringen av den samiske kulturminneforvaltningen skal utredes av en arbeidsgruppe sammensatt av Miljøverndepartementet , Kommunal- og regionaldepartementet , Riksantikvaren og Sametinget .	I Sd.dieđ. nr. 16 ( 2004 – 2005 ) Eallit kulturmuittuiguin daddjojuvvo ná : Gažaldaga sámi kulturmuitohálddašeami boahtteáigásaš organiserema birra galgá dakkár bargojoavku čielggadit mas leat mielde Birasgáhttedepartemeanta , Gielda- ja guovlodepartemeanta , Riikaantikvára ja Sámediggi .
Arbeidet skal være ferdig i løpet av første halvår av 2005 .	Bargu galgá leat gárvvis jagi 2005 vuosttaš jahkebeali .
Prøveordningen med myndighet lagt direkte til Sametinget er videreført inntil den endelige organiseringen er vedtatt .	Geahččalanortnet mas váldi lea biddjojuvvon njuolgga Sámediggái , jotkojuvvo dasságo loahpalaš organiseren lea mearriduvvon .
Arbeidsgruppens mandat ble utarbeidet av departementene og Sametinget i fellesskap .	Bargojoavkku bargomearrádusa ráhkadedje departemeanttat ja Sámediggi ovttasráđiid .
Mandatet besto i å utrede en mulig framtidig permanent forvaltningsordning med myndighet lagt direkte til Sametinget , og å utrede en mulig fordeling av myndighet og oppgaver lagt direkte til Sametinget og myndighet og oppgaver lagt til øvrig kulturminneforvaltning .	Bargomearrádus lei čielggadit boahtteáigásaš bistevaš hálddašanortnega man váldi biddjojuvvui njuolgga Sámediggái , ja čielggadit válddi ja bargamušaid vejolaš juogadeami nu ahte váldi ja bargamušat biddjojuvvojit njuolgga Sámediggái ja ahte váldi ja bargamušat biddjojuvvojit eará kulturmuitohálddašeapmái .
Arbeidsgruppen skulle også se på andre modeller for organisering og myndighetsfordeling som sikrer samisk innflytelse i forvaltning av samiske kulturminner .	Bargojoavku galggai maiddái geahčadit eará organiseren- ja váldejuohkinmálliid mat sihkkarastet sámi dadjamuša sámi kulturmuittuid hálddašeamis .
Arbeidsgruppens rapport ble ferdigstilt i august 2007 .	Bargojoavkku raporta gárvánii borgemánus 2007 .
Arbeidsgruppen har vurdert modeller for organiseringen av samisk kulturminneforvaltning .	Bargojoavku lea árvvoštallan makkár málliid mielde sáhtášii organiseret sámi kulturmuitohálddašeami .
Arbeidsgruppen har sett på det lovmessige grunnlaget for samisk kulturminneforvaltning og pekt på forhold det kan være grunnlag for å følge opp videre , samt vurdert forholdet til overordnede samepolitiske spørsmål .	Bargojoavku lea geahčadan sámi kulturmuitohálddašeami lágalaš vuođu , ja čujuhan diliide maid lea vuođđu čuovvolit viidáseappot , ja vel árvvoštallan oktavuođa bajimus sámepolitihkalaš gažaldagaide .
Sentrale problemstillinger er bl.a. knyttet til instruksjonsadgang og klagebehandling , samt at ny forvaltningsordning skal oppfylle folkerettslige forpliktelser og ligge innenfor de rammer som følger av gjeldende regelverk for forvaltning og myndighetsutøvelse .	Guovddáš čuolbmačilgehusat čatnasit earret eará bagadanvejolašvuhtii ja váiddameannudeapmái , ja vel dasa ahte ođđa hálddašanortnet galgá ollašuhttit álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid ja leat daid rámmaid siskko ­bealde mat čuvvot hálddašeapmái ja váldegeavaheami gustojeaddji njuolggadusaid .
Sametinget behandlet arbeidsgruppens rapport i september 2007 ( sak 37/07 ) .	Sámediggi meannudii bargojoavkku raportta čakčamánus 2007 ( áššin 37/07 ) .
Sametinget legger i sitt vedtak vekt på at samene selv må forvalte sin kulturarv .	Sámediggi atná vuođđun iežas mearrádusas ahte sámit ieža fertejit hálddašit iežaset kulturárbbi .
Sametinget framhever som et viktig prinsipp at den myndighet Sametinget utøver , gis av Stortinget , dvs. ved lov .	Sámediggi deattasta dehálaš vuođđojurddan ahte dan válddi maid Sámediggi geavaha , lea dat ožžon Stuorradikkis , dat mearkkaša lága bokte .
Sametinget mener videre at klagebehandlingen skal skje innenfor sametingssystemet .	Sámediggi oaivvilda viidáseappot ahte váidalusa galget gieđahallat sámediggevuogádagas .
Sametinget legger til grunn at Miljøverndepartementet fortsatt vil være ansvarlig fagdepartement for kulturminneloven , og slik vil ha stor innflytelse i tolkninger av loven og utvikling av forvaltningspraksis .	Sámediggi atná viidáseappot vuođđun ahte Birasgáhttendepartemeanta ain lea dat fágadepartemeanta mas lea ovddasvástádus kulturmuitolágas , ja dan láhkai dat váikkuha sakka lága dulkomii ja hálddašangeavada ovddideapmái .
Sametinget er positiv til at det gjennom fastsettelse av forskrift eller retningslinjer kan gis nærmere regler om samarbeid og saksbehandling mellom de ulike forvaltningsinstanser i kulturminneforvaltningen .	Sámediggi lea mielas dasa ahte láhkaásahusa ja láidestusaid mearrideamis sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid kulturmuittuid guovtti hálddašaneiseválddi ovttasbarggu birra ja ášše-meannudeami birra .
Sametinget mener at Sametingets myndighet til å forvalte samiske kulturminner så snart som mulig bør fastsettes i kulturminneloven .	Sámediggi oaivvilda ahte Sámedikki váldi hálddašit sámi kulturmuittuid berre mearriduvvot kulturmuitoláhkii nu fargga go vejolaš .
Videre uttaler Sametinget i sitt vedtak at Sametinget må gis en nødvendig budsjettmessig styrking for en framtidsrettet og forsvarlig forvaltning av samiske kulturminner .	Dasto cealká Sámediggi mearrádusastis ahte Sámediggi berre oažžut dárbbašlaš bušeahttalasáhusa nu ahte sáhttá čađahit boahtteáigásaš ja dohkálaš sámi kulturmuitohálddašeami .
Regjeringen legger til grunn at ved utforming av fremtidig samisk kulturminnepolitikk skal det legges vekt på å sikre samisk innflytelse i samsvar med folkerettslige forpliktelser , gjeldende regelverk for forvaltningens myndighetsutøvelse og overordnet kulturminne- og samepolitikk .	Ráđđehus atná vuođđun ahte go hábme boahtteáigásaš sámi kulturmuitopolitihka , de galgá geahččalit sihkkarastit sámi váikkuhanvejolašvuođaid álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid mielde , hálddašeami váldegeavaheapmái gustojeaddji njuolggadusaid mielde ja bajimus kulturmui-to- ja sámepolitihka mielde .
Sametinget er ikke et underliggende organ og kan som utgangspunkt ikke pålegges forvaltningsoppgaver på annen måte enn ved lov , jf. kap. 7.4.2 .	Sámediggi ii leat man ge vuollásaš orgána ii ge dan sáhte dábálaččat gohččut čađahit hálddašanbargamušaid eará láhkai go lága bokte , gč. kap. 7.4.2 .
Regjeringen har foreslått en endring i kulturminneloven § 28 der hjemmelen for delegasjon til Sametinget blir presisert , jf. Ot.prp. nr. 23 ( 2007 – 2008 ) .	Ráđđehus lea evttohan rievdadusa kulturmuitolága § 28:i mas láhkavuođđu fápmudit Sámediggái aiddostahttojuvvo , gč. Od.prp. nr. 23 ( 2007 – 2008 ) .
Regjeringen legger for øvrig til grunn at spørsmål om klageordninger , instruksjon , eventuell lovlighetskontroll m.m. i den fremtidige organiseringen av samisk kulturminneforvaltning skal vurderes i lovarbeidet knyttet til Sametingets rettslige stilling ( jf. kap. 7.4.9 ) .	Ráđđehus atná muđui vuođđun ahte gažaldagat váiddaortnegiid birra , bagadeami birra , vejolaš lágalašvuođabearráigeahču birra jna. sámi kulturmuitohálddašeami boahtteáigásaš organiseremis galget árvvoštallojuvvot láhkabarggus Sámedikki rievttálaš sajádaga oktavuođas ( gč. kap. 7.4.9 ) .
Når det gjelder det økonomiske grunnlaget for Sametingets arbeid med samiske kulturminner , gis det over Miljøverndepartementets budsjett tilskudd til samisk kulturminnearbeid ( kap. 1429 Riksantikvaren , post 50 ) .	Dat mii guoská Sámedikki kulturmuitobarggu ekonomalaš vuđđui , juolluduvvo Birasgáhttendepartemeantta bušeahta bokte doarjja sámi kulturmuittuid bargui ( kap. . 1429 Riikaantikvára , poasta 50 ) .
Midlene skal i hovedsak nyttes til større vedlikeholds- og restaureringsarbeid .	Ruđat galget vuosttažettiin geavahuvvot stuo ­rát ortnegisdoallan- ja ovddeštanbargguide .
Fra 2008 er bevilgningen økt med 1 mill. kroner til 3 mill. kroner .	Jahkái 2008 lea juolludus lassánan 1 milj. ruvnnuin gitta 3 mij .
Miljøverndepartementet overførte i perioden 1993 – 1999 midler tilsvarende 12 stillinger til Kommunaldepartementets budsjett .	ruvnno rádjai . Birasgáhttendepartemeanta sirddii áigodagas 1993 – 1999 ruđaid 12 virggi ovddas Gieldadepartemeantta bušehttii .
Administrative ressurser til Sametingets kulturminnearbeid bevilges i dag til Sametinget over Arbeids- og inkluderingsdepartementets budsjett .	Hálddahuslaš resurssat Sámedikki kulturmuitobargui juolluduvvojit odne Sámediggái Bargo- ja searvadahttindepartemeantta bušeahtas .
7.8 Sametingsvalget	7.8 Sámediggeválga
I Ot.prp. nr. 43 ( 2007 – 2008 ) foreslo regjeringen endringer i samelovens bestemmelser om Sametingets valgordning .	proposišuvnnas nr. 43 ( 2007 – 2008 ) evttohii ráđđehus rievdadit sámelága mearrádusaid Sámedikki válgaortnega birra .
Målsettingen med lovendringsforslagene er å bidra til økt deltakelse ved sametingsvalget og å sikre større legitimitet og status for Sametinget .	Láhkarievdadus ­evttohusat galget váikkuhit dasa ahte eanebut servet sámediggeválgii ja sihkkarastá sámediggái stuo ­rát lobálašvuohta ja stáhtusa .
De foreslåtte endringene vil gjøre at mandatfordelingen i Sametinget samsvarer bedre med de avgitte stemmene .	Evttohuvvon rievdadusat dagahit ahte Sámedikki mandáhtajuohku oktiivástida jienastagaiguin .
Endringsforslagene omfatter blant annet valgkretsinndelingen og mandatfordelingen .	Rievdadusevttohusat gusket earret eará válgabiirejuhkui ja mandáhtajuhkui .
Tallet på valgkretser ved sametingsvalget ble foreslått redusert til 7 , fra 13 i dag .	Sámediggeválgga válgabiirriid logu evttohedje geahpedit dálá gol ­bmanuppelogis čižii .
Revisjonen vil gjøre at behovet for ordningen med fire utjevningsmandater faller bort , og ordningen foreslås derfor fjernet .	Rievdadus dagaha ahte dan ortnegii mas leat njeallje dássenmandáhta , ii leat šat dárbu , ja dat ortnet evttohuvvo heaittihuvvot .
Sametinget vil således igjen ha 39 mandater .	Sámediggái báhcet dalle 39 mandáhta .
Endringsforslagene er foreslått vedtatt i vårsesjonen 2008 og forutsettes gjennomført med virkning for sametingsvalget i 2009 .	Evttohuvvon lea ahte rievdadanevttohusat mearriduvvojit jagi 2008 giđđasešuvnnas ja vurdojuvvojit čađahuvvot jagi 2009 sámediggeválggas .
Revisjon av Sametingets egen valgordning er en sak hvor det er naturlig og hensiktsmessig at Sametinget har betydelig innflytelse , og regjeringen valgte derfor å legge avgjørende vekt på Sametingets syn i arbeidet med lovendringene .	Sámedikki iežas válgaortnega rievdadeapmi lea dakkár ášši mas lea lunddolaš ja ulbmillaš ahte Sámedikkis lea mearkkašahtti dadjamuš , ja danne válljii ge ráđđehus deattuhit Sámedikki oainnu láhkarievdadanbarggus .
Et viktig grunnlag for forslagene til lovendringer var en rapport fra et faglig ekspertutvalg som ble nedsatt av Sametinget , i forståelse med departementet .	Láhkaevttohusaid dehálaš vuođđu lei raporta fágalaš áššedovdijuhkosis maid Sámediggi lei nammadan , ráđđádaladettiin departemeanttain . Govus 8.3 Sámedikki jienastuslohku
Ved behandlingen av valgordningssaken høsten 2007 foreslo Sametinget at myndigheten til å fastsette nærmere bestemmelser om sametingsvalget skulle gis til Sametinget selv , i sameloven § 2 – 7 tredje ledd , § 2 – 11 og i den foreslåtte ny § 2 – 4 , tredje ledd .	Go Sámediggi meannudii válgaortnetášši čakčat 2007 , evttohii Sámediggi ahte váldi mearridit lagat mearrádusaid sámediggeválgga birra galggai addojuvvot Sámediggái alcces , sámelága § 2 – 7 goalmmát lađđasa vuođul , §:s 2 – 11 vuođul ja evttohuvvon ođđa § 2 – 4 goalmmát lađđasa vuođul .
Denne myndigheten er i dag lagt til Kongen .	Dát váldi lea dál biddjojuvvon Gonagassii .
Forslaget ble fremmet av Sametinget etter at rapporten fra det faglige ekspertutvalget hadde vært på høring .	Sámediggi ovddidii evttohusa maŋŋágo fágalaš áššedovdijuhkosa raporta lei leamaš gulaskuddamis .
Etter departementets vurdering vil det ikke være aktuelt å fremme et slik forslag uten nærmere utredning og høring .	Departemeantta árvvoštallama mielde ii leat guovdil ovddidit dákkár evttohusa almmá lagat čielggadeami ja gulaskuddama haga .
Sametinget la på sin side stor vekt på å få gjennomført de øvrige lovendringene med virkning for sametingsvalget 2009 .	Sámediggi bealistis anii dehálažžan oažžut čađahuvvot eará láhkarievdadusaid nu ahte dat leat fámus 2009 sámediggeválggas .
På denne bakgrunn kom departementet og Sametinget i konsultasjonene til enighet om at forslaget om Sametingets forskriftskompetanse ikke skulle vurderes i den ovennevnte proposisjonen .	Dán vuođul sohpe departe ­meanta ja Sámediggi konsultašuvnnain das ahte evttohus Sámedikki láhkaásahusgelbbolašvuođa birra ii galgga árvvoštallojuvvot dás ovdalis namahuvvon proposišuvnnas .
Departementet tar sikte på å vurdere spørsmålet nærmere , slik at et eventuelt lovforslag skal kunne behandles i god tid før valget i 2013 .	Departemeanta áigu árvvoštallat ášši lagabut nu ahte vejolaš láhkaevttohusa galgá sáhttit meannudit buoril ovdal 2013 válgga .
Det legges opp til å vurdere spørsmålet nærmere i tilknytning til lovarbeidet som skal settes i gang om Sametingets rettslige og formelle stilling , jf. kap. 7.4.9 .	áigumuš lea árvvoštallat gažaldaga lagabui láhkabarggu oktavuođas mii galgá álggahuvvot Sámedikki rievttálaš ja formála sajádaga birra , gč. kap. 7.4.9 .
7.9 Strategier og tiltak	7.9 Strategiijat ja doaibmabijut
Det vil også være behov for særregler om gjeldsforfølgning .	Dárbbašuvvojit maiddái sierranjuolggadusat vealgečuovvoleapmái .
I lovarbeidet vil administrative og rettighetsmessige problemstillinger på fagdepartementenes områder bli grundig utredet .	Láhkabarggus čielggaduvvojit hálddahuslaš ja vuoigatvuođalaš čuolbmačilgehusat fágadepartemeanttaid surggiin vuđolaččat .
Regjeringen vil ta stilling til spørsmålet når forslaget foreligger .	Ráđđehus mearrida iežas oaivila áššis go evttohus lea gárvvis .
Regjeringen mener at det er viktig at Sametinget i større utstrekning enn i dag blir involvert i arbeidet med å utarbeide Sametingets budsjett .	Ráđđehus oaivvilda ahte lea dehálaš ahte Sámediggi eanet go odne beassá mielde ráhkadit Sámedikki bušeahta .
Regjeringen vil legge til rette for at det etableres en ordning med faste konsultasjonsmøter mellom finansministeren , statsråden med ansvar for samiske saker og Sametinget før regjeringens første budsjettkonferanse .	Ráđđehus áigu láhčit diliid nu ahte ásahuvvo ortnet bistevaš konsultašuvdnačoahkkimiiguin maidda oassálastet finánsaministtar , sámi áššiid stáhtaráđđi ja Sámediggi , ovdal ráđđehusa vuosttaš bušeahttakonferánssa .
Nærmere prosedyrer for hvordan disse budsjettkonsultasjonene skal gjennomføres og hva de skal omfatte vil bli utarbeidet i samråd med Sametinget .	Dárkilet bargovugiid dasa mo dáid bušeahttakonsultašuvnnaid galgá čađahit ja maid dat galget sisttiset doallat , fertejit ráhkaduvvot ovttasráđiid Sámedikkiin .
Det tas sikte på at prosedyrene skal kunne legges til grunn for arbeidet med statsbudsjettet 2010 .	Ráđđehusa áigumuš lea ahte prosedyrat galget leat 2010 stáhtabušeahta barggu vuođđun .
Regjeringen har forelått en endring i kulturminneloven § 28 der hjemmelen for delegasjon til Sametinget blir presisert , jf. Ot.prp. nr. 23 ( 2007 – 2008 ) .	Ráđđehus lea evttohan rievdadusa kulturmuitolága §:i 28 mas láhkavuođđu fápmudit válddi Sámediggái aiddostahttojuvvo , gč. Od.prp. nr. 23 ( 2007 – 2008 ) .
Regjeringen legger for øvrig til grunn at spørsmål om klageordninger , instruksjon , eventuell lovlighetskontroll m.m. i den fremtidige organiseringen av samisk kulturminneforvaltning skal vurderes i lovarbeidet knyttet til Sametingets rettslige stilling .	Ráđđehus atná muđui vuođđun ahte gažaldagat váiddaortnegiid birra , bagadeami birra , vejolaš lágalašvuođabearráigeahču birra jna. sámi kulturmuitohálddašeami boahtteáigásaš organiseremis galget árvvoštallojuvvot láhkabarggus Sámedikki rievttálaš sajádaga oktavuođas .
Regjeringen la i februar 2008 fram et forslag til ny plan- og bygningslov ( Ot.prp. nr. 32 ( 2007 – 2008 ) ) der Sametinget gis innsigelsesrett og skal ha samme rolle i forhold til planlegging som statlige organer .	Ráđđehus ovddidii guovvamánus 2008 ođđa plána- ja huksenlága evttohusa ( Od.prp. nr. 32 ( 2007 – 2008 ) ) , mas Sámediggi oažžu vuosteákkastallanvuoigatvuođa ja das galgá leat seamma rolla plánemis go stáhta orgánain .
Regjeringen vil på denne måten sikre at samiske interesser ivaretas i planarbeidet .	Dán láhkai háliida ráđđehus sihkkarastit ahte sámi beroštumit fuolahuvvojit plánabarggus .
Sametinget mener at myndigheten til å fastsette nærmere bestemmelser om sametingsvalget bør gis til Sametinget selv .	Sámediggi oaivvilda ahte váldi mearridit sámediggeválgii guoski mearrádusaid berre addojuvvot Sámediggái .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet tar sikte på å vurdere dette spørsmålet i tilknytning til lovarbeidet som skal settes i gang om Sametingets rettslige og formelle stilling .	Bargo- ja searvadahttindepartemeantta áigumuš lea árvvoštallat dán gažaldaga dan láhkabarggu oktavuođas mii galgá álggahuvvot Sámedikki rievttálaš ja formála sajádaga birra .
Sametingsvalget har hittil ikke vært gjenstand for valgforskning .	Sámediggeválgga ii leat vel oktage válgadutki dutkan .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet ønsker i samarbeid med Sametinget å sette i gang et slikt arbeid for framtidige valg .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta háliida ovttasráđiid Sámedikkiin álggahit dakkár barggu boahtteáiggi válggaid oktavuođas .
Bjørn Bjerkli og Per Selle gjør rede for denne utviklingen i kap. 2 Sametinget – kjerneinstitusjonen innenfor den nye samiske offentligheten i Samer , makt og demokrati .	Bjørn Bjerkli ja Per Selle válddahallaba dán ovdáneami kapihttalis 2 Sametinget – kjerneinstitusjonen innenfor den nye samiske offentligheten i Samer , makt og demokrati .
Sametinget og den nye samiske offentligheten , Gyldendal 2003 .	Sametinget og den nye samiske offentligheten , Gyldendal 2003 .
Boka er utgitt i forbindelse med Makt- og demokratiutredningen .	Girji lea almmuhuvvon Fápmo- ja demokratiijačielggadeami oktavuođas .
Skogvang : Samerett ( Oslo , 2002 ) side 127 .	Skogvang : Samerett ( Oslo , 2002 ) siiddus 127 .
NOU 1984 : 18 side 588 og Ot.prp. nr. 33 ( 1986-1987 ) side 117 .	NOU 1984 : 18 siiddus 588 ja Od.prp. nr. 33 ( 1986-1987 ) siiddus 117 .
Brev av 26. januar 1995 fra Justisdepartementets lovavdeling til Kommunal- og regionaldepartementet	Ođđajagimánu 26. b. 1995-mannosaš reive Justiisadepartemeanttas Gielda- ja guovlodepartementii
ILO Convention on indigenous and tribal peoples , 1989 ( No.169 ) : A manual .	ILO Convention on indigenous peoples , 1989 ( No . 169 ) : A manual .
http://www.ilo.org/public/english/standards/norm/egalite/itpp/convention/manual.pdf	http://www.ilo.org/public/english/standards/norm/egalite/itpp/convention/manual.pdf
NIBR / Forut Finnmark rapport 2003 : Evaluering av samisk kulturminneforvaltning ,	NIRB / Forut Finnmark rapport 2003 : Evaluering av samisk kulturminneforvaltning ( Sámi lulturmuitohálddašeami árvvoštallan )
Nr. : 86	Nr. : 86
Nye samiske veivisere	Ođđa sámi ofelaččat
Tre nye samiske veivisere ble i dag presentert på festivalen Riddu Riđđu .	Golbma ođđa sámi ofelačča oahpásmahttojuvvojedje odne Riđđu Riđđu festiválas .
De nye veiviserne er May-Synnøve Trosten ( 19 ) fra Tana , Berit Kristine Andersen Guvsám ( 20 ) fra Steinkjer og Brita Iren Thomasson ( 21 ) fra Limingen .	Ođđa ofelaččat leat May-Synnøve Trosten ( 19 ) Deanus , Berit Kristine Andersen Guvsám ( 20 ) Steinkjeras ja Brita Iren Thomasson ( 21 ) Limingenis .
Veiviserne fikk lykkeønskninger fra statssekretær Berit Oskal Eira og rektor Mai Britt Utsi ved Samisk høgskole .	Stáhtačálli Berit Oskal Eira ja Sámi allaskuvlla rektor Mai Britt Utsi sávaiga ofelaččaide lihku .
– De samiske veiviserne gjør en betydningsfull jobb med å formidle kunnskaper om samisk kultur , identitet og samfunnsforhold til norsk ungdom .	– Sámi ofelaččat dahket mávssolaš barggu go sii juhket dieđuid sámi kultuvrra , identitehta ja servodatdiliid birra Norgga nuoraide .
Deres innsats er et viktig bidrag for å fremme forståelse og interesse for det samiske , sier Berit Oskal Eira .	Sin rahčan váikkuha dasa ahte sámi diliid áddejupmi ja beroštupmi sápmelašvuođas lassána , dadjá Berit Oskal Eira .
De tre veivisernes oppgave vil være å spre kunnskap om for å endre holdninger til den samiske kulturen .	Golmma ofelačča bargamušat leat juohkit dieđuid ja dan láhkai rievdadit guottuid sámekultuvrii .
Dette skal de gjøre ved å reise rundt til videregående skoler i hele landet og informere om samisk kultur , historie og samfunnsforhold .	Dan sii galget dahkat jođidettiin joatkkaskuvllaide miehtá riikka ja juohkit dieđuid sámi kultuvrra , historjjá ja servodatdilálašvuođaid birra .
Men før de kan sette i gang med reisevirksomheten , må de gjennomføre kurset ” Formidling av samisk kultur og samfunn ” ved Samisk høgskole .	Muhto ovdalgo sii johtigohtet , de fertejit sii čađahit kurssa ” Sámi kultuvrra ja servodaga gaskkusteapmi ” Sámi allaskuvllas .
De nye samiske veiviserne ( f.v. ) : May-Synnøve Trosten , Berit Kristine Andersen Guvsám og Brita Iren Thomasson .	Dát kursa lea rabas eará studeanttaide ge . May-Synnøve Trosten , Berit Kristine Andersen Guvsám og Brita Iren Thomasson .
Veiviserordningen ble etablert av departementet i 2004 og drives av Samisk høgskole .	Departemeanta ásahii ofelašortnega 2004 ja Sámi allaskuvla jođiha dan .
Det er lagt vekt på kandidatenes personlige egenskaper , kunnskaper , formidlingsevne , kreativitet og engasjement .	Evttohasaid válljedettiin deattuhuvvojedje sin persovnnalaš iešvuođat , dieđut ja máhttu , gaskkustanattáldagat , hutkáivuohta ja indu .
May-Synnøve Trosten er vokst opp i den nordsamiske bygda Árbánatjohka / Holmesund i Deatnu / Tana .	May-Synnøve Trosten lea šaddan bajás davvisámi gilis Árbánatjogas Deanus .
Hun har det siste året vært med på å bygge opp en ny samisk barnehage i hjemkommunen .	Son lea maŋimus jagi leamaš mielde ásaheamen ođđa sámi mánáidgárddi ruovttugildii .
Berit Kristine Andersen Guvsám har sine lulesamiske røtter i Tysfjord .	Berit Kristine Andersen Guvsámis leat julevsámi ruohttasat Divttasvuonas .
Hun har så langt satset på å utvikle seg kunstnerisk gjennom utdanning .	Son lea dássážii válljen ovdánit dáiddalaččat oahpu váldidettiinis .
Brita Iren Thomasson er sørsamejente med tilhørighet til Østre-Namdal reinbeitedistrikt .	Brita Iren Thomasson lea åarjelsámi nieida gieas lea gullevašvuohta Nuorta-Namdála boazoorohahkii .
Hun har nettopp avsluttet to år på sløydlinjen på Samernas utbildningscentrum i Jokkmokk .	Son lea aiddo geargan duodjelinnjás Sámij Åhpadusguovdátjis Johkamohkis .
Mer informasjon Les veivisernes dagbøker og bakgrunn for prosjektet på for å bestille besøk til din skole .	Eanet dieđut Loga ofelaččaid beaivegirjjiid ja prošeavtta duogáža birra dás : go áiggut diŋgot ofelačča galledit iežat skuvlla .
Den internasjonale urfolksfestivalen Riddu Riđđu arrangeres i Kåfjord 10. – 15. juli . www.riddu.com	Riikkaidgaskasaš álgoálbmotfestivála Riddu Riđđu lágiduvvo Gáivuonas suoidnemánu 10. – 15. b. www.riddu.com
Kontakt Prosjektleder Ofelaš / Samiske veivisere Marit Broch Johansen , Samisk høgskole Tlf : +47 7848 7728 Mob : +47 9700 7625 e-post :	Váldde oktavuođa Ofelaš-prošeavtta jođiheddjiin Marit Broch Johanseniin , Sámi allaskuvllas Tel : +47 7848 7728 Mob : +47 9700 7625 e-poasta :
St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 )	St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 )
Om samepolitikken	Sámepolitihka birra
9 Samiske barn og unges oppvekstvilkår	9 Sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddaneavttut
De raske samfunnsmessige endringene og en oppvekstsituasjon som innebærer kulturelle spenninger og identitetsmessige valg , setter samiske barn og ungdom i en situasjon – med hensyn til valg av språk og kultur – som majoritetsbefolkningens barn og ungdom ikke opplever .	Johtilis servodatlaš nuppástusat ja bajásšaddandilli mii mielddisbuktá kultuvrralaš gealdduid ja identitehtalaš válljemiid , bidjá sámi mánáid ja nuoraid dakkár dillái – giela ja kultuvrra válljema hárrái – man eanádatveahkadaga mánát eai vásit .
Samiske barn og unge har i dag , på en helt annen måte enn tidligere , kontakt med det øvrige norske samfunnet .	Sámi mánáin ja nuorain lea dán áigái , áibbas eará láhkai go ovdal , oktavuohta norgalaš servodahkii muđui .
Mange har tilpasset seg storsamfunnets krav og forventninger og likevel tatt rike kulturelle tradisjoner med seg .	Eatnagat leat heivehan iežaset stuorraservodaga gáibádusaide ja vuordagiidda ja liikká váldán mielddiset rikkis kultuvrralaš árbevieruid .
Samtidig finnes fremdeles uvitenhet , negative holdninger og likegyldighet overfor samer .	Seammás gávdno ain diehtemeahttunvuohta , negatiiva miellaguottut ja fuollameahttunvuohta sámiid hárrái .
Samiske barn og unge velger forskjellige strategier i møte med gamle fordommer og uvitenhet .	Sámi mánát ja nuorat válljejit iešguđetlágan strategiijaid bokte ovddaldastit boares ovdagáttuid ja diehtemeahttunvuođa .
Noen velger å tone ned sin samiske tilhørighet for å slippe ubehageligheter , andre igjen velger å kjempe åpent mot disse .	Muhtumat válljejit unnibut čájehit sámi gullevašvuođaset vai veltet unohasvuođain , nuppit fas válljejit rahpasit dáid vuostá dáistalit .
Mange samiske barn og unge i dag er slektsmessig flerkulturelle .	Eatnat sámi mánát ja nuorat leat dán áigái soga dáfus máŋggakultuvrralaččat .
Mange verken kan eller ønsker å bli kategorisert som bare same eller bare norsk .	Máŋggas eai sáhte eaige háliit juogustuvvot dušše sápmelažžan dahje dušše dážan .
De fleste vil si : « Vi er samer , men vi er også norske . »	Eatnašat dáidet dadjat : « Mii leat sámit , muhto mii leat norgalaččat maid . »
I kommunene er det varierende bevissthet om samiske barn og unges behov og interesser , og ivaretakelse av disse i utformingen av de kommunale tilbudene .	Gielddain lea molsašuvvi dihtomielalašvuohta sámi mánáid ja nuoraid dárbbuid hárrái , ja dáid áimmahuššama hárrái gielddalaš fálaldagaid hábmedettiin .
9.1 En helhetlig og samordnet barne- og ungdomspolitikk	9.1 Oktilis ja bálddalastojuvvon mánáid- ja nuoraidpolitihkka
9.1.1 FNs konvensjon om barnets rettigheter	9.1.1 ON:a konvenšuvdna máná vuoigatvuođaid birra
FNs konvensjon om barnets rettigheter bygger på en grunnleggende erkjennelse av barns behov for spesiell beskyttelse og omhandler sivile , politiske , økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter .	ON:a konvenšuvdna máná vuoigatvuođaid birra vuođđuduvvá vuđolaš dovddasteapmái ahte mánát dárbbašit vásedin suodjalusa , ja siskkilda siviila , politihkalaš , ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid .
Regjeringen arbeider aktivt for at barns rettigheter fremmes i henhold til konvensjonen .	Ráđđehus bargá árjjálaččat dan beales ahte mánáid vuoigatvuođaid ovddiduvvojit dán konvenšuvnna mielde .
Konvensjonen tar bl.a. hensyn til den betydning hver enkelt folkegruppes tradisjoner og kulturelle verdier har for barnets vern og for dets harmoniske utvikling .	Konvenšuvdna atná ee. deastta mearkkašumis mii juohke álbmotjoavkku árbevieruin ja kultuvrralaš árvvuin lea máná várjalussii ja su harmonalaš ahtanuššamii .
Enkelte artikler har spesiell relevans for samiske barns rettigheter .	Muhtun artihkkaliin lea erenoamáš čuožžovašvuohta sámi mánáid vuoigatvuođaide .
Artikkel 30 gir følgende generelle prinsipp :	Artihkal 30 addá čuovvovaš oppalaš prinsihpa :
De internasjonale forpliktelser som her er nedfelt får betydning for norske myndigheters politikk på en rekke områder som berører samiske barns oppvekstvilkår .	Riikkaidgaskasaš geatnegasvuođain mat dás lea vuođđuduvvon , lea mearkkašupmi norgalaš eiseválddiid politihkkii máŋgga suorggis mat gusket sámi mánáid bajásšaddaneavttuide .
Det vil gjelde felt som barnehage , grunnskole , videregående skole , media og andre områder av livet der offentlige myndigheter er definert å ha et ansvar .	Dat gustojit duovdagiidda nugo mánáidgárdái , vuođđoskuvlii , joatkkaskuvlii , mediaide ja eará duovdagiidda eallimis main almmolaš eiseválddiin lea meroštallojuvvon leat ovddasvástádus .
Kommunene har et spesielt ansvar for å sikre samiske barn og unge en oppvekst hvor de får styrket sin identitet og sin tilhørighet til det samiske samfunnet .	Gielddain lea erenoamáš ovddasvástádus váfisit sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddama nu ahte ožžot nannejuvvot iežaset identitehta ja iežaset gullevašvuođa sámi servodahkii .
9.1.2 Barneombudet	9.1.2 Mánáidáittardeaddji
Barneombudet mangler i dag samisk språk- og kulturkompetanse , noe også Sametinget har påpekt og mener Barneombudet må skaffe seg .	Mánáidáittardeaddjis váilu dál sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta , juoga man maiddái Sámediggi lea čujuhan ja oaivvilda Mánáidáittardeaddji galgat háhkat .
Sametinget mener videre at det i fremtiden må opprettes et eget samisk barneombud .	Sámediggi oaivvilda velá ahte boahtteáiggis ferte ásahuvvot sierra sámi mánáidáittardeaddji .
Regjeringen mener det er mest hensiktsmessig å ha ett barneombud i Norge .	Ráđđehus oaivvilda eanemus ulbmillažžan ahte lea okta mánáidáittardeaddji Norggas .
Barneombudet skal selvsagt ivareta samiske barn .	Mánáidáittardeaddji galgá diehttelasat áimmahuššat sámi mánáid .
Regjeringen er derfor enig i at Barneombudet bør ha samisk språk- og kulturkompetanse og kompetanse om samiske barn og ungdom .	Ráđđehus lea danne ovttaoaivilis ahte Mánáidáittardeaddjis berre leat sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta ja gelbbolašvuohta sámi mánáid ja nuoraid birra .
Dette er viktig for å kunne ta i mot henvendelser fra samiske barn og ungdom og for i større grad å sette fokus på og synliggjøre samiske barn og ungdom .	Dát lea deaŧalaš vai sáhttá váldit vuostá sámi mánáid ja nuoraid geat váldet oktavuođa ja vai eambbo sáhttá guovdilastit ja dahkat oinnolažžan sámi mánáid ja nuoraid .
Regjeringen viser til at Barneombudet er pålagt i lovs form å ha et nasjonalt ansvar for alle barn i Norge .	Ráđđehus čujuha ahte Mánáidáittardeaddji lea lága bokte skihkkejuvvon atnit riikkagottálaš ovddasvástádusa buot mánáin Norggas .
Regjeringen vil sikre at Barneombudet får kompetanse i samisk språk og kultur .	Ráđđehus áigu váfistit ahte Mánáidáittardeaddji oažžu sámi giela ja kultuvrra gelbbolašvuođa .
9.1.3 Kommunal barne- og ungdomspolitikk	9.1.3 Gielddalaš mánáid- ja nuoraidpolitihkka
Når samisk språk og kultur er lite synlig og tilgjengelig i familieliv , oppvekstinstitusjoner , nærmiljø , kommunale tilbud og media , er det vanskelig å utvikle en samisk identitet og tilhørighet .	Go sámi giella ja kultuvra lea unnán oinnolaš ja dábuheamis bearašeallimis , bajásšaddaninstitušuvnnain , lagasbirrasis , gielddalaš fálaldagain ja mediain , de lea váttis gárgedit sámi identitehta ja gullevašvuođa .
Påvirkning fra storsamfunnets kultur må møtes gjennom hele oppveksten med innhold fra samisk kultur .	Stuorraservodaga kultuvrra váikkuhus ferte čađat bajásšattadettiin ovddaldastojuvvot sámi kultuvrra sisdoaluin .
Samisk barn og ungdom er ingen ensartet gruppe , hverken med hensyn til bosted eller til erfaringsbakgrunn .	Sámi mánát ja nuorat eai leat lágáš joavku , eai ássanbáikki eaige dovddiidusduogáža dáfus .
Det er veldig ulike vilkår for samisk kulturutfoldelse avhengig av hvor barna bor .	Sámi kultuvrra olggosbuktimis leat sakka iešguđetlágan eavttut mat leat das gitta gos mánát ásset .
Noen steder er samer i flertall og dermed synlige i samfunnet , mens andre steder er samene i mindretall og fremdeles mindre synlige i offentlige sammenhenger .	Muhtun báikkiin leat sámit eanetlogus ja dainna oinnolaččat servodagas , ja eará báikkiin leat sámit unnitlogus ja eaige vel nu oinnolaččat almmolaš oktavuođain .
Hva som er nødvendig å gjøre for å styrke samiske barn og unges identitet og tilhørighet til det samiske samfunnet , vil variere fra kommune til kommune .	Maid lea dárbbašlaš bargat vai sámi mánáid ja nuoraid identitehtta ja gullevašvuohta sámi servodahkii nannejuvvo , molsašuvvá gielddas gildii .
I andre kommuner handler det om å få i gang en samisk barnehage og et samisk skoletilbud .	Eará gielddain lea sáhka oažžut johtui sámi mánáidgárddi ja sámi skuvlafálaldaga .
I de kommunene som tradisjonelt blir sett på som samiske kan det være framtidsutsiktene til ungdom , utdanning og framtidige arbeidsmuligheter som er det viktigste innsatsområdet .	Gielddain mat árbevirolaččat adnojuvvojit sámi gieldan , sáhttet nuoraid boahtteáiggevejolašvuođat , oahppu ja boahttevaš bargovejolašvuođat leat deaŧalaččamus rahčamušsuorgi .
Barne- og familiedepartementet og Sametinget vil i løpet av 2001 utgi et hefte som vil gi oversikt over ulike tilbud til samiske barn og ungdom .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta ja Sámediggi áigot 2001 mielde almmuhit gihppaga mii addá sámi mánáid ja nuoraid iešguđetlágan fálaldagaid oppalašgeahčaldaga .
Eksemplene fra forskjellige kommuner skal stimulere andre kommuner til sterkere innsats overfor samiske barn og ungdom .	Iešguđet gieldda ovdamearkkat galget arvvosmahttit nuppiid gielddaid garraseappot vuoruhit sámi mánáid ja nuoraid .
Heftet vil omhandle rettigheter i lover og konvensjoner , eksempler fra kommunal planlegging for og med samisk barn og ungdom , og deretter eksempler på tilbud som gis fra barn er små på helsestasjon og i barnehage , via skole- og fritidstilbud , til ungdom i utdanning og ungdomsinformasjon og muligheter til nordisk og internasjonalt samarbeid .	Gihpa čilge vuoigatvuođaid lágain ja konvenšuvnnain , ovdamearkkaid gielddalaš plánemis sámi mánáid ja nuoraid várás ja singuin ovttas , ja dasto ovdamearkkaid mat čájehit fálaldagaid mat addojuvvojit mánáide das rájes go leat unnit dearvvašdivššohagas ja mánáidgárddis , skuvla- ja astoáigefálaldagaid , ja fálaldagaid nuoraide geat leat oahpus ja nuoraidinformašuvnna ja davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš ovttasbarggu vejolašvuođaid .
9.1.4 Spesielle innsatsområder	9.1.4 Erenoamáš rahčamušsuorggit
Å styrke barn og ungdoms innflytelse er et sentralt mål for regjeringen .	Mánáid ja nuoraid váikkuhanfámu nannen lea ráđđehusa guovdilis juksanmearri .
I følge rikspolitiske retningslinjer for å styrke barn og unges interesser i planleggingen skal kommunene organisere planprosessen slik at synspunkter som gjelder barn som berørt part , kommer fram , og at ulike grupper barn og unge selv gis anledning til å delta .	Riikkapolitihkalaš njuolggadusaid mielde mánáid ja nuoraid beroštusaid nannema várás plánemis galget gielddat organiseret plánenproseassa nu ahte oainnut mat gustojit mánáide guoskkahuvvon áššeoasálažžan , bohtet ovdan , ja nu ahte iešguđetlágan mánáid ja nuoraid joavkkut ožžot vejolašvuođa ieža oassálastit .
FNs konvensjon om barnets rettigheter slår også fast at barn har rett til å uttale seg i saker som angår dem og at deres meninger skal tillegges vekt .	ON:a konvenšuvdna máná vuoigatvuođaid birra nanne ahte mánáin lea vuoigatvuohta cealkit oaivila áššiin mat gusket sidjiide ja ahte sin oaivilat galget adnojuvvot dettolažžan .
I løpet av 2001 vil over halvparten av landets kommuner ha etablert et barne- og ungdomsråd eller lignende innflytelsesorgan for barn og ungdom .	2001 mielde leat badjel bealli riikka gielddain álggahan mánáid- ja nuoraidráđi dahje sullasaš mánáid ja nuoraid váikkuhanfápmoorgána .
I kommuner med samisk befolkning vil et slikt organ være viktig for å få synliggjort samiske barn og ungdoms egne interesser og behov .	Gielddain gos lea sámi veahkadat šaddá diekkár orgána deaŧalažžan oinnolažžan dahkat sámi mánáid ja nuoraid iežaset beroštusaid ja dárbbuid .
Barne- og familiedepartementet vil fortsatt stimulere til idé- og erfaringsutveksling og arbeide for å sikre at alle grupper av barn og ungdom får delta i kommunale plan- og beslutningsprosesser og vil samarbeide med Sametinget om eksempler fra kommuner med samiske barn og ungdom .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta áigu ain arvvosmahttit jurdda- ja dovddiiduslonohallama ja bargat váfistit ahte buot mánáid ja nuoraid joavkkut besset oassálastit gielddalaš plánen- ja mearridanproseassaide , ja áigu ovttasbargat Sámedikkiin ovdamearkkaid hárrái mat čájehit gielddain gos leat sámi mánát ja nuorat .
Programmet startet i 1998 og vil strekke seg over flere år .	Prográmma álggii 1998 ja bistá máŋga jagi .
Målet er å styrke og videreutvikle de lokale oppvekstmiljøene gjennom et bredt samarbeid mellom offentlige og frivillige krefter .	Juksanmearrin lea nannet ja viidáseappot gárgedit báikkálaš bajásšaddanbirrasiid almmolaš ja eaktodáhtolaš fámuid viiddis ovttasbarggu bokte .
Å bedre barn og ungdom sine muligheter til deltakelse , medvirkning og mestring står sentralt .	Mánáid ja nuoraid oassálastima , mieldedoaibmama ja nákcema vejolašvuođaid buorideapmi leat guoddážis .
Samtidig skal innsatsen mot vold , mobbing , rus , kriminalitet og rasisme i barne- og ungdomsmiljøene styrkes .	Seammás galget veahkaválddi , givssideami , gárrenrihkolašvuođa ja nállevealaheami vuostálastima árjjat mánáid- ja nuoraidbirrasiin nannejuvvot .
Tana kommune / Deanu gielda var en av de ti første kommunene som var med i utviklingsprogrammet for styrking av oppvekstmiljøet .	Deanu gielda lei logi vuosttamuš gieldda searvvis mat ledje bajásšaddanbirrasa nannema gárgedanprográmmas mielde .
I løpet av 2001 skal det velges 10 nye kommuner .	2001 mielde galget válljejuvvot 10 ođđa gieldda .
Det vil være aktuelt å velge en kommune innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Áigeguovdilin lea válljet ovtta gieldda sámi giela hálddahanguovllus .
9.1.5 Samiske barne- og ungdomsorganisasjoner	9.1.5 Sámi mánáid- ja nuoraid organisašuvnnat
Barne- og ungdomsorganisasjonene er viktige for utviklingen av et dynamisk og demokratisk samfunn .	Mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnat leat deaŧalaččat dynamalaš ja demokráhtalaš servodaga gárgedeapmái .
Organisasjonenes arbeid er også viktig for å engasjere barn og ungdom i utformingen av samfunnet ut fra egne premisser og på forskjellig ideologisk grunnlag .	Organisašuvnnaid bargu lea maiddái deaŧalaš oaččuhit mánáid ja nuoraid mielde servodaga hábmemii sin iežaset eavttuid ja iešguđetlágan ideologalaš vuđđosa alde .
Regjeringen vil derfor fortsatt støtte mangfoldet av de frivillige barne- og ungdomsorganisasjonenes virksomhet .	Ráđđehus áigu danne ain doarjut eaktodáhtolaš mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnaid doaimma máŋggadáfotvuođa .
Et av disse støttetiltakene er å gi driftstilskudd til organisasjonene .	Okta doarjjadoaibmabidju lea addit doaibmadoarjaga organisašuvnnaide .
Samiske ungdomsorganisasjoner , som NSRs ungdomsutvalg og Davvi Nuorra , har fått tilskudd til drift , prosjekter og internasjonale aktiviteter .	Sámi nuoraidorganisašuvnnat , nugo NSR:a nuoraidlávdegoddi ja Davvi Nuorra leat ožžon doarjaga doibmii , projeavttaide ja riikkaidgaskasaš doaimmaide .
Det stilles krav til organisasjonenes størrelse og utbredelse , men det er tatt hensyn til de forhold og muligheter som gjelder samiske organisasjoner .	Organisašuvnnat gáibiduvvojit leat dihto sturrodagas ja viidodagas , muhto lea maiddái adnojuvvon deasta dilálašvuođain ja vejolašvuođain mat leat sámi organisašuvnnain .
Det er behov for å gjøre en positiv diskriminering i tråd med norsk samepolitikk .	Dárbu lea positiivvalaččat earuhit norgalaš sámepolitihka mielde .
De samiske ungdomsorganisasjonene vil spille en sentral rolle i utviklingen av ungdomssamarbeidet i Barentsregionen .	Sámi nuoraidorganisašuvnnain šaddá guovdilis rolla Barentsguovllu nuoraidbarggu gárgedeamis .
Barents Regional Youth Forum ( BRYF ) har representanter fra urfolksungdom .	Barents Regional Youth Forum:s ( BRYF ) leat eamiálbmotnuoraid ovddasteaddjit .
Forumet vil få en rolle som pådriver og initiativtaker til videre utvikling av samarbeid i regionen .	Forum oažžu rolla ovddasduvdin ja álggadahkkin guovllu ovttasbarggu viidáseappot gárgedeamis .
9.2 Barnehageområdet	9.2 Mánáidgárdesuorgi
Regjeringen har som mål å legge til rette for en oppvekst hvor to språk og to kulturer kan være en berikelse for samiske barn .	Ráđđehusas lea juksanemearrin láhčit dilálašvuođaid bajásšaddamii mas guokte giela ja guokte kultuvrra sáhttet leat riggodahkan sámi mánáide .
Barnehagen skal være med på å gi barn en trygg forankring i egen kultur og har en sentral rolle som arena for å utvikle språk og identitet .	Mánáidgárdi galgá leat mielde addimin mánáide oadjebas vuđđosa sin iežaset kultuvrras ja mánáidgárddis lea guovdilis rolla giela ja identitehta gárgedeami dáhpáhusguovddážin .
Det samiske språkets stilling er forskjellig i ulike områder og bruken av samisk språk i barnehagen avhenger derfor av om barnehagen har samisk eller norsk som hovedspråk .	Sámi giela dilli lea iešguđetlágan iešguđet guovllus , ja sámi giela geavaheapmi mánáidgárddis lea danne sorjavaš das leago mánáidgárddis sámegiella vai dárogiella váldogiellan .
Variasjonen i hva slags barnehagetilbud som gis til samiske barn er stor ; fra samiske barn som har tilbud i samiske barnehager med samisk som hovedspråk til norskspråklige samebarn som får tilbud i norske barnehager .	Molsašuvvamat das makkár mánáidgárdefálaldat addojuvvo sámi mánáide leat stuorrát ; sámi mánáid rájes geain lea fálaldat sámi mánáidgárddiin main lea sámegiella váldogiellan dárogielat sámemánáid rádjai geat ožžot fálaldaga dáža mánáidgárddiin .
Man finner også eksempler på at foreldre uten samisk bakgrunn ønsker at barna skal få et samisk kultur- og språktilbud i barnehagen .	Gávdnojit maiddái ovdamearkkat mat čájehit váhnemiid geain ii leat sámi duogáš geat háliidit ahte mánát galget oažžut sámi kultur- ja giellafálaldaga mánáidgárddis .
Rammeplanen for barnehagen fastslår at hvert enkelt barn må få et barnehagetilbud som er tilpasset barnets språksituasjon .	Mánáidgárddiid rámmaplána nanne ahte juohke okta mánná galgá oažžut mánáidgárdefálaldaga mii lea heivehuvon máná gielladillái .
I lov om barnehager er kommunens ansvar for å tilrettelegge tilbud for samiske barn presisert : « Barnehager for samiske barn i samiske distrikt skal bygge på samisk språk og kultur ( § 7 , tredje ledd ) . »	Lágas mánáidgárddiid birra lea gieldda ovddasvástádus lágidit fálaldagaid sámi mánáide aiddostahttojuvvon : « Mánáidgárddit sámi mánáid várás galget vuođđuduvvat sámi gillii ja kultuvrii ( § 7 , goalmmát lađas ) . »
Det må utredes nærmere hvilke bestemmelser i barnehageloven som kan være aktuelle i denne sammenhengen .	Ferte čielggaduvvot dárkileappot makkár mearrádusat mánáidgárdelágas sáhttet leat áigeguovdilat dán oktavuođas .
Det har vært en markant økning i antall samiske barnehager det seneste tiåret .	Sámi mánáidgárddit leat mearkkašahtti láhkai lassánan maŋimuš logi jagis .
Dette er en kombinasjon av bedret barnehageutbygging generelt og en oppfølging av et sterkere ønske fra samiske foreldre om at barna deres skal få tilbud i en barnehage som bygger på samisk språk og kultur .	Dát boahtá sihke das go mánáidgárdehuksen oppalaččat lea buorránan ja go lea čuovvoluvvon sámi váhnemiid garraset sávaldat ahte sii háliidit iežaset mánáide oažžut fálaldaga mánáidgárddis mii vuođđuduvvá sámi gillii ja kultuvrii .
I 1999 var det 56 samiske barnehager som ga tilbud til i overkant av 1000 barn .	Jagis 1999 ledje 56 sámi mánáidgárddi mat adde fálaldaga badjelaš 1000 mánnái .
Disse finner man i fylkene Finnmark , Troms , Nordland , Sør-Trøndelag , Hedmark og Oslo .	Dáid gávdná Finnmárkku , Romssa , Nordlándda , Mátta-Trøndelága , Hedmárkku ja Oslo fylkkas .
9.2.1 Særskilt tilskudd til samiske barnehager	9.2.1 Vásedin doarjja sámi mánáidgárddiide
Det gis et eget tilskudd til barnehager som har vedtektsfestet at de bygger på samisk språk og kultur .	Addojuvvo doarjja mánáidgárddiide main lea njuolggadusaid bokte mearriduvvon ahte dain lea sámi giella ja kultuvra vuođusin .
Intensjonen med tilskuddet er å dekke de ekstrautgifter som et samisk barnehagetilbud medfører og derigjennom sikre barn i disse barnehagene får utviklet og styrket sitt samiske språk og sin kulturbakgrunn .	Doarjaga háhkun lea gokčat liigegoluid maid sámi mánáidgárdefálaldat mielddisbuktá ja dainna váfistit ahte mánát dáid mánáidgárddiin ožžot gárgeduvvot ja nannejuvvot iežaset sámi giela ja iežaset kulturduogáža .
Det særskilte tilskuddet til samiske barnehager ble overført til Sametinget 1. januar 2001 .	Sámi mánáidgárddiid sierradoarjja sirdojuvvui Sámediggái ođđajagemánu 1. 2001 .
Sametinget skal utarbeide nye retningslinjer for tilskuddsordningen i løpet av 2001 .	Sámediggi galgá ráhkadit ođđa njuolggadusaid doarjjaortnegii 2001 mielde .
En rapport fra Norsk institutt for by- og regionforskning ( Eikeland : / Krogh Samiske barnehager , NIBR:1999 ) viser at det er betydelige forskjeller mellom kommuner og barnehager når det gjelder bruken av tilskuddet .	Norgga gávpot- ja guovlodutkama instituhta ( Norsk institutt for by- og regionforskning ) ( Eikeland : / Krogh Samiske barnehager , NIBR:1999 ) ráhkadan raporta čájeha ahte leat mearkkašahtti erohusat gielddaid ja mánáidgárddiid gaskkas doarjaga geavaheamis .
Forutsetningen for å utvikle barnas identitet som samer er avhengig av hvilken stilling samisk språk har i barnehagens lokalsamfunn .	Ovdehussan gárgedit mánáid identitehta sápmelažžan lea sorjavaš das makkár dilli sámegielas lea mánáidgárddi báikkálašservodagas .
Det er stort behov for statistisk informasjon om samiske barnehager .	Lea stuorra dárbu statistihkalaš čuvgehusaide sámi mánáidgárddiid birra .
Barne- og familiedepartementet vil vurdere om opplysninger om samiske barnehager kan innarbeides i årsmeldingsskjema for barnehagen .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta áigu árvvoštallat sáhttetgo čuvgehusat sámi mánáidgárddiid birra laktojuvvot mánáidgárddi jahkedieđáhusskovvái .
Departementet vil videre , i samarbeid med Sametinget , vurdere en eventuell undersøkelse om barnehagebehovet blant samiske foreldre .	Departemeanta áigu viidáseappot , ovttasbarggus Sámedikkiin , árvvoštallat vejolaš guorahallama sámi váhnemiid mánáidgárdedárbbu birra .
Særlig vil det være behov for dette i områder utenfor de samiske kjerneområdene .	Erenoamážit dárbbašuvvo dát guovlluin mat leat sámi guovddášguovlluid olggobealde .
9.2.2 Personalet i samiske barnehager	9.2.2 Sámi mánáidgárddiid bargit
Personalets kunnskaper i samisk språk og kultur vil være avgjørende forutsetninger for at barn i samiske barnehager skal få styrket og utviklet sitt språk og sin identitet .	Bargiid sámi giela ja kultuvrra máhttu ja diehtu lea mearrideaddji ovdehussan go mánát sámi mánáidgárddiin galget oažžut nannejuvvot ja gárgeduvvot iežaset giela ja identitehta .
Det er en utfordring å sikre rekruttering av personale med samiskspråklig kompetanse , særlig pedagogisk personale , men også assistenter .	Hástalussan lea váfistit sámegiela gelbbolaš bargiid bestema , erenoamážit pedagogalaš bargiid , muhto maiddái assisteanttaid .
Det er videre viktig å beholde dem som allerede er i sektoren .	Dasto lea deaŧalaš bisuhit sin geat leat juo suorggis .
Det er stort behov for etter- og videreutdanning .	Dárbu lasse- ja joatkkaohppui lea stuoris .
Særlig oppmerksomhet må rettes mot behovet utenfor det samiske forvaltningsområdet .	Erenoamáš fuopmášumi ferte giddet dárbui mii lea sámi hálddahanguovllu olggobealde .
Rapporten fra NIBR viser at det er et betydelig behov for språklig kompetanseoppbygging i de samiske barnehagene .	NIBR-raporta čájeha ahte sámi mánáidgárddiin lea mearkkašahtti dárbu gielalaš gelbbolašvuođahuksemii .
Kommunene har ansvar for at personalet i barnehagene har den nødvendige kompetansen .	Gielddain lea ovddasvástádus das ahte mánáidgárddiid bargiin lea dárbbašlaš gelbbolašvuohta .
Flere kommuner har ansatt egne språkmedarbeidere i samisk som veileder barnehager og skoler i utviklingen av det samiske innholdet i rammeplan og læreplan .	Máŋga gieldda leat virgádan sierra sámegiela giellamielbargiid geat oaivadit mánáidgárddiid ja skuvllaid rámmaplána ja oahppoplána sámi sisdoalu gárgedeamis .
Karasjok kommune har utviklet en tospråklighetsplan for sine barnehager og skoler .	Kárášjoga gielda lea gárgedan guovttegielatvuođaplána mánáidgárddiidasas ja skuvllaidasas .
Det er i den forbindelse utarbeidet etterutdanningsplaner for barnehagepersonalet som utgangspunkt for å utvikle egnede organiseringsformer , metoder ( for eksempel språkbad ) og strategier for pedagogisk utvikling i et tospråklig perspektiv .	Dan oktavuođas leat ráhkaduvvon lasseoahppoplánat mánáidgárdebargiide mat galget leat vuolggasadjin gárgedit heivvolaš organiserenhámiid , metodaid ( ovdamearkka dihtii giellalávggu ) ja strategiijaid pedagogalaš gárgedeapmái guovttegielat perspektiivvas .
Samisk høgskole i Kautokeino er den eneste høgskolen som utdanner førskolelærere med samiskspråklig kompetanse .	Sámi allaskuvla Guovdageainnus lea áidna allaskuvla mii addá oahpu ovdaskuvlaoahpaheddjiide geain lea sámegiela gelbbolašvuohta .
Samisk høgskole har enkelte år ikke hatt stort nok søkergrunnlag til å igangsette studiet .	Sámi allaskuvllas ii leat buot jagiin leamaš doarvái ohccivuođus álggahit oahpu .
En av årsakene er mangel på studiekompetanse hos søkerne .	Okta sivva lea leamaš ohcciid váilevaš lohkangelbbolašvuohta .
Samisk høgskole arbeider med ulike strategier for å møte behovet om generell studiekompetanse .	Sámi allaskuvla bargá iešguđetlágan strategiijaiguin ovddaldastin dihtii dábálaš lohkangelbbolašvuođa dárbbu .
I tillegg vurderes ulike modeller for desentraliserte tilbud for førskolelærerutdanning og ulike etterutdanningstilbud for barnehagepersonalet .	Lassin árvvoštallojuvvojit iešguđetlágan lávdaduvvon fálaladatmállet ovdaskuvlaoahpaheaddjeohppui ja mánáidgárdebargiid iešguđetlágan lasseoahppofálaldagaide .
Enkelte kommuner har gitt stipend til samiske studenter som tar førskolelærerutdanning mot at de binder seg til å arbeide i kommunen en viss periode .	Muhtun gielddat leat addán stipeandda sámi studeanttaide geat váldet ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpu dainna eavttuin ahte čatnet iežaset bargat gielddas dihto áigodahkii .
Utvalget som har sett på den samiske lærerutdanningen ( NOU . 2000 : 3 Samisk lærerutdanning ) , foreslår at det etableres særlige stipendordninger for å øke rekrutteringen til samisk lærerutdanning .	Lávdegoddi mii lea geahčadan sámi oahpaheaddjeoahpu ( NA— 2000 : 3 Sámi oahpaheaddjeoahppu ) evttoha ahte álggahuvvojit vásedin stipeandaortnegat lasihan dihtii bestema sámi oahpaheaddjeohppui .
Det er grunn til å tro at en stipendordning vil motivere flere unge til å søke førskolelærerutdanning .	Árta lea jáhkkit ahte stipeandaortnet arvvosmahttá eambbo nuoraid ohcat ovdaskuvlaoahpeaddjeohppui .
Barne- og familiedepartementet vil , i samarbeid med Sametinget , utrede spørsmålet om stipend for studenter som tar samisk førskolelærerutdanning .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta áigu , ovttasbarggus Sámedikkiin , čielggadit gažaldaga stipeanddas studeanttaide geat váldet sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpu .
For å tilføre , beholde og videreutvikle kompetansen i samiske barnehager , er det nødvendig å iverksette ulike typer etter- og videreutdanningstiltak .	Vai sámi mánáidgárddit háhket , bisuhit ja viidásetgárgedit gelbbolašvuođa , de lea dárbu bidjat doibmii iešguđetlágan lasse- ja joatkkaoahppodoaibmabijuid .
I NOU 2000 : 3 Samisk lærerutdanning , foreslås det å utvikle et studietilbud i kulturfag med hovedvekt på tradisjonskunnskap .	NA— 2000 : 3 Sámi oahpaheaddjeoahppu evttoha gárgedit kulturfága oahppofálaldaga mas váldodeaddu lea árbevierrodieđus ja - máhtus .
I tillegg til å være en del av både allmennlærer- og førskolelærerutdanningen , bør deler av faget kunne tilbys som etter- og videreutdanningstilbud .	Dan lassin ahte lea oassin sihke dábálašoahpaheaddje- ja ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpus , de berre fága sáhttit fállojuvvot lasse- ja joatkkaoahppofálaldahkan .
Det er viktig å bygge opp slik kompetanse hos barnehagepersonalet i de samiske barnehagene i alle de tre samiske språkområdene .	Deaŧalaš lea hukset diekkár gelbbolašvuođa buot dan golmma sámi giellaguovllu sámi mánáidgárddiid mánáidgárdebargiide .
Særlig nødvendig er det å stimulere til tiltak i kommuner som ligger utenfor samisk forvaltningsområde og som er i en revitaliseringsprosess .	Erenoamáš dárbbašlaš lea arvvosmahttit doaibmabijuid gielddain mat leat sámi hálddahanguovllu olggobealde ja mat leat ođđasislihkkanproseassas .
Barne- og familiedepartementet vil utrede behovet for etter- og videreutdanningstiltak , i samarbeid med Sametinget og berørte fylkesmenn .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta áigu čielggadit lasse- ja joatkkaoahppofálaldagaid dárbbu , ovttasbarggus Sámedikkiin ja guoskevaš fylkkamánniiguin .
Tiltakene som er nevnt ovenfor vil blant annet bli sett i sammenheng med Barne- og familiedepartementets treårige kvalitetssatsing i barnehagesektoren ( 2001–2003 ) .	Doaibmabijut mat leat namahuvvon bajábealde gehččojuvvojit Mánáid- ja bearašdepartemeantta mánáidgárdesuorggi golmmajahkásaš kvalitehttanannema olis ( 2001–2003 ) .
9.2.3 Veilednings- , forsøks- og utviklingsarbeid	9.2.3 Nevvodan- , geahččaladdan- ja gárgedanbargu
Undersøkelsen fra NIBR viser at samiske barnehager har et stort behov for veiledning , informasjon og erfaringsutveksling .	NIBR guorahallan čájeha ahte sámi mánáidgárddiin lea stuorra dárbu nevvodeapmái , informašuvdnii ja dovddiiduslonohallamii .
Det bør stimuleres til mer aktivt veilednings- og utviklingsarbeid i den samiske barnehagesektoren .	Eanet doaibmevaš nevvodan- ja gárgedanbargu berre arvvosmahttojuvvot sámi mánáidgárdesuorggis .
Videre blir det viktig å bygge nettverk mellom samiske barnehager for informasjons- og erfaringsutveksling .	Viidáseappot šaddá deaŧalažžan hukset fierpmádagaid sámi mánáidgárddiid gaskii informašuvdna- ja dovddiiduslonohallama nammii .
Det er fortsatt stort behov for å utvikle pedagogisk materiell til bruk i de samiske barnehagene .	Ain lea stuorra dárbu gárgedit pedagogalaš ávdnasiid sámi mánáidgárddiid atnui .
Opplæringsavdelingen i Sametinget har dette som et viktig satsingsområde .	Sámedikki oahpahusossodagas lea dát deaŧalaš nannenduovddan .
Sametinget styrkes med midler fra Barne- og familiedepartementet til utvikling av pedagogisk materiell til bruk i samiske barnehager og til forsøks- og utviklingsarbeid .	Sámediggi nannejuvvo Mánáid- ja bearašdepartemeantta ruđaiguin maiguin galget gárgeduvvot pedagogalaš ávdnasat sámi mánáidgárddiid atnui ja geahččaladdan- ja gárgedanbargui .
Kommunen som barnehageeier og barnehagemyndighet har ansvar for å stimulere utviklingsarbeid og nettverksbygging .	Gielddas mánáidgárdeeaiggádin ja mánáidgárdeeiseváldin lea ovddasvástádus arvvosmahttit gárgedanbarggu ja fierpmádathuksema .
Også interkommunalt samarbeid vil være viktig for å spre erfaringer , knytte kontakter , for motivasjon og inspirasjon .	Maiddái gielddaidgaskasaš ovttasbargu lea deaŧalaš dovddiidusaid juogadeapmái , oktavuođaid čatnamii , arvvosmahttimii ja oaivadeapmái .
Opplæringsavdelingen i Sametinget og fylkesmennene i Finnmark og Troms har arrangert konferanser for ansatte i samiske barnehager .	Sámedikki oahpahusossodat ja Finnmárkku ja Romssa fylkkamánnit lea lágidan konfereanssaid sámi mánáidgárddiid bargiide .
Det er viktig og nødvendig å tilrettelegge møteplasser for de ansatte i samiske barnehager .	Deaŧalaš ja dárbbašlaš lea lágidit gávnnadanbáikkiid sámi mánáidgárddiid bargiide .
I arbeidet rettet mot kommunene , utgjør fylkesmennene , særlig i Finnmark og Troms , en viktig ressurs og samarbeidspart for Sametinget i utviklingen av den samiske barnehagesektoren .	Barggus mii lea oaivvilduvvon gielddaide leat fylkkamánnit , erenoamážit Finnmárkkus ja Romssas , deaŧalaš nákcan ja ovttasbargoguoibmin Sámediggái sámi mánáidgárdesuorggi gárgedeamis .
9.3 Barnevernet	9.3 Mánáidsuodjalus
NOU 1995 : 6 Plan for helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning i Norge gav et bilde av en barneverntjeneste som kan bli bedre tilpasset brukerne , deres språk , kultur og det lokalsamfunn de er en del av .	NOU 1995 : 6 Plan for helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning i Norge ( Dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána Norgga sámi veahkadahkii ) govvidii mánáidsuodjalusbálvalusa mii buorebut sáhttá heivehuvvot geavaheddjiide , sin gillii , kultuvrii ja báikkálašservodagaide maidda sii gullet .
I forbindelse med oppfølging av NOU 1995 : 6 har Barne- og familiedepartementet gitt støtte til tiltak som tar sikte på å styrke det samiske perspektivet og kompetansen i barnevernet .	NOU 1995 : 6 čuovvoleami oktavuođas lea Mánáid- ja bearašdepartemeanta addán doarjaga doaibmabijuide mat barget dan guvlui ahte mánáidsuodjalusa sámi perspektiiva ja gelbbolašvuohta nannejuvvo .
Barne- og familiedepartementet har gjennom « Program for foreldreveiledning » utviklet materiell til foreldre og til bruk på helsestasjoner som skal gi støtte til foreldre i omsorgs- og oppdragerrollen .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta lea « Váhnennevvodeami prográmma » bokte gárgedan ávdnasiid váhnemiidda ja dearvvašdivššohagaid atnui mat galget doarjut váhnemiid fuolaheaddjin ja bajásgeassin .
Det er også utviklet materiell til bruk i skolen .	Maiddái leat gárgeduvvon ávdnasat skuvlla atnui .
Barne- og familiedepartementet vil sikre at alt relevant materiell oversettes til samisk .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta áigu váfistit ahte buot čuožžovaš ávdnasat jorgaluvvojit sámegillii .
Når det gjelder kompetanseutvikling om et flerkulturelt barnevern for øvrig , kanaliserer Barne- og familiedepartementet i hovedsak sine tilskudd til Barnevernets utviklingssenter i Nord-Norge i form av driftstilskudd .	Mii gusto gelbbolašvuođaovdáneapmái máŋggakultuvrrat mánáidsuodjalusa birra muđui , de juolluda Mánáid- ja bearašdepartemeanta eanaš iežas doarjagiid Davvi-Norgga mánáidsuodjalusa gárgedanguovddážii doaibmadoarjjan .
Barnevernets utviklingssenter i Nord-Norge skal ivareta spørsmål knyttet til samiske barn og unge .	Davvi-Norgga mánáidsuodjalusa gárgedanguovddáš galgá áimmahuššat gažaldagaid mat čatnasit sámi mánáide ja nuoraide .
En viktig oppgave for senteret er å bidra til utvikling av et barnevern som tar hensyn til den samiske befolkningens kultur .	Guovddáža deaŧalaš dahkamuššan lea veahkehit gárgedit mánáidsuodjalusa mii atná deastta sámi veahkadaga kultuvrras .
9.3.1 Hovedmål og nye perspektiver	9.3.1 Váldojuksanmearri ja ođđa perspektiivvat
Regjeringens mål om et barnevern til barnets beste , innebærer et barnevern til samiske barns beste der også samisk språk og kultur oppleves som viktig og likeverdig .	Ráđđehusa juksanmearri ahte mánáidsuodjalus galgá leat máná buorrin mearkkaša maiddái ahte mánáidsuodjalus galgá leat sámi mánáid buorrin nu ahte maiddái sámi giella ja kultuvra vásihuvvo deaŧalažžan ja ovttaárvosažžan .
Ideelt sett betyr dette at barneverntjenesten i kommuner med samisk befolkning har kunnskap om og tar hensyn til det samiske kulturelle perspektivet i samhandling med klienten , i sine beslutningsprosesser og i sine avgjørelser / tiltak .	Jurddalaččat oaivvilda dát ahte mánáidsuodjalusbálvalusas gielddain main lea sámi veahkadat , dihtet ja atnet deastta sámi kultuvrralaš perspektiivvas áššehasain ovttasdoaimmadettiin , iežas mearridanproseassain ja iežas mearrádusain / doaibmabijuin .
Kunnskapsinnhenting og dokumentasjon bør ligge til grunn for en målrettet innsats og for framtidige strategier og tiltak for å øke den kulturelle og språklige kompetansen i det kommunale og det fylkeskommunale barnevernet .	Diehtoháhkan ja duođašteapmi berre leat vuođusin mearrediđolaš vuoruheapmái ja boahttevaš strategiijaide ja doaibmabijuide mat galget lasihit gielddalaš ja fylkkagielddalaš mánáidsuodjalusa kultuvrralaš ja gielalaš gelbbolašvuođa .
Dette gjelder også tiltak i kommuner / områder utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dát gusto maiddái doaibmabijuide gielddain / guovlluin olggobealde sámi giela hálddahanguovllu .
9.3.2 Framtidige utfordringer og strategier	9.3.2 Boahttevaš hástalusat ja strategiijat
Det er fortsatt behov for å styrke og integrere det samiske perspektivet og kompetansen i barnevernet .	Ain lea dárbu nannet ja ovttaiduhttit sámi perspektiivva ja gelbbolašvuođa mánáidsuodjalussii .
Det kan bidra til bedre utnyttelse av kompetanse og kapasitet og til at kommunene / regionen beholder fagfolk .	Dat sáhttá veahkehit buorebut ávkkástallat gelbbolašvuođa ja cuokka ávkkástallama ja ahte gielddat bisuhit fágaolbmuid .
Barne- og familiedepartementet ønsker å være i dialog med Sametinget om fremtidige strategier .	Bearaš- ja mánáid departemeanta háliida gulahallat Sámedikkiin boahttevaš strategiijaid hárrái .
Barnevernets utviklingssenter i Nord-Norge vil også framover arbeide med kunnskap om barnevernet for den samiske befolkningen .	Davvi-Norgga mánáidsuodjalusa gárgedanguovddáš áigu maiddái ovddasguvlui bargat dieđuin sámi veahkadaga mánáidsuodjalusa birra .
Senteret er en av fire nasjonale utviklingssentre for barnevernet og det pågår nå en evaluering av sentrene som skal være avsluttet første halvår 2001 .	Guovddáš lea okta njealji riikkagottálaš mánáidsuodjalusa gárgedanguovddážis , ja dál leat guovddážat árvvoštallojuvvomin ja árvvoštallan galgá leat loahpahuvvon vuosttas jahkebealis 2001 .
Boks 9.17 Mestring hos samiske barn og unge	Boksa 9.17 Sámi mánáid ja nuoraid nákcen
Prosjektet Mestring hos samiske barn og unge – kartlegging og evaluering helse- og sosialtjenester for den samiske befolkningen i et spesialpedagogisk perspektiv pågikk fra 1996–2000 og undersøkte hvilke typer tiltak og ordninger som fremmer kulturell og etnisk mestring blant samiske barn og unge .	Projeakta Sámi mánáid ja nuoraid nákcen – sámi veahkadaga dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid kárten ja árvvoštallan erenoamášpedagogalaš perspektiivvas čađahuvvui 1996–2000 , ja guorahalai makkár doaibmabijut ja ortnegat dat ovddidit sámi mánáid ja nuoraid kultuvrralaš ja etnalaš nákcema .
Nordisk Samisk Institutt var faglig ansvarlig .	Sámi Instituhtta lei fágalaš ovddasvástideaddji .
Prosjektet har hatt som et formål å fremheve barn og unge som satsingsfelt i urfolkstiåret og har fokusert på tiltak og ordninger som fungerer positivt for den samiske folkegruppen .	Projeavtta ulbmilin lea leamaš deattuhit mánáid ja nuoraid nannenduovddan eamiálbmotlogijagis , ja lea guovdilastán doaibmabijuid ja ortnegiid mat doibmet positiivvalaččat olles sámi álbmotjovkui .
Det er foretatt en undersøkelse av planverk innenfor helse- og sosialsektoren i Finnmark Fylkeskommune og kommunene Karasjok , Nordkapp og Sør-Varanger .	Finnmárkku fylkkagieldda ja Kárášjoga , Davvenjárgga ja Mátta-Várjjaga gieldda dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggi plánat leat guorahallojuvvon .
Det er også gjennomført en spørreundersøkelse der 230 elever i 9. og 10. klasse i de tre kommunene er med .	Maiddái lea čađahuvvon gažadanguorahallan mas 230 oahppi 9. ja 10. luohkás dán golmma gielddas leat mielde .
Undersøkelsen retter søkelyset mot hva som fører til en positiv ladet identitet hos ungdommene , og dette gjøres ved å finne frem til mestringsgrunnlaget deres .	Guorahallan geahččala gávnnahit mii dagaha positiiva identitehta nuoraide , ja dát dahkkojuvvo nu ahte sin nákcenvuođus gávnnahuvvo .
Man har undersøkt hverdagslivssituasjoner , hva de liker å holde på med , hvordan de selv mener at de har det , samt hvordan de opplever offentlig tjenesteyting .	Guorahallojuvvon leat árgabeaidáhpá-husat , maiguin sii liikojit buđaldit , mo sin iežaset mielas lea sin dilli , ja mo sii vásihit almmolaš bálvalusaddima .
Samisk ungdom er definert ut fra om de har en verdimessig tilknytning til samiske forhold i samfunnet , som samisk språk , primærsamfunnsaktiviteter osv. .	Sámi nuorat leat meroštallojuvvon dan vuođul leago sis gulle-vašvuohta sámi dilálašvuođaide servodagas árvvuid dáfus , nugo sámi giela , vuođđoservodatdoaimmaid jna. hárrái .
Det er i undersøkelsen fremkommet resultater som tyder på forskjeller mellom de med samisk tilknytning og de som ikke har det , når det gjelder tilbud om hjelp fra offentlige instanser .	Guorahallan lea buktán bohtosat mat čujuhit dan guvlui ahte leat erohusat sin gaskkas geain lea sámi gullevašvuohta ja geain ii leat , ja veahkkefálaldagaid hárrái almmolaš lágádusain .
Dette med unntak av Karasjok kommune som ligger i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dás spiehkasta Kárášjoga gielda mii lea sámi giela hálddahanguovllus .
Dette kan ha relevans for utforming av tjenestene og det kulturelle innholdet de representerer .	Dás sáhttá leat čuožžovašvuohta bálvalusaid hábmemii ja kultuvrralaš sisdollui mii bálvalusain lea .
9.4 Tiltak	9.4 Doaibmabijut
Regjeringen vil sikre at Barneombudet får kompetanse i samisk språk og kultur .	Ráđđehus áigu váfistit ahte Mánáidáittardeaddji oažžu sámi giela ja kultuvrra gelbbolašvuođa .
Barne- og familiedepartementet og Sametinget vil i løpet av 2001 utgi et hefte som vil gi oversikt over ulike tilbud til samiske barn og ungdom .	Mánáid- ja bearašdepartemeanta ja Sámediggi áigot 2001 mielde olggosaddit gihppaga mas lea sámi mánáid ja nuoraid iešguđetlágan fálaldagaid oppalašgeahčaldat .
Regjeringen vil samarbeide med Sametinget om en videre utvikling av en samisk barne- og ungdomspolitikk og rutiner for innspill fra samiske barn og ungdom til dette arbeidet .	Ráđđehus áigu ovttasbargat Sámedikkiin viidáseappot gárgedit sámi mánáid- ja nuoraidpolitihka ja dagaldusaid sámi mánáid ja nuoraid oainnuid vuostáváldimii dán bargui .
Regjeringen vil , i samarbeid med Sametinget , vurdere en undersøkelse om barnehagebehovet blant samiske foreldre .	Ráđđehus áigu , ovttasbarggus Sámedikkiin , árvvoštallat guorahallat sámi váhnemiid mánáidgárdedárbbu .
Særlig vil det være behov for dette i områder utenfor de samiske kjerneområdene .	Erenoamážit dát dárbbašuvvo guovlluin mat leat sámi guovddášguovlluid olggobealde .
Regjeringen vil , i samarbeid med Sametinget , utrede spørsmålet om stipend for studenter som tar samisk førskolelærerutdanning .	Ráđđehus áigu , ovttasbarggus Sámedikkiin , čielggadit gažaldaga stipeanddas studeanttaide geat váldet sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpu .
Regjeringen vil utrede behovet for etter- og videreutdanningstiltak på barnehagesektoren i samarbeid med Sametinget og berørte fylkesmenn .	Ráđđehus áigu čielggadit lasse- ja joatkkaoahp ­pofálaldatdárbbu mánáidgárdesuorggis ovttasbarggus Sámedikkiin ja guoskevaš fylkkamánniiguin .
St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 )	St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 )
Samepolitikken	Sámepolitihkka
8 Helsespørsmål	8 Dearvvašvuođaáššit
8.1 Grunnlaget for helsepolitiske tiltak overfor den samiske befolkning	8.1 Sámi álbmoga vástesaš dearvvašvuođapolitihkalaš doaimmaid vuođđu
Regjeringen har som mål at befolkningen skal ha likeverdige tilbud av helse- og sosialtjenester uavhengig av språklig og kulturell bakgrunn .	Ráđđehusa ulbmil lea ahte álbmogis galget leat ovttadássásaš dearvvašvuođa- ja sosialbálvalusfáladagat guđe gielalaš ja kultuvrralaš duogáš dal leažžá .
Gjennom prosedyrer for samarbeid mellom Helse- og omsorgsdepartementet og Sametinget vil regjeringen sikre at et samisk perspektiv integreres i arbeidet med utviklingen av helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning .	Ráđđehus áigu ovttasbargovugiid bokte gaskal Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeantta ja Sámedikki sihkkarastit ahte sámi perspektiiva lea fárus go ovdánahttet dearvvašvuođa- ja sosialbálvalusaid sámi álbmogii .
Overfor kommunal sektor vil Helse- og omsorgsdepartementet legge vekt på forsk ­ning og kunnskapsutvikling , bruken av pedagogiske virkemidler , økonomisk støtte til prioriterte utviklingstiltak og til utvikling av tilsynsmetodikk .	Go lea sáhka suohkansuorggis , de áigu ­Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta deattuhit dutkama ja máhttoovddideami , pedagogalaš gaskaomiid geavaheami , ekonomalaš doarjaga ­vuoruhuvvon ovdánahttindoaimmaide ja bearráigeahččometodihka ovddideami .
I spesialisthelsetjenesten vil Helse- og omsorgsdepartementet ivareta den samiske befolkningens tjenestetilbud gjennom eierstyring .	erenoamášdearvvašvuođabálvalusas áigu Dearvvašvuođa- ja ­fuolahusdepartemeanta vuhtiiváldit sámi álbmoga bálvalusfálaldagaid eaiggátstivrema bokte .
De regionale helseforetakene skal etterspørre og synliggjøre de samiske pasientenes rett og behov for tilrettelagte tjenester i planlegging , utredning og når beslutninger tas .	Guovllu dearvvašvuođaásahusat galget ohcat ja oainnusin dahkat sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid go lea sáhka heivehuvvon bálvalusain plánemis , čielggadeamis ja go mearrádusat dahkkojuvvojit .
Likeverdige helse- og omsorgstjenester forutsetter at den samiske befolkning blir møtt av personell med kompetanse på samisk språk og kultur .	Ovttadássásaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusat eaktudit ahte sámi álbmogiin deaivvadit dakkár bargit geain lea gelbbolašvuohta sihke ­sámegielas ja sámekultuvrras .
I samiske kjerneområder bør muligheten for dette være god .	Sámi guovddáš ­guovlluin dáidet diet vejolašvuođat leat buorit .
God kvalitet i tjenestetilbudet forutsetter at det finnes personell med kompetanse i samisk språk og kultur .	Jus galgá leat buorre kvalitehta bálvalusain , de fertejit gávdnot bargit geain lea gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras .
Samisk kulturelt og historisk perspektiv må i langt større grad få innpass i de helsefaglige grunnutdanningene i landsdelen .	Sámegiella ja oppalaš kultuvrralaš ja historjjálaš perspektiivvas ferte leat ollu eambbo sadji riikkaguovllu dearvvašvuođafágalaš vuođđooahpuin .
Helse- og omsorgsdepartementet legger til grunn at eksisterende kvoteordninger ved studieopptak skal fortsette .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta lohká galgat joatkit dálá kvohtaortnegiiguin go váldet sisa studeanttaid skuvllaide .
Kommune , fylkeskommune og helseforetak skal sørge for nødvendig tolkehjelp hvis personell ikke har nødvendig språk- og kulturkompetanse .	Suohkanat , fylkkagielddat ja dearvvašvuođafitnodagat galget fuolahit dárbbašlaš dulkaveahki jus bargiin ii lea doarvái giella- ja kulturgelbbolašvuohta .
Tolketjenester er i varierende grad tilgjengelig i kommunehelsetjenesten , eksempelvis hos fastlegene .	Dulkonbálvalusat eai leat álo gávdnamis ­suohkandearvvašvuođabálvalusas , ovdamearkka dihte fásta doaktáriin .
En brukerundersøkelse foretatt av Senter for samisk helseforskning viser misnøye med samisk språkkompetanse hos helsepersonell og funnene understreker klart at tolking er en nødløsning .	Geavaheddjiid iskkadeapmi maid Sámi dearvvašvuođadutkanguovddáš lea ­dahkan čájeha olbmuid leat duhtameahttumin ­dulkonbálvalusaiguin , ja bohtosat deattuhit vel ahte dulkon lea heahtečoavddus .
Manglende språkforståelse hos helsepersonell kan medføre feilbehandling og at tegn på alvorlig sykdom ikke blir oppdaget i tide .	Jus dearv ­vašvuođabargiin ii leat doarvái giellaipmárdus , de sáhttet šaddat boasttu dikšumat eai ge várálaš dávddat soaitte áiggemunis fuomášuvvot .
I oppdragsdokumentet for 2008 til de regionale helseforetakene har Helse- og omsorgsdepartementet vektlagt at samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester etterspørres og synliggjøres i planlegging , utredning og når beslutninger tas .	Guovllu dearvvašvuođaásahusaid bargodokumeanttas 2008 hárrái lea Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta deattuhan ahte sápmelaš buhcciid riekti ja dárbbut oažžut heivehuvvot bálvalusaid čohkkejuvvojit ja oainnusin dahkkojuvvojit plánemis , čielggademiin ja go mearrádusat mearriduvvojit .
For å ivareta den samiske befolkningens behov for tjenester er det viktig at helseforetakene bidrar til at personellet har nødvendig forståelse for samiske språk og kultur .	Go galgá váldit vuhtii sámi álbmoga bálvalusdárbbuid , de lea deaŧalaš ahte dearvvašvuođafitnodagat leat mielde das ahte bargiin lea dárbbašlaš ipmárdus sámi gielas ja kultuvrras .
Helse Nord RHF opplyser i sin årlige melding for 2007 til Helse- og omsorgsdepartementet at samisk tolketjeneste finnes og kan innhentes ved behov .	Davvi Dear ­vvašvuohta RHF muitala iežas juohke jahkásaš dieđáhusas 2007 hárrái Dearvvašvuođa ja fuolahusdepartementii ahte sámi dulkonbálvalus gávdno ja ahte dan sáhttá atnit go lea ain dárbu .
Den viktigste utfordringen synes å være bedre rutiner som sikrer at fagfolk er kjent med ordningene og at det må være gode rutiner knyttet til bruken av tolketjenester .	Deaŧaleamos hástalussan orrot leame dat ahte ráhkadit buoret rutiinnaid mat sihkkarastet fágaolbmuid dovdat daid ortnegiid mat leat ja ahte fertejit leat buorit rutiinnat dulkonbálvalusaid geavahettiin .
For å følge opp tolketjenestene til den samiske befolkning , har Helse Nord RHF bedt om særlig rapportering om dette i oppdragsdokumentet til helseforetakene for 2008 .	Čuovvolan dihte dulkonbálvalusaid sámi álbmogii , lea Davvi Dearvvašvuohta RHF bivdán erenoamáš raporterema dan birra dan bargodokumeanttas mii lea dearvvašvuođaásahusaide 2008 hárrái .
Departementet vil vurdere hvordan disse forholdene kan bedres .	Departemeanta áigu guorahallat movt dien dili sáhttá buoridit .
Flere pasientombud i de nordligste fylkene har ikke systematisk skilt ut henvendelser fra den samiske befolkning i de mottatte henvendelsene .	Ollu buhcciidáittardeaddjit davimus fylkkain eai leat systemáhtalaččat bidjan daid jearaldagaid sierra mat sámi álbmogis leat leamaš boahtán .
De henvendelsene som er mottatt fra den samiske befolkning er primært knyttet til manglende tolketilbud i helsetjenesten .	Dalle go sámi olbmot leat váldán oktavuođa , de lea ovddemustá leamaš danne go lea váilon dulkonbálvalus dearvvašvuođabálvalusas .
Gjennom virksomhetene til Senter for samisk helseforskning ved Universitetet i Tromsø har fagmiljøer og myndigheter fått økt innsikt i helse og levekår i den samiske befolkning .	Fágabirrasat ja eiseválddit leat Sámi dearv ­vašvuođadutkanguovddáža bokte , mii lea Romssa universitehtas , ožžon eambbo dieđuid sámi álb ­moga dearvvašvuođa- ja eallindili birra .
I forsk ­ningsresultatene så langt synes det å være et hovedtrekk at det ikke er påvist nevneverdige forskjeller i helsetilstanden mellom samisk og øvrig befolkning i de samiske bosetningsområdene .	Dutkanbohtosat čájehit dán rádjái eanemustá ahte eai leat namuhan veara erohusat dearvvašvuođadilis gaskal sápmelaččaid ja muđui dan álbmogis mii orru sámi guovlluin . Sámi álbmot ii leat nu duhtavaš dearvvašvuođabálvalusain go muđui álbmot .
I den grad møtet mellom helse- og omsorgstjenestene og samiske brukere er preget av dårlig språklig og kulturell kommunikasjon , vil brukernes nytte av tjenestetilbudene reduseres .	Jus leažžá nu ahte dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusa ja sámi geavaheddjiid gaskkas lea heajos gielalaš ja kultuvrralaš gulahallan , de eai ane sámit nu ollu ávkki dain bálvalusain .
Språklige misforståelser kan skape store problemer for behandlingsforløpet .	Gielalaš boasttuipmárdusat sáhttet dagahit stuora váttisvuođaid dikšumis .
Departementets tilskudd til helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning bevilges over kapittel 724 .	Departemeantta juolludeamit dearvvašvuođa- ja sosialbálvalusaide sámi álbmogii juolluduvvojit kapihttal 724 bokte .
Det er for 2008 avsatt 13 mill. kroner til videreføring av tiltak på grunnlag av handlingsplanen « Mangfold og likeverd » .	Jahkái 2008 lea biddjojuvvon 13 milj. ruvnno dasa ahte ain doalahit doaibmabijuid doaibmaplána vuođul man namma lea » Máŋggabealatvuohta ja ovttadássásašvuohta » .
Midlene forvaltes av Helsedirektoratet som tilskuddsmidler blant annet til Sametinget og til Senter for samisk helseforskning .	Dearvvašvuođadirektoráhtta hálddaša daid ruđaid mat leat doarjjaruhtan earret eará Sámediggái ja Sámi dearvvašvuođadutkanguovddážii .
Midlene omfatter også et grensekommunesamarbeid mellom kommuner i Nord-Finland , Finnmark og Nord-Troms .	Daidda ruđaide gullá maid rádjesuohkaniid ovttasbargu dain suohkaniin mat leat Davvi-Suomas , Finnmárkkus ja Davvi-Romssas .
Over kapittel 743 er det til Samisk nasjonalt kompetansesenter for psykisk helsevern bevilget 27,5 mill. kroner for 2008 fra opptrappingsplan for psykisk helse .	Kapihttal 743 bokte lea juolluduvvon 27,5 milj. ruvnno jahkái 2008 Sámi nationála gelbbolašvuođaguovddážii psykalaš dearv ­-vašvuođagáhttema várás vai besset bargat eambbo psykalaš dearvvašvuođain .
8.1.1 Lovgrunnlag og ansvarsfordeling i helsetjenesten	8.1.1 Láhkavuođđu ja ovddasvástádusa juogadeapmi dearvvašvuođabálvalusas
Helselovgivningen regulerer forholdet mellom helsetjenestens virksomheter , utøvere og helsetjenestens brukere .	Dearvvašvuođalágat ráddjejit movt oktavuohta galgá leat dearvvašvuođadoaimmaid , bargiid ja ­dearvvašvuođageavaheddjiid gaskkas .
Pasientrettighetene er i hovedsak regulert av pasientrettighetsloven .	Buhcciid vuoigatvuođaid ráddje ovddemustá buhcciidvuoigatvuođaláhka .
Loven gir regler om forholdet mellom pasient og helsetjeneste / helsepersonell og setter fokus på pasienten og pasientens behov .	Lágas leat njuolggadusat movt okta ­vuohta galgá leat buhcciid ja dearv vašvuođabálvalusa / dearvvašvuođabargiid gaskkas ja dat čalmmustahttá buohcci ja buohcci dárbbuid .
Loven må imidlertid sees i sammenheng med andre lover som berører helsetjenesten , herunder helsepersonelloven , spesialisthelsetjenesteloven , kommunehelsetjenesteloven , tannhelsetjenesteloven og lov om psykisk helsevern .	Lága ferte geahččat ovttas eará lágaiguin mat gusket dearvvašvuođabálvalussii , nu go dearv vaš ­vuođabargiid lága , spesialista dearv , vaš ­vuođabálvaluslága suohkan dearvvašvuođabálvalus lága , bátnedikšunbálvalus- lága ja psykalaš dearvvašvuođagáhtten lága .
Sameloven har i tillegg regler som gir den samiske folkegruppen i Norge en utvidet rett til bruk av samisk for å ivareta egne interesser overfor lokale og regionale helse- og sosialinstitusjoner .	Sámelágas leat dasa lassin njuolggadusat mat addet Norgga sámi ál-bmogii viiddiduvvon vuoigatvuođa atnit sámegiela vai besset fuolahit iežaset beroštumiid báikkálaš ja guovllu dearvvašvuođa- ja sosialásahusaid ektui .
Ansvarsfordelingen i helse- og sosialsektoren definerer hvem som har ansvar for å oppfylle brukernes rettigheter innenfor denne sektoren .	Ovddasvástádusa juohkin dearvvašvuođa- ja sosialsuorggis čilge geas lea ovddasvástádus deavdit geavaheddjjiid vuoigatvuođaid dan suorggis .
Fra 2002 er ansvarsfordelingen for helsetjenesten til befolkningen i Norge slik :	2002 rájes lea ovddasvástádusa juohkin Norgga álbmoga dearvvašvuođabálvalusas na :
Staten har ansvar for trygdeytelser , sykehus og annen spesialisthelsetjeneste ( inkludert psykisk helsevern og spesialisert rusomsorg ) og spesialiserte barneverntjenester , samt statlig tilsynsvirksomhet .	Stáhtas lea ovddasvástádus oaju máksimis , ­buohcciviesuin ja eará spesialistadearvvaš-vuođabálvalusas ( maiddái psykalaš dearvvaš-vuođagáhttemis ja spesialiserejuvvon gárrenvuođafuolahusas ) ja spesialiserejuvvon mánáid-suodjalusa bálvalusain , ja maid stáhtalaš bearráigeahččandoaimmas .
Fylkeskommunene har ansvar for tannhelsetjenester og familievernet .	Fylkkasuohkanis lea ovddasvástádus bátnedikšunbálvalusas ja bearašsuodjalusas .
Kommunene har ansvaret for allmennlegetjenesten , fysioterapitjenesten , jordmortjenesten , helsestasjons- og skolehelsetjenesten , pleie- og omsorgstjenester , er første behandlingsnivå innen psykisk helsearbeid , rusvern og barnevern , samt ansvarlig for øvrige sosialtjenester .	Suohkaniin lea ovddasvástádus dábálašdoavttirbálvalusas , fysioterapiijabálvalusas , jortamovrabálvalusas , dearvvašvuođastašuvnna- ja skuv ­ladearvvašvuođabálvalusas . Dikšun- ja fuolahusbálvalusat lea vuosttaš dikšundássi psykalaš dearvvašvuođabarggus , gárrenvuođa-suodjalusas ja mánáidsuodjalusas , ja das lea maid ovddasvástádus eará sosialbálvalusain .
Kommunesektoren har et selvstendig ansvar for å utvikle sine helse- og omsorgstjenester planmessig slik at de er tilpasset den samiske befolkningen i området .	Suohkansuorggis lea iešheanalaš ovddasvástádus ovddidit iežaset dearvvašvuođa- ja fuollabálvalusa plánaid mielde vai dat livččii heivehuvvon guovllu sámi álbmogii .
8.1.2 Sametingets rolle i utformingen av helsepolitikken	8.1.2 Sámedikki rolla dearvvašvuođapolitihka hábmemis
Sametinget er en sentral dialogpartner for statlige myndigheter med hensyn til politikkutviklingen og overfor dem som har ansvar for tjenesteutøvelsen overfor den samiske befolkningen .	Sámediggi lea stáhta eiseválddiid guovddáš ságastallanbealli go lea sáhka politihkkahábmemis ja sin hárrái geain lea ovddasvástádus bálvalusaid fállat sámi álbmogii .
Konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget gjelder også på det helsepolitiske området .	Ráđđádallanšiehtadus gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki guoská maid dearvvašvuođapolitihkalaš suorgái .
Sametinget foreslår kandidater fra de samiske miljøene til styrene i helseforetakene .	Sámediggi evttoha sámi birrasiin evttohasaid dearvvašvuođaásahusaid stivrraide .
Det er etablert et samarbeidsorgan mellom Sametinget og regionale helseforetak .	Leat ásahan ovttasbargoorgána gaskal Sámedikki ja guovllu dear ­v-vašvuođaásahusaid .
Helse Nord ved Helse Finnmark og Sametinget har det mest konkrete samarbeidet .	Davvi Dearvvašvuohta Finnmárkku Dearvvašvuođa ja Sámedikki bokte lea eanemus konkrehta ovttasbargu .
Ulike faglige organisasjoner / institusjoner ber også Sametinget om å oppnevne representanter til fagråd , styrer og medlem i styringsgrupper som skal representere og ivareta de samiske interesser .	Iešguđetlágan fága organisašuvnnat / ásahusat bivdet maid Sámedikki nammadit áirasiid fágaráđiide , stivrraide ja stivrajoavkkuid miellahttun mat galget ovddastit ja vuhtii váldit sámi beroštumiid .
Disse representantene vil således være viktige premissleverandører til regjeringens helse- og sosialpolitikk .	Nu leat dat áirasat deaŧalaš eavttuidaddit ráđđehusa dearvvašvuođa- ja sosialpolitihkas .
Gjennom fordeling av tilskuddsmidler til lokale prosjekter i fylkeskommuner og kommuner har Sametinget også en påvirkningsmulighet for helse- omsorgstjenesten til den samiske befolkning .	Daid doarjjaruđaid bokte maid juhket báikkálaš prošeavttaide fylkkagielddain ja gielddain lea maid Sámedikkis váikkuhanvejolašvuohta dearvvašvuođa- ja fuollabálvalusas sámi álbmogii .
Sametinget har de siste årene fått tildelt i underkant av 6 mill. kroner årlig til sitt arbeid på helse- og omsorgsektoren .	Sámediggi lea maŋimus jagiid ožžon measta 6 milj. ruvnno juohke jagi iežaset dearvvašvuođa- ja fuollasuorggi bargui .
Prosjektmidlene som Sametinget har delt ut til tilrettelegging av helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning , har sin bakgrunn i NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning .	Daidda prošeaktaruđaide maid Sámediggi lea juolludan heivehit dearvvašvuođa- ja sosialbálvalusaid sámi álbmogii lea duogážin NOUs 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning .
NOUen synliggjorde at samiske tjenestemottakere og norsk helsetjeneste hadde betydelige utfordringer med å forstå hverandre .	NOU dagai oainnusin ahte sámi dearvvašvuođa vuostáiváldiin ja Norgga dearvvašvuođabálvalusas ledje stuora hástalusat go galge guđetguimmiideaset ipmirdit .
Dette ble så fulgt opp i Stoltenberg I-regjeringens handlingsplan : Mangfold og likeverd .	Dan barggu čuovvoledje Stoltenberg I-ráđđehusa doaibmaplánas . Máŋggabealatvuohta ja ovttadássásašvuohta .
Med denne handlingsplanen fulgte prosjektmidler for å iverksette tiltak i planen .	Dan doaibmaplána mielde čuvvo prošeaktaruđat maiguin sáhtte bidjat johtui muhtin doaibmabijuid plánas .
Sametinget har fastsatt retningslinjer for prosjektmidlene , og i henhold til disse fastsetter Sametingsrådet hvert år satsingsområder for midlene .	Sámediggi lea mearridan njuolggadusaid prošeaktaruđaid ektui ja daid njuolggadusaid mielde , de mearrida Sámediggeráđđi juohke jagi makkár nannensurggiide ­bidjet ruđaid .
Ved behandling av søknader legges det vekt på geografisk spredning og spredning mellom ulike fagfelt innen helse- og sosialsektoren .	Go meannudit ohcamušaid , de deattuhit nannet doaimmaid viidát geográfalaččat ja ahte galget doarjut iešguđet fágasurggiid dearvvašvuođa- ja sosialsuorggis .
Tildelte prosjektmidler de siste årene har vært knyttet til områder som :	Juolluduvvon prošeaktaruđat maŋemus jagiid leat čadnojuvvon dakkár surggiide go :
Svangerskap , fødsel og barselomsorg . Ungdom og rus .	áhpehisvuohta , riegádahttin ja mánnaoažžun-fuolla .
Tilrettelegging av helsetjenester til den samiske befolkning .	Nuorat ja gárrenvuohta . Dearvvašvuođabálvalusaid heiveheapmi sámi álbmogii .
Utvikling av tolketjeneste til den samiske befolkning med henblikk på helsetjenesten .	Dulkonbálvalusaid ráhkadeapmi sámi álbmogii mas deattuhuvvo dearvvašvuođabálvalus .
Aldring og eldreomsorg med spesiell vinkling på demensomsorg .	Boarásnuvvan ja boarisvuođafuolla mas erenoamážit gehččet demeansafuola .
Se også Sametingets årsmelding 2007 , punkt 11 .	Geahča maiddái Sámedikki 2007 jahkedieđáhusa 11. čuoggá .
8.2 Psykisk helsevern	8.2 Psyhkalaš dearvvašvuođasuodjalus
Som en del av opptrappingsplanen for psykisk helse er det etablert nasjonale kompetansefunksjoner for psykisk helsevern for den samiske befolkning .	Psyhkalaš dearvvašvuođa buoridanplána galgá ođastuvvot ja dalle leat ásahuvvon nationála gelbbolašvuođadoaimmat sámi álbmoga psykalaš dearvvašvuođasuodjalussii .
Kompetansefunksjonene for barne- og ungdomspsykiatrien er etablert i Karasjok og for voksenpsykiatrien i Lakselv .	Gelbbolašvuođadoaim ­mat mánáid- ja nuoraidpsykiatriijii lea ásahuvvon Kárášjohkii ja Leavnnja rávisolbmopsykiatriijii .
Disse er organisatorisk samlet i Samisk nasjonalt kompetansesenter for psykisk helsevern ( SANKS ) .	Dat leat organisatuvrralaččat čohkkejuvvon Sámi nationála psykalaš dearvvašvuođasuddjema gelbbolašvuođaguovddážii ( SANKS ) .
SANKS har et nasjonalt ansvar for å bidra til utviklingen av et likeveldig tilbud innen psykisk helsevern for den samiske befolkning i hele Norge .	SANKS guovddážis lea našuvnnalaš ovddasvástádus leat fárus olaheame ovttadássásaš psykalaš dearvvašvuođa-suddjen fálaldaga olles Norgga sámi álbmogii .
De særskilt avsatte midlene i opptrappingsplanen har hatt stor effekt , og SANKS har knyttet til seg en sterk samisk fagstab .	Sierra várrejuvvun juolludemiin ođastanplánas lea leamaš stuora váikkuhus , ja SANKS lea čatnan alcces nana sámi fágabargoveaga .
SANKS har ved den voksenpsykiatriske døgnenheten i Lakselv etablert samarbeid med kommunene om veiledning og samarbeidsmøter som bidrar til at kommunehelsetjenesten settes i stand til å motta utskrevene pasienter .	SANKS lea Leavnnjas ja dat lea rávis-olbmuid psykiátralaš jándorfálaldaga bokte ásahan ovttasbarggu suohkaniiguin . Das galget bargat ovttas bagadallama ektui ja doallat ovttasbargo-čoahkkimiid mat dagahit suohkana dearvvaš-vuođabálvalusa gearggusin váldit vuostá daid buhcciid geat leat beassan ruoktot .
Det er fortsatt en utfordring å synliggjøre virksomheten til SANKS innad i det regionale helseforetaket og overfor kommunene i egen og andre regioner , slik at kompetansen kan komme flest mulig pasienter til gode .	Ain lea hástalussan oainnusin dahkat dan doaimma mii lea SANKS:s regiunála dearvvašvuođafitnodaga siskkobealde ja maid iežaset suohkaniid ektui ja eará guovlluid ektui , vai gelbbolašvuohta boađášii eambbo geavaheddjiide ávkin .
8.2.1 Tiltak for å forebygge seksuelle overgrep mot barn og unge	8.2.1 Doaibmabijut maiguin eastadit mánáid ja nuoraid seksuála illásteami
Det samiske samfunnet har i de siste årene opplevd at overgrepssaker har fått stor oppmerksomhet i pressen .	Sámi servodat lea maŋimus jagiid vásihan ahte veagal ­váldináššit leat ožžon ollu beroštumi preassas .
Seksuelle overgrep mot barn forekommer mange steder i landet , og er ikke et spesielt samisk fenomen .	Seksuála veagalváldin mánáid vuostá dáhpáhuvvá máŋgga báikkis , ii ge dat leat erenoa-máš sámi iđa .
I arbeidet med å motvirke seksuelle overgrep mot barn i samiske bygder er det imidlertid nødvendig med kompetanse om samisk kultur i tillegg til kompetanse om seksuelle overgrep generelt .	Go barget mánáid seksuála veagalváldima vuosttaldemiin sámi gilážiin , de dalle ferte leat gelbbolašvuohta sámi kultuvrras lassin dasa ahte lea gelbbolašvuohta oppalaččat seksuála veagalváldima birra .
I regi av SANKS ble det i 2007 etablert et fagteam ved to psykologer i Kautokeino kommune .	SANK ásahii 2007:s fágajoavkku Guovdageain-nu suohkanii ja mas leat guokte psykologa .
Disse har i hele 2007 tilbudt kliniske tjenester rettet mot barn og unge som har vært utsatt for seksuelle overgrep i kommunen .	Dat guovttos leaba olles 2007:s fállan klinihkalaš bálvalusaid mat leat jurddašuvvon daid suohkana mánáide ja nuoraide geat leat vásihan seksuála veagalváldima .
Det er lagt vekt på undervisning i skolen , gruppemøter med ungdom og møter med foreldrene .	Das leat deattuhan oahpahusa skuvl , ­las joavkočoahkkimiid nuoraiguin ja čoahkkimiid váhnemiiguin .
Det er etablert en telefontjeneste i kommune .	Suohkanii leat ásahan telefonbálvalusa .
Det er også gitt tilbud om hjelp til overgripere .	Ja veagalváldiide maid leat fállan veahki .
Lignende tiltak er nå under etablering i Tysfjord kommune på bakgrunn av de erfaringer man har gjort i Kautokeino .	Sullasaš doaibmabijuid leat dál ásaheame Divttas-vuona suohkanii daid vásáhusaid vuođul maid Guovdageainnus leat vásihan .
8.3 Somatisk spesialisthelsetjeneste	8.3 Somáhtalaš spesialistadearvvašvuođabálvalus
Spesialistlegesenteret i Karasjok ble etablert for å kunne betjene den samiske befolkning på grunnlag av kompetanse innen samisk språk og kultur .	Spesialistadoavtterguovddáš Kárášjogas lea ásahuvvon danne vai bálvala sámi álbmoga dainna gelbbolašvuođain mii sis lea sámegielas ja kultuvrras .
Senteret har fra starten hatt tilbud innenfor indremedisin , øre-nese-hals og revmatologi .	Guovddážis lea álggu rájes leamaš fálaldat sismedisiinnas , beallje-njunne-čotta dálkkodeamis ja revmatologiijas .
Senteret har også tilbud innen ortopedi og kirurgi , samt hudlidelser .	Guovddážis lea maid fálaldat ortopediijas ja kirurgiijas ja liikkeváttuin .
Senteret er utstyrt med røntgenavdeling , blodlaboratorium og høresentral .	Guovddážis lea suojusgovvaossodat , varralaboratoria ja gullanguovddáš .
8.4 Habilitering og rehabilitering	8.4 Habiliteren ja rehabiliteren
I Soria Moria-erklæringen er det slått fast at re ­habilitering og opptrening skal sikres til alle som trenger det etter sykdom eller skade .	Soria Moria-julggaštusas lea celkojuvvon ahte rehabiliteren ja lášmmohallan galgá sihkkarastojuvvot buohkaide geat dan dárbbašit maŋŋil buozalmasvuođa dahje roasmmohuvvama .
Regjeringen vil også arbeide for at barn med funksjonshemminger eller kronisk sjukdom får et godt og tverrfaglig habiliteringstilbud .	Ráđđehus áigu maid bargat dan ala ahte mánát geat leat doaibmaváillagat dahje geain lea bistevaš dávda , galget oažžut buori ja fágaidgaskasaš habiliterenfálaldaga .
Helse- og omsorgsdeparte men ­tet la fram Nasjonal strategi for habilitering og rehabilitering sammen med St.prp. nr. 1 ( 2007 – 2008 ) .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta bijai ovdan Nationála strategiija habiliteremii ja rehabiliteremii oktanaga Sd.prp. nr. 1 ( 2007 – 2008 ) .
Strategien omtaler tilbudet til samisk befolkning .	Strategiijas lea čállojuvvon fálaldagaid birra mat leat sámi álbmogii .
Den enkeltes rett til rehabilitering er i dag sikret gjennom lovgivningen , både i kommunehelsetjenesteloven og i spesialisthelsetjenesteloven .	Ovttaskas olbmo riekti rehabiliteremii lea dál sihkkarastojuvvon lágaid bokte , sihke suohkan ­dearvvašvuođabálvalusálága bokte ja erenoamáš-dearvvašvuođabálvaluslága bokte .
Den samiske befolkningen skal tilbys habiliterings- og rehabiliteringstjenester innenfor det ordinære tjenestetilbudet .	Sámi álbmogii galget fállojuvvot habiliteren- ja rehabiliterenbálvalusat dábálaš bálvalusfáladaga siskkobealde .
Utfordringen er å bygge opp samisk språkkunnskap og kulturforståelse der det er aktuelt .	Hástalus lea hukset sámi giellamáhtu ja kulturipmárdusa doppe gos lea dárbu .
Tiltak for å styrke en slik forståelse er fortsatt nødvendig .	Diekkár ipmárdusa nannendoaimmat leat ain dárbbašlaččat .
Mennesker med kognitiv svikt som følge av sykdom eller skader , har et særlig behov for et rehabiliteringstilbud hvor språk- og kulturforståelse ligger til grunn for samhandlingen .	Dakkár olbmot geain lea kognitiiva váili buozalmasvuođa dahje roasmmohuvvama dihte , dárbbašit erenoa-mážit dakkár rehabiliterenbálvalusa gos giella- ja kulturipmárdus lea vuođđun ovttasdoaibmamii .
Helsesenteret Sonjatun i Nordreisa er blant annet et statlig spesialpedagogisk tyngdepunkt for rehabilitering av pasienter med afasi og stemmeproblemer .	Dearvvašvuođaguovddáš Sonjatun Ráissas lea earret eará stáhtalaš erenoamášpedagogalaš rehabiliterenbáiki dakkár buhcciide geain lea afasiija dahje geain leat jietnaváttut .
Senteret er også en del av spesialisthelsetjenesten ved Universitetssykehuset i Nord-Norge HF .	Dat guovddáš lea maid oassin Davvi- Norgga Universitehtabuohcciviesu HF erenoamášdearvvašvuođa bálvalusas .
Helsedirektoratet finansierer en stilling til samiskspråklig logoped ved senteret gjennom årlige prosjektmidler for å sikre at samiskspråklige blir møtt med språk- og kulturforståelse .	Dearvvaš-vuođadirektoráhtta ruhtada ovtta sámegielat logopeda virggi dan guovddážis prošeaktaruđaid bokte juohke jagi vai sihkkarastet ahte sámegielat ol-bmuiguin deaivvadit dakkárat geain lea giella- ja kulturipmárdus .
Helsedirektoratet arbeider med nasjonale faglige retningslinjer for forebygging , behandling og rehabilitering ved hjerneslag .	Dearvvašvuođadirektoráhtta bargá maid nationála fágalaš eastadan- , dikšun- ja vuoiŋŋaščaskkástaga rehabiliteren njuolggadusaiguin .
Det vil i dette arbeidet blir vurdert om det er behov for særskilte tiltak for å implementere retningslinjene i befolkningen der kultur og språk kan utgjøre barrierer .	Dan barggus árvvoštallet ahte lea go dárbu erenoamáš doaimmaide go galgá implementeret njuolggadusaid dakkár álbmogii mas kultuvra ja giella sáhttet dagahit heđuštemiid .
Boks 9.1 Samisk virkelighetsoppfatning og kulturforståelse i pleie- og omsorgstjenesten	Boksa 9.1 Sámi máilmmiipmárdus ja kulturipmárdus dikšun- ja fuolahusbálvalusas
Figur 9.2 Storfjord kommune i Troms	Govus 9.2 Omasvuona suohkan Romssa fylkkas
Viktige faktorer i arbeidet er å etablere en praksis med systematisk kunnskapsutvikling , dokumentasjon og iverksetting av den livskunnskapen brukere , pårørende og ansatte har .	Deaŧálaš oasit dan barggus leat ásahit dakkár barggu mas lea systemáhtalaš máhttoovdánahttin , dokumentašuvdna ja johtui bidjan dan eallinmáhtus mii lea geavaheddjiin , lagaš olbmuin ja bargiin .
Det er også av betydning å ha et sterkt fokus på lokalmiljøets verdier og tradisjoner .	Ja lea maid deaŧalaš ahte báikkálaš birrasa árvvut ja árbevierut čalmmustahttojuvvojit .
Arbeidet har medført stor motivasjon og interesse fra ansatte , brukere og pårørende .	Diet bargu lea dagahan ahte bargiin , geavaheddjin ja lagaš olbmuin lea mokta ja beroštupmi .
Kulturforståelse og tiltak er nå nedfelt i alle avdelingene i årsrapporter og tiltaksplaner .	Kulturipmárdus ja doaibmabijut leat dál čállojuvvon buot ossodaga jahkerapporttaide ja doaibmaplánaide .
Videre er det et emne ansatte gjerne velger å utvikle i videre- og etterutdanning .	Muđui de lea dat dakkár fáddá masa bargit áinnas válljejit iežaset čiekŋudit lasse- ja joatkkaoahpus .
Alle individuelle planer i tjenesten har en egen kulturdel .	Buot individuálaplánaid bálvalusas lea sierra kulturoassi .
Tjenesten omfatter sykehjem , hjemmetjeneste , psykisk helse , utviklingshemmede og arbeidstrening for alle disse gruppene og omfatter mennesker i alle aldre .	Bálvalussii gullet buohcciviesut , ruovt , ­tubálvalus psykalaš dearvvašvuohta , doai-b ­mavádjit ja bargohárjehus buot joavk ­kuide ja dat fátmmasta juohke agi olbmuid .
Helse- og omsorgsdepartementet la i 2007 fram en delplan til Omsorgsplan 2015 , Demensplan 2015 – Den gode dagen .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta bijai ovdan 2007:s oasseplána Fuolahusplánii 2015 ; Demeansaplána 2015 – Buorre beaivi .
Planen er utarbeidet på bakgrunn av Rapport IS- 1486 « Glemsk , men ikke glemt » fra Helsedirektoratet , med utfordringer , behov og anbefalte satsingsområder bl.a. for samisk befolkning .	Plána ráhkadedje Raportta IS- 1486 vuođul « Muittoheapmi , muhto ii vajálduvvon » Dearvvašvuođadirektoráhtas , ja mas bohtet ovdan hástalusat , dárbbut ja ávžžuhuvvon nannensuorggit ee. sámi álbmogii » .
Ved utvikling av demens kan personen miste sitt andre språk , og for samer kan dette medføre at norskferdighetene går tapt og kommunikasjonsvansker kan oppstå .	Go olbmui boahtá demeansa , de sáhttá son massit iežas nuppi giela , ja sápmelaččaide sáhttá dat dagahit ahte dárogielmáhttu jávká ja de sáhttet gulahallanváttisvuođat šaddat .
Departementet ser at det er behov for å etablere et samisk demenssenter som kan bistå med utredning og diagnostisering av demens og bistå med ambulant råd og veiledning .	Departemeanta oaidná dárbbu ásahit sámi demeansaguovddáža mii sáhttá leat veahkkin čielggadanbargguin ja demeanssa fuomášeamis ja mii sáhttá leat veahkkin johtti rávvagiiguin ja bagadallamiin .
8.5 Informasjon til kreftsyke	8.5 Diehtojuohkin borasdávdabuhcciide
I dag tilbyr Den norske kreftforening samiske pasienter å ta kontakt med « Kreftlinjen » hvor en samisktalende kreftsykepleier er tilgjengelig per elektronisk post samt telefon en gang per uke .	Dál fállá Norgga borasdávdasearvi sámi buhcciide váldit oktavuođa « Kreftlinjen » nammasaš linnjái mas sámegielat borasdávdabuohccidivššár lea olámuttos elektruvnnalaš poastta bokte ja maid telefuvnna bokte oktii vahkkui .
Våren 2007 ble det gitt ut en brosjyre om kreft på samisk .	Giđđat 2007 almmuhuvvui gihpa borasdávdda birra sámegillii .
Det er behov for å styrke denne typen informasjon ytterligere .	Lea dárbu nannet diekkár diehtojuohkima ain eambbo .
8.6 Rus	8.6 Gárrendilli
I forbindelse med undersøkelsen « Ung i Nord » viste rapporten « Ung i Sápmi » ( 2003 ) at selvrapportert alkohol- og narkotikabruk blant samisk ungdom var lavere enn i den øvrige befolkningen , og lavest i indre Finnmark .	« Nuorra davvin » iskkadeami oktavuođas čájehii raporta ahte « Nuorra Sámis » ( 2003 ) iešdieđihuvvon alkohol- ja narkotihkkaatnin sámi nuoraid gaskkas lea unnit go muđui álbmogis , ja buot unni ­mus Sis-Finnmárkkus .
Dette er interessante funn som kan bidra til å avlive mulige myter på dette området om det motsatte .	Dat leat miellagiddevaš dieđut mat sáhttet leat fárus jávkadeame daid gáttuid mat dáidet leat ja mat leat juste nuppe ládje .
Det er grunn til å være oppmerksom på resultatene i rapporten , og å undersøke disse nærmere som ledd i det videre forebyggingsarbeidet .	Raportta bohtosiid gánnáha atnit muittus , ja fertešii maid guorahallat daid dárkileappot go viidáseappot galget bargat eastadanbargguin .
Forebyggingstiltak må målrettes bedre og ta hensyn til at personer med samisk bakgrunn kan ha andre behov enn den norske befolkning , for eksempel for oversettelse eller bruk av tolk .	Eastadandoaimmat fertejit leat eambbo ulbmiliid guvlui ja váldit vuhtii ahte dain olbmuin geain lea sámi duogáš soitet leat eará dárbbut go dáčča álbmogis , ovdamearkka dihte jorgaleami dahje dulkoma dáfus .
Det synes å være en generell erfaring at samiske pasienter i rusinstitusjoner forholder seg tause og tilbaketrukne på grunn av opplevde maktrelasjoner og fremmedgjøring .	Oppalaš vásáhusat orrot leame dat ahte sámi buohccit gárrenmirkoinstitušuvnnain orrot jávohaga ja okto sajis danne go leat vásihan fápmooktavuođaid ja eaidadeami .
For å bedre behandlingsresultatene til samiske pasienter i rusinstitusjoner vil departementet i samarbeid med Sametinget og samiske helse- og sosialfaglige miljøer etablere tilbud som tar opp i seg en samisk kulturell erfaring , der fysisk arbeid med tilknytning til tradisjonelle næringer og håndverk kan stå sentralt .	Vai buorránivčče daid sámi buhcciid dikšunbohtosat geat lea institušuvnnain , de áigu departemeanta ovttasráđiid Sámedikkiin ja sámi dearvvašvuođa- ja sosialfágalaš birrasiiguin ásahit dakkár fálaldaga mas lea mielde sámi kultuvrralaš vásáhus , gos árbevirolaš ealáhusaide čadnon fysalaš bargu ja duodji sáhttá leat guovddážis .
8.7 Oppfølging av nasjonal strategi for å utjevne sosiale helseforskjeller	8.7 Nationála strategiija čuovvoleapmi dássen dihte sosiála dearvvašvuođaerohusaid
Senter for samisk helseforskning har både epidemiologisk og samfunnsvitenskapelig kompetanse , og vil kunne bidra til å belyse eventuelle sosiale forskjeller i helse og helseatferd mellom norsk og samisk befolkning , og innad i den samiske befolkning .	Sámi dearvvašvuođadutkanguovddážis lea sihke epidemiologalaš ja servodatdieđalaš gelbbolašvuohta , ja dat sáhttá leat mielde fuomášuhttime sosiála erohusaid dearvvašvuođas ja dearvvašvuođameannudeamis , jus dat gávnojit , gaskal dáčča ja sámi álbmoga ja maid siskkobealde sámi álbmoga .
Iverksetting av tiltak for økt språkkompetanse og kulturforståelse er avgjørende for økt resultatlikhet i helsetjenesten .	Doaibmabijuid johtui bidjan vai šattašii eambbo giellagelbbolašvuohta ja kulturipmárdus lea mearrideaddjin jus galget leat eambbo ovttalágan bohtosat dearvvašvuođabálvalusas .
På levekårsområdet for øvrig er det store utfordringer knyttet til frafall fra skolegang og varig arbeidsledighet .	Eallindillesuorggis leat muđui stuora hástalusat danne go máŋggas heitet skuvllas ja leat barggu haga bistevaččat .
Generelle levekår har stor betydning for god helse og for å mestre livet samt å kunne bruke de ordninger som er etablert i samfunnet .	Olbmo oppalaš eallindilli mearkkaša ollu jus galgá leat dearvvaš ja nagodit eallima ja maid atnit daid ortnegiid mat leat ásahuvvon servodahkii .
Det er avgjørende at samordningen mellom de ulike delene av NAV-etaten lykkes , og at arbeidet med samiske brukere tar utgangspunkt i deres kulturelle erfaringer .	Lea mearrideaddjin ahte ovttastuhttin gaskal iešguđet NAV-etáhta osiid lihkostuvvá , ja ahte go barget sámi geavaheddjiiguin de váldet vuhtii sin kultuvrralaš vásáhusaid .
Det kan være behov for å utvikle andre tiltak og kurstilbud enn de som er mer eller mindre standardisert på landsplan .	Soaitá leat dárbu bidjat johtui eará doaimmaid ja kursafálaldagaid go daid mat leat unnit eanet ovttaiduhttojuvvon riikkadásis .
Brukermedvirkning vil være viktig for å få til dette .	Jus dien galgá olahit , de fertejit geavaheaddjit leat mielde das .
8.8 Senter for samisk helseforskning	8.8 Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš
Siden etableringen i 2001 har senteret gjennomført en rekke studier knyttet til helse og levekår for den samiske befolkning .	Dan rájes go guovddáš ásahuvvui 2001:s , de lea dat čađahan muhtin ráje iskkademiid mat gullet sámi álbmoga dearvvašvuhtii ja eallindillái .
De viktigste studiene er :	Deaŧalea ­mos iskkadeamit leat :
Helse- og leverkårsundersøkelsen SAMINOR	Dearvvašvuođa- ja eallindiliiskkadeapmi SAMINOR
Urfolksforskning i polare strøk	álgoálbmotdutkan polára guovlluin
Ungdom og helse i nord	Nuorat ja dearvvašvuohta davvin
Kartlegging blant helse- og sosialarbeidere i Nord-Norge – kompetanse og tjenestetilbud .	Kárten Davvi- Norgga dearvvašvuođa- ja sosialbargiid gaskkas – gelbbolašvuohta ja bálvalusfáladat
Det er i dag avlagt fire doktorgradsavhandlinger på bakgrunn av forsk ­ning ved senteret , og flere er nært forestående .	Guovddážis lea buorre dilli bestema dáfus danne go máŋggas geat leat čađahan doavttergráda háliidit joatkit dutkin .
Helse- og omsorgsdepartementet ønsker å videreføre finansieringen til senteret i et langsiktig perspektiv .	Deavvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu ain doalahit ruhtadeami guovddážii guhkitáiggi perspektiivvas .
Dette for å sikre langsiktig kunnskapsoppbygging og forsk ­ningsaktivitet ved senteret .	Dat lea sihkkarastin dihte guhkitáiggi máhttoloktema ja dutkanaktivitehta guovddážis .
I tiden fremover vil følgende forsk nings ­områder stå sentralt :	Ovddosguvlui de galget leat čuovvovaš dutkansuorggit leat guovddážis :
Tverrsnittsanalyse av funnene i helse- og levekårsundersøkelsen SAMINOR samt en oppfølgingsundersøkelse som kan belyse endringer i livsstil , levekår og helse over tid .	Rastáčuohpahatguorahallan dain bohtosiin mat ledje dearvvašvuođa- ja eallindilleiskkadeamis SAMINORas ja maid čuovvolahttiniskkadeapmi mii sáhttá čájehit rievdademiid mat áiggi mielde šaddet eallinvuogis , eallindilis ja dearvvašvuođas .
Inngå i samarbeid om internasjonal forsk ­ning bl.a. urfolksforskning i polare strøk .	Ráhkadit ovttasbarggu riikkaidgaskasaš dutkamis ee. álgoálbmotdutkama polára guovlluin .
Det er et ønske å delta i « Survey of living conditions in the Artic » – SliCA .	Háliidit oassálastit « Survey of living conditions in the Arctic » – SliCA nammasaš doibmii .
Et slikt samarbeid vil kunne danne grunnlag for et bredere internasjonalt engasjement .	Diekkár ovttasbargu dagahivččii eambbo viiddis riikkaidgaskasaš beroštumi .
Miljømessige problemer i relasjon til helse og levekår .	Biraslaš váttisvuođat mat gusket dearvvašvuhtii ja eallindillái .
I første omgang dreier det seg om miljøforurensninger i samers tradisjonelle kosthold ; reinkjøtt og fisk .	álggus lea vuos sáhka birasnuoskkidemiin sámi árbevirolaš biepmus ; bohccobierggus ja guolis .
Det er ønske om å gjennomføre en bredt anlagt medisinsk og kulturell studie av Tsjernobyl-ulykkens betydning for sørsamene på bakgrunn av et tidligere forprosjekt gjennomført i 2006 .	Háliidit čađahit viidát medisiinnalaš ja kultuvrralaš iskkadeami das movt Tsjernobyl lihkohisvuohta váikkuhii oarjelsámiide dan ovdalaš ovdaprošeavtta vuođul mii čađahuvvui 2006:s .
Intensivering av samarbeid med Statistisk Sentralbyrå , Sametinget og Samisk høgskole i Kautokeino .	Eambbo bargagoahtit ovttas Statistihkalaš Guovddášdoaimmahagain , Sámedikkiin ja Sámi allaskuvllain Guovdageainnus .
Fortsette forsk ­ning knyttet til selvmord , rus og psykisk helse .	Joatkit dutkama mii gullá iešsoardimii , gárrendillái ja psykalaš dearvvašvuhtii .
Resultatene av disse undersøkelsene blir publisert løpende .	Bohtosat diein iskkademiin galget dađistaga almmuhuvvot .
8.9 Tannhelse	8.9 Bátnedearvvašvuohta
I St.meld. nr. 35 ( 2006 – 2007 ) Tilgjengelighet , kompetanse og sosial utjevning – Framtidas tannhelsetjenester er tannhelsetjenester til den samiske befolkning omtalt .	Sd.dieđ. nr. 35 ( 2006 – 2007 ) Tilgjengelighet , kompetanse og sosial utjevning – Framtidas tannhelsetjenester dieđáhusas lea sámi álbmoga bátnedearv-vašvuođabálvalusaid birra čállojuvvon .
Den fylkeskommunale tannhelsetjenesten i Finnmark formidler at tannhelsesituasjonen innenfor de samiske områdene er vanskelig , både blant barn og unge og den voksne del av befolkningen .	Finnmárkku fylkkagielddalaš bátnedearvvašvuođabálvalus muitala ahte bátnedearvvašvuođadilli sámi guovlluin lea váttis , sihke mánáid ja nuoraid gaskkas ja maiddái rávesolbmuid gaskkas .
Helse- og omsorgsdepartementet vil innhente ytterligere kunnskap om tannhelsen i den samiske befolkning .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu čohkket ain eambbo dieđuid sámi álbmoga bátnedearvvašvuođa birra .
Denne økningen skulle finne sted gjennom å etablere en ny utdanning i Tromsø .	Dat lasi-heapmi galggai leat dainna lágiin ahte ásahit ođđa oahpu Romsii .
I 2004 ble de første 12 studieplasser etablert .	2004s ásahuvvojedje vuosttaš 12 lohkansaji .
Tannlegeutdanningen i Tromsø har lagt vekt på omfattende praksis i offentlig tannhelsetjeneste under utdanningen .	Romssa bátnedoavttiroahppu lea deat ­tuhan ohppiin galgat leat viiddis hárjehallanáigi almmolaš bátnedikšunbálvalusas oahpu vuolde .
Opptakskapasiteten har økt gradvis , til 40 per år fra høsten 2007 .	Sisaváldinkapasitehta lea dađistaga lassánan , 40 oahppi rádjái juohke jagi 2007 čavčča rájes .
Ved opptak av nye tannlegestudenter , skal 60 prosent av studentene være fra de tre nordnorske fylkene , samtidig som en plass er reservert en samisktalende student .	Go ođđa bátnedoavttiroahppit váldojuvvojit skuvllaide , de galgá 60 proseantta studeanttain leat eret Norgga golmma davimus fylkkas , dan seammás go okta sadji lea dollojuvvon sámegielat studentii .
Som et virkemiddel for å sikre tilgangen på spesialisttannlegetjenester i hele Nord-Norge , er det opprettet et regionalt odontologisk kompetansesenter for Nord-Norge .	Gaskaoapmin sihkkarastit spesialista bátne-doavttirbálvalusaid leahkima olles Davvi-Norggas , de leat ásahan regiunála odontologiija gelbbolašvuođaguovddáža Davvi-Norgga várás .
Tannlegeutdanningen , tannpleierutdanningen og kompetansesenteret er samlokalisert i et nytt klinikkbygg oppført av Troms fylkeskommune .	Bátnedoavttiroahppu , bátnedikšunoahppu ja gelbbolašvuođaguovddáš lea biddjojuvvon ođđa klinihk ­kavistái maid Romssa fylkkasuohkan lea huksen .
Bygget ble tatt i bruk sommeren 2007 .	Dan vistti atnigohte geasset 2007s .
Det forventes at den nye utdanningen og kompetansesenteret skal bidra til bedre rekruttering og stabilisering av tannhelsepersonell i Nord-Norge , mer forsk ­ning og fagutvikling , og bedre kvalitet i tjenesten .	Vurdojuvvo ahte ođđa oahppu ja gelbbolašvuođaguovddáš galgá dagahit sihke buoret rekruterema ja dássedis dili Davvi-Nogga bátnedikšunbargiid dáfus , eambbo dutkama ja fágaovdánahttima , ja buoret kvalitehta bálvalusaide .
8.10 Særskilte utfordringer i det lulesamiske og sørsamiske området	8.10 Sierra hástalusat julevsámi ja oarjelsámi guovlluin
I lulesamiske og sørsamiske områder utgjør den samiske befolkningen en minoritet .	Julevsámi ja oarjelsámi guovlluin lea sámi álbmot unnitlogus .
Med enkelte unntak er det få samiske familier i hver kommune .	Leat dušše moadde sámi bearraša juohke suohkanis , dušše muhtin sajiin leat eambbo .
Familiene er knyttet til hverandre på tvers av kommunegrenser gjennom felles kultur og nettverk .	Bearrašat leat čadnojuvvon oktii suohkanrájiid badjel oktasaš kultuvrra ja fierpmádaga bokte .
I disse områdene er det særskilte utfordringer for å ivareta et likeverdig tilbud til den samiske befolkningen .	Dain guovlluin leat erenoamáš hástalusat go galgá fuolahit ovttadássásaš fálaldaga sámi álbmogii .
Dette gjelder både kommunale helse- og sosialtjenester , tannhelsetjenester og spesialisthelsetjenester .	Diet guoská sihke suohkanlaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaide , bátnedearvvašvuođabálvalusaide ja erenoamášdearvvašvuođabálvalusaide .
Departementet vil i samarbeid med Sametinget og berørte kommuner vurdere aktuelle tiltak som kan bidra til å sikre likeverdighet i tilgjengelighet til helse- og sosialtjenester .	Departemeanta áigu ovttasráđiid Sámedikkiin ja suohkaniiguin maidda dat guoská guorahallat áigeguovdilis doaibmabijuid mat sáhttet leat mielde sihkkarastimis ovttadássásašvuođa go lea sáhka oažžumis dearvvašvuođa- ja sosialbálvalusaid .
Snåsa kommune ble i 2008 innlemmet i samisk språkområde .	Snoasa suohkan šattai oassin sámi giellahálddašanguvlui 2008:s .
Det bør legges til rette for at Snåsa kommune kan ha rådgivende funksjoner for helsetjenesten til øvrige kommuner i regionen .	Galgá láhčojuvvot dilli nu ahte Snoasa suohkanis sáhttet leat ráđđeaddi doaimmat dearvvašvuođabálvalusaid dáfus maiddái guovllu eará suohkaniidda .
8.11 Strategier og tiltak	8.11 Strategiijat ja doaibmabijut
Den overordnede statlige strategi er å utjevne forskjeller i helsetilbudet og at hele befolkningen skal ha likeverdig tilbud til helse- og sosialtjenester .	Bajimus stáhtalaš strategiija lea jávkadit erohusaid dearvvašvuođabálvalusas ja ahte olles álbmogis galget leat dearvvašvuođa- ja sosialbálvalusain seammadássásaš fálaldagat .
For å oppnå dette for den samiske befolkning , ønsker Staten , gjennom forsk ­ning og bedre kunnskapsgrunnlag for ansatte i kommunale tjenester , og gjennom sin eierstyring av spesialisthelsetjenester å bidra til at den samiske befolkning opplever større tilfredshet med helse- og sosialtjenesten .	Jus dien galgá olahit sámi álbmogii , de áigu Stáhta , dutkama bokte ja dan bokte ahte háhká buoret máhttovuođu suoh-kanlaš bálvalusa bargiide , ja dan bokte go eaiggádin stivre spesialista dearvvašvuođabálvalusaid leat fárus das ahte sámi álbmot livččii eambbo duhtavaš dearvvašvuođa- ja sosialbálvalusaide .
Følgende tiltak er konkrete virkemidler i en slik strategi :	Čuovvovaš doaibmabijut leat konkrehta gaskaoamit diekkár strategiijas :
Kommuner og fylkeskommuner	Suohkanat ja fylkkasuohkanat
Helse- og omsorgsdepartementet vil i samarbeid med Helsedirektoratet og fylkesmennene styrke råd og veiledning overfor de kommunale og fylkeskommunale tjenester mht. tilbudet til den samiske befolkningen .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu ovttasráđiid Dearvvašvuođadirektoráhtain ja fylkkamánniiguin nannet neavva- ja bagadallanoasi suohkana ja fylkkasuohkana bálvalusaide go lea sáhka fálaldagas sámi álbmogii .
Helse- og omsorgsdepartementet vil i samarbeid med Sametinget vurdere hvordan tolketjenesten til den samiske befolkning kan bli bedre i helsetjenesten .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu ovttas Sámedikkiin árvvoštallat movt sámi álbmoga várás dulkonbálvalus sáhttá šaddat buoret dearvvašvuođabálvalusas .
Som ledd i delplan til omsorgsplan 2015 « Demensplan 2015 – den gode dagen » vil Helsedirektoratet iverksette forsk ­nings- og utviklingsprosjekter om ulike brukergrupper , herunder personer med demens som har samisk bakgrunn .	Oassin oasseplánas fuolahusplánii 2015 – De-meansaplána 2015 – « Buorre beaivi » , de áigu Dearvvašvuođadirektoráhtta álggahit dutkan- ja ovdánahttinprošeavttaid iešguđet geava , ­headdjijoavkkuide ja das leat oassin sii geain lea demeansa ja geain lea sámi duogáš .
For å bedre behandlingsresultatene til samiske pasienter i rusinstitusjoner vil Helse- og omsorgsdepartementet i samarbeid med Sametinget og samiske helse- og sosialfaglige miljøer etablere tilbud som tar opp i seg samisk kulturell erfaring .	Buoridan dihte dikšunbohtosiid sámi buhcciide gárrendilleinstitušuvnnain , de áigu Dearvvaš-vuođa- ja fuolahusdepartemeanta ovttas Sáme ­dikkiin ja sámi dearvvašvuođa- ja sosialfágalaš birrasiiguin ásahit dakkár fálaldaga mas sámi kultuvrralaš vásáhus lea fárus .
Helsedirektoratet vil utarbeide materiale som kan taes i bruk i helsestasjons- og skolehelsetjenesten som ledd i å bedre tannhelsen hos den samiske befolkning .	Dearvvašvuođadirektoráhtta áigu ráhkadit materiealla maid dearvvašvuođastašuvnnat ja skuvlla dearvvašvuođabálvalusat sáhttet atnit oassin buoridit bátnedearvvašvuođa sámi álbmogis .
Helse- og omsorgsdepartementet vil i samarbeid med Sametinget utrede nærmere hvordan likeverdighet i helsetjenesten kan bli ivaretatt i de lulesamiske og sørsamiske områdene .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu ovttasráđiid Sámedikkiin čielggadit lagabui movt sáhttá ovttadássásaš dearvvašvuođa-bálvalusaid olahit julevsámi ja oarjelsámi guovl .
Helse- og omsorgsdepartementet vil bidra til finansiering av utviklingstiltak og av institusjoner med samisk kompetanse innenfor helsetjenesten .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu leat mielde ruhtadeame ovdánahttindoaimmaid ja maid ruhtadeame ásahusaid main lea sámi gelbbolašvuohta dearvvašvuođabálvalussuorggis .
Særlig i områder hvor samer er i mindretall kan det være aktuelt å knytte aktiviteter til samiske kultursentra som for eksempel Várdobáiki i Evenes .	erenoamážit dakkár guovlluin gos sápmelaččat leat unnitlogus soaitá leat áigi ­guovdil čatnat doaimmaid sámi kultur- ­guovddážiidda nu go ovdamearkka dihte Várdobáikái Evenáššái .
Statlige virksomheter	Stáhta doaimmat
Helse- og omsorgsdepartementet ønsker å styrke samisk brukermedvirkning i statlige tjenester .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu nannet sámi geavaheddjiid mieldedoaibmama stáhtalaš bálvalusain .
Eksempel på dette er deltakelse i brukerrådene for helseforetakene .	Ovdamearkan dasa lea oassálastin dearvvašvuođafitnodagaid geava ­headdjiráđiide .
Helse- og omsorgsdepartementet vil stimulere til ytterligere forsk ­ning ved Senter for samisk helseforskning knyttet til samers helse og levekår .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu movttiidahttit Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáža ain eambbo dutkat áššiid mat gusket sápmelaččaid dearvvašvuhtii ja eallindillái .
Helse- og omsorgsdepartementet vil i samarbeid med Statens helsetilsyn vurdere hvordan tilsynet ivaretar den samiske befolkningens rett til helsehjelp samt hvordan retten til nødvendig helsehjelp etterleves .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu ovttasráđiid Stáhta dearvvašvuođabearráige-ahčuin guorahallat man muddui bearráige-ahčču váldá vuhtii sámi álbmoga dearv-vašvuođaveahkkerievtti ja maid movt vuoigatvuohta dárbbašlaš dearvvašvuođa veahk ­kái doahttaluvvo .
Helse- og omsorgsdepartementet vil synliggjøre i oppdragsdokumentene til de regionale helseforetakene at samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres i planlegging , utredning og når beslutninger tas .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu oainnusin dahkat regiunála dearvvašvuođaásahusaid bargodokumeanttain dan ahte sámi buhcciid vuoigatvuođat ja dárbbut oažžut heivehuvvon bálvalusaid fertejit čohkkejuvvot ja oainnusin dahkkojuvvot plánemis , čielggademiin ja go mearrádusat dahkkojuvvojit .
Nr. : 90	Nr. : 90
Verdens urfolksdag	Máilmmi álgoálbmotbeaivi
Verdens urfolksdag skaper oppmerksomhet om verdens urfolk , og er en dag for solidaritet og samhold mellom urfolksgrupper .	Máilmmi álgoálbmotbeaivi čalmmustahttá máilmmi álgoálbmogiid , ja dat lea solidaritehta ja álgoálbmogiid oktiigullevašvuođa beaivi .
I dag markeres FNs internasjonale urfolksdag for trettende gang .	Odne čalmmustahttojuvvo ON riikkaidgaskasaš álgoálbmotbeaivi golbmanuppoelogát gearddi .
- På den internasjonale urfolksdagen vil jeg rette oppmerksomheten mot urfolks positive bidrag til det kulturelle mangfoldet på kloden .	- Riikkaidgaskasaš álgoálbmotbeaivvi háliidan čájehit beroštumi álgoálbmogiid positiiva váikkuhussii kultuvrralaš šláddjiivuhtii máilmmis .
Kanskje særlig fordi mange urfolk lever under svært vanskelige forhold , og det som oftest er med negative fortegn disse gruppene får verdens oppmerksomhet gjennom undertrykking , forfølgelse og nød , sier statsråd Bjarne Håkon Hanssen .	Várra erenoamážit danne go ollu álgoálbmogat ellet hirpmus váttis diliin , ja dávjá dát joavkkut ožžot hui negatiiva fuomášumi máilmmis duolbmama , doarrádallama ja heađi geažil , dadjá stáhtaráđđi Bjarne Håkon Hanssen .
- I Norge er samene anerkjent som urfolk , og ulike samiske institusjoner samarbeider med andre urfolk i verden på flere felt .	- Norggas leat sámit dohkkehuvvon álgoálbmogin , ja iešguđet sámi ásahusat barget ovttas eará máilmmi álgoálbmogiiguin máŋgga suorggis .
Et eksempel er urfolksfestivalen Riddu Riđđu som er et viktig bidrag i arbeidet med å fremme både samisk kultur og andre nordlige urfolks kulturer , sier statsråden .	Okta ovdamearka lea álgoálbmotfestivála Riddu Riđđu mii lea mielde váikkuheamen sihke sámi kultuvrii ja eará davvi álgoálbmogiid kultuvrraide , dadjá stáhtaráđđi .
Verdens urfolksdag ble vedtatt av FNs generalforsamling i 1994 , og datoen er valgt ut fra det første møtet i FNs arbeidsgruppe for verdens urfolk – 9. august 1982 .	ON váldočoahkkin ásahii máilmmi álgoálbmotbeaivvi 1994 , ja máilmmi álgoálbmotbeaivvi beaivemearri válljeduvvui dan beaivvi vuođul go ON bargojoavku máilmmi álgoálbmogiid várás doalai iežas vuosttaš čoahkkima borgemánu 9. beaivvi 1982 .
I FNs hovedkvarter i New York markeres dagen med en seremoni etterfulgt av en paneldebatt med urfolksungdom og språk som tema .	ON váldodálus New Yorkkas čalmmustuvvo beaivi meanuiguin maid maŋŋil lea paneladigaštallan álgoálbmotnuoraiguin giela birra .
Fra regjeringens side er urfolksdimensjonen i nordområdene integrert i Nordområdestrategien , i tillegg til at vi samarbeider med andre lands regjeringer også om urfolksspørsmål både gjennom Barentssamarbeidet , Arktisk Råd , Europarådet og gjennom FNs permanente urfolksforum .	Ráđđehusa bealis lea davviguovlluid álgoálbmotolli ovttastuvvon Davviguovlostrategiijii , dan lassin ahte mii bargat ovttas eará riikkaid ráđđehusaiguin álgoálbmotáššiiguin ge sihke Barentsovttasbarggu , Árktalaš Ráđi , Eurohparáđi ja ON bistevaš álgoálbmotfora bokte .
900 000 kroner til Høgskolen i Finnmark	Finnmárkku allaskuvla - 900 000 ruvnno
Høgskolen i Finnmark skal styrke gründerkulturen ved høgskolen .	Finnmárkku allaskuvla galgá nannet fidnohutkankultuvrra allaskuvllas .
Innovasjon Norge bevilger 900 000 kroner til høgskolens satsing .	Innovašuvdna Norga juolluda 900 000 ruvnno allaskuvlla áŋgiruššamii .
Høgskolen skal de to neste årene bla . følge opp studenter med forretningsideer i etterkant av studiet , blant annet gjennom en studentinkubator .	Allaskuvla áigu earret eará guokte boahttevaš jagi čuovvolit daid studeanttaid maŋŋá go sii leat geargan oahpus , geain leat gávpejurdagat , earret eará studeantaláddadeaddji bokte .
Det skal også samarbeds med næringslivet om relevante nyskapingsprosjekter studentene kan jobbe med .	Galgá maiddái leat ovttasbargu ealáhusaiguin áššáigullevaš ođđahutkanprošeavttaid hárrái maiguin studeanttat sáhttet bargat .
- I Finnmark skal studentene involveres i satsing på reiseliv og arktisk teknologi , og bidra til å utvikle næringslivet i regionen , sier kommunal- og regionalminister Liv Signe Navarsete .	Finnmárkkus galget studeanttat searvaduvvot áŋgiruššat mátkeealáhusaiguin ja árktalaš teknologiijain , ja váikkuhit regiuvnna ealáhusaid ovddideapmái , cealká gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete .
S kal sparke gründere i gang Prosjektet i Finnmark er en del av en større satsing for å styrke gründerkulturen ved landets høgskoler .	Áigot duvdit fidnohutkiid johtui Finnmárkku prošeakta lea stuorát áŋgiruššama oassi man ulbmil lea nannet fidnohutkankultuvrra riikka allaskuvllain .
Totalt 12,5 millioner kroner bevilges til ti prosjekter ved 13 høgskoler .	Buohkanassii 12,5 milj. ruvnno juolluduvvojit logi prošektii 13 allaskuvlii .
Målet er å gjennomføre aktiviteter som hjelper studentene til å lage forretning av gode ideer .	Ulbmil lea čađahit doaimmaid mat veahkehit studeanttaid jorahit buriid jurdagiid gávpin .
– Vi vet at tilgang til nettverk , det å være del av et kunnskapsmiljø , er viktig for at oppstartsbedrifter skal lykkes .	– Mii diehtit ahte fierpmádahkii beassan , ja leat máhttobirrasa oassin , lea dehálaš easkkaálggahuvvon fitnodagaid lihkostuvvamii .
Vi vil samarbeide med utdanningsinstitusjonene for å bidra til å åpne dørene for studentene og skape gode bedrifter av gode ideer , sier administrerende direktør i Innovasjon Norge Gunn Ovesen .	Mii áigut ovttasráđiid bargat oahpahusásahusaiguin veahkehan dihtii rahpat vejolašvuođaid ja oktavuođaid studeanttaide ja vuođđudit buriid jurdagiid vuođul buriid fitnodagaid , cealká Innovašuvdna Norgga hálddahusdirektevra Gunn Ovesen .
Gir verdiskaping i distriktene Høgskoler fra Finnmark i nord til Haugesund i vest har fått tildelt fra 2,9 millioner til 500 000 kroner hver .	Lasiha árvobuvttadeami boaittobeliin Juohke allaskuvla Finnmárkku rájes davvin Haugesunda rádjai oarjin lea ožžon 2,9 milj. ruvnno rájes 500 000 ruvnno rádjai .
Noen høgskoler har gått sammen om felles prosjekter .	Muhtun allaskuvllat áigot čađahit oktasaš prošeavttaid .
Innovasjon Norge har behandlet søknadene og fordelt penger til prosjektene .	Innovašuvdna Norga lea meannudan ohcamiid ja juogadan ruđaid prošeavttaide .
– Unge mennesker har ofte nyskapende forretningsideer , men de sliter med å sette ideene i verk .	– Nuorra olbmuin leat dávjá ođđahutki gávpejurdagat , muhto sidjiide lea váttis ollašuhttit jurdagiiddiset .
Gjennom denne satsinga hjelper vi fram ideer som sikrer verdiskaping i distrikter og byer over hele landet , sier kommunal- og regionalminister Liv Signe Navarsete .	Dáinna áŋgiruššamiin mii veahkehit duohtan dahkat jurdagiid mat sihkkarastet gelbbolašvuođabargosajiid ja árvoháhkama doaresbeliide ja gávpogiidda miehtá riikka , dadjá gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete .
Kommunal- og regionaldepartementets pressetelefon : 22 24 25 00 .	Gielda- ja guovlodepartemeantta preassatelefovdna : 22 24 25 00 .
Nr. : 95	Nr. : 95
Det samiske veiviserprosjektet – en suksess	Sámi ofelašprošeakta – buorre menestus
- Jeg har hele tiden hatt et godt inntrykk av det samiske veiviserprosjektet .	- Mu mielas lea čađat gaskka leamaš sámi ofelašprošeakta hui buorre .
At evalueringen av prosjektet nå slår fast at dette er et vellykket konsept egnet for permanent drift , er derfor ikke uventet , men svært gledelig , sier statssekretær i Arbeids- og inkluderingsdepartementet Berit Oskal Eira .	Dál go prošeavtta evalueren duođašta ahte dát bargovuohki lea menestuvvan ja heive bistevaš doaibman , de dihten dan juo ovdagihtii , muhto dat lea hui illudahtti – dadjá Bargo- ja searvvahandepartemeantta stáhtačálli Berit Oskal Eira .
De samiske veiviserne ble etablert som et prosjekt av departementet i 2004 .	Sámi ofelašprošeavtta ásahii departemeanta jagis 2004 .
Årlig har tre samiske ungdommer fått opplæring ved Samisk Høyskole og deretter reist rundt på skoler for å spre kunnskap om samisk kultur , historie og levemåte .	Juohke jagi leat golbma sámenuora gazzan oahpu Sámi Allaskuvllas ja das maŋŋil finadan skuvllain juohkime dieđuid sámi kultuvrras , historjjás ja eallinvuogis .
De har også på den måten kunnet snakke med jevnaldrende om hvordan det er å være ung og samisk i dag .	Dáinna lágiin leat sii beassan ságastallat seammaahkásaš nuoraiguin das movt lea eallit sámenuorran dán áiggi .
Regjeringen er innstilt på at tiltaket skal kunne fortsette i regi av Samisk Høyskole .	Ráđđehusas lea dáhttu joatkit prošeavtta Sámi Allaskuvllas .
Statskonsult har nå på oppdrag fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet evaluert prosjektet .	Statskonsult lea Bargo- ja searvvahandepartemeantta ovddas árvvoštallan prošeavtta .
Evalueringen tegner et meget positivt bilde av virksomheten , og viser at besøkene av veiviserne har vært svært lærerike , både for lærere og elever .	Árvvoštallan addá hui buori gova doaimmas , ja čájeha ahte ofelaččaid bargu lea leamaš hui buorre oahppa sihke oahpaheddjiide ja ohppiide .
Lærerne mener veiviser konseptet fungerer godt til å fjerne fordommer og vrangforestillinger om samisk kultur .	Oahpaheddjiid mielas ofelašdoaibma lea buorren ávkin jávkadit ovdagáttuid ja boasttuoainnuid mat olbmuin leat sámi kultuvrra ektui .
Nær sagt samtlige elever mener de har hatt utbytte av besøkene i form av økt kunnskap .	Measta buot oahppit oaivvildit ahte lea leamaš ávkkálaš dieđu huksemis go ofelaččat leat finadan sin skuvllas .
Statskonsult peker på at kanskje Sverige og Finland med fordel kunne slutte seg til veiviseropplegget .	Statskonsult fuomášahttá maid ahte soaittášii ávkin Ruŧŧii ja Supmii searvat ofelašdoibmii .
Videre sier Statskonsult at opplegg og arbeidsmåten for veiviserprosjektet har overføringsverdi til andre sammenhenger hvor man ønsker å spre kunnskap og påvirke holdninger .	Viiidáset Statskonsult dadjá ahte ofelašprošeavtta bargovuohki ja doaibma sáhttá maid geavahuvvot eará oktavuođain mas háliida gilvit dieđuid ja váikkuhit miellaguottuid .
Samisk høyskole har allerede bedt om penger til et forprosjekt for å vurdere utvidelse til Sverige og Finland .	Sámi allaskuvla lea juo ohcan ruđaid ovdaprošektii mas galget árvvoštallat prošeavtta viiddideami Ruŧŧii ja Supmii .
Statskonsults evaluering ( PDF )	Loga raportta dáš ( PDF )
Nyhet , 21.01.2011	Ođas , 21.01.2011
98 partilag mister statsstøtten i 2011	98 bellodatsearvvi masset stáhtadoarjaga jagi 2011
Rundt 2850 politiske partilag fikk statsstøtte i 2010 .	Jagi 2010 ožžo sullii 2850 politihkalaš bellodatsearvvi stáhtadoarjaga .
Partilovnemnda har vedtatt å holde tilbake støtten til 98 lag .	Bellodatláhkalávdegoddi lea dál mearridan várret doarjaga dušše 98 searvái .
Den vanligste årsaken er at partilagene ikke har oppfylt plikten til å innrapportere inntekter for foregående år .	Dábáleamos sivvan lea go bellodagat eai leat čuvvon sisaboađuid raporteren gáibádusaid diimmá jagi ovddas .
For 2010 vedtok nemnda å holde tilbake støtten til 110 lag .	Lávdegoddi mearridii ahte 110 searvvi eai galgga oažžut doarjaga jagi 2010 ovddas .
Alle politiske partier , fra kommunenivå til riksnivå , skal innen 1. juli hvert år innrapportere sine inntekter for forrige år til Statistisk Sentralbyrå .	Buot politihkalaš bellodagat , gielddadásis riikkadássái , galget juohke jagi ovdal suoidnemánu 1. beaivvi raporteret sisaboađuset Statistihkalaš Guovddášdoaimmahussii .
Partilag som ikke overholder bestemmelsen kan miste partistøtta for året etter .	Politihkalaš searvvit geat eai čuovu njuolggadusaid sáhttet massit bellodatdoarjaga maŋit jagi .
Venstre topper avslagslisten med 21 partilag , deretter følger Arbeiderpartiet og Sosialistisk Venstreparti med 13 hver .	Gurutbellodaga 21 searvvi leat biehttaluslisttu bajimusas , ja dasto Bargiidbellodat ja Sosialisttalaš Gurutbellodat , goappásge 13 searvvi .
Disse lagene har mistet statsstøtten i 2011 :	Čuovvovaš searvvit leat massán doarjaga jagi 2011 :
Arbeiderpartiet ( 13 ) : Lyngdal Arbeiderparti Nærøy Arbeiderparti Vevelstad Arbeiderparti Rødøy Arbeiderparti Beiarn Arbeiderparti Evenes Arbeiderparti Værøy Arbeiderparti Vestvågøy Arbeiderparti Bø Arbeiderparti Lavangen Arbeiderparti Dyrøy Arbeiderparti Torsken Arbeiderparti Skjervøy Arbeiderparti	Bargiidbellodat ( 13 ) : Lyngdal Bargiidbellodat Nærøy Bargiidbellodat Vevelstad Bargiidbellodat Rávddá Bargiidbellodat Bájddár Bargiidbellodat Evenášši Bargiidbellodat Værøy Bargiidbellodat Vestvågøy Bargiidbellodat Bievák Bargiidbellodat Loabák Bargiidbellodat Divrrák Bargiidbellodat Doasku Bargiidbellodat Skiervá Bargiidbellodat
Demokratene ( 9 ) : Demokratene Østfold Demokratene i Akershus Demokratane Kvinesdal Demokratane Sund Demokratane Fjell Demokratane i Sogn og Fjordane Demokratene i Møre og Romsdal Demokratene i Nordland Demokratene i Troms	Demokráhtat ( 9 ) : Demokráhtat Østfold Demokráhtat Akershus Demokráhtat Kvinesdal Demokráhtat Sund Demokráhtat Fjell Demokráhtat Sogn og Fjordane Demokráhtat Møre og Romsdal Demokráhtat Nordlánda Demokráhtat Romsa
Fremskrittspartiet ( 3 ) : Stor-Elvdal Fremskrittsparti Tynset Fremskrittsparti Sel Fremskrittsparti	Ovddádusbellodat ( 3 ) : Stor-Elvdal Ovddádusbellodat Tynset Ovddádusbellodat Sel Ovddádusbellodat
Høyre ( 3 ) : Re Høyre Norddal Høgre Steigen Høyre	Olgešbellodat ( 3 ) : Re Olgešbellodat Norddal Olgešbellodat Stájggo Olgešbellodat
Kristelig Folkeparti ( 3 ) : Flesberg KrF Porsanger KrF Finnmark Kristelig Folkepartis Ungdom	Kristtalaš Álbmotbellodat ( 3 ) : Flesberg Kristtalaš Álbmotbellodat Porsáŋggu Kristtalaš Álbmotbellodat Finnmárkku Nuoraid Kristtalaš Álbmotbellodat
Kristent samlingsparti ( 2 ) : Kristent Samlingsparti Sarpsborg Kristent Samlingsparti Hå .	Kristtalaš ovttastusbellodat ( 2 ) : Kristtalaš ovttastusbellodat Sarpsborg Kristtalaš ovttastusbellodat Hå
Kystpartiet ( 4 ) : Kystpartiet i Sandnes Kystpartiet i Bardu Kystpartiet i Nordkapp Kystpartiet i Vadsø	Riddobellodat ( 4 ) : Sandnes Riddobellodat Beardu Riddobellodat Davvenjárgga Riddobellodat Čáhcesullo Riddobellodat
Pensjonistpartiet ( 4 ) : Rælingen Pensjonistparti Pensjonistpartiet Time Røros Pensjonistparti Karmøy Pensjonistparti	Penšunistabellodat ( 4 ) : Rælingen Penšunistabellodat Time Penšunistabellodat Plassje Penšunistabellodat Karmøy Penšunistabellodat
Rødt ( 11 ) : Rødt Ås Rødt Frogn Rødt Fet Rødt Rælingen Lørenskog Rødt Rødt Eidsvoll Øvre Eiker Rødt Lier Rødt Rødt Sandnes Raudt Os Raudt Fjell	Ruksesbellodat ( 11 ) : Ruksesbellodat Ås Ruksesbellodat Frogn Ruksesbellodat Fet Ruksesbellodat Rælingen Lørenskog Ruksesbellodat Ruksesbellodat Eidsvoll Øvre Eiker Ruksesbellodat Lier Ruksesbellodat Ruksesbellodat Sandnes Ruksesbellodat Os Ruksesbellodat Fjell
Samefolkets parti ( 4 ) : Samefolkets parti Finnmark Samefolkets parti Kautokeino Samefolkets parti Karasjok Samefolkets parti Nesseby	Sámiálbmot bellodat ( 4 ) : Finnmárkku Sámiálbmot bellodat Guovdageainnu Sámiálbmot bellodat Kárášjoga Sámiálbmot bellodat Unjárgga Sámiálbmot bellodat
Senterpartiet ( 8 ) : Nesodden Senterpartiet Sandefjord Senterparti Hægebostad Senterparti Askøy Senterparti Narvik Senterparti Nordkapp Senterparti Lebesby Senterparti Båtsfjord Senterpart	Guovddášbellodat ( 8 ) : Nesodden Guovddášbellodat Sandefjord Guovddášbellodat Hægebostad Guovddášbellodat Askøy Guovddášbellodat Narviikka Guovddášbellodat Davvenjárgga Guovddášbellodat Davvesiidda Guovddášbellodat Báhcavuona Guovddášbellodat
Sosialistisk Venstreparti ( 13 ) : Råde SV Ringebu SV Hemsedal SV Sande SV Tjøme SV Aust-Agder SU Gjerstad SV Lindesnes SV Osen SV Verran SV Gratangen SV Kautokeino / Guovdageaidnu SV Båtsfjord SV	Sosialisttalaš Gurutbellodat ( 13 ) : Råde SG Ringebu SG Hemsedal SG Sande SG Tjøme SG Aust-Agder SGN Gjerstad SG Lindesnes SG Osen SG Verran SG Gratangen SG Kautokeino / Guovdageaidnu SG Báhcavuona SG
Venstre ( 21 ) : Eidsvoll Venstre Vestre Toten Venstre Hole Venstre Flesberg Venstre Tinn Venstre Birkenes Venstre Songdalen Venstre Sokndal Venstre Aurland Venstre Stryn Venstre Høylandet Venstre Overhalla Venstre Bindal Venstre Herøy Venstre Leirfjord Venstre Nesna Venstre Vestvågøy Venstre Karlsøy Venstre Guovdageaidnu Venstre Sør-Varanger Venstre Finnmark Unge Venstre	Gurutbellodat ( 21 ) : Eidsvoll Gurut Vestre Toten Gurut Hole Gurut Flesberg Gurut Tinn Gurut Birkenes Gurut Sogndalan Gurut Sokndal Gurut Aurland Gurut Stryn Gurut Høylandet Gurut Overhalla Gurut Bindal Gurut Herøy Gurut Leirfjord Gurut Nesna Gurut Vestvågøy Gurut Gálsa Gurut Guovdageaidnu Gurut Mátta-Várjjat Gurut Finnmárkku Nuoraid Gurut
Barnetrygd	Mánnáoadju
Barnetrygd	Mánnáoadju
Barnetrygd er en stønad som gis for alle barn under 18 år som er bosatt i Norge .	Mánáidoadju lea ruhtadoarjja mánáid ovddas vuollel 18 jagi geat orrot Norggas .
Barnetrygden skal bidra til å dekke utgifter ved å ha barn .	Mánáidoadju galgá veahkehit gokčat mánáidfuolahangoluid .
Dersom du er enslig forsørger , kan du få barnetrygd for ett barn mer enn det du faktisk bor sammen med ( utvidet barnetrygd ) .	Jus don leat ovttaskas mánnáfuolaheaddji , de oaččut mánáidoaju ovtta máná ovddas eambbo go dus leat mánát ( viiddiduvvon mánáidoadju ) .
Hvem kan få barnetrygd ?	Gii oažžu mánáidoaju ?
Barnets mor eller far kan få barnetrygd .	Máná eadni dahje áhčči oažžu mánáidoaju .
Dersom foreldrene har inngått avtale om delt bosted for barnet , kan barnetrygden deles likt mellom dem .	Jus váhnemat leaba šiehtadan mánnái orrunbáikki guovttesajes , de sáhttá mánáidoaju juohkit guovttesadjái .
Fosterforeldre , en annen omsorgsperson eller en barnevernsinstitusjon kan få barnetrygd hvis barnet bor der fast ( utover tre måneder ) .	Biebmováhnemat , eará fuolaheaddji dahje mánáidsuodjalusásahus sáhttá oažžut mánáidoaju jus mánná orru doppe ( badjel golbma mánu ) .
Hvis du skal få barnetrygd , må barnet ditt være bosatt i Norge .	Jus mánáidoaju galggat oažžut , de galgá du mánná orrut Norggas .
Hvis barnet ditt oppholder seg i Norge i minst 12 måneder sammenhengende , regnes det i regelen som bosatt .	Jus du mánná orru Norggas unnimusat 12 mánu hávális , de rehkenastojuvvo orrumin .
Det finnes unntak fra denne regelen .	Dán njuolggadusas sáhttá spiehkastit .
Du kan lese mer om barnetrygd ved opphold i EØS-land under Internasjonalt i høyremenyen .	Mánáidoaju birra go orru EØS-riikkain , čilgejuvvo eambbo NAV neahttasiidduin Internasjonalt oasis .
Hvem kan få utvidet barnetrygd ?	Gii oažžu viiddiduvvon mánáidoaju ?
Utvidet barnetrygd er barnetrygd for ett barn mer enn du faktisk bor sammen med .	Viiddiduvvon mánáidoadju lea mánáidoadju ovtta mánnái eambbo go dan gii orru du luhtte .
Du kan få utvidet barnetrygd hvis du bor alene med barn og	Don oaččut viiddiduvvon mánáidoaju jus orut okto mánáin ja
er separert , skilt eller gjenlevende ektefelle	Leat sierranan , earránan dahje leat leaskan
er ugift og ikke lever sammen med den andre av barnets foreldre ( det må foreligge meklingsattest ved samlivsbrudd mellom samboere som har felles barn under 16 år )	Ii leat náitalan ja it oro ovttas máná nuppi váhnemiin ( go mielguimmežiin lea oktasaš mánná vuollel 16 jagi , de galgá soabahanatteasttain duođaštit ahte ovttaseallin lea loahpahuvvon )
har vært faktisk separert i minst seks måneder uten separasjonsbevilling eller dom	Duohtavuođas orrubeahtti goabbat sajes sierrananáiggis unnimusat guhtta mánu almmá sierranandohkkeheami dahje duomu haga
har en ektefelle / samboer som er innsatt i fengsel med ubetinget straff på minst seks måneder , eller som har utholdt varetekt i minst seks måneder	Go náittusguoibmi / mielguoibmi lea giddagasas eavttuhis ráŋggáštusain unnimusat guhtta mánu , dahje lea čohkkán háldogiddagasas unnimusat guhtta mánu
har en ektefelle / samboer som har vært forsvunnet i minst seks måneder	go náittusguoibmi / mielguoibmi lea leamaš jávkan / láhppon unnimusat guhtta mánu
Hvis du mottar utvidet barnetrygd , faller denne bort hvis du	Jus oaččut viiddiduvvon mánáidoaju , de dát it šat addojuvvo , jus
inngår ekteskap	náitalat
har vært samboer med en du ikke har felles barn med , i 12 måneder	leat 12 mánu mielguimmeš ovttain geainna dus eai leat oktasaš mánát
Når du flytter til utlandet	Jus orut dahje fárret olgoriikii
Hvis du har et midlertidig opphold i utlandet sammen med barnet , kan du få barnetrygd siden barnet da fortsatt regnes som bosatt i Norge .	Jus don mánáinat orut gaskaboddosaččat olgoriikkas , sáhtát oažžut mánáidoaju , dasgo mánná rehkenastojuvvo ain Norgga ássin .
Unntaket er hvis barnet og den / de barnet bor sammen med under oppholdet , er pliktige eller frivillige medlemmer i folketrygden .	Dán njuolggadusas spiehkastuvvo , jus mánná ja son gii orru / sii geat orrot mánáin ovttas olgoriikkas , leat álbmotoaju geatnegahtton dahje eaktudáhtolaš mieldelahtut .
Mer om barnetrygd ved utenlandsopphold under Internasjonalt i høyremenyen .	Mánáidoaju birra go orru olgoriikkas , čilgejuvvo eambbo NAV neahttasiidduin Internasjonalt oasis .
Hva kan du få i barnetrygd ?	Maid oaččut mánáidoadjun ?
Du kan få	Dán oaččut
ordinær barnetrygd , som er et fast beløp per barn	dábálaš mánáidoaju , vissis ruhtameari juohke mánná ovddas
finnmarkstillegg , hvis du bor og oppholdet deg i Finnmark eller en av kommunene Karlsøy , Kvænangen , Kåfjord , Lyngen , Nordreisa , Skjervøy eller Storfjord i Nord-Troms	finnmárkolasáhusa jus don orut dahje leat Finnmárkkus dahje dáin davvi-Romssa suohkaniin : Gálsa , Návuotna , Ivgu , Ráisa , Skiervá dahje Omasvuotna .
svalbardtillegg , hvis du er bosatt på Svalbard	svalbardlasáhusa , jus don leat asáiduvvan Svalbárdii
utvidet barnetrygd	viiddiduvvon mánáidoaju
småbarnstillegg , som er et tillegg til barnetrygden for enslige forsørgere som har barn mellom null og tre år , og som mottar utvidet barnetrygd og full overgangsstønad	smávvamánnálasáhusa , mii boahtá mánáidoaju lassin . Dan ožžot ovttaskas fuolaheaddjit geain leat mánát nulla ja golmma jagi gaskkas , ja geat ožžot viiddiduvvon mánáidoaju ja dievas nuppástusdoarjaga .
Hvor lenge kan du få barnetrygd ?	Mán guhká oaččut mánáidoaju ?
Du kan få barnetrygd fra måneden etter at barnet er født , eller fra måneden etter at vilkårene er oppfylt dersom retten til barnetrygd oppstår på et senere tidspunkt .	Mánáidoadju álgá boahtit ovtta mánu maŋŋel go mánná riegádii , dahje mánu maŋŋel go devdet eavttuid oažžut mánáidoaju , jus riekti oažžut mánáidoaju boahtá maŋŋel .
Barnetrygden utbetales til og med måneden før barnet fyller 18 år .	Mánáidoadju boahtá gitta dan mánnui ovdalgo mánná deavdá 18 jagi .
Barnetrygden kan etterbetales for opptil tre år fra søknadstidspunktet dersom vilkårene har vært oppfylt .	Mánáidoaju sáhttá máksit gitta golbma mánnui maŋás áiggis dan rájes go ohcet , jus eavttuid deavddát .
Hvordan søker du om barnetrygd ?	Dábálaččat it dárbbaš ohcat mánáidoaju .
Dersom barnet blir født i Norge , skal moren automatisk få vedtak fra NAV om utbetaling av barnetrygd om lag to måneder etter fødselen .	Jus mánná riegáda Norggas , de NAV addá dieđu máná eadnái ahte mánáidoadju máksojuvvo sullii guokte mánu riegádeami maŋŋil .
Ønsker du utbetaling til far , må du gi beskjed om dette til NAV-kontoret ditt .	Jus áhččái galgá máksit mánáidoaju , de dieđihat NAV-kantuvrii dan birra .
Dere må likevel søke om barnetrygd når :	Mánáidoaju galgá dalle ohcat go :
moren ikke er registrert som bosatt i Norge	eadni ii leat registrerejuvvon Norgga ássin
barnet er eldre enn seks måneder når retten til barnetrygd inntrer	mánná lea badjel guhtta mánu go deavdá eavttuid oažžut mánáidoaju
du kan ha rett til utvidet barnetrygd	dus sáhttá leat riekti oažžut viiddiduvvon mánáidoaju
foreldrene skriftlig har avtalt delt bosted for barnet og ønsker delt utbetaling	váhnemat leat šiehtadan ahte mánas lea guovttesajes orrunbáiki ja mánáidoaju galgá juohkit guovtti sadjái
barnetrygden skal vurderes etter EØS-avtalens regler eller andre trygdeavtaler	mánáidoadju galgá árvvoštallojuvvot EØS-šiehtadusa njuolggadusaid dahje eará oadjošiehtadusaid vuođul
Du søker ved å fylle ut søknadsblanketten ” Søknad om barnetrygd ” som du finner under Skjema i høyremenyen .	Go čálát ohcama , de bijat mielddusin dárbbašlaš duođaštusaid , vai NAV-kantuvra sáhttá fargga meannudit ohcama .
Her finner du også informasjon om hvilke vedlegg / hvilken dokumentasjon du må legge ved søknaden .	Ohcama sáddet NAV-kantuvrii . Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Eambbo dieđuid gávnnat liŋkkaid bokte . Muhtin dieđut leat beare dárogillii .
Barnetrygd	Máksomearit
Satser Beløp pr måned	Mánáidoaju máksomearit
Ordinær sats pr barn :	Máksomearit Máksu juohke mánu
970 kr. .	970 kr. .
Finnmarkstillegget pr barn :	Finnmárkolasáhus juohke mánnái :
320 kr. .	320 kr. .
Svalbardtillegget pr barn :	Svalbárdalasáhus juohke mánnái :
320 kr. .	320 kr. .
Småbarnstillegg til enslig forsørger :	Smávvamánnálasáhus ovttaskas fuolaheaddjái :
660 kr. .	660 kr. .
Utvidet barnetrygd til enslig forsørger :	Viiddiduvvon mánáidoadju ovttaskas fuolaheaddjái :
970 kr. .	970 kr. .
Barnetrygden er skattefri og utbetales en gang per måned .	Mánáidoajus ii leat vearru ja boahtá okte juohke mánu .
Utbetalingsdatoer	Olggosmáksinbeaivvit
Barnetrygd	Mánnáoadju
Datoene gjelder for 2010 .	2010 beaivvit . Ođđ .
Jan Feb	Guo .
Mar Apr	Nju .
Mai Jun	Cuo .
Jul Aug	Čak .
Sept	Gol .
Nov Des	Juo .
HJEM	LÁHKA
RESSURSER	SISDOALLU
TJENESTER	Kapihtal 1 .
HJELP	Lága ulbmil ja doaibmaviidodat .
KONTAKT OSS	Lága ulbmil .
LOV-1992-07-17- 100 DEPARTEMENT :	Lága guovlulaš doaibmaviidodat .
LOV-1953-07-17- 14	Geaidda láhka gusto .
BG10a , D 02	Kapihtal 2 .
KORTTITTEL : Barnevernloven – bvl .	Ovddasvástádusa juohku ja hálddahus .
Sentrale forskrifter	Suohkana bargamušat .
Lov om barneverntjenester ( barnevernloven ) .	Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddiid organiseren .
Kapittel 1 . Lovens formål og virkeområde .	Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddiid bargamušat ja váldi .
Lovens formål .	Earenoamáš mearrádusat mat gusket Oslo suohkanii .
Lovens stedlige virkeområde .	§ 2-4 . Geahččaladdan .
Hvem loven gjelder for .	Mánáidáššedovdi kommišuvdna .
Kapittel 2 .	Kapihtal 3 .
Ansvarsfordeling og administrasjon .	Mánáidsuodjalusbálvalusa eastadandoaimmat .
Kommunens oppgaver .	Ovttasbargu hálddašeami eará osiiguin .
Særskilte bestemmelser for Oslo kommune § 2-3b .	Geatnegasvuohta ráhkadit oktagaslaš plána § 3-3 .
Statlig tilsyn på barnevernområdet § 2-4 .	Ovttasbargu eaktodáhtolaš organisašuvnnaiguin .
Forsøksvirksomhet § 2-5 . Barnesakkyndig kommisjon	Orrunveahkki oktonas vuolleahkahaš báhtareddjiide ja dorvoohcciide .
Kapittel 3 .	Kapihtal 4 .
Barneverntjenestens forebyggende virksomhet .	Vuhtiiváldit mii mánnái lea buoremus .
Samarbeid med andre deler av forvaltningen .	Dieđáhusat mánáidsuodjalusbálvalussii . § 4-3 .
§ 3-2a . Plikt til å utarbeide individuell plan § 3-3 .	Mánáidsuodjalusbálvalusa vuoigatvuohta ja geatnegasvuohta diđoštit .
Botiltak for enslige mindreårige flyktninger og asylsøkere .	Veahkkedoaimmat mánáide ja mánnábearrašiidda .
Hensynet til barnets beste .	Veahkkedoaimmaid čuovvoleapmi .
Meldinger til barneverntjenesten .	Gaskaboddosaš mearrádusat fáhkkadiliin .
Rett og plikt for barneverntjenesten til å foreta undersøkelser .	Mánát geaidda váhnemat ieža lágidit orruma eará sadjái go ruovttus .
Midlertidige vedtak i akuttsituasjoner .	Gaskaboddosaš mearrádusat § 4-8 vuođul .
Barn som foreldrene selv plasserer utenfor hjemmet .	Mearrádus medisiinnalaš iskkadeami ja divššu birra .
Forbud mot flytting av barn , eller vedtak om omsorgsovertakelse , når barnet bor utenfor hjemmet .	Mearrádus mánáid divššodeami birra geain leat earenoamáš dikšun- ja oahppodárbbut .
Foreløpige vedtak etter § 4-8. § 4-10 .	Mearrádus váldit fuola mánás .
Vedtak om medisinsk undersøkelse og behandling .	§ 4-13 . Fuolaváldinmearrádusa fápmuibidjan .
Vedtak om behandling av barn som har særlige behandlings- og opplæringsbehov .	Gosa máná bidjat maŋŋá fuolaváldinmearrádusa § 4-15 . Báikki válljen dihto áššis .
Vedtak om å overta omsorgen for et barn .	Fuolaváldinmearrádusa čuovvoleapmi .
Oppfølging av vedtak om omsorgsovertakelse .	Fuolahanovddasvástádus váhnemiid sajis .
Flytting av barnet .	Ovttastallanriekti .
Ansvaret for omsorgen i foreldrenes sted .	§ 4-21 . Fuolaváldinmearrádusa loahpaheami .
Samværsrett .	Biebmoruoktu .
Fratakelse av foreldreansvar .	Biebmoruovttu gaskkusteapmi .
Besøkskontakt mellom barnet og de biologiske foreldre etter adopsjon § 4-21 .	Institušuvdnii bidjan ja doppe doalaheapmi almmá iežas mieđáhusa haga .
Plassering og tilbakehold i institusjon uten eget samtykke .	Bargovuohki go mearrádus lea dahkkon § 4-24 vuođul .
Tilbakehold i institusjon på grunnlag av samtykke .	Institušuvnnas doalaheapmi mieđihemiin .
Plasseringsalternativer ved vedtak om særlige tiltak for barn og unge med alvorlige atferdsvansker , jf. §§ 4-24 og 4-26 § 4-28 .	Dikšunbáikki válljen maŋŋá mearrádusa mii guoská earenoamáš doaibmabijuide mánáide ja nuoraide geain leat duođalaš láhttenváttut , vrd. §§ 4-24 ja 4-26. § 4-28 .
Tiltaksplan	Plána doaimmaide .
Kapittel 5 .	Kapihtal 5 .
Institusjoner .	Institušuvnnat .
Ansvaret for institusjoner for barn § 5-2 .	Mánáidinstitušuvnnaid ovddasvástádus . § 5-2 .
( Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 ( ikr . 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596 ) . ) ...	( Loahpahuvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1.b.rájes 2004 , miessemánu 9. b. 2003 res. nr. 596 ) . ) .
( Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 ( ikr . 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596 ) . ) ...	( Loahpahuvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1. b.2004 , miessemánu 9. b. 2003 res. .
Inntak i og utskrivning fra institusjon som nevnt i § 5-1 § 5-5 .	Sisaváldin ja olggosčáliheapmi institušuvnnas nu movt namuhuvvon §:s 5-1 § 5-5 .
( Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 ( ikr . 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596 ) . ) ...	( Loahpahuvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1. b. rájes 2004 , miessemánu 9. b. 2003 res. nr. 596 ) . ) .
Samarbeid med institusjoner som hører under andre lover § 5-7 .	Ovttasbargu eará institušuvnnaiguin mat gullet eará lágaide .
Tilsyn § 5-8 .	Bearráigeahčču .
Private og kommunale institusjoner og sentre for foreldre og barn § 5-9 .	Priváhta ja suohkaniidda gullevaš institušuvnnat ja guovddážat váhnemiid ja mánáid váste .
Rettigheter under opphold i institusjon som er omfattet av § 5-1 og private og kommunale institusjoner som er godkjent etter § 5-8 § 5-9a .	Vuoigatvuođat go lea institušuvnnas masa masa § 5-1 guoská ja priváhta ja suohkaniidda gullevaš institušuvnnain mat leat dohkkehuvvon § 5-8 vuođul .
Rettigheter under opphold i senter for foreldre og barn § 5-10 .	Vuoigatvuođat go lea ássamin váhnemiid ja mánáid váste guovddážis .
Generelle krav til institusjoner og sentre for foreldre og barn	Oppalaš gáibádusat institušuvnnaide .
Kapittel 5 A .	Kapihtal 5 A .
Omsorgssentre for mindreårige § 5A-1 .	Fuolahusguovddážat vuolleahkahaččaide .
Opphold på omsorgssenter for mindreårige § 5A-2 .	Fuolahusguovddážis orrun vuolleahkahaččaide .
Ansvaret for omsorgen § 5A-3 .	Fuolahusa ovddasvástideaddji .
Ansvaret for å ivareta barnets behov ved ankomst § 5A-4 .	Ovddasvástádus vuhtiiváldit máná dárbbuid institušuvdnii boađidettiin .
Oppfølgingsvedtak § 5A-5 .	Čuovvolanmearrádus . § 5A-5 .
Ansvaret for å følge barnets utvikling under oppholdet på omsorgssenteret § 5A-6 .	Ovddasvástádus čuovvut máná ovdáneami dan botta go orru fuolahusguovddážis .
Kartlegging § 5A-7 .	Kártenbargu . § 5A-7 .
Tilsyn , godkjenning , rettigheter under oppholdet og krav til kvalitet § 5A-8 .	Bearráigeahččan , dohkkeheapmi , vuoigatvuođat orrunáiggis ja gáibádus oažžut buori divššu .
Ansvar for etablering og drift § 5A-9 .	Ovddasvástádus ásahit ja jođihit . § 5A-9 .
Økonomisk ansvar § 5A-10 .	Ruđalaš ovddasvástádus . § 5A-10 .
Plassering i omsorgssenter etter lovens kapittel 4	Fuolahusguovddážii bidjan lága 4. kapihttala vuođul .
Kapittel 6 .	Kapihtal 6 .
Generelle saksbehandlingsregler .	Oppalaš áššemeannudannjuolggadusat .
Anvendelse av forvaltningsloven .	Hálddahuslága geavaheapmi .
Anvendelse av forvaltningsloven på private institusjoner , sentre for foreldre og barn og omsorgssentre for mindreårige § 6-3 .	Hálddahuslága geavaheapmi priváhta institušuvnnain ja priváhta fuolahusguovddážiin mat leat vuolleahkahaččaid váste .
Innhenting av opplysninger .	Máná vuoigatvuođat áššemeannudeamis .
Klage over barneverntjenestens og statlig regional barnevernmyndighets vedtak § 6-6 .	Mánáidsuodjalusbálvalusa ja stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddiid mearrádusaid váidin § 6-6 .
Fylkesmannens kompetanse i klagesaker .	Fylkkamánne váldi váiddaáššiin .
Taushetsplikt .	Jávohisvuođageasku .
Tilbakemelding til melder § 6-8 .	a Ruovttoluottadiehtu dieđiheaddjái .
Bruk av tvang ved gjennomføring av undersøkelser og ved fullbyrding av vedtak .	§ 6-8 . Bákku geavaheapmi iskkademiid čađaheamis ja mearrádusa čađahettiin .
Frister og ileggelse av mulkt .	Áigemearit ja sáhkoheapmi .
Politiattest	Politiduođaštus .
Kapittel 7 .	Kapihtal 7 .
Saksbehandlingsregler for fylkesnemnda § 7-1 .	Fylkkanammagotti áššemeannudannjuolggadusat .
Fylkesnemndas stedlige virkeområde § 7-2 .	Fylkkanammagotti guovlulaš váldeviidodat .
Fylkesnemndas sammensetning § 7-3 .	Fylkkanammagotti čoahkkádus . § 7-3 .
Hovedprinsippene for saksbehandlingen i fylkesnemnda § 7-4 .	Fylkkanammagotti áššemeannudeami váldoprinsihpat . § 7-4 .
Dokumentinnsyn § 7-5 .	Áššebáhpiriid oaidnin .
Sammensetningen i den enkelte sak § 7-6 .	Geat nammagottis leat mielde eaŋkil áššis § 7-6 .
Habilitet § 7-7 .	Habilitehta . § 7-7 .
Innkalling av partene .	Bealálaččaid čoahkkáigohččun .
Uteblivelse § 7-8 .	Go eai boađe . § 7-8 .
Advokater § 7-9 .	Advokáhtat § 7-9 .
Talsperson § 7-10 .	Máná ovddasteaddji .
Barneverntjenestens innledning til sak § 7-11 .	Movt mánáidsuodjalusbálvalus vuolggaha ášši .
Begjæring om tiltak .	Gáibádus ahte galgá ásahuvvot veahkkedoaibma .
Tilsvar § 7-12 .	Vástádus . § 7-12 .
Saksforberedelsen i fylkesnemnda § 7-13 .	Fylkkanammagotti áššeráhkkaneapmi . § 7-13 .
Saksstyrende avgjørelser .	Áššestivrejeaddji mearrádusat .
Avvisning og heving § 7-14 .	Hilgun ja loahpaheapmi . § 7-14 .
Når forhandlingsmøte skal holdes § 7-15 .	Go galgá dollojuvvon šiehtadallančoahkkin .
Gjennomføringen av forhandlingsmøte § 7-16 .	Ráđđádallančoahkkima čađaheapmi . § 7-16 .
Lukkede dører § 7-17 .	Giddejuvvon uvssat .
Bevis § 7-18 .	Duođaštusat .
Avgjørelsesgrunnlaget § 7-19 .	Man vuođul mearrádus lea dahkkon .
Vedtak § 7-20 .	Mearrádus . § 7-20 .
Retting av feil .	Boasttuvuođaid divvun .
Tilleggsvedtak § 7-21 .	Lassimearrádus . § 7-21 .
Forkynning av vedtak § 7-22 .	Mearrádusa dovddusindahkan .
Godkjenning av akuttvedtak § 7-23 .	Heahtemearrádusaid dohkkeheapmi .
Klage over akuttvedtak § 7-24 .	Heahtemearrádusaid váidin . § 7-24 .
Rettslig prøving § 7-25 .	Rievtti ovdii geahččalit .
Forsøk med samtaleprosess	Geahččalit ságastallanproseassa .
Kapittel 8 .	Kapihtal 8 .
Ansvaret for å gi hjelp etter loven .	Ovddasvástádus addit veahki dán lága vuođul .
Oppholdskommunens ansvar .	Orrunsuohkana ovddasvástádus .
Statlig regional barnevernmyndighets ansvar § 8-3 .	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi ovddasvástádus .
Avgjørelse av tvister § 8-4 .	Riidduid čoavdimii mearrádusat .
Ansvaret for å reise sak .	Ovddasvástádus ovddidit ášši .
Kapittel 9 .	Kapihtal 9 .
Finansiering , egenbetaling .	Ruhtadeapmi , iežas máksinoassi .
Kommunens økonomiske ansvar for barneverntjenesten .	Suohkana ruđalaš ovddasvástádus mánáidsuodjalusbálvalusas .
Foreldres underholdsplikt .	Váhnemiid geatnegasvuohta máksit ealihandoarjaga .
Kommunens rett til å kreve egenbetaling fra barnet .	Suohkana geatnegasvuohta gáibidit máksinoasi mánás .
Statlig regional barnevernmyndighets økonomiske ansvar for barneverntjenesten § 9-5 .	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi ruđalaš ovddasvástádus mánáidsuodjalusbálvalusas .
Statlig regional barnevernmyndighets rett til å kreve refusjon fra kommunen .	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi vuoigatvuohta gáibidit goluidbuhtadusa suohkanis .
Statlig regional barnevernmyndighets rett til å kreve refusjon fra en annen region § 9-7 .	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddiid vuoigatvuohta gáibidit goluidbuhtadusa eará regiuvnnas .
Tilskudd fra staten § 9-8 .	Stáhtadoarjja . § 9-8 .
Statstilskudd for utgifter til flyktningebarn og asylsøkende barn	Stáhtadoarjja buhtadit goluid mat bohciidit báhtareaddji mánáid ja dorvoohcci mánáid geažil .
Kapittel 10 .	Kapihtal 10 .
Lovens ikrafttredelse og overgangsregler .	Lága fápmuibidjan ja gaskaboddosaš njuolggadusat .
Lovens ikrafttredelse .	Lága fápmuibidjan .
Overgangsbestemmelser .	Gaskaboddosaš mearrádusat .
Oppheving av andre lover .	Eará lágaid loahpaheapmi .
Endringer i andre lover .	Rievdadusat eará lágain .
Lov om barneverntjenester ( barnevernloven ) .	Mánáidsuodjalusbálvalusaid láhka ( mánáidsuodjalusláhka ) .
Lovens tittel endret ved lov 17 juni 2005 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614 ) .	Lága namma lea rievdaduvvon geassemánu 17. b. 2005 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1. b.2006 , geassemánu 17. b. 2005 resolušuvnnain nr 614 ) .
– Jf. barnelov 8 apr 1981 nr. 7 , lov 5 mai 1995 nr. 19 ( barnehager ) .	- Vrd. mánáidlágain cuoŋománu 8. b. 1981 nr. 7 , miessemánu 5. b. 1995 lágain nr. 19 ( mánáidgárddit ) .
– Jf. lov 17 juli 1953 nr. 14 .	- Vrd. ovdalaš lágain suoidnemánu 17. b. 1953 nr. 14 .
Kapittel 1 .	Kapihtal 1 .
Lovens formål og virkeområde .	Lága ulbmil ja doaibmaviidodat .
Lovens formål .	Dán lága ulbmil lea
Formålet med denne loven er å sikre at barn og unge som lever under forhold som kan skade deres helse og utvikling , får nødvendig hjelp og omsorg til rett tid ,	- sihkkarastit ahte mánát ja nuorat , geat ellet dakkár dilis mii sáhttá čuohcat sin dearvvašvuhtii ja vahágahttit sin ovdáneami , ožžot dárbbašlaš veahki ja fuola rievttes áigái ,
å bidra til at barn og unge får trygge oppvekstvilkår .	- váikkuhit dan ahte mánát ja nuorat ožžot oadjebas bajásšaddaneavttuid .
Lovens stedlige virkeområde .	Lága guovlulaš doaibmaviidodat .
Lovens bestemmelser om tjenester og tiltak gjelder for alle som oppholder seg i riket .	Lága mearrádusat bálvalusaid ja doaimmaid birra gustojit buohkaide geat leat riikkas .
Kongen kan gi forskrifter om lovens anvendelse på Svalbard .	Gonagas sáhttá addit láhkaásahusaid mat gusket lága geavaheapmái Svalbárddas .
Hvem loven gjelder for .	Geaidda láhka gusto .
Tiltak som omhandlet i denne lov kan treffes overfor barn under 18 år .	Dán lága namuhuvvon doaimmaid sáhttá álggahit mánáid várás geat leat vuollel 18 jagi .
Når barnet samtykker , kan tiltak som er iverksatt før barnet har fylt 18 år , opprettholdes eller erstattes av andre tiltak som er omhandlet i denne lov inntil barnet har fylt 23 år .	Go mánná dasa mieđiha , sáhttá bisuhit doaimmaid mat leat álggahuvvon ovdalgo mánná devddii 18 jagi , dahje ásahit eará doaimmaid mat namuhuvvojit dán lágas , dassážii mánná lea deavdán 23 jagi .
Jf. likevel § 4-24 tredje ledd .	Vrd. liikká § 4-24 goalmmát lađđasiin .
Opphør av tiltak ved fylte 18 år og avslag på søknad om tiltak etter fylte 18 år skal regnes som enkeltvedtak og skal begrunnes ut fra hensynet til barnets beste , jf. § 4-1 .	Doaimmaid loahpaheapmi go mánná lea deavdán 18 jagi ja doaibmaohcamušaid biehttaleapmi maŋŋá go mánná lea deavdán 18 jagi , galget gieđahallojuvvot eaŋkilmearrádussan ja daid ákkastallamis galgá leat vuođđun dat mii mánnái lea buoremus , vrd. § 4-1 .
Kapittel 2 .	Kapihtal 2 .
Ansvarsfordeling og administrasjon .	Ovddasvástádusa juohku ja hálddahus .
Kommunens oppgaver .	Suohkana bargamušat .
Kommunen er ansvarlig for å utføre de oppgaver etter loven som ikke er lagt til et statlig organ .	Suohkanis lea ovddasvástádus čađahit dán lága bargamušaid mat eai leat biddjojuvvon stáhtii gullevaš orgánii .
Kommunen skal ha internkontroll for å sikre at kommunen utfører oppgavene sine i samsvar med krav fastsatt i lov eller i medhold av lov .	Suohkanis galgá leat siskkáldas bearráigeahččan mii sihkkarastá ahte suohkan doaimmaha bargamušaidis gáibádusaid mielde maid láhka mearrida dahje mat leat lágas .
Kommunen må kunne gjøre rede for hvordan den oppfyller kravet til internkontroll .	Suohkan galgá sáhttit čilget movt siskkáldas bearráigeahččan doaimmahuvvo gáibádusa mielde .
Departementet kan i forskrift gi nærmere bestemmelser om internkontroll .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit dárkilit mearrádusaid mat gusket siskkáldas bearráigeahččamii .
Kommunestyret kan beslutte at oppgaver som følger av denne loven skal legges til et folkevalgt organ .	Suohkanstivra sáhttá mearridit ahte dán lága bargamušat galget biddjot álbmotválljejuvvon orgánii .
Dette organet , som ikke kan være kommunestyret , skal ved behandling av klientsaker ha 5 medlemmer .	Dán orgánas , mii ii sáhte leat suohkanstivra , galget leat 5 lahtu go meannuda klieantaáššiid .
I hver kommune skal det være en administrasjon med en leder som har ansvar for oppgaver etter denne loven .	Juohke suohkanis galgá leat hálddahus oktan jođiheddjiin geas lea ovddasvástádus dán lága bargamušain .
Administrasjonen skal utføre det daglige løpende arbeid , herunder	Hálddahus galgá bargat beaivválaš bargguid , mat leat
gi råd og veiledning ,	a ) neavvut ja bagadallat ,
treffe vedtak i henhold til loven , eventuelt innstille til vedtak , jf. tredje ledd ,	b ) lága vuođul dahkat mearrádusaid , vejolaččat evttohit mearrádusa , vrd. goalmmát lađđasiin ,
forberede saker for behandling i fylkesnemnda ,	c ) ráhkkanahttit áššiid fylkkanammagotti meannudeapmái ,
iverksette og følge opp tiltak .	d ) álggahit ja čuovvolit doaimmaid .
De organer som utfører oppgaver på vegne av kommunen , jf. tredje og fjerde ledd , utgjør kommunens barneverntjeneste .	Dat orgánat mat suohkana bealis čađahit bargamušaid , vrd. goalmmát ja njealját lađđasiin , doibmet suohkana mánáidsuodjalanbálvalussan .
Kommunen har ansvaret for nødvendig opplæring av barneverntjenestens personell .	Suohkanis lea ovddasvástádus lágidit dárbbašlaš oahpu mánáidsuodjalusbálvalusa bargiide .
Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 ( ikr .	Gonagas sáhttá oahpu birra addit láhkaásahusaid .
1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596 ) , 17 juni 2005 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614 ) , 19 juni 2009 nr. 45 ( ikr .	Rievdaduvvon lágain miessemánu 9 b. 2003 nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2004 , miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr. 596 ) ja lágain geassemánu 17. b. 2005 nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2006 , geassemánu 17.b.2005 res. nr.614 ) .
Statlige barnevernmyndigheters organisatoriske inndeling	Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddiid organiseren
De statlige barnevernmyndighetene er inndelt i sentralt nivå , regionalt nivå , fylkesnivå og lokalt nivå .	Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddit leat organiserejuvvon guovddáš dássái , regionála dássái , fylkadássái ja báikkálaš dássái .
De statlige barnevernmyndighetene ledes av departementet .	Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddi jođiha departemeanta .
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 ( ikr . 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596 ) .	Rievdaduvvon lágain miessemánu 9. b. 2003 nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1. b.2004 , miessemánu 9. b. 2003 resolušuvnnain nr. 596 ) .
Statlige barnevernmyndigheters oppgaver og myndighet	Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddiid bargamušat ja váldi
Departementet skal	Departemeanta galgá
føre tilsyn med at loven og forskriftene og andre bestemmelser som gjelder for tjenester og tiltak etter denne loven , blir anvendt riktig og på en måte som fremmer lovens formål ,	a ) gozihit ahte láhka ja láhkaásahusat ja eará mearrádusat mat gustojit dán lága vuođul bálvalusaide ja doaimmaide , geavahuvvojit riekta ja nu ahte ovddidit lága ulbmiliid ,
sørge for at erfaringene med loven blir vurdert , og at det blir gjennomført nødvendige endringer i regelverket ,	b ) fuolahit ahte vásáhusat dáinna lágain árvvoštallojuvvojit , ja ahte njuolggadusčoakkáldagat rievdaduvvojit dárbbu mielde ,
gi de retningslinjer og instrukser som er nødvendige for å nå mål som er nevnt i bokstav a ,	c ) addit čujuhusaid ja gohččumiid mat leat dárbbašlaččat joksat ulbmiliid mat leat namuhuvvon a bustáva vuolde ,
arbeide for at det blir satt i gang forskning som kan få betydning for løsningen av oppgaver etter loven ,	d ) bargat dan badjelii ahte álggahuvvojit dutkamat main sáhttá leat mearkkašupmi dán lágas namuhuvvon bargamušaid čoavdimii ,
sørge for at det finnes et forsvarlig tilbud for utdanning av personell , og at de som skal anvende loven ellers får forsvarlig veiledning ,	e ) fuolahit ahte lea dohkálaš oahppofálaldat bargiide , ja fuolahit ahte olbmot geat galget geavahit lága muđui , ožžot dohkálaš bagadallamiid ,
sørge for at det blir utarbeidet informasjonsmateriell som barneverntjenesten kan bruke .	f ) fuolahit ahte ráhkaduvvojit diehtojuohkinveahkkeneavvut maid mánáidsuodjalusbálvalus sáhttá geavahit .
Statlig regional myndighet skal	Stáhta regionála eiseváldi galgá
etter anmodning fra kommunen bistå barneverntjenesten i kommunene med plassering av barn utenfor hjemmet ,	a ) go suohkan bivdá , de galgá veahkehit suohkana mánáidsuodjalusbálvalusa doalvut máná ruovttus eret ,
ha ansvar for rekruttering og formidling av fosterhjem ,	b ) gozihit gávdnat ođđa biebmoruovttuid ja juohkit daid birra dieđuid ,
ha ansvar for at fosterhjemmene får nødvendig opplæring og generell veiledning .	c ) gozihit ahte biebmoruovttut ožžot dárbbašlaš oahpu ja oppalaš bagadallamiid .
Statlig regional myndighet skal ha internkontroll for å sikre at oppgavene utføres i samsvar med krav fastsatt i lov eller i medhold av lov .	Stáhta regionála eiseválddis galgá leat siskkáldas bearráigeahčču mii sihkkarastá ahte bargamušat doaimmahuvvojit gáibádusaid mielde maid láhka mearrida dahje mat leat lágas .
Statlig regional myndighet må kunne gjøre rede for hvordan den oppfyller kravet til internkontroll .	Stáhta regionála eiseváldi galgá sáhttit čilget movt siskkáldas bearráigeahččan doaimmahuvvo nu ahte deavdá gáibádusa .
Departementet kan i forskrift gi nærmere bestemmelser om internkontroll .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit dárkilit mearrádusaid mat gusket siskkáldas bearráigeahččamii .
Fylkesmannen er statlig barnevernmyndighet på fylkesnivå .	Fylkkamánne lea stáhta mánáidsuodjaluseiseváldi fylkkadásis .
Fylkesmannen plikter å føre tilsyn med barnevernvirksomheten i de enkelte kommuner , jf. § 2-3b .	a ) gozihit ahte suohkanat čađahit daid bargamušaid maid sis dán lága mielde lea geatnegasvuohta bargat ,
Fylkesmannen skal også sørge for at kommunene får råd og veiledning .	b ) fuolahit ahte suohkanat ožžot neavvagiid ja bagadallamiid ,
Departementet kan gi nærmere forskrifter om gjennomføringen av tilsynet , jf. fjerde ledd .	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusaid mat gusket siskkáldas bearráigeahččama čađaheapmái , vrd. njealját lađđasiin .
Barneverninstitusjonene er statlig barnevernmyndighet på lokalt nivå , jf. kapittel 5 .	Mánáidsuodjalusinstitušuvnnat leat stáhta mánáidsuodjaluseiseváldi báikkálaš dásis , vrd. 5 .
Departementet kan kreve at kommunale organer som hører under loven , uten hinder av taushetsplikt , gir de opplysninger og meldinger som er nødvendige for at departementet skal kunne utføre sine oppgaver etter første ledd .	Departemeanta sáhttá gáibidit ahte suohkanorgánat mat gullet dán lága vuollái , almmá jávohisvuođageaskku haga , addet daid dieđuid ja dieđáhusaid maid departemeanta dárbbaša čađahit iežas bargamušaid vuosttaš lađđasa vuođul .
Statens helsetilsyn og fylkesmannen kan kreve at kommunale organer som hører under loven , uten hinder av taushetsplikt , gir de opplysninger og meldinger som er nødvendige for at disse myndighetene skal kunne utøve sine tilsynsoppgaver i henhold til loven .	Stáhta dearvvašvuođabearráigeahčču ja fylkkamánne sáhttet gáibidit ahte suohkanorgánat maidda lága 5. kapihtal gusto , ja vuolleahkahaččaid fuolahusguovddážat maidda láhka gusto , almmá jávohisvuođageaskku haga , addet dieđuid ja dieđáhusaid maid eiseválddit dárbbašit vai sáhttet čađahit lága vullosaš bargamušaid .
Disse myndigheter kan også kreve adgang til alle institusjoner og sentre for foreldre og barn som går inn under kapittel 5 , og omsorgssentre for mindreårige som går inn under kapittel 5 A.	Dát eiseválddit sáhttet maid gáibidit beassat buot institušuvnnaide ja váhnemiid-ja mánáidguovddážiidda mat gullet lága 5. kapihttalii , ja fuolahusguovddážiidda mat leat ásahuvvon vuolleahkahaččaid váste , mat gullet lága 5 A kapihttalii .
Departementet kan gi nærmere forskrifter om statlige barnevernmyndigheters myndighet , oppgaver og organisering på sentralt , regionalt og lokalt nivå .	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusaid stáhtii gullevaš mánáidsuodjaluseiseválddiid válddi , bargamušaid ja guovddáš , regionála ja báikkálaš organiserema birra .
§ 2-3a .	§ 2-3a .
Særskilte bestemmelser for Oslo kommune	Earenoamáš mearrádusat Oslo suohkanii
Lovens bestemmelser om statlig regional barnevernmyndighets oppgaver og myndighet kommer ikke til anvendelse i Oslo kommune .	Lága mearrádusat mat gusket stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi bargamušaide ja váldái , eai guoskka Oslo suohkanii .
I Oslo kommune skal statlig regional myndighets oppgaver og myndighet ivaretas av kommunen .	Oslo suohkanis galgá suohkan áimmahuššat stáhtii gullevaš regionála eiseválddi bargamušaid ja válddi .
Departementet gir nærmere forskrifter om Oslo kommunes plikter , oppgaver og kompetanse og om statlig tilsyn og kontroll .	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusaid mat gusket Oslo suohkana geatnegasvuođaide , bargamušaide ja gelbbolašvuhtii ja stáhta bearráigeahččamii ja dárkkisteapmái .
Tilføyd ved lov 9 mai 2003 nr. 29 ( ikr .	Lasihuvvon lágain miessemánu 9. b. 2003 nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1. b.2004 , miessemánu 9 .
1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596 ) .	b. 2003 resolušuvnnain nr. 596 ) .
§ 2-3b .	§ 2-3b .
Statlig tilsyn på barnevernområdet	Stáhta dearvvašvuođabearráigeahču gozihandoaibma
Statens helsetilsyn har det overordnede faglige tilsyn med barnevernvirksomheten i de enkelte kommuner , og med institusjoner , sentre for foreldre og barn og omsorgssentre for mindreårige etter denne loven .	Stáhta dearvvašvuođabearráigeahčču lea juohke suohkana mánáidsuodjalusdoaimma bajemusdási fágalaš bearráigeahčči , dat guoská maid institušuvnnaide , váhnemiid-ja mánáidguovddážiidda ja vuolleahkahaččaid fuolahanguovddážiidda maidda dát láhka guoská .
Statens helsetilsyn skal utøve myndighet i samsvar med det som er bestemt i barnevernloven og forskrifter til denne .	Stáhta dearvvašvuođabearráigeahčču galgá dán barggu doaimmahit dan mielde mii lea mearriduvvon mánáidsuodjaluslágas ja dasa guoskivaš láhkaásahusain .
Forsøksvirksomhet	Geahččaladdan
Kongen kan samtykke til at det i kommuner iverksettes forsøk som har til formål å utvikle samarbeidsformer mellom barneverntjenesten og aktuelle samarbeidspartnere i statlig , fylkeskommunal og kommunal forvaltning .	Gonagas sáhttá miehtat dasa ahte suohkaniin álggahuvvojit geahččaladdanbarggut maid ulbmil lea ovddidit ovttasbargovugiid mánáidsuodjalusbálvalusa ja vejolaš ovttasbargobeliid stáhtalaš , fylkasuohkanlaš ja suohkanlaš hálddašemiid gaskka .
Kongen kan samtykke til at det i forhold til andre som utfører tjeneste eller arbeid for et forvaltningsorgan , fravikes fra lovbestemt taushetsplikt som er fastsatt i denne loven og i følgende lover : Lov 2. juli 1999 nr. 61 om spesialisthelsetjenesten m.m. .	Gonagas sáhttá miehtat dasa ahte earáid ektui geat bálvalit hálddašanorgána dahje geat barget hálddašanorgána ovddas , spiehkastuvvo lágavuloš jávohisvuođageaskkus mii lea mearriduvvon dán lágas ja čuovvovaš lágain : Suoidnemánu 2. b. 1999 láhka nr. 61 spesialistadearvvašvuhtii gullevaš bálvalusaid birra jna. .
§ 6-1 , lov 2. juli 1999 nr. 64 om helsepersonell m.v. kapittel 5 , lov 10. februar 1967 om behandlingsmåten i forvaltningssaker §§ 13 til 13 f , lov 17. juni 2005 nr. 64 om barnehager § 20 , lov 19. november 1982 nr. 66 om helsetjenesten i kommunene § 6-6 , lov 13. desember 1991 nr. 81 om sosiale tjenester m.v. .	§ 6-1 , suoidnemánu 2. b. 1999 láhka nr. 64 dearvvašvuođabargiid jna , birra kapihtal 5 , guovvamánu 10. b. 1967 láhka hálddahusáššiid gieđahallanvugiid birra §§ 13 gitta 13 f rádjái , geassemánu 17. b. 2005 láhka nr. 64 mánáidgárddiid birra § 20 , skábmamánu 19. b. 1982 láhka nr. 66 suohkaniid dearvvašvuođabálvalusa birra § 6-6 , juovlamánu 13. b. 1991 láhka nr. 81 sosiála bálvalusaid birra jna. .
§ 8-8 og lov 17. juli 1998 nr. 61 om grunnskolen og den vidaregåande opplæringa § 15-1 .	§ 8-8 ja suoidnemánu 17. b. 1998 láhka nr. 61 vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa birra § 15-1 .
Det kan videre gis samtykke til at det på forsøksstedet opprettes et felles registreringskartotek .	Sáhttá maid mieđihuvvot ahte geahččaladdanbáikái ásahuvvo oktasaš registrerenkartotehka .
Kartoteket skal angi hvorvidt de enkelte forvaltningsorganer sitter inne med opplysninger om den enkelte klient eller pasient , og hvor opplysningene eventuelt finnes .	Kartotehka galgá muitalit leat go iešguđet hálddašanorgánas dieđut dihto klieantta dahje pasieantta birra , ja gos dat dieđut sáhttet leat gávdnamis .
Det skal utarbeides vedtekter for det enkelte forsøk .	Juohke geahččaladdamii galget ráhkaduvvot njuolggadusat .
Vedtektene fastsettes av kommunestyret .	Njuolggadusaid mearrida suohkanstivra .
Ved utarbeidelse av vedtektene får § 37 i forvaltningsloven tilsvarende anvendelse .	Njuolggadusaid ráhkadettiin geavahuvvo hálddahuslága § 37 seamma láhkái .
Vedtektene skal godkjennes av Kongen .	Njuolggadusaid galgá Gonagas dohkkehit .
I forbindelse med godkjenningen kan Kongen gjøre mindre endringer i vedtektene .	Dohkkehettiin sáhttá Gonagas rievdadit njuolggadusaid veaháš .
Kongen kan foreta mindre endringer i allerede godkjente vedtekter .	Gonagas sáhttá maid dohkkehuvvon njuolggadusaide buktit smávit rievdadusaid .
Kongen kan gi nærmere regler om forsøk etter denne bestemmelse , herunder om antallet forsøksenheter totalt og innenfor det enkelte forsøksområde , prosedyre for utvelgelse av forsøksenheter og forsøksområder , og godkjenning og iverksetting av forsøk .	Gonagas sáhttá dárkilit njuolggadusaid addit geahččaladdamiidda dán mearrádusa vuođul , mahkáš galle geahččaladdanovttadaga sáhttet leat oktiibuot ja gallis sáhttet leat juohke geahččaladdanguovllus , geahččaladdanovttadagaid ja geahččaladdanguovlluid válljenvuogi birra , ja movt dohkkehit ja álggahit geahččaladdamiid .
Departementet skal føre overordnet tilsyn med forsøksvirksomheten .	Departemeanta galgá bajimus dásis gozihit geahččaladdandoaimma .
1 jan 1996 ) , 17 juli 1998 nr. 61 ( ikr .	Kommišuvnna miellahtuid nammada Gonagas .
1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596 ) , 21 des 2005 nr. 122 ( ikr . 1 jan 2006 ) .	Bajilčála rievdaduvvon geassemánu 17. b. 2005 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1. b. 2006. geassemánu 17. b. 2005 resolušuvnnain nr. 614 ) .
Endres ved lov 24 juni 2011 nr. 30 ( ikr .	Mánáidsuodjalusbálvalusa eastadandoaimmat .
Barnesakkyndig kommisjon	Ovttasbargu hálddašeami eará osiiguin .
Barnesakkyndig kommisjon skal vurdere rapporter fra sakkyndige i barnevernsaker .	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá váikkuhit dan ahte maiddái eará almmolaš orgánat fuolahit máná beroštumiid .
Kommisjonens medlemmer oppnevnes av Kongen .	Geatnegasvuohta ráhkadit oktagaslaš plána
Kommisjonen underretter oppdragsgiveren og den sakkyndige om sin vurdering .	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá plána ráhkadeami oktavuođas ovttasbargat eará ásahusaiguin gos mánná oažžu veahki .
Departementet kan gi nærmere regler om kommisjonens oppgaver , organisasjon og saksbehandling .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusa bokte mearridit dárkileappot makkár mánnájoavkkuide dát geatnegasvuohta guoská , ja maid plána berre sisttisdoallat .
Tilføyd ved lov 27 mars 2009 nr. 16 ( ikr .	Ovttasbargu eaktodáhtolaš organisašuvnnaiguin .
1 jan 2010 iflg. res. 9 okt 2009 nr. 1261 ) .	Orrunveahkki oktonas vuolleahkahaš báhtareddjiide ja dorvoohcciide .
Kapittel 3 . Kommunens og barneverntjenestens generelle oppgaver .	Gonagas sáhttá addit láhkaásahusa suohkaniid orrunveahki bargamušaid birra .
Overskriften endret ved lov 17 juni 2005 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614 ) .	Lasihuvvon geassemánu 17. b. 2005 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1. b. 2006 , geassemánu 17. b. 2005 resolušuvnnain nr. 614 ) .
Barneverntjenestens forebyggende virksomhet .	Vuhtiiváldit mii mánnái lea buoremus .
Kommunen skal følge nøye med i de forhold barn lever under , og har ansvar for å finne tiltak som kan forebygge omsorgssvikt og adferdsproblemer .	Dat mearkkaša ahte galgá eanemus deattu bidjat dasa ahte gávdnat mánnái stáđis ja buori oktavuođa rávisolbmuiguin , ja fuolahandoaimmain galgá leat bissovašvuohta .
Barneverntjenesten har spesielt ansvar for å søke avdekket omsorgssvikt , adferds- , sosiale og emosjonelle problemer så tidlig at varige problemer kan unngås , og sette inn tiltak i forhold til dette .	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá farggamusat ja maŋimustá ovdalgo vahkku lea vássán , gieđahallat dieđáhusaid mat leat boahtán ja árvvoštallat galgá go dieđáhusa čuovvolit iskkademiiguin § 4-3 vuođul .
Samarbeid med andre deler av forvaltningen .	Mánáidsuodjalusbálvalusa vuoigatvuohta ja geatnegasvuohta diđoštit .
Barneverntjenesten skal samarbeide med andre sektorer og forvaltningsnivåer når dette kan bidra til å løse oppgaver som den er pålagt etter denne loven .	Iskkadeamit galget dahkkot nu ahte dat unnimus lági mielde vahágahttet sin geaidda dát čuohcá , ja dat eai galgga dahkkot viidábut go maid ulbmil gáibida .
Som ledd i disse oppgavene skal barneverntjenesten gi uttalelser og råd , og delta i den kommunale og fylkeskommunale planleggingsvirksomhet og i de samarbeidsorganer som blir opprettet .	Galgá hehttet ahte dieđut iskkadeami birra viidánit dárbbašmeahttumit . Váhnemat dahje son gean luhtte mánná orru , eai sáhte caggat ruovttudili iskkadeami , nu movt dat namuhuvvo vuosttaš lađđasis .
§ 3-2a . Plikt til å utarbeide individuell plan	Mánáidsuodjalusbálvalus sáhttá bivdit áššedovdiin veahki .
Departementet kan gi nærmere bestemmelser i forskrift om hvilke grupper av barn plikten omfatter , og om planens innhold .	Mánáidsuodjalusbálvalus , ja áššedovdit maid sii geavahit veahkkin , sáhttet gáibidit beassat mánáin ságastallat sierra lanjas .
Samarbeid med frivillige organisasjoner .	Veahkkedoaimmat mánáide ja mánnábearrašiidda .
Barneverntjenesten bør også samarbeide med frivillige organisasjoner som arbeider med barn og unge .	Mánáidsuodjalusbálvalus sáhttá maiddái bidjat ruovttu geahču vuollái dainna lágiin ahte nammaduvvo bearráigeahčči mánnái .
§ 3-4 . Botiltak for enslige mindreårige flyktninger og asylsøkere .	Mánáidsuodjalusbálvalus sáhttá maid juolludit ruhtadoarjaga veahkkedoaibman mánnái .
Kongen kan gi forskrift om kommunens oppgaver knyttet til bosetting .	Doarjjadoaimmat váhnemiidda eai sáhte doalahuvvot guhkit go guhtta mánu maŋŋá fylkkanammagotti mearrádusa .
Hensynet til barnets beste .	Veahkkedoaimmaid čuovvoleapmi .
Meldinger til barneverntjenesten .	Gaskaboddosaš mearrádusat fáhkkadiliin .
Barneverntjenesten skal snarest , og senest innen en uke , gjennomgå innkomne meldinger og vurdere om meldingen skal følges opp med undersøkelser etter § 4-3 .	Jus mánná lea fuola haga dan sivas go váhnemat leat buohccit dahje mánná lea fuola haga eará sivaid geažil , galgá mánáidsuodjalusbálvalus álggahit veahkkedoaimmaid maidda dallánaga lea dárbu .
Rett og plikt for barneverntjenesten til å foreta undersøkelser .	Dákkár doaimmaid ii sáhte bisuhit váhnemiid dáhtu vuostá .
Dersom det er rimelig grunn til å anta at det foreligger forhold som kan gi grunnlag for tiltak etter dette kapitlet , skal barneverntjenesten snarest undersøke forholdet , jf. frister inntatt i § 6-9 .	Jus lea várra ahte mánnái lea sakka vahágin orrut ruovttus , sáhttá mánáidsuodjalushálddahusa jođiheaddji dahje áššáskuhttineiseváldi almmá váhnemiid mieđáhusa haga , dallánaga gaskaboddosaččat mearridit ahte mánnái lágiduvvo orrun eará sadjái go ruovttus .
Det skal legges vekt på å hindre at kunnskap om undersøkelsen blir spredt unødig .	Mánáidsuodjalushálddahusa jođiheaddji sáhttá dákkár dilis maiddái dahkat mearrádusa § 4-19 vuođul .
Foreldrene eller den barnet bor hos , kan ikke motsette seg at en undersøkelse som nevnt i første ledd blir gjennomført ved besøk i hjemmet .	Jus ášši ii leat sáddejuvvon fylkanammagoddái ovdal áigemeriid mat leat namahuvvon njealját lađđasis , manná mearrádus eret fámus .
Barneverntjenesten kan engasjere sakkyndige .	2008,skábmamánu 30.b.2007 res. nr. 1348 ) .
Den sakkyndiges rapport skal før den legges til grunn for vedtak om tiltak etter barnevernloven kapittel 4 være vurdert av Barnesakkyndig kommisjon , jf. § 2-5 .	Dohkkehangáibádus ii gusto go mánná lea badjel 15 jagi , go eará báikkis orrun lea dárbbašlaš máná skuvlavázzima geažil , dahje go mánná biddjojuvvo almmolaš institušuvdnii dearvvašvuođa dahje ahtanuššama geažil .
Dette gjelder ikke for vedtak om tiltak i akuttsituasjoner , jf. §§ 4-6 , 4-9 og 4-25 . Den sakkyndiges rapport skal også være vurdert av kommisjonen før den legges til grunn for barneverntjenestens beslutning om å henlegge en sak .	Go mánáidsuodjalusbálvalus oažžu dieđu ahte mánná lea biddjojuvvo eará báikái go ruoktot , vuosttaš lađđasa vuođul , de galgá guorahallat lea go dárbu ásahit veahkkedoaimmaid mat sáhttet addit váhnemiidda vuođu doalahit máná iežaska luhtte , dahje mat muđui livčče sávahahttit máná dihtii .
Barneverntjenesten , og sakkyndige som den har engasjert , kan kreve å få samtale med barnet i enerom .	Guorahallama čađaheamis gustojit § 4-3 nubbi , goalmmát ja njealját lađđasat .
Hjelpetiltak for barn og barnefamilier . Barneverntjenesten skal bidra til å gi det enkelte barn gode levekår og utviklingsmuligheter ved råd , veiledning og hjelpetiltak .	Jus váhnemat leat lágidan mánnái eará orrunsaji go ruovttus dahje miehtan dákkár lágideapmái § 4-4 vuođul , sáhttá fylkkanammagoddi mearridit ahte mánná gitta golmma mánnui ii galgga sirdojuvvot .
Barneverntjenesten kan videre sette hjemmet under tilsyn ved at den oppnevner tilsynsfører for barnet .	Dákkár mearrádusa sáhttá dahkat dušše dalle go ii leat govttolaš ágga máná sirdit , dahje jus sirdin sáhttá vahágahttit máná .
Barneverntjenesten kan også yte økonomisk stønad som hjelpetiltak for barnet .	Mearriduvvon áigodagas galgá mánáidsuodjalusbálvalus láhčit dili nu ahte sirdin unnimus lági mielde čuohcá mánnái .
Fylkesnemnda kan om nødvendig beslutte at tiltak som opphold i barnehage eller andre egnede dagtilbud , skal settes i verk ved pålegg til foreldrene .	Jus lea oppa mihá jáhkehahtti ahte sirdin dagaha dilálašvuođa dahje vára mánnái nu movt namuhuvvon § 4-12 vuosttaš lađđasis , sáhttá mearridit eará fuolaheaddji mánnái .
Fylkesnemnda kan gi pålegg om tilsyn når vilkårene i § 4-12 er til stede .	Dákkár mearrádusa sáhttá maid dahkat ovdalgo njuoratmánná sirdojuvvo váhnemiid lusa .
For barn som har vist alvorlige atferdsvansker , jf. § 4-24 første ledd , eller som er i ferd med å utvikle slike alvorlige atferdsvansker , kan fylkesnemnda vedta at foreldrestøttende tiltak som har som formål å redusere barnets atferdsvansker kan gjennomføres uten barnets samtykke .	Vaikko vel § 4-12 eavttut eai leat ollašuvvan , de sáhttá mearridit sirdit fuolaheami jus mánná lea orron eará sajes go ruovttus guhkit go guokte jagi , ja manná lea čatnasan olbmuide ja birrasii doppe gos lea , ahte go oppa dili árvvoštallá , de sáhttá navdit ahte sirdin soaitá mielddisbuktit váttisvuođaid mánnái .
Slike foreldrestøttende tiltak kan også gjennomføres uten barnets samtykke når tiltakene iverksettes som ledd i avslutningen av et institusjonsopphold med hjemmel i § 4-24 . Foreldrestøttende tiltak uten barnets samtykke kan ikke opprettholdes utover seks måneder fra fylkesnemndas vedtak .	Mánáidsuodjalushálddahusa jođiheaddji sáhttá dahkat gaskaboddosaš mearrádusa § 4-8 vuosttaš lađđasa ja nuppi lađđasa nuppi cealkaga vuođul , jus dat beroštumiid maid mearrádus galggašii fuolahit , sáhttet sakka vahágahttojuvvot jus mearrádus ii dahkko ja čađahuvvo dalán .
Når vilkårene i annet ledd er til stede , og dersom behovene ikke kan løses ved andre hjelpetiltak , kan barneverntjenesten også formidle plass i fosterhjem , institusjon eller omsorgssenter for mindreårige .	Mánáidsuodjalushálddahusa jođiheaddji sáhttá maid , go lea dahkkon gaskaboddosaš mearrádus § 4-8 nuppi lađđasa nuppi cealkaga vuođul , dahkat gaskaboddosaš mearrádusa § 4-19 vuođul .
Hvis det må forutsettes at foreldrene i lengre tid ikke vil kunne gi barnet forsvarlig omsorg , bør det likevel vurderes om det med en gang skal vedtas at barneverntjenesten skal overta omsorgen for barnet etter § 4-12 første ledd , framfor frivillig plassering etter denne paragraf .	Jus lea dahkkon gaskaboddosaš mearrádus , galgá doarjjadoaimmaid álggaheami gáibádus nugo namuhuvvon § 7-11 sáddejuvvot fylkanammagoddái farggamusat , ja maŋemustá guđa vahku siste . Jus ášši ii leat sáddejuvvon fylkanammagoddái dan áigemeari siste mii daddjo goalmmát lađđasis , de manná mearrádus eret fámus .
Endret ved lover 17 juni 2005 nr. 65 ( ikr .	Rievdaduvvon juovlamánu1.b .
1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874 ) .	Mearrádus medisiinnalaš iskkadeami ja divššu birra .
Når hjelpetiltak vedtas , skal barneverntjenesten utarbeide en tidsavgrenset tiltaksplan .	Mearrádus mánáid divššodeami birra geain leat earenoamáš dikšun- ja oahppodárbbut .
Midlertidige vedtak i akuttsituasjoner .	Mearrádus váldit fuola mánás .
Slike tiltak kan ikke opprettholdes mot foreldrenes vilje .	Mearrádus ahte ferte máná fuolaheami sirdit earáide , sáhttá dahkkojuvvot
Er det fare for at et barn blir vesentlig skadelidende ved å forbli i hjemmet , kan barnevernadministrasjonens leder eller påtalemyndigheten uten samtykke fra foreldrene umiddelbart treffe midlertidig vedtak om å plassere barnet utenfor hjemmet .	a ) jus beaivválaš fuolahusas maid mánná oažžu , leat duođalaš váilevuođat , dahje jus leat duođalaš váillit máná ovttastallamis olbmuiguin ja jus mánás ii leat dat oadjebasvuohta maid dárbbaša iežas agi ja ovdáneami ektui ,
Barnevernadministrasjonens leder kan i et slikt tilfelle også treffe midlertidig vedtak etter § 4-19 .	b ) jus váhnemat eai fuolat buohcci , doaibmaváillet dahje earenoamážit veahkkedárbbašeaddji mánnái dárbbašlaš divššu ja oahpu maid son earenoamážit dárbbaša ,
Er det truffet vedtak etter annet ledd , skal begjæring om tiltak som nevnt i § 7-11 sendes fylkesnemnda snarest , og senest innen seks uker , men innen to uker hvis det gjelder tiltak etter § 4-24 .	Dákkár mearrádusa ii sáhtege dahkat jus lea vejolaš láhčit mánnái dohkálaš dilálašvuođa veahkkedoaimmaiguin § 4-4 dahje § 4-10 dahje § 4-11 vuođul . Vuosttaš lađđasa vuođul mearrádusa galgá fylkkanammagoddi dahkat 7. kapihttala njuolggadusaid mielde .
Dersom saken ikke er sendt til fylkesnemnda innen fristene som nevnt i fjerde ledd , faller vedtaket bort .	Mearrádus manná eret fámus jus dan ii bija doibmii ovdalgo guhtta vahku lea vássán dan rájes mearrádus dahkkui .
Barn som foreldrene selv plasserer utenfor hjemmet .	Gosa máná bidjat maŋŋá fuolaváldinmearrádusa .
Grunnlaget for å gjøre et slikt krav gjeldende er det samme som for å gjøre undersøkelser etter § 4-3 .	Go mearrádus lea dahkkon § 4-12 dahje § 4-8 nuppi ja goalmmát lađđasa vuođul , galgá mánná sirdojuvvot
Reglene for undersøkelser etter § 4-3 skal også følges i disse tilfeller .	a ) biebmoruktui , vrd. § 4-22 , b ) institušuvdnii , vrd. § 5-1 ja § 5-8 ,
Om gjennomføring av undersøkelsen gjelder § 4-3 annet , tredje og fjerde ledd .	c ) oahppo- dahje dikšuninstitušuvdnii go dat lea dárbbašlaš danin go mánná lea doaibmaváillet , dahje
Undersøkelsen kan unnlates dersom den etter de opplysninger som foreligger , ikke er nødvendig .	Rievdaduvvon miessemánu 9. b. 2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu1.b .
Er et barn plassert utenfor hjemmet av foreldrene eller med deres samtykke etter § 4-4 , kan fylkesnemnda vedta at barnet for en tid av opptil tre måneder ikke skal flyttes .	Dan rámma siskkobealde mii lea mearriduvvon § 4-14 vuođul , galgá báiki gosa máná doaimmaha válljejuvvot máná iešvuođa vuođul ja dan vuođul ahte mánná dárbbaša fuola ja oahpu stáđis birrasis .
Et slikt vedtak kan bare treffes dersom det ikke er rimelig grunn for flyttingen , eller dersom den kan være til skade for barnet .	Galgá maiddái váldit vuhtii ahte galggašii šaddat bissovašvuohta máná bajásgeassimis , ja galgá vuhtiiváldit máná čearddalaš , oskkolaš , kultuvrralaš ja gielalaš duogáža .
I løpet av den tid som er fastsatt , skal barneverntjenesten legge forholdene til rette for at flyttingen kan skje med minst mulig ulempe for barnet .	Dasa lassin galgá maid vuhtiiváldit man guhká mánná jáhkkimis boahtá leat dan báikkis gosa doaimmahuvvo , ja lea go vejolaš ja sávahahtti ahte mánná ovttastallá dahje doalaha eará oktavuođa váhnemiiguin .
Dersom det er overveiende sannsynlig at flyttingen vil føre til en situasjon eller risiko for barnet som nevnt i § 4-12 første ledd , kan det treffes vedtak om omsorgsovertakelse for barnet .	Evttohusastis fylkanammagoddái galgá mánáidsuodjalusbálvalus čilget daid oainnuid maid berre bidjat vuođđun go vállje gosa dihto áššis galgá máná bidjat ássat . Mearrádusastis sáhttá fylkkanammagoddi bidjat eavttuid báikki válljemii .
Et slikt vedtak kan treffes også før et nyfødt barn er flyttet til foreldrene . § 4-12 annet og tredje ledd gjelder tilsvarende .	Jus máná ii sáhte bidjat dan báikái mii lea evttohuvvon dahje mearriduvvon , galgá ášši ovddidit ođđasis fylkanammagoddái .
Foreløpig vedtak etter § 4-8 første ledd og annet ledd annet punktum kan treffes av barnevernadministrasjonens leder , dersom de interesser bestemmelsen skal ivareta , kan bli vesentlig skadelidende om vedtaket ikke treffes og gjennomføres straks .	Buori áiggis ovdalgo mánná deavdá 18 jagi , galgá mánáidsuodjalusbálvalus ovttasráđiid mánáin árvvoštallat galgá go mánná ain leat doppe gos lea , vai galgá go mánná oažžut eará veahkkedoaimmaid maŋŋá go lea deavdán 18 jagi .
Er det truffet foreløpig vedtak , skal begjæring om tiltak som nevnt i § 7-11 være sendt fylkesnemnda snarest , og senest innen seks uker .	Jus mánná dasa miehtá , galgá mánáidsuodjalusbálvalus ráhkadit plána mas boahttevaš doaimmat čilgejuvvojit . Dan plána ii sáhte rievdadit .
1 jan 2008 iflg. res. 30 nov 2007 nr. 1348 ) .	2007 juovlamánu 1.b.2006 res. nr. 1332 ) .
Vedtak om medisinsk undersøkelse og behandling .	Fuolaváldinmearrádusa čuovvoleapmi .
Fylkesnemnda kan også vedta at en slik sykdom skal behandles på sykehus eller i hjemmet i samsvar med anvisning fra lege .	Rievdaduvvon geassemánu 17. b. 2005 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2006 geassemánu 17.b.2005 resolušuvnnain nr. 614 ) .
Vedtak om behandling av barn som har særlige behandlings- og opplæringsbehov .	Mánáidsuodjalusbálvalusa mearrádusa sirdináššis sáhttá váidit fylkanammagoddái .
Vedtak om å overta omsorgen for et barn .	Fuolahanovddasvástádus váhnemiid sajis .
dersom foreldrene ikke sørger for at et sykt , funksjonshemmet eller spesielt hjelpetrengende barn får dekket sitt særlige behov for behandling og opplæring ,	Go mearrádus § 4-12 vuođul , vrd. § 4-8 nuppi ja goalmmát lađđasiin , biddjo doibmii , sirdása máná fuolaheapmi mánáidsuodjalusbálvalussii .
dersom barnet blir mishandlet eller utsatt for andre alvorlige overgrep i hjemmet , eller	Mánáidsuodjalusbálvalusa bealis galget biebmováhnemat dahje ásahus gos mánná orru , fuolahit máná beaivválaččat .
dersom det er overveiende sannsynlig at barnets helse eller utvikling kan bli alvorlig skadd fordi foreldrene er ute av stand til å ta tilstrekkelig ansvar for barnet	Mánáidsuodjalusbálvalus sáhttá mearridit ahte biebmováhnemat dahje institušuvdna gos mánná orru , maiddái sáhttet mearridit eará áššiin go dain mat gullet beaivválaš dikšumii .
Et vedtak etter første ledd kan bare treffes når det er nødvendig ut fra den situasjon barnet befinner seg i .	Fylkkanammagoddi sáhttá mearridit ahte váhnemiin galgá leat mearridanváldi áššiin mat eai guoskka beaivválaš fuolaheapmái ja dikšui .
Et vedtak etter første ledd skal treffes av fylkesnemnda etter reglene i kapittel 7 .	Rievdaduvvon miessemánu 7. b. 1993 lágain nr. 44 .
Iverksetting av vedtak om omsorgsovertakelse .	Ovttastallanriekti . Čiegus adreassa .
Et vedtak om omsorgsovertakelse skal settes i verk så snart som mulig .	Mánás ja váhnemiin lea , jus eará ii leat mearriduvvon , vuoigatvuohta ovttastallat guhtetguimmiideasetguin .
Vedtaket faller bort dersom det ikke er satt i verk innen seks uker fra vedtakstidspunktet .	Fylkkanammagoddi sáhttá mearridit ahte váhnemiin ii galgga leat vuoigatvuohta diehtit gos mánná lea .
Fylkesnemndas leder kan forlenge fristen når særlige grunner tilsier det .	Rievdaduvvon juovlamánu 1. b. 2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu1.b .
1 sep 1999 iflg. res. 4 juni 1999 nr. 863 ) .	2007 juovlamánu 1. b. 2006 resolušuvnnain nr. 1332 ) .
Plasseringsalternativer etter vedtak om omsorgsovertakelse	Váhnenovddasvástádusa eretváldin . Adopšuvdna .
Når det er truffet vedtak etter § 4-12 eller § 4-8 annet og tredje ledd , skal barnet plasseres	Go lea mearriduvvon váldit eret váhnenovddasvástádusa , de sáhttá fylkkanammagoddi miehtat adopšuvdnii váhnemiid sadjái .
i fosterhjem , jf. § 4-22 ,	Dasa sáhttá mieđihuvvot jus
i institusjon , jf. § 5-1 og § 5-8 ,	b ) adopšuvdna lea buoremus mánnái ja
i omsorgssenter for mindreårige , jf. kapittel 5 A. Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 ( ikr .	Go fylkkanammagoddi mieđiha adopšuvnna dohkkehit , de galgá departemeanta čállit adopšuvdnadohkkeheami .
Valg av plasseringssted i det enkelte tilfelle .	Fuolaváldinmearrádusa loahpaheapmi .
I sitt forslag til fylkesnemnda skal barneverntjenesten redegjøre for de synspunkter som bør legges til grunn for valg av plasseringssted i det enkelte tilfelle .	Almmatge ii galgga mearrádusa loahpahit jus mánná lea nu čadnásan olbmuide ja birrasii doppe gos lea ahte go ollislaččat árvvoštallá , de sáhttá dagahit mánnái duođalaš váttisvuođaid jus máná sirdá .
Allerede ved omsorgsovertakelsen skal barneverntjenesten vedta en plan for barnets omsorgssituasjon .	Ovdalgo fuolaváldinmearrádus loahpahuvvo , galget máná biebmováhnemat oažžut vejolašvuođa cealkit áššái .
Senest to år etter fylkesnemndas vedtak skal barneverntjenesten vedta en plan for barnets framtidige omsorgssituasjon som ikke skal endres uten at forutsetningene for den er falt bort .	Ášši bealálaččat eai sáhte gáibidit ahte fylkkanammagoddi galgá gieđahallat fuolaváldinmearrádusa fámohuhttima , jus fylkkanammagoddi dahje duopmostuollu maŋimus guoktenuppelohkái mánus juo lea gieđahallan dan ášši .
Planen kan endres .	Rievdaduvvon juovlamánu1.b .
1 jan 2007 iflg. res. 1 des 2006 nr. 1332 ) .	2006 resolušuvnnain nr.1332 ) .
Oppfølging av vedtak om omsorgsovertakelse .	Biebmoruoktu . Biebmoruoktun dán lágas oaivvilduvvo
Barneverntjenesten skal kort tid etter en omsorgsovertakelse kontakte foreldrene med tilbud om veiledning og oppfølging .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid dan birra makkár gáibádusaiguin galgá válljet biebmoruovttu .
Dersom foreldrene ønsker det , skal barneverntjenesten som en del av oppfølgingen formidle kontakt med øvrige hjelpeinstanser .	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá nammadit bearráigehččiid biebmoruoktománáide . Ovddasvástádus dohkkehit ja bearráigeahččat ruovttu lea dan suohkanis gos biebmoruoktu lea .
1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614 ) .	Rievdaduvvon miessemánu 7. b. 1993 lágain nr. 44 .
Barneverntjenesten kan flytte barnet bare dersom endrede forhold gjør det nødvendig , eller dersom det må anses til beste for barnet .	Biebmoruovttu gaskkusteapmi . Priváhta olbmuin ii leat lohpi gaskkustit mánáide orrunsaji , jus ii leat sáhka adopšuvnnas .
Barneverntjenestens vedtak i en sak om flytting kan påklages til fylkesnemnda . § 4-18 .	Eai organisašuvnnat ge sáhte dan dahkat almmá departemeantta lobádusa haga , mii fas bearráigeahččá doaimma .
Når et vedtak etter § 4-12 , jf. § 4-8 annet og tredje ledd , blir satt i verk , går omsorgen over på barneverntjenesten .	Son guhte eaktodáhtolaččat rihkku dán gildosa vuosttaš lađđasa dahje lea fárus dan rihkkume , ráŋggáštuvvo sáhkuiguin dahje giddagasain gitta golmma mánu rádjái .
Barneverntjenesten kan bestemme at fosterforeldrene eller den institusjon der barnet bor , også skal avgjøre andre spørsmål enn de som gjelder den daglige omsorg .	Geahččaleapmi ráŋggáštuvvo seammaládje go dievas rihkkun . Gaskkustandoaimmaide mat gusket mánnái mii galgá adopterejuvvot gusto adopšuvdnalága kapihtal 3 A.
Fylkesnemnda kan bestemme at foreldrene skal ha bestemmelsesrett i spørsmål som ikke gjelder den daglige omsorg .	Rievdaduvvon geassemánu 11. b. 1999 lágain nr. 38 ( fámus juovlamánu 1.b.1999 geassemánu 11.b.1999 resolušuvnnain nr.662 ) .
Samværsrett .	- eará láhkái
Barn og foreldre har , hvis ikke annet er bestemt , rett til samvær med hverandre .	Ođđa mearrádusas sáhttá institušuvnnas leahkin áigi guhkiduvvot guhkimusat ođđa njeljiin vahkuin .
Når det er fattet vedtak om omsorgsovertakelse , skal fylkesnemnda ta standpunkt til omfanget av samværsretten , men kan også bestemme at det av hensyn til barnet ikke skal være samvær .	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá dađistaga čuovvut movt mánáin manná doppe gos dat lea , ja árvvoštallat doarjjadoaimma ođđasit go máná áigi dan báikkis gosa lea biddojuvvon , lea bistán guhtta mánu .
Andre som har ivaretatt den daglige omsorgen for barnet i foreldrenes sted forut for omsorgsovertakelsen , kan kreve at fylkesnemnda tar stilling til om de skal ha rett til samvær med barnet og hvilket omfang samværsretten skal ha .	Jus mánná biddjojuvvo fuolahanbáikái ovdalgo deavdá 18 jagi , sáhttá doaimmaid vuosttaš ja nuppi lađđasa vuođul čađahit nu movt fylkkanammagoddi lea mearridan , vaikko vel son deavdá ge 18 jagi dan áiggis go lea dan fuolahanbáikkis gosa lea biddjojuvvon .
Barnets slektninger , eller andre som barnet har en nær tilknytning til , kan kreve at fylkesnemnda tar stilling til om de skal ha rett til samvær med barnet og samværsrettens omfang når	Vuosttaš ja nuppi lađđasa vuođul sáhttá mearrádusa dušše dahkat jus institušuvdna fágalaččat ja ávnnaslaččat sáhttá fállat mánnái dohkálaš veahki dan ulbmila ektui manne mánná lea dohko doaimmahuvvon .
Endret ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2007 iflg. res. 1 des 2006 nr. 1332 ) .	Rievdaduvvon miessemánu 7. b 1993 lágain nr. 44 ja geassemánu 11. b. 1993 lágain nr. 70 .
Fratakelse av foreldreansvar . Adopsjon .	Bargovuohki go mearrádus lea dahkkon § 4-24 vuođul .
Har fylkesnemnda vedtatt å overta omsorgen for et barn , kan fylkesnemnda også vedta at foreldreansvaret i sin helhet skal fratas foreldrene .	Ovdalgo mearrádus dahkko § 4-24 vuosttaš ja nuppi lađđasa vuođul , galgá mánáidsuodjalusbálvalus árvvoštallat ii go baicca galggaše álggahit veahkkedoaimmaid § 4-4 vuođul .
Blir foreldreansvaret fratatt foreldrene slik at barnet blir uten verge , skal fylkesnemnda snarest ta skritt til å få oppnevnt ny verge for barnet .	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá maiddái plánet ja álggahit veahkkedoaimmaid mat leat dárbbašlaččat go áigu čuovvut máná orruma institušuvnnas .
Når det er fattet vedtak om fratakelse av foreldreansvar kan fylkesnemnda gi samtykke til adopsjon i foreldrenes sted .	Mearrádusa § 4-24 vuosttaš ja nuppi lađđasa vuođul galgá fylkkanammagoddi dahkat geavahettiin kapihttala 7 njuolggadusaid .
vilkårene for å innvilge adopsjon etter adopsjonsloven er til stede .	Mánáidsuodjalusbálvalus ii dárbbaš mearrádusa bidjat doibmii jus dilli dan ii gáibit .
Når fylkesnemnda gir samtykke til adopsjon skal departementet utstede adopsjonsbevillingen .	Jus mearrádus ii leat biddjon doibmii ovdalgo guhtta vahku lea vássán , de dat ii leat šat fámus .
Endret ved lov 17 juni 2005 nr. 65 ( ikr .	Rievdaduvvon geassemánu 11. b. 1993 lágain nr. 70 .
1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614 ) .	§ 4-26 . Institušuvnnas doalaheapmi mieđihemiin .
Besøkskontakt mellom barnet og de biologiske foreldre etter adopsjon	Jus mánná lea deavdán 15 jagi , lea doarvái ahte mánná ieš mieđiha .
Når fylkesnemnda treffer vedtak om adopsjon etter § 4-20 , skal den , dersom noen av partene har krevd det , samtidig vurdere om det skal være besøkskontakt mellom barnet og biologiske foreldre etter at adopsjonen er gjennomført .	Jus institušuvdnii váldima ulbmil lea dikšun dahje oahpahus unnimusat golbma mánu , de maid sáhttá bidjat eaktun ahte mánná doalahuvvo institušuvnnas guhkimusat golbma vahku maŋŋá go mieđáhus čielgasit lea gessojuvvon ruovttoluotta .
Dersom en begrenset besøkskontakt etter adopsjonen er til barnets beste , og adoptivsøkernes samtykke til slik kontakt foreligger , skal fylkesnemnda treffe vedtak om det .	Jus mánná gárgida , muhto vižžojuvvo ruovttoluotta ovdalgo golbma vahku leat vássán , lohkko institušuvnnas doalahanáigi dan rájes go mánná buktojuvvui ruovttoluotta institušuvdnii fas .
Fylkesnemnda må i et slikt tilfelle samtidig fastsette omfanget av kontakten .	Máná mieđáhus galgá leat čálalaš ja galgá addot institušuvnna jođiheddjiide maŋemustá de go máná ássan doppe álgá .
Barneverntjenesten i den kommune som har reist saken skal bistå med gjennomføringen av besøkskontakten .	Ovdalgo ássan mieđihuvvo , galgá mánnái čilget eavttuid mat vejolaččat namuhuvvojit nuppi lađđasis .
Ved avtale mellom barneverntjenesten i de berørte kommuner kan ansvaret overføres til en annen kommune som barnet har tilknytning til .	Gosa sáhttá máná bidjat orrut go mearriduvvojit earenoamáš doaimmat mánáide ja nuoraide geain leat duođalaš láhttenváttut , vrd. §§ 4-24 ja 4-26
Særlige grunner kan blant annet være at barnet motsetter seg kontakt , eller at de biologiske foreldrene ikke følger opp vedtaket om kontakt .	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi galgá mearridit makkár institušuvdna galgá váldit máná dikšui mearrádusa vuođul mii lea namuhuvvon § 4-24:s , vrd. § 4-26:in .
Barneverntjenesten kan av eget tiltak bringe et vedtak om besøkskontakt inn for fylkesnemnda for ny prøving etter tredje ledd .	Sáhttá mearriduvvot ahte mánná galgá biddjot biebmoruktui gos leat earenoamáš eavttut nagodit čoavdit daid váttisvuođaid mat leat .
Adoptivforeldrene og barnet selv , dersom det har partsrettigheter , kan kreve at barneverntjenesten bringer saken inn for nemnda på nytt .	Rievdaduvvon miessemánu 9. b. 2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2004 miessemánu 9. b. 2003 resolušuvnnain nr.596 ) .
Fylkesnemndas vedtak om besøkskontakt etter første ledd kan bringes inn for tingretten , jf. § 7-24 , av kommunen , de biologiske foreldrene og barnet selv , dersom det har partsrettigheter .	Go mánná biddjojuvvo institušuvdnii almmá iežas mieđiheami haga , dahje dan olbmo mieđiheami haga geas lea váhnenovddasvástádus mánnái , vrd. § 4-24 , de galgá mánáidsuodjalusbálvalus bearráigeahččat ahte máná doarjjadoaimmaide ráhkaduvvo plána .
Et nytt vedtak etter tredje ledd kan bringes inn for tingretten av kommunen , de biologiske foreldrene , adoptivforeldrene og barnet selv , dersom det har partsrettigheter .	Doaimmaidplána evttohus galgá leat fylkkanammagottis de go dat gieđahallá ášši . Loahpalaš plána doaimmaide ráhkaduvvo nu johtilit go vejolaš maŋŋá go fylkkanammagotti mearrádus lea dahkkon .
§ 4-21 . Oppheving av vedtak om omsorgsovertakelse .	Jus mánná lea deavdán 15 jagi , lea máná mieđáhus doarvái .
Fylkesnemnda skal oppheve et vedtak om omsorgsovertakelse når det er overveiende sannsynlig at foreldrene kan gi barnet forsvarlig omsorg .	Jus lea vejolaš , de galgá doaibmaplána leat gárvvis ovdalgo máná sirdin álggahuvvo . Doaibmaplána galgá rievdaduvvot jus máná dárbbut dan gáibidit .
Før et vedtak om omsorgsovertakelse oppheves , skal barnets fosterforeldre gis rett til å uttale seg .	Doaibmaplána ráhkadeapmi ja rievdadeapmi galgá dahkkot nu guhkás go vejolaš ovttasráđiid mánáin .
Partene kan ikke kreve at en sak om opphevelse av vedtak om omsorgsovertakelse skal behandles av fylkesnemnda dersom saken har vært behandlet av fylkesnemnda eller domstolene de siste tolv måneder .	Go máná bidjan fuolahanbáikái dáhpáhuvvá § 4-26 vuođul , de galgá leat mieđáhus nugo namuhuvvon vuosttaš lađđasa viđát ja guđát cealkagis ovdalgo doaibmaplána sáhttá rievdaduvvot .
Fosterhjem .	Institušuvnnat .
Med fosterhjem menes i denne lov	Mánáidinstitušuvnnaid ovddasvástideaddji
private hjem som skal godkjennes i henhold til § 4-7 .	Ovddasvástádus gusto institušuvnnaide mat gullet dán láhkii .
Den kommune der fosterhjemmet ligger , har ansvaret for godkjenning og tilsyn av hjemmet . Endret ved lov 7 mai 1993 nr. 44 .	Rievdaduvvon miessemánu 9. b. 2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1. b. 2004 , miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr. 596 ) .
Det er forbudt for privatpersoner å drive formidlingsvirksomhet for plassering av barn uten adopsjon for øye .	( Loahpahuvvon miessemánu 9. b. 2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2004 , miessemánu 9. b. 2003 resolušuvnnain nr. 596 ) . )
Organisasjoner kan heller ikke drive slik virksomhet uten bevilling fra departementet , som i tilfelle fører tilsyn med virksomheten .	( Loahpahuvvon miessemánu 9. b. 2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1. b. 2004 , miessemánu 9. b. 2003 resolušuvnnain nr. 596 ) . )
Den som forsettlig overtrer forbudet i første ledd eller medvirker til dette , straffes med bøter eller fengsel i inntil tre måneder .	Jus lea mearriduvvon ahte mánnái galgá sadji institušuvnnas , de institušuvdna ii sáhte biehttalit vuostáiváldimis máná .
Forsøk straffes likt med fullbyrdet overtredelse .	Máná ii sáhte čálihit olggos ovdal áiggi almmá mánáidsuodjalusbálvalusa mieđáhusa haga .
For formidlingsvirksomhet for plassering av barn med adopsjon for øye gjelder adopsjonsloven kapittel 3 A. Endret ved lov 11 juni 1999 nr. 38 ( ikr .	Sáhttá gáibidit dan fylkka fylkkamánne , gos institušuvdna lea , mearridit jus šaddá soahpameahttunvuohta sisaváldima dahje olggosčáliheami oktavuođas .
1 des 1999 iflg. res. 11 juni 1999 nr. 662 ) . Endres ved lov 20 mai 2005 nr. 28 ( ikr .	Rievdaduvvon miessemánu 9. b 2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1. b. 2004 , miessemánu 9. b. 2003 resolušuvnnain nr. 596 ) .
Plassering og tilbakehold i institusjon uten eget samtykke . Et barn som har vist alvorlige atferdsvansker	( Loahpahuvvon miessemánu 9. b. 2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2004 , miessemánu 9. b. 2003 resolušuvnnain nr.596 ) . )
ved vedvarende misbruk av rusmidler eller	Ovttasbargu institušuvnnaiguin mat gullet eará lágaide
på annen måte	Bearráigeahččan .
kan uten eget samtykke eller samtykke fra den som har foreldreansvaret for barnet , plasseres i en institusjon for observasjon , undersøkelse og korttidsbehandling i opptil fire uker , eller i den kortere tid som er fastsatt i vedtaket .	Fylkkamánne gálga gozihit ahte institušuvnnat maidda § 5-1 gusto , stáhtalaš guovddážat váhnemiid ja mánáid váste ja priváhta ja suohkaniidda gullevaš institušuvnnat mat leat dohkkehuvvon § 5-8 vuođul , jođihuvvojit dán lága ja dasa gullevaš láhkaásahusaid mielde .
Ved nytt vedtak kan plasseringstiden i særlige tilfelle forlenges med opptil tolv nye måneder .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid gozihanlávdegotti bargoviidodaga ja čoahkkádusa birra .
Barneverntjenesten skal fortløpende følge opp plasseringen , og vurdere tiltaket på nytt når plasseringen har vart i seks måneder .	Rievdaduvvon miessemánu 9. b. 2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1. b. 2004 , miessemánu 9. b. 2003 resolušuvnnain nr. 596 ) .
Dersom plasseringen er satt i verk før barnet fyller 18 år , kan tiltak etter første og annet ledd gjennomføres slik som fylkesnemnda har bestemt , selv om vedkommende fyller 18 år i løpet av plasseringstiden .	Priváhta ja suohkaniidda gullevaš institušuvnnaid ja suohkaniid guovddážat váhnemiid ja mánáid váste sáhttet dušše daid mánáid váldit dikšui geaidda láhka gusto , jus stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi lea institušuvnna dahje guovddáža dohkkehan .
Et vedtak etter første og annet ledd kan bare treffes dersom institusjonen faglig og materielt er i stand til å tilby barnet tilfredsstillende hjelp sett i forhold til formålet med plasseringen .	Institušuvdna dahje guovddáš sáhttá dohkkehuvvot dušše de jus dat jođihuvvo dán lága mielde ja daid láhkaásahusaid mielde mat gullet dán láhkii , ja jus dat minddar jođihuvvo dohkálaččat .
Barneverntjenesten skal også planlegge og sette i verk de hjelpetiltak som er nødvendige som oppfølging av institusjonsoppholdet .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid rehketdoallama birra ja dan birra movt almmolaš eiseválddit galget beassat geahčadit rehketdoaluid .
Barneverntjenesten kan la være å sette vedtaket i verk om forholdene tilsier det . Fylkesnemnda skal varsles om dette .	Vuoigatvuođat dan áiggis go lea institušuvnnas mii gullá § 5-1 vuollái ja priváhta ja suohkaniidda gullevaš institušuvnnain mat leat dohkkehuvvon § 5-8 vuođul
Et barn med alvorlige atferdsvansker kan tas inn i en institusjon som omfattes av § 4-24 første og annet ledd , også på grunnlag av samtykke fra barnet og de som har foreldreansvaret for barnet . Har barnet fylt 15 år , er barnets samtykke tilstrekkelig .	Institušuvnnaid galgá jođihit nu ahte mánát ieža besset mearridit persovnnalaš áššiin ja ovttastallat earáiguin dáhtuset mielde , nu guhká go dat heive máná ahkái ja rávásmuvvamii , orruma ulbmilii ja institušuvnna jođihanovddasvástádussii , masa gullá maid oadjebasvuođa ja áiggiloaktima fuolaheapmi .
Ved inntak i en institusjon med sikte på behandling eller opplæring i minst tre måneder , kan det også settes som vilkår at barnet kan holdes tilbake i opptil tre uker etter at samtykket uttrykkelig er trukket tilbake .	Institušuvdna sáhttá gáržžidit daid mánáid lobi , geat dohko leat buktojuvvon mearrádusa dahje mieđáhusa vuođul nu movt namuhuvvon §:s 4-24 dahje §:s 4-26 , guođđit lagasbirrasa nu guhká dat lea dárbbašlaš mearrádusa ulbmila vuođul .
Dersom barnet rømmer , men blir brakt tilbake innen tre uker , regnes utgangspunktet for tilbakeholdelsesfristen fra det tidspunkt barnet er brakt tilbake til institusjonen .	b ) lásset máná sierra latnjii dahje geavahit sullasaš bággenvugiid earret de go lea lohpi addon láhkaásahusain mat leat namuhuvvon njealját lađđasa a bustáva vuolde ,
Barnets samtykke skal være skriftlig og skal gis til institusjonsledelsen senest når oppholdet begynner .	c ) gozihit máná reivvestallama , earret de go lea lohpi addon láhkaásahusain mat leat namuhuvvon njealját lađđasa b bustáva vuolde .
Endret ved lov 7 mai 1993 nr. 44 .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid
Plasseringsalternativer ved vedtak om særlige tiltak for barn og unge med alvorlige atferdsvansker , jf. §§ 4-24 og 4-26	b ) dainna ulbmiliin ahte hehttet buktimis gárrenmirkkuid dahje váralaš diŋggaid institušuvdnii , c ) dan birra movt máná opmodaga hálddašit .
Tiltaksplan	Kapihtal 5 A .
Utkast til tiltaksplan skal foreligge når fylkesnemnda behandler saken .	Orrun vuolleahkahaččaid fuolahusguovddážis
Endelig tiltaksplan skal utarbeides snarest mulig etter at fylkesnemndas vedtak foreligger . Tiltaksplanen må ikke være i strid med fylkesnemndas vedtak eller med forutsetningene for vedtaket .	Stáhta regionála mánáideiseváldi galgá láhčit vuolleahkahaččaid fuolahusguovddážii fálaldaga mánáide geat bohtet dán riikii ja ohcet dorvvu almmá váhnemiid dahje earáid haga geain lea váhnenovddasvástádus .
Har barnet fylt 15 år , er barnets samtykke tilstrekkelig .	Mearrádus gusto vuollel 15 jahkásaš mánáide de go dorvoohcan ovddiduvvo .
Tiltaksplanen skal om mulig foreligge før plasseringen iverksettes .	Mánáide geat leat badjel 15 jagi gusto mearrádus dan rájes Gonagas dan mearrida .
Ansvaret for institusjoner for barn	Fuolahusa ovddasvástideaddji
Ansvaret gjelder institusjoner som hører under denne loven . Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 ( ikr .	Go mánná lea biddojuvvon fuolahusguovddážii , de lea stáhta mánáidsuodjaluseiseválddis ovddasvástádus atnit mánás fuola .
( Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 ( ikr . 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596 ) . )	Lasihuvvon miessemánu 30. b. 2008 lágain nr. 36 ( fámus suoidnemánu 1.b.2008 , miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517 ) .
Inntak i og utskrivning fra institusjon som nevnt i § 5-1	Ovddasvástádus vuhtiiváldit máná dárbbuid institušuvdnii boađidettiin
Statlig regional myndighet skal gi regler for hvordan inntak og utskrivning skal besluttes .	Lasihuvvon miessemánu 30. b. 2008 lágain nr. 36 ( fámus suoidnemánu 1.b.2008 , miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517 ) .
Er det bestemt at barnet skal ha plass i en institusjon , kan institusjonen ikke nekte å ta imot barnet .	Evttohus gálgá sáddejuvvot stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldái golmma vahku siste maŋŋá go mánná lea boahtán guovddážii .
Barn kan ikke utskrives før tiden uten samtykke fra barneverntjenesten . Uenighet om inntak eller utskrivning kan kreves avgjort av fylkesmannen i det fylket institusjonen ligger .	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi galgá , ovdalgo guhtta vahku leat vássán dan rájes mánná bođii guovddážii , dahkat mearrádusa movt čuovvolit máná dan botta go lea guovddážis .
( Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 ( ikr . 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596 ) . )	Lasihuvvon miessemánu 30. b. 2008 lágain nr. 36 ( fámus suoidnemánu 1.b.2008 , miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr. 517 ) .
Samarbeid med institusjoner som hører under andre lover	Ovddasvástádus čuovvut máná ovdáneami dan botta lea fuolahusguovddážis
For barn som det blir vurdert å plassere i en institusjon under en annen lov , skal statlig regional barnevernmyndighet sørge for at det blir etablert et samarbeid mellom barneverntjenesten , regional myndighet og disse institusjonene .	Fuolahusguovddáš ja stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddit galget dárkilit čuovvut máná ovdáneami . Jus máná čuovvolandárbbut rivdet mearkkašahtti láhkái , de galgá , jus orro dárbu , dahkkot ođđa čuovvolanmearrádus § 5A-4 vuosttas lađđasa vuođul .
Kongen kan gi regler om samarbeidsordninger , herunder om plikt til å delta i samarbeidsgrupper , inntaksteam o.l. .	Lasihuvvon miessemánu 30. b. 2008 lágain nr. 36 ( fámus suoidnemánu 1.b.2008 , miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr. 517 ) .
Tilsyn	§ 5A-6 .
Finner fylkesmannen at institusjonen eller senteret drives uforsvarlig , kan fylkesmannen gi pålegg om å rette på forholdet , eller å nedlegge driften .	Fuolahusguovddáš galgá máná dilálašvuođa ja dárbbuid kártet dan botta go mánná lea guovddážis , vai kártema sáhttá atnit vuođđun go máná maŋŋil galgá sirdit muhtun suohkanii orrut .
Til å føre løpende tilsyn med institusjonene og sentrene kan fylkesmannen oppnevne tilsynsutvalg .	Kártenbargu galgá doaimmahuvvot searválaga mánáin .
Departementet kan gi forskrifter om tilsynsutvalgenes arbeidsområde og sammensetning .	Jus kártenbargguid áigu sáddet vejolaš eará eiseválddiide , de dasa gáibiduvvo čálalaš mieđáhus .
Private og kommunale institusjoner og sentre for foreldre og barn	Bearráigeahččan , dohkkeheapmi ja vuoigatvuođat orrunáiggis ja gáibádus oažžut buori divššu .
Private og kommunale institusjoner og private og kommunale sentre for foreldre og barn kan bare benyttes for barn som omfattes av loven dersom institusjonen eller senteret er godkjent av statlig regional barnevernmyndighet .	Lága §§ 5-7 , 5-8 , 5-9 ja 5-10 ja daidda gullevaš láhkaásahusat gustojit seamma láhkái fuolahusguovddážiidda go institušuvnnaide . Lasihuvvon miessemánu 30. b. 2008 lágain nr. 36 ( fámus suoidnemánu 1.b.2008 , miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr. 517 ) .
Avgjørelser om godkjenning etter denne loven er enkeltvedtak og kan påklages til statlig sentral barnevernmyndighet .	Lasihuvvon miessemánu 30. b. 2008 lágain nr. 36 ( fámus suoidnemánu 1.b.2008 , miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517 ) .
Departementet kan gi nærmere forskrifter om godkjenningsordningen , herunder om vilkår for godkjenning , og om klageordningen .	Ruđalaš ovddasvástádus Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddit gokčet goluid mat gusket fuolahusguovddážis orrumii § 5A-1 vuođul .
Departementet kan gi forskrifter om regnskapsføring og om innsyn for offentlige myndigheter i regnskapene .	Lasihuvvon miessemánu 30. b. 2008 lágain nr. 36 ( fámus suoidnemánu 1.b.2008 , miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517 ) .
Endret ved lover 4 juni 1999 nr. 35 ( ikr .	Fuolahusguovddážii bidjan lága kapihtal 4 vuođul
1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596 ) , 19 juni 2009 nr. 45 ( ikr .	Lasihuvvon miessemánu 30. b. 2008 lágain nr. 36 ( fámus suoidnemánu 1.b.2008 , miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517 ) .
1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874 ) .	Kapihtal 6 . Oppalaš áššemeannudannjuolggadusat .
Rettigheter under opphold i institusjon som er omfattet av § 5-1 og private og kommunale institusjoner som er godkjent etter § 5-8	Hálddahuslága geavaheapmi . Hálddahusláhka lea fámus daid sierranjuolggadusaiguin mat dán lágas leat mearriduvvon .
Institusjoner skal drives slik at barna selv kan bestemme i personlige spørsmål og ha det samvær med andre som de ønsker , så langt dette er forenlig med barnets alder og modenhet , med formålet med oppholdet , og med institusjonens ansvar for driften , herunder ansvar for trygghet og trivsel .	Mearrádusat dán lága doarjagiid ja buhtadusaid birra galget adnojuvvot ovttaskas mearrádussan . Jus máŋggas ohcet oktanaga vátna bálvalusaid , de sii eai rehkenasto bealálažžan seamma áššái , ja ohcci gii dovdá ahte sus eai leat beroštan , ii sáhte váidit jus muhtun eará lea ožžon doarjaga .
For barn som er plassert på grunnlag av et vedtak eller samtykke som nevnt i § 4-24 eller § 4-26 , kan institusjonen begrense adgangen til å forlate området i den utstrekning det er nødvendig etter vedtakets formål . Det er ikke tillatt	Priváhta institušuvnnaide , váhnemiid ja mánáid váste guovddážiidda ja fuolahusguovddážiidda mat leat ásahuvvon vuolleahkahaččaid váste , ja mat leat dohkkehuvvon § 5-8 vuođul , gusto hálddahusláhka mii guoská klieantaáššiide , daid sierranjuolggadusaiguin mat dán lágas leat mearriduvvon , vrd. § 6-1 .
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 ( ikr .	Rievdaduvvon miessemánu 9. b. 2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2004 , miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr.596 ) .
Rettigheter under opphold i senter for foreldre og barn	Máná vuoigatvuođat áššemeannudeamis .
Sentre for foreldre og barn skal drives slik at foreldrenes og barnets rett til privatliv og familieliv og foreldrenes rett til å ta beslutninger i kraft av den daglige omsorg for barnet respekteres , så langt dette er i samsvar med formålet med oppholdet og med senterets ansvar for driften , herunder trygghet og trivsel .	Mánnái gii lea deavdán 7 jagi , ja vel nuorat mánáide geat nákcejit ovdanbuktit iežaset oaiviliid , galgá muitaluvvot mii dáhpáhuvvá ja sidjiide galgá addot vejolašvuohta muitalit iežaset oaiviliid ovdalgo mearrádus dahkko áššis mii guoská sidjiide . Máná oaivil galgá deattuhuvvot dan mielde mii heive máná ahkái ja láddamii .
Departementet kan i forskrift gi nærmere bestemmelser om barns og foreldres rettigheter og plikter i sentre for foreldre og barn .	Go mánná lea deavdán 15 jagi ja ipmirda makkár áššis lea sáhka , de son sáhttá leat oasálaš áššis ja sáhttá maid gáibidit oasálaččaid rivttiid .
§ 5-10 . Generelle krav til institusjoner og sentre for foreldre og barn	Áššiin mat gusket doaimmaid láhčimii mánnái geas leat láhttenváttut , galgá mánná álo rehkenastojuvvot oasálažžan .
Kapittel 5 A .	Dieđuid čohkken .
Kapitlet tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 ( ikr . 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517 ) .	Dieđuid galgá čohkket nu guhkás go vejolaš ovttasbargguin suinna geasa ášši guoská , dahje dainna lágiin ahte son diehtá diehtočohkkema birra .
Tilbudet skal gjelde fra barnet blir overført fra utlendingsmyndighetene til statlig regional barnevernmyndighet frem til det blir bosatt i en kommune eller forlater riket .	Ovttadássásažžan almmolaš eiseválddiiguin adnojit organisašuvnnat ja priváhta olbmot geat barget stáhta , fylkasuohkana dahje suohkana ovddas .
§ 5A-2 .	§ 6-4a .
Ansvaret for omsorgen Når barnet har opphold på et omsorgssenter , har statlig regional barnevernmyndighet omsorgen for barnet .	Mielbargiin , geat barget dakkár priváhta heahteguovddážiin , maid goluid mákset almmolaš eiseválddit , lea dieđihangeatnegasvuohta nugo namuhuvvon § 6-4 nuppi lađđasis .
På vegne av statlig regional barnevernmyndighet skal omsorgssenteret utøve omsorgen .	Mánáidsuodjalusbálvalusa ja stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi mearrádusaid váidin .
Omsorgssenteret skal gi barnet god omsorg og trygghet og bidra til at det får den oppfølgingen og behandlingen det har behov for .	Vuosttaš lađas ii gusto áššiide mat kapihttala 7 vuođul gullet fylkkanammagoddái , muđuigo eará lea daddjon dán lágas .
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 ( ikr . 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517 ) .	Rievdaduvvon miessemánu 30. b. 2008 lágain nr. 36 ( fámus suoidnemánu 1.b.2008 , miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517 ) .
Ansvaret for å ivareta barnets behov ved ankomst	Fylkkamánne sáhttá árvvoštallat buot beliid mearrádusas .
Omsorgssenteret skal ved barnets ankomst til senteret vurdere barnets situasjon og behov og ivareta behovene på best mulig måte også før det foreligger oppfølgingsvedtak etter § 5A-4 .	Jus dalán ii sáhte bidjat doibmii mearrádusa mii doarju váidaleaddji , de sáhttá fylkkamánne mearridit ahte dakkaviđe čađahuvvojit gaskaboddosaš doaimmat mat duhtadit dárbbu álgoheahtái .
Oppfølgingsvedtak	Jávohisvuođageasku .
Omsorgssenteret skal i samarbeid med barnet utrede barnets situasjon og behov og utarbeide et forslag til oppfølging av barnet mens det oppholder seg på omsorgssenteret .	Klieantta orrunbáikki sáhttá almmatge almmuhit jus lea čielggas ahte diekkár dieđu addin ii bilit luohttámuša mánáidsuodjalusbálvalussii , institušuvdnii dahje váhnemiid ja mánáid váste guovddážii .
Forslaget skal oversendes statlig regional barnevernmyndighet innen tre uker etter barnets ankomst til senteret .	Maiddái ámmátbargiide sáhttá dán mearrádusa mielde addit dieđuid , dearvvašvuođabargiidlága vuođul .
Statlig regional barnevernmyndighet skal innen seks uker etter barnets ankomst til senteret treffe vedtak om oppfølging av barnet mens det oppholder seg på senteret .	Jus máná beroštumit dahket dárbbašlažžan , sáhttá fylkkamánne dahje departemeanta mearridit ahte jávohisvuođageasku suodjala dieđuid , vaikko vel váhnemat leat ge miehtan dasa ahte dieđuid oažžu almmuhit .
§ 5A-5 .	§ 6-7a .
Ansvaret for å følge barnets utvikling under oppholdet på omsorgssenteret	Ruovttoluottadiehtu galgá sáddejuvvot maŋemustá golbma vahku maŋŋá go sii leat dieđu ožžon .
Omsorgssenteret og statlig regional barnevernmyndighet skal følge barnets utvikling nøye .	Ruovttoluottadiehtu galgá duođaštit ahte mánáidsuodjalusbálvalus lea ožžon dieđu .
Ved vesentlige endringer i barnets behov for oppfølging skal det om nødvendig treffes nytt oppfølgingsvedtak i tråd med § 5A-4 første ledd .	Jus diehtu boahtá dakkár olbmos geasa § 6-4 nubbi ja goalmmát lađas guoská , de galgá ruovttoluottadieđus maid muitaluvvot leat go suokkardišgoahtán ášši § 4-3 mielde .
1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517 ) . § 5A-6 .	Bákku geavaheapmi iskkademiid čađaheamis ja mearrádusa čađahettiin .
Kartleggingen skal utarbeides i samarbeid med barnet .	Rievdaduvvon skábmamánu 25. b. 1994 lágain nr. 62 .
Oversendelse av kartleggingen til aktuelle myndigheter forutsetter skriftlig samtykke .	Iskan § 4-3 vuođul galgá dahkko dalán ja maŋimustá ovdalgo golbma mánu leat vássán .
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 ( ikr .	Earenoamáš diliin sáhttá áigemearri leat guhtta mánu .
Lovens §§ 5-7 , 5-8 , 5-9 og 5-10 med tilhørende forskrifter gjelder tilsvarende for omsorgssentre som for institusjoner .	Iskan lea dahkkon go mánáidsuodjalusbálvalus lea mearridan ahte galgá álggahuvvot doarjjadoaibma dahje go lea mearridan loahpahit ášši .
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 ( ikr .	Fylkkamánne sáhttá sáhkohit suohkana jus eai doala áigemeriid .
1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517 ) .	Seammaládje lea jus § 4-2 áigemearri rihkkojuvvo .
Statlig regional barnevernmyndighet har ansvar for at det etableres og drives omsorgssentre for mindreårige .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dan birra movt čađahit ortnega ja man stuorrát sáhkut galget leat .
Økonomisk ansvar	Politiduođaštus
Utgiftene forbundet med opphold i omsorgssenter i medhold av § 5A-1 dekkes av statlig regional barnevernmyndighet .	Son gii galgá , dahje soai geat galgaba dohkkehuvvot biebmováhnemiin , vrd. § 4-22 , galgá / galgaba buktit dohkálaš politiduođaštusa .
1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517 ) .	Sáhttá maid gáibudovvot politiduođaštus earáin geat orrot biebmoruovttus .
Plassering i omsorgssenter etter lovens kapittel 4	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusa mearrádussii .
Kapittel 6 .	Kapihtal l 7 .
Generelle saksbehandlingsregler .	Fylkkanammagotti áššemeannudannjuolggadusat
Anvendelse av forvaltningsloven .	Fylkkanammagotti guovlulaš váldeviidodat .
Forvaltningsloven gjelder med de særregler som er fastsatt i denne loven .	Departemeanta sáhttá mearridit ahte muhtun fylkkain galgá leat oktasaš nammagoddi .
Avgjørelser som gjelder ytelser og tjenester etter denne loven skal regnes som enkeltvedtak .	Fylkkanammagoddi mearrida áššiin maid suohkanat vuolggahit , vrd. § 8-4 , dan fylkkas gos nammagoddi doaibmá .
Anvendelse av forvaltningsloven på private institusjoner , sentre for foreldre og barn og omsorgssentre for mindreårige	Rievdaduvvon lágaiguin geassemánu 11.b.1993 nr.70 , geassemánu 17.b.2005 nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2006 , geassemánu17.b .
Barns rettigheter under saksbehandlingen .	Juohke fylkkanammagottis galget leat mielde
Barnets mening skal tillegges vekt i samsvar med barnets alder og modenhet .	a ) okta dahje máŋga jođiheaddji geat devdet gáibádusaid mat leat duopmáriidda ,
Innhenting av opplysninger .	c ) dábálaš miellahttolávdegoddi .
Opplysninger skal så langt som mulig innhentes i samarbeid med den saken gjelder eller slik at vedkommende har kjennskap til innhentingen .	Departemeanta sáhttá mearridit ahte nammagottis galget leat vuollásaš lávdegottit mat gokčet iešguđet geográfalaš guovlluid nammagotti váldeviidodagas .
Like med offentlige myndigheter regnes organisasjoner og private som utfører oppgaver for stat , fylkeskommune eller kommune .	Departemeanta nammada nammagotti nugo namuhuvvon vuosttaš lađđasa bustávain b ja c. Nammagoddái nammaduvvojit lahtut njealji jahkái ain hávális .
Også etter pålegg fra de organer som er ansvarlige for gjennomføringen av loven plikter offentlige myndigheter å gi slike opplysninger .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dan birra makkár gáibádusat galget biddjot daid lávdegottiid lahtuide , mat namuhuvvojit vuosttaš lađđasa bustávain b ja c.
Også yrkesutøvere i medhold av lov om helsepersonell mv. , lov om psykisk helsevern , lov om helsetjenesten i kommunene , lov om familievernkontorer og meklingsmenn i ekteskapssaker ( jf. lov om ekteskap ) , samt lov om frittståande skolar plikter å gi opplysninger etter reglene i andre ledd . Endret ved lover 19 juni 1997 nr. 62 ( ikr .	Rievdaduvvon lágaiguin miessemánu 7.b.1993 nr. 44 , skábmamánu 25.b.1994 nr. 62 , juovlamánu 1. b. 2006 nr. 65 ( fámus ođđajagimánu1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. ) nr. 1575 mii rievdaduvvui geassemánu 15.b.2007 lágain nr. 38 , miessemánu 30.b.2008 lágain nr. 36 ( fámus suoidnemánu 1. b. 2008 , miessemánu 30.b.2008 res. nr.517 ) .
1 jan 2001 iflg. res. 21 des 2000 nr. 1359 ) , 4 juli 2003 nr. 84 ( ikr .	Fylkkanammagotti áššemeannudeapmi galgá leat oadjudahtti , jođán ja galgá addit dorvvolašvuođa .
1 okt 2003 ) , 17 juni 2005 nr. 65 ( ikr .	Olahan dihtii vuosttaš lađđasa ulbmiliid , galgá
1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614 ) .	c ) lágiduvvot dilli vuostálas oainnuid čilgemii ,
Endres ved lov 24 juni 2011 nr. 30 ( ikr . fra den tid Kongen bestemmer ) .	d ) goappešat beliid áššis meannudit seammadássásažžan ja addit sidjiide seammalágan bagadallama ,
Klage over barneverntjenestens og statlig regional barnevernmyndighets vedtak	f ) bures čilget doaimmaide guoskevaš mearrádusaid ja eará dehálaš mearrádusaid .
Første ledd gjelder ikke saker som etter kapittel 7 hører under fylkesnemnda , med mindre noe annet er sagt i denne loven . Endret ved lov 30 mai 2008 nr. 36 ( ikr .	Goappešat beliin áššis lea vuoigatvuohta oaidnit manne doarjjadoaibma lea gáibiduvvon ja dasa guoskevaš áššebáhpiriid , fylkkanammagotti mearrádusa ja eará áššebáhpiriid mat čuvvot ášši fylkkanammagottis , ja sáhttet gáibidit oažžut dain kopiija .
Fylkesmannens kompetanse i klagesaker .	Geat nammagottis leat eaŋkiláššis .
Dersom et vedtak som gir klageren medhold , ikke kan settes i verk straks , kan fylkesmannen bestemme at det straks skal settes i verk midlertidige tiltak som kan dekke det øyeblikkelige behovet .	Go ášši váttisvuođadássi gáibida , de sáhttá nammagotti jođiheaddji mearridit ahte lassin jođiheaddjái , galget leat guovttes dábálaš miellahttolávdegottis ja guovttes fágadovdi lávdegottis leat mielde .
Enhver som utfører tjeneste eller arbeid for et forvaltningsorgan , en institusjon , et senter for foreldre og barn eller et omsorgssenter for mindreårige etter denne loven , har taushetsplikt etter forvaltningsloven §§ 13 til 13 e. Overtredelse straffes etter straffeloven § 121 .	Go áššin lea gáibádus rievdadit ovdalaš mearrádusa dahje duomu , sáhttá nammagotti jođiheaddji dahkat iešokto mearrádusa jus dat ii moktege čuoze ja dagat váttisvuođaid ášši fáddái , ii ge váikkut váttisvuođadássái , áššedovdi gáibádusaide ja jus dat muđui čuovvu dohkálaš áššemeannudeami .
Også yrkesutøvere i medhold av helsepersonelloven kan gis opplysninger etter denne bestemmelsen .	Lasihuvvin juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. nr. 1575 ) .
Endret ved lover 23 juni 1995 nr. 41 ( ikr .	Bealálaččaid gohččun . Go eai boađe .
1 juli 2009 og 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874 ) .	Dieđihemiin gohččumii gusto § 7-21 mearrádusaid dieđiheami birra seammaládje .
Endres ved lov 24 juni 2011 nr. 30 ( ikr . fra den tid Kongen bestemmer ) .	Čoahkkimii gohččuma dieđiheami bokte sáhttá garvit daid eavttuiguin mat leat hálddahuslága § 16 goalmmát lađđasis .
Endres ved lov 20 mai 2005 nr. 28 ( ikr . fra den tid som fastsettes ved lov ) som endret ved lov 19 juni 2009 nr. 74 .	Go priváhta bealálaš lea gohččojuvvon vuosttaš lađđasa njuolggadusaid mielde , de sáhttá ášši meannuduvvot vaikko vel son ieš ii boađe ge čoahkkimii .
Barneverntjenesten skal gi den som har sendt melding til barneverntjenesten , jf. § 4-2 , tilbakemelding .	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu1.b.2008,juovlamánu 21.b.2007 res. nr.1575 ) .
Tilbakemeldingen skal sendes innen tre uker etter at meldingen ble mottatt .	Fylkkanammagoddi galgá bearráigeahččat ahte nammaduvvo advokáhtta priváhta bealálaččaide .
Tilbakemelding kan unnlates i tilfeller der meldingen er åpenbart grunnløs , eller der andre særlige hensyn taler mot å gi tilbakemelding .	Advokáhttii galgá dakkáviđe čilgejuvvot doarjjadoaimma gáibádusa birra oktan dasa gullevaš dokumeanttaiguin , ja sutnje galgá addot vástidanáigi § 7-11 mielde .
Dersom det er åpnet undersøkelsessak , skal barneverntjenesten gi melder som omfattes av § 6-4 annet og tredje ledd , ny tilbakemelding om at undersøkelsen er gjennomført .	Almmolaš bealálačča ovddasteaddjin ášši gieđahaladettiin lea dábálaččat advokáhtta . Lasihuvvon juovlamánu 1. b. 2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. nr.1575 ) .
Den nye tilbakemeldingen skal sendes innen tre uker etter at undersøkelsen er gjennomført og skal inneholde opplysninger om hvorvidt saken er henlagt , eller om barneverntjenesten følger opp saken videre .	Fylkkanammagoddi sáhttá nammadit sierra olbmo gii galgá hupmat máná ovddas áššiin mat galget meannuduvvot nammagottis . Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa mii čilge dán ortnega čađaheami dárkileappot .
Tilføyd ved lov 19 juni 2009 nr. 45 ( ikr . 1 juli 2009 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874 ) .	Lasihuvvon juovlamánu 1. b. 2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21. b. 2007 res. nr. 1575 ) .
Endret ved lov 25 nov 1994 nr. 62 .	Mánáidsuodjalusbálvalusa ášševuolggaheapmi
En undersøkelse etter § 4-3 skal gjennomføres snarest og senest innen tre måneder .	Ášši mii ovddiduvvo fylkkanammagoddái álggahuvvo go mánáidsuodjalusbálvalus lea gáibidan álggahit doaimma .
En undersøkelse er gjennomført når barneverntjenesten har truffet vedtak om tiltak eller saken er besluttet henlagt .	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá ráhkkanahttit váiddaášši § 4-17 vuođul , hálddahuslága § 33 mearrádusaid vuođul , vuosttas lađđasis gitta njealját lađđasii .
I de tilfeller tiltaket hører under fylkesnemndas myndighetsområde , regnes undersøkelsen som gjennomført når barneverntjenesten har framlagt begjæring om tiltak for fylkesnemnda i henhold til § 7-11 .	Go áššin priváhta bealálaččas lea gáibidit ovddeš mearrádusa rievdaduvvot , galgá mánáidsuodjalusbálvalus gárvvistit ja sáddet ášši fylkkanammagoddái nu johtilit go vejolaš ja maŋemustá golbma mánu maŋŋá go mánáidsuodjalusbálvalus oaččui gáibádusa .
Ved oversittelse av fristene kan fylkesmannen ilegge kommunen mulkt .	Earenoamáš diliin sáhttá áigemearri leat guhtta mánu .
Det samme gjelder ved oversittelse av fristen nevnt i § 4-2 . Departementet kan gi forskrifter om gjennomføringen av ordningen og om mulktens størrelse .	Jus gáibádus galgá ovddiduvvot álbmotválljejuvvon orgánii § 2-1 goalmmát lađđasa vuođul , galgá evttohus , jus orgána dan doarju , dakkaviđe sáddejuvvot fylkkanammagoddái vejolaš mearkkašumiiguin .
Politiattest	Vástádus dasa .
Den som skal ansettes i barneverntjenesten , jf. § 2-1 , skal legge fram politiattest som nevnt i politiregisterloven § 39 første ledd .	Gáibádus ahte ásahit doarjjadoaimma , sáddejuvvo fylkkanammagoddái ja galgá sisttisdoallat dahje das galget leat mielddusin :
Tilsvarende gjelder for støttekontakter , tilsynsførere og andre som utfører oppgaver for barneverntjenesten som ledd i hjelpetiltak etter § 4-4 .	b ) bealálaččaid , lobálaš sadjásaš ovddasteddjiid ja advokáhtaid namat , virggit ja adreassat , c ) oanehaš čilgehus mii muitala masa gáibádus guoská ,
Den eller de som skal godkjennes som fosterforeldre , jf. § 4-22 , skal legge fram uttømmende og utvidet politiattest i samsvar med politiregisterloven § 41 .	d ) ášši ovdanbidjan , e ) duođaštusat maid áigot ovddidit , dasa gullet maid vihtaniid ja áššedovdiid namat , ja čujuhus ahte maid sii galget čilget , ja
Det kan kreves avgrenset politiattest etter politiregisterloven § 39 første ledd også fra andre som bor i fosterhjemmet eller avlastningshjemmet .	f ) mearrádusevttohus , oanehaš čoahkkáigessojuvvon čilgehus mas muitala daid dilálašvuođaid birra mat evttohusa vuođđun leat , čujuhettiin riektenjuolggadusaide maid áigot geavahit .
Person med anmerkning knyttet til øvrige straffebud skal ikke få adgang til å ha oppgaver som nevnt etter tredje ledd , dersom anmerkning kan skape tvil om vedkommende er egnet for oppgaven .	Jus gáibádus , mii guoská doaimmaid álggaheapmái , ii leat dohkálaš daid gáibádusaid mielde mat lea vuosttaš ja nuppi lađđasis , galgá nammagotti jođiheaddji gohččut dan divvut ja bidjat oanehis áigemeari divvumii .
Fornyet vandelskontroll kan foretas i samsvar med politiregisterloven § 43 . Departementet kan gi utfyllende forskrifter til bestemmelsen .	Priváhta bealálaččaide galgá dakkaviđe addot diehtu gáibádusa birra , ja sii galget oažžut oanehis vástidanáiggi , dábálaččat ii guhkit go logi beaivvi .
Kapitlet gitt i sin helhet på nytt ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Lasihuvvon juovlamánu 1. b. 2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21. b. 2007 res. nr. 1575 ) .
Fylkesnemndas stedlige virkeområde	Fylkkanammagotti ráhkkaneapmi áššái .
Departementet kan bestemme at flere fylker skal ha felles nemnd . Fylkesnemnda avgjør saker som reises av kommunene , jf. § 8-4 , i det fylket nemnda omfatter .	Go fylkkanammagoddi ráhkkana áššái , de galgá bidjat olles áššái rámmaid , nu ahte viidásit áššemeannudeapmi ja mearrádusaid dahkan sáhttá čađahuvvot § 7-3 vuođul .
Når hensynet til en hensiktsmessig saksavvikling tilsier det , kan departementet bestemme at saker som reises i en eller flere kommuner skal avgjøres i en annen nemnd .	Dakkaviđe go gáibádus álggahit doaimmaid lea boahtán nammagoddái , de galgá nammagotti jođiheaddji árvvoštallat ja vejolaččat mearridit movt ášši viidáseappot galgá gieđahallojovvot .
Endret ved lover 11 juni 1993 nr. 70 , 17 juni 2005 nr. 65 ( ikr .	Dan gieđahallamis galgá boahtit ovdan : a ) geat nammagottis leat mielde ,
1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614 ) , 1 des 2006 nr. 65 ( ikr .	b ) čoahkkindárbbut , dan vuolde maid ahte galgá go dollot ráđđádallančoahkkin ,
1 jan 2007 ) , 1 des 2006 nr. 65 ( ikr .	c ) diekkár čoahkkimiid fáddá , áigi ja báiki ,
Fylkesnemndas sammensetning Hver fylkesnemnd skal bestå av	d ) lea go eanet duođaštusaide dárbu , dasa gullet maid áššedovdi čielggadeamit ,
en eller flere ledere som fyller kravene til dommere ,	f ) galgá go mánnái nammaduvvot ovddasteaddji .
Departementet kan bestemme at utvalget skal deles i underutvalg som dekker ulike deler av nemndas geografiske område .	Jus čilgehus ii dohkkehuvvo , sáhttá nammagotti jođiheaddji bivdit bealálaččaid oanehaččat čilget movt sin mielas lea rievtts ja duohta dilálašvuohta .
Departementet oppnevner utvalg som nevnt i første ledd bokstav b og c .	Nammagotti jođiheaddji sáhttá ávžžuhit bealálaččaid ovttasbargat čilgehusa ráhkadettiin .
Oppnevningen gjelder for fire år om gangen . Medlemmer til utvalg som nevnt i første ledd bokstav c , skal tas fra utvalget for meddommere som velges i henhold til domstolloven § 66 første ledd .	Áššiid , mat oppalaččat dahje muhtun muddui , gusket seamma mánnái dahje váhnemiidda , galgá nu guhkás go vejolaš geahččalit gieđahallat oktan , go fal dan sáhttá dahkat almmá lágas mearriduvvon jávohisvuođageaskku rihkkuma haga .
Departementet kan gi forskrifter om hvilke krav som skal stilles til medlemmene av utvalg som nevnt i første ledd bokstav b og c .	Nammagotti jođiheaddji sáhttá gohččut áššeráhkkanahtti čoahkkimii , earet eará danin vai sáhttá oažžut čielgasii bealálaččaid vuostálasvuođaid ja ságastallat movt ášši viidáseappot sáhtášii meannudit .
Endret ved lover 7 mai 1993 nr. 44 , 25 nov 1994 nr. 62 , 1 des 2006 nr. 65 ( ikr .	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. nr.1575 ) .
Hovedprinsippene for saksbehandlingen i fylkesnemnda	Áššestivrejeaddji mearrádusat . Hilgun ja loahpaheapmi .
Fylkesnemndas saksbehandling skal være betryggende , rask og tillitskapende .	Nammagotti jođiheaddji mearrida ášši ráhkkanahttimis movt áššemeannudeapmi galgá čađahuvvot .
Den skal være tilpasset tiltaket og sakens art , omfang og vanskelighetsgrad , og støtte opp under lovens grunnleggende hensyn .	Jus nammagotti jođiheaddjis ii lea vejolašvuohta dahkat mearrádusa hoahpus , de dan sáhttá dahkat muhtun eará nammagotti jođiheddjiin .
fylkesnemnda sørge for at bevisførselen gir et forsvarlig faktisk avgjørelsesgrunnlag ,	Mearrádusat mat leat namuhuvvon vuosttaš lađđasis , sáhttet rievdaduvvot jus lága ulbmil dan gáibida .
partene i saken bli hørt , normalt ved muntlige forklaringer umiddelbart for nemndene ,	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. nr.1575 ) .
det legges til rette for kontradiksjon ,	Goas ráđđádallančoahkkin galgá lágiduvvot .
partene i saken likebehandles og få den nødvendige veiledning ,	Ovdalgo mearrádus dahkko , galgá dollojuvvot ráđđádallančoahkkin .
fylkesnemnda foreta en selvstendig og reell vurdering av avgjørelsesgrunnlaget , og	Ráđđádallančoahkkin galgá lágiduvvot farggamusat , ja jus vejolaš njealji vahku siste maŋŋá go fylkkanammagoddi lea ožžon ášši .
avgjørelser om tiltak og andre viktige avgjørelser begrunnes .	Mearrádusa almmá ráđđádallančoahkkima haga sáhttá dahkat :
Nemndsleder har ansvaret for at saksbehandlingen skjer i samsvar med første og annet ledd , og skal i dette øyemed planlegge og lede saksforberedelse , forhandlingsmøte og rådslagning , og påse at saksbehandlingen står i forhold til det som skal avgjøres .	b ) go áššin lea gáibidit ovdalaš mearrádusa dahje duomu rievdaduvvot , ja nammagotti jođiheaddji gávnnaha dan dohkálažžan go geahččá ášši sisdoalu , váttisvuođadási , makkár áššedovdiide lea dárbu ja ahte dohkálaš áššemeannudeapmi lea vuođđun .
De begrensninger i partens rett til å se saksdokumenter som er fastsatt i forvaltningsloven § 19 første ledd bokstav c 1 og annet ledd , gjelder ikke for disse dokumentene .	Go nuppi lađđasa bustáva a dahje b eavttut leat devdojuvvon , de sáhttá dahkkot mearrádus man vuođđun lea sihke njálmmálaš meannudeapmi vuosttaš lađđasa vuođul ja čálalaš meannudeapmi .
Tilføyd ved lov 11 juni 1993 nr. 70 , endret ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Lasihuvvon juovlamánu 1. b 2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1. b 2008 , juovlamánu 21. b. 2007 res. nr. 1575 ) .
Sammensetningen i den enkelte sak	Ráđđádallančoahkkima čađaheapmi .
1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Muđui gusto nággolága § 9-15 seammaládje nu guhkás go heive .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. nr.1575 ) .
Innkalling av partene .	Giddejuvvon uvssat .
Partene skal innkalles til forhandlingsmøtet , om nødvendig ved forkynning .	Fylkkanammagotti čoahkkimat lágiduvvojit giddejuvvon uvssaid duohken .
Ved forkynning gjelder § 7-21 om forkynning av vedtak tilsvarende .	Seamma eavttuid vuođul go nuppi lađđasis , sáhtte nammagoddi mearridit ahte
Forkynning av innkallingen kan unnlates på de vilkår som følger av forvaltningsloven § 16 tredje ledd .	a ) dihto olbmot mat gullet ovtta bealálažžii , dahje geat oahppama geažil lea doppe , sáhttet čuovvut áššemeannudeami , ja
Når en privat part er innkalt etter reglene i første ledd , kan saken behandles selv om vedkommende uteblir .	Buohkain geat čoahkkimis leat , lea jávohisvuođageasku ja gielddus muitalit maidege čoahkkima birra , jus nammagoddi ii mearrit juoidá eará .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. nr.1575 ) .
Advokater	Duođaštusat .
Fylkesnemnda skal sørge for at det blir oppnevnt advokat for de private parter .	Fylkkanammagottiide gustojit čuovvovaš láhkaásahusat nággolágas seamma láhkái nu guhkás go heivejit :
Departementet kan gi nærmere bestemmelser om utvalg av advokater som kan oppnevnes for privat part i saker etter § 7-23 .	a ) kapihtal 21 dábálaš njuolggadusaid birra mat gusket duođaštusaide , earret § 21-4 , b ) kapihtal 22 duođaštusgildosa ja duođaštusčovdojuvvoma birra ,
Den offentlige part skal under saken som regel være representert av advokat .	c ) kapihtal 24 vihtanduođaštusaid birra , d ) kapihtal 25 áššemáhttoduođaštusaid birra ,
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr .	e ) kapihtal 26 reáladuođaštusaid birra , ja
1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	f ) kapihtal 27 duođaštusaid čohkkema birra diggeáššis .
Talsperson Fylkesnemnda kan oppnevne en egen talsperson for barnet i saker som skal behandles for nemnda .	Fylkanammagoddi sáhttá áššedovdi duođaštusa geavahit vuođđun áššis dušše de go Mánáidáššedovdi kommišuvdna vuos lea dan gieđahallan .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. nr.1575 ) .
Sak for fylkesnemnda innledes ved at barneverntjenesten utarbeider begjæring om tiltak .	Mearrádusvuođustus . Ráđđádallančoahkkima mearrádusat dahkkojit čoahkkima áššemeannudeami vuođul .
En klagesak etter § 4-17 skal forberedes av barneverntjenesten etter bestemmelsene i forvaltningsloven § 33 første til fjerde ledd .	Nammagotti jođiheaddji sáhttá gáibidit ahte čálalaš čilgehusat duohta dilálašvuođaid birra , vrd. § 7-12 goalmmát lađđasiin , galget leat fárus mearrádusa vuođustusas .
Når saken gjelder krav fra den private part om endringer i et tidligere vedtak , skal barneverntjenesten forberede og sende saken til fylkesnemnda snarest mulig og senest innen tre måneder fra barneverntjenesten mottok kravet .	Go áššái dahkko mearrádus almmá ráđđádallančoahkkima haga § 7-14 nuppi lađđasa vuođul , lea mearrádusa vuođustus áššebáhpirat ja vejolaš duođaštusaid ovdanbuktin čoahkkimis nugo namuhuvvon § 7-12 goalmmát lađđasis .
I særlige tilfeller kan fristen være seks måneder .	Heahtemearrádusaid váidimii gusto § 7-23 nubbi lađas .
Haster saken , kan den sendes til nemnda uten at den er forelagt det folkevalgte organet på forhånd .	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. nr.1575 ) .
Dersom fylkesmannen etter klage , jf. § 6-5 , eller på annen måte blir kjent med forhold som tilsier at det bør iverksettes tiltak som forutsetter vedtak i fylkesnemnda , kan fylkesmannen fremme forslag som nevnt i første ledd .	Fylkkanammagoddi dahká mearrádusa nu fargga go vejolaš ja maŋemustá guokte vahku maŋŋá go ráđđádallančoahkkin lea leamaš , muđui go jus dat praktihkalaččat ii leat vejolaš . Jus áigemearri ii dollojuvvo , de galgá mearrádusas čilget manne ii dollojuvvon .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. nr.1575 ) .
Begjæring om tiltak .	Boasttuvuođaid divvun .
Begjæring om tiltak sendes fylkesnemnda og skal inneholde eller vedlegges :	Nammagotti lassimearrádusa dahkamii gusto nággolága § 19-9 seammaládje nu guhkás go heive .
betegnelse på nemnda ,	Mearrádusa dieđiheapmi .
partenes , lovlige stedfortrederes og advokaters navn , stilling og adresse ,	Fylkkanammagotti mearrádus dieđihuvvo boastta mielde duopmostuollolága § 163a vuođul .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. nr.1575 ) .
Saksforberedelsen i fylkesnemnda	Heahtemearrádusa dohkkeheapmi .
Gjennom saksforberedelsen skal rammene for saken i nemnda trekkes opp , slik at den videre saksbehandling og avgjørelse kan skje i samsvar med § 7-3 .	Nammagotti jođiheaddji galgá farggamusat , ja jus vejolaš 48 diimmu siste maŋŋá go fylkkanammagoddi lea ožžon ášši , dohkkehit mearrádusa .
Umiddelbart etter at begjæring om tiltak kommer inn til nemnda , skal nemndsleder vurdere og eventuelt treffe avgjørelse om den videre behandling , blant annet knyttet til :	Dohkkeheapmi dahkko heahtemearrádusa vuođul . Nammalávdegotti jođiheaddji sáhttá čohkket vel eanet dieđuid jus lea dárbu , vai sáhttá árvvoštallat galgá go mearrádus dohkkehuvvot .
nemndas sammensetning ,	Heahtemearrádusaid váidin .
behovet for møter , herunder om det skal holdes forhandlingsmøte ,	Váidda galgá ovddiduvvot čálalaččat dahje njálmmálaččat fylkkanammagoddái .
c ) tema , tid og sted for slike møter ,	Nammagotti jođiheaddji meannuda váidaga oktoieš .
behovet for ytterligere bevisførsel , herunder for sakkyndige utredninger ,	Váiddaáššái galgá dahkkot mearrádus golmma vahku siste dan rájes fylkkanammagoddi oaččui ášši .
om det skal oppnevnes talsperson for barnet .	§ 7-24 . Rievtti ovdii geahččalit .
Godtas beskrivelsen ikke , kan nemndsleder anmode partene om kort å angi det faktiske forhold parten mener er riktig .	Priváhta bealálaš dahje suohkan sáhttá ovddidit nammagotti mearrádusa diggegoddái nággolága 36. kapihttala njuolggadusaid vuođul .
Nemndsleder kan oppfordre partene til å samarbeide om redegjørelsen .	§ 6-3 nubbi lađas lea dan birra makkár vejolašvuođat mánáin leat ovddidit ášši diggái .
Flere saker som helt eller delvis gjelder samme barn eller foreldre , skal søkes behandlet samlet i den utstrekning dette kan skje uten tilsidesettelse av lovbestemt taushetsplikt .	Áigemearri ovddidit ášši diggái lea guokte mánu dan beaivvi rájes go son , geas lea vuoigatvuohta ovddidit ášši diggái , oaččui dieđu mearrádusa birra . Sáhttá mieđihuvvot ahte áššeovddidan áigemearri guhkiduvvo .
Nemndsleder kan innkalle til saksforberedende møte for blant annet å klarlegge uenigheten mellom partene og drøfte videre behandling av saken .	Diggi sáhttá áššedovdi duođaštusa geavahit vuođđun áššis dušše de go Mánáidáššedovdi kommišuvdna vuos lea dan gieđahallan . Suohkan gokčá iežas áššegoluid .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. 1575 nr. .
Saksstyrende avgjørelser .	Geahččalit ságastallamiid .
Nemndsleder kan treffe avgjørelse om å avvise eller heve saken under saksforberedelsen etter reglene i første ledd .	Departemeanta sáhttá addit mieđáhusa dasa ahte ovtta dahje máŋgga nammagottis geahččalit álggahit ságastallamiid , maid nammagotti jođiheaddji álggaha .
Avgjørelser som nevnt i første ledd kan omgjøres hvis hensynet til lovens formål tilsier det .	Ságastallamiid ulbmil livččii ráhkadit vuođu man alde bealálaččat sáhtáše soabadit .
Avgjørelser under saksforberedelsen er ikke bindende ved forhandlingsmøtet .	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusaid dan birra movt diekkár ságastallamiid sáhtášii geahččalit čađahit .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2008 , juovlamánu 21.b.2007 res. 1575 nr. .
Når forhandlingsmøte skal holdes	Ovddasvástádus veahkehit lága vuođul .
Før vedtak treffes skal det holdes forhandlingsmøte .	Orrunsuohkana ovddasvástádus .
Forhandlingsmøte skal holdes snarest , og hvis mulig innen fire uker etter at fylkesnemnda mottok saken .	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá dán lága vuođul láhčit bálvalusaid ja doaibmabijuid buohkaide geat orrot suohkanis .
Det kan treffes vedtak uten forhandlingsmøte :	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi ovddasvástádus
når sakens parter samtykker og hensynet til en betryggende saksbehandling ikke er til hinder for det , eller	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi galgá dán lága vuođul fállat bálvalusaid buohkaide geat orrot dan regiuvnnas .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Rievdaduvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1. b 2004 , miessemánu 9.b.2003 res. nr. 596 ) .
Gjennomføringen av forhandlingsmøte	Riidduid čoavdimii mearrádusat .
Nemndsleder styrer forhandlingsmøtet og påser at det gjennomføres i henhold til de rammer som er fastsatt .	Jus bohciida riidu suohkaniid gaskkas § 8-1 čađaheami oktavuođas , sáhttet suohkanat gáibidit ahte fylkkamánne čoavdá ášši mearrádusain .
For øvrig gjelder tvisteloven § 9-15 tilsvarende så langt den passer .	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusa dan birra movt dán gieđahallat .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Rievdaduvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1. b 2004 , miessemánu 9.b.2003 res. nr. 596 ) .
Lukkede dører	Ovddasvástádus vuolggahit ášši .
bestemte personer med tilknytning til en part , eller i opplæringsøyemed , kan overvære forhandlingene , og	Dan suohkana mánáidsuodjalusbálvalusas , mii lea vuolggahan ášši , lea maid ovddasvástádus čađahit , čuovvut ja gozihit ášši .
bestemte personer kan overvære forhandlingene og rådslagningsmøtet i forskningsøyemed .	Dát gusto maid go mearrádus lea dahkkon § 4-4 viđát lađđasa vuođul ja § 4-26 vuođul .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr .	Rievdaduvvon skábmamánu 25.b.1994 lágain nr. 62 .
1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Kapihtal 9 . Ruhtadeapmi , iežas máksinoassi .
For fylkesnemndene gjelder følgende regler i tvisteloven tilsvarende så langt de passer :	Dušše njuolggadusaid §§ 9-2 , 9-3 , 9-4 ja 9-8 vuođul sáhttá gáibidit ahte earát gokčet daid goluid .
kapittel 22 om bevisforbud og bevisfritak ,	Váhnemiid geatnegasvuohta máksit ealihandoarjaga .
Sakkyndighetsbevis kan bare legges til grunn av fylkesnemnda om det har vært vurdert av Barnesakkyndig kommisjon , jf. § 2-5 . Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr .	Go mánnái lea lágiduvvon orrun eará báikái go ruoktot láhkamearrádusa vuođul , sáhttá suohkan gáibidit váhnemiin ealihanruhtamáksima dákkár orruma ovddas nuppi mánu rájes go mánná lea doppe orrumin , gitta dan mánnui go mánná fárre orrunbáikkis eret .
Avgjørelser etter forhandlingsmøte treffes på grunnlag av behandlingen i møtet .	Ealihanruđa sáhttá dušše de gáibidit jus dat orro leamen govttolaš váhnemiid ruhtadili ektui .
Nemndsleder kan bestemme at skriftlige redegjørelser om faktiske forhold , jf. § 7-12 tredje ledd , skal inngå i avgjørelsesgrunnlaget .	Biebmoruđa gáibideapmi dahje mearriduvvon ruhtamáksima rievdadeapmi vuosttaš lađđasa vuođul , galgá sáddejuvvot ealihanfáldái .
Der saken avgjøres uten forhandlingsmøte etter § 7-14 annet ledd , er avgjørelsesgrunnlaget sakens dokumenter og eventuell bevisførsel i møte som nevnt i § 7-12 femte ledd .	Ealihanfáldi lea dán mearrádusa mielde orgána maid Bargo- ja veajuidahttindirektoráhtta mearrida , ja lea dát orgána mii mearrida galgá go gáibádus dohkkehuvvot ja man stuora ruhtasumma galgá máksojuvvot .
Der saken avgjøres på grunnlag av en kombinasjon av muntlig og skriftlig behandling etter § 7-14 tredje ledd , er avgjørelsesgrunnlaget behandlingen i forhandlingsmøtet og sakens dokumenter .	Son geas lea geatnegasvuohta máksit biebmoruđa , sáhttá ovddidit gáibádusa ealihanfáldái , ahte oažžut rievdadit máksinmeari dahje sihkkut gáibádusaid mat leat báhcán vealgin .
Ved klage over akuttvedtak gjelder § 7-23 annet ledd .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid ealihanruđa birra dán merrosa vuođul .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr .	2006 , geassemánu 16. b. 2006 res. ) .
1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Suohkana vuoigatvuohta gáibidit máksinoasi mánás .
Fylkesnemnda treffer vedtak snarest mulig og senest to uker etter at forhandlingsmøtet ble avsluttet , med mindre dette ikke er praktisk mulig . Hvis fristen overskrides , skal årsaken oppgis i vedtaket .	Go mánná lea lágiduvvon orrumii eará báikái go ruoktot láhkamearrádusa vuođul , sáhttá suohkan gáibidit máná ollásit dahje belohahkii máksit bajásgeassima goluid nu guhká go mánná lea orrumin olggobealde ruovttu .
For rådslagningsmøte og avstemning gjelder tvisteloven § 19-3 tilsvarende så langt den passer .	Iežas máksinoasi mii lea namuhuvvon vuosttaš lađđasis , sáhttá dušše de gáibidit jus dat orro leamen govttolaš .
Vedtak skal begrunnes som dommer . Tvisteloven § 19-6 gjelder tilsvarende så langt den passer .	Mávssu ii sáhte gáibidit máná opmodagas , dan vuoittus , dahje máná iežas seston ruđas .
I meldingen om vedtaket skal det gjøres oppmerksom på adgangen til å kreve rettslig prøving , jf. § 7-24 .	Fylkkanammagoddi mearrida iežas máksinoasi gáibádusa go orrun olggobealde ruovttu gullá fylkkanammagotti váldái § 7-2 vuođul .
Nemndsleder underskriver til slutt .	Iežas máksinoassi galgá máksojuvvot suohkanii .
For tilleggsvedtak i nemnda gjelder tvisteloven § 19-9 tilsvarende så langt den passer . Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr .	1 Dát dajaldat rievdaduvvui juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 nu ahte dát ii lean šat mielde , muhto rievdadus ii leat – várra smávva meattáhusa geažil – biddjojuvvon fápmui .
1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) .	Čujuheapmi §:ii 7-2 ii atte makkárge oaivila dál .
Fylkesnemndas vedtak forkynnes ved postforkynning etter domstolloven § 163 a .	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi ekonomalaš ovddasvástádus mánáidsuodjalusbálvalusas .
For øvrig gjelder domstollovens regler om forkynning tilsvarende så langt de passer .	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi vuoigatvuohta gáibidit gollobuhtadusa suohkanis .
Godkjenning av akuttvedtak Akuttvedtak etter §§ 4-6 annet ledd , 4-9 første ledd og 4-25 annet ledd , skal umiddelbart etter iverksettingen sendes til godkjenning i fylkesnemnda .	Dat suohkan mii lea ohcan mánnái saji institušuvdnii dahje váhnemiid ja mánáid váste guovddážii , galgá máksit oasi orrungoluin stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldái daid máksinmeriid mielde maid departemeanta lea mearridan .
Vedtaket skal snarest , og om mulig innen 48 timer etter at fylkesnemnda har mottatt saken , godkjennes av nemndsleder . Det skal gis en kort begrunnelse for avgjørelsen .	Sáhttá maid dán lága vuođul mearriduvvot makkár máksinmeriid mielde suohkan galgá máksit iežas oasi go ohcá máná institušuvdnii dahje váhnemiid ja mánáid váste guovddážii gos lea spesialistabálvalus dán lága vuođul .
Godkjenningen skjer med utgangspunkt i akuttvedtaket .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dán ortnega birra .
Nemndsleder kan innhente ytterligere opplysninger der dette er nødvendig for å ta stilling til godkjenningsspørsmålet . Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr .	Rievdaduvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2004 , miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr.596 ) , geassemánu 17. b. 2005 lágain nr. 65 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2006,geassemánu 17.b.2005 resolušuvnnain nr.614 ) .
Klagen fremsettes skriftlig eller muntlig overfor fylkesnemnda . Klagen behandles av nemndsleder alene .	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi vuoigatvuohta gáibidit gollobuhtadusa eará regiuvnnas .
Det skal holdes et kort møte hvor partene gis mulighet til å redegjøre for sitt syn og til å tilby slik supplerende bevisførsel som nemndsleder tillater .	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi goluid máná ovddas geas sisačálihettiin lea eará regiuvnnas orrunbáiki , galgá dan regiuvnna mánáidsuodjaluseiseváldi gokčat gos mánná orru .
Vedtak i klagesaken skal foreligge innen en uke etter at fylkesnemnda mottok saken .	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusaid dan birra makkár riekti lea gáibidit gollobuhtadusa .
Rettslig prøving	Ruhtadoarjja stáhtas .
Fristen for å reise søksmål er to måneder fra den dag den som har rett til å reise søksmål , fikk melding om vedtaket .	Rievdaduvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu 1.b.2004 , miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr. 596 ) .
Det kan gis oppfriskning mot oversittelse av søksmålsfristen .	Stáhtadoarjja goluide mat bohtet báhtareaddji mánáid ja dorvoohcci mánáid geažil .
Sakkyndighetsbevis kan bare legges til grunn av retten om det har vært vurdert av Barnesakkyndig kommisjon , jf. § 2-5 . Kommunen dekker sine egne kostnader med saken .	Stáhta addá doarjaga suohkaniidda buhtadit goluid báhtareaddji mánáide ja dorvoohcci mánáide geat leat boahtán riikii váhnemiid haga dahje earáid haga geain lea váhnenovddasvástádus .
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575 ) , endret ved lov 27 mars 2009 nr. 16 ( ikr .	1996 lágain nr. 21 , geassemánu 30. b. 2000 lágain nr. 60 ( fámus borgemánu 1.b.2000 , geassemánu 30. b. 2000 res. nr. 643 ) , miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 ( fámus ođđajagimánu1.b .
1 jan 2010 iflg. res. 9 okt 2009 nr. 1261 ) .	1 Ođđajagimánu 1.b.1993 rájes , juovlamánu11.b .
Forsøk med samtaleprosess	Gaskaboddosaš mearrádusat .
Departementet kan gi samtykke til at det i en eller flere nemnder igangsettes forsøk med at nemndsleder tar initiativ til en samtaleprosess hvor det søkes etter grunnlag for enighet mellom partene .	Gonagas sáhttá addit láhkaásahusa dan birra movt lága geavahit daid mearrádusaid ektui mat leat álggahuvvon suoidnemánu 17.b.1953 lága nr. 14 vuođul , mánáidsuodjalusa birra , ja áššiid birra mat gieđahallojuvvot namuhuvvon lága vuođul .
Oppholdskommunens ansvar .	Eará lágaid loahpaheapmi .
Statlig regional barnevernmyndighet skal yte tjenester etter denne loven til alle som oppholder seg i regionen .	Dan rájes go dát láhka biddjo fápmui , loahpahuvvo suoidnemánu 17. b. 1953 láhka nr. 14 mánáidsuodjalusa birra .
Avgjørelse av tvister	Rievdadusat eará lágain .
Egenbetaling som nevnt i første ledd kan bare kreves dersom dette må anses rimelig .	Dan rájes go dát láhka biddjo fápmui , mearriduvvojit čuovvovaš rievdadusat eará lágain : - - -
Bidragsforskudd	Bearaš ja fuolahus
Bidragsforskudd	Máksu ovdagihtii
Bidragsforskudd skal sikre at barn får et visst beløp fra det offentlige hver måned dersom det ikke blir betalt bidrag , eller dersom bidraget er fastsatt til et lavere beløp enn det som kan gis i forskudd .	Mávssuin ovdagihtii sihkkarastit ahte mánná oažžu vissis ruhtamávssu almmolaš ásahusas juohke mánu , jus ii máksojuvvo váhnenmáksu , dahje jus váhnenmáksu lea mearriduvvon vuollelii go dat máksu man sáhttá oažžut ovdagihtii .
Hvem kan få bidragsforskudd ?	Gii oažžu mávssu ovdagihtii ?
Barn som er under 18 år og ikke bor sammen med begge foreldrene , har som hovedregel rett til bidragsforskudd .	Mánáin vuollel 18 jagi , geat eai oro ovttas goappaš váhnemiiguin , lea dábálaččat riekti oažžut mávssu ovdagihtii .
Den som har den faktiske omsorgen for barnet , kan søke og få forskuddet utbetalt til seg .	Son gii duohtavuođas fuolaha máná , sáhttá gáibidit ja oažžut alccesis máksojuvvot mávssu ovdagihtii .
Bidragsforskudd gis ikke for barn som bor i fosterhjem eller en barnevernsinstitusjon , eller som på en annen måte får fullt underhold av det offentlige .	Mávssu ovdagihtii ii oaččo mánáid ovddas geat orrot biebmoruovttuin dahje mánáidsuodjalusásahusain , dahje geaidda almmolaš ásahus earaládje máksá dievas birgendoarjaga .
Barnet må som hovedregel være bosatt og oppholde seg i Norge .	Mánná galgá dábálaččat orrut dahje leat Norggas .
Barnet regnes som bosatt dersom han eller hun har vært eller skal oppholde seg i Norge i mer enn 12 måneder .	Rehkenastojuvvo orrumin , jus mánná lea leamaš dahje galgá leat Norggas badjel 12 mánu .
Dersom visse vilkår er oppfylt , kan barnet beholde forskuddet hvis han eller hun oppholder seg i utlandet i opptil seks måneder .	Jus deavdá vissis eavttuid , de sáhttá mánná orrut olgoriikkas gitta guhtta mánu áiggi ja liikká oažžut mávssu ovdagihtii .
‑ regelverket gjør at barn som er bosatt i et annet EØS . ‑ land enn Norge , kan ha rett til bidragsforskudd .	EØS-njuolggadusaid vuođul sáhttá mánná , gii orru eará EØS-riikkas go Norggas , oažžut mávssu ovdagihtii .
Det gjelder for eksempel hvis en av foreldrene arbeider her .	Dat gusto ovdamearkka dihte dalle go nubbi váhnen bargá dáppe .
Du kan lese mer om bidragsforskudd ved opphold i eller flytting til et annet EØS . ‑ land under Internasjonalt i høyremenyen	Máksu ovdagihtii , go orru dahje fárre eará EØS-riikii , čilgejuvvo eambbo NAV dárogielat neahttasiidduin , Internasjonalt oasis .
Et vilkår for å få forskudd er at det er eller blir avtalt eller fastsatt bidrag til barnet fra den av foreldrene som ikke bor sammen med barnet .	Eaktun oažžut mávssu ovdagihtii lea earret eará ahte lea šiehtadus dahje šiehtaduvvo dahje mearriduvvo váhnenmáksu dan váhnemii gii ii oro mánáin ovttas .
Denne forelderen skal betale bidraget til NAV Innkreving .	Dát váhnen galgá máksit váhnenmávssu NAV Innkreving bokte .
Hva kan du få ?	Maid sáhtát oažžut ?
Bidragsforskuddet er behovsprøvd og kan utgjøre 50 , 75 eller 100 prosent av full sats .	Máksu ovdagihtii mearriduvvo sisaboađu vuođul ja sáhttá leat 50 , 75 dahje 100 proseantta ollislaš máksomearis .
Satsen reguleres 1. juli hvert år .	Máksomearri ođastuvvo suoidnemánu 1. beaivvi juohke jagi .
Prosentsatsen fastsettes ut fra hvor stor inntekt du har , antallet egne barn du har i egen husstand , og om du er gift , registrert partner , samboer eller enslig forsørger .	Máksomeari proseanta lea sisaboađu mielde , galle iežat máná dus leat iežat báikedoalus , leatgo náitalan , registrerejuvvon guoibmi , mielguoibmi dahje ovttaskas fuolaheaddji .
Retten til forskudd faller bort dersom inntekten din overstiger 320 ganger den fulle forskuddssatsen .	Mávssu ovdagihtii ii oaččo , jus sisaboahtu lea badjel 320 geardde dievas mávssus ovdagihtii .
Dersom inntekten din ikke overstiger 320 ganger fullt bidragsforskudd , kan du få forskudd med full sats når	Jus du sisaboahtu ii leat badjel 320 geardde dievas mávssus ovdagihtii , de sáhtát oažžut olles máksomeari go
farskapet til barnet ikke er fastsatt	máná áhčči ii leat duođaštuvvon
barnet er adoptert og du er enslig adoptant	mánná lea adopterejuvvon ja don leat ovttaskas adoptánta
den andre av foreldrene er død og barnet ikke har rett til barnepensjon	nubbi váhnen lea jápmán ja mánás ii leat riekti oažžut mánnápenšuvnna
Dersom barnet bor alene eller sammen med en annen enn en av foreldrene , er det ingen behovsprøving .	Jus mánná orru okto dahje ovttas earáin gii ii leat váhnen , de ii geahča mávssu sisaboahtu vuođul .
Har barnet delt bosted , kan han eller hun ha rett til forskudd fra begge foreldrene .	Jus mánás lea guovttesajes orrunbáikki , de son sáhttá oažžut mávssu ovdagihtii goappaš váhnemiin .
Så sant vilkårene ovenfor er oppfylt , kan barnet få forskudd til og med den måneden han eller hun fyller 18 år .	Jus deavdá namuhuvvon eavttuid , sáhttá mánná oažžut mávssu ovdagihtii gitta dan mánu lohppii go mánná deavdá 18 jagi .
Hvordan søker du ?	Movt don ozat ?
Vedlegget til søknadsblanketten opplyser deg om hvordan du skal dokumentere inntekten din .	Ohcanskovi mildosis oainnát movt don galggat duođaštit iežat sisaboađu .
Du kan få innvilget bidragsforskudd fra opptil tre måneder forut for søknadsmåneden dersom vilkårene for forskudd var oppfylt .	Lea vejolaš oažžut mávssu ovdagihtii gitta golmma mánnui maŋás áiggis dan rájes go ozat , jus devdet dalle eavttuid oažžut mávssu ovdagihtii .
Du bør derfor søke innen tre måneder etter at vilkårene ble oppfylt .	Dan dihtii galggat gáibádusa ovddidit golmma mánu sisa dan rájes go deavddát eavttuid .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt sammen med dokumentasjon av inntekten .	Fylkka NAV-hálddahus mearrida du ohcama . Álggos dieđihit dutnje áššemeannudanáiggi birra .
Du får først et varsel om saksbehandlingstiden .	Maŋŋil fas dieđihit dutnje čalalaččat ášši mearrádusa birra .
Når saken er ferdigbehandlet , får du en skriftlig melding om vedtaket .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Satser	Muhtin dieđut leat beare dárogillii .
Satser for bidragsforskudd	Ovdagihtii mávssu máksomearit
Satsene gjelder fra 1. juli 2009 .	Máksomearri Ruhtamáksu juohke mánu
Beløp pr. måned 100 %	100 proseanta 1350 kruvnno
1 350 kr. . 75 %	75 proseanta 1010 kruvnno
1 010 kr. . 50 %	50 proseanta 680 kruvnno
Tabellen under viser inntektsgrenser som gjelder fra 1. juli 2009 for krav på bidragsforskudd med , 50 , 75 eller 100 prosent av full forskuddssats .	Náitalanolbmuid , registreren guimmiid ja mielguimmiid sisaboahtorájit oažžut mávssu ovdagihtii : Galle máná 75 % máksu ovdagihtii 50 % máksu ovdagihtii
163 201 - 275 700 kr. . 275 701- 432 000 kr. .	1 163 201 - 275 700 kruvnno 275 701 - 432 000 kruvnno
163 201 - 324 600 kr. . 324 601 - 432 000 kr. .	2 163 201 - 324 600 kruvnno 324 601 - 432 000 kruvnno
163 201 - 373 500 kr. . 373 501 - 432 000 kr. .	3 163 201 - 373 500 kruvnno 373 501 - 432 000 kruvnno
163 201 - 422 400 kr. . 422 401 - 432 000 kr. .	4 163 201 - 422 400 kruvnno 422 401 - 432 000 kruvnno
5 og flere 163 201 - 432 000 kr. .	5 dahje eambbo 163 201 - 432 000 kruvnno
Årsinntekt på 163 200 kroner og lavere gir rett til 100 prosent forskudd , mens årsinntekt over 432 000 kroner ikke gir rett til forskudd .	Jus du sisaboahtu jagis lea 163 200 kr dahje vuollelis , sáhtát oažžut 100 % mávssu ovdagihtii . Jus du sisaboahtu jagis lea badjel 432 000 kr , de it oaččo mávssu ovdagihtii .
163 201 - 305 700 kr. . 305 701 - 432 000 kr. .	1 163 201 - 305 700 kruvnno 305 701 - 432 000 kruvnno
163 201 - 354 600 kr. . 354 601 - 432 000 kr. .	2 163 201 - 354 600 kruvnno 354 601 - 432 000 kruvnno
163 201 - 403 500 kr. . 403 501 - 432 000 kr. .	3 163 201 - 403 500 kruvnno 403 501 - 432 000 kruvnno
4 og flere 163 201 - 432 000 kr. .	4 dahje eambbo 163 201 - 432 000 kruvnno
Årsinntekt på 163 200 kroner og lavere gir rett til 100 prosent forskudd , mens årsinntekt over 432 000 kroner ikke gir rett til forskudd .	Jus du sisaboahtu jagis lea 163 200 kr dahje vuollelis , sáhtát oažžut 100 % mávssu ovdagihtii . Jus du sisaboahtu jagis lea badjel 432 000 kr , de it oaččo mávssu ovdagihtii .
Datoene gjelder for 2010 og er veiledende .	Ovdagihtii mávssu olggosmáksindáhtomat 2009
Jan Feb	Ođđaj.
Mar Apr	Guovvam.
Mai Jun	Njukčam.
Jul Aug	Cuoŋom.
Sept Okt	Miessem.
Nov Des	Geassem.
Forskuddsutbetalinger ( bidrag ) skal være tilgjengelig INNEN den 10. i hver måned .	Máksu ovdagihtii boahtá maŋemusat 10. b. juohke mánu . Máksomearit
LOV 1999-03-26 nr 15 : Lov om retten til å delta i fiske og fangst ( deltakerloven ) .	LÁHKA 1999-03-26 nr 15 : Láhka guolástan- ja bivdinvuoigatvuođa birra ( oassálastinláhka )
DATO : LOV-1999-03-26- 15	Guolástus- ja riddodepartemeanta
DEPARTEMENT :	Ii áigáduvvon
FKD ( Fiskeri- og kystdepartementet ) IKRAFTTREDELSE :	Dát lea eahpeformálalaš jorgaleapmi dárogielas davvisámegillii .
SIST-ENDRET :	Lága ulbmil § 2 .
LOV-2008-06-06- 37	Doaibmaguovlu § 3 .
fra 2009-01-01	Kapihtal II .
LOV-1917-12-05- 1	Ealáhuslohpi § 4 .
SYS-KODE : BG13b , BG14j	Ealáhuslohpegáibádus § 5 .
NÆRINGSKODE : 13 , 9125	Riikiigullevašvuođagáibádus § 6 .
KORTTITTEL : Deltakerloven – deltl .	Ealáhuslobi sierramearrádusat § 8 .
Sentrale forskrifter	Fanasgáibádusat § 9 .
Kapittel I. Lovens formål og virkeområde § 1 .	Ossosiid , eaiggátosiid jna. sirdin § 10 .
Lovens formål § 2 .	Ealáhuslobi massin § 11 .
Virkeområde § 3 .	Ealáhuslobi eretváldin
Kapittel II .	Kapihtal III .
Ervervstillatelse § 4 .	Sierralohpi § 12 .
Krav om ervervstillatelse § 5 .	Čatnaseapmi ealáhuslohpái § 14 .
Nasjonalitetskrav § 6 .	Sierralobi viidodat § 16 .
Krav om tidligere aktivitet i fiske eller fangst § 7 .	Ođđa sierralobiid addin muhtunlágan guolástemiide ja bivdduide § 17 .
Krav til fartøy § 9 .	Fatnasa rievdadeapmi § 18 .
Bortfall av ervervstillatelse § 11 .	Sierralobi massin ja eretváldin § 19 .
Tilbakekall av ervervstillatelse	Olles sierralohpečoahki eretváldin ja gáržžideapmi
Kapittel III .	Kapihtal IV .
Spesiell tillatelse § 12 .	Guolásteami ja bivddu jna. erenoamáš gáržžideamit § 20 .
Krav om spesiell tillatelse til enkelte former for fiske og fangst § 13 .	Guolástanlohpi mearraguovlluin Norgga ekonomalaš avádaga olggobealde § 21 .
Forholdet til ervervstillatelse § 14 . Unntak fra kravet om spesiell tillatelse § 15 .	Gáržžideamit beassat oassálastit muhtun guolástemiin mearriduvvojit jagis jahkái
Rekkevidden av en spesiell tillatelse § 16 .	Kapihtal V. Fatnasiid logahallan ja merken § 22 .
Ombygging av fartøy § 18 .	Fatnasiid logahallan § 23 .
Bortfall og tilbakekall av en spesiell tillatelse § 19 .	Logahallan fanasregistarii § 24 . Fatnasiid merken § 25 .
Kapittel IV .	Divat § 26 .
Særlige begrensninger i fiske og fangst m.v. .	Sihkkun mearkaregistaris Kapihtal VI .
Inndragning av fangst § 28 .	Sállaša duogušteapmi § 28 .
Overtredelsesgebyr § 29 .	Rihkkundivat § 29 .
Tvangsmulkt § 30 .	Bággensáhkku § 30 .
Gjennomføring § 31 .	Čađaheapmi § 31 .
Straff	Ráŋggáštus
Kapittel VII .	Kapihtal VII .
Ikrafttredelse og endring i andre lover § 32 .	Fápmuiboahtin ja eará lágaid rievdadeapmi § 32 .
Ikrafttredelse m.v. .	Fápmuiboahtin jna. .
Lov om retten til å delta i fiske og fangst ( deltakerloven ) .	Láhka guolástan- ja bivdinvuoigatvuođa birra ( oassálastinláhka )
Kapittel I. Lovens formål og virkeområde	Kapihtal I. Lága ulbmil ja doaibmaguovlu
Lovens formål	§ 1.Lága ulbmil
Formålet med denne lov er :	Dán lága ulbmil lea :
Virkeområde	Doaibmaguovlu
Fartøy som er norsk etter sjøloven § 1 tredje ledd , regnes ikke som norsk etter loven her , med mindre fartøyet eies av person bosatt i Norge og fartøyets største lengde er mindre enn 15 meter .	Fanas mii gullá Norgii mearralága § 1 goalmmát lađđasa vuođul , ii adnojuvvo Norgii gullevažžan dán lága vuođul , muđui go fatnasa eaiggáduššá Norggas ássi olmmoš ja fanas lea oanehat go 15 mehtera .
Endret ved lover 21 jan 2000 nr. 8 , 6 juni 2008 nr. 37 ( ikr .	Rievdaduvvon ođđajagimánu 21. b. 2000-mannosaš lágain nr. 8 .
Ervervsmessig fiske og fangst – definisjon	§ 3.Ealáhusguolásteapmi ja - bivdu – meroštallan
Fiske og fangst er ervervsmessig når vedkommende yrkesutøver har fiske eller fangst til levevei alene eller sammen med annen næring .	Guolásteapmi ja bivdu lea gullevaš fidnobargis ealáhussan go sus lea guolásteapmi dahje bivdu áidnaealáhussan dahje lotnolasealáhussan eará ealáhusaiguin .
Vitenskapelige undersøkelser eller praktiske fiskeforsøk som gjennomføres etter tillatelse av Fiskeridirektoratet , jf. lov om forvaltning av viltlevande marine ressursar § 66 , er ikke å anse som ervervsmessig fiske og fangst etter loven her .	Dieđalaš iskkadeamit dahje geavatlaš guolástangeahččaladdamat , mat čađahuvvojit Guolástusdirektoráhta lobiin , gč. geassemánu 3. b. 1983-mannosaš lága nr. 40 mearraguolásteami jna. birra § 2 maŋimus lađđasa , eai adnojuvvo ealáhusguolásteapmin ja - bivdun dán lága vuođul .
Kongen kan ved forskrift gi nærmere bestemmelser om når fiske og fangst skal anses for å være ervervsmessig , herunder regler om krav til inntekt opptjent ved fiske og fangst .	Gonagas sáhttá láhkaásahusain mearridit dárkileappot goas guolástus ja bivdu galget adnojuvvot ealáhussan , dás maiddái addit njuolggadusaid guolástussii ja bivdui guoski dienasgáibádusaid birra .
Kapittel II .	Kapihtal II .
Krav om ervervstillatelse	§ 4.Ealáhuslohpegáibádus
Et fartøy kan ikke nyttes til ervervsmessig fiske eller fangst uten at det er gitt ervervstillatelse av departementet .	Fanas ii sáhte geavahuvvot ealáhusguolásteapmái dahje - bivdui departemeantta ealáhuslobi haga .
Det kan fastsettes vilkår for slik tillatelse .	Dakkár lohpái sáhttet biddjojuvvot eavttut .
Ervervstillatelse gis til fartøyets eier for ett bestemt fartøy .	Ealáhuslohpi addojuvvo fanaseaiggádii dihto fatnasa nammii .
Tillatelsen gir ikke rett til å benytte annet fartøy .	Lohpi ii atte vuoigatvuođa geavahit eará fatnasa .
Andre enn den fysiske eller juridiske person som innehar tillatelsen , kan ikke uten egen tillatelse drive fiske eller fangst med fartøyet .	Earát go dat fysihkalaš dahje juridihkalaš persovdna geas lea lohpi , eai sáhte sierra lobi haga guolástit dahje bivdit dáinna fatnasiin .
En ervervstillatelse gir bare rett til å utøve fiske eller fangst i samsvar med de bestemmelser som til enhver tid er fastsatt i eller i medhold av lov om forvaltning av viltlevande marine ressursar eller loven her .	Ealáhuslohpi addá dušše vuoigatvuođa guolástit dahje bivdit áiggis áigái gustojeaddji mearrádusaid vuođul , mat leat mearriduvvon geassemánu 3. b. 1983-mannosaš lágas nr. 40 mearraguolásteami jna. birra dahje dan vuođul dahje dán lága vuođul .
Ervervstillatelse kan bare gis til den som er norsk statsborger eller likestilt med norsk statsborger etter lov av 17. juni 1966 nr. 19 om Norges fiskerigrense og om forbud mot at utlendinger driver fiske m.v. innenfor fiskerigrensen § 2 første og annet ledd .	Ealáhuslohpi sáhttá addojuvvot dušše Norgga stáhtalahttui dahje sutnje gii lea ovttadásis Norgga stáhtalahtuin geassemánu 17. b. 1966-mannosaš lága nr. 19 Norgga guolástusavádaga birra ja dan gildosa birra ahte olgoriikkalaččat eai oaččo guolástit jna. guolástusavádaga siskkabealde § 2 vuosttas ja nuppi lađđasa vuođul .
§ 6 . Krav om tidligere aktivitet i fiske eller fangst	§ 6. Ovddeš ealáhusguolásteami ja - bivddu gáibádus
Ervervstillatelse kan bare gis til den som har drevet ervervsmessig fiske eller fangst på eller med norsk fartøy i minst tre av de siste fem årene og fortsatt er knyttet til fiske- og fangstyrket .	Ealáhuslohpi sáhttá addojuvvot dušše sutnje gii lea guolástan dahje bivdán Norgii gullevaš fatnasis dahje fatnasiin uhcimusat golbma jagi maŋimuš viđa jagis ja geas ain lea čatnaseapmi guolástan- ja bivdofidnui .
For selskap eller sammenslutning kan ervervstillatelse bare gis dersom personer som oppfyller kravet i første ledd innehar mer enn 50 pst. av eierinteressene og faktisk har tilsvarende kontroll over virksomheten .	Fitnodagat dahje ovttastumit sáhttet oažžut ealáhuslobi dušše dalle go dain olbmuin , geat ollašuhttet vuosttas lađđasa gáibádusa , lea eanet go 50 pst. eaiggátvuođas ja go dát olbmot duođas stivrejit seamma stuorra oasi doaimmas .
Departementet kan i særlig tilfelle , når næringsmessige og regionale hensyn tilsier det , ved enkeltvedtak gjøre unntak fra kravet i første og annet ledd om tidligere aktivitet i fiske eller fangst .	Departemeanta sáhttá sierra dilis , ealáhuslaš ja guovlulaš govttolašvuođaid geažil , bođumearrádusain spiehkastit vuosttas ja nuppi lađđasa gáibádusas ovddeš oassálastima birra guolástusas dahje bivddus .
Kongen kan ved forskrift gjøre unntak fra kravet om tidligere aktivitet , herunder for fartøy under en viss størrelse .	Gonagas sáhttá láhkaásahusain spiehkastit ovddeš oassálastingáibádusas , dás maiddái dakkár fatnasiid oktavuođas , mat leat vuollil vissis sturrodaga .
Når det er nødvendig til gjennomføring av overenskomst med fremmed stat , kan Kongen ved forskrift fastsette ytterligere regler , herunder andre regler enn de som er fastsatt i første ledd , for tillatelse etter § 4 .	Go lea dárbbašlaš soahpamuša čađaheami olis vieris riikkain , sáhttá Gonagas láhkaásahusain mearridit vel eanet njuolggadusaid lobi birra § 4 vuođul , dás maiddái eará njuolggadusaid go dat , mat leat mearriduvvon vuosttas lađđasis .
Særlige bestemmelser om ervervstillatelse	§ 7.Ealáhuslobi sierramearrádusat
Søknad om ervervstillatelse kan avslås dersom :	Ealáhuslohpeohcama sáhttá gieldit go :
Når et fartøy overtas ved arv etter reglene i lov 3. mars 1972 nr. 5 om arv m.m. kapittel I eller II , skal den nye eieren gis tidsbegrenset ervervstillatelse i inntil fem år inntil aktivitetskravet i § 6 første ledd er oppfylt .	Go fanas árbejuvvon njukčamánu 3. b. 1972-mannosaš lága nr. 5 kapihttala I dahje II njuolggadusaid vuođul árbbi jna. birra , de galgá ođđa eaiggádii addojuvvot mearreáigásaš ealáhuslohpi gitta viđa jahkái dassážiigo § 6 vuosttas lađđasa oassálastingáibádus lea ollašuhttojuvvon .
Slik tidsbegrenset ervervstillatelse kan også gis ved overføring av fartøyet som ledd i generasjonsskifte til fordel for personer som kan få arverett etter arveloven kapittel I. Gjenlevende ektefelle i uskiftet bo , jf. arveloven kapittel III , kan gis en tidsubegrenset ervervstillatelse så lenge uskifteboet består .	Dakkár mearreáigásaš ealáhuslohpi sáhttá maiddái addojuvvot go fatnasa eaiggávuohta buolvamolsumis sirdojuvvo dakkár olbmuide buorrin , geat sáhttet oažžut árbenvuoigatvuođa árbelága kapihttala I vuođul . Maŋisbáhcci leaska juogikeahtes árbeopmodagas , gč. árbelága kapihttala III , sáhttá oažžut ealáhuslobi mearritkeahtes áigái nu guhká go árbeopmodat lea juogikeahttá .
Kongen kan ved forskrift gi nærmere bestemmelser om tildeling av ervervstillatelse ved erverv av fartøy i tilfeller som nevnt i foregående ledd , ved tvangssalg og konkurs , og om fremgangsmåten ved tvangssalg av fiskefartøy der det er en ervervstillatelse knyttet til fartøyet .	Gonagas sáhttá láhkaásahusain addit dárkilat mearrádusaid ealáhuslobi juohkima birra go giige oažžu fatnasa dakkár dáhpáhusain , mat leat namahuvvon ovddit lađđasis , bággovuovdima ja reastaluvvama oktavuođas , ja guolástusfatnasiid bággovuovdima čađaheami birra go ealáhuslohpi čatnasa fatnasii .
Endret ved lov 17 des 2004 nr. 88 . § 8 .	Rievdaduvvon juovlamánu 17. b. 2004-mannosaš lágain nr. 88 .
Krav til fartøy	§ 8.Fanasgáibádusat
Ervervstillatelse skal ikke gis dersom fartøyet ikke er utrustet for eller egnet til å drive fiske eller fangst .	Ealáhuslohpi ii galgga addojuvvot jus fanas ii leat rustejuvvon dahje dohkálaš guolásteapmái dahje bivdui .
Kongen kan ved forskrift gi regler om krav til fartøyet , herunder regler om at fartøyet ikke kan føres inn i registeret over norske fiskefartøy dersom det ikke oppfyller de krav som stilles av sjøfartsmyndighetene eller andre myndigheter .	Gonagas sáhttá láhkaásahusain addit njuolggadusaid fanasgáibádusaid birra , dás maiddái njuolggadusaid dan birra ahte fatnasa ii sáhte čálihit Norgga guolástusfatnasiid registarii jus fanas ii ollašuhte mearrajohtaluseiseválddiid dahje eará eiseválddiid gáibádusaid .
Endret ved lov 17 des 2004 nr. 88 .	Rievdaduvvon juovlamánu 17. b. 2004-mannosaš lágain nr. 88 .
§ 9 . Overdragelse av aksjer , eierandeler m.v. .	§ 9. Ossosiid , eaiggátosiid jna. sirdin
Aksje eller part i selskap eller sammenslutning som direkte eller indirekte eier merkeregistrert fartøy , må ikke overdras til annen eier uten at departementet på forhånd har gitt tillatelse til endring i eiersammensetningen .	Oasus dahje oassi dakkár fitnodagas dahje ovttastusas , mii njuolga dahje eahpenjuolga eaiggáduššá mearkaregistarii logahallojuvvon fatnasa , ii galgga sirdojuvvot eará eaiggádii jus departemeanta ovddalgihtii ii leat addán lobi rievdadit eaiggátčoahkádusa .
Kongen kan ved forskrift gi regler om meldeplikt ved eierendringer .	Gonagas sáhttá láhkaásahusain addit njuolggadusaid dieđihangeatnegasvuođa birra eaiggátvuođa rievdadeamis .
Når det er innført slik meldeplikt , gjelder ikke forbudet mot overdragelse før det er gitt tillatelse .	Go dakkár dieđihangeatnegasvuohta lea mearriduvvon , de ii gusto gielddus sirdit eaiggátvuođa lobi haga .
Reglene om meldeplikt kan likevel inneholde forbud mot overdragelse før en viss frist etter at meldingen er sendt .	Dieđihangeatnegasvuođa njuolggadusain sáhttet dattetge leat gildosat sirdit eaiggátvuođa ovdal dihto áigemeari maŋŋágo dieđáhus lea sáddejuvvon .
Endret ved lov 17 des 2004 nr. 88 . § 10 .	Rievdaduvvon juovlamánu 17. b. 2004-mannosaš lágain nr. 88 .
Bortfall av ervervstillatelse	§ 10.Ealáhuslobi massin
En ervervstillatelse faller bort når eieren taper eiendomsretten til fartøyet , herunder ved tvangssalg , kondemnering og forlis .	Ealáhuslohpi massojuvvo go eaiggát massá oamastanvuoigatvuođa fatnasii , dás maiddái fatnasa bággovuovdima , dohkkehuhttima ja vuodjuma geažil .
Tilbakekall av ervervstillatelse	§ 11.Ealáhuslobi eretváldin
En ervervstillatelse skal tilbakekalles når fartøyeieren :	Ealáhuslohpi galgá váldojuvvot eret go fanaseaiggát :
ikke har drevet ervervsmessig fiske eller fangst i minst tre av de siste fem år på eller med norsk fartøy og heller ikke er knyttet til fiske- og fangstyrket .	a. ii šat ollašuhte § 5 gáibádusaid , b. ii leat čađahan ealáhusguolásteami dahje - bivddu uhcimusat golbma jagi maŋimus viđa jagis Norgga fatnasis dahje fatnasiin ii ge šat gula guolástus- ja bivdofidnui .
En ervervstillatelse kan tilbakekalles når :	Ealáhuslohpi sáhttá váldojuvvot eret go :
fartøyet eller fartøyeieren ikke lenger fyller vilkår som er fastsatt i eller i medhold av loven her ,	Gonagas sáhttá addit ollisteaddji njuolggadusaid ealáhuslobiid eretváldima várás . Kapihtal III .
forutsetningene som tillatelsen bygger på er vesentlig endret ,	§ 12.Dihtolágan guolástusaid ja bivdduid sierralohpegáibádus
fartøyeieren mot bedre vitende har gitt uriktige opplysninger eller fortiet forhold av vesentlig betydning for vedtaket om å gi slik tillatelse ,	a. guolástit trolain , b. guolástit reahkatrolain , c. guolástit snoaranuhtiin , d. bivdit fálláid , dahje e. bivdit njurjuid . Dakkár lohpái sáhttet biddjojuvvot eavttut .
fartøyeieren eller andre som har drevet fartøyet , grovt eller gjentatte ganger har overtrådt bestemmelser gitt i eller i medhold av denne lov eller annen fiskerilovgivning , eller	Gonagas sáhttá láhkaásahusain mearridit ahte galgá gáibiduvvot sierralohpi čađahit earalágan guolásteami dahje bivddu go dat mat leat namahuvvon vuosttas lađđasis , go lea dárbu vuhtiiváldit lága ulbmila .
adgang til tilbakekall følger av alminnelige forvaltningsrettslige regler .	Gonagas sáhttá láhkaásahusain mearridit dárkilat njuolggadusaid sierralobiid addimii .
I mindre alvorlige tilfeller kan departementet bestemme at en ervervstillatelse skal tilbakekalles for et bestemt tidsrom .	Guolásteami mávssolašvuohta álgoávnnaslágideaddjin dihto guvlui galgá deattuhuvvot . § 13. Čatnaseapmi ealáhuslohpái
Kongen kan gi utfyllende regler for tilbakekall av tillatelser .	Galgá leat ealáhuslohpi jus sierralobi galgá sáhttit addit .
Spesiell tillatelse	§ 15. Sierralobi viidodat
§ 12 . Krav om spesiell tillatelse til enkelte former for fiske og fangst	Sierralohpi § 12 vuođul addojuvvo fanaseaiggádii ovtta dihto fatnasa ovddas .
Ingen må uten spesiell tillatelse fra departementet drive	§ 16. Ođđa sierralobiid addin muhtunlágan guolástemiide ja bivdduide
fiske med reketrål ,	§ 17. Fatnasa rievdadeapmi
d . fangst av hval , eller	§ 18. Sierralobi massin ja eretváldin
Det kan fastsettes vilkår for slik tillatelse .	§ 19. Olles sierralohpečoahki eretváldin ja gáržžideapmi
Bestemmelsene i §§ 7 og 8 gjelder tilsvarende for tildeling av spesiell tillatelse .	Gonagas sáhttá eretváldit buot sierralobiid mat leat addojuvvon dihtolágan guolásteapmái dahje bivdui .
§ 13 . Forholdet til ervervstillatelse	Guolásteami ja bivddu jna. erenoamáš gáržžideamit
Ervervstillatelse må foreligge for at spesiell tillatelse kan gis .	§ 20.Guolástanlohpi mearraguovlluin Norgga ekonomalaš avádaga olggobealde
Unntak fra kravet om spesiell tillatelse	§ 21.Gáržžideamit beassat oassálastit muhtun guolástemiin mearriduvvojit jagis jahkái
Kongen kan ved forskrift gjøre unntak fra kravet om spesiell tillatelse for fartøy under en viss størrelse , og for fiske og fangst etter bestemte arter , med bestemte redskaper eller i bestemte områder .	Go lea dárbu vuhtiiváldit resursahálddašeami , guolásteami loahpaheami dahje guolástusa gánnáheami , de sáhttá Gonagas láhkaásahusain ovtta jahkái ovddosguvlui háválassii ásahit mearrádusaid dihto guolásteami oassálastinvejolašvuođaid eavttuid birra .
En spesiell tillatelse i medhold av § 12 gis til fartøyets eier for ett bestemt fartøy .	Sáhttá maiddái mearriduvvot daid fatnasiid stuorámus lohku , mat galget beassat guolástit .
Tillatelsen gir ikke rett til å benytte annet fartøy .	Kapihtal V. Fatnasiid logahallan ja merken § 22. Fatnasiid logahallan
§ 4 tredje ledd og § 7 tredje ledd gjelder tilsvarende for spesielle tillatelser . § 16 .	Fatnasat maidda lea addojuvvon ealáhuslohpi § 4 vuođul , galget logahallojuvvot Norgga guolástusfanasregistarii .
Tildeling av nye spesielle tillatelser til enkelte former for fiske og fangst	Logahallan ii galgga dahkkojuvvot ovdalgo lea addojuvvon ealáhuslohpi .
Når særlige grunner tilsier det , kan tildeling av ny tillatelse skje uten offentlig utlysning .	Rievdaduvvon juovlamánu 17. b. 2004-mannosaš lágain nr. 88 . § 23. Logahallan fanasregistarii
Tildeling etter første ledd skal foretas etter en samlet vurdering av søkerne ut fra lovens formål , herunder regler gitt i medhold av § 12 tredje ledd .	§ 24. Fatnasiid merken Fatnasat mat galget geavahuvvot ealáhusguolásteamis dahje - bivddus , galget merkejuvvot nu mo departemeanta mearrida .
Ombygging av fartøy	Divat
Fartøy med spesiell tillatelse kan ikke bygges om på en slik måte at fangstkapasiteten økes , uten at det er gitt ny spesiell tillatelse .	Departemeanta sáhttá mearridit ahte galgá máksojuvvot divat mearkaregistarii logahallama ovddas ja jahkásaš divat nu guhká go fanas lea mearkaregistaris .
Bortfall og tilbakekall av en spesiell tillatelse	Divada sáhttá bákkuin mávssihit . § 26. Sihkkun mearkaregistaris
En spesiell tillatelse faller bort dersom ervervstillatelsen for fartøyet bortfaller eller tilbakekalles .	Fatnasat galget sihkkojuvvot mearkaregistaris go ealáhuslohpi bistevaččat dahje gaskaboddasaččat váldojuvvo eret dahje massojuvvo .
Kapittel IV .	Kapihtal VI .
Særlige begrensninger i fiske og fangst m.v. .	Ráŋggáštusat jna. . § 27.Sállaša duogušteapmi
Tillatelse til å fiske i farvann utenfor Norges økonomiske sone	Dát gusto beroškeahttá das lea go sáhka ráŋggáštusdilis vai ii .
Departementet kan fastsette begrensninger i deltakelsen eller andre reguleringstiltak for norske fartøyer som driver fiske i farvann under andre staters fiskerijurisdiksjon eller i farvann utenfor noen stats fiskerijurisdiksjon .	Departemeanta sáhttá sierra láhkaásahusain addit lobi buktit gáddái stuorát sálašhivvodagaid juohke bivdomátkkis go dan maid ealáhuslohpi diktá . Vuovdinorganisašuvdna galgá Guolástusdirektoráhtii dieđihit man ollu lassesállašiin dat lea gávppašan .
Det kan herunder stilles krav om at fartøyeieren , fartøyets fører eller høvedsmannen er registrert i fiskermanntallet eller krav om tidligere deltakelse i det aktuelle fisket .	Jus giige eaktodáhtolaččat dahje váruhemet rihkku dán lága dahje eará guolástuslágaid mearrádusaid dahje dán lága vuođul dahje eará guolástuslágaid vuođul addojuvvon mearrádusaid , de soaitá fertet máksit rihkkundivada .
Videre kan det stilles krav til faglige og tekniske forutsetninger , herunder fartøy og utstyr , og til eiers og mannskaps behov for å kunne drive fiske .	Divat galgá vástidit dan dietnasa árvui maid rihkku lea dinen rihkkuma geažil . Sáhttet vuhtiiváldit daid lassegoluid maid dárkkistandoaimmat ja ášši meannudeapmi leat dagahan .
Det kan også fastsettes et største antall fartøy som skal gis adgang til fisket .	Loahpalaš mearrádus rihkkundivada birra galgá leat vuođđun divadiid mávssihit bákkuin .
Bestemmelser fastsatt etter første ledd kan begrenses til bestemte fartøystørrelser , bestemte fiskemetoder , bestemte geografiske områder eller i bestemte tidsrom .	Gonagas sáhttá láhkaásahusain addit dárkilat njuolggadusaid rihkkundivada mearrideami birra , dás maiddái mearrádusaid reanttu ja lassedivada birra jus rihkkundivat ii máksojuvvo máksináigemearrái .
Kapittel V. Registrering og merking av fartøy	Lasihuvvon juovlamánu 17. b. 2004-mannosaš lágain nr. 88 .
Registrering av fartøy	Bággensáhkku
Fartøy som det er gitt ervervstillatelse for etter § 4 , skal føres inn i et register over norske fiskefartøy . Registrering kan ikke foretas før det foreligger ervervstillatelse .	Sihkkarastin dihtii ahte njuolggadusat mat leat addojuvvon dán lágas dahje dán lága vuođul , dahje geatnegasvuohta mii lea mearriduvvon dán lágas dahje dán lága vuođul , ollašuhttojuvvojit , de sáhttet sáhkohit bággensáhkuin .
Departementet kan gi bestemmelser om hvilke register som skal føres over norske fiskefartøy , hvilke opplysninger som skal registreres om det enkelte fartøyet samt bestemmelser om hvilke opplysninger som skal gis i forbindelse med søknad om ervervstillatelse og spesiell tillatelse .	Bággensáhkku mearriduvvo dađistaga lassáneaddji sáhkkun , ja doaibmagoahtá sierra mearriduvvon áigemearis vai gáibádus ollašuhttojuvvo jus áigemearri lea dievvan ja gáibádus ii leat ollašuhttojuvvon . Loahpalaš mearrádus bággensáhkoheami birra galgá leat vuođđun divadiid mávssihit bákkuin .
Departementet kan også fastsette bestemmelser om administrasjonen av registrene .	Guolástusdepartemeanta sáhttá erenoamáš dáhpáhusain geahpidit dahje sihkkut čoahkkanan sáhku .
Endret ved lov 17 des 2004 nr. 88 . § 23 .	Lasihuvvon juovlamánu 17. b. 2004-mannosaš lágain nr. 88 .
§ 25 . Gebyr	Čađaheapmi
Departementet kan bestemme at det skal betales et gebyr ved innføring i merkeregisteret og en årlig avgift så lenge fartøyet står i merkeregisteret .	Gonagas sáhttá addit dárkilat láhkaásahusaid dán lága čađaheapmái . Rievdaduvvon juovlamánu 17. b. 2004-mannosaš lágain nr. 88 , paragráfalohku lea rievdaduvvon § 28:s .
Gebyret og avgiften er tvangsgrunnlag for utlegg . Endret ved lov 18 apr 2008 nr. 10 .	Son gii eaktodáhtolaččat dahje váruhemet rihkku dán lága vuođul addojuvvon mearrádusaid , sáhkohallá .
Fartøy skal slettes i merkeregisteret ved permanent eller midlertidig tilbakekall eller bortfall av ervervstillatelsen .	Rievdaduvvon juovlamánu 17. b. 2004-mannosaš lágain nr. 88 , paragráfalohku lea rievdaduvvon § 29:s .
Kapittel VI .	Kapihtal VII .
Inndragning av fangst	§ 32.Fápmuiboahtin jna. .
Dette gjelder uten hensyn til om forholdet medfører straffansvar .	- Geassemánu 16. b. 1939-mannosaš láhka nr. 7 fálesbivddu birra .
Departementet kan ved særskilt forskrift tillate at det ilandføres større fangstmengder pr. tur enn det tillatelsen gir adgang til .	- Cuoŋománu 20. b. 1951-mannosaš láhka trolabivddu birra . - Juovlamánu 14. b. 1951-mannosaš láhka nr. 1 njuorjjobivddu birra .
Salgsorganisasjonen skal inngi oppgaver over levert merfangst til Fiskeridirektoratet .	- Geassemánu 16. b. 1972-mannosaš láhka nr. 57 guolástanoassálastima muddema birra .
Inndragning etter første ledd besluttes av Fiskeridirektoratet som foretar beregning av merfangsten og dens verdi .	Láhkaásahusat ja mearrádusat mat leat mearriduvvon nuppi čuoggás namahuvvon lágaid vuođul , gustojit dassážiigo eará mearriduvvo dán lága vuođul .
Ved forsettlig eller uaktsom overtredelse av bestemmelsene gitt i eller i medhold av denne lov eller annen fiskerilovgivning , kan det ilegges et overtredelsesgebyr . Gebyret skal stå i forhold til den fortjeneste som den ansvarlige har hatt av overtredelsen .	Mearrádusat mat leat addojuvvon geassemánu 29. b. 1956-mannosaš gaskaboddasaš lága nr. 8 vuođul guolástus- ja bivdofatnasiid eaiggáduššanvuoigatvuođa birra , galget ain gustot dassážiigo dat fámuhuhttojuvvojit dán lága vuođul addojuvvon mearrádusaiguin dahje dassážiigo daid sadjái bohtet mearrádusat addojuvvon dán lága vuođul .
Det kan tas hensyn til de ekstra kostnader som kontrolltiltak og behandling av saken har medført .	Juovlamánu 5. b. 1917-mannosaš lága nr. 1 guolástusfatnasiid logahallama ja merkema birra §§ 1 ja 2 fámuhuhttojuvvojit .
Endelig vedtak om overtredelsesgebyr er tvangsgrunnlag for utlegg .	Lága paragráfat § 3 rájes ovddosguvlui gustojit dassážiigo Gonagas daid fámuhuhttá .
Fiskeridepartementet kan i særlige tilfeller redusere eller frafalle påløpt mulkt .	Dan áiggi rájes go dát láhka biddjojuvvo fápmui , dahkkojuvvojit čuovvovaš rievdadusat eará lágain : - - -
Kapittel VII .	Leaŋka olggos :
Kongen bestemmer .	Lága dievasteakstas
Foreldrepenger til far ved fødsel og adopsjon	Bearaš ja fuolahus
Foreldrepenger til far ved fødsel og adopsjon	Váhnenruhta áhččái riegádahttimis ja adopšuvnnas
Som far kan du ha rett til foreldrepenger dersom du har hatt pensjonsgivende inntekt i minst seks av de siste ti månedene før stønadsperioden starter .	Áhčis sáhttá leat riekti váhnenruhtii jus dus lea leamašan penšuvdnaaddi sisaboahtu unnimusat guđa dan maŋemus logi mánus ovdal go doarjjaáigodat álgá .
Folketrygdloven er endret fra 1. juli 2009 .	Álbmotoadjoláhka lea rievdan suoidnemánu 1.b.2009 rájes .
Nedenfor omtaler vi de reglene som gjelder fra 1. juli 2009 .	Dás muitalit njuolggadusaid birra mat doibmet suoidnemánu 1.b.2009 rájes .
Du finner mer informasjon om reglene som gjaldt før 1. juli 2009 , under ” Foreldrepenger ved fødsel ” og ” Foreldrepenger ved adopsjon ” .	Gávnnat eambbo dieđuid njuolggadusaid birra mat doibme ovdal suoidnemánu 1.b.2009:s , » Váhnenruđat riegádahttimis ” ja » Váhnenruđat adopšuvnnas ” oasis .
Hvor lenge kan du få foreldrepenger ?	Man guhká sáhtát oažžut váhnenruđa ?
Når begge foreldrene har rett til foreldrepenger , er deler av den samlede stønadsperioden forbeholdt moren , deler er forbeholdt deg som far og deler er til valgfri fordeling mellom dere ( felles periode ) .	Oasit ollislaš doarjjaáigodagas leat várrejuvvon eadnái , ja oasit leat várrejuvvon áhččái , ja leat oasit maid sáhttibeahtti friddja juogadit gaskaneatte ( oktasaš áigodat ) go goappeš váhnemiin lea riekti váhnenruhtii .
Nedenfor er det først og fremst dine rettigheter som far som blir omtalt .	Vulobealde muitalit ovddemusat áhči vuoigatvuođaid birra .
Stønadsperioden når både mor og far har rett til foreldrepenger	Doarjjaáigodat go sihke eatnis ja áhčis lea riekti váhnenruhtii
Når dere får foreldrepenger ved fødsel , kan dere enten få 100 prosent foreldrepenger i til sammen 46 uker eller 80 prosent foreldrepenger i til sammen 56 uker .	Go doai oažžubeahtti váhnenruđaid riegádahttimis , de sáhttibeahtti oažžut juogo 100 proseantta váhnenruđa oktiibuot 46 vahkkui dahje 80 proseantta váhnenruđa oktiibuot 56 vahkkui . .
Ved adopsjon er stønadsperioden henholdsvis 43 og 53 uker .	Adopšuvnnas lea doarjjaáigodat 43 ja 53 vahku .
Når begge foreldrene har rett til foreldrepenger , er 3 uker før og 6 uker etter fødselen forbeholdt mor , 10 uker er forbeholdt far ( fedrekvote / pappapermisjon ) , og 27/37 uker er til valgfri fordeling mellom foreldrene ( fellesperioden ) .	3 vahku ovdal ja 6 vahku maŋŋel riegádahttima lea várrejuvvon eadnái , 10 vahku lea várrejuvvon áhččái ( áhččeearri ) , / áhččevirgelohpi go goappeš váhnemiin lea riekti váhnenruhtii . Váhnemat sáhttiba ieža válljet mot gaskaneaskka juogadeaba 27/37 vahku ( oktasašáigodat ) .
Dette betyr at du som far maksimalt kan få 37/47 uker med foreldrepenger ved fødsel .	Áhčči sáhttá eanemusat oažžut 37/47 vahku váhnenruđain riegádahttimis .
Ved adopsjon er ingen uker forbeholdt mor , men 10 uker er forbeholdt far ( fedrekvote ) .	Adopšuvnnas ii leat mihkkege várrejuvvon eadnái , muhto áhččái lea várrejuvvon 10 vahku ( áhččeearri ) .
Fellesperioden er da 33/43 uker .	Oktasašáigodat lea 33/43 vahku .
Du som far kan da maksimalt få 43/53 uker ved adopsjon ( fedrekvoten inkludert ) .	Adopšuvnnas oažžu áhčči eanemusat 43/53 vahku ( oktan áhččeeriin ) .
Dersom moren før fødselen / adopsjonen har arbeidet mindre enn halv stilling , har du som far ikke rett til fedrekvote .	Áhčis ii leat riekti áhččeearrái jus eadni ovdal riegádahttima / adopšuvnna lea bargan unnit go bealle virggis .
Det betyr at ingen uker er forbeholdt deg , men du kan benytte deg av den felles perioden som er 37/47 uker ved fødsel og 43/53 uker ved adopsjon .	Dalle ii leat oktage vahkku várrejuvvon áhččái , muhto don sáhtát váldit oktasaš áigodagas mii lea 37/47 vahku riegádahttimis ja 43/53 vahku adopšuvnnas .
Dekningsgraden ( 100 prosent eller 80 prosent ) gjelder for hele stønadsperioden .	Gokčandássi ( 100 proseantta dahje 80 proseantta ) gusto olles doarjjaáigodahkii .
Mor og far må derfor velge samme dekningsgrad .	Eadni ja áhčči galgaba danin válljet seamma gokčandási .
Stønaden utbetales for fem dager i uken .	Doarjja máksojuvvo vihtta beaivái vahkus .
Det utbetales dermed ikke foreldrepenger for lørdager og søndager .	Váhnenruhta ii máksojuvvo lávvordagaid ja sotnabeivviid ovddas .
Du må benytte deg av retten til foreldrepenger ( både fedrekvoten og den felles perioden ) innen barnet fyller tre år ved fødsel og innen tre år etter omsorgsovertakelsen ved adopsjon .	Riegádahttimis galggat geavahit váhnenruđa rievtti ( sihke áhččeeari ja oktasaš áigodaga ) ovdal go mánná deavdá golbma jagi ja adopšuvnnas ovdalgo golbma jahki lea gollan mánáfuola badjelasas váldimis .
Du som far kan også opparbeide deg rett til foreldrepenger mens mor mottar foreldrepenger .	Áhčči sáhttá gártadit rievtti váhnenruhtii dan botta go eadni oažžu váhnenruđa .
Stønadsperioden når bare du som far har rett til foreldrepenger	Doarjjaáigodat go dušše áhčis lea riekti váhnenruhtii
Du kan få foreldrepenger i opptil 37 uker med 100 prosent dekningsgrad og 47 uker med 80 prosent dekningsgrad ved fødsel og adopsjon .	Sáhtát oažžut váhnenruđa gitta 37 vahkkui 100 proseantta gokčandásiin ja 47 vahkkui 80 proseantta gokčandási riegádahttimis ja adopšuvnnas .
Dekningsgraden gjelder for hele perioden .	Gokčandássi gusto olles áigodahkii .
Du har ikke rett til fedrekvote når mor ikke har rett til foreldrepenger .	Dus ii leat riekti áhččeearrái go eatnis ii leat riekti váhnenruhtii .
Du kan tidligst starte perioden med foreldrepenger seks uker etter fødselen .	Váhnenruđa áigodagain sáhtát áramusat álgit guhtta vahku maŋŋel riegádahttima .
Når det gjelder foreldrepenger ved adopsjon , kan du starte perioden når du vil .	Adopšuvnna váhnenruđa hárrái sáhtát álgit goas háliidat .
For å få benyttet alle ukene du har rett til , må du senest påbegynne perioden med foreldrepenger seks uker etter fødselen eller adopsjonen .	Váhnenruđa áigodagain galggat álgit maŋemusat guhtta vahku maŋŋel riegádahttima dahje adopšuvnna vai beasat geavahit buot vahkuid maidda dus lea riekti .
Det stilles spesielle krav til mor når du skal ta ut foreldrepenger som ikke er fedrekvote , se avsnittet nedenfor ” Hva gjør mor når du som far mottar foreldrepenger som ikke er fedrekvote ” .	Leat sierra gáibádusat eadnái go don áiggut geavahit váhnenruđa mii ii leat áhččeearri , geahča teakstaoasi vulobealde » Maid eadni bargá go áhčči vuostáiváldá váhnenruđa mii ii leat áhččeearri ” .
Dersom du er alene om omsorgen for barnet , kan du få foreldrepenger i opptil 43 uker med 100 prosent dekningsgrad og 53 uker med 80 prosent dekningsgrad .	Doarjjaáigodat go áhčči okto fuolaha máná Sáhtát oažžut váhnenruđa gitta 43 vahkkui 100 proseantta gokčandásiin ja 53 vahkkui 80 proseantta gokčandásiin , jus okto fuolahat máná .
Det gjelder både ved fødsel og ved adopsjon .	Ná lea sihke riegádahttima ja adopšuvnna dáfus .
Dekningsgraden gjelder for hele perioden .	Gokčandássi gusto olles áigodahkii .
Dersom mor har mottatt foreldrepenger før du blir alene om omsorgen , kan du få foreldrepenger for den gjenstående perioden .	Sáhtát oažžut váhnenruđa áigodahkii mii vel lea báhcán , jus eadni lea vuostáiváldán váhnenruđa ovdal go bázát okto fuolahusain .
Blir stønadsperioden lenger ved flerbarnsfødsel og adopsjon av flere barn samtidig ?	Guhkku go doarjjaáigodat go riegádahttá eanet mánáid ja adoptere eanet mánáid oktanis ?
Dersom dere får mer enn ett barn , forlenges stønadsperioden med fem / syv uker per barn .	Doarjjaáigodat guhkiduvvo viđain / čieža vahkuin juohke máná ovddas jus oažžubeahtti eanet go ovtta máná .
Dersom dere begge har rett til foreldrepenger , legges ukene til fellesperioden .	Vahkut biddjojit oktasašáigodahkii jus goappaš váhnemiin lea riekti váhnenruhtii .
Når det bare er du som har rett til foreldrepenger , forlenges perioden din med fem / syv uker .	Du áigodat guhkiduvvo viđain / čiežain vahkuin , jus dušše dus lea riekti váhnenruhtii .
Har du rett til foreldrepenger hvis mor er alene om omsorgen for barnet ?	Lea go dus riekti váhnenruhtii jus eadni okto fuolaha máná ?
Du kan avtale med mor at du kan avvikle deler av foreldrepengeperioden ( fedrekvoten inkludert ) .	Sáhtát soahpat etniin ahte don sáhtát váldit osiid váhnenruđa áigodagas ( oktan áhččeeriin ) .
Hva gjør mor når du som far mottar foreldrepenger som ikke er fedrekvote ( pappapermisjon ) ?	Maid eadni bargá go áhčči vuostáiváldá váhnenruđa mii ii leat áhččeearri ( áhččevirgelohpi ) ?
Det stilles krav til mor når du skal ha foreldrepenger som ikke er fedrekvote .	Jus áiggut váhnenruđa mii ii leat áhččeearri , de leat gáibádusat eadnái .
Hvor mye du kan få i foreldrepenger , er avhengig av hva mor gjør og om hun gjør det på heltid eller deltid .	Man ollu áhčči oažžu váhnenruđa , lea dan duohken maid eadni bargá ja bargá go ollesáiggis vai oasseáiggis .
Når du skal ha foreldrepenger som ikke er fedrekvote , må mor enten	Go áiggut váhnenruđa mii ii leat áhččeearri , de galgá eadni juogo
arbeide helt eller delvis	bargat ollásit dahje belohahkii
ta godkjent utdanning på heltid	čađahit dohkkehuvvon ollesáiggi oahpu
ta godkjent utdanning i kombinasjon med arbeid som til sammen blir heltid	čađahit dohkkehuvvon oahpu lotnolagaid bargguin mii oktiibuot vástida ollesáiggi
være helt avhengig av hjelp til å ta seg av barnet på grunn av sykdom eller skade eller være innlagt i helseinstitusjon	leat áibbas veahki hálddus go máná galgá fuolahit buozanvuođa dahje vahága geažil dahje go lea sisačálihuvvon dearvvašvuođaásahussii
delta i introduksjonsprogrammet for nyankomne innvandrere	oassálastit aitto boahtán sisafárrejeddjiid oahpásnuvvanprográmmii
delta i kvalifiseringsprogrammet for personer med vesentlig nedsatt arbeids- og inntektsevne	oassálastit gealbudahttinprográmmii olbmuide geain leat ollu vuoliduvvon bargo- ja sisaboahtonávccat
Dersom mor etter fødselen / omsorgsovertakelsen arbeider minst 75 prosent av full arbeidstid , kan du få foreldrepenger som er beregnet ut ifra at mor arbeider full tid .	Sáhtát oažžut váhnenruđa dan meroštallama vuođul ahte eadni bargá ollesáiggi , jus eadni maŋŋel riegádahttima / fuollabadjelasasváldima bargá unnimusat 75 proseantta olles bargoáiggis .
Arbeider mor mindre enn 75 prosent av full arbeidstid , blir foreldrepengene dine redusert tilsvarende reduksjonen i morens arbeidstid .	Du váhnenruhta vuoliduvvo seammá ollu go eatni bargoáigi vuoliduvvo , go eadni bargá unnit go 75 proseantta olles bargoáiggis .
Ønsker du å arbeide fulltid for å utsette din del av stønadsperioden , er det et vilkår at også mor arbeider eller studerer på fulltid .	Eaktuduvvo ahte eadni maiddái bargá dahje čađaha oahpu ollesáiggis , jus áhčči háliida bargat ollesáiggi , vai áhčči beassá maŋidit iežas doarjjaáigodaga oasi .
Dette gjelder selv om mor ikke har rett til foreldrepenger .	Dat seamma gusto vaikko eatnis ii leat riekti váhnenruhtii .
Dersom ingen av punktene ovenfor er oppfylt , har du ikke rett til foreldrepenger ut over eventuelt fedrekvoten .	Dus ii leat riekti eanet váhnenruhtii go áhččeearrái , jus it deavdde ovttage čuoggá bajábealde . Mot sáhtát geavahit áhččeeari ?
Du har rett til fedrekvote når både du og mor har rett til foreldrepenger , og mor i tillegg har opparbeidet seg rett til foreldrepenger i en 50 prosent stilling eller mer .	Dus lea áhččeearrái riekti dalle go sihke dus ja eatnis lea riekti váhnenruhtii , ja eadni dasa lassin lea gártadan rievtti váhnenruhtii virggis mii lea 50 proseantta dahje eanet .
Du kan også opparbeide deg rett til fedrekvote mens mor mottar foreldrepenger .	Sáhtát maiddái gártadit rievtti áhččeearrái dan botta go eadni vuostáiváldá váhnenruđa .
Fedrekvoten kan tas ut når som helst i stønadsperioden .	Áhččeeari galgá geavahit doarjjaáigodagas vaikko goas nu .
Du kan likevel ikke ta ut fedrekvote de første seks ukene etter en fødsel .	Liikká it sáhte geavahit áhččeeari vuosttaš guđa vahkus maŋŋel riegádahttima .
Disse ukene er av medisinske grunner forbeholdt moren .	Dát vahkut leat dearvvašvuođalaš sivaid geažil várrejuvvon eadnái .
Du kan ta ut fedrekvoten sammenhengende eller benytte deg av fleksibelt uttak ( foreldrepenger i kombinasjon med arbeid ) .	Áhččeeari sáhtát geavahit oktanis dahje heivehit mot dan geavahat ( váhnenruhta lotnolagaid bargguin ) .
Du må ta ut fedrekvoten innen barnet fyller tre år ved fødsel og innen tre år etter tidspunktet for omsorgsovertakelsen ved adopsjon .	Riegádahttimis galggat geavahit áhččeeari ovdalgo mánná deavdá golbma jagi ja adopšuvnnas ovdalgo golbma jahki lea gollan fuollabadjelasasváldima rájes .
Hva gjør mor når du som far mottar foreldrepenger som er fedrekvote ?	Maid eadni bargá jus áhčči vuostáiváldá váhnenruđa mii lea áhččeearri ?
Når du tar ut fedrekvoten , kan mor velge om hun vil gå ut i inntektsgivende arbeid eller ikke .	Eadni sáhttá válljet álgá go dienasbargui vai ii , go don válljet geavahit áhččeeari .
Når du benytter deg av fedrekvoten , kan dere samlet ta ut opptil 150 prosent foreldrepenger .	Oktiibuot sáhttibeahtti geavahit 150 proseantta váhnenruđa go don geavahat áhččeeari .
Det er da en forutsetning at mor arbeider minst 50 prosent .	Dalle lea eaktun ahte eadni bargá unnimusat 50 proseantta .
Hva hvis du blir syk ?	Naba jus buohccát ?
I slike tilfeller kan du og mor også søke om at mor skal overta foreldrepengene / fedrekvoten .	Dakkár oktavuođain sáhttibeahtti don ja eadni maiddái ohcat ahte eadni badjelasas váldá váhnenruđa / áhččeeari .
Det er da en forutsetning at mor har rett til foreldrepenger .	Dalle lea eaktun ahte eatnis lea riekti váhnenruhtii .
Hva skjer med stønadsperioden hvis du får et barn til ?	Mii dáhpáhuvvá doarjjaáigodagain jus oaččut vel ovtta máná ?
Dersom uttaket av foreldrepenger for det første barnet ikke er avsluttet når en ny stønadsperiode begynner , bortfaller den gjenværende stønadsperioden for det første barnet .	Vuosttaš máná báhcán doarjjaáigodat eretgahččá jus ii leat geargan geavaheami vuosttaš máná váhnenruđa ovdal go ođđa doarjjaáigodat álgá .
Dette gjelder også fedrekvoten .	Dát gusto maiddái áhččeearrái .
Når kan du utsette perioden med foreldrepenger ?	Goas sáhtát maŋidit váhnenruđa áigodaga ?
Både fedrekvoten og den felles perioden med foreldrepenger kan utsettes dersom	Sihke áhččeeari ja váhnenruđa oktasaš áigodaga sáhttá maŋidit jus
du er i fulltidsarbeid	don leat ollesáiggebarggus
du har lovbestemt ferie , det vil si 21 arbeidsdager .	dus lea láhkamearriduvvon luopmu , mii mearkkaša 21 bargobeaivvi .
Tariffavtalt ferie regnes ikke med	Tariffa- šiehtaduvvon luopmu ii váldojuvvo dasa fárrui
du på grunn av sykdom er helt avhengig av hjelp for å ta deg av barnet	don buozanvuođa geažil leat veahki hálddus gii sáhttá fuolahit máná
du eller barnet er innlagt i helseinstitusjon	don dahje mánná leahppi sisačálihuvvon dearvvašvuođaásahussii
Dersom du er selvstendig næringsdrivende eller frilanser , må du inngå en avtale med NAV.	Galggat šiehtadusa dahkat NAV:in jus leat iešheanalis ealáhusdoalli dahje luođđabargi .
Kan du kombinere arbeid med foreldrepenger ?	Sáhtát go lotnolagaid bargat ja geavahit váhnenruđa ?
Du kan kombinere foreldrepenger / fedrekvoten med arbeid på to måter :	Guovtteládje sáhtát lotnolagaid bargat ja geavahit váhnenruđa : / áhččeeari
Du kan utsette perioden med foreldrepenger .	Sáhtát maŋidit váhnenruđa áigodaga .
Du kan ta delvis uttak av foreldrepenger i kombinasjon med delvis arbeid ( gradert uttak ) .	Sáhtát belohahkii geavahit váhnenruđa lotnolagaid belohahkii bargguin ( graderejuvvon geavaheapmi ) .
Du kan utsette uttaket av foreldrepenger / fedrekvote på grunn av fulltidsarbeid	Sáhtát maŋidit váhnenruđa / áhččeeari geavaheami ollesáiggebarggu geažil
Du kan utsette perioden med foreldrepenger ved å arbeide i en 100 prosent stilling .	Sáhtát maŋidit váhnenruđa áigodaga jus barggat 100 proseantta virggis .
Dersom du ønsker å utsette foreldrepengeperioden i mer enn 14 dager , må en av dere på forhånd ha tatt ut minst 6 uker med foreldrepenger .	Jus don háliidat maŋidit váhnenruhtaáigodaga eanet go 14 beaivái , de juobbá dudnos galgá ovdagihtii leat geavahan váhnenruđas unnimusat guhtta vahku .
Dersom du ønsker å arbeide fulltid for å utsette perioden med foreldrepenger som ikke er fedrekvote , er det et vilkår at også mor arbeider eller tar godkjent utdanning på heltid .	Jus háliidat maŋidit váhnenruđa áigodaga mii ii leat áhččeearri go háliidat bargat ollesáiggi , de eaktuduvvo ahte eadni maiddái bargá ollesáiggi dahje čađaha ollesáiggi oahpu .
Dette gjelder selv om mor ikke har rett til foreldrepenger .	Dát gusto vaikko eatnis ii leat riekti váhnenruhtii .
Du kan ta ut graderte foreldrepenger	Sáhtát geavahit graderejuvvon váhnenruđa
Du kan kombinere delvis arbeid med delvis uttak av foreldrepenger / fedrekvote .	Sáhtát lotnolagaid belohahkii bargat ja belohahkii geavahit váhnenruđa / áhččeeari .
Graderte foreldrepenger utgjør differansen mellom en deltidsstilling og en 100 prosent stilling .	Graderejuvvon váhnenruhta vástida erohusa gaskal oasseáiggevirggi ja 100 proseantta virggi .
Uttaket av foreldrepenger reduseres i forhold til omfanget av arbeidet slik at uttaket fordeles utover et lengre tidsrom .	Váhnenruđa geavaheapmi vuoliduvvo barggu viidodaga ektui nu ahte geavaheapmi juohkása guhkit áigge badjel .
Det samlede beløpet du får utbetalt , er det samme som om du velger fullt uttak av foreldrepenger .	Ollislaš submi mii máksojuvvo dutnje , lea dat seamma go jus vállješit ollásit geavahit váhnenruđa .
Det er ingen nedre eller øvre grense for hvor mye / lite du kan arbeide , eller hvor lenge du kan benytte deg av dette .	Ii leat vuolit dahje bajit rádji das man unnán / ollu sáhtát bargat , dahje man guhká sáhtát ortnega geavahit .
Graderte foreldrepenger kan dere ta ut samtidig eller hver for dere .	Graderejuvvon váhnenruđa sáhttibeahtti geavahit oktanis dahje goabbáge sierra .
Ved samtidig uttak kan ikke foreldrepengene utgjøre mer enn 100 prosent til sammen .	Váhnenruhta ii sáhte oktiibuot dahkat eambbo go 100 proseantta jus válljebeahtti geavahit dan oktanis .
Dersom du ønsker å arbeide deltid og motta delvis foreldrepenger som ikke er fedrekvote , er det et vilkår at også mor arbeider tilsvarende den prosentandelen som du ønsker å få i foreldrepenger .	Jus háliidat bargat oasseáiggis ja vuostáiváldit belohahkii váhnenruđa mii ii leat áhččeearri , de eaktuduvvo ahte eadni maiddái bargá seamma stuora proseantaoasis go maid váhnenruđain don háliidat oažžut .
Dette gjelder selv om mor ikke har rett til foreldrepenger .	Dát gusto vaikko eatnis ii leat riekti váhnenruhtii .
Hvor lenge kan du kombinere foreldrepenger / fedrekvote med arbeid ?	Man guhká sáhtát lotnolagaid geavahit váhnenruđa / áhččeeari bargguin ?
Du kan benytte denne ordningen opptil tre år etter fødselen eller omsorgsovertakelsen .	Dán ortnega sáhtát geavahit gitta golmma jahkái maŋŋel riegádahttima dahje máná fuollabadjelasasváldima .
Hvordan søker du om foreldrepenger/fedrekvote ?	Mot ozat váhnenruđa/áhččeearri ?
Du må søke skriftlig om foreldrepenger .	Váhnenruđa galggat ohcat čálalaččat .
Dette gjelder selv om du får full lønn fra arbeidsgiveren din i stønadsperioden .	Dát gusto vaikko doarjjaáigodagas oaččut bargoaddis olles bálkká .
Du søker om foreldrepenger / fedrekvote på blanketten " Krav om ytelse ved fødsel og adopsjon " som du finner under Skjema og vedlegg i høyremenyen .	Váhnenruđa / áhččeeari ozat blankeahtain » Doarjaga ohcan riegádahttimis ja adopšuvnnas ” maid interneahtas gávnnat Skovit ja mildosat olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Her finner du også informasjon om hvilke vedlegg / dokumentasjon du må legge ved søknaden om foreldrepenger .	Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár mildosiid / duođaštusaid galggat bidjat váhnenruđa ohcama mielde .
For at NAV skal kunne beregne hva du skal få , er det i tillegg nødvendig at arbeidsgiveren din fyller ut blanketten " Inntekts- og skatteopplysninger for arbeidstaker " .	Lea dárbbašlaš ahte bargoaddi deavdá blankeahta » Bargi sisaboahto- ja vearrodieđut ” nu ahte NAV sáhttá meroštallat man olu galggat oažžut .
Du som arbeidstaker må likevel sende egen søknad om foreldrepenger for at arbeidsgiveren din skal få refusjon .	Bargoaddi sáhttá ohcat álbmotoajus ruovttoluottamáksima , jus bargoaddi virgelobi áigodagas máksá olles bálkká .
Du får ikke ytelser for lengre tid tilbake enn tre måneder før det tidspunktet du søkte .	Dan son dahká go sisaboahto- ja vearrodiehtoblankeahtas russesta ahte son gáibida váhnenruđa alccesis máksojuvvot .
Dette regnes fra tidspunktet for det sist framsatte kravet fra deg eller arbeidsgiveren din .	Bargi galgá liikká sáddet sierra váhnenruđa ohcama nu ahte bargoaddi oažžu ruovttoluotta máksojuvvot .
Søker en av dere senere , blir utbetalingsperioden tilsvarende forkortet .	It oaččo addosiid guhkkelii go golbma mánu maŋos dan rájes go ozat .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Vuođđun bidjet du dahje bargoaddi maŋemus ovddiduvvon gáibádusa .
Hvordan søker du om å kombinere foreldrepenger med arbeid ?	Mot ozat lotnolagaid geavahit váhnenruđa ja bargat ?
Du må søke skriftlig .	Don galggat ohcat čálalaččat .
Du må levere en skriftlig avtale mellom deg og arbeidsgiveren din om hvor mye du skal arbeide ( stillingsprosenten ) , og hvilken periode du skal arbeide for å utsette eller gradere uttaket av foreldrepengene .	Galggat addit sisa čálalaš šiehtadusa gaskal du ja bargoaddi das ahte man ollu galggat bargat ( virgeproseanta ) , ja makkár áigodagaid áiggut bargat , vai maŋidat dahje graderet váhnenruđa geavaheami .
Du kan benytte blanketten " Avtale om gradert uttak / utsettelse av foreldrepenger ” , som du finner under Skjema og vedlegg .	Sáhtát geavahit blankeahta » Šiehtadus graderejuvvon geavaheami / váhnenruđa maŋideami birra ” , maid gávnnat interneahtas Skovit ja mildosat oasis .
Her finner du også informasjon om nødvendig dokumentasjon som du må legge ved søknaden om foreldrepenger .	Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár dárbbašlaš duođaštusaid galggat bidjat váhnenruđa ohcama mielde .
Dersom du er selvstendig næringsdrivende , inngår du en avtale med NAV om hvor mye og hvor lenge du skal arbeide .	Don ráhkadat NAV:in šiehtadusa das man ollu ja man guhká galggat bargat , jus leat iešheanalis ealáhusdoalli .
Du kan benytte blanketten " Avtale om gradert uttak / utsettelse av foreldrepenger ” som du finner under Skjema og vedlegg .	Galggat geavahit blankeahta » Šiehtadus graderejuvvon geavaheami / váhnenruđa maŋideami birra ” maid gávnnat interneahtas Skovit ja mildosat oasis .
Her finner du også informasjon om nødvendig dokumentasjon som du må legge ved søknaden om foreldrepenger .	Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár dárbbašlaš duođaštusaid galggat bidjat váhnenruđa ohcama mielde .
Det er viktig at du søker i god tid før du begynner å arbeide for ikke å miste stønadsdager .	Lea dehálaš ahte ozat buori áiggis ovdalgo bargui álggát , vai it masse doarjjabeivviid .
Dersom du skal utsette fedrekvoten , må du huske å søke om dette før den siste stønadsdagen av den felles perioden for deg og moren til barnet .	Jus áiggut maŋidit áhččeeari , de galggat muitit ohcat ovdal du ja máná eatni oktasaš áigodaga maŋemus doarjjabeaivvi t. Don massát doarjjabeivviid , jus ozat maŋŋel dan beaivvi .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Ohcama sáddet dahje doalvvut NAV-kantuvrii .
Kan du som far få engangsstønad ved fødsel og adopsjon ?	Sáhttá go áhčči oažžut ovttahávvásaš doarjaga riegádahttimis ja adopšuvnnas ?
Dersom du ikke har rett til foreldrepenger , kan du få engangsstønad	Sáhtát oažžut ovttahávvásaš doarjaga jus dus ii leat riekti váhnenruhtii
for hvert barn du adopterer alene	juohke mánás maid adopteret okto
når du får foreldreansvar når den andre av foreldrene dør	go oaččut váhnenovddasvástádusa go nubbi váhnen jápmá
når du får tildelt foreldreansvar etter barneloven §§ 38 og 63	go mánáidlága §§ 38 ja 63 vuođul dutnje addojuvvo váhnenovddasvástádus
når du innen 53 uker etter fødselen eller omsorgsovertakelsen har overtatt omsorgen for barnet med sikte på å overta foreldreansvaret alene etter barneloven	go 53 vahku siste maŋŋel riegádahttima dahje fuollabadjelasasváldima don leat váldán badjelasat mánáfuolahusa dainna áigumušain ahte váhnenovddasvástádusa válddát okto badjelasat mánáidlága mielde
Utbetalingsdatoer	Olggosmáksinbeaivvit
Foreldre- og svangerskapspenger	Váhnen- ja áhpehisvuođaruhta
Datoene gjelder for 2010 .	2010 beaivvit . Ođđ .
Mar Apr	Suo .
Mai Jun	Bor .
Jul Aug	Čak .
Sept	Gol .
Nov Des	Juo .
13. , 25. , 27. og 29 .	13. , 25. , 27. ja 29 .
3. , 15. , 24. og 25 .	3. , 15. , 24. ja 25 .
1. , 3. , 15. , 24. , 26. og 31 .	1. , 3. , 15. , 24. , 26. ja 31 .
8. , 14. , 23. , 28. og 30 .	8. , 14. , 23. , 28. ja 30 .
5. , 14. , 25. og 28 .	5. , 14. , 25. ja 28 .
1. , 3. , 15. , 23. , 25. og 30 .	1. , 3. , 15. , 23. , 25. ja 30 .
5. , 14. , 23. , 28. og 30 .	5. , 14. , 23. , 28. ja 30 .
4. , 13. , 25. og 27 .	4. , 13. , 25. ja 27 .
1. , 3. , 15. , 23. , 28. og 30 .	1. , 3. , 15. , 23. , 28. ja 30 .
5. , 13. , 25. , 27. og 29 .	5. , 13. , 25. , 27. ja 29 .
3. , 15. , 24. og 26 .	3. , 15. , 24. ja 26 .
1. , 3. , 9. , 15. , 17. , 21. og 23 .	1. , 3. , 9. , 15. , 17. , 21. ja 23 .
Utbetalingsdatoene på sykepenger og foreldre- og svangerskapspenger som er merket med gjelder utbetaling for foregående måned .	Buohcanruđa ja váhnen- ja áhpehisvuođaruđa olggosmáksinbeaivvit mat leat merkejuvvon gustojit mannán mánu olggosmáksimii .
Foreldrepenger ved fødsel	Bearaš ja fuolahus
Foreldrepenger ved fødsel	Váhnenruhta riegádeami oktavuođas
Foreldrepenger skal sikre inntekt for foreldre i forbindelse med fødsel .	Váhnenruđat sihkkarastet sisaboađu váhnemiidda riegádeami oktavuođas .
Loven er endret fra 1. juli 2009 .	Láhka rievddai suoidnemánu 1. beaivvi 2009 .
Det gir rett til forskjellig lengde på stønadsperiodene , avhengig av om fødselen var før 1. juli eller etter 30. juni 2009 .	Doarjjaáigodagaide sáhttá válljet iešguđetlágan guhkkodaga , gitta das riegádii go mánná ovdal suoidnemánu 1. beaivvi vai maŋŋil geassemánu 30. beaivvi 2009 .
Hvem kan få foreldrepenger ?	Gii oažžu váhnenruđa ?
Du kan få foreldrepenger dersom du har vært yrkesaktiv og har hatt pensjonsgivende inntekt i minst seks av de ti siste månedene før stønadsperioden tar til .	Váhnenruđa oažžu go dienas ja sisaboahtu lea addán penšuvdnapoeŋŋaid unnimusat guhtta mánu maŋemus logi mánus ovdalgo doarjjaáigodat álggii .
Inntekten på årsbasis må være minst halvparten av grunnbeløpet i folketrygden .	Jahkesisaboahtu galgá leat unnimusat bealli álbmotoaju vuođđosupmis . Dássálaga dienasbargguin leat
sykepenger	buohcanruđat
foreldrepenger ved fødsel og adopsjon	váhnenruhta riegádahttima dahje adopšuvnna oktavuođas
svangerskapspenger	áhpehisvuođa ruđat
omsorgspenger ved sykdom hos barnet eller den som passer barnet	fuolahanruđat go buohcá mánná dahje son gii bearráigeahččá máná
pleie- og opplæringspenger	dikšo- ja oahpporuđat
arbeidsavklaringspenger ( AAP )	argočielggadanruđat ( AAP )
Også andre forhold kan likestilles med yrkesaktivitet .	Eará dilit sáhttet maid dohkkehuvvot dássálaga dienasbargguin .
Dette kan være	Dat leat
lønn fra arbeidsgiver under utdanning	bálká bargoaddis oahppováldima oktavuođas
ventelønn	vuordinbálká
avtjening av militær- eller siviltjeneste eller obligatorisk sivilforsvarstjeneste	militearabálvalus dahje siviilabálvalus dahje geatnegahtton siviilasuodjalanbálvalus
Hva kan du få ?	Olu oaččut ?
Du får ikke stønad for den delen av inntekten som overstiger seks ganger grunnbeløpet i folketrygden .	Dan oasis sisaboađus , mii lea guđa geardde badjelis álbmotoaju vuođđosumma , it oaččo doarjaga .
Er du arbeidstaker , beregnes foreldrepengene som hovedregel etter inntekten du har når du går ut i permisjon .	Váhnenruhta meroštallojuvvo dábálaččat bargodietnasa vuođul mii dus lei go virgelohpi álggii .
NAV vil likevel gjøre en konkret vurdering i hver enkelt sak .	NAV almmatge árvvoštallá juohke ášši sierra . Bargit ožžot luopmoruđa váhnenruđas .
Dere får som foreldre til sammen feriepenger for de 12 første ukene når dere tar ut 100 prosent foreldrepenger .	Váhnemat ožžot oktiibuot luopmoruđaid vuosttaš 12 vahku ovddas dan rájes go váldet 100 % váhnenruđa .
Tar mor ut de første 12 ukene , er det bare hun som får feriepenger .	Go eadni váldá vuosttaš 12 vahku , de oažžu dušše son luopmoruđa .
Har dere valgt å ta ut 80 prosent foreldrepenger , får dere til sammen feriepenger for de 15 første ukene .	Jus váhnemat váldet 80 % váhnenruđa , de addojuvvo oktiibuot luopmoruhta vuosttaš 15 vahku ovddas .
Dersom bare én av dere er arbeidstaker , får denne alle feriepengene .	Jus dušše nubbi váhnen lea dienasbarggus , de oažžu son buot luopmoruđaid .
Er du selvstendig næringsdrivende eller frilanser , beregnes foreldrepengene på grunnlag av gjennomsnittet av den pensjonsgivende inntekten for de tre siste årene .	Jus don leat iešheanalis ealáhusdoalli dahje luođobargi , meroštallat váhnenruđaid golmma maŋemus jagi gaskamearálaš penšuvdnaaddi sisaboađu vuođul .
NAV vil likevel gjøre en konkret vurdering i hver enkelt sak .	NAV almmatge árvvoštallá juohke ášši sierra .
Du kan bruke Foreldrepengeveilederen for å beregne hvor mye du kan få i foreldrepenger .	Geavat NAV neahttasiidduin Foreldrepengeveilederen rehkenastit man olu dutnje bohtet váhnenruđat .
Hvor lenge kan du få foreldrepenger ?	Man guhká oaččut váhnenruđa ?
Hvis fødselen er 1. juli 2009 og senere , er stønadsperioden for foreldrepenger 46 uker med 100 prosent stønad eller 56 uker med 80 prosent stønad .	Jus mánná riegádii suoidnemánu 1. b. 2009 dahje maŋŋel , lea váhnenruđa doarjjaáigodat 46 vahku go váldá 100 % doarjaga dahje 56 vahku go váldá 80 % doarjaga .
Hvis fødselen er før 1. juli 2009 , er stønadsperioden henholdsvis 44 eller 54 uker .	Jus mánná riegádii ovdal suoidnemánu 1. beaivvi 2009 , lea doarjjaáigodat jogo 44 dahje 54 vahku .
Dere kan velge om dere vil ta ut 100 prosent eller 80 prosent foreldrepenger .	Sáhttá válljet váldá go 100 % dahje 80 % váhnenruđa .
Valget gjelder for hele perioden og for dere begge .	Goappaš váhnemiin lea vejolaš válljet ja válljen guoská olles áigodahkii .
Én uke utgjør fem stønadsdager .	Okta vahkku lea vihtta doarjjabeaivvi .
Det utbetales dermed ikke stønad for lørdager og søndager .	Lávvordagaid ja sotnabeivviid ovddas ii leat doarjja .
Stønadsperioden kan utsettes på grunn av lovbestemt ferie ( ikke ferie etter tariffavtale ) , hvis du eller barnet er innlagt i helseinstitusjon , eller hvis du er i heltidsarbeid .	Doarjjaáigodaga sáhttá maŋidit láhkamearriduvvon luomu geažil ( ii luopmu tariffašiehtadusa mielde ) , jus don dahje mánná lea dearvvašvuođainstitušuvdnii sisačálihuvvon , dahje jus don leat ollesáiggi virggis .
Dersom far ønsker å utsette fedrekvoten , må han søke om dette før stønadsperioden som ikke er fedrekvote ( fellesukene ) , er slutt .	Jus áhčči háliida maŋidit áhččeeari , de galgá dán ohcat ovdalgo nohká doarjjaáigodat , mii ii leat áhččeearri ( oktasašvahkut ) .
Det gis ikke foreldrepenger etter at barnet har fylt tre år .	Váhnenruhta ii addojuvvo maŋŋel go mánná lea deavdán golbma jagi .
Kombinasjon mellom delvis arbeid og delvis foreldrepenger ( graderte foreldrepenger )	Muhtin oasi barggus ja veahá váhnenruhta ( graderejuvvon váhnenruhta )
Du kan ta ut graderte foreldrepenger ved at du kan motta delvis foreldrepenger i kombinasjon med delvis arbeid .	Lea vejolaš váldit graderejuvvon váhnenruđa go leat muhtin oasi barggus ja de oaččut veahá váhnenruđa .
Perioden med foreldrepenger forlenges ved at du får utbetalt litt mindre pr. dag over en lengre periode .	Váhnenruhtaáigodat guhkiduvvo dan dihte go máksojuvvo dutnje veahá unnit juohke beaivvi guhkit áiggi .
Sluttsummen er den samme som om du ikke hadde tatt ut graderte foreldrepenger .	Ruhtamáksu lea seammá mađe go dalle go it váldde graderejuvvon váhnenruđa .
Hvordan er fordelingen av stønadsukene mellom mor og far ?	Movt juohkit doarjjavahkuid eadnái ja áhččái ?
Tre uker før og seks uker etter fødselen er forbeholdt mor .	Golbma vahku ovdal ja guhtta vahku maŋŋel riegádahttima gullet eadnái .
Ti uker er forbeholdt far ( fedrekvoten / pappapermisjon ) .	Logi vahku gullet áhččái ( áhččeearri / áhččevirgelohpi ) .
Dersom fødselen er før 1. juli 2009 , er fedrekvoten på seks uker .	Jus mánná riegádii ovdal suoidnemánu 1. beaivvi 2009 , lea áhččeearri guhtta vahku .
Resten av stønadsukene er felles for begge foreldrene .	Eará doarjjavahkut leat oktasaččat goappaš váhnemiidda .
Du kan lese mer om Stønadsperioden for foreldrepenger under Relatert informasjon i høyremenyen .	Loga eambbo NAV neahttasiidduin " Stønadsperioden for foreldrepenger " Relatert informasjon oasis .
Dersom far skal ta ut foreldrepenger som ikke er fedrekvote , gjelder det spesielle regler ved at det stilles krav til mor .	Jus áhčči váldá váhnenruđa mii ii gula áhččeearrái , gustojit sierra njuolggadusat mas leat gáibádusat eadnái .
Mer om Foreldrepenger til far ved fødsel og adopsjon i høyremenyen	Loga eambbo NAV neahttasiidduin " Foreldrepenger til far ved fødsel og adopsjon " Relatert informasjon oasis .
Dersom dere får et barn til før stønadsperioden for det første barnet er oppbrukt , mister dere retten til å ta ut de ubrukte ukene for det første barnet .	Jus oažžubeahtti velá ovtta máná ovdalgo vuosttaš máná doarjjaáigodat nohká , de massibeahtti rievtti váldit daid vahkuid mat leat báhcán vuosttaš mánás .
Derimot har dere rett til full periode med foreldrepenger for det nye barnet .	Dudnos lea baicca riekti oažžut váhnenruđa dievas áigodahkii ođđa máná ovddas .
Den nye perioden starter tre uker før termindatoen .	Ođđa áigodat álgá golbma vahku ovdal riegádahttintermiinna .
Hvordan søker du ?	Movt galgá ohcat ?
Du må søke skriftlig om foreldrepenger .	Váhnenruđa galgá ohcat čálalaččat .
Dette gjelder selv om du får full lønn fra arbeidsgiveren din i stønadsperioden .	Dát gusto vaikko bargoaddi máksá dutnje olles bálkká doarjjaáigodagas .
For at NAV skal kunne beregne hva du skal få , er det i tillegg nødvendig at arbeidsgiveren din fyller ut blanketten " Inntektsopplysninger for arbeidstaker " - NAV 08-30.01 .	Neahttasiiddus gávnnat maid makkár mildosat galget čuovvut ohcama . Bargoaddi deavdá skovi " Inntektsopplysninger for arbeidstaker " - NAV 08.30.01 , vai NAV sáhttá rehkenastit doarjjasturrodaga .
Arbeidsgiver skal også fylle ut blanketten ” Trekkopplysninger ” - NAV 08-30.02 dersom du som arbeidstaker har trekkpålegg og NAV skal utbetale foreldrepenger direkte til deg .	Bargoaddi ferte maid deavdit skovi " Trekkopplysninger " ( geasusdieđáhus ) – NAV 08-30.02 jus don leat bargoaddi ja dus lea geasusgáibádus de ferte NAV máksit váhnenruđaid njuolga dutnje .
Dersom arbeidsgiveren din utbetaler full lønn i permisjonstiden og krysser av for dette på inntektsopplysningsblanketten og dessuten krysser av for at han / hun krever foreldrepengene utbetalt til seg , regnes det som at arbeidsgiveren søker om refusjon fra folketrygden .	Jus bargoaddi máksá olles bálkká virgelobi áigodagas ja merkesta dan sisaboahto- ja vearrodieđáhussii ja dasto vel merkesta ahte váhnenruhta galgá máksot sutnje , de rehkenasto ahte bargoaddi gáibida álbmotoajus refušuvnna . Bargi galgá ieš gáibidit váhnenruđa vai bargoaddi oažžu refušuvnna .
Du som arbeidstaker må selv søke om foreldrepenger for at arbeidsgiveren din skal få refusjon .	Don oaččut doarjagiid duššefal golbma mánu maŋás áiggis dan rájes go ohcama ovddidit .
Dette regnes fra den sist framsatte søknaden fra deg eller arbeidsgiveren din .	Dán rehkenastit du maŋemus gáibádusa rájes dahje du bargoaddi gáibádusa .
Søker en av dere senere , blir utbetalingen tilsvarende redusert .	Jus nubbi dudnos ohcá maŋŋel dán meari , de geahpeduvvo ruhtamearri man olggosmáksit .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Utbetalingsdatoer	Olggosmáksinbeaivvit
Foreldre- og svangerskapspenger	Váhnen- ja áhpehisvuođaruhta
Datoene gjelder for 2010 .	2010 beaivvit . Ođđ .
Mar Apr	Suo .
Mai Jun	Bor .
Jul Aug	Čak .
Sept	Gol .
Nov Des	Juo .
13. , 25. , 27. og 29 .	13. , 25. , 27. ja 29 .
3. , 15. , 24. og 25 .	3. , 15. , 24. ja 25 .
1. , 3. , 15. , 24. , 26. og 31 .	1. , 3. , 15. , 24. , 26. ja 31 .
8. , 14. , 23. , 28. og 30 .	8. , 14. , 23. , 28. ja 30 .
5. , 14. , 25. og 28 .	5. , 14. , 25. ja 28 .
1. , 3. , 15. , 23. , 25. og 30 .	1. , 3. , 15. , 23. , 25. ja 30 .
5. , 14. , 23. , 28. og 30 .	5. , 14. , 23. , 28. ja 30 .
4. , 13. , 25. og 27 .	4. , 13. , 25. ja 27 .
1. , 3. , 15. , 23. , 28. og 30 .	1. , 3. , 15. , 23. , 28. ja 30 .
5. , 13. , 25. , 27. og 29 .	5. , 13. , 25. , 27. ja 29 .
3. , 15. , 24. og 26 .	3. , 15. , 24. ja 26 .
1. , 3. , 9. , 15. , 17. , 21. og 23 .	1. , 3. , 9. , 15. , 17. , 21. ja 23 .
Utbetalingsdatoene på sykepenger og foreldre- og svangerskapspenger som er merket med gjelder utbetaling for foregående måned .	Buohcanruđa ja váhnen- ja áhpehisvuođaruđa olggosmáksinbeaivvit mat leat merkejuvvon gustojit mannán mánu olggosmáksimii .
Forskrift om rammeplan for samiske grunnskolelærerutdanninger for 1.–7. trinn og 5.–10. trinn ved Samisk høgskole § 1 VIRKEOMRÅDE OG FORMÅL Forskriften gjelder samisk grunnskolelærerutdanning som tilbys ved Samisk høgskole .	Rámmaplána láhkaásahus Sámi allaskuvlla sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid 1.–7. dássái ja 5.–10. dássái § 1 – DOAIBMAVIIDODAT JA ULBMIL Láhkaásahus gusto sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuide maid Sámi allaskuvla lágida .
Høgskolen er akkreditert etter lov om universitet og høgskoler § 1-2 og § 3-1 .	Allaskuvla lea akkrediterejuvvon universitehtaid ja allaskuvllaid lága § 1-2 ja § 3-1 vuođul .
Den samiske grunnskolelærerutdanningen er likeverdig med den norske grunnskolelærerutdanningen .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppu lea ovttaárvosaš našunála vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuin .
Samisk grunnskolelærerutdanning skal , så langt det er mulig , ha samisk som undervisningsspråk .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu oahpahusgiellan lea sámegiella nu guhkás go lea vejolaš .
Samisk grunnskolelærerutdanning er forankret i samisk kultur og samfunn og har samiske læringsforståelser og undervisningsmåter som sitt utgangspunkt .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu vuođđogeađgin lea sámekultuvra ja sámeservodat , mas sámi oahppanáddejumit ja oahpahusvuogit leat vuolggasadjin .
Den samiske grunnskolelærerutdanningen gir allsidig kjennskap til samiske forhold .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppu addá máŋggabealat máhtu sámi dilálašvuođain .
Forskriften gjelder for 4-årig grunnskolelærerutdanning ved Samisk høgskole .	Láhkaásahus gusto Sámi allaskuvlla 4-jagáš vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui .
Forskriften definerer rammene for de samiske grunnskolelærerutdanningene for 1.–7. trinn og 5.–10. trinn .	Láhkaásahus meroštallá sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid 1.–7. dási ja 5.–10. dási rámmaid .
Forskriftens formål er å sikre at Samisk høgskole tilbyr integrerte , profesjonsrettete og forskningsbaserte grunnskolelærerutdanninger med høy faglig kvalitet .	Láhkaásahusa ulbmil lea sihkkarastit , ahte Sámi allaskuvla fállá integrerejuvvon , profešuvdnii ráhkkanahtti ja dutkanvuđđosaš vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid main lea alla fágalaš kvalitehta .
Utdanningene skal forholde seg til opplæringsloven og gjeldende læreplanverk for grunnopplæringen .	Oahput galget čuovvut Oahpahuslága ja vuođđooahpahussii gustovaš oahppoplánaid .
Samisk høgskole skal legge til rette for integrerte grunnskolelærerutdanninger med helhet og sammenheng mellom teori- og praksisstudier , mellom fag og fagdidaktikk og mellom fag .	Sámi allaskuvla galgá lágidit integrerejuvvon vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid , main lea ollisvuohta ja oktiigullevašvuohta teoriija- ja hárjehallanoahpuiguin , fágaiguin ja fágadidaktihkain ja fágaid gaskkas .
Grunnskolelærerutdanningene skal gi kandidatene solide faglige og didaktiske kunnskaper , kvalifisere for forskningsbasert yrkesutøvelse og for kontinuerlig profesjonell utvikling .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahput galget addit kandidáhtaide nana fágalaš ja didákttalaš máhtuid , gealbudahttit sin atnit ávkin dutkama oahpaheaddjeámmáhis ja ámmátlaš ovdáneamis jeavddalaččat .
Utdanningene skal kjennetegnes av et nært samspill med profesjonsfeltet og ulike samfunnsaktører .	Oahpuid iešvuohtan lea lagas ovttasdoaibman profešuvdnasurggiiguin ja iešguđetlágan servodatdoibmiiguin .
Utdanningene skal sette læreryrket inn i en historisk og samfunnsmessig sammenheng og bidra til kritisk refleksjon og profesjonsforståelse .	Oahput galget čatnat oahpaheaddjeámmáha historjjálaš kontekstii ja áigeguovdilis servodatperspektiivii , ja oahpahit kritihkalaččat reflekteret ja hukset profešuvdnaáddejumi .
Samisk grunnskolelærerutdanning skal sette læreryrket inn i en samisk kontekst og urfolkskontekst .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppu galgá čatnat oahpaheaddjeámmáha sámi oktavuhtii ja álgoálbmotoktavuhtii .
Grunnskolelærerutdanningene skal kvalifisere kandidatene til å ivareta opplæring om samiske forhold og ha kunnskap om samiske barns rett til opplæring i tråd med opplæringsloven og gjeldende læreplanverk for grunnopplæringen .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahput kvalifiserejit kandidáhtaid bastit oahpahit sámi dilálašvuođaid birra ja sii galget diehtit sámi mánáid oahppovuoigatvuođaid , mat albmanit oahpahuslágas ja vuođđooahpahussii gustovaš oahppoplánain .
§ 2 LÆRINGSUTBYTTE De samiske grunnskolelærerutdanningene skal kvalifisere lærere til å utøve et krevende og komplekst yrke i et samfunn som preges av mangfold og endring .	§ 2 OAHPPANJOKSOSAT Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahput gealbudahttet oahpaheddjiid bargagoahtit ja čađahit hástaleaddji ja máŋggabealat ámmáha girjás ja rievdi servodagas . Oahppanjoksosat leat hábmejuvvon našunála kvalifiserenrámmaid vuođul .
Læringsutbytte særskilt for kandidater 1.–7. trinn : Kandidaten … - har faglige og fagdidaktiske kunnskaper i samisk , matematikk , norsk og øvrige fag som inngår i utdanningen , og solid kunnskap om begynneropplæring	Go kandidáhttá lea ollašuhttán vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu , de galgá son leat olahan oahppanjoksosiid mat čilgejuvvojit máhtu , gálggaid ja oppalaš gelbbolašvuođa vuođul . Dát leat vuođđun skuvlabarggus ja viidásut gelbbolašvuođaovdáneamis .
§ 3 STRUKTUR FOR DIFFERENSIERT GRUNNSKOLELÆRERUTDANNING ( 1 ) Krav til spesialisering og faglig sammensetning Grunnskolelærerutdanningene skal være spesialiserte mot årstrinn i skolen , og kvalifisere for undervisning på henholdsvis 1.–7. trinn og 5.–10. trinn .	§ 3 SIERRANAHTTI VUOĐĐOSKUVLAOAHPAHEADDJEOAHPU STRUKTUVRA ( 1 ) Spesialiserema ja fágalaš ovttasteami gáibádusat Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahput leat spesialiserejuvvon skuvlla ahkeluohkáide , ja gealbudahttet oahpahit jogo 1. –7. dásis dahje 5. – 10.dásis .
Utdanningene skal organiseres som to klart definerte og differensierte grunnskolelærerutdanninger på en måte som sikrer progresjon i en helhetlig profesjonsutdanning .	Oahput lágiduvvojit guovtti čielgasit meroštallojuvvon ja sierranas vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppun vugiiguin , mat sihkkarastet progrešuvnna ollislaš profešuvdnaoahpus .
Fireårig grunnskolelærerutdanning for 1.–7. trinn skal normalt omfatte minimum fire undervisningsfag , der minst ett av fagene skal være på 60 studiepoeng og de andre fagene må være på minimum 30 studiepoeng .	Njealjijagáš 1.–7. dási oahpaheaddjeoahppu doallá sisttis dábálaččat unnimusat njeallje oahpahusfága , main unnimusat okta fága lea 60 oahppočuoggá ja eará fágat leat unnimusat 30 oahppočuoggá .
Hovedvekten skal ligge på begynneropplæring .	Váldodeaddu galgá leat álgooahpahusas .
Et undervisningsfag i 4. studieår kan erstattes av ett skolerelevant fag på 30 studiepoeng .	Okta oahpahusfága 4. oahppojagis sáhttá buhttet ovtta 30. čuoggá skuvlarelevánta fága .
Ved overgang til masterutdanning etter 3. studieår vil det første året i masterutdanningen erstatte fag i det 4. studieåret i grunnskolelærerutdanningen .	Jus joatká masteroahpuin 3. oahppojagi maŋŋá , de masteroahpu vuosttaš jahki buhtte vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 4. oahppojagi fágaid .
Fireårig grunnskolelærerutdanning for 5.–10. trinn skal normalt omfatte minst tre undervisningsfag , hvert på 60 studiepoeng .	Njealjijagáš 5.-10. dási oahpaheaddjeoahppu doallá sisttis dábálaččat unnimusat golbma oahpahusfága , juohke fága lea 60 oahppočuoggá .
Hovedvekten skal ligge på faglig fordypning .	Váldodeaddu lea fágalaš čiekŋudeamis .
Et undervisningsfag i 4. studieår kan erstattes av ett undervisningsfag og ett skolerelevant fag hver på 30 studiepoeng , eventuelt to undervisningsfag hver på 30 studiepoeng .	Ovtta oahpahusfága 4. oahppojagis sáhttá buhttet ovttain oahpahusfágain ja ovttain skuvlarelevánta fágain , main goappásge leat 30 oahppočuoggá , nubbi vejolašvuohta lea guokte oahpahusfága , main goappásge leat 30 oahppočuoggá .
Ved overgang til masterutdanning etter 3. studieår vil det første året i masterutdanningen erstatte fag i 4. studieåret i grunnskolelærerutdanningen .	Jus joatká masteroahpuin 3. oahppojagi maŋŋá , de masteroahpu vuosttaš jahki buhtte vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 4. oahppojagi fágaid .
Obligatoriske fag , fagenes og praksisopplæringens omfang I begge utdanningene skal det være veiledet , vurdert og variert praksisopplæring i alle studieårene .	Geatnegahtton fágat , fágaid ja hárjehallanoahpahusa viidodat Goappaš oahput galget doallat sisttis bagadallojuvvon , árvvoštallojuvvon ja molsašuddi hárjehallanoahpu buot oahppojagiin .
Praksisopplæring skal inngå som en integrert del av alle fagene i utdanningene .	Hárjehallanoahppu lea integrerejuvvon oassin buot oahppofágain .
Praksisopplæringen skal være i grunnskolen og fordeles på både lavere og høyere årstrinn i det løpet som utdanningen kvalifiserer for .	Hárjehallanoahppu čađahuvvo vuođđoskuvllas ja juhkkojuvvo sihke vuolit ja alit ahkeluohkáide dan oahpposuorggis , masa oahppu gealbudahttá .
Praksisopplæringen bør tilrettelegges slik at det gjenspeiler et allsamisk perspektiv .	Hárjehallanoahpu lágideapmi berre speadjalastit miehtásámi perspektiivvaid .
Alle undervisningsfag skal omfatte fagdidaktikk og være profesjonsrettede lærerutdanningsfag .	Buot oahpahusfágain galgá leat fágadidaktihkka ja galget leat profešuvdnii ráhkkanahtti oahpaheaddjeoahppofágat .
Alle undervisningsfag og skolerelevante fag og emner skal være forskningsbaserte og forankret i et forskningsaktivt fagmiljø .	Buot oahpahusfágain , skuvlarelevánta fágain ja fáddájoavkkuin galgá dutkan leat vuođđun ja čanastuvvot dutkanaktiivvalaš fágabirrasiidda .
Bacheloroppgave i det 3. studieåret er obligatorisk .	Bachelorbargu lea geatnegahtton goalmmát oahppojagi .
Arbeidet med oppgaven og innføring i vitenskapsteori og metode skal utgjøre 15 studiepoeng av pedagogikk og elevkunnskap .	Barggu viidodat lea 15 oahppočuoggá pedagogihka ja oahppimáhtu oahppoollisvuođas . Dieđateoriija ja metodat galget čadnojuvvot bachelorbargui .
Oppgaven skal være profesjonsrettet med tematisk forankring i pedagogikk og elevkunnskap og / eller i andre fag .	Bachelorbargu galgá leat profešuvdnii gullevaš ja temáhtalaččat čatnasit pedagogihkkii ja oahppimáhttui ja/dahje eará fágaide .
Oppgaven bør ha et samisk perspektiv eller urfolksperspektiv .	Barggus berre leat sámi perspektiiva dahje álgoálbmotperspektiiva .
For grunnskolelærerutdanning 1.–7. trinn er det obligatorisk med pedagogikk og elevkunnskap 60 studiepoeng , matematikk 30 studiepoeng , samisk 30 studiepoeng og norsk 30 studiepoeng .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 1.–7. dásis leat geatnegahtton fágan pedagogihkka ja oahppimáhttu 60 oahppočuoggá , matematihkka 30 oahppočuoggá , sámegiella 30 oahppočuoggá ja dárogiella 30 oahppočuoggá .
For grunnskolelærerutdanning 5.–10. trinn er det obligatorisk med pedagogikk og elevkunnskap 60 studiepoeng .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 5.–10. dásis leat geatnegahtton fágan pedagogihkka ja oahppimáhttu 60 oahppočuoggá .
Ingen undervisningsfag er obligatoriske .	Ii oktage oahpahusfága leat geatnegahtton .
Samisk høgskole skal legge til rette for et internasjonalt semester innenfor 4-årig grunnskolelærerutdanning .	Sámi allaskuvla galgá lágidit dili , vai studeanttat besset váldit riikkaidgaskasaš lohkanbaji 4-jagáš vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus .
( 2 ) Studienes oppbygging Grunnskolelærerutdanningen 1.–7. trinn : 1.–3. studieår : Praksisopplæring Pedagogikk og elevkunnskap 60 studiepoeng Samisk 30 studiepoeng Norsk 30 studiepoeng Matematikk 30 studiepoeng Undervisningsfag 60 studiepoeng 4. studieår Praksisopplæring Undervisningsfag 60 studiepoeng , eventuelt to fag på 30 studiepoeng , hvorav ett kan være et skolerelevant fag på 30 studiepoeng	( 2 ) Oahpuid lágideapmi Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 1.–7. dássi : 1.–3 . oahppojahki : Hárjehallanoahppu Pedagogihkka ja oahppimáhttu 60 oahppočuoggá Sámegiella 30 oahppočuoggá Dárogiella 30 oahppočuoggá Matematihkka 30 oahppočuoggá Oahpahusfága 60 oahppočuoggá 4. oahppojahki : Hárjehallanoahppu Oahpahusfága 60 oahppočuoggá , vejolaččat guokte fága goabbáge 30 oahppočuoggá , main nubbi sáhttá leat 30 oahppočuoggá skuvlarelevánta fága .
Grunnskolelærerutdanningen 5.–10. trinn : 1.–3. studieår : Praksisopplæring Pedagogikk og elevkunnskap 60 studiepoeng ( fordeles normalt med 15 studiepoeng hvert av de to første studieårene og 30 studiepoeng det tredje studieåret ) Undervisningsfag I 60 studiepoeng Undervisingsfag II 60 studiepoeng 4. studieår Praksisopplæring Undervisningsfag III 60 studiepoeng , eventuelt to fag på 30 studiepoeng , hvorav ett kan være et skolerelevant fag på 30 studiepoeng § 4 NASJONALE RETNINGSLINJER , PROGRAMPLAN OG INDIKATORER Det er utarbeidet nasjonale retningslinjer for fagene i grunnskolelærerutdanningene og indikatorer for hva som kjennetegner grunnskolelærerutdanninger med høy kvalitet .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 5.–10. dássi : 1.–3. oahppojahki : Hárjehallanoahppu Pedagogihkka ja oahppimáhttu 60 oahppočuoggá ( juhkkojuvvo dábálaččat 15 oahppočuoggái guovtti vuosttaš oahppojahkái ja 30 oahppočuoggái goalmmát oahppojahkái ) Oahpahusfága I 60 oahppočuoggá Oahpahusfága II 60 oahppočuoggá 4. oahppojahki : Hárjehallanoahppu Oahpahusfága III 60 oahppočuoggá , vejolaččat guokte fága goabbáge 30 oahppočuoggá , main nubbi sáhttá leat 30 oahppočuoggá skuvlarelevánta fága . § 4 NAŠUNÁLA NJUOLGGADUSAT , PROGRÁMMAPLÁNAT JA INDIKÁHTORAT Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid fágaide ráhkaduvvojit našunála njuolggadusat ja indikáhtorat , mat meroštallet vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid , main lea alla kvalitehta .
Med utgangspunkt i den forskriften , nasjonale og samiske retningslinjer , skal Samisk høgskole utarbeide programplaner for de samiske grunnskolelærerutdanningene med bestemmelser om faglig innhold , praksisopplæring , organisering , arbeidsformer og vurderingsordninger .	Láhkaásahusa , našunála ja sámi njuolggadusaid vuođul , galgá Sámi allaskuvla ráhkadit prográmmaplánaid sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuide . Prográmmaplánat mearridit fágalaš sisdoalu , hárjehallanoahpu , organiserema , bargovugiid ja árvvoštallanortnegiid .
Programplanene skal vedtas i institusjonens styre .	Institušuvnna stivra dohkkeha prográmmaplána .
§ 5 FRITAKSBESTEMMELSER Eksamen eller prøve som ikke er avlagt som en del av en grunnskolelærerutdanning , kan gi grunnlag for fritak , jf. § 3–5 i lov om universiteter og høyskoler .	§ 5 FRIDDJENMEARRÁDUSAT Eksámen dahje geahččaleapmi , mii ii leat čađahuvvon vuođđoskuvlaoahpu oassin , sáhttá leat vuođđun friddjet eksámenis , geahča universitehta- ja allaskuvlalága § 3-5 .
Utdanning som skal gi grunnlag for fritak , må enten være fag som tilsvarer skolefag eller fag som har relevans for arbeid som lærer i grunnskolen , jf. § 1 , og bør omfatte fagdidaktikk og praksisopplæring . .	leat friddjema vuođđun , galgá leat jogo fága , mii vástida skuvlafága dahje fága mas lea relevánsa vuođđoskuvlla oahpaheaddjebargui , geahča § 1 , ja berre fátmmastit fágadidaktihka ja hárjehallanoahpu .
Studenten skal også kunne dokumentere samiskspråklig kompetanse i faget .	Studeanta galgá maiddái sáhttit duođaštit sámegielat gelbbolašvuođa fágas .
Tilsvarende fritaksregler gjelder for studenter i grunnskolelærerutdanning for 5.–10. trinn som ikke velger norsk i fagkretsen , og for utenlandske studenter som ikke har videregående opplæring fra Norge .	Seamma ládje gustojit friddjenmearrádusat vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 5.–10. dási studeanttaide , geat eai vállje dárogiela fágačoakkáhussii . Seammá gusto maiddái olgoriikastudeanttaide , geain ii leat Norgga joatkkaskuvlaoahppu .
For studenter som har norsk i grunnskolelærerutdanningen for 5.–10. trinn er det ingen fritaksbestemmelse fra målformer .	Studeanttaide , geain dárogiella lea 5.–10. dási vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus , eai gusto friddjenmearrádusat dárogiela suopmaniid geahččaleamis .
Fritak skal føres på vitnemålet .	Friddjen galgá merkejuvvot oahppoduođaštussii .
§ 6 IKRAFTTREDELSE OG OVERGANGSREGLER Forskriften trer i kraft 1. mars 2010 og gjelder fra og med opptak til studieåret 2010–2011 .	§ 6 FÁPMUIBOAHTIN JA GASKABODDOSAŠ NJUOLGGADUSAT Láhkaásahus lea fámus njukčamánu 1. beaivvi 2010 rájes ja gusto 2010-2011 oahppojagi sisaváldimii .
Studenter som følger tidligere rammeplaner har rett til å avlegge eksamen etter disse inntil 31. desember 2015 .	Studeanttain , geat čuvvot ovddeš rámmaplánaid , lea vuoigatvuohta váldit eksámena dáid vuođul gitta juovlamánu 31. beaivái 2015 .
Fra dette tidspunkt oppheves forskrift til rammeplan for allmennlærerutdanning av 13. desember 2005 .	Dán dáhtona rájes ii leat šat fámus juovlamánu 13. beaivvi 2005 addojuvvon dábálášoahpaheaddjeoahpu rámmaplána láhkaásahus .
Troms fylkeskommune	Troms Fylkeskommune Romssa fylkkasuohkan
Kompetansesamfunnet Troms	Máhttoservodat Romsa
Fylkesplan for 2004-2007	Áigodaga 2004-2007 fylkkaplána
KOMPETANSESAMFUNNET TROMS – Fylkesplan for 2004-2007 Utgiver : Troms fylkeskommune , Regional utviklingsetat , 9296 Tromsø Telefon 77 78 80 00. Telefaks 77 78 80 01. e-post : plan@troms-f.kommune.no Internett : http://www.troms-f.kommune.no / Grafisk produksjon : Lundblad Media AS .	MÁHTTOSERVODAT ROMSA - ÁIGODAGA 2004 - 2007 FYLKKAPLÁNA Olggosaddi : Troms Fylkeskommune - Romssa Fylkkasuohkan , Guovllu ovddidanetáhtta , 9296 Romsa Telefovdna 77 78 80 00 . Fáksa 77 78 80 01 E-poasta : plan@troms-f.kommune.no Interneahtta : http://www.troms-f.kommune.no Grafálaš buvttadeapmi : Lundblad Media AS .
, Tromsø Illustrasjoner : Lundblad Media AS .	, Romsa Govat : Lundblad Media AS .
, Tromsø Fylkesplanen er trykket på miljøvennlig papir .	, Romsa Fylkkaplána leat prentejuvvon birasustitlaš báhpára ala .
INNHOLD 1 INNLEDNING ... 5 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 FORORD ... 5 FYLKESKOMMUNENES ROLLE , PARTNERSKAPSARBEID OG SAMARBEIDSAVTALER ... 6 FYLKESTINGETS VEDTAK ... 6 VISJON ... 6 OVERORDNA MÅL . ...	SISDOALLU 1 ÁLGGAHEAPMI ... 5 1.1 OVDÁSATNI ... 5 1.2 FYLKKASUOHKANA ROLLA , SEARVÁLAS BARGU JA OVTTASBARGOSOAHPAMUŠAT ... 6 1.3 FYLKKADIKKI MEARRÁDUS ... 6 1.4 VIŠUVDNA ... 7 1.5 BAJIMUŠ ULBMILAT ... 7 1.6 ÁLBMOT- JA BARGOSTRUKTUVRRA NUPPÁSTUSAT ... 7
2 SENTERSTRATEGI ... 10 3 HOVEDTEMA 1 : KOMPETANSE ... 12 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 KOMPETANSEVISJON ... 12 FOU-INNSATS I TROMS ... 12 HØYERE UTDANNING ... 12 FORUTSETNINGER FOR REGIONALT FORANKRET KOMPETANSEUTVIKLING ... 13 VIDEREGÅENDE OPPLÆRING – UTFORDRINGER MHT ARBEIDSMARKEDSUTVIKLING ... 14 3.5.1 Arbeidsmarkedsutvikling og arbeidskraftsbehov ... 14	2 GUOVDDÁŠSTRATEGIIJA ... 10 3 VÁLDOFÁDDÁ 1 : MÁHTTU ... 12 3.1 MÁHTTOVIŠUVDNA ... 12 3.2 DJO-ÁŊGIRUŠŠAN ROMSSAS ... 12 3.3 ALIT OAHPAHUS ... 12 3.4 GUVLLOLAŠ MÁHTTOOVDDIDEAMI EAVTTUT ... 13 3.5 JOATKKAOAHPAHUS - HÁSTALUSAT BARGOMÁRKANA OVDÁNEAMI DÁFUS ... 14 3.5.1 Bargomárkana ovdáneapmi ja bargoveahkadárbbut ... 14
4 HOVEDTEMA 2 : NÆRINGSUTVIKLING ... 16 4.1 GENERELLE RAMMEBETINGELSER OG VIRKEMIDLER RETTET MOT NÆRINGSLIVET ... 16 4.1.1 Den nasjonale pengepolitikken og næringslivet i Troms ... 16 4.1.2 Internasjonale rammevilkår og samarbeidstiltak ... 16 4.1.3 Generelle virkemidler for næringslivet i Troms ... 17 4.2 LANDBRUK ... 18 4.3 FISKERI- OG HAVBRUK ... 19 4.3.1 Fiskeressursene ... 19 4.3.2 Fiskeflåten ... 19 4.3.3 Fiskeindustri ... 20 4.3.4 Oppdrett ... 20 4.4 KOMBINASJONSNÆRINGER ... 21 4.5 PETROLEUM ... 21 4.6 ØVRIG INDUSTRI ... 22 4.7 TJENESTEYTENDE NÆRINGER ... 22 4.7.1 Kunnskapsintensive næringer ... 22 4.8 REISELIV ... 23	4 VÁLDOFÁDDÁ 2 : EALÁHUSOVDÁNEAPMI ... 16 4.1 DÁBÁLAŠ RÁPMAEAVTTUT JA VÁIKKUHANGASKAOAMIT EALÁHUSDOAIMMAID VÁRÁS ... 16 4.1.1 Riikkalaš ruhtapolitihkka ja ealáhusdoaimmat Romssas ... 16 4.1.2 Riikkaidgaskasaš rápmaeavttut ja ovttasbargodoaibmabijut ... 16 4.1.3 Dábálaš váikkuhangaskaoamit Romssa ealáhuseallima várás ... 17 4.2 EANANDOALLU ... 18 4.3 GUOLÁSTUS JA MEARRADOALLU ... 19 4.3.1 Guolleresurssat ... 19 4.3.2 Guolástanfatnasat ... 19 4.3.3 Guolleindustriija ... 20 4.3.4 Guollebiebman ... 20 4.4 LOTNOLAS EALÁHUSAT ... 21 4.5 PETROLEUM ... 21 4.6 INDUSTRIIJA MU UI . ... 22 4.7 BÁLVALUSADDI EALÁHUSAT ... 22 4.7.1 Máhttointensiiva ealáhusat ... 23 4.8 MÁTKKOŠTANEALLIN ... 23
5 HOVEDTEMA 3 : LOGISTIKK OG INFRASTRUKTUR ... 24 5.1 TRANSPORTINFRASTRUKTUR ... 24 5.1.1 Nordlige transportkorridorer , overordna transportsystem ... 24 5.1.2 Regionale transportsystem ... 24 5.1.3 Persontransport ... 25 5.1.4 Regionalisering av transportplanleggingen ... 25 5.2 KYSTOVERVÅKNING ... 25 5.3 BREDBÅND - FRAMTIDENS INFRASTRUKTUR ... 26	5 VÁLDOFÁDDÁ 3 : LOGISTIHKKA JA INFRASTRUKTUVRA ... 24 5.1 FIEVRRÁDUSINFRASTRUKTUVRA ... 24 5.1.1 Davi fievrráduskorriduvrrat , bajimuš fievrrádussystema ... 24 5.1.2 Guvllolaš fievrrádussystema ... 24 5.1.3 Olbmuidfievrrádus ... 25 5.1.4 Fievrrádusplánema regionaliseren ... 25 5.2 RIDDOBEARRÁIGEAHČČU ... 25 5.3 ŠUVGGAJO ÁDAT - BOAHTTEÁIGGI SISKKÁLDAS STRUKTUVRA ... 26
6 BÆREKRAFTIG UTVIKLING ... 28 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 AREALRESSURSER OG BIOLOGISK MANGFOLD ... 28 MARINE RESSURSER ... 28 ROVVILT ... 29 KLIMA OG ENERGI ... 29 AVFALL OG FORURENSNING ... 29	6 EALANÁVČČALAŠ OVDÁNEAPMI ... 28 6.1 AREÁLARESURSSAT JA BIOLOGALAŠ ŠLÁDDJIIVUOHTA ... 28 6.2 MARIIDNA RESURSSAT ... 28 6.3 BORASPIRET ... 29 6.4 DÁLKKÁDAT JA ENERGIIJA ... 29 6.5 DOABBARAT JA NUOSKKIDEAPMI ... 29
7 KULTUR ... 30 7.1 SAMISKE INTERESSER ... 31 7.2 KVENENE – EN NASJONAL MINORITET ... 32	7 KULTUVRA ... 30 7.1 SÁMI BEROŠTUMIT ... 31 7.2 KVENAT - RIIKKA UNNITLOHKOSAŠ ÁLBMOT ... 32
1.1 Forord Fylkesplanen er utarbeidet med hjemmel i kommuneloven og plan- og bygningsloven .	1.1 Ovdasátni Fylkkaplána ráhkaduvvui suohkanlága ja plána- ja huksenlága vuođul .
Fylkesplanleggingen skal samordne statens , fylkeskommunens og hovedtrekkene i kommunens fysiske , økonomiske , sosiale og kulturelle virksomhet i fylket .	Fylkkaplánen galgá fylkkas heivehit oktii stáhta , fylkkasuohkana ja suohkana fysalaš- , ekonomalaš- , sosiála- ja kultuvrralaš doaimmaid váldosárgosiid .
Fylkesplanen skal : g g	Fylkkaplána galgá : g g
legges til grunn for fylkeskommunal virksomhet være retningsgivende for kommunal og statlig planlegging og virksomhet i fylket .	leat fylkkasuohkana doaimmaid vuođđu čájehit suohkanlaš- ja stáhtalaš plánemiid ja doaimmaid háltti fylkkas .
I planprosessen har fylkeskommunen hatt et samarbeid med regionale statsetater , Sametinget , næringslivsrepresentanter og andre relevante organisasjoner og institusjoner i fylket .	Plánenproseassas fylkkasuohkanis lea leamaš ovttasbargu guvllolaš stáhtaetáhtaiguin , Sámedikkiin , ealáhusdoaimmaid ovddasteddjiiguin ja eará soahppevaš organisašuvnnaiguin ja lágádusaiguin fylkkas .
Samarbeid med kommunene i Troms har vært særlig prioritert .	Vuoruhuvvon ovddimussii lea leamaš ovttasbargu Romssa suohkaniiguin .
Videre har prosjektet ” Regionale kvinnebilder i Troms ” gitt bidrag til utviklingsstrategier fra kvinner i offentlig og privat virksomhet i alle fylkets regioner .	Dasto " Guvllolaš nissongovat Romssas " ( Regionale kvinnebilder i Troms ) nammasaš prošeakta lea buktán ovddidan-strategiijaide oasáluša buot fylkka guovlluid almmolaš ja priváhta doaimmaid nissonolbmuin .
Strategier som kom fram gjennom dette arbeidet er integrert i de ulike tema i fylkesplanen 1. Fylkesplan for Troms 2004-2007 fastlegger med basis i sentrale utfordringer mål og strategier for utviklingen i fylket .	Strategiijat mat bohte ovdán dán barggu olis , lea váldojuvvon mielde fylkkaplána iešguđetlágan fáttáide 1. " Romssa áigodaga 2004-2007 fylkkaplána " mearrida guovdilis hástalusaid vuođul fylkka ovdáneami strategiijaid ja ulbmiliid .
For mange av samarbeidspartnerne i Troms vil « Regionalt utviklingsprogram for Troms 2004-2007»2 være det mest sentrale dokumentet i oppfølgingen av fylkesplanen .	Máŋgga romsalaš ovttasbargái " Romssa guvllolaš ovddidanprográmma áigodahkii 20042007 " ( " Regionalt utviklingsprogram for Troms 2004-2007")2 šaddá leat guovdileamos dokumeanta fylkaplána čuovvoleapmái .
Hovedtema i fylkesplanen er : g kompetanse g næringsutvikling g logistikk og infrastruktur Dette er områder av stor betydning i det regionale utviklingsarbeidet , som også kommunene og fylkeskommunens øvrige samarbeidspartnere i høy grad har vært opptatt av .	Fylkkaplána váldofáttát leat : máhttu g ealáhusovddideapmi g logistihkka ja siskkáldas struktuvra g Dát leat deaŧalaš suorggit guvllolaš ovddidanbarggus , dakkárat main maiddái suohkanat ja fylkkasuohkana earáge bargoguoimmit leat bures atnán ávvira .
Det regionale utviklingsarbeidet spenner likevel over et videre felt enn disse temaene .	Guvllolaš ovddidanbargu ollá viidábut go duššefal dáidda fáttáide .
Både under fylkesplanens hovedtema og under andre tema som er sentrale i det regionale utviklingsarbeidet , er det lagt vekt på utfordringer som flere aktører må medvirke til å løse .	Sihke fylkkaplána váldofáttás ja guvllolaš ovddidanbarggu earáge guovdilis fáttáin lea deattuhuvvon hástalusat maidda máŋga oasálačča fertejit searvat čoavdit . Dakkár oktavuođain dat leage deaŧalaš bargat searválagaid .
Det er i slike sammenhenger det er viktig å samarbeide i partnerskap .	Plána lea oaneheabbo ja čalmmusta dihto áššiid eambbo go ovddeš plánat .
Oversikt over grunnlagsmateriale går fram av vedlegg 1 .	Vuođđoávdnasiin lea visogovva mieldečállosis 1 .
Troms fylkeskommune 11. juni 2003	Romssa fylkkasuohkan geassemánu 11. b. 2003
Ronald Rindestu fylkesordfører	Ronald Rindestu fylkkasátnejođiheaddji
Det er utformet rapporter fra regionvise prosessmøter og en samlerapport med felles strategier , jf bakgrunnsnotat nr 3 ” Regionale Kvinnebilder i Troms ” .	Guvllolaš proseassačoahkkimiin leat hábmejuvvon raporttat ja čoahkkeraporta oktasaš strategiijaiguin , vrd. duogášnotáhta nr 3 ” Regionale Kvinnebilder i Troms ” .
Jf plan og bygningsloven § 19-1. « Fylkesplanen består av mål og langsiktige retningslinjer for utviklingen i fylket og et samordnet handlingsprogram for de statlige og fylkeskommunale sektorers virksomhet som angir hvordan målene skal oppfylles » .	Vrd. plána- ja huksenlága § 19-1. « Fylkkaplánas lea ulbmilat ja guhkesáigásaš čujuhusat dasa mo fylka galgá ovdánit , ja das lea čohkis doaibmaplána mii čájeha stáhtalaš ja fylkkasuohkanlaš surggiid doaimmaid ja mo daid ulbmilat galget ollašuvvat » .
1.2 Fylkeskommunens rolle , partnerskapsarbeid og samarbeidsavtaler I Stortingsmelding nr 19 ( 2001-2002 ) Nye oppgaver for lokaldemokratiet – regionalt og lokalt nivå gis det uttrykk for at det ikke anses som formålstjenlig å ha en detaljert nasjonal partnerskapspolitikk .	1.2 Fylkkasuohkana rolla , searválas bargu ja ovttasbargosoahpamušat Stuorradiggeđiedáhusas nr ( 2001-2002 ) Nye oppgaver for lokaldemokratiet - regionalt og lokalt nivå dovddahuvvo ahte ii leat ulbmiliidda gul ávkkálaš doaladit čuoggájeaddjás riikkalaš searvevuohtaprográmmas .
Fylkeskommunen skal ta lederskap og de nødvendige initiativ for å videreutvikle de regionale partnerskapene . ”	Fylkkasuohkan galgá váldit jođiheami badjelasas ja dárbbašlaš álgolávkki ovddidit guvllolaš searvevuođaid eambbo . "
Rollen som regional utviklingsaktør må defineres nærmere og gis et innhold av fylkeskommunen selv .	Guvllolaš ovddidanoasálačča rolla lea dárbu čielggadit dárkileappot ja fylkkasuohkana beales oažžut čielga sisdoalu .
Utforming av handlingsrommet er avhengig av konkret originalitet i form av visjoner , strategier , partnerskap og prosjektidéer ” . Fylkeskommunens rolle som regional utviklingsaktør vektlegges sterkere enn tidligere .	Doaibmaviidodaga hábmemii lea dárbu oažžut gieđagulolaš oamivuođa višuvdnan , strategiijan , searvevuohtan ja prošeaktajurddan " Fylkkasuohkana rolla guvllolaš ovdáneami oččodeaddjin deattuhuvvo dál eambbo go ovdal .
Fylkeskommunens samordnende og regionalpolitiske rolle skal bli mer synlig og tydelig .	Earret eará dáinna duogážiin fylkkaplána bajimuš ulbmil lea :
må demokratiske hensyn ivaretas ; politiske prioriteringer må skje på politisk nivå , mens gjennomføringsansvar må defineres .	Seammás galget demokráhtalaš bealit váldojuvvot vuhtii ; politihkalaš vuoruheamit galget dáhpáhuvvat politihkalaš dásis , ja čađahanovddasvástádus ferte čilgejuvvot .
Modellen må forankres i hele det politiske og administrative system , og må preges av helhetstenkning .	Málle ferte leat gitta olles politihkalaš ja hálddahuslaš systemas , ja dan ferte ollisvuohtajurdda báidnit .
Utviklingsarbeid i Troms skjer i en nasjonal og internasjonal kontekst .	Ovddidanbargu dáhpáhuvvá Romssas riikkalaš ja riikkaidgaskasaš konteavsttas .
Det er derfor nødvendig å samhandle med aktører ikke bare nasjonalt , men også utenfor egne landegrenser .	Danne lea dárbu gulahallat oasálaččaiguin ii duššefal riikkalaččat , muhto maiddái riikkarájiid rastá .
Internasjonal aktivitet på bred basis , innen kultur , utdanning , helse og forskning mv , er et aktivum for næringsøkonomisk samarbeid .	Riikkaidgaskasaš doaimmat mat leat viiddis vuođus kultuvrras , oahpahusas , dearvvašvuođas ja dutkamis jna. leat vuoitun ealáhusekonomalaš ovttasbargui .
Fylkeskommunen vil her ha viktige oppgaver som formidler og nettverksbygger .	Álggaheapmi Romssa fylka galgá ovdánit guvllolaš demokratiija nannemiin .
Strategien om å forsterke fylkeskommunens rolle som regional utviklingsaktør må også gjelde på det internasjonale område .	Fylkkasuohkana oktiiheiveheaddji ja guovlopolitihkalaš rolla galgá leat eambbo oidnosis ja čielggas .
1.3 Fylkestingets vedtak Forslag til fylkesplan ble behandlet av fylkestinget 11. juni 2003 .	Fylkkadiggi atná sávahahttin ja heivvolažžan bargat ovttas earáiguin guvllolaš ovddidanbarggus .
Fylkestinget har i sak 49/02 og 63/02 gjort det klart at arbeidet med varierte typer samarbeidsavtaler blir sentralt i fylkeskommunens partnerskapsarbeid .	Fylkkadiggi lea áššiin 49/02 ja 63/02 addán diehttevassii ahte fylkkasuohkana searvevuođabarggus šaddá guovdilis áššin máŋggalágan ovttasbargosoahpamušaiguin .
Aktuelle samarbeidspartnere er bl.a. kommuner , Sametinget3 , statsetater , FoU-miljøer , høyere utdanningsinstitusjoner , næringsliv , arbeidslivsorganisasjoner med flere .	Áigeguovdilis mielbargit leat ee. suohkanat , Sámediggi3 , stáhtaetáhtat , DjO-birrasat ( Dutkan- ja Oahpahusbirrasat ) , alit oahpahuslágádusat , ealáhusdoaimmat , bargodilleorganisašuvnnat ja earát .
Samarbeidspartene inngår i disse avtalene med økonomiske og kompetansemessige virkemidler .	Mieldebargit leat mielde dáin šiehtadusain main leat ekonomalaš ja máhtolašvuođa váikkuhangaskaoamit .
Hvem som inngår i avtalene vil variere , blant annet avhengig av tema og hva aktørene kan bidra med .	Geat dat leat mielde šiehtadusain , sáhttá rievddaldit , ee. fáttáid ja oasálaččaid návccaid mielde .
Fylkeskommunens bidrag eller ” innsatspott ” vil være basert i regionalt utviklingsprogram og økonomiplan .	Fylkkasuohkana oasáluš dahje " searveruhta " sorjá guvllolaš ovddidanprográmmas ja ekonomiijaplánas .
Fylkestinget vil gjennom samarbeid oppnå effektivitet i oppgaveløsning ved at ressurser samordnes .	1.3 Fylkkadikki mearrádus Árvaluvvon fylkkaplána meannuduvvui fylkkadikkis geassemánu 11. b. 2003 .
Se kap 7.1 ad Samarbeidsavtale med Sametinget . plan- og næringsutvalgets forslag til Fylkesplan for 2004-2007 ” av 15. mai 2003 , med de endringer som fylkestinget har vedtatt .	Fylkkadiggi mearrida jagi 2003 miessemánu 15. beaivásaš " Kompetansesamfunnet Troms , plan- og næringsutvalgets forslag til Fylkesplan for 20042007 " nammasaš árvalusa , oktan daiguin nuppástusaiguin maid fylkkadiggi lea dohkkehan .
Fylkestinget vedtar at det skal utarbeides en fylkesdelplan rundt framtidig senterstruktur .	Fylkkadiggi mearrida ahte boahttevaš guovddášstruktuvrra ollái galgá válmmaštuvvot fylkkaoasseplána .
I denne skal alle aktuelle forhold utredes .	Das galget buot áigeguovdilis bealit čielggaduvvot .
Fylkesdelplanen legges fram til politisk behandling i forbindelse med mellomrevisjon av fylkesplanen i 2005. 3 .	Fylkkaoasseplána biddjojuvvo ovdán politihkalaš meannudeapmái go jagi 2005 fylkkaplána reviderejuvvo gaskaboddasaččat . 3 .
Fylkesplanen skal i tråd med plan- og bygningsloven legges til grunn for fylkeskommunal virksomhet og være retningsgivende for kommunal og statlig planlegging og virksomhet i fylket .	Fylkkaplána galgá plána- ja huksenlága mielde biddjojuvvot vuođđun fylkkasuohkana doaimmaide ja háltádit suohkanlaš ja stáhtalaš plánema ja doaimmaid fylkkas .
I samsvar med plan- og bygningslovens bestemmelser oversendes ” Kompetansesamfunnet Troms , Fylkesplan for 2004-2007 ” til Miljøverndepartementet for sentral behandling og godkjenning .	Plána- ja huksenlága mearrádusaid mielde galgá " Kompetansesamfunnet Troms , Fylkesplan for 2004-2007 " sáddejuvvot Birasgáhttendepartementii bajimusdásat meannudeapmái ja dohkkeheapmái .
1.4 Visjon Troms fylkeskommune ønsker å arbeide aktivt for å gjøre nordområdene attraktive for befolkningen basert på miljøsikkerhet , bærekraftig utvikling og lokal ressursforvaltning .	1.4 Višuvdna Romssa fylkkasuohkan dáhttu bargat aktiivvalaččat vai davveguovllut šaddet álbmogii geasuheaddji guovlun birasdorvvolaš , gánnáhahtti ovdáneami ja báikkálaš resursahálddašeami vuođul .
Utviklingen må skje bl.a. i samarbeid med Nordland og Finnmark fylkeskommuner og Sametinget .	Ovdáneapmi ferte dáhpáhuvvat ee. ovttasráđiid Nordlándda fylkkasuohkaniin ja Finnmárkku fylkkagielddain ja Sámedikkiin .
1.5 Overordna mål 1 .	1.5 Bajimuš ulbmilat 1 .
Bærekraftig utvikling g All virksomhet i Troms skal bygge på prinsippet om bærekraftig utvikling , som sikrer at naturgrunnlaget bevares og overleveres til framtidige generasjoner .	Gánnáhahtti ovdáneapmi g Romssas buot doaimmaid vuođus galgá leat gánnáhahtti ovdáneami vuođđojurdda , mii sihk- karastá luondduriggodagaid seailuma ja bissuma boahttevaš buolvvaide .
Regional utvikling ( regionalt basert bosettingsog næringsutvikling ) g Troms fylke skal utvikles gjennom å styrke det regionale demokratiet .	Guvllolaš ovdáneapmi ( ovdáneapmi man vuođđun lea guovlluid ássamat ja ealá husovddideapmi ) g Romssa fylka galgá ovdánit go guvllolaš demokratiija nannejuvvo .
Fylkeskommunens samordnende og regionalpolitiske rolle skal bli mer synlig og tydelig .	Fylkkasuohkana oktiiheivehalli ja guovlopolitihkalaš rolla galgá boahtit eambbo oidnosii ja leat čielggas .
For å sikre det regionale mangfoldet i bosetting og levemåte skal vår felles kulturarv ; både den norske , samiske og kvenske , legges til grunn for utvikling av alle samfunnsområder .	Vai guvllolaš ássamiid ja eallinvugiid šláddjiivuohta seailu , de min oktasaš kulturárbi , sihke dárrulaš , sámi ja kvenalaš , biddjojuvvot buot servodatsurggiid ovdáneami vuođđun .
Kulturpolitikk og folkehelsearbeid skal bidra til økt livskvalitet for befolkningen .	Kulturpolitihkka ja álbmotdearvvašvuođabargu galgá leat mielde buorideamen álbmoga eallindási .
- Infrastruktur for transport og telekommunikasjon skal forvaltes og utvikles for å gi samfunns- og næringsliv vilkår for utvikling og markedstilgang på nivå med landets sentrale regioner .	Vai movttiidit ovddidit iežaset , šaddat iešbirgejeaddjin ja ovddasvástideaddji olmmožin , de mánáide ja nuoraide galget sihkkarastojuvvot vejolašvuođat searvat guvllolaš demokratiijii ja váikkuhit dasa .
Tjenesteyting Opprettholde og utvikle samfunnsservice og gode levevilkår til innbyggerne i alle deler av fylket .	Bálvalusdoaimmat Bisuhit ja ovddidit servodatbálvalusa ja buriid eallineavttuid fylkka buot osiid ássiide .
1.6 Endringer i befolknings- og sysselsettingsstruktur Folketallet i Troms har i perioden 1992-2002 vokst med 2,5% samtidig som landsdelen som helhet har hatt en svak tilbakegang .	1.6 Álbmot- ja bargostruktuvrra nuppástusat Olmmošlohku lea sturron 2,5% Romssas áigodagas 1992-2002 , dan botta go riikkaoasis lea oppalohkái leamaš veahá njiedju .
På landsbasis var det i samme periode en vekst på 5,9% .	Riikkadásis lei šaddu seammá áigodaga 5,9% .
Samtidig har de største sentrene klart seg bedre , og veksten har kommet særlig i Tromsø 4. Mange distriktskommuner må fremdeles planlegge ut fra avtakende folketall .	Seammás stuoribuš guovddážat leat birgen buorebut , ja erenoamážit Romssas lea leamaš šaddu 4. Máŋga guovlosuohkanat fertejit plánet olmmošlogu njiedjama vuođul .
Der distriktene tidligere kunne kompensere for nettoutflyttingen med høye fødselsoverskudd , gjør kvinneunderskudd , alderssammensetning og færre fødte barn pr kvinne at dette ikke er tilfelle i dag .	Dain guovlluin main ovdal sáhtte buhttet nettofárremiid alla mánnáriegádusloguiguin , dain guovlluin dál nissonolmmošváili , ahkečoahkádus ja nissonolbmuid gaskamearálaš vuollegis riegáduslohku leat bealit mat dahket dan veadjemeahttumin .
Med dagens barnekull kan distriktskommuner ikke ha høy nettoutflytting , slik hovedmønsteret har vært på 90-tallet , uten at folketallsutviklingen blir negativ .	Otnáš unna mánáidloguid geažil guovlosuohkanat eai gierdda ollu nettofárremiid , nugo lea leamaš 90-logus , ovdalgo álbmotlohku jorrá negatiivii .
Tabell 1 side 8 viser Statistisk sentralbyrås ( SSB ) prognosealternativ som forutsetter middels nasjonal vekst .	Skovvi 1 : Álbmotovdáneapmi 1992-2002 ja vuordu 2010 7
Tabell 1 : Befolkningsutvikling 1992-2002 og prognose 20107 Endring 1992-2002 Nord-Troms -1 080 Tromsø 8 020 Balsfjord og Karlsøy -836 Midt-Troms -938 Indre Sør-Troms -789 Sør-Troms -672 Sum fylket 3 705 Nord-Norge -3 777 Norge 250 432 Øvrige regionsenterkommuner Nordreisa -49 Lenvik 275 Målselv -551 Salangen -328 Harstad 493 Skjervøy -41 Bardu -61	Nuppástus 1992-2002 Davvi-Romsa -1 080 Romsa 8 020 Báhččavuotna ja Gálsa -836 Gaska-Romsa -938 Siskkit Lulli-Romsa -789 Lulli-Romsa -672 Supmi fylka 3 705 Davvi-Norga -3 777 Norga 250 432 Eará guovloguovddášsuohkanat Ráisa -49 Leaŋgáviika 275 Málatvuopmi -551 Siellatgielda -328 Hárštá 493 Skiervá -41 Beardu -61
Prognose 2002-2010 -102 4 523 -292 62 -194 -162 3 835 9 342 199 478	Vuordu 2002-2010 -102 4 523 -292 62 -194 -162 3 835 9 342 199 478
Folketall 2002 16 582 60 524 8 106 28 907 5 978 31 576 151 673 459 203 4 524 066	Olmmošlohku 2002 16 582 60 524 8 106 28 907 5 978 31 576 151 673 459 203 4 524 066
Prognose 2010 16 480 65 047 7 814 28 969 5 784 31 414 155 508 468 545 4 723 544	Vuordu 2010 16 480 65 047 7 814 28 969 5 784 31 414 155 508 468 545 4 723 544
Kilde : Statistisk sentralbyrå	Gáldu : Statistisk sentralbyrå
Fra 1992 til 1997 var det nesten 9 % vekst i sysselsettingen i Troms 8. En lavkonjunktur fra 1998 ga seg utslag i at veksten på fylkesnivå ble redusert til 1 % i perioden 1997 til 2002 ( 648 sysselsatte ) .	Jagis 1992 jahkái 1997 lassánedje Romssas bargosajiid lohku measta 9 %.8 Jagi 1998 mannosaš vuollegis konjunktuvra dagahii ahte fylkka dásis šaddu unnui 1 % sturrosažžan jagis 1997 jahkái 2002 ( 648 barguibiddjojuvvon olbmo ) .
Også når det gjelder arbeidsplasser har utviklingen i tiåret som ligger bak oss i store trekk gått i disfavør av distriktene - naturligvis med variasjoner mellom kommuner - mens de største sentrene har hatt vekst .	Maiddái bargosájiid dáfus vássán jahkelogeža ovdáneapmi lea eanaš leamaš heajut beallái guovlluin - eai dieđusge ovtta láhkai gielddas gildii - muhto stuorimus guovddážiin lea dan botta leamaš šaddu .
sysselsettingen i Tromsø med 1.863 ( 6,2 % i Harstad med 246 ( 2,5 % og i Lenvik med 211 ( 4,5 % Regionvis 9 er sysselsettingen redusert med 7,4 % i Indre Sør-Troms , 3,9 % i Nord-Troms og 3,2 % i Midt-Troms .	Jagis 1997 jahkái 2002 bargguiduhttin lassánii Romssas 1.863 ( 6,2 % Háršttás 246 ( 2,5 % ja Leaŋgáviikkas 211 ( 4,5 % Guovlluid 9 dásis bargguiduhttin lea unnon 7,4 % Siskkit Romssas , 3,9 % Davvi-Romssas ja 3,2 % Gaska-Romssas .
Sør-Troms hadde en sysselsetting på samme nivå i 2002 som i 1997 .	Lulli-Romssas lei jagi 2002 bargguiduhttin seammá dásis go 1997 .
Balsfjord og Karlsøy hadde samlet en nedgang på hele 14,1 % i perioden .	Báhččavuonas ja Gálssas lei dan áigodagas unnáneapmi buohkanassii 14,1 % .
Næringsfordelt sysselsetting er omtalt under hovedtema 2 – Næringsutvikling .	Ealáhusjuoguid mielde bargguiduhttin lea máinnašuvvon váldofáttá 2 vuolde – Ealáhusovddideapmi .
Regioninndeling ihht regionrådssamarbeid i 2003 .	Guovlojuohku guovloráđđeovttasbarggu mielde 2003 .
Balsfjord og Karlsøy er skilt ut fra Tromsø i denne tabellen .	Báhccavuotna ja Gálsa leat sirrejuvvon Romssas eret dán ráidoskovis .
Kilde : Panda .	8 Gáldu : Panda .
Regioninndeling ihht regionrådssamarbeid i 2003 hvor Bardu er tilknyttet Midt-Troms Regionråd .	9 Guovlojuohku guovloráđđeovttasbarggu mielde 2003 gos Beardu lea Čatnon Gaska-Romsa guovloráđđái .
Overordna målformulering for bosettingsutvikling tar utgangspunkt i at det er en gjensidig avhengighet mellom sentra og omland :	Ássanovdáneami bajimus ulbmilčealkámuš vuolgá das ahte goappašat bealit , namalassii guovddáš ja biraseatnamat , dárbbašit nubbi nuppi .
Hovedtrekkene i bosettingsmønsteret i Troms skal opprettholdes ved å styrke hele senterstrukturen og skape livskraftige lokalsamfunn .	Romssa ássánminstara váldosárgosat galget bisuhuvvot dainna lágiin ahte oppa guovddášstruktuvra nanusmahttojuvvo ja guovlluide huksejuvvojit ealasis báikegottit .
Senterstrategien er et virkemiddel i arbeidet med å bevare et desentralisert bosettingsmønster .	Guovddášstrategiija lea bargoreaidu mainna bisuhit ássamiid lávda .
Dette skal gjøre fylket mer attraktivt for tilflyttere , samtidig som sentrene skal fungere som buffere mot flytting ut av distriktene / regionene og fylket .	Dát galgá fylkii eambbo geasuhit olbmuid fárret , ja seammás guovddážat galget doaibmat duoddin guovlluide ja fylkii , vai olbmot eai fárre eret .
Hvert av de definerte sentrene på nivå 1 , 2 og 3 skal kunne yte et tilbud innen utdanning , samferdsel , helse , kultur , næringssamarbeid og privat service , med mindre andre kommunesentra har spesielle forutsetninger som lokaliseringssteder .	Setermoen suodjalusa doaimmaid guovddážin dássi 4 Suohkanguovddážat muđui dássi 5 Báikkálaš guovddážat Guhtege dási 1 , 2 ja 3 rájuštuvvon guovddáš galgá sáhttit addit fálaldagaid oahpahusas , johtalusas , dearvvašvuođas , kultuvrras , ealáhusovttasbarggus ja priváhta bálvalusaid , jos juo eará suohkanguovddážiin eai leačča dihto ovddut fálaldatbáikin .
En slik tilnærming må være fleksibel slik at tilbud til enhver tid tilpasses behovet i befolkningen .	Dakkár doaimmaiduvvanvuohki ferte leat njuovžil vai fálaldagat álo mannet rattát álbmoga dárbbuide .
Etableringen av nye offentlige regionale funksjoner skal primært skje i sentra på nivå 1 , 2 og 3 , der det ikke er andre sentra som har spesielle forutsetninger .	Ođđa almmolaš guvllolaš doaimmaid ásaheapmi galgá ovddimusat geavvat guovddážiin mat leat dásis 1 , 2 ja 3 , main eai leat eará guovddážat erenoamáš ovdduiguin .
Også når det gjelder opprettholdelse av tilbud gis disse sentra , samt de oppgavedefinerte sentra , prioritet .	Maiddái fálaldagaid bisuheami dáfus addojuvvo dáidda guovddážiidda ovdamunni , nugo bargoulbmálaš guovddážiidda maid .
Den vedtatte senterstrukturen skal ikke stå i veien for naturlig utvikling andre steder i fylket .	g Guovddášstrategiija mielddisbuktá suorggáiduvvan álššaid dakkár doaimmaide maid guovddáš galgá doaimmahit dásis mielde .
Her skal befolkningen kunne få utført tjenester for å dekke daglige behov .	Fálaldagat maid ollu olbmot dávjá geavahit , berrejit biddjojuvvot geavaheddjiid lahka .
Tilbud som besøkes ofte og av mange bør finnes nært brukerne .	Fálaldagat mat leat eambbo máhttosuorggálaččat , biddjojuvvojit alit dásiide .
g Senternivåene graderes slik : Nivå 1 Tromsø Nivå 2 Harstad og Finnsnes Nivå 3 Storslett , Bardufoss og Sjøvegan – Skjervøy som senter for maritime funksjoner Setermoen som senter for Forsvarets aktiviteter Nivå 4 Øvrige kommunesentra Nivå 5 Lokale sentra	g Guovddášdásit juohkásit ná : dássi 1 Romsa dássi 2 Hárštá ja Finnsnes dássi 3 Stuorragieddi , Beardu ja Vuotnasiida Skiervá maritiibma doaimmaid guovddážin guovddážis leat sierralágan doaimmat , ja ahte guovddáža birasguovllut rievddadit dan doaimmaid ja fálaldagaid mielde .
Ved etablering av tjenestetilbud som benyttes ofte eller av mange vil mindre sentra stå sterkere , ettersom hensyn til reiseavstand vil veie tyngre .	Go bálvalusfálaldagat ásahuvvojit , maid olbmot dávjá dahje ollugat geavahit , de unnit guovddážiid sadji nanusmuvvá , go mátkkiid guhkkodagat dalle váldojuvvojit eambbo vuhtii .
Arbeidsplasser og skoletilbud fram til videregående skole bør primært finnes innenfor dagpendlingsavstand .	Bargosajit ja skuvlafálaldagat gitta joatkkaskuvlla dássái berrejit áinnas leat beaivválaš máhčejohtima oládagas .
Tjenester som befolkningen trenger daglig bør ytes i hver kommune .	Dakkár bálvalusat maid olbmot dárbbašit beaivválaččat , berrejit leat fállamassii juohke suohkanis .
Egenskaper ved og utviklingsmuligheter i de enkelte sentra og regioner vil også ha betydning for hvilke oppgaver som vil være / bli etablert ulike steder .	Guđege guovddáža ja guovllu iešvuođain ja ovdánanvejolašvuođain maid lea deaddu go árvvoštallojuvvo makkár doaimmat galget leat guđege báikkis dahje ásahuvvot guđege báikái .
For enkelte funksjoner kan det dessuten være spesielle lokale / regionale forutsetninger som gjør at også andre kommunesentra og mindre sentra kan bli vurdert som lokaliseringssted .	Muhtun doaimmaide sáhttet dasto leat erenoamáš báikkálaš dahje guvllolaš ovdamunit maid geažil maiddái earáge suohkanguovddážat ja unnibuš guovddážat árvvoštallojuvvojit doaibmabáikin .
Samiske kultur- og språksentra vil være et eksempel på dette .	Sámi kultuvra - ja giellaguovddážat leat dakkár ovdamearkkat .
Troms fylkeskommunes virkemidler i senterstrategien er for en stor del knyttet til lokalisering av institusjoner og arbeidsplasser .	Romssa fylkkasuohkana reaiddut guovddášstragiijii leat mealgadii čatnasit báikkiide maidda lágádusat ja bargosajit biddjojuvvojit .
Samferdselstilbudet , i form av infrastruktur og offentlige kommunikasjoner , legger premisser for befolkningens tilgjengelighet til tilbud i sentra på ulike nivå .	Johtinfálaldagat , siskkáldas struktuvrra ja almmolaš fievrruid hámis , eaktudit álbmoga vejolašvuođaid ávkkástallat fálaldagaiguin guđege dási guovddážis .
Forbedret tilgjengelighet kan oppnås på flere måter enn ved tradisjonelle samferdselsløsninger .	Olbmuid vejolašvuođa buorebut olahit fálaldagaid lea vejolaš máŋgga earáge láhkai go duššefal árbevirolaš fievrrádusčovdosiid bokte .
Desentraliserte undervisningstilbud og oppbygging av nye nettverk kan bidra til at regioner med begrensede tilbud i større grad kan dra nytte av det tilbudet som finnes i sentra på høyere nivåer i senterstrukturen , jf også hovedtema 1 Kompetanse .	Lávdaduvvon oahpahusfálaldagat ja ođđa fierpmádagaid huksen sáhttet leat mielde dahkamin guovlluid main leat unnibuš mearis fálaldagat , stuorit munis sáhttet atnit ávkki dan fálaldagas mii lea guovddášstruktuvrra alit dásiid guovddážiin , vrd. maiddái váldofáttáin 1 -
Utbygging av bredbånd og annen telekommunikasjon er også grunnleggende i en strategi for styrket tilgjengelighet og regional integrasjon , se hovedtema 3 - Logistikk og infrastruktur .	Šuvggajođáldaga ( bredbånd ) ja eará telekommunikašuvnna huksen lea maid vuođđoášši dakkár strategiijas mas áigumuš lea buoridit geavahahttivuođa ja guvllolaš integrašuvnna , geahča váldofáttá 3 - Logistihka ja siskkáldas struktuvrra .
Som del av fylkesplanprosessen har kommunene ved de respektive regionrådene utført en evaluering av regional inndeling , regionale funksjoner og senter-	Oassin fylkkaplánaproseassas suohkanat leat guđege guovloráđis čađahan Romssa fylkka guvllolaš juogus , doaimmain ja guovddášstrategiijas árvvoštallama .
Rapporter 10 utarbeidet av regionrådene har inngått som grunnlagsmateriale til fylkesplanen og har gitt nyttig informasjon .	Raporttaŧ maid guovloráđit leat ráhkadan , leat mielde vuođđoávnnasin fylkaplánas , ja leat addán ávkkálaš dieđuid .
g Kommunene samarbeider slik de finner formålstjenlig , ved regionrådssamarbeid og i andre sammenhenger .	g Suohkanat barget nu mo gávnnahit ulbmálažžan , guovloráđit ovttasráđiid ja earálágange ovttasdoaibmamiin .
( Jf også kap 8 ) .	( Vrd. maid kap. 8 ) .
Samarbeid mot næringsliv bør skje ut fra de regionale strukturer som er hensiktsmessig for næringslivet .	Ovttasbargu ealáhusdoaimmaiguin berre leat guvllolaš struktuvrraid vuođul mat sohpet ealáhuseallimii .
g Samarbeid på tvers av fylkesgrensene er formålstjenlig og nødvendig , særlig i Sør-Troms / nordre Nordland .	g Ovttasbargu lea ávkkálaš ja dárbu fylkkarájiid rastá , erenoamážit Lulli-Romssas / DavviNordlánddas .
g Regionsentrene Storslett , Bardufoss og Sjøvegan har hatt en positiv utvikling som må videreføres og utvikles .	Vuotnasiida leat ovdánan positiivvalaččat , ja dan ovdáneami lea dárbbu joatkit ja buoridit .
Det må også satses på å utvikle Finnsnes som bykonsept og Setermoen og Skjervøy som bygdeby og kystby i Troms .	Dárbu lea ulbmádit ovddidit Finnsnesa gávpogin , ja Setermoena ja Skiervvá čoahkkebáikin ja riddogávpogin Romssas .
Samferdselsmessig infrastruktur , offentlige kommunikasjoner og bredbånd danner forutsetninger for i hvor stor grad senterstrategien kan fungere etter hensikten .	Johtalusa siskkáldas struktuvra , almmolaš kommunikašuvnnat ja šuvggajođáldat ( bredbånd ) leat eavttut dasa man muddui guovddášstrategiija sáhttá doaibmat áigumuša mielde .
Det skal være fokus på hva som kan gjøres for å styrke tilgjengeligheten fra hele fylket til sentra på høyere nivåer i senterstrukturen , og da særlig til Tromsø .	Romssa rolla ii siskkil duššefal lagamus suohkaniid ; Romsa lea maid fylkka- ja riikkaosseguovddáš , ja muhtun surggiin gávpogis lea riikkalaš ja riikkaidgaskasaš deaddu .
Både Harstad og Finnsnes er plassert på senternivå 2 .	Sihke Hárštá ja Finnsnes leat guovddášdásis 2 .
Harstad har likevel flest servicefunksjoner i kraft av sin størrelse , bl.a. også visse landsdelsfunksjoner .	Háršttás leat dattetge eanemus bálvalusdoaimmat dan sturrodaga geažil , ee. dihto riikkaoassedoaimmat .
For Harstads vedkommende er nærkommuner i Nordland et naturlig omland i mange sammenhenger .	Háršttái Nordlándda lagašsuohkanat leat lunddolaš oládagat máŋgga ášši dáfus .
Ved en eventuell sammenslåing av Skånland og Tjeldsund kommuner tilsier bl.a. Harstad kommunes senterfunksjoner for dette området at kommunen bør bli en del av Troms .	Jos Skániid ja Dieldda suohkanat biddjojuvvojit oktii , de ee. Háršttá suohkana guovddášdoaimmat dán guovllus gáibidit ahte dat ođđa suohkan šaddá Romsii oassin .
Materialet er samlet i bakgrunnsnotat 06/02 ” Regionrådsinnspill ” Regional inndeling , regionale funksjoner og senterstrategi ” ” .	Ávdnasat lea čohkkejuvvon duogášnotáhtii 06/02 ” Regionrådsinnspill ” , Guovlojuohku , guvllolaš doaimmat ja guovddášstrategiija . ”
St meld nr 31 ( 2002-2003 ) Storbymeldingen – Om utvikling av storbypolitikk .	St dieđáhus nr 31 ( 2002-2003 ) Storbymeldingen – Om utvikling av storbypolitikk .
3.1 Kompetansevisjon ” Kompetansesamfunnet Troms ” uttrykker en visjon for framtiden , samtidig som det er en god beskrivelse av fylket av i dag .	3.1 Máhttovišuvdna " Máhttoservodat Romsa " dovddaha boahtteáigásaš áigumuša , ja seammás dat bures govvida otnáš fylkka .
Kompetanse står i stigende grad sentralt som samfunnsøkonomisk vekstfaktor samtidig som utviklingen av kompetansesamfunnet gir nye konkurransemessige utfordringer .	Olbmo máhttu šaddá eambbo ja eambbo guovdilis servodatekonomalaš šaddadanfaktorin , ja seammás máhttoservodaga ovdáneapmi buktá ođđa hástalusaid gilvaleami dáfus .
Kravene til innovativ tenkning og tilpasningsevne i en virkelighet preget av skiftende omgivelser er høye .	Garra gáibádusat leat olbmui , ahte galgá jurddašit hutkájit ja leat njuovžil heivehallat iežas dakkár duhtodahkii mii čađat molsašuddá .
Framveksten av et voksende kunnskapsdrevet næringsliv gir de regioner som evner å ligge i front av denne utviklingen store konkurransemessige fortrinn .	Máhttovuoimmálaš ealáhusdoaimmaid jeavddalaš šaddu addá stuorra ovdamuniid gilvvus daidda guovlluide mat nagadit bissut oalgálagaid dáinna ovdánemiin .
Fylkesplanens overordna mål om kompetanse har følgende formulering : Konkurransedyktige utdannings- , forsknings- og utviklingsmiljøer skal videreutvikles .	Fylkkaplána bajimuš ulbmil máhtu dáfus , lea sánálassii ná : Gilvovuoimmálaš oahpahus- , dutkan- ja ovddidanbirrasat galget ovddiduvvot ain eambbo .
Avstanden mellom nordnorske bedrifter og forskningsog utviklingsinstitusjoner er ofte lang så vel fysisk som mentalt .	Dávjá leat guhkes gaskkat davvinorgalaš fitnodagaid ja dutkan- ja ovddidanlágádusaid gaskka sihke mátkkiid ja jurdagiid dáfus .
Skal en oppnå regional utvikling er det nødvendig at det skjer koblinger mellom kompetansetilbydere , virkemiddelapparat , næring og forvaltningsapparat i alle deler av fylket .	Jos galgat lihkostuvvat ovddidit guovlluid , de lea dárbu fylkka buot osiin oažžut áigái goallostemiid máhttofáluheddjiid , váikkuhangaskaomiid , ealáhusaid ja hálddahusásahusaid gaskka .
Kompetansebygging i en regional utviklingskontekst skjer i samspill mellom kompetansemiljøene og lokale / regionale aktørers behov , ideer , prosjekter og satsinger .	Guovlluid ovddideami olis máhttohuksen lea máhttobirrasiid ja báikkálaš / guvllolaš oasálaččaid dárbbuid , jurdagiid , prošeavttaid ja rahčamušaid ovttamielalašvuođain .
Hovedtema 1 : Kompetanse tilnærmet fullverdig utdannings- og FoU-tilbud i forhold til offentlig sektors behov .	Váldofáddá 1 : Máhttu riikkalaš deaddobáikin eatnanbuolalaš ja davviguvllolaš diliid dutkamis ja hálddašeamis , ja Barents-guovllu áššiin .
Forskningsvirksomheten i Troms har mange tematiske fokus .	Romssa dutkandoaimmas leat máŋga fáddálaš čalmmusteami .
Noen hovedområder bør nevnes : Medisin , fiskeriog havbruksforskning , data- og telekommunikasjon , satellittfjernmåling og rom- og atmosfæreforskning , landbruk og naturbruk , samfunnsfag og humaniora samt forskning omkring nordnorsk og samisk forskning og urfolksforskning .	Moadde váldosuorggi mii berret namahit : Dálkkasdutkan , guolástusdutkan ja mearradutkan , dihtor- ja telegulahallan , guhkálmas satelihttamihtideamit ja gomuvuohta- ja áibmodutkan , eanandoallu ja luondodoallu , servodatfágat ja humaniora , ja dasto vel davvinorgalaš ja sámi dutkan ja álgoálbmotdutkan .
Disse fortrinn må vedlikeholdes , utfordringen er å gjøre innsatsen mer næringsrettet .	Dáid ovdamuniid lea dárbu bisuhit , ja hástalus lea rahčamušaid dahkat eambbo ealáhusdiđolažžan .
3.2 FoU-innsats i Troms Samlet FoU-innsats i Nord-Norge ligger betydelig under landsgjennomsnittet .	3.2 DjO-áŋgiruššan Romssas Davvi-Norggas oppalaš DjO-searvamat leat viehka ollu unnit go riikkas gaskamearálaččat .
For Troms skyldes dette i stor grad lav næringsbasert FoU-andel .	Romssa dáfus sivva lea dasa viehka muddui ahte DjO ealáhusaide searvanoassi lea unni .
FoU-arbeid krever store ressurser .	DjO-barggut gáibidit stuorra resurssaid .
Nordnorsk næringsliv består av mange små og mellomstore bedrifter ( SMB ) som tradisjonelt finansierer og utfører lite forskning .	Davvinorgalaš ealáhuseallimis leat máŋga unna ja gaskasturrosaš fitnodaga ( SMB ) mat árbevirolaččat unnán ruhtadit ja čađahit dutkama .
Bare 1% av FoU-virksomheten i norske bedrifter skjer i Nord-Norge .	Dušše 1% oassi DjO-doaimmas norgalaš fitnodagain lea Davvi-Norggas .
Norges FoU-innsats nasjonalt er i sin tur på et vesentlig lavere nivå enn gjennomsnittet i OECD .	Norgga DjO-searvan lea riikkalaččat bealistis oppa ollu vulobealde OECD gaskameari .
Rammebetingelsene for nyskaping og innovasjon som nordnorske bedrifter og FoU-institusjoner står overfor er vesentlig dårligere enn i Nord-Sverige og Nord-Finland .	Ođđastemiid ja hutkamiid rápmaeavttut leat davvinorgalaš fitnodagaide ja DjO-lágádusaide ollu heajut go Davvi-Ruoŧas ja Davvi-Suomas .
Disse områdene tilføres årlig milliardbeløp gjennom EUs strukturfond , i tillegg til den nasjonale innsatsen på området .	Duoidda guovlluide fievrriduvvojit jahkásaččat milliárdasaš sumit EU strukturfoandda olis , ja lassin boahtá riikkalaš searvan dán guovllus .
3.3 Høyere utdanning Forskningen ved UiTø og høgskolene i fylket må være handlingsrettet og orientert mot regionale behov .	3.3 Alit oahpahus Dutkan mii lea RUs ( Romssa universitehtas ) ja fylkka allaskuvllain , ferte leat doaimmaid várás ja vuhtii váldit guvllolaš dárbbuid .
Institusjonene skal fremme kompetanseutvikling i regionen og bidra til å fremme innovasjonsvirksomhet i nærliggende bedrifter .	Lágádusat galget guovllus buoridit máhttoovddideami ja leat mielde ovddideamen hutkandoaimmaid lagaš fitnodagain .
Samarbeid mellom eksempelvis UiTø og næringslivet i Troms har bidratt til etablering og utvikling av en rekke bedrifter .	RU ja Romssa ealáhusdoaimmaid ovttasbargu lea omd. dorjon máŋgga fitnodaga ásaheami ja ovdáneami .
Det er viktig at UiTø og høgskolene gis rammebetingelser som gjør videreutvikling mulig samtidig som landsdelsrelevansen opprettholdes .	Deaŧalaš lea ahte RU ja allaskuvllain leat dakkár rápmaeavttut mat dahket vejolažžan dahkat ovddidanbargguid , dakkáriid main riikkaoassi álo váldojuvvo vuhtii .
Også grunnforskningen ved UiTø spiller en viktig rolle som del av landsdelens langsiktige strategi for fortsatt utvikling av nordnorsk næringsliv mot moderne kunnskapsforetak .	RU vuođđodutkange lea deaŧalaš riikkaoasi guhkesáigásaš strategiijas , mas davvinorgalaš ealáhuseallin galgá ovddiduvvot ođđaáigásaš máhttodoaibman .
Forskningen er grunnlag for ny kunnskapsutvikling og et fundament for utdanning av høy kvalitet .	Dutkan lea ođđa máhttohuksema vuođđu , ja maiddái alladásat oahpahussiige vuođđu .
Ytterligere satsing på realfaglig og teknologisk utdanning ved fylkets institusjoner for høyere utdanning er viktig for konkurranseevne og videre utvikling i et nordnorsk nærings- og samfunnsliv basert på utstrakt bruk av moderne teknologi .	Deaŧalaš lea eambbo bargat realfágaid ja teknologalaš oahpahusa fylkka ásahusain g o alit oahpahus galgá leat deaŧalaš gilvvu dihte ja viidábut ovdáneapmái davviNorgga ealáhus- ja servodateallimis man vuođđun leat viidát geavahit ođđaáigážas teknologiija .
Forskerutdannelse er strategisk viktig i kunnskapssamfunnet Troms .	Dutkkiidoahppu lea strategalaččat deaŧalaš Romssa máhttoservodagas .
Behovet for forskerutdannede særlig innen realfag og teknologiske fag øker både innen universitets- og høgskolesystemet og i arbeidslivet for øvrig .	Sihke universitehta- ja allaskuvlasys- temas ja bargoeallimis muđui lassánit dárbbut oahppan dutkkiide , erenoamážit sidjiide geain lea oahppu realfágain ja teknologalaš fágain .
Det er behov for påfyll underveis og begrepet livslang læring er introdusert .	Dárbu lea deavdit ođđa fálaldagaid dan botta , ja eallinguhkosaš oahpahallan lea boahtán doaban .
Dette fordrer satsing på flere og bedre etter- og videreutdanningstilbud , desentraliserte studieopplegg , lokale bibliotek som læringsarenaer og nye metoder for fjernundervisning .	Dat gáibida searaid máŋgga ja buoret maŋŋe- ja joatkkaoahppofálaldagaide , lávdaduvvon oahppoortnegiidda , báikkálaš girjerájuide oahpahallanbáikin ja ođđa guhkálmas oahpahusa vugiide .
De kontakter som knyttes mellom ulike nivå på denne måten kan i seg selv bli en ressurs og et sentralt element i brobygging mellom ulike FoU-miljø , næringsliv og utdanningsinstitusjoner .	Dat oktavuođat mat dahkkojuvvojit sierranas dásiid gaskka , sáhttet juo iešalddiset šaddat resursan ja guovdilis oassin šaldái mii huksejuvvo sierranas DjO-birrasiid , ealáhusdoaimmaid ja oahpahuslágádusaid gaskka .
Dette gjelder så vel innen som på tvers av fylkesgrensene .	Nu lea sihke fylkkarájiid siskkobealde ja daid rastá .
Det er viktig at FoUinstitusjonene utvikler gode nettverk for kommunikasjon i samarbeid med lokale og regionale bedriftsnettverk , kompetansenettverk og utviklingsmiljøer 13 som studiesentre , næringshager , OPUS Troms , Midt I Norden ( MIN . )	Deaŧalaš lea ahte DjO-lágádusat ovddidit buriid gulahallanfierpmádagaid ovttasráđiid báikkálaš ja guvllolaš fitnodatfierpmádagaiguin , máhttofierpmádagaiguin ja dakkár ovddidanbirrasiiguiŋ 3 go oahppoguovddážat , ealáhusgárddit , OPUS Troms , Midt I Norden ( MIN . )
, SND og det kommunale tiltaksapparat .	, SND ja suohkanlaš doaibmabidjoásahusaiguin .
For å øke den regionale andelen av verdiskapningen må det skapes større økonomiske ringvirkninger av FoU-inn-	Vai guvllolaš oassi árvohuksemis stuorru , de Romssas DjO-áŋgiruššamiin fertejit šaddat eanet ekonomaš bohtosat .
Dette gjelder både grunnforskning og anvendt forskning .	Nu lea sihke vuođđodutkamis ja ulbmálaš dutkamis .
Nybrottsarbeid som følge av FoU utnyttes ikke godt nok som grunnlag for næringsutvikling .	Ođđalágan barggut DjO olis eai geavahuvvo doarvái bures vuođđun ealáhusovddideapmái .
Næringslivets behov må konkretiseres , synliggjøres og møtes i større grad enn i dag .	Ealáhuseallima dárbbut fertejit dárkilastojuvvot , biddjot oidnosii ja váldojuvvot vuhtii eambbo go odne dahkkojuvvo .
Økende fokus på kvalitet og sporbarhet i matproduksjon stiller nye krav til kompetanse .	Go olbmot čalmmustit kvalitehta ja vejolašvuođa guorrat borramušgálvvuid buvttadanbáikái , de čuožžilit ođđa máhttogáibádusat .
For landbruket vil lokal forskning og kunnskapsutvikling kunne øke lønnsomheten og styrke rekrutteringen .	Eanandollui báikkálaš dutkan ja máhttoovddideapmi sáhttá gánnáhit ja buoridit olbmuid álgima eanandollui .
Landsdelen har tradisjonelt hatt et råvarebasert næringsliv med lav bearbeidingsgrad og svake interne koblinger mellom aktørene .	Riikkaoasis lea árbevirolaččat leamaš varasávdnasiid skáhppojeaddji ealáhusdoaimmat , main lea leamaš unnán ávnnasmuohkadeapmi ja unnán siskkáldas oktavuođat .
For å kunne hevde seg i kampen med eksterne interessenter er det viktig at aktørene i regionen står sammen i arbeidet med å forløse landsdelens utviklingspotensiale .	Vai birgejit gilvvus olggobealde berošteddjiiguin , de lea deaŧalaš ahte guovlluid oasálaččat doaladit iežaset čoahkis duohtan dahkama dihte riikkaoasi ovdánanvejolašvuođaid .
Dette vil fordre evne og vilje til utstrakt samarbeid , partnerskap mellom ulike aktører og grupper og regional arbeidsdeling .	Dat gáibida sis čehppodaga ja dáhtu doaimmahit viiddis ovttasbarggu , ahte oasálaččain ja joavkkuin lea bargoguoibmevuohta ja guvllolaš bargojuohku .
Her er det viktig å gi og ta – ulike steder og miljøers reelle stedegne fortrinn og utviklingspotensialer må respekteres og anerkjennes .	Dákko lea deaŧalaš addit ja oažžut - guđege báikki ja birrasa báikkálaš ovdamunit ja ovdánanvejolašvuođat fertejit adnojuvvot árvvus ja leat dohkkehuvvon .
Innsatsområder g FoU-innsatsen i landsdelen må opp på nasjonalt nivå .	Ulbmilsuorggit DjO-rahčamušat riikkaoasis fertejit váldojuvvot ovdan riikka bajimuš dásis .
g Rammebetingelsene for utvikling av nye arbeidsplasser innenfor kunnskapsintensive næringer må forbedres .	g Ođđa bargosajiid ovddideapmi máhttointensiiva ealáhusaid siskkobealde , ferte buoriduvvot .
g Det må arbeides for at nordnorsk næringsliv i større grad enn i dag baserer seg på bruk av anvendt forskning .	g Dan badjelii lea dárbu bargat , ahte davvinorgalaš ealáhuseallimis váldet eambbo atnui dutkamiid go odne .
Næringslivets kompetansesatsing og FoU-engasjement må heves .	Ealáhusdoaimmaid máhttoáigumušat ja DjOsearvan ferte buoriduvvot .
g Det må skapes større økonomiske ringvirkninger av FoU-arbeid i landsdelen .	g Riikkaoasis fertejit šaddat stuorit ekonomalaš bohtosat DjO-barggus .
g Samarbeidet mellom næringsliv , kompetanseinstitusjoner og offentlige myndigheter på ulike nivå må utvikles for å sikre næringsmessig uttelling av regionens kunnskapsressurser .	g Ealáhusdoaimmaid , máhttolágádusaid ja almmolaš eiseválddiid ovttasbargu ferte buorránit guđege dásis vai guovllu máhttoresurssat šaddet ealáhuslaččat ávkin .
g Fylkets FoU-institusjoner må utvikle sin kunnskapsformidling og sin eksterne kontaktflate .	g Fylkka DjO-lágádusat fertejit ovddidit iežaset máhttogaskkusteami ja viiddidit oktavuođaid olggobeallái .
g Øke samarbeidet med FoU-miljøer i nabofylkene .	g Viiddidit ovttasbarggu ránnjáfylkkaid DjO-birrasiiguin .
g Det må bli sterkere koblinger mellom realkompetanse – formell kompetanse .	g Nannoseabbo čatnasat fertejit leat reálamáhtu ja formála máhtu gaskka .
g Det må arbeides for å styrke og komplettere høgskolene og de regionale FoU-miljøene .	g Dárbu lea nannet ja ollásmahttit allaskuvllaid ja guvllolaš DjO-birrasiid .
g Fylkets desentraliserte studietilbud må videreutvikles .	g Fylkka lávdaduvvon lohkanfálaldagat fertejit buoriduvvot ain eambbo .
g Realfaglig og teknologisk utdannelse ved Universitetet i Tromsø og høgskolene i fylket må styrkes .	g Realfágalaš ja teknologalaš oahpahus Romssa universtitehtas ja fylkka allaskuvllain ferte nannejuvvot .
I St.meld. nr. 20 ( 2000-2001 ) Om korte yrkesrettede utdanninger etter videregående opplæring vises det til at statlige høgskoler i større grad må ” ta ansvar for kortere yrkesrettede utdanningstilbud , og aktivt utvikle dem som del av sitt studietilbud .	St. dieđáhusas nr. 20 ( 2000-2001 ) Om korte yrkesrettede utdanninger etter videregående opplæring čujuhuvvo dasa ahte stáhtalaš allaskuvllat fertejit ” váldit ovddasvástádusa oaneheabboš fidnovástesaš oahpahusfálaldagain , ja aktiivvalaččat ovddidit daid iežas oahppofálaldaga oassin .
Det er ønskelig at det etableres et stort antall studietilbud av denne typen , innenfor den ordinære rammen .	Sávahahtti lea ahte ásahuvvojit arvat dákkár lohkanfálaldagat , dábálaš ráma siskkobealde .
( … ) Departementet ønsker med dette å styrke det offentlige desentraliserte høyskolenettverket . ”	( … ) Departemeanta dáhttu dainna lágiin nannet almmolaš lávdaduvvon allaskuvlafierpmádaga . ”
13 Jf oversikt i fylkesplanens vedlegg 2 .	Vrd visogova mii lea fylkkaplána mieldečállosis 2 .
Oversikten viser eksisterende miljøer innen utviklingssenter , / - selskap studiesentra , næringshager mv. .	Visogovva čájeha dáláš birrasiid mat leat ovddidanguovddážiid , / - servviid lohkanguovddážiid , ealáhusgárddiid jna. siskkobealde .
FoU-innsatsen i landsdelen må opp på nasjonalt nivå .	Riikkaoasis DjO-barggut fertejit boahtit riikkalaš dássái .
g Staten må overholde sine forpliktelser med hensyn til grunnbevilgninger og infrastruktur til institusjonene .	Stáhta ferte doallat iežas geatnegasvuođaid vuođđojuolludemiid dáfus ja lágádusaid siskkáldas struktuvrra ektui .
g Regionalt nivå må få større råderett over virkemiddelinnsatsen .	Guvllolaš dássi ferte eambbo beassat hálddašit badjel váikkuhangaskaomiin .
Forskningsmidlene må regionaliseres , og Norges Forskningsråd må få en organisering som gir rom for regional innflytelse .	Dutkanruđat fertejit regionaliserejuvvot , ja Norgga Dutkanráđđi ferte organiserejuvvot nu ahte lea vejolaš sirdit váikkuhanválddi guovlluide .
g Det er viktig å satse på grunnforskningen ved UiTø som grunnlag for utprøving , kritisk granskning og innovasjon .	Deaŧalaš lea bidjat deattu vuođđodutkamii mii lea Romssa universitehtas , vai lea vuođđun geahččalemiide , krihtalaš iskkademiide ja hutkamiidda .
g Bidra økonomisk til rekrutteringsarbeid , styrking og videreutvikling av realfaglig utdanning basert på landsdelens eksisterende og framtidige behov for slik kompetanse .	Oasáluštit ruđaiguin rekruterenbargguide , nannet ja ovddidit realfágalaš oahpahusa mas lea vuođđun riikkaoasi dáláš ja boahttevaš dárbbuide makkár máhttui dal gáibiduvvo .
g Det må legges til rette for samarbeidsstrukturer som vektlegger koblingen FoU-næringsutvikling .	Válmmastit lea dárbu ovttasbarganstruktuvrraid main lea deaddu oktavuohta DjO-ealáhusovddideapmái .
g Det må gjennom fylkeskommunen taes initiativ sammen med UiTø og NHO for etablering av et nasjonalt Gründersenter ved UiTø og Forskningsparken som setter fokus på innovasjon og forskning .	Fylkkasuohkanis fertejit dahkat álgaga ovttas Romssa universitehtain ja NHOin , vai universitehtii ja Forskningsparkenii ásahuvvošii riikkalaš Gründersenter mii deattuha hutkama ja dutkama .
Senteret skal inspirere og motivere til næringsaktivitet og kommersialisering av forskningsresultater .	Guovddáš galgá movttiidahttit ja álššaiduhttit ealáhusdoibmii ja dutkanbohtosiid gávppáiduhttimii .
å dekke lokalt næringslivs arbeidskraftsbehov . Dette vil gagne distriktene i fylket .	3.5 Joatkkaoahpahus - hástalusat bargomárkana ovdáneami dáfus Romssas galgá leat kvalitatiiva fálaldat mii lea buoremus riikkas .
Det er en bekymringsfull utvikling på området for realfag da mange velger bort fag som rekrutterer til høyere utdanning innen for eksempel ingeniørfagene .	Fylkka siskkáldas fálaldagat galget gokčat oppa bargomárkkaviidodaga ja váldit vuhtii ohciid sávaldagaid , oahppisadjemeriid , bargomárkana dárbbuid ja dábálaš servodatdárbbuid .
Det er behov for et sterkt fokus på teknologisk forskning og utdanning i Nord-Norge .	Sávahahtti lea bisuhit lávdaduvvon ja kvalitehta dáfus buriid joatkkaskuvlafálaldagaid fylkkas .
En bør bygge videre på vår landsdels grunnlag for rekruttering til nordområderelevant teknologiutvikling : Marin teknologi med bioteknologi , kald-klima teknologi , IKT , rom-jord teknologi og miljøteknologi .	Ođđa oahpahanvuogit mat árvaluvvojedje oahpahuslága nuppástahttineavttuhusas , addet eambbo njuovžilvuođa / vejolašvuođaid lávdaduvvon oahpahussii 14 ja láhčet dilálašvuođaid buorebut báikkálaš ealáhusdoaimmaide oažžut bargiid dárbbuideaset mielde .
Her ligger det mange interessante oppgaver og et stort utviklingspotensiale for verdiskapning og framtidige arbeidsplasser .	Joatkkaskuvllat ja vuođđoskuvllat leat oassi šláddjes guvllolaš máhttostruktuvrras mii lea viehka deaŧalaš árvodahkanperspektiivvas .
Det er en utfordring å synliggjøre disse og andre liknende utfordringer for mulige kandidater .	Ealáhusovdáneami deaŧalaš miellaguoddosiepmanat gilvojuvvojit juo árrat skuvlaásahusas .
3.5.1 Arbeidsmarkedsutvikling og arbeidskraftsbehov Utdanningstilbud som ivaretar hensynet til regionenes framtidige kompetanse- og arbeidskraftsbehov betyr mye for muligheten til lokal rekruttering til arbeidslivet og for ungdoms valg av utdannings- og senere etableringsområde .	Mii berret atnit vuođđun iežamet riikkaoasi vejolašvuođaid fidnet olbmuid davveguovlluide guoskevaš teknologiijaovddideapmái . Mearrateknologiija man mielde leat bioteknologiija , galbmadálkkádat-teknologiija , IKT , ávuseanan teknologiija ja birasteknologiija .
Det er her viktig at fylkeskommunen har et tverrsektorielt perspektiv og bidrar til at utfordringene som den stigende arbeidsledigheten medfører kan møtes på en offensiv måte .	Dákko leat máŋga miellagiddevaš barggut ja viiddis vejolašvuođat ovddidit árvodahkama ja ráhkadit ođđa bargosajiid . Hástalus lea vejolaš dutkiide buktit daid oidnosii , oktan eará sullasaš hástalusaiguin .
Tilbudet innen fylket skal dekke hele arbeidsmarkedsspekteret og hensynta søkernes ønsker , tilgang på læreplasser , arbeidsmarkedets behov og generelle samfunnsbehov .	Dás lea deaŧalaš ahte fylkkasuohkanis lea surgiid rasttideaddji oaidnu ja ahte lea árjjálaččat mielde duostumin daid hástalusaid maid bargguhisvuođa lassáneapmi buktá mielddis .
Ledigheten nasjonalt har steget siden høsten 1999. 2002 må allikevel sies å være et konjunkturomslag , og en må tilbake til begynnelsen av 1990-tallet for å finne en sterkere ledighetsvekst .	Riikkalaš bargguhisvuohta lea lassánan jagi 1999 čavčča rájis . Jagi 2002 mii dattetge fertet gohčodit konjunktuvranuppástussan , ja mii fertet máhččat 1990-logu álgogeahčái ovdalgo gávdnat sullasaš bargguhisvuođa lassáneami .
Ledigheten øker også i Troms .	Dat lassáneapmi lea Romssasge .
Det var i gjennomsnitt registrert 2499 helt arbeidsledige i fylket i 2002 , hvilket utgjør 3,2 prosent av arbeidsstyrken .	Jagi 2002 registarastojuvvojedje fylkkas gaskamearálaččat 2499 olbmo geain ii lean bargu oppanassiige , ja oppa bargoveagas dat mearkkaša 3,2% .
Dette var det samme som landsgjennomsnittet .	Dat lei maid riikkalaš mearri .
Ledigheten har økt innenfor flere yrkesgrupper , mest innenfor administrativt og humanistisk arbeid .	Bargguhisvuohta lea lassánan arvat fidnosurggiin , muhto eanemusat administratiiva ja humanistalaš bargguin .
Utviklingen i 2003 viser tegn til at svekkelsen på arbeidsmarkedet vil vedvare .	Jagi 2003 orru čájeheamen ahte hedjoneapmi bistá ain bargomárkanis .
Et strammere arbeidsmarked øker betydningen av å gjøre rette utdanningsvalg .	Čavgadeabbo bargomárkka dahká deaŧaleabbon válljet rivttes oahpahussuorggi .
Arbeidsmarkedsutviklingen i fylket siste år viser stigende arbeidsledighet , men også behov for faglært arbeidskraft innen ulike bransjer og yrker .	Fylkka diimmáš bargomárkanis oidno ahte bargguhisvuohta lassánii , muhto maiddái ahte dihto fidnosurggiin ja fitnuin dárbbašedje oahppan bargonávččaid .
Jf forsøksordning ” Distribuerte klasser ” . sykepleiere , hjelpepleiere og omsorgsarbeidere .	Ain váilot dearvvašvuođa bargit , erenoamážit buohččidivššárat , veahkkedivššárat ja fuollabargit .
Fylkeskommunen må arbeide for å i større grad dekke regionens eget arbeidskraftsbehov .	Fylkkasuohkan ferte bargat dan badjelii ahte buorebut gokčat guovllu iežas bargonákčadárbbuid .
Det er svak søkning til enkelte av fagutdanningsretningene .	Dihto fágaoahpposurggiide unnán olbmot ohcet saji .
Samtidig er det mangel på fagarbeidere , særlig innen tradisjonelle håndverkspregede yrker .	Dan botta dain surggiin váilot fágabargit , erenoamážit árbevirolaš duodječehppodagain .
Gjennom samarbeid mellom lokalt næringsliv og videregående skole vil yrkesfaglig utdanning kunne komme mer i fokus .	Go báikkálaš ealáhusdoaimmat ja joatkkaskuvllat barget ovttas , de sáhttá fidnofágalaš oahpahus boahtit eambbo oidnosii .
Regionene i Troms har mange og gode tradisjoner innen ulike yrkesfag .	Romssa guovlluin leat máŋga árbevieru ja buorit fidnofágalaš árbevierut .
Eksempler på slike tradisjoner er gitt i en rekke av Tromskommunenes plandokumenter .	Ovdamearkkat dakkár árbevieruin lea namahuvvon máŋgga romssasuohkaniid plánadokumeanttain .
Revitalisering av disse tradisjonene er et viktig satsingsområde .	Dáid árbevieruid ealáskahttin lea deaŧalaš ulbmilsuorgi .
En dreining over mot yrkesfag , gjerne sammen med desentraliserte studieopplegg , vil kunne bidra til å begrense fraflytting av studerende ungdom fra distriktene i Troms , gi kompetanseheving og bedre arbeidsmarkedstilpasningen i fylket .	Sodju fidnofágaid guvlui , vaikkoba lávdaduvvon lohkanmálliin , sáhttá váikkuhit dasa ahte oahpahalli nuorat eai fárre Romssa guovlluin eret , ja ahte máhttodássi ja bargomárkanii heivehallamat buorránit fylkkas .
Arbeidsmarkedsutviklingen avhenger av den økonomiske utviklingen i Norge og i utlandet .	Bargomárkkaovdáneapmi sorjá Norgga ja olgoriikkaid ekonomalaš dilis .
Her spiller faktorer som privat forbruk , vekst i offentlig sektor , eksportutvikling , kronekurs samt investeringsnivå i offentlig og privat sektor inn .	Deaŧalaččat leat dás dakkár bealit go priváhta geavaheapmi , almmolaš suorggi šaddu , olgoriikagávpi , ruhtaárvu ja ruhtadanmearri almmolaš ja priváhta surggiin .
Det er derfor stor usikkerhet med hensyn til videre utvikling på arbeidsmarkedet .	Danne lea viehka eahpesihkkar mo bargomárkka ovdána boahtteáiggis .
Innsatsområder g Utvikle incentiver , som bl.a. Vitensenteret ved Uitø , for bedret rekruttering til fysikk , matematikk og realfag generelt samt til de fag innen helsesektoren som har svak søkning i forhold til arbeidskraftsetterspørselen .	Ulbmilsuorggit Ráhkadit insentiivvaid , nugo omd. Romssa universitehta " Diehtoguovddáš " lea , vai sáhttit buoridit ohcciid lohku fysihkkii , matematihkkii ja realfágaáide oppalohkái , ja maiddái daidda dearvvašvuođa suorggi fágaide , maidda leat unnán ohccit vaikko bargomárkka dárbbašage eanet bargiid daidda .
Arbeide for motivasjon og bevisstgjøring mht slike utdanningsvalg .	Bargat dan badjelii ahte addit dieđuid nuoraide ja movttiidahttit sin válljet dakkár oahpahusa .
Dette må gjelde alle nivå fra grunnskole til høgskole og universitet .	Dát ferte dáhpáhuvvat buot dásiin , gitta vuođđoskuvlla rájis allaskuvlla ja universitehta rádjai .
g Samarbeid med opplæringskontorene for en bedre kvalitativ yrkesveiledning som i større grad gjenspeiler arbeidskraftsbehovet og yrkesmulighetene i fylket .	g Ovttasbargu oahpahuskantuvrraiguin buoridan dihte fidnoválljenbagadeami dakkárin mii buorebut heive fylkka bargonákčadárbbuide ja fidnovejolašvuođaid .
g Økt satsing på yrkesfaglig utdanning som regionen har behov for .	g Eambbo bargat dakkár fidnofágalaš oahpahusa beales maid guovlu dárbbaša .
g Satse på opplæring innen fiskeri- og oppdrettsrelaterte fag samt arbeide for bedret kunnskap og forståelse innen fangstbehandling og bevaring av kvalitet på fisk .	g Bidjat deattu oahpahussii guolástusas ja guollebiebmamii guoskevaš fágain , ja maiddái bargat buoridat dihte máhtu ja ipmárdusa sálašgieđahallamis ja das mo seailluhit guollekvalitehta .
g Tilbudet om Teknisk fagskole må ivaretas og utvikles innenfor rammen av eksisterende skolestrukturer .	g Teknalaš fágaskuvlla fálaldat ferte bisuhuvvot ja buoriduvvot otnáš skuvlastruktuvrra rámaid siskkobealde .
g Legge til rette for å imøtekomme regionenes behov for arbeidskraft med riktig kompetanse .	Dat linnját maid oahppit odne válljejit , eai heive doarvái bures guovlluid bargonákčadárbbuide .
De linjevalg som i dag gjøres er ikke godt nok tilpasset regionenes arbeidskraftsbehov .	Dát guoská erenoamážit nieiddaide , ja dearvvašvuođa suorggi dáfus sihke nieiddaide ja bártniide .
Ansvaret for større samsvar ligger hos skoler så vel som næringsliv og offentlig sektor .	g Ovttasbargansoahpamuš Nordborg joatkkaskuvlla ja Romssa fylkkasuohkan gaskka ferte dahkkojuvvot .
Legge til rette for at alle skal få vurdert sin realkompetanse .	Dahkat vejolažžan buohkaide oažžut iežaset oppalaš máhttu váldojuvvot vuhtii .
Videreføre arbeidet med ulike aktører innen prosjektet ” Ungt entreprenørskap ” og videreutvikle utdanningstilbudene innen entreprenørskap på høgskole / universitetsnivå .	Joatkevaččat bargat ovttas iešguđet oasálaččain prošeavttas " Ungt entreprenørskap " ja ovddidit viidáseappot oahppofálaldagaid allaskuvllaid dahje universitehtaid entreprenevradoaimmain .
Legge til rette for at utdanningsinstitusjoner og virksomheter kan styrke kontakt og informasjonsvirksomhet overfor hverandre , eksempelvis ved NHOs partnerskapskonsept .	Láhčit dilálašvuođaid nu ahte oahpahuslágádusat ja doaimmat sáhttet nannet gaskavuođaideaset ja diehtojuohkindoaimmaid nubbi nuppi ektui , omd. NHO " partnerskapskonsept " bokte .
Undervisningen skal i større grad baseres på problem- og prosjektorientert arbeid , med ekstern praksis .	Oahpahus galgá eambbo vuođđuduvvot čuolbma- ja prošeaktajurddat bargui , masa gullet olgguldas hárjehusbarggut .
Utdanningsinstitusjonene bør også oftere trekke inn lokal kompetanse i undervisningen .	Oahpahuslágádusat berrejit maid dávjjibut váldit oahpahussii mielde báikkálaš olbmuid máhtu .
Bedriftene må stimuleres til å se nytten av ansatte med høyere utdanning , for å styrke kontakten mot kompetansemiljøer .	Fitnodagat fertejit movttiidahttit olbmuid oaidnit ávkki das go bargit váldet alit oahpu , vai oktavuođat nanusmuvvet máhttobirrasiiguin .
Næringslivet bør sammen med høgskolene og andre utdanningstilbydere definere utdanningsmoduler direkte tilpasset markedets behov .	Ealáhusdoaimmat berrejit ovttasráđiid allaskuvllaiguin ja eará oahpahusfáluheddjiiguin rájuštit oahpahusmodulaid justa bargomárkana dárbbuid mielde .
Tilrettelegge for en studiesituasjon for internasjonale studier gjennom etablering av studie for IB-linje .	Válmmaštit riikkaidgaskasaš lohkamiid várás lohkandilálašvuodaid dainna lágiin ahte IB-linnjá lohkan álggahuvvo .
Kvalitetssikring av lærlingeordninga og stimulere til økt lærlinginntak gjennom samarbeid med opplæringskontorene i fylket .	Oahppovázziortnet dássi dáhkiduvvo ja ođđa oahppovázziid barguiváldimii movttiidahttojuvvo ovttasráđiid fylkka oahpahuskantuvrraiguin .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Styrke og synliggjøre statlige institusjoner som arbeider innen teknologiske virksomhetsfelter som jordobservasjon , telemedisin og rom- og atmosfæreforskning , som bidrag til å styrke interessen for og dermed søkningen til realfaglige studieretninger .	Riikkalaš dási oasáluš Nannet ja oidnosii buktit stáhtalaš lágádusaid mat barget teknologalaš doaibmasurggiin , nugo eanandárkomis , telemedisiinnas ja ávus- ja atmosfearadutkamis , vai nuoraid beroštupmi lassánivččii ja nu maiddái sin ohcamat realfágalaš lohkansurggiide .
g Etablere virkemidler for gjennomføring av regionale tiltak for å styrke rekrutteringen til realfagene .	g Vuođđudit váikkuhangaskaomiid maiguin čadahit guvllolaš doaibmabijuid buoridan dihte nuoraid ohcama realfágaid lohkamiidda .
g Offensiv utbygging av studietilbud innen realfag i forkant av allerede erklærte bedriftsbehov for å skape kompetansefortrinn ved bedrifters valg av nye etableringssted .	g Realfágaid lohkanfálaldagaid offensiiva huksen juo ovdal dieđihuvvon fitnodatdárbbuid čuožžileami , vai huksejuvvo gilvalanovdamunit go fitnodagat válljejit ođđa ásahanbáikkiid doaimmaidasaset .
g Bygging av fiskefartøy til fiskeri- og maritim opplæring .	g Hukset guolástanfatnasiid guolástus- ja maritiibma oahpahussii .
g Satse på prosjekt for utvikling av nordnorske læremidler .	g Bidjat návccaid prošeavttaide mat ovddidit davvinorgalaš oahpponeavvuid .
15 g Regjeringens rekrutteringsplan for helse- og sosialpersonell er viktig for innsatsen tilknyttet rekruttering av flere hjelpepleiere og for tiltak for videreutdanning av hjelpepleiere og omsorgsarbeidere .	g Ráđđehusa dearvvašvuoda ja sosiála bargiid rekruterenplána 15 lea deaŧalaš go galgat oažžut lasi veahkkedikšuid ja oažžut joatkkaoahpu addi doaibmabijuid veahkkedikšuid ja fuollabargiid várás .
Jf Rekrutteringsplan for helse- og sosialpersonell 2003-2006 – Rekruttering for bedre kvalitet .	Vrd. Dearvvašvuođa ja sosiálabargiid rekruterenplána 2003-2006 – Rekruteren buoret kvalitehta dihte .
Overordna målsetting for næringsutviklingen i perioden er at : Det skal tilrettelegges for et utviklingsorientert , nyskapende og konkurransedyktig næringsliv .	Áigodaga ealáhusovddideami bajimuš ulbmil lea ahte Ovddádusjurddat , ođasteaddji ja gilvalannávččalaš ealáhusdoaimmaide galget dilálašvuođat láhččojuvvot .
4.1 Generelle rammebetingelser og virkemidler rettet mot næringslivet Den nordlige landsdelen er kjennetegnet ved en spredt bosetting , lange avstander til marked og høye produksjonskostnader .	4.1 Dábálaš rápmaeavttut ja váikkuhangaskaoamit ealáhusdoaimmaid várás Riikka davveoasi mihtilmasvuođat leat lávdaássamat , guhkes gaskkat márkaniidda ja alla buvttadangolut .
Næringslivet består av små- og mellomstore bedrifter som i stor grad mangler ressurser til å innovere og utvikle seg i forhold til nye markeder og produkter .	Ealáhuseallimis leat unna ja gaskamearálaš fitnodagat , main buori muddui váilot resurssat ođasmahttimii ja iežaset ovddideapmái , vai leat válbmasat ođđa gávpemárkaniidda ja buktagiidda .
Industrisektoren er relativt liten og har en lav grad av foredling av råvarene .	Industriijasuorgi lea viehka unni ja das lea unnán varasávnnasmuohkadeapmi .
Som tabell 2 viser er de tjenesteytende næringene svært viktig for sysselsettingen i Troms 16. Sysselsettingen innenfor de ressursbaserte næringene utgjør en liten andel av den totale sysselsettingen , men er viktig for bosettingen i distriktene .	Nugo skovvi 2 čájeha , de bálvaleaddji ealáhusdoaimmat leat Romssas viehka deaŧalaččat bargosadjelohkui 16. Resursageavaheaddji ealáhusdoaimmaid bargosadjeoassi lea viehka unni oppalaš bargosadjemearis , muhto dat leat deaŧalaččat guovlluid ássamiidda .
4.1.2 Internasjonale rammevilkår og samarbeidstiltak De konkurranseutsatte næringene trenger internasjonale rammevilkår som sikrer reell adgang til viktige markeder .	4.1.2 Riikkaidgaskasaš rápmaeavttut ja ovttasbargodoaibmabijut Gilvorašis ealáhusat dárbbašit riikkaidgaskasaš rápmaeavttuid mat sihkkarastet albma vejolašvuođa beassat deaŧalaš gávpemárkaniidda .
Samtidig ønsker andre næringer skjerming mot internasjonal konkurranse .	Seammás eará ealáhusat dáhttot suodjalusa riikkaidgaskasaš gilvvu vuostá .
Det er en utfordring å kunne tilfredsstille begge disse ønskene .	Dat lea stuorra hástalus , jos guktuid beliid sávaldagat galget váldojuvvot vuhtii .
Generelt er EU et viktig marked for norsk eksport , og da særlig for fisk .	Oppalohkái EU lea deaŧalaš gávpemárkka dáža eksportii , ja erenoamážit guolleeksportii .
I dag er flere av EU . ’ s egne fiskebestander nedfisket , noe som ytterligere styrker behovet for fisk fra andre land .	Odne EU iežas guollehivvodagat leat máŋgga sajis loaktašuvvan , ja dan geažil dárbbašit olggoriikkalaš guliid .
Det er viktig å inngå handelsavtaler av gjensidig interesse , som også sikrer næringslivet i regionen .	Deaŧalaš lea dahkat gávpesoahpamušaid main goappašat bealit beroštit , ja mat maiddái sihkkarastet guovllu ealáhuseallima .
Internasjonalt samarbeid gir økt potensiale for verdiskaping og bedre konkurranseevne i næringslivet .	Váldofáddá 2 : Ealáhusovdáneapmi Dáin ealáhusdoaimmain leat maid stuorra ovdánanvejolašvuođat .
Det gjelder også for regionale myndigheter , med hensyn til Hovedtema 2 : Næringsutvikling en forutsetning at de regional- og næringspolitiske virkemidlene tilpasses utfordringene i regionen .	Jos Romsa galggaš sáhttit ovddidit nannoseabbo ja šláddját ealáhuseallima , de eaktun leat ahte guvllolaš ja ealáhuspolitihkalaš váikkuhangaskaoamit heivehuvvojit hástalusaide mat leat guovllus .
Høy rente , som normalt sett gir høyere kronekurs kan være ødeleggende for eksportrettet næringsliv .	Alla reantu , mii dábálaččat lokte ruhtaárvvu , sáhttá billistit eksporteaddji ealáhusdoaimmaid ovdii .
Det vil framover være viktig å registrere avvik mellom nasjonale og regionale forhold i konjunktursituasjonen .	Ovddas guvlui šaddá deaŧalaš áššin registarastit erohusaid mat konjunktuvradilis leat riikkalaš ja guvllolaš dilálašvuođaid gaskkas .
En stram pengepolitikk kan føre til for stor demping av den regionale økonomien hvis konjunkturutviklingen er svakere regionalt enn nasjonalt .	Čavgadis ruhtapolitihkka sáhttá menddo ollu váidudit guvllolaš ruhtadili , go guovlluin lea heajut konjuntuvraovdáneapmi go riikka dásis .
Innsatsområder g Observere konjunkturutviklingen i Troms fylke versus nasjonal utvikling .	Ulbmilsuorggit Dárkot konjunktuvraovdáneami Romssa fylkkas riikkalaš konjunktuvraovdáneami ektui .
økt kompetanse hva angår tilrettelegging for næringsutvikling .	Nu lea maiddái guvllolaš eiseválddiid dáfus , mat buoridit máhtuset lágidit dili ealáhusovdáneapmái .
Gjennom Barentsprogram , Nordkalottprogram og ikke minst gjennom diverse Interreg-program og andre EØS .	Barents-prográmma , Davvikalohttaprográmma ja aiddonassii sierra Interreg-prográmmat ja eará EES .
/ EU-program er det tilrettelagt for slikt samarbeid .	/ EO-prográmmat leat heivehuvvon dakkár ovttasbargui .
Framover ligger det en utfordring i å formulere felles strategier for internasjonale regioner , enten på grunnlag av geografisk nærhet eller næringsmessig / kulturell likeart .	Ovdan lea dat hástalus ahte fertešedje hábmet oktasaš strategiijaid riikkaidgaskasaš guovlluid várás , juogo geográfalaš lagašvuođa geažil dahje ealáhuslaš / kultuvrralaš sullasašvuođa geažil .
Innsatsområder g Videreutvikle den regionale utviklingskompetansen gjennom kunnskapsoppbygging , strategiske regionnettverk , deltakelse i internasjonale program samt i internasjonale fora for regionalpolitikk .	Ulbmilsuorggit Buoridit ain eambbo guvllolaš ovddidanmáhtu dainna lágiin ahte máhttodássi loktejuvvo , strategalaš guovlofierpmádat huksejuvvo , riikkaidgaskasaš prográmmaide ja riikkaidgaskasaš foraide servojuvvo , main lea áššin guovlopolitihkka .
g Stimulere bedrifter til samarbeid over landegrenser , og til utforsking av nye markedsmuligheter .	g Movttiidahttit fitnodagaid searvat riikkarájiid rasttideaddji ovttasbargguide , ja ođđa gávpemárkaniid guorahallamii .
Økningen i statlig tjenesteyting og nedgangen i kommunal tjenesteyting i perioden må ses i sammenheng med helsereformen .	Dan áigodaga stáhtalaš bálvalusaid lassáneapmi ja suohkanlaš bálvalusaid geahppáneapmi lea dárbu geahčadit ovttas dearvvašvuođareforpmain .
Tabell 2 : Sysselsetting i Troms fordelt på næring TROMS Sysselsatte Landbruk 2809 Fiske og fangst 1639 Fiskeoppdrett 310 Fiskeforedling 1465 Annen næringsmiddelindustri 1178 Verkstedindustri 1316 Annen industri 1513 Bygg og anlegg / Kraft og vann 5122 Varehandel 8430 Hotell og restaurant 2711 Transport 3831 Post og tele 1599 Forretningsmessig tjenesteyting 4965 Privat tjenesteyting 4002 Kommunal tjenesteyting 19831 Statlig tjenesteyting 6244 Uspesifisert sysselsetting 215 SUM 67180	Skovvi 2 : Romssa bargosajit ealáhusaid mielde ROMSA Barggus Eanandoallu 2809 Bivdu 1639 Guollebiebma 310 Guollemuohkadeapmi 1465 Eará biebmogálvoindustriija 1178 Divohatindustriija 1316 Eará industriija 1513 Viessu ja rusttet / Fápmu ja čáhci 5122 Gálvogávpi 8430 Hotealla ja restauránta 2711 Fievrrádus 3831 Poasta ja tele 1599 Gávppálaš bálvalus 4965 Priváhta bálvalus 4002 Suohkanlaš bálvalus 19831 Stáhtalaš bálvalus 6244 Čilgekeahtes bargguiduhttin 215 SUPMI 67180
2002 Sysselsatte i % 4,2 % 2,4 % 0,5 % 2,2 % 1,8 % 2,0 % 2,3 % 7,6 % 12,5 % 4,0 % 5,7 % 2,4 % 7,4 % 6,0 % 29,5 % 9,3 % 0,3 % 100,0 %	2002 Bargooasi % 4,2 % 2,4 % 0,5 % 2,2 % 1,8 % 2,0 % 2,3 % 7,6 % 12,5 % 4,0 % 5,7 % 2,4 % 7,4 % 6,0 % 29,5 % 9,3 % 0,3 % 100,0 %
Sysselsatte 2185 1435 506 1111 1104 1238 1593 5514 8407 2388 3998 1306 6581 4288 15685 10399 90 67828	Barggus 2185 1435 506 1111 1104 1238 1593 5514 8407 2388 3998 1306 6581 4288 15685 10399 90 67828
Sysselsatte i % 3,2 % 2,1 % 0,7 % 1,6 % 1,6 % 1,8 % 2,3 % 8,1 % 12,4 % 3,5 % 5,9 % 1,9 % 9,7 % 6,3 % 23,1 % 15,3 % 0,1 % 100,0 %	Bargooasi % 3,2 % 2,1 % 0,7 % 1,6 % 1,6 % 1,8 % 2,3 % 8,1 % 12,4 % 3,5 % 5,9 % 1,9 % 9,7 % 6,3 % 23,1 % 15,3 % 0,1 % 100,0 %
Kilde : Panda	Gáldu : Panda
4.1.3 Generelle virkemidler for næringslivet i Troms Regional- og distriktspolitiske virkemidler innenfor den smale distriktspolitikken er desentralisert til fylkeskommunene .	4.1.3 Dábálaš váikkuhangaskaoamit Romssa ealáhuseallima várás Gáržžes guovlopolitihkas guvllolaš ja guovlopolitihkalaš váikkuhangaskaoamit leat lávdaduvvon fylkkasuohkaniidda .
Dette gir større frihet til å møte egne utfordringer med regionale løsninger .	Dat addá stuorit friddjavuođa duostut hástalusaid guvllolaš čovdosiiguin .
Utfordringen framover blir å fylle dette regionale handlingsrommet i forpliktende samarbeid mellom fylkeskommunen , lokale og nasjonale aktører .	Ovddos guvlui hástalus lea deavdit guvllolaš doaibmasaji geatnegahtti ovttasbarggus fylkkasuohkaniin , báikkálaš ja riikkalaš oasálaččaiguin .
Reelle partnerskapsavtaler med statlige aktører må også omfatte den brede distriktspolitikken , altså statlig sektorpolitikk .	Bargoguoibmesoahpamušat main stáhtalaš oasálaččat leat mielde , fertejit maid siskkildit viiddis guovlopolitihka , namalassii stáhtalaš sektorpolitihka .
Dette blir særlig viktig for å løse større oppgaver innen områder som regionen ikke kan påta seg alene , eksempelvis innen infrastruktur som er en forutsetning for næringsutvikling .	Dat šaddá leat erenoamáš go galgat čoavdit stuoribuš áššiid dain surggiin maid guovlu ii sáhte ieš okto váldit badjelasas , omd. siskkáldas struktuvrra maid ealáhusovddideapmi eaktuda .
Marine næringer og energisektoren må prioriteres .	Vai lea válmmastuvvon máhttovuđolaš ealáhusaid ovddideap-
Mer forutsigbare rammebetingelser er nødvendig , særlig for distriktene .	Dárbu lea dakkár rápmaeavttuide maid lea álkit dovdat ovddalgihtii , erenoamážit guovlluin .
Lokalt eierskap må særlig utvikles og opprettholdes innen naturressursbaserte næringer .	Erenoamážit ferte báikkálaš eaiggátvuohta ovddiduvvot ja bisuhuvvot dakkár ealáhusain main luonddu resurssat leat vuođđun .
Økonomiske virkemidler til næringsutvikling må innrettes både mot innovasjon , nyskapning og investering i bedrifter samt infrastruktur .	Ealáhusovddideami ekonomalaš váikkuhangaskaoamit fertejit stivrejuvvot fitnodagaide sihke hutkamii , ođastusaide ja ruhtadeapmái , ja vel siskkáldas struktuvrii .
Også fysisk kapital er viktig for næringsutvikling , særlig mot marin- og energisektoren .	Máhttokapitála ja fysalaš kapitála ovttasdoaibman ferte boahtit oidnosii almmolaš ortnegiin mat dorjot hutkama .
Det nære samspillet mellom kunnskapskapital og fysisk kapital må gjenspeiles i offentlige støtteord-	Deaŧalaš lea hábmet hutkanpolitihka mii lea heivehuvvon erenoamážit guovlluid unna ealáhusbirrasiidda .
De fleste av disse virkemidlene er nasjonalt forankret , og løsrevet fra regionalt nivå .	Dáin váikkuhangaskaomiin eatnašat leat riikka dásis vuođđuduvvon , eaige gittalagaid guvllolaš dásiin .
Regionalisering av virkemidlene vil bidra til tilpasning mot innovative små- og mellomstore bedrifter som utgjør regionens fortrinn .	Váikkuhangaskaomiid regionaliseren sáhtášii leat mielde heiveheamen innovatiiva unna ja gaskamearálaš fitnodagaide , mat leat guovlluid ovdamunit .
Utfordringen framover blir å utforme et regionalt utviklingssystem hvor samarbeidspartnere deltar , både med utviklings- og fysisk kapital .	Hástalus ovddos guvlui lea hábmet guvllolaš ovddidansystema masa ovttasbargoguoimmit servet , sihke ovddidankapitálain ja fysalaš kapitálain .
Det regionale utviklingssystemet må omfatte en helhetlig innsats fra tilrettelegging for næringsutvikling , forskning og utvikling både i fylket og i landsdelen , til risikoavlastning innen næringsrettet idéutvikling , oppskalering og kommersialisering .	Guvllolaš ovddidansystema ferte fátmmastit oppalaš áigumuša , gitta ealáhusovddideami rájis , ja fylkka ja riikkaoasi siskkáldas dutkama ja ovddideami rájis gitta heavvovára geahpedeami rádjai gávppálaš jurddaovddideamis , buorideamis ja gávppáiduhttimis .
I Troms tilhører de syv nordligste kommunene tiltakssonen 17. Dette gir tilgang på virkemidler rettet mot både næringsliv og privatpersoner , og virkemidlene gir gode resultater 18. Det må bli en ytterligere satsing på tiltakssonen .	Romssas 7 davimus suohkana gullet doaibmaguvlui 17. Dat addá sihke ealáhuseallimii ja priváhta olbmuide vejolašvuođa oažžut váikkuhangaskaomiid , ja dat ruđat addet buriid bohtosiiđ 8. Doaibmaguvlui ferte eambbo vel áŋgiruššan .
Det må arbeides for like satser og virkemidler i hele sonen , eksempelvis er det ikke samsvar mellom tiltakssonen og SND . ’ s virkemiddelsoner .	Bargat lea dárbu dan badjelii ahte oppa doaibmaguovllus leat ovttalágan máksomearit ja váikkuhangaskaoamit , go omd. doaibmaguovlu ja SND váikkuhangaskaomiid guovlu eai heive oktii .
I tiltakssonen er det fritak for arbeidsgiveravgift , mens det for resten av Troms er redusert arbeidsgiveravgift .	Doaibmaguovllus ii leat barggaheaddjidivat , muhto Romssas muđui lea geahpeduvvon barggaheaddjidivat .
Differensiert arbeidsgiveravgift er et av de viktigste virkemidlene for å bevare hovedtrekkene i bosettingsmønsteret .	Differensierejuvvon barggaheaddjidivat lea deaŧaleamos váikkuhangaskaomiid logus go lea sáhka ássama váldodovdomearkkaid bisuheamis .
Ved et bortfall blir det viktig å se på alternative ordninger .	Jos dat gahččá eret , de lea deaŧalaš geahčadit molssaevttolaš ortnegiid .
Nye kompenserende virkemidler rettet mot næringslivet må være gjennomførbare i følge EØSregelverket og forutsigbare over en tidsperiode .	Ođđa buhttejeaddji váikkuhangaskaomiid mat leat ealáhuseallima várás , ferte leat vejolaš čađahit EES-njuolggadusaid mielde ja diehtit ovddalgihtii dihto áigodaga .
De må treffe de mest perifere regionene og næringene som blir hardest rammet .	Dat fertejit deaivat boitoseamos guvlluid ja daid ealáhusaid maiddá eanemusat lea čuohčán .
Videre må de reflektere bedriftenes behov og være enkle å administrere .	Dasto dat fertejit čájehit fitonodagaid dárbbuid ja leat álkit hálddašit .
Når det gjelder kompensasjon overfor offentlig sektor bør dette skje gjennom økte rammeoverføringer og gjennom utlokalisering av statlige institusjoner .	Almmolaš suorggi buhtadusat berrejit boahtit stuorruduvvon rápmajuolludemiid bokte ja stáhtalaš lágádusaid lávdadeami bokte .
Innsatsområder g Stimulere til etablering av regionale innovasjonssystemer / næringsklynger .	Ulbmilsuorggit Movttiidahttit ásahit guvllolaš innovašuvdnasystemaid / ealáhusgihpuid .
g Utvikle de regionale virkemidlene som grunnlag for næringsutvikling i Troms .	g Ovddidit guvllolaš váikkuhangaskaomiid Romssa ealáhusovdáneapmái vuođđun .
g Tiltak rettet mot kompetanse , entreprenørskap , innovasjon og nyetablering må tilpasses regionale forhold og forutsetninger .	g Guvllolaš dilálašvuođaide ja ovdehusaide fertejit heivehuvvot doaibmabijut máhtus , entreprenevradoaimmas , hutkamis ja álggaheamis .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Generelle rammebetingelser og regionalpolitiske virkemidler til næringsutvikling må styrkes og inn-	Riikkalaš dási oasáluš g Vai guovllu ovdamunit geavahuvvojit , de fertejit
rettes slik at regionens fortrinn kan utnyttes . Dette innebærer også rammebetingelser som sikrer god markedsadgang for fylkets næringsliv gjennom nedbygging av avstandsulempene .	Dat mearkkaša ahte fertejit leat rápmaeavttutge mat sihkkarastet fylkka ealáhusdoaimmaide buori beassama gávpemárkaniidda dainna lágiin ahte váidudit guhkes gaskkaid heajut beliid .
Troms fylkeskommune må gis økonomiske rammer som gjør den i stand til å arbeide proaktivt for bedre rammevilkår for næringsutvikling i samarbeid med kommunene , forsknings- og utdanningsinstitusjonene og næringslivet .	Romssa fylkkasuohkan ferte oažžut ekonomalaš rámaid maiguin sáhttá bargat suohkaniiguin , dutkan- ja oahpahuslágádusaiguin ja ealáhusdoaimmaiguin ovttas proaktiivvalaččat buoridan dihte ealáhusovddideami rápmaeavttuid .
Ved et eventuelt bortfall av differensiert arbeidsgiveravgift må det etableres ordninger som kompenserer for næringslivets og offentlig sektors merutgifter .	Jos differensierejuvvon barggaheaddjidivat jávká , de fertejit ásahuvvot ortnegat mat buhttejit ealáhusdoaimmaid ja almmolaš suorggi liigegoluid .
Næringsrettede programmer og programaktiviteter ( til NFR .	Ealáhusvástesaš prográmmat ja prográmmadoaimmat ( NFR .
, SND og SIVA ) knyttet til FoU og næringsutvikling må regionaliseres .	, SND ja SIVA várás ) mat leat DjO ja ealáhusovddideami olis fertejit regionaliserejuvvot .
Virkemidlene må også omfatte støtte til fysisk investering .	Váikkuhangaskaoamit fertejit maid siskkildit doarjagiid mat leat fysalaš ruhtadeapmái .
Videre offensiv satsing på tiltakssonen , samt like satser og virkemidler i hele tiltakssonen .	Joatkevaš offensiiva áŋgiruššan doaibmaguovllu buorrin , ja ovttalágan máksomearit ja ruhtamearit olles doaibmaguovllus .
4.2 Landbruk Landbruket i Troms skal være en viktig del av næringsog bosettingsgrunnlaget i Troms fylke , en viktig kulturbærer , samt sikre forvaltning av arealressursser og kulturlandskap .	4.2 Eanandoallu Romssas eanandoallu galgá leat ealáhus- ja ássanvuođus deaŧalaš oassi , deaŧalaš kulturčaggi , ja sihkkarastit eananviidodagaid ja kulturviidodagaid hálddašeami .
Det må satses på et sterkt lokalt landbruk som gir trygg og ren kvalitetsmat .	Dárbu lea bargat dan badjelii ahte lea nana báikkálaš eanandoallu mii buvttada luohtehahtti ja áivan borramušaid .
Landbruket må ha fokus på krav fra markedet , blant annet dokumentert produksjon , sporbarhet , dyrevelferd og etikk .	Eanandoallu ferte čalmmustit gávpemárkana gáibádusaid , ee. duođaštuvvon buvttadeami , borramušguorranvejolašvuođa , elliid buorredili ja etihka .
I perioden kan det bli en todeling av næringen , hvor en del satser på tradisjonelt jordbruk og en annen på nisjeproduksjon .	Áigodagas ealáhus sáhttá leat guovtti juogus , mas nuppi juogus olbmot doaimmahit árbevirolaš eanandoalu , ja nuppis fas latnjalas buvttadeami .
Utfordringene for nisjeprodusentene er merkevarebygging , logistikk , landbruksindustri og matvarekjeder .	Sin hástalusat guđet buvttadit latnjalas buktagiid , lea mearkagálvohuksen , logistihkka , eanandoalloindustriija ja borramušgávperáiddut .
Det er en sterk nedgang i antall bruk i Troms , men areal i drift og produksjon er stabilt og viser økning for flere produksjoner .	Doaluid lohku lea garrasit njiedjan Romssas , muhto doaimmaid ja buvttadeami viidodagat bissot ja vel sturrotge muhtun buktagiid dáfus .
For å opprettholde aktiviteten i næringen kreves det tilfredsstillende rammevilkår og lønnsomhet .	Vai ealáhusa doaimmat galget bissut , de gáibiduvvojit dohkálaš rápmaeavttut ja gánnáhahttivuohta .
Dette kan medføre strukturendringer i landbruket .	Eananviidodat ferte vuođđun sihkkarastojuvvot .
Reindriftsnæringen må sikres en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig drift .	Eanandoalus ferte ain leat deaŧalaš rolla riikkaoasi ássamii . Stáhtadoarjja ferte vuovdedollui fas lágiduvvot .
Sikring av areal for reinbeite er en regional utfordring for bærekraftig utvikling i Troms .	gánnáhahtti ovdáneamis lea sihkkarastit boazoguohtumii eananviidodagaid .
Både for reindrift og husdyrhold er det i enkelte områder av Troms store konflikter i forhold til rovdyr , se for øvrig kap 6 .	Sihke boazodoallu ja šibitdoallu vásiha muhtun guovlluin Romssas stuorra váttisvuođaid boraspiriid geažil , geahča muđui vel kap. 6 .
Skogressursene i fylket må forvaltes og utnyttes slik at det bygges opp en skogressurs som er større og bedre enn den som er i dag .	Fylkka vuovderiggodagat fertejit nu hálddašuvvot ja geavahuvvot ahte šaddá dakkár vuovderesursa mii leat stuorit ja buoret go dat mii leat odne .
Det må tilrettelegges for en bærekraftig forvaltning av skogressursene .	Vuovderiggodagaid gánnáhahtti hálddašeapmi ferte lágiduvvot .
Økt avvirking øker grunnlaget for foredling av produkter fra skogen i Troms .	Go eambbo geavahuvvojit vuovddit , de stuorru vuovdebuktagiid muohkadanvejolašvuohta Romssas .
Biomasse fra skogbruk og jordbruk representerer en uutnyttet ressurs for produksjon av bioenergi .	Dat biomássa mii boahtá vuovddis ja eanandoalus , lea geavatkeahtes riggodat mii heive bioenergiijabuvttadeapmái .
De rike utmarksressursene i fylket må også utnyttes bedre .	Fylkka valjes meahččeriggodagatge fertejit buorebut geavahuvvot .
Innsatsområder g Utvikle et markedstilpasset landbruk i Troms som kan utnytte de fortrinn vi har i nord .	Ulbmilsuorggit Ovddidit Romssas gávpemárkanii heivehuvvon eanandoalu , mii sáhttá daid ovdamuniid geavahit mat mis leat davvin .
Dette innebærer tilrettelegging for utvikling av såvel tradisjonelt landbruk som småskaladrift .	Dat mearkkaša ahte fertet lágidit nu ahte lea ovdáneapmi sihke árbevirolaš eanandollui ja unnadoallofitnodagaide .
g Utvikle en arealpolitikk som sikrer langsiktige drivverdige enheter .	g Ovddidit viidodatpolitihka mii sihkkarastá guhkesáigásaš gánnáhahtti bargoosiid .
g Fokusere på utfordringer i forbindelse med distribusjon av nisjeprodukter .	g Čalmmustit hástalusaid latnjalasbuktagiid distribušuvdnii .
g Skogressursene i fylket skal forvaltes med sikte på å øke avvirking .	g Fylkka vuovderesurssaid hálddašeami ulbmil galgá leat viiddit vuovdegeavaheapmi .
Bruk og foredling av lokale skogprodukter skal øke , både til tradisjonell trelast , energi fra skog , samt nye bruksområder .	Báikkálaš vuovderesurssaid geavaheapmi ja muohkadeapmi galgá lassánit , sihke árbevirolaš sahádoaibma , vuovdeenergiija ja ođđa geavahansuorggit .
g Sørreisa skal ha en sentral rolle som senter for treindustri .	g Ráisavuonas galgá leat guovdilis rolla muorraindustriijaguovddážin .
g Ta vare på reindriftsinteresser gjennom sikring av areal- og beitegrunnlag .	g Váldit vára boazodoalloberoštumiin viidodat- ja guohtunvuođu sihkkarastimiin .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Også nasjonalt må det legges til rette for en arealpolitikk som sikrer landbruket livskraftige og drivverdige enheter i framtiden .	Riikkalaš dási oasáluš Maiddái riikka dásis ferte viidodatpolitihka lágiduvvot nu ahte eanandollui sihkkarastojuvvojit eallingelbbolaš ja gánnáhahtti oasit boahtteáiggis .
g Det må arbeides for en helhetlig og langsiktig landbrukspolitikk som hovedsaklig tar utgangspunkt i lokale ressurser .	g Ollislaš ja guhkesáigásaš eanandoallopolitihkka ferte leat ulbmilin , mii eanaš váldá vuhtii báikkálaš resurssaid .
Som følge av stadig nye reguleringer fra statlig hold er ikke kommersielt fiske lenger en allmenn rett i Norge .	Stáhta dávjjes reguleremiid geažil gávppálaš guolásteapmi ii leat šat Norggas dábálaš vuoigatvuohta .
Når adgangen begrenses sterkt , framstår det som rimelig at lokalsamfunn gis kompensasjon for privatisering av rettigheter til fiskeressursene .	Go dat vejolašvuohta ráddjejuvvo garrasit , de čuožžila govttolaš áššin ahte báikkálaš servodat ferte oažžut buhtadasa guolleriggodatvuoigatvuođaid ovddas mat leat privatiserejuvvon .
En slik kompensasjon bør også innføres i forbindelse med beslaglagt oppdrettsareal .	Dakkár buhtadas berre maid álggahuvvot daid mearraviidodagaid geažil maid guollebiebmanrusttegat váldet háldoseaset .
Næringen må framover kunne tilpasse seg den komplekse etterspørselen i det internasjonale markedet .	Ovddos guvlui ealáhus ferte máhttit heivehit iežas riikkaidgaskasaš gávpešiljuid girjás gálvojerrui .
Nye krav blir stilt til fiskeri- og havbruksnæringen som følge av markedets økte fokus på sporbarhet og dokumentasjon av alle matvarer .	Ođđa gáibádusat bohtet guolástus- ja guollebiebmanealáhussii mađe mielde gávpemárkanat gáibidit sáhttit guorrat ja duođaštit buot borramušgálvvuid álggu .
4.3.1 Fiskeressursene Framover er det en stor utfordring å få en positiv utvikling i de viktigste fiskeressursene og få gjenopprettet de lokale gytebestander .	4.3.1 Guolleresurssat Ovddos guvlui stuorra hástalus lea oažžut deaŧaleamos guolleresurssaid ovdánit bures , ja oažžut ruovttoluotta ovddeš báikkálaččat gođđi guollešlájaid .
Hardere beskatning av lokale selbestander vil også gi bedre muligheter for lokale fiskerier .	Jos eambbo bivdojit báikkálaš njuorjohivvodagat , de datge attášii báikkálaš guolásteapmái buoret vejolašvuođaid .
Flere arter har potensiale til utnyttelse i næringssammenheng , men dette forutsetter en betydelig FoU-innsats som kartlegging av bestander og utvikling / tilpasning av fiskeredskaper .	Máŋgga šlájas lea gealbu šaddat ávkin ealáhusaid olis , muhto eaktun dasa leat DjO-searvamat hivvodatkártemii ja bivdosiid heiveheapmái ja buorideapmái .
4.3.2 Fiskeflåten Flåteleddet i Troms er differensiert med en betydelig havgående flåte , og en sterk kystflåte .	4.3.2 Guolástanfatnasat Romssas fatnasiid joavku lea máŋgga šládjii , go leat arvat áhpefatnasat ja ollu riddofatnasat .
Troms har hatt en reduksjon i antall hovedyrkesfiskere som er sterkere enn på landsbasis .	Romssas lea sin lohku njiedjan , geaid váldoealáhus lea guolásteapmi , ja nu lea dahkan eambbo go riikkas muđui .
Rekrutteringen til yrket går ned , og gjennomsnittsalderen blant fiskerne øker .	Ođđa olbmuidge lohku lea njiedjan , guđet álget ealáhussii , ja guolásteddjiid gaskamearálaš ahki goargŋu .
4.3 Fiskeri- og havbruk Fiskeri- og havbruksnæringen i Troms er en viktig bærebjelke for sysselsetting og bosetting i fylket .	Máŋgga gillái lotnolaš guolásteapmi lea deaŧalaš ealáhusheivehallan , muhto riikkalaš rápmaeavttut leat vánit heivvolaččat dakkár doaimmaide .
Reguleringen av næringen må ivareta hensyn til både bærekraft , lønnsomhet , verdiskaping , sysselsetting og samfunnsøkonomi .	Eanet ja eanet guolástemiide ráddjejuvvo olbmuid vejolašvuođa searvat , ja dat hábme ealáhusa struktuvrra nu ahte čuohcá sihke bargosajiide ja ássámi-
Troms har i dag en sterk posisjon som landingssted for fisk og fiskeprodukter til en lokaleid industri .	Romssas lea odne nana sajádat dakkár báikin masa buktet guliid ja guollebuktagiid báikkálaš industriijii .
Rekeindustrien har en stor betydning for fylket , med flere moderne produksjonsanlegg .	Reahkaindustriija mearkkaša ollu fylkii , mas leat máŋga stuorra buvttadanrusttega .
Det må arbeides aktivt for å opprettholde og styrke rammebetingelsene for verdiskaping i rekenæringen .	Dárbu lea bargat árjjálaččat vai reahkaealáhusa árvodahkama rápmaeavttut bissot ja nannejuvvojit .
I planperioden må det bli økt verdiskaping basert på råstoffet som nå transitteres gjennom regionen .	Plánaáigodagas ferte árvodahkan lassánit varasávdnasiid vuođul mat dál dušše fievrriduvvojit guovllu čađa .
På lengre sikt kan også oppdrettstorsk få betydning med tanke på å bedre industriens råstofftilgang gjennom året .	Guhkibu vuollái maiddái biebmodorskige sáhttá leat deaŧalaš , go buorida varasávnnasboahtima industriijii miehtá jagi .
Framover er det viktig at fiskeindustrien videreutvikler sine konkurransefortrinn som tilgang på fersk fisk av høy kvalitet .	Go varasávdnasiid kvalitehtas váldojuvvo vára , de lea vejolaš ráhkadit buktagiid maid ovddas oastit mákset buriid hattiid gávpemárkaniin .
Ved samarbeid mellom fiskeindustri og fiskeflåte kan kvaliteten på landingene heves , noe som vil gi økt lønnsomhet hos begge parter .	Guollebuktimiid lea vejolaš buoridit go guolleindustriija ja guollefatnasat gulahallet ja barget ovttas , ja dat gánnáha goappašiid oasálaččaide .
4.3.4 Oppdrett Det er et økende behov for settefisk til lakseoppdrett i Troms og Finnmark , og det er i dag underdekning av egenprodusert smolt .	4.3.4 Guollebiebman Romssas ja Finnmárkkus eambbo ja eambbo dárbbašit veajehiid luossabiebmanrusttegiidda , ja odne dáppe buvttadit menddo unnán luossaveajehiid .
Beredskapsmessige hensyn taler for økt lokal produksjon av smolt .	Válmmasvuođa dárbbut gáibidit ahte báikkálaš veajetbuvttadeapmi ferte stuorrut .
I fylkesplanperioden kan det forventes en restrukturering i oppdrettsnæringen , som innebærer både oppkjøp av konsesjoner og splitting av konsern i mindre enheter .	Jáhkehahtti lea ahte fylkaplána áigodagas hábmejit guollebiebmanealáhusa struktuvrra ođđasis , mii mielddisbuktá ahte unnit osiide juohkásit gávpesearvvit ja ahte konsešuvnnat mannet gávpegálvun .
Fylkeskommunen skal analysere strukturen i næringen , og påpeke hvilke områder som bør prioriteres for den videre utviklingen .	Fylkkasuohkan áigu árvvoštallat ealáhusa struktuvrra ja čujuhit surggiide mat berrejit vuoruhuvvot ovddimussii eláhusa boahttevaš ovdáneamis .
Troms har et stort produksjonspotensiale innen oppdrett , og det er store forventninger til utvikling av nye arter som torsk , steinbit , skjell og kråkeboller .	Romssas leat stuorra buvttadanvárit guollebiebmamis , ja vuordámušat leat ahte guollebiebmanovdáneapmi buktá ealáhussii ođđa šlájaid , nugo dorski , stáidnára , skálžžuid ja gáranasruittuid .
På dette området gjenstår det enda mye FoU-arbeid .	Dán suorggis lea ain dagakeahttá ollu DjO-bargu .
I planperioden må det være et helhetlig fokus på satsingen innenfor havbruksnæringen i Troms , slik at	Hástalus lea čeahkkádit ja gávppáiduhttit dutkanbohtosiid , go dat gáibida hirbmat ollu ruhta-
utviklingsarbeidet får den retning som gagner fylket best .	Meahččeguollebivdu lea pilotprošeakta mas bibmet nannánrusttegis rávdduid .
Kystsonen må utnyttes effektivt med hensyn til areal .	Mearragátti viidodagat fertejit váldojuvvot atnui jierpmálaččat .
Samtidig vil økt press på kystsonen , blant annet gjennom ny næringsutvikling , stille nye kunnskapskrav både om biologiske og miljømessige forhold .	Seammás šaddá nu , go mearragátti álget geavahit eambbo ja eambbo , ee. ođđa ealáhusaide , ahte čuožžilit gáibádusat ahte olbmos leat biologalaš ja biraslaš diliid birra máhttu .
Innsatsområder g Fylkeskommunen må ta en lederrolle for den regionale utvikling av fiskeri- og havbruksnæringen i Troms , og utnytte de fortrinn som finnes i fylket .	Ulbmilsuorggit Fylkkasuohkan ferte váldit badjelasas jođiheaddji rolla guolástus- ja mearradoalloealáhusa guvllolaš ovddideamis Romssas , ja geavahit fylkka ovdamuniid .
g Det må arbeides for at strukturendringer i fiskeri- og havbruksnæringen fremmer samfunns- og næringsutvikling i fylket , med en fortsatt desentralisert profil .	g Bargat fertet dan badjelii ahte guolástus- ja mearradoalloealáhusa struktuvranuppástusat leat ávkin servodat- ja ealáhusovdáneapmái fylkkas , go lávdadanprofiila joatká .
g Økonomisk virkemiddelinnsats mot fiskeri- og havbruksnæringen må bidra til å sikre regionale mål for utvikling .	g Guolástus- ja mearradoalloealáhusa vástesaš váikkuhangaskaoamit fertejit sihkkarastit guvllolaš ovddidanulbmiliid .
g Kompensasjonsordninger knyttet til areal , ressurs- og produksjonsrettigheter må utredes i planperioden , og konsekvensutredes før innføring .	g Buhtadusortnegat mat čatnasit viidodagaide , resurssaide ja buvttadanvuoigatvuođaide , fertejit čielggaduvvot plánaáigodagas , ja váikkuhusčielggadeamis , ovdalgo álggahuvvojit .
g Tema som rekruttering , rettigheter og fordeling av disse må gis økt fiskeripolitisk fokus .	g Dakkár fáttát go rekruteren , vuoigatvuođat ja daid juogadeapmi fertejit čalmmustuvvot eambbo guolástuspolitihkas .
g Fiskeindustriens lokalisering må fortsatt være et fortrinn i råstoffmarkedet .	g Guolleindustriija ásaheami vuođđu ferte ain leat báikki lagašvuohta varasguollehivvodagaide .
Rammevilkårene for industrien må styrkes i form av forbedring av råstofftilgang og markedsforhold samt økt verdiskaping av fisk som nå transitteres gjennom fylket .	Industriija rápmaeavttut fertejit nannejuvvot dainna lágiin ahte gávpemárkkadilálašvuođat buoriduvvojit ja beassan geahpeduvvo varasguollehivvodagaide , ja ahte varasguolit mat mannet fylkka čađa , muohkaduvvojit fylkkas vai árvu stuorru .
g Det må satses på bruk av fangstmetoder og en fangstbehandling som gir best mulig råstoffkvalitet .	g Eambbo searat biddjojuvvojit bivdovugiide ja sálašmuohkadeapmái mat eanemusat buoridit varasávnnaskvalitehta .
g Arbeidet med tilrettelegging for økt produksjon av settefisk av laks og ørret i Troms må videreføres .	g Joatkit dilálašvuođaid láhčima nu ahte lea vejolaš eambbo buvttadit luossa- ja dápmoveajehiid gilvinguollin Romssas .
g En regional strategi for utvikling av marine arter i oppdrett må utformes .	g Guvllolaš strategiija ferte hábmejuvvot mariidna šlájaid biebmama várás .
Det må arbeides for opprettelse av strategiske selskap eller programmer som bidrar til oppskalering og kommersialisering av nye arter i oppdrett , samt tilrettelegging for systemer for distribusjon og omsetning .	amen ja gávppáiduhttimin ođđa šlájaid geavaheami guollebiebmamis , ja systemat fertejit heivehuvvot guollebuktagiid fievrrideami ja jođiheami várás . Bargu ferte dahkkojuvvot mii unnida viidodatvátnivuođa , go dat hehtte guollebiebmanealáhusa ovdáneames eambbo .
Muligheter for samlokalisering av ulike arter i oppdrett må utredes , siden dette kan øke produksjonspotensialet og bidra til å redusere båndlagte lokaliteter .	Čielggaduvvot ferte leago vejolaš ovtta báikái bidjat sierralágan náliid biebmanrusttegiid , go dat sáhttá stuorrudit buvttadannávččaid ja leat mielde čoavdimin eará báikkiid .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Det må etableres en omforent nasjonal strategi basert på regionale fortrinn for videre utvikling av fiskeri- og havbruksnæringen , og det må følge virkemidler med strategien ( e ) .	Riikkalaš dási oasáluš g Ásahuvvot ferte earáláhkáiovttastuvvon riikkalaš strategiija , man vuođđun leat guvllolaš ovdamunit guolástus- ja mearradoalloealáhusa ovddideami dáfus , ja váikkuhangaskaoamitge fertejit čuovvut strategiija ) ( id mielde .
g Regelverket må tilpasses nye behov som følge av fokus på kvalitetssikring og sporbarhet .	g Láhkaásahus ferte heivehuvvot ođđa dárbbuide dainnago čalmmusteapmi lea kvalitehtasihkkarastimii ja guorranvejolašvuođaide .
g Fiskeri- og havbruksnæringen er en kompleks næring , og derfor bør virkningene av nye regelverk	g Guolástus- ja mearraealáhus lea kompleksa ealáhus , ja danne berrejit ođđa njuolggadusčoahkiid ja váikkuhangaskaomiid váikkuhusat guorahallojuvvot .
Eksempelvis må nye spesifikasjoner som påvirker salg av settefisk av laks og ørret ta hensyn til at det er mangel på settefisk i fylket .	Ovdamearkka dihte fertejit ođđa spesifikašuvnnat mat váikkuhit gilvinluossaveajehiid ja gilvindápmotveajehiid vuovdimii váldit vuhtii ahte fylkkas váilot gilvinveajehat .
Ved planlegging innenfor havbruksnæringen må sårbarhets- og beredskapsvurderinger gjennomføres på regionalt nivå .	Go mearradoalloealáhusa siskkobealde plánejuvvo , de ferte raššivuođa ja válmmasvuođa bealitge árvvoštallojuvvot guvllolaš dásis .
Staten må utrede modeller for innføring av ressursrente og arealavgift i henholdsvis fiskeri- og havbruksnæringen .	g Stáhta ferte čielggadit resursareanttuid ja viidodatdivadiid álggaheami várás málliid guolástusas ja mearradoalloealáhusas .
En eventuell avgift må imøtekomme og ivareta behov som er avdekket regionalt og lokalt , og den må tilbakeføres lokalsamfunnet der verdiene er skapt for å skape legitimitet for både reguleringssystem og avgift .	Vejolaš divat ferte heivehuvvot dárbbuide ja vuhtii váldit daid mat lea boahtán dihtosii sihke guvllolaš ja báikkálaš dásis , ja dat divat ferte jorahuvvot ruovttoluotta báikkálaš servodahkii mas duot árvvut leat dahkkojuvvon , vai lea sihke regulerensystemii ja divdadiidda legitimitehta .
Det må bli økt regional innflytelse over forvaltningsoppgavene tilknyttet fiskeri- og havbruksnæringen .	g Guovllut fertejit oažžut eambbo válddi váikkuhit daidda hálddašandoaimmaide mat čatnasit guolástus- ja mearradoalloealáhussii .
Dette inkluderer vurdering og gjennomføring av bestandsmessig lokale forvaltningsmodeller .	Dat fátmmasta maid válddi árvvoštallat ja čađahit dihto guollenáliid dáfus báikkálaš hálddašanmálliid .
Forvaltningen av fiskeriene må gi et mest mulig stabilt langtidsutbytte .	g Guolástusaid hálddašeapmi ferte leat nu ahte lea guhkesáigásaš bissovaš gánnáhahttivuohta .
Uutnyttede arter og bestander i Barentshavet må kartlegges , og det må innføres en sterkere beskatning av sel .	Barentsábi geavatkeahtes šlájat ja hivvodagat fertejit kártejuvvot , ja njuorjjuid lea dárbu garraseappot geahpedit .
Det må utføres omfattende kartlegging av kyst- og fjordsystemene i forhold til oppvekstområder , gytefelt m.m. for ulike fiskeslag .	g Riddo- ja vuotnasystemaid viiddis kártema lea dárbu čadahit iešguđetlágan guollešlájaid šaddanguovlluid , gođđanbáikkiid jna. dihte .
Strukturering av fiskeflåten må ta distriktsmessige og fiskeripolitiske hensyn .	g Guollefatnasiid struktureren ferte váldit guovlluid ja guollepolitihka vuhtii .
Det må være mulighet for tilfredsstillende lønnsomhet innenfor alle størrelsesgrupper .	dohkálaš gánnáhahttivuhtii buot sturrodatjoavkkuid siskkobealde .
Rettigheter må tilbakeføres landsdelen .	Vuoigatvuođat fertejit buktojuvvot ruovttoluotta riikkaoassái .
Reguleringssystemet må utformes slik at det ikke tilrettelegger for konsentrasjon av fiskerettigheter på få hender .	Regulerensystema ferte hábmejuvvot nu ahte ii daga vejolažžan čohkket guolástusvuoigatvuođaid moatti gihtii .
Det må arbeides for rekrutteringsmuligheter for ungdom til fiskeryrket .	Guolástussii ferte bargojuvvot nuoraid rekruterenvejolašvuođaid .
Det må utvikles reguleringsmodeller som gjør det attraktivt å levere fisk av høy kvalitet .	Dakkár regulerenmállet fertejit ovddiduvvot mat dahket sávahahttin buktit guliid main lea alla kvalitehta .
Regelverket må tilpasses fiskeindustriens behov for jevnere tilgang på råstoff .	Njuolggadusat fertejit heivehuvvot guolleindustriija dárbbuide oažžut varasávdnasiid jeavddaleappot .
Leveringsplikten for trålerflåten må opprettholdes .	Troláriid buktingeatnegasvuohta ferte bisuhuvvot .
4.4 Kombinasjonsnæringer Gjennom prosjektet ” Kombinasjonsnæringer langs en fjord ” er det gjort positive erfaringer med tilrettelegging for kombinasjonsnæringer .	4.4 Lotnolas ealáhusat " Kombinasjonsnæringer langs en fjord " nammasaš prošeavttas leat leamaš positiiva vásáhusat lotnolas ealáhusaid heivehallamis .
Ved å kombinere ulike næringer kan man oppnå effektiv ressursutnyttelse samt økt næringsgrunnlag i distriktene .	Go sierralágan ealáhusat kombinerejuvvojit , de lea vejolaš oažžut áigái beaktilis resursageavaheami , ja vel viiddidit guovlluid ealáhusvuođu .
Tradisjonelt har jordbruk og fiske vært kombinert .	Árbevierru lea leamaš kombineret eanandoalu ja guolástusa .
Videre er det muligheter til kombinasjon med blant annet husflid , håndverk , reiseliv og kultur .	Dasto lea vejolaš kombineret ee. dujiin , ruoktodujiin , mátkkoštanealáhusain ja kultuvrrain .
Innsatsområde g Det må i perioden satses sterkere på tilrettelegging for kombinasjonsnæringer .	Ulbmilsuorggit Áigodagas lea dárbu eambbo searaid bidjat lotnolas ealáhusaid heivehallamii .
Bidrag fra nasjonalt nivå Det må tilrettelegges for kombinasjonsnæringer i distriktet , både gjennom rammebetingelser og virkemidler .	Riikkalaš dási oasáluš Guovlluin lea dárbu lotnolas ealáhusaide láhčit dilálašvuođaid , sihke rápmaeavttuiguin ja váikkuhangaskaomiiguin .
Kombinasjonsnæringer må bli et satsingsområde i regjeringens småsamfunnssatsing .	Lotnolaš ealáhusat fertejit šaddat ulbmilsuorgin ráđđehusa unnaservodatáŋgiruššamis .
4.5 Petroleum Erfaringene fra andre fylker viser at det er ilandføring av gass og driftsfunksjoner for felt som gir muligheter for næringsutvikling .	4.5 Petroleum Eará fylkkaid vásáhusat čájehit ahte gássa gáddáibuktin ja gássabohkanbáikkiid doaibmafunkšuvnnat dat addet vejolašvuođaid ovddidit ealáhusaid .
For Troms ligger mulighetene innenfor felt som marin produksjon , energi , miljøovervåkning og beredskap , logistikk , prosjektering , ingeniørtjenester og privat tjenesteyting .	Romssa vejolašvuođat leat dakkár suorggit go mariidna buvttadeapmi , energiija , birasbearráigeahčču ja válmmasvuohta , logistihkka , projekteren , inšenearabálvalusat ja priváhta bálvalusat .
Det bør opprettholdes og utvikles ny aktivitet der det er etablert virksomhet fra før .	Čalmmusteapmi ferte leat davviguovlluid petroleumdoaimmaide sihke ruošša ja norgalaš oasis Barentsábis .
Fokus må rettes mot petroleumsaktivitet i nordområdene og på norsk og russisk side i Barentshavet .	man vuođđun lea hábmen , áššehasheivehallan , kvalitehtasihkkarastin , ođđa teknologiija ja viiddis máhttu .
En trussel for dette bildet er langvarig stans i letevirksomhet i nord som da vil føre til en nedbygging av kompetansemiljøene .	Go dilli šaddá nu ahte gilvu lassána sihke gávpemárkaniid ja bargonávččaid alde , de industriija ferte ávkin geavahit goappašiid sohkabeliid máhtu .
Den mer langsiktige hovedutfordringen for den tradisjonelle leverandørindustrien , spesielt verfts- og ingeniørvirksomheten , blir å tilpasse seg et framtidig marked med nye utbyggingsløsninger og ny teknologi i petroleumsindustrien .	Guhkebuš áigái váldohástalus árbevirolaš háhkanindustriijii , erenoamážit skiipahuksehat- ja inšenearadoaimmaide , šaddá heivehit iežaset boahtteáigásaš gávpemárkaniidda ođđa huksenčovdosiiguin ja ođđa teknologiijain petroleumindustriijii .
Innsatsområder g Petroleumsmiljøene må styrkes i nord .	Ulbmilsuorggit Petroleumbirrasat fertejit nannejuvvot davvin .
Harstad skal fortsatt ha status som oljesenter i nord ved at tillagte oppgaver opprettholdes og videreutvikles .	Háršttás galgá ain leat davi oljoguovddášárvu dainna lágiin ahte doaimmat mat leat dohko biddjojuvvon , bissot ja ovddiduvvojit eambbo .
Tromsø med sitt forsknings- og kompetansemiljø må i sterkere grad bli synlig i utviklingen av oljeindustrien i nord .	Romsa mas leat dutkan- ja máhttobirrasat , ferte eambbo boahtit oidnosii oljoindustriija ovdáneamis davvin .
De tre nordlige fylkeskommunene må styrke sitt samarbeide om tilrettelegging for petroleumsvirksomhet .	Golbma davimus fylkkasuohkana fertejit nannet ovttasbargguset petroleumdoaimmaid heivehallamis .
Nordnorsk markedsandel i petroleumsvirksomheten må økes gjennom kompetansehevingstiltak og nettverkbygging .	g Davvinorgalaš gávpemárkanoassi petroleumdoaimmas ferte lassánit dainna lágiin ahte máhttodássi buoriduvvo ja fierpmádat huksejuvvo .
Kompetansebasert næringsvirksomhet i nord må økes gjennom bl.a. industriell utnyttelse av gass .	g Davvin máhttovuđđosaš ealáhusdoaimmat fertejit lassánit ee. gássa industriijalaš ávkinatnimis .
Infrastruktur må styrkes bl.a. gjennom et distribusjonssystem for gass .	g Infrastruktuvra ferte buoriduvvot ee. gássa distribušuvdnasystema bokte .
Det må være fokus på prinsippet om bærekraftig utvikling og miljø ved å prioritere tiltak som går på å erstatte eksisterende energiløsninger med gass , spesielt i transportsektoren .	g Čalmmusteapmi ferte leat gánnáhahtti ovdádusa vuođđojurdagii ja birrasii dainna lágiin ahte vuoruhuvvot šaddet doaimmat mat galget gássain buhttet dáláš energiijačovdosiid , erenoamážit fievrrádussuorggis .
Petroleumsplanen for Troms må revideres i 2004 .	g Romssa petroleumplána ferte ođasmahttojuvvot jagi 2004. g
Bidrag fra nasjonalt nivå g Letevirksomheten må være på et forutsigbart og jevnt nivå .	Riikkalaš dási oasáluš Ohcandoaimmaid ferte leat vejolaš ovddalgihtii diehtit , ja dat galget leat jeavddalaččat .
g Den helhetlige forvaltningsplanen for Barentshavet bør ikke føre til letestans , men danne et godt grunnlag for nye tildelinger og større aktivitet i nord .	g Barentsábi oppalaš hálddašanplána ii berre bissehit ohcamiid , muhto dasto leat buorre vuođđun ođđa juohkimiidda ja stuorit doaimmaide davvin .
g Det må arbeides for at utnyttelse av petroleumsressursene med tilhørende virksomheter gir ringvirkninger regionalt .	g Bargat lea dárbu vai petroleumsresurssaid geavaheapmi ja dan mielddásaš doaimmat váikkuhit guovlluide .
Utvinning av mineralske ressurser er forholdsvis kraftkrevende og lønnsomheten i næringen avhenger dermed i betydelig grad av kraftprisen , samt konkurranseforhold i det globale markedet .	Minerálaresurssaid geavaheapmi gáibida viehka ollu fámuid ja ealáhusa gánnáhahttivuohta sorjá dasto buori muddui fápmohattiin , ja gilvalandilálašvuođain máilmmi gávpemárkanis .
Det er påvist en del lovende forekomster som må utredes i planperioden 19. Arbeidet med ny minerallov er gjenopptatt , og de viktigste gjenstående momentene er forholdet til grunneierne og grunnforvaltningen i samiske områder .	Jáhkkimis buorit gávdnosat leat fuomášuvvon , ja daid lea dárbu čielggadit plánaáigodagaš 9. Ođđa minerálalága ráhkadanbargu lea fas álggahuvvon , ja deaŧaleamos báhčán momeanttat leat dat mat gusket sámi guovlluid eananeaiggádiidda ja eanavuođđohálđđašeapmái .
Innsatsområde g Det må settes fokus på kompetansehevingstiltak innenfor industrien for å øke verdiskapingen .	Ulbmilsuorggit Dárbu lea čalmmustit industriija máhttobuorideaddji doaibmabijuide buoridan dihte árvodahkama .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Det må settes fokus på industriens rammebetingelser for å øke verdiskapingen og konkurranseevnen .	Riikkalaš dási oasáluš Čalmmustit lea dárbu industriija rápmaeavttuide vai buorránit árvodahkan ja gilvalannávččat .
Lovverket omkring geologiske ressurser bør ivareta de regionale interessene og gi mulighet for en bærekraftig utvikling av sysselsettingen i sektoren .	g Geologalaš resurssaid láhkaásahus berre vuhtii váldit guvllolaš beroštumiid ja addit suorggis vejolašvuođa bargosajiid lassánit gánnáhahtti láhkai .
Spesielt må det tas hensyn til at utnyttelse av geologiske ressurser skjer i harmoni med tradisjonell virksomhet i samiske områder .	Erenoamážit lea dárbu geahččat bearrái ahte sámi guovlluin geologalaš resurssaid geavaheapmi galgá árbevirolaš doaimmaide soahppevaš .
4.7 Tjenesteytende næringer De tjenesteytende næringene er svært viktige for sysselsettingen i fylket .	4.7 Bálvalusaddi ealáhusat Bálvalusaddi ealáhusat leat viehka deaŧalaččat fylkka bargosadjedillái .
Det må tilrettelegges for utvikling innenfor transportnæringene , IKT og kunnskapsintensiv forretningsmessig tjenesteyting ( KIFT ) .	Dárbu lea buoridit ovdáneami fievrrádusealáhusain , IKT ja máhttointensiiva gávppálaš bálvalusdoaimmain ( KIFT ) .
Aktiv bruk av informasjons- og kommunikasjonsteknologi ( IKT ) kan framover gi store muligheter innenfor de tjenesteytende næringene .	Go diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija ( IKT ) geavahuvvo , de dat ovddos guvlui sáhttá addit stuorra vejolašvuođaid bálvalusaddi ealáhusain .
IKT vil påvirke alle økonomiske sektorer , og dessuten organisasjonsstrukturer og arbeidsforhold .	IKT váikkuha buot ekonomalaš surggiide , ja dasto vel organisašuvdnastruktuvrraide ja bargodilálašvuođaide .
Forretningsmessig og finansiell tjenesteyting er en sektor som er strategisk viktig for fylket .	Gávppálaš ja ruđalaš bálvalussuorgi lea strategalaččat deaŧalaš fylkii .
En ytterligere svekkelse av denne sektoren vil kunne få langsiktige negative konsekvenser for næringsutviklingen i fylket .	Jos dát suorggi raššuduvvo ain eambbo , de das sáhttet šaddat guhkesáigásaš váikkuhusat fylkka ealáhusaid ovdáneapmái .
4.7.1 Kunnskapsintensive næringer Grunnlaget for FoU-avledet næringsvirksomhet er godt i Troms .	4.7.1 Máhttointensiiva ealáhusat DjO-vuđot ealáhusdoaimmaid vuođđu lea buorre Romssas .
Produkter og tjenester med nytt teknologi- og kunnskapsinnhold må ofte finne sitt marked internasjonalt , da hjemmemarkedet ikke er tilstrekkelig .	Buktagat ja bálvalusat ođđa teknologiijain ja máhtuin fertejit dávjá leat riikkaidgaskasaš gávpemárkaniid várás , go riikka siskkáldas gávpemárkanat eai leat doarvái stuorrát .
Utfordringen er da å utvikle en regional næringspolitikk som gir næringslivet muligheter til å konkurrere på like vilkår med andre bedrifter nasjonalt og internasjonalt .	Hástalus lea nappo dalle ovddidit guvllolaš ealáhuspolitihka mii addá ealáhusdoaimmaide vejolašvuođa gilvalit ovttadássásaš eavttuiguin eará fitnodagaiguin riikkas ja olgoriikkas .
Dette innebærer tiltak som går på reduksjon av avstandsulemper og utvikling av attraktive og dynamiske næringsmiljøer .	Dat mearkkaša doaibmabijuid mat galget geahpedit guhkes gaskkaid buktin heajos beliid ja ovddidit geasuheaddji ja dynamalaš ealáhusbirrasiid .
Utviklingen av nye arbeidsplasser innenfor kunnskapsintensive næringer i distriktene bør stimuleres gjennom å tilby infrastruktur og utviklingsmiljøer til personer med høy kompetanse .	Ođđa bargosajiid ráhkadeapmi guovlluid máhttointensiiva ealáhusaide berre movttiidahttojuvvot dainna lágiin ahte siskkáldas struktuvra ja ovddidanbirrasat fállojuvvojit olbmuide geain lea alla máhttu .
Bioteknologi har stort verdiskapingspotensiale .	Bioteknologiijas lea stuorra árvodahkanvejolašvuođat .
For å realisere potensialet , kreves det en klar visjon om satsing , og at politikere , næringsliv , myndigheter og FoU-miljøer slutter opp om dette og gjør klare prioriteringer . ”	Go dat vejolašvuođat galget geavahuvvot , de gáibiduvvo čielga ulbmilvišuvdna , ja ahte politihkkárat , ealáhusdoaimmat , eiseválddit , DjO-birrasat dorjot dan , ja vuoruhit čielgasit . "
Bioklynge Nord ” er eksempel på samhandling mellom næringsliv , FoU og andre for å øke innovasjons- og kommersialiseringsevnen .	Bioklynge Nord " lea ovdamearka dakkár ovttasdoaibmamis ealáhusdoaimmaid , DjO ja earáid gaskkas buoridan dihte hutkan- ja gávppáiduhttinnávččaid .
Innsatsområder g Det må settes fokus på kompetansehevingstiltak	Deaddu ferte maid leat máhttogihpuid vejolašvuođas bargat ovttasráđiid ja fierpmádagas .
Gjennom geologisk fylkesprogram er følgende forekomster funnet : Lys og rein kalkstein i grenseområdet Evenes , / Tjelsund lys og rein dolomitt i Balsfjord , talk på Malangshalvøya og kleberstein i Bardu .	g Dárbu lea lágidit nu ahte Romsa bissu ja ovddida iežas ovdamuniid ja lihkostuvvá bioteknologiija ovddidanbarggus . g Vai bioteknologiija bissu ja ovdána Romssas , de lea vuođđun dárbu movttiidahttit guovllu dutkiidbirrasiid máhtolaš olbmuid bissut guovllus .
innenfor tjenesteytende næringer for å øke verdiskapingen .	4.8 Mátkkoštaneallin Mátkkoštanealáhus lea viehka máŋggasuorggat ealáhus .
Det må arbeides for utvikling innenfor kunnskapsintensiv forretningsmessig tjenesteyting og informasjons- og kommunikasjonsteknologi .	Romssas ealáhus ferte geahččalit buoridit koordinerema oažžun dihte áigái eambbo ollislaš fálaldagaid .
Eksisterende høykompetansebaserte næringsklynger og innovasjonssystemer må videreutvikles .	Mátkkoštanealáhus ferte ovddidit ovttasbarggu riikkaoasi dásis vai vuovdalanapparáhtta šaddá nu buorre go vejolaš .
Ved etablering av nye næringsklynger i Troms skal det legges vekt på nyskapnings- og innovasjonspotensialet .	Nu berrejit joatkit ja dahkat riikka dásis maid . Romsa lea Romssa fylkkas dat báiki mas eanemus mátkkošteaddjit fitnet .
Det må legges til rette for at Tromsø skal beholde og videreutvikle sine forutsetninger for å lykkes med utviklingsarbeidet innen bioteknologi .	Guovllut báhčet hástalussan , ja dat fertejit ávkin geavahit gávpemárkana loavkkuid vai ođđa mátkkošteaddjit bohtet Romssa fylkii .
Det må stimuleres til at den kompetansen som finnes i forskningsmiljøene i regionen beholdes og videreutvikles som grunnlag for framvekst av bioteknologi i Troms .	Vai ealáhusa gánnáhahttivuohta buorrána , de fertejit bidjat návccaid buoridit kvalitehta , gávpemárkkanii soahppevaš fálaldagaid , almmuheami ja siskkáldas struktuvrra .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Det må skapes en klar nasjonal visjon om satsing på bioteknologi som følges opp av relevante parter .	Ovddos guvlui Sáčča " Nasjonal turistveg " ásaheami fertejit geavahit , vai das leat buorit váikkuhusat fylkii muđui .
4.8 Reiseliv Reiselivsnæringen er en svært sammensatt næring I Troms må næringen ta sikte på bedre koordinering som kan gi et mer helhetlig tilbud .	Ulbmilsuorggit Dárbu lea bargat dan badjelii ahte oažžut buresdoaibmi ja ulbmálaš organisašuvdnamálle fylkka dásis , ja riikkaoasseovttasbarggu .
Tromsø er det mest besøkte reiselivsmålet i Troms .	g Ođđa buktagat mat ráhkaduvvojit , fertejit heivet gávpemárkanii .
Innsatsområder g Det må arbeides for å få til en velfungerende og målrettet organisasjonsmodell på fylkesnivå , samt et landsdelssamarbeid .	Erenoamážit lea dárbu bidjat fálaldahkan návccaid olbmuid iežaset searvamii , go dat sáhttá geasuhit eanet turisttaid Romssa fylkii .
g Ved utvikling av nye produkt må disse være tilpasset markedet .	Buvttan berrejit dakkár fálaldagat ráhkaduvvot , main luondu ja kultuvra lea oassin .
g Nasjonal turistveg med tilhørende infrastruktur må utvikles .	g " Nasjonal turistveg " ja dasa gullevaš siskkáldas struktuvra ferte buoriduvvot .
g Utvikling av tiltak for å øke kvaliteten på reiselivsproduktene i Troms .	g Doaibmabijuid ovddideapmi buoridan dihte mátkkoštanbuktagiid kvalitehta Romssas .
Dette kan blant annet gjøres gjennom kompetanseheving .	Nu lea vejolaš ee. máhttobuorideami bokte .
g Bidra til mest mulig målrettet markedsføring , samt evaluering av markedsarbeid .	g Váikkuhit dasa ahte lea nu ulbmálaš mátkevuovdaleapmi go vejolaš , ja vuovdalanbarggu árvvoštallan .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Opprette et nasjonalt målesystem for reiselivets ringvirkninger , med årlig oppdatering .	Riikkalaš dási oasáluš Ásahit riikkalaš mihtidansystema mátkkoštanealáhusa váikkuhusaid mihtideapmái , mas leat jahkásaš ođasmahttimat .
Det overordna målet er at : Infrastruktur for transport og telekommunikasjon skal forvaltes og utvikles for å gi samfunns- og næringsliv vilkår for utvikling og markedstilgang på nivå med landets sentrale regioner .	Bajimus ulbmil lea ahte Fievrrádusa ja telekommunikašuvnna siskkáldas struktuvra galgá hálddašuvvot ja ovddidit dainna lágiin ahte addá servodat- ja ealáhuseallimii vejolašvuođaid ovdánit ja beassat gávpemárkaniidda ovttadássásažžan riikka guovdilis guovlluiguin .
5.1 Transportinfrastruktur Gjennom behandlingen av de strategiske perspektivene for Nasjonal transportplan 2006-2015 har Troms understreket samferdselens betydning for nærings- og samfunnsutviklingen i regionen .	5.1 Fievrrádusinfrastruktuvra Go Romsa gieđahalai Riikkalaš fievrrádusplána strategalaš perspektiivvaid áigodaga 2006-2015 várás , de deattuhii ahte johtalus lea deaŧalaš guovllu ealáhus- ja servodatovdáneapmái .
Strategisk analyse for Troms understreker den nasjonale betydningen marine næringer i fylket vil ha for framtidig verdiskaping , og det vil derfor også være en nasjonal utfordring å legge til rette for å utnytte dette potensialet .	Romssa strategalaš árvvoštallan deattuha man deaŧalaš fylkka mariidna ealáhusat šaddet leat riikii boahtteáiggi árvodahkama dáfus , ja danne dat lea riikii gullevaš hástalus lágidit nu ahte dát vejolašvuođat šaddet duohtan .
Hovedtema 3 : Logistikk og infrastruktur Se vedlegg 3 .	Váldofáddá 3 : Logistihkka ja infrastruktuvra riikkaidgaskasaš fievrráduskorriduvrrat ruhtaduvvot .
Historisk har det alltid vært en handelsveg mellom kysten av kontinentet , Nordsjøen med forgreininger øst og vestover , og videre langs norskekysten til Nordvest-Russland . ”	Historjjálaš áiggi lea nannáma mearragáttis vuolgán gávpejohtalusgeainnut Davvemeara rastá , ja johtalusgeainnut leat suorranan nuorttas ja oarjjás , mannan Norgga gátti davás gitta Davveoarje-Ruššii . "
Nordlige Maritime Korridor ” er et av flere prosjekt som skal utvikle dagens sjøbaserte transportsystem for de samme regionene .	Nordlige Maritime Korridor " lea máŋgga prošeavttaid logus dakkár mii galgá ovddidit otnáš mearageavaheaddji fievrridansystemaid seammá guovlluide ávkin .
Transport- og logistikkstrukturer i Europa og Norden er i omstøping .	Eurohpás ja Davviriikkain fievrridan- ja logistihkkastruktuvrrat leat nuppástuvvamin .
Viktige transportkorridorer prioriteres og knutepunktene regionaliseres .	Deaŧalaš fievrridankorriduvrrat vuoruhuvvojit ja deaivvadanbáikkit šaddet boaittobeal guovlun .
For Troms er det også svært viktig å sikre transportvegene mot Øst- og Sentral-Europa .	Romsii maid lea hirbmat deaŧalaš sihkkarastit fiervrrádusgeainnuid Nuorta- ja Guovddáš-Eurohpái .
Narvik må videreutvikles som knutepunkt for landbaserte transporter basert på bil og bane .	Narviika ferte eambbo huksejuvvot vai sáhttá leat daid fievrridemiid deaivvadanbáikin mat geavahit biillaid ja ruovderaŧi .
Forbindelsene mellom dem må fokuseres .	Daid gaskavuhtii ferte čalmmustuvvot .
Nødvendige terminaler må etableres .	Terminálat fertejit dárbbu mielde ráhkaduvvot .
- Behovet for miljøvennlig og variert godstransporttilbud gjør det nødvendig å prosjektere en jernbaneforbindelse mellom Tromsø og Ofotbanen .	- Dannego dárbu lea birrasiisoahppevaš ja máŋggalágan gálvofievrridanfálaldagaide , de ferte projekterejuvvot ruovderaŧŧi mii čatná Romssa ja Ofuohta raŧi oktii .
- Harstad / Narvik lufthavn må utvikles som knutepunkt for lufttransport av gods .	- Háršttá / Narviikka girdihámman ferte viiddiduvvot girdifievrrádusgálvvuid deaivvadanbáikin .
- Regularitets- og fremkommelighetstiltak på E- 6 prioriteres , og det må arbeides for at E- 8 får TENstatus og at E- 10 defineres som egen stamvegrute i forhold til prioritering av investeringer .	- E- 6 regularitehta- ja johtinvejolašvuođat fertejit vuoruhuvvot ovddimussii , ja dárbu lea bargat dan badjelii ahte E- 8 oažžu TEN-árvvu ja E- 10 čilgejuvvo sierra váldoruvtton ruđaid vuoruheamis .
logistikkutfordringer på sjø og land og hvordan koblingspunktene mellom disse transportformer bør være for at næringslivet skal få de beste utviklingsmuligheter . Investeringer knyttet til næringstransporter skal prioriteres høyt .	5.1.2 Guvllolaš fievrrádussystema Árvvoštallama vuođđun lea ahte guolástus- ja mearradoalloealáhusas leat stuorra logistihkkahástalusat mearas ja gáttis , ja dat gažaldat mo dáid fievrridanvugiid gaskasaš deaivvadanbáiki berre leat vai ealáhusat ožžot nu buriid ovdánanvejolašvuođaid go vejolaš .
For å kunne bidra til å bevare bosettingsmønsteret i regionen og bedre rammebetingelsene for næringsliv i distriktene , er det av avgjørende betydning at det eksisterende vegnettet opprustes til en definert minstestandard og at vedlikeholdet på dette vegnettet styrkes .	Ealáhusaid fievrrideamit galget vuoruhuvvot ovddimussii . Vai leat mielde bisuheamen guovllu ássanminstara ja buorideamen guovlluid ealáhusaid rápmaeavttuid , de lea deaŧalaš ahte dáláš geainnut buoriduvvojit dihto dássái man heajut geainnut eai galgga leat , ja ahte daid ortnegisdoallan buoriduvvo .
Videre er forutsigbare og sikre vegforbindelser en viktig forutsetning .	Dasto leat luohtehahtti geainnut ja geaidnofierpmádagat deaŧalaš eavttut .
Innsatsområder / Bidrag fra nasjonalt nivå g Det må etableres effektive feedersystem inn mot knutepunktene Tromsø og Narvik .	Ulbmilsuorggit / Riikkalaš dási oasáluš Dárbu lea ásahit beaktilis " feedersystema " deaiv- g
betydelig større andel av fylkesvegnettet , samt rassikring av de viktigste vegstrekningene .	Dasto suodjaluvvojit deaŧaleamos geaidnogaskkat , vai ii leat geađgefierranvárra .
Alternativ til fysiske rassikringstiltak må vurderes der det er hensiktsmessig ut fra kostnadene .	Fysalaš riđđohehttehusaid sadjái galget maid earáge molssaeavttut árvvoštallojuvvot gokko lea govttolaš goluid dáfus .
Det må defineres et hovedvegnett for havbruks- og fiskerinæringens behov for uttransport av ferskfisk , der det gis høy prioritet til regularitet og fremkommelighet .	Dainnago mearradoallo- ja guolástusealáhusain lea dárbu fievrridit varasguliid gávpemárkaniidda , de ferte čilgejuvvot mii daid deaŧaleamos geaidnofierpmádat lea , ja dan regularitehta ja johtingelbbolašvuohta ferte leat deaŧalaš árvvoštallamis .
Arbeidet med å sikre utsatte vegstrekninger mot stengning på grunn av ras må fortsatt gis høy prioritet .	Dárbu lea ain návccaid bidjat geaidnogaskkaid sihkkarastinbargguide , vai geainnut bissot rabas .
Godt fergemateriell , gode fergeforbindelser og godt vintervedlikehold vil bidra til forutsigbarhet og sikkerhet .	Buorit lahtat ja lahttaoktavuođat ja buorre ort- negisdoallu dálvet dahket geainnuid luohtehahttin ja sihkkarin .
Trafikksikkerhetsarbeidet skal fortsette i det omfang det har i dag .	Johtalusoadjebasvuođa buoridanbarggut galget joatkit dan meari mielde mii odne lea .
Eksisterende veger må fortsatt opprustes og vedlikeholdes slik at de holder en standard som ikke medfører fremkommelighetsproblemer vinterstid .	Dáláš geainnut fertejit buoriduvvot ja dollojuvvot ortnegis , vai leat nu buorit ahte eai heađuš johtalusa dálvet .
På det sekundære vegnettet er det særlig viktig å variere vintervedlikeholdet i samsvar med næringstransportenes døgn- og sesongbehov .	Sekundeara geaidnofierpmádagas lea erenoamáš deaŧalaš dálvet doallat geainnuid rabas ja ortnegis ealáhusfievrridemiid jándor- ja áigodatdárbbuid mielde .
Hurtigruten opprettholdes som et gjennomgående kostnadseffektivt transportsystem .	Ridduruktu bisuhuvvo fievrridansysteman mii goluid dáfus lea viehka buorre .
Innsatsområder g Det skal etableres passasjerterminaler i Tromsø , Harstad , Finnsnes og på Skjervøy .	Ulbmilsuorggit Mátkkošteddjiid terminálat galget ráhkaduvvot Romssas , Háršttás , Finnsnesas ja Skiervvás .
g I byområdene må det satses på å øke kollektivtransportenes andel av personreisene .	g Gávpotguovlluin lea dárbu oažžut kollektiivafievrruide stuorit oasi mátkkošteddjiin .
g I byområdene skal infrastruktur i økende grad finansieres gjennom brukerbetaling .	g Gávpotguovlluin siskkáldasstruktuvrra galget geavaheaddjit máksit dađistaga eambbo .
g Det må legges til rette for en arealbruk som ikke øker investeringsbehovet i vegsektoren .	g Viidodatgeavaheapmi ferte nu lágiduvvot ahte ii šatta stuorit dárbu ruhtadit geainnuid .
g Fly- og båtforbindelsene mellom Sør-Troms / Nordre Nordland og Bodø-Tromsø-Finnmark skal styrkes .	g Girdi- ja fanasjohtimat Lulli-Romssa / DavviNordlándda ja Bodeaju-Romssa-Finnmárkku gaskka fertejit buoriduvvot .
Flytilbudet til Nord-Troms og Bardufoss må forbedres .	Girdemátkefálaldagat Davvi-Romsii ja Berdui fertejit buoriduvvot .
g Det utarbeides konsekvensanalyse for utvidelse av hurtigbåtrute mellom Salangen og Harstad .	g Dárbu lea ráhkadit árvvoštallanrehkega das mo šaddá jos valisfanasfálaldat viiddiduvvo leat maiddái Siellatgieldda ja Háršttá gaskka .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Det må legges til rette for lavere flypriser og et styrket rutetilbud .	Riikkalaš dási oasáluš Lágiduvvot ferte nu ahte šaddet hálbbit girdimátkelihput ja buoret ruvttofálaldat .
Terminalforholdene ved Bardufoss lufthavn må utbedres snarest .	Termináladilli ferte buoriduvvot Bearddu girdihámmanis nu árrat go vejolaš .
g Tverrflyforbindelser på Nordkalotten må sikres .	g Rádjerasttideaddji mátkkoštanvejolašvuođat fertejit buoriduvvot Davvikalohtas .
5.1.4 Regionalisering av transportplanleggingen Samferdselspolitikken må bygge på et prinsipp om at beslutninger skal tas så nært brukerne som mulig .	5.1.4 Fievrrádusplánema regionaliseren Johtaluspolitihka vuođđun ferte leat dat vuođđojurdda ahte mearrádusat galget dahkkojuvvot nu lahka geavaheddjiid go vejolaš .
Det er derfor nødvendig at fylkeskommunen overtar koordinerings- og styringsfunksjonen i spørsmål som gjelder regional samferdsel .	Danne lea dárbu ahte fylkkasuohkan váldá badjelasas koordineren- ja stivrendoaimma áššiin mat gusket guvllolaš johtalussii .
Sett fra Troms har det nasjonale planarbeid ofte feil fokus .	Go Romssas geahččat áššiid , de dávjá riikkalaš plánabargu čalmmusta boasttu áššiid .
Det må arbeides videre med å definere hva som naturlig hører inn under det nasjonale , regionale og lokale transportnettet .	Dárbu lea defineret eambbo mat áššiid dat gullet lunddolaččat riikkalaš , guvllolaš ja báikkálaš johtalusfierpmádahkii .
Innenfor nasjonale retningslinjer må fylkeskommunen stå fritt til å disponere midler både når det gjelder investering og drift .	Riikkalaš njuolggadusaid mielde fylkasuohkanis ferte leat friddjavuohta hálddašit ruđaid sihke ruhtadeapmái ja doibmii .
Bidrag fra nasjonalt nivå g De nasjonale rammer til investering i transportnettverket må være av en slik størrelsesorden at nødvendige prosjekter kan gjennomføres , også i distriktene .	Riikkalaš dási oasáluš Riikkalaš rámat johtalusfierpmádaga ruhtadeami várás fertejit leat dan mađe stuorrát ahte dárbbašlaš prošeavttaid lea vejolaš čađahit , maiddái guovlluin .
g Den regionale innflytelsen over investeringsmidlene må styrkes for å utvikle og utnytte regionale fortrinn .	g Guvllolaš váldi ruhtadangaskaomiid badjel ferte nannejuvvot vai lea vejolaš ovddidit ja geavahit guvllolaš ovdamuniid .
5.2 Kystovervåkning 5.1.3 Persontransport Det må sikres at persontrafikken til nasjonale sentra , til sentra i nabofylkene og resten av Nordkalotten , kan avvikles på en rasjonell måte .	5.2 Riddobearráigeahčču Go petroleumdoaibma lea lassánan olggobealde Davvi-Norgga gáttiid , ja go oljuhivvodat lea issorasat lassánan , maid vižžet Davvenuorta-Ruoššas ja fievrridit Norgga gáttiid olggobealde , de lea dárbu ásahit ollu buoret heahteválmmastusa ja
Utfordringen er blant annet å styrke miljøovervåkningen langs kysten , overvåke og kontrollere ressursutnyttelsen og trafikken ved hjelp av økt tilstedeværelse og styrket kystvakt .	Hástalus lea ee. nannet birasbearráigeahču miehtá mearragátti , atnit čalmmis ja dárkkistit resursageavaheami ja johtalusa riddobearráigehččiiguin geaid lohku stuoriduvvo .
Utvidelsen av grensen for territorialfarvannet er et viktig bidrag i å øke kontroll med sjøsikkerheten , men også samarbeidet med internasjonale , nasjonale og regionale aktører må styrkes .	Riikkavuollásaš mearraviidodaga viiddideapmi lea deaŧalaš go galgat dárkkistit mearraoadjebasvuođa , muhto dárbu maid lea nannet ovttasbarggu riikkaidgaskasaš , riikkalaš ja guvllolaš oasálaččaiguin .
Som en del av kystovervåkningen må også værovervåkningen styrkes ved forsert utbygging av en landsdekkende værradarkjede .	Oassin mearrageahčus dálkegeahčču maid ferte buoriduvvot dainna lágiin ahte riikkaviidosaš dálkerádarráidu huksejuvvo johtileamos vuogi mielde .
5.3 Bredbånd - framtidens infrastruktur Staten har overlatt etablering av bredbånd til markedet .	5.3 Šuvggajođáldat - boahtteáiggi siskkáldas struktuvra Stáhta lea bidjan šuvggajođáldatásaheami priváhta gávpemárkanii .
Troms fylke er preget av lave befolkningskonsentrasjoner , store avstander og spredt bosetting .	Romssa fylkka dovdomearka leat unna báikkážat , guhkes gaskkat ja vuorjjes ássamat .
I mangel av statlig ansvar for denne infrastruktursatsingen har Troms fylkeskommune tatt grep for å sikre tilgang til fiberinfrastruktur i alle deler av fylket , og opprettet et fond for bredbåndssatsing .	Go stáhtalaš ovddasvástádus ii leat siskkáldas struktuvrra huksemis , de Romssa fylkkasuohkan lea váldán badjelasas sihkkarastit fiberinfrastruktuvrra vejolašvuođa fylkka buot osiide , ja lea vuođđudan foandda šuvggajođáldaga huksemii .
Innsatsområder g Styrke samarbeidet med nasjonale og internasjonale aktører for å øke sjøsikkerheten .	Ulbmilsuorggit Nannet ovttasbarggu riikkalaš ja riikkaidgaskasaš oasálaččaiguin buoridan dihte mearraoadjebasvuođa .
g Styrke nasjonal kunnskap og kompetanse om havområdene og polare forhold .	g Nannet riikkalaš dieđuid ja máhtu áhpeguovlluid ja buollaguovlluid dilálašvuođaid birra .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Systemer for miljøovervåkning , beredskap og sikkerhet må utvikles for å møte utfordringene .	Riikkalaš dási oasáluš Dárbu lea ovddidit systemaid birasbearráigehččui , roassogeahču ja oadjebasvuođa čoavdin dihte hástalusaid .
Aktørene som har et ansvar for miljø og beredskap langs kysten må samordnes .	Oasálaččaid , geain lea ovddasvástádus birrasis ja roassogeahčus miehtá mearragátti , lea dárbu oažžut ovttasdoaibmamii .
g ” Barentshavet på skjerm ” må etableres .	g " Barents-áhpi šerbmii " fertet lágidit .
g Farleder må rustes opp , risikobetonte transporter må varsles , og overvåkningen av skipstrafikken må bli bedre .	g Skiipajohtalusgeainnut fertejit buoriduvvot , váralaš ávdnasiid fiervrrideamit fertejit dieđihuvvot , ja skiipajohtaleamit fertejit leat buoret bearráigeahčus .
Kystvakten må oppgraderes .	Mearrageahčču ferte ođastuvvot .
g Farledene for oljeeksporten fra Russland mot Europa må anlegges minst 12 nautiske mil ut fra land .	g Ruošša oljofievrridangeaidnu Eurohpái ferte leat unnimusat 12 mearramiilla gáttis eret .
g Gjennom internasjonale fora for miljø og sikkerhet må myndighetene sørge for at skip som trafikkerer norskekysten oppfyller nødvendige krav til standard når det gjelder miljø og sikkerhet .	g Birrasa ja sihkkarvuođa riikkaidgaskasaš foraid eiseválddit fertejit geahččat bearrái ahte skiippat mat johtet Norgga gátti , devdet dábálaš gáibádusaid birrasa ja sihkkarvuođa dáfus .
g Utarbeide strategier for norsk havdomene .	g Ráhkadit strategiijaid norgalaš áhpeviidodagaid várás .
g Styrke sivil – militært samarbeid for optimal utnyttelse av nasjonale ressurser for overvåkning av norsk havterritorie , / havdomene herunder utnytte kompetanse og kapasitet ved det maritime luftovervåkningssenteret ved Lstn Sørreisa .	g Nannet siviila - militeara ovttasbarggu vai buoremus lági mielde geavahuvvojit riikkalaš resurssat norgalaš áhpeguovlluid bearráigehččui , ee. geavahit máhtu ja vejolašvuođaid mat leat marig
Fylkets bredbåndssatsing skal være en positiv regional kraft - og bidra til å styrke samarbeidet mellom kommunene , næringslivet i fylket , FoU-miljøet , statlige institusjoner og fylkeskommunen .	Fylkka šuvggajođáldatáŋgiruššan galgá leat positiiva guvllolaš fápmu - veahkkin nannet suohkaniid , fylkka ealáhusdoaimmaid , DjO-birrasa , stáhtalaš lágádusaid ja fylkkasuohkana ovttasbarggu .
Den nye infrastrukturen legger til rette for å fornye og effektivisere offentlig og privat virksomhet .	Ođđa siskkáldas struktuvra čáhkke saji almmolaš ja priváhta doaimmaid ođasmahttimii ja njuovžžálmahttimii .
Satsingen på prosjektet " Bredbåndsfylket Troms " gis høy prioritet i planperioden : Innsatsområder g Samarbeidet mellom kommuner og fylkeskommunen skal forankre utbyggingen av bredbånd og fremme nettbaserte løsninger både for privat og offentlig sektor .	Prošeavtta " Šuvggajođáldatfylka Romsa " áŋgiruššan vuoruhuvvo ovddimussii plánaáigodagas : Ulbmilsuorggit Suohkaniid ja fylkkasuohkana ovttasbargu galgá ruohtastuhttit šuvggajođáldaga huksema ja ovddidit fierpmádatvuđot čovdosiid sihke priváhta ja almmolaš suorggi várás .
g Samarbeidet med FoU / statlige institusjoner i fylket skal videreføres .	g Jotkojuvvot galgá DjO / stáhtalaš lágádusaid ovttasbargu fylkkas .
g Fylkeskommunens bredbåndsfond skal styrkes .	g Fylkkasuohkana šuvggajođáldatfoanda galgá nannejuvvot .
g Stamnettet skal fram til alle kommunene i fylket .	g Vuođđofierpmádat galgá ollit fylkka buot suohkaniidda .
g Prosjektet bør utvides til å omfatte interregionalt samarbeid på Nordkalotten og i Barentsregionen .	g Prošeakta berre viiddiduvvot nu ahte fátmmasta riikkaidgaskasaš ovttasbarggu Davvikalohtas ja Barents-guovllus .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Staten må ta et ansvar for at det bygges ut bredbånd over hele landet .	Riikkalaš dási oasáluš Stáhta ferte váldit ovddasvástádussan geahččat bearrái ahte šuvggajođáldat huksejuvvo miehtá riikka .
En fornuftig distriktspolitikk forutsetter samme tilgang til nettet overalt .	Jierpmálaš guovlopolitihkka eaktuda ahte leat ovtta buorit vejolašvuođat beassat nehttii juohke báikkis .
Troms fylkeskommune vil derfor invitere staten til å utvide sitt engasjement som samarbeidspartner i ” Bredbåndsfylket Troms ” .	Romssa fylkkasuohkan áigu dan dihte bovdet stáhta oasálažžan viiddidit oasis " Šuvggajođáldatfylka Romsa " .
Følgende overordna mål legges til grunn : All virksomhet i Troms skal bygge på prinsippet om bærekraftig utvikling , som sikrer at naturgrunnlaget bevares og overleveres til framtidige generasjoner .	Romssas buot doaibmamušaid vuođus galgá ealanávččalašvuođa vuođđojurdda leat , mii sihkkarastá ahte luonddus váldojuvvo várra ja ahte dat seailu boahttevaš sogaide .
Miljø- og ressurshensyn skal integreres i all virksomhet som skal fremme regional utvikling .	Biras- ja resursavuhtiiváldimat galget leat oassin buot doaimmat mat ovddidit guovlluid .
De store miljøutfordringene i Troms er relatert til arealbruk og til utnytting av biologiske ressurser .	Romssa árvodahkan , ja ássamiid ja ovdáneami vuođđu , leat buori muddui min luonddu resurssat .
Energibruk , utslipp av klimagasser og forurensning er sentrale tema i bærekraftig utvikling .	Romssa stuorra birashástalusat čatnasit viidodagaide ja biologalaš resurssaid geavaheapmái .
6.1 Arealressurser og biologisk mangfold Areal er en knapphetsressurs , og krever en samordnet og helhetlig regional forvaltning .	Energiijageavaheapmi , dálkkádatgássaid ja nuoskkideaddji ávdnasiid luoitimat lundui , leat ealanávččalaš ovdáneami guovdilis fáttát .
Landbrukets og reindriftens arealbehov må	6.1 Areálaresurssat ja biologalaš šláddjiivuohta
Ansvar for forvaltningen av biologisk mangfold ligger til kommunene , som har knappe økonomiske ressurser og i mange tilfeller begrenset miljøfaglig kompetanse for å gjennomføre dette arbeidet .	Viidodagat leat vátna resurssat , ja daidda dárbbašuvvo oktiiheivehuvvon ja oppalaš guvllolaš hálddašeapmi . Romssas leat máŋga ja deaŧalaš viidodathástalusat .
g Fylkeskommunen vil utarbeide en fylkesdelplan for arealforvaltning i Troms .	Romssas lea dárbu guvllolaš dásis čađahit plánema seailluhan dihte biologalaš šláddjiivuođa ja vuoruhan dihte viidodatgeavaheami .
Gjennom samhandling med kommunene og regionale aktører , skal planprosessen resultere i felles regionalpolitiske retningslinjer og strategier for arealbruk .	Ulbmilsuorggit Romssas lea guvllolaš dásis dárbu ovddidit ollislaš strategiija birrasa ja luonddu resurssaid várás , ja dat strategiija sáhttá leat ávkin maid suohkana dássái .
g Kommunenes kapasitet og kompetanse på miljø og planlegging må styrkes for å sikre langsiktighet i areal- og ressursforvaltning , og redusere tidkrevende enkeltsaks- og dispensasjonssaksbehandling .	Go fylkkasuohkan doaibmá ovttasráđiid suohkaniiguin ja guvllolaš oasálaččaiguin , de plánaproseassa buktá áigái oktasaš guovlopolitihkalaš njuolggadusaid ja strategiijaid viidodatgeavaheami várás .
g Planleggingskompetansen i kommunene må styrkes og utvikles for å redusere konfliktnivået for bruk og	Čuovvovaš bajimus ulbmilat biddjojuvvojit vuođđun : Ealanávccalas ovdáneapmi tán mielddis stuorit dárbbu viidodagaide .
Bærekraftig utvikling sikres gjennom bevaring og kartlegging av jordbruksareal og utmarksbeite .	Eanandollui ja boazodollui lea dárbu seailluhemiin ja kártemiin sihkkarastit eanandoalloviidodagaid ja meahččeviidodagaid .
Areal til utbyggings- og infrastrukturformål må samordnes .	Huksen- ja infrastrukturulbmálaš viidodagaid lea dárbu heivehit oktii .
Forsvaret er viktig for samfunnet i Troms , men har stort arealbehov .	Suodjalus lea deaŧalaš Romsii , muhto dárbbaša stuorra eananviidodaga .
Bruk er også vern ; lokalbefolkningens hevdvunne bruk av sjø og land må respekteres .	Geavaheapmi maid lea suodjaleapmi ; báikkálaš olbmuid árbevirolaš mearra- ja eanangeavaheapmi ferte váldojuvvot vuhtii .
Utmarksressurser som skog , vilt og ferskvannsfisk har stor kulturell og lokal økonomisk verdi .	Meahččeresurssat nugo vuovdi , fuođđu ja sáivačáhčeguolit mearkkašit ollu kultuvrralaččat ja báikkálaš ruhtadollui .
Mangfoldet av kulturminner og kulturmiljø må bevares som kunnskaps- og bruksressurser .	Kulturmuittuid ja kulturbirrasiid šláddjiivuohta ferte seailluhuvvot máhtto- ja geavahusresursan .
Friluftsog grøntområder i nærmiljøene må sikres .	Dárbu lea suodjalit lagašbirrasa olggustallanguovlluid ja ruonas guovlluid .
Natur har en egenverdi , men bevaring av biologisk mangfold sikrer også verdifulle ressurser for friluftsliv , opplevelser og næringsvirksomhet .	Luonddus lea alddis árvu , muhto go biologalaš šláddjiivuohta seailu , de máiddái stuorraárvosaš resurssatge bissot olggustallama , vásáhusaid ja ealáhusdoaimmaid várás .
Sentrale utfordringer er knyttet til landbruk ( drenering av våtmark , motorferdsel og treslagsskifte ) , kystsonen og forvaltning av anadrom laksefisk ( rømming av oppdrettsfisk og parasitt på laks ) og utbygging langs strandsone , vann og vassdrag .	Stuorra hástalusat čuvvot eanandoalu ( jeaggegoikadeamit , mohtorjohtalus ja muorrašlájaid molsun ) , mearragátti ja anadroma luossaguliid hálddašeami ( biebmoguliid 28 birasáššiin ferte nannejuvvot vai sihkkarastojuvvo guhkesáigásaš viidodat- ja resursahálddašeapmi , ja nu maiddái unniduvvojit áddjilis eaŋkiláššit ja dispensašuvdnaáššemeannudeamit .
Regional samordning av arealplanlegging er viktig for å ivareta større sammenhengende naturområder .	Suohkan plánenmáhttu ferte buoriduvvot ja ovddiduvvot vai geahpeduvvojit mearragátti geavahusa ja suodjaleami alde riiddut .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Gi kommunene bedre rammebetingelser for å ta ansvar for biologisk mangfold .	Riikkalaš dási oasáluš Addit suohkaniidda buoret rápmaeavttuid vai váldet badjelasaset ovttasvástádusa biologalaš šláddjiivuođas .
Styrke forskning , undervisning og kartlegging av biologisk mangfold slik at kommunene kan bedre sin forvaltning av det biologiske mangfoldet .	Nannet dutkama , oahpahusa ja biologalaš šláddjiivuođa kártema , vai suohkanat buorebut sáhttet hálddašit biologalaš šláddjiivuođa .
6.2 Marine ressurser Nasjonale mål for bruk og vern av marine ressurser er knyttet til helhetlig forvaltning av kystnære sjø- og fjordområder ihht EUs rammedirektiv for vann og ” Helhetlig forvaltningsplan for Barentshavet ” .	6.2 Mariidna resurssat Riikkalaš ulbmil mariidna resurssaid geavaheamis ja suodjaleamis lea gittalagaid mearra- ja vuotnaguovlluid hálddašemiin EU rápmadirektiivva mielde , mii lea čáziid ja " Barents-ábi ollislaš hálddašanplána " várás .
Innenfor rammene av nasjonale forvaltningsplaner er det viktig å ivareta regionale forhold og bærekraftig utnytting av våre marine ressurser .	Riikkalaš hálddašanplánaid rámaid siskkobealde lea deaŧalaš seailluhit guvllo- laš dilálašvuođaid ja min mariidna resurssaid ealanávččalaš geavaheami .
Innsatsområder g Det må legges til rette for en bærekraftig utvikling av havbruksnæringen .	Ulbmilsuorggit Dárbu lea láhčit dilálašvuođaid vai mearradoalloealáhusas lea ealanávččalaš ovdáneapmi .
Dette vil gi merverdi for produktene og virke positivt for næringsaktørene og lokalsamfunnet .	Dat lokte buktagiid árvvu ja váikkuha positiivvalaččat ealáhusoasálaččaide ja báikkálaš servodahkii .
g Det må legges til rette for at fiskeriene i størst mulig grad kan utvikle og bruke de mest ressursvennlige og skånsomme redskapstyper og høstingsformer .	g Dilálašvuođaid lea dárbu lágidit nu ahte guolástus buoremus lági mielde sáhttá ovdánit ja geavahit bivdosiid mat unnimusat vahágahttet resurssaid .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Sterkere satsing på miljørettet FoU knyttet til havbruk og strenge miljøkrav for næringer i kystsonen .	Riikkalaš dási oasáluš Bidjat eambbo deattu birasjurddat dutkamii ja oahpahussii ( DjO ) mii čalmmusta mearradoalu , ja bidjat garraseabbo gáibádusaid riddoavvádaga ealáhusaide .
g Større regional innflytelse på nasjonale forvaltningsplaner for hav og kystsone .	g Stuorit guvllolaš váikkuheapmi riikkalaš hálddašanplánaide mat leat ábi ja mearragátti várás .
6.3 Rovvilt Nasjonal målsetting er å sikre levedyktige bestander av bjørn , gaupe , jerv og ulv , samlokalisert med aktivt jordbruk og utnytting av beiteressursene i utmarka .	6.3 Boraspiret Riikkalaš ulbmil lea sihkkarastit ealasis bierdna- , albbas- , geatke- ja gumpenáliid , mat sturrodaga dáfus dattetge heivejit vaikko leat meahččeguohtumat geavahusas ja aktiiva eanandoallu .
Sikring av levedyktige bestander av store rovdyr er viktig , men forvaltningen må være slik at landbruksdrift og reindriftsnæring kan drives økonomisk forsvarlig .	Deaŧalaš lea sihkkarastit ealasis boraspirenáliid , muhto daid hálddašeapmi ferte leat nu ahte dattetge lea gánnáhahtti eanandoallu ja boazodoallu .
Nye prosjekter og næringsvirksomhet basert på nye fornybare energiressurser bør stimuleres .	Go ovtta guovllus leat boraspiret ja dát ealáhusat , de čuožžilit riiddut mat šaddet hástalussan sihke stáhtii ja fylkkasuohkanii .
Innsatsområder g Fremme samarbeid regionalt mellom næringslivet og det offentlige for å utnytte utviklingspotensialet for energibærere som biobrensel , vind , varmepumpe , biogass og spillvarme .	Ulbmilsuorggit Ovttasbargu ealáhusaiguin ja suohkaniiguin diehtojuohkimis ja doaibmabijuin mat galggašedje geahpedit borespiriid guoridit šibihiid logu ja earáge sivaid man geažil sávzzat ja bohččot jápmet , ja ovddidit dáid doaibmabijuid .
g Regionalisere virkemidler innen klima– og energifeltet .	g Borespirenálit fertejit unniduvvot ( geatki ja albbas ) .
g Rovdyrstammen må reduseres ( jerv og gaupe ) .	Riikkalaš dási oasáluš Boraspiriid guvllolaš beaktilis hálddašeapmi .
6.4 Klima og energi Som ledd i en nasjonal målsetting om å redusere forurensning og utslipp av klimagasser , må Troms fylke ha regionale målsettinger , strategier og tiltak .	6.4 Dálkkádat ja energiija Riikkalaš ulbmila oassin , ahte unnidit nuoskkideami ja dálkkádatgássaid luoitimiid lundui , Romssa fylkkas fertejit leat guvllolaš áigumušat , strategiijat ja doaibmabijut .
Løsningene ligger i overgang fra fossile til fornybare energibærere og redusert forbruk .	Čoavddus lea geahpedit fossiila energiija doalli ávdnasiid geavaheami ja baičče sirdit dain eret ođasmuvvi energiija doalli ávdnasiid geavaheapmái .
Det bør ses på muligheten for å basere nye fartøy i hurtigbåt – fylkesfergesamband samt bybusser på naturgass og / eller biogass som drivstoff .	Berret geahčadit makkár vejolašvuođat leat geavahišgoahtit ođđa johtilis fatnasiid , fylkkafierpmádatfearggaid ja gávpotbussiid mat atnet boaldámuššan luonddugássa ja/dahje biogássaid .
Gjennom innkjøpsavtaler og oppdrag kan det offentlige øke miljøbevisstheten i privat sektor .	doaimmaide berrejit leat movttiidahttin , mat geavahit ođasmahtti energiijaresurssaid .
Befolkningens rett til miljøinformasjon gjør at arbeidet med forsvarlig og dokumenterbar avfallshåndtering blir stadig viktigere , dette området bør styrkes faglig og økonomisk .	g Ásahit luonddugássa dahje biogássa guvllolaš distribušuvdnasystema , ja leat mielde oččodeamen geavaheddjiid baičče geavahit luonddugássa ja biogássa boaldámuššan .
Produksjon av kvalitetsmat forutsetter at jordsmonn og grunnvann er fri for miljøgifter og helsefarlig avfall , dette må kunne dokumenteres .	g Bargat dan badjelii ahte fylkkasuohkana viesuin sestojuvvo energiija , ja ahte lea earáiguin energiijaseasti ovttasbargu .
EUs rammedirektiv for vann setter nye krav til vannkvalitet og behandling av miljøgifter og spesialavfall .	g Čuovvolit ja ođasmahttit " Handlingsplan for klima & energi i Troms " nammasaš plána .
mulighet for aktiv kulturutfoldelse gode og varierte kulturopplevelser muligheter for et fysisk aktivt liv ivaretakelse av felles kulturarv muligheter for nyskaping og utvikling økt kunnskap og forståelse	6.5 Doabbarat ja nuoskkideapmi Vai sáhttit čađahit ulbmila oažžut ealanávččalaš ovdáneami , de ferte doabbariid oppalaš mearri geahpeduvvot , birrasa ja dearvvašvuođa vahágahtti ávdnasiid luoitin lundui hehttejuvvot , ja ávnnasmáhčahanmearri stuoriduvvot .
Kulturell infrastruktur er en vesentlig bostedsfaktor .	Dán suorggi berret nannet fágalaččat ja ekonomalaččat .
I sentrene på nivå 1 , 2 og 3 skal det også finnes et profesjonelt kulturtilbud med regionale funksjoner og større kulturanlegg .	Áivaniid buvttadeapmi eaktuda ahte eatnamis ja čázis eai leat birrasa ja dearvvašvuođa vahágahtti mirkkot , ja dan ferte leat vejolaš duođaštit .
Kommunene må gis mulighet til å utvikle et bredt og variert kultur- og fritidstilbud til befolkningen .	EU rápmadirektiiva čázi várás buktá ođđa gáibádusaid čázi ja birasmirkkuid ja sierradoabbariid gieđahallamii .
Dette er et felt som er godt egnet for interkommunalt og regionalt samarbeid .	g Doarjut suohkaniid vai dávistit EO gáibádusaide maid rápmadirektiiva bidjá čáhcái .
Lokalt må det finnes gode møteplasser for kulturelt og sosialt samvær .	Riikkalaš dási oasáluš Ásahit Davvi-Norgii sierradoabbariid lohppii gieđahalli rusttega .
Det skal stimuleres til etablering av gode faglige og	Eanebuš fylkkaplána bajimus ulbmilat gusket kultursuorgái .
Kultur Kulturpolitikken i Troms skal bygge på vår felles kulturarv hvor både den norske , samiske og kvenske inngår , og som er blitt til i et samspill mellom det lokale og nasjonale og impulser fra verden utenfor .	Deatáleamos vuolggabáikkiin lea čuovvovaš áigumuš : Sihkkarastin dihte ássamis ja eallinvuogis guvllolaš šláddjiivuođa , de galgá min oktasaš kulturárbi , sihke norgalaš , sámi ja kvenalaš árbi biddjojuvvot vuođđun buot servodatsurggiid ovdáneapmái .
Kulturområdet er egnet for regional utvikling og styring – på dette feltet kan man finne regionale løsninger innen rammene av en overordnet nasjonal kulturpolitikk .	laš čovdosiid bajimus riikkalaš kulturpolitihka rámaid siskkobealde . Fylkkasuohkan ferte oažžut stuorit ekonomalaš ja politihkalaš doaibmanvejolašvuođa , ja oktasaš ruhtademiid , mii lea kultursuorggis , ferte stuorit oassi čuovvut guvllolaš vuoruhemiid .
Fylkeskommunen må gis større økonomisk og politisk	Kultuvrralaš siskkáldas struktuvra lea deaŧalaš ássanfáktor .
handlingsrom , og den økonomiske samfinansieringen på kulturfeltet må i større grad underlegges regionale prioriteringer .	Miehtá kultur- ja valáštallansuorggi fertejit dilálašvuođat lágiduvvot friddjadáhtolaš olbmuid searvamii organisašuvnnaide .
De fleste kulturinstitusjonene i NordNorge har et regionalt / lokalt eierskap , og også den reelle politiske styringen av institusjonene må legges til det regionale politiske nivå .	Fylkkas ásset dál olbmot mat gullet badjel čuođi riikii , ja go mii eambbo searaid vel bidjat Barents-guovllu ovttasbargui , de Romssa álbmogis lea erenoamáš buorre vejolašvuohta vásihit ja ovddidit sierralágan dáidda- ja kulturilbmagiid .
kulturelle nettverk som basis for utvikling av regionalt samarbeid , kompetanseheving og bedre utnytting av eksisterende ressurser .	Olbmot galget movttiidahttojuvvot ásahit buriid fágalaš ja kultuvrralaš fierpmádagaid vuođđun guvllolaš ovttasbarggu huksemii , máhttobuorideapmái ja dáláš resurssaid buoret geavaheapmái .
For å sikre et mangfold og representativt utvalg av kulturminner og kulturmiljøer må det legges økt vekt på formidling og kompetanseheving både i kommunene og i befolkningen generelt .	Vai šláddjiivuohta sihkkarastojuvvo ja bures ovddasteaddji oassi kulturmuittuin ja kulturbirrasiin seailu , de lea dárbu eambbo deattu bidjat gaskkusteapmái ja máhttobuorideapmái sihke suohkaniin ja álbmogis muđui .
Det skal etableres en kraftfull museumsstruktur med basis i regionale og nasjonale kompetanseområder , med særlig vekt på middelalder , kystkultur og fartøyvern , polarhistorie , bergverkshistorie , forsvarshistorie og tre stammers møte .	Ásahuvvot galget fámolaš museastruktuvrrat main lea ruohttasat guvllolaš ja riikkalaš máhttosurggiin , ja erenoamáš deaddu galgá leat gaskaáiggis , mearragátti kultuvrras , fanasgáhttemis , buollahistorjjás , bákteruvkehistorjjás , suodjalushistorjjás ja golmma čeardda deaivvadeamis .
De fysiske samlingene , nettjenestene og den kompetansen som finnes ved bibliotekene er en felles ressurs .	Museat galget váldit báikkálaš ja guvllolaš ovddasvástádusa , ja leat mielde riikkaviidosaš museafierpmádagas .
Skolebibliotekene i fylket må rustes opp i samsvar med handlingsplan for skolebibliotek .	Fysalaš čoakkáldagat , fierpmádatbálvalusat ja
Det skal utvikles nettbaserte løsninger for formidling av kultur og kulturkunnskap .	Ráhkaduvvot galget fierpmádatvuđot čovdosat kultuvrra ja kulturmáhtuid gaskkusteami várás .
Museer og bibliotek må gis mulighet til å ta ny formidlingsteknologi i bruk .	Museat ja girjerájut fertejit oažžut vejolašvuođa váldit atnui ođđa gulahallanteknologiija .
Det er behov for å etablere arkiv i Troms for å ivareta viktige dokumenter og samlinger , spesielt av privatog lokalhistorisk karakter , som ellers vil gå tapt .	Dárbu lea ásahit arkiivva Romsii mii seailluha deaŧalaš dokumeanttaid ja čoakkáldagaid , erenoamážit daid mat leat priváhta ja báikegoddehistorjjálaččat , muđui vahágahttit dáid .
Alle elever i grunnskole og videregående skoler i Troms skal sikres et godt kulturtilbud med opplevelse , skaping og læring i møte med profesjonelle kunstnere og kulturinstitusjoner gjennom satsingen ” Kultur i skolen ” .	Romssas vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvllaid buot ohppiide galgá sihkkarastojuvvot buorre kulturfálaldat mas vásihit , ráhkadit ja ohppet fidnomáhtolaš dáiddáriin ja kulturlágádusain " Kultur i skolen " doaimma olis .
Den ” kulturelle skolesekken ” i Troms bør også få utviklet en regional modell som fokuserer på den regionale identiteten .	Romssas " kultuvrralaš skuvlalávka " berre maid siskkildit guvllolaš málle mii čalmmusta guvllolaš identitehta .
Det skal legges vekt på helsefremmende , forebyggende og rehabiliterende tiltak gjennom en satsing på folkehelsearbeid i Troms med en spesiell vekt på fysisk aktivitet .	dideaddji , dávddaid áiddasteaddji ja buorideaddji doaibmabijuin dainna lágiin ahte searat biddjojuvvojit álbmotdearvvašvuođa bargguide ja erenoamážit rumašlaš hárjehallamiidda .
Tilbudet til barn og unge skal videreutvikles med en spesiell vekt på barn- og unges egenaktivitet .	Fálaldagat galget viiddiduvvot mánáide ja nuoraide ja vuhtii váldit erenoamážit mánáid ja nuoraid iežaset virkuivuođa .
Det er viktig å skape kulturelle møteplasser der barn og unge kan utvikle kjennskap til og toleranse for hverandres ulike uttrykksformer .	Deaŧalaš lea ráhkadit kultuvrralaš deaivvadanbáikkiid main mánát ja nuorat sáhttet ovdánit dovdat ja gierdat guđet guimmiideaset ilbmadanvugiid .
Frivillige organisasjoner , lag og foreninger skal få bedre økonomi gjennom økt støtte .	Friddjadáhtolaš organisašuvnnat , searvvit ja searvvážat galget oažžut buoret ruhtadili stuorit juolludemiid geažil .
Barn og ungdomsarbeid skal prioriteres .	Mánáid- ja nuoraidbarggut galget vuoruhuvvot .
Arbeidsforholdene for skapende kunstnere i Troms må bedres slik at de kan få utvikle seg til beste for befolkningen og seg selv .	Bargi dáiddáriid bargodilálašvuođat galget buoriduvvot Romssas , vai sii sáhttet ovdánit alččeseaset ja álbmogiid ávkin .
Fylkeskommunen skal bidra til bevaring og formidling av tradisjonsmusikk og støtte aktiviteter innen moderne rytmisk musikk .	Fylkkasuohkan galgá leat mielde seailluheamen ja gaskkusteamen árbevirolaš musihka ja doarjut doaimmaid maidda gullá ođđaáigásaš rytmalaš musihkka .
Kulturinstitusjonene i Troms må sikres en fortsatt utvikling .	Kulturlágádusat fertejit sihkkarastojuvvot joatkevaš ovdáneami Romssas .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Fylkeskommunen må gis større økonomisk og politisk handlingsrom ved at statlige tilskuddsordninger innen kulturfeltet i større grad underlegges regionale prioriteringer .	Riikkalaš dási oasáluš Fylkkasuohkanii ferte addojuvvot stuorit ekonomalaš ja politihkalaš doaibmanviidodat dainna lágiin ahte kultursuorggi stáhtalaš doarjjaortnegat eambbo biddjojuvvojit guvllolaš vuoruhemiid háldui .
g Det forutsettes en fortsatt utbygging av de profesjonelle kulturinstitusjonene som Festspillene i Nord-Norge , landsdelsmusikerordningen , Tromsø Symfoniorkester , Hålogaland Teater , Nordnorsk	sejuvvojit ain eambbo , nugo " Davvi-Norgga feastaspealut " , " riikkaoassemusihkárortnet " , " Romssa symfoniijaorkeasttar " , " Hålogalándda teáhter " , " Davvinorgalaš dáiddamusea " ja museat .
Det må etableres et tilbud innen billedkunst , Nordnorsk kunstakademi i Tromsø .	Ásahuvvot ferte fálaldat govvadáidaga suorggis , " Nordnorsk kunstakademi " , Romssas .
Staten må øke sin innsats med hensyn til samisk kultur og utbygging av samiske sentra .	Stáhta ferte stuorrudit iežas oasi maid bidjá sámi kultuvrii ja sámi guovddážiid huksemii .
7.1 Samiske interesser Troms fylke omfatter områder med stor samisk befolkning .	7.1 Sámi beroštumit Romssa fylkka siskkilda guovlluid main stuorra oassi álbmogis leat sápmelaččat .
Utfordringene i planperioden er knyttet til gjennomføringen av samarbeidsavtalen 20 mellom Sametinget og Troms fylkeskommune , som hver for seg og i fellesskap har ansvar for samiske samfunn og samfunnsutvikling i Troms .	Plánaáigodaga hástalusat leat Sámedikki ja Romssa fylkkasuohkana ovttasbargošiehtadusa 20 čađaheapmi , go goappašat ovttasvástidit sihke sierra ja ovttas sámi servodagas ja dan ovdáneamis Romssas .
Samene er ett folk med felles historie , kultur , språk og tradisjoner .	Sámit leat okta álbmot mas leat oktasaš historjá , kultuvra , giella ja árbevierut .
Jf Troms fylkestings vedtak i des. 2002 sak 58/02. 31	Jf Romssa fylkkadikki mearrádus juovlamánus 2002 ášši 58/02 . 31
Det er avtalt satsinger innenfor følgende sentrale områder : ➤ Kultur og språk g	Šiehtadusas lea áigumuš bidjat searaid dáidda guovdilis surggiide : ➤ Kultuvra ja giella g
Gjennomføring av tiltak , inkludert satsing på samiske senter ; Ája Samiske Senter og Várdobáiki , ønske om å realisere Ullsfjord og Senja språksenter , opplæring i samisk språk og kultur , inkludert bruken av samiske stedsnavn .	Doaibmabijuid čađaheapmi , maiddái sámi guovddáža dáfus , Ája Sámi Guovddáš ja Várdobáiki , sávaldat oažžut áigái Moskavuona ja Sáčča giellaguovddážiid , sámegiela ja kultuvrra oahpaheapmi , ja maiddái sámi báikenamaid geavaheapmi .
Det skal samarbeides nærmere om museumsvirksomhet og bibliotektilbud .	Ovttasbargu galgá maid fátmmastit museadoaimmaid ja girjerádjofálaldagaid .
Partene skal inngå et mer forpliktende samarbeid i forvaltningen av kulturminner .	Šiehtadusbealit áigot dahkat šiehtadusa mii eambbo geatnegahttá kulturmuittuid hálddašeapmái .
Partene vil styrke formidlingen av samisk kultur og kulturforståelse , og vil legge forholdene til rette for levedyktige samiske foreninger i Troms .	Šiehtadusbealit áigot nannet sámi kultuvrra ja kulturipmárdusa gaskkusteami , ja áigot lágidit nu ahte leat ealli sámi searvvit Romssas .
7.2 Kvenene – en nasjonal minoritet Kvenene er en nasjonal minoritet med lang historie i Troms .	7.2 Kvenat - riikka unnitlohkosaš álbmot Kvenat leat riikka unnitlohkosaš álbmot mas lea guhkes historjá Romssas .
Den nasjonale ressursinnsatsen for dokumentasjon og synliggjøring av kvensk kultur gir ikke gode nok rammebetingelser for kvenske kultursatsinger i Troms .	Riikkalaš resurssat mat biddjojuvvojit kvenalaš kultuvrra dokumentašuvdnii ja oidnosiibuktimii , eai leat doarvái buorit rápmaeavttut kvenalaš kultuvrra ovddideapmái Romssas .
➤ Regional utvikling	➤ Guvllolaš ovdáneapmi
Sametinget vil delta i regionale utviklingsprosesser og partene vil inngå forpliktende samarbeidsavtaler knyttet til utvikling av samiske samfunn i Troms .	Sámediggi áigo searvat guvllolaš ovddidanproseassaide ja šiehtadusbealit áigot dahkat geatnegahtti ovttasbargošiehtadusa man ulbmil lea ovddidit sámi servodagaid Romssas .
➤ Nordområdeutvikling	➤ Davveguovloovdáneapmi
Norge har behov for å utvikle en mer aktiv nordområdepolitikk .	Norggas lea dárbu ovddidit davveguovlopolitihka mii buorebut doaibmá .
Utfordringen er å utvikle en nordområdestrategi i et grenseoverskridende perspektiv der urfolksinteressene integreres .	Hástalus lea ovddidit davveguovlostrategiija rádjerasttideaddji perspektiivvas , mas álgoálbmotberoštumit leat mielde .
Sametinget og Troms fylkeskommune har forpliktet seg til å holde øye med hverandres interesser i de aktuelle fora .	Sámediggi ja Romssa fylkkasuohkan leat geatnegahttán iežaset atnit čalmmis goabbat guoimmiska beroštumiid áigeguovdilis forain .
g Strategien bør omfatte både nasjonale og grenseoverskridende tiltak .	g Strategiija berre siskkildit riikkalaš ja rádjerasttideaddji doaibmabijuid .
' s nordlige dimensjon og arktiske vindu , Nordkalottsamarbeidet og arbeidet i Northern Forum , inkluderes .	g Sámediggi ja Romssa fylkkasuohkan fertejit bargat ovttasráđiid vai sáhttet váikkuhit riikkalaš rápmaeavttuide nu ahte lea vejolaš hukset ealasis báikkálaš servodagaid Romssas .
Innsatsområder g Fylkeskommunen må være politisk pådriver for å få etablert statlige virkemidler som gjør det mulig å realisere kvenske kultursatsinger i et regionalt samarbeid .	Ulbmilsuorggit Fylkkasuohkan ferte leat politihkalaš álššaiduhtti vai ásahuvvojit stáhtalaš váikkuhangaskaoamit mat dahket vejolažžan čađahit kvenalaš kultuvrabargguid guvllolaš ovttasbargguin .
Fylkeskommunen vil bidra til å realisere Kvenkultursenteret i Nordreisa .	Fylkkasuohkan áigu leat mielde Ráissa kvenalaš kulturguovddáža ásaheamis .
g Gjennom samarbeid med kvenene og deres organisasjoner må fylkeskommunen bidra til å finne frem til tiltak som kan styrke den kvenske revitaliseringen .	g Ovttasráđiid kvenaiguin ja sin organisašuvnnaiguin fylkkasuohkan ferte gávdnat doaibmabijuid maiguin sáhttet nannet kvenalaš revitaliserema .
g Arbeidet med å styrke det finske språkets stilling i skoleverket må videreføres .	Maiddái lea deaŧalaš seailluhit kvenalaš beliid museadoaimmain , ja maiddái dutkandoaimmain .
Samtidig er det viktig å støtte de levende kvenske kulturytringer av i dag innen bl.a. media , kunst , litteratur og musikk .	Seammás lea deaŧalaš doarjut otnáš ealli kvenalaš kulturilbmagiid , ee. media , dáidaga , girjjálašvuođa ja musihka .
Fylkesplanen legger til grunn følgende overordna mål for tjenesteyting : Opprettholde og utvikle samfunnsservice og gode levevilkår til innbyggerne i alle deler av fylket .	Fylkkaplána bidjá vuođđunis čuovvovaš bajimus bálvalanulbmiliid : Bisuhit ja buoridit servodatbálvalusaid ja buriid eallineavttuid buot ássiide fylkkas ja juohke oasis .
En realisering av målsettingen betinger innsats på flere nivåer .	Jos ulbmiliid galggaš leat vejolaš čađahit , de fertejit searat biddjojuvvot máŋgga dássái .
Fylkeskommunen har viktige utviklings- og tjenesteoppgaver som det må forutsettes at den gis et økonomisk grunnlag og et nødvendig handlingsrom for å løse .	Fylkkasuohkanis leat deaŧalaš ovddádus- ja bálvalusdoaimmat maidda fertet jáhkkimis juolluduvvot ekonomalaš vuođu ja dárbbašlaš doaibmanfriddjavuođa .
Også statlige ansvarsområder må ivaretas på en helhetlig måte ut fra innbyggernes behov .	Maiddái stáhtalaš ovddasvástádussuorggit fertejit bisuhuvvot ássiid dárbbuid mielde oppalaččat ja dohkálaččat .
Eventuelle endringer i virkemidler som differensiert arbeidsgiveravgift og tiltakssonen vil , i tillegg til de konsekvenser det får for næringsutvikling ( se kap 4 ) , også kunne få stor betydning for muligheten for å opprettholde samfunnsservice / levevilkår .	Jos bohtet nuppástusat dakkár váikkuhangaskaomiide go differensierejuvvon barggaheaddjidivdadii ja doaibmabidjoguvlui , de dat lassin dasa maid váikkuhit ealáhusovdáneapmái ( geahča kap. 4 ) , maiddái čuhčet vejolašvuođaide bisuhit servodatbálvalusaid / eallindási .
Fram til høsten 2002 er ti kommuner i Troms innmeldt til Kommunal- og regionaldepartementets register over kommuner som har for høye akkumulerte regnskapsmessige underskudd .	Jagi 2002 čavčča rájis leat Romssas logi suohkana váidojuvvon Gieldda- ja guovllodepartemeantta registarii dakkár suohkanin mas leat čoagganan menddo stuorra vuollebáhčagat rehketdoallui .
De ti registerkommunene er underlagt Fylkesmannens kontroll og må bl.a. ha godkjenning av alle låneopptak .	Duot logi registtarsuohkana leat biddjojuvvon Fylkkamánni bearráigeahču vuollái ja fertejit ohčat dohkkeheami buot loatnaváldimiidda .
Fra distriktskommuner kommer det klare signaler om at utviklingsoppgaver for tiden må nedprioriteres , og at kommunene sliter med ressurser og delvis også kompe-	Dainnago vuollebáhčagat galget gokčojuvvot boahttevaš jagiid doaibmabušehtas , de dáidda suohkaniidda dat lea erenoamáš hástalus go rápmaeavttut nuppástuvvet , omd. go dinestuslassáneapmi unnu .
Grunnleggende forutsetninger for offentlig sektor 8.1 Kommuner Kommunene har i årene forut for fylkesplanperioden fått redusert handlefrihet og økt gjeldsbyrde .	Almmolas suorggi vuoddudeaddji eavttut 8.1 Suohkanat Suohkaniin lea ovddeš jagiid , ovdal fylkaplánaáigodaga , ožžon unnit doaibmanfriddjavuođa , ja vealgenoađđi lea dain sturron .
Tromskommunene har et betydelig svakere netto driftsresultat i prosent av driftsinntektene enn landsgjennomsnittet 21. Aktivitetsveksten har vært høyere enn inntektsveksten og rente- og avdragsutgiftene har økt .	Romssa suohkaniin lea doaibmandinestusain viehka ollu heajut netto doaibmaboađus proseanttaid mielde go dat mii lea riikka gaskamearri 21. Doaibmalassánaeapmi lea leamaš stuorit go dinestuslassáneapmi , ja reanto- ja máksoearregolut leat sturron .
Aktivitetsveksten henger bl.a. sammen med statlige reformer , og kommunene gir uttrykk for at de statlige overføringene til reformene ikke dekker de faktiske utgiftene .	Doaibmalassáneapmi vuolgá ee. stáhtalaš reforpmain , ja suohkanat addet diehttevassii ahte ruđat maid stáhta juolluda reforpmaide , eai govčča duohta goluid .
Til tross for politiske intensjoner om at rammefinansiering skal være hovedfinansieringsformen for kommunesektoren , opplever ikke kommunene en større sjølråderett .	Vaikko politihkalaš áigumušat leat dakkárat , ahte rápmajuolludeapmi dat galgá leat suohkansuorggi váldoruhtadanvuohki , de eai vásit suohkanat alddiineaset stuorit doaibmanfriddjavuođa .
Stadig innføres nye ordninger som innskrenker selvbestemmelsen , jf eksempelvis føringer som er lagt på barnehagesektoren .	Dađistaga álggahuvvojit ođđa ortnegat mat ráddjejit iešmearrideami , vrd. omd. daid njuolggadusaid mat leat mearriduvvon mánáidgárdesuorgái .
Utviklingen viser en statlig innstramming av kommunenes økonomi .	Ovdáneapmi čájeha ahte stáhta gáržžida suohkaniid ruhtadili .
For mange kommuners vedkommende handler det også om nedbygging av tjenester , og debatten om kommunesammenslåinger aktualiseres .	Máŋgga suohkana dáfus lea maid nu ahte bálvalusat fertejit heaittihuvvot , ja áigeguovdilis divaštallan lea galgetgo suohkanat biddjojuvvot oktii .
Samtidig vil disse utfordringene kunne føre til økt regionalt samarbeid om tjenesteyting , som mange steder vil være rasjonelt .	Seammás dát hástalusat sáhttet buktit áigái eambbo guvllolaš ovttasbarggu bálvalusaiguin , mii máŋgga báikkis livččii jearggalaš dahku .
Fylkeskommunen gjennomførte høsten 2002 en kartlegging av kompetansebehov innen bl.a. planlegging , arealforvaltning , miljø , energi og innkjøp , som bekreftet et omfattende behov for satsing på kompetanseoppbygging / formidling på disse områdene .	Fylkkasuohkan kártehii čakčat 2002 máhttodárbbuid ee. plánenbargguin , viidodathálddašeamis , birrasis , energiijas ja oastimis , ja dat kárten duođašta ahte lea viidát dárbu bidjat searaid máhttobuorideapmái / gaskkusteapmái dáin surggiin .
Vanskeligheter med å rekruttere faglig kompetanse på spesielle fagområder har sammenheng med flere faktorer .	Váttisvuođat fidnet máhtolaš olbmuid dihto fágasurggiide vulget máŋgga áššis .
Samarbeid mellom kommunene vil kunne bidra til mer attraktive fagmiljø og styrket kvalitet på tjenestene , i tillegg til at større befolkningsgrunnlag i mange tilfeller gjør samarbeid om tjenesteproduksjon og kompetanse økonomisk rasjonelt .	Jos suohkanat barget ovttasráđiid , de dat sáhtášii buktit áigái fágabirrasiid mat eambbo geasuhit , ja dat nannešii bálvalusaid kvalitehta , ja go lea stuoribuš olmmošlogus sáhka , de dakkár ovttasbargu bálvalusbuvttadeamis ja máhttobuorideamis dávjá livččii ruđalaččat jierpmálaš dahku .
Utviklingen innenfor IKT bidrar til å styrke forutsetningene for nye og stadig mer effektive samarbeidsløsninger .	IKT ovdáneapmi veahkeha nannet vejolašvuođaid oažžut ođđa ja njuovžileabbo ovttasbargančovdosiid .
Som et hjelpemiddel i arbeidet med omstrukturering og effektivisering har staten fra 2001 innført KOSTRA , som er et elektronisk rapporteringssystem fra kommune til stat .	Veahkkeneavvun ođđasishábmemii ja njuovžžálmahttinbargui stáhta lea 2001 rájis álggahan KOSTRA , mii lea dakkár elektronalaš dieđihansystema , mas
Tall fra Fylkesmannen i Troms viser at netto driftsresultat i prosent av driftsinntektene for landsgjennomsnittet ( ekskl. Oslo ) var 4,9 prosent i 1997 og 3,1 prosent i 2001 .	Romssa fylkkamánni logut čájehit ahte netto doaibmaboađus proseanttaid mielde riikka gaskamearálaš doaibmadinestusain ( ekskl . Oslo ) lei 4,9 proseantta 1997 ja 3,1 proseantta 2001 .
For Tromskommunene ( ekskl. Tromsø ) ble netto driftsresultat redusert fra 2,2 prosent av driftsinntektene i 1997 til 1,2 prosent i 2001 .	Romssa suohkaniin ( earret Romssa gávpot ) lei netto doaibmaboađus unnon doaibmadinestusain jagi 1997 2,2 proseanttas gitta jagi 2001 1,2 proseantta rádjai .
Det ligger en utfordring i at alle kommunene skal bli i stand til å nyttiggjøre seg dette verktøyet .	Dás lea hástalussan ahte buot suohkanat galget máhttigoahtit geavahit ávkin dán bargoreaiddu .
8.2 Fylkeskommunen Troms fylkeskommune har over mange år gjennomført betydelige kostnadsreduserende tiltak som har medført kutt i tjenestetilbud til befolkningen i Troms .	8.2 Fylkkasuohkan Romssa fylkkasuohkan lea máŋga jagi čađahan arvat goluid unnideaddji doaibmabijuid , mat leat dagahan dan ahte Romssas bálvalusfálaldagat leat unnon álbmogii .
Etter at fylkeskommunens rolle innenfor helsesektoren ble redusert , er imidlertid rollen som regional utviklingsaktør satt sterkere i fokus .	Maŋŋilgo fylkkasuohkana rolla dearvvašvuođa suorggis unniduvvui , de guvllolaš ovddideaddji rolla lea boahtán eambbo ovdan .
Fylkeskommunene har fått økt myndighet i forvaltningen av de distrikts- og regionalpolitiske virkemidlene .	Fylkkasuohkaniidda lea addojuvvon eambbo váldi hálddašit guovlo- ja guovlopolitihkalaš váikkuhangaskaomiiguin .
I denne sammenheng vil bevilgningsnivået til ulike typer virkemidler være av betydning også for fylkeskommunens styrke som utviklingsaktør i et regionalt partnerskap , jf hovedtema 2 - Næringsutvikling .	Dán oktavuođas iešguđetlágan váikkuhangaskaomiid juolludandássi šaddá leat deaŧalaš maiddái fylkkasuohkana váldái doaibmat ovddideaddjin guvllolaš bargoguoibmevuođas , vrd. váldofáttá 2 Ealáhusovddideapmi .
Innsatsområder ( kommuner og fylkeskommuner ) Offentlige tjenester og infrastruktur , både mht lokalisering og kvalitet , er en kritisk faktor for sysselsetting , bosetting og levevilkår .	Ulbmilsuorggit ( suohkanat ja fylkkasuohkanat ) Almmolaš bálvalusat ja siskkáldas struktuvra , sihke báikkiid ja kvalitehta dáfus , leat krihtalaš bealit bargosadjedillái , ássamiidda ja eallindillái .
Det vil være viktig å finne strategier for å sikre tjenestetilbudet .	Deaŧalaš lea gávdnat strategiijaid maiguin sáhttit sihkkarastit bálvalusfálaldagaid .
g Det må iverksettes utviklingsarbeid omkring nye samarbeidsformer og stimuleres til ytterligere utvikling av interkommunale / regionale samarbeid om tjenesteproduksjon , herunder også samarbeid om kompetanseressurser på ulike områder .	g Johtui ferte biddjojuvvot bargu mii ovddida ođđa ovttasbarganvugiid ja mii movttiidahttá suohkaniid eambbo ovddidit iežaset suohkaniidgaskasaš / guvllolaš ovttasbarggu bálvalusbuvttadeamis , ja dás maid iešguđetlágan surggiid máhttoresurssaid geavaheamis .
Kommuner som må planlegge med avtakende folketall som ramme møter sterke utfordringer knyttet til tjenesteproduksjonen , samtidig som inntektsgrunnlaget svekkes .	said bálvalusbuvttadeamis , ja seammás dainna ahte dinestusvuođđu hedjona . Maiddái dainge suohkaniin main olmmošlohku stuorru , nuppástuvvet gollodárbbut , maid fertejit buhttejuvvot .
Også kommuner med befolkningsvekst får endringer i utgiftsbehov som må kompenseres .	Davvi-Norgga juolludeapmi ferte juohke stáhtabušeahtas heivehuvvot haddegoarŋuma mielde .
Det må arbeides for en utvikling som ikke medfører at statlige reformer , handlingsplaner , øremerking mv legger for sterke føringer på fylkeskommunale og kommunale prioriteringer slik at den lokaldemokratiske handlefriheten blir illusorisk .	Dárbu lea oččodit dakkár ovdáneami mas stáhtalaš reforpmat , doaibmaplánat , ulbmilruđat jna. eai čana menddo nannosit fylkkasuohkana ja suohkaniid vuoruhusaid , nu ahte báikkálaš demokráhtalaš doaibmanfriddjavuohta dušše lea suoivva .
Videre må overføringene økes tilsvarende når kommunesektoren pålegges nye oppgaver .	Dasto fertejit juolluduvvon ruhtasumit stuorrut heivvolaččat go suohkansuorgái biddjojuvvojit ođđa doaimmat .
Kommunesektoren må gis økt handlingsrom ved at statlig detaljstyring gjennom regelverk og rapporteringskrav blir reelt redusert .	Suohkansuorgái ferte addojuvvot eambbo doaibmanfriddjavuohta dainna lágiin ahte stáhtalaš stivren láhkaásahusa unnimus čuoggáid mielde ja dieđihangáibádus duođaid geahpeduvvo .
8.3 Statlige arbeidsplasser Statlige virksomheter er inne i og står ventelig overfor ytterligere omstruktureringer .	8.3 Stáhtalaš bargosajit Stáhtalaš doaimmat leat struktuvrralaččat nuppástuvvame ja nuppástuvvet várra ain eambbo vel .
Blant annet foreslår regjeringen å slå sammen trygdekontorene , Aetat og sosialtjenesten ute i kommunene i felles lokale kontorer med en felles førstelinjetjeneste .	Ráđđehus árvala ee. časkit oktii oadjokantuvrraid , Aetat ja sosiálabálvalusaid suohkaniin , nu ahte leat oktasaš kantuvrrat ja oktasaš vuosttašlinnjábálvalus .
Med målsetting om større formåls- og kostnadseffektivitet har regjeringen lagt opp til sterkere grad av utlokalisering av statlige oppgaver .	Dainna áigumušain ahte njuovžilvuohta buorrána ulbmiliid ja goluid dáfus , ráđđehus lea bidjan johtui eambbo stáhtalaš doaimmaid sirdima guovlluide .
Dette er i prinsippet positivt .	Dát vuođđojurdda lea buorre .
Geografisk fordeling av statlige oppgaver vil blant annet kunne bidra til å styrke kompetansemiljø i regionene og regional vekstkraft .	Stáhtalaš doaimmaid geográfalaš juogadeapmi lea ee. mielde nanneme guovlluid máhttobirrasiid ja guovlluid šaddanfámu .
Videre viser erfaringer fra Norge og utlandet at lokalisering av statlige tilsyn utenfor hovedstaden gir mer stabil arbeidskraft og senkede driftskostnader .	Dasto oidno vásáhusain mat lea leamaš Norggas ja olgoriikkas , ahte stáhtalaš bearráigeahču sirdimat eret oaivegávpogis addet bissovaččat bargoveaga ja unnidit doaibmagoluid .
Innspill fra regionrådene i fylket viser klare forventninger hva gjelder muligheter til å få utlokalisert statlig virksomhet til egen region .	Fylkka guovloráđiid ilbmadeamit čájehit ahte dain leat čielga vuordámušat oažžut stáhtalaš doaimma sirdojuvvot iežaset guvlui .
Det vises til stedegne fortrinn og strategiske fordeler knyttet til eventuell utlokalisering av ulike statlige virksomheter 22. Regionrådene er også opptatt av å sikre tjenestenivå og tilgjengelighet tilknyttet statlige serviceoppgaver .	Dat čujuhit báikkiset ovdamuniide ja strategalaš beliide mat leat ávkin jos dohko sirdojuvvo dakkár stáhtalaš doaibma 22. Guovloráđit ledje maid áŋgirat sihkkarastit bálvalusdási ja beaivválaš bálvalusdoaimmaid olahahttivuođa .
Innsatsområde g Kommuner , regionråd og fylkeskommunen må samarbeide om valg av strategier med siktemål å få utlokalisert statlige arbeidsplasser til Troms fylke .	Ulbmilsuorggit Suohkanat , guovloráđit ja fylkkasuohkan fertejit bargat ovttasráđiid strátegiijaid válljemis dainna ulbmiliin ahte oažžut stáhtalaš bargosajiid sirdit Romssa fylkii .
Samarbeidet må tuftes på en objektiv gjennomgang av ulike lokaliteters fortrinn fulgt opp lojalt med bakgrunn i et felles landsdelsperspektiv , jf kap 3.4 .	Ovttasbarggu vuođđu ferte leat objektiiva geahčadeapmi mas iešguđetge báikki ovdamunit váldojuvvojit ovdán ja dorjojuvvojit oskkáldasat oktasaš riikkaoasseperspektiivvas , vrd. kap 3.4 .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Fortsette arbeidet med utlokalisering av statlige arbeidsplasser .	Suohkanat mat fertejit plánet dan vuođul ahte olmmošlohku unnu , mii deaividit garra hástalu-
Jf bakgrunnsnotat 06/02 fylkesplan for Troms 2004-2007 , ” Regionrådsinnspill ” Regional inndeling , regionale funksjoner og senterstrategi ” ” 35	Vrd. duogášnotáhta 06/02 Romssa fylkkaplána 2004-2007 , ” Regionrådsinnspill ” Regional inndeling , regionale funksjoner og senterstrategi ” ” 35
forventes det at det også vil skje etableringer i Troms fylke .	Riikkalaš dási oasáluš Joatkit stáhtalaš bargosajiid sirdimiid barggu .
Ved kommende statlige utlokaliseringer forventes det at arbeidsplasser også legges til de kommunene i Troms som har tapt mange offentlige / statlige arbeidsplasser .	Go stáhtalaš bargosajit boahtteáiggis sirdojuvvojit , de vurdojuvvo maid ahte bargosajit ásahuvvojit daidda Romssa suohkaniidda mat leat massán ollu almmolaš / stáhtalaš bargosajiid .
Ved omstillinger av statlig virksomhet må brukernes tilgjengelighet til tjenestene ivaretas .	g Go stáhtalaš doaibma nuppástuvvá , de ferte vuhtii váldojuvvot ahte dan bálvalusat leat geavaheddjiid olámuttos .
Ved omlegginger av offentlige og halvoffentlige tilbud må det utarbeides regnskap over totalkostnadene23 , bl.a. for å unngå at økte transportkostnader for befolkning og næringsliv nøytraliserer en eventuell effektiviseringsgevinst for en gitt etat eller et foretak .	g Go almmolaš ja beallealmmolaš fálaldagat nuppástuvvet , de fertejit buot golut meroštallojuvvot rehketdoaluin23 , ee. eastadan dihte ahte dihto etáhta dahje doaimma nuppástus buktá olbmuide ja ealáhusdoaimmaide stuorit fievrrádusgoluid , mat dasto leat duššadan vejolaš njuovžžálmahttinovdamuniid .
Sentrale myndigheter må påse at slike regnskap offentliggjøres og legges til grunn når beslutninger om omstruktureringer innen ulike statlige virksomheter fattes .	Bajimus eiseválddit fertejit geahččat bearrái ahte dakkár rehketdoalut almmuhuvvojit ja biddjojuvvojit mearrádusvuođđun iešguđetlágan stáhtalaš doaimmaid nuppástuhttimii .
Staten har tatt over eierskapet av spesialisthelsetjenesten , og omdannet tidligere fylkeskommunale tjenester til det statlige foretaket Helse Nord .	8.4 Spesialistadearvvašvuođabálvalus Stáhta lea váldán badjelasas spesialistadearvvašvuodabálvalusa eaiggátvuođa , ja nuppástahttán ovddeš fylkkasuohkanlaš bálvalusaid " Helse Nord " nammasaš stáhtalaš doaibman .
Sykehusene har betydelig underfinansiering , og reduksjoner i behandlingstilbudet er satt på den nasjonale dagsorden .	Buohččeviesuin lea viehka muddui váilevaš ruhtadeapmi , ja dikšunfálaldagat leat biddjojuvvon riikkalaš áššelistui .
Spørsmålet som stilles i Troms er om dette er starten på en nedbygging av vår velfungerende desentraliserte spesialisthelsetjeneste , bl.a fødestuene som er en nødvendig infrastruktur for bosetting 24. Bidrag fra nasjonalt nivå g UNN må videreutvikles som fullverdig universitetsklinikk , som kompetansegrunnlag for helsetjenesten i hele landsdelen .	Gažaldat mii jerrojuvvo Romssas , lea ahte juogo dát lea min buresdoaibmi lávdaduvvon spesialistadearvvašvuođabálvalusa unnideami álgu , ee. riegádahttinbáikkiid logu geahpedeapmi , daid mat leat ássamiid siskkáldas struktuvrii deaŧalaččat 24. Riikkalaš dási oasáluš UNN ferte huksejuvvot ain eambbo vai lea dievas universitehtaklinihkka ja olles riikkaoasi dearvvašvuođabálvalusa máhttovuođđu .
g Staten må videreføre den velfungerende og desentraliserte spesialisthelsetjenesten i Troms .	g Stáhta ferte joatkit buresdoaibmi ja lávdaduvvon spesialistadearvvašvuođabálvalusain Romssas .
Psykiatrisk avdeling UNN ( Åsgård ) og de psykiatriske poliklinikkene i fylket må styrkes .	Psykiátralaš ossodat UNN ( Åsgård ) ja psykiátralaš poliklinihkat fertejit nannejuvvot fylkkas .
Viken senter for psykiatri og sjelesorg er en Modum Bad modell i nord , som vil styrke en nasjonal kapasitet innen området psykiatri .	Viken " - guovddáš psykiatriija ja siellodivššu várás davvin lea Modum Bad málle mielde , ja dat nanne riikkalaš searaid psykiatriijas .
Troms militære sykehus skal fortsatt utgjøre en viktig del av spesialisthelsetjenesten , denne tjenesten bør utvikles og styrkes .	Romssa militearabuohččeviessu galgá joatkit spesialistadearvvašvuođa deaŧalaš oassin , dát bálvalus berre viiddiduvvot ja nannejuvvot .
Ta lokale sykestuer i bruk som en del av spesialisthelsetjenestens beredskap .	Váldit báikkálaš buohččeviesu atnui dego spesialistadearvvašvuodabálvalusa válmmašvuođa oassin . "
Nasjonalt Senter for Telemedisin må gis vekstmuligheter slik at man ved hjelp av telemedisinske tjenester kan gi bedre tilgjengelighet til helsetjenester i distriktene på en kostnadseffektiv måte .	Nasjonalt Senter for Telemedisin " ferte oažžut vejolašvuođaid šaddat , nu ahte telemedisiidnalaš bálvalusaiguin lea guovlluin álkit olahit dearvvašvuođabálvalusaid uhcit goluid vuogi mielde . "
Plan- og beslutningsprosesser i Helse Nord må foregå i offentlighet .	Helse Nord " plána- ja mearridanproseassat fertejit leat almmolaččat .
I Forsvarets nye struktur skal Indre Troms fungere som et tyngdepunkt for Hæren , og Sjøforsvaret skal være representert i Harstad og Tromsø .	Suodjalusa ođđa struktuvrras siskkit Romssas galgá doaibmat soahteveaga deaŧaleamos guovlun , ja Mearrasuodjalus galgá leat Háršttás ja Romssas .
Luftforsvaret vil fortsatt være sentral i Midt-Troms gjennom det nasjonale maritime luftovervåkningssenteret i Sørreisa og ved Bardufoss flystasjon .	Áibmosuodjalus áigu ain leat Gaska-Romssas , go das lea riikkalaš maritiibma áibmobearráigeahččanguovddáš Ráisavuonas ja Bearddu girdihámmanis .
I Troms er sivil og militær infrastruktur bygd opp for å gi Forsvaret gode rammebetingelser .	Romsii lea huksejuvvon siviila ja militeara siskkáldas struktuvra , vai Suodjalusas leat buorit rápmaeavttut .
Forsvarets fokus dreies nå i større grad mot et kapitalintensivt forsvar .	Suodjalus čalmmusta dál eambbo dasa ahte galgá leat kapitálaintensiiva suodjalus .
Derfor må Forsvarets omstilling innebære en breiere satsing på sivil-militært samarbeid .	Danne Suodjalusa nuppástusat fertejit fátmmastit buoret siviila-militeara ovttasbarggu .
Dette får store konsekvenser for Troms .	Dat váikkuha ollu Romsii .
Forsvarspolitisk er det også høye ambisjoner for alliert trening i NordNorge og Troms .	Suodjaluspolitihkas lea maid garra háliidus oažžut Davvi-Norgii ja Romsii min vearjolihtolaččaid hárjehallat .
Innsatsområder g Det må arbeides for positive regionale effekter av Forsvarets tilstedeværelse .	Ulbmilsuorggit Dárbu lea bargat dan badjelii ahte Suodjalusas šaddet positiiva váikkuhusat guovlluide .
g Det sivil-militære samarbeidet i Troms må sees i et regionalt perspektiv .	g Siviilamilitearalaš ovttasbargu Romssas ferte vuhtiiváldojuvvot guvllolaš perspektiivvas .
For å oppnå en mer kostnadseffektiv offentlig sektor ” vil regjeringen innføre krav om totalkostnadsberegninger ved offentlige anbud , investeringer og større omlegninger i tjenestetilbud .	Vai oažžut eambbo ealanávccalaš almmolaš suorggi , de ” ráđđehus áigu bidjat gáibádussan ahte leat buohkanasgollomerošteamit almmolaš bargofálaldagaid , ruhtademiid ja bálvalusfálaldagaid stuoribuš nuppástusaid olis .
Med totalkostnad mener vi summen av kostnadene for den som yter tjenesten , kostnadene eller besparelsene som følger for andre deler av offentlig sektor , og kostnadene som brukerne selv må påta seg for å dra nytte av tilbudet . ”	Buohkanasgollu mearkkaša ahte sumis leat buot golut mat sus leat guhte dahká bálvalusa , ja datge golut dahje seastimat mat čuvvot eará almmolaš surggiin , ja dat golut maid geavaheaddjit ieža fertejit guoddit go atnet ávkki fálaldagas . ”
Arbeids- og administrasjonsministerens redegjørelse for Stortinget i 2002 ” Fra ord til handling .	Bargo- ja hálddahusministara čilgehus Stuorradiggái 2002 ” Sánis dahkui .
Modernisering , effektivisering og forenkling i offentlig sektor ” .	Ođasmahttin , njuovžžálmahttin ja álkkásmahttin almmolaš suorggis ” .
24 Jf rapport fra fylkesplanprosjektet ” Regionale kvinnebilder i Troms ” .	Vrd. ” Romssa guvllolaš nissongovat ” nammasaš fylkkaplánaprošeavtta raportta .
værelse i Troms må forsterkes , samtidig som det satses på nødvendige omstillinger i regioner som blir særlig berørt av personellreduksjoner .	Riikkalaš dási oasáluš Suodjalus ferte ollásit ja álo leat davvin iežas soalddátjoavkkuiguin , vai Romsa ii leat dušše guhkálmas hárjehallanguovlu .
Forsvarets kompetanse i Troms må i omstillingsarbeidet komme regionen til gode slik at effekten av nedskjæringer i Forsvaret reduserer omfanget i bortfall av lokal kompetanse .	g Nannet lea dárbu Suodjalusa lahkaorruma buriid váikkuhusaid Romssas , ja seammás bidjat searaid daidda nuppástusaide maid soalddátlogu unnideapmi dagaha guovllus .
Gjennom sivil-militært samarbeid innenfor alle forsvarsgrener videreutvikle Forsvarets kompetanse innenfor polare / arktiske forhold for å styrke det norske Forsvarets fortrinn .	g Áigumuš lea siviila-militeara ovttasbargguin , mii lea buot suodjalussurggiin , buoridit Suodjalusa máhtu buolalaš / árktalaš dilálašvuođaid birra , vai norgalaš Suodjalusa ovdamunit nannejuvvojit .
8.6 Lokalsamfunnsutvikling Bosetting og fungerende samfunn langs kysten og på innlandet er en forutsetning for næringsutvikling og for samfunnssikkerhet .	8.6 Báikkálaš servodaga ovdáneapmi Ealáhusovdáneami ja servodatodjebasvuođa eavttut leat ahte miehtá mearragátti ja siseatnamiin ásset olbmot ja leat doaibmi servodagat .
Nasjonalt 25 brukes begrepet småsamfunn om områder ” med store avstander til regionale sentra , med problematisk næringsstruktur og nedgang i folketallet ” .	Riikka dásis 25 geavahit unnaservodatdoahpaga daidda guovlluide " main leat guhkes gaskkat guvllolaš guovddážiidda , váttis ealáhusstruktuvra ja olmmošlohkonjiedjan " .
I slike områder er det spesielt viktig å sikre tilgang på tjenester , utnytte lokale muligheter og ta vare på de verdiene som er spesielt knyttet til samfunnet .	Dakkár guovlluin lea erenoamáš deaŧalaš sihkkarastit ahte bálvalusat leat olámuttos , geavahit báikkálaš vejolašvuođaid ja váldit vára dain árvvuin mat erenoamážit gullet dan servodahkii .
Kjønns- og livsfaseperspektivet er viktig .	Sohkabeal- ja ahkeoasseperspektiiva lea deaŧalaš .
De fleste kommuner i fylket har områder som kommer innenfor definisjonen av småsamfunn .	Fylkka eanaš suohkaniin leat guovllut mat heivejit unnaservodatdoahpagii .
I fylkesplanens overordna mål er begrepet lokalsamfunn brukt fordi det svarer til vanlig språkbruk i Troms og fordi dette ikke avgrenser innsatsen utelukkende til utkantene .	Fylkaplána bajimus ulbmiliin geavahuvvo unnaservodatdoaba dainnago dat soahpá dábálaš giellageavaheapmái Romssas , ja go dat ii ráddje rahčamušaid duššefal boaittobeal báikkiide .
Lokalsamfunn møter utfordringer på områder som bl.a. næringsutvikling , kompetanse , infrastruktur og tjenesteyting .	Báikkálaš servodat deaivida hástalusaid dakkár surggiin go ealáhusovddideapmi , máhttu , siskkáldas struktuvra ja bálvalusat .
Relevante strategier for lokalsamfunn vil derfor finnes også andre steder i fylkesplanen .	Báikkálaš servodahkii soahppevaš strategiijat danne gávdnojit earáge sajiin fylkkaplánas .
Denne type tiltak krever helhetstenking og innsats på flere sektorer .	Dákkár doaibmabijut gáibidit oppalašvuođa jurddašanvuogi ja searaid máŋgga suorgái .
Kommuner som over tid har drevet aktivt arbeid med lokalsamfunnsutvikling får resultater i form av løsninger på konkrete problemstillinger , / oppgaver økt læring og handlingskompetanse og dermed større omstillings- og utviklingsevne .	Dat suohkanat mat guhkibuš áiggi leat bargan aktiivvalaččat báikkálaš servodaga ovddidanbargguin , gávdnet čovdosiid dihto čuolmmaide , / bargobihtáide lasi máhtu ja čađahandáiddu , ja dan mielde maiddái njuovžilvuođa nuppástumiide ja ovddidemiide .
Innspill til fylkesplanen viser at den økonomiske situasjonen i mange kommuner gjør det vanskelig å ta initiativ til tiltaksarbeid .	Árvalusat fylkkaplánii čájehit ahte máŋgga suohkana ekonomalaš dilli váttásmahttá álgagiid dahkama .
For å imøtekomme kommunenes behov for utviklingsmidler har fylkeskommunen opprettet kommunale utviklingsfond .	Vai lea vejolaš veahkehit suohkaniid sin ovddidanruđa vátnivuođas eret , de lea fylkkasuohkan vuođđudan suohkanlaš ovddidanfoandda .
Innretningen på fondene skjer i dialog med kommunene .	Mákso foanddaide dáhpáhuvvá ovttasráđiid suohkaniiguin .
Innsatsområder g For å lykkes i tiltaks- og utviklingsprosjekter er lokal forankring , samarbeid , dialog og arenabygging mellom ulike aktører sentralt .	Ulbmilsuorggit Doaibmabidjo- ja ovddidanprošeavttaid lihkostuvvamii lea guovdilis ášši ahte dain lea báikkálaš gullevašvuohta ja oasálaččaid ovttasbargu , gulahallan ja arenahuksen .
Det er nødvendig med god prosjektplanlegging og oppfølging .	Dárbu lea plánet prošeavtta bures ja čuovvolit dan .
g Kompetanse i utviklingsrettet prosjekt- og programarbeid må vedlikeholdes og videreutvikles .	g Máhtu ferte bisuhuvvot ja buoriduvvot ovddideaddji prošeakta- ja prográmmabargguin .
Det må bygges på eksisterende og nye arenaer for erfaringsog kunnskapsformidling .	Dárbu lea hukset vásahus- ja máhttoarenaide mat juo leat , ja ođđa arenaide mat bohtet .
Fylkeskommunens rolle som nettverksbygger og initiativtaker er viktig .	Fylkkasuohkana fierpmádathuksejeaddji ja álgaga dahkki rolla lea deaŧalaš .
g Barn og ungdom er fylkets viktigste ressurs for å utvikle et livskraftig og nyskapende Troms .	g Mánát ja nuorat leat fylkka deaŧaleamos resurssat ealasis ja hutkás Romssa huksemii .
Deres behov må derfor bli synliggjort og ivaretatt og de må aktivt tas med og tas hensyn til i offentlige beslutningsprosesser .	Sin dárbbut fertejit danne boahtit oidnosii ja váldojuvvot vuhtii , ja sii fertejit beassat leat mielde almmolaš mearridanproseassaide , ja dain váldojuvvot vuhtii .
g Oppfølging av prosjekt ” Regionale kvinnebilder i Troms ” innenfor de ulike innsatsområder .	g Čuovvolit prošeavtta man namma lea " Regionale kvinnebilder i Troms " iešguđetge ulbmilsuorggis .
g Det må satses på kommunale utviklingsfond .	g Searat fertejit biddjojuvvot suohkanlaš ovddidanfondii .
g Det er fortsatt nødvendig med støtte til dagligvarehandelen i spredtbygde strøk .	g Ain lea dárbu addit doarjaga vuorjjes guovlluid dállodoallogávppiide .
Bidrag fra nasjonalt nivå g Ulike departement må arbeide i samme retning for å få til en positiv utvikling i småsamfunn / lokalsamfunn .	Riikkalaš dási oasáluš Sierra departemeanttat fertejit bargat ovtta guvlui vai positiiva ovdáneapmi lihkostuvvá unnaservodagain / báikkálaš servodagain .
Kommunal- og regionalministerens redegjørelse for Stortinget i 2002 - ” Vekst - i hele landet ” .	Gieldda- ja guovloministara čilgehus Stuorradiggi 2002 - ” Vekst - i hele landet ” .
Vedlegg 1 : Oversikt over grunnlagsmateriale	Mieldečuovus 1 : Vuođđoávdnasiid visogovva
Bakgrunnsnotater - Fylkesplan for Troms 2004 – 2007 : 01/02 : Fylkeskommunal tjenesteyting 02/02 : Kompetanse og FoU 03/02 : Prosjekt ” Regionale kvinnebilder i Troms ” 04/02 : Næringsutvikling 05/02 : Samferdsel 06/02 : Regionrådsinnspill ” Regional inndeling , regionale funksjoner og senterstrategi ”	Duogášnotáhtat - Romssa fylkkaplána 2004 - 2007 : 01/02 : Fylkkasuohkanlaš bálvalusat 02/02 : Máhttu ja DjO 03/02 : Prošeakta " Regionale kvinnebilder i Troms " 04/02 : Ealáhusovddideapmi 05/02 : Johtalus 06/02 : Guovloráđđeárvalus " Regional inndeling , regionale funksjoner og senterstrategi "
Øvrig grunnlagsmateriale g g g g	Eará vuođđoávdnasat g g g g
Samledokument , innspill til fylkesplan for Troms 2004–2007 Notat - Arbeidsmarked og utdanning i Troms Notat - Demografiske og næringsmessige utviklingstrekk i Troms ut fra dagens planregioner Tidligere fylkestingsvedtak og plandokumenter	Čoakkáldatdokumeanta , árvalus Romssa fylkkaplánii 2004-2007 Notáhta - Bargomárkka ja oahpahus Romssas Notáhta - Demográfalaš ja ealáhuslaš ovddádussárgosat Romssas otnáš plánaguovlluid mielde Ovddeš fylkkadiggemearrádusat ja plánadokumeanttat
Eksterne innspill g g g g g g	Olggobeal árvalusat g g g g g g
Notat - Perspektiver for landbruksnæringa i Troms Notat - Utvikling i kystkommuner i Troms sammenholdt med utviklinga i fiskeri og havbruksnæringa Notat - Ressursavgift i fiskeri og oppdrettsnæringa ?	Notáhta - Eanandoalu perspektiivvat Romssas Notáhta - Romssa riddosuohkaniid ovdáneapmi buohtalagaid guolástusa ja mearradoalloealáhusa ovdánemiin Notáhta - Guolástusa ja guollebiebmanealáhusa resursadivadat ?
Notat - Fiskeindustrien i Troms og Finnmark – Strukturendring og verdiskaping Notat - Kompetanseutfordringen i ny marin næring – Det regionale samsvar Notat - Reiselivet i Troms – strategier og handlingsplan	Notáhta - Romssa ja Finnmárkku guolástusindustriija - Struktuvranuppástus ja árvodahkan Notáhta - Ođđa mearraealáhusa máhttohástalus - guvllolaš oktiiheivemat Notáhta - Romssa mátkkoštanealáhus - strategiijat ja doaibmaplána
Ája Samisk senter	Ája Samisk senter Ája sámiid guovddáš
Studiesenter	Lohkanguovddáš Studiesenter
Utviklingssenter / - selskap	Ovdádanguovddáš / fitnodat Utviklingssenter / - selskap
REGIONINNDELING OG VIKTIGE FAGMILJØER	REGIONINNDELING OG VIKTIGE FAGMILJØER
Kartrettigheter : Troms fylkeskommune	Kártavuoigatvuođat : Romssa fylkkasuohkan
Kartrettigheter : Troms fylkeskommune	Kartrettigheter : Troms fylkeskommune
fagmiljøer i Troms fylke	fagmiljøer i Troms fylke
Høyskolen i Tromsø	Høyskolen Tromsø Allaskuvlai Romssas
Høyskolen i Harstad	Allaskuvlai Háršttás Høyskolen Harstad
Universitetet i Tromsø	Universitetet i Tromsø Romssa Universitehta
Forskningsparken i Tromsø	Forskningsparken i Tromsø Dutkanpárka Romssas
NÆRINGSHAGE	NÆRINGSHAGE
OPUS	OPUS
Midt i Norden	Midt i Norden Gasku Davviriika
Vedlegg 2 : Viktige fagmiljø i Troms	Mieldečuovus 2 : Deaŧalaš fágabirrasat Romssa fylkkas
Regionrådene i Troms Regioninndeling og viktige fagmiljøer	Guovloráđit Romssas Guovlojuohkin ja deaŧalaš fágabirrasat
Nordlige Maritime Korridor	Nordlige Maritime Korridor Davi Maritiibma korriduvra
Riksvei Riksvei	Riksvei Riikkabálggis
Stamvei Stamvei	Stamvei Váldobálggis
Harstad	Harstad
som binder disse sammen .	son binder disse sammen .
De viktigste knutepunktene i regionen og De viktigste knutepunktene i den landbaserte infrastrukturensom binder disse regionen og sammen den landbaserteinfrastrukturen	De viktigste knutepunktene i Guovllu deaŧaleamos deaivvadanbáikkit ja nannánstruktuvra mii regionen og daid oktii . den čatná landbaserteinfrastrukturen
Finnsnes	Finnsnes
Tromsø	Tromsø
Skjervøy	Skjervøy
Vedlegg 3 : Nordlige Maritime Korridor og knutepunkter i regionen	Mieldečuovus 3 : Davi Maritiibma korriduvra ja guovllu deavvadanbáikkit
Egne notater	Iežas notáhta
Overordna mål Fylkesplan for 2004-2007 1 .	Bajimus ulbmilat Aigodaga 2004-2007 fylkkaplána 1 .
Bærekraftig utvikling • All virksomhet i Troms skal bygge på prinsippet om bærekraftig utvikling , som sikrer at naturgrunnlaget bevares og overleveres til framtidige generasjoner .	Gánnáhahtti ovdáneapmi • Romssas buot doaimmaid vuođus galgá leat gánnáhahtti ovdáneami vuođđojurdda , mii sihkkarastá luondduriggodagaid seailuma ja bissuma boahttevaš buolvvaide .
Regional utvikling ( regionalt basert bosettings- og næringsutvikling ) • Troms fylke skal utvikles gjennom å styrke det regionale demokratiet .	Guvllolaš ovdáneapmi ( ovdáneapmi man vuođđun lea guovlluid ássamat ja ealáhusovddideapmi ) • Romssa fylka galgá ovdánit go guvllolaš demokratiija nannejuvvo .
Fylkeskommunens samordnende og regionalpolitiske rolle skal bli mer synlig og tydelig .	Fylkkasuohkana oktiiheivehalli ja guovlopolitihkalaš rolla galgá boahtit eambbo oidnosii ja leat čielggas .
• For å sikre det regionale mangfoldet i bosetting og levemåte skal vår felles kulturarv ; både den norske , samiske og kvenske , legges til grunn for utvikling av alle samfunnsområder .	• Vai guvllolaš ássamiid ja eallinvugiid šláddjiivuohta seailu , de min oktasaš kulturárbi , sihke dárrulaš , sámi ja kvenalaš , biddjojuvvot buot servodatsurggiid ovdáneami vuođđun .
Kulturpolitikk og folkehelsearbeid skal bidra til økt livskvalitet for befolkningen .	Kulturpolitihkka ja álbmotdearvvašvuođabargu galgá leat mielde buorideamen álbmoga eallindási .
• For å stimulere til egenutvikling , selvstendighet og medansvar skal barn og ungdom sikres muligheter til deltakelse og innflytelse i det regionale demokrati .	• Vai movttiidit ovddidit iežaset , šaddat iešbirgejeaddjin ja ovddasvástideaddji olmmožin , de mánáide ja nuoraide galget sihkkarastojuvvot vejolašvuođat searvat guvllolaš demokratiijii ja váikkuhit dasa .
• Hovedtrekkene i bosettingsmønsteret i Troms skal opprettholdes ved å styrke hele senterstrukturen og skape livskraftige lokalsamfunn .	• Romssa ássanminstara váldosárgosat galget bisuhuvvot go oppa guovddášstruktuvra nannejuvvo ja eallingelbbolaš báikegottit movttiiduvvojit .
• Det skal tilrettelegges for et utviklingsorientert , nyskapende og konkurransedyktig næringsliv .	• Ovddádusguvllat , ođđaháltásaš ja gilvonávččalaš ealáhuseallimii galget láhččojuvvot vejolašvuođat .
• Infrastruktur skal fokuseres som grunnlag for regional utvikling i Troms : - Konkurransedyktige utdannings- , forsknings- og utviklingsmiljøer skal videreutvikles .	• Čalmmustuvvot galgá siskkáldas struktuvrii vai lea Romssa guovlluide ovdánanvuođđun : - Gilvonávččalaš oahpahus- , dutkan ja ovddidanbirrasat galget ovddiduvvot ain eambbo .
- Infrastruktur for transport og telekommunikasjon skal forvaltes og utvikles for å gi samfunns- og næringsliv vilkår for utvikling og markedstilgang på nivå med landets sentrale regioner .	- Fievrrádusa ja telekommunikašuvnna siskkáldas struktuvra galgá hálddašuvvot ja ovddiduvvot nu , ahte addá servodat-ja ealáhuseallimii vejolašvuođaid ovdánit ja beassat gávpemárkaniidda dássálagaid riikka guovdilis guovlluiguin .
Tjenesteyting • Opprettholde og utvikle samfunnsservice og gode levevilkår til innbyggerne i alle deler av fylket .	Bálvalusdoaimmat • Bisuhit ja ovddidit servodatbálvalusa ja buriid eallineavttuid fylkka buot osiid ássiide .
( +47 ) 77 78 80 00 Faks ( +47 ) 77 78 80 01 www.troms-f.kommune.no	Romssa fylkkasuohkan Fylkkaviessu Poastaboksa 6600 9296 Romssa Telefovdna ( +47 ) 77 78 80 00 Fáksa ( +47 ) 77 78 80 01 www.troms-f.kommune.no
Innholdsfortegnelse :	Sisdoallu :
INNLEDNING ... 1 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6	ÁLGGAHEAPMI ... 1 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6
FORORD ... 1 FYLKESKOMMUNENS ROLLE , PARTNERSKAPSARBEID OG SAMARBEIDSAVTALER ... 3 FYLKESTINGETS VEDTAK ... 4 VISJON ... 4 OVERORDNA MÅL . ... 5 ENDRINGER I BEFOLKNINGS- OG SYSSELSETTINGSSTRUKTUR ... 6	OVDASÁTNI ... 1 FYLKKASUOHKANA ROLLA , SEARVÁLAS BARGU JA OVTTASBARGOŠIEHTADUSAT ... 3 FYLKKADIKKI MEARRÁDUS ... 4 VIŠUVDNA ... 4 BAJIMUŠ ULBMILAT ... 5 ÁLBMOT- JA BARGOSTRUKTUVRRA NUPPÁSTUSAT ... 6
SENTERSTRATEGI ... 8	GUOVDDÁŠSTRATEGIIJA ... 8
HOVEDTEMA 1 : KOMPETANSE ... 11 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.5.1	VÁLDOFÁDDÁ 1 : MÁHTTU ... 11 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.5.1
HOVEDTEMA 2 : NÆRINGSUTVIKLING ... 18 4.1 4.1.1 4.1.2 4.1.3 4.2 4.3 4.3.1 4.3.2 4.3.3 4.3.4 4.4 4.5 4.6 4.7 4.7.1 4.7.2 4.8	VÁLDOFÁDDÁ 2 : EALÁHUSOVDÁNEAPMI ... 18 4.1 4.1.1 4.1.2 4.1.3 4.2 4.3 4.3.1 4.3.2 4.3.3 4.3.4 4.4 4.5 4.6 4.7 4.7.1 4.7.2 4.8
KOMPETANSEVISJON ... 11 FOU-INNSATS I TROMS ... 11 HØYERE UTDANNING ... 12 FORUTSETNINGER FOR REGIONALT FORANKRET KOMPETANSEUTVIKLING ... 12 VIDEREGÅENDE OPPLÆRING ... 14 Utfordringer i forhold til arbeidsmarkedsutvikling ... 15	MÁHTTOREVIŠUVDNA ... 11 DJO-ÁŊGIRUŠŠAN ROMSSAS ... 11 ALIT OAHPAHUS ... 12 GUVLLOLAŠ MÁHTTOOVDDIDEAMI EAVTTUT ... 12 JOATKKAOAHPAHUS ... 14 Hástalusat bargomárkana ovdáneami dáfus ... 15
GENERELLE RAMMEBETINGELSER OG VIRKEMIDLER RETTET MOT NÆRINGSLIVET ... 18 Den nasjonale pengepolitikken og næringslivet i Troms ... 18 Internasjonale rammevilkår og samarbeidstiltak ... 19 Generelle virkemidler for næringslivet i Troms ... 19 LANDBRUK ... 21 FISKERI- OG HAVBRUK ... 22 Fiskeressursene ... 23 Fiskeflåten ... 23 Fiskeindustri ... 23 Oppdrett ... 23 KOMBINASJONS / KULTURBASERTE NÆRINGER ... 25 PETROLEUM ... 25 ØVRIG INDUSTRI ... 27 TJENESTEYTENDE NÆRINGER ... 28 Kunnskapsintensive næringer ... 28 Nytenking , entreprenørskap og innovasjon ... 29 REISELIV ... 30	DÁBÁLAŠ RÁPMAEAVTTUT JA VÁIKKUHANGASKAOAMIT EALÁHUSDOAIMMAID VÁRÁS ... 18 Riikkalaš ruhtapolitihkka ja ealáhusdoaimmat Romssas ... 18 Riikkaidgaskasaš rápmaeavttut ja ovttasbargodoaibmabijut ... 19 Dábálaš váikkuhangaskaoamit Romssa ealáhuseallima várás ... 19 EANANDOALLU ... 21 GUOLÁSTUS JA MEARRADOALLU ... 22 Guolleresurssat ... 23 Guolástanfatnasat ... 23 Guolleindustriija ... 23 Guollebiebman ... 23 LOTNOLAS / KULTURVUðOT EALÁHUSAT ... 25 PETROLEUM ... 26 INDUSTRIIJA MUðUI ... 28 BÁLVALUSADDI EALÁHUSAT ... 28 Máhttointensiiva ealáhusat ... 29 Ođđaárvalusat , fidnohutkan ja ođđahutkan ... 29 MÁTKEEALÁHUS ... 30
HOVEDTEMA 3 : LOGISTIKK OG INFRASTRUKTUR ... 31 5.1 TRANSPORTINFRASTRUKTUR ... 31 5.1.1 Nordlige transportkorridorer , overordna transportsystem ... 31 5.1.2 Regionale transportsystem ... 32 5.1.3 Persontransport ... 32 5.1.4 Regionalisering av transportplanleggingen ... 33 5.2 KYSTOVERVÅKNING ... 33 5.3 BREDBÅND - FRAMTIDENS INFRASTRUKTUR ... 34	VÁLDOFÁDDÁ 3 : LOGISTIHKKA JA INFRASTRUKTUVRA ... 31 5.1 FIEVRRÁDUSINFRASTRUKTUVRA ... 31 5.1.1 Davi fievrráduskorriduvrrat , bajimuš fievrrádussystema ... 31 5.1.2 Guvllolaš fievrrádussystema ... 32 5.1.3 Olbmuidfievrrádus ... 32 5.1.4 Fievrrádusplánema regionaliseren ... 33 5.2 RIDDOBEARRÁIGEAHČČU ... 33 5.3 GOVDABÁDDI – BOAHTTEÁIGGI INFRASTRUKTUVRA ... 34
BÆREKRAFTIG UTVIKLING ... 35 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5	EALANÁVCCALAŠ OVDÁNEAPMI ... 35 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5
AREALRESSURSER OG BIOLOGISK MANGFOLD ... 35 MARINE RESSURSER ... 36 ROVVILT ... 36 KLIMA OG ENERGI ... 36 AVFALL OG FORURENSNING ... 37	AREÁLARESURSSAT JA BIOLOGALAŠ ŠLÁDDJIIVUOHTA ... 35 MARIIDNA RESURSSAT ... 36 BORASPIRET ... 36 DÁLKKÁDAT JA ENERGIIJA ... 37 DOABBARAT JA NUOSKKIDEAPMI ... 37
KULTUR ... 38 7.1 7.2	KULTUVRA ... 38 7.1
SAMISKE INTERESSER ... 40 KVENENE – EN NASJONAL MINORITET ... 41	KVENAT – RIIKKA UNNITLOHKOSAŠ ÁLBMOT ... 41
Samarbeid med kommunene i Troms har vært særlig prioritert .	MÁHTTOSERVODAT ROMSA – Áigodaga 2008–2009 guhkiduvvon fylkkaplána
Videre har prosjektet ” Regionale kvinnebilder i Troms ” gitt bidrag til utviklingsstrategier fra kvinner i offentlig og privat virksomhet i alle fylkets regioner .	Almmuheaddji : Romssa fylkkasuohkan , Plána- ja ealáhusetáhtta , 9296 Romsa Telefovdna 77 78 80 00 . Telefáksa 77 78 80 01 .
Strategier som kom fram gjennom dette arbeidet er integrert i de ulike tema i fylkesplanen 1. « Fylkesplan for Troms 2008-2009 » fastlegger med basis i sentrale utfordringer mål og strategier for utviklingen i fylket .	Interneahtta : http://www.tromsfylke.no Gráfalaš buvttadeapmi : Romssa fylkkasuohkan Ovdasiidogovat : Maarit Markussen , Kaja Baardsen , Gunnar Davidsson , Rune Lejon , Erling Svensen Fylkkaplána leat prentejuvvon birasseasti báhpára ala . 1
Det regionale utviklingsarbeidet spenner likevel over et videre felt enn disse temaene .	leat fylkkasuohkana doaimmaid vuođđu čájehit suohkanlaš- ja stáhtalaš plánemiid ja doaimmaid háltti fylkkas .
Oversikt over grunnlagsmateriale går fram av vedlegg 1 .	Vuoruhuvvon ovddimussii lea leamaš ovttasbargu Romssa suohkaniiguin .
Det er utformet rapporter fra regionvise prosessmøter og en samlerapport med felles strategier , jf bakgrunnsnotat nr 3 ” Regionale Kvinnebilder i Troms ” .	Dasto ” Guvllolaš nissongovat Romssas ” ( Regionale kvinnebilder i Troms ) nammasaš prošeakta lea buktán ovddidanstrategiijaide oasáluša buot fylkka guovlluid almmolaš ja priváhta doaimmaid nissonolbmuin .
2 jf plan og bygningsloven § 19-1. « Fylkesplanen består av mål og langsiktige retningslinjer for utviklingen i fylket og et samordnet handlingsprogram for de statlige og fylkeskommunale sektorers virksomhet som angir hvordan målene skal oppfylles » . 1	Strategiijat mat bohte ovdan dán barggu olis , lea váldojuvvon mielde fylkkaplána iešguđetlágan fáttáide 1. ” Romssa áigodaga 2008-2009 fylkkaplána ” mearrida guovdilis hástalusaid vuođul fylkka ovdáneami strategiijaid ja ulbmiliid .
Det utarbeides en fylkesplanmelding 2007 som fremmes for fylkestinget i juni 2007 . ”	Guvllolaš ovddidanbargu ollá viidábut go duššefal dáidda fáttáide .
Det er med bakgrunn i fylkestingsvedtaket gjennomført en planprosess med utarbeidelse av fylkesplanmelding 2007 .	Plána lea oaneheabbo ja čalmmusta dihto áššiid eambbo go ovddeš plánat . Vuođđoávdnasiin lea visogovva mieldečuvvosis 1 .
Arbeidet med å overføre oppgaver og makt fra statlige myndigheter til det folkevalgte regionale nivå er blant de viktigste politiske sakene for fylkesrådet i Troms .	Guvllolaš proseassačoahkkimiin leat hábmejuvvon raporttat ja čoahkkeraporta oktasaš strategiijaiguin , vrd. duogášnotáhta nr 3 ” Regionale Kvinnebilder i Troms ” .
Fylkestingsmelding 2005:1 ” Grep om egen utvikling ” ble behandlet i fylkestinget i oktober 2005 . Hovedbudskapet her var at sentraliseringsprosessene og maktkonsentrasjonen i norsk demokrati må snus , og at flere oppgaver og beslutninger må forvaltes av kommuner og folkevalgte regionale organ .	( Guvllolaš nissongovat Romssas ) 2 Vrd. plána- ja huksenlága § 19-1. « Fylkkaplánas lea ulbmilat ja guhkesáigásaš čujuhusat dasa mo fylka galgá ovdánit , ja das lea čohkis doaibmaplána mii čájeha stáhtalaš ja fylkkasuohkanlaš surggiid doaimmaid ja mo dat ulbmilat galget ollašuvvat » .
I desember 2006 la Regjeringen fram St. meld. nr 12 ( 2006-2007 ) Regionale fortrinn – Regional framtid , som legger rammer for den videre prosess der dagens fylkeskommune fra 1. januar 2010 skal erstattes av et fornyet og styrket regionalt forvaltningsnivå som den sentrale aktøren for regional utvikling .	Fylkkadiggi mearridii geassemánu 12. b. 2006 čuovvovačča fylkkadiggemearrádusas 58/06 : ” 1 . Hálddašanođastusa álggahuvvon barggu dihte mii lea plánejuvvon biddjot johtui ođđajagimánu 1. b. 2010 mearrida fylkkadiggi ahte áigodaga 2004-2007 fylkkaplána guhkiduvvo ja ovddiduvvo strategalaš plánavuođđun sihke 2008 ja 2009 ovddas , mat leat dat guokte maŋimuš jagi ovdal go ođastus biddjo johtui . .
Parallelt med Fylkesplanmelding 2007 behandles geografisk inndeling for det nye regionnivået i egen sak i fylkestinget .	Ráhkaduvvo fylkkaplánacealkámuš 2007 mii ovddiduvvo fylkkadikkis geassemánus 2007 . ”
Det skal gjøres endelig vedtak om dette i det nyvalgte fylkestinget høsten 2007 , før Regjeringen legger fram sitt forslag om dette våren 2008 .	Lea fylkkadiggemearrádusa duogážiin čađahuvvon plánaproseassa ráhkadan dihte fylkkaplánacealkámuša 2007 . Fylkkadiggedieđáhus dahká ovttas Romssa fylkka guhkiduvvon fylkkaplánain strategalaš plánavuođu áigodahkii 2008 ja 2009 .
Fylkesrådet ønsker også i fortsettelsen å være en sentral premissleverandør overfor Regjeringen i prosessen med etableringen og fornyelsen av regionene .	Guhkiduvvon fylkkaplána váldá vuođu ” Máhttoservodat Romsa – Áigodaga 2004-2007 fylkkaplána ” čađaheamis ja ođastuhttimis .
Fylkesrådet vil fortsette å forsterke arbeidet for en samling av kreftene i Nord- Norge .	Eaktuduvvo ahte fylkkaplána bajimuš ulbmilat ja váldofáttát leat mielde plána guhkiduvvon áigodagas .
Fylkeskommunens rolle som regional utviklingsaktør vektlegges sterkere enn tidligere .	Fylkkadiggecealkámuš 2005:1 ” Ráđđet iežamet ovdáneami / Grep om egen utvikling ” gieđahallui golggotmánus 2005 .
Med blant annet dette som bakgrunn er et av fylkesplanens overordna mål at : Troms fylke skal utvikles gjennom å styrke det regionale demokratiet .	Cealkámuša váldoášši lei ahte Norgga demokratiija guovddášproseassaid ja fápmoguovdilastima fertešii jorgalit , ja ahte suohkanat ja álbmotválljejuvvon guvllolaš orgánat fertejit hálddašišgoahtit eanet doaimmaid ja mearrádusaid .
Fylkestinget ser det ønskelig og hensiktsmessig å samarbeide med andre i det regionale utviklingsarbeidet .	Oktan Fylkkaplánadieđáhusain 2007 meannuduvvo dan ođđa guvllolaš dási geográfalaš juohkin sierra áššiin fylkkadikkis .
Aktuelle samarbeidspartnere er bl.a. kommuner , Sametinget3 , statsetater , FoU-miljøer , høyere utdanningsinstitusjoner , næringsliv , arbeidslivsorganisasjoner med flere .	Loahpalaš mearrádusa dán áššis galgá ođđa válljejuvvon fylkkadiggi dahkat 2007 čavčča , ovdal go Ráđđehus gieđahallá evttohusa 2008 giđa .
Samarbeidspartene inngår i disse avtalene med økonomiske og kompetansemessige virkemidler .	Fylkkaráđđi háliida maid joatkit leat guovddáš eaktolágideaddji Ráđđehussii guovlluid ásahan- ja ođastanproseassas .
Hvem som inngår i avtalene vil variere , blant annet avhengig av tema og hva aktørene kan bidra med .	Fylkkaráđđi háliida joatkit nannet barggu čohkket fámuid Davvi-Norggas . Fylkkasuohkana rolla guvllolaš ovdáneami oččodeaddjin deattuhuvvo dál eambbo go ovdal .
Fylkeskommunens bidrag eller ” innsatspott ” vil være basert i regionalt utviklingsprogram og økonomiplan .	Fylkkasuohkana oktiiheiveheaddji ja guovlopolitihkalaš rolla galgá leat eambbo oidnosis ja čielggas .
Til grunn for disse plandokumentene og for samarbeidsavtalene ligger mål og strategier i fylkesplanen , som er utformet i dialog med samarbeidspartnere og som er vedtatt av fylkestinget .	Áigeguovdilis mielbargit leat ee. suohkanat , Sámediggi3 , stáhtaetáhtat , DjObirrasat ( Dutkan- ja Oahpahusbirrasat ) , alit oahpahuslágádusat , ealáhusdoaimmat , bargodilleorganisašuvnnat ja earát .
Fylkestinget har slått fast at fylkesplanen og økonomiplanen er overordnede styringsdokumenter også for arbeidet med samarbeidsavtaler .	Mieldebargit leat mielde dáin šiehtadusain main leat ekonomalaš ja máhtolašvuođa váikkuhangaskaoamit .
Utviklingsarbeid i Troms skjer i en nasjonal og internasjonal kontekst .	Geat dat leat mielde šiehtadusain , sáhttá rievddaldit , ee. fáttáid ja oasálaččaid návccaid mielde .
Det er derfor nødvendig å samhandle med aktører ikke bare nasjonalt , men også utenfor egne landegrenser .	Fylkkasuohkana oasáluš dahje ” searveruhta ” sorjá guvllolaš ovddidanprográmmas ja ekonomiijaplánas .
Internasjonal aktivitet på bred basis , innen kultur , utdanning , helse og forskning mv , er et 3	Fylkkadiggi lea nannen ahte fylkkaplána ja ekonomiijaplána leat bajimuš stivrendokumeanttat maiddái ovttasbargošiehtadusabargguide . 3
Se kap 7.1 ad Samarbeidsavtale med Sametinget .	Geahča kap 7.1 Ovttasbargošiehtadusa birra Sámedikkiin .
Fylkeskommunen vil her ha viktige oppgaver som formidler og nettverksbygger .	Fylkkasuohkanis leat dákko deaŧalaš doaimmat gaskkusteaddjin ja fierpmádathuksejeaddjin .
Strategien om å forsterke fylkeskommunens rolle som regional utviklingsaktør må også gjelde på det internasjonale område .	Fylkkasuohkana guovloovddideaddji rolla nannejeaddji strategiija ferte gustot maiddái riikkaid gaskka .
Fylkestingets vedtak	Fylkkadikki mearrádus
Prolongert fylkesplan ble lagt fram for fylkestinget 11. juni 2007 .	Guhkiduvvon fylkkaplána ovdanbuktojuvvui fylkkadiggái geassemánu 11. b. 2007 .
Følgende vedtak ble fattet : Fylkestinget tar ” Prolongert fylkesplan for Troms 2008-2009 ” til orientering .	Čuovvovaš mearrádus dahkkojuvvui : Fylkkadiggi váldá ” Romssa guhkiduvvon fylkkaplána áigodahkii 2008-2009 ” diehtun .
Visjon	Višuvdna
Troms fylkeskommune ønsker å arbeide aktivt for å gjøre nordområdene attraktive for befolkningen basert på miljøsikkerhet , bærekraftig utvikling og lokal ressursforvaltning .	Romssa fylkkasuohkan dáhttu bargat aktiivvalaččat vai davveguovllut šaddet álbmogii geasuheaddji guovlun birassihkkarvuođa , ceavzilis ovdáneami ja báikkálaš resursahálddašeami vuođul .
Utviklingen må skje bl.a. i samarbeid med Nordland og Finnmark fylkeskommuner og Sametinget .	Ovdáneapmi ferte dáhpáhuvvat ee. ovttasráđiid Nordlándda ja Finnmárkku fylkkasuohkaniiguin ja Sámedikkiin . ”
Gjennom programperioden for ” Kompetansesamfunnet Troms ” har fokuset på nordområdene og utviklingen av disse vokst seg inn på den nasjonale arenaen som et nasjonalt prioritert område .	Máhttoservodat Romsa ” - prográmmaáigodagas leat davveguovllut ja daid ovdáneami čalmmusteapmi šaddan oassin riikkalaš arenas suorgin mii riikkalaččat vuoruhuvvo .
I Soria Moria-erklæringen framheves nordområdene som Regjeringens viktigste satsingsområde .	Soria Moria-cealkámušas deattuhuvvojit davveguovllut Ráđđehusa deaŧaleamos vuoruhansuorgin .
De strategiske føringene som skal realisere denne nasjonale satsingen ble presentert da Regjeringen la fram sin helhetlige nordområdestrategi i Tromsø i desember 2006 .	Strategalaš njuolggadusat mat galget duohtan dahkat riikkalaš áŋgiruššama ovdanbuktojuvvojedje dallego Ráđđehus ovdanbuvttii ollislaš davveguovlostrategiija juovlamánus 2006 Romssas .
Fylkesrådet i Troms har arbeidet gjennom hele programperioden for å følge opp visjonen om at fylkeskommunen skal jobbe aktivt for å gjøre nordområdene attraktive for befolkningen basert på miljøsikkerhet , bærekraftig utvikling og lokal ressursforvaltning .	Romssa fylkkaráđđi lea olles prográmmaáigodaga bargan čuovvolit višuvnna ahte fylkkasuohkan galgá bargat aktiivvalaččat vai davveguovllut šaddet álbmogii geasuheaddji guovlun birassihkkarvuođa , ceavzilis ovdáneami ja báikkálaš resursahálddašeami vuođul .
Innholdet og retningen på dette arbeidet er konkretisert gjennom Fylkestingsmelding 2006:2 : Fellesskap og muligheter i nord !	Dán barggu sisdoallu ja guovlu leat čilgejuvvon Fylkkadiggedieđáhusas 2006:2 : Searvevuohta ja vejolašvuohta davvin !
Fra fylkesrådets side er det en forutsetning at vekst og velferd i nord skal stå i fokus .	Fylkkaráđi beales lea eaktun ahte ovdáneapmi ja čálgu davvin galget čalmmustuvvot .
Vi ønsker en nordområdepolitikk for nord i nord .	Mii háliidat davvi davveguovlopolitihka davvin .
Det er de rike ressursene i og utenfor landsdelen vår som gjør at vi for tida nyter stor oppmerksomhet også utenfra .	Riggodagat mat leat sihke siskkobealde ja olggobealde min riikkaoasi dagahit ahte mii dál oažžut stuorra fuomášumi maiddái olggobealde .
Fylkesrådet sier derfor at : ” Mulighetene i nord skal utnyttes i fellesskap for å skape livskraftige samfunn preget av nytenking og fremtidstro . ”	Fylkkaráđđi dadjá danne : ” Vejolašvuođat mat leat davvin galget geavahuvvot searvevuođas vai ovddidit eallinnávccalaš servodagaid maid dovdomearka lea ođđahutkan ja boahtteáiggedoaivva ” .
Gjennom bevisst satsing på miljø , bærekraft , kunnskap og kompetanse skal vi skape nye og attraktive arbeidsplasser .	Go mii dihtomielalaččat vuoruhit birrasa , ceavzilvuođa , máhtu ja gealbbu galgat mii ovddidit ođđa ja geasuheaddji bargosajiid .
For å oppnå dette har fylkesrådet i nordområdemeldinga valgt ut fire hovedområder .	Vai joksat dan lea fylkkaráđđi davveguovlodieđáhusas válljen njeallje váldosuorggi .
Forutsetningen for å lykkes i en langsiktig nordområdesatsing er at vi klarer å rekruttere ungdom både til mer urbane miljø og til småsamfunnene i regionen .	Eaktu lihkostuvvat guhkesáigásaš davveguovloáŋgiruššamiin lea ahte mii nákcet oččodit nuoraid sihke guovllu eanet urbána birrasiidda ja smávvaservodagaide .
I Troms er det et bevisst valg at nordområdepolitikken ikke skal være altomfattende , men snarere en politikk for de områder der man vil legge en ekstra innsats og oppmerksomhet og dermed ha mulighet til å bli nasjonalt og internasjonalt ledende .	Romssas leat dihtomielalaččat válljen ahte davveguovlopolitihka ii galgga sisttisdoallat buot , muhto galgá leat politihkka daidda guovlluide maidda háliidit bidjat liige bijuid ja fuomášumi ja main dan dihte lea vejolašvuohta šaddat njunušin riikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
All nordområdepolitikk i nord må sees i nær sammenheng med regionaliseringen og den pågående forvaltningsreformen .	Buot davveguovlopolitihka davvin ferte geahččat ovttas regionaliseremiin ja álggahuvvon hálddašanođastusain .
Overordna mål 1 .	Bajimuš ulbmilat 1 .
Bærekraftig utvikling All virksomhet i Troms skal bygge på prinsippet om bærekraftig utvikling , som sikrer at naturgrunnlaget bevares og overleveres til framtidige generasjoner .	Ceavzilis ovdáneapmi Romssas galget buot doaimmat vuođđuduvvot ceavzilis ovdáneami vuođđojurdagii , mii sihkkarastá luondduriggodagaid seailuma ja bissuma boahttevaš buolvvaide .
Regional utvikling ( regionalt basert bosettings- og næringsutvikling ) Troms fylke skal utvikles gjennom å styrke det regionale demokratiet .	Guvllolaš ovdáneapmi ( ovdáneapmi man vuođđun lea guovlluid ássamat ja ealáhusovddideapmi ) Romssa fylka galgá ovdánit go guvllolaš demokratiija nannejuvvo .
Fylkeskommunens samordnende og regionalpolitiske rolle skal bli mer synlig og tydelig .	Fylkkasuohkana oktiiheivehalli ja guovlopolitihkalaš rolla galgá boahtit eambbo oidnosii ja leat čielggas .
For å sikre det regionale mangfoldet i bosetting og levemåte skal vår felles kulturarv ; både den norske , samiske og kvenske , legges til grunn for utvikling av alle samfunnsområder .	Vai guvllolaš ássamiid ja eallinvugiid šláddjiivuohta seailu , de min oktasaš kulturárbi , sihke dárrulaš , sámi ja kvenalaš , biddjojuvvot buot servodatsurggiid ovdáneami vuođđun .
Kulturpolitikk og folkehelsearbeid skal bidra til økt livskvalitet for befolkningen .	Kulturpolitihkka ja álbmotdearvvašvuođabargu galgá leat mielde buorideamen álbmoga eallindási .
For å stimulere til egenutvikling , selvstendighet og medansvar skal barn og ungdom sikres muligheter til deltakelse og innflytelse i det regionale demokrati .	Vai movttiidit ovddidit iežaset , šaddat iešbirgejeaddjin ja ovddasvástideaddji olmmožin , de mánáide ja nuoraide galget sihkkarastojuvvot vejolašvuođat searvat guvllolaš demokratiijii ja váikkuhit dasa .
Hovedtrekkene i bosettingsmønsteret i Troms skal opprettholdes ved å styrke hele senterstrukturen og skape livskraftige lokalsamfunn .	Romssa ássanminstara váldosárgosat galget bisuhuvvot go oppa guovddášstruktuvra nannejuvvo ja eallingelbbolaš báikegottit movttiiduvvojit .
Det skal tilrettelegges for et utviklingsorientert , nyskapende og konkurransedyktig næringsliv .	Ovddádusguvllot , ođđaháltásaš ja gilvonávccalaš ealáhuseallimii galget láhččojuvvot vejolašvuođat .
Infrastruktur skal fokuseres som grunnlag for regional utvikling i Troms : - Konkurransedyktige utdannings- , forsknings- og utviklingsmiljøer skal videreutvikles .	Čalmmustuvvot galgá infrastruktuvrii vai lea Romssa guovlluide ovdánanvuođđun : - Gilvonávccalaš oahpahus- , dutkan ja ovddidanbirrasat galget ovddiduvvot ain eambbo .
- Infrastruktur for transport og telekommunikasjon skal forvaltes og utvikles for å gi samfunns- og næringsliv vilkår for utvikling og markedstilgang på nivå med landets sentrale regioner .	- Fievrrádusa ja telekommunikašuvnna infrastruktuvra galgá hálddašuvvot ja ovddiduvvot nu , ahte addá servodat- ja ealáhuseallimii vejolašvuođaid ovdánit ja beassat gávpemárkaniidda dássálagaid riikka guovdilis guovlluiguin .
Tjenesteyting Opprettholde og utvikle samfunnsservice og gode levevilkår til innbyggerne i alle deler av fylket .	Bálvalusdoaimmat Bisuhit ja ovddidit servodatbálvalusa ja buriid eallineavttuid fylkka buot osiid ássiide .
Folketallet i Troms har i perioden 2002 - 2007 vokst med 1,6 % eller fra 151.673 personer til 154.136 personer .	1.6 Álbmot- ja bargostruktuvrra nuppástusat Olmmošlohku Romssas lea áigodagas 2002-2007 lassánan 1,6 % dahje 151.673 olbmos 154.136 olbmui .
Dette er en vekst i perioden på 2463 personer .	Áigodagas lea olmmošlohku lassánan 2463 olbmuin .
Landsdelen som helhet har hatt en svak tilbakegang i samme tidsrom .	Riikkaoasis oppalohkái lea olmmošlohku veahá njiedan seamma áigodagas .
På landsbasis var det i samme periode en vekst på 3,3 % .	Riikkadásis lassánii olmmošlohku seamma áigodagas 3,3 % .
Av regionsenterkommunene har Bardu og Harstad hatt vekst siste femårsperiode , mens de øvrige har opplevd befolkningsnedgang .	Seammás lea stuorebuš guovddážiin nugo Bearddus ja Háršttás lassánan olmmošlohku daid maŋimuš vihtta jagi , muđui lea eará stuorebuš guovddážiin njiedjan olmmošlohku .
Veksten har vært sterk i Tromsø 4. Mange distriktskommuner må fremdeles planlegge ut fra avtakende folketall .	Romssa suohkanis lea leamaš stuorra lassáneapmi 4. Máŋga guovlosuohkana fertejit plánet olmmošlogu njiedjama vuođul .
Der distriktene tidligere kunne kompensere for nettoutflyttingen med høye fødselsoverskudd , gjør kvinneunderskudd , alderssammensetning og færre fødte barn pr kvinne at dette ikke er tilfelle i dag .	Dain guovlluin main ovdal sáhtte buhttet nettofárremiid alla mánnáriegádusloguiguin , dain guovlluin dál nissonolmmošváili , ahkečoahkádus ja nissonolbmuid gaskamearálaš vuollegis riegáduslohku leat bealit mat dahket dan veadjemeahttumin .
Med dagens barnekull kan distriktskommuner ikke ha høy nettoutflytting uten at folketallsutviklingen blir negativ .	Otnáš unna mánáidloguid geažil guovlosuohkanat eai gierdda ollu nettofárremiid , ovdalgo álbmotlohku jorrá negatiivii .
Det vises til fylkesplanens grunnlagsmateriale 5 for nærmere beskrivelse av demografisk utvikling , herunder sysselsetting , arbeidsmarked , alders- og kjønnssammensetning mv. .	Mii čujuhit fylkkaplána vuođđoávdnasiidda5 , mat čilgejit demográfalaš ovdáneami , ja das maiddái guvllolaš dilálašvuođaid , ahkeerohusaid ja sohkabealčoahkádusa jna. .
Tabell 1 side 8 viser en målstyrt fremskrivning 6 basert på analyseredskapet PANDA .	Tabealla 1 čájeha ulbmilstivrejuvvon ovdaárvvoštallama 6 man vuođđun lea analysa maid analysaneavvu PANDA lea dahkan .
I følge fremskrivningen vil Tromsø fortsette å vokse også i kommende periode , men ikke i samme takt som på 90-tallet .	Árvvoštallojuvvo ahte Romssa suohkanis ain stuorru olmmošlohku maiddái čuovvovaš áigodagas , vaikko ii seamma meriiguin go 1990-logus .
Det skal understrekes at det hefter stor usikkerhet ved fremskrivningen og om de forutsetninger som er lagt til grunn vil holde stikk 7. Erfaringsmessig har situasjonen vært at utviklingen på arbeidsmarkedet har betydning for innenlands flytting .	Deattuhuvvo ahte lea viehka eahpesihkkar ahte dát vuordámušat ollašuvvojit ja ahte dan vuođustus doallá deaivása 7. Vásáhusat čájehit ahte bargomárkana dilálašvuođat váikkuhit dasa mo olbmot fárrejit riikka siskkobealde .
Flyttingen til sentrale områder i landet har økt i høykonjunkturperioder , når etterspørselen etter arbeidskraft har vært stor .	Go leat allakonjunktuvrra áiggit , de lassána daid olbmuid lohku guđet fárrejit riikka guovddáš guovlluide , go dárbu olbmuid bargonávccaide stuorru .
Arbeidsledigheten har de senere årene gått kraftig ned , og er nå på et historisk lavt nivå .	Bargguhisvuohta lea njiedjan daid maŋimuš jagiid , ja lea historjjálaččat vuolledásis .
Det er knapphet på arbeidskraft i alle landets regioner i de fleste næringer .	Bargonávccat leat vátnásat buot riikka guovlluin eanaš ealáhusain .
Knappheten vil trolig vedvare som følge av aldersstrukturen i befolkningen med synkende befolkningsandel i yrkesaktiv alder .	Vátnivuohta boahtá bistit álbmoga ahkestruktuvrra geažil mii čájeha ahte dat oassi álbmogis mii lea bargoagis njiedjá .
Til nå har imidlertid ikke situasjonen på arbeidsmarkedet medført sterkere utflytting fra fylket .	Dássážii ii leat bargomárkana dilálašvuohta váikkuhan dasa ahte olbmot fárrejit fylkkas eret .
Tromsø har , med en relativt ung befolkning og med høy kvinneandel , hatt et betydelig fødselsoverskudd på 90 tallet og framover .	Romssa suohkanis leat , nuorra álbmoga ja alla nissonolmmoščoahkádusa geažil , leamaš alla riegáduslogut 1990-logus ja ovddasguvlui .
Det har også vært klar nettoinnflytting til kommunen i perioden , men her har det vært større variasjoner fra år til år .	Lea maiddái leamaš čielga nettosisafárren suohkanii áigodagas , muhto dákko leat leamaš stuorát erohusat jagis jahkái .
5 Jf rapport Norut NIBR Finnmark 2006:8 ” Tromskommunene – indikatorer for omstillingsutfordringer ” .	5 Vrd. raporta Norut NIBR Finnmark 2006:8 ” Tromskommunene – indikatorer for omstillingsutfordringer ” .
6 Prognosen baseres på en målstyrt framskriving .	6 Prognosa lea vuođđuduvvon ulbmilstivrejuvvon ovdaárvvoštallamii .
Gjennomsnittlige nettoflyttetall fra de siste 4 årene ligger til grunn for fremskrivningen .	Gaskamearálaš nettofárrenlogut daid 4 maŋimuš jagiid leat biddjon vuođđun ovdaárvvoštallamii .
I disse flyttetallene er flytting i forhold til utlandet inkludert .	Dás lea álbmotovdáneapmi boađus nettofárremis ja riegádus- jápminovdáneamis .
7 Framskrivingen baseres på historiske tall for bl.a fødte , dødelighet , flytting og innvandring .	7 Ovdaárvvoštallan lea vuođđuduvvon historjjálaš loguide e.e. riegádeamis , jápmimis , fárremis ja sisafárremis .
Prognose 2010	Prognosa 2010
Nord Troms	Davvi-Romsa
Tromsø	Romsa
Balsfjord og Karlsøy	Báhccavuotna ja Gálsa
Midt- Troms	Gaska-Romsa
Sør- Troms	Lulli-Romsa
Sum fylket	Supmi olles fylka
Norge	Norga
Øvrige regionsenterkommuner Nordreisa	Eará guovloguovddášsuohkanat Ráisa
Lenvik	Leŋgáviika
-2,0 % Salangen	Siellatgielda
Harstad	Hárštá
Skjervøy	Skiervá
Bardu Kilde : PANDA	Beardu Gáldu : PANDA
Fra 2000 til 2005 var det 0,5 % vekst i sysselsettingen i Troms .	Áigodagas 2000-2005 lassánii bargguiduhttinlohku 0,5 % Romssas .
Sysselsettingsveksten kommer i byene , og gir sammen med endringer i næringsstrukturen sterkere sentralisering av arbeidsplasser og befolkning i yrkesaktiv alder innad i fylket .	Bargguiduhttinlassáneapmi lea gávpogiin , ja ovttas ealáhusstruktuvrra rievdadusaiguin addá dát stuorát guovddušteami bargosajiid ja bargoahkásaš álbmoga ektui siskkáldasat fylkkas .
Reduksjonen i primærnæringene og industrisektoren slår særlig ut i distriktene , mens Tromsø og de største byene har hatt vekst innenfor andre næringer , særlig innenfor offentlig sektor og KIFT9sektoren .	Njiedjan vuođđoealáhusas ja industriijasuorggis váikkuha erenoamážit boaittobealguovlluide , seammásgo Romssa suohkanis ja stuorámus gávpogiin lea leamaš lassáneapmi eará ealáhusain , erenoamážit almmolaš suorggis ja KIFT9-suorggis .
Særlig gjelder dette Tromsø med omland , med sysselsettingsvekst i perioden på 1.397 ( 3,7 % noe som er over landsgjennomsnittet .	Erenoamážit guoská dát Romssa suohkanii ja dan lagašbirrasii , gos áigodagas lassánii bargguiduhttin 1.397 ( 3,7 % mii lea eanet go gaskamearálaččat riikkas .
Fra 2000 til 2005 vokste sysselsettingen i Harstad med 2,0 % ( 178 ) og i Lenvik med 1,0 % ( 30 ) .	Áigodagas 2000-2005 lassánii bargguiduhttin Háršttás 2,0 % ( 178 ) ja Leaŋgáviikkas 1,0 % ( 30 ) .
I fylkets øvrige regioner har det i samme periode vært en samlet nedgang i sysselsettingen på vel 1000 sysselsatte .	Muđui fylkka eará guovlluin lea seamma áigodagas njiedjan bargguiduhttin oktiibuot 1000 olbmuin .
Regionvis 10 er sysselsettingen redusert med 1,9 % ( -313 ) i Sør-Troms , 1,8 % ( -117 ) i Nord-Troms og 4,3 % ( -599 ) i Midt-Troms .	Guovlluid 10 dásis lea bargguiduhttin njiedjan 1,9 % ( -313 ) Lulli-Romssas , 1,8 % ( -117 ) Davvi-Romssas ja 4.3 % ( -599 ) Gaska-Romssas .
Balsfjord og Karlsøy hadde samlet en nedgang på 4,0 % ( -135 ) i perioden .	Báhccavuonas ja Gálssas njiejai oktiibuot 4,0 % ( -135 ) áigodagas .
Næringsfordelt sysselsetting er omtalt under hovedtema 2 – Næringsutvikling .	Bargguiduhttin ealáhusaid mielde lea máinnašuvvon váldofáttá 2 vuolde – Ealáhusovdáneapmi .
En nedgang i fruktbarhetsraten i Troms i begynnelsen av dette tiåret er erstattet av en økning som fra 2003 til 2006 er den fylkesvis sterkeste i landet .	Dasto lea registrerejuvvon ahte riegádusrate njiejai dán jahkelogeža álgogeahčen , muhto riegádusrate lassánii áigodagas 2003-2006 ja lea fylkkadásis stuorámus lassáneapmi riikkas .
Fruktbarhetsraten er pr. 2006 på 1,96 for Troms , mot 1,90 nasjonalt .	Riegádusrate lei jagis 2006 1,96 Romssas , 1,90 ektui riikkalaččat .
Om denne trenden skulle vise seg å vedvare , vil det virke i retning av en sterkere befolkningsutvikling enn i framskrivingsalternativet .	Jus dát lassáneapmi joatkašuvvá , de boahtá dat váikkuhit nannoset álbmotovdáneapmái go ovdaárvvoštallamat čájehit .
Tall pr 1. januar alle år .	Logut ođđajagimánu 1. b. buot jagiid .
Regioninndeling ihht regionrådssamarbeid pr 1.1.2007 .	Guovlojuohkin guvllolašráđiovttasbarggu 1.1.2007 mielde .
Dette gjelder også 2002 – tallene , hvor kommunene i Indre Sør-Troms er delt ihht . ny regioninndeling .	Dát guoská maiddái 2002-loguide , gos siskkit Lulli-Romssa suohkanat lea juhkkojuvvon ođđa guvllolašjuohkimiid mielde .
Balsfjord og Karlsøy er skilt ut fra Tromsø i denne oppstillingen .	Báhccavuotna ja Gálsa leat sirrejuvvon eret Romssa suohkanis dán govahallamis .
9 KIFT : Kunnskapsintensiv forretningsmessig tjenesteyting .	9 KIFT : Kunnskapsintensiv forretningsmessig tjenesteyting .
10 Regioninndeling ihht regionrådssamarbeid 1.1.2007 .	10 Guovlojuohku ođđajagimánu 1. b. 2007 guovloráđiovttasbarggu mielde
Senterstrategi	Guovddášstrategiija
Overordnet målformulering for bosettingsutvikling tar utgangspunkt i at det er en gjensidig avhengighet mellom sentra og omland .	Ássanovdáneami bajimus ulbmilcealkámuš vuolgá das ahte goappašat bealit , namalassii guovddáš ja biraseatnamat , dárbbašit nubbi nuppi .
Hovedtrekkene i bosettingsmønsteret i Troms skal opprettholdes ved å styrke hele senterstrukturen og skape livskraftige lokalsamfunn .	Romssa ássanminstara váldosárgosat galget bisuhuvvot dainna lágiin ahte oppa guovddášstruktuvra nanusmahttojuvvo ja guovlluide huksejuvvojit eallinnávccalaš báikegottit .
Senterstrategien er et virkemiddel i arbeidet med å bevare et desentralisert bosettingsmønster .	Guovddášstrategiija lea bargoreaidu mainna bisuhit lávdaduvvon ássamiid .
Dette skal gjøre fylket mer attraktivt for tilflyttere , samtidig som sentrene skal fungere som buffere mot flytting ut av distriktene / regionene og fylket .	Dát galgá fylkii eambbo geasuhit olbmuid fárret , ja seammás guovddážat galget doaibmat duoddin guovlluide ja fylkii , vai olbmot eai fárre eret .
Senterstrategien har ikke et ønske om sentralisering som utgangspunkt , men må ses på som en måte for distriktene å møte de utfordringer som følger bl.a. av flere to-karrierefamilier og høyere utdanningsnivå i befolkningen , krav til størrelse på fagmiljøer i ulike virksomheter , krav til service- og fritidstilbud osv. .	Guovddášstrategiija vuolggabáikin lea dáhttu guovdduštit ( sentraliseret ) , muhto dan strategiija fertet geahčadit vuohkin mainna guovllut sáhttet bihtit hástalusaiguin mat čuožžilit ee. go bohtet eanet guovttekarriearat bearrašat ja álbmogis lea buoret oahppodássi , go gáibiduvvojit stuorit fidnobirrasat máŋggalágan doaimmain , ja buoret bálvalusfálaldagat ja friddjaáigefálaldagat jna. .
I sentrene utføres tjenester også overfor omlandsbefolkningen og næringslivet , og sentrene er avhengige av levedyktige samfunn i omlandet .	Guovddážiin bálvalit maiddái birasguovlluid olbmuid ja ealáhusdoaimmaid , ja guovddážat sorjájit birasguovlluid eallinnávccalaš servodagain .
• Kommunesentrene utgjør grunnelementet i senterstrukturen .	• Suohkanguovddážat doibmet guovddášstruktuvrra vuođđoávnnasin .
Her skal befolkningen kunne få utført tjenester for å dekke daglige behov .	Dain álbmot galgá beassat atnit ávkki bálvalusain mat gokčet sin beaivválaš dárbbuid .
• Senterstrategien innebærer en differensiert satsing på hvilke funksjoner et senter skal ha i forhold til senterets nivå .	• Guovddášstrategiija mielddisbuktá suorggáiduvvan álššaid dakkár doaimmaide maid guovddáš galgá doaimmahit dásis mielde .
Tilbud som besøkes ofte og av mange bør finnes nært brukerne .	Hárštá ja Finnsnes – dássi 2 . Stuorragieddi , Beardu ja Vuotnasiida – dássi 3 .
Mer spesialiserte tilbud lokaliseres på høyere nivå .	Skiervá maritiibma doaimmaid guovddážin – dássi 3 .
Setermoen som senter for Forsvarets aktiviteter Nivå 4 Øvrige kommunesentra Nivå 5 Lokale sentra • Hvert av de definerte sentrene på nivå 1 , 2 og 3 skal kunne yte et tilbud innen utdanning , samferdsel , helse , kultur , næringssamarbeid og privat service , med mindre andre kommunesentra har spesielle forutsetninger som lokaliseringssteder .	Suohkanguovddážat muđui – dássi 4 . Báikkálaš guovddážat – dássi 5. • Guhtege dási 1 , 2 ja 3 rájuštuvvon guovddáš galgá sáhttit addit fálaldagaid oahpahusas , johtalusas , dearvvašvuođas , kultuvrras , ealáhusovttasbarggus ja priváhta bálvalusaid , jos juo eará suohkanguovddážiin eai leačča dihto ovddut fálaldatbáikin .
En slik tilnærming må være fleksibel slik at tilbud til enhver tid tilpasses behovet i befolkningen .	Dakkár doaimmaiduvvanvuohki ferte leat njuovžil vai fálaldagat álo mannet rattát álbmoga dárbbuide .
• Etableringen av nye offentlige regionale funksjoner skal primært skje i sentra på nivå 1 , 2 og 3 , der det ikke er andre sentra som har spesielle forutsetninger .	• Ođđa almmolaš guvllolaš doaimmaid ásaheapmi galgá ovddimusat geavvat guovddážiin mat leat dásis 1 , 2 ja 3 , main eai leat eará guovddážat erenoamáš ovdduiguin .
Også når det gjelder opprettholdelse av tilbud gis disse sentra , samt de oppgavedefinerte sentra , prioritet .	Maiddái fálaldagaid bisuheami dáfus addojuvvo dáidda guovddážiidda ovdamunni , nugo bargoulbmálaš guovddážiidda maid .
• Den vedtatte senterstrukturen skal ikke stå i veien for naturlig utvikling andre steder i fylket .	• Dohkkehuvovn guovddášstruktuvra ii galgga heađuštit fylkka eará báikkiid lunddolaš ovdáneami .
Senterstrategien i Troms er formulert på bakgrunn av dokumentasjon som viser at sentra på ulike nivåer har ulike funksjoner , og at omlandet varierer med senterets funksjoner og tilbud .	Romssa guovddášstrategiija lea hábmejuvvon duođaštusa vuođul mii čájeha ahte guđege dási guovddážis leat sierralágan doaimmat , ja ahte guovddáža birasguovllut molsašuvvet dan doaimmaid ja fálaldagaid mielde .
Ved etablering av tjenestetilbud som benyttes ofte eller av mange vil mindre sentra stå sterkere , ettersom hensyn til reiseavstand vil veie tyngre .	Go bálvalusfálaldagat ásahuvvojit , maid olbmot dávjá dahje ollugat geavahit , de unnit guovddážiid sadji nanusmuvvá , go mátkkiid guhkkodagat dalle váldojuvvojit eambbo vuhtii .
Arbeidsplasser og skoletilbud fram til videregående skole bør primært finnes innenfor dagpendlingsavstand .	Bargosajit ja skuvlafálaldagat gitta joatkkaskuvlla dássái berrejit áinnas leat beaivválaš máhcejohtima oládagas .
Tjenester som befolkningen trenger daglig bør ytes i hver kommune .	Dakkár bálvalusat maid olbmot dárbbašit beaivválaččat , berrejit leat fállamassii juohke suohkanis .
Egenskaper ved og utviklingsmuligheter i de enkelte sentra og regioner vil også ha betydning for hvilke oppgaver som vil være / bli etablert ulike steder .	Guđege guovddáža ja guovllu iešvuođain ja ovdánanvejolašvuođain maid lea deaddu go árvvoštallojuvvo makkár doaimmat galget leat guđege báikkis dahje ásahuvvot guđege báikái .
For enkelte funksjoner kan det dessuten være spesielle lokale / regionale forutsetninger som gjør at også andre kommunesentra og mindre sentra kan bli vurdert som lokaliseringssted .	Muhtun doaimmaide sáhttet dasto leat erenoamáš báikkálaš dahje guvllolaš ovdamunit maid geažil maiddái earáge suohkanguovddážat ja unnibuš guovddážat árvvoštallojuvvojit doaibmabáikin .
Samiske kultur- og språksentra vil være et eksempel på dette .	Sámi kultur- ja giellaguovddážat leat dakkár ovdamearkkat .
Troms fylkeskommunes virkemidler i senterstrategien er for en stor del knyttet til lokalisering av institusjoner og arbeidsplasser .	Romssa fylkkasuohkana reaiddut guovddášstragiijii leat mealgadii čatnasit báikkiide maidda lágádusat ja bargosajit biddjojuvvojit .
Samferdselstilbudet , i form av infrastruktur og offentlige kommunikasjoner , legger premisser for befolkningens tilgjengelighet til tilbud i sentra på ulike nivå .	Johtinfálaldagat , infrastruktuvrra ja almmolaš fievrruid hámis , eaktudit álbmoga vejolašvuođaid ávkkástallat fálaldagaiguin guđege dási guovddážis .
Forbedret tilgjengelighet kan oppnås på flere måter enn ved tradisjonelle samferdselsløsninger .	Olbmuid vejolašvuođa buorebut olahit fálaldagaid lea vejolaš máŋgga earáge láhkai go duššefal árbevirolaš fievrrádusčovdosiid bokte .
Desentraliserte undervisningstilbud og oppbygging av nye nettverk kan bidra til at regioner med begrensede tilbud i større grad kan dra nytte av det tilbudet som finnes i sentra på høyere nivåer i senterstrukturen , jf også hovedtema 1 - Kompetanse .	Lávdaduvvon oahpahusfálaldagat ja ođđa fierpmádagaid huksen sáhttet leat mielde dahkamin guovlluid main leat unnibuš mearis fálaldagat , stuorit munis sáhttet atnit ávkki dan fálaldagas mii lea guovddášstruktuvrra alit dásiid guovddážiin , vrd. maiddái váldofáttáin 1 – Máhttu .
Utbygging av bredbånd og annen telekommunikasjon er også grunnleggende i en strategi for styrket tilgjengelighet og regional integrasjon , se hovedtema 3 - Logistikk og infrastruktur .	Govdabátti ( bredbånd ) ja eará telekommunikašuvnna huksen lea maid vuođđoášši dakkár strategiijas mas áigumuš lea buoridit geavahahttivuođa ja guvllolaš integrašuvnna , geahča váldofáttá 3 – Logistihka ja infrastruktuvrra .
• Kommunene samarbeider slik de finner formålstjenlig , ved regionrådssamarbeid og i andre sammenhenger .	• Suohkanat barget nu mo gávnnahit ulbmálažžan , guovloráđit ovttasráđiid ja earálágange ovttasdoaibmamiin .
( Jf også kap 8 ) .	( Vrd. maid kap. 8 ) .
Samarbeid mot næringsliv bør skje ut fra de regionale strukturer som er hensiktsmessig for næringslivet .	Ovttasbargu ealáhusdoaimmaiguin berrešii leat guvllolaš struktuvrraid vuođul mat sohpet ealáhuseallimii .
• Samarbeid på tvers av fylkesgrensene er formålstjenlig og nødvendig , særlig i SørTroms / nordre Nordland .	• Ovttasbargu lea ávkkálaš ja dárbu fylkkarájiid rastá , erenoamážit Lulli-Romssas / DavviNordlánddas .
• Regionsentrene Storslett , Bardufoss og Sjøvegan har hatt en positiv utvikling som må videreføres og utvikles .	• Guovloguovddážat Stuorragieddi , Beardu ja Vuotnasiida leat ovdánan positiivvalaččat , ja dan ovdáneami lea dárbbu joatkit ja buoridit .
Det må også satses på å utvikle Finnsnes som bykonsept og Setermoen og Skjervøy som bygdeby og kystby i Troms .	Dárbu lea ulbmádit ovddidit Finnsnesa gávpogin , ja Setermoena ja Skiervvá čoahkkebáikin ja riddogávpogin Romssas .
• Samferdselsmessig infrastruktur , offentlige kommunikasjoner og bredbånd danner forutsetninger for i hvor stor grad senterstrategien kan fungere etter hensikten .	• Johtalusa infrastruktuvra , almmolaš kommunikašuvnnat ja govdabáddi leat eavttut dasa man muddui guovddášstrategiija sáhttá doaibmat áigumuša mielde .
Det skal være fokus på hva som kan gjøres for å styrke tilgjengeligheten fra hele fylket til sentra på høyere nivåer i senterstrukturen , og da særlig til Tromsø .	Deaŧalaš galgá leat dat , maid lea vejolaš dahkat buoridan dihte fylkka buot olbmuid vejolašvuođaid beassat guovddášstruktuvrra alitdássásaš guovddážiidda , ja erenoamážit Romsii .
Tromsøs rolle omfatter ikke bare de nærmeste kommunene ; Tromsø er også fylkes- og landsdelssenter , og på noen områder et nasjonalt og internasjonalt tyngdepunkt .	Romssa rolla ii siskkil duššefal lagamus suohkaniid ; Romsa lea maid fylkka- ja riikkaoasseguovddáš , ja muhtun surggiin gávpogis lea riikkalaš ja riikkaidgaskasaš deaddu .
Tromsø er definert som en av seks storbyer i Norge i forbindelse med Storbymeldingen 11. Tromsø by har en rolle som motor for regional verdiskaping i nord .	Stuorragávpotdieđáhusas 11 Romssa rájuštuvvo gávpogin mii gullá Norgga guđa stuorimusa jovkui . Romssa-gávpogis lea guvllolaš árvobuvttadeaddji ovddasmanni rolla davvin .
For å øke virkningene av satsinger	Sihke Hárštá ja Finnsnes leat guovddášdásis 2 .
St meld nr 31 ( 2002-2003 ) Storbymeldingen – Om utvikling av storbypolitikk .	St dieđáhus nr 31 ( 2002-2003 ) Storbymeldingen – Om utvikling av storbypolitikk .
Hovedtema 1 : Kompetanse	Váldofáddá 1 : Máhttu
3.1 Kompetansevisjon ” Kompetansesamfunnet Troms ” uttrykker en visjon for framtiden , samtidig som det er en god beskrivelse av fylket av i dag .	3.1 Máhttorevišuvdna ” Máhttoservodat Romsa ” dovddaha boahtteáigásaš áigumuša , ja seammás dat bures govvida otnáš fylkka .
Kompetanse står i stigende grad sentralt som samfunnsøkonomisk vekstfaktor samtidig som utviklingen av kompetansesamfunnet gir nye konkurransemessige utfordringer .	Olbmo máhttu šaddá eambbo ja eambbo guovdilis servodat-ekonomalaš šaddadanfaktorin , ja seammás máhttoservodaga ovdáneapmi buktá ođđa hástalusaid gilvaleami dáfus .
Kravene til innovativ tenkning og tilpasningsevne i en virkelighet preget av skiftende omgivelser er høye .	Garra gáibádusat leat olbmui , ahte galgá jurddašit hutkájit ja leat njuovžil heivehallat iežas dakkár duhtodahkii mii čađat molsašuddá .
Framveksten av et voksende kunnskapsdrevet næringsliv gir de regioner som evner å ligge i front av denne utviklingen store konkurransemessige fortrinn .	Máhttovuoimmálaš ealáhusdoaimmaid jeavddalaš šaddu addá stuorra ovdamuniid gilvvus daidda guovlluide mat nagadit bissut oalgálagaid dáinna ovdánemiin .
Fylkesplanens overordnede mål om kompetanse har følgende formulering : -	Fylkkaplána bajimuš ulbmil máhtu dáfus , lea sánálassii ná : -
Konkurransedyktige utdannings- , forsknings- og utviklingsmiljøer skal videreutvikles .	Gilvovuoimmálaš oahpahus- , dutkan- ja ovddidanbirrasat galget ovddiduvvot ain eambbo .
Troms , med Tromsø som tyngdepunkt har gjennom målrettet innsats de siste 30 år nådd et likeverdig utdanningsnivå i forhold til landet for øvrig og et tilnærmet fullverdig utdanningsog FoU-tilbud i forhold til offentlig sektors behov .	Romssa fylka , man deaddobáiki lea Romssa-gávpot , lea 30-jahkásaš ulbmálaš bargguin olahan oahpahusdássái mii lea buohtalagaid oahpahusdásiid muđui riikkas , ja fylkkas leat dadjat juo dievas oahpahus- ja DjO-fálaldagat almmolaš sektora dárbbuid ektui .
Forskningsmiljøet som er bygget opp i Tromsø har gjort byen til et nasjonalt tyngdepunkt innen forskning og forvaltning rettet mot polare og arktiske forhold samt Barentsregionen .	Dutkanbiras mii lea huksejuvvon Romssa-gávpogis , lea dahkan gávpoga riikkalaš deaddobáikin eatnanbuolalaš ja davviguvllolaš diliid dutkamis ja hálddašeamis , ja Barents-guovllu áššiin .
Forskningsvirksomheten i Troms har mange tematiske fokus .	Romssa dutkandoaimmas leat máŋga fáddálaš čalmmusteami .
Noen hovedområder bør nevnes : Medisin , fiskeri- og havbruksforskning , data- og telekommunikasjon , satellittfjernmåling og rom- og atmosfæreforskning , landbruk og naturbruk , samfunnsfag og humaniora samt forskning omkring nordnorsk og samisk forskning og urfolksforskning .	Moadde váldosuorggi maid berret namahit : Medisiidna , guolástusdutkan ja mearradutkan , dihtor- ja telegulahallan , guhkálmas satelihttamihtideamit ja gomuvuohta- ja áibmodutkan , eanandoallu ja luonddudoallu , servodatfágat ja humaniora , ja dasto vel davvinorgalaš ja sámi dutkan ja álgoálbmotdutkan .
Disse fortrinn må vedlikeholdes , utfordringen er å gjøre innsatsen mer næringsrettet .	Dáid ovdamuniid lea dárbu bisuhit , ja hástalus lea rahčamušaid dahkat eambbo ealáhusdiđolažžan .
3.2 FoU-innsats i Troms Samlet FoU-innsats i Nord-Norge ligger betydelig under landsgjennomsnittet .	3.2 DjO-áŋgiruššan Romssas Davvi-Norggas oppalaš DjO-searvamat leat viehka ollu unnit go riikkas gaskamearálaččat .
For Troms skyldes dette i stor grad lav næringsbasert FoU-andel .	Romssa dáfus sivva lea dasa viehka muddui ahte DjO ealáhusaide searvanoassi lea unni .
FoU-arbeid krever store ressurser .	DjObarggut gáibidit stuorra resurssaid .
Nordnorsk næringsliv består av mange små og mellomstore bedrifter ( SMB ) som tradisjonelt finansierer og utfører lite forskning .	Davvinorgalaš ealáhuseallimis leat máŋga unna ja gaskasturrosaš fitnodaga ( SMB ) mat árbevirolaččat unnán ruhtadit ja čađahit dutkama .
Dette , samt mangel på utbygde nettverk og arenaer mellom bedriftene og kompetanseinstitusjonene , bidrar til at nordnorsk næringsliv og FoUmiljø taper viktige utviklings- og vekstmuligheter .	Dát dilli , ja go fitnodagaid ja máhttolágádusaid gaskasaš fierpmádat ja arenat eai leat ráhkaduvvon , de dat váikkuha dasa ahte davvinorgalaš ealáhuseallin ja DjO-birrasat masset deaŧalaš ovdánan- ja šaddanvejolašvuođaid .
Bare 2,5 % av FoU-virksomheten i norske bedrifter 12 skjer i Nord-Norge .	Dušše 2,5 % oassi DjO-doaimmas norgalaš fitnodagain 12 lea Davvi-Norggas .
Norges FoU-innsats nasjonalt er i sin tur på et vesentlig lavere nivå enn gjennomsnittet i OECD .	Norgga DjOsearvan lea riikkalaččat bealistis oppa ollu vulobealde OECD gaskameari .
Rammebetingelsene for nyskaping og innovasjon som nordnorske bedrifter og FoUinstitusjoner står overfor er vesentlig dårligere enn i Nord-Sverige og Nord-Finland .	Ođđastemiid ja hutkamiid rápmaeavttut leat davvinorgalaš fitnodagaide ja DjO-lágádusaide ollu heajut go Davvi-Ruoŧas ja Davvi-Suomas .
Disse områdene tilføres årlig milliardbeløp gjennom EUs strukturfond , i tillegg til den nasjonale innsatsen på området .	Duoidda guovlluide fievrriduvvojit jahkásaččat milliárdasaš sumit EO strukturfoandda olis , ja lassin boahtá riikkalaš searvan dán guovllus .
Tall pr. 1.1.2005 .	Logut 1.1.2005 .
Kilde : NIFU STEP , SSB .	Gáldu : NIFU ; STEP , SSB .
/ FoU-statistikk	/ DjO-statistihkka
koblinger mellom kompetansetilbydere , virkemiddelapparat , næring og forvaltningsapparat i alle deler av fylket .	Dávjá leat guhkes gaskkat davvinorgalaš fitnodagaid ja dutkan- ja ovddidanlágádusaid gaskka sihke mátkkiid ja jurdagiid dáfus .
Kompetansebygging i en regional utviklingskontekst skjer i samspill mellom kompetansemiljøene og lokale / regionale aktørers behov , ideer , prosjekter og satsinger .	Guovlluid ovddideami olis máhttohuksen lea máhttobirrasiid ja báikkálaš / guvllolaš oasálaččaid dárbbuid , jurdagiid , prošeavttaid ja rahčamušaid ovttamielalašvuođain .
Gitt dette så vel som de fortrinn unike naturgitte rammebetingelser representerer , er det viktig at en fortsetter utvikling av gode og helhetlige strategier for fremtidig FoU-satsing i Troms fylke .	Go dát lea ortnegis , ja vel vára váldojuvvon dain ovdamuniin maid luonddu addin erenoamáš rápmaeavttut leat , de lea deaŧalaš joatkit buriid ja ollislaš strategiijaid ovddideami Romssa fylkkas boahttevaš DjO-searvama várás .
Fremtiden til nordnorsk næringsliv er i stigende grad kunnskapsbasert .	Davvinorgalaš ealáhuseallima boahtteáigi sorjá eambbo ja eambbo olbmuid máhtus .
3.3 Høyere utdanning Forskningen ved UiT og høgskolene i fylket må være handlingsrettet og orientert mot regionale behov .	3.3 Alit oahpahus Dutkan mii lea Romssa universitehtas ja fylkka allaskuvllain , ferte leat doaimmaid várás ja vuhtii váldit guvllolaš dárbbuid .
Institusjonene skal fremme kompetanseutvikling i regionen og bidra til å fremme innovasjonsvirksomhet i nærliggende bedrifter .	Lágádusat galget guovllus buoridit máhttoovddideami ja leat mielde ovddideamen hutkandoaimmaid lagaš fitnodagain .
Samarbeid mellom eksempelvis UiT og næringslivet i Troms har bidratt til etablering og utvikling av en rekke bedrifter .	Romssa universitehta ja Romssa ealáhusdoaimmaid ovttasbargu lea omd. dorjon máŋgga fitnodaga ásaheami ja ovdáneami .
Det er viktig at UiT og høgskolene gis rammebetingelser som gjør videreutvikling mulig samtidig som landsdelsrelevansen opprettholdes .	Deaŧalaš lea ahte Romssa universitehtas ja allaskuvllain leat dakkár rápmaeavttut mat dahket vejolažžan dahkat ovddidanbargguid , dakkáriid main riikkaoassi álo váldojuvvo vuhtii .
Også grunnforskningen ved UiT spiller en viktig rolle som del av landsdelens langsiktige strategi for fortsatt utvikling av nordnorsk næringsliv mot moderne kunnskapsforetak .	Romssa universitehta vuođđodutkange lea deaŧalaš riikkaoasi guhkesáigásaš strategiijas , mas davvinorgalaš ealáhuseallin galgá ovddiduvvot ođđaáigásaš máhttodoaibman .
Forskningen er grunnlag for ny kunnskapsutvikling og et fundament for utdanning av høy kvalitet .	Dutkan lea ođđa máhttohuksema vuođđu , ja maiddái alladásat oahpahussiige vuođđu .
Ytterligere satsing på realfaglig og teknologisk utdanning ved fylkets institusjoner for høyere utdanning er viktig for konkurranseevne og videre utvikling i et nordnorsk nærings- og samfunnsliv basert på utstrakt bruk av moderne teknologi .	Deaŧalaš lea eambbo bargat reálafágaid ja teknologalaš oahpahusa fylkka ásahusain go alit oahpahus galgá leat deaŧalaš gilvvu dihte ja viidábut ovdáneapmái Davvi-Norgga ealáhus- ja servodateallimis man vuođđun leat viidát geavahit ođđaáigásaš teknologiija .
Forskerutdannelse er strategisk viktig i kunnskapssamfunnet Troms .	Dutkiidoahppu lea strategalaččat deaŧalaš Romssa máhttoservodagas .
Behovet for forskerutdannede særlig innen realfag og teknologiske fag øker både innen universitets- og høgskolesystemet og i arbeidslivet for øvrig .	Sihke universitehta- ja allaskuvlasystemas ja bargoeallimis muđui lassánit dárbbut oahppan dutkiide , erenoamážit sidjiide geain lea oahppu reálafágain ja teknologalaš fágain .
Samfunnet er i rask endring og etablerte sannheter utfordres i stigende tempo .	Servodat nuppástuvvá johtilit ja cieggan duohtavuođat hástaluvvojit dávjjibut ja dávjjibut .
Det er behov for påfyll underveis og begrepet livslang læring er introdusert .	Dárbu lea deavdit ođđa fálaldagaid dan botta , ja eallinguhkosaš oahpahallan lea boahtán doaban .
Dette fordrer satsing på flere og bedre etter- og videreutdanningstilbud , desentraliserte studieopplegg , lokale bibliotek som læringsarenaer og nye metoder for fjernundervisning .	Dat gáibida searaid máŋgga ja buoret lassi- ja joatkkaoahppofálaldagaide , lávdaduvvon oahppoortnegiidda , báikkálaš girjerájuide oahpahallanbáikin ja ođđa guhkálmas oahpahusa vugiide .
De kontakter som knyttes mellom ulike nivå på denne måten kan i seg selv bli en ressurs og et sentralt element i brobygging mellom ulike FoU-miljø , næringsliv og utdanningsinstitusjoner .	Dat oktavuođat mat dahkkojuvvojit sierranas dásiid gaskka , sáhttet juo iešalddiset šaddat resursan ja guovdilis oassin šaldái mii huksejuvvo sierranas DjO-birrasiid , ealáhusdoaimmaid ja oahpahuslágádusaid gaskka .
Dette gjelder så vel innen som på tvers av fylkesgrensene .	Nu lea sihke fylkkarájiid siskkobealde ja daid rastá .
3.4 Forutsetninger for regionalt forankret kompetanseutvikling Universitetet i Tromsø har sammen med høgskolene i fylket , Forskningsparken i Tromsø og forsknings- og utviklingsmiljøet i landsdelen for øvrig en viktig rolle i arbeidet med å skape nødvendige arenaer for regionalt forankret kompetanseutvikling .	3.4 Guvllolaš máhttoovddideami eavttut Romssa universitehtas lea ovttas fylkka allaskuvllaiguin , Romssa dutkangárdimiin ja riikkaoasi dutkan- ja ovddidanbirrasiiguin muđui deaŧalaš rolla go barget dárbbašlaš arenaid huksemis , main galget leat guvllolaš máhtu ovddidit .
Det er viktig at FoUinstitusjonene utvikler gode nettverk for kommunikasjon i samarbeid med lokale og regionale bedriftsnettverk , kompetansenettverk og utviklingsmiljøer 13 som studiesentre , næringshager , videre- og etterutdanningsaktører og det kommunale tiltaksapparat .	Deaŧalaš lea ahte DjO-lágádusat ovddidit buriid gulahallanfierpmádagaid ovttasráđiid báikkálaš ja guvllolaš fitnodatfierpmádagaiguin , máhttofierpmádagaiguin ja dakkár ovddidanbirrasiiguin 13 go oahppoguovddážat , ealáhusgárddit , OPUS Troms , Midt I Norden ( MIN . )
Jf oversikt i fylkesplanens vedlegg 2 .	Vrd visogova mii lea fylkkaplána mieldečuvvosis 2 .
Oversikten viser eksisterende miljøer innen utviklingssenter , / - selskap studiesentra , næringshager mv. .	Visogovva čájeha dáláš birrasiid mat leat ovddidanguovddážiid , / - servviid lohkanguovddážiid , ealáhusgárddiid jna siskkobealde .
For å øke den regionale andelen av verdiskapningen må det skapes større økonomiske ringvirkninger av FoU-innsatsen i Troms .	Vai guvllolaš oassi árvohuksemis stuorru , de Romssas DjO-áŋgiruššamiin fertejit šaddat eanet ekonomaš bohtosat .
Dette gjelder både grunnforskning og anvendt forskning .	Nu lea sihke vuođđodutkamis ja ulbmálaš dutkamis .
Nybrottsarbeid som følge av FoU utnyttes ikke godt nok som grunnlag for næringsutvikling .	Ođđalágan barggut DjO olis eai geavahuvvo doarvái bures vuođđun ealáhusovddideapmái .
Næringslivets behov må konkretiseres , synliggjøres og møtes i større grad enn i dag .	Ealáhuseallima dárbbut fertet dárkkistahttit , biddjot oidnosii ja váldojuvvot vuhtii eambbo go odne dahkkojuvvo .
Det må legges til rette for oppbygging og styrking av utdanning og FoU-aktiviteter i tilknytning til petroleumsvirksomheten i nord , samt utvikling og satsing på miljøteknologi , overvåkning og avfallshåndtering .	Fertet láhčit dili hukset ja nannet oahpahusa ja DjO-doaimmaid mat leat čatnon petroleumdoaimmaide davvin , ja ovddidit ja vuoruhit birasteknologiija , bearráigeahččama ja doabbargieđahallama .
Global etterspørsel etter sjømat er stigende , nye nisjer som eksempelvis bioteknologi og satsing på nye oppdrettsarter utvikler seg kontinuerlig .	Máilmmis mearrabiepmuid maŋŋái lassána jearru , ja ođđa suorggit nugo omd. bioteknologiija ja ođđa šlájaid biebman ovdána dađistaga .
Økende fokus på kvalitet og sporbarhet i matproduksjon stiller nye krav til kompetanse .	Go olbmot čalmmustit kvalitehta ja vejolašvuođa guorrat borramušgálvvuid buvttadanbáikái , de čuožžilit ođđa máhttogáibádusat .
For landbruket vil lokal forskning og kunnskapsutvikling kunne øke lønnsomheten og styrke rekrutteringen .	Eanandollui báikkálaš dutkan ja máhttoovddideami sáhttá gánnáhit ja buoridit olbmuid álgima eanandollui .
Landsdelen har tradisjonelt hatt et råvarebasert næringsliv med lav bearbeidingsgrad og svake interne koblinger mellom aktørene .	Riikkaoasis lea árbevirolaččat leamaš varasávdnasiid skáhppojeaddji ealáhusdoaimmat , main lea leamaš unnán ávnnasmuohkadeapmi ja unnán siskkáldas oktavuođat .
For å kunne hevde seg i kampen med eksterne interessenter er det viktig at aktørene i regionen står sammen i arbeidet med å forløse landsdelens utviklingspotensiale .	Vai birgejit gilvvus olggobealde berošteddjiiguin , de lea deaŧalaš ahte guovlluid oasálaččat doaladit iežaset čoahkis duohtan dahkama dihte riikkaoasi ovdánanvejolašvuođaid .
Dette vil fordre evne og vilje til utstrakt samarbeid , partnerskap mellom ulike aktører og grupper og regional arbeidsdeling .	Dat gáibida sis čehppodaga ja dáhtu doaimmahit viiddis ovttasbarggu , ahte oasálaččain ja joavkkuin lea bargoguoibmevuohta ja guvllolaš bargojuohku .
Her er det viktig å gi og ta – ulike steder og miljøers reelle stedegne fortrinn og utviklingspotensialer må respekteres og anerkjennes .	Dákko lea deaŧalaš addit ja oažžut – guđege báikki ja birrasa báikkálaš ovdamunit ja ovdánanvejolašvuođat fertejit adnojuvvot árvvus ja leat dohkkehuvvon .
Innsatsområder • FoU-innsatsen i landsdelen må opp på nasjonalt nivå .	Ulbmilsuorggit • DjO-rahčamušat riikkaoasis fertejit váldojuvvot ovdan riikka bajimuš dásis .
• Rammebetingelsene for utvikling av nye arbeidsplasser innenfor kunnskapsintensive næringer må forbedres .	• Ođđa bargosajiid ovddideapmi máhttointensiiva ealáhusaid siskkobealde , ferte buoriduvvot .
• Det må arbeides for at nordnorsk næringsliv i større grad enn i dag baserer seg på bruk av anvendt forskning .	• Dan badjelii lea dárbu bargat , ahte davvinorgalaš ealáhuseallimis váldet eambbo atnui dutkamiid go odne .
Næringslivets kompetansesatsing og FoU-engasjement må heves .	Ealáhusdoaimmaid máhttoáigumušat ja DjO-searvan ferte buoriduvvot .
• Det må skapes større økonomiske ringvirkninger av FoU-arbeid i landsdelen .	• Riikkaoasis fertejit šaddat stuorit ekonomalaš bohtosat DjO-barggus .
• Samarbeidet mellom næringsliv , kompetanseinstitusjoner og offentlige myndigheter på ulike nivå må utvikles for å sikre næringsmessig uttelling av regionens kunnskapsressurser .	• Ealáhusdoaimmaid , máhttolágádusaid ja almmolaš eiseválddiid ovttasbargu ferte buorránit guđege dásis vai guovllu máhttoresurssat šaddet ealáhuslaččat ávkin .
• Fylkets FoU-institusjoner må utvikle sin kunnskapsformidling og sin eksterne kontaktflate .	• Fylkka DjO-lágádusat fertejit ovddidit iežaset máhttogaskkusteami ja viiddidit oktavuođaid olggobeallái .
• Øke samarbeidet med FoU-miljøer i nabofylkene .	• Viiddidit ovttasbarggu ránnjáfylkkaid DjO-birrasiiguin .
• Det må bli sterkere koblinger mellom realkompetanse – formell kompetanse .	• Nannoseabbo čatnasat fertejit leat reálamáhtu ja formála máhtu gaskka .
• Det må arbeides for å styrke og komplettere høgskolene og de regionale FoU-miljøene .	• Dárbu lea nannet ja ollásmahttit allaskuvllaid ja guvllolaš DjO-birrasiid .
• Fylkets desentraliserte studietilbud må videreutvikles .	• Fylkka lávdaduvvon oahppofálaldagat fertejit buoriduvvot ain eambbo .
• Realfaglig og teknologisk utdannelse ved Universitetet i Tromsø og høgskolene i fylket må styrkes .	• Reálafágalaš ja teknologalaš oahpahus Romssa universtitehtas ja fylkka allaskuvllain ferte nannejuvvot .
Forskningsinnsatsen må styrkes slik at Norge i løpet av den neste fem-års-perioden kommer på linje med gjennomsnittet i OECD-landene målt som andel av BNP .	Dutkanbarggut fertejit nannejuvvot nu ahte Norga boahttevaš viđajahkásaš áigodagas beassá bálddalagaid OECD-riikkaid gaskadásiin mihtiduvvon BNP-oasi dáfus .
FoUinnsatsen i landsdelen må opp på nasjonalt nivå .	Riikkaoasis DjO-barggut fertejit boahtit riikkalaš dássái .
Staten må overholde sine forpliktelser med hensyn til grunnbevilgninger og infrastruktur til institusjonene .	Stáhta ferte doallat iežas geatnegasvuođaid vuođđojuolludemiid dáfus ja lágádusaid infrastruktuvrra ektui .
Regionalt nivå må få større råderett over virkemiddelinnsatsen .	Guvllolaš dássi ferte eambbo beassat hálddašit badjel váikkuhangaskaomiin .
Forskningsmidlene må regionaliseres , og Norges Forskningsråd må få en organisering som gir rom for regional innflytelse .	Dutkanruđat fertejit regionaliserejuvvot , ja Norgga dutkanráđđi ferte organiserejuvvot nu ahte lea vejolaš sirdit váikkuhanválddi guovlluide .
Det er viktig å satse på grunnforskningen ved UiT som grunnlag for utprøving , kritisk granskning og innovasjon .	Deaŧalaš lea bidjat deattu vuođđodutkamii mii lea Romssa universitehtas , vai lea vuođđun geahččalemiide , kritihkalaš iskkademiide ja hutkamiidda .
Bidra økonomisk til rekrutteringsarbeid , styrking og videreutvikling av realfaglig utdanning basert på landsdelens eksisterende og fremtidige behov for slik kompetanse .	Oasáluštit ruđaiguin rekruterenbargguide , nannet ja ovddidit reálafágalaš oahpahusa mas lea vuođđun riikkaoasi dáláš ja boahttevaš dárbbuide makkár máhttui dal gáibiduvvo .
Det må legges til rette for samarbeidsstrukturer som vektlegger koblingen FoUnæringsutvikling .	Válmmastit lea dárbu ovttasbarganstruktuvrraid main lea deaddu oktavuohta DjOealáhusovddideapmái .
Det må gjennom fylkeskommunen taes initiativ sammen med UiT og NHO for etablering av et nasjonalt Gründersenter ved UiT og Forskningsparken som setter fokus på innovasjon og forskning .	Fylkkasuohkanis fertejit dahkat álgaga ovttas Romssa universitehtain ja NHOin , vai universitehtii ja Dutkangárdimii ásahuvvošii riikkalaš Gründersenter mii deattuha hutkama ja dutkama .
Senteret skal inspirere og motivere til næringsaktivitet og kommersialisering av forskningsresultater .	Guovddáš galgá movttiidahttit ja álššaiduhttit ealáhusdoibmii ja dutkanbohtosiid gávppáiduhttimii .
3.5 Videregående opplæring Troms skal ha et kvalitativt tilbud som er best i landet .	3.5 Joatkkaoahpahus Romssas galgá leat kvalitatiiva fálaldat mii lea buoremus riikkas .
Fylkestinget har ved behandling av ” Handlingsplan for videregående opplæring i Troms mot år 2009 ” understreket viktigheten av å ha et kvalitativt godt og attraktivt videregående skoletilbud i Troms .	Fylkkadiggi lea go gieđahalai ” Handlingsplan for videregående opplæring i Troms mot år 2009 ” deattuhan deaŧalažžan ahte kvalitatiiva ja geasuheaddji joatkkaskuvlafálaldagat leat Romssas .
Tilbudet innen fylket skal dekke hele arbeidsmarkedsspekteret og hensynta søkernes ønsker , tilgang på læreplasser , arbeidsmarkedets behov og generelle samfunnsbehov .	Fylkka siskkáldas fálaldagat galget gokčat oppa bargomárkanviidodaga ja váldit vuhtii ohcciid sávaldagaid , oahppisadjemeriid , bargomárkana dárbbuid ja dábálaš servodatdárbbuid .
Fylkestinget behandlet i juni 2006 Fylkestingsmelding 1:2006 Det kunnskapsrike nord og behandlingen legger føringer for videre utvikling av videregående opplæring i Troms .	Fylkkadiggi gieđahalai geassemánus 2006 Fylkkadiggedieđáhusa 1:2006 Det kunnskapsrike nord ja gieđahallan bidjá eavttuid Romssas joatkkaoahpahusa viidáset ovddideapmái .
Det er ønskelig å opprettholde desentraliserte og kvalitativt gode tilbud i videregående opplæring i fylket , tilpasset den lærende og arbeidslivets behov for arbeidskraft .	Sávahahtti lea bisuhit lávdaduvvon ja kvalitehta dáfus buriid joatkkaskuvlafálaldagaid fylkkas , heivehuvvon oahppái ja bargoeallima bargonákcadárbbuide .
Kunnskapsløftet med nye læreplaner legger til rette for lokal tilpasning og økt samarbeid mellom skole og arbeidsliv i opplæringen .	Máhttolokten ođđa oahppoplánaiguin láhčá dili báikkálaš heiveheapmái ja eanet ovttasbargui gaskal skuvlla ja bargoeallima oahpahusas .
Nye undervisningsformer , godt utbygd infrastruktur med bredbånd og trådløse nettverk , sammen med pc til alle som startet skoleåret 2006-07 gir stor fleksibilitet og muligheter mht desentralisert undervisning 14. Dette vil gagne regionene i fylket .	Ođđa oahpahanvuogit , bures huksejuvvon infrastruktuvra govdabáttiin ja jođaskeahtes fierpmádagain , ja dihtor buohkaide geat álge skuvlajahkái 20062007 , addet eanet njuovžilvuođa ja vejolašvuođaid lávdaduvvon oahpahusa ektui 14. Dat lea ávkin fylkka guovlluide .
Det vil være viktig for Troms å gjøre en større del av læremidlene tilgjengelig digitalt , og på denne måten gi elevene et bedre tilbud .	Fylkkadiggi lea mearridan eavttuid oahpahusaide mat leat mielde áimmahuššame guvllolaš dilálašvuođaid ja dárbbuid go galget mearridit fálaldagaid jagis jahkái .
Jf forsøksordning ” Distribuerte klasser ” .	Vrd. geahččalanortnet ” Distribuerte klasser ” .
Videregående skoler og grunnskoler er en del av en mangfoldig regional kompetansestruktur som er svært viktig i et fremtidsrettet verdiskapningsperspektiv .	Oahppit besset geavahit mátkedihtoriid , ja huksejuvvojit eanet digitála oahpahusarenat . Romsii lea deaŧalaš digitaliseret stuorát oasi oahpponeavvuin , ja dáinna lágiin addit ohppiide buoret fálaldaga .
Spirer for holdninger som er viktig for næringsutvikling legges langt ned i skoleverket .	Ealáhusovdáneami deaŧalaš miellaguoddosiepmanat gilvojuvvojit juo árrat skuvlaásahusas .
Det er en bekymringsfull utvikling på området for realfag da mange velger bort fag som rekrutterer til høyere utdanning innen for eksempel ingeniørfagene .	Reálafágaid suorggis ovdáneapmi lea vuorji heittot , go ollugat válljejit hilgut fágaid mat dolvot alit oahpahussii omd. inšenearafágain .
Ungdom i Troms vokser opp i en region med store internasjonale utfordringer og muligheter .	Romssa nuorat bajásšaddet guovllus gos leat stuorra riikkaidgaskasaš hástalusat ja vejolašvuođat .
De har utsikt til arbeid med noen av verdens viktigste ressurser , som fisk , olje og gass , i Barentshavet .	Sis leat vejolašvuođat bargagoahtit muhtin máilmmi deaŧaleamos riggodagaiguin , nugo guolli , olju ja gássa , Barentsábis .
Troms er en region der internasjonal kunnskap vil bli like viktig som lokal kunnskap .	Romsa lea guovlu gos riikkaidgaskasaš máhttu šaddá seamma deaŧalaš go báikkálaš máhttu .
Gjennom hele opplæringsløpet må det derfor arbeides bevisst med internasjonalisering og globalisering for at Troms skal bli konkurransedyktig i et globalt marked .	Oahpahusmannodagas ferte bargat dihtomielalaččat riikkaidgaskašuhttimiin ja globaliseremiin nu ahte Romsa nákce gilvalit máilmmiviidosaš márkanis .
De store perspektivene for utviklingen i nordområdene vil skjerpe kravene til internasjonal kompetanse i befolkningen .	Davveguovlluid ovdáneami stuorra perspektiivvat dagahit ahte álbmogis gáibáduvvo eanet riikkaidgaskasaš gealbu .
Nordområdemeldingen gir grunnlag for en helhetlig og offensiv nordområdepolitikk , og nordområdeperspektiv vil være essensielt for ny næringsutvikling i Nord-Norge .	Davveguovlodieđáhus bidjá vuođu ollislaš ja vuolggaheaddji davveguovlopolitihkkii , ja davveguovloperspektiiva boahtá leat deaŧalaš ođđa ealáhusovddideamis Davvi-Norggas .
Gjennom satsing på internasjonalisering i videregående opplæring vil en legge til rette for at Troms blir en sentral aktør i denne utviklingen .	Dan bokte ahte riikkaidgaskašuhttin vuoruhuvvo joatkkaoahpahusas , de lahčojuvvo dilli dasa ahte Romsa šaddá guovddáš aktevra dán ovdáneamis .
Det er behov for et sterkt fokus på teknologisk forskning og utdanning i Nord-Norge .	Dárbu lea čalmmustit teknologalaš dutkama ja oahpahusa Davvi-Norggas .
En bør bygge videre på vår landsdels grunnlag for rekruttering til nordområderelevant teknologiutvikling : Marin teknologi med bioteknologi , kald-klima teknologi , IKT , rom-jord teknologi og miljøteknologi .	Mii berret atnit vuođđun iežamet riikkaoasi vejolašvuođaid fidnet olbmuid davveguovlluide guoskevaš teknologiijaovddideapmái . Mearrateknologiija ja bioteknologiija , galbmadálkkádatteknologiija , IKT , ávus-eanan teknologiija ja birasteknologiija .
Her ligger det mange interessante oppgaver og et stort utviklingspotensiale for verdiskapning og fremtidige arbeidsplasser .	Dákko leat máŋga miellagiddevaš barggut ja viiddis vejolašvuođat ovddidit árvoháhkama ja ráhkadit ođđa bargosajiid .
Det er en utfordring å synliggjøre disse og andre liknende utfordringer for mulige kandidater .	Hástalus lea vejolaš dutkiide buktit daid oidnosii , oktan eará sullasaš hástalusaiguin .
3.5.1 Utfordringer i forhold til arbeidsmarkedsutvikling Utdanningstilbud som ivaretar hensynet til regionenes fremtidige kompetanse- og arbeidskraftsbehov betyr mye for muligheten til lokal rekruttering til arbeidslivet og for ungdoms valg av utdannings- og senere etableringsområde .	3.5.1 Hástalusat bargomárkana ovdáneami dáfus Dakkár oahpahusfálaldagat mat atnet deastta guovlluid boahttevaš máhtto- ja bargonákcadárbbuin , mearkkašit ollu vejolašvuođaid dáfus oažžut báikkálaš bargonávccaid ja nuoraid válljet oahpahussuorggi man vuođul sáhttet maŋŋá ásahit doaimmaid .
Det er viktig at fylkeskommunen har et tverrsektorielt perspektiv og bidrar til at ungdom i størst mulig grad utdannes i tråd med framtidig behov for arbeidskraft i regionen .	Dás lea deaŧalaš ahte fylkkasuohkanis lea surgiidrasttideaddji oaidnu ja ahte fylkkasuohkan váikkuha dasa ahte nuorat váldet oahpuideaset guovllu boahtteáiggi bargonávccaid dárbbuid mielde .
Fra en situasjon med relativt høy arbeidsledighet , er det nå praktisk talt ingen formell arbeidsledighet , men det er fortsatt mange som er utenfor arbeidslivet .	Dilálašvuohta lea leamaš ahte lea leamaš relatiiva stuora bargguhisvuohta , ja dál ii leat oppa báljo formála bargguhisvuohta , muhto almmatge leat olbmot geat eai leat bargoeallimis .
Framover blir det viktig å få flest mulig i arbeid lengst mulig og legge til rette for at de som nå står utenfor arbeidslivet kommer inn .	Ovddasguvlui šaddá deaŧalaš oažžut eanemus lági mielde olbmuid bargui guhkimus lági mielde ja láhčit dili nu ahte sii geat leat olggobealde bargoeallima besset bargoeallimii .
Fylkeskommunen må tilrettelegge for at voksne kan kvalifisere seg på bakgrunn av opparbeidet realkompetanse .	Fylkkasuohkan ferte láhčit dili nu ahte ollesolbmot sáhttet kvalifiserejuvvot sin duohtagealbbuin .
Videre må fylkeskommunen samarbeide med næringslivet , NAV og andre aktører om fleksible tilbud om opplæring for voksne for å dekke kompetansebehov i nærings- og arbeidsliv .	Fylkkasuohkan ferte maiddái ovttasbargat ealáhuseallimiin , NAV:in ja eará aktevrraiguin njuovžilis fálaldagaid ektui ollesolbmuide gokčan dihte ealáhus- ja bargoeallima gealbodárbbuid .
Det er fortsatt store utfordringer med å dekke behovet for helsepersonell .	Lea ain hástalus go váilot dearvvašvuođabargit .
I Kunnskapsløftet erstattes omsorgsarbeiderfaget og hjelpepleierutdanningen med et nytt fag ; helsefagarbeider .	Máhttoloktemis lonuhuvvo fuolahanbargiidfága ja veahkkedivššároahppu ođđa fágain ; dearvvašvuođafágabargi .
Dette er et lærefag , som forutsetter to års læretid i bedrift , noe som stiller store krav til kommunene .	oahppofága mii eaktuda guokte jagi oahppoáiggi fitnodagas , juoga mii bidjá alla gáibádusaid suohkaniidda .
Det er anslått et stort behov for nye helsefagarbeidere i Troms .	Lea meroštallojuvvon ahte lea stuorra dárbu ođđa dearvvašvuođabargiide Romssas .
I tillegg til rekruttering av ungdom til den nye helsefagutdanningen , må fylkeskommunen i samarbeid med kommunene utvikle gode modeller for å kvalifisere voksne helsefagarbeidere .	Lassin oččodit nuoraid dan ođđa dearvvašvuođaohppui , de ferte fylkkasuohkan ovttas suohkaniiguin ovddidit buriid vugiid mo kvalifiseret rávis dearvvašvuođafágabargiid .
Det er generelt tilfredsstillende søking til yrkesfagene .	Oppalaččat lea duhtadahtti ohcan fidnofágaide .
Det er imidlertid svak søkning til enkelte av fagutdanningsretningene .	Dihto fágaoahpposurggiide leat unnán olbmot geat ohcet saji .
Samtidig kan det bli mangel på fagarbeidere , særlig innen tradisjonelle håndverkspregede yrker , men også innen tradisjonelle industrirettete fag	Seammás sáhttet váilugoahtit fágabargit erenomážit árbevirolaš duodječehppodagain , muhto maiddái árbevirolaš industriijafágain ja vuođđoealáhusain .
Gjennom samarbeid mellom lokalt næringsliv og videregående skole vil yrkesfaglig utdanning kunne komme mer i fokus .	Go báikkálaš ealáhusdoaimmat ja joatkkaskuvllat barget ovttas , de sáhttá fidnofágalaš oahpahus boahtit eambbo oidnosii .
Regionene i Troms har mange og gode tradisjoner innen ulike yrkesfag .	Romssa guovlluin leat máŋga árbevirolaš ja buorit fidnofágalaš árbevierut .
Eksempler på slike tradisjoner er gitt i en rekke av Tromskommunenes plandokumenter .	Ovdamearkka dihte dakkár árbevieruin leat namahuvvon máŋggaid Romssasuohkaniid plánadokumeanttain .
Revitalisering av disse tradisjonene er et viktig satsingsområde .	Dáid árbevieruid ealáskahttin lea deaŧalaš áŋgiruššansuorgi .
Arbeidsmarkedsutviklingen avhenger av den økonomiske utviklingen i Norge og i utlandet .	Bargomárkanovdáneapmi sorjá Norgga ja olgoriikkaid ekonomalaš dilis .
Her spiller faktorer som privat forbruk , vekst i offentlig sektor , eksportutvikling , kronekurs samt investeringsnivå i offentlig og privat sektor inn .	Deaŧalaččat leat dás dakkár bealit go priváhta geavaheapmi , almmolaš suorggi šaddu , olgoriikagávpi , ruhtaárvu ja ruhtadanmearri almmolaš ja priváhta surggiin .
Det er derfor stor usikkerhet med hensyn til videre utvikling på arbeidsmarkedet .	Danne lea viehka eahpesihkkar mo bargomárkan ovdána boahtteáiggis .
Innsatsområder • Utvikle incentiver , som bl.a. Vitensenteret ved Uitø , for bedret rekruttering til fysikk , matematikk og realfag generelt samt til de fag innen helsesektoren som har svak søkning i forhold til arbeidskraftsetterspørselen .	Ulbmilsuorggit • Ráhkadit insentiivvaid , nugo omd. Romssa universitehta ” Diehtoguovddáš ” lea , vai sáhttit buoridit ohcciid lohku fysihkkii , matematihkkii ja reálafágaáide oppalohkái , ja maiddái daidda dearvvašvuođa suorggi fágaide , maidda leat unnán ohccit vaikko bargomárkan dárbbašage eanet bargiid daidda .
Arbeide for motivasjon og bevisstgjøring mht slike utdanningsvalg .	Bargat dan badjelii ahte addit dieđuid nuoraide ja movttiidahttit sin válljet dakkár oahpahusa .
Dette må gjelde alle nivå fra grunnskole til høgskole og universitet .	Dát ferte dáhpáhuvvat buot dásiin , gitta vuođđoskuvlla rájis allaskuvlla ja universitehta rádjai .
• Økt satsing på yrkesfaglig utdanning som regionen har behov for .	• Eambbo bargat dakkár fidnofágalaš oahpahusa beales maid guovlu dárbbaša .
• Satse på opplæring innen fiskeri- og oppdrettsrelaterte fag samt arbeide for bedret kunnskap og forståelse innen fangstbehandling og bevaring av kvalitet på fisk .	• Bidjat deattu oahpahussii guolástusas ja guollebiebmamii guoskevaš fágain , ja maiddái bargat buoridan dihte máhtu ja ipmárdusa sálašgieđahallamis ja das mo seailluhit guollekvalitehta .
• Legge til rette for å imøtekomme regionenes behov for arbeidskraft med riktig kompetanse .	• Láhčit dilálašvuođaid nu ahte guovlluid bargonákcadárbbut gokčojuvvojit olbmuiguin geain lea rivttes máhttu .
• Ungdom må gis kjennskap til næringslivsstrukturen i egen region , og til de mulighetene som utradisjonelle valg gir .	• Nuorat fertejit oažžut dieđuid iežaset guovllu ealáhusstruktuvrra birra , ja daid vejolašvuođaid birra maid eahpedábálaš oahpahusválljemat addet .
• Legge bedre til rette for ungdom som pendler fra kommuner uten videregående skoletilbud .	Dát guoská erenoamážit nieiddaide , ja dearvvašvuođa suorggi dáfus sihke nieiddaide ja bártniide .
• Legge til rette for at alle skal få vurdert sin realkompetanse .	• Dahkat vejolažžan buohkaide oažžut iežaset oppalaš máhttu vuhtii váldojuvvot .
• Videreføre arbeidet med ulike aktører innen prosjektet ” Ungt entreprenørskap ” og videreutvikle utdanningstilbudene innen entreprenørskap på høgskole / universitetsnivå .	• Joatkevaččat bargat ovttas iešguđet oasálaččain prošeavttas ” Ungt entreprenørskap ” ja ovddidit viidáseappot oahppofálaldagaid allaskuvllaid dahje universitehtaid entreprenevradoaimmain .
• Legge til rette for at utdanningsinstitusjoner og virksomheter kan styrke kontakt og informasjonsvirksomhet overfor hverandre , eksempelvis ved NHOs partnerskapskonsept .	• Láhčit dilálašvuođaid nu ahte oahpahuslágádusat ja doaimmat sáhttet nannet gaskavuođaideaset ja diehtojuohkindoaimmaid nubbi nuppi ektui , omd. NHO ” partnerskapskonsept ” bokte .
• Undervisningen skal i større grad baseres på problem- og prosjektorientert arbeid , med ekstern praksis .	• Oahpahus galgá eambbo vuođđuduvvot čuolbma- ja prošeaktajurddaga guvlui , masa gullet olgguldas hárjehusbarggut .
Utdanningsinstitusjonene bør også oftere trekke inn lokal kompetanse i undervisningen .	Oahpahuslágádusat berrejit maid dávjjibut váldit oahpahussii mielde báikkálaš olbmuid máhtu .
• Bedriftene må stimuleres til å se nytten av ansatte med høyere utdanning , for å styrke kontakten mot kompetansemiljøer .	• Fitnodagat fertejit movttiidahttit olbmuid oaidnit ávkki das go bargit váldet alit oahpu , vai oktavuođat nanusmuvvet máhttobirrasiiguin .
• Næringslivet bør sammen med høgskolene og andre utdanningstilbydere definere utdanningsmoduler direkte tilpasset markedets behov .	Ealáhusdoaimmat berrejit ovttasráđiid allaskuvllaiguin ja eará oahpahusfáluheddjiiguin rájuštit oahpahusmodulaid justa bargomárkana dárbbuid mielde .
• Kvalitetssikring av lærlingeordninga og stimulere til økt lærlinginntak gjennom samarbeid med opplæringskontorene i fylket .	Oahppovázziortnet dássi dáhkiduvvo ja ođđa oahppovázziid barguiváldimii movttiidahttojuvvo ovttasráđiid fylkka oahpahuskantuvrraiguin .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Styrke og synliggjøre statlige institusjoner som arbeider innen teknologiske virksomhetsfelter som jordobservasjon , telemedisin og rom- og atmosfæreforskning , som bidrag til å styrke interessen for og dermed søkningen til realfaglige studieretninger .	Riikkalaš dási oasáluš • Nannet ja oidnosii buktit stáhtalaš lágádusaid mat barget teknologalaš doaibmasurggiin , nugo eanandárkomis , telemedisiinnas ja ávus- ja atmosfearadutkamis , vai nuoraid beroštupmi lassánivččii ja nu maiddái sin ohcamat reálafágalaš oahpposurggiide .
• Etablere virkemidler for gjennomføring av regionale tiltak for å styrke rekrutteringen til realfagene .	• Vuođđudit váikkuhangaskaomiid maiguin čađahit guvllolaš doaibmabijuid buoridan dihte nuoraid ohcama reálafágaid oahpuide .
• Offensiv utbygging av studietilbud innen realfag i forkant av allerede erklærte bedriftsbehov for å skape kompetansefortrinn ved bedrifters valg av nye etableringssted .	• Reálafágaid oahppofálaldagaid offensiiva huksen juo ovdal dieđihuvvon fitnodatdárbbuid čuožžileami , vai huksejuvvo gilvalanovdamunit go fitnodagat válljejit ođđa ásahanbáikkiid doaimmaidasaset .
• Bygging av fiskefartøy til fiskeri- og maritim opplæring .	• Hukset guolástanfatnasiid guolástus- ja maritiibma oahpahussii .
Satse på prosjekt for utvikling av nordnorske læremidler .	• Bidjat návccaid prošeavttaide mat ovddidit davvinorgalaš oahpponeavvuid .
Regjeringens rekrutteringsplan 15 for helse- og sosialpersonell er viktig for innsatsen tilknyttet rekruttering av flere hjelpepleiere og for tiltak for videreutdanning av hjelpepleiere og omsorgsarbeidere .	• Ráđđehusa dearvvašvuođa ja sosiála bargiid rekruterenplána 15 lea deaŧalaš go galgat oažžut lasi veahkkedikšuid ja oažžut joatkkaoahpu addi doaibmabijuid veahkkedikšuid ja fuollabargiid várás .
Jf Rekrutteringsplan for helse- og sosialpersonell 2003-2006 – Rekruttering for bedre kvalitet .	Vrd. Dearvvašvuođa ja sosiálabargiid rekruterenplána 2003-2006 – Rekruteren buoret kvalitehta dihte .
Hovedtema 2 : Næringsutvikling	Váldofáddá 2 : Ealáhusovdáneapmi
Overordnet målsetting for næringsutviklingen i perioden er at Det skal tilrettelegges for et utviklingsorientert , nyskapende og konkurransedyktig næringsliv .	Áigodaga ealáhusovddideami bajimuš ulbmil lea ahte Ovddádusjurddat , ođasteaddji ja gilvalannávccalaš ealáhusdoaimmaide galget dilálašvuođat láhččojuvvot .
4.1 Generelle rammebetingelser og virkemidler rettet mot næringslivet Den nordlige landsdelen er kjennetegnet ved en spredt bosetting , lange avstander til marked og høye produksjonskostnader .	4.1 Dábálaš rápmaeavttut ja váikkuhangaskaoamit ealáhusdoaimmaid várás Riikka davveoasi mihtilmasvuođat leat lávda-ássamat , guhkes gaskkat márkaniidda ja alla buvttadangolut .
Næringslivet består av små- og mellomstore bedrifter som i stor grad mangler ressurser til å innovere og utvikle seg i forhold til nye markeder og produkter .	Ealáhuseallimis leat unna ja gaskamearálaš fitnodagat , main buori muddui váilot resurssat ođasmahttimii ja iežaset ovddideapmái , vai leat válbmasat ođđa gávpemárkaniidda ja buktagiidda .
Industrisektoren er relativt liten og har en lav grad av foredling av råvarene .	Industriijasuorgi lea viehka unni ja das lea unnán varasávnnasmuohkadeapmi .
Som tabell 2 viser er de tjenesteytende næringene svært viktig for sysselsettingen i Troms .	Nugo tabealla 2 čájeha , de bálvaleaddji ealáhusdoaimmat leat Romssas viehka deaŧalaččat bargosadjelohkui .
Sysselsettingen innenfor de ressursbaserte næringene utgjør en liten andel av den totale sysselsettingen , men er viktig for bosettingen i distriktene .	Resursageavaheaddji ealáhusdoaimmaid bargosadjeoassi lea viehka unni oppalaš bargosadjemearis , muhto dat leat deaŧalaččat guovlluid ássamiidda .
Innenfor disse næringene er det også et stort utviklingspotensiale .	Dáin ealáhusdoaimmain leat maid stuorra ovdánanvejolašvuođat .
Skal Troms kunne utvikle et mer robust og allsidig næringsliv er det en forutsetning at de regional- og næringspolitiske virkemidlene tilpasses utfordringene i regionen .	Jos Romsa galggaš sáhttit ovddidit nannoseabbo ja šláddját ealáhuseallima , de eaktun leat ahte guvllolaš ja ealáhuspolitihkalaš váikkuhangaskaoamit heivehuvvojit hástalusaide mat leat guovllus .
Tabell 2 : Sysselsetting i Troms fordelt på næring Kilde : Panda	Tabealla 2 : Romssa bargosajit ealáhusaid mielde Gáldu : Panda Romsa
2002 2005 Sysselsatte Sysselsatte i % Sysselsatte Sysselsatte i % 1991 2,7 % 1862 2,5 % 1785 2,4 % 1698 2,3 % 533 0,7 % 332 0,4 % 1299 1,7 % 915 1,2 % 1171 1,6 % 1222 1,6 % 1159 1,5 % 993 1,3 % 1651 2,2 % 1572 2,1 % 5686 7,6 % 5850 7,8 % 9961 13,3 % 10060 13,4 % 2957 3,9 % 2753 3,7 % 4313 5,8 % 4127 5,5 % 1329 1,8 % 1197 1,6 % 6434 8,6 % 6763 9,0 % 3944 5,3 % 4472 5,9 % 18291 24,4 % 18581 24,7 % 12345 16,5 % 12784 17,0 % 138 0,2 % 127 0,2 % 74987 100,0 % 75308 100,0 %	2002 2005 Bargooasi % Barggus Bargooasi % 1991 2,7 % 1862 2,5 % 1785 2,4 % 1698 2,3 % 533 0,7 % 332 0,4 % 1299 1,7 % 915 1,2 % 1171 1,6 % 1222 1,6 % 1159 1,5 % 993 1,3 % 1651 2,2 % 1572 2,1 % 5686 7,6 % 5850 7,8 % 9961 13,3 % 10060 13,4 % 2957 3,9 % 2753 3,7 % 4313 5,8 % 4127 5,5 % 1329 1,8 % 1197 1,6 % 6434 8,6 % 6763 9,0 % 3944 5,3 % 4472 5,9 % 18291 24,4 % 18581 24,7 % 12345 16,5 % 12784 17,0 % 138 0,2 % 127 0,2 % 74987 100,0 % 75308 100,0 %
Høy rente , som normalt sett gir høyere kronekurs kan være ødeleggende for eksportrettet	Alla reantu , mii dábálaččat lokte ruhtaárvvu , sáhttá billistit eksportaguvllot ealáhusdoaimmaid ovdii .
Det vil framover være viktig å registrere avvik mellom nasjonale og regionale forhold i konjunktursituasjonen .	Ovddas guvlui šaddá deaŧalaš áššin registarastit erohusaid mat konjunktuvradilis leat riikkalaš ja guvllolaš dilálašvuođaid gaskkas .
En stram pengepolitikk kan føre til for stor demping av den regionale økonomien hvis konjunkturutviklingen er svakere regionalt enn nasjonalt .	Čavgadis ruhtapolitihkka sáhttá menddo ollu váidudit guvllolaš ruhtadili , go guovlluin leat heajut konjuntuvraovdáneapmi go riikka dásis .
Innsatsområder • Observere konjunkturutviklingen i Troms fylke versus nasjonal utvikling .	Ulbmilsuorggit • Dárkot konjunktuvraovdáneami Romssa fylkkas riikkalaš konjunktuvraovdáneami ektui .
• Signalisere overfor sentralt nivå dersom tiltak nasjonalt slår særlig ille ut for næringslivet i Troms grunnet ulik konjunkturutvikling .	• Signaliseret guovdilis dássái jos riikkalaš doaibmabijut čuhcet bahás Romssa ealáhusdoaimmaide iešguđetlágan konjunktuvraovdánemiid geažil .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Ved en stram pengepolitikk må det kunne åpnes for større overføringer til regioner som har en avvikende konjunkturutvikling i forhold til den nasjonale utviklingen .	Riikkalaš dási oasáluš • Čavgadis ruhtapolitihka oktavuođas ferte leat vejolaš rahpat uvssa nu ahte stuoribuš ruhtasumit sáhttet juolluduvvot guovlluide main lea earálágan konjunktuvra go dat mii lea riikka dásis .
4.1.2 Internasjonale rammevilkår og samarbeidstiltak De konkurranseutsatte næringene trenger internasjonale rammevilkår som sikrer reell adgang til viktige markeder .	4.1.2 Riikkaidgaskasaš rápmaeavttut ja ovttasbargodoaibmabijut Gilvorašes ealáhusat dárbbašit riikkaidgaskasaš rápmaeavttuid mat sihkkarastet albma vejolašvuođa beassat deaŧalaš gávpemárkaniidda .
Samtidig ønsker andre næringer skjerming mot internasjonal konkurranse .	Seammás eará ealáhusat dáhttot suodjalusa riikkaidgaskasaš gilvvu vuostá .
Det er en utfordring å kunne tilfredsstille begge disse ønskene .	Dat lea stuorra hástalus , jos guktuid beliid sávaldagat galget váldojuvvot vuhtii .
Generelt er EU et viktig marked for norsk eksport , og da særlig for fisk .	Oppalohkái EO lea deaŧalaš gávpemárkan dáža eksportii , ja erenoamážit guolleeksportii .
’ s egne fiskebestander nedfisket , noe som ytterligere styrker behovet for fisk fra andre land .	Odne EO iežas guollehivvodagat leat máŋgga sajis loaktašuvvan , ja dan geažil dárbbašit olgoriikkalaš guliid .
Det er viktig å inngå handelsavtaler av gjensidig interesse , som også sikrer næringslivet i regionen .	Deaŧalaš lea dahkat gávpešiehtadusaid main goappašat bealit beroštit , ja mat maiddái sihkkarastet guovllu ealáhuseallima .
Internasjonalt samarbeid gir økt potensiale for verdiskaping og bedre konkurranseevne i næringslivet .	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu addá lasi vejolašvuođa dahkat árvvuid ja buoridit ealáhusdoaimmaid gilvalannávccaid .
Det gjelder også for regionale myndigheter , med hensyn til økt kompetanse hva angår tilrettelegging for næringsutvikling .	Nu lea maiddái guvllolaš eiseválddiid dáfus , mat buoridit máhtuset lágidit dili ealáhusovdáneapmái .
Gjennom Barentsprogram , Nordkalottprogram og ikke minst gjennom diverse Interreg-program og andre EØS .	Barents-prográmma , Davvikalohttaprográmma ja aiddonassii sierra Interreg-prográmmat ja eará EES .
/ EU-program er det tilrettelagt for slikt samarbeid .	/ EO-prográmmat leat heivehuvvon dakkár ovttasbargui .
Framover ligger det en utfordring i å formulere felles strategier for internasjonale regioner , enten på grunnlag av geografisk nærhet eller næringsmessig / kulturell likeart .	Ovdan lea dat hástalus ahte fertešedje hábmet oktasaš strategiijaid riikkaidgaskasaš guovlluid várás , juogo geográfalaš lagašvuođa geažil dahje ealáhuslaš / kultuvrralaš sullasašvuođa geažil .
Innsatsområder • Videreutvikle den regionale utviklingskompetansen gjennom kunnskapsoppbygging , strategiske regionnettverk , deltakelse i internasjonale program samt i internasjonale fora for regionalpolitikk .	Ulbmilsuorggit • Buoridit ain eambbo guvllolaš ovddidanmáhtu dainna lágiin ahte máhttodássi loktejuvvo , strategalaš guovlofierpmádat huksejuvvo , riikkaidgaskasaš prográmmaide ja riikkaidgaskasaš deaivvadanbáikkiide servojuvvo , main lea áššin guovlopolitihkka .
• Stimulere bedrifter til samarbeid over landegrenser , og til utforsking av nye markedsmuligheter .	• Movttiidahttit fitnodagaid searvat riikkarájiid rasttideaddji ovttasbargguide , ja ođđa gávpemárkaniid guorahallamii .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Samtidig som det regionale nivået får politisk myndighet og handlefrihet i internasjonale sammenhenger , må det bli tilgang på økonomiske virkemidler og en tydelig delegering av denne myndighet .	Riikkalaš dási oasáluš • Seammás go guvllolaš dássi oažžu politihkalaš válddi ja doaibmanfriddjavuođa riikkaidgaskasaš oktavuođain , de ferte rahpasit uksa ruđalaš váikkuhangaskaomiide ja dan mielde viiddis váldefápmudit .
4.1.3 Generelle virkemidler for næringslivet i Troms Regional- og distriktspolitiske virkemidler innenfor den smale distriktspolitikken er desentralisert til fylkeskommunene .	4.1.3 Dábálaš váikkuhangaskaoamit Romssa ealáhuseallima várás Gáržžes guovlopolitihkas guvllolaš ja guovlopolitihkalaš váikkuhangaskaoamit leat lávdaduvvon fylkkasuohkaniidda .
Dette gir større frihet til å møte egne utfordringer med regionale løsninger .	Dat addá stuorit friddjavuođa duostut hástalusaid guvllolaš čovdosiiguin .
Utfordringen framover blir å fylle dette regionale handlingsrommet i forpliktende samarbeid mellom fylkeskommunen , lokale og nasjonale aktører .	Ovddos guvlui hástalus lea deavdit guvllolaš doaibmasaji geatnegahtti ovttasbarggus fylkkasuohkaniin , báikkálaš ja riikkalaš oasálaččaiguin .
Reelle partnerskapsavtaler med statlige aktører må også omfatte den brede distriktspolitikken , altså statlig sektorpolitikk .	Bargoguoibmešiehtadusat main stáhtalaš oasálaččat leat mielde , fertejit maid siskkildit viiddis guovlopolitihka , nama- lassii stáhtalaš sektorpolitihka .
Dette blir særlig viktig for å løse større oppgaver innen områder som 19 regionen ikke kan påta seg alene , eksempelvis innen infrastruktur som er en forutsetning for næringsutvikling .	Dat šaddá leat erenoamáš go galgat čoavdit stuoribuš áššiid dain surggiin maid guovlu ii sáhte ieš okto váldit badjelasas , omd. infrastruktuvrra maid ealáhusovddideapmi eaktuda .
For å tilrettelegge for utvikling av kompetansebaserte næringer vil det også være behov for reelle avtaler om statlig medfinansiering .	Vai lea válmmastuvvon máhttovuđolaš ealáhusaid ovddideapmái , de lea dárbu dakkár soahpamušaide main stáhta lea mielde ruhtadeaddjin .
Marine næringer og energisektoren må prioriteres .	Mariidna ealáhusat ja energiijasuorgi fertejit vuoruhuvvot ovddimussii .
I dette perspektivet blir det viktig å påvirke utviklingen av en langsiktig og målrettet industriog næringspolitikk .	Dán perspektiivvas šaddá leat deaŧalaš váikkuhit guhkesáigásaš ja ulbmálaš industriija- ja ealáhuspolitihka ovddideapmái .
Mer forutsigbare rammebetingelser er nødvendig , særlig for distriktene .	Dárbu lea dakkár rápmaeavttuide maid lea álkit dovdat ovddalgihtii , erenoamážit guovlluin .
Lokalt eierskap må særlig utvikles og opprettholdes innen naturressursbaserte næringer .	Erenoamážit ferte báikkálaš eaiggátvuohta ovddiduvvot ja bisuhuvvot dakkár ealáhusain main luonddu resurssat leat vuođđun .
Økonomiske virkemidler til næringsutvikling må innrettes både mot innovasjon , nyskapning og investering i bedrifter samt infrastruktur .	Ealáhusovddideami ekonomalaš váikkuhangaskaoamit fertejit stivrejuvvot fitnodagaide sihke hutkamii , ođastusaide ja ruhtadeapmái , ja vel infrastruktuvrii .
Også fysisk kapital er viktig for næringsutvikling , særlig mot marin- og energisektoren .	Maiddái fysalaš kapitála lea deaŧalaš ealáhusovddideapmái , erenomážit mariidna- ja energiijasuorggis .
Det nære samspillet mellom kunnskapskapital og fysisk kapital må gjenspeiles i offentlige støtteordninger for innovasjon .	Máhttokapitála ja fysalaš kapitála ovttasdoaibman ferte boahtit oidnosii almmolaš ortnegiin mat dorjot hutkama .
Det er viktig å utforme en innovasjonspolitikk som er spesielt tilpasset de små næringsmiljøene i distriktene .	Deaŧalaš lea hábmet hutkanpolitihka mii lea heivehuvvon erenoamážit guovlluid unna ealáhusbirrasiidda .
De fleste av disse virkemidlene er nasjonalt forankret , og løsrevet fra regionalt nivå .	Eanaš dáin váikkuhangaskaomiin leat riikka dásis vuođđuduvvon , eaige gittalagaid guvllolaš dásiin .
Regionalisering av virkemidlene vil bidra til tilpasning mot innovative små- og mellomstore bedrifter som utgjør regionens fortrinn .	Váikkuhangaskaomiid regionaliseren sáhtášii leat mielde heiveheamen innovatiiva unna ja gaskamearálaš fitnodagaide , mat leat guovlluid ovdamunit .
Det vil være viktig at dette følges opp med en generell gjennomgang av virkemiddelordningene for innovasjon og næringsutvikling .	Lea deaŧalaš ahte dat čuovvoluvvo ođđahutkama ja ealáhusovdáneami váikkuhangaskaoapmeortnegiid oppalaš guorahallama bokte .
Prosessen med VRI og derigjennom en potensiell samordning av noen virkemidler kan være viktig i denne sammenheng .	VRI-proseassa ja dan bokte muhtin váikkuhangaskaomiid vejolaš oktiiheiveheapmi , sáhttet leat deaŧalaččat dán oktavuođas .
Utfordringen framover blir å utforme et regionalt utviklingssystem hvor samarbeidspartnere deltar , både med utviklings- og fysisk kapital .	Hástalus ovddosguvlui lea hábmet guvllolaš ovddidansystema masa ovttasbargoguoimmit servet , sihke ovddidankapitálain ja fysalaš kapitálain .
Det regionale utviklingssystemet må omfatte en helhetlig innsats fra tilrettelegging for næringsutvikling , forskning og utvikling både i fylket og i landsdelen , til risikoavlastning innen næringsrettet idèutvikling , oppskalering og kommersialisering .	Guvllolaš ovddidansystema ferte fátmmastit oppalaš áigumušain , gitta ealáhusovddideami rájes , ja fylkka ja riikkaoasi siskkáldas dutkama ja ovddideami rájes gitta heavvovára geahpedeami rádjai gávppálaš jurddaovddideamis , buorideamis ja gávppáiduhttimis .
I Troms tilhører de syv nordligste kommunene tiltakssonen 16. Dette gir tilgang på virkemidler rettet mot både næringsliv og privatpersoner , og virkemidlene gir gode resultater 17. Det må satses videre på tiltakssonen .	Romssa čieža davimus suohkana gullet doaibmaguvlui 16. Dat addá sihke ealáhuseallimii ja priváhta olbmuide vejolašvuođa oažžut váikkuhangaskaomiid , ja dat ruđat addet buriid bohtosiid 17. Doaibmaguovllu ferte eambbo vel vuoruhit .
Det må arbeides for like satser og virkemidler i hele sonen , eksempelvis er det ikke samsvar mellom tiltakssonen og Innovasjon Norges virkemiddelsoner .	Bargat lea dárbu dan badjelii ahte oppa doaibmaguovllus leat ovttalágan máksomearit ja váikkuhangaskaoamit , go omd. doaibmaguovlu ja Innovašuvnna Norgga váikkuhangaskaomiid guovllut eai heive oktii .
I tiltakssonen er det fritak for arbeidsgiveravgift , mens det for resten av Troms er redusert arbeidsgiveravgift .	Doaibmaguovllus ii leat bargoaddidivat , muđui Romssas lea geahpeduvvon bargoaddidivat .
Differensiert arbeidsgiveravgift er et av de viktigste virkemidlene for å bevare hovedtrekkene i bosettingsmønsteret .	Heivehuvvon bargoaddidivat lea okta dain deaŧaleamos váikkuhangaskaomiin go lea sáhka bisuhit ássama váldodovdomearkkaid .
Dette er kommunene Nordreisa , Storfjord , Lyngen , Kåfjord , Karlsøy , Kvænangen og Skjervøy Hervik et al ( 2002 ) : ” Bedre klima for tiltakssonen – en strategisk analyse ” Jf også St.meld.nr 8 ( 2003-2004 ) Rikt mangfold i Nord .	Dát leat suohkanat Ráisa , Omasvuotna , Ivgu , Gáivuotna , Gálsa , Návuotna ja Skiervá Hervik et al ( 2002 ) : ” Bedre klima for tiltakssonen – en strategisk analyse ” , Vrd. maiddái St.dieđ. nr 8 ( 20032004 ) Rikt mangfold i Nord .
Om tiltakssonen i Finnmark og Troms .	Om tiltakssonen i Finnmark og Troms .
Fondene forvalter en samlet ramme på over 700 mill kr .	Foanddat hálddašit oktiibuot badjel 700 miljon ruvnno .
Innsatsområder • Stimulere til etablering av regionale innovasjonssystemer / næringsklynger .	Ulbmilsuorggit • Movttiidahttit ásahit guvllolaš innovašuvdnasystemaid / ealáhusgihpuid .
• Utvikle de regionale virkemidlene som grunnlag for næringsutvikling i Troms .	• Ovddidit guvllolaš váikkuhangaskaomiid Romssa ealáhusovdáneapmái vuođđun .
• Tiltak rettet mot kompetanse , entreprenørskap , innovasjon og nyetablering må tilpasses regionale forhold og forutsetninger .	• Guvllolaš dilálašvuođaide ja ovdehusaide fertejit heivehuvvot doaibmabijut máhtus , entreprenevradoaimmas , hutkamis ja álggaheamis .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Generelle rammebetingelser og regionalpolitiske virkemidler til næringsutvikling må styrkes og innrettes slik at regionens fortrinn kan utnyttes .	Riikkalaš dási oasáluš • Vai guovllu ovdamunit geavahuvvojit , de fertejit dábálaš rápmaeavttut ja ealáhusovddideaddji guovlopolitihkalaš váikkuhangaskaoamit nannejuvvot ja lágiduvvot nu .
Dette innebærer også rammebetingelser som sikrer god markedsadgang for fylkets næringsliv gjennom nedbygging av avstandsulempene .	Dat mearkkaša ahte fertejit leat rápmaeavttutge mat sihkkarastet fylkka ealáhusdoaimmaide buori beassama gávpemárkaniidda dainna lágiin ahte váidudit guhkes gaskkaid heajut beliid .
• Troms fylkeskommune må gis økonomiske rammer som gjør den i stand til å arbeide proaktivt for bedre rammevilkår for næringsutvikling i samarbeid med kommunene , forsknings- og utdanningsinstitusjonene og næringslivet .	• Romssa fylkkasuohkan ferte oažžut ekonomalaš rápmáid maiguin sáhttá bargat suohkaniiguin , dutkan- ja oahpahuslágádusaiguin ja ealáhusdoaimmaiguin ovttas proaktiivvalaččat buoridan dihte ealáhusovddideami rápmaeavttuid .
• Næringsrettede programmer og programaktiviteter ( til NFR .	• Ealáhusvástesaš prográmmat ja prográmmadoaimmat ( NFR .
, IN og SIVA ) knyttet til FoU og næringsutvikling må regionaliseres .	, IN ja SIVA várás ) mat leat DjO ja ealáhusovddideami olis fertejit regionaliserejuvvot .
• Virkemidlene må også omfatte støtte til fysisk investering .	• Váikkuhangaskaoamit fertejit maid siskkildit doarjagiid mat leat fysalaš ruhtadeapmái .
• Videre offensiv satsing på tiltakssonen , samt like satser og virkemidler i hele tiltakssonen .	• Joatkevaš offensiiva áŋgiruššan doaibmaguovllu buorrin , ja ovttalágan máksomearit ja ruhtamearit olles doaibmaguovllus .
4.2 Landbruk Landbruket i Troms skal være en viktig del av nærings- og bosettingsgrunnlaget i Troms fylke , en viktig kulturbærer , samt sikre forvaltning av arealressursser og kulturlandskap .	4.2 Eanandoallu Romssa eanandoallu galgá leat ealáhus- ja ássanvuođus deaŧalaš oassi , deaŧalaš kulturcaggi , ja sihkkarastit eananviidodagaid ja kultureanadagaid hálddašeami .
Landbruket er også viktig for utvikling av andre typer næringsvirksomhet som reiseliv .	Eanandoallu lea maiddái deaŧalaš eará ealáhusdoaimmaide , nugo mátkeealáhusa , ovddideamis .
Det må satses på et sterkt lokalt landbruk som gir trygg og ren kvalitetsmat .	Dárbu lea bargat dan badjelii ahte lea nana báikkálaš eanandoallu mii buvttada luohtehahtti ja áivan borramušaid .
Landbruket må ha fokus på krav fra markedet , blant annet dokumentert produksjon , sporbarhet , dyrevelferd og etikk .	Eanandoallu ferte čalmmustit gávpemárkana gáibádusaid , ee. duođaštuvvon buvttadeami , borramušgálvvuid guorranvejolašvuođa , elliid buorredili ja etihka .
Utfordringene for nisjeprodusentene er merkevarebygging , logistikk , landbruksindustri og matvarekjeder .	Latnjalasbuktagiid buvttadeddjiid hástalusat leat mearkagálvohuksen , logistihkka , eanandoalloindustriija ja borramušgálvoráiddut .
Det er en sterk nedgang i antall bruk i Troms , men areal i drift og produksjon har vært stabil .	Doaluid lohku lea garrasit njiedjan Romssas , muhto doaimmaid ja buvttadeami viidodagat bissot .
Potetproduksjonen øker , men omfanget av sau og gris reduseres faretruende , Grovfor- og beitebasert husdyrhold er avgjørende for å holde kulturlandskapet i hevd .	Buđetbuvttadeapmi lassána , muhto sávzzaid ja spiinniid lohku njiedjá garrasit . Šibitdoallu mas geavahuvvojit sihke roavvafuođđarat ja guohtumat , lea mearrideaddjin kultureanadagaid bisuheamis .
Arealgrunnlaget må sikres .	Eatnamiid ferte sihkkarastit .
For å opprettholde aktiviteten i næringen kreves det tilfredsstillende rammevilkår og lønnsomhet .	Vai ealáhusdoaimmat galget bissut , de gáibiduvvojit dohkálaš rápmaeavttut ja gánnáhahttivuohta .
Det er stort behov for fornyelse av driftsbygningene i tradisjonelt landbruk .	Lea stuorra dárbu ođasmahttit árbevirolaš eanandoalu doaibmavisttiid .
Dette er fordelt med kr 255 millioner på hvert av de regionale såkornfondene , kr. 180 millioner på SNNs investeringsfond og Hålogaland Kapital med 17,5 millioner kroner .	Lea juhkkojuvvon 255 miljon ruvnno juohke guvllolaš gilvagordnefoandii , 180 miljon ru SNN investerenfoandii ja 17,5 miljon ruvnno Hålogaland Kapitalii
Reindriftsnæringen må sikres en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig drift .	Eanandolliid lohku lea njiedjan ja dat váikkuha dasa ahte lea uhcit jearru bagadallibálvalusaide jnv. .
Sikring av areal for reinbeite er en regional utfordring for bærekraftig utvikling i Troms .	Romssa guvllolaš hástalus gánnáhahtti ovdáneamis lea sihkkarastit boazoguohtumii eananviidodagaid .
Både for reindrift og husdyrhold er det i enkelte områder av Troms store konflikter i forhold til rovdyr , se for øvrig kap 6 .	Sihke boazodoallu ja šibitdoallu vásiha muhtun guovlluin Romssas stuorra váttisvuođaid boraspiriid geažil , geahča muđui vel kap. 6 .
Skogressursene i fylket må forvaltes og utnyttes slik at det bygges opp en skogressurs som er større og bedre enn den som er i dag .	Fylkka vuovderiggodagat fertejit nu hálddašuvvot ja geavahuvvot ahte šaddá dakkár vuovderesursa mii lea stuorit ja buoret go dat mii lea odne .
Det må tilrettelegges for en bærekraftig forvaltning av skogressursene .	Vuovderiggodagaid gánnáhahtti hálddašeapmi ferte lágiduvvot .
Økt avvirking øker grunnlaget for foredling av produkter fra skogen i Troms .	Go eambbo geavahuvvojit vuovddit , de stuorru vuovdebuktagiid muohkadanvejolašvuohta Romssas .
Biomasse fra skogbruk og jordbruk representerer en uutnyttet ressurs for produksjon av bioenergi .	Dat biomássa mii boahtá vuovddis ja eanandoalus , lea geavatkeahtes riggodat mii heive bioenergiijabuvttadeapmái .
De rike utmarksressursene i fylket må også utnyttes bedre .	Fylkka valjes meahcceriggodagatge fertejit buorebut geavahuvvot .
Innsatsområder • Utvikle et markedstilpasset landbruk i Troms som kan utnytte de fortrinn vi har i nord .	Ulbmilsuorggit • Ovddidit Romssas gávpemárkanii heivehuvvon eanandoalu , mii sáhttá daid ovdamuniid geavahit mat mis leat davvin .
Dette innebærer tilrettelegging for utvikling av såvel tradisjonelt landbruk som småskaladrift .	Dat mearkkaša ahte fertet lágidit nu ahte lea ovdáneapmi sihke árbevirolaš eanandollui ja unnadoallofitnodagaide .
• Utvikle en arealpolitikk som sikrer langsiktige drivverdige enheter .	• Ovddidit viidodatpolitihka mii sihkkarastá guhkesáigásaš gánnáhahtti bargoosiid .
• Fokusere på utfordringer i forbindelse med distribusjon av nisjeprodukter .	• Čalmmustit latnjalasbuktagiid distribušuvnna hástalusaid .
• Skogressursene i fylket skal forvaltes med sikte på å øke avvirking .	• Fylkka vuovderesurssaid hálddašeami ulbmil galgá leat viiddit vuovdegeavaheapmi .
Bruk og foredling av lokale skogprodukter skal øke , både til tradisjonell trelast , energi fra skog , samt nye bruksområder .	Báikkálaš vuovderesurssaid geavaheapmi ja muohkadeapmi galgá lassánit , sihke árbevirolaš sahádoaibma , vuovdeenergiija ja ođđa geavahansuorggit .
• Sørreisa skal ha en sentral rolle som senter for treindustri .	• Ráisavuonas galgá leat guovdilis rolla muorraindustriijaguovddážin .
• Ta vare på reindriftsinteresser gjennom sikring av areal- og beitegrunnlag .	• Váldit vára boazodoalloberoštumiin viidodat- ja guohtunvuođu sihkkarastin bokte .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Også nasjonalt må det legges til rette for en arealpolitikk som sikrer landbruket livskraftige og drivverdige enheter i framtiden .	Riikkalaš dási oasáluš • Maiddái riikka dásis ferte viidodatpolitihka lágiduvvot nu ahte eanandollui sihkkarastojuvvojit eallingelbbolaš ja gánnáhahtti oasit boahtteáiggis .
• Det må arbeides for en helhetlig og langsiktig landbrukspolitikk som hovedsaklig tar utgangspunkt i lokale ressurser .	• Ollislaš ja guhkesáigásaš eanandoallopolitihkka ferte leat ulbmilin , mii eanaš váldá vuhtii báikkálaš resurssaid .
• Landbruket må fortsatt spille en viktig rolle for bosettingen i distriktene .	• Eanandoalus ferte ain leat deaŧalaš rolla riikkaoasi ássamii .
• Statstilskottet til skogkultur må gjeninnføres .	• Stáhtadoarjja ferte vuovdedollui fas lágiduvvot .
4.3 Fiskeri- og havbruk Fiskeri- og havbruksnæringen i Troms er en viktig bærebjelke for sysselsetting og bosetting i fylket .	4.3 Guolástus ja mearradoallu Romssa guolástus- ja mearradoalloealáhus lea deaŧalaš caggi fylkka bargovejolašvuođaide ja ássamii .
Reguleringen av næringen må ivareta hensyn til både bærekraft , lønnsomhet , verdiskaping , sysselsetting og samfunnsøkonomi .	Ealáhusa reguleren ferte vuhtii váldit sihke ceavzilvuođa , gánnáhahttivuođa , árvodahkama , bargosajiid ja servodatekonomiija .
Fiskeri- og havbruksnæringen er globale næringer hvor utviklingen påvirkes av internasjonale trender .	Guolástus- ja mearradoalloealáhusat leat máilmmiviidosaš ealáhusat maid ovdáneapmái váikkuhit riikkaidgaskasaš sojut .
Eksempelvis fisker fartøy fra mange nasjoner etter torsk i Barentshavet , den fisken de tar konkurrerer med norsk fisk på eksportmarkedene .	Ovdamearkka dihte guolástit máŋgga riikka fatnasat dorski Barentsábis , ja eará riikkaid bivdin guolit gilvalit norgga bivdin guliiguin olgoriikii
I tillegg kommer effekten av uregulert torskefiske på norske totalkvote .	Lassin dasa váikkuha regulerekeahtes dorskebivdu norgga ollesearrái .
Innen oppdrett har eksempelvis endringen av russisk importregelverk for laks medført at kun ett slakteri i Troms er godkjent for eksport dit .	Ovdamearkka dihte leat ruošša njuolggadusat mat gusket dasa ahte olgoriikkas oastit luosa rievdaduvvon ja dat lea váikkuhan dasa ahte dušše okta luossanjuovahat Romssas lea dohkkehuvvon Ruššii vuovdit luosaid .
Nye krav blir stilt til fiskeri- og havbruksnæringen som følge av markedets økte fokus på sporbarhet og dokumentasjon av alle matvarer .	Ođđa gáibádusat čuožžilit guolástus- ja mearradoalloealáhussii go márkan čalmmustišgoahtá borramušgálvvuid guorranvejolašvuođaid ja duođaštusaid .
Den tradisjonelle rekeindustrien i Troms er kraftig redusert grunnet manglende lønnsomhet , blant annet som følge av økt tilbud av varmtvannsreker .	Árbevirolaš reahkaindustriija Romssas lea garrasit geahpeduvvon danne go ii leat gánnáhahtti , earret eará go lieggačáhcereahkaid fálaldagat leat lassánan .
Samtidig er produksjonskapasiteten til de to gjenværende anleggene økt betydelig .	Seammás leat dan guokte báhcán rusttega buvttadannávccat sturron .
Det er i dag ikke rene havgående reketrålere igjen i Troms .	Dál eai leat Romssas šat čielga mearramanni reahkafatnasat .
4.3.1 Fiskeressursene Framover er det en stor utfordring å få en positiv utvikling i de viktigste fiskeressursene og få gjenopprettet de lokale gytebestander .	4.3.1 Guolleresurssat Ovddos guvlui stuorra hástalus lea oažžut deaŧaleamos guolleresurssaid ovdánit bures , ja oažžut ruovttoluotta ovddeš báikkálaččat gođđi guollešlájaid .
Hardere beskatning av lokale selbestander vil også gi bedre muligheter for lokale fiskerier .	Jos eambbo bivdojit báikkálaš njuorjohivvodagat , de datge attášii báikkálaš guolásteapmái buoret vejolašvuođaid .
Flere arter har potensiale til utnyttelse i næringssammenheng , men dette forutsetter en betydelig FoU-innsats som kartlegging av bestander og utvikling / tilpasning av fiskeredskaper .	Máŋgga šlájas lea gealbu šaddat ávkin ealáhusaid olis , muhto eaktun dasa leat DjO-searvamat hivvodatkártemii ja bivdosiid heiveheapmái ja buorideapmái .
4.3.2 Fiskeflåten Flåteleddet i Troms er differensiert med en betydelig havgående flåte , og en sterk kystflåte .	4.3.2 Guolástanfatnasat Romssas fatnasiid joavku lea máŋgga šládjii , go leat arvat áhpefatnasat ja ollu riddofatnasat .
Troms har hatt en reduksjon i antall hovedyrkesfiskere som er sterkere enn på landsbasis .	Romssas lea sin lohku njiedjan , geaid váldoealáhus lea guolásteapmi , ja nu lea dahkan eambbo go riikkas muđui .
Rekrutteringen til yrket går ned , og gjennomsnittsalderen blant fiskerne øker .	Ođđa olbmuidge lohku lea njiedjan , guđet álget ealáhussii , ja guolásteddjiid gaskamearálaš ahki goargŋu .
I mange bygder utgjør kombinasjonsfisket en viktig næringstilpasning , mens de nasjonale rammebetingelsene i liten grad er tilpasset slik drift .	Máŋgga gillái lotnolaš guolásteapmi lea deaŧalaš ealáhusheivehallan , muhto riikkalaš rápmaeavttut leat vánit heivvolaččat dakkár doaimmaide .
Innføring av adgangsbegrensning i stadig flere fiskerier har gitt en omstrukturering av næringen som har konsekvenser for både sysselsetting og bosetting langs kysten .	Eanet ja eanet guolástemiide ráddjejuvvo olbmuid vejolašvuohta searvat , ja dat hábme ealáhusa struktuvrra nu ahte čuohcá sihke bargosajiide ja ássamiidda miehtá mearragátti .
Det er viktig å få reguleringene utformet slik at de stimulerer tilbakeføring av rettigheter til landsdelen .	Deaŧalaš lea reguleremiid hábmet nu ahte buktet vuoigatvuođaid ruovttoluotta riikkaoassái .
Troms har i dag en sterk posisjon som landingssted for fisk og fiskeprodukter til en lokaleid industri .	Romssas lea odne nana sajádat dakkár báikin masa buktet guliid ja guollebuktagiid báikkálaš industriijii .
Rekeindustrien har en stor betydning for fylket , med flere moderne produksjonsanlegg .	Reahkaindustriija mearkkaša ollu fylkii , mas leat máŋga stuorra buvttadanrusttega .
Det må arbeides aktivt for å opprettholde og styrke rammebetingelsene for verdiskaping i rekenæringen .	Dárbu lea bargat árjjálaččat vai reahkaealáhusa árvohahkama rápmaeavttut bissot ja nannejuvvojit .
I planperioden må det bli økt verdiskaping basert på råstoffet som nå transitteres gjennom regionen .	Plánaáigodagas ferte árvoháhkan lassánit varasávdnasiid vuođul mat dál dušše fievrriduvvojit guovllu čađa .
På lengre sikt kan også oppdrettstorsk få betydning med tanke på å bedre industriens råstofftilgang gjennom året .	Guhkibu vuollái maiddái biebmodorskige sáhttá leat deaŧalaš , go buorida varasávnnasboahtima industriijii miehtá jagi .
Framover er det viktig at fiskeindustrien videreutvikler sine konkurransefortrinn som tilgang på fersk fisk av høy kvalitet .	Go varasávdnasiid kvalitehtas váldojuvvo vára , de lea vejolaš ráhkadit buktagiid maid ovddas mákset buriid hattiid gávpemárkaniin .
Ved samarbeid mellom fiskeindustri og fiskeflåte kan kvaliteten på landingene heves , noe som vil gi økt lønnsomhet hos begge parter .	Guollebuktimiid lea vejolaš buoridit go guolleindustriija ja guollefatnasat gulahallet ja barget ovttas , ja dat gánnáha goappašiid oasálaččaide .
4.3.4 Oppdrett Det er et økende behov for settefisk til lakseoppdrett i Troms og Finnmark , og det er i dag underdekning av egenprodusert smolt .	4.3.4 Guollebiebman Romssas ja Finnmárkkus dárbbašit luossabiebmanrusttegat eanet ja eanet veajehiid , ja odne dáppe buvttadit menddo unnán luossaveajehiid .
Beredskapsmessige hensyn taler for økt lokal produksjon av smolt .	Válmmasvuođa dárbbut gáibidit ahte báikkálaš veajetbuvttadeapmi ferte stuorrut .
Samtidig har flere av oppdretterne egne settefiskanlegg som produserer smolt til eget bruk .	Seammás leat máŋgga biebmanrusttegis sierra veajetrusttegat mat buvttadit veajehiid iežaset atnui .
I fylkesplanperioden kan det forventes en restrukturering i oppdrettsnæringen , som innebærer både oppkjøp av konsesjoner og splitting av konsern i mindre enheter .	Jáhkehahtti lea ahte fylkkaplána áigodagas hábmejit guollebiebmanealáhusa struktuvrra ođđasis , mii mielddisbuktá ahte unnit osiide juohkásit gávpesearvvit ja ahte konsešuvnnat mannet gávpegálvun .
Troms har et stort produksjonspotensiale innen oppdrett , og det er store forventninger til utvikling av nye arter som torsk , steinbit , skjell og kråkeboller .	Romssas leat stuorra buvttadanvejolašvuođat guollebiebmamis , ja vuordámušat leat ahte guollebiebmanovdáneapmi buktá ealáhussii ođđa šlájaid , nugo dorski , stáidnára , skálžžuid ja gáranasruittuid .
På dette området gjenstår det enda mye FoU-arbeid .	Dán suorggis lea ain dagakeahttá ollu DjO-bargu .
For enkelte nye arter kreves det tilrettelegging med hensyn til distribusjon og omsetning .	Hástalus lea ceahkkádit ja gávppáiduhttit dutkanbohtosiid , go dat gáibida hirbmat ollu ruhtanávccaid .
Villmarksfisk er et pilotprosjekt for oppdrett av Altevassrøye med et landbasert anlegg .	Meahcceguollebivdu lea pilotprošeakta mas bibmet Álttesjávrirusttegis rávdduid .
Dette er et tiltak som er bygd opp i samarbeid med ulike fag og forskningsmiljø , og er en spennende nyvinning innenfor oppdrettsnæringen .	Dát doaibmabidju lea boahtán johtui sierranas fága- ja dutkanbirrasiid ovttasbarggu geažil , ja dat lea miellagiddevaš ođas guollebiebmanealáhusas .
I planperioden må det være et helhetlig fokus på satsingen innenfor havbruksnæringen i Troms , slik at utviklingsarbeidet får den retning som gagner fylket best .	Romssas ferte plánaáigodagas leat oppalaš čalmmusteapmi mearradoalloealáhussii , nu ahte ovddidanbargguid čađaheapmi lea nu ávkkálaš fylkii go fal vejolaš .
Kystsonen må utnyttes effektivt med hensyn til areal .	Mearragátti viidodagat fertejit váldojuvvot atnui jierpmálaččat .
Samtidig vil økt press på kystsonen , blant annet gjennom ny næringsutvikling , stille nye kunnskapskrav både om biologiske og miljømessige forhold .	Seammás šaddá nu , go mearragátti álget geavahit eambbo ja eambbo , ee. ođđa ealáhusaide , ahte čuožžilit gáibádusat ahte olbmos leat biologalaš ja biraslaš diliid birra máhttu .
Innsatsområder • Fylkeskommunen må ta en lederrolle for den regionale utvikling av fiskeri- og havbruksnæringen i Troms , og utnytte de fortrinn som finnes i fylket .	Ulbmilsuorggit • Fylkkasuohkan ferte váldit badjelasas jođiheaddji rolla guolástus- ja mearradoalloealáhusa guvllolaš ovddideamis Romssas , ja geavahit fylkka ovdamuniid .
• Det må arbeides for at strukturendringer i fiskeri- og havbruksnæringen fremmer samfunns- og næringsutvikling i fylket , med en fortsatt desentralisert profil .	• Fertet bargat dan badjelii ahte guolástus- ja mearradoalloealáhusa struktuvranuppástusat leat ávkin servodat- ja ealáhusovdáneapmái fylkkas , go lávdadanprofiila joatká .
• Økonomisk virkemiddelinnsats mot fiskeri- og havbruksnæringen må bidra til å sikre regionale mål for utvikling .	• Guolástus- ja mearradoalloealáhusa vástesaš váikkuhangaskaoamit fertejit sihkkarastit guvllolaš ovddidanulbmiliid .
• Kompensasjonsordninger knyttet til areal , ressurs- og produksjonsrettigheter må utredes i planperioden , og konsekvensutredes før innføring .	• Buhtadusortnegat mat čatnasit viidodagaide , resurssaide ja buvttadanvuoigatvuođaide , fertejit čielggaduvvot plánaáigodagas , ja váikkuhusčielggadeapmi , ovdalgo álggahuvvojit .
• Tema som rekruttering , rettigheter og fordeling av disse må gis økt fiskeripolitisk fokus .	• Dakkár fáttát go rekruteren , vuoigatvuođat ja daid juogadeapmi fertejit čalmmustuvvot eambbo guolástuspolitihkas .
• Fiskeindustriens lokalisering må fortsatt være et fortrinn i råstoffmarkedet .	• Guolleindustriija ásaheami vuođđu ferte ain leat báikki lagašvuohta varasguollehivvodagaide .
Rammevilkårene for industrien må styrkes i form av forbedring av råstofftilgang og markedsforhold samt økt verdiskaping av fisk som nå transitteres gjennom fylket .	Industriija rápmaeavttut fertejit nannejuvvot dainna lágiin ahte gávpemárkandilálašvuođat buoriduvvojit ja beassat geahpeduvvo varasguollehivvodagaid , ja ahte varasguolit mat mannet fylkka čađa , muohkaduvvojit fylkkas vai árvu stuorru .
• Det må satses på bruk av fangstmetoder og en fangstbehandling som gir best mulig råstoffkvalitet .	• Eambbo searat biddjojuvvojit bivdovugiide ja sálašmuohkadeapmái mat eanemusat buoridit varasávnnaskvalitehta .
• Arbeidet med tilrettelegging for økt produksjon av settefisk av laks og ørret i Troms må videreføres .	• Joatkit dilálašvuođaid láhčima nu ahte lea vejolaš eambbo buvttadit luossa- ja dápmoveajehiid gilvinguollin Romssas .
• En regional strategi for utvikling av marine arter i oppdrett må utformes .	• Guvllolaš strategiija ferte hábmejuvvot mariidna šlájaid biebmama várás .
Det må arbeides for opprettelse av strategiske selskap eller programmer som bidrar til oppskalering og kommersialisering av nye arter i oppdrett , samt tilrettelegging for systemer for distribusjon og omsetning .	Strategalaš gávpeservviid dahje prográmmaid vuođđudeami badjelii lea dárbu bargat , go dat leat mielde ceahkkádeamen ja gávppáiduhttimin ođđa šlájaid geavaheami guollebiebmamis , ja systemat fertejit heivehuvvot guollebuktagiid fievrrideami ja jođiheami várás .
• Det må arbeides for å redusere areal som flaskehals for den videre utviklingen av oppdrettsnæringen .	• Bargu ferte dahkkojuvvot mii unnida viidodatvátnivuođa , go dat hehtte guollebiebmanealáhusa ovdáneames eambbo .
Muligheter for samlokalisering av ulike arter i oppdrett må utredes , siden dette kan øke produksjonspotensialet og bidra til å redusere båndlagte lokaliteter .	Čielggaduvvot ferte leago vejolaš ovtta báikái bidjat sierralágan náliid biebmanrusttegiid , go dat sáhttá stuorrudit buvttadannávccaid ja leat mielde čoavdimin eará báikkiid .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Det må etableres en omforent nasjonal strategi basert på regionale fortrinn for videre utvikling av fiskeri- og havbruksnæringen , og det må følge virkemidler med strategien ( e ) .	Riikkalaš dási oasáluš • Ásahuvvot ferte earáláhkáiovttastuvvon riikkalaš strategiija , man vuođđun leat guvllolaš ovdamunit guolástus- ja mearradoalloealáhusa ovddideami dáfus , ja váikkuhangaskaoamitge fertejit čuovvut strategiija ) ( id mielde .
• Regelverket må tilpasses nye behov som følge av fokus på kvalitetssikring og sporbarhet .	• Láhkaásahus ferte heivehuvvot ođđa dárbbuide dainnago čalmmusteapmi lea kvalitehtasihkkarastimii ja guorranvejolašvuođaide .
• Fiskeri- og havbruksnæringen er en kompleks næring , og derfor bør virkningene av nye regelverk og virkemidler konsekvensutredes .	• Guolástus- ja mearraealáhus lea kompleksa ealáhus , ja danne berrejit ođđa njuolggadusčoahkiid ja váikkuhangaskaomiid váikkuhusat guorahallojuvvot .
Eksempelvis må nye spesifikasjoner som påvirker salg av settefisk av laks og ørret ta hensyn til at det er mangel på settefisk i fylket .	Ovdamearkka dihte fertejit ođđa spesifikašuvnnat mat váikkuhit gilvinluossaveajehiid ja gilvindápmotveajehiid vuovdimii váldit vuhtii ahte fylkkas váilot gilvinveajehat .
Ved planlegging innenfor havbruksnæringen må sårbarhets- og beredskapsvurderinger gjennomføres på regionalt nivå .	Go mearradoalloealáhusa siskkobealde plánejuvvo , de ferte raššivuođa ja válmmasvuođa bealitge árvvoštallojuvvot guvllolaš dásis .
• Det må bli økt regional innflytelse over forvaltningsoppgavene tilknyttet fiskeri- og havbruksnæringen .	• Guovllut fertejit oažžut eambbo válddi váikkuhit daidda hálddašandoaimmaide mat čatnasit guolástus- ja mearradoalloealáhussii .
Dette inkluderer vurdering og gjennomføring av bestandsmessig lokale forvaltningsmodeller .	Dat fátmmasta maid válddi árvvoštallat ja čađahit dihto guollenáliid dáfus báikkálaš hálddašanmálliid .
Forvaltningen av fiskeriene må gi et mest mulig stabilt langtidsutbytte .	• Guolástusaid hálddašeapmi ferte leat nu ahte lea guhkesáigásaš bissovaš gánnáhahttivuohta .
Uutnyttede arter og bestander i Barentshavet må kartlegges , og det må innføres en sterkere beskatning av sel .	Barentsábi geavatkeahtes šlájat ja hivvodagat fertejit kártejuvvot , ja njuorjjuid lea dárbu garraseappot geahpedit .
Det må utføres omfattende kartlegging av kyst- og fjordsystemene i forhold til oppvekstområder , gytefelt m.m. for ulike fiskeslag .	• Riddo- ja vuotnasystemaid viiddis kártema lea dárbu čađahit iešguđetlágan guollešlájaid šaddanguovlluid , gođđanbáikkiid jna. dihte .
Strukturering av fiskeflåten må ta distriktsmessige og fiskeripolitiske hensyn .	• Guollefatnasiid struktureren ferte váldit guovlluid ja guollepolitihka vuhtii .
Det må være mulighet for tilfredsstillende lønnsomhet innenfor alle størrelsesgrupper .	Ferte leat vejolaš dohkálaš gánnáhahttivuhtii buot sturrodatjoavkkuid siskkobealde .
Rettigheter må tilbakeføres landsdelen .	Vuoigatvuođat fertejit buktojuvvot ruovttoluotta riikkaoassái .
Reguleringssystemet må utformes slik at det ikke tilrettelegger for konsentrasjon av fiskerettigheter på få hender .	Regulerensystema ferte hábmejuvvot nu ahte ii daga vejolažžan čohkket guolástusvuoigatvuođaid moatti gihtii .
Det må arbeides for rekrutteringsmuligheter for ungdom til fiskeryrket .	• Guolástussii ferte bargojuvvot nuoraid rekruterenvejolašvuođaid .
Det må utvikles reguleringsmodeller som gjør det attraktivt å levere fisk av høy kvalitet .	• Dakkár regulerenmállet fertejit ovddiduvvot mat dahket sávahahttin buktit guliid main leat alla kvalitehta .
Regelverket må tilpasses fiskeindustriens behov for jevnere tilgang på råstoff .	• Njuolggadusat fertejit heivehuvvot guolleindustriija dárbbuide oažžut varasávdnasiid jeavddaleappot .
Leveringsplikten for trålerflåten må opprettholdes .	• Troláriid buktingeatnegasvuohta ferte bisuhuvvot .
4.4 Kombinasjons / kulturbaserte næringer Gjennom prosjektet ” Kombinasjonsnæringer langs en fjord ” er det gjort positive erfaringer med tilrettelegging for kombinasjonsnæringer .	4.4 Lotnolas / kulturvuđot ealáhusat ” Kombinasjonsnæringer langs en fjord ” nammasaš prošeavttas leat leamaš positiiva vásáhusat lotnolas ealáhusaid heivehallamis .
Ved å kombinere ulike næringer , kan man oppnå effektiv ressursutnyttelse , samt økt næringsgrunnlag i distriktene .	Go sierralágan ealáhusat kombinerejuvvojit , de lea vejolaš oažžut áigái beaktilis resursageavaheami , ja vel viiddidit guovlluid ealáhusvuođu .
Tradisjonelt har jordbruk og fiske vært kombinert .	Árbevierru lea leamaš kombineret eanandoalu ja guolástusa .
Videre er det muligheter til kombinasjon med blant annet husflid , håndverk , reiseliv og kultur .	Dasto lea vejolaš kombineret ee. dujiin , ruoktodujiin , mátkkoštanealáhusain ja kultuvrrain .
Kulturbaserte næringer utgjør et sammensatt felt 19. Formålet med kulturbasert næringsutvikling er å utvikle levedyktige bedrifter og arbeidsplasser og et element i utvikling av bostedskvaliteter og stedsutvikling lokalt og regionalt .	Kulturvuđot ealáhusat leat seagáš suorgi 19. Kulturvuđot ealáhusovdáneami ulbmil lea ovddidit eallinnávccalaš fitnodagaid ja bargosajiid ja lea oassi ássankvalitehta- ja báikegoddeovdáneamis báikkálaččat ja guvllolaččat .
Viktige kjennetegn ved kulturbasert næringsutvikling er kreativitet , kulturkompetanse og ideer .	Kulturvuđot ealáhusovdáneami deaŧalaš dovdomearkkat leat hutkkáivuohta , kulturgealbu ja fuomášumit .
Kulturbaserte næringsprosjekter befinner seg ofte i en gråsone mellom ulike samfunnsog politikkområder som kultur , næring og distriktsutvikling .	Válddahallan lea vuođđuduvvon kultur-Retur rapport 4/2007-raportta oassái , maid NIFU / STEP lea dahkan Gielda- ja guovlodepartementta ovddas .
Det er derfor relevant å se på i hvilken grad støttesystemet legger til rette for en langsom og gradvis overgang til økonomisk selvstendige og levedyktige bedrifter .	Danne lea áššáigullevaš guorahallat man muddui doarjjavuogádat láhčá dili fitnodagaide gulul ja dađistaga iešheanalaččat ja eallinnávccalaččat birgegoahtit ekonomalaččat .
Innsatsområde • Det må i perioden satses sterkere på tilrettelegging for kombinasjonsnæringer .	Ulbmilsuorggit • Áigodagas lea dárbu eambbo searaid bidjat lotnolas ealáhusaid heivehallamii .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Det må tilrettelegges for kombinasjonsnæringer i distriktet , både gjennom rammebetingelser og virkemidler .	Riikkalaš dási oasáluš • Guovlluin lea dárbu lotnolas ealáhusaide láhčit dilálašvuođaid , sihke rápmaeavttuiguin ja váikkuhangaskaomiiguin .
Kombinasjonsnæringer må bli et satsingsområde i regjeringas småsamfunnssatsing .	Lotnolas ealáhusat fertejit šaddat ulbmilsuorgin ráđđehusa unnaservodatáŋgiruššamis .
4.5 Petroleum I regjeringen Stoltenbergs politiske plattform understrekes det at nordområdene , som et energipolitisk kraftsentrum , er Norges politiske satsingsområde .	4.5 Petroleum Stoltenberga ráđđehusa politihkalaš vuođđu deattuha ahte davveguovllut , energiijapolitihkalaš fápmoguovddážin , leat Norgga politihkalaš áŋgiruššansuorgi .
blir det konstatert at de store ressursene i nord må komme befolkningen til gode .	Davveguovlodieđáhusas 20 boahtá ovdan ahte stuorra resurssat davvin galget boahtit álbmogii buorrin .
Det vil her være avgjørende om landsdelen selv makter å tilrettelegge for nødvendige regionale rammer som bidrar til økonomisk vekst , samfunns- og næringsutvikling .	Mearrideaddjin lea ahte riikkaoassi ieš nákce láhčit dárbbašlaš guvlloláš rápmáid mat váikkuhit ekonomalaš ovdáneapmái , servodat- ja ealáhusovdáneapmái .
Troms fylkeskommune vil bidra til at det innen 2010 foreligger et revidert rammeverktøy og planverktøy som vil få betydning for innholdet av forvaltningsplanen og videre konsekvensutredningsprosesser .	Romssa fylkkasuohkan bargá dan ovdii ahte ovdal 2010 galgá gávdnot dárkkistuvvon rápmagaskaoapmi ja plánagaskaoapmi mii váikkuha hálddašanplána sisdollui ja viidáset váikkuhusčielggadanproseassaide .
Skal petroleumsutviklingen bidra til størst mulig regional og lokal verdiskaping bør det fokuseres på langsiktige og stabile ringvirkninger .	Jus petroleumovdáneapmi galgá buktit stuorámus lági mielde guvllolaš ja báikkálaš árvoháhkama , de fertet čalmmustahttit guhkesáigge ja dássidis lassiváikkuhusaid .
Verdiskapningspotensialet ved drift av anlegg over tid vil være betydelige .	Rusttegiid doaimmaheami árvoháhkanpotensiála áiggi mielde lea mearkkašahtti .
Erfaringer viser at det er i driftsfasen det skapes størst direkte ringvirkninger over tid innen sysselsetting , lokale og regionale leveranser av varer og tjenester , kapitaltilførsel og investeringer .	Vásáhusat čájehit ahte lea doaimmahanmuttos goas áiggi mielde hábmejuvvojit stuorámus njuolggo lassiváikkuhusat bargguiduhttima , báikkálaš ja guvllolaš gálvo- ja bálvaluslágidemiid , kapitálalasihemiid ja investeremiid ektui .
Derfor vil det være viktig å utvikle bedriftsutviklingsprogrammer basert på behov og krav til kvalifikasjoner til leverandører som skal utføre vedlikeholdsoppgaver og modifikasjoner på anlegg under drift .	Danne lea deaŧalaš ovdánahttit fitnodatovddidanprográmmaid mat leat vuođđuduvvon daid lágideddjiid gealbodárbbuide ja - gáibádusaide geat galget fuolahit ja divodit rusttegiid mat leat doaimmas .
Det må også satses på langsiktig lønnsomhet fra petroleumsvirksomheten i de deler av verdikjeden med størst regionale ringvirkninger .	Ferte maiddái vuoruhit petroleumdoaimma guhkesáigge gánnáhahttivuođa dain osiin árvoráiddus main leat stuorámus guvllolaš lassiváikkuhusat .
Dette gjelder både regional utnyttelse av gass til industri og energiformål , regional bruk av petroleum som råstoff samt avledet virksomhet fra olje og gassindustrien .	Dat guoská sihke guvllolaččat ávkkástallat gássa industriijii ja energiijaulbmiliidda , guvllolaččat geavahit petroleuma álgoávnnasin ja oljo- ja gássaindustriija suorggiduvvon doaimmaide .
Næringslivet må satse på områder der landsdelen har et fortrinn slik som oljevernberedskap , overvåking , avfallshåndtering .	Ealáhuseallin ferte vuoruhit daid surggiid main riikkaoasis lea ovdamunni nugo oljosuodjalusgearggusvuohta , bearráigeahččan , doappargieđahallan .
Samarbeidsrelasjoner mellom bedrifter og FoU-miljøer i Nord-Norge og den etablerte norske leverandørindustrien vil være viktig for å kunne satse på etablering av næringsklynger .	Davvi-Norgga fitnodagaid ja DjO-birrasiid ja ásaiduvvon norgga gálvolágideaddjiindustriija ovttasbargooktavuođat leat deaŧalaččat vai sáhttá vuoruhit ealáhusovttastusaid ásaheami .
Her bør det også være en prioritert satsing å legge til rette for etableringer av bedrifter med tyngde i petroleumsindustrien .	Dakko berrešii maiddái vuoruhit nu ahte láhčá dili ásahit fitnodagaid main lea deaddu petroleumindustriijas .
Det bør sikres betingelser som bidrar til at disse etableringene styrker den regionale og lokale næringen som industrimotorer i arbeidet med å utvikle internasjonale konkurransedyktige næringsklynger i landsdelen .	St. dieđáhus 30 ( 2004-2005 ) Muligheter og utfordringer i nord guvllolaš ja báikkálaš ealáhusa ja doibmet dego industriijamohtor barggus ovddidit riikkaidgaskasaš ceavzilis ealáhusovttastusaid riikkaoasis .
Erfaringene fra andre fylker viser at det er ilandføring av gass og driftsfunksjoner for felt som gir muligheter for næringsutvikling .	Eará fylkkaid vásáhusat čájehit ahte gássa gáddáibuktin ja gássabohkanbáikkiid doaibmafunkšuvnnat dat addet vejolašvuođaid ovddidit ealáhusaid .
For Troms ligger mulighetene innenfor felt som marin produksjon , energi , miljøovervåkning og beredskap , logistikk , prosjektering , ingeniørtjenester og privat tjenesteyting .	Romssa vejolašvuođat leat dakkár suorggit go mariidna buvttadeapmi , energiija , birasbearráigeahčču ja válmmasvuohta , logistihkka , projekteren , inšenearabálvalusat ja priváhta bálvalusat .
Det bør opprettholdes og utvikles ny aktivitet der det er etablert virksomhet fra før .	Berrešit bisuhit doaimmaid ja ovddidit ođđa doaimmaid doppe gosa juo leat vuođđuduvvon doaimmat ovddežis .
Fokus må rettes mot petroleumsaktivitet i nordområdene og på norsk og russisk side i Barentshavet .	Čalmmusteapmi ferte leat davveguovlluid petroleumdoaimmaide sihke ruošša ja norgalaš oasis Barentsábis .
En trussel for dette bilde er langvarig stans i letevirksomhet i nord som da vil føre til en nedbygging av kompetansemiljøene .	Dán dili áitta lea davveguovlluin ohcandoaimmaid guhkesáigásaš bissáneapmi , mii dagaha dan ahte máhttobirrasat unnot .
Den mer langsiktige hovedutfordringen for den tradisjonelle leverandørindustrien , spesielt verfts- og ingeniørvirksomheten , blir å tilpasse seg et framtidig marked med nye utbyggingsløsninger og ny teknologi i petroleumsindustrien .	Árbevirolaš lágideaddjiindustriija , erenomážit skiipahuksehat- ja inšenearadoaimmaid , guhkesáigge váldohástalus lea heivehit iežaset boahtteáigge petroleumindustriija gávpemárkaniidda mas leat ođđa huksenčovdosat ja ođđa teknologiija .
Viktige forutsetninger for at petroleumsindustrien skal utvikles til en ny basisnæring i nord er at landsdelen tiltrekker seg nødvendig kompetanse .	Deaŧalaš eavttut dasa ahte petroleumindustriija galgá ovddiduvvot ođđa vuođđoealáhussan davvin lea ahte riikkaoassi geasuha dárbbašlaš gealbbu .
Dette innebærer at det må satses på rekruttering og utdanning både på videregående skole og på høyere utdanning innenfor tekniske fag .	Dat mielddisbuktá ahte ferte vuoruhit oččodeami ja oahpu sihke joatkkaskuvllain ja alit oahppu teknalaš fágain .
Petroleumsaktiviteten i nord – fra Helgeland til Barentshavet , i størst mulig grad må ledes fra nord .	Davvi petroleumdoaimmaid – Helgelánddas Barentsáhpái , fertešii eanemus lági mielde hoidet davvin .
Landsdelen må og skal tilføres beslutnings- og ledelseskompetanse .	Riikkaoassi ferte ja galgá oažžut mearridan- ja jođihangealbbu .
Forvaltningsplanen legger de overordnede rammene for eksisterende og ny virksomhet i havområdet , og det legges til rette for sameksistens mellom næringer som fiskeri , sjøtransport	Hálddašanplána bidjá bajimuš rápmáid dáláš ja ođđa doaimmaide mearrabirrasis , ja dat láhčá dili nu ahte ealáhusat nugo guolásteapmi , mearrajohtolat ja petroleumdoaibma galget searválagaid doaibmat .
Hensikten med planen er å etablere en forvaltning som er helhetlig og økosystembasert .	Plánaáigumuš lea ásahit ollislaš ja ekovuogádatvuođđuduvvon hálddašeami .
Innsatsområder • Petroleumsmiljøene må styrkes i nord .	Ulbmilsuorggit • Petroleumbirrasiid fertejit nannejuvvot davvin .
Harstad skal fortsatt ha status som oljesenter i nord ved at tillagte oppgaver opprettholdes og videreutvikles .	Háršttás galgá ain leat davi oljoguovddášárvu dainna lágiin ahte doaimmat mat leat dohko biddjojuvvon , bissot ja ovddiduvvojit eambbo .
Tromsø med sitt forsknings- og kompetansemiljø må i sterkere grad bli synlig i utviklingen av oljeindustrien i nord .	Romsa mas leat dutkan- ja máhttobirrasat , ferte eambbo boahtit oidnosii oljoindustriija ovdáneamis davvin .
De tre nordlige fylkeskommunene må styrke sitt samarbeide om tilrettelegging for petroleumsvirksomhet .	Golbma davimus fylkkasuohkana fertejit nannet ovttasbargguset petroleumdoaimmaid heivehallamis .
• Nordnorsk markedsandel i petroleumsvirksomheten må økes gjennom kompetansehevingstiltak og nettverksbygging .	• Davvinorgalaš gávpemárkanoassi petroleumdoaimmas ferte lassánit dainna lágiin ahte máhttodássi buoriduvvo ja fierpmádat huksejuvvo .
• Kompetansebasert næringsvirksomhet i nord må økes gjennom bl.a. industriell utnyttelse av gass .	• Davvin máhttovuđđosaš ealáhusdoaimmat fertejit lassánit ee. gássa industriijalaš ávkinatnimis .
• Infrastruktur må styrkes bl.a. gjennom et distribusjonssystem for gass .	• Infrastruktuvra ferte buoriduvvot ee. gássa distribušuvdnasystema bokte .
• Det må være fokus på prinsippet om bærekraftig utvikling og miljø ved å prioritere tiltak som går på å erstatte eksisterende energiløsninger med gass , spesielt i transportsektoren .	• Čalmmusteapmi ferte leat gánnáhahtti ovdádusa vuođđojurdagii ja birrasii dainna lágiin ahte vuoruhuvvot šaddet doaimmat mat galget gássain buhttet dáláš energiijačovdosiid , erenoamážit fievrrádussuorggis .
• Petroleumsplanen for Troms må revideres .	• Romssa petroleumplána ferte ođasmahttojuvvot .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Letevirksomheten må være på et forutsigbart og jevnt nivå .	Riikkalaš dási oasáluš • Ohcandoaimmaid ferte leat vejolaš ovddalgihtii diehtit , ja dat galget leat jeavddalaččat .
• Den helhetlige forvaltningsplanen for Barentshavet bør ikke føre til letestans , men danne et godt grunnlag for nye tildelinger og større aktivitet i nord .	• Barentsábi oppalaš hálddašanplána ii berrešii bissehit ohcamiid , muhto dasto leat buorre vuođđun ođđa juohkimiidda ja stuorit doaimmaide davvin .
• Det må arbeides for at utnyttelse av petroleumsressursene med tilhørende virksomheter gir ringvirkninger regionalt .	• Lea dárbu bargat vai petroleumsresurssaid geavaheapmi ja dan mielddásaš doaimmat váikkuhit guovlluide .
4.6 Øvrig industri Verksteds- og annen industri opererer i et tøft konkurransemarked , og de store utfordringene framover vil fortsatt være å skape konkurransefortrinn basert på design , kundetilpasning , kvalitetssikring , ny teknologi samt allsidig kompetanse .	4.6 Industriija muđui Divohatindustriija ja eará industriijat barget garra gilvalanmárkanis , ja boahtteáigásaš stuorra hástalus sidjiide lea dahkat gilvalanovdamuniid man vuođđun lea hábmen , áššehasheivehallan , kvalitehtasihkkarastin , ođđa teknologiija ja viiddis máhttu .
Generelt preges denne industrien av små enheter som har begrensede muligheter til å foreta nyskaping og store teknologiinvesteringer .	Oppalaččat dán industriija dovdomearka leat unna oasit main leat ráddjejuvvon vejolašvuođat ođasmahttit ja ruhtadit stuorra teknologiija .
I en situasjon med økende konkurranse både om markeder og arbeidskraft må industrien utnytte tilgjengelig kompetanse hos begge kjønn .	Go dilli šaddá nu ahte gilvu lassána sihke gávpemárkaniid ja bargonávccaid alde , de industriija ferte ávkin geavahit goappašiid sohkabeliid máhtu .
Samtidig som Snøhvitutbyggingen finner sted har den nordnorske verftsindustrien vært preget av konkurser og nedleggelser .	Seammás go leat hukseme Snøhvit-ráhkadusa leat davvinorgga skiipahuksenindustriijas leamaš reastaluvvamat ja heaittiheamit .
I tillegg har verftsindustrien i Sør- Norge nærmest opplevd en boom de senere årene .	Dasa lassin lea Lulli-Norgga skiipahuksenindustriija vásihan allakonjuktiiva áiggiid daid maŋimuš jagiid .
Dette har ført til overkapasitet , små fortjenestemarginer , mindre handlefrihet og tap av kompetanse i bransjen .	Dat lea mielddisbuktán ahte suorggis leat liiggás návccat , unna dietnasat , unnit gávppašanfriddjavuohta ja ahte suorgi lea massán gealbbu .
Utvinning av mineralske ressurser er forholdsvis kraftkrevende og lønnsomheten i næringen avhenger dermed i betydelig grad av kraftprisen , samt konkurranseforhold i det globale	Minerálaresurssaid geavaheapmi gáibida viehka ollu fámuid ja ealáhusa gánnáhahttivuohta sorjá dasto buori muddui fápmohattiin , ja gilvalandilálašvuođain máilmmi gávpemárkanis .
Det er påvist en del lovende forekomster som må utredes i planperioden 21. Arbeidet med ny minerallov er gjenopptatt , og de viktigste gjenstående momentene er forholdet til grunneierne og grunnforvaltningen i samiske områder .	Jáhkkimis buorit gávdnosat leat fuomášuvvon , ja daid lea dárbu čielggadit plánaáigodagas 21. Ođđa minerálalága ráhkadanbargu lea fas álggahuvvon , ja deaŧaleamos báhcán momeanttat leat dat mat gusket sámi guovlluid eananeaiggádiidda ja eanavuođđohálddašeapmái .
Innsatsområde • Det må settes fokus på kompetansehevingstiltak innenfor industrien for å øke verdiskapingen .	Ulbmilsuorggit • Dárbu lea čalmmustit industriija máhttobuorideaddji doaibmabijuide buoridan dihte árvodahkama .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Det må settes fokus på industriens rammebetingelser for å øke verdiskapingen og konkurranseevnen .	Riikkalaš dási oasáluš • Čalmmustit lea dárbu industriija rápmaeavttuide vai buorránit árvodahkan ja gilvalannávccat .
• Lovverket omkring geologiske ressurser bør ivareta de regionale interessene og gi mulighet for en bærekraftig utvikling av sysselsettingen i sektoren .	Geologalaš resurssaid láhkaásahus berrešii vuhtii váldit guvllolaš beroštumiid ja addit suorggis vejolašvuođa bargosajiid lassánit gánnáhahtti láhkai .
Spesielt må det tas hensyn til at utnyttelse av geologiske ressurser skjer i harmoni med tradisjonell virksomhet i samiske områder .	Erenoamážit lea dárbu geahččat bearrái ahte sámi guovlluin geologalaš resurssaid geavaheapmi galgá árbevirolaš doaimmaide soahppevaš .
4.7 Tjenesteytende næringer De tjenesteytende næringene er svært viktige for sysselsettingen i fylket .	4.7 Bálvalusaddi ealáhusat Bálvalusaddi ealáhusat leat viehka deaŧalaččat fylkka bargosadjedillái .
Det må tilrettelegges for utvikling innenfor transportnæringene , IKT og kunnskapsintensiv forretningsmessig tjenesteyting ( KIFT ) .	Dárbu lea buoridit ovdáneami fievrrádusealáhusain , IKT ja máhttointensiiva gávppálaš bálvalusdoaimmain ( KIFT ) .
Aktiv bruk av informasjons- og kommunikasjonsteknologi ( IKT ) kan framover gi store muligheter innenfor de tjenesteytende næringene .	Go diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija ( IKT ) geavahuvvo , de dat ovddos guvlui sáhttá addit stuorra vejolašvuođaid bálvalusaddi ealáhusain .
IKT vil påvirke alle økonomiske sektorer , og dessuten organisasjonsstrukturer og arbeidsforhold .	IKT váikkuha buot ekonomalaš 21
Utfordringene er hvordan distriktene skal være i takt med IKT-utviklinga , og på den måten legge til rette for at de tar del i veksten på dette området .	Geologalaš fylkkaprográmma bokte leat čuovvovaš gávdnosat dahkkojuvvon : Čuvges ja buhtes kálkageađgi Evenášši / Dielddá rádjeguovllus , čuvges ja buhtes dolomihtta Báhccavuonas , tálka Jáhkonjárggas ja ástageađgi Bearddus .
Forretningsmessig og finansiell tjenesteyting er en sektor som er strategisk viktig for fylket .	Hástalusat leat mo guovllut galget bissot oalgálagaid IKT-ovdánemiin , ja nu maid leat mielde dán suorggi ovdáneamis .
En ytterligere svekkelse av denne sektoren vil kunne få langsiktig negative konsekvenser for næringsutviklingen i fylket .	Jos dát suorggi raššuduvvo ain eambbo , de das sáhttet šaddat guhkesáigásaš váikkuhusat fylkka ealáhusaid ovdáneapmái .
4.7.1 Kunnskapsintensive næringer Grunnlaget for FoU-avledet næringsvirksomhet er godt i Troms .	4.7.1 Máhttointensiiva ealáhusat DjO-vuđot ealáhusdoaimmaid vuođđu lea buorre Romssas .
Produkter og tjenester med nytt teknologi- og kunnskapsinnhold må ofte finne sitt marked internasjonalt , da hjemmemarkedet ikke er tilstrekkelig .	Buktagiid ja bálvalusaid ođđa teknologiijain ja máhtuin fertejit dávjá leat riikkaidgaskasaš gávpemárkaniid várás , go riikka siskkáldas gávpemárkanat eai leat doarvái stuorrát .
Utfordringen er da å utvikle en regional næringspolitikk som gir næringslivet muligheter til å konkurrere på like vilkår med andre bedrifter nasjonalt og internasjonalt .	Hástalus lea nappo dalle ovddidit guvllolaš ealáhuspolitihka mii addá ealáhusdoaimmaide vejolašvuođa gilvalit ovttadássásaš eavttuiguin eará fitnodagaiguin riikkas ja olgoriikkas .
Dette innebærer tiltak som går på reduksjon av avstandsulemper og utvikling av attraktive og dynamiske næringsmiljøer .	Dat mearkkaša doaibmabijuid mat galget geahpedit guhkes gaskkaid buktin heajos beliid ja ovddidit geasuheaddji ja dynamalaš ealáhusbirrasiid .
Utviklingen av nye arbeidsplasser innenfor kunnskapsintensive næringer i distriktene bør stimuleres gjennom å tilby infrastruktur og utviklingsmiljøer til personer med høy kompetanse .	Ođđa bargosajiid ráhkadeapmi guovlluid máhttointensiiva ealáhusaide berre movttiidahttojuvvot dainna lágiin ahte infrastruktuvra ja ovddidanbirrasat fállojuvvojit olbmuide geain leat alit máhttu .
Bioteknologi har stort verdiskapingspotensiale .	Bioteknologiijas lea stuorra árvodahkanvejolašvuođat .
For å realisere potensialet , kreves det en klar visjon om satsing , og at politikere , næringsliv , myndigheter og FoU-miljøer slutter opp om dette og gjør klare prioriteringer . ”	Go dat vejolašvuođat galget geavahuvvot , de gáibiduvvo čielga ulbmilvišuvdna , ja ahte politihkkárat , ealáhusdoaimmat , eiseválddit , DjO-birrasat dorjot dan , ja vuoruhit čielgasit . ”
Bioklynge Nord må videreutvikles som et Norwegian Center of Expertise .	Bioklynge Nord ” ferte viidáset ovddiduvvot vai šaddá ” Norwegian Center of Expertise ” .
4.7.2 Nytenking , entreprenørskap og innovasjon Entreprenørskap fremheves av nåværende regjering22 , som en av de viktigste faktorene for innovasjon og utvikling , og en ønsker å legge til rette for læring av entreprenørskap i hele utdanningsløpet , det vil si fra barnehage til høyskole .	4.7.2 Ođđaárvalusat , fidnohutkan ja ođđahutkan Dálá ráđđehus deattuha ahte fidnohutkan 22 lea okta dain deaŧaleamos fáktoriin ođđahutkamis ja ovdáneamis , ja mii háliidit láhčit dili nu ahte sáhttá oahppat fidnohutkama olles oahpahusmannodagas , mii mearkkaša mánáidgárddis gitta allaskuvlii .
Det skal satses på å styrke nyetableringsgraden i fylket basert på den kompetanse , de muligheter og fortrinn som ligger i regionen .	Fertet vuoruhit nannet ođđaásahangráda fylkkas dan gealbbu , daid vejolašvuođaid ja ovdamuniid vuođul mat leat guovllus .
Et viktig fokusområde i denne satsningen , vil være å få flere unge og kvinner frem som gründere .	Deaŧalaš áŋgiruššansuorgi dán vuoruheamis lea oččodit eanet nuoraid ja nissonolbmuid fidnoálggaheaddjin .
Det må skapes strukturer i form av nettverk og arenaer , for å gi rom for erfaringsutveksling og kompetansebygging for målgruppen næringsog utviklingsarbeidere .	Fertet ráhkadit struktuvrraid nugo fierpmádagaid ja arenaid , vai ulbmiljoavku ealáhus- ja ovddidanbargit besset lonohallat vásáhusaid ja hukset gelbbolašvuođaset .
Innsatsområder • Det må settes fokus på kompetansehevingstiltak innenfor tjenesteytende næringer for å øke verdiskapingen .	Ulbmilsuorggit • Dárbu lea čalmmustit máhttobuoridandoaibmabijuid bálvalusaddi ealáhusain , vai árvoháhkange buorrána .
• Det må arbeides for utvikling innenfor kunnskapsintensiv forretningsmessig tjenesteyting og informasjons- og kommunikasjonsteknologi .	• Dárbu lea bargat dan badjelii ahte lea ovdáneapmi máhttointensiiva gávppálaš bálvalusaddi ealáhusas ja diehtojuohkin- ja kommunikašuvdnateknologiija suorggis .
• Eksisterende høykompetansebaserte næringsklynger og innovasjonssystemer må videreutvikles .	Dán strategiija ulbmil lea čalmmustahttit fidnohutkama sihke oahppomihttun ja oahpahusstrategiijan .
• Ved etablering av nye næringsklynger i Troms skal det legges vekt på nyskapnings- og innovasjonspotensialet .	Om distrikts- og regionalpolitikken ” , mas movttiideapmi fidnohutkamii deattuhuvvo leat guovddáš oassi boaittobeal- ja guovlopolitihkas .
Det legges også vekt på potensialet for samarbeid og nettverk mellom de ulike klyngedannelsene .	Dáláš allamáhttovuđot ealáhusgihput ja hutkansystemat fertejit viiddiduvvot ain eambbo .
• Det må legges til rette for at Tromsø skal beholde og videreutvikle sine forutsetninger for å lykkes med utviklingsarbeidet innen bioteknologi .	Go ođđa ealáhusgihput ásahuvvojit Romssas , de lea dárbu deattuhit ođasmahttin- ja hutkanvejolašvuođaid . Deaddu ferte maid leat máhttogihpuid vejolašvuođas bargat ovttasráđiid ja fierpmádagas .
• MABIT-programmet må videreføres .	MABIT-prográmma ferte joatkit .
• Bioklynge Nord må formaliseres og videreutvikles .	Bioklynge Nord ferte formaliserejuvvot ja viiddiduvvot .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Det må skapes en klar nasjonal visjon om satsing på bioteknologi som følges opp av relevante parter .	Riikkalaš dási oasáluš • Dárbu lea hukset čielga riikkalaš oainnu bioteknologiija áŋgiruššamis , ja oasálaččat berrejit dan čuovvolit .
Jf strategiplan for entreprenørskap ” Se mulighetene og gjør noe med dem ” .	• Váikkuhangaskaoamit fertejit biddjojuvvot vuoruhuvvon bioteknologiijaáŋgiruššamii .
4.8 Reiseliv Veksten innenfor turisme og reiseliv verden over er stor , og det er få næringer som vokser i samme takt .	4.8 Mátkeealáhus Turismmas ja mátkeealáhusas lea stuorra lassáneapmi eaige leat galle ealáhusa mat sturrot seamma jođánit .
Skal reiselivsnæringa i Troms ta del i denne veksten , må næringen ta sikte på en bedre koordinering som kan gi regionen et mer helhetlig reiselivstilbud .	Jus Romssa mátkeealáhus galgá leat mielde dán ovdáneamis , de ferte ealáhus buorebut oktiiheivehuvvot nu ahte guovlu oažžu ollislaš mátkeealáhusfálaldaga .
Reiselivsnæringen i Nord-Norge bør utvikle samarbeid på landsdelsnivå for å få et best mulig markedsføringsapparat .	Davvi-Norgga mátkeealáhus ferte ovttasbargagoahtit riikkaoasi dásis vai márkanfievrrideapmi šaddá nu buorre go vejolaš .
Tromsø er det mest besøkte reiselivsmålet i Troms .	Romssa-gávpot lea Romssa fylkkas dat báiki man eanemus mátkkošteaddjit galledit .
Den største utfordringen ligger i distriktene , hvor det bør utvikles naturbaserte aktivitets - og opplevelsesprodukter som kan rettes mot nisjer i markedene for å skape ny trafikk til Troms .	Stuorámus hástalusat leat boaittobealguovllut , gos ferte ovddidit lundui vuođđuduvvon doaibma- ja vásáhusbuktagiid maid sáhttá fállat erenoamáš surggiide márkanis vai ođđa mátkkošteaddjit galledišgohtet Romssa .
Regionen og landsdelen har gjennom naturgitte og kulturelle fortrinn de beste mulighetene til å videreutvikle en livskraftig natur- og opplevelsesbasert reiselivsnæring .	Guovllus ja riikkaoasis leat sihke luonddu ja kultuvrra dáfus buoremus vejolašvuođat viidáset ovddidit eallinnávccalaš lundui ja vásáhusaide vuođđuduvvon mátkeealáhusa .
Innsatsområder • Det må arbeides for å få til en velfungerende og målrettet organisasjonsmodell på fylkesnivå , samt et landsdelssamarbeid .	Ulbmilsuorggit • Dárbu lea bargat dan badjelii ahte oažžut buresdoaibmi ja ulbmálaš organisašuvdnamálle fylkka dásis , ja riikkaoasseovttasbarggu .
• Ved utvikling av nye produkt må disse være tilpasset markedet .	• Ođđa buktagat mat ráhkaduvvojit , fertejit heivet gávpemárkanii .
Det må særlig satses på utvikling i aktivitetsbaserte produkter , som kan trekke flere turister til Troms .	Erenoamážit lea dárbu bidjat fálaldahkan návccaid olbmuid iežaset searvamii , go dat sáhttá geasuhit eanet turisttaid Romssa fylkii .
Det bør utvikles natur- og kulturbaserte reiselivsprodukter .	Buvttan berrejit dakkár fálaldagat ráhkaduvvot , main luondu ja kultuvra lea oassin .
• Nasjonal turistveg med tilhørende infrastruktur må utvikles .	• ” Nasjonal turistveg ” ja dasa gullevaš infrastruktuvra ferte buoriduvvot .
• Utvikling av tiltak for å øke kvaliteten på reiselivsproduktene i Troms .	• Doaibmabijuid ovddideapmi buoridan dihte mátkkoštanbuktagiid kvalitehta Romssas .
Dette kan blant annet gjøres gjennom kompetanseheving .	Nu lea vejolaš ee. máhttobuorideami bokte .
• Bidra til mest mulig målrettet markedsføring , samt evaluering av markedsarbeid .	• Váikkuhit dasa ahte lea nu ulbmálaš mátkevuovdaleapmi go vejolaš , ja vuovdalanbarggu árvvoštallat .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Opprette et nasjonalt målesystem for reiselivets ringvirkninger , med årlig oppdatering .	Riikkalaš dási oasáluš • Ásahit riikkalaš mihtidansystema mátkeealáhusa váikkuhusaid mihtideapmái , mas leat jahkásaš ođasmahttimat .
Hovedtema 3 : Logistikk og infrastruktur	Váldofáddá 3 : Logistihkka ja infrastruktuvra
Det overordna målet er at -	Bajimuš ulbmil lea ahte -
Infrastruktur for transport og telekommunikasjon skal forvaltes og utvikles for å gi samfunns- og næringsliv vilkår for utvikling og markedstilgang på nivå med landets sentrale regioner .	fievrrádusa ja telekommunikašuvnna infrastruktuvra galgá hálddašuvvot ja ovddidit dainna lágiin ahte addá servodat- ja ealáhuseallimii vejolašvuođaid ovdánit ja beassat gávpemárkaniidda ovttadássásažžan riikka guovdilis guovlluiguin .
5.1 Transportinfrastruktur Gjennom behandlingen av de strategiske perspektivene for Nasjonal transportplan 2006-2015 har Troms understreket samferdselens betydning for nærings- og samfunnsutviklingen i regionen .	5.1 Fievrrádusinfrastruktuvra Go Romsa gieđahalai Riikkalaš fievrrádusplána strategalaš perspektiivvaid áigodaga 20062015 várás , de deattuhii ahte johtalus lea deaŧalaš guovllu ealáhus- ja servodatovdáneapmái .
Strategisk analyse for Troms understreker den nasjonale betydningen marine næringer i fylket vil ha for framtidig verdiskaping , og det vil derfor også være en nasjonal utfordring å legge til rette for å utnytte dette potensialet .	Romssa strategalaš árvvoštallan deattuha man deaŧalaš fylkka mariidna ealáhusat šaddet leat riikii boahtteáiggi árvodahkama dáfus , ja danne dat lea riikii gullevaš hástalus lágidit nu ahte dát vejolašvuođat šaddet duohtan .
5.1.1 Nordlige transportkorridorer , overordna transportsystem For å ivareta nasjonale interesser og fremme regionalt basert verdiskaping i Nordområdene , må det investeres i nasjonale og internasjonale transportkorridorer .	5.1.1 Davi fievrráduskorriduvrrat , bajimuš fievrrádussystema Riikkalaš beroštumiid dihte ja buoridan dihte davveguovlluid árvoháhkama , de fertejit riikkalaš ja riikkaidgaskasaš fievrráduskorriduvrrat ruhtaduvvot .
Se vedlegg 3 .	Geahča mieldečuvvosa 3 .
Det er viktig å bidra til utvikling og samarbeid knyttet til transport og logistikk knutepunkt i Nordområdene .	Lea deaŧalaš leat mielde ovddideame ja ovttasbargat fievrrádus- ja logistihkkadeaivvadanbáikkiid ektui Davveguovlluin .
Historisk har det alltid vært en handelsveg mellom kysten av kontinentet , Nordsjøen med forgreininger øst og vestover , og videre langs Norskekysten til NordvestRussland . ”	Historjjálaš áiggi lea nannáma mearragáttis vuolgán gávpejohtalusgeainnut Davvemeara rastá , ja johtalusgeainnut leat suorranan nuorttas ja oarjjás , mannan Norgga gátti davás gitta Davveoarje-Ruššii . ”
Nordlige Maritime Korridor ” er et av flere prosjekt som skal utvikle dagens sjøbaserte transportsystem for de samme regionene .	Nordlige Maritime Korridor ” lea máŋgga prošeavttaid logus dakkár mii galgá ovddidit otnáš mearrageavaheaddji fievrridansystemaid seammá guovlluide ávkin .
Transport- og logistikkstrukturer i Europa og Norden er i omstøping .	Eurohpás ja Davviriikkain fievrridan- ja logistihkkastruktuvrrat leat nuppástuvvamin .
Viktige transportkorridorer prioriteres og knutepunktene regionaliseres .	Deaŧalaš fievrridankorriduvrrat vuoruhuvvojit ja deaivvadanbáikkit šaddet boaittobeal guovlun .
For Troms er det også svært viktig å sikre transportvegene mot Øst- og Sentral Europa .	Romsii maid lea hirbmat deaŧalaš sihkkarastit fiervrrádusgeainnuid Nuorta- ja Guovddáš-Eurohpái .
Innsatsområde • Nord-Norge og Troms må identifisere de nye transportnettene og legge til rette for satsinger som er i tråd med de strukturer vi vil være avhengige av .	Ulbmilsuorggit • Davvi-Norggas ja Romssas fertejit oaidnit ođđa fievrrádusfierpmádagaid ja lágidit searaid nu ahte heivejit ođđa struktuvrraide main mii šaddat sorját boahtteáiggis .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Troms må være med å sette dagsorden i det internasjonale arbeidet med nordlige transportkorridorer .	Riikkalaš dási oasáluš • Romsa ferte bidjat áššelistui riikkaidgaskasaš barggu man fáddán leat davi fievrráduskorriduvrrat .
Narvik må videreutvikles som knutepunkt for landbaserte transporter basert på bil og bane .	Narviika fertešii eanet huksejuvvot vai sáhttá leat daid fievrridemiid deaivvadanbáikin mat geavahit biillaid ja ruovderaŧi .
Forbindelsene mellom dem må fokuseres .	Daid gaskavuođaid fertet čalmmustit .
Nødvendige terminaler må etableres .	Terminálat fertejit dárbbu mielde ráhkaduvvot .
- Behovet for miljøvennlig og variert godstransporttilbud gjør det nødvendig å prosjektere en jernbaneforbindelse mellom Tromsø og Ofotbanen .	Dannego dárbu lea birasoahppevaš ja máŋggalágan gálvofievrridanfálaldagaide , de ferte projekteret ruovderaŧŧi mii čatná Romssa ja Ofuohta raŧi oktii .
- Harstad / Narvik lufthavn må utvikles som knutepunkt for lufttransport for gods .	Háršttá / Narviikka girdihámman ferte viiddiduvvot girdifievrrádusgálvvuid deaivvadanbáikin .
- Regularitets- og fremkommelighetstiltak på E- 6 prioriteres , og det må arbeides for at E- 8 får TEN-status og at E- 10 defineres som egen stamvegrute i forhold til prioritering av investeringer .	E- 6 regularitehta- ja johtinvejolašvuođat fertejit vuoruhuvvot ovddimussii , ja dárbu lea bargat dan badjelii ahte E- 8 oažžu TEN-árvvu ja E- 10 čilgejuvvo sierra váldoruvtton ruđaid vuoruheamis .
5.1.2 Regionale transportsystem Det er tatt utgangspunkt i fiskeri- og havbruksnæringens logistikkutfordringer på sjø og land og hvordan koblingspunktene mellom disse transportformer bør være for at næringslivet skal få de beste utviklingsmuligheter .	5.1.2 Guvllolaš fievrrádussystema Árvvoštallama vuođđun lea ahte guolástus- ja mearradoalloealáhusas leat stuorra logistihkkahástalusat mearas ja gáttis , ja dat gažaldat mo dáid fievrridanvugiid gaskasaš deaivvadanbáiki berre leat vai ealáhusat ožžot nu buriid ovdánanvejolašvuođaid go vejolaš .
Investeringer knyttet til næringstransporter skal prioriteres høyt .	Ealáhusaid fievrrideamit galget vuoruhuvvot ovddimussii .
For å kunne bidra til å bevare bosettingsmønsteret i regionen og bedre rammebetingelsene for næringsliv i distriktene , er det av avgjørende betydning at det eksisterende vegnettet opprustes til en definert minstestandard og at vedlikeholdet på dette vegnettet styrkes .	Vai leat mielde bisuheamen guovllu ássanminstara ja buorideamen guovlluid ealáhusaid rápmaeavttuid , de lea deaŧalaš ahte dáláš geainnut buoriduvvojit dihto dássái man heajut geainnut dál leaš , ja ahte daid ortnegisdoallan buoriduvvo .
Videre er forutsigbare og sikre vegforbindelser en viktig forutsetning .	Dasto leat luohtehahtti geainnut ja geaidnofierpmádagat deaŧalaš eavttut .
Innsatsområder / Bidrag fra nasjonalt nivå • Det må etableres effektive feedersystem inn mot knutepunktene Tromsø og Narvik .	Ulbmilsuorggit / Riikkalaš dási oasáluš • Dárbu lea ásahit beaktilis ” feedersystema ” deaivvadanbáikkiide Romsii ja Narviikii .
For sjøtransport vil dette i hovedsak bety tiltak i de største trafikkhavnene og de største fiskerihavnene , på vegsiden må det legges til rette for effektive vegtransporter inn mot knutepunktene .	Mearrafiervrrádusa dáfus dat eanaš mearkkaša ahte leat doaibmabijut stuorimus johtalushámmaniin ja guolástushámmaniin , ja geaidnofievrrideami dáfus dat mearkkaša ahte lea dárbu lágidit njuovžilis geaidnofievrrideami deaivvadanbáikkiide .
Dette vil blant annet innebære at det etableres fast dekke og økt aksellast på en betydelig større andel av fylkesvegnettet , samt rassikring av de viktigste vegstrekningene .	Dat mearkkaša ee. ahte ollu eanet fylkkageainnuide biddjojuvvo čavga geaidnobajáldas ja ahte geaidnofierpmádat buoriduvvo nu ahte guoddá ollu stuorit biilagurpmiid .
Alternativ til fysiske rassikringstiltak må vurderes der det er hensiktsmessig ut fra kostnadene .	Fysalaš riđđohehttehusaid sadjái galget maid earáge molssaeavttut árvvoštallojuvvot gokko lea govttolaš goluid dáfus .
• Det må defineres et hovedvegnett for havbruks- og fiskerinæringens behov for uttransport av ferskfisk , der det gis høy prioritet til regularitet og fremkommelighet .	• Dainnago mearradoallo- ja guolástusealáhusain lea dárbu fievrridit varasguliid gávpemárkaniidda , de ferte čilgejuvvot mii daid deaŧaleamos geaidnofierpmádat leat , ja dan regularitehta ja johtingelbbolašvuohta ferte leat deaŧalaš árvvoštallamis .
• Arbeidet med å sikre utsatte vegstrekninger mot stengning på grunn av ras må fortsatt gis høy prioritet .	• Dárbu lea ain návccaid bidjat geaidnogaskkaid sihkkarastinbargguide , vai geainnut bissot rabas .
• Godt fergemateriell , gode fergeforbindelser og godt vintervedlikehold vil bidra til forutsigbarhet og sikkerhet .	• Buorit lahtat ja lahttaoktavuođat ja buorre ortnegisdoallu dálvet dahket geainnuid luohtehahttin ja sihkkarin .
Trafikksikkerhetsarbeidet skal fortsette i det omfang det har i dag .	Johtalusoadjebasvuođa buoridanbarggut galget joatkit dan meari mielde mii odne lea .
• Eksisterende veger må fortsatt opprustes og vedlikeholdes slik at de holder en standard som ikke medfører fremkommelighetsproblemer vinterstid .	• Dáláš geainnut fertejit buoriduvvot ja dollojuvvot ortnegis , vai leat nu buorit ahte eai heađuš johtalusa dálvet .
På det sekundære vegnettet er det særlig viktig å variere vintervedlikeholdet i samsvar med næringstransportenes døgnog sesongbehov .	Sekundeara geaidnofierpmádagas lea erenoamáš deaŧalaš dálvit doallat geainnuid rabas ja ortnegis ealáhusfievrridemiid jándor- ja áigodatdárbbuid mielde .
• Hurtigruten opprettholdes som et gjennomgående kostnadseffektivt transportsystem .	• Riddoruktu bisuhuvvo fievrridansysteman mii goluid dáfus lea viehka buorre .
5.1.3 Persontransport Det må sikres at persontrafikken til nasjonale sentra , til sentra i nabofylkene og resten av Nordkalotten , kan avvikles på en rasjonell måte .	5.1.3 Olbmuidfievrrádus Dárbu lea sihkkarastit ahte olmmošfievrridemiid leat vejolaš čađahit jearggalaš vuogi mielde riikkalaš guovddážiidda , ránnjáfylkkaide ja muđui Davvikalohttii .
Utfordringene internt i fylket er å styrke kommunikasjonslinjene mellom regionsentra , lokale sentra og omlandet .	Fylkka siskkáldas hástalusat leat nannet kommunikašuvdnalinnjáid guovloguovddážiid , báikkálaš guovddážiid ja birasbáikkiid gaskka .
Innsatsområder • Det skal etableres passasjerterminaler i Tromsø , Harstad og på Skjervøy .	Ulbmilsuorggit • Mátkkošteddjiid terminálat galget ráhkaduvvot Romssas , Háršttás , Finnsnesas ja Skiervvás .
• I byområdene må det satses på å øke kollektivtransportenes andel av personreisene .	• Gávpotguovlluin lea dárbu oažžut kollektiivafievrruide stuorit oasi mátkkošteddjiin .
• I byområdene skal infrastruktur i økende grad finansieres gjennom brukerbetaling .	Gávpotguovlluin infrastruktuvrra galget geavaheaddjit máksit đađistaga eambbo .
• Det må legges til rette for en arealbruk som ikke øker investeringsbehovet i vegsektoren .	Viidodatgeavaheapmi ferte nu lágiduvvot ahte ii šatta stuorit dárbu ruhtadit geainnuid .
• Fly- og båtforbindelsene mellom Sør-Troms / Nordre Nordland og Bodø-Tromsø-Finnmark skal styrkes .	Girdi- ja fanasjohtimat Lulli-Romssa / Davvi-Nordlándda ja Bådåddjo-Romssa-Finnmárkku gaskka fertejit buoriduvvot .
Flytilbudet til Nord-Troms og Bardufoss må forbedres .	Girdemátkefálaldagat Davvi-Romsii ja Beardui fertejit buoriduvvot .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Det må legges til rette for lavere flypriser og et styrket rutetilbud .	Riikkalaš dási oasáluš • Lágiduvvot ferte nu ahte šaddet hálbbit girdimátkelihput ja buoret ruvttofálaldat .
Terminalforholdene ved Bardufoss lufthavn må utbedres snarest .	Termináladilli ferte buoriduvvot Bearddu girdihámmanis nu árrat go vejolaš .
32 Tverrflyforbindelser på Nordkalotten må sikres .	• Rádjerasttideaddji mátkkoštanvejolašvuođat fertejit buoriduvvot Davvikalohtas .
5.1.4 Regionalisering av transportplanleggingen Samferdselspolitikken må bygge på et prinsipp om at beslutninger skal tas så nært brukerne som mulig .	5.1.4 Fievrrádusplánema regionaliseren Johtaluspolitihka vuođđun ferte leat dat vuođđojurdda ahte mearrádusat galget dahkkojuvvot nu lahka geavaheddjiid go vejolaš .
Det er derfor nødvendig at fylkeskommunen overtar koordinerings- og styringsfunksjonen i spørsmål som gjelder regional samferdsel .	Danne lea dárbu ahte fylkkasuohkan váldá badjelasas koordineren- ja stivrendoaimma áššiin mat gusket guvllolaš johtalussii .
Sett fra Troms har det nasjonale planarbeid ofte feil fokus .	Go Romssas geahččat áššiid , de dávjá riikkalaš plánabargu čalmmusta boasttu áššiid .
Det må arbeides videre med å definere hva som naturlig hører inn under det nasjonale , regionale og lokale transportnettet .	Dárbu lea defineret eambbo mat áššiid dat gullet lunddolaččat riikkalaš , guvllolaš ja báikkálaš johtalusfierpmádahkii .
Innenfor nasjonale retningslinjer må fylkeskommunen stå fritt til å disponere midler både når det gjelder investering og drift .	Riikkalaš njuolggadusaid mielde fylkasuohkanis ferte leat friddjavuohta hálddašit ruđaid sihke ruhtadeapmái ja doibmii .
Bidrag fra nasjonalt nivå • De nasjonale rammer til investering i transportnettverket må være av en slik størrelsesorden at nødvendige prosjekter kan gjennomføres , også i distriktene .	Riikkalaš dási oasáluš • Riikkalaš rápmat johtalusfierpmádaga ruhtadeami várás fertejit leat dan mađe stuorrát ahte dárbbašlaš prošeavttaid leat vejolaš čađahit , maiddái guovlluin .
• Den regionale innflytelsen over investeringsmidlene må styrkes for å utvikle og utnytte regionale fortrinn .	• Guvllolaš váldi ruhtadangaskaomiid badjel ferte nannejuvvot vai leat vejolaš ovddidit ja geavahit guvllolaš ovdamuniid .
5.2 Kystovervåkning Økt petroleumsaktivitet utenfor kysten av Nord-Norge og stor økning av oljetransporter med skip fra Nordvest-Russland krever at det etableres en langt mer tilfredsstillende beredskap og sjøkontroll .	5.2 Riddobearráigeahčču Go petroleumdoaibma lea lassánan olggobealde Davvi-Norgga gáttiid , ja go oljuhivvodat lea issorasat lassánan , maid vižžet Davvenuorta-Ruoššas ja fievrridit Norgga gáttiid olggobealde , de lea dárbu ásahit ollu buoret heahteválmmastusa ja mearrabearráigeahču .
Utfordringen er blant annet å styrke miljøovervåkningen langs kysten , overvåke og kontrollere ressursutnyttelsen og trafikken ved hjelp av økt tilstedeværelse og styrket kystvakt .	Hástalus lea ee. nannet birasbearráigeahču miehtá mearragátti , atnit čalmmis ja dárkkistit resursageavaheami ja johtalusa riddobearráigehččiiguin geaid lohku stuoriduvvo .
Utvidelsen av grensen for territorialfarvannet er et viktig bidrag i å øke kontroll med sjøsikkerheten , men også samarbeidet med internasjonale , nasjonale og regionale aktører må styrkes .	Riikkavuollásaš mearraviidodaga viiddideapmi lea deaŧalaš go galgat dárkkistit mearraoadjebasvuođa , muhto dárbu maid lea nannet ovttasbarggu riikkaidgaskasaš , riikkalaš ja guvllolaš oasálaččaiguin .
Innsatsområder • Styrke samarbeidet med nasjonale og internasjonale aktører for å øke sjøsikkerheten .	Ulbmilsuorggit • Nannet ovttasbarggu riikkalaš ja riikkaidgaskasaš oasálaččaiguin buoridan dihte mearraoadjebasvuođa .
• Styrke nasjonal kunnskap og kompetanse om havområdene og polare forhold .	• Nannet riikkalaš dieđuid ja máhtu áhpeguovlluid ja polarguovlluid dilálašvuođaid birra .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Systemer for miljøovervåkning , beredskap og sikkerhet må utvikles for å møte utfordringene .	Riikkalaš dási oasáluš • Dárbu lea ovddidit systemaid birasbearráigehččui , roassogehččui ja oadjebasvuhtii čoavdin dihte hástalusaid .
Aktørene som har et ansvar for miljø og beredskap langs kysten må samordnes .	Oasálaččaid , geain lea ovddasvástádus birrasis ja roassogeahčus miehtá mearragátti , lea dárbu oažžut ovttasdoaibmamii .
• ” Barentshavet på skjerm ” må etableres .	• ” Barentshavet på skjerm ” fertet ásahuvvot .
Kystvakten må oppgraderes .	Mearrageahčču ferte ođastuvvot .
• Gjennom internasjonale fora for miljø og sikkerhet må myndighetene sørge for at skip som trafikkerer norskekysten oppfyller nødvendige krav til standard når det gjelder miljø og sikkerhet .	Birrasa ja sihkkarvuođa riikkaidgaskasaš deaivvadanbáikkiid eiseválddit fertejit geahččat bearrái ahte skiippat mat johtet Norgga gátti , devdet dábálaš gáibádusaid birrasa ja sihkkarvuođa dáfus .
• Utarbeide strategier for norsk havdomene .	Ráhkadit strategiijaid norgalaš áhpeviidodagaid várás .
• Styrke sivil – militært samarbeid for optimal utnyttelse av nasjonale ressurser for overvåkning av norsk havterritorie , / havdomene herunder utnytte kompetanse og kapasitet ved det maritime luftovervåkningssenteret ved Lstn Sørreisa .	Nannet siviila – militeara ovttasbarggu vai buoremus lági mielde geavahuvvojit riikkalaš resurssat norgalaš áhpeguovlluid bearráigehččui , ee. geavahit máhtu ja vejolašvuođaid mat leat maritiibma áibmobearráigeahčču guovddážis Lstn Ráisavuotna .
• Som en del av kystovervåkningen må også værovervåkningen styrkes ved forsert utbygging av en landsdekkende værradarkjede .	Oassin mearrageahčus maid ferte dálkegeahčču buoriduvvot dainna lágiin ahte riikkaviidosaš dálkerádarráidu huksejuvvo johtileamos vuogi mielde .
5.3 Bredbånd - framtidens infrastruktur Staten har overlatt etablering av bredbånd til markedet .	5.3 Govdabáddi – boahtteáiggi infrastruktuvra Stáhta lea bidjan govdabáddeásaheami priváhta gávpemárkanii .
Troms fylke er preget av lave befolkningskonsentrasjoner , store avstander og spredt bosetting .	Romssa fylkka dovdomearka leat unna báikkážat , guhkes gaskkat ja vuorjjes ássamat .
I mangel av statlig ansvar for denne infrastruktursatsingen har Troms fylkeskommune tatt grep for å sikre tilgang til fiberinfrastruktur i alle deler av fylket , og opprettet et fond for bredbåndssatsing .	Go stáhtalaš ovddasvástádus ii leat infrastruktuvrra huksemis , de Romssa fylkkasuohkan lea váldán badjelasas sihkkarastit sárasrinfrastruktuvrra vejolašvuođa fylkkas buot osiide , ja vuođđudan foandda govdabátti huksemii .
Fylkets bredbåndssatsing skal være en positiv regional kraft - og bidra til å styrke samarbeidet mellom kommunene , næringslivet i fylket , FoU miljøet , statlige institusjoner og fylkeskommunen .	Fylkka govdabáddeáŋgiruššan galgá leat positiiva guvllolaš fápmu – veahkkin nannet suohkaniid , fylkka ealáhusdoaimmaid , DjO-birrasa , stáhtalaš lágádusaid ja fylkkasuohkana ovttasbarggu .
Den nye infrastrukturen legger til rette for å fornye og effektivisere offentlig og privat virksomhet .	Ođđa infrastruktuvra čáhkke saji almmolaš ja priváhta doaimmaid ođasmahttimii ja njuovžžilmahttimii .
Satsingen på prosjektet " Bredbåndsfylket Troms " gis høy prioritet i planperioden . Innsatsområder • Samarbeidet mellom kommuner og fylkeskommunen skal forankre utbyggingen av bredbånd og fremme nettbaserte løsninger både for privat og offentlig sektor .	Prošeavtta " Govdabáddefylka Romsa " áŋgiruššan vuoruhuvvo ovddimuš plánaáigodagas : Ulbmilsuorggit • Suohkaniid ja fylkkasuohkana ovttasbargu galgá ruohtastuhttit govdabátti huksema ja ovddidit fierpmádatvuđot čovdosiid sihke priváhta ja almmolaš suorggi várás .
• Samarbeidet med FoU / statlige institusjoner i fylket skal videreføres .	• Jotkojuvvot galgá DjO / stáhtalaš lágádusaid ovttasbargu fylkkas .
• Fylkeskommunens bredbåndsfond skal styrkes .	• Vuođđofierpmádat galgá ollit fylkkas buot suohkaniidda .
• Prosjektet bør utvides til å omfatte interregionalt samarbeid på Nordkalotten og i Barentsregionen .	• Prošeakta berre viiddiduvvot nu ahte fátmmasta riikkaidgaskasaš ovttasbarggu Davvikalohtas ja Barents-guovllus .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Staten må ta et ansvar for at det bygges ut bredbånd over hele landet .	Riikkalaš dási oasáluš • Stáhta ferte váldit ovddasvástádussan bearráigeahččat ahte govdabáddi huksejuvvo miehtá riikka .
En fornuftig distriktspolitikk forutsetter samme tilgang til nettet overalt .	Jierpmálaš guovlopolitihkka eaktuda ahte leat ovtta buorit vejolašvuođat beassat nehttii juohke báikkis .
Troms fylkeskommune vil derfor invitere staten til å utvide sitt engasjement som samarbeidspartner i ” Bredbåndsfylket Troms ” .	Romssa fylkkasuohkan áigu dan dihte bovdet stáhta oasálažžan viiddidit oasis ” Govdabáddefylka Romsa ” .
Bærekraftig utvikling	Ealanávccalaš ovdáneapmi
Følgende overordna mål legges til grunn : All virksomhet i Troms skal bygge på prinsippet om bærekraftig utvikling , som sikrer at naturgrunnlaget bevares og overleveres til framtidige generasjoner .	Čuovvovaš bajimuš ulbmilat biddjojuvvojit vuođđun : Romssas buot doaibmamušaid vuođus galgá ealanávccalašvuođa vuođđojurdda leat , mii sihkkarastá ahte luonddus váldojuvvo várra ja ahte dat seailu boahttevaš sogaide .
Miljø- og ressurshensyn skal integreres i all virksomhet som skal fremme regional utvikling .	Biras- ja resursavuhtiiváldimat galget leat oassin buot doaimmain mat ovddidit guovlluid .
De store miljøutfordringene i Troms er relatert til arealbruk og til utnytting av biologiske ressurser .	Romssa árvodahkan , ja ássamiid ja ovdáneami vuođđu , leat buori muddui min luonddu resurssat .
Energibruk , utslipp av klimagasser og forurensing er sentrale tema i bærekraftig utvikling .	Romssa stuorra birashástalusat čatnasit viidodagaide ja biologalaš resurssaid geavaheapmái .
6.1 Arealressurser og biologisk mangfold Areal er en knapphetsressurs , og krever en samordnet og helhetlig regional forvaltning .	6.1 Areálaresurssat ja biologalaš šláddjiivuohta Viidodagat leat vátna resurssat , ja daidda dárbbašuvvo oktiiheivehuvvon ja oppalaš guvllolaš hálddašeapmi .
Troms har mange og viktige arealutfordringer .	Romssas leat máŋga ja deaŧalaš viidodathástalusat .
Forholdet mellom bruk og vern er en sentral problemstilling .	Geavaheami ja suodjaleami gaskavuohta lea guovdilis ášši .
Vekst i marin næringsvirksomhet har ført til større arealbehov i kystsonen .	Mariidna ealáhusdoaimmaid lassáneapmi mearraguovlluin lea buktán mielddis stuorit dárbbu viidodagaide .
Landbruket og reindriftens arealbehov må sikres gjennom bevaring og kartlegging av jordbruksareal og utmarksbeite .	Eanandollui ja boazodollui lea dárbu seailluhemiin ja kártemiin sihkkarastit eanandoalloviidodagaid ja meahcceviidodagaid .
Areal til utbyggings- og infrastrukturformål må samordnes .	Huksen- ja infrastrukturulbmálaš viidodagaid lea dárbu heivehit oktii .
Forsvaret er viktig for samfunnet i Troms , men har stort arealbehov .	Suodjalus lea deaŧalaš Romsii , muhto dárbbaša stuorra eananviidodaga .
Bruk er også vern ; lokalbefolkningens hevdvunne bruk av sjø og land må respekteres .	Geavaheapmi maid lea suodjaleapmi ; báikkálaš olbmuid árbevirolaš mearra- ja eanangeavaheapmi ferte váldojuvvot vuhtii .
Norge har gjennom Europarådets landskapskonvensjon forpliktet seg til å øke oppmerksomheten rundt landskapsverdier i arealplanleggingen og fremme vern og bærekraftig forvaltning av landskap .	Norga lea Eurohpáráđi eanadatkonvenšuvnna bokte geatnegahtton lásihit fuomášumi mávssolaš eanadagaide areálaplánemis ja ovddidit eanadagaid suodjaleami ja ceavzilis eanadathálddašeami .
Utmarksressurser som skog , vilt og ferskvannsfisk har stor kulturell og lokal økonomisk verdi .	Meahcceresurssat nugo vuovdi , fuođđu ja sáivačáhceguolit mearkkašit ollu kultuvrralaččat ja báikkálaš ruhtadollui .
Mangfoldet av kulturminner og kulturmiljø må bevares som kunnskaps- og bruksressurser .	Kulturmuittuid ja kulturbirrasiid šláddjiivuohta ferte seailluhuvvot máhtto- ja geavahusresursan .
Frilufts- og grøntområder i nærmiljøene må sikres .	Dárbu lea suodjalit lagašbirrasa olggustallanguovlluid ja ruonas guovlluid .
Natur har en egenverdi , men bevaring av biologisk mangfold sikrer også verdifulle ressurser for friluftsliv , opplevelser og næringsvirksomhet .	Luonddus lea alddis árvu , muhto go biologalaš šláddjiivuohta seailu , de máiddái stuorraárvosaš resurssatge bissot olggustallama , vásáhusaid ja ealáhusdoaimmaid várás .
Regional samordning av arealplanlegging er viktig for å ivareta større sammenhengende naturområder og sikre verdifulle kulturlandskap .	Viidodatplánema guvllolaš oktiiheiveheapmi lea deaŧalaš luonddu boatkankeahtes viidodagaid seailluheapmái ja mávssolaš kultureanadagaid sihkkarastimii .
Ansvar for forvaltningen av biologisk mangfold ligger til kommunene , som har knappe økonomiske ressurser og i mange tilfeller begrenset miljøfaglig kompetanse for å gjennomføre dette arbeidet .	Biologalaš šláddjiivuođa hálddašanovddasvástádus gullá suohkaniidda , main leat vánit ruđalaš resurssat ja máŋgga dáhpáhusas unnán birasfágalaš máhttu dan barggu čađaheapmái .
Innsatsområder • Det må utvikles en helhetlig strategi på et regionalt nivå for miljø og naturressurser i Troms , som også kan virke som en veiledning for kommunalt nivå .	Ulbmilsuorggit • Romssas lea guvllolaš dásis dárbu ovddidit ollislaš strategiija birrasa ja luonddu resurssaid várás , ja dat strategiija sáhttá leat ávkin maid suohkana dássái .
• Fylkeskommunen vil utarbeide en fylkesdelplan for arealforvaltning i Troms .	• Fylkkasuohkan áigu ráhkadit fylkkaoasseplána Romssa viidodathálddašeami várás .
Gjennom samhandling med kommunene og regionale aktører , skal planprosessen resultere i felles regionalpolitiske retningslinjer og strategier for arealbruk .	Go fylkkasuohkan doaibmá ovttasráđiid suohkaniiguin ja guvllolaš oasálaččaiguin , de plánaproseassa buktá áigái oktasaš guovlopolitihkalaš njuolggadusaid ja strategiijaid viidodatgeavaheami várás .
• Kommunenes kapasitet og kompetanse på miljø og planlegging må styrkes for å sikre langsiktighet i areal- og ressursforvaltning , og redusere tidkrevende enkeltsaks- og dispensasjonssaksbehandling .	Suohkaniid vejolašvuohta ja máhttu plánemis ja birasáššiin ferte nannejuvvot vai sihkkarastojuvvo guhkesáigásaš viidodat- ja resursahálddašeapmi , ja nu maiddái unniduvvojit áddjilis eaŋkiláššit ja dispensašuvdnaáššemeannudeamit .
Planleggingskompetansen i kommunene må styrkes og utvikles for å redusere konfliktnivået for bruk og vern av kystsonen .	Suohkan plánenmáhttu ferte buoriduvvot ja ovddiduvvot vai geahpeduvvojit mearragátti geavahusa ja suodjaleami alde riiddut .
Kartlegging av kultur- og naturressurser må videreføres og digitale verktøy for arealplanlegging og bruken av dem må videreutvikles .	Kulturresurssaid- ja luonddu resurssaid kártenbarggut fertejit joatkit ja digitála reaiddut ráhkaduvvot viidodatplánema ja geavaheami várás .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Gi kommunene bedre rammebetingelser for å ta ansvar for biologisk mangfold .	Riikkalaš dási oasáluš • Addit suohkaniidda buoret rápmaeavttuid vai váldet badjelasaset ovttasvástádusa biologalaš šláddjiivuođas .
Styrke forskning , undervisning og kartlegging av biologisk mangfold slik at kommunene kan bedre sin forvaltning av det biologiske mangfoldet .	Nannet dutkama , oahpahusa ja biologalaš šláddjiivuođa kártema , vai suohkanat buorebut sáhttet hálddašit biologalaš šláddjiivuođa .
6.2 Marine ressurser Nasjonale mål for bruk og vern av marine ressurser er knyttet til helhetlig forvaltning av kystnære sjø- og fjordområder ihht EUs rammedirektiv for vann og ” Helhetlig forvaltningsplan for Barentshavet ” .	6.2 Mariidna resurssat Riikkalaš ulbmil mariidna resurssaid geavaheamis ja suodjaleamis lea gittalagaid mearra- ja vuotnaguovlluid hálddašemiin EO rápmadirektiivva mielde , mii leat čáziid ja ” Barents-ábi ollislaš hálddašanplána ” várás .
Innenfor rammene av nasjonale forvaltningsplaner er det viktig å ivareta regionale forhold og bærekraftig utnytting av våre marine ressurser .	Riikkalaš hálddašanplánaid rápmáid siskkobealde lea deaŧalaš seailluhit guvllolaš dilálašvuođaid ja min mariidna resurssaid ealanávccalaš geavaheami .
Innsatsområder • Det må legges til rette for en bærekraftig utvikling av havbruksnæringen .	Ulbmilsuorggit • Dárbu lea láhčit dilálašvuođaid vai mearradoalloealáhusas lea ealanávccalaš ovdáneapmi .
Dette vil gi merverdi for produktene og virke positivt for næringsaktørene og lokalsamfunnet .	Dat lokte buktagiid árvvu ja váikkuha positiivvalaččat ealáhusoasálaččaide ja báikkálaš servodahkii .
• Det må legges til rette for at fiskeriene i størst mulig grad kan utvikle og bruke de mest ressursvennlige og skånsomme redskapstyper og høstingsformer .	• Dilálašvuođaid leat dárbu lágidit nu ahte guolástus buoremus lági mielde sáhttá ovdánit ja geavahit bivdosiid mat unnimusat vahágahttet resurssaid .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Sterkere satsing på miljørettet FoU knyttet til havbruk og strenge miljøkrav for næringer i kystsonen .	Riikkalaš dási oasáluš • Bidjat eambbo deattu birasjurdaga dutkamii ja oahpahussii ( DjO ) mii čalmmusta mearradoalu , ja bidjat garraseabbo gáibádusaid riddoavádaga ealáhusaide .
• Større regional innflytelse på nasjonale forvaltningsplaner for hav og kystsone .	• Stuorit guvllolaš váikkuheapmi riikkalaš hálddašanplánaide mat leat ábi ja mearragátti várás .
6.3 Rovvilt Nasjonal målsetting er å sikre levedyktige bestander av bjørn , gaupe , jerv og ulv , samlokalisert med aktivt jordbruk og utnytting av beiteressursene i utmarka .	6.3 Boraspiret Riikkalaš ulbmil lea sihkkarastit eallinnávccalaš bierdna- , albbas- , geatke- ja gumpenáliid , mat sturrodaga dáfus dattetge heivejit vaikko leat meahcceguohtumat geavahusas ja aktiiva eanandoallu .
Sikring av levedyktige bestander av store rovdyr er viktig , men forvaltningen må være slik at landbruksdrift og reindriftsnæring kan drives økonomisk forsvarlig .	Deaŧalaš lea sihkkarastit eallinnávccalaš boraspirenáliid , muhto daid hálddašeapmi ferte leat nu ahte dattetge lea gánnáhahtti eanandoallu ja boazodoallu .
Samlokaliseringen skaper konflikter som gir utfordringer både for staten og fylkeskommunen .	Go ovtta guovllus leat boraspiret ja dát ealáhusat , de čuožžilit riiddut mat šaddet hástalussan sihke stáhtii ja fylkkasuohkanii .
Innsatsområder • Samarbeid med næringene og med kommuner om informasjon og forebyggende tiltak mot rovdyrtap av husdyr og andre tapsfaktorer for sau og rein må videreutvikles .	Ulbmilsuorggit • Ovttasbargu ealáhusaiguin ja suohkaniiguin diehtojuohkimis ja doaibmabijuin mat galggašedje geahpedit boraspiriid guoridit šibihiid logu ja earáge sivaid man geažil sávzzat ja bohccot jápmet , ja ovddidit dáid doaibmabijuid .
• Rovdyrstammen må reduseres ( jerv og gaupe ) .	• Boraspirenálit fertejit unniduvvot ( geatki ja albbas ) .
Bidrag fra nasjonalt nivå • En regionalt basert og effektiv forvaltning av rovdyrene .	Riikkalaš dási oasáluš • Boraspiriid guvllolaš beaktilis hálddašeapmi .
6.4 Klima og energi Som ledd i en nasjonal målsetting om å redusere forurensing og utslipp av klimagasser , må Troms fylke ha regionale målsettinger , strategier og tiltak .	6.4 Dálkkádat ja energiija Riikkalaš ulbmila oassin , ahte unnidit nuoskkideami ja dálkkádatgássaid luoitimiid lundui , Romssa fylkkas fertejit leat guvllolaš áigumušat , strategiijat ja doaibmabijut .
Løsningene ligger i overgang fra fossile til fornybare energibærere og redusert forbruk . Det bør ses på muligheten for å basere	Čoavddus lea geahpedit fossiila energiija doalli ávdnasiid geavaheami ja baicce sirdit dain eret ođasmuvvan energiija doalli ávdnasiid geavaheapmái .
nye fartøy i hurtigbåt – fylkesfergesamband samt bybusser på naturgass og / eller biogass som drivstoff .	Berrešit geahčadit makkár vejolašvuođat leat geavahišgoahtit ođđa johtilis fatnasiid , fylkkafierpmádatfearggaid ja gávpotbussiid mat atnet boaldámuššan luonddugássa ja/dahje biogássaid .
Nye prosjekter og næringsvirksomhet basert på nye fornybare energiressurser bør stimuleres .	Dakkár ođđa prošeavttaide ja ealáhusdoaimmaide berrejit leat movttiidahttin , mat geavahit ođasmahtti energiijaresurssaid .
Innsatsområder • Fremme samarbeid regionalt mellom næringslivet og det offentlige for å utnytte utviklingspotensialet for energibærere som biobrensel , vind , varmepumpe , biogass og spillvarme .	Ulbmilsuorggit • Guovllus ovddidit ovttasbarggu ealáhusdoaimmaid ja almmolaš ásahusaid gaskka , vai lea vejolaš ávkin atnit vejolašvuođaid eambbo geavahit dakkár energiijaaddi ávdnasiid go bioboaldámušaid , biekkaid , liekkaspumppaid , biogássaid ja spilluimanni lieggasa .
• Fremme etablering av et regionalt distribusjonssystem for naturgass , / biogass og bidra til omlegging til bruk av naturgass og biogass som drivstoff .	• Ásahit luonddugássa dahje biogássa guvllolaš distribušuvdnasystema , ja leat mielde oččodeamen geavaheddjiid baicce geavahit luonddugássa ja biogássa boaldámuššan .
• Arbeide for energiøkonomisering i fylkeskommunale bygg og samarbeide om energiøkonomisering med andre .	• Bargat dan badjelii ahte fylkkasuohkana viesuin sestojuvvo energiija , ja ahte leat earáiguin energiijaseasti ovttasbargu .
• Følge opp og revidere ” Handlingsplan for klima & energi i Troms ” Bidrag fra nasjonalt nivå • Bedre økonomiske rammebetingelser for å utnytte det regionale energipotensialet innen nye fornybare energikilder for samfunns- og næringsutvikling .	• Čuovvolit ja ođasmahttit ” Handlingsplan for klima & energi i Troms ” nammasaš plána . Riikkalaš dási oasáluš • Buoridit ekonomalaš rápmaeavttuid vai leat vejolašvuođat geavahit guvllolaš ođasmuvvi energiijagaskaomiid servodat- ja ealáhusovddideamis .
• Regionalisere virkemidler innen klima– og energifeltet .	• Regionaliseret váikkuhangaskaomiid dálkkádat- ja energiijasuorggis .
6.5 Avfall og forurensning For å nå målsettingen om bærekraftig utvikling må det totale avfallsvolumet reduseres , miljøog helsefarlige utslipp fra deponi forhindres og gjenvinningsandelen økes .	6.5 Doabbarat ja nuoskkideapmi Vai sáhttit čađahit ulbmila oažžut ealanávccalaš ovdáneami , de ferte doabbariid oppalaš mearri geahpeduvvot , birrasa ja dearvvašvuođa vahágahtti ávdnasiid luoitin lundui hehttejuvvot , ja ávnnasmáhcahanmearri stuoriduvvot .
Gjennom innkjøpsavtaler og oppdrag kan det offentlige øke miljøbevisstheten i privat sektor .	Oastinšiehtadusaiguin ja máksobargguiguin almmolaš surggiin sáhttá buoridit olbmuid birasberoštumi priváhta suorggisge .
Befolkningens rett til miljøinformasjon gjør at arbeidet med forsvarlig og dokumenterbar avfallshåndtering blir stadig viktigere , dette området bør styrkes faglig og økonomisk .	Dannego álbmogis lea vuoigatvuohta oažžut diehttevassii birasáššiid , de šaddá dađistaga deaŧaleabbon meannudit dohkálaš ja duođaštahtti vuogi mielde doabbariiguin .
Produksjon av kvalitetsmat forutsetter at jordsmonn og grunnvann er fri for miljøgifter og helsefarlig avfall , dette må kunne dokumenteres .	Áivaniid buvttadeapmi eaktuda ahte eatnamis ja čázis eai leat birrasa ja dearvvašvuođa vahágahtti mirkkot , ja dan ferte leat vejolaš duođaštit .
EUs rammedirektiv for vann setter nye krav til vannkvalitet og behandling av miljøgifter og spesialavfall .	EO rápmadirektiiva čázi várás buktá ođđa gáibádusaid čázi ja birasmirkkuid ja sierradoabbariid gieđahallamii .
Innsatsområder • Arbeide for å oppnå redusert avfallsproduksjon , forsvarlig håndtering og økt gjenvinning .	Ulbmilsuorggit • Bargat dan badjelii ahte doapparhivvodat geahpeduvvo , ahte dainna meannuduvvo dohkálaččat ja ahte ávdnasat máhcahuvvojit eambbo .
• Bistå kommunene for å møte kravene fra EUs rammedirektiv for vann .	• Doarjut suohkaniid vai dávistit EO gáibádusaide maid rápmadirektiiva bidjá čáhcái .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Etablere sluttbehandlingsanlegg for spesialavfall i Nord-Norge .	Riikkalaš dási oasáluš • Ásahit Davvi-Norgii sierradoabbariid lohppii gieđahalli rusttega .
Kultur	Kultuvra
Flere av fylkesplanens overordna mål vil ha relevans for kulturfeltet .	Eanebuš fylkkaplána bajimuš ulbmilat gusket kultursuorgái .
Et av de viktigste utgangspunkt er følgende mål : For å sikre det regionale mangfoldet i bosetting og levemåte skal vår felles kulturarv ; både den norske , samiske og kvenske , legges til grunn for utvikling av alle samfunnsområder .	Deaŧaleamos vuolggabáikkiin lea čuovvovaš áigumuš : Sihkkarastin dihte ássamis ja eallinvuogis guvllolaš šláddjiivuođa , de galgá min oktasaš kulturárbi , sihke norgalaš , sámi ja kvenalaš árbi biddjojuvvot vuođđun buot servodatsurggiid ovdáneapmái .
Kulturpolitikk og folkehelsearbeid skal bidra til økt livskvalitet for befolkningen .	Kulturpolitihkka ja álbmotdearvvašvuođabargu galgá buktit álbmogii buoret eallindási .
I Troms skal det være et allsidig kunst- og kulturmiljø , og gode forhold for et frivillig kulturliv .	Romssas galgá leat máŋggabealat dáidda- ja kulturbiras , ja buorit dilálašvuođat friddjadáhtolaš kultureallimii .
Kulturpolitikken skal bidra til økt livskvalitet for befolkningen i Troms gjennom : • mulighet for aktiv kulturutfoldelse • gode og varierte kulturopplevelser • muligheter for et fysisk aktivt liv • ivaretakelse av felles kulturarv • muligheter for nyskaping og utvikling • økt kunnskap og forståelse Kulturpolitikken i Troms skal bygge på vår felles kulturarv hvor både den norske , samiske og kvenske inngår , og som er blitt til i et samspill mellom det lokale og nasjonale og impulser fra verden utenfor .	Kulturpolitihkka galgá leat mielde buorideamen Romssa álbmoga eallindási dáinna lágiin : • vejolašvuohta aktiivva kulturilbmadeapmái • buorit ja máŋggašlájat kulturvásáhusat • vejolašvuođat rumašlaččat virkos eallimii • oktasaš kulturárbbi seailluheapmi • vejolašvuođat hutkat ja ovddidit ođđa áššiid • buoret máhttu ja ipmárdus Kulturpolitihkka galgá Romssas atnit vuođđun min oktasaš kulturárbbi mas sihke norgalaš , sámi ja kvenalaš oasit leat mielde ovttas doaibmamin , mat leat boahtán áigái báikkálaš ja riikkalaš váikkuhusaid bokte , ja olggobealde máilmmi váikkuhusaid bokte .
Det bor i dag folk fra over hundre nasjoner i fylket og sammen med økt satsing på samarbeidet i Barentsregionen gir det befolkningen i Troms en unik mulighet til å oppleve og utvikle ulike kunst- og kulturuttrykk .	Fylkkas ásset dál olbmot mat gullet badjel čuođi riikii , ja go mii eambbo searaid vel bidjat Barents-guovllu ovttasbargui , de Romssa álbmogis lea erenoamáš buorre vejolašvuohta vásihit ja ovddidit sierralágan dáidda- ja kulturilbmagiid .
Kulturpolitikken skal bygge på respekten for kulturelt mangfold med de muligheter det gir for vekst og utvikling .	Kulturpolitihkka galgá vuođđuduvvot kultuvrralaš šláddjivuođa árvvus atnimii daiguin vejolašvuođaiguin maid dat addá ahtanuššamii ja ovdáneapmái .
Kulturområdet er egnet for regional utvikling og styring – på dette feltet kan man finne regionale løsninger innen rammene av en overordnet nasjonal kulturpolitikk .	Kultursuorgi heive guvllolaš ovdáneapmái ja stivremii – dán suorggis mii sáhttit gávdnat guvllolaš čovdosiid bajimus riikkalaš kulturpolitihka rápmáid siskkobealde .
Fylkeskommunen må gis større økonomisk og politisk handlingsrom , og den økonomiske samfinansieringen på kulturfeltet må i større grad underlegges regionale prioriteringer .	Fylkkasuohkan ferte oažžut stuorit ekonomalaš ja politihkalaš doaibmanvejolašvuođa , ja oktasaš ruhtademiid , mii lea kultursuorggis , ferte stuorit oassi čuovvut guvllolaš vuoruhemiid .
De fleste kulturinstitusjonene i Nord-Norge har et regionalt / lokalt eierskap , og også den reelle politiske styringen av institusjonene må legges til det regionale politiske nivå .	DavviNorggas eanaš kulturlágádusaid eaiggátvuohta leat guvllolaš , / báikkálaš ja lágádusaid politihkalaš stivren maid ferte biddjojuvvot guvllolaš politihkalaš dássái .
Kulturell infrastruktur er en vesentlig bostedsfaktor .	Kultuvrralaš infrastruktuvra lea deaŧalaš ássanfáktor .
I sentrene på nivå 1 , 2 og 3 skal det også finnes et profesjonelt kulturtilbud med regionale funksjoner og større kultur- og idrettsanlegg .	Guovddážiin mat leat dásis 1 , 2 ja 3 maid galget leat fidnomáhtolaš kulturfálaldagat oktan guvllolaš doaimmaiguin ja stuoribuš kultur- ja valáštallanrusttegat .
Kommunene må gis mulighet til å utvikle et bredt og variert kultur- og fritidstilbud til befolkningen .	Suohkaniidda ferte addojuvvot vejolašvuohta álbmogii ráhkadit viiddis ja šláddjes kultur- ja friddjaáigefálaldagaid .
Dette er et felt som er godt egnet for interkommunalt og regionalt samarbeid .	Dát suorgi lea viehka heivvolaš suohkaniidgaskasaš ja guvllolaš ovttasbargui .
Lokalt må det finnes gode møteplasser for kulturelt og sosialt samvær .	Báikegottiin fertejit leat buorit čoahkkananbáikkit kultuvrralaš ja sosiála deaivvademiid várás .
Det må også legges til rette for frivillig engasjement i organisasjonene innen hele kultur- og idrettsområdet .	Miehtá kultur- ja valáštallansuorggi fertejit dilálašvuođat lágiduvvot friddjadáhtolaš olbmuid searvamii organisašuvnnaide .
Viktige fokusområder : Det arbeides for at museene innenfor kulturdepartementets tilskuddsordning skal inngå i en struktur bestående av fire enheter : Nord-Troms museum , Midt- Troms museum , Sør-Troms museum og Nordområdemuseet / Polarparken i Tromsø .	Deaŧalaš čalmmustansuorggit : Bargojuvvo dan badjelii ahte museat mat gullet kulturdepartemeantta ruhtadoarjjaortnegii galget leat ovtta struktuvrras mas leat njeallje ovttadaga : Davvi-Romssa musea , GaskaRomssa musea , Lulli-Romssa musea ja Davveguovlomusea / Polarpárka Romssa gávpogis .
Folkehelsearbeidet må prioriteres og tilføres betydelig større ressurser .	Álbmotdearvvašvuođabargu ferte vuoruhuvvot ja dasa fertejit juolluduvvot mealgat stuorát ruhtadeamit .
Det skal utvikles en helhetlig strategi for folkehelse basert på utvikling , verdiskaping og nyskapende virksomhet .	Galgá ovddiduvvot ollislaš álbmotdearvvašvuođastrategiija mii lea vuođđuduvvon ovdáneapmái , árvoháhkamii ja ođđahutki doaimmaide .
Arbeidet skal være langsiktig , systematisk og helhetlig og være et hovedhensyn i all samfunnsplanlegging , både lokalt og regionalt .	Galgá leat guhkesáigge , systemáhtalaš ja ollislaš bargu , ja dan barggu galgá váldit vuhtii buot servodatplánemis , sihke báikkálaččat ja guvllolaččat .
Det skal stimuleres til ytterligere utvikling av interkommunalt / regionalt samarbeid og prioriteringer når det gjelder tilrettelegging av anlegg for idrett og fysisk aktivitet , herunder friluftsliv , med fokus på universell utforming .	Ferte movttiidahttit ja eanet ovdánahttit suohkaniidgaskasaš / guvllolaš ovttasbargguid ja vuoruhemiid mat gusket valáštallanrusttegiidda ja rumašlaš doaimmaide , dás maiddái olgonastindoaimmat , ja dan barggus galgá oppamáilmmálaš hábmen čalmmustuvvot .
Det skal legges til rette for utvikling av kulturbasert næring og kulturnæringer i Troms .	Galgá láhčit dili ovdánahttit kulturvuođđuduvvon ealáhusa ja kulturealáhusaid Romssas .
Film og filmrelatert virksomhet er under sterk utvikling i Nord Norge .	Filbma ja filbmii guoski doaimmat leat issorasat ovdáneame Davvi-Norggas .
Det må satses både på barn og unge , kompetanseutvikling på alle nivå og på det profesjonelle filmmiljøet .	Fertet vuoruhit sihke mánáid ja nuoraid , gealboovdáneami buot dásiin ja fidnomáhtolaš filbmabirrasiid .
Det er viktig med en god infrastruktur både kulturelt og næringsmessig , og det må legges til rette for en videre utvikling av filmmiljøet i Tromsø representert ved Filmhuset Tvibit og Tromsø internasjonale filmfestival .	Lea deaŧalaš ahte lea buorre infrastruktuvra sihke kultuvrraid ja ealáhusaid ektui , ja ferte láhčit dili viidáseappot ovdánahttit Romssa suohkana filbmabirrasa , nugo Filmhuset Tvibit ja Romssa riikkaidgaskasaš filbmafestivála .
FilmCamp må sikres nødvendig drift og utvikling .	FilmCampii ferte sihkkarastit dárbbašlaš doaimma ja ovdáneami .
Det må sikres finansiering for å gjennomføre intensjonene i Bibliotekreform 2014 .	Ferte sihkkarastit ruhtadeami čađahit Girjerádjosođastusa 2014 áigumušaid .
Utvikling av det profesjonelle kunstområdet er viktig .	Lea deaŧalaš ovdánahttit fidnomáhtolaš dáiddabirrasa .
Troms fylkeskommune vil arbeide for at Tromsø Symfoniorkester bygges ut til et fullt symfoniorkester i løpet av en treårs periode .	Romssa fylkkasuohkan áigu bargat dan badjelii ahte Tromsø Symfoniorkester huksejuvvo ollislaš symfoniijaorkeasttarin golmmajahkásaš áigodagas .
Utnytte de store mulighetene og utfordringene som en eventuell internasjonal OL-søknad gir .	Geavahit daid vejolašvuođaid ja hástalusaid maid vejolaš riikkaidgaskalaš Olympia gilvvutohcamuš mielddisbuvttášii .
Innsatsområder Det skal stimuleres til etablering av gode faglige og kulturelle nettverk som basis for utvikling av regionalt samarbeid , kompetanseheving og bedre utnytting av eksisterende ressurser .	Ulbmilsuorggit Olbmot galget movttiidahttojuvvot ásahit buriid fágalaš ja kultuvrralaš fierpmádagaid vuođđun guvllolaš ovttasbarggu huksemii , máhttobuorideapmái ja dáláš resurssaid buoret geavaheapmái .
For å sikre et mangfold og representativt utvalg av kulturminner og kulturmiljøer må det legges økt vekt på formidling og kompetanseheving både i kommunene og i befolkningen generelt .	Vai šláddjiivuohta sihkkarastojuvvo ja bures ovddasteaddji oassi kulturmuittuin ja kulturbirrasiin seailu , de lea dárbu eambbo deattu bidjat gaskkusteapmái ja máhttobuorideapmái sihke suohkaniin ja álbmogis muđui .
De fysiske samlingene , nett-tjenestene og den kompetansen som finnes ved bibliotekene er en felles ressurs .	Fysalaš čoakkáldagat , fierpmádatbálvalusat ja máhttu mii lea girjerájuin , leat oktasaš resursa .
Det må etableres sterke regionale enheter med gode lokale tilbud , skreddersydd etter behov – hvor også et bokbusstilbud bør inngå .	Ásahuvvot fertejit nana guvllolaš oasit main leat buorit báikkálaš fálaldagat , mat leat hábmejuvvon dárbbuid mielde – maid gaskkas girjebussefálaldatge berre leat .
Skolebibliotekene i fylket må rustes opp i samsvar med kravene i kunnskapsløftet .	Fylkka skuvlagirjerájut berrejit buoriduvvot máhttoloktema skuvlagirjerájuid gáibádusaid ektui .
Det skal utvikles nettbaserte løsninger for formidling av kultur og kulturkunnskap .	Ráhkaduvvot galget fierpmádatvuđot čovdosat kultuvrra ja kulturmáhtuid gaskkusteami várás .
Museer og bibliotek må gis mulighet til å ta ny formidlingsteknologi i bruk .	Museat ja girjerájut fertejit oažžut vejolašvuođa váldit atnui ođđa gulahallanteknologiija .
Det er behov for å etablere arkiv i Troms for å ivareta viktige dokumenter og samlinger , spesielt av privat- og lokalhistorisk karakter , som ellers vil gå tapt .	Dárbu lea ásahit arkiivva Romsii mii seailluha deaŧalaš dokumeanttaid ja čoakkáldagaid , erenoamážit daid mat leat priváhta ja báikegoddehistorjjálaččat , muđui vahágahttit dáid .
Alle elever i grunnskole og videregående skoler i Troms skal sikres et godt kulturtilbud med opplevelse , skaping og læring i møte med profesjonelle kunstnere og kulturinstitusjoner gjennom satsingen ” Den kulturelle skolesekken ” .	Romssas vuođđoskuvllaid ja joatkkaskuvllaid buot ohppiide galgá sihkkarastojuvvot buorre kulturfálaldat mas vásihit , ráhkadit ja ohppet fidnomáhtolaš dáiddáriin ja kulturlágádusain ” kultuvrralaš skuvlalávka ” doaimma olis .
Det skal legges vekt på helsefremmende , forebyggende og rehabiliterende tiltak gjennom en satsing på folkehelsearbeid i Troms med en spesiell vekt på fysisk aktivitet .	Deaddu galgá Romssas leat dearvvašvuođa ovddideaddji , dávddaid áiddasteaddji ja buorideaddji doaibmabijuin dainna lágiin ahte searat biddjojuvvojit álbmotdearvvašvuođa bargguide ja erenoamážit rumašlaš hárjehallamiidda .
Tilbudet til barn og unge skal videreutvikles med en spesiell vekt på barn- og unges egenaktivitet .	Fálaldagat galget viiddiduvvot mánáide ja nuoraide ja vuhtii váldit erenoamážit mánáid ja nuoraid iežaset virkuivuođa .
Det er viktig å skape kulturelle møteplasser der barn og unge kan utvikle kjennskap til og toleranse for hverandres ulike uttrykksformer .	Deaŧalaš lea ráhkadit kultuvrralaš deaivvadanbáikkiid main mánát ja nuorat sáhttet ovdánit dovdat ja gierdat guđet guimmiideaset ilbmadanvugiid .
Frivillige organisasjoner , lag og foreninger skal få bedre økonomi gjennom økt støtte .	Friddjadáhtolaš organisašuvnnat , searvvit ja searvvážat galget oažžut buoret ruhtadili stuorit juolludemiid geažil .
Barn og ungdomsarbeid skal prioriteres .	Mánáid- ja nuoraidbarggut galget vuoruhuvvot .
Arbeidsforholdene for skapende kunstnere i Troms må bedres .	Bargi dáiddáriid bargodilálašvuođat galget buoriduvvot Romssas .
Fylkeskommunen skal bidra til bevaring og formidling av tradisjonsmusikk og støtte aktiviteter innen moderne rytmisk musikk .	Fylkkasuohkan galgá leat mielde seailluheamen ja gaskkusteamen árbevirolaš musihka ja doarjut doaimmaid maidda gullá ođđaáigásaš rytmalaš musihkka .
Kulturinstitusjonene i Troms må sikres en fortsatt utvikling .	Kulturlágádusat fertejit sihkkarastojuvvot joatkevaš ovdáneami Romssas .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Fylkeskommunen må gis større økonomisk og politisk handlingsrom ved at statlige tilskuddsordninger innen kulturfeltet i større grad underlegges regionale prioriteringer .	Riikkalaš dási oasáluš • Fylkkasuohkanii ferte addojuvvot stuorit ekonomalaš ja politihkalaš doaibmanviidodat dainna lágiin ahte kultursuorggi stáhtalaš doarjjaortnegat eambbo biddjojuvvojit guvllolaš vuoruhemiid háldui .
• Det forutsettes en fortsatt utbygging av de profesjonelle kulturinstitusjonene .	• Ovdehuvvo ahte fidnomáhtolaš kulturlágádusat huksejuvvojit ain eambbo .
• Staten må øke sin innsats med hensyn til samisk kultur og utbygging av samiske sentra .	• Stáhta ferte stuoridit iežas oasi maid bidjá sámi kultuvrii ja sámi guovddážiid huksemii .
Samiske interesser	Sámi beroštumit
Revisjon av samarbeidsavtalen Samarbeidsavtalen skal revideres i 2007 og vil kunne medføre endringer i innsatsområder og prioriteringer .	Ovttasbargošiehtadusa dárkkisteapmi Ovttasbargošiehtadus galgá dárkkistuvvot 2007:s , ja dat soaitá dagahit ahte áŋgiruššansuorggit ja vuoruheamit rivdet .
En fortsatt satsing på samiske språk- og kultursentra som verktøy for bevaring og utvikling av samisk språk og kultur vil stå sentralt .	Viidáseappot vuoruhat sámi giella- ja kulturguovddážiid leat deaŧalaš sámegiela ja kultuvrra seailluheapmái ja ovddideapmái .
Flere av sentrene står ovenfor utbyggingsbehov , dette gjelder både Ája Samisk Senter og Várdobáiki samisk Senter .	Máŋgga guovddážis leat huksendárbbut , dat guoská sihke Ája Sámi Guovddážii ja Várdobáiki sámi guovddážii .
En samling av samiske funksjoner i fylket i større overbygninger knyttet til disse sentrene vil bli aktualisert i perioden .	Čohkket sámi doaimmaid fylkkas ovtta sadjái daid guovddážiid oktavuođas lea áigeguovdil áigodagas .
Fremover vil utvikling av samisk reiseliv i Troms måtte vies mye større oppmerksomhet .	Ovddasguvlui ferte čájehit stuorát fuomášumi Romssa sámi mátkeealáhusa ovddideapmái .
Det samme gjelder næringskombinasjoner , her vil det være viktig å følge opp regjeringens bebudede verdiskapingsprogram .	Seamma guoská lotnolasealáhusaide ja dán oktavuođas lea deaŧalaš čuovvolit ráđđehusa árvoháhkanprográmma .
Troms synes å sakke akterut i forhold til andre samiske områder .	Romsa orru dego bázahallamin eará sámi guovlluid ektui .
De samiske dimensjonene innen regionalisering og nordområdeutvikling må fortsatt ivaretas .	Sámi beliid regionáliseremis ja davveguovlloovddideamis fertet ain áimmahuššat .
Partene vil legge forholdene til rette for at samene skal kunne bevare og utvikle sitt språk , sin kultur , sitt samfunnsliv og sine næringsveier i Troms fylke .	Šiehtadusabealit áigot lágidit dilálašvuođaid nu , ahte sámit sáhttet seailluhit ja ovddidit gielaset , kultuvrraset , servodateallimeaset ja ealáhusaideaset Romssa fylkkas .
Partene vil videre søke å samordne politikkutviklingen med sikte på bærekraftige , levende og framtidsrettede samfunn både for urfolk og øvrige beboere i nord .	Šiehtadusbealit áigot dasto oktiiheivehit politihkalaš ovdáneami nu ahte sihke álgoálbmogis ja eará ássiin davvin lea ceavzilis , eallinnávccalaš ja ovddosguvlui geahčči servodat .
Kultur og språk Gjennomføring av tiltak , inkludert satsing på samiske senter ; Aja Samiske Senter og Vardobaiki , ønske om å realisere Ullsfjord og Senja språksenter , opplæring i samisk språk og kultur , inkludert bruken av samiske stedsnavn .	Šiehtadusas lea áigumuš bidjat searaid dáidda guovdilis surggiide : Kultuvra ja giella • Doaibmabijuid čađaheapmi , maiddái sámi guovddážiid dáfus , Ája Sámi Guovddáš ja Várdobáiki , sávaldat oažžut áigái Moskavuona ja Sáčča giellaguovddážiid , sámegiela ja kultuvrra oahpaheapmi , ja maiddái sámi báikenamaid geavaheapmi .
Det skal samarbeides nærmere om museumsvirksomhet og bibliotektilbud .	Ovttasbargu galgá maid fátmmastit museadoaimmaid ja girjerádjofálaldagaid .
Partene skal inngå et mer forpliktende samarbeid i forvaltningen av kulturminner .	Šiehtadusbealit áigot dahkat šiehtadusa mii eambbo geatnegahttá kulturmuittuid hálddašemiid .
Partene vil styrke formidlingen av samisk kultur og kulturforståelse , og vil legge forholdene til rette for levedyktige samiske foreninger i Troms .	Šiehtadusbealit áigot nannet sámi kultuvrra ja kulturipmárdusa gaskkusteami , ja áigot lágidit nu ahte leat ealli sámi searvvit Romssas .
Regional utvikling Sametinget vil delta i regionale utviklingsprosesser og partene vil inngå forpliktende samarbeidsavtaler knyttet til utvikling av samiske samfunn i Troms .	Guvllolaš ovdáneapmi Sámediggi áigo searvat guvllolaš ovddidanproseassaide ja šiehtadusbealit áigot dahkat geatnegahtti ovttasbargošiehtadusa man ulbmil lea ovddidit sámi servodagaid Romssas .
Nordområdeutvikling Norge har behov for å utvikle en mer aktiv nordområdepolitikk .	Davveguovloovdáneapmi Norggas lea dárbu ovddidit davveguovlopolitihka mii buorebut doaibmá .
Utfordringen er å utvikle en nordområdestrategi i et grenseoverskridende perspektiv der urfolksinteressene integreres .	Hástalus lea ovddidit davveguovlostrategiija rádjerasttideaddji perspektiivvas , mas álgoálbmotberoštumit leat mielde .
Sametinget og Troms fylkeskommune har forpliktet seg til å holde øye med hverandres interesser i de aktuelle fora .	Sámediggi ja Romssa fylkkasuohkkan leat geatnegahttán iežaset atnit čalmmis goabbat guoimmiska beroštumiid áigeguovdilis deaivvadanbáikkiin .
Strategien bør omfatte både nasjonale og grenseoverskridene tiltak .	• Strategiija berre siskkildit riikkalaš ja rádjerasttideaddji doaibmabijuid .
Det arktiske samarbeidet , Barentssamarbeidet , Norges bilaterale arbeid i forhold andre arktiske stater , EU . ' s nordlige dimensjon og arktiske vindu , Nordkalottsamarbeidet og arbeidet i Northern Forum , inkluderes .	Árktalaš ovttasbargu , Barents-ovttasbargu , Norgga bilaterála bargu eará árktalaš stáhtaid ektui , EO davveguovlluid dimenšuvdna ja árktalaš luŋká , Davvekalohttabargu ja dat bargu maid Northern Forum dahká , leat mielde .
Sametinget og Troms fylkeskommune må samarbeide om å påvirke de nasjonale rammebetingelsene for å skape livskraftige lokalsamfunn i Troms .	• Sámediggi ja Romssa fylkkasuohkan fertejit bargat ovttasráđiid vai sáhttet váikkuhit riikkalaš rápmaeavttuide nu ahte lea vejolaš hukset eallinnávccalaš báikkálaš servodagaid Romssas .
7.2 Kvenene – en nasjonal minoritet Kvenene er en nasjonal minoritet med lang historie i Troms .	7.2 Kvenat – riikka unnitlohkosaš álbmot Kvenat leat riikka unnitlohkosaš álbmot mas lea guhkes historjá Romssas .
Den nasjonale ressursinnsatsen for dokumentasjon og synliggjøring av kvensk kultur gir ikke gode nok rammebetingelser for kvenske kultursatsinger i Troms .	Riikkalaš resurssat mat biddjojuvvojit kvenalaš kultuvrra dokumentašuvdnii ja oidnosiibuktimii , eai leat doarvái buorit rápmaeavttut kvenalaš kultuvrra ovddideapmái Romssas .
Fylkeskommunen vil bidra til å realisere Halti Nasjonalpark og Kvenkultursenteret i Nordreisa .	Fylkkasuohkan áigu leat mielde Halti álbmotmeahci ja Ráissa kvenalaš kulturguovddáža ásaheamis .
Arbeidet med å styrke det kvensk / finske språkets stilling i skoleverket må videreføres .	Dárbu lea joatkit kvena- / suomagiela nannema skuvlaásahusas .
Innsatsområder • Fylkeskommunen må være politisk pådriver for å få etablert statlige virkemidler som gjør det mulig å realisere kvenske kultursatsinger i et regionalt samarbeid .	Ulbmilsuorggit • Fylkkasuohkan ferte leat politihkalaš álššaiduhtti vai ásahuvvojit stáhtalaš váikkuhangaskaoamit mat dahket vejolažžan čađahit kvenalaš kultuvrabargguid guvllolaš ovttasbargguin .
Fylkeskommunen vil bidra til å realisere Kvenkultursenteret i Nordreisa .	Fylkkasuohkan áigu leat mielde Ráissa kvenalaš kulturguovddáža ásaheamis .
• Gjennom samarbeid med kvenene og deres organisasjoner må fylkeskommunen bidra til å finne frem til tiltak som kan styrke den kvenske revitaliseringen .	• Ovttasráđiid kvenaiguin ja sin organisašuvnnaiguin fylkkasuohkan ferte gávdnat doaibmabijuid maiguin sáhttet nannet kvenalaš revitaliserema .
• Arbeidet med å styrke det finske språkets stilling i skoleverket må videreføres .	Maiddái lea deaŧalaš seailluhit kvenalaš beliid museadoaimmain , ja maiddái dutkandoaimmain .
Samtidig er det viktig å støtte de levende kvenske kulturytringer av i dag innen bl.a. media , kunst , litteratur og musikk .	Seammás lea deaŧalaš doarjut otnáš ealli kvenalaš kulturilbmagiid , ee. media , dáidaga , girjjálašvuođa ja musihka .
Grunnleggende forutsetninger for offentlig sektor	Almmolaš suorggi vuođđudeaddji eavttut
Fylkesplanen legger til grunn følgende overordnet mål for tjenesteyting : Opprettholde og utvikle samfunnsservice og gode levevilkår til innbyggerne i alle deler av fylket .	Fylkkaplána bidjá vuođđunis čuovvovaš bajimuš bálvalanulbmiliid : Bisuhit ja buoridit servodatbálvalusaid ja buriid eallineavttuid buot ássiide fylkkas ja juohke oasis .
En realisering av målsettingen betinger innsats på flere nivåer .	Jos ulbmiliid galggaš leat vejolaš čađahit , de fertejit searat biddjojuvvot máŋgga dássái .
Fylkeskommunen har viktige utviklings- og tjenesteoppgaver som det må forutsettes at den gis et økonomisk grunnlag og et nødvendig handlingsrom for å løse .	Fylkkasuohkanis leat deaŧalaš ovddádus- ja bálvalusdoaimmat maidda fertet jáhkkimis juolluduvvot ekonomalaš vuođu ja dárbbašlaš doaibmanfriddjavuođa .
Også statlige ansvarsområder må ivaretas på en helhetlig måte ut fra innbyggernes behov .	Maiddái stáhtalaš ovddasvástádussuorggit fertejit bisuhuvvot ássiid dárbbuid mielde oppalaččat ja dohkálaččat .
Eventuelle endringer i virkemidler som differensiert arbeidsgiveravgift og tiltakssonen vil , i tillegg til de konsekvenser det får for næringsutvikling ( se kap 4 ) , også kunne få stor betydning for muligheten for å opprettholde samfunnsservice / levevilkår .	Jos bohtet nuppástusat dakkár váikkuhangaskaomiide go heivehuvvon bargoaddidivdagii ja doaibmaguvlui , de dat lassin dasa maid váikkuhit ealáhusovdáneapmái ( geahča kap 4 ) , maiddái čuhcet vejolašvuođaide bisuhit servodatbálvalusaid / eallindási .
8.1 Kommuner Tross økte inntektsoverføringer til kommunesektoren de tre siste årene har kommunene i Troms fått redusert handlefrihet og økt gjeldsbyrde .	8.1 Suohkanat Vaikko suohkansuorgi lea ožžon lassi dietnasiid daid golbma maŋimuš jagiid , de leat Romssa suohkanat ožžon unnit doaibmanfriddjavuođa ja sin vealgenoađđi lea lassánan .
Netto driftsresultat i Troms kommunene er gjennomgående lavere enn landsgjennomsnittet .	Romssa suohkaniin lea viehka ollu heajut netto doaibmaboađus go dat mii lea riikka gaskamearri .
Pr mars 2007 er 5 av fylkets 25 kommuner i ROBEK-registeret , en nedgang på 7 kommuner siste to år .	Njukčamánu 2007 ledje 5 suohkana fylkka 25 suohkanis ROBEK-registaris , ja dat lea 7 suohkana unnit go guokte jagi áigi .
ROBEK-kommuner kan ikke ta opp lån eller inngå langsiktige leieavtaler uten Fylkesmannens godkjenning .	ROBEK-suohkanat eai sáhte váldit loana dahje dahkat guhkitáigge láigošiehtadusaid almmá Fylkkamánni dohkkeheami haga .
Lånegjelden per innbygger er høyere enn landsgjennomsnittet i 23 av fylkets kommuner .	23 suohkanis fylkkas lea stuorát vealgi olmmošlogu ektui go riikkas gaskamearálaččat lea .
Kun 523 av fylkets 25 kommuner hadde befolkningsøkning i 2006 .	Dušše 523 suohkanis 25 suohkaniin lassánii olmmošlohku 2006:s .
Øvrige kommuner hadde nedgang eller uendret folketall .	Eará suohkaniin fas olmmošlohku njiejai dahje bisui seamma dásis .
Hoveddelen av kommunenes inntekter bestemmes av befolkningens størrelse og alderssammensetning .	Váldooassi suohkaniid dietnasis mearriduvvo olmmošlogus ja álbmoga jahkečoahkádusas .
Befolkningsstrukturen i mange av distriktskommunene , med relativt lav andel unge kvinner og en høy andel eldre innbyggere , tilsier en klar endring i flyttestrømmene til fordel for distriktskommunene dersom utviklingen skal reverseres .	Máŋgga boaittobealsuohkanis leat unnán nuorra nissonolbmot ja ollu vuorraset olbmot , ja dat mearkkaša ahte fárrenminsttar ferte rievdat nu ahte šaddá boaittobealsuohkaniidda ovdamunnin jus daid ovdánemiid galgá rievdadit .
I tillegg er det økning i antall ressurskrevende brukere , både barn i barnehage og skole og unge under 66 år i institusjon .	Dasa lassin leat resursagáibideaddji geavaheaddjit lassánan , sihke mánát mánáidgárddiin ja skuvllain ja nuorat vuollel 66 jagi ásahusain .
Selv om den statlige finansieringsordningen knyttet til ressurskrevende brukere er bedret , så ligger det en betydelig kommunal egenandel i bunnen før den statlige finansieringen slår inn .	Vaikko stáhtalaš ruhtadanortnegat mat gusket resursagáibideaddji geavaheddjiide leat lassánan , de galget suohkanat máksit stuorra iežasoasi ovdal go olahit stáhtalaš ruhtadeami .
I små kommuner med befolkningsnedgang er dette en stor utfordring økonomisk .	Unna suohkaniin gos olmmošlohku leat njiedjan šaddá dát stuorra ekonomalaš hástalussan .
I en tid der overføringene til kommunesektoren er økt over flere år og den nasjonale og private økonomien er veldig sterk er det en ekstra stor utfordring å redusere aktivitetsnivået slik at aktiviteten er tilpasset inntektsnivået .	Dál go ruhtadeamit suohkansuorgái leat lassánan daid maŋemus jagiid ja riikkalaš ja priváhta ekonomiija lea hui nanus , de lea suohkaniin stuorra hástalus geahpedit doaibmandási nu ahte doaimmat leat heivehuvvon dienasdássái .
Bardu , Tromsø , Lyngen , Harstad og Målselv	Beardu , Romsa , Ivgu , Hárštá ja Málatvuopmi
KOSTRA 24 har bidratt til at det nå finnes nøkkeltall som muliggjør sammenligning mellom kommuner .	KOSTRA 24 lea váikkuhan dasa ahte dál gávdnojit čoavddalogut mat dahket vejolažžan buohtastahttit suohkaniid .
Kommunene i Troms har imidlertid jevnt over større klimatiske og geografiske utfordringer i å utføre de kommunale kjernetjenestene sammenlignet med gjennomsnittet av landets kommuner .	Romssa suohkaniin leat almmatge stuorát dálkkádatlaš ja geográfalaš hástalusat doaimmahit suohkanlaš vuođđobálvalusaid go muđui riikkas gaskamearálaččat lea .
Dette bidrar til at disse kommunene vanskelig kan være like kostnadseffektiv som ” gjennomsnittskommunen ” , og bidrar til at kommunene i Troms kommer ut med høyere enhetskostnader eller kostnader per bruker av de forskjellige tjenestene .	Dat dagaha ahte dát suohkanat eai sáhte leat seamma beaktilat goluid ektui go “ gaskamearálaš suohkan ” , ja dat váikkuha dasa ahte Romssa suohkaniin máŋgga bálvalusa dáfus leat stuorát ovttadatgolut ja golut juohke geavaheaddji ektui .
KOSTRA nøkkeltall sier ikke noe om kvaliteten på tjenestene , men bedre barnehagedekning , høyere andeler elever i grunnskole som får spesialundervisning samt bedre sykehjemsdekning i Troms enn gjennomsnittet i landet indikerer god kvalitet i tjenestetilbudet .	KOSTRA čoavddalogut eai muital maidege bálvalusaid kvalitehta birra , muhto buoret mánáidgárdefálaldat , eanet vuođđoskuvlaoahppit geat ožžot sierraoahpahusa ja buoret buhcciidruoktofálaldat Romssas go riikkas gaskamearálaččat leat , geažuha ahte bálvalusfálaldagain lea buorre kvalitehta .
Kommunene har i økende grad problemer med rekruttering og vedlikehold av fagmiljøer innen flere fagdisipliner , eksempelvis teknisk sektor og arealplanlegging .	Suohkaniin leat lassánan váttisvuođat oččodit ja áimmahuššat fágabirrasiid dihto fágasurggiin , omd. teknalaš suorggis ja areálaplánemis .
Svaret på denne utfordringen kan være etablering av regionale fagmiljøer .	Dán hástálusa sáhtášii čoavdit go ásaha guvllolaš fágabirrasiid .
Det er etablert prosjekter for økt kommunalt samarbeid på flere felt , bl.a. Halti plankontor og kommunalt / fylkeskommunalt innkjøpssamarbeid og leverandørutvikling .	Leat álggahuvvon prošeavttat mat galget lasihit suohkanlaš ovttasbarggu máŋgga suorggis , e.e. Hálti plánenkantuvrra ja suohkanlaš / fylkkasuohkanlaš gávppašanovttasbargu ja lágideaddjiovddideapmi .
Det kan være aktuelt med flere slike initiativ .	Sáhttá leat áigeguovdil álggahit eanet diekkár álgagiid .
8.2 Fylkeskommunen Troms fylkeskommune har over mange år gjennomført betydelige kostnadsreduserende tiltak som har medført kutt i tjenestetilbud til befolkningen i Troms .	8.2 Fylkkasuohkan Romssa fylkkasuohkan lea máŋga jagi čađahan arvat goluid unnideaddji doaibmabijuid , mat leat dagahan dan ahte Romssas bálvalusfálaldagat leat unnon álbmogii .
Etter at fylkeskommunens rolle innenfor helsesektoren ble redusert , er imidlertid rollen som regional utviklingsaktør satt sterkere i fokus .	Maŋŋilgo fylkkasuohkana rolla dearvvašvuođa suorggis unniduvvui , de guvllolaš ovddideaddji rolla lea boahtán eambbo ovdan .
Fylkeskommunene har fått økt myndighet i forvaltningen av de distrikts- og regionalpolitiske virkemidlene .	Fylkkasuohkaniidda leat addojuvvon eanet váldi hálddašit guovlo- ja guovlopolitihkalaš váikkuhangaskaomiiguin .
I denne sammenheng vil bevilgningsnivået til ulike typer virkemidler være av betydning også for fylkeskommunens styrke som utviklingsaktør i et regionalt partnerskap , jf hovedtema 2 - Næringsutvikling .	Dán oktavuođas iešguđetlágan váikkuhangaskaomiid juolludandássi šaddá leat deaŧalaš maiddái fylkkasuohkana váldái doaibmat ovddideaddjin guvllolaš bargoguoibmevuođas , vrd. váldofáttá 2 - Ealáhusovddideapmi .
Innsatsområder ( kommuner og fylkeskommuner ) Offentlige tjenester og infrastruktur , både mht lokalisering og kvalitet , er en kritisk faktor for sysselsetting , bosetting og levevilkår .	Ulbmilsuorggit ( suohkanat ja fylkkasuohkanat ) Almmolaš bálvalusat ja siskkáldas struktuvra , sihke báikkiid ja kvalitehta dáfus , leat kritihkalaš bealit bargosadjedillái , ássamiidda ja eallindillái .
Det vil være viktig å finne strategier for å sikre tjenestetilbudet .	Deaŧalaš lea gávdnat strategiijaid maiguin sáhttit sihkkarastit bálvalusfálaldagaid .
• Det må iverksettes utviklingsarbeid omkring nye samarbeidsformer og stimuleres til ytterligere utvikling av interkommunale / regionale samarbeid om tjenesteproduksjon , herunder også samarbeid om kompetanseressurser på ulike områder .	• Johtui ferte biddjojuvvot bargu mii ovddida ođđa ovttasbarganvugiid ja mii movttiidahttá suohkaniid eambbo ovddidit iežaset suohkaniidgaskasaš / guvllolaš ovttasbarggu bálvalusbuvttadeamis , ja dás maid iešguđetlágan surggiid máhttoresurssaid geavaheamis .
Bidrag fra nasjonalt nivå rettet mot kommuner og fylkeskommuner • Inntektssystemet må legges om slik at nedgang i folketallet ikke får like sterke utslag i form av reduserte overføringer som i dag .	Riikkalaš dási oasáluš suohkaniid ja fylkkasuohkaniid ektui • Dinestussystema ferte nuppástuvvat vai olmmošlogu njiedjamat eai čuoze nu garrasit unniduvvon juolludemiid geažil , nugo odne .
Kommuner som må planlegge med avtakende folketall som ramme møter sterke utfordringer knyttet til tjenesteproduksjonen , samtidig som inntektsgrunnlaget svekkes .	Suohkanat mat fertejit plánet dan vuođul ahte olmmošlohku unnu , deaividit garra hástalusaid bálvalusbuvttadeamis , ja seammás dainna ahte dinestusvuođđu hedjona .
Også kommuner med befolkningsvekst får endringer i utgiftsbehov som må kompenseres .	Maiddái dainge suohkaniin main olmmošlohku stuorru , nuppástuvvet gollodárbbut , mat fertejit buhttejuvvot .
• Nord-Norge tilskuddet må i hvert statsbudsjett justeres i takt med prisutviklingen .	• Davvi-Norgga juolludeapmi ferte juohke stáhtabušeahtas heivehuvvot haddegoarŋuma mielde .
Kommune-STat-RApportering	Kommune-Stat-RApportering
Videre må overføringene økes tilsvarende når kommunesektoren pålegges nye oppgaver .	Dasto fertejit juolluduvvon ruhtasumit stuorrut heivvolaččat go suohkansuorgái biddjojuvvojit ođđa doaimmat .
Kommunesektoren må gis økt handlingsrom ved at statlig detaljstyring gjennom regelverk og rapporteringskrav blir reellt redusert .	Suohkansuorgái ferte addojuvvot eanet doaibmanfriddjavuohta dainna lágiin ahte stáhtalaš stivren láhkaásahusa unnimus čuoggáid mielde ja dieđihangáibádus duođaid geahpeduvvo .
8.3 Statlige arbeidsplasser Statlige virksomheter er inne i og står ventelig overfor ytterligere omstruktureringer .	8.3 Stáhtalaš bargosajit Stáhtalaš doaimmat leat struktuvrralaččat nuppástuvvame ja nuppástuvvet várra ain eambbo vel .
Blant annet er arbeidsmarkedsetaten og trygdeetaten er nå sammenslått til Norsk arbeids- og velferdsetat ( NAV ) .	Čielga ulbmil leat álkidahttit ja eanet ulbmillažžan dahkat doaimmaid , vuolidit bargguhisvuođa ja olbmuid logu geat ožžot veahkkeruđa .
Reformen blir omtalt som Norges største forvaltningsreform , men foregår i stor grad uten regional politisk medvirkning .	Dovddahuvvo ballu ahte oktii časkin sáhttá mielddisbuktit ahte sihke bálvalusat ja bargosajit guovdduštuvvojit dađistaga go ođastus čađahuvvo .
Det finnes liten informasjon om hvordan reformen vil påvirke antall og fordeling av NAVarbeidsplasser i kommunene .	Ođastus máinnašuvvo leat Norgga stuorámus hálddašanođastus , muhto stuorra oassi dáhpáhuvvá almmá guvllolaš politihkalaš váikkuheami haga .
Med målsetting om større formåls- og kostnadseffektivitet hadde tidligere regjering lagt opp til sterkere grad av utlokalisering av statlige oppgaver .	Leat uhcán dieđut dan birra mo ođastus váikkuha bargosajiid lohkui ja dasa mo NAV-bargosajit juhkkojuvvojit suohkaniidda .
Geografisk fordeling av statlige oppgaver vil blant annet kunne bidra til å styrke kompetansemiljø i regionene og regional vekstkraft .	Dainna áigumušain ahte njuovžilvuohta buorrána ulbmiliid ja goluid dáfus , lea ovddeš ráđđehus sirdán eanet stáhtalaš doaimmaid guovlluide .
Videre viser erfaringer fra Norge og utlandet at lokalisering av statlige tilsyn utenfor hovedstaden gir mer stabil arbeidskraft og senkede driftskostnader .	Vuođđojurdda lea buorre . Stáhtalaš doaimmaid geográfalaš juogadeapmi lea e.e. mielde nanneme guovlluid máhttobirrasiid ja guovlluid šaddanfámu .
Det er igangsatt prosjekt med sikte på å bidra til etablering / flytting av flere statlige arbeidsplasser til fylket , bla .	Dasto oidno vásáhusain mat lea leamaš Norggas ja olgoriikkas , ahte stáhtalaš bearráigeahču sirdimat eret oaivegávpogis addet bissovaš bargoveaga ja unnidit doaibmagoluid .
Innsatsområde • Kommuner , regionråd og fylkeskommunen må samarbeide om valg av strategier med siktemål å få utlokalisert statlige arbeidsplasser til Troms fylke .	Ulbmilsuorggit • Suohkanat , guovloráđit ja fylkkasuohkan fertejit bargat ovttasráđiid strategiijaid válljemis dainna ulbmiliin ahte oažžut stáhtalaš bargosajiid sirdit Romssa fylkii .
Samarbeidet må tuftes på en objektiv gjennomgang av ulike lokaliteters fortrinn fulgt opp lojalt med bakgrunn i et felles landsdelsperspektiv , jf kap 3.4 .	Ovttasbarggu vuođđu ferte leat objektiiva geahčadeapmi mas iešguđetge báikki ovdamunit váldojuvvojit ovdan ja dorjojuvvojit oskkáldasat oktasaš riikkaoasseperspektiivvas , vrd. kap 3.4 .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Fortsette arbeidet med utlokalisering av statlige arbeidsplasser .	Riikkalaš dási oasáluš • Joatkit stáhtalaš bargosajiid sirdimiid barggu .
• Lokaliteter i Troms vil ha gode forutsetninger for å kunne ivareta oppgaver som krever ulike typer kompetanse .	• Romssas bargosadjebáikkiin leat buorit vejolašvuođat váldit vára doaimmain mat gáibidit sierralágan máhtuid .
Ved kommende statlige utlokaliseringer forventes det at det også vil skje etableringer i Troms fylke .	Go stáhtalaš bargosajit boahtteáiggis ain sirdojuvvojit , de lea vuordámuš ahte dat ásahuvvojit maiddái Romssa fylkiige .
Ved kommende statlige utlokaliseringer forventes det at arbeidsplasser også legges til de kommunene i Troms som har tapt mange offentlige / statlige arbeidsplasser .	Go stáhtalaš bargosajit boahtteáiggis sirdojuvvojit , de vurdojuvvo maid ahte bargosajit ásahuvvojit daidda Romssa suohkaniidda mat leat massán ollu almmolaš / stáhtalaš bargosajiid .
• Ved omstillinger av statlig virksomhet må brukernes tilgjengelighet til tjenestene ivaretas .	• Go stáhtalaš doaibma nuppástuvvá , de ferte vuhtii váldojuvvot ahte dan bálvalusat leat geavaheddjiid olámuttos .
• Ved omlegginger av offentlige og halvoffentlige tilbud må det utarbeides regnskap over totalkostnadene bl.a. for å unngå at økte transportkostnader for befolkning og næringsliv nøytraliserer en eventuell effektiviseringsgevinst for en gitt etat eller et foretak .	Go almmolaš ja beallealmmolaš fálaldagat nuppástuvvet , de fertejit buot golut meroštallojuvvot rehketdoaluin , ee. eastadan dihte ahte dihto etáhta dahje doaimma nuppástus buktá olbmuide ja ealáhusdoaimmaide stuorit fievrrádusgoluid , mat dasto leat duššadan vejolaš njuovžžálmahttinovdamuniid .
Sentrale myndigheter må påse at slike regnskap offentliggjøres og legges til grunn når beslutninger om omstruktureringer innen ulike statlige virksomheter fattes .	Bajimus eiseválddit fertejit geahččat bearrái ahte dakkár rehketdoalut almmuhuvvojit ja biddjojuvvojit mearrádusvuođđun iešguđetlágan stáhtalaš doaimmaid nuppástuhttimii .
8.4 Spesialisthelsetjenesten Nasjonal helseplan 2007-2010 slår fast viktige prinsipper om at hele befolkningen har krav på likeverdige helsetjenester uavhengig av alder , bosted og kjønn , og at sosiale ulikheter skal motvirkes .	8.4 Spesialistadearvvašvuođabálvalus Riikkalaš dearvvašvuođaplána 2007–2010 aiddostahttá deaŧalaš vuođđojurdagiid ahte olles álbmogis lea vuoigatvuohta ovttaárvosaš dearvvašvuođabálvalusaide sorjjaskeahttá agis , orrunsajis ja sohkabealis , ja ahte sosiála erohusaid galgá caggat .
Innsatsene i spesialisthelsetjenesten og primærhelsetjenesten må samordnes for å sikre et helhetlig behandlingstilbud til hele befolkningen .	Spesialistadearvvašvuođabálvalusa ja vuođđodearvvašvuođabálvalusa ferte oktiiheivehit vai sihkkarastá ollislaš dálkkodanfálaldaga olles álbmogii .
Spesialisthelsetjenesten innehar et erfaringsgrunnlag og kompetanse som vil være viktig i folkehelsearbeidet .	Spesialistadearvvašvuođabálvalusas leat vásáhusat ja gealbu mat leat deaŧalaččat álbmotdearvvašvuođabarggus .
Det forutsettes at spesialisthelsetjenesten skal bidra i folkehelsearbeidet .	Eaktuduvvo ahte spesialistadearvvašvuođabálvalus galgá leat mielde álbmotdearvvašvuođabarggus .
Bidrag fra nasjonalt nivå • UNN må videreutvikles som fullverdig universitetsklinikk , som kompetansegrunnlag for helsetjenesten i hele landsdelen .	Riikkalaš dási oasáluš • Davvi-Norgga universitehtabuohcceviessu ( UNN ) ferte huksejuvvot ain eambbo vai lea dievas universitehtaklinihkka ja olles riikkaoasi dearvvašvuođabálvalusa máhttovuođđu .
• Staten må videreføre den velfungerende og desentraliserte spesialisthelsetjenesten i Troms .	• Stáhta ferte joatkit buresdoaibmi ja lávdaduvvon spesialistadearvvašvuođabálvalusain Romssas .
Psykiatrisk avdeling UNN ( Åsgård ) og de psykiatriske poliklinikkene i fylket må styrkes .	Psykiatriija ossodat UNN ( Åsgård ) ja psykiatriija poliklinihkat fertejit nannejuvvot fylkkas .
Utbyggingen av de psykiatriske sentra i nord- og midtfylket må gjennomføres i henhold til vedtatt opptrappingsplan for psykisk helsevern i Troms .	Psykiatriija guovddážiid huksen davvi- ja gaskafylkkas ferte čađahuvvot Romssa psykalaš dearvvašvuođafuola huksenplána mielde .
Ambulansetjenesten og øvrig akuttmedisinsk tjeneste , som er spesialisthelsetjenestens forlengede arm inn i lokalsamfunnet , må opprettholdes og videreutvikles .	Buohccebiilabálvalus ja eará heahtemedisiidnalaš bálvalusat , mat leat spesialistadearvvašvuođabálvalusa guhkiduvvon giehta báikegottiin , ferte bisuhuvvot ja buoriduvvot .
• Driften ved føde- og sykestuene i Lenvik og Nordreisa samt ved fødeavdelingen og akuttmottaket i Harstad må sikres .	• Doaibma ferte sihkkarastojuvvot Leaŋgáviikka ja Ráissa riegádahttin- ja buohcceviesuin , ja maiddá Háršttá riegádahttin- ja heahteviesus .
• Etablering av Distriktsmedisinsk senter i Lenvik og Nordreisa .	• Guovlomedisiidnalaš guovddáš ferte ásahuvvot Leaŋgáviikii ja Ráisii .
• Viken senter for psykiatri og sjelesorg er en Modum Bad modell i nord , som vil styrke en nasjonal kapasitet innen området psykiatri .	• ” Viken ” - guovddáš psykiatriija ja siellodivššu várás davvin lea Modum Bad málle mielde , ja dat nanne riikkalaš searaid psykiatriijas .
• Troms militære sykehus skal fortsatt utgjøre en viktig del av spesialisthelsetjenesten , denne tjenesten bør utvikles og styrkes .	• Romssa militearabuohcceviessu galgá joatkit spesialistadearvvašvuođa deaŧalaš oassin , dát bálvalus berre viiddiduvvot ja nannejuvvot .
• Ta lokale sykestuer i bruk som en del av spesialisthelsetjenestens beredskap .	• Váldit báikkálaš buohcceviesu atnui dego spesialistadearvvašvuođabálvalusa válmmašvuođa oassin .
• Nasjonalt Senter for Telemedisin må gis vekstmuligheter slik at man ved hjelp av telemedisinske tjenester kan gi bedre tilgjengelighet til helsetjenester i distriktene på en kostnadseffektiv måte .	• ” Nasjonalt Senter for Telemedisin ” ferte oažžut vejolašvuođaid ovdánit , nu ahte telemedisiidnalaš bálvalusaiguin lea guovlluin álkit olahit dearvvašvuođabálvalusaid uhcit goluid vuogi mielde .
• Plan- og beslutningsprosesser i Helse Nord må foregå i offentlighet .	• Davvi Dearvvašvuođa plána- ja mearridanproseassat fertejit leat almmolaččat .
8.5 Forsvarets betydning for regional utvikling i Troms Forsvarets opprettholdelse av stabilitet gjennom tilstrekkelig tilstedeværelse i nordområdene vil fortsatt være en sentral rammebetingelse for samfunns- og næringsutvikling i nord .	8.5 Suodjalusa mearkkašupmi guvllolaš ovdáneapmái Romssas Suodjalus doarvái doaimmaiguin davveguovlluin doalaha ahte stáđisvuohta lea ain guovddáš rápmaeaktu servodat- ja ealáhusovdáneapmái davvin .
I Forsvarets nye struktur skal Indre Troms fungere som et tyngdepunkt for Hæren , og Sjøforsvaret skal være representert i Harstad og Tromsø .	Suodjalusa ođđa struktuvrras galgá siskkit Romsa doaibmat soahteveaga deaŧaleamos guovlun , ja Mearrasuodjalus galgá leat Háršttás ja Romssas .
Luftforsvaret vil fortsatt være sentral i Midt-Troms gjennom det nasjonale maritime luftovervåkningssenteret i Sørreisa og ved Bardufoss flystasjon .	Áibmosuodjalus áigu ain leat Gaska-Romssas , go das lea riikkalaš maritiibma áibmobearráigeahččanguovddáš Ráisavuonas ja Bearddu girdihámmanis .
I Troms er sivil og militær infrastruktur bygd opp for å gi Forsvaret gode rammebetingelser .	Romsii lea huksejuvvon siviila ja militeara infrastruktuvra , vai Suodjalusas leat buorit rápmaeavttut .
Forsvarets fokus dreies nå i større grad mot et kapitalintensivt forsvar .	Suodjalus čalmmusta dál eambbo dasa ahte galgá leat kapitálaintensiiva suodjalus .
Derfor må Forsvarets omstilling innebære en breiere satsing på sivil-militært samarbeid .	Danne Suodjalusa nuppástusat fertejit fátmmastit buoret siviilamiliteara ovttasbarggu .
Dette får store konsekvenser for Troms .	Dat váikkuha ollu Romsii .
Forsvarspolitisk er det også høye ambisjoner for alliert trening i Nord-Norge og Troms .	Suodjaluspolitihkas lea maid garra háliidus oažžut Davvi-Norgii ja Romsii min vearjolihtolaččaid hárjehallat .
St. prp. Nr 42 omtalte moderniseringen av Forsvaret i perioden 2005-2008 . I 2008 vil det komme ei ny stortingsmelding om Forsvarets virksomhet .	Sd.prp. nr 42 gieđahalai Suodjalusa ođasmahttima áigodagas 2005–2008. 2008:s almmuhuvvo ođđa stuorradiggedieđáhus Suodjalusa doaimmaid birra .
Meldingen vil legge premisser for Forsvaret og dermed også for forsvarsfylket Troms og vil derfor bli viktig for videre strategier i fylket .	Dieđáhus bidjá eavttuid Suodjalussii ja maiddái suodjalusfylkii Romsii ja lea danne deaŧalaš fylkka viidáset strategiijaide .
Innsatsområder • Det må arbeides for positive regionale effekter av Forsvarets tilstedeværelse .	Ulbmilsuorggit • Dárbu lea bargat dan badjelii ahte Suodjalusas šaddet positiiva váikkuhusat guovlluide .
• Det sivilmilitære samarbeidet i Troms må sees i et regionalt perspektiv .	• Siviilamilitearalaš ovttasbargu Romssas ferte vuhtiiváldojuvvot guvllolaš perspektiivvas .
• Troms skal fortsatt legge til rette for utnytting av de unike samøvingsmuligheter som finnes i fylket .	• Romsa galgá ain lágidit daid erenoamáš vejolašvuođaid mat leat fylkkas ovttashárjehallamiidda .
• Utnytte Forsvarets kompetanse i sivil – militært samarbeid for å fremme næringsutvikling .	• Geavahit siviila-militeara ovttasbarggus Suodjalusa máhtuid ávkin ealáhusovddideapmái .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Forsvaret må fullt ut og kontinuerlig være tilstede med sine avdelinger , slik at Troms ikke bare blir et fjernøvelsesområde .	Riikkalaš dási oasáluš • Suodjalus ferte ollásit ja álo leat davvin iežas soalddátjoavkkuiguin , vai Romsa ii leat dušše guhkálmas hárjehallanguovlu .
• De positive ringvirkningene av Forsvarets tilstedeværelse i Troms må forsterkes , samtidig som det satses på nødvendige omstillinger i regioner som blir særlig berørt av personellreduksjoner .	• Nannet lea dárbu Suodjalusa lahkaorruma buriid váikkuhusaid Romssas , ja seammás bidjat searaid daidda nuppástusaide maid soalddátlogu unnideapmi dagaha guovllus .
• Forsvarets kompetanse i Troms må i omstillingsarbeidet komme regionen til gode slik at effekten av nedskjæringer i Forsvaret reduserer omfanget i bortfall av lokal kompetanse .	• Romssas Suodjalusa máhttu ferte nuppástusbargguin boahtit guvlui ávkin , vai Suodjalusa geahpedeamit eai čuoze nu lossadit báikkálaš máhttomassima geažil .
• Gjennom sivil – militært samarbeid innenfor alle forsvarsgrener videreutvikle Forsvarets kompetanse innenfor polare / arktiske forhold for å styrke det norske Forsvarets fortrinn .	• Áigumuš lea siviila-militeara ovttasbargguin , mii lea buot suodjalussurggiin , buoridit Suodjalusa máhtu polára / árktalaš dilálašvuođaid birra , vai norgalaš Suodjalusa ovdamunit nannejuvvojit .
8.6 Lokalsamfunnsutvikling Bosetting og fungerende samfunn langs kysten og på innlandet er en forutsetning for næringsutvikling og for samfunnssikkerhet .	8.6 Báikkálaš servodaga ovdáneapmi Ealáhusovdáneami ja servodatoadjebasvuođa eavttut leat ahte miehtá mearragátti ja siseatnamiin ásset olbmot ja leat doaibmi servodagat .
Nasjonalt brukes begrepet småsamfunn om områder ” med store avstander til regionale sentra , med problematisk næringsstruktur og nedgang i folketallet ” .	Riikka dásis geavahit unnaservodat-doahpaga daidda guovlluide ” main leat guhkes gaskkat guvllolaš guovddážiidda , váttis ealáhusstruktuvra ja olmmošlohkonjiedjan ” .
I slike områder er det spesielt viktig å sikre tilgang på tjenester , utnytte lokale muligheter og ta vare på de verdiene som er spesielt knyttet til samfunnet .	Dakkár guovlluin lea erenoamáš deaŧalaš sihkkarastit ahte bálvalusat leat olámuttos , geavahit báikkálaš vejolašvuođaid ja váldit vára dain árvvuin mat erenoamážit gullet dan servodahkii .
Kjønns- og livsfaseperspektivet er viktig .	Sohkabeal- ja ahkeoasseperspektiiva leat deaŧalačča .
De fleste kommuner i fylket har områder som kommer innenfor definisjonen av småsamfunn .	Fylkka eanaš suohkaniin leat guovllut mat heivejit unnaservodat-doahpagii .
I fylkesplanens overordna mål er begrepet lokalsamfunn brukt fordi det svarer til vanlig språkbruk i Troms og fordi dette ikke avgrenser innsatsen utelukkende til utkantene .	Fylkaplána bajimuš ulbmiliin geavahuvvo unnaservodat-doaba dainnago dat soahpá dábálaš giellageavaheapmái Romssas , ja go dat ii ráddje rahčamušaid duššefal boaittobeal báikkiide .
Lokalsamfunn møter utfordringer på områder som bl.a. næringsutvikling , kompetanse , infrastruktur og tjenesteyting .	Báikkálaš servodat deaivida hástalusaid dakkár surggiin go ealáhusovddideapmi , máhttu , infrastruktuvra ja bálvalusat .
Relevante strategier for lokalsamfunn vil derfor finnes også andre steder i fylkesplanen .	Báikkálaš servodahkii Soahppevaš strategiijat danne gávdnojit earáge sajiin fylkkaplánas .
Det vil videre være viktig med spesifikk innsats basert på erfaringer fra bl.a programmer / satsinger som ” Dyrøy-den lærende kommune - pilotkommunesatsing , ” lokal mobilisering , ” kombinasjonsnæringer langs en fjord ” , ” kompetansesamfunnet Ibestad ” , større ungdomsprosjekter i Nord-Troms , Indre-Sør Troms og Midt-Troms , landbruksrelaterte ungdomsprosjekt , handlingsprogram for barn og unge , offentlige servicekontor og kvinnerettede nærings- og nettverkstiltak .	Dasto lea deaŧalaš čađahit dihtolágan doaimmaid vásáhusaid vuođul maid ee. dakkár prográmmat / ulbmilbarggut leat addán go ” Divrrát – oahppi suohkan – pilotsuohkanáŋgiruššan ” , ” báikkálaš mobiliseren ” , ” Vuotnagátti lotnolas ealáhusat ” , ” Máhttoservodat Ivvárstáđit ” , ja stuorit nuoraidprošeavttat Davvi-Romssas , Siskkit-Lulli-Romssas ja Gaska-Romssas , eanandolluigullevaš nuoraidprošeavttat , mánáid ja nuoraid doaibmaprográmma , almmolaš bálvaluskantuvrrat ja nissonolbmuid vástesaš ealáhus- ja fierpmádatdoaibmabijut .
Det er nødvendig å ha oppmerksomhet på kvinners deltagelse i lokale og regionale utviklingsprosesser både på offentlige og private arenaer fordi det fortsatt er slik at rekruttering og kjønnsbalanse ikke kommer automatisk .	Lea dárbbašlaš čalmmustahttit nissonolbmuid oassálastima báikkálaš ja guvllolaš ovdánahttinproseassain sihke almmolaš ja priváhta arenain danne go lea ain nu ahte oččodeapmi ja sohkabealbálansa ii boađe automáhtalaččat .
Videre må det utformes egne satsinger for kvinner og ungdom der behov for dette er identifisert .	Ferte maid hábmet sierra áŋgiruššamiid nissonolbmuide ja nuoraide doppe gos leat dárbbut dasa .
Denne type tiltak krever helhetstenking og innsats på flere sektorer .	Dákkár doaibmabijut gáibidit oppalašvuođa jurddašanvuogi ja searaid máŋgga suorgái .
Kommuner som over tid har drevet aktivt arbeid med lokalsamfunnsutvikling får resultater i form av løsninger på konkrete problemstillinger , / oppgaver økt læring og handlingskompetanse og dermed større omstillings- og utviklingsevne .	Dat suohkanat mat guhkit áiggi leat bargan aktiivvalaččat báikkálaš servodaga ovddidanbargguin , gávdnet čovdosiid dihto čuolmmaide , / bargobihtáide lasi máhtu ja čađahandáiddu , ja dan mielde maiddái njuovžilvuođa nuppástumiide ja ovddidemiide .
Innspill til fylkesplanen viser at den økonomiske situasjonen i mange kommuner gjør det vanskelig å ta initiativ til tiltaksarbeid .	Árvalusat fylkkaplánii čájehit ahte máŋgga suohkana ekonomalaš dilli váttásmahttá álgagiid dahkama .
For å imøtekomme kommunenes behov for utviklingsmidler har fylkeskommunen opprettet kommunale utviklingsfond .	Vai lea vejolaš veahkehit suohkaniid sin ovddidanruđa vátnivuođas eret , de lea fylkkasuohkan vuođđudan suohkanlaš ovddidanfoandda .
Ordningen er betydelig styrket de senere årene .	Ortnet lea mealgat nannejuvvon daid maŋimuš jagiid .
Innretningen på fondene skjer i dialog med kommunene .	Mákso foanddaide dáhpáhuvvá ovttasráđiid suohkaniiguin .
Innsatsområder • For å lykkes i tiltaks- og utviklingsprosjekter er lokal forankring , samarbeid , dialog og arenabygging mellom ulike aktører sentralt .	Ulbmilsuorggit • Doaibmabidjo- ja ovddidanprošeavttaid lihkostuvvamii lea guovdilis ášši ahte dain lea báikkálaš gullevašvuohta ja oasálaččaid ovttasbargu , gulahallan ja arenahuksen .
Det er nødvendig med god prosjektplanlegging og oppfølging .	Dárbu lea plánet prošeavtta bures ja čuovvolit dan .
• Kompetanse i utviklingsrettet prosjekt- og programarbeid må vedlikeholdes og videreutvikles .	• Máhtu ferte bisuhuvvot ja buoriduvvot ovddideaddji prošeakta- ja prográmmabargguin .
Det må bygges på eksisterende og nye arenaer for erfarings- og kunnskapsformidling .	Dárbu lea hukset vásahus- ja máhttoarenaide mat juo leat , ja ođđa arenaide mat bohtet .
Fylkeskommunens rolle som nettverksbygger og initiativtaker er viktig .	Fylkkasuohkana fierpmádathuksejeaddji ja álgaga dahkki rolla lea deaŧalaš .
• Barn og ungdom er fylkets viktigste ressurs for å utvikle et livskraftig og nyskapende Troms .	• Mánát ja nuorat leat fylkka deaŧaleamos resurssat eallinnávccalaš ja hutkás Romssa huksemii .
Deres behov må derfor bli synliggjort og ivaretatt og de må aktivt tas med og tas hensyn til i offentlige beslutningsprosesser .	Sin dárbbut fertejit danne boahtit oidnosii ja váldojuvvot vuhtii , ja sii fertejit beassat leat mielde almmolaš mearridanproseassaide , ja dain váldojuvvot vuhtii .
• Det må satses på kommunale utviklingsfond .	• Searat fertejit biddjojuvvot suohkanlaš ovddidanfondii .
• Det er fortsatt nødvendig med støtte til dagligvarehandelen i spredtbygde strøk .	• Ain lea dárbu addit doarjaga vuorjjes guovlluid dállodoallogávppiide .
Bidrag fra nasjonalt nivå • Ulike departement må arbeide i samme retning for å få til en positiv utvikling i småsamfunn / lokalsamfunn .	Riikkalaš dási oasáluš • Sierra departemeanttat fertejit bargat ovtta guvlui vai positiiva ovdáneapmi lihkostuvvá unnaservodagain / báikkálaš servodagain .
Vedlegg 1 : Oversikt over grunnlagsmateriale Bakgrunnsnotater - Fylkesplan for Troms 2004 – 2007 : 01/02 : Fylkeskommunal tjenesteyting 02/02 : Kompetanse og FoU 03/02 : Prosjekt ” Kvinnebilder i Troms ” 04/02 : Næringsutvikling 05/02 : Samferdsel 06/02 : Regionrådsinnspill ” Regional inndeling , regionale funksjoner og senterstrategi ”	Mieldečuovus 1 : Vuođđoávdnasiid visogovva Duogášnotáhtat – Romssa fylkkaplána 2004–2007 : 01/02 : Fylkkasuohkanlaš bálvalusat 02/02 : Máhttu ja DjO 03/02 : Prošeakta ” Kvinnebilder i Troms ” 04/02 : Ealáhusovddideapmi 05/02 : Johtalus 06/02 : Guovloráđđeárvalus ” Regional inndeling , regionale funksjoner og senterstrategi ”
Øvrig grunnlagsmateriale Samledokument , innspill til fylkesplan for Troms 2004–2007 Samledokument , eksterne og interne innspill til fylkesplanmelding 2007 Notat - Arbeidsmarked og utdanning i Troms Notat - Demografiske og næringsmessige utviklingstrekk i Troms ut fra dagens planregioner Rapport : Næringsmessige utviklingstrekk Troms fylke .	Eará vuođđoávdnasat Čoakkáldatdokumeanta , cealkámušat Romssa fylkkaplánii 2004–2007 Čoahkkáldatdokumeanta , olgguldas ja siskkáldas cealkámušat fylkkaplánadieđáhussii 2007 Notáhta – Bargomárkan ja oahpahus Romssas Notáhta – Demográfalaš ja ealáhuslaš ovddádussárgosat Romssas otnáš plánaguovlluid mielde Raporta : Næringsmessige utviklingstrekk Troms fylke .
Norut Samfunnsforskning AS rapport nr. 01/2007 Rapport : Tromskommunene – indikatorer for omstillingsutfordringer .	Norut Samfunnsforskning AS rapport nr. 01/2007 Raporta : Tromskommunene – indikatorer for omstillingsutfordringer .
Norut NIBR Finnmark rapport nr. 08/2006 Samferdselsplan for Troms 2006 – 2009 Tidligere fylkestingsvedtak og plandokumenter	Norut NIBR Finnmark rapport nr. 08/2006 Romssa johtalusplána 2006–2009 Ovddeš fylkkadiggemearrádusat ja plánadokumeanttat
Fylkestingsmelding 1:2005 om regionalisering ” Grep om egen utvikling ” Fylkestingsmelding 2:2005 om kultur ” Det muliges kunst ” Fylkestingsmelding 1:2006 om utdanning ” Det kunnskapsrike nord ” Fylkestingsmelding 2:2006 om nordområdepolitikken ” Fellesskap og muligheter i nord ! ”	Fylkkadiggedieđáhusat - Fylkkadiggedieđáhus 1:2005 regionaliserema birra ” Grep om egen utvikling ” - Fylkkadiggedieđáhus 2:2005 kultuvrra birra ” Det muliges kunst ” - Fylkkadiggedieđáhus 1:2006 oahpahusa birra ” Det kunnskapsrike nord ” - Fylkkadiggedieđáhus 2:2006 davviguovlopolitihka birra ” Fellesskap og muligheter i nord ! ”
Eksterne innspill Notat - Perspektiver for landbruksnæringa i Troms Notat - Utvikling i kystkommuner i Troms sammenholdt med utviklinga i fiskeri og havbruksnæringa Notat - Ressursavgift i fiskeri og oppdrettsnæringa ?	Olggobeal cealkámušat Notáhta – Eanandoalu perspektiivvat Romssas Notáhta – Romssa riddosuohkaniid ovdáneapmi buohtalagaid guolástusa ja mearradoalloealáhusa ovdánemiin Notáhta – Guolástusa ja guollebiebmanealáhusa resursadivadat ?
Notat - Fiskeindustrien i Troms og Finnmark – Strukturendring og verdiskaping Notat - Kompetanseutfordringen i ny marin næring – Det regionale samsvar Notat - Reiselivet i Troms – strategier og handlingsplan	Notáhta – Romssa ja Finnmárkku guolástusindustriija – Struktuvranuppástus ja árvodahkan Notáhta – Ođđa mearraealáhusa máhttohástalus – guvllolaš oktiiheivemat Notáhta – Romssa mátkkoštanealáhus – strategiijat ja doaibmaplána
48 Vedlegg 2 : Viktige fagmiljø i Troms	fagmiljøer i Troms fylke REGIONINNDELING OG VIKTIGE FAGMILJØER
MIN/Studiesenteret.no Utviklingssenter / - selskap Studiesentre Kompetansesenter	Utviklingssenter / - selskap Studiesenter ÁJA Ája Samisk senter
Edunor Kunnskapspark m / inkubator NÆRINGSHAGER Forskningsparken i Tromsø m / inkubator Universitetet i Tromsø Kunnskapsparken i Harstad	Midt i Norden OPUS NÆRINGSHAGE Forskningsparken i Tromsø Universitetet i Tromsø Høyskolen i Harstad Høyskolen i Tromsø
Høyskolen i Harstad Høyskolen i Tromsø	Kartrettigheter : Troms fylkeskommune
Vedlegg 3 : Nordlige Maritime Korridor og knutepunkter i regionen	Mieldečuovus 3 : Davi Maritiibma korriduvra ja guovllu deaivvadanbáikkit
Nordlige Maritime Korridor 50	Váldobálggis Riikkabálggis ei
Handlingsplan	E JØM . RKE IL
Handlingsplan for samiske språk	Doaibmaplána Sámegielaid doaibmaplána
Handlingsplan	Riektevuođđu
Handlingsplan for samiske språk	Geatnegasvuohta gáhttet sámegielaid
Mål , utfordringer , langsiktige strategier og tiltak	Ulbmilat , hástalusat , guhkesáigásaš strategiijat ja doaibmabijut
LÆRE Styrke opplæringen i og på nord- , lule- og sørsamisk på alle nivå Samiske barnehagetilbud Tiltak 1 .	Nannet oahpahusa davvi- , julev- ja oarjilsámegielas ja - gillii buot dásiin Sámi mánáidgárdefálaldagat Doaibmabidju 1 .
Informasjon om etablering av barnehagetilbud til samiske barn Tiltak 2 .	Diehtojuohkin mánáidgárdefálaldagaid ásaheami birra sámi mánáid várás Doaibmabidju 2 .
Kompetanseutvikling med fokus på språk Tiltak 3 .	Máhttobuorideapmi mii čalmmustahttá giela Doaibmabidju 3 .
Utvikling av pedagogisk materiell Grunnopplæringstilbudet i og på samisk Tiltak 4 .	Pedagogalaš ávdnasiid ráhkadeapmi Vuođđooahppofálaldat sámegielas ja sámegillii Doaibmabidju 4 .
Kartlegging av elevenes vurdering av samiskopplæringen Tiltak 5 .	Kártet mo oahppit árvvoštallet sámegiela oahpahusa Doaibmabidju 5 .
Veiledninger til læreplaner Tiltak 6 .	Oahppoplánaid láidestusat Doaibmabidju 6 .
Tilsyn med kommunenes og fylkeskommunenes gjennomføring av retten	Bearráigeahčču das mo gielddat ja fylkkagielddat čađahit ohppiid vuoigatvuođa
til undervisning i samisk Tiltak 7 .	oažžut oahpahusa sámegielas Doaibmabidju 7 .
Nettverk for fjernundervisning Tiltak 8 .	Gáiddosoahpahusa fierpmádat Doaibmabidju 8 .
Samarbeid med Sverige om samiskundervisning Tiltak 9 .	Ovttasbargu Ruoŧain sámegiela oahpahusas Doaibmabidju 9 .
Samarbeid med Finland om samiskundervisning Samiske læremidler Tiltak 10 .	Ovttasbargu Suomain sámegiela oahpahusas Sámi oahpponeavvut Doaibmabidju 10 .
Samiske læremidler - produksjon , distribusjon og oversetting Tiltak 11 .	ja jorgaleapmi Doaibmabidju 11 . Sámegiela oahpahusa vuoigatvuođa ja geatnegasvuođa
Informasjonstiltak om rett og plikt til samiskopplæring Grendeskoler Språkopplæring og alfabetisering for voksne Tiltak 12. 5-årig voksenopplæringsprogram i samisk Tiltak 13 .	diehtojuohkindoaibmabijut Giliskuvllat Rávesolbmuid giellaoahpahus ja alfabehtten Doaibmabidju 12 . Rávesolbmuid 5-jahkásaš oahpahusprográmma sámegielas Doaibmabidju 13 .
Kartlegging av omfang av morsmålsanalfabetisme og behov for opplæring	Kártet eatnigielalaš analfabetismma ja rávesolbmuid dárbbu oažžut oahpahusa
i samisk for voksne Tiltak 14 .	sámegielas Doaibmabidju 14 .
Alfabetiseringsprosjekt for voksne i Troms Høyere utdanning og rekruttering Tiltak 15 .	Rávesolbmuid alfabehttenprošeakta Romssa fylkkas Alit oahpahus ja rekruhtten Doaibmabidju 15 .
Samisk lærerutdanning Tiltak 16 .	Sámi oahpaheaddjioahpahus Doaibmabidju 16 .
Rekrutteringstiltak til samisk lærerutdanning og lærerutdanning	Kártet rekruhttenvuođu ja makkár dárbu lea sámegielalaš oahpaheddjiide
Tiltak 18 .	Doaibmabidju 18 .
Rekrutteringskampanje i Finnmark – drømmejobben Tiltak 19 .	Doaibmabidju 19 .
Ettergivelse av deler av studielån Tiltak 20 .	Doaibmabidju 20 .
Videreutdanning i samisk for lærere Tiltak 21 .	Doaibmabidju 21 .
Kurs og studier Andre språktiltak Tiltak 22 .	Eará gielladoaibmabijut Doaibmabidju 22 .
Sørsamisk språkleir Tiltak 24 .	Doaibmabidju 23 . Doaibmabidju 24 .
Utviklingsprosjekt i Nord-Trøndelag fylkeskommune Tiltak 25 .	Doaibmabidju 25 .
Revitalisering av østsamisk språk og kultur Tiltak 26 .	Doaibmabidju 26 .
BRUKE Øke det offentliges tilbud på samisk til brukere på alle samfunnsarenaer Samelovens språkregler Tiltak 27 .	GEAVAHIT Lasihit almmolaš fálaldagaid sámegillii geavaheddjiide servodaga buot joregiin Sámelága giellanjuolggadusat Doaibmabidju 27 .
Gjennomgang av samelovens språkregler Tiltak 28 .	Sámelága giellanjuolggadusaid geahčadeapmi Doaibmabidju 28 .
Tilsyn med samelovens språkregler Samiskspråklige ansatte i offentlig forvaltning Tiltak 29 .	Sámelága giellanjuolggadusaid bearráigeahčču Sámegielalaš bargit almmolaš hálddahusas Doaibmabidju 29 .
Tolkeutdanning og autorisasjon av tolker Nødmeldetjenesten Barnevernet Tiltak 30 .	Dulkaoahpahus ja dulkkaid dohkkeheapmi Heahtedieđihanbálvalus Mánáidsuodjalus Doaibmabidju 30 .
Evaluering av videreutdanning Tiltak 31 .	Joatkkaoahpahusa árvvoštallan Doaibmabidju 31 .
Forskriftsfesting av tilsynsordningen Helse- og omsorgstjenester Tiltak 32 .	Bearráigeahččanortnega láhkaásahusvuođđu Dearvvasvuođa- ja fuollabálvalusat Doaibmabidju 32 .
Tolketjenester i helseforetakene Tiltak 33 .	Dulkonbálvalusat dearvvasvuođafitnodagain Doaibmabidju 33 .
Tilsyn Tiltak 34 .	Bearráigeahčču Doaibmabidju 34 .
Likeverdige tjenester i lule- og sørsamiske områder Tiltak 35 .	Ovttadássásaš bálvalusat julevsámi ja oarjilsámi guovlluin Doaibmabidju 35 .
Oversettelse av offentlig dokumenter Tiltak 36 .	Almmolaš dokumeanttaid jorgaleapmi Doaibmabidju 36 .
Fraseordbok til bruk i helse- og omsorgstjenesten Tiltak 37 .	Dajaldatsátnegirji dearvvasvuođa- ja fuollabálvalusa várás Doaibmabidju 37 .
Informasjonsmateriale om tannhelse Tiltak 38 .	Diehtojuohkinávdnasat bátnedearvvasvuođa birra Doaibmabidju 38 .
Kartlegging av tannhelsen Arbeids- og velferdsforvaltningen Tiltak 39 .	Bátnedearvvasvuođa kárten Bargo- ja čálgohálddašeapmi Doaibmabidju 39 .
Informasjon på samisk i NAV Tiltak 40 .	NAVa diehtojuohkin sámegillii Doaibmabidju 40 .
Brukerundersøkelser Kirkelige tjenester på samisk Tiltak 41 .	Geavaheddjiid jearahallan Girkolaš bálvalusat sámegillii Doaibmabidju 41 .
Tilskudd til bibeloversettelse Tiltak 42 .	Doarjja biibbaljorgaleapmái Doaibmabidju 42 .
Samisk menighet i sørsamisk språkområde Tiltak 43 .	Sámi searvegoddi oarjilsámi giellaguovllus Doaibmabidju 43 .
Oversettelse / tilpasning av tekster til gudstjenesten Skatteetaten Tiltak 44 .	Ipmilbálvalusteavsttaid jorgaleapmi / heiveheapmi Vearroetáhta Doaibmabidju 44 .
Skatteetaten – utvidet tilbud på samisk Kriminalomsorgen Tiltak 45 .	Vearroetáhta – viiddiduvvon fálaldat sámegillii Kriminálafuolla Doaibmabidju 45 .
Rekruttering av samiskspråklig fengselspersonale Tiltak 46 .	Sámegielalaš giddagasbargiid háhkan Doaibmabidju 46 .
Gjennomgang av soningsforhold Tiltak 47 .	Čohkkándilálašvuođaid geahčadeapmi Doaibmabidju 47 .
Samisk språk i konfliktrådene	Kriminálafuollaguovddáš mas lea máhttu sámegielas ja sámi kultuvrras
Politiet Tiltak 49 .	Sámegiella konfliktaráđiin Politiija Doaibmabidju 49 .
Økt samisk språk- og kulturforståelse i politiet Tiltak 50 .	Eambbo sámegiellamáhttu ja sámi kulturmáhttu politiijii Doaibmabidju 50 .
Innarbeide de samiske språk i elektronisk programvare Tiltak 51 .	Heivehit sámegielaid elektruvnnalaš prográmmaide Doaibmabidju 51 .
Rekruttering av personer med samisk bakgrunn til Politihøgskolen Forsvaret Tiltak 52 .	Dakkár olbmuid háhkan Politiijaallaskuvlii guđiin lea sámi duogáš Suodjalus Doaibmabidju 52 .
Informasjon om førstegangstjenesten Tiltak 53 .	Diehtojuohkin vuosttasgearddesoahtebálvalusa birra Doaibmabidju 53 .
Informasjon og kunngjøring av Forsvarets øvingsvirksomhet Regjeringens bruk av samiske språk Tiltak 54 .	Diehtojuohkin ja dieđiheapmi Suodjalusa hárjehallandoaimmaid birra Ráđđehusa sámegielaid geavaheapmi Doaibmabidju 54 .
Økt utgivelse av regjeringens dokumenter på samisk Tiltak 55 .	Eanet ráđđehusdokumeanttat sámegillii Doaibmabidju 55 .
Forvaltningstermer Tiltak 56 .	Hálddahustearpmat Doaibmabidju 56 .
Godkjenningsordning for samiske lovoversettelser Samisk språk og IKT Tiltak 57 .	Sámegillii jorgaluvvon lágaid dohkkehanortnet Sámegiella ja IKT Doaibmabidju 57 .
Samisk språk i offentlige registre - krav til statlige etater Språkteknologi Tiltak 58 .	Sámegiella almmolaš registariin – gáibádusat stáhtalaš etáhtaide Giellateknologiija Doaibmabidju 58 .
Samisk rettskrivingsverktøy Samiske ordbøker Tiltak 59 .	Sámegiela riektačállinreaidu Sámegiela sátnegirjjit Doaibmabidju 59 .
Kartlegging og utvikling av samiske ordbøker	Sámegiela sátnegirjjiid kárten ja buorideapmi
SE Synliggjøre samiske språk i det offentlige rom Samiske stedsnavn og skilting på samisk Møteplasser Tiltak 60 .	OAIDNIT Oidnosii buktit sámegiela albmohahkii Sámi báikenamat ja sámegielalaš galbbat Deaivvadanbáikkit Doaibmabidju 60 .
Samiskspråklige møteplasser for barn og ungdom Internett Media Tiltak 61 .	Mánáid ja nuoraid sámegielalaš deaivvadanbáikkit Interneahtta Mediat Doaibmabidju 61 .
Samiske aviser – økt bruk av lulesamisk og sørsamisk Tiltak 62 .	Sámegielalaš aviissat – eambbo julevsámegillii ja oarjilsámegillii Doaibmabidju 62 .
Avisa Snåsningen : Avissider på sørsamisk Tiltak 63 .	Snåsningen nammasaš aviisa : oarjilsámegelalaš aviisasiiddut Doaibmabidju 63 .
Sørsamisk mediesenter Kultur – film , teater , litteratur , bibliotek Tiltak 64 .	Oarjilsámi mediaguovddáš Kultuvra – filbma , teáhter , girjjálašvuohta , girjerádju Doaibmabidju 64 .
Innkjøpsordning for samisk litteratur	Sámi girjjálašvuođa oastinortnet
Behov for forskning og kunnskapsutvikling Tiltak 65 .	Dárbu dutkat ja ovddidit máhtu Doaibmabidju 65 .
Bygge opp forskningskompetanse på sørsamisk og lulesamisk språk Tiltak 66 .	Hukset oarjilsámegiela ja julevsámegiela dutkanmáhtu Doaibmabidju 66 .
Forsknings- og fag / ressurssenter Samisk statistikk	Dutkan- ja fága / resursaguovddáš Sámi statistihkka
FORORD	OVDASÁTNI
Regjeringen la våren 2008 frem St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken .	Ráđđehus bijai giđđat 2008 ovdan St. dieđáhusa nr. 28 ( 2007-2008 ) Sámepolitihkka .
I meldingen ble det konstatert at situasjonen for de samiske språkene er alvorlig .	Dieđáhus čilge viidát deháleamos hástalusaid mat Ráđđehusas leat politihkastis sámi servodahkii .
Regjeringen besluttet derfor å utarbeide en handlingsplan for samiske språk .	Ráđđehus mearridii danne ráhkadit sámegielaid doaibmaplána .
Mange av disse tiltakene fungerer bra , og har ført til at de samiske språkene har fått en styrket posisjon i samfunnet .	Dáin doaibmabijuin máŋga doibmet bures , ja leat dagahan dan ahte sámegielat leat ožžon nannosat saji servodahkii .
I enkelte samiske områder er samisk daglig kommunikasjonsspråk .	Muhtun sámi guovlluin sámegiella lea beaivválaš gulahallangiella .
Utviklingen av den enkeltes språkferdigheter skjer naturlig gjennom daglig samhandling med andre språkbrukere .	Guđege olbmo giellamáhttu buorrána lunddolaččat beaivválaš ovttastallamis eará giellageavaheaddjiiguin .
Disse områdene er viktige ressurser for utviklingen av samiske språk i Norge .	Dát guovllut leat dehálaš resurssat sámegiela ovdáneapmái Norggas .
Samtidig er avgangen av samiske språkbærere større enn tilveksten , særlig utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Seammás lea nu , ahte eanet sámegielalaš olbmot jávket go sii guđet bohtet sin sadjái , erenoamážit sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Det er fortsatt stor mangel på samiskspråklig personell i offentlig og privat sektor .	Ain váilot ollu sámegielalaš bargit almmolaš ja bođolaš surggiin .
Det er derfor nødvendig med en styrket innsats for de samiske språkene .	Danne lea dárbu eambbo áŋgiruššat ovddidit sámegielaid .
Regjeringen vil gjennom denne handlingsplanen legge grunnlag for en bred og langsiktig innsats for de samiske språkene på tvers av sektorer og forvaltningsnivå .	Ráđđehus áigu dáinna doaibmaplánain bidjat vuođu viiddis ja guhkesáigásaš doaimmaide mat galget ovddidit sámegielaid beroškeahttá surggiid rájáin ja hálddahusdásiin .
Målet er å legge til rette for en trygg fremtid for de samiske språkene i Norge .	Ulbmil lea ahte Norggas nu šaddá sámegielaide dorvvolaš vuođđu boahtteáigái .
I lulesamiske og sørsamiske områder er språksituasjonen spesielt kritisk .	Julevsámi ja oarjilsámi guovlluin lea gielladilli erenoamáš váttis .
Det er derfor nødvendig at vi retter spesiell innsats mot disse språkene for å sikre lulesamisk og sørsamisk språk som levende bruks- , samhandlings- og kunnskapsspråk også for fremtidige generasjoner .	Danne lea dárbu ahte mii bidjat searaid sihkkarastit ahte julevsámegiella ja oarjilsámegiella šaddet ealli geavahan- , ovttastallan- ja máhttogiellan maiddái boahttevaš buolvvaidege .
Mange departementer har deltatt i arbeidet med handlingsplanen .	Máŋga departemeantta leat searvan doaibmaplána bargui .
Vi har hatt en omfattende dialog med Sametinget og oppnådd enighet om handlingsplanen gjennom konsultasjoner .	Mis lea leamaš viiddis gulahallan Sámedikkiin ja mii leat joavdan ovttamielalašvuhtii doaibmaplána hárrái ráđđádallamiin .
Vi har også fått innspill fra ulike miljøer .	Midjiide leat maid boahtán árvalusat sierranas birrasiin .
Handlingsplanens hovedfokus er å legge forholdene til rette for å øke antallet aktive samiske språkbrukere .	Doaibmaplána váldoulbmil lea láhčit dilálašvuođaid nu , ahte sámegielaid aktiivvalaš geavaheaddjit lassánit .
Dette skal gjøres gjennom tiltak rettet mot å styrke opplæringen i samisk i barnehagen og grunnutdanningen , gjennom å legge til rette for etablering av flere arenaer for bruk av samisk språk og gjennom en sterkere satsing på rekruttering til samiskspråklig utdanning og utdanning med samisk i fagkretsen .	Dan galgá šaddat vejolaš duohtan dahkat dainna lágiin ahte sámegiela oahpahus nannejuvvo mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas , ja ahte lágiduvvojit eanet joregat main lea vejolaš geavahit sámegiela , ja dasto vel dainna lágiin ahte návccat biddjojuvvojit oaččuhit eanebuid váldit sámegielalaš oahpu ja oahpu mas sámegiella lea fágan .
Gjennom en større satsing på samisk språk i offentlig sektor vil regjeringen styrke den enkeltes mulighet til å kunne bli forstått og gjøre seg forstått på samisk .	Go ráđđehus bidjá eambbo návccaid almmolaš suorggi sámegillii , de háliida nannet guđege sámi olbmo vejolašvuođa áddehallat nuppiiguin sámegillii .
Jeg er kjent med at det er mange som opplever at de ikke kan bruke sin rett til å snakke samisk i kontakt med offentlig forvaltning og helsevesen – fordi ingen kan betjene dem på samisk .	Mun dieđán ahte ollugat vásihit dan , ahte eai beasa geavahit iežaset vuoigatvuođa sámástit go sis lea dahkamuš almmolaš hálddahusain ja dearvvasvuođalágádusain – dannego ii oktage sáhte sin bálvalit sámegillii .
Dette er en utvikling vi må snu med felles innsats .	Dán dili mii dáhttut ovttasráđiid buoridit .
« Handlingsplanens hovedfokus er å legge forholdene til rette for å øke antallet aktive samiske språkbrukere ... »	« Doaibmaplána váldoulbmil lea láhčit dilálašvuođaid nu , ahte sámegielaid aktiivvalaš geavaheaddjit lassánit ... »
Dag Terje Andersen Foto:Scanpix	Dag Terje Andersen Foto:Scanpix
Sametingets undersøkelser om samisk språk og evalueringen av samelovens språkregler viser også at det fortsatt er mange utfordringer før bestemmelsene i samelovens språkregler oppfylles fullt ut .	Sámedikki sámegiellaiskkadeamit ja sámelága giellanjuolggadusaid árvvoštallan maid čájehit ahte ain leat ollu hástalusat mat fertejit čovdojuvvot ovdalgo sámelága giellanjuolggadusaid mearrádusat leat ollašuhttojuvvvon ollásit .
Det kan også være behov for å se på samelovens språkregler i lys av våre internasjonale forpliktelser .	Dárbu sáhttá leat maid geahčadit sámelága giellanjuolggadusaid riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaideamet čuovggas .
Regjeringen vil på denne bakgrunn foreta en gjennomgang av samelovens språkregler .	Ráđđehus danne áigu geahčadit sámelága giellanjuolggadusaid .
Gjennom å øke synligheten av de samiske språkene i det offentlige rom ønsker vi at de samiske språkene skal være tilgjengelig for alle . Målet er at de samiske språkene skal fremstå som en styrke for samfunnet , og språkene skal gis rom til å utvikle seg på alle samfunnsarenaer .	Mun lean hui ilus go ráđđehus ođastuvvon nationálabušeahtas lea árvalan stuorrudit juolludeami Sámediggái , vai Loabága suohkanii lea vejolaš šaddat sámegiela hálddašanguovllu láhttun golggotmánu 1. beaivvi 2009 rájis Go sámegielat eambbo oidnojit ja gullojit almmolaš báikkiin , nugo min sávaldat lea , de galget leat buohkaide olámuttos .
Jeg er klar over at det legges ned mye arbeid fra samisk side for å styrke det samiske språket både i familien , i lokalsamfunnene , i barnehager og i grunnopplæringen , i samiske språk- og kultursentre , og i samiske organisasjoner og institusjoner .	ovdánit servodaga nannejeaddji oassin , ja daidda galgá leat sadji ovdánit buot servodaga surggiin . Mun dieđán ahte sámit ollu barggu dahket nannen dihtii sámegiela sihke bearrašiin , báikegottiin , mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas , sámi giellaja kulturguovddážiin , ja sámi organisašuvnnain ja ásahusain .
Det vil fortsatt være av avgjørende betydning at samene selv bruker språket aktivt .	Ain ovddas guvlui lea mearrideaddji dehálaš ahte sámit ieža geavahit gieldaideaset viššalit .
Arbeidet for å styrke samisk språk krever en langsiktig og kontinuerlig innsats på de fleste sektorområdene , og må være en prosess over tid .	Sámegielaid nannenbargu gáibida guhkesáigásaš ja bissovaš rahčamušaid servodaga eanaš surggiin , ja dat ferte joatkit guhkit áiggi .
Handlingsplanen beskriver derfor også mer langsiktige mål for regjeringens arbeid med å styrke de samiske språkene i fremtiden .	Doaibmaplána válddahallá danne ráđđehusa barggu guhkibuš áiggi ulbmiliid , namalassii nannet sámegielaid boahtteáigái .
Disse målene vil ligge til grunn for den videre utviklingen av tiltak i planperioden .	Dát ulbmilat leat vuođđun plánaáigodaga doaibmabijuid joatkevaš čađaheapmái .
Dag Terje Andersen	Dag Terje Andersen
EN BRED OG LANGSIKTIG INNSATS FOR DE SAMISKE SPRÅKENE	VIIDDIS JA GUHKESÁIGÁSAŠ ÁŊGIRUŠŠAN SÁMEGIELAIGUIN
Et viktig mål er å få flere samiske språkbrukere .	Dehálaš ulbmil lea buoridit sámegielalaš olbmuid loguid .
Dette krever en bred og langsiktig innsats på alle samfunnsområder .	Dat gáibida viiddis ja guhkesáigásaš áŋgiruššama buot servodatsurggiin .
Regjeringen vil i handlingsplanperioden legge grunnlaget for en sterkere innsats for de samiske språkene på ulike samfunnsområder – særlig innenfor opplæring , utdanning , offentlig tjeneste- og omsorgsyting , samt bruk og synliggjøring av samisk i offentlig sammenheng .	Ráđđehus áigu doaibmaplánaáigodaga bidjat dakkár vuođu mas lea vejolaš buorebut áŋgiruššat sámegielaiguin sierranas servodatsurggiin – erenoamážit oahpahallamiin , oahpahusas , almmolaš bálvalus- ja fuollafálaldagain , ja vel geavahit ja oidnosii buktit sámegielaid almmolaš oktavuođain .
En forutsetning for en trygg framtid for de samiske språkene er å fremme språkenes status , samt å synliggjøre etablerte språklige rettigheter for brukere og myndigheter på ulike nivå .	Sámegielaid oadjebas boahtteáiggi eaktun lea ahte daid árvodássi buorrána ja ahte daid geavaheddjiide ja eiseválddiide guđege dásis bohtet oidnosii ásahuvvon giellavuoigatvuođat .
Samisk språk må dyrkes på alle arenaer hvor samer lever og møtes , det er derfor viktig med fokus på arenaer og møtesteder for samisk språk .	Sámegiella ferte dikšojuvvot buot joregiin main sámit leat ja deaivvadit , ja danne lea dehálaš čalmmustahttit sámegielaid joregiid ja daid geavaheddjiid deaivvadanbáikkiid .
En trygg framtid for de samiske språkene forutsetter også at kommunene og lokalsamfunnene verner om og dyrker fram bruken av samisk språk i sine områder , ved å skape gode vilkår for opplæring i samisk i barnehage , grunnskole og videregående	Jos sámegielaid boahtteáigi galggaš leat oadjebas , de gáibiduvvo ahte gielddat ja báikegottit suodjalit ja viššalit geavahit sámegiela iežaset guovlluin dainna fuolain , ahte sámegiela lea vejolaš bures oahpahit mánáidgárddiin , vuođđoskuvllain ja joatkkaskuvl-
skole , og ved å legge til rette for gode muligheter til opplæring i samisk for foreldre og andre voksne .	lain , ja dainnage fuolain ahte vánhemiidda ja eará rávesolbmuide maid leat buorit vejolašvuođat oahppat sámegiela .
Videre bør lokalsamfunnene legge vekt på å skape samiskspråklige møteplasser for barn , unge og voksne , og å tilby kommunale tjenester for den samiske befolkningen basert på kunnskap om samisk språk og kultur .	Dasto báikegottit berrejit deattuhit dehálažžan lágidit sámegielalaš joregiid mánáide , nuoraide ja rávesolbmuide , ja fállat dakkár gielddalaš bálvalusaid sámi álbmogii , main vuođus lea sámi giella- ja kulturmáhttu .
Samiskspråklige skilt på og i kommunale bygninger , og flerspråklig vegskilting , vil bidra til å synliggjøre samiskspråklig tilstedeværelse i lokalsamfunnet .	Sámegielalaš galbbat galget leat gielddavisttiid sihke olggobealde ja siskkobealde , ja máŋggagielat geaidnogalbbat váikkuhit dasa ahte sámegiellage lea oidnosis báikkálaš servodagain .
På grunn av spredt bosetning og få samer i forhold til majoritetsbefolkningen i disse områdene , står disse gruppene overfor en spesiell utfordring når det gjelder revitaliseringsarbeid .	Dainnago dáin giellaguovlluin sámit orrot bieđgguid ja leat unnitlogus stuorát álbmoga ektui , de sin joavkkuide lea erenoamáš váttes hástalus fas ealáskahttit gielaset .
Særlig gjelder dette i sørsamiske områder .	Nu lea dilli erenoamážit oarjilsámi guovlluin .
Sørsamer og lulesamer er minoriteter i det samiske samfunnet .	Oarjilsámit ja julevsámit leat unnitlogut olles sámi servodagas .
Det er derfor nødvendig at alle som har et ansvar for samisk språk setter inn spesiell innsats for å styrke disse .	Danne lea dárbu ahte sii buohkat geain lea ovddasvástádus sámegielain , bidjet erenoamáš searaid dáid gielaid nanusmahttimii .
For østsamisk / skoltesamisk og pitesamisk vil innsatsen måtte dreie seg om å sette i gang lokale og grenseoverskridende språkprosjekter som bygger på den faktiske situasjonen for disse språkene .	Nuortalašgiela / golttágiela ja bihtánsámegiela várás áŋgiruššan ferte mearkkašit ahte álggahuvvojit báikkálaš ja rádjarasttideaddji giellaprošeavttat maid vuođđun lea dáid gielaid duohtadilli .
I dag er det ikke realistisk å se disse språkene som levende språk på ulike samfunnsområder på samme måte som for nord- , sør- og lulesamisk .	Odne ii leat jáhkehahtti atnit dáid gielaid ealli giellan sierranas servodatsurggiin nugo lea vejolaš dahkat davvisámegiela , oarjilsámegiela ja julevsámegiela dáfus .
Politisk grunnlag Regjeringspartienes politiske plattform – Soria Moriaerklæringen – uttrykker et mål om å føre en samepolitikk som skal tjene den samiske befolkningen slik at samisk språk , kultur og samfunnsliv skal ha en sikker framtid i Norge .	Politihkalaš vuođđu Ráđđehusbellodagaid politihkalaš vuođđu – Soria Moria-julggaštus – almmuha ulbmilin dakkár sámepolitihka čađaheami , mii lea ávkin sámi álbmogii , nu ahte sámi gielas , kultuvrras ja servodateallimis lea sihkkaris boahtteáigi Norggas .
I St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken har regjeringen uttrykt at samisk språk skal være et levende språk .	St. dieđáhusas nr. 28 ( 2007-2008 ) Sámepolithkka ráđđehus lea dovddahan ahte sámegielat galget leat ealli gielat .
Samisk språk skal kunne benyttes på alle samfunnsarenaer og bruken av samisk språk i det offentlige rom skal økes .	Sámegielaid galgá leat vejolaš geavahit servodaga buot joregiin , ja sámegiela geavaheapmi galgá buoriduvvot buot servodatjoregiin .
Stortingsmeldingen slår videre fast at de samepolitiske utfordringene knyttet til språk og kultur må løses gjennom en styrking av det offentliges ansvar og rolle overfor samiske brukere innenfor de sentrale velferdsoppgavene som helse , omsorg og utdanning .	Stuorradiggedieđáhusas nannejuvvo dasto velá ahte sámi gillii ja kultuvrii guoski hástalusat galget ollašuvvat dainna lágiin ahte almmolaš ásahusaid ovddasvástádus ja rolla buoriduvvo sámi geavaheddjiid várás dakkár guovdilis čálgodoaimmain go dearvvasvuođas , fuolas ja oahpahusas .
Dette forutsetter en aktiv politikk for å innarbeide et samiskspråklig og kulturelt perspektiv i offentlige tjenester og tilbud .	Dat gáibida aktiiva politihka mii váldá mielde oassin sámegielalaš ja sámekultuvrralaš viidodaga almmolaš bálvalusaide ja fálaldagaide .
I St.meld. nr. 35 ( 2007-2008 ) Mål og meining har regjeringen skissert grunnlaget for utforming av en helhetlig språkpolitikk .	St. dieđáhusas nr. 35 ( 2007-2008 ) Mål og meining ráđđehus lea árvalusvuođđun hábmen ollislaš giellapolitihka . Gielladieđáhusa ollislaš viidodat
I tillegg til å være en sentral samepolitisk utfordring er derfor arbeidet for samisk språk også en generell språk-	mearkkaša ahte sámegiela boahtteáigái sihkkarastin maid gullá bajimuš giellapolitihkalaš ovddasvástádussii oassin .
Samisk språk , og særlig de mindre samiske språkene , befinner seg i en mye mer utsatt stilling enn det norske nasjonalspråket .	Bargu sámegiela ovddidemiin lea danne maiddái oppalaš giellapolitihkalaš hástalus , iige duššefal dábálaš sámepolitihkalaš hástalus .
Språkdød er en reell fare for de minste samiske språkene .	Giellajápmu lea duođalaš áitta duoidda unnibuš sámegielaide .
Men også nordsamisk blir i internasjonal sammenheng karakterisert som et truet språk .	Muhto vel davvisámegiellage čilgejuvvo áitojuvvon giellan riikkaidgaskasaš oktavuođain .
For å hindre språkdød kreves en sterkere og en mer målrettet og systematisk innsats .	Go giellajámu lea áigumuš hehttet , de gáibiduvvo čavgadat ja ulbmálat ja dárkilit plánejuvvon áŋgiruššan .
I språkmeldingen heter det at regjeringen vil arbeide for å legge grunnlaget for en ny samisk språkpolitikk med et strategisk og helhetlig perspektiv på samisk språk og samfunn .	Gielladieđáhusas celkojuvvo ahte ráđđehusa barggu ulbmil lea ráhkadit vuođu ođđa sámi giellapolitihkkii mas lea strategalaš ja ollislaš viidodat sámegillii ja sámi servodahkii .
Denne handlingsplanen er et ledd i dette arbeidet .	Dát doaibmaplána gullá dán bargui oassin .
I St.meld. nr. 23 ( 2007-2008 ) Språk bygger broer omtales tiltak for en helhetlig språkopplæringspolitikk i et livslangt og flerspråklig perspektiv .	St. dieđáhusas nr. 23 ( 2007-2008 ) Språk bygger broer namahuvvojit doaibmabijut mat gullet ollislaš giellaoahpahuspolitihkkii man vuođđun lea olbmo oppa eallima viidodat ja máŋggagielalašvuođa viidodat .
Barnehagen er den best egnede arenaen for språkstimuleringstiltak i småbarnsalderen .	Mánáidgárddit dat leat heivvoleamos joregat go doaibmabijuid ulbmil lea movttiidahttit olbmo jo mánnán oččodit sámegiela .
Departementet ser behov for å vurdere kvaliteten på verktøy og metoder for språkkartlegging og språkstimulering slik at det blir mulig å utvikle god praksis .	Departemeanta oaidná dárbun árvvoštallat giellakártema ja giellamovttiidahttima reaidduid ja vugiid kvalitehta , vai lea vejolaš gávnnahit mo lea buoremus ovddidit sámegiela .
Videre omtales samisk i grunnopplæringen , og departementet ser det som en utfordring å sikre elevenes individuelle rett til samiskopplæring , bl.a. ved å skaffe kvalifiserte lærere og sørge for at det utvikles og produseres gode samiske læremidler .	Dasto čilgejuvvo sámegiela sadji maiddái vuođđooahpahusasge , ja departemeanta atná iežas hástalussan sihkkarastit ohppiide oktagaslaš vuoigatvuođa oahppat sámegiela , ee. atnit fuola das ahte leat fidnemis dohkálaččat oahppan oahpaheaddjit ja ahte ráhkaduvvojit ja buvttaduvvojit buorit sámegielalaš oahpponeavvut .
Departementet tar sikte på å videreutvikle fjernundervisningstilbudene , samt informere regelmessig om elevenes rett til samiskopplæring .	Departemeanta ulbmáda buoridit gáiddosoahpahusa fálaldagaid ja gulahit jeavddalaččat ahte ohppiin lea vuoigatvuohta oažžut sámegiela oahpahusa .
Stortingsmeldingen omtaler videre språkfag ved universiteter og høyskoler .	Stuorradiggedieđáhus válddahallá dasto universitehtaid ja allaskuvllaid giellafágaid .
Samiskspråklige studier og samiskspråklige lærerutdanninger er viktige forutsetninger for bevaring og utvikling av samisk språk og kultur i Norge , og på tvers av landegrensene .	Dehálaš lea erenoamážit atnit muittus unnibuš sámegielaid , julevsámegiela ja oarjilsámegiela , ja stuorradiggedieđáhusas čujuhuvvo dasa ahte viggamušaide oččodit ohppiid ohcat
I St.meld. nr. 31 ( 2007-2008 ) Kvalitet i skolen understreker regjeringen at det er nødvendig å prioritere utvikling av sentrale grunnleggende ferdigheter	álbmogiid vuoigatvuođaid birra ee. álgoálbmogiid gielalaš vuoigatvuođaid . St. dieđáhusas nr. 31 ( 2007-2008 ) Kvalitet i skolen ráđđehus deattuha ahte lea dárbu árrat vuoruhit guovdilis vuođđogálggaid .
tidlig . For å sikre en systematisk oppfølging av hver elev de første årene vil departementet innføre obligatorisk kartlegging av leseferdigheter på 1.-3. trinn .	Vai sáhttá sihkkarastit juohke oahppái vuogádatlaš čuovvoleami vuosttamuš skuvlajagiid , de departemeanta áigu geatnegahttit skuvllaid kártet ohppiid lohkančehppodaga sin skuvlavázzima vuosttamuš golbma jagi .
Departementet vil iverksette et varig system for videreutdanning av lærere .	Departemeanta áigu álggahit bissovaš vuogádaga mas oahpaheaddjit sáhttet oažžut lasi oahpu .
Staten finansierer studieplasser for et gitt antall lærere , og gir kommunene tilbud om å benytte studieplassene .	Stáhta ruhtada lohkansajiid dihto oahpaheaddjilohkui ja fállá gielddaide geavahit dáid oapposajiid .
Det vil bli innført en masterutdanning i skoleledelse for alle nytilsatte rektorer .	Buot easkkavirgáduvvon rektoriid várás galgá álggahuvvot master-dássásaš oahppofálaldat skuvlajođiheamis .
Staten dekker kostnadene for studieplassene .	Stáhta máksá lohkansajiid goluid .
Regjeringen vil videreutvikle systemet for kvalitetsvurdering og prioritere veiledning til skoler og skoleeiere med spesielle utfordringer .	Ráđđehus áigu daid skuvllaid ja skuvlaeaiggádiid várás main leat erenoamáš hástalusat , buoridit kvalitehtaárvvoštallama vuogádaga ja vuoruhit skuvllaid ja skuvlaeaiggádiid vástesaš rávvagiid .
I St.meld. nr. 11 ( 2008-2009 ) Læreren – rollen og utdanningen omtales samisk lærerutdanning særskilt .	St. dieđáhus nr. 11 ( 2008-2009 ) Læreren – rollen og utdanningen namaha sámi oahpaheaddjioahpahusa sierra .
Regjeringen foreslår flere tiltak for å legge til rette for økt rekruttering til samisk lærerutdanning og tiltak for å stimulere til at flere inkluderer samisk som ett av fagene i sin norske lærerutdanning .	Ráđđehus árvala máŋga doaibmabiju maiguin galggašii leat álkit oažžut eanebuid váldit sámi oahpaheaddjioahpu , ja ollu dakkárge doaibmabijuid mat movttiidahttet eanebuid váldit sámegiela fágan mii lea oassin sin norgalaš oahpaheddjioahpus .
Rettslig grunnlag Flere internasjonale konvensjoner om minoriteter og urfolk har bestemmelser om vern av språk .	Riektevuođđu Arvat riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain mat leat unnitloguid ja álgoálbmogiid birra , leat mearrádusat gielaid gáhttema birra .
ILOkonvensjon nr. 169 sier bl.a. i artikkel 28 at « Det skal treffes tiltak for å bevare og fremme utvikling og bruk av de opprinnelige språk for vedkommende folk » .	ILO-konvenšuvdna nr. 169 cealká ee. artihkkalis 28 ahte « Doaibmabijut galget álggahuvvot mat seailluhit ja ovddidit dan álbmoga gielaid geavaheami mas lea sáhka . » .
Også FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter gir føringer for Norges arbeid for samisk språk .	Maiddái ONa konvenšuvdnage siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra láidesta Norgga barggu sámegielain .
Norge la frem sin tredje rapport i mars 2005 .	Norga bijai ovdan iežas goalmmát raportta njukčamánus 2005 .
Europarådets resolusjon fra 2007 om Norges etterlevelse av Minoritetsspråkpakten gir konkrete anbefalinger på følgende punkter : • Norge må styrke sin innsats i forhold til å tilby læremateriell og opplæring av lærere i lule- og sørsamisk • Norge må sikre at sosial- og helseinstitusjoner innenfor det samiske forvaltningsområdet tilbyr tjenester på samisk • Norge må sikre at folkeregisteret og andre offentlige registre og institusjoner støtter bruk av samisk tegnsett Europarådets ekspertkomité understreket at lulesamisk språk fortsatt er i en utsatt posisjon .	Eurohparáđi resolušuvdna das mo Norga lea čuovvolan Unnitgielaidlihtu jagi 2007 rájis , buktá čielga árvalusaid čuovvovaš čuoggáiguin : • Norga ferte buoridit julevsámegielas ja oarjilsámegielas oahpponeavvoráhkadeami ja dáid gielaid oahpaheddjiid oahpahusa • Norga ferte sihkkarastit ahte sosiála- ja dearvvasvuođaásahusat mat leat sámi hálddašanguovllus , fállet bálvalusaid sámegillii • Norga ferte sihkkarastit ahte álbmotregistaris ja eará almmolaš registariin ja ásahusain lea vejolaš geavahit sámi čállinmearkkaid Eurohparáđi áššedovdi lávdegoddi deattasta ahte julevsámegiella ain lea rašis dilis .
Med hensyn til sørsamisk uttrykker ekspertkomiteen at dette språket er i en spesiell kritisk situasjon og at det derfor er behov for øyeblikkelige tiltak for at språket skal overleve i Norge .	Oarjilsámegiela dáfus áššedovdi lávdegoddi dadjá ahte dát giella lea erenoamáš hearkkes dilis ja ahte dan giela várás lea dárbu álggahit ájitkeahttá doaibmabijuid amas giella duššat Norggas .
Det er behov for målrettet støtte og innovative løsninger tilpasset det sørsamiske språkets spesielle situasjon .	Lávdegoddi deattuha dasto dehálažžan ahte Norga ovttasbargá ruoŧŧilaš eiseválddiiguin buoridan dihtii oarjilsámiid dili .
Komiteen understreker videre viktigheten av samarbeid med svenske myndigheter for å styrke sørsamenes situasjon .	ahte lágat ja láhkaásahusat mat erenoamážit gusket oppa sámi álbmogii dahje sámi álbmoga osiide , galget jorgaluvvot sámegillii .
Norges fjerde rapport ble ferdigstilt sommeren 2008 .	Norgga njealját raporta gárvánii geasset 2008 .
Europarådet har ikke ferdigbehandlet denne pr. mai 2009 .	Eurohparáđđi ii vel leat meannudan dan gárvásii miessemánus 2009 .
I nasjonal lovgivning etablerer Grunnloven § 110 a en plikt for staten til å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppen kan « sikre og udvikle sit	Riikkalaš lágain Vuođđolága § 110 a vuođđuda stáhta geatnegasvuođa lágidit dili nu ahte sámi álbmot sáhttá « sihkkarastit ja ovddidit gielas , kultuvrras ja servodateallimis » .
Dette dannet blant annet bakgrunnen for at sameloven fikk et nytt kapittel 3 om språk i 1990 .	Dát dat ee. lei vuođđun go sámeláhkii lasihuvvui ođđa kapihtal 3 giela birra jagi 1990 .
Reglene trådte i kraft 1. januar 1992 og har således vært virksom i 17 år .	Njuolggadusat fámuiduvve ođđajagemánu 1. b. 1992 , ja leat dainna lágiin doaibman 17 jagi .
Loven sier blant annet at lover og forskrifter av særlig interesse for hele eller deler av den samiske befolkning , skal oversettes til samisk .	Sámelága § 1-5 nanne ahte sámegiella ja dárogiella leat ovttaárvosaš gielat , ja ahte dat galget leat ovttadássásaččat sámelága goalmmát kapihttala mearrádusaid vuođul .
Samelovens språkregler gir borgerne språklige rettigheter i møte med ulike offentlige organ .	Muhtun mearrádusat leat erenoamážit gielddaid várás , ja muhtumat fas gustojit maiddái stáhtalaš ja guvllolaš eiseválddiide .
Forvaltningsområdet for samisk språk omfatter kommunene Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger og Tana i Finnmark , Kåfjord i Troms , Tysfjord i Nordland og Snåsa i Nord-Trøndelag .	Sámegiela hálddašanguovlu fátmmasta Kárášjoga , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gielddaid ja Guovdageainnu suohkana Finnmárkkus , Gáivuona suohkana Romssa fylkkas , Divttasvuona suohkana Nordlánddas , ja Snoasa suohkana Davvi-Trøndelágas .
Lavangen kommune i Troms har søkt om innlemmelse i forvaltningsområdet for samisk språk .	Loabága suohkan Romssa fylkkas lea ohcan beassat sámegiela hálddašanguvlui .
Ved innføringen av Snåsa kommune og Tysfjord kommune er forvaltningsområdet utvidet til også å omfatte sørsamisk og lulesamisk språk .	Maŋŋágo Snoasa suohkan ja Divttasvuona suohkan šadde sámegiela hálddašanguvlui , de leat sámelága giellanjuolggadusat viiddiduvvon gustot maiddái oarjilsámegillii ja julevsámegillii .
Det vil si at kommuner og regionale og statlige myndigheter innenfor den del av forvaltningsområdet som omfatter disse språkene , har ansvar for at lovens regler gjennomføres på de respektive språkene .	Dat mearkkaša ahte dain gielddain / suohkaniin ja guvllolaš ja stáhtalaš eiseválddiin mat leat dain hálddašanguovllu osiin main dát gielat geavahuvvojit , lea ovddasvástádus giellalága njuolggadusaid čađaheamis guđege giela dáfus .
Lover og forskrifter av særlig interesse for hele eller deler av den samiske befolkningen skal oversettes til samisk .	Lágat ja láhkaásahusat mat erenoamážit gusket oppa sámi álbmogii dahje sámi álbmoga osiide , galget jorgaluvvot sámegillii .
Bestemmelsene i samelovens språkkapittel er minimumskrav .	Sámelága giellakapihttala mearrádusat leat unnimusgáibádusat .
Dette innebærer at alle offentlige organ oppfordres til å ta hensyn til brukere av samisk språk , også utover lovens regler og avgrensningen av forvaltningsområdet .	Dat mearkkaša ahte buot almmolaš orgánat ávžžuhuvvojit váldit vuhtii sámegiela geavaheddjiid , maiddái guhkkelii go maid lága njuolggadusat gáibidit ja hálddašanguovllu ráddjejupmi geatnegahttá .
God forvaltningsskikk tilsier at skriftlige henvendelser på samisk besvares på samisk , også i tilfeller hvor man ikke etter loven har plikt til det .	Buori hálddašandábis čuovvu ahte čálalaš oktavuođaváldimii mii lea sámegillii , galgá vástádusge leat sámegillii , maiddái dakkár dáhpáhusain main lága mielde ii leat geatnegasvuohta dasa .
Det rettslige grunnlaget for opplæring i samisk er sameloven og opplæringsloven .	Sámegiela oahpahusa lágalaš vuođđu leat sámeláhka ja oahpahusláhka .
Etter at forvaltningsområdet for samisk språk er utvidet til også å omfatte kommuner innenfor det sør- og lulesamiske området , forstås begrepet ” samisk språk ” som nord- , sør- , og lulesamisk språk .	Maŋŋágo sámegiela hálddašanguovlu viiddiduvvui nu , ahte dat dál fátmmasta suohkaniid mat leat oarjilsámi ja julevsámi guovlluin , de ipmirduvvo doaba ” sámegiella ” siskkildit davvisámegiela , oarjilsámegiela ja julevsámegiela .
Tilsvarende definisjon har også opplæringsloven ( § 6-1 ) .	Seamma definišuvdna lea maid oahpahuslágasge ( § 6-1 ) .
Samelovens § 3-8 sier også at ” enhver har rett til opplæring i samisk . ”	Sámelága § 3-8 cealká ahte ” juohkehaččas lea vuoigatvuohta oahppat sámegiela ” .
Dette gjelder både samer og ikke-samer .	Dat gusto sihke sámiide ja dážaide .
Andre sentrale lover er lov om barnehager som fastsetter kommunens ansvar for å tilrettelegge tilbud for samiske barn .	Eará guovdilis láhka lea mánáidgárdeláhka , mii mearrida gielddaid ovddasvástádusa lágidit fálaldagaid sámi mánáide .
Domstolloven viser til samelovens bestemmelser når det gjelder bruk av samisk språk .	Duopmostuolloláhka čujuha sámelága mearrádusaide go sámegiela geavaheamis lea sáhka .
Helselovgivningen regulerer forholdet mellom helsetjenestens virksomheter , utøvere og helsetjenestens brukere .	Báikenammaláhka galgá sihkkarastit sámi báikenamaid riikkalaš lágaid ja riikkaidgaskasaš soahpamušaid ja konvenšuvnnaid mielde .
Fra en helserettslig synsvinkel gjelder kravet om forståelig informasjon uavhengig av språkreglenes	Dearvvasvuođalágat muddejit dearvvasvuođabálvalusa doaimmahusaid , bargiid ja dearvvasvuođabálvalusaid geavaheddjiid gaskavuođaid .
begrensninger , og tjenestetilbud på samisk språk er viktig også ut fra behovet for korrekt og nødvendig utredning og behandling , jf. for eksempel pasientrettighetsloven .	Dearvvasvuođarievttálaš hálttis gusto dakkár gáibádus , ahte diehtojuohkin galgá leat ipmirdahtti beroškeahttá giellanjuolggadusaid ráddjejumis , ja sámegielalaš bálvalusfálaldagat maid leat dehálaččat rivttes ja dárbbašlaš iskkadeami ja dálkkodeami geažil , gč. omd. pasieantavuoigatvuođalága .
Alle offentlige organ som omfattes av språkreglene i samelovens kapittel 3 , har en plikt til å sørge for at reglene i sameloven blir fulgt .	Buot almmolaš orgánat maidda sámelága goalmmát kapihttala giellanjuolggadusat gusket , leat geatnegasat gozihit ahte sámelága giellanjuolggadusat čuvvojuvvojit .
Det er i tiltaksdelen av denne handlingsplanen gjort nærmere rede for ansvarsforhold på bl.a. opplæringsområdet og helseområdet .	Dán doaibmaplána doaibmabidjooasis čilgejuvvo dárkileappot makkár ovddasvástádusoktavuođat leat omd. oahpahussuorggis ja dearvvasvuođasuorggis .
Sametinget har og skal ha en svært sentral rolle i arbeidet med samisk språk .	Sámedikkis lea ja galgá áin leat erenoamáš guovdilis rolla sámegiela bargguin .
Norske myndigheter kan imidlertid ikke delegere fra seg det overordnede ansvaret for samisk språk til Sametinget .	Norgga eiseválddit eai dattetge sáhte sirdit alddiineaset Sámediggái bajimuš ovddasvástádusa sámegielas .
Det vil alltid være et statlig ansvar å sørge for nødvendige rammebetingelser for at samisk språk kan vernes og videreutvikles .	dasvástádus bidjat dárbbašlaš rápmaeavttuid sámegiela gáhttejupmái ja ovddideapmái . Sámedikkis okto ii sáhte lea ovddasvástádus sámegiela ovddideami lágideamis .
Den videre utviklingen av samisk språk er avhengig av innsats fra mange aktører , hvor også kommunene og fylkeskommunene har en sentral rolle .	Sámegiela joatkevaš ovdáneapmi sorjá máŋgga oasálačča áŋgiruššamis , ja das lea maiddái gielddain / suohkaniin ja fylkkagielddain / suohkaniinge guovdilis doaibma .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har samordningsansvaret for regjeringens samepolitikk .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas lea ovddasvástádussan oktii heivehit ráđđehusa sámepolitihka .
Språkets betydning for den alminnelige utviklingen av samisk kultur , næring og samfunn er svært sentral .	Sámegiella lea erenoamáš guovdil sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodaga dábálaš ovddideamis .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har derfor i løpet av de siste tiårene igangsatt en rekke tiltak for samisk språk .	Bargo- ja servadahttindepartemeanta lea danne maŋimuš logiid jagiid álggahan arvat doaibmabijuid sámegiela dihtii .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet fører etter dette tilsyn med gjennomføringen av reglene i samelovens kapittel 3 .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta goziha dasto sámelága kapihttala 3 njuolggadusaid ollašuhttima .
I tråd med dette vil også Arbeidsog inkluderingsdepartementet overta ansvaret for å samordne oppfølgingen av Norges forpliktelser etter minoritetsspråkspakten .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta šaddá maid dan mielde váldit badjelasas ovddasvástádussan oktiiordnet Norgga geatnegasvuođaid čuovvolit unnitlohkogielaidlihtu mearrádusaid .
Kultur- og kirkedepartementet har som språkpolitisk ansvarlig fagdepartement det overordnede ansvaret for en helhetlig og sektorovergripende språkpolitikk .	Dainnago Kultur- ja girkodepartemeanta lea giellapolitihkalaš ovddasvástideaddji departemeanta , de das lea bajimuš ovddasvástádus ollislaš ja surggiidrasttideaddji giellapolitihkas .
Private virksomheter er ikke omfattet av samelovens språkregler .	Bođolaš doaimmahusaide eai guoskka sámelága giellanjuolggadusat .
De siste årene har vi likevel sett at en del organisasjoner og bedrifter har tatt i bruk samisk språk , for eksempel i egennavn , annonser , informasjon på nett og i brosjyrer .	Maŋimuš jagiid mii leat dattetge oaidnán ahte muhtun organisašuvnnat ja fitnodagat leat váldán atnui sámegiela , omd. namaide , almmuhusaide , diehtojuohkimii neahtas ja gihppagiin .
Enkelte har også ansatt samiskspråklig personell for å betjene samiske kunder .	Muhtumat leat maid virgádan sámegielalaš bargiid guđet sáhttet bálvalit sámegielalaš geavaheddjiid .
Regjeringen anser dette som en naturlig følge av at samisk språk har fått en sterkere stilling .	Ráđđehus atná dan lunddolaš čuovvumuššan das , go sámegiella lea ožžon nannosat sajádaga .
Sametingets arbeid med samisk språk I følge samelovens § 3-12 Organisering av samisk språkarbeid skal Sametinget arbeide for vern og videre utvikling av samiske språk i Norge .	Sámedikki bargu sámegielain Sámelágas lea § 3-12 Sámi giellabargguid organiseren , ja dan mielde Sámediggi galgá bargat nu , ahte gáhtte ja ovddida sámegielaid Norggas .
Videre heter det i loven at Sametinget utarbeider hvert fjerde år en rapport til Kongen om situasjonen for samiske språk i Norge .	Dasto cealká láhka ahte Sámediggi galgá ráhkadit raportta Gonagassii juohke njealját jagi , mas sámegielaid dilli Norggas čilgejuvvo .
Sametinget avsetter hvert år midler som kan tildeles til ulike tiltak for å styrke og utvikle samiske språk i Norge .	Sámediggi várre juohke jagi ruđaid maid sáhttá juogadit sierranas doaibmabijuide mat nannejit ja ovddidit sámegielaid Norggas .
For 2009 utgjør dette i underkant av 60 mill. kroner .	Jahkái 2009 dat supmi lea unnibuš go 60 milj. ruvnnu .
Midlene går til kommuner og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk , til språksentrene og ulike søkerbaserte prosjekter .	Ruđat mannet sámegiela hálddašanguovllu gielddaide ja fylkkagielddaide , giellaguovddážiidda ja sierranas prošeaktaohcciide .
Fra 2008 brukes også en del av avkastningen av Samefolkets fond 1 til språkutviklingstiltak .	Jagi 2008 rájis geavahuvvo maid oassi Sámeálbmotfoandda 1 vuoittus giellaovddideaddji doaibmabijuide .
Tilskuddet til kommuner / fylkeskommuner under forvaltningsområdet for samelovens språkregler ut-	Lassin Sámediggi hálddaša doarjagiid mat leat mánáidgárdefálaldagaid , oahpponeavvuid ja stipeanddaid várás .
Fondets formål er å yte tilskudd eller bidrag til tiltak som styrker og bidrar til revitalisering av samisk språk og kultur .	Juolludeapmi mii lea sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguovllu gielddaid ja fylkkagielddaid várás , máksojuvvo jahkásaččat dihto Sámedikki mearridan eavttuid mielde .
Disse midlene skal dekke merutgifter kommunene har som tospråklig kommune .	Dát ruđat galget gokčat lassegoluid mat gielddain leat guovttegielalaš gieldan .
Sametinget skal ha kontroll med bruken av midlene , og kommunene / fylkeskommunene rapporterer hvert år til Sametinget .	Sámediggi galgá gozihit dáid ruđaid geavaheami , ja gielddat ja fylkkagielddat sáddejit jahkásaččat dieđáhusa ruhtageavaheamis Sámediggái .
Det er i 2009 avsatt 42,75 mill. kroner .	Jahkái 2009 leat várrejuvvon 42,75 milj. ruvnnu .
Sametinget vil revidere tildelingskriteriene i forbindelse med budsjett 2010 .	Sámediggi áigu ođasmahttit juolludaneavttuid jagi 2010 bušeahta oktavuođas .
Sametinget i Norge har et språkstyre som er et rådgivende organ i språkfaglige spørsmål for Sametingsrådet .	Norgga sámedikkis lea giellastivra mii lea giellafágalaš áššiin Sámediggeráđi rávvejeaddji orgána .
Språkstyret består av medlemmer fra nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk område .	Giellastivrras leat lahtut geat ovddastit davvisámegiela , julevsámegiela ja oarjilsámegiela guovlluid .
Medlemmer til det nordiske organet Samisk språknemnd ( SGL ) velges blant medlemmene i språkstyret .	Lahtut davviriikkalaš orgánii Sámi giellalávdegoddái ( SGL ) válljejuvvojit giellastivrra láhtuid gaskkas .
SGL er Samisk parlamentarisk råds vedtaksorgan i spørsmål som gjelder samisk språk , og skal fremme og utvikle samisk språk skriftlig og muntlig .	SGL lea Sámi parlamentáralaš ráđi mearridanorgána mii galgá bargat sámi giellaáššiiguin ja ovddidit sámegiela čálalaččat ja njálmmálaččat .
I tillegg gir Samisk språknemnd informasjon til landenes språkorganer , og andre .	Lassin Sámi giellalávdegoddi juohká dieđuid riikkaid giellaorgánaide , ja earáide .
Sametingets oppgaver innenfor terminologi og normering av samisk språk foregår i samarbeid med SGL .	Sámedikki barggut mat leat sámegiela terminologiijas ja normeremis čađahuvvojit ovttasráđiid Sámi giellalávdegottiin .
SGL har i oppgave bl.a. å godkjenne termer og normering av samisk språk .	Sámi giellalávdegotti doaibma lea ee. dohkkehit sámegielaide tearpmaid ja normeremiid .
SGL har tre termgrupper , en for nordsamisk , en for sørsamisk og en for lulesamisk , og er sammensatt av fagfolk fra de tre sametingene og språkfolk fra de aktuelle språkområdene .	Sámi giellalávdegottis leat golbma tearbmajoavkku , davvisámegillii , oarjilsámegillii ja julevsámegillii , ja dain leat fágaolbmot guđet bohtet golmma sámedikkis ja guđege sámegiela guovllus .
Også for normering har SGL språkgrupper som består av språkfaglig kompetanse og på tvers av landegrensene .	Maiddái normerema várásge Sámi giellalávdegottis leat giellajoavkkut máin lea giellafágalaš máhttu , maiddái riikkarájáid rastá .
Det betyr at det språkfaglige arbeidet hele tiden foregår på allsamisk nivå / nordisk nivå .	Dat mearkkaša ahte giellafágalaš bargu čađahuvvo oktilaččat buot sámegielain ja davviriikkalaš dásis .
Sametinget har en orddatabank , Risten.no , som inneholder en del samisk terminologi .	Sámedikkis lea sátnebáŋku , Risten.no , mii siskkilda muhtun sámi terminologiijaid .
Sametinget samarbeider også med Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Kunnskapsdepartementet om ” Divvun ” – utvikling av korrekturprogram for de samiske språkene ( se tiltak 54 ) .	Sámedikkis lea maid ovttasbargu Bargo- ja searvadahttindepartemeanttain ja Máhttodepartemeanttain ” Divvun ” nammasaš prošeavtta oktavuođas – mas galget ráhkaduvvot golmma sámegillii divodanprográmmat ( geahča doaibmabiju 58 ) .
Sametinget oppnevner stedsnavnskonsulenter og gir veiledning i bruk av samiske stedsnavn og forvaltning av stadnamnlova .	Sámediggi nammada báikenammakonsuleanttaid ja rávve mo sámegielalaš báikenamat galget geavahuvvot ja mo báikenammaláhka galgá hálddašuvvot .
Sametinget har i dag tre navnekonsulenter som skal gi råd om skrivemåten for samiske stedsnavn i Norge .	Sámedikkis leat odne golbma báikenammakonsuleantta guđet rávvejit mo Norggas galget čállit sámegielalaš báikenamaid .
Navnekonsulentene har ansvar for henholdsvis nord- , lule- og sørsamisk språkområde .	Nammakonsuleanttain lea ovddasvástádus davvisámegiela , julevsámegiela ja oarjilsámegiela guovlluin .
I 2009 får 10 samiske språksentre tilskudd fra Sametinget .	Jagi 2009 ožžot 10 sámi giellaguovddáža doarjagiid Sámedikkis .
Språksentrenes funksjon er å revitalisere , bevare og styrke samisk språk og kultur .	Giellaguovddážiid doaibmamuš lea ealáskahttit , seailluhit ja nanusmahttit sámi giela ja kultuvrra .
I arbeidsoppgavene inngår det å utvikle og styrke opplæringstiltak innen samisk språk , kultur og næring , samt spre informasjon om samisk kultur .	Giellaguovddážiid bargguide gullá ovddidit ja buoridit oahpahusdoaibmabijuid mat leat sámi giela , kultuvrra ja ealáhusaid várás , ja juohkit dieđuid sámi kultuvrra birra .
Språksentrene arrangerer kurs i alt fra samisk som lekespråk for barn , samiskopplæring for kommuneansatte til duodjikurs .	Giellaguovddážat lágidit juohkelágan kurssaid , nugo sámegielas mánáid stoahkangiellan , sámegiela gielddabargiid várás , ja duojis .
Språksentrene er også møteplasser for den samiske befolkningen i området , og derfor er de viktige institusjoner for styrking og utvikling av samisk språk .	Giellaguovddážat leat guovlluineaset sámi álbmoga deaivvadansajit , ja danne dat leat dehálaš ásahusat sámegiela nannemis ja ovddideamis .
Sametinget tildeler tilskudd til samiske barnehager som har vedtektsfestet at barnehagen bygger på samisk språk og kultur .	Sámediggi juohká doarjagiid sámi mánáidgárddiide maid njuolggadusaide lea čállojuvvon ahte mánáidgárdi atná vuođđunis sámi giela ja kultuvrra .
Sametinget har også tilskudd til språkopplæring for enkeltbarn i norske barnehager , jf. omtale i tiltaksdelen i denne handlingsplanen .	Sámedikkis leat maid doarjagat ovttaskas mánáid oahpahussii dáža mánáidgárddiin , gč. válddahallama dán doaibmaplána doaibmabidjooasis .
Sametinget holder årlig nettverksmøter for ulike grupper ansatte i samiske barnehager , deriblant styrere , språkmedarbeidere og mannlige ansatte i barnehagene .	Sámediggi doallá jahkásaš fierpmádatčoahkkimiid mánáidgárddiid sierranas bargiidjoavkkuide , ee. jođiheddjiide , giellabargiide ja almmáiolbmuide .
Sametinget tildeler tilskudd til læremidler tilpasset samiske barnehagebarn .	Sámediggi juolluda doarjagiid oahpponeavvuide mat leat heivehuvvon sámi mánáidgárdemánáide .
For omtale av læremidler og Sametingets rolle på opplæringsområdet for øvrig , se tiltaksdelen .	Oahpponeavvuid ja Sámedikki oahpahussuorggi rolla dáfus , geahča doaibmabidjooasi .
Sametinget tildeler stipend til elever med samisk i fagkretsen i videregående skole .	Sámediggi juolluda stipeandda ohppiide geain lea sámegiella fágan joatkkaskuvllas .
I tillegg har Sametinget etablert stipender for høyere utdanning , jf. tiltaksdelen .	Lassin Sámediggi lea vuođđudan stipeanddaid alit oahpahusa várás , gč. doaibmabidjooasi .
Informasjon / veiledning om rettigheter : Sametinget får en rekke spørsmål fra befolkningen om hvilke rettigheter den enkelte har i møte med det offentlige .	Ovddimusas leat gažaldagat vuoigatvuođas oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii , ja gos oahppit sáhttet oažžut dán vuoigatvuođa ollašupmái .
I første rekke er det spørsmål om retten til opplæring i og på samisk , og hvor den enkelte elev kan få denne rettigheten oppfylt .	Seamma gažaldaga jerret maid vánhemat geat háliidit bidjat mánáset mánáidgárdái ja dáhttot ahte mánnái das leat fálaldagat mat leat heivehuvvon su gillii ja kultuvrii .
Samme spørsmål kommer også fra foreldre som skal ha barn i barnehage og ønsker at barnet får barnehagetilbud tilpasset sitt språk og kultur .	Sámedikkis ii leat mihkkege formála válddiid bagadit gielddaid / skuvla- ja mánáidgárdeeaiggádiid , muhto sáhttá daid bagadit mánáidgárddi lážáldaga ja skuvlla oahpahusa hárrái .
Sametinget har ingen formell myndighet til å instruere kommuner / skole- og barnehageeiere , men kan veilede disse om hvordan de kan organisere opplegg i barnehage og opplæring i skole .	Sámediggái bohtet muhtun gažaldagat olbmo vuoigatvuođaid birra oažžut bálvalusaid sámegillii dearvvasvuođalágádusas , riektelágádusas ja girkus , ja maiddái gažaldagaid dulkoma birra sierranas oktavuođain .
Mange kommuner og institusjoner inviterer Sametinget til å holde informasjonsmøter , forelesninger og lignende om samisk språk .	Ollu gielddat ja ásahusat bovdejit Sámedikki doallat diehtojuohkinčoahkkimiid , logaldallamiid ja dakkáraččaid sámegiela birra .
I tillegg gis mye informasjon og veiledning skriftlig og over telefon .	Lassin addojuvvojit ollu dieđut ja rávvagat čálalaččat ja telefovnnas .
Kommuner , skoler , barnehager og språksentrene er de som oftest tar kontakt med Sametinget .	Gielddat , skuvllat , mánáidgárddit ja giellaguovddážat leat dat mat dávjjimusat váldet oktavuođa Sámediggái .
Sametinget får også henvendelser fra forfattere , media og andre språkbrukere om f.eks. terminologi , stedsnavn og hvordan man kan styrke og fremme samisk språk i ulike institusjoner .	Oktavuođa váldet Sámediggái maid čállit , mediat ja eará giellageavaheaddjit , omd. terminologiija birra , báikenamaid birra , ja dan birra , mo galggašii nannet ja ovddidit sámegiela sierranas ásahusain .
Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med Finnmark , Troms og Nordland fylkeskommuner , samt én samarbeidsavtale med fylkeskommunene i det sørsamiske området .	Sámediggi lea dahkan ovttasbargansoahpamuša Finnmárkku fylkkagielddain , Romssa fylkkasuohkaniin ja Nordlándda fylkkasuohkaniin , ja maiddái ovttasbargansoahpamuša ovttain fylkkasuohkaniin oarjilsámeguovllus .
Disse avtalene har bl.a. som intensjon å styrke samisk språk og kultur .	Dáid soahpamušaid ulbmil lea ee. nannet sámi giela ja kultuvrra .
Sametingets konkrete innspill i arbeidet med handlingsplanen framkommer av tiltaksdelen i handlingsplanen .	Sámedikki čielga árvalusat dán doaibmaplána bargui bohtet ovdan doaibmaplána doaibmabidjooasis . 16
Organisering av arbeidet med og oppfølgingen av handlingsplanen Arbeidet med handlingsplan for samisk språk er ledet av Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Doaibmaplána barggu ja čuovvoleami organiseren Bargo- ja searvadahttindepartemeanta jođiha sámegiela doaibmaplána barggu .
Handlingsplanen er utarbeidet i samråd med Sametinget og med deltakelse fra berørte departementer .	Doaibmaplána lea ráhkaduvvon ovttasráđiid Sámedikkiin , ja dan bargui leat maid searvan earáge áššáigullevaš departemeanttat .
Det har vært løpende kontakt og dialog i løpet av arbeidet med handlingsplanen , og det ble avholdt avsluttende konsultasjonsmøter på henholdsvis administrativt og politisk nivå 31. mars og 17. april 2009 .	Doaibmaplána barggu botta leat leamaš bissovaš oktavuođat ja ráđđádallamat , ja loahpalaš ráđđádallančoahkkimat dollojuvvojedje sihke hálddahuslaš ja politihkalaš dásis njukčamánu 31. b. ja čuoŋománu 17. b. 2009 .
Departementet har også mottatt en rekke skriftlige innspill , både fra offentlige virksomheter , organisasjoner og enkeltpersoner .	Departemeanta lea maid ožžon arvat čálalaš árvalusaid , sihke almmolaš doaimmahusain , organisašuvnnain ja oktagasain .
Handlingsplanen vil ha en virketid på 5 år .	Doaibmaplána galgá doaibmat vihtta jagi .
Det enkelte departement som er oppført som ansvarlig for tiltaket har ansvar for gjennomføring av dette , herunder hvordan tiltaket organiseres og finansieres .	Guhtege departemeanttas , mii lea čállojuvvon doaibmabiju ovddasvástideaddjin , lea ovddasvástádus doaibmabiju čađaheamis , dasge mo doaibmabidju galgá organiserejuvvot ja ruhtaduvvot .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil koordinere oppfølgingen og utviklingen av mål og tiltak i handlingsplanen underveis i planperioden .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu plánaáigodaga oktii heivehit ulbmiliid čuovvoleami ja ovddideami ja doaibmaplána doaibmabijuid .
Arbeidet vil skje i dialog med Sametinget , og det vil ved behov bli gjennomført konsultasjoner med Sametinget .	Dat bargu galgá čađahuvvot ovttasráđiid Sámedikkiin , ja go lea dárbu , de departemeanta ráđđádallá Sámedikkiin .
Gjennomføring og omfang av tiltakene beskrevet i handlingsplanen vil bli tilpasset de årlige budsjettforslagene , og Stortingets behandling av disse .	Daid doaibmabijuid čađaheapmi ja viidodat maid doaibmaplána válddahallá , šaddet heivehuvvot jahkásaš bušeahttaárvalusaide ja dasa mo Stuorradiggi daid meannuda .
Det tas sikte på å utarbeide årlige statusrapporter .	Áigumuš lea ráhkadit jahkásaš dilleraporttaid . SÁMEGIELAID OTNÁŠ DILLI
DAGENS SITUASJON FOR DE SAMISKE SPRÅKENE	Sámegiella gullá suoma-ugralaš giellajovkui .
Samisk tilhører den finsk-ugriske språkgruppen .	Sámástit sihke Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Det finnes ti forskjellige samiske dialekter eller språk , og språkgrensene går på tvers av riksgrensene .	Buohkanassii leat logi sierranas sámi suopmana dahje giela , ja giellaráját rasttidit riikkarájáid .
En undersøkelse gjort av Samisk nærings- og utredningssenter i 20002 for Samisk språkråd , anslår samiske språkbrukere i Norge til ca. 25 000 .	Guorahallamis maid Sámi ealáhus- ja guorahallanguovddáš čađahii jagi 20002 Sámi giellaráđi ovddas , meroštallet ahte leat sullii 25 000 sámegielalačča Norggas .
Omtrent halvparten av disse både snakker , leser og skriver samisk , mens det for de øvrige først og fremst er et talespråk .	Sullii bealli sis sihke sámástit , lohket ja čállet sámegillii , ja bealli fas sis máhttet dušše hállat .
Det er vanskelig å gi en eksakt fordeling på de ulike språkene , men nordsamisk er klart mest utbredt av de samiske språkene i Norge .	Váttis lea dárkilit meroštallat man stuorra lohku lea guđege sámegielas , muhto davvisámegiella lea eahpitkeahttá viidámus sámegiella Norggas .
For luleog sørsamisk dreier det seg trolig om under tusen brukere .	Julevsámegielas ja oarjilsámegielas leat jáhkkimis unnit go duhát geavaheaddji .
Det er svært få som behersker østsamisk / skoltesamisk og pitesamisk i Norge i dag .	Viehka unnán olbmot odne máhttet nuortalašgiela / golttágiela ja bihtánsámegiela Norggas .
Det østsamiske / skoltesamiske området er i dag konsentrert til Sør-Varanger kommune .	Eanaš nuortalaččat / golttálaččat orrot Suomas ja Ruoššas , main giella ain geavahuvvo .
Ifølge Nordisk samisk språknemnd er det få personer i Norge som har østsamisk / skoltesamisk som morsmål .	Davvisámegiella hállojuvvo eanaš Finnmárkku fylkkas ja Romssa fylkkas , ja Dielddanuori ja Evenášši suohkaniin Nordlánddas .
De fleste østsamene / skoltesamene bor i Finland og Russland , hvor språket fremdeles er i bruk .	Norggas julevsámi giellaguovlu lea Nordlándda fylkkas , ja dat ollá máddin Sáltovuonas davás Bálága
Det lulesamiske språkområdet i Norge ligger i Nordland fylke og strekker seg fra Saltenfjorden i sør til Ballangen kommune i nord .	Divttasvuotna lea odne dat suohkan mas eanaš julevsámegielalaččat orrot . Bihtánsámi biras lea odne suohkaniin Sálttus , Báidaris ja Budejju ja Fuoskku osiin .
Det pitesamiske miljøet i dag har særlig tilknytning til kommunene Saltdal , Beiarn og deler av Bodø og Fauske .	Norggas oarjilsámi giellaguovlu ollá davvin Sáltoduoddaris máttás Engerdálii Hedmárkui , ja oarjilsámit orrot bieđgguid unna servodagažiin .
På UNESCOs røde liste over truede språk 3 er nordsamisk klassifisert som et truet språk , mens sør- og lulesamisk er klassifisert som alvorlig truede språk .	UNESCO áitojuvvon gielaid 3 rukses listtus davvisámegiella lea luohkkáduvvon áitojuvvon giellan , ja oarjilsámegiella ja julevsámegiella leat fas luohkkáduv-
Undersøkelse om bruken av samisk språk .	Sámegielaid geavaheami guorahallan .
Samisk nærings- og utredningssenter , Tana , oktober 2000. http://www.helsinki.fi/~tasalmin/europe_report.html	Sámi ealáhusa- ja guorahallanguovddáš , Deatnu golggotmánnu 2000 http://www.helsinki.fi/~tasalmin/europe_report.html
Østsamisk , / skoltesamisk pitesamisk og umesamisk er kategorisert som utryddet i Norge .	Nuortalašgiella / golttágiella , bihtánsámegiella ja upmesámegiella leat luohkkáduvvon jápma giellan Norggas .
Begrunnelsen for at sørsamisk språk regnes som alvorlig truet språk er at sørsamisk er mest brukt i besteforeldregenerasjonen .	Sivva manne oarjilsámegiella adnojuvvo bahás áitojuvvon giellan , lea dat go eanaš oarjilsámegielalaš olbmot leat ádjá ja áhku buolvvas .
Svært få barn lærer språket , og enda færre er aktive brukere av språket .	Viehka unnán mánát ohppet giela , ja ain hárvvibut leat sii guđet hállet giela .
Når det gjelder lulesamisk er begrunnelsen at det er et lite antall barn som lærer språket og veldig få som er aktive brukere .	Julevsámegiela dáfus , de celkojuvvo ahte dušše unna mánnálogoš ohppet sámegiela ja hirbmat hárvásat hállet giela .
Yngre språkbrukere har lite ferdighet i språket og foretrekker å bruke skandinavisk språk .	Nuorat giellageavaheaddjit leat doaŋggit hállat giela ja válljejit danne geavahit skandinávialaš giela .
Samisk står sterkere i områder hvor det har vært en ubrutt kontinuitet i samisk som samhandlings- og kommunikasjonsspråk .	Sámegiella lea nannoseabbo dain guovlluin main giella lea leamaš bissánkeahttá gulahallan- ja ovttastallangiellan .
Dette dreier seg først og fremst om de nordsamiske områdene innenfor forvaltningsområdet for samisk språk i Finnmark .	Dás lea sáhka ovddimusat davvisámegielalaš guovlluin mat leat sámegiela hálddašanguovllus Finnmárkkus .
I disse områdene er det mange barn som har samisk som hjemmespråk enten som ettspråklig samisk eller som tospråklig samisk-norsk / andre ikke-samiske språk .	Dáin guovlluin leat ollu mánát geain sámegiella lea ruovttugiellan jogo oktogiellan dahje nubbi ruovttugiellan dárogiela dahje eará giela bálddas .
Samisk er for mange daglig samhandlings- og kommunikasjonsspråk i disse områdene .	Sámegiella lea oluide beaivválaš gulahallan- ja ovttastallangiella dáin guovlluin .
Samisk er også synlig i lokalsamfunnet i mye sterkere grad enn i andre samiske områder .	Sámegiella lea maid oinnolaš báikegottiin ollu eanebut go eará sámi guovlluin .
I mange av disse områdene har språkbytteprosessen kommet svært langt .	Dattetge fertet dadjat ahte sámegiella odne lea rašis dilis dáin guovlluin .
At Kåfjord kommune har kommet med i forvaltningsområdet for samisk språk har hatt svært stor betydning for utviklingen av samisk språk i dette området .	Dáin guovlluin leat unnán báikegottit main sámegiella lea oinnolaš oassi olbmuid beaivválaš gulahallan- ja ovttastallangielas , ja unnán bearrašiin lea sámegiella ruovttugiellan .
har disse i de siste tiårene hatt en viss utvikling . Barnehager der henholdsvis sørsamisk og lulesamisk er hovedspråk er etablert , og flere elever undervises på og i henholdsvis sørsamisk og lulesamisk .	Dainnago sámegiela bissovašvuohta beaivválaš giellan lea boatkanan , de ollu mánát ja nuorat geat oahpahallet sámegiela , eai gula sámegiela olbmuid gulahallangiellan eai iežaset bearrašiin eaige iežaset báikegottisge .
Man må likevel si at samisk språk i dag står svakt i disse områdene .	Dat čuohcá guđege oahpahalli sátnevárrái ja giellahálddašandovdui .
NORDEUROPAINSTITUTTET VED HUMBOLDTUNIVERSITET I BERLIN leder et dokumentasjonsprosjekt for pite- og umesamisk språk ( Ume and Pite Saami documentation Project ) .	HUMBOLDT-UNIVERSITEHTA DAVVI-EUROHPA INSTITUHTTA , MII LEA BERLIINNAS , jođiha bihtánsámegiela ja upmesámegiela duođaštanprošeavtta ( Ume and Pite Saami Documentation Project ) .
Målet med prosjektet er å få fram moderne ordlister , korte grammatiske beskrivelser , transkripsjoner av eldre arkiverte opptak og en avhandling om morfofonologiske alternasjoner i disse to samiske språkene .	Prošeavtta ulbmil lea ráhkadit ođđaáigásaš sátnelisttuid , oanehis giellaoahpalaš čilgehusaid , ovddežis vurkejuvvon jietnabáttiin čálihemiid ja čielggadeami dain morfofonologalaš alternašuvnnain mat leat dán guovtti sámegielas .
Det er mellom 10 til 15 personer som snakker pitesamisk i dag , og majoriteten av språkbrukerne bor i Sverige .	Go Gáivuona suohkan šattai sámegiela hálddašanguovllu oassin , de dat lea ollu váikkuhan dasa , ahte sámegiella lea ovdánan guovllus .
I Norge har Salten pitesamisk forening opprettet en stiftelse som heter Duoddará ráffe ( viddas fred ) .	Norggas Sálttu bihtánsámesearvi lea ásahan vuođđudusa man namma lea Duoddará ráffe .
Formålet med stiftelsen er å utvikle pitesamisk språk , kultur og identitet innenfor de pitesamisk områdene i Norge .	Vuođđudusa ulbmil lea ovddidit bihtánsámi giela , kultuvrra ja ihčodaga bihtánsámi guovlluide Norgga bealde .
Stiftelsen vil utvikle et pitesamisk senter .	Vuođđudus áigu hukset bihtánsámi guovddáža .
Det er fra øst- og pitesamiske miljø uttrykt interesse for revitalisering av henholdsvis østsamisk og pitesamisk .	Nuortalaš ja bihtánsámegielalaš birrasiin leat dovddahan beroštumi ealáskahttit nuortalašgiela ja bihtánsámegiela .
Østsamisk / skoltesamisk har et sterkere språklig miljø på finsk side av grensen .	Nuortalašgielas / golttágielas lea nannosat giellabiras Suoma bealde rájá go Norgga bealde rájá .
Når det gjelder pitesamisk er det et meget begrenset antall språkbrukere også på svensk side .	Bihtánsámegiela dáfus , de dilli lea nu ahte leat hirbmat unnán hállit Ruoŧa bealde .
Undersøkelser om samiske språk I en rapport om tospråklighet i kommuner i forvaltningsområdet for samisk språk utarbeidet av Kommunal- og regionaldepartementet i 20024 , kom det frem at det er store forskjeller innad i forvaltningsområdet blant annet når det gjelder antall samisktalende blant kommunalt ansatte : Karasjok og Kautokeino drøyt 80 pst. . , Tana 48 pst. .	Sámegielaid iskkadeamit Raporttas guovttegielalašvuođa birra sámegiela hálddašanguovllu gielddain , maid Gielda- ja guovlodepartemeanta ráhkadahtii jagi 20024 , bođii ovdan ahte leat stuorra erohusat hálddašanguovllus ee. gielddaid sámegielalaš bargiid loguid dáfus : Kárášjogas ja Guovdageainnus badjelaš 80 % Deanus 48 % Unjárggas 40 % Gáivuonas 26 % ja Porsáŋggus 21 % .
En evaluering av samelovens språkregler foretatt av Nordisk Samisk Institutt på oppdrag fra Kultur- og kirkedepartementet i 20075 avdekket at de fleste offentlige organer som omfattes av samelovens språkregler ikke oppfyller lovens krav fullt ut .	Sámelága giellanjuolggadusaid árvvoštallan maid Davviriikkaid sámi instituhtta čađahii Kultur- ja girkodepartemeantta ovddas jagi 20075 , čájehii ahte eanaš almmolaš orgánat maid sámelága giellanjuolggadusat geatnegahttet , eai dievvasii ollašuhte lága gáibádusaid .
Da Tysfjord kommune og Snåsa kommune har kommet med i forvaltningsområdet etter at de omtalte undersøkelser ble foretatt , er det foreløpig ingen tall på antall samisktalende ansatte i disse kommunene .	Dainnago Divttasvuona suohkan ja Snoasa suohkan bohte mielde hálddašanguvlui maŋŋágo namahuvvon iskkadallamat čađahuvvojedje , de eai leat vel logut mat muitalit galle sámegielalaš bargi leat dáin suohkaniin .
Også Sametingets språkundersøkelser viser at bruken av samisk språk i offentlige etater samlet sett er liten6 , men det er en tendens til at samisk brukes mer i kommunale virksomheter enn i statlige og fylkeskommunale virksomheter .	Maiddái Sámedikki giellaiskkadeamitge čájehit ahte buohkanassii sámegiela geavaheapmi lea unni almmolaš etáhtain6 , muhto sodju lea dasa ahte sámegiella geavahuvvo eambbo gielddalaš doaimmahusain go stáhtalaš ja fylkkagielddalaš doaimmahusain .
Sametingets undersøkelse i 2008 viser at det ikke er store endringer i bruken av samisk språk i de områdene undersøkelsen omfatter i forhold til tidligere undersøkelser .	Sámedikki iskkadeapmi jagi 2008 čájeha ahte eai leat stuorra nuppástusat sámegiela geavaheamis ovddeš iskkademiid ektui dain guovlluin main iskkadeamit leat čađahuvvon .
BARN I SAMISKE BARNEHAGER 2002-2008 Kilde : Sametinget	MÁNÁIDLOHKU SÁMI MÁNÁIDGÁRDDIIN 20022008 . Gáldu : Sámediggi
I skoleåret 2008-2009 har 1043 elever opplæring i samisk som førstespråk , mens 1474 får opplæring i samisk som andrespråk ( 2 eller 3)7 .	Skuvlajagi 2008-2009 lea 1043 oahppis oahpahus sámegielas vuosttasgiellan , ja 1474 oahppi ožžot oahpahusa sámegielas nubbegiellan ( 2 dahje 3)7 .
De fleste elevene , 2339 , får opplæring i nordsamisk .	Eanaš oahppit , 2339 , ohppet davvisámegiela .
Av disse har 997 elever nordsamisk som førstespråk .	Sis 997 oahppis lea davvisámegiella vuosttasgiellan .
77 elever får opplæring i lulesamisk ; herav 27 i lulesamisk som førstespråk , mens 101 elever får opplæring i sørsamisk .	77 oahppi ohppet julevsámegiela ; sis 27 oahppis julevsámegiella lea vuosttasgiella , ja 101 oahppi ohppet oarjilsámegiela .
Av disse har 19 elever sørsamisk som førstespråk .	Sis 19 oahppis lea oarjilsámegiella vuosttasgiellan .
Det er en liten endring sammenliknet med forrige skoleår .	Unnán nuppástusat leat mannan skuvlajagi ektui .
Det var da 1027 elever som fikk opplæring i samisk som førstespråk , mens 1515 fikk opplæring i samisk som andrespråk ( 2 og 3 ) .	Dalle 1027 oahppi ohppe sámegiela vuosttasgiellan , ja 1515 oahppi ohppe sámegiela nubbegiellan ( 2 ja 3 ) .
I skoleåret 20072008 fikk 2354 opplæring i nordsamisk , herav 984 som førstespråk .	Skuvlajagi 2007-2008 ožžo 2354 oahppi oahpahusa davvisámegielas , ja sis 984 oahppi ohppe dan vuosttasgiellan .
79 elever fikk opplæring i lulesamisk ; av disse 25 i lulesamisk som førstespråk .	79 oahppi ožžo oahpahusa julevsámegielas ; sis 25 oahppi ohppe julevsámegiela vuosttasgiellan .
109 fikk opplæring i sørsamisk , herav 18 som førstespråk .	109 oahppi ožžo oahpahusa oarjilsámegielas , sis 18 ohppe dan vuosttasgiellan .
I videregående opplæring var det skoleåret 20062007 285 elever eller lærlinger som hadde opplæring i samisk 8. Dette er en svak reduksjon fra skoleåret 2005/06 , da 305 elever og 5 lærlinger hadde opplæring i samisk .	Joatkkaoahpahusas skuvlajagi 2006-2007 ledje 285 oahppi ja fidnooahppi guđet ožžo oahpahusa sámegielas . 8 Dát lea veaháš hedjoneapmi skuvlajagi 2005-2006 ektui , go dalle ledje 305 oahppi ja 5 fidnooahppi geain lei oahpahus sámegielas .
De fleste elevene / lærlingene får	Čieža fylkkasuohkanis oahppit ožžot oahpahusas sáme-
Utgifter knyttet til tospråklighet i kommunene og fylkeskommunene .	Golut mat guovttegielalašvuođa geažil leat gielddain ja fylkkagielddain .
Rapport fra arbeidsgruppe .	Bargojoavkku raporta .
Kommunal- og regionaldepartementet mai 2002. 5 Evaluering av samelovens språkregler .	Gielda- ja guovlodepartemeanttas miessemánus 2002. 5 Sámelága giellanjuolggadusaid árvvoštallan .
Sámi Instituhtta , 2007. 6 Sametinget skal hvert fjerde år gjennomføre en språkundersøkelse , jf. samelovens § 3-12 .	Sámi Instituhtta , 2007. 6 Sámediggi galgá juohke njealját jagi čađahit giellaiskkadeami , gč. sámelága § 3-12 .
Undersøkelsene fins på www.samediggi.no .	Iskkadeamit leat lohkamassii dás : www.samediggi.no .
7 Kilde : Grunnskolens informasjonssystem ( GSI . )	7 Gáldu : Vuođđoskuvlla diehtojuohkinvuogádat ( Grunnskolens informasjonssystem ( GSI . ) )
8 St. meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken 4	8 St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 ) Sámepolitihkka 4
opplæring i Finnmark ( 139 ) og Troms ( 92 ) og Nordland ( 38 , hvorav 23 i nordsamisk , 11 i lulesamisk og fire i sørsamisk ) , mens det i Oslo i 2007 var tre og i Akershus en som fikk samiskopplæring .	Eanaš oahppit / fidnooahppit ožžot oahpahusa sámegielas Finnmárkkus ( 139 ) ja Romssas ( 92 ) . Nordlánddasge ožžot oahpahusa sámegielas ( 38 oahppis 23 ohppet davvisámegiela , 11 julevsámegiela ja 4 oarjilsámegiela ) , ja Oslos fas ledje jagi 2007 golbma oahppi guđet ohppe sámegiela , ja Akershusas okta oahppi .
I Hedmark , Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag ble det gitt opplæring i sørsamisk , med henholdsvis to , to og åtte elever .	Oarjilsámegielas lei oahpahus Hedmárkkus ( 2 oahppi ) , Lulli-Trøndelágas ( 2 oahppi ) ja DavviTrøndelágas ( 8 oahppi ) .
ELEVER MED SAMISK I GRUNNSKOLEN 2002-2008 Kilde : GSI	OAHPPIT GEAIN LEA SÁMEGIELLA VUOĐĐOSKUVLLAS 2002-2008 Gáldu : GSI
I Samiske tall forteller 1 – kommentert statistikk 2008 fra Faglig analysegruppe for samisk statistikk 9 vises det til at tallet på grunnskoleelever med samisk i fagkretsen ble mer enn fordoblet på de 17 årene fra 1990 til 2007 .	« Samiske tall forteller 1 » – komentejuvvon statistihkka jagi 2008 maid Sámi statistihka 9 fágalaš guorahallanjoavku lea ráhkadan , čájehit ahte daid vuođđoskuvlaoahppiid lohku geain lea sámegiella fágan , duppalastojuvvui dan 17 jagis , mat vásse 1990 rájis 2007 rádjai .
Dette understreker en økende interesse for opplæring i samisk for barna .	Dát deattuha ahte beroštupmi lassána das ahte mánát galget oažžut oahpahusa sámegielas .
Samtidig understreker faglig analysegruppe at de siste to årene har det samlende elevtallet i samisk gått markert ned – fra 3055 i skoleåret 2005-2006 til 2542 i skoleåret 2007-2008 .	Seammás fágalaš analysajoavku deattuha ahte maŋimuš guovtti jagis sámegiela oahpahalliid buohkanas lohku lea njeadjan mealgat – 3055 oahppis skuvlajagi 2005-2006 gitta 2542 oahppái skuvlajagi 2007-2008 .
Forklaringen ligger sannsynligvis i at fagplanen ” samisk språk og kultur ” ble avskaffet i 2006 , men faglig analysegruppe mener også at det er grunn til å diskutere vilkårene for andrespråksfaget spesielt .	Čilgehus dasa lea várra ahte fágaplána ” sámi giella ja kultuvra ” heaittihuvvui jagi 2006 , muhto fágalaš guorahallanjoavku oaivvilda leat siva divaštallat nubbegiellaeavttuidge erenoamážit .
Når det gjelder samisk som førstespråk viser faglig analysegruppe til at man kan være i ferd med å nå et tak for hvor mange som kan velge samisk som førstespråk etter dagens tilbud og ordninger .	Sámegiela dáfus vuosttasgieallan , de fágalaš analysajoavku čujuha dasa ahte mii várra leat juksamin daid ohppiid bajimuš logu guđet sáhttet válljet sámegiela vuosttasgiellan otnáš fálaldagaid ja ortnegiid mielde .
Når det gjelder sørsamisk har antall elever gått ned fra 123 i 2005-2006 til 105 i 2008-2009 .	Oarjilsámegiela dáfus , de ohppiid lohku lea njiedjan 123 oahppis jagi 2005-2006 gitta 105 oahppái jagi 2008-2009 .
Antallet elever i sørsamisk som førstespråk er imidlertid firedoblet på elleve år .	Daid oarjilsámegiela ohppiid lohku guđet ohppet oarjilsámegiela vuosttasgiellan , lea dattetge njealjegeardásaččat sturron 11 jagis .
Når det gjelder lulesamisk er antall elever falt fra 88 i skoleåret 2005-2006 til 79 elever i 2008-2009 .	Julevsámegiela dáfus , de ohppiid lohku lea njiedjan 88 oahppi rájis skuvlajagi 2005-2006 gitta 79 oahppi rádjai jagi 2008-2009 .
Tallet på elever med lulesamisk som førstespråk har imidlertid steget fra 18 til 25 på ti år .	Daid ohppiid lohku guđet ohppet julevsámegiela vuosttasgiellan , lea dattetge sturron 18 oahppis gitta 25 oahppái logi jagis .
Når det gjelder bykommunene har økningen i antall elever vært på 415 prosent på 17 år .	Gávpotsuohkaniin oahppiidlogu lassáneapmi lea leamaš 415 % 17 jagis .
Samiske tall forteller 1 .	« Samiske tall forteller 1 » .
Kommentert statistikk 2008 .	Komentejuvvon statistihkka 2008 .
Samisk høgskole , rapport 2/2008 .	Sámi allaskuvla , raporta 2/2008 .
ERFARINGER MED SPRÅKREVITALISERING I ANDRE LAND 10	MAKKÁR VÁSÁHUSAT LEAT GIELLAEALÁSKAHTTIMIS EARÁ RIIKKAIN 10
Det finnes flere tusen språk i verden , avhengig av hvordan man definerer et språk , mens det bare finnes noe over to hundre stater .	Máilmmis leat máŋga duhát giela , ja dat lohku sorjá das maid mii oaivvildit gielain , ja stáhtat eai leat go badjelaš guokte čuođi .
Da sier det seg selv at de fleste av verdens språk ikke er flertallsspråk i noen stat .	De dalle lea čielggas ahte eanaš dáin máilmmi gielain eai leat stáhtain eanetlohkogielat .
En stor del av de språkene som ikke har en stat i ryggen , er mer eller mindre truede språk .	Stuorra oassi dain gielain mat eai leat stáhtagielat , leat unnit eanet áitojuvvon gielat .
Det vil si at det foregår et språkskifte fra minoritetsspråket til statens majoritetsspråk i familier og lokalsamfunn som tradisjonelt har brukt minoritetsspråket .	Dat mearkkaša ahte giellamolsašupmi dáhpáhuvvá unnitlohkogielas stáhta eanetlohkogillii bearrašiin ja báikkálaš servodagain main olbmot árbevirolaččat leat geavahan unnitlohkogiela .
Når et minoritetsspråk i mindre og mindre grad blir overført på naturlig måte mellom generasjonene hjemme , blir det med tida stadig færre som har innfødt kompetanse i språket .	Dainnago unnitlohkogiella hárvvibut ja hárvvibut sirdašuvvá lunddolaččat buolvvas bulvii ruovttuin , de áiggi mielde dađistaga unnu daid olbmuid lohku guđet máhttet gielaset dievas eatnigiellan .
Dersom språkskiftet skjer uten motstand , vil språket til slutt ikke ha noen innfødte talere igjen .	Jos giellamolsašupmi dáhpáhuvvá almmá mange caggama haga , de loahpas ii báze ii oktage eatnigielalaš olmmoš .
Forklaringen på et slikt språkskifte finner vi særlig i det faktum at de fleste innfødte minoritetsspråkene er tradisjonelle lavstatusspråk .	Dakkár giellamolsašupmái mii gávdnat siva erenoamážit dan duohtadilis , ahte eanaš álgoálbmogiid unnitlohkogielat leat árbevirolaččat gielat main lea unnán árvu .
I vår tid er det vanlig at talerne av disse språkene er tospråklige , foruten morsmålet behersker de også statens majoritetsspråk .	Dán áiggi lea dábálaš ahte dáid gielaid hállit hálddašit guokte giela , go earret eatnigielaset sii hállet maiddái stáhta eanetlohkogiela .
Tospråklige foreldre kan velge hvilket språk de vil overføre til barna sine hjemme .	Guovttegielalaš vánhemat sáhttet válljet goappá giela soai galgaba oahpahit mánáidasaska ruovttus .
I en slik situasjon taper gjerne det språket som har lavest status , det vil i de aller fleste tilfeller si minoritetsspråket .	Dakkár dilis láve dat giella vuoittahallat mas lea unnimus árvu , namalassii dávjjimusat unnitlohkogiella .
UNESCOS KART OVER TRUEDE SPRÅK	UNESCO kárta áitojuvvon gielain MOATTI BUOLVVA ÁIGGI leat čuđiid mielde gielat jávkan .
UNESCO lanserte den elektroniske versjonen av organisasjonens atlas over truede språk i forbindelse med den internasjonale morsmålsdagen 21. februar 2009 .	Guovvamánu 21. b. 2009 , mii lei Riikkaidgaskasaš eatnigiellabeaivvi , UNESCO almmuhii elektruvnnalaš veršuvnna organisašuvnna átlasis mii čájeha mat gielaid leat áitojuvvon máilmmis .
Dette elektroniske verktøyet tilbyr oppdatert informasjon over rundt 2500 truede språk over hele verden , og kan bli justert og oppdatert gjennom brukernes bidrag .	Dát elektruvnnalaš reaidu fállá ođasmahttojuvvon dieđuid dan sullii 2500 áitojuvvon gielas , mat leat máilmmi miehtá , ja dan reaiddu sáhttet geavaheaddjit aiddostit ja áigádit .
Dette kapitlet er skrevet av førsteamanuensis Jon Todal , Samisk høgskole .	Dán kapihttala čálii vuosttasamanuensa Jon Todal , Sámi allaskuvla .
døde / utryddede språk .	bahás áitojuvvon gielat , jábmejassii áitojuvvon gielat ja jápmán / jávkan gielat .
www.unesco.no 21	www.unesco.no 21
Revitalisering Eksempler på revitalisering	Guovttegielalašvuohta galgá joatkit buolvvas bulvii .
Innenfor truede minoritetsspråksamfunn finnes det gjerne krefter som ønsker å stå i mot språkskiftet fra minoritetsspråk til majoritetsspråk .	Vai dat lea vejolaš , de lea dárbu buoridit unnitlohkogiela árvodási nu ollu servodatsurggiin go vejolaš , ja vai unnitlohkogiela lea olbmuide dohkálaš válljet .
De som ønsker dette , ser da for seg at tospråkligheten ikke skal være et overgangsstadium fra det ene språket til det andre . Tospråkligheten skal fortsette fra generasjon til generasjon .	Jos giellamolsun lea joavdan dan muddui ahte ii šat leat vejolaš dahje lea váttis vánhemiidda oahpahit dan mánáidasaset , de mánáidgárddit ja skuvla šaddet dađe dehálat giellajoregin main vel lea vejolaš sidjiide nannet unnitlohkogiela sajádaga , geat dan háliidit .
For å sikre dette må man heve minoritetsspråkets status på flest mulig samfunnsområder og slik gjøre det til et attraktivt valg for folk .	Dan barggu , mas ulbmil lea nanusmahttit áitojuvvon unnitlohkogielaid ja jorgalahttit giellamolsašuvvama , mii sáhttit gohčodit gielalaš ealáskahttimin .
De samiske politiske og språkfaglige miljøene har særlig samarbeidet med tre typer språksamfunn i utlandet .	1960 ja 1970-jagiid rájis dálážii mii leat vásihan máŋga gielalaš ealáskahttinlihkadusa máilmmi miehtá .
Det sier seg selv at revitalisering av truede minoritetsspråk har best vilkår innenfor rike og demokratiske samfunn .	Ieš alddis lea čielggas ahte áitojuvvon unnitlohkogielaid ealáskahttimii leat buoremus vejolašvuođat lihkostuvvat rikkis ja demokráhtalaš servodagain .
Et tidlig og velkjent eksempel på språkrevitalisering i Vest-Europa er likevel fra det som da var en fattig stat .	Árra ja oahpes ovdamearka oarje-eurohpalaš giellaealáskahttimis lea dattetge riika mii daid áiggiid lei geafes stáhta .
Etter frigjøringen fra Storbritannia på 1920-tallet prioriterte den nye irske staten revitalisering av irsk-gælisk språk høyt .	Maŋŋágo ledje luovus beassan Stuorrabritánnias 1920-logus ođđa irlándalaš stáhta vuoruhii ealáskahttit iragállálaš giela dehálažžan .
Som hjemmespråk ble irsk brukt av en liten minoritet på 1920-tallet , men som symbol for den irske nasjonen så myndighetene på språket som svært viktig .	Ruovttugiellan iragiela geavahii dušše unna unnitlogoš 1920-logus , muhto symbolan iralaš našuvdnii eiseválddit atne dán giela hui dehálažžan .
Tidligere hadde irsk vært majoritetsspråk på øya , men høyprestisjespråket engelsk hadde trengt irsk tilbake til å bli brukt som hjemmespråk bare i visse distrikter .	Ovdal iragiella lei leamaš eanetlohkogiella sullos , muhto allaárvosaš eaŋgalasgiella lei njuohkánahttán iragiela , nu ahte šattai dihto guovlluin dušše ruovttugiellan .
Den offisielle politikken i den unge irske staten gikk ut på at irsk skulle revitaliseres som hjemmespråk for irer over hele landet .	Nuorra iralaš stáhta almmolaš politihkka lei ahte iragiella galgá ealáskahttojuvvot buot iralaččaid ruovttugiellan riikka miehtá .
Dette lyktes ikke , men på grunn av det irske språkets plass i undervisningssystemet er det i dag en relativt stor del av irene som kan snakke irsk .	Dat ii lihkostuvvan , muhto dainnago oahpahusvuogádagas lea sadji iragillii , de odne dili mielde viehka stuorra oassi iralaččain máhttet iragiela .
De siste årene har irskspråklige grunnskoler som følger en språkbadsmodell , blitt mer og mer vanlige .	Maŋimuš jagiid leat iragielalaš skuvllat mat oahpahit giellalávgomálle mielde iragiela , lassánan dađistaga .
De språklige resultatene ved disse skolene er bedre enn ved tradisjonell irskundervisning .	Dáid skuvllaid gielalaš bohtosat leat buorebut go iragiela árbevirolaš oahpahusa bohtosat .
Her skal nevnes noen eksempler på revitalisering blant urfolk og blant innfødte europeiske minoriteter .	Dás namahan moadde ovdamearkka giellaealáskahttimis mii lea dáhpáhuvvan álgoálbmogiin ja eurohpalaš unnitlohkosaš čearddain .
Eksempel på revitalisering av urfolksspråk Blant urfolk har særlig grønlenderne og maōriene på Aotearoa / New Zealand gjort mye for å styrke sine språk , og på Grønland kan inuitspråket grønlandsk knapt kalles truet lenger .	Ovdamearkkat álgoálbmotgielaid ealáskahttimis Álgoálbmogiin erenoamážit ruonáeatnanlaččat ja maorit guđet orrot Aotearoas / Ođđa Zealánddas , leat dahkan ollu nanusmahttin dihtii iežaset gielaid , ja Ruonáeatnamis ii báljo leat vejolaš gohčodit inuihttagiela áitojuvvon giellan šat .
Grønlandsk kunne en tid synes truet av dansk , og maōri på Aotearoa / New Zealand er fremdeles truet av majoritetsspråket engelsk .	Dihto áiggi ruonáeatnama giella orui vuoittahallamin dánskkagillii , ja maōrigiela mii lea Aotearoas / Ođđa Zealánddas , áitá ain eaŋgalasgiella , mii lea eanetlohkogiella .
På 1980-tallet oppstod det en barnehagebevegelse blant maōrifolket på Aotearoa / New Zealand .	1980-logus čuožžilii mánáidgárdelihkadus maōriálbmogis mii lea Aotearoas / Ođđa Zealánddas .
Maōrispråket er et polynesisk språk som ble snakket på Aotearoa / New Zealand før engelskmennene kom dit .	Maōri-giella lea polynesalaš giella maid olbmot hálle Aotearoas / Ođđa Zealánddas ovdalgo eaŋgalasalbmát ihte dohko .
Barnehagebevegelsen ønsket å videreformidle maōri-kultur og maōri-språk til de yngste barna .	Mánáidgárdelihkadusa ulbmil lei oahpahit maōri-kultuvrra ja maōri-giela nuoramus mánáide .
Dette skjedde i en situasjon der svært få barn hørte språket hjemme .	Dat dáhpáhuvai dakkár dilis mas hui unnán mánát gulle gielaset ruovttus .
De fleste med innfødt kompetanse i språket maōri var da over femti år , og engelsk hadde tatt over som dagligspråk i de fleste maōrifamilier , men ikke i alle .	Eatnašat sis guđet máhtte maorigiela ledje dalle badjel 50 jagi boarrásat , ja eaŋgalasgiella lei šaddan beaivválaš giellan eanaš maoribearrašiin , muhto ii buot bearrašiin gal .
På Aotearoa / New Zealand ville man føre sammen de yngste barna med eldre mennesker som hadde maōri som morsmål .	Aotearoas / Ođđa Zealánddas háliidus lei ahte nuoramus mánát galge beassat leat boarrásat olbmuid luhtte guđet máhtte maorigiela eatnigiellan .
Dette gjennomførte man i nyskapende barnehager som fikk navnet Te Kōhanga Reo .	Dan sii čađahedje ođđavugiid hutki mánáidgárddiin , main namma lei Te Kōhanga Reo .
Te Kōhanga Reo er maōri og betyr ” språkreir ” .	Te Kōhanga Reo lea maōrigiella , ja mearkkaša ” giellabeassi ” .
I språkreirene skulle det bare snakkes maōri , og eldre maōritalende skulle gjennom sitt nærvær og sitt arbeid i barnehagen være språklige forbilder for barna .	Giellabesiin galge hállat duššefal maorigiela , ja vuorrasat maori-gielalaččat galge mánáidgárddis bargat ja leat mánáid gielalaš ovdagovvan .
Det man gjorde i språkreirene på Aotearoa / New Zealand , var ikke noe prinsipielt nytt .	Maid sii čađahedje giellabesiin Aotearoas / Ođđa Zealánddas , ii lea prinsihpalaččat mihkkege ođđasiid .
Andre steder i verden fantes det fra før både språkbadsbarnehager og språkbadsskoler .	Eará báikkiin máilmmis ledje jo ovddežis sihke giellalávgománáidgárddit ja giellalávgoskuvllat .
Det nye med språkreirene var at de på denne måten formidlet et urfolksspråk som hadde så lav status og stod så svakt i samfunnet som maōri gjorde .	Mii lei ođas dáin giellabesiin , lei dat go sii dáinna lágiin oahpahedje dakkár álgoálbmotgiela mii lei nu vuollegis árvvus ja rašis dilis go jo sáhtii leat .
Spesielt for språkreirene er det også at de legger stor vekt på å formidle tradisjonell kultur til barna .	Giellabesiid erenoamášvuohta lea datge ahte dat deattuhit dehálažžan oahpahit mánáide árbevirolaš kultuvrra .
Te Kōhanga Reo er blitt en suksess , og svært mange maōribarn har siden oppstarten på 1980-tallet hatt sin barnehagetid i språkreirbarnehage .	Te Kōhanga Reo lea hirbmat bures lihkostuvvan , ja hui ollu maorimánát leat álggu rájis , namalassii 1980-logu rájis , beassan mánnán leat giellabeassemánáidgárddis .
Etter hvert er det også bygget opp et skolesystem der maōri brukes som undervisningsspråk i skolefagene .	Dađistaga leat maid ráhkadan skuvlavuogádaga mas maōrigiella geavahuvvo skuvlafágaid oahpahusgiellan .
Barn fra språkreirbarnehagene kan begynne der , og dermed få videreutviklet sine to språk helt opp til høgskolenivå .	Giellabeassemánáidgárddiid mánát sáhttet álgit daidda skuvllaide , ja dainna lágiin buoridit iežaset giellahálddašeami gitta allaskuvladássái .
Det finnes også høgskoler som bruker maōri .	Allaskuvllatge leat main geavahit maorigiela .
Også på Hawaii finnes det en bevegelse som har skapt et liknende system som på Aotearoa / New Zealand .	Maiddái Hawaii-sulluinge lea dakkár lihkadus mii lea ráhkadan vuogádaga mii sulastahttá dasa mii lea Aotearoas / Ođđa Zealánddas .
Det gamle ( førengelske ) språket på Hawaii er også et polynesisk språk .	Hawaii-sulluid boares ( eaŋgalasgiela ovdalaš ) giella lea maid polynesalaš giella .
Bevegelsen på Hawaii , er ikke blitt så omfattende som den tilsvarende på Aotearoa / New Zealand .	Hawaii-lihkadus ii leat viidánan nu ollu go Aotearoa dahje Ođđa Zealándda lihkadus .
Mens skotsk-gælisk er i en meget presset situasjon , må revitaliseringen i Wales sies å gå godt .	Muhto dan botta go skotlándda geallagiella lea viehka stuorra deattu vuolde , de giela ealáskahttin bures orru lihkostuvvamin Walesas .
Både skotsk-gælisk og kymrisk er keltiske språk , men de er lingvistisk sett svært ulike og er på ingen måte innbyrdes forståelige .	Sihke skotlándda geallagiella ja kymrigiella leat keltalaš gielat , muhto dat leat gielladieđalaččat viehka sierraláganat , maiguin hállit eai eisege gulahala gaskaneaset .
Begge språkene er truet av engelsk .	Guktuid gielaid áitá eaŋgalasgiella .
Kymrisk har tidligere vært snakket i hele Wales , og i tiden før engelskmennene kom til Storbritannia , ble det snakket i et enda større område .	Ovddeš áiggi olbmot hálle kymrigiela Walesa miehtá , ja ovdalaš go eaŋgalasalbmát bohte Stuorrabritánniai , de kymrigiella geavahuvvui ain viidát guovllus .
Ved folketellingen i 1901 snakket halvparten av innbyggerne i Wales kymrisk .	Jagi 1901 álbmotlohkan čáhjehii ahte Walesa álbmogis bealli hálai kymrigiela .
Nitti år senere , i 1991 , var det 19 % av waliserne som kunne språket .	Okcilogi jagi maŋŋá , jagi 1991 , walisalaččain 19 % máhtte gielaset .
Tallene viser et omfattende språkskifte selv om man holder innflytting fra England utenom .	Logut čájehit viiddis giellamolsuma vaikko lohkamis eai váldojuvvoše vuhtii olbmot guđet fárrejit Eaŋgalánddas .
Fra 1960-tallet av har folk som er opptatt av framtiden for kymrisk , ført en aktiv kampanje for revitalisering av språket .	1960-logu rájis olbmot guđet beroštit kymrigiela boahtteáiggis , leat jođihan árjjalaš áŋgiruššama ealáskahttin dihtii giela .
Først var det en kamp for synliggjøring ( for eksempel for kymriske stedsnavn på veiskilt og kart ) , deretter for retten til å bruke språket på alle samfunnsområder .	Vuos lei doarru oidnosii buktin dihtii giela ( omd. kymrigielalaš báikenamaid oažžuma dihtii geaidnogalbbaide ja kárttaide ) , dasto vuoigatvuođa dihtii geavahit giela servodaga buot surggiin .
Språket i media har også vært et kampområde , for eksempel er det blitt etablert en egen kymriskspråklig fjernsynskanal .	Lihkadus Te Kōhanga Reo lea leamaš viehka mávssolaš ovdamearka eará álgoálbmogiidda das mii guoská giela ealáskahttimii .
Alt dette har vært viktig for å heve statusen for minoritetsspråket og for dermed å stanse språkskiftet fra kymrisk til engelsk i hjemmene .	Dát visot lea leamaš hirbmat dehálaš buoridan dihtii unnitlohkogiela árvvu ja dainna lágiin bissehit ruovttuid giellamolsuma kymrigielas eaŋgalasgillii .
Men den store kampen har stått i skolen .	Muhto stuorámus doarru lea leamaš skuvllas .
Kymrisk er i dag obligatorisk fag for alle i grunnskolen i Wales .	Kymrigiella lea odne buohkaid geatnegas fága guđet vázzet vuođđoskuvlla Walesas .
For elever som ikke snakker kymrisk hjemme , er det mulig å velge ulike former for språkbadskoler , der kymrisk er undervisningsspråk i noen , eller i alle , fag .	Ovdamearkkat eurohpalaš unnitlohkogielaid ealáskahttimis Oarje-Eurohpasge leat máŋga čearddalaš giela mat leat seamma dilis go sámegiellage Skandinávias , vaikko dát giellajoavkkut eai čilgejuvvo álgoálbmogin .
De store ressursene som er brukt på kymrisk språk i Wales , har gitt resultater .	Dat ollu resurssat mat leat geavahuvvon kymrigillii Walesas , leat buktán bohtosiid .
Om man bruker folketellingene som kilde , vil man se at tallet på kymrisktalende for første gang på hundre år har begynt å stige .	Jos mii atnit álbmotlohkamiid gáldun , de mii oaidnit ahte kymrigielalaččaid lohku dál vuosttamuš geardde čuođi jagis lea lassánišgoahtán .
I folketellingen i 2001 var det 21 % som oppgav at de kunne kymrisk .	bmotlohkamis álbmogis 21 % dieđihedje iežaset kymrigielalažžan .
For språkets framtid er det særlig viktig at det blant de unge er prosentvis flere enn i mellomgenerasjonen som kan snakke kymrisk .	Giela boahtteáigái lea erenoamáš dehálaš ahte nuorain stuorát proseantaoassi go gaskaleamos buolvvas máhttet hállat kymrigiela .
Dette var en utvikling man kunne registrere allerede ved folketellingen i 1991 .	Dán ovdáneami lei vejolaš oaidnit jo jagi 1991 álbmotlohkamis .
Framgangen for kymrisk språk i Wales kan ikke forklares på annen måte enn som et resultat av aktivt revitaliseringsarbeid og bevisst offentlig språkplanlegging .	Kymrigiela ovdáneami Walesas ii leat vejolaš eará láhkai čilget go árjjalaš ealáskahttinbarggu ja diđolaš almmolaš giellaplánema boađusin .
Overføringsverdi Som eksempel på truede språk er her nevnt irsk ,	Buot dáin giellaservodagain čađahit árjjalaš ealáskahttinbargguid .
Situasjonene er forskjellige , og ingen av erfaringene kan overføres mekanisk til de samiske områdene .	Gielladilit leat sierraláganat , iige leat vejolaš mekánalaččat geavahit vásáhusaid sámeguovlluin .
Men felles for alle disse språksamfunnene synes å være at man i revitaliseringsarbeidet har lagt svært stor vekt på språket i barnehagene og skolene .	Muhto buot dáid giellaservodagaid oktasaš dovdomearka orru leamen dat , ahte ealáskahttinbarggus leat deattuhan giela mánáidgárddiin ja skuvllain .
Språkreirbarnehager og språkbadskoler står sentralt .	Giellabeassemánáidgárddit ja giellalávgoskuvllat leat dehálaččat .
Synliggjøring og statusheving skal sikre at foreldre fortsetter å overføre minoritetsspråket til barna sine .	Giela oidnosii buktin ja dan árvvu buorideapmi galget sihkkarastit ahte vánhemat ain oahpahit iežaset unnitlohkogiela mánáidasaset .
Barnehager og skoler skal stå for overføringen i de tilfellene der foreldrene vil , men ikke lenger kan .	Mánáidgárddit ja skuvllat galget dalle oahpahit mánáide giela go vánhemat eai nákce dan dahkat vaikko vel sii háliidivčče .
Forslag til ny lov om nasjonale minoriteter og minoritetsspråk i Sverige Den svenske regjeringen har den 29. januar 2009 overlevert et nytt forslag til lov om nasjonale minoriteter og minoritetsspråk til Lagrådet .	Árvaluvvon ođđa láhka nationála unnitloguid ja unnitlohkogielaid birra Ruoŧas Ruoŧŧilaš ráđđehus lea ođđajagemánu 29. b. 2009 geigen Láhkaráđđái ođđa árvaluvvon lága nationála unnitloguid ja unnitlohkogielaid birra .
Forslaget inneholder følgende hovedmomenter hva gjelder samisk språk : Forvaltningsområdet for samisk , meänkieli og finsk språk skal utvides .	Árvalusas leat čuovvovaš váldooasit sámegiela hárrái : Sámegiela , meänkieli ja suomagiela hálddašanguovlu galgá viiddiduvvot .
Forvaltningsområdet for samisk språk utvides med 13 kommuner - Arvidsjaur , Berg , Härjedalen , Lycksele , Malå , Sorsele , Storuman , Strömsund , Umeå , Vilhelmina , Åre , Älvdalen och Östersund .	Sámegiela hálddašanguovlu viiddiduvvo 13 suohkaniin – mat leat Árvesjávri , Berg , Härjedalen , Likšu , Málát , Suorsa , Storuman , Strömsund , Upmi , Vualčir , Åre , Älvdalen ja Östersund .
Tidligere inngår Arjeplog , Gällivare , Jokkmokk och Kiruna i forvaltningsområdet .	Ovdalis gullet Árjjatluovvi , Jiellevárri , Johkamohkki ja Giron hálddašanguvlui .
kunnskap i finsk , meänkieli eller samisk der dette behøves i omsorgen for eldre mennesker . Vägverket gis i oppdrag å øke sitt arbeide med skilting på minoritetsspråklige stedsnavn .	Boarrásiidfuola hárrái árvaluvvo nuppástus sosiálabálvalusláhkii , mas daddjo ahte suohkan galgá bargat dan badjelii ahte leat bargit geain lea suomagiela , meängiela dahje sámegiela máhttu , go dasa lea dárbu boares olbmuid fuolas .
Statlige og kommunale myndigheter oppfordres å verne minoritetsspråklige stednavn og synliggjøre minoritetsspråkenes nærværende gjennom skilting og annen merking .	Stáhtalaš ja gielddalaš eiseválddit ávžžuhuvvojit gáhttet unnitlohkogielalaš báikenamaid ja buktit unnitlohkogielaid oidnosii geaidnogalbbain ja eará mearkkain .
For utvidelse av forvaltningsområdet for finsk , meänkieli og samisk avsettes 50 millioner kroner som statstilskudd til berørte kommuner .	Suomagiela , meänkieli ja sámegiela hálddašanguovllu viiddideapmái biddjojuvvojit 50 milj. ruvnnu , mat mannet stáhtadoarjjan áššáigullevaš gielddaide .
To samiske språksentre etableres i det sydsamiske området , i Östersund og Tärnaby .	Guokte sámi giellaguovddáža ásahuvvojit oarjilsámi guvlui , namalassii Luvlieluspái ja Deardnái .
Sametinget i Sverige har på oppdrag fra regjeringen i 2008 utarbeidet en språkhåndbok for kommuner og myndigheter www.samediggi.se 4009. / Målet med språkhåndboken er å synliggjøre samisk språk og øke samiskkompetansen hos ansatte , men også øke allmennhetens bruk av samisk i kontakt med myndighetene .	Ruoŧa sámediggi lea ráđđehusa gohččosa mielde ráhkadan jagi 2008 giellagiehtagirjji gielddaid ja eiseválddiid várás : www.samediggi.se 4009 / Giellagiehtagirjji ulbmil lea oidnosii buktit sámegiela ja buoridit bargiid sámegiela máhtu , muhto maiddái oaččuhit álbmoga eambbo geavahit sámegiela go sis lea dahkamuš eiseválddiiguin .
I språkhåndboken gis konkrete forslag på modell for arbeid med samisk språk på kommunalt nivå , modeller til språkprogram og handlingsplaner .	Giellagiehtagirjjis leat čielga árvalusat dasa , makkár vuogi mielde sámegiela bargu galgá doaimmahuvvot gielddas , ja giellaprográmmaide ja doaibmaplánaide mállet .
Videre inneholder den formular for kartlegging av språksituasjonen .	Dasto lea das vel formulára gielladili kártema várás .
Mål , utfordringer , langsiktige strategier og tiltak	Ulbmilat , hástalusat , guhkesáigásaš strategiijat ja doaibmabijut
LÆRE : Styrke opplæringen i og på nord- , lule- og sørsamisk på alle nivå Familien er den viktigste arena for å legge basis for et barns språklige utvikling .	OAHPPAT : Nannet oahpahusa davvi- , julev- ja oarjilsámegielas ja - gillii buot dásiin Bearaš lea deháleamos joret mas bidjat vuođu mánáid gielalaš ovdáneapmái .
Mange samiske barn får fra starten av samisk som morsmål – mange samiske barn får også to morsmål , samisk og et ikke-samisk språk , fortrinnvis norsk .	Ollu sámi mánát ožžot álggu rájis jo sámegiela eatnigiellan – ollu sámi mánát maid ožžot guokte eatnigiela , sámegiela ja ovtta eará giela , dávjjimusat dárogiela .
Noen foreldre behersker imidlertid ikke samisk og kan derfor ikke selv overføre samisk som morsmål til barna .	Muhtun vánhemat eai dattetge hálddaš sámegiela eaige dan geažil sáhte oahpahit mánáidasaset sámegiela eatnigiellan .
I revitaliseringen av de samiske språkene er språkarbeidet som gjøres i barnehagene og skolene spesielt viktige , jf. kapittel om erfaringer med språkrevitalisering i andre land .	Sámegielaid ealáskahttinbarggus lea dat giellabargu maid mánáidgárddit ja skuvllat dahket , erenoamáš dehálaš , gč. kapihttala Makkár vásáhusat leat giellaealáskahttimis eará riikkain .
Språkreirbarnehager og språkbadskoler står sentralt .	Giellabeassemánáidgárddit ja giellalávgoskuvllat leat dehálaččat .
Barnehager og skoler har en viktig oppgave i overføring av samisk språk i de tilfellene hvor foreldrene vil at barna skal bli samiskspråklige , men selv ikke kan snakke samisk .	Mánáidgárddiin ja skuvllain lea dehálaš bargun oahpahit sámegiela mánáide dain dáhpáhusain main vánhe- mat ieža eai máhte sámegiela , muhto háliidit ahte sin mánát galget šaddat sámegielalažžan .
Barnehagen er viktig for at barna skal kunne utvikle et godt samisk samhandlingsspråk .	Mánáidgárdi lea dehálaš go mánát galget oahppat sámegiela buori ovttasdoaibmangiellan .
I områder hvor samisk språk ikke er et samhandlingsspråk er det spesielt viktig å legge grunnlaget for barnas samiskspråklige utvikling gjennom barnehagen .	Dain guovlluin main sámegiella ii leat olbmuid ovttastallangiella , lea erenoamáš dehálaš bidjat vuođu máná sámegielalaš ovdáneapmái jo mánáidgárddis .
Det er derfor viktig at det legges til rette for å styrke tilbudet om samiske barnehager og kvalitet i barnehagen i nordsamiske , lulesamiske og sørsamiske områder samt i de større byene .	Danne lea dehálaš ahte dilálašvuođat láhččojuvvojit nu , ahte lea vejolaš buoridit sámi mánáidgárdefálaldagaid ja mánáidgárddiid sisdoalu davvisámi , julevsámi ja oarjilsámi guovlluin ja maiddái stuoribuš gávpogiinge .
Undervisning i og på samisk gjennom hele skoleløpet utvikler samiske barns kompetanse i samisk språk og vil gjøre dem forberedt på deltakelse i det samiske samfunnet som fullverdige språkbrukere .	Go mánát skuvlaáiggi miehtá ožžot oahpahusa sámegielas ja sámegillii , de dat buorida sin sámegiela máhtu , ja dat válmmašta sin searvat sámi servodahkii dievasgielalažžan .
Det er et mål å sikre tilbud om grunnopplæring i samisk for alle som har rett til det både i nord- , luleog sørsamiske områder .	Ulbmil lea sihkkarastit fálaldaga oažžut sámegiela vuođđooahpahusa sidjiide geain lea vuoigatvuohta dasa sihke davvisámi , julevsámi ja oarjilsámi guovlluin .
Opplæring skal være bygget på gode kvalitetsvurderinger .	Oahpahusa vuođus galget leat buorit válljodatárvvoštallamat .
Gode samiske læremidler er av stor betydning i denne sammenheng .	Buorit sámi oahpponeavvut mearkkašit ollu dán oktavuođas .
Kvalitet i undervisningen og god informasjon om tilbud om samiskopplæring , antas å ha god effekt på hvor mange som velger samisk gjennom hele skoleløpet .	Jáhkku lea ahte oahpahusa válljodat ja buorre diehtojuohkin sámegiela oahpahusfálaldagaid birra , váikkuhit dasa man olut válljejit sámegiela skuvlaáiggi miehtá .
For å sikre grunnlaget for rekruttering til utdanning til yrker hvor det er behov for samiskspråklig kompetanse , er det viktig at elever har gode tilbud om samiskopplæring gjennom hele skoleløpet .	Vai nanusmuvvá vuođđu oaččuhit olbmuid válljet dakkár fidnooahpu mas sámegielalaš máhttu dárbbašuvvo , de lea dehálaš ahte ohppiin leat sámegielas buorit oahpahallanfálaldagat skuvlaáiggi miehtá .
Ved å tilrettelegge for at foreldre og andre i barnets omgivelser får anledning til å tilegne seg samisk språk samtidig som barna lærer samisk i barnehage og skole , kan barnet støttes i sin språkopplæring .	Go dilálašvuođat láhččojuvvojit nu , ahte mánáid vánhemat ja earátge guđet leat mánáid birra , ožžot vejolašvuođa oahppat sámegiela seammás go mánát ieža oahpahallet sámegiela mánáidgárddis ja skuvllas , de mánná sáhttá oažžut doarjaga iežas giellaoahpahallamii .
Møtesteder i lokalsamfunnene og i byene der det er naturlig å snakke samisk vil også ha betydning for at samisk blir et naturlig samhandlingsspråk .	Go báikegottiin ja gávpogiin leat dakkár deaivvadanbáikkit main lea lunddolaš sámástit , de datge váikkuhit dasa ahte sámegiella sáhttá šaddat lunddolaš servvoštallangiellan .
Ungdom bør gjennom informasjon og kunnskap om muligheter som opplæring i samisk språk gir , stimuleres til å velge opplæring i samisk språk .	Nuorat berrejit diehtojuohkimiin ja dieđuiguin mat leat sidjiide addojuvvon sámegiela oahpahallanvejolašvuođaid birra , movttiiduvvat válljet sámegiela oahpu .
Videre er det viktig med gode og forutsigbare tilbud til høyere utdanning i nord- , lule- og sørsamisk .	Dasto lea dehálaš ahte leat buorit ja ovddalgihtii árvidahtti fálaldagat ohppiide , guđet vejolaččat háliidit váldit alit oahpu davvisámegielas , julevsámegielas ja oarjilsámegielas .
Samelovens § 3-8 slår fast at enhver har rett til opplæring i samisk .	Sámelaga § 3-8 nanne ahte juohkehaččas lea vuoigatvuohta beassat oahpahallat sámegiela .
Det er et mål å kunne tilby alle som ønsker det opplæring i samisk språk – nordsamisk , lulesamisk og eller sørsamisk .	Áigumuš lea addit buohkaide guđet dan háliidit , oáhpahusa sámegielas – jogo davvisámegielas , julevsámegielas dahje oarjilsámegielas .
Samiske barnehagetilbud Kommunenes ansvar for å sikre samiske barn et barnehagetilbud der de får styrket sitt språk og sin kultur , er presisert i barnehageloven § 8 : “ Kommunen har ansvaret for at barnehagetilbudet til samiske barn i samiske distrikt bygger på samisk språk og kultur .	Sámi mánáidgárdefálaldagat Gielddaid geatnegasvuohta sihkkarastit sámi mánáide dakkár mánáidgárdefálaldaga mainna sin giella ja sin kultuvra nanusmuvvá , boahtá čielgasit ovdan mánáidgárdelága paragráfas 8 : “ Gieldda ovddasvástádus lea atnit fuola das , ahte sámi guovlluin sámi mánáid vástesaš mánáidgárdefálaldaga vuođus leat sámi giella ja kultuvra .
I øvrige kommuner skal forholdene legges til rette for at samiske barn kan sikre og utvikle sitt språk og sin kultur . ”	Eará gielddain galget dilálašvuođat láhččojuvvot nu , ahte sámi mánát sáhttet sihkkarastit ja ovddidit iežaset giela ja kultuvrra . ”
Barnehagelovens § 2 understreker at barnehagen skal ta hensyn til samiske barns språk og kultur : “ I samiske barnehager er det en forutsetning at det finnes personale som kjenner samisk språk og kultur .	Mánáidgárdelága § 2 deattuha ahte mánáidgárdi galgá vuhtii váldit sámi mánáid giela ja kultuvrra : “ Sámi mánáidgárddiide lea dakkár eaktu , ahte dain galget leat bargit guđet dovdet sámi giela ja kultuvrra . ”
“ Det finnes i dag ulike samiske barnehager .	Odne leat iešguđetlágan sámi mánáidgárddit .
Mange barnehager bruker samisk som dagligspråk .	Máŋga mánáidgárddi geavahit sámegiela beaivválaš giellan .
Andre har både samisk og norsk som bruksspråk og noen igjen bare norsk .	Eará mánáidgárddiin leat sihke sámegiella ja dárogiella gulahallangielat , ja nuppiin fas dušše dárogiella .
Flere norske barnehager har egne samiske avdelinger .	Máŋgga dáža mánáidgárddis leat sierranas sámi ossodagat .
Det finnes også familiebarnehager med samiskavdeling / hjem .	Bearašmánáidgárdditge leat , main lea sámi ossodat / ruoktu .
Det at det er ulikt nivå på samiskkunnskapen hos barn i samme barnehage er en utfordring i arbeidet med å styrke samisk språk .	Dat , go ovttat mánáidgárddi mánáin lea erohus sámegiellamáhtus , lea stuorra hástalus go áigumuš lea nannet sámegiela .
Rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver fastslår at “ ( . . )	Mánáidgárddi sisdoalu ja doaimmaid rápmaplána cealká ahte “ ( . . )
samiske barn trenger støtte til å bevare og utvikle sitt språk og sin kultur , uavhengig av hvor i landet de bor . ”	sámi mánát dárbbašit doarjuma vai nagadit seailluhit ja ovddidit gielaset ja kultuvrraset beroškeahttá das gos sii orrot riikkas . ”
Sametinget tildeler midler over Kunnskapsdepartementets budsjett til tilskudd til samiske barnehager ,	Hárvves mánás lea sámegiella ruovttugiellan . Muhtun mánát gullet sámegiela bearašlahtuin , omd. áhkus dahje ádjás .
utarbeidelse av pedagogisk materiell , språkopplæring og til informasjons- , utviklings- og veiledningsarbeid i samiske barnehager og barnehager med samiske barn .	Prošeaktabargi , guhte lea barggus golbma beaivvi vahkus , lea čalmmustahttán njálmmálaš sámegiela lávlumiin ja duhkoraddamiin , sierranas fáttáiguin , nugo
Sametinget deltar i samarbeidet med fylkesmennene på barnehageområdet .	Sámediggi bargá ovttasráđiid fylkkamánniiguin mánáidgárdesuorggis .
Sametinget har utarbeidet en strategisk plan for samiske barnehager 2008-2011 .	Sámediggi lea ráhkadan strategalaš plána sámi mánáidgárddiid várás áigodahkii 2008-2011 .
Sametinget vil i denne perioden foreta en evaluering av tilskuddet til samiske barnehager .	Sámedikki ulbmil lea oaččuhit sámi mánáidgárddiide dakkár jođiheami , mas sámi giella ja kultuvra leat guovddážis .
Fylkesmannen informerer om rettigheter og tilbud , blant annet barnehagetilbud for samiske barn . Kunnskapsdepartementet har det overordnede ansvar for utvikling av kvalitet og for styring og finansiering av barnehagesektoren .	Sámediggi danne áigu dán plánaáigodaga vuoruhit sámegiela , mánáid vuoigatvuođaid , guđege oasálaččaid ovttasbarggu , máhttobuorideami ja fierpmádathuksema , pedagogalaš ávdnasiid , rekruhttema ja diehtojuohkima ja rávvema .
Departementet tildeler midler til Sametinget på kap. 231 , post 50 .	Sámediggi áigu dán áigodaga árvvoštallat sámi mánáidgárddiid doarjagiid .
Departementet samarbeider med Sametinget om oppfølging av tiltak i regjeringens strategier for kompetanseutvikling og rekruttering i barnehagesektoren .	Fylkkamánni oktii heiveha ja bidjá johtui ovddidanbargguid gielddain ja mánáidgárddiin , ja lágida ovttasráđiid Sámedikkiin sámi mánáidgárdekonferánssaid .
kommuner og barnehageeiere om samiske barns rettigheter og om hvilke tilbud og støtteordninger som finnes .	Fylkkamánni juohká dieđuid vuoigatvuođaid ja fálaldagaid birra , ee. daid mánáidgárdefálaldagaid birra mat leat sámi mánáid várás .
MÁRKOMÁNÁK SAMISK BARNEHAGE er en privat barnehage i Skånland i Sør-Troms .	gárdumiin ja guollebivdduin , ja eará fáttáiguin main sámi giella ja kultuvra leat leamaš váldofáttát .
Barnehagen drives av Várdobáiki samisk senter .	Spealutge leat leamaš anus , main lea bálkkašanvuogádagat .
Barnehagen gir tilbud til barn fra Evenes , Skånland og Tjeldsund kommuner .	Mánát leat leamaš mielde sámegielalaš birrasis ja eará birrasiin , main deattuhit sámásteami .
Få av barna har samisk som hjemmespråk .	Mánáidgárddiid bargit leat oaidnán stuorra ovdáneami .
Noen av barna hører samisk fra familiemedlemmer , for eksempel besteforeldre .	Prošeavtta oktavuođas leat maid deattuhan sierrapedagogalaš máhtu bargiid guovttegielalašvuođa birra .
Det er behov for flere samisktalende ansatte for at samisk skal høres i det daglige .	Sámediggi ruhtadii dán golmmajahkásaš prošeavtta guhkesáiggi áŋgiruššama oassin .
En prosjektmedarbeider , til stede tre dager i uken , har fokusert på muntlig samisk gjennom sang og lek , forskjellige tema som rypefangst og fiske og andre tema hvor samisk språk og kultur har vært hovedtema .	Ulbmil lea ahte mánát galget sáhttit oažžut sámegiela oahpahusa vuosttasgiellan go sii álget skuvlii . Dál prošeaktaáigodaga maŋŋá lea mánáidgárdi álggahan prošeavtta ” Oahpat munnje sámegiela ovdalgo skuvla álgá ” .
Barna har vært med i samisktalende miljø og i andre omgivelser hvor samtale på samisk er i fokus .	Máhttodepartemeanttas lea bajimuš ovddasástádus mánáidgárdesuorggis válljodaga buorideamis , ja dan stivremis ja ruhtadeamis .
Personalet i barnehagen har sett stor framgang .	Departemeanta juolluda ruđaid Sámediggái kapihttalis 231 , poasttas 50 .
Gjennom prosjektet har det også vært satset på økt spesialpedagogisk kompetanse om tospråklighet blant personalet .	Departemeanta bargá ovttas Sámedikkiin daid ráđđehusa doaibmabijuid čuovvoleamis mat leat ráđđehusa strategiijain mat galget buoridit máhtu ja rekruhttema mánáidgárdesuorgái .
Tiltak 1 .	Doaibmabidju 1 .
Informasjon om rettigheter og tilbud til samiske barn : Det bør gis bedre informasjon om barnehagetilbud for samiske barn , både for barn i samiske barnehager men også for samiske barn i norske barnehager . Kunnskapsdepartementet skal i samarbeid med Sametinget informere foreldre ,	Diehtojuohkin mánáidgárdefálaldagaid ásaheami birra sámi mánáid várás Diehtojuohkin vuoigatvuođaid ja fálaldagaid birra sámi mánáid várás : Buoret dieđut berrejit addojuvvot daid mánáidgárdefálaldagaid birra mat leat sámi mánáid várás , sihke daid mánáid várás guđet leat sámi mánáidgárddiin , ja daid várás guđet leat dáža mánáidgárddiin .
Informasjon til alle kommuner : Sametinget vil utarbeide en veileder angående særskilt tilskudd til samiske barnehager , herunder informasjon angående tilbud til norske barn i samiske barnehager .	Diehtojuohkin gielddaide : Sámediggi áigu ráhkadit láidestusgihppaga sámi mánáidgárddiid vástesaš sierra doarjagiid birra , ja das galget maid leat dieđut das makkár doarjagat leat dárogielalaš mánáide guđet leat sámi mánáidgárddiin .
Departementet skal stå for distribusjon av veilederen .	Departemeanta galgá juohkit gihppaga .
Departement , fylkesmenn og Sametinget har et felles ansvar for å oppfordre kommuner og barnehageeiere til etablering av barnehagetilbud for samiske barn .	Departemeanttas , fylkkamánniin ja Sámedikkis lea oktasaš ovddasvástádus ávžžuhit gielddaid ja mánáidgárdeeaiggádiid ásahit mánáidgárdefálaldagaid sámi mánáide .
Ansvar : Kunnskapsdepartementet og Sametinget Tidsperspektiv : 2009	Ovddasvástádus : Máhttodepartemeanta ja Sámediggi Áigodat : 2009
Tiltak 2 .	Doaibmabidju 2 .
Kompetanseutvikling med fokus på språk Det er en stor utfordring å rekruttere barnehagepersonale med samiskspråklig kompetanse .	Máhttobuorideapmi mii čalmmustahttá giela Stuorra hástalus lea gávdnat sámegielalaš mánáidgárdebargiid . Máhttodepartemeanta lea
Kunnskapsdepartementet har utarbeidet en egen Strategi for rekruttering av førskolelærere til barnehagen 2007-2011 , med årlige tiltaksplaner .	ráhkadan sierra Strategiija mo gávdnat ovdaskuvlaoahpaheddjiid mánáidgárdái 2007-2011 , mas leat jahkásaš doaibmabidjoplánat .
I strategien understrekes at “ i barnehager med samiske barn er det behov for personale med samiskspråklig kompetanse ” .	Strategiijas deattuhuvvo ahte “ mánáidgárddiin main leat sámi mánát , dárbbašuvvojit bargit geain lea sámegielalaš máhttu ” .
Også St.meld. nr. 23 ( 2007-2008 ) Språk bygger broer understreker behovet for at det i samiske barnehager og barnehager med samiske barn er personale som kjenner samisk språk og kultur .	Maiddái St. dieđáhus nr. 23 ( 2007-2008 ) Giella hukse šalddiid deattuha dárbbašlažžan ahte sámi mánáidgárddiin ja mánáidgárddiin main leat sámi mánát , leat bargit guđet dovdet sámi giela ja kultuvrra .
Kunnskapsdepartementet vil styrke innsatsen for å rekruttere flere førskolelærere til barnehagene , herunder samiskspråklige førskolelærere , jf. tiltak i St. meld. nr. 23 .	Máhttodepartemeanta áigu álššaleappot geahččalit gávdnat eanet ovdaskuvlaoahpaheddjiid mánáidgárddiide , daid mielde maid sámegielalaš ovdaskuvlaoahpaheddjiid , gč. doaibmabijuid mat leat St. dieđáhusas nr. 23 .
Kunnskapsdepartementet har iverksatt en egen kompetansestrategi Kompetanse i barnehagen strategi for kompetanseutvikling i barnehagesektoren 2007-2010 .	Máhttodepartemeanta lea álggahan sierra máhttostrategiija , ja dan namma lea Máhttu mánáidgárddis – strategiija mo buoridit máhtu mánáidgárdesuorggis 2007-2010 .
Strategien har språkmiljø og språkstimulering som en av fire prioriterte områder , og i den forbindelse er det understreket at “ samiske barn må få støtte til å bevare sitt språk . ”	Giellabiras ja giellamovttiidahttin lea okta njealji vuoruhuvvon suorggis mat leat strategiijas . Deattuhuvvon lea ahte “ sámi mánát fertejit oažžut veahki seailluhit gielaset ” .
Kunnskapsdepartementet har for satsingsperioden 2007-2010 avsatt midler til kompetansetiltak .	Máhttodepartemeanta lea ángiruššanáigodahkii 2007-2010 várren ruđaid máhttobuoridandoaibmabijuide .
Barnehageeier kan søke om statlige kompetansemidler via kommunene .	Mánáidgárdeeaiggát sáhttá ohcat stáhtalaš máhttobuoridanruđaid gielddaid bokte .
Det er viktig at kommuner og private barnehageeiere stimulerer samiske barnehager og barnehager med	Dehálaš lea ahte gielddat ja bođolaš mánáidgárdeeaiggádat movttiidahttet sámi mánáidgárddiid ja mánáidgárddiid máin leat sámi mánát , ohcat dakkár ruđaid .
Kunnskapsdepartementet vil avsette midler til utvikling av språkkompetansen hos personalet i samiske barnehager og i barnehager med samiske barn .	Máhttodepartemeanta áigu bidjat ruđaid daid bargiid giellamáhtu buorideapmái , guđet leat sámi mánáidgárddiin ja mánáidgárddiin main leat sámi mánát .
Departementet vil i samarbeid med Sametinget konkretisere tiltak .	Departemeanta áigu ovttasráđiid Sámedikkiin čilget doaibmabijuid dárkileappot .
For å kunne gi barn god språkopplæring i barnehagen forutsettes det at ansatte i samiske barnehager behersker samisk og bruker språket aktivt i hverdagen .	Vai sámi mánáidgárddit sáhttet addit buori giellaoahpu , de lea eaktu ahte mánáidgárdebargit máhttet sámegiela ja geavahit dan viššalit .
Språket er kulturbærer og helt sentralt i videreføring av samiske verdier og kunnskap .	Giella lea kulturcaggi ja áibbas guovdilis reaidu sámi árvvuid ja máhtuid seailluheamis .
Barnehageeiere må aktivt søke etter samisktalende personale når det utlyses stillinger i barnehagene .	Mánáidgárdeeaiggádat fertejit aktiivvalaččat geahččalit háhkat sámegielalaš bargiid go almmuhit mánáidgárdevirggiid .
Det er særlig viktig at personalet har gode kunnskaper om de ulike tradisjonelle aktivitetene og kan lære bort de ord og begrep som er naturlig i de forskjellige situasjoner .	Erenoamáš dehálaš lea ahte bargiin leat buorit dieđut ja buorre máhttu sierranas árbevirolaš doaimmaid birra , ja ahte sáhttet oahpahit nuorabuidda sániid ja doahpagiid mat leat lunddolaččat dihtolágan dilálašvuođaide .
Dersom barnehagepersonalet mangler kompetanse , bør barnehagen vurdere å innhente ressurser utenfra .	Jos bargiin lea váillálaš máhttu , de mánáidgárdi berre árvvoštallat geavahit olggobealde máhtolaš olbmuid .
Det er også nødvendig at barnehagen er bevisst på og har klare mål om hvordan man jobber i forhold til vitalisering og revitalisering av det samiske språket .	Dárbu lea maid ahte mánáidgárdi lea diđolaš sámegiela ealáskahttimis , ja ahte das lea čielga ulbmil dasa , mo áigu bargat sámegiela ealáskahttimiin .
Hvilke metoder som tas i bruk , er blant annet avhengig av lokale forhold , språksituasjonen i området mv. .	Vuogit mat váldojuvvojit atnui , sorjájit ee. báikkálaš dilálašvuođain ja guovllu gielladilis .
Det er nødvendig at barnehagene foretar jevnlig evaluering av egen praksis på samisk språkopplæring .	Dárbu lea ahte mánáidgárddit jeavddalaččat árvvoštallet iežaset vugiid oahpahit sámegiela .
Barnehagene bør synliggjøre samisk språk , både når det gjelder egne dokumenter og skilting . Tospråklighet handler om å mestre begge språk så godt som mulig .	Mánáidgárddit berrejit oidnosii buktit sámegiela , sihke iežaset dokumeanttaiguin ja galbbaiguin Guovttegielalašvuođas lea sáhka das , ahte olmmoš hálddaša guokte giela seamma bures .
I tospråklige barnehager / avdelinger hvor det brukes både samisk og norsk , må personalet ta i bruk en rekke strategier , metoder og prinsipper for å bidra til å utvikle en tospråklig bevissthet hos samiske tospråklige barn , slik at de ikke alltid velger bort samisk som kommunikasjonsspråk dersom det er norsktalende eller norsk-samisktalende til stede 11.	Guovttegielalaš mánáidgárddiin , / ossodagain main lea sihke sámegiella ja dárogiella , bargit fertejit geavahit arvat strategiijaid , vugiid ja vuođđojurdagiid , vai mánáin ovdána guovttegielalašvuođa diđolašvuohta , ja amaset álo garvit sámegiela gulahallangiellan go leat dárogielalaš olmmoš dahje dáro-sámegielalaš olmmoš das . 11 Sámegiela oahpaheami várás sámi mánáidgárddiin ja mánáidgárddiin main leat sámi mánát , lea dárbu bargat ovddidemiin ja ráhkadit ovddidanmálliid .
Øzerk : / Juuso 1999 : Pedagogisk idébok for tospråklige barnehager , s 27 . 11	11 Øzerk : / Juuso 1999 : Pedagogisk idébok for tospråklige barnehager , s 27 .
barn i kontantstøttealder .	Gihpa galgá jorgaluvvot sámegillii .
Departementet vil få oversatt materiellet til nordsamisk , deretter vurderes oversettelse til lule- og sørsamisk .	Máhttodepartemeanta áigu maid jorgalahttit mánáidgárddi sisdoalu ja doaimmaid rápmaplána julevsámegillii ja oarjilsámegillii .
Ansvarlig : Kunnskapsdepartementet , i samarbeid med Sametinget og aktuelle fylkesmenn .	Lassin departemeanta áigu ráhkadahttit jietnafiilla davvisámegillii jorgaluvvon rápmaplánas .
Kunnskapsdepartementet vil legge til rette for informasjons- og erfaringsspredning om gode språkutviklingstiltak ( herunder ulike språkbadprosjekt ) på departementets egne nettsider , gjennom nyhetsbrev og andre egnede kanaler for å spre informasjon til kommuner og barnehager .	Departemeanta áigu maid árvvoštallat nu dahkat maid julevsámegiela ja oarjilsámegiela várás . Sámediggi lea ovttasráđiid Máhttodepartemeanttain válmmašteamen láidestusgihppaga mii čujuha man guvlui mánáidgárddiid sisdoallu galgá doalvut sámegiela ja sámi kultuvrra .
Samarbeid og sammenheng mellom barnehage og skole er av stor betydning for at samiske barn skal få oppleve kontinuitet i språkutviklingen .	Stuorra mearkkašupmi lea das go mánáidgárdi ja skuvla barget ovttasráđiid vai sámi mánát sáhttet vásihit bissovašvuođa giellaovdáneamis .
Kunnskapsdepartementet vil få oversatt veilederen “ Fra eldst til yngst .	Máhttodepartemeanta áigu jorgalahttit davvisámegillii láidestusgihppaga “ Fra eldst til yngst .
Samarbeid og sammenheng mellom barnehage og skole ” til nordsamisk , deretter vurderes oversettelse til lule- og sørsamisk .	Samarbeid og sammenheng mellom barnehage og skole ” . Dasto árvvoštallojuvvo galgágo dat jorgalahttojuvvot julevsámegillii ja oarjilsámegillii .
Veilederen vil kunne være et viktig verktøy i arbeidet for å sikre at samiske barn og deres foreldre opplever en god overgang mellom de to institusjonene .	Láidestusgihpa šaddá leat dehálaš reaidu bargui mii galgá sihkkarastit ahte sámi mánát ja sin vánhemat vásihit buori sirdáseami dan guovtti ásahusa gaskka .
Kunnskapsdepartementet skal utarbeide veiledningsmateriell om språkstimulering til foreldre med	Dasto árvvoštallojuvvo galgágo jorgaluvvot julevsámegillii ja oarjilsámegillii .
Ansvarlig : Kunnskapsdepartementet Tidsperspektiv : 2009 og 2010	Ovddasvástádus : Máhttodepartemeanta Áigodat : 2009 ja 2010
Grunnopplæringstilbudet i og på samisk Kunnskapsdepartementet skal sørge for at lovgivningen og praktiseringen av grunnopplæringstilbudet er innenfor folkerettslige rammer , og aktivt ta stilling til de juridiske og politiske forpliktelsene Norge har påtatt seg gjennom ILO-konvensjon nr. 169 og FNerklæringen om urfolks rettigheter i rettsanvendelsen .	Vuođđooahppofálaldat sámegielas ja sámegillii Máhttodepartemeanta galgá fuolahit ahte lágat ja vuođđooahppofálaldaga čađaheapmi bissu álbmotrievttálaš rámaid siskkobealde , ja aktiivvalaččat gozihit láhkageavaheamis daid juridihkalaš ja politihkalaš geatnegasvuođaid maid Norga lea váldán badjelasas dohkkehettiinis ILO-soahpamuša nr. 169 ja ON-julggaštusa álgoálbmogiid vuoigatvuođaid birra .
Det er opplæringsloven som regulerer opplæringen i grunnskolen og i den videregående skolen .	Oahpahusláhka dat mearrida vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla oahpahusa .
Opplæringsloven § 6-2 gjør et skille på grunnskolenivå mellom områder som er innenfor forvaltningsområdet for samisk språk og utenfor .	Oahpahuslága § 6-2 earuha vuođđoskuvladásis surggiid mat gullet sámegiela hálddašanguovllu siskkobeallái , ja surggiid mat gullet olggobeallái .
Innenfor forvaltningsområdet har alle i grunnskolealder rett til opplæring i og på samisk .	Hálddašanguovllu siskkobealde buohkain guđet leat vuođđoskuvlaagis , lea vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
For områder som er utenfor forvaltningsområdet for samisk språk har samer i grunnskolealder rett til opplæring i samisk .	Dain guovlluin mat leat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde , vuođđoskuvlla ahkásaš sámiin lea vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielas .
I de tilfeller hvor det ikke kan gis undervisning med lærer til stede i klasserommet , åpner lovgivningen for at ” alternative former for slik opplæring . ”	Dain dáhpáhusain main ii leat vejolaš addit oahpahusa skuvlalanjas oahpaheaddji bokte , lágat rahpet vejolažžan ” molssaeavttot oahpahanvugiid geavahit ” .
Dette vil i praksis for eksempel bety fjernundervisning .	Geavadis dat mearkkaša omd. gáiddosoahpahusa .
Opplæringsloven § 6-3 har bestemmelser om samisk videregående opplæring .	Oahpahuslága paragráfas 6-3 leat mearrádusat sámi joatkkaoahpahusa birra .
Her heter det at ” samar i vidaregåande opplæring har rett til opplæring i samisk . ”	Das celkojuvvo ahte ” sámiin guđet leat joatkkaoahpahusas , lea vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielas ” .
Utover dette hjemler bestemmelsen at ” visse skolar skal tilby opplæring i eller på samisk eller i særskilde samiske fag i den vidaregåande opplæringa innanfor visse kurs eller for visse grupper .	Lassin dasa mearrádus cealká ahte ” dihto skuvllat galget fállat oahpahusa sámegielas dahje sámegillii , dahje erenoamáš sámefágain mat joatkkaoahpahusas gullet dihto kurssaide dahje dihto joavkkuide .
Fylkeskommunen kan også elles tilby slik opplæring . ”	Fylkkasuohkan sáhttá muđuidge fállat dakkár oahpahusa ” .
Ansvaret for samisk opplæring er delt mellom mange aktører : • Kommuner / fylkeskommuner har bl.a. ansvar for planlegging , tilrettelegging og gjennomføring av barnehagetilbud og grunnopplæring .	Ovddasvástádus sámegiela oahpahusas lea juhkkojuvvon máŋgga eiseváldái : • Gielddain / fylkkagielddain lea ee. ovddasvástádus mánáidgárdefálaldagaid ja vuođđooahpahusa plánemis , lágideamis ja čađaheamis .
• Fylkesmennene har bl.a. ansvar for tilsyn og lovlighetskontroll , klagesaker , informasjon og veiledning , for å følge opp og implementere lover og regelverk , samt koordinere og tildele tilskudd .	• Fylkkamánniin lea ee. ovddasvástádus bearráigeahčus ja lobálašvuođagoziheamis , váiddaáššiin , diehtojuohkimis ja bagadallamis , lágaid ja njuolggadusaid čuovvoleamis ja fámuiduhttimis , ja doarjagiid oktii ordnet ja juogadit .
Mye av arbeidet skjer i samarbeid med Sametinget .	Ollu dán barggus čađahuvvo ovttasráđiid Sámedikkiin .
• Kunnskapsdepartementet har bl.a. ansvar for å utarbeide lover og fastsette forskrifter , omfangsog ressursplaner i samisk språk og andre særskilte læreplaner , fag- og timefordeling , for overordnet informasjon på feltet og for konsultasjoner med Sametinget .	• Máhttodepartemeanttas lea ee. ovddasvástádussan ráhkadit lágaid ja mearridit láhkaásahusaid , ráhkadit sámegiela viidodat- ja resursaplánaid ja earáge sierra oahppoplánaid , mearridit fága- ja diibmojuogu , ja leat suorggis bajimuš dieđiheaddji ja čađahit konsultašuvnnaid Sámedikkiin .
Sametinget fastsetter læreplaner i samisk språk for grunnskolen og den videregående opplæringa og læreplanar for særskilte samiske fag i den videregående opplæringa , og Sametinget gir også forskrifter om innholdet i nasjonale læreplaner etter § 2-3 og § 3-4 , som gir pålegg om opplæring om den samiske folkegruppa , språket , kulturen og samfunnslivet jf. opplæringsloven § 6-4 .	Sámediggi mearrida sámegiela oahppoplánaid vuođđoskuvlii ja joatkkaskuvlla oahpahussii , ja oahppoplánaid joatkkaoahpahusa erenoamáš sámi fágaide , ja Sámediggi ráhkada maid láhkaásahusaid riikkalaš oahppoplánaid sisdollui § 2-3 ja § 3-4 vuođul , main leat gohččosat das , ahte galgá oahpahuvvot sámi álbmotjoavkku , giela , kultuvrra ja servodateallima birra , gč. oahpahuslága § 6-4 .
Sametinget foretar egne prioriteringer , og utarbeider og iverksetter tiltak på bakgrunn av egen politikk innenfor sektoren .	Sámediggi lea ovttadássásaš ráđđádallanoasálaš stáhtalaš eiseválddiiguin , ja goappašat bealit leat geatnegasat gávdnat ovttamielalaš čovdosiid .
Sametinget er likeverdig konsultasjonspart med statlige myndigheter og begge parter er forpliktet til å søke omforente løsninger . Elevene med individuell rett til opplæring i samisk ,	Oahppit geain lea oktagaslaš vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielas , sáhttet vuođđoskuvla- ja joatkkaskuvlaoahpahusas válljet čuovvovaš njeallje kombinašuvnna dárogiela ja sámegiela oahppoplánain :
kan på grunnskole - og videregående opplæring velge mellom følgende 4 kombinasjoner av læreplaner i norsk og samisk : SAMISK	Skuvllaide ja skuvlaeaiggádiidda lea stuorra hástalus plánet ja organiseret oahpahusa dárogielas ja sámegielas , erenoamážit skuvllain mat leat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
NORSK	DÁROGILLII
Læreplan i samisk som førstespråksamisk 1	Oahppoplána sámegielas vuosttasgiellan – sámegiella 1
Læreplan i norsk for elever med samisk som førstespråk	Oahppiin lea vuoigatvuohta beassat oahpahusas ja árvvoštallamis dárogielas oalgegiellan
Læreplan i samisk som førstespråksamisk 1	Oahppoplána sámegielas vuosttasgiellan – sámegiella 1
Læreplan i To førstespråk .	Oahppoplána dárogielas ( riikkalaš )
norsk ( nasjonal ) Elevene har rett til fritak for opplæring og vurdering i norsk sidemål	Oahppiin lea vuoigatvuohta beassat oahpahusas ja árvvoštallamis dárogielas oalgegiellan
Læreplan i samisk som andrespråksamisk 2 Nivå 1-10	Oahppoplána sámegielas nubbegiellan – sámegiella 2 Dásit 1-10
Læreplan i Elevene har norsk ( nasjonal ) rett til fritak for opplæring og vurdering i norsk sidemål	Oahppoplána dárogielas ( riikkalaš ) Oahppiin lea vuoigatvuohta beassat oahpahusas ja árvvoštallamis dárogielas oalgegiellan
Læreplan i samisk som andrespråksamisk 3 Nivå 1- 7	Oahppoplána sámegielas nubbegiellan – sámegiella 3 Dásit 1- 7
Elevene har rett til fritak for opplæring og vurdering i norsk sidemål	Oahppiin lea vuoigatvuohta beassat oahpahusas ja árvvoštallamis dárogielas oalgegiellan
For elever som har samisk som første- eller andrespråk er det ikke obligatorisk med fremmedspråk / språklig fordypning i grunnskolen og fremmedspråk på videregående opplæring , men de har krav på å få slik opplæring dersom de ønsker det .	« Samiske tall forteller 1 – komentejuvvon statistihkka jagi 2008 » maid Sámi statistihka fágalaš guorahallanjoavku lea ráhkadan , muitaluvvo ahte sámegiela ohppiid lohku lea njiedjan nubbegiellafágas ja ahte livččii sivva divaštallat erenoamážit nubbegiellafága eavttuid .
Elever som får opplæring i samisk etter Læreplan i fremmedspråk , er ikke fritatt fra opplæring og vurdering i norsk sidemål .	Dakkár divaštallamis lea dárbu geahčadit ohppiid ollislaš bargonoađi ja skuvlla ja oahpaheddjiid eavttuid heivehit oahpahusa daidda ohppiide .
språk og formål i læreplan i norsk for elever med samisk som førstespråk . Planlegging og organisering av opplæring i norsk og samisk er utfordrende for skoler og skoleeiere , spesielt for skoler utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Eavttut maid lea dárbu divaštallat ja árvvoštallat , leat ee. • oahppoplána ja diibmolohku dárogielas ( vuosttasgiellan ) daidda ohppiide geain lea sámegiella nubbegiellan • oahpahusa organiseren ja plánen • sámegiela oahpaheami ruhtadeapmi • oahpaheddjiid veahkkeneavvut ( láidestagat jna. )
Det skal skje i henhold til fastsatt timetall og fastsatte læreplaner , samtidig som retten til tilpasset opplæring , jf. opplæringsloven § 1-3 , skal ivaretas .	Dat oahppit geain sámegiella lea vuosttasgiella dahje nubbegiella , eai leat geatnegasat válljet vierisgiela / gielalaš čiekŋudeami vuođđoskuvllas ja vierisgiela joatkkaskuvlla oahpahusas , muhto sis lea vuoigatvuohta oažžut dakkár oahpahusa jos sihtet dan .
Planlegging og tilpassing av opplæring i samisk er utfordrende for lærere .	Skuvlaeaiggát sáhttá maid fállat oahpahusa sámegielas vierisgiela oahppoplána mielde .
I en slik diskusjon må man se på elevenes totale arbeidsbyrde og skolenes og lærernes vilkår for å tilpasse opplæringen til elevene .	Dárogiela ja sámegiela oahpahusa ferte geahčadit ovttas dainnago dárogiellafága “ addá ” diimmuid sámegiellafágii .
Vilkårene som må diskuteres og vurderes omfatter bl.a. • læreplan og timetall i norsk ( som førstespråk ) for elever med samisk som andrespråk • organisering og planlegging av opplæring • finansiering av opplæring i samisk • hjelpemidler for lærere ( veiledere m.m. ) Ordningen bør evalueres .	Fágain sámegiella ja dárogiella leat ollu oktasaš oasit , ja danne lea dehálaš ahte lea lagaš ovttasbargu dán guovtti fága gaskkas , gč. ulbmiliid mat leat oahppoplánas “ sámegiella vuosttasgiellan ” ja ulbmiliid mat leat oahppoplánas “ dárogiella ohppiide geain sámegiella lea vuosttasgiella ” .
En bør se på hvordan læreplanen og timetallene i norsk fungerer .	Dárbu livččii geahčadit mo oahppoplána ja diibmologut dárogielas doibmet .
På bakgrunn av resultatene bør en drøfte tilretteleggingen framover .	Bohtosiid vuođul berre boahtteáigásaš heiveheapmi árvvoštallojuvvot .
Kommuner og fylkeskommuner mottar årlig et eget øremerket tilskudd til samiskopplæring , dvs. opplæring i samisk som første- og andrespråk .	Gielddat ja fylkkagielddat ožžot jahkásaččat sierra merkejuvvon doarjaga sámegiela oahpahussii , namalassii sámegillii vuosttasgiellan ja nubbegiellan .
Tilskuddet skal dessuten bidra til å styrke lærernes kompetanse i samisk språk og kultur .	Doarjjaruđat galget dasto veahkehit buoridit oahpaheddjiid máhtu sámegielas ja sámi kultuvrras .
Kommunene og fylkeskommunene har plikt til å gi undervisning i samisk til elever som etter opplæringsloven har rett til undervisning i samisk .	Gielddain ja fylkkagielddain lea geatnegasvuohta addit oahpahusa sámegielas daidda ohppiide geain oahpahuslága mielde lea vuoigat-
Utdanningsdirektoratet har levert evaluering av tilskuddsordningen til departementet i 2008 .	Oahpahusdirektoráhta lea geigen doarjjaortnega árvvoštallama departementii jagi 2008 .
Kunnskapsdepartementet ønsker at den skal følges opp særskilt ved at det gjøres en vurdering av måloppnåelse , og at den sees i sammenheng med tilskuddsordningen for finsk .	Máhttodepartemeanta háliida ahte dat galgá čuovvoluvvot sierra dan dáfus ahte das árvvoštallojuvvo boađusjuksan , ja ahte dat buohtastahttojuvvo suomagiela doarjjaortnegiin .
Departementet har over tid registrert misnøye med nivået på tilskuddet .	Departemeanta lea guhkebuš áiggi vuohttán duhtameahttunvuođa doarjaga sturrodahkii .
Kunnskapsdepartementet vil ta dette opp til vurdering i sammenheng med de årlige budsjettprosessene .	Máhttodepartemeanta áigu dan váldit árvvoštallamii jahkásaš bušeahttaproseassaid oktavuođas .
Det må understrekes at elevenes rettigheter ligger fast uavhengig av nivået på tilskuddene , og at kommunene må arbeide for at det skal gis et tilbud av høy kvalitet slik at målene med opplæringen kan nås .	Dárbu lea deattastit ahte ohppiid vuoigatvuođat bissot beroškeahttá doarjagiid sturrodagain , ja ahte gielddat fertejit bargat dan badjelii ahte addojuvvo dakkár fálaldat mas lea buorre válljodat , nu ahte oahpahusa ulbmilat ollašuvvet .
Tiltak 4 .	Doaibmabidju 4 .
Kartlegging av elevenes vurdering av samiskopplæringen Som det er påpekt i St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken , er det på en rekke områder mangel på kunnskap om hva som faktisk skjer i skolehverdagen .	Kártet mo oahppit árvvoštallet sámegiela oahpahusa Nugo čujuhuvvo St. dieđáhusas nr. 28 ( 2007-2008 ) Sámepolitihkka , de máŋgga suorggis váilot dieđut das mii duođaid dáhpáhuvvá skuvlla árgabeaivvis .
Bl.a. ser en at det totale antall elever som velger samisk , er noe redusert etter innføringen av Kunnskapsløftet , men søkningen om å ta samisk varierer i fylkene .	Earret eará oaidnit ahte daid ohppiid ollislaš lohku guđet válljejit sámegiela fágan , lea njiedjan veahá maŋŋágo Máhttolokten álggahuvvui , ja sin lohku guđet válljejit sámegiela rievddalda fylkkain .
Utdanningsdirektoratet vil foreta en kartlegging for å få bedre bakgrunnskunnskap om i hvilken grad elevene får innfridd sine rettigheter til opplæring i samisk , og om hvordan elevene selv vurderer opplæringen .	Oahpahusdirektoráhta áigu čađahit kártema oažžun dihtii buoret duogášdieđuid das , man muddui oahppit ožžot ollašuhttojuvvot iežaset vuoigatvuođaid beassat oahppat sámegiela , ja das mo oahppit ieža árvvoštallet oahpahusa .
Hensikten er bl.a. å få større grunnlag for å foreta eventuelle endringer i samiskopplæringen slik at den i større grad kan imøtekomme elevenes opplæringsbehov .	Ulbmil lea ee. oažžut buoret vuođu mas čađahit vejolaš nuppástusaid sámegiela oahpahusas , vai dat buorebut duhtada ohppiid oahpahusdárbbuid .
Ansvarlig : Utdanningsdirektoratet Tidsperspektiv : 2009	Ovddasvástádus : Oahpahusdirektoráhta Áigodat : 2009
Tiltak 5 .	Doaibmabidju 5 .
Veiledninger til læreplaner Veiledningene skal utformes slik at de synliggjør hvordan man kan praktisere god tilpasset opplæring .	Oahppoplánaid láidestusat Láidestusat galget hábmejuvvot nu ahte dat buktet oidnosii mo lea vejolaš čađahit bures heivehuvvon
ulike trinn .	oahpahusa .
Veiledningene bør gi konkrete eksempler på hvordan kompetansemålene kan gis et konkret innhold på alle trinn og eksempler på progresjonen mellom alle trinn .	Láidestusat berrejit addit čielga ovdamearkkaid das mo máhttoulbmiliidda lea vejolaš bidjat čielga sisdoalu buot dásiin , ja ovdamearkkaid buot dásiid gaskasaš ovdánemiin .
Veiledninger til LK06-S utformes på samme måte som veiledninger til LK . 06 , dvs. omfattes av føringer i oppdragsbrev fra Kunnskapsdepartementet til Utdanningsdirektoratet .	LK06-S vástesaš láidestusat hábmejuvvojit seamma láhkai go LK 06 vástesaš láidestusat , namalassii ahte dain leat rávvagat doaibmamuščállosiin maid Máhttodepartemeanta lea sádden Oahpahusdirektoráhtii .
Veiledningen skal bidra til at opplæring i samisk og norsk organiseres slik at elevene får den opplæring de har krav på etter gjeldende lover og regler .	Láidestus galgá leat veahkki sámegiela ja dárogiela oahpahusa organiseremii , nu ahte oahppit ožžot dan oahpahusa masa sis lea vuoigatvuohta gustojeaddji lágaid ja njuolggadusaid mielde .
Veiledningen til samisk som førstespråk og samisk som andrespråk bør prioriteres .	Vuoruhuvvot berrejit láidestusat sámegillii vuosttasgiellan ja sámegillii nubbegiellan .
Utdanningsdirektoratet har hovedansvar for å utarbeide veiledningene , i samarbeid med Sametinget .	Oahpahusdirektoráhtas lea ovddasvástádus ráhkadit láidestusaid ovttasráđiid Sámedikkiin .
Det tas sikte på at veiledning til samisk som førstespråk og samisk som andrespråk skal foreligge 15.05.2010 .	Áigumuš lea ahte láidestusat sámegillii vuosttasgiellan ja sámegillii nubbegiellan galget leat válbmasat 15.05.2010 .
Utarbeiding av de øvrige veiledningene avgjøres i samarbeid mellom Sametinget og Utdanningsdirektoratet .	Duoid eará láidestusaid ráhkadeami mearridit Sámediggi ja Oahpahusdirektoráhta ovttasráđiid .
Ansvar : Utdanningsdirektoratet i samarbeid med Sametinget . Tidsperspektiv : 2010-2012	Ovddasvástádus : Oahpahusdirektoráhta ovttas Sámedikkiin Áigodat : 2010-2012
Tiltak 6 .	Doaibmabidju 6 .
Tilsyn med kommunenes og fylkeskommunenes gjennomføring av retten til undervisning i samisk Utdanningsdirektoratet og fylkesmennene fører tilsyn med kommunenes plikter og elevenes rettigheter etter opplæringsloven .	Bearráigeahčču das mo gielddat ja fylkkagielddat čađahit ohppiid vuoigatvuođa oažžut oahpahusa sámegielas Oahpahusdirektoráhta ja fylkkamánnit gozihit gielddaid geatnegasvuođaid ja ohppiid vuoigatvuođaid oahpahuslága mielde .
Dette gjelder også opplæringen i og på samisk .	Dat maid guoská oahpahussii sámegielas ja sámegillii .
Kunnskapsdepartementet har bedt om at Utdanningsdirektoratet i 2009 gjennomfører tilsyn med hvordan kommunene og fylkeskommunene følger opp samiske elevers rettigheter etter opplæringsloven , herunder elevenes tilgang til læremidler .	Máhttodepartemeanta lea dáhtton Oahpahusdirektoráhta jagi 2009 čađahit bearráigeahču das mo gielddat ja fylkkagielddat čuovvolit daid vuoigatvuođaid mat sámi ohppiin leat oahpahuslága mielde , maiddái makkár oahppo-
Sametinget skal involveres i tilsynsarbeidet .	Sámediggi galgá váldojuvvot mielde bearráigehččui .
Ansvarlig : Utdanningsdirektoratet / fylkesmennene Tidsperspektiv : 2009-2014	Ovddasvástádus : Oahpahusdirektoráhta / fylkkamánnit Áigodat : 2009-2014
32 Tiltak 7 .	Doaibmabidju 7 .
Nettverk for fjernundervisning Flere kommuner samarbeider om undervisning i samisk ved hjelp av fjernundervisning .	Gáiddosoahpahusa fierpmádat Ollu gielddat barget ovttasráđiid sámegiela oahpaheamis gáiddosoahpahanneavvuiguin .
Fylkesmennenes arbeid med nettverk for lærere som gir fjernundervisning bør videreutvikles , og det bør holdes regionale samlinger for lærere i samarbeid med høgskolene .	Fylkkamánniid bargu daid oahpaheddjiid fierpmádagain , guđet doaimmahit gáiddosoahpahusa , berre buoriduvvot , ja guvllolaš čoahkkaneamit berrejit ovttasráđiid allaskuvllaiguin lágiduvvot oahpaheddjiid várás .
Det skal opprettes et nettverk for lærere som gir fjernundervisning i samisk .	Daid oahpaheddjiid várás guđet doaimmahit gáiddosoahpaheami sámegielas , galgá vuođđuduvvot fierpmádat .
Utdanningsdirektoratet vil få i oppdrag å tilrettelegge for et slikt nettverk .	Oahpahusdirektoráhta oažžu doaibman heivehit dakkár fierpmádaga .
Ansvarlig : Utdanningsdirektoratet / / Fylkesmennene høyskoler Tidsperspektiv : 2009-2010	Ovddasvástádus : Oahpahusdirektoráhta / Fylkesmánnit / allaskuvllat Áigodat : 2009-2010
Tiltak 8 .	Doaibmabidju 8 .
Samarbeid med Sverige om samiskundervisning Høsten 2005 og våren 2006 var det kontakt mellom de svenske og norske departementene med ansvar for samiskopplæring for å drøfte sørsamisk grunnskoleopplæring i grensetraktene .	Ovttasbargu Ruoŧain sámegiela oahpahusas Čakčat 2005 ja giđđat 2006 ledje oktavuođat ruoŧŧilaš ja norgalaš departemeanttain main lea ovddasvástádus sámegiela oahpahusas , ja sii galge divaštallat oarjilsámegiela vuođđooahpahusa rádjaguovlluin .
Samiske barn i Sverige har ikke tilsvarende rettigheter som samiske barn i Norge .	Sámi mánáin Ruoŧas eai leat dakkár vuoigatvuođat go sámi mánáin Norggas .
Elevene får tilbud om samisk som morsmålsopplæring , men det er ikke utviklet egne læreplaner for samiske elever .	Oahppit ožžot fálaldaga oahpahallat sámegiela eatnigiellan , muhto eai leat ráhkaduvvon sierra oahppoplánat sámi ohppiid várás .
Det ble bl.a. foreslått at begge landene skulle undersøke de muligheter og de eventuelle hindringer som finnes i regelverket når det gjelder samarbeid om grunnskoleopplæring overlandegrensene .	Čoahkkimiin ee. árvaluvvui ahte guktot riikkat galget iskat makkár vejolašvuođat ja hehttehusat leat lágain dasa mii guoská ovttasbargui vuođđoskuvlaoahpahusas riikkarájáid rastá .
Utfordringene er spilt inn i forbindelse med arbeidet med ny samekonvensjon .	Ovddasvástádus : Máhttodepartemeanta Áigodat : 2009 Doaibmabidju 9 .
Det er viktig å kunne samarbeide på tvers av grensene , spesielt når det gjelder undervisningen og utviklingen av sør- og lulesamisk .	Ovttasbargu Suomain sámegiela oahpahusas Ovttasbargu Suomain lea eanaš leamaš Sirpmá ja Ohcejoga skuvllain , main lea leamaš oktasaš oahpahus guktii vahkus .
Kunnskapsdepartementet vil ta	Ulbmil lea joatkit ovttasbarggu .
kontakt med Sverige for igjen å drøfte hvilke muligheter en har for å finne løsninger som elever i begge land kan nyte godt av .	Lassin berre gáiddos oahpahusa plána čuovvoleapmái láhččojuvvot buoret vejolašvuođat bargat ovttas riikkarájáid rástá buot golmma sámegielas .
Ansvarlig : Kunnskapsdepartementet Tidsperspektiv : Våren 2009	Ovddasvástádus : Oahpahusdirektoráhta , / Nordlándda Romssa ja Finnmárkku fylkkamánnit Áigodat : 2009
Kartleggingen viser at det fremdeles er et stort behov for samiske læremidler tilpasset Kunnskapsløftet – Samisk .	Okta hástalus lea gávdnat doarvái oahppogirječálliid almmá “ vieččakeahttá menddo ollu ” fágabargiid skuvllain .
Samarbeid med Finland om samiskundervisning Samarbeidet med Finland har stort sett vært knyttet til skolene i Sirma og Utsjok med felles undervisning to ganger i uka .	Sámedikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plánas 2009-2012 leat vuoruhuvvon oahpponeavvut oarjilsámegillii , julevsámegillii ja davvisámegillii árvalusaid mielde mat leat boahtán guđege giela
Det tas sikte på at dette samarbeidet fortsetter . I tillegg bør det som oppfølging av plan for fjernundervisning legges bedre til rette for samarbeid over grensene i alle de tre samiske språkene .	RØROS-SÁMI GUOVLLUS leat ožžon áigái lagaš ovttasbarggu daid ásahusaid gaskkas , main lea ovddasvástádus fállat sámegiela oahpahusa , ja dat lea váikkuhan nu , ahte sámegiela vuođđooahpahusas eai báljo heaitte šat oahppit .
Ansvarlig : Utdanningsdirektoratet / fylkesmenn Tidsperspektiv : 2009	oktavuođas , ja kártema dasge makkár oahpponeavvut váilot guđege fágii / fáddái ja dássái .
Det skal våren 2009 opprettes en felles arbeidsgruppe som vil ha i oppdrag å komme med forslag til tiltak som kan effektivisere utviklingen av samiske læremidler .	Giđđat jagi 2009 vuođđuduvvo oktasaš bargojoavku man bargun šaddá buktit árvalusaid dakkár doaibmabijuide mat beavttálmahttet sámi oahpponeavvuid buvttadeami .
Ansvarlig : Sametinget / Utdanningsdirektoratet Tidsperspektiv : Gruppen opprettes våren 2009	Ovddasvástádus : Sámediggi / Oahpahusdirektoráhta Áigodat : Joavku vuođđuduvvo giđđat 2009
En av utfordringene er å få tilstrekkelig med læremiddelforfattere uten å ” tappe ” skolen for fagfolk .	doarju oahppi go son sirdá mánáidgárddis vuođđoskuvlii , ja viidáseappot vuođđoskuvllas joatkkaskuvlii .
I Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 er det gjort læremiddelprioriteringer på sør- , lule- og nordsamisk ut fra innspill fra barnehager og skoler i de aktuelle områdene .	Skuvllat , vánhemat ja oahppit ožžot rávvagiid , bagadusa ja dieđuid vuoigatvuođaid , oahppofálaldagaid , giellaválljema , fága diibmojuogu ja diibmoplánema birra . guovllu mánáidgárddiin ja skuvllain .
For å sikre at læremidlene kommer ut til den enkelte elev , er en av strategiene at læremidlene skal være gratis .	Vai lea sihkkar ahte oahpponeavvut jovdet guđege oahppái , de strategiijain lea maiddái dat jurdda ahte oahpponeavvut galget leat nuvttá .
Sametinget har igangsatt et pilotprosjekt i Tysfjord kommune , der formålet er å utvikle Drag skole til en ressursskole for læremiddelutvikling på lulesamisk .	Sámediggi lea álggahan ovddasmanni prošeavtta Divttasvuona suohkanii , ja ulbmil lea ovddidit Áiluovtta skuvlla julevsámegiela oahpponeavvuid ráhkadeami resursaskuvlan .
Erfaringene fra dette pilotprosjektet vil bli brukt for å utvikle ressursskoler også i sør- og nordsamiske områder .	Dán ovddasmanni prošeavtta vásáhusat šaddet váldojuvvot vuhtii maiddái resursaskuvllaid ráhkadeapmái máiddái oarjilsámi ja davvisámi guovlluide .
Tiltak 11 .	Doaibmabidju 11 .
Informasjonstiltak om rett og plikt til samiskopplæring Det skal utarbeides / tilrettelegges bedre informasjon om rettigheter og plikter til samiskopplæring , samt om samiske læremidler .	Sámegiela oahpahusa vuoigatvuođa ja geatnegasvuođa diehtojuohkindoaibmabijut Ráhkaduvvon / heivehuvvot galget buoret dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra mat gullet sámegiela oahpahussii , ja sámegiela oahpponeavvuid birra .
Informasjonen skal rette seg mot fylkeskommuner , kommuner og foreldre og elever .	Dát dieđut galget leat fylkkagielddaide , gielddaide ja vánhemiidda ja ohppiide .
Det skal i informasjonen understrekes at skoleeier , ved opptak til skolen , bør innhente informasjon om eleven skal ha samiskopplæring .	Dieđuin galgá deattuhuvvot ahte skuvlaeaiggát válddedettiin ohppiid skuvlii galgá váldit čielgasa das , galgágo oahppái sámegiela oahpahus .
Dette gjelder både ved skolestart , ved bytting av skole og ved overgang mellom de ulike nivåene i opplæringen .	Dát gusto sihke oahppi skuvliiálgimii , skuvlamolsumii ja go son sirdá ođđa oahpahusdássái .
Slik informasjon skal også omfatte voksenopplæring .	Dakkár diehtojuohkin guoská maid rávesolbmuid oahpahussii .
Informasjonen bør tilrettelegges for nettet , samt i brosjyrer .	Sii maid sáhtte vástidit oarjilsámegillii ja háleštit oarjilsámegillii .
Informasjonen skal distribueres slik at det den når ut over de samiske områdene .	Diehtojuohkin berre ráhkaduvvot nu ahte heive nehttii , ja diehtogihpan .
Ansvarlig : Utdanningsdirektoratet / / fylkesmenn Sametinget Tidsperspektiv : August 2009	Ovddasvásrádus : Oahpahusdirektoráhta / Fylkkamánnit / Sámediggi Áigodat : Borgemánnu 2009
I RØROSSAMISK REGION har man utviklet et tett samarbeid mellom institusjoner med ansvar for samisk opplæring , noe som har resultert i et minimalt frafall av elever som har samiskopplæring i grunnopplæringen .	Giliskuvllat Dakkár báikkit mat gohčoduvvojit boaittobeallin riikkalaš oktavuođain , leat dávjá sámi guovddášguovllut ja buorit joregat main lea vejolaš seailluhit sámegiela , kultuvrra ja servodateallima .
Grendeskoler har , med sin nærhet til levende samiske samfunn og tradisjonelle næringer , gode muligheter til å virkeliggjøre slik opplæring .	Giliskuvllain leat , go leat lahka ealli sámi servodagaid ja árbevirolaš ealáhusaid , buot vejolašvuođat duođaid fállat dakkár buori oahpahusa .
Opplæring og oppvekst i et samiskspråklig miljø gir gode muligheter for den enkelte elev å utvikle sitt samiske språk til et naturlig bruksspråk .	Oahpahus ja bajásšaddan sámegielalaš birrasis addet guđege oahppái buriid vejolašvuođaid ovdánit sámegielas nu ahte dat šaddá lunddolaš geavahusgiellan .
Det er også lettere å nyttiggjøre ressurspersoner i lokalsamfunnet i undervisningen når skolen er i lokalsamfunnet .	Resursaolbmuidge lea álkit geavahit oahpahussii go skuvla lea sámi báikegottis .
Nedleggelse av grendeskoler , både i nord- , lule- og sørsamiske områder , vil kunne ha negative konsekvenser for språkutviklingen i de samiske samfunnene og dermed for hele det samiske samfunnet .	Jos giliskuvllat heaittihuvvojit , jogo davvisámi , julevsámi dahje oarjilsámi guovllus , de dakkár heaittiheamit sáhttet funet čuohcit sámi servodagaid giellaovdáneapmái ja nu maiddái oppa sámi servodahkiige .
Konsekvensen av nedleggelse av grendeskolene kan være fraflytting fra samiske bygder .	Giliskuvllaid heaittiheapmi sáhttá dagahit dan ahte olbmot fárrejit eret sámi gilážiin .
Dette truer små samiskspråklige samfunn som er viktige i opprett- holdelsen av samisk språk .	Dainna lágiin áitojuvvojit unna sámegielalaš servodagažat mat leat dehálaččat sámegiela seailumii .
Fraflytting kan føre til at den oppvoksende generasjon mister nærhet til og kunnskaper om lokalsamfunn , natur og tradisjonelle næringer , med tilhørende terminologi .	Eretfárremat sáhttet dagahit dan ahte bajásšaddi buolva massá lagašvuođa báikkálaš servodahkii , lundui ja árbevirolaš ealáhusaide ja daidda gullevaš terminologiijaide , ja dieđuid daid birra .
Det er kommunene og fylkeskommunene som har ansvaret for den offentlige skolestrukturen .	Gielddain ja fylkkagielddain lea ovddasvástádus almmolaš skuvlastruktuvrras .
Regjeringen kan ikke gi pålegg om hvordan skolestrukturen i kommunene og fylkeskommunene skal være , dette er en del av det kommunale selvstyret .	Ráđđehus ii sáhtte mearridit mo gielddaid ja fylkkagielddaid skuvlastruktuvra galgá leat , go dat lea gielddaid iešstivrema oassi .
Samtidig har også kommuner og fylkeskommuner et ansvar i forhold til internasjonale forpliktelser når det gjelder samene .	Seammás gielddain ja fylkkagielddainge lea ovddasvástádus váldit vuhtii sámiid riikkaidgaskasaš geatnegavuođaid vuđul .
Bevissthet rundt dette bør medføre en høy terskel for nedleggelse av grendeskoler i samiske områder og det bør ikke skje uten grundige utredninger .	Diđolašvuohta das berre mearkkašit ahte sámi guovlluin eai galgga buoril heaittihit giliskuvllaid , eaige oppanassiige vuđolaš guorahallamiid haga .
Dette er også eksempel på saker hvor Sametinget etter sameloven bør gis anledning til å uttale seg .	Dátge lea ovdamearka dakkár áššiin main Sámediggi sámelága vuođul berre oažžut vejolašvuođa dovddahit iežas oaiviliid .
Uansett vil kommunene ha ansvar for et godt tilrettelagt undervisningstilbud , også i og / eller på samisk språk , på de skoler elevene overføres til .	Dattetge lea ovddasvástádus gielddain addit bures heivehuvvon oahpahusfálaldagaid , maiddái sámegielasge ja/dahje sámegilliige , dain skuvllain maidda oahppit sirdojuvvojit .
I enkelte tilfeller kan også lokale forhold medføre at det vil være mulig å gi et kvalitativt bedre tilbud i samisk på en større skole .	Muhtun dáhpáhusain sáhttet maiddái báikkálaš dilálašvuođat lea dakkárat , ahte stuorát skuvla sáhtášii addit buoret fálaldaga sámegielas .
Dette er vurderinger som best gjøres lokalt .	Dan sáhttet buoremusat árvvoštallat báikegottiin .
Sametinget ønsker i forbindelse med denne handlingsplanen at regjeringen skal vurdere å innføre et øremerket tilskudd til grendeskoler som gir opplæring i og / eller på samisk .	Sámediggi dáhttu dán doaibmaplána oktavuođas ahte ráđđehus galgá árvvoštallat juolludit merkejuvvon ruđaid giliskuvllaide mat oahpahit sámegiela ja / dahje sámegillii .
Regjeringen ser ikke dette som hensiktsmessig , men viser til at Arbeids- og inkluderingsdepartementet har tatt initiativ til et nærmere samarbeid med KS og Sametinget om samepolitikk i kommunene , hvor også kommunenes rammebetingelser for samiske tilbud vil kunne være tema .	Ráđđehus ii ane dan gánnáhahttin , muhto čujuha dasa ahte Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea váldán álgaga lagat ovttasbargui Gielddaid guovddášlihtuin ja Sámedikkiin das mii guoská gielddaid sámepolitihkkii , ja dasa gullet maid fáddán gielddaid mearridan rápmaeavttut sámegiela fálaldagaide .
ELGÅ I 2001 startet Sametinget et 5-årig språkmotiveringsprosjekt ved Elgå oppvekstsenter i Engerdal .	Dábálaččat berre rávis sápmelaš guhte dárbbaša vuođđoskuvlaoahpahusa , oažžut oahpahusa sámegielas .
Språkmotiveringsprosjektet var i barnehagen organisert ut fra tanken om at barna skulle lære sørsamisk gjennom naturlig og daglig bruk av språket . I barneskolen fikk barna opplæring i sørsamisk , videre fikk de opplæring på sørsamisk i en rekke fag .	Dás lea dattetge eará áššis sáhka go dáin vuoigatvuođain mat čuvvot oahpahuslágas , ja dán lága mearrádusa eavttuin celkojuvvo ee. ahte « Vuoigatvuohta mearkkaša ahte juohkehaš sáhttá gáibidit beassat čađahit dárbbašlaš rávesolbmuidkurssa sámegielas eatnigiellan rávesolbmuid oahpahusa gustojeaddji njuolggadusaid mielde » .
Ved prosjektslutt var barna i stand til å forstå vanlig sørsamisk tale .	Rávesolbmuid oahpahussii sámegielas ii leat sierra juolludeapmi .
holde en samtale i gang på sørsamisk .	gieldda iežas ovddasvástádus .
Språkopplæring og alfabetisering for voksne Når det gjelder grunnopplæringen for voksne , vurderes retten til opplæring i og på samisk noe annerledes enn for barn og unge .	Danne lea dehálaš ahte dat vuoruhit oahpahusruđaid njuolggadusaid ja oahpahusdárbbuid vuođul . Sii guđet háliidit rávesolbmuidoahpahusa , fertejit ieža dieđihit iežaset oahpahusdárbbuid .
Sameloven § 3-8 omtaler rett til opplæring i samisk .	Oahpahus lea nuvttá ja galgá čuovvut gustojeaddji oahppoplánaid .
Det er ikke eget tilskudd til opplæring i samisk for voksne .	Ulbmil lea buoridit sámegielalaš fágaolbmuid rekruhttema sierra fágasurggiide .
Det er derfor viktig at de prioriterer opplæringsmidlene i samsvar med regelverk og opplæringsbehov .	Jagi 2009 vuoruhuvvojit oahpponeavvopedagogihka alit oahppu , ovdaskuvlla ja dábálaš oahpaheaddjioahpu studeanttat geain lea
Kommunene / fylkeskommunene kan gi studieforbundene i oppdrag å gi opplæring på hhv. grunnskolens og den videregående opplæringens område .	Gielddat / fylkkagielddat sáhttet addit oahppolihtuide doaibman lágidit oahpahusa jogo vuođđoskuvlla dahje joatkkaoahpahusa dásis .
Opplæringen skal også da være gratis for deltakerne .	Dallege oahpahus galgá leat nuvttá oasseváldiide .
Hvis studieforbundene derimot gir opplæring på grunnskolens og / eller videregående opplærings område uten å ha avtale med kommune eller fylkeskommune , kreves kursavgift .	Jos oahppolihtut baicce lágidit oahpahusa vuođđoskuvlla ja/dahje joatkkaskuvlla dásis almmá mange soahpahmuša gielddain dahje fylkkagielddain , de gáibiduvvo kursadivat .
Det tas også kursavgift når studieforbundene organiserer kurs i andre fag og emner , bl.a. i samisk .	Jos guđege stipeandaortnega rámat rasttiduvvojit ollu dohkálaš ohcciid geažil , de várrejuvvon ruđat
Det er to samiske studieforbund , Samisk studieutvalg og Sjøsamisk studieforbund , som har som hovedmål å arbeide for å gi opplæring i samisk språk og kulturarv .	Guokte sámi oahppolihtu leat , Sámi oahppolávdegoddi ja Mearrasámi oahppolihttu , ja sin váldoulbmil lea bargat oahpahusa lágidemiin sámegielas ja sámi kulturárbbis .
Tiltak 12. 5-årig voksenopplæringsprogram i samisk Sametinget og Samisk høgskole har inngått en avtale om utvikling og gjennomføring av et 5-årig samisk voksenopplæringsprogram i alle samiske språkområder .	Doaibmabidju 12 . Rávesolbmuid 5-jahkásaš oahpahusprográmma sámegielas Sámediggi ja Sámi allaskuvla leat soahpan ráhkadit ja čađahit rávesolbmuid 5-jahkásaš oahpahusprográmma buot sámi giellaguovlluin .
Målgruppen for voksenopplæringsprogrammet er alle ikke-samisktalende samer i et bredt geografisk område .	Rávesolbmuid oahpahusprográmma ulbmiljoavku leat buot sámit guđet eai máhte sámegiela ja orrot bieđgguid viiddis guovllus .
Tiltakene vil spesielt bli satt inn der fornorskningspolitikken har gjort størst skade .	Doaibmabijut álggahuvvojit erenoamážit dain guovlluin maidda dáruiduhttinpolithkka lea čuohcán bahámusat .
Voksne samer vil få opplæringstilbud på nordsamisk , lule- eller sørsamisk .	Ráves sámit ožžot oahphusfálaldaga davvisámegielas , julesámegielas dahje oarjilsámegielas .
Målet er at samer skal ta sitt språk tilbake og at samisk språk skal få et løft ved at flere bruker det .	Ulbmil lea ahte sámit galget váldit iežaset giela ruovttoluotta ja ahte sámegiela dilli galgá buorránit go eanebut dan hállagohtet .
Alle samiske språkmiljøer skal inkluderes i arbeidet .	Buot sámi giellabirrasat galget váldojuvvot mielde dán bargui .
Det betyr at de samiske språksentrene , kommunene og andre aktører i språkmiljøene skal samarbeide nært .	Fylkkasuohkan juolluda giellaoahpahusstipeandda movttiidahttin dihtii olbmuid váldit oahpahusa sámegielas .
Samisk høgskole får ansvaret for den praktiske gjennomføringen av prosjektet .	Sámi allaskuvla oažžu ovddasvástádussan prošeavtta geavatlaš čađaheami .
Tiltaket finansieres av Sametinget av midler fra Samefolkets fond .	Doaibmabiju ruhtada Sámediggi Sámi Álbmotfoandda ruđaiguin .
Ansvar : Sametinget Tidsperspektiv : 2009-2014	Ovddasvástádus : Sámediggi Áigodat : 2009-2014
Tiltak 13 .	Doaibmabidju 13 .
Kartlegging av omfang av morsmålsanalfabetisme og behov for opplæring i samisk for voksne Sametinget tilbyr , i samarbeid med Samisk høgskole , samiskopplæring for voksne gjennom et femårig opplæringsprogram .	Kártet eatnigielalaš analfabetismma ja rávesolbmuid dárbbu oažžut oahpahusa sámegielas Dasto galgá vel rahppojuvvot neahttasadji prošeavtta oasseváldiid várás , mas sii friddja sáhttet geavahit gielaset ja gulahallat guhtet guimmiideasetguin ja prošeaktajođiheddjiin .
Utredningen skal også omfatte samer med svake eller manglende samiske språkferdigheter .	Guorahallan galgá maid kártet daid sámiid geain leat unnán dahje váillálaš sámegiela gálggat .
Det tas ikke sikte på å få en fullstendig kartlegging av antall personer innenfor disse gruppene , men utredningen skal gi et inntrykk av omfanget , samt gi en vurdering av opplæringsbehovet .	Viggamuš ii leat oažžut áibbas dárkilis logu dain olbmuin guđet gullet dáidda joavkkuide , muhto guorahallan galgá čájehit váillálaš lohkan- ja čállindáiddu viidodaga , ja árvvoštallat oahpahusdárbbuid .
Det utlyses en utrednings- / forskningsoppgave innenfor rammen av ett til halvannet årsverk .	Almmuhuvvot galgá čielggadan- / dutkanbargu mii dievas barggu ektui bistá jahkebeali rájis beannot jagi rádjai .
Sametinget skal inviteres til å delta i arbeidet .	Sámediggi galgá bovdejuvvot searvat dán bargui .
I 2009 prioriteres høyere utdanning i samisk læremiddelpedagogikk , førskole- og allmennlærerstudenter med samisk i fagkretsen ,	Ovddasvástádus : Máhttodepartemeanta / Bargo- ja searvadahttindepartemeanta / Oahpahusdirektoráhta Áigodat : Gárvvistuvvo 2010 -2011(gitta das goas guorahallan álgá )
Tiltak 14 .	Doaibmabidju 14 .
Troms fylkeskommune vil sette i gang et alfabetiseringsprosjekt for voksne i fylket .	Rávesolbmuid alfabehttenprošeakta Romssa fylkkas Romssa fylkkasuohkan áigu álggahit alfabehttenprošeavtta fylkka rávesolbmuid várás .
Målet med prosjektet er at deltakerne skal motiveres til å formalisere sine kunnskaper i samisk , slik at de skal kunne bruke samisk både muntlig og skriftlig .	Prošeavtta ulbmil lea ahte oasseváldit galget movttiidahttojuvvot formaliseret iežaset sámegiela máhtu , nu ahte sii sáhttet geavahit sámegiela sihke njálmmálaččat ja čálalaččat .
Det tas sikte på at studiesentra på fem , seks ulike steder i Troms fylke gjennomfører kurs .	Áigumuš lea ahte Romssa fylkkas oahppoguovddážat viđa guđa báikkis čađahit kurssaid .
Prosjektet omtales i samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Troms fylkeskommune .	Prošeakta namahuvvo Sámedikki ja Romssa fylkkasuohkana ovttasbargansoahpamušas .
Videre skal det åpnes et nettsted for prosjektdeltakere hvor de har mulighet til å bruke språket fritt , og til å kommunisere med hverandre og med prosjektlederen .	Alit oahpahus ja rekruhtten Dárbu lea nannet dutkama ja lohkamiid sámegielas ja sámegillii . Sámi allaskuvla lea guovdilis ásahus sámi dutkanmáilmmis , ja das lea ovddeš Davviriikkaid Sámi Instituhtta dutkanossodat .
Ansvarlig : Troms fylkeskommune Tidsperspektiv : 2009-2012 ning i samisk språk .	Romssa universitehta lea ožžon riikkalaš ovddasvástádusa sámi dutkamis ja oahpahusas Norggas .
Fylkeskommunen tildeler språkutdanningsstipend for å motivere personer til å ta utdansom studerer samisk språk på universitets- og høyskolenivå og søkere som har samisk språk-	Sámi dutkamaiid guovddáš , mii lea Romssa universitehtas , bargá nannen dihtii universitehta buohkanas dutkan- ja oahpahusdoaimmaid mat gusket sámiid ja álgoálbmogiid dilálašvuođaide .
Høyere utdanning og rekruttering Det er behov for å styrke forskning og studier i og på samisk .	Čielga prošeavttaiguin guovddáš álggaha ja jođiha sierra dutkamiid , ja bidjá johtui ja oktii heiveha fágaidrasttideaddji dutkan- ja oahpahusovttasbarggu .
Samisk høgskole er en sentral institusjon i den samiske forskningsverden , med tidligere Nordisk Samisk Institutt som forskningsavdeling .	Budejju allaskuvla addá oahppofálaldaga julevsámegielas , mii lea oassin dábálaš oahpaheaddji- ja ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpahusas dahje joatkkaoahpahusfálaldahkan .
Universitetet i Tromsø har blitt tildelt det nasjonale ansvaret for samisk forskning og undervisning i Norge .	Davvi-Trøndelága allaskuvla lea ožžon riikkalaš ovddasvástádusa oarjilsámegielas , mii gullá oahpaheaddjioahpahusa oktavuhtii .
Senter for samiske studier ved Universitetet i Tromsø arbeider for å styrke universitetets samlede forsknings- og utdanningsvirksomhet når det gjelder samiske og urfolksrelaterte forhold .	Sámediggi lea čujuhan dasa ahte fálaldagat fertejit sihkkarastojuvvot dain allaskuvllain main lea sámegiella , beroškeahttá man stuoris dahje unni daid studeanttaid lohku lea , guđet háliidit čađahit oahpu oarjilsámegielas dahje julevsámegielas .
Sametinget har pekt på at det må sikres tilbud ved de aktuelle høgskolene uansett hvor få studenter som ønsker å gjennomføre studier i sør- eller lulesamisk .	Dáin lohkamiin eai šatta goassege leat ollu studeanttat , ja dat mearkkaša ollu erenoamážit unnibuš sámegielaide , ahte lea sámegielalaš máhttu .
Det vil aldri være mange studenter på disse studiene , og det er av stor betydning , særlig for de	Oahpahusásahusain lea autonomiija daid oahppofálaldagaid dáfus maid dat álggahit ja dange dáfus mo daid lágidit .
Utdanningsinstitusjonene kan søke om å få fastsette kvoter , bl.a. for samiske søkere , ved opptak til enkelte studier .	Oahpahusásahusat sáhttet ohcat oažžut bissovaš oahpposadjemeriid , ee. sámi ohcciide , namalassii dihto oahpuide .
Universitetet i Tromsø , høgskolene i Finnmark og på Lillehammer og Veterinærhøgskolen har kvoter for samiske søkere til noen studier .	Romssa universitehtas , Finnmárkku allaskuvllas , Lillehámmera allaskuvllas ja Veterinearaallaskuvllas leat oahpposadjemearit sámi ohcciid várás .
Tiltak 15 .	Doaibmabidju 15 .
Samisk lærerutdanning For å kunne ha den nødvendige fleksibilitet bør Samisk høgskole fristilles fra framtidig nasjonal rammeplan for sin lærerutdanning for grunnskolen .	Sámi oahpaheaddjioahpahus Vai lea dárbbašlaš njuovžilvuohta , de berre Sámi allaskuvla čovdojuvvot riikkalaš rápmaplánas mii lea vuođđoskuvlla oahpaheaddjioahpahusa várás .
Departementet tar sikte på å delegere sin myndighet til Samisk høgskole når det gjelder struktur og oppbygging av den nye lærerutdanningen på samisk .	Departemeanta ulbmáda fápmudit iežas válddi Sámi allaskuvlii das mii guoská ođđa sámi oahpaheaddjioahpu struktuvrii ja huksehussii .
Det vil imidlertid være aktuelt å gi overordnede nasjonale bestemmelser ( forskrift ) om lengde og hovedkomponenter i oppbyggingen ( fag , pedagogikk , praksis osv ) , som skal gjelde også for samisk grunnskolelærerutdanning .	Dárbu leat dattetge maid addit bajimuš riikkalaš mearrádusaid ( láhkaásahusa ) áiggiid guhkodagas ja váldoosiid huksehusas ( fágaid , pedagogihka , geavada jna. ) , mat galget gustot maiddái sámige vuođđoskuvlla vástesaš oahpaheaddjioahpahussii .
Ansvarlig : Kunnskapsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2012	Ovddasvástádus : Máhttodepartemeanta Áigodat : 2009-2012
Tiltak 16 .	Doaibmabidju 16 .
Kartlegging av rekrutteringsgrunnlaget og kartlegging av behov for samiskspråklige lærere Det er nødvendig å sette inn tiltak for å styrke rekrutteringen av samiskspråklige lærere .	Kártet rekruhttenvuođu ja makkár dárbu lea sámegielalaš oahpaheddjiide Dárbu lea álggahit doaibmabiju mii nanne sámegielalaš oahpaheddjiid rekruhttema .
mentet vil kartlegge rekrutteringsgrunnlaget for samisk høyere utdanning og behovet for samiskspråklige lærere .	Departemeanta áigu kártet rekruhttenvuođu mii lea sámi alit oahpahusas ja makkár dárbu lea fidnet sámegielalaš oahpaheddjiid .
Det er også nødvendig å skaffe data om lærerdekning i samiske skoler utenfor de samiske områdene .	Dárbu lea maid háhkat dieđuid das makkár oahpaheaddjidilli lea sámi skuvllain olggobealde sámi guovlluid .
Ansvarlig : Kunnskapsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2012	Ovddasvástádus : Máhttodepartemeanta Áigodat : 2009-2012
Tiltak 17 .	Doaibmabidju 17 .
Rekrutteringstiltak til samisk lærerutdanning og lærerutdanning med samisk i fagkretsen Lærerutdanning på samisk eller i samisk er preget av lav rekruttering .	Doaibmabidju mii galgá rekruhttet ohppiid sámi oahpaheaddjioahpahussii ja oahpaheaddjioahpahussii mas lea sámegiella fágan Unnán leat ohccit sámi oahpaheaddjioahpahussii , mas ohppet sámegiela ja sámegillii .
Det er nødvendig med ekstra incitament for å øke interessen for å søke samisk lærerutdanning , eller samisk som fag i norsk lærerutdanning .	Dárbu lea liigemovttiidahttimii oaččuhan dihtii ohcciid sámi oahpaheaddjioahpahussii dahje dábálaš dáža oahpaheaddjioahpahussii mas oahppis lea sámegiella fágan .
Rekrutteringstiltak bør planlegges og gjennomføres av de institusjonene som tilbyr studiene , og som har best kjennskap til de miljøene det er naturlig å rekruttere studenter fra .	Rekruhttendoaibmabidju berre plánejuvvot ja čađahuvvot dain ásahusain mat fállet oahpu , ja mat buoremusat dovdet daid birrasiid main lea lunddolaš rekruhttet ohppiid .
Departementet setter av midler til rekrutteringstiltak .	Departemeanta várre ruđaid rekruhttendoaibmabidjui .
Ansvarlig : Kunnskapsdepartementet Tidsperspektiv : 2009 .	Ovddasvástádus : Máhttodepartemeanta Áigodat : 2009
Tiltak 18 .	Doaibmabidju 18 .
Rekrutteringskampanje i Finnmark – drømmejobben Samisk høgskole , Sametinget , KS Finnmark , Høgskolen i Finnmark og Fylkesmannen i Finnmark har igangsatt en rekrutteringskampanje for å rekruttere flere studenter til de to lærerhøgskolene .	Rekruhttenáŋgiruššan Finnmárkkus – gollevirgi Sámi allaskuvla , Sámediggi , GG Finnmárku , Finnmárkku allaskuvla ja Finnmárkku fylkkamánni leat álggahan rekruhttenáŋgiruššama oažžun dihtii eanet studeanttaid ohcat saji dan guovtti oahpaheaddjiallaskuvlii .
Kampanjen heter ” Drømmejobben / Gollevirgi ” . http://www.hifm.no/drommejobben Ansvarlig : Fylkesmannen i Finnmark Tidsperspektiv : januar 2009 - juni 2009	Kampánnja namma lea ” Drømmejobben ” , / Gollevirgi http://www.hifm.no/drommejobben Ovddasvástádus : Finnmárkku fylkkamánni Áigodat : ođđajagemánnu 2009 - geassemánnu 2009
Tiltak 19 .	Doaibmabidju 19 .
Tiltak 20 .	Doaibmabidju 20 .
Videreutdanning i samisk for lærere I forbindelse med strategien Kompetanse for kvalitet – videreutdanning for lærere , vil det gis studietilbud i opp til 60 studiepoeng i de tre samiske språkene ved Samisk høgskole , Høgskolen i Bodø og Høgskolen i Nord-Trøndelag .	Oahpaheddjiid joatkkaoahpahus sámegielas Dan strategiija oktavuođas man namma lea « Kompetanse for kvalitet – videreutdanning for lærere » ( Máhttu kvalitehta dihtii – joatkkaoahppu oahpaheddjiide ) , galgá addojuvvot lohkanfálaldat mii lea gitta 60 oahppočuoggá árvosaš dan golmma sámegielas mat leat Sámi allaskuvllas , Budejju allaskuvllas ja Davvi-Trøndelága allaskuvllas .
Det skal være forutsigbart når tilbudene settes i gang .	Dihtosis galgá leat goas fálaldagat álggahuvvojit .
Studietilbudene har primært lærere som målgruppe , men vil også kunne åpnes for andre kvalifiserte søkere .	Dát lohkanfálaldagat leat ovddimusat oahpaheddjiid várás , muhto dat leat rabas maiddái earáge dohkálaš ohcciide .
Ansvarlig : Kunnskapsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2012	Ovddasvástádus : Máhttodepartemeanta Áigodat : 2009-2012
Tiltak 21 .	Doaibmabidju 21 .
Kurs og studier Departementet vil støtte kurs og studier i samisk språk på ulike nivåer som organiseres i samarbeid mellom Samisk høgskole , andre lærerutdanningsinstitusjoner og samiske språksentre .	Kurssat ja lohkamat Departemeanta áigu doarjut máŋggadássásaš kurssaid ja lohkamiid sámegielas maid Sámi allaskuvla , eará oahpaheaddjioahpahusa ásahusat ja sámi giellaguovddážat lágidit .
Ansvarlig : Kunnskapsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2012	Ovddasvástádus : Máhttodepartemeanta Áigodat : 2009-2012
Tiltak 22 .	Doaibmabidju 22 .
Særskilte tiltak for å styrke språkutviklingen i sørsamiske og lulesamiske områder	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ulbmáda ahte Nordlándda fylkkamánni galgá váldit badjelasas hálddašit dáid ruđaid .
Ansvarlig : Arbeids- og inkluderingsdepartementet / Fylkesmannen i Nordland Tidsperspektiv : Handlingsplanens virkeperiode	Ovddasvástádus : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta / Nordlándda fylkkamánni Áigodat : Doaibmaplána doaibmanáigodat
Tiltak 23 .	Doaibambidju 23 .
Sørsamisk språkleir Fylkesmannen i Nordland og Sameskolestyrelsen i Sverige har sammen utarbeidet en prosjektplan for sørsamiske språkleire .	Oarjilsámi giellabeassi Nordlándda fylkkamánni ja Sámeskuvlastivra Ruoŧas leat ovttas ráhkadan prošeaktaplána oarjilsámi giellaleairraid várás .
Målsettingen er å revitalisere , styrke og utvikle sørsamisk som språk .	Áigumuš lea ealáskahttit , nannet ja ovddidit oarjilsámegiela .
Prosjektet har som målgruppe alle elever som får opplæring i sørsamisk i skolen , i Norge for klassetrinnene 6.-9. og i Sverige klassetrinnene 5.-8 .	Prošeavtta ulbmiljoavku leat buot oahppit guđet ožžot oahpahusa oarjilsámegielas skuvllain , Norggas 6. luohká rájis 9. luohká rádjai , ja Ruoŧas 5. luohkás 8. luohkkái .
I tillegg vil det være oppfølging av foreldrene til elever som deltar .	Dasto vel čuovvoluvvojit leairaoahppiid vánhemat .
De som deltar som lærere , innledere og motivatorer under prosjektet vil også få mulighet til faglig fordypning der det er til fordel for prosjektet .	Sii maid , guđet servet prošeavtta oahpaheaddjin , ovdaságadoallin ja movttiidahttin , ožžot vejolašvuođa čiekŋudit iežaset fágaid go dat lea ávkin prošektii .
Første språkleir ble avholdt i Mittådalen i 2008 .	Vuosttas giellaleaira lágiduvvui Mittådalenii jagi 2008 .
Språkleiren hadde 70 deltakere .	Giellaleairras ledje 70 oasseváldi .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har bidratt til finansieringen av prosjektet i 2008 og vil fortsatt støtte prosjektet .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea juolludan ruđaid jagi 2008 prošektii , ja áigu ain doarjut prošeavtta .
Prosjektet er planlagt med to språkleire i året i tre år .	Prošektii leat plánejuvvon jahkásaččat guokte giellaleairra golbma jagi ovddas guvlui .
Ansvarlig : Fylkesmannen i Nordland Tidsperspektiv 2008-2011	Ovddasvástádus : Nordlándda fylkkamánni Áigodat : 2008-2011
38 Tiltak 24 .	Doaibmabidju 24 .
Prosjektet vil ha særlig vekt på samordning av opplæring i samiske språk .	Norggas bihtánsámit leat unna jovkkoš ja bihtánsámi giella ja kultuvra lea lossa deattu vuolde .
Samarbeidspartnere for prosjektet er Snåsa kommune og andre aktører innen grunnutdanning og høgere utdanning .	Bihtánsámit leat maŋimuš logi jagi álggahan bihtánsámi giela ja kultuvrra ealáskahttinbarggu .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet støtter prosjektet .	Dárbu lea álggahit seammamállet doaibmabiju go nuortalašgiela várás .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil derfor sette av midler til å starte opp revitaliseringstiltak for pitesamisk språk og kultur .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu danne várret ruđaid álggahan dihtii bihtánsámi giela ja kultuvrra ealáskahttindoaibmabiju .
Aktuelle tiltak vil settes i gang i dialog med pitesamene , Árran lulesamisk senter og Sametinget .	Áigeguovdilis doaibmabijut galget álggahuvvot ovttasráđiid bihtánsámiiguin , Árraniin - julevsámi guovddážiin ja Sámedikkiin .
Det tas sikte på et forprosjekt i 2009 .	Áigumuš lea bidjat álgoprošeavtta johtui jagi 2009 .
Ansvarlig : Arbeids- og inkluderingsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2011	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta doarju prošeavtta .
Ansvarlig : Nord-Trøndelag fylkeskommune Tidsperspektiv 2009-2012	Ovddasvástádus : Nordlándda fylkkamánni Áigodat : 2009-2012
Tiltak 25 .	Doaibmabidju 25 .
Revitalisering av østsamisk språk og kultur Østsamisk museum i Neiden har satt i gang arbeidet med et 3-årig prosjekt som tar sikte på å vitalisere og styrke skoltesamisk språk og kultur ved grenseoverskridende samarbeid mellom østsamene / skoltesamene i Norge , Finland og eventuelt Russland .	Nuortalaš giela ja kultuvrra ealáskahttin Nuortasámi musea Njávdámis lea álggahan 3-jahkásaš prošeavtta man ulbmil lea ealáskahttit ja nannet nuortalaš giela ja kultuvrra dainna lágiin ahte Norgga , Suoma ja vejolaččat Ruošša nuortalččat / golttát barget ovttas rájáid rastá .
Det er etablert kontakt og samarbeid mellom aktuelle miljøer , organisasjoner og institusjoner i Finland og Norge for å få i gang felles skoltesamiske språk- og kulturtiltak fra 2009 .	Guovdilis birrasat , organisašuvnnat ja ásahusat Suomas ja Norggas leat ásahan oktavuođaid ja ovttasbarggu , vai lea vejolaš johtui oažžut oktasaš nuortalaš / goltálaš giella- ja kulturdoaibmabijuid jagi 2009 rájis .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet finansierer tiltaket .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ruhtada doaibmabijuid .
Ansvarlig : Arbeids- og inkluderingsdepartementet Tidsperspektiv : 2008-2010	Ovddasvástádus : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Áigodat : 2008-2010
Pitesamene har det siste tiåret begynt et arbeid med revitalisering av	Ovddasvástádus : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Áigodat : 2009-2011
BRUKE : Øke det offentliges tilbud på samisk til brukere på alle samfunnsarenaer Språk utvikles og vedlikeholdes i kommunikasjon og samhandling , og ved å bli brukt .	GEAVAHIT : Lasihit almmolaš fálaldagaid sámegillii geavaheddjiide servodaga buot joregiin Gielat ovdánit ja seilot go olbmot gulahallet ja ovttastallet geavahettiineaset giela .
Språk som ikke blir brukt vil stadig tape terreng .	Giella mii ii geavahuvvo manná maŋás .
Mange samer snakker samisk , men kan ikke skrive og lese samisk .	Ollu sámit sámástit , muhto eai máhte čállit ja lohkat sámegillii .
Mangel på ferdighet i å skrive samisk og mangel på samisk terminologi gjør at bruk av norsk oppfattes som mest hensiktsmessig .	Dainnago olbmuin lea unnán čállinmáhttu ja go vel váilot heivvolaš sámegielalaš sánit otnáš atnui , de orru leamen álkit geavahit dárogiela .
Følgen kan fort bli at samisk taper terreng for norsk , og at det daglige behovet for samisk språk blir mindre .	Čuovvumuš sáhttá hui farga leat dat ahte sámegiella njuohkána dárogillii , ja ahte beaivválaš dárbu geavahit sámegiela unnu olbmuid gaskkas .
For å bygge opp språket er det derfor nødvendig å stadig utvide områder hvor språket er nødvendig og nyttig for kommunikasjonen både i dagliglivet , i arbeidssammenheng og i møte med det offentlige .	Huksen dihtii giela lea dárbu viiddidit surggiid main giella dárbbašuvvo ja lea ávkkálaš olbmuid gulahallamii sihke beaivválaš eallimis , bargodilis ja go olbmuin lea dahkamuš almmolaš eiseválddiiguin .
Dette krever et større bevissthetsnivå for bruk av samiske språk både for enkeltmennesker , samiske lokalsamfunn , samiske arbeidsplasser , samiske institusjoner og for myndighetenes bruk av samiske språk .	Dilli gáibida ahte olbmuin lea buoret diđolašvuohta sámegiela geavaheamis sihke oktagassan , sámi servodaga olmmožin , sámi bargosajiin , sámi ásahusain ja almmolaš eiseválddiid luhtte .
Styrket opplæring i samisk og økt bruk av samisk språk på offentlige og private arenaer vil sammen kunne gi en synergieffekt som kan styrke det samiske språkets stilling i hverdagen , og øke oppfattelsen av nytteverdien av å beherske samisk språk .	Go sámegiela oahpahus nannejuvvo ja sámegiella eambbo geavahuvvo almmolaš ja bođolaš joregiin , de dat buohkanassii sáhttá oaččuhit áigái oktasaš váikkuhusa ( synergibeavttu ) mii nanne sámegiela beaivválaš dili ja buorida dan dovddu olbmuin ahte ávki lea hálddašit sámegiela .
For eksempel er det få samiske tekster på internett .	Ovdamearkka dihtii leat unnán sámegielalaš teavsttat interneahtas .
Få bokhandlere selger samiske bøker og få bibliotek låner ut samiske bøker .	Hárvves girjegávppit vuvdet sámegielalaš girjjiid ja unnán girjerájut luiket sámegielalaš girjjiid .
For å styrke bruken av samisk språk er det derfor viktig å gjøre samiske tekster og samisk litteratur tilgjengelig på flere arenaer .	Vai sámegiela geavaheapmi viidánivččii , de lea dehálaš oaččuhit eanet sámegielalaš teavsttaid ja sámegielalaš girjjálašvuođa eanet joregiidda ja nu maid eanet olbmuid olámuddui .
De fleste samisktalende er i dag funksjonelt tospråklige norsk-samisk .	Eanaš sámegielalaš olbmot leat odne doaibmi guovttegielalaš olbmot , guđet máhttet sihke dárogiela ja sámegiela .
De som vokser opp i enspråklige samiske hjem tilegner seg norsk gjennom skole , i vennekretsen og i samfunnet for øvrig .	Sii guđet bajásšaddet ovttagielalaš sámi ruovttus , ohppet dárogiela skuvllas , ustibiin ja muđuid servodagas .
Selv om mange tilsynelatende behersker norsk og samisk like godt , er samisk fortsatt det språket de kan uttrykke seg best på .	Vaikko olut orrot hálddašeamen dárogiela ja sámegiela ovtta bures , de sámegiella goit lea dat giella mainna olmmoš buoremusat dovddaha iežas .
Retten til å kunne bruke samisk språk i møte med det offentlige er blant de viktigste rettighetene for samene som folk .	Vuoigatvuohta sáhttit geavahit sámegiela go sis lea dahkamuš almmolaš eiseválddiiguin , lea sámiid deháleamos vuoigatvuohta álbmogin .
Da samelovens språkregler ble innført , ble det påpekt at retten til å bruke samisk først og fremst må være til stede der det er behov for å uttrykke seg klart og presist og for å forstå hva som blir sagt .	Go sámelága giellanjuolggadusat biddjojuvvojedje doibmii , de čujuhuvvui dasa ahte vuoigatvuohta geavahit sámegiela galgá vuos ja ovddimusat leat dan dilis mas olbmui lea dárbu dovddahit iežas oaiviliid dárkilit ja deaivilit , ja vai ádde dan mii daddjojuvvo .
Her er helsetjenesten og rettsvesenet sentralt , fordi språklig kommunikasjonssvikt på disse feltene vil være særlig uheldig for de det angår .	Dán dáfus dearvvasvuođabálvalus ja riektelágádus leat guovdilat , dasgo jos sámi olmmoš ii gulahala dáin surggiin , de dat sáhttá bahás sutnje čuohcit .
Regjeringen mener det er viktig å etablere tospråklige samfunn der hvor dette er mulig , og er positiv til en ytterligere utvidelse av forvaltningsområdet for samisk språk .	Ráđđehus oaivvilda ahte lea dehálaš oažžut áigái guovttegielalaš servodagaid gosa lea vejolaš , ja dat lea mielas ain eambbo viiddidit sámi giellalága hálddašanguovllu .
Samelovens språkregler gir borgerne språklige rettigheter i møte med offentlige organ .	Sámelága giellanjuolggadusat addet riikkaolbmuide giellavuoigatvuođaid go sis lea dahkamuš almmolaš orgánaiguin .
Det gjelder oversettelse av regler , kunngjøringer og skjema til samisk , rett til svar på samisk , utvidet bruk av samisk i rettsvesenet , utvidet rett til bruk av samisk i helseog sosialsektoren , individuelle kirkelige tjenester , rett til utdanningspermisjon og rett til opplæring i samisk .	Dat guoská njuolggadusaid , almmuhusaid ja skoviid jorgaleapmái sámegillii , vuoigatvuhtii oažžut vástádusa sámegillii , sámegiela viiddiduvvon geavaheapmái riektelágádusas , viiddiduvvon vuoigatvuhtii geavahit sámegiela dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggis , oktagaslaš girkolaš bálvalusaide , vuoigatvuhtii oažžut oahpahusvirgelobi , ja vuoigatvuhtii oažžut oahpahusa sámegielas .
Evalueringen av samelovens språkregler som ble gjennomført i 2007 avdekket at de fleste offentlige organer som omfattes av samelovens språkregler , ikke oppfyller lovens krav fullt ut .	• Sámelága giellanjuolggadusaid árvvoštallan , mii čađahuvvui jagi 2007 , buvttii oidnosii ahte eanaš almmolaš orgánat maidda sámelága giellanjuolggadusat gusket , eai ollašuhte lága gáibádusaid dievvasii .
Dermed er ikke befolkningen innenfor lovens forvaltningsområde sikret rett til bruk av samisk i kontakt med offentlige organ i den grad språkreglene legger opp til .	Deba ii leatge álbmogii , mii orru sámelága hálddašanguovllus , sihkkarastojuvvon vuoigatvuohtan geavahit sámegiela , go sis lea dahkamuš almmolaš orgánaiguin , namalassii ii nu bures go giellanjuolggadusat gáibidit .
Hovedårsaken ser ut til å være mangel på kompetanse i samisk språk blant ansatte innen offentlig sektor .	• Váldohástalus lea buoridit sámegiela geavaheami dain guovlluin main giella odne lea rašši , nugo mearrasámi , márkosámi , julevsámi ja oarjilsámi guovlluin .
Samelovens språkregler ble vedtatt i 1990 .	Sámelága giellanjuolggadusat Sámelága giellanjuolggadusat mearriduvvojedje jagi 1990 .
Språkreglene gir borgerne språklige rettigheter i møte med offentlige organ .	Giellanjuolggadusat addet riikkaolbmuide giellavuoigatvuođaid go sis lea dahkamuš almmolaš orgánaiguin .
Alle offentlige organ som omfattes av samelovens kapittel 3 og forskriften til denne , plikter å sørge for at reglene blir fulgt .	Buot almmolaš orgánain maidda sámelága kapihtal 3 ja dát lahkaásahus gustojit , lea geatnegasvuohta gozihit ahte njuolggadusat čuvvojuvvojit .
Hvert organ har ansvaret for at det har kompetent samiskspråklig personell .	Juohke orgánas lea ovddasvástádus háhkat dohkálaš sámegielalaš bargiid .
Erfaringen er imidlertid at det er vanskelig for kommunen å oppfylle bestemmelsene i språkreglene , ikke minst på grunn av mangel på rekrutteringsgrunnlag av personer som behersker samisk skriftlig og muntlig til stillinger i kommunen .	Vásáhusat duođaštit dattetge ahte gildii lea váttis ollašuhttit giellanjuolggadusaid mearrádusaid , erenoamážit dannego váilot dakkár olbmot guđet hálddašit sámegiela čálalaččat ja njálmmálaččat , ja maid livččii vejolaš virgádit gildii bargin .
Samelovens språkregler ble evaluert i 2007 .	Sámelága giellanjuolggadusat árvvoštallojuvvojedje jagi 2007 .
Evalueringen ble foretatt av Samisk institutt på oppdrag fra Kultur- og kirkedepartementet .	Árvvoštallama čađahii Sámi instituhtta Kultur- ja girkodepartemeantta ovddas .
Evalueringsrapporten viser at de offentlige organene som omfattes av samelovens språkregler ikke oppfyller lovens krav fullt ut .	Árvvoštallanraporta čájeha ahte almmolaš orgánat maidda sámelága giellanjuolggadusat gustojit , eai ollašuhte lága dievvasii .
Hovedårsaken synes å være mangel på kompetanse i samisk språk blant ansatte i offentlige etater .	Váldosivva orru leamen ahte sámegiela máhttu váilu almmolaš etáhtaid bargiin .
Forståelsen av samisk og norsk som likeverdige språk synes langt på vei å ha blitt en alminnelig oppfatning .	Olbmot orrot viehka muddui jáhkkimin ahte sámegiella ja dárogiella leat ovttadássásaš gielat .
En annen svært positiv virkning av samelovens språkregler er at det er gjennomført et omfattende og nyskapende arbeid for å imøtekomme tospråklighet og samiskspråklige tjenester , både i kommunale , fylkeskommunale og statlige etater .	Sámelága giellanjuolggadusaid eará viehka positiiva váikkuhus lea ahte čađahuvvon lea viiddis ja ođđa vugiid geavaheaddji bargu mii galgá ollašuhttit guovttegielalašvuođa ja sámegielalaš bálvalusaid sihke gielddalaš , fylkkagielddalaš ja stáhtalaš etáhtain .
En hovedutfordring er å øke bruken av samisk språk i områder hvor språket i dag står svakt , som i sjøsamiske , markasamiske , lulesamiske og sørsamiske områder .	Áigeguovdil lea maid árvvoštallat daid árvalusaid maid Sámediggi ja Sámi girkoráđđi leat buktán , ja mat gusket hálddašanguovllu girkuid guovttegielalašvuođa doibmii .
Evalueringen viser videre at det kan stilles spørsmål ved om samelovens språkregler fullgodt dekker kravene i den europeiske pakten om region- og minoritetsspråk .	Árvvoštallan čájeha dasto vel ahte lea vejolaš eahpidit ahte sámelága giellanjuolggadusat eai doarvái bures ollašuhte daid gáibádusaid maid eurohpalaš lihttu bidjá guovlo- ja unnitlohkogielaid hárrái .
Det understrekes at forvaltningsområdets avgrensning er av avgjørende betydning for tilgangen til rettigheter i følge sameloven .	Dat deattuhuvvo ahte hálddašanguovllu ráddjen lea mearrideaddji dehálaš sámiid oažžumii vuoigatvuođaid sámelága mielde .
Det vises til at den geografiske avgrensning som anvendes i minoritetsspråkpakten er mer fleksibel enn den som nyttes i samelovens språkregler , og at dette i følge evalueringsrapporten fører til en innebygget konflikt mellom likebehandlingsprinsippet og likeverdighetsog likestillingsprinsippet .	Dasa čujuhuvvo ahte unnitlohkogiellalihtu geográfalaš ráddjen lea njuovžilat go dat ráddjen mii lea sámelága giellanjuolggadusain , ja ahte árvvoštallanraportta mielde dan geažil lea huksejuvvon nuppe beales ovttadássásašvuođa vuođđojurdaga ja nuppe beales ovttaárvosašvuođa ja ovttadássásašvuođa vuođđojurdagiid gaskii riidu .
I evalueringsrapporten foreslås det derfor at spørsmålet om en mer fleksibel geografisk avgrensning vurderes særskilt .	Árvvoštallanraporttas danne árvaluvvo ahte njuovžilat geográfalaš ráddjema ášši árvvoštallojuvvo sierra .
Tiltak 27 .	Doaibmabidju 27 .
Det er også aktuelt å vurdere de innspill Sametinget og Samisk kirkeråd har kommet med som gjelder spørsmål rundt tospråklighet i kirkens virksomhet i forvaltningsområdet .	Sámelága giellanjuolggadusaid geahčadeapmi Sámelága giellanjuoggadusaid árvvoštallama čuolbmačohkiid vuođul , ja dan vuođul ahte sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguovlu lea viiddiduvvon siskkildit sihke davvisámegiela , julevsámegiela ja oarjilsámegiela , de Bargo- ja searvadahttindepartemeanta atná dárbun dárki-
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil derfor sette i gang et arbeid med gjennomgang av samelovens språkregler i forhold til internasjonale forpliktelser og vurdering av behov for en eventuell revisjon .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta danne áigu álggahit barggu mas geahčadit sámelága giellanjuolggadusaid riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid ektui , ja mas árvvoštallet leago dárbu nuppástuhttit sámelága giellanjuolggadusaid .
Vurderingen vil bli gjort i konsultasjon med Sametinget .	Árvvoštallama dat áigu čađahit ráđđádaladettiinis Sámedikkiin .
Tiltak 28 .	Doaibmabidju 28 .
i 2000 , 2004 og 2008 , samt evalueringen av samelovens språkregler av 2007 , har avdekket at de fleste offentlige organer som omfattes av samelovens språkregler ikke oppfyller lovens krav fullt ut i forhold til retten til bruk av samisk i kontakt med offentlige organer i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámelága giellanjuolggadusaid bearráigeahčču Sámegiela guorahallamat maid Sámediggi čađahii jagi 2000 , jagi 2004 ja jagi 2008 , oktan sámelága giellanjuolggadusaid árvvoštallamiin jagi 2007 , leat čájehan ahte eanaš almmolaš orgánat maidda sámelága giellanjuolggadusat gustojit , eai ollašuhte lága gáibádusaid dievvasii dan vuoigatvuođa dáfus mii olbmos lea geavahit sámegiela go sus lea dahkamuš almmolaš orgánaiguin sámegiela hálddašanguovllus .
Undersøkelsene viser også at det har vært lite endring over tid .	Guorahallamat čájehit dange ahte dilli lea unnán rievdan áiggi mielde .
Ansvarlig : Arbeids- og inkluderingsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2010	Ovddasvástádus : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Áigodat : 2009-2010
ansatte med kompetanse i samisk språk fordrer gode ordninger for utdanning i samisk språk og gode ordninger for etter- og videreutdanning i samisk språk .	Jos daid almmolaš bargiid lohku galggaš stuorrut , geain lea máhttu sámegielas , de gáibiduvvojit buorit ortnegat sámegiela oahpahusa várás ja buorit ortnegat sámegiela deavdda- ja joatkkaoahpahusa várás .
Samelovens § 3-7 sier at tilsatte i et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet for samisk språk har rett til permisjon med lønn for å skaffe seg kunnskap i samisk når organet har behov for slik kunnskap .	Sámelága § 3-7 cealká ahte bargiin guđet sámegiela hálddašanguovllus leat báikkálaš dahje guvllolaš almmolaš orgánas barggus , lea vuoigatvuohta oažžut bálkáhuvvon virgelobi háhkan dihtii alcceseaset máhtu sámegielas , go su orgána dárbbaša dakkár máhtu .
Retten kan gjøres avhengig av at den tilsatte forplikter seg til å arbeide for organet en viss tid etter utdanningen .	Vuoigatvuođa lea vejolaš čatnat bargi geatnegasvuhtii bálvalit orgána dihto áigemeari oahpahusa maŋŋá .
Forskriftens § 2 utdyper dette , og sier at der det praktisk og økonomisk er fordelaktig , bør samiskopplæringen skje i samarbeid mellom flere organ som omfattes av samelovens kapittel 3 og denne forskriften .	Láhkaásahusa § 2 čiekŋuda dán ášši , ja cealká ahte go lea geavatlaččat ja ruđalaččat ovdun , de sámegiela oahpahus berre čađahuvvot ovttasráđiid máŋggain eará orgánain maidda sámelága kapihtal 3 ja dát láhkaásahus gustojit .
Tilsatte i organ som gis permisjon for å lære samisk ved en utdanningsinstitusjon , har rett til lønn under opplæringen .	Orgána bargiin geaidda addojuvvo virgelohpi lohkat sámegiela oahpahusásahusas , lea vuoigatvuohta oažžut bálkká oahpahusa áiggi .
Utbetaling av delvis lønn kan gis når utdanningen er mer omfattende enn det organet har behov for og når utdanningen ikke er direkte nødvendig for tjenesten .	Geahpeduvvon bálkká lea vejolaš máksit go bargi sámegiela oahpahus lea viidát go dat oahppu maid orgána dárbbaša ja go oahpahus ii leat njulgestaga dárbbašlaš bargi bargui .
Videre sier forskriftens § 2 at også organ som ikke omfattes av sameloven § 3-7 , bør gi permisjon til tilsatte for samiskopplæring når det har behov for kompetanse i samisk .	Dasto láhkaásahusa § 2 cealká ahte maiddái orgánat maidda sámelága § 3-7 ii gusto , berrejit addit virgelobi bargiide oahppat sámegiela go orgána dárbbaša olbmo guhte máhttá sámegiela .
12 Sametinget mener at det er grunn til å tro at offentlige virksomheter ikke prioriterer opplæring i samisk for sine tilsatte .	12 Sámediggi oaivvilda ahte sivva lea jáhkkit ahte almmolaš doaimmahusat eai vuorut bargiidasaset sámegiela oahpahusa .
Dette kommer blant annet fram i språkundersøkelser som Sametinget har gjennomført .	Dát boahtá ovdan ee. Sámedikki čađahan giellaiskkademiin .
Tiltak 29 .	Doaibmabidju 29 .
Tolkeutdanning og autorisasjon av tolker Samisk / norsk tolketjeneste er i varierende grad tilgjengelig i offentlig tjenesteyting .	Dulkaoahpahus ja dulkkaid dohkkeheapmi Sámegielalaš / dárogielalaš dulkonbálvalusat eai leat álo fidnemis almmolaš bálvalusdoaimmaide .
Det er i dag stor mangel på samiske tolker , både i nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk .	Odne váilot ollu sámegielalaš dulkkat , sihke davvisámegielas , julevsámegielas ja oarjilsámegielas .
I SAMARBEID MED TYSFJORD KOMMUNE arrangerer Universitetet i Tromsø en studie i samisk kulturkunnskap med fokus på det lulesamiske området .	riikkaviidosaš sámi organisašuvnnain ja riikkamiehtásaš almmolaš orgánain mat leat erenoamáš dehálaččat oppa sámi álbmogii dahje dan osiide , lea váidalanvuoigatvuohta
Ansvarlig : Arbeids- og inkluderingsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2010	Ovddasvástádus : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Áigodat : 2009-2010
Nødmeldetjenesten Sametinget har ved flere anledninger uttalt bekymring for at nødmeldetjenesten ikke fungerer godt nok i	Dat maid guoská áššiide mat eai njulgestaga guoskka dihto oktagassii .
Fastsatt av Kultur- og kirkedepartementet 2. januar 2003 med hjemmel i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) § 3-7 og § 3-10 .	Fastsatt av Kultur- og kirkedepartementet 2. januar 2003 med hjemmel i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Same-tinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) § 3-7 og § 3-10 .
forhold til den samiske befolkningen og de samiske områdene .	Sámediggi lea máŋgga oktavuođas dovddahan vuorjašumi go heahtedieđihanbálvalus funet doaibmá sámi álbmogii ja sámi guovlluide .
Dagens ordning er slik at brannvesenets nødsentral ( 110 ) i Finnmark har samisktalende personell i vaktordning som kobles inn i samtalen ved behov .	Otnáš ortnet lea nu , ahte Finnmárkku buollinlágádusa heahteguovddážis ( 110 ) leat sámegielalaš bargit váktaortnegis mii gednojuvvo telefovdnaoktavuhtii go lea dárbu .
For politiets ( 112 ) og helsetjenestens ( 113 ) nødesentraler benyttes tilgjengelig samisktalende personell i egen organisasjon .	Politiija ( 112 ) ja dearvvasvuođabálvalusa ( 113 ) heahteguovddážiin geavahuvvojit sin iežaset organisašuvnnaid sámegielalaš olbmot .
Regjeringen har nedsatt en gruppe som utreder endringer i nødmeldetjenesten .	Ráđđehus lea vuođđudan joavkku mii čielggada mo heahtedieđihanbálvalusa galggašii nuppástuhttit .
Gruppen skal legge frem sin rapport 1. juni 2009 .	OVTTASRÁĐIID DIVTTASVUONA SUOHKANIIN Romssa universitehta lágida sámi kul-
Dette innebærer at samiske barn har rett til oppvekstforhold hvor deres etniske tilknytning vektlegges og gis tilstrekkelig plass .	Dát mearkkaša ahte sámi mánáin lea vuoigatvuohta dakkár bajásšaddandillái mas sin čearddalaš gullevašvuohta deattuhuvvo ja oažžu doarvái saji .
Barnevernloven gir nærmere regler om hvilke hensyn som skal tas ved plassering i fosterhjem , institusjon eller i opplærings- eller behandlingsinstitusjon .	Mánáidsuodjalusláhka addá dárkilat njuolggadusaid das makkár áššit galget vuhtiiváldojuvvot go mánná biddjojuvvo sadjásaš ruktui , ásahussii dahje oahpahus- dahje dikšunásahussii .
Stedet for plassering skal bl.a. velges ut fra hensynet til at det er ønskelig med kontinuitet i barnets oppdragelse , og til barnets etniske , religiøse , kulturelle og språklige bakgrunn .	Báikki válljejupmi galgá ee. leat dan deastta mielde ahte máná bajásgeassima bissovašvuohta váldojuvvo vuhtii , ja ahte máná čearddalaš , oskkolaš , kultuvrralaš ja gielalaš duogášge váldojuvvo vuhtii .
Det er viktig at samiske barns rett til et språklig og kulturelt tilrettelagt tilbud ivaretas .	Lohkmii gullet 3 guovttebeaivásaš čoahkkaneami , ja buot čoahkkaneamit galget leat Divttasvuonas .
Barnevernets utviklingssenter i Tromsø arbeider med metodeutvikling innenfor samisk barnevern , og har kompetanse på barnevern med utgangpunkt i samisk språk og kultur .	Lohkanfálaldat ráhkaduvvui Ofuohta guvllolaš máhttokontuvrra ( RKK . Ofoten ) ovddas , ja dat lea erenoamážit Divttasvuona oahpaheddjiid ja oahapahussuorggi eará bargiid várás .
Samiske barn som har vært utsatt for overgrep har rett og krav på et likeverdig hjelpetilbud på lik linje med øvrige barn .	Lohkanfálaldat lea maid almmolaš bargiide ja earáide guđet barget sámi áššiiguin dahje máŋggakultuvrralaš oktavuođain .
Samiske barn fra forvaltningsområdet for samisk språk har rett til å bli møtt	Badjel 80 olbmo ledje dieđihan iežaset lohkamii ja bohte lohkama rahpamii ja vuosttamuš čoagganeapmái .
Barnehus er dermed omfattet av samelovens språkregler .	Joavku galgá geiget iežas raportta geassemánu 1. b. 2009 .
Sametinget påpeker at situasjonen i dag er at politietaten og dommerstanden mangler samisk språk- og kulturkompetanse ved dommeravhør av samiske barn , dette gjelder også tilbudet om rådgivning , veiledning og oppfølging .	Sámegielalaš geavaheddjiid dárbu sáhttit addit heahtedieđáhusaid iežaset gillii lea dán bargui lunddolaš oassi . Go okta guovddáš galgá bálvalit riŋgemiid buot golmma etáhta ovddas , de berre leat álkit fidnet gielalaš bargiid ságaide .
Dette er vesentlige mangler som har betydning for rettssikkerheten for barnet .	Dehálaš lea ahte sámi mánáid vuoigatvuohta oažžut gielalaččat ja kultuvrralaččat heivehuvvon fálaldaga váldojuvvo vuhtii .
Regjeringen vil ved utviklingen av barnehusene legge vekt på å styrke kompetansen både når det gjelder samisk språkog kulturkompetanse og kompetanse på kuturelle minoritetsområder ellers .	Mánáidsuodjalusa ovddidanguovddáš Romssa gávpogis bargá sámi mánáidsuodjalussii ráhkadit bargovugiid , ja das lea máhttu bargat mánáidsuodjalusain sámegiela ja kultuvrra vuođul .
Det er et mål for regjeringen å videreutvikle et faglig godt barnevern med god flerkulturell kompetanse og god kunnskap om samisk barnevern i områder med samisk befolkning .	Ráđđehusa ulbmil lea ovddidit fágalaččat buori mánáidsuodjalusa mas lea máŋggakultuvrralaš máhttu ja máhttu daid guovlluid sámi mánáidsuodjalusa birra , main sámit orrot .
Utdanningstilbudet ” Barnevern i et minoritetsperspektiv ” startet opp høsten 2008 .	Oahpahusfálaldat “ Mánáidsuodjalus unnitlohkoperspektiivvas ” álggahuvvui čakčat 2008 .
Videreutdanningen tilbys ved høgskolene i Finnmark , Oslo , Lillehammer og Telemark .	Finnmárkku allaskuvla , Oslo allaskuvla , Lillehámmera allaskuvla ja Telemárkku allaskuvla .
Det samiske perspektivet er tungt inne i utdanningen , i fellesopplegget og særlig ved Høgskolen i Finnmark .	Sámi perspektiiva lea dehálaš oahpahussii ja oktasaš lážáldahkii , erenoamážit Finnmárkku allaskuvllas .
Tiltak 30 .	Doaibmabidju 30 .
Evaluering av videreutdanning Videreutdanningen ” Barnevern i et minoritetsperspektiv ” skal evalueres .	Joatkkaoahpahusa árvvoštallan Joatkkaoahpahus man namma lea “ Mánáidsuodjalus unnitlohkoperspektiivvas ” , galgá árvvoštallojuvvot .
På denne bakgrunn vil det bli vurdert om det er behov for å styrke den samiske delen av tilbudet ytterligere .	Dan vuođul šaddá árvvoštallojuvvot leago dárbu nannet dán fálaldaga sámi oasi vel eambbo .
Ansvarlig : Barne- og likestillingsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2010	Ovddasvástádus : Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta Áigodat : 2009-2010
Tiltak 31 .	Doaibmabidju 31 .
Forskriftsfesting av tilsynsordningen Barnevernet skal ta hensyn til samiske barns språklige og kulturelle tilhørighet ved omsorgsovertakelse og plassering .	Bearráigeahččanortnega láhkaásahusvuođđu Mánáidsuodjalus galgá vuhtii váldit sámi mánáid gielalaš ja kultuvrralaš gullevašvuođa go váldá fuola mánás ja fuolaha eará ruktui .
Tilsyn med samiske barn i barnevernsinstitusjoner skal forskriftsfestes .	Sámi mánáid bearráigeahčču mánáidsuodjalusásahusain galgá čađahuvvot láhkaásahusa vuođul .
Dette vil skje i dialog med Sametinget .	Dat dáhpáhuvvá ovttasráđiid Sámedikkiin .
Ansvarlig : Barne- og likestillingsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2010	Ovddasvástádus : Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta Áigodat : 2009-2010
Helse- og omsorgstjenester Regjeringens mål er å tilby befolkningen et likeverdig helse- og omsorgstilbud uavhengig av språklig og kulturell bakgrunn .	Dearvvasvuođa- ja fuollabálvalusat Ráđđehusa ulbmil lea fállat álbmogii ovttadássásaš dearvvasvuođa- ja fuollafálaldagaid beroškeahttá olbmo gielalaš ja kultuvrralaš duogážis .
Gjennom kommunal sektor vil Helse- og omsorgsdepartementet legge vekt på forskning og kunnskapsutvikling , bruken av pedagogiske virkemidler , økonomisk støtte til prioriterte utviklingstiltak og til utvikling av tilsynsmetodikk .	Gielddalaš suorggi návččaiguin Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu deattuhit dutkama ja máhttoovddideami , pedagogalaš váikkuhangaskaomiid geavaheami , ekonomalaš doarjaga vuoruhuvvon ovddidandoaibmabijuide ja bearráigeahččanvuogi ovddideapmái .
I spesialisthelsetjenesten vil departementet ivareta den samiske befolkningens tjenestetilbud gjennom eierstyring .	Erenoamášdearvvasvuođabálvalusas departemeanta áigu eaiggádin stivret ja gozihit sámi álbmoga vástesaš bálvalusfálaldagaid .
Likeverdige helse- og omsorgtjenester forutsetter at den samiske befolkningen blir møtt av personell med kompetanse på samisk språk og kultur .	Ovttadássásaš dearvvasvuođa- ja fuollabálvalusat eaktudit ahte sámi álbmoga váldet vuostái bargit geain lea máhttu sámegielas ja kultuvr-
God kvalitet på tjenestetilbudet forutsetter at det finnes personell med kompetanse i samisk språk og kultur .	Buori bálvalusfálaldaga eaktun lea dat ahte bargit máhtte sámegiela ja dovdet sámi kultuvrra .
Det er helsetjenestens oppgave å tilby en god helsetjeneste .	Dearvvasvuođabálvalusa doaibma lea fállat buori dearvvasvuođafálaldaga .
Dersom språkbarrierer hindrer dette er det helsetjenestens oppgave å sørge for å få kommunisert tjenesten på forsvarlig måte til befolkningen / brukerne .	Jos giellahehttehusat heađuštit dan , de lea dearvvasvuođabálvalusa geatnegasvuohta fuolahit bálvalusa dohkálaš vuogi mielde álbmogii / geavaheddjiide .
Når enkeltindivider selv blir syke , eller er pårørende til syke og skal kommunisere symptomer på sykdom eller motta informasjon , er språk og kulturforståelse svært viktige elementer for en god forståelse av budskapet til og fra helsepersonell .	Go oktagasat ieža buohccájit , dahje leat buohcci olbmo lagamus olmmoš ja galget čilget dávdamearkkaid dahje vuostáiváldit dieđuid , de lea giella ja kulturáddejupmi hirbmat dehálaččat go olbmot galget bures gulahallat dearvvasvuođabargiiguin .
Kommune , fylkeskommune eller helseforetak skal sørge for nødvendig tolkehjelp hvis personell ikke har nødvendig språk- og kulturkompetanse .	Gielda , fylkkagielda dahje dearvvasvuođafitnodat galget doaimmahit dárbbašlaš dulkonveahki go bargiin ii leat doarvái giella- ja kulturmáhttu .
En brukerundersøkelse foretatt av Senter for samisk helseforskning viser misnøye med samisk språkkompetanse hos helsepersonell og funnene understreker klart at tolkning er en nødløsning .	Geavaheaddjiidjearahallan maid Sámi dearvvasvuođadutkama guovddáš lea čađahan , čájeha ahte geavaheaddjit leat duhtameahttumat dearvvasvuođabargiid sámegiela máhttui , ja dát jearahallan duođašta čielgasit ahte dulkon lea heahtečoavddus .
Manglende språkforståelse hos helsepersonell kan medføre feilbehandling og at tegn på alvorlig sykdom ikke blir oppdaget i tide .	Dearvvasvuođabargiid váillálaš giellamáhttu sáhttá dagahit boastto dálkkodeami ja dange ahte bahás dávdamearkkat eai fuomášuvvo áiggil .
I oppdragsdokumentene for 2008 til de regionale helseforetakene har Helse- og omsorgsdepartementet vektlagt at samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester etterspørres og synliggjøres i planleggingen , utredning og når beslutninger tas .	Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta lea jagi 2008 doaibmadokumeanttainis regionála dearvvasvuođafitnodagaide deattuhan ahte plánemis , čielggadeamis ja mearrideamis galget vuhtii váldit ja oidnosii buktit sámi divššohasaid vuoigatvuođa ja dárbbu oažžut alcceseaset heivehuvvon bálvalusaid .
Helseforetakene skal rapportere om dette i sin årlige melding .	Dearvvavuođafitnodagat galget dieđihit dan birra iežaset jahkásaš dieđáhusas .
Forutsetningen for å sikre en likeverdig helse- og omsorgstjeneste til det samiske folk er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse , og samisk språk og kultur .	Eaktu lea , go sámi álbmogii galgá sihkkarastojuvvot ovttadássásaš dearvvasvuođa- ja fuollabálvalus , ahte dearvvasvuođabargiin lea máŋggakultuvrralaš áddejupmi ja sámegiela ja sámi kultuvrra máhttu .
Ansvaret for kvalitetssikring av helse- og omsorgstjenester også til samene ligger på et overordnet nivå .	Ovddasvástádus maiddái sámiidge vástesaš buriid dearvvasvuođa- ja fuollabálvalusaid sihkkarastimis , gullá bajimus dássái .
Sameloven § 3-5 omtaler utvidet rett til bruk av samisk i helse- og sosialsektoren .	Sámelága § 3-5 válddahallá viiddiduvvon vuoigatvuođa geavahit sámegiela dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggis .
Helseinstitusjoner , barnevernsinstitusjoner og sosialinstitusjoner som ligger utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , men som mottar pasienter fra en kommune innenfor forvaltningsområdet , er også forpliktet jf. sameloven § 3-1 .	Maiddái dainge dearvvasvuođaásahusain , mánáidsuodjalusásahusain ja sosiálaásahusain , mat leat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde , muhto mat vuostáiváldet divššohasaid hálddašanguovllu gielddas , leat geatnegasvuođat , gč. sámelága § 3-1 .
Ansvarsfordelingen i helsetjenesten Staten har ansvar for trygdeytelser , sykehus ( helseforetak ) og annen spesialisert helsetjeneste inkludert psykisk helsevern og spesialisert rusomsorg .	Ovddasvástádusjuohku dearvvasvuođabálvalusas Stáhtas lea ovddasvástádus oadjomáksimiin , buohcciviesuin ( dearvvasvuođafitnodagain ) ja eará spesialistalaš dearvvasvuođabálvalusas masa maiddái gullá psykalaš dearvvasvuođasuodjalus ja spesialistalaš gárihanfuolla .
Fylkekommunene har ansvar for tannhelsetjenesten .	Fylkkasuohkaniin lea ovddasvástádus bátnedearvvasvuođabálvalusas .
Kommunene har ansvar for allmennlegetjenesten , fysioterapitjenesten , jordmortjenesten , helsestasjonsog skolehelsetjenesten , pleie- og omsorgstjenesten , habiliterings- og rehabiliteringstjenester , og første behandlingsnivå innen psykisk helsearbeid og rusvern .	Gielddain lea ovddasvástádus dábálaš doaktáriid bálvalusas , fysioterapiijabálvalusas , sealgeeadnebálvalusas , dearvvasvuođastašuvdna- ja skuvladearvvasvuođabálvalusas , dikšo- ja fuollabálvalusas , veajuiduhttin- ja barguimáhcahanbálvalusain , ja gielddat leat vuosttamuš dikšundássi psykalaš dearvvasvuođabarggus ja gárihansuodjalusas .
Sametinget er en sentral dialogpartner for statlige myndigheter med hensyn til politikkutviklingen , og overfor dem som har ansvar for tjenesteutøvelsen for den samiske befolkning .	Sámediggi lea stáhtalaš eiseválddiid guovdilis gulahallanguoibmi das mii guoská politihkkaovddideapmái ja sin guovdu geain lea ovddasvástádussan fállat bálvalusaid sámi álbmogii .
Gjennom fordeling av tilskuddsmidler til lokale prosjekter i fylkeskommuner og kommuner har Sametinget også en påvirkningsmulighet for helse- og omsorgstjenester til den samiske befolkning .	Dainnago Sámediggi juogada doarjjaruđaid fylkkagielddaid ja gielddaid báikkálaš prošeavttaide , de Sámedikkisge lea vejolašvuohta váikkuhit dearvvasvuođa- ja fuollabálvalusaide mat fállojuvvojit sámi álbmogii .
Sametingets mål for sektoren er at det skal være en likeverdig helsetjeneste til det samiske folket , på lik linje med den øvrige befolkning .	Sámedikki ulbmil dán suorgái lea ahte sámi álbmogii maid galgá fállojuvvot dákkár dearvvasvuođabálvalus mii lea ovttadássásaš dainna mii fállojuvvo álbmogii muđuid .
Helsetilbudet skal ta utgangspunkt i samisk språk og kultur og samisk språk og kulturkompetanse hos helsepersonell .	Dearvvasvuođafálaldaga vuođus galget leat sámegiella máhttu ja sámi kultuvra ja dearvvasvuođabargiid sámegiela máhttu ja sámi kulturmáhttu .
Sametinget tildeler også stipend til videreutdanning .	Sámediggi maid juolluda stipeanddaid joatkkaoahpahussii .
Målet er rekruttering av samisktalende fagfolk innenfor fagområdet .	Ulbmil lea oaččuhit sámegielalaš fágaolbmuid dán fágasuorgái .
Opplæring av helsepersonell Det er knapphet på kvalifiserte tolker i helse- og sosialtjenesten .	Dearvvasvođabargiid oahpaheapmi Menddo unnán leat dohkálaš dulkkat dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusas .
I tillegg til språkkompetanse er det nødvendig at tolketjenesten har kompetanse på samisk kulturforståelse og historie .	Lassin giellamáhttui dulkabálvalusas ferte leat máhttu sámi kultuvrra ja historjjá birra .
I 2008 ble det i oppdragsdokumenter til de fire helseregionene tatt inn følgende formulering : ” Pasienter og brukere må ha trygghet for at tjenestene er tilgjengelige og at de blir møtt med omsorg og respekt .	Jagi 2008 lasihuvvojedje riikka njealji dearvvasvuođaregiuvnna doaibmadokumeanttaide čuovvovaš sánit : ” Divššohasaide ja geavaheddjiide ferte leat dat oadjebasvuohta ahte dihtet bálvalusaid leat sin várás ja ahte sin vuostáiváldet fuolain ja árvvusatnimiin .
I dette arbeidet må samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester etterspørres og synliggjøres i planlegging , utredning og når beslutning tas ” .	Dán barggus fertejit plánemis , čielggadeamis ja mearrideamis vuhtii váldit ja oidnosii buktit sámi divššohasaid vuoigatvuođa ja dárbbu oažžut alcceseaset heivehuvvon bálvalusaid ” .
Helseforetakene bør iverksette tiltak for å heve kompetansen til sine ansatte i samisk språk og kultur .	Dearvvasvuođafitnodagat berrejit álggahit doaibmabijuid buoridan dihtii iežaset bargiid máhtu sámegielas ja sámi kultuvrras .
Det er også viktig at helseforetakene etterspør en slik kompetanse ved ansettelser , samt synliggjør behovene i sin kontakt med opplæringsinstitusjonene .	Dehálaš lea maid ahte dearvvasvuođafitnodagat ohcalit dakkár máhtu go virgádit bargiid ja go oidnosii buktet dárbbuid oktavuođaineaset oahpahusásahusaiguin .
På denne måten blir helseforetakenes behov for samisk språk og kultur synliggjort .	Dan láhkai dearvvasvuođafitnodagaid dárbbut sámegielas ja sámi kultuvrras bohtet oidnosii .
Sametinget mener at det er viktig å få inn opplæring i samisk språk og kultur i helse- og sosialfaglige utdanninger , slik at alle som tar en helse- eller sosialfaglig utdannelse lærer noe om samisk språk og kultur .	Sámediggi oaivvilda ahte dehálaš lea oažžut sámegiela ja sámi kultuvrra oahpahusa mielde dearvvasvuođa- ja sosiálafágalaš oahpuide , nu ahte buohkat guđet váldet dearvvasvuođa- dahje sosiálafágalaš oahpu , ohppet juoidá sámegielas ja kultuvrras .
Det er også viktig å jobbe for å rekruttere ungdom med samisk språk- og kulturkompetanse til å ta utdanning innen helse- og sosialfag .	Dehálaš lea maid bargat dan badjelii ahte oaččuhit nuoraid geain lea sámegiela ja - kultuvrra máhttu , váldit oahpu dearvvasvuođa- ja sosiálafágalaš oahpu .
Rekruttering av helsepersonell Universitetet i Tromsø har kvoter for søkere med samisk tilknytning for flere studieretninger .	Dearvvasvuođabargiid háhkan Romssa universitehtas leat oahpposadjemearit máŋgga oahpposuorggi ohcciid várás geain lea sámi gullevašvuohta .
For å bli vurdert i denne kvoten må samisk tilknytning dokumenteres etter ulike kriterier .	Ovdalgo ohcci lea vejolaš árvvoštallat dán mearrái gullevažžan , de son ferte duođaštit sámi gullevašvuođa sierranas eavttuid mielde .
I utlysning av helsepersonell etterspør Helse Nord kompetanse på samisk språk og kultur , og bekjentgjør i annonseteksten at dersom søkere står likt vil søker med kompetanse innen samisk språk og kultur bli foretrukket .	Dearvvasvuohta Davvi ( Helse Nord ) ohcá almmuhusainis dearvvasvuođabargiid main lea máhttu sámegielas ja - kultuvrras , ja addá diehttevassii almmuhusteavsttas ahte jos ohccis lea seamma buorre fágalaš máhttu go earáin , de válljejuvvo ohcci geas lea máhttu sámegielas ja sámi kultuvrras .
Kurspakken vil inneholde emner om samisk språk	Muhtun dáhpáhusain máksojuvvo lassebálká dakkár máhtu geažil .
og kultur , samiske rettigheter samt læring ev enkelte begreper og termer som kan lette kommunikasjonen mellom samiske pasienter og helsetjenesten .	Kursapáhkas leat fáttát sámegielas ja sámi kultuvrras , sámi vuoigatvuođat ja muhtun doahpagat ja tearpmat mat sáhttet dearvvasvuođabálvalusa gulahallama álkkásmahttit sámi divššohasaiguin .
Det legges opp til felles samlinger flere ganger i året .	Áigumuš lea lágidit oktasaš čoahkkanemiid máŋgii jagis .
Tiltaket er fortsatt under planlegging og den endelige formen og finansieringen er ikke avklart .	Doaibmabidju ain plánejuvvo , iige dan loahpalaš hápmi dahje ruhtadeapmi leat velá čielgan .
Samisk nasjonalt kompetansesenter for psykisk helsevern ( SANKS ) SANKS er etablert i Karasjok og er organisert i tre avdelinger – Avdeling for voksne , avdeling for barn og unge og et ambulant team for midt / øst - Finnmark .	Sámi nationála máhttoguovddáš psykalaš dearvvasvuođasuodjalusa várás ( SANKS ) SANKS lea ásahuvvon Kárášjohkii , ja das leat golbma ossodaga – rávesolbmuid ossodat , mánáid ja nuoraid ossodat ja Gaska- / Nuorta-Finnmárkku johtti joavku .
En egen FoU-avdeling har ansvar for forskning og utviklingsarbeid .	Sierra Dutkan- ja ovddidanossodagas ( DjO ) lea ovddasvástádus dutkan- ja ovddidanbarggus .
Avdeling for barn og unge ( BUP ) yter spesialisthelsetjenester med poliklinisk tilbud , døgntilbud for familier og ungdom , samt undervisnings- og veiledningstilbud .	Mánáid ja nuoraid ossodat ( BUP ) addá spesialistalaš dearvvasvuođabálvalusaid , masa gullet poliklinalaš fálaldat , jándorfálaldat bearrašiidda ja nuoraide , ja vel oahpahus- ja rávvenfálaldat .
Finnmarksklinikken under Helse Finnmark HF skal i samarbeid med SANKS ha ansvar for å utvikle og opprettholde særskilt kompetanse i rusbehandling for samisk befolkning .	Finnmárkku klinihkka mii gullá Dearvvasvuohta Finmárku dearvvasvuođafitnodahkii , galgá ovttas SANKSain ovddasvástidit sierra máhtu ovddideamis ja bisuheamis sámi álbmoga várás gárihandivššus .
For å styrke tilbudet innen tverrfaglig spesialisert behandling for rusmiddelavhengige , ble det gitt en bevilgning på kr. 375 000 for 2009 og kr. 500 000 for 2010 til Helse Finnmark HF ved Finnmarksklinikken for å ivareta en regionfunksjon for samisk befolkning .	Nannen dihtii fágaidrasttideaddji spesialistalaš divššus fálaldaga gárrenmirkkuide darvánan olbmuide , de jahkái 2009 juolluduvvui 375 000 ruvnnu ja jahkái 2010 500 000 ruvnnu Dearvvasvuohta Finnmárku dearvvasvuođafitnodahkii Finnmárkku klinihkkii , vai das lea guvllolaš doaibma sámi álbmoga várás .
I 2008 arrangerte Helgelandssykehuset HF en fagdag om samisk helse i samarbeid med representanter for samisk befolkning på Helgeland .	Jagi 2008 lágidii Helgelándda buohcciviessu dearvvasvuođafitnodat fágabeaivvi sámiid dearvvasvuođa birra ovttasráđiid Helgelándda sámi ovddasteddjiiguin .
Slike fagdager kan være eksempler på finne konkrete og målrettede tiltak som er lokalt tilpasset for å styrke språk- og kulturforståelse i helseforetakene .	Dakkár fágabeaivvit sáhttet leat ovdamearkan das makkár báikegoddái heivvolaš čielga ja ulbmálaš doaibmabijuid lea vejolaš lágidit nannen dihtii dearvvasvuođafitnodagaid giella- ja kulturáddejumi .
Samhandlingsreformen Regjeringen legger opp til en helsereform som i korte trekk innebærer utvidet ansvar for kommunene .	Ovttasdoaibmanođastus Ráđđehus lea válmmasteamen dearvvasvuođaođastusa mii oanehaččat daddjon bidjá gielddaide
Det legges opp til at pasienter i større grad skal behandles utenfor sykehusene .	Áigumuš lea ahte eanet divššohasat galget dikšojuvvot buohcciviesuid olggobealde .
Det vil føre til bedre pasientbehandling og mer helse for hver krone .	Dat mearkkaša ahte juohke ruvnnu ovddas lea buoret divššohasdikšu ja eambbo dearvvasvuohta .
Regjeringen legger frem en stortingsmelding våren 2009 om samhandling i helsesektoren .	Ráđđehus bidjá ovdan stuorradiggedieđáhusa giđđat jagi 2009 ovttasdoaibmama birra dearvvasvuođasuorggis .
Det er etablert dialog med Sametinget i prosessen .	Dán proseassas ráđđehus lea váldán oktavuođa Sámediggái .
Tiltak 32 .	Doaibmabidju 32 .
I årlig melding for 2008 rapporterer Helse Nord RHF at rutine for tolketjeneste i helseforetakene er på plass bortsett fra ved Helgelandssykehuset som arbeider med å tilrettelegge et tilbud .	Jahkásaš dieđáhusastis jagi 2008 Dearvvasvuohta Davvi Regionála dearvvasvuođafitnodat dieđiha ahte dearvvasvuođafitnodagaid dulkonbálvalusa čađahanvuohki lea ordnejuvvon , earret Helgelándda buohcciviesus , mas leat bargamin fálaldaga lágidemiin .
Samisk tolketjeneste er tilgjengelig på dagtid både i Helse Finnmark og Universitetssykehuset i Nord Norge ( UNN ) .	Sámi dulkonbálvalus doaibmá beaivet sihke Dearvvasvuohta Finnmárkkus ja Davvi-Norgga universitehtabuohcciviesus ( UNNas ) .
Utover den ordinære arbeidstid tilbyr Helse Finnmark tolketjeneste pr. telefon , og i UNN leies det inn tolk ved behov .	Dábálaš bargoáiggi maŋŋá Dearvvasvuohta Finnmárku fállá dulkonbálvalusa telefovnnas ja UNNas láigohit dulkkaid dárbbu mielde .
Nordlandssykehuset melder at tolketjeneste er greit tilgjengelig .	Nordlándda buohcciviessu dieđiha ahte dulkonbálvalus doaibmá bures .
Helse- og omsorgsdepartementet vil i dialog med Sametinget vurdere et prosjekt hvor målet er å bedre tolketjenesten ytterligere .	Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu divaštaladettiinis Sámedikkiin árvvoštallat prošeavtta man ulbmil lea buoridit dulkonbálvalusa ain eambbo .
Prosjektet vil bli igangsatt i løpet av planperioden , men er fortsatt under planlegging og den endelige form og finansiering er ikke avklart .	Prošeakta álggahuvvo plánaáigodagas , muhto dat lea ain plánejuvvomin , ja loahpalaš hápmi ja ruhtadeapmi eai leat vel čielgan .
Ansvarlig : Helse- og omsorgsdepartementet Tidsperspektiv : I løpet av planperioden	Ovddasvástádus : Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Áigodat : Plánaáigodagas
Tiltak 33 .	Doaibmabidju 33 .
Tilsyn Helse- og omsorgsdepartementet vil i samarbeid med Statens helsetilsyn vurdere hvordan tilsynet ivaretar den samiske befolkningens rett til helsehjelp , samt hvordan retten til nødvendig helsehjelp etterleves .	Bearráigeahčču Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu ovttasráđiid Stáhta dearvvasvuođabearráigeahčuin árvvoštallat mo bearráigeahčču fuolaha sámi álbmoga vuoigatvuođa oažžut dearvvasvuođaveahki , ja vel dan mo vuoigatvuohta dárbbašlaš dearvvasvuođaveahkkái ollašuhttojuvvo .
Ansvarlig : Helse- og omsorgsdepartementet Tidsperspektiv : I løpet av planperioden	Ovddasvástádus : Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Áigodat : Plánaáigodagas
Tiltak 34 .	Doaibmabidju 34 .
Likeverdige tjenester i lule- og sørsamiske områder Helse- og omsorgsdepartementet vil i samarbeid med Sametinget utrede nærmere hvordan likeverdighet i helsetjenesten kan bli ivaretatt i de lulesamiske og sørsamiske områdene .	Ovttadássásaš bálvalusat julevsámi ja oarjilsámi guovlluin Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu ovttasráđiid Sámedikkiin čielggadit dárkileappot mo ovttadássásašvuođa lea vejolaš fuolahit dearvvasvuođabálvalusas julevsámi ja oarjilsámi guovlluin .
For sørsamiske områder vil rapporten fra Snåsa kommunes 3-årige helse- og sosialprosjekt ” Sørsamisk rådgivningstjeneste i helse- og sosialspørsmål i sørsamisk område ” være et viktig bidrag til dette arbeidet .	Dehálaš oassi dán bargui oarjilsámi guovlluin šaddá Snoasa suohkana 3-jahkásaš dearvvasvuođa- ja sosiálaprošeavtta raporta man namma lea ” Sørsamisk rådgivningstjeneste i helseog sosialspørsmål i sørsamisk område ” ( oarjilsámi rávvenbálvalus dearvvasvuođa- ja sosiálaáššiin oarjilsámi guovllus ) .
Ansvarlig : Helse- og omsorgsdepartementet Tidsperspektiv : I løpet av planperioden	Ovddasvástádus : Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Áigodat : Plánaáigodagas
Tiltak 35 .	Doaibmabidju 35 .
Oversettelse av offentlig dokumenter Helse- og omsorgsdepartementet vil vurdere å oversette relevante dokumenter også fra underliggende etater til nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk , og publisere dette på virksomhetenes nettside .	Almmolaš dokumeanttaid jorgaleapmi Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu árvvoštallat joargalahttit vuolit etáhtaid áššáigullevaš dokumeanttaid davvisámegillii , julevsámegillii ja oarjilsámegillii , ja almmuhit daid doaimmahusaid neahttasiidduin .
Ansvarlig : Helse- og omsorgsdepartementet Tidsperspektiv : I løpet av planperioden	Ovddasvástádus : Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Áigodat : Plánaáigodagas
Tiltak 36 .	Doaibmabidju 36 .
Håndboken kan lette kommunikasjonen mellom pleiere og den samiske pasient / pårørende i institusjon og kommunehelsetjenesten .	Girji sáhttá geahppudit divššáriid ja sámi divššohasaid / lagamus olbmuid gulahallama ásahusas ja gieldda dearvvasvuođabálvalusas .
Helsedirektoratet vil legge ut håndboken på direktoratets nettside .	Dearvvasvuođadirektoráhta áigu bidjat dan giehtagirjji iežas neathttasiidui .
Ansvarlig : Helse- og omsorgsdepartementet / Helsedirektoratet Tidsperspektiv : 2009	Ovddasvástádus : Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta / Dearvvasvuođadirektoráhta Áigodat : 2009
Tiltak 37 .	Doaibmabidju 37 .
Regjeringen vil få utarbeidet materiale til bruk i helsestasjons- og skolehelsetjenesten angående tannhelsen hos barn og unge i minoritetsbefolkningen .	Ráđđehus áigu ráhkadahttit diehtojuohkinávdnasiid dearvvasvuođastašuvdna- ja skuvladearvvasvuođabálvalusa várás , namalassii unnitlohkoálbmoga mánáid ja nuoraid bátnedearvvasvuođa birra .
Helse- og omsorgsdepartementet har fått slikt materiale utarbeidet ved å gi tilskudd til Norsk tannvern for utarbeidelse av en DVD-film med tannhelseinformasjon rettet mot barn og foreldre .	Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta lea ožžon dakkár diehtojuohkinávdnasiid ráhkadeapmái juolludettiinis doarjaga « Norsk tannvern » nammasaš bátnesuodjalussii , vai ráhkada DVD-filmma mas leat bátnedearvvasvuođalaš dieđut mánáide ja vánhemiidda .
HELSETREFF FOR ELDRE SAMER Várdobáiki samisk senter har et bevisst fokus på samisk språk og kultur .	Filbma heive bures dearvvasvuođastašuvnna geavaheapmái ja sámegielalaš álbmoga geavaheapmái .
Dette kan forebygge sykdom og ensomhet , og gi økt livskvalitet og trivsel .	Ovddasvástádus : Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Áigodat : Plánaáigodagas
Tiltak 38 .	Doaibmabidju 38 .
Kartlegging av tannhelsen Det foreligger lite systematisert kunnskap om tannhelsen til den voksne befolkning .	NAVa diehtojuohkin sámegillii Unnán systemáhtalaš dieđut leat ráves álbmoga bátnedearvvasvuođa birra .
Regjeringen vil få kartlagt tannhelseforhold og mulige årsakssammenhenger , før det tas stilling til ytterligere tiltak for å bedre tannhelsen i den samiske befolkning ( jf St. meld. nr. 35. ( 2006-2007 ) .	Ráđđehus áigu kártehit bátnedearvvasvuođalaš dili ja vejolaš sivaid gaskavuođaid , ovdalgo mearriduvvojit eanet doaibmabijut buoridan dihtii sámi álbmoga bátnedearvvasvuođa ( Gč. St. dieđáhusa nr. 35. ( 20062007 ) ) .
Senter for samisk helseforskning vil vurdere å etablere et prosjekt for å kartlegge tannhelsen i den samiske befolkningen .	www.nav.no lea Norgga stuorámus almmolaš neahttabáiki ja váldokanála mii addá dieđuid bargo- ja čálgobálvalusaid birra .
Ansvarlig : Helse- og omsorgsdepartementet Tidsperspektiv : I løpet av planperioden	Ovddasvástádus : Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Áigodat : Plánaáigodagas
Arbeids- og velferdsforvaltningen Arbeids- og velferdsetaten skal møte brukerne med service , respekt , kompetanse , informasjon , tilgjengelighet og et godt tilpasset tjenestetilbud .	Bargo- ja čálgohálddašeapmi Bargo- ja čálgoetáhta ( NAV ) galgá vuostáiváldit geavaheddjiid veahkkáivuođain , árvvusatnimiin , máhtuin , dieđuiguin , asttuin ja buresheivehuvvon bálvalusfáladagaiguin .
Variasjon i brukernes bakgrunn i forhold til bl.a. språk , kultur og erfaring stiller krav til utforming og tilpasning av tjenestene .	Geavaheaddjiin leat máŋggalágan duogážat sámegiela ja sámi kultuvrra ja vásáhusaid dáfus , ja dat gáibida ahte bálvalusat leat riekta hábmejuvvon ja heivehuvvon .
Etaten skal arbeide for å gi et reelt likeverdig tilbud til alle .	Etáhta galgá geahččalit addit ovttaárvosaš fálaldaga buohkaide .
Ved etableringen av nye NAV-kontor i kommuner med samisk befolkning , skal behovet for kompetanse i samisk språk og kultur vurderes særskilt .	Ođđa NAV-kontuvrraid vuođđudettiin gielddaide main lea sámi álbmot , lea dárbu árvvoštallat bargiid máhtu sámegielas ja sámi kultuvrras sierra .
rapport om samisk språk og kulturkompetanse i arbeids- og velferdsforvaltningen , og foreslo en rekke tiltak .	Bargojoavku bijai jagi 2008 raportta ovdan NAVbargiid sámegiela ja kulturmáhtu birra , ja das árvaluvvojedje arvat doaibmabijut .
Rapporten er et godt grunnlag i arbeidet med å forbedre tilbudet til de samiske brukerne .	Raporta lea buorre vuođđu bargui mii galggašii buoridit fálaldagaid sámi geavaheddjiide .
Arbeids- og velferdsetaten skal gjennomgå egne lover og forskrifter for å fastslå hvilke lover som iht. samelovens § 3-2 er relevant å oversette til samisk .	Bargo- ja čálgoetáhta áigu geahčadit iežas lágaid ja láhkaásahusaid mearridan dihtii maid lágaid lea sámelága § 3-2 mielde áigeguovdil jorgalit sámegillii .
Departementet har oppfordret etaten til kontinuerlig å oversette forskrifter og kunngjøringer i tråd med bestemmelsene , samt å publisere oversatte forskrifter og kunngjøringer .	Departemeanta lea ávžžuhan etáhta oktilaččat jorgalahttit láhkaásahusaid ja almmuhusaid mearrádusaid vuođul , ja almmuhit jorgaluvvon láhkaásahusaid ja almmuhusaid .
Arbeids- og velferdsetaten skal rapportere tertialvis om oppfølging av samelovens språkregler og bruk av samisk språk , herunder om status for oversetting av lover , forskrifter , skjema og øvrig informasjon .	Bargo- ja čálgoetáhta galgá dieđihit golbmii jahkái mo dat čuovvola sámelága giellanjuolggadusaid ja čađaha sámegiela geavaheami , ja dieđihit mat lágáid , láhkaásahusaid , skoviid ja eará diehtojuohkinávdnasiid dat lea jorgalahttán sámegillii .
Brosjyrene om dagpenger og alderspensjon vil foreligge i løpet av første halvår 2009 .	Gihppagat beaiveruđaid ja ahkepenšuvnna birra galget gárvánit jagi 2009 álgojahkebealis .
Brosjyrer og informasjonsplakater til bruk ved lokale NAV-kontorer utformes med utgangspunkt i samisk kultur .	Gihppagat ja diehtojuohkinpláhkáhat báikkálaš NAV-kontuvrraide hábmejuvvojit sámi kultuvrra vuođul .
Ansvarlig : Arbeids- og velferdsdirektoratet Tidsperspektiv : Primo 2010	Ovddasvástádus : Bargo- ja čálgodirektoráhta Áigodat : Jagi 2010 álggus
Kirkelige tjenester på samisk Et overordnet hensyn i varetakelsen av samisk kirkeliv i Den norske kirke er at det må utvikles i pakt med samisk selvforståelse og samiske tradisjoner .	Girkolaš bálvalusat sámegillii Sámi girkoeallima ektui Norgga girku berre atnit eanemus fuola das , ahte sámiid iešáddejupmi ja sámi árbevierut váikkuhit ovdáneapmái .
Samelovens § 3-6 gir rett til individuelle kirkelige tjenester på samisk i Den norske kirkes menigheter i forvaltningsområdet .	Sámelága § 3-6 addá vuoigatvuođa oažžut oktagaslaš girkolaš bálvalusaid sámegillii Norgga girku searvegottiin mat leat hálddašanguovllus .
“ Med individuelle kirkelige tjenester menes først og fremst individuell sjelesorg .	“ Oktagaslaš girkolaš bálvalusat mearkkašit vuos ja ovddimusat oktagaslaš sielu divššu .
I tillegg omfatter uttrykket bl.a. dåp , vigsel og nattverd .	Lassin dajaldat siskkilda ee. gástta , náitima ja eahkedismállásiid .
Men dersom presten er villig til å gi slike tjenester i et lukket arrangement , kan man kreve at det skjer på samisk ” , jf. Ot.prp. nr. 60 ( 1989-90 ) Samisk språk , side 48 .	Muhto jos báhppa lea mielas addit dakkár bálvalusaid gittauvssaid lágideamis , de lea vejolaš daid gáibidit sámegillii ” , gč. Od.prp. nr. 60 ( 1989-90 ) Sámegiella , siidu 48 .
Bruk av samisk i gudstjenesten er således ikke regulert i sameloven .	Sámelágas ii leat dainna lágiin regulerejuvvon sámegielalaš girkostallan .
Tiltak 40 .	Doaibmabidju 41 .
Brukerundersøkelser Arbeids- og velferdsetaten skal gjennomføre halvårlige brukerundersøkelser , samt årlige brukerundersøkelser blant arbeidsgivere .	Oppa biibbal jorgaluvvui davvisámegillii jagi 1890 . Davvisámegielalaš ođđa testameantta ođasmahttin gárvánii jagi 1998 , ja dál leat ođasmahttimin Boares testameantta .
Etaten skal videre gjennomføre lokale brukerundersøkelser i samiske forvaltningsområder .	Ođđa testameanta lea maid jorgaluvvon julevsámegillii , ja muhtun biibbalteavsttat leat jorgaluvvon oarjilsámegillii .
Resultatene fra brukerundersøkelsene skal danne grunnlag for utviklingen av kvaliteten på tjenestetilbudet i etaten .	Norgga biibbalsearvái ain juolluduvvojit doarjagat . Ovddasvástádus : Kultur- ja girkodepartemeanta / Norgga biibbalsearvi Áigodat : Joatkevaččat
GJENNOM TROSOPPLÆRINGSREFORMEN I DEN NORSKE KIRKE er det igangsatt ulike tiltak for samisk trosopplæring .	NORGGA GIRKU oskkuoahpahusa ođasmahttimis leat álggahuvvon sierranas doaibmabijut sámi oskkuoahpahusa várás .
Samisk trosopplæring skal være forankret i samisk erfaring og lokalt samisk kirkeliv .	Sámi oskkuoahpahus galgá leat gitta sámiid vásáhusain ja sámiid báikkálaš girkoeallimis .
Det har vært et ønske å synliggjøre tospråklighet i praksis i trosopplæringen .	Sávaldat galgá leat oidnosii buktit guovttegielalašvuođa oskkuoahpahusa geavadis .
Samisk kirkeråd og Kirkerådet er ansvarlig for prosjektet “ Aktivitetsbasert trosopplæring på nett for samiske barn og unge ” .	Sámi girkoráđis ja Girkoráđis lea ovddasvástádus prošeavttas man namma lea “ Sámi mánáid ja nuoraid doaibmavuđot oskkuoahpahus neahtas ” .
Det er opprettet et samisk nettsted på sør- , lule- , og nordsamisk samt norsk . www.osko.no ” Osko ” betyr tro	Álggahuvvon lea sámi neahttabáiki oarjilsámegillii , julevsámegillii , davvisámegillii , ja dárogillii : www.osko.no ” Osku ” mearkkaša tro dahje tillit dárogillii .
Nettstedet er ordnet etter syv temaområder : Lavvo , bjørk , vann , bål , jord , sol og kirke .	Neahttabáiki lea ordnejuvvon čieža fáddáoassái : Lávvu , soahki , čáhci , dolla , eana , beaivváš ja girku .
Tiltak 42 .	Doaibmabidju 42 .
Samisk menighet i sørsamisk språkområde Kultur- og kirkedepartementet har gitt midler til opprettelse av en samisk menighet i sørsamisk språkområde i 2009 .	Sámi searvegoddi oarjilsámi giellaguovllus Kultur- ja girkodepartemeanta lea juolludan doarjagiid vuođđudit searvegotti oarjilsámi giellaguvlui jagi 2009 .
Formålet er å styrke sørsamisk kirkeliv og sørsamisk språk .	Ulbmil lea nannet oarjilsámegielalaš girkoeallima ja oarjilsámegiela .
Opprettelsen av menigheten organiseres som et forsøk over fire år .	Searvegotti vuođđudeapmi lea organiserejuvvon njealjejahkásaš geahččaleapmin .
Departementet har utarbeidet en forskrift om ordningen som trer i kraft 1. januar 2009 .	Departemeanta lea ráhkadahttán ortnegii láhkaásahusa mii fámuiduvvá ođđajagemánu 1. b. 2009 .
Forskriften skal oversettes til sørsamisk .	Láhkaásahus galgá jorgaluvvot oarjilsámegillii .
Ansvarlig : Kultur- og kirkedepartementet / Nidaros bispedømme Tidsperspektiv : 2009-2012	Ovddasvástádus : Kultur- ja girkodepartemeanta / Nidarosa bismagoddi Áigodat : 2009-2012
Tiltak 43 .	Doaibmabidju 43 .
Liturgi fra 1978 er oversatt til nordsamisk og lulesamisk i 2008 .	Jagi 1978 liturgiija lea jorgaluvvon davvisámegillii ja julevsámegilli jagi 2008 .
Det har siden 2007 foreligget en dåpsliturgi på sørsamisk som en forsøksordning .	Jagi 2007 rájis lea leamaš geahččalanortnegin oarjilsámegielalaš gástaliturgiija .
Det er utgitt salmebøker på nordsamisk i 1993 og 1995 , og på lulesamisk i 2005 .	Jagi 1993 ja jagi 1995 almmuhuvvojedje sálbmagirjjit davvisámegillii , ja julevsámegillii jagi 2005 .
Utvalgte sørsamiske salmer er tatt inn i Salmer 1997 .	Válljejuvvon oarjilsámegielalaš sálmmat leat váldojuvvon mielde « Salmer 1997 » nammasaš girjái .
Sørsamisk salmebok er under utvikling i 2008 .	Oarjilsámegielalaš sálbmagirjji ledje ráhkadeamen jagi 2008 .
Ansvarlig : Kultur- og kirkedepartementet / / Kirkerådet Samisk kirkeråd Tidsperspektiv : Løpende	Ovddasvástádus : Kultur- ja girkodepartemeanta / Girkoráđđi / Sámi girkoráđđi Áigodat : Joatkevaččat
Skatteetaten	Vearroetáhta
Tiltak 44 .	Doaibmabidju 44 .
I de årene skattetaten har hatt dette tilbudet , har mellom 140 og 150 personer benyttet blankettene på samisk .	Daid jagiid maid vearroetáhta lea fállan daid , de leat 140 ja 150 olbmo gaskkas geavahan sámegielalaš blankeahtaid .
Skatteetaten yter tjenester på nordsamisk overfor skattytere ved behov .	Vearroetáhta fállá bálvalusaid davvisámegillii vearromáksiide dárbbu mielde .
Skattytere kan velge nordsamisk ved henvendelse til Skatteopplysningen , og vil da bli satt til en samiskspråklig saksbehandler .	Vearromáksit sáhttet válljet davvisámegiela go váldet oktavuođa Vearrodiehtojuohkimii , ja sin dalle bidjet sámegielalaš áššemeannudeaddji oktavuhtii .
Skatteytere som henvender seg skriftlig på nordsamisk , vil få svar på nordsamisk .	Dat vearromáksit guđet váldet čálalaš oktavuođa davvisámegillii , ožžot vástádusa davvisámegillii .
Saksbehandlerne er behjelpelige blant annet med å forklare det informasjonsmateriale som bare finnes på norsk .	Áššemeannudeaddjit veahkehit ee. čilgedettiineaset makkár dieđut leat diehtojuohkinávdnasiin mat dušše leat dárogillii .
I dag er det ikke teknisk mulig å levere selvangivelsen på samisk elektronisk .	Odne ii leat teknihkalaččat vejolaš sáddet elektruvnnalaš sámegielalaš selvána .
Alle skjemaer som skal leveres elektronisk via Altinn , må registreres i Oppgaveregisteret , som ikke støtter samiske tegn .	Buot skovit mat galget sáddejuvvot elektruvnnalaččat Altinn bokte , fertejit registarastojuvvot Dieđihanregistarii ( Oppgaveregisteret ) , mii ii dohkke sámegiela čállinmearkkaid .
Det er et mål at det på sikt blir mulig å levere selvangivelsen elektronisk også på samisk .	Ulbmil lea ahte áiggi mielde galgá leat vejolaš sáddet sámegielalaš selvána elektruvnnalaččat .
Se for øvrig tiltak 56 .	Geahča muđuid doaibmabiju 56 .
Skatteetaten vil gjøre skjemaer og informasjon lettere tilgjengelig på sine nettsider .	Vearroetáhta áigu álkkásmahttit skoviid ja dieđuid fidnema iežas neahttasiidduin .
Etaten vil også etablere rutiner for oversettelse og ajourhold av dokumenter til samisk .	Etáhta áigu maid ásahit rutiinnaid sámegielalaš dokumeanttaid jorgaleami ja ođasmahttima várás .
Ansvarlig : Skattetaten Tidsperspektiv : Løpende	Ovddasvástádus : Vearroetáhta Áigodat : Joatkevaččat
Kriminalomsorgen Kriminalomsorgen har ikke statistikk over hvor mange samer som domfelles .	Kriminálafuolla Kriminálafuolas ii leat statistihkka das man ollu sámit dubmehallet .
Det er ikke adgang til å registrere etnisk tilhørighet for personer som skal sone en straff .	Ii leat lohpi registarastit ráŋggástussii dubmehallan olbmuid čearddalaš gullevašvuođa .
Sameloven ivaretar rettigheter til samisktalende som skal gjennomføre straff .	Sámeláhka suodjala daid sámegielalaš olbmuid vuoigatvuođaid guđet leat dubmehallan ráŋggáštussii .
Dette gjelder både på nord- , luleog sørsamisk i de respektive språkområdene .	Dakkár vuoigatvuohta lea sihke davvisámi , julevsámi ja oarjilsámi giellaguovlluin .
I kriminalomsorgens fengsler i forvaltningsområdet for samisk språk har innsatte rett til å bruke samisk overfor hverandre og overfor sine pårørende .	Kriminálafuola giddagasain mat leat sámegiela hálddašanguovllus , čohkkájeaddjiin lea vuoigatvuohta gulahallat gaskaneaset ja lagaš olbmuiguin sámegillii .
Retten til å bruke samisk språk gjelder også ved gjennomføring av samfunnsstraff og deltakelse i promilleprogram .	Vuoigatvuohta geavahit sámegiela gusto maiddái go olmmoš gillá servodatráŋggáštusa ja lea searvamin promillaprográmmii .
Innsatte og domfelte har også rett til å bruke samisk språk ved muntlige henvendelser til kriminalomsorgen .	Čohkkájeaddjiin ja dubmehallan olbmuin lea maid vuoigatvuohta geavahit sámegiela go sii njálmmálaččat váldet oktavuođa kriminálafullii .
Kriminalomsorgen må derfor ha tilsatte som behersker samisk og som har kunnskap om samisk kultur .	Kriminálafuolla danne ferte virgádit sámegielalaš bargiid guđet dovdet sámi kultuvrra .
Samisktalende tilsatte er viktig både i fengsel og friomsorg .	Sámegielalaš bargit leat dehálaččat sihke giddagasain ja friddjafuolas .
I fengslene kan det også brukes tolketjeneste , selv om dette ikke er noen ideell løsning .	Giddagasainge lea vejolaš geavahit dulkonbálvalusa , vaikko dat ii leat buot buoremus čoavddus .
St.meld. nr. 37 ( 2007-2008 ) Straff som virker ble behandlet av Stortinget våren 2009 .	St. dieđáhusa nr. 37 ( 2007-2008 ) Ráŋggáštus mii váikkuha meannudii Stuorradiggi giđđat jagi 2009 .
For å følge opp stortingsmeldingen vil Justisdepartementet utarbeide en handlingsplan , hvor også soningsforhold for samiskspråklige domfelte og kriminalomsorgssenter med kompetanse på samisk språk og kultur vil inngå .	Čuovvolan dihtii stuorradiggedieđáhusa Justiisadepartemeanta áigu ráhkadahttit doaibmaplána , mas maiddái sámegielalaš dubmehallan olbmuid čohkkándilálašvuođat ja kriminálafuola sámegiela ja sámi kulturmáhttu gieđahallojuvvojit .
Tiltak 45 .	Doaibmabidju 45 .
Rekruttering av samiskspråklig fengselspersonale Kriminalomsorgens sentrale forvaltning har lagt inn rekruttering av samiskspråklige aspiranter til fengsels-	Sámegielalaš giddagasbargiid háhkan Kriminálafuola guovddášhálddahus lea stivrengulahallamisttis Kriminálafuola oahpahusguovddážiin ( KRUSain ) , mii oahpaha giddagasvirggálaččaid ,
Målet er at det hvert år tas opp et visst antall aspiranter som behersker samisk språk .	Ulbmil lea juohke jagi váldit vissis logus aspiránttaid guđet máhttet sámegiela .
Dersom to søkere vurderes å ha like kvalifikasjoner , skal den søker som behersker samisk språk , ha fortrinnsrett til opptak .	Jos guovtti ohccis árvvoštallojuvvojit leat ovtta buorit báhpárat , de dat ohcci beassá ohppui guhte máhttá sámegiela .
Av aspirantkullet som ble uteksaminert høsten 2007 , var det én samisktalende .	Dain aspiránttain guđet gerge oahpus čakčat jagi 2007 , lei okta sámegielalaš .
Det er to fengsler i Troms og Finnmark .	Romssa fylkkas ja Finnmárkku fylkkas leat buohkanassii guokte giddagasa .
Tromsø fengsel har én samisktalende ansatt , mens sju andre ansatte nå går på samisk språkkurs .	Romssa gávpoga giddagasas lea okta sámegielalaš bargi , ja čieža eará bargi leat dál vázzimin sámegiela kurssa .
Vadsø fengsel har to ansatte som behersker samisk , mens friomsorgskontoret i Finnmark har én samisktalende medarbeider .	Čáhcesullo giddagasas leat guokte sámegielalaš bargi , ja Finnmárkku friddjafuola kontuvrras lea okta sámegielalaš bargi .
Ut over dette har Bodø fengsel , Ila fengsel , forvarings- og sikringsanstalt og Ringerike fengsel én samisktalende medarbeider hver .	Lassin lea Budejju giddagasas , « Ila fengsel , forvarings- og sikringsanstalt » nammasaš giddagasas ja Ringeriikka giddagasas guđesge okta sámegielalaš bargi .
Det er for tiden en utfordring å rekruttere nok betjenter til de to fengslene i Troms og Finnmark .	Dál jo lea váttis háhkat doarvái sámegielalaš bargiid dan guovtti giddagassii , namalassii Romssa giddagassii ja Finnmárkku giddagassii .
Justisdepartementet har derfor tilrettelagt for at fengselsbetjentutdanningen kan gjennomføres desentralisert .	Danne Justiisadepartemeanta lea lágidan vejolašvuođa čađahit giddagasvirggálačča oahpu gáiddos oahpahussan .
Det er et friomsorgsunderkontor i Karasjok , men det er ikke permanent bemannet med fagpersonale .	Kárášjogas lea friddjafuola vuollásaš kontuvra , muhto das ii leat bissovaš virggis fágaolmmoš .
Ansvarlig : Justis- og politidepartementet Tidsperspektiv : Løpende	Ovddasvástádus : Justiisa- ja politiijadepartemeanta Áigodat : Joatkevaččat
Tiltak 46 .	Doaibmabidju 46 .
Gjennomgang av soningsforhold Når det gjelder samiske domfelte , har kriminalomsorgens oppmerksomhet i hovedsak vært rettet mot tiltak for å ivareta muligheten til å benytte og bevare samisk språk .	Čohkkándilálašvuođaid geahčadeapmi Dubmehallan sámi olbmuid dáfus , de kriminálafuolla lea eanaš váldán vuhtii doaibmabijuid mat dahket vejolažžan geavahit ja seailluhit sámegiela .
Justisdepartementet vil derfor ta initiativ til en gjennomgang av soningsforholdene for samiske innsatte og domfelte .	Justiisapartemeanta danne áigu geahčadišgoahtit sámi dubmehallan ja čohkkájeaddji olbmuid čohkkándilálašvuođaid .
Hensikten med en slik gjennomgang vil være å kartlegge behovet for ressurser eller spesielle tiltak for samiske domfelte også utover tilrettelegging for bruk av eget språk .	Dakkár geahčadeami ulbmil lea kártet makkár dárbu lea resurssaide ja sierra doaibmabijuide mat dubmehallan sámiide mearkkašit eambbo go duššefal giela geavaheami .
Ansvarlig : Justis- og politidepartementet Tidsperspektiv : Jf. oppfølging av St.meld. nr. 37 ( 20072008 ) Straff som virker	Ovddasvástádus : Justiisa- ja politiijadepartemeanta Áigodat : Gč St. dieđáhusa nr. 37 čuovvoleami ( 20072008 ) Ráŋggáštus mii váikkuha čuovvoleami
Tiltak 47 .	Doaibmabidju 47 .
Kriminalomsorgssenter med kompetanse på samisk språk og kultur Ved gjennomgangen av kriminalomsorgens organisasjonsstruktur i Troms og Finnmark vil det bli vurdert å etablere et kriminalomsorgssenter med særlig kompetanse på samisk språk og kultur .	Kriminálafuollaguovddáš mas lea máhttu sámegielas ja sámi kultuvrras Go geahčaduvvo kriminálafuola organisašuvdnavuogádat Romssas ja Finnmárkkus , de galgá maiddái árvvoštallojuvvot galgágo ásahuvvot kriminálafuollaguovddáš mas lea erenoamáš máhttu sámegielas ja sámi kultuvrras .
Det kan også være aktuelt med en håndbok om samers straffegjennomføring .	Nuge sáhttá šaddat , ahte ráhkaduvvo giehtagirji sámiid ráŋggáštusčađaheamis .
Den kan inneholde særlige spørsmål som skal vurderes ved utarbeidelse av personundersøkelse før dom , ved den første tverrfaglige kartleggingen når rettskraftig dom er mottatt i kriminalomsorgen , ved inntakssamtale i fengsel eller ved første samtale på friomsorgskontoret i samfunnsstraffen .	Das sáhttet leat sierra áššit mat galget árvvoštallojuvvot go olmmoš dutkojuvvo ovdal duopmocealkima , go vuosttamuš fágaidrasttideaddji kárten čađahuvvo dallego loahpalaš duopmu lea celkojuvvon kriminálafuolas , go dubmehallan olbmuin lea ságastallan su vuostáiválddidettiin giddagassii , dahje go suinna lea vuosttamuš ságastallan servodatráŋggáštusa friddjafuollakontuvrras .
I håndboken ville det være behov for en diskusjon om forståelsen av målet for rehabilitering og tilbakeføring til samiske lokalsamfunn .	Giehtagirjái šaddá dárbu váldit mielde divaštallama das mo rehabiliterenulbmil ja máhcaheapmi sámi báikkálaš servodahkii áddejuvvojit .
Aktuelle samarbeidspartnere i tilretteleggingen for samer kan være Sametinget og samiske institusjoner og kommuner .	Vejolaš ovttasbarganoasálaččat sámiid vástesaš heivehallamis sáhttet leat Sámediggi ja sámi ásahusat ja gielddat .
Ansvarlig : Justis- og politidepartementet Tidsperspektiv : Jf. oppfølging av St.meld. nr. 37 ( 20072008 ) Straff som virker	Ovddasvástádus : Justiisa- ja politiijadepartemeanta Áigodat : Gč St. dieđáhusa nr. 37 čuovvoleami ( 20072008 ) Ráŋggáštus mii váikkuha čuovvoleami
Sekretariatet for konfliktrådene Det er mange konfliktråd som har samisk befolkning innenfor sine grenser .	Konfliktaráđiid čállingoddi Máŋgga konfliktaráđi rájáid siskkobeallai gullet sámit .
Den største gruppen finnes i Øst- og Vest-Finnmark og i Nord-Troms .	Stuorámus joavku lea Nuorta- ja Oarje-Finnmárkkus ja Davvi-Romssas .
Oslo og Tromsø har en stor samisk befolkning .	Oslos ja Romssa gávpogis leat ollu sámit .
Konfliktrådene i Nordland , Nord-Trøndelag , Hedmark og Hordaland er også berørt av tematikken .	Nordlándda , Davvi-Trøndelága , Hedmárkku ja Hordalándda konfliktaráđiide maid guoská fáddádat .
I løpet av våren 2009 er det etablert en samiskspråklig meglergruppe i det nordsamiske området ( Finnmark og Troms ) .	Jagi 2009 giđa mielde lea ásahuvvon sámegielalaš soabahanjoavku davvisámi guvlui ( Finnmárkui ja Romsii ) .
Tiltak 48 .	Doaibmabidju 48 .
Sekretariatets mål er at alle samiske språk etter hvert skal dekkes .	Čállingotti ulbmil lea dađistaga gokčat buot sámegielaid .
Konfliktrådets hjemmeside har informasjon om konfliktrådet på nordsamisk og lulesamisk .	Konfliktaráđi ruovttusiiddus leat dieđut konfliktaráđi birra davvisámegillii ja julevsámegillii .
Det finnes også brosjyrer på nordsamisk og lulesamisk i trykket utgave , men i et svært begrenset utvalg .	Maiddái prentejuvvonge gihppagat leat davvisámegillii ja julevsámegillii , muhto eai nu máŋggaláganat .
Sekretariatet har startet arbeidet med å oversette informasjonsbrosjyren og annet informasjonsmateriell , samt å oppdatere det som er skrevet på hjemmesiden .	Čállingoddi lea álggahan diehtojuohkingihppaga ja eará diehtojuohkinávdnasiid jorgalahttima , ja ruovttusiiddu dieđuid ođasmahttima .
Ansvarlig : Sekretariatet for konfliktrådene Tidsperspektiv : 2008/2009	Ovddasvástádus : Konfliktaráđiid čállingoddi Áigodat : 2008/2009
Politiet Politiets enheter i de samiske kjerneområdene bør ha tilgang til personell med kompetanse i tolking og skriftlig oversetting av avhør tatt med lyd og bilde .	Politiija Sámi váldoguovlluin poltitiijaovttadagain berre leat vejolaš háhkat olbmuid guđet sáhttet dulkot ja čálalaččat jorgalit dutkamiid mat leat govviduvvon jienaiguin .
Videre bør det være tilgjengelig kompetanse i å skrive brev og oversette skjemaer til samisk , samt være tolk for politipersonell som ikke behersker samisk .	Dasto berre leat vejolaš háhkat máhtolaš olbmuid čállit reivviid ja jorgalit skoviid sámegillii , ja vel dulkotge politiijaide guđet ieža eai máhte sámegiela .
En bør tilstrebe å rekruttere personell med kompetanse i samisk språk og kultur .	Áigumuš berre leat háhkat bargiid geain lea máhttu sámegielas ja sámi kultuvrras .
Tiltak 49 .	Doaibmabidju 49 .
Økt samisk språk- og kulturforståelse i politiet Økt samisk språk- og kulturforståelse skal gis gjennom informasjon / kurs / utdanningstilbud for tilsatte i politi- og lensmannsetaten .	Eambbo sámegiellamáhttu ja sámi kulturmáhttu politiijii Politiija- ja leansmánneetáhtii galgá addojuvvot eambbo giellamáhttu ja kulturmáhttu dainna lágiin ahte lágiduvvojit diehtojuohkimat / kurssat / oahpahusfálaldagat sidjiide guđet leat etáhta bargit .
Det skal vurderes dannet et nettverk for tilsatte i politi- og lensmannsetaten med kompetanse i samisk språk og kultur .	Árvvoštallojuvvot galgá leago dárbu vuođđudit fierpmádaga politiija- ja leansmánneetáhta bargiide , geain lea máhttu sámegielas ja sámi kultuvrras .
Ansvarlig : Justis- og politidepartementet Tidsperspektiv : Handlingsplanens virkeperiode	Ovttasvástádus : Justiisa- ja politiijadepartemeanta Áigodat : Doaibmaplána áigodat
Tiltak 50 .	Doaibmabidju 50 .
Innarbeide de samiske språk i elektronisk programvare Det er et mål at samiske språk skal innarbeides i saksbehandlerprogram rettet mot publikum .	Heivehit sámegielaid elektruvnnalaš prográmmaide Ulbmil lea ahte sámegielat galget heivehuvvot áššemeannudanprográmmaide mat leat álbmoga várás .
Særlig er det viktig at plikter og rettigheter knyttet til straffesaksbehandlingen og andre myndighetshandlinger kan hentes ut på de samiske språk .	Erenoamáš dehálaš lea ahte geatnegasvuođaid ja vuoigatvuođaid birra , mat gullet ráŋggáštusáššiid meannudeapmái ja eará eiseváldegieđahallamiidda , lea vejolaš viežžat dieđuid guđege sámegillii .
Den største samiske språkgruppen må prioriteres først .	Stuorámus sámegielalaš joavku ferte vuoruhuvvot ovddimussii .
Ansvarlig : Justis- og politidepartementet Tidsperspektiv : Ikke fastsatt	Ovttasvástádus : Justiisa- ja politiijadepartemeanta Áigodat : Ii mearriduvvon
Tiltak 51 .	Doaibmabidju 51 .
Rekruttering av personer med samisk bakgrunn til Politihøgskolen Politihøgskolen har , gjennom sin kommunikasjonsog rekrutteringsstrategi , fokus på rekruttering av personer med minoritetsbakgrunn , herunder personer med samisk bakgrunn .	Dakkár olbmuid háhkan Politiijaallaskuvlii guđiin lea sámi duogáš Politiijaallaskuvla lea iežas gulahallan- ja rekruhttenstrategiijas čalmmustahttán dakkár olbmuid háhkama geain lea unnitlohkoduogáš , daid gaskkas maiddái olbmuid geain lea sámi duogáš .
Av konkrete rekrutteringstiltak , som er satt i verk , kan nevnes : • Annonsering på samisk i samisktalende områder • Samarbeid mellom Politihøgskolen avd. Bodø og Øst- og Vestfinnmark politidistrikt for å drive aktiv rekruttering .	Čielga rekruhttendoaibmabijuin , mat leat álggahuvvon , sáhttit namahit : • Almmuheapmi sámegillii sámegielalaš guovlluin • Politiijaallaskuvlla Budejju ossodat ja Nuortaja Oarje-Finnmárkku politiijaguovlu barget ovttasráđiid fidnen dihtii olbmuid politiijaoahpahussii .
Dette innbefatter blant annet informasjonsmøter osv. • I prosjektet ” Rekruttere og Beholde ” har samiske polititjenestemenn fulgt opp og veiledet søkere fra sitt distrikt .	Dan ovttasbargui gullet maid ee. diehtojuohkinčoahkkimat jna. • ” Rekruttere og Beholde ” nammasaš prošeavttas leat sámi politiijavirggálaččat čuovvolan ja bagadan iežaset guovlluid ohcciid .
• Opptaksreglementet til Politihøgskolen gir mulighet til å ta opp inntil 20 prosent av søkerne på såkalt særskilt egnethet , dersom søkere innehar egenskaper eller kvaliteter politietaten etterspør .	• Politiijaallaskuvlii beassannjuolggadusat addet vejolašvuođa váldit ohppui joba 20 proseanttage dain guđet ohcet nugohčoduvvon erenoamáš heivvolašvuođa geažil , namalassii go ohcciin leat attáldagat dahje máhtut maid politiijaetáhta dárbbaša .
Denne regelen kan også brukes for søkere med samisk bakgrunn .	Dán njuolggadusa lea maid vejolaš váldit atnui sámi ohcciid várás .
Politihøgskolen har siden 1993 jobbet aktivt med rekruttering av personer med etnisk minoritetsbakgrunn , herunder samisk , til politiutdanningen .	Politiijaallaskuvla lea jagi 1993 rájis bargan árjjalaččat háhkan dihtii politiijaohppui ohcciid geain lea čearddalaš unnitlohkoduogáš , nugo sámiin .
Dette gjør innsatsen for å øke rekrutteringen av ansatte med minoritetsbakgrunn vanskelig å måle .	Politiija- ja leansmánneetáhtas eai leat vuogit maid vuođul gávnnahit daid bargiid logu geain lea čearddalaš duogáš .
Prosjektet “ Rekruttere og Beholde ” ( 2007-2008 ) er et samarbeidsprosjekt mellom Politihøgskolen og Politidirektoratet .	“ Rekruttere og Beholde ” ( 2007-2008 ) nammasaš prošeakta lea Politiijaallaskuvlla ja Politiijadirektoráhta gaskasaš ovttasbargoprošeakta .
Prosjektet etablerte bl.a. en ressursgruppe med 30 polititjenestemenn med minoritetsbakgrunn , tre av dem med samisk bakgrunn , som aktivt jobbet mot ungdom med sikte på opptak til Politihøgskolen .	Prošeakta vuođđudii ee. resursajoavkku mas leat 30 politiijavirggálačča geain lea unnitlohkoduogáš , golbmasis sis sámi duogáš , ja joavku bargá aktiivvalaččat nuoraiguin dainna ulbmiliin ahte oaččuhivččii eanebuid Politiijaallaskuvlii .
I 2008 kom to studenter med samisk bakgrunn inn på Politihøgskolen .	Jagi 2008 besse guovttis sámi duogážiin Politiijaallaskuvlii .
Politihøgskolen avdeling Bodø startet høsten 2008 et prosjekt som har som mål å øke antallet søkere med samisk bakgrunn til politiutdanningen .	Politiijaallaskuvlla Budejju ossodat álggahii čakčat jagi 2008 prošeavtta man ulbmil lea oaččuhivččii eanet sámiid ohcat politiijaoahpahussii .
Det vil bli gjennomført informasjonsmøter der unge polititjenestemenn og - kvinner med samisk bakgrunn vil informere om opptaksprosedyrer , utdanningen og yrket .	Diehtojuohkinčoahkkimat šaddet lágiduvvot main nuorra politiijaalbmát ja - nissonat geain lea sámi duogáš juhket dieđuid skuvliibeassama , oahpahusa ja fitnu birra .
I tillegg vil det bli arbeidet aktivt opp mot samiske aviser , Sámi Radio og andre aktuelle informasjonskanaler .	Lassin galget dieđut juhkkojuvvot aktiivvalaččat sámi aviissaide , Sámi radioi ja eará áigeguovdilis diehtojuohkinkanálaide .
Politihøgskolen vil fortsette sin satsning for økning av rekruttering av potensielle kandidater med samisk bakgrunn gjennom personlig oppfølging og tett kontakt i de aktuelle politidistrikter .	Politiijaallaskuvla áigu joatkit barggu man ulbmil lea háhkat eanet vejolaš ohcciid sámiid gaskkas , ja áigu geavahit persovnnalaš oktavuođaid ja čuovvolemiid dain politiijaguovlluin main dat bargu berre dahkkojuvvot .
Ansvarlig : Justis- og politidepartementet Tidsperspektiv : Følges opp årlig i budsjettarbeid og styringsdialog med Politidirektoratet	Ovddasvástádus : Justiisa- ja politiijadepartemeanta Áigodat : Jahkásaš čuovvoleapmi bušeahttabarggus ja stivrengulahallamiin Politiijadirektoráhtain
Forsvaret	Suodjalus
Tiltak 52 .	Doaibmabidju 52 .
Informasjon om førstegangstjenesten Forsvaret ved Vernepliktsverket vil oversette brosjyren ” Dine muligheter under førstegangstjenesten ” til samisk for utsendelse til alle som måtte ønske den .	Diehtojuohkin vuosttasgearddesoahtebálvalusa birra Suodjalus áigu Soahtebálvaluslágádusa bokte jorgalahttit gihppaga man namma lea ” Du vejolašvuođat vuosttasgearddesoahtebálvalusas ” sámegillii , vai dan sáhttá sáddet buohkaide guđet dan sihtet .
Brosjyren vil i tillegg legges lett tilgjengelig på internett i pdf-format .	Gihpa galgá dasto vel biddjojuvvot pdfhámis internehttii , vai olbmot dan álkit gávdnet .
Det vil dessuten ved alle innkallinger til Sesjon del I og del II bli henvist til Vernepliktsverkets internettadresse for mer informasjon – også på samisk .	Buohkat guđet gohčohallet Sešuvnna vuosttas oassái ja nuppi oassái ožžot Soahtebálvaluslágádusas čujuhusa internehttii , mas gávdnet eanet dieđuid – maiddái sámegilliige .
Ansvarlig : Vernepliktsverket Tidsperspektiv : I løpet av 2009	Ovddasvástádus : Soahtebálvaluslágádus Áigodat : Jagi 2009 mielde
Tiltak 53 .	Doaibmabidju 53 .
Informasjon og kunngjøring av Forsvarets øvingsvirksomhet Forsvaret vil i løpet av 2009 sørge for at halvårsinformasjonen om hovedaktiviteter også vil bli utgitt på samisk der dette er naturlig .	Diehtojuohkin ja dieđiheapmi Suodjalusa hárjehallandoaimmaid birra Suodjalus áigu jagi 2009 mielde doaimmahit ahte jahkebealledieđut váldodoaimmaid birra maiddái almmuhuvvojit sámegillii doppe gos dat lea lunddolaš .
Kunngjøring om rekvisisjon der forvaltningsområdet for samisk språk er involvert vil også bli foretatt på samisk , bl.a. ved innrykk i samiske aviser .	Dieđiheamit rekvisišuvnna birra mat gusket sámi hálddašanguovlluide , galget maid leat sámegillii , ee. almmuhussan sámi aviissain .
Ansvarlig : Forsvarets operative hovedkvarter Tidsperspektiv : I løpet av 2009	Ovddasvástádus : Suodjalusa operatiiva váldoguovddáš Áigodat : Jagi 2009 mielde
Regjeringens bruk av samiske språk Regjeringens innsats for samiske språk må også gjenspeiles i departementenes egen bruk av samiske språk .	Ráđđehusa sámegielaid geavaheapmi Ráđđehusa áŋgiruššan sámegielaiguin galgá maiddái oidnot departemeanttaid iežaset sámegielaid geavaheamis .
Regjeringens internettsider www.regjeringen . no har hatt et eget samisk språkvalg siden 2004 .	Ráđđehusa neahttasiidduin www.regjeringen.no lea leamaš vejolaš válljet sámegielalaš teavsttaid jagi 2004 rájis .
Både saker av direkte interesse for den samiske befolkning og saker av nasjonal karakter presenteres her , i hovedsak på nordsamisk , men også på lule- og sørsamisk .	Sihke dakkár áššiid mat njuolga gusket sámi álbmogii ja riikkalaš áššiid lea vejolaš lohkat dáin siidduin , eanaš davvisámegillii , muhto maiddái julevsámegillii ja oarjilsámegillii .
Tiltak 54 .	Doaibmabidju 54 .
Økt utgivelse av regjeringens dokumenter på samisk Regjeringen vil utgi mer informasjon på samisk på sine nettsider , og øke andelen samiskspråklige dokumenter .	Eanet ráđđehusdokumeanttat sámegillii Ráđđehus áigu almmuhit eanet dieđuid sámegillii iežas neahttasiidduin , ja almmuhit eanet sámegielalaš dokumeanttaid .
Spesielt vil regjeringen legge vekt på å utgi flere dokumenter på sør- og lulesamisk .	Ráđđehus áigu erenoamážit áŋgiruššat almmuhit eanet dokumeanttaid oarjilsámegillii ja julevsámegillii .
Det vil bli laget en oversikt over all informasjon som finnes på sør- og lulesamisk .	Ráhkaduvvot galgá visogovalaš logahallan mii čájeha makkár dieđut leat fidnemis oarjilsámegillii ja julevsámegillii .
Regjeringen vil også sikre mer systematisk oppdatering og kvalitetssikring av de samiskspråklige nettsidene .	Ráđđehus áigu fuolahit ahte sámegielalaš neahttasiiddut ođasmahttojuvvojit ja dárkkistuvvojit systemáhtalaččat .
Ansvarlig : Arbeids- og inkluderingsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2014	Ovddasvástádus : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Áigodat : 2009-2014
Tiltak 55 .	Doaibmabidju 55 .
Forvaltningstermer Utvikling av samiske termer er sentralt for å kunne bevare og styrke bruken av samisk språk .	Eaktun lea , jos sámegiela galgá leat vejolaš geavahit fágalaš oktavuođain , ahte leat fágaterminologiijat ja fágadoahpagat sámegillii .
Forutsetningen for at samisk kan brukes i faglige sammenhenger , er at det finnes fagterminologi og fagbegreper på samisk .	Sámegiela terminologiijat ráhkaduvvojit sierra prošeaktan , nugo omd. Sámi láhkagiella nammasaš prošeakta mii čađahuvvo Deanu gieldda namas .
Videre skjer utvikling av Samisk terminologi gjennom saksbehandling i de ulike samiske institusjonene , som for eksempel Sametinget .	Dasto vel ovdánanit sámegiela terminologiijat sierranas sámi ásahusaid áššemeannudemiid oktavuođas , omd. Sámedikki áššemeannudeamis .
prosessene i utvikling av samisk terminologi foregår i tillegg gjennom oversetting av offentlige dokumenter til samisk .	Dehálaš oassi sámegiela terminologiija ráhkadanproseassain lea almmolaš dokumeanttaid jorgaleapmi sámegillii .
Samisk språknemnd under Samisk parlamentarisk råd har lagt ut noen terminologilister på www.giella.org .	Sámi giellalávdegoddi , mii lea Sámi parlamentáralaš ráđi vuollásaš , lea almmuhan muhtun terminologiijalisttuid dán neahttasiidui : www.giella.org .
Det er en målsetning at alle dokumenter statlige organer oversetter , skal være språkfaglig kvalitetssikret og at ny terminologi er godkjent av riktig instans .	Áigumuš lea ahte buot dokumeanttat maid stáhtalaš orgánat jorgalahttet , galget leat giellafágalaččat dárkkistuvvon , ja daid ođđa terminologiijat leat dohkkehuvvon rivttes vuogi mielde .
Departementene bruker i dag forskjellige oversettere for å oversette lover , regler , stortingsmeldinger , pressemeldinger etc. til samisk .	Departemeanttat geavahit odne ollu jorgaleddjiid guđet jorgalit lágaid , njuolggadusaid , stuorradiggedieđáhusaid , preassadieđáhusaid jna. sámegielaide .
Ettersom mye samisk juridisk terminologi og forvaltningsterminologi mangler , kan disse oversettelsene ofte være noe uklare i sin terminologibruk .	Dainnago ollu váilot sámi juridihkalaš terminologiijat ja hálddahusterminologiijat , de jorgaluvvon teavsttat sáhttet muhtumassii leat eahpedárkilat terminologiija geavaheami dáfus .
For å bøte på dette vil Arbeids- og inkluderingsdepartementet få utviklet en samisk ” husnormal ” for bruk i departementene og eventuelt underliggende etater .	Buoridan dihtii dili , de Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu ráhkadahttit sámegielalaš ” viessogirjji ” maid departemeanttat ja vejolaččat daid vuollásaš etáhtatge sáhtte geavahit .
Ansvarlig : Arbeids- og inkluderingsdepartementet Tidsperspektiv : Igangsettes 2009	Ovddasvástádus : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Áigodat : Álggaheapmi jagi 2009
Tiltak 56 .	Doaibmabidju 56 .
Godkjenningsordning for samiske lovoversettelser Det er en målsetning at alle dokumenter statlige organer oversetter , skal være språkfaglig kvalitetssikret og at ny terminologi er godkjent av riktig instans .	Sámegillii jorgaluvvon lágaid dohkkehanortnet Áigumuš lea ahte buot dokumeanttat maid stáhtalaš orgánat jorgalahttet , galget leat giellafágalaččat dárkkistuvvon , ja daid ođđa terminologiijat leat dohkkehuvvon rivttes vuogi mielde .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil også etablere en ordning for kvalitetssikring av samisk språk i lovoversettelser og andre offentlige dokumenter , og en ordning som sikrer at lover som er oversatt til samisk også oppdateres på samisk når loven revideres .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu maid ásahit dohkálašvuođa dárkkisteaddji ortnega sámegillii jorgaluvvon lágaid ja eará almmolaš áššebáhpáriid várás , ja ortnega mii sihkkarastá ahte sámegillii jorgaluvvon lágat maiddái ođasmahttojuvvojit sámegillii go láhka ođasmahttojuvvo .
Ansvarlig : Arbeids- og inkluderingsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2010	Ovddasvástádus : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Áigodat : 2009-2010
Samisk språk og IKT Regjeringens mål er at all utvikling innen IKT i offentlig sektor skal bygge på prinsippet om universell utforming .	Sámegiella ja IKT Ráđđehusa ulbmil lea ahte buot IKT-ovdáneapmi almmolaš suorggis galgá atnit vuođđun unversála hámi vuođđojurdaga .
Regjeringen har som mål å sikre at alle har mulighet og motivasjon til å kunne nyttiggjøre seg teknologi og nye tjenester på en best mulig måte .	Ráđđehusa ulbmil lea sihkkarastit ahte buohkain lea vejolašvuohta ja mokta ávkineaset geavahit teknologiija ja ođđa bálvalusaid buoremus lági mielde .
I samisk sammenheng handler dette først og fremst om å kunne bruke samisk språk i all IKT-sammenheng , dvs. at samiske navn skal kunne skrives korrekt i offentlige registre , og at det utvikles programvare som støtter samisk språk .	Sámi oktavuođas dat vuos ja ovddimusat mearkkaša ahte sámi olmmoš galgá sáhttit geavahit gielas buot IKT-oktavuođain , namalassii ahte sámi namaid galgá sáhttit čállit riekta almmolaš registariidda , ja ahte galget ráhkaduvvot prográmmaide sámegielalaš vejolašvuođat .
Å sikre tilgang til den nye teknologien også for samiskspråklige er av stor betydning både for deltakelsen i samfunnet , og for utviklingen av samisk språk .	Ahte sámegielalaš olbmuide maid sihkkarastojuvvo vejolašvuohta beassat geavahit ođđa teknologiija , lea dehálaš sihke sin searvamii servodahkii ja sámegiela ovdáneapmái .
Offentlig sektor har et klart ansvar for å sørge for at de ulike IKT- og nettbaserte tjenestene ikke fører til nye barrierer .	Almmolaš suorggis lea čielga ovddasvástádus gozihit ahte sierranas IKT- ja neahttabálvalusat eai buvtte ođđa heađuštusaid .
De samiske språkene har i alt 15 spesielle tegn utover de ordinære tegn som eksisterer i det angloamerikanske systemet .	Sámegielain leat buohkanassii 15 sierra čállinmearkka lassin dábálaš mearkkaide mat adnojuvvojit anglo-amerihkálaš vuogádagas .
Det har vært en positiv utvikling de siste årene når det gjelder samisk tegnsett og IKT .	Sámegiela čállinmearkkaid ja IKTa dáfus lea maŋimuš jagiid leamaš buorre ovdáneapmi .
Samisk språk er nå implementert som eget valg i de mest brukte operativsystemene .	Sámegiella lea dál válljehahtti giella dábáleamos operatiivavuogádagain .
Tiltak 57 .	Doaibmabidju 57 .
Samisk språk i offentlige registre krav til statlige etater For den samiske språkgruppen er det viktig at også skriftlig samisk kan benyttes på en riktig og korrekt måte i samfunnet .	Sámegiella almmolaš registariin – gáibádusat stáhtalaš etáhtaide Sámi giellajovkui lea dehálaš ahte maiddái čálalaččatge lea vejolaš geavahit sámegiela riekta ja dohkálaččat servodagas .
For fullverdig bruk er samisk avhengig av å benytte noen tegn som ikke finnes i	Sámegiela dievas geavaheapmi gáibida ahte vejolaš lea atnit muhtun čállinmearkkaid mat eai leat girjedárus eaige ođđadárus .
De eldre offentlige registrene har ikke disse tegnene , noe som har ført til at det benyttes forskjellige varianter av konverteringer for disse til andre bokstaver som kan registreres i systemene .	Boarraseappoš almmolaš registariin eai leat dat čállinmearkkat , ja dat lea dagahan ahte máŋggalágan nuppástuhttinprográmmat mat lonuhit dáid čállinmearkkaid dakkár čállinmearkan maid vuogádagat sáhttet dohkkehit .
Typisk vil dette bl.a. gjelde registre som Brønnøysundregistrene , Folkeregisteret , Statens kartverk ( Norgesglasset ) , Primus , Askeladden og i NAV .	Dát guoská ee. aiddofal dakkár registariidda go Brønnøysundregistariidda , Álbmotregistarii , Stáhta kártalágádussii ( Norgesglasset ) , Primusii , Askeladdenii ja NAVii .
Det innebærer at den samiske befolkningen og bedrifter med samiske navn ikke kan få registrert sine navn og adresser på korrekt måte i registrene .	Dat mearkkaša ahte sámi álbmot ja fitnodagat main lea sámi namma eai sáhte registarastojuvvot rivttes namain ja čujuhusain registariidda .
Regjeringen er av den oppfatning at dette er en uheldig situasjon som må rettes opp .	Ráđđehus oaivvilda ahte dát dilli lea unohas ja ferte buoriduvvot .
Standardiseringsrådet , som er et rådgivende organ for Fornyings- og administrasjonsdepartementet ( FAD ) innen IKT-spørsmål , har behandlet bruken av tegnsett innen offentlig forvaltning .	Standárdenráđđi , mii lea Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeantta ( FAD ) rávvejeaddji orgána IKT-áššiin , lea meannudan áššin čállinmearkkaid geavaheami almmolaš hálddahusas .
I sin anbefaling , som nå er til behandling i FAD , foreslår rådet innført tegnsettet ISO .	57 maid FAD dál lea meannudeamen , ráđđi árvala váldit atnui mearkavuogádahkii ISO .
/ IEC .	/ IEC .
10646 representert ved UTF- 8 for offentlige nettsteder og mot offentlige registre .	10646 gullevaš UTF- 8 veršuvnna almmolaš neahttabáikkiin ja almmolaš registariin .
Dette tegnsettet har vid utbredelse og dekker ikke bare behovene samisk skriftspråk har , men også tekstlig representasjonen for et flertall av verdens språk .	Dát mearkavuogádat geavahuvvo viidát ja gokčá ii duššefal sámi girjegielaid dárbbuid , muhto maiddái máilmmi eanaš gielaid čállinmearkkaid .
Teknisk sett vil et slikt valg gi en fullverdig løsning for tekstlig representasjon innen alle de bruksområder en i dag ikke har fullverdige løsninger .	Teknihkalaččat dát válljen buktá dievas čovdosa teakstačállimii buot dain geavahansurggiin main odne eai leat áibbas dohkálaš čovdosat .
For offentlige nettsteder synes det som relativt enkelt å innføre UTF-8 , men før endelig konklusjon kan trekkes må det gjennomføres en konsekvensanalyse for sikre seg mot uforutsette problemstillinger .	Almmolaš neahttabáikkiide orru leamen viehka álki váldit atnui UTF-8 , muhto ovdalgo loahpalaš mearrádus dahkkojuvvo , de ferte čađahuvvot váikkuhusguorahallan , vai lea vejolaš garvit vuorddekeahtes váttisvuođaid .
På grunn av de sterke bindingene som eksisterer i nåværende registre er det nødvendig med fornuftige overgangsordninger og egnede metoder for å gjennomføre en slik omlegging .	Dainnago otnáš registariin leat nana čatnasat , de lea dárbu gávdnat jierpmálaš gaskaboddasaš ortnegiid ja heivvolaš vugiid mo čađahit nuppástuhttima . Dát nuppástuhttimat gusket máŋgga oasálažžii .
Det er planlagt gjennomført en konsekvensanalyse våren 2009 .	Plánejuvvon lea čađahit váikkuhusguorahallama giđđat jagi 2009 .
Regjeringen ønsker å innføre tegnsettet ISO .	Ráđđehus dáhttu váldit atnui čállinmearkavuogádahkii ISO .
/ IEC .	/ IEC .
10646 representert ved UTF- 8 for offentlige nettsteder og mot offentlige registre , men må vurdere nøyere hvordan dette skal skje og hvilke overgangsordninger som skal gjelde .	10646 gullevaš UTF- 8 veršuvnna almmolaš neahttabáikkiide ja almmolaš registariidda , muhto ferte vuos árvvoštallat dárkileappot mo dan dahkat ja makkár gaskaboddasaš ortnegat galget geavahuvvot .
Ansvarlig : Fornyings- og administrasjonsdepartementet Tidsperspektiv : Handlingsplanens virkeperiode	Ovddasvástádus : Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeanta Áigodat : Doaibmaplána áigodat
Språkteknologi Språkteknologi er en tverrvitenskapelig disiplin som omfatter utvikling av dataprogram for å analysere og generere menneskelig språk , for eksempel norsk eller samisk .	Giellateknologiija Giellateknologiija lea diehtagiid rasttideaddji doaibma mii siskkilda dakkár dihtorprográmmaid ráhkadeami mat sáhttet bođđet ja ráhkadit olmmošlaš giela cealkagiid , omd. dárogillii dahje sámegillii .
Språkteknologi bygger blant annet på kunnskap innen informasjonsteknologi , lingvistikk , kunstig intelligens , fonetikk og kognitiv psykologi .	Giellateknologiija vuođđun leat ee. diehtojuohkinteknologiija , gielladiehtaga , dahkojierpmi , fonetihka ja kognitiiva psykologiija máhtut .
Språkteknologi blir vanligvis delt inn i to hovedområder , datalingvistikk og taleteknologi .	Giellateknologiija juhkkojuvvo dábálaččat guovtti váldosuorgái , dihtorlingvistihkkii ja jietnadanteknologiijii .
Innen datalingvistikken konsentrerer en seg hovedsakelig om analyser av skrevet tekst , som blant annet vil åpne for utvidet søkemuligheter på internett og automatisk oversettelse .	Buot almmolaš doaimmahusat galget sáhttit váldit oktavuođa ja jearrat samIT rávvagiid áššiin mat gusket sámegillii ja ITii .
Taleteknologien handler om databehandling av menneskelig tale , dvs. særlig talegjenkjenning og talesyntese .	fuomášumi čállojuvvon teavsttaid bođđemii , mii ee. ovddida ohcanvejolašvuođaid interneahtas ja automáhtalaš jorgaleami .
Tale har vist seg å være en effektiv måte å presentere informasjon på .	Jietnadeapmi lea čájehuvvon leat beaktilis vuohki juohkit dieđuid .
Taleprogram kan gi personer med lese- og skrivevansker tilgang til ulike typer tekster , fra fagbøker til aviser .	Jietnadanprográmmat sáhttet addit olbmuide geain lea lohkan- ja čállinváttisvuođat vejolašvuođa ipmirdit iešguđetlágan teavsttaid , fágagirjjiid rájis aviissaid rádjai .
Sametinget har utredet om det er mulig å utvikle talesyntese for samiske språk .	Sámediggi lea čielggadan leago vejolaš ráhkadit sámegielaide syntehtalaš jietnadanprográmmaid .
Talesyntesen skal brukes som tilleggsverktøy i kombinasjon med ordinære korrekturprogram .	Syntehtalaš jietnadeapmi galgá geavahuvvot lassereaidun ovttas dábálaš divodanprográmmaiguin .
Erfaring viser at bruk av talesyntese støtter både lese- og skriveprosessen .	Vásáhusat čájehit ahte syntehtalaš jietnadeapmi doarju lohkan- ja čállindáiddu .
I tillegg vil talesyntese kunne bli brukt som grunnlag for å utvikle et moderne tjenestetilbud på mange felt .	Lassin syntehtalaš jietnadeapmi sáhttá geavahuvvot vuođđun ráhkadit ođđaáigásaš bálvalusfálaldagaid máŋgga suorggis .
Tiltak 58 .	Doaibmabidju 58 .
Samisk rettskrivingsverktøy Sametinget har siden 2004 gjennomført et prosjekt ( Divvun ) med utvikling et samisk korrekturprogram for elektronisk tekstbehandling .	Sámegiela riektačállinreaidu Sámediggi lea jagi 2004 rájis čađahan prošeavtta ( Divvun ) mas ráhkaduvvo sámegillii elektruvnnalaš teakstagieđahalli divodanprográmma .
Programmet er gratis og kan lastes ned fra internett .	Prográmma lea nuvttá ja dan lea vejolaš viežžat interneahtas .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Kunnskapsdepartementet og Sametinget finansier prosjektet « Divvun 2 » , som både skal stå for vedlikehold og prøvedrift av stavekontrollen for nordsamisk og lulesamisk , samt utvikling av en stavekontroll for sørsamisk .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta , Máhttodepartemeanta ja Sámediggi ruhtadit prošeavtta « Divvun 2 » , mii galgá sihke ortnegis doallat ja geahččalit davvisámegiela ja julevsámegiela stávendárkkástusa , ja ovddidit oarjilsámegillii stávendárkkástusa .
Prosjektet går over 3 år , og målet er at en sørsamisk stavekontroll skal foreligge innen utgangen av 2010 .	Prošeakta galgá bistit badjel 3 jagi , ja ulbmil lea ahte oarjilsámegiela stávendárkkástus galgá leat válmmas jagi 2010 lohppii .
Ansvarlig : Kunnskapsdepartementet , Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget Tidsperspektiv : 2010 Sametinget har tatt initiativ til å drøfte en fremtidig driftsorganisasjon for Divvun-prosjektet .	Ovddasvástádus : Máhttodepartemeanta , Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ja Sámediggi Áigodat : 2010 Sámediggi lea bidjan álgagii divaštallama Divvunprošeavtta boahtteáigásaš jođihanorganisašuvnna birra .
Også versjonsoppdateringene hos programvareleverandørene medfører behov for videreutvikling og oppgradering av rettskrivingsverktøyene .	Maiddái prográmmabuvttadeaddjiid veršuvnnaid ođasmahttimatge dagahit dárbbu buoridit ja ođasmahttit riektačállinreaidduid .
GIELLATEKNO Senter for samisk språkteknologi ved Universitetet i Tromsø har som mål å lage grammatikkbasert språkteknologi for samisk og andre nordlige språk , t.d. tekstprosesseringsprogram , pedagogiske program , digitale ordbøker og syntetisk tale .	GIELLATEKNO Romssa universitehta Sámi giellateknologiija guovddážis lea ulbmil giellaoahpa vuođul ráhkadit giellateknologiija sámegiela ja eará davveguovlluid gielaid várás , omd. teakstačállinprográmmaid , pedagogalaš prográmmaid , digitála sátnegirjjiid ja dahkojietnaprográmma ( syntehtalaš jietnadeami ) .
Samiske ordbøker Det er i dag stor mangel på samiske ordbøker , særlig lulesamisk og sørsamisk .	Prošeavtta ruovttusiidduin sáhttet olbmot dál viežžat giellaoahpa árvvoštallanreaiddu davvisámegillii , julevsámegillii , oarjilsámegillii , anárašgillii , nuortalašgillii ja gielddasámegilli .
Mangel på ordbøker kan være en hindring for utvikling av språkene .	Lassin leat davvisámegillii pedagogalaš prográmmat ja sátnegirjjit .
For eksempel kan enspråklige samiske ordbøker være et viktig bidrag til at samisk skal kunne fungere også som metaspråk , dvs. som språk til å forklare hva ting betyr .	59 OAIDNIT : Oidnosii buktit sámegiela albmohahkii Vai sámegiella nanusmuvvá ealli kulturcaggin , de lea dehálaš ahte sámegiella eambbo oidno albmohagas .
Det fins heller ikke ordbøker lagd spesielt for norskspråklige som vil lære nordsamisk , eller samisknorske ordbøker som forklarer bruk av samiske ord for norskspråklige brukere .	Ahte Norgga álbmot deaivvada sámegielaiguin almmolaš joregiin , lea dehálaš vai gielaid árvodássi servodagas buorrána . Dat buoridivččii juohkehačča diđolašvuođa das ahte sámegiella lea dehálaš oassi riikka kultuvrralaš ilmmis .
hjemmesider finner man nå verktøy for grammatisk analyse for språkene nordsamisk , lulesamisk , sørsamisk , enaresamisk , skoltesamisk og kildinsamisk .	Dasto dat váikkuha buorebussii olbmuid miellaguottuid dáfus ja lassánahtášii sin beroštupmái sámegielas servodagas muđuid .
I tillegg finnes det pedagogiske program og ordbøker for nordsamisk .	Maŋimuš jagiid sámegiella lea eambbo go ovdal šaddan Norgga kultuvrra oassin .
Sametinget vil bli invitert til å delta i arbeidsgruppen .	Sámi filmmat , sámi artisttat ja sámi festiválat váikkuhit ollu dasa ahte beroštupmi sámegielas lassána servodagas .
Ansvarlig : Arbeids- og inkluderingsdepartementet Tidsperspektiv : 2009-2010	Sámegielaid oidnosii buktin lea maid dehálaš nannen dihtii sámiid gielalaš ja kultuvrralaš ihčodaga .
Ikke minst er det i denne sammenheng viktig at mangfoldet i samisk språk blir mer synlig på den offentlige arena , slik at både nordsamisktalende , lulesamisktalende og sørsamisktalende kan møte språket sitt i flest mulig sammenhenger .	Iiba unnánge leat dán oktavuođas dehálaš ahte sámegielaid šláddjiivuohta oidno eambbo almmolaš joregiin , nu ahte sihke davvisámegielalaččat , julevsámegielalaččat ja oarjilsámegielalaččat sáhttet deaivvahit gielaset nu ollu oktavuođain go fal vejolaš .
I barneombudenes rapport Retten til medvirkning for samiske barn og unge uttrykker ungdommene at språket er en avgjørende faktor for å bidra til en trygg identitet	Mánáidáitariid raporttas man namma lea Retten til medvirkning for samiske barn og unge ( Sámi mánáid ja nuoraid vuoigatvuohta leat mielde váikkuheamen ) , nuorat dovddahit ahte giella lea
– og at massemediene i alt for liten grad formidler stoff rettet mot samiske ungdommer .	mearrideaddji dehálaš oadjebas ihčodaga váikkuheaddjin sidjiide – ja ahte hivvomediat menddo unnán gaskkustit fáluid sámi nuoraide .
En sterkere synliggjøring av samisk språk i det offentlige rom vil kunne øke interessen og behovet for å ta tilbake språket , eller dyrke og utvikle språket .	Go sámegiella eambbo oidno ja gullo almmolaččat , de dat sáhttá beroštahttit eanebuid váldit gielaset ruovttoluotta , dikšut dan ja ovddidan dan .
Det vil også være en viktig stimuleringsfaktor for samiske lokalsamfunn til å arbeide for å styrke samisk språk i området .	Dat maid lea dakkár dehálaš bealli mii movttiidahttá sámi báikkálaš servodagaid bargat nu ahte sámegiella nanusmuvvá guovllus .
Samisk litteratur , samisk teater og samiske filmer spiller en viktig rolle for språklig identifisering og bevissthet rundt språket .	Sámi girjjálašvuođas , sámi teáhteris ja sámi filmmain lea dehálaš rolla dahkat giela oahpisin olbmuide ja buoridit sin diđolašvuođa das .
Samisk litteratur kan videre spille en viktig rolle for utvikling av godt samisk språkbruk , utvikling av den enkelte lesers ferdigheter i samisk språk , og utvikling av leserens identifisering med språket .	Sámegielalaš girjjálašvuođas sáhttá dasto vel leat dakkár dehálaš rolla , ahte ovddida buori sámegiela geavaheami , buorida guđege lohkki máhtuid sámegielas , ja lasiha su čatnaseami gillii .
Det som er avgjørende for at det skal skiltes på samisk , er om det samiske stedsnavnet brukes av folk på stedet .	SÁMI VAHKKU ROMSSA GÁVPOGIS JAGI 2009 Sámi álbmotbeaivvi oktavuođas guovvamánu 6. b. 2009 lágiduvvui Romssa gávpogii sámi vahkku .
Det gjøres i loven ikke forskjell på områder innenfor eller utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Prográmma álggii seminárain sámi giela , teknologiija ja ealáskahttima birra Romssa gávpoga girjerájus .
Etter initiativ fra fylkestingene er det innført tospråklige navn ( norsk og samisk ) på Troms og Finnmark .	mearridit galbema riikka- ja fylkkageainnuin , ja gielddain fas lea ovddasvástádus mearridit gielddageainnuid galbema ( galbenváldi ) .
Regionale statlige organ i disse fylkene skal i sine logoer , i brev og ved skilting fremstå med navn på begge språk .	Galbeneiseváldi sáhttá válljet ahte sámegielalaš namma galgá leat bajimusas dainge guovlluid galbbain mat eai leat sámegiela hálddašanguovllus .
Det samme gjelder for vegskilting ved fylkesgrensene .	diibmobeallásaš čáŋadan-kurssaid sámegielas girjerájus .
Stadnamnlova skal sikre samiske stedsnavn i samsvar med nasjonalt lovverk og internasjonale avtaler og konvensjoner . Det samiske navnet skal alltid stå først på skilt i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dan vahku ledje maiddái fállamassii ee. sámi girjjálašvuođa oahpásmahttin , sámi dáiddáriid čájáhus , sámi borramuškursa , sámi teáhter , sámi máinnasbottut mánáide ja sámidáru ipmilbálvalus .
Skiltmyndigheten kan velge at det samiske navnet skal stå først på skilt også i områder som ikke er en del av forvaltningsområdet .	Báikenamma vurdojuvvo friddjadáhtus geavahuvvot , namalassii ahte almmolaš orgánat ieža váldet ovddasvástádussaneaset ollašuhttit lága iežaset ovddasvástádussuorggis .
samisk språk er blitt tatt mer og mer i bruk i offentlig sammenheng , har også etterspørselen økt .	Dat mii mearrida ášši , galgágo galbejuvvot sámegillii , lea dat ahte báikki olbmot geavahit sámegielalaš báikenama .
Alle vedtatte stedsnavn blir ført inn i databasen Sentralt stedsnavnsregister som driftes av Statens kartverk .	Láhka ii earut guovlluid mat leat sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde dain guovlluin mat leat olggobealde .
Sametingets administrasjons arbeidsoppgaver er bl.a. å forberede navnesaker for navnekonsulentene og hjelpe til med å innhente bakgrunnsopplysninger om stedsnavnene .	Dán guovtti fylkka guvllolaš stáhtaorgánat galget geavahit guovttegielalaš nama iežaset logoin , reivviin ja galbbain . Dat gusto maid fylkkarájáid geaidnogalbbaide .
HVA SKAL TIL FOR Å FÅ .	Stáhta geaidnolágádusa guovlokontuvrraid vuollásaš báikkálaš kantuvrrain lea ovddasvástádus
OPP ET SAMISKSPRÅKLIG VEISKILT ?	MII EAKTUDA BÁIKENAMA MEARRIDEAMI ?
For at det skal kunne skiltes med samiske stedsnavn må stedsnavnet være godkjent og registrert i Sentralt stedsnavnregister .	Soapmásat váldet ovdan nammaášši ja sáddejit dan mearridanorgánii , namalassii gildii , fylkkagildii dahje stáhta kártalágádussii ( § 5 ) .
Stedsnavnet er forutsatt benyttet av eget tiltak , det vil si at offentlige organer selv er ansvarlig for at loven oppfylles innenfor sitt ansvarsområde .	Gielda fuolaha ahte buohkat geain lea gulaskuddandadjamuš , besset cealkit oaivileaset , ja sádde ášši ruovttoluotta báikenammabálvalussii loahpalaš árvaleapmái .
Det er adgang til å klage over manglende bruk av fastsatt samisk stedsnavn .	Báikenammabálvalus sádde ášši mearridanorgánii , mii dahká das mearrádusa .
En eventuell klage sendes til Kultur- og kirkedepartementet .	Mearrádusorgána sádde mearrádusa gildii , mii dan almmuha ( § 7 ) .
Som oftest starter prosessen med at kommuner , organisasjoner eller privatpersoner henvender seg til skiltmyndigheten .	Mearridanorgána sádde maid mearrádusa báikenammabálvalussii , eará almmolaš orgánaide mat galget geavahit nama bálvalusas , ja Guovddáš báikenammaregistarii .
Kostnadene ved vanlig stedsnavnskilt dekkes av Statens	MII GÁIBIDUVVO OVDALGO SÁMEGIELALAŠ GEAIDNOGALBA CEGGEJUVVO ?
Sametinget får mange henvendelser om bruk av samiske stedsnavn .	Ovdalgo lea vejolaš galbet sámegielalaš báikenamain , de báikenamma ferte leat
Etter hvert som	Deaivvadanbáikkit
FASTSATT ET SAMISK STEDSNAVN ?	Guovddášbáikenammaregistarii .
Stedsnavntjenesten sender saken videre til kommunen til høring .	Dakkár gal- Mánát ja nuorat dárbbašit sámástit skuvlla maŋŋáge .
Kommunen sørger for at alle som har høringsrett får uttale seg , og sender den tilbake til stednavntjenesten for endelig tilråding .	Báikkálaš deaivvadanbáikkit leat dehálaččat movttiidahttin dihtii olbmuid sosiála , kultuvrralaš ja sámegielalaš ovttastallamiidda .
Stednavntjenesten sender saken til vedtaksorganet som fatter vedtak . Vedtaksorganet sender vedtaket til kommunen , som kunngjør vedtaket ( § 7 ) .	Gielddain lea ovddasvástádus lágidit báikkálaš joregiid ja deaivvadansajiid , muhto maiddái eaktodáhtolaš organisašuvnnatge dahket ollu buori barggu dan dáfus .
Vedtaksorganet sender også vedtaket til stedsnavntjenesten , andre offentlige organ som skal bruke navnet i tjenesten , og til	Eanaš báikkiin lea dárbbašlaš siskkáldas struktuvra go sávaldat lea álggahit doaimmaid mat buoridit sámegiela geavaheami .
Tiltak 60 .	ben ii sorjá sámegiela hálddašanguovllus .
Samiskspråklige møteplasser for barn og ungdom For å få løftet fram ” språk-arena-prosjekter ” vil Barne- og likestillingsdepartementet og Arbeids- og inkluderingsdepartementet i samarbeid med Sametinget arrangere en konferanse om språkarenaer på kultur- og fritidsområdet .	Proseassa dábálaččat álgá go gielddat , organisašuvnnat dahje oktagasat váldet oktavuođa galbeneiseváldái . Galbeneiseváldi gulaskuddá Stáhta kártalágádusain leago árvaluvvon báikenamma dohkálaš , ovdalgo galbá diŋgojuvvo ja ceggejuvvo dábálaš vuogi mielde .
Det vil bli satt søkelys på hvordan lokale ressurser og tiltak kan brukes for å etablere møteplasser for barn og ungdom der de kan kombinere fritidsinteresser og engasjement med å praktisere samisk språk .	Dábálaš báikenammagalbba ceggengoluid gokčá Stáhta geaidnolágádus , go galba ceggejuvvo riikkageainnu gurrii , muhto galbengoluid gokčet fylkkagielda ja gielda go lea sáhka fylkkageainnus ja gielddageainnus .
Ansvarlig : Barne- og likestillingsdepartementet i samarbeid med berørte departementer Tidsperspektiv : 2009-2012	Sámi báikenamaid nammakonsuleanttat Báikenammalága § 11 addá Sámediggá válddi nammadit sámi báikenammakonsuleanttaid .
Møteplasser Barn og ungdom har behov for å praktisere samisk språk på fritiden .	Sámediggi oažžu ollu jearaldagaid sámegielalaš báikenamaid geavaheami birra .
Møteplasser lokalt er viktig for å stimulere sosial , kulturell og samiskspråklig aktivitet .	Sámedikki nammabálvalusa bargu báikenamaiguin siskkilda vuos ja ovddimusat rávvemušaid báikenamaid čállimis .
De aller fleste steder har nødvendig infrastruktur dersom en ønsker å etablere aktiviteter som fremmer bruk av samisk språk .	Dađistaga go sámegiella lea váldojuvvon eambbo ja eambbo atnui almmolaš oktavuođain , de báikenamaid ohcaleapmi lea lassánan .
FRIFONDORDNINGEN er rettet mot barn og unge , og formålet er å stimulere til kulturaktiviteter på lokalt nivå .	FRIDDJAFOANDAORTNET lea mánáid ja nuoraid várás , ja galgá sin movttiidahttit searvat báikkálaš kulturdoaimmaide .
Fordelingen av midlene skjer gjennom tre paraplyorganisasjoner : Landsrådet for Norges barne- og ungdomsorganisasjoner .	Ruđaid juogadit golbma bajimuš organisašuvnna : Norgga mánáid ja nuoraid organisašuvnnaid riikkaráđđi , Norgga musihkkaráđđi ja Norgga teáhterráđđi .
Barne- og ungdomsorganisasjoner og grupper som er mer løst organiserte kan søke om støtte til aktiviteter for barn og unge gjennom Frifond .	Mánáid ja nuoraid organisašuvnnat ja joavkkut mat eai leat nu čavga organiserejuvvon , sáhttet Friddjafoandda bokte ohcat doarjaga mánáid ja nuoraid doaimmaide .
NUORAID SIIDA Várdobáiki samisk senter arrangerer aktiviteter for samisk ungdom i det markasamiske området – Nuoraid Siida .	NUORAID SIIDA Várdobáiki sámi guovddáš lágida márkosámi guovllus sámi nuoraide doaimmaid – Nuoraid Siida .
Dette er et sted hvor samisk ungdom kan treffes .	Dat lea dakkár báiki mas sámi nuorat sáhttet deaivvadit .
Målet er å tilby samisk ungdom aktiviteter som de er opptatt av , og samtidig gi et positivt forhold til bevaring og utvikling av samisk språk og kultur .	Áigumuš lea fállat sámi nuoraide doaimmaid main sii beroštit , ja seammás sidjiide oahpahit beroštit sámegiela ja sámi kultuvrra seailluheamis ja ovddideamis .
Nuoraid siida tilbyr også duodjikurs i nært samarbeid med Skånland videregående skole .	Nuoraid siida fállá maid duodjekurssaid , ja dakko das lea lagaš ovttasbargu Skániid joatkkaskuvllain .
Internett Gjennom framveksten av internett har det oppstått nye arenaer og muligheter for minoritetsspråk . Tekster , lydklipp , videoklipp og nettbaserte læringsverktøy på samisk ( og andre minoritetsspråk ) blir lettere tilgjengelig .	Čalmmustahttit áigot mo báikkálaš searaid ja doaibmabijuid lea vejolaš geavahit ráhkadan dihtii mánáid ja nuoraid deaivvadanbáikkiid main sii sáhttet ovttastahttit astoberoštumiid ja beroštumi geavahit sámegiela .
Gjennom internett kan man lære seg nye språk når som helst og hvor som helst .	Interneahtas lea vejolaš oahppat ođđa gielaid vaikko goas ja gos .
Gjennom prosjektet Wikipedia finner man i dag internettbaserte leksikon på en rekke minoritetsspråk .	Wikipedia nammasaš proševttas lea odne vejolaš gávdnat neahttadiehtogirjji máŋgga unnitlohkogillii .
Denne tjenesten er basert på bidrag fra frivillige bidragsytere .	Dán bálvalusa dahket eaktodáhtolaš olbmot vejolažžan .
Den populære tjenesten Facebook finnes i dag på for eksempel minoritetsspråket walisisk .	Ollu geavahuvvon bálvalus Facebook lea odne omd. dakkár unnitlohkogillii go walisalaš gillii .
I tillegg finnes det en rekke ordbøker på minoritetsspråk gjennom prosjektet Wiktionary .	Lassin vel leat arvat unnitlohkogielaid sátnegirjjit olámuttos Wiktionary nammasaš prošeavttas .
Dette er et sideprosjekt av Wikipedia hvor ordlister utformes ved hjelp av frivillige bidragsytere .	Dat lea Wikipedia oalgeprošeakta , mas sátnelisttut ráhkaduvvojit eaktodáhtolaččaid bargovehkiin .
Felles for disse tjenestene er at disse i stor grad er brukerstyrt .	Dáidda bálvalusaide lea dat oktasaš ahte geavaheaddjit dat ieža daid stivrejit .
Det er ikke ønskelig at staten spiller en aktiv rolle når det gjelder innholdet på internett .	Sávahahtti ii leat ahte stáhtas galgá leat aktiiva rolla interneahta sisdoalu hárrái .
Samiskspråklige brukere bør være bevisst de mulighetene internett og de ulike tjenestene har for utvikling av samiske språk .	Sámegielalaš geavaheaddjit berrejit leat diđolaččat interneahta ja dan iešguđetlágan bálvalusaid vejolašvuođaid hárrái , go sáhka lea sámegielaid ovddideamis .
Videre kan brukerne aktivt bidra for å øke tilgangen på samiske tekster på de ulike internettjenestene .	Dasto geavaheaddjit galget aktiivvalaččat bargat veahkkin vai sámegielalaš teavsttaid lohku stuorru sierranas interneahttabálvalusain .
Internettbaserte språkarenaer kan være viktige arenaer for kommunikasjon – arenaer barn og unge kjenner seg hjemme i og daglig benytter seg av ,	YOUTUBE LEA JULEVSÁMEGIELA geahččalanprošeakta mas háliidus lea neahttavideosáddagiiguin ja ollu olbmuid searvamiin ráhkadit eahpeformála ja interaktiiva jorega julevsámegielalaččaid várás .
hvor de kan kommunisere på samisk , og dermed selv aktivt bruke språket .	Interneahta šaddama ja viidáneami geažil leat ođđa joregat ja vejolašvuođat ihtán unnitlohko-
På mange nettsteder kan man blogge , chatte og sende inn spørsmål og kommentarer på samisk .	Ollu neahttabáikkiin olbmot sáhttet blogget , čáhttet ja sáddet jearaldagaid nuppiide ja komeanttaidege sámegillii .
Nordland fylkeskommune har gjennom flere år tatt et stort ansvar for offentlig informasjon på samisk rettet mot ungdom .	Nordlándda fylkkasuohkan lea máŋga jagi atnán stuorra ovddasvástádusa almmolaš diehtojuohkimis sámegillii nuoraide .
www.infonuorra.no er en informasjonstjeneste for samisk ungdom .	www.infonuorra.no lea diehtojuohkinbálvalus sámi nuoraide .
Sametinget , Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Barneog likestillingsdepartementet har bidratt med økonomisk støtte siden Infonuorra ble etablert i 2004 .	Sámediggi , Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ja Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta leat guhtege juolludan ruđalaš veahki dan rájis go Infonuorra vuođđuduvvui jagi 2004 .
Nordland fylkeskommune , fylkesbiblioteket driver også nettstedet www.skrivebua.no .	Nordlándda fylkkasuohkan , fylkkagirjerádju jođiha neahttabáikki man namm lea www.skrivebua .
Nettstedet gir barn og ungdom mellom 10 og 20 år muligheter til å sende inn egne tekster .	Neahttabáiki addá mánáide ja nuoraide geaid agit leat 10 jagis 20 jahkái , vejolašvuođaid sáddet neahttabáikái iežaset teavsttaid .
På siden er også Den samiske skrivebua etablert .	Dan siidui lea maid biddjojuvvon Den samiske skrivebua .
Nordland fylkeskommune driver med tilskudd fra Helsedirektoratet også spørresiden “ Klara Klok ” , www.klara-klok.no .	Nordlándda fylkkasuohkan jođiha Dearvvasvuođadirektoráhta addin doarjagiin maiddái jearaldatsiiddu man namma lea “ Klara Klok ” , www.klara-klok.no .
Nettstedets tjenester er på både norsk og samisk .	Dan neahttabáikki bálvalusat leat sihke dárogillii ja sámegillii .
www.diggi.no .	www.diggi.no .
er et nettsted for unge mennesker som ønsker å lære mer om Sametinget og samepolitikk .	lea neahttabáiki nuoraide guđet háliidit eambbo oahppat Sámedikki ja sámepolitihka birra .
Media NRK Sámi Radios nyhetstilbud på radio inkluderer to sendinger på lulesamisk og to sendinger på sørsamisk i uken .	Deháleamos ulbmiljoavku leat nuorat guđet leat jienastanagi birrasiin , ja earátge geat dárbbašit vuođđodieđuid politihkalaš vuogádaga birra .
Fjernsynsinnslagene fra Snåsa og Tysfjord lages på henholdsvis sør- og lulesamisk .	tv-sáddagat ráhkaduvvojit oarjilsámegillii ja julevsámegillii .
De to samiske dialektene vil dermed være på lufta ukentlig i riksdekkende tv på NRK .	Dán guovtti suopmana lea dainna lágiin dál vejolaš gullat vahkkosaččat riikkaviidosaš sáddagiin mat leat NRK 1 tv-kanálas .
1. NRK har startet opp fjernsynssendinger for samisk ungdom , kalt Izu .	NRK lea sáddegoahtán tv-sáddagiid sámi nuoraide , ja daid sáddagiid namma lea Izu .
NRK Sámi Radio sender 5 programmer i 2008 , og planlegger 10 nye programmer i løpet av 2009 .	NRK . Sámi Radio sáddii 5 prográmma jagi 2008 , ja pláne sáddet 10 ođđa prográmma jagi 2009 .
varer i 20 minutter .	Nuoraidprográmmaid sádde NRK3 , ja dat bistet 20 minuhta .
Izu er et samisk ungdomskonsept som allerede består av radiosendinger og en egen nettside .	Izu lea sámi nuoraid konseapta masa dál jo gullet radio-sáddagat ja sierra neahttasiidu .
Sametinget har imidlertid pekt på at det ikke er alle i samiske områder som får inn NRK .	Sámediggi lea jo čujuhan dasa ahte eai buohkat sámi guovlluin sáhte geahččat NRK3-sáddagiid .
3. Sametinget mener også at dagens tilbud innenfor media ikke er tilfredsstillende for sør- og lulesamisk .	Sámediggi oaivvilda maid ahte otnáš mediafálaldagat oarjilsámegillii ja julevsámegillii eai leat dohkálaččat .
Nord-Salten avis har i dag lulesamiske avissider .	Nord-Salten avis nammasaš aviissas leat odne julevsámegielalaš siiddut .
Ved siden av at den lulesamiske befolkningen kan lese nyheter på eget språk , er det også viktig at samisk språk og tilstedeværelse i lokalsamfunnet synliggjøres i lokalavisen .	Lassin dasa ahte julevsámi álbmot beassá lohkat ođđasiid iežas gillii , de lea dehálaš ahte sámegiella báikegottiid giellan oidno báikkálaš aviissas .
YOUTUBE PÅ .	Doaibmabidju 61 .
LULESAMISK er et prøveprosjekt der man gjennom videosendinger på internett og høy brukerdeltakelse ønsker å skape en uformell og interaktiv arena for det lulesamiske språket .	Sámegielalaš aviissat – eambbo julevsámegillii ja oarjilsámegillii Sámegielalaš aviissain lea dehálaš rolla mii guoská sámegielaid seailluheapmái ja bisuheapmái , ee. oahpponeavvun skuvllaide .
Det skal gjennomføres et prøveprosjekt med ukentlige web-TV-sendinger fra og med september 2009 .	Sámi Radio ođasfálaldagat radios siskkildit guokte julevsámegielalaš sáddaga ja guokte oarjilsámegielalaš sáddaga vahkkui .
Samiske aviser – økt bruk av lulesamisk og sørsamisk Samiskspråklige aviser spiller en viktig rolle i bevaring og utvikling av de samiske språkene , bl.a. som læremiddel i skolen .	Jagi 2007 nannejuvvojedje báikkálaš kontuvrrat mat leat Divttasvuonas ja Snoasas goabbáge ovttain journalistavirggiin , ja dan geažil leat sámegielalaš ođassáddagat radios ja tvs riggon sisdoalu ja geográfalaš viidodaga dáfus .
Pressestøtten til de samiske avisene , som tildeles over kap 335 post 75 på Kultur- og kirkedepartementets budsjett , skal bl.a. kompensere for ekstrakostnadene knyttet til avispublisering på samisk .	Preassadoarjja sámegielalaš aviiissaide , mii juhkkojuvvo Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahta kapihttala 335 poasttas 75 , galgá ee. buhttet sámegielalaš aviissaid almmuheami liigegoluid .
62 økt med 5 mill. kroner i 2008 og ytterligere 3 mill. kroner i 2009 .	Doarjja stuorruduvvui viđain milj. ruvnnuin jagi 2008 ja golmmain milj. ruvnnuin jagi 2009 .
Forskriftene for tildeling av pressestøtten til de samiske avisene ble endret i 2008 .	Láhkaásahusat mat mearridit mo preassadoarjagat galget juhkkojuvvot sámi aviissaide , nuppástuhttojuvvojedje jagi 2008 .
Endringene innebar bl.a. at en noe større del av tilskuddet fordeles som såkalt “ variabelt tilskudd ” som utelukkende går til samiskspråklige aviser .	Nuppástusat mearkkašedje ee. ahte stuorábuš oassi doarjagiin juogaduvvojit nugohčoduvvon “ rievddaldeaddji doarjjan ” mat aivvestassii leat sámegielalaš aviissaid várás .
I denne sammenheng vil departementet også vurdere behovet for ordninger med tilskudd til etablering av avistilbud på samiske språk .	Dan oktavuođas departemeanta áigu maid árvvoštallat dárbbašuvvojitgo ortnegat main leat doarjagat eambbo sámegielalaš aviisafálaldagaid vuođđudeapmái .
Ansvarlig : Kultur- og kirkedepartementet Tidsperspektiv : 2009	Ovddasvástádus : Kultur- ja girkodepartemeanta Áigodat : 2009
Tiltak 62 .	Doaibmabidju 62 .
Avisa Snåsningen : Avissider på sørsamisk Snåsa kommune er fra 2008 med i forvaltningsområdet for samisk språk .	Snåsningen nammasaš aviisa : Oarjilsámegelalaš aviisasiiddut Snoasa suohkan lea jagi 2008 rájis leamaš mielde Sámegiela hálddašanguovllus .
Kommunen har i den forbindelse etablert prosjektet ” Gielem Nastedh ” .	Suohkan lea dan oktavuođas álggahan prošeavtta “ Gielem Nastedh ” .
Prosjektets hovedmål er å synliggjøre og vitalisere sørsamisk språk og kultur , og fremme tospråklighet i Snåsa og Nord-Trøndelag .	Prošeavtta váldoulbmil lea čalmmustahttit ja ealáskahttit oarjilsámi giela ja kultuvrra , ja ovddidit guovttegielalašvuođa Snoasas ja Davvi-Trøndelágas .
Dette innebærer mål om aktiv og utvidet bruk av sørsamisk språk , og økt bruk av sørsamisk i offentlig sammenheng .	Dát mearkkaša ahte ulbmil lea aktiiva ja viiddiduvvon oarjilsámegiela geavaheapmi , ja eambbo oarjilsámegiela geavaheapmi almmolaš oktavuođain .
I en første fase vil media være av stor betydning for informasjon om Snåsa som en tospråklig kommune .	Álggus mediat šaddet leat dehálaččat diehtojuohkima dáfus das ahte Snoasa lea guovttegielalaš suohkan .
Erfaringer fra nordsamiske områder viser at aviser er av stor betydning for språkopplæringen .	Davvisámi guovlluid vásáhusat čájehit ahte aviissat leat dehálaččat giellaoahpahusas .
Økt synliggjøring av språk og kulturuttrykk i det offentlige rom vil kunne lede til økt bruk av sørsamisk språk , og et arbeid med holdninger og bevisstgjøring i forhold til samisk språk og kultur .	DAKKÁR FILMMAT GO GUOVDAGEAINNU stuibmi ja Ofelaš ( maid guktuid lea Nils Gaup regiijen ) oahpistit olbmuid sámi historjái ja árbevirolaš kultuvrii , ja dat mearkkašit ollu go
Avisa Snåsningen vil fra sommeren 2009 sette i gang et prosjekt med avissider på sørsamisk og mer stoff om sørsamiske forhold .	Snåsningen aviisa álggaha geasset 2009 prošeavtta mii mearkkaša ahte oarjilsámegielalaš aviisasiiddut ja eambbo čállosat oarjilsámi dili birra prentejuvvojit .
at avisen kan motta støtte over pressestøtten til samiske aviser fra 2010 .	Dat sáhttá šaddat vuođđun dasa ahte aviisa oažžu sámi aviissaid preassadoarjaga jagi 2010 rájis .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet støtter prosjektet i 2009 .	Bargoja searvadahttindepartemeanta doarju prošeavtta jagi 2009 .
Ansvarlig : Arbeids- og inkluderingsdepartementet Tidsperspektiv : 2009	Ovddasvástádus : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Áigodat : 2009
Tiltak 63 .	Doaibmabidju 63 .
Sørsamisk mediesenter Sametinget vil igangsette et prosjekt for å kartlegge hvilke muligheter som fins for utvikling av medietilbud i sørsamisk .	Oarjilsámi mediaguovddáš Sámediggi áigu álggahit prošeavtta kárten dihtii makkár vejolašvuođat leat ráhkadit oarjilsámegielalaš mediafálaldagaid .
Ansvarlig : Sametinget Tidsperspektiv : 2009	Ovddasvástádus : Sámediggi Áigodat : 2009
Kultur – film , teater , litteratur , bibliotek Film Den norske filmpolitikken skal bidra til å bevare og videreutvikle den samiske kulturen .	Kultuvra – filbma , teáhter , girjjálašvuohta , girjerádju Filbma Norgga filbmapolitihkka galgá leat veahkkin seailluheamen ja ovddideamen sámi kultuvrra .
Statlig støtte til filmproduksjon er et viktig virkemiddel for å sikre at publikum får et godt tilbud av filmer på eget språk , forankret i egen kultur .	Stáhtalaš doarjagat filbmabuvttadeapmái leat dehálaš váikkuhangaskaoamit mat sihkkarastet ahte olbmuide fállojuvvojit buorit filmmat sin iežaset gillii , ja filmmat maid vuođđu lea geahčadeaddjiid iežaset kultuvra .
Dette gjelder i like stor grad for samisk film som for norsk .	Nu lea sámi filmmaid hárrái , nugo dáru filmmaidge hárrái .
I tillegg til å bidra til utvikling og produksjon av samisk film , er formidling av samisk film og innsatsen overfor barn og unge prioriterte områder .	Vuoruhuvvon suorggit , lassin sámi filmmaid ovdabargui ja buvttadeapmái , leat maiddái mánáid ja nuoraid filmmaid ráhkadeapmi ja sámi filmmaid gaskkusteapmi .
FILMER SOM KAUTOKEINOOPPRØRET og Veiviseren ( begge regissert av Nils Gaup ) gir	Áigumuš lea álggahit riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáža Guovdageidnui .
Det foreligger planer om å opprette et internasjonalt samisk filmsenter i Kautokeino .	čalmmustahttet sámegiela . Filmmaid leat ollugat Norggas ja olgoriikkas geahččan .
Regjeringen ser positivt på opprettelsen av et slikt filmsenter , som vil kunne bidra til en ytterligere satsing på samisk film .	buorrin ahte dakkár filbmaguovddáš vuođđuduvvo , mii sáhttá buoridit ain eambbo sámi filbmabuvttadeami .
For at det samiske folk selv skal kunne styre kulturpolitikken i det samiske samfunnet er forvaltningen av ordninger for samisk teater , litteratur , forlag og bibliotek lagt til Sametinget .	Vai sámi álbmot ieš sáhttá hálddašit kulturpolitihka sámi servodagas , de Sámediggái lea biddjojuvvon sámi teáhtera , girjjálašvuođa , girjelágádusaid ja girjeráju ortnegiid hálddašeapmi .
Teater Beaivváš Sámi Teáhter er en nasjonal institusjon som gjennom et bredt teatertilbud først og fremst tjener et samisk publikum i Norge , men turnerer også i de samiske områdene i nabolandene .	Teáhter Beaivváš Sámi Teáhter lea riikkalaš institušuvdna mii viiddis teáhterfálaldagaiguin vuos ja ovddimusat bálvala sámi álbmoga Norggas , muhto mii maiddái johtá ránnjáriikkaid sámi guovlluinge .
Teateret er den eneste profesjonelle institusjonen i Norge med samisk som scenespråk .	Teáhter lea áidna fitnolaš ásahus Norggas mas sámegiella lea lávdegiellan .
Det forvaltningmessige ansvaret for Beaivváš Sámi Teáhter er Sametingets ansvar gjennom forvaltning av rammetilskudd fra Kultur- og kirkedepartementet .	Hálddahuslaš ovddasvástádus Beaivváš Sámi Teáhteris lea Sámedikkis , go dat hálddaša Kultur- ja girkodepartemeantta rápmadoarjagiid .
De etablerte samiske teatrene har en viktig funksjon når det gjelder samisk språk .	Vuođđuduvvon sámi teáhteriin lea dehálaš doaibma sámegiela geavaheami dáfus .
Teatrene er arenaer for bruk og synliggjøring av samisk språk .	Teáhterat leat sámegiela geavaheami ja oidnosii buktima joregat .
Mange klassiske teaterstykker – som for eksempel Hamlet oversettes til samisk , og det produseres mange nye teaterstykker på samisk .	Máŋga klasihkalaš teáhterčájálmasa – nugo Hamlet – jorgaluvvojit sámegillii , ja ollu ođđa sámegielalaš čájálmasat buvttaduvvojit .
Amatørteatervirksomhet , særlig for og med samiske barn og unge , bidrar til flere arenaer for barns og unges bruk av samisk språk .	Eahpefitnolaš teáhterdoaimmat , erenoamážit dat maidda mánát ja nuorat servet mánáid ja nuoraid várás , lasihit mánáid ja nuoraid sámegielalaš joregiid logu .
Åarjelhsaemien Teatere / Sydsamisk teater er viktig i styrkingen av sørsamisk kultur , språk , identitet og selvfølelse .	Åarjelhsaemien Teatere / Sydsamisk teáhter lea dehálaš oarjilsámi kultuvrra , giela , ihčodaga ja iešdovddu nannemii .
Teateret har fra og med 2006 fått fast driftstilskudd over Sametingets budsjett .	Teáhter lea jagi 2006 rájis ožžon bissovaš doarjaga Sámedikki bušeahtas .
Det arbeides for at teateret skal sikres ytterligere støtte til sin virksomhet gjennom samarbeidsavtalen med fylkeskommunene i det sørsamiske området .	Bargu lea jođus mii galggašii sihkkarastit teáhterii lasi doarjaga Sámedikki ja oarjilsámi guovlluid fylkkasuohkaniid ovttasbargosoahpamušain .
innblikk i samisk historie og tradisjonell samisk kultur og har stor betydning for å synliggjøre samisk språk .	Girjerádju Ulbmilin , sihke norgalaš eiseválddiin ja Sámedikkis , lea sihkkarastit buriid girjerádjofálaldagaid sámi álbmogii .
I dag er det Sametinget som har det overordnede ansvaret for a styrke og utvikle bibliotektilbudet til den samiske befolkningen , mens norske myndigheter har ansvaret for at en innenfor rammen av en helhetlig nasjonal bibliotek-	Odne Sámedikkis lea bajimuš ovddasvástádus nannet ja viiddidit girjerádjofálaldagaid sámi álbmogii , ja norgalaš eiseválddiid ovddasvástádus gis lea ollislaš riikkalaš girjerádjopolitihka rámaid siskkobealde sihkkarastit buriid girjerádjofálaldagaid buot álbmotjoavkkuide .
Kultur- og kirkedepartementet vil legge fram en stortingsmelding om bibliotek i 2009 .	stuorradiggedieđáhusa girjerájuid birra jagi 2009 .
Departementet vil , i samarbeid med Sametinget , vurdere samiske bibliotekspørsmål i arbeidet med meldingen .	Departemeanta áigu ovttasráđiid Sámedikkiin árvvoštallat sámi girjerádjoáššiid dieđáhusa barggu oktavuođas .
Litteratur Støtte til samiskspråklig litteratur gis fra Sametinget .	Girjjálašvuohta Sámediggi juolluda doarjagiid sámegielalaš girjjálašvuhtii .
Programmet åpnet med et seminar om samisk språk , teknologi og revitalisering på Tromsø bibliotek .	Sámediggi hálddaša sierra doarjjaortnega girjelágádusaid várás mat eanaš almmuhit girjjiid sámegillii .
Under uken ble det også arrangert halvtimeslange drop-in kurs i samisk språk ved biblioteket .	Dat lea lassin daid várrejuvvon ruđaide mat leat girjjálašvuođa várás dan doarjjaortnegis mii lea sámi girjjálašvuođa ovddideami várás .
Tiltak 64 .	Doaibmabidju 64 .
I kunstneravtalen mellom Sametinget og Samisk kunstnerforbund for 2009 ble det enighet mellom partene å nedsette en arbeidsgruppe på tre medlemmer som skal se på ordning som sikrer tilgang på utgitt samisk skjønnlitteratur og musikk / joik .	Sámedikki ja Sámiid dáiddačehpiid searvvi gaskasaš dáiddársoahpamušas jahkái 2009 , leat áššeoasehasat lihtodan vuođđudit golmmaolbmo bargojoavkku , mii galgá geahčadit ortnega mii sihkkarastá álbmogii sámi čáppagirjjálašvuođa ja musihka / juigosiid buvttadeami ja fidnema .
Arbeidsgruppen sammensettes med to medlemmer fra kunstnerorganisasjonene og en fra Sametinget .	Bargojoavkkus galget leat dáiddárorganisašuvnnain guovttis ja Sámedikki okta lahttu .
Sametinget har igangsatt arbeid med utredning av en innkjøpsordning for samisk skjønnlitteratur og musikk / joik .	Sámediggi lea álgán čielggadit sámi čáppagirjjálašvuođa ja musihka / juigosiid oastinortnega .
Ansvarlig : Sametinget Tidsperspektiv : Utredningen skal være ferdig i løpet av 2009	Ovddasvástádus : Sámediggi Áigodat : Čielggadeapmi galgá gárvánit jagi 2009 .
Utviklingen av de samiske språkene som skriftspråk er av forholdsvis ny dato .	Sámegiella lea vuos ja ovddimusat ovdánan giellan njálmmálaččat buolvvas bulvii .
For at de samiske språkene skal kunne brukes på stadig flere språkdomener både som skriftlig og muntlig språk er det nødvendig for å utvikle terminologi på nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk .	Vai sámegielat sáhttet geavahuvvot dađistaga eanet áššiid birra sihke čálalaččat ja njálmmálaččat , de lea dárbu ráhkadahttit terminologiijaid davvisámegillii , julevsámegillii ja oarjilsámegillii .
Forskning på de samiske språkene er viktig som grunnlag for den videre utviklingen av språkene .	heapmi buolvvas bulvii mealgadii lea sirdašuvvan mánáidgárddiide ja vuođđo- ja joatkkaskuvllaide .
Det er store variasjoner mellom de forskjellige samiske lokalsamfunnene og de forskjellige samiske områder når det gjelder i hvor stor grad samisk er en del av hverdagens samhandlings- og kommunikasjonsspråk .	Dat buktá áigái nuppástuvvan rápmaeavttuid sámegielaid ovdáneapmái , sihke oktagasaide , sámi báikegottiide ja oppa sámi servodahkii . Dárbu lea oažžut buoret systemáhtalaš dieđuid dáid gielaid ovdánanproseassaid birra vai mii áddet sámegielaid boahtteáigásaš ovdánaneavttuid .
Det er viktig å få mer kunnskap om hvordan faktorer som andel samisk befolkning , spredt samisk bosetning , lokale holdninger og kulturell og språklig minoritetssituasjon gir forskjellige forutsetninger for den samisk språklige utviklingen i de forskjellige samiske områdene .	Dehálaš lea diehtit eambbo das mo dakkár áššit go sámegielalaš olbmuid lohku earáid ektui , biđgolas ássan , báikkálaš miellaguottut ja kultuvrralaš ja gielalaš unnitlohkodilli doibmet sierranas eaktun sámegiela ovdáneapmái guđege sámi guovllus .
Spesielt er det viktig å få et mer nyansert bilde av de samiske språkenes stilling og vilkår for utvikling i sjø- og markasamiske områder og lule- og sørsamiske områder .	Erenoamážit lea dehálaš oažžut čielgasat gova daid gielaid dilis ja ovdánanvejolašvuođain mat leat mearrasámi ja márkosámi guovlluin , ja julevsámi ja oarjilsámi guovlluin .
Mange ordninger og tiltak er etablert for å styrke den samiskspråklige utviklingen .	Ollu ortnegat ja doaibmabijut leat álggahuvvon nannen dihtii sámegielaid ovdáneami .
Slik kunnskap vil gi et viktig grunnlag for det videre arbeidet med de samiske språkene .	Máŋgga guovllus main sámegiella lea mannan maŋás , lea odne nu ahte gielaid oahpa-
I mange områder der samisk språk har vært på retur er den kontinuerlige språklige reproduksjonen fra generasjon til generasjon langt på vei overtatt av barnehagen og opplæring i samisk på grunn- og videregående skole .	Go sámi servodagas ovdáneapmi lea viidát mannamin árbevirolaš bargguin ođđaáigásabbo fitnuide , de jávket geavahusas ollu árbevirolaš sánit ja namahusat mat gullet vuođđoealáhusaide , ja máhttuge daid birra .
Dette skaper endrede rammebetingelser for den samiske språkutviklingen , både for enkeltmennesket , for de samiske lokalsamfunnene og for det samiske samfunnet som helhet .	Dánnego giellamolsun sámegielas dárogillii lea máŋgga guovllus joavdan hui guhkás , de leat nuortalašgiela ja bihtánsámegiela ja earáge sámi suopmaniid beaivválaš geavaheapmi mealgadii jávkan .
Det er behov for en større systematisk kunnskap om disse språklige utviklingsprosessene for å forstå betingelsene for utviklingen av de samiske språkene i fremtiden .	Dát sámi gielat ja suopmanat leat sámi šláddjiivuođas dehálaš oassi , ja danne lea dehálaš daid birra seailluhit dieđuid .
Samtidig som utviklingen i det samiske samfunnet i stor grad går fra tradisjonelle yrker til mer moderne yrker forsvinner bruken av og kunnskapen om mange tradisjonelle ord og betegnelser knyttet til primærnæringene .	Sámediggi čujuha dasa ahte ain lea dárbu doarjut dábálaš vuođđodutkama sámegielaid birra , sihke gielladiliid , girjjálašvuođa ja eará fáttáid birra – namalassii davvisámegielas , julevsámegielas ja oarjilsámegielas .
Det er viktig at disse dokumenteres	Duoid nuppiid sámegielaid maid lea dárbu nu dutkat .
Utvikling av systematisk kunnskap om de samiske språkene vil komme språkutviklingen til gode på alle områder .	Jos čohkkejuvvojit systemáhtalaš dieđut sámegielaid birra , de dat šattašii ávkin buot surggiid giellaovddideapmái .
Videre er Sametinget opptatt av at det må satses målrettet på rekruttering av samisktalende forskere , styrking av samisk som vitenskapsspråk og terminologiutvikling innen ulike fagområder .	Sámediggi berošta das maid , ahte ulbmálaččat rekruhttejuvvojit sámegielalaš dutkit , ja ahte dainna lágiin sámegiella nanusmuvvá dieđagiellan ja oažžu terminologiijaid sierranas fágasurggiide .
Sametinget foreslår at det opprettes et eget forskningsprogram for samiskspråklig forskning .	Sámediggi árvala ahte galgá álggahuvvot sierra dutkanprográmma sámegielaid dutkama várás .
Forskningsrådets Program for samisk forskning I løp i perioden 2001-2005 .	Dutkanráđi Program for samisk forskning I nammasaš prográmma bisttii áigodaga 2001-2005 .
Fra 2007 er det igangsatt et nytt forskningsprogram – Program for samisk forskning II .	Jagi 2007 rájis lea ođđa dutkanprográmma álggahuvvon – Program for samisk forskning II .
Programmets virketid er fra 2007-2017 .	Prográmma áigodat lea 2007-2017 .
Bygge opp forskningskompetanse på sørsamisk og lulesamisk språk Det finnes i dag lite systematisert forskning på sørsamisk og lulesamisk språk .	Prográmmas deattuhuvvo sámegielaid birra ee. ahte dehálaš lea movttiidahttit olbmuid geavahit sámegiela dutkamis ja dainna lágiin leat mielde huksemin sámegielalaš dieđaárbevieru .
språkene vil være et viktig grunnlag for det videre arbeidet med å styrke og utvikle sørsamisk og lulesamisk språk .	Dasto celkojuvvo ahte oarjilsámegiella , julevsámegiella ja nuortalašgiella leat unna gielažat ja áitojuvvon dilis .
Det er på denne bakgrunn behov for å bygge opp forskningskompetanse i sørsamisk og lulesamisk språk .	Deattuhuvvo ahte prográmma erenoamážit hástala álggahit dakkár prošeavttaid mat sáhttet čuvget ja nannet sámi unnitlohkogielaid dili .
Ansvarlig : Arbeids- og inkluderingsdepartementet Tidsperspektiv : Igangsetting 2009	Ovddasvástádus : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Áigodat : Álggaheapmi 2009
Tiltak 66 .	Doaibmabidju 66 .
Forsknings- og fag / ressurssenter Samisk parlamentarisk råd har utarbeidet forslag til ny organisering av samisk språkarbeid innenfor sametingenes ansvarsområde .	Dutkan- ja fága / resursaguovddáš Sámi parlamentáralaš ráđđi áigu ráhkadahttit árvalusa das mo ođđasis organiseret sámi giellabargguid sámedikkiid ovddasvástádussurggiin .
En av anbefalingene er at det opprettes et felles samisk forsknings- , fagog ressurssenter for samisk språk .	Árvalusain lea okta dat , ahte galgá huksejuvvot oktasaš dutkan- , fága- ja resursaguovddáš sámegielaid várás .
Arbeidsoppgavene for dette organet vil blant annet være språkforskning , språkrøkt , språkutvikling , terminologiarbeid , normering , navnetjeneste , stedsnavn og informasjon om samiske språkfaglige spørsmål .	Dán orgána barggut šaddet ee. leat gielladutkamat , gielladikšun , giellaovddideapmi , terminologiijabargu , normeremat , nammabálvalus , báikenamat ja diehtojuohkin sámi giellafágalaš áššiin .
Etter Sametingets syn hadde det ideelle vært å samle det samiske språkfaglige arbeidet under ett forsknings- og fag / resurssenter .	Sámedikki oaidnu lea ahte buoremus livččii čohkket sámi giellafágalaš barggu ovtta dutkan- ja fága / resursaguovddážii .
Siden det samiske språkarbeidet foregår i de ulike landene , vil ett felles ” allsamisk ” ressurssenter gjøre at det samiske språkfagarbeidet står faglig sterkere .	Dainnago sámi giellabarggut čađahuvvojit sierranas riikkain , de oktasaš “ buotsámi ” resursaguovddáš nannešii sámi giellafágalaš barggu .
Sametinget i Finland jobber nå i samarbeid med Sametinget i Norge og Sverige om en søknad til et forprosjekt som omhandler forsknings- og fagresurssenteret .	Systemáhtalaš máhttohuksen ja dutkan dáin gielain leat dehálaš vuođđu joatkevaš bargui mii galgá nannet ja ovddidit oarjilsámegiela ja julevsámegiela .
Ansvarlig : Sametinget Tidsperspektiv : 2009	Ovddasvástádus : Sámediggi Áigodat : 2009
Samisk statistikk Publikasjonen Samisk statistikk 2008 fra Statistisk sentralbyrå inneholder statistikk med relevans for samiske samfunnsforhold i Norge .	Sámi statistihkka Girji Samisk statistikk 2008 maid Statistihkalaš guovddášdoaimmahat lea almmuhan , siskkilda statistihkaid mat čájehit sámi servodatdilálašvuođaid Norggas .
Statistikken har i hovedsak en geografisk tilnærming , med vekt på samiske bosettingsområder nord for Saltfjellet .	Statistihkas lea eanaš geográfalaš lahkananvuohki , ja deattuha sámi ássamiid Sáltoduoddara davábealde .
I tillegg inngår noe landsomfattende samisk statistikk .	Lassin lea riikkaviidosaš sámi statistihkka .
Publikasjonen bygger på allerede innsamlet og offentliggjort statistikk i Statistisk sentralbyrå eller på materiale som er stilt til disposisjon fra ulike samiske institusjoner .	Girjji vuođđun lea statistihkka maid Statistihkalaš guovddášdoaimmahat jo lea čohkken ja almmuhan , dahje ávdnasat maid sierranas sámi ásahusat leat diktán geavahit .
Formålet med publikasjonen er å gi en samlet og oppdatert framstilling av samisk statistikk .	Girji ulbmil lea addit čohkkejuvvon ja ođasmahttojuvvon gova sámi statistihkas .
Publikasjonens språk er norsk og nordsamisk .	Girjji giella lea dárogiella ja davvisámegiella .
En oppdatert versjon av Samisk statistikk utgis annethvert år .	Sámi statistihkas almmuhuvvo juohke nuppi jagi ođasmahttojuvvon hápmi .
I tillegg vil Statistisk sentralbyrå fortløpende publisere nyutviklet samisk statistikk via www.ssb.no/samer .	Lassin Statistihkalaš guovddášdoaimmahat áigu dađistaga almmuhit ođđa sámi statistihkaid dán neahttabáikkis : www.ssb.no/samer .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har sammen med Sametinget i Norge tatt initiativ til å utgi en årlig rapport med kommentarer til samisk statistikk .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea ovttas Norgga sámedikkiin dahkan álgaga almmuhit jahkásaš raportta oktan komeanttaiguin sámi statistihkkii .
De to partene har nedsatt en analysegruppe for samisk statistikk til å gjøre arbeidet .	Dát guokte soahpamušbeali leat vuođđudan guorahallanjoavkku sámi statistihka várás , mii galgá čađahit barggu .
Analysegruppens mandat er ikke å lage statistikk , men å finne frem til og kommentere eksisterende statistikk .	Guorahallanjoavkku bargomearrádus ii leat statistihka ráhkadeapmi , muhto ráhkaduvvon statistihkaid ohcan ja daid komenten .
Rapporten Samiske tall forteller 1 , kommentert samisk statistikk 2008 , ble utgitt i september 2008 .	Raporta man namma lea « Samiske tall forteller 1 » , mii komentejuvvui sámi statistihkas jagi 2008 , almmuhuvvui čakčamánus jagi 2008 .
Melding om samiske helseog sosialtjenester	Dieđáhus sámi dearvvašvuođa- ja sosiála bálvalusaid birra
2 SAMISK HELSE- OG SOSIALPOLTIKK I DAG	2 . SÁMI DEARVVAŠVUOĐA- JA SOSIÁLAPOLITIHKKA DÁL
3 GRUNNLAG FOR SAMISK HELSE- OG SOSIALTJENESTE	3 . VUOĐĐU SÁMI DEARVVAŠVUOĐA- JA SOSIÁLABÁLVALUSAIDE
3.1 Kunnskap om samisk språk og kultur	3.1 Máhtolašvuohta sámi giela ja kultuvrra birra
3.2 Flerkulturell forståelse	3.2 Máŋggakultuvrralaš áddejupmi
3.3 Forskning og statistikk	3.3 Dutkan ja statistihkka
4 STYRINGSVERKTØY	4 . STIVRENGASKAOAPMI
4.1 Konsultasjoner og forhandlinger	4.1 Ráđđádallamat ja šiehtadallamat
4.2 Organisering	4.2 Organiseren
4.3 Finansieringsordninger	4.3 Ruhtadanortnegat
4.4 Planlegging	4.4 Plánen
4.5 Lovgivning	4.5 Láhkaaddin
5 STRATEGI FOR EN OVERORDNET SAMISK HELSE- OG SOSIALPOLITIKK	5 . STRATEGIIJA BAJIMUŠ SÁMI DEARVVAŠVUOĐA- JA SOSIÁLAPOLITIHKKII
6 ADMINISTRATIVE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER	6 . HÁLDDAHUSLAŠ JA EKONOMALAŠ VÁIKKUHUSAT
7 REFERANSER	7 . REFERÁNSSAT
VEDLEGG 1	MIELDDUS 1
VEDLEGG 2	MIELDDUS 2
1 Innledning Formålet med meldingen er å gi grunnlag for en drøfting av en overordnet samisk helse- og sosialpolitikk .	1 Álggahus Dieđáhusa ulbmilin lea bidjat vuođu bajimuš dási sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka ságaškuššamii .
Meldingen beskriver framtidig strategisk helse- og sosialpolitisk arbeid i Sametinget .	Dieđáhusas válddahallojuvvo Sámedikki boahtteáiggi strategalaš dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš bargu .
De ulike fagområdene vil ikke bli særskilt drøftet her , og enkelt tiltak er heller ikke ramset opp i denne meldingen .	Daid iešguđet fágasurggiid birra ii ságaškuššojuvvo sierra dás , ja ovttaskas doaibmabijut maid eai leat logahallojuvvon dán dieđáhusas .
Hensikten er å synligjøre behovet for at ansvaret for utvikling og kvalitetssikring for helse- og sosialtjenester til den samiske tjenestemottaker løftes fra enkeltpersoner og opp på et overordnet statlig nivå .	Ulbmilin lea oainnusin dahkat dárbbu vai ovddasvástádus dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddideames ja kvalitehtasihkkarastimis sámi bálvalusdárbbašeaddjiide bajiduvvo ovttaskas olbmo dásis bajimuš stáhtalaš dássái .
Det er fortsatt et stort behov for kunnskap i samisk språk og kultur hos fagpersonell på alle nivåer i samfunnet .	Ain lea stuorra dárbu ahte fágabargiin buot dásiin servodagas lea máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Arbeidet med å kvalitetssikre helhetlige og likeverdige helse- og sosialtjenester til det samisk folk , forutsetter en god kommunikasjon med utgangspunkt i to likeverdige kulturer der informasjonen går begge veier og forstås ut fra sin kulturelle kontekst .	Bargu ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehta sihkkarastimiin sámi álbmogii , eaktuda buori gulahallama guovtti dássásaš kultuvrra vuolggasajis man oktavuođas diehtojuohkin manná goappašiid guvlui ja dat áddejuvvo kultuvrralaš oktavuođa vuođul .
Kunnskap om den andres språk og kultur gjør kommunikasjon mulig og flerkulturell forståelse minsker muligheten for kommunikasjonsproblemer .	Máhtolašvuohta earáid giela ja kultuvrra birra dagaha dan ahte lea vejolaš gulahallat ja máŋggakultuvrralaš áddejupmi unnuda vejolaš gulahallanváttisvuođaid .
Kvalitetssikringen av samisk helse- og sosialtjeneste er i dag i stor grad avhengig av enkeltpersoner med spesialkompetanse i eller en spesiell interesse for samisk språk og kultur .	Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehta sihkkarastin dál lea oalle guhkás daid ovttaskas olbmuid duohken geain lea erenoamáš gelbbolašvuohta dahje lea erenoamáš beroštupmi sámi gillii ja kultuvrii .
Det er også ofte opp til den enkelte samiske tjenestemottaker å definere sitt eventuelle behov for tilrettelagte helse- og sosialtjenester .	Dávjá lea maiddái nu ahte ovttaskas sámi bálvalusdárbbašeaddji dat ieš ferte meroštallat makkár dárbu sus lea dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaide .
Norsk helse- og sosialpersonell har ofte liten eller ingen kunnskap i samisk språk og kultur og flerkulturell forståelse .	Dávjá lea nu ahte Norgga dearvvašvuođa- ja sosiálabargiin lea unnán dahje ii leat oppanassiige máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras ja máŋggakultuvrralaš áddejumis .
De har derfor begrensede muligheter til å oppfange og vurdere tjenestemottakerens eventuelle behov for tilrettelagte tjenester .	Danne lea sin vejolašvuohta fáhtet ja árvvoštallat bálvalusdárbbašeaddji vejolaš bálvalusdárbbu , ráddjejuvvon .
Meldingen er lagt opp på følgende måte : Kapittel 2 beskriver Sametingets rolle og arbeid med samisk helse- og sosialtjeneste .	Dieđáhus lea ráhkaduvvon čuovvovaš vugiin : Kapihttalis 2 válddahallojuvvo Sámedikki sadji ja bargu sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaiguin .
Sametinget skal i dag utvikle samisk helse- og sosialpolitikk , komme med innspill i forhold til helse- og sosialpolitikk overfor den samiske befolkning , - og være høringsinnstans og gi råd- og veiledning overfor sentrale myndigheter .	Sámediggi galgá dál ovddidit sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka , buktit árvalusaid dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkkii sámi álbmoga ektui , - ja doaibmat gulaskuddanásahussan ja galgá rávvet ja oaivadit guovddáš eiseválddiid .
For å ivareta disse oppgavene blir Sametinget tildelt midler over statsbudsjettet .	Dáid bargguid goziheapmái oažžu Sámediggi ruđaid stáhtabušeahta bokte .
For 2004 ble det tildelt 5,1 millioner kroner som ble brukt til 25 helse- og sosialrelaterte prosjekter , et prosjektlederseminar , stipend til samisktalende studenter innen rehabiliteringsrelaterte fag og to administrative stillinger .	2004:s juolluduvvui 5,1 miljon ruvnno mii geavahuvvui 25 dearvvašvuođa- ja sosiálaguoski prošeavttaide , prošeaktaseminárii , stipeandan sámegielat studeanttaide veajuiduhttinfágaid siskkobealde ja guovtti hálddahuslaš virgái .
Sametingets hovedmål er:- ” Et helhetlig og likverdig helse- og sosialtilbud for det samiske folk , på lik linje med den øvrige befolkningen ” .	Sámedikki váldomihttomearrin lea : - ” Ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat sámi álbmogii , nugo muđui álbmogis leat ” .
Kapittel 3 beskriver kunnskap i samisk språk og kultur , og flerkulturell forståelse som grunnlag for kvalitetssikring av en helhetlig og likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk .	Kapihttalis 3 válddahallojuvvo máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras , ja máŋggakultuvrralaš áddejumis vuođđun ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehta sihkkarastimii sámi álbmoga váste .
Det eksisterer fortsatt et stort behov for samisk språk- og kulturkunnskap hos fagpersonell på alle nivåer i samfunnet .	Ain lea stuorra dárbu ahte fágabargiin buot dásiin servodagas lea sámi giella- ja kulturmáhtolašvuohta .
Det lave kunnskapsnivået vanskeliggjør mulighetene for å kvalitetssikre helse- og sosialtjenester til den samiske befolkningen .	Fuones máhtolašvuođadássi váttásmahttá vejolašvuođaid kvalitehta sihkkarastit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmoga váste .
Kapittel 4 tar for seg styringsverktøy som en strategi for å sikre målsetningen med samisk helse- og sosialtjeneste .	Kapihttalis 4 guorahallojuvvo stivrengaskaoapmi strategiijan sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid mihttomeari sihkkarastimis .
Eksempler på styringsverktøy er : Lovgivning , organisering , finansieringsordninger , planlegging , målstyring , regulering av tilbud og etterspørsel , koordineringstiltak og forhandlinger .	Ovdamearkkat stivrengaskaoapmin leat : Láhkaaddin , organiseren , ruhtadanortnegat , plánen , ulbmilstivren , fálaldagaid mudden ja jearaheapmi , oktiiortnendoaibmabijut ja šiehtadallamat .
Styringsverktøy er i dag ikke systematisk brukt for å gjennomføre Sametingets og statens politiske målsetning for en helhetlige og likeverdige helse- og sosialtjenester for den samiske befolkningen i Norge .	Stivrengaskaoamit eai leat dál geavahuvvon systemáhtalaččat Sámedikki ja stáhta politihkalaš mihttomeari čađaheames ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ektui sámi álbmoga váste Norggas .
Dette fører til en for tilfeldig og lite forutsigbar tjeneste for samiske tjenestemottakere .	Dát dagaha dan ahte bálvalusat sámi bálvalusdárbbašeaddjiide gártet leat hui summal ja leat unnán einnostahtti .
Kapittel 5 beskriver strategien for en overordnet samisk helse- og sosialpolitikk .	Kapihttalis 5 válddahallojuvvo sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka bajimuš strategiija .
Det må snarest etableres fastsatte konsultasjons- og forhandlingsprosedyrer mellom Sametinget og sentrale myndigheter om disse spørsmål .	Jođáneamos lági mielde fertejit ásahuvvot dihto ráđđádallan- ja šiehtadallanprosedyrat Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid gaskka dáid gažaldagaid hárrái .
Gjennom bruk av styringsverktøy vil ansvaret for helse- og sosialtjenester til det samiske folk løftes fra enkeltpersoner og opp på et overordnet statlig nivå .	Stivrengaskaomiid geavaheami bokte sirdojuvvo ovddasvástádus sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi álbmoga váste ovttaskas olbmo dásis bajimuš stáhtalaš dássái .
Kapittel 6 tar for seg de økonomiske og adminstrative konsekvensene Sametingets framtidige helse- og sosialpolitikk vil ha .	Kapihttalis 6 guorahallojuvvojit makkár ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat Sámedikki boahtteáiggi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkas leat .
Eventuelle kostnader i forhold til konsultasjoner og forhandlinger , og i forhold til utvikling og bruk av forskjellige styringsmidler påligger staten .	Stáhtas lea ovddasvástádus vejolaš goluin ráđđádallamiid ja šiehtadallamiid ektui , ja iešguđetlágan stivrengaskaomiid ovddideami ektui .
I meldingen vises det til vitenskapelig litteratur med kildehenvisninger for å synliggjøre sammenhenger mellom kunnskap i samisk språk og kultur og flerkulturell forståelse og muligheten for kvalitetssikring av helse- og sosialtjenester til det samiske folk .	Dieđáhusas čujuhuvvo dieđalaš girjjálašvuhtii gáldočujuhusaiguin oainnusin dahkan dihte oktavuođaid máhtolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras ja máŋggakultuvrralaš áddejumi ja vejolašvuođa gaskka kvalitehta sihkkarastit dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmoga váste .
2 Samisk helse- og sosialpoltikk i dag Hovedmålet for samisk helse- og sosialpolitikk er en helhetlig og likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk , på lik linje med den øvrige befolkningen .	2 Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka dál Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka váldomihttomearrin leat ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat , seamma dásis go muđui álbmogis leat .
Dette framkommer av Sametingsplanen 2002 – 2005 og samsvarer med målet i Regjerningens handlingsplan for helse og sosialtjenester for den samiske befolkningen 2002-2005 , Mangfold og likeverd .	Dát ovdanboahtá áigodaga 2002 – 2005 Sámediggeplánas ja dat dávista Ráđđehusa doaibmaplána mihttomearrái dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat sámi álbmoga váste 2002-2005 , Mangfold og likeverd .
Sametinget har engasjert seg sterkt i helse- og sosialpolitiske spørsmål som angår samiske tjenestemottakere .	Sámediggi lea áŋgiruššan sakka dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš áššiiguin mat gusket sámi bálvalusdárbbašeaddjiide .
Sametinget har engasjert seg i barne-og familievernsreformen og påpekt nødvendigheten av å ha samisk språk- og kulturkompetanse ved regionkontorene og i kommunene .	Sámediggi lea searvan bargui mánáid- ja bearašsuodjalanođastusain , ja lea čujuhan ahte guovllukantuvrrain ja gielddain dárbbašuvvo sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta .
Likeledes har man engasjert seg i opprettholdelse av institusjoner med et spesielt ansvar for samiske barn og ungdom .	Dasto leat geahččalan bargat dakkár ásahusaid bisuhemiin main lea erenoamáš ovddasvástádus sámi mánáin ja nuorain .
Når det gjelder rusreformen der helseforetakene har overtatt ansvaret for rusomsorgen , har man etterlyst et behandlingstilbud som kan møte den samiske rusmisbrukeren med kulturforståelse .	Go guoská gárrendilleođastussii man oktavuođas dearvvašvuođafitnodagat leat váldán badjelasaset gárrendillefuolahusa , leat ohcalan dikšunfálaldaga mas sámi gárrenávnnasboastutgeavaheaddji sáhttá oažžut divššu kulturáddejumiin .
Sametinget har også vært opptatt av å høyne kompetansen i samisk språk og kultur innenfor rehabilitering , og har fått opprettet et årlig stipend som deles ut etter søknad til samisktalende studenter innenfor rehabiliteringsrealterte fag .	Sámedikkis lea maiddái leamaš beroštupmi buoridit sámi giella- ja kulturgelbbolašvuođa veajuiduhttima oktavuođas , ja lea ásahan stipeandda mii juogaduvvo jahkásaččat ohcama mielde sámegielat studeanttaide veajuiduhttinguoski fágaid siskkobealde .
Saken har jevnlig vært tatt opp med sentrale myndigheter , dette gjelder i forhold til primær- og spesialisthelsetjenesten , sykehusdrift , rehabilitering , psykisk helsevern , familie- og barnevern og rusbehandling .	Ášši lea jeavddalaččat váldojuvvon ovdan guovddáš eiseválddiiguin , dat lea dahkkojuvvon vuođđo- ja spesialistadearvvašvuođabálvalusa , buohcciviessodoaimma , veajuiduhttima , psykalaš dearvvašvuođasuodjaleami , bearaš- ja mánáidsuodjaleami ja gárrendilledivššu ektui .
Sametinget vil understreke at dette ansvaret påligger kommunale myndigheter , helseforetakene og statlige myndigheter .	Sámediggi deattuha ahte ovddasvástádus dás gullá gielddalaš eiseválddiide , dearvvašvuođafitnodagaide ja stáhtalaš eiseválddiide .
I handlingplanen for Regjeringen , Mangfold og likeverd , er et av tiltakene at det skal opprettes en informasjonstjeneste for samiske tjenestemottakere og andre .	Ráđđehusa doaibmaplánas , Mangfold og likeverd , lea okta doaibmabijuin ahte galgá ásahuvvot diehtojuohkinbálvalus sámi bálvalusdárbbašeaddjiid ja earáid váste .
I planen heter det at Sametinget skal ha ansvaret for dette .	Plánas čuožžu ahte Sámedikkis galgá leat ovddasvástádus das .
Det arbeides med å finne en løsning i forhold til informasjonstjenesten .	Dál geahččalit gávdnat čovdosa diehtojuohkinbálvalusa ektui .
Sametinget har siden omleggingen av helsesektoren og etableringen av helseforetakene arbeidet for at man skal ha en reell innflytelse overfor helseforetakene .	Sámediggi lea dearvvašvuođasektuvrra nuppástuhttima ja dearvvašvuođafitnodagaid ásaheami rájes bargan dan ala ahte galgá leat duohta váikkuhanfápmu dearvvašvuođafitnodagaid guovdu .
Det har fra Sametingets side gjentatte ganger vært tatt opp at Sametinget må være med i oppnevningen av styrene i foretakene , noe man så langt ikke har fått til .	Sámediggi lea ollu gerddiid váldán ovdan dan ahte Sámediggi ferte beassat leat mielde fitnodagaid stivrraid nammadeames , ja dán rádjai gal eat leat vuos beassan searvat nammademiide .
Dette organet skal ha som oppgave å se samiske pasienter samlet , uavhengig av inndelingen i regionale helseforetak .	Dán orgána bargun galgá leat geahččat sámi pasieanttaid ollislaččat , beroškeahttá das movt guovlulaš dearvvašvuođafitnodagat juohkásit .
Samarbeidsorganet vil også ha et særskilt ansvar for at det samiske perspektiv blir ivaretatt av helseforetakene .	Ovttasbargoorgánas lea maiddái sierra ovddasvástádus bearráigeahččat ahte dearvvašvuođafitnodagat gozihit sámi perspektiivva .
Sametinget blir årlig tildelt midler over statsbudsjettet .	Sámediggái juolluduvvojit ruđat jahkásaččat stáhtabušeahta bokte .
Den budsjettmessige utviklingen har siden Sametinget i 1999 overtok ansvaret for tildeling av midler til helse- og sosialprosjekter vært som følger : fra 1999 til 2001 mottok Sametinget kr 4,7 mill årlig , fra 2002 - 2005 kr 5,1 mill årlig .	Bušeahtalaš ovdáneapmi 1999 rájes dalle go Sámediggi válddii badjelasas ovddasvástádusa juohkit ruđaid dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide lea leamaš ná : 1999 rájes 2001 rádjai oaččui Sámediggi 4,7 miljon ruvnno jahkásaččat , ja 2002-2005 áigodagas 5,1 miljon ruvnno jahkásaččat .
Hoveddelen av midlene blir tildelt helse- og sosialprosjekter etter søknad , i 2004 mottok 25 prosjekter midler , jfr. vedlegg .	Váldooassi ruđain juogaduvvui dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide ohcama mielde , 2004:s ožžo 25 prošeavtta ruđaid , geahča mildosis .
Årlig avholdes det et prosjektleder seminar hvor prosjekter legges fram i henhold til forskjellige tema .	Jahkásaččat dollojuvvo prošeaktajođiheaddji seminára mas ovddiduvvojit prošeavttat iešguđet fáttáid mielde .
Her nevnes noen av temaene som har vært tatt opp på seminaret : Den ensomme kulturrytter ( 2002 ) , Den samiske bruker i fokus ( 2003 ) og Kommunikasjon og tolking ( 2004 ) .	Dás namuhit muhtun fáttáid mat leat váldojuvvon ovdan semináras : Den ensomme kulturrytter ( 2002 ) , Den samiske bruker i fokus ( 2003 ) ja Kommunikasjon og tolking ( 2004 ) .
Videre utgjør kr 100.000 stipend til samisktalende studenter innen rehabiliteringsrelaterte fag .	Dasto lea addojuvvon 100.000 ruvnno stipeandan sámegielat studeanttaide veajuiduhttinguoski fágaid siskkobealde .
Prosjektmidlene som Sametinget har delt ut til tilrettelegging av helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning , har sin bakgrunn i NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester for den samiske befolkning .	Prošeaktaruđat maid Sámediggi lea juogadan dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid láhčimii sámi álbmoga váste , leat vuolggahuvvon NAČ 1995:6 Dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmoga váste , vuođul .
NOUen synliggjorde at samiske tjenestemottakere og norsk helsevesen hadde betydelige utfordringer med å forstå hverandre .	NAČ buvttii oidnosii ahte sámi bálvalusdárbbašeaddjiin ja Norgga dearvvašvuođadoaimmahagas leat stuorra hástalusat áddehallat gaskaneaset .
Dette ble fulgt opp i regjeringens handlingsplan : Mangfold og likeverd .	Dát čuovvoluvvui ráđđehusa doaibmaplánas : Mangfold og likeverd .
Med denne handlingsplanen fulgte prosjektmidler for å iverksette noen tiltak i planen .	Dán doaibmaplána mielde čuvvo prošeaktaruđat muhtun doaibmabijuid álggaheapmái mat ledje plánas .
Sametinget har fastsatt retningslinjer for prosjektmidlene , og i henhold til retningslinjene fastsetter Sametingsrådet hvert år satsingsområder for disse midlene .	Sámediggi lea mearridan njuolggadusaid prošeaktaruđaid váste , ja Sámediggeráđđi mearrida juohke jagi áŋgiruššansurggiid dáid ruđaid juohkimii njuolggadusaid ektui .
Ved behandling av søknadene har det blitt lagt vekt på geografisk spredning og spredning mellom de ulike fagfeltene innen helse- og sosialsektoren .	Ohcamiid meannudeami oktavuođas lea deattuhuvvon geografalaš viidodat , ja iešguđet fágasuorggit dearvvašvuođa- ja sosiálasektuvrra siskkobealde .
Sametinget har spesielt oppfordret fagmiljøer i områder med liten søknadsmasse til å søke på prosjektmidler .	Sámediggi lea erenoamážit ávžžuhan fágabirrasiid guovlluin gos leat boahtán unnán ohcamat , ohcat prošeaktaruđaid .
Målsetningen så langt har vært at det i utgangspunktet er det samiske perspektivet eller den samiske virkligheten som skal innarbeides i det ordinære helse- og sosialtjenesten .	Mihttomearrin dán rádjai lea leamaš ahte vuolggasajis lea sámi perspektiiva dahje sámi duohtavuohta mat galget heivehuvvot dábálaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalussii .
Midler til å opprette egne ordninger for samiske tjenestemottakere har i utgangspunktet ikke vært prioritert .	Ruđat sierra ortnegiid ásaheapmái sámi bálvalusdárbbašeaddjiid váste eai vuolggasajis leat vuoruhuvvon .
Det vektlegges kriterier som tverrfaglighet , samarbeid og samordning .	Eavttut nugo doaresfágalašvuohta , ovttasbargu ja oktiiortnen deattuhuvvojit .
Satsingsområdene for prosjektmidlene for 2005 er :	Prošeaktaruđaid áŋgiruššansuorggit 2005:s leat : • • • •
Satsingsområdet pasientrettet litteratur for samiske tjenestemottakere er nytt og ble første gang fastsatt for prosjektmidelbruken i 2005 .	Áŋgiruššansuorgi pasieantaguoski girjjálašvuohta sámi bálvalusdárbbašeaddjiide lea ođđa ja mearriduvvui vuosttaš gearddi prošeaktaruhtageavaheapmin 2005:s .
Se for øvrig vedlegg til saken med oversikt over tildelninger av prosjektmidler for perioden 1999-2004 .	Geahča muđui ášši mildosa mas lea geahčastat prošeaktaruhta juolludemiin áigodagas 1999-2004 .
Prosjektene viser et bredt spekter over hva helse- og sosialarbeidere er opptatt av .	Prošeavttain oaidná makkár viiddis beroštumit dearvvasvuođa- ja sosiálabargiin leat .
NordTrøndelag fylkeskommune påtar seg arbeidsgiveransvaret , mens Sametinget vil stå for finansieringen i en tidsbegrenset prosjektperiode .	Davvi-Trøndelága fylkkagielda váldá badjelasas bargoaddiovddasvástádusa , ja Sámediggi fas ruhtada áigáiráddjejuvvon prošeaktaáigodagas .
Sametinget ser positivt på dette , og håper at det kan være med på å gi et bedre tilbud til de sørsamiske tjenestemottakerne .	Sámedikki mielas lea dát buorre , ja doaivu ahte dat sáhttá leat mielde addimin buoret fálaldaga oarjelsámi bálvalusdárbbašeaddjiide .
Det samiske samarbeidet på tvers av landegrensene er formalisert gjennom Samisk parlamentarisk råd og parlamentarikerkonferansen mellom sametingene og samene på russisk side .	Sámi ovttasbargu riikkarájiid rastá lea formaliserejuvvon Sámi parlamentáralaš ráđi ja parlamentarihkarkonfereanssa bokte sámedikkiid ja Ruošša beale sámiid gaskka .
Det vil være viktig å styrke og utvikle det helse- og sosialfaglige samarbeidet i tiden som kommer .	Deaŧalaš lea nannet ja ovddidit dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš ovttasbarggu boahtteáiggis .
Det pågår også et samarbeid mellom Finland og Norge , ” Grenseløst i nord ” , som omfatter det felles grenseområdet mellom statene , og kommunene som berøres .	Ovttasbargu lea maiddái Suoma ja Norgga gaskka , “ Rájáid haga davvin ” , mii guoská oktasaš rádjaguvlui stáhtaid gaskka , ja guoskevaš gielddaid gaskka .
Sametinget har kommet med innspill i forhold til blant annet helse- og sosialsektoren .	Sámedikki mielas lea dárbu áŋgiruššat eanet riikkaidgaskasaš bargguin , erenoamážit eará eamiálbmogiid ektui .
Det arbeidet som er startet for urfolk i regi av Verdens helseorganisasjon ( WHO ) , bør derfor følges opp .	Danne ferte dat bargu mii lea álggahuvvon eamiálbmogiid hárrái Máilmmi dearvvašvuođa organisašuvnna ( WHO ) olis čuovvoluvvot .
Det er viktig at statene er bevisst sitt ansvar i forhold til de utfordringene som urfolk verden over har i forhold til helse- og sosialspørsmål .	Deaŧalaš lea ahte stáhta lea dihtomielalaš dan ovddasvástádusa ektui mii das lea daid hástalusaid ektui mat eamiálbmogiin miehtá máilmmi leat dearvvašvuođa- ja sosiálaáššiid oktavuođas .
Samtidig som et samarbeid på et slikt internasjonalt nivå gir urfolk en mulighet til å utveksle erfaringer og utvikle strategier .	Dasto addá ovttasbargu riikkaidgaskasaš dásis eamiálbmogiidda vejolašvuođa lonuhallat vásihusaid ja ovddidit strategiijaid .
Sametinget har blant annet to årlige møter med helse- og omsorgsministeren samt faste møter med Sosial- og helsedirektoratet .	Sámedikkis leat earret eará guokte čoahkkima jahkasaččat dearvvašvuođa- ja fuolahusministtariin ja leat dasto fásta čoahkkimat Sosiála- ja dearvvašvuođadirektoráhtain .
Videre avholdes det møter med helseforetakene og med regionale aktører ellers .	Dasto dollojuvvojit čoahkkimat dearvvašvuođafitnodagaiguin ja guovlulaš oasálaččaiguin muđui .
Dette har vært viktige arenaer for arbeidet med samisk helse- og sosialpolitikk .	Dát leat leamaš deaŧalaš arenat bargui sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkain .
Sametinget må erkjenne at hovedmålet så langt ikke er oppnådd .	Sámediggi ferte dovddastit ahte váldomihttomearri dán rádjai ii leat olahuvvon .
Tiltross for at det foregår mange positive utviklingstiltak , prosjekter og forskning innenfor samisk helse- og sosialtjeneste , har man fram til i dag ikke klart å sikre et helhetlig og likeverdig helse- og sosialtilbud for det samiske folk , på lik linje med den øvrige befolkningen .	Vaikko vel leatge álggahuvvon ollu positiivvalaš ovddidandoaibmabijut , prošeavttat ja dutkan sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid siskkobealde , de eai leat dán rádjai nagodan sihkkarastit ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmoga váste , seamma dásis go álbmogis muđui leat .
Helse- og sosialtjenestene er derfor ofte tilfeldige og lite forutsigbare for den samiske tjenestemottaker .	Danne leat dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat dávjá soaittáhagas ja unnán einnostahtti sámi bálvalusdárbbašeaddjiide .
3 Grunnlag for samisk helse- og sosialtjeneste ” I møtet mellom den enkelte medarbeider i helse- og sosialsektoren og brukere blir tjenestene til .	3 Vuođđu sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaide ” I møtet mellom den enkelte medarbeider i helse- og sosialsektoren og brukere blir tjenestene til .
Brukerenes opplevelse av det personlige møtet er kjernen i tjenestens kvalitet ( Sametingsplanen 2002-2005) .	Brukerenes opplevelse av de personlige møtet er kjernen i tjenestens kvalitet ( Mangfold og likeverd ) . ”
Kvalitet vedrører evnen til å tilfredsstille behov og er en opplevelse hos tjenestemottakeren .	Kvalitehta lea dáidu duhtadit dárbbu ja movt bálvalusdárbbašeaddji dan vásiha .
Behovene kan for eksempel være synlige i form av etterspørsel .	Dárbbut sáhttet leat omd. oidnosis jearaldagaid hámis .
Etterspørselen reguleres også av forventningene til tilgang på tilbud som kan dekke behovene .	Jearaldat muddejuvvo maiddái vuordámušaiguin oažžut dakkár fálaldaga mii sáhttá gokčat dárbbuid .
Kvalitetssikring er arbeidet for å bedre kvalitet .	Kvalitehta sihkkarastin lea bargu mainna buoridit kvalitehta .
Norske myndigheter har utarbeidet en nasjonal strategi for kvalitetsutvikling i helsetjenesten . ”	Norgga eiseválddit leat ráhkadan našuvnnalaš strategiija kvalitehta ovddideapmái dearvvašvuođabálvalusas . ”
Informasjon og kommunikasjon er et hovedaspekt ved opplevelsen av kvalitet for alle brukere ( Mangfold og likeverd ) . ”	Informasjon og kommunikasjon er et hovedaspekt ved opplevelsen av kvalitet for dalle brukere ( Mangfold og likeverd ) . ”
I Mangfold og likeverd , Regjeringens handlingsplan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge 2002-2005 , sier man at tjenesten blir til i møtet mellom den enkelte medarbeider og brukeren .	Ráđđehusa dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid doaibmaplánas ” Mangfold og likeverd ” , sámi álbmoga váste Norggas 2002-2005 , daddjojuvvo ahte bálvalus šaddá dalle go ovttaskas mielbargi ja geavaheaddji deaivvadeaba .
Når to eller flere personer møtes foregår det alltid en eller annen form for kommunikasjon mellom dem .	Go guovttis dahje máŋga olbmo deaivvadit , de dat álohii lea muhtun lágan gulahallan sudno / sin gaskkas .
Arbeidet med å kvalitetssikre helhetlige og likeverdige helse- og sosialtjenester til det samiske folk , forutsetter en god kommunikasjon .	Bargu kvalitehta sihkkarastit ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmoga váste , eaktuda buori gulahallama .
Kommunikasjon tar utgangspunkt i to likeverdige kulturer der informasjonen går begge veier og forstås ut fra sin kulturelle kontekst . ”	Gulahallan váldá vuolggasaji guovtti dássásaš kultuvrras mas dieđut johtet guktui guvlui ja áddejuvvo kultuvrralaš oktavuođa vuođul .
Kulturelle kommunikasjonsproblemer mellom helse- og sosialpersonell og samer handler om at personell ikke kjenner til eller forstår samers bakgrunn , tenke- og væremåte .	” Kulturelle kommunikasjonsproblemer mellom helse- og sosialpersonell og samer handler om ahte personell ikke kjenner til eller forstår samers bakgrunn , tenke- og væremåte .
Innenfor samisk kultur finnes også en teknologisk modernitet som forenes med samiske verdier snarere enn med det norske storsammfunnets ( Mangfold og likeverd ) .	Innenfor samisk kultur- finnes også en teknologisk modernitet son forenes med samiske verdier snarere enn med de norske storsammfunnets ( Mangfold og likeverd ) .
Kunnskap om den andres språk og kultur gjør kommunikasjon mulig , og flerkulturell forståelse minsker muligheten for kommunikasjonsproblemer .	Máhtolašvuohta earáid giela ja kultuvrra birra dahká gulahallama vejolažžan , ja máŋggakultuvrralaš áddejupmi unnuda vejolaš gulahallanváttisvuođaid .
Kommunikasjon mellom minoritet og majoritet er også en maktsituasjon .	Gulahallama oktavuođas minoritehta ja majoritehta gaskka lea maiddái sáhka váldedili birra .
Majoriteten har et maktovertak og kan velge å se bort fra minoritetens kontekst og insistere på at kommunikasjonen skal foregå innenfor majoritetens virkelighet .	Majoritehtas lea váldi ja dat sáhttá válljet leat beroškeahttá minoritehtas ja gáibidit ahte gulahallan galgá dáhpáhuvvat majoritehta eavttuid vuođul .
3.1 Kunnskap om samisk språk og kultur Kunnskap om samisk språk og kultur er en viktig forutsetning for at helse- og sosialpersonell skal kunne gi den samiske tjenestemottaker det tilbudet de har krav på .	3.1 Máhtolašvuohta sámi giela ja kultuvrra birra Máhtolašvuohta sámi giela ja kultuvrra birra lea deaŧalaš eaktu jos dearvvašvuođa- ja sosiálabargit galget sáhttit fállat sámi bálvalusdárbbašeaddjái dakkár fálaldaga masa sus lea vuoigatvuohta .
Det er dette som gir nødvendig kompetanse til å møte og kommunisere med samer .	Dát dat addá dárbbašlaš gelbbolašvuođa deaivvadit ja gulahallat sámiiguin .
Å bruke tolk er en minimumsløsning for kommunikasjon mellom helse- og sosialpersonell og samiske tjenestemottakere .	Dulkka geavaheapmi lea unnimus gulahallančoavddus dearvvašvuođa- ja sosiálabargiid ja sámi bálvalusdárbbašeaddji gaskka .
Morsmålet er hjertets språk , og gjennom morsmålet kan mennesket tydeligst uttrykke sine tanker , ideer , lengsler og ønsker .	Eatnigiella lea váimmu giella , ja eatnigiela bokte sáhttá olmmoš buoremusat muitalit iežas jurdagiid , idéaid , áibbašemiid ja sávaldagaid .
Det er også viktig at det etableres en forståelse for at samisk kultur er dynamisk og i stadig endring i forhold til det moderne samfunnet vi lever i .	Deaŧalaš lea maiddái ásahit áddejumi das ahte sámi kultuvra lea dynamalaš ja rievdá oppa áiggi ođđaáigásaš servodaga ektui gos mii eallit .
Samer , utgjør ikke en ensartet gruppe og det bor samer i hele Norge .	Eai buot sámit leat ovttaláganat ja sámit ásset miehtá Norgga .
Mange samer tilhører en familie og slekt der de er stolte av sin samiske bakgrunn , og hvor det å være same er naturlig og udiskutabelt .	Ollu sámit gullet dakkár bearrašii ja sohkii gos sii čevllohallet sámi duogážiin , ja gos lea lunddolaš ja čielga ášši dat ahte lea sápmelaš .
er samer , mens andre igjen ikke vet sikkert om de er samer .	Dál leat ollu sápmelaččain váttisvuođat muitalit ahte sii leat sápmelaččat , ja earát fas eai sihkkarit dieđe leat go sápmelaččat .
Alle disse forskjellene fører til at samer har ulik tilknytning til sin samiske bakgrunn og man har også ulik oppfatning om det å være same .	Buot dát erohusat dagahit dan ahte sámiin lea iešguđet oktavuohta sámi duogážii ja sis lea maiddái iešguđet áddejupmi das gii lea sápmelaš .
Noen samer har samisk som morsmål og bruker språket aktivt .	Muhtun sápmelaččain lea sámegiella eatnigiellan ja geavahit giela aktiivvalaččat .
Andre kan litt samisk , og bruker språket når de blir tvunget til å snakke med samer som ikke behersker norsk særlig godt .	Earát fas máhttet veaháš sámegiela , ja geavahit giela go sis lea bággu hállat sámiiguin geat eai máhte nu bures dárogiela .
Et valg som foreldrene ( eller besteforeldrene eller olderforeldrene ) ofte tok på bakgrunn av den assimileringspolitikk som ble ført på 1800- og 1900-tallet i Norge .	Dáinna lágiin válljejedje vánhemat ( dahje vánhenvánhemat dahje máttarvánhemat ) dávjá assimilerenpolitihka geažil mii čađahuvvui 1800- ja 1900-logus Norggas .
Noen bor i områder der det samiske språket er i bruk daglig , og der samer utgjør flertallet av befolkningen , andre bor i områder der samer er i mindretall .	Muhtumat ásset dakkár guovlluin gos sámegiella geavahuvvo beaivválaččat , ja gos sámit leat eanetlogus álbmoga gaskkas , earát fas ásset dakkár guovlluin gos sámit leat unnitlogus .
Mange av dagens samer har en forståelse av sykdom og helse som er identisk med majoritetssamfunnets .	Ollugiin dáláš sámiin lea dat áddejupmi ahte buohcuvuohta ja dearvvašvuohta lea identalaš majoritehta servodagain .
Men i tillegg forklares ofte sykdom ut fra en samisk tradisjon og verdier , og man benytter seg av tradisjonell samisk medisin og behandling .	Muhto dávjá čilgejuvvo dávda sámi árbevieru ja árvvuid vuođul , ja árbevirolaš sámi dálkasat ja dikšu geavahuvvojit .
For samer kan sykdom være noe som berører det sosiale felleskapet , de livslange relasjonene .	Sápmelaččaide sáhttá dávda mearkkašit juoidá mii guoská sosiálalaš oktavuhtii , eallinguhkkosaš oktavuođaide .
Vi mennesker utvikler en forestilling som forklarer og fortolker hva som skjer i samband med sykdom og død .	Mis olbmuin láve šaddat dakkár jáhku mii čilge ja dulko mii dáhpáhuvvá dávdda ja jápmima oktavuođas .
Ved sykdom velger vi de metoder som av erfaring har vist seg å være mest effektive for å bli frisk igjen .	Buohcuvuođa oktavuođas válljet mii vásihusaid vuođul dakkár vugiid mat leat beaktilepmosat go galgat fas dearvvasmuvvat .
Mange samer bruker fortsatt tradisjonell samisk medisin og behandling i tillegg til den offentlige helsetjenesten ( Alexandersen & Karlsen , 2001 ; Hanssen , 1998 ; Olsen & Eide , 1999 ) .	Ollu sápmelaččat geavahit ain árbevirolaš sámi dálkasiid ja 8 divššu lassin almmolaš dearvvašvuođabálvalussii ( Alexandersen & Karlsen , 2001 ; Hanssen , 1998 ; Olsen & Eide , 1999 ) .
I det samiske samfunn finnes det tradisjon for at problemer hos enkeltindividet eller familien , skal løses av familien eller betydningsfulle personer i slekta , og ikke av en utenforstående .	Sámi servodagas lea dat árbevierru ahte ovttaskas olbmuid dahje bearraša váttisvuođaid galgá čoavdit bearaš dahje hui deaŧalaš olbmot sogas , eaige olggobeale olbmot .
Det å trekke inn andre enn familien til å løse problemer , kan bety at man avslører familiehemmeligheter og dermed blir ytterligere svekket og sårbar .	Dat ahte geassit sisa earáid go bearraša čoavdit váttisvuođaid , sáhttá mearkkašit dan ahte buktá oidnosii bearaščiegusvuođaid ja ná fuoniduvvo ja raššuduvvo vel ain eanet .
Mange familier har en eller flere signifikante personer som fungerer som problemløsere .	Ollu bearrašiin lea okta dahje muhtun deaŧalaš olbmot geat galget čoavdit váttisvuođaid .
Ved å gå utenom slike personer har man tråkket over en grense , og det kan sies at man har undervurdert familien som et system .	Go garvá dáid olbmuid , de lea duolmmastan ovtta ráji , ja dat mearkkaša dan ahte bearaš dalle lea árvvoštallojuvvon fuones systeman .
Bruk av hjelpeapparatet , innen helse- og sosialvesenet , er et relativt nytt fenomen i det samiske samfunn , og mange kvier seg for å oppsøke fagfolk .	Veahkkeapparáhta geavaheapmi dearvvašvuođa- ja sosiáladoaimmahagas , lea viehka ođas sámi servodagas , ja buohkat eai gáro mannat fágaolbmuid lusa .
3.2 Flerkulturell forståelse Flerkulturell forståelse minsker muligheten for at det skal oppstå kommunikasjonsproblemer .	3.2 Máŋggakultuvrralaš áddejupmi Máŋggakultuvrralaš áddejupmi unnuda vejolaš gulahallanváttisvuođaid šaddama .
Det handler om å se sin egen livsverden , kontekst , i forhold til andres livsverden .	Lea sáhka iežas eallindili , oktavuođa oaidnimis , earáid eallindili ektui .
Kulturelle kommunikasjonsproblemer mellom helse- og sosialpersonell og samer handler om at personell ikke kjenner til eller forstår samers bakgrunn , tenke- og væremåte ( Manfold og likeverd ) .	Kulturelle kommunikasjonsproblemer mellom helse- og sosialpersonell og samer handler om ahte personell ikke kjenner til eller forstår samers bakgrunn , tenke- og væremåte ( Manfold og likeverd ) .
Sametinget mener flerkulturell forståelse bør legges inn i helse- og sosialfaglige utdanninger på alle nivåer , samtidig som læremidlene som benyttes må være oppdatert i forhold til dette .	Sámediggi oaivvilda ahte máŋggakultuvrralaš áddejumi berre bidjat dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš oahppuide buot dásiin , ja oahpponeavvut mat geavahuvvojit fertejit leat áigeguovdilat dán ektui .
Biomedisinsk likhet blir ofte brukt som et argument for at alle mennesker har samme behov for helse- og sosialtjenester .	Biomedisiinnalaš ovttaláganvuohta geavahuvvo dávjá ággan dasa ahte buot olbmuin leat ovttalágan dárbbut dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ektui .
Vestlig biomedisin bygger på prinsipper om at sykdommer er universelle .	Oarjemáilmmi biomedisiidna vuođđuduvvá prinsihpaide ahte dávddat leat oppalaččat .
Dette medfører at tolkningene og meningsaspektene ved sykdom i stor grad er de samme verden over .	Dát mielddisbuktá dan ahte dulkomat ja oaivilat dávddaid oktavuođas leat sullii ovttaláganat miehtá máilmmi .
Folk tolker imidlertid sykdom ulikt og sykdom kan ikke bare forklares med biomedisinske begreper eller i en biomedisinsk kontekst .	Olbmot dulkojit dattetge dávddaid iešguđet láhkai ja dávdda ii sáhte čilget dušše biomedisiinnalaš duohpagiiguin dahje biomedisiinnalaš oktavuođain .
Vestlig biomedisin deler også opp mennesket i forskjellige deler som kropp og ånd .	Oarjemáilmmi biomedisiidna juohká olbmo maiddái goruda ja heakka dáfus .
I et samisk perspektiv må sykdom og helse forstås og behandles ut fra en helhetstenking der kropp , ånd og sosialt felleskap inngår ( Hylland Eriksen & Arntsen Sørheim , 2003 ; Olsen & Eide , 1999 ; Hanssen , 1998 ) .	Sámi perspektiivvas ferte dávdda ja dearvvašvuođa áddet ja dikšut ollislaš jurddašeami vuođul masa gullet gorut , heagga ja sosiálalaš oktavuohta ( Hylland Eriksen & Arntsen Sørheim , 2003 ; Olsen & Eide , 1999 ; Hanssen , 1998 ) .
Mennesker er i utgangspunkt både like og forskjellige .	Vuolggasajis leat olbmot sihke ovttaláganat ja iešguđetláganat .
På et svært generelt nivå er alle mennesker like gjennom at vi for eksempel bruker ord for å kommunisere , er sosiale , trenger mat og søvn .	Hui oppalaš dásis leat buot olbmot ovttaláganat omd. nu ahte mii geavahit sániid gulahallamii , leat sosiála , dárbbašit borramuša ja fertet oađđit .
Men vi er også svært forskjellige og har for eksempel forskjellige utseende , erfaringer , kunnskaper , evner , anlegg og muligheter .	Muhto mii leat maid hui sierraláganat ja omd. mii eat leat oaidnit ovttaláganat , mis leat sierralágan vásihusat , máhtolašvuohta , dáiddut , attáldagat ja vejolašvuođat .
Noen av disse likhetene og forskjellene er kulturelle .	Muhtumat dáin ovttaláganvuođain ja sierraláganvuođat leat kultuvrralaččat .
Man kan generelt si at alt som er lært er kulturelt mens alt som er medfødt er naturlig .	Oppalaččat sáhttá dadjat ahte buot maid mii oahppat lea kultuvrralaš muhto buot maid mii oažžut riegádusas lea lunddolaš .
Når kroppen trenger mat er det naturlig , men det er kulturen som har lært oss når , hvordan og hva vi skal spise .	Dat go gorut dárbbaša borramuša lea lunddolaš , muhto dat lea kultuvra mii lea min oahpahan goas , movt ja maid mii galgat borrat .
Mennesker over hele verden har samtidig fått visse kulturelle fellestrekk gjennom moderniseringsprosesser som blant annet er påvirket av kapitalismen og framveksten av den moderne stat .	Dasto leat olbmot miehtá máilmmi ožžon dihto kultuvrralaš oktasašdovdomearkkaid ođastusproseassaid bokte maid earret eará leat kapitalisma ja ođđaáigásaš stáhta šaddan váikkuhan .
Som eksempler kan nevnes lønnsarbeid , statsborgerskap , formell skolegang og abstrakt felleskap som nasjonalisme .	Ovdamearkan sáhttit namuhit bálkábarggu , stáhtaboargárvuođa , formalalaš skuvlavázzima ja abstrákta oktasašvuođa nugo nasjonalisma .
Kjernen i kulturen kan ses som de sedvanene , skikkene og forestillingene som folk flest tar for gitt og mer eller mindre naturlige .	vieruid , dábiid ja áddejumiid / govahallamiid mat olbmuide leat dábálaččat ja mat unnit ja eanet leat lunddolaččat .
Gjennom kulturen lærer vi hva som er sykdom og hva slags behandling man kan og bør benytte .	Kultuvrra bokte mii oahppat mii lea dávda ja movt dan sáhttá ja berre dikšut .
Sykdomsforklaringer er beskrivelser av livsverden og man vil finne likhetstrekk i beskrivelsene hos mennesker med liknende kulturell bakgrunn .	Dávdačilgehusat leat eallindili válddahallamat ja sáhttit gávdnat ovttaláganvuođaid válddahallamiin daid olbmuid gaskkas geain lea sullasaš kultuvrralaš duogáš .
Men beskrivelsene vil også variere mellom for eksempel kjønn , alder , økonomi , religion , helsetilstand og hvor og hvordan de har levd ( Hylland Eriksen & Arntsen Sørheim , 2003 ) .	Muhto válddahallamat sáhttet maiddái molsašuddat omd. sohkabeali , agi , ekonomiija , oskkolašvuođa , dearvvašvuođadili ja dan gaskka gos ja movt sii leat eallán ( Hylland Eriksen & Arntsen Sørheim , 2003 ) .
3.3 Forskning og statistikk Forskning og statistikk over behov , behovsendringer , kvalitet og måloppnåelse , i forhold til samisk helseog sosialtjeneste , må være tilgjengelig som grunnlag for fremtidige politiske beslutninger .	3.3 Dutkan ja statistihkka Dutkan ja statistihkka dárbbuid , dárbbuid rievdamiid , kvalitehta ja ulbmilolahusaid birra , sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ektui , ferte leat olámuttos vuođđun boahtteáiggi politihkalaš mearrádusaide .
Det samiske samfunnet mangler mye av det som ellers i samfunnet anses som en selvfølge .	Sámi servodagas váilu ollu dat mii muđui servodagas adnojuvvo iešalddis čielga áššin .
For eksempel kan det nevnes at det ikke finnes tilfredsstillende statistikk om samiske samfunnsforhold .	Ovdamearkka dihte sáhttá namuhit ahte eai gávdno dohkálaš statistihkat sámi servodatdiliid birra .
Det må derfor en organisert satsing til for å oppnå resultater på disse feltene .	Danne ferte organiseret áŋgiruššama juksat bohtosiid dáin surggiin .
Senter for samisk helseforskning ble etablert 1. januar 2001 og er fortsatt i oppbyggingsfasen .	Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš ásahuvvui ođđajagimánu 1. b. 2001 ja lea ain bajásráhkadandásis .
Senteret er lokalisert til Karasjok i Finnmark , men er en avdeling under Institutt for Samfunnsmedisin ved Universitetet i Tromsø .	Guovddáš lea lokaliserejuvvon Kárášjohkii Finnmárkkus , muhto dat gullá Romssa universitehta Servodatmedisiinnalaš Instituhta ossodahkii .
Det er per i dag knyttet sju vitenskapelige stillinger til senteret .	Dál leat guovddáža oktavuođas čieža dieđavirggi .
Sentret skal drive tverrfaglig forskning og undervisning på temaer knyttet til samisk helse .	Guovddáš galgá bargat doaresfágalaš dutkamiin ja oahpahusain fáttáid ektui mat gusket sámi dearvvašvuhtii .
Det er viktig å styrke forskningen omkring den samiske helse- og sosialtjenesten .	Deaŧalaš lea nannet dutkama sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabalvalusaid oktavuođas .
Sametinget vil være en viktig aktør for at dette arbeidet blir styrket .	Sámediggi šaddá leat deaŧalaš oasálaš dán barggu nannosmahttimis .
Sametinget bidrar også årlig til utviklings- og opplæringsprosjekter for tilrettelegging av helse- og sosialtjenester for den samiske befolkningen , og de som mottar prosjektmidler må utarbeide rapporter for sitt arbeid .	Sámediggi váikkuha maiddái jahkásaččat ovddidan- ja oahpahusprošeavttaid dearvvašvuođaja sosiálabálvalusaid láhčimii sámi álbmoga váste , ja sii guđet ožžot prošeaktaruđaid fertejit ráhkadit raprottaid iežaset bargguin .
Det gjennomføres også et årlig prosjektlederseminar med ulike tema ut fra prosjektene , og det foreligger rapporter fra disse seminarene .	Dollojuvvo maiddái jahkásaš prošeaktajođiheaddji seminára main leat iešguđet fáttát prošeavttaid vuođul , ja dáin seminárain leat ráhkaduvvon raporttat .
Det foregår også flere ulike forsknings- og utviklingsprosjekt i forhold til samisk helse- og sosialtjeneste rundt om i Norge .	Maiddái iešguđet dutkan- ja ovddidanprošeavttat leat jođus sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ektui Norggas .
likestillingsperspektiv 1 både i forhold til forskere og forskningsområder .	Deaŧalaš lea ahte sámi dearvvašvuođa- ja sosiáladutkama siskkobealde lea dásseárvoperspektiiva 1 sihke dutkiid ja dutkansurggiid ektui .
Sametinget arbeider for at det skal opprettes et forskningsråd som ville bidratt til en betydelig økt satsing på samisk helseforskning .	Sámediggi lea oččodeamen dan ahte ásahuvvo dutkanráđđi mii váikkuhivččii sakka sámi dearvvašvuođadutkama lassáneami .
4 Styringsverktøy ” En overordnet nasjonal oppgave er å sikre likeverdige tilbud til samer på lik linje med den øvrige befolkningen .	4 Stivrengaskaoapmi ” Bajimuš álbmotlaš bargamuššan lea váfistit ovttaárvosaš fálaldagaid sámiide go álbmogii muđuige .
Dette må gjøres med utgangspunkt i både juridiske , moralske og politiske forpliktelser som den norske stat skal ha overfor samene .	Dán ferte dahkat daid juridihkalaš , moralalaš ja politihkalaš geatnegasvuođaid vuođul , mat álbmotstáhtas leat sámiid ektui .
Ansvaret for satsingen på integrering av samiske perspektiv i helse- og sosialtjenesten må pålegges statlige , fylkeskommunale og kommunale institusjoner og helseforetakene i samiske bosettingsområder ( Sametingsplanen 2002-2005) .	Sámi ássanguovlluid stáhta , fylkkagielddaid ja gielddaid ásahusaid ja dearvvašvuođafitnodagaid ferte geatnegahttit váldit ovddasvástádusa áŋgiruššamis ahte sámi perspektiiva ovttaiduvašii dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalussii . ” ( 2002-2005 Sámediggeplána ) .
Når staten skal iverksette helse- og sosialpolitiske målsetninger og beslutninger benyttes det flere ulike styringsverktøy .	Go stáhta galgá álggahit dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš mihttomeriid ja mearrádusaid , de geavahuvvojit iešguđet lágan stivrengaskaoamit .
Eksempler på styringsverktøy kan være : lovgivning , organisering , finansieringsordninger , planlegging , målstyring , regulering av tilbud og etterspørsel , koordineringstiltak og forhandlinger .	Stivrengaskaomiide ovdamearkan sáhttet leat : láhkaaddin , organiseren , ruhtadanortnegat , plánen , ulbmilstivren , fálaldagaid mudden ja jearaldagat , oktiiortnendoaibmabijut ja šiehtadallamat .
Styring kan defineres som bevisste forsøk på å bestemme hvordan beslutninger settes ut i livet og følges opp slik at atferden går i ønsket retning .	Stivrema sáhttá defineret nu ahte dat lea dihtomielalaš geahččaleapmi mearridit movt mearrádusat galget johtui biddjojuvvot ja čuovvoluvvot vai manná nugo vurdojuvvo .
Sametinget mener sannsynligheten for å realiseringen av målsetningen med en samisk helse- og sosialtjeneste , vil øke gjennom å utvikle og ta i bruk flere forskjellige styringsverktøy .	Sámediggi oaivvilda ahte vejolašvuohta duohtandahkat mihttomeari sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain , buorrána dan bokte go ovddiduvvojit ja váldojuvvojit atnui iešguđet lágan stivrengaskaoamit .
Sametinget ønsker på den måten å løfte ansvaret for utvikling og kvalitetssikring av helse- og sosialtjenester til det samiske folk fra enkeltpersoner og opp på et overordnet statlig nivå .	Sámediggi háliida dáinna lágiin loktet ovddasvástádusa sámi álbmoga vástesaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddideames ja kvalitehta sihkkarastimis ovttaskas olbmo dásis bajimuš stáhtalaš dássái .
Det vil i arbeidet og utviklingen av hensiksmessige styringsverktøyfor å nå målsetningen , være nødvendig med fagkompetanse innenfor flere ulike fag som juss , økonomi , organisasjonsteori og helse .	Ulbmillaš stivrengaskaomiid barggus ja ovddideames go galgá juksat mihttomeari , dárbbašuvvo fágalaš gelbbolašvuohta máŋgga iešguđet fagas nugo jussas , ekonomiijas , organisašuvdnateoriijas ja dearvvašvuođas .
Styringsverktøyene må også fortløpende evalueres og reguleres i forhold til effekt og måloppnåelse .	Stivrengaskaomiid ferte maiddái dađistaga evalueret ja muddet beaktilvuođa ja ulbmilolahusa ektui .
For at det skal være mulig å evaluere i forhold til valgte styringsverktøy må det utvikles måleindikatorer og kvalitetssikringsformer , som for eksempel kvalitetsindikatorer ved helseforetakene og utvikling av tilsynsområdene ved tilsynsvirksomhetene i forhold til samiske tjenestemottakere .	Go galgá leat vejolaš evalueret válljejuvvon stivrengaskaomiid ektui , de ferte ovddidit mihtidanindikáhtoriid ja kvalitehta sihkkarastin hámiid , nugo omd. kvalitehtaindikáhtoriid dearvvašvuođafitnodagain ja bearráigeahččansurggiid ovddideami oktavuođas bearráigeahččandoaimmain sámi bálvalusdárbbašeaddji ektui .
4.1 Konsultasjoner og forhandlinger ” Sametinget har det overordnede ansvar for samisk helse- og sosialpolitikk utforming , og er den mest sentrale premissleverandør overfor myndighetene i utviklingen av et likeverdig tilbud til det samiske folket .	4.1 Ráđđádallamat ja šiehtadallamat ” Sámedikkis lea bajimuš ovddasvástádus sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka hábmemis , ja Sámediggi leage dat , mii ovddimusat bidjá eiseválddiide eavttuid ovttaárvosaš fálaldagaid ovddideamis sámi álbmogii .
I tilretteleggingen av tjenesten har Sametinget en koordinerende og pådrivende rolle overfor de sentrale myndighetene ( Sametingsplanen 20022005 ) .	Sámediggi lea oktiiordnejeaddjin ja váikkuheaddjin guovddáš eiseválddiid ektui fálaldagaid láhčimis sámi álbmoga várás . ” ( 2002-2005 sámediggeplána ) .
Sametinget har to årlige møter med helse- og omsorgsministeren samt faste møter med Sosial- og helsedirektoratet .	Sámedikkis leat guokte čoahkkima jagis dearvvašvuođa- ja fuolahusministtariin ja leat dasto bissovaš čoahkkimat Sosiála- ja dearvvašvuođadirektoráhtain .
I møtene med sentrale myndigheter gir Sametinget blant annet innspill på prioriterte fagområder .	Dáin čoahkkimiin addá Sámediggi earret eará rávvagiid vuoruhuvvon fágasurggiid ektui .
For å kvalitetssikre helse- og sosialtjenesten til det samiske folk er det viktig at Sametinget får 1 Offentlige myndigheter skal arbeide aktivt , målrettet og planmessig for likestilling mellom kjønnene på alle samfunnsområder ,	Dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehta sihkkarastima oktavuođas sámi álbmoga váste , lea deaŧalaš ahte Sámediggi oažžu čoahkkimiid maŋŋá dieđuid movt daid áššiiguin manná mat leat ovddiduvvon čoahkkimiin guovddáš eiseválddiiguin .
Slike tilbakemeldinger har i mange tilfeller manglet .	Ollu oktavuođain leat váilon dán lágan dieđut .
Sametinget ser at samarbeidet må videreutvikles .	Sámediggi oaidná ahte ovttasbargu ferte viidásetovddiduvvot .
Som urfolk i Norge har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for den samiske befolkningen , denne retten er nedfelt i ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater , artikkel 2 , 6 , 7 og 15 .	Go sámit lea eamiálbmot Norggas , de lea sis vuoigatvuohta ráđđádallat áššiin main sáhttá leat njuolga mearkkašupmi sámi álbmogii , dát riekti vuolgá ILO-konvenšuvnna nr 169 vuođul eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain , 2. , 6. , 7. ja 15 artihkkaliin .
Konsultasjonsplikten innebærer at staten har plikt til å legge til rette for en effektiv og aktiv medvirkning fra Sametinget på alle stadier i saksbehandlingen .	Ráđđádallangeatnegasvuohta mearkkaša dan ahte stáhtas lea geatnegasvuohta láhčit Sámediggái vejolašvuođa beaktilit ja árjjalaččat beassat leat mielde váikkuheamen buot 11
Formålet med konsultasjonene skal være å oppnå enighet eller tilslutning til foreslåtte tiltak .	Ráđđádallamiid ulbmilin lea juksat ovttamielalašvuođa dahje guorraseami evttohuvvon doaibmabijuid ektui .
For å kunne kvalitetssikre en helhetlig og likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk , på lik linje med den øvrige befolkningen , er det avgjørende viktig at det etableres forsvarlige , forutsigbare og ryddige konsultasjons- og forhandlingsprosedyrer mellom Sametinget og sentrale myndigheter .	Go galgá kvalitehta sihkkarastit ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmoga váste , seamma dásis go muđui álbmogis leat , de lea mearrideaddji deaŧalaš ahte ásahuvvojit dohkálaš , einnostahtti ja čorgadis ráđđádallan- ja šiehtadallanprosedyrat Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid gaskka .
Internasjonale konvensjoner 2 forplikter Norge til å sikre at samene gjennom selvbestemmelse kan etablere og utvikle en helhetlig og likeverdig helse- og sosialtjeneste .	Riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat 2 geatnegahttet Norgga sihkkarastit ahte sámit iešmearrideami bokte sáhttet ásahit ja ovddidit ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid .
Kommunal- og regionaldepartementet og Sametinget er inne i en prosess med sikte på å inngå en avtale om prosedyrer for konsultasjoner .	Gielda- ja guovludepartemeanta ja Sámediggi leat dál proseassas dainna ulbmilin ahte dahkat šiehtadusa ráđđádallanprosedyraid hárrái .
Det forutsettes at det nå inngås avtale med regjeringen , som godkjennes av Sametinget , for slike konsultasjonsprosedyrer .	Eaktuduvvo ahte dál dahkkojuvvo šiehtadus ráđđehusain , maid Sámediggi dohkkeha , dán lágan ráđđádallanprosedyraid váste .
4.2 Organisering Dagens organisering for tilrettelegging av helse- og sosialtjenester for den samiske befolkningen sikrer ikke målsetningen på en god nok måte .	4.2 Organiseren Dál ii leat dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid láhčin sámi álbmoga váste organiserejuvvon nu ahte dat sihkkarasttášii mihttomeari doarvái bures .
Det er behov for å se nøyere på hvordan man kan organisere tjenestene bedre .	Dárbu lea dárlileappot geahččat movt bálvalusaid sáhttá buorebut organiseret .
Et eksempel er kompetansen og kunnskapen som allerede finnes .	Okta ovdamearka lea gelbbolašvuohta ja máhtolašvuohta mii juo gávdno .
En av de viktigste forutsetningene for å oppnå målsetningen , er å øke kunnskapen i samisk språk og kultur og flerkulturell forståelse hos fagpersonell på alle nivåer i samfunnet .	Okta deaŧaleamos eavttuin ulbmila juksamis , lea buoridit gelbbolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras ja máŋggakultuvrralaš áddejumis buot dásiin fágabargiid gaskkas servodagas .
Hvordan kan kompetansen og kunnskapen som finnes organsieres slik at den gjøres lett tilgjengelig for de som trenger den ?	Movt sáhttá gelbbolašvuođa ja máhtolašvuođa mii gávdno organiseret nu ahte dat livččii lagabus sidjiide geat dan dárbbašit ?
Sametinget mener derfor det blant annet må utredes hvordan man kan organisere den kompetanse og kunnskap , slik at den enklere kan brukes og implementeres i planlegging , opplæring , tolking , veiledning og rådgivning .	Danne oaivvilda ge Sámediggi earret eará ahte galgá čielggadit movt sáhttá organiseret gelbbolašvuođa ja máhtolašvuođa nu ahte dan álkibut sáhttá geavahit ja heivehit plánemis , oahpahusas , dulkomis , oaivadusas ja ráđđeaddimis .
4.3 Finansieringsordninger ILO-konvensjon nr. 169 , artikkel 33 omfatter myndighetenes ansvar for å sikre at det finnes offentlige eller andre hensiktsmessige ordninger for forvaltning av virksomhet som berører vedkommende folk , og at de har tilstrekkelige resursser til å utføre oppgavene på en forsvarlig måte .	4.3 Ruhtadanortnegat ILO-konvenšuvnna nr. 169 , artihkal 33 siskkilda eiseválddiid ovddasvástádusa sihkkarastit ahte gávdnojit almmolaš dahje eará ulbmillaš ortnegat dan doaimma hálddašeapmái mat gusket guoskevaš álbmogii , ja ahte sis leat doarvái resurssat čađahit doaimmaid dohkálaš vugiin .
Finansieringsordninger kan for Sametingets helse- og sosialpolitikk inndeles i forhold til behovet for økt kunnskap og forståelse for samisk språk og kultur , forskning og statistikk samt finansieringsmetoder i forhold til tjenestemottakeren .	Ruhtadanortnegat sáhttet Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkas juogaduvvot dárbbu ektui oažžut eanet máhtolašvuođa ja áddejumi sámi gielas ja kultuvrras , dutkamis ja statistihkas ja dasto ruhtadanortnegiin bálvalusdárbbašeaddji ektui .
Selvbestemmelse 3 omfatter også statens ansvar for tildeling av tilstrekkelige resursser til å utføre oppgavene på en skikkelig måte .	Iešmearrideapmi 3 siskkilda maiddái stáhta ovddasvástádusa dohkálaččat juogadit resurssaid doaimmaid čađaheapmái albma láhkai .
Sametinget mener en sentral del av det fremtidige arbeidet vil være å vurdere behovet for økonomiske ressurser for helse- og sosialsektoren .	Sámediggi oaivvilda ahte guovddáš bargun boahtteáiggis lea árvvoštallat ekonomalaš resursadárbbu dearvvašvuođa- ja sosiálasektuvrras .
Viser det seg nødvendig for å nå målsetningen , må bevilgningene økes .	Jos čájeha ahte lea dárbu go galgá juksat mihttomeari , de ferte juolludusaid nannet .
4.4 Planlegging Planlegging av samisk helse- og sosialtjeneste må ta utgangspunkt i oppdaterte relevante data .	4.4 Plánen Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid plánemis ferte vuolggasaji váldit áigeguovdilis guoskevaš dieđuin .
For å kunne planlegge bedre vil data fra statistikk , forskning , tilsyn og rapportering være viktige .	Dieđut mat gusket statistihkkii , dutkamii , bearráigeahččamii ja raporteremii leat deaŧalaččat go galggaš sáhttit plánet buorebut .
Ved tilsyn av helse- og sosialtjeneste i dag blir ikke det samiske perspektivet i tilstrekkelig grad vurdert .	Dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid bearráigeahččamis otne ii árvvoštallojuvvo sámi perspektiiva dohkálaččat .
Det innebærer for eksempel at statens helsetilsyn ikke har data tilgjengelig for hvordan statens samiske helsepolitiske beslutninger blir gjennomført og fulgt opp .	Dat mearkkaša omd. dan ahte stáhta dearvvašvuođabearráigeahčus eai leat dieđut olámuttos dan ektui movt stáhta mearrádusat sámi dearvvašvuođapolitihka ektui čađahuvvojit ja čuovvoluvvojit .
Sametingsplanen 2002-2005 tar i kapittel seks opp hovedmålet med samisk helse- og sosialpolitikk .	Sámediggeplánas 2002-2005 guđát kapihttalis lea sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka váldomihttomearri .
Regjeringen har fått utarbeidet NOU 1995:6 Plan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkningen i Norge , videre har man Mangfold og likeverd som er regjeringens handlingsplan for helse- og sosialtjenester til den samiske befolkning i Norge 2002-2005 .	Ráđđehus lea ráhkadahttán NAČ 1995:6 Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid plána sámi álbmoga váste Norggas , dasto gávdno Mangfold og likeverd mii lea Ráđđehusa dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid 2002-2005 doaibmaplána sámi álbmoga váste Norggas .
Handlingsplanen må evalueres i forhold til prioriteringer , gjennomførbarhet og måloppnåelse .	Doaibmaplána galgá evaluerejuvvot vuoruhemiid , čađahahttivuođa ja ulbmilolahusa ektui .
Sametinget ser behov for en konkret handlings- og tiltaksplan for hele den samiske helse- og sosialtjenesten .	Sámediggi oaidná ahte dárbbašuvvo konkrehta doaibma- ja doaibmabiddjoplána olles sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa váste .
4.5 Lovgivning Samiske tjenestemottakere har rettigheter regulert i norsk lov og internasjonale konvensjoner .	4.5 Láhkaaddin Sámi bálvalusdárbbašeaddjiin leat vuoigatvuođat mat leat muddejuvvon Norgga lágain ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain .
Rettighetene i norsk lovgivning gjelder selvfølgelig for samiske , såvel som for norske tjenestemottakere .	Vuoigatvuođat Norgga láhkaaddimis gusket dieđusge sihke sápmelaš ja norgalaš bálvalusdárbbašeaddjiide .
Rettighetene sikrer blant annet rett til nødvendig hjelp og informasjon på sitt eget språk .	Vuoigatvuođat sihkkarastet earret eará rievtti oažžut dárbbašlaš veahki ja diehtojuohkima iežaset gillii .
Det er tre samiske språkgrupper i Norge , det er sør- , lule- og nordsamisk , og samisk ha status som et offisielt språk i 3	Gávdnojit golbma sámi giellajoavkku Norggas , dat leat oarjel- , julev- ja davvisámegiella , ja sámegiella lea almmolaš giella Norggas .
Det er konvensjonen om sivile og politiske rettigheter og konvensjonen om sosiale og økonomiske rettigheter , jfr. Konvensjonens artikkel 1 .	Konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid hárrái ja konvenšuvdna sosiálalaš ja ekonomalaš vuoigatvuođaid birra , geahča konvenšuvnna 1. artihkkala .
Samelovens språkregler sikrer pasienter bosatt i språkforvaltningsområdet 4 rett til å bli betjent på samisk ved kommunale- og regionale helse- og sosialinstitusjoner .	Norgga dearvvašvuođa- ja sosiálabargiin ( hálddahusain , fágalaččat ja politihkalaččat ) dattetge dávjá lea unnán dahje ii oppanassiige leat máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras ja máŋggakultuvrralaš áddejumis .
De har derfor begrensede muligheter for å oppfange , vurdere og kommunisere rundt den samiske tjenestemottakerens eventuelle behov for tilrettelagte tjenester .	Sis leat danne fuones vejolašvuođat fáhtet , árvvoštallat ja gulahallat sámi bálvalusdárbbašeaddjiid láhččojuvvon bálvalusaid vejolaš dárbbuid ektui .
Staten fører etter lovverket tilsyn med helse- og sosialtjenesten for å medvirke til at politiske beslutninger blir gjennomført .	Stáhta bearráigeahččá lágaid mielde dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid váikkuhan dihte ahte politihkalaš mearrádusat čađahuvvojit .
Erfaringer og resultater fra tilsynsvirksomheten blir gjort tilgjengelig for politiske oppdragsgivere , for utøvere , tjenestemottakere og befolkningen .	Bearráigeahččandoaimma vásihusat ja bohtosat biddjojuvvojit olámuddui politihkalaš doaibmaaddiide , barggaheaddjiide , bálvalusdárbbašeaddjiide ja álbmogii .
Dette bidrar til at det er muligheter for å gjøre nødvendige vurderinger av hvordan de ulike ordninger og tilbud fungere , samtidig som de gir muligheter for endringer og forbedringer .	Dát váikkuha dan ahte leat vejolašvuođat dahkat dárbbašlaš árvvoštallamiid das movt iešguđet ortnegat ja fálaldagat doibmet , seammás go dat addet vejolašvuođaid rievdademiide ja buoridemiide .
I forhold til hvordan statens samiske helse- og sosialpolitiske beslutninger blir gjennomført mangler det konkrete bestemmelser som sikrer at godt nok tilsyn blir ført .	Dan ektui movt stáhta sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš mearrádusat čađahuvvojit váilot konkrehta mearrádusat mat sihkkarastet ahte doarvái buorre bearráigeahčču čađahuvvo .
Det kan som eksempel på manglende mulighet til å føre tilsyn vises til handlingsplanen Mangfold og likeverd 2002-2005. ” Fylkeslegen har ingen hjemmel for å føre tilsyn med etterlevelsen av språklovens bestemmelser .	Ovdamearkan dasa sáhttá go váilu vejolašvuohta bearráigeahččat čujuhit doaibmaplánii Mangfold og likeverd 2002-2005. ” Fylkeslegen har ingen hjemmel for å føre tilsyn med etterlevelsen av språklovens bestemmelser .
Fylkesmannen fører per i dag ikke tilsyn med at språkloven etterleves .	Fylkesmannen fører per i dag ikke tilsyn med ahte språkloven etterleves .
Men både fylkesleger og fylkesmenn har et ansvar for å påse at tjenestetilbudet er likeverdig for alle befolkningsgrupper .	Men både fylkesleger og fylkesmenn har et ansvar for å påse ahte tjenestetilbudet er likeverdig for dalle befolkningsgrupper .
Fylkeslegen kan ved sine systemrevisjoner vurdere språklige aspekter i helsetjenestene i lys av krav til informert samtykke med videre .	Fylkeslegen kan ved sine systemrevisjoner vurdere språklige aspekter i helsetjenestene i lys av krav til informert samtykke med videre .
En forutsetningen for å gjennomføre tilsynsvirksomhet er også at tilsynsmyndighetene har kunnskap i forhold til samisk språk og kultur , og har flerkulturell forståelse .	Eaktun bearráigeahččandoaimma čađaheapmái lea maiddái ahte bearráigeahččaneiseváldis lea máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras ja lea máŋggakultuvrralaš áddejupmi .
Sametinget vil følge opp dette i forhold til tilsynsmyndighetene .	Sámediggi áigu čuovvolit dán bearráigeahččaneiseválddiid ektui .
Internasjonale konvensjoner har bestemmelser som sikrer urfolks rettigheter på mange områder .	Riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain leat mearrádusat mat sihkkarastet eamiálbmogiid vuoigatvuođaid ollu surggiin .
Et hovedprinsipp i Konvensjon om urbefolkninger og stammefolk i selvstendige stater , ILO-konvensjon nr 169 , er at urfolk har rett til å bevare og utvikle sin egenart på varig basis , til selv å bestemme prioriteringer og retning for egen utvikling , og til å bli rådspurt om og delta i gjennomføringen av vedtak som kan påvirke deres liv og livsform .	Váldoprinsihppa Konvenšuvnnas eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain , ILO-konvenšuvnnas nr 169 , lea ahte eamiálbmogiin lea vuoigatvuohta suodjalit ja ovddidit iežaset mihtilmasvuođa bissovaš dásis , ieža mearridit iežaset ovddideami vuoruhemiid ja man guvlui háliidit ovdáneami , ja sis galgá jearrat ráđiid ja bivdit sin searvat mearrádusaid čađaheapmái mat sáhttet váikkuhit sin eallima ja eallinvuogi .
Konvensjonen har klare bestemmelser om respekt for tradisjonelle verdier , institusjoner og sedvanerett .	Konvenšuvnnas leat čielga mearrádusat árbevirolaš árvvuid , ásahusaid ja boares vieruid gudnejahttimis .
ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 25 , omfatter myndighetense ansvar for at tilfredsstillende helsetjenester blir gjort tilgjengelige for vedkommende folk .	ILO-konvenšuvnna nr. 169 artihkal 25 , sisdoaluin oaivvilduvvo ahte eiseválddiin lea ovddasvástádus ahte guoskevaš olbmot ožžot dohkálaš dearvvašvuođabálvalusaid .
Artikkel 30 omfatter myndighetenes ansvar for å gjøre vedkommende folk kjent med sine rettigheter .	Artihkal 30 sisdoallá eiseválddiid ovddasvástádusa dovdáhit guoskevaš olbmuide sin vuoigatvuođaid .
Sametinget ser behov for å stille spørsmål ved hvordan norsk lovgivning sikrer en helhetlig og likeverdig helse- og sosialtjeneste for den samiske tjenestemottakeren .	Sámediggi oaidná dárbbu divvut gažaldaga das movt norgalaš láhkaaddin sihkkarastá ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi bálvalusdárbbašeaddjái .
Det er behov for en helhetlig evaluering i forhold til målsetningen med samisk helse- og sosialtjeneste , og om det viser seg nødvendig må det følges opp gjennom lovendringer .	Dárbu lea ollislaččat evalueret mihttomeari sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaiguin , ja jos čájeha ahte lea dárbu , de ferte dat čuovvoluvvot láhkarievdademiid bokte .
Dette må gjøres med utgangspunkt i både juridiske , moralske og politiske forpliktelser som den norske stat skal ha overfor samene .	Dán ferte dahkat daid juridihkalaš , moralalaš ja politihkalaš geatnegasvuođaid vuođul , mat álbmotstáhtas leat sámiid ektui .
Sametinget vil arbeide for at det på sentralt nivå settes klare rammer for hvordan målet om likeverdige helse- og sosialtjenester for det samiske folk skal nås .	Sámediggi áigu bargat dan ovdii ahte guovddáš dásis biddjojit čielga eavttut mo galgá juksat ovttaárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmogii .
Ansvaret for satsingen på integrering av samiske perspektiv i helse- og sosialtjenesten må pålegges statlige , fylkeskommunale og kommunale institusjoner og helseforetakene i samiske bosettingsområder ( Sametingsplanen 2002-2005) .	Sámi ássanguovlluid stáhta , fylkkagielddaid ja gielddaid ásahusaid ja dearvvašvuođafitnodagaid ferte geatnegahttit váldit ovddasvástádusa áŋgiruššamis ahte sámi perspektiiva ovttaiduvašii dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalussii . ” ( 2002-2005 Sámediggeplána ) .
For å kunne kvalitetssikre en helhetlig og likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk er det avgjørende at det etableres forsvarlige , forutsigbare og ryddige konsultasjons- og forhandlingsprosedyrer mellom Sametinget og sentrale myndigheter .	Go galgá sáhttit kvalitehta sihkkarastit ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmoga váste , lea mearrideaddji ahte ásahuvvojit dohkálaš , einnostahtti ja čorgadis ráđđádallan- ja šiehtadallanprosedyrat Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid gaskka .
I disse skal det drøftes og avgjøres hvilke styringsverktøy som skal tas i bruk for å kvalitetssikre utviklingen av en helhetlig og likverdig helse- og sosialtjeneste for det samiske folk , på lik linje med den øvrige befolkningen .	Dáin galget guorahallojuvvot ja mearriduvvot makkár stivrengaskaoamit galget váldojuvvot atnui kvalitehta sihkkarastin dihte ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovdáneami sámi álbmoga váste , seamma dásis go muđui álbmogis leat .
Styringsverktøyene må fortløpende evalueres og reguleres i forhold til effekt og måloppnåelse .	Stivrengaskaoamit galget dađistaga evaluerejuvvot ja muddejuvvot beaktilvuođa ja ulbmilolahusa ektui .
En systematisk bruk av styringsverktøy vil løfte ansvaret for helse- og sosialtjenester fra enkeltpersoner og opp på et overordnet statlig nivå .	Stivrengaskaomiid systemáhtalaš geavaheapmi lokte ovddasvástádusa dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain ovttaskas olbmuid dásis bajimuš stáhtalaš dássái .
Forskning og statistikk over behov , behovsendringer , kvalitet og måloppnåelse i forhold til samisk helseog sosialtjeneste , må være tilgjengelig som grunnlag for fremtidige politiske beslutninger .	Dutkan ja statistihkka dárbbuin , dárborievdamiin , kvalitehtas ja ulbmilolahusas sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ektui , ferte leat olámuttos vuođđun boahtteáiggi politihkalaš mearrádusaide .
Det må derfor en organisert satsing til for å oppnå resultater på disse feltene .	Danne ferte čađahit organiserejuvvon áŋgiruššamiid juksan dihte bohtosiid dáin surggiin .
Sametinget vil understreke at det arbeid som gjøres i forhold til de ulike fagområdene innenfor den samiske helse- og sosialtjenesten må fortsette .	Sámediggi áigu deattuhit ahte bargguin mii dahkkojuvvo iešguđet fágasurggiid ektui sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid siskkobealde , ferte jotkojuvvot .
Man forutsetter at når styringsverktøy blir tatt i bruk så vil dette lede til at arbeidet for et helhetlig og likverdig helse- og sosialtilbud for det samiske folk blir lettere og mer effektivt .	Eaktuduvvo ahte go stivrengaskaoapmi váldojuvvo atnui , de dagaha dat dan ahte bargu ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagain sámi álbmoga váste šaddá álkibun ja beaktileabbon .
6 Administrative og økonomiske konsekvenser Det er viktig at Sametinget rask kommer i en konsultasjons- og forhandlingssituasjon med de sentrale myndighetene .	6 Hálddahuslaš ja ekonomalaš váikkuhusat Deaŧalaš lea ahte Sámediggi hui farga lea dan dilis ahte sáhttá ráđđádallat ja šiehtadallat guovddáš eiseválddiiguin .
Det forutsettes at konsultasjoner og forhandlinger i forhold til bruken av forskjellige styringsverktøy over tid vil medføre en annen organisering for utvikling og kvalitetssikring av samisk helse- og sosialtjeneste .	Eaktuduvvo ahte ráđđádallamat ja šiehtadallamat iešguđet stivrengaskaomiid geavaheami ektui áiggi mielde rievdadahtašedje sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid organiserema ovddideami ja kvalitehta sihkkarastima ektui .
Eventuelle kostnader i forhold til konsultasjoner , forhandlinger , og bruk og utvikling av ulike styringsverktøy påligger staten .	Stáhta lea geatnegas máksit vejolaš goluid ráđđádallamiid , šiehtadallamiid ja iešguđet stivrengaskaomiid geavaheami ja ovddideami oktavuođas .
Internasjonale konvensjoner forplikter Norge til å sikre at samene gjennom selvbestemmelse kan etablere og utvikle et helhetlig og likverdig helse- og sosialtilbud for det samiske folk , på lik linje med den øvrige befolkningen .	Riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat geatnegahttet Norgga sihkkarastit ahte sámit iešmearrideami bokte sáhttet ásahit ja ovddidit ollislaš ja dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmoga váste nugo muđui álbmogis dábálaččat leat .
Dette omfatter også statens ansvar for tildeling av tilstrekkelige resursser til å utføre oppgavene på en skikkelig måte .	Dát guoská maiddái stáhta ovddasvástádussii dohkálaš resurssaid juohkimii bargat doaimmaiguin albmaláhkai .
Meldingen legger opp til at ansvaret for utvikling og kvalitetssikring for helse- og sosialtjenester til den samiske tjenestemottaker fra enkeltpersoner og opp på et overordnet statlig nivå .	Dieđáhusa áigumuššan lea sirddihit ovddasvástádusa dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddideames ja kvalitehta sihkkarastimis eaŋkil olbmuid dásis bajimuš stáhtalaš dássái go guoská sámi bálvalusdárbbašeaddjiide .
I hvilken grad strategien i denne helse- og sosialmeldingen kan følges opp , vil avhenge av de årlige budsjettene til Sametinget og Sametingets egne prioriteringer .	Man muttu strategiija dán dearvvašvuođa- ja sosiáladieđáhusas sáhttá čuovvoluvvot , sorjá Sámedikki jahkásaš bušeahtain ja Sámedikki iežas vuoruhemiin .
7 Referanser Alexandersen , K & Karlsen , T C. ( 2001 ) .	7 Referánssat Alexandersen , K & Karlsen , T C. ( 2001 ) .
Tverrkulturell kommunikasjon på arbeidsplassen .	Tverrkulturell kommunikasjon på arbeidsplassen .
Kulturelle ulikheters innvirkning på kommunikasjon , vurdert av et utvalg norske ledere i Thailand .	Kulturelle ulikheters innvirkning på kommunikasjon , vurdert av et utvalg norske ledere i Thailand .
Det utdanningvitenskapelige fakultet , Pedagogisk Forskningsinstitutt , Universitetet i Oslo , Norge .	Det utdanningvitenskapelige fakultet , Pedagogisk Forskningsinstitutt , Universitetet i Oslo , Norge .
Aas Monrad , I. H. ( 1999 ) .	Aas Monrad , I. H. ( 1999 ) .
Styring av helsetjenesten .	Styring av helsetjenesten .
Manfold og muligheter .	Manfold og muligheter .
Kommuneforlaget AS .	Kommuneforlaget AS .
, Oslo .	, Oslo .
Eriksen Hylland , T & Sørheim Arntsen , T. ( 2003 ) Kulturforskjeller i praksis .	Eriksen Hylland , T & Sørheim Arntsen , T. ( 2003 ) Kulturforskjeller i praksis .
Perspektiver på det flerkulturelle Norge .	Perspektiver på de flerkulturelle Norge .
Gyldendal Norsk Forlag AS .	Gyldendal Norsk Forlag AS .
, Oslo .	, Oslo .
Hanssen , I.(1998 ) .	Hanssen , I.(1998 ) .
Helsearbeid i et flerkulturelt samfunn ( 2. rev .	Helsearbeid i et flerkulturelt samfunn ( 2. rev .
uppl . ) .	uppl . ) .
Universitetsforlaget , Oslo .	Universitetsforlaget , Oslo .
Olsen , T. & Eide , A K.(1999 ) . ”	Olsen , T. & Eide , A K.(1999 ) . ”
Med ei klype salt ” – håndtering av helse og identitet i en flerkulturell sammenheng .	Med ei klype salt ” – håndtering av helse og identitet i en flerkulturell sammenheng .
NF-rapport nr. 9/99 , Nordlandsforskning , Bodø .	NF-rapport nr. 9/99 , Nordlandsforskning , Bodø .
Vedlegg 1 TILDELTE PROSJEKTMIDLER 1999 – 2004 Det er sammenlagt til og med år 2004 delt ut 24.671.500,- millioner kroner til forskjellige prosjekter ut fra vedtatte satsingsområder .	Mielddus 1 JUOLLUDUVVON PROŠEAKTARUĐAT 1999 – 2004 Oktiibuot leat juolluduvvon jagi 2004 ráje 24.671.500,- miljon ruvnno iešguđet prošeavttaide mearriduvvon áŋgiruššansurggiid vuođul .
For satsingsområde 1 er det innvilget :	Áŋgiruššansuorgái 1 lea juolluduvvon :
år 1999 år 2000 år 2001 år 2002 år 2003 år 2004	jahki 2000 jahki 2001 jahki 2002 jahki 2003 jahki 2004
Sum :	jahki 2000 jahki 2001 jahki 2002 jahki 2003 jahki 2004
avd. • Hammerfest sykehus • Finnmarkskollektivet Vestre Jakobselv • Barne- og ungdomspsykiatrisk poliklinikk , Alta	Hámmárfeastta buohcciviessu Hámmárfeastta buohcciviessu Finnmarkskollektive t Vestre Jakobselv Mánáid- ja nuoraid psykiátralaš poliklinihkka , Áltá
, 9037 Tromsø Barnevernets utviklingssenter i Nord Norge , pb 19 , 9038 Tromsø Sørlie , Tore , Psykiatrisk avd. RiTø , 9291 Tromsø Nergård , Jens Ivar , SV-fak .	, 9037 Romsa Barnevernets utviklingssenter i Nord Norge , pb 19 , 9038 Romsa Sørlie , Tore , Psykiatrálaš oss. . RiTø , 9291 Romsa Nergård , Jens Ivar , SV-fak .
, Nasjonalt Senter for Telemedisin og UiTø v / Institutt for Samfunnsmedisin , Tromsø Sørlie Tore , UNN og Nergaard Jens Ivar , UiTø , Tromsø	, Nasjonalt Senter for Telemedisin ja UiTø servodatmedisiinnalaš Instituhtta , Romsa Sørlie Tore , UNN ja Nergaard Jens Ivar , UiTø , Romsa Romssa universitehta – Finnmárkku allaskuvla váldán prošeavtta badjelasas
Oppfølgingsprosjekt : Øke kulturforståelse og tilpasning i helse- og sosialtjenester til sørsamisk folk Utvikle og igangsette kompetansehevingsprogram for helse- og sosialpersonell i samisk kulturforståelse i Rørosområdet Oppfølgingsprosjekt : Fornorskning , identitet og kropp Barnevern i samisk kontekst Forprosjekt : ” Nye ” helse- og sosialtjenester rettet mot den samiske befolkning	Čuovvolanprošeakta : kulturáddejumi buorideapmi ja dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid heiveheapmi oarjelsámi álbmogii Ovddidit ja álggahit gelbbolašvuođa bajidanprográmma sámi kulturáddejumis dearvvašvuođa- ja sosiálabargiid váste Rørosguovllus Čuovvolanprošeakta : Dáruiduhttin , identitehta ja gorut Mánáidsuodjalus sámi oktavuođas Ovdaprošeakta : ” Ođđa ” dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat sámi álbmoga ektui
Oppfølgingsprosjekt : Samiske pasienter – i spenningsfeltet mellom psykiatri og tradisjonell medisin	Čuovvolanprošeakta : Sámi pasieanttat – psykiatriija ja árbevirolaš medisiinna gealdagassuorggis
, Sieiddájoga Mánáidpsykiatrialaš Divššohat / Seidajok Barnepsykiatriske Behandlingshjem , Tana Nasjonalforeningen for folkehelsen , Oslo	Sieiddájoga Mánáidpsykiatrialaš Divššohat / Seidajok Barnepsykiatriske Behandlingshjem , Deatnu Nasjonalforeningen for Sámit ja demeansa – bargu lagamuččaid ektui folkehelsen , Oslo 2003
Høgskolen i Finnmark v / Gunn Oppfølgingsprosjekt : Om helse- og sosialtjenesten i Tromsø kommune Tove Minde , Alta styrker eller svekker samiske pasienter / klienters forskjellige hjelpebehov Helse Finnmark HF .	Barnevernets utviklingssenter i NordNorge , Romsa Várdobáiki sámi guovddáš – samisk senter , Evenášši Boine Else Målfrid , Kárášjohka Finnmárkku allaskuvla Gunn Tove Minde , Áltá Finnmárkku Dearvvašvuohta / Helse Finnmark HF .
, Sieiddájoga Videreføringsprosjekt : Utvikling av samisk miljøterapi i samisk Mánáidpsykiatralaš divššohat , kontekst Tana Sámi Instituhtta , Bedre tilpasning av barneverntjenesten og hjelpeapparatets møte med Guovdageaidnu samisk virkelighet 2004 Eirin Isaksen	Čuovvolanprošeakta : Iskkadeapmi nannejit go dahje fuonidahttet go dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat Romssa gielddas sámi pasieanttaid / - divššohagaid iešguđet veahkkedárbbu Joatkkaprošeakta : Sámi birasterapiija ovddideapmi sámi oktavuođas
Prosjektet :”Funksjonshemmede i samiske samfunn ”	Prošeakta:”Doaibmavádjetolbmot sámi servodagas ”
Else Målfrid Boine	Else Målfrid Boine
Prosjektet : Den samiske mannsrollen i endring – hva skjer med overføringen av verdier fra fedre til deres sønner ? ”	Prošeakta : ” Sámi almmáirolla rievdamin – mii dáhpáhuvvá árvvuid sirdimiin áhčiin sin bártniide ? ”
Prosjektgruppa ” Fødsel – en kulturbringende tradisjon ”	Prošeaktajoavku ” Fødsel – en kulturbringende tradisjon ” Barnevernets utviklingssenter i NordNorge , Romsa
Prosjektet ” Fødsel – en kulturbringende tradisjon ” v / Annie Henriksen og Nina Hermansen .	Prošeakta ” Fødsel – en kulturbringende tradisjon ” Annie Henriksen ja Nina Hermansen bokte .
Prosjektet : ” Erfaringsutveksling for barneverntjenesten i de samiske kommuner ” Prosjektet : ” Tilretteleggelse for utvidet bruk av slektsfosterhjem i Sapmi . ”	Prošeakta : ” Vásihusaid lonuhallan mánáidsuodjalanbálvalusas sámi gielddain ” Prošeakta : ” Sohkasadjásašruovttu viiddiduvvon geavaheami heiveheapmi Sámis . ”
Infonuorra Sápmi	Infonuorra Sápmi
Prosjektet ” Samisk Klara Klok for ungdom ”	Prošeakta ” Sámi Klara Klok nuoraid váste ”
Storfjord sosialkontor	Storfjord sosiálakantuvra
Prosjektet : ” Planlegging av utredningsenhet for samisk demente ”	Prošeakta ” Báikkálaččat hábmejuvvon dikšunprošeakta gárrenávdnasiid boastutgeavaheaddjiide ” .
Kárásjohka gielda	Kárásjoga gielda
suohkan / Kautokeino kommune 2001 Troms fylkeskommune Helseog sosialetaten , 9296 Tromsø	Snåase suohkan Divttasvuona suohkan Randi Nymo Narviikka allaskuvla Barnevernets Utviklingssenter i Nord Norge Loabágiid suohkan
Etablering av prosjektgruppe og gjennomføring av behovsundersøkelse i de samiske prosjektkommunene vedrørende Barne- og ungdomstjenester til den samiske befolkningen v / Barne- og ungdomstjenesten ( BUT . )	Romssa fylkkasuohkan , Prošeaktajoavkku ásaheapmi ja dárboiskkadeami čađaheapmi Dearvvašvuođa- ja sámi prošeaktagielddain go guoská Mánáid- ja nuoraidsosiálaossodat , 9296 Romsa bálvalusaide sámi álbmoga váste , Mánáid- ja nuoraidbálvalus / Barne- og ungdomstjenesten ( BUT . )
, 9730 Kárášjohka Kautokeino kommune , helseBarnevern i en samisk kommune og sosialetaten , Helsesenteret , 9520 Guovdageaidnu Bongo , Berit Andersdatter Forståelse av psykiske lidelser i samisk kultur Bredbuktnesveien , 9520 Guovdageaidnu Heggland , Anne Jorund , Fjelgt Bevegelse og kreativitet i et helseperspektiv 11 , 9730 Kárášjohka Juliussen , Aslaug , Niitosjogaš 17 , 9730 Kárášjohka 2002 Johnsen Aud-Jorun , Tennevoll Lavangen kommune , Olderdalen Deanu gielda - Tana kommune Finnmark fylkeskommune v / Sis Finnmárkku bearašsuodjalanguovddáš / Indre Finnmark familievernkontor , Karasjok Folkeuniversitetet Finnmark , Alta	Loabágiid suohkan , dearvvašvuođa- ja sosiálahoavda , 9465 Dennjá Aud-Jorun Johnsen , Spansdalen , 9465 Dennjá Finnmárkku fylkkagielda , Dearvvašvuođa- ja sosiálaetáhta , 9815 Čáhcesuolu Finnmárkku allaskuvla , Follums vei 31 , 9500 Áltá Ung i Nord , prošeaktajođiheaddji Siv Kvernmo , Niittošjohka 41 , 9730 Kárášjohka Kárášjoga gielda / Karasjok kommune , dearvvašvuođadivššárbálvalusat , 9730 Kárášjohka Guovdageainnu suohkan , dearvvašvuođa- ja sosiálaetáhta , Dearvvašv. , guovddáš 9520 Guovdageaidnu Bongo , Berit Andersdatter Bredbuktnesveien , 9520 Guovdageaidnu Heggland , Anne Jorund , Fjelgt 11 , 9730 Kárášjohka Juliussen , Aslaug , Niittošjogaš 17 , 9730 Kárášjohka
Akupunkturbehandling mot rusmisbruk Utvikling og tilpasning av likeverdige helsetjenester for samiske brukere Tilpasse tjenestetilbudet til samisk virkelighet Metodeutvikling og kompetanseheving i samisk familiearbeid vedrørende rusrelatert problematikk	Dássásaš dearvvašvuođabálvalusaid ovddideapmi ja heiveheapmi sámi geavaheddjiid váste Heivehit bálvalusfálaldaga sámi duohtavuhtii Metodaovddideapmi ja gelbbolašvuođa bajideapmi sámi bearašbarggus go guoská gárrenávnnasguoski váttisvuođaide
Seminar : Mobbing på arbeidsplassen	Seminára : Givssideapmi bargosajiin
, Ellas Minne bo- og rehabiliteringssenter .	, Ellas Minne bo- og rehabiliteringssenter
Prosjektet : ” Hospiceprosjektet ” .	Prošeakta : ” Hospiceprošeakta ” .
Várdobáiki samisk senter Skånland kommune	Várdobáiki sámi guovddáš Skániid suohkan
Lavangen kommune v / Helseog sosialavdelingen	Prošeakta : ” Fuolahusfálaldat sámi boarrásiidda márkagiliin . ”
Prosjektet : ” Utvikling og tilpasning av likeverdige helsetjenester for eldre samiske brukere ”	Prošeakta : ” Heivehit dearvvašvuođabálvalusaid sámi geavaheddjiid váste dearvvašvuođasektuvrras . ”
Storfjord kommune , PLOetaten Prosjektet : ” Samisk virkelighetsoppfatning og kulturforståelse som forutsetning for tjenesteyting i PLO- tjenesten . ”	Loabágiid suohkan , Dearvvaš- Prošeakta : ” Dássásaš dearvvašvuođabálvalusaid ovddideapmi vuođa- ja sosiálaossodat ja heiveheapmi boarráset sámi geavaheddjiid váste ” Storfjord suohkan , PLOetáhta
Kárásjohka gielda pleie- og omsorgstjenesten	Kárásjoga gielda dikšun- ja fuolahusbálvalus
Prosjektet : ” Trivselsskapende tiltak- samisk tun ”	Prošeakta : ” Loaktima skáhppojeaddji doaibmabijut – sámi šillju ”
Prosjekter som er tildelt midler for satsingsområde 3 : Opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse 1999 Narvik sykehus v / BUP .	Prošeavttat maidda leat juogaduvvon ruđat áŋgiruššansuorggis 3 : Dearvvašvuođa- ja sosiálabargiid oahaheapmi sámi gielas ja kulturáddejumis 1999 Narviikka buohcciviessu , MNP .
kompetanseoppbygging samisk språk og kulturforståelse kartlegging / kompetanseoppbygging i samisk språk og kulturforståelse kompetanseoppbygging i samisk språk og kulturforståelse kompetanseheving i samisk språk og kulturforståelse , utvikling av tolketjeneste og kartlegging av samiske barns mestringsstrategier i	Finnmárkku fylkkagielda Sámi allaskuvla / Samisk høgskole Gelbbolašvuođa buorideapmi sámi gielas ja kulturáddejumis , dulkabálvalusa ovddideapmi ja sámi mánáid birgehallanstrategiijaid kárten vánhemiid gárrenávnnasgeavaheami ektui Oahpahusfálaldat sámi gielas ja máŋggakultuvrralaš áddejumis , prošeavttaid oktiiordnen allaskuvllaid ja universitehta gaskka Gelbbolašvuođa buorideapmi sámi gielas ja kulturáddejumis
Et tverrfaglig opplegg	/ BUP bálvalusat , pb .
Hole og Merok , UiTø , Tromsø Helse Finnmark HF .	Hole ja Merok , UiTø , Romsa Finnmárkku Dearvvašvuohta / Helse Finnmark HF .
Språkopplæring : Bruk av samisk i pleiesituasjoner innen pleie og omsorg 2 .	Giellaoahpahus : Sámegiela geavaheapmi dikšuma ja fuolahusa siskkobealde 2 .
Fagutviklingsprosjekt : Tradisjonell samisk mat på institusjon 3 .	Fágaovddidanprošeakta : Árbevirolaš sámi borramuš ásahusas 3 .
Trivselskapende tiltak – " Samisk tun " 2004 Sámi Allaskuvla Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune Nordreisa kommune ,	Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune Nordreisa suohkan , Statlig tyngdepunkt afasi og stemme Prošeakta : ” Sámi giella– ja kulturáddejupmi . ”
Prosjektet : ” Opprettelse av afasinettverk for samiskspråklige . ”	Prošeakta : ” Afasifierpmádaga ásaheapmi sámegielagiid váste . ”
Statlig tyngdepunkt afasi og stemme Prosjektet : ” Nordisk afasi samarbeid . ”	Prošeakta : ” Davviriikkalaš afasiovttasbargu . ”
Deanu giellagáddiTana samiske språksenter Porsanger kommune	Deanu giellagárdiTana samiske språksenter Porsáŋggu gielda / Porsanger kommune
Prosjektet : ” Kurs i samisk fagspråk i legetjenesten ” .	Prošeakta:”Kursa sámi fágagielas doavtterbálvalusas ” .
Prosjektet : ” Utvikling av kulturkompetanse for ansatte i helse- og sosialomsorgen i Porsanger kommune . ”	Prošeakta : ” Dearvvašvuođa- ja sosiálafuolahusa bargiid kulturgelbbolašvuođa ovddideapmi Porsáŋggu gielddas . ”
Prosjektet : ” Divššodettiin sámástit for ansatte i pleietjenester i Porsanger kommune ”	Prošeakta : ” Divššodettiin sámástit dikšunbálvalusa bargiid váste Porsáŋggu gielddas ”
Kárásjohka gielda , pleie- og omsorgstjenesten	Kárásjohka gielda , dikšun- ja fuolahusbálvalus
Prosjektet : ” Oversetting og tilpasning av skjema MMS for diagnostisering av demens- bruk av samiske symboler i utredningen . ”	Prošeakta : ” MMS-skovi jorgaleapmi ja heiveheapmi diagnosa demensa ektui – sámi symbolaid geavaheapmi čielggadusas . ”
Nesseby kommune	Unjárgga gielda / Nesseby kommune
Prosjektet : ” Opplæring av alle ansatte innen helse- og sosial i kulturforståelse . ”	Prošeakta : ” Buot dearvvašvuođa- ja sosiálabargiid oahpaheapmi kulturáddejumis . ”
Davvi Girji OS	Davvi Girji OS
Prosjektet : Utgivelse av boka : ” Resepta ”	Prošeakta : Girjji almmuheapmi : ” Resepta ”
Høringsnotat om ny forskrift om rammeplan for samiske grunnskolelærerutdanninger trinn 1–7og trinn 5–10 ved Samisk høgskole 1 .	Gulaskuddannotáhtta - Ođđa rámmaplána láhkaásahus Sámi allaskuvlla sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid 1.–7. dássái ja 5.–10. dássái 1 .
Oppbygging , struktur og de fleste formuleringer er sammenfallende i de to forskriftsutkastene .	Oahpuid lágideapmi , struktuvra ja eanas dajaldagat leat goappaš láhkaásahusevttohusain oalle ovttaláganat .
For de formuleringene som er like vises det til høringsnotatet for norsk grunnskolelærerutdanning , jf. Kunnskapsdepartementets brev av nevnte dato .	Čujuhit našunála vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu gulaskuddannotáhtii dalle , go láhkaásahusdajaldagat leat ovttaláganat , geahča ovddabealde namuhuvvon Máhttodepartemeantta reivve .
Egen eller felles forskrift : Utvalget vurdering : Samisk rammeplanutvalg har diskutert to løsninger for forskrift for samisk grunnskolelærerutdanning : 1 .	Sierra vai oktasaš láhkaásahus : Lávdegotti árvvoštallan : Sámi rámmaplánalávdegoddi lea guorahallan sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohpu guovttelágan láhkaásahusčovdosa : 1 .
En felles forskrift der bestemmelsene som gjelder samisk lærerutdanning fremgår som særbestemmelser og eventuelle unntak .	Oktasaš láhkaásahus , masa biddjojit sierra mearrádusat ja vejolaš spiehkasteamit , mat gustojit sámi oahpaheaddjeohppui .
En egen forskrift for samisk lærerutdanning Samisk rammeplanutvalg har vedtatt å foreslå en egen forskrift for samisk grunnskolelærerutdanning .	Sierra láhkaásahus sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui . Sámi rámmaplánalávdegoddi lea mearridan evttohit sierra láhkaásahusa sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui .
Det fremgår av utvalgets begrunnelse av 29. oktober 2009 følgende : ” Egen forskrift for samisk grunnskolelærerutdanning synliggjør og fremmer felles målsetting for samene om å etablere egne utdannings- og undervisningsinstitusjoner og fastsette innhold for disse .	Lávdegotti ákkastallamat golggotmánu 29. beaivvi 2009 čudjet ná : " Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu sierra láhkaásahus čalmmustahttá ja ovddida sámiid oktasaš áigumuša beassat ásahit iežaset oahppo- ja skuvlenásahusaid ja beassat mearridit daid sisdoaluid .
Dette gir større autonomi for å fastsette innholdet i undervisningen slik at det gjenspeiler dagens og fremtidens behov i det samiske samfunnet . Dette er i tråd med Norges ratifisering av ILO-konvensjonen nr 169 ( § 27 ) og urfolkserklæringen ( 2007 , § 14 ) … .	Dat addá stuorát autonomiija hábmet oahpuid sisdoaluid dakkárin , ahte dat speadjalastet sámi servodagaid dálá ja boahttevaš dárbbuid , nu mo maiddái Norgga dohkkehan riikkaidgaskasaš soahpamušain ILO 169 ( § 27 ) ja álgoálbmotjulggaštusas ( 2007 , § 14 ) daddjo .
En egen forskrift for samisk grunnskolelærerutdanning vil tydelig profilere , fremme og synliggjøre samiske anliggender . ”	Sierra láhkaásahus sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui čielgasit profilere , ovddida ja čalmmustahttá sámi áššiid . "
Departementets vurdering : Departementet mener det er viktig å fastholde at samisk grunnskolelærerutdanning har mange likhetspunkter med norsk grunnskolelærerutdanning .	Departemeantta árvvoštallan : Departemeanta oaidná dehálažžan doalahit , ahte leat ollu oktasašvuođat sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus ja našunála vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus .
Departementet velger likevel å tillegge utvalgets vurdering av fordelene med en egen forskrift stor vekt , og vil derfor sende på høring forslag om egen forskrift for grunnskolelærerutdanning ved Samisk høgskole .	Departemeanta vállje almmatge nannosit deattuhit lávdegotti árvvoštallamiid , main čujuhuvvo sierra láhkaásahusa ovdamuniide . Dan dihte sáddejuvvo gulaskuddamii sierra láhkaásahusevttohus vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui , man Sámi allaskuvla lágida .
Departementet mener det også er behov for å synliggjøre den samiske dimensjonen i den nasjonale grunnskolelærerutdanningen .	Departemeantta mielas lea maiddái dárbbašlaš oainnusmahttit sámi beliid našunála vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus .
Den enkelte paragraf med merknader §1	Ovttaskas paragráfat mearkkašumiiguin
Utvalgets forslag til forskriftstekst Forskriften gjelder for universiteter og høyskoler i Norge som gir samisk grunnskolelærerutdanning og som er akkreditert etter lov om universitet og høgskoler § 1-2 j § 3-1 .	§ 1 – DOAIBMAVIIDODAT JA ULBMIL Lávdegotti láhkaásahusevttohus Láhkaásahus gusto universitehtaide ja allaskuvllaide Norgga , mat fállet sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu ja leat akkrediterejuvvon universitehtaid ja allaskuvllaid lága § 1-2 ja § 3-1 vuođul .
Den samiske grunnskolelærerutdanningen er likeverdig med den nasjonale grunnskolelærerutdanningen .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppu lea ovttaárvosaš našunála vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuin .
Samisk lærerutdanning har samisk som undervisningsspråk .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu oahpahusgiellan lea sámegiella .
Samisk lærerutdanning er forankret i samisk kultur og samfunn og har samiske læringsforståelser og undervisningsmåter som sitt utgangspunkt .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu vuođđogeađgin lea sámekultuvra ja sámeservodat , mas sámi oahppanáddejumit ja oahpahusvuogit leat vuolggasadjin .
Den samiske grunnskolelærerutdanningen gir allsidig kjennskap til samiske forhold .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppu addá máŋggabealat máhtu sámi dilálašvuođain .
Forskriften gjelder for 4-årig grunnskolelærerutdanning .	Láhkaásahus gusto 4-jagáš vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui .
Forskriften definerer rammene for samisk grunnskolelærerutdanning for 1.-7. trinn og for 5.-10. trinn .	Láhkaásahus meroštallá sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid 1.-7. dási ja 5.-10. dási rámmaid .
Forskriften skal legge til rette for at lærerutdanningsinstitusjonene tilbyr integrerte , profesjonsrettete og forskningsbaserte grunnskolelærerutdanninger med høy faglig kvalitet .	Láhkaásahusa ulbmil lea sihkkarastit , ahte oahpaheaddjeoahppoinstitušuvnnat fállet integrerejuvvon , profešuvdnii ráhkkanahtti ja dutkanvuđđosaš vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid main lea alla fágalaš kvalitehta .
Utdanningene skal forholde seg til Opplæringsloven og gjeldende læreplanverk for grunnopplæringen .	Oahput galget čuovvut Oahpahuslága ja vuođđooahpahussii gustovaš oahppoplánaid .
Institusjonene skal legge til rette for integrerte grunnskolelærerutdanninger med helhet og sammenheng mellom teori- og praksisstudier , mellom fag og fagdidaktikk og mellom fag .	Institušuvnnat galget lágidit integrerejuvvon vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid , main lea ollisvuohta ja oktiigullevašvuohta teoriija- ja hárjehallanoahpuiguin , fágaiguin ja fágadidaktihkain ja fágaid gaskkas .
Grunnskolelærerutdanningene skal gi kandidatene solide faglige og didaktiske kunnskaper , kvalifisere til å nyttiggjøre seg forskning i utøvelse av læreryrket og for kontinuerlig profesjonell utvikling .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahput galget addit kandidáhtaide nana fágalaš ja didákttalaš máhtuid , gealbudahttit sin atnit ávkin dutkama oahpaheaddjeámmáhis ja ámmátlaš ovdáneamis jeavddalaččat .
Utdanningene skal kjennetegnes av et nært samspill med profesjonsfeltet og ulike samfunnsaktører .	Oahpuid iešvuohtan lea lagas ovttasdoaibman profešuvdnasurggiiguin ja iešguđetlágan servodatdoibmiiguin .
Utdanningene skal sette læreryrket inn i en historisk kontekst og et aktuelt samfunnsperspektiv og bidra til kritisk refleksjon og profesjonsforståelse .	Oahput galget čatnat oahpaheaddjeámmáha historjjálaš kontekstii ja áigeguovdilis servodatperspektiivii , ja oahpahit kritihkalaččat reflekteret ja hukset profešuvdnaáddejumi .
Samisk lærerutdanning skal sette læreryrket inn i en samisk kontekst og urfolkskontekst .	Sámi oahpaheaddjeoahppu galgá čatnat oahpaheaddjeámmáha sámi oktavuhtii ja álgoálbmotoktavuhtii .
Grunnskolelærerutdanningen skal kvalifisere kandidatene til å ivareta opplæring om samiske forhold og ha kunnskap om samiske barns rett til opplæring i tråd med opplæringsloven og gjeldende læreplanverk for grunnopplæringen .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahput kvalifiserejit kandidáhtaid bastit oahpahit sámi dilálašvuođaid birra ja sii galget diehtit sámi mánáid oahppovuoigatvuođaid , mat albmanit oahpahuslágas ja vuođđooahpahussii gustovaš oahppoplánain .
Merknader til § 1 A ) Forskriftens virkeområde : Utvalgets vurdering Utvalget har foreslått å formulere dette til å forstås som ” universiteter og høgskoler som tilbyr samisk grunnskolelærerutdanning ” .	Mearkkašumit § 1 A ) Láhkaásahusa doaibmaviidodat : Lávdegotti árvvoštallan Lávdegoddi evttoha dán áddejumi čatnat " universitehtaide ja allaskuvllaide mat fállet sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu ” .
Departementet er kjent med at forslaget har vært drøftet i utvalget .	Departemeanta lea diđolaš , ahte lávdegoddi lea digaštallan evttohusa .
Departementets vurdering Departementet ønsker å slå fast at forskriftens virkeområde er grunnskolelærerutdanning som gis ved Samisk høgskole .	Departemeantta árvvoštallan : Departemeanta deattuha , ahte láhkaásahusa doaibmaviidodat gusto vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui , man Sámi allaskuvla lágida .
Vi viser til St.meld.nr. 11 ( 2008-2009 ) : ” Samisk høgskole er den eneste institusjonen som tilbyr en fullstendig samisk utdanning av lærere til barnehage og grunnskole .	Mii čujuhit Stuoradiggedieđáhussii nr. 11 ( 2008-2009 ) : " Sámi allaskuvla lea áidna ásahus mii fállá ollislaš sámi mánáidgárde- ja vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu .
Undervisningsspråket er samisk , som i all hovedsak er nordsamisk .	Oahpahusgiellan lea sámegiella , eanas dáhpáhusain davvisámegiella .
Høyskolen har også et ansvar for lulesamisk og sørsamisk.(…………)Det skal være mulig å ta lærerutdanning med særlig vekt på nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk språk og kultur .	Allaskuvllas lea maiddái ovddasvástádus julevsámegielas ja máttasámegielas . Berre leat vejolaš váldit oahpaheaddjeoahpu , mas erenoamáš deaddu lea davvi- , julev- , máttasámegielas ja kultuvrras .
Høyskolene i Bodø og Nord-Trøndelag har ansvaret for å gi undervisning i henholdsvis lulesamisk og sørsamisk språk og kultur som del av lærerutdanningen eller som videreutdanning .	Bodåddjå ja Davvi-Trøndelága allaskuvllaid ovddasvástádussan lea fállat julevsáme- ja máttasámegiela ja kultuvrra oahpahusa , mat lea oahpaheaddjeoahpu oassin dahje viidáset oahppun .
Samisk høgskole har det nasjonale ansvaret for samisk lærerutdanning og for å koordinere nettverksbygging med de andre høyskolene . ”	Sámi allaskuvllas lea našunála ovddasvástádus sámi oahpaheaddjeoahpus ja oktiiordnet fierpmádathuksema Bodåddjå ja Davvi-Trøndelága allaskuvllaiguin .
Etter departementets vurdering vil utvalgets forslag ha store organisatoriske og økonomiske konsekvenser , som ikke har vært en del av rammeplanutvalgets mandat .	Departemeanta árvvoštallá lávdegotti evttohusa buktit stuora organiseren ja ekonomalaš váikkuhusaid , mat eai lean rámmaplánalávdegotti mandáhta oassin .
Departementet syn , slik det er gjengitt i St. , meld . 11 nr. ligger fast .	Departemeantta oaidnu doalahuvvo , nu mo dat ovdanboahtá Stuoradiggedieđáhusas nr. 11 ( 2008-2009 ) .
Departementets forslag fremgår av vedlagte forskriftsutkast .	Departemeantta evttohus boahtá ovdán láhkaásahusevttohusa mielddusteavsttas .
B ) Samisk som obligatorisk undervisningsspråk : Utvalgets vurdering : Utvalget foreslår at samisk skal fastsettes som undervisningsspråk for samisk grunnskolelærerutdanning .	B . ) Sámegiella geatnegahtton oahpahusgiellan : Lávdegotti árvvoštallan : Lávdegoddi evttoha ahte sámi oahpaheaddjeoahpu oahpahusgiellan lea sámegiella .
Utvalget begrunner det slik : ” Samisk rammeplanutvalg viser til urfolkserklæringen artikkel 14 , § 1 , som vektlegger rett til å lære og å få opplæring i urfolks egne språk og egne læringsog undervisningsmåter .	Lávdegoddi ákkastallá ášši ná : " Sámi rámmaplánalávdegoddi dáhttu erenoamážit čujuhit álgoálbmotjulggaštusa artihkkalii 14 , § 1 , mii deattuha vuoigatvuođa oahppat ja oažžut oahpahusa álgoálbmogiid iežaset gielain ja iežaset oahppan- ja oahpahusvugiin .
Dette begrunnes i opplæringslovens § 6-1 og innebærer nord- , luleog sørsamisk og er også forankret i samelovens språkregler .	Ákkastallan vuođđuda oahpahuslága §:i 6-1 ja mearkkaša davvi- , julev- ja máttasámegiela , ja lea maiddái čadnojuvvon sámelága giellanjuolggadusaide .
Etter Samelovens § 1-5 er samisk språk likeverdig med norsk . ”	Sámelága § 1-5 vuođul lea sámegiella dássálagaid dárogielain . "
Forskriftsfesting av samisk som undervisningsspråk ved Samisk høgskole vil , etter utvalgets oppfatning , støtte opp under Regjeringens språkpolitikk slik den framgår i bl.a. Handlingsplan for samiske språk ( 2009 ) og St. meld. nr. 23 ( 2007-2008 ) .	Lávdegoddi oaivvilda , ahte go láhkaásahusas mearriduvvo sámegiella leat oahpahusgiellan Sámi allaskuvllas , de dát doarju Ráđđehusa giellapolitihka nu mo dat ovdanboahtá earret eará Sámegielaid doaibmaplánas ( 2009 ) ja St. dieđáhusas nr. 23 ( 20072008 ) .
Departementets forslag fremgår av vedlagte forskriftsutkast .	Departemeantta evttohus boahtá ovdán láhkaásahusevttohusas , mii lea mielddusin .
Departementets vurdering Departementet er enig med utvalget i at samisk skal være undervisningsspråk ved Samisk høgskoles grunnskolelærerutdanninger .	Departemeantta árvvoštallan : Departemeanta lea ovttamielalaš lávdegottiin , ahte sámegiella galgá leat oahpahusgiellan Sámi allaskuvlla vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuin .
Departementet foreslår at norsk skal være obligatorisk i grunnskolelærerutdanningen for trinn 1 – 7 .	Departemeanta evttoha , ahte dárogiella galgá leat geatnegahtton vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 1. - 7. dásis .
Undervisningen i dette faget må foregå på norsk .	Dán fága galgá oahpahit dárogillii .
Etter hva departementet erfarer , gjenstår det fortsatt noe arbeid før det foreligger et komplett samisk språkuttrykk i alle fag .	Departemeantta áddejumi mielde váilu velá veahá bargu ovdalgo sámegielas leat buot dajaldagat ollislaččat sámegillii buot fágaide .
Departementet foreslår på denne bakgrunn å modifisere kravet om undervisningsspråk noe , ved å føye til formuleringen ” så langt det er mulig . ”	Dan dihte departemeanta evttoha veahá ložžet gáibádusa ahte sámegiella lea oahpahusgiellan , ja lasihit dajaldaga " nu guhkás go vejolaš " .
Departementets forslag framgår av vedlagte forskriftsutkast .	Departemeantta evttohus boahtá ovdan láhkaásahusevttohusas , mii lea mielddusin .
§ 2 LÆRINGSUTBYTTE Utvalgets forslag til forskriftstekst Felles læringsutbytte for kandidater i begge utdanningsløp : Læringsutbytte må ses i sammenheng med fagenes innhold og arbeidsmåter i de to grunnskolelærerutdanningene .	§ 2 OAHPPANJOKSOSAT Lávdegotti láhkaásahusevttohus Oktasaš oahppanjoksosat kandidáhtaide goappaš oahpuin : Oahppanjoksosat biddjojit dán guovtti vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu fágaid sisdoaluid ja bargovugiid oktavuhtii .
Departementets vurdering Departementet mener det er viktig at den samiske dimensjonen klart kommer til uttrykk i disse beskrivelsene og støtter utvalget fullt ut på dette punkt .	Departemeantta árvvoštallan Departemeanta oaivvilda dárbbašlažžan , ahte sámi bealit bohtet čielgasit oidnosii dáin válddahusain ja doarju lávdegotti ollislaččat .
Utdanningene skal organiseres som klart definerte og differensierte grunnskolelærerutdanninger og på en måte som sikrer progresjon i en helhetlig profesjonsutdanning .	Oahput lágiduvvojit guovtti čielgasit meroštallojuvvon ja sierranas vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppun vugiiguin , mat sihkkarastet progrešuvnna ollislaš profešuvdnaoahpus .
Fireårig lærerutdanning for 1.-7. trinn skal normalt omfatte minimum fire undervisningsfag , der minst ett av fagene skal være på 60 studiepoeng og de andre fagene må være på minimum 30 studiepoeng .	Njealjijagáš oahpaheaddjeoahpu 1.-7. dássi doallá sisttis dábálaččat unnimusat njeallje oahpahusfága , main unnimusat okta fága lea 60 oahppočuoggá ja eará fágat leat unnimusat 30 oahppočuoggá .
Fagkretsen kan ha et skolerelevant fag på 30 studiepoeng som ikke er undervisningsfag .	Fágačoakkáhasas lea okta 30 oahppočuoggá skuvlii guoskevaš fága , mii ii leat oahpahusfága .
Hovedvekten skal ligge på begynneropplæring .	Váldodeaddu galgá leat álgooahpahus .
Overgang til masterutdanning etter tredje studieår kan erstatte ett undervisningsfag .	Masteroahpuin joatkin goalmmát oahppojagi maŋŋá sáhttá buhttet ovtta oahpahusfága .
Lærerutdanning for 5.-10. trinn skal normalt ha minst tre undervisningsfag , derav minst to på 60 studiepoeng .	Njealjijagáš oahpaheaddjeoahpu 5.-10. dássi doallá sisttis dábálaččat unnimusat golbma oahpahusfága , main unnimusat guovtti fágas leat 60 oahppočuoggá goappásge .
Et undervisningsfag kan erstattes av en kombinasjon av undervisningsfag på 30 studiepoeng og skolerelevant fag på 30 studiepoeng .	Ovtta oahpahusfága sáhttá buhttet ovttastumiin , mas lea okta 30 oahppočuoggá oahpahusfága ja 30 oahppočuoggá skuvlarelevánta fága .
Overgang til masterutdanning etter tredje studieår kan erstatte ett undervisningsfag .	Masteroahpuin joatkin goalmmát oahppojagi maŋŋá sáhttá buhttet ovtta oahpahusfága .
( 2 ) Obligatoriske fag , fagenes og praksisopplæringens omfang I begge utdanningene skal det være veiledet og vurdert praksisopplæring i alle studieårene .	( 2 ) Geatnegahtton fágat , fágaid ja hárjehallanoahpahusa viidodat Goappaš oahpuin galgá hárjehallanoahppu doallat sisttis bagadallama ja árvvoštallama buot oahppojagiin .
Praksisopplæring skal inngå som en integrert del av alle undervisningsfagene .	Hárjehallanoahppu lea integrerejuvvon oassin buot oahppofágain .
Praksisopplæringen skal være i grunnskolen og fordeles på både lavere og høyere årstrinn i det løpet som utdanningen kvalifiserer for .	Hárjehallanoahppu čađahuvvo vuođđoskuvllas ja juhkkojuvvo sihke vuolit ja alit ahkeluohkáide dan oahpposuorggis , masa oahppu gealbudahttá .
Praksisopplæringen bør tilrettelegges slik at det gjenspeiler et allsamisk perspektiv og gjennomføres ved skoler i minst to nordiske land .	Hárjehallanoahpu lágideapmi berre speadjalastit miehtásámi perspektiivvaid ja čađahuvvot unnimusat guovtti Davviriikka skuvllain .
Alle undervisningsfag skal omfatte fagdidaktikk og være profesjonsrettede lærerutdanningsfag .	Buot oahpahusfágain galgá leat fágadidaktihkka ja leat profešuvdnii gullevaš oahpaheaddjeoahppofágat .
Alle undervisningsfag og skolerelevante fag og emner skal være forskningsbaserte og forankret i et forskningsaktivt fagmiljø .	Buot oahpahusfágain , skuvlarelevánta fágain ja fáddájoavkkuin galgá dutkan leat vuođđun ja čanastuvvot dutkanaktiivvalaš fágabirrasiidda .
Bacheloroppgave i det 3. studieåret er obligatorisk .	Bachelorbargu lea geatnegahtton goalmmát oahppojagi .
Oppgaven skal utgjøre 15 studiepoeng av studiepoengene i pedagogikk og elevkunnskap .	Barggu viidodat lea 15 oahppočuoggá pedagogihka ja oahppimáhtu oahppoollisvuođas .
Vitenskapsteori og - metode skal knyttes til arbeidet med bacheloroppgaven .	Dieđateoriija ja – metodat galget čadnojuvvot bachelorbargui .
Bacheloroppgaven skal være profesjonsrettet med tematisk forankring i pedagogikk og elevkunnskap og / eller i andre fag .	Bachelorbargu galgá profešuvdnii gullevaš ja temáhtalaččat čatnasit pedagogihkkii ja oahppimáhttui ja/dahje eará fágaid .
Oppgavene bør ha et samisk perspektiv eller urfolksperspektiv .	Barggus berre leat sámi perspektiiva dahje álgoálbmotperspektiiva .
For grunnskolelærerutdanning 1.-7. trinn er det obligatorisk med pedagogikk og elevkunnskap 60 studiepoeng , matematikk 30 studiepoeng og samisk 30 studiepoeng For grunnskolelærerutdanning 5-10. trinn er det obligatorisk med pedagogikk og elevkunnskap 60 studiepoeng og samisk 30 studiepoeng .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 1.-7. dásis leat geatnegahtton fágan pedagogihkka ja oahppimáhttu 60 oahppočuoggá , matematihkka 30 oahppočuoggá ja sámegiella 30 oahppočuoggá . Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 5.-10. dásis leat geatnegahtton fágan pedagogihkka ja oahppimáhttu 60 oahppočuoggá ja sámegiella 30 oahppočuoggá .
Lærerutdanningsinstitusjonene skal legge til rette for et internasjonalt semester innenfor 4 årig grunnskolelærerutdanning .	Oahpaheaddjioahppoinstitušuvnnat galget lágidit dili , vai studeanttat besset váldit riikkaidgaskasaš lohkanbaji 4-jagáš vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus .
Merknader til § 3 a ) Mobilitet og internasjonalisering Utvalgets vurdering : Utvalget foreslår en mer fleksibel organisering av fagfordelingen i samisk grunnskolelærerutdanning enn i norsk grunnskolelærerutdanning .	Mearkkašumit § 3 a ) Sirdašuvvan oahppoinstitušuvnnas nubbái ja internašunaliseren Lávdegotti árvvoštallan Lávdegoddi evttoha sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui dávgasut fágajuogu go našunála vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus .
I stedet for å fastlegge fagfordeling innenfor tre bolker : 1. – 2. studieår og 3. og 4. studieår , foreslår det samiske utvalget to bolker : 1. -3- studieår og 4. studieår .	Dan sadjái go mearridit fágajuogu golmma oassái : 1.-2. oahppojahkái ja 3. ja 4. oahppojahkái , evttoha sámi lávdegoddi guokte oasi : 1.-3. oahppojahki ja 4. oahppojahki .
Ved Samisk høgskole vil man ha små studentkull .	Sámi oahpaheaddjeoahpus leat studeantajoavkkut smávvát .
Utvalget begrunner dette videre med ” at pedagogikk og elevkunnskap med praksis og alle andre fag undervises på samisk og har et samisk perspektiv . ”	Lávdegotti ággan lea " go pedagogihkas ja oahppimáhtus oktan hárjehallamiin , ja buot eará fágain , lea oahpahus sámegillii ja lea sámi perspektiiva ” .
Utvalget mener det er nødvendig med tre sammenhengende år for at studentene skal få tilstrekkelig med samisk språk og innhold i studiene .	Lávdegotti mielas dárbbašuvvojit golbma jotkkolaš oahppojagi , vai studeanttat ohppet doarvái bures sámegiela ja oahpu sisdoalu .
Fleksibel organisering gir også bedre muligheter for å følge og selv delta i høgskolens forsknings- og utviklingsarbeid .	Dávgasis organiseren maiddái buorida vejolašvuođaid čuovvut ja ieš oassálastit allaskuvlla dutkan- ja ovddidanbargguide .
Utvalget foreslår også en organisering av praksisopplæringen som skiller seg fra den nasjonale forskriften .	Lávdegoddi evttoha maiddái organiseret hárjehallanoahpu nuppe ládje go našunála láhkaásahusas .
Det har dels sammenheng med fordelingen av fag , jf. over .	Dát čatnasa muhtin muddui fágaid juohkimii , geahča ovdalis .
Utvalget foreslår å tilrettelegge praksisopplæringen slik at det gjenspeiler et allsamisk perspektiv og gjennomføres ved skoler i minst to nordiske land .	Lávdegoddi evttoha hárjehallanoahpu lágidit nu , ahte dat speadjalastá miehtásámi perspektiivva ja čađahuvvo unnimusat guovtti Davviriikka skuvllain .
Departementet har ingen hjemmel til å pålegge andre land å tilby praksis .	Departemeanttas ii leat láhkavuođđu geatnegahttit eará riikkaid fállat hárjehallama .
Det er imidlertid ikke til hinder for at Samisk høgskole utvikler samarbeidsavtaler om praksis på tvers av landegrensene .	Dát ii almmatge hehtte Sámi allaskuvlla hukset hárjehallanovttasbargošiehtadusaid rastá riikkarájiid .
Departementets forslag fremgår av vedlagte forskriftsutkast .	Departemeantta evttohus boahtá ovdan láhkaásahusevttohusas , mii lea mielddusin .
b ) Obligatorisk norsk i grunnskolelærerutdanningen trinn 1- 7 Utvalgets vurdering Samisk rammeplanutvalg foreslår at norsk ikke skal være obligatorisk fag på grunnskolelærerutdanningen for trinn 1 -7 .	Dárogiella geatnegahtton vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 1. – 7. dásis Lávdegotti árvvoštallan Sámi rámmaplánalávdegoddi evttoha ahte dárogiella ii leat geatnegahtton fágan 1. – 7. dási vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus .
Utvalget skriver : ” Hvis samisk lærerutdanning skal tre obligatoriske fag , vil studenter på 1. – 7. trinn ha begrensede valgmuligheter ( bare 90 stp ) .	Lávdegoddi čállá : " Jus sámi oahpaheaddjeoahpus galget leat golbma geatnegahtton fága , de 1.- 7. dási studeanttaide báhcet válljenvejolašvuohtan dušše 90 oahppočuoggá .
Konsekvenser av begrensede valgmuligheter vil være at man ikke dekker skolenes behov for faglig bredde i undervisningsfagene .	Váikkuhussan lea , ahte gáržžes válljenmunni ii govčča skuvllaid dárbbu , mii guoská oahpahusfágaid fágalaš govdodahkii .
Utvalget mener at studenter som ønsker å kunne undervise i faget norsk eller andre nordiske lands hovedspråk , må ta dette som valgt undervisningsfag . ”	Lávdegotti mielas sáhttet studeanttat , geat háliidit oahpahit dárogiela fágan dahje eará Davviriikkaid váldogielaid , váldit dárogiela válljejuvvon oahpahusfágan .
Departementets vurdering : Departementet mener det er nødvendig med krav til obligatorisk norsk 30 studiepoeng i grunnskolelærerutdanningen for trinn 1 – 7 .	Departemeantta árvvoštallan : Departemeantta mielas lea dárbbašlaš gáibidit 30 oahppočuoggá dárogiela geatnegahtton fágan 1. – 7. dási vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus .
Barn som har samisk som første- eller andrespråk omfattes av opplæringslovens bestemmelser i § 2.3 og skal ha opplæring i norsk .	Mánát , geain lea sámegiella vuosttašdahje nubbingiellan , galget oahppat dárogiela oahpahuslága mearrádusaid § 2.3 vuođul .
Derfor må lærere som underviser i skolen i det samiske språkområdet være kvalifiserte til å undervise samiske barn i norsk .	Dan dihtii galget oahpaheaddjit , geat oahpahit sámi hálddašanguovllu skuvllain , leat gelbbolaččat oahpahit dárogiela sámemánáide .
Uten slike kvalifikasjoner vil yrkesutøvelsen begrenses .	Almmá dákkár gelbbolašvuođa haga leat sin bargovejolašvuođat gáržžiduvvon .
norsk som obligatorisk fag ved Samisk høgskoles lærerutdanning vil dessuten kunne øke utfordringene med å skaffe kvalifiserte lærere til skoler i samiske områder .	Jus dárogiella ii leat geatnegahtton fágan Sámi allaskuvlla oahpaheaddjeoahpus , de lassána hástalus oažžut gelbbolaš oahpaheddjiid sámi skuvllaide .
Departementets forslag fremgår av vedlagte forskriftsutkast .	Departemeantta evttohus boahtá ovdán láhkaásahusevttohusa mielddusteavsttas .
c ) Obligatoriske fag i grunnskolelærerutdanningen trinn 5 - 10 Utvalgets vurdering Samisk rammeplanutvalg foreslår samisk språk som et obligatorisk fag på 30 studiepoeng for trinn 5 – 10 .	c ) Geatnegahtton fágat vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 5. – 10. dásis Lávdegotti árvvoštallan Sámi rámmaplánalávdegoddi evttoha sámegiela 30 oahppočuoggá geatnegahtton fágan 5. – 10. dásis .
Utvalget begrunner dette med at samisk er nødvendig dersom lærerne skal kunne undervise på samisk i sine fag .	Lávdegoddi ákkastallá , ahte dát oahpaheaddjit galget oahpahit sámegillii iežaset fágain .
Det samiske språket skal gi de samiske elevene grunnleggende ferdigheter i å kunne lese , skrive og uttrykke seg muntlig .	Sámegiella galgá nannet sámi ohppiid vuođđogálggaid lohkamis , čállimis ja njálmmálaš ovdanbuktimis .
Utvalget foreslår at faget samisk ( 30 sp ) som hovedregel starter første studieår . ”	Lávdegoddi evttoha , ahte dábálaččat sámegiela fága ( 30 oč . ) álggahuvvo vuosttaš oahppojagi .
Dette til tross for at elevene har rett til opplæring i samisk .	Das gávnnahuvvui ahte sámegiela oahpahus nuoraidskuvladásis lea rašes dilis sámegiela hálddašanguovllus .
Det pekes på at det er behov for sterkere tiltak som bidrar til å utdanne flere samisk-språklige faglærere for å dekke behovet .	Cuigejuvvo dasa ahte dárbbašuvvojit nannosit doaibmabijut , maiguin oččodit eambbo sámegielat fágaoahpaheddjiid gokčat dáid dárbbuid .
Utvalget har drøftet alternativet å fastsette samisk språk som obligatorisk fag til 60 studiepoeng , men ut fra en vurdering av behovet for bredde i fagkretsen har utvalget kommet til at 30 studiepoeng er tilstrekkelig .	Lávdegoddi digaštalai vejolašvuođa mearridit sámegiela geatnegahtton 60 oahppočuoggá fágan , muhto árvvoštalai ahte fágačoakkáhusas dárbbašuvvo fágalaš govdodat , ja nu mearridii lávdegoddi ahte 30 oahppočuoggá leat doarvái .
Forslaget om obligatorisk 30 studiepoeng samisk språk i grunnskolelærerutdanningen for trinn 5 – 10 bryter med prinsippet om at det ikke skal være obligatoriske fag på dette trinnet utover kravet til 60 studiepoeng pedagogikk og elevkunnskap .	Evttohus , ahte sámegiella 30 oahppočuoggá lea geatnegahtton fágan 5. – 10. dási vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus , rihkku prinsihpa ahte dán dásis eai leat geatnegahtton fágat , earret go 60 oahppočuoggá pedagogihkka ja oahppimáhttu .
Departementet er enig med utvalget i at det er behov for å styrke studentenes kompetanse i samisk språklære , terminologi og terminologiutvikling for å sette dem i stand til å gi 8	Departemeanta lea ovttamielalaš lávdegottiin , ahte studeanttaid sámegiela giellaoahpalaš gelbbolašvuođa , terminologiija ja terminologiija ovddideami berre nannet , vai sii bastet oahpahit sámegillii iežaset fágain .
Departementet viser i den forbindelse til Opptaksforskriftens bestemmelser om krav til kompetanse i samisk språk ved opptak til samisk lærerutdanning .	Departemeanta čujuha Sisaváldinláhkaásahusa mearrádusaide , mat eaktudit sámegiela gelbbolašvuođa beassat sámi oahpaheaddjeohppui .
Det forutsettes at studenter som tas opp til samisk grunnskolelærerutdanning har et tilfredsstillende faglig nivå i samisk språk .	Eaktun beassat sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui lea , ahte studeanttain lea dohkálaš fágalaš dássi sámegielas .
Departementet er opptatt av at studentene ved samisk grunnskolelærerutdanning skal ha samme valgfrihet og tilsvarende krav til faglig fordypning som den nasjonale lærerutdanningen .	Departemeantta beroštupmi lea ahte sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu studeanttain galgá leat seammá válljenmunni ja seammalágan fágalaš čiekŋudangáibádusat go našunála oahpaheaddjeoahpus .
Å fastsette 30 studiepoeng til ett obligatorisk fag som skal tas fra første studieår , reduserer valgfriheten og derved også muligheten til faglig bredde og faglig fordypning .	Jus mearrida 30 oahppočuoggá ovtta geatnegahtton fágii , mainna álgá vuosttaš oahppojagi , de gáržžida válljenvejolašvuođa ja nu maid vejolašvuođa fágalaš govdodahkii ja čiekŋudeapmái .
Studentene som tar lærerutdanningen for trinn 5 – 10 , skal normalt ha tre undervisningsfag , og på ungdomstrinnet stilles det krav om utdanning på minst 60 studiepoeng i flere fag for å kunne gi undervisning .	Studeanttain , geat váldet 5. – 10. dási oahpaheaddjeoahpu , leat dábálaččat golbma oahpahusfága , ja nuoraidskuvladásis gáibiduvvo unnimusat 60 oahppočuoggá oahppu máŋgga oahpahusfágas go galgá oahpahit dáin fágain .
Faglig bredde hos lærerne i den samiske grunnskolen er særlig viktig , bl.a. ettersom skolene i det samiske området er relativt små .	Lea erenoamáš dehálaš ahte sámi vuođđoskuvlla oahpaheddjiin lea fágalaš govdodat earret eará danne , go sámeguovlluid skuvllat leat oalle smávvát .
Departementet forstår at utvalget har foretatt en avveining mellom to hensyn : hensynet til faglig fordypning og faglig bredde på den ene siden og behovet for en styrket opplæring i samisk språk , terminologi og terminologiutvikling .	Departemeanttas ipmirdit , ahte lávdegoddi lea vihkkedallan guokte vejolašvuođa : nuppi bealis vejolašvuođa fágalaš čiekŋudeapmái ja fágalaš govdodahkii ja nuppi bealis dárbbu nannet sámegiela oahpahusa , terminologiija ja terminologiija ovddideami .
Departementet foreslår at det i arbeidet med faglige retningslinjer , som har frist til 20. januar , tas sikte på å legge til rette for en organisering av fagene slik at den nødvendige språk- og terminologiundervisningen kan integreres i de respektive fagenhetene .	Departemeanta evttoha , ahte dan seammás go bargá fágalaš njuolggadusaiguin ja fágaplánaiguin , main áigemearri lea ođđajagemánu 20. beaivi , de várre maiddái dili bargat fágaid organiseremiin , vai dárbbašlaš giella- ja terminologiija oahpahusa sáhttá integreret iešguđetge fágaovttadahkii .
Det vil imidlertid bli lagt stor vekt på resultatene fra arbeidet med retningslinjene , samt høringsuttalelsene som fremkommer på dette punkt , før endelig beslutning fattes .	Almmatge dáhttut sakka deattuhit njuolggadusbarggu bohtosiid , ja nu maiddái dán oassái gullevaš gulaskuddancealkámušaid , ovdalgo mearriduvvo loahpalaččat .
Departementets forslag fremgår av vedlagte forskriftsutkast .	Departemeantta evttohus boahtá ovdán láhkaásahusevttohusa mielddusteavsttas .
d ) Bacherloroppgaven Utvalgets vurdering Samisk rammeplanutvalg mener at bachelor-oppgaven må ha et samisk eller urfolksperspektiv .	d ) Bahcelorbargu Lávdegotti árvvoštallan Sámi rámmaplánalávdegoddi oaivvilda bachelorbarggu galgat speadjalastit sámi dahje álgoálbmotperspektiivva .
Begrunnelsen er at det er viktig for de studentene å få kompetanse i samers og urfolks spesifikke undervisnings- og læringsmåter og kan reflektere over dette gjennom studiet og i praksis Departementets vurdering : Departementet støtter utvalgets forslag om at bacheloroppgaven skal ha et samisk eller urfolksperspektiv .	Ákkastallama vuođuštussan daddjo , ahte studeanttaide lea dehálaš oažžut gelbbolašvuođa sápmelaččaid ja álgoálbmogiid mihtilmas oahpahus- ja oahppanvugiin ja máhttit reflekteret dáid oahpus ja geavatlaš barggus . Departemeantta árvvoštallan Departemeanta doarju lávdegotti evttohusa ahte bachelorbarggu galgat speadjalastit sámi dahje álgoálbmotperspektiivva .
e ) Kompetanseforskriften Utvalgets vurdering Utvalget foreslår at Kompetanseforskriften ( forskrift til Opplæringsloven § 14 ) endres slik at det blir et krav til 60 studiepoeng relevant utdanning ved tilsetting for undervisning i faget samisk på ungdomstrinnet .	Lávdegoddi evttoha rievdadit Gelbbolašvuođaláhkaásahusa ( Kompetanseforskriften ) , ( Oahpahuslága láhkaásahusa § 14 ) nu , ahte go oahpaheaddji virgáduvvo nuoraidskuvladásis sámegiellafága oahpaheaddjin , galgá sus leat unnimusat 60 oahppočuoggá relevánta fágaoahppu .
Departementets vurdering Departementet tar dette med som et innspill i vurderingen av endring av kompetanseforskriften .	Departemeantta árvvoštallan Departemeanta váldá dán árvalusa vuhtii , go árvvoštallá gelbbolašvuođaláhkaásahusa rievdadeami .
§ 4 NASJONALE RETNINGSLINJER , PROGRAMPLAN OG INDIKATORER	§ 4 NAŠUNÁLA NJUOLGGADUSAT , PROGRÁMMAPLÁNAT JA INDIKÁHTORAT
Utvalgets forslag til forskriftstekst Med utgangspunkt i forskriften , nasjonale og samiske retningslinjer , skal den enkelte institusjon utarbeide programplaner for samiske grunnskolelærerutdanninger med bestemmelser om faglig innhold , praksisopplæring , organisering , arbeidsformer og vurderingsordninger .	Lávdegotti láhkaásahusevttohus Láhkaásahusa , našunála ja sámi njuolggadusaid vuođul , galget oahppoinstitušuvnnat ráhkadit sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid prográmmaplánaid . Prográmmaplánat mearridit fágalaš sisdoalu , hárjehallanoahpu , organiserema , bargovugiid ja árvvoštallanortnegiid .
Programplanen skal vedtas i institusjonens styre .	Institušuvnna stivra dohkkeha prográmmaplána .
Merknader til § 4 Utvalgets vurdering Utvalget har ingen merknader til dette forslaget .	Mearkkašumit § 4 Lávdegotti árvvoštallan Lávdegottis eai leat mearkkašumit evttohussii .
Departementets vurdering Formuleringen i § 4 baserer seg på forslag om at forskriften gjelder for flere institusjoner enn Samisk høgskole .	Departemeantta árvvoštallan Dajaldagaid vuođđun 4. paragráfas lea , ahte evttohuvvon láhkaásahus gusto eanet institušuvnnaide go Sámi allaskuvlii .
Ettersom departementet sender på høring forslag om at virkeområdet for forskriften er samisk grunnskolelærerutdanning som gis ved Samisk høgskole , foreslås formulering i forskriftsutkastet i tråd med dette .	Go lea nu , ahte departemeanta sádde gulaskuddamii evttohusa , mas doaibmaviidodat lea sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppu , man Sámi allaskuvla lágida , de evttohit ahte láhkaásahusevttohusa dajaldagat leat dan ektui .
Departementet vil bemerke at det vil bli utarbeidet nasjonale retningslinjer for grunnskolelærerutdanningene og indikatorer for hva som kjennetegner ny lærerutdanning .	Departemeantta dáhttu mearkkašit ahte ráhkaduvvojit našunála njuolggadusat vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuide ja indikáhtorat , maiguin ođđa oahpaheaddjeoahppu dovdojuvvo .
Institusjonenes programplaner for disse utdanningene skal være i samsvar med nasjonale retningslinjer .	Oahppoinstitušuvnnaid prográmmaplánat , mat gustojit dáidda oahpuide , galget čuovvut našunála njuolggadusaid .
Departementet har vurdert at det er nødvendig at også grunnskolelærerutdanningene ved Samisk høgskole omfattes av nasjonale retningslinjer for de fagene som ikke er ” spesifikt ” samiske ( samisk kunsthåndverk , samisk språk ) .	Departemeanta árvvoštallá dárbbašlažžan maiddái Sámi allaskuvlla fátmmastit našunála njuolggadusaide dain vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu fágain , mat eai leat " mihtilmas " sámi ( sámi duodji , sámegiella ) .
Samisk høgskole skal utdanne lærere som er kvalifiserte til å arbeide både i samisk og norsk grunnskole .	Sámi allaskuvla galgá oahpahit oahpaheddjiid , geat leat gelbbolaččat oahpahit sihke sámi ja dáru vuođđoskuvllain .
Den samiske grunnskolelærerutdanningen som tilbys ved Samisk høgskole omfattes av de samme grunnleggende endringene som den nasjonale lærerutdanningen når det gjelder bl.a. kravet til bedre integrering mellom teori og praksis , forskningsforankring , progresjon i utdanningsprogrammene og gjennomgående profesjonsretting .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus , man Sámi allaskuvla fállá , gáibiduvvojit seammalágan vuođđorievdadusat go našunála oahpaheaddjeoahpus . Gáibádussan leat earret eará buorebut oktiiheivehit teoriija ja geavatlaš barggu , dutkančanastumi , oahppoprográmmaid progrešuvnna ja profešuvdnii ráhkkaneami jeavddalaččat .
Retningslinjene må imidlertid tilpasses slik at de dekker behovene for samisk grunnskolelærerutdannings virkeområde .	Njuolggadusat galget almmatge heivehuvvot vai gokčet sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu doaibmaguovllu dárbbuid .
Utdanning som skal gi grunnlag for fritak , må enten være fag som tilsvarer skolefag eller fag som har relevans for arbeid som lærer i grunnskolen , jf. § 1 , og bør omfatte fagdidaktikk og praksisopplæring .	Oahppu mii sáhttá leat friddjema vuođđun , galgá leat jogo fága , mii vástida skuvlafága dahje fága mas lea relevánsa vuođđoskuvlla oahpaheaddjebargui , geahča § 1 , ja berre fátmmastit fágadidaktihka ja hárjehallanoahpu .
Studenten skal også kunne dokumentere samiskspråklig kompetanse i faget .	Studeanta galgá maiddái sáhttit duođaštit sámegielat gelbbolašvuođa fágas .
Studenter i samisk lærerutdanning som tar 30 sp. norsk , er fritatt for prøve i en av de norske målformene .	Sámi oahpaheaddjeoahpu studeanttat , geat váldet dárogielas 30 oahppočuoggá , friddjejuvvojit nuppis dáin guovtti dárogiela suopmana geahččaleamis .
De som tar 60 sp. norsk har ikke fritak for slik prøve .	Sii geat váldet 60 oahppočuoggá dárogiela , eai friddjejuvvo dákkár geahččaleamis .
Utvalgets vurdering Utvalget har fremmet forslag om ovenstående fritaksbestemmelser uten nærmere begrunnelse .	Lávdegotti árvvoštallan Lávdegoddi lea evttohan ovdalis namuhuvvon friddjenmearrádusaid almma dárkilut čilgemiin .
Høgskolen står imidlertid fritt til å fastsette lokale bestemmelser på dette området .	Allaskuvllas lea almmatge vejolašvuohta ráhkadit báikkálaš mearrádusaid .
Departementet er imidlertid enig med samisk rammeplanutvalg om at det må kunne stilles krav om dokumentert samiskspråklig kompetanse som forutsetning for fritak .	Departemeanta lea dattege ovttamielalaš sámi rámmaplánalávdegottiin das , ahte friddjema eaktun galgá leat duođaštuvvon sámegielalaš gelbbolašvuohta .
Departementets forslag fremgår av vedlagte forskriftsutkast .	Departemeantta evttohus boahtá ovdán láhkaásahusevttohusa mielddusteavsttas .
§ 6 Ikrafttredelse og overgangsregler Utvalgets forslag til forskriftstekst Forskriften trer i kraft 1. mars 2010 og gjelder fra og med opptak til studieåret 2010-2011 .	§ 6 FÁPMUIBOAHTIN JA GASKABODDOSAŠ NJUOLGGADUSAT Lávdegotti láhkaásahusevttohus Láhkaásahus lea fámus njukčamánu 1. beaivvi 2010 rájes ja gusto 2010-2011 oahppojagi sisaváldimii .
Studenter som følger tidligere rammeplaner har rett til å avlegge eksamen etter disse inntil 1. august 2015 .	Studeanttain , geat čuvvot ovddeš rámmaplánaid , lea vuoigatvuohta váldit eksámena dáid vuođul gitta borgemánu 1. beaivái 2015 .
Fra dette tidspunkt oppheves forskrift til rammeplan for allmennlærerutdanning av 13. desember 2005 .	Dán dáhtona rájes ii leat šat fámus juovlamánu 13. beaivvi 2005 addojuvvon dábálášoahpaheaddjeoahpu rámmaplána láhkaásahus .
Utvalgets vurdering Utvalget viser til at studenter som begynte høsten 2009 er de siste som er tatt opp til allmennlærerutdanningen . Disse skal etter planen være uteksaminert våren 2013 .	Lávdegotti árvvoštallan Lávdegoddi čujuha ahte čavčča 2009 dábálašoahpaheaddjeohppui álgán studeanttat leat maŋemuččat , geat váldojuvvojedje sisa ja plána mielde sii gerget 2013 giđa .
Erfaringer tilsier at enkelte studenter av ulike grunner trenger noe lenger tid .	Vásáhusat leat čájehan ahte muhtin studeanttat dárbbašit guhkit oahppoáiggi iešguđetlágan sivaid dihtii .
Utvalget har lagt dette til grunn og har satt 1.8.2015 som siste frist til å avlegge eksamen etter tidligere rammeplan .	Rámmaplánalávdegoddi lea dán váldán vuhtii ja bidjan 1.08. 2015 maŋemus áigemearrin čađahit eksámena ovddeš rámmaplánaid vuođul .
Departementets vurdering Departementet viser til det nasjonale utvalgets forslag , som er likelydende med unntak av dato for siste frist til å avlegge eksamen etter tidligere rammeplan .	Departemeantta árvvoštallan Departemeanta čujuha našunála lávdegotti evttohussii . Dat evttohus lea áibbas ovttalágan dáinna , earret maŋemus áigemeari čađahit eksámena ovddeš rámmaplánaid vuođul .
Departementet antar at det skyldes en inkurie , og at fristen bør være den samme som i det forslaget til nasjonal forskrift , dvs. 21 .	Departemeanta navdá dán oasi šaddan fuomáškeahttá boastut , ja áigemearri berre leat seamma go našunála láhkaevttohusas , namalassii 31.12.2015 .
Departementets forslag fremgår av vedlagte forskriftsutkast .	Departemeantta evttohus boahtá ovdán láhkaásahusevttohusa mielddusteavsttas .
Klagerettigheter	Váidinvuoigatvuođat
Klagerettigheter	Váidinvuoigatvuođat
Dersom du får helt eller delvis avslag på søknaden din , kan du klage til NAV.	Sáhtát váidit NAV:i jus du ohcan hilgojuvvo ollásit dahje belohahkii .
I vedtaket vil det fremgå hvilke formkrav som gjelder for klagen .	Mearrádusas oaidná makkár hápmi gáibiduvvo váidagis .
NAV-kontoret ditt har plikt til å hjelpe deg med å utforme klagen .	NAV-kantuvra lea geatnegahtton veahkehit du čállit váidaga .
Du kan også benytte deg av NAVs hjelpeskjema for klage .	Sáhtát maiddái geavahit NAV veahkkeskovi váidagii .
Når du oppsøker NAV-kontoret , har du rett til å ha med deg en person du har tillit til .	Dus lea riekti váldit mielde olbmo geasa luohtát go finat NAV-kantuvrras .
Du kan også gi fullmakt til en advokat eller en venn som håndterer klagen på dine vegne .	Sáhtát maiddái addit fápmudusa advokáhttii dahje ustibii gii giehtaguššá váidaga du ovddas .
Du sender klagen til NAV-kontoret ditt .	Váidaga sáddet iežat NAV-kantuvrii .
Hvis vedtaket er fattet av NAV Hjelpemiddelsentral , skal du sende klagen dit .	Galggat váidit NAV Veahkkeneavvoguovddážii jus sii leat mearrádusa dahkan .
Når du klager , vil kontoret som har fattet vedtaket vurdere saken din på nytt .	Kantuvra mii lea mearrádusa dahkan , árvvoštallá du ášši ođđasit , go váiddát .
Dersom vedtaket ikke endres her , blir klagen sendt videre til behandling hos NAV Klageinstans som vil overprøve saken i sin helhet .	Jus mearrádus ii rievdda dáppe , de váidda sáddejuvvo viidáset gieđahallamii NAV Váidinásahussii , mii guorahallá ja árvvoštallá ášši ollásit .
Klagefrister	Váidináigemearit
Klagefristene varierer avhengig av hva slags sak du ønsker å påklage .	Váidináigemearit leat dan duohken makkár ášši don háliidat váidit .
Klagefristen skal fremgå av vedtaket .	Mearrádusas ovdanboahtá váidináigemearri .
Klagefrist på vedtak etter folketrygdloven	Mearrádusaid váidináigemearri álbmotoadjolága vuođul
Klagefristen er seks uker fra du mottar melding om vedtaket .	Váidináigemearri lea guhtta vahku dan rájes go vuostáiválddát dieđu mearrádusa birra .
Eksempler på saker som behandles etter folketrygdloven er sykepenger , dagpenger og uførepensjon .	Áššit mat ovdamearkka dihte gieđahallojuvvojit álbmotoadjolága mielde leat buohcanruđat , beaiveruđat ja lámisvuođapenšuvdna .
Klagefrist på vedtak etter andre lover enn folketrygden	Mearrádusaid váidináigemearri eará lágaid go álbmotoadjolága vuođul
Som hovedregel følges forvaltningslovens klagefrist , som er tre uker fra den datoen du mottar melding om vedtaket .	Dábálaččat doaibmá hálddašanlága váidináigemearri , mii lea golbma vahku dan beaivvi rájes go vuostáiválddát dieđu mearrádusa birra .
Eksempel er vedtak om saksomkostninger .	Ovdamearkan leat mearrádusat áššegoluid birra .
Forvaltningslovens frist gjelder så lenge ikke annet er bestemt i den aktuelle loven vedtaket er fattet etter .	Hálddašanlága áigemearri gusto jus fal ii mihkkege eará leat mearriduvvon dan lágas man vuođul mearrádus lea dahkkojuvvon .
Eksempler på lengre klagefrist etter loven er saker om bidragsforskudd og saker om individstønad hvor klagefristen er seks uker .	Ovdamearkkat guhkit váidináigemearrái lága vuođul leat áššit ovdagihtii mávssu birra ja indiviidadoarjagiid áššit main váidináigemearri lea guhtta vahku .
Anke til Trygderetten	Guoddaleapmi Oadjoriektái
Dersom du får avslag på klagen din i NAV , kan du anke saken inn for Trygderetten .	Sáhtát guoddalit ášši Oadjoriektái jus NAV hilgu du ášši .
Vedtak som fattes etter folketrygdloven , kan med få unntak ankes inn for Trygderetten .	Earret soames spiehkastemiid , sáhttá Oadjoriektái guoddalit mearrádusaid mat dahkkojuvvojit álbmotoadjolága vuođul .
Fristen for å anke er seks uker fra den datoen du mottar melding om vedtaket fra NAV Klageinstans .	Guoddalanáigemearri lea guhtta vahku dan rájes go oaččut NAV Váidinásahusas dieđu mearrádusa birra .
Anken sender du til NAV-kontoret ditt .	Guoddalusa sáddet iežat NAV-kantuvrii .
NAV Klageinstans behandler da saken din på nytt .	NAV Váidinásahus dalle gieđahallá du ášši ođđasit .
Hvis vedtaket ikke endres , blir anken sendt til behandling i Trygderetten .	Jus mearrádus ii rievdaduvvo , de guoddaleapmi sáddejuvvo Oadjorievtti gieđahallamii .
I tillegg til saker etter folketrygdloven kan også saker etter følgende lover / ordninger ankes inn for Trygderetten :	Lassin álbmotoadjolága áššiide sáhttá maiddái áššiid dákkár lágaid / ortnegiid vuođul guoddalit Oadjoriektái :
Lov om barnetrygd	Láhka mánáidoaju birra
Lov om samordning av pensjons- og trygdeytelser	Láhka penšuvdna- ja oadjoaddosiid ovttastahttima birra
Bestemmelser om supplerende pensjonsordninger i medhold av lov eller vedtak fra Stortinget	Mearrádusat dievasmahtti penšuvdnaortnegiid birra Stuoradikki láhkavuođu dahje mearrádusa vuođul
Yrkesskadeloven	Fidnovahátláhka
Kommunale pensjonsordninger	Suohkanlaš penšuvdnaortnegat
Avtalefestet pensjon for arbeidstakere mellom 64 og 67 år	Šiehtaduvvon penšuvdna bargiide gaskal 64 ja 67 jagi
I saker om barnebidrag og individstønad er vedtaket i NAV Klageinstans endelig og kan ikke ankes inn for Trygderetten .	NAV Váidinásahusa mearrádus váhnenmávssu ja indiviidadoarjagiid áššiin lea loahpalaš ja daid ii sáhte váidit Oadjoriektái .
Dekning av saksomkostninger	Áššegoluid gokčan
Hvis du får medhold i klagen , kan du ha rett til å få dekket vesentlige utgifter som har vært nødvendige for å få endret vedtaket , for eksempel utgifter til advokat .	Jus fal váidda váldojuvvo vuhtii , de sáhttá dus leat riekti oažžut buhtaduvvot dehálaš goluid mat ledje dárbbašlaččat mearrádusa rievdadeapmái , ovdamearkka dihte advokáhttagoluid .
Krav om saksomkostninger sender du til NAV-kontoret ditt .	Áššegoluid gokčama gáibádusa sáddet iežat NAV-kantuvrii .
Sivilombudsmannen	Siviilaáittardeaddji
Domstolene	Duopmostuolut
Hvis du ikke er fornøyd med Trygderettens kjennelse , kan du bringe saken inn for Lagmannsretten .	Sáhtát fievrredit ášši Lágamánneriektái jus it leat duhtavaš Oadjorievtti diggemearrádusain .
Fristen for å anlegge søksmål er seks måneder etter at du har mottatt melding om Trygderettens kjennelse .	Áigemearri vuolggahit ášši lea guhtta mánu dan rájes go leat ožžon dieđu Oadjorievtti diggemearrádusa birra .
I saker hvor NAV Klageinstans har fattet endelig vedtak i saken , må du sjekke hvilke frister som gjelder for å reise søksmål for tingretten eller namsretten .	Fertet iskat makkár áigemearit gustojit jus áiggut vuolggahit ášši diggegoddái dahje nammariektái áššiin main NAV Váidinásahus lea dahkan loahpalaš áššemearrádusa .
Fri rettshjelp	Nuvttá riekteveahkki
Du kan også ha krav på fri rettshjelp fra advokat .	Dus sáhttá maiddái leat riekti oažžut nuvttá riekteveahki advokáhtas .
Advokater har plikt til å gi deg gratis orientering om denne ordningen .	Advokáhtat leat geatnegahtton nuvttá muitalit dutnje dán ortnega birra .
Du kan selv søke Fylkesmannen om fri rettshjelp eller be advokaten din søke for deg .	Sáhtát ieš ohcat Fylkkamánnis nuvttá riekteveahki dahje sihtat iežat advokáhta ohcat du ovddas .
Det gjelder visse inntekts- og formuesgrenser .	Dás leat vissis dienas- ja opmodatrájit vuođđun .
LÆREPLAN I FORDYPNING I SAMISK	SÁMEGIELA ČIEKŊUDEAPMI - OAHPPOPLÁNA
Formål med faget	Fága ulbmil
Fordypning i samisk bygger på det samme faglige grunnlaget og det samme verdigrunnlaget som samiskfaget .	Sámegiela čiekŋudeapmi lea huksejuvvon seamma fágalaš vuođu ja seamma árvovuođu ala go sámegielfága .
Opplæringen skal legge til rette for faglig fordypning og bidra til identitetsutvikling , videreutvikling av språklig og kulturell kompetanse i samisk og motivere til kommunikasjon og samarbeid på tvers av språkgrenser innenfor Sápmi .	Oahpahus galgá láhčit dilálašvuođaid fágalaš čiekŋudeapmái ja leat veahkkin ovdánahttit identitehta , ainovdánahttit gielalaš ja kultuvrralaš gelbbolašvuođa sámegielas ja movttiidahttit gulahallat ja ovttasbargat rastá giellarájiid Sámis .
Dette innebærer mestring av språk på ulike arenaer , innsikt i eget språk og forståelse for at språk blir brukt forskjellig i ulike sammenhenger .	Dát mearkkaša hálddašit giela iešguđetlágan arenain , dovdat iežas giela ja ipmirdit ahte giella adno iešguđetládje iešguđetlágan dilálašvuođain .
Gjennom forståelse for hvordan endringer i samfunnet påvirker samisk , skal fordypningsfaget stimulere til engasjement for språk og språkrøkt og bidra til større motivasjon og selvtillit til aktiv språkbruk .	Ipmárdusa bokte das movt servodatnuppástusat váikkuhit sámegillii , galgá čiekŋudanfága arvvosmahttit beroštumi gillii ja gielladikšumii ja movttiidahttit ja addit oahppái eambbo iešluohttámuša geavahit giela aktiivvalaččat .
En bred språklig og kulturell kompetanse kan bidra til å gjøre elevene bedre i stand til å møte andre innenfor og utenfor egen kultur med åpenhet , toleranse og respekt .	Viiddis gielalaš ja kultuvrralaš gelbbolašvuohta sáhttá váikkuhit dasa ahte oahppit buorebut máhttet servvoštallat sihke iežas ja eará kultuvrra olbmuiguin rabasvuođain , gierdilvuođain ja árvvusatnimiin .
Å kunne forstå andres budskap og å kunne formidle egne meninger er en vesentlig del av den enkeltes språkkompetanse .	Ipmirdit earáid ságaid ja máhttit ovdanbuktit iežas oaiviliid lea deaŧalaš oassi ovttaskas olbmo giellagelbbolašvuođas .
I det moderne samfunnet er det nødvendig å kunne forholde seg til ulike medier og sammensatte tekster av ulike elementer som skrift , lyd og bilde og samtidig se sammenhenger mellom språk og tradisjonskunnskap .	Ođđaáigásaš servodagas lea dárbbašlaš máhttit hálddašit iešguđet mediaid ja teavsttaid main leat ollu iešguđetlágan oasit biddjon oktii , nugo čála , jietna ja govva ja seammás oaidnit oktavuođaid giela ja árbemáhtu gaskkas .
Fordypning i samisk skal være en arena for muntlig og skriftlig kommunikasjon gjennom bruk av ulike medier .	Sámegiela čiekŋudeapmi galgá leat njálmmálaš ja čálalaš gulahallama arenan iešguđet mediaid geavahemiin .
Fordypning i samisk skal videreutvikle elevenes muntlige og skriftlige ferdigheter , motivere til lesing og tekstproduksjon og til praktisk og kreativ bruk av språket i et flerspråklig samfunn .	Sámegiela čiekŋudeapmi galgá ainovdánahttit ohppiid njálmmálaš ja čálalaš gálggaid , movttiidahttit lohkat ja buvttadit teavsttaid ja geavatlaččat ja hutkkálaččat geavahit giela máŋggagielalaš servodagas .
Faget skal fremme innsikt i og kritisk vurdering av egen språkutvikling og gjøre elevene til bevisste deltakere i egen læringsprosess .	Fága galgá ovddidit ipmárdusa ja kritihkalaš árvvoštallama iežas giellaovdáneamis ja dahkat ohppiid diđolaš oasseváldin iežaset oahppanproseassas .
Hovedområder i faget	Fága váldooasit
Faget er strukturert i hovedområder som det er formulert kompetansemål innenfor .	Fága lea juhkkojuvvon váldoosiide maidda leat hábmejuvvon gelbbolašvuođamihttomearit .
Hovedområdene utfyller hverandre og må ses i sammenheng .	Váldooasit dievasmahttet nuppit nuppiid ja fertejit gehččojuvvot oktavuohtan .
Oversikt over hovedområder :	Bajilgovva váldoosiin :
Årstrinn Hovedområder	Jahkeceahkki Váldooasit
Utforsking av språket i bruk Språk og kommunikasjon	Guorahallat giela geavahusas Giella ja gulahallan
Utforsking av språket i bruk	Guorahallat giela geavahusas
Hovedområdet utforsking av språket i bruk dreier seg om forholdet mellom språket som system og språket i bruk .	Váldosuorgi guorahallat giela geavahusas válddaha oktavuođa gaskkal giellavuogádaga ja giellageavahusa .
I hovedområdet inngår utforsking av samisk språk der sentrale elementer er egen språkbruk , nåtidsspråk og hvordan språkbruk er situasjons- og kontekstavhengig .	Váldosuorgái gullá guorahallat sámegiela , mas guovddáš oasit leat iežas giellageavaheapmi , dálá áiggi giella ja movt giella geavahuvvo iešguđet dilálašvuođain ja konteavsttain .
Det dreier seg også om komparative blikk på språk , hvordan samisk endrer seg over tid og hvordan medier påvirker samisk .	Dása gullá maid geahččat gielaid komparatiiva čalmmiiguin , movt sámegiella nuppástuvvá áiggi mielde ja movt mediat váikkuhit sámegiela .
Oversetting og tolking mellom samisk og andre språk inngår i hovedområdet .	Jorgaleapmi ja dulkon gaskkal sámegiela ja eará gielaid gullá maid váldosuorgái .
Språk og kommunikasjon	Giella ja gulahallan
Hovedområdet språk og kommunikasjon dreier seg om å videreutvikle muntlig og skriftlig kommunikasjon , lese- og skrivekompetanse .	Váldosuorgi giella ja gulahallan galgá ainovdánahttit njálmmálaš ja čálalaš gulahallama , lohkan- ja čállingelbbolašvuođa .
Sentralt i hovedområdet er å forstå , vurdere og reflektere over muntlige og skriftlige uttrykksformer og selv lage og fremføre ulike typer tekster .	Váldosuorggi guovddážis lea ipmirdit , árvvoštallat ja smiehttat njálmmálaš ja čálalaš ovdanbuktinhámiid ja ieš ráhkadit ja ovdanbuktit iešguđetlágan teavsttaid .
I dette inngår sammensatte tekster der lyd , skrift og bilder samlet skaper en helhetlig mening .	Dat sisttisdoallá máŋggabealat teavsttaid main jietna , čála ja govat ovttas duddjojit ollislaš oaivila .
I hovedområdet inngår uttrykksformer som bøker , teater , film , aviser , musikkvideoer og nye digitale uttrykksformer .	Váldosuorgái gullet ovdanbuktinhámit nugo girjjit , teáhter , filmmat , aviissat , musihkkavideot ja ođđa digitála ovdanbuktinhámit .
Timetall i faget	Fága diibmolohku
Timetall oppgitt i 60-minutters enheter :	Diibmolohku lea almmuhuvvon 60-minuvtta ovttadahkan .
UNGDOMSTRINNET	NUORAIDCEAHKKI
8.-10. årstrinn : 227 timer	8.-10. jahkecehkiin : 227 diimmu
Grunnleggende ferdigheter i faget	Vuođđogálggat fágas
Grunnleggende ferdigheter er integrert i kompetansemålene der de bidrar til utvikling av og er en del av fagkompetansen .	Vuođđogálggat leat integrerejuvvon gelbbolašvuođamihttomeriide gos dat leat mielde ovdánahttime fágagelbbolašvuođa ja leat maid oassin das .
I fordypning i samisk forstås grunnleggende ferdigheter slik :	Sámegiela čiekŋudeamis ipmirduvvojit vuođđogálggat ná :
Å kunne uttrykke seg skriftlig i samisk fordypning innebærer å kunne uttrykke seg i ulike sjangere og innenfor mange tekstformer .	Hupman ja guldaleapmi leat olmmošlaš vuođđodoaimmat mat ovdánit systemáhtalaš oahpahemiin iešguđetlágan njálmmálaš šáŋraid ja doaimmaid bokte .
Skriving er en måte å utvikle og strukturere ideer og tanker på , men det er også en kommunikasjonsform og en metode for å lære .	Čálalašvuohta servodagas lassána , earenoamážit digitála gulahallanvugiid ovdáneami geažil . Gáibádus hálddašit čálalaš ovdanbuktima iešguđet šáŋrain lea sturron .
Å kunne lese i samisk fordypning er en del av den praktiske språkkompetansen og innebærer at en kan lese med forståelse , utforske og reflektere over stadig mer krevende tekster .	Máhttit lohkat sámegiela čiekŋudeamis lea oassi praktihkalaš giellagelbbolašvuođas ja mielddisbuktá ahte máhttá lohkat ipmárdusain , guorahallat ja smiehttat ain eanet gáibideaddji teavsttaid .
Lesing utvikler kulturforståelse og gir erfaringer og mulighet til å forstå seg selv og samfunnet .	Lohkan ovdánahttá kulturipmárdusa ja addá vásáhusaid ja vejolašvuođa ipmirdit iežas ja servodaga .
Å kunne regne i samisk fordypning innebærer generell begrepsutvikling , resonnement og problemløsning .	Máhttit rehkenastit sámegiela čiekŋudeamis mearkkaša oppalaš doabaovdánahttin , resoneren ja váttisvuođaid čoavdin .
Det gjelder forståelse for form , system og komposisjon .	Dat sisttisdoallá ipmárdusa hámis , vuogádagas ja komposišuvnnas .
For å forstå sammensatte tekster og sakprosa , er det viktig å arbeide med grafiske framstillinger , tabeller og statistikk .	Ipmirdandihte máŋggabealat teavsttaid ja áššeprosa lea deaŧalaš bargat gráfalaš ovdanbuktimiiguin , tabeallaiguin ja statistihkain .
Å kunne bruke digitale verktøy i samisk fordypning er nødvendig for å mestre sammensatte tekstformer og uttrykk .	Máhttit geavahit digitála reaidduid sámegiela čiekŋudeamis lea dárbbašlaš jus galgá hálddašit máŋggabealat teakstahámiid ja ovdanbuktimiid .
Dette åpner for nye læringsarenaer og gir nye muligheter i lese- og skriveopplæringen , i produksjon og komponering og i redigering av tekster .	Dát rahpá ođđa oahppanarenaid ja addá ođđa vejolašvuođaid lohkan- ja čállinoahpahusas , teavsttaid ráhkadeamis , komponeremis ja divodeamis .
I den sammenheng er det viktig å utvikle evne til kritisk vurdering og bevisst bruk av kilder .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš ovdánahttit kritihkalaš árvvoštallandáiddu ja diđolaš gáldogeavaheami .
Bruk av digitale verktøy kan også støtte og utvikle elevenes kommunikasjonsferdigheter og presentasjoner .	Digitála reaidduid geavaheapmi sáhttá maid doarjut ja ovdánahttit ohppiid gulahallangálggaid ja ovdanbuktimiid .
Kompetansemål i faget Etter 10. årstrinn	Gelbbolašvuođamihttomearit 10. jahkeceahki maŋŋel
Utforsking av språket i bruk	Guorahallat giela geavahusas
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
planlegge , gjennomføre og presentere en undersøkelse av hvordan barn og unge bruker samisk og hvordan språket brukes ulikt av ulike aldersgrupper	plánet , čađahit ja ovdandivvut iskkadeami das movt mánát ja nuorat geavahit sámegiela ja movt iešguđet ahkejoavkkut geavahit giela iešguđetládje
utforske hvordan teknologi og endringer i samfunnet påvirker samisk og bruken av språket og drøfte tradisjonskunnskapens betydning i dagens samfunn	suokkardit movt teknologiija ja servodatnuppástusat váikkuhit sámegiela ja giela geavahusa ja ságaskuššat árbemáhtu mearkkašumi dálá servodagas
presentere ordspråk og billedlige uttrykk på samisk og sammenlikne med andre språk , og samtale om hvordan slike uttrykk kan representere ulike tenkemåter	ovdandivvut sátnevádjasiid ja gielalaš govahallamiid sámegillii ja buohtastahttit eará gielaiguin , ja ságastallat movt dákkár dajaldagat sáhttet ovddastit iešguđet jurddašanvugiid
sammenlikne ord og grammatiske former i skriftlig samisk med talemålet og presentere resultatet av sammenlikningen	buohtastahttit čálalaš sámegiela sániid ja grammáhtalaš hámiid hupmangielain ja ovdandivvut buohtastahttima bohtosiid
eksperimentere med tolking og oversettelse mellom samisk og andre språk og samtale om hvordan mening endres i forhold til ordvalg og kontekst	geahččaladdat dulkomiin ja jorgalemiin sámegiela ja eará gielaid gaskkas ja ságastallat movt oaivil rievdá sátneválljema ja konteavstta dáfus
eksperimentere med ulike muntlige og skriftlige uttrykksformer i ulike sjangere	geahččaladdat iešguđetlágan njálmmálaš ja čálalaš ovdanbuktinhámiiguin iešguđet šáŋrain
presentere et utvalg av ord og uttrykk som er like og forskjellige i de samiske språkene	ovdandivvut dihto meari sániid ja dajaldagaid mat leat ovttaláganat ja iešguđetláganat iešguđet sámegielain
dokumentere og vurdere egen utvikling i arbeid med utforsking av språket i bruk	dokumenteret ja árvvoštallat iežas ovdáneami bargguin guorahallat giela geavahusas
Språk og kommunikasjon	Giella ja gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lese og presentere et utvalg selvvalgte tekster	lohkat ja ovdandivvut dihto meari iežasválljen teavsttaid
formidle egne opplevelser av film , teater og musikk og vurdere bruk av virkemidler	gaskkustit iežas filbma- , teáhter- ja musihkkamuosáhusaid ja árvvoštallat váikkuhangaskaomiid geavaheami
formidle og kommentere medieoppslag fra selvvalgte medier og lage egne oppslag for ulike medier	gaskkustit ja kommenteret mediaáššiid iežasválljen mediain ja ráhkadit iežas áššiid iešguđetlágan mediaide
framføre et program sammensatt av ulike uttrykksformer basert på egne eller andres tekster	ovdanbuktit prográmma mii lea ovttastuvvon iešguđetlágan ovdanbuktinhámiiguin iežas dahje earáid teavsttaid vuođul
utvikle og presentere sammensatte tekster med utgangspunkt i forfatterskap ved hjelp av digitale verktøy	digitála reaidduid bokte ráhkadit ja ovdandivvut máŋggabealat teavsttaid maid vuolggan leat girječálli barggut
sammenlikne og vurdere nettsteder på samisk med hensyn til flerspråklighet , bruksmåter , informasjonsverdi og design	buohtastahttit ja árvvoštallat sámegiel neahttasajiid máŋggagielalašvuođa , geavahanvugiid , diehtoávkki ja designa dáfus
vurdere bruk av kilder med hensyn til innhold , opphavsrett og personvern	árvvoštallat gáldogeavaheami sisdoalu , dahkkivuoigatvuođa ja persovdnagáhttema dáfus
dokumentere og vurdere egen utvikling i arbeid med tekster	dokumenteret ja árvvoštallat iežas ovdáneami teakstabargguin
Vurdering i faget	Árvvoštallan fágas
Bestemmelser for sluttvurdering :	Loahppaárvvoštallama mearrádusat :
Standpunktvurdering	Oppalašárvosáni árvvoštallan
Årstrinn Ordning	Jahkeceahkki Vuohki
10. årstrinn Elevene skal ha én standpunktkarakter .	10. jahkeceahkki Oahppit galget oažžut ovtta oppalašárvosáni .
Eksamen for elever	Eksámen - oahppit
Årstrinn Ordning	Jahkeceahkki Vuohki
10. årstrinn Elevene kan trekkes ut til muntlig eksamen .	10. jahkeceahkki Oahppit sáhttet vuorbáduvvot njálmmálaš eksámenii .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Eksamen for privatister	Eksámen - privatisttat
Årstrinn Ordning	Jahkeceahkki Vuohki
10. årstrinn Se gjeldende ordning for grunnopplæringen for voksne .	10. jahkeceahkki Geahča rávisolbmuid vuođđoskuvlaoahpahusa gustovaš ortnega .
De generelle bestemmelsene om vurdering er fastsatt i forskrift til opplæringsloven .	Árvvoštallama oppalaš mearrádusat leat oahpahuslága láhkaásahusas .
Lønnsgaranti	Bargu ja bargoeallin
Lønnsgarantiordningen	Bálkádáhkádusortnet
Ordningen dekker utestående lønnskrav med videre ved arbeidsgivers konkurs .	Ortnet gokčá bálkágáibádusa ja dan mii dus lea buorrin go bargoaddi reastaluvvá .
Likestilt med konkurs er offentlig skifte av insolvent dødsbo , tvangsavvikling og offentlig administrasjon av forsikringsselskap eller bank .	Seammá eavttut leat maiddái go árbeoami juohkin hálddašuvvo almmolaččat , go dáhkádusfitnodaga dahje báŋkku bággoheaittiheapmi hálddašuvvo almmolaččat .
Hvem kan få ?	Gii sáhttá oažžut ?
Ordningen omfatter arbeidsforhold der man skal betale arbeidsgiveravgift til folketrygden .	Ortnet gullá bargodillái mas máksojuvvo bargoaddidivat álbmotoadjui .
Unntatt fra dekning er :	Ortnet ii gula dáidda :
selvstendig næringsdrivende og oppdragsmottagere	Iešheanalis ealáhusdoalli ja iešheanalis bargovuostáiváldit
aksjeeier med minst 20 prosent eierandel i virksomheten , med mindre vedkommende kan sannsynliggjøre at han / hun ikke har hatt vesentlig innflytelse over driften .	Oasuseaiggát gii oamasta unnimusat 20 % fitnodagas , earret jus sáhttá duođaštit ahte ii leat olus váikkuhan doaimma .
Du må melde deg som arbeidssøkende på NAV-kontoret dersom du ikke er i jobb etter konkursåpning .	Galggat dieđihit iežat bargoohccin NAV- kantuvrii , jus it leat barggus maŋŋel konkursarahpama .
Du må stå tilmeldt NAV i hele søknadsperioden .	Ii gáibiduvvo ahte don oaččut beaiveruđaid .
Hva kan du få ?	Maid sáhtát oažžut ?
Forutsatt at du har et utestående krav mot arbeidsgiver vil du kunne få dekket :	Jus dus lea buorrin gáibádus bargoaddis , de sáhttá gokčojuvvot :
Lønn og annet arbeidsvederlag for maksimalt seks måneder .	Bálká ja eará bargomávssut guhkimusat guđa mánnui .
Lønnskravet må som hovedregel ikke være forfalt lenger tilbake enn fire måneder før fristdagen	Bálkágáibádusa máksinbeaivi ii galgga dábálaččat leat boarráset go njeallje mánu ovdal áigemearrebeaivvi
Feriepenger for maksimalt 30 måneder .	Luopmoruhta eanemusat 30 mánnui .
Feriepengekravet må som hovedregel ikke være opptjent lenger tilbake enn 24 måneder før fristdagen	Luopmoruhtagáibádus ii galgga dábálaččat leat dinejuvvon árabut go 24 mánu ovdal áigemearrebeaivvi .
Pensjonsytelser for maksimalt seks måneder .	Penšuvdnaaddosat eanemusat guđa mánnui .
Erstatning for tapt arbeidsvederlag for maksimalt seks måneder	Buhtadus bargomávssu massima ovddas eanemusat guđa mánnui
Renter inntil fristdagen av utestående lønnskrav , og inndrivelseskostnader	Reanttut bargomávssuin mat leat buorrin , gitta áigemearrebeaivvi rádjái , ja bearrangolut
Rimelige omkostninger ved fremme av konkursbegjæring	Govttolaš golut konkursagáibádusa oktavuođas
Maksimal dekning er begrenset til et bruttobeløp tilsvarende to ganger folketrygdens grunnbeløp på fristdagen .	Maksimagovčča ráddjejuvvo bruttosupmái mii lea guovttegeardde álbmotoaju vuođđosupmi ( G ) áigemearrebeaivvis .
Rimelige omkostninger ved fremme av konkursbegjæring kommer i tillegg .	Govttolaš goluid mákset lassin konkursagáibádusa ovddideami .
Det gjøres fradrag i kravet dersom du har hatt annen inntekt i søknadsperioden som kommer i stedet for inntekt hos tidligere arbeidsgiver .	Gáibádusas gesset , jus don leat dinen ohcanáigodagas ja dat buhtte dietnasa man dinejit ovddeš bargoaddis .
Forskutterte dagpenger trekkes fra før en eventuell utbetaling til deg .	Ovdal go olggosmákset dutnje , de gesset eret ovdamáksojuvvon beaiveruđa .
Hvor lenge kan du få ?	Man guhká oažžu ?
Du kan få dekket ut lovbestemt oppsigelsestid , med mindre lengre oppsigelsestid følger av tariffavtale inngått tidligere enn seks måneder før fristdagen .	Sáhttá gokčojuvvot miehtá láhkamearriduvvon eretcealkináiggi , jus fal tariffašiehtadusas ii leat mearriduvvon guhkit eretcealkináigi , man leat soahpan árabut go guhtta mánu ovdal áigemearrebeaivvi .
Dersom virksomheten overdras til ny innehaver før konkursåpning , og du fortsetter å jobbe for den nye innehaveren , kan du bare få dekket lønnskrav frem til overdragelsestidspunktet .	Jus ásahus sirdojuvvo ođđa eaiggádii ovdal konkursarahpama , ja don joatkkát bargat ođđa eaiggáda ovddas , de gokčet bálkágáibádusa dušše sirdináigemeari rádjái . Eará bálvalusat
Dagpenger ( forskutterte lønnsgarantimidler )	Beaiveruhta ( ovdamáksojuvvon bálkádáhkádusruhta )
Hvordan søker du ?	Movt ohcat addosa ?
Du må fylle ut søknadsblankett A ” Melding av lønnskrav mv. til konkursboet ” .	Don deavddát ohcanblankeahta A ” Bálkágáibádusa je. dieđáhus konkursaoapmái ” .
Tingretten kan oppgi hvem som er bostyrer , og bostyrer plikter å hjelpe deg hvis du har spørsmål knyttet til utfyllingen .	Diggegoddi sáhttá almmuhit gii árbeoami hálddašeaddji lea , ja árbeoami hálddašeaddji lea geatnegahtton veahkehit du , jus dárbbašat veahki deavdit dieđáhusa .
Når må du søke ?	Goas fertet ohcat ?
Det er viktig å holde fristen tingretten har satt for å melde krav i boet .	Lea dehálaš doallat diggegotti áigemeari go ovddida gáibádusa árbeoapmái .
NAV Lønnsgaranti skal likevel behandle kravet dersom det er skriftlig meldt for bostyrer før bobehandlingen er avsluttet , eller dersom bobehandlingen er avsluttet , kravet er mottatt av bostyrer eller NAV innen seks måneder etter konkursåpning .	NAV Bálkádáhkádus galgá liikká gieđahallat gáibádusa , jus dat dieđihuvvo čálalaččat árbeoami hálddašeaddjái ovdal go árbeoapmegieđahallan lea loahpahuvvon , dahje jus árbeoami gieđahallan lea loahpahuvvon , árbeoami hálddašeaddji dahje NAV leat vuostáiváldán gáibádusa guđa mánu sisa maŋŋel konkursarahpama .
Hvor leverer du søknaden ?	Gosa sáddet ohcama ?
Blanketten skal sendes til bostyrer .	Blankeahta galgá sáddet árbeoami hálddašeaddjái .
Vedtak	Mearrádus
Bostyrer vurderer og kontrollerer kravene , herunder sender sin innstilling til NAV Lønnsgaranti for avgjørelse .	Árbeoami hálddašeaddji árvvoštallá ja dárkkista gáibádusa , ja sádde mearrádusárvalusa NAV Bálkádáhkádusa mearrideapmái .
Vårt resultatmål er at 80 prosent av sakene skal behandles innen to måneder .	Min boađusulbmil lea ahte guovtti mánus galget 80 % áššiin leat gieđahallojuvvon .
Behandling hos NAV Lønnsgaranti kan få tre utfall ; kravene kan bli godkjent eller avslått , eller vi kan avvente den videre behandlingen i påvente av ytterligere opplysninger fra bostyrer .	NAV Bálkádáhkádusa gieđahallamis sáhttet leat golbma bohtosa ; gáibádusat dohkkehuvvojit dahje hilgojuvvojit , dahje mii vuordit gieđahallamiin dassážii go oažžut eanet dieđuid árbeoami hálddašeaddjis .
Vi sender brev til bostyrer , som så informerer deg om utfallet av behandlingen .	Mii sáddet reivve árbeoami hálddašeaddjái , ja son dieđiha dutnje bohtosa .
Hvis du mottar et avslag , kan du klage .	Sáhtát váidit jus du ohcan hilgojuvvo .
Klagefristen er tre uker fra du har mottatt avslaget , og klagen sendes NAV Lønnsgaranti .	Váidináigemearri lea golbma vahku dan rájes go vuostáiválddát hilguma . Váidaga sáddet NAV Bálkádáhkádussii .
Dersom vedtaket opprettholdes sendes saken videre til Arbeidsdepartementet .	Ášši sáddejuvvo Bargodepartementii , jus mearrádus doalahuvvo .
Utbetaling skjer til	Olggosmáksin lea ná
Hvis kravene godkjennes , overføres lønnsgarantimidlene til bostyrer .	Jus dohkkehit ohcci gáibádusa , de sirdet bálkádáhkádusruđa árbeoami hálddašeaddjái .
Bostyrer overfører pengene til søker , med fradrag for pliktige trekk , som for eksempel skatt og forskutterte dagpenger .	Árbeoami hálddašeaddji sirdá ruđa ohccái , muhto gesset geatnegahtton gessosiid , nu mo vearu ja ovdamáksojuvvon beaiveruđa .
REFERANSEGRUPPE OM ULOVLIG FILDELING Mandat I regjeringens politiske plattform for 2009-2013 ( Soria Moria II ) side 62 heter det bl.a. at ” Regjeringen vil [ ... ] gjennomgå hvordan opphavsretten , kunstnernes inntekter og rettigheter kan sikres i møte med digital spredning av kunst og kultur . ”	REFERÁSAJOAVKU LOBIHIS FIILAJUOGADEAMI BIRRA Bargomearrádus Ráđđehusa politihka vuođus áigodahkii 2009-2013 ( Soria Moria II ) siiddus 62 čuožžu ee. ahte “ Ráđđehus áigu [ ... ] geahčadit mo dahkkivuoigatvuohta , dáiddáriid sisaboađut ja vuoigatvuođat sáhttet sihkkarastojuvvot go dáidda ja kultuvra gilvojuvvojit digitálalaččat . ”
Samtidig kan håndheving av opphavsrett på Internett skape utfordringer knyttet til personvern og rettssikkerhet for brukerne .	Seammás sáhttá dahkkivuoigatvuođa hálddašeapmi Interneahtas dagahit hástalusaid mat čatnasit geavaheddjiid persovdnasuodjaleapmái ja riektesihkkarvuhtii .
Ny teknologi og nye bruksmønstre har gitt vesentlig forbedrede rammebetingelser for formidling og viderebruk av digitalt innhold .	Ođđa teknologiija ja ođđa geavaheaddjiminstarat leat addán mearkkašahtti buoret rámmaeavttuid gaskkustit ja viidáseappot geavahit digitála sisdoalu .
Utfordringen er å finne løsninger som ivaretar både rettighetshavere og forbrukere , som stimulerer til lovlig bruk , og reduserer omfanget av ulovlig bruk .	Hástalus lea gávdnat čovdosiid mat fuolahit sihke dahkkivuoigatvuođalaččaid ja geavaheddjiid , mat váikkuhit dasa ahte lobálaš bálvalusat eambbo geavahuvvojit , ja dasa ahte lobihis geavaheapmi ráddjejuvvo .
For å belyse disse problemstillingene har Kulturdepartementet besluttet å nedsette en referansegruppe .	Čuvgen dihtii dáid čuolbmačilgehusaid lea Kulturdepartemeanta mearridan vuođđudit referánsajoavkku .
Gruppen skal ta stilling til mulige tiltak som kan begrense den ulovlige fildelingen og samtidig stimulere til økt bruk av lovlige tjenester .	Joavku galgá válljet vejolaš doaibmabijuid mat sáhttet ráddjet lobihis fiilajuogadeami ja seammás váikkuhit olbmuid geavahit lobálaš bálvalusaid .
I tillegg til effektiv håndhevelse av rettsreglene på området , vil brukernes interesser og forventninger , herunder muligheten for lovlig videreutvikling av digitalt innhold , personvern og rettssikkerhet være viktige overordnede hensyn .	Riektenjuolggadusaid beaktilis hálddašeami lassin guovllus šaddet geavaheddjiid beroštumit ja vuordámušat , dás maiddái lobálaš vejolašvuođat viidáseappot ovddidit digitála sisdoalu , persovdnasuodjaleami ja riektesihkkarvuođa , leat dehálaš bajimus deasttat .
Det samme gjelder effektive og fremtidsrettede elektroniske kommunikasjonstjenester .	Seammá gusto bevttolaš ja boahtteáigásaš elektrovnnalaš gulahallanbálvalusaide .
Gruppen skal fungere som referanse for departementets arbeid i forbindelse med den pågående helhetlige revisjonen av åndsverkloven .	Joavku galgá doaibmat referánsan departemeantta bargui go dat lea ollislaččat ođasmahttimin vuoigŋadaguslága . Referánsajoavku galgá erenoamážit árvvoštallat : -
Referansegruppen skal særlig vurdere : • Hvorvidt nåværende håndhevelsesmuligheter for opphavsrettskrenkelser på Internett er tilstrekkelig og gi innspill om mulige tiltak som kan avhjelpe eventuelle mangler .	Leat go dáláš dahkkivuoigatvuođaid rihkkumiid hálddašanvejolašvuođat Interneahtas doarvái buorit ja árvalit vejolaš doaibmabijuid mat sáhttet buoridit vejolaš váilivuođaid .
Gruppen skal i den forbindelse ta for seg hele tidslinjen fra undersøkelsesstadiet til den formelle rettslige prosessen .	Joavku galgá dan oktavuođas geahčadit olles áigelinnjá iskandásis gitta formála rievttálaš prosessii .
• Muligheten til å lansere ” mykere ” metoder for å redusere ulovlig fildeling .	Vejolašvuođa váldit atnui “ litnásat ” vugiid ráddjen dihtii lobihis fiilajuogadeami .
• På hvilke måter ulike forretningsmodeller , herunder betalingsmodeller og forholdet mellom aktørene i bransjen , kan bidra til å motvirke ulovlig fildeling .	Mo iešguđetlágan gávpemállet , dás maiddái máksinmállet ja fidnosuorggi doaibmiid gaskavuođat , sáhttet váikkuhit lobihis fiilajuogadeami vuostá .
• Andre tiltak som kan fremme den lovlige handelen med kreativt innhold på Internett .	Eará doaibmabijuid mat sáhttet ovddidit lobálaš gávppašeami kreatiivvalaš ( hutkkálaš ) sisdoaluin Interneahtas .
Grensene for lovlig nedlasting og fildeling , jf. åndsverkloven § 12 , skal i utgangspunktet ikke vurderes .	Lobálaš lástema ja fiilajuogadeami ráját , gč. vuoigŋadaguslága § 12 , eai galgga álgovuorus árvvoštallojuvvot .
Referansegruppens arbeid skal være avsluttet innen 1. juni 2010 .	Referánsajoavkku bargu galgá loahpahuvvot ovdal geassemánu 1. beaivvi 2010 .
Medlemskap i folketrygden	Álbmotoaju miellahttovuohta
Medlemskap i folketrygden	Álbmotoaju miellahttovuohta
Medlemskap i folketrygden er nøkkelen til rettigheter fra NAV .	Álbmotoaju miellahttovuohta lea vuođđun NAV vuoigatvuođaide .
Det er ikke avgjørende at du er norsk statsborger , registrert i folkeregisteret eller betaler skatt til Norge .	Mearrideaddjin ii leat dat ahte leat go norgga stáhtaboargár , álbmotregistarii registrerejuvvon dahje mávssát Norgii vearu .
Det er avgjørende at oppholdet i Norge er lovlig .	Mii mearrida lea ahte orut lobálaččat Norggas .
Trygderettigheter er avhengig av nåværende eller tidligere medlemskap .	Oadjovuoigatvuođat leat dálá dahje ovddeš miellahttovuođa hálddus .
Enkelte rettigheter kan likevel gis til et familiemedlem av et medlem av folketrygden .	Muhtin vuoigatvuođaid sáhttá liikká addit ovtta álbmotoaju miellahtu bearašlahttui .
Hvilke ytelser du har krav på avgjøres blant annet av hvilken dekning medlemskapet gir .	Maid miellahttovuohta gokčá mearrida dan makkár addosiidda dus lea riekti .
Enkelte trygdeytelser krever at du har vært medlem i folketrygden en viss tid .	Muhtin oadjoaddosat gáibidit ahte leat leamašan vissis áiggi álbmotoaju miellahttun .
Du kan lese mer om dette under hver enkelt ytelse .	Juohke addosis logat eambbo dán birra .
Når er du medlem i folketrygden ?	Goas leat álbmotoaju miellahttu ?
Bosatt i Norge – pliktig medlem i folketrygden	Norggas orut – geatnegahtton álbmotoaju miellahttu
Er du bosatt i Norge , er du som hovedregel medlem i folketrygden .	Leat álbmotoaju miellahttun jus orut Norggas .
For å regnes som bosatt , må du oppholde deg i Norge i minst 12 måneder .	Go ( fal ) galgá árvvoštallat ahte orut go dáppe , de galggat Norggas orrut unnimusat 12 mánu .
Når du flytter til Norge for å være her i minst 12 måneder , blir du medlem fra innreisedatoen .	Go Norgii fárret danin ahte áiggut dáppe leat unnimusat 12 mánu , de šattat miellahttun dan beaivvi rájes go mátkkoštit riikii .
Hvis du ikke bor i Norge	Jus it oro Norggas
Selv om du ikke bor i Norge , er du medlem i folketrygden hvis du er :	Vaikko it oro Norggas , de leat álbmotoaju miellahttu jus don leat :
arbeidstaker i Norge	bargi Norggas
norsk statsborger , / EØS-statsborger og ansatt på norsk skip med unntak for cateringansatte på turistskip registrert i Norsk Internasjonalt Skipsregister NIS .	norgga stáhtaboargár , / EEO-stáhtaboargár ja barggat norgga skiippas , dasa eai gula cateringbargit geat barget Norgga Gaskariikkalaš Skiiparegistara registrerejuvvon turistaskiippain ( NIS )
norsk statsborger , / EØS-statsborger og ansatt i den norske stats tjeneste i utlandet	norgga stáhtaboargár , / EEO-stáhtaboargár ja barggat norgga stáhta olgoriikka bálvalusas
norsk statsborger , / EØS-statsborger og studerer i utlandet med lån eller stipend fra Lånekassen	norgga stáhtaboargár , / EEO-stáhtaboargár ja studeret olgoriikkas Loatnakássa loanain dahje stipeanddain
arbeider midlertidig i utlandet for arbeidsgiver med plikt til å betale arbeidsgiveravgift i Norge	gaskaboddosaččat barggat olgoriikkas bargoaddi ovddas gii lea geatnegahtton máksit bargoaddidivada Norgii
Frivillig medlemskap i folketrygden under opphold i Norge	Eaktodáhtolaš álbmotoaju miellahttovuohta go orut Norggas
Hvis du skal oppholde deg i Norge tre til 12 måneder , uten å arbeide her og har sterk tilknytning til Norge , kan du etter søknad bli medlem i folketrygden .	Jus Norggas galggat leat golmma mánu rájes 12 mánu rádjái , itge bargga dáppe ja dus lea nanu čanastat Norgii , de sáhtát ohcat ( šaddat ) álbmotoaju miellahttun .
Frivillig medlemskap i folketrygden under opphold utenfor Norge	Eaktodáhtolaš álbmotoaju miellahttovuohta go it oro Norggas
Hvis du er medlem i folketrygden og skal oppholde deg i utlandet , kan oppholdet i utlandet medføre at medlemskapet i folketrygden opphører .	Jus galggat orrut olgoriikkas ja leat álbmotoaju miellahttu , de sáhtát massit álbmotoaju miellahttovuođa go orut olgoriikkas .
Du kan da søke om frivillig medlemskap i folketrygden .	Dalle sáhtát ohcat eaktodáhtolaš álbmotoaju miellahttovuođa .
Trygdeavtale	Oadjošiehtadus
Norge har trygdeavtaler med flere land .	Norggas leat oadjošiehtadusat ollu riikkaiguin .
Den viktigste avtalen er med EØS-landene .	Deháleamos šiehtadus lea EEO-riikkaiguin .
Hvis du er omfattet av en trygdeavtale , kan denne avtalen bestemme i hvilket land du skal være medlem i trygden .	Jus dus lea oadjošiehtadus , de sáhttá dát šiehtadus mearridit makkár riikkas don galggat leat oadjomiellahttu .
Det som er nevnt ovenfor , kan da bli uriktig .	Dalle sáhttá leat boastut dat mii badjelis namuhuvvo .
Du bør undersøke om en trygdeavtale gjelder i ditt tilfelle .	Berret iskat lea go dus oadjošiehtadus fámus .
Trygdeavgift	Oadjodivat
Medlemskap i folketrygden betyr at du må betale trygdeavgift .	Galggat máksit oadjodivada go leat álbmotoaju miellahttu .
Hvor mye du skal betale i trygdeavgift vil være avhengig av om	Dat mii mearrida man olu oadjodivada galggat máksit lea
du er skattepliktig til Norge og trygdeavgiften betales sammen med skatten	don leat geatnegahtton máksit vearu Norgii ja oadjodivat máksojuvvo oktanis vearuin
arbeidsgiver plikter å betale arbeidsgiveravgift	bargoaddi lea geatnegahtton máksit bargoaddidivada
Når opphører medlemskapet ?	Goas miellahttovuohta heaittihuvvo ?
Arbeid eller opphold i utlandet kan medføre at medlemskapet i folketrygden opphører .	Álbmotoaju miellahttovuohta sáhttá heaittihuvvot jus barggat dahje orut olgoriikkas .
Konsekvenser av ikke å være medlem i folketrygden	Váikkuhusat go ii leat álbmotoaju miellahttu
Når du ikke er medlem av folketrygden , har du ingen rettigheter etter folketrygdloven .	Álbmotoadjolága mielde dus eai leat makkárge vuoigatvuođat go it leat álbmotoaju miellahttu .
Det betyr at du heller ikke skal betale trygdeavgift .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Samiske institusjoner og det sivile samiske samfunn Sametingsrådets melding om samisk institusjonsutvikling	Sámi ásahusat ja siviila sámi servodat Sámediggeráđi dieđáhus sámi ásahusovddideami birra
Ávjovárgeaidnu 50 N- 9730 Karasjok / Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjovárgeaidnu 50 N- 9730 Karasjok / Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Sisdoallu / Innholdsfortegnelse 1 .	Sisdoallu
Innledning , begrepsavklaring og tilnærming ... 4 2 .	1 . Álggahus , doabačilgen ja lagadeapmi ... 4 2 .
Utgangspunkter ... 6 2.1 Demokrati ... 6 2.2 Kunnskap ... 7 2.3 Kapasitet ... 8 3 .	Vuolggasajit ... 6 2.1 Demokratiija ... 6 2.2 Máhtolašvuohta ... 7 2.3 Kapasitehta ... 8 3 .
Rettslig og politisk grunnlag ... 9 4 .	Rievttálaš ja politihkalaš vuođđu ... 9 4 .
Status for samiske institusjoner ... 11 4.1 . Direkte tilskudd ... 11 4.2 .	Sámi ásahusaid stáhtus ... 11 4.1 Njuolgga doarjagat ... 11 4.2 Ohcanvuđot doarjagat ... 11 4.3 .
Avtaler ... 12 4.3.1 .	Šiehtadusat ... 12 4.3.1 .
Hovedavtale med samiske kunstnerorganisasjoner ... 12 4.3.2 .	Váldošiehtadus sámi dáiddárorganisašuvnnaiguin ... 12 4.3.2 .
Hovedavtale i duodji ... 12 4.4 .	Duoji váldošiehtadus ... 12 4.4 .
Samiske språksentre ... 12 4.5 .	Sámi giellaguovddážat ... 12 4.5 .
Samiske kultursentre ... 13 4.6 .	Sámi kulturguovddážat ... 12 4.6 .
Museer ... 15 4.7 .	Museat ... 15 4.7 .
Teater og Filmsenter ... 17 4.7.1 .	Teáhter ja Filbmaguovddáš ... 17 4.7.1 .
Beaivváš Sámi Teáhter AS ... 18 4.7.2 .	Beaivváš Sámi Teáhter OS ... 17 4.7.2 .
Åarjelsaemien teatere / sydsamisk teater ... 18 4.7.3 . Internasjonalt samisk filmsenter ... 19 4.8 .	Åarjelsaemien teatere / máttasámi teáhter ... 18 4.7.3 Riikkaid gaskasaš sámi filbmaguovddáš ... 18 4.8 Festiválat ... 19 4.8.1 .
Riddu Riđđu ... 19 4.8.2 .	Riddu Riđđu ... 19 4.8.2 .
Márkomeannu ... 20 4.8.3 .	Márkomeannu ... 19 4.8.3 .
Påskefestivalen i Karasjok ... 20 4.8.4 .	Kárášjoga beassášfestivála ... 20 4.8.4 .
Samisk musikkfestival i Kautokeino ... 21 4.8.5 .	Guovdageainnu musihkkafestivála ... 20 4.8.5 .
Sámi Filbmafestivála ... 21 4.8.6 .	Sámi filbmafestivála ... 20 4.8.6 .
Beaivveálgu ... 21 4.9 .	Beaiveálgu ... 21 4.9 .
NRK Sámi Radio ... 21 4.10 .	NRK . Sámi Radio ... 21 4.10 .
Helse og sosial ... 22 4.11 .	Dearvvašvuohta ja sosiála ... 22 4.11 .
Næring ... 23 4.12 .	Ealáhusat ... 23 4.12 .
Kunnskapsproduksjon og utdanning ( Kompetansesentre , forskning , utredning , høyere utdanning ) ... 24 4.12.1 .	Máhtolašvuođa buvttadeapmi ja oahpahus ( Gelbbolašvuođaguovddážat , dutkan , čielggadeamit , alit oahppu ) ... 23 4.12.1 .
Universitetet i Tromsø ... 24 4.12.2 .	Romssa universitehta ... 23 4.12.2 .
Sámi allaskuvla / Sámi University College ... 24 4.12.3 .	Sámi allaskuvla ... 24 4.12.3 .
Kompetansesenteret for urfolks rettigheter ( Gáldu ) ... 25 4.12.4 .	Álgoálbmogiid gelbbolašvuođaguovddáš (Gáldu ) ... 25 4.12.4 .
Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift ( ICR . ) ...	Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš ( ICR . ) ...
Høgskolene i Bodø og Nord-Trøndelag ... 26 5 .	Bådoddjo ja Davvi-Nordlándda allaskuvllat ... 26 5 .
Utfordringer ... 27 5.1 .	Hástalusat ... 27 5.1 .
Selvstendighet og autonomi ... 27 5.2 .	Iehčanasvuohta ja iešmearrideapmi ... 27 5.2 .
Selvbestemmelse og budsjettrammer ... 27 Prioriterte tiltak : ... 28 5.3 .	Iešmearrideapmi ja bušeahttarámmat ... 27 Vuoruhuvvon doaibmabijut : ... 28 5.3 .
Selvbestemmelse og organisering ... 28 5.3.1 .	Iešmearrideapmi ja organiseren ... 28 5.3.1 .
Institusjoner hvis hoveddel av driftstilskuddet bevilges av Sametinget ... 29 Prioriterte tiltak : ... 31 5.3.2 .	Ásahusat geaidda Sámediggi juolluda stuorámus oasi doaibmadoarjagis ... 29 Vuoruhuvvon doaibmabijut : ... 31 5.3.2 .
Statsfinansierte samiske institusjoner ... 32 5.3.2.1 .	Stáhta ruhtadan sámi ásahusat ... 32 5.3.2.1 .
Høyere utdanning , forskning og kunnskapsformidling ... 32 5.3.2.2 .	Alit oahppu , dutkan ja máhttogaskkusteapmi ... 32 5.3.2.2 .
NRK Sámi Radio ... 32 Prioriterte tiltak : ... 33 5.3.2.3 .	Media ... 32 Vuoruhuvvon doaibmabijut : ... 33 5.3.2.3 .
Interesseorganisasjoner og generelle kulturtiltak ... 34 5.4 Styrke og mangfold ... 34 5.4.1 Kultursentre , språksentre , museer , festivaler og næringsinstitusjoner ... 34 Prioriterte tiltak : ... 38	5.4 Nanusvuohta ja máŋggabealatvuohta ... 34 5.4.1 Kulturguovddážat , giellaguovddážat , museat , festiválat ja ealáhusásahusat ... 34 Vuoruhuvvon doaibmabijut : ... 38 5.4.2 .
Høyere utdanning , forskning og kunnskapsformidling ... 38 Prioriterte tiltak : ... 41 5.4.3 Helse- og sosial ... 41 Prioriterte tiltak : ... 42 5.5 Samhandling ... 42 5.6 Finansiering av nye bygg ... 43 6 .	Alit oahppu , dutkan ja máhtolašvuođagaskkusteapmi ... 38 Vuoruhuvvon doaibmabijut : ... 40 5.4.3 Dearvvašvuohta ja sosiála ... 41 Vuoruhuvvon doaibmabijut : ... 41 5.5 Oktavuođa doallan ... 42 5.6 Ođđa visttiid ruhtadeapmi ... 43 6 .
Økonomiske og administrative konsekvenser ... 45	Ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat ... 45
Innledning , begrepsavklaring og tilnærming Den overordnede målsettingen for Sametingsrådets arbeid med samisk institusjonsutvikling er : - å styrke og utvikle samiske institusjoner på sentrale samfunnsområder som grunnlag for samisk demokrati , kunnskap og kapasitet i og for det samiske samfunnet .	Álggahus , doabačilgen ja lagadeapmi Sámediggeráđi barggu bajimuš mihttomearrin sámi ásahusovddidemiin lea : - nannet ja ovddidit sámi ásahusaid guovddáš servodatsurggiin vuođđun sámi demoktrátiijai , máhtolašvuhtii ja kapasitehtii sámi servodagas ja dan várás .
Sametinget har per i dag både utøvende lovforvaltende myndighet ( i henhold til kulturminneloven , plan- og bygningsloven , sameloven og opplæringsloven ) , utøvende økonomisk bevilgningsansvar ( tilskuddsforvaltning ) , og ansvar for samiske institusjoner .	Sámedikkis lea dál sihke doaimmaheaddji láhkahálddašeaddji váldi ( kulturmuitolága , plána- ja huksenlága , sámelága ja oahpahuslága mielde ) , doaimmaheaddji ekonomalaš juolludusovddasvástádus ( doarjjahálddašeapmi ) , ja ovddasvástádus sámi ásahusain .
Sametingsrådet ser for seg en utvikling som innebærer mer lovforvaltningsmyndighet innenfor sentrale samiske samfunnsområder .	Sámediggeráđđi govahallá ovdáneami dainna lágiin ahte šaddá stuorát láhkahálddašanváldi guovddáš sámi servodatsurggiid siskkobealde .
Dette fordrer rutiner og prosedyrer for konsultasjoner og forhandlinger med statlige myndigheter , ikke minst reelle årlige budsjettforhandlinger som muliggjør en utvikling av Sametingets rolle som politikkutvikler og myndighetsutøver .	Dasa dárbbašuvvojit konsultašuvdna- ja šiehtadallan dagaldumit ja prosedyrat stáhtalaš eiseválddiiguin , erenoamážit duohta jahkásaš bušeahttašiehtadallamiid bokte maid olis Sámedikkis lea vejolaš ovddidit politihka ja doaimmahit válddi .
Denne meldingen vil omhandle utviklingen av samiske institusjoner og deres betydning for styrking og utvikling av det samiske demokratiet , kompetanseproduksjon og kapasitetsbygging i det samiske samfunnet .	Dát dieđáhus válddahallá sámi ásahusaid ovddideami ja daid mearkkašumi sámi demokratiija , gelbbolašvuođabuvttadeami ja kapasitehtahuksema nannemis ja ovddideamis sámi servodagas .
Dette innebærer at denne meldingen ikke vil omhandle samiske frivillige og ideelle medlemsforeninger , og heller ikke privateide aksjeselskaper som for eksempel samiske forlag og aviser .	Dat mearkkaša dan ahte dán dieđáhusas eai válddahallojuvvo sámi eaktodáhtolaš ja idealalaš lahttosearvvit , ja priváhta oasussearvvit nugo ovdamearkka dihte sámi lágádusat ja áviissat .
Statlige samiske skoler omtales ikke i denne melding da Sametinget i sak 08/08 har besluttet å gjennomføre en utredning vedrørende fremtidig forvaltningsmodell av statlige samiske videregående skoler .	Stáhat sámi skuvllat eai válddahallojuvvo dán dieđahusas dannego Sámediggi áššis 08/08 lea mearridan čađahit sierra čielggadusa stáhta sámi joatkkaskuvllaid boahttevaš hálddašanmálle birra .
Andre statlige samiske skoler bør eventuelt vurderes i en slik utredning .	Eará stáhta sámi skuvllaid berrešii árvvoštallat dakkár čielggadusas .
Denne meldingen operer med to ulike former for samiske institusjoner : i ) institusjoner der Sametinget fordeler hoveddelen av eller hele driftstilskuddet , og ii ) institusjoner der statlige myndigheter fordeler hoveddelen av eller hele driftstilskuddet .	Dát dieđáhus válddahallá guovttelágan sámi ásahusaid : i ) ásahusaid maidda Sámediggi juohká váldooasi doarjagis dahje olles doaibmadoarjaga ja ii ) ásahusaid maidda stáhtalaš eiseválddit juogadit váldooasi doarjagis dahje olles doarjaga .
Sametingsrådet betrakter samiske institusjoner som virksomheter som springer ut av og fungerer i en samisk samfunnssammenheng og samisk offentlighet .	Sámediggeráđđi atná sámi ásahussan doaimmaid mat leat vuolgán sámi servodatoktavuođa ja sámi almmolašvuođa vuođul ja doibmet dan ektui .
Alle samfunn er i stor grad bygget opp av et sett med ulike institusjoner , med de variasjoner det innebærer .	Buot servodagat leat oalle guhkás huksejuvvon iešguđet ásahusaid vuođul , daiguin variašuvnnaiguin maid dat mielddisbuktá .
Institusjoner er derfor helt sentrale brikker for å oppnå sterke , fungerende og utviklende samfunn .	Danne leat ásahusat áibbaš guovddáš oasit nana , doaibmi ja ovddideaddji servodagaid ollašuhttimis .
Dette er også tilfellet for det samiske samfunn .	Dát guoská maiddái sámi servodahkii .
Oppbyggingen og utviklingen av det samiske samfunnet krever vilje og evne til å etablere og videreutvikle egne institusjoner .	Danne gáibida sámi servodaga huksen ja ovddideapmi dáhtu ja dáiddu ásahit ja viidáset ovddidit ásahusaidis .
Sametingsrådets institusjonspolitiske mål er å legge forholdene til rette for at samiske institusjoner skal være sentrale aktører og premissleverandører for samisk samfunns- og demokratiutvikling .	Sámediggeráđi ásahuspolitihkalaš ulbmilin lea láhčit diliid nu ahte sámi ásahusat galget leat guovddáš oasit ja eavttuidbiddjit sámi servodaga ja demoktratiija ovddideamis .
Gjennom samisk institusjonsutvikling vil den samiske sivile offentlighet i større grad ha kontroll og styring over egen språk- , kultur- og samfunnsutvikling .	Sámi ásahusovddideami bokte beassá sámi siviila almmolašvuohta eanet bearráigeahččat ja stivret iežas giella- , kultur- ja servodatovddideami .
Sametingsrådet ser på institusjonsutvikling som en viktig del av infrastrukturetableringen i samiske områder .	Sámediggeráđi mielas lea ásahusovddideapmi deaŧalaš oassi infrastruktuvrra ásaheamis sámi guovlluin .
Sametingsrådet legger opp til at denne meldingen etablerer grunnlaget for det strategiske institusjonspolitiske og budsjettrelaterte arbeidet i Sametinget .	Sámediggeráđi áigumuš lea ahte dát dieđáhus bidjá vuođu Sámedikki strategalaš ásahuspolitihkalaš ja bušeahtalaš bargui .
Den moderne samiske institusjonsbyggingen startet først på 1970-tallet .	Ođđaáiggi sámi ásahushuksen álggahuvvui easkka 1970-logus .
I 1973 ble kunnskaps- og kulturinstitusjonen Sámi Instituhtta / Nordisk samisk institutt opprettet i Kautokeino .	Oahpahusvuoigatvuohta sámegielas nannejuvvui 1967:s ja seamma jagi bođii sámi gymnása Kárášjohkii . 1973:s ásahuvvui Guovdageidnui Sámi Instutuhtta .
Det utviklet seg seinere til et mer rendyrket forskningsinstitutt .	Dat lea maŋŋá ovddiduvvon eanet dutkanásahussan . 1975:s oaččuimet Sámiid
Samisk utdanningsråd ble nedsatt som et rådgivende organ for samisk skoleutvikling for Kirke- og undervisningsdepartementet i 1975 .	Sámi oahpahusráđđi doaimmai ráđđeaddi orgánan sámi skuvlaovddideami hárrái Girko- ja oahpahusdepartemeantta vuollásažžan 1975 rájes .
Fra 1990-tallet ble flere nye samiske institusjoner etablert , som Sámi allaskuvla / Sámi University College , Beaivváš Sámi Teáhter , Árran - julevsáme guovdásj / lulesamisk senter , Ája sámi guovddáš / samisk senter , Várdobáiki sámi guovddáš / samisk senter , samiske språksentre , samiske museer , samiske festivaler og samiske kulturarrangementer .	Sámeláhka bođii 1987:s ja Sámediggi ásahuvvui 1989:s mii álggahii ođđa sámepolitihka ja bijaige nu vuođu ođđa sámi almmolašvuhtii . 1990-logus ásahuvvuojedje ollu ođđa sámi ásahusat , nugo Sámi allaskuvla , Beavváš Sámi Teáhter , Árran - julevsáme guovdásj , Ája sámi guovddáš , Várdobáiki sámi guovddáš , sámi giellaguovddážat , sámi museat , sámi festiválat ja sámi kulturdoalut .
Dette gjelder Gáldu – Álgoálbmotvuolgatvuođaid gelbbolašvuođaguovddás / Kompetansesenteret for urfolks rettigheter og Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguoddáš / Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindriften .	Maŋimuš jagiin lea maiddái stáhta ásahan iežas sámi guovddážiid stáhtalaš hálddašanorgánan main leat sierra fápmudusat . Dat leat Gáldu - álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš ja Boazodoalu Riikkaidgaskasaš Fága- ja Gaskkustanguovddáš .
Det kan også være grunn til å mene at Finnmarkseiendommen kan betraktes som en samisk institusjon , selv om den rettslig sett har store likhetstrekk med en privat grunneier .	Sáhttá maid leat ágga oaivvildit ahte Finnmárkkuopmodat livččii sámi ásahus , vaikko dan dovdomearkan rievttálaččat leage hui ollu seammalágan dego livččii priváhta eanaeaiggát .
Finnmarkseiendommen er imidlertid et selvstendig rettssubjekt av sitt slag og har verken eiere eller medlemmer ; den nærmest kjente sammenlignbare organisasjonsformen vil derfor være en stiftelse .	Finnmárkkuopmodat lea dattetge sierralágan iešheanalis riektesubjeakta ja das eai leat eaiggádat eaige lahtut , eanemus dovddus organisašuvdnavuohki mainna dan sáhtášii buohtastahttit lea vuođđudus .
I kapittel 2 gis det en nærmere omtale av utgagnspunkt og overordnede målsettinger for Sametinget i utviklingen av samiske institusjoner .	Nuppi kapihttalis válddahallojuvvojit lagabuidda vuolggasadji ja bajimuš mihttomearit mat Sámedikkis leat sámi ásahusaid ovddideamis .
I kapittel 3 behandles det rettslige og politiske grunnlaget for utviklingen av samiske institusjoner .	Goalmmát kapihttalis meannuduvvojit rievttálaš ja politihkalaš vuođđu sámi ásahusaid ovddideapmái .
I kapittel 4 foretas det en gjennomgang av statusen for samiske institusjoner .	Njealját kapihttalis geahčaduvvo sámi ásahusaid stáhtus .
I kapittel 5 omtales utfordringene og tiltakene for utviklingen av samiske institusjoner .	Viđát kapihttalis válddahallojuvvojit hástalusat ja doaibmabijut sámi ásahusaid ovddideapmái .
Kapittel 6 drøfter kort de økonomiske og administrative konsekvensene av meldingen .	Guđát kapihttalis lea sáhka oanehaččat dieđáhusa ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusain .
Utgangspunkter Som skissert i kapittel 1 har det de siste 20 årene vært en viss utvikling mot flere og sterkere samiske institusjoner .	Vuolggasajit Nugo válddahallojuvvon vuosttaš kapihttalis , de leat maŋimuš 20 jagis šaddan eanet ja nannoset sámi ásahusat .
Til tross for dette kan ikke det samiske samfunnet kalles et institusjonalisert samfunn .	Dás beroškeahttá ii sáhte sámi servodaga gohčodit institušonaliserejuvvon servodahkan .
Bildet preges av at det er noen få og markante samiske institusjoner på noen samfunnsområder , som innenfor politikk , media og utdanning , og flere små og ressursvake institusjoner innenfor andre områder som kultur , språk , museum og festivaler .	Dán govas leat mielde muhtun soames ja čielga sámi ásahusa muhtun servodatsurggiin , nugo politihka , media ja oahpahusa siskkobealde , ja máŋga smávit ja resurssahis ásahusa eará surggiin nugo kultuvrra , giela , museaid ja festiválaid oktavuođas .
2.1 Demokrati	2.1 Demokratiija
Etableringen av Sametinget har virket til framveksten av en ny samisk offentlighet som utfordrer og endrer de tidligere dominerende meningsfellesskapene .	Sámedikki ásaheapmi lea buvttihan ođđa sámi almmolašvuođa ahtanuššama mii hástala ja rievdada daid ovddit gievrras oaiviloktavuođaid .
Sametingets virksomhet har formalisert og effektivisert relasjonen mellom offentlige myndigheter og det samiske folk .	Sámedikki doaibma lea formaliserejuvvon ja beavttálmahttojuvvon almmolaš eiseválddiid ja sámi álbmoga gaskasaš oktavuođas .
Samtidig har den samiske politiske diskurs og det samiske samfunn generelt fått tilført en ny dimensjon som bidrar til ytterligere politisk handlekraft og drivkraft .	Seammás lea sámi politihkalaš diskurs ja sámi servodat oppalaččat ožžon ođđa dimenšuvnna mii buvttiha stuorát politihkalaš doaibmanávccaid ja doaibmafámu .
Parallelt har samenes folkevalgte og politiske organ bidratt til en vitalisert politisk dynamikk i det samiske samfunnet , ved at den interne politiske refleksjon har fått et nytt og demokratisk utgangspunkt å forholde seg til .	Bálddalagaid leat sámiid álbmotválljen ja politihkalaš orgána ealáskahttán politihkalaš dynamihka sámi servodagas , mii lea mielddisbuktán dan ahte siskkáldas politihkalaš reflekšuvdna lea ožžon ođđa demokráhtalaš vuolggasaji man ektui bargat .
Til tross for dette kan den nye demokratiske samiske offentligheten innebære visse elementer av standardisering i hvordan samiskhet uttrykkes , synliggjøres og oppfattes .	Beroškeahttá das sáhttá ođđa demokráhtalaš sámi almmolašvuohta mearkkašit dan ahte ferte standardiseret dihto osiid das movt čájehit , buktit oidnosii ja áddet sámevuođa .
En slik standardisering vil kunne medføre en underkommunisering av variasjonene i det samiske samfunnet .	Dán lágan standardiseren sáhttá mielddisbuktit dan ahte unnán buktojuvvojit diehttevassii dat variašuvnnat mat sámi servodagas leat .
Likeledes innebærer en standardisering at det stilles nye krav og forventninger til hvordan debatt og meningsbæring i det samiske samfunnet skal foregå .	Standardiseren mearkkaša maid ahte biddjojuvvojit ođđa gáibádusat ja vuordámušat movt ságastallan ja oaivvildeapmi sámi servodagas galget čađahuvvot .
Det samiske demokratiske samfunn har i denne sammenheng et stort ansvar i å føre den politiske debatt og sette dagsorden i forhold til Sápmis rike variasjon og mangesidighet .	Sámi demokráhtalaš servodagas lea dán oktavuođas stuorra ovddasvástádus politihkalaš ságastallama fievrrideamis ja beaiveortnega bidjamis Sámi rikkis variašunnaid ja šláddjivuođa ektui .
Derfor må det samiske samfunn gis reelle muligheter til å møte kravene og forventningene en ny samisk og politisk offentlighet skaper .	Danne ferte sámi servodat oažžut duohta vejolašvuođaid meannudit daiguin gáibádusaiguin ja vuordámušaiguin maid ođđa sámi ja politihkalaš almmolašvuohta mielddiset buktet .
Om ikke det skjer , vil både enkeltpersoner og grupper kunne få en forsterket opplevelse av å bli usynliggjort og glemt .	Jos nu ii dáhpáhuva , de gártet sihke ovttaskas olbmot ja joavkkut vásihit ahte sii ođđasis oaidnemeahttumin dahkkojuvvojit ja vajáldahttojuvvojit .
Behovet for en samisk institusjonsutvikling må derfor helt klart forstås i lys av den naturlige demokratiske utvikling i Sápmi .	Sámi ásahusovddideami dárbbu ferte danne áibbas čielgasit áddet dainna lágiin ahte dat lea Sámi lunddolaš demokráhtalaš ovddideapmi .
En viktig betingelse for en ny og fungerende samisk offentlighet og et samisk demokrati , er at det finnes institusjoner som virker til meningsutveksling , meningsdanning og informasjonsflyt .	Deaŧalaš eaktu ođđa ja doaibmi sámi almmolašvuhtii ja sámi demoktariijii lea ahte gávdnojit ásahusat mat doibmet oaivillonuheami , oaivilhábmema ja diehtojuohkima várás .
Men med få og svake samfunnsinstitusjoner mellom Sametinget som et folkevalgt organ og det enkelte individ , blir demokratiet sårbart .	Muhto go leat unnán ja geanohis servodatásahusat Sámedikki , albmotválljen orgánan , ja ovttaskas olbmo gaskka , de raššu demokratiija .
En slik situasjon bidrar til at Sametinget lett kan oppfattes som fjernt , byråkratisk og lite relevant .	Dakkár dilis sáhttá álkit šaddat nu ahte Sámediggi adnojuvvo amasin , byrokráhtalažžan ja unnán relevántan .
Om det ikke samtidig finnes moderne og sterke institusjoner som er i dialog med , påvirker og er premissleverandører for den politikk Sametinget skal føre , vil det samiske demokratiet svekkes .	Jos seammás eai gávdno ođđaáigásaš ja nana ásahusat mat gulahallet , váikkuhit ja bidjet eavttuid dan politihkkii maid Sámediggi fievrrida , de geanohuvvá sámi demoktratiija .
Sametinget innebærer i seg selv en institusjonalisering av politisk meningsdanning og politikkutforming .	Sámediggi lea iešalddis politihkalaš oaivildahkama ja politihka hábmema institušonaliseren .
Dette vil kunne medføre at enkeltindivider finner det vanskelig å nå fram , bli hørt og få ønsket bistand og hjelp fra et system som har etablerte rutiner , prosedyrer og prosesser for beslutningstaking .	Dát sáhttá dagahit dan ahte ovttaskas olbmuid mielas šaddá váttis olahit , guldaluvvot ja oažžut dárbbašuvvon veahki vuogádagas mas leat ásahuvvon dagaldumit , prosedyrat ja proseassat mearrádusaid dahkamii .
Balansen mellom disse hensynene er i og for seg ikke et særfenomen for Sametinget som politisk system .	Dássedeaddu dáid beroštumiid gaskka lea iešalddis sierralágan fenomena Sámediggái politihkalaš vuogádahkan .
Alle folkevalgte representanter og organer vil måtte forholde seg til både enkelpersoner , organisasjoner og institusjoner .	Buot álbmotválljen ovddasteaddjit ja orgánat fertejit bargat sihke ovttaskas olbmuid , organisašuvnnaid ja ásahusaid ektui .
Valgkanalen er selvsagt alltid en helt nødvendig forutseting for et hvert demokratisk system .	Válgakanála lea dieđusge álohii áibbas dárbbašlaš eaktu juohke demokráhtalaš vuogádagas .
Den særlige utfordringen i det samiske samfunnet er imidlertid at institusjonene , som fungerer som en kobling mellom det politisk besluttende system og enkeltpersoner eller lokale uformelle nettverk , er få , spredte og svakt utviklede .	Erenoamáš hástalus sámi servodagas lea dattetge ahte ásahusat main lea oktavuohta politihkalaš mearrideaddji vuogádaga ja ovttaskas olbmuid dahje báikkálaš eahpeformálalaš fierpmádagaid gaskka leat unnán , bieđgguid ja leat unnán ovddiduvvon .
I en slik situasjon kan avstanden og relasjonen	Dákkár dilis lea erenoamáš
Sametingsrådet ser derfor utviklingen av samiske institusjoner innenfor alle samfunnsområder som en grunnleggende forutsetning for byggingen av det samiske demokratiet og det samiske samfunnet .	Danne oaidná Sámediggeráđđi ahte sámi ásahusaid ovddideapmi buot servodatsurggiid siskkabealde lea vuođđoeaktun sámi demokratiija ja sámi servodaga huksemis .
2.2 Kunnskap	2.2 Máhtolašvuohta
Samene har levd og lever under ulike vilkår i Sápmi .	Sámi ellet ja leat eallán sierralágan eavttuid vuođul Sámis .
Selve eksistensen og tilværelsen til samene påvirkes på den ene siden av lokale endrings- og tilpasningsprosesser , og nasjonal og global utvikling på den andre .	Ieš sámiid eksisteanssa ja leahkima váikkuhit nuppe bealde báikkálaš rievdadus- ja heivehanproseassat , ja nuppe bealde fas nationála ja máilmme viidosaš ovddideapmi .
Fleksibilitet , omstillingsevne , kontinuitet og fornyelse er sentrale begreper for vern og utvikling av det samiske samfunn .	Dávggasvuohta , nuppástuhttindáidu , oktilašvuohta ja ođasmahttin leat guovddáš doahpagat sámi servodaga suodjaleami ja ovddideami oktavuođas .
For noen grupper i det samiske samfunn har utviklingen av den nye samiske offentligheten vært en selvfølge , mens for andre har samfunnsendringer medført dilemmaer og opplevelser av å ikke mestre en ny tid .	Muhtun joavkkuide sámi servodagas lea ođđa sámi almmolašvuođa ovddideapmi leamaš iešalddis čielggas , go fas nuppiide leat servodatrievdamat buktán čuolmmaid ja dakkár dovddu ahte lea váttis birget ođđa áiggis .
Forandringstakten er i dag stor .	Rievdamat otne mannet johtilit .
Noen endringer skjer gradvis , mens andre har karakter av kvalitative sprang .	Muhtun rievdamat mannet veahážiid mielde , ja earát fas mannet oalle jođánit .
Dette fordrer store krav til tilpasninger .	Dát eaktuda stuorra heivehangáibádusaid .
For det samiske folk gir dette utfordringer som må knyttes opp til kunnskap for å kunne fortolke og styre over egen livssituasjon og samfunnsutvikling .	Sámi álbmogii buktet dat hástalusaid go guoská máhtolašvuhtii beassat áddet ja stivret iežas eallindili ja servodatovddideami .
Det er derfor et økende behov for at det samiske folk deltar på internasjonale og nasjonale beslutningsarenaer .	Danne lea sámi servodagas stuorát dárbu searvat riikkaidgaskasaš ja nationála mearridanarenaide .
For dette kreves det kunnskap om politiske beslutningsprosesser , endring , forming og årsakssammenhenger innenfor samfunn , kultur og miljø .	Dasa gáibiduvvo máhtolašvuohta politihkalaš mearridanproseassaid birra ja máhtolašvuohta rievdadusaid , hábmema ja sivvaoktavuođaid birra servodaga , kultuvrra ja birrasa siskkabealde .
Endringene av livsgrunnlag og samfunnsliv i samiske områder skjer i dag kanskje raskere og mer omfattende enn noen gang før .	Eallinvuođu ja servodateallima rievdamat sámi guovlluin dáhpáhuvvet otne várra johtileappot ja eanet viidábut go goassige ovdal .
Dette stiller store krav til kunnskap for å kunne påvirke vår livssituasjon .	Dát bidjá stuorra gáibádusaid máhtolašvuhtii vai sáhttit váikkuhit min eallindili .
For å planlegge for framtiden må vi møte endringene vi utsettes for , gjennom å styrke og sikre vår egen tradisjonskunnskap , egne kunnskapsinstitusjoner og politiske apparater .	Go galgat plánet min boahtteáiggi de fertet mii deaividit daiguin rievdadusaiguin mat min deaividit , dan bokte ahte nannet ja sihkkarastit min árbedieđuid , min diehtoásahusaid ja politihkalaš apparáhtaid .
Dette stiller store krav til det samiske samfunn for å fortsatt være den største premissleverandør for egen samfunnsutvikling .	Dát bidjá stuorra gáibádusaid sámi servodahkii dan dáfus ahte dat ain galgá sáhttit leat stuorámus eaktudeaddji iežas servodaga ovddideapmái .
Samenes tradisjonelle bosetningsområder står i dag overfor historiens kanskje største endringer hva gjelder ressursutnyttelser , klimaendringer og teknologiske nyvinninger .	Sámiid árbevirolaš ássanguovllut leat dál várra historjjá stuorámus rievdadusaid guovdu go guoská resursaávkkástallamii , dálkkádatrievdamiidda ja teknologalaš ođđafuomášumiide .
Det samiske samfunnet risikerer å være den store taperen både ved at naturgrunnlaget endres og ved at store industriinteresser tar seg fram til fortrengsel for samenes livsgrunnlag .	Lea várra nu ahte sámi servodat gártá stuorámus vuoittahallin sihke luondduvuđđosa rievdadusaid oktavuođas ja go stuorra industriijaberoštumit bahkkejit sámiid eallinvuođu ala .
For å gjøre de riktige valgene er kunnskap , og kunnskap som formidles og debatteres i det offentlige rom , avgjørende viktig for den fremtidige samiske samfunnsutviklingen .	Go galgá máhttit riekta válljet , de lea máhtolašvuohta , ja máhtolašvuohta mii gaskkustuvvo ja man birra ságaškuššo almmolaččat mearrideaddji deaŧalaš boahtteáiggi sámi servodatovddideapmái .
I enhver sammenheng hvor kunnskap produseres og formidles vil spørsmål om institusjoner være viktige .	Juohke oktavuođas go máhtolašvuohta buvttaduvvo ja gaskkustuvvo leat ásahusat maid deaŧalaččat .
Til dette hører den betydningen samiske kunnskapsinstitusjoner har for at kunnskap om samisk kultur og samfunnsutvikling tilflyter samfunnet generelt og i større grad inngår i befolkningens og offentlighetens allmennkunnskaper .	Dasa gullá sámi máhtolašvuođaásahusaid mearkkašupmi dasa ahte máhtolašvuohta sámi kultuvrra ja servodatovddideami birra boahtá servodahkii oppalaččat ja lea oassin álbmoga ja almmolašvuođa dábálaš máhtolašvuođas .
Kunnskap er nøkkelen til innflytelse når beslutninger av betydning for fremtidens samiske samfunn tas .	Máhtolašvuohta lea váikkuhanfámu čoavdda go mearrádusat main lea mearkkašupmi boahtteáiggi sámi servodahkii dahkkojuvvojit .
1 Det er blant annet i en slik sammenheng og gjennom institusjonsutvikling , at samene som et eget folk kan forene vitenskapelig og tradisjonell kunnskap .	1 Earret eará dákkár oktavuođain – ásahusovddideami bokte – sáhttet sámit sierra álbmogin ovttastahttit dieđalaš ja árbevirolaš máhtolašvuođa .
Dette er også en mulighet til å aktualisere tradisjonell kunnskap og kommunisere dens nytteverdi .	Deaŧalaš lea deattuhit ahte árbedieđut eai leat sorjavaččat dieđalaš ákkastallamiin jos galget ceavzit .
Det er viktig å understreke at tradisjonskunnskap ikke er avhengig av vitenskapelige resonnementer for å overleve .	Baicce lea nu ahte árbedieđut ellet hui bures ja leat seamma lunddolaččat otne go ovdal min sohkabuolvvaid .
Tradisjonskunnskap lever tvert imot i beste velgående og er like relevant i dag som for generasjoner siden .	Dán lágan máhtolašvuođa vuođul dat lea leamaš vejolaš eallit lávga luonddu oktavuođas ja sihkkarastit sámi ássama Sámis máŋga duhát jagi .
Det er denne type kunnskap som har muliggjort en levemåte nært tilknyttet naturen og sikret Bjerkli , B. og Selle , P. 2003 : " Samisk offentlighet og makt " , i Bjerkli , B. og Selle , P. 2003 : Samer , makt og demokrati .	Nuppe dáfus sáhttá dieđa rahpat ođđa vejolašvuođaid ja addit saji árbedieđuide dutkamis , ođđaáigásaš Bjerkli , B. ja Selle , P. 2003 : " Samisk offentlighet og makt " , Bjerkli , B. ja Selle , P. 2003 : Samer , makt og demokrati .
Sametinget og den nye samiske offentligheten , Gyldendal Norsk Forlag AS .	Sametinget og den nye samiske offentligheten , Gyldendal Norsk Forlag AS .
, Oslo 1	, Oslo 1
På den andre siden kan vitenskapen åpne for nye muligheter og gi rom for tradisjonell kunnskap i forskning , moderne undervisning og andre globale problemstillinger som klimaendring og balansert ressursutnyttelse .	oahpahusas ja eará máilmmiviidosaš áššečuolmmain nugo dálkkádatrievdamis , ja dássedettolaš resursaávkkástallamis . Seammás váikkuha dieđa árbevirolaš ja historjjálaš máhtolašvuođa suodjaleami nu ahte sáhttá sihkkarastit ja ovddidit sámiid árbejuvvon máhtolašvuođaid .
Samtidig bidrar vitenskapen til å gi tradisjonell og historisk kunnskap et vern som kan sikre og utvikle samenes nedarvete kunnskaper .	Sámi álbmot lea vuos ain huksemin servodaga . Sámediggeráđi mielas sáhttá árbedieđuid gohčodit boahtteáiggi sámi servodaga vuođđogeađgin .
Det samiske folk er fortsatt inne i en fase av samfunnsbygging . Sametingsrådet betrakter tradisjonell kunnskap som byggesteinene i fremtidens samiske samfunn .	Sámi ásahusat galget fuolahit dan ahte árbedieđut vurkejuvvojit , geavahuvvojit ja gaskkustuvvojit sohkabuolvvas nubbái nugo maiddái njálmmálaš dieđut .
2.3 Kapasitet	2.3 Kapasitehta
En samfunnsbygging tuftet på demokrati , institusjoner og kunnskap avhenger av en lang rekke forhold .	Servodaga huksen demoktratiija , ásahusaid ja máhtolašvuođa vuođul sorjá ollu beliin .
For å kunne bestemme og delta i beslutningsprosesser , styrke og utvikle kunnskap , samt etablere og videreutvikle institusjoner , forutsettes kapasitet i form av økonomiske og menneskelige ressurser .	Dasa go galgá sáhttit mearridit , searvat mearrádusproseassaide , nannet ja ovddidit máhtolašvuođa , ja ásahit ja viidáset ovddidit ásahusaid , dárbbašuvvojit ekonomalaš ja olmmošlaš návccat . Dan geažil ferte kapasitehta huksejuvvot buot dásiin sámi servodagas .
Kapasitetsbygging kan forstås som et samlebegrep for å legge til rette for og bygge bærekraftige og robuste kunnskapsmiljøer og kulturinstitusjoner .	Kapasitehta huksema sáhttá áddet oktasaš doaban dasa go galgá láhčit ja hukset ceavzinnávccalaš ja gievrras máhtolašvuođa birrasiid ja kulturásahusaid .
Det forhold at samer som blir berørt av administrative og politiske tiltak skal konsulteres av aktuelt myndighetsnivå , tilsier et behov for kapasitet til å delta .	Dalle go sámiide gusket hálddahuslaš ja politihkalaš doaibmabijut , ferte guoskevaš eiseváldi konsulteret ja man geažil lea dárbu oažžut kapasitehta searvamii .
Dette innebærer kompetanse og kapasitet på en lang rekke forhold som strekker seg over hele det tverrfaglige felt .	Dasa adno gelbbolašvuohta ja kapasitehta ollu beliin guhkás miehtá doaresfágalaš surggiid .
Det samiske samfunnet trenger derfor mange solide kunnskapsinstitusjoner som bidrar til å bygge opp den tverrfaglige kapasiteten i Sápmi .	Sámi servodat dárbbaša danne máŋga gievrras máhtolašvuođaásahusa mat fuolahit doaresfágalaš kapasitehta huksema Sámis .
For å delta i den generelle samfunnsutviklingen , må det samiske samfunn inneha kapasiteten som kreves for å henge med i utviklingen .	Go sámi servodat galgá searvat oppalaš servodatovddideapmái , de dárbbaša dat kapasitehta mii gáibiduvvo go galgá sáhttit čuovvut mielde ovddideamis .
Skal vi evne å møte disse endringsprosessene på egne premisser er det samiske samfunnet avhengig av ressurssterke institusjoner .	Sámi servodat lea sorjavaš gievrras ásahusain vai rievdadusproseassaid nagodivččiimet deaividit iežamet eavttuid vuođul .
Ofte er det slik at utvikling av kompetanse og kapasitet forutsetter nettopp en viss kompetanse og kapasitet .	Dávjá lea nu ahte gelbbolašvuođa ja kapasitehta ovddideapmái dárbbašuvvo juste dihtolágan gelbbolašvuohta ja kapasitehta .
Å skape en slik positiv endringsspiral er i seg selv ressurskrevende .	Dat go galgá oažžut áigái dán lágan positiivvalaš rievdadussprirála gáibida iešalddis ollu resurssaid .
På flere områder er det i dag svært utfordrende og krevende å delta i alle prosessene og forholde seg til alle konsekvensene av ulike forslag og tiltak .	Ollu surggiin otne leat hui stuorra hástalusat ja gáibida ollu jos galgá searvat buot proseassaide ja meannudit daid iešguđet evttohusaid ja doaibmabijuid buot váikkuhusaid .
Samtidig koster det å gjennomføre vedtatte tiltak .	Dasto lea divrras čađahit mearriduvvon doaibmabijuid .
Dette fordi det i så stor grad er mangel på institusjonell , faglig og økonomisk kapasitet i det samiske samfunnet .	Danne go sámi servodagas váilu nu ollu ásahuslaš , fágalaš ja ekonomalaš kapasitehta .
Det forhold at det samiske samfunn er relativt lite og spredt over store områder med sårbar institusjonsstruktur , gjør at det på samfunnsområder som i stor grad reguleres av markedsmekanismer med tilbud og etterspørsel , ikke finnes et nødvendig minimumsplatå .	Dat bealli go sámi servodagas leat viehka unna ja bieđgguid stuorra guovllut ja go ásahusstruktuvra lea rašši , dagaha dan ahte servodatsurggiin maid oalle guhkás márkanmekanismmat regulerejit fálaldagaiguin ja jearaldagaiguin , ii gávdno dárbbašlaš unnimus vuođđu .
Dette kan dreie seg om utdanning ( studentgrunnlag ) , kursvirksomhet , utredningsvirksomhet , mediemangfold og læremiddelutvikling .	Dan oktavuođas sáhttá leat sáhka oahpahusas ( studeantavuođđu ) , kursadoaimmas , čielggadandoaimmas , mediagirjáivuođas ja oahpponeavvoráhkadeamis .
Sametingsrådet ser derfor samisk institusjonsbygging med nødvendige økonomiske og menneskelige ressurser som avgjørende viktig for kapasitetsbyggingen i det samiske samfunnet .	Danne dárbbašuvvojit Sámediggeráđi mielas sámi ásahushuksemii dohkálaš ekonomalaš ja olmmošlaš resurssat mii lea mearrideaddji deaŧalaš kapasitehta huksemii sámi servodagas .
Rettslig og politisk grunnlag Som samenes folkevalgte organ i Norge er Sametingets mål å arbeide for anerkjennelse av samenes grunnleggende rettigheter , samt ivareta og styrke samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Rievttálaš ja politihkalaš vuođđu Sámediggi lea Norgga sámiid álbmotválljen orgána , ja nu lea ge Sámedikkis ulbmil bargat sámiid vuođđovuoigatvuođaid dohkkeheami ovddas , ja gozihit ja nannet sámi kultuvrra , giela ja servodateallima .
I Grunnloven § 110 a heter det : Det paaligger Statens Myndigheder at lægge Forholdene til Rette for at den samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog , sin Kultur og sit Samfundsliv .	Vuođđolága § 110a čuodjá ná : Lea stáhta eiseválddiid geatnegasvuohta láhčit diliid nu ahte sámi álbmotjoavku sáhttá seailluhit ja ovddidit iežas giela , kultuvrra ja servodateallima .
FNs erklæring om urfolks rettigheter , som ble vedtatt av FNs Generalforsamling i 2007 , innebærer en anerkjennelse av urfolks menneskerettigheter og grunnleggende friheter .	ON cealkámuš álgoálbmogiid vuoigatvuođaid birra , mii mearriduvvui ON váldočoahkkimis 2007:s , sisttisdoallá álgoálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid ja vuođđofriddjavuođaid dohkkeheami .
Erklæringen anerkjenner uttrykkelig urfolks rett til selvbestemmelse , herunder det samiske folkets rett til fritt å bestemme over egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Cealkámuš deattuha ahte álgoálbmogiid vuoigatvuođat iešmearrideapmái galgá dohkkehuvvot , ja dasa gullá sámi álbmoga vuoigatvuohta ieža beassat mearridit iežaset ekonomalaš , sosiálalaš ja kultuvrralaš ovdáneami .
Denne rettigheten innebærer også retten til fritt å bestemme over sin politiske stilling .	Dán vuoigatvuođa vuollái gullá maid vuoigatvuohta mearridit iežas politihkalaš dili birra .
Urfolkserklæringen er politisk bindende for statene .	Álgoálbmotcealkámuš lea politihkalaččat geatnegahtti stáhtaide .
For samene følger selvbestemmelsesretten imidlertid også av Konvensjon om sivile og politiske rettigheter og Konvensjon om økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter av 1966 artikkel 1 ( SP / ØSK artikkel 1 ) .	Sápmelaččaid iešmearridanvuoigatvuohta čuovvoluvvo maiddái Siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid Konvenšuvnnas ja ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid Konvenšuvnnas 1966:s artihkal 1 ( SP . / ESK artihkal 1 ) .
Konvensjonene er ikke bare juridisk bindende for statene , men er også gjort til norsk rett med forrang framfor annen lovgiving , jf. menneskerettsloven § 2-3 .	Konvenšuvnnat eai leat dušše juridihkalaččat geatnegahtti stáhtaide , muhto dat leat maiddái biddjon norgga riektin mat bohtet ovdalii eará lágaid , vrd. Olmmošvuoigatvuođalága § 2-3 .
Det materielle innholdet i selvbestemmelsesretten må i praksis utformes som et resultat av en gradvis og dynamisk internasjonal fortolking av disse folkerettsinstrumentene .	Iešmearridanrievtti ávnnaslaš sisdoallu ferte duohtamáilmmis hábmejuvvot dego boađusin riikkaidgaskasaš ceahkkálagaid ja dynámalaš dulkomis dain álbmotrievtti instrumeanttain .
Det materielle innholdet i selvbestemmelsesretten vil komme til uttrykk på ulike måter avhengig av situasjonen det angjeldende folk eller urfolk er i .	Iešmearridanvuoigatvuođa ávnnaslaš sisdoallu šaddá doaibmat iešguđege ládje , ja dat boahtá das makkár dilis guoskevaš álbmot dahje álgoálbmot lea .
Dette ville i så fall kunne bidra til å undergrave selve meningen med både selvbestemmelsesretten og folkeretten som sådan .	Jus nu dahkko , de sáhttá váikkuhit ahte ulbmil sihke iešmearridanvuoigatvuođain ja álbmotrivttiin heađuštuvvo .
Styrking og utvikling av egne institusjoner er et sentralt område for utøvelsen av samisk selvbestemmelse .	Sámi iešmearrideami doaimmahusa guovddáš suorgi lea nannet ja ovdánahttit iežaset ásahusaid .
I urfolkserklæringen er urfolks institusjoner omtalt i flere av artiklene .	Álgoálbmogiid ásahusat leat namuhuvvon máŋgga artihkkalis álgoálbmotcealkámušas .
I artikkel 5 heter det blant annet at urfolk har rett til å opprettholde og styrke sin politiske , rettslige , økonomiske , sosiale og kulturelle institusjoner .	Viđat artihkkalis čuožžu earret eará ahte álgoálbmogiin lea vuoigatvuohta bisuhit ja nannet iežaset politihkalaš , rievttálaš , ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ásahusaid .
Videre heter det i artikkel 34 at urfolk har rett til å fremme , utvikle og opprettholde egne institusjonelle strukturer og særegne skikker , tradisjoner og sedvaner .	Viidásit čuožžu artihkal 34:s ahte álgoálbmogiin lea vuoigatvuohta ovddidit , ovdánahttit ja bisuhit iežaset ásahuslaš struktuvrraid ja earenoamáš dábiid , árbevieruid ja boares vieruid .
I artikkel 14 fremkommer det at urfolk har rett til å etablere og kontrollere sine utdanningssystemer og institusjoner som fremmer deres eget språk på måter som er passende for deres kultur og læringsmetoder .	Artihkal 14:s boahtá ovdan ahte álgoálbmogiin lea vuoigatvuohta ásahit ja dárkkistit iežaset oahppovuogádagaid ja ásahusaid mat ovddidit sin giela dainna lágiin mii lea heivvolaš sin kultuvrii ja oahppanvugiide .
Etter artikkel 16 skal urfolk kunne etablere sine egne medier på sitt eget språk .	Artihkal 16 mielde galget álgoálbmogat beassat ásahit iežaset mediaid iežaset gillii .
ILO-konvensjon nr. 169 ( ILO .	ILO-konvenšuvnnas nr. 169 ( ILO .
169 ) om urfolk og stammefolk i selvstendige stater omhandler også urfolks institusjoner .	169 ) álgoálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain čuožžu maid álgoálbmogiid ásahusaid birra .
Slike tiltak skal omfatte virkemidler for å fremme full virkeliggjøring av disse folks sosiale , økonomiske og kulturelle rettigheter med respekt for deres sosiale og kulturelle identitet , skikker , tradisjoner og institusjoner .	Dakkár doaimmaide gullet gaskaoamit ollašuhttit daid álbmogiid sosiála , ekonomalaš ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid , vuhtiiválddidettiin din sosiála ja kultuvrralaš iešvuođadovddu , sin vieruid ja árbevieruid , ja sin ásahusaid .
Etter artikkel 4 skal det også treffes særlige tiltak for å sikre vedkommende folks institusjoner .	4. artihkkala mielde galget maiddái biddjot earenoamáš doaimmat johtui gáhttet dáid álbmogiid ásahusaid .
Artikkel 27 nr. 3 krever at regjeringen anerkjenner urfolks rett til egne utdanningsinstitusjoner og utdanningsordninger , og at det avsettes nødvendige ressurser til dette formål .	Artihkal 27 nr. 3 gáibida ahte ráđđehus galgá dohkkehit álgoálbmogiid vuoigatvuođaid vuođđudit iežaset oahpahusásahusaid , ja ahte galget juolluduvvot ekonomalaš resurssat dan várás .
Folkeretten gir klare forpliktelser for staten i å legge til rette for å styrke og utvikle samiske institusjoner .	Álbmotrievttis leat čielga geatnegasvuođat stáhta ektui heivehit sámi ásahusaid nannema ja ovdánahttima .
Forpliktelsen er særlig konkret og juridisk bindende for samiske utdanningsinstitusjoner .	Dat geatnegasvuohta lea earenoamáš konkrehta ja juridihkalaččat geatnegahtti go guoská oahpahusásahusaide .
Sametingsrådet er av den klare formening at det fremdeles gjenstår mye før man har samiske institusjoner som gir grunnlag for sikring og utvikling av det samiske samfunnet .	Sámediggeráđis leat garra oaivilat dan ektui ahte lea ollu mii váilo ovdal go mis leat sámi ásahusat mat addet vuođu sihkkarastit ja ovdánahttit sámi servodaga .
Forpliktelsene for å styrke og utvikle samiske institusjoner sammenholdt med statens konsultasjonsplikt og samenes rett til selvbestemmelse , nødvendiggjør derfor også at det må etableres budsjettprosedyrer som sikrer de økonomiske rammene til det samiske samfunnet og mulighetene til nødvendig institusjonsutvikling .	Geatnegasvuohta nannet ja ovdánahttit sámi ásahusaid , ovttas stáhta konsultašuvdnageatnegasvuođain ja sápmelaččaid iešmearridanvuoigatvuođain , dagaha ahte maiddái lea dárbu ásahit bušeahttabargovugiid mat sihkkarastet ekonomalaš rámmaid sámi servodahkii ja vejolašvuođaid ovdánahttit dárbbašlaš ásahusaid .
Urfolk har også rett til egen kulturarv og til å bruke og overføre kunnskap forbundet med historie , språk og kunnskapssystemer .	Álgoálbmogiin leat maiddái vuoigatvuođat iežaset kulturárbái ja geavahit ja fievrridit máhtolašvuođa historjjá , giela ja máhttovuogádagaid birra .
Dette følger mest uttalt av urfolkserklæringens artikkel 11 , 12 , 13 og 31 .	Dat boahtá buoremusat ovdan álgoálbmotcealkámuša artihkkaliin 11 , 12 , 13 ja 31 .
Urfolk har rett til å synliggjøre , utøve , utvikle og lære om sin kultur og tradisjoner .	Álgoálbmogiin lea riekti čalmmustahttit , doaimmahit , ovdánahttit ja oahppat iežaset kultuvrra ja árbevieruid birra .
Det følger også av dette at urfolk har rett til å opprettholde , bevare og ha tilgang til og kontroll over sine kulturminner .	Dat čuovvu maiddái das ahte álgoálbmogiin lea vuoigatvuohta bisuhit ja gáhttet iežaset kulturmuittuid , ja ahte sis lea vejolašvuohta geavahit ja bearráigeahččat daid .
I tillegg har urfolk rett til å gjenbegrave sine levninger i tilfeller der levninger er blitt flyttet eller permanent forstyrret .	Dan lassin lea álgoálbmogiin riekti beassá ođđasit hávdádit iežas álbmoga bázahusaid jus dat leat leamaš sirdojuvvon dahje ráfehuhttojuvvon guhkes áiggi .
I konvensjonen om biologisk mangfold er kapasitetsbygging et gjennomgående tema , også i de oppfølgende vedtak til konvensjonen .	Konvenšuvnnas biologalaš šláddjivuođa birra lea návccaid huksen guovddáš fáddá , nu lea maiddái konvenšuvnna čuovvolanmearrádusain .
Dette er særlig fremtredende i oppfølgingen av artikkel 8 j der bevaring og utvikling av urfolks tradisjonelle kunnskaper , praksiser og fornyelser for det biologiske mangfoldet framheves .	Dat čalmmustahttojuvvo earenoamážit artihkal 8 j čuovvoleamis , gos álgoálbmogiid árbevirolaš máhtolašvuođa ja bargovugiid bisuheapmi ja ovdánahttin ja biologalaš šláddjivuođa ođasteamit deattuhuvvojit .
Et viktig sluttdokument fra FNs konferanse om miljø og utvikling i Rio de Janeiro i 1992 er Agenda 21 , hvis handlingsplan skal bidra til å gjøre samfunnsutvikling sosialt , økonomisk og økologisk bærekraftig .	Deaŧalaš loahppadokumeanta ON konferánssas birrasa ja ovdánahttima birra Rio de Janeiros 1992:s lea Agenda 21 , man doaibmaplána galgá váikkuhit servodatovdáneami sosiálalaččat , ekonomalaččat ja ekologalaččat nana bissovažžan .
Handlingsplanen oppfordrer alle regjeringer til å lage nasjonale strategier for en bærekraftig utvikling .	Doaibmaplána ávžžuha buot ráđđehusaid ráhkadit nationála strategiijaid nanabissovaš ovdáneapmái .
Agenda 21 gir retningslinjer for hvordan man kan oppnå en bærekraftig balanse mellom forbruk og befolkningsvekst og jordas økologiske kapasitet .	Agenda 21 neavvu movt sáhttá olahit nanabissovaš dássedeattu gaskal geavaheami ja olmmošlassáneami ja máilmmi ekologalaš kapasiteahta .
Kapittel 26 , pkt. 3 , « Styrking av sentrale aktører , » omhandler urfolks rolle .	Kapihtal 26 , čuokkis 3 , “ guovddáš aktevrraid nannen , ” lea álgoálbmogiid rolla birra .
Der heter det blant annet at regjeringene bør erkjenne at urfolks landområder forutsetter beskyttelse mot aktiviteter som skader miljøet .	Doppe čuožžu earret eará ahte ráđđehus berre mieđihit ahte álgoálbmogiid eatnamiid ferte suddjet doaimmaid vuostá mat billistit luonddu .
Urfolks rettigheter og plikter bør implementeres i nasjonal lovgivning .	Álgoálbmogiid vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat galggašedje biddjot doibmii nationála lágain .
Landene kan også vedta lover og retningslinjer for å bevare sedvaner og urfolkenes råderett over jord , ideer og kunnskaper .	Riikkat sáhttet maiddái mearridit lágaid ja njuolggadusaid bisuhan dihte boares vieruid ja álgoálbmogiid vuoigatvuođa hálddašit eatnamiid , idéaid ja máhtolašvuođa .
Vedtaket legger stor vekt på bred folkelig deltakelse og på gruppers rett til delaktighet i prosesser som påvirker egen situasjon .	Mearrádus deattuha stuora oassálastima álbmogiid gaskkas ja joavkkuid vuoigatvuođa beassat váldit oasi proseassain mat váikkuhit sin dili .
I dette ligger forpliktelser om kapasitetsbygging i urfolkssamfunn for å kunne oppnå reell deltakelse fra urfolk i arbeidet for en bærekraftig utvikling .	Das čuvvot geatnegasvuođat hukset kapasiteahta álgoálbmotservodagain vai nanabissovaš ovdáneami bargui oažžu buori oassálastima álgoálbmogiid gaskkas .
Status for samiske institusjoner Sametinget forvalter i dag en rekke tilskuddsordninger innenfor næringsutvikling , opplæring , språk , kultur , kulturvern og kulturminnevern , helse- og sosialtjenester , etc. .	Sámi ásahusaid stáhtus Sámediggi hálddaša dál ollu doarjjaortnegiid ealáhusovddideapmái , oahpahussii , gillii , kultuvrii , kultursuodjaleapmái ja kulturmuitosuodjaleapmái , dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaide jna. .
Tilskuddsordningene er ett av flere virkemidler for å iverksette Sametingets politikk på de ulike sektorene .	Doarjjaortnegat lea okta máŋgga váikkuhangaskaomis maiguin Sámedikki politihkka iešguđege surggiin biddjojuvvo johtui .
Derfor distribuerer Sametinget årlig ca 200 millioner kroner innenfor disse områdene for å styrke og bidra til den generelle kompetansehevingen i det samiske samfunn .	Danne juohká Sámediggi jahkásaččat sullii 200 miljon ruvnno dáid surggiide nannet ja váikkuhit oppalaš gelbbolašvuođa buorideami sámi servodagas .
En rekke samiske institusjoner er del av Sametingets tilskuddsordninger som i dag er fordelt over direkte tilskudd og søkerbaserte tilskudd .	Ollu sámi ásahusat gullet Sámedikki doarjjaortnegiidda mat dál juogaduvvojit njuolgga doarjjan ja ohcanvuđot doarjjan .
Nedenfor følger en generell omtale av flere av disse institusjonene .	Vuolábealde válddahallojuvvojit oppalaččat eanaš dát ásahusat .
Omtalen er ingen fyllestgjørende statusgjennomgang , men mer en generell beskrivelse av institusjonenes aktiviteter og organisering .	Dás ii válddahallojuvvo dievaslaš stáhtus , muhto oppalaččat čilgejuvvo ásahusaid doaimmaid ja organiserema birra .
Beskrivelsene er basert på institusjonenes hjemmesider og innleverte rapporter .	Čilgehusat leat vuođđuduvvon ásahusaid ruovttusiidduide ja buktojuvvon raporttaide .
Direkte tilskudd For alle institusjoner og organisasjoner som får direkte tilskudd over Sametingets budsjett stilles det krav om at de utarbeider og oversender følgende til Sametinget : aktivitetsplan for inneværende år , regnskap og årsmelding for foregående år , samt budsjettbehov for kommende år .	Buot ásahusaide ja organisašuvnnaide mat ožžot njuolgga doarjaga Sámedikki bušeahta bokte , biddjojuvvojit gáibádusat ahte dat ráhkadit ja sáddejit čuovvovačča Sámediggái ; guoskevaš jagi doaibmaplána , rehketdoalu ja ovddit jagi jahkedieđáhusa , ja dasto boahttevaš jagi bušeahttadárbbu .
For institusjoner og organisasjoner skal den høyeste myndighet ( årsmøtet ) ha godkjent årsregnskap og årsmelding for foregående år .	Alimus váldi mii lea jahkečoahkkin , galgá leat dohkkehan ásahusaid ja organisašuvnnaid jahkerehketdoalu ja ovddit jagi jahkedieđáhusa .
Er ikke kravene for driftstøtten oppfylt og rapportering sendt Sametinget innen opplyst og fastsatt dato , kan ikke tilskuddsmottaker påregne driftsstøtte fra Sametinget .	Jos gáibádusat doaibmadoarjga hárrái eai leat ollašuhttojuvvon ja raporteren ii leat sáddejuvvon Sámediggái ovdal dieđihuvvon ja mearriduvvon dáhtona , de ii sáhte doarjjaoažžu oažžut doarjaga Sámedikkis .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller kravene som forutsatt .	Sámediggi sáhttá sihtat máksit ruovttoluotta doarjaga jos vuostáiváldi ii ollašuhte gáibádusaid nugo eaktuduvvon .
Søkerbaserte tilskudd Søkerbaserte tilskuddsordninger forvaltet av tilskuddsstyret er samlet i en felles ordning med felles regelverk , jf. Sametingets vedtak i sak 43/07 .	Ohcanvuđot doarjjaortnegat maid Doarjjastivra hálddaša , leat čohkkejuvvon oktasaš ortnegii ja daidda leat oktasaš njuolggadusat , geahča Sámedikki mearrádusa áššis 43/07 .
Regelverket for søkerbaserte tilskudd er tilpasset statens økonomireglement .	Ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat leat heivehuvvon stáhta ekonomiijanjuolggadusaide .
Reglementet pålegger Sametinget å sørge for en målrettet og effektiv tilskuddsforvaltning .	Njuolggadusat geatnegahttet Sámedikki fuolahit ulbmillaš ja beaktilis doarjjahálddašeami .
I det ligger det også et krav om å ha kontroll- og dokumentasjonsordninger slik at bruken av midlene er betryggende dokumentert .	Dain gáibiduvvo maiddái dat ahte galget leat dakkár bearráigeahččan- ja duođaštanortnegat ahte ruđaid geavaheapmi dohkálaččat duođaštuvvo .
Sametingsrådet har fullmakt til å omdisponere inntil 20 prosent av avsatte midler i budsjettet til de enkelte søkerbaserte formål .	Sámediggeráđis lea fápmudus earaláhkai geavahit gitta 20 proseantta bušeahta várrejuvvon ruđain ovttaskas ohcanvuđot ulbmiliidda .
Midlene skal disponeres innenfor rammen avsatt til Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger , og Sametingsrådet skal i budsjettåret informere Sametingets plenum om eventuelle omdisponeringer jf. sak 43/07 .	Ruđat galget geavahuvvot rámma siste mii lea várrejuvvon Sámedikki ohcanvuođot doarjjaortnegiidda , ja Sámediggeráđđi galgá bušeahttajagis dieđihit Sámedikki dievasčoahkkimii jos ruđat ležžet earaláhkai geavahuvvon , geahča áššis 43/07 .
For alle søkerbaserte tilskuddsordninger , bortsett fra virkemidler til møtelederskapets disposisjon , gjelder Sametingets overordnede regelverk for søkerbaserte tilskuddsordninger og de tildelingskriterier som fremkommer for den enkelte ordning i budsjettet .	Buot ohcanvuđot doarjjaortnegiidda , earret váikkuhangaskaomiide mat leat čoahkkinjođihangotti geavahusas , gustojit Sámedikki bajimuš njuolggadusat ohcanvuđot doarjjaortnegiid váste ja dat juolludaneavttut mat leat biddjojuvvon ovttaskas ortnega váste bušeahtas .
I tillegg gjelder følgende krav for alle : Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for det året det søkes , og Sametingets søknadsskjema skal benyttes .	Dasa lassin gustojit čuovvovaš gáibádusat buohkaide : Ohcamat fertejit gullat daid vuoruhemiide maid Sámediggi lea mearridan ohcanjahkái , ja Sámedikki ohcanskovvi galgá geavahuvvot .
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av minimum registrert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 100 000 .	Rehketdoalu ruđaid geavaheamis galgá unnimusat registrerejuvvon revisora duođaštit jos doarjja lea badjel 100 000 ruvnno .
Dersom bruken av tilskuddet kan dokumenteres på annen betryggende måte , kan Sametinget frita tilskuddsmottaker fra kravet om revisorbekreftelse .	Jos doarjaga geavaheami sáhttá duođaštit eará dohkálaš vugiin , de sáhttá Sámediggi luvvet doarjjaoažžu gáibádusas ahte galgá leat revisoraduođaštus .
Avtaler 4.3.1 .	Šiehtadusat 4.3.1 .
Hovedavtale med samiske kunstnerorganisasjoner	Váldošiehtadus sámi dáiddárorganisašuvnnaiguin
Sametinget har i 2004 inngått en hovedavtale med samiske kunstnerorganisasjoner representert ved Samisk kunstnerråd .	Sámediggi lea 2004. s dahkan váldošiehtadusa sámi dáiddárorganisašuvnnaiguin mat ovddastuvvojit Sámi dáiddárráđi bokte .
Formålet er å utvikle et godt og mangfoldig samisk kulturliv og å legge forholdene til rette for skaping og formidling av samisk litteratur , musikk , dans , teater , film , bildende kunst og kunsthåndverk .	Ulbmilin lea ovddidit buori ja šláddjás sámi kultureallima ja láhčit diliid sámi girjjálašvuođa , musihka , dánssa , teáhtera , filmmaid , govvadáidaga ja dáiddaduoji hábmemii ja gaskkusteapmái .
Kunstneravtalen omfatter omforente tiltak innenfor kunstområdet , som gjennomføres innenfor de økonomiske rammene som partene er blitt enige om .	Dáiddáršiehtadus guoská doaibmabijuide kultursuorggis , mat čađahuvvojit daid ekonomalaš rámmaid siskkobealde maid bealit leat soahpan .
Hovedavtale i duodji	Duoji váldošiehtadus
Sametinget har i 2005 inngått en hovedavtale for duodjinæringen med duodjiorganisasjonene Landsorganisasjonen Sámiid Duodji og Duojáriid ealáhussearvi .	Sámediggi lea 2005:s dahkan duodjealáhusa váldošiehtadusa duodjeorganisašuvnnaiguin Sámiid Duoji Riikkaservviin ja Duojáriid ealáhusservviin .
Formålet med avtalen er å tilrettelegge for utvikling av en sterkere næringsrettet duodji , med økt lønnsomhet og økt omsetning av egenproduserte varer .	Šiehtadusa ulbmilin lea láhčit nannoset ealáhuslaš duoji ovddideami , nu ahte lea buoret gánnáhahttivuohta ja eanet iešbuvttaduvvon gálvvuid vuovdin .
En slik utvikling betinger at man fokuserer sterkt på kompetanseheving , produktutvikling , markedsføring og salg .	Dán lágan ovdáneapmi eaktuda ahte gelbbolašvuođa bajideapmi , buvttaovddideapmi , márkanfievrrideapmi ja vuovdin čalmmustahttojuvvojit nannosit .
Samiske språksentre Gjennom samiske språksentre sikres tilgjengeligheten til å lære og videreutvikle våre samiske språkferdigheter .	Sámi giellaguovddážat Sámi giellaguovddážiid bokte sihkkarastojuvvo vejolašvuohta oahppat ja viidáset ovddidit min sámi giellamáhtu .
De samiske språksentrene representerer en mulighet til å lære og utvikle samisk både muntlig og skriftlig , og er derfor viktige for språkets generelle vern og eksistens .	Sámi giellaguovddážat addet vejolašvuođa oahppat ja ovddidit sámegiela sihke njálmmálaččat ja čálalaččat , ja danne leat deaŧalaččat giela oppalaš suodjaleapmái ja bisuheapmái .
De samiske språksentrene er viktige språkarenaer , spesielt der samisk språk står svakt .	Sámi giellaguovddážat leat deaŧalaš giellaarenat , erenoamážit doppe gos sámegiella lea heittot dilis .
Det er etablert i alt ni samiske språksentre i det samiske området i Norge .	Buohkanassii leat ásahuvvon ovcci sámi giellaguovddáža sámi guovllus Norgga bealde .
Opprettelse av språksentrene er initiert av lokale aktører , og ideen bak opprettelsene har vært behovet for å samle ressursene og opprette språkarenaer .	Giellaguovddážiid ásaheapmi leat vuolggahuvvon báikkálaččat , ja jurdda ásaheami duogábealde lea leamaš dárbu čohkket resurssaid ja ásahit giellaarenaid .
Tana samiske språksenter er finansiert av Sametinget i Norge og Tana kommune , og er en del av SEG ( Samisk Nærings- og Utredningssenter ) .	Deanu sámi giellaguovddáža ruhtada Sámediggi Norgga bealde ja Deanu gielda , ja dat leat oassi SEG:s ( Sámi ealáhus- ja guorahallanguovddáš ) .
Tana kommune , Nord-Lapplands kommunesammenslutning og Davvi Girji AS eier SEG .	SEG:a eaiggáduššet Deanu gielda , Davvi-Lapplándda gieldaovttastupmi ja Davvi Girji AS .
Alta samiske språksenter er et aksjeselskap lokalisert til Álttá siidas lokaler .	Álttá sámi giellaguovddáš lea oasussearvi mii doaibmá Álttá siidda lokálain .
Språksenteret i Tysfjord er en del av Árran lulesamiske senter som er en stiftelse .	Giellaguovddáš Divttasvuonas lea oassi Árranis mii lea vuođđudus .
Språksenteret på Evenes er en del av Várdobáiki samisk senter som er organisert som et BA .	Giellaguovddáš Evenáššis lea oassi Várdobáikkis mii lea organiserejuvvon BA:in ( lágádus mas lea ráddjejuvvon ovddasvástádus ) .
De resterende språksentrene i Kåfjord , Lakselv , Nesseby , Ullsfjord og Røros er kommunale og / eller fylkeskommunale språksentre med driftsstøtte fra Sametinget .	Eará giellaguovddážat Gáivuonas , Leavnnjas , Unjárggas , Moskavuonas ja Rørosis leat gielddalaš ja/dahje fylkkagielddalaš giellaguovddážat mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikkis .
De samiske språksentrene gir tjenester både til den samiske befolkning og til kommunale og offentlige myndigheter .	Sámi giellaguovddážat fállet bálvalusaid sihke sámi álbmogii ja gielddalaš ja almmolaš eiseválddiide .
I 2008 får hvert språksenter et direkte tilskudd på kr 500 000 fra Sametinget .	Buot giellaguovddážat ožžo 2008:s 500 000 ruvdnosaš njuolgga doarjaga Sámedikkis .
Kommuner og fylkeskommuner bidrar i noe og varierende grad økonomisk overfor språksentrene .	Sámediggeráđi álggahanjulggaštusas 2007 lea hábmejuvvon čuovvovaš mihttomearri sámi kultuvrii :
Sametingsrådet ser derfor kunstnernes arbeid som et sentralt bidrag i styrkingen av samisk identitet .	Sametingsrådet ser derfor kunstnernes arbeid son et sentralt bidrag i styrkingen av samisk identitet .
Kultur er de immaterielle og materielle verdier , normer , koder og symboler som mennesker overtar og videreformidler fra generasjon til generasjon .	Kultuvrii gullet dat ávnnaskeahtes ja ávnnaslaš árvvut , norpmat , kodat ja symbolat maid olbmot váldet badjelasaset ja gaskkustit viidáseappot buolvvas bulvii .
Kulturlivet er en viktig kraft for å styrke samisk identitet samtidig som det bidrar til trivsel og livskvalitet , og levende lokalsamfunn hvor folk vil bo .	Kultureallin lea deaŧalaš fápmu mainna nannet sámi identitehta mii váikkuha loaktima ja eallinkvalitehta , ja ealli báikegottiid gos olbmot háliidit ássat .
Kultur blir klarest uttrykt gjennom ulike former for kunst som litteratur , scenekunst , billedkunst , / duodji musikk , klesdrakt , mat , etc. .	Kultuvra boahtá čielgasepmosit oidnosii iešguđetlágan dáiddahámiid bokte nugo girjjálašvuođa , lávdedáidaga , govvadáidaga , / duoji musihka , bivttasárbevieruid , borramuša jna. bokte .
Kultursentre er en av flere arenaer der kultur kan formidles og presentrers i alle sine former og fasonger .	Kulturguovddážat leat oassin ollu arenain gos kultuvrra sáhttá gaskkustit ja čalmmustit buotlágan hámiiguin .
Det eksisterer i dag fem samiske kultursentre av en viss størrelse .	Dál leat vihtta sámi kulturguovddáža dihto sturrodagas .
Dette er Árran lulesamiske senter , Ája sámi guovddáš / Ája samisk senter , Sijti Jarnge , Várdobáiki samisk senter og Mearrasámi diehtoguovddáš / Sjøsamisk kompetansesenter som alle mottar årlige direktetilskudd over Sametingets budsjett til kulturhusdrift .	Dat leat Árran julevsámi guovddáš , Ája sámi guovddáš , Sijti Jarnge , Várdobáiki sámi guovddáš ja Mearrasámi diehtoguovddáš mat buohkat ožžot jahkásaš njuolgga doarjaga Sámedikki bušeahtas kulturviessodoibmii .
Felles for disse kultursentrene er at de har et bredt samisk kulturformål vedrørende språk , dokumentasjon , opplæring og allmenn kultur .	Oktasaš dáin kulturguovddážiin lea viiddis sámi kulturulbmil go guoská gillii , duođašteapmái , oahpahussii ja dábálaš kultuvrii .
I tillegg har vi de to sentrene Sámi Dáiddaguovddás / Samisk kunstnersenter og Lásságámmi som har et noe smalere innsatsområde rettet mot samisk kunst .	Dan lassin gávdnojit guokte guovddáža , namalassii Sámi Dáiddaguovddáš ja Lásságámmi , main lea veaháš gáržžibuš áŋgiruššansuorgi sámi dáidaga ektui .
Árran har 20 ansatte fordelt på virksomheter som museum , språkundervisning , samisk barnehage , forskning og dokumentasjon .	Árranis leat 20 bargi juogaduvvon doaimmaide nugo musea , giellaoahpahus , sámi mánáidgárdi , dutkan ja duođašteapmi .
Árran får i 2008 bevilget kr 1 492 000 i direkte tilskudd til kulturhusdrift .	Árran oaččui 2008:s 1 492 000 ruvnno njuolgga doarjaga kulturviessodoibmii .
Ája samisk senter har i dag syv ansatte fordelt på ledelse , renhold , IKT og prosjekt .	Ája sámi guovddážis leat dál čieža bargi jođiheapmái , čorgemii , DGT:ii ja prošektii .
Ája bevilges i 2008 kr 1 094 000 i direkte tilskudd til kulturhusdrift .	Ája oaččui 2008:s 1 094 000 ruvnno njuolgga doarjjan kulturviessodoibmii .
Várdobáiki samisk senter har 4,4 faste stillinger , av dem er 3,4 i Márkománák samisk barnehage som er en integrert del av virksomheten .	Várdobáiki sámi guovddážis leat 4,4 bistevaš virggi , main 3,4 virggi gullet Márkománák sámi mánáidgárdái mii lea oassi doaimmas .
Várdobáiki får i 2008 bevilget kr 551 000 i direkte tilskudd til kulturhusdrift .	Várdobáiki oaččui 2008:s 551 000 ruvnno njuolgga doarjjan kulturviessodoibmii .
Sijti Jarnge i Hattfjelldal bevilges i 2008 kr 1 235 000 i direkte tilskudd til kulturhusdrift , og har tre faste stillinger innen kulturhusdriften som omfatter kurs , konferanser , sløydverksted og bibliotek .	Sijti Jarnge Arborddis oaččui 2008:s 1 235 000 ruvnno njuolgga doarjjan kulturviessodoibmii , ja das leat golbma bistevaš virggi kulturviessodoaimma oktavuođas mat gusket kurssaide , konferánssaide , garraduodjebájiide ja girjerádjui .
I tillegg har senteret to stillinger á 20 prosent til renholder og vaktmester .	Dan lassin leat guovddážis guokte 20 proseantta virggi , nubbi čorgejeaddjin ja nubbi fas viessohoaiddárin .
Sjøsamisk kompetansesenter i Indre Billefjord har som formål å jobbe for sjøsamisk språk og kultur , spre kunnskap om sjøsamiske forhold , samt bidra til å danne andre sjøsamiske miljøer som stimulerer til bevaring og utvikling av språk og kultur .	Billávuona Mearrasámi diehtoguovddáža ulbmilin lea bargat mearrasámi gielain ja kultuvrrain , juohkit dieđuid mearrasámi diliid birra , ja dasto váikkuhit eará mearrasámi birrasiid vuođđudeami maiguin movttiidahttit giela ja kultuvrra suodjaleami ja ovddideami .
Sentret har to ansatte og mottok kr 353 000 i direkte tilskudd til kulturhusdrift i 2008 .	Dán guovddážis leat guokte bargi ja dat oaččui 2008:s 353 000 ruvnno njuolgga doarjjan kulturviessodoibmii .
Det er relativt stor variasjon i aktiviteten ved disse institusjonene .	Dáid ásahusaid doaimmain leat viehka stuorra variašuvnnat .
Dette skyldes dels forskjellig bakgrunn for etablering og dels ulike økonomiske rammevilkår .	Dát boahtá das go dain lea sierralágan duogáš ásaheamis ja leat iešguđetlágan ekonomalaš rámmaeavttut .
Det er imidlertid også slik at institusjonene har vist ulik evne til å utvikle egen virksomhet og aktivitet .	Lea dattetge maiddái nu ahte ásahusat leat čájehan sierralágan dáiddu ovddidit iežaset doaimma ja bargguid .
Ája og Várdobáiki har benyttet relativt store ressurser på å arbeide for egne bygg og intern organisering .	Ája ja Várdobáiki leat geavahan viehka stuorra resurssaid bargat iežas visttiin ja siskkáldas organiseremiin .
Dette gjelder kanskje i særlig grad for Ája som har vært relativt lenge på Sametingets budsjett .	Dát guoská várra erenoamážit Ája guovddážii mii lea viehka guhká leamaš Sámedikki bušeahtas .
Ája samisk senter har planlagt et forprosjekt med det mål å etablere et kompetansesenter for næringskombinasjoner i Kåfjord kommune .	Ája sámi guovddáš lea plánen ovdaprošeavtta dainna ulbmilin ahte ásahit gealboguovddáža lotnolasealáhusaid váste Gáivuona suohkanis .
Målsetting med prosjektet er å avklare innhold , organisering og bemanning ved en etablering av et kompetansesenter for næringskombinasjoner .	Prošeavtta ulbmilin lea čilget sisdoalu , organiserema ja bargiidili lotnolasealáhusaid gealboguovddáža ásaheami oktavuođas .
Det understrekes i skisseoversikten at Sørsamisk kompetansebibliotek skal dekke hele det sørsamiske området .	Evttohusas deattuhuvvo ahte Máttasámi gealbobibliotehka galgá bálvalit olles máttasámi guovllu .
13. april 2007 inngikk Árran og Høgskolen i Bodø et langsiktig og gjensidig forpliktende utdanningsog forskningssamarbeid .	Cuoŋománu 13. b. 2007 šiehtadeaigga Árran ja Bodåddjo allaskuvla guhkes áiggi oahpahus- ja dutkanovttasbarggu mii geatnegahttá goappašiid .
Forskningsinstituttet skal i samarbeid med Høgskolen i Bodø utvikle undervisningsprogrammer innrettet mot urfolks kunnskaps- og kulturtradisjoner , nordområdespørsmål og levekår i området for Den nordlige dimensjon .	Dutkaninstituhtta galgá ovttasráđiid Bådoddjo allaskuvllain ovddidit oahpahusprográmmaid eamiálbmogiid máhtolašvuođa- ja kulturárbevieruid ektui , davviguovloáššiide ja eallindiliide Davvi dimenšuvdnaguovllus .
Kultursentrene er organisert ulikt .	Kulturguovddážat leat organiserejuvvon sierra láhkai .
Várdobáiki og Ája er organisert som BA og leier ut lokaler til blant andre Sametinget .	Várdobáiki ja Ája leat organiserejuvvon BA:n ja dat láigohit lanjaid earret eará Sámediggái .
Árran er en stiftelse hvor offentlige organer har opprettet stiftelsen .	Árran lea vuođđudus maid almmolaš orgánat leat ásahan .
Árran lulesamiske senter har i tillegg en språkseksjon , og leier ut lokaler til NRK . , Sametinget , og Høgskolen i Bodø .	Árran julev sámi guovddážis lea dan lassin giellaossodat , ja dat láigoha lanjaid NRK:ii , Sámediggái ja Bådoddjo allaskuvlii .
Sjøsamisk kompetansesenter og Sijti Jarnge er stiftelser hvor lokale foreninger har opprettet stiftelsen .	Mearrasámi diehtoguovddáš ja Sijti jarnge leat vuođđudusat maid báikkálaš searvvit leat ásahan .
Samisk kunstnersenter ( SDG ) er et formidlings- , informasjons- og koordinerende senter for samiske billedkunstnere , kunsthåndverkere og kunstneriske fotografer .	Sámi dáiddaguovddáš lea gaskkustan- , diehtojuohkin- ja koordinerenguovddáš sámi govvadáiddáriidda , giehtaduojáriidda ja dáiddalaš govvideaddjiide .
SDG fungerer også som et faglig organ i spørsmål som angår presentasjon av samisk kunst .	SDG doaibmá maiddái fágalaš orgánan áššiin mat gusket sámi dáidaga čalmmusteapmái .
SDG har hittil hatt hovedinnsatsen rettet mot å gjøre sine egne kunstnere kjent , noe senteret blant annet gjør ved utstillingsvirksomheten i egne lokaler .	SDG lea dán rádjai váldoáššis áŋgiruššan dovddusin dahkat iežas dáiddáriid , ja guovddáš lea dan dahkan earret eará čájáhusdoaimma bokte iežas lanjain .
Samisk kunstnersenter eies og drives av Samisk kunstnerforbund som er en medlemsforening .	Sámi dáiddaguovddáža eaiggáduššá ja jođiha Sámi dáiddáriid searvi mii lea lahttosearvi .
SDG bevilges i 2008 kr 1 600 000 i direkte tilskudd til kulturhusdrift .	SDG oaččui 2008:s 600 000 ruvnno njuolgga doarjjan kulturviessoulbmilii .
Stiftelsen Lásságámmi forvalter rettighetene etter Nils-Aslak Valkeapääs kunstneriske produksjon .	Vuođđudus Lásságámmi hálddaša Nils Aslak Valkeapää maŋis báhcán dáiddalaš buvttadusa vuoigatvuođaid .
Formålet er at denne forvaltningen skal skje i den ånd som fremkommer i hans arbeider og utgivelser .	Ulbmilin lea ahte dát hálddašuvvo dan vuoiŋŋa mielde mii boahtá ovdan su bargguin ja almmuhemiin .
Lásságámmi er en stiftelse der offentlige organer har opprettet stiftelsen .	Lásságámmi lea vuođđudus maid almmolaš orgánat leat ásahan .
Stiftelsen lar utvalgte personer bo og arbeide med egen kunst og forskning i huset etter Nils-Aslak Valkeapää .	Vuođđudus diktá válljejuvvon olbmuid ássat ja bargat iežaset dáidagiin ja dutkamiin Nils Aslak Valkeapää viesus .
I perioder er huset også åpent for besøkende .	Muhtun áigodagain lea viessu rabas maiddái gussiide .
Lásságámmi bevilges i 2008 kr 230 000 i direkte tilskudd til kulturhusdrift .	Lásságámmi oaččui 2008:s 230 000 ruvnno njuolgga doarjjan kulturviessoulbmilii .
Alle de sentrene som her er nevnt finansierer i hovedsak sin drift over offentlige midler , og en stor del av driftsfinansieringen gis over Sametingets budsjett .	Buot guovddážat mat dás leat namuhuvvon , ruhtadit váldoáššis doaimmaset almmolaš ruđaiguin , ja stuorra oassi doaibmaruhtadeamis addojuvvo Sámedikki bušeahtas .
Den offentlige forsørgingen av disse sentrene innebærer at Sametinget som det samiske fellesskapets forvalter har en rimelig rett til å utøve et likeartet styringsansvar overfor disse sentrene .	Dáid guovddážii almmolaš goziheapmi mearkkaša dan ahte Sámedikkis , mii lea sámi oktasašvuođa hálddašeaddji , lea govttolaš vuoigatvuohta váldit badjelasas seammalágan stivrenovddasvástádusa dáid guovddážiin .
Det er ikke tilfellet i dag .	Nu ii leat dál .
Álttá siida er et aksjeselskap og eier og driver en samisk barnehage og kulturhus .	Álttá siida lea oasussearvi ja dat eaiggáduššá ja jođiha sámi mánáidgárddi ja kulturviesu .
Etter søknad vurderer Sametingets tilskuddstyre støtte til Álttá siida over Sametingets budsjett .	Ohcama vuođul árvvoštallá Sámedikki doarjjastivra doarjaga Álttá siidii Sámedikki bušeahttapoasttas 202 .
For 2008 har Sametinget innvilget siidaen kr 280 000 til drift av kulturhus .	Sámediggi lea 2008:s juolludan siidii 280 000 ruvnno kulturviesu doibmii .
Barnehagen og kulturhuset befinner seg under samme tak og deler arealer .	Mánáidgárdi ja kulturviessu leat oktasaš lanjain ja juogadit areálaid .
Álttá siida har 12 ansatte .	Álttá siiddas leat 12 bargi .
Av disse jobber 10 i barnehagen , mens de øvrige også er tilknyttet kulturhusdelen .	Logis dáin barget mánáidgárddis ja guokte virggi leat čadnojuvvon maiddái kulturviessooassái .
Kulturhuset leier ut lokaler til ulike formål for langtidsleie og kortidsleie .	Kulturviessu láigoda lanjaid iešguđetge ulbmiliidda guhkes ja oanehis áigái .
Alta samiske språksenter , Alta sameforening og barnehagen leier lokaler over lengre tid .	Álttá sámi giellaguovddáš , Álttá sámesearvi ja mánáidgárdi láigohit lanjaid guhkit áiggi badjel .
Álttá siida har et eierstyre bestående av fem medlemmer , etter generalforsamlingens nærmere beslutning .	Álttá siiddas lea eaiggátstivra mas leat vihtta lahtu , maid váldočoahkkin lea lagabuidda mearridan .
Generalforsamlingen gir fullmakter til eierstyret .	Váldočoahkkin addá fápmudusaid eaiggátstivrii .
Styreleder , nestleder og to styremedlemmer velges av generalforsamlingen .	Váldočoahkkin dat vállje stivrajođiheaddji , nubbinjođiheaddji ja guokte stivralahtu .
Samisk hus på Senja , Samisk hus i Oslo og Pitesamisk hus / stiftelsen Duoddará ráffe er virksomheter som først og fremst fungerer som møteplasser for lag og foreninger , samt utleier av lokaler til lokale aktiviteter som kurs , salg og mindre utstillinger .	Sáčča Sámi viessu , Oslo sámi viessu ja Bihtánsámi viessu / vuođđudus Duoda Rafne leat dakkár doaimmat mat vuosttažettiin doibmet servviid deaivvadansadjin , ja láigohit dasto lanjaid báikkálaš doaimmaide nugo kurssaide , vuovdimii ja unnit čájáhusaide .
Samisk hus på Senja er organisert som et aksjeselskap , Samisk hus i Oslo som medlemsforening og Pitesamisk hus som stiftelse .	Sáčča sámi viessu lea organiserejuvvon oasussearvin , Oslo sámi viessu lahttosearvin ja Bihtánsámi viessu vuođđudussan .
Det er vanskelig å kategorisere disse møteplassene som kultursentre med formål om bredt anlagt egenaktivitet .	Lea váttis kategoriseret dáid deaivvadansajiid kulturguovddážin maid ulbmilin livččii viiddes iežasdoarbmamat .
Møteplassene fungerer imidlertid som viktig infrastruktur for samisk kultur- og språkarbeid i området .	Deaivvadansajit doibmet dattetge guovllu sámi kultur- ja giellabarggu deaŧalaš vuođđostruktuvran .
Samisk hus på Senja er lokalisert til den gamle gjestegården på Svanelvmo i Tranøy kommune .	Sáčča sámi viessu lea báikáduvvon boares guossevissui Njukčavuopmái Ránáidsullo suohkanis .
Hovedmålet med Samisk hus er primært å ivareta samisk kultur og tradisjon .	Sámi viesu váldoulbmilin lea eanaš gozihit sámi kultuvrra ja árbevieruid .
annet omfattet kurs- og konferansevirksomhet , utstillinger , kulturelle aktiviteter , museal virksomhet , konserter og galleri , årlig samisk kirkehelg og utleie til lag og foreninger .	Doibmii leat maiddái earret eará gullan kursa- ja konferánsadoaibma , čájáhusat , kultuvrralaš doaimmat , musea doaibma , konsearttat ja galleriija , jahkásaš sámi girkobasit ja láigoheapmi sierralágan servviide .
Samisk hus på Senja har per i dag ingen ansatte .	Sáčča sámi viesus ii leat dál oktage bargi .
De siste tre til fire år har det imidlertid vært begrenset med kulturaktivitet ved huset da store deler av ressursene er gått med til oppussing og vedlikehold .	Maŋimuš golmma njealji jagis leat dattetge leamaš unnán kulturdoaimmat viesus go stuorra oassi resurssain lea mannan divodemiide ja bajásdoallamii .
Samisk hus i Oslo drives av tre foreninger .	Oslo sámi viesu jođihit golbma searvvi .
De har en virksomhet som spenner seg fra kurs , møter , lørdagskafé , boksalg og markering av Samefolkets dag .	Dat leat čađahan doaimmaid nugo kurssaid , čoahkkimiid , lávvardatkafea , girjevuovdima ja čalmmustan Sámeálbmot beaivvi .
Huset leier ut lokaler til E-skuvla og Sametinget med flere .	Viessu láigoha lanjaid E-skuvlii ja Sámediggái jna. .
Pitesamisk hus har som formål å fremme pitesamisk språk og kultur i regionen .	Bihtánsámi viesu / vuođđudusa Duoda Rafne ulbmilin lea ovddidit bihtánsámi giela , kultuvrra guovllus .
Den gamle lensmannsgården ” Heimen ” på Dokkmo i Beiarn ble innviet som kultursenter i 2003 .	Dat boares leasmánnigárdin “ Heimen ” Dokkmos Báiddáris viháhuvvui kulturguovddážin 2003:s .
Intensjonen med dette senteret er å verne , forvalte og styrke pitesamisk språk , kultur og identitet i regionen .	Dán guovddáža áigumuššan lea suodjalit , hálddašit ja nannet bihtánsámi giela , kultuvrra ja identitehta guovllus .
På Sametingets budsjett gis det også støtte til virksomheter som Gamtofta og Vilgesvárri .	Sámedikki bušeahtas addojuvvo doarjja maiddái doaimmaide nugo Gamtofta ja Vilgesvárri .
Gamtofta er et opplevelses- og besøkssted og drives som et enkeltmannsforetak , mens Vilgesvárri er et besøkssted med ulike samiske byggverk og gjenstander .	Gamtofta lea vásihan- ja guossebáiki mii jođihuvvo ovttaolbmofitnodahkan , ja Vilgesvárri fas lea guossebáiki iešguđetlágan sámi huksehusaiguin ja dávviriiguin .
Vilgesvárri eies av Sandmark Bygdeutviklingsselskap som er et aksjeselskap .	Vilgesvári eaiggáduššet Sandmark giliovddidansearvi mii lea oasussearvi .
Disse besøksstedene fungerer som steder for lokal formidling av samisk kultur og historie , men kan vanskelig forstås som kultursentre eller lokale samiske møteplasser .	Dát guossebáikkit doibmet dakkár báikin gos báikkálaččat gaskkustuvvo sámi kultuvra ja historjá , muhto daid lea váttis gohčodit kulturguovddážin dahje báikkálaš sámi deaivvadanbáikin .
Museer De samiske museene er viktige institusjoner i forvaltningen av den samiske kulturarven , og er videre arenaer for overføring av kulturarv og tradisjonell kunnskap til kommende generasjoner .	Sámi museat leat deaŧalaš ásahusat sámi kulturárbbi hálddašeamis , ja leat dasto dakkár arenat gos sámi kulturárbi ja árbevirolaš máhtolašvuohta gaskkustuvvo boahttevaš buolvvaide .
Samiske museer ivaretar og formidler samers kulturelle kunnskaper knyttet til gjenstander , fotografisk materiale , historie og religionshistorie , kulturminner , ressursutnyttelse og kulturlandskap i samiske bruks- og bosettingsområder .	Sámi museat gozihit ja gaskkustit sámi kultuvrralaš máhtolašvuođaid mat čatnasit dávviriidda , govvaávdnasiidda , historjái ja oskkoldathistorjái , kulturmuittuide , resursaávkkástallamii ja kultureatnadahkii sámi geavahan- ja ássanguovlluin .
De er også kunnskapsutviklere på disse feltene , samt på felt som samisk forhistorie og spirituell og materiell kultur .	Dáin surggiin leat maiddái máhtolašvuođa ovddideaddjit , ja dasto suorggit nugo sámi ovdahistorjá ja spirituealla ja ávnnaslaš kultuvra .
Dette representerer både kontinuitet og fornyelse av samisk kultur og samfunn , som har aktualitet i dag og som vil påvirke og gi inspirasjon til fremtidige generasjoner .	Dát ovddasta sámi kultuvrra ja servodaga sihke oktilašvuođa ja ođasmahttima , mii lea áigeguovdil dál ja mii váikkuha ja addá inspirašuvnnaid boahttevaš sohkabuolvvaide .
Sametingsrådets overordnete målsetting for de samiske museene er å sikre en styrket , samordnet og helhetlig samisk museumsvirksomhet basert på samenes egne forutsetninger som folk og urfolk .	Sámediggeráđi bajimuš mihttomearrin sámi muesaid ektui lea sihkkarastit nannejuvvon , oktiiortnejuvvon ja ollislaš sámi museadoaimma sámiid iežaset eavttuid vuođul álbmogin ja eamiálbmogin .
Et av virkemidlene for å nå denne målsettingen er den landsdekkende museumsreformen som de samiske museene er i ferd med å iverksette .	Okta váikkuhangaskaomiin maiguin juksat dán ulbmila lea riikaviidosaš museaođastus maid sámi museat leat álggaheamen .
Reformen innebærer at de samiske museene konsolideres i større museumssiidaer med felles drift , samtidig som den lokale museale aktiviteten opprettholdes og utvikles .	Ođastus mearkkaša ahte sámi museat konsoliderejuvvojit stuorát museasiidan main lea oktasaš doaibma , seammás go báikkálaš musealaš doaibma bisuhuvvo ja ovddiduvvo .
Det er i forbindelse med reformen gitt lovnader fra sentrale myndigheter om økonomisk vekst til museene .	Ođastusa oktavuođas leat guovddáš eiseválddit lohpádallan ekonomalaš ahtanuššama museaide .
Sentrale myndigheter må sørge for at de samiske museene også tar del i denne økonomiske veksten slik at arbeidet med museumsreformen kan sluttføres .	Guovddáš eiseválddit fertejit fuolahit ahte sámi museat maid váldojuvvojit mielde dán ekonomalaš ahtanuššamii vai bargu museaođastusain sáhttá loahpahuvvot .
Sametinget har de seneste årene overtatt tidligere statlige virksomheter og økonomiske støtteordninger til samiske institusjoner , som de samiske museene .	Sámediggi lea maŋimus jagiin váldán badjelasas ovddeš stáhtalaš doaimmaid ja ekonomalaš doarjjaortnegiid sámi ásahusaid várás , nugo sámi museaid .
Dette har skjedd uten at det er tilført nye økonomiske ressurser og uten at Sametinget har hatt reell innflytelse over de samlede økonomiske rammene for den samiske samfunnsutviklingen , og følgelig heller ikke de økonomiske rammene for en samisk museumsutvikling .	Dát lea dahkkojuvvon almmá ahte leat addojuvvon ekonomalaš resurssat ja almmá ahte Sámediggi livččii ožžon duohta váikkuhanfámu daid oktasaš ekonomalaš rámmaide mat leat sámi servodatovddideami várás , ja ii maid eisege leat ožžon ekonomalaš rámmaid sámi museaovddideapmái .
De samiske museene som Sametinget har forvaltningen for strekker seg fra Snåsa i sør til Kirkenes i nordøst .	Dat sámi museat maid Sámediggi hálddaša leat Snoasa rájes máddin gitta Girkonjárgii davveoarjin .
Disse er Saemien Sijte , Árran lulesamiske museum , Gállogiedde samiske friluftsmuseum , Várjjat sámi musea / Varanger samiske museum , Savio-museet , Østsamisk museum , samt Riddo duottar museat ( RDM . )	Dat leat Saemien Sijte , Árran julevsámi musea , Gállogiedde sámi olgomusea , Várjjat sámi musea , Savio musea , Nuortasámi musea , RiddoDuottarMuseat ( RDM . )
Várjjat sámi musea / Varanger samiske museum , Savio-museet , Østsamisk museum og Deanu musea / Tana Museum har som målsetting å bli konsolidert som Tana og Varanger museumssiida fra 1.1.2009 .	Ulbmilin lea ahte Várjjat sámi musea , Savio musea , Nuortasámi musea ja Deanu musea galget konsoliderejuvvot Deanu ja Várjjat museasiidan 01.01.09 rájes .
De skal ha stiftelse som organisasjonsform med fem i styret .	Daid organisašuvdnahápmin galgá leat vuođđudus ja vihtta lahtu stivrras .
Sametinget skal oppnevne to av disse , deriblant leder .	Sámediggi galgá nammadit guoktása dain , mas nubbi lea jođiheaddji .
Eierne oppnevner to og de ansatte én .	Eaiggádat nammadit guoktása ja bargit ovtta lahtu .
Formålet til siidaen er å bidra til at samisk identitet , språk og kulturtradisjoner dokumenteres , synliggjøres og utvikles .	Siidda ulbmilin lea váikkuhit dan ahte sámi identitehta , giella ja kulturárbevierut duođaštuvvojit , oainnusin dahkkojuvvojit ja ovddiduvvojit .
Dette gjøres ved å drive dokumentasjon , bevaring , innsamling , formidling og forskning med utgangspunkt i samisk kultur og historie , arbeide for å øke samlingenes tilgjengelighet for et bredt publikum , samt yte museumsfaglig bistand til andre museer og aktuelle institusjoner .	Dát dahkkojuvvo duođašteami , suodjaleami , čohkkema , 15 gaskkusteami ja dutkama bokte maidda vuolggasadjin lea sámi kultuvra ja historjá , bargojuvvo dan ala ahte čoahkádus olahivččii ollu olbmuid , ja dasto fállojuvvo museafágalaš veahkki eará museaide ja áigeguovdilis ásahusaide .
Dagens situasjon for museene i siidaen er at Várjjat Sámi Musea / Varanger Samiske Museum er eid og drevet av Nesseby kommune .	Siidda museaid otnáš dilli lea ahte Várjjat Sámi musea eaiggáduššá ja jođiha Unjárgga gielda .
Museet har fire fast ansatte ( 3,5 årsverk ) , samt vaktmester og renholder som sorterer under annen kommunal virksomhet .	Museas leat njeallje fásta bargi ( 3,5 jahkedoaimma ) , ja viessohoaiddár ja čorgejeaddji mat gullet eará gielddalaš doaimma vuollái .
I tillegg har museet flere i prosjektstillinger og sommerguider .	Dan lassin lávejit museas leat máŋggas prošeaktavirggis ja geasseofelaččat .
I 2008 bevilges museet kr 1 505 000 fra Sametinget i direkte tilskudd til museumsdrift .	Sámediggi lea 2008:s juolludan 1 505 000 ruvnno njuolgga doarjjan museadoibmii .
I tillegg til Sametinget har også Finnmark fylkeskommune og Nesseby kommune bidratt .	Sámedikki lassin leat maiddái Finnmárkku fylkkagielda ja Unjárgga gielda juolludan doarjaga .
Nesseby kommune bidrar med et forholdsvis stort tilskudd til driftsfinansieringen .	Unjárgga gielda láve addit viehka stuorra doarjaga doaibmaruhtadeapmin .
Deanu Musea / Tana Museum er kommunalt eid og drevet .	Deanu musea eaiggáduššá ja jođiha Deanu gielda .
Museet skal dekke Tanadalens kultur , og især den elvesamiske kulturen med det spesielle laksefisket i vassdraget .	Musea galgá fuolahit Deanuleagi kultuvrra , ja erenoamážit johkasámi kultuvrra ja dan erenoamáš luossabivddu čažádagas .
Museet skal samtidig ivareta den finske og den norske kulturtradisjonen i kommunen .	Musea galgá seammás gozihit suoma ja norgga kulturárbbi gielddas .
Museet har én fast ansatt .	Museas lea okta fásta bargi .
Deanu Musea / Tana Museum viktigste arbeidsoppgaver er å samle inn , registrere og formidle kulturhistoriske verdier fra eldre og nyere tid samt samarbeide med lag og foreninger .	Deanu musea deaŧaleamos bargun lea čohkket , registreret ja gaskkustit kulturhistorjjálaš árvvuid boarráset áiggi rájes gitta ođđa áiggi rádjai ja dasto ovttasbargat servviiguin .
På denne måten skal museet delta i lokal samfunnsutvikling , tilrettelegge og gjennomføre formidlingsopplegg for skoleklasser , og bidra til utvikling av utstillinger .	Dieinna lágiin galgá musea searvat báikkálaš servodatovddideapmái , láhčit ja čađahit gaskkustanplána skuvlaluohkáide , ja váikkuhit čájáhusaid ovddideami .
I 2008 bevilges museet kr 290 000 i direkte tilskudd fra Sametinget .	2008:s juolludii Sámediggi 290 000 ruvnno njuolgga doarjjan museai .
I tillegg til Sametinget bidrar Finnmark fylkeskommune og Tana kommune .	Sámedikki lassin juolludit maid Finnmárkku fylkkagielda ja Deanu gielda doarjaga .
Saviomuseet er organisert som en egen enhet under Sør-Varanger kommune .	Savio musea lea organiserejuvvon sierra ovttadahkan Mátta-Várjjaga gielddas .
Museet har som mål å være et nasjonalt museum over John A. Savios kunst og liv .	Musea ulbmilin lea doaibmat nationála musean John A. Savio dáidaga ja eallima ektui .
Museet har én fast ansatt og får i 2008 kr 237.000 i direkte tilskudd fra Sametinget til museumsdrift .	Museas lea okta fásta bargi ja dat oaččui 2008:s 237.000 ruvnno njuolgga doarjaga Sámedikkis museadoibmii .
I tillegg får museet tilskudd fra Sør-Varanger kommune .	Dan lassin addá MáttaVárjjat gielda doarjaga .
Østsamisk museum har siden 2004 vært organisert som et prosjekt under Sør-Varanger kommune med et eget interimsstyre , som er oppnevnt av Sametinget og Sør-Varanger kommune .	Nuortasámi musea lea 2004 rájes leamaš organiserejuvvon prošeaktan Mátta-Várjjat gieldda vuolde ja mas lea sierra gaskaboddasaš stivra , maid Sámediggi ja Mátta-Várjjat gielda leat nammadan .
Når museumsbygget er ferdigstilt vil Østsamisk museum få en permanent organisering gjennom Tana og Varanger museumssiida .	Go museavisti lea gárvvistuvvon de organiserejuvvo Nuortasámi musea bistevažžan Deanu ja Várjjaga museasiidda bokte .
Østsamisk museum skal arbeide med og i hele det østsamiske området .	Nuortasámi musea galgá bargat olles nuortasámi guovllu ektui .
Museet har én fast ansatt .	Museas lea okta bargi .
I 2008 bevilges museet kr 1 400 000 i direkte tilskudd fra Sametinget til museumsdrift og til utbygging av samisk 1000-årssted .	2008:s juolludii Sámediggi 1 400 000 ruvnno njuolgga doarjjan museadoibmii ja sámi 1000 jagibáikki huksemii .
I tillegg bidrar Sør-Varanger kommune .	Dan lassin juolluda Mátta-Várjjat gielda doarjaga .
Kommunen stiller også med kontorlokaler , har regnskapsansvar og bidrar med andre tjenester for museumsprosjektet .	Gielda lea addán maiddái kanturlanjaid , das lea rehketdoalloovddasvástádus ja veahkeha eará bálvalusaiguin museaprošeavtta .
Riddo duottar museat ble stiftet i 2006 .	RiddoDuottarMusea vuođđuduvvui 2006:s .
Siidaen har som formål å aktivt bidra til at samisk identitet , språk og kulturtradisjoner vernes , synliggjøres og utvikles .	Siidda ulbmilin lea aktiivvalaččat váikkuhit dan ahte sámi identitehta , giella ja kulturárbevierut suodjaluvvojit , oainnusin dahkkojuvvojit ja ovddiduvvojit .
Museet er organisert i tre fagenheter : Fagenhet for kulturhistorie , fagenhet for bevaring og fagenhet for kunst .	Musea lea organiserejuvvon vihttan fága ovttadahkan ; kulturhistorjjá fágaovttadat , suodjalan fágaovttadat ja dáidda fágaovttadat .
Sistnevnte omtales også som Samisk kunstmuseum .	Maŋimužžan namuhuvvon gohčoduvvo maiddái Sámi dáiddamusean .
De har en samling bestående av ca 800 kunstverk .	Dain lea čoahkádus mas leat sullii 800 dáiddadahkosa .
Sametinget står som eier av kunsten som er kjøpt inn over innkjøpsordningen .	Sámediggi eaiggáduššá dáidaga ja dat lea ostojuvvon sisaoastinortnega bokte .
I sin museumsplan er en av de planlagte strategiene å avklare eiendoms- og disposisjonsrett til kunstsamlingen .	Museaplánas lea okta plánejuvvon strategiijain dat ahte čilget dáiddačoahkádusa eaiggát- ja geavahanrievtti .
Riddo duottar museat er organisert som en stiftelse med driftsansvar .	RiddoDuottarMusea lea organiserejuvvon vuođđudussan ja das lea jođihanovddasvástádus .
Styret for stiftelsen består av fem medlemmer hvor Sametinget oppnevner to inkludert leder , de tidligere eiere oppnevner to , og de ansatte oppnevner én .	Vuođđudusa stivrras leat vihtta lahtu main Sámediggi nammada guoktása , mas mielde jođiheaddji , ovddit eaiggádat nammadit guoktása , ja bargit nammadit ovtta lahtu .
Stiftelsen har ikke eiendomsretten til grunneiendom , bygninger , gjenstander , kunst og arkivalie til de avdelingene som de drifter .	Vuođđudusas ii leat oamastanriekti daid ossodagaid vuođđoopmodahkii , visttiide , dávviriidda , dáidagii ja arkivaliaide maid jođihit .
For Sámiid Vuorká-Dávvirat / De samiske samlinger er det opprettet en egen eierstiftelse som forvalter eiendomsretten for samlingen i Karasjok , 16	Sámiid Vuorká-Dávviriid várás lea ásahuvvon sierra eaiggátvuođđudus mii hálddaša čoahkádusa eaiggátrievtti Kárášjogas , ja gielddat fas eaiggáduššet daid eará ossodagaid .
Museumssiidaen har 11 ansatte fordelt på stedene Kautokeino , Kokelv , Porsanger og Karasjok .	Museasiiddas leat 11 bargi juogaduvvon báikkiide Guovdageaidnu , Jáhkovuotna , Porsáŋgu ja Kárášjohka .
Riddo duottar museat får i 2008 kr 6 452 000 i direkte tilskudd over Sametingets budsjett til museumsdrift .	RiddoDuottarMusea oaččui 2008. s 6 452 000 ruvnno njuolgga doarjjan Sámedikki bušeahtas museadoibmii .
Gállogiedde museum er en stiftelse .	Gállogiedde musea lea vuođđudus .
I 2008 får museet et direkte tilskudd på kr 83 000 fra Sametinget til museumsdrift .	2008:s oaččui musea njuolgga doarjaga 83 000 ruvnno Sámedikkis museadoibmii .
I tillegg til egen inntjening bidrar Nordland fylkeskommune til museets drift .	Lassin iežas dietnasii oažžu musea doarjaga Norlándda fylkkasuohkanis musea
Evenes kommune bistår med 10 prosent av kulturkonsulentens stilling , og dekker kontorutgifter .	doibmii . Evenášši gielda addá 10 proseantta kulturkonsuleantta virgái , máksá kanturgoluid .
Evenes kommune er sekretariat for styret og har ansvar for daglig drift .	Evenášši gielda lea stivrra čállingoddi ja das lea ovddasvástádus beaivválaš doaimmas .
Gallogiedde museum er et friluftsmuseum bestående av et 200 år gammelt markasamisk gårdstun .	Gállogiedde musea lea olgomusea gos lea 200 jagi boaris márkosámi doallošillju .
Gállogiedde formidler kunnskap om markasamisk kultur , historie og tradisjoner .	Gállogiedde gaskkusta máhtolašvuođa márkosámi kultuvrra , historjjá ja árbevieruid birra .
Gállogiedde er også arena for den markasamiske festivalen Markomeannu .	Gállogiedde lea maiddái márkosámi festivála Márkomeanut arenan .
Museet har ingen faste ansatte , men ansetter årlig ca fire guider i sommersesongen .	Museas eai leat bissovaš bargit , muhto virgáda jahkásaččat sullii njeallje ofelačča geasi áigge .
Det er undertegnet en intensjonsavtale mellom Várdobáiki , Gállogiedde , Vilgesvárre og initiativtakerne bak Kvandahl-prosjektet om å få til en samlet museumsadministrasjon under Várdobáiki samisk senter .	Várdobáikki , Gállogiette , Vilgesvári ja Kvandahl-prošeavtta álggaheddjiid gaskka lea vuolláičállojuvvon áigumuššiehtadus ahte oažžut čoahkes museahálddahusa Várdobáikki sámi guovddáža vuollásažžan .
Árran lulesamiske senter har et styre på fem personer .	Árran julevsámi guovddážis lea stivra mas leat vihtta olbmo .
Sametinget oppnevner én person til styret ( leder ) .	Sámediggi nammada ovtta olbmo stivrii ( jođiheaddji ) .
Seksjon for forskning og museal virksomhet har som hovedmål å være et kunnskapssenter for det lulesamiske området .	Dutkan- ja museadoaimma ossodaga váldoulbmilin lea doaibmat máhttoguovddážin julevsámi guovllus .
Målsettingen er å dokumentere og synliggjøre samisk historie , samiske rettigheter , samtid og levekår , formkunst og åndelig kultur med hovedvekt på det lulesamiske området .	Ulbmilin lea duođaštit ja oainnusin dahkat sámi historjjá , sámi vuoigatvuođaid , ođđa áiggi ja eallineavttuid , hábmedáidaga ja vuoiŋŋalaš kultuvrra váldoáššis julevsámi guovllu deattuhemiin .
Museet har fire årsverk og i 2008 får Árran et direkte tilskudd på kr 2 893 000 til museumsdrift .	Museas leat njeallje jahkedoaimma ja 2008:s oaččui Árran 2 893 000 ruvnno njuolgga doarjjan museadoibmii .
Ingen andre instanser gir driftstilskudd til museumsarbeidet .	Makkárge eará ásahusat eai atte doaibmadoarjaga museabargui .
I henhold til vedtaket av delutredning for samisk museumsvirksomhet for Troms og Nordre Nordland tillegges Árran samisk museumsansvar for det pite- og lulesamiske området .	Sámi museadoaimma oassečielggadusa Romssa ja Davvi Norlándda ektui mearrádusa mielde biddjojuvvo Árranii museaovddasvástádus bihtán- ja julevsámi guovllus .
Et museumssamarbeid med Pitesamisk hus i Beiarn er under etablering .	Museaovttasbargu Bihtánsámi viesuin Báiddáris lea ásahuvvomin .
Saemien Sijte er en stiftelse og har et styre på fem medlemmer .	Saemien Sijtes lea stivra mas leat vihtta lahtu .
Sametinget oppnevner to medlemmer , derav leder .	Sámediggi nammada guokte lahtu , nubbi dain lea jođiheaddji .
Kultur- og museumsforeningen Saemien Sijte oppnevner to medlemmer , og de ansatte ett medlem .	Kultur- ja museasearvi “ Saemien Sijte ” nammada guokte lahtu , ja bargit ovtta lahtu .
Saemien Sijtes formål er å verne om og fremme sørsamisk identitet , språk og kultur , blant annet ved å drive museal virksomhet gjennom innsamling av kulturhistorisk materiale , dokumentere , bevare , formidle og forske , for å spre kunnskap om sørsamisk liv og historie og vekke kulturell og historisk interesse .	Saemien Sijte ulbmilin lea suodjalit ja ovdánahttit máttasámi identitehta , giela ja kultuvrra , earret eará dan bokte ahte čađahit musea doaimma kulturhistorjjálaš ávdnasiid čohkkema , duođašteami , suodjaleami , gaskkusteami ja dutkama bokte , juohkin dihte máhtolašvuođa máttasámi eallima ja historjjá birra ja kultuvrralaš ja historjjálaš beroštumi boktima bokte .
Videre skal en drive med kulturaktiviteter som er fremtidsrettet og som styrker den sørsamiske identitet og fellesskapsfølelse , samt samarbeide i og utenfor nettverk med andre samiske museumsregioner , organisasjoner og kultursentra , andre museer , og institusjoner for utdanning og forskning .	Dasto galgá dat jođihit kulturadoaimmaid mat čujuhit boahtteáigái ja mat nannejit máttasámi identitehta ja oktasašvuođaáddejumi , ovttasbargat fierpmádagas ja dan olggobealde eará sámi museaguovlluiguin , organisašuvnnaiguin ja kulturguovddážiiguin , eará museaiguin , ja oahpahus- ja dutkan ásahusaiguin .
Saemien Sijte har syv ansatte og i 2008 får institusjonen et direkte tilskudd på kr 2 223 000 til museumsdrift .	Saemien Sijtes leat čieža bargi ja 2008:s dat oaččui 2 223 000 ruvnno njuolgga doarjjan museadoibmii .
I tillegg får Saemien Sijte driftsstøtte fra Nord-Trøndelag fylkeskommune , hvis tilskudd er søkerbasert .	Dan lassin oažžu Saemien Sijte doaibmadoarjaga Davvi-Trøndelága fylkkasuohkanis , doarjja lea ohcanvuđot .
Husleieinntekter og boksalg bidrar også til driften .	Viessoláigodienas ja girjevuovdin buktet maid ruđaid doibmii .
Saemien Sijte leier ut lokaler til Sametinget og Reindriftsforvaltningen .	Saemien Sijte láigoha lokálaid Sámediggái ja Boazodoallohálddahussii .
Teater og Filmsenter Samisk teater og scenekunst har etablert seg som en essensiell del av den samiske kulturen og fortellertradisjonen .	Teáhter ja Filbmaguovddáš Sámi teáhter ja lávdedáidda leat ásahuvvon sámi kultuvrra ja muitalanárbevieru vuođđooassin .
Scenekunsten strekker seg over et vidt fagfelt og omhandler dans , drama , sang og andre kunstneriske uttrykksformer .	Lávdedáidda lea viiddis fágasuorgi ja dasa gullet dánsun , drámá , lávlun ja eará dáiddalaš ovdanbuktinhámit .
De samiske teatrene gir samisk språk og kultur en ny arena å virke i , og bidrar til å spre kunnskap om og interesse for samiske språk og kultur .	Sámi teáhterat addet sámi gillii ja kultuvrii ođđa arena gos doaibmat , ja dat leat mielde juohkimin máhtolašvuođa sámi giela ja kultuvrra birra ja boktimin dasa beroštumi .
Beaivváš Sámi Teáhter AS	Beaivváš Sámi Teáhter OS
Teateret ble dannet som en fri gruppe i 1981 med Guovdageaidnu / Kautokeino som vertskommune .	Teáhter vuođđuduvvui friija joavkun 1981:s Guovdageidnui . 1991:s bođii teáhter fásta postii Norgga stáhtabušeahtas .
Fra og med 2002 kom teateret inn under Sametingets budsjettforvaltning .	Jagi 2002 rájes bođii teáhter Sámedikki bušeahttahálddašeami vuollásažžan .
I dag er teateret organisert som et aksjeselskap med eierne staten ( 40 % Kautokeino kommune ( 40 % Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	Teáhter lea dál organiserejuvvon oasussearvin man eaiggádit stáhta ( 40% Guovdageainnu suohkan ( 40% Norgga Sámiid Riikkasearvi ( NSR . )
( 10 % og Samenes Landsforbund ( SL . )	( 10% ja Sámiid Eatnansearvi ( SE . )
( 10 % Styret består av syv medlemmer med personlige varamedlemmer .	( 10% Stivrras leat 17 čieža lahtu main leat persovnnalaš várrelahtut .
Personalet er på 11 ( fire skuespillere , to teknikere og fem i administrasjonen ) .	Bargit leat 11 ( njeallje neavttára , guokte teknihkkára ja viđas barget hálddahusas ) .
Styret oppnevnes av Staten ved Sametinget ( fire representanter ) , Kautokeino kommune ( én representant ) NSR .	Stivrra nammada stáhta Sámedikki bokte ( vihtta lahtu ) , Guovdageainnu suohkan ( ovtta lahtu ) , NSR .
/ SL .	/ SE .
( én vararepresentant ) , mens selskapets ansatte oppnevner én representant .	( ovtta várrelahtu ) , ja searvvi bargit nammadit ovtta lahtu .
I løpet av 2008 overføres statens eierandel i teateret til Sametinget vederlagsfritt .	2008:s sirdojuvvo teáhtera stáhta eaiggátoassi Sámediggái nuvttá .
For budsjettåret 2008 får Beaivváš Sámi Teáhter 14 615 000 kr i direkte tilskudd fra Sametinget .	Bušeahttajagis 2008 juolludii Sámediggi Beaivváš Sámi Teáhterii 14 615 000 ruvnno njuolgga doarjjan .
Formålet er å drive og fremme teatervirksomhet på samisk språk , og å formidle samisk kultur gjennom teaterarbeid og liknende virksomhet .	Ulbmilin lea jođihit ja ovdánahttit teáhterdoaimma sámegillii , ja gaskkustit sámi kultuvrra teáhterbarggu ja sullasaš doaimma bokte .
Teateret skal i første rekke arbeide innen de samiske områder i Norge .	Teáhter galgá vuosttažettiin bargat sámi guovlluin Norggas .
I noe utstrekning skal teateret også kunne gi forestillinger andre steder i landet og i de samiske områder i Norden , samt ellers i utlandet dersom det kan skaffes budsjettmessig dekning .	Teáhter galgá maiddái muhtumin sáhttit fállat čájálmasaid eará báikkiin riikkas ja sámi guovlluin Davviriikkain , ja muđui olgoriikkas jos lea vejolaš gávdnat dasa ruhtadeami .
Teateret leier forestillingslokaler , kontorer og diverse rom i Kulturhuset i Kautokeino kommune .	Teáhter láigoha čájálmaslanjaid , kantuvrraid ja eará lanjaid Guovdageainnu gieldda kulturviesus .
Teaterets øvrige lokaler tilfredsstiller på ingen måte dagens standard og behov .	Teáhtera lanjat eai leat mainnage lágiin dohkálaččat otnáš stándárdda ja dárbbuid mielde .
På grunn av den geografiske plasseringen trenger teateret et stort antall gjesteboliger , og har i dag to egne boliger , noe som fungerer tilfredsstillende .	Geográfalaš sajádaga geažil dárbbaša teáhter ollu guosseviesuid , ja das leat dál guokte iežas dálu , mat doibmet dohkálaččat .
Styret arbeider med etablering av eget teaterbygg i Kautokeino hvor all teatervirksomhet tenkes plassert under samme tak .	Stivra bargá iežas teáhterviesu ásahemiin Guovdageidnui , ja buot teáhterdoaibma lea jurddašuvvon biddjojuvvot ovtta robi vuollái .
Det er opprettet et teaterhusutvalg , bestående av teatersjef og styreleder , hvis utredningsvirksomhet er finansiert av Sametinget .	Lea ásahuvvon teáhterviessolávdegoddi , mas leat teáhterhoavda ja stivrajođiheaddji , ja čielggadandoaimma ruhtada Sámediggi .
Sametingsrådet støtter tankene bak et nytt teaterbygg og deler teaterets ønsker om å få dette realisert innenfor rimelige tidsgrenser .	Sámediggeráđđi doarju jurdagiid ođđa teáhterviesu birra ja doarju teáhtera sávaldaga oažžut dán ollašuhttojuvvot govttolaš áiggis .
Nytt teaterbygg for Beaivváš Sámi Teáhter vil bli drøftet i mer detalj i kapittel 5.6. 4.7.2 .	Beaivváš Sámi Teáhtera ođđa teáhtervisti lea guorahallojuvvon eanet detáljadásis kapihttalis 5.6. 4.7.2 .
Åarjelsaemien teatere / sydsamisk teater	Åarjelsaemien teatere / máttasámi teáhter
Teateret ble formelt etablert i 1985 og har hatt status som prosjektteater fra 2000 .	Teáhter ásahuvvui formálalaččat 1985:s ja dan stáhtus lea jagi 2000 rájes leamaš prošeaktateáhter .
Sydsamisk teater er en forening og ble fast på Sametingets budsjetter fra 2005 med driftstilskudd som dekker en liten administrasjon og noe aktivitet .	Máttasámi teáhter lea searvi ja dat oažžugođii bissovaš doarjaga Sámedikki bušeahtas 2005:s ja dát doaibmadoarjja gokčá smávva hálddahusa ja veaháš doaimmaid .
I 2008 får Sydsamisk teater kr 1 268 000 i direkte tilskudd fra Sametinget .	2008:s oaččui máttasámi teáhter 1 268 000 ruvnno njuolga doarjaga Sámedikkis .
Sydsamisk teater er i dag delt i to avdelinger , Norge og Sverige , der man har hvert sitt styre og felles årsmøte .	Máttásámi teáhteris leat dál guokte ossodaga , Norga ja Ruoŧŧa , ja goappašiid ossodagain lea sierra stivra muhto oktasaš jahkečoahkkin .
Hvert land setter ned hver sin valgkomité og årsmøtet velger styre der styremedlemmene sitter for to år av gangen .	Goappašat riikkat válljeba válgalávdegotti ja jahkečoahkkin vállje stivrra ja stivralahtut čohkkájit guokte jagi háválassii .
I Norge består styret av styreleder , og to styremedlemmer samt to varamedlemmer .	Norggas lea stivrajođiheaddji , ja guokte stivralahtu ja guokte várrelahtu .
Siden økonomien for de to avdelingene er veldig ulike , samt at det er vanskelig i praksis å ha to avdelinger , vil teateret fra og med høsten 2008 arbeide for en deling av avdelingene .	Go dán guovtti ossodaga ekonomiija lea nu guovttelágan , ja go lea váttis geavahusas doallat guokte ossodaga , de áigu teáhter jagi 2008 čavčča rájes juohkit ossodagaid .
På den måten vil sydsamisk teater i Norge og Sverige bli to uavhengige teatre som vil kunne samarbeide der det er gunstig å gjøre det .	Dieppe lágiin šaddet guokte sorjankeahtes teáhtera Norggas ja Ruoŧas mat sáhttet ovttasbargat dalle go lea vuogas nu dahkat .
Dette vil også gjøre det mulig å søke om støtte fra Nordisk hold til samarbeid , noe som i dag er utelukket .	Dán geažil šaddá maid vejolaš ohcat davviriikkalaš doarjaga ovttasbargui , maid dál ii leat vejolaš dahkat .
Teateret har teatersjef i 50 prosent stilling , skuespiller i 50 prosent stilling , samt 30 prosent stilling til teknisk / IT. .	Teáhteris lea teáhterhoavda 50 proseantta virggis , neavttár 50 proseantta virggis , ja dasto lea 30 % virgi teknihka / IT váste .
I tillegg er det flere ansatte på prosjektbasis .	Dasa lassin leat máŋga prošeaktabargi .
I tillegg til midler fra Sametinget mottar teateret midler fra Norsk kulturråd og Nordland fylkeskommune , og har også inntekter fra turnesalg .	Sámedikki ruđaid lassin oažžu teáhter ruđaid Norgga kulturráđis ja Norlándda fylkkasuohkanis , ja dienas boahtá maid turnevuovdimis .
4.7.3 . Internasjonalt samisk filmsenter	4.7.3 Riikkaid gaskasaš sámi filbmaguovddáš
Senteret ble opprettet i 2007 som et AS med Kautokeino kommune som eneste eier .	Guovddáš ásahuvvui 2007:s Oasussearvin ja Guovdageainnu suohkan lea oktoeaiggát .
Senteret har som formål å fremme utvikling og produksjon av samisk film i henhold til selskapets til enhver tid gjeldende vedtekter .	Guovddáža ulbmilin lea ovdánahttit sámi filmmaid ovddideami ja buvttadeami searvvi áiggis áigái gustojeaddji njuolggadusaid mielde .
Senteret er i oppstartfasen og endelig eierforhold er ennå ikke avklart .	Guovddáš lea álggahandásis ja loahpalaš eiaiggátdilli ii leat vuos čilgejuvvon .
Sametinget og Finnmark fylkeskommune har i partenes samarbeidsavtale gitt politisk støtte til etableringen av filmsenteret .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda leat beliid ovttasbargošiehtadusas dorjon politihkalaččat filbmaguovddáža ásaheami .
Festivaler Festivaler representerer en viktig del av det sammensatte samiske og urfolksbaserte kulturuttrykket i dag .	Festiválat ovddastit deaŧalaš oasi ivdnás sámi ja álgoálbmot kultuvrras mii dál lea .
Gjennom festivalene som presenteres nedenfor blir tradisjonelle og moderne kulturuttrykk skildret ved hjelp av musikk , sang , teater , litteratur , duodji .	Festiválaid bokte mat čalmmustuvvojit dás vuolábealde šaddá árbevirolaš ja ođđaáigásaš kultuvra čájehuvvot musihka , lávluma , teáhtera , girjjálašvuođa , duoji jna. bokte .
Festivalene er viktige kulturarrangementer , og er årlige begivenheter som tiltrekker seg publikum , artister og kulturutøvere fra Sápmi og andre urfolkssamfunn .	Festiválat leat deaŧalaš kulturdoalut , ja leat jahkásaš dáhpáhusat mat geasuhit olbmuid , artisttaid ja kulturbargiid Sámis ja eará álgoálbmotservodagain .
Riddu Riđđu	Riddu Riđđu
Festivalen i Kåfjord ble startet i 1991 .	Festivála Gáivuonas álggahuvvui 1991:s .
Festivalen er en viktig scene for samiske artister og scenekunstnere , og er samtidig en hovedscene for urfolks- og minoritetsmusikk fra de nordlige områder av verden .	Festivála lea deaŧalaš lávdi sámi artisttaide ja lávdedáiddáriidda , ja lea seammás váldolávdi máilmmi davviguovlluid álgoálbmot- ja minoritehtamusihka várás .
Med festivalen ønsker Riddu Riđđu å synliggjøre , utfordre og utvikle samisk kultur og identitet .	Festiválain háliida Riddu Riđđu oainnusin dahkat , hástalit ja ovddidit sámi kultuvrra ja identitehta .
Riddu Riđđu opplever en stadig økende etterspørsel etter informasjon om urfolk og formidling av både samisk og annen urfolkskultur .	Riddu Riđđu oažžu dađistaga eanet jearaldagaid addit dieđuid álgoálbmogiid birra ja sihke sámi ja eará álgoálbmotkultuvrraid gaskkusteami birra .
Samtidig har festivalen hvert år store utfordringer knyttet til oppbygging av et anlegg som ivaretar publikums behov for sanitæranlegg , dusj , bespisning og liknende . Festivalen disponerer et stort utendørsområde til avvikling av festivalen .	Seammás leat festiválas juohke jagi stuorra hástalusat mat čatnasit dakkár rusttega huksemii , man bokte gozihit publikuma dárbbuid nugo sanitehtararusttegiid , rišuid , boradeami ja sullasaččaid Festivála geavaha stuorra olgoguovllu festivála doallamii .
I tillegg benyttes Manndalen skole til kurs og overnattinger .	Dan lassin geavahuvvo Olmmáivákki skuvla kurssaide ja idjademiide .
Manndalen bibliotek benyttes som galleri og Ája samisk senter rommer film- og teatersal , seminarlokale , artistkafé , toalett og dusj .	Olmmáivákki bibliotehka geavahuvvo galleriijan ja Ája sámi guovddážis leat filbma- ja teáhtersála , semináralokála , artistakafea , hivssegat ja rišut .
Riddu Riđđu har et sekretariat som er lokalisert til Ája samisk senter .	Riddu Riđđus lea čállingoddi Ája sámi guovddážis .
Sekretariatet er bemannet med en produsent / daglig leder .	Čállingottis bargá buvttadeaddji / beaivválašjođiheaddji .
I forbindelse med avviklingen av festivalen er sekretariatet styrket med en festivalmedarbeider .	Festivála čađaheami oktavuođas láve čállingottis bargat okta festiválabargi .
Festivalen har i tillegg en kontaktperson og programutvikler for festivalens sibirske og russiske del .	Dan lassin lea festiválas oktavuohtaolmmoš ja prográmmaovddideaddji festivála sibirjalaš ja ruoššalaš oasi váste .
Ansvarlig arrangør av festivalen er Riddu Riđđu Searvi .	Riddu Riđđu searvvis lea ovddasvástádus lágidit festivála .
Staben består av 80 personer som fordeler seg på områdene sikkerhet , anlegg , programgrupper , vertskap og informasjon / dokumentasjon .	Stábas lea 80 olbmo geat barget surggiin sihkarvuohta , rusttegat , prográmmajoavkkut , guossoheaddji ja diehtojuohkin / duođašteapmi .
I tillegg stiller ca 300 frivillige opp under avviklingen .	Dan lassin barget sullii 300 olbmo eaktodáhtolaččat festivála čađaheami oktavuođas .
Riddu Riđđu er i det daglige delt mellom Riddu Riđđu Festivála , som arrangerer den årlige festivalen , og Riddu Riđđu Senter for nordlige folk , som driver helårig formidling av urfolkskultur .	Riddu Riđđu lea beaivválaččat juogaduvvon nu ahte lea Riddu Riđđu festivála , mii lágida dan jahkásaš festivála , ja dasto lea Riddu Riđđu guovddáš davvi álbmogiid váste , mii birra jagi gaskkusta álgoálbmogiid kultuvrra .
Sistnevnte ble opprettet i januar 2008 .	Namuhuvvon guovddáš ásahuvvui ođđajagimánus 2008 .
Både festivalen og nordlige urfolksenteret er underlagt Riddu Riđđu Searvi og dets vedtekter .	Sihke festivála ja davvi álgoálbmotguovddáš gullet Riddu Riđđu searvvi ja lea dan njuolggadusaid vuollásažžan .
Styret i Riddu Riđđu Searvi består av syv styremedlemmer med fire varamedlemmer .	Riddu Riđđu searvvi stivrras leat čieža stivralahtu ja njeallje várrelahtu .
Styret velges av årsmøtet .	Jahkečoahkkin vállje stivrra .
I tillegg til Sametinget bevilger Troms fylkeskommune og Kåfjord kommune årlig støtte til festivalen .	Sámedikki lassin juolludit maid Romssa fylkkasuohkan ja Gáivuona suohkan jahkásaččat doarjaga festiválii .
For 2008 er det direkte tilskuddet fra Sametinget på kr 688 000 .	2008:s juolludii Sámediggi 688 000 ruvdnosaš njuolgga doarjaga .
Etter flere års arbeid for å bli knutepunktfestival lovet Kultur- og kirkeministeren i juli 2008 Riddu Riđđu status som dette på stasbudsjettet fra og med 2009. 4.8.2 .	Ollu jagiid barggu maŋŋá lohpidii Kultur- ja girkoministtar suoidnemánus 2008 ahte Riddu Riđđu oažžu guovddášfestivála stáhtusa stáhtabušeahtas jagi 2009 rájes . 4.8.2 .
Márkomeannu	Márkomeannu
Dette er en kultur- og musikkfestival som arrangeres på Gállogieddi museum i slutten av juli måned hvert år .	Dát lea kultur- ja musihkkafestivála mii lágiduvvo Gállogieddi museas suoidnemánu loahpas juohke jagi .
I vedtektene til Márkomeannu Searvi står det at Márkomeannu er en samisk festival med ufravikelig samisk profil .	Márkomeannu searvvi njuolggadusain čuožžu ahte Márkomeannu lea sámi festivála čielga sámi profiillain .
Festivalen skal være identitetsskapende for folk i alle aldre , men likevel ha en særlig ungdomsprofil .	Festivála galgá leat buot ahkásaš olbmuid identitehtahábmejeaddji , muhto das dattetge ferte leat erenoamáš nuoraidprofiila .
Festivalen skal fremme markasamisk kultur , men også være en kulturaktør som hele Sápmi kan høste frukter av og delta i .	Festivála galgá ovdánahttit márkosámi kultuvrra , muhto maiddái leat dakkár kulturoasálaš mas olles Sápmi sáhttá oažžut ávkki ja searvat dasa .
Márkomeannu startet i 1999 og har etter hvert utviklet seg til en stor festival for hele Sápmi .	Márkomeannu álggahuvvui 1999:s ja lea dađistaga ovdánan stuorra festiválan olles Sámi várás .
Festivalen strekker seg over fem dager med blant annet konserter , utstillinger , seminarer , workshops for barn og voksne , markasamiske konkurranser , leker og marked .	Festivála láve bistit vihtta beaivvi gos leat earret eará konsearttat , čájáhusat , seminárat , workshops mánáide ja ollesolbmuide , márkosámi gilvvohallamat , stoahkamat ja márkanat .
Som konsertscene ønsker Márkomeannu å være en fusjon av profesjonelle musikere og unge , og mindre profilerte artister .	Konseartalávdin háliida Márkomeannu ovttastumi mas leat profeššunealla musihkkárat ja nuorat , ja unnit profilerejuvvon artisttat .
I 2007 ble en helt ny konsertscene tatt i bruk .	2007:s váldojuvvui áibbas ođđa konseartalávdi geavahussii .
Fra 2007 har det vært festivalforeningen Márkomeannu Searvi som står for arrangeringen av festivalen .	Jagi 2007 rájes lea festiválasearvi Márkomeannu Searvi lágidan festivála doaluid .
Tidligere var det ungdomsforeningen Stuornjárgga Sámenuorak som var arrangør .	Ovdal daid lei Stuornjárgga Sámenuorak nammasaš nuoraidsearvi lágideaddjin .
Márkomeannu Searvi har et eget styre med generalforsamling som øverste myndighet .	Márkomeannu searvvis lea sierra stivra ja váldočoahkkimis lea bajimuš váldi .
Styret består av syv medlemmer .	Stivrras leat čieža lahtu .
Alle styremedlemmer velges for ett år av gangen ved generalforsamlingen .	Buot stivralahtuid vállje váldočoahkkin jahkái ain háválassii .
Direktetilskuddet fra Sametinget for 2008 er på kr 215 000 .	2008:s juolludii Sámediggi 215 000 ruvdnosaš njuolgga doarjaga .
Troms fylkeskommune , Nordland fylkeskommune , Skånland kommune , Evenes kommune , Nordnorsk kulturråd og Norsk kulturråd har også bevilget midler .	Maiddái Romssa fylkkasuohkan , Norlándda fylkkasuohkan , Skániid suohkan , Evenášši suohkan , Davvi-Norgga kulturráđđi ja Norgga kulturráđi leat juolludan ruđaid .
Påskefestivalen i Karasjok	Kárášjoga beassášfestivála
Festivaler Karasjok er en stiftelse etablert i oktober 2002 .	Kárášjoga festivála lea vuođđudus mii ásahuvvui golggotmánus 2002 .
Næringslivet , kommunen og frivillige organisasjoner og lag etablerte stiftelsen .	Ealáhuseallin , gielda ja eaktodáhtolaš organisašuvnnat ja searvvit dat ásahedje vuođđudusa .
Fra januar 2008 er det ansatt en daglig leder .	Jagi 2008 ođđajagimánus virgáduvvui beaivválaš jođiheaddji .
Festivaler Karasjok skal først og fremst planlegge , utvikle og arrangere påskefestivalen i Karasjok , men skal også planlegge og utvikle flere festivaler gjennom året , samt andre arrangement som messer , markeder og konserter .	Kárášjoga festiválat galgá vuosttažettiin plánet , ovddidit ja lágidit beassašfestivála Kárášjogas , muhto galgá maiddái plánet ja ovddidit eanet festiválaid jagis , ja dasto eará doaluid nugo meassuid , márkaniid ja konsearttaid .
Påskefestivalen i Karasjok bygger først og fremst på de tradisjonelle elementene som har preget påskefeiringen i Karasjok : konserter , Karasjokrennet , Stadioncross , reinkappkjøring og ulike bygdelagsarrangementer .	Kárášjoga beassášfestivála vuođđuduvvá vuosttažettiin dakkár árbevirolaš doaimmaide mat lávejit leat Kárásjoga beassášávvudeami oktavuođas : nugo konsearttat , Karasjokrennet , Stadioncross , heargevuodjin ja iešguđetlágan gilisearvedoalut .
Stiftelsen har et styre på fem medlemmer og ett varamedlem , hvor næringslivet har to representanter , lag og foreninger to representanter og kommunen én representant .	Vuođđudusas lea stivra mas leat vihtta lahtu ja okta várrelahtu , ealáhusain leat guokte lahtu , servviin guokte lahttui ja gielddas okta lahttu .
For 2008 er direktetilskuddet fra Sametinget på kr 215 000 .	2008:s juolludii Sámediggi 215 000 ruvdnosaš njuolgga doarjaga .
I tillegg er festivalen innvilget kr 200 000 i omsøkte midler grunnet aktivitetsøkning .	Dan lassin lea festivála ožžon 200 000 ruvnno maid lea ohcan doaimmaid lássáneami geažil .
Samerådet , Karasjok kommune og Finnmark fylkeskommune har også bevilget tilskudd .	Sámiráđđi , Kárášjoga gielda ja Finnmárkku fylkkagielda leat maiddái juolludan doarjaga .
Samisk musikkfestival i Kautokeino	Guovdageainnu musihkkafestivála
Festivalen startet i 1972 . I 1998 ble festivalen en stiftelse eid av Guovdageainnu Sámiid Searvi , Kautokeino kommune og Beaivvás Sámi Teáhter .	Festivála álggahuvvui 1972:s. 1998:s šattai festivála vuođđudussan maid Guovdageainnu Sámiid Searvi , Guovdageainnu suohkan ja Beaivváš Sámi Teáhter eaiggáduššet .
I styret sitter to fra hver av eierne .	Stivrras leat guđesge guokte ovddasteaddji .
Festivalen arrangeres hver påske i Kautokeino .	Festivála lágiduvvo juohke beassážiid Guovdageainnus .
Målet med festivalen er å bidra til presentasjon og utvikling av joik og nyere samisk musikk .	Festivála ulbmilin lea čalmmusdahttit ja ovddidit juoigama ja ođđaset sámi musihka .
Sami Grand prix inngår i festivalen .	Festivála doallá maiddái Sámi Grand prix .
For 2008 er direktetilskuddet fra Sametinget kr 688 000 .	2008:s lei Sámedikki njuolgga doarjja 688 000 ruvnno .
Finnmark fylkeskommune og Kautokeino kommune har også bevilget midler .	Finnmárkku fylkkagielda ja Guovdageainnu suohkan leat maiddái juolludan ruđaid .
Sámi Filbmafestivála	Sámi filbmafestivála
Festivalen er en internasjonal samisk filmfestival , og er en årlig begivenhet som tiltrekker filminteresserte publikummere .	Festivála lea riikkaidgaskasaš sámi filbmafestivála , ja dat lágiduvvo juohke jagi ja geasuha filbmaberošteaddjiid geahččin .
Festivalen er også en kunstnerisk møteplass for samiske filmskapere og produsenter .	Festivála lea maiddái sámi filbmadahkkiid ja buvttadeddjiid dáiddalaš deaivvadansadji .
For 2008 er festivalen innvilget til sammen kr 300 000 til drift og gjennomføring av festivalen .	2008:s lea festiválii juolluduvvon 300 000 ruvnno doibmii ja festivála čađaheapmái .
Beaivveálgu	Beaiveálgu
Festivalen er en årlig begivenhet i Bjerkvik som arrangeres av foreningen Nissolbojavku i forbindelse med Samenes nasjonaldag 6. februar .	Festivála dollojuvvo jahkásaččat Ráhkás maid searvi Nissonolbmojoavku lágida Sámi álbmotbeaivvi oktavuođas guovvamánu 6. b. .
Festivalen har siden oppstarten utviklet seg til en samisk kulturfestival for Ofoten , og har kulturinnslag og aktiviteter for alle aldersgrupper .	Festivála lea álggaheami rájes ovdánan Ofuohta sámi kulturfestiválan ja doppe lávejit leat kulturoasit ja aktivitehtat buot ahkejoavkkuid várás .
Hovedtyngden av aktivitetene er myntet på barn i barnehage- og skolealder .	Váldooassin doaimmain lávejit leat mánáid várás mánáidgárde- ja skuvlaagis .
Festivalen har over flere år blitt innvilget støtte gjennom Sametingets søknadsbaserte tilskuddordninger .	Sámediggi lea juolludan festiválii máŋga jagi doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiid bokte .
For 2008 har festivalen blitt innvilget kr 139 000 i søknadsbasert tilskudd fra Sametinget .	2008:s lea festivála ožžon 139 000 ruvnno doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin .
NRK Sámi Radio De samiske mediers funksjoner er å informere den samiske befolkning og formidle kunnskaper , fakta og innsikt fra samfunnets store spennvidde .	Sámi Radio Sámi mediaid bargun lea juohkit dieđuid sámi álbmogii ja gaskkustit máhtolašvuođa , fákta ja oainnuid servodaga olles viidodagas .
Mediene skal videre føre kritisk kontroll med myndigheter for å sikre innsyn og åpenhet og motvirke maktmisbruk .	Mediat galget krihtihkalaččat bearráigeahččat eiseválddiid sihkkarastin dihte geahččama ja rabasvuođa ja vuostá bargan dihte válddi boastut geavaheami .
Disse funksjonene er essensielle og avgjørende for utviklingen av samisk selvbestemmelse og demokrati .	Dát doaimmat leat deaŧalaččat ja mearrideaddjit sámi iešmearrideami ja demoktratiija ovddideamis .
NRK Sámi Radios sendinger representerer i dag det eneste allmenne kringkastingstilbudet for den samiske befolkning i Norge .	NRK . Sámi Radio sáddagat lea dál áidna dábálaš áibmomediafálaldat sámi álbmoga várás Norggas .
I så måte er NRK Sámi Radio å anse som en samisk allmennkringkaster .	Dieppe lágiin lea NRK . Sámi Radio sámi áibmomedia .
NRKs formål er å tilby allmennkringkasting for hele Norges befolkning på fjernsyn , radio , internett og på øvrige nye mediaplattformer .	NRK ulbmilin lea fállat dábálaš áibmomedia olles Norgga álbmogii radios , TV:s , interneahtas ja eará ođđa mediafálaldagain .
NRK skal sikre et bredt tilbud av programmer og tjenester som styrker samisk språk , kultur og identitet .	NRK galgá sihkkarastit viiddis prográmma- ja bálvalusfálaldaga mii nanne sámi giela , kultuvrra ja identitehta .
Der heter det også at NRKs riksdekkende programtilbud i både radio og fjernsyn skal inneholde i det minste daglige sendinger for den samiske befolkning og jevnlige programmer for barn og unge på samisk .	Doppe čuožžu maiddái ahte NRK riikaviidosaš prográmmafálaldagas sihke radios ja TV:s galget leat unnimusat beaivválaš sáddagat sámi álbmoga váste ja jeavddalaš prográmmat mánáide ja nuoraide sámegillii .
2 2 www.nrk.no/sami 21	2 Sáhttá dadjat ahte NRK .
NRK Sámi Radio kan på mange måter sies å være kraftsenteret i den samiske mediestrukturen .	Sámi Radio máŋgga láhkai lea fápmoguovddáš sámi mediastruktuvrras .
Med over 50 års historie , har radioen ikke bare befestet sin stilling blant samer , men er også relativt godt kjent i den norske befolkningen .	50 jagi historjjá áiggis , lea radio ii dušše nannen iežas saji sámiid gaskkas , muhto lea maiddái viehka bures dovddus norgalaš álbmoga gaskkas .
Fra 1976 , da radioen flyttet til Karasjok , har bemanningen gradvis vokst til omkring 70 stillinger .	1976 rájes , go radio fárrii Kárášjohkii , lea bargiidlohku dađistaga lassánan nu ahte dál leat birrasii 70 virggi .
3 Sámi Radio er en egen divisjon i NRK .	3 Sámi Radios lea sierra divišuvdna NRK:s .
Direktøren i Sámi Radio er direkte underlagt generaldirektøren / kringkastingssjefen og har ansvaret for alle samiske sendinger som lages ved Sámi Radio .	Sámi Radio direktevra lea njuolga biddjojuvvon váldodirektevrra / áibmomediadirektevrra vuollásažžan ja das lea ovddasvástádus buot sámi sáddagiin maid Sámi Radio ráhkada .
Det finnes sameradioer også i Finland , Sverige og Russland .	Sámeradiot gávdnojit maiddái Suomas , Ruoŧas ja Ruoššas .
I Finland er YLE Sámi Radio i Enare et distriktskontor i YLE Radio og i Sverige er SR Sámi Radio en egen enhet i Sveriges Radio .	Suomas lea YLE Sámi Radio Anáris YLE Radio guovllukantuvra ja Ruoŧas lea SR Sámi Radio sierra ovttadahkan Sveriges Radios .
Sveriges Television har dessuten en egen samisk redaksjon , SvT Sápmi , i Kiruna .	Sveriges Televison:s lea muđui sierra sámi redakšuvdna , SvT Sápmi , Gironis .
Kola Sámi Radio er en uavhengig radiostasjon som eies av de ansatte , russiske sameorganisasjoner og Samerådet .	Guoládaga Sámi Radio lea sorjankeahtes radiostašuvdna maid bargit , Ruošša beale sámeorganisašuvnnat ja Sámiráđđi eaiggáduššet .
Sameradioene i Sverige , Finland og Norge har daglige fellessendinger med nyheter og andre aktualitetsprogrammer .	Ruoŧa , Suoma ja Norgga sámiradioin leat beaivválaš oktasaš sáddagat nugo ođđasat ja eará áigeguovdilis prográmmat .
Det er også vedtatt at det skal etableres en felles digital radiokanal .	Mearriduvvon lea maiddái ahte galgá ásahuvvot oktasaš digitála radiokanála .
Høsten 2001 etablerte NRK Sámi Radio og SvT Sápmi i Kiruna daglige samiske nyhetssendinger i fjernsyn .	Čakčat 2001 ásahii NRK . Sámi Radio ja SvT Sápmi Gironis beaivválaš sámi ođassáddagiid TV:s .
Fra januar 2002 har også YLE Sámi Radio deltatt i dette samarbeidet .	Ođđajagimánu 2004 rájes lea maiddái YLE Sámi Radio searvan dán ovttasbargui .
Skogerbø , E. 2003 : " Mediene og det samiske samfunnet : Stereotypier og identitetskonflikter " , i Bjerkli , B. og Selle , P. 2003 : Samer , makt og demokrati .	Skogerbø , E. 2003 : " Mediene og de samiske samfunnet : Stereotypier og identitetskonflikter " , Bjerkli , B. ja Selle , P. 2003 : Samer , makt og demokrati .
Sametinget og den nye samiske offentligheten , Gyldendal Norsk Forlag AS .	Sametinget og den nye samiske offentligheten , Gyldendal Norsk Forlag AS .
, Oslo 4 www.nrk.no/sami 3	, Oslo 3 www.nrk.ni/sami 4 www.nrk.ni/sami 2
Samiske pasienters særskilte rettigheter er nedfelte i norsk rett og internasjonale erklæringer og konvensjoner .	Dearvvašvuođabálvalus lea váldoáššis juhkkojuvvon guovtti oassái ja dat leat spesialistadearvvašvuođabálvalus ja vuođđodearvvašvuođabálvalus .
Erkjennelsen av samiske pasienters rett og behov for et tilpasset helsetilbud har ført til opprettelsen av en rekke institusjoner .	Dasto lea mánáidsuodjalanbálvalus organiserejuvvon Mánáid- ja bearašossodaga vuollásažžan ( Mánáid- , nuoraid- ja bearašdirektoráhta guovllukantuvrrat ) ja gielddain .
Disse institusjonene fungerer som særskilte ressursenheter for et helsetilbud til samiske pasienter som tar utgangspunkt i samiske språk og kultur .	Sámediggeráđi dearvvašvuođapolitihkka vuođđuduvvá dasa ahte sámi álbmogis lea vuoigatvuohta oažžut ovttadássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid nugo muđui álbmogis leat .
Hoveddelen av de etablerte samiske institusjoner ligger innenfor psykisk helse .	Sámediggi lea bargan garrasit dearvvašvuođa- ja sosiálaáššiiguin mat gusket sámi bálvalusoažžuide .
Samisk nasjonalt kompetansesenter – psykisk helsevern ( SANKS ) har et nasjonalt ansvar for å bidra til utvikling av et likeverdig tilbud innen psykisk helsevern for den samiske befolkning .	Sámedikkis Norgga bealde lea bajimuš ovddasvástádus sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka hábmemis , ja lea dat guovdileamos eaktodeaddji norgalaš eiseválddiid ektui dássásaš fálalagaid ovddideami oktavuođas sámi álbmoga várás .
Senteret er underlagt Helse Finnmark HF og har distriktspsykiatriske funksjoner i opptaksområdet for Midt-Finnmark .	Sámi pasieanttat deaividit erenoamáš hástalusaid go deaividit norgalaš dearvvašvuođa- ja sosiálavuogádagain .
Barne- og ungdomspsykiatrisk poliklinikk , familiebehandlingsenheten og samisk ungdomsteam gir tilbud til samiske pasienter på landsbasis .	Hástalusat čatnasit dasa ahte sámi pasieanttain lea eará kultuvra ja dávjá eará giella go bálvalusfálliin .
Spesialistlegesenteret i Karasjok gir et spesialistlegetilbud innen somatikk til befolkningen i Finnmark , med særlig ansvar for den samisktalende befolkning . Senteret er underlagt Helse Finnmark HF .	Váilu máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras ja daid birra fágaolbmuid gaskkas buot dásiin dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid siskkobealde , ja dat dagaha dan ahte sámi pasieanttat eai oaččo dássásaš bálvalusfálaldaga .
, Hammerfest sykehus . Senteret har ingen formell nasjonal funksjon / mandat for den samiske befolkning .	Sámi pasieanttaid sierra rievttit leat čállojuvvon norgalaš rievttis ja riikkaidgaskasaš julggaštusain ja konvenšuvnnain .
Undervisningssykehjemmet i Karasjok ( USH ) er direkte underlagt Sosial- og helsedirektoratet som sammen med vertskommunen har ansvaret for driftingen , og som USH forholder seg til når det gjelder budsjett og rapportering .	Dát ásahusat doibmet sierra resursaovttadahkan sámi pasieanttaid dearvvašvuođafálaldaga várás ja dat váldet vuolggasaji sámi gielas ja kultuvrras . Váldooassi ásahuvvon sámi ásahusain barget psykalaš dearvvašvuođain .
USH skal gjennom et aktivt undervisnings- , kompetanse- , forsknings- og fagutviklingsmiljø mellom sykehjem / kommune og høgskole , / universitet bidra til å forbedre forholdene i eldreomsorgen .	Sámi našuvnnalaš gealboguovddážis – psykalaš dearvvašvuođasuodjaleapmi ( SANKS ) lea nationála ovddasvástádus dássásaš falaldaga ovddideamis psykalaš dearvvašvuođas sámi álbmoga váste .
USH fokuserer i denne sammenheng på tilrettelegging av tjenester til den samiske befolkningen .	Guovddáš lea Dearvvasvuođa doaimmahaga Dearvvašvuohta Finnmárku vuollásaš ja dasa gullet guovlupsykiátralaš doaimmat sisaváldinguovllus Gaska-Finnmárkkus .
Innenfor barnevern og familievern er det ikke etablert egne samiske institusjoner . 4.11 .	Mánáid- ja nuoraid psykiátralaš poliklinihkka , bearašdikšunossodat ja sámi nuoraidteama addet fálaldagaid sámi pasieanttaide riikka dásis .
Næring På Sametingets budsjett står blant annet følgende samiske næringsinstitusjoner : Duodjeinstituhtta , Unjárgga Sámiid Duodje og Duojáriid Dállu OS .	Ealáhusat Sámedikki bušehttii gullet earret eará čuovvovaš sámi ealáhusásahusat : Duodjeinstituhtta , Unjárgga Sámiid Duodji ja Duojáriid Dállu OS .
Duodjeinstituhtta er en stiftelse , som ble stiftet den 16.4.93 .	Duodjeinstituhtta lea vuođđudus mii vuođđuduvvui 16.04.93 .
Stiftelsens formål er å utvikle duodji som håndverk og næring og ved det bidra til at det skapes næringsutvikling og nye arbeidsplasser basert på samiske håndverkstradisjoner .	Dán vuođđudusa ulbmilin lea ovddidit duoji giehtaduodjin ja ealáhussan ja dan bokte váikkuhit dan ahte ealáhusat ja ođđa bargosajit ovddiduvvojit sámi giehtaduodjeárbevieruid vuođul .
Stiftelsen skal i denne sammenheng medvirke til å utvikle og bistå med fagkompetanse innen duodji , yte bistand til produktutvikling og produksjonsveiledning , initiere og delta i forsøks- og utviklingstiltak .	Vuođđudus galgá dán oktavuođas leat mielde ovddideamen fágagelbbolašvuođa duojis ja leat das veahkkin , fállat veahki buvttaovddideapmái ja buvttabagadeapmái , álggahit geahččalan- ja ovddidandoaibmabijuid ja searvat daidda .
Stiftelsen skal legge stor vekt på at dette utviklingsarbeidet kan skje i et nært og aktivt samarbeid med stiftere , andre foreninger , bedrifter og enkeltpersoner tilknyttet duodjivirksomhet , samiske forsknings- og utdanningsmiljø og offentlige tiltaksorganer .	Vuođđudus galgá bidjat stuorra deattu dasa ahte dán ovddidanbarggu lea vejolaš čađahit lávga ja aktiivvalaš ovttasbargguin vuođđudeaddjiiguin , eará servviiguin , fitnodagaiguin ja ovttaskas olbmuiguin go guoská duodjedoibmii , sámi dutkan- ja oahpahusbirrasiidda ja almmolaš doaibmabiddjoorgánaide .
Stiftelseskapitalen er på kr 604 500 hvor av Sámiid duodji har bidratt med kr 450 000 .	Vuođđuduskapitála lea 604 500 ruvnno masa Sámiid duodji lea bidjan 450 000 ruvnno .
Øvrige stiftere er SIVA , Sámi instituhtta , Sámi allaskuvla og Samisk reindriftsskole og videregående skole .	Eará vuođđudeaddjit lea SIVA , Sámi Instituhtta , Sámi allaskuvla ja Sámi boazodoallo- ja joatkkaskuvla .
Stiftelsens virksomhet skal finansieres ved inntekter fra utviklingsoppdrag , kurs , veiledning , leieinntekter og ved statlig grunnfinansiering .	Vuođđudusa doaibma galgá ruhtaduvvot dietnasiiguin mat bohtet ovddidanbargguin , kurssain , bagadusain , láigodietnasis ja stáhtalaš vuođđoruhtadeami bokte .
Hovedparten av Duodjeinstituhttas virksomhet finansieres av Sametinget som direkte tilskudd .	Sámediggi ruhtada váldooasi Duodjeinstituhta doaimmas njuolgga doarjjan .
I 2008 var det direkte tilskuddet på kr 2 009 000 .	2008:s lei njuolgga doarjja 2 009 000 ruvnno .
Styret består i dag av seks medlemmer som velges av rådsforsamlingen .	Stivrras leat dál guhtta lahtu maid ráđđečoahkádus vállje .
Sametinget har ingen innflytelse på oppnevningen av styret .	Sámedikkis ii leat makkárge váikkuhanfápmu stivrra nammadeapmái .
Institusjonene har ingen faste ansatte .	Ásahusas ii leat oktage bistevaš bargi .
Kunnskapsproduksjon og utdanning ( Kompetansesentre , forskning , utredning , høyere utdanning ) 4.12.1 .	Máhtolašvuođa buvttadeapmi ja oahpahus ( Gelbbolašvuođaguovddážat , dutkan , čielggadeamit , alit oahppu ) 4.12.1 .
Universitetet i Tromsø	Romssa universitehta
Ulike kunnskapsinstitusjoner er blitt etablert særlig de siste 30 årene , både i norsk og samisk regi .	Sierralágan máhtolašvuođaásahusat leat ásahuvvon erenoamážit maŋimuš 30 jagis , sihke dáru ja sámiid beales .
Ved etableringen av Universitetet i Tromsø ( UiTø ) på begynnelsen av 1970-tallet fikk kunnskapsproduksjonen om samiske spørsmål et løft .	Go Romssa universitehta ásahuvvui 1970-logu álggus , de buorránii sámi áššiid máhtolašvuođa buvttadeapmi mealgat .
5 I debatten rundt etableringen av UiTø ble det understreket at universitetet hadde en rekke oppgaver å ivareta overfor landsdelens samfunnsliv i vid forstand .	5 Ságastallama oktavuođas go universitehta ásahuvvui deattuhuvvui ahte universitehtas leat ollu barggut maid gozihit riikkaoasi servodateallima ektui viiddis áddejumiin .
Behovet til urfolk og minoritetene - den samiske og kvenske befolkning - ble også understreket i debatten .	Álgoálbmogiid ja minoritehtaid dárbbut – sámi álbmoga ja kvenaid – deattuhuvvojedje maiddái ságastallamiin .
Ruudkomiteen ga klart uttrykk for at UiTø burde få hovedansvaret i Norge for forskning og undervisning i samisk språk og kultur .	Ruudlávdegoddi dovddahii čielgasit ahte universitehta berrešii oažžut váldoovddasvástádusa Norggas sámi giela ja kultuvrra dutkamis .
Både fagutvalget for språkfag og historie samt fagutvalget for samfunnsfag , la i debatten om UiTø vekt på at utvikling av flerfaglig forskning måtte knyttes til fagtradisjonen i landsdelen og ta hensyn til de særlige forpliktelser med hensyn til samisk språk , historie og samfunnsliv .	Sihke giellafága ja historjjá fágalávdegottit ja servodatfága fágalávdegoddi , bidje ságastallamis deattu universitehta ektui dan ahte doaresfágalaš dutkama ovddideapmi ferte čadnojuvvot riikaoasi fágaárbevieruide ja dat ferte váldit vuhtii “ daid erenoamáš geatnegasvuođaid ” mat gusket sámi gillii , historjái ja servodateallimii .
I henhold til Ruudkomiteen ble de første stillingene ved UiTø tildelt det samfunnsvitenskapelige og det språklige området .	Nugo Ruudlávdegoddi oaivvilda , de juhkkojuvvojedje vuosttaš virggit universitehtas servodatdieđalaš ja gielalaš suorgái .
6 I dag driver UiTø omfattende samisk forskning og undervisning på områder som språk , arkeologi , helse , historie , juss , etc. .	6 Universitehtas lea dál viiddis sámi dutkan ja oahpahus surggiin nugo giella , arkeologiija , dearvvašvuohta , historjá , juridihkka , jna. .
Senter for samisk helseforskning er en egen seksjon underlagt Institutt for samfunnsmedisin ved UiTø .	Sámi dearvvašvuođadutkamiid guovddáš lea sierra sekšuvdna Romssa universitehta servodatmedisiinnalaš instituhta vuollásažžan .
Senteret har avdelingskontorer i Karasjok , Tromsø og Skånland , og er fullfinansiert av Helseog omsorgsdepartementet .	Guovddážis leat ossodatkantuvrrat Kárášjogas , Romssas ja Skániin , ja daid ruhtada ollásit Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta .
Senteret er styrt av et fagråd på syv som er underlagt instituttstyret .	Guovddáža stivre čiezaolbmo fágaráđđi mii gullá instituhta stivrra vuollái .
Senterets hovedmål er å fremme interdisiplinær og tverrfaglig forsknings- og utviklingsarbeid på helse og levekår blant den samiske befolkningen i Norge .	Guovddáža ulbmilin lea ovdánahttit surggiidgaskasaš ja doaresfágalaš dutkan- ja ovddidanbarggu sámi álbmoga dearvvašvuođas ja eallineavttuin .
Senteret skal fremskaffe ny kunnskap om helse og levekår om og blant den samiske befolkningen , og skal bidra til å rekruttere samiske forskere på området .	Guovddáš galgá háhkat ođđa máhtolašvuođa dearvvašvuođas ja eallineavttuin sámi álbmoga birra ja dan gaskkas , ja dat galgá váikkuhit sámi dutkiid rekrutterema suorgái .
Senterets sentrale oppgaver er å gjennomføre befolkningsundersøkelser og systematisere data , kartlegge erfaringer og kunnskaper som grunnlag for forskning og beslutninger .	Guovddáža guovddášdoaibman lea čađahit álbmotiskkademiid ja systematiseret dieđuid , kártet vásihusaid ja dieđuid vuođđun dutkamii ja mearrádusaide .
Videre skal det drives rådgivning overfor kommuner , departementer og Sametinget , og det skal drives undervisning i levekår og urfolkshelse .	Dasto galgá dat addit rávvagiid gielddaide , departemeanttaide ja Sámediggái , ja galgá oahpahit eallineavttuid ja álgoálbmotdearvvašvuođa birra .
UiTø etablerte Senter for samiske studier i 1990 .	1990:s ásahuvvui Romssa universitehtii Sámi dutkamiid guovddáš .
Senteret skal bidra til at forskning og undervisning ved UiTø som har relevans for det samiske samfunn , bedre kan prioriteres og samordnes .	Guovddáš galgá váikkuhit dan ahte dat dutkan ja oahpahus universitehtas , mii lea mávssolaš sámi servodahkii , buorebut vuoruhuvvo ja oktiiortnejuvvo .
Gjennom sitt strategiske utviklings- og planleggingsarbeid er senteret en viktig støttespiller og bidragsyter når det gjelder å styrke de etablerte forskningsmiljøene ved UiTø i omfang og bredde .	Guovddáš lea iežas strategalaš ovddidan- ja plánenbarggu bokte stuorra doarjjan ja veahkkin universitehta ásahuvvon dutkanbirrasiid nannemis sihke viidodagas ja govdodagas .
Gjennom konkrete prosjekter initierer senteret til tverrfaglighet og samarbeid innenfor det samiske og urfolksrelaterte forskningsfeltet .	Konkrehta prošeavttaid bokte vuolggaha guovddáš doaresfágalašvuođa ja ovttasbarggu sámi ja álgoálbmot guoski dutkansuorggis .
Senteret har åtte administrativt ansatte og åtte vitenskapelig ansatte medarbeidere .	Guovddážis leat gávcci hálddahuslaš bargi ja gávcci dieđalaš bargi .
Sámi allaskuvla / Sámi University College	Sámi allaskuvla Ásahus lea alit oahpu ja dutkama allaskuvla .
Institusjonen er en høgskole for høyere utdanning og forskning .	Allaskuvlla ásaheapmái ledje guokte váldoákka .
For det første å skape en høgskole med samisk miljø hva angår språk , kultur og innhold .	Vuosttaš aggan lei háhkat dakkár allaskuvlla mas lea sámi biras go guoská gillii , kultuvrii ja sisdollui .
, Oslo 6 Senter for samiske studier 2002 : Samisk strategiplan for Universitetet i Tromsø for 2000-2010. 5	Ja nubbi lea dat ahte hukset sámi allaskuvlla sierralágan kurssaiguin ja prográmmaiguin alit oahpu váste .
opprettet en samisk avdeling , hvor det ble undervist i samisk språk og kulturkunnskap .	Álttá allaskuvlii ásahuvvui 1974:s sámi ossodat , gos lei oahpahus sámi gielas ja kulturmáhtus .
Avdelingen ble overført til Sámi allaskuvla ved etableringen i 1989 .	Dát ossodat sirdojuvvui Sámi allaskuvlii go dat ásahuvvui 1989:s .
Sámi allaskuvla skal være en vitenskapelig skole med klare oppgaver i samfunnet og skal utdanne høyt kvalifiserte lærere , førskolelærere og faglærere , og ellers kandidater med spesiell kompetanse .	Sámi allaskuvla galgá leat dieđalaš skuvla čielga servodatdoaimmaiguin ja galgá addit oahpu alla gelbbolašvuođain oahpaheddjiide , ovdaskuvlaoahpaheddjiide ja fágaoahpaheaddjiide , ja muđui kandidáhtaide erenoamáš gelbbolašvuođain .
All utdanning er rettet inn mot det samiske samfunnets behov i forhold til dagens og fremtidige situasjon .	Buot oahput galget leat sámi servodaga dárbbuid várás otnáš ja boahtteáiggi dilálašvuođaid ektui .
Høgskolen skal være en sentral nordisk institusjon for samisk lærerutdanning , og har som mål å bli en vitenskapelig høgskole og dernest et samisk universitet .	Allaskuvla galgá leat guovddáš davviriikkalaš sámi oahpaheaddjioahppoásahus , ja man ulbmilin lea šaddat dieđalaš allaskuvlan ja dasto sámi universitehtan .
Sámi allaskuvla rekrutterer samiske studenter fra Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámi allaskuvla rekruttere sámi studeanttaid Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Høgskole har til sammen ca. 40 studietilbud .	Allaskuvllas leat oktiibuot sullii 40 oahppofálaldaga .
Det tilbys 15-20 studier i fagseksjonene samisk språk , pedagogikk , reindrift og natur , duodji , samfunn , journalistikk og samisk tro og religion .	15-20 oahppofálaldaga leat fágasekšuvnnain sámi giella , pedagogihkka , boazodoallu ja luondu , duodji , servodat , journalistihkka ja sámi osku ja religiovdna .
Høgskolen har bachelorprogrammer og videreutdanninger , både på heltid og samlingsbaserte , og har i februar 2008 fått akkreditert masterstudiet i samisk språk .	Allaskuvllas lea bachelorprográmmat ja viidásetoahput , sihke ollesáiggis ja čoahkkanemiid bokte , ja lea 2008 guovvamánus ožžon akkrediderejuvvot masteroahpu sámegielas .
Alle studiene har et samisk perspektiv , og det samarbeides med urfolksinstitusjoner i andre land .	Buot fálaldagain lea sámi perspektiiva , ja ovttasbargu lea eará riikkaid álgoálbmotásahusaiguin .
Ett av disse samarbeidene er det sirkumpolare nettverket University of the Arctic .	Okta dáin ovttasbargguin lea sirkumpolára fiermádat University of the Arctic .
Nettverket utgjøres av flere titalls høgskoler , universiteter og andre forsknings- og utredningsinstitusjoner i nordområdene .	Fierpmádagas leat mielde logenar davviguovlluid allaskuvlla , universitehta ja eará dutkan- ja čielggadanásahusa .
Medlemmene deler på ressurser , fasiliteter og ekspertise for å bygge utdanningsprogrammer relevante og tilgjengelige for studenter i nordområdene .	Lahtut juogadit resurssaid , fasilitehtaid ja áššedovdamuša huksen dihte dakkár oahpahusprográmmaid mat leat mávssolaččat ja leat olámuttos davviguovlluid studeanttaide .
University of the Arctics overordnete mål er å skape en sterk og vedvarende sirkumpolar region ved å styrke folk og samfunn i nordområdene med utdanning og delt kunnskap .	University of the Arctic bajimus ulbmil lea háhkat nana ja bissovaš sirkumpolára regiovnna dainna lágiin ahte nannet davviguovlluid álbmoga ja servodaga oahpahusain ja juogaduvvon máhtolašvuođain .
Nettverket vektlegger utdanninger som er sirkumpolare , tverrfaglige og varierte , og utnytter nettverkets kombinerte og gjensidige styrker for å adressere regionens unike utfordringer .	Fierpmádat deattuha oahpuid mat leat sirkumpolára , doaresfágalaččat ja main lea šláddjivuohta , ja geavaha fierpmádaga ovttaidahttojuvvon ja goabbat beallálaš návccaid guovllu erenoamáš hástalusaid ektui .
University of the Arctic anerkjenner urfolks essensielle rolle i nordområdeutdanningen , og søker å engasjere deres perspektiver i alle nettverkets aktiviteter .	University of the Arctic dohkkeha álgoálbmogiid sierra rolla davveguovlooahpus , ja geahččala oččodit sin
Universitetet i Tromsø , Barentsinstituttet , Árran lulesamiske senter , Høgskolene i Narvik , Bodø , Harstad og Finnmark , Gáldu og Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift er andre kjente medlemmer av University of the Arctic .	Eará dovddus lahtut University of the Arctic leat Romssa universitehta , Barentsinstituhtta , Árran julevsáme guovdasj , Narviikka allaskuvla , Bådoddjo ja Finnmárkku allaskuvllat , Gáldu ja Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš .
1.1 2005 ble instituttets faglige virksomhet organisert inn under Sámi allaskuvla .	01.01.05 organiserejuvvui instiuhta fágalaš doaibma Sámi allaskuvlla vuollásažžan .
Etter en ny omorganisering ble instituttet 1.8.2007 avløst av en forskningsavdeling med egen forskningsdirektør og eget forskningsstyre underlagt Sámi allaskuvla .	Maŋŋá ođđasis organiserema bođii instituhta sadji 01.08.07 dutkanossodat mas lea sierra dutkandirektevra ja sierra dutkanstivra Sámi allaskuvlla vuollásažžan .
Alle PhD-studentene ved høgskolen er tilknyttet forskningsavdelingen ved Sámi allaskuvla .	Allaskuvlla buot PhD-studeanttat gullet Sámi allaskuvlla dutkanossodahkii .
Kompetansesenteret for urfolks rettigheter ( Gáldu )	Álgoálbmogiid gelbbolašvuođaguovddáš ( Gáldu )
Gáldu er etablert av den norske regjering , og senteret er lokalisert til Kautokeino .	Norgga ráđđehus lea ásahan Gáldu , guovddáš lea Guovdageainnus .
Gáldu er organisert som et statlig forvaltningsorgan med særskilte fullmakter .	Gáldu lea organiserejuvvon stáhtalaš hálddašanorgánan sierra fápmudusaiguin .
Kompetansesenteret har til formål å øke kunnskapen om og forståelsen for urfolksrettigheter og samiske rettigheter .	Gelbbolašvuođaguovddáža ulbmilin lea buoridit máhtolašvuođa ja áddejumi álgoálbmogiid vuoigatvuođaid ja sámi vuoigatvuođaid birra .
Senteret skal samle inn , bygge opp , systematisere , vedlikeholde , bearbeide , tilrettelegge og formidle relevant informasjon og dokumentasjon om urfolksrettigheter nasjonalt og internasjonalt .	Guovddáš galgá čohkket , hukset , systematiseret , bajásdoallat , ráhkadit , láhčit ja gaskkustit mávssolaš dieđuid ja duođaštusa álgoálbmogiid vuoigatvuođaid birra nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Senteret kan også påpeke behovet for forskning på aktuelle områder .	Guovddáš sáhttá maiddái čujuha makkár áigeguovdilis surggiin lea dárbu dutkamii .
Målgrupper for senteret er alle som søker kunnskap om urfolksrettigheter nasjonalt og internasjonalt , som skoler , frivillige organisasjoner , offentlige institusjoner og myndigheter .	Guovddáža ulbmiljovkui gullet buohkat geat ohcet dieđuid álgoálbmotvuoigatvuođaid birra nationalaččat ja riikkaidgaskasaččat , nugo skuvllat , eaktodáhtolaš organisašuvnnat , almmolaš ásahusat ja eiseválddit .
Senterets styre oppnevnes av Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ja Sámediggi nammadit guovddáža stivrra .
Universitetet i Tromsø , Sámi allaskuvla , Senter for menneskerettigheter og Samerådet , foreslår representanter til styret .	Stivralahtuid evttohit Romssa universitehta , Sámi allaskuvla , Olmmošvuoigatvuođaid guovddáš ja Sámiráđđi .
Senteret har tre stillinger ; én daglig leder og to rådgivere .	Guovddážis leat golbma virggi , beaivválaš jođiheaddji ja guokte ráđđeaddi .
Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift ( ICR )	Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš ( ICR )
Senteret skal bidra til å opprettholde og videreutvikle en bærekraftig reindrift i nordområdene og til å styrke samarbeidet mellom reindriftsfolk .	Guovddáš galgá váikkuhit nana ceavzilis boazodoalu bisuheami ja viidáset ovddideami davviguovlluin ja nannet ovttasbarggu boazodolliid gaskka .
Senteret skal også bidra til å ivareta reindriftens tradisjonelle kunnskaper og fremme kjennskap til og forståelse for reindriften .	Guovddáš galgá maiddái váikkuhit boazodoalu árbevirolaš máhtolašvuođaid goziheami ja ovdánahttit máhtu ja áddejumi boazodoalu hárrái .
Fag- og formidlingssenteret er en faglig selvstendig institusjon , og skal innhente informasjon og skaffe oversikt over relevant kunnskap om tamreindriften .	Fága- ja gaskkustanguovddáš lea fágalaččat iehčanas ásahus , ja dat galgá viežžat dieđuid ja háhkat geahčastaga mávssolaš máhtus boazodoalu birra .
Senteret skal videre formidle informasjon om forhold som har betydning for reindriftens vilkår , kultur og økologi , herunder forskningsresultater og tradisjonelle kunnskaper fra reindriften .	Guovddáš galgá dasto gaskkustit dieđuid diliid birra mat leat deaŧalaččat boazodoalu eavttuide , kultuvrii ja ekologiijii , maiddái dutkanbohtosiid ja árbevirolaš máhtolašvuođaid birra boazodoalus .
Senteret kan påpeke behovet for forskning på aktuelle områder .	Guovddáš sáhttá čujuhit makkár surggiin lea dárbu čađahit dutkama .
Fag- og formidlingssenteret organiseres som et statlig forvaltningsorgan med særskilte fullmakter , og ledes av et styre som består av fem medlemmer og tre varamedlemmer .	Fága- ja gaskkustanguovddáš lea organiserejuvvon stáhtalaš hálddašanorgánan mas leat sierra fápmudusat , ja dan jođiha stivra mas leat vihtta lahtu ja golbma várrelahtu .
Daglig leder er ansvarlig for senterets løpende drift .	Beaivválaš jođiheaddjis lea ovddasvástádus guovddáža beaivválaš doaimmas .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet ( AID ) oppnevner styrets leder og øvrige styremedlemmer og varamedlemmer i samråd med Verdensforbundet for reindriftsfolk .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ( BSD ) nammada stivrra jođiheaddji ja eará stivralahtuid ja várrelahtuid ovttasráđiid Boazodoalloolbmuid máilbmefoanddain .
Oppnevnelsen skal foretas blant foreslåtte kandidater og gjelder for inntil fire år .	Nammadeapmi galgá dahkkojuvvot evttohuvvon evttohasaid gaskkas ja dat guoská gitta njealji jahkái .
Styremedlemmene skal ha kjennskap til reindrift og tradisjonelle kunnskaper relatert til reindrift .	Stivralahtut galget dovdat boazodoalu ja árbevirolaš máhtolašvuođaid go guoská boazodollui .
Hver institusjon / organisasjon bes om å fremme forslag på både én kvinne og én mann .	Bivdojuvvo ahte juohke ásahus / organisašuvdna evttohit sihke ovtta nissonolbmo ja ovtta almmáiolbmo .
AID og Verdensforbundet for reindriftsfolk kan i samråd invitere andre institusjoner og organisasjoner til å fremme forslag på representanter til styret .	BSD ja Boazodoalloolbmuid máilmmefoanda sáhttet ovttasráđiid bovdet eará ásahusaid ja organisašuvnnaid evttohit lahtuid stivrii .
Høgskolene i Bodø og Nord-Trøndelag	Bådoddjo ja Davvi-Nordlándda allaskuvllat
I St.meld. nr. 34 ble Høgskolen i Bodø tillagt nasjonalt ansvar for lulesamisk språk som ledd i lærerutdanningen .	Stuorradiggedieđáhusas nr 34 ( 200?-200 ? ) lea Bådoddjo allaskuvlii biddjojuvvon nationála ovddasvástádus julevsámi gielas oahpaheaddjioahpu oassin .
Tema for lulesamiske problemstillinger kan ellers inngå i flere utdanninger .	Julevsámi áššečuolmmaid fáttát sáhttet maid muđui leat mielde máŋgga oahpus .
Som en strategi for kompetanseheving har høgskolen fått tildelt én stipendiatstilling i lulesamisk språk .	Strategiijan gelbbolašvuođa bajideapmái lea allaskuvla ožžon ovtta stipendiáhtavirggi julevsámegielas .
I inneværende år har Árran lulesamiske senter og Høgskolen i Bodø formalisert et samarbeid rundt en samarbeidsavtale med formål om å iverksette et langsiktig samarbeid som omhandler forskning og utdanning innen samisk- og urfolkstudier som nevnt i kapittel 4.5 .	Dán jagi leat Árran julevsáme guovdasj ja Bådoddjo allaskuvla formaliseren ovttasbarggu ovttasbargošiehtadusa bokte man ulbmilin lea álggahit guhkes áiggi ovttasbarggu mii guoská dutkamii ja ohppui sámi- ja álgoálbmot guoski fálaldagain nugo namuhuvvon kapihttalis 4.5 .
Høgskolen i Nord-Trøndelag er tillagt nasjonalt ansvar for sørsamisk språk i lærerutdanning .	Davvi-Trøndelága allaskuvlii lea biddjojuvvon nationála ovddasvástádus oahpaheaddjioahpu máttasámegielas .
Høgskolen har etablert sørsamisk som et halvårlig studietilbud som blant annet innholder språk- og kulturkunnskap .	Allaskuvla lea ásahan máttasámegiela jahkebeallásaš oahppofálaldahkan masa earret eará gullá giella- ja kulturmáhttu .
Det tilbys også etterutdanningskurs i samisk tradisjonskunnskap tilpasset ansatte i skoleverket og i offentlig og privat sektor .	Fállojuvvojit maiddái lasseoahppokurssat sámi árbemáhtus mat leat heivehuvvon skuvladoaimmahaga bargiide ja almmolaš ja priváhta suorgái .
Utfordringer 5.1 .	Hástalusat 5.1 .
Selvstendighet og autonomi Samenes rett til selvbestemmelse legger viktige premisser for utformingen av samiske institusjoner .	Iehčanasvuohta ja iešmearrideapmi Sápmelaččaid iešmearridanvuoigatvuohta bidjá deaŧalaš evttuid sámi ásahusaid hábmemii .
Retten til selvbestemmelse er av sentral betydning for hvordan samhandlingen er mellom Sametinget og statlige myndigheter , og mellom Sametinget og samiske institusjoner .	Iešmearridanvuoigatvuohta mearkkaša hui ollu Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskasaš ovttasdoaibmamii ja Sámedikki ja sámi ásahusaid gaskasaš ovttasdoaibmamii .
I store trekk kan det sies at det er gjennom lovgiving , budsjettrammer og organisering en gjennomfører politikk og samfunnsforming .	Oppalaččat sáhttá dadjat ahte láhkaaddimiin , bušeahttarámmaiguin ja organiseremiin dat čađahuvvo politihkka ja servodathuksen .
På institusjonsområdet er det i begrenset grad lovgivingen som er styrende for politikkutviklingen .	Konsultašuvdnašiehtadus lea hui deaŧalaš ođđa lágaid ráhkadettiin ja lágaid rievdadettiin .
Desto større betydning har det hvordan de budsjettmessige rammene styres og hvilke premisser som legges til grunn fra myndighetshold for styring og organisering av institusjonene .	Ásahusaid ektui eai stivre lágat nu ollu politihkkahábmema . Ollu stuorát mearkkasupmi lea das mo bušeahttarámmat stivrejuvvojit ja dain eavttuin maid eiseválddit bidjet ásahusaid stivermii ja organiseremii .
I dag foreligger det ikke prosedyrer for budsjettkonsultasjoner eller budsjettforhandlinger , selv om konsultasjonsforpliktelsene etter ILO 169 artikkel 6 og 7 også omfatter budsjett .	Dál eai leat prosedyrat bušeahttakonsultašuvnnaide dahje bušeahttašiehtadallamiidda , vaikke vel ILO 169 artihkkaliid 6 ja 7 konsultašuvdnageatnegasvuođat gustojit bušehttii ge .
For institusjoner der Sametinget gir direkte tilskudd og hoveddelen av driftstilskuddet , har Sametinget mulighet til å sette tydeligere krav og forventninger til institusjonens styring og organisering .	Daidda ásahusaide maidda Sámediggi addá njuolgga doarjaga ja váldooasi doaibmadorjagis , sáhttá Sámediggi bidjat čielgaset gáibádusaid ja vuordámušaid ásahusaid stivremii ja organiseremii .
Det samme er imidlertid ikke tilfelle for statsfinansierte samiske institusjoner .	Dan gal ii sáhte dahkat daidda sámi ásahusaide , maid stáhta ruhtada .
Graden av samenes utøvelse av selvbestemmelsesretten kommer blant annet fram i hvordan forholdet til statlige myndigheter reguleres og organiseres .	Man muddui sápmelaččat geavahit iešmearridnavuoigatvuođa , boahtá earret eará ovdan das mo gaskavuohta stáhta eiseválddiide muddejuvvo ja organiserejuvvo .
Sametinget er etablert som organ og gitt midler og delegert myndighet av det norske Storting .	Sámediggi lea ásahuvvon orgánan ja Norgga Stuorradiggi lea dasa addán ruđaid ja fápmudan válddi .
Slik sett er Sametinget i stor grad avhengig av sentrale styresmakter .	Dan dáfus lea Sámediggi viehka muddui sorjavaš guovddáš eiseválddiin .
Samtidig velges Sametinget og gis legitimitet av det samiske folk gjennom valg .	Seammás dat lea sámi álbmot mii vállje Sámedikki ja mearrida dan lobálašvuođa .
Dette forutsetter et visst samsvar mellom muligheten til myndighet og de forventninger velgerne har til Sametinget .	Dát eaktuda ahte váldečađahanvejolašvuohta oktiivásitda daidda vuordámušaide , mat jienasteaddjiin lea Sámediggái .
Sametinget må ha reelle budsjettkonsultasjoner og budsjettsforhandlinger med statlige myndigheter , som muliggjør at Sametinget kan - på vegne av det samiske folk - ha større kontroll og påvirkningskraft på den generelle samfunnsutviklingen i Sápmi .	Sámedikkis fertejit leat dakkár duohta bušeahttakonsultašuvnnat ja bušeahttašiehtadallamat stáhta eiseválddiiguin , mat dagahit ahte Sámedikkis sáhttá leat – sámi álbmoga bealis – stuorát kontrolla ja váikkuhanfápmu Sámi oppalaš servodatovddideamis .
Ut fra en slik forståelse blir det fort problematisk når tilknytningen til staten som eier og / eller finansieringsinstans er for sterk .	Dakkár áddejumi vuođul bohciida fargga váttisvuohta go čatnaseapmi stáhtii eaiggádin ja/dahje ruhtadeaddjin lea menddo nanus .
De samiske institusjonene er i hovedsak forsørget av fellesskapet . Dermed må også Sametinget , som det samiske fellesskapets forvalter , ha rimelig rett til å utøve et styringsansvar overfor institusjonene .	Mo dát galgá čađahuvvot , dan ferte árvvoštallat dan ektui ahte dárbbašuvvojit iehčanas ásahusat mat vuolggahit kritihkalaš digaštallama , oaiviliid hábmema ja diehtojuohkima ealli ja ođđaáigásaš
som virker til kritsk debatt , meningsutveksling , meningsdanning og informasjon for et levende og moderne kunnskapsproduserende samisk demokrati .	diehtobuvttadeaddji sámi demokratiija várás . Sámi servodat lea máŋgga oktavuođas uhcci ja seahkalas , mii dagaha ahte sámi ásahusat dárbbašit erenoamáš stuorra iehčanasvuođa ja rabasvuođa .
Sametinget ønsker gjennom økte rammetilskudd og økt beslutningsmyndighet på samfunnsutviklingssiden , å samordne og styrke den samiske institusjonsutviklingen , og knytte de samiske institusjoner nærmere den samiske demokratiske og sivile offentlighet .	Sámediggi háliida lassi rámmadoarjagiid ja lassi mearridanválddi bokte serovdatovddideami dáfus oktiiordnet ja nannet sámi ásahusovddideami , ja čatnat sámi ásahusaid lagabui sámi demokráhtalaš ja siviila almmolašvuhtii .
Dette krever et økonomisk og ressursmessig løft for Sametinget .	Dát gáibida ahte Sámedikki ekonomiija ja resurssat nannejuvvojit mealgadit .
Hvis Sametinget skal påta seg en større grad av forvaltnings- og styringsansvar , krever ikke dette bare et stort og overordnet budsjettmessig arbeid , men også større rom og fleksibilitet i budsjettarbeidet .	Jus Sámediggi galgá váldit badjelasas eanet hálddašan- ja stivrenovddasvástádusa , de dat ii gáibit dušše stuorra ja bajitdásit bušeahttabarggu , muhto maiddái stuorát doaibmanvejolašvuođa ja dávggasvuođa bušeahttabarggus .
Sametinget , må som alle andre , prioritere innenfor de økonomiske rammene en har i dag .	Sámediggi ferte , nu mo buohkat earát ge , vuoruhit daid ekonomalaš rámmaid siskkobealde , mat biddjojuvvojit dál .
Men disse rammene minsker fra år til år , da den generelle samfunnsutviklingen i Sápmi øker i større omfang enn nåværende økonomiske rammebevilgninger .	Dál vuoruha Sámediggi nu čavga ahte deaŧalaš servodatsurggiid ferte vuoruhit eret . Sámi servodat lea ain huksejuvvomin ja kultuvrra ja giela vuođđosuorggiid lea ferten ja ain ferte vuoruhit .
I dag prioriterer Sametinget så stramt at viktige samfunnsområder må bortprioriteres .	Ollu sámi guovlluin lea eatnigiella jávkan ja lonuhuvvon stuorraservodaga gielain .
Det samiske samfunn er ennå inne i en samfunnsbyggende fase , der basisområder innenfor kultur og språk har vært prioritert og fortsatt må prioriteres .	Seammás ferte oppalaš ásahuslaš vuođđostruktuvrra nannet vai kultur- ja giellabarggut ožžot oadjebas ja bistevaš ásahuslaš čovdosiid mat sihkkarastet dálá ja boahtteáiggediđolaš barggu .
I flere samiske områder er morsmålet borte og erstattet med storsamfunnets språk .	Dát gáibida nana áŋgiruššama sámi servodagas alddis , sámi ásahusain , Sámedikkis ja stáhta eiseválddiin .
Sametinget ser det som sitt ansvar å være en sentral premissleverandør i denne prosessen .	Sámediggi atná iežas ovddasvástádussan doaibmat guovddáš eaktudeaddjin dán barggus .
Statlige myndigheter innehar likevel det overordnete ansvar for å legge forholdene til rette slik at det samiske samfunn selv får mulighet til å videreutvikle sin samfunnsbygging .	Stáhta eiseválddiin lea dattetge bajimus ovddasvástádus das ahte láhčit dilálašvuođaid dasa ahte sámi servodat ieš oažžu vejolašvuođa viidásetovddidit iežas servodathuksema .
Prioriterte tiltak :	Vuoruhuvvon doaibmabijut :
- Arbeid for etablering av reelle budsjettforhandlinger mellom Sametinget og regjeringen om budsjett til samiske formål og Sametinget .	- Bargat dan ala ahte duohta bušeahttašihtadallamat ásahuvvojit Sámedikki ja ráđđehusa gaskkas sámi áigumušaid ja Sámedikki bušeahta oktavuođas .
- Samiske institusjoner gis statlig driftsstøtte gjennom Sametingets budsjett , eventuelt fra statlige myndigheter etter reelle konsultasjoner med regjeringen om budsjettrammene .	- Sámi ásahusaide addojuvvo stáhtalaš doaibmadoarjja Sámedikki bušeahta bokte , vejolaččat stáhta eiseválddiid bealis duohta konsultašuvnnaid vuođul ráđđehusain bušeahttarámmaid birra .
I den forbindelse er valg av riktig organisasjonsform viktig .	Dan oktavuođas lea rivttes organisašuvdnamálle deaŧalaš .
Sametingsrådet vurderer stiftelsesformen som den mest hensiktsmessige organisasjonsformen for de fleste samiske kulturinstitusjonene .	Sámediggeráđđi árvvoštallá vuođđudusa vuohkkaseamos orgainsašuvdnamállen eanaš sámi kulturásahusaide .
Stiftelsesformen gir trygghet for at verdiene i institusjonen blir holdt samlet og at beslutningsmyndigheten vil ligge i institusjonenes egne organer .	Vuođđudus sihkkarastá ahte ásahusa árvvut leat čoahkis ja ahte mearridanváldi lea ásahusa iežas orgánain .
Stiftelsesformen ivaretar også best hensynet til at det bør være en armlengdes avstand til bidragsytere og forvaltningsnivåene .	Vuođđudus fuolaha maiddái buoremusat dan deastta ahte doarjjaaddit ja hálddašandásit leat nu lahka go vejolaš .
Dette anses som særlig viktig siden det samiske samfunnet er relativt lite og oversiktelig med sammenvevde kontaktnett .	Dát adnojuvvo erenoamáš deaŧalažžan dan sivas go sámi servodat leat viehka uhcci ja fierpmádagat ja oktavuođat leat ruossut doarrás .
Stiftelsesformen vil videre best ivareta institusjonenes faglige integritet , i tillegg til at styremedlemmene lettere vil identifisere seg med en stiftelse og i mindre grad med det organ som har oppnevnt dem .	Vuođđudus fuolaha maiddái buoremusat ásahusaid fágalaš integritehta , dan lassin ahte stivralahtut álkibut dovdet eanet gullevašvuođa vuođđudussii go dan orgánii mii sin lea nammadan .
Stiftelsesformen gir selvstendighet og fokus på faglige oppgaver , samtidig som den muliggjør at Sametinget , som den største økonomiske bidragsyter til drift , kan oppnevne styrerepresentanter .	Vuođđudus hukse iehčanasvuođa ja čalmmustahttá fágalaš bargamušaid , seammás go dat addá vejolašvuođa Sámediggái , doaimma stuorámus ruhtadeaddjin , nammadit stivralahtuid .
En stiftelse vil heller ikke være avhengig av skiftende syn	Ii ge vuođđudus sorjá eaiggádiid dahje searvvi lahtuid molsašuddi oainnuin ja áŋgiruššamiin .
Sametingsrådet ser det som viktig at det ved opprettelse av nye stiftelser , foretas grundige vurderinger av hvilke organer som skal oppnevne styret .	Sámediggeráđi mielas lea deaŧalaš ahte go ođđa ásahusat ásahuvvojit , de galgá vuđolaččat guorahallat guđe orgánat dat galget nammadit stivrra .
Videre er det av betydning at de oppnevnende organer koordinerer seg slik at styrets sammensetning blir best mulig .	Viidáseappot lea deaŧalaš ahte nammadeaddji orgánat barget ovttas vai stivra oažžu buoremus čoahkádusa .
Det er også viktig at organene har for øye hva som tjener den aktuelle institusjonen , og ikke er opptatt av at det enkelte styremedlemmet skal representere særinteresser .	Maiddái lea deaŧalaš ahte orgánat galget atnit muittus dan mii lea ávkin guovdilis ásahussii , eai ge jurddašit ahte ovttaskas stivralahttu galgá ovddastit sierraberoštumiid .
Sametingsrådet ser at det ut fra særlige forhold i de enkelte områdene kan være naturlig å velge andre organisasjonsformer enn stiftelse , for eksempel aksjeselskap .	Sámediggeráđđi oaidná ahte muhtun guovlluid erenoamáš diliid geažil sáhttá leat lunddolaš válljet eará organisašuvdnamálliid go vuođđudusa , ovdamearkka dihtii oasussearvvi .
Problemet med foreninger som organisasjonsform er at oppslutningen om foreningens arbeid kan variere sterkt over tid .	Dakkár servviid váttisvuohta , mat doibmet organisašuvdnan , lea ahte searvan searvvi bargui sáhttá molsašuddat sakka áiggis áigái .
Det kan også være en fare for at foreningseide institusjoner kan " kuppes , " ved at en gruppe som forbereder seg og møter opp med samordnet stemmegivning på årsmøtet i realiteten kan overta institusjonen .	Sáhttá maiddái dáhpáhuvvat ahte ásahusaid maid searvvit eaiggáduššet , sáhttet earát “ rihpat ” alcceseaset fámuin danne go dakkár joavku , mii ráhkkana dasa ja oktasaččat jienasta jahkečoahkkimis , han duođas sáhttá oamastit alccesis dan ásahusa .
Interkommunale selskaper som organisasjonsform ser ikke ut til i tilstrekkelig grad å ivaretar hensynet til at institusjonen skal være selvstendig i forhold til forvaltningsnivåene .	Gielddaidgaskasaš searvi organisašuvdnamállen ii oro doarvái bures váldimin vuhtii ahte ásahus galgá leat iehčanas hálddašandási ektui .
Det kan også stilles spørsmålstegn ved en organisasjonsform hvor kommuner og fylkeskommuner kan inngå på eiersiden , men hvor Sametinget som tilskuddsyter utelukkes .	Sáhttá maiddái eahpidit lea go dakkár organisašuvdnamálle heivvolaš , mas gielddat ja fylkkagielddat sáhttet leat mielde eaiggádin , muhto mas Sámediggi doarjjaaddin olgguštuvvo .
Selskaper med begrenset ansvar ( BA ) er den samme organisasjonsform som de tidligere andelslag .	Searvi mas lea ráddjejuvvon ovddasvástádus ( RO ) , lea seamma organisašuvdnamálle go ovddeš oasussearvi .
Ansvarsformen her er den samme som i et aksjeselskap , og det er vanskelig å se noen fordel ved denne formen i forhold til aksjeselskap .	Das lea seammalágan ovddasvástádus go oasussearvvis , ja lea váttis oaidnit makkárge ovdamuniid dán organiseremis oasussearvvi ektui .
Formen har vært mest brukt i selskaper med et større antall medlemmer hvor det har vært ønskelig med et varierende antall deltakere gjennom inn- og utmeldinger .	Dán málle lea eanaš dakkár servvit geavahan main leat hui ollu lahtut ja sávvamuš lea leamaš ahte oassálastiid lohku galggai molsašuddat sisa- ja eretdieđihemiid bokte .
For flesteparten av de samiske institusjonene synes det mest naturlig å velge selskapsformer som er lovregulerte og som har et noe fastere preg enn et BA .	Eanaš sámi ásahusaide orru leamen lunddoleamos válljet dakkár searvemálliid mat leat muddejuvvon lágaid bokte ja main lea čavgaset dovdomearka go dan mii RO searvvis lea .
Hvordan de samiske institusjonene bør organiseres og hvilken rolle Sametinget har til disse institusjonene avhenger imidlertid i stor grad av hvilken type virksomhet de representerer .	Mo sámi ásahusat berrejit leat organiserejuvvon ja makkár rolla Sámedikkis berre leat daid ásahusaid ektu , sorjá dattetge ollu doaimma šlájas .
Institusjoner hvis hoveddel av driftstilskuddet bevilges av Sametinget	Ásahusat geaidda Sámediggi juolluda stuorámus oasi doaibmadoarjagis
Det er gjennom dette at Sametinget kan vise sitt ansvar overfor det samiske folk .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi ferte oažžut duohta vejolašvuođaid ovddidit sámi servodagaid rámmaeavttuid .
Dette innebærer viljen og muligheten til aktivt å utvikle samiske institusjoner .	Dainna lágiin sáhttá Sámediggi čájehit ovddasvástádusas sámi álbmogii ja dáhtu ja vejolašvuođa árjjalaččat ovddidit sámi ásahusaid .
Ved en slik utvikling bør Sametinget ha styreoppnevningsmyndighet overfor alle institusjoner der Sametinget gir direkte tilskudd , og i alle tilfeller der Sametinget gir hoveddelen av driftstilskuddet .	Dakkár ovddideamis berre Sámedikkis leat váldi nammadit stivrra buot ásahusaide maidda Sámediggi juolluda njuolgga doarjaga , ja erenoamážit go Sámediggi juolluda stuorámus oasi doaibmadoarjagis .
I den sammenheng er det viktig å understreke at Sametinget må vektlegge faglig kompetanse og profesjonalitet i styreoppnevningene , og ikke politisk representasjon .	Dan oktavuođas lea deaŧalaš deattuhit ahte Sámediggi ferte deattuhit fálgalaš gelbbolašvuođa ja profešonalitehta stivrra nammadeamis , ii ge politihkalaš ovddastusa .
Det må vektlegges en aktiv dialog med de øvrige som oppnever styret .	Ferte deattuhit árjjalaš gulahallama daiguin earáiguin , geat nammadit stivrra .
Samarbeidet med fylkeskommunene og kommunene må også understrekes .	Ferte maiddái deattuhit ovttasbarggu fylkkagielddaiguin ja gielddaiguin .
Sametinget oppnevner allerede representanter , både i flertall og mindretall , i en rekke av de samiske institusjonene .	Sámediggi nammada dál jo ovddasteddjiid , sihke eanetlogu ja unnitlogu , ollu sámi ásahusaide .
Men det er ingen systematikk i hvor Sametinget oppnevner styrerepresentanter og i hvilken grad Sametinget har en aktiv styringsdialog med institusjonene .	Muhto ii leat mihkkege systematihkaid das guđe ásahusaide Sámediggi nammada stivralahtuid ja man muddui Sámedikkis lea árjjalaš jođihangulahallan ásahusaiguin .
Eksempler på samiske institusjoner der Sametinget oppnevner styremedlemmer er Riddo Duottar Museat , Saemien Sijte og Árran lulesamiske senter .	Ovdamearkan dakkár ásahusaide maidda Sámediggi nammada stivralahtuid , lea Davveoarjesámi museasiida , Saemien Sijteii ja Árran julevsámi guovddáš .
At Sametinget ønsker en funksjon som styreoppnevnende instans , er ikke det samme som at Sametinget skal instruere eller detaljregulere virksomhetene i institusjonene .	Dat ahte Sámediggi háliida leat stivranammadeaddjin , ii mearkkaš dan seammá ahte Sámediggi galgá bagadit dahje bienasta bitnii muddet ásahusaid doaimma .
Stiftelser er som nevnt selvstendige institusjoner , der styret eier og driver seg selv .	Nu mo namuhuvvon dás , de leat vuođđudusat iehčanas ásahusat , main stivra eaiggáduššá ja jođiha iežas .
styret i en stiftelse representerer således stiftelsen , og ikke de som har oppnevnt styret .	Nappo ovddastit ge vuođđudusa stivralahtut vuođđudusa , eai ge sin geat leat nammadan stivrra .
Stiftelse gir selvstendighet og en viss avstand til Sametinget samtidig som Sametinget har en viss styringsmulighet gjennom oppnevning av representanter .	Vuođđudus addá iehčanasvuođa ii ge leat čadnon nu lávga Sámediggái seammás go Sámedikkis lea muhtun muddui stivrenvejolašvuohta stivralahtuid nammadeami bokte .
Aksjeselskapsmodellen kan i visse tilfeller også være en mulig løsning .	Oasussearvemálle sáhttá maiddái muhtumin leat velolaš čoavddus . 29
Det er Sametingsrådets vurdering at institusjonene Ája samisk senter , Várdobáiki samisk senter , Sijti Jarnge , Samisk kunstnersenter , Sjøsamisk kompetansesenter , Duodjiinstituhta , Påskefestivalen i Karasjok , Musikkfestivalen i Kautokeino og de samiske museene i Tana og Varanger , må gjennomføre organiseringsprosesser som gir en organisasjonsform tilpasset den offentlige rollen de har gjennom direkte tilskudd fra Sametinget .	Sámediggeráđi árvvoštallan lea ahte ásahusat Ája sámi guovdddáš , Várdobáiki sámi guovdddáš , Sijti Jarnge , Sámi dáiddaguovddáš , Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddáš , Duodjeinstituhtta , Kárášjoga beassašfestivála , Guovdageainnu musihkkafestivála ja sámi museat Deanus ja Várjjagis fertejit nuppástuhttit organisašuvnnaid nu ahte dat heivejit dan almmolaš rollii maid sii leat ožžon Sámedikki doaibmadoarjaga bokte .
Dette innebærer at de må organiseres som stiftelser , eventuelt om særlige grunner tilsier det , som aksjeselskaper der Sametinget oppnevner antall styrerepresentanter som står i forhold til størrelsen på direktetilskuddet .	Dat mearkkaša ahte dat fertejit organiserejuvvot vuođđudussan . Muhto jus ležžet erenoamáš sivat dasa , de dat fertejit organiserejuvvot oasussearvin masa Sámediggi nammada nu ollu stivralahtuid ahte dat dávista njuolggadoarjaga sturrododahkii .
Utfordringen er at Sametinget ikke er en av stifterne og ikke har oppnevningsmyndighet til styrene .	Hástalussan lea ahte Sámediggi ii leat okta vuođđudeaddjiin ii ge das leat váldi nammadit stivralahtuid .
Sametingsrådet foreslår en omdanning eller endring av stiftelsenes vedekter , jf. Lov om stiftelser kapittel 6 , slik at Sametinget kan oppnevne representanter til styrene i disse stiftelsene .	Sámediggeráđđi evttoha ahte vuođđudusaid njuolggadusat rievdaduvvojit , gč. Lága vuođđudusaid birra 6. kapihttala , vai Sámediggi sáhttá nammadit stivralahtuid dáidda vuođđusaide .
Sametingsrådet understreker at der det er hensiktsmessig bør omorganiseringene og vedtektsendringene gjennomføres i løpet av budsjettåret 2009 .	Sámediggeráđđi deattuha ahte go lea heivvoleamos , de berre ođđasisorganiserema ja njuolggadusrievdadusaid čađahit bušeahttajagis 2009 .
Der dette foreslås vil selvsagt Sametinget være i kontinuerlig dialog med de relevante institusjoner , slik at omorganiseringsprosessene og vedtektsendringene ivaretar institusjonenes egenart og tradisjoner på best mulig måte .	Sámediggi áigu gulahallat oktilaččat daid áshusaiguin main dákkár evttohus boahtá vai ođđasisorganiseren ja njuolggadusrievdadeapmi fuolaha ásahusa iešlági ja vieruid buoremus láhkai .
Sametingsrådet foreslår forøvrig å henvise Sámi filbmafestivála til post 204 Samiske festivaler på Sametingets budsjett , som innebærer et direkte tilskudd til festivalen fra og med budsjettåret 2009 .	Sámediggeráđđi evttohah muđui čujuhit Sámi filbmafestivála postii 204 Sámi festiválat Sámedikki bušeahtas , mii mearkkaša njuolggadoarjja festiválii bušeahttajagi 2009 rájes .
Sámi filbmafestivála har vokst siden etableringen og vil med direktetilskuddet ha større forutsetninger for å gi et enda bredere samisk filmtilbud i fremtiden .	Sámi filbmafestivála lea sturron ásaheami rájes ja njuolggadoarjagiin dat sáhttá ain buoridit sámi filbmafálaldaga boahtteáiggis .
Tilskuddet forutsetter imidlertid at festivalen vurderer å endre stiftelsens vedtekter slik at Sametinget gis myndighet til å oppnevne styrerepresentanter i stiftelsens styre .	Doarjja eaktuda ahte festivála árvvoštallá rievdadit vuođđudusa njuolggadusaid vai Sámediggi oažžu válddi nammadit stivralahtuid vuođđudusa stivrii .
Når det gjelder Riddu Riđđu og Márkomeannu som begge er organisert som medlemsforeninger , må også deres organisering tilpasses den offentlige rollen de har gjennom direktetilskudd fra Sametinget .	Maiddái Riddu Riđđu ja Márkomeannu , mat leat organiserejuvvon searvin mas leat lahtut , fertejit heivehit iežaset organiserema dan almmolaš rollii mii sis lea Sámedikki njuolggadoarjaga bokte .
Sametingsrådet mener dette må skje i forbindelse med en samorganiseringsprosess med henholdsvis Ája samisk senter og Várdobáiki samisk senter .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte dát ferte dahkkojuvvot ovttasorganiserema bokte nammalassii Ája sámi guovddážiin ja Várdobáikki sámi guovddážin .
Dette er nærmere omtalt under kapittel 5.4.1 .	Dát lea dárkileappot máinnašuvvon kapihttalis 5.4.1 .
Gjennom museumsreformen og etableringen av de nye samiske museumssiidaene har Sametinget tatt ansvar for å være den sentrale tilrettelegger for institusjons- og organisasjonsutviklingen i det sivile samiske samfunn .	Museaođastusa ja ođđa sámi museasiiddaid ásaheami bokte lea Sámediggi váldán badjelasas ovddasvástádusa das ahte doaibmat siviila sámi servodaga sámi ásahusaid ja organisašuvnnaid deaŧaleamos ovddideaddjin .
Sametinget har derfor engasjert seg som styreoppnevnende myndighet og har også lagt klare føringer for valg av organisasjonsform for de nye enhetene .	Danne lea Sámediggi bargan dan ala ahte doaibmat ođđa ásahusaid stivranammadeaddjin ja lea maiddái bidjan čielga eavttuid daid organisašuvdnamálliid válljemii .
I arbeidet med museumsreformen har Sametinget lagt opp til at de nye enhetene skal være stiftelser , dette har vært i tråd med Sametingsrådets melding om samiske museer , ABM-meldingen og juridiske anbefalinger .	Museaođastusbarggus lea Sámediggi bargan dan ala ahte ođđa ásahusat galget leat vuođđudusat nu go boahtá ovdan Sámediggeráđi dieđáhusas sámi museaid birra , ABM-dieđáhusas ja juridihkalaš rávvagiin .
Når det gjelder antall representanter Sametinget har oppnevnt , har dette vært sett i forhold til Sametingets økonomiske ansvar .	Dalle go Sámediggi juolluda olles doaibmadoarjaga dahje eanaš oasi das , de lea lunddolaš ahte Sámediggi nammada stivrra eanetlogu .
I Riddo Duottar Museat og Saemien Sijte har Sametinget fått gjennomslag for et styre bestående av fem medlemmer , der Sametinget oppnevner to medlemmer , tidligere eiere to medlemmer og de ansatte ett medlem .	Davvioarjesámi museasiida ja Saemien Sijte leat mieđihan nammadit 5 lahttosaš stivrra , masa Sámediggi nammada guokte lahtu , ovddeš eaiggádat guokte lahtu ja bargit ovtta lahtu .
Sametinget har avvist interkommunalt selskap som organisasjonsform , ettersom Sametinget ikke får anledning til å oppnevne representanter ved en slik selskapsform .	Sámediggeráđđi háliida doalahit ja ovddidit sámi ásahusaid doaimma , sihke čielga politihka ja jahkásaš váikkuhangaskaomiid bokte .
Sametingsrådet ønsker å opprettholde og utvikle aktiviteten i de samiske institusjonene , både gjennom å ha en klar politikk og årlige virkemiddelbruk .	Ásahusain lea dattetge alddiset ovddasvástádus doalahit ja ovdánit ásahussan , ja hukset buriid ovttasbargovugiid sierranas oassálastiide .
Institusjonene selv har imidlertid et eget ansvar i å opprettholde og utvikle seg som institusjon , og etablere gode samarbeidsrelasjoner til ulike aktører .	Danne áigu Sámediggeráđđi bidjat čielgaset gáibádusaid buot daid ásahusaid ja organisašuvnnaid doaimmaide , mat ožžot njuolgga doarjaga Sámedikki bušeahtas .
Sametingsrådet vil framover vurdere å bruke finansieringsstøtten til de samiske institusjonene mer aktivt ved at økt egeninitiert aktivitetsnivå resulterer i bedre budsjettmessige betingelser .	Sámediggeráđđi áigu dás duohko árvvoštallat geavahit ruhtadandoarjaga sámi ásahusaide árjaleappot dakko bokte ahte iežasvuolggahan doaibmadási lokten buorida bušeahttaeavttuid .
Det vil stilles krav til at aktivitetsplanen skal være realistisk og gjennomførbar .	Dat gáibida ahte doaibmaplána galgá leat realisttalaš ja čađahahtti .
Aktivitetsplanen skal godkjennes av Sametinget og rapporteringen skal i større grad speile den faktiske aktiviteten .	Sámediggi galgá dohkkehit doaibmaplána ja raporteren galgá buorebut dávistit duohta doibmii .
Gjennom den økonomiske rapporteringen skal man kunne lese den faktiske virkemiddelbruken til de ulike virksomhetene i institusjonen .	Ekonomalaš raporterema bokte galgá sáhttit oaidnit mo váikkuhangaskaoamit ásahusa iešguđet doaimmaide duođas leat geavahuvvon .
Tana kommune har gjennom mange år arbeidet for å få etablert et senter for laksefiske og elvesamisk kultur ved Tana bru .	Deanu gielda lea máŋga jagi oččodan ásahuvvot luossabivdo- ja johkasámi kultuvraguovddáža Deanu šaldái .
Dette senteret er tiltenkt navnet Joddu .	Dán guovddáža namma galgá leat Joddu .
Senteret er tiltenkt funksjoner som kultursenter , kunnskapssenter , museum samt opplevelses- og næringslivsaktør .	Guovddáš galgá doaibmat kulturguovddážin , máhttoguovddážin , musean ja vásáhusgaskkusteaddjin ja ealáhusdoaimmaheaddjin .
Joddu skal reflektere det kulturelle mangfoldet ( samisk , kvensk og norsk ) og næringsrettede aktivitetene som omslutter Tanaelva .	Joddu galgá dávistit kultuvrralaš máŋggabealatvuođa ( sámi , kvena ja dáru ) ja Deanu joga ealáhusdoaimmaid .
Dette vil i følge kommunen gjelde lokale , regionale , nasjonale og internasjonale instanser .	Gielda oaivvilda ahte dát guoská báikkálaš , regionála , nationála ja riikkaidgaskasaš instánssaide .
Fra Sametingsrådets side stiller man seg positiv til et slikt senter .	Sámedikki mielas dákkár guovddáš lea buorre jurdda .
Det understrekes at det er kommunen og staten som er ansvarlige for å profilere det kulturelle mangfold i Tana .	Dás deattuhuvvo ahte gielddas ja stáhtas dat lea ovddasvástádus čalmmustahttit Deanu kultuvrralaš máŋggabealatvuođa .
Sametingsrådet avventer mer konkrete planer og søknader før en tar stilling til Sametingets rolle i Joddu .	Sámediggeráđđi vuordá dárkilet plánaid ja ohcamiid ovdalgo mearrida Sámedikki rolla Joddu ásaheami oktavuođas .
Sametingsrådet vil vurdere Álttá siida som mottaker av direkte tilskudd over post 202 samiske kulturhus til støtte for kulturhusdrift .	Sámediggeráđđi áigu árvvoštallat Álttá siidii juolludit njuolggadoarjaga poasttas 2002 sámi kulturviesut doarjun dihtii kulturviessodoaimma .
Institusjonen har to ansatte tilknyttet siidaens kulturhusvirksomhet og viser i dag til forsvarlig aktivitet og drift .	Ásahusas doaimmahit guovttis kulturviessobargguid , mii čájeha ahte doaimmat čađahuvvojit dohkálaččat .
Det er også ønskelig med et samisk kulturhus i Finnmarks største kommune sett i forhold til folketall .	Finnmárkku stuorámus gielddas go geahččá olmmošlogu ektui , berrešii maiddái leat sámi kulturviessu .
Imidlertid forutsetter et slikt tilskudd at Álttá siida foretar en organisasjonsendring til stiftelse der Alta samiske språksenter er en del av virksomheten , og hvor Sametinget er én av stifterne .	Dattetge eaktuda dákkár doarjja ahte Álttá siida rievdada organisašuvnnamálle vuođđudussan mas Álttá sámi giellaguovddáš lea oassi doaimmas , ja mas Sámediggi lea okta vuođđudeaddjiin .
Sekundært kan Sametingsrådet vurdere en fortsatt drift som AS der Sametinget kommer inne på eiersiden og gjennom generalforsamlingen får oppnevningsmyndighet .	Vejolaččat sáhtášši Sámediggeráđđi dohkkehit ahte doaibma jotkojuvvo oasussearvin mas Sámediggi searvá okta eaiggádiin ja váldočoahkkimis oažžu nammadanválddi .
Videre direktetilskudd til Alta samiske språksenter over post 153 forutsetter også at språksenteret vurderer en sammenslåing med Álttá siida .	Jus Álttá sámi giellaguovddáš ain galgá oažžut njuolggadoarjaga poasttas 153 , de dat ferte árvvoštallat ovttastahttima Álttá siiddain .
Uten en slik organisasjonsendring av Álttá siida mener Sametingsrådet at institusjonen vil måtte vurderes som en samisk møteplass som gis en nærmere omtale og vurdering under kapittel 5.4.1 .	Jus Álttá siida ii čađat dakkár organisašuvdnarievdadusa , de oaivvilda Sámediggeráđđi ahte ásahusa ferte atnit sámi deaivvadanbáikin mii máinnašuvvo ja árvvoštallojuvvo lagabui kapihttalis 5.4.1 .
Prioriterte tiltak :	Vuoruhuvvon doaibmabijut :
- Samiske institusjoner der Sametinget gir hoveddelen av driftstilskuddet skal som hovedregel være organisert som stiftelser .	- Sámi ásahusat maidda Sámediggi juolluda váldooasi doaibmadoarjagis , galget váldonjuolggaduslaččat leat organiserejuvvon vuođđudussan .
Der særlige grunner tilsier det kan de eventuelt organiseres som aksjeselskaper .	Jus ležžet erenoamáš sivat dasa , de dat sáhttet leat organiserejuvvon oasussearvin .
- Sametinget skal ha styreoppnevningsmyndighet i alle institusjoner der Sametinget gir direkte tilskudd .	- Sámedikkis galgá leat váldi nammadit stivrra buot daid ásahusaide maidda Sámediggi juolluda njuolggadoarjaga .
Dette tilsier at det må gjennomføres en omorganisering av Várdobáiki samisk senter og Samisk kunstnersenter til stiftelser , der Sametinget er én av stifterne .	Dát mearkkaša ahte Várdobáiki sámi guovddáš , Sámi dáiddaguovddáš ja Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddáš fertejit ođđasisorganiserejuvvot vuođđudussan , mas Sámediggi lea okta vuođđudeaddjiin .
Sametingsrådet foreslår at Sámi filbmafestivála får innvilget direktetilskudd fra og med budsjettåret 2009 .	Sámediggeráđđi evttoha ahte Sámi filbmafestivála oažžu juolluduvvot njuolggadoarjaga bušeahttajagi 2009 rájes .
Direktetilskuddet til Sámi filbmafestivála forutsetter at festivalen vurderer endringer av sine vedtekter .	Njuolggadoarjja Sámi filbmafestiválii eaktuda ahte festivála árvvoštallá rievdadit njuolggadusaidis nu mo namuhuvvon bajábealde .
- Sametingsrådet vil virke til at Tana museum , Varanger Samiske museum , Østsamisk museum og Saviomuseet organiseres til en felles stiftelse fra 2009. - Sametingsrådet vil virke til at Ája samisk senter kan organiseres som et aksjeselskap , med hensyn til institusjonens historie og fylkeskommunens ønsker om slik organisasjonsform .	- Sámediggeráđđi áigu váikkuhit dasa ahte Deanu musea , Várjjat sámi musea , Nuortasámi musea ja Saviomusea organiserejuvvojit oktasaš vuođđusussan 2009 rájes . - Sámediggeráđđi áigu váikkuhit dasa ahte Ája sámi guovddáš sáhttá organiserejuvvot oasussearvin , ásahusa historjjá vuođul ja dannego fylkkasuohkan háliida dakkár organisašuvdnamálle .
- Álttá siida vurderes for direkte tilskudd over post 202 samiske kulturhus om de samorganiseres med Alta samiske språksenter , og har organisasjonsform der Sametinget er en av eierne eller stifterne .	- Árvvoštallojuvvo juolludit Álttá siidii njuolggadoarjaga poasttas 202 sámi kulturviesut jus dat ovttasorganiserejuvvo Álttá sámi giellaguovddážiin , ja das lea dakkár organisašuvdnamálle mas Sámediggi lea okta eaiggádiin dahje vuođđudeaddjiin .
Videre direkte tilskudd til Alta samiske språksenter over post 153 forutsetter også en vurdering av sammenslåing med Álttá siida .	Jus Álttá sámi giellaguovddáš áin galgá oažžut njuolggadoarjaga poasttas 153 , de dat maid eaktuda ovttastahttima Álttá siiddain .
Statsfinansierte samiske institusjoner	Stáhta ruhtadan sámi ásahusat
Sametingets rolle i forhold til samiske institusjoner som er fullfinansierte av statlige myndigheter er litt annerledes sammenliknet med institusjoner hvor Sametinget er direkte inne på finansieringssiden .	Sámedikki rolla daid sámi áshusaid ektui maid stáhta eiseválddit ruhtadit ollislaččat , lea veaháš earalágan go daid ásahusaid ektui maid Sámediggi lea njuolgga mielde ruhtadeamen .
Sametinget har også et ansvar i forhold til statlige eide institusjoner med et klart samisk samfunnsformål som nevnt i kapittel 1 .	Sámedikkis lea maiddái ovddasvástádus dain stáhta ásahusain main lea čielga sámi servodatulbmil nu mo namuhuvvon 1. kapihttalis .
Sametinget har også i henhold til norsk lov og internasjonal folkerett rettigheter i så henseende .	Sámedikkis lea maiddái Norgga lágaid ja riikkaidgaskasaš álbmotrievtti vuođul vuoigatvuođat dan dáfus .
Høyere utdanning , forskning og kunnskapsformidling	Alit oahppu , dutkan ja máhttogaskkusteapmi
De eksterne styremedlemmene ved universiteter og høgskoler oppnevnes i dag av departementet på fritt grunnlag etter forslag fra styret , med unntak for Sámi allaskuvla .	Dál leat departemeanttat mat friidja nammadit universitehtaid ja allaskuvllaid olggobeale stivralahtuid stivrra evttohusa vuođul , earret eará Sámi allaskuvlii .
Sametinget foreslår i dag de eksterne styremedlemmene i Sámi allaskuvla overfor departementet , jf. Universitets- og høyskoleloven § 9-4 nr. 5 .	Sámediggi evttoha dál Sámi allaskuvlla olggobeale stivralahtuid departementii , gč. Universitehta- ja allaskuvllalága § 9-4 nr. 5 .
Dette er en situasjon Sametingsrådet ikke er fornøyd med .	Dáinna diliin ii leat Sámediggeráđđi duhtavaš .
Sametinget er samenes folkevalgte organ og samene har rett til egne utdanningsinstitusjoner .	Sámediggi lea sápmelaččaid álbmotválljen orgána ja sápmelaččain lea vuoigatvuohta iežaset ohppoásahusaide .
Selvbestemmelsesretten tilsier at det er problematisk at Sametinget ikke har en klar selvstendig rolle overfor departementene ved oppnevning av eksterne styremedlemmer .	Iešmearridanvuoigatvuohta meakkaša dan ahte lea váttisvuohtan go Sámedikkis ii leat čielga iehčanas rolla departemeanttaid ektui olggobeale stivralahtuid nammadeami oktavuođas .
Med utgangspunkt i disse rettighetene bør det forutsettes at Sametinget oppnevner de eksterne styremedlemmene til Sámi allaskuvla etter forslag fra institusjonens styre .	Dáid vuoigatvuođaid vuođul berre eaktuduvvo ahte Sámediggi nammada Sámi allaskuvlla olggobeale stivralahtuid áshusaid stivrra evttohusa vuođul .
Dette forutsetter at Universitets- og høyskoleloven endres .	Dat eaktuda ahte Universitehta- ja allaskuvllaláhka rievdaduvvo .
Sammen med Arbeids- og inkluderingsdepartementet oppnevner Sametinget representantene til styret i Gáldu .	Sámediggi nammada lahtuid Gáldu stivrii ovttas Bargo- ja searvadahttindepartemeanttain .
Likeledes anser Sametingsrådet det som nødvendig at Sametinget får anledning til å oppnevne styremedlemmer og varamedlemmer til styret i ICR .	Maiddái lea Sámedikki mielas dárbbašlaš ahte Sámediggi beassá nammadit stivralahtuid ja várrelahtuid ICRa stivrii .
Slik ordningen er nå er det Arbeidsog inkluderingsdepartementet ( AID ) som oppnevner styrets leder og øvrige styremedlemmer og varamedlemmer i samråd med Verdensforbundet for reindriftsfolk .	Dál nammada Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ( BSD ) stivrra jođiheaddji ja eará stivralahtuid ja várrelahtuid ovttasráđiid boazodoalloálbmogiid máilmmilihtuin .
I henhold til allerede nevnte rettigheter må Sametingets myndighet endres slik at man også her kan oppnevne representanter til en viktig institusjon .	Daid ovddabealde namuhuvvon vuoigatvuođaid vuođul ferte Sámedikki váldi rievdaduvvot nu ahte dat dás maiddái beassá nammadit ovddasteddjiid dán deaŧalaš ásahussii .
NRK Sámi Radio Medieinstitusjonen har en helt særegen stilling i det samiske samfunnet og blant samiske medier .	Sámi Radio mearkkaša hui ollu sámi servodahkii ja das lea sierra sadji sámi mediaid gaskkas .
Folkeretten sikrer samene og urfolk retten til å opprette sine egne medier på egne språk , og har også krav på tilgang til alle øvrige typer medier , uten forskjellsbehandling .	Álbmotriekti sihkkarastá sápmelaččaide ja álgoálbmogiidda vuoigatvuođa vuođđudit iežaset mediaid iežaset gillii , ja sis lea maid vuoigatvuohta beassat geavahit buot earalágan mediad , seammaláhkai go buohkain earáin ge .
I FNs erklæring om urfolks rettigheter heter det at statene skal treffe effektive tiltak for å sikre at statseide medier på tilbørlig vis speiler mangfoldet i urfolkskulturen .	ONa julggaštusas álgoálmotvuoigatvuođaid birra daddjojuvvo ahte stáhtat galget čađahit beaktilis doaibmabijuid vai sihkkarastojuvvo ahte mediat maid stáhta eaiggáduššá , dohkálaččat dávistit álgoálmotkultuvrra máŋggabealatvuođa .
Etableringen av egne medier for urfolk kan betraktes som etablering av egen medieoffentlighet for denne gruppen , og som en styrking av deres muligheter til å komme til ordet i majoritetssamfunnets offentlighet .	Sierra mediaid vuođđudeapmi álgoálbmogiid várás sáhttá áddejuvvot sierra mediaalmmolašvuođa vuođđudeapmin dán joavkku várás , ja sin vejolašvuođaid nannen ahte oažžut sáni saji eanetlohkoservodaga almmolašvuođas .
Mediestruktur og mediebruk i det samiske samfunnet er dermed viktige kilder til forståelsen av samisk offentlighet .	Sámi servodaga mediastruktuvra ja mediageavaheapmi lea danne deaŧalaš gáldun sámi almmolašvuođa áddemii .
8 Spørsmålet man må stille seg er om NRK Sámi Radio oppfyller kravene som forespeiles i urfolkserklæringen om at urfolk har rett til å opprette sine egne medier .	8 Jearaldat lea ahte ollašuhttá go NRK . Sámi Radio álgoálbmotjulggaštusa gáibádusaid ahte álgoálbmogiin lea vuoigatvuohta vuođđudit iežaset sierra mediaid .
Det faktum at NRK Sámi Radio er en egen divisjon i NRK og at Sámi Radios programdirektør er direkte underlagt kringkastingssjefen , representerer ikke den medieautonomien Sametingsrådet ønsker i den samiske offentlighet .	Dat duohtavuohta ahte NRK . Sámi Radio lea sierra ossodat NRKas ja ahte Sámi Radio prográmmadirektevra lea njuolgga áibmomediahoavdda vuollásaš , ii ovddas dan mediafriddjavuođa maid Sámediggeráđđi háliida sámi almmolašvuhtii .
Sametingsrådet ser det som prinsipielt mest riktig at Sámi Radio i fremtiden organisatorisk og finansielt tilknyttes Sametinget .	Sámediggeráđđi oaidná prinsihppalaččat eanemus riekta ahte Sámi Radio boahtteáiggis čadnojuvvo Sámediggái organisatovrralaččat ja ekonomalaččat .
Gjennom demokratiske styringsprinsipper vil en slik relasjon mellom Sametinget og Sámi Radio være et folkestyrt anliggende av og for samer , slik NRK er det for Storting og Regjering .	Demokráhtalaš stivrenprinsihpaid bokte livččii dakkár oktavuohta Sámedikki ja Sámi Radio gaskkas álbmotstivrejuvvon sápmelaččaid gaskavuohta sápmelaččaid várás , seammaláhkai go NRK lea Stuorradiggái ja Ráđđehussii .
Sametingsrådet vil sterkt understreke at Sametinget selvsagt ikke skal ha noe som helst styring over de redaksjonelle beslutninger foretatt i kanalen .	Sámediggeráđđi deattuha garrasit ahte Sámediggi dieđusge ii galgga mange láhkai stivret daid doaimmahuslaš mearrádusaid maid kanála dahká .
Relasjonen mellom Sametinget og Sámi Radio vil måtte være på samme måte som Stortinget og regjeringen forholder seg til NRK i dag .	Sámedikki ja Sámi Radio gaskavuohta ferte leat seammalágan go Stuorradikkis ja ráđđehusas lea NRK ektui dál .
Men Sametinget må være styringsdyktige i forhold til vedtekter og de budsjettmessige rammene kanalen virker innenfor .	Muhto Sámedikkis ferte leat stivrenváldi daid njuolggadusaid ja bušeahttarámmaid ektui maid vuođul kanála doaibmá .
Selvbestemmelsesretten og utviklingen av det samiske samfunnet tilsier at det samiske folk gjennom Sametinget får avgjøre hvordan en offentlig eid samisk mediebedrift skal utvikle seg i fremtiden .	Sámi servodaga iešmearridanvuoigatvuohta ja ovddideapmi eaktuda ahte sámi álbmot Sámedikki bokte bessá mearridit mo almmolaččat eaiggáduššojuvvon sámi mediafitnodat galgá ovdánit boahtteáiggis .
Selv om en prinsipiell tilnærming til styring og organisering av Sámi Radio tilsier en sterkere og mer avgjørende rolle for Sametinget , er det flere ulike hensyn som må vurderes i en slik sammenheng .	Vaikke vel Sámediggi ferte ge oažžut nannoset ja deaŧaleappo rolla Sámi Radio stivremis ja organiseremis , de leat máŋga iešguđet deastta maid ferte árvvoštallat dákkár oktavuođas .
Blant disse er spørsmålet om mulighetene for opprettholdelse og utvikling av de budsjettmessige rammene for Sámi Radio .	Earret eará lea jearaldat lea go vejolaš bisuhit ja ovddidit Sámi Radio bušeahttarámmaid .
NRK er i all hovedsak lisensfinansiert .	NRK ruhtaduvvo measta ollásit liseanssaiguin .
Ved å skille ut Sámi Radio som en egen offentlig eid samisk mediebedrift reises spørsmål om hvordan denne skal finansieres og hvordan den framtidige budsjettutviklingen sikres .	Jus Sámi Radio sirrejuvvo sierra almmolaččat eaiggáduššojuvvon sámi mediafitnodahkan , de lea jearaldat mo dan sáhttá ruhtadit ja mo boahttevaš bušeahttaovddideami sáhttá sihkkarastit .
Det vil også reise seg spørsmål om behovet for lovendring eller egen lovgiving for en offentlig samiskeid mediebedrift .	Gažaldahkan šaddá maiddái dárbbašuvvo go láhkarievdadus dahje sierra láhka dakkár mediafitnodahkii maid sámi almmolašvuohta eaiggáduššá .
Videre hersker det ingen tvil om at Sámi Radio faglig og redaksjonelt sett har hatt sterke fordeler av å være tilknyttet et stort mediakonsern som NRK .	Viidáseappot ii leat eahpádus ge das ahte fágalaččat ja doaimmahuslaččat lea Sámi Radioi stuorra ovdun ain leat čadnojuvvon dakkár stuorra mediakonsernii go NRKii .
Siden etablering i 1933 har kringkastingsselskapet en erfaring rik på historie og kompetanse i organisatorisk og journalistisk forstand .	Ásaheami rájes 1933:s lea áibmomediafitnodat háhkan ollu organisatovrralaš ja journalisttalaš vásáhusaid ja gelbbolašvuođa .
Som del av denne helheten høster Sámi Radio av dette og har alle forutsetninger for å fremme god og kritisk journalistikk av og på vegne av det samiske folk .	Go lea oassi dán ollisvuođas , de dat boahtá buorrin Sámi Radioi ja das leat buot vejolašvuođat ovddidit buori ja kritihkalaš journalistihka sápmelaččain ja sápmelaččaid várás .
Hvordan slike stordriftsfordeler skal ivaretas eller kompenseres for krever inngående vurderinger .	Mo daid ovdduid maid stuorra fitnodat addá , sáhttá fuolahit dahje buhttet , ferte árvvoštallat dárkilit .
Sametingsrådet ser at både prinsipielle og praktiske forhold knyttet til samisk styring , kontroll og mulighet for samisk mediemessig egenutvikling , tilsier at det utføres en inngående utredning av NRK Sámi Radios fremtid , organisering og tilknytning .	Sámediggeráđđi oaidná ahte sihke prinsihpalaš ja geavatlaš bealit mat čatnasit sámi mediaid iešovddideami sámi stivremii , dárkkisteapmái ja vejolašvuhtii , eaktuda ahte ferte dárkilit čielggadit NRK . Sámi Radio bohtteáiggi , organiserema ja čatnaseami .
Prioriterte tiltak :	Vuoruhuvvon doaibmabijut :
- Sametingsrådet skal arbeide for å endre Universitets- og høyskoleloven slik at Sametinget kan oppnevne eksterne styrerepresentanter til Sámi allaskuvla .	- Sámediggeráđđi galgá oččodit Universitehta- ja allaskuvlalága rievdaduvvot nu ahte Sámediggi nammada olggobeale stivralahtuid Sámi allskuvlii .
- Sametinget oppnevner styrerepresentanter i ICR.	- Sámediggi nammada ICRa stivralahtuid .
- Utredning om framtidig styring og organisering av NRK Sámi Radio .	- NRK . Sámi Radio boahttevaš stivrema ja organiserema čielggadeapmi .
Sametingsrådet går inn for at denne utredningen finansieres over Sametingets budsjett .	Sámediggeráđđi evttoha ahte dát čielggadus ruhtaduvvo Sámedikki bušeahtas .
Interesseorganisasjoner og generelle kulturtiltak	Beroštusorganisašuvnnat ja oppalaš kulturdoaibmabijut
Interesseorganisasjoner og frivillige medlemsforeninger og lag representerer viktige deler av det sivile samiske samfunn .	Beroštusorganisašuvnnat ja eaktodáhtolaš searvvit main leat lahtut , ja joavkkut ovddastit deaŧalaš osiid siviila sámi servodagas .
Vi har mange slike institusjoner innen for eksempel næring , kultur , likestilling og internasjonale forhold .	Mis leat ollu dakkár ásahusat ovdamearkka dihtii ealáhusain , kultuvrras , dásseárvvus ja riikkaidgaskasaččat .
De holder liv i samiske lokalsamfunn og kaster lys på forhold som kanskje den politiske norske og samiske offentlighet ikke evner å fremme like godt .	Dat ealihit sámi báikegottiid ja čalmmustahttet dakkár beliid , maid politihkalaš norgga ja sámi almmolašvuohta eai dáidde nagodit ovddidit seamma bures .
Samtidig har interesseorganisasjoner og frivillige medlemsforeninger en viktig funksjon i den demokratiske styringskjede , og fungerer som essensielle grupperinger av interesser og behov som er viktige for den samiske offentlighet .	Seammás lea beroštusorganisašuvnnain ja dain eaktodáhtolaš servviin main leat lahtut , deaŧalaš doaibma demokráhtalaš stivrejumis , ja ovddastit beroštusaid ja dárbbuid mat leat deaŧalaččat sámi almmolašvuhtii .
Sametingsrådet er opptatt av å ha et aktivt og dynamisk sivilt samfunn som utgangspunkt for det samiske demokratiet , og har derfor søkerbaserte tilskuddsordninger for å støtte opp om frivillig og interessefokusert samisk arbeid og virksomhet .	Sámediggeráđđi háliida árjjalaš ja dynámalaš siviila servodaga vuođđun sámi 33 demokratiijii , ja lea danne ásahan ohcanvuđot doarjjaortnegiid mat dorjot eaktodáhtolaš barggu Sámis ja dakkár barggu mii čalmmustahttá beroštusaid .
5.4 Styrke og mangfold Samiske institusjoners styrke og mangfold er en annen problemstilling som må vurderes i en politikk for institusjonsutvikling .	5.4 Nanusvuohta ja máŋggabealatvuohta Sámi ásahusaid nanusvuohta ja máŋggabealatvuohta lea maiddái čuolbmačilgehus maid ferte árvvoštallat ásahusovddideami politihkas .
Skal samiske institusjoner kunne fungere som steder for demokratiutvikling , kunnskapsproduksjon og kapasitetsbygging , må de ha en viss robusthet i forhold til økonomiske rammevilkår og menneskelige ressurser .	Jus sámi servodatásahusat galget sáhttit doaibmat báikin gos lea demokratiijaovddideapmi , máhtolašvuođabuvttadeapmi ja kapasiteahtahuksen , de dain ferte leat vissis nanusvuohta ekonomalaš rámmaeavttuid ja olmmošlaš resurssaid ektui .
Den enkleste tilnærmingen til denne utfordringen er å arbeide for økte økonomiske rammer til samiske institusjoner .	Álkimus čoavddus dan hástalussii lea geahččalit lasihit ekonomalaš rámmaid sámi ásahusaide .
Det kan likevel være grunn til å vurdere om det er en tilstrekkelig tilnærming til problemstillingen .	Sáhttá goitge árvvoštallat lea go dat doarvái čoavddus dan čuolbmačilgehussii .
5.4.1 Kultursentre , språksentre , museer , festivaler og næringsinstitusjoner	5.4.1 Kulturguovddážat , giellaguovddážat , museat , festiválat ja ealáhusásahusat
Sametinget og fylkeskommunene har gjennom samarbeidsavtalene synliggjort fylkeskommunenes ansvar for utviklingen av den samiske kulturen i regionene .	Sámediggi ja fylklasuohkan leat ovttasbargošiehtadusaid bokte čalmmustahttán fylkkasuohkana ovddasvástádusa ovdánahttit sámi kultuvrra sin regiovnnas .
Gjennom aktiv og samordnet virkemiddelbruk er Sametinget og fylkeskommunene i fellesskap med på å utvikle det samiske kulturtilbudet .	Aktiiva ja oktiiheivehuvvon ruhtajuolludeami bokte leat Sámediggi ja fylkkasuohkan veahkkin ovdánahttime sámi kulturfálaldaga .
Dette dreier seg også om formidling av samisk kultur .	Das lea maiddái sáhka sámi kultuvrra gaskkusteamis .
På denne måten skapes det en felles forståelse mellom de tradisjonelle norske institusjonene og Sametinget om hvilke behov samiske samfunn har på kulturområdet .	Dainna lágiin ožžot árbevirolaš dáčča ásahusat ja Sámediggi oktasaš ipmárdusa sámi servodaga dárbbuid birra kultursuorggis .
Det eksisterer i dag relativt mange små samiske institusjoner med null til fem ansatte , dette gjelder særlig for kultursentre , språksentre , museer og festivaler .	Odne gávdnojit oalle ollu smávva sámi ásahusa gos leat gitta 5 bargi , earenoamážit kulturguovddážiin , giellaguovddážiin , museain ja festiválain .
Dette gjør institusjonene svært sårbare og lite fleksible .	Dat dagaha ahte ásahusat leat hui hearkkit ii ge dain leat stuora heivehanmunni .
Selv med betydelig bedrede økonomiske rammevilkår er det grunn til å tro at disse institusjonene i lang tid framover vil være relativt små .	Vaikko ekonomalaš rámmaeavttut buorránivčče olu , de lea jáhkehahtti ahte dát ásahusat guhkit áigge goitge bissot unnin .
Denne situasjonen reiser spørsmålet om behovet for å styrke institusjonene ved å gjennomføre sammenslåinger til større enheter .	Dan dili dihte ilbmá jearaldat ahte galggašii go nannet ásahusaid dainna lágiin ahte ovttastahttit daid stuorát ásahussan .
Med unntak for Alta samiske språksenter er språksentrene forankret i kommunen eller i eksisterende institusjoner .	Earret Álttá sámi giellaguovddáža de gullet giellaguovddážat suohkaniid dahje bissovaš ásahusaid vuollái .
Sametingsrådet mener det er viktig at språksentrene er knyttet til større samiske kultursentre eller kommuner .	Sámediggeráđi mielas lea deaŧalaš ahte giellaguovddážat leat čadnon stuorát sámi kulturásahusaide dahje suohkaniidda .
Dette ivaretar en forsvarlig økonomisk og administrativ styring og sikrer lokalt engasjement og styring av sentrene .	Dainna lágiin bissu dohkálaš ekonomalaš ja hálddahuslaš stivrejupmi ja sihkkarastojuvvo ahte guovddážiin leat báikkálaš bargit ja ahte dat stivrejuvvojit báikkálaččat .
Når språksentrene er organisert som kommunale virksomheter er Sametingsrådet opptatt av at det også er egne lokale styrer for språksentrene .	Go giellaguovddážat leat organiserejuvvon suohkanlaš doaibman , de lea Sámediggeráđi mielas deaŧalaš ahte giellaguovddážiin maiddái leat báikkálaš stivrrat .
Sametingsrådet mener at språksentrene som allerede er etablert , bør kunne utvide sitt virkeområde slik at de fungerer som regionale språksentre og som koordinatorer for språkprosjekter innenfor sine områder .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte giellaguovddážat mat leat juo ásahuvvon , galget beassat viiddidit iežaset doaibmaguovllu nu ahte sáhttet doaibmat regionála giellaguovddážin ja sin guovlluid giellaprošeavttaid koordináhtorin .
Samorganisering av flere små institusjoner og virksomheter i større konsoliderte enheter kan virke til større faglige miljø , økt robusthet og rasjonalisering av økonomiske og administrative driftsoppgaver , slik at oppmerksomheten mot det faglige arbeidet kan styrkes .	Smávit ásahusaid ja doaimmahusaid ovttastahttin stuorát ja gievrrat ovttadagaide sáhttá mielddisbuktit viidát fágalaš birrasa , nannoseabbo ásahusaid ja ekonomalaš ja hálddahuslaš bargguid rašonaliserema , nu ahte beassá fágalaš bargguide bidjat eambbo návccaid .
Innenfor museumsområdet foregår det en slik konsolideringsprosess .	Museasuorggis lea dál dakkár nanusmahttinproseassa .
En slik tilnærming kan imidlertid i seg selv ofte være svært kostnadskrevende både økonomisk , menneskelig og faglig .	Muhto dakkár bargovuohki sáhttá dattetge šaddat hui divrrasin , sihke ekonomalaš , olmmošlaš ja fágalaš resurssaid ektui .
Et annet forhold er at sammenslåing ofte reduserer mangfoldet av institusjoner i det samiske samfunnet .	Nubbi ášši lea ahte dakkár ovttastahttin dávjá headjuda máŋggabealatvuođa sámi servodaga ásahusain .
Det samiske samfunnet er variert og strekker seg over store områder noe som kan gjøre sammenslåinger praktisk vanskelig , samtidig som det kan bidra til for stor grad av ensretting på enkelte institusjonsområder .	Sámi servodat lea molsašuddi ja gárgá viidát , ja dat sáhttá dagahit ahte ovttastahttin šaddá váttis praktihkalaččat , seammás go sáhttá váikkuhit ahte muhtun ásahussurggiin nohká máŋggabealatvuohta .
Sametingsrådet understreker at der det er hensiktsmessig bør sammenslåingene gjennomføres i løpet av budsjettåret 2009 .	Sámediggeráđđi deattuha ahte doppe gos lea ulbmillaš , doppe berre čađahit ovttastahttima bušeahttajagis 2009 .
Der det foreslås sammenslåinger vil selvsagt Sametinget være i kontinuerlig dialog med de relevante institusjoner slik at omorganiseringsprosessene ivaretar institusjonenes egenart og tradisjoner på best mulig måte .	Doppe gos evttohuvvojit ovttastahttimat , doppe lea dieđusge Sámedikkis oktilis gulahallamat guovdilis ásahusaiguin vai ođđasisorganiserenproseassa fuolaha ásahusaid iešlági ja vieruid buoremus láhkai .
Sametingsrådet ser det som fordelaktig om samiske institusjoner i henholdsvis Nord- og Sør-Troms slår seg sammen i større organisatoriske enheter .	Sámediggeráđđi oaidná ovdamuniid ovttastahttit sámi ásahusaid Davvi- ja Lulli-Romssas stuorát organisatuvrralaš ovttadagaide .
Slik situasjonen er i dag vil det være naturlig at denne prosessen fokuseres til dagens Ája samisk senter og Várdobáiki samisk senter .	Nu movt dilli lea odne de orošii lunddolaš heivehit dan proseassa otná Ája sámi guovddážii ja Várdobáiki sámi guovddážii .
Disse sentrene bør dekke virksomhet innen blant annet samisk språk , kultur , museum , bibliotek , festivaler og eventuelt næringsvirksomhet .	Dat guovddážat berrešedje earret eará gokčat doaibmasurggiid nugo sámi giela , kultuvrra , museaid , girjerájuid , festiválaid ja vejolaš ealáhusdoaimmaid .
En styringsgruppe bestående av Ája samisk senter , Kåfjord kommune , Riddu Riđđu festivála , Sametinget og Troms fylkeskommune , har i rapport av 17.4.08 levert sin anbefaling om den fremtidige organiseringen av Ája samisk senter .	Stivrenjoavku mas leat áirasat Ája sámi guovddážis , Gáivuona suohkanis , Riddu Riđđu festiválas , Sámedikkis ja Romssa fylkkasuohkanis , buvttii raporttas beaiváduvvon 17.04.08 , rávvaga Ája sámi guovddáža boahttevaš organiserema ektui .
Rapporten konkluderer med at Ája samisk senter og Riddu Riđđu skal organiseres som et aksjeselskap , og skal videre omfatte dagens funksjoner som drift av samisk senter , språksenter , bibliotek , bokbuss , museum , lokaler til utstilling , / kulturformidling kjøkken og festival i tillegg til nye funksjoner .	Raporta konkludere ahte Ája sámi guovddáš ja Riddu Riđđu galget organiserejuvvot oasussearvin , ja galget boahtteáiggis bargat otná doaimmaid nu go doaimmahit sámi guovddáža , giellaguovddáža , girjeráju , girjebusse , museaid , čájáhus , / kulturgaskkustanvisttiid gievkkaniid ja festiválaid ja vel lassin ođđa doaimmaid doaimmahit .
Selskapets formål og ambisjon er å være en knutepunktinstitusjon med lokale , regionale , nasjonale og internasjonale oppgaver , med et spesielt ansvar for sjøsamisk og nordlige folks kultur .	Searvvi ulbmil ja áigumuš lea doaibmat guovddášásahussan mas leat báikkálaš , regionála , našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš barggut , ja earenoamáš ovddasvástádus mearrasámi ja davviálbmoga kultuvrii .
Selskapet skal også ha som ambisjon å utvikle geoturisme og næringsvirksomhet som kan knyttes til selskapets formål .	Searvvis galgá maid leat áigumuššan ovdánahttit geoturismma ja ealáhusdoaimmaid mat gullet searvvi ulbmiliidda .
Ved opprettelse av et AS anbefales det at Sametinget , Troms fylkeskommune og Kåfjord kommune går inn på eiersiden .	Go OS galgá ásahuvvot , de ávžžuhuvvo ahte eaiggádiid bealde leat Sámediggi , Romssa fylkkasuohkan ja Gáivuona suohkan .
Sametingsrådet stiller seg i hovedsak positiv til denne løsningen , men anbefaler at det nye selskapet primært organiseres som stiftelse , og sekundært som et 100 prosent offentlig eid AS .	Sámediggeráđđi lea buori muddui positiiva dan čovdosii , muhto ávžžuha ahte ođđa searvi álgoálggus organiserejuvvo vuođđudussan , ja maŋŋel organiserejuvvo 100% almmolaš eaiggáduvvon OS:n .
Samtidig anser Sametingsrådet det som positivt hvis Lásságámmi inkluderes i sammenslåingen .	Seammás lea Sámediggeráđi mielas buorre jus Lásságámmi beassá mielde ovttastahttimii .
Lásságámmi har ingen faste ansatte og det eksisterende bygget er ikke egnet for museumsvirksomhet .	Lássagámmes eai leat fásta bargit ja sin visti ii dohkke museadoibmii .
Styret i stiftelsen er i gang med å utarbeide en strategiplan for stiftelsens videre arbeid .	Vuođđudusa stivra lea ráhkadeame strategiijaplána vuođđudusa viidásit doibmii .
En sammenslåing vil bidra til at Lásságámmi får styrket sin posisjon og får daglig oppfølging i det viktige arbeidet forbundet med å sikre og fremme Nils Aslak Valkeapääs kulturarv .	Dakkár ovttastahttin mielddisbuktá Lássagámmii nannoseabbo saji ja sii ožžot beaivválaš čuovvoleami dan deaŧalaš barggus sihkkarastimiin ja ovddidemiin Nils Aslak Valkeapää / Áillohaš rohki kulturárbbi .
regionane skal ha større ansvar for oppnemning av styreleiarar og stymemedlemer til region / landsdelsinstitusjonar og knutepunkt frå 2010 .	regionane skal ha større ansvar for oppnemning av styreleiarar og stymemedlemer til region / landsdelsinstitusjonar og knutepunkt frå 2010 .
Hovudregelen skal vere at det nye regionale forvaltingsnivået har ansvar for å nemne opp styreleiar og eventuelt nokre av eller alle styremedlemene , men at regjeringa i særskilde høve kan vike frå denne regelen .	Hovudregelen skal vere ahte de nye regionale forvaltingsnivået har ansvar for å nemne opp styreleiar og eventuelt nokre av eller dalle styremedlemene , men ahte regjeringa i særskilde høve kan vike frå denne regelen .
I kvart enkelt tilfelle må ein gjennomgå og ta stilling til nøyaktig fordeling .	I kvart enkelt tilfelle må ein gjennomgå og ta stilling til nøyaktig fordeling .
Medan ein ventar på at dette blir gjennomført , vil departementet gå inn for at staten nemner opp eitt styremedlem med varamedlem til styre for knutepunkta .	Medan ein ventar på ahte dette blir gjennomført , vil departementet gå inn for ahte staten nemner opp eitt styremedlem med varamedlem til styre for knutepunkta .
Staten vil konsentrere si styring av knutepunkta gjennom føresetnadene for statstilskotet til desse verksemdene .	Staten vil konsentrere sii styring av knutepunkta gjennom føresetnadene for statstilskotet til desse verksemdene .
Departementet vil like vel understreke det viktige i at det ved styreoppnemning blir lagt stor vekt på å oppnemne kompetente styre slik at styret som kollegium har brei kompetanse , både når det gjeld verksemda sine faglege oppgåver og dei økonomiske og administrative oppgåvene .	Departementet vil like vel understreke de viktige i ahte de ved styreoppnemning blir lagt stor vekt på å oppnemne kompetente styre slik ahte styret son kollegium har brei kompetanse , både når de gjeld verksemda sine faglege oppgåver og dei økonomiske og administrative oppgåvene .
Dagens knutepunkt er i hovudsak organiserte som stiftingar .	Dagens knutepunkt er i hovudsak organiserte son stiftingar .
Denne organisasjonsforma har ein funne tenleg som rettsleg ramme for samarbeidsprosjekt innanfor kulturforvaltinga .	Denne organisasjonsforma har ein funne tenleg son rettsleg ramme for samarbeidsprosjekt innanfor kulturforvaltinga .
Departementet legg til grunn at stifting framleis skal vere den vanlege organisasjonsforma for eit knutepunkt .	Departementet legg til grunn ahte stifting framleis skal vere den vanlege organisasjonsforma for eit knutepunkt .
Ein vil like vel ikkje sjå bort frå at andre organisasjonsformer kan bli vurderte i særskilde tilfelle " .	Ein vil like vel ikkje sjå bort frå ahte andre organisasjonsformer kan bli vurderte i særskilde tilfelle " .
9 Sametingsrådet ser det som naturlig at Sametinget ivaretar den samiske og nasjonale rollen som oppnevningsmyndighet for styret til Riddu Riđđu når det tilkjennes knutepunktstatus i statsbudsjettet fra 2009 .	9 Sámediggeráđi mielas lea lunddolaš ahte Sámediggi doalaha sámi ja našuvnnalaš rolla nammadanváldin Riddu Riđđu stivrii go dat oažžu guovddášfestivála stáhtusa stáhtabušeahtas 2009 rájes .
Som internasjonal urfolksfestival med tilholdssted i Sápmi , samt at Sametinget allerede er tiltenkt oppgaven som én av flere eiere i det foreslåtte selskapet bestående av blant andre Riddu Riđđu , er det naturlig at Sametinget ivaretar den samiske og nasjonale rollen , mens fylkeskommunen fortsetter å ivareta den regionale rollen .	Go Riddu Riđđu lea riikkaidgaskasaš álgoálbmotfestivála Sámis , ja go Sámediggi lea juo doaibman okta máŋgga eaiggádiin evttohuvvon searvái mas earret eará lea Riddu Riđđu mielde , de lea lunddolaš ahte Sámedikkis bissu sámi ja našuvnnalaš rolla , ja fylkkasuohkanis fas bissu regionála rolla .
Sametinget må derfor oppnevne halvparten av styrerepresentantene , inkludert styreleder .	Danne ferte Sámediggi nammadit beali stivraáirasiin ja maiddái stivrajođiheaddji .
Várdobáiki er et offentlig finansiert BA med kommuner , institusjoner , foreninger og privatpersoner som eiere .	Várdobáiki lea almmolaččat ruhtaduvvon oasussearvin man eaiggádat leat suohkanat , ásahusat , searvvit ja ovttaskas olbmot .
Várdobáiki har sitt virksomhetsområde i nordre Nordland og Sør-Troms .	Várdobáikki doaibmaguovlu lea davit Nordlánda ja Lulli-Romsa .
Senteret har aktivitet i hele regionen , og deler sin aktivitet inn i språksenter , kultursenter , dokumentasjonssenter , og samisk barnehage .	Guovddážis leat doaimmat miehtá regiovnna , ja doaimmat leat juhkkojuvvon giellaguovddážii , kulturguovddážii , duođaštanguovddážii ja sámi mánáidgárdái .
Senteret har 4,3 ansatte .	Guovddážis leat 4,3 bargi .
Som en del av tidligere argumentasjon anser Sametingsrådet det som formålstjenelig at Gamtofta og Vilgesvárre organiseres inn under Várdobáiki .	Oassin ovdalaš ákkastallamii lea Sámedikki mielas jierpmálaš organiseret Gamtofta ja Vilgesvári Várdobáikki vuollái .
Etter vedtak gjort av Sametinget som en følge av sak 06/07 Delutredning om samisk museumsvirksomhet i Nordre Nordland og Troms , skal det bygges opp en samisk museumsvirksomhet med Gallogiedde og Vilgesvárri .	Mearrádusa vuođul maid Sámediggi mearridii čuovusin áššái 06/07 Davvi Norlándda ja Romssa guovlluid sámi museadoaimma oassečielggadus , de galget hukset sámi museadoaimma Gállogieddái ja Vilgesvárrái .
Gamtofta er også i dialog med Várdobáiki om et samarbeid .	Gamtofta lea maid digaštallame Várdobáikkiin ovttasbargat .
Sametingsrådet ser et potensial for at dette samarbeidet utvides til også å inkludere generell drift , samt kompetanse- og kapasitetsutvikling .	Sámediggeráđđi oaidná vejolažžan viiddidit dan ovttasbarggu sisdoallat maiddái oppalaš doaibmajođiheami , ja gelbbolašvuođa- ja kapasiteahttaovddideami .
Vilgesvárre har én fast ansatt på heltid , og tre personer på deltid , mens Gamtofta er et enkeltmannsforetak .	Vilgesváris lea okta fásta bargi ollesáiggis , ja golbma oasseáigge bargi , ja Gamtofta lea fas ovttaolbmofitnodat .
Disse mottar relativt små tilskudd i støtte fra Sametinget .	Dakkár fitnodagat ožžot oalle unnán doarjaga Sámedikkis .
For å øke forutsetningene for utvikling og vekst i henhold til institusjonenes vedtekter og formål , anser Sametingsrådet det som fornuftig at institusjonene organiseres inn under Várdobáiki samisk senter som en stiftelse .	Buoridan dihte ovdánahttin- ja viiddidaneavttuid ásahusaid njuolggadusaid ja ulbmila mielde , de lea Sámediggeráđi mielas jierpmálaš ahte ásahusat organiserejuvvojit Várdobáikki sámi guovddáža vuollái vuođđudussan .
Det er også i denne sammenheng hensiktmessig at Márkumeannu inkluderes i en slik sammenslåing .	Dan oktavuođas lea maiddái vuogas ahte Márkomeannu searvá dakkár ovttastahttimii .
Med utgangspunkt i samme argumentasjon , foreslår Sametinget at Pitesamisk hus organiseres som en del av Árran lulesamiske senter .	Seamma ákkastallama vuođul evttoha Sámediggi ahte Bihtánsámi viessu organiserejuvvo oassin Árran julevsámi guovddážii .
Dette vil i tilfelle innebære at Árran både i navn og virksomhet må ha en videre kulturell og geografisk profil enn hva det har i dag .	Dat mielddisbuvttášii ahte Árranis ferte sihke namas ja doaimmas leat viidábut kultuvrralaš ja geográfalaš hámádat go dat mii odne lea .
Med utgangspunkt i Sametingets vedtak i sak 06/07 , har en arbeidsgruppe bestående av Árran , Salten museum , Pitesamisk Forum , Duoddará Ráffe og Salto Bihtesamiid Searvi drøftet innholdet i en eventuell fremtidig museumsvirksomhet i pitesamisk område .	Sámedikki mearrádusa vuođul áššis 06/07 , lea bargojoavku mas leat mielde Árran , Salten musea , Bihtánsámi Fora , Duoddará Ráffe ja Salto Bihtánsámiid Searvi , digaštallan vejolaš boahttevaš museadoaimma sisdoalu bihtánsámi guovllus .
Det skal utarbeides et plandokument som drøfter oppbygging av museumsvirksomheten her med blant annet museumsfaglig innhold , organisatoriske løsninger , budsjett samt finansierings- og budsjettbehov , lokalisering , etc. .	Galgá ráhkaduvvot plánadokumeanta mii digaštallá dan museadoaimma huksema earret eará museafágalaš sisdoaluin , organisatuvrralaš čovdosiiguin , bušeahtain ja ruhtadan- ja bušeahttadárbbuin , visttiiguin jna. .
Plandokumentet skal ifølge gruppen ferdigstilles i desember 2008 .	Joavku dadjá ahte plánadokumeanta galgá leat gárvvis juovlamánu 2008 .
Kriterier for knutepunktsstatus og vurdering av gjennomføring av knutepunktoppdraget , kapittel 5.3 Oppnemning av styre og val av organisasjonsform .	Kriterier for knutepunktsstatus og vurdering av gjennomføring av knutepunktoppdraget , kapihtal 5.3 Oppnemning av styre og val av organisasjonsform .
På Sametingets budsjett er det i dag en rekke institusjoner som defineres som samiske kulturhus og som tildeles eller vurderes tildelt direkte tilskudd av varierende størrelse .	Dakkár ortnet mielddisbuvttášii ahte doarjagat buorebut heivehuvvojit čoahkkananbáikkiid plánejuvvon doaimmaide ja dainna lágiin sáhttet olahit eanet doarjagiid , juste danne go ohcamiid kvalitehta ja sturrodat mearrida juolludansupmi .
Kravene som stilles til disse fremgår av beskrivelsen for direkte tilskudd i kapittel 4 .	Lassin beassá Sámediggi eambbo searvat čoahkkananbáikkiid ovdánahttimii ja viiddideapmái jahkásaš ohcanmeannudemiid ja bagadallamiid bokte .
Sametingsrådet vurderer det dit hen at det vanskelig lar seg gjøre å kategorisere disse som kulturhus med formål om bredt anlagt egenaktivitet .	Dakkár evttohuvvon ohcanortnegat eaktudivčče ahte ovtta doaibmajahkái mas leat 12 mánu , máksojuvvo doarjja oktii , ja das čuvvot golut visttiide ja viessoláigui .
Institusjonene fungerer langt på veg som institusjonaliserte møteplasser for individer , lag og foreninger .	Sámediggeráđđi árvvoštallá ahte dakkáraš ortnet čorge saji ovdánahttimii ja dárbbašlaš einnostuvvomii .
Sametingsrådet foreslår også å henvise Beaivveálgu til samme søknadsbaserte ordning .	Sámediggeráđđi evttoha čujuhit Beaivveálgu seamma ohanvuđot ortnegii .
Festivalen vil i fremtiden kunne vurderes for direktetilskudd hvis en sammenslåing med Várdobáiki finner sted .	Festivála sáhttá boahtteáiggis árvvoštallojuvvot oažžut njuolggadoarjaga jus dat ovttastahttojuvvo Várdobáikkiin .
Fra og med budsjettsåret 2009 henvises næringsinstitusjonene Unjárgga Sámiid Duodje og Duojáriid Dállu til en søkerbasert tilskuddsordning .	Bušeahttajagi 2009 rájes čujuhuvvojit ealáhusásahusat Unjárgga Sámiid Duodji ja Duojáriid Dállu ortnegiidda gos sáhttá ohcat doarjagiid .
Sametinget har foretatt en evaluering av blant andre disse institusjonene 10. Med bakgrunn i denne evalueringen avvikles tilskuddsordningen med direkte tilskudd til disse .	Sámediggi lea árvvoštallan earret eará daid ásahusaid 10. Dan árvvoštallama vuođul heaittihit njuolgadoarjaga doarjjaortnega sidjiide .
Sametingsrådet anser det som hensiktsmessig at Unjárgga Sámiid Duodje og Duojáriid Dállu henvises til en ny og styrket søkerbasert tilskuddsordning .	Sámediggeráđi mielas livččii heivvolaš čujuhit Unjárgga Sámiid Duoji ja Duojáriid Dálu ođđa ja nannejuvvon doarjjaortnegii .
Eventuelt kan institusjonene henvises til duodjiavtalens søkerbaserte driftstilskuddsordning .	Muđui sáhttá daid ásahusaid maiddái ávžžuhit duodješiehtadusa doaibmadoarjjaortnegiin ohcat doarjagiid .
Samiske museer og samiske kultursentre har kompetansemiljøer som kan videreutvikles innen forsknings- og utredningsvirksomhet .	Sámi museain ja sámi kulturguovddážiin leat gelbbolašvuođabirrasat mat sáhttet viiddiduvvot dutkanja guorahallandoaimmaid hárrái .
Av museene , blant annet ved Árran og Várjjat Sámi Musea , er det høyere forskningsfaglig kompetanse om samisk kulturhistorie .	Museain , earret eará Árranis ja Várjjat Sámi Museas , lea alit dutkanfágalaš gelbbolašvuohta sámi kulturhistorjjá birra .
Samtidig som det ved samiske institusjoner eksiterer slik kompetanse har Sametinget forvaltningsmyndighet for samiske kulturminner .	Seammás go sámi ásahusain gávdno dakkár gelbbolašvuohta , de lea Sámedikkis hálddašanváldi sámi kulturmuittuid ektui .
Til tross for at Sametinget siden 1994 har forvaltet samiske kulturminner og har betydelig egenkompetanse om samisk kulturhistorie , opplever Sametingsrådet at det har skjedd en viss stagnasjon i utviklingen av det samiske kulturminnevernet .	Vaikko sámediggi lea hálddašan sámi kulturmuittuid 1994 rájes , ja lea buorre gelbbolašvuohta sámi kulturhistorjjá birra , de lea Sámediggeráđi mielas sámi kulturmuitosuodjaleami ovdáneapmi veahá bisánan .
Dette skyldes blant annet at det er få og svake kompetansemiljøer utenfor forvaltningen .	Sivvan dasa lea earret eará ahte gávdnojit unnán ja heajos gelbbolašvuođabirrasat kulturmuitohálddašeami olggobealde .
Grunnlaget for en god kulturminneforvaltning legges ofte gjennom forskning , utredninger , rapporter og registreringer .	Buori kulturmuitohálddašeami vuođus leat dávjá dutkamat , guorahallamat , raporttat ja registreremat .
Sametingsrådet er derfor opptatt av å videreutvikle og styrke samspillet med forsknings- og utredningsmiljøene som arbeider med samisk kulturhistorie .	Danne lea Sámedikki mielas deaŧalaš viidásiidovdánahttit ja nannet ovttasdoaibmama gaskal dutkan- ja guorahallanbirrasiid mat barget sámi kulturhistorjjáin .
Men det krever også at det gis muligheter for å utvikle egne samiske forsknings- og utredningsmiljøer knyttet til kulturhistorie , kulturminner og kulturmiljø .	Muhto das gáibiduvvo maiddái ahte addo vejolašvuohta ovdánahttit sierra sámi dutkan- ja guorahallanbirrasiid kulturhistorjjá , kulturmuittuid ja kulturbirrasiid váste .
Kulturminnevern og kulturminneforskning er også tett knyttet til tradisjonell kunnskap noe som også gjør det naturlig med et strategisk samarbeid mellom forsknings- og utredningsmiljøer med kompetanse på samisk kulturhistorie .	Kulturmuitosuodjaleapmi ja kulturmuitodutkan leat maiddái bures čadnojuvvon árbedihtui , ja dat dagaha ge ahte lea lunddolaš strategalaččat ovttasbargat dutkan- ja guorahallanbirrasiiguin main lea gelbbolašvuohta sámi kulturhistorjjás .
Som en del av et oppdrag fra Sametinget til Sámi allaskuvla for å utarbeide en rapport om grunnlaget for en kunnskapsbasert forvaltning av tradisjonell kunnskap , er det inngått et samarbeid mellom Sámi allaskuvla , samiske museer og Norsk institutt for kulturminneforskning ( NIKU ) .	Oassin barggus maid Sámediggi lea bivdán Sámi allaskuvlla bargat , mii lea ahte ráhkadit raportta mii galgá leat vuođđun máhtolašvuođavuođđudeaddji hálddašeapmái árbedieđus , de lea álggahuvvon ovttasbargu gaskal Sámi allaskuvlla , sámi museaid ja Norsk Institutt for kulturminneforskning ( NIKU ) .
Evaluering av salgsorganisasjonene i duodji og Duojáriid Dállu 2007. 37 forsknings- og utredningsmiljøer , særlig knyttet til samisk kulturhistorie og kulturarv ved samiske museer .	Sámediggeráđi mielas livččii nanusmahttán dili jus sáhtášii viidásiidovdánahttit dutkan- ja guorahallanbirrasiid , earenoamážit sámi kulturhistorjjá ja kulturárbbi guoski birrasiid sámi museain .
Sametingsrådet vil derfor være positiv til å understøtte initiativ som tas for en slik utvikling .	Danne áigu Sámediggeráđđi positiivalaččat doarjut dakkár ovdánahttinvuolggahemiid .
Sametingsrådet vil også være positiv til liknende initiativer for å etablere forsknings- og utredningsmiljøer ved samiske kultursentre knyttet til samisk kultur , språk og tradisjonell kunnskap .	Sámediggeráđđi áigu maiddái leat positiiva sullasaš vuolggahemiide ásahit kultuvra- , giella- ja árbevirolaš máhtolašvuođa dutkan- ja guorahallanbirrasiid sámi kulturguovddážiidda .
Árran lulesamiske senter har som nevnt inngått en avtale med Høgskolen i Bodø med felles ønske om å etablere forskningskompetanse i tilknytning til Árran .	Nu go namuhuvvui de lea Árran julevsámi guovddáš ráhkadan šiehtadusa Bådåddjo allaskuvllain dainna oktasaš áigumušain ahte ásahit dutkangelbbolašvuođa Árranii .
Dette er initiativer som styrker samiske kunnskapsmiljøer og som Sametingsrådet anser som overordnet viktig at kultursentrene og faginstansene realiserer i fellesskap .	Dat leat vuolggaheamit mat nannejit sámi máhtolašvuođabirrasiid ja maid Sámediggeráđi mielas lea hirbmat deaŧalaš ahte kulturguovddážat ja fágainstánssat duohtandahket ovttas .
Prioriterte tiltak :	Vuoruhuvvon doaibmabijut :
- Ája samisk senter , Riddu Riđđu , Samisk språksenter i Kåfjord og Lássagammi slås sammen til en felles enhet , primært organisert som en stiftelse opprettet av Sametinget , Troms fylkeskommune , Kåfjord kommune og Storfjord kommune , subsidiært som aksjeselskap med de samme instansene som eiere .	- Ája sámi guovddáš , Riddu Riđđu , Gáivuona Sámi giellaguovddáš ja Lásságámmi ovttastahttojuvvojit oktasaš ovttadahkan , mii álgoálggus organiserejuvvo vuođđudussan maid Sámediggi , Romssa fylkkasuohkan , Gáivuona suohkan ja Stuoravuona suohkan ásahit , ja maŋŋel organiserejuvvo oasussearvin mas dat seamma instánssat šaddet eaiggádat .
- Várdobáiki samisk senter , Gallogieddi museum , Vilgesvárri , Gamtofta og Márkumeannu slås sammen til en felles enhet , primært som stiftelse med Sametinget , Evenes kommune , Skånland kommune , Troms fylkeskommune og Nordland fylkeskommune som stiftere , subsidiært som aksjeselskap med de samme instansene som eiere .	- Várdobáiki sámi guovddáš , Gállogieddi musea , Vilgesvárri , Gamtofta ja Márkomeannu ovttastahttojuvvojit oktasaš ovttadahkan , álgoálggus vuođđudussan maid Sámediggi , Evenášši suohkan , Skánit suohkan ja Romssa fylkasuohkan ásahit , ja maŋŋel oasussearvin mas dat seamma instánssat šaddet eaiggádat .
- Árran lulesamiske senter og Pitesamisk hus slås sammen i en felles stiftelse .	- Árran julevsámi guovddáš ja Bihtánsámi viessu ovttastahttojuvvojit oktasaš vuođđudussan .
Det må foretas en gjennomgang av vedtektene og stifterne for også å inkludere det pitesamiske området i institusjonens virksomhet .	Njuolggadusaid ja vuođđudeddjiid ferte guorahallat vai maiddái bihtánsámi guovlu sáhttá fátmmastuvvot ásahusa doibmii .
Pitesamisk museumsvirksomhet må være en del av denne sammenslåingen .	Bihtánsámi museadoaibma ferte šaddat oassin dan ovttastahttimii .
- Det opprettes en egen styrket søknadsbasert tilskuddspost for samiske møteplasser som Samisk hus på Senja , Samisk hus i Oslo og Beaivveálgu .	- Sierra nanusmahttojuvvon doarjjapoasta mas galgá ohcat doarjaga , ásahuvvo sámi čoahkkananbáikkiide nu go Sáččá Sámi Viessu ja Oslo Sámi Viessu .
Festivalen vil i fremtiden kunne vurderes for direktetilskudd hvis en sammenslåing med Várdobáiki finner sted .	Festivála sáhttá boahtteáiggis árvvoštallat oažžut njuolggadoarjaga jus dat ovttastahttojuvvo Várdobáikkiin .
Samisk hus på Senja og Samisk hus i Oslo gis ikke lenger et direkte tilskudd .	Sáččá Sámi Viessu ja Oslo Sámi Viessu eai šat oaččo njuolgadoarjaga .
Álttá Siida vil kunne vurderes som søknadsberettiget for en slik ordning om de ikke omorganiseres , jf kapittel 5.3.1. - Unjárgga Sámiid Duodje og Duojáriid Dállu henvises til en søkerbasert driftstilskuddsordning .	Álttá Siida árvvoštallojuvvo maid dakkár ortnegii jus eai organiserejuvvo ođđasit , gč. kapihtal 5.3.1. - Unjárgga Sámiid Duodji ja Duojáriid Dállu čujuhuvvojit doaibmadoarjjaortnegii mas sáhttá ohcat doarjaga .
- Sametingsrådet vil støtte arbeidet for å videreutvikle forsknings- og utredningskompetanse ved samiske museer og kultursentre .	- Sámediggeráđđi háliida doarjut dutkan- ja guorahallangelbbolašvuođa viidásetovddidanbarggu sámi museain ja kulturguovddážiin .
Høyere utdanning , forskning og kunnskapsformidling	Alit oahppu , dutkan ja máhtolašvuođagaskkusteapmi
Det er i dag etablert et miljø med videre utviklingspotensial ved Sámi allaskuvla i Kautokeino .	Sámi allaskuvlii Guovdageainnus lea dál ásahuvvon biras mas lea vejolašvuohta ovdánit viidáseappot .
Mulighetene for utviklingen av dette miljøet bør ses i et allsamisk og internasjonalt urfolksperspektiv , ikke bare når det gjelder høyere utdanning og forskning , men også for utvikling av utredningskompetanse og kunnskapsformidling .	Dan birrasa ovdánanvejolašvuođa ferte geahččat buotbeallásaš sámi ja riikkaidgaskasaš álgoálbmotperspektiivvas , ii dušše alit oahpu ja dutkama ektui , muhto maiddái guorahallangelbbolašvuođa ja máhtolašvuođagaskkusteami ovdáneami ektui .
En viktig faktor for å styrke etterrettelig kunnskapsproduksjon vil være å bygge sterke fagmiljøer og gjerne flere fagmiljøer , slik at nyansert faglig produksjon og debatt kan etableres .	Deaŧalaš ášši doallevaš máhtolašvuođabuvttadeami nanusmahttimis lea hukset nana lfágabirrasiid ja áinnas ollu fágabirrasiid , vai sáhttá ásahit máŋggabeallásaš fágalaš buvttadeami ja digaštallama .
Noen slike finnes , og som kunnskapsprodusenter om ulike samiske samfunnsforhold vil det være nødvendig at de bygges ut .	Sápmelaččat fertejit ieža oažžut vejolašvuođa sihke searvat dáčča fágabirrasiidda ja hukset iežaset fágabirrasiid .
Samtidig er det også nødvendig at det vi kan karakterisere som " norske " institusjoner , på bredt grunnlag , viser interesse for samiskrelaterte spørsmål .	Dál gávdnojit moadde dakkára , ja daid lea dárbu viiddidit go galget doaibmat máhtolašvuođabuvttadeaddjin iešguđetlágan sámi servodatdiliid birra .
inne , blir arena for de spesielt interesserte , og at allmennheten verken får kunnskap eller interesse for det samiske .	Seammás lea maid mávssolaš ahte nu gohčoduvvon “ dáčča ” ásahusat čájehit viiddis beroštumi sámi áššiid birra .
11 Regjeringen oppnevnte 24. mai 2006 et utvalg for å utrede den videre utviklingen innenfor høyere utdanning .	11 Miessemánu 24. b. 2006 nammadii Ráđđehus lávdegotti mii galggai guorahallat alit oahpu viidáset ovdáneami .
Med et tidsperspektiv på 10–20 år ble utvalget bedt om å foreslå tiltak for å sikre at strukturen av universiteter og høgskoler bidrar til å møte samfunnets behov og sikrer en god ressursutnyttelse .	Sii leat bivdán lávdegotti evttohit doaibmabijuid , 10-20 jagi áigeperspektiivvain , maiguin soahpá fuolahit ahte universitehtat ja allaskuvllat vástidit servodaga dárbbuid ja sihkkarastet buori resursaávkkástallama .
Utvalget ble ledet av Steinar Stjernø .	Steinar Sternø jođihii lávdegotti .
Utvalget vurderte den videre utviklingen av norsk høyere utdanning i lys av samfunnets behov .	Sametinget og den nye samiske offentligheten , Gyldendal Norsk Forlag AS .
Utredningen tok utgangspunkt i universitetenes og høgskolenes samfunnsrolle .	Guorahallama vuolggasadji lei universitehtaid ja allakuvllaid servodatrolla .
Stjernøutvalget leverte 22. januar 2008 innstillingen NOU 2008:3 Sett under ett - ny struktur i høyere utdanning .	Stjernø-lávdegoddi buvttii iežas evttohusa ođđajagimánu 22. b. 2008 ; NOU 2008:3 Sett under ett - ny struktur i høyere utdanning .
Det ble foreslått at høgskolene blir en del av universitetet i sin region .	Sii evttohit ahte allaskuvllat šaddet oassin sin regiovnna universitehtii .
Det vil si at et foreslått Universitet i Nord-Norge vil inkludere eksempelvis UiTø , høgskolene i Finnmark , Tromsø , Harstad , Bodø , Narvik og Nesna , samt Sámi allaskuvla .	De šaddá namalassii nu ahte evttohuvvon Davvi-Norgga universitehtii gullet UiTø , allaskuvllat Finnmárkkus , Romssas , Harstadas , Bådådjos , Narvikas ja Nesnas , ja Sámi allaskuvla .
Generelt er det i utredningen gitt lite vurderinger og drøftelser av samisk forhold og rettigheter , og i mandatet er ikke samiske interesser og rettigheter nevnt .	Oppalaččat leat guorahallamis unnán árvvoštallamat ja digaštallamat sámi diliid ja vuoigatvuođaid birra , ja mandáhtas eai leat sámi beroštumit eaige vuoigatvuođat namuhuvvon .
Sametingsrådet ser at flere forhold kan tale for at strukturen i norsk høyere utdanning vurderes .	Sámediggeráđđi oaidná máŋga ovdamuni norgga alit oahppostruktuvrra árvvoštallamis .
Videre ser Sametinget at det på noen områder kan være formålstjenlig med sammenslåinger av utdanningsinstitusjoner .	Dasto oaidná Sámediggi ahte muhtun surggiin sáhttá leat vuogas ovttastahttit oahppoásahusaid .
I den grad slike vurderinger også berører samiske institusjoner , som Sámi allaskuvla , må det imidlertid også vurderes i forhold til hvordan dette virker overfor det samiske samfunnet og for samisk samfunnsutvikling .	Go dakkár árvvoštallamat maiddái gusket sámi ásahusaide , nu go Sámi allaskuvlii , de ferte dakkár árvvoštallamis maiddái váldit mielde movt dat sáhttá váikkuhit sámi servodahkii ja sámi servodatovdáneapmái .
Dette er ikke gjort i utredningen og Sametingsrådet foreslo derfor i sin høringsuttalelse en egen utredning på dette området .	Dat ii leat dahkkon dán guorahallamis ja danne evttohii Sámediggeráđđi iežas gulaskuddancealkámušas ahte ráhkaduvvo sierra guorahallan dan suorggis .
En slik utredning må naturlig nok også ta utgangspunkt i det som følger av folkeretten i ILO 169 artikkel 27 , FNs konvensjonene om sivile og politiske rettigheter og økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter av 1966 artikkel 1 , samt urfolkserklæringen artikkel 3 , 4 og 14 .	Lea lunddolaš ahte dan guorahallama vuođus lea álbmotriekti ILO 169 artihkal 27 , ON konvenšuvnnat siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid hárrái , ja ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid hárrái 1966 artihkal 1 , ja álgoálbmotcealkámuš artihkal 3 , 4 ja 14 .
En slik utredning må se på muligheten for utvikling av Sámi allaskuvla mot et urfolksuniversitet .	Dakkár guorahallan ferte maid geahčadit vejolašvuođa ovddidit Sámi allaskuvlla álgoálbmotuniversitehtan .
Gáldu og ICR er i dag organisert som statlige forvaltningsorganer med særskilte fullmakter .	Gáldu ja ICR leat odne organiserejuvvon stáhtalaš hálddašanorgánan earenoamáš fápmudusaiguin .
Begge disse relativt nyetablerte institusjonene er små .	Goappašat dát ođđaásahuvvon ásahusat leat unnit .
De vil være lokalisert til det nye vitenskapsbygget i Kautokeino .	Dat galget fárret ođđa diehtosiidii Guovdageidnui .
De er nært knyttet til kunnskapsproduksjon og politikkutvikling rettet mot samiske samfunn og urfolkssamfunn .	Ásahusaid bargosuorggit gullet máhtolašvuođabuvttadeapmái ja politihkkahábmemii sámi servodaga ja álgoálbmotservodaga ektui .
Dette tilsier etter Sametingsrådets vurdering at de bør ha større grad av uavhengighet overfor regjeringen enn det de har i dag , og at de mer formelt knyttes til den samiske demokratiske offentligheten representert ved Sametinget .	Dan vuođul oaivvilda Sámediggeráđđi ahte dát ásahusat galggašedje beassat eambbo ieža ráđđet go odne besset ráđđehusa ektui , ja ahte formálalaččat čadnojuvvošedje sámi demokráhtalaš almmolašvuhtii ovddastuvvon Sámedikki bokte .
Tilknyttingen til Sametinget bør likevel ikke være så sterk som tilknyttingen i dag er til regjeringen .	Muhto dat eai berre dattetge leat nu garrasit čadnojuvvon Sámediggái go odne leat čadnojuvvon ráđđehussii .
Videre bør disse institusjonene ha større frihet enn i dag til å utvikle sin faglige , kunnskapsproduserende og kunnskapsformidlende profil .	Viidásit berrejit dát ásahusat friddjabut beassat ovdánahttit iežaset fágalaš , máhtolašvuođahábmejeaddji ja máhtolašvuođagaskkusteaddji hámi .
Ingen av disse institusjonene har på nåværende tidspunkt anledning til å stå for brukerorientert forskningsaktivitet eller utredningsoppdrag for offentlige eller private aktører .	Dát ásahusat eai beasa odne doaimmahit dutkandoaimmaid geavaheddjiid váste dahje guorahallanbargguid almmolaš dahje priváhta aktevrraid ovddas .
Sametingsrådet vurderer det som naturlig at Gáldu og ICR videreutvikler en tettere organisatorisk tilknytting til Sámi allaskuvla , samtidig som deres selvstendighet i form av eget styre videreføres .	Sámediggeráđđi árvvoštallá ahte lea lunddolaš ahte Gáldu ja ICR organisatuvrralaččat čatnasit lagabui Sámi allaskuvlii , seammás go sin iešbirgejupmi sierra stivrra hámis joatkašuvvá .
Sametingsrådet ser det videre som rimelig at to slike mindre virksomheter vil være tjent med å inngå i en felles enhet med felles styre og administrering .	Viidáseappot oaidná Sámediggeráđđi govttolažžan ahte dán guovtti smávva ásahussii lea ovdamunnin ovttastahttojuvvot oktasaš ovttadahkan mas lea oktasaš stivra ja hálddahus .
Randsone forstås som et nettverk av selvstendige rettssubjekter og prosjekter som har et faglig samarbeid med en sentralinstitusjon , og som driver med randsonevirksomhet .	Ravdaavádahkan oaivvilduvvo fierpmádat mas leat mielde dakkár iehčanas riektesubjeavttat ja prošeavttat , mat fágalaččat ovttasbarget muhtun guovddášásahusain , ja main lea ravdaavádatdoaibma .
Randsonevirksomhet betyr virksomhet som drives av eller i tilknytning til en sentralinstitusjon ved siden av sentralinstitusjonens ordinære hovedvirksomhet .	Ravdaavádatdoaibma lea doaibma mii jođihuvvo muhtun guovddášásahusas , dahje lea čadnojuvvon dasa , ja dat dahkko dan ásahusa dábálašbargguid bálddas .
Definisjonene er hentet fra avtalen mellom Universitetet i Oslo og randsoneselskapet Unirand .	Dat definišuvdna lea vižžon šiehtadusas gaskal Oslo Universitehta ja ravdaavádatlágádusa Unirand .
Randsoneorganisering gir ulike muligheter og innebærer fleksibilitet .	Ravdaavádatorganiseren addá iešguđetlágan vejolašvuođaid ja stuora máškitvuođa .
Randsoneinstitusjoner knyttes vanligvis til universiteter eller høgskoler gjennom randsoneselskaper , enten som underlagte paraplyselskaper , eller som egne virksomheter .	Ravdaavádatásahusat čatnasit dábálaččat universitehtaide ja allaskuvllaide ravdaavádatlágádusaid bokte , juogo vuollásaš goavdesearvin , dahje sierra doaibman .
Utgangspunktet for å organisere en aktivitet i randsonen er todelt : Aktiviteten skal ligge utenfor hovedinstitusjonens primære virksomhetsområder , og den skal finansieres av eksterne midler eller med stor grad av ekstern finansiering .	Vuođđun organiseret doaimma ravdaavádatdoaibman lea juhkkon guovtti oassái : Doaibma galgá leat olggobealde váldoásahusa vuođđobargosurggiid , ja dat galgá ollislaččat ruhtaduvvot dahje stuora oassi 39 das galgá ruhtaduvvot olggobealde ruhtademiin .
Begge disse kriteriene har relevans for Sámi allaskuvla i relasjon til Gáldu og ICR .	Goappaš dat eavttut heivehit Sámi allaskuvlii Gáldu ja ICR ásahusaid ektui .
Sámi allaskuvlas hovedvirksomhet er forskning og undervisning .	Sámi allaskuvlla váldodoaibma lea dutkan ja oahpahus .
Gáldu og ICRs randsonevirksomhet vil i relasjon til Sámi allaskuvla dreie seg blant annet om eksternt finansiert utredningsarbeid , formidling og konsulentvirksomhet .	Gáldu ja ICR ravdaavádatdoaibma lea Sámi allaskuvlla ektui earret eará olggobealde ruhtaduvvon guorahallanbargu , gaskkusteapmi ja konsuleantadoaibma .
I valg av organisering , virksomhet og styringsform som randsoneinstitusjon er det relativt stor frihet .	Ravdaavádatdoaibma beassá oalle friddja válljet organiserema , doaimmaheami ja stivrenhámi .
Man er vanligvis omfattet av en samarbeids- eller rammeavtale med hovedinstitusjonen .	Dábálaččat lea ovttasbargo- dahje rámmašiehtadus váldoásahusain .
Ansatte i randsoneinstitusjoner har i enkelte tilfeller engasjementer og / eller bistillinger ved universitetet eller høgskolen .	Oassi ravdaavádatásahusa bargiin leat virggis mearriduvvon áigái universitehtas dahje allaskuvllas ja/dahje sis lea dat bargu liigebargun universitehtas dahje allaskuvllas .
Det vil ligge vesentlige fordeler i organiseringen av nevnte institusjoner som randsoneinstitusjoner .	Leat stuora ovdamunit organiseret daid namuhuvvon ásahusaid ravdaavádatásahussan .
Randsoneinstitusjonene kan utvikle faglige og organisatoriske bånd til hovedinstitusjonen , samtidig som de opprettholder stor grad av uavhengighet og autonomi i forhold til prioriteringer og utviklingsmuligheter .	Ravdaavádatásahusat sáhttet ásahit fágalaš ja organisatuvrralaš oktavuođaid váldoásahussii , seammás go bissot iehčanassan ja ieža besset ráđđet vuoruhemiid ja ovdánanvejolašvuođaid ektui .
Samtidig blir man som randsoneinstitusjon ikke underordnet målbarhetskrav som er dårlig tilpasset underinstitusjonenes virksomheter .	Ravdaavádatásahusat eai ge dárbbat čuovvut mihttomearregáibádusaid mat soitet hejot heivet vuollásaš ásahusa doaimmaide .
Randsoneinstitusjonene vil kunne ha behov for å disponere juridisk og økonomisk kompetanse innen regnskapsføring og lønnstjenester .	Ravdaavádatásahusain sáhttá leat dárbu hálddašit juridihkalaš ja ekonomalaš gelbbolašvuođa rehketdoallodeavdimis ja bálkábálvalusas .
Samtidig kan randsoneinstitusjonene ha direkte faglig kontakt med hovedinstitusjonen og de enkelte fagmiljøer under dette .	Seammás sáhttá ravdaavádatásahusas leat fágalaš njuolgaoktavuohta váldoásahusain ja dan ovttaskas fágabirrasiiguin .
Under universitetenes randsoneorganisering finnes i dag både stiftelser og aksjeselskaper .	Universitehta ravdaavádatorganiserema vuolde gávdnojit odne sihke vuođđudusat ja oasussearvvit .
Som tidligere vurdert finner Sametingsrådet det mest hensiktsmessig å benytte stiftelsesformen for selvstendige samiske institusjoner .	Nugo ovdal juo lea árvvoštallojuvvon , de oaivvilda Sámediggeráđđi ahte vuođđudusmálle lea vuohkkaseamos sámi ásahusaide .
Sametingsrådet mener derfor Gáldu og ICR bør omorganiseres til en stiftelse med Sametinget , Sámi allaskuvla og eventuelt Verdensforbundet for reindriftsfolk som stiftere .	Danne oaivvilda Sámediggeráđđi ahte Gáldu ja ICR galggašedje organiserejuvvot vuođđudussan mas Sámediggi , Sámi allaskuvla ja vejolaččat Boazosápmelaččaid máilmmisearvi leat vuođđudeaddjit .
Samtidig bør det inngås en samarbeidsavtale mellom den nye randsoneinstitusjonen og Sámi allaskuvla .	Seammás berrešedje ravdaavádatásahusat ja Sámi allaskuvla ráhkadit ovttasbargošiehtadusa .
Kunnskapsdepratementet ( KD ) har i brev til Sámi allaskuvla foreslått en sammenslåing av høgskolen og Gáldu i forbindelse med samlokalisering ved Vitenskapsbygget i 2009 .	Máhttodepartemeanta ( MD ) evttohii reivvestis Sámi allaskuvlii ovttastahttit allaskuvlla ja Gáldu dan oktavuođas go galget fárret Diehtosiidii 2009:s .
Gáldu er én av enhetene som skal inn i Samisk Vitenskapsbygg i Kautokeino .	Gáldu lea okta dain guovddážiin mat galget Sámi Diehtosiidii Guovdageainnus .
Primært vurderer KD at Gáldu administrativt blir en del av Sámi allaskuvla , samtidig som høgskolen ikke blir ansvarlig for senterets faglige virksomhet .	MD álgojurdda lea ahte Gáldu šaddá hálddahuslaččat oassin Sámi allaskuvlii , muhto allaskuvllas ii galgga leat ovddasvástádus guovddáža fágalaš barggus .
Det vises videre til at Universitets- og høyskoleloven § 1-4 åpner for en slik løsning .	Das viidáseappot čujuhit ahte Universitehta- ja allaskuvlalága § 1-4 láhčet dili dakkár čovdosii .
Sametingsrådet vurderer departementets forslag til sammenslåing som utilstrekkelig .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte departemeanta ovttastahttinevttohusas leat váilevašvuođat .
Det er viktig å inkludere ICR i denne sammenheng .	Dan oktavuođas lea deaŧalaš váldit mielde ICR .
ICR er på mange måter lik Gáldu både i størrelse og funksjon .	ICR lea máŋgga dáfus seammalágan go Gáldu , sihke sturrodagas ja bargguid ektui .
Samtidig har de ulike nedslagsfelter innenfor urfolkstematikken .	Seammás lea sis guovttelágan “ seaivvasadji ” álgoálbmotfáttáin .
Det er viktig å inkludere begge institusjonene da det samiske kompetansemiljøet er relativt nyetablert i nasjonal og internasjonal sammenheng , og har et sårbart kapasitets- og ressursgrunnlag .	Lea deaŧalaš fátmmastit goappaš ásahusaid dan sivas go sámi gelbbolašvuođabiras lea oalle ođas našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš oktavuođas , ja das lea rašes kapasiteahta- ja resursavuođđu .
Samtidig er samiske kunnskapsinstitusjoner avhengig av autonomi og uavhengighet for å realisere egenutvikling på vegne av seg selv og det samiske samfunnet generelt .	Seammás fertejit sámi máhtolašvuođaásahusat leat iehčanasat ja ieža beassat ráđđet jus galget sáhttit duohtandahkat iežaset ovdáneami iežaset ektui ja sámi servodaga ektui oppalaččat .
Gjennom foreslåtte randsonetilknyting vurderer Sametingsrådet at Gáldu og ICRs autonomi og tilknytningsbehov til Sámi allaskuvla ivaretas tilfredsstillende .	Sámediggeráđđi árvvoštallá ahte bajábeale namuhuvvon ravdaovttastahttimiid bokte gozihuvvo Gáldu ja ICR iešstivrejupmi ja dárbu ovttastahttojuvvot Sámi allaskuvlii dohkálaččat .
I departementets brev til Sámi allaskuvla åpnes det for andre former for tilknytning .	Departemeantta reivves Sámi allaskuvlii láhččojuvvo maiddái eará ovttastahttinmálliide .
Sametingsrådet foreslår i den forbindelse randsoneorganisering av Gáldu og ICR under Sámi allaskuvla .	Dan oktavuođas evttoha Sámediggeráđđi ravdaavádatortnega Gáldui ja ICR:i Sámi allaskuvlla vuollái .
Prioriterte tiltak :	Vuoruhuvvon doaibmabijut :
- Gáldu og ICR slås sammen til en stiftelse som randsoneinstitusjon til Sámi allaskuvla .	- Gáldu ja ICR ovttastahttojuvvojit vuođđudussan ravdaavádatásahussan Sámi allaskuvlla vuollái .
Stifterne er Sametinget , Sámi allaskuvla og Verdensforbundet for reindriftsfolk .	Vuođđudeaddjit leat Sámediggi , Sámi allaskuvla ja Boazodolliid máilmmisearvi .
Det inngås en samarbeidsavtale mellom den nye randsoneinstitusjonen og Sámi allaskuvla .	Ođđa ravdaavádatásahus ja Sámi allaskuvla ráhkadit ovttasbargošiehtadusa .
5.4.3 Helse- og sosial	5.4.3 Dearvvašvuohta ja sosiála
Helse- og sosialtjenestene i Norge er offentlige lovpålagte oppgaver , og nevnte samiske institusjoner i kapittel 4.10 er en del av det offentlige helsesystemet .	Dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat Norggas leat lága bokte geatnegahtti almmolaš doaimmat , ja sámi ásahusat mat namuhuvvojit kapihttalis 4.10 leat oassin dan almmolaš dearvvašvuođavuogádagas .
De betraktes som samiske institusjoner da de bærer preg av å ha et særskilt samisk samfunnsformål gjennom å utvikle helse- og sosialtjenester til det samiske folk med utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Dat gohčoduvvojit sámi ásahussan danne go sis orru leamen sierra sámi servodatulbmil dan ektui ahte ovddidit dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmogii sámegiela ja sámi kultuvrra vuođul .
Samiske pasienter har som andre behov for helse- og sosialtjenester som faller inn under alle aspektene ved helse- og sosialtjenestene .	Sámi buohccit , nu go eará buohccit ge , dárbbašit buot lágan dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid .
Man må anta at samiske pasienter , som andre , alltid vil søke den til enhver tid best kvalifiserte medisinske hjelp .	Árvideamis sámi buohccit , nu go eará buohccit , álo ohcet dan buot buoremus dálkkodanveahki mii gávdnoš áiggis áigái .
Det framgår av forskningsmaterialet fremlagt av Senter for samisk helseforskning at samiske pasienter rapporterer mindre tilfredshet med helse- og sosialtjenestene som tilbys .	Dutkanbohtosat maid Sámi dearvvašvuođadutkanguovddáš ovdanbuvttii , čájehit ahte sámi buohccit eai leat nu duhtavaččat fállojuvvon dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain .
12 Få muligheter til bruk av eget språk i tillegg til kulturforskjeller oppgis som årsak .	12 Vejolašvuohta geavahit iežas giela ja kulturerohusat leat almmuhuvvon sivvan dasa .
Stadig rapportering av at samiske pasienter ikke møter forståelse i helse- og sosialsystemet har aktualisert en debatt om hvorvidt tilbudet til samiske pasienter må organiseres særskilt , blant annet ved opprettelse av et eget samisk helseforetak og flere institusjoner med nasjonalt ansvar .	Dávjá gullo ahte sámi buohccit eai dovdda iežaset ipmirduvvon dearvvašvuođa- ja sosiálavuogádagas , ja dat lea mielddisbuktán digaštallama dan ektui ahte berre go sámi buhcciid dearvvašvuođafálaldat organiserejuvvot sierra , earret eará ásahit sierra sámi dearvvašvuođavuođđudusa ja eambbo ásahusaid main lea našuvnnalaš ovddasvástádus .
Sametingsrådet mener at samiske pasienters rett til en likeverdig tjeneste må følge pasienten og ikke begrenses av organisering .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte sámi buhcciid vuoigatvuođat oažžut ovttaárvosaš bálvalusa galget čuovvut dan ovttaskas buohcci iige galgga gáržžiduvvot organiserema dihte .
For å oppnå en likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk må derfor kunnskap om samisk språk og kultur implementeres i den allerede eksisterende helse- og sosialtjenesten .	Jus galgá olahit ovttaárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa sámi álbmogii , de ferte máhtolašvuohta sámi giela ja kultuvrra birra buoriduvvot otná dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalussii .
Dette betyr ikke at egne samiske tilbud utelukkes .	Dat ii mearkkaš ahte sierra sámi fálaldagat lihccojuvvojit .
Det er på mange områder behov for særskilte tilbud og løsninger rettet mot samiske pasienter og brukere .	Máŋgga suorggis lea dárbu earenoamáš fálaldahkii ja čovdosiidda sámi buhcciid ja geavaheddjiid várás .
Noen løsninger må utvikles for implementering i det ordinære helse- og sosialsystemet , som system for bruk av tolk .	Muhtun čovdosiid ferte ovdánahttit vai sáhttet doaibmat dábálaš dearvvašvuođa- ja sosiálavuogádagas , nu go dulkageavaheapmi .
Men det er også nødvendig å etablere institusjoner som spesielt ivaretar samiske brukere der en har erfart at det ordinære tilbudet har vært mangelfullt .	Muhto lea maiddái dárbu ásahit ásahusaid mat earenoamážit gozihit sámi geavaheddjiid dakkár surggiin gos leat oaidnán dábálaš fálaldagaiguin váilevašvuođaid .
Sametingsrådet mener det er viktig å heve institusjonenes status og styrke disse organisatorisk , økonomisk og personellmessig .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte lea deaŧalaš loktet ásahusaid stáhtusa ja nannet daid organisatuvrralaččat , ekonomalaččat ja bargiid ektui .
Institusjonene er i dag ulikt organisert , både i forhold til mandat og institusjonstilknytning .	Odne leat ásahusat organiserejuvvon iešguđetládje , sihke mandáhta ektui ja ásahusaid gullevašvuođaid ektui .
Sametingsrådet ser at det kan være uheldig at institusjoner med tenkte funksjoner for den samiske befolkning er så ulikt organisert , og vurderer det som formålstjenelig med en egen utredning om de samiske helse- og sosialinstitusjonenes framtidige organisering og tilknytning .	Sámediggeráđđi oaidná ahte ii soaitte nu vuogas go ásahusat main leat vissis funkšuvnnat sámi álbmoga várás leat nu máŋgga ládje organiserejuvvon , ja árvvoštallá ahte livččii vuogas guorahallat sámi dearvvašvuođa- ja sosiálaásahusaid boahttevaš organiserema ja gullevašvuođa .
Valg av organisering må ta hensyn til at det er begrenset tilgang på samiske fagfolk innenfor alle fagspesifikke områder .	Danne ferte sámi álbmogii dakkár organiserenmálle mainna sáhttá ávkkástallat sámi fágaolbmuiguin nu bures go vejolaš .
Det samiske folk er derfor avhengig av organisasjonsformer som fører til at en kan benytte samiske fagfolk mest mulig effektivt .	Viidáseappot oaivvilda Sámediggeráđđi ahte lea deaŧalaš sihkkarastit Sámi dearvvašvuođadutkanguovddážii resurssaid ja barggu .
Nystad , T. , Melhus , M. , Lund , E. 2006 : " Samisktalende er mindre fornøyde med legetjenestene " , i Medisin og Vitenskap .	Nystad , T. , Melhus , M. , Lund , E. 2006 : " Samisktalende er mindre fornøyde med legetjenestene " , i Medisin og Vitenskap .
Tidskrift for Den norske legeforening , nr 6 , Oslo .	Tidskrift for Den norske legeforening , nr 6 , Oslo .
- Sametingsrådet vil gjennom påvirkning av sentrale myndigheter sikre at institusjoner som yter helseog sosialtjenester til samiske pasienter , igangsetter tiltak slik at samiske pasienters rett til bruk av eget språk ivaretas , herunder også bruk av tolk .	- Sámediggi áigu guovddáš eiseválddiid váikkuhallama bokte sihkkarastit ahte ásahusat mat fállet dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi buhcciide , álggahit doaimmaid mat fuolahit ahte sámi buohccit beasašedje geavahit iežaset giela , dasa gullá maid dulkka geavaheapmi .
- Videreutvikle Sametingets tilskuddordninger for å styrke kompetanse i samisk språk og kultur innenfor offentlige helse- og sosialinstitusjoner .	- Sámedikki doarjjaortnega ovddidit vai dan bokte sáhttá buoridit sámegiela ja sámi kultuvrra gelbbolašvuođa dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggis .
5.5 Samhandling Muligheter for samhandling og samarbeid mellom samiske institusjoner , og mellom samiske institusjoner og andre institusjoner er en viktig problemstilling .	5.5 Oktavuođa doallan Vejolašvuohta doallat oktavuođa ja ovttasbargat sámi ásahusaid gaskka ja sámi ásahusaid ja eará ásahusaid gaskka lea deaŧalaš áššečuolbma .
Det er i dag etablert flere typer nettverk mellom samiske institusjoner .	Dál leat ásahuvvon máŋggalágan fierpmádagat sámi ásahusaid gaskka .
Slike nettverk er ofte verdifulle for utveksling av erfaringer og for utvikling og gjennomføring av felles prosjekter .	Nugo sámi ásahusaid davviguovlofierpmádat , museafierpmádat , giellaguovddášfierpmádat dahje dutkanfierpmádat .
Nettverkssamarbeid kan bidra til merverdi eller meraktivitet som institusjonene enkeltvis ikke klarer å oppnå .	Dán lágan fierpmádagat leat dávjá mávssolaččat vásihusaid lonuhallamii ja oktasaš prošeavttaid ovddideapmái ja čađaheapmái .
Sametingsrådet har i denne meldingen foreslått sammenslåinger blant annet i forhold til de ulike kultursentrene .	Fierpmádatovttasbargguin sáhttá olahit dobbelii dahje čađahit eanet doaimmaid maid ásahusat okto eai nagodivčče .
Innenfor en slik ordning vil færre , men sterke institusjoner ha gode forutsetninger for å etablere dynamiske og levedyktige nettverk .	Šattašedje buorit eavttut beaktilis ja ceavzin vejolaš fierpmádagaid ásaheapmái jos ásahusaid geahpedivččii , ja loahppa ásahusaid nannešii .
Sentrene vil individuelt sett være varierte og dynamiske i seg selv .	Guovddážat sierranassii leat máŋggaláganat ja beaktilat iešalddis .
Når dette er utgangspunktet for et kultursenternettverk er mulighetene gode for at sentrene sammen vil vokse og sørge for en variert , levedyktig og særdeles kompetent kulturvirksomhet i Sápmi .	Go dát lea kulturguovddášfierpmádaga vuolggasadjin , de leat guovddážiin buorit vejolašvuođat ovttas ahtanuššat ja fuolahit máŋggalágan , birgenvejolaš ja erenoamáš gelbbolaš kulturguovddášdoaimma Sámis .
Det er likevel også grunn til å bemerke at nettverkssamarbeid kan resultere i fragmenterte ansvarsforhold og overorganisering som utydeliggjør målsettingene med samarbeidet .	Dattetge lea maiddái ágga muittuhit ahte fierpmádatovttasbargu sáhttá dagahit dan ahte ovddasvástádus hádjána ja buvttiha bajábeal organiserema mii eahpečielggasmahttá ovttasbarggu ulbmiliid .
Det er derfor viktig at partene i et nettverkssamarbeid konstituerer realistiske organisasjonsformer og mål for samarbeidet .	Danne lea deaŧalaš ahte fierpmádatovttasbarggu oasálaččat vuođđudit realisttalaš organisašuvdnamállliid ja ulbmiliid ovttasbarggu várás .
Selv om samiske institusjoner springer ut av og fungerer i en samisk samfunnssammenheng , inngår de også i en større nasjonal og internasjonal sammenheng .	Vaikko sámi ásahusat leat vuolgán ja doibmet sámi servodatoktavuođas , de leat dat maiddái oassin stuorát oktavuođas sihke nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Derfor vil det være naturlig og nødvendig å inngå samarbeid og nettverk med internasjonale institusjoner .	Danne lea ollu oktavuođain lunddolaš ja dárbbašlaš ovttasbargat ja dahkat fierpmádagaid riikkaidgaskasaš ásahusaiguin .
Spørsmål om det er mulig og eventuelt hvordan det kan legges føringer eller tilskyndelser for nettverkssamarbeid , er aktuelt i forhold til problemstillinger om samhandling og samarbeid .	Gažaldat leago vejolaš ja movt vejolaččat sáhttá bidjat čanastagaid dahje oalgguhit fierpmádatovttasbarggu , lea áigeguovdil oktavuođa doallama ja ovttasbarggu áššečuolmmaid ektui .
Hvordan en kan legge til rette for at samiske institusjoner samarbeider for å påvirke og trekker veksler på andre institusjoners kunnskap og virksomhet nasjonalt som internasjonalt , er en annen problemstilling .	Movt lea vejolaš láhčit sámi ásahusaid ovttasbarggu dainna lágiin ahte váikkuhit eará ásahusaid máhtolašvuođa ja doaimma , ja lonuhallat daiguin dieđuid sihke nationalalaččat ja riikkaidgaskasaččat , lea eará áššečuolbma .
Sametingsrådet vil i denne sammenheng vurdere tiltak som skal bidra til å stimulere til produktivt nettverkssamarbeid på flere fagområder .	Sámediggeráđđi áigu dán oktavuođas árvvoštallat doaibmabijuid mat movttiidahtášedje produktiivvalaš fierpmádatovttasbarggu eanet fágasurggiin nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Dette vil handle om søkerbaserte tilskuddsordninger .	Das lea sáhka ohcanvuđot doarjjaortnegiid birra .
Målgruppe for tilskuddsordningen vil være kompetanseinstitusjoner , kultur- og språksentre og museer av en viss størrelse , som ønsker å opprette eller videreføre eksistrenede nettverk innenfor sitt fagområde .	Doarjjaortnega olahusjoavkun leat dihto stuoro gelbbolašvuođa ásahusat , kultur- ja giellaguovddážat ja museat , mat háliidit ásahit dahje viidáset fievrridit dáláš fierpmádagaid iežaset fágasuorggis .
Nettverk som også ønsker en internasjonal profil i sitt samarbeid , og som vektlegger konkret prosjektsamarbeid , vil bli vektlagt .	Fierpmádat mii maiddái háliida riikkaidgaskasaš profiila iežas ovttasbarggus , ja mii deattuha konkrehta prošeaktaovttasbarggu , deattuhuvvo .
5.6 Finansiering av nye bygg Hvordan nye bygg og utbygginger av eksisterende bygg for samiske institusjoner skal finansieres , er en problemstilling som må vurderes i en politikk for institusjonsutvikling .	5.6 Ođđa visttiid ruhtadeapmi Movt sámi ásahusaid ođđa visttit ja dáláš visttiid viiddideapmi galgá ruhtaduvvot , lea áššečuolbma mii ferte árvvoštallojuvvot ásahusovddidan politihkas .
Samiske institusjoner kjennetegnes ofte av at de ikke er initiert av lokale eller regionale myndigheter , da samene oftest er i en minoritetssituasjon .	Sámi ásahusaid dovdomearkan lea dávjá dat ahte daid eai leat vuolggahan báikkálaš dahje guovlulaš eiseválddit dan geažil go sámit dávjá leat unnitlogus .
Som regel er de samiske institusjonene initiert av det samiske lokalsamfunnet eller fra sentralt samepolitisk hold .	Dábálaččat leat sámi ásahusaid ásaheami vuolggahan sámi báikkálaš servodat dahje guovddáš dásis sámepolitihkalaččat .
Dette medfører at det svært ofte er vanskelig å få en lokal og regional finansiering av bygg til samiske institusjoner .	Dán geažil leage hui dávjá váttis oažžut sámi ásahusaid huksema ruhtaduvvot báikkálaččat ja guovlulaččat .
For eksempel forvalter Kultur- og kirkedepartementet overskuddet fra statlige spill til tilskuddsordninger for regionale møteplasser og formidlingsarenaer for kultur .	Ovdamearkka dihte hálddaša Kultur- ja girkodepartemeanta stáhtalaš spealuid doarjjaortnega badjelbáhcaga guovlulaš kulturdeaivvadansajiid ja - gaskkustanarenaid várás .
Ordningen er imidlertid slik at det bare kan gis inntil en tredjedel av investeringskostnadene til slike bygg .	Ortnet lea dattetge nu ahte dákkár visttiid huksemiidda sáhttá addit doarjaga dušše goalmmadas oasi investerengoluin .
De resterende to tredjedelene må finansieres med egenandel , private midler eller lokale og regionale tilskudd .	Loahppa guokte goalmmadasoasi ferte ruhtadit ieš , priváhta ruđaiguin dahje báikkálaš ja guovlulaš doarjagiin .
Ordningen er dermed ikke tilpasset samenes situasjon som urfolk og minoritet .	Nu ii leatge ortnet heivehuvvon sámiid dillái go lea álgoálbmot ja unnitlogus .
nr. 28 ( 2007-2008 ) Samemeldingen heter det at regjeringen legger Sametingets prioritering til grunn ved behandling av søknader om tilskudd til samiske kulturbygg .	Stuorradiggedieđáhusas nr. 28 ( 2007-2008 ) Sámedieđáhusas čuožžu ahte ráđđehus bidjá Sámedikki vuoruhemiid vuođđun doarjjaohcamiid meannudeamis sámi kulturviesuide .
Forslaget gjelder alle nye byggeprosjekter som Sametinget beslutter .	Evttohus guoská buot ođđa huksenprošeavttaide maid Sámediggi mearrida .
Med mindre husleien og driftsutgiftene i sin helhet kan finansieres av Sametinget ved omprioritering innenfor uendret budsjettramme , må Sametinget ta opp spørsmål om økt tilskudd til delfinansiering av husleie og økte driftsutgifter med Kultur- og kirkedepartementet .	Jus Sámediggi iežas ođđa vuoruheamis ii sáhte ruhtadit ollásit viessoláiggu ja doaibmagoluid rievdatkeahtes bušeahttarámmaid siskkobealde , ferte Sámediggi válit ovdan gažaldaga Kultur- ja girkodepartemeanttain lassedoarjaga birra viessoláiggu ja lassánan doaibmagoluid oasseruhtadeapmái .
Før Sametinget igangsetter nye prosjekter som vil kreve økt statstilskudd må rammer for innhold , omfang og økonomi for det enkelte prosjekt og finansiering av framtidig husleie og drift avklares med Kultur- og kirkedepartementet .	Ovdalgo Sámediggi álggaha ođđa prošeavttaid mat gáibidit lasi stáhtadoarjaga , fertejit juohke prošeavtta sisdoalu , viidodaga ja ekonomiija rámmat ja boahtteáiggi viessoláigui ja doaibma čielggaduvvot Kultur- ja girkodepartemeanttain .
Eventuelt økt tilskudd må bevilges innenfor de årlige driftsbevilgninger på statsbudsjettets kapittel 320 post 53 Samiske kulturformål .	Vejolaš lassánan doarjja ferte juolluduvvot jahkásaš doaibmajuolludemiid siskkobealde mat bohtet stáhtabušeahta kapihttalis 320 poasttas 53 Sámi kulturulbmilat .
Kultur- og kirkedepartementet vil invitere Sametinget til konsultasjoner før husleieordningen eventuelt innføres .	Kultur- ja girkodepartemeanta áigu bovdet Sámedikki konsultašuvnnaide ovdalgo viessoláigoortnet vejolaččat biddjojuvvo doibmii .
Fordelen med denne ordningen er at det etableres en ordning som ivaretar finansieringen av forvaltning , drift og vedlikehold av bygningene .	Dán ortnega ovdamunni lea ahte ásahuvvo dakkár ortnet mii fuolaha daid goluid ruhtadeami maid viesuid hálddašeapmi , doaibma ja ortnegisdoallan dagahit .
I flere sektorer innen offentlig forvaltning ser en at virksomheter som eier sine bygninger og har et annet hovedformål lett nedprioriterer planmessig , verdibevarende vedlikehold til fordel for ressurser til virksomhetenes hovedformål .	Almmolaš hálddašeami máŋgga suorggis oaidná olmmoš dan ahte doaimmahusat mat eaiggáduššet iežaset viesuid ja main lea eará váldoulbmil , illá vuoruhit ulmmálaš árvoseailluheaddji ortnegisdoallama ja baicce geavahit resurssaid doaimmahusaid váldoulbmilii .
Innen statsforvaltningen er regelen et organisatorisk skille mellom eier , forvalter og bruker av bygninger .	Stáhtahálddašeami siskkobealde lea dábálaš ahte lea organisatuvrralaš erohus viesuid eaiggádiid , hálddašeddjiid ja geavaheddjiid gaskkas .
Brukerne betaler husleie til eiendomsforvalterne , som har ansvaret for å disponere disse midlene til blant annet verdibevarende vedlikehold .	Geavaheaddjit mákset viessoláiggu opmodathálddašeddjiide , geain lea ovddasvástádus geavahit dáid ruđaid earret eará árvobisuheaddji ortnegisdoallamii .
Dette bidrar til å klargjøre oppgaver , ansvar og øvrige rammebetingelser for eiendomsforvaltningen . "	Dát veahkeha čielggasmahttit bargamušaid , ovddasvástádusa ja eará rámmaeavttuid opmodathálddašeddjiide . "
13 Sametingsrådet stiller seg i utgangspunktet positiv til en slik husleiefinansiering som finansieringsordning .	13 Sámediggeráđđi oaivvilda ahte vuolggasajis lea dán lágan viessoláigoruhtadeapmi buorre ruhtadanortnet .
Det forutsetter imidlertid at det etableres reelle konsultasjoner om de budsjettmessige rammene for Sametinget , samt at regjeringens budsjettmessige prioriteringer for nye samiske institusjonsbygg også skjer i forhold til den samlede nybyggprioriteringen i Norge .	Deattuhuvvo ahte Sámediggi ja ráđđehus čađahit konsultašuvnnaid ekonomalaš váikkuhusaid , geatnegasvuođaid ja eavttuid čilgema ektui ovdalgo go ortnet váldojuvvo atnui . Dasto livččii Sámediggi mielas dasa ahte ovdaprošeavttat ođđa sámi kulturviesuid ja eará ásahushuksehusaid ásaheami várás ruhtaduvvošedje viessoláigoortnega siskkobealde .
St.meld.nr. 28 ( 2007-2008 ) : Samepolitikken , kapittel 14.6.2. 43	Stuorradiggedieđáhus nr. 28 ( 2007-2008 ) : Sámepolitihkka , kapihtal 14.6.2. 43
Sametingsrådet vil ta ansvar for bygging av nye institusjonsbygg ved å prioritere byggeprosjekter .	Sámediggi lea okta vuođđudeddjiin ja/dahje das lea váldi nammadit stivrra .
Sekundært kan aksjeselskaper der Sametinget har oppnevningsmyndighet søke om forprosjektmidler .	Dasto sáhttet oasussearvvit maidda Sámediggi lea nammadanváldi ohcat ovdaprošeaktaruđaid .
Sametingsrådet ser det ikke som hensiktsmessig å utarbeide en prioriteringsliste for nye samiske kulturbygg som strekker seg over seks år .	Sámediggeráđi mielas ii leat ulbmillaš ráhkadit vuoruhanlistta ođđa sámi kulturviesuid várás guđa jahkái .
Sametingsrådet vektlegger nødvendigheten av å ha en realistisk og veloverveid prioriteringsliste .	Sámediggeráđđi deattuha ahte dárbbašuvvo realisttalaš ja bures vihkkehallojuvvon vuoruhanlista .
Fra 2015 vil det være naturlig å gjøre opp status og utarbeide en ny prioritering .	Jagi 2015 rájes lea lunddolaš árvvoštallat dili ja ráhkadit ođđa vuoruheami .
Østsamisk museum og Vitenskapsbygget i Kautokeino er engangsfinansierte og ferdigstilles i 2009 , og utbyggingen av Saemien Sijte er igangsatt og prioritert av departementet .	Nuortasámi musea ja Diehtosiida Guovdageainnus leat oktii ruhtaduvvon ja gárvánit 2009. s , ja Saemien Sijte huksen lea álggahuvvon ja vuoruhuvvon departemeantta beales .
Derfor er ikke disse inne på Sametingets prioriteringsliste .	Danne eai leat dat mielde Sámedikki vuoruhanlisttas .
Ája samisk senters byggeprosjektplaner er heller ikke inne på Sametingets prioriteringsliste for perioden 2009-2014 , da byggetrinn nummer tre er prioritert på statsbudsjettet for 2008 .	Ája sámi guovddáža huksenprošeaktaplánat maid eai leat mielde Sámedikki vuoruhanlisttas áigodahkii 2009-2014 , go goalmmát huksenceahkki lea vuoruhuvvon 2008 stáhta bušeahtas .
Kultur- og kirkedepartementet har gitt Statsbygg i oppdrag å planlegge og gjennomføre prosjektet .	Kultur- ja girkodepartemeanta lea bidjan Statsbygg plánet ja čađahit prošeavtta .
Det antas fra regjeringens side at Ájas tilbygg ferdigstilles i løpet av 2010 .	Ráđđehusa beales jáhkket ahte Ája laktavisti gárvvistuvvo 2010:s .
Sametingsrådets prioritering av samiske institusjonsbygg for perioden 2009-2014 er som følger : 1 .	Sámediggeráđi vuoruheamit sámi ásahushuksemiid ektui áigodagas 2009-2014 leat ná : 1 .
Samisk kunstmuseum : Prosjektering 2008-2009 , byggestart 2010 2 .	Sámi dáiddamusea : Prošekteren 2008-2009 , huksen álggahuvvo 2010 2 .
Várdobáiki samisk senter : Prosjektering 2011-2012 , byggestart 2013 3 .	Várdobáiki : prošekteren 2011-2012 , huksen álggahuvvo 2013 3 .
Beaivváš Sámi Teáhter : Prosjektering 2013-2014 .	Beaivváš Sámi Teáhter : prošekteren 2014-2015 .
Sametingsrådet legger opp til en prosjektering av Beaivváš Sámi Teáhter innenfor nevnte seksårsperioden .	Sámediggeráđđi áigu prošekteret Beaivváš Sámi Teáhtera viesu namuhuvvon guđa jagi áigodaga siskkobealde .
Sametingsrådet mener det må foretas en nærmere vurdering av hvilken finansieringsordning som skal gjelde for et teaterbygg for Beaivváš .	Sámediggeráđi oaivila mielde ferte lagabui árvvoštallat makkár ruhtadanortnega galgá geavahit Beaivváža teáhtervistái .
Dette fordi kostnadene ved et teaterbygg vil være større og annerledes enn for kulturhus .	Danne go golut teáhtervisttis šaddet leat stuorát ja earáláganat go kulturviesuide .
Det er derfor ikke gitt at en husleieordning vil være den mest hensiktsmessige finansieringsordningen for teateret .	Danne ii leat áibbas sihkar man ulbmillaš viessoláigoruhtadanortnet lea teáhtera várás .
Sijti Jarnge har i 2007 og 2008 utarbeidet en skisse med situasjonsplan , tegninger og kostnadsoverslag for utbygging og etablering av et sørsamisk kompetansebibliotek tilknyttet nåværende bygg i Hattfjelldal .	Sijti Jarnge lea 2007:s ja 2008:s ráhkadan dilleplána , tevnnet ja gollumeroštallan evttohusa máttasámi gelbbolašvuođabibliotehka viiddideami ja ásaheami várás dálá vistti oktavuhtii Árborddis .
Kompetansebiblioteket foreslås å inneholde språksenter , lesesal , grupperom , studiecelle , arbeidsplasser i biblioteket og gjestekontor , i tillegg til garasje til bokbussen .	Evttohuvvo ahte gelbbolašvuođabibliotehkas galget leat giellaguovddáš , lohkansála , joavkolatnja , studiecelle , bargosajit bibliotehkas ja guossekantuvra , girjebusse biilastálla lassin .
Ut i fra Sijti Jarnges behovsoverslag vil etableringen innebære en utviding på ca 1000 kvm av eksiterende lokaler .	Sijti Jarnge dárbomeroštallama vuođul fertešii dáláš lokálaid viiddidit 1000 kvm:iin .
Sametingsrådet understreker at nåværende prioriteringsliste ikke tillater ytterligere prioriterte nybygg i perioden 2009-2014 .	Sámediggeráđđi deattuha ahte dáláš vuoruhanlistta mielde ii leat šat vejolaš vuoruhit ođđa visttiid áigodags 2009-2014 .
Samisk kompetansebibliotek ved Sijti Jarnge kan tidligst planlegges påbegynt i 2015 .	Sámi gelbbolašvuođabibliotehka Sijti Jarnge oktavuhtii sáhttá áramusat plánegoahtit 2015:s .
Økonomiske og administrative konsekvenser Utvikling av samiske institusjoner kan innebære betydelige økonomiske konsekvenser .	Ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat Sámi ásahusaid ovddideapmi sáhttá dagahit stuorra ekonomalaš goluid .
Sametingsrådet har likevel søkt å utforme meldingen med realistiske tiltak også i forhold til den økonomiske utviklingen .	Sámediggeráđđi lea dattetge geahččalan hábmet dieđáhusa realisttalaš doaibmabijuiguin maiddái ekonomiija ektui .
En positiv samisk institusjonsutvikling vil innebære økte driftsutgifter , større tilskuddsrammer , samt utgifter knyttet til omorganisering og nybygg .	Positiivvalaš sámi ásahusovddideapmi buvttiha eanet doaibmagoluid , stuorát doarjjarámmaid , ja goluid ođđasis organiserema ja ođđa visttiid ektui .
Skal Sametinget kunne ha en positiv innflytelse på den samiske institusjonsutviklingen vil det være avgjørende viktig at det etableres budsjettkonsultasjons- eller budsjettforhandlingsprosedyrer mellom regjeringen og Sametinget .	Jos Sámediggi galgá sáhttit positiivvalaččat váikkuhit sámi ásahusovddideapmái , de lea mearrideaddji deaŧalaš ahte ásahuvvojit bušeahttakonsultašuvnnat dahje bušeahttašiehtadanprosedyrat ráđđehusa ja Sámedikki gaskka .
Sametinget bevilger i 2008 i underkant av kr 50 mill. i direkte tilskudd til samiske institusjoner .	Sámediggi juolludii 2008:s masá 50 miljon ruvnno njuolgga doarjjan sámi ásahusaide .
Større og bredere aktivitet ved disse institusjonene vil kreve en gradvis styrket budsjettmessig utvikling .	Stuorát ja viidát doaibma dáin ásahusain gáibida ahte bušeahtta dađistaga nannejuvvo .
Det kan bare skje om også Sametingets budsjettrammer økes .	Dán lea vejolaš čađahit dušše dalle jos maiddái Sámedikki bušeahttarámmat nannejuvvojit .
I tillegg bevilges det driftstilskudd direkte over statsbudsjettet til flere samiske institusjoner ; dette gjelder særlig institusjoner innefor høyere utdanning , forskning og kunnskapsformidling .	Dasa lassin juolluduvvo doaibmadoarjja njuolga stáhtabušeahtas máŋgga sámi ásahussii ; erenoamážit ásahusaide main lea alit oahpahus , dutkan ja máhtolašvuođa gaskkusteapmi .
Sametingsrådet finner at en slik finansieringsordning kan fortsette , men at det forutsetter at Sametinget gis faktisk konsultasjonsinnflytelse over disse institusjonenes økonomiske rammer .	Sámediggeráđi mielas sáhttá dákkár ruhtadanortnegiin joatkit , muhto dat eaktuda ahte Sámediggái duođas addojuvvo konsultašuvdna váikkuhanfápmu dáid ásahusaid ekonomalaš rámmaide .
Sametingsrådet foreslår omdanning av flere samiske institusjoner til stiftelser der Sametinget også er gitt oppnevningsmyndighet til styrene .	Sámediggeráđđi evttoha rievdadit máŋga sámi ásahusa vuođđudussan main Sámediggái addojuvvo maiddái váldi evttoha nammadit stivrra .
Ája samisk senter og museene i Tana og Varanger har så godt som ferdigstilt en omorganiseringsprosess .	Ája sámi guovddáš ja Deanu ja Várjjaga museat leat nu bures go gárvvistan nuppástuhttinproseassaid .
For Várdobáiki samisk senter er det også snakk om en større samorganiseringsprosess som skal gjennomføres .	Várdobáiki sámi guovddáža oktavuođas lea maiddái sáhka stuorát oktiiorganiserenproseassas mii galgá čađahuvvot .
Det er forbundet med noen kostnader å gjennomføre slike omdanninger og samorganiseringer .	Dan oktavuođas go čađahuvvojit dán lágan nuppástuhttimat ja oktiiorganiseremat šaddet veaháš golut .
I utgangspunktet mener Sametingsrådet at dette er kostnader institusjonene må være innstilt på å dekke innenfor de eksisterende driftsrammer .	Vuolggasajis oaivvilda Sámediggeráđđi ahte dát leat dakkár golut maid ásahusat fertejit leat gergosat máksit dáláš doaibmarámmaid siskkobealde .
Det kan likevel åpnes for en viss økning av driftsbudsjettene for det år omdanning og samorganisering finner sted ; dette avhenger imidlertid av omfanget av en slik prosess .	Dattetge sáhttá rahpat vejolašvuođa veaháš bajidit doaibmabušeahtaid dan jagi go nuppástuhttin ja oktiiorganiseren čađahuvvo ; dat sorjá dattetge dán lágan proseassa viidodagas .
Da det foreslås at omorganiseringsprosessene gjennomføres i 2009 vil driftsstøtten i 2010 måtte sees i lys av institusjonenes planlagte og / eller gjennomførte omorganiseringer foregående år .	Go evttohuvvo ahte nuppástuhttinproseassat čađahuvvojit 2009:s , de ferte jagi 2010 doaibmadoarjaga geahččat ásahusaid plánejuvvon ja/dahje čađahuvvon ođđasis organiserema olis ovddit jagi ektui .
Sametingsrådet har satt opp to husleiefinansierte nybygg for perioden 2009-2014 .	Sámediggeráđđi lea ceggen guokte viessoláigoruhtaduvvon ođđa vistti áigodagas 2009-2015 .
Det understrekes at realiseringen av disse nybyggene forutsetter at Sametingets budsjettmessige rammer styrkes .	Deattuhuvvo ahte dáid ođđa visttiid realiseren eaktuda ahte Sámedikki bušeahtta rámmat nannejuvvojit .
Forprosjekteringsutgiftene for Samisk kunstmuseum er dekket i 2008 , med planlagt byggestart i 2010 .	Sámi dáiddamusea ovdaprošekterengolut leat máksojuvvon 2008:s , ja huksen lea plánejuvvon álggahuvvot 2010:s .
Forprosjekteringskostnadene for Várdobáiki samisk senter vil bli gitt i 2011 og beregnes å være i størrelsesorden kr 600 000 .	Várdobáiki sámi guovddáža ovdaprošekterengoluide addojuvvo ruhta 2011:s ja daid sturrodahkan lea meroštallojuvvon 600 000 ruvnno .
Forprosjekteringskostnadene for Beaivváš Sámi Teáhter fra 2013 beregnes til å kunne være opp mot én mill kr da de tekniske kravene for et teaterbygg vil kunne være mer omfattende enn for et kultursenter .	Rehkenastojuvvo ahte Beaivváš sámi teáhtera ovdaprošekterema gollun 2013 rájes sáhttá leat gitta miljon ruvnno danne go teáhtervistti teknihkalaš gáibádusat sáhttet šaddat stuorábun go ovtta kulturguovddážis .
Om Sametinget formelt står som oppdragsgiver vil Statsbygg kunne stå for prosjekteringsarbeidet uten at det gjennomføres anbudskonkurranse for forprosjekteringen , jf. forskrift til lov om offentlige anskaffelser § 1-3 , h. Husleieordningen medfører at Sametinget står som garantist for husleie til Satsbygg .	Jos Sámediggi formálalaččat doaibmáge barggaheaddjin , de sáhttá Statsbygg čađahit prošekterenbarggu almmá ahte čađahuvvo fálaldatgilvu ovdaprosekteremii , geahča láhkaásahusa almmolaš oastimiid birra § 1-3 , h. Viessoláigoortnet mielddisbuktá dan ahte Sámediggi dáhkida viessoláiggu Statsbygg:ii .
Husleien består av utgifter til forvaltning , drift og vedlikehold samt kapitalkostnader .	Viessoláiggus leat mielde hálddašan , doaibma ja bajásdoallan golut ja kapitálagolut .
Husleien vil derfor variere avhengig av byggets utforming og innhold .	Danne molsašuddá viessoláigu dađi mielde makkár hápmi ja sisdoallu visttis lea .
Det er derfor vanskelig å operere med eksakte summer på nåværende tidspunkt for perioden 2009-2014 .	Danne lea váttis juste dál diehtit dárkilis supmiid go guoská 2009-2014 áigodahkii .
Trolig vil kvadratmeterprisen for Samisk kunstmuseum og Várdobáiki utgjøre fra kr 2000 til kr 2700 .	Várra šaddá Sámi dáiddamuseas ja Várdobáikkis njealjehasmehtera haddin gaskal 2.000 ja 2.700 ruvnno .
Et bygg i størrelsesorden 1000 kvm gir dermed et årlig budsjettbehov på 2 til 2,7 mill kr , mens et bygg på ca 2000 kvm vil gi et budsjettbehov på ca 4 til 5,4 millioner kroner .	1000 kvm sturrosaš vistái šaddáge jahkásaš bušeahttadárbun gaskal 2 – 2,7 miljon ruvnno , go fas sullii 2000 kvm sturrosaš vistái šaddá bušeahttadárbun sullii 4 – 5,4 miljon ruvnno .
Finansieringen av nybygg til Beaivváš Sámi Teáhter vil komme inn fra 2015 .	Beaivváš Sámi teáhtera ođđa visti boahtá sisa 2015:s .
Hvilken finansieringsordning som velges , og hvilke kostnader et slikt nybygg vil kunne innebære , er det for tidlig å gi noen vurdering av .	Dál lea menddo árrat movtge árvvoštallat makkár ruhtadanortnet válljejuvvo , ja makkár golut dákkár visttis sáhttet šaddat .
Sametinget gir i dag kr 825 000 til Álttá siida , Beaivveálgu , Samisk hus på Senja og Samisk hus i Oslo .	Sámediggi juolluda dál 825 000 ruvnno Álttá siidii , Sáčča Sámi vissui ja Oslo Sámi vissui .
Sametingsrådet vil overføre disse tilskuddene til en forsterket søknadsbasert tilskuddsordning fra 2009 .	Sámediggeráđđi háliida sirdit dán doarjaga nannejuvvon ohcanvuđot doarjjaortnegii 2009 rájes .
Sametingsrådet vil i forbindelse med budsjettforslaget 2009 komme tilbake til hvor mye denne nye tilskuddspotten skal styrkes med .	Sámediggeráđđi áigu 2009 bušeahttaevttohusa oktavuođas geahččat man ollu dát ođđa doarjjapoasta galgá nannejuvvot .
I løpet av 2009 vil det bli klarere hvordan organiseringstiltakene i meldinga er gjennomført og dermed også hvilke forutsetninger det er for utviklingen av nettverkssamarbeidet .	Jagi 2009 áigge šaddá čielgaset movt dieđáhusa organiserendoaibmabijut leat čađahuvvon ja maiddái makkár eavttut leat fierpmádatovttasbarggu ovddideapmái .
Sametingsrådets prioriterte tiltaket om å foreta en utredning om framtidig styring og organisering av NRK Sámi Radio beregnes til å ha en kostnadsramme på 0,7 til 1 mill kr. .	Sámediggeráđi vuoruhuvvon doaibmabiju go guoská Sámi Radio boahtteáiggi stivrema ja organiserema guorahallamii gollurámman rehkenastojuvvo leat gaskal 0,7 – 1 miljon ruvnno .
Dette utredningsarbeidet vil måtte ta to til tre år med oppstart tidligst i budsjettåret 2010 .	Dán guorahallanbargui manná guokte golbma jagi ja dat álggahuvvo áramusat 2010 bušeahttajagi .
Organiserings- og utredningsprosesser forbundet med Sámi allaskuvla og samiske helse- og sosialinstitusjoner , vil måtte dekkes av departementene .	Departemeanttat fertejit ruhtadit Sámi allaskuvlla ja sámi dearvvašvuođa- ja sosiálaásahusaid organiseren- ja guorahallanproseassaid goluid .
De administrative kostnadene av de totalt 214 mill kr som Sametinget i 2008 gir i tilskudd , er på 12 mill kr , eller 5,6 prosent av tilskuddsrammen .	Hálddahuslaš golut mat ollásit leat 214 miljon ruvnno maid Sámediggi 2008:s addá doarjjan , leat 12 miljon ruvnno dahje 5,6 proseantta doarjjarámmas .
Dette er svært lavt , også sammenlignet med alle andre offentlige tilskuddsmyndigheter .	Dát lea hui unnán , maiddái go buohtastahttá buot eará almmolaš doarjjaeiseválddiiguin .
Den lave andelen administrative ressurser for tilskuddsforvaltningen i Sametinget gir sen saksbehandling og begrenset mulighet til å veilede og følge opp søkere .	Dat go leat vánis hálddahuslaš resurssat doarjjahálddašeapmái Sámedikkis njoahcuda áššemeannudeami ja gáržuda vejolašvuođa bagadit ja čuovvolit ohcciid .
Ressursmangelen har også medført at Sametinget i liten grad har evnet å ha en tett og god dialog med de samiske institusjonene .	Resursaváilivuođa geažil lea maiddái Sámedikkis leamaš unnán vejolašvuohta lávga ja bures gulahallat sámi ásahusaiguin .
Skal institusjonene ha den positive utviklingen som er ønskelig må forutsetningene for Sametingets oppfølging styrkes .	Jos dain ásahusain galgá leat positiivvalaš ovdáneapmi nugo sávvojuvvo , de ferte eavttuid Sámedikki čuovvoleami hárrái nannet .
Denne meldinga har flere prioriterte tiltak som krever forsterket kompetanse i Sametinget .	Dán dieđáhusas leat máŋga vuoruhuvvon doaibmabiju maid geažil Sámediggi dárbbaša eanet gelbbolašvuođa .
Dette knytter seg særlig til forprosjektering og oppføring av nybygg , samt omdanning og samorganisering .	Dát čatnasit erenoamážit ovdaprošekteremii ja ođđa visttiid ceggemii , ja dasto nuppástuhttimii ja oktiiorganiseremii .
De nye tiltakene i denne meldingen medfører et samlet merarbeid for Sametinget i størrelsesorden 1,2 til 2,4 mill. kr. I tillegg vil det være behov for administrativ styrking for å hente inn den underbemanning som allerede eksisterer .	Ođđa doaibmabijut mat leat dán dieđáhusas buktet Sámediggái oktiibuot gaskal 1,2 – 2,4 miljon ruvnno lassigoluid . Dasa lassin lea dárbu nannet hálddahusa , go doppe juo dál leat unnán bargit .
Sametingsrådet vil i forbindelse med de årlige budsjetter komme tilbake til de økonomiske rammene for administrering av Sametingets tilskuddordninger .	Sámediggeráđđi áigu jahkásaš bušeahtaid oktavuođas geahčadit ođđasis Sámedikki doarjjaortnegiid ekonomalaš rámmaid hálddašeami .
NOU 2007 : 13 Den nye sameretten Oversikt over hovedtrekkene i utredningen fra Samerettsutvalget	NOU 2007 : 13 Ođđa sámevuoigatvuohta
NOU 2007 : 13 Den nye sameretten •	NOU 2007 : 13 Ođđa sámevuoigatvuohta •
Oversikt over hovedtrekkene i utredningen fra Samerettsutvalget	Váldosárgosiid várddus Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čielggadeamis
Bakgrunn Samerettsutvalget ble gjenoppnevnt i 2001 for å utrede rettigheter til og disponeringen og bruken av land og vann i tradisjonelle samiske områder utenom Finnmark fylke .	Duogáš Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nammaduvvui fas 2001 čielggadan dihtii eatnamiid ja čáziid vuoigatvuođaid ja hálddašeami ja geavaheami árbevirolaš sámi guovlluin earret Finnmárkku fylkkas .
Det vil si Troms , Nordland og NordTrøndelag , deler av Fosen-halvøya og områdene mot svenskegrensen i SørTrøndelag , de nordøstre delene av Hedmark samt visse områder i Trollheimen og omegn .	Namalassii Romssas , Nordlánddas ja Davvi Trøndelágas , Fosen-njárgga osiin ja guovlluin ruoŧarájá vuostá MáttaTrøndelágas , Hedemárkku davvinuorta osiin , ja dihto guovlluin Trollheimenis ja dan birrasis .
Utvalgets lovforslag er inntatt i NOU 2007 : 13 Den nye sameretten .	Dat galggai vel árvvoštallat vuoigatvuođadili nuppástuhttimiid dárbbu .
Begge publikasjonene kan bestilles hos : Akademika AS .	Goappašiid almmuhemiid sáhttá diŋgot dáppe : Akademika AS .
, Avdeling for offentlige publikasjoner , Postboks 84 Blindern , 0314 Oslo	, Avdeling for offentlige publikasjoner , Postboks 84 Blindern , 0314 Oslo
Oversikt over forslagene Et hovedformål med Samerettsutvalgets lovforslag er å legge til rette for effektiv gjennomføring av statens folkerettslige forpliktelser overfor samene .	Evttohusaid várddus Sámi vuoigatvuođalávdegotti okta váldoulbmilin lea láhčit dili vai stáhta álbmotrievttálaš geatnegasvuođat sápmelaččaid ektui beaktilit čađahuvvojit .
Ut fra en erkjennelse om at samer og andre ved langvarig bruk av land og vann kan ha opparbeidet rettigheter til grunn og naturressurser , foreslår utvalget en kommisjon som skal kartlegge slike rettigheter .	Dan dovddasteamis ahte sápmelaččat ja earát guhkes áiggi eatnamiid ja čáziid geavaheamis sáhttet leat háhkan vuoigatvuođaid eatnamiidda ja luondduriggodagaide , evttoha lávdegoddi kommišuvnna mii galgá kártet dáid vuoigatvuođaid .
Utvalget foreslår også en særdomstol for å avgjøre tvister om rettighetene .	Lávdegoddi evttoha vel sierraduopmostuolu mearridit nákkuid vuoigatvuođaid hárrái .
Forslaget har en parallell i finnmarksloven kapittel 5 .	Evttohus lea bálddalas Finnmárkolága 5 kapihttala .
Det er fremmet for å oppfylle statens forpliktelser etter ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 14 .	Dát lea ovddiduvvon deavdin dihtii stáhta geatnegasvuođaid ILO-konvenšuvnna nr. 169 14 artihkkala mielde .
Utvalget foreslår nye eller endrede forvaltningsordninger for statsgrunn som andre ikke har opparbeidet seg eierrettigheter til .	Lávdegoddi evttoha ođđa dahje nuppástuhtton hálddašanortnegiid stáhtaeatnamiidda maidda earát eai leat háhkan oamastanvuoigatvuođaid .
Flertallet ( ni medlemmer ) foreslår å overføre statsgrunnen i Nordland og Troms , som utgjør vel 30 000 km2 , til regionalt eierskap ved Hålogalandsallmenningen .	Eanetlohku ( ovcci miellahtu ) evttoha sirdit stáhtaeatnamiid Nordlánddas ja Romssas , sullii 30 000 km² , guovllu oamasteapmái Hålogalandalmennegii .
Det nye eierorganets styre skal ha seks medlemmer , to oppnevnt av Sametinget , to av Nordland fylkesting og to av Troms fylkesting .	Dán ođđa oamastanorgána stivrras galget leat guhtta miellahtu , guokte nammada Sámediggi , guokte Nordlándda fylkkadiggi ja guokte Romssa fylkkadiggi .
Eierrådigheten vil være begrenset av hensyn til de som har bruksrettigheter på Hålogalandsallmenningens grunn .	Oamastanráđastallan lea gáržžiduvvon daid ektui guđiin leat geavahanvuoigatvuođat Hålogalandalmennega eatnamiin .
Forvaltningen av rettighetene til blant annet bufebeite , jakt , fangst , fiske og uttak av trevirke , foreslås lagt til inntil seks regionale utmarksstyrer .	Vuoigatvuođaid hálddašit earret eará oapmeguohtumiidda , bivdui , guolásteapmái , ja muorračuohppamii , evttohuvvo biddjot gitta guđa guovllu meahccestivrii .
Disse skal ha representanter fra reindriften , jordbruket og jakt- , fiske- og friluftsinteressene .	galget leat boazodoalu , eanadoalu ja bivddu , guolásteami ja olgunastinberoštumiid ovddasteaddjit .
Utmarksstyrene skal oppnevnes kommunalt , men vil ha en uavhengig stilling både i forhold til kommunene og Hålogalandsallmenningen .	Meahccestivrraid galget gielddat nammadit , muhto dain galgá leat sorjjasmeahttun sajádat sihke gielddaid ja Hålogalandalmennega ektui .
Forslaget endrer ikke retten til reindrift på Hålogalandsallmenningens grunn .	Evttohus ii nuppástuhte boazodoalu vuoigatvuođa Hålogalandalmennega eatnamiin .
Det foreslås en lovfesting av rettigheter som ligger til jordbrukseiendom .	Evttohuvvo láhkanannet daid vuoigatvuođaid mat gullet eanadoalloopmodahkii .
Regelverket for jakt , fangst og fiske på statsgrunn vil i hovedsak bli videreført .	Njuolggadusat bivddu ja guolásteami hárrái stáhtaeatnamiin eanaš joatkkašuvvojit .
Forslaget vil likevel styrke lokale brukeres og lokalsamfunnenes posisjon .	Evttohus nanne dattege báikkálaš geavaheddjiid ja báikegottiid sajádaga .
I tillegg til lokal deltakelse i forvaltningen , er det lagt opp til at de inntektene denne utnyttelsen genererer skal tilbakeføres til lokalmiljøene .	Earret báikkálaš oassálastima hálddašeamis , lea vel láhččon nu ahte dat boađut maid dát ávkkástallan dagaha , galget máhcahuvvot báikegottiide .
Et mindretall ( tre medlemmer ) foreslår at Hålogalandsallmenningen også skal omfatte statsgrunn i tradisjonelle samiske områder i Sør-Norge .	Uhcitlohku ( golbma miellahtu ) evttoha ahte stáhtaeatnamat árbevirolaš sámi guovlluin Mátta-Norggas galget gullat Hålogalandalmennegii .
Etter forslaget skal Sametinget og de aktuelle fylkestingene oppnevne tre styremedlemmer hver .	Evttohusa mielde galget Sámediggi ja guoski fylkkadikkit nammadit golbma stivralahtu guhtege .
Styret vil ha ansvaret både for eierforvaltning og utmarksforvaltning .	Stivra galgá ovddasvástidit sihke oamastanhálddašeami ja meahccehálddašeami .
Et annet mindretall ( to medlemmer ) foreslår å videreføre Statskogs eierrolle i Nordland og Troms , men slik at eierrådigheten undergis visse begrensninger .	Eará uhcitlohku ( guokte miellahtu ) evttoha joatkit Statskog SF eanaoamastansajádaga Nordlánddas ja Romssas , muhto nu ahte oamastanráđastallamis leat dihto gáržžideamit .
Forslaget legger også opp til styrket samisk og regional deltakelse i forvaltningen gjennom regionale utmarksstyrer .	Evttohus láhčá vel nu ahte sámi ja guovllu oassálastin nannejuvvo hálddašeamis guovllu meahccestivrraid bokte .
Styrene vil ha en viktig rolle ved forberedelsen av Statskogs beslutninger .	Dáid stivrrain lea dehálaš rolla Statskoga mearrádusaid ráhkkanettiin .
De statseide tradisjonelle samiske områdene i Sør-Norge er i hovedsak forvaltet etter fjellova .	Stáhtaoamastuvvon árbevirolaš sámi guovllut Mátta-Norggas hálddašuvvojit eanaš várrelága mielde .
Utvalget foreslår å utvide fjellstyrene i statsallmenninger hvor det drives samisk reindrift fra fem til sju medlemmer .	Lávdegoddi evttoha viiddidit várrestivrraid viđas čieža miellahtui stáhtaalmennegiin gos jođihuvvo sámi boazodoallu .
Reindriften og jordbruket får hver to medlemmer .	Boazodoallu ja eanadoallu fidneba goabbáge guokte miellahtu .
Liknende endringer er foreslått i en del av lovens øvrige bestemmelser .	Evttohuvvojit vel nuppástuhttimat lága
Oppfyllelse av artikkel 14 i ILO-konvensjon nr. 169 er hovedbegrunnelsen for forslaget .	muhtin eaŋkilmearrádusaide vai oainnusin oažžu boazodili vuoigatvuođaid .
Det er fremmet av et samlet utvalg . Forslaget har store likhetstrekk med rettighetskartleggingen som skal skje i Finnmark .	Boazodoallolágas evttoha lávdegoddi bálddalastit njuolggadusaid boazodolliid buhtadusovddasvástádusas njuolggadusaiguin eará guohtunealliid oamasteaddjiide .
Forslaget legger opp til samisk deltakelse i beslutningsprosesser i saker som kan få betydning for samiske rettighetshavere og interesser i samsvar med ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 6 , 7 og 15 .	Leat vel evttohan aiddostahttit lága njuolggadusa gaskavuođas gaskal boazodillevuoigatvuođa ja eará vuoigatvuođaid boazodoalloguovlluin , deattuhan dihtii ahte vuoigatvuohta sámi boazodollui lea ieahčanas geavahanvuoigatvuohta dološ áiggi rájes geavaheami vuođul .
Det kan for eksempel dreie seg om rett til ferskvannsfiske , beite og hugst .	Sullasaš nuppástuhttimat leat vel evttohuvvon lága muđui muhtin mearrádusain .
Det åpnes også for kartlegging av rettigheter til sjøområder .	Galgá vel sáhttit kártet mearraguovlluid vuoigatvuođaid .
Kartlegging og anerkjennelse av rettigheter til grunn og naturressurser Samerettsutvalget foreslår en kartlegging av bruks- og eierrettigheter i utvalgets mandatområde .	Kártet ja dohkkehit vuoigatvuođaid eatnamiidda ja luondduriggodagaide Sámi vuoigatvuođalávdegoddi evttoha ahte lávdegotti mandáhtaguovllus galgá kártet geavahan- ja oamastanvuoigatvuođaid .
To organer skal gjennomføre dette : • •	Guokte orgána galget dán čađahit : • •
Kartleggingskommisjonen Utmarksdomstolen	Kártenkommišuvdna Meahcceduopmostuollu
Ordningen er foreslått regulert i :	Ortnet lea evttohuvvon muddejuvvot :
Lov om kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter til grunn og naturressurser i de tradisjonelle samiske områdene fra og med Troms fylke og sørover ( kartleggings- og anerkjennelsesloven )	Olles lávdegoddi evttoha dárkilat áššemeannudan- ja ráđđádallannjuolggadusaid go vihkkedallo diktit álggahit doaimmaid mat soitet váikkuhit árbevirolaš sámi guovlluid luondduvuđđosa Norggas .
De som ønsker spørsmål utredet av Kartleggingskommisjonen , må fremsette krav om dette . Fristen er 10 år fra lovens bestemmelse trer i kraft .	Lágas kártet ja dohkkehit dálá vuoigatvuođaid eatnamiidda ja luondduriggodagaide árbevirolaš sámi guovlluin Romssa fylkkas ja máttás ( kártenja dohkkehanláhka )
Når kommisjonen starter sin virksomhet , og senere når det er bestemt at et område skal utredes , skal det kunngjøres en oppfordring til mulige rettighetshavere om å melde seg for kommisjonen .	Evttohus láhčá dili sámi oassálastimii mearridanproseassain daid áššiin mat soitet leat mearkkašahttin sámi vuoigatvuođalaččaide ja beroštumiide ILOkonvenšuvnna nr. 169 6 , 7 ja 15 artihkkaliid mielde .
En del rettighetshavere og interessenter varsles i tillegg særskilt .	ILO-konvenšuvnna nr. 169 14 artihkkala deavdin lea váldovuođustus evttohusas .
Kommisjonen skal ha fem medlemmer .	Dán lea olles lávdegoddi evttohan .
Saksopplysningen kan f.eks. omfatte sakkyndige utredninger .	Evttohus sakka sulastahttá vuoigatvuođakártema mii galgá leat Finnmárkkus .
For å ivareta hensynet til partene og bidra til et bredest mulig avgjørelsesgrunnlag foreslås det opprettet en bredt sammensatt referansegruppe som skal følge kommisjonens arbeid .	Lassin dábálaš lága mii čielggadahttá gustojeaddji áššemeannudan- ja ráđđádallanprinsihpaid , evttoha lávdegoddi erenomáš njuolggadusaid dán birra báktedoaibmalágas , luonddugáhttenlágas ja plána- ja huksenlágas .
Krav med samiske elementer er i kjernesonen for hva som skal kartlegges , men utvalgets flertall foreslår at også andre enn samer skal kunne fremsette krav .	Evttohusat láhčet ráđđádallamiidda sihke almmolaš orgánaid ja Sámedikki gaskka , ja almmolaš orgánaid ja eará sámi vuoigatvuođalaččaid ja beroštumiid gaskka .
1 Krav som ikke anses egnet for behandling i de to organene , kan 1	Áigemearri lea 10 jagi das rájes go lága mearrádus boahtá fápmui .
To medlemmer foreslår en slik rett bare for samer .	Kommišuvdna sáhttá gal iešge álggahit čielggademiid .
Etter at kommisjonen er ferdig med å utrede et område , skal den avgi en rapport om bruks- og eierrettighetene det er fremsatt krav om . Rapporten vil ligne en dom .	Go kommišuvdna álggaha doaimmastis , ja maŋŋil go lea mearriduvvon ahte muhtin guovlu galgá čielggaduvvot , de galgá almmuhuvvot ávžžuhus vejolaš vuoigatvuođalaččaide dieđihit iežaset kommišuvdnii .
Er partene ikke enige i kommisjonens konklusjoner , kan de be kommisjonen om å mekle .	Almmuhus galgá earret eará leat báikkálaš mediain . Dat muitala mo sáhttá dieđihit ahte lea gáibádus .
Også under kommisjonens behandling gjelder alminnelige regler om mekling .	Muhtin vuoigatvuođalaččaide ja beroštumiide dieđihuvvo lassin vel sierra .
Dette er en særdomstol som skal bestå av fem medlemmer .	Kommišuvnnas galget leat vihtta miellahtu .
Som i en vanlig domstol er det opp til partene å føre bevis for de påstandene de kommer med .	Juohke čielggadeamis galgá guoktásis leat oktavuohta dan fylkii masa čielggadeapmi guoská .
Utmarksdomstolen kan mekle mellom partene .	Kommišuvdna ovddasvástida ahte ášši čuvgejuvvo doarvái .
Staten dekker nødvendige utgifter partene har i saker for domstolen .	Áššedieđut sáhttet omd. leat áššedovdi čielggadeamit .
En har imidlertid kommet til at fjellovas , og heller ikke finnmarkslovens modell , bør videreføres uendret til statsgrunnen i Nordland og Troms .	Sámi elemeanttaid gáibádus lea guovddážis das maid galgá kártet , muhto lávdegotti eanetlohku evttoha ahte earátge go sápmelaččat galget sáhttit ovddidit gáibádusa .
I forslaget til ny forvaltningsordning for denne grunnen , har en imidlertid hentet elementer fra begge de nevnte lovene .	Go kommišuvdna lea geargan čielggadeamen muhtin guovllu , de galgá dat addit raportta geavahan- ja oamastanvuoigatvuođain maidda lea ovddiduvvon gáibádus .
Flertallets forslag	Raporta sulastahttá duomu .
Ni medlemmer foreslår å overføre eierretten til Statskogs grunn i Nordland og Troms til Hålogalandsallmenningen .	Nugo dábálaš duopmostuolusge , de lea oasehasaid duohken duođaštallat daid čuoččuhusaid mat buktet ovdan .
Lov om rettsforhold og disponering over grunn og naturressurser på Hålogalandsallmenningens grunn i Nordland og Troms ( hålogalandsloven )	Meahccesduopmostuollu sáhttá soabahit oasehasaid gaskka . Stáhta máksá dárbbašlaš goluid mat oasehasain leat áššiin duopmostullui .
Utmarksdomstolens dommer kan ankes til Høyesterett .	Meahcceduopmostuolu duomuid sáhttá guoddalit Alimusriektái .
Kartleggingskommisjonen er et utredende organ som kan utrede alle typer bruks- og eierrettsspørsmål – uavhengig av tidligere dommer .	Kártenkommišuvdna lea čielggadeaddji orgána mii sáhttá čielggadit vaikke makkár geavahan- ja oamastanvuoigatvuođaáššiid beroškeahttá ovddeš duomuid .
Utmarksdomstolen avsier derimot rettslig bindende dommer .	Meahcceduopmostuollu cealká datte rievttálaš čadni duopmuid .
Det foreslås at Utmarksdomstolen når særlige grunner foreligger , kan behandle krav som tidligere er avgjort av en domstol .	Evttohuvvo ahte Meahcceduopmostuollu , go leat erenomaš ákkat , sáhttá meannudit gáibádusaid maid muhtin duopmostuollu ovdal lea mearridan .
Særlige grunner kan f.eks. være at den samiske bruken i et område har vært mangelfullt utredet i den tidligere dommen .	Erenomáš ákkat sáhttet omd. leat ahte sámi geavaheapmi muhtin guovllus lea ovddit duomus váilevaččat čielggaduvvon .
Finner Utmarksdomstolen i et slikt tilfelle at den tidligere dommen var feil , skal ikke parter som har innrettet seg i tillit til denne , lide økonomisk tap .	Jus Meahcceduopmostuollu dás gávnnaha ahte ovddit duopmu lei boastut , de eai galgga oasehasat guđet leat iežaset heivehan dán oskkus , gillát moktege ruđalaččat .
Regler om ekspropriasjon og vederlag er derfor foreslått .	Danne leat evttohuvvon njuolggadusat bággolonisteami ja buhtadusa birra .
Både Kartleggingskommisjonens rapporter og dommene fra Utmarksdomstolen skal gjøres kostnadsfritt tilgjengelig på Internett .	Sihke Kártenkommišuvnna raporttat ja Meahcceduopmostuolu duomut galget leat nuvttá fidnemis Interneahtas .
Lovens formålsbestemmelse nevner både hensynet til samisk kultur og næring , den øvrige lokalbefolkningen og allmennheten .	Jus oasehasat eai leat ovttamielas kommišuvnna konklušuvnnain , de sáhttet sii bivdit kommišuvnna soabahit .
Det nye eierorganets styre skal ha seks medlemmer .	Kommišuvnna meannudettiinge gustojit dábálaš soabahannjuolggadusat .
Sametinget ; Nordland fylkesting og Troms fylkesting skal hver oppnevne to medlemmer .	Jus ii vel leat ovttamielalašvuohta vuoigatvuođaid hárrái dakkár guovlluin maid 1
3 Disse skal som hovedregel være bosatt i ett av de to fylkene .	Guokte miellahtu evttoheaba dákkár vuoigatvuođa dušše sápmelaččaide .
Den grunnen som Hålogalandsallmenningen vil eie etter at rettighetskartleggingen er full 2 Ett medlem har gitt subsidiær tilslutning til forslaget .	Hålogalandalmennet Lávdegoddi lea bivdon erenomážit árvvoštallat ahte berrejitgo stáhtaeatnamat Nordlánddas ja Romssas , mat leat 45 % dán guovtti fylkka eatnamiin , hálddašuvvot várrelága mielde .
ført , er grunn som andre ikke har opparbeidet seg eierrettigheter til og som har vært eid av staten .	Ođđa hálddašanortnega evttohusas dáid eatnamidda , leat datte váldán osiid goappašiid namuhuvvon lágain .
Styresammensetningen antas derfor utvilsomt å oppfylle folkerettens krav om samisk deltakelse i forvaltningen .	Ovcci miellahtu 2 evttohit sirdit Statskog SF eatnamiid oamastanvuoigatvuođa Nordlánddas ja Romssas Hålogalandalmennegii .
Hålogalandsallmenningen skal ha en kontrollkomité , hvor staten og hvert av oppnevningsorganene skal ha en representant hver . Komiteen skal påse at styret driver Hålogalandsallmenningens i samsvar med hålogalandsloven og annen lovgivning .	Ortnet lea evttohuvvon muddejuvvot : Lágas riektediliid ja eatnamiid ja luondduriggodagaid háldema birra Hålogalandalmennega eatnamiin Nordlánddas ja Romssas ( hålogalandláhka ) Lága ulbmilmearrádus namuha sihke sámi kultuvrra ja ealáhusaid , báikeolbmuid muđui ja almmolašvuođa deasttaid .
Hålogalandsallmenningen vil være et selvstendig rettssubjekt .	Ođđa oamastanorgána stivrras galget leat guhtta miellahtu .
Den vil ha ansvaret for sin egen virksomhet og for ansettelsen av personell .	Sámediggi , Nordlándda fylkkadiggi ja Romssa fylkkadiggi galget guhtege nammadit guokte miellahtu .
De som ved etableringen av Hålogalandsallmenningen er ansatt i Statskog med arbeidssted i Nordland eller Troms , har rett til ansettelse i Hålogalandsallmenningen på samme vilkår som hos Statskog .	Okta miellahttu lea subsidiáralaččat guorrasan evttohussii . 3 Guovttis guđet gullaba dán eanetlohkui evttoheaba ahte Sámediggi nammada golbma stivralahtu , ja ahte dat guokte fylkkadikki ovttas nammadit dan golbma eará .
Hålogalandsallmenningen vil som grunneier ha eierrådighet innenfor lovgivningens rammer . Rådigheten vil imidlertid være mer begrenset enn andre grunneieres rådighet .	Daid eatnamiid maid Hålogalandalmennet oamastivččii maŋŋil go vuoigatvuođakárten lea čađahuvvon , leat eatnamat maidda earát eai leat háhkan oamastanvuoigatvuođaid ja maid stáhta lea oamastan .
Hålogalandsallmenningen blir også pålagt å tilbakeføre en betydelig del av sine grunneierinntekter til lokalmiljøene .	Hålogalandalmennegis galgá leat dárkkistanlávdegoddi , mas stáhtas ja guđege nammadanorgánas galgá leat okta ovddasteaddji .
Alle offentlige styringsmidler for disponering av grunn og naturressurser vil gjelde på Hålogalandsallmenningens grunn .	Lávdegoddi galgá gozihit ahte stivra jođiha Hålogalandalmennega hålogalandlága ja eará láhkamearrádusaid mielde .
Det offentlige vil også kunne ekspropriere grunn og rettigheter fra Hålogalandsallmenningen .	Hålogalandalmennet šaddá leat iehčanas riektesubjeaktan . Dat galgá ovddasvástidit doaimmastis ja bargiid virgádemiid .
Videre vil alle forbud mot ulike typer virksomhet , for eksempel mot motorferdsel i utmark eller jakt på fredede dyrearter , gjelde også på Hålogalandsallmenningens grunn .	Guđet Hålogalandalmennega ásaheami botta leat barggus Statskogas bargobáikkiin Nordlánddas dahje Romssas , lea vuoigatvuohta oažžut barggu Hålogalandalmennegis seamma eavttuiguin go Statskogas .
Grunnen kan også vernes etter naturvernloven .	Hålogalandalmennegis lea eanaoamasteaddjin oamastanráđastallan eatnamiidda láhkamearrádusaid meriid siskkobealde .
Administreringen av rettighetene foreslås lagt til inntil seks regionale utmarksstyrer .	Ráđastallan lea datte eanet gáržžiduvvon go eará eanaoamasteaddjiid ráđastallan .
Regionene skal avgrenses ved forskrift , og etter medvirkning fra rettighetshavere , berørte interesser , Sametinget og kommunene .	Hålogalandlága mearrádusat ulbmila , gaskavuođas álbmotriektái ja eará vuoigatvuođalaččaid birra , bidjet dihto gáržžidemiid .
Utmarksstyrene skal oppnevnes av kommunestyrene i regionen , men vil være frittstående og verken være underlagt Hålogalandsallmenningen som grunneier eller de kommunene som har oppnevnt dem .	Vai oamastanorgána ii seagut dakkár vuoigatvuođaide mat lea erenomáš riektediliid dahje láhkamearrádusaid vuođul , de leat vel evttohan eará gáržžidemiid oamastanráđastallamis .
Styrene skal ha minst sju medlemmer , men hver kommune i regionen skal ha minst ett styremedlem .	Galget gustot vel dihto áššemeannudannjuolggadusat oamastanorgána háldduide , ja muhtin erenomáš gáržžideamit
Dersom det i regionen finnes bruksrettshavere til annen utmarksutnyttelse , skal også disse ha plass i styret , hvor også allmenne jakt- , fiske- og friluftsinteresser skal være representert .	Visot almmolaš stivrengaskaoamit háldet eatnamiid ja luondduriggodagaid gustojit Hålogalandalmennega eatnamiin . Almmolašvuođas lea seamma vejolašvuohta gáržžidit eanaoamstanráđastallama duhkodaga , go eará eanaoamasteddjiide .
Retten til reindrift på Hålogalandsallmenningens grunn har sitt grunnlag i alders tids bruk og er nærmere regulert reindriftsloven .	Hålogalandalmennet ii sáhte ovdamearkka dihtii vuosttaldit ahte areálageavaheapmi muddejuvvo gieldda areálaplánemis plána- ja huksenlága mielde .
Det vil til jordbrukseiendom ligge rett til bufebeite , utvisning av trevirke til dekning av husbehov og utvisning av nødvendig seter og tilleggsjord .	Dasto gustojit Hålogalandalmennega eatnamiinge gildosat vaikke makkár doaimmaide , mahkáš mohtorjohtolahkii meahcis dahje ráfáiduhttin eallenáliid bivdui .
Endringer i rettighetsforholdene til disse bruksmåtene vil derfor ikke være et resultat av lovendinger , men eventuelt komme som en følge av rettighetskartleggingen .	Vuoigatvuođaid hálddašeapmi evttohuvvo biddjot gitta guđa guovllu meahccestivrii . Guovllut galget ráddjejuvvot láhkaásahusa mielde , ja vuoigatvuođalaččaid , guoski beroštumiid , Sámedikki ja gielddaid mielváikkuhemiin .
Lovforslaget har også regler om rett for bygdefolk til utvisning av lauvskogsvirke for brensel , og om rett til uttak av husflidsvirke for utøvere av samisk og annen husflid .	Stivramiellahtuid lohku sáhttá danne molsašuvvat guovllus guvlui , muhto stivrras galget álo leat uhcimusat guokte boazodoalu ovddasteaddji ja guokte eanadoalu ovddasteaddji .
Ressursutnyttelse som etter gjeldende rett ligger til grunneieren og som ikke er regulert i hålogalandsloven , vil ligge til Hålogalandsallmenningen . Dette vil blant annet gjelde utnyttelse av sand og grus .	Jus stivrras leat eanet go čieža miellahtu , de lasihuvvo boazodoallo- ja eanadoalloovddasteaddjiid lohku nu ahte dáid vuoigatvuođalašjoavkkuin álo ovttas lea stivrras eanetlohku .
Allmennhetens rett til ferdsel i utmark og de øvrige rettighetene som er regulert i friluftsloven blir ikke påvirket av den foreslåtte endringen i grunneierforholdene .	Jus guovllus ležžet eará meahcástanávkkástallama geavahanvuoigatvuođalaččat , de galgá sisge leat stivrras sadji , mas vel dábálaš bivdo- , guolástan- ja olgunastinberoštumit galget leat ovddastuvvon .
Dette skal skje i samsvar med lovens formål , annen lovgivning og under hensyntagen til andres rettigheter på Hålogalandsallmenningens grunn .	Vuoigatvuohta boazodollui Hålogalandalmennega eatnamiin lea dološ áiggi rájes geavaheami vuođul ja lea dárkilat muddejuvvon boazodoallolágas .
Utmarksstyrene vil blant annet kunne regulere utnyttelsen av bufebeite og besørge utvisning av trevirke til husbehovsformål og av seter og tilleggsjord .	Eanadoalloopmodagaide leat vuoigatvuođat oapmeguohtumiidda ja čujuhit muoraid dállodárbui ja dárbbašlaš geassesajiid ja lassi eatnamiid .
De skal også stå for salg av jakt- og fiskekort , og kan innenfor rammer fastsatt av departementet fastsette kortpriser .	Vuoigatvuođat leat máŋggalágan gáržžidemiid vuollásaččat , earret eará guovllu boazodoalu ja eará vuoigatvuođalaččaid deasttas .
Innenfor lovgivningens rammer kan de også regulere jakt , fangst og fiske .	Bivdo- ja guolástanvuoigatvuođaid njuolggadusat jotket dálá njuolggadusaiguin stáhtaeatnamiin .
Styrets virksomhet skal underlegges visse saksbehandlingsregler . Det skal blant annet foretas særskilt høring , og eventuelt også gjennomføres konsultasjoner .	Dáid geavahanvugiid vuoigatvuođadiliid nuppástuhttimat eai leat danne láhkanuppástuhttimiid boađus , muhto baicce šaddet vuoigatvuođakártema geažil .
Styrets virksomhet vil dels være finansiert gjennom Hålogalandsallmenningens grunneierinntekter og dels ved salg av jaktkort og fiskekort mv. .	Guovllu gielddastivrrat galget nammadit meahccestivrraid , muhto dat leat iehčanasat eaige leat vuollásaččat Hålogalandalmennega eanaoamasteaddjin eaige daid gielddaid mat leat daid nammadan .
Et eventuelt overskudd skal brukes til ulike tiltretteleggingstiltak . Hålogalandsallmenningen – også i Sør-Norge	Riggodatávkkástallan mii gustojeaddji rievtti mielde gullá eanaoamasteaddjái ja mii ii leat muddejuvvon hålogalandlágas , gullá Hålogalandalmennegii .
Tre medlemmer går inn for å gjøre den ordningen som er omtalt ovenfor , gjeldende også på statsgrunn i de samiske områdene i Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Hedmark .	Dát guoská earret eará go geavaha sáddo ja čievrra . Stivrrain galget leat uhcimusat čieža miellahtu , muhto guovllu juohke gielddas galgá leat uhcimusat okta stivralahttu .
Disse medlemmene har sluttet seg til bestemmelsene om formål , og om forholdet til folkeretten og eksisterende rettigheter .	Álbmoga vuoigatvuohta johtalit meahcis ja eará vuoigatvuođat mat leat muddejuvvon olgunastinlágas eai váikkuhuvvo
De har også sluttet seg til forslagene om regulering av Hålogalandsallmenningens rettsstilling , organisering og lovfestede begrensninger i dennes eierrådighet .	eanaoamastandili evttohuvvon nuppástuhttimis . Meahccestivrraid bargun galgá leat hálddašit vuoigatvuođaid ávkkástallama mii lea muddejuvvon hålogalandlágas .
Derimot fremmer de et alternativt forslag om sammensetningen av eierorganets styre , ved at Sametinget skal oppnevne tre medlemmer , mens de tre øvrige medlemmene oppnevnes i fellesskap av fylkestingene i de fylkene hvor Hålogalandsallmenningen vil være grunneier .	Dát galgá geavvat lága ulbmila , eará láhkamearrádusaid mielde ja vuhtii válddedettiin earáid vuoigatvuođaid Hålogalandalmennega eatnamiin . Meahccestivrrat sáhttet earret eará muddet oapmeguohtuma ávkkástallama ja fuolahit čujuhit muoraid dállodárbbuide ja geassesajiid ja lassieatnamiid .
Videre foreslår de at administreringen av utmarksrettighetene ikke skal ligge til regionale utmarksstyrer , men direkte under Hålogalandsallmenningens styre .	Stivrra doaibma ruhtaduvvo belohahkii Hålogalandalmennega eanaoamastanboađuin ja belohahkii bivdokoarttaid ja guolástankoarttaid jna. vuovdimiin .
Som følge av dette foreslår de også at oppsynet underlegges Hålogalandsallmenningen .	Vejolaš badjebáza galgá adnot maŋggalágan láhčindoaimmaide . Hålogalandalmennet – Mátta-Norggasge
De foreslår ingen regler om rettigheter som ligger til jordbrukseiendom .	Sii eai evttot makkárge njuolggadusaid daid vuoigatvuođaide mat gullet eanaopmodahkii .
For øvrig har de i hovedsak sluttet seg til flertallets forslag om regulering av rettighetsforholdene og om administreringen av rettighetene .	Muđui leat sii eanaš guorrasan eanetlogu evttohussii muddet vuoigatvuođadiliid ja vuoigatvuođaid hálddahusa dáfus .
Revidert Statskog	Ođastuvvon Statskog
To medlemmer ønsker å videreføre Statskog SFs eierrolle i Nordland og Troms , men slik at dagens forvaltningsordning revideres ved 4 : 4 Ett av disse medlemmene går inn for at utmarksstyrene oppnevnes direkte av kommunestyrene , og at	Guokte miellahtu dáhttuba joatkit Statskog SF oamastansajádaga Nordlánddas ja Romssas 4 , muhto nu ahte dálá hálddašanortnet ođastuvvo : Lágas riektediliid ja háldema birra stáhta eatnamiid ja luondduriggodagaid Nordlánddas ja Romssas Láhkaevttohusas leat mearrádusat ulbmila , ja gaskavuođas álbmotrievtti ja dálá vuoigatvuođaid birra .
Det er også fremholdt at en vil åpne for at Sametinget og reindriften kan foreslå representanter til Statskog SFs styre .	Lea vel ovdandollon ahte Sámediggi ja boazodoallu galggašedje sáhttit evttohit ovddasteddjiid Statskog SF stivrii .
Forslaget begrenser Statskogs eierrådighet .	Evttohus gáržžida Statskoga oamastanráđastallama .
Berørte rettighetshavere skal høres når foretaket overveier grunndisponeringer eller å avhende grunn og rettigheter .	Guoski vuoigatvuođalaččaid galgá gullat go doaibma vihkkedallá eanaháldduid dahje áigu luohpat eatnamiid ja vuoigatvuođaid .
Forslaget legger opp til styrket samisk og regional medinnflytelse på utmarksforvaltningen gjennom regionale utmarksstyrer .	Evttohus láhčá nu ahte nannejuvvo sámi ja guovllu mielváikkuheapmi meahccehálddašeamis guovllu meahccestivrraid bokte .
Sametinget , reindriften og fylkestingene vil ha en direkte , og kommunene en indirekte , rolle i oppnevningen .	Sámedikkis , boazodoalus ja fylkkadikkiin šaddá leat njuolga , ja gielddain eahpenjuolga rolla dáid nammademiin .
Utmarksstyrene skal ha en selvstendig rolle overfor Statskog .	Meahccestivrrain galgá leat iehčanas rolla Statskoga ektui .
For å synliggjøre reindriftens rettigheter i statsallmenningene foreslås en bestemmelse i fjellova om at reindriftsretten er en selvstendig bruksrett med grunnlag i alders tids bruk .	Doaimma eanaháldduid ja meahccegeavaheami boađuid galggašii sáhttit máhcahit guovlluide ja báikegottiide , muhto njuolggadusat eai leat seamma geatnegahtti go eanetlogu evttohusas .
En hovedoppgave for utmarksstyrene vil være å utarbeide forslag til regionale planer for forvaltning og utvikling av regionene .	Meahccestivrraid okta váldodoaibman šaddá ráhkadit guovllu plánaide evttohusaid mo guovlluid hálddašit ja ovddidit .
Planene skal stadfestes av Statskog SFs styre .	Plánaid galgá Statskog SF stivra nannet .
Disse bestemmelsene endrer ikke gjeldende rett .	Dát mearrádusat eai nuppástuhte gustojeaddji rievtti .
jordbrukets rettigheter sikres på samme måte som i flertallets forslag til hålogalandslov .	Olles lávdegoddi lea vel evttohan mearrádusa vuoigatvuođas váldit duodjeávdnasiid stáhteatnamiin máttasámi guovlluin .
Reindriftsretten foreslås også tydeliggjort i lovens bestemmelser om Statskogs adgang til å iverksette grunndisponeringer og avhende grunn , og i bestemmelsene om fjellstyrenes disponeringer over bufebeite og utvisning av seter og tilleggsjord .	Boazodillevuoigatvuohta evttohuvvo vel čielgasabbun oidnot lága mearrádusas Statskoga lobis álggahit eanaháldduid ja luohpat eatnamiid , ja mearrádusain várrestivrra oapmeguohtumiid háldduin ja geassesaji ja lassieatnamiid čujuheamis .
Endringene tar sikte på å klargjøre at det ved anvendelsen av disse hjemlene må tas hensyn til de reindriftsberettigede .	Nuppástuhttimat galggašedje čielggadit ahte go dáid vuoigatvuohtavuođu geavaha , de ferte váldit boazodillevuoigaduvvomiid vuhtii .
Det er også foreslått en bestemmelse om kontaktmøter mellom fjellstyrene og reindriftens områdestyrer .	Lea vel evttohuvvon mearrádus ahte galget leat oktavuohtačoahkkimat gaskal várrestivrraid ja boazodoalu guovllustivrraid .
Utvalget foreslår videre å styrke reindriftens deltakelse i fjellstyrene .	Lávdegoddi evttoha dasto nannet boazodili oassálastima várrestivrrain .
ikke som i dag erstatte jordbrukets representasjon , men begge grupper skal ha to styremedlemmer hver .	Dálá ortnet boazodilleovddasteamis várrestivrrain daid stáhtaalmennegiin gos jođihuvvo sámi boazodoallu , evttohuvvo geatnegas ortnegin .
For å realisere dette foreslås at antall styremedlemmer i de aktuelle fjellstyrene utvides fra fem til sju .	Boazodili ovddastupmi ii galgga nugo dál buhttet eanadoalu ovddastumi , muhto goappašiid joavkkuin galget leat guokte stivramiellahtu .
Det foreslås også å oppheve lovens hjemmel for å frede områder mot reinbeite .	Dán ollašuhttimii evttohuvvo ahte stivramiellahtuid lohku lasihuvvo viđas čieža rádjai daid guoski várrestivrrain .
Fire medlemmer foreslår at reindriftsutøvere på slik grunn skal ha rett til å delta i elgjakten innenfor sine driftsområder .	oaivvildan fuolahit , fuolahuvvojit lávdegotti oaivila mielde buorebut eará mearrádusaid geavahettiin .
Andre endringer	Eará nuppástuhttimat
For å sikre samisk innflytelse på statens grunneierdisposisjoner i statsallmenningene og på annen aktuell statsgrunn i Sør-Norge anbefaler utvalget at Statskogs vedtekter endres , slik at ett av styremedlemmene oppnevnes etter forslag fra Sametinget .	Vai sihkkarastá sámi váikkuheami stáhta eanaoamastanháldduin stáhtaalmennegiin ja eará guoski stáhtaeatnamiin MáttaNorggas , de rávve lávdegoddi ahte Staskoga njuolggadusat rievdaduvvojit , nu ahte okta stivralahtuin nammaduvvo Sámedikki evttohusa mielde .
Endringer i reindriftsloven Samerettsutvalget foreslår visse endringer i reindriftsloven .	Nuppástuhttimat boazodoallolágas Sámi vuoigatvuođalávdegoddi evttoha dihto nuppástuhttimiid boazodoallolágas .
Forslagene vil gjelde i hele det samiske reinbeiteområdet .	Evttohusat gusket miehtá sámi boazoguvlui .
I § 3 om forholdet til folkeretten inntas en henvisning til ILO-konvensjon nr. 169 .	§ 3:s gaskavuođas álbmotriektái váldo mielde čujuhus ILO-konvenšuvdnii nr. 169 .
Prinsippbestemmelsen i § 4 om reindriftsrettens rettsgrunnlag og erstatningsrettslige vern , foreslås presisert slik at rekkevidden av disse prinsippene kommer klarere frem .	Prinsihppamearrádus § 4:s boazodillevuoigatvuođa riektevuđđosa ja buhtadusrievttálaš gáhttema birra , evttohuvvo aiddostahttot nu ahte dáid prinsihpaid duhkodat boahtá čielgasabbot ovdan .
Utvalget foreslår å klargjøre virkeområdet for ekspropriasjonshjemmelen for å sikre reinbeiteareal i lovens § 7 .	Lávdegoddi evttoha čielggadit bággolonistanvuođu doaibmaguovllu lága § 7:s sihkarastin dihtii boazoguohtumiid .
En del av bestemmelsene i lovens kapittel 3 om reindriftssamenes rettigheter i utmark foreslås presisert for å understreke at reindriftsretten er en selvstendig bruksrett .	Lága 3 kapihttala muhtin mearrádusat boazosápmelaččaid vuoigatvuođaid birra meahcis , ettohuvvojit aiddostahttot deattuhan dihtii ahte boazodillevuoigatvuohta lea iehčanas geavahanvuoigatvuohta .
Forslaget har støtte fra sju medlemmer , og subsidiær tilslutning fra ytterligere fire .	Evttohusa dorjot čieža miellahtu , ja subsidiáralaččat dorjot dan vel njeallje .
I lovens kapittel 8 om forholdet til annen bruk foreslår utvalget å presisere forholdet mellom reindriftsretten , grunneierretten og andre rettigheter i reinbeiteområdene .	Lága 8 kapihttalis gaskavuođas eará geavaheapmái , evttoha lávdegoddi aiddostahttit boazoguovlluin gaskavuođa gaskal boazodillevuoigatvuođa , eanaoamastanvuoigatvuođa ja eará vuoigatvuođaid .
Tanken er å signalisere klart at det er tale om ulike grupper av likestilte rettighetshavere .	Jurddan lea čielgasit geažidit ahte lea sáhka máŋggalágan joavkku dássálas vuoigatvuođalaččaid birra .
Det foreslås å myke opp reglene i kapittel 9 om reineiernes erstatningsansvar .	Evttohat láivudit 9 kapihttala njuolggadusaid boazodolliid buhtadusovddasvástádusa hárrái .
Hensikten er så langt som mulig å parallellføre reguleringen av erstatningsansvar for skader påført av rein med bestemmelsene om erstatningsansvar for eiere av andre beitedyr .	Áigga lea nu guhkás go vejolaš bálddalasat muddet buhtadusovddasvástádusa bohccuid dagahan vahágiid daid mearrádusaiguin mat eará guohtunealliid oamasteddjiin leat buhtadusovddasvástádusas .
Mer konkret foreslås det at erstatningskrav i første hånd må rettes mot eieren av de skadegjørende dyrene .	Dárkilat evttohuvvo ahte buhtadusgáibádus álggos ferte ovddiduvvot vahágahtti elliid oamasteaddjái .
Det foreslås videre presisert at skadeserstatningslovens generelle regler om medvirkning og lemping får anvendelse også ved skader påført av rein , og visse regler om gjerdehold ved nydyrking .	Evttohat dasto aiddostahttit ahte vahátbuhtadanlága oppalaš njuolggadusat mielmađđása ja ložžema birra bohtet gustojupmái bohccuid vahágahttimisge , ja dihto njuolggadusat áidedoallama birra ođđagilvimis .
Saksbehandling og konsultasjoner Internasjonal urfolksrett vektlegger i økende grad urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser i saker som har direkte betydning for dem .	Áššemeannudeapmi ja ráđđádallamat Riikkaidgaskasaš eamiálbmotriekti deattuha dađis eanet eamiálbmogiid vuoigatvuođa oassálastit mearridanproseassain daid áššiin mat leat njuolga mearkkašahttin sidjiide .
ILOs håndhevelsesorganer har betegnet prinsippene om konsultasjoner og deltakelse i ILO-konvensjonens artikkel 6 , 7 og 15 , som hjørnesteiner i konvensjonen .	ILO gieđaškuššanorgánat leat 10 gohčodan ráđđádallamiid ja oassálastima prinsihpaid ILO-konvenšuvnna 6 , 7 ja 15 artihkkaliin , konvenšuvnna čiehkajuolgin .
innfortolket et konsultasjons- og deltakelsesprinsipp i konvensjonen om sivile og politiske rettigheter ( SP ) artikkel 27 .	Dasto lea ON Olmmošvuoigatvuođalávdegoddi selvehan ráđđádallan- ja oassálastinprinsihpa konvenšuvdnii siviilla ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ( SP . ) 27 artihkkalis .
For å være à jour med utviklingen er det også foreslått endringer i annen lovgivning , blant annet plan- og bygningsloven , naturvernloven og bergverksloven . Adgang for vedtaksorganet til å fastsette vilkår for å motvirke at tiltaket får uheldige følger for samisk materiell kulturutøvelse , er en ytterligere komponent i forslaget .	Olles lávdegoddi lea dán álbmotrievttálaš ovdáneami vuođul evttohan : Lága áššemeannudeami ja ráđđádallamiid birra doaimmain mat soitet váikkuhit luondduvuđđosa árbevirolaš sámi guovlluin ( áššemeannudan- ja ráđđádallanláhka ) Vai čuovvut ovdáneami leat vel evttohan nuppástuhttimiid eará láhkamearrádusain , earret eará plána- ja huksenlágas , luonddugáhttenlágas ja báktedoaibmalágas .
Saksbehandlings- og konsultasjonsloven	Áššemeannudan- ja ráđđádallanláhka
Saksbehandlings- og konsultasjonsloven vil i hovedsak konkretisere gjeldende prinsipper for forsvarlig saksbehandling , og supplere allerede gjeldende regler .	Áššemeannudan- ja ráđđádallanláhka eanaš čielggadahttá gustojeaddji prinsihpaid dohkálaš áššemeannudeamis , ja lea lasáhussan dálá gustojeaddji njuolggadusaide .
Loven vil gjelde i alle tradisjonelle samiske områder i Norge , og også for tiltak som kan få innvirkning på fiske eller annen materiell kulturutøvelse i sjøsamiske områder .	Láhka galgá gustot visot árbevirolaš sámi guovlluin Norggas , ja maiddái doaimmaide mat soitet váikkuhit guolásteapmái dahje eará ávnnaslaš kulturdoaimmaide mearrasámi guovlluin .
Lovutkastets kapittel 2 inneholder alminnelige saksbehandlingsregler .	Láhkaevttohusa 2 kapihtal sisttisdoallá dábálaš áššemeannudannjuolggadusaid .
Reglene etablerer ikke nye forpliktelser .	Njuolggadusat eai ásat ođđa geatnegasvuođaid .
De konkretiserer hvilke plikter vedtaksorganene har til å ivareta samiske hensyn under saksforberedelsen og når beslutningene treffes .	Dat čielggadahttet makkár geatnegasvuođat mearridanorgánain leat sámi deasttaid fuolaheamis áššeráhkkaneamis ja mearrádusaid dagadettiin .
For enkeltvedtak og andre enkeltstående beslutninger om å iverksette tiltak som kan påvirke naturgrunnlaget i samiske områder , foreslår utvalget en regel om kunngjøring av omsøkte tiltak .	Eaŋkilmearrádusaide ja eará ovttaskas mearrádusaide álggahit doaimmaid mat soitet váikkuhit luondduvuđđosa sámi guovlluin , evttoha lávdegoddi njuolggadusa dieđihit ohccon doaimma birra .
Det foreslås også regler om høring og om at vedtaksorganet plikter å klarlegge tiltakets konsekvenser for samisk materiell kulturutøvelse .	njuolggadusaid gulaskuddama birra ja ahte mearridanorgána lea geatnegas čielggadit doaimma váikkuhusaid sámi ávnnaslaš kulturdoaimmaheapmái .
Sametinget skal kunne gi retningslinjer for vedtaksorganenes vurdering av samiske hensyn .	Sámediggi galgá sáhttit addit čujuhusaid mearridanorgánaide sámi deasttaid árvvoštallamis .
Retningslinjene vil ikke være bindende for hvilke vedtak som kan fattes ,	Dát datte sihkarasttášii ahte sámi deasttat šaddet oassin vihkkedallanvuđđosis ovdal go mearrádusa dahká .
Lovutkastets kapittel 3 har regler om konsultasjoner .	Mearrádus čielggadahttá SP 27 artihkkala váldoguovllu .
Reglene er foreslått for å gjennomføre den delen av statens konsultasjonsplikt etter folkeretten som gjelder bruk av grunn og naturressurser , i norsk rett .	Evttohusas lea vel lassi komponeantan mearridanorgána lohpi mearridit eavttuid váikkuhan dihtii vuostá ahte doaibma čuohcá unohasat sámi ávnnaslaš kulturdoaimmaheapmái .
Kjernen i forpliktelsen er at en urfolksgruppe som et planlagt tiltak kan få direkte betydning for , har krav på aktiv deltakelse i beslutningsprosessene frem mot iverksettelsen av tiltaket .	Lávdegoddi evttoha lassin mearrádusa láhkaásahusaid ja oppalaš muddenmearrádusaid birra , mahkáš guolástanmuddemiid , mat šaddet mearkkašahttin eatnamiid ja riggodagaid geavaheapmái árbevirolaš sámi guovlluin .
Konsultasjonsbestemmelsene vil gjelde for utarbeidelse av lovgivning , forskrifter , 10	Láhkaevttohusa 3 kapihttalis leat njuolggadusat ráđđádallamiid birra .
enkeltvedtak , reguleringstiltak og andre tiltak som kan få virkning for naturgrunnlaget i tradisjonelle samiske områder .	Njuolggadusat leat evttohuvvon čađahan dihtii stáhta ráđđádallangeatnegasvuođa dan oasi álbmotrievtti mielde , mii guoská
Foruten Sametinget , vil også andre samiske rettighetshavere og interesser , for eksempel reindriftsutøvere og representanter for lokalsamfunn , ha rett til konsultasjoner , dersom tiltaket kan få direkte betydning for dem .	Earret Sámedikki , leat vel eará sámi vuoigatvuođalaččain ja beroštumiin , mahkáš boazodolliin ja báikegottiid áirasiin , vuoigatvuohta ráđđádallamiidda , jus doaibma soaitá njuolga leat mearkkašahttin sidjiide .
Særlig i enkeltsaker er det aktuelt å konsultere slike rettighetshavere og interesser .	Erenomážit eaŋkiláššiin lea áigeguovdil ráđđádallat vuoigatvuođalaččaiguin ja beroštumiiguin .
Statlige myndigheter , herunder regjeringen , departementene og andre underliggende statlige etater vil etter forholdene ha plikt til å konsultere .	Stáhta eiseválddit , oktan ráđđehusain , departementtaiguin ja eará vuollásaš stáhta etáhtaiguin leat dilálašvuođaid mielde geatnegasat ráđđádallat .
Det samme gjelder kommuner og fylkeskommuner , dersom de treffer vedtak som kan få direkte betydning for utnyttelsen av grunn og ressurser i tradisjonelle samiske områder .	Seamma guoská gielddaide ja fylkkagielddaide , jus dat dahket mearrádusaid mat soitet leat njuolga mearkkašahttin eatnamiid ja riggodagaid ávkkástallamii árbevirolaš sámi guovlluin .
Konsultasjonsplikten etter folkeretten kan også få anvendelse for organer som utøver statlig eierrådighet i urfolksområder , og for behandlingen av lovsaker i statens lovgivende forsamling .	Ráđđádallangeatnegasvuohta álbmotrievtti mielde soaitá vel oažžut gustojumi daid orgánaide mat doaimmahit stáhta oamastanráđastallama eamiálbmotguovlluin , ja láhkaáššiid meannudeapmái stáhta láhkaaddi čoahkkimis .
Utvalget foreslår bestemmelser for å fange opp disse tilfellene .	Lávdegoddi evttoha mearrádusaid dusten dihtii dáid dáhpáhusaid .
Lovforslaget har også bestemmelser om at gjennomføringen av konsultasjonene skal skje med god vilje .	Láhkaevttohusas leat vel mearrádusat ahte ráđđádallamiid čađaheapmi galgá leat buriin dáhtuin .
Lovforslagets kapittel 4 har en prinsippbestemmelse om at Sametinget og eventuelt representanter for andre samiske interesser , med mindre annet er bestemt , har rett til representasjon i oppnevnte organer som behandler spørsmål om bruk og utnyttelse av land og vann i tradisjonelle samiske områder .	Láhkaevttohusa 4 kapihttalis lea prinsihppamearrádus ahte Sámediggi ja eará sámi beroštumiid vejolaš ovddasteaddjit , jus jo eará ii leat mearriduvvon , lea vuoigatvuohta ovddastuvvot nammaduvvon orgánain mat meannudit eatnamiid ja čáziid geavaheami ja ávkkástallama áššiid árbevirolaš sámi guovlluin .
Arealplanlegging	Areálaplánen
2003 : 14 om utvidelse av lovens virkeområde i sjø ; henvisning til samisk kultur i formålsparagrafen ; og om klagerett og innsigelsesrett for Sametinget i saker som er av vesentlig betydning for samisk kultur .	Leat guorrasan Plánaláhkalávdegotti NOU 2003 : 14 evttohussii viiddidit lága doaibmaguovllu mearas ; čujuhussii sámi kultuvrii ulbmilparagráfas ; ja váidinvuoigatvuhtii ja vuostálastinvuoigatvuhtii Sámedikkis dakkár áššiin mat leat sakka mearkkašahttin sámi kultuvrii .
Utvalget har også tiltrådt Planlovutvalgets forslag om økt synliggjøring av samiske arealbruksinteresser i bestemmelsene om kommunal arealplanlegging .	Lávdegoddi lea vel guorrasan Plánaláhkalávdegotti evttohussii ahte lasiha čalmmustahttit sámi areálageavahanberoštumiid gieldda areálaplánema mearrádusain .
I plan- og bygningslovens regler om fylkesplanbehandling og om behandlingen av kommuneplan og reguleringsplan foreslår utvalget inntatt henvisninger til bestemmelsene om konsultasjoner i saksbehandlings- og konsultasjonsloven .	Plána- ja huksenlága njuolggadusain fylkkaplánameannudeami birra , ja gielddaplána ja muddenplána meannudeamis evttoha lávdegoddi váldit mielde čujuhusaid ráđđádallamiid mearrádusaide áššemeannudan- ja ráđđádallanlágas .
Sametinget skal videre kunne gi planretningslinjer som vil være en form for rikspolitiske retningslinjer .	Sámediggi galgá dasto sáhttit addit plánačujuhusaid mat šattašedje muhtinlágan riikapolitihkalaš čujuhusat .
De vil dermed ikke være rettslig bindende for private , men de kan være et viktig virkemiddel for å sikre ivaretakelse av samiske arealbruksinteresser .	Dat eai danne leat rievttálaččat čadni buođu olbmuide , muhto soitet leat dehálaš váikkuhanoapmin 12 sihkarastit sámi areálageavahanberoštumiid fuolaheami .
Bestemmelsene om konsekvensutredninger foreslås supplert med henvisninger til samiske arealbruksinteresser og til saksbehandlings- og konsultasjonsloven .	Čuozahusčielggademiid mearrádusat evttohuvvojit lasihuvvot čujuhusaiguin sámi areálageavahanberoštumiide ja áššemeannudan- ja ráđđádallanláhkii .
Områdevern	Guovllugáhtten
Samerettsutvalget har særskilt vurdert spørsmål som gjelder vern av tradisjonelle samiske områder .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea erenomážit árvvoštallan áššiid mat gusket árbevirolaš sámi guovlluid gáhttemii .
En foreslår å lovfeste at hensynet til å bevare det samiske materielle kulturgrunnlaget skal angis som et verneformål .	Evttohat láhkanannet ahte deasta seailluhit sámi ávnnaslaš kulturvuđđosa galgá čilgejuvvot gáhttenulbmilin .
Disse bestemmelsene vil gjelde både ved vernevedtaket og ved utformingen av bruksbestemmelsene for det området som vernes .	Lávdegoddi evttoha dasto mearrádusaid mo ovdandivvut , ráđđádallat ja deattuhit sámi beroštumiid gáhttenproseassain .
Det får dessuten betydning ved revideringen av gjeldende bestemmelser om bruken av eksisterende verneområder .	Dát mearrádusat gustojit sihke gáhttenmearrádusas ja geavahanmearrádusaid hábmemis dan guvlui mii gáhttejuvvo .
Samerettsutvalget har vurdert arealplanleggingen etter plan- og bygningsloven .	Dat vel lea mearkkašahttin dálá gáhttenguovlluid geavaheami gustojeaddji mearrádusaid ođasteamis .
Det er også foreslått at etableringen av Hålogalandsallmenningen , ikke skal påvirke adgangen til å vedta områdevern .	Leat vel evttohan ahte Hålogalandalmennega ásaheapmi ii galgga váikkuhit lohpái mearridit guovllugáhttema .
Utvalget trekker frem hensyn for og mot å innføre fritt fiske for mindre båter med passive redskaper .	Njeallje miellahtu evttohit gaskaboddosaš háldogáržžideami lobis ásahit ođđa álbmotmehciid vuoigatvuođaid kártedettiin .
Det drøftes også om det bør etableres et særskilt vern av farvann som er gjenstand for sjøsamisk kyst- og fjordfiske .	Eanetlohku evttoha molssaeaktun ahte jus kárten čájeha oamastan- dahje geavahanvuoigatvuođaid gáhttejuvvon guovllus , de galget mearrádusat guovllu geavaheamis nuppástuhttot dán mielde .
Endringer i bergverksloven	Nuppástuhttimat báktedoaibmalágas
Utvalget har foreslått visse endringer i bergverksloven .	Lávdegoddi lea báktedoaibmalágas evttohan dihto nuppástuhttimiid .
En foreslår blant annet at leting ( skjerping ) etter såkalte mutbare ( tunge ) mineraler i områder hvor det er anerkjent samiske eierrettigheter , og andre områder som har vesentlig betydning for samisk materiell kulturutøvelse , forutsetter samtykke fra eier / bruksrettshavere .	Evttohat earret eará ahte ohcan ( šerpen ) nu gohčoduvvon ozolaš ( lossa ) minerálaid dakkár guovllus gos leat dohkkehuvvon sámi oamastanvuoigatvuođat , ja eará guovlluin mat leat sakka mearkkašahttin sámi ávnnaslaš kulturdoaimmaheapmái , eaktuda miehtama oamasteaddjis / geavahanvuoigatvuođalaččain .
Lovens § 7 a som har en regel om varsling før skjerping igangsettes i Finnmark , foreslås gitt anvendelse også i de tradisjonelle samiske områdene fra og med Troms fylke og sørover .	Lága § 7 a mas lea njuolggadus dieđiheami birra ovdal go šerpen álggahuvvo Finnmárkkus , evttohuvvo addot gustojupmái árbevirolaš sámi guovlluinge Romssa fylkkas ja máttás .
Videre foreslås varslingsfristen utvidet fra en uke til en måned .	Dasto evttohuvvo dieđihanáigemearri guhkiduvvot ovtta vahkkus ovtta mánnui .
Innholdet i bestemmelsene foreslås videreført , men slik at hensynet til samiske og andre rettighetshavere synliggjøres noe mer enn i dag .	Mearrádusaiguin evttohat joatkit , muhto nu ahte sámi ja eará vuoigatvuođalaččaid deasta boahtá oidnosii eanebut go dál .
Utvalget foreslår videre å gi reglene i saksbehandlings- og konsultasjonsloven anvendelse i tillegg til ellers gjeldende saksbehandlingsregler ved behandlingen av søknader om muting og utmål i tradisjonelle samiske områder .	Lávdegoddi evttoha dasto addit áššemeannudan- ja ráđđádallanlága njuolggadusaid gustojumi lassin muđui gustojeaddji áššemeannudannjuolggadusaid meannudettiin ohcamiid muhtemii ja mihtádussii árbevirolaš sámi guovlluin .
Muligheten for å etablere mer lokalt baserte forvaltningsordninger er også trukket frem .	Ságaškuššo vel ahte berrešii go ásahit erenomáš gáhttema mearas gos lea mearrasámi riddo- ja vuotnaguolásteapmi .
Utvalget går også inn på Sametingets rolle i fiskeriforvaltningen .	guolástanberoštumiide gullevaččat mearrásámi guovlluide eanet váikkuheami hálddašeapmái .
Det må for øvrig antas at flere av utvalgets øvrige lovforslag kan ha positive virkninger for det fisket som skjer med sjøsamiske kystog fjordområder som base .	Ferte muđui navdit ahte lávdegotti máŋga evttohusain muđui soitet positiivvalaččat váikkuhit dan guolásteami mii lea mearrasámi riddo- ja vuotnaguovlluid vuođul .
Ikke minst vil dette gjelde saksbehandlingsog konsultasjonsreglene som vil få anvendelse ved vedtak av fiskerireguleringer .	Dát áinnas soaitá gustot áššemeannudan- ja ráđđádallannjuolggadusaide mat bohtet gustojupmái guolástanmuddemiid mearrideamis .
Også forslagene om rettighetskartlegglegging i saltvann og om å utvide plan- og bygningslovens virkeområde , kan ha en positiv effekt i sjøsamiske kyst- og fjordområder .	Evttohusain vuoigatvuođakártema birra mearas ja ahte viiddida plána- ja huksenlága doaibmaguovllu , soaitá leat positiivva beaktu mearrasámi riddo- ja vuotnaguovlluide .
Ot.prp. nr. 21	Od.prp. nr. 21
Om lov om endring i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) Tilråding fra Kommunal- og regionaldepartementet av 19. november 2004 ,	Láhka rievdadit geassemánu 12. b. 1987 nr. 56 lága Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra ( sámeláhka ) Gielda- ja guovlodepartemeantta ávžžuhus skábmamánu 19. b. 2004 ,
godkjent i statsråd samme dag .	Dohkkehuvvon stáhtaráđis seamma beaivvi .
( Regjeringen Bondevik II )	( Bondevik II Ráđđehus )
Innledning og sammendrag	Álggahus ja čoahkkáigeassu
Kommunal- og regionaldepartementet foreslår i denne proposisjonen endring i samelovens § 2–4 med sikte på å innføre fire utjevningsmandater med vararepresentanter til Sametinget , og at Sametingets valgnemnd fordeler utjevningsmandatene til de fire valgkretsene som har oppnådd flest godkjente stemmer ved valget .	Gielda- ja guovlodepartemeanta evttoha dán proposišuvnnas rievdadit sámelága § 2–4 dainna áigumušain ahte váldit atnui Sámedikkis njeallje dássenmandáhta ja sidjiide várreáirasiid , ja ahte Sámedikki válgalávdegoddi juohká dássenmandáhtaid dan njealji válgabiirii mat leat olahan eanemus dohkkehuvvon jienaid válggas .
Sametinget fattet 19. september 2002 vedtak i sak 35/02 om forslag til revisjon av sameloven og reglene for valg av Sametinget .	Sámediggi dagai čakčamánu 19. b. 2002:s áššemearrádusa 35/02 mas evttohii ahte ođastit sámelága ja sámedikki válgganjuolggadusaid .
Vedtaket er gjort på bakgrunn av et utredningsarbeid fra et eget valgregelutvalg som har sett nærmere på valgordningen og valgreglene .	Mearrádusa leat dahkan viiddis guorahallama vuođul mas sierra válganjuolggaduslávdegoddi lea lagabut geahčadan válgaortnega ja válganjuolggadusaid .
Vedtaket inneholdt blant annet forslag om omlegging til sentral føring av samemanntallet .	Mearrádus sisttisdoalai earret eará evttohusa ahte sámi jienastuslogu čáliheami čohkket ovtta sadjái ( guovdálastit ) .
Sametinget vedtok samtidig at det innføres 4 utjevningsmandater og at disse skulle forbeholdes det underrepresenterte kjønn med en sperregrense på 4% for å oppnå utjevningsmandat .	Sámediggi mearridii seammás ahte galgá váldit atnui dássenmandáhtaid ja dát galge várrejuvvot sohkabeallái mas leat unnit ovddasteapmi ja vuolimusrádji biddjojuvvo leat 4% go galgá joksat dássemandáhta .
Departementet og Sametinget har ulikt syn på hvilke kriterier som skal ligge til grunn for å fordele utjevningsmandatene .	Departemeanttas ja Sámedikkis lea guovttelágan oaidnu das makkár eavttut galget vuođđun dássemandáhtaid juohkimii .
Sametingets merknader til departementets endringsforslag framkommer under 2.3 .	Sámedikki mearkkašumit departemeantta rievdadusevttohussii bohtet ovdan čuoggá 2.3 vuolde .
Endringene foreslås gjennomført med virkning fra og med valget i 2005 .	Rievdadusaid evttohit doaibmagoahtit 2005 válgga rájes .
Forslaget forutsettes ikke å ha noen direkte betydning for nominasjonsprosessene som starter høsten 2004 , men vil virke inn på selve valgoppgjøret høsten 2005 .	Evttohus ii vurdojuvvo dasto njuolgut váikkuhit nammadanproseassaide mat álget 2004 čavčča , muhto boahtá váikkuhit iešalddis válgabohtosiidda 2005 čavčča .
2 Bakgrunnen for og kommentarer til forslaget 2.1	2 2.1 Duogáš ja cealkámušat evttohussii Duogáš
Landet er ved valg til Sameting delt inn i 13 valgkretser med 3 representanter fra hver krets , uavhengig av antall manntallsførte eller avgitte stemmer i hver valgkrets .	Sámediggeválggas lea riika juohkásan 13 válgabiirii ja juohke biirres leat 3 áirasa , beroškeahttá man ollu olbmot leat čálihuvvon jienastuslohkui dahje man ollugat leat jienastan iešguđetge válgabiirres .
I 2001 var det innført 9921 personer i samemanntallet .	2001:s ledje čálihuvvon 9921 olbmo sámi jienastuslohkui .
Antall manntallsførte og antall stemmer bak hver representant varierer stort . Som eksempel på dette var det i 2001 174 manntallsførte i Nordre Nordland valgkrets , mens det samtidig var 1500 manntallsførte i Kautokeino valgkrets .	Lohku dain geat leat čálihuvvon jienastuslohkui ja man ollu jienaid iešguhtet áirras lea ožžon , rievddadallá ollu , omd. ledje 174 čálihuvvon jienastuslohkui Davit Nordlándda válgabiirres ja 1500 Guovdageainnu válgabiirres ( 2001 ) .
Det har vært reist kritikk mot dagens valgordning , særlig fra de største valgkretsene som er underrepresentert i forhold til kretser med få i manntallet .	Dálá válgaortnega leat cuiggodan , erenoamážit stuorámus válgabiirret main leat unnit áirasat go mat galggaše leat jienastuslogu mielde válgabirriid ektui main leat unnán olbmot čálihuvvon jienastuslohkui .
Antall godkjente stemmer fordelte seg i 2001-valget mellom de fire største valgkretsene slik : Kautokeino 1066 , Karasjok 910 , Tana 655 og 2	Dohkkehuvvon jienaid lohku lea ná juohkásan gaskal njealji stuorámus válgabiirre : Guovdageaidnu 1066 , Kárášjohka 910 , Deatnu 655 ja Lulli-Norga 508 dohkke 2
Ot.prp. nr. 21	Od.prp. nr. 21
Om lov om endring i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven )	Láhka rievdadit geassemánu 12. b. 1987 nr. 56 lága Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra ( sámeláhka )
Sør-Norge 508 godkjente stemmer .	huvvon jiena .
Valgkretser med færrest godkjente stemmer var ved samme valg : Nordre-Nordland 121 , Sør-Troms 234 , MidtreNordland 289 og Sørsameområdet 375 godkjente stemmer .	Válgabiirret main ledje unnimusat dohkkehuvvon jienat seamma válggas : Davvi-Nordlánda 121 , Lulli-Romsa 234 , Gaska-Nordlánda 289 ja Lullisámeguovlu 375 dohkkehuvvon jiena .
Kjønnssammensetningen i Sametinget har blitt stadig skjevere .	Sohkabeali juohku Sámedikkis lea šaddan ain botnjubut .
I 2001 var kun 7 ( 17,9% av tingets 39 representanter kvinner .	2001:s ledje dušše 7:s ( 17,9% dikki 39 áirasiin nissonolbmot .
I 1989 var 13 kvinner representert i tinget , i 1993 12 kvinner og i 1997 var 9 kvinner representert .	1989:s ledje 13 nissonolbmo áirrasin dikkis , 1993:s 12 nissonolbmo ja 1997:s ledje 9 nissonolbmo áirrasin .
Til sammenligning hadde fylkestingene på landsbasis 42% kvinnerepresentasjon i 1999 og Stortinget hadde 36% i 2001 .	Buohtastahttima dihte lei fylkkadikkiin riikadásis nissonolbmuid áirraslohku 42% 1999:s ja Stuoradikkis lei 36% 2001:s .
Stortingets kommunalkomité uttaler i Innst. S. nr. 110 ( 2002–2003 ) til St.meld. nr. 55 ( 2000–2001 ) om samepolitikken og til tilleggsmeldingen , St.meld. nr. 33 ( 2001–2002 ) , at valgordningen må sikre større samsvar mellom avgitte stemmer og antall representanter som blir valgt .	Stuoradikki gielddakomitea cealká Evtt. S. nr. 110:s ( 2002–2003 ) St. dieđáhussii nr. 55 ( 2000– 2001 ) sámepolithka birra ja lassidieđáhussii , St.dieđ. nr. 33 ( 2001–2002 ) , ahte válgaortnet ferte sihkkarastit ahte lea stuorát oktiivástideapmi gaskal addojuvvo jienaid ja man ollu áirasat válljejuvvojit .
Videre ser et flertall i komiteen det som uheldig at det er lav kvinnerepresentasjon i Sametinget .	Viidáset oaidná komitea eanetlohku ahte lea ii leat buorre go leat unnán nissonolbmo áirasat Sámedikkis .
Komitéflertallet mener at den lave representasjonen kan ha sammenheng med at valgkretsinndelingen er slik at de fleste lister oppnår bare én representant , og at menn er overrepresentert på første plass på listene .	Komitea eanetlohku oaivvilda ahte dat vuollegis áirraslohku sáhttá leat dan geažil go válgabiirejuohku lea dainna lágiin ahte eanas listtut ožžot dušše ovtta áirasa , ja eanas listtuin leat dievddut biddjon vuosttaš sadjái .
Komiteen har merket seg at Sametinget går inn for en ordning med utjevningsmandater og vil ut fra Sametingets behandling be Regjeringen vurdere om en slik ordning kan innføres .	Komitea lea mearkkašan ahte Sámediggi háliida dássenmandáhtaid ortnega ja áigu Sámedikki meannudeami vuođul bivdit Ráđđehusa árvvoštallat galgá go váldit atnui dakkár ortnega .
Flertallet har merket seg at Sametinget legger til grunn at utjevningsmandatene skal forbeholdes det underrepresenterte kjønn og ber regjeringen vurdere en slik ordning .	Eanetlohku lea mearkkašan ahte Sámediggi bidjá vuođđun ahte dássemandáhtat galget dan sohkabeali váste mii lea unnitlogus ja bivdá ráđđehusa árvvoštallat dakkár ortnega .
Endringsforslaget innebærer økning av antall representanter i Sametinget fra 39 til 43 .	Rievdadusevttohus mielddisbuktá ahte Sámedikkis lassána áirraslohku 39 áirasis 43 áirasii .
Ved innføring av utjevningsmandater legger både departementet og Sametinget vekt på prinsippet om at det er velgerne som går til valgurnene som skal avgjøre valget .	Dássenmandáhtaid atnuiváldimis , deattuha sihke departemeanta ja Sámediggi prinsihpa ahte leat jienasteaddjit geat vulget jienastit geat mearridit válgga .
Det foreslås derfor at grunnlaget for å oppnå utjevningsmandat er antall godkjente stemmer i kretsene , fremfor antall manntallsførte .	Evttohuvvo danin ahte vuođđun olahit dássenmandáhta leat biirriid dohkkehuvvon jienat , dan sadjái go man ollugat biirriin leat čálihuvvon jienastuslohkui .
Med dette forslaget unngår man å svekke representasjonen fra mindre kretser .	Evttohusain garvá headjudahttime unnit biiriid ovddasteami .
Det største potensialet for ytterligere registreringer i manntallet antas å ligge i noen av de kretser med færrest manntallsførte pr. i dag .	Stuorámus vejolašvuohta oažžut ain eambbogiid registreret iežaset jienastuslohkui lea jáhkkimis muhtin dain biirriin gos leat unnimusat dál čálihuvvon jienastuslohkui .
Det foreslås videre at Sametingets valgnemnd foretar fordelingen av utjevningsmandatene og samtlige vararepresentanter .	Evttohuvvo viidáset ahte Sámedikki válgalávdegoddi juohká dássenmandáhtaid ja buot sadjásaš áirasiid .
I praksis vil dette skje etter at resultatet av valgoppgjøret i landets 13 kretser foreligger .	Geavatlaččat dat dáhpáhuvvá maØØØØel go válgaloahpaheami bohtosat riikka 13 biirriin leat gárvásat .
Reglene for mandatkåringen i tinget vil også gjelde for kåringen av utjevningsmandatene og vararepresentantene .	Dikki mandáhtaválljema njuolggadusat bohtet maid gullet dássenmandáhtaid ja sadjásaš áirasiid válljemii .
I vedtaket forutsettes at bare lister med en oppslutning på minst 4% av samtlige godkjente stemmer til sametingsvalg kan tildeles utjevningsmandater .	Mearrádusas lea eaktun ahte dušše listtut mat sámediggeválggas ožžot unnimusat 4% buot dohkkehuvvon jienain , sáhttet oažžut dássenmandáhtaid .
Sametinget forutsetter således at endringsforslaget i samelovens § 2–4 siste ledd skal lyde : « Det velges i tillegg fire utjevningsmandater med vararepresentanter .	Sámediggi eaktuda dasto ahte sámelága § 2–4 maŋemus lađas galgá leat ná : « Dasa lassin válljejuvvojit njeallje dássenmandáhta oktan sadjásaš áirasiiguin .
Disse fordeles av Sametingets valgnemnd til det underrepresenterte kjønn fram til det er minst 40% av hvert kjønn .	Dáid juohká Sámedikki válgalávdegoddi sohkabeallái mii lea unnitlogus dassážii go goappeš sohkabeliid ovddasteapmi lea 40% .
Sperregrensen er 4% .	Vuolimus rádji lea 4% .
Sametinget fremmer sitt forslag på bakgrunn av det utredningsarbeid som er gjort av Sametingets valgregelutvalg .	Sámedikki evttohus ovddiduvvo Sámedikki válganjuolggaduslávdegotti guorahallanbarggu vuođul .
De spesielle utfordringer sametingsvalget har , gjør det nødvendig å utprøve andre tiltak enn det som er vanlig ved andre valg .	Erenoamáš hástalusat mat sámediggeválggas leat , dahká dárbbašlažžan geahččalit eará doaibmabijuid go mat leat dábálaččat eará válggain .
Endringen vil kunne sikre en bedre kjønnsrepresentasjon i Sametinget og gjennom dette motivere flere til å skrive seg inn i samemanntallet og delta i sametingsvalget .	Rievdadus sáhtášii sihkkarastit buoret sohkabeale ovddasteami Sámedikkis ja dakko bokte movttiidahttit eambbogiid čálihit iežaset sámi jienastuslohkui ja oassálastit sámediggeválgii .
Bruken av utjevningsmandater kan ha ulik begrunnelse , men er et redskap som skal være med på å motvirke skjevheter i valgsystemer .	Sáhttá leat iešguđetlágan ákkat geavahit dássenmandáhtaid , muhto dat leat reaidun mat galget vuosttildit válgavuogádagain boasttuvuođaid .
Ot.prp. nr. 21	Od.prp. nr. 21
Om lov om endring i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven )	Láhka rievdadit geassemánu 12. b. 1987 nr. 56 lága Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra ( sámeláhka )
Dette er også slått fast i Grunnlovens § 110 a .	Dat lea maid deattuhuvvon Vuođđolága § 110a:s .
Dette prinsippet ligger til grunn for Sametingets arbeid og gjelder også utforming av valgreglene . »	Dát prinsihppa lea vuođđun Sámedikki bargui ja gullá maiddái válganjuolggadusaid hábmemii . »
Sametinget uttaler videre : « Sametingets syn må være tungtveiende ved utformingen av valgreglene .	Sámediggi cealká viidáset : « Sámedikki oaidnu ferte leat hui mávssolaš válganjuolggadusaid hábmemis .
Vi beklager sterkt at departementet ikke finner grunnlag for å imøtekomme Sametingets vedtak om å forbeholde utjevningsmandatene det underrepresenterte kjønn .	Mii šállošit garrasit go departemeantta mielas ii leat vuođđu vuhtiiváldit Sámedikki mearrádusa das ahte várret dássemandáhtaid sohkabeallái mii lea unnitlogus .
Departementet har heller ikke sluttet seg til Sametingets forslag om at kun lister med en tilslutning på minst 4% av samtlige godkjente stemmer til sametingsvalget kan tildeles utjevningsmandat .	Departemeanta iige leat guorrasan Sámedikki evttohussii ahte leat dušše listtut mat Sámediggeválggas ožžot unnimusat 4% buot dohkkehuvvon jienain mat sáhttet oažžut dássenmandáhta .
Valg av representanter til Sametinget er et nasjonalt valg , og det er nødvendig å se hvilken oppslutning et parti / listestiller oppnår totalt sett .	Dássenmandáhtaid juohkimis berrejit dušše dat bellodagat / listoovddideaddjit geat leat olahan vissis muttu doarjaga oažžut dássenmandáhtaid . »
Ved fordeling av utjevningsmandatene bør kun de partiene / listestillerne som har oppnådd en viss samlet oppslutning bli tilkjent utjevningsmandater . »	Dán lávdegotti bargu ja evttohus galgá leat vuođđun ságastallamiidda ja mearrádusaide mot rievdadit Sámedikki válgaortnega 2009 rádjái » .
høring 5. juli 2004 til departementene , kommunene , samiske organisasjoner og til dem som stilte lister ved sametingsvalget i 2001 .	Váldit atnui njeallje dássenmandáhtaid Gulaskuddančálus evttohusain válljet njeallje dássenmandáhtaid Sámediggeválgii sáddejuvvon olgguldas gulaskuddamii suoidnemánu 5.b.2004:s departemeanttaide , suohkaniidda , sámi organisašuvnnaide sáddejuvvon sidjiide geat ceggejedje listtuid 2001 sámediggeválgii .
Ingen av de 10 departementer som avga uttalelse hadde merknader til forslaget .	Ii ovttage dan 10 departemeanttas mat bukte cealkámuša lean mearkkašumit evttohussii .
Røyrvik kommune støtter ikke forslaget til lovendring fordi endringen ikke vil styrke den sørsamiske representasjon i Sametinget .	Røyrvik suohkan ii doarjjo láhkarievdadusa evttohusa danin go dat ii boađe nannet lullisámi ovddasteami Sámedikkis .
Arbeiderpartiets sametingsliste i valgkrets 12-Sørsameområdet går likeså imot forslaget med den begrunnelse at minoritetene innefor det samiske miljøet bør få større representasjon .	Bargiidbellodaga sámediggelistu lullisámeguovllus maiddái vuosttilda evttohusa dainna ákkastemiin ahte minoritehtat sámi birrasis berrejit oažžut eanet ovddasteami .
Utjevningsmandater fordelt på demografisk grunnlag vil forsterke forskjellene innefor det samiske miljøet og være til skade for kulturen og språket i det sørsamiske området .	Dássenmandáhtaid juohkásan demográfalaš vuođu alde boahtá nannet erohusaid sámi birrasis ja leat vahágin lullisámeguovllu kultuvrii ja gillii .
Sør-Varanger kommune er likeså betenkt over de konsekvenser fordelingen av utjevningsmandatene kan medføre for de små valgkretser .	Mátta-Várjjat suohkan maiddái ballá váikkuhusain maid vejolaččat dássenmandáhtaid juohkin sáhttá dagahit smávit válgabiirriide .
Kautokeino kommune og Kautokeino flyttsameliste mener at fire utjevningsmandater ikke er nok til å bidra til en rettferdig og demokratisk valgordning , fordi forskjellene er for store mellom valgkretsene .	Guovdageainnu suohkan ja Guovdageainnu Johttisámiid listu oaivvilda ahte njeallje dássenmandáhtat eai leat doarvái dagahit vuoiggalaš ja demokráhtalas válgaortnega , danin go erohusat leat beare stuorrát gaskal válgabiirriid .
De støtter imidlertid departementets forslag fordi det nå ikke er mulig å gjennomføre større endringer hvor det tas hensyn til valgkretsens størrelse , geografi og antall valgkretser .	Sii dorjot liikká departemeantta evttohusa danin go ii leat vejolaš čađahit stuorát rievdadusaid mat vuhtiiváldet válgabiirriid sturrodaga , geográfiija ja man ollu válgabiirret leat .
Lenvik og Alta kommuner støtter departementets forslag og begrunnelse for at utjevningsmandatene ikke skal tilfalle det underrepresenterte kjønn .	Gažaldat unnitlogu sohkabeali birra Leaŋŋgáviika ja Álttá suohkan doarju departemeantta evttohusa ja ákkastallama ahte dássenmandáhtat eai galgga buorrin unnitlogu sohkabeallái .
SørVaranger kommune mener det må legges særlig vekt på departementets forslag om at Sametinget kan stille krav til minst 40–60% kjønnsfordeling på lister som stiller til valg .	Mátta-Várjjat suohkan oaivvilda ahte ferte erenoamážit deattuhit departemeantta evttohusa ahte Sámediggi sáhttá gáibidit unnimusat 40–60% sohkabeali juogu listtuin mat ceggejuvvojit válgii .
Karasjok kommune , Norske samers riksforbund ( NSR ) og Arbeiderpartiets sametingsliste i valgkrets 1 – Nesseby mener at utjevningsmandatene må forbeholdes det underrepresenterte kjønn .	Kárášjoga gielda , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR ) ja Bargiidbellodaga Sámediggelistu válgabiirre 1:s – Unjárga oaivvildit ahte dássemandáhtaid galgá eaktudit sohkabeallái mii lea unnitlogus .
Norske samers riksforbund mener også at departementet ikke fører tilstrekkelig argumentasjon for sin avvisning av Sametingets krav .	Norgga sámiid riikkasearvi oaivvilda maiddái ahte departemeanta ii doarvái ákkastala manin hilgu Sámedikki gáibádusa .
Norske samers riksforbund sier videre at Sametinget står i en særstilling som et urfolksparlament og er derfor ikke sammenlignbart med andre valg slik departementet framholder i sitt høringsnotat .	Norgga sámiid riikkasearvi dadjá viidáset ahte Sámedikkis lea sierra sajádat eamiálbmotparlameantan ja danin ii sáhte dan buohtastahttit eará válggaiguin nu mot departemeanta doalahá iežas gulaskuddančállosis .
Sortland kommune støtter departementets forslag om at det ikke skal være en sperregrense for å kunne oppnå utjevningsmandat , mens Karasjok kom 4	Maiddái Sortlándda suohkana mielas lea posiitiivvalaš ahte dássenmandáhtat vuoruhit sohkabeali mii lea unnitlogus . 4
Ot.prp. nr. 21	Od.prp. nr. 21
Om lov om endring i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven )	Láhka rievdadit geassemánu 12. b. 1987 nr. 56 lága Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra ( sámeláhka )
Det samme mener Norske samers riksforbund og Arbeiderpartiets sametingsliste i valgkrets 1-Nesseby .	Seamma oaivvildit Norgga sámiid riikkaseravi ja Bargiidbellodaga sámediggelistu válgabiirre 1:s – Unjárga .
Av de til sammen 27 høringsuttalelsene som er kommet inn , støtter de aller fleste departementets forslag om å innføre 4 utjevningsmandater til Sametinget , at disse ikke forbeholdes det underrepresenterte kjønn og at det ikke innføres 4% sperregrense som betingelse for muligheter til å oppnå utjevningsmandat .	Buot 27 gulaskuddancealkámušain mat leat boahtán , dorjot eatnasat departemeantta evttohusa ahte Sámedikkis váldit atnui njeallje dássenmandáhtaid , ahte dat eai várrejuvvo sohkabeallái mii lea unnitlogus ja ahte ii ásahuvvo 4% vuolimusrádji eaktun dasa ahte galgá leat vejolašvuohta oažžut dássenmandáhta .
Departementets vurderinger	Departemeantta árvvoštallan
Departementet finner ikke grunnlag for å imøtekomme Sametingets forslag om at de fire nye utjevningsmandatene skal tilfalle det underrepresenterte kjønn .	Departemeantta mielas ii leat vuođđu doarjut Sámedikki evttohusa das ahte njeallje ođđa dássenmandáhta galget boahtit buorrin sohkabeallái mii lea unnitlogus .
Det er ikke bestemmelser om kjønnskvoteringer ved noen andre valg , og en bør ikke ved lov regulere kjønnssammensetningen i et folkevalgt organ som Sametinget .	Eai leat mearrádusat sohkabeale eriid birra makkár ge eará válggain , ja ii berre lágain reguleret sohkabeale čoahkádusa Sámedikkis mii lea álbmotválljejuvvon orgána .
Departementet har i denne sammenheng merket seg og er enig i kommunalkomitéens flertall , jf. Innst. S. nr. 110 ( 2002– 2003 ) når den antar « at dette i alle høve ikke vil være tilstrekkelig til å sikre rimelig likestilling i representasjonen mellom kjønnene » .	Departemeanta lea dán oktavuođas mearkkašan maid gielddakomitea eanetlohku dadjá ja lea ovttaoaivilis dainna , vrd. Evtt. S. nr. 110 ( 2002–2003 ) go dat jáhkká « ahte ii makkárge oktavuođas boađe leat doarvái dasa ahte sihkkarastime dohkálaš dásseárvvu sohkabeliid ovddasteamis » .
Derimot bør partiene / organisasjoner / valglister fortsatt ha hovedansvaret for å sikre en balansert kjønnsmessig representasjon på lister som stiller til valg .	Baicca berre bellodagain / organisašuvnnain / válgalisttuin ain leat váldoovddasvástádus sihkkarastit dássejuvvon sohkabealalaš ovddasteami listtuin mat ceggejuvvojit válgii .
Departementet foreslår derfor i utkast til forskrift for sametingsvalget at Sametinget kan stille krav til forslagsstillere av valglister om minst 40% kjønnsfordeling på lister som stiller til valg .	Departemeanta evttoha danin sámediggeválgga láhkaásahusa evttohusas ahte Sámediggi sáhttá bidjat gáibádussan válgalisttuid evttoheddjiide ahte galgá leat unnimusat 40% sohkabeale juohku listtuin maid ceggejit válgii .
Sametinget har ikke en slik adgang i dag .	Sámedikkis ii leat dál dakkár lohpi .
Departementet finner heller ikke tilstrekkelig grunner for å tiltre Sametingets forslag om at kun lister med en oppslutning på minst 4% av samtlige godkjente stemmer til sametingsvalget kan tildeles utjevningsmandat .	Departemeanta mielas eaige leat doarvái ákkat doarjut Sámedikki evttohusa ahte dušše listtut mat olahit unnimusat 4% buot dohkkehuvvon jienain sámediggeválggas galget oažžut dássenmandáhta .
En sperregrense vil favorisere de partier og sammenslutninger som er registrert som landsdekkende lister i samsvar med samelovens § 2–7 , men vil utelukke lokale lister med stor oppslutning fra å bli tildelt utjevningsmandat .	Vuolimusrádji boahtá oidit bellodagaid ja čoahkádusaid mat leat registrerejuvvon riikaviidosaš listun sámelága § 2–7 mielde , muhto boahtá olgguštit báikkálaš listtuid main lea olu doarjja oažžumis dássenmandáhta .
Departementet deler imidlertid Sametingets oppfatning om at det er behov for en større helhetlig utredning om Sametingets valgordning og at denne utredningen blant annet bør ta sikte på å avklare behov for endret valgkretsinndeling og endret antall representanter fra de ulike valgkretsene .	Departemeanta doarju dattetge Sámedikki oainnu das ahte dárbbaša dahkat stuorát guorahallama Sámedikki válgaortnega birra ja ahte dát guorahallan earret eará berre geahččalit čielggadit lea go dárbu rievdadit válgabiirejuoguid ja man galle áirasa iešguhtet ge biirriin galget leat .
Departementet har i den forbindelse merket seg at et flertall i kommunalkomitéen , jf. Innst. S. nr. 110 ( 2002–2003 ) tilskriver årsaken til lav kvinnerepresentasjon å være valgkretsinndelingen som medfører at de fleste lister oppnår kun en representant , og at menn er overrepresentert på førsteplass på listene .	Departemeanta lea dan oktavuođas mearkkašan ahte gielddakomitea eanetlohku , vrd. Evtt. S. nr. 110 ( 2002–2003 ) oaivvilda válgabiirejuogu , man geažil eanas listtut dušše ožžot ovtta áirasa , sivvan dasa go leat nu unnán nissonáirasat , ja ahte eanasgerddiid leat dievddut biddjon vuosttaš sajiide listtuin .
Forøvrig har departementet lagt til grunn at det gjennomføres , som tidligere , fire plenumssamlinger i året i valgperioden .	Muđui lea departemeanta bidjan vuođđun ahte válgaáigodagas čađahuvvojit , nugo ovdal , njeallje dievasčoahkkima jahkásaččat .
Fordelingen av utjevningsmandatene og samtlige vararepresentanter foretas av Sametingets valgnemnd .	Sámedikki válgalávdegoddi juohká dássenmandáhtaid ja buot sadjásaš áirasiid .
Den foreslåtte endring i samelovens § 2–4 krever tilsvarende revisjon av forskrift om valg av Sameting .	Evttohus rievdadit sámelága § 2–4 gáibida seammalágan ođasteami Sámedikki válgga láhkaásahusas .
Ot.prp. nr. 21	Od.prp. nr. 21
Om lov om endring i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven )	Láhka rievdadit geassemánu 12. b. 1987 nr. 56 lága Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra ( sámeláhka )
kjente stemmer ved valget .	mus dohkkehuvvon jienaid válggas .
Sametingets valgnemnd utpeker utjevningsmandatene og samtlige vararepresentanter .	Sámedikki válgalávdegoddi nammada dássenmandáhtaid ja buot sadjásaš áirasiid . »
II Denne lov trer i kraft straks .	II Dát láhka biddjojuvvo fápmui dakkaviđe .
Trykk : A / S O. Fredr .	Trykk : A / S O. Fredr .
Arnesen .	Arnesen .
November 2004	November 2004
Overgangsstønad	Bearaš ja fuolahus
Overgangsstønad	Nuppástusdoarjja
Overgangsstønad skal sikre inntekt til livsopphold til deg som er enslig mor eller far , og som er alene om omsorgen for barn .	Nuppástusdoarjja galgá sihkkarastit sisaboađu birgejupmái dutnje gii leat okto eadni dahje áhčči , gii okto fuolahat mánáid .
Overgangsstønad gis i en begrenset periode og er avhengig av barnets alder og behovet for stønaden .	Nuppástusdoarjaga addit ráddjejuvvon áigodahkii ja lea máná agi ja doarjaga dárbbuid duohken .
Hvem kan få overgangsstønad ?	Gii sáhttá oažžut nuppástusdoarjaga ?
Du må fylle visse vilkår for å ha rett til stønad som enslig mor eller far .	Galggat deavdit vissis eavttuid jus dus okto eadnin dahje áhččin galgá leat riekti doarjagii .
Vilkårene er i hovedtrekk :	Váldočuoggát eavttuid dáfus :
Du og barnet må ha bodd i Norge de tre siste årene .	Don ja mánná galgabeahtti orron Norggas golbma maŋemus jagi .
Du og barnet må oppholde dere i Norge .	Don ja mánná galgabeahtti leat Norggas .
Du må være ugift , skilt eller separert .	Don galggat leat náitalkeahttá , earránan dahje sierranan .
Du må være alene om omsorgen for barnet .	Don galggat okto fuolahit máná .
Du må ikke ha noe forhold til den andre av barnets foreldre som kan bety at du ikke er enslig mor eller far .	Dus ii galgga leat oktavuohta máná nuppi váhnemiin mii sáhttá mearkkašit ahte it leat okto eadni dahje áhčči .
Du kan lese mer om vilkårene for overgangsstønad i folketrygdloven under Regelverk i høyremenyen .	Álbmotoadjolága nuppástusdoarjaga eavttuid birra sáhtát eambbo lohkat Njuolggadusat oasis neahttasiiddu olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Noen av vilkårene kan fravikes .	Muhtin eavttuin sáhttá spiehkastit .
NAV-kontoret ditt kan gi deg nærmere orientering om dette .	NAV-kantuvra sáhttá addit dieđuid dán birra .
Hvis du fyller vilkårene , kan du ha rett til overgangsstønad .	Dus sáhttá leat riekti nuppástusdoarjagii jus deavddát eavttuid .
Dersom barnet er under tre år , står du i utgangspunktet fritt til å velge om du vil være i aktivitet ( arbeid eller utdanning ) .	Jus mánná lea vuollel golbma jagi , de sáhtát ieš válljet háliidat go leat doaimmas ( bargu dahje oahppu ) .
Det er imidlertid til din egen fordel at du starter å tenke på aktivitet før barnet fyller tre år .	Dattetge lea dutnje ovdamunnin ahte jurddašišgoađát doaimma birra ovdal go mánná deavdá golbma jagi .
Fra barnet fyller tre år , må du være i aktivitet som utgjør minst halvparten av full tid , for eksempel halvtidsarbeid eller utdanning som utgjør halvparten av fullt studium .	Dan rájes go mánná deavdá 3 jagi , galggat leat doaimmas mii vástida unnimusat beali ollesáiggis , ovdamearkka dihte bealleáiggebarggus dahje oahpus mii vástida beali ollesáigge oahpus .
Dersom du ikke har arbeid eller skoleplass , må du være registrert hos NAV som reell arbeidssøker .	Galggat leat registrerejuvvon NAV:s ahte duođai ozat barggu jus dus ii leat bargu dahje skuvlasadji .
Aktivitetskravet kan falle bort midlertidig hvis du eller barnet er sykt , eller hvis du ikke har noen som kan passe barnet ( barnehageplass , SFO-plass eller lignende ) .	Doaibmagáibádus sáhttá gaskaboddosaččat gahččat eret jus don dahje mánná lea buohcci , dahje jus dus ii leat oktage mánnageahčči ( mánáidgárdesadji , SAÁO-sadji dahje sullasaš ) .
Du må da dokumentere sykdommen ved legeattest og for eksempel bekrefte at du har fått avslag på søknad om barnehageplass	Buozanvuođa galggat dalle duođaštit doavttirduođaštusain ja ovdamearkka dihte duođaštit ahte ii leat ožžon mánáidgárdesaji .
Hvor lenge kan du få overgangsstønad ?	Man guhká sáhtát oažžut nuppástusdoarjaga ?
Hovedregelen er at du kan få overgangsstønad i opptil tre år fram til det yngste barnet fyller åtte år .	Nuppástusdoarjaga sáhtát dábálaččat oažžut gitta golmma jahkái dassážii go nuoramus mánná deavdá gávcci jagi .
Du kan få overgangsstønad fra inntil to måneder før ventet fødsel hvis du er alene på fødselstidspunktet .	Jus leat okto riegádahttinmuttus , de sáhtát nuppástusdoarjaga oažžugoahtit juo guokte mánu ovdal vurdojuvvon riegádahttima .
Treårsperioden kan utvides med inntil to år fram til det yngste barnet fyller åtte år , dersom du er i nødvendig utdanning .	Dárbbašlaš oahpu čađahettiin sáhttá golmma jagi áigodat guhkiduvvot guvttiin jagiin dassážii nuoramus mánná deavdá gávcci jagi .
Treårsperioden kan utvides med opptil tre år fram til det yngste barnet fyller åtte år , dersom du er i nødvendig utdanning og har omsorg for flere enn to barn , eller hvis du ble aleneforsørger før du fylte 18 år .	Jus leat čađaheame dárbbašlaš oahpu ja fuolahat eanet go guokte máná , dahje jus šaddet oktofuolaheaddjin ovdal go devdet 18 jagi , de sáhttá golmma jagi áigodat guhkiduvvot golmmain jagiin dassážii go nuoramus mánná deavdá gávcci jagi .
Hvis du blir alene med barnet på grunn av samlivsbrudd , separasjon eller skilsmisse etter at det yngste barnet fylte åtte år , kan du få overgangsstønad i opptil to år fram til det yngste barnet fyller ti år .	Sáhtát oažžut nuppástusdoarjaga gitta guovtti jahkái dassážii go nuoramus mánná deavdá logi jagi jus bázát okto mánáin ovttaseallima loahpaheami , sierraneami dahje earráneami geažil maŋŋel go nuoramus mánná devddii gávcci jagi .
Det første året må du fylle aktivitetskravet .	Vuosttaš jagi galggat deavdit doaibmagáibádusa .
Det andre året må du være under nødvendig utdanning .	Nuppi jagi galggat čađaheame dárbbašlaš oahpu .
Dersom barnet ditt er særlig tilsynskrevende på grunn av funksjonshemning , sykdom eller store sosiale problemer , kan du på visse vilkår få overgangsstønad fram til barnet fyller 18 år .	Vissis eavttuid vuođul sáhtát oažžut nuppástusdoarjaga dassážii go mánná deavdá 18 jagi jus du mánná dárbbaša earenoamáš geahču doaimmashehttejumi , buozanvuođa dahje stuora sosiála váttisvuođaid geažil .
Hva kan du få ?	Maid sáhtát oažžut ?
Ytelsen er skattepliktig .	Doarjagis gessojuvvo vearru .
Det utbetales ikke feriepenger av overgangsstønad .	Nuppástusdoarjagis eai máksojuvvo luopmoruđat .
Det er Stortinget som fastsetter grunnbeløpet .	Stuoradiggi dat mearrida vuođđosupmi .
Grunnbeløpet reguleres vanligvis en gang per år ( 1. mai ) i samsvar med endringene i levekostnadene og det allmenne inntektsnivået .	Vuođđosubmi muddejuvvo dábálaččat oktii jahkái ( miessemánu 1. b. ) nu ahte čuovvu eallingoluid ja dábálaš sisaboahtodási rievdadusaid
Overgangsstønaden reduseres mot inntekt .	Nuppástusdoarjja vuoliduvvo dietnasa ektui .
Det betyr at du kan tjene inntil halvparten av grunnbeløpet i løpet av en tolvmåneders periode uten av overgangsstønaden din blir redusert .	Don sáhtát dinet beali vuođđosupmis guoktenuppelot mánu áigodagas almmá nu ahte du nuppástusdoarjja vuoliduvvo .
Tjener du mer , blir overgangsstønaden redusert med 40 øre for hver krone du tjener ut over det halve grunnbeløpet .	Jus eanet dinet , de nuppástusdoarjja vuoliduvvo 40 evrriin juohke ruvnno nammii maid dinet badjel bealle vuođđosupmi .
Dagpenger , sykepenger , stønad ved barns sykdom , foreldrepenger med mer likestilles med arbeidsinntekt .	Dássálaga bargodietnasiin leat beaiveruđat , buohcanruđat , doarjja mánáid buozanvuođas , váhnenruđat ja eanet .
Det har betydning for overgangsstønaden dersom du mottar andre ytelser til livsopphold fra folketrygden eller tilsvarende ytelser fra utlandet .	Jus álbmotoajus vuostáiválddát eará birgenlági addosiid dahje sullasaš addosiid olgoriikkas , de dat váikkuha nuppástusdoarjagii .
Overgangsstønad utbetales fra og med måneden etter at du fyller vilkårene for stønad .	Nuppástusdoarjja máksojuvvo mánu maŋŋel dan rájes go deavddát doarjjaeavttuid .
Hvordan søker du om overgangsstønad ?	Mot ozat nuppástusdoarjaga ?
Du søker om overgangsstønad på blanketten ” Søknad om overgangsstønad , stønad til barnetilsyn , utdanningsstønad og flytteutgifter til enslig mor / far ” som du finner under Skjema i høyremenyen .	Nuppástusdoarjaga ozat blankeahtain » Nuppástusdoarjaga ohcan , doarjja mánnageahččái , oahppodoarjagii ja okto eatni / áhči fárrenolggosgoluide ” . Dan gávnnat Ohcamat ja mildosat oasis interneahta olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Her finner du også informasjon om hvilke vedlegg / dokumentasjon du må legge ved søknaden .	Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár duođaštusaid galggat bidjat nuppástusdoarjaga ohcama mielde .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Ohcama sáddet dahje doalvvut NAV-kantuvrii .
Vedtak	Mearrádus
Du får først et varsel om saksbehandlingstiden .	Álggus oaččut dieđu man guhká ášši ádjána meannudit .
Når saken er ferdigbehandlet , får du en skriftlig melding om vedtaket .	Don oaččut čálalaš dieđu mearrádusa birra go ášši gerget meannudeame .
Hvis du flytter til utlandet	Jus fárret olgoriikii
Dersom du skal arbeide i utlandet for en norsk arbeidsgiver og fortsatt er medlem av folketrygden , kan du ha rett til overgangsstønad .	Dus sáhttá leat riekti nuppástusdoarjagii jus galggat bargat olgoriikkas norgga bargoaddi ovddas ja leat ain álbmotoaju miellahttu .
Det samme gjelder dersom du skal studere eller arbeide i utlandet i mindre enn seks måneder .	Galggat álohii dieđihit NAV-kantuvrii jus fárret dahje galggat orrut gaskaboddosaččat olgoriikkas .
I slike tilfeller må du sende en søknad til NAV-kontoret ditt i forkant av utreisen .	Eambbo olgoriikkas orruma birra čuožžu Gaskariikkalaš oasis olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Du skal alltid melde fra til NAV-kontoret ditt dersom du flytter til eller skal oppholde deg midlertidig i utlandet .	Dá leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra . Lassin gávnnat liŋkkaid dievasmahtti dieđuide .
Mer om opphold i utlandet under Internasjonalt i høyremenyen .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Oversikt over stønader og vilkår	Bearaš ja fuolahus
Stønad til enslig mor / far	Doarjja ovttaskas eadnái / áhččái
Hvem kan få stønad til enslig mor/far ?	Gii oažžu doarjaga ovttaskas eadnái/áhččái ?
Du må være ugift , skilt eller separert .	Don galggat leat jogo náitalkeahttá , earránan dahje sierranan .
Faktisk samlivsbrudd kan på visse vilkår likestilles med separasjon .	Ovttaseallima duohta botken sáhttá dihto eavttuid vuođul lohkkot dássálaga sierranemiin .
Du må være alene om omsorgen for barn og fylle vilkåret om ikke å leve sammen med den andre av barnets foreldre eller en du har vært gift med .	Don galggat leat okto máná ) ( id fuolaheaddjin ja galggat deavdit eavttuid ahte ii eale ovttas máná nuppiin váhnemiin dahje ovttain geainna ovdal ledjet náitalan .
Du kan ikke få stønad dersom du har samboer og har hatt det i 12 av de siste 18 månedene .	Don it oaččo doarjaga jus dus lea mielguoibmi ja lea leamaš 12 mánu maŋemus 18 mánus .
Du må ha vært medlem i folketrygden i de siste tre årene , og du og barnet må bo og oppholde dere i Norge .	Don galggat leamaš álbmotoaju miellahttun golbma maŋemus jagi , ja don ja mánná galgabeahtti orrut ja leat Norggas .
Noen av vilkårene kan fravikes etter bestemte regler .	Muhtin eavttuin sáhttá spiehkastit dihto njuolggadusaid vuođul .
Hva kan du få ?	Maid don sáhtát oažžut ?
Det er flere ytelser som er aktuelle dersom du er enslig mor eller far :	Leat máŋga vejolaš doarjaga ovttaskas eadnái / áhččai :
Overgangsstønad	Nuppástusdoarjja
Du kan få overgangsstønad dersom du ikke har mulighet til å forsørge deg selv på grunn av omsorg for barnet .	Don oaččut nuppástusdoarjaga jus it nagot ealihit iežat dan geažil go máná fuolahat .
Stønad til barnetilsyn	Doarjja mánnageahččamii
Du kan få stønad til barnetilsyn for å dekke kostnader knyttet til barnetilsyn i forbindelse med arbeid , utdanning eller når du er jobbsøkende .	Don oaččut doarjaga mánnageahččamii mii gokčá mánnageahččangoluid go ieš barggat , válddát oahpu dahje leat ohcame barggu .
Utdanningsstønad	Oahppodoarjja
Du kan få utdanningsstønad dersom du trenger utdanning for å bli i stand til å forsørge deg selv ved eget arbeid .	Don oaččut oahppodoarjaga jus dárbbašat oahpu váldit vai boađát dan dillái ahte nagodat birget iežat bargguin .
Tilskudd til flytting for å komme i arbeid	Fárrendoarjja vai beassá bargui
Hvordan søker du ?	Movt don ozat ?
Du må søke om stønad til enslig mor / far .	Don galggat ohcat doarjaga ovttaskas eadnái / áhččái .
Her finner du også informasjon om .	Oza skovi www.nav.no / Skovit .
hvilke vedlegg / dokumentasjon du må legge ved søknaden .	Interneahtas gávnnat maid makkár mildosat ja duođaštusat galget ohcama čuovvut .
På grunnlag av opplyninger du gir , kan NAV vurdere hvorvidt du fyller vilkårene for rett til stønad som enslig forsørger .	Du čuvgehusaid vuođul sáhttá NAV árvvoštallat deavddát go don eavttuid oažžut rievtti doarjagii ovttaskas mánnáfuolaheaddjin .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Sádde dahje doalvvo ohcama NAV-kantuvrii .
Når du skal til utlandet	Go vuolggát olgoriikii
Hovedregelen er at du og barna skal oppholde dere i Norge .	Váldonjuolggadus lea ahte don ja mánná galgabeahtti leat Norggas .
Du må alltid melde fra til NAV-kontoret dersom du flytter til , eller skal oppholde deg midlertidig i utlandet .	Dieđit álohii NAV-kantuvrii jus don farret , dahje áiggut gaskaboddosaččat leat olgoriikkas .
Se for øvrig vilkår for hver enkelt ytelse .	Geahča eavttuid mat gustojit iešguđege doarjagii .
Mandat for utredning av tros- og livssynspolitikk Bakgrunn og utgangspunkt Regjeringen har besluttet å nedsette et utvalg som skal foreta en gjennomgang av statens tros- og livssynspolitikk .	Váldi guorahallat osku- ja eallinoaidnopolitihkka Duogáš ja mas dat vuolgá Ráđđehus lea mearridan bidjat johtui lávdegotti mii galgá dárkkistit stáda osku- ja eallinoaidnopolitihkka .
Utvalget skal fremme forslag som kan bidra til å skape en mer helhetlig politikk på feltet .	Lávdegoddi galgá ovdanbuktit evttohusaid mat sáhttet vuođđudit eambbo ollislaš politihkka dan suorggis .
De siste tiårene har det norske samfunnet gjennomgått store endringer . Det er blitt et økt kulturelt og religiøst mangfold .	Daid maŋemus logi jagi norgga servodat lea vásihan stuorra rievdadusaid , kulturáláš ja oskkolaš valljivuohta lea lássanan .
Ca. 80 % av befolkningen tilhører Den norske kirke , men både antall tros- og livssynssamfunn utenfor Den norske kirke og antall personer som tilhører disse samfunnene , er økende .	Sullii 80 proseantta olbmuin gullojit Norgga Girkui , muhto Norgga Girkku olggobealde sihke osko- ja eallinoaidnoservodagaid ja olbmuid lohku mat gullojit daidda servodagaide lea lassaneame .
I 2009 var det vel 400 000 tilskuddsberettigede medlemmer i tros- og livssynssamfunn utenfor Den norske kirke og i overkant av 600 tros- og livssynssamfunn I de senere årene har forholdet mellom stat , samfunn , individ , religion og livssyn i stadig sterkere grad kommet på den politiske dagsordenen i Norge og i mange andre land .	2009 gávdnojedje Norgga Girkku olggobealde sullii 400 000 miellahttu mat leat vuogáiduvvon oažžut doarjaga osku- ja eallinoaidnoservodagain ja sullii 600 iešguđetlágan osku- ja eallinoaidnuservodaga . Daid maŋemus jagiid stáda , servodaga , indiviidda , oskku ja eallinoainnu oktavuohta lea boahtán politihkalaš áššelistui nannosit dásis Norggas ja olu iežá riikkain .
Spørsmålene handler både om hvilket ansvar offentlige myndigheter , samfunnet og individene har for religion og livssyn , og om hvilket ansvar representanter for trosog livssynssamfunn har overfor staten , samfunnet og individene .	Gažalmas lea sihke makkár ovddasvástádus almmolaš eiseválddiin , servodagas ja indiviiddain lea oskku ja eallinoainnu ovddas , ja makkár ovdasvástádus osku- ja eallinoaidnoservodagaid ovddas áirasiin lea stáda , servodaga ja indiviidda hárrái .
I flere sammenhenger pågår det diskusjoner om tradisjon , mangfold og pluralitet og hvilken rolle tro og livssyn bør ha i ulike offentlige rom .	Máŋgga dási digaštallamat leat jođus árbevieru , valljivuođa ja máŋggaidlogu hárrái ja makkár sajis osku ja eallinoaidnu galget leat almmolaš dilis .
Statens tros- og livssynspolitikk er utviklet over en lang tidsperiode .	Stáda osku- ja eallinoaidnupolitihka lea ovdánan guhkes áigodagas .
Med utgangspunkt i statskirkeordningen og et prinsipp om økonomisk likebehandling og ikkediskriminering har offentlige myndigheter utviklet en aktivt støttende politikk overfor tros- og livssynssamfunnene .	Vuođđun stádagirkoortnegis ja vuođđojurdda ahte galgá oažžut seammalágan ekonomalaš gieđahallama ja ahte ii galgga vealahuvvat almmolaš eiseválddit leat ovddidan aktiiva politihkka mii doarju osku- ja eallinoaidnoservodagaid .
Retten til tros- og livssynsfrihet er en grunnleggende menneskerettighet .	Riekti osku- ja eallinoaidnofriddjavuhtii lea vuđolaš olmmošvuoigatvuohta .
Religion er også et kollektivt fenomen , og tros- og livssynsfriheten har derfor en kollektiv side .	Osku lea maid oktasaš dáhpáhus , ja osku- ja eallinoaidnofriddjavuođas lea danin oktasaš bealli .
Den omfatter frihet til å komme sammen om religiøse formål , å delta i religiøse ritualer og den innebærer rett til å organisere et felles religiøst liv .	Dát guoská friddjavuhtii čoahkkanit vuoiŋŋalaš ulbmiliid dihte , ja searvat vuoiŋŋalaš rituálaide ja dát guoská maid riektái hálddašit oktasaš oskkolaš eallima .
Utvalget skal ta utgangspunkt i at statens fremste oppgave i tros- og livssynspolitikken er å sikre og beskytte tros- og livssynsfriheten , slik denne er forankret i internasjonale konvensjoner og nasjonal rett .	Lávdegoddi galgá váldit vuhtii ahte stáda ovddimus doaibma osku- ja eallinoaidnopolitihkkas lea sihkarástit ja várjalit osku- ja eallinoaidnufriddjavuođa , nu ahte dát lea sihkaráston internašuvnnalaš šiehtadusain ja našuvnnalaš rivttiin .
Videre skal utvalget legge til grunn at staten fortsatt skal føre en aktivt støttende trosog livssynspolitikk innenfor rammene av sentrale prinsipper i det norske samfunnet 1 som demokrati , rettsstat og menneskerettighetene .	Viidáseabbo galgá lávdegoddi láhčit dili nu ahte stáda galgá joatkit jođihit aktiiva osku- ja eallinoaidnopolitihkka rámmaid siste guovddáš vuođđojurdagiid ektui nugo demokratiija , riektestáda ja olmmošvuoigatvuođat .
Den individuelle og kollektive trosog livssynsfriheten er ikke absolutt .	Indiviidalaš ja oktasaš osku- ja eallinoaidnofriddjavuohta ii biste alu .
Den kan begrenses ved lov dersom det er nødvendig ut fra andre tungtveiende hensyn , særlig andre menneskerettigheter slik som ytringsfriheten og forbudet mot diskriminering .	Dát sáhttá gáržžiduvvot lága bokte jus dát lea dárbbašlaš iežá deaŧalaš oainnu dihte , earenoamážit iežá olmmošvuoigatvuođaid dihte nugo sátnefriddjavuohta ja gielddus vealaheami vuostá .
Det er nødvendig å finne en balansegang som ivaretar både tros- og livssynsfriheten og andre rettigheter og sentrale prinsipper .	Dát lea dárbbašlaš gávdnat dássádatdilálašvuođa mii váldá vuhtii sihke osku- ja eallinoaidnofriddjavuohta ja iežá vuoigatvuođat ja guovddaš vuođđojurdagat .
Utvalget kan vurdere om det er andre grunnleggende normer og verdier som bør prege utformingen av politikken på feltet .	Lávdegoddi sáhttá veardidit jus gávdnojit iežá vuđolaš norpmat ja árvvut mat galget hábmet dan suorggi politihkka .
Utvalget skal legge til grunn avtalen 10. april 2008 mellom de politiske partiene på Stortinget om statskirkeordningen .	Lávdegoddi galgá vuođđun atnit šiehtadusa cuoŋománu 10. b. 2008 rájes Stuorradiggi politihkalaš bellodagaid gaskkas stádagirkoortnega hárrái .
Med dette som utgangspunkt skal utvalget : •	Lávdegoddi galgá : •
Vurdere ordninger for tilskudd , registrering av trossamfunn og offentligrettslige funksjoner i tros- og livssynssamfunn basert på at staten skal ha en aktivt støttende holdning , og komme med forslag til endringer , med dagens finansieringsordning for Den norske kirke som	Árvvoštallat ortnegiid doarjju dihte , logahallamiid oskuservodagaid dihte ja almmolašrievttalaš doaimmaid osku- ja eallinoaidnoservodagaid ektui go jurddaša ahte stáda galgá aktiiva áššeguottu atnit mii doarju , ja galgá evttohit rievdadusaid , Norgga girkku otná ruhtadanortnega vuođđun .
Utvalget skal blant annet i gjennomgangen av tilskuddsordningen vurdere hensyn til kontrollmuligheter , personvern og partsinnsyn .	Lávdegoddi galgá doarjuortnega dárkkistit ja árvvoštallat got bearráigeahččin , olmmošsuodjalus ja áššeoasálašgeahčadeapmi leat váldon vuhtii .
Utvalget skal også drøfte i hvilken utstrekning det kan eller bør stilles vilkår for økonomisk støtte til tros- og livssynssamfunn .	Lávdegoddi galgá maid árvvoštallat guhte dásis eavttut sáhttet dahje galget gáibiduvvot osku- ja eallinoaidnoservodagaid ekonomalaš doarjju dihte .
Vurdere om ordningen med registrering av trossamfunn bør opprettholdes , og i så fall om skillet mellom registrerte og uregistrerte trossamfunn bør videreføres .	Árvvoštallat galgá go joatkit ortnegiin logahallat oskuservodagaid , ja jus joatká galgá go earuhit oskuservodagaid gaskkas mat leat logahallamis ja mat eai .
Vurdere behovet for samordning av lov- og regelverk og forvaltning på ulike samfunnsområder for å sikre en mer helhetlig tros- og livssynspolitikk , og komme med forslag til tiltak for bedre samordning .	Lávdegoddi galgá dasa lassin árvvoštallat man dásis osku- ja eallinoaidnoservodagat galget hálddašit almmolaš doaimmaid ja jus de ožžot hálddašit almmolaš rievttalaš doaimmaid galgá go de gáibiduvvot eanet eavttut omd. miellahtuid logu jnv. .
Vurdere hvordan tros- og livssynspolitikken påvirker integreringen i vårt samfunn .	Árvvoštallat got osku- ja eallinoaidnupolitihka váikkuha ovttaiduhttima min servodagas .
Utvalget skal også vurdere om flere av dagens finansieringsordninger som berører tros- og livssynssamfunn har konsekvenser for deltakelse på samfunnets fellesarenaer og eventuelt foreslå endringer .	Lávdegoddi galgá maid árvvoštallat jus olu dain otná ruhtadanortnegiin mat gusket osku- ja eallinoaidnoservodahkii váikkuhit oasseváldima servodaga oktasaš arenain ja jus galgá evttohit rievdadusaid .
Innhente opplysninger om og drøfte tros- og livssynspolitikk i de øvrige nordiske landene og i et utvalg av andre land det er naturlig å sammenligne Norge med .	Viežžat dieđuid osku- ja eallinoaidnopolitihkka birra ja daid árvvoštallat iežá davviriikkalaš riikkaid ektui ja iežá riikkaid válljenmuni ektui mat buohtastahttet Norgga .
Utrede økonomiske og administrative konsekvenser av forslagene .	Guorahallat ekonomalaš ja hálddahuslaš bohtosiid evttohusaid ektui .
Det er ønskelig at utvalget arbeider i dialog med tros- og livssynssamfunn og andre aktuelle aktører i samfunnet .	Dát lea sávahahtti ahte lávdegoddi bargá vuorrohálešteami bokte osku- ja eallinoaidnoservodaga ja iežá áššáiosolaččaid ovddas servodagas .
Det bør være et siktemål at utvalget kan komme fram til forslag som kan samle bredest mulig oppslutning .	Ulbmil lea ahte lávdegoddi galgá ovdanbuktit evttohusa maid olugat sáhttet dohkkehit .
Utvalget skal legge fram sin utredning innen utgangen av 2012 .	Lávdegoddi galgá ovdanbuktit iežás guorahallama ovdal go 2012 nohká .
Kriterier / indikatorer på økologisk bærekraftig reintall	Ekologalaš guoddevaš boazologu eavttut / čujuhusat
Rapport fra arbeidsgruppe opprettet av Landbruks- og matdepartementet	Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta nammadan bargojoavkku raporta
Juni 2008	Geassemánu 2008
Innhold : 1.1 Innledning 1.2 Arbeidsgruppens mandat 1.3 Føringer i ny reindriftslov , bruksregler og reintall	Sisdoallu : 1.1 Álggahus 1.2 Bargojoavkku mandáhtta 1.3 Ođđa boazodoallolága čujuhusat , doaibmanjuolggadusat ja boazolohku
s. 2 s. 3 s. 3	s. 2 s. 3 s. 3
Reindriften i Norge	Norgga boazodoallu
s. 4	s. 4
3.1 Beite 3.2 Reintall og produksjon	3.1 Guohtun 3.2 Boazolohku ja buvttadeapmi
s. 4 s. 6	s. 4 s. 6
4.1 Kriterier / indikatorer for økologisk bærekraftig reintall 4.2 Normer for indikatorer / kriterier 4.3 Oppsummering av arbeidsgruppens anbefalinger 4.4 Veileder til ” reintallsskjema ”	4.1 Eavttut / čujuhusat boazolohkui mii lea ekologalaččat guoddevaš 4.2 Čujuhusaid / eavttuid norpmat 4.3 Bargojoavkku rávvagiid čoahkkáigeassu 4.4 Bagadus ” boazolohkoskovvái ”
s. 8 s. 10 s. 11 s. 12	s. 8 s. 10 s. 11 s. 12
VEDLEGG 1. ” Reintallsskjema ” 2 .	MILDOSAT 1. ” Boazolohkoskovvi ” 2 .
Særmerknad fra utvalgsmedlem Johan Anders Eira	Lávdegoddelahtu Johan Anders Eira sierracealkámuš
s. 13 s. 14	s. 13 s. 14
1.1 Innledning I den nye reindriftsloven som trådte i kraft 1. juli 2007 , er det lagt opp til en ny prosess for ressursforvaltning og fastsetting av reintall .	1.1 Álggahus Ođđa boazodoallolágas mii bođii fápmui suoidnemánu 1. b. 2007 , álggahuvvo ođđa proseassa resursahálddašeami ja boazologu mearrideami hárrái .
Utarbeidelse av bruksreglene er sentralt i denne sammenhengen , og i disse inngår også fastsettelse av reintall .	Dán oktavuođas lea doaibmanjuolggadusaid ráhkadeapmi guovddážis , ja dasa gullá maiddái boazologu mearrideapmi .
Bruksreglene skal utarbeides av distriktet og godkjennes av områdestyret , mens reintallet skal godkjennes av reindriftsstyret .	Lea orohat mii ráhkada doaibmanjuolggadusaid mat dasto galget dohkkehuvvot guovllustivrras , ja boazodoallostivra fas dohkkeha boazologu .
I tillegg til den kvalitative beskrivelsen til distriktene , må reindriftens styringsorganer ha et målbart vurderingsgrunnlag for å kunne gjennomføre en reell etterprøving av reintallet .	Lassin orohagaid kvalitatiiva čilgehussii , de ferte boazodoalu stivrenorgánain leat árvvoštallanvuođđu mainna sáhttet dahkat duohta iskkadeami boazologus .
Det er to hovedgrunner til dette ; sikre at myndighetenes overordnede ansvar for en økologisk bærekraftig ressursforvaltning ivaretas , og sikre et enhetlig faglig skjønn / utgangspunkt for vurdering av reintall i de ulike reinbeitedistriktene .	Dasa leat guokte ákka ; sihkkarastit ahte eiseválddiid bajimus ovddasvástádus ekologalaččat guoddevaš resursahálddašeami hárrái fuolahuvvo , ja sihkkarastit ahte iešguđet boazoorohagaid boazolohkoárvvoštallamii lea ollislaš fágalaš árvvoštallan / vuođđu .
Det er viktig at myndighetene og næring kan enes om hva som ligger til grunn for et økologisk bærekraftig reintall .	Lea deaŧalaš ahte eiseválddit ja ealáhus leat ovttaoaivilis das mii ekologalaččat guoddevaš boazologu vuođđu duođai lea .
Man har derfor valgt å gjennomføre et eget opplegg for dette i forbindelse med implementering av ny lov .	Danne čađahuvvo sierra bargu dan birra ođđa lága fápmuiboahtima oktavuođas .
Departementet vil følge opp dette nærmere , og sette sammen en gruppe med tverrfaglig kompetanse både fra forskning og næring . ”	Departemeanta áigu dán čuovvolit , ja nammadit joavkku mas lea fágaidrasttideaddji gelbbolašvuohta sihke dutkama ja ealáhusa bealde . ”
I januar 2008 opprettet Landbruks- og matdepartementet ( LMD ) en arbeidsgruppe med representanter fra reindriften , forskning og myndighetene for å utvikle kriterier for økologisk bærekraftig reintall .	Ođđajagimánus 2008 nammadii Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta ( EBD ) bargojoavkku mas leat fárus boazodoalu , dutkandoaimma ja eiseválddiid ovddasteaddjit , dan nammii ahte ráhkadit ekologalaččat guoddevaš boazologu eavttuid .
Reindriftsrepresentantene ble oppnevnt av Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) .	Boazodoalloovddasteddjiid nammadii Norgga boazosápmelaččaid riikkasearvi ( NBR ) .
Gruppen har bestått av følgende personer : 1 .	Joavkkus leat čuovvovaččat leamaš mielde : 1 .
Nils Jovnna Eira Meløy , reineier , Karasjok 2 .	Nils Jovnna Eira Meløy , boazoeaiggát , Kárášjohka 2 .
Nils Mathis M. Sara , reineier , Kautokeino 3 .	Nils Mathis M. Sara , boazoeaiggát , Guovdageaidnu 3 .
Johan Anders Eira , reineier , Tennevoll 4 .	Johan Anders Eira , boazoeaiggát , Loabát 4 .
Torstein Appfjell , reineier , Trofors 5 .	Torstein Appfjell , boazoeaiggát , Trofors 5 .
Algot Jåma , reineier , Limingen 6 .	Algot Jåma , boazoeaiggát , Limingen 6 .
Inge Even Danielsen , reineier , Brekkebygd 7 .	Inge Even Danielsen , boazoeaiggát , Brekkebygd 7 .
Øystein Holand , professor , Universitetet for biovitenskap og miljø , Ås 8 .	Øystein Holand , professor , Universitetet for biovitenskap og miljø , Ås 8 .
Kari Anne Bråthen , forsker , Universitetet i Tromsø 9 .	Kari Anne Bråthen , dutki , Tromssa universitehta 9 .
Ing-Lill Pavall , Reindriftsforvaltningen i Nordland 10 .	Ing-Lill Pavall , Nordlándda boazodoallohálddahus 10 .
Marit Jane Myklevold , Landbruks- og matdepartementet , leder Sunna Marie Pentha , Landbruks- og matdepartementet , sekretær Arbeidsgruppen startet opp 1. februar med et introduksjonsseminar med faglige innlegg .	Marit Jane Myklevold , Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta , jođiheaddji Sunna Marie Pentha , Eanandoallo- jabiebmodeaprtemeanta , čálli Bargojoavku álggahii barggus seminárain guovvamánu 1. b. mas ledje fágalaš ovdanbuktimat .
Deretter har det vært avholdt fem ordinære møter .	Dasto leat doallan vihtta dábálaš čoahkkima .
Rapport sendes på høring i løpet av juni 2008 .	Raporta sáddejuvvo gulaskuddamii geassemánus 2008 .
Endelig utforming av kriterier / indikatorer for økologisk bærekraftig reintall baseres på arbeidsgruppens anbefaling og innspill fra høringsrunden .	Eavttut / čujuhusat ekologalaččat guoddi boazologu várás mearriduvvojit loahpalaččat bargojoavkku rávvagiid ja evttohusaid vuođul gulaskuddama maŋŋel .
Det blir utarbeidet en veileder til bruk for både næringen og myndighetene i prosessen med fastsetting av reintallet .	Bargojoavku lea fárus maiddái dan barggus . Galgá ráhkaduvvot boazologu mearrideami bagadus sihke ealáhusa ja eiseválddiid várás .
Veilederen vil bli sendt ut av departementet i løpet av høsten 2008 .	Departemeanta sádde dan bagadusa 2008 čavčča mielde .
Bruksreglene skal sikre en økologisk bærekraftig utnytting av beiteressursene .	Doaibmanjuolggadusat galget maid sihkkarastit guohtuneatnamiid guoddevaš geavaheami .
Distriktsstyret skal på selvstendig grunnlag gjøre rede for de drifts- og beitemessige vurderinger som ligger til grunn for det fastsatte reintallet .	Orohatstivra galgá iešheanalaš vuođul čielggadit doaibma- ja guohtundilálašvuođalaš árvvoštallamiid mat leat mearriduvvon boazologu vuođđun .
Distriktsstyrets vedtak sendes til endelig stadfesting og godkjenning i Reindriftsstyret .	Orohatstivrra mearrádus sáddejuvvo Boazodoallostivrii loahpalaš nannemii ja dohkkeheapmái .
Arbeidsgruppen bes komme med forslag på kriterier / indikatorer som skal bidra til en god og effektiv ressursforvaltning .	Bargojoavku bivdojuvvo evttohit eavttuid / čujuhusaid mat galget leat buori ja doaibmi resursahálddašeami vuođđun .
Kriteriene / indikatorene skal fungere som en veiledende momentliste og et korrektiv for distriktsstyrene og myndighetene i forbindelse med fastsetting av reintall .	Eavttut / čujuhusat galget leat bagadeaddji vuođđun ja čujuhussan orohatstivrraide ja eiseválddiide boazologu mearrideami hárrái .
Det må presiseres at kriteriene / indikatorene ikke skal være en ny metode for fastsetting av reintall fra myndighetenes side .	Deattuhuvvo ahte eavttut / čujuhusat eai galgga áddejuvvot ođđa vuohkin man mielde eiseválddit mearridit boazologu .
Arbeidsgruppen har hatt inngående drøftinger av de ulike faktorene som ligger i begrepet økologisk bærekraftig ressursforvaltning og reintall .	Bargojoavku lea vuđolaččat guorahallan doahpaga ekologalaš guoddevaš resursahálddašeami ja boazologu sisdoalu .
I tillegg har reindriftsrepresentantene fått innspill fra distriktsformenn og soneledere i sine respektive områder .	Dasto leat boazodoalloovddasteaddjit ožžon árvalusaid iežaset guovlluid orohatovdaolbmuin ja johtolatovdaolbmuin .
Innspillene fra distriktsformenn og sonestyreledere har vist seg meget nyttig ved at arbeidsgruppen har fått konkrete forslag til både kriterier og normer i enkelte av områdene .	Orohatovdaolbmuid ja johtolatovdaolbmuid árvalusat leat leamaš hirbmat ávkkálaččat dannego bargojoavku dakko bokte lea ožžon konkrehta árvalusaid eavttuide ja norpmaide iešguđet guovlluin .
I en økologisk bærekraftig reindrift anser man at beitebruken ikke forringer beitekvaliteten , eller mangfoldet av dyr og planter i de ulike årstidsbeitene .	Ekologalaččat guoddevaš boazodoalu dáfus oaivvilduvvo ahte guohtungeavaheapmi ii billis guohtunkvalitehta dahje elliid ja šattuid valljodaga iešguđet áigodatguohtumiin .
Det er også en målsetting at beitebruken skal gi god dyrevelferd og tilgang på slaktedyr av god kvalitet .	Mihttun lea maiddái ahte guohtungeavaheapmi galgá dagahit buori elliidsuodjalusa ja vejolašvuođa njuovvat bohccuid main lea buorre kvalitehta .
Årlige variasjoner i klima , og forstyrrelser fra rovvilt og andre næringsinteresser påvirker beitetilgang og dermed grunnlaget for en økologisk bærekraftig reindrift .	Jahkásaš dálkerievdamat , boraspiremuosehuhttimat ja eará ealáhusberoštumit váikkuhit maiddái guohtumiid ja nu maiddái ekologalaš guoddevaš boazodoalu vuođu .
I enkelte områder kan tap på grunn av ugunstige vinterbeiteforhold og rovvilt være så omfattende at det påvirker reindriftens mulighet til å styre reintallsutviklingen .	Muhtun guovlluin sáhttet massimat heajos dálveguohtumiid ja boraspiriid geažil leat nu stuorrát ahte dat váikkuha boazodoalu vejolašvuođa mearridit boazologu ovdáneami .
Arbeidsgruppen har forsøkt å ta hensyn til dette i utvelgelsen av kriterier , men hovedfokuset i arbeidet er knyttet til sammenhengen mellom dyretetthet og beitegrunnlaget .	Bargojoavku lea geahččalan dan vuhtiiváldit go lea hábmen dáid eavttuid , muhto barggu váldodeaddu lea čadnon boazologu ja guohtuma oktavuhtii .
1.3 Føringer i ny reindriftslov , bruksregler og reintall I den nye loven er det lagt opp til at reintallet skal fastsettes på sommersiidanivå , og utarbeides av siidaen og distriktsstyret .	1.3 Ođđa boazodoallolága čujuhusat , doaibmanjuolggadusat ja boazolohku Ođđa lága mielde galgá boazolohku mearriduvvot geassesiidadásis , ja dan galgá siida ja orohatstivra dahkat .
Dette betyr at reintallet nå skal fastsettes ” nedenfra ” , og ut i fra det beitegrunnlaget som siidaen disponerer .	Dat mearkkaša ahte boazolohku dál galgá mearriduvvot ” vuođđodásis ” , ja daid guohtuneatnamiid ektui maid siida hálddaša .
Myndighetene mener at reindriften med sin erfaringsbaserte naturkunnskap har gode forutsetninger til å gjennomføre dette .	Eiseválddit oaivvildit ahte boazodoalus leat buorit vejolašvuođat nagodit dan dahkat vásáhusvuođđuduvvon luonddumáhtu vuođul .
Likevel er det en del utfordringer distriktsstyret står overfor ved reintallsfastsettingen .	Dattege leat orohatstivrras muhtun hástalusat boazologu mearrideami hárrái .
Grunnlaget for reintallsfastsettelsen vil man finne i regelen om beitebruk ( § 59 ) der tilgjengelig beite utgreies .	Boazologu mearrideami vuođđu čilgejuvvo guohtungeavaheami njuolggadusas ( § 59 ) , dárbbašlaš guohtumiid sihkkarastima birra .
Utgangspunktet er sommersiidaen , men det må også sees hen til kapasiteten på de øvrige årstidsbeitene slik at det tas hensyn til det beitet som utgjør minimumsfaktoren .	Vuođđun lea geassesiida , muhto ferte maiddái vuhtiiváldit visot eará áigodatguohtumiid kapasitehta nu ahte dat guohtun mii lea unnimusmearrin vuhtiiváldojuvvo .
Utgreiingen i beitebruksreglene innebærer en klarlegging av siidaens / distriktets tilgjengelige beiter .	Guohtunnjuolggadusat čielggasin dahket makkár guohtumiid siida / orohat sáhttá geavahit .
En av utfordringene er at i enkelte områder er de ulike årstidsbeitene fordelt over flere distrikter .	Hástalussan lea ahte muhtun guovlluin leat iešguđet áigodatguohtumat máŋgga orohaga siskkobealde .
De reinbeitedistrikter som har alle årstidsbeiter i ett distrikt , vil ha et enklere utgangspunkt siden det da blir å fordele beitene internt i distriktet .	Dain boazoorohagain gos leat buot áigodatguohtumat orohaga siskkobealde šaddá dilli álkit go guohtuneatnamiid dalle juhket siskkáldasat orohagas .
Dette vil bli fulgt opp nærmere i arbeidet med bruksreglene .	Dát čuovvoluvvo dárkileappot doaibmanjuolggadusaid barggus .
Reindriften i Norge Reindriftens beitesystem kjennetegnes ved et skifte mellom ulike årstidsbeiter slik at reinen har tilgjengelige beiter gjennom hele året .	Norgga boazodoallu Boazodoalu guohtunvuogádaga dovdomearka leat áigodatguohtumat main boazu gávdná guohtuma birra jagi .
Beitebruk og flyttemønster henger sammen , og er avgjørende for en god utnyttelse av de ulike årstidsbeitene og for produksjon i reindriften .	Guohtungeavaheapmi ja johtinvierut leat oktiičadnon ja dat leat mearrideaddjin dasa man bures iešguđet áigodatguohtumiiguin ávkkástallá ja boazodoalu buvttadeapmái .
Flyttemønstrene i reindriften varierer både i retning , lengde og tid , avhengig av forskjeller i naturgitte forhold .	Boazodoalu johtimat rievddadit sihke guovllu , guhkkodaga ja áiggi dáfus , dat leat namalassii luonddudilálašvuođaid duohken .
I Finnmark skjer vinterbeitingen på lavbeiter i innlandet og sommerbeitingen på grøntbeiter ved kysten eller på øyene .	Finnmárkkus leat dálveguohtumat siseatnamiid jeageleatnamiin ja geasseguohtumat fas ruonaseatnamiin rittus dahje sulluin .
I hovedsak skjer vår- og høstbeiting i den mellomliggende sonen .	Giđđa- ja čakčaguohtumat leat eanemusat dakko gaskkas .
For å koordinere flyttingen mellom sesongbeitene er distriktene / siidaene gruppert i flyttesystemer , og det kan forekomme kortere og lengre perioder der enkelte områder benyttes av to eller flere siidaer .	Orohagat / siiddat čuvvot iešguđet johtinvuogádaga vai johtin iešguđet áigodatguohtumiid gaskka heivehuvvo , ja oanehet dahje guhkit áigodagaid sáhttet dihto eatnamiin leat guokte dahje eanet siiddat .
Flere av reindriftens distrikter i Finnmark , og spesielt distrikter med høye reintall , har hatt betydelige svingninger i produksjonen de siste 20 - 30 årene .	Máŋgga orohagas Finnmárkkus , erenoamážit orohagain gos lea alla boazolohku , lea buvttadeapmi rievddadan sakka maŋemus 20-30 jagi .
Polmak / Varanger har derimot hatt en langt mer stabil utvikling , med jevnt over høy produktivitet og gode slaktevekter .	Buolbmágis / Várjjagis lea fas leamaš jámmadis ovdáneapmi , alla buvttadeapmi ja buorit njuovvandeattut .
I Troms skjer flyttingen oftest over korte avstander og ofte innen samme distrikt .	Tromssas johtet oanehet gaskkaid ja dávjá orohaga rájiid siskkobealde .
Områdene i Troms består hovedsakelig av grøntbeiter , og klimatisk sett er vinterbeiteforholdene ofte begrensende for næringen .	Tromssa guovllus leat eanas ruonasguohtumat , ja dálkkádaga dáfus leat ealáhusa dálveguohtundilálašvuođat gáržžit .
Troms og Nordland har generelt høye slaktevekter .	Tromssas ja Nordlánddas leat oppalaččat alla njuovvandeattut .
Områdene har imidlertid hatt store svingninger i produksjonen .	Guovlluin lea dattege buvttadeapmi sakka rievddadan .
Etter 2000/01 har utviklingen i Troms generelt vært positiv , men sammenlignet med andre områder er fortsatt tapene høye og produktiviteten lav .	Maŋŋel 2000/01 leat Tromssas buori muddui positiivadit ovdánan , muhto go buohtastahttá eará guovlluiguin de leat ain stuora massimat ja unnán produktivitehta .
Utviklingen i Nordland er mer sammensatt .	Nordlánddas lea dilli veahá máŋggageardánet .
I Nord-Trøndelag har de fleste distriktene kystnære vinterbeiter , men det foregår også vinterbeiting lenger inn i landet .	Davvi-Trøndelágas leat eanas orohagaid dálveguohtumat rittuid lahka , muhto leat gal dálveguohtumat maiddái siseatnamiin .
Flyttingen i Sør-Trøndelag / Hedmark foregår i hovedtrekk fra barmarksbeiter i nord til vinterbeiter i sør .	Lulli-Trøndelágas / Hedmárkkus johtet ges bievlaeatnamiin davvin dálveguohtumiidda lulde .
Trøndelagsområdene har generelt hatt stor stabilitet både i reintall , produksjon og slaktevekter , og da i særlig grad Sør-Trøndelag / Hedmark og tamreinlagene .	Trøndelága guovlluin leat oppalaččat dássedis boazologut , buvttadeapmi ja njuovvandeattut , erenoamážit LulliTrøndelágas / Hedmárkkus ja boazoservviin .
Nord-Trøndelag har tidligere hatt høy produktivitet , men økende tap fra første halvdel av 1990-årene har bidratt til at både slaktekvantum , produktivitet og reintall har falt vesentlig .	Davvi-Trøndelágas lea ovdal leamaš alla buvttadeapmi , muhto stuora massimat 1990-logu álgobáliid leat dagahan ahte sihke njuovvanhivvodat , buvttadeapmi ja boazolohku lea gahččan mearkkašahtti olu .
En liten positiv utvikling kan spores for det siste driftsåret da de prosentvise tapene har gått noe ned .	Maŋemus doaibmajagis leat dattege veahá ovdánan go massimat proseanttaid mielde leat veahá unnon .
Det er flere årsaker til tap i reindriften , de vanligste er ugunstige vær- og beiteforhold , rovvilt , sykdom , ulykke og tyveri .	Boazodoalu vahágiidda leat olu árttat , dábálaččat heajos dálke- ja guohtundilálašvuođat , boraspiret , dávddat , lihkohisvuođat ja suoládeapmi .
I samtlige områder oppgir næringen at rovvilt står for den klart største andelen av de totale tapene .	Buot guovlluin nanne ealáhus ahte boraspiret váldet stuorámus oasi ollislaš massimiin .
3.1 Beite I reindriftssammenheng omtales to hovedkategorier av beiter , grønnbeiter og lavbeiter .	3.1 Guohtun Boazodoalus lea sáhka guovttelágán guohtumiin , ruonasguohtumat ja jeagelguohtumat .
De er essensielle som sommerbeiter , men er også viktige som vår- og høstbeiter .	Ruonasguohtumiin leat eanas ruonas rássešattut , ja dat leat álbmámus ja bibmoseamos guohtumat .
Lavbeitene er dominert av ulike lavarter , er mer næringsfattige og nyttes primært	Dat leat vuđolaš geasseguohtumat , muhto leat maiddái deaŧalaččat giđđa- ja
som vinterbeite .	čakčaguohtumiin .
Innen disse beitetypene er det imidlertid stor variasjon i kvalitet , avhengig av sammensetning av plantearter i beitene .	Jeagelguohtumiin leat iešguđetlágán jeagelšattut , dat eai leat nu álbmát ja dat adnojit eanas dálveguohtumiin . Dain guohtumiin rievddada dattege kvalitehta sakka iešguđet šlájaid mielde .
Ulike arter av karplanter har ulik kvalitet som mat for reinen fordi de har ulik kjemi , og dermed ulik fordøyelighet .	Ruonasšattuin lea iešguđetlágán kvalitehta bohcco borramuššan dannego dain lea iešguđetlágán kjemiija ja nu maiddái suolbmuduvvojit iešguđetládje .
Generelt fordøyes urter og gress raskere enn starr og duskull , etterfulgt av lyngplanter og til slutt eviggrønne planter .	Oppalaččat suolbmuduvvojit urtasat ja rásit jođáneappot go luktásuoinnit ja upmolsuoinnit , dasto čuvvot daŋasšattut ja de vel áloruonasšattut .
Tilsvarende har ulike lavarter forskjellig verdi som mat for reinen .	Seammaládje leat jeagelšattut iešguđetlágánat .
Reinen foretrekker reinlav , kruslav og lav som vokser på trær framfor skorpelav på stein , mens saltlav og lav med nitrogenfikserende alger kun spises når mattilgangen er kritisk dårlig .	Boazu millosepmosit guohtu bohccojeahkála , diehppejeahkála ja lahpu , ovdalii geađgeganaid , ja sáltejeagil ja jeagil mas leat nitrogenafiksejeaddji debbot dohkkejit dušše de go lea áibbas heitot guohtun .
Verdt og merke seg om karplanter er at nedbrytning av plantematerialet i jorda viser samme rekkefølge som i dyret .	Mearkkašan veara ruonasšattuid dáfus lea ahte šattuid eananduhttin čuovvu seamma ortnega go bohccos .
Dette har som konsekvens at der urter og gress dominerer i beitene , vil ikke bare reinen ha tilgang på planter som fordøyes raskt , men nedbrytningen i jorda vil også gå raskere .	Danne lea nu ahte go guohtumiin leat eanas urtasat ja rásit , de guohtu boazu šattuid mat jođánit suddet ja dalle manná maiddái eananduhttin eatnamis jođáneappot .
Tilgangen på næring for beiteplantene for ny og næringsrik vekst vil dermed være bedre .	Guohtunšattuid álbmi buorrána go šaddan ođasmahttojuvvo ja beaktiluvvá .
Et beite er således en dynamisk ressurs som varierer i kvalitet og mengde avhengig av hvilke planter som dominerer i beitene .	Guohtun lea danne heiveheaddji resursa mii rievddada kvalitehta ja hivvodaga mielde ja mii lea sorjavaš das ahte makkár šattut guohtuneatnamiin eanasmuddui leat .
Generelt vil et større mangfold av karplanter gjøre beitene mer robuste mot ytre påvirkninger , og således sikre en jevnere planteproduksjon .	Oppalaččat leat guohtumat nannoseappot olgguldas váikkuhusaid vuostá jus leat olu iešguđetlágán ruonasšattut , ja dalle sihkkarastojuvvo maiddái jámmadet šaddobuvttadeapmi .
Mangfoldige beiter vil også ha større variasjon i beiteplanter og mer næring tilgjengelig for reinen .	Go guohtun lea valjis de lea das maiddái stuorát variašuvdna guohtunšattuid dáfus mii addá eambbo bibmosiid bohccui .
Om plantedekket i grønnbeitene får stå uforstyrret , vil det skje en endring av arter ( suksesjon ) fra pionérarter til arter som er relativt raske til å etablere seg , og til slutt til arter som er langsomme i etablering .	Jus rásseguohtumiid šattut eai duohtaduvvo , de bohtet šlájat dađistaga rievdat ( suksešuvdna ) , namalassii nu ahte vuosttaš pionèrašattuid sadjái mat leat jođánat šaddagoahtit , bohtet šlájat mat eai nu jođánit šaddagoađe báikái .
Pionérarter i grønnbeitenes plantedekke er oftest gress og urter .	Rásseguohtumiid pionèrašlájat leat dábálaččat rásit ja urtasat .
Disse er mer næringsrike , har en større produktivitet og er generelt bedre beiteplanter enn arter som er sene i suksesjonen .	Dat leat álbmábut , dain lea stuorát produktivitehta ja leat buoret guohtunšattut go šlájat mat suksešuvnnas leat hilljánat .
Gode beiter har et stort innslag av pionérarter som tåler å bli beitet , men som likefullt opprettholder god planteproduksjon .	Buriin guohtumiin leat olu pionèrašlájat mat girdet guohtuma , muhto mat goitge bisuhit buori šaddobuvttadeami .
Beitedyr er sentrale i å forstyrre både plantedekket og lavdekket , og dermed forstyrre den suksesjonen som pågår .	Guohtu eallit muosehuhttet sihke šaddogokčasa ja jeagelgokčasa , ja dainnalágiin vurjet dat dan suksešuvnna mii lea dáhpáhuvvame .
Beitedyr kan holde grønnbeiter i et mer produktivt og næringsrikt stadium enn om beitene får stå ubeitet .	Guohtu eallit sáhttet doalahit rásseguohtumiid produktiivadeabbon ja bibmoseabbon go de jus guohtumat eai duohtaduvvo .
Tilsvarende kan lavdekker være mer produktive om de brukes av beitedyr , men lavdekket er generelt mer sårbart for tråkk og beiting og slites relativt raskere .	Seammaládje sáhttet jeageleatnamat leat eambbo produktiivat jus doppe leat eallit mat guhtot , muhto jeageleana lea hearkkit duolbmuma ja guohtuma vuostá , ja dat nohká jođáneappot .
Dvs at det også kan være vanskelig å gjenvinne mer produktive beiter .	Lea namalassii váttis ođasmahttit produktiivadet guohtumiid .
Store deler av reindriftens grønnbeitearealer er dekket av etablerte dvergbusker med lav fordøyelighet .	Eanas boazodoalu rásseguohtunareálain leat šaddagoahtán skierrešattut maid boazu hejot suolbmuda .
Slike arealer har særlig begrenset verdi som sommerbeiter , spesielt der krekling dominerer .	Dakkár eatnamat eai heivestuva geasseguohtumin , erenoamážit jus lea olu čáhppesmuorji .
Dette er forhold som også i stor grad er aktuelle for husdyrnæringer der utmarksbeite inngår .	Dát bealit leat maiddái áigeguovdilat šibitealáhusaide mat atnet šibihiid guohtumiin .
Reinen beiter over store arealer som oftest har stor variasjon i naturlig forekommende ressurser , og kombinasjonen av disse ressursene er oftest unik for hvert reinbeitedistrikt .	Boazu guohtu viiddis duovdagiid gos leat olu iešguđetlágán lunddolaš resurssat , ja daid resurssaid lotnolasvuohta lea dávjá áibbas erenoamáš iešguđet orohagas .
Et verdiestimat basert på antall fôrenheter som behøves for å fôre én rein igjennom et helt år , og reintallet for 2007 , tilsier at reinbeitene i Norge totalt har en verdi på 150 millioner kroner årlig .	Árvomerošteapmi mii lea rehkenaston daid fuođđarovttadagaid vuođul mat mannet ovtta bohcco biebmamii olles jagi , ja 2007 boazologu vuođul , čájeha ahte Norgga boazoguohtumiid ollislaš árvu lea 150 miljovnna kruvnno jahkásaččat .
Riktig grad av beitebelegg av rein på grønnbeiter og lavbeiter kan derimot være vanskelig å vurdere .	Dattege lea váttis árvvoštallat rásseguohtumiid ja jeagelguohtumiid geavaheami .
Gjennom lang tid har beitebruken av reinens vinterbeiter i Finnmark fått stor oppmerksomhet fordi kvaliteten på lavbeitene har blitt redusert samtidig som beitebelegget har økt .	Lea guhká leamaš sáhka Finnmárkku dálveguohtumiid geavaheamis go jeagelguohtumiid šaddodássi lea hedjonan seammás go bohccuid guohtun lea lassánan .
Nyere studier viser at også grøntbeitene har redusert kvalitet der det har vært høyt beitebelegg de siste ti-årene .	Ođđa dutkamušat čájehit ahte maiddái rásseguohtumiid kvalitehta lea hedjonan dain guovlluin gos lea garrasit guhttojuvvon maŋemus logiid jagiid .
Tilsvarende kartlegging og overvåking av grøntbeitene har ikke blitt initiert .	Seammalágán kárten ja goziheapmi rásseguohtumiid dáfus ii leat álggahuvvon .
3.2 Reintall og produksjon Tilvekst av ulike beiteplanter er som sagt hovedsakelig styrt av naturgrunnlaget , klima og beitedyr .	3.2 Boazolohku ja buvttadeapmi Nu movt ovdalis daddjon de stivrejit luondduvuođđu , dálkkádat ja guohtu eallit iešguđet guohtunšattuid šattu .
Figur 1 .	1. figuvra .
Prinsippskisse av sammenhengen mellom produksjon per dyr ( kg per livdyr ) og per areal ( kg per km2 ) med økende beitetrykk .	Prinsihppagovva buvttadeamis juohke bohccos ( kg juohke bohcco nammii ) areála ektui ( kg juohke km² nammii ) go guohtun lassána .
Stiplet linje angir en avtakende produksjon per dyr med økende beitetrykk .	Ceahkkelinnjá čájeha ahte buvttadeapmi njiedjá juohke bohcco nammii go guohtundeaddu lassána .
Heltrukken linje angir en stigende produksjon per areal når beitetrykket øker fra lavt til middels , og avtakende produksjon når beitetrykket øker fra middels til sterkt . Ved lavt beitetrykk vil det ikke være noen særlig konkurranse om beiteressursene , og produksjon per areal går opp selv om man øker beitetrykket .	Produksjon per dyr - Buvttadeapmi juohke bohccos Produksjon per areal - Buvttadeapmi areála mielde Lavt – Vuollegis , Middels – Gaskadássi , Sterkt - Alla Beitetrykk - Guohtundeaddu Go lea unnán guohtundeaddu de ii leat áktánas gilvu guohtunresurssaid nalde , ja buvttadeapmi areála mielde lassána vaikko guohtundeaddu lassána .
Produksjon per dyr ( kg per livdyr ) er høyt , og produksjonen per arealenhet vil øke med dyretallet .	Buvttadeapmi juohke bohccos ( kg bohcco nammii ) lea allat , ja buvttadeapmi juohke areálaovttadaga mielde lassána boazologu mielde .
Ved ennå høyere beitetrykk vil imidlertid tilveksten per dyr begynne å gå ned fordi konkurransen om beiteressursen tiltar .	Jus guohtundeaddu lassána vel eambbo , de boahtá dattege šaddu juohke bohccos njiedjat go gilvu guohtunriggodagaid nalde lassána .
Hos dyr i dårlig kondisjon reduseres først og fremst kalvetilgang og overlevelse av kalv .	Bohccuin mat leat heajos vuoimmis hedjona miessešaddu , ja misiid seailun unnu .
Dersom beitetilgangen forverres ytterligere , ser man også økt dødelighet hos voksne .	Jus guohtun ain eambbo hedjona , de jápmigohtet maiddái rávis bohccot .
Produksjon per areal vil begynne å gå ned når beitetrykket er så høyt at man får reduserte vekter , redusert kalvetilgang og økt dødelighet .	Buvttadeapmi areála mielde njiedjagoahtá go guohtundeaddu lea nu stuoris ahte bohccodeattut unnot , miessešaddu unnu ja bohccot jápmigohtet .
Produksjonskurver som vist i figur 1 , fanger imidlertid ikke opp hele dynamikken i våre nordlige beitesystem .	Buvttadankurvvat nu movt 1. fig. čájeha , eai čájet dattege davviguovlluid guohtunvuogádaga dievaslaš dynamihka .
Dette skyldes at klimaet , både om sommeren og vinteren , varierer mye og kan føre til relativt store svingninger i produksjonen .	Dat lea dannego dálkkádat sihke geasset ja dálvet sakka rievddada , ja dat sáhttá dagahit ahte maiddái buvttadeapmi sakka rievddada .
Undersøkelser i Norge har vist at negative effekter av klima forsterkes ved høye tettheter og lav kondisjon ; flokker der gjennomsnittlig slaktevekt på kalv ligger under 18 kg er mest utsatt .	Iskkadeamit Norggas lea čájehan ahte dálkkádaga negatiiva váikkuhusat sturrot go lea olu boazu ja dat leat heitot vuoimmis ; ealut main misiid gaskamearálaš njuovvandeaddu lea
I områder med gjennomsnittlige kalvevekter på 20-21 kg , ser man at reintallet er stabilt og produksjonen stabilt høyere .	Dain guovlluin gos gaskamearálaš miessedeattut leat 20-21 kg , oaidná ahte boazolohku lea dásset ja buvttadeapmi lea jámma dásset .
Der hele eller deler av vinterbeitet har vært låst over en lengre periode , har også distrikt med lavere tetthet opplevd økt tap .	Go olles dahje muhtun oassi dálveguohtumis lea leamaš lássejuvvon guhkit áiggi , de leat orohagain gos leat unnit bohccot , gillán eambbo massimiid go dábálaččat .
Men som oftest har tapet her vært lavere enn i distrikt med høyere tettheter .	Muhto dávjá leat dat massimat aŋkke unnibut go dain orohagain gos leat olu bohccot .
På tross av disse sammenhengene kan det være vanskelig å finne et økologisk bærekraftig reintall .	Vaikko dát oktavuođat leat čielgasat , de sáhttá goitge leat váttis gávnnahit boazologu mii lea ekologalaččat guoddevaš .
For eksempel har gunstige vintre resultert i en kraftig økning i reintall og kalveproduksjonen i Karasjok og Vest-Finnmark i etterkant av den vanskelige 2000-vinteren .	Ovdamearkka dihte leat buorit dálvvit dagahan ahte Kárášjoga ja Oarje-Finnmárkku boazolohku ja miessešaddu lea hirbmadit lassánan maŋŋel jagi 2000 goavvedálvvi .
nå så lave i enkelte områder at det er stor sannsynlighet for at vanskelige vinter / vårforhold vil kunne redusere både reintall og produksjon .	Muhtun guovlluin leat almmotge njuovvandeattut dál nu vuollin ahte lea jáhkehahtti ahte goavve dálvvit ja giđat sáhttet unnidit sihke boazologu ja buvttadeami .
Studier i Norge viser at dersom gjennomsnittlig slaktevekt på simler overstiger 29 kg , vil man kunne maksimere kalveproduksjon og tilvekst i en flokk .	Guorahallamat Norggas čájehit ahte jus njiŋŋelasaid gaskamearálaš njuovvandeaddu lea badjel 29 kg , de sáhttá maksimeret miessebuvttadeami ja ealu lassáneami .
I gjennomsnitt vil da i overkant av 90 % av alle simler være drektig , men dette kan variere noe fra flokk til flokk .	Gaskamearálaččat leat dalle badjelaš 90 % buot njiŋŋelasain čoavjjis , muhto dat sáhttá rievddadit ealuid gaskka .
I forbindelse med veieprosjektet i Indre-Finnmark som ble igangsatt i 1996 , anbefalte Norske Reindriftssamers Landsforbund at voksne simler ( over 2 år ) som skal gå til påsett som produksjonsdyr , på sikt burde veie 60 kg eller mer .	Sis-Finnmárkku vihkkenprošeavtta oktavuođas mii álggahuvvui 1996:s , rávvii Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ahte rávis njiŋŋelasat ( badjel 2 jagi ) mat galget ealihuvvot buvttadeami várás , guhkit áiggi vuollái galggaše deaddit 60 kg dahje eambbo .
Simlenes kondisjon og evne til å ta vare på kalv påvirkes i stor grad av vinterbeiteforholdene og kvaliteten på sommerbeitet .	Álddu vuoibmi ja nákca birgehit miesis lea hui olu dálveguohtundilálašvuođa ja geasseguohtuma kvalitehta duohken .
Kalvetapet tidlig på sommeren er under gode beiteforhold og lite forstyrrelser fra rovvilt i underkant av 5 % i reindriften .	Misiid massin árra geasi lea boazodoalus vuollel 5 % go leat buorit guohtumat ja unnán boraspire muosehuhttimat .
Under særskilt gode betingelser kan tidlig kalvetap komme under 2 % i enkelte områder .	Muhtun guovlluin sáhttá misiid massin leat vuollel 2% go leat erenoamáš buorit eavttut .
Dette tapet kan øke betraktelig i år med dårlige vær- og beiteforhold .	Dat massin lassána mearkkašahtti olu go leat heajos dálkkit ja guohtumat .
Tap senere på året er også relatert til kondisjonen til dyrene .	Massimat maŋŋelis jagis leat maiddái čadnon dasa makkár vuoimmis boazu lea .
Det er vist at under klimatisk vanskelige vinterbeiteforhold bruker simler mindre ressurser på kalv og mer på egen vekst , i motsetning til når vinterbeiteforholdene er stabile og gode .	Čájehuvvo ahte heajos dálveguohtumis atná áldu eambbo návccaid iežas birgehit go miesi , mii lea nuppeládje go de go leat buorit dálveguohtundilálašvuođat .
I områder med vedvarende dårlige vinterforhold , har det vært behov for tilleggsfôring i kortere perioder på senvinteren for å unngå store tap .	Dain guovlluin gos leat guhkilmas heajos dálvvit , lea leamaš dárbu biebmat bohccuid oanehet áiggi maŋŋidálvvi vai eastada massima .
I reinbestander der tilveksten tas ut stabiliseres både reintallet og produksjonen av reinkjøtt .	Boazomáddodagain gos ođđa šaddu njuvvojuvvo , šaddá sihke boazolohku ja bohccobiergobuvttadeapmi dásset .
Uttak i kg per rein	Uttak i kg per rein
Gjennomsnittsvekt varit i kg	Gjennomsnittsvekt varit i kg
Etter år med lave gjennomsnittsvekter , settes uttaket høyere enn ved høye gjennomsnittsvekter .	Jus máŋga jagi maŋŋálaga leat vuollegis gaskamearálaš deattut , de njuvvojuvvo eambbo go de go leat alla gaskamearálaš deattut .
I følge modellen gir kondisjon på dyret en indikasjon på om reintallet er i samsvar med beitetilgangen , og følgelig hvor stort uttaket må være .	Dán modeallas čájehuvvo ahte bohcco vuoibmi geažuha lea go boazolohku heivehuvvon guohtumii , ja man olu ferte njuovvat .
Den rette linjen i figuren indikerer hvilket nivå uttaket bør ligge på ved ulike gjennomsnittlige slaktevekter av horhtje / varit i flokken .	Njulges sáhcu čujuha man olu berre njuovvat go ealu varihiid gaskamearálaš njuovvandeaddu lea nuo ja nuo stuoris .
I denne modellen tar man utgangspunkt i et minimumsmål på gjennomsnittlig slaktevekter på horhtje / varit på 25 kg .	Dán modeallas lea vuođđun ahte varihiid unnimus mearri gaskamearálaš njuovvandeattu dáfus lea 25 kg .
Dersom vektene faller under 25 kg , indikerer det en situasjon med for høy tetthet av rein .	Jus deaddá vuollel 25 kg . , de čujuha dat ahte leat beare olu bohccot .
Da må man øke uttaket .	Dalle ferte njuovvat eambbo .
Dersom vektene overstiger 25 kg , kan uttaket reduseres dersom det er behov for å bygge opp flokken etter dårlige år etc. .	Jus varihat deddet eambbo go 25 kg , de sáhttá unnidit njuovvama jus leažžá dárbu lasihit bohccuid goavvejagiid maŋŋá jna. .
produsere minimum 8 kg per rein i vårflokk ved horhtje / varitvekter på 25 kg .	Dán modeallas lea maiddái ulbmilin buvttadit unnimusat 8 kg juohke bohcco nammii giđđaealu ektui jus varihat deddet 25 kg .
Erfaringsmessig ser man at i områder med høy kalveproduksjon og lite tap , må uttaket settes til 10 – 12 kg per livrein i vårflokk for å holde et stabilt reintall .	Vásihuvvo ahte guovlluin gos lea buorre miessebuvttadeapmi ja unnán massimat , de ferte njuovvanmearri biddjot 10-12 kg bohcco nammii giđđaealu ektui vai doalaha dássedis boazologu .
I disse områdene er også gjennomsnittlige slaktevekter av horhtje / varit og simler godt over 30 kg .	Dáin guovlluin leat maiddái varihiid ja njiŋŋelasaid gaskamearálaš njuovvandeattut arvat badjel 30 kg .
Dette forutsetter en stabil dyretetthet på et nivå som tilsier tilvekst i bestanden , det vil si at kalvetilgangen er maksimal .	Dalle eaktuduvvo ahte ruksesgoddelohku lea jámmadit dakkár dásis mii mearkkaša náli šaddama , namalassii ahte miessešaddu lea maksimála dásis .
For å holde dyretallet stabilt , justeres uttaket i forhold til naturlige svingninger i produksjonen ved at man slakter hardere i år med høy produksjon og mindre i år med lav produksjon .	Vai lohku bisuhuvvo dássedin , de heivehuvvo njuovvan buvttadeami rievdamiid mielde , ja dalle njuvvojuvvo eambbo daid jagiid go lea alla buvttadeapmi , ja fas unnit dalle go buvttadeapmi lea unni .
I reindriften ser man liknende forhold .	Boazodoalus lea sullasaš dilli .
I områder der uttaket ligger mellom 50 og 60 % og med hovedvekt på kalve- og bukkeslakt , og der man kun har påsett av produksjonsdyr , er produktivitet og kalvetilvekst meget høy .	Dain guovlluin gos njuvvojuvvo gaskal 50 ja 60 % ja gos njuvvojuvvojit eanas miesit ja varrasat , ja gos dušše buvttadanbohccot ealihuvvojit , lea buvttadeapmi ja miessešaddu hui stuoris .
4.1 Kriterier / indikatorer for økologisk bærekraftig reintall Arbeidsgruppens utfordring har vært å velge ut kriterier / indikatorer som tilfredsstiller krav til økologisk bærekraft , er anvendelige og i samsvar med reindriftens faglige ståsted .	4.1 Eavttut / čujuhusat boazolohkui mii lea ekologalaččat guoddevaš Bargojoavkku hástalussan lea leamaš válljet eavttuid / čujuhusaid mat devdet ekologalaš guoddevašvuođa gáibádusaid , mat leat anihahttit ja mat vástidit boazodoalu fágalaš oainnuide .
Man har derfor vurdert kriterier som er enkle , objektive og kontrollerbare .	Danne leat árvvoštallan eavttuid mat leat eaŋkalat , objektiivat ja maid sáhttá dárkut .
Videre har man også vurdert en del subjektive kriterier , dels fordi man i dag ikke har eksakt kunnskap om alle sider ved produksjonen , og dels fordi reindriftens egne kriterier ikke er lett målbare .	Leat maiddái árvvoštallan muhtun subjektiiva eavttuid , ee dannego go ii leat vel dárkilis máhttu buot beliid birra buvttadeamis , ja maiddái dannego boazodoalu iežas eavttuid ii leat nu álki mihtidit .
Man er klar over at det er en indirekte måte for å vurdere bærekraften i et beite , og den er sårbar for variasjon som skyldes andre årsaker enn tetthet .	Bargojoavku lea ovttaoaivilis das ahte dálá dieđuid mielde de lea vuosttažettiin dat makkár vuoimmis bohccot leat mii čujuha heive go dihto boazolohku guohtunvuđđui .
På tross av dette vil arbeidsgruppen anbefale at man bruker gjennomsnittlige slaktevekter for de ulike dyrekategoriene som indikator .	Lea čielggas ahte dát lea eahpenjulges vuohki árvvoštallat guohtumiid guoddevašvuođa , ja dat vuohki lea hearki rievdamiidda main lea eará ágga go lohku .
Siden slutten av 90-tallet har man i ressursregnskapet fått et relativt godt tallmateriale for slaktevekter , basert på kjønn og alderskategorier , som kan anvendes i denne sammenhengen .	Bargojoavku rávve aŋkke geavahit iešguđet bohccuid gaskamearálaš njuovvandeattuid čujuhussan , 90-logu loahpa rájes lea gártan oalle buorre lohkomateriála njuovvandeattuid hárrái resursarehketdollui man vuođđun lea sohkabealli ja ahki , ja maid dán oktavuođas sáhttá atnit .
I enkelte områder kan derimot vektdata fra slakteriene av ulike årsaker være mangelfullt ; uttaket kan for eksempel være dårlig som følge av vedvarende store tap .	Muhtun guovlluin sáhttet dattege njuovahagaid dieđut deattuid birra leat váilevaččat iešguđet sivaid geažil ; ovdamearkka dihte soaitá njuvvojuvvon unnán stuora massimiid geažil .
Arbeidsgruppen anbefaler derfor at myndighetene i slike tilfeller åpner for bruk av levende vekter som supplement til slaktevekter .	Dakkár dilálašvuođain rávve danne bargojoavku eiseválddiid rahpat vejolašvuođa atnit dieđuid ealli deattuid birra lassin njuovvandeattuide .
Bruken av simlevekter som indikator kan også by på problemer da det generelt tas ut lite simler per siida , / distrikt og fordi det ikke skilles mellom ulike alderskategorier .	Geavahit njiŋŋelasdeattuid čujuhussan sáhttá maiddái leat váttis dannego siiddat / orohagat oppalaččat njuvvet unnán njiŋŋelasaid , ja dannego eai earut njiŋŋelasaid iešguđet agiid .
Uttaket av simler består hovedsakelig av dyr i dårlig kondisjon som skal ut av produksjonen , og dette kan medføre særlige utfordringer i områder med svært lave vekter i dag .	Njiŋŋelasat njuvvojuvvojit dábálaččat go leat heitot vuoimmis ja galget eret buvttadeamis , ja dat sáhttá dagahit erenoamáš hástalusaid dain guovlluin gos dál leat hui gehppes bohccot .
På sikt anser arbeidsgruppen at det også skal være mulig å bruke slaktevekter på simler som indikator .	Guhkilmasat oaivvilda bargojoavku ahte galgá leat vejolaš atnit njiŋŋelasaid njuovvandeattuid čujuhussan .
På dyret ser reineierne etter hornfasong , horntykkelse , farge og felling av bast .	Boazoeaiggát geahččá čorvviid , čorvviid gassodaga , ivnni ja go čallagohtet námiid .
Videre ser de på hårlag , kvalitet og tidspunkt for hårskifte .	Dasto gehččet guolgga , kvalitehta ja goas borgáda .
Fasong på selve dyret sier også noe om hvor godt hold dyret er i .	Bohcco hápmi maid muitala man buori vuoimmis dat lea .
Slike parametere kan være mer sensitive for endringer i beitebetingelsene , og kan variere betraktelig både mellom sesonger og mellom år i en flokk .	Dakkár paramehterat sáhttet leat eambbo hearkkit guohtuma rievdamii , ja dat sáhttet ealus sakka rievddadit áigodagaid mielde ja jagiid mielde .
Kunnskap hos reineierne om dyrets ytre former , bygning og struktur ( morfologi ) er likevel viktig og gir god indikasjon på flokkens og det enkelte dyrs kondisjon .	Boazobargiid máhttu bohcco olgguldas hámiid , goruda ja struktuvrra ( morfologiijja ) birra leat aŋkke deaŧalaččat , ja addet buriid čujuhusaid dasa makkár guohtunáigodat lea leamaš . ”
Et ” trenet øye ” ser dyrenes tilstand over hele beitesesongen .	Hárjánan čalbmi ” oaidná bohcco dili miehtá guohtunáigodaga .
Dette er ikke ressurskrevende og anvendes i det daglige arbeidet med rein .	Dat dárkun ii suolát návccaid ja dat dahkko beaivválaš boazobarggus .
Arbeidsgruppen anser at dette gir viktig tilleggsinformasjon ved vurdering av optimalt reinantall , og i utforming av distriktets bruksregler .	Bargojoavku oaivvilda danne ahte dát leat mávssolaš lassidieđut go lea árvvoštallame optimála boazologu ja go orohaga doaibmanjuolggadusat galget hábmejuvvot .
Produksjonen i en reinflokk påvirkes i stor grad av vektene , og arbeidsgruppen mener at både kalveprosent og kjøttavkastning vil kunne supplere den informasjon som vektene gir om beiteforholdene .	Deattut váikkuhit sakka ealu buvttadeapmái , ja bargojoavku oaivvilda danne ahte sihke miesseproseanta ja biergobuvttadeapmi sáhttá leat diehtun lassin daidda dieđuide maid deattut addet guohtundili birra .
Problemet er at det i dag ikke er tilgang på data basert på objektive metoder for å måle kalveprosent og tap som skyldes rovvilt .	Váttisvuohtan dál lea ahte eai gávdno dieđut main leat objektiiva metodat vuođđun mihtidit miesseproseantta ja massimiid boraspiriid geažil .
Dette gjør at både kalveprosent og kjøttavkastning blir et mer subjektivt kriterium .	Danne lea sihke miesseproseanta ja biergobuvttadeapmi subjektiivadet eaktu .
Arbeidsgruppen har allikevel sett det som nyttig å vurdere stabilitet i kalveprosent om høsten ( kalv ved fot ) som et supplerende kriterium til vekter .	Bargojoavku lea almmotge atnán ávkkálažžan árvvoštallat miesseproseantta dássehisvuođa čakčat ( miesit mat leat ceavzán ) lassin deaddoeavttuide .
Stor variasjon i kalveproduksjon i kombinasjon med lave vekter , tyder på at et gitt reintall ikke er bærekraftig .	Go miessebuvttadeapmi sakka rievddada ja go vel leat geahppasat , de čujuha dat ahte boazolohku ii leat guoddevaš .
Dersom man får en sikker metode for å måle kalveprosent , kan dette brukes som et objektivt kriterium på om et gitt reintall er tilpasset ressursgrunnlaget .	Jus livččii sihkkaris vuohki mihtidit miesseproseantta , de sáhtášii dan atnit objektiiva eaktun dasa ahte lea go boazolohku heivehuvvon resursavuđđui .
Kjøttavkastning beregnet som kilo kjøtt per livdyr i vårflokk levert til slakt er etter arbeidsgruppens synspunkt også anvendelig som et supplerende kriterium til vekter .	10 Biergobuvttadus rehkenaston biergokilon juohke bohccos giđđaealu ektui , lea bargojoavkku oaivila mielde maiddái anihahtti liigeeaktun deattuide lassin .
Dersom det er stor variasjon i kjøttavkastning eller svært lavt uttak over lang tid , i kombinasjon med lave vekter , er det en indikator på at reintallet ikke er bærekraftig .	Jus biergobuvttadus sakka rievddada , dahje jus guhkit áigái njuvvojuvvo unnán ja leat vuollegis deattut , de čujuha dat ahte boazolohku ii leat guoddevaš .
Tap til rovvilt virker også inn på kjøttavkastning .	Massimat boraspiriide váikkuhit maiddái biergobuvttadussii .
Arbeidsgruppen anser derfor at det er behov for å kunne tallfeste dette tapet før kjøttavkastning eventuelt kan benyttes som et objektivt kriterium .	Bargojoavku oaivvilda danne ahte lea dárbu oažžut logu daidda massimiidda ovdalgo biergobuvttadus sáhttá geavahuvvot objektiiva eaktun .
Problemet med både de mer vitenskapelige og de mer reindriftsfaglige kriteriene er med andre ord at de også påvirkes av svingninger i næringstilgangen som ikke skyldes tetthet av rein .	Váttisvuohtan sihke daiguin eavttuiguin mat leat eanet dieđalaččat ja daiguin mat leat eanet boazodoallofágalaččat , lea ahte daidda váikkuhit ealáhusdili rievdamat mat eai čuožžil boazologu geažil .
Dette kan være dårlig tilgang på beite på grunn av værforhold , ising på høst- , / vårbeitet mye nedbør og ising på vinterbeitet , varme og mye innsekt om sommeren og andre forstyrrelser som kan skyldes rovvilt eller menneskelig aktivitet .	Dat sáhttet leat heajos guohtumat dálkkiid geažil , go čakča / giđđaguohtuneatnamat jikŋot , go olu borgá ja arvá dálveguohtuneatnamiin ja dat jikŋot , geassebahkat ja divri ja eará muosehuhttimat boraspiriid dahje olbmuid doaimmaid geažil .
Per i dag har man ikke fullverdige metoder for å måle effekter av dette på vekter og ulike produksjonsindikatorer .	Dál eai leat makkárge dievaslaš metodat mihtidit movt dát bealit váikkuhit deattuide ja iešguđet buvttadančujuhusaide .
Tidligere erfaringer med reintall , og som har vist seg å gi god produktivitet , vil kunne være et annet hjelpemiddel ved reintallsfastsettelsen .	Ovddeš vásáhusat boazologuin , ja mat leat čájehuvvon addit buori produktivitehta , sáhttet maiddái leat veahkkeneavvun boazologu mearrideamis .
Dette gjelder særlig for de områdene som opplever stort rovvilttap og / eller variasjon i produksjon på grunn av klima eller annen forstyrrelse .	Dat gusto erenoamážit daidda guovlluide gos leat stuora massimat boraspiriide ja/dahje buvttadeapmi rievddada dálkkádaga dahje eará muosehuhttimiid geažil .
Beitenes tilstand og utviklingen på alle årstidsbeiter er en direkte måte å vurdere beitekvalitet og ressursgrunnlaget for et gitt reintall .	Guohtumiid dilálašvuohta ja buot áigodatguohtumiid ovdáneapmi lea njuolggo vuohki árvvoštallat dihto boazologu guohtunkvalitehta ja resursavuođu .
Overvåking av beitene gir en generell vurdering av beitenes utvikling , og et grunnlag for å vurdere om endring skyldes beitebruk , klimaendringer eller annet .	Guohtumiid goziheapmi addá oppalaš gova guohtumiid dilálašvuođas , ja vuođu árvvoštallat lea go guohtungeavaheapmi , dálkkádátrievdan dahje eará sivvan nuppástuvvamii .
Overvåkingen kan også gi et faktagrunnlag om hvilke beiteressurser som kan vurderes opp imot kriteriene på reinen .	Goziheapmi addá maid fáktávuođu das ahte makkár guohtunresurssaid bohcco eavttuid ektui sáhttá árvvoštallat .
I dag har man gjennomført kartlegging og iverksatt overvåking kun på lavbeitene i Finnmark .	Dál leat dušše Finnmárkku jeagelguohtumat kártejuvvon ja gozihuvvome .
Arbeidsgruppen anser at det er myndighetene som må ta initiativ til en eventuell kartlegging og overvåking av de ulike årstidsbeitene .	Bargojoavku oaivvilda ahte leat eiseválddit mat fertejit álggahit vejolaš kártema ja goziheami iešguđet áigodatguohtumiid ektui .
Arbeidsgruppen anbefaler videre at dersom det iverksettes kartlegging og overvåking av årstidsbeitene , bør det prioriteres i områder hvor det har vært særlig utfordrende å fastsette et bærekraftig reintall .	Bargojoavku rávve maiddái ahte jus áigodatguohtumiid kárten ja goziheapmi álggahuvvo , de berre vuoruhit daid guovlluid gos guoddevaš boazologu mearrideapmi lea leamaš erenoamáš hástalussan .
Reineierne i hvert distrikt / siida har gjennom egne erfaringer og overført kunnskap mellom generasjoner , god kjennskap til hvilke områder som er optimale å bruke som beiteområder til forskjellige årstider .	Juohke orohaga / siidda boazoeaiggádiin lea iežaset vásáhusaid bokte ja árbejuvvon máhtu bokte , stuora máhttu das makkár guovllut leat optimálat guohtuneanamin iešguđet áigodagaid .
4.2 Normer for indikatorer / kriterier Mens kriteriene viser til hva som skal måles , viser normene til hvilke verdier man har som mål for bærekraftig reintall .	4.2 Čujuhusaid / eavttuid norpmat Eavttut čujuhit dasa mii galgá mihtiduvvot , norpmat fas čujuhit makkár árvvut leat guoddevaš boazologu mihttun .
Arbeidsgruppen er stort sett enig i at både den reindriftsfaglige kunnskapen og det datagrunnlaget man har i dag , sier hvilke vektmål som angir god kondisjon på rein i de ulike alders- og kjønnskategorier .	Bargojoavku lea eanas muddui ovttaoaivilis das ahte sihke boazodoallofágalaš máhttu ja dátávuođđu mii odne lea fidnemis , muitala makkár deaddomihtut čájehit ahte bohccot iešguđet agis ja sohkabealis leat buori vuoimmis .
Det vil også være mulig å kunne si noe om hvilke produksjonsmål som samsvarer med god kondisjon på dyrene .	Lea maiddái vejolaš dadjat makkár buvttadanmihtut dat leat mat vástidit dasa ahte bohccot leat buori vuoimmis .
Bortsett fra ett medlem , vil arbeidsgruppens medlemmer derfor anbefale normer som generelt indikerer at en flokk har dyr i god kondisjon , jf vedlegg 2 for særuttalelse .	Earret ovtta lahtu , de dáhttot danne bargojoavkku lahtut rávvet norpmaid mat oppalaččat čujuhit ahte bohccot ealus leat buori vuoimmis , vrd. mielddus 2 mas lea
Samtidig er man klar over at det er stor variasjon i beite- og driftsbetingelser både mellom og innad i områdene .	sierracealkámuš . Seammás lea čielggas ahte guohtun- ja doaibmaeavttut sakka rievddadit iešguđet guovlluin .
På sikt anbefaler arbeidsgruppen at gjennomsnittlig slaktevekt på simler over 2 år generelt bør være 27 – 29 kg .	Guhki vuollái rávve bargojoavku ahte njiŋŋelasaid mat leat badjel 2 jagi gaskamearálaš njuovvandeaddu berre leat 27-29 kg .
Innen alle dyrekategoriene bør det sees hen til tidligere erfaringer med slaktevekter i siidaen , / distriktet for eksempel de siste 5 – 10 år .	Buot bohccuid dáfus berre vuhtiiváldit ovddeš vásáhusaid siidda / orohaga njuovvandeattuin , ovdamearkka dihte maŋemus 5-10 jagi .
Dersom en siida eller et distrikt kommer under disse anbefalingene , er det en indikasjon på at reintallet er for høyt .	Jus siidda dahje orohaga bohccot leat vuollel dáid rávvagiid , de čujuha dat ahte boazolohku lea beare allat .
Arbeidsgruppen anbefaler også at kjøttavkastning ikke bør komme under 8 – 9 kg per rein i vårflokk .	Bargojoavku rávve maiddái ahte biergobuvttadus ii berre leat vuollel 8-9 kg bohccos giđđaealus .
Det bør åpnes for å anslå rovvilttapet i forhold til produksjon , selv om det ikke kan tallfestes eksakt på nåværende tidspunkt .	Berre šaddat vejolaš meroštallat massimiid boraspiriide buvttadeami ektui , vaikko dál ii sáhte addit dárkilis loguid dasa .
På grunn av manglende kunnskapsgrunnlag vil det ikke være mulig å sette en norm for kalveprosent på nåværende tidspunkt .	Váilevaš diehtovuođu geažil ii leat vejolaš dál vel bidjat miesseproseantta norpma .
Derimot anbefaler arbeidsgruppen at i områder som ikke har vedvarende dårlig beitetilgjengelighet under vinteren og stort rovvilttrykk , bør kalveprosent ikke variere mer enn 10 – 15 % mellom år .	Dattege rávve bargojoavku ahte dain guovlluin gos guohtun ii leat bistevaččat heitot dálvet ja gos eai leat olu boraspiret , ii berre miesseproseantta rievddadit eambbo go 10-15 % jagis jahkái .
Arbeidsgruppen anser at i enkelte områder er det fortsatt et potensial til å optimalisere produksjonen ved å tilpasse reintallet ytterligere .	Bargojoavku oaivvilda ahte muhtun guovlluin lea ain vejolaš optimaliseret buvttadeami dakko bokte ahte ain heivehallá boazologu .
En slik tilpasning vil innebære at vektene kommer på nivå for områder som i dag har stabilt høy kjøttavkastning / uttak og stabilt høye vekter på slaktedyr .	Dakkár heiveheapmi mielddisbuktá ahte deattut bohtet seammá dássái go dain guovlluin gos lea dássedis alla biergobuvttadeapmi / njuovvan ja dássedis alla njuovvandeattut .
Ut fra det kunnskapsgrunnlaget man har i dag innebærer det at slaktevekt på kalv i gjennomsnitt er på 20 – 21 kg .	Daid dieđuid vuođul mat dál leat fidnemis mearkkaša dat ahte misiid gaskamearálaš njuovvandeaddu lea 20-21 kg .
Likeledes er gjennomsnittlige slaktevekter på horhtje / varit og simle over 29 kg .	Varihiid ja njiŋŋelasaid gaskamearálaš njuovvandeaddu lea badjel 29 kg .
Også i forhold til kjøttavkastning er det rom for å optimalisere produksjon slik at kjøttavkastning ligger over 11 kg per rein i vårflokk .	Maiddái biergobuvttadeami dáfus lea sadji optimaliseret buvttadeami nu ahte biergobuvttadus lea badjel 11 kg bohccos giđđaealus .
Dette skyldes at de høye tapstallene fører til at områdene har lavere produksjon målt som kalvetilgang og mengde kjøtt per livdyr .	Dat lea dannego massimiid stuora logut mielddisbuktet ahte guovlluin lea vuolleget buvttadeapmi go miessešaddu ja biergohivvodat juohke bohcco nammii .
Et annet problem er at man må bruke dyr med lavere kondisjon til påsett , og på sikt kan dette bidra til en nedgang i	Nubbi váttisvuohta lea ahte šaddá atnit heajut bohccuid ealihanboazun , ja dat sáhttá guhki vuollái váikkuhit ahte gaskamearálaš deattut njidjet .
I slike områder mener arbeidsgruppen at tidligere erfaringer med vekter og produksjonsdata gir det beste bildet på hva som er beitegrunnlaget for et gitt reintall .	Bargojoavku oaivvilda ahte dain guovlluin leat ovddeš vásáhusat deattuiguin ja buvttadandieđuiguin dat mat addet buoremus gova das mii boazologu guohtunvuođđu lea .
Videre anbefaler arbeidsgruppen at et gitt reintall evalueres med jevne mellomrom fordi vekt og produksjon responderer relativt raskt på endringer i tetthet .	Bargojoavku rávve maiddái ahte boazolohku evaluerejuvvo jámmadit danne go deattut ja buvttadeapmi vástida oalle jođánit boazologu rievdamiidda .
Som følge av at også andre årsaker enn tetthet påvirker reintallsutviklingen , anser arbeidsgruppen at det er naturlig med en årlig variasjon på 10 – 15 % .	Dannego maiddái eará bealit go boazolohku váikkuhit dan ovdáneami , de oaivvilda bargojoavku ahte 10-15 % sturrosaš rievddadeapmi lea lunddolaš .
Derimot bør reintallet totalt sett kunne holdes stabilt innenfor 3-års perioden .	Dattege berre boazolohku ollislaččat doalahuvvot dássedin 3-jagi áigodagas .
Dersom myndighetene initierer en overvåking av beitene , bør denne utføres til samme tid som man vurderer reintallet i forhold til kriteriene , dvs. hvert 3. år .	Jus eiseválddit álggahit goziheami guohtuneatnamiin , de berre dat dahkkot seamma áiggis go boazologu árvvoštallan , namalassii juohke 3. jagi .
Norm for overvåkingen bør være at beitene ikke forringes .	Goziheami norbman berre leat ahte guohtumat eai hedjon .
4.3 Oppsummering av arbeidsgruppens anbefalinger •	4.3 Bargojoavkku rávvagiid čoahkkáigeassu •
Gjennomsnittlig slaktevekt for de ulike alders- og kjønnskategorier er de beste målbare indikatorene i dag .	Dál leat iešguđet agiid ja sohkabeliid gaskamearálaš njuovvandeattut buoremus čujuhussan ja mihttun .
Levende vekter kan brukes som supplement .	Ealli deattut sáhttet adnot lassin .
Kjøttavkastning og stabilitet i kalveprosent brukes som subjektive og supplerende indikatorer til vekter .	Biergobuvttadus ja dássedis miesseproseanta adno subjektiiva čujuhussan lassin deattuide .
Reindriftens egne vurderinger av kondisjon brukes som subjektive supplerende indikatorer .	Boazodoalu iežas árvvoštallamat das makkár vuoimmis bohccot leat , adnojit subjektiiva lassičujuhussan .
Tilstanden på de ulike årstidsbeitene gir en direkte målbar indikator på om et gitt reintall er tilpasset beitegrunnlaget .	Iešguđet áigodatguohtumiid dilli addá njuolgga čujuhusa das ahte lea go boazolohku heivehuvvon guohtunvuđđui .
På grunn av mangelfull kartlegging av de ulike årstidsbeitene , kan dette ikke anvendes per i dag .	Dat ii sáhte odne geavahuvvot dannego iešguđet áigodatguohtumiid kárten lea váilevaš .
I dag har reindriften det mest detaljerte kunnskapsgrunnlaget .	Dál lea boazodoalus alddis dárkileamos diehtovuođđu .
Distriktenes egne beitevurderinger brukes derfor som supplerende indikatorer til vektene .	Orohagaid iežaset guohtunárvvoštallamat adnojit danne čujuhussan lassin deattuid čujuhussii .
En eventuell beitekartlegging / overvåking må initieres av myndighetene .	Leat eiseválddit mat fertejit álggahit guohtunkártema / goziheami .
I så fall bør områder der reintallsfastsettelsen er særlig problematisk , prioriteres .	Dalle berrejit guovllut gos boazologu mearrideapmi lea erenoamáš váttis , vuoruhuvvot .
Det bør være samsvar i måloppnåelse av de ulike kriteriene .	Iešguđet eavttuid ulbmilolaheapmi berre oktiivástidit .
Det gis rom for en trinnvis måloppnåelse i områder med svært lave vekter .	Dain guovlluin gos leat hui vuollegis deattut addojuvvo vejolašvuohta cehkiid mielde joksat mihtuid .
4.4 Veileder til reintallsskjema Sommerbeitene danner grunnlaget for reintallet , men siidaen / distriktet må ha tilgang til alle årstidsbeitene .	4.4 Bagadus boazolohkoskovvi Geasseguohtun lea boazologu vuođđu , muhto siiddas / orohagas fertejit leat buot áigodatguohtumat .
Det må i tillegg til sommerbeitene , minimum angis kjerneområder for vinter- , vår- og høstbeite som er tilgjengelig for siidaen / distriktet .	Lassin geasseguohtumiidda fertejit unnimusat čilgejuvvot makkár dálve- , giđđa- ja čakčaguohtumiid siida / orohat beassá atnit .
Herunder bør det utgreies om eventuelle andre siidaers bruk av beitene .	Das berre maiddái čilget eará siiddaid guohtungeavaheami .
Siidaen / distriktsstyret skal redegjøre for de beite- og driftsmessige vurderinger som legges til grunn for reintallet .	Siida / orohatstivra galgá čilget daid guohtun- ja doaibmaguoskevaš árvvoštallamiid mat leat vuođđun boazolohkui .
Her kan man for eksempel beskrive tilgangen på de ulike beitene , forstyrrelser , rovvilt etc. .	Das sáhttá ovdamearkka dihte čilget iešguđet guohtumiid maid geavaha , muosehuhttimiid , boraspiriid jna. .
Det bør spesielt redegjøres for kvaliteten på de ulike årstidsbeitene .	Berre erenoamážit čilget iešguđet áigodatguohtumiid kvalitehta .
Siidaen / distriktet bør redergjøre for kriteriene og normene som forventes oppfylt med det foreslåtte reintallet .	Siida / orohat berre čilget eavttuid ja norpmaid mat vurdojuvvojit devdot evttohuvvon boazologuin .
Det må angis forventet gjennomsnittlig slaktevekt for henholdsvis simle over 2 år , horhtje / varit og kalv .	Das galgá maiddái čilget vurdojuvvon gaskamearálaš njuovvandeattu njiŋŋelasain badjel 2 jagi , varihiin ja misiin .
Det bør utgreies særskilt i forhold til simleslakt , for eksempel om man har et spesielt stort uttak av dårlige dyr etc. .	Erenoamážit berre čilget njiŋŋelasnjuovvama ektui , ovdamearkka dihte jus olu njuovvá heitot bohccuid jna. .
Produksjon som kilo kjøtt per rein i vårflokk og variasjon i kalveprosent de siste 5 årene angis også .	Buvttadeapmi biergokiloid mielde bohccos giđđaealu ektui ja miesseproseantta rievdamat maŋemus 5 jagis , čilgejuvvojit maiddái .
Eventuell forventet avvik bør utgreies særskilt , og det bør vises til en plan for hvordan distriktet skal kunne oppnå målsetninger på sikt .	Jus vuordá erohusaid čuožžilit , de berre dan sierra čilget , ja berre čujuhuvvot plánii das movt orohat áigu olahit mihtuid áiggi vuollái .
Dersom siidaen / distriktet ønsker det , kan de fremme en mer reindriftsfaglig redegjørelse av subjektive mål på kondisjon og forventet tilstand i flokken til ulike tider av året .	Jus siida / orohat dan dáhttu , de sáhttá ovdanbuktit dárkilet boazodoallofágalaš čielggadeami subjektiiva mihtuid hárrái das makkár vuoimmis bohccot leat ja makkár dilálašvuođat ellui leat iešguđet áiggiin jagis .
VEDLEGG 1	MIELDDUS 1
Siidaens / distriktsstyrets vurderinger ( i henhold til reintallsregelen ) Beitemessige vurderinger ( herunder beskrivelser av årstidsbeitenes kvalitet ) : Driftsmessige vurderinger : Gir grunnlag for følgende reintall Antall dyr i vårflokk : Indikatorer for at dette er et økologisk bærekraftig reintall Siidaens / distriktets gjennomsnittlig slaktevekt for ; Kalv : Horhtje : / varit Simle over 2 år : Sidaens / distriktets kjøttproduksjon ( kg per livrein ) : Sidaens / distriktets variasjon i kalveprosent : Sidaens / distriktets redegjørelse av måloppnåelse av kriteriene i forhold til anbefalte normer eller verdier basert på gjennomsnitt for de siste 5-10 årene : Sidaens / distriktets redegjørelse / plan for en eventuell optimalisering av produksjon : Andre vurderinger ( i henhold til erfaringsbaserte indikatorer ) :	Boazolohkoskovvi : Guohtunvuođđu ( guohtungeavahannjuolggadusa vuođul ) Geasseguohtun Čakčaguohtun Dálveguohtun Giđđaguohtun Siidda / orohaga árvvoštallamat ( boazolohkonjuolggadusa olis ) Guohtunárvvoštallamat ( dás maiddái áigodatguohtumiid kvalitehta čilgehus ) : Doaibmaárvvoštallamat : Addá vuođu čuovvovaš boazolohkui Bohccot giđđaealus : Čujuhusat dasa ahte dát lea ekologalaččat guoddevaš boazolohku Siidda / orohaga gaskamearálaš njuovvandeaddu ; Misiin : Varihiin : Njiŋŋelasain badjel 2 jagi : Siidda / orohaga biergobuvttadeapmi ( kg juohke bohcco nammii ) : Siidda / orohaga miesseproseantta rievdan : Siidda / orohaga čilgehus das leat go eavttut olahuvvon rávvejuvvon norpmaid dahje árvvuid ektui maŋemus 5-10 jagi gaskameriid vuođul : Siidda / orohaga čilgehus / plána movt optimaliseret buvttadeami : Eará árvvoštallamat ( mat leat čujuhusaid vuođul mat leat vásihuvvon ) :
VEDLEGG 2 SÆRMERKNAD FRA UTVALGSMEDLEM JOHAN ANDERS EIRA REINTALLFASTSETTELSER , INDIKATORER OG NORMER Jeg slutter meg til rapportens beskrivelse av de generelle indikatorer / kriterier som skal være veiledende ved fastsetting av høyeste reintall .	MIELDDUS 2 LÁVDEGODDELAHTU JOHAN ANDERS EIRA SIERRACEALKÁMUŠ BOAZOLOGU MEARRIDEAPMI , ČUJUHUSAT JA NORPMAT Mun guorrasan raportta čilgehussii dain oppalaš čujuhusain / eavttuin mat galget doaibmat bagadussan alimus boazologu mearridettiin .
Derimot er jeg i tvil om hensiktsmessigheten i tallfesting av vektnormer som bestemmende for øvre reintall .	Dattege eahpidan ulbmilašvuođa das ahte mearridit deaddologu norpmaid , ja ahte dat fas leat mearrideaddjin alimus boazologu hárrái .
Det er også en fare for at vekter og vektnormer kan oppfattes som pålegg fra myndighetene , som igjen svekker fokuset på at drifta og reintallet er reineiernes eget ansvar .	Lea maiddái várra ahte deattut ja deaddonorpmat navdojuvvojit leat eiseválddiid bággodoaibman , mii fas suoláda fuomášumi das ahte doaibma ja boazolohku lea boazoeaiggádiid iežaset ovddasvástádus .
Jeg forutsetter at lovgivers intensjon med at reintallsfastsettelse skal vedtas på siidanivå er at den enkelte siida skal reflektere over lokale biologiske forutsetninger , dyrematerialet , plantetilvekst , beiteforutsetninger , reintallsfordeling , beitebruk , reinkjøttmarkedet osv. .	Mun eaktudan ahte láhkaaddi áigumuš dainna ahte boazolohku galgá mearriduvvot siidadásis , lei ahte guhtege siida galgá smiehtadit ja árvvoštallat báikkálaš eavttuid , boazomateriála , šattuid , guohtuneavttuid , boazolohkojuogadeami , guohtungeavaheami , biergomárkana jna. .
Det er dette som skal danne grunnlag for eventuelle endringer i drift og reintall for å optimalisere drift og maksimere økonomi .	Dat dat lea mii galgá leat vuođđun vejolaš doaibmarievdademiide dahje boazolohkorievdademiide vai optimalisere doaimma ja maksimere ekonomiija .
I tillegg til økonomisk- og økologisk-bærekraft påhviler det siidaen , men også myndighetene et ansvar for reindriftsamfunnets kulturelle bærekraft .	Lassin ekonomalaš ja ekologalaš guoddevašvuhtii , de lea siiddas ja maiddái eiseválddiin ovddasvástádus boazodoalloservodaga kultuvrralaš guoddevašvuođas .
Min prinsipielle oppfatning er at kriterier og normer for høyeste reintall skal være veiledende .	Mu prinsihpalaš oaidnu lea ahte alimus boazologu eavttut ja norpmat galget leat bagadeaddjin .
Detaljerte og absolutte angitte direktiver fra myndighetenes side ved fastsettelse av reintall i distriktene vil være en inngripen i reindriftens egen ressursforvaltning som ikke er forenelig med prinsippene i Stortingets vedtak om ny reindriftslov der Stortinget vektla å gi reindriften økt selvstyre og ansvar .	Eiseválddiid njuolggadusat mat bienasta bitnii ja loahpalaččat mearridit orohagaid boazologu , eai vástit boazodoalu iežas resursahálddašeapmái ja dat eai vástit Stuoradikki mearrádusa prinsihpaide ođđa boazodoallolága oktavuođas , gos Stuoradiggi deattuhii addit boazodollui eambbo iešstivrejumi ja ovddasvástádusa .
Orientering om REINDRIFTSLOVEN av 15. juni 2007	BOAZODOALLOLÁGA BIRRA geassemánu 15. b. 2007
Forsidefoto : Per Torbjørn Jystad . Foto denne side : Trym Ivar Bergsmo Utgitt av : Landbruks- og Matdepartementet , Postboks 8007 Dep .	Govven ovdasiiddu ja dán siiddu : Per Torbjørn Jystad Almmuheaddjit : Eanandoallo- ja Borramušdepartementa , Poastaboksa 8007 Dep. , 0030 Oslo Kanturčujuhus : Akersgata 59 , Oslo .
www.regjeringen.no Reindriftsforvaltningen , Postboks 1104 , 9504 Alta .	www.regjeringen.no Boazodoallohálddahus , Poastaboksa 1104 , 9504 Áltá .
Besøksadresse : Markveien 14 , Alta .	Kanturčujuhus : Markveien 14 , Áltá .
www.reindrift.no Utgitt : Desember 2007 Opplag : 3000 Grafisk produksjon : Bjørkmanns , Alta .	www.reindrift.no Almmuhuvvon : Juovlamánu 2007 Preantalohku : 3000 Gráfalaš buvttadeapmi : Bjørkmanns , Áltá .
www.bjorkmanns.no For bestilling av hefter : Kontakt utgiverne	www.bjorkmanns.no Gihppaga sáhttá diŋgot almmuheddjiin .
Forord Vi har nå fått en ny reindriftslov .	Ovdasátni Mis lea dál ođđa boazodoalloláhka .
Det formelle navnet er Lov om reindrift ( reindriftsloven ) av 15. juni 2007 nr. 40 .	Lága formálalaš namma lea Láhka geassemánu 15. b. 2007 nr. 40 boazodoalu birra ( boazodoalloláhka ) .
Den nye loven ble vedtatt av Stortinget i juni 2007 , og satt i verk 1. juli 2007 .	Ođđa láhka dohkkehuvvui Stuoradikkis geassemánus 2007 , ja bođii fápmui suoidnemánu 1. b. 2007:s .
I og med at ny reindriftslov har trådt i kraft , er den gamle reindriftsloven fra 1978 ( Lov om reindrift av 9. juni 1978 nr. 49 ) opphevet .	Go ođđa boazodoalloláhka dál lea fápmui boahtán , de lea boares boazodoalloláhka 1978 rájes ( Láhka geassemánu 9. b. 1978 nr. 49 boazodoalu birra ) heaittihuvvon .
I dette heftet gis det en orientering om de viktigste endringene i loven som har betydning for ressursforvaltningen og reineiernes rettigheter og plikter .	Dán gihppagis leat dieđut lága deaŧaleamos rievdadusaid birra mat váikkuhit resursahálddašeami ja boazoeaiggádiid vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid .
Heftet kan også være nyttig for andre som ønsker å vite noe om den nye reindriftsloven .	Gihpa sáhttá maiddái leat ávkin earáide geat dáhttot dieđuid ođđa boazodoallolága birra .
Endringene vil bli presentert i den rekkefølgen de fremgår av loven .	Rievdadusat čilgejuvvojit seamma ortnega mielde go lágas nai .
Det vil bli lagt spesiell vekt på siidaens rolle , endringer i distriktsstyringen samt utarbeidelse av bruksregler .	Dás čilget erenoamážit siidda rolla , rievdadusaid orohatstivremis ja doaibmanjuolggadusaid ráhkadeami .
Den nye loven er basert på forslagene i Reindriftslovutvalgets utredning fra 2001 ( NOU .	Ođđa lága vuođđun leat Boazodoalloláhkalávdegotti čielggadeami evttohusat 2001 rájes ( NAČ .
2001:35 Forslag til endringer i reindriftsloven ) .	2001:35 Boazodoallolága rievdadusevttohusat ) .
Utvalget ble sammensatt blant annet på bakgrunn av forslag fra NRL og Sametinget .	Lávdegoddi nammaduvvui earet eará NBR ’ ja Sámedikki evttohasaid vuođul .
Under departementets arbeid med den nye loven , har det vært gjennomført konsultasjoner med NRL og Sametinget .	Dan áiggis go departemeanta lea bargan ođđa lágain , de leat leamaš ráđđádallamat NBR : in ja Sámedikkiin .
I arbeidet med den nye loven har det vært fokus på likestillingsmessige spørsmål .	Ođđa lága ráhkadettiin leat dásseárvogažaldagat leamaš guovddážis .
Norges forpliktelser i henhold til FNs kvinnekonvensjon har vært lagt til grunn .	Dasa leat Norgga geatnegasvuođat ON ’ nissonkonvenšuvnna olis leamaš vuođđun .
Bakgrunnen for dette er at det vil være enklere for brukerne å forholde seg bare til loven og ikke til både lov og et omfattende forskriftsverk .	Mihttomearrin lea leamaš ahte eanas mearrádusat mat gusket boazodollui galget gávdnot lágas vai eai dárbbašuvvo nu olu liige láhkaásahusat .
Dette har blant annet ført til at bestemmelser om merking , som tidligere var omhandlet i en egen forskrift , nå er tatt inn i loven .	Danne leat earet eará mearrádusat merkema birra , mat ovdal ledje sierra láhkaásahusas , dál váldon mielde láhkii .
Antall forskrifter som reineierne nå må forholde seg til , vil derfor være betydelig redusert .	Leat nappo mearkkašahtti unnit láhkaásahusat maid boazoeaiggádat dál fertejit vuhtiiváldit .
Dette gjelder bestemmelser i kapitlene 3 , 8 , 9 og 10 .	Dat guoská ovdamearkka dihte 3. , 8. , 9. ja 10 kapihttala mearrádusaide .
Det nye samerettsutvalget som kom med sin utredning i desember 2007 , har blant annet foreslått endringer i reglene om reindriftens rettigheter .	Ođđa sámi vuoigatvuođalávdegoddi mii ovddidii iežas čielggadeami juovlamánu 2007:s lea earet eará evttohan rievdadusaid boazodoalu vuoigatvuođaid mearrádusaid hárrái .
Forslagene fra samerettsutvalget kan gi grunnlag for nye endringer i reindriftsloven .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusat sáhttet addit vuođu ođđa rievdadusaide boazodoallolágas .
Det vil være nødvendig at reineierne gjør seg godt kjent med lovens bestemmelser .	Boazoeaiggádiidda lea dárbbašlaš oahpásmuvvat lága mearrádusaide .
Lovteksten er tatt inn som vedlegg til brosjyren , og det som framkommer i orienteringen her må suppleres med selve lovteksten .	Láhkateaksta lea mielddusin dán gihppagis ja dat mii dán diehtogihppagis čilgejuvvo , ferte čadnojuvvot láhkatekstii .
Brosjyren gir ikke svar på alle spørsmål , og det er lovtekst og forarbeidet til loven som vil være avgjørende når ulike forhold skal avklares nærmere .	Gihppagis eai lea vástádusat buot gažaldagaide , ja leat láhkateavsttat ja lága ovdabarggut mat leat deaŧalepmosat go iešguđet áššit galget dárkileappot čielggaduvvot .
Loven er et viktig redskap for reindriften	Láhka lea boazodollui deaŧalaš reaidun
Reindriftsloven er , ved siden av reindriftsavtalen , det viktigste virkemiddelet for å nå disse målene .	Boazodoalloláhka lea , oktan boazodoallošiehtadusain , deaŧaleamos reaidu dáid ulbmiliid olaheamis .
Dette fremgår også av formålsbestemmelsen i loven : For det samiske reinbeiteområdet skal loven legge til rette for en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift med basis i samisk kultur , tradisjon og sedvane til gagn for reindriftsbefolkningen selv og samfunnet for øvrig .	Nu čilgejuvvo maiddái lága ulbmilmearrádusas : Sámi boazodoalloguovllus galgá láhka lágidit dili boazodollui mii lea ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat guoddevaš ja mii lea vuođđuduvvon sámi kultuvrra , árbevieruid ja dábiid ala ávkin boazodollui alccesis ja servodahkii muđui .
For å nå disse mål skal loven gi grunnlag for en hensiktsmessig organisering og forvaltning av reindriften .	Olahan dihte dáid mihttomeriid galgá láhka addit vuođu boazodoalu ulbmillaš organiseremii ja hálddašeapmái .
Reindriften skal bevares som et viktig grunnlag for samisk kultur og samfunnsliv .	Boazodoallu galgá bisuhuvvot sámi kultuvrra ja servodateallima deaŧalaš vuođđun .
Loven skal bidra til sikring av reindriftsarealene i det samiske reinbeiteområdet som reindriftens viktigste ressursgrunnlag .	Láhka galgá leat mielde sihkkarastime boazodoalloareálaid sámi boazodoalloguovllus boazodoalu deaŧaleamos resursavuođđun .
Ansvaret for sikring av arealene påhviler både innehavere av reindriftsretten , øvrige rettighetshavere og myndighetene .	Boazodoalu areálaid sihkkarastima ovddasvástádus lea sihke boazodoallovuoigatvuođalaččain , eará vuoigatvuođalaččain ja eiseválddiin .
Utenfor det samiske reinbeiteområdet skal loven legge forholdene til rette for en økologisk og økonomisk bærekraftig utnytting av reinbeiteressursene med basis i lokal kultur og tradisjon i de områder hvor det er gitt tillatelse til reindrift etter reglene i § 8 .	Olggobealde sámi boazodoalloguovllu galgá láhka lágidit dilálašvuođaid dasa ahte boazoguohtumat geavahuvvojit ekologalaččat ja ekonomalaččat guoddi vugiin , mii lea vuođđuduvvon daid guovlluid báikkálaš kultuvrii ja árbevirrui gos lea lohpi doaimmahit boazodoalu § 8 njuolggadusaid mielde .
Både i og utenfor det samiske reinbeiteområdet skal loven bidra til å sikre forsvarlig dyrevelferd for tamrein .	Sihke sámi boazodoalloguovllus ja dan olggobealde galgá láhka leat mielde sihkkarastime bealuštahtti elliidsuodjalusa bohccuide .
Et viktig forhold i den nye loven er reindriftens rolle .	Ođđa lágas lea boazodoalu rolla guovddážis .
Gjennom ulike bestemmelser legges det opp til at næringen skal medvirke og ta et ansvar for at reindriften er bærekraftig .	Iešguđet mearrádusaid bokte ovddiduvvo ahte ealáhus galgá ieš leat mielde váikkuheame ja váldime ovddasvástádusa boazodoalu guoddevašvuhtii .
Det er et overordnet mål i reindriftspolitikken å legge til rette for en reindrift som er økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig .	Boazodoallopolitihka bajimus ulbmilin lea lágidit dili boazodollui mii lea ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat guoddevaš .
Det er nødvendig at reindriftsnæringen blir oppfattet og forvaltet som en næring med økonomisk verdiskaping og effektiv produksjon .	Boazodoalloealáhussii lea dárbbašlaš ahte dat ipmirduvvo ja hálddašuvvo ealáhussan mas lea ekonomalaš árvoháhkan ja beaktilis buvttadeapmi .
For at det skal være mulig er det bl.a. viktig at utøverne kan hente et forsvarlig utkomme fra sin næring .	Jus dat galgá leat vejolaš , de fertejit ealáhusdoallit beassat háhkat dohkálaš áigáiboađu ealáhusain .
Det er også viktig at det i forvaltningen av næringen legges vekt på kulturen og tradisjonene i reindriften .	Ealáhusa hálddašeamis lea maiddái deaŧalaš deattuhit boazodoalu kultuvrra ja árbevieruid .
Et viktig forhold i den nye loven er reindriftens rolle .	Odda lágas lea boazodoalu rolla guovddážis .
Gjennom ulike bestemmelser legges det opp til at næringen skal medvirke og ta et ansvar for at reindriften er bærekraftig .	Iešgudet mearrádusaid bokte ovddiduvvo ahte ealáhus galgá ieš leat mielde váikkuheame ja váldime ovddasvástádusa boazodoalu guoddevašvuhtii .
Sentrale endringer i den nye loven ternt selvstyre i næringen .	Guovddáš rievdadusat ođđa lágas n Láhka lágida dili ealáhusa
Siidaen har fått en sentral plass , og utgjør et viktig element i bestemmelsene om intern organisering .	siskkáldas iešstivrejupmái . Siida lea ožžon guovddáš saji , ja lea deaŧalaš oassi siskkáldas organiserema mearrádusain .
I de sørsamiske områdene taler vi om sitje .	Lullisámi guovlluin lea sáhka sitjes .
Begrepet siidaandel erstatter dagens driftsenhetsbegrep .	Doaba siidaoassi boahtá dálá doallodoahpaga sadjái .
Det åpnes en adgang til å etablere sideordnet rekrutteringsandel for å gi mulighet for smidige generasjonsoverganger .	Dál rahpasa maiddái vejolašvuohta ásahit buohtalas álggahanoasi vai buolvvaid gaskka sirdimat šaddet njuovžilat .
n Loven legger vekt på å sikre et grunnlag for den enkelte reindriftsutøvers rettssikkerhet .	Danne lea vejolašvuohta geavahit soabahanortnega mii lea riektevuogádaga olggobealde .
n Ordningen med reinbeitedistrikter er videreført , men distriktsstyret rendyrkes nå som et privatrettslig organ .	n Vaikko šaddá ge siskkáldas n Láhka deattuha sihkkarastit joatkašuvvá , muhto orohatstivra doaibmá dál čielgasit priváhtarievttálaš orgánan .
Det innebærer at offentligrettslige oppgaver blir tatt bort fra distriktsstyret .	Dat mearkkaša ahte orohatstivrras eai leat šat almmolašrievttálaš doaimmat .
Hovedoppgaven for reinbeitedistriktet blir å organisere reindriften innenfor distriktet , mens siidaen og siidaandelen står for det praktiske reindriftsarbeidet .	Boazodoalloorohaga váldodoaibman šaddá organiseret boazodoalu orohaga siskkobealde , ja siida ja siidaoassi fas doaimmahit praktihkalaš boazobargguid .
n Utarbeidelse av bruksregler blir en av distriktsstyrenes viktigste oppgaver .	iešstivrejupmi , de dárbbašuvvo eiseválddiid čuovvoleapmi dihto dilálašvuođain .
Bruksreglene skal gi nærmere bestemmelser om forvaltningen av distriktets ressurser .	Doaibmanjuolggadusat leat dárkilet mearrádusat orohaga resurssaid hálddašeamis .
Det skal fortsatt lages distriktsplaner , men disse forutsettes nå bare å gi de opplysninger om reindriften i distriktet som er nødvendige for at reindriftens interesser blir best mulig ivaretatt i den offentlige planleggingen .	Galget ain ráhkaduvvot orohatplánat , muhto dain galget dál dušše leat dieđut orohaga boazodoalu birra mat leat dárbbašlaččat almmolaš plánemis vai boazodoalu beroštumit vuhtiiváldojuvvojit nu bures go vejolaš .
For øvrig er det foretatt en redaksjonell gjennomgang og opprydding i loven .	Láhka lea redakšuvnnalaččat dárkkistuvvon ja čorgejuvvon .
n Loven legger til rette for in-	ovttaskas boazodoalli riektesihkarvuođa .
Oversikt over endringer i den nye loven Kapittel 1 Innledende bestemmelser .	Odda lága rievdadusaid válddahallan Kapihtal 1 Álggaheaddji mearrádusat .
Dette kapittelet har ingen nye bestemmelser som får direkte betydning for reindriftsutøverne .	Dán kápihttalis eai leat ođđa mearrádusat main lea njuolgga mearkkašupmi boazodolliide .
Noen endringer er foretatt i formålsparagrafen .	Ulbmilparagráfas leat muhtun rievdadusat .
Bl.a. er det nå nedfelt at loven skal bidra til sikring av reindriftsarealene i det samiske reinbeiteområdet som reindriftens viktigste ressursgrunnlag .	Ee. celkojuvvo dál ahte láhka galgá leat mielde sihkkarastime boazodoalloareálaid sámi boazodoalloguovllus boazodoalu deaŧaleamos resursavuođđun .
Formålsbestemmelsen gir viktige føringer når man skal forstå og anvende de øvrige bestemmelsene i loven .	Ulbmilmearrádus addá mávssolaš čujuhusaid go galgá áddet ja geavahit lága eará mearrádusaid .
Alle som pr. 1. juli 2007 var registrert hos områdestyret som leder av en driftsenhet , ble fra dette tidspunkt registrert som leder av siidaandel .	Siidaoassi doalu sadjái Buohkat geat orohatstivrras ledje čálihuvvon doalu jođiheaddjin suoidnemánu 1. b. 2007:s , čálihuvvojedje dan rájes siidaoasi jođiheaddjin .
Den som søker reinmerke må ha foreldre eller besteforeldre som har hatt reindrift som hovednæring .	Go ohcá mearkka de ferte váhnemiin dahje ádjáin ja áhkuin leamaš boazodoallu váldoealáhussan .
Videre må søkerens rein inngå i en siidaandel eller sideordnet rekrutterings-	Ohcci bohccot fertejit maiddái leat siidaoassái dahje buohtalas álggahanoassái
andel .	gullevaččat .
Merkeinnehaver behøver ikke å være i slekt med leder av den siidaandel hvor reinen er .	Mearkkaeaiggát ii dárbbaš leat fuolki dan siidaoasi jođiheaddjái gos bohccot leat .
Det er nytt når retten til å eie rein i det samiske reinbeiteområdet omfatter alle eierformer for rein .	Ođas lea ahte vuoigatvuohta eaiggáduššat bohccuid sámi boazodoalloguovllus dál guoská juohkelágán boazoeaiggádušša nvugiide .
For eksempel vil hold av rein på inngjerdet innmark eller en dyreparks hold av rein til framvisning i utgangspunktet ikke være tillatt .	Ovdamearkka dihte ii leat iešalddis lohpi doaimmahit boazodoalu áidojuvvon báikki dahje gárddi siskkobealde , dahje ellidpárkkas čájáhussan .
Siidaandel erstatter som nevnt driftsenhet .	Siidaoassi boahtá dál doalu sadjái .
Det er et krav at lederen av siidaandelen må være bosatt i Norge .	Gáibiduvvo ahte siidaoasi jođiheaddji ássá Norggas .
Styringsretten til ansvarlig leder av siidaandelen er presisert i den nye lovens § 10 .	Siidaoasi jođiheaddji stivrenvuoigatvuohta lea dárkilit čilgejuvvon ođđa lága § 10:s .
Det er ansvarlig leder av siidaandelen som bestemmer hvem som får eie rein i andelen og vedkommendes reintall .	Lea siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji gii mearrida gii oažžu eaiggáduššat bohccuid siidaoasi vuolde ja man olu .
Ikke ansvarlig leder for mer enn én siidaandel .	Ii leat jođiheaddjiovddasv ástádus eambbo go ovtta siidaoasi ovddas .
Det er bare anledning til å være ansvarlig leder for én siidaaandel , og en person kan ikke eie rein i mer enn én siidaandel .	Boazoeaiggát sáhttá leat dušše ovtta siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin , ii ge sáhte eaiggáduššat bohccuid eambbo go ovtta siidaoasis .
Det er imidlertid gjort et unntak for umyndige barn som har foreldre som ikke lever sammen .	Dan mearrádusas spiehkastuvvo agivuloš máná dáfus gean váhnemat eaba eale ovttas .
Disse barna har adgang til å eie rein i siidaandel både hos mors og fars slekt i eget merke .	Mánás lea dalle lohpi eaiggáduššat bohccuid sihke eatni ja áhči beale siidaosiin iežas mearkkas .
Etablering av siidaandel .	Siidaoasi ásaheapmi .
Av bestemmelsen fremgår det at det i avgjørelsen av hvem som skal få etablere en siidaandel , bl.a. skal tas hensyn til livsforhold og arbeidsinnsats i siidaen .	Mearrádusas celko maiddái ahte mearridettiin gii ođđa siidaoasi galgá beassat ásahit , galget ee. siidda eallindilálašvuođat ja bargofámut vuhtiiváldojuvvot .
Det innebærer for eksempel at en som har deltatt aktivt i arbeidet skal foretrekkes fremfor en som ikke har deltatt i arbeidet .	Dat mearkkaša ovdamearkka dihte ahte son guhte aktiivadit searvá bargguide galgá válljejuvvot ovdalii ohcci guhte ii leat searvan bargguide .
Siidaen kan også vurdere andre forhold som de ønsker å legge vekt på .	Siida sáhttá maiddái árvvoštallat eará áššiid maid dáhttu deattuhit .
Melding om etablering av siidaandel skal sendes områdestyret for godkjenning .	Ođđa siidaoasi ásaheapmi galgá dieđihuvvot guovllustivrii dohkkeheapmái .
I meldingen til områdestyret redegjøres for de hensyn som det er lagt vekt på i avgjørelsen .	Dieđáhusas guovllustivrii čilgejuvvo mii lea deattuhuvvon mearridettiin ásaheami .
Områdestyret skal kontrollere at de formelle vilkårene i § 11 er oppfylt ved etableringen , bl.a. om det foreligger enstemmighet .	Guovllustivra galgá dárkkistit leat go § 11 ’ formálalaš eavttut devdojuvvon siidaoasi ásahettiin , ee. dan lea go leamaš ovttamielalašvuohta .
I tillegg skal områdestyret vurdere om etableringen bryter med målet om en bærekraftig reindrift .	Dasa lassin galgá guovllustivra árvvoštallat rihkku go ásaheapmi guoddevaš boazodoalu ulbmila .
Områdestyret kan nekte etablering dersom det gjennomsnittlige	jus siidda iešguđet siidaosiid gaskamearálaš boazolohku šaddá vuollel 250 .
Ved etablering av ny siidaandel må reintallet holdes innenfor det som er bestemt for siidaen .	Ođđa siidaoasi ásahettiin galgá boazolohku doalahuvvot siidda mearriduvvon alimus boazologu siskkobealde .
Sideordnet rekrutteringsandel For å gi grunnlag for hensiktsmessige generasjonsoverganger , kan leder av en siidaandel etablere sideordnet rekrutteringsandel knyttet til siidandelen .	Buohtalas álggahanoassi Siidaoasi jođiheaddji sáhttá ásahit buohtalas álggahanoasi mii lea čadnon siidaoassái vai siidaoasi sirdin buolvvaid gaskka šaddá ulbmillaččat .
Slikt reintall bestemmes av siidaen selv .	Dan boazologu mearrida siida ieš .
Det kan ikke etableres mer enn én sideordnet rekrutteringsandel til hver siidaandel .	Ii sáhte ásahuvvot eambbo go okta buohtalas álggahanoassi guđenai siidaoassái .
Det er lederen av den ordinære siidaandelen som bestemmer hvem som skal få etablere en sideordnet rekrutteringsandel .	Lea dábálaččat siidaoasi jođiheaddji guhte mearrida gii buohtalas álggahanoasi galgá beassat ásahit .
Det stilles krav til den nye lederen at vedkommende har rett til reinmerke , tilhører den yngre generasjon og har deltatt i alle sider av arbeidet i reindriften sammen med lederen i minst tre år .	Gáibádussan ođđa jođiheaddjái lea ahte sus lea vuoigatvuohta atnit mearkka , ahte lea nuorat buolvva olmmoš , ja ahte lea searvan buot boazobargguide jođiheaddji fárus unnimusat golbma jagi .
En sideordnet rekrutteringsandel kan bare bestå i inntil syv år , og forutsetter en avtale mellom de to om den endelige overtakelsen .	Buohtalas álggahanoassi sáhttá dušše doalahuvvot čieža jagi rádjái , ja de eaktuduvvo ahte dahkkojuvvo soahpamuš siidaoasi sirdima várás .
Når slik etablering er foretatt , må lederen av den ordinære siidaandelen sende melding til områdestyret om at slik etablering er foretatt .	Go ásaheapmi lea dahkkojuvvon , de galgá dábálaš siidaoasi jođiheaddji dieđihit guovllustivrii ahte ásaheapmi lea dahkkojuvvon .
Foruten opplysninger om den nye innehaveren av rekrutteringsandelen , må det redegjøres for om kravene nevnt ovenfor er oppfylt .	Earret dieđuid buohtalas álggahanoasi doalli birra , de galgá maiddái čilgejuvvot leat go namuhuvvon eavttut devdojuvvon .
Den inngåtte avtalen mellom de to må vedlegges .	Maiddái siidaoasi jođiheaddji ja álggahanoasi jođiheaddji soahpamuš galgá čuovvut dieđuid .
Områdestyret skal kontrollere at de formelle vilkårene for slik etablering er oppfylt .	Guovllustivra galgá dárkkistit ahte ásaheami formálalaš eavttut devdojuvvojit .
Før sideordnede rekrutteringsandeler kan opprettes , må det foreligge godkjente bruksregler for det distriktet som siidaen tilhører .	Ovdalgo buohtalas álggahanoasit sáhttet ásahuvvot , de galget dohkkehuvvon doaibmanjuolggadusat masa siida gullá leat sajis .
Ektefeller og samboere likestilles til forskjell fra 1978 loven .	Náittosguimmežagat ja ovttasássit dássiduvvojit mii lea rievdan 1978-lága rájes .
Men som det fremgår av § 13 , gjelder dette under forutsetning av at samboerne enten har eller har hatt felles barn , tidligere har vært gift med hverandre eller har levd sammen i ekteskapslignende forhold i to år .	Muhto § 13 mearrida ahte dat gusto dalle go ovttasássiguoktás leat leamaš dahje leat oktasaš mánát , jus leaba leamaš náitalan dahje jus leaba ovttas eallán guokte jagi náittosdili sullasaš oktavuođas .
Ektefeller / samboere kan ha hver sin siidaandel også under ekteskapet / samboerskapet .	Náittosguimmežagain / ovttasássiin sáhttá leat goabbat siidaoassi maiddái náittosdilis / ovttasássandilis .
Dersom disse to siidaandelene i utgangspunktet befinner seg i samme siida , kan de opprettholde hver sin siidaandel også under ekteskapet / samboerskapet .	Jus dat guokte siidaoasi leat seamma siiddas , de sáhttiba doalahit goabbat siidaoasi maiddái náittosdilis / ovttasássandilis .
Dette innebærer at overflytting til en annen siida ikke kan skje før lederne av siidaandelene i den nye siidaen ved enstemmighet tillater at dette kan skje .	Dat mearkkaša ahte ii leat vejolaš sirdit eará siidii ovdalgo ođđa siidda siidaosiid jođiheaddjit ovttamielalaččat addet lobi nu dahkat .
Men dette kan likevel ikke gjøres dersom det er etablert en sideordnet rekrutteringsandel .	Dattege ii sáhte nu dahkat jus lea ásahuvvon buohtalas álggahanoassi .
Den nye lederen må være myndig og ha deltatt i alle sider av arbeidet sammen med lederen i minst tre år .	Ođđa jođiheaddji galgá leat válddálaš ja galgá leat searvan buot boazodoalu bargguide jođiheaddji fárus unnimusat golbma jagi .
Det kan i særlige tilfeller gjøres unntak fra dette kravet .	Muhtun erenoamáš oktavuođain sáhttá dán gáibádusas spiehkastit .
Dersom innehaveren dør uten at det er etablert sideordnet rekrutteringsandel , har et barn , barnebarn eller annen person som har rett til å eie rein , adgang til å overta siidaandelen .	Jus siidaoasi jođiheaddji jápmá , ii ge leat ásahuvvon buohtalas álggahanoassi , de lea mánás , áhkkubis / áddjubis dahje eará olbmos geas lea vuoigatvuohta eaiggáduššat bohccuid , vuoigatvuohta badjelasás váldit siidaoasi .
Dette gjelder likevel ikke dersom gjenværende ektefelle eller samboer benytter sin rett til å overta .	Dat dattege ii gusto jus leaska dahje báhcán ovttasássi geavaha iežas vuoigatvuođa badjelasás váldit siidaoasi .
Melding om overføring av siidaandel skal sendes områdestyret , som skal kontrollere at de formelle vilkårene for overføring er oppfylt .	Siidaoasi sirdin galgá dieđihuvvot guovllustivrii mii galgá dárkkistit ahte sirdima formálalaš eavttut devdojuvvojit .
En slik regel skal praktiseres strengt .	Dat njuolggadus galgá čavgadit geavahuvvot .
Avvikling av siidaandel .	Siidaoasi heaittiheapmi .
noe om avvikling av siidaandel og hva som skal gjøres når en siidaandel har vært inaktiv over tid .	1978-lága ektui lea dál rievdaduvvon nu ahte leat mearrádusat siidaoasi heaittiheami hárrái , ja das mii de galgá dáhpáhuvvat
Det fremgår av § 16 at siidaen har fått et ansvar i tilknytning til avviklingen .	§ 16 cealká ahte siida lea ožžon ovddasvástádusa heaittiheami hárrái .
Siidastyret eller en kontaktperson har plikt til å påse at en siidaandel faktisk avvikles dersom en siidaandelsleder beslutter å avvikle sin reindrift eller dør uten at siidaandelen er gått over til andre etter reglene ovenfor .	Siidda stivra dahje gulahallanolmmoš lea geatnegahtton bearráigeahččat ahte siidaoassi duođai heaittihuvvo jus siidaoasi jođiheaddji mearrida heaitit boazodoaluin dahje jus son jápmá ja ovddasvástádus ii sirdojuvvo earáide namuhuvvon njuolggadusaid mielde .
Siidastyret eller kontaktpersonen har også ansvar for å melde inn til områdestyret om avviklingen .	Siidastivrras dahje gulahallanolbmos lea maiddái ovddasvástádus dieđihit heaittiheami guovllustivrii .
Kostnadene ved avviklingen skal dekkes av inntektene fra salg av reinen .	Heaittiheami golut gokčojuvvojit bohccuid vuovdima bokte .
Dersom ansvarlig leder for en sideordnet rekrutteringsandel beslutter å avvikle sin reindrift eller dør , gjelder ikke reglene for avvikling av siidaandel .	Jus buohtalas álggahanoasi jođiheaddji mearrida heaittihit boazodoalus dahje jápmá , de eai gusto siidaoasi heaittihannjuolggadusat .
Da går andelen inn i den siidaandelen som rekrutteringsandelen ble etablert ut fra .	Dat oassi biddjo dalle dan siidaoassái mas álggahanoassi vuođđuduvvui .
Dersom en siidaandel eller en sideordnet rekrutteringsandel har hatt et reintall på under 50 i fem år , må den avvikles som siidaandel .	Jus siidaoasi dahje buohtalas álggahanoasi boazolohku lea leamaš vuollel 50 bohcco vihtta jagi , de galgá dat heaittihuvvot siidaoassin .
Dette skal skje ved at områdestyret etter 4 år med et reintall på under 50 , skal varsle lederen av siidaandelen om den forestående avviklingen .	Dakkár heaittiheami galgá guovllustivra mearridit . Go boazolohku lea njealját jagi vuollel 50 , de galgá guovllustivra dieđihit siidaoasi jođiheaddjái ahte siidaoassi heaittihuvvo .
Varslingen må skje minst seks måneder før fristen om innsending av neste års melding .	Dieđiheapmi ferte dahkkot unnimusat guhtta mánu ovdal nuppe jagi boazodoallodieđáhusa sáddema áigemeari .
Når det foreligger et gyldig vedtak om avvikling , vil siidaen få melding om dette fra områdestyret .	Go heaittiheapmi lea dohkálaččat mearriduvvon , de oažžu siida dieđáhusa dan birra guovllustivrras .
Da vil siidaen ha ansvar for å påse at siidaandelen faktisk blir avviklet og meldt inn til områdestyret .	Dalle lea siiddas ovddasvástádus bearráigeahččat ahte siidaoassi duođai heaittihuvvo ja dieđihuvvo guovllustivrii .
Reglene om dekning av kostnader vil være den samme i dette tilfellet som i tilfellene nevnt ovenfor .	Goluid gokčama dáfus gustojit seamma njuolggadusat go dat mii namuhuvvui ovdalis .
Kapittel 3 Reindriftsrettens innhold Her er det ingen realitetsendringer som får betydning for reindriften og dens utøvere .	Kapihtal 3 Boazodoallovuoigatvuođa sisdoallu Dás eai leat duohta rievdadusat main lea mearkkašupmi boazodollui ja boazodolliide .
Kapittel 4 Alminnelige regler om utøvelse av reindrift Kapittelet er nytt i forhold til 1978-loven .	Kapihtal 4 Dábálaš mearrádusat boazodoalu birra Dát kapihtal lea ođas 1978-lága ektui .
Det dreier seg her om en lovfesting av regler for god reindriftsskikk .	Dás láhkanannejuvvojit buori boazodoallovieruid njuolggadusat .
Kapittel 5 Merking av rein og registrering av reinmerke Bestemmelsene om merking av rein og registrering av reinmerke fastsatt ved forskrift 12.6.84 er med enkelte endringer tatt inn i dette kapittelet .	Kapihtal 5 Bohccuid merken ja mearkkaid sisačáliheapmi Bohccuid merkema ja mearkkaid sisačáliheami mearrádusat 12.6.84 láhkaásahusa bokte , leat váldojuvvon fárrui dán kapihttalii soames rievdadusaiguin .
Det er foretatt noen omredigeringer , men ikke endringer av rettighetsmessig betydning .	Lea veahá rievdaduvvon muhto rievdadusain ii leat vuoigatvuođalaš mearkkašupmi .
Reindriftsstyret oppnevner en egen klagenemnd for merkesaker .	Boazodoallostivra nammada sierra váiddaásahusa mearkaáššiid várás .
Kapittel 6 Reindriftens organisering – distrikter og siida Reinbeitedistrikter Det fremgår av § 42 at ordningen med inndeling i reinbeitedistrikter videreføres .	Kapihtal 6 Boazodoalu organiseren – orohat ja siida Orohagat § 42 nanne ahte boazodoalloorohagaid juohkima ortnet bisuhuvvo .
Ved distriktsinndelingen skal det tas utgangspunkt i den sedvanemessige bruken samtidig som det skal legges	Orohatjuohkimis galgá váldit vuođu vieruiduvvan geavaheamis ja seammás galgá deattuhit ahte orohagaid rájit šaddet lunddolaččat ja ulbmillaččat boazodoalu doaimmahea-
Disse reglene gjelder uavhengig av om distriktet omfatter alle årstidsbeitene eller om de strekker seg over flere distrikter .	Mearrádusas boahtá muđui ovdan ahte orohatjuohkin ii hehtte ovttasbarggu orohatrájiid rastá go dat fal ii dagat eará boazodolliid vuoigatvuođaid ovdii .
Lederen for styret velges av distriktsårsmøtet , som skal avholdes innen utgangen av juni .	Orohatstivra § 43:s leat rievdadusat 1978-lága ektui das movt orohatstivra galgá válljejuvvot ja geat stivrras galget leat lahttun .
De andre medlemmene i styret består av en representant for hver sommersiida i distriktet .	Stivrra jođiheaddji vállje orohatjahkečoahkkin , mii galgá dollojuvvot ovdal geassemánu loahpa .
Hvordan sommersiidaen velger sitt medlem , fremgår av reglene om årsmøtet og valg av medlem til distriktsstyret , se nedenfor .	Movt geassesiida vállje lahtus , mearriduvvo jahkečoahkkima ja orohatstivralahtuid válljema njuolggadusain , geahča dás vuollelis .
Dersom antall sommersiidaer er mer enn 7 , plukkes det ved loddtrekning ut seks medlemmer blant styremedlemskandidatene fra de enkelte sommersiidaene , med unntak for den sommersiidaen som har lederen .	Jus leat eanet go 7 geassesiidda , de válljejuvvojit guhtta stivralahtu vuorbádemiin iešguđet geassesiiddaid stivralahttoevttohasaid gaskkas , earret dan siidda mas lea ovdaolmmoš .
Eksempel : Dersom det er 10 sommersiidaer i distriktet , så velger årsmøtet en leder blant alle de 10 kandidatene .	Ovdamearka : Jus orohagas leat 10 geassesiidda , de vállje jahkečoahkkin jođiheaddji dan 10 evttohasa gaskkas .
Deretter plukkes det gjennom loddtrekning ut 6 medlemmer blant kandidatene fra de øvrige 9 sommersiidaene .	Dasto válljejuvvojit 6 miellahtu vuorbádeami bokte 9 eará geassesiidda evttohasaid gaskkas .
Reindriftsstyret kan bestemme at styret skal ha inntil 11 medlemmer hvis særlige grunner tilsier det .	Boazodoallostivra sáhttá mearridit ahte stivrras galget leat 11 miellahtu rádjái jus dasa leat erenoamáš ákkat .
Reindriftsstyret kan også bestemme at en sommersiida som er vesentlig større enn gjennomsnittet i distriktet , skal ha sterkere representasjon enn det som ellers gjelder .	Boazodoallostivra sáhttá maiddái mearridit ahte geassesiiddas mii lea mihá stuorát go orohaga gaskamearálaš siiddat , galgá leat stuorát ovddasteapmi go dan mii dábálaččat gusto .
Lederen og de øvrige styremedlemmene velges for to år av gangen .	Jođiheaddji ja eará stivralahtut válljejuvvojit guovtti jahkái hávális .
Inntil nytt distriktsstyre er opprettet , fungerer de distriktsstyrer som er valgt etter 1978- loven .	Orohatstivrra doaibma ja váldi Orohatstivrra doaimma hárrái leat rievdadusat 1978-lága ektui .
Distriktsstyrets oppgaver og myndighet Det er foretatt endringer i forhold til 1978-loven når det gjelder distriktsstyrets oppgaver .	Ođđa lága mielde sáhttá dušše guovllustivra addit dakkár gohččumiid , vejolaččat boazodoallostivra .
Dette fremgår av § 44 . Etter 1978-loven	Dál beassá orohatstivra baicca fuolahit orohaga
hadde distriktsstyret oppgaver av offentligrettslig karakter som for eksempel å pålegge skilling og samling av rein , samt gi pålegg om utdriving av rein som beiter ulovlig .	Dat mearkkaša ahte boazodoallit eai sáhte orohatjuohkima bokte , massit boares áiggi rájes vuoigatvuođaid jus vel maŋŋel čájehuvvo ge ahte rájit eai deavdde dakkár vuoigatvuođaid .
Slike pålegg kan etter ny lov kun gis av områdestyret , eventuelt reindriftsstyret .	boazodoalloberoštumiid ja boazoguohtuneatnamiid gustojeaddji mearrádusaid mielde .
Distriktskasse Som tidligere , skal det være en distriktskasse hvor alle siidaandeler i distriktet plikter å betale et årlig tilskudd .	Orohatkássa Nu movt ovdal nai , de galgá orohagas leat orohatkássa masa buot orohaga siidaoasit galget máksit jahkásaš doarjaga .
Midlene skal dekke godtgjørelse til distriktsstyrets medlemmer og andre utgifter til administrering av distriktet .	Ruđat galget gokčet orohatstivralahtuid buhtadusa ja eará goluid orohaga hálddašeami oktavuođas .
Reindriftsfond Som det fremgår av § 47 skal det være et reindriftsfond i distriktet .	Boazodoallofoanda § 47 mielde galgá orohagas leat boazodoallofoanda .
Det fremgår av denne bestemmelsen at følgende midler skal inn i dette fondet : 1. erstatning til distriktet ved ekspropriasjon av beiterettigheter o.a. .	Dan mearrádusa mielde galget čuovvovaš ruđat mannat fondii : 1. buhtadus orohahkii guohtunvuoigatvuođaid bággolonisteami ovddas jna. .
2. erstatning til distriktet for skade , ulempe mv 3. konsesjonsavgift til distriktet ved ekspropriasjon , 4. midler fra salg av rein uten lovlig merke , 5. avgift ved brudd på bruksregler , 6. andre midler som tilfaller distriktet .	2. buhtadus orohahkii vahágiid , hehttehusaid ovddas jna. . 3. doaibmalobi divat ( konsešuvdnadivat ) orohahkii bággolotnuma ovddas , 4. boahtu geažotbeljiid ja lobihemet merkejuvvon bohccuid vuovdimis , 5. doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat , 6. eará ruđat mat bohtet orohahkii .
Distriktsårsmøte Reglene om årsmøte er nye i forhold til 1978-loven .	Orohatjahkečoahkkin Jahkečoahkkinnjuolggadusat leat ođđasat 1978-lága ektui .
Lovens § 49 gir detaljerte regler for årsmøtet , herunder om avstemninger .	Lága § 49:s leat dárkilis njuolggadusat jahkečoahkkimii , dás maiddái jienastemiide .
Alle reineiere i distriktene kan delta på årsmøtet med tale- og forslagsrett .	Buot orohaga boazoeaiggádat sáhttet oassálastit jahkečoahkkimis ságastan- ja evttohanvuoigatvuođain .
Den enkelte siidaandel og sideordnede rekrutteringsandel er stemmeberettiget på årsmøtet .	Iešguđet siidaoasis ja buohtalas álggahanoasis lea jienastanvuoigatvuohta jahkečoahkkimis .
Siidaandelen har fem stemmer mens den sideordnede rekrutteringsandelen har to stemmer .	Siidaoasis leat vihtta jiena ja buohtalas álggahanoasis lea guokte jiena .
Lederen av siidaandelen bestemmer fordelingen av stemmene mellom reineierne i siidaandelen .	Siidaoasi jođiheaddji mearrida jienaid siidaoasi eará boazoeaiggádiidda .
Lederen må imidlertid beholde en stemme selv , eventuelt to hvis ektefelle eller samboer har felles ledelse av siidaandelen .	Jođiheaddjis galgá alddis leat unnimusat okta jietna , dahje guokte jus náittosguimmežagat dahje ovttasássit ovttas jođiheaba siidaoasi .
Reglene om distriktsårsmøtet inneholder også regler om utsendelse av saksliste og dokumenter for årsmøtet , samt regler for avvikling av møtet .	Orohatjahkečoahkkima njuolggadusain leat maiddái njuolggadusat jahkečoahkkima áššelisttu ja áššebáhpiriid sáddema birra , ja čoahkkima jođiheami birra .
Distriktsårsmøtets saker og myndighet Det er i lovens § 50 fastsatt detaljerte regler for hvilke saker årsmøtet skal behandle , og hvilken myndighet det har .	Orohatjahkečoahkkima áššit ja váldi Lága § 50:s leat dárkilis njuolggadusat das makkár áššiid jahkečoahkkin galgá gieđahallat , ja makkár váldi das lea .
Av reglene fremgår det også at årsmøtet har uttalerett i en rekke saker , men at det ikke kan binde styret .	Njuolggadusain mearriduvvo maiddái ahte jahkečoahkkimis lea cealkinvuoigatvuohta máŋgga áššis , muhto dat ii sáhte čatnat stivrra .
Innen utgangen av juni 2008 må det være avholdt distriktsårsmøte med valg av leder for distriktsstyret , som ellers skal bestå av representanter for de enkelte sommersiidaene .	Ovdal geassemánu 2008 loahpa galgá leat dollojuvvon orohatjahkečoahkkin mas orohatstivrra jođiheaddji válljejuvvo , ja mas muđui galge leat iešguđet geassesiiddaid ovddasteaddjit .
Siida Siidaen er gitt en sentral plass i loven i forhold til reindriftens organisering og styring .	Siida Siiddas lea guovddáš sadji lágas boazodoalu organiserema ja stivrema dáfus .
Dette er direkte nedfelt i §§ 51–56 .	Dat lea njuolgga mearriduvvon §§ 51–56:s .
Med siida forstås i denne lov en gruppe av reineiere som utøver reindrift i fellesskap på bestemte arealer .	Dán lágas mearkkaša siida joavkku mas leat boazoeaiggádat geat doaimmahit boazodoalu ovttas dihto eatnamiin .
Loven skiller mellom sommersiida og vintersiida .	Geassesiida doaimmaha boazodoalu vuosttažettiin geasse- ja čakčaguohtumiin .
En sommersiida utøver reindrift i hovedsak på sommer- og høstbeiteområdene .	Dálvesiida ges doaimmaha boazodoalu vuosttažettiin dálveja giđđaguohtumiin .
En vintersiida utøver reindrift i hovedsak på vinter- og vårbeiteområdene .	Fuomáš ahte dás ii leat válljenfriddjavuohta das ahte galgá go lágiduvvot jahkečoahkkin vai ii .
Det er sommersiidaen ( geasseorohat ) som er valgt som utgangspunkt for lovens bestemmelser .	Lága mielde leat geassesiidda jahkečoahkkimis olu doaimmat : Lága mearrádusaid vuođđun lea geassesiida ( geasseorohat ) .
Dette gir seg utslag på forskjellige måter .	Dat boahtá ovdan máŋgga láhkái .
For eksempel er det sommersiidaene som velger representanter til distriktsstyrene .	Leat ovdamearkka dihte geassesiiddat mat válljejit ovddasteddjiid orohatstivrraide .
Videre er det sommersiidaene som er utgangspunktet ved utarbeidelsen av bruksregler , herunder fastsettelse av reintall .	Geassesiiddat leat maiddái vuođđun doaibmanjuolggadusaid ráhkadettiin , dás maiddái boazologu mearridettiin .
Når det gjelder reintall , skal dette nå fastsettes for den enkelte sommersiida ut fra det beitegrunnlag som siidaen disponerer .	Iešguđet geassesiiddaid boazolohku galgá dál mearriduvvot daid guohtuneatnamiid vuođul maid siida hálddaša .
Styret skal velges av siidaårsmøtet .	Stivrra vállje siidajahkečoahkkin .
Merk at loven sier at årsmøtet kan bestemme at det ikke skal velges styre for siidaen .	Fuomáš ahte láhka cealká ahte jahkečoahkkin sáhttá mearridit ii válljet siidda stivrra .
Men dersom årsmøtet velger å ikke ha eget styre for siidaen , må det velges en person som skal være kontaktperson mellom siidaen og distriktsstyret .	Muhto jus jahkečoahkkin vállje ahte siiddas ii galgga leat sierra stivra , de ferte jahkečoahkkin válljet muhtuma gulahallanolmmožin siidda ja orohatstivrra gaskka .
Dersom et distrikt svarer til en sommersiida , vil distriktsstyret også fungere som et styre for siidaen .	Jus orohat lea seamma go geassesiida , de doaibmá orohatstivra maiddái siidda stivran .
Distriktsstyret skal i slike tilfeller velges etter reglene i § 52 , men etablering av et styre er obligatorisk , jfr. § 43 femte ledd .	Dain oktavuođain galgá orohatstivra válljejuvvot § 52 njuolggadusaid mielde , muhto stivrra ásaheapmi lea geatnegahtton , vrd. § 43 viđat lađđasa .
Årsmøte for sommersiidaen Av lovens § 53 fremgår det at siidaen skal ha årsmøte hvert år innen utgangen av mai måned . Merk at det her ikke gis valgfrihet mht om det skal avholdes årsmøte .	Siida mearrida ieš movt lágida gohččuma jahkečoahkkimii , gii galgá jođihit jahkečoahkkima , galgá go leat gittačoahkkin , movt jienasteamit galget dahkkot , galgá go čállojuvvot beavdegirji jna. .
Innen utgangen av mai 2008 må det være avholdt første årsmøte i sommersiidaen med valg av sommersiidastyre eller kontaktperson , samt valg av kandidat til distriktsstyret .	Ovdal miessemánu 2008 loahpa , ferte vuosttaš geassesiidajahkečoahkkin leat dollojuvvon mas geassesiidastivra dahje gulahallanolmmoš válljejuvvo , ja gos maiddái orohatstivrra evttohas válljejuvvo .
Dersom det ikke er mer enn én siida i distriktet , kommer ikke disse reglene til anvendelse .	Jus orohagas ii leat eambbo go okta siida , de eai geavahuvvo dát mearrádusat .
Da gjelder reglene i § 49 for årsmøte i distriktet .	Dalle gustojit § 49 mearrádusat orohatjahkečoahkkima birra .
Siidakasse Siidaen må opprette en siidakasse dersom årsmøtet velger at det skal være et eget styre for siidaen .	Siidakássa Siida ferte ásahit siidakássa jus jahkečoahkkin vállje siidii iežas stivrra .
Som det fremgår av § 55 , kan årsmøtet bestemme at det skal opprettes en siidakasse selv om ikke eget styre velges .	§ 55:s mearriduvvo ahte jahkečoahkkin sáhttá mearridit ásahit siidakássa vaikko ii válljejuvvo sierra stivra .
Da må kontaktpersonen for siidaen forvalte siidakassen .	siidda gulahallanolmmoš hálddašit siidakássa .
Midler til siidakassen skaffes ved tilskudd fra den enkelte siidaandelsinnehaver i forhold til hvor mange rein vedkommende har .	Siidakássa ruđat lea ovttaskas siidaosiid jođiheddjiid doarjja maid guhtege máksá iežas boazologu vuođul .
Årsmøtet må fastsette hvor stort tilskuddet skal være pr. rein .	Jahkečoahkkin mearrida man stuoris doarjja galgá leat juohke bohcco nammii .
Reglene i § 46 for fastsettelse av avgift til distriktskassen , gjelder også for siidaårsmøtets fastsettelse av avgift til siidakassen .	§ 46 njuolggadusat orohatkássa divada mearrideami birra , gustojit maiddái go siidajahkečoahkkin mearrida siidakássa divada .
Dersom det ikke er mer enn én siida i distriktet , kommer ikke disse reglene til anvendelse .	Ii leat eaktun ákkastallat dakkár gáibádusa . Jus orohagas ii leat eambbo go okta siida , de eai geavahuvvo dát mearrádusat .
Da gjelder reglene i § 46 for distriktskasse .	Dalle gustojit § 46 mearrádusat orohatkássa birra .
Siidafond Dersom siidaen blir tilkjent midler som nevnt i § 47 ( erstatning , konsesjonsavgift , osv. ) , skal det opprettes et reindriftsfond for siidaen .	Siidafoanda Jus siidii bohtet ruđat nu movt namuhuvvo § 47:s ( buhtadus , doaibmadivat jna. ) , de galgá siidii ásahuvvot boazodoallofoanda .
Årsmøtet må da utarbeide vedtekter som sier hvordan fondets midler skal brukes .	Jahkečoahkkin ferte dalle ráhkadit njuolggadusaid dasa movt foandda ruđat galget geavahuvvot .
Slike vedtekter skal sendes inn for godkjenning av områdestyret .	Dat njuolggadusat galget sáddejuvvot guovllustivrii dohkkeheapmái .
16 et krav om revisor for siidafondet .	Siidafondii gáibiduvvo rehketdoallodárkkisteaddji .
Det er årsmøtet som velger revisor .	Lea jahkečoahkkin mii vállje rehketdoallodárkkisteaddji .
Reglene for revisjon av distriktets reindriftsfond i § 48 gjelder også for et eventuelt siidafond .	§ 48 njuolggadusat orohaga boazodoallofoandda dárkkisteami hárrái , gustojit maiddái siidafondii jus leažžá dakkár .
Dersom det ikke er mer enn én siida i distriktet , kommer ikke disse reglene til anvendelse .	Jus orohagas ii leat eambbo go okta siida , de eai geavahuvvo dát mearrádusat .
Da gjelder reglene i § 47 for reindriftsfond .	Dalle gustojit § 47 mearrádusat boazodoallofoandda birra .
Kapittel 7 Bruksregler i distriktet .	Kapihtal 7 Orohaga doaibmanjuolggadusat .
Distriktsplan Bruksregler Det viktigste elementet i ressursforvaltningen etter den nye loven er bruksregler for det enkelte reinbeitedistrikt .	Orohatplána Doaibmanjuolggadusat Ođđa lága deaŧaleamos oassi resursahálddašeami dáfus , leat orohagaid doaibmanjuolggadusat .
Bruksreglene erstatter de mer interne delene i dagens distriktsplan .	Doaibmanjuolggadusat bohtet dálá orohatplána siskkáldas osiid sadjái .
Det skal fortsatt lages distriktsplaner , men disse skal inneholde de opplysninger om virksomheten i distriktet som er nødvendige for den offentlige planleggingen .	Galget ain ráhkaduvvot orohatplánat , muhto dain galget leat dieđut orohaga doaimmaid birra mat dárbbašuvvojit almmolaš plánemis .
Bruksreglene skal sikre en økologisk bærekraftig utnytting av distriktets ressurser og inneholde regler om - beitebruk - reintall - bruk og vedlikehold av gjerder og andre fellesanlegg - bruk av motorisert kjøretøy - disponering av reindriftsfond - forvaltning av distriktets øvrige midler - fordeling av arbeidsplikter og investeringer - andre forhold som det anses hensiktsmessig å regulere ved bestemmelser i distriktets bruksregler Bruksreglene skal utarbeides av distriktsstyret og godkjennes av	Doaibmanjuolggadusat galget sihkkarastit orohaga guohtumiid ekologalaččat guoddi geavaheami ja das galget leat dárkilet mearrádusat - guohtungeavaheami birra - boazologu birra - gárddiid ja eará searverusttegiid geavaheami ja máŧasdoallama birra - mohtorfievrruid geavaheami birra - boazodoallofoandda hálddašeami birra - orohaga eará opmodaga hálddašeami birra - bargogeatnegasvuođaid ja investeremiid birra - eará áššiid birra maid lea vuogas čielggadit orohaga doaibmanjuolggadusain Orohatstivra ráhkada doaibmanjuolggadusaid ja guovllustivra galgá daid dohkkehit .
Når det gjelder reintallet for den enkelte siida , skal dette også forelegges reindriftsstyret for endelig stadfesting og godkjennelse .	Iešguđet siidda boazolohku galgá maiddái ovddiduvvot boazodoallostivrii loahpalaš nannemii ja dohkkeheapmái .
Før bruksreglene sendes til godkjennelse , skal et utkast være behandlet på distriktets årsmøte .	Ovdalgo doaibmanjuolggadusat sáddejuvvojit dohkkeheapmái , de galgá árvalus meannuduvvot orohaga jahkečoahkkimis .
Der hvor årstidsbeitene er fordelt over flere distrikter , må det utarbeides bruksregler for de ulike distriktene .	Jus eanet orohagat juogadit áigodatguohtumiid , de galget ráhkaduvvot doaibmanjuolggadusat iešguđetge orohahkii .
Her vil samarbeid mellom distriktsstyrene være nødvendig .	Dalle lea orohatstivrraid ovttasbargu dárbbašlaš .
Distriktsstyrene som er valgt før denne lov trådte i kraft , er gitt anledning til å forberede arbeidet med utarbeidelse av bruksregler .	Dat orohatstivrrat mat ledje válljejuvvon ovdalgo dát láhka bođii fápmui , leat beassan ráhkkanišgoahtit doaibmanjuolggadusaid ráhkadeami .
Det er en fordel at denne prosessen kommer i gang tidlig , slik at godkjente bruksregler kan foreligge så raskt som mulig .	Lea buorre jus proseassa jođánit boahtá johtui vai dohkkehuvvon doaibmanjuolggadusat válbmanit nu fargga go vejolaš .
Bruksreglene vil være fundamentet for distriktenes virksomhet , og som nevnt er anvendelsen av blant annet bestemmelsene om etablering av nye siidaandeler og rekrutteringsandeler avhengig av at godkjente bruksregler foreligger .	Doaibmanjuolggadusat leat orohaga doaimma vuođđu , ja earet eará lea ođđa siidaosiid dahje buohtalas álggahanosiid ásaheapmi dan duohken leat go gárvves dohkkehuvvon doaibmanjuolggadusat .
Siden årsmøtet må være avviklet etter de nye reglene innen 1.7.08 , kan utkast til bruksregler tidligst være behandlet på et ekstra årsmøte for 2008 , eventuelt årsmøtet for 2009 .	Ođđa mearrádusaid mielde galgá jahkečoahkkin leat dollojuvvon ovdal 1.7.08 , ja danne sáhttet doaibmanjuolggadusárvalusat áramusat meannuduvvot 2008 liigejahkečoahkkimis , dahje 2009 jahkečoahkkimis .
Beitebruk Gjennom bestemmelsene i § 59 om beitebruk , vil de enkelte siidaers beiteområder gjennom hele året måtte angis .	Guohtungeavaheapmi § 59 mearrádusaid mielde guohtungeavaheami birra , galget iešguđet siiddaid guohtunguovllut olles jagi várás čilgejuvvot .
Der hvor årstidsbeitene er fordelt over flere distrikter , må det utarbeides beitebruksregler for de ulike distriktene , se ovenfor .	Jus máŋga orohaga atnet seamma áigodatguohtumiid , de fertejit ráhkaduvvot guohtunnjuolggadusat iešguđet orohahkii , geahča
Beitebruksreglene skal være kjøreregler som sikrer ryddig og forsvarlig bruk av beitene , og skal utarbeides i samarbeid med distriktets siidaer .	Guohtungeavaheami njuolggadusat galget sihkkarastit čorgadis ja dohkálaš guohtungeavaheami , ja dat galget ráhkaduvvot ovttasráđiid orohaga siiddaiguin .
Bestemmelsene skal bygge på den tradisjonelle utøvelsen av reindrift , og fremme rasjonelle bruksordninger .	Njuolggadusat galget vuhtiiváldit boazodoalu árbevirolaš vuogi ja ovddidit rašunála geavahanortnegiid .
Beitetider for de ulike årstidsbeitene , med mindre det dreier seg om helårsbeiter 2 .	Iešguđet áigodatguohtumiid guohtunáiggiid birra , jus eai leačča birrajagi guohtumat 2 .
Kjerneområdet for den enkelte vintersiida 3 .	Iešguđet dálvesiidda váldoguovllu birra 3 .
Regler om bruk av flyttleier gjennom andres sommerbeiter ( geasseorohat ) 4 .	Njuolggadusaid johtingeainnuid birra earáid geasseguohtumiin ( geasseorohagain ) 4 .
Regler om bruk av flyttleier gjennom andre vintersiidaers kjerneområde 5 .	Njuolggadusaid johtingeainnuid birra eará dálvesiiddaid váldoguovlluid čađa 5 .
Beskrivelse av sommerbeitene ( geasseorohat ) 6 .	Geasseguohtumiid ( geasseorohagaid ) čielggadeapmi 6 .
Flyttemønsteret mellom de ulike årstidsbeitene 7 .	Johtinminsttar iešguđet áigodatguohtumiid gaskka 7 .
Regler om flytting Dersom lederen av en siidaandel er uenig i de vedtatte beitebruksreglene , kan de bringes inn for jordskifteretten etter bestemmelsene i § 59 fjerde ledd .	Johtima njuolggadusaid Jus siidaoasi jođiheaddji ii leat ovttaoaivilis mearriduvvon guohtungeavaheami njuolggadusaide , de sáhttá njuolggadusaid ovddidit eananjuohkindiggái § 59 njealját lađđasa mearrádusaid mielde .
Fristen er seks måneder etter at reglene er godkjent av områdestyret .	Áigemearri lea guđa mánu siste maŋŋel go guovllustivra lea dohkkehan njuolggadusaid .
Reintallsfastsettelse Når det er laget regler om beitebruk , foreligger det grunnlag for	Boazologu mearrideapmi Go guohtungeavaheami njuolggadusat leat ráhkaduvvon , de lea vuođđu mearridit iešguđet siidda boazologu .
å fastsette reintallet for den enkelte siida . Etter 1978-loven ble reintallet fastsatt for distriktet .	lohku dál mearriduvvo siidadásis , lea ahte dalle lea buoret vejolašvuohta vuhtiiváldit movt orohaga guohtuneatnamat heivejit siiddaide ja áigodatguohtumiidda .
I henhold til den nye lovens § 60 skal det fastsettes et øvre reintall for den enkelte sommersiida ut fra det beitegrunnlag som siidaen disponerer .	Ođđa lága § 60 mielde galgá iešguđet geassesiidii mearriduvvot bajimus boazolohku daid guohtumiid ektui mat iešguđet siiddas leat .
Man kan ikke bare legge beitekapasiteten på sommerbeitene til grunn .	Ii sáhte dušše geasseguohtumiid ektui mearridit boazologu .
Der det er påkrevet for å få en forsvarlig bruk av vinterbeitene , kan det fastsettes et reintall for de forskjellige vintersiidaene .	Jus lea dárbbašlaš olahan dihte bealuštahtti dálveguohtuma , de sáhttá maiddái mearriduvvot boazolohku iešguđet dálvesiiddaide .
En vintersiida eller annen gruppering kan også be om at det fastsettes et eget reintall for dem .	Dálvesiida dahje eará čoahkkádus sáhttá bivdit alcces mearriduvvot boazologu .
Det kan dessuten fastsettes et øvre reintall per siidaandel .	Sáhttá maiddái mearriduvvot alimus boazolohku juohke siidaoassái .
Ved fastsetting av reintallet må distriktsstyret samarbeide med distriktets siidaer .	Boazologu mearridettiin ferte orohatstivra ovttasbargat orohaga siiddaiguin .
Dette følger av § 58 annet ledd .	Dan mearrida § 58 nuppi lađas .
Distriktet må redegjøre for de drifts- og beitemessige vurderinger som ligger til grunn for det foreslåtte reintallet .	Orohat ferte čielggadit daid doaibma- ja guohtunárvvoštallamiid mat leat leamaš evttohuvvon boazologu vuođđun .
Disse kriteriene skal fungere som en veiledende momentliste og et korrektiv for distriktsstyrene og myndighetene	Eavttut galget doaibmat čuokkislistun ja korrektiivan orohatstivrraide ja eiseválddiide boazologu mearrideamis .
Fastsettelsen av reintall må ses i sammenheng med beitetider for de ulike årstidsbeitene .	Boazologu mearrideapmi ferte árvvoštallojuvvot iešguđet áigodatguohtumiid guohtunáiggiid ektui .
Inntil det foreligger godkjente bruksregler som også inneholder reintall for de enkelte siidaer , vil de reintall som er fastsatt tidligere fortsatt være gjeldende .	Dat boazolohku mii ovdal lea mearriduvvon , gusto ain dassážii go dohkkehuvvon doaibmanjuolggadusat boazodoalu hárrái leat sajis .
Andre vedtak om for eksempel beitetider gjelder også inntil det foreligger godkjente bruksregler .	Maiddái eará mearrádusat ovdamearkka dihte guohtunáiggiid birra , gustojit dassážii go dohkkehuvvon doaibmanjuolggadusat leat mearriduvvon .
Reintallsreduksjon Dersom reintallet i siidaen er over det som er fastsatt gjennom bruksreglene , må det som det fremgår av § 60 , reduseres til lovlig nivå .	Boazologu unnideapmi Jus siidda boazolohku lea alit go dat mii lea mearriduvvon doaibmanjuolggadusain , de ferte dat § 60 mielde vuoliduvvot lobálaš dássái .
Det er siidaen selv som i utgangspunktet må sørge for dette gjennom utarbeidelse av en reduksjonsplan .	Lea siida mii vuosttažettiin galgá dan fuolahit unnidanplánain .
Myndighetene vil ikke legge noen føringer på hvordan fordelingen av kuttet skal skje mellom siidaandelene .	Eiseválddit eai dáhto čujuhit movt unnideapmi galgá dahkkot iešguđet siidaosiid gaskka .
Dette bestemmer siidaen selv .	Dan mearrida siida ieš .
Men dersom siidaen ikke utarbeider en reduksjonsplan , eller ikke klarer å gjennomføre planen , skal ifølge loven hver siidaandel redusere sitt reintall forholdsmessig .	Muhto jus siida ii ráhkat unnidanplána , dahje ii nagot čađahit plána , de gohčču láhka juohke siidaoasi unnidit iežas boazologu gorrelogu mielde .
Reindriftsstyret har et ansvar for at reintallsreduksjon gjennomføres , og kan blant annet gi pålegg og sette frister .	Lea boazodoallostivrra ovddasvástádus ahte boazologu unnideapmi čađahuvvo , ja dat sáhttá earet eará bidjat gáibádusa ja áigemeriid .
Eksempel på forholdsmessig reduksjon : Siidaen får fastsatt et høyeste lovlig reintall på 800 dyr .	Ovdamearka unnideamis gorrelogu mielde Siidda alimus lobálaš boazolohku lea mearriduvvon 800 bohccui .
Det faktiske reintallet er 1000 .	Duohta lohku lea 1000 .
Siidaen må dermed redusere sitt reintall med 20 % .	Siida ferte unnidit boazologu 20 %:ain .
Det er tre siidaandeler i siidaen – A , B og C. A og B har 300 rein hver , mens C har 400 rein .	Siiddas leat golbma siidaoasi – A , B ja C. A:s ja B:s leat 300 bohcco goappásge , ja C:s leat 400 bohcco .
A og B må redusere med 60 rein hver , mens C må redusere med 80 rein .	A ja B ferteba goabbáge unnidit 60 bohccuin , ja C ferte unnidit 80 bohccuin .
A og B vil etter reduksjonen ha 240 rein hver , mens C vil ha 320 , i alt 800 rein .	A:s j B:s leat unnideami maŋŋel 240 bohcco goappásnai , ja C:s fas 320 bohcco , oktiibuot 800 bohcco .
Distriktsplan Som det fremgår av § 62 , skal det fortsatt lages distriktsplaner .	Orohatplána § 62 mielde galget ain ráhkaduvvot orohatplánat .
Distriktsplanen skal inneholde de opplysninger som er nødvendige for den offentlige planlegging .	Plánas galget leat orohaga doaimmaid birra dieđut mat lea dárbbašlaččat almmolaš plánemis .
Lovens formålsparagraf fastslår at loven skal bidra til sikring av reindriftsarealene som reindriftens viktigste ressursgrunnlag .	Lága ulbmilparagráfa nanne ahte láhka galgá leat mielde sihkkarastime boazodoalloeatnamiid boazodoalu deaŧaleamos resursavuođđun .
Det vil dermed være viktig for andre offentlige myndigheter å ha kunnskap om reindriften i de ulike områdene .	Danne lea eará almmolaš eiseválddiide deaŧalaš dovdat iešguđet guovlluid boazodoalu . Orohatplána eaktuduvvo leat guovddážis dakkár oktavuođain .
Distriktsplanen forutsettes å være av stor betydning i en slik sammenheng .	Siidaoasi jođiheaddji lea geatnegas addit plána ráhkadeapmái dárbbašlaš dieđuid .
Merk at etter den nye loven skal ikke lenger utkast til plan sendes på høring til kommune , fylkeskommune og fylkesmann slik det var bestemt i 1978-loven .	Mearkkaš ahte ođđa lága mielde ii galgga šat plánaárvalus sáddejuvvot gulaskuddamii suohkanii , fylkkasuohkanii ja fylkkamánnái nu movt lei 1978-lágas .
Disse myndigheter forutsettes imidlertid å bli orientert om planarbeidet , og skal gjøres kjent med hovedinnholdet i planen før den vedtas .	Dat eiseválddit eaktuduvvojit aŋkke oažžut dieđuid plánabargguin , ja galget oažžut diehttevassii plána váldosisdoalu ovdalgo dat dohkke-
Distriktsstyret må derfor	huvvo .
sende planen til orientering til berørte kommuner , fylkesmann og tilhørende fylkeskommune .	Orohatstivra ferte danne sáddet plána diehtun guoskevaš suohkaniidda , fylkkamánnii ja guoskevaš fylkkasuohkanii .
Områdestyret har ikke lenger noen rolle gjennom stadfestelse av planen , men skal i likhet med myndighetene nevnt ovenfor og berørte nabodistrikter få tilsendt den vedtatte planen .	Guovllustivrras ii leat šat rolla pláne nannema oktavuođas , muhto nu movt eiseválddiide nai de galgá plána sáddejuvvot guovllustivrii ja guoskevaš ránnáorohagaide .
Kapittel 8 Forholdet til annen bruk Ingen endringer i forhold til 1978-loven .	Kapihtal 8 Oktavuohta eará geavaheapmái Eai leat rievdadusat 1978-lága ektui .
Kapittel 9 Ansvar for skade .	Kapihtal 9 Ovddasvástádus vahágiid ovddas .
Skjønn Ingen endringer i forhold til 1978-loven .	Árvvoštus Eai leat rievdadusat 1978-lága ektui .
Kapittel 10 Myndighetsorganer Det skjer i hovedsak ingen endringer når det gjelder områdestyret og reindriftsstyret , verken oppnevning eller oppgaver .	Kapihtal 10 Váldeásahusat Eai lea stuorát rievdadusat guovllustivrra dahje boazodoallostivrra hárrái , eai nammadeami eai ge doaimmaid dáfus .
Dette kan for eksempel være mellom enkeltutøvere , to siidaer eller to distrikter .	Dat sáhttá ovdamearkka dihte leat ovttaskas boazodolliid gaskka , guovtti siidda gaskka dahje guovtti orohaga gaskka .
Som megler skal områdestyret utpeke en person som antas å ha tillit hos begge parter .	Soabaheaddjin galgá guovllustivra nammadit olbmo geasa navdá goappaš beliid luohttit .
aktuelle området , og det er da områdestyret som bestemmer om megling skal gjennomføres .	dáhttut guoskevaš guovllu Boazodoallohálddahusas , ja dalle lea guovllustivra mii mearrida galgá go dollot soabaheapmi .
Litt om myndighetenes rolle Selv om loven er basert på stor grad av internt selvstyre , vil myndighetene måtte ivareta sitt overordnede ansvar for at reindriften er bærekraftig .	Veahá eiseválddiid rolla birra Vaikko láhka lea buori muddui vuođđuduvvon siskkáldas iešstivrejumi nala , de fertejit aŋkke eiseválddit fuolahit iežaset bajimus ovddasvástádusa guoddevaš boazodoalus .
Dette ansvaret ivaretas hovedsakelig gjennom etterfølgende godkjenning av en del av de beslutninger som treffes i reindriften .	Dat ovddasvástádus fuolahuvvo dábálaččat nu ahte eiseválddit maŋŋel loahpalaččat dohkkehit daid mearrádusaid mat leat dahkkon boazodoalus .
Bruksreglene skal således godkjennes av områdestyret .	Doaibmanjuolggadusat galget danne dohkkehuvvot guovllustivrras .
Og når det gjelder reintallet for siidaene , skal dette endelig stadfestes av reindriftsstyret .	Ja siiddaid boazolohku galgá loahpalaččat nannejuvvot boazodoallostivrras .
Områdestyret har også en mulighet til å nekte godkjenning dersom det gjennomsnittlige reintallet per siidaandel etter en etablering kommer under 250 .	Guovllustivrras lea maiddái vejolašvuohta biehttalit dohkkeheamis ásaheami jus iešguđet siidaoasi gaskamearálaš boazolohku maŋŋel ásaheami lea vuollel 250 .
Ved etablering av sideordnet rekrutteringsandel , skal melding sendes områdestyret .	Buohtalas álggahanoasi ásaheapmi galgá dieđihuvvot guovllustivrii .
Områdestyret skal kontrollere at de formelle vilkårene er oppfylt , herunder at det er fastsatt slikt høyeste reintall som loven krever .	Guovllustivra dárkkista ahte formálalaš eavttut devdojuvvojit , dás maiddái ahte lea mearriduvvon alimus boazolohku nu movt láhka gáibida .
For øvrig skal det årlig sendes inn melding om reindrift slik det også gjøres i dag .	Jahkásaš dieđáhus boazodoalu birra galgá sáddejuvvot nu movt dál .
Myndighetene har i tillegg adgang til å gi pålegg og iverksette sanksjoner ved ulovlige forhold .	Eiseválddiin lea dasa lassin lohpi bidjat gáibádusa ja álggahit ráŋggáštusaid jus ležžet lobihuššamat .
Kapittel 11 Sanksjoner og tvangstiltak Det er her gitt bestemmelser med mulighet for å iverksette tiltak og sanksjoner dersom lover og regler ikke følges .	Kapihtal 11 Ráŋggáštusat ja bággodoaimmat Dás leat mearrádusat mat addet vejolašvuođa álggahit doaibmabijuid ja ráŋggáštusaid jus lágat ja njuolggadusat eai doahttaluvvo .
Det meste her er nytt i forhold til 78-loven .	1978-lága ektui lea eanas dál ođas .
Det foreslås et bredt spekter av tiltak som er mulig å bruke dersom dette viser seg nødvendig av hensyn til behovet for en velordnet og velfungerende reindrift samt øvrige samfunnsinteresser .	Leat olu doaimmat maid lea vejolaš álggahit jus čájehuvvo ahte lea dárbu dan dahkat olahan dihte čorgadis ja buresdoaibmi boazodoalu ja eará servodatberoštumiid .
Områdestyret eller reindriftsstyret skal påse at sanksjonene som iverksettes ikke virker urimelige i forhold til overtredelsen .	Guovllustivra dahje boazodoallostivra galgá fuolahit ahte ráŋggáštusat leat govttolaččat rihkkuma ektui .
Det samme gjelder vedtak gjort i medhold av disse bestemmelser .	Seamma guoská mearrádusaide mat leat dáid mearrádusaid olis dahkkon .
Dersom virksomhet drives i strid med disse pliktene , og når offentlige interesser tilsier det , vil den aktuelle reineieren først få pålegg om å bringe det ulovlige forholdet til opphør .	Jus juoga doaimmahuvvo dáid mearrádusaid vuostá , ja go almmolaš fuolaid geažil nu lea buoremus , de oažžu guoskevaš boazoeaiggát vuos gohččuma heaittihit lobihisvuođa .
Dette kan også omfatte pålegg om retting og fjerning av ulovlig oppførte hytter og anlegg mv. .	Dat sáhttá maiddái leat gohččun njulget ja gaikut lobihemet ceggejuvvon visttiid ja rusttegiid jna. .
Slikt pålegg kan gis både av områdestyret og reindriftsstyret .	Dan sáhttá sihke guovllustivra ja boazodoallostivra gohččut .
Forelegg : Det kan utferdiges forelegg mot den som innen en fastsatt frist unnlater å etterkomme pålegg etter § 75 .	Sáhkkocealkkus : Sáhkkocealkkus sáhttá mearriduvvot sutnje gii dihto áigemeari siskkobealde ii doahttal gohččuma § 75 mielde .
Også forelegg utferdiges av områdestyret eller reindriftsstyret .	Maiddái sáhkkocelkosa bidjá guovllustivra dahje boazodoallostivra .
Dersom det er gått mer enn 6 måneder siden pålegget ble gitt , skal den som forelegget rettes mot , gis anledning til å uttale seg før forelegget utferdiges .	Jus lea gollan badjel 6 mánu dan rájes go gohččun addojuvvui , galgá son gii sáhkkohuvvo , beassat buktit cealkámuša ovdalgo sáhkku mearriduvvo .
Den som forelegget er rettet mot , kan reise søksmål mot staten for å få forelegget prøvd .	Son gii sáhkkohuvvo sáhttá čuoččaldahttit ášši stáhta vuostá oažžun dihte sáhkkocelkosa guorahallojuvvot .
Dersom søksmål ikke er reist innen 60 dager , har forelegget samme virkning som rettskraftig dom .	Jus ášši ii čuoččaldahttojuvvo 60 beaivvi sisa , de lea sáhkkocelkosis seamma vuoibmi go loahpalaš duomus .
Tvangstiltak : Dersom det er gitt pålegg om opphør av ulovlige forhold , og dette ikke etterkommes og andre tiltak ikke anses formålstjenlig , kan myndighetene sette inn tvangstiltak .	Bággodoaimmat : Jus lobihis doaimmaid heaittiheami gohččun ii leat čuvvojuvvon , ja eará doaimmat eai adno ulbmillažžan , de sáhttet eiseválddit álggahit bággočađaheami .
Av § 79 fremgår det at dette for eksempel kan være igangsettelse av nødvendig arbeid og kontroll for å få gjennomført et pålegg om samling og skilling av rein .	§ 79 mearrida ahte dat sáhttá leat ovdamearkka dihte ahte doaimmahuvvo dárbbašlaš bargu ja bearráigeahčču vai gohččun čohkket ja rátkit bohccuid čađahuvvo .
til å iverksette andre tvangstiltak som for eksempel avliving av rein , reduksjon av antallet rein i en siidaandel og riving av ulovlige hytter , gjerder og anlegg .	Ođđa láhka addá eiseválddiide vejolašvuođa álggahit maiddái eará bággodoaimmaid , ovdamearkka dihte goddit bohccuid , unnidit siidaoasi boazologu ja gaikut lobihis visttiid , gárddiid ja rusttegiid .
Straffansvar : Dette er en videreføring av bestemmelsen i 1978 loven .	Ráŋggáštusovddasvástádus : Dát mearrádus lea seamma go 1978-lágas .
Bestemmelsen som i ny lov står i § 80 , kan få anvendelse ved overtredelse av lov , forskrifter og enkeltvedtak .	Mearrádus mii ođđa lágas lea § 80:n , sáhttá geavahuvvot lágaid , láhkaásahusaid ja ovttaskas mearrádusaid rihkkuma oktavuođas .
Det følger av § 74 at enhver plikter å rette seg etter bestemmelser gitt i eller i medhold av reindriftsloven eller vedtak gjort i medhold av disse bestemmelser .	Goas almmolaš eiseválddit seaguhit iežaset áššái : §74:s boahtá ovdan ahte juohkehaččas lea geatnegasvuohta čuovvut boazodoallolága njuolggadusaid dahje mearrádusaid mat leat dáid njuolggadusaid vuođul mearriduvvon .
Vilkåret om at det må foreligge en offentlig interesse har sammenheng med det interne selvstyret .	§75:s daddjo ahte eiseválddiin lea váldi addit dárbbašlaš gohččumiid heaittihit lobihis doaimma go almmolaš beroštumit leat ártan .
Ikke alt er det naturlig eller riktig at myndighetene befatter seg med .	Ágga manne galgá almmolaš beroštupmi lea čadnon ealáhusa siskkáldas iešstivrejupmái .
Hvorvidt myndighetene skal gripe inn , vil bero på en konkret vurdering .	Ii leat lunddolaš ii ge riekta ahte eiseválddit seahkanit buot áššiide .
Et for høyt reintall i forhold til det fastsatte eller et permanent gjerde oppført uten nødvendig godkjenning av myndighetene , vil være eksempler på forhold hvor det klare utgangspunktet må være at offentlige interesser foreligger .	Goas eiseválddit seaguhit iežaset áššái ferte árvvoštallojuvvot iešguđet dilálašvuođas . Ilá alla boazolohku mearrádusa ektui dahje bissovaš áidi ceggejuvvon eiseválddiid dárbbašlaš dohkkehemiid haga , leat ovdamearkkat dilálašvuođaide main lea mearkkašupmi almmolaš beroštumiide .
Kapittel 12 Avsluttende bestemmelser Dette kapittelet omfatter formaliteter knyttet til innføring av ny lov , som for eksempel hva som er nødvendig å endre i andre lover for at ny reindriftslov skal bli effektiv .	Kapihtal 12 Loahpaheaddji mearrádusat Dán kapihttalis čilgejuvvojit formálalaš áššit ođđa lága álggaheami oktavuođas , ovdamearkka dihte mii ferte rievdaduvvot eará lágain vai ođđa boazodoalloláhka lea fámus .
Avgift ved brudd på bruksregler : Denne avgiften kan ilegges leder av siidaandelen ved brudd på godkjente bruksregler .	Doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat : Dat divat sáhttá mearriduvvot siidaoasi jođiheaddjái doaibmanjuolggadusaid rihkkuma ovddas .
Det er nå områdestyret eller reindriftsstyret som skal treffe vedtak om slik avgift .	Dál lea guovllustivra dahje boazodoallostivra mii mearrida dan divada .
Avgift ved brudd på bruksregler skal tilfalle siidafondet hvis slikt fond er opprettet , eventuelt reindriftsfondet .	Doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat manná siidafondii jus leažžá dakkár , dahje boazodoallofondii .
Det vil bli utarbeidet nærmere regler for ileggelse av slik avgift .	Divadii galget ráhkaduvvot dárkilet njuolggadusat .
Pålegg om mulkt er tvangsgrunnlag for utlegg .	Divada mearrádus lea bággobearrama vuođđun .
LOV 2007-06-15 nr 40 :	LÁHKA 2007-06-15 NR. 40 :
Lov om reindrift ( reindriftsloven ) Dato : Lov-2007-06-15- 40 Departement : LMD ( Landbruks- og matdepartementet ) Publisert : I 2007 hefte 6 Ikrafttredelse : 2007-07-01 Endrer : Lov-1959-10-23-3 , Lov-1978-06-09-49 , Lov-1979-12-21-77 , Lov-1981-05-29-38 , Lov-1984-12-21-101 , Lov-1992-05-15-47 , Lov-2003-07-04-74 , Lov-2005-07-17- 101	Boazodoalloláhka Beaivi : LÁHKA-2007-06-15- 40 Departemeanta : EBD ( Eanandoallo- ja borramušdepartemeanta ) Almmuhuvvon : I 2007 gihpa 6 Fápmuiboahtin : 2007-07-01 Rievdada : Láhka-1959-10-23-3 , Láhka 1978-06-09-49 , Láhka-1979-12-21- 77. Láhka-1981-05-29-38 , Láhka-1984-12-21-101 , Láhka-1992-05-15-47 , Láhka-2003-07-04-74 , Láhka-2005-07-17- 101
Jfr. tidligere lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift .	Vrd. ovdalaš lága geassemánu 9. beaivvi nr. 49 boazodoalu birra .
Kapittel 1 . Innledende bestemmelser § 1 .	Kapihtal 1 Álggaheaddji mearrádusat § 1 .
Lovens formål For det samiske reinbeiteområdet skal loven legge til rette for en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift med basis i samisk kultur , tradisjon og sedvane til gagn for reindriftsbefolkningen selv og samfunnet for øvrig .	Lága ulbmil Sámi boazodoalloguovllus galgá láhka lágidit dili boazodollui mii lea ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat guoddevaš ja mii lea vuođđuduvvon sámi kultuvrra , árbevieruid ja dábiid ala ávkin boazodollui alccesis ja servodahkii muđui .
For å nå disse mål skal loven gi grunnlag for en hensiktsmessig organisering og forvaltning av reindriften .	Olahan dihte dáid mihttomeriid galgá láhka addit vuođu boazodoalu ulbmillaš organiseremii ja hálddašeapmái .
Reindriften skal bevares som et viktig grunnlag for samisk kultur og samfunnsliv .	Boazodoallu galgá bisuhuvvot sámi kultuvrra ja servodateallima deaŧalaš vuođđun .
Loven skal bidra til sikring av reindriftsarealene i det samiske reinbeiteområdet som reindriftens viktigste ressursgrunnlag .	Láhka galgá leat mielde sihkkarastime boazodoalloareálaid sámi boazodoalloguovllus boazodoalu deaŧaleamos resursavuođđun .
Ansvaret for sikring av arealene påhviler både innehavere av reindriftsretten , øvrige rettighetshavere og myndighetene .	Boazodoalu areálaid sihkkarastima ovddasvástádus lea sihke boazodoallovuoigatvuođalaččain , eará vuoigatvuođalaččain ja eiseválddiin .
Utenfor det samiske reinbeiteområdet skal loven legge forholdene til rette for en økologisk og økonomisk bærekraftig utnytting av reinbeiteressursene med basis i lokal kultur og tradisjon i de områder hvor det er gitt tillatelse til reindrift etter reglene i § 8 .	Olggobealde sámi boazodoalloguovllu galgá láhka lágidit dilálašvuođaid dasa ahte boazoguohtumat geavahuvvojit ekologalaččat ja ekonomalaččat guoddi vugiin , báikkálaš kultuvrra ja árbevieruid vuođul dain guovlluin gosa lea addon lohpi doaimmahit boazodoalu § 8 mearrádusaid olis .
Både i og utenfor det samiske reinbeiteområdet skal loven bidra til å sikre forsvarlig dyrevelferd for tamrein .	Sihke sámi boazodoalloguovlluin ja daid olggobealde galgá láhka leat mielde sihkkarastime bohccuide bealuštahtti elliidsuodjalusa .
Virkeområde Loven gjelder for riket med de begrensninger som følger av lov 9. juni 1972 nr. 31 om svensk reinbeiting i Norge og norsk reinbeiting i Sverige .	Doaibmaviidodat Dát láhka lea riikkas fámus daid gáržžádusaiguin mat bohtet ovdan lágas geassemánu 9. b. 1972 nr. 31 Ruoŧa boazoguohtuma birra Norggas ja Norgga boazoguohtuma birra Ruoŧas .
For reindrift i Trollheimen og omegn gjelder reglene i lov 21. desember 1984 nr. 101 om reindrift i kommunene Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal og Surnadal .	Trollheimen ja biras boazodollui gustojit mearrádusat juovlamánu 21. b. 1984 lágas nr. 101 boazodoalu birra suohkaniin Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal ja Surnadal .
Forholdet til folkeretten Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Boazodoalloláhka ja álbmotriekti Láhka galgá adnot álbmotrievtti mearrádusaid mielde álgoálbmogiid ja unnitloguid birra .
Innenfor det samiske reinbeiteområdet skal det legges til grunn at det foreligger rett til reinbeite innenfor rammen av denne lov , med mindre annet følger av særlige rettsforhold .	Sámi boazodoalloguovllu siskkobealde galgá adnot vuođđun ahte doppe lea boazoguohtunvuoigatvuohta dán lága olis , jus eará ii čuvoš erenoamáš riektedilálašvuođain .
Ved inngrep i reindriftssamenes reindriftsrettigheter skal det ytes erstatning i samsvar med alminnelige ekspropriasjonsrettslige grunnsetninger .	Sisabahkkemiid ovddas boazosámiid boazodoallovuoigatvuođaide galgá máksot buhtadus dábálaš bággolonistanrievttálaš vuođđoeavttuid mielde .
Samiske regionale reinbeiteområder Det samiske reinbeiteområdet deles inn i samiske regionale reinbeiteområder som skal være åpne for reindrift med slike særlige rettigheter og plikter som er fastsatt i eller i medhold av denne lov .	Sámi regiovnnalaš boazodoalloguovllut Sámi boazodoalloguovlu juhkkojuvvo sámi regiovnnalaš boazodoalloguovlun gos boazodoallu oažžu doaimmahuvvot dakkár erenoamáš vuoigatvuođaiguin ja geatnegasvuođaiguin mat leat mearriduvvon dán lágas dahje dán lága olis .
Kongen fastsetter inndelingen .	Gonagas mearrida juohkima .
Samiske reinbeitedistrikter Reindriftsstyret deler inn de samiske regionale reinbeiteområdene i samiske reinbeitedistrikter etter reglene i § 42. § 7 .	Sámi orohagat Boazodoallostivra juohká regiovnnalaš boazodoalloguovlluid sámi orohahkan § 42 mearrádusaid mielde . § 7 .
Ekspropriasjon for å sikre reinbeiteareal Kongen kan kreve avstått til staten grunn og rettigheter , herunder rettigheter som nevnt i kapittel 3 , samt rett til erstatning for skade voldt av rein , når dette finnes nødvendig av hensyn til reindriften i det samiske reinbeiteområdet og det må regnes med at inngrepet utvilsomt vil være til mer gagn enn skade .	Bággolotnun sihkkarastit boazodollui guohtumiid Gonagas sáhttá stáhtii gáibidit luobahuvvot eatnama ja vuoigatvuođaid , dás maiddái vuoigatvuođaid namuhuvvon 3. kapihttalis , ja maiddái vuoigatvuođa buhtadusaide vahágiid ovddas maid bohccot leat dagahan , go nu gávnnahuvvo dárbbašlažžan boazodoalu geažil sámi boazodoalloguovllus , ja go ferte vuordit ahte dákkár dahku eahpitkeahttá gártá eambbo ávkin go vahágin .
Gjelder saken avståelse av rettigheter som nevnt i kapittel 3 , kan saksøkeren fritas for å erstatte saksøktes sakskostnader så fremt saksøkte etter forhandlinger har avslått eller unnlatt å svare på et tilbud , og saksøkte ved skjønnsavgjørelsen ikke oppnår mer enn tilbudet .	Jus áššin lea luobahit vuoigatvuođaid namuhuvvon 3. kapihttalis , de sáhttá ášši vuolggaheaddji beassat buhtadeamis vástideaddji áššegoluid jus vástideaddji šiehtadallamiid maŋŋel lea hilgon dahje ii leat vástidan fálaldaga , ja vástideaddji riekteárvvošteami mearrádusa olis ii oaččo eambbo go fálaldaga .
For øvrig gjelder sakskostnadsreglene i lov 1. juni 1917 nr. 1 om skjønn og ekspropriasjonssaker .	Muđui gustojit áššegollomearrádusat lágas geassemánu 1. b. 1917 nr. 1 árvvoštus- ja bággolotnunáššiid birra .
Reindrift utenfor det samiske reinbeiteområdet Utenfor det samiske reinbeiteområdet kan reindrift ikke utøves uten særskilt tillatelse fra Kongen .	Boazodoallu olggobealde sámi boazodoalloguovllu Olggobealde sámi boazodoalloguovllu ii oaččo boazodoallu doaimmahuvvot Gonagasa addin erenoamáš lobi haga .
Tillatelse bør ikke gis for villreinområde .	Lohpi ii berre addojuvvot goddeguovlluin .
Det bør også vises varsomhet med å gi tillatelse for områder som ligger slik til i nærheten av reinbeiteområder at det kan skape konflikter .	Berre maiddái leat várrogas addimis lobiid guovlluin mat leat dainna lágiin lahka boazodoalloguovlluid ahte riiddut sáhttet čuožžilit .
Tillatelse kan gis for begrenset tid og gjelder under ingen omstendighet etter at beiteretten er falt bort .	Lohpi sáhttá addojuvvot vissis áigái , ii ge dat leat guđege ládje gustovaš maŋŋel go guohtunvuoigatvuohta lea eret gahččan .
Det kan settes nærmere vilkår for driften .	Dollui sáhttet biddjot dárkilet eavttut .
Sameiestrekning utenfor det samiske reinbeiteområdet kan disponeres til tamreindrift ved flertallsvedtak i samsvar med lov 18. juni 1965 nr. 6 om sameige .	Searveopmodat olggobealde boazodoalloguovllu sáhttá geavahuvvot boazodollui eaiggátsearvvi eanetlogu mearrádusa mielde lága vuođul geassemánu 18. b. 1965 nr. 6 searveopmodagaid birra .
Med Kongens godkjenning kan allmenningsstyret for inntil 10 år om gangen gi tillatelse til tamreindrift i bygdeallmenning utenom reinbeiteområde , dersom reindrift kan foregå uten vesentlig skade eller ulempe for de bruksberettigede .	Gonagasa dohkkehemiin sáhttá almennetstivra gitta 10 jahkái hávális addit lobi doaimmahit boazodoalu gilialmmennegis olggobealde boazodoalloguovllu , jus boazodoallu ii šattaš mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan sidjiide geain lea geavahanvuoigatvuohta .
Om tamreindrift i statsallmenning utenom reinbeiteområde gjelder bestemmelsene i fjellova § 17 .	Boazodoalu birra stáhta almennegiin olggobealde boazodoalloguovllu gusto § 17 várrelágas geassemánu 6. b. 1975 nr. 31 .
Kapittel 2 . Reindrift i det samiske reinbeiteområdet § 9 .	Kapihtal 2 Boazodoallu sámi boazodoalloguovllus § 9 .
Reindriftsstyret kan videre gi tillatelse til at privatpersoner eller institusjoner eier rein for vitenskapelige formål og i forsøksøyemed under offentlig ledelse eller tilsyn .	Boazodoallostivra sáhttá maiddái mieđihit ovttaskas olbmuid dahje ásahusaid eaiggáduššat bohccuid dutkamiid ja geahččalemiid várás almmolaš jođiheami dahje geahču vuolde .
Slike tillatelser skal gis for begrenset tid og knyttes til bestemte vilkår .	Diekkár lobit galget addojuvvot dihto áigái ja dihto eavttuid vuođul .
Siidaandel Med siidaandel forstås en familiegruppe eller enkeltperson som er del av en siida , jf. § 51 , og som driver reindrift under ledelse av en person eller av ektefeller eller samboere i fellesskap .	Siidaoasi Siidaosiin oaivvilduvvo bearaš dahje ovttaskas olmmoš mii gullá siidii , gč. § 51 , ja gii doaimmaha boazodoalu ovtta olbmo jođiheami dahje náittosguimmežagaid dahje ovttasássiid oktasaš jođiheami vuolde .
Leder av siidaandelen må være bosatt i Norge .	Siidaoasi jođiheaddji galgá ássat Norggas .
Ansvarlig leder av siidaandelen bestemmer hvem som får eie rein i andelen og vedkommendes reintall .	Siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji mearrida gii oažžu eaiggáduššat bohccuid siidaoasis ja man olu bohccuid .
En reineier kan være ansvarlig leder for bare én siidaandel og kan heller ikke eie rein i mer enn én siidaandel .	Boazoeaiggát sáhttá leat dušše ovtta siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin , ii ge sáhte eaiggáduššat bohccuid eambbo go ovtta siidaoasis .
Umyndige barn hvis foreldre ikke lever sammen , har likevel adgang til å eie rein i siidaandel både hos fars slekt og hos mors slekt .	Agivuloš mánná gean váhnemat eai eale ovttas , oažžu almmotge eaiggáduššat bohccuid siidaoasis sihke eatni ja áhči bealde .
Etablering av siidaandel Driftsenhet som ved lovens ikrafttredelse er registrert hos områdestyret , anses som siidaandel i forhold til reglene i denne lov .	Siidaoasi ásaheapmi Doalloovttadat mii lága fápmuiboahtimis lea sisačálihuvvon guovllustivrii , rehkenasto siidaoassin dán lága mearrádusaid mielde .
Den som ved lovens ikrafttredelse er innehaver av driftsenheten , anses som ansvarlig leder av vedkommende siidaandel .	Son gii lága fápmuiboahtimis lea doalloovttadaga eaiggát lea dán siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji .
Det skal ses hen til at etableringen ikke truer grunnlaget for økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft i siidaen .	Galgá fuolahuvvot ahte ásaheapmi ii dagat siidda ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš guoddevašvuođa ovdii .
Ved etablering av ny siidaandel skal reintallet holdes innenfor det øvre reintall som er bestemt for siidaen , jf. § 60 første og annet ledd .	Ođđa siidaoasi ásahettiin galgá boazolohku doalahuvvot siidda alimus boazologu siskkobealde , gč. § 60 vuosttaš ja nuppi lađđasiid .
Dersom etableringen fører til overskridelse av reintallet , skal det foretas reduksjon etter reglene i § 60 tredje og fjerde ledd .	Jus ásaheapmi dagaha boazologu badjel mearriduvvon logu , de ferte lohku vuoliduvvot § 60 goalmmát ja njealját lađđasiid mearrádusaid mielde .
Melding om ny siidaandel skal sendes områdestyret for godkjenning .	Ođđa siidaoasi ásaheapmi galgá dieđihuvvot guovllustivrii dohkkeheapmái .
Områdestyret skal kontrollere at vilkårene for etablering av ny siidaandel er oppfylt , herunder at etableringen ikke truer grunnlaget for en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift i siidaen .	Guovllustivra galgá dárkkistit ahte ođđa siidaoasi ásaheami formála eavttut leat devdojuvvon , maiddái ahte ásaheapmi ii dagat siidda ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš guoddevaš boazodolu ovdii .
Reglene i annet til femte ledd gjelder tilsvarende ved overflytting av en siidaandel til en annen siida .	Mearrádusat nuppi lađđasis gitta viđát lađđasii gustojit seammaládje siidaoasi sirdima dáfus eará siidii .
Områdestyret kan , hvis særlige grunner foreligger , pålegge et distrikt eller en siida å etablere en eller flere nye siidaandeler .	Guovllustivra sáhttá , erenoamáš ákkaid vuođul , gohččut orohaga dahje siidda ásahit ovtta dahje eanet ođđa siidaosiid .
Lederen for ny siidaandel utpekes etter reglene i annet til femte ledd .	Ođđa siidaoasi jođiheaddji nammaduvvo mearrádusaid mielde nuppi lađđasis gitta viđát lađđasii .
Oppnås ikke enighet , skal lederen utpekes av områdestyret .	Jus ii šatta ovttamielalašvuohta , de galgá guovllustivra nammadit jođiheaddji .
Sideordnet rekrutteringsandel Ansvarlig leder av en siidaandel kan bestemme at det skal etableres en sideordnet rekrutteringsandel knyttet til siidaandelen .	Buohtalas álggahanoassi Siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji sáhttá mearridit ahte ásahuvvo buohtalas álggahanoassi mii gullá siidaoassái .
Etableringen av en sideordnet rekrutteringsandel forutsetter at det fastsettes et høyeste reintall som siidaandelen og den sideordnede rekrutteringsandelen i sum må holde seg innenfor .	Buohtalas álggahanoasi ásaheami eaktun lea ahte dábálaš siidaoassái ja buohtalas álggahanoassái mearriduvvo alimus boazolohku man siskkobealde siidaoassi ja buohtalas álggahanoassi galgaba doalahit logu .
Det kan ikke etableres mer enn én sideordnet rekrutteringsandel til hver siidaandel .	Ii sáhte ásahuvvot eambbo go okta buohtalas álggahanoassi guđenai siidaoassái .
En sideordnet rekrutteringsandel kan bestå i inntil syv år , og det forutsettes at det ved etablering av slik andel samtidig inngås en avtale for overtakelse av siidaandelen .	Buohtalas álggahanoassi sáhttá doalahuvvot gitta čieža jagi , ja diekkár buohtalas siidaoasi ásaheamis eaktuduvvo ahte seammás dahkkojuvvo soahpamuš badjelasás váldit siidaoasi .
Ansvaret som leder av en rekrutteringsandel kan bare overlates til et barn , et barnebarn eller en annen av den yngre generasjon som oppfyller vilkårene i § 9 for å eie rein .	Buohtalas álggahanoasi jođihanovddasvástádus sáhttá addojuvvot dušše mánnái , áddjubii / áhkkubii dahje eará nuorat buolvva olbmui gii deavdá § 9 eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra .
Vedkommende må være myndig og ha deltatt i alle sider av arbeidet i reindriften sammen med lederen i minst tre år .	Son galgá leat válddáláš ja galgá leat searvan buot boazodoalu bargguide jođiheaddji fárus unnimusat golbma jagi .
Lederen for den sideordnede rekrutteringsandelen har samme rettigheter og plikter som en leder av en siidaandel , med mindre noe annet følger av loven her .	Buohtalas álggahanoasi jođiheaddjis leat seamma vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat go dábálaš siidaoasi jođiheaddjis , jus eará ii čuvoš dán lága olis .
Dersom lederen for siidaandelen dør eller trekker seg som ansvarlig leder , inngår den sideordnede rekrutteringsandelen i siidaandelen med lederen av den sideordnede rekrutteringsandelen som ny leder .	Jus siidaoasi jođiheaddji jápmá dahje heaitá ovddasvástideaddji jođiheaddjin , de šaddá buohtalas álggahanoassi oktii siidaosiin ja buohtalas álggahanoasi jođiheaddji šaddá ođđa jođiheaddjin .
Melding om etablering av sideordnet rekrutteringsandel skal sendes områdestyret som skal kontrollere at de formelle vilkår for etablering av sideordnet rekrutteringsandel er oppfylt .	Buohtalas álggahanoasi ásaheapmi galgá dieđihuvvot guovllustivrii , mii dárkkista ahte buohtalas álggahanoasi ásaheami formála eavttut leat devdojuvvon .
Ektefelles og samboers stilling Dersom ansvarlig leder av en siidaandel er eller blir gift , kan begge ektefeller være ansvarlige ledere av siidaandelen .	Náittosguoimmi ja ovttasássi sadji Jus ovddasvástideaddji siidaoasi jođiheaddji lea náitalan dahje náitala , de sáhttiba goappaš náittosguimmežagat leat siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjit .
Det gjelder selv om bare den ene ektefelle fyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein .	Dat gusto maiddái dalle go dušše nubbi sudnos deavdá § 9 vuosttaš lađđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra .
Slik felles siidaandel innebærer at ektefellene står solidarisk ansvarlige som ledere av siidaandelen .	Diekkár oktasaš siidaoassi mearkkaša ahte náittosguimmežagat leaba solidáralaččat ovddasvástideaddji jođiheaddjit .
Hvis ektefellene er enige om at begge skal stå som ansvarlig leder , må de gi melding om dette i melding om reindrift , jf. § 18 .	Jus náittosguimmežagat soahpaba ahte goappašagat leaba siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjit , de ferteba dan dieđihit boazodoallodieđáhusas , gč. § 18 .
Ektefeller som begge oppfyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein , kan være selvstendige ledere for hver sin siidaandel , med de begrensninger som følger av loven for øvrig .	Náittosguimmežagat geat goappašagat deavdiba § 9 vuosttaš lađđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra , sáhttiba leat goabbat siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin , daid gáržžádusaiguin mat bohtet ovdan lágas muđui .
Bestemmelsene i første til tredje ledd gjelder tilsvarende for to ugifte personer som lever sammen ( samboere ) dersom de 1. har eller har hatt felles barn , 2. tidligere har vært gift med hverandre , eller 3. har levd sammen i ekteskapslignende forhold i to år .	Mearrádusat vuosttaš lađđasa rájes goalmmát lađđasa rádjái gustojit seammaládje náitalkeahtes olbmuide geat ealliba ovttas ( ovttasássiide ) jus 1. sudnos leat dahje leat leamaš oktasaš mánát , 2. soai ovdal leaba goabbat guimmiineaska leamaš náitalan , dahje 3. leaba ovttas eallán guokte jagi náittosdili sullasaš oktavuođas .
Opphør av ekteskap og samboerskap Har siidaandelen vært drevet i fellesskap mellom ektefeller eller samboere , og en av dem dør , blir den gjenlevende parten ansvarlig leder alene .	Jus náittosdilli dahje ovttasássan nohká Jus náittosguimmežagat dahje ovttasássi guimmežagat leaba ovttas jođihan siidaoasi , ja nubbi sudnos jápmá , de šaddá báhcán bealli akto siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin .
Dette gjelder selv om den gjenlevende parten ikke fyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein .	Dát gusto maiddái dalle go báhcán bealli ii deavdde § 9 vuosttaš láđđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra .
Dersom ekteskapet eller samboerskapet opphører på annen måte enn ved død , mister den ektefellen eller samboeren som har fått medansvar gjennom ekteskapet eller samboerskapet , rett til å stå som medansvarlig leder .	Jus náittosdilli dahje ovttasássan loahpahuvvo eará árttaiguin go jápmima geažil , de massá dat náittosguoibmi dahje ovttasássi gii lea mieldeovddasvástádusa ožžon náittosdili dahje ovttasássama bokte , vuoigatvuođa leat mieldeovddasvástideaddji jođiheaddjin .
Partene kan avtale at vedkommende fortsatt likevel skal eie rein i siidaandelen og eventuelt alene skal ha lederansvaret for siidaandelen .	Bealit sáhttiba soahpat ahte son almmotge ain beassá atnit bohccuid siidaoasis dahje ahte son akto doaibmagoahtá siidaoasi jođiheaddjin .
Dette gjelder selv om vedkommende ikke fyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein .	Dát gusto maiddái dalle go son ii deavdde § 9 vuosttaš lađđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra .
Endringer i lederansvaret etter første og annet ledd skal meldes til områdestyret .	Jođihanovddasvástádusa rievdamat vuosttaš ja nuppi lađđasa mielde galget dieđihuvvot guovllustivrii .
Den nye lederen av siidaandelen må være myndig og må ha deltatt i alle sider av arbeidet i reindriften sammen med lederen i minst tre år .	Siidaoasi ođđa jođiheaddji galgá leat válddáláš ja galgá leat searvan buot boazodoalu bargguide jođiheaddji fárus unnimusat golbma jagi .
Områdestyret kan i særlige tilfelle godkjenne overføring til et barn eller barnebarn som ikke oppfyller disse kravene .	Guovllustivra sáhttá almmotge erenoamáš dilálašvuođain dohkkehit sirdima mánnái dahje áddjubii / áhkkubii gii ii deavdde dáid gáibádusaid .
Ved overføring av lederansvaret for en siidaandel har tidligere leder fortsatt rett til å eie rein i siidaandelen .	Maŋŋel siidaoasi jođihanovddasvástádusa sirdima lea siidaoasi ovdalaš jođiheaddjis ain vuoigatvuohta atnit bohccuid siidaoasis .
Annet ledd gjelder tilsvarende .	Nuppi lađđasa mearrádusat gustojit dán dáfus .
Ved dødsfall kan det søkes områdestyret om at siidaandelen stilles i bero inntil barn , barnebarn eller annen person som oppfyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein i andelen , er myndig .	Jápmima oktavuođas sáhttá ohcat guovllustivrras lobi vurket siidaoasi dassážii go mánná , áddjut / áhkkut dahje eará olmmoš gii deavdá § 9 vuosttaš lađđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra , lea šaddan válddáláš .
Melding om overføring av siidaandel skal sendes områdestyret som skal kontrollere at de formelle vilkår foreligger .	Siidaoasi sirdin galgá dieđihuvvot guovllustivrii mii dárkkista ahte sirdima formála eavttut leat devdojuvvon .
Styret i sommersiidaen , jf. § 52 , eller den kontaktperson som er valgt etter § 53 annet ledd , skal påse at siidaandelen avvikles .	Geassesiidda stivra , gč. § 52 , dahje § 53 nuppi lađđasa mielde válljejuvvon gulahallanolmmoš , galgá fuolahit ahte siidaoassi heaittihuvvo .
Kostnaden ved avviklingen skal dekkes av inntektene fra salg av reinen .	Heaittiheami golut gokčojuvvojit bohccuid vuovdima bokte .
Dersom ansvarlig leder for en sideordnet rekrutteringsandel beslutter å avvikle sin reindrift eller dør , går andelen inn i den siidaandelen som rekrutteringsandelen ble etablert ut fra .	Jus buohtalas álggahanoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji heaittiha iežas boazodoalu dahje jus son jápmá ja ovddasvástádus ii sirdojuvvo earái , de manná buohtalas álggahanoassi dan siidaoassái mas ásahuvvui .
Melding om avvikling etter første og annet ledd skal sendes til områdestyret .	Heaittiheapmi vuosttaš ja nuppi lađđasiid mielde galgá dieđihuvvot guovllustivrii .
Hvis en siidaandel eller en sideordnet rekrutteringsandel har hatt et reintall på under 50 i fem år , må den avvikles som siidaandel .	Jus siidaoasi dahje buohtalas álggahanoasi boazolohku lea leamaš vuollel 50 vihtta jagi , de ferte dat heaittihuvvot siidaoassin .
Beslutningen om avvikling treffes av områdestyret .	Guovllustivra mearrida heaittiheami .
Områdestyret skal det fjerde året med et reintall på under 50 varsle lederen av siidaandelen om den forestående avviklingen .	Go boazolohku lea njealját jagi vuollel 50 de galgá guovllustivra dieđihit siidaoasi jođiheaddjái čuovvovaš heaittiheami birra .
Varslingen må skje minst seks måneder før fristen for innsending av neste års melding om reindrift .	Dieđihuvvot galgá unnimusat guhtta mánu ovdal nuppe jagi boazodoallodieđáhusa sáddema áigemeari .
Bestemmelsen om gjennomføring av avvikling i første ledd får tilsvarende anvendelse .	Vuosttaš lađđasa mearrádus heaittiheami čađaheami birra gusto dán dáfus .
Melding om reindrift Leder av siidaandel skal årlig gi melding om reindrift til områdestyret .	Boazodoallodieđáhus Siidaoasi jođiheaddji galgá jahkásaččat addit boazodoallodieđáhusa guovllustivrii .
Kopi av meldingen sendes styret i det distrikt der reindriften foregår .	Dieđáhusa kopiija sáddejuvvo dan orohaga stivrii gos boazodoallu doaimmahuvvo .
Departementet gir nærmere regler om hvilke opplysninger meldingen skal inneholde og om fristen for å gi melding mv. .	Departemeanta addá dárkilet mearrádusaid dan birra mii muđui galgá dieđihuvvot , áigemeari birra jna. .
Opplysninger i meldingen om enkeltpersoners reintall og deres personlige forhold er underlagt taushetsplikt , med mindre noe annet følger av lov .	Boazodoallodieđáhusa dieđuid dáfus gusto jávohisvuođageasku ovttaskas olbmuid boazologu ja sin eará persovnnalaš dilálašvuođaid birra , jus eará ii čuvoš ovttage lága olis .
Forvaltningsloven §§ 13 a til 13 e gjelder tilsvarende .	Hálddašanlága § 13 a rájes § 13 e rádjái gustojit dán dáfus .
Kapittel 3 . Reindriftsrettens innhold § 19 .	Kapihtal 3 Boazodoallovuoigatvuođa sisdoallu § 19 .
Kongen kan gi nærmere bestemmelser om hva som skal forstås med gjerde som freder for rein .	Gonagas sáhttá addit dárkilet mearrádusaid dan birra mii oaivvilduvvo dajaldagain áidi mii doallá bohcco .
Kongen kan også i andre tilfelle gjøre vedtak om fredning av nærmere bestemte områder i en viss tid når særlige hensyn tilsier dette .	Gonagas sáhttá maiddái muđui ráfáiduhttit dárkileappot mearriduvvon guovlluid dihto áigái go leat erenoamáš ákkat dasa .
Fredningsvedtak kan også gjøres gjeldende for flytting med rein .	Ráfáiduhttinmearrádus sáhttá maiddái gustot johtimii bohccuiguin .
Areal som blir fredet for reinbeiting , bør kompenseres ved utlegging av tilsvarende beitearealer hvor dette er mulig .	Eatnamat gos gildojuvvo boazoguohtun , berrejit buhttejuvvot seammasullasaš guohtuneatnamiiguin jus dat lea vejolaš .
Årstidsbeiter Beiteretten omfatter rett til nødvendige årstidsbeiter , dvs. vår- , sommer- , høst- og vinterbeiter , herunder flyttleier , kalvingsland og paringsområder .	Áigodatguohtumat Guohtunvuoigatvuohta sisttisdoallá vuoigatvuođa dárbbašlaš áigodatguohtumiidda , namalassii giđđa- , geasse- , čakča- ja dálveguohtumiidda , dás maiddái johtingeainnuide , guottet- ja ragatbáikkiide .
Rett til husvære , buer o.l. .	Vuoigatvuohta visttiide , áittiide jna. .
Retten til å utøve reindrift gir rett til i utmark å disponere grunn til nødvendige hytter og gammer for folk og til buer og stillinger som trengs til oppbevaring av løsøre og matvarer .	Boazodoallovuoigatvuohta addá mehciin vuoigatvuođa cegget dárbbašlaš barttaid ja gođiid olbmuid várás ja vuoigatvuođa cegget áittiid , buvrriid , luviid ja suonjiriid biergasiid ja borramuša várás .
Kan ikke partene bli enige om at forutsetningene for å kreve utvisning av tomt er til stede , eller om stedsvalg , størrelse og avgrensing , vilkår og vederlag , avgjøres dette ved skjønn ved jordskifteretten .	Jus áššái gulli bealit eai soabat dan alde leat go eavttut devdojuvvon oažžut viessosaji čájehuvvot , dahje gos viessosadji galgá leat , viessosaji sturrodaga dahje ráddjema alde , eavttuid alde dahje mávssu alde , de mearriduvvo gažaldat eananjuohkindikki árvvošteami bokte .
Grunnen som er tatt i bruk eller utvist og bygninger og anlegg som er oppført med hjemmel i første eller annet ledd , kan ikke uten godkjennelse av Kongen og samtykke fra grunneieren brukes til annet formål enn reindrift eller overdras til andre enn utøvere av reindrift og som fyller forutsetningene i første og annet ledd .	Eanan mii lea váldojuvvon atnui dahje čájehuvvon ja visttit ja rusttegat mat leat dán paragráfa vuosttaš ja nuppi lađđasiid vuođul ceggejuvvon , eai sáhte Gonagasa dohkkeheami haga ja eananeaiggáda lobi haga geavahuvvot eará ulbmiliidda go boazodollui eai ge daguhuvvot earáide go boazodolliide ja ulbmiliidda mat devdet vuosttaš ja nuppi lađđasiid eavttuid .
Flyttleier Reindriftsutøvere har adgang til fritt og uhindret å drive og forflytte rein i de deler av reinbeiteområdet hvor reinen lovlig kan ferdes og adgang til flytting med rein etter tradisjonelle flyttleier .	Johtingeainnut Boazodolliin lea lohpi friddja ja hehttekeahttá vuodjelit ja sirdit bohccuid dain osiin boazodoalloguovllus gos boazu lobálaččat oažžu leat ja lohpi johtit bohccuiguin árbevirolaš johtingeainnuid mielde .
Med til flyttlei regnes også faste inn- og avlastingsplasser for transport av reinen .	Johtingeaidnun oaivvilduvvojit maiddái bissovaš sisa- ja olggoslástensajit boazofievrredeami várás .
Reindriftens flyttleier må ikke stenges , men Kongen kan samtykke i omlegging av flyttlei og i åpning av nye flyttleier når berettigede interesser gir grunn til det .	Boazodoalu johtingeainnut eai galgga giddejuvvot , muhto Gonagas sáhttá addit lobi nuppástuhttit johtingeainnu ja rahpat ođđa johtingeainnuid go vuoiggalaš beroštumiid geažil nu berre dahkkot .
Eventuell skade som følge av omlegging av flyttlei eller åpning av ny flyttlei erstattes etter skjønn ved jordskifteretten , hvis enighet ikke oppnås .	Vahát mii šattaš nuppástuhttima geažil dahje ođđa johtingeainnu rahpama geažil , galgá buhttejuvvot árvvošteami olis man eananjuohkindiggi jođiha , jus muđui ii soabaduvvo .
Kongen kan bestemme at også fastleggingen i detalj av den nye flyttleien skal overlates til skjønnet .	Gonagas sáhttá mearridit ahte maiddái ođđa johtingeainnu dárkilet mearrideapmi galgá biddjot árvvošteami háldui .
Motorferdsel Den som utøver reindrift , har adgang til bruk av nødvendige fremkomst- og transportmidler i samsvar med distriktsplan , jf. § 62 .	Mohtorjohtolat Sus gii doaimmaha boazodoalu , lea lohpi geavahit dárbbašlaš fievrruid gustovaš orohatplána mielde , vrd. § 62 .
Bruk av terrenggående kjøretøy på bar mark skal begrenses mest mulig og skal så langt mulig foregå i faste løyper .	Galgá unnimus lági mielde bievlan vuodjit meahccefievrruiguin ja galgá dan muddui go vejolaš vuodjit dihto máđijaid mielde .
Motorisert ferdsel eller flyging inn i område fredet i medhold av lov 19. juni 1970 nr. 63 om naturvern skal foregå i samsvar med fastsatte forskrifter om vern .	Mohtorjohtolat dahje girdin guovllus mii lea ráfáidahtton lága olis geassemánu 19. b. 1970 nr. 63 luonddugáhttema birra galgá dáhpáhuvvat mearriduvvon láhkaásahusaid mielde gáhttema birra .
Nærmere regler om slik ferdsel i fredet område kan fastsettes ved forskrift av vedkommende forvaltningsmyndighet i samråd med distriktsstyret og områdestyret .	Diekkár johtaleami birra ráfáidahtton guovllus sáhttá guoskevaš hálddašaneiseváldi láhkaásahusaid bokte mearridit dárkilet njuolggadusaid ovttasráđiid orohatstivrrain ja guovllustivrrain .
Gjerder og andre anlegg Retten til å utøve reindrift gir rett til å føre opp arbeids- og sperregjerder , slakteanlegg , broer og andre anlegg som er nødvendige for reindriften .	Áiddit ja eará rusttegat Vuoigatvuohta doaimmahit boazodoalu addá vuoigatvuođa hukset gárddiid ja áiddiid , njuovvanrusttegiid , šalddiid ja eará rusttegiid maid boazodoalus dárbbaša .
Gjerder og anlegg må ikke plasseres slik at de virker unødig skjemmende eller er til vesentlig skade eller ulempe for grunneieren eller for andre rettmessige interesser .	Áiddit ja rusttegat eai galgga biddjot nu ahte šaddet dárbbašmeahttun fastin dahje mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan eananeaiggádii dahje eará vuoiggalaš beroštumiid guovdu .
Gjerder og anlegg som skal bli stående ut over en sesong , kan ikke oppføres uten godkjenning av departementet .	Áiddit ja rusttegat mat galget čuožžut guhkit go ovtta áigodaga jagis , eai galgga huksejuvvot departemeantta dohkkeheami haga .
Godkjenning av større anlegg kan først gis etter en fagkyndig vurdering av de samlede miljømessige virkninger , sammenholdt med de reindriftsfaglige behov for anlegget .	Stuorát bistevaš rusttegat eai sáhte dohkkehuvvot ovdal go lea dollon buot biraslaš váikkuhusaid fágamáhtolaš guorahallan ja váikkuhusaid árvvoštallan rusttega boazodoallofágalaš dárbbuid ektui .
Hvis ikke grunneieren og eventuelle bruksberettigede gir sitt samtykke , kan departementet gi tillatelse til utføring av anlegget mot vederlag etter skjønn ved jordskifteretten for skade og ulempe .	Jus eananeaiggát ja vejolaš vuoigatvuođalaš eanangeavaheaddjit eai mieđa dasa , de sáhttá departemeanta addit lobi hukset rusttega mávssu ovddas eananjuohkindikki árvvošteami vuođul vahágiid ja hehttehusaid birra .
Gjerder og anlegg som ikke er i samsvar med første eller annet ledd , kan områdestyret kreve fjernet eller endret av den som er ansvarlig .	Áiddiid ja rusttegiid mat eai leat vuosttaš dahje nuppi lađđasiid mearrádusaid mielde , sáhttá guovllustivra gáibidit ovddasvástideaddji njeaidit dahje rievdadit .
Er dette ikke etterkommet innen en fastsatt frist , kan reindriftsagronomen iverksette riving eller endring umiddelbart .	Jus dat ii leat dahkkojuvvon dihto áigemeari sisa , de sáhttá boazodoalloagronoma ovttatmanu gaikkuhit dahje rievdadahttit daid .
Områdestyret kan delegere sin myndighet etter dette ledd til reindriftsagronomen .	Guovllustivra sáhttá válddi dán mearrádusa mielde addit boazodoalloagronomii .
Utgifter ved tiltak etter dette ledd skal bæres av den ansvarlige og er tvangsgrunnlag for utlegg .	Goluid doaimmaide dán mearrádusa mielde máksá ovddasvástideaddji ja dat leat bággobearrama vuođđun .
Departementet kan gi nærmere bestemmelser om hvordan gjerder og andre anlegg skal plasseres og utformes , herunder om gjerdematerialer m.m. .	Departemeanta sáhttá addit dárkilet mearrádusaid das gosa áiddit ja eará rusttegat galget biddjot ja man málle mielde galget ráhkaduvvot , nu maiddái ee. áideávdnasiid hárrái .
Departementet kan også gi bestemmelser om vedlikehold av permanente gjerder og anlegg og om plikt til å ta bort gjerder og anlegg som ikke holdes i forskriftsmessig stand eller som ikke lenger er i bruk .	Departemeanta sáhttá maiddái addit mearrádusaid das mainna lágiin bissovaš áiddit ja rusttegat galget ortnegis dollojuvvot ja mearrádusaid geatnegasvuođa birra gaikut áiddiid ja rusttegiid mat eai dollojuvvo ortnegis dahje mat eai leat šat anus .
Brensel og trevirke i det samiske reinbeiteområdet I det samiske reinbeiteområdet gir rett til å utøve reindrift rett til i forbindelse med lovlig utøvelse av reindrift , til eget bruk å ta lauvtrær , busker , einer , vidjer , bjørkeris , selvtørrede bartrær og tørt vindfall , nedfalne greiner og kvister , stubber , never og bark , både på offentlig og privat eiendom når virket skal brukes til : 1. brensel , 2. gammer , koier , buer eller stillinger for oppbevaring av løsøre og matvarer , 3. teltstenger , redskaper og enklere bruksting , 4. arbeidsgjerder ( trøer , ringgjerder ) , 5. garving .	Boaldámušat ja muorat sámi boazodoalloguovllus Sámi boazodoalloguovllus mielddisbuktá boazodoallovuoigatvuohta lobálaš boazodoalu doaimmahettiin , vuoigatvuođa iežas atnui váldit lastamuoraid , miestagiid , gaskasiid , sieđggaid , soahkerissiid , sorvviid , goike bieggagahčahasaid , gahččan ovssiid ja rissiid , jalgŋáid ja gudduid , bessiid ja bárkku , sihke almmolaš ja priváhta eatnamis , go dat galget geavahuvvot : 1. boaldámuššan , 2. gođiide , gámmiide , áittiide , buvrriide , suonjiriidda ja luviide biergasiid ja borramušaid várás , 3. goahtemuorran , / lávvomuorran bargoneavvun ja smávit atnubiergasiid ávnnasin 4. gárddiide ( jorriide , / girtnuide gárddiide ) , 5. ostemii ja bárkemii .
Friskt lauvtrevirke og friske busker må ikke tas så fremt det på stedet eller i nærheten finnes annet virke som er tjenlig for formålet .	Varas lastamuoraid ja varas rissiid ii galgga váldit jus dakko dahje dakko lahkosiin gávdnojit eará muorat mat heivejit seamma atnui .
Skogeieren kan kreve betaling for friske lauvtrær som tas i privat skog , men ellers kan det ikke kreves betaling for virke som rettmessig blir tatt i medhold av denne paragraf .	Vuovdeeaiggát sáhttá gáibidit mávssu varas lastamuoraid ovddas mat váldojuvvojit priváhta vuovddis , muhto muđui ii sáhte gáibiduvvot máksu muoraid ovddas mat lobálaččat váldojuvvoit dán paragráfa vuođul .
Det skal uten opphold gis melding til grunneieren om uttak av trevirke som denne kan kreve betaling for .	Eananeaiggádii galgá dakkaviđe dieđihuvvot go dakkár muorat váldojuvvojit maid ovddas son sáhttá mávssu gáibidit .
Oppnås ikke enighet om betalingen , kan beløpets størrelse kreves fastsatt ved skjønn ved jordskifteretten .	Jus ii šatta ovttamielalašvuohta mávssu alde , de sáhttá gáibidit ahte mávssu sturrodat mearriduvvo eananjuohkindikki árvvošteami bokte .
Finnmarkseiendommen kan ikke kreve betaling etter bestemmelsene i leddet her .	Finnmárkkuopmodat ii sáhte dán lađđasa mearrádusaid olis gáibidit mávssu .
Så langt det fremstiller seg som nødvendig av hensyn til skogens bevaring , foryngelse eller gjenvekst eller fordi det er mangel på trevirke i distriktet , kan Kongen ved forskrift begrense eller helt forby uttak av trevirke i nærmere bestemte områder og derunder bl.a. bestemme at friskt virke bare kan tas etter utvising .	Nu guhkás go čájehuvvo leat dárbbašlažžan vuovddi seailluheami , ođasmahttima dahje ođđasit šaddama dihte dahje dan dihte go guovllus lea muorravátni , de sáhttá Gonagas láhkaásahusaid bokte gáržžidit dahje áibbas gieldit muoraid váldima dárkileappot mearriduvvon guovlluin , ja dan olis mearridit ee. ahte varas muorat sáhttet váldot duššefal čájeheami mielde .
I statens matrikulerte skoger og høyfjellsstrekninger innenfor reinbeiteområde skal reindriftsutøvernes adgang til jakt , fangst og fiske være som den har vært fra gammelt av .	Stáhta mihtiduvvon vuvddiin ja duoddariin boazodoalloguovllu siskkobealde galgá boazodolliid bivdin- ja guolástanvuoigatvuohta leat nu movt lea leamaš doložis .
Kongen kan også gjøre vedtak om at visse vann og elvestrekninger i eiendommer som nevnt i foregående punktum skal være forbeholdt til bruk for dem som utøver reindrift .	Gonagas sáhttá maiddái mearridit ahte vissis jávrriid ja johkaosiid mat leat eatnamiin namuhuvvon ovddit cealkagis , galget beassat bivdit duššefal sii guđet doaimmahit boazodoalu .
For jakt , fangst og fiske som drives etter bestemmelsene i denne paragraf , skal det ikke betales leie eller kortavgift .	Bivddu ja guolásteami ovddas dán paragráfa mearrádusaid vuođul ii galgga máksojuvvot láigu ii ge goartadivat .
Kapittel 4 . Alminnelige regler om utøvelse av reindrift § 27 .	Kapihtal 4 Dábálaš mearrádusat boazodoalu birra § 27 .
Utøvelse av reindrift En reineier skal under utøvelse av sin reindrift ta hensyn til andre reineieres reindrift og ikke utnytte beitene på en slik måte at de forringes for andre reineiere .	Boazodoallu Boazoeaiggát galgá iežas boazodoalu doaimmahettiin vuhtii váldit eará boazodolliid doaimma , ii ge geavahit guohtumiid dainna lágiin ahte dat hedjonit eará boazoeaiggádiidda .
Reineieren må heller ikke hindre andre i deres rettmessige utøvelse av reindrift .	Boazoeaiggát ii galgga earáid hehttet doaimmaheamis sin vuoigatvuođalaš boazodoalu .
En reineier skal sørge for at reindriften skjer innenfor de rammer som følger av loven her i samsvar med bruksreglene i distriktet .	Boazoeaiggát galgá fuolahit ahte boazodoallu doaimmahuvvo dán lága meriid mielde ja orohaga doaibmanjuolggadusaid mielde .
Tilsyn Reinen skal holdes under slikt tilsyn at den så vidt mulig hindres fra å volde skade , komme utenfor lovlig beiteområde eller sammenblandes med annen rein .	Geahčču Bohccot galget gehččojuvvot nu ahte buoremus lági mielde hehttejuvvojit dahkamis vahága , mannamis olggobeallái lobálaš guohtunguovllu dahje mastamis eará ealuide .
Nærmere regler om tilsyn kan fastsettes i distriktets regler om beitebruk .	Orohaga guohtungeavaheami njuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit geahču birra .
Innsyn kan bare skje med en representant for siidaen til stede .	Geahčadit sáhttá dušše jus dán siiddas lea ovddasteaddji das .
Representanten skal bidra til at innsyn kan finne sted .	Ovddasteaddji galgá fuolahit ealu geahčadeapmái .
For øvrig gjennomføres innsyn i henhold til skikk og bruk blant reineierne i området .	Muđui galgá geahčadeapmi leat guovllu boazoeaiggádiid dábálaš vieruid mielde .
Nærmere regler om innsyn kan gis i bruksreglene for distriktet .	Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit geahčadeami birra .
Skilling finner sted etter reglene i § 31 .	Rátkkašeapmi čađahuvvo § 31 mearrádusaid mielde .
Nærmere regler om behandling av andre siidaers rein kan gis i bruksreglene for distriktet .	Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit eará siiddaid bohccuid hálddašeami birra .
Skilling Den som har rein i en flokk sammen med andre , kan kreve skilling for uttak av egne dyr .	Rátkkašeapmi Son geas leat bohccot ealus ovttas earáiguin , sáhttá gáibidit rátkkašeami vai beassá bohccuidis sierra rátkit .
De andre som har rein i flokken , har plikt til å legge forholdene til rette for skilling .	Earát geain leat bohccot ealus , leat geatnegasat lágidit dilálašvuođaid nu ahte sáhttá rátkit .
Ingen må forstyrre arbeidet under skillingen .	Ii oktage galgga ráfehuhttit rátkkašeami .
Skilling bør finne sted før flokken forlater sesongbeiteområdet .	Rátkit berre ovdal go eallu johttá eret áigodatguohtumis .
Skilling kan ikke kreves under kalving eller i forbindelse med brunst eller hvis skilling ikke er tilrådelig av dyrevernmessige grunner .	Rátkkašeami ii sáhte gáibidit guottet- ja ragatáigge dahje jus rátkkašeapmi ii leat bealuštahtti elliidsuodjalanákkaid vuođul .
Før rein settes i gjerde for skilling , må de siidaer som kan ha rein i flokken , varsles .	Ovdal go eallu biddjo gárdái , de galgá dieđihuvvot siiddaide main sáhttet leat bohccot ealus .
Nærmere regler om skilling og varsling kan gis i bruksreglene for distriktet .	Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit rátkkašeami ja dieđiheami birra .
Kapittel 5 . Merking av rein og registrering av reinmerke § 32 .	Kapihtal 5 Bohccuid merken ja mearkkaid sisačáliheapmi § 32 .
Den som blir adoptert , får samme rett til reinmerke som om adoptivbarnet hadde vært adoptivforeldrenes egnefødte barn , selv om vedkommende ikke er av samisk ætt .	Son gii adopterejuvvo , oažžu seamma mearkavuoigatvuođa dego jus livččii leamaš adoptiivaváhnemiid iežasriegádahtton mánná , vaikko son ii livčče ge sámi sogas .
Den som er gift med noen som er ansvarlig leder for siidaandel , men ikke selv fyller vilkårene i første ledd for reinmerke , har rett til reinmerke .	Sus gii lea náitalan siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheddjiin , muhto ieš ii deavdde mearkavuoigatvuođa eavttuid vuosttaš lađđasa mielde , lea mearkavuoigatvuohta .
Det samme gjelder samboer som nevnt i § 13 fjerde ledd .	Seamma vuoigatvuohta lea ovttasássis , gč. § 13 njealját lađđasa .
Overtar en person som nevnt i tredje ledd lederansvaret for siidaandelen , jf. § 14 , har vedkommende rett til reinmerke så lenge vedkommende er ansvarlig leder for en siidaandel .	Jus goalmmát lađđasis namuhuvvon olmmoš váldá badjelasás siidaoasi jođiheami , gč. § 14 , de lea sus mearkavuoigatvuohta nu guhká go son lea siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin .
Vedkommendes nye ektefelle eller samboer har ikke rett til reinmerke etter tredje ledd .	Su ođđa náittosguoimmis dahje ovttasássis ii leat mearkavuoigatvuohta goalmmát lađđasa mielde .
Har Reindriftsstyret i henhold til § 9 tredje ledd gitt en person rett til å eie rein , kan Reindriftsstyret også gi vedkommende rett til reinmerke der dette er nødvendig av hensyn til en velordnet reindrift .	Jus Boazodoallostivra lea § 9 goalmmát lađđasa mielde addán olbmui vuoigatvuođa eaiggáduššat bohccuid , de sáhttá Boazodoallostivra maiddái addit sutnje mearkavuoigatvuođa dalle go lea dárbbašlaš dohkálaš boazodoalu doaimmaheapmái .
Plikt til merking av rein All rein i det samiske reinbeiteområdet skal merkes med eierens merke .	Merkengeatnegasvuohta Buot bohccot sámi boazodoalloguovllus galget merkejuvvot eaiggáda sisačálihuvvon merkii .
Reinen skal merkes med eierens registrerte merke innen 31. oktober samme år som den er født .	Boazu galgá merkejuvvot eaiggáda sisačálihuvvon merkii ovdal golggotmánu 31. beaivvi seamma jagi go lea riegádan .
Områdestyret kan i særlige tilfelle samtykke i at denne frist overskrides , men ikke under noen omstendighet ut over 31. mai det påfølgende år .	Guovllustivra sáhttá erenoamáš dilálašvuođain mieđihit ahte dát áigemearri guhkiduvvo , muhto ii guđege dáfus maŋŋelii go miessemánu 31. beaivái nuppe jagi .
Merking skal skje i henhold til bestemmelsene i lov 20. desember 1974 nr. 73 om dyrevern .	Merken galgá dáhpáhuvvat lága mielde juovlamánu 20. b.1974 , nr. 73 elliidsuodjaleami birra .
Former for merking Innenfor det samiske reinbeiteområdet skal merking av rein skje ved snitt i øret med eierens registrerte reinmerke .	Váldomearkka lassin sáhttá biddjot bealljegilkor go ovdalaččas merkejuvvon boazu jorrá ođđa eaiggádii .
I tillegg til registrert reinmerke kan det anvendes øreklips ved overtagelse av eiendomsretten til rein som er merket med den tidligere eierens merke .	Gaskaboddosaččat sáhttá guolgamerket dahje bidjat bealljegilkora . Gaskaboddosaš merken čájeha eaiggátvuođa dassážii go boazu merkejuvvo vuosttaš dahje nuppi lađđasa mielde .
Ommerking Ommerking er ikke tillatt .	Mearkka rievdadeapmi Ii leat lohpi rievdadit mearkka .
Ommerking straffes etter reglene i straffeloven kapittel 24 .	Rievdadeapmi ráŋggáštuvvo ráŋggáštuslága 24. kapihttala mearrádusaid mielde .
Salg av rein uten lovlig merke Rein født tidligere år , og som etter 31. mai finnes uten lovlig merke , skal som hovedregel selges under distriktsstyrets , eventuelt siidastyrets , ansvar .	Geažotbeljiid ja lobihemet merkejuvvon bohccuid vuovdin Ovddit jagiid riegádan boazu , mii ii leat miessemánu 31. beaivvi rádjái merkejuvvon lobálaš merkii , galgá dábálaččat vuvdojuvvot orohatstivrra , dahje siidastivrra ovddasvástádusa olis .
Utbyttet av salget tilfaller reinens eier .	Vuovdima boahtu gahččá eaiggádii .
Er eieren ikke kjent , tilfaller utbyttet siidaen som reinen tilhører .	Jus eaiggát ii leat dihtosis , de gahččá boahtu dan siidii masa boazu gullá .
Er heller ikke siidaen kjent , tilfaller utbyttet distriktet .	Jus siida ge ii leat dihtosis , de gahččá boahtu orohahkii .
Merkenemnd og klagenemnd I hvert samiske regionale reinbeiteområde velges en merkenemnd på minst tre og høyst fem medlemmer fra ulike reinbeitedistrikter , med personlige varamedlemmer .	Mearkalávdegoddi ja váiddaásahus Juohke sámi regiovnnalaš boazodoalloguovllus válljejuvvo mearkalávdegoddi mas leat unnimusat golbma ja eanemusat vihtta lahtu iešguđet orohagain , ja persovnnalaš várrelahtut .
Medlemmene og varamedlemmene velges av distriktslederne .	Orohatovdaolbmot válljejit lahtuid ja várrelahtuid .
Reindriftsforvaltningen utpeker sekretær for nemnda .	Boazodoallohálddahus nammada lávdegoddái čálli .
Reindriftsstyret oppnevner en klagenemnd .	Boazodoallostivra nammada váiddaásahusa .
Registrering og sletting av merke Alle reinmerker skal godkjennes av merkenemnda før de tas i bruk i det regionale reinbeiteområdet .	Mearkka sisačáliheapmi ja sihkkun Mearkalávdegoddi galgá dohkkehit buot mearkkaid ovdal go dat váldojit atnui regiovnnalaš boazodoalloguovllus .
Godkjente reinmerker i det regionale reinbeiteområdet registreres hos Reindriftsforvaltningen .	Boazodoallohálddahus sisačállá boazodoalloguovllu dohkkehuvvon mearkkaid .
Reinmerket skal ha en slik form at forveksling eller misbruk ikke kan finne sted .	Mearka galgá leat dakkár ahte ii sáhte seahkánit dahje boastut geavahuvvot .
Reinmerke kan ikke registreres som varemerke etter lov 3. mars 1961 nr. 4 om varemerker .	Mearkka ii sáhte registreret gálvomearkan njukčamánu 3. b. 1961 lága nr. 4 mielde .
Et registrert reinmerke skal slettes når merkeinnehaveren avgår ved døden uten å etterlate seg rein som sammen med merket overtas av ektefelle eller arving .	Sisačálihuvvon mearka galgá sihkkojuvvot go mearkaeaiggát jápmá ja jus sus eai báze bohccot mat ovttas mearkkain jorret beallelažžii dahje árbbolažžii .
Dersom et reinmerke ikke har vært i bruk de siste 4 år , kan merkenemnda slette merket .	Jus mearka ii leat leamaš anus maŋemus 4 jagi , de sáhttá mearkalávdegoddi sihkkut mearkka .
Dersom et registrert reinmerke har en slik form at forveksling eller misbruk kan finne sted , kan merkenemnda slette merket .	Jus sisačálihuvvon mearka lea dakkár ahte sáhttá seahkánit dahje boastut geavahuvvot , de sáhttá mearkalávdegoddi sihkkut mearkka .
Med reindriftsstyrets godkjennelse kan merkenemnda vedta utfyllende retningslinjer for utforming av merker mv. .	Boazodoallostivrra dohkkehemiin sáhttá mearkalávdegoddi mearridit dievasmahtti njuolggadusaid mearkkaid birra jna. .
Saksbehandling Merkenemnda skal kunngjøre innkomne søknader om reinmerke for lederne i siidaandelene i vedkommende og tilstøtende distrikter .	Áššegieđahallan Mearkalávdegoddi galgá almmuhit mearkaohcamiid siidaosiid jođiheddjiide guoskevaš orohagas ja ránnjáorohagain .
Kunngjøring skal også skje i Sverige og Finland .	Galgá maiddái almmuhuvvot Suomas ja Ruoŧas .
Merkenemndas avgjørelse av søknaden skal kunngjøres på tilsvarende måte .	Mearkalávdegotti mearrádus ohcama hárrái galgá almmuhuvvot seammaládje .
Merkenemndas avgjørelse kan påklages til klagenemnda .	Mearkalávdegotti mearrádusa sáhttá váidit váiddaásahussii .
Departementet gir nærmere regler for saksbehandlingen i merkenemnda , herunder om registreringsavgift , og regler for klagebehandlingen .	Departemeanta mearrida dárkilet njuolggadusaid mearkalávdegotti áššegieđahallamii , dás maiddái čálihandivada , ja váiddagieđahallama njuolggadusaid .
Utfyllende bestemmelser om reinmerker Departementet kan gi nærmere regler om merking av rein og registrering av reinmerker , samt om overføring og sletting av reinmerker som ikke er i bruk .	Dievasmahtti njuolggadusat mearkkaid birra Departemeanta sáhttá mearridit dárkilet njuolggadusaid bohccuid merkema ja mearkkaid sisačáliheami birra , ja nu maiddái dakkár mearkkaid sirdima ja sihkkuma birra mat eai leat anus .
Merking utenfor det samiske reinbeiteområdet Utenfor det samiske reinbeiteområdet gir departementet nærmere regler om reinmerke og merking av rein .	Merken olggobealde sámi boazodoalloguovllu Departemeanta mearrida dárkilet njuolggadusaid mearkkaid ja merkema birra olggobealde sámi boazodoalloguovllu .
Kapittel 6 . Reindriftens organisering – distrikter og siida I. Reinbeitedistrikter § 42 .	Kapihtal 6 Boazodoalu organiseren – orohat ja siida I. Orohagat § 42 .
Hvor det er hensiktsmessig , kan årstidsbeitene være fordelt over flere distrikter .	Orohat galgá vuosttažettiin sisttisdoallat buot áigodatguohtumiid orohahkii gulli boazodolliide .
Distriktsinndelingen er ikke til hinder for samarbeid mellom reindriftsutøvere på tvers av distriktsgrensene , så sant et slikt samarbeid ikke går ut over andre reindriftsutøveres rettigheter .	Jus lea ulbmillaš , de sáhttet áigodatguohtumat leat máŋgga orohagas . Orohatjuohkin ii hehtte boazodolliid ovttasbargamis orohatrájiid rastá , jus fal dakkár ovttasbargu ii dagat eará boazodolliid vuoigatvuođaid ovdii .
Distriktsinndelingen er heller ikke til hinder for bruk av beiter i annet distrikt når dette følger av særskilt rettsgrunnlag .	Orohatjuohkin ii hehtte guohtumiid geavaheami ge eará orohagas go dat dahkko erenoamáš riektevuođu mielde .
Distriktsstyre I hvert reinbeitedistrikt skal det være et distriktsstyre valgt av og blant de stemmeberettigede i distriktet etter reglene i annet og tredje ledd .	Orohatstivra Juohke orohagas galgá leat orohatstivra man orohaga jienastanvuoigatvuođalaččat válljejit iežaset gaskkas nuppi ja goalmmát lađđasiid mearrádusaid mielde .
Lederen for styret velges av distriktsårsmøtet , jf. § 49 .	Orohatjahkečoahkkin vállje stivraovdaolbmo , gč. § 49 .
Resten av styret består av en representant for hver sommersiida i distriktet , jf. § 54 første ledd nr. 2 .	Muđui galget orohaga buot geassesiiddat ovddastuvvot stivrras , gč. § 54 vuosttaš lađđasa nr. 2 .
En siidas styremedlem velges av siidaårsmøtet , jf. § 53 .	Siidajahkečoahkkin vállje siidda stivralahtu , gč. § 53 .
Er antall sommersiidaer mer enn syv , velges det seks medlemmer ved loddtrekning blant styremedlemskandidatene fra de enkelte sommersiidaene , med unntak for den sommersiidaen som har lederen .	Jus leat eanet go čieža geassesiidda , de válljejuvvojit guhtta stivralahtu vuorbádemiin siiddaid evttohasaid gaskkas , earret dan siidda mas lea ovdaolmmoš .
Distriktsårsmøtet kan bestemme at styremedlemskap i stedet skal gå på omgang mellom sommersiidaene .	Orohatjahkečoahkkin sáhttá dan sadjái mearridit ahte geassesiiddain galgá leat stivrasadji vuoruid mielde .
Slike regler må godkjennes av områdestyret .	Dakkár njuolggadusaid galgá guovllustivra dohkkehit .
Lederen og de øvrige styremedlemmene velges for to år av gangen med personlige varamedlemmer .	Jođiheaddji ja eará stivralahtut ja sidjiide persovnnalaš várrelahtut válljejuvvojit guovtti jahkái hávális .
Hvis særlige grunner tilsier det , kan Reindriftsstyret fastsette at styret skal ha inntil 11 medlemmer .	Jus leat erenoamáš ákkat , de sáhttá Boazodoallostivra mearridit ahte stivrras galget leat gitta 11 lahtu .
Hvis sterke grunner foreligger , kan Reindriftsstyret bestemme at en sommersiida som er vesentlig større enn gjennomsnittet i distriktet , skal ha sterkere representasjon i styret enn det som følger av reglene i annet ledd .	Jus leat garra ákkat , de sáhttá Boazodoallostivra mearridit ahte geassesiiddas mii lea mihá stuorát go orohaga gaskamearálaš geassesiiddat , galgá leat stuorát ovddasteapmi stivrras go dat mii boahtá ovdan nuppi lađđasa mearrádusain .
Denne sommersiidaen kan imidlertid ikke ha flertall i styret .	Dán geassesiiddas almmotge ii sáhte leat eanetlohku stivrras .
Hvis utøverne i sommersiidaen ellers i året danner mindre vintersiidaer , kan lederne for siidaandelene i en vintersiida , eventuelt flere vintersiidaer sammen eller annen gruppering , kreve at styrevervet i distriktsstyret skal gå på omgang mellom vintersiidaene / grupper .	Jus geassesiidda boazoeaiggádat muđui jagis rátkkašit unnit dálvesiidan , de sáhttet dálvesiidda siidaosiid jođiheaddjit , dahje eanet dálvesiiddat ovttas dahje eará joavku , gáibidit ahte stivrasadji galgá leat vurrolaga dálvesiiddaid / joavkkuid gaskka .
Hvis distriktet svarer til en sommersiida , gjelder reglene i § 52 for valg av styre , likevel slik at et styre alltid skal opprettes .	Jus orohat lea seamma go geassesiidda , de gustojit § 52 mearrádusat stivrra válljema birra , muhto almmotge nu ahte stivra galgá juohke dáfus válljejuvvot .
Styret er beslutningsdyktig når minst halvparten av medlemmene er til stede .	Stivra lea mearridanválddálaš go unnimusat bealli stivralahtuin leat čoahkis .
Et distriktsstyre med færre enn tre medlemmer er likevel bare beslutningsdyktig når alle medlemmer møter .	Orohatstivra mas leat unnit go golbma lahtu , lea datte mearridanválddálaš dušše jus olles stivra lea čoahkis .
Ved likt stemmetall gjør lederens stemme utslaget .	Jus jienasteamis šaddet ovtta meari jienat , de mearrida jođiheaddji jietna .
Distriktsstyrets oppgaver og myndighet Distriktsstyret representerer reindriftsinteressene i distriktet .	Orohatstivrra doaibma ja váldi Orohatstivra ovddasta orohaga boazodoalloberoštumiid .
Distriktsstyrets oppgaver er å ivareta reinbeiteressursene i distriktet i samsvar med lover og bruksregler .	Orohatstivrra doaibma lea fuolahit orohaga boazoguohtumiid lágaid ja doaibmanjuolggadusaid mielde .
Distriktsstyret kan blant annet inngå forlik , saksøke og saksøkes på vegne av reindriftsutøverne i distriktets felles anliggender .	Orohatstivra sáhttá earret eará dahkat soahpamuša , áššáskuhttit ja áššáskuhttojuvvot orohaga boazodolliid namas orohaga oktasaš áššiin .
Det gjelder også i saker som gjelder vern av arealer , selv om ikke alle utøvere er berørt .	Dat guoská maid eanangáhttenáššiide vaikko dat eai guoskkaše ge buot boazodolliide .
Dette er likevel ikke til hinder for at en siida eller reineier ivaretar egne særskilte interesser .	Dat almmotge ii hehtte ovttaskas siiddaid dahje boazoeaiggádiid fuolaheamis iežaset erenoamáš beroštumiid .
Distriktskasse I hvert distrikt skal det være en distriktskasse .	Orohatkássa Juohke orohagas galgá leat orohatkássa .
Alle siidaandeler plikter å betale et årlig tilskudd til distriktskassen .	Buot siidaoasit leat geatnegasat máksit jahkásaš doarjaga orohatkássii .
Distriktskassens midler skal dekke godtgjørelse til distriktsstyrets medlemmer og andre utgifter til administrering av distriktet .	Orohatkássa galgá máksit orohatstivrra lahtuide buhtadusa barggu ovddas ja orohaga eará hálddašangoluid .
Tilskuddets størrelse beregnes pr. rein og fastsettes av distriktets årsmøte etter forslag fra distriktsstyret , jf. § 50 første ledd nr. 7 .	Doarjaga sturrodat rehkenasto boazologu mielde ja dan mearrida orohatjahkečoahkkin orohatstivrra evttohusa mielde , gč. § 50 vuosttaš lađđasa nr. 7 .
Distriktsstyret utregner tilskuddet for den enkelte siidaandel etter antall rein i siidaandelen , sytingsrein medregnet .	Orohatstivra rehkenastá juohke siidaoasi doarjaga siidaoasi boazologu mielde , oktan geahččobohccuiguin .
Krav om slik overprøving må fremsettes innen åtte uker etter at siidaandelen mottok underretning om vedtaket om tilskuddet .	Diekkár mearrideami sáhttá siidaoassi gáibidit gávcci vahkku sisa maŋŋel go oaččui dieđu doarjjamearrádusa birra .
Dersom tilskuddet ikke betales , mister siidaandelen sin stemmerett inntil skyldig beløp er betalt .	Jus doarjja ii máksojuvvo , de massá siidaoassi iežas jienastanvuoigatvuođa dassážii go vealgi lea máksojuvvon .
Endelig vedtak om tilskudd er tvangsgrunnlag for utlegg .	Doarjaga loahpalaš mearrádus lea bággobearrama vuođđun .
Reindriftsfond I distriktet skal det være et reindriftsfond .	Boazodoallofoanda Orohagas galgá leat boazodoallofoanda .
Inn i fondet går : 1. erstatning til distriktet ved ekspropriasjon av beiterettigheter o.a. .	Fondii manná : 1. buhtadus orohahkii guohtunvuoigatvuođaid bággolonisteami ovddas jna. .
2. erstatning til distriktet for skade , ulempe mv. .	2. buhtadus orohahkii vahágiid , hehttehusaid ovddas jna. .
3. konsesjonsavgift til distriktet ved ekspropriasjon , 4. midler fra salg av rein uten lovlig merke , 5. avgift ved brudd på bruksregler , jf. § 77 , 6. andre midler som tilfaller distriktet .	3. doaibmalobi divat ( konsešuvdnadivat ) orohahkii bággolotnuma ovddas , 4. boahtu geažotbeljiid ja lobihemet merkejuvvon bohccuid vuovdimis , 5. doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat , gč. § 77 , 6. eará ruđat mat bohtet orohahkii .
Fondets midler forvaltes og disponeres av distriktsstyret etter vedtekter fastsatt i henhold til § 57 annet ledd nr. 5. § 48 .	Orohatstivra hálddaša ja mearrida foandda ruđaid njuolggadusaid mielde ásahuvvon § 57 nuppi lađđasa nr. 5 olis . § 48 .
Revisjon Årsmøtet velger revisor som skal være registrert eller statsautorisert i henhold til reglene i lov 15. januar 1999 nr. 2 om revisjon og revisorer .	Rehketdoallodárkkisteapmi Jahkečoahkkin vállje rehketdoallodárkkisteaddji mii galgá leat ámmátregistrerejuvvon dahje stáhtaautoriserejuvvon , lága mielde ođđajagemánu 15. b. 1999 nr 2 revišuvnna ja revisoraid birra .
Områdestyret kan godkjenne at det i stedet for ekstern revisor velges et revisjonsutvalg på to , eventuelt tre medlemmer blant de stemmeberettigede i distriktet .	Guovllustivra sáhttá dohkkehit ahte ámmátrehketdoallodárkkisteaddji sadjái ásahuvvo dárkkistanlávdegoddi masa válljejuvvojit guokte dahje golbma lahtu orohaga jienastanvuoigatvuođalaččaid gaskkas .
Medlemmene må ikke være medlemmer av styret eller ha spesiell tilknytning til styremedlemmer .	Lahtut eai galgga ieža leat stivralahtut , ii ge sis galgga leat erenoamáš gullevašvuohta stivralahtuide .
Distriktsårsmøte Årsmøte skal holdes av reineierne i distriktet hvert år innen utgangen av juni måned .	Orohatjahkečoahkkin Orohaga boazoeaiggádat galget doallat jahkečoahkkima juohke jagi ovdal geassemánu loahpa .
Møtet sammenkalles på den måten som er vanlig i distriktet , med minst fire ukers varsel .	Čoahkkimii gohččojuvvo orohaga dábálaš vieru mielde , unnimusat njeallje vahkku ovdal jahkečoahkkima .
På årsmøtet har enhver reineier tale- og forslagsrett .	Jahkečoahkkimis lea juohke boazoeaiggádis ságastan- ja evttohanvuoigatvuohta .
Ved avstemninger er den enkelte siidaandel stemmeberettiget slik at hver siidaandel har fem stemmer .	Jienastemiin lea juohke siidaoasis jienastanvuoigatvuohta dainna lágiin ahte juohke siidaoasis leat vihtta jiena .
Lederen av siidaandelen bestemmer fordelingen av stemmene blant de andre reineierne i siidaandelen .	Buohtalas álggahanoasis leat guokte jiena . Siidaoasi jođiheaddji mearrida jienaid siidaoasi eará boazoeaiggádiidda .
Lederen må alltid selv beholde minst én stemme , eventuelt to stemmer hvis ektefeller eller samboere har felles ledelse av siidaandelen .	Jođiheaddjis galgá alddis leat unnimusat okta jietna , dahje unnimusat guokte jus náittosguimmežagat dahje ovttasássit ovttas jođiheaba siidaoasi .
Årsmøtet ledes av en møteleder som velges av årsmøtet .	Jahkečoahkkima jođiha čoahkkinjođiheaddji man jahkečoahkkin vállje .
Møtet er lukket , med mindre årsmøtet selv bestemmer noe annet .	Ðoahkkin lea gitta čoahkkin , jus jahkečoahkkin ii mearrideažžá eará .
For årsmøteforhandlingene og valg skal det føres en protokoll , som oppleses ved møtets slutt og undertegnes av to møtedeltagere som er valgt til det .	Jahkečoahkkinšiehtadallamiin ja válljemiin galgá čállot beavdegirji , mii lohkkojuvvo buohkaide čoahkkima loahpas ja man guokte dasa válljejuvvon čoahkkinoasseváldi vuolláičálliba .
I saker der årsmøtet har uttalerett , er uttalelsen veiledende og ikke bindende for styret .	Áššiin main jahkečoahkkimis lea cealkinvuoigatvuohta , lea cealkámuš čujuheaddjin stivrii , muhto ii geatnegahtti .
Årsmeldingen skal sendes områdestyret .	Jahkedieđáhus galgá sáddejuvvot guovllustivrii .
Departementet gir nærmere regler om innholdet i årsmeldingen .	Departemeanta addá dárkilet njuolggadusaid jahkedieđáhusa sisdoalu birra .
Siida § 51 .	Siida § 51 .
Siida Med siida forstås i denne lov en gruppe av reineiere som utøver reindrift i fellesskap på bestemte arealer .	Siida Dán lágas mearkkaša siida joavkku mas leat boazoeaiggádat mat doaimmahit boazodoalu ovttas dihto eatnamiin .
Denne lov skiller mellom sommersiida og vintersiida .	Dát láhka earuha geassesiidda ja dálvesiidda .
En sommersiida utøver reindrift i fellesskap i hovedsak på sommer- og høstbeiteområdene .	Geassesiida doaimmaha boazodoalu ovttas vuosttažettiin geasse- ja čakčaguohtumiin .
En vintersiida utøver reindrift i fellesskap i hovedsak på vinter- og vårbeiteområdene .	Dálvesiida doaimmaha boazodoalu ovttas vuosttažettiin dálve- ja giđđaguohtumiin .
Sommersiidastyre I sommersiidaen skal det velges et styre som skal ha ansvaret for tilrettelegging av felles virksomhet og forvalte felles anlegg i siidaen , som slakteanlegg , gjerder o.l. .	Geassesiidastivra Geassesiidii galgá válljejuvvot stivra man ovddasvástádus lea lágidit dilálašvuođaid oktasaš doaimmaide ja hálddašit siidda oktasaš rusttegiid , nugo njuovvanrusttegiid , gárddiid , áiddiid jna. .
Styret velges av siidaårsmøtet .	Siidda jahkečoahkkin vállje stivrra .
Årsmøtet kan vedta at det ikke skal velges styre for siidaen , jf. § 53 annet ledd .	Jahkečoahkkin sáhttá mearridit ahte siidii ii válljejuvvo stivra , gč. § 53 nuppi lađđasa .
Årsmøte i sommersiidaen I sommersiidaer skal det holdes årsmøte hvert år innen utgangen av mai måned .	Geassesiidda jahkečoahkkin Geassesiida galgá doallat jahkečoahkkima juohke jagi ovdal miessemánu loahpa .
Alle som har rein i siidaen , har rett til å være til stede på årsmøtet med tale- og forslagsrett .	Buohkain geain leat bohccot siiddas , lea vuoigatvuohta searvat jahkečoahkkimii ságastan- ja evttohanvuoigatvuođain .
Stemmeberettiget er den enkelte siidaandel .	Jienastanvuoigatvuohta lea siidaosiin .
Bestemmelsene i § 49 annet ledd gjelder tilsvarende .	§ 49 nuppi lađđasa mearrádusat gustojit dán dáfus .
Er det ikke eget styre i sommersiidaen , må årsmøtet velge en person som skal være kontaktperson mellom siidaen og distriktsstyret .	Jus geassesiiddas ii leat sierra stivra , de ferte jahkečoahkkin válljet muhtuma siidda olbmuin leat gulahallanolmmožin siidda ja orohatstivrra gaskka .
Vedkommende har ansvaret for å sammenkalle til årsmøte .	Lea su geatnegasvuohta gohččut jahkečoahkkimii .
Siidakasse Er siidastyre valgt i henhold til § 52 , skal det også opprettes en siidakasse .	Siidakássa Jus lea válljejuvvon siidastivra § 52 mielde , de galgá maiddái ásahuvvot siidakássa .
Er det ikke eget styre i siidaen , kan årsmøtet vedta at det skal opprettes en siidakasse som forvaltes av kontaktperson som nevnt i § 53 annet ledd .	Jus geassesiiddas ii leat sierra stivra , de sáhttá jahkečoahkkin mearridit ahte ásahuvvo siidakássa man gulahallanolmmoš hálddaša , gč. § 53 nuppi lađđasa .
Det skal utarbeides regler for bruk av siidakassen .	Siidakássa geavaheapmái galget ráhkaduvvot njuolggadusat .
Reglene i § 46 første til tredje ledd gjelder tilsvarende .	§ 46 njuolggadusat vuosttaš lađđasis gitta goalmmát lađđasii gustojit dán dáfus .
Enhver leder av en siidaandel kan kreve at kassen skal gjennomgås av en revisor etter reglene i § 56 annet ledd .	Juohke siidaoasi jođiheaddji sáhttá gáibidit ahte rehketdoallodárkkisteaddji dárkkista orohatkássa § 56 nuppi lađđasa mearrádusaid mielde .
Siidafond Blir en siida tilkjent midler som nevnt i § 47 , skal det opprettes et reindriftsfond for siidaen , og det skal utarbeides regler for bruk av fondets midler .	Siidafoanda Jus siidii bohtet ruđat nugo namuhuvvon §:s 47 , de galgá ásahuvvot boazodoallofoanda siidii , ja galget ráhkaduvvot njuolggadusat foandda ruđa geavaheapmái .
Fondets vedtekter skal godkjennes av områdestyret .	Guovllustivra galgá dohkkehit foandda njuolggadusaid .
Årsmøtet i siidaen velger revisor etter reglene i § 48 til revisjon av fondet .	Siidda jahkečoahkkin vállje § 48 mearrádusaid mielde rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit foandda .
Er det ikke eget årsmøte i siidaen , velges revisor ved enighet mellom lederne av siidaandelene .	Jus siiddas ii leat sierra jahkečoahkkin , de válljejuvvo rehketdoallodárkkisteaddji siidaosiid jođiheddjiid soahpama mielde .
Utpeker ikke siidaen en egen revisor , skal siidafondet kontrolleres av distriktets revisor .	Jus siida ieš ii nammat rehketdoallodárkkisteaddji , de galgá orohaga rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit siidafoandda .
Kapittel 7 . Bruksregler i distriktet .	Kapihtal 7 Orohaga doaibmanjuolggadusat .
Distriktsplan § 57 .	Orohatplána § 57 .
Bruksregler Det skal fastsettes bruksregler for forvaltningen og bruken av distriktets ressurser .	Doaibmanjuolggadusat Orohaga resurssaid hálddašeapmái ja geavaheapmái galget ráhkaduvvot doaibmanjuolggadusat .
Bruksreglene må ikke stride mot loven her .	Doaibmanjuolggadusat eai galgga rihkkut dán lága .
Bruksreglene skal sikre en økologisk bærekraftig utnytting av distriktets beiteressurser og inneholde nærmere regler om : 1. beitebruk , jf. § 59 2. reintall , jf. § 60 3. bruk og vedlikehold av gjerder og andre fellesanlegg 4. bruk av motorisert kjøretøy 5. disponering av reindriftsfond , jf. § 47 6. forvaltning av distriktets øvrige midler 7. fordeling av arbeidsplikter og investeringer 8. andre forhold som det anses hensiktsmessig å regulere ved bestemmelser i distriktets bruksregler .	Doaibmanjuolggadusat galget sihkkarastit orohaga guohtumiid ekologalaččat guoddi geavaheami ja sisttisdoallat dárkilet mearrádusaid dáid birra : 1. guohtungeavaheami birra , gč. § 59 2. boazologu birra , gč. § 60 3. gárddiid , áiddiid ja eará oktasaš rusttegiid geavaheami ja máŧasdoallama birra 4. mohtorfievrruid geavaheami birra 5. boazodoallofoandda geavaheami birra , gč. § 47 6. orohaga eará opmodaga hálddašeami birra 7. bargogeatnegasvuođaid ja investeremiid juogu birra 8. eará áššiid birra maid lea vuogas čielggadit orohaga doaibmanjuolggadusain .
Der det er påkrevet , kan områdestyret pålegge to eller flere distrikter å utarbeide felles bruksregler for ett eller flere av de forhold som er nevnt i første ledd .	Dalle go lea dárbbašlaš , de sáhttá guovllustivra gohččut guokte dahjet eanet orohagaid ráhkadit oktasaš doaibmanjuolggadusaid ovtta dahje eanet áššiin mat leat vuosttaš lađđasis namuhuvvon .
Utarbeidelse og godkjennelse av bruksregler Bruksreglene utarbeides av distriktsstyret og skal godkjennes av områdestyret .	Doaibmanjuolggadusaid ráhkadeapmi ja dohkkeheapmi Orohatstivra ráhkada doaibmanjuolggadusaid ja daid galgá guovllustivra dohkkehit .
Områdestyrets behandling skal , foruten en kontroll med at lovens regler for utarbeidelse av bruksregler er fulgt , også omfatte en vurdering av om bruksreglene gir grunnlag for en økologisk bærekraftig reindrift i distriktet .	Guovllustivra galgá , lassin dasa go dárkkistit ahte lága mearrádusat doaibmanjuolggadusaid ráhkadeami birra leat čuvvojuvvon , maiddái árvvoštallat addet go doaibmanjuolggadusat vuođu doaimmahit ekologalaččat guoddevaš boazodoalu orohagas .
Regler om beitebruk etter § 59 skal utarbeides i samarbeid med distriktets siidaer .	Guohtungeavaheami njuolggadusat § 59 mielde galget ráhkaduvvot ovttasráđiid orohaga siiddaiguin .
Det samme gjelder fastsettelse av reintall etter § 60 .	Seammaládje lea boazologu mearridemiin § 60 mielde .
Før bruksreglene sendes områdestyret til godkjennelse , skal et utkast være behandlet på distriktets årsmøte .	Ovdal go doaibmanjuolggadusat sáddejuvvojit guovllustivrii dohkkeheapmái , de galgá evttohus leat gieđahallon orohaga jahkečoahkkimis .
Utkast skal være sendt lederne for siidaandelene i distriktet to måneder før årsmøtet .	Evttohus galgá sáddejuvvot orohaga siidaosiid jođiheddjiide unnimusat guokte mánu ovdal jahkečoahkkima .
Uttalelser som kommer inn på årsmøtet , sendes områdestyret sammen med utkast til bruksregler .	Cealkámušat mat bohtet jahkečoahkkimis , sáddejuvvojit guovllustivrii oktan evttohuvvon doaibmanjuolggadusaiguin .
Hvis områdestyret ikke godkjenner de foreslåtte bruksreglene , skal reindriftsagronomen bistå distriktet ved utarbeidelse av et nytt forslag som skal behandles etter reglene foran .	Jus guovllustivra ii dohkket evttohuvvon doaibmanjuolggadusaid , de galgá boazodoalloagronoma veahkehit orohaga ráhkadit ođđa evttohusa mii gieđahallo dás ovdalis namuhuvvon vuogi mielde .
Områdestyret skal , hvis dette ikke fører frem , utarbeide bruksregler for distriktet .	Jus dát ii lihkostuva , de galgá guovllustivra ráhkadit orohahkii doaibmanjuolggadusaid .
Hvis et flertall på distriktets årsmøte krever det , eller hvis områdestyret forlanger det , skal nye bruksregler utarbeides i henhold til reglene foran .	Jus eanetlohku orohaga jahkečoahkkimis dan gáibida , dahje jus guovllustivra gáibida , de galget ráhkaduvvot ođđa doaibmanjuolggadusat dás ovdalis namuhuvvon vuogi mielde .
Reintallet for den enkelte siida , jf. § 60 , skal forelegges for reindriftsstyret for endelig stadfesting og godkjenning .	Iešguđetge siidda boazolohku galgá § 60 vuođul ovddiduvvot Boazodoallostivrii loahpalaš nannemii ja dohkkeheapmái .
Beitebruk Gjennom regler om beitebruk skal distriktets reineiere sikres tilgang til nødvendige beiter , herunder kalvingsland , flyttleier og paringsområder .	Guohtungeavaheapmi Guohtungeavaheami njuolggadusaid bokte galget orohaga boazoeaiggádiidda sihkkarastojuvvot dárbbašlaš guohtumat , dás maiddái guottetbáikkit , johtingeainnut ja ragatbáikkit .
Reglene skal ivareta prinsippene for god reindrift basert på samiske tradisjoner og sedvaner .	Njuolggadusat galget vuhtii váldit buori boazodoalu vuođđojurdagiid sámi árbevieruid ja dábiid mielde .
Reglene om beitebruk skal bygge på den tradisjonelle utøvelse av reindrift på arealene og fremme rasjonelle bruksordninger .	Guohtungeavaheami njuolggadusat galget vuhtii váldit etnamiid árbevirolaš geavaheami ja ovddidit ulbmillaš doaibmaortnegiid .
Reglene om beitebruk må ikke være i strid med en siidas rettigheter etablert på særskilt rettsgrunnlag .	Guohtungeavaheami njuolggadusat eai galgga leat vuostálaga siidda vuoigatvuođaiguin mat leat erenoamáš riektevuođu olis ásahuvvon .
Det skal fastsettes regler om beitetid , med mindre slike er fastsatt av områdestyret i medhold av § 61 .	Galget mearriduvvot njuolggadusat guohtunáiggiid birra , jus guovllustivra ii leačča daid mearridan § 61 olis .
Leder av en siidaandel kan bringe reglene om beitebruk inn for jordskifteretten innen seks måneder etter at de er godkjent av områdestyret .	Siidaoasi jođiheaddji sáhttá ovddidit guohtungeavaheami njuolggadusaid eananjuohkindiggái guđa mánu sisa maŋŋel go guovllustivra lea daid dohkkehan .
Regler om beitebruk som slår urimelig ut overfor enkelte , eller er i strid med rettigheter ervervet ved særskilt rettsgrunnlag , kan settes til side av jordskifteretten .	Eananjuohkindiggi sáhttá duššindahkat guohtungeavaheami njuolggadusaid mat leat soapmásii govttoheamit , dahje rihkkot vuoigatvuođaid mat leat erenoamáš riektevuođu olis ásahuvvon .
Områdestyret kan , når sterke grunner taler for det , gi dispensasjon fra beitebruksreglene .	Jus leat garra ákkat , de sáhttá guovllustivra sierralobi ( dispensašuvnna ) bokte ložžet guohtungeavaheami njuolggadusaid .
Ved brudd på reglene om beitebruk kan det treffes tiltak som nevnt i kapittel 11. § 60 .	Guohtungeavaheami njuolggadusaid rihkkun sáhttá gieđahallojuvvot 11. kapihttala njuolggadusaid mielde . § 60 .
Reintall I bruksreglene , jf. § 57 , skal det fastsettes et øvre reintall for den enkelte sommersiida .	Boazolohku Doaibmanjuolggadusain , gč. § 57 , galgá mearriduvvot bajimus boazolohku juohke geassesiidii .
Reintallet skal fastsettes ut fra det beitegrunnlag som siidaen disponerer .	Boazolohku mearriduvvo daid eatnamiid ektui mat iešguđege siiddas leat .
Det skal i bruksreglene gjøres nærmere rede for de drifts- og beitemessige vurderinger som ligger til grunn for det fastsatte reintallet .	Doaibmanjuolggadusain galgá dárkileappot čilget doaibma- ja guohtundilálašvuođalaš beliid mat leat mearriduvvon boazologu vuođđun .
Der det er påkrevet for å få en forsvarlig bruk av vinterbeitene , kan det også fastsettes et reintall for de forskjellige vintersiidaene .	Jus lea dárbbašlaš olahan dihte bealuštahtti dálveguohtuma , de sáhttá maiddái mearriduvvot boazolohku iešguđet dálvesiiddaide .
En vintersiida eller annen gruppering kan be om at det fastsettes et eget reintall for dem .	Dálvesiida dahje eará čoahkkádus sáhttá bivdit alcces mearriduvvot boazologu .
Overstiger reintallet i siidaen det reintall som er fastsatt etter første eller annet ledd , skal siidaen utarbeide en reduksjonsplan .	Jus siidda boazolohku lea alit go boazolohku mii lea mearriduvvon vuosttaš dahje nuppi lađđasa mielde , de galgá siida ráhkadit unnidanplána .
Dersom siidaen ikke gjør dette , eller ikke klarer å gjennomføre planen , skal hver siidaandel redusere det overskytende antall forholdsmessig .	Jus siida ii daga dan , dahje ii nagot čađahit plána , de galgá juohke siidaoassi unnidit badjelmearálaš boazologu gorrelogu mielde .
Reindriftsstyret har ansvar for at en slik reduksjon gjennomføres .	Lea Boazodoallostivrra ovddasvástádus ahte diekkár unnideapmi čađahuvvo .
Det skal settes frister for utarbeidelse av plan og gjennomføring av reintallsreduksjon .	Galget mearriduvvot áigemearit plánaid ráhkadeami ja boazologu unnideami hárrái .
Det kan fastsettes et øvre reintall pr. siidaandel .	Sáhttá mearriduvvot alimus boazolohku juohke siidaoassái .
Departementet kan ved forskrift gi utfyllende bestemmelser om fastsettelse av reintall .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusaid bokte mearridit dievasmahtti njuolggadusaid boazologu mearrideami hárrái .
Slik forskrift kan avgrenses til å gjelde ett eller flere reinbeitedistrikter eller ett eller flere reinbeiteområder .	Diekkár njuolggadusat sáhttet ráddjejuvvot guoskat ovtta dahje eanet orohagaide dahje ovtta dahje eanet boazodoalloguovlluide .
Beitetider Der det er nødvendig for vern av årstidsbeitene , kan områdestyret fastsette beitetider for de ulike årstidsbeitene .	Guohtunáiggit Go lea dárbbašlaš áigodatguohtumiid gáhttema dihte , de sáhttá guovllustivra mearridit iešguđet áigodatguohtumiidda guohtunáiggiid .
Leder av siidaandel skal påse at rein i lederens flokk ikke oppholder seg på beiteområder i strid med disse reglene .	Siidaoasi jođiheaddji galgá fuolahit ahte sin ealu bohccot eai leat guohtuneatnamiin dáid mearrádusaid vuostá .
Der forholdene gjør det nødvendig , kan beitetidene fravikes etter tillatelse av reindriftsagronomen .	Go dilálašvuođat dahket dárbbašlažžan , de sáhttá boazodoalloagronoma ložžet guohtunáiggiid .
Det gjelder også beitetider fastsatt etter § 59 .	Dat guoská maiddái guohtunáiggiide mearriduvvon § 59 mielde .
Dispensasjon fra beitetidene utover fire uker gis av områdestyret .	Guohtunáiggiid ložžema eambbo go njealji vahkkui mearrida guovllustivra .
Distriktsplaner Distriktsstyret skal utarbeide en distriktsplan for distriktet som skal inneholde de opplysninger om virksomheten i distriktet som er nødvendige for den offentlige planlegging .	Orohatplánat Orohatstivra galgá ráhkadit orohatplána mas galget leat orohaga doaimmaid birra dieđut mat leat dárbbašlaččat almmolaš plánemis .
Distriktsplanen skal inneholde : 1. angivelse av flyttemønstre i distriktet 2. oversikt over årstidsbeiter , kalvingsland o.l. .	Orohatplánas galgá : 1. čilget orohaga johtinvieruid 2. muitalit áigodatguohtumiid , guottetbáikkiid jna. .
3. oversikt over nødvendige fremkomst- og transportmidler , herunder hvilke terrenggående kjøretøy som anvendes i distriktet , samt eventuell tidsbegrenset bruk av helikopter eller annet luftfartøy .	3. muitalit makkár dárbbašlaš fievrrut leat , maiddái guđiid meahccefievrruid orohat geavaha ja vejolaš áigeráddjejuvvon helikoptera dahje eará áibmofievrru geavaheami .
Kommune , fylkeskommune og fylkesmann bør orienteres om planarbeidet og skal gjøres kjent med hovedinnholdet i planen før den vedtas .	Suohkaniidda , / gielddaide fylkkagildii ja fylkkamánnái berre dieđihit plánabarggu birra ja daidda galgá plána váldosisdoallu almmuhuvvot ovdal go dat mearriduvvo .
Kommune , fylkeskommune og fylkesmann , samt berørte nabodistrikter , skal få tilsendt den vedtatte planen .	Mearriduvvon plána galgá sáddejuvvot suohkaniidda , / gielddaide fylkkagildii ja fylkkamánnái , ja guoskevaš ránnjáorohagaide .
Planen skal også sendes til områdestyret .	Plána galgá maiddái sáddejuvvot guovllustivrii .
Kapittel 8 . Forholdet til annen bruk § 63 .	Kapihtal 8 Oktavuohta eará geavaheapmái § 63 .
Utnytting av eiendom i reinbeiteområde Grunneier eller bruksberettiget må ikke utnytte sin eiendom i reinbeiteområde på en slik måte at det er til vesentlig skade eller ulempe for reindriftsutøvelse i samsvar med denne lov .	Opmodaga geavaheapmi boazodoalloguovlluin Eananeaiggát dahje son geas lea geavahanvuoigatvuohta , ii galgga geavahit iežas eatnama boazodoalloguovllus man ge ládje mii lea mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan boazodollui mii doaimmahuvvo dán lága mielde .
Første punktum er likevel ikke til hinder for vanlig utnytting av eiendom til jordbruk , skogbruk eller annen utnytting av utmark til landbruksformål .	Ovddit cealkka ii datte hehtte eatnama dábálaš geavaheami eanandollui , vuovdedollui dahje duovdagiid eará geavaheami eanandoalloulbmiliidda .
Før tiltak som kan bli til vesentlig skade eller ulempe for reindriftsutøverne blir satt i verk , skal varsel gis til vedkommende distriktsstyre .	Ovdal go álggahuvvo dakkár doaibma mii sáhttá šaddat mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan boazodollui , de galgá dat dieđihuvvot guoskevaš orohatstivrii .
Varsel skal gis senest tre uker før planlagt iverksetting .	Diehtu galgá addojuvvot maŋemusta golbma vahkku ovdal go lea jurdda álggahit .
Om varsel ikke er gitt , eller partene er uenige om tiltaket rammes av bestemmelsen i første ledd , kan områdestyret nedlegge forbud mot iverksetting inntil overenskomst er inngått eller til jordskifteretten har behandlet saken .	Jus diehtu ii leat addojuvvon , dahje bealit eai soaba dan alde gusto go vuosttaš lađđasa mearrádus doibmii , de sáhttá guovllustivra gieldit álggaheami dassážii go soahpamuš lea dahkkon dahje eananjuohkindiggi lea gieđahallan ášši .
Spørsmål om et tiltak kommer i strid med første ledd , kan avgjøres på forhånd ved skjønn ved jordskifteretten .	Gažaldat , šaddá go doaibma vuostálaga vuosttaš lađđasa mearrádusain , sáhttá ovdalgihtii čilgejuvvot eananjuohkindikki árvvošteami bokte .
Skjønnet kan også avgjøre hvordan og på hvilke vilkår tiltaket kan gjennomføres .	Árvvošteapmi sáhttá maiddái mearridit movt ja makkár eavttuiguin doaibma sáhttá čađahuvvot .
Skjønn kan kreves av den som akter å sette et tiltak i verk eller av distriktsstyret ved lederen .	Árvvošteami dollojuvvot sáhttá gáibidit son guhte áigu doaimma álggahit dahje orohatstivra orohatovdaolbmo bokte .
Er distriktsstyre ikke opprettet , kan skjønn kreves av reindriftsutøver i distriktet som vil bli berørt av tiltaket .	Jus orohatstivra ii leat ásahuvvon , de sáhttá boazodoalli dan orohagas masa doaibma gártá guoskat gáibidit árvvošteami dollojuvvot .
Opptaing av reinlav Kongen kan ved forskrift regulere opptaingen av reinlav i reinbeitedistrikt og for nærmere avgrenset område helt forby opptaing av reinlav dersom dette anses nødvendig av hensyn til reindriften .	Jeagelbordin ( jeageldoahpun ) Gonagas sáhttá láhkaásahusaid bokte heivehit jeagelbordima boazoorohagain ja sáhttá dárkileappot ráddjejuvvon guovllus áibbas gieldit jeagelbordima , jus nu adnojuvvo dárbbašlažžan boazodoalu vuhtii váldima dihte .
Ferdsel i område hvor rein beiter De som ferdes i område hvor rein beiter , plikter å vise hensyn og opptre med varsomhet slik at reinen ikke unødig uroes eller skremmes under beiting , flytting mv. .	Johtaleapmi guovlluin gos bohccot guhtot Juohkehaš guhte johtala guovlluin gos bohccot guhtot , lea geatnegas geavahit iežas fuolalašvuođain ja várrogasvuođain nu ahte dárbbašmeahttumit ii ráfehuhte ii ge gavdnje bohccuid mat leat guohtume , johtime jna. .
Særlig hensyn skal vises i forbindelse med reinens brunsttid , kalving , merking , skilling og slakting .	Erenoamáš fuolalaš galgá leat ragatáigge , guottetáigge , mearkun- , rátkkašan- ja njuovadanáigge .
Områdestyret kan , etter anmodning fra vedkommende distriktsstyre eller fra reineierne i området , stille vilkår for eller nedlegge tidsbegrenset forbud mot større arrangement , idrettsstevne , jakthundprøve eller liknende virksomhet som kan være til særlig skade for reindriften .	Guovllustivra sáhttá , guoskevaš orohatstivrra dahje guovllu boazoeaiggádiid ávžžuhusa mielde , bidjat eavttuid dahje dihto áigái áibbas gieldit stuorát lágidemiid , valáštallamiid , bivdobeanageahččalemiid dahje sullasaš doaimmaid mat sáhttet leat erenoamáš vahágin boazodollui .
Vedtaket må gjelde et bestemt angitt område og kan bare fattes etter at grunneier og kommune er hørt .	Mearrádus galgá gustot dihto mearriduvvon guovllus ii ge sáhte dahkkot ovdal go eananeaiggát ja suohkan leat oainnuideaset cealkán .
Gjelder vedtaket et konkret arrangement , skal også arrangør høres .	Jus mearrádus gusto dihto lágideapmái , de galgá maiddái lágideaddji beassat oainnus cealkit .
Hunder Om sikring av hund , opptak av løs hund , avliving av hund , reaksjoner mot hundeholderen mv. gjelder hundeloven .	Beatnagat Beatnaga sihkkarastima , luovosbeatnaga gitta váldima , beatnaga heakkahuhttima , reakšuvnnaid hárrái beanahálddašeaddji vuostá jna. gusto beanaláhka .
Hundens eier og besitter plikter en for begge og begge for en å yte erstatning for skade som hunden volder på tamrein og for utgifter og ulemper som påføres reineieren ved at hunden urettmessig jager eller skremmer rein under lovlig opphold eller flytting , uten hensyn til skyld .	Beanaeaiggát ja beatnaga hálddašeaddji leaba geatnegasat nubbi nuppi ovddas máksit buhtadusa vahága ovddas maid beana dagaha bohccuide ja goluid ja hehttehusaid ovddas mat boazoeaiggádii gárttažet go beana lágahemet oaguha dahje gavdnje bohccuid mat lobálaččat leat orrume dahje johtime , geahčakeahttá siva .
Kapittel 9 . Ansvar for skade .	Kapihtal 9 Ovddasvástádus vahágiid ovddas .
Skjønn § 67 .	Árvvoštus § 67 .
Objektivt og felles ansvar Med de unntak som er fastsatt i denne lov , er eier av rein ansvarlig for skade reinen volder uten hensyn til skyld .	Objektiivvalaš ja oktasaš ovddasvástádus Earret dán lága čuoldimiid , de lea boazoeaiggádis ovddasvástádus vahága ovddas maid boazu dagaha , geahčakeahttá siva .
For skade som voldes av rein i reinbeitedistrikt , er samtlige reineiere som utøver reindrift i distriktet ansvarlige en for alle og alle for en .	Vahága ovddas maid boazu dagaha orohaga siskkobealde , lea buot orohaga boazodolliin ovddasvástádus buohkaid ovddas ja buohkain ovtta ovddas .
Er slik skade voldt utenfor reinbeitedistrikt av rein som må antas å tilhøre reineiere som utøver reindrift i nærliggende distrikt , er de reineiere som utøver reindrift i vedkommende distrikt på samme måte solidarisk ansvarlige overfor skadelidte .	Jus olggobealde orohaga leat vahága dagahan bohccot mat navdojuvvojit gullat eaiggádiidda mat doaimmahit boazodoalu orohagas das lahka , de lea dán orohaga boazodolliin seammaládje nuppis nuppi ovddas ovddasvástádus sin ektui geat leat vahága gillán .
Kongen kan avgrense det område utenfor bestemt reinbeitedistrikt hvor slikt solidarisk ansvar skal gjelde .	Gonagas sáhttá ráddjet man guhkás olggobeallái orohaga dakkár solidáralaš ovddasvástádus galgá gustot .
For skade som voldes av rein som tilhører noen som i henhold til § 8 , jf. fjellova § 17 , utøver reindrift utenfor reinbeitedistrikt , er de som utøver reindrift innenfor område hvor den skadegjørende rein antas å høre hjemme , ansvarlig en for alle og alle for en .	Vahága ovddas maid dakkár olbmuid bohccot dagahit geat § 8 vuođul , gč. várrelága § 17 , doaimmahit boazodoalu olggobealde boazodoalloguovllu , leat sii guđet doaimmahit boazodoalu dan guovllus gosa vahágahtti bohccot navdojuvvojit gullat , ovddasvástideaddjin okta buohkaid ovddas ja buohkat ovtta ovddas .
Utliknet erstatningsbeløp er tvangsgrunnlag for utlegg .	Livdnejuvvon buhtadusmáksu lea bággobearrama vuođđun .
Godtgjøres det at det er rein fra annet distrikt som har voldt eller medvirket til skaden , kan regress gjøres gjeldende overfor dette distriktet i samsvar med reglene i denne paragraf .	Jus duođaštuvvo ahte leat eará orohaga bohccot dagahan vahága dahje leat leamaš mielde vahága dagaheamis , de sáhttá dán paragráfa mearrádusaid olis gáibiduvvot dan orohagas máksu ruovttoluotta ( regressa ) .
Gjerdeskjønn I et reinbeitedistrikt kan så vel distriktsstyret som den enkelte reineier i mangel av minnelig overenskomst få avgjort ved skjønn ved jordskifteretten om reineieren skal ha adgang til å føre opp gjerde til støtte for sin driveplikt og sikring mot erstatningsansvar .	Áideárvvoštus Jus earaládje ii sohppojuvvo dan hárrái , de sáhttá orohagas sihke orohatstivra ja ovttaskas boazoeaiggát oažžut eananjuohkindikki árvvošteami bokte čielggaduvvot galgá go boazoeaiggát beassat hukset áiddi mii lea veahkkin sutnje ollašuhttit doallogeatnegasvuođa dahje mii gáhtte su buhttenovddasvástádusain .
Jordskifteretten skal i tilfelle bestemme hvor gjerdet skal plasseres og hvordan det skal utføres .	Eananjuohkindiggi galgá dalle maiddái mearridit gokko áidi galgá ceggejuvvot ja movt dat galgá huksejuvvot .
Jordskifteretten kan også pålegge vedkommende grunneier å bære en rimelig del av kostnadene med oppføring av gjerdet og fremtidig vedlikehold i forhold til den nytte grunneieren for sin del vil ha av tiltaket .	Eananjuohkindiggi sáhttá maiddái bidjat guoskevaš eananeaiggáda ala govttolaš oasi huksengoluin ja áiddi divondangoluin maŋit áiggiid , dan ektui movt eananeaiggát bealistis gártá atnit ávkki áiddis .
Erstatningsskjønn I mangel av enighet som er bekreftet skriftlig av reineieren eller distriktsstyret ved lederen , avgjøres krav om erstatning for skade voldt av rein ved skjønn ved jordskifteretten eller tingretten .	Buhtadusárvvoštus Jus ii leat ovttamielalašvuohta man boazoeaiggát dahje orohatstivra ovdaolbmo bokte lea čálalaččat duođaštan , de mearriduvvo buhtadusgáibádus vahága ovddas maid bohccot leat dagahan , eananjuohkindikki dahje diggerievtti árvvošteami bokte .
Krav om skjønn bør fremsettes snarest mulig .	Gáibádus doallat árvvošteami galgá ovddiduvvot jođáneamos lági mielde .
I kravet om skjønn skal det gis så vidt mulig nøyaktige opplysninger om tid og sted for skadevoldelsen , skadens art og omfang og erstatningskravets størrelse .	Árvvošteami gáibádusas galget addojuvvot nu dárkilis dieđut go vejolaš áiggi birra ja saji birra goas ja gos vahát lea dahkkojuvvon , vahága šlája birra ja viidodaga ja buhtadusgáibádusa sturrodaga birra .
Det bør så vidt mulig gis opplysninger som kan ha betydning for å fastslå hvem som eier den reinen som har gjort skaden .	Jus lea vejolaš , de berrejit maiddái addojuvvot dakkár dieđut main sáhttá leat ávki go galgá gávnnahit geasa gullet bohccot mat vahága leat dagahan .
Eventuelle vitner og andre bevis bør også oppgis .	Vejolaš vihtanat ja eará duođaštusat berrejit maiddái dieđihuvvot .
Rettens leder skal snarest mulig foreta befaring etter at krav om skjønn er innkommet .	Dikki jođiheaddji galgá farggamusat mannat geahčadit vahága go árvvošteami gáibádus lea ovddiduvvon .
Med på befaringen skal være representant fra vedkommende kommune og reindriftsetaten for å bistå rettens leder med faglige vurderinger .	Geahčadeamis galget guoskevaš suohkana ja boazodoallohálddahusa ovddasteaddjit leat mielde dikki jođiheaddjái fágalaš árvvoštallanveahkkin .
Om mulig skal også lederen i vedkommende reinbeitedistrikt være med , foruten den som har krevd skjønnet .	Jus vejolaš de galgá maiddái guoskevaš orohaga ovdaolmmoš leat mielde , ja maiddái son guhte lea árvvošteami gáibidan .
Er det åpenbart at det ikke er skjedd noen skade voldt av reinen , kan rettens leder avvise kravet om skjønn av eget tiltak .	Jus lea čielggas ahte ii leat dáhpáhuvvan vahát bohccuid geažil , de sáhttá dikki jođiheaddji iežas válddiin hilgut árvvošteami gáibádusa .
Skjønnet skal fremmes så snart som mulig .	Árvvošteapmi galgá ovddiduvvot nu fargga go vejolaš .
Gjelder det skade voldt av rein som antas å høre hjemme i reinbeitedistrikt , skal distriktsstyret ved lederen alltid innkalles til skjønnet .	Jus vahága leat dahkan bohccot mat navdojuvvojit gullat dihto orohahkii , de galgá orohatstivra ovdaolbmo bokte álo gohččojuvvot árvvošteapmái .
Skjønnsstyreren kan på ethvert trinn av saksbehandlingen forsøke megling med sikte på å oppnå en minnelig ordning .	Árvvošteami jođiheaddji sáhttá juohke dásis áššemeannudeamis geahččalit áššebeliid soabahit joksan várás soabatlaš čovdosa .
Skjønnet skal vurdere om skaden er voldt av rein og er av en slik art at den kan kreves erstattet og i tilfelle taksere skaden og fastsette erstatningsbeløpet .	Árvvošteamis galgá guorahallot leat go bohccot dagahan vahága ja lea go vahát dakkár ahte sáhttá buhtadusa gáibidit ja jus nu , de mearridit vahága árvvu ja mearridit buhtadusmávssu .
Kapittel 10 . Myndighetsorganer § 71 .	Kapihtal 10 Váldeásahusat § 71 .
Reindriftsstyret Det opprettes et reindriftsstyre på syv medlemmer med personlige varamedlemmer der fire av medlemmene med varamedlemmer oppnevnes av Kongen og tre medlemmer med varamedlemmeroppnevnes av Sametinget .	Boazodoallostivra Nammaduvvo Boazodoallostivra mas leat čieža lahtu ja persovnnalaš várrelahtut , geain Gonagas nammada njeallje lahtu ja várrelahtuid ja Sámediggi golbma lahtu ja várrelahtuid .
Reindriftsstyret er faglig rådgiver for den sentrale reindriftsadministrasjonen , reinforskningen og rettledningstjenesten , og skal behandle de saker som følger av loven her samt etter Kongens nærmere bestemmelser .	Boazodoallostivra lea guovddáš boazodoallohálddahusa , boazodutkamiid ja bagadanbálvalusa fágalaš ráđđeaddi , ja galgá gieđahallat áššiid mat čuvvot dán lága ja Gonagasa addin dárkilet mearrádusaid olis .
Reindriftsstyrets virkeområde kan avgrenses til å omfatte reindrift innenfor det samiske reinbeiteområdet .	Boazodoallostivrra doaibmaviidodat sáhttá gáržžiduvvot fátmmastit duššefal boazodoalu mii doaimmahuvvo sámi boazodoalloguovllus .
Ved oppnevning av medlemmer til reindriftsstyret skal det legges vekt på en rimelig geografisk fordeling , allsidige faglige forutsetninger og samfunnserfaring , og mest mulig lik representasjon av begge kjønn .	Go Boazodoallostivrii nammada lahtuid de galgá deattuhit govttolaš ovddasteami iešguđet guovlluin , viiddis fágalaš duogáža ja servodathárjáneami , ja nu ovtta meari olbmuid goappá nai sohkabealis go vejolaš .
Blant medlemmene skal det være aktive utøvere av reindrift i reinbeiteområde .	Stivrra lahtuid gaskkas galget leat beaivválaš bargi boazodoallit boazodoalloguovlluin .
Reindriftens organisasjoner har forslagsrett .	Boazoealáhusa organisašuvnnain lea evttohanvuoigatvuohta .
Nærmere bestemmelser om reindriftsstyrets oppgaver , myndighet og arbeidsordning fastsettes av Kongen .	Gonagas addá dárkilet mearrádusaid Boazodoallostivrra doaimma , válddi ja bargoortnega birra .
Områdestyret I hvert reinbeiteområde skal det være et områdestyre på fem eller syv medlemmer med personlige varamedlemmer .	Guovllustivra Juohke boazodoalloguovllus galgá leat guovllustivra mas leat vihtta dahje čieža lahtu ja persovnnalaš várrelahtut .
Fylkestinget oppnevner tre , eventuelt fire medlemmer med varamedlemmer og Sametinget oppnevner to , eventuelt tre medlemmer med varamedlemmer .	Fylkkadiggi nammada golbma , vejolaččat njeallje lahtu ja várrelahtuid ja Sámediggi nammada guokte , vejolaččat golbma lahtu ja várrelahtuid .
Områdestyret oppnevnes for fire år av gangen under iakttakelse av samme hensyn som nevnt i § 71 annet ledd .	Guovllustivra nammaduvvo 4 jahkái hávális vuhtii válddidettiin seamma eavttuid go § 71 nuppi lađđasis .
Nærmere bestemmelser om områdestyrenes gjøremål og myndighet ut over det som følger direkte av loven , fastsettes av Kongen .	Gonagas addá dárkilet mearrádusaid guovllustivrra doaimma ja mearridanválddi birra lassin dasa mii njulgestaga čuovvu lágas .
Kongen kan gi bestemmelser om områdestyrenes arbeidsordning .	Gonagas sáhttá addit mearrádusaid guovllustivrra bargoortnega birra .
Kongen kan gi utfyllende bestemmelser om valg av områdestyrer , bl.a. for det tilfelle at reinbeiteområdet ikke i sin helhet faller innenfor ett enkelt fylke og om funksjonstiden for medlemmene ved første gangs valg .	Gonagas sáhttá addit dievasmahtti mearrádusaid guovllustivrra válljema birra , earret eará dasa jus boazodoalloguovlu ii ollásit leat ovtta fylkka rájiid siskkobealde ja stivralahtuid doaibmaáiggi birra vuosttaš válljemis .
Hvis særlige grunner medfører at det ikke er behov for områdestyre i et reinbeiteområde , kan Kongen frita for oppnevning av områdestyre .	Jus erenoamáš ákkaid geažil ii leat muhtun boazodoalloguovllus dárbu guovllustivrii , de sáhttá Gonagas čuoldit geatnegasvuođas nammadit guovllustivrra .
Områdestyret eller Reindriftsstyret utpeker en person som antas å ha tillit hos begge parter som megler .	Guovllustivra dahje Boazodoallostivra nammada soabaheaddjin olbmo geasa navdá leat goappaš beliin luohttámuš .
Megleren innkaller til møte med rimelig varsel , og begge parter har plikt til å møte .	Soabaheaddji gohčču čoahkkimii govttolaš áigemeriin , ja goappaš bealit leat geatnegasat boahtit .
Nærmere regler om gjennomføring av megling fastsettes av departementet .	Departemeanta mearrida dárkilet njuolggadusaid soabaheami čađaheami birra .
Kapittel 11 . Sanksjoner og tvangstiltak § 74 .	Kapihtal 11 Ráŋggáštusat ja bággodoaimmat § 74 .
Plikt til å etterleve loven Enhver plikter å rette seg etter bestemmelser gitt i eller i medhold av denne lov .	Geatnegasvuohta čuovvut lága Juohkehaš lea geatnegas čuovvut mearrádusaid dán lágas dahje dan olis .
Det samme gjelder vedtak gjort i medhold av disse bestemmelser .	Seamma guoská mearrádusaide mat leat dáid mearrádusaid olis dahkkojuvvon .
Overtredelse kan medføre sanksjoner og tvangstiltak etter reglene i dette kapittel .	Rihkkun sáhttá mielddisbuktit ráŋggášteami dahje bággodoaimmaid dán kapihttala mearrádusaid mielde .
Reindriftsstyret eller områdestyret kan delegere sin myndighet etter paragrafen her til henholdsvis reindriftssjefen og reindriftsagronomen .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá sirdit válddi dán paragráfa mielde nappo boazodoallohovdii ja boazodoalloagronomii .
Tvangsmulkt I pålegg etter § 75 kan reindriftsstyret eller områdestyret fastsette en løpende tvangsmulkt for hver dag , uke eller måned som går etter utløpet av den frist som er satt for oppfylling av pålegget , inntil pålegget er oppfylt .	Bággensáhkku Gohččumis § 75 mielde sáhttá Boazodoallostivra dahje guovllustivra mearridit bággensáhku juohke beaivvi , vahkku dahje mánu nammii mii gollá maŋŋelii áigemeari mii lei biddjon gohččuma ollašuhttimii , dassážii go dat lea ollašuhttojuvvon .
Kongen kan gi nærmere regler om bruk av og størrelsen på tvangsmulkt .	Gonagas sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid bággensáhku mearrideami ja sturrodaga birra .
Reindriftsstyret og områdestyret kan helt eller delvis frafalle påløpt tvangsmulkt når sterke grunner taler for det .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá oalát dahje belohahkii sihkkut gártan bággensáhku jus dasa leat garra ákkat .
Pålegg om mulkt er tvangsgrunnlag for utlegg .	Bággensáhkku lea bággobearrama vuođđun .
Avgift ved brudd på bruksregler Reindriftsstyret eller områdestyret kan , etter nærmere bestemmelser fastsatt av Kongen , ilegge leder av siidaandelen en avgift ved brudd på bruksregler gitt i medhold av § 57 .	Doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá , Gonagasa addin dárkilet mearrádusaid mielde , mearridit siidaoasi jođiheaddjái divada § 57 olis mearriduvvon doaibmanjuolggadusaid rihkkuma ovddas .
Slik avgift skal tilfalle vedkommende fond , jf. § 47 .	Diekkár divat manná guoskevaš fondii , gč. § 47 .
Vedtak om avgift er tvangsgrunnlag for utlegg .	Divada mearrádus lea bággobearrama vuođđun .
Forelegg Reindriftsstyret eller områdestyret kan utferdige forelegg mot den som innen en fastsatt frist unnlater å etterkomme pålegg etter § 75 .	Sáhkkocealkkus Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá sáhkkohit su gii dihto áigemearis ii leat ollašuhttán gohččuma § 75 mielde .
Dersom det er gått mer enn 6 måneder siden pålegget ble gitt , skal den som forelegget rettes mot , gis anledning til å uttale seg før forelegget utferdiges .	Jus lea gollan badjel 6 mánu dan rájes go gohččun addojuvvui , de galgá son gii sáhkkohuvvo , beassat cealkámuša buktit ovdal go sáhkku mearriduvvo .
Forelegget skal gi opplysning om bestemmelsene i annet ledd og skal så langt mulig forkynnes for den det er rettet mot .	Sáhkkocelkosis galget almmuhuvvot mearrádusat mat bohtet ovdan nuppi lađđasis ja dan muddui go lea vejolaš galgá sáhkkocealkkus dieđihuvvot sutnje geasa guoská .
Den som forelegget er rettet mot , kan reise søksmål mot staten for å få forelegget prøvd .	Son gii sáhkkohuvvo , sáhttá čuoččaldahttit ášši stáhta vuostá oažžun dihte sáhkkocelkosa guorahallojuvvot .
Blir søksmål ikke reist innen 60 dager fra forkynnelsen , har forelegget samme virkning som rettskraftig dom , og kan fullbyrdes etter reglene for dommer .	Jus ášši ii čuoččaldahttojuvvo 60 beaivvi sisa dieđiheami rájes , de lea sáhkkocelkosis seamma vuoibmi go loahpalaš duomus , ja sáhttá čađahuvvot mearrádusaid mielde duomuid birra .
Fristen kan forlenges av reindriftsstyret eller områdestyret .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá guhkidit áigemeari .
Forelegg kan ikke påklages .	Sáhkkocelkosa ii sáhte váidit .
Blir pålegg i rettskraftig dom eller dermed likestilt forelegg ikke etterkommet , kan reindriftsstyret eller områdestyret la de nødvendige tiltak gjennomføres for dens regning som forelegget eller dommen er rettet mot uten at det er nødvendig med kjennelse etter tvangsfullbyrdelsesloven § 13-14. § 79 .	Jus loahpalaš duomu dahje seammadássásaš sáhkkocelkosa gohččun ii čuvvojuvvo , de sáhttá Boazodoallostivra dahje guovllustivra čađahit dárbbašlaš doaimmaid su rehkega ala geasa sáhkkocealkkus dahje duopmu guoská , almmá riektecealkámuša haga bággočađahanlága § 13-14 mielde . § 79 .
Tvangstiltak Reindriftsstyret eller områdestyret kan , dersom pålegg etter § 75 ikke er etterkommet , og andre tiltak ikke anses formålstjenlig , gjøre vedtak om tvangstiltak .	Bággodoaimmat Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá , jus gohččun § 75 mielde ii leat čuvvojuvvon , ja eará doaimmat eai adno ulbmillažžan , mearridit bággočađaheami .
Reindriftsstyret og områdestyret kan delegere sin myndighet til å treffe vedtak om tvangstiltak etter første ledd nr. 1 og 2 til henholdsvis reindriftssjefen og reindriftsagronomen .	Boazodoallostivra ja guovllustivra sáhttet sirdit iežaset válddi mearridit bággodoaimmaid vuosttaš lađđasa nr. 1 ja 2 mielde nappo boazodoallohovdii ja boazodoalloagronomii .
Vedtak etter første ledd er tvangsgrunnlag etter tvangsfullbyrdelsesloven kapittel 13 .	Mearrádusaid vuosttaš lađđasa mielde sáhttá bággočađahit bággočađahanlága 13. kapihttala mielde .
Vedtakene fullbyrdes etter tvangsfullbyrdelsesloven § 13–14 .	Mearrádusat čađahuvvojit bággočađahanlága § 13–14 mielde .
Reindriftsstyret og områdestyret kan begjære tvangsfullbyrdelse .	Boazodoallostivra ja guovllustivra sáhttet gáibidit bággočađaheami .
Vedtak etter første ledd nr. 1 kan iverksettes uten at det er nødvendig å bringe saken inn for namsmyndighetene .	Mearrádusaid vuosttaš lađđasa nr. 1 mielde sáhttá čađahit almmá nammaeiseválddiid gieđahallama haga .
Utgifter ved tiltak etter denne paragraf skal bæres av reineieren og er tvangsgrunnlag for utlegg .	Goluid doaimmaide dán paragráfa mielde galgá boazoeaiggát máksit ja dat leat baggobearrama vuođđun .
Straffansvar Overtredelse av denne lov eller av forskrifter , pålegg , forbud eller andre bestemmelser som er gitt eller opprettholdt i medhold av loven , straffes med bøter så fremt forholdet ikke rammes av noen strengere straffebestemmelse .	Ráŋggáštusovddasvástádus Jus oktage rihkku dán lága dahje láhkaásahusaid , gohččumiid , gildosiid dahje eará mearrádusaid mat leat addojuvvon dahje doalahuvvon dán lága vuođul , de sáhkkohuvvo son jus rihkkumii eai guoskka garraset ráŋggáštusmearrádusat .
Forsøk straffes likt med fullbyrdet forseelse .	Geahččaleapmi ráŋggáštuvvo seammaládje go ollašuhttojuvvon rihkus .
Også uaktsom overtredelse og medvirkning er straffbar .	Maiddái várahis rihkkun ja searvan sáhttá ráŋggáštuvvot .
Kapittel 12 . Avsluttende bestemmelser § 81 .	Kapihtal 12 Loahpaheaddji mearrádusat § 81 .
Forskrifter Departementet kan fastsette nærmere forskrifter til gjennomføring av denne lov , herunder om telling av rein og kontroll av reintall .	Láhkaásahusat Departemeanta sáhttá mearridit dárkilet láhkaásahusaid dán lága čađaheapmái , dás maiddái bohccuid logaheami ja boazologu dárkkisteami birra .
Ikrafttredelse Loven trer i kraft fra den tid Kongen bestemmer . 1 Fra samme tidspunkt oppheves lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift .	Fápmuiboahtin Láhka boahtá fápmui dan rájes go Gonagas mearrida 1. Seammás heaittihuvvo láhka geassemánu 9. b. 1978 nr. 49 boazodoalu birra .
Kongen kan gi overgangsbestemmelser , herunder bestemme i hvilken grad bestemmelser gitt i medhold av den tidligere lov skal gjelde fortsatt , så fremt de ikke kommer i strid med loven her .	Gonagas sáhttá addit gaskaboddosaš mearrádusaid , dás maiddái mearridit man muddui mearrádusat ovddit lága olis ain leat fámus , jus fal eai leat vuostálaga dán lága mearrádusaiguin .
Fra 1 juli 2007 iflg. res. 15. juni 2007 nr. 627 .	Suoidnemánu 1. beaivvi 2007 rájes , geassemánu 15. b. 2007 res. nr. 627 olis .
Endringer i andre lover Fra den tid loven her trer i kraft , gjøres følgende endringer i andre lover : 1 .	Eará lágaid rievdamat Dan rájes go dát láhka boahtá fápmui , rivdet čuovvovaš eará lágat ná : 1 .
I lov 23. oktober 1959 nr. 3 om oreigning av fast eigedom § 30 oppheves henvisningen til lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift og ny henvisning til lov DDMM 2007 nr. XX om reindrift føyes til .	Lágas golggotmánu 23. b. 1959 nr. 3 om oreigning av fas eigedom § 30 sihkkojuvvo čujuhus láhkii geassemánu 9. b. 1978 nr. 49 boazodoalu birra ja lasihuvvo ođđa čujuhus láhkii DDMM 2007 nr. XX boazodoalu birra .
I lov 21. desember 1979 nr. 77 om jordskifte o.a. gjøres følgende endringer : § 2 bokstav c nr. 3 skal lyde : gi reglar om bruken i område i det samiske reinbeiteområdet der det går føre seg reindrift .	Láhka juovlamánu 21. b. 1979 nr. 77 eananjuohkima j.e. birra rievdaduvvo čuovvovaččat : § 2 bustávva c nr. 3 galgá čuodjat : gii reglar om bruken i område i de samiske reinbeiteområdet der de går føre seg reindrift .
Retten kan ikkje regulere tilhøva mellom dei som utøver slik reindrift .	Retten kan ikkje regulere tilhøva mellom dei son utøver slik reindrift .
§ 6 a første ledd første punktum skal lyde : Jordskifteretten kan i særskild sak eller i samband med jordskifte halde skjønn etter reindriftslova .	§ 6 a vuosttaš lađđasa vuosttaš cealkka galgá čuodjat : Jordskifteretten kan i særskild sak eller i samband med jordskifte halde skjønn etter reindriftslova .
§ 6 a nytt annet ledd skal lyde : Jordskifteretten skal behandle saker etter reindriftslova § 59 fjerde ledd .	§ 6a ođđa nubbi lađas galgá čuodjat : Jordskifteretten skal behandle saker etter reindriftslova § 59 fjerde ledd .
§ 35 bokstav i skal lyde : ordne tilhøva mellom reindrifta og grunneigarar og andre rettshavarar i område i det samiske reinbeiteområdet der det går føre seg reindrift , når det gjeld beite , flyttlei og liknande .	§ 35 bustávva i galgá čuodjat : ordne tilhøva mellom reindrifta og grunneigarar og andre rettshavarar i område i de samiske reinbeiteområdet der de går føre seg reindrift , når de gjeld beite , flyttlei og liknande .
§ 36 annet ledd skal lyde : Rett til reindrift i det samiske reinbeiteområdet kan ikkje avløysast .	§ 36 nubbi lađas galgá čuodjat : Rett til reindrift i de samiske reinbeiteområdet kan ikkje avløysast .
§ 88 annet ledd annet punktum skal lyde : I område i det samiske reinbeiteområdet der det går føre seg reindrift , kan og leiar av reinbeitedistrikt krevje grensegang .	§ 88 nubbi lađas nubbi cealkka galgá čuodjat : I område i de samiske reinbeiteområdet der de går føre seg reindrift , kan og leiar av reinbeitedistrikt krevje grensegang .
§ 88 a første ledd skal lyde : Eigar eller innehavar av alltidvarande bruksrett kan krevje at jordskifteretten skal klarleggje og fastsette eigedoms- og bruksrettstilhøva i sameiger , i andre område der det er sambruk mellom eigedomar og i område i det samiske reinbeiteområdet der det går føre seg reindrift , når dette er nødvendig av omsyn til ein rasjonell bruk av området eller for registrering av uregistrert jordsameige .	§ 88 a vuosttaš lađas galgá čuodjat : Eigar eller innehavar av alltidvarande bruksrett kan krevje ahte jordskifteretten skal klarleggje og fastsette eigedoms- og bruksrettstilhøva i sameiger , i andre område der de er sambruk mellom eigedomar og i område i de samiske reinbeiteområdet der detgår føre seg reindrift , når dette er nødvendig av omsyn til ein rasjonell bruk av området eller for registrering av uregistrert jordsameige .
I lov 29. mai 1981 nr. 38 om viltet skal § 31 første ledd annet punktum lyde : Reindriftsamenes jakt og fangst reguleres av reindriftsloven § 26. 4 .	Lágas miessemánu 29. b. 1981 nr. 38 fuođđuid birra galgá § 31 vuosttaš lađđasa nubbi cealkka čuodjat : Reindriftsamenes jakt og fangst reguleres av reindriftsloven § 26. 4 .
I lov 21. desember 1984 nr. 101 om reindrift i kommunene Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal og Surnadal gjøres følgende endringer : § 2 første og annet punktum skal lyde : Utøvelse av reindrift i de kommunene loven omfatter krever særskilt tillatelse av Kongen i samsvar med reindriftsloven § 8 .	Láhka juovlamánu 21. b. 1984 nr. 101 boazodoalu birra gielddain Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal ja Surnadal rievdaduvvo čuovvovaččat : § 2 vuosttaš ja nubbi cealkagat galget čuodjat : Utøvelse av reindrift i de kommunene loven omfatter krever særskilt tillatelse av Kongen i samsvar med reindriftsloven § 8 .
Tillatelse kan bare gis til personer som oppfyller vilkårene i reindriftsloven § 9 for å eie rein i det samiske reinbeiteområdet .	Tillatelse kan bare gis til personer son oppfyller vilkårene i reindriftsloven § 9 for å eie rein i de samiske reinbeiteområdet .
§ 3 første ledd skal lyde : I kommunene Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal og Surnadal kan Kongen mot vederlag etter skjønn kreve avstått til staten rett til å utøve reindrift slik denne beskrives i reindriftsloven §§ 19 til 24 , når dette finnes nødvendig for å sikre fortsatt samisk reindrift i området og det må regnes med at inngrepet utvilsomt vil være til mer gagn enn skade .	§ 3 vuosttaš lađas galgá čuodjat : I kommunene Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal og Surnadal kan Kongen mot vederlag etter skjønn kreve avstått til staten rett til å utøve reindrift slik denne beskrives i reindriftsloven §§ 19 til 24 , når dette finnes nødvendig for å sikre fortsatt samisk reindrift i området og de må regnes med ahte inngrepet utvilsomt vil være til mer gagn enn skade .
§ 4 første ledd skal lyde : Reindriftslovens regler om reindrift i samiske regionale reinbeiteområder og samiske reinbeitedistrikter gjelder tilsvarende for reindriften i området som omfattes av denne lov , så langt de passer .	§ 4 vuosttaš lađas galgá čuodjat : Reindriftslovens regler om reindrift i samiske regionale reinbeiteområder og samiske reinbeitedistrikter gjelder tilsvarende for reindriften i området son omfattes av denne lov , så langt de passer .
Bestemmelsene i reindriftsloven §§ 25 , 26 og 63 gjelder likevel ikke .	Bestemmelsene i reindriftsloven §§ 25 , 26 og 63 gjelder likevel ikke .
I lov 15. mai 1992 nr. 47 om laksefisk og innlandsfisk m.v. skal § 22 annet ledd lyde : Reindriftssamenes fiske reguleres av reindriftsloven § 26. 6 .	Lágas miessemánu 15. b. 1992 nr. 47 luossaguliid ja sáivaguliid j.e. birra galgá § 22 nubbi lađas čuodjat : Reindriftssamenes fiske reguleres av reindriftsloven § 26. 6 .
LOV-2007-06-15- 40 DEPARTEMENT :	LÁHKA 2007-06-15 NR. 40 : Boazodoalloláhka
LMD ( Landbruks- og matdepartementet )	Eanandoallo- ja borramušdepartemeanta
LOV-1978-06-09- 49 LOV-1979-12-21- 77	Vrd. ovdalaš lága geassemánu 9. beaivvi nr. 49 boazodoalu birra .
LOV-1981-05-29- 38 LOV-1984-12-21- 101	Kapihtal 1 Álggaheaddji mearrádusat
LOV-1992-05-15- 47	§ 1 Lága ulbmil
LOV-2003-07-04- 74	§ 2 Doaibmaviidodat
KUNNGJORT : 15.06.2007	§ 4 Sámi boazodoalloguovlu
Forholdet til folkeretten § 4 .	Sisabahkkemiid ovddas boazosámiid boazodoallovuoigatvuođaide galgá máksot buhtadus dábálaš bággolonistanrievttálaš vuođđoeavttuid mielde .
Det samiske reinbeiteområdet § 5 .	§ 5 Sámi regiovnnalaš boazodoalloguovllut
Samiske regionale reinbeiteområder § 6 .	Gonagas mearrida juohkima . § 6 Sámi orohagat
Samiske reinbeitedistrikter § 7 .	§ 7 Bággolotnun sihkkarastit boazodollui guohtumiid
Ekspropriasjon for å sikre reinbeiteareal § 8 .	§ 8 Boazodoallu olggobealde sámi boazodoalloguovllu
Reindrift i det samiske reinbeiteområdet § 9 . Rett til å eie rein i det samiske reinbeiteområdet § 10 .	Olggobealde sámi boazodoalloguovllu ii oaččo boazodoallu doaimmahuvvot Gonagasa addin erenoamáš lobi haga .
Sideordnet rekrutteringsandel § 13 .	Lohpi ii berre addojuvvot goddeguovlluin .
Ektefelles og samboers stilling § 14 .	Dollui sáhttet biddjot dárkilet eavttut .
Overføring av ansvaret som leder av siidaandel § 16 . Avvikling av siidaandel § 17 .	Boazodoalu birra stáhta almennegiin olggobealde boazodoalloguovllu gusto § 17 várrelágas geassemánu 6. b. 1975 nr. 31 .
Hold av rein i strid med reglene i kapittel 2 § 18 .	Kapihtal 2 Boazodoallu sámi boazodoalloguovllus
Melding om reindrift	Diekkár lobit galget addojuvvot dihto áigái ja dihto eavttuid vuođul .
Kapittel 3 .	§ 10 Siidaoasi
Reindriftsrettens innhold § 19 .	Siidaoasi jođiheaddji galgá ássat Norggas .
Motorferdsel § 24 .	§ 11 Siidaoasi ásaheapmi
Gjerder og andre anlegg § 25 . Brensel og trevirke i det samiske reinbeiteområdet § 26 .	Galgá fuolahuvvot ahte ásaheapmi ii dagat siidda ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš guoddevašvuođa ovdii .
Jakt , fangst og fiske i det samiske reinbeiteområdet Kapittel 4 .	Ođđa siidaoasi ásaheapmi galgá dieđihuvvot guovllustivrii dohkkeheapmái .
Alminnelige regler om utøvelse av reindrift § 27 . Utøvelse av reindrift § 28 .	Ođđa siidaoasi jođiheaddji nammaduvvo mearrádusaid mielde nuppi lađđasis gitta viđát lađđasii .
Kapittel 5 . Merking av rein og registrering av reinmerke § 32 .	Jus ii šatta ovttamielalašvuohta , de galgá guovllustivra nammadit jođiheaddji .
Rett til reinmerke § 33 .	§ 12 Buohtalas álggahanoassi
Former for merking § 35 .	Siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji sáhttá mearridit ahte ásahuvvo buohtalas álggahanoassi mii gullá siidaoassái .
Salg av rein uten lovlig merke § 37 . Merkenemnd og klagenemnd § 38 .	Ii sáhte ásahuvvot eambbo go okta buohtalas álggahanoassi guđenai siidaoassái .
Utfyllende bestemmelser om reinmerker § 41 . Merking utenfor det samiske reinbeiteområdet	Son galgá leat válddáláš ja galgá leat searvan buot boazodoalu bargguide jođiheaddji fárus unnimusat golbma jagi .
I. Reinbeitedistrikter § 42 .	§ 13 Náittosguoimmi ja ovttasássi sadji
Distriktsstyrets oppgaver og myndighet § 45 .	§ 14 Jus náittosdilli dahje ovttasássan nohká
Siida § 52 . Sommersiidastyre § 53 .	§ 15 Siidaoasi jođihanovddasvástádusa sirdin
Siidaårsmøtets saker og myndighet § 55 .	Nuppi lađđasa mearrádusat gustojit dán dáfus .
Siidakasse § 56 . Siidafond	§ 16 Siidaoasi heaittiheapmi
Bruksregler i distriktet . Distriktsplan § 57 .	Heaittiheami golut gokčojuvvojit bohccuid vuovdima bokte .
Bruksregler § 58 . Utarbeidelse og godkjennelse av bruksregler § 59 .	Heaittiheapmi vuosttaš ja nuppi lađđasiid mielde galgá dieđihuvvot guovllustivrii .
Beitetider § 62 . Distriktsplaner	Guovllustivra mearrida heaittiheami .
Forholdet til annen bruk § 63 . Utnytting av eiendom i reinbeiteområde § 64 .	Dieđihuvvot galgá unnimusat guhtta mánu ovdal nuppe jagi boazodoallodieđáhusa sáddema áigemeari .
Opptaing av reinlav § 65 . Ferdsel i område hvor rein beiter § 66 .	Vuosttaš lađđasa mearrádus heaittiheami čađaheami birra gusto dán dáfus .
Hunder	§ 17 Bohccuid oamasteapmi 2. kapihttala njuolggadusaid vuostá
Ansvar for skade .	§ 18 Boazodoallodieđáhus
Skjønn § 67 . Objektivt og felles ansvar § 68 .	Hálddašanlága § 13 a rájes § 13 e rádjái gustojit dán dáfus .
Unntak fra det objektive ansvaret § 69 .	Kapihtal 3 Boazodoallovuoigatvuođa sisdoallu
Gjerdeskjønn § 70 .	§ 19 Guohtunvuoigatvuohta
Sanksjoner og tvangstiltak § 74 . Plikt til å etterleve loven § 75 .	Ráfáiduhttinmearrádus sáhttá maiddái gustot johtimii bohccuiguin .
Pålegg om opphør av ulovlige forhold § 76 .	Eatnamat gos gildojuvvo boazoguohtun , berrejit buhttejuvvot seammasullasaš guohtuneatnamiiguin jus dat lea vejolaš .
Tvangsmulkt § 77 .	§ 20 Áigodatguohtumat
Avgift ved brudd på bruksregler § 78 .	§ 21 Vuoigatvuohta visttiide , áittiide jna. .
Ikrafttredelse § 83 .	§ 22 Johtingeainnut
Lov om reindrift ( reindriftsloven ) Jf. lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift .	Johtingeaidnun oaivvilduvvojit maiddái bissovaš sisa- ja olggoslástensajit boazofievrredeami várás .
For å nå disse mål skal loven gi grunnlag for en hensiktsmessig organisering og forvaltning av reindriften . Reindriften skal bevares som et viktig grunnlag for samisk kultur og samfunnsliv .	Vahát mii šattaš nuppástuhttima geažil dahje ođđa johtingeainnu rahpama geažil , galgá buhttejuvvot árvvošteami olis man eananjuohkindiggi jođiha , jus muđui ii soabaduvvo .
Loven skal bidra til sikring av reindriftsarealene i det samiske reinbeiteområdet som reindriftens viktigste ressursgrunnlag .	Gonagas sáhttá mearridit ahte maiddái ođđa johtingeainnu dárkilet mearrideapmi galgá biddjot árvvošteami háldui . § 23 Mohtorjohtolat
Ansvaret for sikring av arealene påhviler både innehavere av reindriftsretten , øvrige rettighetshavere og myndighetene .	Sus gii doaimmaha boazodoalu , lea lohpi geavahit dárbbašlaš fievrruid gustovaš orohatplána mielde , vrd. § 62 .
Både i og utenfor det samiske reinbeiteområdet skal loven bidra til å sikre forsvarlig dyrevelferd for tamrein .	Galgá unnimus lági mielde bievlan vuodjit meahccefievrruiguin ja galgá dan muddui go vejolaš vuodjit dihto máđijaid mielde .
Loven gjelder for riket med de begrensninger som følger av lov 9. juni 1972 nr. 31 om svensk reinbeiting i Norge og norsk reinbeiting i Sverige .	Mohtorjohtolat dahje girdin guovllus mii lea ráfáidahtton lága olis geassemánu 19. b. 1970 nr. 63 luonddugáhttema birra galgá dáhpáhuvvat mearriduvvon láhkaásahusaid mielde gáhttema birra .
Forholdet til folkeretten	§ 24 Áiddit ja eará rusttegat
Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Áiddit ja rusttegat mat galget čuožžut guhkit go ovtta áigodaga jagis , eai galgga huksejuvvot departemeantta dohkkeheami haga .
Den samiske befolkningen har på grunnlag av alders tids bruk rett til å utøve reindrift innenfor de delene av fylkene Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Hedmark hvor reindriftssamene fra gammelt av har utøvet reindrift ( det samiske reinbeiteområdet ) .	Áiddiid ja rusttegiid mat eai leat vuosttaš dahje nuppi lađđasiid mearrádusaid mielde , sáhttá guovllustivra gáibidit ovddasvástideaddji njeaidit dahje rievdadit . Jus dat ii leat dahkkojuvvon dihto áigemeari sisa , de sáhttá boazodoalloagronoma ovttatmanu gaikkuhit dahje rievdadahttit daid .
Innenfor det samiske reinbeiteområdet skal det legges til grunn at det foreligger rett til reinbeite innenfor rammen av denne lov , med mindre annet følger av særlige rettsforhold .	Guovllustivra sáhttá válddi dán mearrádusa mielde addit boazodoalloagronomii . Goluid doaimmaide dán mearrádusa mielde máksá ovddasvástideaddji ja dat leat bággobearrama vuođđun .
Det samiske reinbeiteområdet deles inn i samiske regionale reinbeiteområder som skal være åpne for reindrift med slike særlige rettigheter og plikter som er fastsatt i eller i medhold av denne lov .	Departemeanta sáhttá maiddái addit mearrádusaid das mainna lágiin bissovaš áiddit ja rusttegat galget ortnegis dollojuvvot ja mearrádusaid geatnegasvuođa birra gaikut áiddiid ja rusttegiid mat eai dollojuvvo ortnegis dahje mat eai leat šat anus .
Ekspropriasjon for å sikre reinbeiteareal	§ 25 Boaldámušat ja muorat sámi boazodoalloguovllus
Utenfor det samiske reinbeiteområdet kan reindrift ikke utøves uten særskilt tillatelse fra Kongen .	Varas lastamuoraid ja varas rissiid ii galgga váldit jus dakko dahje dakko lahkosiin gávdnojit eará muorat mat heivejit seamma atnui .
Slik tillatelse kan bare gis til den som kan legge frem skriftlig samtykke fra vedkommende grunneiere og rettighetshavere eller på annen måte disponerer tilstrekkelig store og hensiktsmessig avgrensede reinbeitearealer .	Vuovdeeaiggát sáhttá gáibidit mávssu varas lastamuoraid ovddas mat váldojuvvojit priváhta vuovddis , muhto muđui ii sáhte gáibiduvvot máksu muoraid ovddas mat lobálaččat váldojuvvoit dán paragráfa vuođul .
Tillatelse kan gis for begrenset tid og gjelder under ingen omstendighet etter at beiteretten er falt bort .	Jus ii šatta ovttamielalašvuohta mávssu alde , de sáhttá gáibidit ahte mávssu sturrodat mearriduvvo eananjuohkindikki árvvošteami bokte .
Det kan settes nærmere vilkår for driften .	§ 26 Bivdu ja guolásteapmi sámi boazodoalloguovllus
Sameiestrekning utenfor det samiske reinbeiteområdet kan disponeres til tamreindrift ved flertallsvedtak i samsvar med lov 18. juni 1965 nr. 6 om sameige .	Stáhta mihtiduvvon vuvddiin ja duoddariin boazodoalloguovllu siskkobealde galgá boazodolliid bivdin- ja guolástanvuoigatvuohta leat nu movt lea leamaš doložis .
Dersom eiere og brukere som rår over den største del av et fjellområde som er høvelig til tamreindrift , ønsker området disponert til slik virksomhet , men hindres i dette av enkelte grunneiere som ikke vil være med , kan bestemmelsene om sams tiltak i jordskifteloven § 2 bokstav e brukes tilsvarende .	Gonagas sáhttá mearridit ahte boazodolliin galgá leat aktovuoigatvuohta geavahit gitta guollebivdoneavvuid dárkileappot mearriduvvon jávrriin ja johkaosiin eará stáhtaeatnamiin go stáhta almmennegiin . Gonagas sáhttá maiddái mearridit ahte vissis jávrriid ja johkaosiid mat leat eatnamiin namuhuvvon ovddit cealkagis , galget beassat bivdit duššefal sii guđet doaimmahit boazodoalu .
Om tamreindrift i statsallmenning utenom reinbeiteområde gjelder bestemmelsene i fjellova § 17 .	Bivddu ja guolásteami ovddas dán paragráfa mearrádusaid vuođul ii galgga máksojuvvot láigu ii ge goartadivat .
Rett til å eie rein i det samiske reinbeiteområdet	Kapihtal 4 Dábálaš mearrádusat boazodoalu birra
Det er et vilkår for å eie rein at reinen inngår i en siidaandel eller sideordnet rekrutteringsandel som blir drevet av en ansvarlig leder etter reglene i §§ 10 flg.	Boazoeaiggát galgá iežas boazodoalu doaimmahettiin vuhtii váldit eará boazodolliid doaimma , ii ge geavahit guohtumiid dainna lágiin ahte dat hedjonit eará boazoeaiggádiidda .
Dersom særlige grunner foreligger , kan Reindriftsstyret samtykke i at person som ikke fyller vilkårene etter første eller annet ledd , får eie rein i det samiske reinbeiteområdet .	Boazoeaiggát ii galgga earáid hehttet doaimmaheamis sin vuoigatvuođalaš boazodoalu . Boazoeaiggát galgá fuolahit ahte boazodoallu doaimmahuvvo dán lága meriid mielde ja orohaga doaibmanjuolggadusaid mielde .
Reindriftsstyret kan videre gi tillatelse til at privatpersoner eller institusjoner eier rein for vitenskapelige formål og i forsøksøyemed under offentlig ledelse eller tilsyn .	Bohccot galget gehččojuvvot nu ahte buoremus lági mielde hehttejuvvojit dahkamis vahága , mannamis olggobeallái lobálaš guohtunguovllu dahje mastamis eará ealuide .
Slike tillatelser skal gis for begrenset tid og knyttes til bestemte vilkår .	Orohaga guohtungeavaheami njuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit geahču birra .
§ 10 . Siidaandel	§ 29 Geahčadeapmi
Med siidaandel forstås en familiegruppe eller enkeltperson som er del av en siida , jf. § 51 , og som driver reindrift under ledelse av en person eller av ektefeller eller samboere i fellesskap .	Siiddas mas lea ágga navdit ahte sin bohccot leat mastan eará siidda ellui , lea vuoigatvuohta geahčadit ealu gávnnahit leat go sis bohccot doppe . Geahčadit sáhttá dušše jus dán siiddas lea ovddasteaddji das .
Leder av siidaandelen må være bosatt i Norge .	Ovddasteaddji galgá fuolahit ealu geahčadeapmái .
Umyndige barn hvis foreldre ikke lever sammen , har likevel adgang til å eie rein i siidaandel både hos fars slekt og hos mors slekt .	Muđui galgá geahčadeapmi leat guovllu boazoeaiggádiid dábálaš vieruid mielde . Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit geahčadeami birra .
Etablering av siidaandel	§ 30 Eará siiddaid bohccot
Ved etablering av ny siidaandel skal reintallet holdes innenfor det øvre reintall som er bestemt for siidaen , jf. § 60 første og annet ledd .	Siida mii iđiha vierrobohcco iežas ellui , galgá jođáneamos lági mielde dan dieđihit guoskevaš siidii . Rátkkašeapmi čađahuvvo § 31 mearrádusaid mielde .
Områdestyret kan nekte godkjenning dersom det gjennomsnittlige reintall i den enkelte siidaandel blir under 250 rein beregnet i forhold til fastsatt øvre reintall for siidaen .	Jus nuppi siidii lea váttis viežžat iežaset bohccuid dahje ii leat vejolaš rátkkašit , de lea dat siida mii lea bohccuid iđihan , geatnegas áittardit daid dassážii go sáhttet rátkojuvvot ja vižžojuvvot .
Reglene i annet til femte ledd gjelder tilsvarende ved overflytting av en siidaandel til en annen siida .	Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit eará siiddaid bohccuid hálddašeami birra .
Områdestyret kan , hvis særlige grunner foreligger , pålegge et distrikt eller en siida å etablere en eller flere nye siidaandeler .	§ 31 Rátkkašeapmi Son geas leat bohccot ealus ovttas earáiguin , sáhttá gáibidit rátkkašeami vai beassá bohccuidis sierra rátkit .
Lederen for ny siidaandel utpekes etter reglene i annet til femte ledd .	Earát geain leat bohccot ealus , leat geatnegasat lágidit dilálašvuođaid nu ahte sáhttá rátkit .
Oppnås ikke enighet , skal lederen utpekes av områdestyret .	Rátkit berre ovdal go eallu johttá eret áigodatguohtumis .
Ansvarlig leder av en siidaandel kan bestemme at det skal etableres en sideordnet rekrutteringsandel knyttet til siidaandelen .	Rátkkašeami ii sáhte gáibidit guottet- ja ragatáigge dahje jus rátkkašeapmi ii leat bealuštahtti elliidsuodjalanákkaid vuođul .
Etableringen av en sideordnet rekrutteringsandel forutsetter at det fastsettes et høyeste reintall som siidaandelen og den sideordnede rekrutteringsandelen i sum må holde seg innenfor .	Ovdal go eallu biddjo gárdái , de galgá dieđihuvvot siiddaide main sáhttet leat bohccot ealus . Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit rátkkašeami ja dieđiheami birra .
Det kan ikke etableres mer enn én sideordnet rekrutteringsandel til hver siidaandel .	Kapihtal 5 Bohccuid merken ja mearkkaid sisačáliheapmi § 32 Mearkavuoigatvuohta
Lederen for den sideordnede rekrutteringsandelen har samme rettigheter og plikter som en leder av en siidaandel , med mindre noe annet følger av loven her .	Son gii adopterejuvvo , oažžu seamma mearkavuoigatvuođa dego jus livččii leamaš adoptiivaváhnemiid iežasriegádahtton mánná , vaikko son ii livčče ge sámi sogas .
Melding om etablering av sideordnet rekrutteringsandel skal sendes områdestyret som skal kontrollere at de formelle vilkår for etablering av sideordnet rekrutteringsandel er oppfylt .	Sus gii lea náitalan siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheddjiin , muhto ieš ii deavdde mearkavuoigatvuođa eavttuid vuosttaš lađđasa mielde , lea mearkavuoigatvuohta .
§ 13 . Ektefelles og samboers stilling	Seamma vuoigatvuohta lea ovttasássis , gč. § 13 njealját lađđasa .
Dersom ansvarlig leder av en siidaandel er eller blir gift , kan begge ektefeller være ansvarlige ledere av siidaandelen .	Jus goalmmát lađđasis namuhuvvon olmmoš váldá badjelasás siidaoasi jođiheami , gč. § 14 , de lea sus mearkavuoigatvuohta nu guhká go son lea siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin .
Slik felles siidaandel innebærer at ektefellene står solidarisk ansvarlige som ledere av siidaandelen .	Su ođđa náittosguoimmis dahje ovttasássis ii leat mearkavuoigatvuohta goalmmát lađđasa mielde .
Ektefeller som begge oppfyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein , kan være selvstendige ledere for hver sin siidaandel , med de begrensninger som følger av loven for øvrig .	Jus Boazodoallostivra lea § 9 goalmmát lađđasa mielde addán olbmui vuoigatvuođa eaiggáduššat bohccuid , de sáhttá Boazodoallostivra maiddái addit sutnje mearkavuoigatvuođa dalle go lea dárbbašlaš dohkálaš boazodoalu doaimmaheapmái .
har eller har hatt felles barn ,	§ 33 Merkengeatnegasvuohta
har levd sammen i ekteskapslignende forhold i to år . § 14 .	Buot bohccot sámi boazodoalloguovllus galget merkejuvvot eaiggáda sisačálihuvvon merkii .
Har siidaandelen vært drevet i fellesskap mellom ektefeller eller samboere , og en av dem dør , blir den gjenlevende parten ansvarlig leder alene .	Guovllustivra sáhttá erenoamáš dilálašvuođain mieđihit ahte dát áigemearri guhkiduvvo , muhto ii guđege dáfus maŋŋelii go miessemánu 31. beaivái nuppe jagi .
Dette gjelder selv om den gjenlevende parten ikke fyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein .	Merken galgá dáhpáhuvvat lága mielde juovlamánu 20. b.1974 , nr. 73 elliidsuodjaleami birra .
Partene kan avtale at vedkommende fortsatt likevel skal eie rein i siidaandelen og eventuelt alene skal ha lederansvaret for siidaandelen .	Váldomearkka lassin sáhttá biddjot bealljegilkor go ovdalaččas merkejuvvon boazu jorrá ođđa eaiggádii . Gaskaboddosaččat sáhttá guolgamerket dahje bidjat bealljegilkora .
Dette gjelder selv om vedkommende ikke fyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein .	Gaskaboddosaš merken čájeha eaiggátvuođa dassážii go boazu merkejuvvo vuosttaš dahje nuppi lađđasa mielde .
Endringer i lederansvaret etter første og annet ledd skal meldes til områdestyret .	Rievdadeapmi ráŋggáštuvvo ráŋggáštuslága 24. kapihttala mearrádusaid mielde .
Overføring av ansvaret som leder av siidaandel	§ 36 Geažotbeljiid ja lobihemet merkejuvvon bohccuid vuovdin
Ved overføring av lederansvaret for en siidaandel har tidligere leder fortsatt rett til å eie rein i siidaandelen .	Jus eaiggát ii leat dihtosis , de gahččá boahtu dan siidii masa boazu gullá . Jus siida ge ii leat dihtosis , de gahččá boahtu orohahkii .
Annet ledd gjelder tilsvarende .	§ 37 Mearkalávdegoddi ja váiddaásahus
Melding om overføring av siidaandel skal sendes områdestyret som skal kontrollere at de formelle vilkår foreligger .	Boazodoallohálddahus nammada lávdegoddái čálli . Boazodoallostivra nammada váiddaásahusa .
§ 16 . Avvikling av siidaandel	§ 38 Mearkka sisačáliheapmi ja sihkkun
Kostnaden ved avviklingen skal dekkes av inntektene fra salg av reinen .	Mearka galgá leat dakkár ahte ii sáhte seahkánit dahje boastut geavahuvvot .
Dersom ansvarlig leder for en sideordnet rekrutteringsandel beslutter å avvikle sin reindrift eller dør , går andelen inn i den siidaandelen som rekrutteringsandelen ble etablert ut fra .	Mearkalávdegoddi galgá , dohkálaš boazodoalu vuhtii válddidettiin , doalahit mearkkaid árbevirolaš hámis ja geavaheamis , earret eará doalahit soga árbevirolaš mearkaoali .
Melding om avvikling etter første og annet ledd skal sendes til områdestyret .	Mearkka ii sáhte registreret gálvomearkan njukčamánu 3. b. 1961 lága nr. 4 mielde .
Hvis en siidaandel eller en sideordnet rekrutteringsandel har hatt et reintall på under 50 i fem år , må den avvikles som siidaandel .	Sisačálihuvvon mearka galgá sihkkojuvvot go mearkaeaiggát jápmá ja jus sus eai báze bohccot mat ovttas mearkkain jorret beallelažžii dahje árbbolažžii .
Områdestyret skal det fjerde året med et reintall på under 50 varsle lederen av siidaandelen om den forestående avviklingen .	Jus sisačálihuvvon mearka lea dakkár ahte sáhttá seahkánit dahje boastut geavahuvvot , de sáhttá mearkalávdegoddi sihkkut mearkka .
Varslingen må skje minst seks måneder før fristen for innsending av neste års melding om reindrift .	Boazodoallostivrra dohkkehemiin sáhttá mearkalávdegoddi mearridit dievasmahtti njuolggadusaid mearkkaid birra jna. .
Bestemmelsen om gjennomføring av avvikling i første ledd får tilsvarende anvendelse .	Mearkalávdegoddi galgá almmuhit mearkaohcamiid siidaosiid jođiheddjiide guoskevaš orohagas ja ránnjáorohagain .
Hold av rein i strid med reglene i kapittel 2	Galgá maiddái almmuhuvvot Suomas ja Ruoŧas .
Leder av siidaandel skal årlig gi melding om reindrift til områdestyret .	Mearkalávdegotti mearrádus ohcama hárrái galgá almmuhuvvot seammaládje .
Meldingen skal inneholde opplysninger om antall rein i siidaandelen og eiere av rein innenfor andelen , samt opplysninger om siidatilknytning .	Departemeanta mearrida dárkilet njuolggadusaid mearkalávdegotti áššegieđahallamii , dás maiddái čálihandivada , ja váiddagieđahallama njuolggadusaid .
Kopi av meldingen sendes styret i det distrikt der reindriften foregår . Departementet gir nærmere regler om hvilke opplysninger meldingen skal inneholde og om fristen for å gi melding mv. .	Departemeanta sáhttá mearridit dárkilet njuolggadusaid bohccuid merkema ja mearkkaid sisačáliheami birra , ja nu maiddái dakkár mearkkaid sirdima ja sihkkuma birra mat eai leat anus .
Opplysninger i meldingen om enkeltpersoners reintall og deres personlige forhold er underlagt taushetsplikt , med mindre noe annet følger av lov .	§ 41 Merken olggobealde sámi boazodoalloguovllu Departemeanta mearrida dárkilet njuolggadusaid mearkkaid ja merkema birra olggobealde sámi boazodoalloguovllu .
Forvaltningsloven §§ 13 a til 13 e gjelder tilsvarende .	Kapihtal 6 Boazodoalu organiseren – orohat ja siida
Kapittel 3 .	I Orohagat
Beiterett	§ 42 Orohat
Fredningsvedtak kan også gjøres gjeldende for flytting med rein .	Jus lea ulbmillaš , de sáhttet áigodatguohtumat leat máŋgga orohagas .
Areal som blir fredet for reinbeiting , bør kompenseres ved utlegging av tilsvarende beitearealer hvor dette er mulig .	Orohatjuohkin ii hehtte boazodolliid ovttasbargamis orohatrájiid rastá , jus fal dakkár ovttasbargu ii dagat eará boazodolliid vuoigatvuođaid ovdii .
Årstidsbeiter	§ 43 Orohatstivra
Beiteretten omfatter rett til nødvendige årstidsbeiter , dvs. vår- , sommer- , høst- og vinterbeiter , herunder flyttleier , kalvingsland og paringsområder .	Juohke orohagas galgá leat orohatstivra man orohaga jienastanvuoigatvuođalaččat válljejit iežaset gaskkas nuppi ja goalmmát lađđasiid mearrádusaid mielde .
§ 21 . Rett til husvære , buer o.l. .	Orohatjahkečoahkkin vállje stivraovdaolbmo , gč. § 49 .
Retten til å utøve reindrift gir rett til i utmark å disponere grunn til nødvendige hytter og gammer for folk og til buer og stillinger som trengs til oppbevaring av løsøre og matvarer .	Siidajahkečoahkkin vállje siidda stivralahtu , gč. § 53 . Jus leat eanet go čieža geassesiidda , de válljejuvvojit guhtta stivralahtu vuorbádemiin siiddaid evttohasaid gaskkas , earret dan siidda mas lea ovdaolmmoš .
En reindriftsutøver har adgang til mot vederlag å få utvist tomt til bolig dersom reindriftsutøveren ikke på annen måte kan skaffe seg bolig som er nødvendig av hensyn til en rasjonell utøvelse av reindriften .	Jođiheaddji ja eará stivralahtut ja sidjiide persovnnalaš várrelahtut válljejuvvojit guovtti jahkái hávális . Jus leat erenoamáš ákkat , de sáhttá Boazodoallostivra mearridit ahte stivrras galget leat gitta 11 lahtu .
Kan ikke partene bli enige om at forutsetningene for å kreve utvisning av tomt er til stede , eller om stedsvalg , størrelse og avgrensing , vilkår og vederlag , avgjøres dette ved skjønn ved jordskifteretten .	Jus leat garra ákkat , de sáhttá Boazodoallostivra mearridit ahte geassesiiddas mii lea mihá stuorát go orohaga gaskamearálaš geassesiiddat , galgá leat stuorát ovddasteapmi stivrras go dat mii boahtá ovdan nuppi lađđasa mearrádusain .
Reindriftsutøvere har adgang til fritt og uhindret å drive og forflytte rein i de deler av reinbeiteområdet hvor reinen lovlig kan ferdes og adgang til flytting med rein etter tradisjonelle flyttleier .	Jus orohat lea seamma go geassesiidda , de gustojit § 52 mearrádusat stivrra válljema birra , muhto almmotge nu ahte stivra galgá juohke dáfus válljejuvvot . Stivra lea mearridanválddálaš go unnimusat bealli stivralahtuin leat čoahkis .
Med til flyttlei regnes også faste inn- og avlastingsplasser for transport av reinen .	Orohatstivra mas leat unnit go golbma lahtu , lea datte mearridanválddálaš dušše jus olles stivra lea čoahkis .
Eventuell skade som følge av omlegging av flyttlei eller åpning av ny flyttlei erstattes etter skjønn ved jordskifteretten , hvis enighet ikke oppnås .	Orohatstivra sáhttá earret eará dahkat soahpamuša , áššáskuhttit ja áššáskuhttojuvvot orohaga boazodolliid namas orohaga oktasaš áššiin .
Kongen kan bestemme at også fastleggingen i detalj av den nye flyttleien skal overlates til skjønnet .	Dat almmotge ii hehtte ovttaskas siiddaid dahje boazoeaiggádiid fuolaheamis iežaset erenoamáš beroštumiid .
Motorferdsel	§ 45 Fápmudus
Den som utøver reindrift , har adgang til bruk av nødvendige fremkomst- og transportmidler i samsvar med distriktsplan , jf. § 62 .	Orohatstivra sáhttá dihto áššiin addit stivrajođiheaddjái ovttas stivračálliin dahje ovttas eará stivralahtuin fápmudusa doaibmat stivrra ovddas .
Bruk av terrenggående kjøretøy på bar mark skal begrenses mest mulig og skal så langt mulig foregå i faste løyper .	Orohatkássa galgá máksit orohatstivrra lahtuide buhtadusa barggu ovddas ja orohaga eará hálddašangoluid .
Nærmere regler om slik ferdsel i fredet område kan fastsettes ved forskrift av vedkommende forvaltningsmyndighet i samråd med distriktsstyret og områdestyret .	Mearrádusa siidaoasi doarjaga birra sáhttá ovddidit guovllustivrii , mii sáhttá rievdadit mearrádusa jus doarjja ii leat govttolaš orohaga doaimmaid ektui .
Gjerder og andre anlegg	§ 47 Boazodoallofoanda
Retten til å utøve reindrift gir rett til å føre opp arbeids- og sperregjerder , slakteanlegg , broer og andre anlegg som er nødvendige for reindriften .	Fondii manná : 1. buhtadus orohahkii guohtunvuoigatvuođaid bággolonisteami ovddas jna. . 2. buhtadus orohahkii vahágiid , hehttehusaid ovddas jna. .
Gjerder og anlegg må ikke plasseres slik at de virker unødig skjemmende eller er til vesentlig skade eller ulempe for grunneieren eller for andre rettmessige interesser .	3. doaibmalobi divat ( konsešuvdnadivat ) orohahkii bággolotnuma ovddas , 4. boahtu geažotbeljiid ja lobihemet merkejuvvon bohccuid vuovdimis , 5. doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat , gč. § 77 , 6. eará ruđat mat bohtet orohahkii .
Gjerder og anlegg som skal bli stående ut over en sesong , kan ikke oppføres uten godkjenning av departementet .	Orohatstivra hálddaša ja mearrida foandda ruđaid njuolggadusaid mielde ásahuvvon § 57 nuppi lađđasa nr. 5 olis .
Godkjenning av større anlegg kan først gis etter en fagkyndig vurdering av de samlede miljømessige virkninger , sammenholdt med de reindriftsfaglige behov for anlegget .	Jahkečoahkkin vállje rehketdoallodárkkisteaddji mii galgá leat ámmátregistrerejuvvon dahje stáhtaautoriserejuvvon , lága mielde ođđajagemánu 15. b. 1999 nr 2 revišuvnna ja revisoraid birra .
Er dette ikke etterkommet innen en fastsatt frist , kan reindriftsagronomen iverksette riving eller endring umiddelbart .	§ 49 Orohatjahkečoahkkin Orohaga boazoeaiggádat galget doallat jahkečoahkkima juohke jagi ovdal geassemánu loahpa .
Områdestyret kan delegere sin myndighet etter dette ledd til reindriftsagronomen .	Jahkečoahkkimis lea juohke boazoeaiggádis ságastan- ja evttohanvuoigatvuohta .
Utgifter ved tiltak etter dette ledd skal bæres av den ansvarlige og er tvangsgrunnlag for utlegg .	Jienastemiin lea juohke siidaoasis jienastanvuoigatvuohta dainna lágiin ahte juohke siidaoasis leat vihtta jiena .
Departementet kan gi nærmere bestemmelser om hvordan gjerder og andre anlegg skal plasseres og utformes , herunder om gjerdematerialer m.m. .	Jođiheaddjis galgá alddis leat unnimusat okta jietna , dahje unnimusat guokte jus náittosguimmežagat dahje ovttasássit ovttas jođiheaba siidaoasi .
Departementet kan også gi bestemmelser om vedlikehold av permanente gjerder og anlegg og om plikt til å ta bort gjerder og anlegg som ikke holdes i forskriftsmessig stand eller som ikke lenger er i bruk .	Stivrra jahkedieđáhus ja rehketdoallu , ja evttohus boazodoallofoandda ruđaid geavaheapmái , jahkečoahkkináššelistu ja diehtu vejolaš jođiheaddjeevttohusa birra galget sáddejuvvot orohaga siidaosiid jođiheddjiide unnimusat njeallje vahkku ovdal jahkečoahkkima .
§ 25 . Brensel og trevirke i det samiske reinbeiteområdet	Jahkečoahkkima jođiha čoahkkinjođiheaddji man jahkečoahkkin vállje .
brensel ,	§ 51 Siida
gammer , koier , buer eller stillinger for oppbevaring av løsøre og matvarer , 3 .	Dán lágas mearkkaša siida joavkku mas leat boazoeaiggádat mat doaimmahit boazodoalu ovttas dihto eatnamiin .
arbeidsgjerder ( trøer , ringgjerder ) ,	Dát láhka earuha geassesiidda ja dálvesiidda .
Friskt lauvtrevirke og friske busker må ikke tas så fremt det på stedet eller i nærheten finnes annet virke som er tjenlig for formålet .	Geassesiida doaimmaha boazodoalu ovttas vuosttažettiin geasse- ja čakčaguohtumiin . Dálvesiida doaimmaha boazodoalu ovttas vuosttažettiin dálve- ja giđđaguohtumiin .
Skogeieren kan kreve betaling for friske lauvtrær som tas i privat skog , men ellers kan det ikke kreves betaling for virke som rettmessig blir tatt i medhold av denne paragraf .	Geassesiidii galgá válljejuvvot stivra man ovddasvástádus lea lágidit dilálašvuođaid oktasaš doaimmaide ja hálddašit siidda oktasaš rusttegiid , nugo njuovvanrusttegiid , gárddiid , áiddiid jna. .
Det skal uten opphold gis melding til grunneieren om uttak av trevirke som denne kan kreve betaling for .	§ 53 Geassesiidda jahkečoahkkin Geassesiida galgá doallat jahkečoahkkima juohke jagi ovdal miessemánu loahpa .
Oppnås ikke enighet om betalingen , kan beløpets størrelse kreves fastsatt ved skjønn ved jordskifteretten .	Buohkain geain leat bohccot siiddas , lea vuoigatvuohta searvat jahkečoahkkimii ságastan- ja evttohanvuoigatvuođain .
Finnmarkseiendommen kan ikke kreve betaling etter bestemmelsene i leddet her .	Jienastanvuoigatvuohta lea siidaosiin . § 49 nuppi lađđasa mearrádusat gustojit dán dáfus .
Jakt , fangst og fiske i det samiske reinbeiteområdet	Lea su geatnegasvuohta gohččut jahkečoahkkimii .
I statens matrikulerte skoger og høyfjellsstrekninger innenfor reinbeiteområde skal reindriftsutøvernes adgang til jakt , fangst og fiske være som den har vært fra gammelt av .	Jahkečoahkkin sáhttá njuolggadusaid bokte mearridit ahte okta dahje eanet mearrádusat mat gustojit orohatjahkečoahkkimii , gč. § 50 , maiddái galget gustot siidajahkečoahkkimii .
Kongen kan gjøre vedtak om at utøverne av reindriftsnæringen skal ha enerett til bruk av bundne redskaper til fangst av fisk i nærmere bestemte vann og elvestrekninger i andre statseiendommer enn statsallmenningene .	Jus lea válljejuvvon siidastivra § 52 mielde , de galgá maiddái ásahuvvot siidakássa . Jus geassesiiddas ii leat sierra stivra , de sáhttá jahkečoahkkin mearridit ahte ásahuvvo siidakássa man gulahallanolmmoš hálddaša , gč. § 53 nuppi lađđasa .
For jakt , fangst og fiske som drives etter bestemmelsene i denne paragraf , skal det ikke betales leie eller kortavgift .	Juohke siidaoasi jođiheaddji sáhttá gáibidit ahte rehketdoallodárkkisteaddji dárkkista orohatkássa § 56 nuppi lađđasa mearrádusaid mielde .
Kapittel 4 .	§ 56 Siidafoanda
Alminnelige regler om utøvelse av reindrift	Guovllustivra galgá dohkkehit foandda njuolggadusaid .
Nærmere regler om tilsyn kan fastsettes i distriktets regler om beitebruk .	Siidda jahkečoahkkin vállje § 48 mearrádusaid mielde rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit foandda .
Innsyn kan bare skje med en representant for siidaen til stede .	Jus siida ieš ii nammat rehketdoallodárkkisteaddji , de galgá orohaga rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit siidafoandda .
Representanten skal bidra til at innsyn kan finne sted .	Kapihtal 7 Orohaga doaibmanjuolggadusat . Orohatplána
For øvrig gjennomføres innsyn i henhold til skikk og bruk blant reineierne i området .	Orohaga resurssaid hálddašeapmái ja geavaheapmái galget ráhkaduvvot doaibmanjuolggadusat .
§ 30 . Behandling av andre siidaers rein	Doaibmanjuolggadusat eai galgga rihkkut dán lága .
Siida som har fått rein fra en annen siida inn i flokken , skal snarest mulig underrette den andre siidaen om forholdet .	Doaibmanjuolggadusat galget sihkkarastit orohaga guohtumiid ekologalaččat guoddi geavaheami ja sisttisdoallat dárkilet mearrádusaid dáid birra :
Er det vanskelig for den andre siidaen å hente reinen , eller kan utskilling ikke foretas , plikter den siidaen som har fått andres rein inn i flokken , å ta vare på reinen inntil utskilling og avhenting kan finne sted . Nærmere regler om behandling av andre siidaers rein kan gis i bruksreglene for distriktet .	1. guohtungeavaheami birra , gč. § 59 2. boazologu birra , gč. § 60 3. gárddiid , áiddiid ja eará oktasaš rusttegiid geavaheami ja máŧasdoallama birra 4. mohtorfievrruid geavaheami birra 5. boazodoallofoandda geavaheami birra , gč. § 47 6. orohaga eará opmodaga hálddašeami birra 7. bargogeatnegasvuođaid ja investeremiid juogu birra 8. eará áššiid birra maid lea vuogas čielggadit orohaga doaibmanjuolggadusain .
Skilling	§ 58 Doaibmanjuolggadusaid ráhkadeapmi ja dohkkeheapmi
De andre som har rein i flokken , har plikt til å legge forholdene til rette for skilling .	Guohtungeavaheami njuolggadusat § 59 mielde galget ráhkaduvvot ovttasráđiid orohaga siiddaiguin .
Ingen må forstyrre arbeidet under skillingen .	Seammaládje lea boazologu mearridemiin § 60 mielde .
Skilling bør finne sted før flokken forlater sesongbeiteområdet .	Jus dát ii lihkostuva , de galgá guovllustivra ráhkadit orohahkii doaibmanjuolggadusaid .
Skilling kan ikke kreves under kalving eller i forbindelse med brunst eller hvis skilling ikke er tilrådelig av dyrevernmessige grunner .	Jus eanetlohku orohaga jahkečoahkkimis dan gáibida , dahje jus guovllustivra gáibida , de galget ráhkaduvvot ođđa doaibmanjuolggadusat dás ovdalis namuhuvvon vuogi mielde .
Før rein settes i gjerde for skilling , må de siidaer som kan ha rein i flokken , varsles .	Iešguđetge siidda boazolohku galgá § 60 vuođul ovddiduvvot Boazodoallostivrii loahpalaš nannemii ja dohkkeheapmái .
Rett til reinmerke	§ 59 Guohtungeavaheapmi
har foreldre eller besteforeldre som har hatt reindrift som hovednæring , og som	Njuolggadusat galget vuhtii váldit buori boazodoalu vuođđojurdagiid sámi árbevieruid ja dábiid mielde .
inngår i siidaandel eller skal inngå i siidaandel etter beslutning i henhold til § 10 annet ledd eller lede siidaandel eller sideordnet rekrutteringsandel i henhold til §§ 11 til 15 .	Guohtungeavaheami njuolggadusat eai galgga leat vuostálaga siidda vuoigatvuođaiguin mat leat erenoamáš riektevuođu olis ásahuvvon . Galget mearriduvvot njuolggadusat guohtunáiggiid birra , jus guovllustivra ii leačča daid mearridan § 61 olis .
Overtar en person som nevnt i tredje ledd lederansvaret for siidaandelen , jf. § 14 , har vedkommende rett til reinmerke så lenge vedkommende er ansvarlig leder for en siidaandel .	Jus leat garra ákkat , de sáhttá guovllustivra sierralobi ( dispensašuvnna ) bokte ložžet guohtungeavaheami njuolggadusaid . Guohtungeavaheami njuolggadusaid rihkkun sáhttá gieđahallojuvvot 11. kapihttala njuolggadusaid mielde .
Vedkommendes nye ektefelle eller samboer har ikke rett til reinmerke etter tredje ledd .	Doaibmanjuolggadusain , gč. § 57 , galgá mearriduvvot bajimus boazolohku juohke geassesiidii .
Plikt til merking av rein All rein i det samiske reinbeiteområdet skal merkes med eierens merke .	Jus lea dárbbašlaš olahan dihte bealuštahtti dálveguohtuma , de sáhttá maiddái mearriduvvot boazolohku iešguđet dálvesiiddaide .
Reinen skal merkes med eierens registrerte merke innen 31. oktober samme år som den er født .	Dálvesiida dahje eará čoahkkádus sáhttá bivdit alcces mearriduvvot boazologu .
Områdestyret kan i særlige tilfelle samtykke i at denne frist overskrides , men ikke under noen omstendighet ut over 31. mai det påfølgende år .	Jus siidda boazolohku lea alit go boazolohku mii lea mearriduvvon vuosttaš dahje nuppi lađđasa mielde , de galgá siida ráhkadit unnidanplána .
Innenfor det samiske reinbeiteområdet skal merking av rein skje ved snitt i øret med eierens registrerte reinmerke .	Jus siida ii daga dan , dahje ii nagot čađahit plána , de galgá juohke siidaoassi unnidit badjelmearálaš boazologu gorrelogu mielde .
I tillegg til registrert reinmerke kan det anvendes øreklips ved overtagelse av eiendomsretten til rein som er merket med den tidligere eierens merke .	Lea Boazodoallostivrra ovddasvástádus ahte diekkár unnideapmi čađahuvvo . Galget mearriduvvot áigemearit plánaid ráhkadeami ja boazologu unnideami hárrái .
Midlertidig merking skjer med hårmerke eller øreklips .	Sáhttá mearriduvvot alimus boazolohku juohke siidaoassái .
Midlertidig merking viser eierforholdet inntil merking i henhold til første eller annet ledd finner sted .	Diekkár njuolggadusat sáhttet ráddjejuvvot guoskat ovtta dahje eanet orohagaide dahje ovtta dahje eanet boazodoalloguovlluide .
§ 35 . Ommerking	§ 61 Guohtunáiggit
Ommerking straffes etter reglene i straffeloven kapittel 24 . Endres ved lov 20 mai 2005 nr. 28 ( ikr .	Go lea dárbbašlaš áigodatguohtumiid gáhttema dihte , de sáhttá guovllustivra mearridit iešguđet áigodatguohtumiidda guohtunáiggiid .
fra den tid som fastsettes ved lov ) som endret ved lov 19 juni 2009 nr. 74 . § 36 .	Siidaoasi jođiheaddji galgá fuolahit ahte sin ealu bohccot eai leat guohtuneatnamiin dáid mearrádusaid vuostá .
Rein født tidligere år , og som etter 31. mai finnes uten lovlig merke , skal som hovedregel selges under distriktsstyrets , eventuelt siidastyrets , ansvar .	Go dilálašvuođat dahket dárbbašlažžan , de sáhttá boazodoalloagronoma ložžet guohtunáiggiid . Dat guoská maiddái guohtunáiggiide mearriduvvon § 59 mielde .
Utbyttet av salget tilfaller reinens eier . Er eieren ikke kjent , tilfaller utbyttet siidaen som reinen tilhører .	Orohatstivra galgá ráhkadit orohatplána mas galget leat orohaga doaimmaid birra dieđut mat leat dárbbašlaččat almmolaš plánemis .
Er heller ikke siidaen kjent , tilfaller utbyttet distriktet . § 37 .	1. čilget orohaga johtinvieruid 2. muitalit áigodatguohtumiid , guottetbáikkiid jna. .
I hvert samiske regionale reinbeiteområde velges en merkenemnd på minst tre og høyst fem medlemmer fra ulike reinbeitedistrikter , med personlige varamedlemmer .	3. muitalit makkár dárbbašlaš fievrrut leat , maiddái guđiid meahccefievrruid orohat geavaha ja vejolaš áigeráddjejuvvon helikoptera dahje eará áibmofievrru geavaheami .
Medlemmene og varamedlemmene velges av distriktslederne .	Siidaoasi jođiheaddji lea geatnegas addit plána ráhkadeapmái dárbbašlaš dieđuid .
Reindriftsforvaltningen utpeker sekretær for nemnda .	Plána galgá maiddái sáddejuvvot guovllustivrii .
Reindriftsstyret oppnevner en klagenemnd .	Kapihtal 8 Oktavuohta eará geavaheapmái
§ 38 . Registrering og sletting av merke	§ 63 Opmodaga geavaheapmi boazodoalloguovlluin
Alle reinmerker skal godkjennes av merkenemnda før de tas i bruk i det regionale reinbeiteområdet . Godkjente reinmerker i det regionale reinbeiteområdet registreres hos Reindriftsforvaltningen .	Eananeaiggát dahje son geas lea geavahanvuoigatvuohta , ii galgga geavahit iežas eatnama boazodoalloguovllus man ge ládje mii lea mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan boazodollui mii doaimmahuvvo dán lága mielde .
Reinmerket skal ha en slik form at forveksling eller misbruk ikke kan finne sted .	Diehtu galgá addojuvvot maŋemusta golbma vahkku ovdal go lea jurdda álggahit .
Merkenemnda skal , under ivaretakelse av hensynet til velordnet reindrift , søke å bevare tradisjonell bruk og utforming av reinmerker , blant annet skal tradisjonelle familiemerker søkes bevart for familien .	Jus diehtu ii leat addojuvvon , dahje bealit eai soaba dan alde gusto go vuosttaš lađđasa mearrádus doibmii , de sáhttá guovllustivra gieldit álggaheami dassážii go soahpamuš lea dahkkon dahje eananjuohkindiggi lea gieđahallan ášši .
Et registrert reinmerke skal slettes når merkeinnehaveren avgår ved døden uten å etterlate seg rein som sammen med merket overtas av ektefelle eller arving .	Gažaldat , šaddá go doaibma vuostálaga vuosttaš lađđasa mearrádusain , sáhttá ovdalgihtii čilgejuvvot eananjuohkindikki árvvošteami bokte .
Dersom et reinmerke ikke har vært i bruk de siste 4 år , kan merkenemnda slette merket .	Árvvošteapmi sáhttá maiddái mearridit movt ja makkár eavttuiguin doaibma sáhttá čađahuvvot .
Dersom et registrert reinmerke har en slik form at forveksling eller misbruk kan finne sted , kan merkenemnda slette merket .	Árvvošteami dollojuvvot sáhttá gáibidit son guhte áigu doaimma álggahit dahje orohatstivra orohatovdaolbmo bokte .
Med reindriftsstyrets godkjennelse kan merkenemnda vedta utfyllende retningslinjer for utforming av merker mv. .	Jus orohatstivra ii leat ásahuvvon , de sáhttá boazodoalli dan orohagas masa doaibma gártá guoskat gáibidit árvvošteami dollojuvvot .
Saksbehandling Merkenemnda skal kunngjøre innkomne søknader om reinmerke for lederne i siidaandelene i vedkommende og tilstøtende distrikter .	Gonagas sáhttá láhkaásahusaid bokte heivehit jeagelbordima boazoorohagain ja sáhttá dárkileappot ráddjejuvvon guovllus áibbas gieldit jeagelbordima , jus nu adnojuvvo dárbbašlažžan boazodoalu vuhtii váldima dihte .
Kunngjøring skal også skje i Sverige og Finland .	§ 65 Johtaleapmi guovlluin gos bohccot guhtot
Merkenemndas avgjørelse av søknaden skal kunngjøres på tilsvarende måte .	Jus mearrádus gusto dihto lágideapmái , de galgá maiddái lágideaddji beassat oainnus cealkit .
Merkenemndas avgjørelse kan påklages til klagenemnda .	§ 66 Beatnagat
Departementet gir nærmere regler for saksbehandlingen i merkenemnda , herunder om registreringsavgift , og regler for klagebehandlingen .	Beatnaga sihkkarastima , luovosbeatnaga gitta váldima , beatnaga heakkahuhttima , reakšuvnnaid hárrái beanahálddašeaddji vuostá jna. gusto beanaláhka .
Utfyllende bestemmelser om reinmerker	Kapihta 9 Ovddasvástádus vahágiid ovddas .
Merking utenfor det samiske reinbeiteområdet	§ 67 Objektiivvalaš ja oktasaš ovddasvástádus
Utenfor det samiske reinbeiteområdet gir departementet nærmere regler om reinmerke og merking av rein .	Earret dán lága čuoldimiid , de lea boazoeaiggádis ovddasvástádus vahága ovddas maid boazu dagaha , geahčakeahttá siva .
Ved inndelingen av de samiske regionale reinbeiteområdene i reinbeitedistrikter skal reindriftsstyret med utgangspunkt i sedvanemessig bruk legge vekt på at et reinbeitedistrikt får grenser som driftsmessig er naturlige og hensiktsmessige .	Jus olggobealde orohaga leat vahága dagahan bohccot mat navdojuvvojit gullat eaiggádiidda mat doaimmahit boazodoalu orohagas das lahka , de lea dán orohaga boazodolliin seammaládje nuppis nuppi ovddas ovddasvástádus sin ektui geat leat vahága gillán .
Hvor det er hensiktsmessig , kan årstidsbeitene være fordelt over flere distrikter .	Gonagas sáhttá ráddjet man guhkás olggobeallái orohaga dakkár solidáralaš ovddasvástádus galgá gustot .
Distriktsinndelingen er heller ikke til hinder for bruk av beiter i annet distrikt når dette følger av særskilt rettsgrunnlag .	Buhtadus vahága ovddas nuppi lađđasa vuođul sáhttá gáibiduvvot guoskevaš orohagas ovdaolbmo bokte dahje njuolga daid bohccuid eaiggádis , mat leat dagahan vahága .
I hvert reinbeitedistrikt skal det være et distriktsstyre valgt av og blant de stemmeberettigede i distriktet etter reglene i annet og tredje ledd . Lederen for styret velges av distriktsårsmøtet , jf. § 49 .	Buhtadus mii gáibiduvvo orohagas orohatstivrra bokte , galgá orohaga jahkečoahkkin livdnet boazoeaiggádiidda guđege boazologu ektui , muhto fal nu ahte boazoeaiggádat geat duođaštit ahte sin bohccot eai leat leamaš mielde vahága dahkamis , eai leat geatnegasat máksit maidege vahágis .
En siidas styremedlem velges av siidaårsmøtet , jf. § 53 .	Livdnejuvvon buhtadusmáksu lea bággobearrama vuođđun .
Er antall sommersiidaer mer enn syv , velges det seks medlemmer ved loddtrekning blant styremedlemskandidatene fra de enkelte sommersiidaene , med unntak for den sommersiidaen som har lederen .	Jus duođaštuvvo ahte leat eará orohaga bohccot dagahan vahága dahje leat leamaš mielde vahága dagaheamis , de sáhttá dán paragráfa mearrádusaid olis gáibiduvvot dan orohagas máksu ruovttoluotta ( regressa ) .
Slike regler må godkjennes av områdestyret .	§ 68 Objektiiva ovddasvástádusas čuoldin
Lederen og de øvrige styremedlemmene velges for to år av gangen med personlige varamedlemmer . Hvis særlige grunner tilsier det , kan Reindriftsstyret fastsette at styret skal ha inntil 11 medlemmer .	§ 67 mearrádusat ovddasvástádusa birra geahčakeahttá siva eai gusto vahágiidda ge maid boazu lobálaš orodettiin dagaš láddjejuvvon šaddui jus šaddu ii leat áidojuvvon áiddiin mii doallá bohcco , dahje earaládje dohkálaččat suodjaluvvon .
Hvis sterke grunner foreligger , kan Reindriftsstyret bestemme at en sommersiida som er vesentlig større enn gjennomsnittet i distriktet , skal ha sterkere representasjon i styret enn det som følger av reglene i annet ledd . Denne sommersiidaen kan imidlertid ikke ha flertall i styret .	Jus earaládje ii sohppojuvvo dan hárrái , de sáhttá orohagas sihke orohatstivra ja ovttaskas boazoeaiggát oažžut eananjuohkindikki árvvošteami bokte čielggaduvvot galgá go boazoeaiggát beassat hukset áiddi mii lea veahkkin sutnje ollašuhttit doallogeatnegasvuođa dahje mii gáhtte su buhttenovddasvástádusain .
Hvis utøverne i sommersiidaen ellers i året danner mindre vintersiidaer , kan lederne for siidaandelene i en vintersiida , eventuelt flere vintersiidaer sammen eller annen gruppering , kreve at styrevervet i distriktsstyret skal gå på omgang mellom vintersiidaene / grupper .	Eananjuohkindiggi galgá dalle maiddái mearridit gokko áidi galgá ceggejuvvot ja movt dat galgá huksejuvvot . Eananjuohkindiggi sáhttá maiddái bidjat guoskevaš eananeaiggáda ala govttolaš oasi huksengoluin ja áiddi divondangoluin maŋit áiggiid , dan ektui movt eananeaiggát bealistis gártá atnit ávkki áiddis .
Hvis distriktet svarer til en sommersiida , gjelder reglene i § 52 for valg av styre , likevel slik at et styre alltid skal opprettes .	Seammaládje sáhttá eananeaiggát oažžut eananjuohkindikki árvvošteami mearridit berre go oassi diekkár áiddi huksema goluin mii lea namuhuvvon §:s 19 ja § 68 nuppi lađđasis biddjojuvvot boazoeaiggádiid ala .
Styret er beslutningsdyktig når minst halvparten av medlemmene er til stede .	Gáibádus doallat árvvošteami galgá ovddiduvvot jođáneamos lági mielde .
Et distriktsstyre med færre enn tre medlemmer er likevel bare beslutningsdyktig når alle medlemmer møter . Ved likt stemmetall gjør lederens stemme utslaget .	Árvvošteami gáibádusas galget addojuvvot nu dárkilis dieđut go vejolaš áiggi birra ja saji birra goas ja gos vahát lea dahkkojuvvon , vahága šlája birra ja viidodaga ja buhtadusgáibádusa sturrodaga birra .
Distriktsstyret representerer reindriftsinteressene i distriktet .	Vejolaš vihtanat ja eará duođaštusat berrejit maiddái dieđihuvvot .
Distriktsstyrets oppgaver er å ivareta reinbeiteressursene i distriktet i samsvar med lover og bruksregler .	Dikki jođiheaddji galgá farggamusat mannat geahčadit vahága go árvvošteami gáibádus lea ovddiduvvon .
Distriktsstyret kan blant annet inngå forlik , saksøke og saksøkes på vegne av reindriftsutøverne i distriktets felles anliggender .	Geahčadeamis galget guoskevaš suohkana ja boazodoallohálddahusa ovddasteaddjit leat mielde dikki jođiheaddjái fágalaš árvvoštallanveahkkin .
Det gjelder også i saker som gjelder vern av arealer , selv om ikke alle utøvere er berørt .	Jus vejolaš de galgá maiddái guoskevaš orohaga ovdaolmmoš leat mielde , ja maiddái son guhte lea árvvošteami gáibidan .
Dette er likevel ikke til hinder for at en siida eller reineier ivaretar egne særskilte interesser . § 45 .	Jus lea čielggas ahte ii leat dáhpáhuvvan vahát bohccuid geažil , de sáhttá dikki jođiheaddji iežas válddiin hilgut árvvošteami gáibádusa .
I hvert distrikt skal det være en distriktskasse .	Árvvošteapmi galgá ovddiduvvot nu fargga go vejolaš .
Distriktskassens midler skal dekke godtgjørelse til distriktsstyrets medlemmer og andre utgifter til administrering av distriktet .	Árvvošteami jođiheaddji sáhttá juohke dásis áššemeannudeamis geahččalit áššebeliid soabahit joksan várás soabatlaš čovdosa .
Tilskuddets størrelse beregnes pr. rein og fastsettes av distriktets årsmøte etter forslag fra distriktsstyret , jf. § 50 første ledd nr. 7 .	Árvvošteamis galgá guorahallot leat go bohccot dagahan vahága ja lea go vahát dakkár ahte sáhttá buhtadusa gáibidit ja jus nu , de mearridit vahága árvvu ja mearridit buhtadusmávssu .
Distriktsstyret utregner tilskuddet for den enkelte siidaandel etter antall rein i siidaandelen , sytingsrein medregnet .	Nammaduvvo Boazodoallostivra mas leat čieža lahtu ja persovnnalaš várrelahtut , geain Gonagas nammada njeallje lahtu ja várrelahtuid ja Sámediggi golbma lahtu ja várrelahtuid .
Vedtak om det tilskudd den enkelte siidaandelen skal betale , kan bringes inn for områdestyret , som kan endre vedtaket dersom tilskuddet ikke står i rimelig forhold til distriktets gjøremål .	Boazodoallostivra lea guovddáš boazodoallohálddahusa , boazodutkamiid ja bagadanbálvalusa fágalaš ráđđeaddi , ja galgá gieđahallat áššiid mat čuvvot dán lága ja Gonagasa addin dárkilet mearrádusaid olis .
Krav om slik overprøving må fremsettes innen åtte uker etter at siidaandelen mottok underretning om vedtaket om tilskuddet .	Boazodoallostivrra doaibmaviidodat sáhttá gáržžiduvvot fátmmastit duššefal boazodoalu mii doaimmahuvvo sámi boazodoalloguovllus .
Dersom tilskuddet ikke betales , mister siidaandelen sin stemmerett inntil skyldig beløp er betalt .	Stivrra lahtuid gaskkas galget leat beaivválaš bargi boazodoallit boazodoalloguovlluin .
Endelig vedtak om tilskudd er tvangsgrunnlag for utlegg .	Boazoealáhusa organisašuvnnain lea evttohanvuoigatvuohta .
Reindriftsfond I distriktet skal det være et reindriftsfond .	Gonagas addá dárkilet mearrádusaid Boazodoallostivrra doaimma , válddi ja bargoortnega birra .
Inn i fondet går :	§ 72 Guovllustivra
erstatning til distriktet ved ekspropriasjon av beiterettigheter o.a. .	Guovllustivra nammaduvvo 4 jahkái hávális vuhtii válddidettiin seamma eavttuid go § 71 nuppi lađđasis .
konsesjonsavgift til distriktet ved ekspropriasjon ,	Gonagas sáhttá addit mearrádusaid guovllustivrra bargoortnega birra .
Fondets midler forvaltes og disponeres av distriktsstyret etter vedtekter fastsatt i henhold til § 57 annet ledd nr. 5 .	Jus erenoamáš ákkaid geažil ii leat muhtun boazodoalloguovllus dárbu guovllustivrii , de sáhttá Gonagas čuoldit geatnegasvuođas nammadit guovllustivrra .
§ 48 . Revisjon	§ 73 Soabaheapmi
Områdestyret kan godkjenne at det i stedet for ekstern revisor velges et revisjonsutvalg på to , eventuelt tre medlemmer blant de stemmeberettigede i distriktet .	Guovllustivra sáhttá iežas fápmudusa mielde dahje siidaoasi jođiheaddji , siidda dahje oroahga dáhtu mielde mearridit ahte galgá dollot soabaheapmi jus guokte beali eai nákce ovttasbarggu bokte riiddu čoavdit .
Medlemmene må ikke være medlemmer av styret eller ha spesiell tilknytning til styremedlemmer .	Guovllustivra dahje Boazodoallostivra nammada soabaheaddjin olbmo geasa navdá leat goappaš beliin luohttámuš .
Årsmøte skal holdes av reineierne i distriktet hvert år innen utgangen av juni måned .	Soabaheaddji gohčču čoahkkimii govttolaš áigemeriin , ja goappaš bealit leat geatnegasat boahtit .
På årsmøtet har enhver reineier tale- og forslagsrett .	Kapihtal 11 Ráŋggáštusat ja bággodoaimmat
Ved avstemninger er den enkelte siidaandel stemmeberettiget slik at hver siidaandel har fem stemmer .	§ 74 Geatnegasvuohta čuovvut lága Juohkehaš lea geatnegas čuovvut mearrádusaid dán lágas dahje dan olis .
En sideordnet rekrutteringsandel har to stemmer .	Seamma guoská mearrádusaide mat leat dáid mearrádusaid olis dahkkojuvvon .
Lederen av siidaandelen bestemmer fordelingen av stemmene blant de andre reineierne i siidaandelen .	Rihkkun sáhttá mielddisbuktit ráŋggášteami dahje bággodoaimmaid dán kapihttala mearrádusaid mielde .
Lederen må alltid selv beholde minst én stemme , eventuelt to stemmer hvis ektefeller eller samboere har felles ledelse av siidaandelen .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá sirdit válddi dán paragráfa mielde nappo boazodoallohovdii ja boazodoalloagronomii .
Styrets årsmelding og regnskap , samt forslag til disponering av reindriftsfondets midler , skal sammen med saksliste for årsmøtet og eventuelt kandidat til ledervervet i styret sendes lederne av siidaandelene i distriktet senest fire uker før årsmøtet holdes .	Gohččumis § 75 mielde sáhttá Boazodoallostivra dahje guovllustivra mearridit bággensáhku juohke beaivvi , vahkku dahje mánu nammii mii gollá maŋŋelii áigemeari mii lei biddjon gohččuma ollašuhttimii , dassážii go dat lea ollašuhttojuvvon .
Møtet er lukket , med mindre årsmøtet selv bestemmer noe annet .	Gonagas sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid bággensáhku mearrideami ja sturrodaga birra .
For årsmøteforhandlingene og valg skal det føres en protokoll , som oppleses ved møtets slutt og undertegnes av to møtedeltagere som er valgt til det .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá oalát dahje belohahkii sihkkut gártan bággensáhku jus dasa leat garra ákkat . Bággensáhkku lea bággobearrama vuođđun .
Distriktsårsmøtets saker og myndighet	§ 77 Doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat
velge leder for distriktsstyret etter § 43	Diekkár divat manná guoskevaš fondii , gč. § 47 .
fastsette regler for valg av styremedlemmer iht. § 43 annet ledd	Divada mearrádus lea bággobearrama vuođđun . § 78 Sáhkkocealkkus
avgi uttalelse i saker som noen med møterett på årsmøtet , senest en uke før årsmøtet ved henvendelse til distriktsstyret , har krevd behandlet	Sáhkkocelkosis galget almmuhuvvot mearrádusat mat bohtet ovdan nuppi lađđasis ja dan muddui go lea vejolaš galgá sáhkkocealkkus dieđihuvvot sutnje geasa guoská .
avgi uttalelse i andre saker som fremlegges av distriktsstyret med anmodning om uttalelse fra årsmøtet .	Son gii sáhkkohuvvo , sáhttá čuoččaldahttit ášši stáhta vuostá oažžun dihte sáhkkocelkosa guorahallojuvvot .
I saker der årsmøtet har uttalerett , er uttalelsen veiledende og ikke bindende for styret . Årsmeldingen skal sendes områdestyret .	Jus ášši ii čuoččaldahttojuvvo 60 beaivvi sisa dieđiheami rájes , de lea sáhkkocelkosis seamma vuoibmi go loahpalaš duomus , ja sáhttá čađahuvvot mearrádusaid mielde duomuid birra .
Departementet gir nærmere regler om innholdet i årsmeldingen .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá guhkidit áigemeari .
Siida § 51 .	§ 79 Bággodoaimmat
Siida	Bággodoaimmat sáhttet leat :
Denne lov skiller mellom sommersiida og vintersiida .	Boazodoallostivra ja guovllustivra sáhttet gáibidit bággočađaheami .
En sommersiida utøver reindrift i fellesskap i hovedsak på sommer- og høstbeiteområdene .	Mearrádusaid vuosttaš lađđasa nr. 1 mielde sáhttá čađahit almmá nammaeiseválddiid gieđahallama haga .
En vintersiida utøver reindrift i fellesskap i hovedsak på vinter- og vårbeiteområdene .	Goluid doaimmaide dán paragráfa mielde galgá boazoeaiggát máksit ja dat leat baggobearrama vuođđun .
§ 52 . Sommersiidastyre	§ 80 Ráŋggáštusovddasvástádus
I sommersiidaen skal det velges et styre som skal ha ansvaret for tilrettelegging av felles virksomhet og forvalte felles anlegg i siidaen , som slakteanlegg , gjerder o.l. .	Jus oktage rihkku dán lága dahje láhkaásahusaid , gohččumiid , gildosiid dahje eará mearrádusaid mat leat addojuvvon dahje doalahuvvon dán lága vuođul , de sáhkkohuvvo son jus rihkkumii eai guoskka garraset ráŋggáštusmearrádusat .
§ 53 . Årsmøte i sommersiidaen	Kapihtal 12 Loahpaheaddji mearrádusat
Alle som har rein i siidaen , har rett til å være til stede på årsmøtet med tale- og forslagsrett .	Departemeanta sáhttá mearridit dárkilet láhkaásahusaid dán lága čađaheapmái , dás maiddái bohccuid logaheami ja boazologu dárkkisteami birra .
Stemmeberettiget er den enkelte siidaandel .	Láhka boahtá fápmui dan rájes go Gonagas mearrida .
Bestemmelsene i § 49 annet ledd gjelder tilsvarende .	Seammás heaittihuvvo láhka geassemánu 9. b. 1978 nr. 49 boazodoalu birra .
Er det ikke eget styre i sommersiidaen , må årsmøtet velge en person som skal være kontaktperson mellom siidaen og distriktsstyret .	Gonagas sáhttá addit gaskaboddosaš mearrádusaid , dás maiddái mearridit man muddui mearrádusat ovddit lága olis ain leat fámus , jus fal eai leat vuostálaga dán lága mearrádusaiguin .
Vedkommende har ansvaret for å sammenkalle til årsmøte .	Dan rájes go dát láhka boahtá fápmui , rivdet čuovvovaš eará lágat ná :
Reglene i § 46 første til tredje ledd gjelder tilsvarende .	gjelder også viltloven § 23 , jf .
Blir en siida tilkjent midler som nevnt i § 47 , skal det opprettes et reindriftsfond for siidaen , og det skal utarbeides regler for bruk av fondets midler .	§ 26 , og reindriftsloven § 65. § 27 vuosttaš lađas galgá čuodjat : Om erstatningsansvar for skade voldt av hund gjelder de son følger av andre lovfestede og ulovfestede regler , bl .
Utpeker ikke siidaen en egen revisor , skal siidafondet kontrolleres av distriktets revisor .	a. skadeserstatningsloven § 1 – 5 om ansvar for dyr og reindriftsloven § 66 om hunder .
Distriktsplan	Leaŋka olggos :
reintall , jf. § 60	Lága dievasteakstas
Sametingets jordbruksmelding Vedtatt den 29. november 2007 Sak 62/07	Sámedikki eanandoallodieđáhus Mearriduvvon skábmamánu 29. b. 2007 Ášši 62/07
Ávjovárgeaidnu 50 N- 9730 Karasjok / Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjovárgeaidnu 50 N- 9730 Karasjok / Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
1 INNLEDNING ... 4 1.1 1.2	1 ÁLGGAHUS ... 4 1.1 1.2
BAKGRUNN ... 4 ARBEIDSMETODE ... 4	DUOGÁŠ ... 4 BARGOVUOGIT ... 4
MÅLSETTINGER FOR JORDBRUKET I SAMISKE BOSETTINGSOMRÅDER ... 4	SÁMI ÁSSANGUOVLLUID EANANDOALU MIHTTOMEARIT ... 4
OPPSUMMERING AV 2001-PLANEN ... 5 En samisk jordbrukspolitisk sone og Regionalisering av nasjonal jordbrukspolitikk ... 5 Et verdiskapningsprogram for samisk jordbruk ... 5	2001 PLÁNA ČOAHKKÁIGEASSU ... 5 Sámi eanandoallopolitihkalaš avádat ja nationála eanandoallopolitihka regionaliseren ... 5 Árvobuvttadanprográmma sámi eanandoalu váste ... 5
SAMISK JORDBRUK ... 6 4.1 4.2 4.3	SÁMI EANANDOALLU ... 6 4.1 4.2 4.3
UTFORDRINGER FOR JORDBRUKET I SAMISKE OMRÅDER ... 19 7.1 7.2 7.3 7.4 7.5 7.6 8	7 EANANDOALLU SÁMI KULTURGUODDIN JA RIEVTTÁLAŠ GEATNEGASVUOĐAT ... 8
RAMMEBETINGELSER ... 17 6.1 6.2 6.3	6 RÁMMAEAVTTUT ... 17 6.1 6.2 6.3
HISTORIE ... 6 HVA ER SAMISK JORDBRUK ? ...	HÁSTALUSAT SÁMI GUOVLLUID EANANDOALUS ... 19 7.1 7.2 7.3 7.4 7.5 7.6
7 JORDBRUKET SOM BÆRER AV SAMISK KULTUR OG RETTSLIGE FORPLIKTELSER ... 8	8 GUOVLLULAŠ RÁMMAEAVTTUT ... 17 NATIONÁLA RÁMMAEAVTTUT ... 18 INTERNATIONÁLA RÁMMAEAVTTUT ... 18
BEHOV FOR BEDRE LØNNSOMHET I NÆRINGEN ... 19 OVERPRODUKSJON OG OVERKAPASITET ... 19 MELKEPRODUKSJON ... 20 REKRUTTERING TIL JORDBRUKET ... 20 BEHOV FOR ØKT . PRODUKTMANGFOLD ... 21 BEHOV FOR RÅDGIVNING ... 21	DÁRBU BUORIDIT GÁNNÁHAHTTIVUOĐA EALÁHUSAS ... 19 LIIGEBUVTTADUS JA LIIGEKAPASITEHTA ... 20 MIELKEBUVTTADUS ... 20 REKRUTTEREN EANANDOLLUI ... 20 DÁRBU BUORIDIT BUVTTAŠLÁDDJIVUOĐA ... 21 RÁVVENDÁRBU ... 21
BRUK AV SAMETINGETS TILSKUDDSMIDLER TIL NÆRINGSUTVIKLING ... 22 8.1 MÅL . OG STRATEGIER ... 22 8.2 VIRKEOMRÅDE ... 23 8.3 VIRKEMIDLER ... 23 8.4 VIRKEMIDDELBRUK ... 23 8.4.1 Tilskudd til investeringer i jordbruket ... 23 8.4.2 Næringskombinasjoner ... 25	SÁMEDIKKI EALÁHUSOVDDIDANDOARJAGIID GEAVAHEAPMI ... 23 8.1 MIHTTOMEARIT JA STRATEGIIJAT ... 23 8.2 DOAIBMAGUOVLU ... 23 8.3 VÁIKKKUHANGASKAOAMIT ... 23 8.4 VÁIKKUHANGASKAOMIID GEAVAHEAPMI ... 23 8.4.1 Doarjja eanandoalu investeremiidda ... 23 8.4.2 Lotnolasealáhusat ... 25
SATSINGSOMRÅDER ... 25 9.1 9.2 9.3 9.4 9.5 9.6 9.7 9.8 9.9 9.10	ÁŊGIRUŠŠANSUORGGIT ... 25 9.1 9.2 9.3 9.4 9.5 9.6 9.7 9.8 9.9 9.10
BAKGRUNN ... 25 BEDRE LØNNSOMHET ... 25 MELKEPOLITIKKEN ... 26 EN REGIONALISERING AV NASJONAL LANDBRUKSPOLITIKK ... 27 ØKT . LOKAL VIDEREFOREDLING ... 28 LEGGE TIL RETTE FOR NÆRINGSKOMBINASJONER ... 30 KOMPETANSEUTVIKLING OG NETTVERKSBYGGING ... 32 UTNYTTELSE AV UTMARKSRESSURSENE ... 33 RETTIGHETER I UTMARK ... 35 KULTURLANDSKAP ... 35 2	DUOGÁŠ ... 25 BUORET GÁNNÁHAHTTIVUOHTA ... 26 MIELKEPOLITIHKKA ... 26 NATIONÁLA EANANDOALLOPOLITIHKA REGIONALISEREN ... 27 EANET BÁIKKÁLAČČAT NÁLÁŠTUHTTIT ... 28 LÁHČIT DILÁLAŠVUOĐAID LOTNOLASEALÁHUSAIDE ... 30 GELBBOLAŠVUOĐA OVDDIDEAPMI JA FIERPMÁDAGAID HUKSEN ... 33 MEAHCCERESURSSAIGUIN ÁVKKÁSTALLAN ... 34 VUOIGATVUOĐAT MEHCIIN ... 35 KULTUREATNADAT ... 36
FORHOLDET TIL FINNMARKSEIENDOMMEN ( FEFO ) ... 35	OKTAVUOHTA FINNMÁRKKUOPMODAHKII ( FEFO ) ... 36
NÆRINGS- OG KULTURKOMITEENS BEHANDLING ... 36 NÆRINGS- OG KULTURKOMITEENS BEHANDLING AV 14.09.07 ... 36 Innledning ... 36 Merknader : ... 36 Komiteens tilrådning : ... 38 NÆRINGS- OG KULTURKOMITEENS BEHANDLING AV 15.11.07 ... 38 Komiteens tilrådning : ... 38	EALÁHUS- JA KULTURLÁVDEGOTTI MEANNUDEAPMI ... 36 EALÁHUS- JA KULTURLÁVDEGOTTI MEANNUDEAPMI 14.09.07 ... 36 Álggahus ... 36 Mearkkašumit : ... 36 Lávdegotti ráva : ... 38 EALÁHUS- JA KULTURLÁVDEGOTTI MEANNUDEAPMI 15.11.07 ... 38 Lávdegotti ráva : ... 39
Innledning 1.1	1 Álggahus 1.1
Bakgrunn	Duogáš
Sametingsrådet har i sitt politiske program for perioden 2006 – 2009 bestemt at det skal utarbeides en ny jordbruksmelding for samiske bosettingsområder .	Sámediggeráđđi lea iežas politihkalaš prográmmas 2006 – 2009 áigodahkii mearridan hábmet ođđa eanandoallodieđáhusa sámi ássanguovlluid várás .
Det fremgår at det er viktig å fokusere på opprettholdelse av jordbruksdrift og nyskapning i tilknytning til jordbruket .	Prográmmas čuožžu ahte lea deaŧalaš deattuhit eanandoalu bisuheami ja ođđabuvttadeami eanandoalu oktavuođas .
Sametinget har også tidligere vedtatt overordnede strategier for jordbruket i samiske bosettingsområder .	Sámediggi lea maiddái ovdal mearridan bajitdási strategiijaid sámi ássanguovlluid eanandollui .
I 1994 nedsatte Sametinget et utvalg for utarbeiding av en egen jordbruksplan og utvalgets utkast ble overlevert Sametinget høsten 1995 .	1994:s ásahii Sámediggi lávdegotti mii galggai ráhkadit sierra eanandoalloplána , ja lávdegotti evttohus addojuvvui Sámediggái čakčat 1995 .
Sametinget vedtok Samisk jordbruksplan i sak 10/96 .	Sámediggi dohkkehii Sámi eanandoalloplána áššis 10/96 .
Samisk Næringsråd tok i 1999 initiativ til å rullere jordbruksplanen og oppnevnte et eksternt utvalg for å gjøre dette arbeidet .	Sámi ealáhusráđđi vuolggahii 1999:s jurdaga ođasmahttit eanandoalloplána ja nammadii olggobeale olbmuid lávdegoddái bargat dainna .
Utvalget la i august 2000 frem resultatet av sitt arbeid i dokumentet ” Jordbruksplan for samiske bosettingsområder – et prosjekt for Sametinget ” .	Lávdegoddi ovdanbuvttii borgemánus 2000 barggus bohtosa dokumeanttas ” Sámi ássanguovlluid eanandoalloplána – prošeakta Sámediggái ” .
På bakgrunn av dette dokumentet , vedtok Sametinget i sak 08/01 en revidert jordbruksplan .	Dán dokumeanta vuođul mearridii Sámediggi áššis 08/01 ođasmahttojuvvon eanandoalloplána .
Arbeidsmetode	Bargovuogit
Sametinget har derfor ikke sett det nødvendig denne gangen å etablere et eksternt prosjekt , men har utført det meste av arbeidet selv .	Danne ii leat Sámedikki mielas dán háve leamaš dárbbašlaš ásahit olggobealde prošeavtta , muhto lea baicce doaimmahan eanaš bargguid siskkáldasat .
Samtidig er det tatt hensyn til utviklingen siden 2001 og de erfaringer vi har gjort oss i løpet av disse årene .	Seammás leat váldán vuhtii ovdáneami 2001 rájes ja daid vásáhusaid maid daid jagiid leat vásihan .
For å sikre den praktiske jordbruksfaglige tilnærmingen i arbeidet , har vi knyttet til oss ressurspersoner i en referansegruppe .	Mii leat referánsajovkui váldán mielde resursaolbmuid sihkkarastin dihte praktihkalaš eanandoalofágalaš lahkonanvuogi barggus .
Referansegruppen har bestått av Gunnar Johnsen ( sauebonde fra Porsanger og leder i Finnmark Bonde og Småbrukerlag ) , Fred Johnsen ( melkebonde fra Tana og leder i Finnmark Bondelag ) , Svein Peter Pedersen ( melkebonde fra Kåfjord ) og Ole Edgar Nilssen ( fylkesagronom ved fylkesmannen i Finnmark ) .	Referánsajoavkkus ledje mielde Gunnar Johnsen ( sávzaboanda Porsáŋggus ja Finnmárkku Boanddaid ja Smávvadálolaččaid searvvi jođiheaddji ) , Fred Johnsen ( mielkeboanda Deanus ja Finnmárkku Boanddaidsearvvi jođiheaddji ) , Svein Peter Pedersen ( mielkeboanda Gáivuonas ) ja Ole Edgar Nilssen ( fylkkaagronoma Finnmárkku fylkkamánnis ) .
Det har vært arrangert to samlinger med referansegruppen .	Referánsajoavkkuin leat dollojuvvon guokte čoahkkima .
I tillegg har det vært kontakt per post og telefon .	Dasa lassin leat gulahallan poastta ja telefovnna bokte .
Utkastet til ny jordbruksmelding er behandlet av Sametingsrådet , og referansegruppen er således ikke ansvarlig for innholdet og de politiske prioriteringene i meldingen .	Sámediggeráđđi lea meannudan ođđa eanandoalodieđáhusa evttohusa , ja nu ii leat referánsajoavkkus ovddasvástádus dieđáhusa sisdollui ja politihkalaš vuoruhemiide .
Målsettinger for jordbruket i samiske bosettingsområder	Sámi ássanguovlluid eanandoalu mihttomearit
Primærnæringene har en viktig plass i samiske samfunn , både som næringer og kulturbærere .	Vuođđoealáhusain lea deaŧalaš sadji sámi servodagas , sihke ealáhussan ja kulturguoddin .
I samiske samfunn er sammenhengen mellom næring og kultur sterkt vektlagt .	Sámi servodagas deattuhit ealáhusaid ja kultuvrra oktavuođa .
Det gjelder derfor å utvikle og ivareta den næringsvirksomheten som utgjør det materielle grunnlaget for samisk kultur og identitet .	Danne lea deaŧalaš ovdánahttit ja vuhtiiváldit dan ealáhusa mii lea sámi kultuvrra ja identitehta ávnnaslaš vuođđun .
Selv om samer deltar i det moderne differensierte yrkeslivet , har primærnæringene særlig betydning for bo- og sysselsettingen i samiske områder .	Vaikko sápmelaččat leat oassin ođđaáigásaš heivehuvvon fitnodateallimis , de lea vuođđoealáhusain earenoamáš mearkkašupmi sámi guovlluid ássamii ja bargodilálašvuhtii .
Tradisjonelt har produksjonen innenfor jordbruk , fiske , reindrift , utmark , duodji og kombinasjoner av disse dannet grunnlaget for bo- og sysselsettingen .	Árbevirolaččat leat eanandoalu , guolásteami , meahcásteami ja duoji buvttadeapmi , ja daid lotnolas buvttadeapmi , leamaš vuođđun ássamii ja barggolašvuhtii .
Yrkesvalg er for mange i samiske samfunn sterkt knyttet til ønsket om lokalt tilhold i bygdene .	Danne lea čielga oktavuohta gaskal sámi giliássama ja vuođđoealáhusaid saji barggolašvuođas .
Derfor står fortsatt primærnæringsvirksomhet sterkt lokalt i bygdene .	Ollugat sámi servodagas válljejit iežaset ámmáha báikkálaš gullevašvuođa vuođul giliide .
I likhet med øvrige primærnæringer , spiller jordbruket en sentral rolle i å opprettholde samiske kulturtradisjoner og er en viktig sysselsettingsfaktor i samiske områder .	Danne leat vuođđoealáhusat ain nu nannosat giliin . Nu go eará vuođđoealáhusat de lea eanandoallu maiddái guovddážis sámi kulturárbevieruid bisuheamis , ja lea deaŧalaš sámi guovlluid barggolašvuhtii .
I Sametingsrådets politiske 4	Sámediggeráđi politihkalaš prográmmas 4
program for perioden 2006 – 2009 fremgår det at Sametingets hovedmål for næringen er å opprettholde sysselsettingen og bruksstrukturer vi har i dag .	2006 – 2009 áigodahkii čuožžu ahte Sámedikki váldoulbmil ealáhusain lea bisuhit dan barggolašvuođa geavaheaddjistruktuvrra mii odne lea .
Utviklingen for jordbruket i de samiske bosettingsområdene er imidlertid dramatisk , og rammevilkårene for jordbruket i samiske strøk har endret seg betraktelig de siste årene .	Muhto eanandoalu ovdáneapmi sámi ássanguovlluin lea dramáhtalaš , ja eanandoalu rámmaeavttut sámi guovlluin leat ollu rievdan daid maŋimuš jagiin .
Samisk jordbruk er i løpet av de siste 30 - 40 år blitt standardisert etter norsk landbrukspolitikk og dette har fratatt det samiske folk en viktig kulturarv .	I Sámi eanandoallu lea hálddašuvvon norgga eanandoallopolitihka vuođul daid maŋimuš 30 – 40 jagiin , ja nu lea sámi álbmot massán deaŧalaš kulturárbbi .
I framtida er det et mål å ta tilbake en del av kulturen i utøvelse av primærnæringen .	Boahtteáigái lea vuođđoealáhusa doaimmaheamis mihttomearrin váldit ruovttoluotta osiid dan kultuvrras .
Mangfoldet som tidligere har kjennetegnet samisk jordbruk må derfor spille en viktig rolle .	Danne ferte máŋggabealatvuohta mii ovdal lei mihtilmas sámi eanandoalus , leat guovddážis .
Det gjelder både innenfor primærproduksjoner som skjer på gården og det gjelder de produktene som videreforedles på gården .	Dat guoská sihke vuođđobuvttadeapmái mii dáhpáhuvvá dálus , ja maiddái gálvvuide mat viidásitbuvttaduvvojit dálus .
Det er viktig å satse på å dyrke fram samiske mattradisjoner .	Sámi biepmoárbevieruid lea deaŧalaš ovddidit .
Dette vil samtidig bidra til økt verdiskapning i jordbruket .	Dat seammás váikkuha buoret árvobuvttadeami eanandoalus .
Det er videre et mål at jordbruket i de samiske bosettingsområdene sikrer matforsyningen til disse områdene .	Viidásit lea ulbmil ahte sámi ássanguovlluid eanandoallu sáhttá sihkkarastit biebmohivvodaga daidda guovlluide .
Dette er viktig i forhold til matberedskap og i et miljøperspektiv .	Dat lea deaŧalaš biepmodustehusa ja birasperspektiivva ektui .
Oppsummering av 2001-planen	2001 plána čoahkkáigeassu
Jordbruksplanen fra 2001 hadde tre sentrale innsatsområder - en regionalisering og omlegging av nasjonal landbrukspolitikk , et verdiskapningsprogram for samisk jordbruk og en omlegging av Sametingets virkemiddelbruk overfor jordbruket .	2001 eanandoalloplánas ledje golbma guovddáš vuoruhansuorggi – regionaliseren ja nationála eanandoallopolitihka rievdadus , sámi eanandoalu árvobuvttadanprográmma ja Sámedikki doarjjageavaheami rievdadus eanandoalu ektui .
Sametingets plenum vedtok i sak 8/01 et overordnet mål for jordbruket i samiske områder : Å sikre stabil sysselsetting slik at man gjennom dette kan bevare og utvikle samisk språk og kultur .	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii áššis 8/01 bajitdási mihttomeari sámi guovlluid eanandollui : Sihkkarastit dássedis ássama nu vai sáhttá dainna lágiin ovdánahttit sámi giela ja kultuvrra .
Plenum vedtok følgende innsatsområder : 1 .	Dievasčoahkkin mearridii čuovvovaš áŋgiruššansurggiid : 1 .
Inkorporere samisk landbrukspolitisk sone i et nasjonalt landbruksperspektiv 2 .	Čáhkkehit sámi eanandoallopolitihkalaš biire našuvnnalaš eanandoalloperspektiivii 2 .
Verdiskapningsprogram for samisk jordbruk 3 .	Sámi eanandoalu árvoháhkanprográmma 3 .
Tilpasse Sametingets virkemiddelpolitikk innenfor jordbruket . I den samme saken vedtok plenum at virkemiddelbruken ved redskapskjøp ikke skulle endres før en konsekvensvurdering var foretatt .	Heivehit Sámedikki váikkuhangaskaomiid geavaheami eanandoalus Dan seamma áššis mearridii dievasčoahkkin ahte váikkuhangaskaomiid geavaheapmi bargoreaidduid oastima oktavuođas ii galgga rievdaduvvot ovdalgo váikkuhanárvvoštallan lea čađahuvvon .
En samisk jordbrukspolitisk sone og Regionalisering av nasjonal jordbrukspolitikk	Sámi eanandoallopolitihkalaš avádat ja nationála eanandoallopolitihka regionaliseren
En vesentlig del av jordbrukspolitikken utformes gjennom de årlige jordbruksforhandlingene .	Stuora oassi eanandoallopolitihkas hábmejuvvo jahkásaš eanandoalošiehtadallamiin .
De innspillene Sametinget har gjort til den nasjonale landbrukspolitikken har i hovedsak vært i forbindelse med disse .	Eanaš cealkámušat maid Sámediggi lea buktán nationála eanandoallopolitihka hárrái , leat leamaš daid šiehtadallamiid oktavuođas .
Sametinget har bl.a. understreket viktigheten av å sikre det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Sámediggi lea earret eará deattuhan man deaŧalaš lea sihkkarastit sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu .
Sametinget har ikke fått gjennomslag for å endre den nasjonale jordbrukspolitikken , og heller ikke fått etablert noen jordbrukspolitisk sone .	Sámedikki evttohus rievdadit nationála eanandoallopolitihka ii váldojuvvon vuhtii , ii ge Sámediggi ožžon mieđiheami ásahit eanandoallopolitihkalaš avádaga .
Sametinget har etterlyst Regjeringen om hvilke konsekvenser en WTO-avtale vil få for det samiske jordbruket .	Sámediggi lea jearran Ráđđehusas makkár váikkuhusat WTO-šiehtadusas livčče sámi eanandollui .
Både i denne sammenheng og i forbindelse med innspill til jordbruksavtalen har Sametinget lagt vekt på sentrale myndigheters ansvar for samene som urfolk .	Sihke dan oktavuođas ja eanandoalošiehtadusa mearkkašumiid oktavuođas lea Sámediggi deattuhan guovddáš eiseválddiid ovddasvástádusa sápmelaččaid ektui eamiálbmogin .
Et verdiskapningsprogram for samisk jordbruk	Árvobuvttadanprográmma sámi eanandoalu váste
Samtidig med arbeidet med den forrige planen igangsatte Landbruksdepartementet et verdiskapningsprogram for mat .	Ovddit plána bargguid áiggi álggahii Eanandoallodepartemeanta árvobuvttadanprográmma biepmu váste .
Reindriftsnæringen fikk sitt verdiskapningsprogram i 2002 .	Boazodoallu oaččui iežas árvobuvttadanprográmma 2002:s .
Sametingets intensjoner med det foreslåtte programmet samsvarte med det sentrale VSPmatprogrammet .	Sámedikki áigumušat evttohuvvon prográmmain ledje seamma go guovddáš VSP-biebmoprográmmas .
Det har vært ikke vært tradisjon å drive med produktutvikling og markedsføring av for eksempel nisjeprodukter blant samiske gårdbrukere .	Sámi eanandoalus ii leat leamaš árbevierrun buvttadit gálvvuid ja márkanfievrridit ovdamearkka dihte buktagiid dihto márkana várás .
I andre områder utgjør videreforedlingsbedrifter en større del av jordbruksmiljøene .	Eará guovlluin leat viidásetbuvttadanfitnodagat stuora oassi eanandoallobirrasiin .
Slike bedrifter har større forutsetninger for å drive med for eksempel produktutvikling .	Dakkár fitnodagain lea buoret vejolašvuohta ovdamearkka dihte ovdánahttit buktagiid .
Sametinget har engasjert seg i forarbeidene med 5	Sámediggi lea áŋgiruššan ovdabarggus 5
Regjeringens satsning på et verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner i samiske områder og satsningen på samisk reiseliv .	Ráđđehusa árvobuvttadanprográmma vuoruhemiid ektui lotnolasealáhusaid váste sámi guovlluin ja sámi mátkkoštusealáhusa vuoruhemiid ektui .
Sametinget har i perioden lagt vekt på å legge til rette for å utvikle næringskombinasjoner framfor å etablere driftsstøtteordninger .	Dán áigodagas lea Sámediggi deattuhan heivehit dili baicce lotnolasealáhusaid ovdánahttimii ovdal go ásahit doaibmadoarjjaortnegiid .
Innen natur- og kulturbasert reiseliv er det gjennomført flere kompetansehevende kurs og flere reiselivsvirksomheter har mottatt investeringsstøtte .	Luonddu- ja kultuvravuođđuduvvon mátkkoštusealáhusas leat čađahan máŋga gelbbolašvuođalokten kurssa ja máŋga mátkkoštusealáhusfitnodaga leat ožžon oastindoarjagiid .
Vektlegging av kvalitet og ekthet er viktige stikkord i utviklingen av det samiske reiselivet .	Deaŧalaš čoavddasánit sámi mátkkoštusealáhusas leat kvalitehta ja eaktivuođa deattuheapmi .
Innen utmarksnæringer har utviklingen av innlandsfiske og utnyttelse av krøkebær som vin og helsekost har vært prioriterte områder .	Meahcceealáhusas leat vuoruhuvvon suorggit leamaš sáivaguollebivddu ovddideapmi ja čáhppesmurjjiin ráhkadit viinna ja dearvvašvuođabiepmu .
Fusjon av forsøksringer i Troms kan bidra til å bedre nettverket mellom gårdbrukere og forsøksringene .	Geahččalanrieggáid ovddastupmi Romssas sáhttá váikkuhit fierpmádaga buorideami eanandolliid ja geahččalanrieggáid gaskka .
Sametinget har også fulgt opp arbeidet som Tana videregående skole gjennomfører med tanke på småskala og lokalprodusert mat , grunderkurs og etablererkurs .	Sámediggi lea maiddái čuovvolan barggu maid Deanu joatkkaskuvla čađaha smávit ja báikkálaččat buvttaduvvon biepmu birra , gründerkursa ja álggahankursa birra .
Koblingen mellom arktisk mat og reiseliv begynner å ta form og vil ha et stort utviklingspotensial så fremt reiselivet prioriterer dette samarbeidet med matprodusenter .	Lea šaddagoahtimin buoret oktavuohta gaskal davvieatnama biepmu ja mátkkoštusealáhusa , ja jus mátkkoštusealáhus vuoruha dan ovttasbarggu biebmobuvttadeddjiiguin de dat sáhttá viidát ovdánahttojuvvot .
Nisje- og lokale matprodukter etterspørres av reisende og av reiselivet .	Mátkkošteaddjit ja mátkkoštusealáhus jearahit dihto márkanbuktagiid ja báikkálaš biepmu .
Etter utvidelsen av fondet i 2005 har spesielt Lyngen kommune hatt mange utbygginger av gårdsbruk .	Guovddáš eiseválddiid ekonomalaš rámmat buori muddui mearridit man gánnáhahtti eanandoallu lea .
De fleste finansieringssakene skjer i samfinansiering med Innovasjon Norge .	Go guoská oastingoluide de lea Sámi ovddidanfoanda juolludan ollu doarjagiid viiddidemiide .
Landbruksetaten har en god veiledningstjeneste overfor jordbrukere slik at den informasjon som Sametinget har kanaliseres gjennom kommunene og Sametingets hjemmeside .	Maŋŋel go foanda stuorui 2005:s de leat earenoamážit Ivggu suohkanis viiddidan ollu šibitdáluid . Eanaš ruhtadanáššit ruhtaduvvojit ovttas Innovašuvdna Norggain .
Bruksrettighetene i Svartskogen i Kåfjord er avklart og det gir store muligheter for bygdefolket å nyttiggjøre seg av utmarksressursene på egne vilkår .	Eanandoalloossodagas lea buorre diehtojuohkinbálvalus eanandolliide , nu ahte dat dieđut mat Sámedikkis leat kanaliserejuvvojit suohkaniid bokte ja Sámedikki ruovttusiidduin .
Etableringen av Finnmarkseiendommen gjør det mulig å prøve ut bygdebruksmodeller uten at det er nødvendig å bruke rettsapparatet til det .	Geavahanvuoigatvuođat Čáhppuhis Gáivuonas leat čielggaduvvon ja dasto lea báikkálaš olbmuin buorre vejolašvuohta ávkkástallat meahcceresurssaiguin iežaset eavttuid vuođul .
Sametinget har deltatt i det norsk-finske samarbeidet om forvaltningen av Tanavassdraget .	Finnmárkkuopmodaga ásaheami dihte lea vejolaš geahččaladdat giligeavatmálliid dárbbaškeahttá geavahit riekteapparáhta .
Arbeidet er ikke sluttført , men det er nødvendig å enes om bruken av vassdraget .	Bargu ii leat loahpahuvvon , muhto lea dárbbašlaš boahtit ovttaoaivilii čázádaga geavaheami ektui .
Rovviltforvaltning er blitt prioritert i Sametinget de siste årene .	Sámediggi lea vuoruhan boraspiriid hálddašeami daid maŋimuš jagiin .
Foruten å delta i fire rovviltnemnder og i det sentrale samarbeidsutvalget for rovviltforvaltning , har Sametinget ved en rekke anledninger tatt opp de problemer rovvilt forårsaker av tap både i jordbruket og i reindriften .	Sámediggi lea leamaš mielde njealji boraspirelávdegottis ja boraspiriid hálddašeami guovddáš ovttasbargolávdegottis , ja dasa lassin lea Sámediggi máŋgii lokten áššin daid vahágiid maid boraspiret dahket eanandollui ja boazodollui .
Rovvilt er en stor trussel mot sau på beite .	Boraspiret leat áittan daid sávzzaide mat leat guohtumin meahcis .
Økonomien i saueholdet er i stor grad avhengig av at det finnes gode beiteområder som gir god tilvekst og lite tap .	Jus sávzadoallu galgá gánnáhit de fertejit leat buorit guođohanguovllut gos sávzzat ahtanuššet bures ja gos leat unnán vahágat .
Sametinget har i sin politikk bl.a. lagt vekt på at beitedyr og rovvilt ikke kan være i samme område .	Sámediggi lea iežas politihkas earret eará deattuhan ahte boraspiret eai galgga leat doppe gos šibihat ja bohccot guhtot .
Samisk jordbruk	Sámi eanandoallu
Historie	Historjá
Jordbruket har i flere århundrer vært en viktig næring for den samiske befolkning .	Sámi álbmogis lea eanandoallu leamaš deaŧalaš ealáhus máŋga čuohte jagi .
I Håkon Jarls saga er det beretninger om fehold blant samene i Nordland allerede på 900-tallet .	Håkon Jarl sagas leat muitalusat šibitdoalu birra sámiid gaskkas Norlánddas juo 900-logus .
Arkeologiske funn i Finnmark indikerer at husdyrhold i enkelte samiske strøk kan dateres tilbake til 1300-tallet .	Arkeologalaš gávdnosat Finnmárkkus čájehit ahte šibitdoallu muhtun sámi báikkiin gávdnui juo 1300-logus .
Husdyrhold eller februk var tilpasningen i samiske områder fram til 1700-tallet .	Oapmedoallu dahje šibitdoallu lei heiveheapmi sámi guovlluin gitta 1700-logu rádjai .
Med den kvenske innvandring på 1700-tallet ble jordbruket utviklet med jordrydding og dyrking .	Dalle go kveanat boahtigohte 1700-logus de ovddiduvvui eanandoallu dainna lágiin ahte olbmot álge beldet ja gilvit eatnamiid .
Jordbrukets begynnelse preges av en ekstensiv tilpasning med “ nogle køer , faar og 1 eller 2 oxer at køre deres tømmer , veed ) ( brende og høe med ” .	Eanandoalu álggu dovdomearka lei ekstensiiva heiveheapmi “ nogle køer , faar og 1 eller 2 oxer ahte køre deres tømmer , veed ) ( brende og høe med ” .
I tillegg til denne kombinasjonen eide mange noen rein .	Dasa lassin ledje olbmuin soames bohcco .
Vinterfôret til husdyrholdet ble skaffet på utmarksslåtter , myrer , ved sanking av mose , lyng og lav .	Šibihiid dálvebiebmun láddjejedje suinniid meahcis ja jekkiin , ja dohpo sámmáliid , dakŋasiid ja jeahká 6
På kysten ble bl.a. tang og tare brukt til gjødsel og fisk / fiskeslog brukt til fôr som lenge var et viktigere fôr enn høy .	Rittus geavahedje earret eará táŋggaid ja debbuid veahkan ja guollebázahusaid šibitbiebmun mat guhká ledje ge deaŧáleabbot šibitbiebmun go suoinnit .
Jordbruk og fehold var en del av en kombinasjon med jakt , fiske , bærplukking og 6	Eanandoallu ja šibitdoallu lei oassin buohtalaga bivdduin , guolástusain , muorječoaggimiin ja giehtadujiin .
Håndverksproduktene var viktige i byttehandel med reindriftssamenes produkter .	Giehtaduojit ledje deaŧalaš buktagat lonuhusgávppis badjesápmelaččaiguin .
I historisk perspektiv har samenes næringstilpasning vært kjennetegnet med stor fleksibilitet .	Historjjálaš perspektiivvas lea sámiid ealáhusheiveheapmi leamaš dovdomearka stuorra dávggasvuođain .
Kunnskapen og evnen til å utnytte tilgjengelige ressurser har ført til stor variasjon i næringstilpasning over tid og mellom personer og distrikter .	Máhtolašvuohta ja dáidu geavahit daid resurssaid mat ledje fidnemis čájeha ahte ledje stuorra variašuvnnat ealáhusheiveheamis áiggis áigái ja olbmuid ja guovlluid gaskka .
Etter grensefastsetting mot Sverige i 1751 definerte staten seg som eier av jorda i Finnmark og begynte å selge jord fra 1775 .	Maŋŋá go rádji Ruoŧain biddjojuvvui 1751:s de meroštalai stáhta iežas Finnmárkku eatnamiid eaiggádin ja vuovdigođii eatnamiid 1775 rájes .
Da kom den første Jordutvisningsresolusjonen og det ble formelt mulig å eie jord i Finnmark .	Dalle bođii dat vuosttaš nu gohčoduvvon ” Jordutvisningsresolusjon ” ja formálalaččat šattai vejolaš eaiggáduššat eatnamiid Finnmárkkus .
Gjennom jordlovene fra 1863 og 1902 med staten som eier av grunn i Finnmark ble en fornorskningslinje vedtatt .	1863 ja 1902 mannosaš eanalágaid bokte mearriduvvui dáruiduhttinlinjá go stáhta šattai Finnmárkku eatnamiid eaiggát .
I 1902 ble reglement etter lov om jordsalg i Finnmark vedtatt i Stortinget hvor “ Afhændelse må kun skje til norske statsborgere ... som kan tale , læse og skrive det norske sprog og benytter dette til daglig brug ” og “ Udmaalt jordeiendom gis særskilt norsk navn ” .	1902:s mearridii Stuorradiggi njuolggadusaid eanavuovdinlága mielde Finnmárkui mas čuožžu “ Afhændelse må kun skje til norske statsborgere ... son kan tale , læse og skrive de norske sprog og benytter dette til daglig brug ” og “ Udmaalt jordeiendom gis særskilt norsk navn ” .
Mulighetene for å eie jord fikk ikke noen stor innvirkning på samenes jordbruksdrift .	Das go šattai vejolašvuohta eaiggáduššat eatnama eai šaddan makkárge stuorra váikkuhusat sámiid eanandollui .
Samene brukte eiendomsretten på en annen måte enn den norske bonden , odel eksisterte ikke og jorda ble delt mellom barna og videre til barnebarn .	Sámit geavahedje oamastanrievtti earáláhkai go norgalaš boanda , odel ii gávdnon ja eana juogaduvvui mánáid gaskka ja viidáseappot mánáidmánáide .
Jordsalgsloven medførte imidlertid at samiske bønder som ville eie jord måtte ta norske etternavn .	Eanavuovdinláhka dagahii dattetge dan ahte dat sámi boanddat geat háliidedje eaiggáduššat eatnama fertejedje váldit norgalaš goarggu .
Utover på 1950- og 60-tallet endret samfunnet seg fra å være preget av primærnæringer med selvhushold , til mer industrialisering og spesialisering i jordbruk og fiske .	1950- ja 60-logus rievdagođii servodat dainna lágiin ahte vuođđoealáhusaid ja iešbirgejumi sadjái boahtegođii eanet industiija ja spesialiseren eanandoalus ja guolástusas .
Oppbygging av meierier og slakterier førte til at jordbruket ble endret til et handelsjordbruk med muligheter for pengeinntekter .	Maŋŋá go meieriijat ja njuovahagat huksejuvvojedje rievddai eanadoallu gávpeeanadoallun ja šattai vejolašvuohta dinet ruđaid .
I de samiske områdene kom handelsjordbruket inn langt senere enn ellers i landet .	Sámi guovlluide bođii gávpeeanandoallu mealgat maŋŋelis go muđui riikii .
Hva er samisk jordbruk ?	Mii sámi eanandoallu lea ?
Utviklingen av nasjonal landbrukspolitikk har medført endringer i det samiske jordbruket slik at dette er blitt mer standardisert .	Nationála eanandoallopolitihka ovdáneami olis lea sámi eanandoallu rievdan nu ahte dat lea eanet standardiserejuvvon .
Jordbruket er nå først og fremst en viktig bosettings- og sysselsettingsfaktor i de samiske bosettingsområdene , og dermed et viktig materielt grunnlag for å ivareta samisk kultur .	Dál lea eanandoallu vuosttažettiin deaŧalaš ássan- ja barggolašvuođafaktuvra sámi ássanguovlluin , ja dieinna lágiin dat lea deaŧalaš ávnnaslaš vuođđu sámi kultuvrra áimmahuššama oktavuođas .
Til tross for en økende standardisering av jordbruket er det fortsatt flere forhold som skiller et samisk jordbruk fra et norsk jordbruk Her kan nevnes : Allsidig næringstilpasning .	Vaikko eanandoallu lea eanet standardiserejuvvon , de das leat ain máŋga beali mat earuhit sámi eanandoalu norgalaš eanandoalus . Dan oktavuođas sáhttá namuhit : Buotbeallálaš ealáhusheiveheapmi .
Den samiske næringstilpasning har alltid vært preget av allsidighet .	Sámi ealáhusheiveheami dovdomearkan lea álohii leamaš buotbeallálašvuohta .
Allsidigheten og den ekstensive ressurshøstingen ga en fleksibilitet som gjorde samene i stand til å motstå svingninger , både i ressurstilgang og tilgang på inntekt , avsetningsmuligheter .	Buotbeallálašvuođas ja ekstensiiva resursaávkkástallamis lei dat dávggasvuohta mii lei dárbbašlaš sámiid birgejupmái birra jagi , sihke go guoská resursafidnemii ja dietnasa fidnemii , vuovdinvejolašvuođaide .
Næringstilpasningen var en direkte nødvendighet for å skaffe livsmidler , og en strategi for spredning av risiko , det å ha “ flere bein å stå på ” .	Ealáhusheiveheapmi lei njuolga dárbbašlaš go galggai fidnet birgejupmái ruđaid , ja lei strategiija riskka dássemis , vai lea buoret birgenvejolašvuohta .
Ressurssyn og bruk av utmark .	Resursaoaidnu ja meahcceávkkástallan .
Fleksibilitet i ressurshøstingen har bidratt til å bevare knappe ressurser .	Vátna resurssat resursaávkkástallamis leat suodjaluvvon dávggasvuođain .
I stedet for å overbeskatte en naturressurs , høstet man mindre av flere .	Makkárge luondduriggodat ii guorbaduvvon oalát , muhto baicce ávkkástalle mearálaččat iešguđetlágan resurssaiguin .
Jordbruk kombinert med utmarkshøsting har vært en tradisjonell samisk ressursforvaltning .	Eanandoallu buohtalaga meahcceriggodagaiguin ávkkástallamiin lea leamaš árbevirolaš sámi resursahálddašeapmi .
Tidligere utnyttet man mye av utmarka for å høste tilleggsfôr til dyra , som utmarksslått , lav og mose som tilleggsfôr om våren o.s.v. .	Ovdal lávejit ollu ávkkástallat mehciin ja viežžat lassibiebmu elliide , nugo jekkiid láddjet , doahpput jeahkáliid ja sámmáliid lassibiebmun giđđat jna. .
I dag er fortsatt utmarka viktig for jordbruket som beiteressurs , biinntekt og som matauk .	Ain dál lea meahcci deaŧalaš eanandollui nugo guođohanresursan , lassidienasin ja borramušjoatkan .
For sauenæringen er utmarka den viktigste ressursen .	Sávzadoalus lea meahcci dat deaŧaleamos resursa .
Fjorden har for de sjøsamiske områdene alltid vært det viktigste området for høsting i utmark .	Vuonat mearrasámi guovlluin leat álohii leamaš deaŧaleamos guovllut meahcceávkkástallamis .
Rettsoppfatning .	Riekteáddejupmi .
Etter samisk sedvane har det yngste barnet førsteretten til å overta gården .	Sámi boares vieru mielde lea nuoramusas vuosttašvuoigatvuohta váldit badjelasas doalu .
Det vanligste var nok at yngste sønn overtok gårdsbruket , men det kunne like godt være en datter dersom hun var yngst .	Dábáleamos lei dattetge ahte nuoramus bárdni válddii badjelasas doalu , muhto dat sáhtii maid leat nieida jos son lei nuoramus .
Dette varierte nok en del i de samiske områdene .	Muhto sámi guovlluid gaskka ledje dattetge veaháš erohusat dán ektui .
Økonomisk tilpasning .	Ekonomalaš heiveheapmi .
Husholdet , som økonomisk produksjonsvirksomhet , er fortsatt levende i de samiske områdene .	Dállodoallu lea dávgasis ja rašonealla ovttadat mas lea ávki sosiálalaččat ja ekonomalaččat .
Husholdet er en fleksibel og rasjonell enhet med sosialt og økonomisk	Sámi dállodoalus ii leat leamaš nu ollu dáhpin čohkket kapitála ja laskadit badjelbáhcaga .
Språk .	Giella .
Samisk språk er en sentral kilde til kunnskap om samiske næringer og naturforståelse .	Sámegiella lea guovddáš máhtolašvuođa gáldu sámi ealáhusaid ja luondduáddejumi birra .
I utøvelsen av jordbruk i samiske områder er språket svært sentralt .	Sámi guovlluin lea giella hui guovddážis eanandoallobarggus .
Samisk språk har mange egne ord for ulike deler og gjøremål i jordbruket .	Sámegielas leat ollu sierra sánit iešguđet beliide ja bargguide eanandoalus .
Man kan trygt si at det samiske språk har et aktivt og stort eget ordforråd for jordbruket som det er viktig å ta vare på for ettertida .	Sáhttá oadjebasat dadjat ahte sámegielas lea árjjalaš sátneriggodat ja ollu sierra sánit eanandoalu oktavuođas main boahtteáiggis ferte vára váldit .
Jordbruket som bærer av samisk kultur og rettslige forpliktelser	Eanandoallu sámi kulturguoddin ja rievttálaš geatnegasvuođat
Jordbruket spiller en sentral rolle i å opprettholde samiske kulturtradisjoner og er en viktig sysselsettingsfaktor i samiske områder .	Eanandoallu lea hui deaŧalaš sámi kulturárbevieruid bisuheamis ja lea deaŧalaš bargoaddi sámi guovlluin .
Næringstilhørighet bidrar til å identifisere det samiske folk .	Ealáhusgullevašvuohta váikkuha sámi álbmoga identifiserema .
Jordbrukets betydning for samisk kultur ligger på mange plan .	Eanandoalus lea mearkkašupmi sámi kultuvrii máŋgga dáfus .
Som næring gir jordbruket et økonomisk grunnlag for bosetting i samiske områder .	Eanandoallu ealáhussan addá ekonomalaš vuođu ássamii sámi guovlluin .
Bosetting i tradisjonelle samiske områder er den viktigste enkeltfaktor for at samisk kultur i bred forstand kan opprettholdes , videreføres og utvikles .	Ássan árbevirolaš sámi guovlluin viiddis áddejumiin lea dat deaŧaleamos eaŋkilfaktuvra sámi kultuvrra bisuheamis , gaskkusteamis ja ovddideamis .
Siden samer har drevet jordbruk i mange hundre år bidrar dessuten næringen i seg selv til å opprettholde samisk kultur .	Go sámit leat bargan eanandoaluin máŋga čuohtejagi , de ealáhus iešalddis dasa lassin dagaha dan ahte sámi kultuvra doalahuvvo .
Norge har tiltrådt flere internasjonale konvensjoner , erklæringer og avtaler som gir samene et særlig kulturvern .	Norga lea dohkkehan máŋga internationála konvenšuvnna , julggaštusa ja šiehtadusa maid bokte sámi kultuvra erenoamážit suodjaluvvo .
De viktigste internasjonale rettsregler er FNs konvensjon av 1966 om sivile og politiske rettigheter artikkel 27 og ILO-konvensjon nr. 169 om urbefolkninger og stammefolk i selvstendige stater .	Deaŧaleamos internationála riektenjuolggadusat leat 1966 mánnosaš ON konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid hárrái 27. artihkkalis ja ILOkonvenšuvnnas nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain .
Også Agenda 21 fra verdenskonferansen for miljø og utvikling , kap. 26 , om anerkjennelse og styrking av urbefolkninger og deres samfunn er sentral .	Guovddážis leat maiddái Biras- ja ovdáneami máilmmekonferánssa Agenda 21 , 26. kapihtal , eamiálbmogiid ja sin servodagaid dohkkeheami ja nannema hárrái .
ILO-konvensjon nr. 169 har et hovedprinsipp om urfolks rett til å bevare og videreutvikle sin egen kultur , og myndighetenes plikt til å treffe tiltak for å støtte dette arbeidet .	ILO-konvenšuvnnas nr. 169 lea okta váldoprinsihppa eamiálbmogiid vuoigatvuođaid hárrái ahte suodjalit ja viidáset ovddidit sin kultuvrra , ja ahte eiseválddiin lea geatnegasvuohta čađahit doaibmabijuid maiguin doarjut dán barggu .
Artikkel 14 og 15 gjelder rettigheter til landområder , og artikkel 23 pålegger myndighetene å anerkjenne bygdenæringer o.l. som viktige faktorer for å opprettholde urfolks kultur , økonomisk bæreevne og utvikling .	14. ja 15. artihkal guoská eanavuoigatvuođaide , ja 23. artihkal geatnegahttá eiseválddiid dohkkehit giliealáhusaid j.d. deaŧalaš faktuvran eamiálbmogiid kultuvrra , ekonomalaš ceavcinnávcca ja ovdáneami bisuheamis .
Myndighetene må også , hvis nødvendig , styrke og fremme slik virksomhet .	Eiseválddit fertejit maiddái , jos lea dárbu , nannet ja ovdánahttit dákkár doaimma .
Artikkel 27 i FNs konvensjon av 1966 om sivile og politiske rettigheter er en sentral bestemmelse i internasjonal rett til vern om minoriteter .	1966 mannosaš ON konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid hárrái 27. artihkkalis lea guovddáš mearrádus internationála rievttis minoritehtaid suodjaleami hárrái .
Norske myndigheter har anerkjent samene som en minoritet og dermed at samene har rettigheter i forhold til denne bestemmelsen .	Norgga eiseválddit leat dohkkehan sámiid minoritehtan ja dan bokte dan ahte sámiin leat vuoigatvuođat dán mearrádusa ektui .
Artikkel 27 uttaler at minoriteter ikke skal berøves retten til , sammen med andre medlemmer av sin gruppe , å dyrke sin kultur , bekjenne og praktisere sin egen religion , eller bruke eget språk .	27. artihkkalis celko ahte minoritehtaid ii galgga vealahit nu ahte sis ii leat riekti , ovttas čeardda eará lahtuiguin , nannet sin kultuvrra , dovddastit ja geavahit sin oskku , dahje geavahit iežaset giela .
Et spørsmål har vært mulighetene for positiv diskriminering .	Gažaldahkan lea leamaš vejolašvuohta positiivvalaččat vealahit .
I forarbeidet til Grunnlovens § 110 a ble dette drøftet , og det er alminnelig tolkning at bestemmelsen gir hjemmel for krav om positive tiltak fra myndighetenes side for å etterkomme forpliktelser .	Vuođđolága § 110a ovdabargguin lea dán birra ságaskuššon , ja dábálaš dulkon lea ahte dán mearrádusa vuođul sáhttá eiseválddiin gáibidit positiivvalaš doaibmabijuid maiguin ollašuhttit dáid geatnegasvuođaid .
Et annet sentralt spørsmål har vært kulturbegrepets tolkning i artikkel 27 .	Nubbi eará guovddáš gažaldat lea leamaš 27. artihkkala kulturdoahpaga dulkon .
I forhold til samer som urfolk er det en alminnelig tolkning at bestemmelsene også omfatter de materielle forutsetningene for samenes totale kulturutøvelse .	Sámiid ektui eamiálbmogin dulkojuvvo dat dábálaččat nu ahte mearrádus guoská maiddái sámiid ollislaš kulturbarggu ávnnaslaš eavttuide .
( St.meld. nr. 41(1996-97 ) .	( Sd. dieđáhus nr. 41 ( 1996-97 ) .
5 Dagens situasjon i jordbruket i de samiske bosettingsområdene 5.1	Dáláš dilli sámi ássanguovlluid eanandoalus 5.1
Datagrunnlag	Diehtovuođđu
Når en skal se nærmere på jordbruksstrukturen i de samiske bosettingsområdene , er det naturlig å ta utgangspunkt i de områdene som er innenfor virkeområdet til Samisk Utviklingsfond .	Go áigu lagabuidda geahčadit sámi ássanguovlluid eanandoallostruktuvrra , de lea lunddolaš váldit vuolggasaji dain guovlluin mat leat Sámi ovddidanfoandda doaibmaguovllu siste .
Statistisk sentralbyrå ( SSB ) utarbeidet en samisk statistikk i 2006 for SUFs geografiske virkeområde slik dette var i 2005 .	Statistisk sentralbyrå ( SSB ) ráhkadii sámi statistihka 2006:s SOF geografalaš doaibmaguovllu birra nugo dat lei 2005:s .
SSB sier i en kommentar til statistikken at denne måten å avgrense det samiske bosettingsområdet på har klare svakheter .	SSB dadjá muhtun kommentáras statistihka birra ahte das go sámi ássanguovllut dáinna lágiin ráddjejuvvojit leat čielga heittot bealit .
En av de vesentligste er at SUFs geografiske virkeområde kun dekker områder nord for Saltfjellet .	Čielgaseamos dain lea dat go SOF geografalaš doaibmaguvlui gullet dušše guovllut davábealde Sáltoduoddara .
Dermed faller hele det sørsamiske bosettingsområdet utenfor .	Man geažil olles máttasámi ássanguovlu báhcá olggobeallái .
SSB sier imidlertid at det gjenstår å finne fram til metoder for å konkretisere sørsamiske bosettingsområder på en slik måte at det kan lages særskilt samisk statistikk som inkluderer disse .	SSB dadjá dattetge ahte ferte hutkat vugiid movt konkretiseret máttasámi ássanguovlluid nu ahte sáhttá ráhkadit sierra sámi statistihka mas dat leat mielde .
Ettersom SSB har utarbeidet en samisk statistikk er datagrunnlaget ikke identisk med datagrunnlaget da forrige jordbruksmelding ble utarbeidet .	Go SSB lea ráhkadan sámi statistihka , de danne dat diehtovuođđu ii dávis dainna diehtovuođuin mii lei ovddit eanandoallodieđáhusas .
SSBs samisk statistikk anses som en vesentlig forbedring av mulighetene til å si noe om dagens jordbruksstruktur i de samiske bosettingsområdene .	Sáhttá dadjat ahte SSB sámi statistihkka addá mealgat buoret vejolašvuođaid dadjat juoga juoidá sámi ássanguovlluid dálá eanandoallostruktuvrra birra .
Følgende kommuner er med i datagrunnlaget : Nordland Hele Tysfjord kommune og deler av Narvik , Hamarøy og Evenes kommuner .	Čuovvovaš gielddat leat mielde diehtovuođus : Norlánda Olles Divttasvuona suohkan ja oasit Narviikka , Hábmira ja Evenášši suohkaniin .
Troms Hele Skånland , Lavangen , Lyngen , Storfjord , Gáivuotna-Kåfjord og Kvænangen kommuner , og deler av Tromsø , Gratangen og Sørreisa kommuner .	Romsa Skániid , Loabágiid , Ivggu , Omasvuona , Gáivuona ja Návuona suohkanat ollásit , ja oasit Romssa , Rivttáid ja Ráisavuona suohkaniin .
Finnmark Finnmárku Hele Guovdageaidnu-Kautokeino , Loppa , Kvalsund , Porsanger , Kárášjohka-Karasjok , Deatnu-Tana og Unjárga-Nesseby kommuner , og deler av Alta , Måsøy , Nordkapp , Lebesby , Gamvik og SørVaranger kommuner .	Finnmárku Guovdageainnu , Láhpi , Fálesnuori , Porsáŋggu , Kárášjoga , Deanu ja Unjárgga gielddat ollásit , ja oasit Álttá , Muosáid , Nordkáhpa , Davvisiidda , Gáŋgaviikka ja Mátta-Várjjaga gielddain .
Antall bruk	Doallolohku
Bruksutviklingen i de samiske bosettingsområdene er negativ .	Doaluid lohku sámi ássanguovlluin lea njiedjan sakka .
Fra 1989 til 2003 ble antallet bruk redusert fra 1549 til 743 , noe som tilsvarer en reduksjon på over 50 % .	1989:s rájes 2003 rádjai lea doaluid lohku geahppánan 1549:s 743:ii , mii vástida badjel 50% geahppáneami .
Sett i forhold til landet som helhet har de samiske områdene hatt en sterkere reduksjon i antall bruk .	Go buohtastahttá muđui riikkain ollislaččat , de leat sámi guovlluin eanemusat geahppánan doalut .
Nasjonalt var det 99.382 jordbruksbedrifter i 1989 og 58.231 i 2003 .	Nationála dásis ledje 99.382 eanandoallofitnodaga 1989:s ja 58.231 jagis 2003 .
( Kilde SSB .	( Gáldu SSB .
, Jordbruksstatistikk 2005 tabell 1.2 . )	, Eanandoallostatistihkka 2005 tabealla 1.2 . )
Dette tilsvarer en nasjonal nedgang på 41 % .	Dát vástida ahte doalut nationála dásis leat geahppánan 41 %:in .
Tabell 1 Antallet jordbruksbedrifter i SUF-området Jordbruksbedrifter i alt	Tabealla 1 Eanadoallofitnodagaid lohku SOF-guovllus Eanadoallofitnodagat buohkanassii
Mannlig hovedbruker	Almmáiolmmoš váldodoallin
Kvinnelig hovedbruker	Nissonolmmoš váldodoallin
Upersonlig bruker	ii-peršovnnalaš doalli
Jordbruksareal i drift og gjennomsnittlig bruksstørrelse	Eanandoalloeatnamat doaimmas ja gaskamearálaš doallosturrodat
Størrelsen på jordbruksareal i drift i de samiske bosettingsområdene har økt siden 1989 .	Eanandoalloeatnamat mat leat geavahusas sámi ássanguovlluin leat sturron 1989 rájes .
Arealet økte fra 115 712 dekar i 1989 til 130 933 dekar i 2003 , noe som tilsvarer en økning på 11 – 12 % .	Areála viiddui 115 712 dekáras 1989:s 130 933 dekarii 2003:s , mii vástida 11 – 12% lassáneami .
Dette betyr at gjennomsnittlig bruksstørrelse i samiske områder økte fra 74 dekar i 1989 til 176 dekar i 2003 .	Dát mearkkaša ahte gaskamearálaš doallosturrodat sámi guovlluin stuorui 74 dekáras 1989:s 176 dekárii 2003:s .
Tempoet i strukturrasjonaliseringen er raskere i de samiske områdene enn i landet for øvrig , se kap. 5.2 .	Struktuvrarasjonaliseremis lea stuorát leaktu sámi guovlluin go muđui riikkas , geahča kapihttala 5.2 .
I tillegg endres bruksstrukturen i de samiske områdene til å bli likere den bruksstrukturen vi har i landet forøvrig .	Dasa lassin sulastišgoahtá doallostruktuvra sámi guovlluin eanet dan mis lea muđui riikkas .
Det er imidlertid et viktig moment at arealgrunnlaget i de samiske bosettingsområdene ikke er direkte sammenlignbart med resten av landet .	Dattetge lea deaŧalaš muitit ahte areálavuođu sámi ássanguovlluin ii njuolga sáhte buohtastahttit dainna mii muđui lea riikkas .
I den nordlige landsdelen er arealbehovet i mange tilfeller dobbelt så stort som i Sør-Norge ettersom det ikke er mulig å foreta to årlige høstinger i Nord-Norge .	Davimus riikkaoasis lea areáladárbu ollu oktavuođain guovtti gearddi stuorát go Mátta-Norggas danne go Davvi-Norggas ii sáhte guktii jagis láddjet .
Tabell 2 Jordbruksareal i drift i SUF-området .	Tabealla 2 Eanandoalloareála doaimmas buohkanassii SOF - guovllus .
Kilde : SSB .	( Gáldu : SSB .
, Samisk statistikk 2006 , tabell 49	, Eanandoallostatistihkka 2005 tabealla 3.5 ) .
Bruksstrukturen etter produksjonsform	Riikkadásis buvttaduvvo mielki dál eanet go geavahuvvo .
Melkeproduksjonen er fortsatt bærebjelken i distriktsjordbruket , så også i de samiske områdene .	Dušše Finnmárkkus vuvde 71 mieldeboandda mielkeeari dan rájes go ortnet 1997:s váldojuvvui atnui jagi 2006 rádjai .
Melkeproduksjonen har den største verdiskapningen pr. bruk og gir betydelige ringvirkninger for 10	Guvlui , gos eanandoallu lea uhcci ja gos mielkebuvttadeapmi illá lea deaŧalaš , váikkuha nationála ortnet eahpeoiddolaččat .
kommuner og lokalsamfunn .	( Gáldu : SSB .
Bruk med melkeproduksjon er som tabellen nedenfor viser , redusert fra 317 i 1989 til 220 i 2003 , noe som tilsvarer 30 % .	, Eanandoallostatistihkka 2005 tabealla 3.1 ) Dát vástida 31 % geahppáneami . Gáicádoaluid lohku lea unnon 751:s 1999:s ( 1989 logut eai gávdno ) 588:ii 2003:s .
I samme periode er størrelsen på gjennomsnittsbruket økt fra 12,4 melkekyr i gjennomsnitt i 1989 til 15,3 melkekyr i 2003 .	Áigodagas 1989 rájes jahkái 2003 lassánii doaluid gaskamearálaš sturrodat main ledje badjel jagi boares sávzzat SOF-guovllus 24,5 eallis 54,3 eallái .
( Kilde : SSB .	( Gáldu : SSB .
, Samisk statistikk 2006 , tabell 55 ) Nasjonalt skjedde det i samme periode en økning fra 31,1 dyr per bruk til 49,6 dyr .	, Samisk statistikk 2006 , tabell 55 ) Nationála dásis seamma áigodagas lassáneapmi lei 31,1 eallis doalu nammii 49,6 eallái .
( Kilde : SSB .	( Gáldu : SSB .
, Jordbruksstatistikk 2005 tabell 3.5 ) Dette betyr at økningen i antallet dyr per bruk i SUF-området var på 121 % mens den nasjonalt var på 59 % .	, Eanandoallostatistihkka 2005 tabealla 3.5 ) Dát mearkkaša ahte lassáneapmi elliidlogus doalu nammii SOF-guovllus lei 121 % go dat nationála dásis lei 59 % .
Sauebruk er utbredt over store deler av det samiske bosettingsområdet , men har en spesielt viktig funksjon i de samiske kyst- og fjordområder .	Sávzadoalut leat miehtá eanaš osiin sámi ássanguovllus , muhto dain lea erenoamáš stuorra mearkkašupmi sámi riddo- ja vuotnaguovlluin .
Sauebruk har hatt den sterkeste nedgangen i antall bruk og dermed har kyst- og fjordområdene hatt en negativ utvikling , spesielt i Finnmark .	Sávzadoaluid lohku lea eanemusat njiedjan ja nu leage riddo- ja vuotnaguovlluin leamaš negatiivvalaš ovdáneapmi , erenoamážit Finnmárkkus .
Sauenæringen sliter med utfordringer i form av økt press på utmarka , både i form av allmenn bruk og i form av rovdyr .	Sávzaealáhus rahčá hástalusaiguin maid lassánan meahcceávkkástallan buktá , sihke dábálaš geavaheami dáfus ja boraspiriid geažil .
Næringen sliter også generelt med svak økonomi .	Ealáhus rahčá maid oppalaččat fuones ekonomiijain .
Tabell 3 Jordbruksbedrifter med forskjellige husdyr og gjennomsnittlig buskapsstørrelse i SUF - området Jordbruksbedrifter med	Tabealla 3 Eanandoallofitnodagat iešguđetlágan šibihiiguin ja gaskamearálaš šibitlohku SOF - guovllus Eanandoallofitnodagat main leat Šibitlohku guđege eanandoallofitnodagas Gussaeallit Gusat
Sau over 1 år	Badjel 1 jagi boares sávzzat
Mjølkegeiter	Mielkegáiccat
Storfe	Spiinnit Gussaeallit Gusat
Kyr Sau over 1 år	Badjel jagi boares sávzzat
Mjølkegeiter	Mielkegáiccat
250 Skogbruk	Vuovdedoallu
Tradisjonelt har det samiske skogbruket vært preget av forsiktige hogster der man har tatt ut virke til ved , bygningsmaterialer og stenger til lavvo- og gammebygging .	Árbevirolaččat lea sámi vuovdedoalu dovdomearkan leamaš várrugas čuollamat go lávejit váldit boaldinmuoraid , huksenávdnasiid ja čuolddaid lávvo- ja goahtehuksemii .
I noen områder ble tømmerfløting også benyttet for å få tømmeret fram til sag .	Muhtun guovlluin lávejit lahttet ja dieinna lágiin fievrridit hirssaid sahá lusa .
Utnytting av skogen har vært en naturlig og viktig del av utmarksnæringene i samiske områder .	Vuovdegeavaheapmi lea leamaš lunddolaš ja deaŧalaš oassi sámi guovlluid meahccegeavaheamis .
Det dominerende treslaget i de samiske områdene er bjørk .	Váldomuorrašládja sámi guovlluin lea soahki .
Bjørk er det størst utnytting av , både for ved til eget bruk og til vedproduksjon .	Sogiiguin ávkkástallui eanemusat ja dat váldojuvvojedje sihke boaldámuššan iežas atnui ja vuovdinmuorran .
Prisene og etterspørselen etter ved har gjort vedproduksjon til en lønnsom binæring i våre områder .	Muoraid hatti ja jearaldaga geažil lea muorrabuvttadeamis šaddan gánnáhahtti oalgeealáhus min guovlluin .
I Troms fylke , samt nordre deler av Nordland er bjørka også et råstoff til sponplateproduksjon .	Romssa fylkkas ja Norlándda davimus osiin ráhkaduvvojit sogiin maid sponpláhtat .
Registreringer viser at det blir stadig mer løvskog ( spesielt bjørk ) i Nord-Norge , både i utbredelse og tetthet .	Registreremat čájehit ahte Davvi-Norggas lastavuovddit ( erenoamážit soagit ) sihke lasket ja suhkot eanet ja eanet .
I dag er tilveksten større enn uttaket , noe som gjør at store 11	Dál šaddet muorat johtileabbot go dat 11
ressurser råtner og kvaliteten på beitene reduseres .	čuhppojuvvojit , man geažil ollu resurssat misket meahccái ja guohtumiid kvalitehta hedjona .
Også reindrifta er avhengig av at skogen utnyttes og vedlikeholdes og at beitene opprettholdes .	Maiddái boazodollui lea ávkkálaš go vuovddit čuhppojuvvojit ja dikšojuvvojit ja go guohtoneatnamat doalahuvvojit .
Furuskogen er spredt i indre deler av Nord-Norge .	Beahcevuovddit leat leavvan gitta Davvi-Norgga siskkit osiide .
Furu utgjør den viktigste økonomiske skogressurs og brukes til trelast , laftetømmer og villmarkspanel .	Beahci lea deaŧaleamos ekonomalaš meahcceresursa ja dat geavahuvvo fiellun , hirsan ja meahccepanelan .
I de samiske områdene skjer dette mest på små lokale sagbruk , ofte som binæring til jordbruket .	Sámi guovlluin lávejit dábálaččat leat smávva sahát , mat dávjá ledje eanandoalu oalgeealáhussan .
Gran er i hovedsak innført i landsdelen og er det treslaget som har dominert skogreisinga .	Guossa lea dábálaččat buktojuvvon riikaoassái ja lea dat muorrašládja maid eanemusat leat gilván .
Det er en mindre utbredt sort i de samiske områdene .	Sámi guovlluin dat ii gávdno nu ollu .
Tall fra Strategisk Bygdeutviklingsplan for Finnmark 2005-2008 viser en oversikt over antallet skogbrukseiendommer og skogareal i fylket .	Strategisk Bygdeutviklingsplan for Finnmark 2005-2008 nammasaš plána logut čájehit man ollu fylkkas leat vuovdedoalloopmodagat ja vuovdeareálat .
Tallene for skogkultur baserer seg på gjennomsnittet for siste 5 år .	Vuovdekultuvrra loguid vuođđun lea maŋimuš vihtta jagi gaskamearri .
Tallene viser at årlig tilvekst er langt større enn årlig avvirkning , se tabellen nedenfor .	Logut čájehit ahte šaddu lea mealgat stuorát jahkásaččat go geavaheapmi , geahča tabealla dás vuolábealde .
Kilde : Strategisk Bygdeutviklingsplan for Finnmark 2005-2008 , kapittel 2.6 .	Gáldu : Strategisk Bygdeutviklingsplan for Finnmark 2005-2008 , kapihtal 2.6 .
Tallene viser at det er potensial for en vesentlig høyere avvirkning i Finnmark .	Logut čájehit ahte Finnmárkkus lea mealgat stuorát geavahanvejolašvuohta .
I Strategisk bygdeutviklingsplan vises det bl.a. til muligheter til økt lokal verdiskapning i form av vedproduksjon og andre bioenergiformål .	Strategalaš giliovddidanplánas čujuhuvvo earret eará ahte lea vejolašvuohta lasihit báikkálaš árvobuvttadeami muorrabuvttademiin ja eará bioenergiijaulbmiliiguin .
Det nevnes også muligheter til å skape inntekt basert på småskala produkter innen lafting og villmarkspanel .	Namuhuvvo maiddái vejolašvuohta háhkat dietnasa smávitlágan doaimmaiguin nugo ceahkkumiin ja meahccepanelaiguin .
Sametinget legger til grunn at det er stort potensiale for høyere avvirkning også i de øvrige samiske bosettingsområdene .	Sámediggi oaidná stuorra vejolašvuođa lasihit čuohppama maiddái eará sámi ássanguovlluin .
Andre produksjoner	Eará buvttadeamit
Det aller meste av jordbruket i samiske områder er husdyrproduksjon basert på melk , sau og geit .	Eanaš eanandoallu sámi guovlluin lea šibitbuvttadus nugo mielki , sávzzat ja gáiccat .
Jordbruket i de samiske bosettingsområdene har imidlertid langt flere produksjoner enn dette .	Sámi guovlluid eanandoallu buvttada dattetge ollu eará buktagiid go dáid .
Blant annet er det produksjon av svin , villsvin og fjørfe .	Earret eará gávdno buvttadus nugo spiinnit , villaspiinnit ja biebmolottit .
Disse er i hovedsak avhengig av at det finnes et aktivt og sterk jordbruk som kan etterspørre fôret .	Dát leat dattetge sorjavaččat das ahte lea árjjalaš ja nana eanandoallu mii sáhttá oastit suinniid .
Produksjon av gras / høy har også en viktig funksjon i forhold til å holde kulturlandskapet ved like .	Dálkkádatrievdamiid geažil ja go bohccuid ealát fuotnu , sáhttet boazodoallit gártat eanet go ovdal oastit suinniid .
Av nyere produksjoner nevnes honningproduksjon og urtedyrking .	Ođđaset buvttadusain sáhttá namuhit honnetbuvttadeami ja urtasiid šaddadeami .
Hest er vanlig å kombinere med andre produksjoner , men også her er det bruk som har spesialisert seg på å tilby opplevelser og aktiviteter knyttet til hest .	Heastadoallu lea dábálaš lotnolaga eará buvttadusain , muhto leat maiddái doalut mat erenoamážit fállet vásihusaid ja feara makkár doaimmaid heasttaiguin .
Hovedsakelig er det unge jenter som har det som hobby , men denne aktiviteten bidrar til økt verdiskapning i jordbruket .	Heastadoalut leat laskan mealgat , ja lea eanaš nuorra nieiddaid astoáiggedoaibma , muhto dát doaibma lea mielde addimin leavttu eanandoalu árvobuvttadeapmái .
Sysselsetting i jordbruket	Barggolašvuohta eanandoalus
Samisk identitet og kultur er sterkt knyttet til de tradisjonelle samiske næringene .	Sámi identitehta ja kultuvra čatnasit lávga árbevirolaš sámi ealáhusaide .
Næringslivet i de samiske bosettingsområdene har vært og er preget av en stor andel sysselsatt i primærnæringene .	Sámi ássanguovlluin leat leamaš vuođđoealáhusat ealáhusaid gaskkas eanemusat ja leat ain .
Antall sysselsatte i jordbruk , skogbruk , fiske ( og reindrift ) er fra SSB beregnet til 1831 i SUF-området nord for Saltfjellet .	SOF-guovllus davábealde Sáltoduoddara barget eanandoalus , vuovdedoalus , guolástusas ( ja boazodoalus ) 1831:s SSB loguid mielde .
Dette utgjør 10,3 % av de sysselsatte , se tabellen nedenfor .	Dát lea 10,3 % bargiin , geahča tabealla dás vuolábealde .
Andelen kvinner sysselsatt i disse næringene er vesentlig lavere enn andelen menn .	Nissonlohku dáin ealáhusain lea mealgat unnit go albmáid mearri .
Mens 16,0 % av mennene er sysselsatt i en av næringene , er andelen kvinner bare 3,7 % .	Albmáid gaskkas leat 16,0 % ja nissonolbmuin dušše 3,7 % barggus ovtta dáin ealáhusain .
På landsbasis er 3,4 % sysselsatt i primærnæringene .	Riikadásis barget 3,4 % vuođđoealáhusain .
( Kilde : SSB .	( Gáldu : SSB .
, Registerbasert sysselsettingsstatistikk , 4. kvartal 2006 , tabell 9 ) Andelen sysselsatte i primærnæringen i samiske områder er dermed betydelig over landsgjennomsnittet .	, Registervuođot barggolašvuođastatistihkka , 4. jahkenjealjahas 2006 , tabealla 9 ) . Sámi guovlluid eanandoalus barget mealgat eanet olbmot go riikadásis muđui .
Gjennom primærnæringene har samene i all tid fått utvikle og beholde sin kultur og sitt språk .	Vuođđoealáhusaid bokte leat sámit álohii beassan ovddidit ja bisuhit sin kultuvrra ja giela .
Ved å ivareta og utvikle primærnæringene i de samiske områdene vil en også styrke bo- og sysselsettingsmulighetene for det samiske folk .	Go vuođđoealáhusat suodjaluvvojit ja ovddiduvvojit sámi guovlluin , de nanne dat maiddái sámi álbmoga ássan- ja bargovuođavejolašvuođaid .
Tall fra SSB viser at det utføres omlag 1 årsverk pr. bruk av bruker og ektefelle ( SSB : jordbrukstellingen 1999 ) .	SSB logut čájehit ahte geavaheaddji ja náittosbeallálaš bargaba sullii 1 jahkedoaimma doalu nammii ( SSB : eanandoallolohkan 1999 ) .
Antallet bruk i de samiske områdene er 743 , se kap. 5.2 .	Doaluid lohku sámi guovlluin lea 743 , geahča kap. 5.2 .
Det betyr at av de 1831 sysselsatte i primærnæringene er anslagsvis 40 % sysselsatt i jordbruket .	Dát mearkkaša ahte 1831 gaskkas geat barget vuođđoealáhusain leat birrasii 40 % barggus eanandoalus .
Tabell 5 Sysselsatte i primærnæringene Sysselsatte i prosent i 2004 fordelt på næringsgrupper i SUF-området nord for Saltfjellet .	Tabealla 5 Barggolašvuohta vuođđoealáhusain Barggolašvuohta proseanttain 2004:s juogaduvvon ealáhusjoavkkuid gaskka SOFguovllus davábealde Sáltoduoddara .
Inndelingen av SUF-området for 2005 er lagt til grunn .	SOF-guovllu 2005 juogadeapmi lea biddjon vuođđun .
SUF-området nord for Saltfjellet i alt	SOF-guovlu davábealde Sáltoduoddara buohkanassii
Menn	Goappašat Albmát sohkabealit
Kvinner	Nissonat
Industri og bergverksdrift	Industriija ja bákteruvkedoaibma
Utvinning av råolje og narurgass	Oljju ja luonddugássa roggan
Kraft- og vannforsyning	El-fápmu ja čáhci
Bygge- og anleggsvirksomhet	Huksen- ja rusttetdoaibma
Varehandel , hotell- og restaurantv .	Gálvogávpi , hotealla- ja restaurántadoaibma .
Transport og kommunikasjon	Fievrrideapmi ja gulahallan
Finansiell tjenesteyting	Finánsabálvalusat
Forr. tjenesteyting , eiendomsdrift	Fitnodatbálvalusat , opmodatdoaibma
Off. adm. , forsvar og sosialforsikr .	Almmolaš háldd . , suodjalus ja sosiáladáhkádusat
Undervisning	Oahpahus
Helse- og sosialtjenester	Dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat
Andre sosiale og personlige tjenester	Eará sosiála ja peršovnnalaš bálvalusat
Uoppgitt	Namutkeahtes
Kilde : SSB .	Gáldu : SSB .
, Samisk statistikk 2006 , tabell 39	, Sámi statistihkka 2006 , tabealla 39
Ringvirkninger av jordbruket	Eanandoalu riekkisváikkuhusat
Jordbruket representerer en basisnæring som i all hovedsak eksporterer varer ut av regionen og som bidrar til aktivitet i servicesektoren og annen avledet virksomhet .	Eanandoallu lea dakkár vuođđoealáhus mii váldoáššis fievrrida gálvvuid eret guovllus ja mii buvttiha doaimmaid bálvalussektuvrii ja eará das vuolggahuvvon doaimma .
Mange foretak leverer varer og tjenester til landbruket , og det er en omfattende virksomhet knyttet til foredling og omsetning av landbruksvarer .	Ollu fitnodagat vuvdet gálvvuid ja bálvalusaid eanandollui , ja eanandoallogálvvuide čatnasa viiddis náláštuhttin- ja gávppašandoaibma .
Mye av virksomheten som tidligere skjedde på gården , er i moderne tid overtatt av andre .	Ollu dain bargguin mat ovdal dahkkojedje doalus , leat earát váldán badjelasaset ođđaset áiggis .
Norsk institutt for landbruksøkonomisk forskning ( NILF ) opererer i " Utsyn over norsk landbruk .	Norsk institutt for landbruksøkonomisk forskning ( NILF ) geavaha " Utsyn over norsk landbruk .
Tilstand og utviklingstrekk 2005 " med en inntekts- og sysselsettingsmultiplikator på 1,5 .	Tilstand og utviklingstrekk 2005 " dienas- ja barggolašvuođamultiplikáhtorin 1,5 .
Det vil si at hvert årsverk som blir utført i jordbrukets primærproduksjon medfører omtrent et halvt årsverk i andre næringer .	Dat mearkkaša ahte juohke jahkedoaibma mii čađahuvvo eanandoalu vuođđobuvttadusas lea sullii dat seamma go bealle jahkedoaibma eará ealáhusain .
NILF skriver imidlertid at nivået på inntekts- og sysselsettingsmultiplikator er usikkert og baserer seg på gamle analyser fra 1984 .	NILF čállá dattetge ahte dienas- ja barggolašvuođamultplikáhtora dássi lea eahpesihkar ja vuođđuduvvo boares analysaide 1984:s .
Multiplikatoreffekten varierer mellom regioner og driftsformer .	Multiplikáhtora váikkuhus molsašuddá guovlluid ja doaibmavugiid gaskka .
Sametinget stipulerer multiplikatoreffekten til å være 1,5 i de samiske bosettingsområdene .	Sámedikki árvvoštallama mielde lea multiplikáhtora váikkuhus sámi ássanguovlluin 1,5 .
Tabell 6 Sysselsettingseffekt av jordbruket Direkte sysselsatt i jordbruket Sysselsatt i andre næringer Med en multiplikatoreffekt på 1,5 Total sysselsettingseffekt av jordbruket	Tabealla 6 Barggolašvuohta eanandoalus Njuolga barggus eanandoalus Barggus eará ealáhusain multiplikáhtor 1,5 váikkuhusain Eanandoalu ollislaš barggolašvuohta
Årsverk 743 årsverk 370 årsverk 1 100 årsverk	Jahkedoaibma 743 jahkedoaimma 370 jahkedoaimma 1 100 jahkedoaimma
Den totale sysselsettingseffekt av jordbruket i samiske områder utgjør 1100 årsverk når en tar i betraktning de ringvirkninger jordbruket har i andre næringer .	Eanandoalu ollislaš barggolašvuohta sámi guovlluin lea 1100 jahkedoaimma go váldá vuhtii daid riekkisváikkuhusaid mat eanandoalus leat eará ealáhusaide .
Det er andre viktige ringvirkninger av jordbruket som det ovenfor ikke fanger .	Eanandoalus leat eará deaŧalaš riekkisváikkuhusat go mat bajábealde leat ožžojuvvon mielde .
Ringvirkninger av jordbruket er : Lokaliseringsfaktor .	Eanandoalu riekkisváikkuhusat leat : Lokaliserenfaktuvra .
Opprettholder bosetting i de samiske områdene som igjen er viktig for å opprettholde den samiske kulturen og det samiske språket .	Bisuha ássama sámi guovlluin mii fas lea deaŧalaš sámi kultuvrra ja sámegiela doalaheapmái .
Jordbruket bidrar således til å oppfylle nasjonale og internasjonale forpliktelser og ansvar i forhold til å sikre samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Dieinna lágiin váikkuha eanandoallu nationála ja internationála geatnegasvuođaid ja ovddasvástádusa ollašuhttima go guoská sámi kultuvrra , giela ja servodateallima sihkkarastimii .
Servicenivå på bygdene .	Bálvalusdássi giliin .
Skaper grunnlag for annen virksomhet og gitt et økonomisk grunnlag for å opprettholde et servicenivå i kommunene .	Eanandoalu geažil šaddá eará doaibma ja dat addá ekonomalaš vuođu bálvalusdási bisuheapmái gielddain .
Kulturlandskap .	Kultureatnadat .
Jordbruket forvalter og opprettholder kulturlandskapet i de samiske områdene , samt sosiale og kulturelle kvaliteter på bygdene .	Eanandoallu hálddaša ja bisuha kultureatnadaga sámi guovlluin , ja dasto sosiála ja kultuvrralaš kvalitehta giliin .
Bufferfunksjon i arbeidsmarkedet .	Bufferdoaibma bargomárkanis .
Jordbruket har holdt på eller absorbert arbeidskraft i perioder med høy arbeidsledighet .	Eanandoallu lea doallan dahje geavahan bargonávccaid dain áigodagain goas lea leamaš alla bargguhisvuohta .
Det er en betydelig fleksibilitet i forhold til arbeidskraftforbruket , spesielt siden jordbruket er familiedrevet og familiearbeidskraften utnyttes fleksibelt og samordnet .	Bargonávccaid geavaheapmi eanandoalus lea dávggas , erenoamážit go eanandoallu lea bearašdoaibma ja bearašbargonávccaiguin ávkkástallojuvvo dávgasit ja dat leat oktiiordnejuvvon .
Husholdet .	Dállodoallu .
Jordbruket inngår ofte som en del av en næringsutnyttelse i kombinasjon med andre næringer og inntektskilder hvor husholdet sikres et tilstrekkelig inntektsnivå .	Eanandoallu lea dávjá oassin ealáhusávkkástallamis lotnolaga eará ealáhusaiguin ja dienasgálduiguin man oktavuođas dállodollui sihkkarastojuvvo dohkálaš dienasdássi .
Husholdet som økonomisk enhet har vært en tradisjonell og viktig tilpasning i de samiske områdene .	Dállodoallu ekonomalaš ovttadahkan lea leamaš árbevirolaš ja deaŧalaš heiveheapmi sámi guovlluin .
Språk og kulturelt særpreg .	Giella ja kultuvrralaš mihtilmasvuohta .
Et levende jordbruk bidrar til å opprettholde de deler av samisk språk som er særegent og spesielt for jordbruket .	Ealli eanandoallu váikkuha daid osiid bisuheamis sámi gielas mat leat mihtilmasat ja erenoamážat eanandoalus .
Uten jordbruket vil det samiske språk bli fattigere .	Almmá eanandoalu haga šaddá sámegiella geafit .
Jordbruket bidrar også til å opprettholde et kulturelt særpreg i ulike deler av de samiske bosettingsområdene , for eksempel særpreget til sjøsamer og reindriftssamer .	Eanandoallu váikkuha maiddái kultuvrralaš mihtilmasvuođa doalaheami iešguđet osiin sámi ássanguovlluin , omd. mearrasámiid ja boazodoallosámiid mihtilmasvuođa .
Jordbruket og et allsidig arbeids- og næringsliv er gjensidig avhengig av hverandre for å opprettholde bosetting og sysselsetting i de samiske områdene .	Eanandoallu ja buotbeallálaš bargo- ja ealáhuseallin lea sorjavaš nubbi nuppis ássama ja barggolašvuođa doalaheami oktavuođas sámi guovlluin .
Jordbruket alene kan ikke opprettholde bosetting og et servicenivå i bygdene , og det kan heller ikke det øvrige næringslivet gjøre alene .	Eanandoallu okto ii sáhte bisuhit ássama ja bálvalusdási 14 giliin , ja dan ii sáhte maid eará ealáhuseallin okto dahkat .
Noen må etterspørre varer og tjenester for at nærbutikken , kafeen og bensinstasjonen skal overleve .	Muhtun ferte jearahit gálvvuid ja bálvalusaid jos lagašgávpi , kafeeja ja bensinstašuvdna galget ceavzit .
er en basisnæring som etterspør varer og tjenester fra andre sektorer .	Eanandoallu lea vuođđoealáhus mii dárbbaša eará sektuvrraid gálvvuid ja bálvalusaid .
De sysselsatte i jordbruket får inntekter som blir brukt til kjøp av varer og tjenester fra det lokale næringsliv .	Bargit eanandoalus ožžot dietnasa mii geavahuvvo oastit gálvvuid ja bálvalusaid báikkálaš ealáhuseallimis .
Slik har jordbruket og andre næringer gjensidig nytte av hverandre .	Dieinna lágiin ávkkástallet eanandoallu ja eará ealáhusat guđet guimmiineasetguin .
Verdiskapning i jordbruket	Árvobuvttadeapmi eanandoalus
Norsk Institutt for landbruksøkonomisk forskning ( NILF ) utarbeider årlige driftsgranskninger i jordbruket .	Norsk Institutt for landbruksøkonomisk forskning ( NILF ) ráhkada jahkásaš doaibmaguorahallamiid eanandoalus .
Dette er en statistikk basert på regnskap og opplysninger fra tilfeldig utvalgte gårdsbruk fra hele landet .	Dát statistihkka lea vuođđuduvvon rehketdollui ja soaittáhagas válljejuvvon doaluid dieđuide miehtá riikka .
Totalt omfatter undersøkelsen 928 bruk i 2005 .	Ollásit guoská iskkadeapmi 928 dollui 2005:s .
Fra Nord-Norge var det med 113 bruk , der 59 var fra Nordland , 39 fra Troms og 15 fra Finnmark .	Davvi-Norggas ledje mielde 113 doalu , main 59 ledje Norlánddas , 39 Romssas ja 15 Finnmárkkus .
Driftsgranskningene danner blant annet grunnlag for de årlige jordbruksforhandlingene .	Doaibmaguorallamat bidjet vuođu earret eará jahkásaš eanandoallošiehtadallamiidda .
Tabellen nedenfor viser driftsgranskingen for melke- og kjøttproduksjon i Nord-Norge i 2005 .	Tabealla vuolábealde čájeha mielke- ja biergobuvttadeami Davvi-Norggas 2005:s .
Et årsverk er på 1845 timer .	Okta jahkedoaibma lea 1845 diimmu .
De tre hoveddriftsformene melk- og kjøttproduksjon på storfe , geitmelkproduksjon og sauekjøttproduksjon hadde ulik størrelse , arbeidskrav og økonomisk resultat .	Dan golmma mielke- ja biergobuvttadusas gussaelliid , gáicámielkebuvttadusa ja sávzabiergobuvttadusa hárrái lei iešguđet sturrodat , ja dain ledje sierralágan bargogáibádusat ja ekonomalaš boađus .
Tabell 7 Driftsformer 2005 Melk , storfe Geitemelk Sauekjøtt Antall deltakerbruk 71	Tabealla 7 Doaibmavuogit 2005 Mielki , gussaeallit 71 290 3 504 279 500
184 Timeforbruk jordbruk	Sávzza biergu 16 184 2 187 128 100
Kilde : NILF - driftsgranskningene i jordbruket , utfyllende pressemelding 29.11.06 fra Distriktskontoret i Bodø Samla verdiskapning er viktige tall i en samfunnsøkonomisk betraktning .	Dasa lassin lea meahcceávkkástallan álohii leamaš deaŧalaš sámi guovlluid eanandollui . Dattetge lea váttis meroštallat makkár ekonomalaš mearkkašupmi das lea eanandollui .
Forenklet er verdiskapningen i jordbruket i de samiske kommune estimert utfra nettoinntekten på bruket , fordelt på brukstype .	Ovdamearkka dihte bivdojuvvui Deanujogas 2006:s sullii 46 tonna luossa Norgga bealde , maid gaskkas sullii 60% manai luossareiveeaiggádiidda .
Tabell 8 Estimert samla nettoinntekt for samiske områder Samla produksjonsinntekter for alle sauebruk Samla produksjonsinntekter for alle melkebruk	Dat logut maid leat árvvoštallan luossabivddus leat vuosttašgiehtaárvvut ja daid sáhttá dieđusge stuorrudit go váldá atnui eanet viidásetnáláštuhttima .
5.10 Rovvilt Situasjonen for saueholdet preges av maktesløshet i forhold til rovviltforvaltningen .	5.10 Boraspiret Sávzadoalut gillájit fámuhisvuođain boraspirehálddašeami geažil .
Rovviltforvaltningens mål om å ha både en bærekraftig rovviltbestand og et levende landbruk skaper en rekke utfordringer for begge parter .	Boraspirehálddašeami ulbmil ahte sáhttit bisuhit sihke ceavzilis boraspirenáli ja ealli eanandoalu buktá ollu hástalusaid goappašiid beliide .
Under behandlingen av St.meld. nr. 15 ( 2003-2004 ) " Rovvilt i norsk natur " bemerket komiteen at Norge har en forpliktelse til å sikre overlevelsen til alle de store rovviltartene i norsk natur .	Stuorradiggedieáđáhusas nr. 15 ( 2003-2004 ) " Rovvilt i norsk natur " ( boraspiriid birra Norgga luonddus ) muittuha komitea ahte Norggas lea geatnegasvuohta sihkkarastit ahte buot stuorra boraspirenálit sáhttet eallit Norgga luonddus .
Komiteen uttalte samtidig at det fortsatt skal være mulig med levedyktig næringsvirksomhet i landbruket i områder med rovvilt .	Seammás celkkii komitea ahte ain ferte leat vejolaš bargat eanandoaluin boraspireguovlluin nu ahte dat gánniha .
Tapene som er forvoldt av rovvilt økte fra 2003 til 2006 .	Vahágat maid boraspiret leat dagahan leat laskan 2003 rájes 2006 rádjái .
I Troms ble det i 2006 gitt erstatning for 521 sau og 3365 lam , mens det i 2003 ble gitt erstatning for 433 sau og 2980 lam .	2006:s attii Romsa buhtadusa 521 sávzza ja 3365 lábbá ovddas , ja 2003:s addojuvvui 433 sávzza ja 2980 lábbá ovddas .
Jerven er den største skadevolderen på sau og lam i Troms , med 2162 erstattede dyr i 2006 .	Geaŧki dat lea sávzzaid ja lábbáid stuorámus vašálaš Romssas , doppe buhtaduvvojedje 2162 ealli 2006:s .
Deretter følger gaupe med 627 erstattede dyr .	Dasto 627 ealli maid albbas lei goddán .
Det ble i tillegg utbetalt erstatning for 111 dyr drept av kongeørn og 101 dyr drept av bjørn .	Dasa lassin máksojuvvui buhtadus 111 ealli ovddas maid gonagasgoaskin lei goddán ja 101 ealli maid guovža lei goddán .
I Finnmark er bjørn den største skadevolderen på sau .	Finnmárkkus lea guovža stuorámus vahátdahkki sávzadoalus .
I 2006 ble 351 sauer erstattet som tatt av bjørn .	2006:s máksojuvvui buhtadus 351 sávzza ovddas maid guovža lei goddán .
Jerv er den nest største skadevolderen med 254 erstattede dyr , og deretter følger gaupe med 202 dyr . Ingen sauer ble erstattet som drept av kongeørn eller ulv i 2006 .	Geaŧki lea nubbin stuorámus vahátdahkki ja 254 sávzza ovddas maid geatki lea goddán máksojuvvui buhtadus , ja dasto boahtá albbas 202 ealli ovddas lea máksojuvvon buhtadus maid albbas lea goddán .
Tabell 9 Erstattet beløp i Finnmark og Troms fordelt etter år År	Tabealla 9 Máksojuvvon buhtadus Finnmárkkus ja Romssas juogaduvvon jagiid mielde Jahki
Ant . søknader	Ohcamiid lohku
Sluppet Sau	Buhtaduvvon
Tapt	Submi
Troms	Romsa
Kilde : Direktoratet for naturforvaltning	Gáldu : Luondduhálddašan direktoráhta
5.11 Kulturlandskap i endring Med kulturlandskap menes det menneskeskapte dyrkningslandskap som har oppstått gjennom langvarig kultivering av landskapet gjennom husdyrhold , ( beite og fôrproduksjon ) og dyrking til hushold ( åkerbruk ) .	5.11 Kultureatnadat rievdadusas Kultureatnadahkan oaivvilduvvojit eatnamat maid olbmot leat dikšon ja gilván ja mat leat šaddan eanandoalu guhkes áiggi kultiverema bokte nugo šibitdoalu , ( guođoheapmi ja fuođđarbuvttadus ) ja eatnama dikšuma bokte dállodollui ( bealddut ) .
Kulturlandskapet er i dag i ferd med å forringes ved at jordbruksdriften i mange områder er lagt ned .	Dál lea kultureanadat billašuvvamin go eanandoallu ollu báikkiin lea heaittihuvvon .
Dette medfører at ugras , kratt og skog vokser fram på arealer som tidligere var dyrket eller brukt som beite .	Dán geažil hilskuluvvet , bohtuluvvet / suovkaluvvet ja meahcciluvvet dat eatnamat mat ovdal ledje gilvojuvvon dahje geavahuvvojedje láidumin .
Det skjer dermed en forringelse av jordbruksarealene og utsikten blir ødelagt .	Dieinna lágiin billašuvvet eanandoalloeatnamat ja geahčastat billašuvvá .
I tillegg forfaller bygningsmassen flere steder .	Dasa lassin luskkiidit visttit ollu báikkiin .
Det kan skje med egen drift eller med bortleie til andre gårdbrukere .	Eananláhka dadjá oppalaččat ahte gilvojuvvon eana galgá dikšojuvvot .
Jordvern er en prioritert nasjonal målsetting .	Eatnamiid sáhttá ieš dikšut dahje láigohit eará dolliide .
Kulturlandskapet er viktig i alle distrikter .	Eanasuodjaleapmi lea vuoruhuvvon nationála mihttomearri .
Levende kulturlandskap gir økt opplevelse av naturen og er en 16	Guovddáš báikkiin ferte eastadit heaittiheami , ja giliin fas ferte hehttet vesáluvvama . 16
trivselsfaktor for de som bor og ferdes .	Kultureatnadat lea deaŧalaš buot guovlluin .
Langs hurtigruteleia har bosettingen og kulturlandskapet stor betydning for de visuelle inntrykk reisende kan oppleve .	Hurtigrute-máđiijas lea ássamis ja kultureatnadagas mearkkašupmi , dan ektui maid mátkkošteaddjit sáhttet oaidnit .
Åpne ferdselsveger er viktig med tanke på at vi skal få oppleve naturen vår .	Rabas johttingeainnut leat deaŧalaččat dainna jurdagiin ahte mii galgat beassat oaidnit min luonddu .
Dette omhandler både psykisk og fysisk helse .	Dás lea sáhka sihke psykalaš ja fysálaš dearvvašvuođas .
Restaureringstiltak av verdifulle bygninger er viktig som kulturminner .	Árvvolaš visttiid divodandoaibmabijut leat deaŧalaččat kulturmuitun .
Hvis flere kan delta i skjøtsel og arbeid på kulturminner og kulturmark , vil gammel arbeidsmåte kunne videreføres .	Jos ollugat sáhtášedje searvat kulturmuittuid ja kultureatnama seailluhanbargui , de sáhtášii boares bargovuogi fievrridit viidáseappot .
Overleverte historier og dokumentasjon er viktig for å ha et forhold til kulturminner og kulturmark .	Gaskkustuvvon historjját ja duođašteapmi leat deaŧalaččat go galgá leat oktavuohta kulturmuittuide ja kultureatnamii .
Med informasjon vil det gis forståelse for kulturlandskap og kulturlandskapets verdier .	Diehtojuohkimiin addojuvvo áddejupmi kultureatnadaga ja kultureatnadaga árvvuid birra .
Den beste måten å holde jordbrukets kulturlandskap i hevd er ved jordbruksdrift med høsting og beiting .	Buoremus vuohki dikšut eanandoalu kultureatnadaga lea ahte eanandoallu ávkkástallá eatnamiiguin ja guođoha daid .
Det gis offentlig støtte til jordbruket for deres miljøinnsats gjennom flere tilskuddsordninger fra Landbruks- og matdepartementet .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta addá almmolaš doarjaga eanandollui birasáŋgiruššamiid váste máŋgga doarjjaortnega bokte .
Dette gjelder nasjonale , regionale og kommunale miljøtilskudd .	Dat leat nationála , regionála ja gieldalaš birasdoarjagat .
Millioner kroner 33,3 2,4 1,1 2,1 1,5 0,6	Miljon ruvnnuiguin 33,3 2,4 1,1 2,1 1,5 0,6
Totalt beiter 25 000 sau og lam årlig i utmarka i Finnmark .	Finnmárkkus guhtot meahcis oktiibuot 25 000 sávzza ja lábbá .
I tillegg beiter 5000 storfe i innmarka i samme fylke , som fordeler seg på 160 bruk .	Dasa lassin guhtot 5 000 gussaealli gittiin seamma fylkkas , mat juohkásit 160 doalu gaskka .
Troms fylke har følgende rammer til fordeling i 2007 til miljø- og kulturlandskap : SMIL – tilskott til spesielle miljøtiltak i jordbruket : kr 3 800 000,NMSK – tilskott til nærings- og miljøtiltak i skogbruket : kr 2 000 000,-	Romssas leat čuovvovaš juolludanrámmat biras- ja kultureatnadahkii 2007:s : SMIL – doarjja sierralágan birasdoaimmaide eanadoalus : 3 800 000 ruvnnu NMSK – doarjja ealáhus- ja birasdoaimmaide vuovdedoalus : 2 000 000 ruvnnu
Rammebetingelser	Rámmaeavttut
Regionale rammebetingelser	Guovllulaš rámmaeavttut
Landbruks- og matdepartementet tildeler hvert år midler til Innovasjon Norge og fylkesmannen til bygdeutvikling .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta addá juohke jagi ruđaid Innovašuvdna Norgii ja fylkkamánnii giliovddideapmái .
Departementet har ved forskrift gitt retningslinjer for bruken av bygdeutviklingsmidlene i 2007 .	Departemeanta lea láhkaásahusaiguin addán njuolggadusaid giliovddidanruđaid geavaheapmái 2007:s .
Målet for landbruksrelatert næringsutvikling er å skape lønnsomme arbeidsplasser og å bidra til bosetting og sysselsetting i hele landet .	Eanandoalloguovdásaš ealáhusovddideami ulbmilin lea háhkat gánnáhahtti bargosajiid ja váikkuhit ássama ja barggolašvuođa olles riikkas .
Departementet understreker at landbrukspolitikken generelt og den landbruksrelaterte næringsutviklingen spesielt skal være et verktøy for å nå distriktspolitiske målsettinger .	Departemeanta deattuha ahte eanandoallopolitihkka oppalaččat ja eanandoalloguovdásaš ealáhusovddideapmi erenoamážit galgá leat gaskaoapmin distriktapolitihkalaš mihttomeriid juksamis .
BU-midlene er det viktigste økonomiske virkemidlet til Landbruks- og matdepartementet for å nå målet om næringsutvikling i og i tilknytning til landbruket .	Giliovddidanfoandda ruđat leat deaŧaleamos váikkuhangaskaoamit Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttas maiguin juksat ealáhusovddideami mihttomeari ja eanandoalu oktavuođas .
Her spiller fylkesmannen , Innovasjon Norge , fylkeskommunene og kommunene en svært viktig rolle , hver for seg - og ikke minst i samarbeid .	Dán oktavuođas lea fylkkamánnis , Innovašuvdna Norggas , fylkkagielddain ja gielddain hirbmat deaŧalaš sadji , guđesge sierra – ja erenoamážit ovttasbarggus .
Formålet med BU-midlene er å legge til rette for næringsutvikling som danner grunnlag for langsiktig , lønnsom verdiskaping og desentralisert bosetting med utgangspunkt i landbrukets ressurser generelt og landbrukseiendommen spesielt .	GO-ruđaid ulbmilin lea láhčit diliid ealáhusovddideapmái vuođđun guhkes áiggi , gánnáhahtti árvobuvttadeapmái ja lávdaduvvon ássamii eanandoalu resurssaid vuođul oppalaččat ja eanandoalloopmodagaid vuođul erenoamážit .
I jordbruksforhandlingene 2006 ble det enighet mellom partene om at det ikke settes tak for maksimalt støttebeløp i fylkene Nordland , Troms og Finnmark samt Namdalen .	Eanandoallošiehtadallamiin 2006:s šadde bealit ovttaoaivilii ahte Norlándda , Romssa ja Finnmárkku fylkkain ja Namdalenis ii galgga leat bajimuš rádji man ollu sáhttá oažžut doarjaga .
Det kan gis tilskudd til investeringer i driftsbygg med inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag .	Doarjja sáhttá addojuvvot doaibmavisttiid investeremiidda gitta 30 % rádjai dohkkehuvvon gollumeroštallamis .
I tillegg kan det gis lån med rentestøtte , slik at sum av tilskudd og rentestøttelån kan gis med inntil 80 % av godkjent kostnadsoverslag .	Dasa lassin sáhttá addojuvvot loatna reantodoarjjan , nu ahte doarjaga ja reantodoarjjaloana submi sáhttá addojuvvot gitta 80 % dohkkehuvvon gollumeroštallamis .
Nasjonale rammebetingelser	Nationála rámmaeavttut
Hovedlinjene i Regjeringens landbrukspolitikk fremgår av Soria Moria-erklæringen og statsbudsjettet .	Ráđđehusa eanandoallopolitihka váldolinjját oidnojit Soria Moria-julggaštusas ja stáhtabušeahtas .
St.meld. nr. 19 ( 1999-2000 ) er også en viktig premiss for landbrukspolitikken .	Stuorradiggedieđáhusas nr. 19 ( 1999-2000 ) leat maiddái eanandoallopolitihka deaŧalaš eavttut .
I Soria Moria-erklæringen sier Regjeringen bl.a. følgende om landbruk : " Landbruket spiller en viktig rolle for bosetting og sysselsetting i store deler av landet .	Soria Moria-julggaštusas dadjá Ráđđehus earret eará čuovvovaččat eanandoalu birra : " Landbruket spiller en viktig rolle for bosetting og sysselsetting i store deler av landet .
Landbruket i Norge har flere funksjoner : produsere trygg mat og sikre matforsyningen og samtidig bidra til sysselsetting og bosetting over hele landet .	Landbruket i Norge har flere funksjoner : produsere trygg mat og sikre matforsyningen og samtidig bidra til sysselsetting og bosetting over hele landet .
Landbruket er mangfoldig og omfatter jordbruk , skogbruk , beitebruk og reindrift , og den er viktig også for næringer som reiseliv , kultur og næringsmiddelindustri .	Landbruket er mangfoldig og omfatter jordbruk , skogbruk , beitebruk og reindrift , og den er viktig også for næringer son reiseliv , kultur- og næringsmiddelindustri .
Norsk matjord er en begrenset ressurs som det er et nasjonalt ansvar å ta vare på for våre etterkommere .	Norsk matjord er en begrenset ressurs son de er et nasjonalt ansvar å ta vare på for våre etterkommere .
Målet er å opprettholde et levende landbruk over hele landet . "	Målet er å opprettholde et levende landbruk over hele landet . "
Det fremgår videre at Regjeringen bl.a. ønsker å gi driftstilskuddsordningen en klarere distriktsprofil , satse på bygdeutviklingstiltak og utvikle en ny politikk for fjellområdene .	Dasto oidno viidáseappot ahte Ráđđehus háliida earret eará addit doaibmadoarjjaortnegii čielgaseabbo distriktaprofiila , áŋgiruššat giliovddidandoaibmabijuiguin ja ovddidit ođđa politihka duottarguovlluide .
Internasjonale rammebetingelser	Internationála rámmaeavttut
Resultatet av de pågående WTO-forhandlingene vil få stor betydning for jordbruket i de samiske bosettingsområdene .	WTO-šiehtadallamiid mat leat jođus , bohtosis šaddá leat stuorra mearkkašupmi sámi ássanguovlluid eanandollui .
Det er stor usikkerhet knyttet til når en slik avtale eventuelt kan være på plass og innholdet i denne .	Lea hui eahpesihkar goas dákkár šiehtadus vejolaččat sáhttá leat gárvvis ja makkár sisdoallu das lea .
Landbruks- og matdepartementet har laget en oppdatert status om WTOforhandlingene på landbruksområdet .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta lea ráhkadan áigeguovdilis stáhtusa WTOšiehtadallamiin eanandoalu oktavuođas .
Statusen er oppdatert i mars 2007 .	Stáhtus lea áigeguovdilastojuvvon 2007 njukčamánus .
Departementet oppgir at de vanskeligste forhandlingstemaene innen landbruk knytter seg til markedsadgang , og er spesielt knyttet til generelle tollreduksjoner og omfang og behandling av sensitive og spesielle jordbruksprodukter .	Departemeanta dadjá ahte dat váddáseamos šiehtadallanfáttát eanandoalus čatnasit márkanvejolašvuođaide , ja čatnasit erenoamážit oppalaš tuollovuoládusaide ja movt meannudit sensitiiva ja erenoamáš eanandoallobuktagiid ja man viidát .
Det oppgis at det også er store uløste problemer på andre forhandlingsområder enn landbruk .	Daddjojuvvo ahte leat maiddái ollu stuorra čoavddetkeahtes váttisvuođat eará šiehtadallansurggiin go eanandoalus .
På ministermøtet i Hongkong i desember 2005 ble man enige om at alle former for eksportsubsidier skal elimineres innen utgangen av 2013 .	Ministtarčoahkkimis Hongkongas juovlamánus 2005 šattai ovttaoaivilvuohta ahte buotlágan eksportadoarjagat galget heaittihuvvot ovdal go jahki 2013 nohká .
En vesentlig del av disse skal fjernes i løpet av den første halvdelen av implementeringsperioden , dvs. innen utgangen av 2010 .	Stuorra oassi dáin sihkkojuvvojit implementerenáigodaga beallemuttus , mii mearkkaša ovdal go jahki 2010 lea nohkan .
Kriteriene for hvordan andre former for eksportstøtte , for eksempel eksportkreditter , statshandelsforetak og matvarehjelp skal behandles , skal man bli enige om innen utgangen av april 2006 .	Eavttuid ektui movt earálágan eksportadoarjagat , omd. eksportakredihtta , stáhtagávpefitnodat ja biebmogálvoveahkki galget meannuduvvot , galgá šaddat ovttaoaivilvuohta ovdal cuoŋománu loahpa 2006:s .
Videre ble man enige om at alle varer ( definert som tollinjer ) skal fordeles i fire bånd etter hvor høye tollsatser de har .	Dasto šattai ovttaoaivilvuohta das ahte buot dávvirat ( meroštallojuvvon tuollolinján ) galget juogaduvvot njealljin báddin dađi mielde man alla tuollomáksomearit dain leat .
Ulike tollkutt skal foretas for de varer som havner i de enkelte bånd , med utgangspunkt i at de høyeste tollsatsene skal reduseres mest .	Iešguđet tuolloluoitimat galget dahkkojuvvot dađi mielde dain dávviriin makkár báddái gártet , dainna vuolggasajiin ahte alimus tuollomáksomearit galget eanemusat unniduvvot .
Samtidig skal man kunne definere noen produkter som sensitive , og disse skal utsettes for lavere tollkutt .	Seammás galgá sáhttit meroštallat muhtun buktagiid sentitiivan , ja dain galgá unnibut vuoliduvvot tuollu .
Når det gjelder internstøtte , ble det enighet om at medlemslandene inndeles i tre bånd etter hvor høyt internt støttenivå de har , og de land med høyest støttenivå skal kutte sin interne 18	Go guoská siskkáldas doarjagii , šattai ovttaoaivilvuohta ahte lahttoriikkat juogaduvvojit golmma báddái dađi mielde man alla siskkáldas doarjjadássi dain lea , ja dat riikkat main lea alimus doarjjadássi galget vuolidit siskkáldas doarjaga eanemusat .
EU havner da i det øverste båndet , USA og Japan i det neste og alle andre i det siste båndet .	EO gártá dalle bajimuš báddái , USA ja Japána nubbin ja buot eará riikkat dan maŋimuš báddái .
Samtidig er man enige om at de landene i det tredje båndet som har høyt relativt støttenivå ( inkl Norge ) skal ta noe høyere kutt .	Seammás šattai ovttaoaivilvuohta das ahte dat riikkat dan goalmmát báttis main lea alla relatiiva doarjjadássi ( das Norga maid mielde ) galget sihkkut veaháš eanet .
Hvor store kutt i tollreduksjoner og internstøtte som skal foretas , skal man bli enige om innen utgangen av april 2006 .	Das man ollu sihkkut tuollovuoládusaid ja siskkáldas doarjaga , galgá šaddat ovttaoaivilvuohta ovdal cuoŋománu 2006 loahpa .
Fremdriftsplanen fra desember 2005 er ikke fulgt .	Juovlamánu 2005 ovddosmannanplána ii leat čuvvojuvvon .
Utgangspunktet er likevel at tollsatsene og støttenivået skal reduseres .	Vuolggasadjin lea dattetge ahte tuollomáksomearit ja doarjjadássi galget unniduvvot .
De land som har høyest støttenivå skal redusere mest .	Dat riikkat main lea alimus doarjjadássi galget unnidit eanemusat .
Andelen tilskudd i forhold til produksjonsverdien er høyest i den nordlige landsdel – enkelte bruk ( de minste ) har en tilskuddsandel på opp mot 60 % .	Doarjjaoassi buvttadanárvvu ektui lea alimus davimus riikkaoasis – ovttaskas doaluin ( dat unnimusain ) lea doarjjaoassi gitta 60 % rádjai .
I Driftsgranskningene for 2003 er tilskuddene i jordbruket beregnet i forhold til inntektene .	2003 doaibmaguorahallamiin leat doarjagat eanandoalus rehkenastojuvvon dietnasiid ektui .
I Troms og Finnmark utgjør tilskuddene 57 % og 53 % av produksjonsinntektene .	Romssas ja Finnmárkkus leat doarjagat 57 % ja 53 % buvttadandietnasiin .
Tilsvarende tall for Østfold og Hedmark er henholdsvis 18 % og 25 % .	Vástesaš logut Østfolddas ja Hedmárkkus leat 18 % ja 25 % .
Et kutt i produksjonstilskuddene i jordbruket vil i størst grad ramme områder med de høyeste tilskuddene , dvs de samiske områdene .	Buvttadandoarjagiid unnideapmi eanandoalus čuohcá eanemusat guovlluide main leat alimus doarjagat , mii mearkkaša sámi guovlluide .
Konsekvensene for f.eks. Østlandet vil ikke være like dramatiske i og med at tilskuddene ikke utgjør så stor andel av produksjonsverdien som i den nordlige landsdel .	Østlandii dat ii čuoza seamma sakka danne go doarjagat eai leat nu stuorra oassi buvttadanárvvus go davimus riikkaoasis .
Utfordringer for jordbruket i samiske områder	Hástalusat sámi guovlluid eanandoalus
Behov for bedre lønnsomhet i næringen	Dárbu buoridit gánnáhahttivuođa ealáhusas
Inntektene i jordbruket kommer fra priser i markedet og som direkte støtte over jordbruksavtalen .	Eanandoalu dietnasat bohtet márkanhattiin ja njuolga doarjjan eanandoallošiehtadusa bokte .
Prisen som bonden kan ta ut av markedet avhenger i stor grad av målprisen som avtales i jordbruksoppgjøret .	Haddi maid boanda sáhttá oažžut márkanis sorjá ollu ulbmilhattis mii šiehtaduvvo eanandoallošiehtadusas .
Reduserte målpriser vil påvirke produksjonsinntektene og lønnsomheten for jordbruket i de samiske bosettingsområdene .	Unniduvvon ulbmilhattit čuhcet sámi ássanguovlluid eanandoalu buvttadandietnasiidda ja gánnáhahttivuhtii .
Kravet om at gårdbrukere må være registrert i merverdiavgiftsmanntallet har ført til at flere gårdbrukere i samiske kyst- og fjordområdene ikke lenger er berettiget til å få produksjonstilskudd .	Gáibádus ahte doalli galgá leat registrerejuvvon momsadivatlogus lea dagahan dan ahte ollu doallit sámi riddo- ja vuotnaguovlluin eai šat leat vuoigadahttojuvvon oažžut buvttadandoarjaga .
I tillegg vil de bruk som har lav inntjening ikke kunne nyttiggjøre seg av inntektsfradraget ved skatteberegningen .	Dasa lassin eai sáhte dat doalut main lea unnán dienas ávkkástallat dienasvuoládusain vearu rehkenastima oktavuođas .
Landbruket i samiske områder blir således straffet hardere enn andre steder .	Nu čuohcáge dat garrasepmosit sámi guovlluid eanandollui .
I de siste tiårene har det vært en voldsom strukturrasjonalisering i det samiske bosettingsområdet , se kap. 5 .	Maŋimuš logijagiin lea leamaš garra strukturrašonaliseren sámi ássanguovllus , geahča viđát kapihttalis .
Den store nedleggelsen av bruk i de samiske områdene har naturlig nok mange årsaker , men den viktigste vil til enhver tid være lønnsomheten på det enkelte bruk .	Dasa leat lunddolaččat máŋga siva manne nu ollu doalut sámi guovlluin heaittihuvvojit , muhto deaŧaleamos lea dattetge áiggis áigái man gánnáhahtti doallu lea .
God lønnsomhet er avgjørende for om gårdbrukeren velger å legge ned eller fortsette driften .	Buorre gánnáhahttivuohta mearrida dieđusge válljego doalli heaittidit doalu vai joatkit dainna .
Slik situasjonen er i dag , er lønnsomhet i jordbruket generelt ikke tilstrekkelig god til å hindre bruksnedleggelser .	Nugo dilli dál lea eanandoalus oppalaččat , de ii leat gánnáhahttivuohta doarvái buorre mainna ákkastallat doaluid heaittiheami .
Overproduksjon og overkapasitet	Liigebuvttadus ja liigekapasitehta
Nasjonalt sett er overproduksjon av melk og kjøtt kanskje den største utfordringen framover .	Nationála dásis lea mielkki ja bierggu liigebuvttadeapmi várra stuorámus hástalussan ovddosguvlui .
Innenfor melkeproduksjon er det en overkapasitet både i primærproduksjonen og i industrien .	Mielkebuvttadeami oktavuođas lea liigekapasitehta sihke vuođđobuvttadusas ja industriijas .
Overkapasiteten vises i form av størrelsen på omsetningsavgiften og bruk av denne til markedsreguleringstiltak .	Liigekapasitehta boahtá oidnosii gávpejohtodivadaga sturrodagas ja dan geavaheamis márkanmuddendoaibmabijuide .
Tall fra Omsetningsrådets årsmelding og regnskap 2005 viser at markedsreguleringskostnadene i meierisektoren i 2005 beløp seg til ca. 193 millioner kroner .	Gávpejohtoráđi 2005 jahkedieđáhusa ja rehketdoalu loguin oidno ahte márkanmuddengolut meieriijásektuvrras 2005:s ledje birrasii 193 miljon ruvnno .
Størstedelen av markedsreguleringskostnadene knytter seg til reguleringseksport av hvitost , prisnedskrivning av skolemelk og eksport av smør .	Stuorámus oassi márkanmuddendoaibmabijuin čatnasit vilgesvuosttá muddeneksportii , skuvlamielkki haddevuoládussii ja vuoja eksportii .
Så lenge jordbruket i de samiske områdene også må innrette seg etter de samme markedsregulerende tiltak som ellers i landet , vil en overproduksjon på nasjonalt plan få innvirkning på det lokale plan .	Nu guhká go eanandoallu sámi guovlluin ferte maid heivehallat daid seamma márkanmudden doaibmabijuid mielde mat muđui leat riikkas , de čuohcá liigebuvttadus nationála dásis báikkálaš dássái .
Samlet sett fører det til at lønnsomheten på hvert enkelt bruk svekkes .	Oppalaččat dagaha dat dan ahte gánnáhahttivuohta ovttaskas doalu nammii unnu .
Melkeproduksjon	Mielkebuvttadus
Utfordringene innenfor melkeproduksjonen i de samiske områdene er omfattende og knytter seg spesielt til ordningen med kjøp og salg av melkekvoter .	Hástalusat mielkebuvttadusas sámi guovlluin leat viidát ja čatnasit erenoamážit mielkeeriid oastin- ja vuovdinortnegii .
I tillegg er det utfordringer knyttet til en hensiktsmessig utnyttelse av den melken som produseres i de samiske områdene .	Dasa lassin leat hástalusat dan ektui movt dainna milkkiin mii buvttaduvvo sámi guovlluin ávkkástallat ulbmillaččat .
Nasjonalt sett er det viktig at en størst mulig andel av landets forbruk av matvarer er basert på norske råvarer og at den produksjonsfordelingen som har vært hittil beholdes .	Nationála dásis lea deaŧalaš ahte nu stuorra oassi go vejolaš riikka borramušgálvvuin lea Norggas buvttaduvvon ja ahte dat buvttadusjuohku mii dán rádjai lea leamaš bisuhuvvo .
Det er en sentral målsetting at Nord-Norge og de samiske områdene beholder den produksjonsandel som har vært i melkeproduksjonen og at foredling og omsetning skjer i regionen .	Guovddáš mihttomearrin lea ahte Davvi-Norga ja sámi guovllut bisuhit dan buvttadusoasi mii lea leamaš dán rádjai mielkebuvttadusas ja ahte náláštuhttin ja gávpejohtu dáhpáhuvvá guovllus .
Det er viktig at Nord-Norge ikke blir en råvareprodusent .	Deaŧalaš lea ahte Davvi-Norga ii šatta vuođđoávnnasbuvttadeaddjin .
Jordbruket er en gjennomregulert næring som gjør at overproduksjon på landsbasis gir seg tilsvarende utslag på jordbruket i samiske områder .	Eanandoallu lea čađamuddejuvvon ealáhus mii dagaha dan ahte liigebuvttadus riikkadásis čuohcá vástesaččat sámi guovlluid eanandollui .
Til tross for at produksjonen i samiske områder kun utgjør 1 % av den nasjonale produksjonen må bønder i våre områder innrette seg etter de samme markedsregulerende tiltak som øvrige bønder i landet .	Vaikko buvttadus sámi guovlluin lea dušše 1 % nationála buvttadusas , de fertejit boanddat min guovlluin liikká heivehallat daid seamma márkanmudden doaibmabijuid mielde go eará boanddat riikkas .
Ordningen med kjøp og salg av melkekvoter har vært den viktigste markedsreguleringen de senere år .	Mielkeeriid oastin- ja vuovdinortnet lea leamaš deaŧaleamos márkanmudden maŋimuš jagiid .
Siden 2003 har det vært mulig å omsette melkekvoter privat i tillegg til staten .	Jagi 2003 rájes lea leamaš vejolaš gávppašit mielkeeriiguin priváhta dasa lassin go stáhtain .
Prisen i 2005 var på kr. 9,48 pr. liter ved kjøp privat i Finnmark og kr. 3,50 ved kjøp fra staten .	Haddi 2005:s lei 9,48 ruvnno lihtteris go osttii priváhta Finnmárkkus ja 3,50 ruvnno go osttii stáhtas .
Det er politisk liten vilje til å frita de samiske områdene fra ordningen , slik at vi fortsatt vil oppleve press på salg av kvoter .	Politihkalaččat lea unnán dáhttu luvvet sámi guovlluid dán ortnegis , nu ahte ain šáddat vásihit deattu eriid vuovdima hárrái .
Utfordringen for de samiske områdene er å sikre at kvotene forblir i området og ikke forsvinner ut av regionen , men tilføres jordbruket som rekrutteringskvoter eller ved at andre bønder kan kjøpe dem opp .	Hástalussan sámi guovlluin lea sihkkarastit ahte mielkeearit bissot guovllus eaige jávkká eret doppe , muhto fievrriduvvojit eanandollui rekrutterenearrin dahje juo ahte eará boanddat sáhttet daid oastit alcceseaset .
Rekruttering til jordbruket	Rekrutteren eanandollui
Gjennomsnittlig alder ved overtakelse av landbrukseiendommer ligger på vel 40 år .	Gaskamearálaš ahki eanandoalu opmodagaid badjelii váldimis lea šiega 40 jagi .
I snitt blir hver fjerde gård overtatt av kvinner .	Gaskamearálaččat lea juohke njealját nissonolmmoš geat váldet doaluid badjelasaset .
Kvinner overtar i noe større grad mindre bruk enn større bruk .	Nissonolbmot váldet badjelasaset eanet unnit doaluid go stuorra doaluid .
I løpet av de fire siste årene før jordbrukstellingen i 1999 overtok kvinner ca. 20 % av bruk med mer enn 150 daa , mens tilsvarende tall for bruk under 150 da . var 27 % .	Dan njeallje maŋimuš jagis ovdal eanandoallolohkamiid 1999:s válde 20 % nissonolbmot badjelasaset doaluid mat ledje eanet go 150 dekára go fas vástesaš logut go guoská doaluide vuollel 150 dekára lei 27 % .
( SSB .	( SSB .
Jordbrukstellingen 1999 ) .	Eanandoallolohkan 1999 ) .
Det er viktig å sikre god rekruttering av kvinner inn i jordbruksnæringen , samt å bedre kvinners stilling i jordbruket .	Deaŧalaš lea sihkkarastit nissonolbmuid rekrutterema eanandollui , ja buoridit nissonolbmuid dili eanandoalus .
Dette vil blant annet bidra til å sikre bosetting og sysselsetting i bygdene .	Sámi ássanguovlluid eanandoallu dárbbaša eanet nissonolbmuid ealáhusas .
Det vil også øke mulighetene for en mangfoldig landbruksproduksjon og verdiskapning .	Dat buorida maiddái šláddjás eanandoallobuvttadeami ja árvobuvttadeami vejolašvuođaid .
Det vises i den forbindelse til at kvinner har hatt en sterk posisjon i det samiske jordbruket , og at det tidligere stort sett var kvinner som sto for gårdsdriften i de samiske områdene .	Dan oktavuođas čujuhit ahte nissonolbmuin lea leamaš nana sadji sámi eanandoalus , ja ahte ovdal lei nu sámi guovlluin ahte nissonolbmot dat eanaš barge doaluin . Ovdal gohčoduvvui sámi eanandoallu nissoneanandoallun .
Det samiske jordbruket ble tidligere derfor omtalt som et kvinnejordbruk .	Teknologalaš ovdánemiin fárrolagaid lea eanandoallu šaddan almmáiolbmuid bargun .
Det antas at en større andel kvinner i jordbruket vil øke mulighetene for å revitalisere gamle mattradisjoner .	Jáhku mielde ollu eanandoalu nissonolbmot háliidit buoridit vejolašvuođaid ođđasis ealáskuhttit dološ borramušdábiid .
I motsetning til tidligere generasjoner er det langt færre som får anledning til å vokse opp på en gård .	Ovdelis sohkabuolvvaid ektui leat ollu unnánot geat besset bajásšaddat muhtun doalus .
Positive holdninger til og positive erfaringer fra gården vil være viktig for at barn og unge skal kunne tenke seg en framtid i jordbruket .	Positiiva miellaguottut dollui ja positiiva vásihusat das leat deaŧalaččat jos mánát ja nuorat galget sáhttit jurddašit boahtteáiggi eanandoalus .
Her kan Sametinget arbeide for at samisk læreplan brukes til å integrere jordbruk som en del av undervisningen .	Dán oktavuođas sáhttá Sámediggi bargat dan ala ahte sámi oahppoplána geavahuvvo eanandollui integrerema oktavuođas oassin oahpahusas .
Jordbruksutdanning med studieretning naturbruk i videregående skoler ( landbruksskolene ) er viktig for det fremtidige jordbruket i de samiske bosettingsområdene .	Eanandoallooahppu luonddudoallosurggiin joatkkaskuvllain ( eanandoalloskuvllain ) lea deaŧalaš boahtteáiggi eanandollui sámi ássanguovlluin .
Behov for økt produktmangfold	Dárbu buoridit buvttašláddjivuođa
De samiske primærnæringene produserer i stor grad standardiserte produkter .	Sámi vuođđoealáhusat buvttadit ollu standárdabuktagiid .
Dette er i hovedsak kjøtt levert til slakteri og melk levert til meieri .	Dat leat váldoáššis biergu mii buktojuvvo njuovahagaide ja mielki dolvojuvvo meieriijáide .
Disse produksjonsformene har sterkt fokus på volum .	Dáin buvttadanhámiin deattuhuvvo sakka valljodat .
Mulighetene for større mangfold av matprodukter fra det samiske jordbruket er absolutt til stede .	Sámi eanandoalus leat diehttelas vejolašvuođat buvttadit stuorát šláddjivuođaid borramušaid .
Kombinasjonen av et kjøpekraftig publikum og et ønske om større mangfold utgjør til sammen et stort potensial for høyere verdiskapning .	Buohtalaga nana oastinfámuiguin ja stuorát šláddjivuođain lea stuorra vejolašvuohta buvttadit eanet árvvuid .
Folk betaler mer for varer som er annerledes enn for standardprodukter som er produsert i store sentraliserte anlegg .	Olbmot mákset eanet gálvvuid ovddas mat leat earáláganat go standárdabuktagat mat leat buvttaduvvon stuorra guovddáštahttojuvvon rusttegiin .
Opprinnelsesmerking og kvalitetsmerking er viktige tiltak for å øke verdiskapningen gjennom mer nisjeproduksjon .	Álgomerken ja kvalitehtamerken leat deaŧalaš doaibmabijut maiguin buoridit árvobuvttadeami eanet oalgebuktagiiguin .
Utfordringen framover er å øke mangfoldet av produkter , og det bør i sterkere grad satses på nisjeprodukter og kvalitetsprodukter .	Hástalussan ovddosguvlui lea lasihit buktagiid šláddjivuođa , ja berre eanet áŋgiruššat oalgebuktagiiguin ja kvalitehtabuktagiiguin .
Reduksjonen i antallet bønder i de samiske bosettingsområdene fører til at fagmiljøet blir mindre .	Rávvendárbu Fágabiras unnu go boanddaid lohku geahppána sámi ássanguovlluin .
I en situasjon med færre bønder i området og reduserte fagmiljøer , er det en utfordring å sikre at bønder har tilgang til nødvendig rådgivning .	Dan dilis go guovllus leat unnán boanddat ja unnit fágabirrasat , lea hástalussan sihkkarastit ahte boanddain lea vejolašvuohta oažžut dárbbašlaš rávvagiid .
Dessuten er flere kommuner nå uten jordbrukssjef og de som arbeider med jordbruk har ofte andre oppgaver i tillegg .	Dasto ii leat buot gielddain eanandoallohoavda ja sis geat barget eanandoaluin leat dávjá eará doaimmat vel lassin .
Resultatet av dette er at kommunene har mindre tid til å gi veiledning til bøndene .	Boađusin dás šaddá ahte gielddain lea unnit áigi fállat oaivadusa boanddaide .
TINE Rådgivning viser i " Faglig rapport KU 2006 " til resultater fra melkeproduksjon på ku i år 2006 .	TINE Rådgivning čujuha " Faglig rapport KU 2006 " nammasaš raporttas gusaid mielkebuvttadeami bohtosiidda jagis 2006 .
Data er i hovedsak hentet fra kukontrollen , helseutskriften , kvalitet på levert melk og fra analyser av surfôr .	Dieđut leat váldoáššis vižžojuvvon gussabearráigeahčus , dearvvasvuođačállosiin , vuvdojuvvon mielkki kvalitehtas ja suvrafuođaranalysain .
Rapporten viser at noen samiske områder sliter med å nå optimal produksjon .	Raporta čájeha ahte muhtun sámi guovlluin rahčet oažžut optimála buvttadusa .
Det forteller oss at det er muligheter til forbedring .	Dát muitala midjiide ahte leat vejolašvuođat buoridit .
Nedenfor følger rapportens figur 18 som viser andelen elitemelk i forhold til totalproduksjonen .	Vuolábealde čuovvu raportta govva 18 mas oidno elitemielkeoassi ollislaš buvttadusa ektui .
Denne figuren anses å gi godt uttrykk for hvilke kommuner som har gode muligheter til forbedringer .	Jáhkkit ahte dát tabealla addá buori geahčastaga das makkár gielddain leat buorit vejolašvuođat buoridit .
Figuren viser bl.a. at kommunene Kautokeino , Karasjok og Lyngen har vesentlig lavere andel elitemelk enn gjennomsnittet i Nord-Norge .	Tabealla čájeha earret eará ahte Guovdageainnu , Kárášjoga ja Ivggu gielddain leat mealgat unnit oassi elitemielki go gaskamearálaččat Davvi-Norggas .
Figur 1 Andel elitemelk i forhold til totalproduksjonen	Govva 1 Elitemielkki oassi oppalaš buvttadeami ektui
I en tid der kommunene bruker færre ressurser på jordbruket , er det spesielt viktig å beholde forsøksringene .	Dán áiggi goas gielddat geavahit unnánot resurssaid eanandollui , lea erenoamáš deaŧalaš bisuhit geahččalanrieggáid .
Disse bidrar med kunnskap innen jord- og plantedyrking , og er med på å opprettholde det faglige miljø som er nødvendig i jordbruket .	Dát addet dieđuid eana- ja šaddogilvimis , ja leat mielde bisuheamen dakkár fágalaš birrasa maid eanandoallu dárbbaša .
For den enkelte gårdbruker er det fortsatt muligheter til å forbedre lønnsomheta ved å redusere kostnadene .	Ovttaskas eanandoallis leat ain vejolašvuođat buoridit gánnáhahttivuođa dainna lágiin ahte vuolidit goluid .
Mekaniserings- og kapitalkostnadene er fortsatt store i jordbruket , og bruk med bevisst kostnadsjakt har klart å skape god lønnsomhet .	Mekaniseren- ja kapitálagolut eanandoalus leat ain stuorrát , ja go leat leamaš dihtomielalaččat goluid ektui de leat nagodan buoridit gánnáhahttivuođa .
Mulighetene for å redusere kostnadene , for eksempel gjennom maskinsamarbeid , er absolutt til stede , men det krever holdningsendring og motivering .	Erenoamážit livččii vejolašvuohta vuolidit goluid omd. mašiidnaovttasbarggu bokte , muhto dat gáibida miellaguottuid rievdama ja movttiidahttima .
Fylkesmannens landbruksavdelinger i Finnmark , Troms og Nordland , Innovasjon Norge , Norges forskningsråd og Universitet for miljø- og biovitenskap satte i gang et prosjekt kalt “ Landbruksbygg i arktis ” i 2000 .	Finnmárkku , Romssa ja Norlándda fylkkamánni eanandoalloossodagat , Innovašuvdna Norga , Norgga dutkanráđđi ja Biras- ja biodiehtaga universitehta álggahedje prošeavtta man namma lea “ Landbruksbygg i arktis ” 2000:s .
I Nord-Finland og Nord-Sverige har en gode og lange erfaringer med både kjøtt og melkeproduksjon i kalde fjøs .	Davvi-Suomas ja Davvi-Ruoŧas leat buorit ja guhkes vásihusat sihke biergo- ja mielkebuvttadeamis galbma návehiin .
Erfaringene i prosjektet viser at melkekyr får høyere proteinprosent og at utgifter til veterinær er mindre i kaldfjøs .	Vásihusat prošeavttas čájehit ahte mielkegusain šaddá alladot proteinaproseanta ja ahte šibitdoavttirgolut leat unnit galbmanávehiin .
Slike bygg vil kunne være noe rimeligere og vil kunne redusere kostnadene til driftsbygg , både nye og ombygde , i de samiske områdene .	Dán lágan visttiid lea maid veaháš hálbbit hukset ja dat unnidivččii doaibmagoluid , sihke ođđa ja ođastuvvon visttiin , sámi guovlluin .
Overgangen til løsdriftsfjøs fra 2024 vil også stille store krav til rådgivning .	Dat go gáibiduvvo ahte 2024 rájes galget šibihat leat luovus návehiin , de dat maid dagaha stuorát gáibádusaid rávvenbargui .
Bruk av Sametingets tilskuddsmidler til næringsutvikling	Sámedikki ealáhusovddidandoarjagiid geavaheapmi
Mål og strategier	Mihttomearit ja strategiijat
Sametingsrådets politiske program for 2006-2009 trekker opp de overordna føringene for Sametingsrådets virksomhet .	Jagiid 2006-2009 Sámediggeráđi politihkalaš prográmmas lea bajimuš čanastat Sámediggeráđi doibmii .
Målsettingen med næringsutvikling er ” sterke og levende samiske samfunn med stabil bosetting og allsidig nærings- kultur- og samfunnsliv ” .	Ealáhusovddideami ulbmilin leat ” nana ja ealli sámi servodagat , main leat juohkelágan ealáhusat ja kultur- ja servodateallin ” .
De fleste tildelingene går til søkere innenfor det geografiske virkeområdet for utviklingsfondet .	Eanaš juolludusat mannet ovddidanfoandda geográfalaš doaibmaguovllu siskkobeallai .
Målgruppa er i retningslinjene definert som den samiske befolkning i Norge og hele befolkningen innenfor det geografiske virkeområdet .	Njuolggadusaid ulbmiljoavkun lea meroštallojuvvon sámi álbmot Norggas ja olles álbmot geográfalaš doaibmaguovllu siste .
Det gis tilskudd blant annet til forprosjekter , investeringer , produktutvikling , etablererstipend , driftstilskudd til duodji og markedsføring .	Doarjja addojuvvo earret eará ovdaprošeavttaide , investeremiidda , buvttaovddideapmái , álggahanstipeandan , doaibmadoarjjan duodjái ja márkanfievrrideapmái .
Næringsavtalen for duodji ble inngått i 2005 og rammene har vært rundt 8,5 millioner kroner årlig .	Duoji ealáhusšiehtadus dahkkojuvvui 2005:s ja rámman leat leamaš birrasii 8,5 miljon ruvnno jahkái .
Tilskuddsprosenten og maksimal tilskuddsstørrelse varierer i forhold til formålet i søknadene .	Doarjjaproseanta ja maksimála doarjjasturrodat molsašuddá ohcamiid ulbmila ektui .
Alle tiltak og investeringer krever en vesentlig egenandel .	Buot doaibmabijuide ja investeremiidda gáibiduvvo viehka stuorra iežasoassi .
Virkeområde	Doaibmaguovlu
Virkeområdet for Samisk Utviklingsfond er stort og omfatter både kommuner og deler av enkelte kommuner .	Sámi ovddidanfoandda doaibmaguovlu lea stuoris ja dasa gullet gielddat ja oasit muhtun gielddain .
Fondets geografiske virkeområde er avgrenset til hele eller deler av 27 kommuner .	Foandda geográfalaš doaibmaguovlu lea ráddjejuvvon olles dahje osiide 27 gielddas .
Oversikt over disse kommunene fremgår av kap. 5.1 .	Geahčastat dain gielddain oidno kapihttalis 5.1 .
I tillegg til disse kommunene er den samiske befolkning på Senja og Lenvik kommune og i sørsameområdet omfattet av virkeområdet for Samisk Utviklingsfond .	Daid gielddaide lassin gullet sámi álbmot Sáčča ja Leaŋgaviikka gielddain ja máttasámeguovllus Sámi ovddidanfoandda doaibmaguvlui .
Virkemidler	Váikkkuhangaskaoamit
Sametingets tilskuddsstyre forvalter bl.a. midler til næringsutvikling og midler til næringsavtalen i duodji .	Sámedikki doarjjastivra hálddaša earret eará ealáhusovddidanruđaid ja duoji ealáhusšiehtadusa ruđaid .
Fondet kan yte støtte til følgende formål i jordbruket : investeringstilskudd til bygninger investeringstilskudd ved kjøp av maskiner og redskaper felles tiltak , tiltaksprosjekter m.m. .	Foanda sáhttá addit doarjaga čuovvovaš ulbmiliidda eanandoalus : Investerendoarjaga visttiide Investerendoarjaga oastit mášiinnaid ja bargoreaidduid Oktasaš doaibmabijuide , doaibmabiddjoprošeavttaide jna. .
Tilskudd til driftsbygninger er begrenset oppad til kr. 250.000 , inntil 30 % av kostnadsoverslaget .	Doarjja doaibmavisttiide lea ráddjejuvvon bajásguvlui 250.000 ruvdnui , gitta 30 % gollumeroštusas .
Nybygg , utvidelser og større ombygginger er støtteberettiget .	Doarjjavuoigatdahttojuvvon leat ođđa visttit , viiddideamit ja stuorát ođastusat .
Maskiner og redskaper i jordbruk kan også støttes med inntil 25 % for enkeltsøkere og inntil 50 % for redskapslag / maskinringer .	Mášiinnaide ja bargoreaidduide maid sáhttá addit gitta 25 % ovttaskas ohccái ja gitta 50 % bargoreaidoservviide / mašiidnarieggáide .
Øvre grense for enkeltsøkere er kr. 50.000 og kr. 100.000 for redskapslag / maskinringer .	Bajimuš rádji ovttaskas ohccái lea 50.000 ruvnno ja 100.000 ruvnno bargoreaidoservviide / mašiidnarieggáide .
Virkemiddelbruk	Váikkuhangaskaomiid geavaheapmi
8.4.1 Tilskudd til investeringer i jordbruket	8.4.1 Doarjja eanandoalu investeremiidda
Sametinget er en betydelig finansieringsaktør for næringslivet i samiske områder .	Sámediggi lea deaŧalaš ruhtadanoasálaš sámi guovlluid ealáhusaid oktavuođas .
I perioden 2002 2006 er det bevilget ca. 109 millioner kroner over Samisk Utviklingsfond til ulike næringsutviklingsprosjekter i det samiske virkeområdet .	Áigodagas 2002 - 2006 lea juolluduvvon sullii 109 miljon ruvnno Sámi ovddidanfoandda bokte iešguđet ealáhusovddidanprošeavttaide sámi doaibmaguovllus .
Om lag 14 % av dette , 15,2 mill. kr. er gått til jordbruksformål .	Birrasii 14 % daid gaskkas , 15,2 miljon ruvnno lea mannan eanandoalloulbmiliidda .
Tabellen nedenfor viser de totale bevilgninger og hvordan støtten til jordbruket er fordelt .	Tabealla vuolábealde čájeha ollislaš juolludusaid ja movt doarjja eanandollui juohkása .
Om lag halvparten av støtten er gått til maskiner og redskaper .	Birrasii bealli doarjagis lea mannan mašiinnaide ja bargoreaidduide .
Tabell 13 Post 51.1 SUF - Fordeling av tilskuddene på de ulike næringene 2002 -2006 Samisk utviklingsfond Driftsbygninger	Tabealla 13 Poasta 51.1 SOF – Doarjagiid juohkáseapmi iešguđet ealáhusaide 2002-2006 Sámi ovddidanfoanda Doaibmavisttit Mašiinnat ja bargoreaiddut Eará doaibmabijut Submi eanandoallu Submi SOF
Figur 2 Bevilgninger til ulike jordbruksformål gjennom Sa misk utviklingsfond ( 2002 -2006 )	Govva 2 Juolludusat iešguđetlágan eanandoalloulbmiliidda Sámi ovddidanfoandda bokte jagiin ( 2002 2006 )
Andre tiltak	Andre tiltak
Driftsbygninger	Driftsbygninger
Maskiner og redskaper	Maskiner og redskaper
Kilde : Sametinget Interessen for virkemidler til jordbruket har økt betydelig siden 2002 .	Gáldu : Sámediggi Beroštupmi eanandoalu váikkuhangaskaomiide lea lassánan mealgat jagi 2002 rájes .
Utvidelse av virkeområdet er sannsynligvis en årsak til dette .	Doaibmaguovllu viiddideapmi lea vissa okta sivva dasa .
Heva støttesats ved tilskudd til driftsbygninger er en annen forklaring på dette .	Nubbi čilgehus lea bajiduvvon doarjjasturrodat doaibmavisttiide .
Gårdbrukere har også hatt en avventende holdning til utvidelser av driftsbygninger fram til 2003 som følge av den sentrale landbrukspolitikken .	Eanandolliin lea maiddái leamaš veaháš čoaská čoalit doaibmavisttiid viiddidemiide gitta jagi 2003 rádjai guovddáš eanandoallopolitihka geažil .
Støtten fordelt på kommuner viser at de store jordbrukskommunene har hatt størst andel av de totale tilsagn gitt til jordbruk .	Doarjja gielddaid gaskka čájeha ahte stuorra eanandoallogielddaide dat lea mannan stuorámus oassi ollislaš juolludusain mat leat addojuvvon eanandollui .
Tabell 14 Tilsagn til jordbruksformål gjennom Samisk Utviklingsfond i kroner fordelt på kommuner i 2006 Kommune Lyngen	Tabealla 14 Juolludusat eanandoalloulbmiliidda Sámi ovddidanfoandda bokte ruvnnuiguin movt juohkásan gielddaid gaskka 2006:s .
Porsanger Sum	Divttasvuotna Unjárga Guovdageaidnu Skánit Hábmir Návuotna Poršáŋgu Submi
Kommunens politikk og innsats overfor jordbruk har betydning for omfanget av søknader til Samisk utviklingsfond .	Gáldu : Sámediggi Gielddaid politihkas ja áŋgiruššamiin eanandoalu ektui lea mearkkašupmi dasa man ollu ohcamat bohtet Sámi ovddidanfondii .
I mange tilfeller er det personavhengig og om kommunene har et tilstrekkelig apparat som kan veilede og informere gårdbrukere om aktuelle ordninger .	Ollu oktavuođain dat lea olbmuid duohken ja leago gielddain doarvái buorre apparáhta mii sáhttá oaivadit ja juohkit dieđuid eanandolliide áigeguovdilis ortnegiid birra .
8.4.2 Næringskombinasjoner	8.4.2 Lotnolasealáhusat
Ordningen med driftstilskudd ble avviklet i 2005 og avløst bl.a. av en næringsavtale for duodjinæringen .	Doaibmadoarjjaortnet heaittihuvvui 2005:s ja man sadjái bođii earret eará duoji ealáhusšiehtadus .
Utviklingen innen næringskombinasjoner skjer nå med utviklingstiltak bl.a. gjennom duodjiavtalen og egne strategier for utvikling av utmarksnæringer .	Lotnolasealáhusat ovddiduvvojit dál ovddidandoaibmabijuiguin earret eará duodješiehtadusa bokte ja sierra strategiijaiguin meahcceealáhusaid ovddideami oktavuođas .
Støtten fra Samisk utviklingsfond går i hovedsak til mindre foretak .	Sámi ovddidanfoandda doarjja manná váldoáššis unnitlágan doaimmaide .
En slik småskalaprofil favoriserer kombinasjoner der både nye og tradisjonelle næringstilpasninger inngår .	Dán lágan smávvakalaprofiila oide lotnolasaid main leat sihke ođđa ja árbevirolaš ealáhusheivehallamat mielde .
Satsingsområder	Áŋgiruššansuorggit
Bakgrunn	Duogáš
Jordbruket i de samiske bosettingsområdene er dramatisk endret de siste tiårene , og det er grunn til å frykte at utviklingen vil fortsette dersom det ikke iverksettes nødvendige tiltak .	Eanandoallu sámi ássanguovlluin lea issorasat rievdan maŋimuš logjagis , ja lea sivva ballat ahte ovdáneapmi joatkašuvvá jos eai álggahuvvo dárbbašlaš doaibmabijut .
Det er lite trolig at utfordringene i landbruket kan løses ved økt produksjon , se kap 7.2 om utfordringen knyttet til overproduksjon .	Unnán sáhttá jáhkkit ahte hástalusaid eanandoalus sáhttá čoavdit buvttadusa lasihemiin , geahča kapihttala 7.2 hástalusaid birra liigebuvttadusa geažil .
Det er samtidig fare for at overføringene fra staten vil måtte reduseres som følge av WTO-forhandlingene , se kap. 6.3 .	Seammás lea ballu ahte fievrridemiid stáhtas ferte unnidit WTO-šiehtadallamiid geažil , geahča kapihttala 6.3 .
Bygde- og næringsutvikling er viktig for å gjøre det samiske samfunn mer robust og mindre sårbart overfor endringer i nasjonale og internasjonale føringer og økonomiske strukturer .	Gili- ja ealáhusovddideapmi lea deaŧalaš mainna gievrudit sámi servodaga ja vai dat ii leat nu rašši go guoská rievdadusaide nationála ja internationála čanastagaid ja ekonomalaš struktuvrraid oktavuođas .
Med bakgrunn i den sterke strukturrasjonaliseringen som jordbruket har vært inne i , er det nødvendig å utvikle nye næringer og tilleggsnæringer for å opprettholde bosetting og sysselsetting i landbruket og landbrukstilknytta virksomhet .	Nana strukturrašonaliserema vuođul mat leat leamaš eanandoalus , lea dárbu ovddidit ođđa ealáhusaid ja lassiealáhusaid vai ássama ja barggolašvuođa sáhttá bisuhit eanandoalus ja eanandollui gullevaš doaimmain .
Primærproduksjonen i jordbruket er trolig ikke tilstrekkelig til å opprettholde det antall bruk og folk i næringen som er ønskelig fra Sametingets side , med mindre verdiskapningen i næringen økes vesentlig .	Navdit ahte vuođđobuvttadeapmi eanandoalus ii leat doarvái jos galgá bisuhit doaluid logu ja olbmuid ealáhusas nu movt Sámedikki beales sávašeimmet , earret go jos árvobuvttadeapmi ealáhusas bajiduvvošii mealgat .
Det er derfor svært viktig at det iverksettes tiltak som sikrer at det også i fremtiden vil være grunnlag for et levedyktig landbruk i de samiske bosettingsområdene .	Danne lea hui deaŧalaš ahte álggahuvvojit doaibmabijut maiguin sihkkarastit dan ahte maiddái boahtteáiggis lea vuođđu birget eanandoaluin sámi ássanguovlluin .
Det er den forbindelse grunn til å merke seg at befolkningen i stor grad støtter opp om landbruket .	Dán oktavuođas lea ágga fuomášit ahte álbmot doarju hui ollu eanandoalu .
Synovate / MMI har siden 1979 foretatt årlige undersøkelser for Norges Bondelag og Norsk Landbrukssamvirke om holdningene til landbruket i det norske folk .	Synovate / MMI lea 1979 rájes čađahan jahkásaš iskkademiid Norges Bondelag ja Norsk Landbrukssamvirke ovddas dan birra makkár miellaguottut olbmuin Norggas leat eanandollui .
Bedre lønnsomhet	Buoret gánnáhahttivuohta
Lønnsomheten kan forbedres ved å øke omsetningen eller redusere kostnadene .	Gánnáhahttivuođa sáhttá buoridit gávpejođu lasihemiin dahje goluid vuolidemiin .
Økt volumproduksjon synes lite realistisk , og reduserte kostnader vil derfor på kort sikt være den beste måten å bedre lønnsomheten på .	Buvttadeami lasiheapmi orru unnán realisttalaš , ja danne lea oanehut áiggi badjel buoremus vuohki unnidit goluid ja dieinna lágiin buoridit gánnáhahttivuođa .
NILF har påvist en sammenheng mellom god lønnsomhet i jordbruket og en bevisst kostnadsjakt på alle kostnadstyper .	NILF lea čájehan ahte buori gánnáhahttivuođas eanandoalus lea oktavuohta dasa ahte lea dihtomielalaš buotlágan goluid oktavuođas .
En satsing på en samordna veiledningstjeneste med sikte på å redusere unødige kostnader er nødvendig .	Lea dárbu áŋgiruššat oktasaš oaivadusbálvalusa hárrái dainna áigumušain ahte unnidit dárbbašmeahttun goluid .
Redusert intensitet i produksjonen kan gi et bedre resultat på gårdsbruk samt utnytte tilgjengelige lokale ressurser i større grad .	Unniduvvon árja buvttadusas sáhttá buoridit bohtosa doaluin ja sáhttá maid buorebut ávkkástallat daid báikkálaš resurssaiguin mat doppe leat .
Det er mange interessante pågående prosjekt som tar sikte på å redusere kostnadene i jordbruket .	Jođus leat máŋga miellagiddevaš prošeavtta maid ulbmilin lea unnidit eanandoalu goluid .
Prosjektet ” Landbruksbygg i Arktis ” i regi av Fylkesmannens landbruksavdeling i Finnmark er et eksempel .	Prošeakta ” Landbruksbygg i Arktis ” maid Finnmárkku fylkkkamánni eanandoalloossodat lea čađaheamen lea okta ovdamearka .
Tilskuddstyret har i en årrekke gitt støtte til investeringer i driftsbygg og til kjøp av maskiner og redskap .	Doarjjastivra lea ollu jagiid addán doarjaga doaibmavisttiid ja mašiinnaid ja bargoreaidduid investeremiidda .
Dette har hatt positive effekter og bidratt både til reduserte kostnader i jordbruket og til at jordbruket har fått flere etableringer .	Dat lea váikkuhan positiivaččat ja man geažil golut eanandoalus leat geahppánan ja ásaheamit fas lassánan .
Rammene som Tilskuddstyret disponerer er imidlertid små .	Rámmat maid Doarjjastivra hálddaša leat dattetge uhcit .
Behovet for midler til utbedring og investering i driftsbygg vil være større enn de midler som Sametinget til enhver har til disposisjon .	Dárbu oažžut eanet ruđaid doaibmavisttiid divodemiide ja investeremiidda lea ollu stuorát go dat ruđat mat Sámedikkis leat geavahusas áiggis áigái .
Vi mener derimot at det må initieres et større program for opprusting og utbygging av driftsbygninger i landbruket .	Mii oaivvildit ahte ferte álggahit stuorát prográmma eanandoalu doaibmavisttiid divodeami ja huksema váste .
Dette bør være et større samarbeidsprosjekt mellom Sametinget , Innovasjon Norge , Fylkesmannens landbruksavdeling og Landbruks- og matdepartementet .	Dát berre leat stuorát ovttasbargoprošeakta Sámedikki , Innovašuvdna Norga , Fylkkamánni eanandoalloossodaga ja Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta gaskka .
Vi anbefaler : Finansiering av driftsbygninger i landbruket .	Min rávvagat : Doaibmavisttiid ruhtadeapmi eanandoalus .
Med økte krav til driftsbygninger som følge av dyrehelse og kvalitetssikring i landbruket , samt et stort behov for modernisering av driftsbygninger er det nødvendig at finansieringsmulighetene bedres betraktelig i de samiske områdene .	Go gáibádusat doaibmavisttiide leat lassánan elliid dearvvašvuođa ja kvalitehta sihkkarastima geažil eanandoalus , ja dasto lea stuorra dárbu ođasmahttit doaibmavisttiid , de lea dárbbašlaš buoridit ruhtadanvejolašvuođat mealgat sámi guovlluin .
Et større utbyggingsprogram for driftsbygninger i jordbruket må initieres som et samarbeidsprosjekt mellom sentrale aktører i landbruket .	Ferte álggahuvvot stuorát ovddidanprográmma doaibmavisttiid váste eanandoalus ovttasbargoprošeaktan eanandoalu guovddáš oasálaččaid gaskka .
Samarbeidsløsninger .	Ovttasbargočovdosat .
Det er viktig at virkemiddelapparatet fortsatt stimulerer til samarbeidsløsninger mellom gårdbrukere for å redusere kostnadene .	Deaŧalaš lea ahte váikkuhangaskaoapmeapparáhta ain movttiidahttá ovttasbargočovdosiid eanandolliid gaskka vuolidan dihte goluid .
Samdriftsløsninger ved at bønder går sammen om driftsbygning bør videreføres .	Ovttasdoaibmačovdosiid berre viidáset joatkit vai boanddat barggašedje ovttas doaibmavisttiid hárrái .
Melkepolitikken	Mielkepolitihkka
Melkeproduksjonen i de samiske områdene betyr lite nasjonalt sett , men er svært viktig for å opprettholde jordbruket i de samiske områdene .	Mielkebuvttadeamis sámi guovlluin lea unnán mearkkašupmi nationála dásis , muhto dat lea hui deaŧalaš eanandoalu bisuheapmái sámi guovlluin .
I mange områder er melkeproduksjonsmiljøet så marginalt at en ytterligere reduksjon vil kunne føre til at jordbruksmiljøet rakner og nærmest forsvinner .	Ollu guovlluin lea mielkebuvttadanbiras nu unni ahte vel eanet unnideapmi sáhttá beanta goaridit ja measta jávkadit eanandoallobirrasiid .
Arbeidsgruppen fikk i oppgave å legge spesielt vekt på : Fordeling av kvoter mellom produsenter , bruksstørrelser og distrikter .	Bargojoavkku bargun lei erenoamážit deattuhit : • Mielkeeriid juogu buvttadeddjiid , doallosturrodagaid ja distrivttaid gaskka .
Virkninger for økonomien i melkeproduksjonen , på kort og lang sikt .	• Váikkuhusaid mielkebuvttadeami ekonomiijai , oanehis ja guhkes áiggis .
Samfunnsøkonomiske konsekvenser .	• Servodatekonomalaš váikkuhusaid .
Arbeidsgruppen avleverte sluttrapport i mars 2007 .	Bargojoavku geigii loahpparaportta njukčamánus 2007 .
Flertallet i arbeidsgruppen mener gjennomgangen av omsetningsordningen for kumelkkvoter har vist at ordningen som tiltenkt har bidratt til å øke fleksibiliteten i kvoteordningen for melk og tilrettelagt for strukturutvikling i næringen .	Bargojoavkku eanetlohku oaivvilda maŋŋá go leat geahčadan gusamielkeeriid gávpejohtoortnega , ahte dat doaibmá nugo lea jurddašuvvon ja buorida dávggasvuođa mielkeearreortnegis ja ortnet lea láhččojuvvon ealáhusa struktuvraovddideami váste .
Flertallet mener også at det ut fra dagens landbrukspolitiske mål ikke er noe som tilsier at det bør foretas omlegginger av ordningen .	Eanetlohku oaivvilda ahte dáláš eanandoallopolitihkalaš ulbmiliid vuođul ii leat mihkkege man vuođul berrešii rievdadit ortnega .
Arbeidsgruppen anbefaler at ordningen med omsettbare kvoter videreføres og at det ikke foretas grunnleggende endringer av hovedprinsippene i ordningen .	Bargojoavku rávve ahte ortnet vuovdinvejolaš eriiguin bisuhuvvo ja ahte ortnega váldoprinsihpat eai rievdaduvvo vuđolaččat .
Representantene fra Norsk Bonde- og Småbrukarlag anbefaler derimot at ordningene med kjøp og salg av melkekvoter avvikles .	Norgga Boanddaid- ja smávvadálolaččaid ovddasteaddjit gal baicce rávvejit heaittihit mielkeeriid oastin- ja vuovdinortnegiid .
Det er ønskelig med økt utnyttelse av melken .	Sávaldat lea buorebut atnit ávkki mielkkis .
Gjennom samvirkebedriftene i Nord-Norge , har det i en årrekke vært satset på økt samarbeid mellom Nordvest-Russland og Nord-Norge .	Ovttasbargofitnodagaid bokte Davvi-Norggas lea ollu jagiid áŋgiruššon dan ala ahte nannet ovttasbarggu Davveoarje-Ruošša ja Davvi-Norgga gaskka .
Tine har brukt betydelige ressurser på å komme seg inn i det nordvestrussiske marked .	Tine lea geavahan viehka ollu resurssaid beassat davveoarji ruošša márkaniidda .
Kolahalvøya representerer et svært marked for nordnorske landbruksprodukter .	Guoládatnjárga lea hui stuorra márkka davvinorgalaš eanandoallogálvvuide .
Med den høye melkeproduksjonen og kapasiteten vi har i Nord-Norge er det naturlig å forsøke å utvikle markedet på andre siden av grensa .	Lunddolaš lea geahččalit ovddidit márkaniid nuppe bealde ráji go mielkebuvttadeapmi ja kapasitehta lea allat Davvi-Norggas .
Det vil kunne avhjelpe nordnorsk landbruk og det vil kunne gi russiske forbrukere gode melkeprodukter .	Das livččii ávki davvinorgalaš eanandollui ja ruoššalaš golaheaddjiide sáhtášedje šaddat buorit mielkebuktagat .
Det er en utfordring å legge til rette for økt samarbeid over landegrensene i Barentsregionen .	Barentsguovllus lea hástalussan láhčit eanet ovttasbarggu riikkarájiid rastá .
I dag er det for mange formelle hindringer som setter en stopper for en slik utvikling .	Dál leat nu ollu formalalaš cakkit mat hehttejit dán lágan ovdáneami .
Det er videre ønskelig med økt videreforedling av melken .	Dásto lea sávaldahkan eanet viidáset náláštuhttit mielkki .
Utfordringene knyttet til dette er flere , hvorav det er sentralt å utnytte produksjonskapasiteten bedre og sikre en større grad av bearbeiding og videreforedling i våre områder .	Hástalusat dán oktavuođas leat ollu , earret eará lea deaŧalaš ávkkástallat buorebut mielkekapasitehtain ja sihkkarastit eanet ráhkadeami ja viidáset náláštuhttima min guovlluin .
Det er etablert et ultrafiltreringsanlegg ved Tines anlegg i Deatnu / Tana .	Detnui lea ásahuvvon ultrafiltrerenrusttet Tine rusttegiid oktavuođas .
Ultrafiltreringen gir melkeproduktet Kvarg ( Kesam ) som kan inngå i flere typer meieriprodukt .	Ultrafiltreren addá mielkebuktaga Kvarg ( Kesam ) maid sáhttá geavahit máŋggalágan meieriijábuktagiidda .
Ingen andre anlegg i Norge har et slikt anlegg .	Ovttage eará rusttegis Norggas ii leat diekkár rusttet .
Denne satsingen har bidratt til at det ikke lenger er nødvendig med eksport av konsummelk ut av fylket .	Dát lea dagahan dan ahte ii šat leat dárbu eksporteret konsummielkki eret fylkkas .
Kvarg-produksjon ved anlegget i Deatnu / Tana vil sikre avsetning på all melk i Finnmark .	Kvarg-buvttadus Deanu rusttegis sihkkarastá ahte buot mielki oažžu jođu Finnmárkkus .
Det er derfor viktig å iverksette flere tiltak med sikte på lokal videreforedling .	Danne lea deaŧalaš álggahit eanet doaibmabijuid dainna áigumušain ahte viidáset náláštuhttit báikkálaččat .
En regionalisering av nasjonal landbrukspolitikk	Nationála eanandoallopolitihka regionaliseren
Det er behov for en nyorientering av den nasjonale landbrukspolitikken i de samiske bosettingsområdene .	Dárbu lea nuppástuhttit nationála eanandoallopolitihka sámi ássanguovlluin .
Sametinget bør sammen med faglagene arbeide for en studie og utredning av en sterkere regionalisert nasjonal landbrukspolitikk med bakgrunn i erfaringer og modeller fra andre land og områder .	Sámediggi berre ovttasráđiid fágaservviiguin oččodit oahpu ja čielggadusa das movt nannoseabbot regionaliseret nationála eanandoallopolitihka daid vásihusaid ja málliid vuođul mat leat eará riikkain ja guovlluin .
Regionalisert i en egen landbrukspolitisk sone , eksempelvis for Nord-Norge ( evt. sone 7 ) vil en kunne prøve ut en landbrukspolitisk modell som mer er tilpasset de utfordringer og naturgitte forhold som er i de samiske områdene .	Jos omd. Davvi-Norga livččii ( vejolaččat ávádat 7 ) sierra eanandoallopolitihkalaš ávádat , de sáhtášii geahččalit eanandoallopolitihkalaš málle mii eanet lea heivehuvvon daid hástalusaide ja luonddu attáldagaide mat leat sámi guovlluin .
Hovedelementene i ny regionalisert nasjonal landbrukspolitikk kan være følgende : Større vekt på produksjonsuavhengige tilskudd .	Ođđa guovlulaš nationála eanandoallopolitihka váldooassin sáhttá leat čuovvovaš : Buvttasorjavaš doarjaga eanet deattuheapmi .
Mer bruk av støtte pr. dekar jord i drift , pr. grovfôretede husdyr , flate driftstilskudd og lignende .	Stuorát doarjja eanadekára nammii dollui roavafuođđariid borri elliide , dásset doaibmadoarjaga ja sullasaš .
Større vekt på bruk og utnyttelse av lokale ressurser .	Eanet deattuhit báikkálaš resurssaid geavaheami ja ávkkástallama .
Beite for husdyr tillegges større vekt .	Šibihiid guođoheapmi deattuhuvvo eanet .
Sterkere satsing på nisjeproduksjon og lokale spesialprodukter .	Eanet áŋgiruššat oalgebuvttadusain ja báikkálaš sierrabuktagiiguin .
Større vekt på jordbruket som bosettings- og kulturpolitisk virkemiddel .	Stuorát deaddu eanandollui ássan- ja kulturpolitihkalaš váikkuhangaskaoapmin .
Større muligheter for å se på de sektoriserte virkemidler som er flaskehalser for utvikling og opprettholdelse av tradisjonelle samiske næringskombinasjoner .	Stuorát vejolašvuođat geahčadit sektoriserejuvvon váikkuhangaskaomiid mat hehttejit árbevirolaš sámi lotnolasealáhusaid ovddideami ja bisuheami .
De kollektive godene som levende kulturlandskap , spredt bosetting , opprettholding av samisk kultur og matvaresikkerhet som landbruket i Nord-Norge produserer , er svært viktige produkter som man gjennom produksjonsuavhengige tilskudd vil kunne betale for .	Oktasaš buorit nugo ealli kultureanadat , bieđgguid ássan , sámi kultuvrra doalaheapmi ja borramušgálvosihkarvuohta das maid Davvi-Norgga eanandoallu buvttada , leat hui deaŧalaš buktagat maid buvttasorjjasmeahttun doarjagiid bokte sáhtášii máksit .
Sametinget har en klar målsetting om at landbruket skal bidra til å opprettholde bosetting og sysselsetting , og som et materielt grunnlag for samisk kultur .	Sámedikkis lea čielga mihttomearri ahte eanandoallu galgá váikkuhit ássama ja barggolašvuođa doalaheami , ja leat sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođđun .
Derfor er produksjonsuavhengige tilskudd et bedre virkemiddel enn virkemidler som stimulerer til økt produksjon og ytterligere strukturrasjonalisering .	Danne lea buvttasorjjasmeahttun doarjja buoret váikkuhangaskaoapmi go váikkuhangaskaoamit mat movttiidahtet eanet buvttadit ja vel eanet struktuvrarašonaliseret .
Dersom økologiske direkte utbetalinger øker , vil en kunne få en ytterligere dreining mot økologisk produksjon , og uten de strenge krav som norske landbruksmyndigheter i dag har for definisjon av økologisk landbruk .	Jos ekologalaš doarjagiid sáhtášii eanet njuolga máksit , de sáhtášii jorahit ain eanet ekologalaš buvttadeami guvlui , ja almmá daid čavga gáibádusaid haga mat Norgga eiseválddiin dál leat ekologalaš eanandoalu meroštallamii .
c ) Et fremtidig samisk jordbruk vil på lang sikt ha mest å vinne på en sterkere satsing på nisje- og kvalitetsprodukter framfor volum og lavprisprodukter .	c ) Boahtteáiggi sámi eanandoallu vuoitá guhkkit áiggi vuollái jos eanet áŋgiruššá oalge- ja kvalitehtabuktagiiguin dan sadjái go buvttadit ollu ja hálbái .
Potensialet er stort for unike og spennende produkter .	Gávdnojit stuorra vejolašvuođat buvttadit erenoamáš ja gelddolaš buktagiid .
d ) De samiske områdene har store utmarksressurser som kan være grunnlag for næringsutvikling .	d ) Sámi guovlluin lea stuorra meahcceresurssat mat sáhttet leat vuođđun ealáhusovddideapmái .
For å styrke nærings- og inntektsgrunnlaget for landbruket er det nødvendig at næringen sikres muligheter for økt utnyttelse av utmarka .	Go galgá nannet eanandoalu ealáhus- ja dienasvuođu , de lea dárbu ahte ealáhussii sihkkarastojuvvojit stuorát meahcceávkkástallan vejolašvuođat .
I en regionalisering av landbrukspolitikken bør det prøves ut lokal- og regionalt tilpassede forvaltningsmodeller for utnytting av utmarksressursene .	Eanandoallopolitihka regionaliserema oktavuođas berre geahččalit báikkálaččat ja guovllulaččat heivehuvvon hálddašanmálliid go guoská meahcceresurssaiguin ávkkástallamii .
I en slik sammenheng er det viktig å koordinere og samordne med reindriftens interesser .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš ovttas bargat boazodoalu beroštumiiguin .
Økt lokal videreforedling	Eanet báikkálaččat náláštuhttit
Tradisjonelt har samisk jordbruk produsert et mangfold av produkter som har blitt nyttet til eget forbruk .	Árbevirolaččat lea sámi eanandoallu buvttadan máŋggalágan buktagiid iežas atnui .
Norsk landbrukspolitikk førte til en enorm oppbygging av jordbruket i samiske områder på 1970-tallet , men bidro samtidig til at tradisjonene med de spesielle matrettene forsvant .	Norgga eanandoallopolitihkka dagahii dan ahte sámi guovlluid eanandoallu huksejuvvui sakka 1970-logus , muhto dan geažil jávke seammás dat erenoamáš borramušárbevierut .
Samtidig med at kvinnene ble « effektivisert og rasjonalisert » bort fra gården , ble også de lokale gårdsmatproduktene borte .	Seammás go nissonolbmot ” beavttálmahttojuvvo ja rašonaliserejuvvo ” eret doalus , jávke maid báikkálaš borramušbuktagat .
Småskalaproduksjonen i samisk jordbruk er således systematisk ødelagt de siste tiårene .	Nu leage smávvadási buvttadeapmi sámi eanandoalus vuogádatlaččat billistuvvon maŋimuš logijagiin .
En god måte å skape nisjebaserte kvalitetsprodukter er å revitalisere gamle tradisjoner .	Okta buorre vuohki movt háhkat oalgeja kvalitehta buktagiid lea ođđasis ealáskuhttit dološ árbevieruid .
Samiske tradisjoner kan vekkes til live igjen og kan bli lønnsomme kvalitetsnisjer som kan skape nye arbeidsplasser og aktivitet på bygdene .	Sámi árbevieruid sáhttá fas ealáskuhttit ja dat šáhttet šaddat gánnáhahtti kvalitehtavejolašvuohtan maiguin háhkat ođđa bargosajiid ja aktivitehtaid giliide .
Det er snakk om å gjenreise en kultur og gjenoppta de tradisjoner som samisk jordbruk tidligere har hatt for å foredle råvarer til salgbare produkter .	Dás lea sáhka kultuvrra ealáskuhttimis ja váldimis fas atnui daid árbevieruid mat sámi eanandoalus ovdal leat leamaš dan ektui ahte náláštuhttit vuođđoávdnasiid vuovdinvejolaš buvttan .
Oppbyggingen av det samiske jordbruket var tuftet på at man kunne utnytte de lokale ressursene til å produsere mat .	Sámi eanandoalu huksen lei vuođđuduvvon dasa ahte sáhtii ávkkástallat báikkálaš resurssaiguin ja buvttadit dain borramuša .
Det er mulig å hente gode eksempler fra andre land på hvordan en kan konkurrere på mangfold og kvalitet , og ikke på volum og pris .	Lea vejolašvuohta viežžat buriid ovdamearkkaid eará riikkain movt sáhttá gilvalit šláddjivuođa ja kvalitehta ektui , iige meari ja hatti ektui .
Et matland som Frankrike har for eksempel mange småbruk i sine utkantdistrikt og mye småskala foredling .	Borramušriikkas Frankriikkas leat omd. ollu smávvadoalut boaittobeale guovlluin ja lea ollu smávitlágan náláštuhttin .
Meierisektoren i Frankrike har således en langt mer desentralisert struktur enn i Norge .	Frankriikka meieriijásuorggis lea ollu eanet lávdaduvvon struktuvra go Norggas .
Sametinget tror at mat produsert i samiske områder kan konkurrere på kvalitet og at det også blant forbrukere kan oppfattes som eksotisk og attraktivt .	Sámediggi jáhkká ahte borramušain mii buvttaduvvo sámi guovlluin sáhttá gilvalit kvalitehta dáfus ja ahte golaheaddjit sáhttet maid atnit dan eksohtalažžan ja geasuheaddjin .
Det bør derfor arbeides aktivt med økt bruk av opprinnelsesmerking av matvarer .	Danne berre aktiivvalaččat bargat dan ala ahte álgomearka eanet geavahuvvošii borramušgálvvuin .
Studier viser at opprinnelsesmerking er viktig for forbrukerne , og dette må bønder i samiske områder utnytte .	Iskan čájeha ahte golaheaddjiid mielas lea álgomerken deaŧalaš , ja das fertejit sámi guovlluid boanddat atnit ávkki .
Jordbruket i det samiske bosettingsområdet må være effektivt og rasjonelt for å kunne følge med i utviklingen på landsbasis når det gjelder kvalitet og produksjonsnivå .	Eanandoallu sámi ássanguovllus ferte leat beaktil ja rašonealla jos galgá sáhttit čuovvut ovddideami mielde riikkadásis go guoská kvalitehtii ja buvttadandássái .
TINEs undersøkelser fra 2006 som det er henvist til i kap. 7.6 , viser at gårdbrukere i enkelte samiske kommuner har utfordringer når det gjelder kvalitet på melk .	TINE 2006 iskkadeamit , mat leat kapihttalis 7.6 , čájehit ahte doalliin ovttaskas sámi gielddain leat hástalusat go guoská mielkki kvalitehtii .
Det har vært og er fortsatt en strategi å produsere så mange liter melk som mulig .	Strategiijan lea leamaš ja lea ain buvttadit mielkki nu ollu lihtteriid go vejolaš .
En produksjon basert på høyest mulig kvantum med stor grad av innsatsfaktorer tilført gården vil ikke være fremtidsrettet , samtidig som den både er kostnads- og ressurskrevende .	Dakkár buvttadeapmi man vuođđun lea buvttadit nu ollu go vejolaš ja mas leat ollu áŋgiruššanfaktuvrrat doalu oktavuođas eai buvtte ávkki ovddosguvlui , ja dasto lea dat sihke divrras ja gáibida ollu resurssaid .
Produksjonen bør i sterkere grad fokusere på å få reell verdiskapning basert på gårdens egne ressurser .	Buvttadeamis berre nannoseabbot deattuhit duohta árvobuvttadeami oažžuma ja vuođđudit dan doalu iežas resurssaide .
I en tid hvor det trolig ikke er rom for økte inntekter i form av statlige overføringer til jordbruket er det behov for å se nærmere på alternative inntektskilder , nye markeder eller nye utnyttelser av gårdens ressurser .	Dakkár áiggis goas ii leat várra sadji buoridit dietnasa stáhtalaš fievrridemiid bokte eanandollui , lea dárbu geahčadit lagabuidda molssaeaktosaš dienasgálduid , ođđa márkaniid dahje ođđa vuogi mielde geavahit doalu resurssaid .
Likeledes er det behov for å se nærmere på bedre utnyttelse av gårdens og utmarkas ressurser for å redusere kostnadene på innsatsfaktorer .	Dasto lea dárbu lagabuidda geahčadit movt buorebut sáhtášii ávkkástallat doalu ja meahci resurssaiguin unnidan dihte áŋgiruššanfaktuvrraid goluid .
Stiftelsen KSL Matmerk har som formål å styrke konkurranseevnen til norsk matproduksjon gjennom å arbeide med kvalitetsstyring , kompetanse og synliggjøring av konkurransefortrinn og opprinnelse overfor forbruker og marked .	Vuođđudusa KSL Matmerk ulbmilin lea nannet norgga borramušbuvttadusa gilvalannávcca dan bokte ahte bargat kvalitehtastivremiin , gelbbolašvuođain ja oainnusin dahkat gilvoovdamuni ja vuođu eanandaolu ja márkana guovdu .
Oppgavene er blant annet forvaltning og videreutvikling av merkeordningene " Spesialitet " og " Beskyttede betegnelser " .	Bargun lea earret eará mearkaortnegiid ” Spesialitet ” ja ” Beskyttede betegnelser ” hálddašeapmi ja viidáset ovddideapmi .
Spesialitet-merket går god for norskproduserte matprodukter med spesielle kvaliteter når det gjelder råvarebruk , produksjonsmetoder eller smak . "	Spesialitet-mearka heive norggas buvttaduvvon borramušbuktagiidda main lea erenoamáš kvalitehta go guoská álgoávdnasiidda , buvttadanvugiide dahje smáhkkii . ”
Beskyttede betegnelser " er en offentlig merkeordning som gir mulighet til å lovbeskytte produktbetegnelser på landbruksbaserte næringsmidler , fisk og fiskevarer som har en spesiell geografisk opprinnelse , tradisjon og / eller særpreg .	Beskyttede betegnelser ” lea almmolaš mearkaortnet mii addá vejolašvuođa lágain suodjalit buvttanamahusaid eanandoalu borramušávdnasiin , guliin ja guollegálvvuin main lea dihto árbevierru ja/dahje mihtilmasvuohta ja leat vuolgán dihto geográfalaš guovllus .
Ordningen ble opprettet av Landbruks- og matdepartementet i 2002 etter mønster fra EU-landene .	Ortnega lea Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta ásahan 2002:s EU riikkaid minstara mielde .
Matmerk oppgir at satsingen på merkeordningen er en viktig strategi for å sikre et bedre og større matmangfold på det norske markedet .	Borramušmearka čájeha ahte mearkaortnet lea deaŧalaš strategiija sihkkarastit buoret ja stuorát borramuššlájaid norgga márkaniin .
Et mangfold som er basert på sterke lokale tradisjoner og særegne kvaliteter , og som skal gi grobunn for lokal verdiskaping og optimisme .	Šláddjivuohta mii vuođđuduvvo nana báikkálaš árbevieruide ja mihtilmas kvalitehtaide , ja mii sáhttá addit ahtanuššanvuođu báikkálaš árvobuvttadeapmái ja optimismma .
Landbruks- og matdepartementets opprettelse av KSL Matmerk 1. januar 2007 og stiftelsens videre arbeid vil være gunstig for jordbruket i de samiske bosettingsområdene .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta ásahan KSL Matmerk ođđajagimánu 1. b. 2007 rájes ja vuođđudusa viidáset bargu lea oiddolaš sámi ássanguovlluid eanandollui .
Når ordningene blir bedre kjent og utviklet , vil dette trolig gi en merverdi gjennom hele verdikjeden , sammenlignet med 28 standardprodukter i volummarkedet .	Go ortnegat šaddet eanet dovddus ja buorebut ovddiduvvon , de addet dat várra lassiárvvu olles árvoráiddu bokte , go buohtastahttá standardabuktagiiguin volummárkanis .
Det antas at merke- og kontrollordninger vil gi bedre vilkår for lokale og tradisjonspregede produkter i de deler av matmarkedet der det etterspørres spesialprodukter og mangfold .	Jáhku mielde addet mearka- ja bearráigeahččanortnegat buriid eavttuid báikkálaš ja árbevirolaš buktagiidda daid osiide borramušmárkanis gos jerrojuvvojit erenoamášt buktagat ja šláddjivuohta .
Markedsføring av småskalaprodukter identifisert med opprinnelsesstedet har lenge vært en suksess i bl.a. Frankrike og Italia , og den senere tid også i Norge .	Smávvalágan buktagiid márkanfievrrideapmi vuolggabáikki identifiseremiin lea guhká leamaš sukseassa earret eará Frankriikkas ja Italias , ja maŋit áiggis maiddái Norggas .
Interessen for det samiske generelt tilsier at en slik satsing med utgangspunkt i samiske områder har store muligheter .	Beroštupmi sámevuhtii oppalaččat bealušta ahte dakkár áŋgiruššamiin leat stuorra vejolašvuođat sámi guovlluid vuolggasaji vuođul .
Organisasjonens Norsk Bygdeturisme og Gardsmat ( NBG ) er en landsomfattende medlemsorganisasjon for virksomheter innen bygdeturisme og gardsmat i Norge .	Organisašuvdna Norsk Bygdeturisme og Gardsmat ( NBG ) lea riikkaviidosaš lahttoorganisašuvdna doaimmaide nugo giliturisma ja doalloborramuš Norggas .
Organisasjonen bruker internett aktivt i arbeidet med bl.a. egen hjemmeside for informasjon om gårdsutsalg .	Organisašuvdna geavaha interneahta aktiivvalaččat barggus ja das lea earret eará sierra ruovttusiidu mas juohká dieđuid doaluin vuovdima birra .
Organisasjonen fungerer også som et faglig og sosialt nettverk med mer enn 500 medlemmer over hele landet .	Organisašuvdna doaibmá maiddái fágalaš ja sosiálalaš fierpmáhkan ja mas leat eanet go 500 lahtu miehtá riikka .
Denne nye produksjonen blir stadig mer kompetansekrevende , spesielt hvis en skal nå større markeder utenfor lokalmarkedet .	Dát ođđa buvttadeapmi gáibida dađistaga eanet gelbbolašvuođa , erenoamážit jos áigu olahit stuorra márkaniidda olggobealde báikkálaš márkaniid .
Nye og utvidede markeder vil ofte være nødvendig for å få den nødvendige lønnsomheten i virksomheten .	Ođđa ja viiddis márkaniid lea dávjá dárbu juksat jos doaibma galgá šaddat doarvái gánnáhahttin .
Lokalmarkedet i de samiske områdene er begrenset .	Sámi guovlluin lea báikkálaš márkan unni .
Utfordringene knyttet til lokal videreforedling og salg er derfor større enn i andre deler av landet .	Danne leat stuorát hástalusat mat čatnasit báikkálaččat viidáset náláštuhttimii ja vuovdimii go eará osiin riikkas .
Kvinner har tradisjonelt vært “ omsorgsbonden ” og stelt inne og ute og bidratt til trivsel på gården .	Árbevirolaččat leat nissonolbmot leamaš ” áimmahuššanboanddat ” ja bargan siste ja olgun ja leat váikkuhan doalus loaktima .
Kvinner har også vært viktig i forhold til å overføre tradisjoner til de unge , spesielt mat- og duodjitradisjoner .	Nissonolbmot leat maiddái leamaš deaŧalaččat árbevieruid fievrrideami oktavuođas nuoraide , erenoamážit borramuš- ja duodjeárbevieruid gaskkusteamis .
I senere tid har kvinnen vært viktig i forhold til kvalitetssikring på gården .	Maŋimuš áiggiid lea nissonolmmoš leamaš deaŧalaš kvalitehta sihkkarastima oktavuođas doalus .
Dersom samiske mattradisjoner skal kunne tas i bruk som nye og eksklusive nisjeprodukter fra samisk jordbruk , må kvinnene som har tradisjonene være sentrale i en slik satsing .	Jos sámi borramušárbevieruid galgá sáhttit váldit fas atnui ođđa ja ereliiggánis oalgabuvttan sámi eanandoalus , de fertejit nissonolbmot geain leat leamaš árbevierut doaibmat guovddážis dán lágan áŋgiruššamis .
Satsing på landbruksprodukter for et betalingsvillig marked som etterspør mangfold , miljø , tradisjon og særpreg må være en overordna strategi .	Eanandoallobuktagiiguin áŋgiruššan márkaniidda mat leat gergosat máksit ja mat jerret šláddjivuođa , birrasa , árbevieruid ja mihtilmasvuođa , ferte leat bajimuš strategiijan .
Økt satsing på lokalt og regionalt særpreg i matkulturen er en langsiktig og krevende satsing .	Borramuškultuvrras eanet áŋgiruššat báikkálaš ja guovlulaš mihtilmasvuođain lea guhkes áiggi bargu ja gáibida ollu .
I en slik satsing er det bl.a. behov for : Samarbeidsløsninger lokalt .	Dien lágan áŋgiruššamiin lea dárbu earret eará : Gávdnat báikkálaš ovttasbargočovdosiid .
Ved videreforedling og produksjon av lokale matprodukter ligger det muligheter for samarbeidsløsninger .	Báikkálaš borramušbuktagiid viidáset náláštuhttima ja buvttadeami oktavuođas lea vejolaš gávdnat ovttasbargočovdosiid .
De bygningsmessige investeringer kan bli vesentlig redusert ved samarbeidsløsninger mellom gårdbrukere og andre i våre bygder .	go eanandoallit ja earát gávdnet ovttasbargočovdosiid min giliin .
I slike flerbrukerbygg kan ost- og smørproduksjon skje , rakfisklegging , honning , røyking av kjøtt og fisk m.m. .	Dien lágan máŋggageavatvisttiin sáhttá buvttadit vuosttáid ja vuoja , geassáduvvon guliid , buvttadit honnega , suovastuhttit guliid ja biergguid jna. .
Nettverk mellom produsenter og mellom produsenter og fagmiljø .	Fierpmádat buvttadeddjiid gaskka ja buvttadeddjiid ja fágabirrasa gaskka .
Det er nødvendig å utvikle et nettverkssamarbeid mellom produsenter av samiske tradisjonsprodukter .	Dárbu lea ovddidit fierpmádatovttasbarggu sámi árbevierrobuktagiid buvttadeddjiid gaskka .
Det system som Norsk Bygdeturisme og Gardsmat har bygd opp er et godt eksempel på nettverk mellom produsenter og mellom produsenter og kunder .	Dat vuogádat maid Norsk Bygdeturisme og Gardsmat leat huksen lea buorre ovdamearka fierpmádahkan buvttadeddjiid gaskka ja buvttadeddjiid ja kundáriid gaskka .
IKT-teknologi vil være avgjørende for å utvikle et velfungerende nettverk der forbrukerne på en enkel måte får informasjon om hvilke produkter som er til salgs .	DGT-teknologiija lea mearrideaddji go galgá ovddidit buresdoaibmi fierpmádaga mas golaheaddjit eaŋkalis vugiin ožžot dieđuid das makkár buktagat leat vuovdimassii .
Det er samtidig nødvendig å bygge nettverk mellom nisjeprodusenter om vi skal få et større mangfold av produkter .	Seammáš lea dárbu hukset fierpmádaga oalgegálvobuvttadeaddjiid gaskka jos galgat oažžut eanet šláddjás buktagiid .
Mattilsynet har ansvaret for å lage systemer for matvaresikkerhet i landbruket .	Borramušbearráigeahčus lea ovddasvástádus ráhkadit vuogádagaid eanandoalu borramušgálvosihkarvuhtii .
Dette fordrer et tett samarbeid mellom matprodusenter og Mattilsynet både sentralt og lokalt .	Dát gáibida lávga ovttasbarggu borramušbuvttadeaddjiid ja Borramušbearráigeahču gaskka sihke guovddáš dásis ja báikkálaččat .
Markedskunnskap og markedskontakt .	Márkanmáhtolašvuohta ja márkanoktavuohta .
En markedsundersøkelse er en grunnleggende forutsetning for satsing på nisje og kvalitetsprodukter .	Márkaniskkadeapmi lea deaŧalaš eaktu oalge- ja kvalitehtabuktagiiguin áŋgiruššamis .
Det er viktig å få en vurdering av hva som er ønskelige produkter , relatert til de krav forbrukerne stiller og de trender som er i markedet .	Deaŧalaš lea iskat makkár buktagiid olbmot sávvet , ja čatnat daid oktii daid gáibádusaide mat golaheaddjiin leat ja makkár sodju márkaniin lea .
Kort sagt bør det gjøres et arbeid for å få svar på hvilke produkter forbrukeren ønsker .	Oanehaččat daddjojuvvon , de berre bargat dan ala vai oažžut vástádusa dasa makkár buktagiid golaheaddji háliida .
Kompetanse og kunnskapsutvikling .	Gelbbolašvuohta ja máhtolašvuođa ovddideapmi .
En bred satsing på kompetansehevende tiltak er nødvendig .	Dárbu lea viidát áŋgiruššat gelbbolašvuođa lokten doaibmabijuiguin .
Det er naturlig at et undervisningsopplegg i lokal videreforedling av 29 landbruksprodukter iverksettes og ledes fra videregående skoler .	Lunddolaš lea ahte álggahuvvo oahpahusplána eanandoallobuktagiid báikkalaččat viidáset náláštuhttimis joatkkaskuvllaid olis .
Det er naturlig at innsamling av eksisterende kompetanse på foredling av samisk mat som har gått fra generasjon til generasjon inngår i det opplegget .	Lunddolaš lea maid ahte dat gelbbolašvuohta sámi borramušaid náláštuhttimis mii lea johtán buolvvas bulvii heivehuvvo plánii .
Opprinnelses og kvalitetsmerking .	Álgo- ja kvalitehtamerken .
Markedet er villig til å betale mer for varer som er annerledes og har et særpreg .	Márkan lea mielas máksit eanet dakkár gálvvuid ovddas mat leat earáláganat ja mat leat mihtilmasat .
Det krever imidlertid en tung markedsføringssatsing for å lansere samisk mat som et merkenavn .	Dattetge gáibida hui ollu garrasit bargat márkanfievrridemiin jos áigu almmuhit sámi borramuša mearkanamain .
Det kreves kapital fra det offentlige for at samiske produkter skal klare å etablere seg i et marked til høyere pris enn standardvare .	Ferte oažžut almmolaš kapitála jos galgá nagodit ásahit márkansaji sámi buktagiidda divraset haddái go standárdagálvu lea .
Samarbeid mellom jordbruk og reindrift .	Ovttasbargu eanandoalu ja boazodoalu gaskka .
Jordbruket står på mange områder overfor de samme utfordringene som reindrifta , øke mangfoldet av produkter og utnytte ressursene lokalt i langt større grad .	Eanandoalus leat ollu surggiin dat seamma hástalusat go boazodoalus , nugo lasihit buktagiid šláddjivuođa ja ávkkástallat ollu buorebut báikkálaš resurssaiguin .
I et samarbeid mellom jordbruk og reindrift på videreforedling , bearbeiding , markedsføring , profilering og salg ligger det store muligheter for økt verdiskapning .	Lea stuorra vejolašvuohta oažžut stuorát árvobuvttadeami jos eanandoallu ja boazodaollu barggašeigga ovttas viidáset náláštuhttima , ráhkadeami , márkanfievrrideami , profilerema ja vuovdima hárrái .
Ved å utnytte hverandres råstoff ligger det store muligheter for gjensidig større nytte .	Jos eanandoallu ja boazodoallu ávkkastalašeigga álgoávdnasiiguin gaskaneaskka de livččii stuorra vejolašvuohta goappašiin beliin oažžut ávkki goabbat guoimmiska .
I reindriftsnæringen er det investert i mobile slakterier for å slakte rein .	Boazodoalus leat álggahuvvon mobiila boazonjuovahagat .
Et samarbeid om bruken av slike mobile anlegg kan redusere kostnadene for begge næringene .	Ovttasbargu dán lágan mobiila rusttegiid geavaheamis sáhttá unnidit goappašiid ealáhusaid goluid .
Lokalprodusert mat og økologiske produkter .	Báikkálaččat buvttaduvvon borramuš ja ekologalaš buktagat .
Forbrukerne som er vårt marked ønsker å kjøpe lokalprodusert mat og økologiske produkter .	Golaheaddjit geat leat min márkan háliidit oastit báikkálaččat buvttaduvvon borramušaid ja ekologalaš buktagiid .
Interessen for det samiske samfunn er økende i reiselivssammenheng og regionen opplever stor gjennomfart av turister hver sommer .	Beroštupmi sámi servodaga hárrái lassána mátkkoštusealáhusa oktavuođas ja juohke geasi johtet guovllu čađa ollu turisttat .
Vi har et internasjonalt marked som kommer til oss hver sommer , det ligger en utfordring i å utvikle produkter og salgsarena som er attraktive for turistene .	Mis lea riikkaidgaskasaš márkka mii boahtá min lusa juohke geasi , ja hástalussan lea ovddidit dakkár buktagiid ja vuovdinarena mat geasuhit turisttaid .
Økt satsing på lokal og regional videreforedling med basis i lokal kultur og historie vil også ivareta reiselivets behov for foredla mat .	Go eanet áŋgiruššat báikkálaš ja guovlulaš viidáset náláštuhttimiin báikkálaš kultuvrra ja historjjá vuođul , de gozihuvvo dainna maid mátkkoštusealáhusa dárbu náláštuhttojuvvon borramuša ektui .
En forutsetning for dette er at gjøres en kartlegging i forkant om hvilke mattradisjoner vi har innenfor samisk mat og hva er mulig i dag å produsere og selge .	Eaktun dasa lea ahte kártejuvvo ovdagihtii makkár borramušárbevierut mis leat sámi borramuša ektui ja maid dál lea vejolaš buvttadit ja vuovdit .
Samisk jordbruk har noe å bidra med til norsk landbruk og matproduksjon .	Sámi eanandoalus lea maid juoga fállat norgga eanandollui ja borramušbuvttadussii .
Legge til rette for næringskombinasjoner	Láhčit dilálašvuođaid lotnolasealáhusaide
Næringskombinasjoner har alltid vært viktig for bosettingen i samiske områder .	Lotnolasealáhusat leat álohii leamaš deaŧalaččat ássamii sámi guovlluin .
I tidligere tider var det kombinasjonen jordbruk og fiske som dominerte og som samlet ga tilstrekkelig inntektsgrunnlag til husholdet .	Ovdalis áiggiid lei eanaš lotnolasoktavuohta eanandoalu ja guolástusa gaskka ja dainna ožžo doarvái dietnasa dállodollui .
Senere er jordbruket drevet i kombinasjon med blant annet bygge- og anleggsvirksomhet og kommunalt arbeid .	Maŋŋá lea eanandoaluin bargojuvvon lotnolaga earret eará huksen- ja rusttetdoaimmain ja gieldda 30
I dag ser vi hvordan bøndene i større grad tar del i framveksten av nye næringer relatert til IKT , media og tjenesteproduksjon .	bargguiguin . Dál oaidnit ahte boanddat eanet ja eanet servet ođđa ealáhusaide DGT , media ja bálvalusaid buvttadeami oktavuođas .
Mens de foregående epokene « tvang » ektefellen bort fra gården , gir dagens epoke med informasjons- og kommunikasjonsteknologien mulighet for å ta jobbene med tilbake til bygda og gården .	Go dat ovddit áiggit ” bággejedje ” guoimmi eret doalus , de addá dát áigodat diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiijain vejolašvuođa váldit bargguid ruovttoluotta giliide ja dollui .
Fremtidige tilpasninger vil vi trolig finne innenfor kombinasjonen mellom tradisjonell næring , ny kunnskap og ny teknologi .	Jáhkkit ahte boahtteáiggi heiveheamit gávdnojit várra lotnolagaid árbevirolaš ealáhusaid , ođđa máhtolašvuođa ja ođđa teknologiija gaskka .
Således kan for eksempel fiskeoppdrett , havbruk og oppdrett av marine arter være viktige binæringer fremover .	Lassi dienas boanddaide sámi guovlluin ferte dattetge boahtit máŋggalágan doaibmabijuid bokte ja máŋgga suorggis .
Bønder vil generelt ha gode forutsetninger for å drive fiskeoppdrett og oppdrett av alternative marine arter , ettersom næringene bygger på samme tankegang og prinsipper .	Olmmošlaš resrussat gelbbolašvuođa hámis šaddet deaŧaleamos gilvalanfaktuvran . Ovttaskas eannadoalli árbevirolaš gelbbolašvuohta ferte ovddiduvvot ođđa gelbbolašvuođain earret eará márkana ja buvttaovddideami hárrái .
Økte inntekter til bønder i samiske områder må imidlertid komme gjennom flere ulike tiltak og på flere områder . Naturressurser alene er ikke nok for å få til utvikling og ny næringsvirksomhet .	Go galgá ávkkástallat dainna ovdamuniin mii lea oktasaš sámi kultuvrras , gielas ja eallinvugiin de sáhttá buoremus vuogi mielde ealáskuhttit árbevirolaš lotnolasealáhusaid ja ovddidit bargosajiid maid resursabásan lea doallu .
Den menneskelige ressursen i form av kompetanse blir den viktigste konkurransefaktoren .	Vejolaš lea buoridit barggolašvuođa iešguđet ealáhusaiguin ja sámi mátkkoštusealáhusain lotnolagaid áŋgiruššamiin .
Den tradisjonelle kompetansen til den enkelte gårdbruker må utvikles med ny kompetanse om blant annet marked og produktutvikling .	Dieinna lágiin sáhttá viidáset fievrridit árbevirolaš sámi ealáhusheiveheami . Dán lágan heiveheapmi leat dávggas máŋgga láhkai .
Det er mulig å øke sysselsettingen ved å satse på kombinasjoner av ulike næringer og samisk reiseliv .	Maiddái dat go luondduresurssaiguin ávkkastallan lea dávjá čadnojuvvon áigodahkii , man geažil lea dárbu oažžut eará dietnasiid .
På den måten kan man videreføre den tradisjonelle samiske næringstilpasningen .	Jos ovtta ealáhusain ii dine nu bures , de sáhttá dorvvastit eará dietnasiidda .
Om inntjeningen i en næring skulle 30 svikte , så har man andre inntekter å basere seg på .	Lotnolasealáhusain lea dat vejolašvuohta ahte goappašat náittosbeallásaččaid bargosadji sáhttá leat ruovttus .
Landbrukseiendommens ressurser og bondens kompetanse som næringsutøver er et godt grunnlag for etablering av nye virksomheter og nyskaping .	Eanandoalloopmodagaid resurssaid ja boanddaid gelbbolašvuođa vuođul ealáhusdoallin lea buorre ásahit ođđa doaimmaid ja hutkat juoga ođđa .
Dette gjelder både i forhold til tradisjonelt næringsliv og nye næringer .	Dán sáhttá dahkat sihke árbevirolaš ealáhusaid ja ođđa ealáhusaid oktavuođas .
Eiendommen representerer ressurser i form av arealer som kan brukes til nye produksjoner , mens bygninger kan utnyttes i nye næringer som for eksempel turistvirksomhet .	Opmodagas leat resurssat areálaid hámis mii sáhttá geavahuvvot ođđa buvttademiide , ja visttiid sáhttá atnit ávkin ođđa ealáhusain nugo omd. turistadoaimmas .
Likevel er det de personlige ressursene som er den viktigste faktor for etablering og nyskaping .	Dattetge leat peršovnnalaš resurssat deaŧaleamos faktuvrrat ásaheapmái ja ođđa hutkamii .
Mange bønder er mer interessert i å øke inntekten og arbeidsinnsatsen på gården enn å ta eller øke omfanget av lønnsarbeid ute .	Ollu boanddain lea eanet beroštupmi buoridit dietnasa ja bargoáŋgiruššamiid doalus go váldit dahje lasihit eará bálkábarggu olggobealde doalu .
Det anses derfor å være potensial for næringsutvikling på gårdsbruk .	Danne oaidnit ahte lea vejolašvuohta ovddidit ealáhusa doalus .
Med dagens markedssituasjon er det lite ønskelig med økt produksjon av tradisjonelle landbruksbruksprodukter , dog med unntak av produkter av sau og lam .	Otnáš márkandili geažil lea unnán sávahahtti buvttadit eanet árbevirolaš eanandoallobuktagiid , spiehkastahkan leat dattetge buktagat sávzzain ja lábbáin .
For at nye næringer i tilknytning til jordbruket skal få en større betydning må det derfor skje relativt store endringer i holdninger og praksis .	Jos ođđa ealáhusaide eanandoalu oktavuođas galgá šaddat stuorát mearkkašupmi , de fertejit miellaguottut ja geavahus viehka ollu rievdat .
Det er flere utfordringer når det skal legges til rette for utvikling av næringskombinasjoner .	Dál ferte ollu hástalusaid láhčit lotnolasealáhusaid ovddideapmái .
Blant annet er enkelte bønder skeptiske til å etablere tilleggsvirksomhet på gården .	Earret eará ballet muhtun boanddat ásaheames lassidoaimma doalus .
Oppstart av tilleggsvirksomhet kan medføre så store økonomiske investeringer at det blir for stor usikkerhet knyttet til den fremtidige inntjeningen .	Lassidoaimma ásaheapmi sáhttá dagahit nu stuorra ekonomalaš investeremiid ahte šaddá stuorra eahpesihkarvuohta boahtteáiggi dienasvejolašvuođaid ektui .
Den arbeidsinnsatsen som kreves ved nyetableringer er dessuten ofte mer enn de tilgjengelige ressursene på gården .	Dasto lea dávjá nu , ahte bargoáŋgiruššan mii gáibiduvvo ođđaásahemiid oktavuođas , lea stuorát go dat resurssat mat leat doalus .
Disse utfordringene medfører at selv om bøndene har gode ideer om tilleggsnæringer , er det få som har tid og økonomi til å sette ideene ut i livet .	Dát hástalusat dagahit ahte vaikko boanddain leat buorit ideat lassiealáhusaid hárrái , de ii leat nu gallis áigi ja ekonomiija duohtan dahkat idéaid .
Likeledes er det slik at den nye generasjonen gårdbrukere oftest har landbruk som eneyrke .	Seammaláhkai lea dilli ođđa sohkabuolvvaid doalliin ja sii dávjá barget aivve fal eanandoaluin .
Terskelen er høyere i den yngre generasjonen for at ektemaken skal etablere tilleggsvirksomhet på gården , enn i foreldregenerasjonen .	Nuorat buolva lea duostilet go vánhenbuolva ásahit lassidoaimma doalus . Doalut leat šaddan stuorát struktuvrarašonaliserema geažil .
Gårdene er blitt større som følge av strukturrasjonaliseringen .	Dát dagaha ahte báhcá unnit áigi eará doaimmaide go bargui doalus .
Satsning på tilleggsnæringer fører til at bonden må ta større hensyn til markedsforhold enn før .	Áŋgiruššamat lassiealáhusaiguin dagahit ahte boanda ferte eanet vuhtii váldit márkanbeliid go ovdal .
Bonden har vært sikret avsetning på tradisjonelle produkter til en fastsatt målpris gjennom samvirkeorganisasjonene , og har ikke vært avhengig av bondens egen markedsinnsats .	Boanddaide lea sihkkarastojuvvon árbevirolaš buktagiid gávpejohtu mearriduvvon ulbmilhaddái ovttasdoaibmaorganisašuvnnaid bokte , ii ge haddi leat sorjan boandda iežas márkanáŋgiruššamiin .
Etablering av tilleggsnæring krever nye måter å jobbe på og en annen kompetanse enn det bonden tradisjonelt har hatt .	Lassiealáhusaid ásaheapmi gáibida ođđa bargovugiid ja eará gelbbolašvuođa go mii boanddain árbevirolaččat lea leamaš .
Det dreier seg blant annet om skatte- og avgiftsregler , markedsregulerende tiltak , kvoteordninger innen husdyrsektoren og fiskerinæringen og bestemmelser om motorferdsel i utmark .	Dat leat earret eará vearro- ja divatnjuolggadusat , márkanmudden doaibmabijut , earreortnegat šibitsektuvrras ja guolástusealáhusas ja mohtorjohtolaga njuolggadusat meahcis .
En satsning som tar for seg hele verdikjeden fra råvareprodusent til forbruker vil kunne gi kombinasjonsnæringene helårig sysselsetting med god økonomi .	Jos áŋgirušášii olles árvoráidduin álgoávdnasiid buvttadeami rájes gitta golaheaddji rádjái , de dat sáhtášii addit lotnolasealáhusaide birra jagi barggu ja buori ekonomiija .
Nye næringskombinasjoner med utgangspunkt i gården kan utvikles i forhold til Kunnskapsbaserte næringer innenfor informasjon , media m.m. ved hjelp av IKT-teknologi .	Ođđa lotnolasealáhusaid doalu vuođul sáhttá ovddidit mat leat nugo : Máhtolašvuhtii vuođđuduvvon ealáhusat diehtojuohkima oktavuođas , media j.d. . DGTteknologiijain .
Eksempler kan være skolebøker med utgangspunkt i landbruk og naturbruk i samiske områder .	Ovdamearkan sáhttet leat skuvlagirjjit sámi guovlluid eanandoalu ja luonddudoalu vuođul .
Nye marine arter som ny næring for gårdsbruk i samiske kyst og fjordområder .	Ođđa mariidna šlajat ođđa ealáhussan sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaluin .
Oppdrett av skjell , kråkeboller m.m. gir nye muligheter for næringskombinasjoner .	Skálžžuid , gáranasbáhtiid j.d. biebman addá ođđa vejolašvuođaid lotnolasealáhusaide .
Innenfor Grønn omsorg har landbruket muligheter for tilleggsinntekter .	Ruoná fuolahusa oktavuođas leat eanandoalus lassidienasvejolašvuođat .
Med flere eldre som lever lenger , omtalt som eldrebølgen , åpnes det et potensiale for eldreomsorg i regi av landbruket .	Go leat eanet boarrásat geat ellet guhkit , nu gohčoduvvon ” eldrebølgen ” , de rahppojuvvo vejolašvuohta boarrásiid fuolahusas eanandoalu olis .
Det tilbud omsorgstrengende eldre får i dag er svært varierende og ofte kommunale dagsentre e.l. hvor de eldre gjerne tilbys hobbypregede håndarbeidssysler .	Dat fálaldagat maid boarrásat dál ožžot leat iešguđet láganat ja dávjá gieldda beaiveguovddážiin j.s. gos boarrásat sáhttet omd. duddjot .
Landbruket kan gi de eldre et helt annet tilbud knyttet til fysisk trening , uteliv og friluftsopplevelser .	Eanandoallu sáhttá addit boarrásiidda áibbas earálágan fálaldaga nugo fysálaš lihkadeami , olggostullama ja astoáiggevásihusaid .
Urter og bær .	Urtasat ja muorjjit .
Fargestoffer i norske bær , urter , frukt og grønnsaker er fulle av nyttige og sunne antioksidanter .	Norgga murjjiid , urtasiid , šattuid ja rahttádagaid ivdneávdnasiin leat dievva ávkkálaš ja dearvvaslaš antioksidánttat .
Mulighetene for næringsutvikling er langt fra utnyttet .	Ealáhusvejolašvuođat eai leat lahkage geavahuvvon .
Flere forskningsrapporter viser til at det er et marked for disse produktene .	Ollu dutkanraporttat čájehit ahte gávdno márkka dán lágan buktagiidda .
I hovedsak dreier det seg om mat og drikke , kosmetikk og velvære og medisin og helsekost .	Váldoáššis nugo borramuša ja juhkamuša , kosmetihka ja čálggu ja medisiinna ja dearvvasvuođabiebmu oktavuođas .
Flere stoffer kan ha kommersiell interesse så som antioksydanter i mjødurt og fjellmarikåpe , antimikrobielle stoffer i molte og bringebær , fargestoffer , oljer , fettsyrer og mange viktige enzymer .	Ollu ávdnasat sáhttet leat gávppálaččat miellagiddevaččat nugo antioksidánttat miettaurttain ja dielkogoppásiin , antimikrobiolaš ávdnasat luopmániin ja gáiccamurjjiin , ivdneávdnasiin , oljjuin , buoidesivrrain ja ollu deaŧalaš enzymain .
Andre utmarksprodukter .	Eará meahccebuktagat .
Det er en rekke utmarksprodukter som kan danne grunnlag for kombinasjoner med jordbruk .	Ollu meahccebuktagat sáhttet leat vuođđun lotnolasaide eanandoaluin .
I Melding om utvikling av utmarksnæringer ( 2007 ) er det nevnt flere produkter som kan være aktuelle i utviklingen av utmarksnæringer .	Meahcceealáhusaid ovddidandieđáhusas ( 2007 ) leat namuhuvvon ollu buktagat mat sáhttet leat áigeguovdilat meahcceealáhusaid ovddideamis .
Foruten bær og urter dreier det seg om innlandsfisk , sopp , kultivering av ville vekster .	Murjjiide ja urtasiidda lassin leat dat sáivačáhcebivdu , guobbarat , meahccešattuid kultiveren .
Sentralt i utviklingen er å bedre rammebetingelsene for å drive utmarksnæringer , kvalitetssikring , kompetansehevning og forskning og utvikling , salg og markedsarbeid og bedre nettverk og samarbeid i næringen .	Guovddážis dáid ovddideami oktavuođas lea buoridit rámmaeavttuid bargat meahcceealáhusaiguin , kvalitehtasihkkarastimiin , gelbbolašvuođa bajidemiin ja dutkamiin ja ovddidemiin , vuovdimiin ja márkanbargguin ja buoridit fierpmádaga ja ovttasbarggu ealáhusas .
Reiseliv har fortsatt et potensiale i landbruket .	Mátkkoštusealáhusas leat ain vejolašvuođat eanandoalus .
Spesielt i de samiske områdene er det utviklet relativt få reiselivsprodukter eller bygdeturismetiltak med utgangspunkt i jordbruket .	Erenoamážit sámi guovlluin leat ovddiduvvon viehka unnán mátkkoštanbuktagat dahje giliturismadoaibmabijut eanandoalu vuođul .
Sametinget var med i prosjekt som hadde som mål å lage ferdige rundreisepakker med fly og hurtigrute der samisk kultur og samiske opplevelser er sentrale .	Sámediggi lei mielde prošeavttas man ulbmilin lea ráhkadit gárvves birrajohtinpáhkaid girdiin ja hurtigrute nammasaš fatnasiin man oktavuođas sámi kultuvra ja sámi vásihusat leat guovddážis .
I prosjektet ble det satt fokus på kompetanseheving , nettverksbygging , pakking og markedsføring / salg .	Prošeavttas biddjojuvvui deaddu gelbbolašvuođa bajideapmái , fierpmádathuksemii , báhkkemii ja márkanfievrrideapmái / vuovdimii .
Natur- og kulturbasert reiseliv har et stort potensial i seg og kan videreutvikles .	Luonddu- ja kulturvuđot mátkkoštusas leat stuorra vejolašvuođat iešalddis ja daid sáhttá viidáset ovddidit .
Sápmi / Sameland har en unik kultur og et urfolk som med rett produktutvikling vil være et interessant reisemål for mange .	Sámis lea erenoamáš kultuvra ja eamiálbmogat riekta buvttaovddidemiin sáhttet leat miellagiddevaš mátkkoštusulbmil ollugiidda .
Kompetanseutvikling og nettverksbygging	Gelbbolašvuođa ovddideapmi ja fierpmádagaid huksen
Det å drive moderne landbruk stiller store krav til bondens kompetanse .	Ođđaáigásaš eanandoaluin bargu bidjá stuorra gáibádusaid boandda gelbbolašvuhtii .
Sametinget antar at kravene til bondens kompetanse vil bli enda større på grunn av framtidige utfordringer knyttet til miljøvennlige og økologiske driftsmåter , videreforedeling av tilgjengelige ressurser og markedsføring / salg .	Sámediggi jáhkká ahte gelbbolašvuođa gáibádusat sturrot ain boahtteáiggi hástalusaid geažil birasáddjás ja ekologalaš doaibmavugiid , olámuttu resurssaid viidáset náláštuhttima ja márkanfievrrideami / vuovdima oktavuođas .
Det krever også økt kompetanse dersom bøndene skal klare å utnytte de mulighetene som ligger i småskala turisme i kombinasjon med landbruket .	Dat gáibida eanet gelbbolašvuođa jos boanddat galget nagodit ávkkástallat daid vejolašvuođaiguin mat leat smávvalágan turismmas lotnolaga eanandoaluin .
Det sentrale er å bygge opp kompetanse for å kombinere samiske tradisjoner med krav i dagens samfunn .	Deaŧalaš lea hukset gelbbolašvuođa ja buohtalastit sámi árbevieruid dáláš servodatgáibádusaid mielde .
Det er etablert et nordnorsk kompetansesenter for landbruk og innlandsfisk .	Eanandoalu ja sáiváčáhcebivddu váste lea ásahuvvon davvinorgga gelbbolašvuođaguovddáš .
Det er viktig å øke forskningen på og utvikle kompetanse rettet mot nye næringer , markedsundersøkelser , produktutvikling , markedsføring m.m. .	Deatalaš lea nannet dutkama ja ovddidit gelbbolašvuođa ođđa ealáhusaid , márkaniskkademiid , buvttaovddideami , márkanfievrrideami j.d. ektui .
Kompetansesenteret er del av et nav som har hele NordNorge som sin målgruppe .	Gelbbolašvuođaguovddáš lea okta oassi NAV:s mas olles DavviNorga lea ulbmiljoavkun .
Det er viktig å sikre at senteret også tar for seg samiske forhold innen landbruk og innlandsfisk .	Deaŧalaš lea sihkkarastit ahte guovddáš bargá maiddái sámi beliiguin eanandoalu ja sáivačáhcebivddu oktavuođas .
Det vil jevnlig være behov for dette ettersom en bonde som ønsker å utvikle sin næringsvirksomhet i stor grad møter hindringer i form av offentlige reguleringer .	Boanddas gii háliida ovddidit ealáhusdoaimma stuorábuččat ja gártá váttisvuođaide almmolaš muddemiid geažil , lea dárbu oažžut veahki jeavddalaččat .
Overgangen til løsdriftsfjøs fra 2024 vil for eksempel stille store krav til rådgivning .	Dat go ferte doallagoahtit šibihiid luovus návehiin 2024 rájes ovdamearkka dihte buktá stuorra rávagáibádusaid .
Det samme vil bønders ønske om salg av videreforedlede gårdsprodukter .	Boanddat sáhttet dárbbašit bagadusa maid jos áigot vuovdigoahtit viidáset náláštuhttojuvvon doallobuktagiid .
Sametinget bør være en aktiv aktør med sikte på å fjerne unødvendige hindringer for bondens næringsutvikling .	Sámediggi berre leat árjjalaččat mielde dainna áigumušain ahte oččodit eret daid dárbbašmeahttun cakkiid boanddaid ealáhusovddideamis .
Sentralt i dette arbeidet vil være politiske prosesser med sikte på en reell forenkling av regelverket .	Hui deaŧalaš lea politihkalaš proseassaid bokte iskat duođai álkiduhttit njuolggadusaid .
Her kan Sametinget spille en viktig rolle .	Sámediggi sáhttá leat deaŧalaš dán oktavuođas .
Sametinget bør derimot ikke ha en aktiv rolle når det gjelder konkret landbruksfaglig veiledning .	Sámediggi ii berre gal leat mielde addimin konkrehta eanandoallofágalaš oaivadusa .
Dette er oppgaver som i hovedsak tilligger fylkesmannen , kommunene og forsøksringene .	Dat barggut gullet váldoáššis fylkkamánniide , gielddaide ja geahččalanrieggáide .
IKT-teknologi kan i sterkere grad brukes aktivt til å utvikle virksomheter på gården .	DGT-teknologiija sáhttá eanet geavahuvvot doalu doaimmaid ovddideapmái .
Aktiv bruk av internett , både som kanal mot markedet , som internt nettverk mot andre bønder og som hjelpemiddel for å utvikle nye produkter fra gården .	Interneahta aktiivvalaččat geavaheapmi , sihke kanálan márkaniid ektui , siskkáldas fierpmádahkan eará boanddaiguin ja veahkkeneavvun ođđa buktagiid ovddideami oktavuođas doalus .
De videregående skolene som tilbyr landbruks- og naturfaglig utdanning i landsdelen utgjør en stor ressurs for landbruket .	Dat joatkkaskuvllat mat fállet eanandoallo- ja luonddufágalaš oahpu riikkaoasis leat stuorra resursan eanandollui .
Det er naturlig at samarbeidet med Nordnorsk kompetansesenter videreføres .	Lunddolaš lea joatkit ovttasbarggu viidáset Davvinorgga gelbbolašvuođaguovddážiin .
Videregående skoler sammen med elektroniske klasserom kan være de som håndterer kompetanseheving og utdanning av gårdbrukere .	Joatkkaskuvllat ovttasráđiid elektrovnnalaš luohkkálanjaiguin sáhttet leat mielde bargamin gelbbolašvuođa bajidemiin ja addit dolliide oahpu .
Det er viktig at skolene holder ved like kunnskap om jord- , husdyr- og landbruksproduksjon .	Deaŧalaš lea ahte skuvllat bajásdollet máhtolašvuođa eana- , šibit- ja eanandoallobuvttadeami birra .
Vi anbefaler : Iverksette et kompetanseprogram for økt verdiskapning .	Mii rávvet : Álggahit gelbbolašvuođaprográmma árvobuvttadeami nannemii .
Videregående skoler innen landbruk og reindrift kan bli lokale kompetansesentra for utdanning , etterutdanning og utvikling innenfor økt verdiskapning i primærnæringene .	Joatkkaskuvllat sáhttet fágain eanandoallu ja boazodoallu šaddat báikkálaš gelbbolašvuođaguovddážin go guoská ohppui , maŋŋáohppui ja ovddideapmái dan oktavuođas ahte nannet árvobuvttadeami vuođđoealáhusain .
En sterk satsing på nettverksbaserte nisje- og kvalitetsprodukter krever kompetanse , både teoretisk og praktisk .	Nannoseabbot áŋgiruššat fierpmádagaide vuođđuduvvon oalge- ja kvalitehtabuktagiiguin gáibida gelbbolašvuođa , sihke teorehtalaš ja geavatlaš gelbbolašvuođa .
Det er derfor viktig at det tilrettelegges lokalt for produktutvikling , leie av produksjonsutstyr og andre naturlige fellesfunksjoner .	Danne lea deaŧalaš láhčit báikkálaš buvttaovddideami , vejolašvuohta láigohit buvttadanbargoreaidduid ja láhčit eará lunddolaš oktasašdoaimmaid .
Kompetansesenteret for nordnorsk landbruk vil være navet i utnyttingen Entreprenørskap .	Eanandoalu Davvinorgga gelbbolašvuođaguovddáža geavaheapmii livččii lunddolaš dás .
En sterkere satsing på entreprenørskap som fag ved videregående skolene er nødvendig for å få en økt fokus på nye næringer i tilknytning til jordbruket .	Fitnodeapmi . Dárbu lea nannoseabbot oččodit fitnodeami fágan joatkkaskuvllaide vai šaddá stuorát fokus ođđa ealáhusaide eanandoalu oktavuođas .
Entreprenørskap er avgjørende for etablering av ny virksomhet og utvikling av eksisterende for å få økt verdiskapning og arbeidsplasser i de samiske områdene .	Fitnodeapmi lea mearrideaddji ođđa doaimmaid ásaheamis ja dáláš doaimmaid ovddideamis go galgá buvttadit eanet árvvuid ja oažžut eanet bargosajiid sámi guovlluide .
Innenfor landbruket er det store og mange nye muligheter , for å utnytte dem er det entreprenørene som må ta tak i mulighetene , utvikle nye forretningsmessige konsept som kan bli forretning ut av .	Eanandoalu siskkobealde leat stuorra ja ollu ođđa vejolašvuođat , ja jos dain galgá oažžut ávkki , de fertejit fitnodeamit dustet vejolašvuođaid , ovddidit ođđa fitnodatlaš konseapta maid vuođul sáhttá vuođđudit fitnodaga .
Utbygging av IKT-teknologi i landbruket .	DGT-teknologiija ovddideapmi eanandoalus .
I kompetansesammenheng er det spesielt mulighetene for fjernundervisning som IKT kan legge til rette for .	Diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija lea dárbbašlaš go galgá a ) háhkat fierpmádagaid buvttadeddjiid gaskka , b ) buktit dárbbašlaš
Grenseoverskridende samarbeid .	Rájárastá ovttasbargu .
Samiske kommuner i Nordvest-Russland og i Norge har samarbeidet og bygget nettverk i flere år .	Davveoarje-Ruošša ja Norgga sámi gielddaid gaskka lea ovttasbargu ja dat leat huksen fierpmádaga máŋggaid jagiid .
Det er viktig at vennskapskommune samarbeidet fortsetter og støttes opp .	Deaŧalaš lea joatkit ovttasbarggu ustitvuođa gielddaiguin ja doarjut dan .
En regionalisering av handelspolitikken mellom Norge og Russland er ønskelig , hvor en kan ta hensyn til de målsettinger samene har til ytterligere samhandel .	Lea sávahahtti regionaliseret gávpepolitihka Norgga ja Ruošša gaskka man oktavuođas sáhttá vuhtii váldit daid mihttomeriid mat sámiin leat ain eanet ovttas bargat .
Eksempel kan være eksport av melk fra Finnmark til Nordvest-Russland og import av reinkjøtt fra Nordvest-Russland .	Ovdamearkan sáhttá leat mielkki fievrrideapmi Finnmárkkus Davvioarje-Ruššii ja oastit bohccobierggu Davveoarje-Ruoššas .
Interreg-samarbeidene på Nordkalotten har gitt mange samarbeidsrelasjoner , spesielt i Deatnu / Tana-dalen og mellom Tornedalen og Storfjord / Gáivuotna / Kåfjord-området .	Inter-regovttasbargu Davvikalohtas lea buvttihan ollu ovttasbargooktavuođaid , erenoamážit Deanus ja Tornedalena ja Omasvuona / Gáivuona- guovllu gaskka .
Fra 2007 starter et nytt interreg-program opp , hvor det er muligheter for å se de strategier og tiltak utvalget har foreslått i en større sammenheng og bygge nettverk og samarbeid på hele Nordkalotten .	2007 rájes álggahuvvo ođđa intereg-prográmma , man oktavuođas leat vejolašvuođat geahčadit daid strategiijaid ja doaibmabijuid maid lávdegoddi lea evttohan stuorát oktavuođas ja hukset fierpmádaga ja ovttasbarggu miehtá Davvikalohta .
Det kan da utvikles særskilte Deatnu / Tanadal-produkter .	Dalle sáhttá ovddidit sierra Deatnu-buktagiid .
Utnyttelse av utmarksressursene	Meahcceresurssaiguin ávkkástallan
I samiske bygdesamfunn har en ikke klare skiller mellom ulike aktiviteter i utmarka .	Sámi gilleservodagain eai leat čielga rájit iešguđetlágan doaimmaid gaskka meahcis .
Grensegangen mellom næringsmessig utnytting av naturressurser , rekreasjonsutnytting og tradisjons- / kulturbetinga aktiviteter er ikke alltid like lett å trekke .	Álohii ii leat nu álki geassit ráji ealáhuslaš luondduresurssaiguin ávkkástallama , áhpásmahttinávkkástallama ja árbevirolaš- / kultuvrralaš doaimmaid gaskka .
Dette gjelder særlig utnytting av naturressurser i utmarka .	Dát guoská erenoamážit luondduresurssaiguin ávkkástallamii meahcis .
Dette står i sterk kontrast til den offentlige sektoriserte forvaltning av naturressursgrunnlaget .	Dát lea juste áibbas nuppelágan go almmolaš sektuvrraid gaskasaš luondduresursavuođu hálddašeapmi .
Dette kan illustreres gjennom sektorer som Fylkesmannens miljøvernavdeling , Statsskog , Finnmarkseiendommen , landbruksmyndighetene og Reindriftsforvaltningen .	Dan sáhttá govvet sektuvrraid bokte mat leat Fylkkamánni birasgáhttenossodat , Stáhtavuovddit , Finnmárkkuopmodat , eanandoalloeiseválddit ja Boazodoallohálddašeapmi .
Dette fører ofte til kollisjon mellom brukere og forvaltere i forholdet til bygdefolks rettigheter til næringsmessig utnyttelse av naturressursgrunnlagt .	Dát buktá dávjá ruossalasvuođaid geavaheddjiid ja hálddašeddjiid gaskka das makkár vuoigatvuođat gili olbmuin leat luondduresurssaid ealáhuslaš ávkkástallama oktavuođas .
Samtidig har vi en sektorisert lovgiving , lover og regelverk som er 33 tilpasset andre eierstrukturer enn de vi har i Nord-Norge .	Seammás lea mis sektuvrajuohku láhkaaddimis , lágain ja njuolggadusain mat leat heivehuvvon eará eaiggátstruktuvrraide go mat mis leat Davvi-Norggas .
Det innebærer også en sterk ivaretakelse av allmennhetens interesser og liten grad av mulighet til lokal styring og ressursforvaltning for bygdebefolkningen .	Dán oktavuođas suodjaluvvojit maid nannosit allmenneha beroštumit ja báikki olbmuin šaddá unnán vejolašvuohta báikkálaččat stivret ja hálddašit resurssaid .
Innovasjon Norge er ansvarlig for det trebaserte innovasjonsprogrammet som har en ramme på ca 35 mill kroner i 2007 .	Innovašuvdna Norggas lea ovddasvástádus dan golmma oassái juhkkojuvvon innovašuvdnaprográmmas mas lea sullii 35 miljon ruvdnosaš ruhtarámma 2007:s .
Det nye trebaserte innovasjonsprogrammet er i stor grad rettet mot innovasjon i bedrifter og har fokus på samarbeidsforhold mellom aktørene i verdikjeden .	Dat ođđa golmmaoasat innovašuvdnaprográmma lea oaivvilduvvon innovašuvdnii fitnodagain ja dat deattuha oktavuohtabeliid oasálaččaid gaskka árvoráiddus .
Satsingen skal fokusere på tre konkrete tiltaksområder : Industrielt byggeri , treprodukter og tradisjonstre og innovasjonssystemer .	Áŋgiruššan galgá fokuseret golbma doaibmabiddjosuorggi : Industiijalaš huksema , muorrabuktagiid ja árbevirolaš muoraid ja innovašuvdnavuogádagaid .
Det siste tiltaksområdet omfatter tiltak som bidrar til innovasjon i bedrifter , forskning og utvikling og kompetanseheving .	Dat maŋimuš doaibmabiddjosuorgi siskkilda doaibmabijuid mat váikkuhit innovašuvnna fitnodagain , dutkamis ja ovddideamis ja gelbbolašvuođa bajideamis .
Opplæring og kompetansehevende tiltak vil også være viktige verktøy .	Oahpahus ja gelbbolašvuođa bajidan doaibmabijut leat maiddái deaŧalaš gaskaoamit .
For skogbruket i samiske områder er det en utfordring å nyttiggjøre seg de muligheter som verdiskapningsprogrammet legger opp til .	Meahccedoalus sámi guovlluin lea hástalussan ávkkástallat daid vejolašvuođaiguin maid árvobuvttadanprográmma láhčá .
Mer spesifikt vil utfordringen for de samiske områdene være å utvikle nåværende og nye nisjeprodukter basert på trevirke .	Erenoamážit lea hástalussan sámi guovlluin ovddidit dáláš ja ođđa oalgebuktagiid muorraávdnasiid vuođul .
Det er i dag et mangfold av gårdssagbruk som selger spesialprodukter i lokale marked .	Dál gávdnojit ollu doallosahádoalut mat vuvdet sierra buktagiid báikkálaš márkanis .
Disse vil danne grunnlag for nytenking og nyskaping som kan ta vare på og utnytte det som kan høstes fra skogen .	Dát bidjá vuođu ođđajurddašeapmái ja ođđabuvttadeapmái man oktavuođas sáhttá váldit vára ja ávkkástallat dainna maid meahcis sáhttá viežžat .
For bjørkeskogen er utfordringen å øke avvirkninga , mens det for furuskogen er utfordringen å utnytte tømmeret bedre til godt betalte sortiment .	Soahkevuvddiid ektui lea hástalussan eanet čuohppat , go fas beahcevuvddiid ektui lea hástalussan ávkkástallat dimpariiguin buorebut nu ahte válljet vuovdimassii dan mas oažžu buori hatti .
Utnytting av utmarksbeite er et godt eksempel på utnytting av lokale ressurser som samtidig tar vare på det biologiske mangfold .	Meahcceláidumiiguin ávkkástallan lea buorre ovdamearka movt geavahit báikkálaš resurssaid ja seammás váldit vára biologalaš šláddjivuođas .
Imidlertid har ikke rovdyrforvaltningen den nødvendige tillit til at det kan skapes en samla forståelse og satsing på utmarksbeite som viktig ressurs .	Dattetge ii leat boraspirehálddašeamis dárbbašlaš luohttámuš ahte sáhtášii oažžut oktasaš áddejumi ja áŋgiruššamiid meahcceláidumiid hárrái deaŧalaš resursan .
I dag er det slik at gamle og verdifulle kulturlandskap gror igjen fordi mange ikke tør slippe ut dyrene i frykt for rovdyrskade .	Dál lea nu ahte boares ja árvvolaš kultureatnadagat vesáluvvet danne go ollugat eai duostta luoitit olggos šibihiid go balahit daid boraspiriin .
I en bedre utnyttelse av utmarka er det viktig at de samiske næringene jordbruk og reindrift står sammen og samarbeider om krav til forvaltningen av utmarka .	Mehciin buorebut ávkkástallamis lea deaŧalaš ahte sámi ealáhusat eanandoallu ja boazodoallu leat ovttas ja ovttasbarget gáibádusa hárrái hálddašit 34
Det er viktig at Sametinget legger til rette for at de to næringene i fellesskap arbeider sammen for en bedre rovdyrforvaltning og verne utmarka mot større inngrep .	Deaŧalaš lea ahte Sámediggi láhčá diliid nu ahte dat guokte ealáhusa ovttasráđiid bargaba buoridit boraspirehálddašeami ja gáhttet meahci stuorát lihkahallamiid vuostá .
Rovviltproblemene i samiske områder har økt betydelig og er en av de største utfordringene for saueholdet .	Boraspireváttisvuođat sámi guovlluin leat laskan mealgat ja sávzadoalus dat lea okta dain stuorámus hástalusain .
Sauebønder i de samiske områdene har hatt store tap som følge av rovdyr .	Sávzaboanddat sámi guovlluin leat massán ollu elliid boraspriide .
Utvidet jakttid vil være nødvendig for å ta ut de kvoter som er gitt .	Dárbu lea viiddidit bivdoáiggi vai lea vejolaš bivdit daid elliid maidda lea addojuvvon bivdolohpi .
Vanskelige klimatiske og geografiske forhold gjør det vanskelig å ta ut den kvote det er gitt fellingstillatelse til , uten at jakttida utvides .	Váttis dálkkádatlaš ja geografalaš dilit váttásmahttet bivddu ja dan eari masa lea addojuvvon bivdolohpi ii leat vejolaš deavdit jos bivdoáigi ii viiddiduvvoš .
I mange tilfeller er rovvilt-problemet avgjørende for fortsatt drift eller nedleggelse .	Ollu oktavuođain mearrida boraspire-giksi sáhttet go joatkit doaluin vai fertejitgo heaittihit dan .
Den økende rovviltbestanden vil i en del tilfeller redusere grunnlaget for beitebruk i de samiske områdene , beitebruk og rovvilt fører til konflikter .	Dat go boraspiret leat laskan gáržžida ollu oktavuođain guođohan vejolašvuođaid sámi guovlluin , ja guohtoneatnamiid ja boraspririid geažil šaddet giččut .
Sametinget foreslår : Forsøksordning med bygdebruksmodeller .	Sámediggi evttoha : Geahččalanortnegat giligeavahanmálliiguin .
Dette vil også kunne samsvare med lokale brukssedvaner i bygdene .	Dát sáhttá maid dávistit báikkálaš geavahanárbevieruide giliin .
Flerbruksplaner for bruk av utmark .	Máŋggageavatplánat meahccegeavaheapmái .
Bruken av utmarka er regulert innenfor flere sektorlover .	Meahci geavaheapmi lea muddejuvvon máŋgga sektuvralága bokte .
Med utprøving av lokale og regionale flerbruksplaner for bruken av utmarka kan en gjennom samarbeid mellom sektorinteresser som reindrift , landbruk , friluftsinteresser , kommuner og statlig forvaltning i vareta både nærings- , frilufts- og generelle samfunnsinteresser .	Báikkálaš ja guovlulaš máŋggageavatplánaid geahččaleami bokte meahccegeavaheami hárrái sáhttá ovttasbarggu bokte sektuvraberoštumiid gaskka nugo boazodoallu , eanandoallu , olggustallanberoštumit , gielddaid ja stáhtalaš hálddašeapmi gozihit sihke ealáhus- , olggustallan- ja oppalaš servodatberoštumiid .
Rovdyrforvaltningen .	Boraspriid hálddašeapmi .
Rovdyr som skadedyr utgjør et betydelig problem for landbruket i de samiske områdene .	Boraspiret buktet stuorra váttisvuođaid eanandollui sámi guovlluin .
Reindrift og jordbruk har felles interesser i å regulere rovdyrbestanden slik at tapet av rein og husdyr reduseres til et akseptabelt nivå .	Boazodoalus ja eanandoalus leat oktasaš beroštumit muddet boraspirenáli nu ahte boazo- ja šibitvahágat unniduvvojit dohkkehahtti dássái .
Rovdyrproblematikken begrenser i dag utnyttelsen av utmarka for jordbruket .	Boraspireváttisvuohta gáržžida dál eanandoalu vejolašvuođa ávkkástallat mehciin .
Utmarksbeite er problematisk så lenge tapet av dyr er så vidt stort .	Meahcis guođoheapmi lea váttis nu guhká go nu ollu masset elliid .
Utnytte skogsressursene .	Vuovderesurssaiguin ávkkástallan .
Det ligger muligheter i det å utvikle nisje- og kvalitetsprodukter basert på trevirke som kan utgjøre en viktig binæring for jordbruket .	Vejolašvuođat livčče ovddidit oalge- ja kvalitehtabuktagiid muorraávdnasiid vuođul mii sáhttá leat deaŧalaš oalgeealáhus eanandoalus .
være viktig for å fange opp ideer og initiativ og realisere nye muligheter innenfor denne sektoren .	Buvttaovddideapmi ja ođđabuvttadeapmi leat deaŧalaččat go galgá fuomášit idéaid ja álgagiid ja dasto ollašuhttit ođđa vejolašvuođaid dán sektuvrra siskkobealde .
Motivasjon og kompetanseheving vil likeledes være sentrale strategier .	Guovddáš strategiijan leat dasto maiddái movttiidahttin ja gelbbolašvuođa bajideapmi .
Rettigheter i utmark	Vuoigatvuođat mehciin
Det er viktig å sikre jordbruket rett til beite i utmark .	Deaŧalaš lea sihkkarastit eanandollui rievtti guođohit šibihiid meahcis .
Sametinget mener at tilsvarende rettighet må gjelde i de øvrige samiske bosettingsområdene .	Sámediggi oaivvilda ahte vástesaš vuoigatvuohta ferte gustot eará sámi ássanguovlluin maid .
Det er videre viktig at jordbruket i samråd med reindrifta finner fornuftige og bærekraftige forvaltningsløsninger som tar hensyn til begge næringenes behov .	Dasto lea deaŧalaš ahte eanandoallu ovttasráđiid boazodoaluin gávdná dakkár jierpmálaš ja ceavzilis hálddašančovdosiid mat vuhtii váldit goappašiid ealáhusaid dárbbu .
Bønders adgang til motorisert ferdsel i utmark kan ha betydning for næringens muligheter til utvikling .	Das bessetgo boanddat mohtorfievrruiguin meahcis vánddardit sáhttá leat mearkkašupmi ealáhusa ovddidanvejolašvuođaide .
Samtidig kan andre personers adgang til motoriserte ferdsel i utmark ha negative virkninger for landbruket .	Seammás sáhttá eará olbmuid mohtorfievrruiguin válddardeamis meahcis leat negatiivvalaš váikkuhusat eanandollui .
Sametinget er kjent med at prosjektet ” Motorferdsel og samfunn ” ( MoSa ) er avsluttet , og sluttrapporter overlevert Direktoratet for naturforvaltning som oppdragsgiver .	Sámediggi diehtá ahte prošeakta ” Motorferdsel og samfunn ” ( MoSa ) lea loahpahuvvon , ja loahpparaporta lea geigejuvvon Luondduhálddašan direktoráhtii mii lea bargoaddi .
9.10 Kulturlandskap Kulturlandskapet har betydning for jordbrukets identitet og tilhørighet .	9.10 Kultureatnadat Kultureatnadagas lea mearkkašupmi eanandoalu identitehtii ja gullevašvuhtii .
Kulturlandskapet representerer store produksjonsverdier for gårdbrukeren og betydelige opplevelsesverdier for allmennheten .	Kultureatnadagas leat stuorra buvttadanárvvut dolliide ja mearkkašahtti vásihusárvvut oppalaččat buohkaide .
Kulturlandskap er et gode som er avhengig av produksjon og som vi får sammen med produksjon av mat .	Kultureatnadat lea ovdu mii sorjá buvttadusas ja maid mii oažžut ovttas borramušbuvttadusain .
Det har også stor verdi for lokalbefolkningen og de som ferdes i dette landskapet .	Das lea stuorra árvu maid báikkálaš álbmogii ja sidjiide geat johtet dán eatnadagas .
Det er avgjørende for opplevelsesverdien at nærområder til veg og andre ferdselsårer er slik at de åpner for utsyn .	Vásihusárvui lea mearrideaddji ahte lagašguovllut geidnui ja eará johttinmáđijaide rahpet geahčastaga .
For å kunne hindre gjengroing og holde kulturlandskapet vedlike , er det helt avgjørende med et oppegående og levende landbruk , og da særskilt produksjon basert på beitedyr .	Jos galgá hehttet vesáluvvama ja bajásdoallat kultureatnadaga , de lea áibbas mearrideaddji ahte lea doaibmi ja ealli eanandoallu , ja dalle erenoamážit buvttadus guođohanelliid vuođul .
Forholdet til Finnmarkseiendommen ( FeFo )	Oktavuohta Finnmárkkuopmodahkii ( FeFo )
For å sikre et levedyktig landbruk i Finnmark , er det viktig at aktive bønder får tilgang til jordbruksarealer og at prisen er på et akseptabelt nivå .	Go Finnmárkkus galgá sihkkarastit birgenvejolaš eanandoalu , de lea deaŧalaš ahte aktiiva boanddaide sihkkarastojuvvojit eanadoalloeatnamat ja ahte haddi lea dohkálaš dásis .
Finnmarkseiendommen ( FeFo ) vil her kunne spille en viktig rolle .	Finnmárkkuopmodat ( FeFo ) sáhttá leat deaŧalaš dákko .
FeFo sier i sin strategiske plan at verdiskapning skal tilfalle fellesskapet , og at priser på salg og bortfeste av arealer derfor skal markedsorienteres , slik at gevinsten ikke skjevfordeles og gir spillerom for spekulasjon .	FeFo dadjá strategalaš plánastis ahte árvobuvttadeamis galgá leat ávki oktasašvuhtii , ja ahte eatnamiid vuovdin- ja láigohanhattit galget danne čuovvut márkana , nu ahte vuoitu ii juohkásuva botnjut ja atte jobbárastinvejolašvuođaid .
Sametinget er enig i prinsippet om at priser på salg og bortfeste av arealer normalt skal markedsorienteres .	Sámediggi lea ovttaoaivilis prinsihpalaččat ahte eatnamiid vuovdin- ja láigohanhattit dábálaččat galget čuovvut márkana .
Sametinget mener videre at det er viktig at FeFo som dominerende grunneier i Finnmark avsetter tilstrekkelig med arealer til jordbruksformål .	Sámediggi oaivvilda ahte lea deaŧalaš ahte FeFo go lea váldo eanaeaiggát Finnmárkkus várre doarvái eatnamiid eanandoalloulbmiliidda .
Nærings- og kulturkomiteens behandling	Ealáhus- ja kulturlávdegotti meannudeapmi
Nærings- og kulturkomiteens behandling av 14.09.07 Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti meannudeapmi 14.09.07 Álggahus
Sametinget har tidligere vedtatt overordnede strategier for jordbruket i samiske bosetningsområder .	Sámediggi lea ovdal mearridan bajimus strategiijaid eanadoalu várás sámi ássanguovlluin .
I 1994 nedsatte Sametinget et utvalg for utarbeiding av egen jordbruksplan og utvalgets utkast ble overlevert Sametinget høsten 1995 .	1994 nammadii Sámediggi lávdegotti mii galggai ráhkadit sierra eanadoalloplána ja lávdegotti evttohus geigejuvvui Sámediggái 1995 čavčča .
Sametinget gjorde vedtak i saken i 1996 . I 1999 igangsatte Samisk Næringsråd en rullering av jordbruksplanen .	Sámediggi dagai mearrádusa ássis 1996:s. 1999 álggahii Sámi ealáhusráđđi eanadoalloplána ođasmahttima .
Det ble utnevnt et eksternt utvalg for å gjøre denne jobben .	Olggobeale lávdegoddi nammaduvvui dán bargui .
Utvalget overleverte sitt arbeid i august 2000 og kalte den for ” Jordbruksplan for samiske bosetningsområder – et prosjekt for Sametinget ” .	Lávdegoddi geigii barggus borgemánus 2000 ja gohčodii dan eanadoalloplána sámi ássanguovlluid várás – prošeakta Sámediggái .
På bakgrunn av dette dokumentet , vedtok Sametinget i sak 08/01 en revidert jordbruksplan .	Dán dokumeantta vuođul mearridii Sámediggi áššis 08/01 reviderejuvvon eanadoalloplána .
Merknader :	Mearkkašumit :
Per A. Bæhr , synes det er positivt at Sametinget i meldingsform får drøftet de utfordringer som det samiske jordbruket står overfor .	Eanadoallu lea okta dain geađgejulggiin man ala sámi servodat lea huksejuvvon , ja lea deaŧalaš borramušbuvttadeaddji ja deaŧalaš ássamii .
Komiteen , med unntak av medlemmet Olaf Eliassen fra SP registrerer at det i kapittel 9.2 under ” Bedre lønnsomhet ” , uttales at økt volumproduksjon synes lite realistisk , og at reduserte kostnader vil derfor på kort sikt være den beste måten å bedre lønnsomheten på .	Lávdegoddi , earret lahtu Olaf Eliassen Guovddášbellodagas oaidná ahte kapihttalis 9.2 ” Buoret gánnáhahttivuohta , ” - čuoggás daddjojuvvo ahte buvttadeami lassáneapmi orru leamen uhccán 36 realisttalaš , ja ahte oanehut áiggi badjel buoremus vuohki lea unnidit goluid ja dieinna lágiin buoridit gánnáhahttivuođa .
Komiteen mener imidlertid at det samiske jordbruket må kunne ta del i en økt volumproduksjon .	Lávdegoddi oaivvilda dattege ahte sámi eanadoallu ferte sáhttit searvat lassánan buvttadeapmái .
Jordbruket i samiske områder besitter ledig produksjonskapasitet i form av ubenyttede arealer , arbeidskraft og bygningsmasse .	Sámi guovlluid eanadoalus leat rabas buvttadannávccat dakko bokte ahte leat eatnamat , bargofámut ja visttit mat eai geavahuvvo .
Av den grunn kan bedring av lønnsomheten skje også i form av økt volumproduksjon uten de store kostnader .	Danne sáhttá gánnáhahttivuohta maiddái buoriduvvot lassáneami buvttadeami bokte almmá stuorra goluid haga .
Selvsagt må fokuset også settes på reduksjon av kostnadene i form av bedre utnyttelse av innsatsfaktorene og med fornuftige samarbeidsløsninger slik det også kommer frem i meldingen .	Dieđusge ferte maiddái deattuhit ahte goluid sáhttá vuolidit dainna lágiin ahte buorebut ávkkástallá bijusfáktoriiguin ja geavaha jierpmálaš ovttasbargočovdosiid nu go maiddái boahtá ovdan dieđáhusas .
En forbedring av lønnsomheten i jordbruket er en forutsetning for å opprettholde antall produksjonsenheter og for økt rekruttering til yrket .	Eanadoalu gánnáhahttivuođa buorideapmi lea eaktun dasa ahte bisuhit buvttadanovttadagaid logu ja oažžut eanebuid álgit fidnui .
Komiteen mener derfor at også melkekvoter må gjøres bedre tilgjengelig for det samiske jordbruket .	Lávdegoddi oaivvilda danne ahte maiddái mielkeearit fertejit dahkkojuvvot buorebut olámuddui sámi eanadollui .
Markedsprisen på melkekvoter i dag er skyhøye og de færreste av de mindre brukene har råd til å konkurrere om melkekvotene pga markedsprisen .	Mielkeeriid márkanhaddi lea menddo allin ja smávva doalliin eai leat gallásis ráđđi gilvvohallat mielkeeriid alde márkanháttiid geažil .
Kostnaden blir altfor høy og det vil ta altfor lang tid før melkekvoten begynner å forrente seg .	Golut šaddet menddo stuorrát ja váldá menddo guhkes áiggi ovdalgo mielkeearit rentegohtet .
Derfor er det nødvendig å finne andre ordninger for å gjøre melkekvoter tilgjengelige for samiske områder .	Danne ferte gávdnat eará ortnegiid vai mielkeearit šaddet olámuddui sámi guovlluide .
Komiteen er enig i at økt fokus på utnyttelse av utmarksressursene , slik det er beskrevet i kapittel 9.8. ” Utnyttelse av utmarksressurser ” , kan utgjøre en vesentlig inntektskilde i samiske områder .	Lávdegoddi lea ovttaoaivilis das ahte stuorát deaddu meahcceresurssaiguin ávkkástallamii , nu mo lea válddahallojuvvon kapihttalis 9.8 ” Meahcceresurssaiguin ávkkástallan ” , sáhttá šaddat deaŧalaš sisabohtogáldun sámi guovlluin .
Derfor må høsting av utmarksressurser få status som næring .	Danne ferte meahcceresurssaid viežžan oažžut stáhtusa ealáhussan .
Komiteen ser at i kapittel 5.10 er det omtalt rovviltets innvirkning i jordbruket .	Lávdegoddi oaidná ahte kapihttalis 5.10 lea boraspiriid váikkuhus eanadollui namuhuvvon .
Også det samiske jordbruket preges av de skadene som fredet rovvilt forårsaker .	Maiddái sámi eanadoalus leat vahágat ráfáiduhttojuvvon boraspiriid geažil .
Komiteen mener det er behov for å foreta en ytterligere forbedring av rovviltforvaltningen .	Lávdegoddi oaivvilda ahte boraspirehálddašeapmi ferte ain buoriduvvot .
Særlig mangler det ressurser til bestandsovervåking , og dette forhindrer en forvaltning i tråd med Stortingets vedtak og de regionale forvaltningsplanene .	Erenoamážit váilot resurssat máddodatgoziheapmái , ja dát hehtte dakkár hálddašeami mii čuovvu Stuorradikki mearrádusa ja regionála hálddašanplánaid .
Komiteen mener at det må avsettes tilstrekkelig med ressurser slik at bestandsovervåking kan foretas på en tilfredsstillende måte .	Lávdegoddi oaivvilda ahte fertejit várrejuvvot doarvái resurssat vai máddodatgoziheami sáhttá čađahit dohkálaččat .
Komiteen ser positivt på at meldingen nevner økologiske produkter i forbindelse med framtidige satsningsområder .	Lávdegoddi oaidná positiivan ahte dieđáhus namuha ekologalaš buktagiid boahttevaš áŋgiruššansurggiid oktavuođas .
Generelt større oppmerksomhet rundt miljø- og klimautfordringer gjør økologisk drift mer aktuelt i landbruket .	Oppalaččat stuorát fuomášupmi biras- ja dálkkádathástalusaide dahká ekologalaš doalu áigeguovdileabbon eanadoalus .
Etterspørselen etter økologisk mat er økende og komiteen viser til at regjeringen har som mål at 15 prosent av matproduksjonen og matforbruket i 2015 skal være økologisk .	Olbmot jearahit eanet ja eanet ekologalaš buktagiid ja lávdegoddi čujuha dasa ahte ráđđehusa mihttu lea ahte 15 proseanta borramušbuvttadeamis ja borramušgeavaheamis 2015:s galgá leat ekologalaš .
Også samiske områder har et potensial og forutsetning for økologisk drift .	Maiddái sámi guovlluin lea nákca ja vejolašvuohta čađahit ekologalaš doalu .
Det kan bl.a. nevnes at de samiske områdene ikke er så plaget med insekter og skadedyr som områder lengre sør , og dermed kan klare seg med mindre kjemisk sprøyting .	Sáhttá earret eará namuhit ahte sámi guovlluin eai leat nu ollu billeboatkkahasat ja vaháteallit go máddeleabbos , ja danne ii dárbbaš riškkuhit nu ollu kemiijalaš ávdnasiid .
Økologisk drift passer videre fint inn i satsing på mer lokalprodusert mat , større produktmangfold , kvalitet og mattrygghet .	Ekologalaš doallu heive maid bures go áŋgiruššá báikkálaččat buvttaduvvon borramušaiguin , máŋggadáfot buktagiiguin , kvalitehtain ja borramušsihkkarvuođain .
Komiteen konstaterer at landbrukseiendommene i samiske bosettingsområder tradisjonelt har vært relativt små .	Lávdegoddi gávnnaha ahte eanadoaloopmodagat sámi ássanguovlluin árbevirolaččat leat leamaš oalle smávvát .
Dette har medført at den samiske befolkningen har måttet være fleksibel i utnyttingen av resursene .	Dát lea mielddisbuktán ahte sámi álbmot lea ferten leat hui dávggas resursaávkkástallamis .
I nyere tid ble det slik at driften på mange små gårder ble nedlagt .	Ođđaset áiggis šattai nu ahte ollu smávva doalut heaittihuvvojedje .
Det førte ofte til at disse ble leid til nabobrukene som igjen kunne øke drifts- og næringsgrunnlaget .	Dát mielddisbuvttii dávjá ahte dat láigohuvvojedje eret goanjádalaide mat fas sáhtte lasihit dollo- ja ealáhusvuođu .
Gjennom konsesjonsloven hadde det offentlige forkjøpsrett og dermed kontroll med omsetningen av landbrukseiendommer slik at disse i all hovedsak ble nyttet til landbruksformål .	Konsešuvdnalágaid bokte lei almmolašvuođas ovdadastinvuoigatvuohta ja dainna lágiin sáhtte hálddašit gávppašeami eanadoaloopmodagaiguin nu ahte dat vuosttažettiin geavahuvvojedje eanadoaloáigumušaide .
I den nye konsesjonsloven mistet det offentlige denne retten til å kontrollere omsetningen av landbrukseiendommer under 100 dekar ved at forkjøpsretten ble borte .	Ođđa konsešuvdnalágas massii almmolašvuohta dán vuoigatvuođa hálddašit gávppašeami vuollel 100 mihtošaš eanadoaloopmodagaiguin go ovdadastinvuoigatvuohta jávkkai .
Disse eiendommene omsettes nå med liberale krav til bo- og driveplikt og de nye eierne er ikke interessert i leie ut til landbruksformål .	Dát opmodagat vuvdojuvvojit dál liberála ássan- ja doaimmahangeaskku gáibádusain ja ođđa eaiggádat eai beroš láigohit eanadoalloáigumušaide .
Komiteen ser at en konsekvens av dette er sterk reduksjon av landbruket i samiske bosetningsområder .	Lávdegoddi oaidná ahte okta čuovus dás lea ahte eanadoallu sámi ássanguovlluin uhccu garrasit .
Dette fører til at livs- og næringsgrunnlaget forsvinner for den enkelte utøver .	Dát mielddisbuktá ahte ovttaskas doalli eallin- ja ealáhusvuođđu jávká . Eará váikkuhus lea ahte stuorra
En annen konsekvens er at de driftsenhetene som allerede er store , kjøper alle de små eiendommene som tilleggsjord .	Danne geafahuvvet sámi ássanguovllut go ássiidlohku uhccu ja mii fas dagaha ahte sámi giella ja kultuvra jávká .
Komiteen mener at det må til en felles nasjonal satsing .	Lávdegoddi oaivvilda ahte dárbbašuvvo oktasaš nationála áŋgiruššan .
Det betyr at landbrukseiendommer under 100 dekar ikke lenger kan selges som fritidseiendommer uten krav til bo- og driveplikt .	Dát mearkkaša ahte vuollel 100 mihttosaš eanadoalloopmodagaid ii sáhte šat vuovdit astoáigeopmodahkan almmá ássan- ja doaimmahangeaskkuin .
Det må gjeninnføres tiltak som gir det offentlige kontroll med omsetning av landbrukseiendommer under 100 dekar .	Ferte fas čađahit doaibmabijuid mat addet almmolašvuhtii vejolašvuođa hálddašit gávppašeami vuollel 100 mihttosaš eanadoalloopmodagaiguin .
Rammebetingelsene i samisk jordbruk kan ikke standardiseres etter norsk landbrukspolitikk bla . fordi bruksstørrelsene er små i samiske bosettingsområder .	Sámi eanadoalu rámmaeavttuid ii sáhte standardiseret Norgga eanadoallopolitihka mielde earret eará go doallosturrodagat leat smávvát sámi ássanguovlluin .
Sametingets hovedmål for samisk jordbruk er at sysselsettingen og bruksstruktur opprettholdes på dagens nivå .	Sámedikki váldoulbmil sámi eanadoalus lea ahte barggaheapmi ja doallostruktuvra bisuhuvvo dálá dásis .
Komiteen registrerer at internasjonale rammebetingelser har betydning for det samiske jordbruket .	Lávdegoddi registrere ahte riikkaidgaskasaš rámmaeavttuin lea mearkkašupmi sámi eanadollui .
De fleste bruk som er i drift i samiske områder , er bygd på 1970- og 1980-tallet .	Eanaš doalut mat leat doaimmas sámi guovlluin , leat huksejuvvon 1970- ja 1980-logus .
Det har vært en avventende holdning blant jordbrukere i samiske områder til vedlikehold og opprusting av bygningsmassen i påvente av en avklaring av WTOforhandlingene .	Dáid doaluin lea stuorra dárbu ođasmahttit visttiid nu ahte dat ollašuhttet eanadoalloeiseválddiid gáibádusaid . Sámi guovlluid eanadoallit leat vuordán vistedivodemiiguin dassážiigo WTO-šiehtadusat čilget .
Forut for det hersket det stor usikkerhet med EU-tilpasningen i jordbruket .	Dan ovdal lei hui stuorra eahpesihkarvuohta eanadoalu EU-heiveheami oktavuođas .
Den relativt langvarige usikkerheten knyttet til de fremtidige internasjonale rammebetingelsene , er trolig en av årsakene til at gårdbrukere har vegret seg og fremdeles vegrer seg for å vedlikeholde og modernisere bygningsmassen .	Dát viehka guhkes eahpesihkarvuohta boahttevaš riikkaidgaskasaš rámmaeavttuid ektui leat jáhkkimis leamaš mielde dagaheamen ahte dállodoallit leat riehkidan ja ain riehkidit ortnegisdoallamis ja ođasmahttimis visttiid .
I tillegg har internasjonale krav medført at flere bruk i de samiske bosettingsområdene er avviklet .	Dan lassin leat riikkaidgaskasaš gáibádusat dagahan ahte ollu doalut sámi ássanguovlluin leat heaittihuvvon .
Komiteen konstaterer at aktive bønder til enhver tid må sikres tilstrekkelige arealer til jordbruksformål .	Lávdegoddi gávnnaha ahte doaibmi boanddat álohii fertejit sihkkarastojuvvot eatnamiid eanadoallodoaimmaide .
Som dominerende grunneier i Finnmark har FeFo en viktig samfunnsoppgave med å avsette tilstrekkelige arealer til jordbruksformål .	Stuorámus eanaeaiggádin Finnmárkkus lea FeFo:s deaŧalaš servodatbargamuššan várret doarvái eatnamiid eanadollui .
Komiteen konstaterer at Finnmarkskommisjonen skal utrede bruks- og eierrettigheter til den grunnen som FeFo i dag disponerer .	Lávdegoddi gávnnaha ahte Finnmárkkukommišuvdna galgá čielggadit geavahan- ja eaiggáduššanvuoigatvuođaid daidda eatnamiidda maid FeFo dál hálddaša .
Aktive bønder er en gruppe som kan ha slike rettigheter .	Doaibmi boanddat lea dakkár joavku mas sáhttet leat dákkár vuoigatvuođat .
Bøndene vil i så fall få overført eiendoms- eller bruksretten vederlagsfritt .	Jus leš nu de boanddat ožžot eaiggáduššan- ja geavahanvuoigatvuođa nuvttá .
Komiteen , med unntak av medlemmet Per A. Bæhr fra Flyttsamelista ser at en lav pris ved overdragelse av jordbruksarealer er avgjørende for at bøndene i praksis kan få tilgang til tilstrekkelige jordbruksarealer .	Lávdegoddi , earret lahtu Per A. Bæhr Johttisámiid listtus oaidná ahte vuollegis haddi eanadoalloareálaid badjeliiváldima oktavuođas lea mearrideaddjin dasa ahte boanddat duođas sáhttet oažžut doarvái eanadoalloareálaid .
Komiteens tilrådning :	Lávdegotti ráva :
Per Bjørn Lakselvnes og Tor Mikalsen , Isak Mathsi O. Hætta , Dáloniid Listu og medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lávdegottis eai leat muđui makkárge mearkkašumit dahje evttohusat áššái ja rávve Sámedikki dohkkehit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi mearrádusevttohusa .
Per A. Bæhr , ønsker dialog med næringsutøverne og landbruksmyndighetene .	Lea deaŧalaš ahte Sámediggi oažžu duohta váikkuhanfámu eanandoallopolitihka hábmemii .
Det er viktig at Sametinget får reell innflytelse på utformingen av jordbrukspolitikken .	Jus galgá lihkostuvvat , de ferte ásahit buori gulahallama boanddaide ja eanandoalloeiseválddiide .
Dette innebærer blant annet at Sametinget skal ha en sentral rolle i forbindelse med jordbruksforhandlingene .	Dát mearkkaša earret eará ahte Sámedikkis galgá leat guovddáš rolla eanandoallošiehtadallamiin .
I forkant av jordbruksforhandlingene bør Sametinget ha dialog med politisk ledelse i Landbruks- og matdepartementet slik at det er mulig å frembringe og skaffe forståelse for de særlige utfordringene som jordbruket i de samiske bosettingsområdene står overfor .	Ovdal go šiehtadallamat álget , de berre Sámediggi ságastallat Eanandoallo- ja biepmodepartemeantta politihkalaš njunnožiiguin vai beassá ovdanbuktit daid erenoamáš hástalusaid mat gávdnojit sámi guovlluin , ja boktit áddejumi daidda hásttalusaide mat eanadoalus leat sámi ássanguovlluin .
Sametingets prioriteringer i jordbruksoppgjøret vil være det sentrale .	Sámedikki vuoruheamit dáid eanandoallošiehtadusa loahppabohtosiin galget leat guovddáš áššin .
I forkant av dialogen med Landbruks- og matdepartementet , må Sametinget ha dialog med næringsorganisasjonene i de samiske bosettingsområdene .	Ovdal dáid ságastallamiid Eanandoallo- ja biepmodepartemeantain ferte Sámediggi ságastallat sámi ássanguovlluid ealáhusserviiguin .
God kontakt med næringsutøverne er en forutsetning for at Sametinget skal få et tilstrekkelig godt bilde av utfordringene for jordbruket i de samiske bosettingsområdene .	Buorre oktavuohta ealáhusdoalliiguin lea eaktun dasa ahte Sámedikkis galgá galgá doarvái bures dovdat sámi ássanguovlluid eandoalu hástalusaid .
Det vil jevnlig være behov for dialog med næringsutøverne og landbruksmyndighetene uten at dette har tilknytning til de årlige jordbruksforhandlingene .	Dávjá lea dárbu gulahallat ealáhusdoalliiguin ja eanandoalloeiseválddiiguin , olggobeale daid jahkásaš eanandoallošiehtadallamiid .
Dette kan for eksempel være tilfelle ved aktuelle lovprosesser .	Ovdamearkka dihte go áiggeguovdilis láhkaprossessaid oktavuođas .
Komiteens tilrådning :	Lávdegotti ráva :
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling og merknader fra nærings- og kulturkomiteens møte den 12.-14.09.07 i sak 10/07 Sametinget jordbruksmelding .	Lávdegottis eai leat muđui makkárge mearkkašumit dahje evttohusat áššái ja rávve Sámedikki dohkkehit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi mearrádusevttohusa ja mearkašumiid mat bohte Ealáhus- ja kulturlávdegotti čoahkkimis 12.-14.09.07 ášši 10/07 Sámedikki eanandoallodieđáhus .
1/2010 Raporta / Rapport	Raporta / Rapport 1/2010
Samiske tall forteller 3 Kommentert samisk statistikk 2010	Sámi logut muitalit 3 Čielggaduvvon sámi statistihkka 2010
Sámi allaskuvla vuođđuduvvui 1989:s , ja dat lea oahpahus- ja dutkanásahus man ulbmil lea seailluhit ja ovddidit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima buotsámi perspektiivvas .	Álgosátni Sámi logut muitalit 3 - girji sisttisdoallá muhtin oasi artihkkaliid , mat guoskkahit eará fáttáid go daid maid ovddit girjjiin leat guorahallan .
Denne skriftserien ble etablert for å formidle Nordisk Samisk Institutts ( NSI ) forskningsresultater .	Guokte guhkimus artihkkala dáin muitalit sámi mediain , ja sámi jienastuslogus ja sámediggeválggaid oassálastimis .
NSI ble tilknyttet Sámi allaskuvla / Sámi University College i 2005 .	Eará artihkkalat čuovvolit fáttáid maid mii maiddái ovdal leat meannudan .
Sámi allaskuvla er en institusjon for høyere utdanning og har som formal å styrke og utvikle samisk språk , kultur og samfunnsliv sett I et allsamisk perspektiv .	Dáid čuovvolanartihkkaliid leat diktán veaháš oaneheabbon , daningo dáid fáttáid leat ovdal vuđolaččat guorahallan . Maiddái dán jagi leat viežžan artihkkalčálliid olggobealde min lađastallan joavkku .
Sámi University College was established in 1989 .	Sámi statistihkka fágalaš lađastallan joavku Else Grete Broderstad
It is an institution of high education and research .	Paul Inge Severeide Jon Todal ( jođiheaddji )
Sámi University College ’ s purpose is to strengthen and develop the Sámi language , society and culture .	Čoahkkáigeassu Sámi mediain lea leamaš positiivalaš ovdáneapmi duhátjagimolsuma rájes fálaldagaid , álbmoga beroštumi ja rámmaeavttuid ektui .
Raporta / Rapport 1/2010 Namma : / Tittel / Title Sámi logut muitalit 3 .	Dan áigodagas lea NRK . Sámi Radio sajáiduvvon vuoruhuvvon mediamolssaeaktun .
Raporta / Rapport 1/2010 Samiske tall forteller 3 Kommentert samisk statistikk 2010	TV-sáddagiidda lea erenoamáš ollu beroštupmi , sihke sámi álbmogis ja ii-sápmelaččaid gaskkas .
Dei to lengste av desse artiklane handlar om samiske media og om samisk valmanntal og deltaking i sametingsval .	Seammás lea olbmuid beroštupmi njiedjan ii-sámi báikkálašmediain informašuvdnakanálan sámi áššiide . Orru nu ahte NRK .
Andre artiklar følgjer opp tema som vi har behandla tidlegare .	Sámi Radios lea leamaš ovdáneapmi mii lea daguhan ii-sámi mediafálaldagaid ovdii .
Ifølgje mandatet vårt skal vi følgje nokre emne frå år til år og kommentere endringar .	Áviissaid gaskkas lea Ságat aviissas leamaš deaddilanlogu lassáneapmi 14,7 % jagi 2000 rájes .
Desse oppfølgingsartiklane har vi gjort litt kortare sidan temaet i dei har vore grundig behandla tidlegare .	Nuppedáfus lea sámegielat aviisafálaldagaid deaddilanlohku unnon measta beliin maŋŋil Min Áiggi ja Áššu oktii časkimiin Ávvirin .
Også i år har vi henta artikkelskrivarar utanfor sjølve analysegruppa .	Sámi interneahttamediaid geavaheapmi lea maiddái lassánan , erenoamážit nuoraid gaskkas .
Det er førstekonsulent Øivind Rustad ved Statistisk sentralbyrå og doktorgradsstipendiat Torunn Pettersen ved Universitetet i Tromsø . Vi takkar dei for godt arbeid .	Sámedikki jienastuslohku ollislaččat lassánii 5.500 jagi 1989 rájes measta 14.000 rádjái 2009. 2009 ledje 321 riikka 430 suohkanis olbmot geain lei jienastanriekti sámediggeválggas .
Yngve Johansen har vore prosjektleiar for denne boka , slik han var det for dei to første .	26 suohkanis ledje eanetgo 100 olbmo jienastuslogus , čieža suohkanis ledje ges eanetgo 500 .
Fagleg analysegruppe for samisk statistikk Else Grete Broderstad	Suohkaniin Romssas ja Álttás lea leamaš erenoamáš stuora lassáneapmi .
Johan Ailo Kalstad Paul Inge Severeide Jon Todal ( leiar )	Jienastuslogus 2009 , leat 53 % čálihuvvon olbmuin dievddut .
Kvinneandelen er imidlertid økende i de yngre årskullene – i 2009 var den på 55 % i aldersgruppen 18–30 år .	Nissonoassi lassána nuorat jahkebuolvvain – 2009 lei 55 % ahkejoavkkus 18-30 jagi .
I 2009 var det en samlet valgdeltakelse på 69 % mens den kretsvise deltakelsen varierte mellom 78 % i Østre valgkrets og 54 % i Sør-Norge valgkrets .	2009 lei ollislaš jienastanoassálastin 69 % oassálastin biiriid mielde rievddadii gaskal 78 % Nuortaguovllu válgabiires ja 54 % Lulli-Norggá válgabiires .
Det har vært registrert få eksplisitte utmeldinger av valgmanntallet Folketallet i STN-området har sunket med 16 % de siste 20 årene .	Leat registreren unnán čielga eret dieđihemiid jienastuslogus . Olmmošlohku SED-guovllus lea njiedjan 16 proseanttain maŋemus 20 jagis .
Særlig i VestFinnmark er denne utviklingen tydelig , mens den ikke er så utpreget i Indre Finnmark .	Erenoamáš čielggas lea dat Oarje-Finnmárkkus , muhto Sis-Finnmárkkus ii vuhtto nu čielgasit .
I hele landet økte folketallet i den samme perioden med 15 % .	Olles riikkas lassánii olmmošlohku seamma áigodagas 15 proseanttain .
Utflyttingen fra STN-området og den manglende tilbakeflyttingen er en hovedårsak til nedgangen .	Eret fárren SED-guovllus , ja váilevaš fárren ruovttoluotta , lea váldo sivvan njiedjamii .
I årene etter årtusenskiftet har det vært et fødselsunderskudd i stedet for et fødselsoverskudd , som det var på 1990-tallet .	Jagiid maŋŋel duhátjagimolsuma leat olmmošlogus šaddan unnán mánát , dan sadjái go ollu mánát , nugo lei 1990-logus .
Utflytting og fødselsunderskudd fører til en aldrende befolkning i STN-området .	Eret fárren ja dat go šaddet unnán mánát daguha boarásnuvvi álbmoga SED-guovllus .
Det foreligger ingen publiserte data om bruk av sosialtjenester og uføretrygd i den samiske befolkningen i Norge .	Eai gávdno makkárge almmuhuvvon dieđut Norgga sámi álbmoga sosiálabálvalusaid ja bargonávccahisvuođaoaju geavaheamis .
STN-området har hatt en noe høyere andel uføretrygdede enn områdene utenfor STN-området nord for Saltfjellet ( de store ~3~ byene ekskludert ) .	SED-guovllus leat leamaš eanet bargonávccahisvuođaoaju penšuvdnaoažžut go olggobealde SED guovlluid davvelis Sáltoduoddara ( stuora gávpogat eai leat lohkkon de mielde ) .
Den største andelen uføre finner vi i gruppen med lavest utdanning både for kvinner og menn .	Eanemus bargonávccahemiid gávdnat sin gaskkas , geain lea unnimus oahppu , sii leat sihke nissonolbmot ja dievdoolbmot .
I tillegg kommer det fram at andelen er størst blant menn i innlandet innenfor STN-området og blant personer i den høyeste alderskategorien .	Dasa lassin leat eanemus dievdoolbmot bargonávccahemiid gaskkas nannámis siskkobealde SED guovllu ja leat persovnnat alimus ahkedásis .
Det framkommer ingen markant forskjell mellom områdene innenfor og utenfor STN når det gjelder sosialhjelpsmottakere , bortsett fra at andelen nye sosialhjelpsmottakere er noe høyere i STN-områdene enn i områdene utenfor nord for Saltfjellet .	Ii leat makkárge erohus sosiálaveahki vuostáiváldin SED- guovlluid siskkobealde ja olggobealde , earret dan ahte ledje eambbogat geat ožžo sosiálaveahki SED guovlluin , go olggobealde daid davvelis Sáltoduoddara .
Over 50 % av dem som har gjennomført videregående opplæring innen fem år fra 1994 til 1996 , har i dag universitets- , / høgskoleutdanning mens 10 % av dem som ikke gjennomførte videregående opplæring innen fem år , har det samme .	Joatkkaskuvla oahpu čađaheamis 5 jagi sisa , lea stuora mearkkašupmi oahppodássái maŋit áiggi . Badjel 50 % dain geat leat čađahan joatkkaskuvla oahpu lea dál universitehta , / allaskuvlaoahppu ja 10 % dain geat eai leat čađahan 5 jagi sisa lea dat seamma .
Det er ca. 15 % flere kvinner enn menn som har tatt høyere utdannelse .	Su. 15 % eanet nissonat go dievddut leat gazzan alitoahpu .
Det er 13 % flere av dem som ikke fullførte videregående opplæring innen fem år , som bor i STN-området , enn av dem som fullførte videregående opplæring innen fem år .	13 % eambbogat sis geat eai čađahan joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa , ásset SED-guovllus , go dat geat čađahedje 5 jagi sisa .
Det er en samlet nedgang på litt over 23 % siden 2005 .	Oktiibuot lea dat njiedjan 23 % jagi 2005 rájes .
Det er først og fremst tallet på elever med nordsamisk som andrespråk som går ned .	Eanemus njiedjá ohppiid lohku geain lea davvisámegiella nubbingiellan .
Tilrådinger Det bør gjennomføres en ny undersøkelse om samiske medier , tilsvarende Skogerbøs rapport fra 2000 .	Evttohusat Sámi mediaid galggašii guorahallat ođđasit , nu ahte lea vástideaddji Skogerbø raportii jagi 2000 .
Det bør gjøres undersøkelser som kan gi svar på hvorfor Ávvir ikke har klart å nå et høyere opplag .	Galggašii dutkat ja gávdnat vástádusa dasa manne Ávvir ii leat nákcen olahit stuorit deaddilanlogu .
Det bør gjennomføres regelmessige nøytrale leser- og innholdsanalyser av de samiske avisene .	Sámi aviissain galggašii čađahit jeavddalaš bealátkeahtes lohkki- ja sisdoalloanaliissaid .
Det bør gjennomføres lytter- og seerundersøkelser som ser nærmere på mediebruk i de ulike samiske områdene – inndelt etter for eksempel Sametingets valgområder .	Galggašii čađahit guldaleaddji- ja geahččiguorahallama mediageavaheamis iešguđet sámi guovlluin – ovdamearka dihte Sámedikki válgaguovlluid mielde .
Dagens brukerundersøkelser fra NRK Sámi Radio kategoriserer respondentene fylkesvis , noe som kan ekskludere viktige nyanser ut fra en samisk demografisk inndeling .	NRK . Sámi Radio dáláš geavaheaddjiguorahallan juohká vástideddjiid fylkkaid mielde , mii sáhttá guođđit dehálaš ~4~
For eksempel bør utfordringer knyttet til utviklingen av sør- og lulesamisk språk vies oppmerksomhet i en slik undersøkelse .	Ovdamearka dihte galggašii dakkár guorahallamis geahčadit hástalusaid mat čatnasit lulli - ja julevsámegielaid ovdáneami ektui .
Det bør ses nærmere på bruk av moderne medier blant samer .	Galggašii geahčadit dárkileappot mo sápmelaččat geavahit ođđaáigásaš mediaid .
For eksempel er sosiale medier i sterk framgang , og det er ønskelig å vite hvordan samer bruker disse , og i hvilken grad de brukes som informasjonskilder om samiske forhold .	Ovdamearka dihte lassánit hirbmosit sosiála mediat , ja livčče sávahahtti diehtit mo sápmelaččat geavahit daid ja man muddui geavahit daid diehtogáldun sámi áššiide .
Det bør ses nærmere på i hvilken grad samiske medier når fram til et ikkesamisk publikum .	Galggašii geahčadit dárkileappot man muddui sámi mediat olahit iisápmelaš álbmogii .
Det bør gjennomføres innholdsundersøkelser av hvordan ikke-samiske medier dekker samiske saker .	Galggašii čađahit sisdoalloguorahallamiid das mo ja man ollu ii-sámi mediat ovdanbuktet sámi áššiid .
For å kunne beskrive årsakssammenhenger mellom ulike levekår og livsforhold og uføretrygd og bruk av sosialhjelp i den samiske befolkningen er det nødvendig med studier hvor etnisitetsinformasjon på individnivå inngår .	Jus galggašii sáhttit čilget sivaid sámi álbmoga iešguđetlágan birgejumiin ja eallindiliin bargonávccahisvuođaoaju ektui ja sosiálaveahki geavaheamis , de lea dárbu dutkat čearddalašvuođadieđuid ovttaskas olbmo dásis .
Dette vil kunne være av verdi for overvåking av utviklingen i bruk av disse trygdeytelsene i den samiske befolkningen , og nødvendig i forbindelse med iverksetting av forebyggende tiltak .	Diet livčče mávssolaš , go galgá gozihit movt sámi álbmot geavaha oadjoruđaid , ja livčče maid dárbbašlaš dan oktavuođas go galgá bidjat johtui eastadan doaimmaid . Iskat joatkkaskuvla ohppiid čuovvoleami , erenoamážit dain geat eai oro ruovttuin .
Gjennomgang av oppfølgingen av elevene som tar videregående opplæring , spesielt av dem som er borteboende .	Fágaplánaid rievdadeapmi orru dárbbašlaš danne go nu ollu oahppit heitet fidnofágalaš oahpposuorggis .
En må straks endre reglene for fag- og timefordelingen for elever med samisk som andrespråk i grunnskolen , slik at det å velge samisk ikke blir en merbelastning .	Ohppiide geain lea sámegiella nubbingiellan vuođđoskuvllas ferte jođánepmosit rievdadit fága- ja diibmojuohkin njuolggadusaid , nu ahte sámegiela válljen ii dagut lassi noađi .
~5~ Innhold Oppsummering Tilrådinger	Sisdoallu Álgosátni Čoahkkáigeassu Evttohusat
Mandat og grunnlag 1.1 Analysegruppas mandat 1.2 Konsultasjonene mellom statlige myndigheter og Sametinget 1.3 Behov for et kunnskapsgrunnlag 1.4 Analysegruppa	Vuođđu ja fápmudus 1.1 Guorahallanjoavkku fápmudus 1.2 Ráđđádallamat gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki 1.3 Máhttovuođu dárbun 1.4 Guorahallanjoavku
3.2.1 Valgmanntallets samlede utvikling 1989–2009 3.2.2 Valgmanntallets kretsvise utvikling 1989–2005 3.2.3 Valgmanntallet kretsvis i 2009 3.3 Valgmanntallet på kommunenivå i 2005 og 2009 3.3.1 Kommunene gruppert etter antall innmeldte i valgmanntallet 3.3.2 Valgmanntallet i kommuner med minst 20 innmeldte i 2009 3.3.3 Spesielt om valgmanntallet i de 26 STN-kommunene 3.4 Valgmanntallets kjønns- og aldersfordeling 3.4.1 Kvinneandelen totalt 2001–2009 og per krets 2001–2005 3.4.2 Kjønnsfordeling per krets og kommune i 2009 3.4.3 Valgmanntallets alderssammensetning totalt i 2005 og 2009 3.4.4 Valgmanntallets kvinneandel per aldersgruppe i 2005 og 2009 3.5 Utmeldinger 3.6 Valgdeltakelse 3.6.1 Valgdeltakelse ved ulike valgtyper i Norge 1987–2009 3.6.2 Kretsvis valgdeltakelse ved sametingsvalgene 1989–2005 3.6.2 Kretsvis valgdeltakelse ved sametingsvalget i 2009 3.7 Sluttkommentar Vedlegg A : Sametingets valgkretser 1989–2005 Vedlegg B : Sametingets valgkretser 2009– Vedlegg C : Kart over kommuner med minst 30 i valgmanntallet i 2005 og 2009 4	3.1 Álggaheapmi 46 3.1.1 Datahástalusat , gáldugeavaheapmi ja struktuvra 47 3.2 Jienastuslohku obbalaččat ja biriin 1989-2009 50 3.2.1 Jienastuslogu obbalaš ovdáneapmi 1989-2009 51 3.2.2 Jienastusloguid ovdáneapmi biiriin 1989-2005 52 3.2.3 Jienastuslohku biiriin jagi 2009 58 3.3 Jienastuslohku suohkandásis 2005 ja 2009 62 3.3.1 Suohkanat juhkkojuvvon dan vuođul man oallugat leat čálihan jienastuslohkui 63 3.3.2 Jienastuslohku suohkaniin main ledje unnimusat 20 čálihan jienastuslohkui 2009 65 3.4 . Jienastuslogu sohkabeale- ja ahkejuohku 77 3.4.1 Nissonoassi oktiibuot 2001-2009 ja biriin 2001-2005 77 3.4.2 Sohkabealejuohku biriin ja suohkaniin jagi 2009 78 3.4.3 Jienastuslogu ahkečohkkehus oktiibuot jagiid 2005 ja -09 83 3.4.4 Jienastuslogunissonoassi ahkejoavkkuid ektui jagiid 2005 ja 2009 86 3.5 Eret dieđiheamit jienastuslogus 88 3.6 Válgaoassálastin 90 3.6.1 Válgaoassálastin iešguđetlágan válggain Norggas 1987- 2009 90 3.6.2 Biiriid mielde válgaoassálastin Sámediggeválggain 1989-2005 94 3.6.3 Biiriid mielde válgaoassálastin 2009 Sámediggeválggas 97 3.7 Loahppacealkámuš 98 Mielddus A : Sámedikki válgabiiret 1989-2005 101 Mielddus B . :
4.2.5 Andelen sosialhjelpsmottakere i forhold til alder 4.2.6 Sosialhjelp og utdanning 4.3 Oppsummering , kommentarer og anbefaling for videre forskning	Oassi sosiálaveahki vuostáiváldin agi ektui 4.2.6 . Sosiálaveahkki ja oahppu 4.3 Čoahkkáigeassu , kommentárat ja ávžžuhus viidásit dutkamii 5
6.3.3 Bosted i 2009 til elevene som bodde i STN-områdene ved oppstart på videregående opplæring i årene 1994 til 1996 7	6.3.3 Jagi 2009 ássanbáiki ohppiin geat ásse SED-guovlluin go álge joatkkaskuvla ohppui jagiid 1994-1996. 7
Figurer Figur 2.1 Skogerbøs medieundersøkelse .	Skogerbø mediaguorahallan ; deháleamos diehtogáldut sámiáššiid birra ( 2000 ) 23 NRK .
Viktigste informasjonskilde om samiskesaker ( 2000 ) Figur 2.2 NRK Sámi Radios brukerundersøkelse .	Sámi Radio geavaheddjiidiskkus ; deháleamos diehtogáldut sámi áššiid birra ( 2005-2009 ) 24 NRK .
Prosent 58 Figur 3.5 Valgmanntallet for de to sørligste valgkretsene ved valgene 1989–2009 59 Figur 3.6 Antall kommuner med et gitt antall manntallsførte i 2005 og 2009 62 Figur 3.7 Valgmanntallet i 1989 , 2005 og 2009 i de syv kommunene med minst 500 manntallsførte i 2005 og 2009 .	Proseanttat Govadat 3.5 Jienastuslohku dan guovtti lulimus válgabiires válggain 1989-2009 Govadat 3.6 Lohku suohkaniin main lei vissis oassi čálihuvvon jienastuslohkui jagi 2005 ja 2009 . Govadat 3.7 Jienastuslohku jagiin 1989 , 2005 ja 2009 dan čieža suohkanis main ledje unnimusat 500 čálihuvvon jienastuslohkui 2005 ja 2009 .
Kilde : SSB 113 Figur 5.1 Indeksert folketall 1990–2010 .	Fylkkaid mielde oassi olbmuin geat ožžo sosiálaveahki 2008 .
STN-områdene 124 Figur 5.3 Indeksert folketall 1990–2010 . De øvrige områdene 125 Figur 5. 4 Folkemengdens gjennomsnittsalder .	Govadat 5.1 Govadat 5.2 Govadat 5.3 Govadat 5.4 Govadat 5.5 Govadat 5.6 Govadat 5.7 Govadat 5.8 Govadat 5.9 Govadat 5.10 Govadat 6.1
1990–2010 130 Figur 5.5 Tallet på døde .	Indekserejuvvon olmmošlohku 1990-2010 .
2000–2009 131 Figur 5.6 Indeksert tall på fødte .	Váldogovvádus Indekserejuvvon olmmošlohku 1990-2010 .
2000–2009 132 Figur 5.7 Indeksert tall på fødte .	Indekserejuvvon olmmošlohku 1990-2010 . Eará guovllut .
2000–2009 133 Figur 5.8 Fødselsoverskudd .	Álbmoga gaskamearálašahki . 1990 – 2010 Jábmiidlogut .
2000–2009 134 Figur 5.9 Utflytting fra STN-kommunene .	2000 – 2009 Indekserejuvvon riegádahttinlogut .
2009 139 Figur 5.10 Innflytting til STN-kommunene .	2000 – 2009 Indekserejuvvon riegádahttinlogut .
Figur 6.2	2000 – 2009 Eretfárremat SED-suohkaniin .
Utdanningsnivået i STN-området i 2009 for dem som startet på videregående opplæring i årene 1994 til 1996 , henholdsvis for dem som gjennomførte videregående opplæring innen fem år , og for dem som i ikke gjorde det .	2009 Sisafárremat SED-suohkaniidda . 2009 Oahppodássi SED-guovllus jagi 2009 sis geat álge joatkkaskuvla ohppui jagiid 1994-1996 , sin ektui geat čađahedje joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa ja sin ektui geat eai čađahan .
Prosent 148 Bosted i 2009 til elever fra STN-området som startet på videregående opplæring i årene 1994 til 1996 , fordelt på dem som gjennomførte opplæringen innen fem år , og dem som ikke gjorde det .	Proseanta . Ássanbáiki ohppiide eret SED-guovllus jagi 2009 , geat álge joatkkaskuvla ohppui jagiid 1994-1996 juhkkojuvvon dan ektui geat čađahedje oahpu 5 jagi sisa ja geat eai čađahan .
Prosent 152	Proseanta .
Tabell 3.2 Valgmanntallet per krets ved valgene i 1989 og 2005 , etter kretsenes størrelse i henholdsvis 1989 og 2005 .	Jienastuslohku juohke biires válggain jagi 1989 ja 2005 , biiriid sturrodagaid mielde jagiin 1989 ja 2005 .
Etter endringens nominelle størrelse Tabell 3.6 Antall innmeldte i Sametingets valgmanntall 2005 og 2009 i kommuner som er helt eller delvis med i STN-området .	Rievdamat juohke biire jienastuslogu sturrodagas , gaskal válggaid jagi 1989 ja 2005 , juhkkojuvvon biiriid ~ 10 ~
Tabell 3.7 Kjønnsfordeling i valgmanntallet samlet ved valgene 2001 , 2005 og 2009 72 Tabell 3.8 Kjønnsfordelingen i valgmanntallet 2009 , totalt og per valgkrets 74 Tabell 3.9a Valgmanntallet 2009 : 21 kommuner med mannsflertall på minst 15 .	72 Jienastuslogu sohkabealejuohku oppalaččat válggain 2001 , 2005 ja 2009 77 Sohkabealejuohku jienastuslogus 2009 , oktiibuot ja juohke válgabiire ektui 79 Jienastuslohku 2009 : 21 suohkana main lea dievdduid eanetlohku unnimusat 15 olbmuin .
Etter nominelt mannsoverskudd 76 Tabell 3.9b Valgmanntallet i 2009 : 20 kommuner med kvinneflertall på minst 5 .	Nominála dievdduid eanetlogu ektui . 81 Jienastuslohku 2009 : 20 suohkana nisson eanetlohku , unnimusat 5 olbmuin .
Etter nominelt mannsoverskudd 77 Tabell 3.10 Valgmanntallets alders- og kjønnssammensetning i 2005 og 2009 79 Tabell 4.1 Andel mottakere av uføretrygd på ulike tidspunkter i og utenfor STN- området , kvinner .	Nominála dievdduid eanetlogu ektui 82 Jienastuslogu ahke - ja sohkabealečohkkehus jagiid 2005 ja 2009 84 Oassi bargonávccahisvuođaoaju vuostáiváldin iešguđege áigodagas sihke SED- guovllus ja olggobealde SED- guovllu , nissonolbmot .
Tallene oppgitt i prosent 107 Tabell 4.2 Andel mottakere av uføretrygd på ulike tidspunkter i og utenfor STN-området , menn .	Logut leat % 113 Oassi bargonávccahisvuođaoaju vuostáiváldin iešguđege áigodagas sihke SED- guovllus ja olggobealde SED- guovllu , dievdoolbmot .
Tallene oppgitt i prosent 118 Tabell 4.16 Andel sosialhjelpsmottakere i forhold til bosted ( kyst vs .	Tabealla 9.10 Oassi sosiálaveahki vuostáiváldiiguin iešguđege áigodagas siskkobealde ja olggobealde SED guovlluid , dievdoolbmot .
1990–2010 Tabell 5.3 Områdene med størst andel menn i alderen 16– 67 år .	1990-2010 Tabealla 5.3 Guovllut main lea stuorámus oassi dievddut 16-67 jagi .
2010 Tabell 5.4 Områdene med størst og minst fødselsoverskudd i gjennomsnitt i årene 2005–2009 Tabell 5.5 Flyttinger inklusive kommuneinterne flyttinger .	2010 Tabealla 5.4 Guovllut main lei stuorámus ja unnimus riegádahttinbadjebáza gaskamearálaččat dan viđa jagis 2005-2009 Tabealla 5.5 Fárremat main oassin leat suohkansiskkáldas fárremat 2009 .
Prosent Tabell 6.1 Utdanningsnivå i 2009 for elever som startet på grunnkurs for første gang i årene 1994 til 1996 og gjennomførte utdanningen innen fem år .	Proseanta Tabealla 6.1 Oahppodássi jagi 2009 ohppiin geat álge vuođđokursii vuohččan jagiid 1994-1996 ja čađahedje dan 5 jagi sisa .
Studieretning , kjønn og geografiske områder .	Oahpposuorgi , sohkabealli ja geográfalaš guovllut .
Prosent Tabell 6.2 Utdanningsnivå i 2009 for elever som startet med grunnkurs for første gang i årene 1994 til 1996 og IKKE gjennomførte utdanningen innen fem år .	Proseanta . Tabealla 6.2 Oahppodássi jagi 2009 ohppiin geat álge vuođđokursii vuohččan jagiid 1994-1996 ja geat EAI čađahan 5 jagi sisa .
Studieretning , kjønn og geografiske områder .	Oahpposuorgi , sohkabealli ja geográfalaš guovlu .
Gjennomsnitt for årene 2000–2004 .	Gaskamearálaččat jagiin 2000- 2004 .
Kvinner og menn .	Nissonolbmot ja dievdoolbmot .
For hvert kjønn omfatter hvert intervall ca. 20 prosent av kommunene ( Bragstad og Hauge , 2008 ) 105	Juohke sohkabealli sisttisdoallá juohke interválla sullii 20 proseanta suohkaniin ( Bragstad ja Hauge , 2008 ) .
1 Mandat og grunnlag Arbeids- og inkluderingsdepartementet vedtok 22. juni 2007 å opprette en analysegruppe for samisk statistikk i medhold av Prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget av 11. mai 2005 , fastsatt ved kgl. res. 1. juli 2005 .	1 Vuođđu ja fápmudus 2005 miessemánu 11 . beaivvi Ráđđádallanprosedyraid vuođul gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki , mearriduvvon gonagaslaš res. bakte 2005 suoidnemánu 1. beaivvi , mearridii Bargo- ja searvadahttindepartemeanta 2007 geassemánu 22. beaivvi ásahit sámi statistihka guorahallanjoavkku .
Formålet med vedtaket var å styrke faktagrunnlaget for vurderinger og beslutninger i konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Mearrádusa ulbmiliin lei nannet árvvoštallama ja mearrideami fáktavuođu ráđđádallamiid oktavuođas gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
1.1 Analysegruppas mandat Faglig analysegruppe for samisk statistikk skal innen 1. oktober hvert år fram til 2011 legge fram en rapport for Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget .	1.1 Guorahallanjoavkku fápmudus Sámi statistihka fágalaš guorahallanjoavku galgá jahkásaččat ovdal golggotmánu 1. beaivvi ovddidit raportta Bargo- ja searvadahttindepartementii ja Sámediggái .
Rapporten skal gi oversikt over og analysere aktuelle utviklingstrekk i det samiske samfunnet .	Raporta galgá govvidit sámi servodaga dálá ovdánan hámiid .
Rapporten legges til grunn for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Raporta adnojuvvo ráđđádallamiid vuođđun gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
Analysegruppa har ansvaret for å utvikle og forbedre metoder for presentasjon av oversikter og analyser i de årlige rapportene .	Guorahallanjoavku ovddasvástádussan lea ovdánahttit ja buoridit vuogi movt ovdanbuktit dieđuid guorahallanbohtosiid jahkásaš raporttain .
Av mandatet framgår det at følgende samfunnsområder er særlig aktuelle å behandle : Språk Oppvekst , utdanning og forskning Likestilling Helse og sosial , herunder befolkningsutvikling , demografi , inntekt Næringer , herunder sysselsetting , næringsstruktur , tradisjonelle næringer Miljø- og ressursforvaltning , endringer i det materielle kulturgrunnlaget , deltakelse og innflytelse Kulturarbeid og allmennkultur , herunder kunstuttrykk , media Sivile samiske samfunn , herunder organisasjons- og institusjonsutvikling Analysegruppa kan også behandle andre temaer .	Fápmudusas ovdanboahtá ahte čuovvovaš servodatsurggiid lea áigeguovdil giehtadallat : Giela Bajásšaddan , oahpahusa ja dutkama Dásseárvvu Dearvvašvuođa ja sosiála , dákko bakte olmmošlogu rievdan , demografiija , dienas Ealáhusat , dákko bakte barggahus , ealáhusstruktuvra , á árbevirolaš ealáhusat Birasja resursahálddašeapmi , ávnnaslaš kulturvuođu rievdadusat , searvan ja váikkuheapmi Kulturbargu ja dábálaš kultuvra , dákko bakte dáiddašlája , media Siviila sámi servodat , dás organisašuvdna- ja ásahusovdáneapmi Guorahallanjoavku sáhttá maiddái giehtadallat eará fáttáid .
Foruten analyse av allerede foreliggende statistisk materiale skal gruppa også påpeke eventuell mangel i kilde- og kunnskapsgrunnlaget og påpeke behov for utvikling av statistikk innen temaer som gruppa anser for relevante .	Earret guorahallamis gávdni statistalaš ávdnasiid galgá joavku maiddái čujuhit vejolaš váilevašvuođaide mat ležžet gáldo- ja máhttovuođus ja čujuhit guđe fáttáin dahje surggiin joavkku mielas lea dárbbašlaš ovdánahttit statistihka .
Analysegruppa kan bli bedt om utfyllende vurderinger og eventuelt nærmere bearbeidelse av deler av materialet i forhold til særlige behov som Regjeringen og Sametinget måtte ha .	Lea vejolaš ahte guorahallanjoavku šaddá čađahit lassi árvvoštallama ja ahte sii giehtadallet oasi čohkkejuvvon dieđuin vejolaš earenoamáš dárbbuid ektui mat Ráđđehusas ja Sámedikkis sáhttet čuožžilit .
1.2 Konsultasjonene mellom statlige myndigheter og Sametinget Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	1.2 Ráđđádallamat gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki Sápmelaččain lea álgoálbmogiin dat vuoigatvuohta ahte singuin galgá ráđđádallojuvvot buot áššiin mat njuolga váikkuhit sin dillái .
Denne retten er nedfelt i ILO-konvensjonen nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater artikkel 6 .	Dát vuoigatvuohta lea sis ILO-konvenšuvnna nr. 169 álgoálbmogiid ja olmmoščearddaid birra iešheanalis stáhtain 6. artihkkala mielde .
Formålet med prosedyrene er å :	Bargovugiid ulbmiliin lea :
I prosedyrer for konsultasjon mellom statlige myndigheter og Sametinget heter det videre i paragraf 5 om de faste møtene :	Ráđđádallanbargovugiin gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki čállojuvvo ná 5. paragráfas bistevaš čoahkkimiid birra :
Det skal avholdes faste halvårlige politiske møter mellom statsråden for samiske saker og Sametingspresidenten .	Ahte galget lágiduvvot jahkebeallasaš politihkalaš čoahkkimat gaskal sámi áššiid stáhtaráđi ja Sámediggepresideanta .
Fagstatsråden deltar på disse møtene etter behov .	Fágastáhtaráđđi searvá čoahkkimiidda dárbbu mielde .
I de faste halvårlige politiske møtene skal en ta opp situasjonen og utviklingsbehovene for samfunn , saker av grunnleggende prinsipiell karakter og pågående prosesser .	Bistevaš jahkebeallasaš čoahkkimiin galget ságastallat servodaga dili ja ovddidandárbbuid , dehálaš prinsihpalaš áššiid ja doaibmi proseassaid .
Det skal avholdes faste halvårlige møter mellom Sametinget og det interdepartementale samordningsutvalget for samiske saker .	Ahte galget lágiduvvot jahkebeallásaš čoahkkimat gaskal Sámedikki ja departemeanttaid gaskasaš sámi áššiid ovttastahttinlávdegotti .
I møtene skal det blant annet redegjøres for aktuelle samepolitiske saker i kommende periode .	Čoahkkimiin galget earret eará boahttevaš áigodaga áigeguovdilis sámepolitihkalaš áššiid .
1.3 Behov for et kunnskapsgrunnlag I prosedyrer for konsultasjon mellom statlige myndigheter og Sametinget behandler paragraf 8 behov for utredninger og kunnskapsgrunnlag .	1.3 Máhttovuođu dárbun Stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallanvuogádaga 8.paragráfa prosedyrat meannudit čielggadan ja máhttovuođu dárbbuid .
Den sier følgende om kunnskapsgrunnlaget :	Máhttovuođu birra čuožžu ná :
Kommunal- og regionaldepartementet og Sametinget nedsetter i fellesskap en faglig analysegruppe som blant annet på bakgrunn av samisk statistikk årlig avlegger en rapport om situasjon og utviklingstrekk i det samiske samfunn .	Gielda- ja guovlodepartemeanta ja Sámediggi nammadit ovttas fágalaš guorahallanjoavkku mii earret eará sámi statistihka vuođul jahkásaččat ovddida raporta sámi servodaga dili ja ovddidandovdomearkkaid birra .
Rapporten legges til grunn for konsultasjoner i konkrete saker og for konsultasjoner om utviklingsbehov for samiske samfunn i ett av de halvårlige møtene mellom statsrådene for samiske saker og Sametingspresidenten .	Raporta geavahuvvo vuođđun go dihto áššiid birra leat ráđđádallamat ja ráđđádallamiin sámi servodaga ovddidandárbbuid birra ovtta dain jahkebeallásaš čoahkkimiin gaskal sámi áššiid stáhtačálliid ja Sámediggepresideanta .
Når statlige myndigheter eller Sametinget mener det er behov for utredninger for å styrke faktagrunnlaget eller det formelle grunnlaget for vurderinger og beslutninger skal dette tilkjennegis så tidlig som mulig , og partene skal bringe spørsmål knyttet til mandat for eventuelle utredninger inne i konsultasjonsprosessen .	Go stáhta eiseválddit dahje Sámediggi oaivvildit ahte čielggadeapmi dárbbašuvvo vai nanne árvvoštallama ja mearrideami fáktavuođu dahje formálalaš vuođu de dan berrejit dieđihit nu fargga go vejolaš , ja bealit galget ovddidit gažaldagaid mat gusket vejolaš čielggadeami fápmudussii ráđđádallamiid oktavuođas .
Staten og Sametinget skal søke å oppnå enighet om både mandat , og hvem som skal stå for et eventuelt utredningsarbeid .	Stáhta ja Sámediggi galget bargat olaheames ovttamielalašvuođa ovddas sihke fápmudusa ektui ja das geat galget čađahit vejolaš čielggadanbarggu .
Det nedsettes en analysegruppe til å komme med en årlig rapport .	Dán oktavuođas nammaduvvo sierra guorahallanjoavku man bargun lea ovddidit jahkásaš raportta .
1.4 Analysegruppa Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget er blitt enige om i fellesskap å oppnevne leder , nestleder og tre medlemmer til analysegruppa , dette med en funksjonstid på fire år .	1.4 Guorahallanjoavku Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ja Sámediggi leaba soahpan ahte ovttas nammadit jođiheaddji , nubbinjođiheaddji ja golbma lahttu guorahallanjovkui , man doaibmaáigodahkan lea njealji jagi .
De oppnevnt er : Jon Todal , leder ( Sámi allaskuvla-Samisk høgskole ) Magritt Brustad , nestleder ( Senter for samisk helseforskning , UiT ) Else Grete Broderstad ( Senter for samiske studier , UiT ) Paul Inge Severeide ( Statistisk sentralbyrå ) Johan Ailo Kalstad ( Siviløkonom ) Prosjektleder er Yngve Johansen , som er ansatt i halv stilling .	Sii geat leat nammaduvvon leat : Jon Todal , jođiheaddji ( Sámi allaskuvla ) Magritt Brustad , nubbinjođiheaddji ( Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš , Romssa universitehta ) Else Grete Broderstad ( Sámi dutkamiid guovddáš , Romssa universitehta ) Paul Inge Severeide ( Statistalaš guovddášdoaimmahat ) Johan Ailo Kalstad ( Siviilekonoma ) Prošeaktajođiheaddjin lea Yngve Johansen , guhte bargá beallevirggis .
2 Samiske medier – oppslutning , omfang og rammebetingelser Johan Ailo Kalstad , Siviløkonom Sammendrag Samiske medier har hatt en positiv utvikling siden årtusenskiftet i form av tilbud , oppslutning og rammevilkår .	2 Sámi mediat - beroštupmi , mahtodat ja rámmaeavttut Johan Ailo Kalstad , Siviilekonoma Čoahkkáigeassu Sámi mediain lea leamaš positiivvalaš ovdáneapmi jahkeduhátmolsašumi maŋŋel fálaldaga , beroštumi ja rámmaeavttuid ektui .
I perioden har NRK Sámi Radio befestet sin posisjon som det prioriterte medievalget blant respondenter i Sametingets valgmanntall .	Dán áigodagas lea NRK . Sámi Radio nannen sajádagas Sámedikki jienastuslogu respondeanttaid vuoruhuvvon mediaválljejupmin .
Seks av ti mente i 2009 at kanalen gir den beste informasjonen om samiske forhold , mot tre av ti i 2005 .	Guđas logis oaivvildedje 2009 ahte kanála addá buoremus dieđuid sámi dilálašvuođain , golmma logi olbmo vuostá 2005 .
Særlig har tv-sendingene stor appell , både i den samiske befolkningen og blant ikke-samer .	Erenoamážit boktet tv-sáddagat beroštumi , sihke sámi álbmogis ja muđui álbmogis .
Samtidig har oppslutningen om ikke-samiske lokalmedier hatt en tilbakegang som informasjonskanal om samiske saker .	Seammás lea beroštupmi njiedjan dárogielat báikkálašmediaide diehtooarrin sámi áššiide .
Andelen som oppgir lokalaviser eller NRKs distriktssendinger som sin viktigste informasjonskilde om samiske saker , er halvert siden 2005 .	Oassi álbmogis mii vástida ahte báikkálaš áviissat dahje NRK báikkálašsáddagat leat sin deháleamos diehtogáldut sámi áššiide , lea beliin unnon 2005 rájes .
Det tyder på at NRK Sámi Radio har hatt en fremgang på bekostning av ikke-samiske medietilbud .	Dát muitala ahte NRK . Sámi Radio ovdáneapmi lea leamaš goasttádussan mediafálaldagaide mat eai leat sámi .
På avissiden har Ságat hatt en opplagsøkning på 14,7 % siden 2000 , samtidig som det totale avissalget i Norge har gått tilbake .	Áviissain lea Ságat áviisa deaddilanlohku lassánan 14,7 % 2000 rájes , seammás go ollislaš áviisajohtu Norggas lea mannan maŋos .
På den annen side er opplaget til det samiskspråklige avistilbudet nærmest halvert etter fusjonen mellom Min Áigi og Áššu til Ávvir .	Nuppe geažis lea sámegielat áviisafálaldagaid deaddilanlohku goasii beliin unnon maŋŋel go Min Áiggi ja Áššu ovttastuhtte Ávvirin .
Opplaget til Ávvir var i 2009 knapt høyere enn det Min Áigi alene hadde før fusjonen med Áššu .	Ávvira deaddilanlohku ii lean 2009 bálljo badjelis go dan logu maid Min Áigi akto dagai ovdal ovttastumi Áššuin .
Bruk av Internett har vokst blant samer . Ni av ti svarer at de har tilgang til Internett , mot tre av fire i 2005 .	Ovcci logi olbmos vástidit ahte sis lea vejolašvuohta atnit interneahta , 2005 ektui go ledje golbma olbmo njealji olbmos .
Bruken av samiske internettmedier er også i fremgang , særlig blant de yngre .	Sámi interneahttamediaidatnu lea maiddái ovdáneame , erenoamážit nuorabuid gaskkas .
2.1 Innledning Uavhengige medier spiller en sentral rolle som arena for meningsutveksling , belysning av viktige saker , gransking av kritikkverdige maktforhold , kulturformidling med mer .	2.1 Álggahus Sorjjasmeahttun mediain lea guovddáš rolla arenan oaivillonohallamiidda , dehálaš áššiid čuvgejupmái , moaitinveara fápmodilálašvuođaid guorahallamii , kulturgaskkusteapmái ja nu ain .
Utviklingen av samiske medier har derfor vært sentral i arbeidet for å forsvare og utvikle den samiske kulturen , helt tilbake til den første samiske avisen , Muittalægje čuvgetusa sami gaskat , som ble utgitt i perioden 1873–1875 .	Sámi mediaid ovdánahttin lea danin leamaš guovddážis barggus bealuštit ja ovddidit sámi kultuvrra , gitta nu guhkás maŋás go vuosttaš sámi áviissa rádjái Muittalægje čuvgetusa sámi gaskat mii almmuhuvvui áigodagas 1873-1875 .
Fra samisk hold har etableringen av egne medier blitt viet adskillig oppmerksomhet , og arbeidet har resultert i at man i dag har et daglig samisk medietilbud gjennom radio , tv , aviser og Internett .	Sámi bealis leat juolludan ollu beroštumi sierra sámi mediaid ásaheapmái , man bargu lea dagahan ahte odne leat sámi mediafálaldagat radios , tv:s , áviissain ja interneahtas .
Denne artikkelen søker å gi et kvantitativt bilde av dagens situasjon for samiske medier , med vekt på bruk og rammevilkår .	Dát artihkal ohcala addit kvantitatiiva gova sámi mediaid otná dilálašvuođas go deattuha anu ja rámmaeavttuid .
I tråd med mandatet til Faglig analysegruppe for samisk statistikk gir den en sammenstilling av eksisterende statistikk . Hensikten er dermed ikke å komme med nye data .	Artihkal čuovvu Sámi statistihkka fágalaš lađastallan joavkku mandáhta , ja addá čoahkkáigeasu statistihkas mii lea áimmuin , ja ulbmil dasto ii leat buktit ođđa dieđuid .
I den grad det har vært mulig , er det brukt datakilder som kontinuerlig oppdateres .	Dan muddui go lea leamaš vejolaš , leat baicca atnán diehtogálduid maid geažosáiggi ođasmahttet .
Artikkelen fokuserer på medietrender fra årtusenskiftet til i dag , stort sett avgrenset av tilgangen til oppdaterte data .	Artihkal geahččá mediatrendaid jahkeduhátmolsašumis otnážii , ráddjejuvvon eanaš aivve dainna man nanus duohken ođasmahttojuvvon dieđut leat .
Samiske medier har som minoritetsmedium derfor to viktige dimensjoner .	Sámi mediain lea dasto duppal dimenšuvdna danin go leat minoritehtagaskaoamit .
På den ene siden skal de belyse saker som det samiske samfunnet selv ønsker å debattere , og være en arena for utvikling av språk og kultur .	Ovtta geažis galget loktet áššiid maid sámi servvodaga siskkobealde háliidit digaštallat , ja leat arenan giela ja kultuvrra ovdáneapmái .
På den annen side skal de synliggjøre vesentlige forhold i det samiske samfunnet for den norske majoritetsbefolkningen .	Nuppe geažis galget vel dasa lassin čuvgehit mearkkašahtti dilálašvuođaid sámi servvodagas norgga majoritehtaálbmogii .
Dette er en betydelig oppgave .	Dat lea mealgadaš doaibma .
Det tradisjonelle samiske bosetningsområdet i Norge strekker seg fra Elgå i Hedmark til Finnmark i nord og består av en spredt og heterogen befolkning .	Árbevirolaš sámi ássanguovlu Norggas fatná Elgå rájes Hedmarkas gitta Finnmárkui davvin , ja dan álbmot lea heterogena ja bieđggus .
Flere av de samiske språkene er av UNESCO definert som truede , og mange samer behersker i dag ikke det samiske språket .	UNESCO lea moanat sámi giela defineren áitojuvvon giellan , ja ollu sápmelaččat eai odne hálddaš sámegiela .
På den annen side har det samiske samfunnet i Norge sett en sterk utvikling på flere områder .	Nuppe dáfus lea sámi servvodagas Norggas leamaš garra ovdáneapmi ollu beliin .
Flere samiske kulturutøvere og – arenaer høster i dag internasjonal anerkjennelse , og flere steder gjøres en formidabel innsats for å revitalisere samiske språk og kulturuttrykk .	Ollu sámi kulturdoaimmaheaddjit ja – arenat leat odne gaskariikkalaččat rámiduvvon , ja ollu báikkiin barget máđoheames barggu ealáskahttit sámi giela ja kulturhámi .
Samtidig foregår det i dag en omfattende debatt om hva samenes rett til selvstyre skal omfatte , en debatt der synene er mange og i mange tilfeller motstridende .	Seammás leat odne mahttás digaštallamat dan birra maid sápmelaččaid iešstivrejupmi galgá sisttisdoallat , ja oainnut leat máŋga ja dávjá vuostálaga .
disse utfordringene og speiler det mangeartede samiske samfunnet , er derfor et særdeles krevende arbeid .	Addit áššáigullevaš mediafálaldaga mii vástida dáidda hástalusaide ja vuosiha girjás sámi servvodaga , lea erenoamáš gáibideaddji bargu .
Satsingen på samiske medier har i løpet av det siste tiåret vært stor , godt hjulpet av en betydelig politisk støtte .	Sámi mediaid vuoruheapmi lea maŋemus logi jagiid leamaš stuoris , ja veahkkin lea leamaš nanu politihkalaš doarjja .
NRK Sámi Radio har i dag status som egen divisjon i NRK-systemet og har et bredt tilbud med daglige tv- og radiosendinger , tekst-tv og internettsider .	Sámi Radios lea odne sajádat sierra divišuvdnan NRK doaimmahagas . Sis lea odne govda fálaldat beaivválaš tv- ja radiosáddagiiguin , teaksta-tv:in ja interneahttasiidduiguin .
Men også de trykte mediene har hatt en positiv utvikling de siste årene .	Muhto maiddái deaddiluvvon mediain lea leamaš positiivvalaš ovdáneapmi maŋemus jagiid .
I 2008 realiserte Ávvir og Ságat en mangeårig målsetting om å bli dagsaviser , godt hjulpet av en økning i den offentlige pressestøtten fra 13,9 millioner til 18,9 millioner kroner det samme året .	2008 duohtandagaiba Ávvir ja Ságat ollu jagát mihtu , šaddat beaiveáviisan . Buorre veahkkin lei almmolaš preassadoarjja , go lassánii 13,9 miljovnnas 18,9 miljovdnii seamma jagi .
Den politiske støtten samiske medier nyter , begrunnes i deres rolle som arena for meningsutveksling og utvikling av språk og kultur .	Politihkalaš doarjja maid sámi mediat ožžot , vuođustuvvo dáid mediaid rollain , arenan oaivillonohallamii ja giela ja kultuvrra ovdáneapmái .
Det er derfor av betydning å undersøke i hvilken grad mediene faktisk blir brukt , og hvordan de klarer å oppfylle sin rolle , både overfor den samiske befolkningen og overfor storsamfunnet .	Danin lea dárbbašlaš guorahallat man muddui mediaid albma ilmmis atnet ja movt dat nákcejit deavdit rollaset , sihke sámi álbmoga ektui ja stuora servvodaga ektui .
2.1.1 Datakilder , metode og avgrensning Denne artikkelen tar utgangspunkt i eksisterende statistikk på feltet , hovedsakelig i form av årlige brukerundersøkelser og rapporter .	2.1.1 Diehtogáldut , metoda ja ráddjen Dán artihkkala vuođđun lea statistihkka mii jo gávdno suorggis , váldonjuolggaduslaččat jahkásaš geavaheddjiidiskosiid ja raporttaid hámis .
Artikkelen er av hensyn til tilgjengelige data avgrenset til det som kan anses som tradisjonelle samiske medier på norsk side innen radio , tv og aviser , samt deres tilhørende internettsider .	Artihkkala leat ráddjen dieđuid vuođul mat leat oažžumis , nu ahte čuvgeha daid maid sáhttit dadjat leat árbevirolaš sámi mediat norgga bealde radio , tv ja áviissaid siskkobealde , lassin daid interneahttasiidduide .
Samiske medier defineres i denne sammenheng som riksdekkende medier som mottar særskilt pressestøtte på bakgrunn av sitt samiske tilbud ( Ávvir og Ságat ) , og kanaler som i sine vedtekter og konsesjoner er forpliktet til å gi et samisk tilbud ( hovedsakelig NRK , samt til dels Radio Norge og P4 ) .	Sámi mediaid defineret dán vuoru riikkaviidosaš median mat vuostáváldet erenoamáš preassadoarjaga sámi fálaldagaideaset dihte ( Ávvir ja Ságat ) , ja kanálat mat njuolggadusaideaset ja konsešuvnnaideaset bokte leat geatnegahtton addit sámi fálaldaga ( váldonjuolggaduslaččat NRK , ja lassin muhtin muddui Radio Norge ja P4 ) .
Nærradiostasjoner , magasiner , sosiale medier , skjønnlitteratur med mer er dermed ikke inkludert .	Lagasradiostašuvnnat , magasiinnat , sosiála mediat , čáppagirjjálašvuohta jna. eai dasto leat oassin das .
Medietilbudet på svensk , finsk og russisk side av det samiske området – som også blir brukt av samer på norsk side – er heller ikke inkludert .	Mediafálaldat ruoŧa , suoma ja ruošša bealde sámis – maid maiddái norgga bealde sápmelaččat atnet – eaige leat oassin .
Videre analyseres ikke allmenne norske medier i større grad .	Viidásit eat guorahala oktasaš norgga mediaid nu stuorrát .
Vi vil her fokusere først og fremst på områder som det publiseres årlig statistikk fra .	Áigut dás čalmmustahttit vuosttažettiin surggiid main ráhkadit jahkásaš statistihka .
I tillegg refereres det til Eli Skogerbøs rapport ” Samiske medier – Innhold , bruk og rammevilkår ” ( 2000 ) .	Lassin dasa bájuhit Eli Skogerbøa raportii ” Samiske medier – Innhold , bruk og rammevilkår ” ( 2000 ) .
Denne gir den hittil mest omfattende beskrivelsen av den samiske mediesituasjonen når det gjelder bruk av samiske medier , medienes rammebetingelser og hva slags stoff	Dát addá dássážii buot goatnjideamos govva sámi mediadilálašvuođas , go lea sáhka sámi mediaid geavaheamis , mediaid rámmaeavttuin ja makkár áššiid mediat almmuhit .
Rapporten ble utarbeidet på oppdrag av Sametinget og gir en grundig beskrivelse av mediesituasjonen ved årtusenskiftet .	Raporta barggaheaddji lei Sámediggi , ja dat addá vuđolaš válddahusa mediadilálašvuođas jahkeduhátmolsašumis .
I arbeidet med rapporten ble det utført en spørreundersøkelse med utgangspunkt i Sametingets valgmanntall som ble sendt ut til 3500 manntallsførte , og der 930 personer svarte .	Raporta ráhkadettiin čađahedje jearahallaniskosa Sámedikki jienastuslogu vuođul , maid sáddejedje 3500 olbmui geat ledje jienastuslogus . 930 olbmo vástidedje .
Resultatene av denne undersøkelsen ga et bilde av hvilke medier som ble ansett som samiske , og i hvilken grad disse mediene ble brukt .	Iskosa bohtosat adde gova das makkár mediaid ledje olbmuid mielas sámi mediat , ja man muddui daid mediaid geavahedje .
I tillegg gjennomførte Skogerbø en innholdsanalyse av mediene , der hun undersøkte temaer , kildebruk og dekningsområder i en avgrenset tidsperiode , samt en analyse av medienes rammevilkår .	Dasa lassin čađahii Skogerbø sisdoalloguorahallama mediain , mas ~ 20 ~ guorahalai fáttáid , gáldugeavaheami ja gokčanguovlluid áigodagas , ja vel mediaid rámmaeavttuid guorahalai .
NRK Sámi Radio foretar årlig en brukerundersøkelse som gir et oppdatert bilde av mediesituasjonen .	NRK . Sámi Radio čađaha jahkásaččat geavaheddjiidguorahallama mii addá ođasmáhtton gova mediadilálašvuođas .
Undersøkelsen er imidlertid først og fremst konsentrert om kanalens eget tilbud og er i mindre grad egnet til å gi et helhetlig bilde .	Iskkus lea vuosttažettiin kanála iežas fálaldaga birra , ja ii heive nu bures addit ollislaš gova .
Likevel er kanalens posisjon såpass fremtredende at undersøkelsen uansett gir et viktig bidrag .	Goitge lea kanála sajádat dan mađe loaiddasteaddji ahte guorahallan aŋkke lea dehálaš attus .
I tillegg blir det i undersøkelsen spurt om hvilke medier respondentene anser som sine førstevalg når det gjelder samiske saker .	Dasa lassin jerret iskosis guđemuš mediaid respondeanttat atnet iežaset vuosttašválljejupmin go lea sámi áššiin sáhka .
Dermed gir den en viss indikasjon på hvilke medier som prioriteres og blir hyppigst brukt i den antatte hovedmålgruppen .	Nu čujuhage dárkilit makkár mediat vuoruhuvvojit ja mat eanemusat leat geavahusas navdojuvvon váldomihttojoavkkus .
Undersøkelsen har , med unntak av 2007 og 2008 , brukt Sametingets valgmanntall som grunnlag for utvalg .	Iskkus lea atnán Sámedikki jienastuslogu vuođđun válljenmunnái , earet jagiin 2007 ja 2008 .
I 2009 deltok 500 registrerte personer fra hele landet i telefonintervjuer utført av TNS Gallup .	Jagis 2009 oassálastte 500 registrerejuvvon olbmo miehtá riika telefovdnajearahallamiidda maid TNS Gallup čađahii .
I 2007 og 2008 ga Sametinget imidlertid ikke tillatelse til å bruke valgmanntallet , og undersøkelsen tok da utgangspunkt i kommunene som på det tidspunktet kom under forvaltningsområdet for samisk språklov ( Kautokeino , Karasjok , Tana , Nesseby , Kåfjord og Skånland ) , i tillegg til noen utvalgte kommuner ( Alta , Evenes , Tysfjord og Snåsa ) .	2007 ja 2008 ii addán Sámediggi lobi atnit jienastuslogu , ja iskosa vuođđun atne dalle suohkaniid mat dalle gulle sámi giellalága hálddašanguovllu siskkobeallái ( Guovdageaidnu , Kárášjohka , Deatnu , Unjárga , Gáivuotna ja Skánit ) , ja lassin vel muhtin válljejuvvon suohkanat ( Áltá , Evenášši , Divttasvuotna ja Snoase ) .
I 2007 stilte undersøkelsen i tillegg som kriterium at respondentene skulle snakke samisk , mens dette kriteriet ble tatt bort i 2008 .	Jagis 2007 lei iskosis vel eaktun ahte respondeanttat galge hupmat sámegiela . Dán eavttu válde eret 2008 .
Disse årene er derfor mindre vektlagt i den påfølgende gjennomgangen .	Dáid jagiid leat danin unnit deattuhan čuovvovaš ságaškuššamis .
NRK Sámi Radio har gitt tilgang til resultatene fra undersøkelsene .	NRK . Sámi Radio lea suovvan atnit iskosa bohtosiid .
For 2009 har vi i tillegg fått tilgang til en nedbryting av resultatene på sosiale og geografiske kategorier .	2009 ovddas leat dasa lassin beassan atnit iskosis doajáldaga , sosiála ja geográfalaš osiide .
Dette har ikke vært mulig å oppdrive for øvrige år .	Dakkára ii leat leamaš vejolaš gávdnat eará jagiide .
Det største problemet med undersøkelsene til Skogerbø og NRK Sámi Radio er at de tar utgangspunkt i Sametingets valgmanntall .	Stuorámus váttisvuohta sihke Skogerbø ja NRK . Sámi Radio iskosiin lea ahte sii leat atnán vuođđun Sámedikki jienastuslogu .
Dermed er det en viss sannsynlighet for at betydelige deler av den samiske befolkningen ikke er representert .	Dat mielddisbuktá ahte lea dihto vejolašvuohta ahte mealgadaš oassi sámi álbmogis ii leat ovddastuvvon .
Dette gjelder for eksempel mindreårige og samer som av ulike grunner ikke har meldt seg inn i manntallet .	Dát gullá ovdamearkka dihte vuolleahkahaččaide ja sápmelaččaide geat iešguđetlágán ákkaid dihte eai leat čálihan jienastuslohkui .
fremst et register som gir stemmerett ved sametingsvalgene , og det er rimelig å anta at ikke alle ønsker eller prioriterer å melde seg inn .	Jienastuslohku lea vuosttažettiin registtar mii addá jienastanlobi Sámediggeválggain , ja lea jáhkehahtti ahte eai buohkat háliit dahje vuorut dieđihit iežaset dasa .
Imidlertid bør dette gi grunnlag for gode indikasjoner på hvordan en betydelig målgruppe bruker media , siden det er rimelig å anta at innmeldte i valgmanntallet kanskje er noe mer opptatt av samiske samfunnsforhold enn øvrige grupper i samfunnet .	Goitge galgá dát addit vuođu buriid mearkkaide das movt muhtin mealgadaš mihttojoavku atná media , go lea jáhkehahtti ahte sii geat leat dieđihuvvon jienastuslohkui soitet veaháš eanet beroštit sámi servvodatdilálašvuođain go eará joavkkut servvodagas .
I tillegg til Skogerbøs og NRK Sámi Radios rapporter tas det utgangspunkt i NRKs årsrapporter ( antall sendetimer og tematisk fordeling ) , Medietilsynets årlige kringkastingsrapport ( antall sendetimer for Radio Norge og P4 ) , samt pressestøtte til samiske aviser og Sigurd Høsts årlige rapport Avisåret ( opplagstall for avisene ) .	Skogerbø ja NRK . Sámi Radio raporttaid lassin atnit maiddái vuođđun NRKa jahkeraportta ( sáddendiimmuid lohku ja temáhtalaš juogustus ) , Mediabearráigeahču jahkásaš áibmomediaraportta ( Radio Norge ja P 4 sáddendiimmuid lohku ja preassadoarjja sámi áviissaide ) , Sigurd Høsta jahkásaš raportta Avisåret ( áviissaid deaddilanlogut ) .
Begge undersøkelsene viser også at NRK Sámi Radio rangeres først .	Goappaš guorahallamat čájehit goitge ahte olbmot vuoruhit NRK . Sámi radio vuosttažin .
I Skogerbøs undersøkelse ble imidlertid lokal- / regionalaviser og NRK Sámi Radio rangert som jevnbyrdige om man også inkluderer andelene som oppga disse som sine andre- og tredjevalg .	Skogerbøa iskosis vuoruhedje aŋkke báikkálaš- / guovlluáviissat ja NRK . Sámi Radio ovttadássásaččat , jus maiddái váldá vuhtii dan oasi jerrojuvvon olbmuin geat vuoruhedje daid nubbin ja goalmmát válljejupmin .
Resultatene fra Sameradioens brukerundersøkelse er likevel langt mer entydige enn funnene i Skogerbøs rapport , i favør av Sameradioens medietilbud .	Sámeradio geavaheddjiidiskosa bohtosat leat goitge ollu eanet ovttageardánat go Skogerbø raporta , sámeradio mediafálaldahkii buorrin .
Sameradioens undersøkelse kan i tillegg tyde på at Sameradioens posisjon er blitt styrket i løpet av det siste tiåret , og da særlig på bekostning av lokale ikke-samiske mediealternativer .	Sámeradio guorahallamat orrot das lassin čájeheame ahte sámeradio sajádat lea nanusnuvvan maŋemus logi jagis , ja dat orru leamaš goarádussan báikkálaš mediamolssaeavttuide mat eai leat sámi .
I Skogerbøs rapport fra 2000 rangerte 31 % Sameradioen som sin viktigste kilde til informasjon , mens henholdsvis 37 % og 24 % oppga en av de daværende tre samiske avisene eller lokal- / regionaviser .	Skogerbø raportas jagi 2000 vuoruhedje 31 % sámeradio iežaset deháleamos diehtogáldun , dan bottu go 37 % ja 24 % vuoruhedje ovtta dain dalá golmma sámi áviissain dahje báikkálaš / regionáviissaid .
radio , tv , Internett og tekst-tv .	Maiddái radio , tv , interneahtta ja teaksta-tv gullet dasa .
Skogerbøs medieundersøkelse . Viktigste informasjonskilde om samiske saker ( 2000 )	Govadat 2.1 Skogerbø mediaguorahallan ; deháleamos diehtogáldut sámi áššiid birra ( 2000 )
Et flertall ( 31 % oppga NRK Sámi Radio som sin viktigste kilde til informasjon om samiske forhold i Skogerbøs undersøkelse .	Eanetlohku ( 31% vuoruhii NRK . Sámi Radio deháleamos diehtogáldun sámi dilálašvuođaid birra Skogerbø guorahallamis .
Tall i prosent .	Logut proseanttain .
Kilde : Skogerbø ( 2000 ) Selv om undersøkelsene ikke er direkte sammenlignbare av metodiske årsaker ( ulike kategorier og nyanseforskjeller i formuleringen av spørsmålet ) , gir de likevel en indikasjon på at Sameradioens posisjon som formidler av samiske forhold er blitt styrket .	GÁLDU : Skogerbø ( 2000 ) Vaikko daid guorahallamiid ii sáhte njuolga buohtastahttit metodihkkalaš ákkaid geažil ( goabbatlágan kategoriijat ja nyánsaerohusat jearaldagaid dadjamis ) , de goitge addet dat mearkka das ahte sámeradio sajádat sámi áššiid gaskkusteaddjin lea nanusnuvvon .
Dette styrkes ytterligere dersom man sammenstiller utviklingen i resultatene fra Sameradioens egen undersøkelse de siste fem årene .	Dát čielgá vel eanet jus sámeradio iežas guorahallamiid bohtosiin dássádaddá maŋemus viđa jagi ovdáneami .
Her ser man at andelen som oppgir Sameradioens forskjellige medietilbud , har økt fra 37 % til 62 % i tidsrommet 2005–2009 .	Das oaidná ahte oassi mii vuoruhii sámeradio iešguđetlágan mediafálaldagaid lea lassánan 37 % gitta 62 % áigodagas 2005-2009 .
Særlig har andelen som oppga radio- og tvtilbudet , økt betraktelig , fra 34 % til 50 % .	Erenoamážit lea oassi mii válljii radio- ja tv-fálaldaga lassánan mearkkašahtti olu , 34 gitta 50 % rádjái .
Men også Internett har hatt en markant økning , fra 3 % til 8 % .	Muhto maiddái interneahtas lea leamaš merkenveara lassáneapmi , 3 rájes 8 % rádjái .
Andelen som oppga lokalavisenes og de samiske avisenes internettilbud , var til sammenligning henholdsvis 1 % og 2 % i 2009 .	Oassi mii válljii báikkálaš áviissaid ja sámi áviissaid interneahttafálaldagaid lei , go buohtastahttá , 1 % ja 2 % jagis 2009 .
Samtidig er andelen som oppga lokalaviser som sin viktigste informasjonskilde , halvert , fra 16 % til 8 % mens gruppen som oppga NRKs distriktssendinger , gikk ned fra 19 % til 5 % .	Seammás lea oassi mii válljii báikkálaš áviissaid deháleamos diehtogáldun , beliin unnon , 16 % gitta 8% dan bottu go joavku mii válljii NRK guovllusáddagiid , njiejai 19 % gitta 5 % .
aviser , har derimot ligget rimelig stabilt rundt 6 % med unntak av årene 2007 og 2008 , da utvalget i undersøkelsen ikke er sammenlignbart med øvrige år .	Oassi mii vástidii sámi áviissaid , lea fas nuppe vuoru leamaš dásset 6 % earet jagiin 2007 ja 2008 , go dalá jearahallamiid válljenváriid ii sáhte buohtastahttit eará jagiiguin .
Det kan derfor virke som om Sameradioen først og fremst har styrket seg på bekostning av ikke-samiskspråklige lokalmedier .	Orru danin čájeheame ahte sámeradio vuosttažettiin lea nanusnuvvon báikkálaš dárogielat mediaid goasttádusa vuođul .
Figur 2.2	Govadat 2.2 NRK .
NRK Sámi Radios brukerundersøkelse . Viktigste informasjonskilde om samiske saker ( 2005–2009 )	Sámi Radio geavaheddjiidiskkus ; deháleamos diehtogáldut sámi áššiid birra ( 2005-2009 )
Legg merke til at undersøkelsen i 2007 og 2008 ikke brukte Sametingets valgmanntall som grunnlag for utvalget , derfor er ikke disse årene sammenlignbare med øvrige år .	Fuomáš ahte 2007 ja 2008 iskosiin eai leat atnán Sámedikki jienastusloguid válljenmuni vuođđun , danin ii sáhte dáid jagiid buohtastahttit eará jagiiguin .
Kilde : NRK Sámi Radios brukerundersøkelser 2005–2009	Gáldu : NRK . Sámi Radio geavaheddjiidguorahallan 2005-2009 .
Den solide posisjonen Sameradioens tv- og radiotilbud har , ser ut til å være uavhengig av sosial og geografisk tilhørighet .	Sámeradio tv- ja radiofálaldaga nanu sajádat orru leamen sorjjasmeahttun sosiála ja geográfalaš čanastemiin .
I Sameradioens undersøkelse fra 2009 ble det ikke funnet noen statistisk signifikante forskjeller i kjønn , alder , utdannelse eller samiskspråklighet når det gjaldt rangeringen av Sameradioen som det viktigste mediet .	Sámeradio 2009 iskosis eai gávdnan makkárge statistihkalaš signifikánta erohusaid sohkabeliid , agi , oahpu dahje sámegielalašvuođa ektui , go lea deasta dan vuoruheapmái ahte sámeradio lea deháleamos media .
Av de ikke-samiskspråklige svarte 49 % i 2009 at Sameradioens tv- og radiosendinger gir best informasjon om samiske spørsmål , mens 51 % av de samiskspråklige svarte det samme .	Dat geat eai hálddašan sámegiela , vástidedje jagi 2009 49 % ahte sámeradio tvja radiosáddagat addet buoremus dieđuid sámi áššiin , juosgo sámegielagiid lohku lei 51 % .
Andelen var noe høyere i Nordland og " resten av landet " ( sør for Nordland ) , der henholdsvis 60 % og 53 % oppga dette .	Oassi lei veaháš stuorát Nordlánddas ja “ muđui riikas ” ( lulábealde Nordlándda ) , gos 60 % ja 53 % válljejedje nu .
Til sammenligning var tilsvarende andeler i Finnmark og Troms på 45 % og 47 % .	Buohtastahttimii oaidnit ahte ledje vástideaddji oasit Finnmárkkus ja Romssas , 45% ja 47% .
Forskjellene var likevel ikke statistisk signifikante , ifølge NRK .	Erohusat goitge eai lean statistihkalaččat signifikánta , NRK dieđuin .
Dette er et interessant resultat , sett i sammenheng med at en av Skogerbøs konkluderte med at samiske medier spilte en mindre viktig rolle jo lenger bort fra Finnmark man bevegde seg .	Dát leat gelddolaš bohtosat , go čatná daid ovtta Skogerbøa bohtosiidda , mii dajai ahte sámi mediain lea unnit ahte unnit dehálaš rolla mađi guhkkelii Finnmárkkus gáidá .
Hennes funn viste at Sameradioen primært ble brukt i Indre Finnmark , mens det i kystområder og utenfor Finnmark var forsvinnende få som hørte eller så på Sameradioens sendinger .	Su bohtosat čájehedje ahte sámeradio álgovuolggalaččat geavahit Sis-Finnmárkkus , dan bottu go riddoguovlluin ja olggobealde Finnmárkku ledje mihtilmas unnán geat guldaledje dahje gehčče sámeradio sáddagiid .
Den store forskjellen mellom undersøkelsene kan likevel skyldes metodiske ulikheter – NRK Sámi Radios undersøkelse har en grovere geografisk inndeling enn Skogerbøs undersøkelse .	Guorahallamiid mearkkašahtti erohusat sáhttet aŋkke deaividan metodalaš erohusaid geažil , daningo NRK . Sámi Rádio iskosis lea roavvaseappot geográfalaš juogustus go Skogerbøa iskosis .
For eksempel blir ikke Indre Finnmark skilt ut som en egen kategori .	Ovdamearkka dihte eai juoge SisFinnmárkku sierra kategoriijan .
Likevel har Sameradioen siden 2000 hatt en markant styrking av sitt tilbud til ikke-samiskspråklige .	Goitge lea sámeradio mearkkašahtti olu nanusmahttán fálaldaga sidjiide geat eai hálddaš sámegiela jagi 2000 rájes .
Høsten 2001 startet Sameradioen daglige samiske tv-nyhetsendinger , Ođđasat , som blir tekstet til norsk .	2001 čavčča álge sáddet beaivválaš sámegielat tv-ođassáddagiid , Ođđasat , maid tekstejit dárogillii .
I tillegg begynte Sameradioen i 2006 å publisere nyheter på norsk på sine internettsider .	Dasa lassin álggii sámeradio 2006 almmuhit ođđasiid dárogillii neahttasiidduineaset .
Sameradioen kan derfor ha styrket sin posisjon blant ikke-samiskspråklige .	Sámeradio sáhttá danin nanusmahttán sajádaga sin gaskkas geat eai hálddaš sámegiela .
Oppsummert tyder resultatene på at Sameradioen spiller den viktigste rollen som formidler av samiske saker i den samiske befolkningen , og at denne rollen er blitt styrket fra årtusenskiftet .	Go čoahkkáigeassá , de čujuhit bohtosat ahte sámeradios lea dehálaš rolla sámi áššiid gaskkusteamis sámi álbmogii , ja ahte dát rolla lea nanusnuvvon jahkeduhátmolsašumi rájes .
2.3 Radio og tv Radio og tv har hatt en fremtredende posisjon i det samiske samfunnet siden opprettelsen av de første samiske sendingene fra NRK i 1946 .	2.3 Radio ja tv Radios ja tv:s lea leamaš loaiddasteaddji sajádat sámi servvodagas dan rájes go NRK ásahii vuosttaš sámi sáddagiid 1946 .
I dag består det samiske etermedietilbudet i all hovedsak av NRK Sámi Radio , som har et bredt og kontinuerlig daglig medietilbud .	Odne lea sámi váldo áibmomediafálaldat NRK . Sámi Radio , mii addá govda ja oktilaš mediafálaldaga beaivválaččat .
I tillegg tilbyr Radio Norge og P 4 kortere daglige radionyhetssendinger på samisk .	Dasa lassin fállet Radio Norge ja P 4 maiddái oaneheappot beaivválaš radioođassáddagiid sámegillii .
2.3.1 NRK Sámi Radio Norsk Rikskringkasting ( NRK ) er et såkalt public broadcasting-tilbud , som skal gi et bredt og allment tilbud som også fanger opp smale behov og minoritetsgrupper .	Sámi Radio Norsk Rikskringkasting ( NRK ) lea nu gohčoduvvon public broadcasting-fálaldat mii galgá addit govda ja oktasaš fálaldaga , mii maiddái duste gáržžes dárbbuid ja unnitloguálbmogiid .
I NRKs vedtekter slås det fast at kanalen skal gi et daglig medietilbud til den samiske befolkningen samt jevnlige tilbud til barn og unge på samisk ( paragraf 3.5 , NRKs årsrapport 2009 ) .	NRK njuolggadusain leat mearridan ahte kanála galgá addit beaivválaš mediafálaldaga sámi álbmogii , ja maiddái oktilaš sámegielat fálaldaga mánáide ja nuoraide ( paragráfa 3.5 , NRK jahkeraporta 2009 ) .
Kanalen løser dette primært gjennom sendinger gjennom NRK Sámi Radio ( her brukt synonymt med Sameradioen , som er en egen divisjon i NRK ) .	Kanála čoavdá dán dávjjimusat NRK . Sámi Radio ( dás atnit “ sámeradio ” synonyman ) sáddagiid bokte .
NRK Sámi Radio er i dag den desidert største samiske medieinstitusjonen , målt i tilbud , oppslutning og ressurser .	NRK . Sámi Radio lea odne eahpitkeahttá stuorámus sámi mediaásahus , go geahččá fálaldaga , guldaleddjiid ja gehččiid , ja resurssaid .
Kanalen tilbyr daglige sendinger både i radio og på tv , samt nyheter og aktualiteter på Internett og tekst-tv .	Kanála fállá beaivválaš sáddagiid sihke radios ja tv:s , lassin ođđasiidda ja áigeguovdilis áššiide interneahtas ja teaksta-tv:s .
Sameradioen ble etablert i 1946 med Kathrine Johnsen som første programleder , og hadde da 20 minutters sendinger på samisk en gang i uken .	Sámeradio ásahuvvui 1946 , Kathrine Johnsenin vuosttaš prográmmaláidesteaddjin , ja sis lei dalle 20 minuhtta sáddenáigi sámegillii , oktii vahkkus .
I 1992 fikk Sameradioen opphøyet status – fra å være et distriktskontor til å bli én av fem divisjoner i NRK .	1992 šattai sámeradios buoret sajádat , go rievddai báikkálaškantuvrras divišuvdnan , okta viđa eará divišuvnnas NRK:s .
I 2001 startet kanalen daglige nyhetssendinger på tv , i samarbeid med finske YLE og svenske SVT .	2001 álggii kanála sáddet beaivválaš ođassáddagiid tv:s , fárrolaga suoma YLE:in ja ruoŧa SVT:in .
NRK Sámi Radio hadde i 2008 74 ansatte ( NRK ) .	NRK . Sámi Radios ledje jagi 2008 74 bargi ( NRK ) .
Tv-tilbud	Tv-fálaldat
NRK Sámi Radios faste tilbud på fjernsyn består av nyhetssendingen Ođđasat og barne-tv-programmet Mánáid-tv , samt kultur- og aktualitetsprogrammet Árdna .	NRK . Sámi Radio bistevaš tv-fálaldagat leat Ođđasat ja mánáidprográmma Mánáid-tv , ja dasa lassin kultuvra ja áigeguovdilisáššiid prográmma Árdna .
Ođđasat sendes 15 minutter daglig på ~ 26 ~ ukedager , mens Mánáid-tv har sendinger på 15 minutter tre ganger i uken .	Ođđasat sáddejuvvojit 15 minuhta beaivválaččat árgabeivviid , Mánáid-tv fas golmma gearddi vahkkus 15 minuhta .
Árdna sendes én gang i måneden , også det med en varighet på 15 minutter .	Árdna sáddejuvvo okte mánus , ja dat maiddái bistá 15 minuhta .
I tillegg produserer NRK Sámi Radio enkeltproduksjoner , med særlig vekt på dokumentarprogrammer , som sendes med ujevne mellomrom .	Dasa lassin buvttada NRK . Sámi Radio eaŋkilbuktosiid , erenoamážit deattuhit dokumentáraprográmmaid , maid sáddejit duos dás ain .
Markant økt tv-sendeflate	Tv-sáddenduovdda lassánan mihtilmasat
Tv-tilbudet har hatt en formidabel økning siden 2005 : Sameradioens tvsendeflate er mer enn fordoblet .	TV-fálaldat lea hirbmadit lassánan 2005 rájes , go sámeradio tv-sáddenduovdda lea eanet go duppalit sturron .
Ifølge NRKs årsrapporter har det totale tvtilbudet økt fra 119,5 til 248 timer i året i tidsrommet 2005–2009 .	NRK jahkeraporta muitala ahte oppalaš tv-fálaldat lea lassánan 119,5 diimmus 248 diibmui jagis áigodagas 2005-2009 .
Det er særlig Ođđasat og Mánáid-tv som står for denne økningen fra 2007 til 2009 .	Lea erenoamážit Ođđasiid ja Mánáid-tv dihte lassánan 2007 rájes 2009 rádjái .
I denne tidsperioden økte Ođđasats årlige sendinger fra 85 til 142 timer , mens Mánáid-tv gikk opp fra 38 til 88 timer .	Dán áigodagas lassánii Ođđasiid jahkásaš sáddenáigi 85 diimmus 142 diibmui , juogo Mánáid-tv lassánii 38 diimmus 88 diibmui .
Dette skyldes en økning i både antall og lengde på sendingene .	Dása lea sivvan lassáneapmi sihke sáddagiid logus ja guhkkodagas .
Figur 2.3	Govadat 2.3 NRK .
NRK Sáme Radi – TV sendinger	Sáme Radio – TV-sáddegat
Antall timer tv-sendinger .	Tv-sáddagiid sáddendiimmuid lohku .
Repriser er ikke inkludert .	Nuppes čájehuvvon sáddagat leat lihccojuvvon .
Kilde : NRKs årsrapporter 2005–2009 Tv-sendingene fordeler seg i hovedsak på nyheter og barne-tv , som i 2009 stod for henholdsvis 59 % og 37 % av sendingene .	Gáldu : NRK jahkeraporttat 2005-2009 TV-sáddagat leat juhkkojuvvon oaivenjuolggaduslaččat ođđasiidda ja mánáidtv:i , mat jagi 2009 dahke 59 % ja 37 % .
Kategorien ” ungdom ” stod for 2 % av den totale sendeflaten , representert ved ungdomsprogrammet IZÜ-tv , som i 2009 hadde totalt ti programmer à 20 minutter .	“ Nuorat ” kategoriija , man nuoraidprográmma IZÜ-tv ovddidii , dagai 2 % ollislaš sáddenduovdagis . Sis ledje 2009:s oppalaččat logi prográmma , mas juohke okta bisttii 20 minuhta .
Kategorien ” kultur ” inneholder i hovedsak det månedlige magasinet Árdna , mens ” fakta ” i hovedsak var dokumentarer som ble sendt utenom NRK Sámi Radios egne tv-programmer .	Kulturkategoriija sisttisdoallá oaivenjuolggaduslaččat mánnosaš magasiinna Árdna , ja “ fakta ” sisdoallá oaivenjuolggaduslaččat dokumentáraid maid sáddejit olggobealde NRK . Sámi Radio iežas tv-prográmmaid .
~ 27 ~ Figur 2.4	Govadat 2.4 NRK .
NRK Sámi Radio – Tematisk fordeling av tv – sendingene 2009	Sámi Radio – 2009 tv-saddagiid juogustus fáttáid vuođul NRK .
Prosentvis fordeling av NRK Sámi Radios tv-tilbud etter tema .	Sámi Radio tv-fálaldagat fáttáid vuođul , proseanttaide juhkkojuvvon ( Gáldu : NRK jahkeraporttat 2005-2009 ) .
Kilde : NRKs årsrapporter 2005–2009 2.3.1.3 Stor og bred seeroppslutning Tv-tilbudet til NRK Sámi Radio har en solid oppslutning som reflekteres gjennom relativt høye seertall og aktiv tv-titting blant de innmeldte i Sametingets valgmanntall .	2.3.1.3 Stuora ja govda gehččiidberoštupmi NRK . Sámi Radio tv-fálaldahkii lea nanu beroštupmi , nugo relatiiva alla gehččiidlogut ja aktiiva tv-geahččan Sámedikki jienastuslogu olbmuid gaskkas speadjalastá .
Det er særlig samiskspråklige og bosatte i Finnmark som ser på samiske tv-programmer , mens et overveldende flertall på tvers av alle kategorier har fått med seg minst ett av Sameradioens tv-programmer i løpet av den siste måneden .	Erenoamážit leat sámegielagat ja sii guđet orrot Finnmárkkus geat dávjjimusat gehččet sámi tv-prográmmaid , dan bottu go hui stuora eanetlohku , mii rasttilda kategoriijaid , leat goit jobe oaidnán unnimusat ovtta sámeradio tvsáddaga maŋemus mánus .
I 2009 hadde den daglige nyhetssendingen Ođđasat i gjennomsnitt 45 000 seere , mens barneprogrammet Mánáid-tv hadde 58 000 seere ( kilde : TNS Gallup ) .	2009 ledje beaivválaš ođassáddagis Ođđasiin gaskamearálaččat 45 000 geahčči , ja mánáidprográmmas Mánáid-tv:s ledje 58 000 geahčči ( Gáldu : TNS Gallup ) .
Seerne utgjør rundt 10 % av alle som så på tv i tidsrommet , dvs. i 17-tiden på hverdager .	Gehččiidlogut dahket birrasiid 10 % buohkain sis geat gehčče tv dan áigodagas , 17-áiggi árgabeaivvis .
De høye seertallene kan derfor indikere at et betydelig antall ikke-samer følger Sameradioens tv-programmer .	Dán ferte árvvoštallat leat oalle alla lohkun , o.m.d. go buohtastahttá Sámedikki jienastuslogu olmmošloguin .
Det er imidlertid ikke gjort noen ( offentlig kjente ) undersøkelser som kan gi holdepunkter når det gjelder seernes etniske tilhørighet eller sosiale bakgrunn , noe som ville være ønskelig for å teste en eventuell hypotese rundt påstanden .	Aŋkke eai leat dahkan ( álbmogii dovddus ) iskosiid mat addet čielga dieđuid gehččiid etnalaš gullevašvuođas dahje sosiála duogážis , vaikko livččii sávahahtti , vai livččii beassan geahččalit vejolaš hypotesa čadnon čuoččuhussii .
I Sameradioens brukerundersøkelse fra 2009 svarte 78 % at de hadde sett på ett eller flere av Sameradioens tv-programmer i løpet av de siste 30 ~ 28 ~	Sámeradio geavaheddjiidiskosis jagi 2009 vástidedje 78 % ahte sii ledje geahččan ovtta dahje eanet sámeradio tv-prográmmain maŋemus 30 beaivvis .
Andelene er relativt høye på tvers av kjønn , språk , alder og geografi .	Oasit leat oalle alladat , beroškeahttá sohkabeliin , gielas , agis ja geografiijas .
Det er ifølge NRK likevel signifikant flere som ser på de samiske tv-sendingene , blant samiskspråklige og i aldersgruppen 40–59 år .	NRK oaivvilda goitge ahte leat signifikánta eanet geat gehččet sámi tv-sáddagiid sámegielagiid gaskkas ja ahkejoavkkus 40-59 jagi .
Her var svarprosenten på henholdsvis 87 % og 83 % mens svarprosenten blant ikke-samiskspråklige og i aldersgruppen 15–39 år var 61 % og 69 % .	Dás lei vástidanproseantta 87 % ja 69 % juosgo sii geat eai lean sámegielagat ja sii geat ledje ahkejoavkkus 15-39 jagi vástidedje 61 % ja 69 % .
Dessuten ser vi at andelen er lavere i gruppen som bor sør for Nordland ( 73 % sammenlignet med øvrige områder .	Dasto vel oaidnit ahte oassi lei unnit joavkkus man olbmot orrot lullelis Nordlándda ( 73 % go buohtastahttá daiguin eará guovlluiguin .
Samiskspråklige og bosatte i Finnmark ser på tv-sendingene oftere enn øvrige grupper .	Sámegielagat ja sii guđet orrot Finnmárkkus gehččet tv-sáddagiid dávjjibut go eará joavkkut .
77 % av de samiskspråklige svarte at de hadde sett minst én sending den siste uken , mens 24 % hadde sett samtlige fem sendinger .	77 % sámegielagiin vástidedje ahte sii ledje geahččan unnimusat ovtta sáddaga maŋemus vahkku , juosgo 24 % lei geahččan buot vihtta sáddaga .
Blant dem som var bosatt i Finnmark , oppga 71 % at de hadde sett minst én sending , mens 28 % oppga at de hadde sett samtlige programmer .	Joavkkus mas eai hálddašan sámegiela lei fas nuppe geažis 50 % geat ledje geahččan unnimusat ovtta sáddaga , ja 28 % visot prográmmaid .
Tilsvarende for landet sør for Nordland var på 60 % og 11 % .	Seamma logut ledje riikas lulábealde Nordlándda 60 % ja 11 % .
Tabell 2.1	Tabealla 2.1 NRK .
Seeroppslutning – NRK Sámi Radios tv-tilbud ( 2009 )	Sámi Radio tv-fálaldagaid gehččiidlogut ( 2009 ) Galle gearddi maŋemus vahkku Maŋemus 30 beaivvi 78
15–39 år 40–59 år Over 60 år	15-39 jagi 40-59 jagi Badjel 60 jagi
Finnmark Troms Nordland Resten landet	Finnmárku Romsa Nordlánda Muđui riika
Tabellen viser andelen målt i prosent som har sett ett eller flere av NRK Sámi Radios tv-programmer i løpet av de siste 30 dagene , i tillegg til antall ganger i løpet av siste uke .	Tabealla čájeha oasi , proseanttain mihtiduvvon , geat leat geahččan ovtta dahje eanet NRK . Sámi Radio tv-prográmmaid maŋemus 30 beaivvis , ja vel lassin galle gearddi leat geahččan maŋemus vahkkus .
Kilde : NRK Sámi Radios brukerundersøkelse 2009 ~ 29 ~	Gáldu : NRK . Sámi Radio geavaheddjiidiskkus 2009
Fremdeles er det et betydelig bredere tilbud på radiosiden enn på tv-siden når det gjelder både tidsskjema og tematisk fordeling .	orruge eanemus beroštupmi sámeradio radiosáddagat main máŋgga ládje lea leamaš ásaheamis . Ain lea radiobealis ollu govddit sáhka sihke áigeskovádagas ja temáhtalaš
NRK Sámi Radio har daglige radiosendinger på det analoge FM-nettet nord for Saltfjellet og i Oslo store deler av hverdagen , samt en halvtimes sending på riksnettet .	NRK . Sámi Radios leat beaivválaš radiosáddagat analoga fm-fierpmádagas davábealde Sáltoduoddara ja Oslos stuora oasi árgabeaivvis , lassin diibmobeallásaš sáddagii riikafierpmádagas .
I helgene og på helligdager har Sameradioen sendinger på én time hver av dagene .	Vahkkoloahpaid ja bassebeivviid leat sámeradios diibmosaš sáddagat guhtege beaivvi .
I tillegg er det døgnkontinuerlige sendinger på Internett og det digitale DAB-nettet , der man utenom sendingene på det analoge nettet finner en kombinasjon av repriser , musikk og lettere underholdning .	Dasa lassin sáddejit sáddagiid birrajándora interneahtas ja digitála DAB-fierpmádagas , gos earet analoga fierpmádaga sáddagiid , gávdná lotnolasat nuppádis sáddemiid , musihka ~ 29 ~ ja gehppes guoimmuheami .
Sendingene er i all hovedsak på nordsamisk , utenom en femminutters daglig nyhetssammenfatning på norsk .	Sáddagiid sáddejit váldonjuolggaduslaččat davvisámegillii , earet ovtta vihttaminuktasaš beaivválaš ođasčoahkkáigeassu dárogillii .
I tillegg sendes 15 minutters programmer på henholdsvis lule- og sørsamisk to ganger i uken .	Dasa lassin sáddejit 15 minuktasaš sáddagiid julev- ja oarjelsámegillii guovtti geardde vahkkus .
2.3.1.5 Stabil radiosendeflate Siden 2005 har det totale radiotilbudet vært stabilt på mellom 1 630 og 1 720 timer årlig , noe som gir et gjennomsnitt på nærmere 5 timer daglig .	2.3.1.5 Dássedis radiosáddenduovdda 2005 rájes lea obbalaš radiofálaldat leamaš dásset gaskal 1630 ja 1720 diimmu jagis , mii addá gaskamearálaččat lagabui 5 diimmu beaivválaččat .
Figur 2.5	Govadat 2.5
NRK sáme Radio - radiosendinger	NRK . Sámi Radio - radiosáddagat
Totalt antall timer radiosendinger årlig ved NRK Sámi Radio .	Obbalaš diibmolohku NRK . Sámi Radio radiosáddagiid .
Kilder : NRKs årsrapporter 2005–2009	Gáldu : NRK jahkeraporttat 2005-2009 .
Innholdsmessig dominerer kultur og underholdning , som står for 63 % av sendeflaten .	Kultuvra ja guoimmuheapmi dahket stuorámus oasi , 63 % sáddenduovdagis .
Dette dreier seg i hovedsak om den daglige morgensendingen ” Buorre iđit Sápmi ” og ettermiddagssendingen ” Rádiosiida ” .	Lea iđitsátta “ Buorre iđit Sápmi ” ja maŋŋelgaskabeaivvesátta “ Rádiosiida ” mat devdet .
Disse består av en blanding av intervjuer og studioprat om populære temaer , lette reportasjer , samt en relativt stor andel musikk .	Dáin sáddagiin leat lotnolasat jearahallamat ja studioságastallamat bivnnuhis fáttáin , álkis reportášat ja vel stuora oassi musihkka .
Deretter kommer nyheter , som står for hver femte sendetime .	Das maŋŋel bohtet ođđasat , mat dahket juohke viđat sáddendiimmu .
Aktualiteter , barne- og ungdomsprogrammer , sport og religion er jevnt fordelt på mellom 3 % og 5 % .	Áigeguovdilisáššit , mánáid- ja nuoraidprográmmat , valáštallan ja oskkui gullevaš áššit leat dássedit juhkkojuvvon gaskal 3 ja 5 % .
Fordelingen må sies å være i tråd med NRKs vedtekter .	Ferte dadjat ahte juogustus čuovvu NRK:a njuolggadusaid .
Figur 2.6	Govadat 2.6
Tematisk fordeling av radiosendinger 2009	Radiosáddagat fáttáid vuođul 2009
Prosentvis fordeling av NRK Sámi Radios radiosendinger i 2009 etter tema .	NRK . Sámi Radio radiosáddagat proseanttaide juogaduvvon , fáttáid vuođul .
Solid lytteroppsluting NRK Sámi Radio har en solid lytteroppslutning i den samiske befolkningen .	Gáldu : NRK jahkeraporta 2009. 2.3.1.6 Nanu beroštupmi guldaleddjiin Sámi álbmogis lea guldaleddjiin leamaš nanu beroštupmi NRK .
Ikke uventet er det flest samiskspråklige og bosatte i Finnmark som hører på Sameradioen , noe som trolig har sammenheng med at hoveddelene av sendingene er på nordsamisk og dermed utilgjengelige for dem som ikke behersker språket .	Ii leat hirpmahuhtti go eanemusat sámeradio guldaleddjiin leat sámegielagat ja orrot Finnmárkkus , mii fas dáidá čadnon dasa go sáddagiin leat váldooasit davvisámegillii ja váddása duohken sidjiide geat eai hálddaš giela .
Det har ikke vært mulig å få tak i data som viser det totale lytterantallet for NRK Sámi Radios radiosendinger .	Ii leat leamaš vejolaš háhkat dieđuid mat čájehit obbalaš guldaleddjiidloguid NRK . Sámi Radio radiosáddagiidda .
Imidlertid viser Sameradioens brukerundersøkelse at innmeldte i Sametingets valgmanntall ofte hører på Sameradioens sendinger , selv om andelen er noe lavere enn andelen som får med seg tv-sendingene .	Goitge čájeha sámeradio geavaheddjiidiskkus ahte sii geat leat dieđihuvvon Sámedikki jienastuslohkui dábálaččat guldalit sámeradio sáddagiid , vaikko vel oassi leage unnibuš jus buohtastahttá tv-sáddagiid osiin .
9 % svarte at de hadde hørt på Sameradioen hver dag den siste uken .	9 % vástidii ahte ledje guldalan sámeradio juohke beaivvi maŋemus vahkkus .
Det går et markant skille mellom samisk- og ikke-samiskspråklige .	Sámegielagiid ja sin gaskkas geat eai hálddaš giela lea čielga rádji .
Blant de samiskspråklige svarer hele 65 % at de har hørt på Sameradioen den siste måneden , mens 15 % sier at de har lyttet til kanalen hver dag den siste uken .	Sámegielagiid gaskkas vástidedje olles 65 % ahte sii leat guldalan radio maŋemus mánu , dan bottu go 15 % dadje ahte sii ledje guldalan kanála juohke beaivvi maŋemus vahkkus .
Én av tre ( 34 % ikke-samiskspråklige angir at de har vært innom kanalen minst én gang i løpet av den siste måneden .	Okta golmmas ( 34 % sis geat eai hálddašan ~ 31 ~ sámegiela , dieđihit ahte sii leat finihan kanálas unnimusat oktii maŋemus mánus .
22 % svarer at de har hørt på kanalen i løpet av den siste uken , men bare 5 % har vært innom kanalen mer enn to dager den siste uken .	22 % vástidii ahte leat guldalan kanála maŋemus vahkkus , main fas 5 % vástidii ahte leat finadan kanálas dávjjibut go guokte beaivvi maŋemus vahkkus .
Her har bare 37 % har vært innom kanalen i løpet av den siste måneden .	Geográfalaččat sierrana Nordlánda heajut guvlui , go sis leat 37 % finadan kanálas maŋemus mánus .
Troms skiller seg også negativt ut når man ser på den siste uken .	Romsa maiddái sierrana negatiivalaččat go geahččá maŋemus vahkku .
Der svarer to av tre at de ikke har lyttet til Sameradioen den siste uken , mens bare 3 % har lyttet til Sameradioen daglig den siste uken .	Doppe vástidit guovttis golmma olbmos ahte sii eai leat guldalan sámeradio maŋemus vahkkus , juosgo duššo 3 % ledje guldalan sámeradio beaivválaččat maŋemus vahkku .
På den annen side er Finnmark det fylket hvor folk hører oftest på Sameradioen .	Nuppe geažis lea Finnmárku dat fylka gos olbmot guldalit dávjjimusat sámeradio .
Her svarer hver femte ( 18 % at de hørte på Sameradioen hver dag den siste uken .	Dáppe vástida juohke viđat ( 18 % ahte sii guldaledje sámeradio juohke beaivvi maŋemus vahkkus .
Lytteroppslutning om NRK Sámi Radios radiotilbud ( 2009 ) Antall dager siste uke	Tabealla 2.2 Guldaleddjiid beroštupmi NRK . Sámi Radio radiofálaldagaide ( 2009 ) Galle beaivvi maŋemus vahkku Maŋemus 30 beaivvi 49
Mann Kvinne	Dievdu Nisson
15–39 år 40–59 år Over 60 år	15-39 jagi 40-59 jagi Badjel 60 jagi
Finnmark Troms Nordland Resten landet	Finnmárku Romsa Nordlánda Muđui riika
Samisktalende 63	Sámegielagat 63
Tabellen viser andelen målt i prosent som svarte at de hadde lyttet til NRK Sámi Radios radiosendinger én eller flere dager i løpet av de siste 30 dagene , i tillegg til antall dager i løpet av siste uke .	Tabealla čájeha oasi , maid leat mihtidan proseanttain , sis geat ledje guldalan NRK . Sámi Radio radiosáddagiid ovtta dahje moadde beaivvi maŋemus 30 beaivvis , lassin dasa galle beaivvi maŋemus vahkkus .
Kilde : NRK Sámi Radios brukerundersøkelse 2009 Skogerbøs undersøkelse fra 2000 viste et langt skjevere bilde enn Sameradioens brukerundersøkelse , selv om resultatene av metodiske årsaker ikke lar seg sammenligne direkte .	Skogerbøa guorahallan jagi 2000 čájehii ollu eanet bonju gova go maid sámeradio geavaheddjiid iskkus čájehii , vaikko bohtosiid ii sáhte njuolgut buohtastahttit metodalaš sivaid geažil . Su iskosis boahtá ovdan ahte NRK .
80 % svarte at kanalen var deres viktigste kilde til informasjon om samiske spørsmål .	80 % vástidii dasa lassin ahte kanála lei sidjiide deháleamos gáldu dieđuide sámi gažaldagaid birra .
Ved kysten i Vest-Finnmark og NordTroms , samt i Sørsameområdet , var imidlertid oppslutningen betraktelig lavere .	Riddoguovlluin Oarje-Finnmárkkus ja Davvi-Romssas , lassin lullisámeguvlui , lei beroštupmi ollu unnit .
I Porsanger sa bare 10 % at de hørte på Sameradioen ofte , mens tilsvarende tall i Alta / Kvalsund var 18 % i Nord-Troms 17 % og i Sørsameområdet 17 % .	Porsáŋggus dadje duššo 10 % ahte sii guldaledje sámeradio dávjá , dan bottu go Álttás / Fálesnuoris lei dát lohku 18 % Davvi-Romssas 17 % ja Lullisámeguovllus 17 % .
Til sammenligning svarte 91 % av respondentene i Alta / Kvalsund at de lyttet til NRKs distriktssendinger ofte .	Go buohtastahttá oaidná ahte olles 91 % Álttá / Fálesnuori respondeanttain vástidedje ahte guldaledje NRK:a guovllusáddagiid dávjá .
( Skogerbø 2000:92 ) .	( Jorgalan , Skogerbø 2000:92 ) .
Det er ikke mulig ut fra det tilgjengelige materialet å avvise eller bekrefte om denne påstanden fremdeles er gyldig .	Dán čuoččuhusa lágalašvuođa ii leat vejolaš nannet , iige gomihit , daid dieđuid vuođul mat leat oažžumis .
Likevel viser Sameradioens brukerundersøkelse at Sameradioen fremdeles har høyest oppslutning i Finnmark , selv om forskjellene ikke er like dramatiske som i Skogerbøs undersøkelse fra 2000 .	Goitge čájeha sámeradio geavaheddjiidiskkus ahte sámeradioi ain lea ollu beroštupmi Finnmárkkus , vaikko erohusat eai leat seamma dramáhtalaččat go Skogerbø iskosis jagi 2000 .
Blant annet viser resultatene en større oppslutning sør for Finnmark og blant ikke-samiskspråklige enn i Skogerbøs rapport .	Earet eará čájehit bohtosat ahte lea eanet beroštupmi Finnmárkku lullelis ja sin gaskkas geat eai hálddaš sámegiela , go dan maid Skogerbø raporta čájeha .
Dette kan muligens forklares av flere forhold .	Čilgehus dasa sáhttá várra leat moatti sajis .
Dessuten har det skjedd en viss revitalisering av samisk språk , noe som kan ha gjort sendingene tilgjengelige for et større publikum .	Dasto vel lea leamaš muhtin muddui sámegiela revitaliseren , mii sáhttá dahkan sáddagiid olámuddui stuorát oassái álbmogis .
I sum kan dette ha ført til at sendingene oppfattes som mer relevante for flere utenfor Indre Finnmark .	Obbalaččat sáhttá dát dagahan ahte olbmot atnet sáddagiid eanet relevántan eanebiidda olggobealde Sis-Finnmárkku .
Imidlertid skyldes nok forskjellige resultater for en stor del også metodiske forskjeller i undersøkelsene .	Goabbatlágán bohtosat dáidet aŋkke boahtán ollu dan sivas go leat leamaš metodalaš erohusat guorahallamiin .
2.3.2 Radio Norge Den riksdekkende kommersielle radiokanalen Radio Norge er i sin sendekonsesjon forpliktet til å tilby innhold særlig rettet mot den samiske befolkningen .	Radio Norga Riikaviidosaš kommersieallas radiokanála Radio Norge lea sáddenkonsešuvnnastis geatnegahttán fállat sisdoalu mii lea erenoamážit sámi álbmogii oaivvilduvvon .
Ifølge konsesjonen skal den ha daglige nyhetssendinger på samisk , samt daglige analyser / kommentarer om samiske forhold på norsk .	Konsešuvdna dadjá ahte galget addit beaivválaš ođassáddagiid sámegillii , ja sámi dilálašvuođain beaivválaš analysaid / čielggademiid dárogillii .
Samlet gir dette en forpliktelse til minst 30 timer årlig sendetid med daglige sendinger .	Oktiibuot addá dát geatnegasvuođa sáddet unnimusat 30 diimmu jahkásaččat , beaivválaš sáddagiin .
Kanalen løser dette i praksis ved å ha en samiskspråklig ansatt som produserer daglige nyhetssendinger på samisk .	Kanála čoavdá geavatlaččat dan go leat bálkáhan sámegielat bargi gii buvttada beaivválaš ođassáddagiid sámegillii .
I all hovedsak betyr dette at kanalens norske nyhetsproduksjoner oversettes til samisk og leses i studio som bulletiner .	Oaivenjuolggaduslaččat mearkkaša dat ahte ~ 33 ~ sii jorgalit sámegillii kanála norgga ođasbuktagiid ja lohket daid bulletinan studios .
Sendingen har en varighet på 2 minutter .	Sátta bistá 2 minuhta .
I tillegg har kanalen ifølge hjemmesiden et ukentlig aktualitetsprogram på 15 minutter om samiske temaer .	Lassin muitalit kanála neahttasiiddus ahte sis lea okte vahkkus áigeguovdilisáššiidprográmma sámi fáttáin , mii bistá 15 minuhta .
Medietilsynet har imidlertid gjentatte ganger gitt kanalen kritikk for ikke å oppfylle konsesjonskravene .	Mediabearráigeahčču lea aŋkke máŋgga gearddi moaitán kanála go eai ollášuhte konsešungáibádusaid .
Tabell 3 viser at kanalen ikke har oppfylt kravet om 30 timer daglige sendinger en eneste gang siden 2004 .	Tabealla 3 čájeha ahte kanála ii leat deavdán gáibádusa sáddet 30 diimmu beaivválaš sáddagiid ii ovttage gearddi 2004 rájes .
I tillegg har kanalen fått kritikk for valg av utilgjengelige sendetidspunkter .	Dasto leat kanála vel cuiggodan go leat válljen soameheames sáddenáiggiid .
I desember 2008 mottok Radio Norge en advarsel fra Medietilsynet fordi nyhetssendingen ble sendt kl 00.15 .	Juovlamánus 2008 oaččui Radio Norge várrehusa Mediabearráigeahčus daningo sáddejedje ođassáddaga diibmu 00.15 .
I Kringkastingsrapporten 2009 skriver Medietilsynet : ” Når dette tilbudet gjennomgående er lagt til svært perifere sendeflater , kan således ikke Radio Norge sies å ivareta dette programkravet . ”	Kringkastingsraporttas 2009 čállá Mediabearráigeahčču ahte “ Go dát fálaldat aivve lea bidjon hui árvvohis sáddenáiggiide , de ii sáhte dadjat ahte Radio Norge áimmahuššá dán prográmmagáibádusa . ”
( s. 80 ) .	( Jorgalan , s.80 ) .
Sendetidspunktet ble senere flyttet , og sendes nå kl 22.00 .	Sáddenáiggi leat maŋŋel sirdán , ja dál sáddejit diibmu 22 .
Allmennkringkastingsrapporten for 2009 har ikke vært tilgjengelig .	Jagi 2009 Allmennkringkastingsraporta ii leat leamaš oažžumis .
Tabell 2.3	Tabealla 2.3
Radio Norge – forpliktende programleveranser Antall timer med daglige sendinger for den samiske befolkningen	Radio Norge - geatnegahtton prográmmalágideamit Diibmolohku sáddagiin mat leat oaivvilduvvon sámi albmogii
Søknad 2004 2005 30 9 28 Kilde : Medietilsynet 2009	Ohcamuš 2004 2005 2006 30 9 28 23 Gáldu : Mediabearráigeahčču 2009
P 4	P 4
Også P 4 har konsesjon om riksdekkende radiosendinger – med noe lavere dekning og mindre strenge konsesjonskrav .	Maiddái P4:s lea konsešuvdna riikaviidosaš radiosáddagiidda – main veaháš unnit sáddenguovlu ja eai nu garra konsešuvdnagáibádusat .
samarbeid med den samiskspråklige nærradiostasjonen Guovdageainnu Lagas Radio ( GLR ) , som produserer nyhetssendingene .	Kanála čoavdá dan go ovttasbargá sámegielat lagasradiostašuvnnain Guovdageainnu Lagasradioin ( GLR ) , mii buvttada ođassáddagiid .
Ifølge konsesjonen er kanalen forpliktet til å sende minst 400 sendinger i året , og samlet minst 20 timer med daglige sendinger .	Konsešuvdna vuođul kanála lea geatnegahtton sáddet unnimusat 400 sáddaga jagis , ja oktiibuot unnimusat 20 diimmu beaivválaš sáddagiid .
Dette har kanalen klart å overholde både i 2007 og 2008 , og Medietilsynet hadde i 2008 ingen merknader .	Kanála lea nagodan doalahit dán sihke 2007 ja 2008 , ja Mediabearráigeahčus eai lean 2008 makkárge moaitámušat .
Tabell 2.4	Tabealla 2.4 Lohku Ohcamuš 400
P 4 – nyheter på samisk	P 4 – Ođđasat sámegillii
Antall Søknad 2007 2008 400 634 674 Kilde : Medietilsynet 2009	2008 674 Sáddendiimmut Søknad 2007 20 23 ~ 34 ~
Sendetimer Søknad 2007 2008 20 23 23	2008 23 Gáldu : Mediabearráigeahčču 2009
2.4 Avistilbud Det samiske avistilbudet består i hovedsak av de to samiske dagsavisene Ságat og Ávvir .	2.4 Áviisafáladat Sámi áviisafálaldaga dahket oaivenjuolggaduslaččat guokte sámi beaiveáviissa , Ságat ja Ávvir .
Disse defineres her som samiske aviser fordi de mottar pressestøtte av Kulturdepartementet , og fordi de har et rent samisk fokus .	Daid defineret dás sámi áviisan , daningo dat ožžot preassadoarjaga Kultuvra- ja girkodepartemeantas , ja daningo dain lea čielga sámi ulbmil .
I tillegg publiserer Lokalavisa NordSalten , som også mottar støtte over statsbudsjettet , enkeltsider på lulesamisk , .	Dasto vel almmuha Lokalavisen Nord-Salten eaŋkilsiidduid julevsámegillii , ja dat maid oažžu doarjaga stádabušeahta bokte .
Dessuten utkommer ungdomsmagasinet Š , tidsskriftet Nuorttanáste og kvinnemagasinet Gábá med faste utgivelser som får finansiell støtte fra Sametinget .	Nuoraidmagasiidna Š , áigečálus Nuorttanáste ja nissonmagasiidna Gábá almmuhit maiddái jámma buktagiid maidda ožžot doarjaga Sámedikkis .
Disse er imidlertid ikke inkludert i denne artikkelen av hensyn til tilgjengelige data .	Daid eat aŋkke leat váldán mielde dán artihkkalii daningo dieđut váilot .
Ságat utgis i hovedsak på norsk , med noen få innslag av samiskspråklige tekster .	Ságat váldočállingiella lea dárogiella , earet moadde teavstta maid buvttadit sámegillii .
Avisen har det høyeste opplagstallet av de to samiske dagsavisene og et noe større dekningsområde .	Áviissas lea stuorámus deaddilanlohku dán guovtti beaiveáviissas , ja veaháš stuorat guovlu maid gokčá .
Avisen ble etablert i 1956 , med bakgrunn i ” Utvalget for samisk avis ” , nedsatt av Finnmark fylkesting ( sagat.no ) .	Áviissa vuođđudedje 1956 . Duohken lei “ Utvalget for samisk avis ” maid Finnmárkku fylkadiggi lei nammadan ( sagat.no ) .
Avisen er i dag eid av kommuner og fylkeskommuner ( ca. 47 % samiske kulturorganisasjoner ( ca. 10 % og private aksjonærer ( ca. 43 % ingen med en høyere eierandel enn 4 % Ságat har ifølge hjemmesiden 24 ansatte .	Áviissa eaiggádit odne suohkanat ja fylkasuohkanat ( sullii 47 % sámi kulturorganisašuvnnat ( sullii 10 % ja priváhta oasuseaiggádat ( sullii 43 % ii ovttasge stuorát eaiggáduššanoassi go 4 % Ságat ruovttusiidu muitala ahte áviissas leat 24 bargi .
Avisen ble til gjennom fusjonen mellom de tidligere avisene Min Áigi og Áššu , og ble første gang ~ 35 ~ utgitt 6 .	Áviissa ásahedje ovttastumi bokte , gaskal ovdalaš Min Áigi ja Áššu áviissaid , ja almmuhuvvui vuosttaš gearddi guovvamánu 6. beaivvi 2008 .
Min Áigi var i sin tid en videreføring av Sámi Áigi , som gikk konkurs i 1993 .	Min Áigi lei áiggistis Sámi Áigi čállosa joatkka , mii reastaluvai jagi 1993 .
Sámi Áigi ble etablert i 1979 og var ifølge Ottosen et ” ektefødt barn av den nye samiske mobiliseringen fra 1970- og 1980 årene ” ( Ottosen 1996:478 ) .	Sámi Áigi ásahedje 1979:s ja lei Ottosen oaivilis ” ektefødt barn av den nye samiske mobiliseringen fra 1970- og 1980-årene ” ( Ottosen 1996:478 ) .
Etter konkursen i 1993 overtok Min Áigi konkursboet .	Maŋŋel 1993 reastaluvvama válddii Min Áigi badjelasas reastaluvvama bázahusaid .
Samme år ble Áššu etablert for å skape “ et journalistisk alternativ til Min Áigi ” ( Skogerbø , 2000 ) .	Seamma jagi ásahedje maiddái Áššu , vai hábmejedje “ journalisttalaš molssaeavttu Min Áigái ” ( Skogerbø 2000 ) .
Ávvir er eid av Altaposten ( 33 % og Finnmark Dagblad ( 33 % samt Norske Reindriftsamers Landsforbund og Indre Finnmark investeringsselskap ( til sammen 33 % På hjemmesiden er det per juni 2010 oppført 19 ansatte .	Ávvira eaiggádit Altaposten ( 33 % ja Finnmark Dagblad ( 33 % ja dasto vel Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvi ja Sis-Finnmárkku Ovddidanfitnodat ( oktiibuot 33 % Ruovttusiidu muitala ahte geassemánu 2010 ledje áviissas 19 bargi .
2.4.1 Økt opplag for Ságat – nedgang for samiskspråklige aviser Landslaget for lokalaviser og Mediebedriftenes Landsforening publiserer årlig opplagstall som omfatter både Ságat og Ávvir .	Ságat áviissas lassánan deaddilanlohku– sámegielat áviissain njiedjan Landslaget for Lokalaviser ja Mediebedriftenes Landsforening almmuhit jahkásaččat deaddilanloguid mat maiddái muitalit Ságat ja Ávvira birra .
Opplagstallet angir antall eksemplarer som i gjennomsnitt blir solgt gjennom abonnement og løssalg per utgivelse i løpet av et år .	Deaddilanlogut muitalit galle gáhppálaga gaskamearálaččat vuvdet abonnemeanttain ja luovosvuovdimiin juohke almmuheamis , ovtta jagis .
Opplagstallene viser at Ságat er klart størst av de to samiske dagsavisene , over dobbelt så stor som Ávvir .	Deaddilanlogut čájehit ahte Ságat lea áibbas čielgasit stuorámus dán guovtti beaiveáviissas , badjel beali stuorát go Ávvir .
Avisen har hatt en rimelig sterk vekst siden begynnelsen av 2000 , på tross av at de samlede opplagstallene i Norge har falt i samme periode .	Áviisa lea oalle bures ovdánan álggu rájes jagi 2000 , vaikko vel obbalaš deaddilanlogut Norggas gahčče seamma áigodagas .
Samtidig har Ávvir i svært liten grad klart å fange opp det samlede opplaget som forgjengerne Min Áigi og Áššu hadde , og hadde i 2009 et opplag som knapt var større enn det Min Áigi alene hadde før fusjonen i 2008 .	Seammás lea Ávvir hui unnán nagodan olahit ollislaš deaddileami mii lei ovdavázziin Min Áiggis ja Áššus . Ávvira deaddilanlohku jagi 2009 lei illá stuorát go dan maid Min Áigi akto dagai ovdal ovttastusa 2008 .
Tabell 2.5 Avis Áššu Min Aigi Ávvir Ságat Totalt Min Áigi + Áššu	Tabealla 2.5 Áviisa Áššu Min Áigi Ávvir Ságat Obbalaččat Min Áigi + Áššu
Opplagstall 2000 969 964 2379 4312	Deaddilanlogut 2000 969 964 2379 4312
Kilder : Sigurd Høst ( 2010 ) fra Mediebedriftenes Landsforening og Landslaget for lokalaviser ~ 36 ~	Gáldut : Sigurd Høst ( 2010 ) , Mediebedriftenes Landsforening ja Landslaget for lokalaviser dieđuin .
Det totale opplaget for de to samiske dagsavisene var i 2009 på 3 932 eksemplarer .	Obbalaš deaddileapmi dán guovtti sámi beaiveáviissas lei 2009 3 932 gáhppálaga .
Til sammenligning var det gjennomsnittlige opplaget for norske aviser på 11 818 i 2009 .	Jus buohtastahttá , de oaidná ahte gaskamearálaš deaddileapmi norgga áviissain lei 11 818 jagis 2009 .
Det samlede opplagstallet var på nivå med året før , men markant lavere enn i 2007 , da det samlede opplaget falt med 18,7 % fra 4 829 til 3 926 eksemplarer .	Obbalaš deaddilanlohku lei seamma dásis go jagi ovdal , muhto mearkkašahtti vuollelis jagi 2007 go obbalaš deaddileapmi gahčai 18,7 % 4829 rájes 3926 gáhppálahkii .
Fallet skyldes først og fremst at opplaget i Ávvir var betydelig lavere enn det forgjengerne Áššu og Min Áigi hadde før fusjonen .	Gahččama sivvan lea vuosttažettiin dat go Ávvira deaddilanlohku lei ollu vuollelis go ovdavázziid Áššu ja Min Áiggi logut ovdal ovttasteami .
I 2007 hadde de to avisene et samlet opplag på 2 112 eksemplarer , mens Ávvir hadde 1 204 i 2009 , en nedgang på 43 % .	2007 lei dán guovtti áviissas deaddilanlohku mii dagai oktiibuot 2112 gáhppálaga , dan bottu go Ávviris lei 1204 jagi 2009 , njiedjan 43 % .
Ávvir solgte etter fusjonen bare 100 flere eksemplarer enn det Min Áigi alene gjorde i 2007 .	Ávvir vuvddii maŋŋel ovttasteami duššo 100 eanet gáhppálaga go Min Áigi akto vuvddii jagi 2007 .
Hva som er årsaken til dette , er vanskelig å fastslå .	~ 36 ~ Mii dasa lea sivalaš , lea váttis mearrádallat .
Det er ifølge Ávvir 2 heller ikke blitt gjort en spesifikk analyse av dette .	Ávvira 2 dieđut muitalit ahte eai leat dahkan makkárge erenoamáš analysaid das .
Avisen uttrykker imidlertid at enkelte lesere hadde tilgang til begge avisene før fusjonen , og at de gikk over til å kjøpe én avis i stedet for to som tidligere .	Áviisa báhkkoda aŋkke ahte muhtin lohkkit dolle goappaš áviissaid ovdal ovttasteami , ja maŋŋel oastigohte duššo ovtta áviissa , baicca go guokte nugo ovdal .
I tillegg har man fått tilbakemeldinger om at en del savner mer lokalstoff om hjemstedet sitt .	Dasto vel leat ožžon lohkkiin dieđuid ahte muhtin oassi váillaha eanet báikkálašáššiid iežaset ruovttubáikkiin .
En rimelig ( del ) forklaring kan være at Áššu og Min Áigi hadde til dels svært forskjellige profiler og henvendte seg til ulike lesergrupper .	Dovddolaš ( oasse ) čilgehus sáhttá leat ahte Áššus ja Min Áiggis ledje oalle guovttelágán profiillat main beroštedje guovttelágán lohkkiidjoavkkut .
Skogerbø ( 2000 ) observerte at Áššu fokuserte sterkt på kultur , reindrift og lokalstoff fra Kautokeino , mens Min Áigi dekket et bredere saksområde med større vekt på generell samepolitikk og hadde en større geografisk rekkevidde .	Skogerbø ( 2000 ) vásihii ahte Áššu garrasit čalmmustahtti kultuvrra , boazodoalu ja Guovdageainnu báikkálašáššiid , juosgo Min Áigi govččai govddit áššeguovllu mas eanet čalmmustahtii oppalaš sámepolitihka ja olahii stuorát geográfalaš guovllu .
Samtidig som utbredelsen av det samiskspråklige avistilbudet ser ut til å ha stagnert , har opplaget til den norskspråklige avisen Ságat økt markant siden år 2000 .	Seammás go sámegielat áviisafálaldaga leavvan orru bisánan , de goit dárogielat áviissa Ságat deaddilanlogut leat sakka lassánan jagi 2000 rájes .
Ságat har i perioden økt opplaget med 14,7 % som er relativt høyt tatt i betraktning at det totale opplagstallet i Norge falt med 15,5 % i samme periode ( Sigurd Høst , 2010 ) .	Ságat áviissa deaddilanlohku lea dán áigodagas lassánan 14,7 % mii lea alla lohku go buohtastahttá Norgga obbalaš deaddilanloguin mii gahčai 15,5 % seamma áigodagas ( Sigurd Høst , 2010 ) .
Sannsynligvis er det flere årsaker til Ságats vekst . De omfatter trolig både ytre samfunnsforhold og interne kvaliteter ved selve avisen og redaksjonen .	Jáhkkimis leat ollu ákkat Ságaha ovdáneapmái , mat dáidet fátmmastit sihke olgguldas servvodatdilálašvuođaid ja siskkáldas kvaliteahtaid áviissas ja redakšuvnnas .
Et punkt det likevel er verdt å bite seg merke i , er at Ságat skriver på norsk og dermed ikke møter de samme språklige barrierene som Ávvir .	Okta ášši maid aŋkke lea veara fuomášit , lea ahte Ságat čállá dárogillii , ja dasto ii deaivva seamma gielalaš oaziid go Ávvir .
Avisen kan dermed henvende seg til den store delen av den samiske befolkningen som ikke behersker samisk , samtidig som den i større grad har mulighet til å henvende seg til et ikke-samisk publikum som interesserer seg for 2 Ifølge	Áviisa sáhttá dainnalágiin irgalit dan stuora oassái sámi álbmogis , sidjiide geat eai hálddaš sámegiela , seammás go das lea buoret vejolašvuohta olahit sin geat eai leat sápmelaččat , muhto geain lea beroštupmi sámi dilálašvuođaide .
Daværende redaksjonssekretær i Ságat , Oddgeir Johansen , sa i et intervju med Eli Skogerbø i 1999 : ” Avisen skal være et tilbud til de mange samer som ikke snakker samisk eller leser samisk , og til ikke-samer som er interessert i samepolitikk . ”	Dalá redakšuvdnačálli Ságat áviissas , Oddgeir Johansen , dajai muhtin jearahallamis Eli Skogerbøain 1999 ahte “ Áviisa galgá leat fálaldat daidda oallut sápmelaččaide geat eai huma , eaige loga sámegiela , ja sidjiide geat eai leat sápmelaččat , muhto geain lea beroštupmi sámepolitihkkii ” .
Isolert kan opplagstallene gi støtte til at Ságat har lyktes med denne strategien .	Sierra sáhttet deaddilanlogut doarjut dan ahte Ságat lea lihkostuvvan dáinna strategiijain .
I perioden etter årtusenskiftet har det vært en relativt sterk samisk bevisstgjøring , noe som blant annet reflekteres gjennom økningen i Sametingets valgmanntall .	Áigodagas maŋŋel jahkeduhátmolsašumi lea oalle garrasit lassánan dihtomielalašvuohta sápmelašvuhtii , mii earet eará oidno Sámedikki jienastuslogu lassáneamis .
Ifølge Sametinget økte valgmanntallet med 40 % fra valget i 2001 til 2009-valget – fra 9 921 til 13 890 innmeldte .	Sámedikki dieđuin lea jienastuslohku lassánan 40 % 2001 válgga rájes 2009 válgga rádjái , 9921 rájes 13 890 čálihuvvon olbmui .
Samtidig har flere samiske spørsmål vært gjenstand for allmenn debatt , særlig i Finnmark .	Seammás leat eanet sámi gažaldagat leamaš almmolaš digaštallamiin , erenoamážit Finnmárkkus .
I tillegg viste Skogerbøs analyse fra 2000 at Ságat hadde en relativt lav oppslutning i hjemkommunen Porsanger .	Dasa lassin čájeha Skogerbø analysa jagi 2000 2 Váldoredaktevra Sara Beate Eira dieđut telefuvnna bokte ~ 37 ~
2.4.2 Avisenes oppslutning Det er ikke blitt gjennomført noen omfattende offentlige leserundersøkelser siden Skogerbøs rapport ( 2000 ) .	2.4.2 Beroštupmi áviissaide Maŋŋel Skogerbøa raporta ( 2000 ) eai leat dahkkon makkárge goatnjedis lohkkiidguorahallamat .
Denne rapporten viste imidlertid at det som i dag utgjør de samiske dagsavisene ( Ságat , Min Áigi og Áššu ) , den gang i hovedsak ble lest i Finnmark .	Su raporta čájeha goitge ahte daid áviissaid , mat odne leat sámi beaiveáviissat ( Ságat , Min Áigi ja Áššu ) , dalle lohke eanemusat Finnmárkkus .
Særlig gjaldt dette de samiskspråklige avisene , som hadde sin hovedtyngde i Indre Finnmark .	Erenoamážit guoská dát sámegielat áviissaide main lei váldodeaddu SisFinnmárkkus .
Andelen som oppga at de leste Min Áigi ofte ( to eller flere ganger i uken ) , var henholdsvis 62 % og 38 % i Karasjok og Kautokeino , mens tilsvarende for Áššu var 24 % og 63 % .	Oassi mii dieđihii ahte lohke Min Áiggi dávjá ( guovtti geardde dahje dávjjibut vahkkus ) lei 62 % Guovdageainnus ja 38 % Kárášjogas . Vástideaddji logut Áššu áviisii leat 24 % ja 63 % .
I Tana og Sør-Norge oppga dessuten henholdsvis 18 % og 15 % at de leste Min Áigi ofte . .	Deanus ja Lulli-Norggas dieđihedje dasa lassin 18 % ja 15 % ahte sii lohke Min Áiggi dávjá , ja doppe lei oassi vuollel logi proseantta .
I de øvrige områdene var dette tallet på rundt 10 % eller under .	Eará guovlluin ledje logut birrasiid logi proseantta dahje vuollel .
Særlig lavt var det i Midtre-Nordland , Sørsameområdet , Porsanger og Nord-Troms .	Erenoamážit lei lohku vuollin Gaska-Nordlánddas , Lullisámeguovllus , Porsáŋggus ja Davvi-Romssas .
I disse områdene oppga fire av ti at de aldri leste avisene .	Dain guovlluin dadje njeallje olbmo logi olbmos ahte eai goassege lohkan áviissaid ( eai dávjá , eaige hárve ) .
Ságat hadde en god del bredere leseroppslutning , men med hovedvekt på Finnmark , særlig Tana , hvor hele 66 % svarte at de leste avisen ofte .	Ságahis lei oalle ollu viidát beroštupmi lohkkiin , muhto váldodeaddu lei Finnmárkkus , erenoamážit Deanus gos olles 66 % vástidedje ahte lohke áviissa dávjá .
2.4.3 Avisenes rammevilkår Markedet for de to samiske dagsavisene er sterkt begrenset , og det er vanskelig for avisene å gi et adekvat tilbud på kommersiell basis .	Áviissaid rámmaeavttut Dán guovtti sámi beaiveáviissa márkan lea ráddjejuvvon , ja lea váttis áviissaide addit adekváhta fálaldaga kommersieallas dásis .
Avisene dekker forholdsvis store områder , der begge har etablert flere lokalkontorer , uten at de har større opplag enn små norske lokalaviser .	Áviissat gokčet oalle stuora guovlluid , gos goappaš áviissat leat ásahan eanet báikkálaškantuvrraid , vaikko vel dáin áviissain ii leatge stuorát deaddilanlohku go unna norgga báikkálašáviissain .
I tillegg skaper samisk språk merarbeid i form av oversetting , særlig for Ávvir , som utelukkende skriver på samisk .	Dasto vel dagaha sámegiella liigegoluid jorgaleami dihte , erenoamážit Ávvirii mii čállá aivve sámegillii .
Avisene er derfor avhengige av den offentlige pressestøtten .	Áviissain lea danin sorjjasvuohta almmolaš preassadoarjagii .
I 2009 var denne på totalt 21,6 millioner kroner .	Jagi 2009 lei dat obbalažžat 21,6 miljovnna ruvnno .
Formålet med pressestøtten er at ” tilskuddet til samiske aviser og samisk språklige avissider skal legge til rette for demokratisk debatt , meningsdanning og språkutvikling i det samiske samfunnet . ”	Preassadoarjaga ulbmil lea ahte “ doarjja sámi áviissaide ja sámegielat áviisasiidduide galgá láhčit dili demokráhtalaš digaštallamiidda , oaivilhuksemiidda ja giellaovdáneapmái sámi servvodagas ” ( Sámi áviissaid doarjaga láhkaásahus ) .
Pressestøtten har de siste årene økt betraktelig .	Preassadoarjja lea maŋemus jagiid lassánan mihtilmasat .
Siden år 2000 har den totale bevilgningen økt fra 8 millioner kroner til 21,6 millioner kroner .	Jagi 2000 rájes lea obbalaš juolludeapmi lassánan 8 miljovnna ruvnnos 21,6 miljovnna ruvdnui .
Særlig var det en solid økning fra 2007 til 2008 , da pressestøtten økte fra 13,9 millioner kroner til 18,9 millioner kroner .	Erenoamážit lei nanu lassáneapmi 2007 rájes 2008 rádjái , go preassadoarjja lassánii 13,9 miljovnna ruvnnos 18,9 miljovnna ruvdnui .
Dette ga rom for at både Ságat og Ávvir kunne øke tallet på utgivelser til fem ganger i uken .	Dát attii dilálašvuođa sihke Ságat áviisii ja Ávvirii lasihit almmuhemiid , ja almmuhišgohtege viđa gearddi vahkkus .
Tidligere utkom Ságat tre ganger ukentlig , mens både Min Áigi og Áššu ble utgitt to ganger .	Ovdal almmuhedje Ságat áviissa golmma geardde vahkkus ja sihke Min Áiggi ja Áššu almmuhedje guovtti geardde vahkkus .
Støtten fordeles gjennom et grunntilskudd som deles likt mellom de støtteberettigede , samt et variabelt tilskudd som gis på grunnlag av antall sider på samisk .	Ruhtadoarjaga juhket vuođđoruhtajuolludemiid bokte , maid juhket dássedit gaskal daid main lea riekti oažžut doarjaga . Dasto lea vel rievddadeaddji ruhtadoarjja maid addet dan vuođul galle siiddu leat sámegillii .
Dette medfører at Ávvir får mer i støtte enn Ságat .	Dát mielddisbuktá ahte Ávvir oažžu eanet doarjaga go Ságat .
I 2009 mottok Ávvir 12,3 millioner kroner , mens Ságat fikk 9 millioner kroner .	Jagi 2009 oaččui Ávvir 12,3 miljovnna ruvnno , dan bottu go Ságat oaččui 9 miljovnna ruvnno .
I tillegg mottok Nuorttanáste 250 000 kroner og Lokalavisa NordSalten 378 000 kroner i støtte .	Dasa lassin vuostáiválddii Nuorttanáste 250 000 ruvnno ja Avisa Nord-Salten oaččui 378 000 ruvdnosaš doarjaga .
Figur 2.7 Pressestøtte samiske aviser ( tall i tusen kroner )	Govadat 2.7 Preassadoarjji sámi áviissaide ( logut duhát ruvnnuin )
Støtte til samiske aviser .	Ruhtadoarjja sámi áviissaide .
Kilde : Statsbudsjettet 2001–2010 Tabell 2.6	Gáldu : Stádabušeahtta 2001-2010 . ~ 39 ~
Fordeling av pressestøtte	Tabealla 2.6
Min Áigi Áššu Avvir Ságat Nuorttanáste Lokalavisa NordSalten Totalt	Min Áigi Áššu Ávvir Ságat Nuorttanáste Báikkálaš Nord-Salten Obbalaččat
Kilde : Medietilsynet Støtte til Nuorttanáste er fra 2009 overført til Sametinget .	Gáldu : Mediabearráigeahčču Doarjja Nuorttanástái lea jagi 2009 rájes mákson Sámediggái .
2.5 Internett En av de mest markante og interessante trendene i medieverdenen er den raske fremveksten av Internett som mediearena .	2.5 Interneahtta Okta dain eanemus mearkkašahtti ja gelddolaš trendain mediamáilmmis lea interneahta jođánis ovdáneapmi mediaarenan .
Dette er en trend som vi også ser i den samiske befolkningen .	Dát lea trenda maid maiddái vuohttit sámi álbmoga gaskkas .
Tilgang til og bruk av Internett er målt i NRK Sámi Radios brukerundersøkelse .	Interneahta geavaheami ja vejolašvuođa beassat internehttii leat NRK . Sámi Radio geavaheddjiidguorahallamis iskkan .
I 2003 oppga tre av fire at de hadde tilgang til Internett , mens andelen i 2009 hadde vokst til 91 % .	Jagi 2003 dadje golbma olbmo njealjis ahte sis lei interneahtta olámuttos , dan bottu go dát oassi lei 2009 lassánan 91 % .
Samtidig svarte 92 % at de hadde brukt Internett i løpet av de siste 30 dagene , mens bare 61 % svarte det samme i 2003 .	Seammás vástidedje 92 % ahte sii ledje atnán interneahta maŋemus 30 beaivvis , vaikko duššo 61 % vástidii seamma jagi 2003 .
Dette indikerer at Internett er et medium som er blitt svært utbredt i den samiske befolkningen .	Dat čujuha ahte interneahtta lea gaskaávnnas mii lea šaddan hui dábálažžan sámi álbmogis .
Satsingen på Internett har da også vært stor i de samiske medieinstitusjonene .	Interneahta vuoruheapmi leage leamaš stuoris sámi mediaásahusain .
Både NRK Sámi Radio , Ságat og Ávvir tilbyr kontinuerlige oppdateringer av nyheter og aktualitetsstoff på sine internettsider .	Sihke NRK . Sámi Radio , Ságat ja Ávvir fállet geažoáigge ođasmahttima ođđasiin ja áigeguovdilis áššiin neahttasiidduineaset .
I NRK Sámi Radios undersøkelse svarer én av tre at de har besøkt Sameradioens hjemmesider i løpet av den siste måneden , mens tilsvarende tall i 2003 var 9 % .	NRK . Sámi Radio iskosis vástidii okta golmmas ahte sii ledje fitnan sámeradio ruovttusiiddus maŋemus mánus , juosgo vástideaddji lohku 2003 lei 9 % .
22 % svarte at de hadde vært innom hjemmesiden minst én gang den siste uken , og 20 % hadde vært innom siden daglig den siste uken .	22 % vástidedje ahte sii leat fitnan ruovttusiiddus unnimusat okte maŋemus vahkkus , ja main 20 % ledje leamaš ruovttusiiddus beaivválaččat maŋemus vahkkus .
Andelen som oppgir enten Sámi Radio eller en av avisenes internettsider som sin viktigste kilde til informasjon , er også i vekst og var i 2009 på 8 % .	Oassi mii dieđiha juogo Sámi Radio dahje muhtin dáid áviissaid neahttasiiddu iežaset deháleamos diehtogáldun lea maiddái lassáneame , ja 2009 lei 8 % .
Dersom man også hadde inkludert sosiale medier , som for eksempel Facebook , ville andelen sannsynligvis vært enda større .	Jus maiddái fátmmasta ~ 40 ~ sosiála mediaid , nugo ovdamearkka dihte Facebook , de livččii oassi dáidán leat vel ain stuorát .
Det er særlig de yngre som bruker Internett .	Leat erenoamážit nuorabut geat atnet interneahta .
I Sameradioens undersøkelse fra 2009 var det signifikant flere i den yngste gruppen ( 15–39 år ) som oppga både NRK Sámi Radios nettsider og de samiske avisenes hjemmesider som sin viktigste kilde til informasjon .	Sámeradio guorahallamis jagi 2009 ledje čielgasit eanet nuoramus joavkkus ( 15-39 jagi ) geat dieđihedje sihke NRK . Sámi Radio neahttasiidduid ja sámi áviissaid neahttasiidduid sin deháleamos diehtogáldun .
I denne gruppen oppga 13 % Sameradioens nettsider , mens tilsvarende for den eldste gruppen ( over 60 år ) var 4 % .	Dan joavkkus dieđihedje 13 % sámeradio neahttasiidduid , dan bottu go seamma vástádus boarráseamos joavkkus ( badjel 60 jagi ) lei 4 % .
Blant de yngste svarte dessuten 7 % samiske aviser på nett , mens bare 1 % av dem over 40 år oppga dette .	Nuoramusain vástidedje dasto vel 7 % sámegielat áviissat neahtas , dan bottu go duššo 1 % dieđihii seamma sis geat ledje badjel 40 jagi .
Figur 2. 8 Tilgang til Internett	Govadat 2.8 Internehttii beassan
Kilde : NRK Sámi Radios brukerundersøkelser 2003 –2009 .	Gáldu : NRK . Sámi Radio geavaheddjiidguorahallamat 2003-2009 .
I 2007 og 2008 tok undersøkelsen ikke utgangspunkt i Sametingets valgmanntall , og er dermed ikke direkte sammenlignbart med øvrige år .	Jagi 2007 ja 2008 ii lean iskosiid vuođđun Sámedikki jienastuslohku , ja danin ii sáhte dáid jagiid njuolgut buohtastahttit eará jagiiguin .
2.6 Konklusjoner De samiske mediene har vist en solid utvikling siden årtusenskiftet i form av økt sendetid i radio og tv , økte avisutgivelser og økte rammebetingelser for samiske aviser .	2.6 Loahppaárvalusat Sámi mediat leat čájehan nanu ovdáneami jahkeduhátmolsašumi rájes , go sáddenáigi lea lassánan sihke radios ja tv:s , áviisaalmmuheamit leat lassánan ja rámmaeavttut sámi áviissaide leat lassánan .
NRK Sámi Radio har i denne perioden styrket sin posisjon i den samiske befolkningen som det foretrukne medievalget om samiske forhold .	NRK . Sámi Radio lea dán áigodagas nanusmahttán sajádagas sámi álbmoga oiddot mediaválljejupmin go sámi áššiin lea sáhka .
Sameradioens brukerundersøkelse viser at seks av ti spurte oppga ett av sameradioens tilbud som den beste kilden til informasjon om samiske spørsmål .	Sámeradio geavaheddjiidguorahallan čájeha ahte guhtta logi jerrojuvvon olbmos dieđihedje ovtta sámeradio fálaldagain buoremus diehtogáldun sámi jearaldagaid birra .
I 2005 var tilsvarende andel på 34 % .	2005 lei vástideaddji oassi 34 % .
Samtidig har andelen som oppgir enten lokalaviser eller NRKs distriktssendinger sunket fra henholdsvis 16 % og 19 % til 5 % og 8 % .	Seammás lea oassi , geat válljejit juogo báikkálašáviissaid dahje NRK:a guovllusáddagiid , unnon 16 % ja 19 % rájes gitta 5 % ja 8 % .
Dette indikerer at Sameradioen i dag når frem til en bredere del av den samiske befolkningen enn tidligere , på bekostning av ikke-samiske lokalmedier .	Orru danin čájeheamen ahte sámeradio odne joksá viidábut sámi álbmoga go ovdal , muhto dan ovddas fertejit máksit dárogielat báikkálašmediat .
Det kan dessuten synes som om tv-tilbudet har styrket seg særlig .	Orru maiddái nu ahte tv-fálaldat leat erenoamážit nanusnuvvon .
NRK Sámi Radio har siden 2005 mer enn doblet sin totale sendetid på tv – fra 119,5 til 248 timer i 2009 .	NRK . Sámi Radio lea 2005 rájes eanet go duppalasttán iežaset obbalaš sáddenáiggi tv:s , 119,5 diimmus 248 diibmui jagi 2009 .
Samtidig oppnår kanalens tv-tilbud relativt høye seertall , sammenlignet med for eksempel antall innmeldte i Sametingets valgmanntall .	Seammás jokset kanála tv-fálaldagat oalle alla gehččiidloguid , go buohtastahttá ovdamearkka dihte dainna galle olbmo leat čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui .
Dette forteller at sendingene sannsynligvis ses av et betydelig antall ikke-samer .	Dát muitala ahte sáddagiid várra gehččet maiddái stuora oassi olbmuin geat eai leat sápmelaččat .
Sameradioens brukerundersøkelse viser at tv-sendingene også har en stor appell i store deler av den samiske befolkningen .	Sámeradio geavaheddjiidiskkus čájeha aŋkke ahte tv-sáddagat maiddái hirbmadit beroštahttet stuora oasi sámi álbmogis .
Reduserte språkbarrierer i form av norske undertekster , samt fordelen av å dekke samtlige husstander i Norge , gjør at Sameradioens tv-tilbud er i en særstilling når det gjelder å nå frem til både norske og samiske målgrupper .	Binnuduvvon giellaoazit , nugo dárogillii teksten , ja maiddái ovdamunit das go gokčet visot dállodoaluid Norggas , dahket ahte sámeradio tv-fálaldagas lea sierradiládet go lea sáhka joksat sihke dáru ja sámi mihttojoavkkuid .
Den store oppslutningen indikerer at tv-sendingene er det medietilbudet som kanskje i størst grad fungerer som et allsamisk medietilbud .	Stuora beroštupmi čujuha ahte tv-sáddagat lea dat mediafálaldat mii soaitá eanemusat doaibmat obbasámi mediafálaldahkan .
Det kan imidlertid se ut som om samer bosatt utenfor Finnmark er mindre aktive brukere av samiske medier enn samer i Finnmark .	Sáhttá aŋkke orrut nu ahte sápmelaččat geat orrot olggobealde Finnmárkku geavahit sámi mediaid unnit go sápmelaččat Finnmárkkus .
Dette har sannsynligvis sammenheng med at størstedelen av medietilbudet er på nordsamisk .	Dát lea várra guoskevaš dasa ahte eanašoassi mediafálaldagain leat davvisámegillii .
Særlig har Sameradioens tv-tilbud en sterk appell også til ikke-samiskspråklige .	Erenoamážit lea sámeradio tv-fálaldahkii leamaš garra beroštupmi maiddái sin gaskkas geat eai hálddaš sámegiela .
På avissiden er det Ságat som har klart størst dekning , med et opplag som er dobbelt så stort som samiskspråklige Ávvir .	Áviisabealis lea Ságat mii áibbas čielgasit olaha guhkimussii , go dain lea duppalit nu stuora deaddilanlohku go sámegielat Ávviris .
Ságat har økt sitt opplag med 14,7 % .	Ságat áviisa deaddilanlohku lea lassánan 14,7 % .
Fremgangen kan ha sammenheng med at Ságat henvender seg til et ikke-samisktalende publikum , samtidig som det har skjedd en bevisstgjøring av samisk identitet i perioden .	Ovdáneapmi sáhttá leat čadnon dasa go Ságat addá fálaldaga álbmogii mii ii hálddaš sámegiela , seammás go lea lassánan dihtomielalašvuohta sámi identitehtii dán áigodagas .
I tillegg har det i perioden vært flere debatter omkring samiske rettighetsspørsmål som har skapt et stort engasjement .	Dasto vel leat áigodagas leamaš ollu digaštallamat sámi riekteáššiin mat leat boktán hirbmat beroštumi .
Imidlertid er det ikke siden Skogerbøs rapport i 2000 gjort omfattende leserundersøkelser som kunne testet en slik påstand .	Goitge eai leat dahkan goatnjedis lohkiidiskosiid maŋŋel Skogerbøa raporta jagi 2000 , mat livčče sáhttán geahččalit dakkár čuoččuhusaid .
Ávvir har på den annen side ikke klart å fange opp det totale opplagstallet til forgjengerne Min Áigi og Áššu .	Ávvir fas nuppe geažis ii leat nagodan dustet ovdavázziid Min Áiggi ja Áššu obbalaš deaddilanloguid .
Opplagstallet til Ávvir i 2009 var bare 100 høyere enn det Min Áigi hadde året før fusjonen i begynnelsen av 2008 .	Ávvira deaddilanlogut ledje jagi 2009 duššo 100 badjel dan logu mii Min Áiggis lei jagi ovdal ovttasteami , jagi 2008 álggus .
Dette er en ganske markant nedgang , som sannsynligvis innebærer at antall lesere av samiskspråklige aviser har gått tilbake siden fusjonen .	Dát lea oalle mihtilmas gahččan , mii doaivumis mearkkaša ahte sámegieláviissaid lohkiid lohku lea njiedjan maŋŋel ovttasteami .
Dette må sies å være en uønsket utvikling , da et av målene for den offentlige pressestøtten er å styrke det samiske språket .	Oažžu várra dadjat ahte dát ii leat sávahahtti ovdáneapmi , go okta almmolaš preassadoarjaga mihtuin lea nannet sámegiela .
Internett er i rask fremgang , særlig blant de yngre brukerne .	Interneahtta lea jođánit ovdáneame , erenoamážit nuorat geavaheddjiid gaskkas .
Ni av ti spurte i Sameradioens brukerundersøkelser hadde i 2009 tilgang til Internett , hvorav samtlige hadde brukt mediet den siste måneden .	Ovcci logi jerrojuvvon olbmos sámeradio geavaheddjiidguorahallamis jagi 2009 lei vejolašvuohta atnit interneahta , ja buohkat ledje atnán dán dieđihangaskaoami maŋemus mánu .
Både Sameradioens og de samiske avisenes hjemmesider øker dessuten i popularitet som en viktig kilde til informasjon om samiske spørsmål .	Sihke sámeradio ja sámi áviissaid ruovttusiidduide lassána beroštupmi dehálaš diehtogáldun sámi gažaldagaid dáfus .
Det finnes imidlertid mangelfulle data om hvordan samer bruker øvrige medietilbud på Internett , som for eksempel sosiale medier .	Aŋkke leat váilevaš dieđut dan birra movt sápmelaččat atnet eará mediafálaldagaid interneahtas , nugo ovdamearkka dihte sosiála mediaid .
Kilder Litteratur Skogerbø , Eli ( 2000 ) Høst , Sigurd ( 2010 )	Gáldut Litteratur Girjjálašvuohta Skogerbø , Eli ( 2000 ) Samiske medier .
Innhold , bruk og rammevilkår .	Innhold , bruk og rammevilkår .
Institutt for medier og kommunikasjon , Universitetet i Oslo . Avisåret 2009 .	Institutt for medier og kommunikasjon , Universitetet i Oslo Høst , Sigurd ( 2010 ) Avisåret 2009 .
Høgskulen i Volda .	Høgskolen i Volda .
Offentlige rapporter NRK Årsrapporter 2005–2009 . Medietilsynet Årsrapporter 2001–2008 .	Mediabearráigeahčču Mediabearráigeahčču Dieđut maid leat jearran Mediabearráigeahčču NRK .
Medietilsynet Allmennkringkastingsrapporten 2008 . Data på forespørsel Medietilsynet NRK Sámi Radio	Jahkeraporttat 2005-2009 Jahkeraporttat 2001-2008 Allmennkringkastingsrapporten 2008
Fordeling av pressestøtte . Sameradioens brukerundersøkelse 2005–2009 .	Preassadoarjaga juohkin Sámeradio geavaheddjiidguorahallamat 2005-
Internett www.nrk.no www.avvir.no www.sagat.no	Interneahtta www.nrk.no www.avvir.no www.sagat.no
3 Valgmanntall og valgdeltakelse ved sametingsvalgene i Norge 1989–2009 Torunn Pettersen Forsker , Sámi allaskuvla / Samisk høgskole Stipendiat , Senter for samisk helseforskning , Universitetet i Tromsø	3 Jienastuslohku ja válgaoassálastin Norgga sámediggeválggain 1989-2009 Torunn Pettersen Dutki , Sámi allaskuvla / Samisk høgskole Stipendiáhtta , Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš , Romssa universitehta
Sammenfatning Sametingets valgmanntall som helhet økte fra 5 500 i 1989 til nesten 14 000 i 2009 .	Čoahkkáigeassu Sámedikki jienastuslohku lassánii ollislaččat 5.500 rájes jagi 1989 measta 14.000 rádjái jagi 2009 .
Økningen utgjorde om lag 150 % .	Lassáneapmi dahká sullii 150 % .
Målt i rene tall var økningen spesielt stor foran valget i 2005 .	Čielga loguid ektui lei lassáneapmi erenoamáš ollu ovddabealde válggaid 2005 .
På valgkretsnivå har valgmanntallets størrelse og utvikling vist store variasjoner ved alle valg .	Jienastuslogu sturrodagas ja ovdáneamis válgabiiredásis lea leamaš stuora variašuvdna juohke válggas .
I 2009 var det 109 av landets 430 kommuner som var helt uten personer med stemmerett ved sametingsvalg .	2009 ledje 109 riikka 430 suohkaniin áibbas olbmuid haga geain lea jienastanriekti sámediggeválggain .
88 % av alle manntallsregistrerte var bosatt i en av disse 30 kommunene .	88 % buohkain geat ledje čálihan jienastuslohkui ledje ássit dain suohkaniin .
Helt siden det første sametingsvalget er det kommunene Kautokeino og Karasjok som har hatt flest manntallsregistrerte på kommunenivå .	Guovdageainnu ja Kárášjoga suohkaniin leat leamaš vuosttaš sámediggeválgga rájes juo stuorimus jienastuslogut suohkandásis .
Spesielt stor økning har manntallet hatt i kommunene Tromsø og Alta ; siden 1989 har begge økt med om lag 800 personer eller nesten 600 % .	Romssa ja Álttá suohkaniin lea leamaš erenoamáš stuora lassáneapmi ; namuhuvvon áigodagas lea jienastuslohku goappaš báikkiin lassánan sullii 800 olbmuin dahje 600 % .
I 2009 hadde Oslo det syvende største kommunevise valgmanntallet .	Jienastuslogu sturrodaga ektui lei Oslo jagi 2009 čihččet stuorámus eaŋkalsuohkan .
Over tid er det en stadig større andel av de innmeldte i Sametingets valgmanntall som er bosatt sør i landet og / eller i bykommuner .	Áiggi mielde lea jienastuslogu deaddu sirdásan dainna lágiin ahte stuorit ja stuorit oassi čálihuvvon olbmuin leat ássit riikka lulágeahčen ja/dahje gávpotsuohkaniin .
Det har vært registrert få eksplisitte utmeldinger av valgmanntallet .	Jienastuslogus leat registreren unnán čielga eret dieđihemiid . ~ 45 ~
Alderssammensetningen i valgmanntallet viser at andelen innmeldte over 50 år er økende .	Jienastuslogu ahkečoahkkádus čájeha ahte oassi sis geat čálihit jienastuslohkui ja leat badjel 50 jagi lassána .
Kjønnsfordelingen viser at mennene fremdeles er i flertall – manntallets kvinneandel var i 2009 på 47 % .	Sohkabealejuohku čájeha ahte ain leat eanemus dievddut ; jienastuslogu nissonoassi lei 47 % jagi 2009 .
Kvinneandelen er imidlertid økende i de yngre årskullene . I 2009 var den på 55 % i aldersgruppen 18–30 år .	Nissonoassi lassána nuorat jahkebuolvvain – 2009 lei dat 55 % ahkejoavkkus 18-30 jagi .
I 1989 var valgdeltakelsen ved sametingsvalget 78 % .	Jagi 1989 sámediggeválggaid oassálastin lei 78 % .
Alle senere valg har hatt lavere prosentvis deltakelse .	Buot válggain maŋŋil lea proseanttaid mielde leamaš unnit oassálastin .
På grunn av økningen i valgmanntallet har likevel antall personer som har stemt , steget fra valg til valg .	Jienastuslogu lassáneami dihte lea goitge lohku galle olbmo jienastit lassánan válggas válgii .
I 2009 var det en samlet valgdeltakelse på 69 % mens den kretsvise deltakelsen varierte mellom 78 % i Østre valgkrets og 54 % i Sør-Norge valgkrets .	2009 lei ollislaš válgaoassálastin 69% biiriid mielde oassálastin rievddadii gaskal 78 % Nuortaguovllu válgabiires ja 54 % Lulli-Norgga válgabiires .
3.1 Introduksjon Sametinget i Norge er et representativt politisk organ , valgt av og blant samer .	3.1 Álggaheapmi Norgga Sámediggi lea ovddastuslaš politihkalaš orgána , válljejuvvon sápmelaččain ja sápmelaččaid gaskkas .
Dets arbeidsområde er alle saker som etter tingets oppfatning særlig berører den samiske folkegruppe .	Dan bargosuorgin leat buot áššit mat dikki mielas erenoamážit gusket sámi álbmogii .
Valgbare og stemmeberettigede er de samer som har valgt å melde seg inn i et særskilt valgmanntall som er opprettet for dette formål – Sametingets valgmanntall .	Sii geat leat válljehahttit ja sii geain lea jienastanriekti leat sápmelaččat geat leat válljen čálihit muhtun sierra jienastuslohkui mii lea ásahuvvon dan ulbmilii– Sámedikki jienastuslohku .
Sametinget i Norge ble etablert i 1989 .	Norgga Sámediggi ásahuvvui 1989 .
Siden da har det vært avholdt seks valg .	Dan rájes leat leamaš guhtta válgga .
Valg til Sametinget foregår samtidig med valg til Stortinget , og valgårene har vært 1989 , 1993 , 1997 , 2001 , 2005 og 2009 .	Sámedikki válggat leat oktanis Stuoradikki válggaiguin ja válgajagit leat leamaš 1989 , 1993 , 1997 , 2001 , 2005 ja 2009 .
Denne forskjellen kom av at det helt siden det første valget i 1989 hadde vært stor ulikhet i antall innmeldte i Sametingets valgmanntall i de respektive valgkretsene .	Erohus vulggii das go juo 46 vuosttaš válggaid rájes jagi 1989 , lei leamaš stuora erohus das gallis ledje čálihan Sámedikki jienastuslohkui guđege válgabiires .
Valgkretsene var også av svært ulik størrelse geografisk – fra to kretser bestående av én kommune til én krets bestående av nesten hele Sør-Norge .	Válgabiiriin lei maiddái hui stuora erohus geográfalaš sturrodagas ; guokte biire rájes main lei okta suohkan , ovtta biire rádjái mas lei measta olles Lulli-Norga .
En annen type misnøye relatert til valgordningen fram til 2005 var at stadig flere opplevde det som mer og mer problematisk at det kunne ta mange dager å få klart et foreløpig valgoppgjør .	Eará duhtameahttunvuohta mii guoská válgaortnegii gitta 2005 rádjái , lei ahte eambbogat ahte eambbogat vásihedje eanet ahte eanet váttisvuohtan dan go sáhtii ádjánit máŋga beaivvi oažžut čielgasii gaskaboddosaš válgabohtosa .
Etter valget i 2005 tok Sametinget initiativ til å få revidert eksisterende valgordning ( Sametinget , 2007 ) .	Maŋŋil válggaid 2005 dáhtui Sámediggi dárkkistit daláš válgaortnega ( Sámediggi , 2007 ) .
Endringene som ble vedtatt , medførte blant annet at da det sjette sametingsvalget ble avholdt i 2009 , var antall valgkretser redusert til syv .	Rievdadusat maid mearridedje mielddisbukte earret eará ahte go guđat sámediggeválggat ledje 2009 , de lei válgabiiriid lohku njiedjan čiežai .
1 Samtidig ble det lagt inn en fleksibilitet når det gjaldt hvor mange representanter som skulle velges inn fra hver krets .	1 Seammás biddjui fleksibilitehta dan ektui man galle áirasa galget válljejuvvot guđege biires .
Dette antallet baseres nå på kretsenes relative manntallsstørrelse ved foregående valg , men det skal uansett være minst to mandater fra hver krets .	Dan logu mearrá dál biiriid relatiiva jienastuslogu sturrodat dan ovddit válggas , muhto galget goitge leat unnimusat guokte mandáhta juohke biires .
Totalt skal det velges 39 representanter , det vil si samme antall som i opprinnelig valgordning ( med unntak av i 2005 , da antallet var 43 på grunn av fire utjevningsmandater ) .	Oktiibuot galget válljejuvvot 39 áirasa , namalassii seamma ollu go dan ovdalaš válgaortnegis ( earret jagi 2005 go lohku lei 43 njeallje dássenmandáhta dihte ) .
For å bidra til at opptellingen av stemmene skal gå raskere , innebærer den nye valgordningen også at det kun er lov å forhåndsstemme i kommuner som har færre enn 30 innmeldte i manntallet .	Oassin oažžut jođáneappot lohkkot jienaid , de čuovvu ođđa válgaortnega maiddái ahte suohkaniin main leat unnit go 30 olbmo čálihuvvon jienastuslohkui lea lobálaš dušše ovdagihtii jienasteapmi .
2 En slik begrensning berører likevel bare et mindretall av de stemmeberettigede ettersom de fleste manntallsregistrerte er bosatt i kommuner som har mer enn 30 innmeldte .	2 Diekkár ráddjen guoská goitge unnán olbmuide geain lea jienastanriekti , go eanas jienastuslohkui čálihuvvon olbmuin ásset suohkaniin main leat eanet go 30 čálihan jienastuslohkui .
3.1.1 Datautfordringer , kildebruk og struktur Til tross for at det i løpet av en tjueårsperiode har vært gjennomført seks sametingsvalg , finnes det lite systematisert og dokumentert kunnskap om disse valgene .	3.1.1 Datahástalusat , gáldugeavaheapmi ja struktuvra Vaikko guovttelot-jagi áigodagas leat čađahan guhtta sámediggeválgga , de lea unnán diehtu válggaid birra vuogimielde biddjon ja duođaštuvvon .
Det har også vært problematisk å få tak i relevante grunnlagsdata .	Listu válgabiriin boares ja ođđa ortnega mielde lea dán kapihttala Mielddus A ja B. 2
Tallene var heller ikke tilgjengelige i elektronisk format .	Logut eaige lean oažžumis elektrovnnalaš hámis .
I de senere år er datasituasjonen blitt merkbart forbedret .	Maŋemus jagiid lea datadilálašvuohta buorránan dovdomassii .
Fra og med valgåret 2005 er det Statistisk sentralbyrå som har ansvar for å utarbeide offisiell valgstatistikk for sametingsvalg , samt for å publisere denne via nettet .	Válgajagi 2005 rájes lea Statistihkalaš guovddášdoaimmahagas leamaš ovddasvástádus ráhkadit almmolaš válgastatistihka ( maiddái ) sámediggeválggain , ja almmuhit dan interneahta bokte .
Fra samme tidspunkt har Sametinget hatt ansvar for selve føringen av valgmanntallet .	Sámedikkis lea leamaš seamma áiggi rájes ovddasvástádus jienastuslogu čáliheamis .
På det grunnlag har Sametinget på eget nettsted publisert kretsvis informasjon om manntallets størrelse og kjønnsfordeling per kommune for valgene i 2005 og 2009 .	Dan vuođul lea Sámediggi iežas neahttabáikkis almmuhan dieđuid biiriid mielde , jienastuslogu sturrodaga ja sohkabealejuohkáseami ektui juohke suohkanis 2005 ja 2009 válggain .
I 2008 ble det igangsatt et samisk valgforskningsprogram med hovedfinansiering fra Norges forskningsråd .	2008 biddjui johtui Sámi válgadutkanprográmma mas Norgga dutkanráđđi lea váldoruhtadeaddji .
Valgforskningsprogrammet omfatter både en dokumentasjonsdel og en forskningsdel .	Ulbmilin prográmmain lea máŋggabealat ja sisdoallá sihke dokumenterenoasi ja dutkanoasi .
I tillegg er det en intensjon å bidra til utvikling av en spesifikk sametingsrelatert valgforskningskompetanse .	Dasa lassin lea áigumuššan veahkkin ovddidit spesifihkka sámediggeguoskevaš válgadutkangelbbolašvuođa .
Det foreliggende kapittelet har sitt utspring i et av valgforskningsprogrammets delprosjekter .	Čuožžovaš kapihttalis lea vuolgga ovtta válgadutkanprográmma oasseprošeavttas .
Hensikten med kapittelet er å presentere og kommentere et sett tabeller og figurer som kan bidra til å gi et overblikk over manntallsutvikling og valgdeltakelse ved de seks sametingsvalgene så langt .	Ulbmil kápihttaliin lea čájehit ja kommenteret muhtun oasi tabeallaid ja figuvrraid mat sáhttet veahkkin čájehit jienastusloguovdáneami ja válgaoassálastima dain guđa sámediggeválggain mat leat leamaš .
Fordi det altså ble gjort en omfattende endring i valgordningen etter valget i 2005 , blir forhold som spesifikt angår 2009-valget , gjennomgående omtalt for seg .	Dan dihte go dahke stuora rievdadusaid válgaortnegis maŋŋil válggaid 2005 , de šaddet áššit mat gusket erenoamážit 2009-válggaide čađat almmuhuvvot sierra .
Både Sametingets og SSBs data om sametingsvalg har utgjort kilder i arbeidet med kapittelet .	Sihke Sámedikki ja SGD data sámediggeválggaid birra leat leamaš gáldun kápihttala barggus .
Noen tallsett har Sametinget stilt til disposisjon i elektronisk filformat .	Muhtun loguid lea Sámediggi addán elektrovnnalaš fiilaformáhtas .
I tillegg har det vært nødvendig å benytte sametingsinterne arbeidsdokumenter for valgene 1989–2001 .	Dasa lassin lea leamaš dárbu geavahit sámedikki siskkáldas bargodokumeanttaid válggain 1989-2001 .
Dette har først og fremst vært en rapport som Sametingets eget valgregelutvalg utarbeidet i 2001 ( Sametinget , 2001 ) .	Dat lea leamaš vuosttažettiin raporta maid Sámedikki válganjuolggaduslávdegoddi ráhkadii 2001 . ( Sámediggi , 2001 ) .
De tall som benyttes i kapittelet , er uansett antatt å være de mest korrekte tall som finnes per dato .	Logut maid geavahit kápihttalis , leat goitge dat maid atnit eanemus rievttes lohkun mat leat oažžumis dássážii .
I de tilfeller det i dette kapittelet er benyttet talldata om andre valg enn sametingsvalg , er disse konsekvent hentet fra Statistisk sentralbyrås valgstatistikk på nett .	Dakko gokko dán kápihttalis leat geavahan lohkodata eará válggaid birra go sámediggeválggaid , de leat dat aivve váldon Statistihkalaš guovddáš doaimmahaga válgastatistihkas interneahtas .
Fordi kildebruken i kapittelet er så vidt avgrenset , blir det gjennomgående ikke spesifisert kilde for hver enkelt tabell og figur .	Sivas go kápihttala gáldugeavaheapmi lea nu viidát ráddjejuvvon , de ii leat ovttage tabellii ja figuvrii nammaduvvon gáldu sierra .
Kapittelet tar deretter for seg valgmanntallet på kommunenivå og dokumenterer at mens noen få kommuner har relativt mange innmeldte , har over halvparten av landets kommuner mellom null og tre i manntallet .	Kápihttal joatká dasto suohkandási jienastusloguin ja duođašta ahte muhtun moatti suohkanis leat relatiivalaš oallugat čálihan jienastuslohkui , muhto badjel beali riikka suohkaniin leat gaskal nulla ja golbma olbmo jienastuslogus .
Videre har kapittelet egne delkapitler om manntallets alders- og kjønnsfordeling på ulike nivå , samt et om utmelding .	Viidásit leat kápihttalis sierra oassekápihttalat jienastuslogu ahke- ja sohkabealejuoguin iešguđet dásiin , ja okta jienastuslogu eret dieđiheami birra .
Kapittelets siste del handler om valgdeltakelse .	Kápihttala maŋemus oassi lea válgaoassálastima birra .
Her blir først samlet valgdeltakelse ved de seks sametingsvalgene relatert til deltakelse ved andre valgtyper i Norge i samme tidsperiode .	Das álggos ollislaš válgaoassálastin guđa sámediggeválggain oassálastima ektui eará válggain Norggas seamma áigodagas .
Deretter blir valgdeltakelsen ved sametingsvalgene 1989–2005 og i 2009 presentert på kretsnivå .	Dasto joatká ovdanbuktin sámediggeválggaid 1989-2005 ja 2009 válgaoassálastin biiredásis .
Kapittelet avrundes med en kort sluttkommentar .	Kápihttal loahpahuvvo oanehis loahppacealkámušain .
3 Kapittelet er først og fremst beskrivende ; ambisjonen har vært å sammenstille informasjon , ikke å utforske mulige årsaker og sammenhenger .	3 Kápihttal lea vuosttažettiin čilgejeaddji ; ambišuvdna lea leamaš čohkket dieđuid , ii guorahallat vejolaš árttaid ja oktavuođaid .
En spesiell takk til Jo Saglie for nyttige innspill i siste fase av arbeidet med kapittelet .	Erenoamáš giitu Jo Saglie dárbbašlaš neavvagiid ovddas kapihttala maŋemus oasi barggus .
3.2 Valgmanntallet totalt og kretsvis 1989–2009 Sametingets valgmanntall er på mange måter selve fundamentet for sametingsvalgene .	3.2 Jienastuslohku obbalaččat ja biriin 1989-2009 Sámedikki jienastuslohku lea máŋgga ládje sámediggeválggaid vuođustus .
1984 : 18 ; Sametinget , 2007 ) .	1984 : 18 ; Sámediggi , 2007 ) .
4 Det har også vært ulike oppfatninger av hvor mange som kunne antas å oppfylle de vedtatte kriteriene for innmelding .	Leat maiddái leamaš iešguđetlágán oaivilat das man oallugiid sáhttá jáhkkit deavdit dohkkehuvvon sisadieđihan eavttuid .
Dette henger nært sammen med at verken Norge eller andre stater med tradisjonell samisk bosetning registrerer samisk – eller annen etnisk – tilhørighet i folketellinger eller i andre offentlige registre .	Dat lea čadnon dasa go ii Norga , eaige eará stáhtat main leat árbevirolaš sámi ássanguovllut , logahala sámi ( dahje eará čearddalaš ) gullevašvuođa álbmotlohkamiin dahje eará almmolaš logahallamiin .
Dermed kan det heller ikke produseres offisiell statistikk om samene som gruppe . Dagens samebefolkning i Norge er de facto en ukjent størrelse .	Dasto eai sáhtege buvttadit almmolaš statistihka sápmelaččaid birra joavkun ; otná sámeálbmogis Norggas lea de facto amas mahtodat .
5 Til tross for at det ikke foreligger offisielle tall for hvor mange samene er , verken totalt eller i gitte områder , er det en utbredt oppfatning at langt fra alle som formelt oppfyller kriteriene for å melde seg inn i valgmanntallet , faktisk benytter seg av denne retten .	4 Vaikko vel eai gávdnoge almmolaš logut mat muitalit man galle sápmelačča leat , eai obbalaččat , eaige vissis guovlluide , de lea goitge dovddus ipmárdus ahte eai lahkage buohkat sii geat formálalaččat deavdet eavttuid dieđihit jienastuslohkui , albma ilmmis geavat dán rievtti .
Dette er ikke blitt systematisk studert , og problemstillingen kan heller ikke utdypes i denne teksten .	Dán eai leat systemáhtalaččat guorahallan ja dán čuolmma ii sáhte čiekŋudit dán čállosis .
Inkludert her er at det ikke nødvendigvis er alle samer som er enig i Sametingets eksistensberettigelse generelt og / eller valgmanntallets føring og kriterier spesielt .	Fárus dás lea ahte eai leat dárbbu dihte visot sápmelaččat ovttaoaivilis Sámedikki eksisteansavuoigaduvvomiin generealla dásis ja/dahje jienastuslogu jođihemiin ja eavttuin erenoamážit .
Sametingets valgmanntall er altså genuint opprettet for å være et redskap i prosessen med å velge representanter til Sametinget .	Muhtimiin dáin ii leat álgoálggus beroštupmi searvat eanet konkrehta sámepolitihkalaš doibmii , ii ( duššo ) jienasteami hámisge .
Fram til revisjonen av 4 De samiske kriteriene er blitt endret én gang siden 1989 .	Sámedikki jienastuslogu leat dasto álgoálggus ásahan reaidun proseassas válljet Sámediggái ovddasteddjiid .
For øvrig framgår de generelle kriteriene for stemmerett i Norge av kap. 2 i valgloven ( 2002 ) .	Gitta válgaortnega dárkkisteami rádjái jagi 2008 geavahedje sámelága dárogielat čállosis sáni samemanntall dasa 4
5 Samisk tilhørighet ble på ulike vis registrert i folketellinger før 1940 .	Sámi gullevašvuođa logahalle iešguđetlágán vugiin álbmotlohkamiin ovdal 1940 .
I Norge er det etter dette kun folketellingen i 1970 som har inkludert spørsmål om samisk språkbruk og identitet ( Aubert , 1970 ) .	Norggas leat maŋŋel dan duššo jagi 1970 álbmotlohkamis váldán fárrui jearaldagaid sámi giellageavaheamis ja identitehtas ( Aubert , 1970 ) .
Se Pettersen ( 2006 ) for en nærmere omtale av denne tematikken .	Geahča Pettersen ( 2006 ) , eanet lohkat dán fáttás .
Bruken av ordet samemanntall førte til at dette manntallet iblant ble oppfattet som en form for generelt " sameregister " .	“ Samemanntall ” sáni geavahus dagahii ahte dán jienastuslogu muhtimin doivo leat muhtin lágan obbalaš “ sámeregisttarin ” .
Det var for å unngå misforståelser om dette at betegnelsen ble presisert slik at det nå framgår spesifikt av lovteksten at det dreier seg om et valgmanntall .	Danin vai hehttejedje dakkár vearuipmárdusaid , aiddostahtte doahpaga nu ahte dál oaidná čielgasit láhkačállosis ahte lea sáhka válggaid jienastuslogus 5 .
3.2.1 Valgmanntallets samlede utvikling 1989–2009 Hvor stort Sametingets valgmanntall kunne ha vært dersom alle som oppfyller begge kriteriene , hadde meldt seg inn , er det ingen som kan vite med nøyaktighet .	3.2.1 Jienastuslogu obbalaš ovdáneapmi 1989-2009 Man stuoris Sámedikki jienastuslohku livččii sáhttán leat jus buohkat geat devdet goappaš eavttuid livčče dieđihan dasa , ii leat oktage gii máhttá vissásit diehtit .
Det kan imidlertid dokumenteres at valgmanntallet helt siden det ble opprettet , har vokst fra valg til valg .	Sáhttá aŋkke dokumenterejuvvot ahte jienastuslohku jo dan rájes go ásahuvvui , lea ovdánan válggas válgii .
Denne kontinuerlige – men noe ujevne – økningen i valgmanntallet er framstilt grafisk i figur 3.1 .	Dán bistevaš – vaikko vel veaháš rumša – ovdáneapmi jienastuslogus čájehit gráfalaččat Govadat 1 .
Figur 3.1 Antall innmeldte i Sametingets valgmanntall ved valgene i 1989–2009 15 000	Govadat 3.1 Čáliheddjiid lohku Sámedikki jienastuslogus válggain 1989-2009 15 000
Innmeldte	Innmeldte
Sametingets valgmanntall samsvarer med det som hele tiden har vært brukt på samisk og i engelsk oversettelse , nemlig sámi jienastuslohku og Sámi electoral register .	Sametingets valgmanntall oktiivástida dasa maid čađat leat atnán sámegielas ja eaŋgalasgielat jorgalemiin , namalassii sámi jienastuslohku og Sámi electoral register .
I tabell 3.1 spesifiseres dette til å være en økning på nesten 8 400 registrerte stemmeberettigede , eller vel 150 % .	Tabealla 3.1 vuolábealde spesifiseret dán leat goasii 8.400 logahallon jienasteddjiin lassánan , dahje buori 150 % .
Tabell 3.1 Endringer i Sametingets valgmanntall 1989–2009 .	Tabealla 3.1 Sámedikki jienastuslogu rievdamat 1989-2009 .
Antall innmeldte 1989 1993 1997 2001 2005 2009 1989–2009	Čáliheddjiid lohku 1989 1993 1997 2001 2005 2009 1989-2009
Økning fra Økning fra forrige valg – forrige valg – antall prosent 1731 1429 1256 2617 1352 8385	Lassáneapmi Lassáneapmi ovddit válgga ovddit válgga rájes - lohku rájes – proseanta 1731 1429 1256 2617 1352 8385
Tabell 3.1 viser ellers at manntallets største prosentvise økning hittil har vært mellom det første og det andre valget ( 31 % Men også foran 2005-valget var den prosentvise veksten stor ( 26 % Denne økningen er dessuten den største som har vært i rene tall , med mer enn 2 600 nyinnmeldte .	Tabealla 3.1 čájeha muđui ahte jienastuslogu stuorámus lassáneapmi proseanttain dássážii , lea leamaš gaskal vuosttaš ja nuppi válgga ( 31 % Muhto maiddái ovdal 2005-válgga lei lassáneapmi proseanttain stuoris ( 26 % Dat lassáneapmi lea dasto stuorámus mii lea leamaš olles loguin , go ledje eanet go 2.600 ođđa čáliheaddji .
Minst relativ vekst har det vært fra 2005 til 2009 ( 11 % Tallmessig var denne veksten likevel på nesten 100 personer mer enn ved økningen på 14 % mellom valgene i 1997 og 2001 .	Unnimus relatiiva ovdáneapmi lei jagi 2005 rájes 2009 rádjái ( 11 % Loguin dagai aŋkke dát ovdáneapmi goasii 100 olbmo eanet go 14 % - lassáneapmi dagai gaskal 1997 ja 2001 válggaid .
3.2.2 Valgmanntallets kretsvise utvikling 1989–2005 I dette underkapittelet behandles manntallet for de 13 kretsene som gjaldt ved sametingsvalgene i 1989–2005 .	3.2.2 Jienastusloguid ovdáneapmi biiriin 1989-2005 Dán oassekapihttalis guorahallat jienastuslogu dan 13 biires mat ledje sámediggeválggain 1989-2005 .
Deretter presenteres manntallsdata for de fem valgkretsene i 2009 i et eget underkapittel .	Das maŋŋel ovdanbuktit sierra oassekapihttalis dan viđa válgabiire jienastuslogu dieđuid jagi 2009 ovddas .
For informasjon om de gamle og de nye valgkretsenes fulle navn og geografiske utbredelse vises til kapittelets vedlegg A og B. I figurene 3.2a og 3.2b på neste side er manntallsdata for de fem første sametingsvalgene delt mellom henholdsvis kretsene 1–6 og kretsene 7–13 .	( Dieđuid boares ja ođđa válgabiiriid ollislaš namain ja geográfalaš viidodagain gávdná kapihttala Mielddus A ja B. ) Govadagat 3.2a ja 3.2b boahtte siiddus leat jienastuslogu dieđut viđa vuosttaš sámediggeválggain , juhkkojuvvon gaskal biiriid 1-6 ja biiriid 7-13 ( guovtti sadjái juohkin lea dahkkon danin vai dahká govadagaid nu álkin 52
Figur 3.2a Valgmanntallet per krets 1–6 ved valgene i 1989–20057 2000	Govadat 3.2a Jienastuslohku juohke biires válggain 1989-20056 2000
2 Tan	2 Tan
3 Kar	3 Kar
4 Kau	4 Kau
5 Por	5 Por
6 A / K	6 A / K
Figur 3.2b Valgmanntallet per krets 7–13 ved valgene i 1989–2005 2000	Govadat 3.2b Jienastuslohku juohke biires 7-13 válggain 1989-2005 2000
8 MTr	8 MTr
9 STr	9 STr
10 NNo	10 NNo
11 MNo	11 MNo
12 Sso	12 Sso
13 SNo	13 SNo
Disse variasjonene blir ikke her kommentert i detalj , men over tid bidro de til å forrykke enkelte sider ved det opprinnelige innbyrdes størrelsesforholdet mellom kretsene .	Dáid rievddademiid eat nu vuđolaččat čielggat , muhto áiggi badjel dagahedje dat nuppástuhttima muhtin beliin álgovuolggalaš siskkáldas sturrodatdilálašvuođain biiriid gaskkas .
Samlet sett viser det seg å ha vært til dels markante kretsvise endringer mellom det første sametingsvalget i 1989 og det siste valget som ble avholdt etter " gammel " valgordning i 2005 .	Oktiibuot čájehuvvo ahte leat muhtin muddui leamaš mihtilmas biiriid guovdásaš rievdadeamit gaskal vuosttaš sámediggeválgga jagi 1989 ja maŋemus válgga maid čađahedje “ boares ” válgavugiin 2005 .
Disse endringene kommer særlig tydelig fram når det i figur 3.3 kun tas med manntallsstørrelse for disse to valgene .	Dát rievdamat šearrájit erenoamáš čielgasit go , nugo Govadat 3.3 čájeha , duššo geahččá dán guovtti válgga jienastuslogusturrodagaid .
Sorteringen i figur 3.3 er etter kretsenes størrelse i 2005 .	Govadat 3.3 juogustus lea biiriid sturrodagain jagis 2005 .
Figur 3.3 Valgmanntallet per krets ved valgene i 1989 og 2005 , etter kretsenes størrelse i 2005 2000	Jienastuslohku juohke biires válggain 1989 ja 2005 , juhkkojuvvon biiriid sturrodagaid vuođul jagi 2005 2000
4 Kau	4 Kau
13 SNo	13 SNo
3 Kar	3 Kar
6 A / K	6 A / K
8 MTr	8 MTr
5 Por	5 Por
1 Var	1 Var
7 NTr	7 NTr
2 Tan	2 Tan
12 Sso	12 Sso
9 STr	9 STr
11 MNo	11 MNo
10 NNo 80	10 NNo 80
Denne figuren illustrerer at flere av valgkretsene har " byttet plass " i forhold til en sortering basert på kretsvis manntallsstørrelse ved de to valgene .	Dát govadat govvida ahte ollu válgabiiret leat “ lonuhan saji ” jus buohtastahttá dakkár juogustusain mas vuođđun lea biiriid jienastuslohku dan guovtti válggas .
Spesielt synlig er den store veksten i kretsene Sør-Norge og Alta , / Kvalsund men også Midt-Troms og Porsanger økte merkbart .	Erenoamáš oidnosis lea Lulli-Norgga ja ÁlttáRáhkkerávjju biiriid stuora ovdáneapmi , muhto maiddái Gaska-Romssas ja Porsáŋggus lei lassáneapmi mihtilmas .
I tabell 3.2 oppgis de eksplisitte kretsvise endringene mellom valgene i 1989 og 2005 både i rene tall og prosentvis .	Tabealla 3.2 vuolábealde namuha daid eksplisihtta biirerievdamiid gaskal válggaid jagi 1989 ja 2005 sihke čielga loguin ja proseanttain .
Tabell 3.2 Valgmanntallet per krets ved valgene i 1989 og 2005 , etter kretsenes størrelse i henholdsvis 1989 og 2005 .	Tabealla 3.2 Jienastuslohku juohke biires válggain jagi 1989 ja 2005 , biiriid sturrodagaid mielde jagiin 1989 ja 2005 .
Endr .	6 Á / R
% og en midlere økning nominelt .	5 Por
Med hensyn til den generelle veksten kan én nærliggende årsak være at det har vært en kontinuerlig økende oppslutning om Sametinget som demokratisk idé og som samepolitisk institusjon .	31 Tabealla 3.2 gurut bealli čájeha jienastuslogu sturrodaga juohke biires válggain 1989 ja 2005 , erohallon biiriid sturrodaga nohkki loguide dain namuhuvvon válggain .
En annen årsak kan være endrede forståelser – både på individnivå og i individers relevante omgivelser – av hva det vil si å være same .	Olgeš bealli čájeha jienastuslogu sturrodaga rievdamiid juohke biires gaskal 1989 ja 2005 , erohallon biiriid rievdamiin , loguin ja proseanttain .
Det at manntallsøkningen prosentvis var minst i de kretsene som hadde flest innmeldte i 1989 – nemlig " enkommuneskretsene " Kautokeino og Karasjok – kan indikere at mye av " potensialet " for innmelding i valgmanntallet der ble tatt ut allerede på et tidlig tidspunkt etter Sametingets etablering .	Juoga maid galgá aiddostahttit Tabealla 3.2:s lea ahte seamma biire lei stuorámus sihke jagi 1989 ja 2005 , namalassii Guovdageaidnu ( sullii 1.150 čálihuvvon jagi 1989 ja sullii 1.540 jagi 2005 ) . Maiddái golbma unnimus biiret ledje ovttahagat goappaš válggain .
Tilsvarende kan noen geografiske områders historie med mer langvarig og / eller lokalt utslagsgivende fornorskning ha bidratt til at det der tok lengre tid å løse ut et antatt manntallspotensial .	Dat ledje Davit Nordlánda ( mii lassánii 80 rájes buori 200 ) , Gaska-Nordlánda ( mii ovdánii 150 rájes sullii 500 ) ja Lulli-Romsa ( mii lassánii birrasiid 200 gitta goasii 500 rádjái ) .
Men det er også et forhold av en helt annen karakter som kan ha hatt betydning for valgmanntallets ulike utvikling i ulike valgkretser .	Biire mii lei čielga “ nummár guokte ” jagi 1989 , Kárášjohka birrasiid 1000 dieđiheddjiinis , doalai 2005 sajis golmma bajimusa gaskkas loguin mii lei 1.310 jienastuslogus .
Et interessant framtidig prosjekt kunne derfor være å studere nærmere hvor stor ~ 56 ~	Gaska-Romssa ja Álttá / Ráhkkerávjju biiriin lei vástideaddji 56
del av de kretsvise endringene i manntallet som kan tilskrives flytting mellom kretser , og hvor mye som er genuine nyinnmeldinger .	Dát guokte biire , mat 1989 ledje jur badjelis golmma unnimus biire , sajáiduvve jagi 2005 jur dan golmma stuorámusa vuollái .
3.2.3 Valgmanntallet kretsvis i 2009 I forkant av sametingsvalget i 2009 ble det altså vedtatt å redusere antall valgkretser fra 13 til 7 .	Čielgaseappot dadjon , Gaska-Romsa lassánii birrasiid 820 dieđiheddjiin – buori 240 rájes 1.060 rádjái – dan bottu go Áltá / Ráhkkerávju lassánii 990 – 287 rájes 1.277 rádjái .
Det er fremdeles relativt stor forskjell på manntallets størrelse i de ulike valgkretsene , men denne forskjellen tas det nå mer demokratisk høyde for .	Namuhanveara lea maiddái ahte dan guovtti válgabiires mat ledje stuorámusat jagi 1989 , namalassii Guovdageaidnu ja Kárášjohka , lei áigodagas unnimus lassáneapmi proseanttain ( jur .
Dette gjøres ved at antall mandater per krets for hvert valg skal kunne justeres i henhold til kretsenes relative andel av antall innmeldte i valgmanntallet totalt .	Maiddái Lullisámeguovllus lei lassáneapmi proseanttain relatiiva unni ; biire lei jagi 1989 viđat stuorámus birrasiid 400 dieđiheddjiin – jagi 2005 lei biire šaddan okta dain unnimusain birrasiid 720 dieđiheddjiin .
Til grunn for vurderingen legges manntallets størrelse ved foregående valg , jamfør kap. 3.4.2 i fagutvalgets rapport ( Sametinget , 2007 ) .	Jagi 2005 lei dieđiheddjiidoassi biiriin 7-13 lassánan sullii golbma njealját oassái Finnmárkku biiriid dieđiheddjiidlogus ( 5.430 vs. 7.110 ) .
Den kretsvise mandatfordelingen for valget i 2009 framgår av tabell 3.3 nedenfor .	Sáhttet leat ollu ákkat jienastuslogu sihke generealla ja rievddadeaddji ovdáneapmái .
Tabell 3.3 Valgkretser ved sametingsvalg og antall mandater per valgkrets i 2009 Krets 1 Østre valgkrets 2 Ávjovári valgkrets 3 Nordre valgkrets 4 Gáisi valgkrets 5 Vesthavet valgkrets 6 Sørsamisk valgkrets 7 Sør-Norge valgkrets	Dakkár nuppástuvvon ipmárdusat sáhttet dasto buktit sihke lassánan dovddasteami ja dohkkeheami das ahte olmmoš ieš ja/dahje eará olmmoš julggašta iežas leat sápmelažžan , mii máksá ahte deavdá ovtta dain eavttuin mat leat go galgá dieđihit jienastuslohkui .
Hva som i 2009 ble valgmanntallets faktiske størrelse for hver av de syv nye valgkretsene , framgår av Figur 3.4a på neste side .	Mii jagi 2009 šattai jienastuslogu duohta mahtodat juohke válgabiirii dan čieža ođđa válgabiires , oaidnit Govdagat 4a boahtte siiddus .
Figur 3.4b viser det relative størrelsesforholdet mellom de syv kretsene .	Govadat 4 b čájeha relatiiva mahtodatoktavuođa gaskal dan čieža biire .
Figur 3.4a Valgmanntallet per krets ved valget i 2009 . Antall 4000	Govadat 3.4a Jienastuslohku juohke biires 2009 válggain 4000
1 Øst	1 Øst
2 Avjo	2 Avjo
3 Nord	3 Nord
4 Gais	4 Gais
5 Vest	5 Vest
6 Sso	6 Sso
7 SNo	7 SNo
Figur 3.4b Valgmanntallet per krets ved valget i 2009 .	Govadat 3.4b Jienastuslohku juohke biires 2009 válggain .
Prosent	Proseanttat
1 Østre 2 Ávjovári 3 Nordre 4 Gáisi 5 Vesthavet 6 Sørsamisk 7 Sør-Norge	1 Østre 2 Ávjovári 3 Nordre 4 Gáisi 5 Vesthavet 6 Sørsamisk 7 Sør-Norge
De nye valgkretsene 1–5 tilsvarer om lag det området som utgjorde kretsene 1–11 i den gamle valgordningen .	Ođđa válgabiiret 1-5 vástidit goasii dan guovllu maid biiret 1-11 dahke boares válgaortnegis .
Ingen av de fem nye kretsene ble til ved at gamle kretser ble slått sammen .	Ii oktage dan viđa ođđa biires ásahuvvon boares biiriid ovttastahttimiin .
Det lar seg derfor ikke gjøre å direkte sammenligne noen av kretsene 1–5 i ny kretsstruktur med noen av kretsene 1–11 i den gamle .	Danin ii leat vejolaš njuolgut buohtastahttit muhtin dan biiriin 1-5 ođđa biirehámádagas , muhtin biiriin 1-11 boares hámádagas .
Eventuelle sammenligninger må i stedet gjøres " manuelt " ved å sammenstille de kommuner som tilsvarer de gamle og nye kretser som ønskes studert .	Vejolaš buohtastahttimiid ferte baicca dahkat “ giehtaanulaččat ” , bálddalastit daid suohkaniid , mat vástidit daid boares ja ođđa biriid maid háliida guorahallat .
Hvis det eksempelvis er ønskelig å ta for seg utviklingen i Ávjovári valgkrets over tid , må dette gjøres på basis av tall for de tre kommunene Kautokeino , Karasjok og Porsanger .	Jus ovdamearkka dihte lea sávahahtti iskkat Ávjovári válgabiire ovdáneami áiggi badjel , de ferte dan dahkat loguid vuođul mat gullet dan golmma suohkanii Guovdageidnui , Kárášjohkii ja Porsáŋgui .
Man kan da blant annet finne ut at i 1989 var 43 % av de manntallsinnmeldte bosatt i en av disse tre kommunene ( 2 344 av 5 505 ) .	De sáhttá earet eará gávdnat ahte jagi 1989 orui 43 % dain geat ledje čálihuvvon jienastuslohkui muhtin dán golmma suohkanis ( 2.344 olbmo 5.505 olbmos ) .
I 2005 hadde Ávjovári valgkrets 27 % av alle innmeldte , jamfør Figur 3.4b .	Jagi 2005 ledje Ávjovári válgabiires 27 % buot dieđiheddjiin , buohtastahtton Govadat 4 b . .
Når det gjelder de to sørligste valgkretsene , er det slik at den nye krets 6 Sørsamisk valgkrets i grove trekk tilsvarer den gamle krets 12 Sørsame-området .	Go lea sáhka dan guovtti lulimus válgabiires , de lea nu ahte dat ođđa biire 6 Åarjel-Saepmie veeljemegievlie muhtin muddui vástida dan boares biire 12 Lullisámeguovlu .
Likeens tilsvarer den nye krets 7 Sør-Norge valgkrets i hovedsak den gamle krets 13 Sør-Norge .	Seamma ládje vástida dat ođđa biire 7 Lulli-Norgga válgabiire váldonjuolggaduslaččat boares biire 13 Lulli-Norga .
Dette gjøres i figuren under .	Nu dahká Govadat 3.5 vuollelis .
Figur 3.5 Valgmanntallet for de to sørligste valgkretsene ved valgene 1989–2009 2000	Govadat 3.5 Jienastuslohku dan guovtti lulimus válgabiires válggain 1989-2009 2000
12 Sso	12 Sso
13 SNo	13 SNo
Figur 3.5 viser at det har skjedd særlig én påfallende endring i løpet av den aktuelle tjueårsperioden : Mens kretsen Sørsameområdet ved det første sametingsvalget var litt større enn kretsen Sør-Norge , ble dette forholdet snudd om allerede ved valget i 1993 .	Govadat 3.5 čájeha ahte lea erenoamážit okta mearkkašahtti rievdan leamaš dán dihto guovttelot-jagi áigodagas . Dan bále go Lullisámeguovlu vuosttaš sámediggeválggas lei veaháš stuorát go Lulli-Norga biire , de jorgásii dát dilli juo 1993 válggain .
Som en oppsummering av dette underkapittelet kan det sies at tendensen til at tyngdepunktet i Sametingets valgmanntall beveger seg sørover , fortsatte i tidsrommet 2005–2009 .	Dán oassekapihttala čoahkkáigeassun sáhttit dadjat ahte tendeansa dasa ahte Sámedikki jienastuslogu deaddu rievdá lullelii , jotkkii ain áigodagas 20052009 .
Av valgmanntallets totale vekst på 1 352 personer mellom valgene i 2005 og 2009 var Sør-Norges andel på 461 .	Jienastuslogu obbalaš ovdáneamis , mii lei 1.352 olbmo gaskal 2005 ja 2009 válggaid , lei Lulli-Norgga oassi 461 .
Økningen i denne kretsen utgjorde dermed alene 34 % av den samlede manntallsveksten på 1 352 foran 2009-valget .	Lassáneapmi dán biires dagai dasto akto 34 % ollislaš jienastusloguovdáneami 1.352 olbmos ovdal 2009 válggaid .
Sørsamisk valgkrets hadde til sammenligning 12 % av totalveksten .	Åarjel-Saepmie veeljemegievlies lei go bálddastahttá , 12 % obbalašovdáneamis .
Sett i et lengre tidsperspektiv var det ved det første sametingsvalget i 1989 ca. 6 % av alle manntallsførte som var bosatt i Sør-Norge .	Go guhkit áigeperspektiivvas geahččá , ledje vuosttaš sámediggeválggain jagi 1989 sullii 6 % buot jienastuslohkui čállojuvvon olbmot , orrume Lulli-Norggas .
I henhold til figur 4 b var denne andelen ved valget i 2009 økt til 13 % .	Govadat 3.4b muitala ahte dát oassi lei 2009 válggain lassánan 13 % .
Sørsameområdets andel av Sametingets valgmanntall gikk i samme tidsrom ned med ett prosentpoeng , fra 7 % til 6 % .	Lullisámeguovllu oassi Sámedikki jienastuslogus njiejai seamma áigodagas ovttain proseanta-čuoggáin ; 7 % rájes 6 % rádjái .
3.3 Valgmanntallet på kommunenivå i 2005 og 2009 I Samisk statistikk 2010 har Statistisk sentralbyrå ( 2010 ) publisert følgende kart over manntallets kommunevise fordeling ved sametingsvalget i 2009 : Kart 3.1 Personer i Sametingets valgmanntall 2009 per kommune	3.3 Jienastuslohku suohkandásis 2005 ja 2009 Sámi statistihkka 2010-čállosis lea Statistihkalaš guovddášdoaimmahat ( 2010 ) almmuhan čuovvovaš gártta jienastuslogu juogustusas suohkaniidda 2009 sámediggeválggain : Kárta 3.1 Olbmot Sámedikki jienastuslogus 2009 , juohke suohkanis
Kilde : Samisk statistikk 2010 ( Statistisk sentralbyrå , 2010 )	Gáldu : Sámi statistihkka 2010 ( Statistihkalaš guovddášdoaimmahat , 2010 ) 62
På grunnlag av SSBs kart kan det antydes fire hovedtendenser når det gjelder den kommunevise fordelingen av innmeldte i Sametingets valgmanntall i Norge per 2009 : 1 ) Det finnes kommuner med manntallsførte over praktisk talt hele landet .	SGD gártta vuođul sáhttá geažidit njeallje váldotendeanssa go lea sáhka jienastuslogu dieđiheddjiin , suohkaniidda juogustuvvon , Norgga sámediggeválggain 2009 : 1 ) Gávdnojit suohkanat main olbmot , geat leat jienastuslogus , leat miehtá riikka .
2 ) De fleste kommuner med mange manntallsregistrerte befinner seg nord for Saltfjellet generelt og i Finnmark fylke spesielt .	2 ) Eanaš suohkanat main leat oallugat čálihan jienastuslohkui , leat dábálaččat davábealde Sáltoduoddara ja erenoamážit Finnmárkku fylkkas .
3 ) Det er relativt få norske kommuner som er helt uten stemmeberettigede ved sametingsvalg .	3 ) Leat relatiiva unnán norgga suohkanat mat leat oalát jienastuslogu čáliheddjiid haga .
4 ) Det er regionvise opphopninger av manntallsinnmeldte i byene Tromsø , Bodø , Trondheim , Bergen og Oslo .	4 ) Romssa , Bådåddjo , Troandin , Bergen ja Oslo gávpogiidda leat guovlluid mielde čoagganeamit dain geat leat čálihan jienastuslohkui .
I dette delkapittelet blir den kommunevise fordelingen av Sametingets valgmanntall presentert noe mer detaljert for valgene i 2005 og 2009 , som er de to valgene det per dato finnes kvalitetssikrede grunnlagsdata for .	Dán oassekapihttalis ovdanbuktit vuđoleappot Sámedikki jienastuslogu , suohkaniidda juogustuvvon , válggain jagi 2005 ja 2009 ( mat leat dat guokte válgga maidda odne gávdná kvalitehtasihkaraston vuođđodieđuid ) .
3.3.1 Kommunene gruppert etter antall innmeldte i valgmanntallet I figur 3.6 er landets kommuner gruppert etter hvor mange innmeldte i valgmanntallet hver av dem hadde ved sametingsvalgene i henholdsvis 2005 og 2009 .	Suohkanat juhkkojuvvon dan vuođul man oallugat leat čálihan jienastuslohkui Govadat 3.6 vuolábealde leat riikka suohkanat juhkkojuvvon dan vuođul man gallis guhtege suohkanis ledje čálihuvvon jienastuslohkui , sámediggeválggain jagiin 2005 ja 2009 .
Figur 3.6 Antall kommuner med et gitt antall manntallsførte i 2005 og 2009 150	Govadat 3.6 Lohku suohkaniin main lei vissis oassi čálihuvvon jienastuslohkui jagi 2005 ja 2009. 150
Gruppering av kommuner kan selvsagt gjøres på ulike måter .	Suohkaniid juogustit sáhttá dieđusge dahkat máŋgga ládje .
I henhold til oppsettet i akkurat denne figuren var det mellom valgene i 2005 og 2009 ingen ~ 62 ~ store substansielle endringer i de gruppene som besto av kommuner med et vesentlig antall innmeldte .	Go geahččá juste hámádaga dán govadagas , de oaidná ahte gaskal 2005 ja 2009 válggaid eai lean makkárge stuora substansiála rievdamat joavkkuin main ledje suohkanat main lei oalle stuora dieđiheddjiidlohku .
Det mest iøynefallende i figur 6 er at antall kommuner uten manntallsførte sank med 38 , samt at det ble 26 flere kommuner med mellom én og tre innmeldte .	Eanemus čalbmáičuohcci Govadat 6 lea ahte lohku suohkaniin , main eai lean dieđiheaddjit , njiejai 38 , ja ahte lassánedje 26 eanet suohkana main leat gaskal okta ja golbma olbmo čálihan .
Dernest var det både i 2005 og 2009 syv kommuner som hadde over 500 innmeldte .	Dasto ledje sihke 2005 ja 2009 čieža suohkana main ledje eanet go 500 dieđiheaddji .
For øvrige grupperinger var det , med ett unntak , en økning på noen få kommuner .	Muđui eará joavkkut , earet okta , lassánedje duššo mottiin suohkaniin .
8 Det er også av interesse å konstatere at antall kommuner med minst 30 i valgmanntallet økte med åtte fra 2005 til 2009 .	7 Beroštahtti lea maiddái gávnnahit ahte lohku suohkaniin , main unnimusat 30 ledje jienastuslogus , lassánii gávcciin jagi 2005 rájes 2009 rádjái .
Åtte kommuner passerte dermed grensen som i ny valgordning er satt for at sametingsvelgerne i en kommune kan avlegge stemme på valgdagen ( jamfør også vedlegg C ) .	Gávcci suohkana rasttildedje dasto ráji maid ođđa válgaortnegis leat bidjan vai sámediggejienasteaddjit muhtin suohkanis sáhttet jienastit válgabeaivvi ( buohtastahttit maiddái Mielddus C ) .
Videre var det i 2009 321 kommuner som hadde minst én person med stemmerett ved sametingsvalget .	Muđui ledje jagi 2009 321 suohkana main lei unnimusat okta olmmoš geas lea jienastusvuoigatvuohta sámediggeválggas .
Av disse 321 kommunene var det 55 kommuner ( 17 % som hadde minst 30 manntallsførte .	Dán 321 suohkanis ledje 55 suohkana ( 17 % main ledje unnimusat 30 čáliheaddji .
Disse 55 kommunene hadde imidlertid til sammen hele 88 % av de manntallsregistrerte ( 12 266 av totalt 13 890 ) .	Dán 55 suohkaniin lei aŋkke oktiibuot olles 88 % olbmot , geat ledje jienastuslohkui čálihuvvon ( 12.266 dieđiheaddji ollislaš 13.890 ) .
3.3.2 Valgmanntallet i kommuner med minst 20 innmeldte i 2009 I resten av dette delkapittelet presenteres et utvalg manntallsdata om de 55 kommunene som hadde minimum 30 i valgmanntallet i 2009 , samt om de 16 kommunene som samme år hadde mellom 20 og 29 innmeldte og med det nærmet seg den " magiske " grensen for at sametingsvelgerne der kan avlegge stemme på valgdagen .	Jienastuslohku suohkaniin main ledje unnimusat 20 čálihan jienastuslohkui 2009 Dán oassekapihttala loahpas ovdanbuktit oasi jienastuslogudieđuin dan 55 suohkana birra , main ledje unnimusat 30 jienastuslogus jagi 2009 , ja dan 16 suohkana birra main seamma jagi ledje gaskal 20 ja 29 dieđiheaddji ja nu de lahkonedje “ noaidevuođa ” ráji , man rájes sámediggejienasteaddjit doppe sáhttet jienastit válgabeaivvi .
Til sammen utgjør dette 71 kommuner .	Oktiibuot dahká dát 71 suohkana .
Presentasjonen innledes med en tabell som først og fremst viser kommunenes manntallsstørrelse ved valgene i 2005 og 2009 , samt tall for nominell endring mellom de to valgene .	Ovdanbuktima álggahit tabeallain mii vuosttažettiin čájeha suohkaniid jienastuslogusturrodaga válggain 2005 ja 2009 , ja loguid nominealla rievdamiid dan guovtti válgga gaskkas .
I tillegg gir tabellen informasjon om hvorvidt en kommune helt eller delvis er inkludert i det såkalte STN-området ( markert med henholdsvis og i kolonnen for kommunenummer ) .	Dasto vel addá tabealla dieđuid das leago muhtin suohkan ollásit vai belohahkii oasálaš dan nu gohčoduvvon SED-guovllus ( merkejuvvon ja mearkkain suohkannummár ráidduin ) .
STN-området er det gjeldende geografiske virkeområdet for Sametingets tilskuddsordning for næringsutvikling , og det er dette området som benyttes som grunnlag for Statistisk sentralbyrås geografisk baserte samiske statistikk ( Statistisk sentralbyrå , 2010 ) .	SED-guovlu lea dat gustojeaddji geográfalaš doaibmaguovlu Sámedikki ealáhusovddideami doarjjaortnegii – ja dán guovllu atnet vuođđun Statistihkalaš guovddášdoaimmahaga geográfalaš vuođđuduvvon sámi statistihkaide ( Statistihkalaš guovddášdoaimmahat , 2010 ) .
NB !	FUOM !
Det bemerkes at antall kommuner i Norge ble redusert fra 433 i 2005 til 430 i 2009 .	Suohkaniid , mat leat SED-guovllus , guorahallat erenoamážit boahtte oassekapihttalis .
Tabell 3.4 Antall innmeldte i Sametingets valgmanntall 2005 og 2009 i kommuner med minst 20 manntallsførte i 2009 .	Tabealla 3.4 Sámedikki jienastuslogu dieđiheddjiid lohku jagi 2005 ja 2009 suohkaniin main ledje unnimusat 20 jienastuslogus jagi 2009 .
Antall stemmeberettigede ved stortingsvalg 2009 i kommuner som er helt eller delvis med i STN-området .	Lohku dain geain lei jienastanlohpi stuoradiggeválggain jagi 2009 suohkaniin mat leat ollásit dahje belohahkii oassin SED-guovllus .
Etter antall registrerte i Sametingets valgmanntall i 2009 Kommunenr. / STN-kom .	Biddjon dan maŋis gallis ledje registrerejuvvon Sámedikki jienastuslohkui 2009 .
Navn	Namma
Manntall 2005	Jienastuslohku 2005
21 -37 152 155 -14 55 89 Endr .	Rievdan 05-09 , lohku Reivdan 21 -37 152 155 -14 55 89 RievdanE ndr .
27 37 -18 30 24 26 19 -9 5 62 12 29 -12 26 3 15 25 21 13 Endr . 17 5 24 12 -2 10	27 37 -18 30 24 26 19 -9 5 62 12 29 -12 26 3 15 25 21 13 Rievdan 17 5
Stortingets valgmanntall 2009 Pst. .	Stuoradikki Pst. jienastuslohku 2009
5 6 -6 6 4 6 19 1 11 9 14 10 2 8 -6 14 1 10 15 10 3 9 Endr . 8 8 12 7 4 4 6 10 2 2 6 8 6 1 5	24 12 -2 10 5 6 -6 6 4 6 19 1 11 9 14 10 2 8 -6 14 1 10 15 10 3 9 Rievdan 8 8 12 7 4 4 6 10 2 2 6 8 6 1 5
x 1692	x 1692
x 3	x 3
Hele kommunen er med i STN-området .	Olles suohkan lea SED-guovllus .
Deler av kommunen er med i STN-området .	Oasit suohkanis leat SED-guovllus .
Kolonnen angir hvor stor prosentandel antall innmeldte i Sametingets valgmanntall i 2009 utgjorde av antall stemmeberettigede ved stortingsvalget samme år .	Ráidu muitala man stuora proseantaoasi Sámedikki jienastuslogu dieđiheddjiidlogus jagi 2009 dagai dan logus , geain lei jienastanlohpi stuoradiggeválggas seamma jagi .
x Kommunen er ikke med i STN-området , men den inngår i forvaltningsområdet for samisk språk .	x Suohkan ii leat SED-guovllus , muhto lea oassin Sámegiela hálddašanguovllus .
Når tallene i tabell 3.4 skal vurderes , understrekes igjen at det må tas høyde for at det er flere forhold som kan bidra til vekst og nedgang i Sametingets valgmanntall i et gitt område .	Go Tabealla 3.4 loguid galgá guorahallat , deattuhit vuot ain ahte ferte váldit vuhtii ahte leat máŋga dilálašvuođa mat sáhttet dagahit lassáneami dahje njiedjama Sámedikki jienastuslogus muhtin guovllus .
Et viktig aspekt i så måte er generelle demografiske endringer i den aktuelle befolkningenes størrelse , kjønnsfordeling og aldersstruktur .	Muhtin dehálaš oaidnočuokkis dán olis lea genereallas demográfalaš rievdan muhtin álbmoga mahtodagas , sohkabealijuogustusas ja ahkehámádagas .
I arbeidet med dette kapittelet har det imidlertid ikke vært anledning til å studere kommunevise befolkningsendringer på et slikt detaljnivå .	Dán kapihttala čálidettiin ii leat aŋkke leamaš vejolaš guorahallat juohke suohkana álbmotrievdamiid bienalaš dásis .
Her kommenteres kun hva som på visse tidspunkt er gitte kommuners antall og endringer i valgmanntallet – uten at dette relateres til demografiske forhold som kan ha bidratt til at tallene er som de er .	Dás namuhit duššo mat dihto áiggis leat vissis suohkaniid dieđut , jienastuslogu loguin ja rievdamiin – nu ahte dat ii čadno demográfalaš dilálašvuođaide mat sáhttet váikkuhan dasa ahte logut leat nugo leat .
Tabell 3.4 viser at syv kommuner skiller seg ut fordi de har hatt mer enn 500 innmeldte i Sametingets valgmanntall både ved 2005-valget og ved 2009-valget .	Tabealla 3.4 čájeha dan čieža suohkana mat spiehkastit daningo dain leat leamaš eanetgo 500 čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui sihke 2005 ja 2009 válggain .
Blant disse topp 7-kommunene er det to kommuner som utmerker seg ytterligere med å ha over 1 000 innmeldte på begge aktuelle tidspunkt .	Dán čieža njunuš-suohkanis leat guokte suohkana mat leat liige bárrásat , go dain ledje badjel 1.000 dieđihuvvon goappaš gustojeaddji áigodagain .
Dette er Kautokeino og Karasjok , det vil si de to " enkommuneskretsene " i den gamle valgordningen .	Dát leat Guovdageaidnu ja Kárášjohka , nappo dat guokte “ oktasuohkanbiire ” boares válgaortnegis .
Dette var likevel bare om lag halvparten av de 40 % som var disse to kommunenes totale manntallsandel da de var egne valgkretser ved det første sametingsvalget i 1989 .	Goitge lei dát duššo birrasiid bealli dan 40 % mii lei dán guovtti suohkana ollislaš jienastuslohkooassi dalle go ledje sierra válgabiiret vuosttaš sámediggeválggas jagi 1989 .
De fem øvrige topp 7-kommunene i 2009 hadde mellom 1 000 og 600 innmeldte .	Vihtta eará lahtus njunuš-čieža-suohkaniin jagi 2009 , ledje gaskal 1000 ja 600 dieđiheaddji .
Fra valget i 2005 til valget i 2009 var det Tromsø og Alta som hadde størst vekst i manntallet , med vel 150 personer hver .	Válggas jagi 2005 rájes gitta 2009 válgga rádjái lei Romsa ja Áltá main lei stuorámus lassáneapmi jienastuslogus , buriin 150 olbmuin goappaš suohkaniin .
Tana hadde på sin side en nedgang på 14 personer , mens Karasjok mistet 37 i sitt manntall .	Deatnu bealistis njiejai 14 olbmuin , dan bottu go Kárášjohka massii 37 olbmo jienastuslogus .
Oslo økte med ca. 90 .	Oslo ovdánii sullii 90 .
De syv manntallsmessig største kommunene hadde i 2009 til sammen nokså nøyaktig halvparten av alle innmeldte i Sametingets valgmanntall , med om lag 6 980 av totalt 13 890 .	Čieža stuorámus suohkana , go lea loguin sáhka , oamastedje jagi 2009 oktiibuot oalle dárkilit beali buot dieđiheddjiin Sámedikki jienastuslogus , birrasiid 6.980 olbmo , obbalaš 13.890 olbmos .
Også i et historisk perspektiv – det vil her si fra det første sametingsvalget i 1989 – har det skjedd store forskyvninger i disse syv kommunenes relative størrelser og manntallsandeler .	Maiddái historjjálaš geahčasteamis – dás máksá dat vuosttaš sámediggeválggas jagi 1989 rájes – leat dáhpáhuvvon stuora rievdamat dán čieža suohkana relatiiva mahtodagas ja jienastuslohkoosiin .
Dette illustreres i figur 3.7 , som omfatter de aktuelle kommunenes respektive manntallsstørrelser ved valgene i 1989 , 2005 og 2009 .	Govadat 3.7 mii fátmmasta daid dihto suohkaniid jienastuslogumahtodagaid válggain 1989 , 2005 ja 2009 . respektiiva
Figur 3.7 Valgmanntallet i 1989 , 2005 og 2009 i de syv kommunene med minst 500 manntallsførte i 2005 og 2009 .	Govadat 3.7 Jienastuslohku jagiin 1989 , 2005 ja 2009 dan čieža suohkanis main ledje unnimusat 500 čálihuvvon jienastuslohkui 2005 ja 2009 .
Etter manntallets størrelse i 2009 2000	Biddjon jagi 2009 jienastuslogu mahtodaga mielde 2000
KAUTOKEINO	KAUTOKEINO
KARASJOK	KARASJOK
TROMSØ	TROMSØ
ALTA	ALTA
TANA	TANA
PORSANGER	PORSANGER
OSLO	OSLO
Figur 3.7 viser at de lokale sametingsvalgmanntallene i Tromsø og Alta ikke bare har vært nokså jevnstore ved de tre aktuelle valgene , de har også begge hatt en iøynefallende stor vekst .	Govadat 3.7 čájeha ahte báikkálaš sámediggejienastuslogut Romssas ja Álttás eai duššo lean oalle ovtta stuoru dan golmma dihto válggas – goappašagain lei maiddái mihtilmas stuora ovdáneapmi .
Den prosentmessige økningen har faktisk vært på henholdsvis om lag 580 % og 560 % .	Dan guovtti báikki respektiiva proseanttalaš lassáneamit leat albma ilmmis leamaš birrasiid 580 % ja 560 % .
Også Oslo og Porsanger har vokst markant , men likevel ikke så mye som Tromsø og Alta .	Maiddái Oslo ja Porsáŋgu leat ovdánan mihtilmasat , muhto goitge eai nu ollu go Romsa ja Áltá .
For Tana og Karasjok framvises en middels relativ vekst fra 1989 til 2009 og en liten nedgang i rene tall fra 2005 til 2009 .	Deanus ja Kárášjogas čájehuvvo gaskadássásaš relatiiva ovdáneapmi jagi 1989 rájes 2009 rádjái , ja veaháš njiedjan čielga loguin 2005 rájes 2009 rádjái .
Dette må likevel ses i lys av at Karasjok kommune hele veien har hatt langt flere i sitt valgmanntall enn Tana kommune .	Dán oktavuođas ferte aŋkke atnit muittus ahte Kárášjoga gielddas čađat leat leamaš ollu eanet dieđiheaddjit jienastuslogustis go Deanu gielddas .
Hammerfest , Vadsø og Tysfjord hadde alle mellom 270 og 300 i sine respektive manntall , mens fire kommuner hadde mellom 190 og 160 innmeldte , nemlig Lyngen , Lebesby , Skånland og Trondheim .	buohkain lei gaskal 270 ja 300 jienastusloguineaset , dan bottu go njealji suohkanis lei gaskal 190 ja 160 dieđiheaddji , namalassii Ivggus , Davvesiiddas , Skánihis ja Troandimis .
Samlet var det i 2009 totalt 26 kommuner som hadde mer enn 100 i sine lokale sametingsvalgmanntall .	Oktiibuot ledje jagi 2009 obbalaččat 26 suohkana main ledje eanet go 100 báikkálaš sámediggejienastuslogus .
Av disse lå 24 i Nord-Norge , fordelt med 11 i Finnmark , 9 i Troms og 4 i Nordland .	Dáin ledje 24 Davvi-Norggas , juhkkojuvvon Finnmárkui 11 , Romsii ovcci ja Nordlándii njeallje .
De to resterende kommunene var byene Oslo og Trondheim .	Dat guokte suohkana mat báhce ledje gávpogat Oslo ja Troandin .
Andre " gamle " byer blant de 26 var Tromsø , Narvik , Bodø og Harstad , samt Hammerfest og Vadsø .	Eará “ boares ” gávpogat dan 26 gaskkas ledje Romsa , Nárviika , Bådådjo ja Hárštá , ja vel Hámmárfeasta ja Čáhcesuolu .
Mer generelt kan det anføres om valgmanntallet på kommunenivå at det mellom valgene i 2005 og 2009 var 16 kommuner hvor manntallet økte med mer enn 20 .	Muđui ja eanet obbalaččat , sáhttá vel dadjat jienastusloguid birra juohke suohkanis , ahte gaskal 2005 ja 2009 válggaid ledje 16 suohkana main jienastuslohku lassánii eanet go 20 dieđiheddjiin .
I fire kommuner minket manntallet med mer enn 10 : Tabell 3.5 Kommuner med størst positiv og negativ nominell endring i valgmanntallet 2005–2009 .	Njealji suohkanis fas njiejai jienastuslohku eanet go 10 dieđiheddjiin : Tabealla 3.5 Suohkaniin main lei stuorámus positiiva ja negatiiva nominealla rievdan jienastuslogus 2005-2009 .
Etter endringens nominelle størrelse Kommunenr. 2012 1902 0301 1601 2020 2030 2004 1942 2027 1850 1805 1804 2003 1201 2011 1901 1939 2025 1940 2021	Bidjon rievdamiid nominealla mahtodaga maŋis Suohkannr. 2012 1902 0301 1601 2020 2030 2004 1942 2027 1850 1805 1804 2003 1201 2011 1901 1939 2025 1940 2021
Navn ALTA TROMSØ OSLO TRONDHEIM PORSANGER SØR-VARANGER HAMMERFEST NORDREISA NESSEBY TYSFJORD NARVIK BODØ VADSØ BERGEN KAUTOKEINO HARSTAD	Namma ÁLTÁ ROMSA OSLO TROANDIN PORSÁŊGU MÁTTA-VÁRJJAT HAMMÁRFEASTA RÁISA UNJÁRGA DIVTTASVUOTNA NÁRVIIKA BÅDÅDJO ČÁHCESUOLU BERGEN GUOVDAGEAIDNU HÁRŠTÁ
Manntall 2005 788 842 534 105 672 337 265 122 350 246 121 88 264 53 1536 84	Jienastuslohku 2005 788 842 534 105 672 337 265 122 350 246 121 88 264 53 1536 84
Manntall 2009 943 994 623 167 727 374 295 151 377 272 147 113 288 77 1557 105	Jienastuslohku 2009 943 994 623 167 727 374 295 151 377 272 147 113 288 77 1557 105
Endring 05–09 , pst. 20 18 17 59 8 11 11 24 8 11 21 28 9 45 1 25 Endring 05–09 , antall 155 152 89 62 55 37 30 29 27 26 26 25 24 24 21 21	Rievdan Rievdan 05-09 , 05-09 , pst lohku 155 20 152 18 89 17 62 59 55 8 37 11 30 11 29 24 27 8 26 11 26 21 25 28 24 9 24 45 21 1 21 25
Flertallet av kommunene som hadde økning i Sametingets valgmanntall i den aktuelle perioden , var bykommuner .	Eanetlohku suohkaniin main Sámedikki jienastuslohku ovdánii dán dihto áigodagas , ledje gávpotsuohkanat .
Tre av de 16 kommunene med en nominell manntallsøkning på minst 20 innmeldte ligger sør for Saltfjellet : Trondheim , Bergen og Oslo .	Golbma dan 16 suohkanis main lei nominealla jienastuslogu ovdáneapmi unnimusat 20 , ledje lulábealde Sáltoduoddara ; Troandin , Bergen ja Oslo .
Størst prosentvis økning hadde Trondheim og Bergen , men også Bodø og Harstad økte med over 25 % .	Stuorámus lassáneapmi proseanttain lei Troandimis ja Bergenis , muhto maiddái Bådådjo ja Hárštá lassánedje badjel 25 % .
De fire kommunene som mistet mer enn 10 innmeldte , er alle såkalte distriktskommuner som i sin helhet inngår i STN-området .	Dan njealji suohkana , mat masse eanet go 10 dieđiheaddji , ledje buot nu gohčoduvvon guovllu-suohkanat mat ollislaččat gulle SED-guvlui .
3.3.3 Spesielt om valgmanntallet i de 26 STN-kommunene I dette underkapittelet fokuseres det særskilt på de 26 kommunene som helt eller delvis inngår i det såkalte STN-området , jamfør tabell 6 nedenfor .	3.3 Erenoamážit 26 SED-guovllu jienastuslogu birra Dán oassekapihttalis geahčestit erenoamážit dan 26 suohkana mat ollásit dahje belohahkii leat nu gohčoduvvon SED-guovllus , buohtastahtton Tabealla 3.6 vuollelis .
Antall stemmeberettigede i hver kommune ved stortingsvalget i 2009 .	Lohku juohke suohkana olbmuin geain lei jienastanlohpi stuoradiggeválggas 2009 .
Etter prosentvist forhold mellom de to valgmanntallene Kommunenr. .	Biddjon nu ahte čájeha dan guovtti jienastuslogu oktavuođa proseanttain .
/ STN-kom .	Suohkann r. / SED-suoh .
Manntall 2009 1557 1276 377 859 727 347 175 159 272 123 148 102 71 175 81 943 186 58 374 45 93 46 994 51 25 147	Jienastuslohku 2009 1557 1276 377 859 727 347 175 159 272 123 148 102 71 175 81 943 186 58 374 45 93 46 994 51 25 147
05–09 , antall 21 -37 27 -14 55 -18 -9 12 26 3 -12 13 -2 5 155 19 5 37 9 5 1 152 6 6 26	Rievdan 05-09 , lohku 21 -37 27 -14 55 -18 -9 12 26 3 -12 13 -2 5 155 19 5 37 9 5 1 152 6 6 26
Stortingets valgmanntall 2009 2211 2000 699 2192 3068 1738 979 830 1589 1032 1393 789 767 2266 957 13003 2393 877 7009 859 2360 1047 48166 2497 1370 13727	Stuoradikki jienastuslohku 2009 2211 2000 699 2192 3068 1738 979 830 1589 1032 1393 789 767 2266 957 13003 2393 877 7009 859 2360 1047 48166 2497 1370 13727
Pst. 70 64 50 40 22 21 19 18 15 12 11 11 10 8 8 7 7 6 5 5 4 4 2 2 2 1	Pst. 70 64 50 40 22 21 19 18 15 12 11 11 10 8 8 7 7 6 5 5 4 4 2 2 2 1
STN-området i STN-kommunene fungerer dermed som en slags offisiell definisjon på samiske bosetningsområder .	SED-guovllut SED-suohkaniin doibmet dasto muhtin lágan almmolaš definišuvdnan sámi ássanguovlluide .
Av tabell 3.4 framgikk at av de totalt 26 kommunene som i 2009 hadde mer enn 100 i Sametingets valgmanntall , er det 18 som helt eller delvis inngår i STNområdet .	Tabealla 3.4 čájeha ahte dan ollislaš 26 suohkanis main jagi 2009 ledje eanet go 100 Sámedikki jienastuslogus , leat 18 mat ollislaččat dahje belohahkii gullet SED-guvlui .
De øvrige åtte STN-kommunene hadde alle mellom 45 og 95 i manntallet , med unntak av Hamarøy kommune , som hadde 25 .	Muđui dan eará gávcci SED-suohkanis ledje gaskal 45 ja 95 jienastuslogus , earet Hamarøy suohkanis mas ledje 25 .
Til sammen hadde de 26 STN-kommunene 9 411 manntallsregistrerte i 2009 , tilsvarende 68 % av alle innmeldte i valgmanntallet .	Oktiibuot lei dan 26 SED-suohkanis 9.411 olbmo jienastuslohkui čálihuvvon jagi 2009 , vástideaddji 68 % visot jienastuslogu dieđiheddjiin .
Dog må det her framheves at kommunevise tall for manntallsinnskrevne gjelder hele kommuner .	Ferte gal aŋkke dás deattuhit ahte jienastuslogudieđiheddjiid suohkanguovdásaš logut gusket olles suohkaniidda .
For kommuner som bare er delvis innlemmet i STN-området , oppgis det ikke spesifikt hvor mange av kommunens innmeldte i Sametingets valgmanntall som bor henholdsvis innenfor og utenfor STN-området .	Suohkaniidda , mat duššo leat belohahkii SED-guovllus , eai dieđit erenoamážit man gallis suohkana dieđiheddjiin Sámedikki jienastuslogus , orrot siskkobealde ja olggobealde SED-guovllu .
Dette må i så fall undersøkes særskilt .	Dan ferte dasto sierra iskat .
For hver STN-kommune ble det i tabell 3.4 spesielt oppgitt hvor mange i kommunen som var stemmeberettiget ved stortingsvalget i 2009 .	Tabealla 3.4 muitala erenoamážit man oallugiin , juohke SED-suohkanis , lei jienastanlohpi stuoradiggeválggas jagi 2009 .
Dessuten ble det oppgitt hvor stor prosentandel de som var innskrevet i Sametingets valgmanntall i 2009 , utgjorde av kommunens stemmeberettigede ved stortingsvalget samme år .	Dasa lassin muitala man stuora proseantasaš oasi muhtin suohkana lohku Sámedikki jienastuslogus jagi 2009 , dagai suohkana logus , olbmuin geain lei jienastanlohpi stuoradiggeválggain seamma jagi .
En vurdering av dette forholdet må likevel ta høyde for at ikke alle som har stemmerett ved sametingsvalg , kan stemme ved stortingsvalg ( jamfør valgloven §§ 2-1 og 2-2 og samelovens § 2-5 ) .	Guorahaladettiin dán dili , ferte goitge vuhtii váldit ahte ii buohkain , geain lea jienastanlohpi sámediggeválggain , leat jienastanlohpi stuoradiggeválggain ( buohtastahtte válgalágain §§ 2-1 ja 2-2 ja sámelága § 2-5 ) .
I tabell 3.6 er alle STN-kommunene utdratt fra tabell 4 og sortert etter de respektive prosentvise størrelser som oppstår når kommunenes antall i Sametingets valgmanntall i 2009 relateres til kommunenes antall stemmeberettigede ved stortingsvalget samme år .	Tabealla 3.6 leat visot SED-suohkanat gesson Tabealla 4 ja biddjon daid respektiiva proseantasaš mahtodagaid maŋis mat ihtet go suohkaniid loguid Sámedikki jienastuslogus 2009 , čatná lohkui mii muitala man oallugiin suohkaniin lea jienastanlohpi stuoradiggeválggain seamma jagi .
Tabell 3.6 viser at i 2009 hadde 6 av de 26 STN-kommunene et antall innmeldte i Sametingets valgmanntall i 2009 som tilsvarte minst 20 % av kommunens antall stemmeberettigede ved stortingsvalget samme år .	Tabealla 3.6 čájeha ahte jagi 2009 lei guđas dan 26 SED-suohkanis , čáliheddjiidlohku Sámedikki jienastuslogus jagi 2009 , mii vástidii unnimusat 20 % dan logus man oallugiin suohkaniin lei jienastanlohpi stuoradiggeválggain seamma jagi .
Igjen skiller kommunene Kautokeino og Karasjok seg ut med særlig høye andeler , respektive 70 % og 64 % .	Vuot ain spiehkkasit Guovdageaidnu ja Kárášjohka erenoamáš alla árvvuiguin ; respektiiva 70 % ja 64 % .
Deretter følger kommunene Nesseby og Tana med henholdsvis 50 % og 40 % .	Dasto čuvvot suohkanat Unjárga ja Deatnu , 50 % ja 40 % .
Noe lavere på lista ligger Porsanger og Kåfjord , begge med i overkant av 20 % .	Veaháš vuollelis listtus lea Porsáŋgu ja Gáivuotna mat goappašagat deaivaba badjelaš 20 % .
Det kan være verdt å merke seg at disse seks kommunene er de samme seks kommunene som opprinnelig utgjorde forvaltningsområdet for samisk språk da dette området ble formelt etablert ved lov i 1989 .	Lea mearkkašan veara ahte dát guhtta suohkana leat seamma guhtta suohkana mat álgoálggus dahke Sámegiela hálddašanguovllu dalle go guovllu almmolaččat lága bokte ásahedje jagi 1989 .
Forvaltningsområdet er senere utvidet til også å omfatte to andre kommuner i STN-området , nemlig Tysfjord og Lavangen ( jamfør samelovens § 3 med tilhørende forskrift ) .	Hálddašanguovllu leat maŋŋel viiddidan nu ahte dat maiddái sisttisdoallá guokte eará suohkana SED-guovllus , namalassii Divttasvuona ja Loabáha ( buohtastahte sámelága § 3 ja dasa gullevaš ásahusaid ) .
I tillegg er Snåsa kommune innlemmet i språkområdet .	Lassin dasa lea dál Snoase suohkan maiddái oassin giellaguovllus .
9 Totalt er det 13 kommuner hvor antallet i Sametingets valgmanntall utgjorde minst 10 % av antallet stemmeberettigede ved stortingsvalget i 2009 .	8 Obbalaččat leat 13 suohkana main lohku Sámedikki jienastuslogus dagai unnimusat 10 % dan logus mii muitala geain lea jienastanlohpi stuoradiggeválggain 2009 .
Alle disse 13 kommunene inngår i sin helhet i STN-området .	Buot dát 13 suohkana leat ollislaččat oassin SEDguovllus .
I den motsatte enden viser det seg at alle de seks kommunene som har en score på mindre enn 5 % i dette henseende , er kommuner som bare er delvis med i STN-området .	Nuppe geažis čájehuvvo ahte visot dat guhtta suohkana , main lohku lei unnit go 5 % dán oktavuođas , leat suohkanat mat duššo belohahkii leat oassin SED-guovllus .
10 Det understrekes for ordens skyld at det å sammenligne valgmanntall på denne måten rimeligvis gir mest mening i kommuner som er 100 % inkludert i STNområdet .	9 Čorgatvuođa dihte deattuhit ahte go dáinna lágiin buohtastahttit jienastusloguid , de diehttelasatge addá eanemus čielggasvuođa suohkaniin mat leat 100 % oassin SED-guovllus .
Samlet sett impliserer likevel informasjonen i tabell 3.6 at det i hvert fall et stykke på vei er samsvar mellom kommuners antall og andel innmeldte i Sametingets valgmanntall og deres tilhørighet til STN-området .	Ollislaččat mielddisbuktá aŋkke diehtu Tabealla 3.6 ahte suohkaniid lohku ja sin oassi geat leat čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui ja sin gullevašvuohta SED-guvlui goit muhtin muddui oktiivástidit .
Snåsa kommune inngår ikke i STN-området .	Snoase suohkan ii leat oassi SED-guovllus .
I tabell 3.4 er det likevel tatt med at Snåsas 53 innmeldte i Sametingets valgmanntall i 2009 tilsvarte 3 % av kommunens antall stemmeberettigede ved stortingsvalget i 2009 .	Tabealla 4 leat goitge váldán mielde ahte Soanse iežas 53 , mat ledje čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui 2009 , loguid dáfus dagai 3 % dain geain suohkanis lei riekti jienastit stuoradiggeválggas 2009 .
For øvrig kan det bemerkes at de seks førstnevnte kommunene også er de samme seks kommunene der det var flest respondenter som i en bredt anlagt helse- og levekårsundersøkelse i kommuner med samisk og norsk bosetning i 2003/2004 , oppga å ha en samisk tilhørighet ( Lund et al. .	Muđui vástidit dat guhtta suohkana maid álggos namuheimmet , dan seamma guhtta suohkana gos eanemus respondeanttat , muhtin viidát biddjon dearvvašvuođa- ja birgenlágiguorahallamis suohkaniin main orro sápmelaččat ja dáččát 2003/2004 ( SAMINOR-guorahallan ) , dieđihedje ahte sis lea sámi gullevašvuohta ( Lund et al. .
10 Det hører med i dette bildet at blant kommuner utenfor STN-området kom kommunene Vadsø og Hammerfest best ut med en score på henholdsvis 7 % og 8 % i 2009 .	9 Dán oktavuhtii gullá maiddái ahte suohkaniid gaskkas olggobealde SED-guovllu ožžo Čáhcesuolu ja Hámmárfeasta alimus loguid , 7 % ja 8 % jagi 2009 .
3.4 Valgmanntallets kjønns- og aldersfordeling	3.4 . Jienastuslogu sohkabeale- ja ahkejuohku
3.4.1 Kvinneandelen totalt 2001–2009 og per krets 2001–2005 Det foreligger ikke sikre tall for valgmanntallets kjønnsfordeling ved de tre første sametingsvalgene ( Sametinget , 2001 ) .	3.4.1 Nissonoassi oktiibuot 2001-2009 ja biriin 2001-2005 Jienastuslogu sohkabealejuhkui eai leat sihkkaris logut golmma vuosttaš sámediggeválggain ( Sámediggi , 2001 ) .
Tall for de tre siste valgene er gjengitt i tabell 3.7 .	Golmma maŋemus válggaid logut leat čallon Tabealla 7 .
Der framgår det at valgmanntallet hadde et lite , men klart mannsflertall ved alle disse valgene .	Das boahtá ovdan ahte jienastuslogus lei unnán , muhto čielga dievdduid eanetlohku buot dain válggain .
Kvinneandelen økte noe i perioden , men bare med litt over én prosent – fra 45,6 % til 46,9 % .	Nissonoassi lassánii veaháš áigodagas , muhto dušše veaháš badjelaš ovtta proseantta ; 45,6 % rájes 46,9 % rádjái .
Tabell 3.7 Kjønnsfordeling i valgmanntallet samlet ved valgene 2001 , 2005 og 2009	Tabealla 3.7 Jienastuslogu sohkabealejuohku oppalaččat válggain 2001 , 2005 ja 2009
Menn 5401 6752 7380	Dievddut 5401 6752 7380
Kvinner 4520 5786 6510	Nissonat 4520 5786 6510
Totalt 9921 12538 13890	Oktiibuot 9921 12538 13890
Mannsoverskudd , antall 881 966 870	Dievdduid eanetlohku lohku 881 966 870
Kvinneandel , pst. 45,6 46,1 46,9	Nisson lohku , pst. 45,6 46,1 46,9
Figur 3.8 Valgmanntallets kretsvise kvinneandeler i 2001 og 200511 75	Govadat 3.8 . Jienastuslogu nissonoasit biriid mielde jagi 2001 ja 2005 10 75
1 - Var	1 - Var
2 - Tan	2 - Tan
3 - Kar	3 - Kar
4 - Kau	4 - Kau
5 - Por	5 - Por
6 - A / K	6 - A / K
7 - NTr	7 - NTr
8 - MTr	8 - MTr
9 - STr	9 - STr
10 - NNo	10 - NNo
11 - MNo	11 - MNo
12 - Sso	12 - Sso
13 - SNo	13 - SNo
Figuren viser at i 2005 var det to valgkretser som hadde en kvinneandel på praktisk talt 50 % ( Kautokeino og Sør-Norge ) , mens én krets faktisk hadde et lite kvinneoverskudd ( Varanger ) .	Govadat čájeha ahte 2005 ledje guokte válgabiire main lei nissonoassi njuolgut daddjon 50 % ( Guovdageaidnu ja Lulli-Norga ) , ovtta biires ges lei veaháš nisson eanetlohku ( Várjjat ) .
Videre framgår det at fra 2001 til 2005 hadde 4 av de 13 kretsene nedgang i sin kvinneandel .	Viidásit boahtá ovdan ahte 2001 rájes 2005 rádjái njealji dan 13 biires njiejai nissonoassi .
Størst var denne nedgangen i NordTroms , med hele 9,4 % .	Eanemus njiedjan lei DavviRomssas olles 9,4 % .
I samme periode hadde Sør-Troms , Alta / Kvalsund og Sør-Norge en merkbar vekst i sine kvinneandeler , med henholdsvis 6,7 % 6,1 % og 4,5 % .	Seamma áigodagas lassánii nissonoassi biriin LulliRomsa , Áltá-Fálesnuorri ja Lulli-Norga , čuovvovaččat nu ollu go 6,7 % 6,1 % ja 4,5 % .
3.4.2 Kjønnsfordeling per krets og kommune i 2009 For 2009-valget presenteres kjønnsfordelingen i det følgende noe mer detaljert , på både valgkrets- og kommunenivå .	3.4.2 Sohkabealejuohku biriin ja suohkaniin jagi 2009 2009-válggain buktit ovdan sohkabealejuogu čuovvovaččat veaháš dárkileappot , sihke válgabiire- ja suohkandásis .
Først til den kretsvise fordelingen .	Álggos juhkui biiriid ektui .
Denne framstilles grafisk i figur 3.9 .	Dat govviduvvo gráfalaččat vuolábealde Govadat 3.9. 10
Figur 3.9 Kretsvis kjønnsfordeling i valgmanntallet 2009 2000	Govadat 3.9 Jienastuslogu sohkabealejuohku biiriin jagi 2009 2000
1 Østre	1 Østre
2 Ávjovári	2 Ávjovári
3 Nordre	3 Nordre
4 Gáisi	4 Gáisi
5 Vesthavet	5 Vesthavet
6 Sørsamisk	6 Sørsamisk
7 Sør-Norge	7 Sør-Norge
Menn	Menn
Kvinner	Kvinner
Figuren viser at én valgkrets hadde kvinneflertall i 2009 , nemlig Sør-Norge .	Govadat 9 čájeha ahte ovtta válgabiires lei nisson eanetlohku 2009 , namalassii Lulli-Norga .
Flertallet var imidlertid lite , noe som framgår mer spesifikt av tabell 3.8 nedenfor : Tabell 3.8 Kjønnsfordelingen i valgmanntallet 2009 , totalt og per valgkrets	Eanetlohku lei unnán , dat boahtá ovdan dárkileappot vuolábealde Tabealla 8 : Tabealla 3.8 Sohkabealejuohku jienastuslogus 2009 , oktiibuot ja juohke válgabiire ektui
1 Østre 2 Ávjovári 3 Nordre 4 Gáisi 5 Vesthavet 6 Sørsamisk 7 Sør-Norge Totalt	1 Nuortaguovlu 2 Ávjovárri 3 Davveguovlu 4 Gáisi 5 Viesttarmearra 6 Åarjel-Saepmie 7 Lulli-Norga Oktiibuot
Menn 1194 1833 1138 1090 767 456 902 7380	Dievddut 1194 1833 1138 1090 767 456 902 7380
Kvinner 1027 1727 839 894 641 428 954 6510	Nissonat 1027 1727 839 894 641 428 954 6510
Kvinneandel , pst. 46 49 42 45 46 48 51 53	Nissonoassi , pst. 46 49 42 45 46 48 51 53
Tabell 3.8 viser at Sør-Norges kvinneflertall kun var på én prosent , eller på 52 personer i rene tall .	Tabealla 3.8 čájeha ahte Lulli-Norgga nisson eanetlohku lei dušše okta proseanta , dahje 52 olbmo loguid mielde .
Målt i prosent var Ávjovári valgkrets med sin kvinneandel på 49 % like kjønnslikestilt som Sør-Norge .	Proseanttaid mielde lei Ávjovári válgabiire 49 % nissonosiin , dássálagaid Lulli-Norgga biriin ~ 79 ~
Dette var dog med motsatt fortegn , ettersom Ávjovári hadde et mannsflertall på 106 .	Dat lei goitge nuppelágan ovddabealmearkkain , danne go Ávjováris lei dievdduid eanetlohku 106 .
Minst forskjell mellom antall menn og kvinner i manntallet var det i den tallmessig minste kretsen , Sørsamisk valgkrets .	Unnimus erohus dievdduid ja nissoniid logu gaskkas lei loguid mielde unnimus biires , Åarjel-Saepmie válgabiires .
Minst kjønnslikestilt – både prosentvis og i rene tall – var Nordre valgkrets .	Unnimus dásseárvu sohkabeliid gaskkas – sihke proseanttaid mielde ja čielga loguiguin – lei Davveguovllu válgabiires .
En slik posisjon rimer da også med at de gamle kretsene Alta / Kvalsund og Nord-Troms i 2005 kom " dårlig " ut med hensyn til de respektive kretsvise kvinneandelene .	Dilli doppe heive maiddái dan ektui go boares biiriin ÁltáFálesnuoris ja Davvi-Romssas jagi 2005 “ eai lean buorit ” logut čujuhuvvon nissonosiide biriin .
I virkeligheten er det imidlertid dokumentert at mange kommuner ikke har en 50/50 kjønnsfordeling .	Duohtavuođas lea baicca duođaštuvvon ahte máŋgga suohkanis ii leat 50/50 sohkabeale juohku .
Dette er ofte tilfellet i såkalte distriktskommuner .	Nu lea dávjá nu gohčoduvvon guovllu-suohkaniin .
Slike demografiske fakta må det tas høyde for når kjønnsfordelingen i Sametingets valgmanntall skal vurderes på lavere geografisk nivå .	Dakkár demográfalaš faktaid ferte váldit vuhtii go sohkabealejuogu Sámedikki jienastuslogus galgá árvvoštallat lagat geográfalaš dásis .
I arbeidet med dette kapittelet var det som nevnt ikke anledning til å studere lokale befolkningsstrukturer på detaljnivå .	Nugo namuhuvvon , de ii lean dán kápihttala barggus vejolaš guorahallat báikkálaš álbmotstruktuvrraid bienalaš dásis .
Oversikten består av tabellene 3.9a og 3.9b som gjengis nedenfor . Prosentvis kvinneandel er med i tabellene , men denne er av mindre substansiell interesse der det er få i manntallet .	Oppalašgeahčastagas leat guokte tabealla mat leat vuollelis ( nissonoassi proseanttaid mielde lea tabeallain , muhto dat lea unnán substánssalaš beroštumis dokko gokko leat unnán olbmot jienastuslogus ) .
Tabell 3.9a viser kommunene som i 2009 hadde et mannsflertall på minst 15 i Sametingets valgmanntall .	Tabealla 3.9a vuolábealde čájeha suohkaniid main jagi 2009 lei dievdduid eanetlohku unnimusat 15 olbmuin Sámedikki jienastuslogus .
Tabell 3.9a Valgmanntallet 2009 : 21 kommuner med mannsflertall på minst 15 .	Tabealla 3.9a Jienastuslohku 2009 : 21 suohkana main lea dievdduid eanetlohku unnimusat 15 olbmuin .
Etter nominelt mannsoverskudd Komnr .	Nominála dievdduid eanetlogu ektui .
Navn ALTA TANA LYNGEN KÅFJORD KARASJOK LEBESBY PORSANGER KVÆNANGEN NESSEBY NARVIK KVALSUND TYSFJORD HAMMERFEST RANA STORFJORD HASVIK NORDREISA MÅSØY SKÅNLAND EVENES LOPPA	Namma ÁLTÁ DEATNU IVGU GÁIVUOTNA KÁRÁŠJOHKA DAVVESIIDA PORSÁŊGU NÁVUOTNA UNJÁRGA NÁRVIIKA FÁLESNUORRI DIVTTASVUOTNA HÁMMÁRFEASTA RUOVAT OMASVUOTNA ÁKŊOLUOKTA RÁISA MUOSÁT SKÁNIT EVENÁŠŠI LÁHPPI
Menn 516 467 128 207 670 109 385 81 207 91 97 153 164 70 86 29 86 50 96 31 30	Dievddut 516 467 128 207 670 109 385 81 207 91 97 153 164 70 86 29 86 50 96 31 30
Kvinner 427 392 58 140 606 66 342 42 170 56 62 119 131 44 62 6 65 31 79 15 15	Nissonat 427 392 58 140 606 66 342 42 170 56 62 119 131 44 62 6 65 31 79 15 15
Totalt 943 859 186 347 1276 175 727 123 377 147 159 272 295 114 148 35 151 81 175 46 45 Kvinneandel , pst. 45 46 31 40 47 38 47 34 45 38 39 44 44 39 42 17 43 38 45 33 33	Nissonoassi , Oktiibuot pst 943 45 859 46 186 31 347 40 1276 47 175 38 727 47 123 34 377 45 147 38 159 39 272 44 295 44 114 39 148 42 35 17 151 43 81 38 175 45 46 33 45 33
Mannsoverskudd , antall 89 75 70 67 64 43 43 39 37 35 35 34 33 26 24 23 21 19 17 16 15	eanetlohku , lohku 89 75 70 67 64 43 43 39 37 35 35 34 33 26 24 23 21 19 17 16 15
Tabellen viser at av de 21 kommunene er det kun Hammerfest , Rana , Hasvik og Nordreisa som ikke er såkalte STN-kommuner .	Tabealla 3.9a čájeha ahte 21 suohkaniin , lea dušše Hámmárfeasta , Rana , Ákŋoluokta ja Ráisa mat eai leat nu gohčoduvvon SED-suohkanat .
Disse " unntakskommunene " ligger likevel alle i Nord-Norge .	Dat “ sierralágan suohkanat ” leat goitge buohkat Davvi-Norggas .
Tabellen viser dessuten at i flere av de 21 kommunene var kvinneandelen på godt under 40 % .	Tabealla čájeha dasa lassin máŋgga dan 21 suohkanis nissonoasi bures vuollel 40 % .
Tabell 9 a viser videre at når mannsoverskudd måles i rene tall , er det Alta som kommer dårligst ut .	Tabealla 3.9a čájeha viidáseappot ahte go dievdduid eanetlohku mihtiduvvo ráinnas loguid ektui , de Álttás leat heajumus logut .
Tana ble en god nummer to , med Lyngen hakk i hæl .	Deanus nubbin heajumus , ja de Ivggus .
Det må igjen understrekes at de kommunene som har et stort mannsoverskudd i rene tall , ikke nødvendigvis har dårligst kjønnsbalanse i prosent .	Ferte fas deattuhuvvot ahte suohkaniin main lea stuora dievdduid eanetlohku ráinnas loguid ektui , ii dárbbaš leat heajumus sohkabeale dássetvuohta proseanttaiguin .
I 2009 gjaldt dette eksempelvis Tana og Karasjok .	2009 guoskkai dat nugo Detnui ja Kárášjohkii .
Begge disse kommunene hadde da så vidt store totale valgmanntall at mannsoverskuddene der " kun " utgjorde tre prosent , det vil si at kommunene hadde samme kjønnsbalanse som det var i Sametingets valgmanntall totalt .	Goappaš suohkaniin lei jur dan sturrosaš ollislaš jienastuslohku ahte dievdduid eanetlohku dagai dain " dušše " golbma proseanta , dat ~ 81 ~ mearkkaša ahte suohkaniin lei seamma sohkabealedássetvuohta go Sámedikki jienastuslogus oktiibuot .
Men selv om mannsoverskudd er mest utbredt , finnes det noen få kommuner som har kvinneoverskudd i valgmanntallet .	Muhto vaikko dievdduid eanetlohku lea dábáleamos , de leat muhtun moadde suohkana main lea nisson eanetlohku jienastuslogus .
Hvilke kommuner som har størst nominelt kvinneflertall , framgår av tabell 3.9b .	Suohkanat main lea stuorimus nominála nisson eanetlohku ovdanbukto Tabealla 3.9b .
Tabell 3.9b Valgmanntallet i 2009 : 20 kommuner med kvinneflertall på minst 5 .	Tabealla 3.9b Jienastuslohku 2009 : 20 suohkana nisson eanetlohku , unnimusat 5 olbmuin .
Etter nominelt mannsoverskudd Komnr .	Nominála dievdduid eanetlogu ektui
Navn HARSTAD VADSØ SORTLAND DRAMMEN OSLO STEINKJER TRONDHEIM VESTVÅGØY HALDEN TROMSØ LILLEHAMMER OPPEGÅRD SØRUM GRIMSTAD BÆRUM STANGE SNÅSA RÆLINGEN NAMSOS HAMAR	Namma HÁRŠTÁ ČÁHCESUOLU SUORTA DRAMMEN OSLO STEINKJER TROANDIN VESTVÅGØY HALDEN ROMSA LILLEHAMMER OPPEGÅRD SØRUM GRIMSTAD BÆRUM STANGE SNOASE RÆLINGEN NAMSOS HAMAR
Menn 45 137 16 10 306 10 79 4 3 493 4 3 3 1 28 4 24 5 2 1	Dievddut 45 137 16 10 306 10 79 4 3 493 4 3 3 1 28 4 24 5 2 1
Kvinner 60 151 29 23 317 21 88 13 12 501 12 11 11 8 34 10 29 10 7 6	Nissonat 60 151 29 23 317 21 88 13 12 501 12 11 11 8 34 10 29 10 7 6
Totalt 105 288 45 33 623 31 167 17 15 994 16 14 14 9 62 14 53 15 9 7 Kvinneandel , pst. 57 52 64 70 51 68 53 76 80 50 75 79 79 89 55 71 55 67 78 86	Nissonoassi , Oktiibuot pst 105 57 288 52 45 64 33 70 623 51 31 68 167 53 17 76 15 80 994 50 16 75 14 79 14 79 9 89 62 55 14 71 53 55 15 67 9 78 7 86
Mannsoverskudd , antall -15 -14 -13 -13 -11 -11 -9 -9 -9 -8 -8 -8 -8 -7 -6 -6 -5 -5 -5 -5	Dievdduideanetlohku , lohku -15 -14 -13 -13 -11 -11 -9 -9 -9 -8 -8 -8 -8 -7 -6 -6 -5 -5 -5 -5
Tabell 3.9b toppes av byene Harstad og Vadsø , og også mange av de andre kommunene i denne tabellen er byer .	Bajimusas Tabeallas 3.9b leat gávpogat Hárštá ja Čáhcesuolu ja maiddái máŋga eará suohkana tabeallas leat gávpogat .
I tillegg ser vi at hele 15 av de 20 kommunene som hadde nevneverdige kvinneflertall , ligger sør for Saltfjellet .	Dasa lassin oaidnit ahte olles 15 dan 20 suohkanis main lei namuhan veara nisson eanetlohku , leat lulábealde Sáltoduoddara .
Sammenlignet med tabell 9 a er det påfallende at kvinneflertallene gjennomgående er tallmessig mindre enn det mannsflertallene var .	Go buohtastahttá Tabeallain 3.9a de lea mearkkašahtti ahte nisson eanetlogut leat loguid mielde aivve vuollelis go dievdduid eanetlogut .
Enda mer slående er det at mens nesten alle kommunene som hadde nevneverdige mannsflertall i 2009 , er helt eller delvis STN-kommuner , er det kun én av kommunene med kvinneflertall som er det .	Vel eanet mearkkašahtti lea go measta buot suohkanat main lei namuhan veara dievdduid eanetlohku 2009 , leat ollislaš dahje 82 belohahkii SED-suohkanat , dušše okta suohkaniin mas lei nissoneanet lohku lei dakkár .
Men dette er da også bykommunen Tromsø .	Muhto dat leage maiddái gávpotsuohkan Romsa .
For øvrig vil det framgå av de neste ~ 77 ~ underkapitlene at bildet av valgmanntallets kvinneunderskudd nyanseres noe når det tas hensyn til de innmeldtes alder .	Muđui boahtá maiddái ovdan čuovvovaš vuollekápihttaliin ahte govvideapmi jienastuslogu nissonváilivuođas oidno máŋgga ládje go váldá vuhtii jienastuslogu čáliheddjiid agi .
3.4.3 Valgmanntallets alderssammensetning totalt i 2005 og 2009 Også manntallets alderssammensetning har i årenes løp blitt fokusert , om enn ikke i samme grad som fordelingen av kvinner og menn .	3.4.3 Jienastuslogu ahkečohkkehus oktiibuot jagiid 2005 ja -09 Jienastuslogu ahkečohkkehusa leat maiddái jagiid mielde fokuseren , vaikko vel eai nu ollu go juogu gaskal nissoniid ja dievdduid .
Det som synes å ha størst interesse blant dem som retter oppmerksomheten mot aldersaspektet , er behovet for kontinuerlig rekruttering av ungdom til manntallet .	Sis geat leat áiccalmahttán ahkemeriid orru leamaš eanemus beroštupmi dasa ahte lea dárbu jámma nuoraid bestemii jienastuslohkui .
Ifølge rapporten fra Sametingets valgregelutvalg ( Sametinget , 2001 ) var det ved 2001-valget 4 % av de manntallsførte som var under 25 år .	Sámedikki válganjuolggaduslávdegotti raportta mielde ( Sámediggi , 2001 ) ledje 2001-válggain 4 % olbmuin jienastuslogus vuollil 25 jagi .
Dette er én av få opplysninger som foreligger om manntallets aldersfordeling før 2005 .	Dat lea okta unnán dieđuin mat leat oažžumis jienastuslogu ahkejuogu birra ovdal jagi 2005 .
I det følgende presenteres noen av de tall som finnes om valgmanntallets aldersspredning ved valgene i 2005 og 2009 .	Čuovvovaččat ovdanbuktit muhtun loguid mat gávdnojit jienastuslogu ahkejuogu birra válggain jagiid 2005 ja 2009 .
I neste underkapittel gis dessuten et overblikk over kjønnsfordelingen i ulike aldersgrupper .	Boahtte vuollekápihttalis lea maiddái čielggadus sohkabeale juogus iešguđet ahkejoavkkuin .
Det er i skrivende stund ikke tilgang til aldersdata på kretsnivå .	Čállin bottus ii lean vejolaš oažžut ahkedata biiredásis .
Presentasjonene omhandler derfor situasjonen for Sametingets valgmanntall som helhet .	Ovdanbuktimat leat dasto Sámedikki jienastuslogu ollislaš dilálašvuođa birra .
Utgangspunktet for presentasjonene er tallene som er gjengitt i tabell 10 .	Vuolggasadji ovdanbuktimiidda leat logut mat leat bájuhuvvon Tabealla 10 .
Aldersgrupperingene i denne tabellen tilsvarer grupperinger som benyttes i SSBs offisielle valgstatistikk .	Ahkejoavkkuid juohkin dan tabeallas leat nugo SGD almmolaš válgastatistihka joavkojuohkin lea .
Beregning av antall kvinner og menn per aldersgruppe er gjort av Yngve Johansen , sekretær for Faglig analysegruppe for samisk statistikk .	Meroštallama nissoniin ja dievdduid iešguđege ahkejoavkku ektui , lea dahkan Yngve Johansen , Sámi statistihka fágalaš analysajoavkku čálli .
Menn 275 362 377 1339 1450 1532 1417 6752	Dievd . 275 362 377 1339 1450 1532 1417 6752
Kvinneandel , pst. 56 52 49 49 45 40 45 46	Nissonoassi , pst. 56 52 49 49 45 40 45 46
2009 Menn 142 351 422 1251 1658 1639 1917 7380	Dievd . 142 351 422 1251 1658 1639 1917 7380
Kvinneandel , pst. 60 57 52 50 46 43 44 47	Nissonoassi , pst. 60 57 52 50 46 43 44 47
Med hensyn til valgmanntallets generelle aldersfordeling viser tabell 3.10 først og fremst at fra 2005 til 2009 sank andelen av helt unge innmeldte fra 5 % til 3 % .	Go váldá vuhtii jienastuslogu oppalaš ahkejuogu , de čájeha Tabealla 3.10 vuosttažin ahte 2005 rájes 2009 rádjái njiejai oassi áibbas nuorra jienastuslogu čáliheddjiin 5% rájes 3 % rádjái .
Samtidig økte andelen innmeldte over 60 år fra 21 % til 24 % .	Seammás lassánedje čáliheaddjit agis badjel 60 jagi 21 % rájes 24 % rádjái .
Dette tyder på at valgmanntallets samlede aldersfordeling i disse fire årene ble noe forskjøvet i de eldstes favør .	Dat orru mearkkašeame ahte jienastuslogu ollislaš ahkejuohku dan njealji jagis duvdásii veaháš eanet boarrásiid beallai .
En grafisk framstilling hvor de tre yngste aldersgruppene i tabell 3.10 er slått sammen til én gruppe bestående av alle under 30 år , bekrefter denne tendensen : Figur 3.10 Valgmanntallets aldersfordeling totalt i 2005 og 2009 4000	Gráfalaš govvádus mas Tabealla 3.10 golbma nuoramus ahkejoavkku leat časkon oktan joavkun , mas leat sii vuollel 30 jagi , duođašta dan tendeanssa : Govadat 3.10 Jienastuslogu ahkejuohku oktiibuot jagiid 2005 ja 2009 4000
18 - 29 år	18 - 29 år
30 - 39 år	30 - 39 år
40 - 49 år	40 - 49 år
50 -59 år	50 -59 år
tydelighet når aldersgruppen 18–29 år , som ble konstruert for å brukes i figur 10 , " tilbakestilles " til de opprinnelige tre aldersgruppene i en ny figur 3.11 .	Maŋemus namuhuvvon dilálašvuohta boahtá ovdan čielgaseappot go ahkejoavku 18-29 mii ráhkaduvvui Govadat 10 geavaheapmái , “ biddjo eret ” golmma ahkejovkui nu mo ledje álgoálggus , dan ođđa Govadat 11 .
Hver av disse gruppene omfatter da dem som var førstegangsvelgere ved valgene i henholdsvis 2001 , 2005 og 2009 . Figur 3.11 Valgmanntallets aldersgrupper 18–21 , 22–25 og 26–29 år i 2005 og 2009 1000	Buot dát joavkkut fátmmasta sin geat ledje vuosttašgearddi jienasteaddjit válggain 2001 , 2005 ja 2009 : Govadat 3.11 Jienastuslogu ahkejoavkkut 18-21 , 22-25 ja 26-29 jagi jagiid 2005 ja -09
18 - 21 år	18 - 21 år
22 - 25 år	22 - 25 år
26 - 29 år	26 - 29 år
Figur 3.11 viser at manntallsrekrutteringen av førstegangsvelgere – altså de i aldersgruppen 18–21 år – var langt lavere i 2009 enn i 2005 .	Govadat 3.11 čájeha ahte vuosttašgearddi jienasteddjiid besten jienastuslohkui – nappo sii ahkejoavkkuin 18-21 jagi – lei mihá unnit jagi 2009 go 2005 .
Men figuren viser også at det i 2009 var vekst i begge de to øvrige aldersgruppene under 30 år .	Muhto Govadat čájeha maiddái ahte 2009 lei lassáneapmi dan guovtti eará ahkejoavkkus vuollel 30 jagi .
Dette tyder på at det i årene 2005–2009 fant sted en fortsatt rekruttering av dem som var førstegangsvelgere ved de to foregående valgene .	Dat orru mearkkašeame ahte jagiid 2005-2009 ain bestejedje sin geat ledje vuosttašgearddi jienasteaddjit guovtti ovddit válggain .
Selv om 2005 var et " unntaksvalg " med særlig stor mobilisering til manntallet , tilsier figur 11 at ungdom ikke nødvendigvis melder seg inn i Sametingets valgmanntall i løpet av de første årene etter fylte 18 år .	Vaikko 2005 lei “ sierralágan válga ” erenoamáš stuora mobiliseremiin jienastuslohkui , de čujuha Govadat 3.11 ahte nuorat eai soaitte čálihit Sámedikki jienastuslohkui vuosttaš jagiid maŋŋil go leat deavdán 18 jagi .
Figur 3.12 illustrer dette . Figur 3.12 Valgmanntallets kvinneandel i ulike aldersgrupper i 2005 og 2009	Govadat 12 govahallá dan : Govadat 3.12 Jienastuslogu nissonoassi iešguđege ahkejoavkkuin jagiid 2005 ja 2009
50 -59 år	50 -59 år
40 - 49 år	40 - 49 år
30 - 39 år	30 - 39 år
26 - 29 år	26 - 29 år
22 - 25 år	22 - 25 år
18 - 21 år	18 - 21 år
18 - 21 år	18 - 21 år
22 - 25 år	22 - 25 år
26 - 29 år	26 - 29 år
30 - 39 år	30 - 39 år
40 - 49 år	40 - 49 år
50 -59 år	50 -59 år
Denne figuren viser at Sametingets valgmanntall i 2009 hadde et merkbart kvinneflertall i det yngste segmentet , definert som de tre aldersgruppene mellom 18 og 29 år .	Dát Govadat čájeha ahte Sámedikki jienastuslogus jagi 2009 lei mearkkašahtti nisson eanetlohku nuoramus semeanttas , definerejuvvon golmmain ahkejoavkun gaskal 18 ja 29 jagi .
For øvrige aldersgrupper var det i 2009 fremdeles mannsflertall , men kvinneandelen der er – med ett unntak – økende .	Iežá ahkejoavkkuin lei jagi 2009 ain dievdduid eanetlohku , muhto nissonoassi dain lea – earret ovttas – lassáneame .
Et oppsummerende og overordnet bilde av alders- og kjønnsfordelingen i Sametingets valgmanntall per 2009 kan gis i form av følgende figur og punktvise oppsett :	Čoahkkáigeassi ja ollislaš govahallan Sámedikki jienastuslogu ahke- ja sohkabealejuogus 2009 jagi , sáhttá leat dakkár hámis go čuovvovaš Govadat lea oktan čuoggáide biddjon čilgehusai 86
Figur 3.13 Valgmanntallet i 2009 , fordelt på aldersgruppene 18–29 , 30–49 og 50+	Govadat 3.13 Jienastuslohku jagi 2009 , juhkkojuvvon ahkejoavkkuide 18-29 , 30-49 ja 50+
45 % 18 - 29 år 30 - 49 år 50 år	45 % 18 - 29 år 30 - 49 år 50 år
I 2009 utgjorde aldersgruppen under 30 år 15 % av valgmanntallet .	2009 lei ahkejoavku vuollil 30 jagi 15 % jienastuslogus .
Kvinnene var i denne gruppen i flertall med en andel på 55 % .	Dan joavkkus ledje nissonat eanetlogus 55 % .
Aldersgruppen bestående av personer mellom 30 og 49 år tilsvarte i 2009 en manntallsandel på 40 % .	Ahkejoavku olbmuin gaskal 30 ja 49 jagi dahke jagi 2009 jienastuslogus 40 % .
Her var kvinneandelen på 48 % .	Das lei nissonoassi 48% .
Manntallsinnmeldte over 50 år utgjorde med sine 45 % den største aldersgruppen i valgmanntallet i 2009 .	Čáliheaddjit jienastuslohkui agis badjel 50 jagi ledje 45 % nu stuorimus ahkejoavkun jienastuslogus 2009 .
Dette var dessuten den aldersgruppen som hadde lavest kvinneandel , nemlig 43 % .	Dat lei maiddái ahkejoavku unnimus nissonosiin , mii lei 43 % .
Disse utgjorde 8,4 % av hele valgmanntallet .	Sii ledje 8,4 % olles ~ 87 ~ jienastuslogus .
I et slikt perspektiv kan det slås fast at det har vært noe forbedring i forhold til det som var valgmanntallets ungdomsprofil i 2001 .	Dien perspektiivvas sáhttá dadjat ahte lea veaháš buorráneapmi dan ektui mii lei jienastuslogu nuoraidprofiila jagi 2001 .
3.5 Utmeldinger Sametingets valgmanntall telles i prinsippet opp i forkant av hvert valg .	3.5 Eret dieđiheamit jienastuslogus Sámedikki jienastuslohku lohkkojuvvo prinsihpalaččat ovddabealde juohke válgga .
Innmelding i valgmanntallet kan likevel skje fortløpende .	Jienastuslohkui sáhttá goitge čálihit jotkkolaččat .
En innmelding gjelder til det eventuelt gjøres en aktiv utmelding .	Čáliheapmi lea gustojeaddji dassái go vejolaččat aktiivvalaččat dieđiha eret .
For valgmanntallets første 15 år foreligger det ikke sikre data om hva som var utmeldinger , og hva som var flyttinger ( eller dødsfall ) når navn ble borte fra en gitt kommunes valgmanntall .	Jienastuslogu vuosttaš 15 jahkái eai leat sihkkaris datat dasa mat ledje eret dieđiheamit ja mat ledje fárremat ( dahje jápmimat ) go namat jávke muhtun suohkana jienastuslogus .
Informasjon om dette har imidlertid blitt bedre etter at manntallet ble knyttet direkte opp mot Folkeregisteret .	Dan birra lea dieđiheapmi buorránan maŋŋilgo jienastuslohku čatnasii njuolgut Álbmotregistarii .
Spesielt viktig er det at flyttinger nå registreres automatisk .	Erenoamáš dehálaš dál lea go fárremat registrerejuvvojit automáhtalaččat .
Per juli 2010 er det fra og med 2004 registrert til sammen 65 aktive utmeldinger fra Sametingets valgmanntall .	Suoidnemánu 2010 leat registrerejuvvon 2004 jagi rájes oktiibuot 65 aktiivvalaš eret dieđiheami Sámedikki jienastuslogus .
Sett i lys av at manntallets store vekst i løpet av disse årene kan dette knapt kalles noe stort frafall .	Go dan geahččá oktan jienastuslogu stuora lassánemiin daid jagiid , de illá sáhttá dan gohčodit stuora luobadeapmin .
Utmeldingene fordeler seg kjønnsmessig likt med 33 menn og 32 kvinner .	Eret dieđiheamit juohkásit ovttaládje sohkabeliid dáfus , 33 dievddu ja 32 nissona .
Tre av utmeldingene er fra kvinner som har meldt seg ut i løpet av første halvår i 2010 .	Golbma eret dieđiheami leat nissoniin geat leat dieđihan eret vuosttaš jahkebeali jagi 2010 .
Figur 3.14 under illustrerer hvordan de resterende 62 utmeldingene har fordelt seg på menn og kvinner per år i tidsrommet 2004–2009 .	Govadat 3.14 vuolábealde govvida mo dat loahppa 62 eret dieđiheami juohkásit dievdduid ja nissoniid gaskkas jahkásaččat áigodagas 2004-2009 .
Figur 3.14 Antall årlige utmeldinger fra valgmanntallet 2004–2009 , fordelt på kjønn 15	Govadat 3.14 Lohku galle jahkásaš eret dieđiheami leat jienastuslogus jagiid 2004-2009 , juogaduvvon sohkabeliid ektui
Menn	Menn
Kvinner	Kvinner
Som det framgår av figuren , var det en liten opphopning av utmeldinger i de to valgårene 2005 og 2009 .	Nu go boahtá ovdan de lea smávva čoagganeapmi eret dieđihemiin guovtti válgajagiid 2005 ja 2009 .
I 2005 var det 17 som meldte seg ut , i 2009 var det 22 .	Jagis 2005 dieđihedje eret 17 , 2009 ges 22 .
En slik opphopning synes rimelig all den tid det er i valgår at Sametingets valgmanntall blir sterkest fokusert i offentligheten .	Dakkár čoagganeapmi orru vejolaš go olles dan áiggis Sámedikki jienastuslohkui lea leamaš válgajagiid eanemus fokus almmolašvuođas .
I henhold til Sametingets egne grunnlagsdata er det ellers ikke noe som tyder på at utmeldinger fra manntallet er spesielt utbredt i enkelte kommuner .	Sámedikki iežaset vuođđodataid mielde ii leat muđuige mihkkege mii orru čujuheame ahte eret dieđiheamit jienastuslogus leat erenoamážit ollu muhtun suohkaniin .
De kommunene som har flest registrerte utmeldinger , er Alta med ni , Karasjok med syv og Tana med seks .	Suohkanat main leat eanemus registrerejuvvon eret dieđiheamit leat Áltá ovcciin , Kárášjohka čiežain ja Deatnu guđain .
Disse utmeldingene har likevel skjedd over flere år og er neppe mange nok til at de kan sies å representere noen opphopning .	Dat eret dieđiheamit leat goitge máŋgga jagi badjel deaividan , eaige dáidde dan mađe ollu ahte sáhttet ovddastit čoagganeami .
De utmeldte personene har også stor spredning med hensyn til fødselsår .	Eret dieđihuvvon olbmot leat maiddái bieđgut riegádanjagi ektui .
Det foreligger ingen eksakt kunnskap om hvorfor personer velger å melde seg ut av Sametingets valgmanntall .	Ii leat makkárge diehttelas diehtu manne olbmot válljejit dieđihit eret Sámedikki jienastuslogus .
Over tid har det i ulike media framkommet utsagn hvor enkeltpersoner har gitt uttrykk for at de av politiske årsaker ikke lenger ønsker å være en del av Sametingets politiske grunnlag .	Áiggi mielde lea iešguđegelágan medias boahtán ovdan cealkámušat main ovttaskasolbmot leat dovddahan ahte politihkalaš ákkaid geažil eai šat áiggo leat oassin Sámedikki politihkalaš vuođus .
Det kan selvsagt godt hende at utmeldinger blir gjort med en slik begrunnelse .	Diehttelasat sáhttet muhtumat dieđihan eret diekkár ákkaiguin .
Ut fra det relativt lave frafallet fra valgmanntallet er det imidlertid lite som tyder på at denne typen politisk motiverte utmeldinger er noe som forekommer ofte og systematisk .	Muhto relatiivalaš vuollegis jienastuslogu luohpan loguid ektui , orru unnán čujuheame diekkár politihkalaš motiivvaid dáhpáhuvvame dávjá ja systemáhtalaččat eret dieđihemiin .
For å få stemme ved et gitt sametingsvalg må innmelding i valgmanntallet være gjort innen tidsfristen for dette i det aktuelle valgåret .	Jus galgá beassat jienastit sámediggeválggas , de ferte dieđihan iežas jienastanlohkui ovdal dan mearriduvvon áigemeari dan válgajagis .
Denne fristen er satt til 30. juni .	Diet áigemearri lea biddjon geassemánu 30. beaivái .
Personer som ikke er innmeldt på denne dato , får ikke avlegge stemme det året .	Sii geat eai leat dieđihan dien dáhtonii , eai beasa jienastit dan jagi .
En slik frist har som én konsekvens at personer som eksempelvis opplever et " nyvåknet " samepolitisk engasjement i løpet av en valgkampperiode , ikke kan stemme ved valget samme år .	Diekkár áigemearri čuohcá sidjiide , geat ovdamearkka dihte leat aitto beroštišgoahtán sámepolitihkas válgagičču oktavuođas , go sii eai beasa jienastit dan jagi válggas .
Et annet forhold som kan komplisere valgdeltakelse ved sametingsvalg , er at det er noen – særlig blant ungdom og eldre – som ifølge lokale valgmedarbeidere på ulike måter misforstår kravet til at innmelding i Sametingets valgmanntall skal skje særskilt .	Eará diŋga , mii sáhttá heađuštit sámediggeválgga oassálastimii , lea go leat ( ain ) soapmásat – earenoamážiid nuorat ja vuorrasit olbmot – geat válgamielbargiid dieđuid mielde , iešguđege ládje leat boastut ipmirdan dan gáibádusa , ahte Sámedikki jienastuslohkui galgá ieš iežas dieđihit sisa .
Dermed oppstår iblant situasjoner der personer som har ønske om å stemme , ikke får gjort det fordi de ikke er registrert i valgmanntallet .	Nu šaddet muhtomin dakkár dilálašvuođat , ahte olbmot , geat háliidivčče jienastit , eai beasa dan dahkat go eai leat dieđihuvvon jienastuslohkui .
Slike manntallsrelaterte ekstrabarrierer for å stemme ved sametingsvalg må óg tas i betrakting når valgdeltakelse ved sametingsvalg skal vurderes .	Diekkár jienastuslogu čuohcci lassiheađuštusaid sámediggeválgga jienasteamis ferte vuhtii váldit , go sámediggeválgga oassálastima galgá árvvoštallat .
I delkapittelet omtales valgdeltakelse totalt og på kretsnivå .	Oassekapihttalis muitaluvvo válgaoassálastima birra obbalaččat ja biriid dásis .
Det er i skrivende stund ikke tilgang til data for valgdeltakelse ved sametingsvalg på kommunenivå .	Dán čálliáigodagas ii leat vejolašvuohta oažžut sámediggeválgga válgaoassálastima birra dieđuid suohkaniid dásis .
Det er heller ikke tilgang til data om valgdeltakelse fordelt på kjønn og på aldersgrupper .	Iige leat vejolašvuohta oažžut dieđuid válgaoassálastima birra dieđuid , mat leat juhkkon sohkabeali ja agi ektui .
Også dette må derfor ligge i denne omgang .	Maiddái dieid dieđuid haga fertet birget dán vuoru .
3.6.1 Valgdeltakelse ved ulike valgtyper i Norge 1987–2009 Figur 3.15 under viser valgdeltakelse ved de seks sametingsvalgene som ble avholdt i tidsrommet 1989–2009 .	3.6.1 Válgaoassálastin iešguđetlágan válggain Norggas 1987- 2009 Govva 3.15 vuollelis čájeha válgaoassálastima dan guđa sámediggeválggas , mat leat čađahuvvon áigodagas 1989-2009 .
Sameting	Sameting
Storting	Storting
Fylkesting to år før	Fylkesting to år før
Kom . styre to år før	Kom. styre to år før
Som det framgår av figur 3.15 , er hovedtendensen i aktuell tidsperiode at valgdeltakelse ved sametingsvalgene ligger noe , men ikke mye , under deltakelsen ved stortingsvalg i samme år .	Nugo čájehuvvo Govva 3.15 , de lea dien áigodaga váldotendeansa , ahte sámediggeválggaid válgaoassálastin lea veahá , muhto ii ollu , vuollelis stuoradiggeválggaid válgaoassálastima seamma jagis .
Størst var forskjellen i 2001 med 8 % .	Stuorimus erohus lei 2001 , go lei 8 % .
Minst forskjell var det i 1997 med 1 % .	Unnimus erohus lei 1997 , go lei dušše 1 % .
Samtidig har den relative oppslutningen om sametingsvalg i hele perioden ligget markant over deltakelsen ved valg til kommune- og fylkesting .	sámediggeválgii , olles dán áigodagas , leamaš ollu eambbo válgaoassálastin go suohkan- ja fylkkadiggeválggaide .
Når det gjelder de seks sametingsvalgene sett for seg , har valgdeltakelsen ved disse variert mellom 78 % som det høyeste i 1989 , og 68 % som det laveste i 2001 .	Go buohtastahttá sierranasat dan guhtta sámediggeválgga válgaoassálastima , de lea rievddadan gaskal 78 % , mii lei 1989 , ja 68 % mii lei 2001 .
Figur 3.15 illustrerer hvordan valgdeltakelsen ved sametingsvalg hadde en jevnt fallende tendens fram til valget i 2001 .	Stuorimus válgaoassálastin lea dassážii leamaš dan vuosttaš sámediggeválgii . Govva 3.15 čájeha movt válgaoassálastin lea dássedit njiedjan gitta 2001 válgii .
2005-valget gjorde deltakelsen et hopp på 5 % opp , men ved valget i 2009 var fire av disse prosentene borte igjen .	2005 válggas lassánii sámediggeválgga oassálastin 5 % muhto 2009 válggas fas sihkastuvvojedje njeallje proseanta eret .
Prosentvis valgdeltakelse beregnes på grunnlag av hvor mange som ved hvert valg er innmeldt i Sametingets valgmanntall .	Proseanttaid mielde válgaoassálastima rehkenastojit dan vuođul man oallugat lea dieđihan iežaset Sámedikki jienastuslohkui juohke válgii .
Dette er imidlertid bare én del av et større bilde .	Diet leat dušše oassin stuorit govas .
Over tid må valgdeltakelse ved sametingsvalg også ses i lys av den kontinuerlige og markante økningen av antall innmeldte i valgmanntallet .	Go geahččá guhkes áiggi badjel Sámedikki válgaoassálastima , de ferte geahččat jienastuslogu oktilaš ja stuora lassáneami ektui .
Dette forholdet illustreres med figur 3.16 .	Diet dilli čájehuvvo Govva 3.16 dás vuollelis .
Figur 3.16 Antall innmeldte i valgmanntallet og antall avgitte stemmer ved sametingsvalgene 1989–2009 15 000	Govadat 3.16 Lohku man oallugat leat jienastuslogus ja man oallugat leat jienastan sámediggeválggaide 1989-2009 15 000
Innmeldte	Innmeldte
Stemmer	Stemmer
Figuren viser hvordan både antall manntallsregistrerte og antall avgitte stemmer har økt for hvert av de seks sametingsvalgene i tidsrommet 1989–2009 .	Govva 3.16 čájeha sihke man ollu lea registrerejuvvon jienastuslohku lassánan , ja man oallugat leat jienastan juohke sámediggeválgii áigodagas 92 1989-2009 .
Samtidig er det verdt å merke seg at det er en noe forskjellig utviklingstakt når det gjelder antall manntallsinnmeldte og antall avgitte stemmer .	Seammás lea mearkkašanveara , ahte lea goabbatlágan ovdánantákta go guoská man oallugat leat jienastuslohkui dieđihan ja man oallugat leat jienastan válggas .
Førstnevnte økte i tidsrommet fra 1989 til 2009 med 8 385 , mens det i 2009 ble avlagt 5 314 flere	Jienastuslohku lassánii 8385 olbmuin áigodagas 1989 gitta 2009 , ja 2009 ledje 5314 olbmo eambbo jienastan go 1989 .
De totale økningene var dermed på 152 % for antall innmeldte og 129 % for antall avlagte stemmer .	Obbalaš lassáneapmi lei 152 % jienastuslogus ja 129 % ges jienastedje .
14 Det er også noe variasjon med hensyn til i hvilken grad det har vært samsvar mellom økning i antall innmeldte og økning i antall avgitte stemmer mellom to valg .	13 Lea leamaš veahá variašuvdna dan ektui man ollu lea ovttaláganvuohta jienastuslogu lassáneamis ja lassáneamis dan ektui man oallugat leat jienastan guovtti válggas .
Figur 3.17 Økning i antall innmeldte i valgmanntallet og økning i antall avgitte stemmer fra sametingsvalg til sametingsvalg 1989–2009 3 000	Diet čájehuvvo Govva 3.17 : Govadat 3.17 Jienastuslogu lassáneapmi ja lassáneapmi man oallugat leat jienastan sámediggeválggaide 1989-2009 3 000
Økt stem	Økt stem
Til sammenligning sank valgdeltakelsen ved stortingsvalg i samme periode med 7 % .	Go buohtastahttá stuoradiggeválgga oassálastimiin seamma áigodagas , de njiejai doppe maid 7 % .
Samtidig økte antall stemmeberettigede med 11 % ( fra 3 190 311 til 3 530 785 ) , mens antall avgitte stemmer økte med knappe 2 % ( fra 2 653 173 til 2 696 366 ) .	Seammás lassánedje jienasteddjiidlohku 11 % ( 3 190 311 gitta 3 530 785 rádjái ) , ja lohku , sis geat jienastedje lassánii dušše 2 % ( 2 653 173 gitta 2 696 366 rádjái ) .
antallet sametingsrepresentanter ble dermed 43 .	2009 válggas ledje diet namuhuvvon lassáneamit fas gahččan 2001 dássái .
Disse forholdene bidro trolig til at det i forkant av sametingsvalget i 2005 ble mobilisert spesielt sterkt både til innmelding i manntallet generelt og til det å avlegge stemme spesielt .	Dat ahte 2005 válga lea nu mihtilmas , boahtá jáhkkimis das go diet válga lei earenoamáš : Maŋŋil 2001 válgga lei ollu fokusa das , go guhkit áiggi lei nissonolbmuid lohku njiedjan Sámedikkis .
15 Når det gjelder de mer generelle variasjonene som er påpekt i dette underkapittelet , har det altså vært et vedvarende trekk at det er flere som melder seg inn i valgmanntallet , enn det er som avlegger stemme .	Okta árvalus lei ásahit dássenmandáhtaid vai nanosmahttit áirasiid sohkabealebalánssa , mii loahpa loahpas mearriduvvui ahte galge juhkkot njeallje dássenmandáhta dan njealji biirii gos eanemus jienastedje ( sámediggeáirasiid lohku šattai de 43 ) .
På den ene siden vil det være ulike årsaker til at stemmeberettigede lar være å stemme ved sametingsvalg , og det er ikke nødvendigvis de " nyinnmeldte " som avstår .	14 Dat mii guoská muđui daidda variašuvnnaide , maid leat čujuhan dan vuolitkapihttalis , de lea guhkit áigge juo leamaš nu , ahte leat eambbogat geat dieđihit iežaset jienastuslohkui go sii geat jienastit .
3.6.2 Kretsvis valgdeltakelse ved sametingsvalgene 1989–2005 I dette underkapittelet behandles valgdeltakelsen i de 13 kretsene som gjaldt ved sametingsvalgene i 1989–2005 .	3.6.2 Biiriid mielde válgaoassálastin Sámediggeválggain 1989-2005 Dán vuolit kapihttalis geahččat válgaoassálastima dan 13 válgabiires , mat ledje sámediggeválggain 1989-2005 rádjái .
Deretter presenteres data om valgdeltakelsen i de fem valgkretsene i 2009 i et eget underkapittel .	Dasto almmuhit 2009 válggas válgaoassálastima birra dieđuid dan viđá válgabiires sierra vuolitkapihttalis .
De fire utjevningsmandatene i 2005 gikk til kretsene 3 Karasjok , 4 Kautokeino , 6 Alta / Kvalsund og 13 Sør-Norge .	Dat njeallje dássenmandáhta 2005as gulle dáidda válgabiiriide 3 Kárášjohka , 4 Guovdageaidnu , 6 Áltá-Fálesnuorri ja 13 Lulli-Norga .
Figur 3.18a Valgdeltakelse per krets 1–6 ved valgene i 1989–2005 100	Govadat 3.18a 1989-2005 válggaid válgaoassálastin juohke biires 1-615 100
2 - Tan	2 - Tan
3 - Kar	3 - Kar
4 - Kau	4 - Kau
5 - Por	5 - Por
6 - A / K	6 - A / K
Figur 3.18b Valgdeltakelse per krets 7–13 ved valgene i 1989–2005 100	Govadat 3.18b 1989-2005 válggaid válgaoassálastin juohke biires 7-13 100
8 - MTr	8 - MTr
9 - STr	9 - STr
10 - NNo	10 - NNo
11 - MNo	11 - MNo
12 - Sso	12 - Sso
13 - SNo	13 - SNo
Basert på disse to figurene er det generelle inntrykket at valgdeltakelsen var nokså stabil i de fleste av de 13 gamle valgkretsene .	Go geahččá dien guovtti govvii , de oaidná ahte válgaoassálastin lei oalle dásset eanas dan 13 boares válgabiires .
I valgkretsen Tana var valgdeltakelsen aldri under 75 % .	Deanu Válgabiires ges ii lean válgaoassálastin goassege vuollel 75 % .
Den laveste kretsvise valgdeltakelse som noen gang ble registrert i en av de gamle valgkretsene , var 60 % i kretsen Porsanger i 2001 .	Go daid boares biiriid mielde geahččá válgaoassálastima , de lea Porsáŋggu válgabiires registrerejuvvon heajumus válgaoassálastin goassege , dušše 60 % 2001 .
Den nest laveste var 61 % i kretsene Alta / Kvalsund og Sør-Norge samme år .	Nubbin heajumus válgaoassálastin lei 61 % Áltá-Fálesnuori ja Lulli-Norgga válgabiiriin seamma jagi .
Høyest har valgdeltakelsen vært i Sør-Troms med 89 % i 1989 og 83 % i 1993 .	Alimus válgaoassálastin lea leamaš Lulli-Romssas 89 % 1989 ja 83 % 1993 .
Også valgkretsen Tana passerte 80 grensen én gang med 81 % i 1989 .	Maiddái Deanu válgabiire lea olahan 80-ráji oktii , go lei 81 % 1989 .
Det faller imidlertid utenfor arbeidet med dette kapittelet å gå i detalj om dette for de 13 gamle kretsene .	Dán kapihttalis ii sáhte gal bienasta bitnii guorahallat juohke dan 13 boares válgabiire .
3.6.2 Kretsvis valgdeltakelse ved sametingsvalget i 2009 Når det gjelder valgdeltakelsen i de syv kretsene som ble tatt i bruk fra og med valget i 2009 , framgår denne av figur 3.19 .	3.6.3 Biiriid mielde válgaoassálastin 2009 Sámediggeválggas Go guoská válgaoassálastimii dan čieža válgabiires , mat ásahuvvojedje 2009 válgga rájes , de čájehuvvo dat Govva 19 dás vuolábealde .
Figur 3.19 Valgdeltakelse per krets ved valget i 2009 100	Govadat 3.19 Válgaoassálastin juohke biires 2009 válggas 100
1 Øst	1 Øst
2 Ávjo	2 Ávjo
3 Nord	3 Nord
4 Gáisi	4 Gáisi
5 Vest	5 Vest
6 S-sam	6 S-sam
7 S-No	7 S-No
Det ligger utenfor dette kapittelets tematiske ramme å gå inn på årsaker til den lave valgdeltakelsen i Sør-Norge .	Eat sáhte guorahallat daid sivaid nie heajos válgaoassálastimii Lulli-Norgga válgabiires , go dat ii guoská dan kapihttala temáhtalaš rámmaid ~ 97 ~
En relevant påpekning kan likevel være at SørNorge-kretsen økte med 461 i manntallet fra 2005 til 2009 , noe som utgjorde nesten 35 % av manntallets totale økning i perioden ( jamfør omtale ovenfor ) .	Relevánta mearkkašupmi goitge sáhttá leat , ahte Lulli-Norgga válgabiires lassánedje 461 jienasteaddji 2005 gitta 2009 rádjái , mii daguhii ahte jienasteaddjit obbalaččat lassánedje gosii 35 % dien áigodagas ( buohtastahtte namuhemiin badjelis ) .
73 % av denne manntallsøkningen kom i kommuner som hadde færre enn 30 i manntallet i 2005 , det vil si i kommuner hvor det bare kunne forhåndsstemmes ved sametingsvalget 2009 .	73 % jienastuslogu lassáneapmái bohte suohkaniin , gos ledje unnit go 30 jienastuslogus 2005 , mii mearkkaša suohkaniin sáhtii dušše ovdagihtii jienastit 2009 sámediggeválggas .
Dette kan ha hatt betydning for kretsens totale valgdeltakelse .	Dies sáhttá leamaš mearkkašupmi biire obbalaš válgaoassálastimii .
Dog var likevel ca 40 % av valgkretsens innmeldte bosatt i en av kommunene som hadde minst 30 i manntallet ved valget i 2005 , nemlig Oslo , Bergen og Bærum ( 762 av 1 856).17	Ledje goitge sullii 40 % geat ledje dieđihan iežaset válgabiirii ja orro muhtin suohkanis gos ledje unnimus 30 jienastuslogus 2005 válggas , namalassii Oslos , Bergenis ja Bærumis ( 762is 1856 jienasteaddjis .
Ved valget i 2013 vil det være ytterligere fem kommuner i Sør-Norge-kretsen hvor sametingsvelgerne kan stemme på valgdagen .	2013 válggas šaddet vel vihtta eambbo suohkana Lulli-Norgga válgabiires , gos sámedikkejienasteaddjit sáhttet jienastit válgabeaivvi .
Dette er Skedsmo , Stavanger , Drammen , Lørenskog og Asker , listet etter de respektive kommunevisemanntallsstørrelsene i 2009 .	Dat leat Skedsmo , Stavanger , Drammen , Lørenskog ja Asker , ja leat listejuvvon juohkehaš iežas 2009 jienastuslogu sturrodaga ektui .
3.7 Sluttkommentar Kunnskap om Sametingets valgmanntall er viktig fordi valgmanntallet på mange måter utgjør selve fundamentet for sametingsvalgene .	Suohkaniin , gos leat eambbo go 30 jienastuslohkui čállojuvvon , berre sáhttit almmuhit suohkaniid mielde tabeallaid válgaoassálastimis ja man oallugat leat jienastan daid iešguđege listtuid .
En annen grunn til at det er viktig med systematisk basisinformasjon om valgmanntallets størrelse og dets kjønns- og alderssammensetning , er at ulike aktører ofte behøver denne typen informasjon for å kunne fortolke og sammenligne valgprosesser og valgutfall i tid og rom .	Go guoská konkrehtalaš oahppohástalusaide lagamus boahtteáiggis , de leat máŋgga sajis ovddit kapihttalis geažuhuvvon man dárbu lea máhttui vejolaš oktavuođain gaskal jienastusloguovdáneami ja muhtin rievdamat ássiidválddahallamis muhtin dihto álbmogis ( mii mearkkaša dan sturrodat , sohkabeallejuohku ja ahkestruktuvra ) .
Det betinges da at informasjonen er tilgjengelig på ulike geografiske nivå .	Lov om valg til Stortinget , fylkesting og kommunestyrer ( valgloven ) ( 2002 ) .
Siden 2004 har Sametinget selv hatt ansvar for føring av valgmanntallet .	Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) ( 1987 ) .
Slik utvidet publisering kan eksempelvis omfatte et sett faste tabeller med manntallsdata på henholdsvis valgkrets- og kommunenivå .	Population based study of health and social conditions in areas with both Sámi and Norwegian inhabitants – the SAMINOR study .
I kommuner med noe større valgmanntall bør valgdeltakelse kunne oppgis fordelt på kjønn og alder .	International Journal of Circumpolar Health , 66:2 , 113-128 . NOU 1984 : 18 .
Den samiske befolkning i Nord-Norge .	I V. Stordahl ( red. ) , Samisk identitet .
Oslo : Statistisk sentralbyrå .	Kontinuitet og endring ( s. 53-84 ) .
Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) ( 1987 ) .	Guovdageaidnu : Sámi Instituhtta / Nordisk Samisk Institutt .
Sametinget .	Sámediggi .
Sametingets valgregelutvalg .	Sametingets valgregelutvalg .
Rapport av 30.09.01 .	Rapport av 30.09.01 .
Karasjok .	Kárášjohka .
Sametinget .	Sámediggi .
Ny valgordning til Sametinget .	Ny valgordning til Sametinget .
Fagutvalgets rapport 4. april 2007 .	Fagutvalgets rapport 4. april 2007 .
Karasjok .	Kárášjohka .
Statistisk sentralbyrå .	Statistihkkalaš guovddášbyrå .
Samisk statistikk / Sámi statistihkka 2008 .	Samisk statistikk / Sámi statistihkka 2008 .
Statistisk sentralbyrå .	Statistihkkalaš guovddášbyrå .
Samisk statistikk / Sámi statistihkka 2010 .	Samisk statistikk / Sámi statistihkka 2010 .
Vedlegg A : Sametingets valgkretser 1989–2005 Kart 3.2 Sametingets valgkretser 1989–2005	Mielddus A : Sámedikki válgabiiret 1989-2005 Kárta 3.2 Sámedikki válgabiiret 1989-2005
Kilde : Samisk statistikk 2008 ( Statistisk sentralbyrå , 2008 )	Gáldu : Sámi statistihkka 2008 ( Statistihkalaš guovddášbyrå , 2008 ) ~ 101 ~
De 13 valgkretsene ved valgene 1989–2005 besto av følgende kommuner : 1 .	Dat 13 válgabiire 1989-2005 válggain ledje čuovvovaš suohkanat : Unjárga ,
Varanger :	Čáhcesuolu ,
Sør-Varanger , Nesseby , Vadsø , Vardø og Båtsfjord kommuner	Mátta-Várjjat , Báhcavuona
Tana :	Deatnu :
Tana , Berlevåg og Gamvik kommuner	Deatnu , Bearralváhki ja Gáŋgaviika
Karasjok :	Kárášjohka :
Karasjok kommune	Kárášjohka
Kautokeino :	Guovdageaidnu :
Kautokeino kommune	Guovdageaidnu
Porsanger :	Porsáŋgu :
Porsanger , Lebesby , Nordkapp og Måsøy kommuner	Porsáŋgu , Davvesiida , Davvinjárga ja Muosát
Alta : / Kvalsund	Áltá : / Fálesnuorri
Kvalsund , Hammerfest , Alta , Hasvik og Loppa kommuner	Fálesnuorri , Hámmárfeasta , Áltá , Ákŋoluokta ja Láhppi
Nord-Troms :	Davvi-Romsa :
Kvænangen , Nordreisa , Skjervøy , Kåfjord , Storfjord og Lyngen kommuner	Návuotna , Ráisa , Skiervá , Gáivuotna , Omasvuotna ja Ivgu
Midt-Troms :	Gaska-Romsa :
Karlsøy , Tromsø , Balsfjord , Målselv , Bardu , Lenvik , Berg , Torsken og Tranøy kommuner	Gálsa , Tromsa , Báhccavuotna , Málatvuopmi , Beardu , Leaŋgáviika , Birgi , Doasku ja Ránáidsuolu
Sør-Troms :	Lulli-Romsa :
Sørreisa , Dyrøy , Salangen , Lavangen , Gratangen , Skånland , Ibestad , Harstad , Bjarkøy og Kvæfjord kommuner	Ráisavuotna , Divrráid , Siellat , Loabát , Rivttat , Skánit , Ivvárstádiid , Hárštá , Bjarkøy ja Giehtavuotna
Nordre Nordland :	Davvi-Nordlánda :
Midtre Nordland : 12 .	12 . Lullisámeguovlu :
Sør-Norge :	Lulli-Norga :
Vedlegg B : Sametingets valgkretser 2009– Kart 3.3 Sametingets valgkretser fra og med 2009	Sámedikki válgabiiret 2009 Kárta 3.3 Sámedikki válgabiiret 2009 rájes
Kilde : Samisk statistikk 2010 ( Statistisk sentralbyrå , 2010 )	Gáldu : Sámi statistihkka 2010 ( Statistihkalaš guovddášbyrå ) ~ 103 ~
De syv valgkretsene fra og med valget i 2009 består av følgende kommuner : 1 .	Dat čieža válgabiire 2009 válgga rájes leat čuovvovaš suohkanat : 1 .
Østre valgkrets Sør-Varanger , Nesseby , Vadsø , Vardø , Båtsfjord , Tana , Berlevåg , Lebesby og Gamvik i Finnmark fylke 2 .	Nuortaguovllu válgabiire Mátta-Várjjat , Unjárga , Čáhcesuolu , Várggát , Báhcavuotna , Deatnu , Bearralváhki , Davvesiida ja Gáŋgaviika Finnmárkku fylkkas 2 .
Ávjovári valgkrets 3 .	Ávjovári válgabiire
Nordre valgkrets 4 .	4 . Gáiseguovllu válgabiire
Gáisi valgkrets 5 .	5 . Viestarmera válgabiire
Sørsamisk valgkrets	Lullisámi válgabiire
Sør-Norge valgkrets	Lulli-Norgga válgabiire
Vedlegg C : Kart over kommuner med minst 30 i valgmanntallet i 2005 og 2009 Kartene på de to neste sidene illustrerer hvilke kommuner som hadde minst 30 personer innmeldt i Sametingets valgmanntall ved valgene i henholdsvis 2005 og 2009 .	Mielddus C : Kárta suohkaniin gos ledje unnimus 30 jienastuslogus 2005 ja 2009 Kárttat boahtte guovtti siiddus čájehit makkár suohkaniin ledje unnimus 30 olbmo dieđihan iežaset Sámedikki jienastuslohkui 2005 ja 2009 válggain .
De aktuelle kommunene er markert med grønt .	Diet suohkanat leat merkejuvvon ruonádin kárttas .
Av plasshensyn er det for hvert valgår laget separate kart for kretsene 1–5 og 6–7 .	Saji dihte leat ferten juohke válgajahkái ráhkadit sierra kártta biiriide 1-5 ja 6-7 .
Kartene er utarbeidet av Sametinget .	Kárttaid lea Sámediggi ráhkadan .
I dette kapittelet har det vært lagt vekt på å sammenligne manntallets utvikling over tid .	Dan kapihttalis leat deattuhan buohtastahttit jienastuslogu ovdáneami guhkit áigge badjel .
Av den grunn er kartet for kretsene 1–5 ved valget i 2005 sammenstilt med tilsvarende kart for valget i 2009 ( kartene 4 a og 4 b ) .	Dan dihte lea biiriid 1-5 badjel kárta 2005 válggas buohtastahttojuvvon vástideaddji kárttain 2009 válggas ( kárttat 4a ja 4 b . ) .
Det samme gjelder for kretsene 6–7 ( kartene 5 a og 5 b ) .	Seamma leat dahkan biiriin 6-7 ( kárttat 5a ja 5 b . ) .
Vedlegg B gir en fullstendig oversikt over alle kommuner i hver valgkrets .	Mielddus B čájeha ollislaš listu buot suohkaniin juohke válgabiires .
Tabell 3.4 viser eksakt antall manntallsregistrerte per kommune for kommuner med et visst antall innmeldte i 2005 og 2009 .	Tabealla x čájeha juste man oallugat ledje dieđihan iežaset jienastuslohkui juohke suohkanis , suohkaniin gos ledje vissis lohku dieđihuvvon jienastuslohkui 2005 ja 2009 válggain .
Tabellen forteller at ved valget i 2009 passerte følgende 8 kommuner grensen på 30 registrerte i Sametingets valgmanntall ( sortert etter valgkrets og manntallsstørrelse ) : Krets 1 : Båtsfjord Krets 6 : Steinkjer , Hattfjelldal Krets 7 : Skedsmo , Stavanger , Drammen , Lørenskog , Asker	Tabealla čájeha maid , ahte ledje gávcci suohkana 2009 válggas , mat olahedje 30 registrerejuvvon ráji . Sirrejuvvon válgabiiriid ja jienastuslogu sturrodaga mielde ledje dat čuovvovaš suohkanat : Biire 1 : Báhcavuotna Biire 6 : Steinkjer , Hattfjelldal Biire 7 : Skedsmo , Stavanger , Drammen , Lørenskog , Asker
Valgkretsene 1–5 i 2005 ( øverst ) og i 2009 ( nederst )	Kárta 3.4a og 3.4b : Válgabiiret 1-5 2005 ( bajit ) ja 2009 ( vuolit )
Valgkretsene 6–7 i 2005 ( øverst ) og i 2009 ( nederst )	Kárta 3.5a og 3.5b : Válgabiiret 6-7 2005 ( bajit ) ja 2009 ( vuolit )
4 Uføretrygd og sosialhjelp Magritt Brustad , professor Dr. scient , Senter for samisk helseforskning , Universitetet i Tromsø Sammendrag	4 Bargonávccahisvuođaoadju ja sosiálaveahkki Magritt Brustad , professor Dr. scient , Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš , Romssa universitehta
Det foreligger ingen publiserte data om bruk av sosialtjenester og uføretrygd i den samiske befolkningen i Norge .	Čoahkkáigeassu Eai gávdno makkárge almmuhuvvon dieđut Norgga sámi álbmoga sosiálabálvalusaid ja bargonávccahisvuođaoaju geavaheamis .
De data som finnes , er basert på geografisk bosted og ikke på individbasert etnisitetsregistrering .	Dieđut , mat gávdnojit , leat vuođđuduvvon geográfalaš ássanbáikái , iige ovttaskas olbmo dássái čearddalašvuođa registreremiin .
Områdene for Sametingets tilskuddsordning for næringsutvikling ( STN ) har hatt en noe høyere andel uføretrygdede enn områdene utenfor STNområdene nord for Saltfjellet ( de store byene ekskludert ) .	Guovlluin , gos Sámedikki ealáhusovdáneami doarjjaortnet ( SED ) lea doaibman , leat eambbo bargonávccahisvuođa penšuvdnaoažžut go olggobealde SED guovlluid davvelis Sáltoduoddara ( stuora gávpogat eai leat lohkkon de mielde ) .
Den største andelen uføre finner vi i gruppen med lavest utdanning . Dette gjelder både for kvinner og menn .	Eanemus bargonávccahemiid gávdnat sin gaskkas , geain lea unnimus oahppu , sii leat sihke nissonolbmot ja dievdoolbmot .
Andelen uføre er størst blant menn i innlandet innenfor STN-området og blant personer i den høyeste alderskategorien .	Dasa lassin leat eanemus dievdoolbmot bargonávccahemiid gaskkas nannámis siskkobealde SED guovllu ja leat persovnnat alimus ahkedásis .
Det er ingen markant forskjell mellom STN-områdene og de øvrige områdene når det gjelder antall sosialhjelpsmottakere , bortsett fra at andelen nye sosialhjelpsmottakere er noe større i STN-områdene enn i områdene utenfor .	Ii leat makkárge erohus sosiálaveahki vuostáiváldin SED- guovlluid siskkobealde ja olggobealde , earret dan ahte ledje eambbogat geat ožžo sosiálaveahki SED guovlluin , go olggobealde daid davvelis Sáltoduoddara .
4.1 Uføretrygd Uførepensjon er en lovfestet trygdeordning i Norge .	4.1 Bargonávccahisvuođaoadju Bargonávccahisvuođaoadju lea láhkanannejuvvon oadjoortnet Norggas .
Hensikten med uførepensjon er å sikre inntekt til livsopphold for personer som har fått inntektsevnen varig nedsatt på grunn av sykdom , skade eller lyte ( Nav , 2010 ) .	Jurdda bargonávccahisvuođaoajuin lea sihkkarastit sisaboađu eallinláibái , olbmuide geain sisaboahtonákca lea bissovaččat hedjonan buozanvuođa , vahága dahje vigi geažil ( NAV . , 2010 ) .
Uføretrygd i Norge	Bargonávccahisvuođaoadju Norggas
Norge har hatt en økning i andelen personer som mottar uførepensjon .	Norggas lea lassánan dat oassi olbmuin , geat ožžot bargonávccahisvuođaoaju .
Ved utgangen av 2008 var det om lag 340 000 personer som mottok uføretrygd i Norge . Det er 70 000 flere enn i 1999 .	2008 loahpas ledje birrasii 340 000 olbmo , geat ožžo bargonávccahisvuođaoaju Norggas , 70 000 eambbo go 1999 .
Noe av denne økningen kan tilskrives endringer i alderssammensetningen i befolkningen , men selv justert for alder har det vært en tydelig økning .	Okta sivva lassáneapmái sáhttá leat ahte álbmogis lea ahkečohkkehus rievdan , muhto vaikko ahkái ii geahčašii ge , de lea goitge čielgasit lassánan .
Etter at ordningen med tidsbegrenset uføretrygd ble innført i 2004 , har det vært registrert en relativt kraftig vekst i andelen uføretrygdede .	Maŋŋil go 2004 álggahuvvui áigeráddjejuvvon bargonávccahisvuođaoadju , de leat sakka lassánan sii geat leat registrerejuvvon bargonávccaheapmin .
Økningen har vært størst i aldersgruppen under 40 år ( Bjørngaard et al. .	Lea eanemus lassánan sin gaskkas guđet leat vuollel 40 jagi . ( Bjørngaard et al .
Geografiske ulikheter når det gjelder uføretrygd i Norge	Geográfalaš iešguđetláganvuođat bargonávccahisvuođa penšuvdnaoažžuid gaskkas Norggas
Ifølge rapporter fra Nav er det geografiske variasjoner i andel mottakere av uføretrygd i Norge uføretrygd i Norge ( Bragstad og Hauge , 2008 ) .	NAVa rápportaid vuođul leat geográfalaš variašuvnnat sin gaskkas geat ožžot bargonávccahisvuođaoaju Norggas ( Bragstad ja Hauge , 2008 ) .
Man har funnet at forskjellen mellom ulike fylker og kommuner er forholdsvis stabil over tid .	Leat gávnnahan ahte lea guhkes áiggi vuollai oalle dássedis erohus gaskal iešguđege fylkkaid ja suohkaniid .
Det er påvist flest uføretrygdede i Aust- og Vest-Agder , Telemark , Vestfold , Østfold , Hedmark og Oppland , i tillegg til de tre nordligste fylkene .	Eanemus lassáneapmi bargonávccahisvuođa penšuvdnaoažžuin lea leamaš Aust- ja Vest Agderis , Telemárkkus , Vestfoldas , Østfoldas , Hedemárkkus ja Opplánddas lassin dan golmma davimus fylkii .
Det generelle bildet er at tallene er omtrent like for kvinner og menn , bortsett fra i Finnmark , der kvinnene er på nivå med landsgjennomsnittet , mens mennene ligger noe over .	Go obbalaččat geahččá , de leat logut sullii seamma nissonolbmuid ja dievdoolbmuid gaskkas , earret Finnmárkkus gos nissonolbmot leat dássálaga rikka gaskamearálašloguin , ja gos dievdoolbmot leat eambbo .
I Akershus er det motsatte tilfellet .	Akershusas ges leat dievdoolbmot ollu unnit go riikka gaskamearálašlohku .
Videre er det antatt at forskjellene kan knyttes til ulike holdninger hos saksbehandlere , hos leger og hos dem som søker om uførepensjon .	Viidásit árvvoštallo geográfalaš erohusaide bargonávccahisvuođaoajus , sáhttá čatnasit iešguđetlágan áššemeannudeddjiid , doaktáriid ja bargonávccahisvuođaoaju ohcciid guottuide .
BOKS 1 Uføretrygd i Norge og ulike risikofaktorer Bjørngaard et al. har nylig publisert en oversiktsartikkel om forskning på uførepensjon i Norden ( Bjørngaard et al. .	BOKSA 1 Bargonávccahisvuođaoadju Norggas ja iešguđetlágan riskafaktorat Bjørngaard et al lea aiddo báliid almmuhan artihkkala , mas lea obbalaččat geahččan Davviriikkaid dutkamušaid bargonávccahisvuođa penšuvnnaid birra ( Bjørngaard et al .
I dette arbeidet fant man at trygdeepidemiologiske studier fra Norge har vist at kvinner har en høyere risiko for å bli uføretrygdet enn menn i de yngste aldersgruppene .	Dan barggus lea gávnnahuvvon oadjoepidemiologiija dutkama bokte Norggas , ahte daid nuoramus ahkejoavkkuin lea nissonolbmuin dál stuorit várra šaddat barggonávccaheapmin , go dievdoolbmuin .
Påviste risikofaktorer knyttet til det å bli uføretrygdet har vært psykososiale forhold , sosioøkonomisk status , utdanning og yrkesklasser .	Duođaštuvvon riskafaktorat šaddat barggonávccahisvuođa penšuvdnaoažžun leat leamaš psykososiála dilálašvuođat , sosionomiija stahtus , oahppu ja ámmátjoavkkut .
De fleste studier har vist at risikoen er to til tre ganger høyere for de laveste sosioøkonomiske klassene og for dem med lavest utdannelsesnivå .	Eanas guorahallamat čájehit lea guokte gitta golmma geardán eambbo várra vuolimus joavkkuin šaddat danin , go buohtastahttá sihke sosioekonomalaš joavkkuid ja oahppodásiid .
Yrkesklasse slår sterkest ut for menn , mens utdanning slår sterkest ut for kvinner .	Ámmátjoavkkut čuhcet eanemus dievdoolbmuide , ja oahppu ges lea stuorimus riska nissonolbmuide .
Studier har også vist at for personer over 50 år har sosioøkonomiske forhold mindre effekt , spesielt for kvinner .	Guorahallamat leat maid čájehan ahte persovnnaide , geat leat badjel 50 jagi , ii čuoza sosioekonomalaš dilli nu garrasit , earenoamážiid nissonolbmuide .
Generelt har det vært hevdet at unge uførepensjoneres av andre årsaker enn eldre , men få studier har sett spesifikt på slike forhold .	Obbalaččat lea daddjon ahte go nuorat bargonávccaheapmin šaddet , de leat sis eará sivat go boarrásiin , muhto dan birra lea áibbas unnán dutkojuvvon .
Både subjektive og mer objektive mål på helse har vært inkludert i ulike studier på prediktorer for uførepensjon .	Iešguđetlágan dearvvašvuođamihtut , sihke subjektiivvalaš ja objektiivvalaš , leat leamaš mielde iešguđetlágan guorahallamiin eastadan dihte bargonávccahisvuođa penšuvnna .
Fra disse studiene har man funnet at bl.a. fedme , høyt blodtrykk , kreft og selvopplevd dårlig helse – både psykisk og fysisk – var signifikant assosiert med risiko for å bli uføretrygdet .	Dieid guorahallamiin leat fuomášan earret eará ahte buoidivuohta , alla varradeaddu , borasdávda ja iežas vásihuvvon heajos dearvvašvuohta ( sihke psykalaš ja rumašlaš ) ledje mihtilmas laktáseamit dasa ahte lea várra šaddat bargonávccahisvuođa penšuvdnaoažžun .
Det samme gjelder for søvnproblemer , depresjon og mangel på sosial støtte .	Seamma guoská jus leat váttisvuođat nahkáriiguin , lea lossamiella ja sosiála doarjja váilu .
Psykiske lidelser og muskel- og skjelettlidelser er de viktigste medisinske diagnosene ved uføretrygd ( Bragstad og Hauge , 2008 ) .	Psykalaš váttut ja deahkke- ja láhttodávddat leat deháleamos medisiinnalaš diagnosat bargonávccahisvuođaodjui ( Bragstad ja Hauge , 2008 ) .
4.1.3 Hva vet vi om forekomst av uføretrygd i den samiske befolkningen ?	4.1.3 Maid diehtit sámi álbmoga bargonávccahisvuođaoajuin ?
Det foreligger ingen publiserte studier i Norge om forekomst av uføretrygd i den samiske befolkningen .	Eai gávdno makkárge almmuhuvvon guorahallamat Norggas , mas boahtá ovdan sámi álbmoga bargonávccahisvuođaoaju birra .
I det geografiske området som kalles Sápmi , viser tall fra Nav store geografiske forskjeller mellom kommunene .	NAVa loguid ektui ~ 110 ~ leat stuora erohusat suohkaniid gaskkas geográfalaš guovllus , mii gohčoduvvo Sápmin .
Generelt kan det se ut som om innlandet har lavere insidens ( nye tilfeller ) av uførepensjonering enn kysten , spesielt for kvinner ( figur 1 ) .	Oppalaččat orru čájeheamen ahte siseatnamis leat unnit olbmot , geat šaddet bargonávccaheapmin , go buohtastahttá riddoguovlluin , earenoamážiid nissonolbmuid ektui . ( Govva 1 ) .
Kart 4. 1 Nye uføre per 1000 i risikobefolkningen .	Ođđa bargonávccaheami 1000 olbmos riskaálbmogis .
Gjennomsnitt for årene 2000– 2004 .	Gaskamearálaččat jagiin 2000- 2004 .
Kvinner og menn .	Nissonolbmot ja dievdoolbmot .
For hvert kjønn omfatter hvert intervall ca. 20 prosent av kommunene ( Bragstad og Hauge , 2008 )	Juohke sohkabealli sisttisdoallá juohke interválla sullii 20 proseanta suohkaniin ( Bragstad ja Hauge , 2008 ) .
Geografibaserte tall fra Statistisk sentralbyrå om uførhet	Statistihkalaš guovddášbyrå geográfalaččat juhkkon logut bargonávccahisvuođas
Statistisk sentralbyrå har på oppdrag fra Faglig analysegruppe for samisk statistikk framskaffet geografibaserte tall på disse forekomstene utenfor og innenfor området for Sametingets tilskuddsordning for næringsutvikling ( STN ) .	Statistihkalaš guovddášbyrå lea sámi statistihka guorahallanjoavkku ovddas viežžan geográfalaš vuođu mielde daid loguid , mat leat juhkkon olggobeallái ja siskkobeallái Sámedikki ealáhusovdáneami doarjjaortnega ( SED ) .
Befolkningen utenfor STN-områdene er definert som bosatt i Nord-Norge nord for Saltfjellet utenfor STN-området .	Álbmot , mii orru olggobealde SED guovlluid , lea definerejuvvon orrume Davvi-Norggas davábealde Sáltoduoddara , olggobealde SED- guovllu .
Byene Alta , Tromsø , Harstad og Bodø er ekskludert .	Gávpogat Áltá , Tromsa , Harstad ja Bådåddjo eai leat lohkkon mielde .
I tabellene presenteres andel mottakere av uføretrygd på ulike tidspunkter fra 1992 til 2004 , i tillegg til nye mottakere per 1000 innbyggere i tre tidsintervaller fra 1994 til 2008 .	Tabeallat čájehit man oallugat ožžo bargonávccahisvuođaoaju iešguđege áigodagain 1992-2004 , dasa lassin vel man ollu ledje ođđa vuostáiváldi juohke 1000 ássis golmma áigebottas 1994-2008 .
Andelen mottakere av uførepensjon på bestemte tidspunkter gir et bilde av omfanget av denne typen stønad i befolkningen .	Dat oassi geat ožžo bargonávccahisvuođa penšuvnna vissis áigodagain , addá gova das man oallugat álbmogis ožžot diekkár doarjaga .
Dataene er presentert for kvinner og menn separat og er inndelt etter alder , utdanning og bosted ( kyst / innland ) .	Dieđuin leat nissonolbmot ja dievdoolbmot sirrejuvvon ja juhkkon agi , oahpu ja orrunbáikki ektui ( riddoguovlu / siseanan ) .
Tallene er kun oppgitt i andeler ( per 1000 eller prosent ) og det er ikke gjort statistiske analyser for å teste om ulikhetene er såkalt statistisk signifikante .	Logut leat dušše almmuhuvvon oassemeriid mielde ( 1000 olbmo ektui dahje proseanta ) ja eai ge leat statistihkalaš analysat dahkkon iskkan dihte livčče go erohusat statistihkalaččat leamaš dehálaččat .
Uførhet i forhold til alder	Bargonávccahisvuohta agi ektui
Tabell 1 viser at det for kvinner har vært en svak nedgang i andelen uføretrygdede i tidsperioden 1992–2004 både innenfor og utenfor STNområdet .	Tabealla 1 čájeha nissonolbmuin leamaš unnán njiedjan sin gaskkas , geat ožžo bargonávccahisvuođaoaju áigodagas 1992 gitta 2004 rádjái , sihke siskkobealde ja olggobealde SED guovllu .
På alle tidspunkter er for øvrig tallene i STN-områdene noe høyere enn i områdene utenfor STN nord for Saltfjellet .	Muđui lea dat oassi buot áigodagain SED- guovlluin eambbo go olggobealde SED- guovlluid davábealde Sáltoduoddara .
Det at totaltallene i tabell 1 ikke viser den samme nedgangen , forklares av at andelen eldre i befolkningen har økt i perioden .	Dat ahte ollislaš logut eai čájet seamma njiedjama , sáhttá čilget ahte álbmogis leat boarrásat eambbo lassánan dien áigebottas .
Tabell 2 viser at også for menn bosatt i STN-områdene er andelen uføretrygdede høyere enn i områdene utenfor STN .	Tabealla 2 čájeha maiddái ahte dievdoolbmuid oassi , geat orrot SED guovlluin ja ožžot bargonávccahisvuođaoaju lea eambbo go olggobealde guovllu .
Dette gjelder for alle aldersgrupper .	Diet guoská buot ahkejoavkkuide .
Her ser vi en nedgang i andelen uføretrygdede over tid kun for den eldste aldersgruppen .	Dás oaidnit dan oasi dievdoolbmuin , gea ožžot barggonávccahisvuođaoaju , njiejai guhkit áiggi badjel dušše dan boarráseamos ahkejoavkkus .
Tabell 4.1 Andel mottakere av uføretrygd på ulike tidspunkter i og utenfor STNområdet , kvinner . Tallene oppgitt i prosent	Tabealla 4.1 Oassi bargonávccahisvuođaoaju vuostáiváldin iešguđege áigodagas sihke SED- guovllus ja olggobealde SED- guovllu , nissonolbmot .
Tidspunkter Januar 1992 Ikke Alder STN STN 20– 1,6 1,1 30 31– 8,5 6,3 45 46– 38,7 33,1 66 Total 17,4 13,8	Áigodagat Ođđajagimán nu 1992 Ii SED SED 1,6 1,1 8,5 6,3 38,7 33,1 Ahki 20-30 31-45 46-66 Oktiibu 17,4 ot
Januar 1994 Ikke STN STN	Ođđajagimán nu 1994 Ii SED SED 1,5 0,9 7,7 5,5 36,0 31,2
Januar 1999 Ikke STN STN	Ođđajagimán nu 1999 Ii SED SED 1,7 1,2 7,5 5,9 34,1 30,5
Januar 2004 Ikke STN STN	Ođđajagimán nu 2004 Ii SED SED 1,1 1,1 7,0 5,4 33,1 30,7
33,1 30,7 17,7 14,9 Tabell 4.2 Andel mottakere av uføretrygd på ulike tidspunkter i og utenfor STNområdet , menn .	Tabealla 4.2 Oassi bargonávccahisvuođaoaju vuostáiváldin iešguđege áigodagas sihke SED- guovllus ja olggobealde SED- guovllu , dievdoolbmot .
Tallene oppgitt i prosent	Logut leat %
Periode Januar 1992 Ikke Alder STN STN 20– 1,8 1,0 30 31– 5,7 4,0 45 46– 33,4 24,7 66 Total 14,2 9,8	Áigodat Ođđajagimán nu 1992 Ii SED SED 1,8 1,0 5,7 4,0 33,4 24,7 Ahki 20-30 31-45 46-66 Oktiibu 14,2 ot
Januar 1994 Ikke STN STN	Ođđajagimán nu 1994 Ii SED SED 1,6 0,9 5,5 3,7 29,8 22,2
Januar 1999 Ikke STN STN	Ođđajagimán nu 1999 Ii SED SED 1,8 1,2 6,3 4,0 26,8 20,2
Januar 2004 Ikke STN STN	Ođđajagimán nu 2004 Ii SED SED 1,8 1,2 6,0 4,0 27,8 20,3
27,8 20,3 15,1 10,1 Tabell 3 og 4 viser nye mottakere av uføretrygd i femårsintervaller fra 1994 til og med 2008 .	Tabealla 3 ja 4 čájehit ođđa bargonávccahisvuođaoaju vuostáiváldiid , sihke nissonolbmuid ja dievdoolbmuid viđa jagi áigodagas 1994 gitta 2008 rádjái .
For menn i STN-områdene er tallene høyere enn i områdene utenfor STN i alle aldersgruppene i hele perioden .	Dievdoolbmot ges leat SED guovlluin eambbo , go olggobealde SED guovlluid , buot ahkejoavkkuin olles áigodagas šaddame ođđa bargonávccaheami .
I aldersgruppene 45 år og yngre har det vært en tilnærmet halvering av nye mottakere av uføretrygd i det siste tidsintervallet ( 2004–2008 ) sammenliknet med de to forutgående ~ 107 ~	Ahkejoavkkus 45 jagi dahje nuorat leat bargonávccahisvuođaoaju vuostáiváldit measta beliin unnon dan maŋemus áigebottas ( 2004-2008 ) , go buohtastahttá dan guovtti ovddit viđa jagi áigebottaiguin .
I aldersgruppen 46–66 år er det også en nedgang i løpet av tidsperioden , men ikke så markant .	Ahkejoavkkus 4666 jahkásaččaid gaskkas leat unnon áigodaga botta , muhto dat ii lean nu ollu .
Tabell 4.3 Nye mottakere ( per 1000 ) av uføretrygd i ulike tidsintervaller i og utenfor STN-området ( STN og ikke STN ) , kvinner	Tabealla 4.3 Ođđa bargonávccahisvuođaoaju vuostáiváldi ( 1000 ássis ) iešguđege áigodagain sihke SED- guovllus ja olggobealde SED- guovllu , nissonolbmot .
Alder 20–30 31–45 46–66 Total Periode 1994–1998 Ikke STN STN 12,5 12,9 44,9 49,5 106,0 117,3 57,7 61,8	Áigodat 1994 -1998 Ahki SED Ii SED 12,5 12,9 20-30 44,9 49,5 31-45 106,0 117,3 46-66 61,8 Oktiibuot 57,7
1999–2003 Ikke STN STN 7,7 9,6 37,8 36,7 106,5 117,9 58,6 60,0	1999 – 2003 SED Ii SED 7,7 9,6 37,8 36,7 106,5 117,9 58,6 60,0
perioden går fra februar 1994 til januar 1999 perioden går fra februar 1999 til januar 2004 perioden går fra februar 2004 til desember 2008	áigodat lea guovvamánus 1994 gitta ođđajagimánnui 1999 áigodat lea guovvamánus 1999 gitta ođđajagimánnui 2004 áigodat lea guovvamánus 2004 gitta juovlamannui 2008
Tabell 4.4 Nye mottakere av uføretrygd ( per 1000 ) i ulike tidsintervaller i og utenfor STN-området ( STN og ikke STN ) , menn	Tabealla 3.4 Ođđa bargonávccahisvuođaoaju vuostáiváldi ( 1000 ássis ) iešguđege áigodagain sihke SED- guovllus ja olggobealde SED- guovllu , dievdoolbmot
Alder 20–30 31–45 46–66 Total Periode 1994–1998 Ikke STN STN 11,7 10,3 37,9 26,9 109,2 104,4 55,9 47,8	Áigodat 1994 -1998 Ahki SED Ii SED 11,7 10,3 20-30 37,9 26,9 31-45 109,2 104,4 46-66 47,8 Oktiibuot 55,9
1999–2003 Ikke STN STN 10,1 8,2 33,1 23,9 121,7 102,0 63,8 49,1	1999 – 2003 SED Ii SED 10,1 8,2 33,1 23,9 121,7 102,0 63,8 49,1
perioden går fra februar 1994 til januar 1999 perioden går fra februar 1999 til januar 2004 perioden går fra februar 2004 til desember 2008	áigodat lea guovvamánus 1994 gitta ođđajagimánnui 1999 áigodat lea guovvamánus 1999 gitta ođđajagimánnui 2004 áigodat lea guovvamánus 2004 gitta juovlamannui 2008
2004–2008 Ikke STN STN 5,0 6,1 18,5 13,9 104,7 87,9 54,9 42,8	2004 – 2008 SED Ii SED 5,0 6,1 18,5 13,9 104,7 87,9 54,9 42,8
Uførhet i forhold til utdanningsnivå	Bargonávccahisvuohta oahppodási ektui
I tabell 5 og 6 er forekomst av uførhet i forhold til utdanningslengde angitt for ulike tidspunkter fra 1992 til 2004 .	Tabealla 5 ja 6 čájeha bargonávccahisvuođa oahpu guhkkodaga ektui , almmuhuvvon iešguđege áigodagain 1992-2004 .
I gruppen med kortest utdanning finner vi den høyeste andelen uføre både blant menn og kvinner .	Dan joavkkus , geain lea oaneheamos oahppoguhkkodat , gávdnat eanemus bargonávccahemiid sihke dievdoolbmuid ja nissonolbmuid gaskkas .
Dette mønsteret kommer tydeligere fram i STN-området enn utenfor , spesielt for menn .	Diekkár minsttar boahtá eambbo čielgasit ovdan SED siskkobealde , earenoamážiid dievdoolbmuid gaskkas .
Tallene viser at det verken for kvinner eller menn er noen markant endring over tid i denne perioden for personer med bare grunnskoleutdanning .	Logut čájehit sihke nissonolbmuin ja dievdoolbmuin , geain ii leat eará go vuođđoskuvlaoahppu , ii leat guhkit áiggi badjel dovdomassii rievdan dien áigodagas .
For personer med bare videregående skole er det en moderat økning over tid både for kvinner og menn .	Olbmuin , geain lea joatkkaskuvlaoahppu , lea guhkit áigge badjel muttágit lassánan sihke nissonolbmuid ja dievdoolbmuid gaskkas .
Hos personer med høyere utdanning er det fra 1992 til 2004 en fordobling av andelen uføre både for kvinner og menn .	Sis , geain lea alitoahppu , lea beliin lassánan bargonávccahemiid lohku 1992 gitta 2004 rádjái , sihke nissonolbmuid ja dievdoolbmuid gaskkas .
Dette mønsteret er likt i så vel som utenfor STN-området og kan antakelig dels forklares av at andelen eldre med høyere utdanning har økt i løpet av perioden .	Diet minsttar lea seammalágan SED siskkobealde ja olggobealde . Dan sáhttá čilget dainna ahte leat lassánan boarrásat , geain lea alitoahppu dien áigodagas .
Tabell 4.5 Andel uføretrygdede i forhold til utdanningsnivå på ulike tidspunkter i og utenfor STN-området ( STN og ikke STN ) , menn .	Tabealla 4.5 Oassi bargonávccahisvuođa penšuvdnaoažžuin oahppodási ektui iešguđege áigodagain SED siskkobealde ja olggobealde , dievdoolbmot .
Utdannelse Grunnsk .	Logut leat % SED 14,2 8,1
Høyere utd .	Ii SED 11,4 6,0
Januar 1994 Ikke STN STN 13,4 10,8 7,7 5,7 Januar 1999 Ikke STN STN 13,4 10,8 9,6 6,6	Áigodagat Ođđajagim Ođđajagim ánnu 1994 ánnu 1999 Ii Ii SED SED SED SED 13,4 10,8 13,4 10,8 7,7 5,7 9,6 6,6
Tabell 4.6 Andel uføretrygdede i forhold til utdanningsnivå i ulike tidsintervaller i og utenfor STN-området ( STN og ikke STN ) , kvinner .	Tabealla 4.6 Oassi bargonávccahisvuođa penšuvdnaoažžuin oahppodási ektui iešguđege áigodagain SED siskkobealde ja olggobealde , nissonolbmot .
Tidspunkter Januar Januar 1994 1999 Ikke Ikke STN STN STN STN 15,2 13,2 15,4 13,7 8,9 7,8 11,4 10,0	Ođđajagimá nnu 1994 Ii SED SED 15,2 13,2 8,9 7,8 Ođđajagimá nnu 1999 Ii SED SED 15,4 13,7 11,4 10,0
Januar 2004 Ikke STN STN 15,6 14,1 12,8 12,3	Ođđajagimá nnu 2004 Ii SED SED 15,6 14,1 12,8 12,3
Uførhet i forhold til bosted ved kysten eller bosted i innlandet	Bargonávccahisvuohta orrunbáikki ektui rittus dahje siseatnamis
Tabell 7 og 8 presenterer andel uføretrygdede i forhold til bosted i innlandet eller ved kysten på ulike tidspunkter mellom 1992 og 2004 .	Tabealla 7 ja 8 čájeha bargonávccahisvuođa penšuvdnaoažžuid orrunbáikki ektui rittus dahje siseatnamis iešguđege áigodagas gaskal 1992 ja 2004 .
Tallene er inndelt etter STN- og ikke STN-område og etter aldersgrupper over og under 30 år .	Logut leat juhkkon guovlluide SED siskkobealde ja olggobealde , ja ahkejoavkkuide badjel dahje vuollel 30 jahkásaččaide .
For menn i alderen 30 år og yngre bosatt i STN- området er det ingen forskjell mellom kyst og innland .	Dievdoolbmuin 30 jahkásaččain ja nuorabuin , geat orrot SED guovllus , ii leat erohus gaskal riddoguovlluid ja siseatnama .
Kystområdene innenfor STN har en litt høyere andel uføretrygdede menn over 30 år enn innlandet .	Dievdoolbmuin , boarráseappot go 30 jagi , leat riddoguovllus siskkobealde SED guovllu eambbo bargonávccahisvuođa penšuvdnaoažžut go siseatnamis .
Det er en generelt høyere andel uføretrygdede i STN-områdene .	SED guovlluin leat muđui eambbogat geat ožžot bargonávccahisvuođa penšuvnna .
Spesielt er dette markert for menn som bor i innlandet .	Dovdo hui bures dievdoolbmuin siseatnamis .
Mønsteret har holdt seg ganske stabilt i hele tidsperioden .	Diet minsttar lea leamaš oalle dásset olles dan áigodagas .
For kvinner er det ikke i de to aldersgruppene markante forskjeller mellom kyst og innland når det gjelder andelen uføretrygdede .	Nissonolbmuin , geat ožžot bargonávccahisvuođa penšuvnna , eai leat stuora erohusat gaskal siseatnama ja riddoguovllu dien guovtti ahkejoavkkus .
Utenfor STN-områdene er det en markant høyere andel uføre menn over 30 år ved kysten enn i innlandet . ~ 110 ~	Guovlluin , olggobealde SED , leat mihá eambbo bargonávccaheami rittus , go siseatnamis , dievdoolbmuid gaskkas , geat leat badjel 30 jagi .
Tallene oppgitt i prosent	Logut lea % Áigodagat Ođđajagimá .
30 Kyst 31+ 30 Innland 31+	Ođđajagimá . Ođđajagimá .
Januar 1999 Ikke STN STN 0,6 0,5 16,4 14,7 0,8 0,6 13,2 12,1 Januar 2004 Ikke STN STN 0,4 0,5 16,7 15,4 0,1 0,6 12,5 14,3	Ođđajagimá nnu nnu 1994 nnu 1999 nnu 2004 Ii Ii Ii Ii SED SED SED SED SED SED SED SED
Tallene oppgitt i prosent	Riddogu ovlu
30 Kyst 31+ 30 Innland 31+	Siseanan 30 31 + 30 31 +
Det er for eksempel dobbelt så mange som mottar sosialhjelp i Finnmark som i Akershus .	Ođđajagimá nnu 1992 nnu 1994 nnu 1999 nnu 2004 Ii Ii Ii Ii SED SED SED SED SED SED SED SED
Figur 4.1	Riddogu ovlu
Statistisk sentralbyrå har derfor på oppdrag fra Faglig analysegruppe for samisk statistikk framskaffet geografibaserte tall som viser forekomst og nye ~ 113 ~	4.2 Sosiálaveahkki Sosiálaveahkki lea láhkanannejuvvon ortnet , mii galgá sihkkarastit buohkaide doarvái ruđa birgejupmái .
Befolkningen utenfor STN-områdene er definert som bosatt i Nord-Norge nord for Saltfjellet utenfor STN-området .	Dát lea oaivvilduvvon leat gaskaboddosaš veahkki , mii galgá veahkehit vuostáiváldi šaddat ekonomalaš iešbirgejeaddjin ( NAV .
Byene Alta , Tromsø , Harstad og Bodø er ekskludert .	2008 ledje oktiibuot 109 300 , geat vuostáiválde ekonomalaš sosiálaveahki Norggas .
I tabellene presenteres andel mottakere av sosialhjelp på ulike tidspunkter fra 1992 til 2004 i tillegg til nye mottakere per 1000 innbyggere i tre tidsintervaller fra 1994 til 2008 .	Sosiálaveahki vuostáiváldit lohkku lei alimusas 1993 , go dalle ledje lagabui 165 000 vuostáiváldi , ja dan rájes lea diet lohku njiedjan . 2007 gitta 2008 rádjái bisánii njiedjan .
Andelen mottakere av sosialhjelp på bestemte tidspunkter gir et bilde av omfanget av denne typen stønad i befolkningen .	Riikkadásis čájehit logut sullii 25 proseanta sosiálaveahki vuostáiváldin leat agis 30-39 jahkásaččat .
Antall nye tilfeller av mottakere per 1000 innbyggere i definerte tidsintervaller sier for eksempel noe om andelen som mottar sosialhjelp , øker eller avtar .	Diet proseantalohku lea bisson dássedin maŋemus 20 jagi . Ahkejoavku 20-29 jahkásaččat leat ain eanemus , leat lagabui 30 proseanta , geat vuostáiváldet sosiálaveahki .
Dataene er presentert for kvinner og menn separat og er inndelt etter alder , utdanning og bosted ( kyst / innland ) .	2008 orui dien joavkku lohku unnume , seammás go šadde eambbo vuostáiváldit gaskal 40 ja 67 jahkásaččat ( 40% vuostáiváldin 2008 ) ( SGB .
Tallene er kun oppgitt i andeler ( per 1000 eller prosent ) og det er ikke gjort statistiske analyser for å teste om ulikhetene er såkalt statistisk signifikante .	Oppalaččat leat oaidnán sosiálaveahki leat garrasit čadnon bargomárkanii , mii mearkkaša ahte go lea unnán bargguhisvuohta , de unnu maid dárbu sosiálaveahkkái .
Andelen sosialhjelpsmottakere i forhold til alder	Geográfalaš erohusat Norgga sosiálaveahkivuostáiváldin
Både for kvinner og menn finner vi den største andelen mottakere i den yngste aldersgruppen .	Našunála logut čájehit erohusaid fylkkain , sin ektui geat ožžot sosiálaveahki ( Govva 2 ) .
For kvinner var de tilsvarende andelene om lag halvparten .	Leat ovdamearkka dihte beali eambbo vuostáiváldit Finnmárkkus go Akershusas .
For menn over 30 år var det en litt høyere andel sosialhjelpsmottakere i STN-områdene enn i ikke-STNområder , både i 1999 og 2004 , ellers var det ingen markante forskjeller innenfor og utenfor STN-områdene .	Finnmárkkus leat maid daid maŋemus jagiid eanemus lassánan vuostáiváldit , ja olggosgolut sosiálaodjui leat leamaš eanemus , seammás go Vest-Agderis ja Buskerudas leat eanemus njiedjan diet logut .
Tallene oppgitt i prosent Alder 20–30 31–45 46–66 Totalt 20–66 år	Govadat 4.1 Fylkkaid mielde oassi olbmuin geat ožžo sosiálaveahki 2008 .
Januar 1992 Ikke STN STN 2,1 2,6 1,6 1,5 0,6 0,7	Gáldu : SGB
Tallene oppgitt i prosent	Per 1000 innbygger 4.2.3
Januar 1992 Ikke STN STN 2,6 3,5 2,3 2,1 1,2 0,8	Maid diehtit sámi álbmoga sosiálaveahki vuostáiváldiid birra ?
Tidspunkter Januar 1994 Januar 1999 Ikke Ikke STN STN STN STN 2,1 2,9 2,6 2,6 2,4 2,0 2,4 1,9 0,9 0,8 1,5 0,7	Eai gávdno makkárge almmuhuvvon dutkamat Norggas , mat čájehit man ollu sámi álbmogis vuostáiváldet sosiálaveahki .
Januar 2004 Ikke STN STN 3,5 3,7 2,7 2,4 1,4 1,0	Statistihkalaš guovddášbyrå geográfalaččat juhkkon logut sosiálavuostáiváldiin
Andelen nye mottakere av sosialhjelp er betydelig høyere i aldersgruppen under 30 år og lavest i den eldste aldersgruppen .	Álbmot , mii orru olggobealde SED guovlluid , lea definerejuvvon orrume Davvi-Norggas davábealde Sáltoduoddara , olggobealde SED- guovllu .
Både for kvinner og menn har det vært en gradvis nedgang i andel nye mottakere av sosialhjelp i løpet av de tre tidsintervallene som er framstilt i tabellene .	Tabeallat čájehit man oallugat ožžo sosiálaveahki iešguđege áigodagain 1992-2004 , dasa lassin vel man ollu ledje ođđa vuostáiváldi juohke 1000 ássis , golmma áigebottas 1994-2008 .
Dette kan antakelig delvis forklares av nedgang i arbeidsledighet i løpet av samme periode .	Sii , geat ožžo sosiálaveahki vissis áigodagain , addá gova das man oallugat álbmogis ožžot diekkár doarjaga .
Tabell 4.11 Nye mottakere ( per 1000 ) av sosialhjelp i ulike tidsintervaller i og utenfor STN-området ( STN og ikke STN ) , kvinner	Lohku ođđa vuostáiváldin 1000 ássis , definerejuvvon áigebottain , muitala veahá movt sosiálaveahki vuostáiváldin lassána dahje njiedja .
Alder 20–30 31–45 46–66 Total 1994–1998 Ikke STN STN 165,6 137,5 110,6 76,5 58,7 38,0 107,9 81,6	Dieđuin leat nissonolbmot ja dievdoolbmot sirrejuvvon ja juhkkon agi , oahpu ja orrunbáikki ektui ( riddoguovlu / siseanan ) .
Alder 20–30 31–45 46–66 Total 1994–1998 Ikke STN STN 177,9 138,2 138,3 83,0 66,6 40,8 124,1 85,7	Sihke nissonolbmuid ja dievdoolbmuid gaskkas leat nuoramus ahkejoavku , geat eanemus vuostáiváldet sosiálaveahki .
Periode 1999–2003 Ikke STN STN 142,0 113,4 108,4 76,1 66,5 37,4 99,6 71,4	Nissonolbmuid vástideaddji oasis lei dušše sullii bealli .
perioden går fra februar 1994 til januar 1999 perioden går fra februar 1999 til januar 2004 perioden går fra februar 2004 til desember 2008	Dievdoolbmuin badjel 30 jagi ledje veahá eambbogat geat vuostáiválde sosiálaveahki SED guovlluin , go buohtastahttá olggobealde SED guovlluiguin , sihke 1999 ja 2004 .
Mot slutten av perioden opprettholdes ikke dette mønsteret .	Muđui gal eai lean stuora erohusat dain guovlluin .
Tabell 4.13 Andel sosialhjelpsmottakere i forhold til utdanningsnivå i ulike tidsintervaller i og utenfor STN-området ( STN og ikke STN ) , menn .	Tabealla 4.9 Oassi sosiálaveahki vuostáiváldiiguin iešguđege áigodagas siskkobealde ja olggobealde SED guovlluid , nissonolbmot . Logut leat % .
Tallene oppgitt i prosent	Áigodagat Ođđajagimán .
Januar 2004 Ikke STN STN 2,9 3,1 0,9 0,9	Ahki 20-30 31-45 46-66 Oktiibu ot 20-66 1,4 jagi
0,4 ( kort el. lang ) Uoppgitt el. 0,2 ingen utd .	Leat mihá eambbo ahkejoavkkus vuollel 30 jahkásaččaid , geat ožžot sosiálaveahki , ja unnimus fas dan boarráseamos ahkejoavkkus .
Tabell 4.14 Andel sosialhjelpsmottakere i forhold til utdanningsnivå i ulike tidsintervaller i og utenfor STN-området ( STN og ikke STN ) , kvinner .	Sihke nissonolbmuid ja dievdoolbmuid bealis leat veahážiid mielde unnon ođđa sosiálaveahki vuostáiváldit dan golmma áigebottas , nugo tabealla čájeha .
Tidspunkter Januar Januar 1994 1999 Ikke Ikke STN STN STN STN 1,4 1,7 1,2 1,3 1,0 0,9 0,9 0,7	Áigodat 1999 – 2003 SED Ii SED 137,8 113,6 103,5 71,0 54,7 30,4 92,1 67,0
Januar 2004 Ikke STN STN 1,4 1,5 0,8 0,7 Utdannelse Grunnsk .	2004 – 2008 SED Ii SED 128,5 92,9 94,5 61,4 45,2 27,5 79,2 54,5
0,2 0,2 0,4 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 ( kort el. lang ) Uoppgitt el. 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,2 0,3 0,5 ingen utd .	1994 -1998 Ahki SED Ii SED 177,9 138,2 20-30 138,3 83,0 31-45 66,6 40,8 46-66 85,7 Oktiibuot 124,1
Tabell 15 og 16 viser andelen sosialhjelpsmottakere i forhold til bosted ( kyst ) / innland i aldersgruppen 30 år og yngre og aldersgruppen over 30 år .	Áigodat 1999 – 2003 SED Ii SED 142,0 113,4 108,4 76,1 66,5 37,4 99,6 71,4 2004 – 2008 SED Ii SED 137,6 101,5 103,0 64,2 60,5 32,8 91,0 59,6
Dette mønsteret snur fra 1999 . Innlandsområder utenfor STN har en betydelig lavere andel sosialhjelpsmottakere enn innlandsområder innenfor STN .	áigodat manná guovvamánus 1994 gitta ođđajagimánnui 1999 áigodat manná guovvamánus 1999 gitta ođđajagimánnui 2004 áigodat manná guovvamánus 2004 gitta juovlamánnui 2008
Det gjelder både for kvinner og menn .	Loahpas dien áigodaga ii leat šat diet minsttar .
For kystområdene er det ingen markante forskjeller mellom områdene i og utenfor STN verken for menn eller kvinner .	Nissonolbmuid bealis orui maid čájehuvvome sosiálavuostáiváldit lohku , geain lei dušše vuođđoskuvla dásis oahppu , lei unnit SED siskkobealde ~ 122 ~
Tabell 4.15 Andel sosialhjelpsmottakere i forhold til bosted ( kyst vs .	álggus dan áigodaga , go buohtastahttá guovllu olggobeliin , muhto loahpas dan áigodaga ii leat šat nie .
innland ) i ulike tidsintervaller i og utenfor STN-området ( STN og ikke STN , kvinner .	Tabealla 4.13 Oassi sosiálavuostáiváldin oahppodási ektui iešguđege áigebottain SED siskkobealde ja olggobealde , dievdoolbmot .
Tallene oppgitt i prosent	Áigodagat Ođđajagimá .
30 Kyst 31+ 30 Innland 31+	Ođđajagimá . Ođđajagimá .
innland ) i ulike tidsintervaller i og utenfor STN-området ( STN og ikke STN ) , menn .	Oahppu Vuođđosk Joatkkask Alit oahppu ( oanehis / guh 0,4 kes ) Ii almmuhan / ii makkárge 0,2 oahppu
Den største andelen sosialhjelpsmottakere finner vi blant personer med kort utdanningslengde .	Oahppu Vuođđosk Joatkkask Alit oahppu ( oanehis / guh 0,2 kes ) Ii almmuhan / ii makkárge 0,1 oahppu
Dette vil kunne være av verdi for overvåking av utviklingen i bruk av disse trygdeytelsene i den samiske befolkningen , og nødvendig i forbindelse med iverksetting av forebyggende tiltak .	Orru ahte siseatnamis SED guovllus ledje unnit , go riddoguovllus , nuorra nissonolbmot , geat dárbbašedje sosiálaveahki , seammás go SED siseatnamis ledje eambbo go riddoguovllus , nissonolbmot badjel 30 jagi , geat dárbbašedje sosiálaveahki .
Referanser Bjørngaard JH .	Diet minsttar rievdá 1999 .
Nor J Epidemiol;103- 14. Bragstad T og Hauge L ( 2008 ) . Geografisk variasjon i uførepensjonering 1997–2004 .	Nissonolbmuin ja dievdoolbmuin riddoguovlluin ii lean stuora erohus SED siskkobealde ja olggobealde .
NAV rapport Nr 4 .	Áigodagat Ođđajagimá .
NAV ( 2010 ) .	Ođđajagimá .
http://www.nav.no/Pensjon , aksessert mai , 2010 . Statistisk sentralbyrå ( 2010 ) .	Ođđajagimá nnu 1992 nnu 1994 nnu 1999 nnu 2004 Ii Ii Ii Ii SED SED SED SED SED SED SED SED
http://ssb.no/soshjelpk , aksessert mai , 2010 .	Riddogu ovlu
Områdene i Alta , Tromsø , Harstad og Bodø som ikke er STN-områder , er unntatt fra denne og de øvrige oversiktene .	Dasa lassin leat eanemus dievdoolbmot siseatnamis SED guovllus ja olbmot dan alimus ahkejoavkkus , geat ožžot bargonávccahisvuođaoaju .
På grunn av størrelsen ville de ha hatt en for dominerende innvirkning på tallene .	Eanemus sosiálaveahki vuostáiváldiid gávdnat sin gaskkas , geain lea oaneheamos oahppoguhkkodat .
I de neste tre figurene ser vi utviklingen tydeligere .	Dien minstara ektui eai lean makkárge erohusat SED siskkobealde ja olggobealde .
Folketallet i 1990 er satt lik 100 , og det er så laget en indeks ut fra dette .	Okta dehálaš ráddjehus dieđuin , maid leat almmuhan , lea ahte eai leat iskkan statistihkalaččat .
Merk at målestokken i de tre figurene er skjev : Det er femårsintervaller fra 1990 til 2000 , deretter er det årlige tall .	Diet livčče mávssolaš , go galgá gozihit movt sámi álbmot geavaha oadjoruđaid , ja livčče maid dárbbašlaš dan oktavuođas go galgá bidjat johtui eastadan doaimmaid .
Figur 5.1	Referánssat Bjørngaard JH .
Indeksert folketall 1990–2010 .	, Krokstad S , Johnsen R , Karlsen AO .
Hovedoversikt	NAV rapport Nr 4 .
Prosent 120	NAV ( 2010 ) .
Det går fram at landets befolkning har økt med 15 prosent i 20-årsperioden .	Guovlu obbalaččat SED-guovlu obbalaččat Eará guovllut obbalaččat 258 087 45 630
2 a . Finnmark Øst STN	Finnmárku Oarji SED Eará guovllut 2 .
3 a . Finnmark Indre STN	Finnmárku Nuorta SED Eará guovllut 3 .
Nordre Nordland STN	Finnmárku Sis SED 4 .
Denne figuren viser hvordan utviklingen har vært innen STN-området som helhet og i de seks hovedinndelingene .	Davvi-Romsa SED Eará guovllut 5.Lulli-/Gaska-Romsa SED Eará guovllut 6 . Davit Nordlánda SED Eará guovllut
Vest-Finnmark har hatt den største nedgangen , med hele 34 prosent .	Olmmošlohku jagi 1990 leat bidjan 100 , ja dan vuođul leat dahkan indeaksa .
Figur 5.3 Indeksert folketall 1990–2010 .	Govadat 5.1 Indekserejuvvon olmmošlohku 1990-2010 .
De øvrige områdene	Váldogovvádus
Prosent 120	Proseanta 120
Nordre Nordland øvrig	Eará guovllut obbalaččat
I de øvrige områdene nord for Saltfjellet har utviklingen i folketallet vært svært ensartet .	Govadat čájeha olmmošlogu ovdáneami riikkas obbalaččat , ja SED-guovllus ja dain eará guovlluin davábealde Sáltoduoddara .
Hele området har hatt en tilbakegang på 8 prosent , og fem av de seks enkeltområdene har en tilbakegang på mellom 5 prosent og 8 prosent .	Nuppe vuoru lea SED-guovllus olmmošlohku njiedjan 16 proseanttain , dan bottu go muđui dain eará guovlluin lohku lea njiedjan 8 proseanttain .
Tabell 5.2 Områdene med størst og minst folketallsvekst i prosent .	Govadat 5.2 Indekserejuvvon olmmošlohku 1990-2010 .
( Norge = +14,8 prosent )	SED-guovllut . Proseanta 110
( øvrig = -7,9 prosent )	2009 SED-guovlu obbalaččat
Folketallsvekst øvrig	Finnmárku oarji SED
( Norge = +14,8 prosent )	Lulli- / Gaska-Romsa SED
Kommuner uten STN	Davit Nordlánda STN
Måsøy STN har størst tilbakegang , med hele 57 prosent .	Govadat 5.3 Indekserejuvvon olmmošlohku 1990-2010 .
Kjønnsfordeling	Eará guovllut .
( Norge = 51,0 prosent )	Proseanta 120
( øvrig = 51,8 prosent )	Eará guovllut obbalaččat
Uttrekk av STN-områdene 1 2 3 4 5 5 7 8 9 10 10	1 b . . Finnmárku Oarji muđui 5 b . .
Størst andel menn øvrig	Lulli- / Gaska-Romsa muđui
( Norge = 51,0 prosent )	Finnmárku Nuorta muđui
Uttrekk av kommuner uten STN	6 b . . Davit Nordlánda muđui
Måsøy Tromsø Evenes Loppa Nordkapp Alta Gratangen Tysfjord Gáivuotna / Kåfjord Kvænangen Narvik	Eará guovlluin davábealde Sáltoduoddara lea olmmošlohkoovdáneapmi leamaš ovttageardán .
Andre områder innen STN-kommunene 1 2 3 4 5 6 7 8 Lebesby Nordkapp Hamarøy Narvik Måsøy Sørreisa Sør-Varanger Evenes	Olles guovllus lea lohku njiedjan 8 proseanta , ja vihtta guđa eaŋkilguovllus lea lohku njiedjan gaskal 5 ja 8 proseanta .
I fem av de øvrige områdene er andelen menn lavere enn i alle STNområdene .	Tabealla 5.2 Guovllut main stuorámus ja unnimus rievdan olmmošlogu ovdáneamis , proseanttain .
Her var andelen menn i STN-området lavere enn i det øvrige området – 54 prosent mot 56 prosent .	( Norga = +14,8 proseanta ) Olmmošlogu lassáneapmi muđui ( Norga = +14,8 proseanta )
Aldersfordeling	= -16,3 proseanta )
Som tidligere nevnt har folketallet totalt sunket med 16 prosent i perioden , men det er store forskjeller mellom aldersgruppene .	( Muđui = -7,9 proseanta ) SED-guovllut suohkaniin mat leat oallásit dahje belohahkii SED siskkobealde
Dette vil si at aldersstrukturen er forandret i STN-området som helhet . Vi kan se på hvor stor del de forskjellige aldersgruppene utgjør av folketallet nå kontra 1990 .	Tabealla 5.2 čájeha SED-guovlluid olmmošlogu lassáneami ja njiedjama , ja sierra lohkoráidduin leat dat eará guovllut seamma suohkaniin , lassin suohkaniidda main eai leat SED-guovllut .
Mens 20–39-åringene i 1990 utgjorde 29 prosent av alle i området , utgjorde de i 2010 bare 21,5 prosent .	SED-guovlluid gaskkas leat golbma main olmmošlohku lea lassánan , ja fas 23 main unnon lea , vaikko ovttas dáin , Guovdageainnus , lea bisson dássedin .
Motsatt utgjorde personer i alderen 50–69 år i 1990 bare 19,5 prosent av alle , mens de nå utgjør 28 prosent .	Eará guovlluid gaskkas SED-suohkaniin leat guokte báikki main lohku lea lassánan , dan bottu go viđa báikkis lea unnon .
Utflytting og lavere fødselstall er årsaker til en slik forskyvning av aldersstrukturen .	Muosát SED olmmošlohku lea eanemusat njiedjan , olles 57 proseanttain , eanetgo beliin unnon duššo 20 jagis .
For landet som helhet har andelen 20–39-åringer sunket i samme periode , fra 30 prosent til 27 prosent .	Dáppe lea aŋkke maiddái eará guovlluin suohkanis unnon lohku , vaikko ii liika ollu , 24 proseanta .
Fallet i STN-området – der andelen sank fra 29 prosent til 21,5 prosent – har altså vært langt større .	Davvesiiddas , Hamarøyas ja Nordkáhpas njidjet logut sihke SED-guovllus ja muđui eará guovlluin .
Andelen personer i alderen 50–69 år har også økt i landet som helhet , fra 19 prosent til 23 prosent .	Láhppái , gos olles suohkan lea SED-guovlu , čuohcá njiedjan garrasepmosit , go áigodagas njiedjá eanet go okta goalmmádas oassi .
Vi ser at disse to aldersgruppene utgjorde omtrent samme andel av hele folketallet i landet og i STN-området i 1990 , men nå , 20 år senere , er det en markant dreining i retning av en aldrende befolkning i STN-området sammenlignet med landet som helhet .	Suohkaniin , main eai leat SED-guovllut , sierrana Sortlanda daningo doppe lea lohku lassánan 18 proseanttain , dan bottu go dain eará suohkaniin lea dávjjimusat njiedjan lohku , goasii liika ollu njiedjan go SED-guovlluin . Eanaš suohkaniin lea njiedjan goitge unnit go SED-guovlluin .
Folkemengdens gjennomsnittsalder .	2010 Stuorámus oassi dievddut SED
Alder 44 43 42 41 40 39 38 37 36 35 1990	Stuorámus dievddut muđui ( Norga = 51,0 proseanta )
Årstall Norge STN-området	( Norga = 51,0 proseanta )
Øvrige område	= 53,6 proseanta )
I STN-området har den økt fra 37,4 år til 42,3 år , noe som er en økning på 4,9 år .	( Muđui = 51,8 proseanta ) Muhtin haga Muhtin SED-guovllut 1 2 3 4 5 5 7 8 9 10 10
STNområdet hadde i 1990 en litt lavere gjennomsnittsalder enn landsgjennomsnittet – 0,3 år lavere – men i dag har området en gjennomsnittsalder som er 3,2 år høyere enn landet sett under ett .	Måsøy Muosát Tromsø Romsa Evenes Evenášši Loppa Láhppi Nordkapp Nordkáhppa Alta Áltá Gratangen Rivttát Tysfjord Divttasvuotna Gáivuotna / Kåfjord Kvænangen Návuotna Narvik Nárviika Eará guovllut siskkobealde
Med andre ord var det særlig i periodene 1995–2000 og 2005–2010 at gjennomsnittsalderen i STN-området hadde en dårligere utvikling enn i landet som helhet .	Hasvik Áŋkoluokta Moskenes Karlsøy Gálsa Berg Vardø Várggát Ibestad Ivvárstádik Målselv Málatvuopmi Beiarn Báidár Sørfold Balsfjord Báhccavuotna Røst Meløy Miellesuolu
Utviklingen i de forskjellige STN-områdene har vært svært lik , og for fem av dem har utviklingen gått fra 38–39 år i 1990 til 42–44 nå .	Torsken Doasku Bardu Beardu Steigen Stáigu Salangen Siellakvuotna Ballangen Bálát Tranøy Ránáidsuolu Dyrøy Divrrák 52,6 52,5 52,4 52,2 52,2 52,0 52,0
I tråd med andre tall som beskriver folketallsutvikling og flytting , har Vest-Finnmark hatt en noe sterkere økning enn de andre områdene .	Lebesby Davvesiida Nordkapp Nordkáhppa Hamarøy Narvik Nárviika Måsøy Muosát Sørreisa Orjješ-Ráisa Sør-Varanger Mátta-Várjjat Evenes Evenášši
Gjennomsnittsalderen har der steget med et halvt år mer , slik at den nå er 44,3 år – en økning på 5,2 år siden 1990. ~ 130 ~	Tabealla 5.3 čájeha sohkabealijuogustusa olbmuin gaskal 16-67 jagi , ahkejoavku maid leat válljen danin vai govvida guovllu “ rávis ” álbmoga .
Indre Finnmark har den yngste befolkningen , med en gjennomsnittsalder på bare 34,2 år i 1990 , mens den er 39,9 år nå – en økning på 5,7 år .	SEDguovllus ledje gaskal 59 ja 52 proseanta dievddut , dan bottu go eará guovlluin seamma suohkaniin ledje gaskal 56 ja 49 proseanta dievddut , nappo veaháš unnit oassi .
Forskjellen mellom Indre Finnmark og de øvrige STN-områdene har dermed minket fra omtrent 5,5 år i 1990 til 4 år nå .	Dán guovtti suohkanis , main lei stuorámus oassi dievdu SEDguovlluin , lei seammás nu ahte dat eará guovllut gulle daidda main lei unnimus oassi dievdu .
Dette vil også si at gjennomsnittsalderen i Indre Finnmark i 1990 var 3,5 år lavere enn landets , mens den nå er 0,8 år høyere .	Davvesiida suohkan lea áidna spiehkastat , gos dievdduid oassi SED-guovllus lei unnit go eará guovlluin suohkanis , 54 proseanta 56 vuostá .
Fødselsoverskudd	Ahkejuogustus
Tallet på døde har i de siste ti årene vært svært stabilt .	SED-guovllu iešguđetlágán ahkejoavkkuid sturrodagat leat rievdan áigodagas 1990-2010 .
Dette tilsvarer en variasjon på 13–14 prosent mellom høyeste og laveste tall .	Dát lea ollu unnit go SED-guovllus ( gos lassánii 19,5 proseanttas 28 prosentii ) .
Figur 5.5 viser disse tallene .	Govadat 5.4 Álbmoga gaskamearálašahki .
Antall 3000 2500 2000 1500 1000 500 2000	Ahki 44 43 42 41 40 39 38 37 36 35 1990
STN-området i alt	Vuođđolohku Norga
Øvrige områder i alt	SED-guovlu Eará guovllut
Tallet på fødte har variert mer og har de siste årene ligget på drøye 70 prosent av hva det var rundt århundreskiftet for STN-områdets del , og på drøye 80 prosent for det øvrige området .	Dát ovdáneapmi vuosihuvvo álbmoga gaskamearálašagi govadagas . Dat čájeha ahte gaskamearálašahki buohkain geat ásset Norggas lea lassánan 37,7 jagi 1990 rájes gitta 39,1 rádjái odne , lassánan 1,4 jagiin .
Figur 5.6 viser en indeksert oversikt for hele området . ~ 131 ~	SED-guovllus lea fas lassánan 37,4 jagis 42,3 jahkái – lassánan 4,9 jagiin .
2000–2009 Prosent 110 100 90 80 70 60 2000 Norge	1995 lei ahki seamma go riikas , muhto jagi 2000 lei 1,2 jagi badjelis .
Regionale inndelinger i alt 2005	2005 lei 1,9 jagi badjelis , ja dál 3,2 jagi .
Øvrige områder i alt	Riegádahttinbadjebáza
Når vi ser på hvert enkelt område , blir tallene fort små , og tilfeldigheter vil spille inn , men figur 5.7 viser en tilsvarende indeksering av hvert STN-område .	Jábmiid lohku maŋemus logi jagi lea bisson hui dássedin , ja lea leamaš gaskal 410 ja 480 juohke jagi SED-guovlluin , ja lea rievddadan gaskal 2 050 ja 2 350 muđui guovllus .
Indeksert tall på fødte .	Govadat 5 čájeha dáid loguid .
Prosent 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 2000	Govadat 5.5 Jábmiidlogut . 2000 – 2009
Årstall STN-området i alt 1 a .	Vuođđolohku Regionála juogustusat obbalaččat
Finnmark Vest STN	SED-guovlu obbalaččat
Nordre Nordland STN	Eará guovllut obbalaččat
Deretter har det vært et underskudd , de siste årene på mellom 40 og 70 .	Ollislaččat guovllu ovddas lea indekserejuvvon oppalašgeahčastat nugo Govadat 6 čájeha .
2000–2009 Antall 300 250 200 150 100 50 -50	Govadat 5.6 Indekserejuvvon riegádahttinlogut .
Øvrige områder i alt	Eará guovllut obbalaččat
Mindre sentrale strøk i Norge har i en årrekke vært kjennetegnet av utflytting til mer sentrale områder , i tillegg til fødselsunderskudd .	Jus geahččá juohke eaŋkil guovllu , de logut jođánit nektet unnin , ja soaittáhagat čuhcet , muhto Govadat 7 čájeha vástideaddji indekserema juohke SED-guovllu ovddas .
Det årlige gjennomsnittlige fødselsunderskuddet i STN-området i perioden var på 28 .	Govadat 5.7 Indekserejuvvon riegádahttinlogut .
Hvis Kautokeino trekkes ut , har det øvrige STN-området et underskudd på 60 .	2000 – 2009 Proseanta 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 2000
Andre områder innen STN-kommunene	Vuođđolohku SED-guovlu obbalaččat
Guovdageaidnu Kautokeino	Finnmárku Nuorta SED 3a .
Sør-Varanger	Davvi-Romsa SED
Porsanger Porsángu Porsanki 8	Dán čájeha Govadat 8 .
Kárášjohka Karasjok 7	Lohku 300 250 200 150 100 50 -50
Balsfjord	Finnmárku Nuorta SED
Gáivuotna / Kåfjord	39,1 Davvi-Romsa SED
Steigen	Lulli- / Gaska-Romsa SED
Kommuner uten STN-områder	66,1 Davit Nordlánda SED
Til egen kommune STN	Iežas suohkanis Ii SED
Til egen kommune Ikke-STN	Eará suohkanis SED
Til annen kommune STN	Eará suohkanis Ii SED
Til annen kommune Ikke-STN	Eará suohkanii Ii SED
Til Norge sør for Saltfjellet	Iežas suohkanis Proseanta SED
I alt til ikke-STN	SED-guovlu obbalaččat
Finnmark Vest STN	Finnmárku Oarji SED
Finnmark Øst STN	Finnmárku Nuorta SED
Nord-Troms STN	Davvi-Romsa SED
Sør- / Midt-Troms STN	Lulli- / Gaska-Romsa SED
Nordre Nordland STN	Davit Nordlánda SED
Finnmark Indre STN	Tabella 5.6 čájeha movt fárrenhámádat lea go olgguštit fárrejeddjiid ruovttusuohkaniid .
TILFLYTTINGER 2009 N = STN-området i alt	Tabealla 5.6 Fárremat suohkaniid gaskkas ja olgoriikii . 2009 .
Prosent	Proseanta
Fra egen kommune Ikke-STN	N =
Fra annen kommune STN	Proseanta
Fra annen kommune Ikke-STN	Eará suohkanii SED Sirdolašvuohta
Fra Norge sør for Saltfjellet	Obbalaččat Ii-SED guovlluide
I alt fra ikke-STN	SED-guovlu obbalaččat
Finnmark Vest STN	Finnmárku Oarji SED
Finnmark Øst STN	Finnmárku Nuorta SED
Nord-Troms STN	Davvi-Romsa SED
Sør- / Midt-Troms STN	Lulli- / Gaska-Romsa SED
Nordre Nordland STN	Davit Nordlánda SED
Finnmark Indre STN	Eará suohkanis Ii SED
Tabell 5.6 Flyttinger mellom kommunene og utlandet .	Norggas lullelis Sáltoduoddara Sirdolašvuohta
Prosent FRAFLYTTINGER 2009 N = STN-området i alt	Obbalaččat Ii-SED guovlluin SISAFÁRREMAT 2009
Til annen kommune STN	Eará suohkanii Ii SED
Prosent	Proseanta
I alt til ikke-STN	Eará suohkanis SED
Utvandringer	SED-guovlu obbalaččat
Finnmark Vest STN	Finnmárku Oarji SED
Finnmark Øst STN	Finnmárku Nuorta SED
Finnmark Indre STN	Finnmárku Sis SED
Nord-Troms STN	Davvi-Romsa SED
Sør- / Midt-Troms STN	Lulli- / Gaska-Romsa SED
Nordre Nordland STN	Davit Nordlánda SED
TILFLYTTINGER 2009 N = STN-området i alt Fra annen kommune STN	Bindilis 60 proseanta fárremiin manai muhtin suohkanii davábealde Sáltoduoddara .
Fra annen kommune Ikke-STN Fra Norge sør for Saltfjellet	Buot lulimusas leat fas ollu guhkit gaskat gaskal SEDsuohkaniid .
Utflyttinger fra kommunene – østfinnmarkingene flytter lengst , de fra Nord-Troms kortest	Sisafárremat suohkaniidda – Olgoriikkalaččat NuortaFinnmárkui , davvinorgalaččat Oarje-Finnmárkui ja Romsii
Drøye 60 prosent av utflyttingene gikk til en kommune nord for Saltfjellet .	Oassi sisafárrejeddjiin SED-guovlluide geat fárrejit muhtin suohkanis davábealde Sáltoduoddara , lea 60 proseanta .
Mens denne andelen er lik for fire av STN-områdene , er det to områder som skiller seg ut .	Go lea sáhka fárremiin olgoriika ja Norgga gaskkas , de lea erohus nuppe guvlui .
Det er Nord-Troms , hvor andelen er størst , med 76 prosent , og Øst-Finnmark , hvor den er minst , med 44 prosent .	Dan bottu go 6 proseanta visot eretfárremiin manai olgoriikii , de bođii olles 19 proseanta buot sisafárremiin olgoriikas .
Når det gjelder Nord-Troms , er det også slik at 18 prosent av dem som flytter , reiser til STN-området i en annen kommune .	Davvi-Romsa lea guovlu gosa lea unnimus oassi sisafárremiin Norggas máddelis Sáltoduoddara , duššo 11 proseanta buot sisafárrejeddjiin ~ 144 ~
I motsatt ende finner vi Sør- / Midt-Troms og Nordre Nordland , hvor bare mellom 3 prosent og 4 prosent flytter til et annet STN-område .	bohte dán guovllus , dan bottu go oassi mii manná Sis-Finnmárkui ja Davit Nordlándii dagai birrasiid 29 proseanta , golmmageardánit stuorát oasi .
Lengst i sør , derimot , er det mye lenger mellom STN-kommunene .	Maiddái sisafárremiid oassemearis leat erohusat .
Altså er det relativt sett mange innvandringer til Øst-Finnmark og Nord-Troms .	Nappo lea relatiivalaččat ollu sisafárren Nuorta-Finnmárkui ja Davvi-Romsii .
Det er en stor andel innflyttinger fra Norge sør for Saltfjellet til Indre Finnmark og Nordre Nordland , mot på den annen side en stor andel fra Norge nord for Saltfjellet til Troms og Vest-Finnmark .	Stuora oassi lea mat fárrejit Norggas lulábealde Sáltoduoddara Sis-Finnmárkui ja Davit Nordlándii , ja nuppi vuoru fas lea stuora oassi mii fárre Norggas davábealde Sáltoduoddara Romsii ja Oarje-Finnmárkui .
Figur 5.9 Utflytting fra STN-kommunene .	Govadat 5.9 Eretfárremat SED-suohkaniin .
Prosent 70	Proseanta 70
Til annen kommune STN	Eará suohkanii SED
Til annen kommune ikkeSTN Til Norge sør for Saltfjellet	Eará suohkanii Ii SED Norgii lulábeallai Sáltoduoddara
Utvandringer	Eretfárremat
STN-området i Finnmark Vest Finnmark alt Øst	SED-guovlu obbalaččat Finnmárku Oarji
Finnmark Indre Nord-Troms	Finnmárk Sis Davvi-Romsa
Sør- / MidtTroms	Lulli- / GaskaRomsa
Nordre Nordland	Davit Nordlánda
Figur 5. 9 viser det samme som tabell 6 , at Øst-Finnmark skiller seg noe ut fra de andre områdene .	Govadat 5.9 čájeha seamma go govadat 6 , ahte Nuorta-Finnmárku spiehkasta veaháš dain eará guovlluin .
Derfra er det en mindre andel utflyttinger til andre kommuner nord for Saltfjellet og en større andel sørover , samt utvandringer .	Doppe lea unnit oassi eretfárremat eará suohkaniidda davvelis Sáltoduoddara ja stuorát oassi lullelii , ja dasa lassin vel sirdolašvuohta , olbmot sirdásan guovllus eret .
Figur 5.10 Innflytting til STN-kommunene .	Govadat 5.10 Sisafárremat SED-suohkaniidda .
Prosent 70	Proseanta 70
Fra annen kommune STN	Eará suohkanis SDE
Fra annen kommune ikke STN	Eará suohkanis Ii SDE Norggas máddelis Sáltoduoddara Sirdolašvuohta
Sør- / MidtTroms	Lulli- / GaskaRomsa
Nordre Nordland	Davit Nordlánda
Figur 5.10 viser at Øst-Finnmark og i noen grad Indre Finnmark skiller seg ut fra de øvrige områdene .	Govadat 5.10 vuosiha ahte Nuorta-Finnmárku ja muhtin muddui Sis-Finnmárku spiehkasteaba dain eará guovlluin .
De har en lavere andel innflytting fra området nord for Saltfjellet .	Dáin guovlluin lea unnit sisafárren guovlluin davábealde Sáltoduoddara .
Øst-Finnmark har en større andel innvandringer enn de andre områdene , mens Indre Finnmark har en større andel innflyttinger fra området sør for Saltfjellet .	Nuorta-Finnmárkkus lea stuorát sisafárren go eará guovlluin , juosgo Sis-Finnmárkkus lea stuorát sisafárren guovlluin máddelis Sáltoduoddara .
Det siste gjelder også Nordre Nordland , noe som kan ha sammenheng med at Saltfjellet ikke ligger så langt fra Nordre Nordland .	Dat maŋit guoská maiddái Davit Nordlándii , juoga mas sáhttá leat dahkamuš dainna go Sáltoduottar ii leat nu guhkkin eret Davit Nordlánddas .
Innenlandsk nettoutflytting etter område	Sisriikkalaš nettoeretfárren , guovlluid mielde
Tre av områdene har en andel av nettoutflyttingen som omtrent tilsvarer den andelen de utgjør av befolkningen i hele STN-området Øst-Finnmark , VestFinnmark og Nordre Nordland .	Golbmasis dáin guovlluin lea nettoeretfárren oassi mii goasii vástida dan oasi maid guovllut dahket álbmoga ektui olles SED-guovllus – Nuorta-Finnmárku , Oarje-Finnmárku ja Davit Nordlánda .
Sør- / Midt-Troms har 17 prosent av alle innbyggerne , men bare 7 prosent av nettoutflyttingen .	Lulli- / Gaska-Romssas lea 17 proseanta visot álbmoga ássiin , muhto duššo 7 proseanta nettoeretfárremiin .
I Nord-Troms er forholdet tilsvarende – mens området har 22 prosent av STN-områdets innbyggere , har det bare 12 prosent av nettoutflyttingen .	DavviRomssas lea dilli vástideaddji – dan bottu go guovllus lea 22 proseanta SEDguovllu ássiin , de lea duššo 12 proseanta nettoeretfárremiin .
Her varierer imidlertid tallene en del fra år til år .	Dáppe rievddadit gal goitge logut oalle ládje jagis jahkái .
Det området som relativt sett har størst nettoutflytting , er Indre Finnmark , som har 33 prosent av alle innbyggerne og hele 52 prosent av nettoutflyttingen .	Guovlu mas relatiivalaččat lea stuorámus nettoeretfárren , lea Sis-Finnmárku , gos leat 33 proseanta buot ássiin ja olles 52 proseanta nettoeretfárren .
Her har fordelingen vært stabil for hvert av de tre siste årene , og variert fra 47 prosent til 56 prosent .	Dáppe lea juogustus leamaš dásset juohke jagi dan golmma maŋemus jagis , ja rievddadan gaskal 47 ja 56 proseanta .
Det er altså særlig Indre Finnmark som relativt sett har stor innenlandsk nettoutflytting .	lea erenoamážit Sis-Finnmárku mas relatiivalaččat lea stuora sisriikkalaš nettoeretfárren .
5.2.4.1 Nettoutflytting fordelt på kjønn Fordelingen mellom kjønnene varierer noe fra år .	5.2.4.1 Nettoeretfárremat , sohkabeliid vuođul juhkkojuvvon Juogadeapmi gaskal sohkabeliid rievddada veaháš jagis jahkái .
For å unngå for store tilfeldige variasjoner er derfor de tre siste årene slått sammen .	Vai garvit menddo stuora deivvolaš molsašumiid leat bidjan oktii maŋemus golmma jagi .
I årene 2007 til 2009 var det 4 460 innenlandske innflyttinger til STN-området og 5 470 innenlandske utflyttinger , Dette resulterte i en netto innenlandsk utflytting på 1 010 .	Jagiin 2007 gitta 2009 ledje 4 460 sisriikkalaš sisafárrema SED-guvlui , ja 5 470 sisriikkalaš eretfárrema . Dát buvttadii netto sisriikkalaš eretfárremii logu 1 010 .
Nettoutflyttingen blant menn var 450 og blant kvinner 560 .	Nettoeretfárren dievdduid gaskkas lei 459 , ja nissoniid gaskkas 560 .
Det var med andre ord en større netto utflytting av kvinner enn av menn .	Lei eará sániiguin stuorát netto eretfárren nissoniid gaskkas go dievdduid .
Særlig i 2009 var forskjellen mellom kjønnene tydelig – 190 kvinner mot 120 menn .	Erenoamážit jagi 2009 lei čielga erohus sohkabeliid gaskkas , 190 nissona 120 dievddu vuostá .
I 2007 var kvinnenes netto utflytting også 190 , mot mennenes 140 .	Jagi 2007 lei nissoniid netto eretfárren ain 190 , dievdduid 140 vuostá .
Året 2008 utgjorde unntaket . Mennenes netto utflytting var da 200 og kvinnenes 180 .	Jahki 2008 lei spiehkastat , dievdduid netto eretfárren lei dalle 200 ja nissoniid 180 .
Statsborgerskap er ikke skilt ut i oversiktene , men utenlandske statsborgere hadde tilnærmet balanse i forholdet mellom inn- og utflytting .	Álbmotlahttuvuođa eat leat sirren govahallamiin , muhto olgoriika álbmotlahtuin lei goasii ovttadássásašvuohta gaskal sisa- ja eretfárremiid .
De hadde en nettoutflytting på 70 , mens norske statsborgere hadde en nettoutflytting på 940 av de i alt 1 010 .	Sis lei nettoeretfárren 70 , juosgo norgga álbmotlahtuin lei nettoeretfárren 940 dan obbalaš 1 010 .
Særlig i Øst-Finnmark , Vest-Finnmark og Nordre Nordland har nettoutflyttingen av kvinner i perioden vært større enn av menn .	Erenoamážit Nuorta-Finnmárkkus , Oarje-Finnmárkkus ja Davit Nordlánddas lea nettoeretfárren nissoniid gaskkas leamaš gaskkohagaid stuorát go dievdduid gaskkas .
5.2.4.2 Innenlandsk flytting fordelt på alder – minus for de yngre , pluss for menn over 45 Som tidligere nevnt er det hovedsakelig yngre personer som flytter , og arbeid og utdanning er viktige flytteårsaker .	5.2.4.2 Sisriikkalaš fárren agi ektui juogaduvvon – nuoramusain váile , dievdduin badjel 45 lassi Nugo ovdal namuhuvvon , de leat dávjjimusat nuorra olbmot geat fárrejit , ja bargu ja oahpu gazzan leat dehálaš fárrenákkat .
At yngre menn og kvinner flytter ut av STNområdet , er derfor ikke overraskende .	Nuorra nissoniid ja dievdduid eretfárren SED-guovlluin danin ii leat hirpmahuhtti .
Hvis det så viser seg at de etter noen år flytter tilbake , enten etter å ha avsluttet utdanningen sin eller etter å ha skaffet seg arbeidserfaring andre steder , vil de sørge for å opprettholde folketallet , særlig hvis de stifter familie .	Jus de čájehuvvo ahte sii muhtin jagi maŋŋel fárrejit ruovttoluotta , juogo maŋŋel go leat válbmen oahpuset dahje maŋŋel go leat čohkken bargovásáhusaid eará báikkiin , de veahkehit sii doalahit olmmošlogu , erenoamážit jus bearrašiid ásahit .
Imidlertid har vi som nevnt sett at det år etter år er en stor total nettoutflytting , de tre siste årene samlet på 450 menn og 560 kvinner .	Aŋkke leat , nugo namuhuvvon , oaidnán ahte jagi ahte jagi maŋŋel lea stuora obbalaš eretfárren , golbma maŋemus jagi obbalaččat 450 dievddu ja 560 nissona .
For mennenes del er det særlig i aldersgruppen 18–29 år at nettoutflyttingen er stor – 390 av i alt 450 ( 87 prosent ) .	Dievdduid ektui lea erenoamážit ahkejoavkkus 18-29 jagi stuora nettoeretfárren , 390 ássi 450 ássis ( 87 proseanta ) .
I aldersgruppen under 18 år er det balanse mellom inn- og utflytting .	Ahkejoavkkus vuollel 18 jagi lea ovttadássásašvuohta gaskal sisa- ja eretfárrema .
For menn i alderen 45–70 år er det derimot en nettoinnflytting på 50 .	Dievdduin 45-70 jagis lea nettoeretfárren 50 .
Når det gjelder kvinnene , er aldersgruppen med størst nettoutflytting litt videre – 17–31 år – og her utgjør nettoutflyttingen 410 av i alt 560 ( 73 prosent ) .	Go lea sáhka nissoniin , de lea ahkejoavku mas lea eanemus nettoeretfárren veaháš govddibut , 17-31 jagi gaskkas . Sii dahket 410 fárrema obbalaš 560 fárremis ( 73 proseanta ) .
I aldersgruppen under 17 år er det en nettoutflytting på 20 .	Ahkejoavkkus vuollel 17 jagi lea nettoeretfárren 20 .
For kvinner i alderen 45–70 år er det en nettoutflytting på 40 .	Nissoniidda gaskal 45-70 jagi lea nettoeretfárren 40 .
I denne aldersgruppen er det imidlertid blant kvinner 55– 70 år en liten nettoinnflytting på 10 kvinner .	Dán joavkku siskkobealde leat gal aŋkke nissonat gaskal 55-70 jagi geat dahket unna nettosisafárrema , 10 .
Det er med andre ord en nettoutflytting i tilnærmet alle aldersgruppene blant kvinnene , mens det blant mennene er en nettoinnflytting bare i aldersgruppen 45–70 år .	Eará sániiguin , nettoeretfárren lea goasii buot ahkejovakkuin nissoniid guovdu , juosgo dievdduid gaskkas nettosisafárren duššo lea joavkkus 45-70 jagi .
Spesifiserte flyttestrømmer	Spesifiserejuvvon fárrenrávnnjit
For å unngå for store tilfeldige svingninger er bare de største kommunene nevnt i dette avsnittet .	Duššo stuorámus suohkaniid namuhit dán oasis , vai garvit menddo stuora soaitin mielde rievddademiid .
5.2.5.1 Utflyttinger For Sør-Varangers del utgjør utflyttingene til utlandet den største gruppen av utflyttinger , deretter flyttinger til Tromsø .	5.2.5.1 Eretfárremat Mátta-Várjjagis lea eretfárremiid stuorámus joavku eretfárremat olgoriikii , ja das maŋŋel fárremat Romssa sullui .
Fra Tana går den største strømmen til Tromsø , deretter til Vadsø og Alta , og så til Oslo .	Deanus lea stuorámus rávdnji Romsii , nubbin Čáhcesullui ja Áltái , ja de Osloi .
Fra Gamvik er det flest utvandringer , deretter er det Oslo som mottar de fleste herfra .	Gáŋgaviikkas leat eanemus eretfárremat , ja das maŋŋel lea Oslo gosa eanemusat fárrejit .
Fra Karasjok er det Tromsø og Alta flest flytter til .	Kárášjogas eanemusat fárrejit Romsii ja Áltái .
Fra Porsanger er det Alta og deretter ~ 141 ~	Porsáŋggus vulget eanemusat Áltái ja nubbin Kárášjohkii .
Fra Kvalsund er det Hammerfest som mottar suverent flest .	Ráhkkerávjjus vuostáiváldá Hámmárfeasta eahpitkeahttá eanemus fárrejeddjiid .
Fra Loppa flytter den største gruppen til Alta , og fra Kautokeino går den største strømmen til Tromsø , Alta og Karasjok .	Láhpis fárre stuorámus joavku Áltái . Guovdageainnus lea Romsii , Áltái ja Kárášjohkii gosa stuorámus rávnnjit dolvot .
Fra Kvænangen , Kåfjord , Storfjord , Lyngen og Gratangen i Troms flytter den største gruppen til Tromsø , mens det fra Skånland er Harstad den største gruppen flytter til .	Návuonas , Gáivuonas , Storfjordas , Ivggus ja Rivttágis Romssas fárrejit stuorámus joavkkut Romssa sullui , dan bottu go Skánihis lea Hárštá gosa stuorámus joavku fárre .
Fra Tysfjord i Nordland flytter den største gruppen til Bodø .	Divttasvuonas Nordlánddas fárre stuorámus joavku Bådåddjui .
5.2.5.2 Innflyttinger Den største gruppen innflyttere til Sør-Varanger er innvandrere , den nest største fra Tromsø .	5.2.5.1 Sisafárremat Stuorámus sisafárrejeddjiid joavku Mátta-Várjjagii boahtá olgoriikas , ja das maŋŋel Romssa sullos .
Til Nesseby kommer det flest fra Vadsø .	Unjárgii bohtet eanemusat Čáhcesullos .
Til Tana er det innvandrere og innflyttere fra Oslo som er de største gruppene .	Detnui leat sisafárrejeaddjit ja oslolaččat geat dahket stuorámus joavkku .
Til Gamvik er det også innvandrere som er den største gruppen .	Kárášjohkii leat sisafárrejeaddjit , ja nubbin Guovdageaidnulaččat ja Porsáŋgulaččat .
Det samme gjelder Karasjok , der de nest største gruppene kommer fra Kautokeino og Porsanger .	Porsáŋgui bohtet eanemusat Álttás ja olgoriikas . Láhppái lea maiddái stuorámus joavku sisafárrejeaddjit .
Til Porsanger kommer det flest fra Alta og utlandet , og til Loppa er det også innvandrere som er den største gruppen .	Guovdageidnui bohtet eanemusat Álttás ja Romssas . Gáivutnii , Omasvutnii ja Ivgui Romssas bohtet eanemus olbmot Romssa sullos ja olgoriikas .
Til Kautokeino kommer det flest fra Alta og Tromsø , og til Kåfjord , Storfjord og Lyngen i Troms kommer det flest fra Tromsø og utlandet .	Rivttágii bohtet eanemusat olgoriikas , ja Skánihii Hárštás ja dan maŋŋel olgoriikas . Čoahkkáigeassit ja oaidnit ahte Romsa ja Áltá leat dehálaš báikkit fárremiid ektui SED-guovlluin .
Til Gratangen kommer det flest fra utlandet og til Skånland fra Harstad og deretter utlandet .	Oallugat sis geat fárrejit eret , fárrejit aitto dán guovtti suohkanii .
Oppsummert er Tromsø og Alta viktige steder i flyttingene til og fra STNområdene .	Ja joksege oallugat sis geat fárrejit SED-guovlluide bohte dáin suohkaniin .
I tillegg er både Kautokeino , Karasjok og Harstad store tilflyttingsog fraflyttingskommuner , på samme måte som Oslo .	Dasa lassin leat sihke Guovdageaidnu , Kárášjohka ja Hárštá stuora sisa- ja eretfárrensuohkanat , seamma ládje go Oslo .
6 Utdanningsnivå og bosted Yngve Johansen , prosjektleder , Sámi allaskuvla / Samisk høgskole	6 Oahppodássi ja ássanbáiki Yngve Johansen Pršjektjođiheddji , Sámi allaskuvla
Nesten 70 % av dem som gjennomfører videregående opplæring på allmennfaglig studieretning i løpet av fem år , og 24 % av dem som gjennomfører innen fem år på yrkesfaglig studieretning , har universitets- eller høgskoleutdanning .	Čoahkkáigeassu Joatkkaskuvla oahpu čađaheapmi ovdalgo 5 jagi leat gollan , váikkuha hui ollu 30 jahkásaččaid oahppodássái . Dain geat čađahedje joatkkaskuvla oahpu , dábálašfágalaš suorggis lea measta 70 % universitehta dahje allaskuvlaoahppu , ja 24 % sis geain lea fidnofágalaš oahpposuorgi .
Tallene for dem som ikke gjennomfører innen fem år , er henholdsvis 19 % og 7 % .	Lohku sis geat eai leat čađahan joatkkaskuvlla 5 jagi sisa lea vástideaddji 19- ja 7 % .
Omtrent 15 % flere jenter enn gutter tar universitets / høgskoleutdanning .	Sullii 15 % eanet nieiddat go bártnit váldet universitehta / allaskuvla oahpu .
Det er flest gutter ( 56 % som ikke har fullført yrkesfaglig studieretning innen fem år , og færrest jenter som har fullført allmennfaglig studieretning ( 31 % som bor i STN-området .	Sis geat eai leat čađahan fidnofágalaš oahpposuorggi viđa jagi sisa leat eanas bártnit ( 56% ja leat unnimus nieiddat geat leat čađahan dábálašfágalaš oahpposuorggi ( 31% ja geat orrot SED-guovllus .
6.1 Innledning Bakgrunnen for dette kapitlet er resultatene som kom fram i ” Samiske tall forteller 2 ” i kapitlet ” Utdanning i SUF-området ” .	6.1 Álggahus Duogážin dán kapihttalii leat bohtosat mat bohte ovdan “ Sámi logut muitalit 2 ” kapihttalis “ Oahppu SOF-guovllus ” .
Årsaken til at årene etter 1994 er valgt , er at det med Reform 94 ble innført rett til tre års videregående opplæring .	Čilgehus manne leat válljen jagiid maŋŋel 1994 , lea go “ Refoarbma 94 ” sisafievrrideami maŋŋil šattai riekti 3 jagáš joatkkaskuvla ohppui .
Disse elevene er i dag over 30 år , de aller fleste er ferdige med sin grunnutdanning og er ute i arbeidslivet .	Dasa lassin ~ 150 ~ leat dat oahppit dál badjel 30 jagi ja eatnasat geargan vuođđooahpuin ja leat bargoeallimis .
I de følgende tabeller og figurer benyttes ” STN-området ” , som er Sametingets tilskuddsordning til næringslivet , tidligere kalt SUF-området .	Čuovvovaš tabeallain ja figuvrrain geavahit “ SED-guovllu ” mii lea Sámedikki ealáhusovddideami doarjjaortnet guovlu , ovdal gohčoduvvon SOF-guovlu .
Nåværende utdanningsnivå for elever som startet på grunnkurs i årene 1994 til 1996 og fullførte videregående opplæring innen fem år	Dáláš oahppodássi ohppiin geat álge vuođđokursii jagiid 1994-1996 ja geat čađahedje joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa
Ved å gjennomføre yrkesfaglig studieretning i videregående opplæring får elevene en fagutdanning og kan gå direkte over i yrkeslivet .	Go oahppit čađahit joatkkaskuvla oahpu , fidnofágalaš oahpposuorggis , de lea sis fágaoahppu ja besset njuolga bargoeallimii .
De som tar allmennfaglig studieretning , må ta en tilleggsutdanning for å få et yrke .	Sii geat váldet dábálašfágalaš oahpposuorggi dárbbašit lassioahpu oažžut ámmáha .
Tabell 6.1 Utdanningsnivå i 2009 for elever som startet på grunnkurs for første gang i årene 1994 til 1996 og gjennomførte utdanningen innen fem år .	Tabealla 6.1 Oahppodássi jagi 2009 ohppiin geat álge vuođđokursii vuohččan jagiid 19941996 ja čađahedje dan 5 jagi sisa .
Studieretning , kjønn og geografiske områder .	Oahpposuorgi , sohkabealli ja geográfalaš guovllut .
Prosent	Proseanta .
Studieretning , kjønn og geografisk område	Oahpposuorgi , sohkabealli ja geográfalaš guovlu
Skolestart 1994 , 1995 , 1996 Prosent Videregående UniversitetsUniversitetsskole-nivå / høgskole-nivå , / høgskolenivå , kort lang	Skuvlaálgin 1994 , 1995 , 1996 Proseanta JoatkkaUniversitehtaUniversitehtaskuvlaallaskuvladássi , allaskuvladássi , oahppodássi Oanehis Guhkes
Ikke STN nord for Saltfjellet	Dábálašfágalaš oahpposuorgi
Menn STN-området Kvinner STN-området	Fidnofágalaš oahpposuorggit
Yrkesfaglige studieretninger	SED-guovlu Ii SED davábealde Sáltoduoddara
STN-området Menn STN-området Kvinner STN-området	Dievddut SED-guovlu Ii SED davábealde Sáltoduoddara
Tabellen viser naturlig nok at det er stor forskjell mellom elever som har tatt allmennfaglig studieretning , og elever som har tatt yrkesfaglig studieretning , når det gjelder utdanning etter videregående skole .	Nissonat SED-guovlu Ii SED davábealde Sáltoduoddara Tabealla čájeha lunddolaččat stuora erohusaid joatkkaoahpus maŋŋel joatkkaskuvla oahpu , ohppiid gaskkas geat leat váldán dábálaš- dahje fidnofágalaš oahpposuorggi .
Av allmennfagelevene i STNområdet har over to tredjedeler tatt utdanning på universitets- eller høgskolenivå , mens en fjerdedel av elevene på yrkesfaglig studieretning har gjort det samme .	Dábálašfága ohppiin SED-guovllus leat badjel 2/3 oassi joatkkán universitehta dahje allaskuvladási oahpuin . Fidnofágalaš oahpposuorggi ohppiin leat ŧ oassi dahkan dan seamma .
Det er forholdsvis store kjønnsforskjeller .	Sohkabeliid gaskkas leat oalle stuora erohusat .
Av dem som gikk på yrkesfaglig studieretning , er det nesten 20 % flere gutter enn jenter som har videregående opplæring som sitt høyeste utdanningsnivå i 2009 .	Dábálaš - ja fidnofágalaš oahpposurggiin leat vástideaddji 10 % ja measta 20 % ~ 152 ~ eanet bártnit go nieiddat geain lea joatkkaskuvla oahppu alimus oahppodássin jagi 2009 .
I STN-området er det litt flere menn enn kvinner som tar en lang universitets / høgskoleutdanning .	SED-guovllus leat veaháš eanet dievddut go nissonat geat váldet guhkes universitehta / allaskuvla oahpu .
Det er omtrent 5 % flere utenfor STN-området nord for Saltfjellet som tar universitets- / høgskoleutdanning .	Olggobealde SED-guovllu leat sullii 5 % eanet go SED-guovllus , geat gazzet universitehta / allaskuvlaoahpu .
Nåværende utdanningsnivå for elever som startet på grunnkurs i årene 1994 til 1996 og ikke fullførte videregående opplæring innen fem år	Dáláš oahppodássi ohppiin geat álge vuođđokursii jagiid 1994-1996 ja geat eai čađahan joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa .
Fra 1999 har det vært mulig for søkere som ikke har generell studiekompetanse , og som fyller minst 25 år i søknadsåret , å søke opptak til høyere utdanning .	1999 rájes lea leamaš vejolaš ohcciide geain ii leat oppalaš lohkangelbbolašvuohta ja geat devdet unnimusat 25 jagi ohcanjagi , ohcat beassat alit ohppui .
Denne søknaden skal bygge på søkerens realkompetanse innenfor det søkte studieområdet .	Dat ohcamuš galgá váldit vuođu ohcci reálagelbbolašvuođas ohccojuvvon oahpposuorggi siskkobealde .
Dette har ført til at det kommer søkere inn på høyere utdanning som tidligere var avskåret fra det fordi de ikke hadde videregående opplæring .	Dat lea mielddisbuktán ohcciid alitohppui geat ovdal eai beassan dasa go sis ii lean joatkkaskuvla oahppu .
Tabellen nedenfor viser nok derfor også effekten av innføringen av opptak til høyere utdanning via realkompetanse .	Tabealla vuolábealde čájehage maiddái váikkuhusa das go sisaváldin alit ohppui reálagelbbolašvuođain álggahuvvui .
Omtrent 60 % av elevene som startet på videregående skole i perioden 1994 til 1996 og ikke gjennomførte innen fem år , har heller ikke fullført videregående skole i 2009 .	Sullii 60 % ohppiin geat álge joatkkaskuvla ohppui áigodagas 1994-1996 ja geat eai čađahan 5 jagi sisa , eai leat čađahan joatkkaskuvla oahpu 2009 rádjái .
Tabell 6.2 Utdanningsnivå i 2009 for elever som startet med grunnkurs for første gang i årene 1994 til 1996 og IKKE gjennomførte utdanningen innen fem år .	Tabealla 6.2 Oahppodássi jagi 2009 ohppiin geat álge vuođđokursii vuohččan jagiid 19941996 ja geat EAI čađahan 5 jagi sisa .
Studieretning , kjønn og geografiske områder . Prosent Skolestart 1994 , 1995 , 1996 Prosent	Skuvlaálgin 1994 , 1995 , 1996 Proseanta VuođđoJoatkkaUniversitehta- Universitehtaskuvlaskuvlaallaskuvladássi , allaskuvladássi , dássi dássi Oanehis Guhkes
Allmennfaglig studieretning	Dábálašfágalaš oahpposuorgi
Grunnskole- Videregående nivå skole-nivå	SED-guovlu Ii SED davábealde Sáltoduoddara
Universitets , / høgskolenivå kort	Dievddut SED-guovlu Ii SED davábealde Sáltoduoddara
Universitets , / høgskolenivå lang	Nissonat SED-guovlu Ii SED davábealde Sáltoduoddara
Menn STN-området Kvinner STN-området	SED-guovlu Ii SED davábealde Sáltoduoddara
Yrkesfaglige studieretninger	Dievddut SED-guovlu Ii SED davábealde Sáltoduoddara
STN-området Menn STN-området Kvinner STN-området	Nissonat SED-guovlu Ii SED davábealde Sáltoduoddara
Det er 7 % flere jenter enn gutter fra STN-området som startet på allmennfag og ikke fullførte innen fem år , som seinere har fullført videregående opplæring eller tatt universitets- / høgskoleutdanning .	7 % eanet nieiddat go bártnit SED-guovllus geat álge dábálašfágii ja eai čađahan 5 jagis álgima rájes , leat maŋŋil čađahan joatkkaskuvla oahpu dahje váldán universitehta / allaskuvlaoahpu .
25 % av jentene som ikke fullførte videregående opplæring på allmennfag innen fem år , har tatt en kort universitetseller høgskoleutdanning .	25% nieiddain geat eai čađahan joatkkaskuvla oahpu dábálašfágas 5 jagi sisa , leat váldán oanehis universitehta dahje allaskuvlaoahpu .
Av guttene på allmennfag som ikke fullførte på fem år , har 13 % tatt en kort eller lang universitets- eller høgskoleutdanning .	Bártniin dábálašfágas geat eai čađahan 5 jagi sisa , leat 13 % gazzan oanehis dahje guhkes universitehta- ja allaskuvlaoahpu .
Når man sammenligner STN-områdene med ikke-STN-områdene nord for Saltfjellet , er det små forskjeller , bortsett fra at jentene fra STN-områdene i større grad tar en kort universitets- eller høgskoleutdanning enn jentene utenfor STN-områdene nord for Saltfjellet .	Go buohtastahttá SED- ja ii SED-guovlluid davábealde Sáltoduoddara , de leat unnán erohusat , earret dan ahte eanet nieiddat SED-guovlluin gazzet oanehis universitehta dahje allaskuvlaoahpu go nieiddat ii SED-guovllus davábealde Sáltoduoddara .
Nåværende utdanningsnivå i STN-området for de elevene som startet på grunnkurs i årene 1994 til 1996	Dáláš oahppodássi SED-guovllu ohppiin geat álge vuođđokursii 1994 rájes 1996 rádjái
I STN-området var det 54 % av elevene som startet på videregående opplæring i perioden 1994–1996 , som fullførte innen fem år .	54 % ohppiin mat álge joatkkaskuvla ohppui áigodagas 1994-1996 SED-guovllus , čađahedje dan 5 jagi sisa .
Av mennene var det 45,5 % som gjennomførte videregående opplæring innen fem år , og av kvinnene 62,5 % .	Dievdduin čađahedje 45.5% joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa ja nissoniin 62.5 % .
Prosent	Proseanta .
Over 60 % av dem som ikke fullfører innen fem år , har ingen fagutdanning når de er 30 år .	Badjel 60 % sis geat eai čađahan viđa jagi sisa ii leat fágaoahppu maŋŋil go devde 30 jagi .
Nesten 50% av dem som fullfører videregående skole innen fem år , tar utdanning på universitets- og høgskolenivå , mens bare 10 % av dem som ikke fullfører videregående skole innen fem år , gjør det samme .	Measta 50 % sis geat čađahit joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa gazzet oahpu universitehtas ja allaskuvllas , ja dušše 10 % sis geat eai geargga joatkkaskuvllain 5 jagi sisa , dahket dan seamma .
Tabell 6.3 og tabell 6.4 inndeles i tett og spredt bosetting innenfor og utenfor STN-området nord for Saltfjellet og bosetting sør for Saltfjellet .	Tabealla 6.3 ja 6.4 juhkko čoahkkebáikeássamii ja bieđggus ássamii siskkobealde ja olggobealde SED-guovllu davábealde Sáltoduoddara ja ássit lulábealde Sáltoduoddara .
En hussamling skal registreres som et tettsted dersom det bor minst 200 personer der og avstanden mellom husene skal normalt ikke overstige 50 meter .	SGD čoahkkebáikedefinišuvdna Viesut ovttasajis galget registrerejuvvot čoahkkebáikin jus doppe orrot unnimusat 200 olbmo , ja viesuid gaska ii galgga dábálaččat eanet go 50 mehtera .
Det er tillatt med et skjønnsmessig avvik utover 50 meter mellom husene i områder som ikke skal eller kan bebygges .	Lobálaš lea árvvu mielde dohkkehit spiehkastagaid badjel 50 mehtera viesuid gaskkas guovlluin gos ii galgga dahje ii leat lohpi hukset .
Dette kan for eksempel være parker , idrettsanlegg , industriområder eller naturlige hindringer som elver eller dyrkbare områder .	Dat sáhttet ovdamearka dihte leat álbmotšilljut , valáštallanhuksehusat , industriijaguovllut dahje lunddolaš hehttehusat nugo , jogat dahje gilvvaeatnamat .
Husklynger som naturlig hører med til tettstedet tas med inntil en avstand på 400 meter fra tettstedskjernen .	Viessočoakkáldagat mat lunddolaččat gullet čoahkkebáikái , lohkkojit oassin go leat eanemusat 400 mehtera eret čoahkkebáikeguovddážis .
De inngår i tettstedet som en satellitt til selve tettstedskjernen .	Dat gullet oassin čoahkkebáikái dego satelihttan dan čoahkkebáikeguovddážii .
Bosted til elevene som startet på grunnkurs i årene 1994 til 1996 og fullførte videregående opplæring innen fem år	Ássanbáiki ohppiin geat álge vuođđokursii jagiid 1994-1996 ja čađahedje joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa .
Av de elevene fra STN-området som gjennomførte videregående skole innen fem år , bor 40 % i dette området i 2009 .	Tabealla 6.3 Ássanbáiki ohppiin geat álge vuođđokursii 1994-1996 ja 2009 , ja geat čađahedje joatkkaskuvla oahpu 5 jagi siste , dábálašfágalaš- ja fidnofágalaš oahpposurggiin .
Skolestart 1994 , 1995 , 1996 Prosent Øvrige områder STN-område nord for Saltfjellet Spredt Spredt Tettsted bosetting Tettsted bosetting	Skuvlaálgin 1994 , 1995 , 1996 Proseanta Eará guovllut davábealde SED-guovlu Sáltoduoddara Čoahkke- Bieđggus- Čoahkke- Bieđggusbáiki ássan báiki ássan
Bosatt sør for Saltfjellet Annet	Ássit lulábealde Sáltoduoddara
Kvinner STN-området Yrkesfaglige studieretninger Ikke STN nord for Saltfjellet	Dievdduin SEDguovllus geat válde fidnofágalaš oahpposuorggi ásset su. 15 % eambbogat dan ~ 157 ~
Menn STN-området Ikke STN nord for Saltfjellet	guovllus go dievddut geat leat váldán dábálašfágalaš oahpposuorggi .
Kvinner STN-området Ikke STN nord for Saltfjellet	Nissoniid dáfus lea dát erohus vuollelaš 5 % .
Bosted til elevene som startet på grunnkurs i årene 1994 til 1996 og ikke fullførte videregående opplæring innen fem år	Ássanbáiki ohppiin geat álge vuođđokursii 1994-1996 ja geat eai čađahan joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa .
Tabell 6.4 Bosted i 2009 til elever som startet på grunnkurs i årene 1994 til 1996 , og som IKKE har fullført videregående opplæring innen fem år	Tabealla 6.4 Ássanbáiki ohppiin geat álge vuođđokursii 1994 rájes 1996 rádjái ja jagi 2009 , ja geat EAI čađahan joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa .
Skolestart 1994 , 1995 , 1996 Prosent Øvrige områder STN-område nord for Saltfjellet Spredt Spredt Tettsted bosetting Tettsted bosetting	Skuvlaálgin 1994 , 1995 , 1996 Proseanta Eará guovllut davábealde SED-guovlu Sáltoduoddara Čoahkke- Bieđggus Čoahkke- Bieđggus báiki ássan báiki ássan
Bosatt sør for Saltfjellet Annet	Ássit lulábealde Sáltoduoddara
Av de elevene fra STN-området som ikke gjennomførte videregående skole innen fem år , bor litt over 50 % i dette området i 2009 .	~ 158 ~ Ohppiin SED-guovllus geat eai čađahan joatkkaskuvlla 5 jagi sisa , orrot badjelaš 50 % dan guovllus jagi 2009 .
Totalt bor 54 % av mennene og 45 % av kvinnene i STN-området .	Oppalohkái ásset 54 % dievdduin ja 45 % nissoniin SED-guovllus .
Av dem som ikke fullførte videregående opplæring innen fem år , er nesten 60 % menn .	Sin gaskkas geat eai čađat joatkkaskuvla oahpu viđa jagi sisa leat measta 60 % dievddut .
Valg av studieretning synes ikke å ha betydning for jentene .	Oahpposuorggi válljen ii oro nieiddaid gaskkas mearkkašeame maidege .
Det er flest menn som ikke fullfører allmennfaglig studieretning , som bor sør for Saltfjellet , mens jentene i større grad flytter til tettsteder utenfor STN-området nord for Saltfjellet .	Dain geat ásset lulábealde Sáltoduoddara , leat eanemus dievddut geat eai čađat dábálašfágalaš oahpposuorggi , davábealde Sáltoduoddara nieiddat ges eanet fárrejit čoahkkebáikkiide olggobeallái SED-guovllu .
Av elevene utenfor STN-området nord for Saltfjellet bor 48 % på tettsteder i dette området , og 23,4 % er i 2009 bosatt sør for Saltfjellet .	Ohppiid gaskkas olggobealde SED-guovllu davábealde Sáltoduoddara ásset 48 % čoahkkebáikkiin ja 23.4 % ásset jagi 2009 lulábealde Sáltoduoddara .
For elevene fra STNområdet er tallene henholdsvis 24,4 % og 16,8 % .	Ohppiide SED-guovllus leat dát logut 24.4 % ja 16.8 .
Bosted i 2009 til elevene som bodde i STN-områdene ved oppstart på videregående opplæring i årene 1994 til 1996	Jagi 2009 ássanbáiki ohppiin geat ásse SED-guovlluin go álge joatkkaskuvla ohppui jagiid 1994-1996 .
Bosted i 2009 til elever fra STN-området som startet på videregående opplæring i årene 1994 til 1996 , fordelt på dem som gjennomførte opplæringen innen fem år , og dem som ikke gjorde det .	Govadat 6.2 Ássanbáiki ohppiide eret SED-guovllus jagi 2009 , geat álge joatkkaskuvla ohppui jagiid 1994-1996 juhkkojuvvon dan ektui geat čađahedje oahpu 5 jagi sisa ja geat eai čađahan .
Prosent	Proseanta .
Omtrent 10 % flere av elevene fra STN-områdene som ikke fullførte videregående opplæring innen fem år , bor i STN-områdene i 2009 , sammenlignet med dem som fullførte videregående opplæring innen fem år .	Sullii 10 % eanet ohppiin SED-guovllus geat eai čađahan joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa , ásset SED-guovllus 2009 , go buohtastahttá singuin geat čađahedje ~ 159 ~ joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa .
Det ser ut som om flere utenfor STN-området som ikke har fullført videregående opplæring innen fem år , enn dem som har fullført , flytter inn i STN-området , og da i hovedsak utenfor tettstedene .	Orru leahkime nu ahte eambbogat olggobealde SED-guovllu geat eai leat čađahan joatkkaskuvla oahpu 5 jagi sisa , go dat mat čađahit , fárrejit SED-guvlui ja dávjjimusat olggobeallai čoahkkebáikkiid .
Referanser : NOU 1995 : 18 .	Referánssat : NOU 1995 : 18 .
Ny lovgivning om opplæring « ... og for øvrig kan man gjøre som man vil » . Statistisk sentralbyrå ( 2010 ) : Sámi statistihkka 2010 / Samisk statistikk 2010 .	Ny lovgivning om opplæring « ... og for øvrig kan man gjøre son man vilš Statistisk sentralbyrå ( 2010 ) : Sámi statistihkka 2010 / Samisk statistikk 2010 .
Oslo-Kongsvinger .	Oslo-Kongsvinger .
VOX .	VOX .
, Nasjonalt organ for kompetansepolitikk : http://www.vox.no/default.aspx?id=19&epslanguage=NO	, Nasjonalt organ for kompetansepolitikk : http://www.vox.no/default.aspx?id=19&epslanguage=NO
Dette talet har no gått ned med til saman 709 elevar sidan toppåret 2005/06 .	Dát lohku lea dál njiedjan oktiibuot 709 ohppiin bárisjagi 2005/06 rájes .
Det er ein samla nedgang på litt over 23 % sidan 2005 .	Obbalaš njiedjan lea badjelaš 23 % 2005 rájes .
Det er først og fremst talet på elevar med nordsamisk som andrespråk som går ned .	Vuosttažettiin njiedjá lohku ohppiin geain lea davvisámegiella nubbingiellan .
Det har gått ned frå 1 891 i skuleåret 2005/06 til 1 194 i 2009/10 , noko som er ein nedgang på 39 % sidan 2005 .	Dát lohku lei 1891 skuvlajagis 2005/06 ja 1194 jagis 2009/2010 . Lohku lea njiedjan 39 % 2005 rájes .
Ut frå målsetjinga om å styrkje samisk språk er dette ein svært negativ tendens .	Mihttomeari ektui nannet sámegiela , lea dát hui negatiiva tendeansa .
For å motverke denne tendensen , må det setjast inn tiltak : - Ein må straks endre reglane for fag- og timefordelinga for elevar med samisk som andrespråk i grunnskulen , slik at det å velje samisk ikkje blir ei meirbelastning .	Jus galgá dán tendeanssa eastadit , de ferte doaibmabijuid álggahit . - Ferte dakkaviđi rievdadit njuolggadusaid mat gullet fága- ja diibmojuogusteapmái ohppiide geain lea sámegiella nubbingiellan vuođđoskuvllas , vai sámegiela válljet ii šatta liigenoađđin .
7.1 Samisk språk i barnehagen Rapportane Samiske tall forteller 1 og 2 drøfta utførleg endringane dei siste åra i talet på elevar som tok imot samiskspråklege tilbod i barnehage og skule .	7.1 Sámegiella mánáidgárddis Raporttat Sámi logut muitalit 1 ja 2 digaštalle vuđolaččat maŋemus jagiid rievdamiid ohppiidloguin , geat ožžo sámegielat fálaldagaid mánáidgárddiin ja skuvllain .
I Samiske tall forteller 3 går vi difor ikkje like nøye inn på endringane i dei ulike tabellane .	Sámi logut muitalit 3 raporttas eat danin liika vuđolaččat iskka rievdamiid dain iešguđetlágan tabeallain .
Vi presenterer dei nye tala utan kommentarar , slik at dei som er interesserte , sjølve kan jamføre tala for i år med tidlegare tal .	Mii ovdanbuktit ođđa eaŋkilloguid čielggadeami haga , nu ahte sii guđet beroštit ieža sáhttet buohtastahttit dán jagáš loguid ovddit jagiid loguiguin .
Av barnehagetala nedanfor ser vi at talet på samiskspråklege barnehagetilbod har gått litt opp det siste året .	Mánáidgárdeloguin vuolábealde oaidnit ahte sámegielat mánáidgárdefálaldagaid lohku lea veaháš ovdánan maŋemus jagi .
Talet på born som nyttar seg av tilboda , har derimot gått ned med 57 , frå 940 i 2008/09 til 883 i 2009/10 .	Lohku mánáin geat atnet dán fálaldaga , lea baicca njiedjan 56 , 940 rájes 2008/09 gitta 883 rádjái 2009/10 .
Vi finn heile nedgangen i det nordsamiske området .	Njiedjan lea ollislaččat dáhpáhuvvon davvisámi guovllus .
7.1.1 Endringar i talet på samiskspråklege barnehagetilbod Tabell 7.1 nedanfor viser endringar i talet på barnehagar med samisk språktilbod i perioden frå og med 2005/06 til og med 2009/10 .	7.1.1 Rievdadusat sámegielat mánáidgárdefálaldagaid loguin Tabealla 7.1 vuolábealde čájeha rievdadusaid loguin mat gusket mánáidgárddiide main lei sámegielat fálaldat , áigodagas 2005/06 rájes ja aktan , gitta 2009/10 rádjái ja aktan .
Tabell 7.1 Talet på barnehagar med samisk språktilbod i åra 2005/06–2009/10	Tabealla 7.1 Lohku mánáidgárddiin main lei sámegielfálaldat jagiin 2005/06 – 2009/10
År Barnehagar med samisktilbod i alt Samiske barnehagar Norske barnehagar med samisktilbod	Jahki 2005 Mánáidgárddit main lei 64 sámegielfálaldat , obbalaččat Sámi mánáidgárddit 46 Dárogielat mánáidgárddit main lei 18 sámegielfálaldat
Endringar i talet på born med samiskspråklege barnehagetilbod	Rievdadeamit sámegielat mánáidgárdefálaldagaid mánáidloguin
Tabell 7.2 nedanfor viser endringar i talet på barnehageborn med samisk språktilbod i åra frå og med 2005/06 til og med 2009/10 .	Tabealla 7.2 vuolábealde čájeha rievdademiid sámegielat mánáidgárdefálaldagaid mánáidloguin jagiin 2005/06 rájes ja aktan , gitta ja aktan 2009/2010 .
Tabell 7.2 Talet på born som tok mot samisktilbod i barnehagen 2005/06–2009/10	Tabealla 7.2 Lohku mánáin geat vuostáiválde sámegielfálaldaga mánáidgárddiin 2005/06 – 2009/10
År Talet på born med samisktilbod i alt Talet på born i samiske barnehagar Talet på born som får samisktilbod i norske barnehagar 2005 925 882 43	Jahki 2005 Lohku mánáin geain lei 925 sámegielfálaldat , obbalaččat Lohku mánáin sámi mánáidgárddiin 882 Lohku mánáin geat ožžot 43 sámegielfálaldaga dárogielat mánáidgárddiin ~ 162 ~
Barnehagetilbodet fordelt på språka nord- , lule- og sørsamisk	Mánáidgárdefálaldat juogaduvvon davvi- , julev- ja lullisámegillii
I tabellane 7.3–7.7 nedanfor ser vi korleis det barnehagetilbodet fordeler seg på dei tre aktuelle språka .	Tabeallain 7.3 – 7.7 vuolábealde oaidnit movt sámegielat mánáidgárdefálaldat lea juogaduvvon dan golmma dihto gillii .
7.1.3.1 Nordsamisk Tabell 7.3 Talet på barnehagar med nordsamisk språktilbod i åra 2006/07 – 2009/10	7.1.3.1 Davvisámegiella Tabealla 7.3 Lohku mánáidgárddiin main lei davvisámegielat fálaldat jagiin 2006/07 – 2009/10
År 2006 Talet på barnehagar med tilbod på 62 nordsamisk i alt Nordsamiske barnehagar 44 Norske barnehagar med tilbod på 18 nordsamisk Tabell 7.4	Jahki 2006 Obbalaš lohku mánáidgárddiin main 62 lei davvisámegielfálaldat Davvisámegielat mánáidgárddit 44 Dárogielat mánáidgárddit main lei 18 davvisámegielat fálaldat
Talet på born som tok imot nordsamisk tilbod i barnehagen i åra 2006/07–2009/10	Tabealla 7.4 Lohku mánáin geat vuostáiválde sámegielfálaldaga mánáidgárddiin jagiin 2006/07 – 2009/10
7.1.3.2 Lulesamisk Tabell 7.5 Talet born som tok imot tilbod på lulesamisk i barnehagen i åra 2006/07– 2009/10	7.1.3.2 Julevsámegiella Tabealla 7.5 Lohku mánáin geat ožžo julevsámegielfálaldaga mánáidgárddiin jagiin 2006/07 – 2009/10
7.1.3.3 Sørsamisk Tabell 7.6 Talet på barnehagar med sørsamisk språktilbod i åra 2006/07–2009/10	7.1.3.3 Lullisámegiella Tabealla 7.6 Lohku mánáidgárddiin main lei lullisámegielfálaldat jagiin 2006/07 – 2009/10
År Talet på born med tilbod på sørsamisk i alt Talet på born i sørsamiske barnehagar Talet på born som tok imot tilbod på sørsamisk i norske barnehagar 2006 17	Jahki 2006 2007 2008 2009 Obbalaš lohku mánáin geat ožžo 17 21 29 31 lullisámegielfálaldaga Lohku mánáin lullisámi 11 7 10 10 mánáidgárddiin Lohku mánáin geat ožžo 6 14 19 21 lullisámegielfálaldaga dárogielat mánáidgárddiin
7.2 Samisk språk i grunnskulen Frå skuleåret 2008/09 til skuleåret 2009/10 gjekk talet på grunnskuleelevar med samisk i fagkrinsen ned med 171 , frå 2 517 til 2 346 .	7.2 Sámegiella vuođđoskuvllas Skuvlajagi 2008/09 rájes skuvlajagi 2009/10 rádjái njiejai lohku vuođđoskuvlaohppiin , geain lei sámegiella fágabiires , 171 ohppiin , 2517 rájes gitta 2346 rádjái .
Den største nedgangen var blant elevar med nordsamisk som andrespråk – l 148 elevar .	Eanaš dán njiedjama dahke oahppit geain lei davvisámegiella nubbingiellan – 148 oahppi .
Sidan 2005/06 har talet på elevar med nordsamisk som andrespråk gått ned med 687 .	2005/06 rájes lea lohku ohppiin geain lei davvisámegiella nubbingiellan njiedjan 687 .
Tabellane 7.8 og 7.9 nedanfor viser endringar i talet på elevar med samisk i fagkrinsen i åra 2005/06–2009/10 .	Tabeallat 7.8 ja 7.9 vuolábealde čájehit rievdamiid ohppiidloguin , geain lei sámegiella fágabiires jagiin 2005/06 – 2009/2010 .
Tabell 7.8 Talet på grunnskuleelevar med samisk i fagkrinsen	Tabealla 7.8 Logut vuođđoskuvlaohppiin geain lei sámegiella fágabiires
Tabell 7.9 Talet på grunnskuleelevar med samisk som andrespråk , etter fagplan	Tabealla 7.9 Lohku vuođđoskuvlaohppiin geain lei sámegiella nubbingiellan .
Andrespråkselevar i alt Andrespråk 2 Andrespråk 3	Nubbingielatoahppit obbalaččat Nubbingiella 2 Nubbingiella 3
7.2.1 Grunnskulelevar i sørsamisk Tabellane 7.10 og 7.11 nedanfor viser endringane i talet på elevar som har valt sørsamisk i grunnskulen i åra 2005/06–2009/10 .	7.2.1 Lullisámegielat vuođđoskuvlaoahppit Tabeallat 7.10 ja 7.11 čájehit rievdademiid ohppiidloguin geat ledje válljen lullisámegiela vuođđoskuvllas jagiin 2005/06 – 2009/10 .
Tabell 7.10 Talet på grunnskuleelevar med sørsamisk i fagkrinsen 2005/06–2009/10	Tabealla 7.10 Lohku vuođđoskuvlaohppiin geain lei lullisámegiella fágabiires 2005/06 – 2009/10
I alt 123 Førstespråk 16 Andrespråk 107 Tabell 7.11 116 18 98	2005/06 2006/07 2007/08 Obbalaččat 123 116 105 1. giella 16 18 16 2. giella 107 98 89
Talet på grunnskuleelevar med sørsamisk som andrespråk , etter fagplan , 2008/09 og 2009/10	Tabealla 7.11 Lohku vuođđoskuvlaohppiin geain lei lullisámegiella nubbingiellan 2008/09 ja 2009/10 .
Andrespråkselevar i alt Andrespråk 2 Andrespråk 3	Nubbingielatoahppit obbalaččat Nubbingiella 2 Nubbingiella 3
7.2.2 Grunnskuleelevar i lulesamisk Tabellane 7.12 og 7.13 nedanfor viser endringar i talet på grunnskuleelevar med lulesamisk i fagkrinsen i åra 2005/06–2009/10 .	7.2.2 Julevsámegielat vuođđoskuvlaoahppit Tabeallat 7.12 ja 7.13 vuolábealde čájehit rievdamiid vuođđoskuvlaohppiidloguin geain lei julevsámegiella fágabiires jagiin 2005/06 – 2009/10 .
Talet på grunnskuleelevar med lulesamisk som andrespråk 2008/09 og 2009/10 , etter fagplan	Tabealla 7.12 Lohku vuođđoskuvlaohppiin geain lei julevsámegiella fágabiires 2005/06 – 2009/10 .
Andrespråkselevar i alt Andrespråk 2 Andrespråk 3 2007/08 79 25 54	Jahki 2005/06 2006/07 2007/08 Obbalaččat 88 77 79 1. giella 29 31 25 2. giella 59 46 54
7.2.3 Grunnskuleelevar i nordsamisk Tabellane 7.14 og 7.15 nedanfor viser endringar i talet på grunnskuleelevar med nordsamisk i fagkrinsen i perioden 2005/06–2009 / 10 .	7.2.3 Davvisámegielat vuođđoskuvlaoahppit Tabeallat 7.14 ja 7.15 vuolábealde čájehit rievdamiid vuođđoskuvlaohppiidloguin geain lei davvisámegiella fágabiires áigodagas 2005/06 – 2009/ 10 .
Tabell 7.14 Talet på grunnskuleelevar med nordsamisk i fagkrinsen 2005/06–2009/10	Tabealla 7.14 Lohku vuođđoskuvlaohppiin geain lei davvisámegiella fágabiires 2005/ 06 – 2009/ 10
Andrespråkselevar i alt Andrespråk 2	Nubbingielatoahppit obbalaččat Nubbingiella 2 Nubbingiella 3
7.3 Samisk språk i vidaregåande skule Talet på elevar med samisk i fagkrinsen ved dei to samiske vidaregåande skulane i Kautokeino og Karasjok held seg relativt stabilt .	7.3 Sámegiella joatkkaskuvllas Lohku ohppiin , geain lei sámegiella fágabiires dan guovtti sámi joatkkaskuvllas Guovdageainnus ja Kárášjogas , bissu oalle dássedin .
Den prosentvise delen av elevane som har valt samisk som førstespråk , viser ein liten oppgang ved begge skulane frå 2008/09 til 2009/10 .	Proseantaoassi ohppiin geat ledje válljen sámegiela vuosttašgiellan , ovdánii veaháš goappaš skuvllain 2008/09 rájes 2009/10 rádjái .
Tabell 7.16	Tabealla 7.16 Ohppiid sámegielaválljen stáhtalaš joatkkaskuvllain Guovdageainnus ja Kárášjogas
Elev ) ( ar med samisk som c-språk .	Oahppi ) ( t geas lei sámegiella c-giellan .
Kjelder som er brukte Sámediggi / Sametinget ( 2007 ) : Strátegalaš plána sámi mánáidgárddiide 2008–2011 .	Gáldut maid leat atnán Sámediggi / Sametinget ( 2007 ) : Strátegalaš plána sámi mánáidgárddiide 20082011 .
Káršjohka .	Kárášjohka .
Sámediggi / Sametinget v / Anna Kristine Skum Hætta .	Sámediggi , Anna Kristine Skum Hætta bokte .
Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalluskuvla , Guovdageainnus v / Lisbet Gran . Sámi joatkkaskuvla Kárášjogas v / Trygve Guttorm .	Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla , Guovdageainnus , Lisbet Gran bokte Sámi joatkkaskuvla Kárášjogas , Trygve Guttorm bokte Oahppodirektoráhta / Utdanningsdirektoratet : http://www.wis.no/gsi/tallene /
Raporta / Rapport 1/2011	Raporta / Rapport 1/2011
Samiske tall forteller 4 Kommentert samisk statistikk 2011	Sámi logut muitalit 4 Čielggaduvvon sámi statistihkka 2011
Føreord Den første Samiske tall forteller kom ut hausten 2008 .	Ovdasátni Vuosttaš Sámi logut muitalit ilmmai 2008 čavčča .
Då hadde Sametinget i Noreg og Arbeids- og inkluderingsdepartementet året før sett i gang arbeid for årleg å gje ut ei bok med kommentert samisk statistikk .	Norgga Sámediggi ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lei jagi ovdal bidjan johtui barggu jahkásaččat almmuhit girjji mas sámi statistihkka čielggaduvvo .
Det vart nedsett ei fagleg ansvarleg analysegruppe som skulle arbeide med dette prøveprosjektet i fire år .	Biddjui fágalaš ovddasvástideaddji analysajoavku mii galggai bargat dáinna geahččalanprošeavttain njeallje jagi .
No er fireårsperioden over , og det skal vurderast om prosjektet skal gå over til å bli ei fast ordning .	Dál lea njealljejagi áigodat gollán , ja galgá árvvoštallojuvvot jotket go prošeavttain fásta ortnegin .
Sjølv om alle emna ikkje er med i kvar bok , har vi i dei fire bøkene som er komne , til saman prøvd å dekkje alt det som låg i oppdraget .	Vaikko buot fáttát eai leat mielde juohke girjjis , de leat mii dan njealji girjjis mat leat ilbman , oktiibuot geahččalan fátmmastit visot fáttáid maid galggaimet .
Nye emne i Samiske tall forteller 4 er miljø og ressursforvaltning , forsking og kjønnsperspektiv på samisk statistikk .	Ođđa fáttát Sámi logut muitalit 4 leat biras ja resursahálddašeapmi , dutkan ja sohkabealeperspektiiva sámi statistihkas .
Guovdageaidnu , september 2011	Guovdageaidnu , čakčamánnu 2011
Else Grete Broderstad	Else Grete Broderstad
Magritt Brustad	Magritt Brustad
Johan Ailo Kalstad	Johan Ailo Kalstad
Paul Inge Severeide Jon Todal ( leiar )	Paul Inge Severeide Jon Todal ( jođiheaddji )
Dette talet heldt fram med å gå ned dette skuleåret , slik det har gjort kvart år dei siste fem åra .	Dat lohku lea njiedjan dán ge skuvlajagi , nugo lea dahkan jahkásaččat maŋemus vihtta jagi .
Faget samisk som andrespråk har no mista 38 % av grunnskuleelevane sine sidan 2006 .	Fága sámegiella nubbingiellan lea dál massán 38 % vuođđo-skuvlaohppiinis 2006 rájes .
I nordsamisk som andrespråk har talet på elevar gått ned med heile 40 % sidan 2006 .	Davvisámegiella nubbingiella fágas lea ohppiid lohku njiedjan olles 40 % 2006 rájes .
Naturbruk er sentralt i samisk kultur og samfunn .	Sámi kultuvrras ja servodagas lea luonddugeavaheapmi guovddážis .
Samiske primærnæringer har særlige utfordringer knyttet til tap av beitedyr til rovdyr .	Sámi vuođđoealáhusain leat erenoamáš hástalusat dainna go boraspiret vahágahttet guohtonelliid .
Det store tapet av både rein og sau på beite oppfattes for mange som så problematisk at de vurderer å legge ned brukene sine .	Máŋggas vásihit sihke bohccuid ja sávzzaid stuora massima guohtumis nu váttisin ahte sii árvvoštallet heaittihit doaluideaset .
Mange opplever at rovviltforvaltningen tar parti i en rovdyrpolitikk som favoriserer rovdyrstammen .	Dasa lea vuolgga eanas das go doaibmabijut maid leat evttohan hehttet vuostálasvuođaid orrot unnán realisttalaččat .
Dette kommer for en stor del av at tiltakene som foreslås for å hindre konflikt , oppleves som lite realistiske .	Hálddahus bealistis dáhttu leat jáhkehahtti , ja vuoruhit lasihit gelbbolašvuođa boraspirenáli dutkama ja goziheami bokte .
Forvaltningen på sin side ønsker å framstå som troverdig , og det satses mye på å øke kunnskapsgrunnlaget gjennom forskning og overvåking av rovdyrbestanden .	Finnmárkkuopmodat lea ođđa guovlulaš hálddašanorgána . Vuosttaš jagit čájehit ahte Finnmárkkuopmodat ferte ruhtadit doaimmaidis iežas sisaboađuiguin daid maid stáhta ovdal ruhtadii .
Finnmarkseiendommen er et nytt regionalt forvaltningsorgan .	Stuorimus dietnasat leat eanaláigguid divadiin ja minerálaid vuovdimiin .
Lokale forvaltningsorganisasjoner har fått økt forvaltningsavgift til Finnmarkseiendommen , samt at de må bekoste laksetrapper og lignende over eget budsjett .	Báikkálaš hálddašanorganisašuvnnain leat lassánan hálddašandivadat Finnmárkku-opmodahkii ja fertejit maiddái ruhtadit luossatráhpáid ja sullásaččaid iežaset bušeahta bokte .
Rypefangsten har gått kraftig ned de siste årene , trolig som følge av nedgang i smågnagerbestanden og høyt jaktpress over tid i mange områder .	Rievssatbivdu lea njiedjan hirbmosit maŋemus jagiid , jáhku mielde danne go smávvafuođđonálit leat njiedjan ja go lea leamaš garra bivdodeaddu guhka máŋgga guovllus .
Finnmark er størst på sjølaksefiske på landsbasis , og dette utgjør fremdeles en viktig næringsinntekt for mange .	Finnmárku lea riikkadásis stuorimus mearraluossabivddus ja dat lea ain dehálaš ealáhusdienas máŋgasii .
Kapitlet gjør et dypdykk i den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen ved Universitetet i Tromsø , fordi dette er den forsknings- og utdanningsinstitusjonen i landet som er størst i omfang og bredde når det gjelder samiskrelatert forskning .	Kapihtal čiekŋuda sámi-guoskevaš doavttergrádabuvttademiide Romssa universitehtas danne go dat lea dutkan- ja oahppoásahus riikkas mii go guoská sámi guoskevaš dutkamii , lea stuorimus fátmmasteami ja viidodaga dáfus .
Gjennomgangen viser en bred interesse for samiskrelatert forskning .	Daid guorahallan čájeha nana beroštumi sámi-guoski dutkamii .
Selv om det faktiske antall samiskrelaterte doktorgrader er mange ganger lavere enn det totale antall , har den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen pr. femårsperiode 1990– 2009 hatt godt og vel samme økning som den totale økningen ved universitetet .	Vaikko duohta lohku sámi-guoski doavttergrádain lea máŋgga geardde unnit go ollislaš lohku , de lea sámi-guoski doavttergrádabuvttadeapmi juohke vihttajagiáigodaga 1990-2009 lassánan roahkka seamma ollu go ollislaš lassáneapmi lea universitehtas .
Samtidig har noen fagområder i undersøkelsesperioden lyktes bedre enn andre når det gjelder å få gjennomført doktorgradsprosjekter .	Muhtun fágasuorggit leat seammás guorahallanáigodagas lihkostuvvan buorebut go earát doavttergráda-buvttademiid čađahemiiguin .
Årsakene kan være mange og sammensatt .	Čilgehusat sáhttet leat máŋggat ja máŋggageardánat .
Biologi , / fysiologi medisin og helseforskning , historie og arkeologi er de fire største fagområdene når det gjelder samiskrelatert doktorgradsproduksjon .	Sámi-guoski doavttergrádabuvttadeami njeallje stuorimus fágasuorggi leat biologiija , / fysiologiija medisiidna ja dearvvašvuođadutkan , historjá ja arkeologiija .
Dette kan ses i sammenheng med at historie , arkeologi og rettsvitenskap er fagfelt som har påtatt seg et særlig ansvar for samisk forskning , der langvarig satsning i form av eksplisitte strategier og personellmessig oppbygging har gitt resultater .	Dan sáhttá geahččat dan oktavuođas ahte historjá , arkeologiija ja riektedieđa leat fágasuorggit mat leat váldán badjelasaset erenoamáš ovddasvástádusa sámi dutkamii , dain lea guhkesáiggi vuoruheapmi eksplisihtta strategiijaid bokte ja bargonávccalaš ovddideapmi addán bohtosiid .
Ved fagmiljøene i samisk språkvitenskap , språk og litteraturvitenskap og samisk språkteknologi er rekrutteringssituasjonen en annen enn ved andre fagområder .	Sámi gielladiehtaga , giela ja girjjálašvuođa ja sámi giellateknologiija fágabirrasiin lea bestendilálašvuohta ieža lágan go eará fágasurggiin .
Her er det særlig viktig å arbeide med forskerrekruttering og tilrettelegging for å sikre flere doktorgradsarbeider .	Dan dáfus lea erenoamáš dehálaš bargat dutkiidbestemiin ja láhčit dili sihkkarastit eanet doavttergrádabargguid .
Som grunnlag for planlegging , nye satsninger og prioriteringer bør det utarbeides jevnlige oversikter / analyser over den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen både for UiT , på nasjonalt plan og i en nordisk sammenheng .	Vuođđun plánemii , ođđa árjjaid bidjamii ja vuoruhemiide galggaše ráhkaduvvot jeavddalaččat oppalašgeahča-stagat / analysat sámi-guoski doavttergrádabuvttademiin sihke UiT:s , riikka dásis ja davviriikkalaš oktavuođas .
På en rekke områder ser vi en skeiv kjønnsfordeling i STN-området .	Muhtun surggiin SED-guovllus oaidnit ahte ii leat dássetvuohta sohkabeliid gaskkas .
I disse områdene er det bare et kvinneoverskudd i årskategorien over 80 år .	Dain surggiin lea dušše okta nissonbadjebáza jahkejuhkosis badjel 80 jagi .
Sannsynligheten for å bli 75 år for 15-åringer i STN-området , basert på tall fra 2001 til 2005 , er for samiske menn ca. 56 % og for kvinner ca. 80 % .	Jáhkehahttivuohta 15-jahkásaččáide šaddat 75 jagi SED-guovllus loguid vuođul 2001 rájes 2005 rádjai , lea sámi dievdduide su. 56 % ja nissoniidda su. 80 % .
I STNområdet mottok ca. 5 % uføretrygd i 2004–2008 , noen flere menn enn kvinner i perioden .	SED-guovllus 2004-2008 vuostáiválde su. 5 % bargonávccahisvuođaoaju , muhto eanet dievddut go nissonat dan áigodagas .
I 2004 mottok 2,1 % av mennene og 1,2 % av kvinnene i STN-området sosialhjelp .	2004:s vuostáiválde 2.1 % dievdduin ja 1.2 % nissoniin SED-guovllus sosiálaveahki .
I reindrift og jordbruk er 80 % av mennene enten siidainnehavere eller hovedbrukere , og 97 % har sitt hovedyrke i fiskeriene .	Boazodoalus ja eanadoalus leat 80 % dievddut juogo siidaoasi eaiggádat dahje váldogeavaheaddjit 4 ja guolásteamis leat 97 % váldobargiin dievddut .
I 2009 var det et merkbart kvinneflertall i aldersgruppen 18 og 29 4	2009:s lei mearkkašahtti nissoneanetlohku ahkejoavkkus 18 ja 29 jagi .
I skoleåret 2010/11 var det nesten 10 % flere jenter enn gutter som hadde samisk i grunnskolen , dette gjelder samisk som første og andre språk .	Skuvlajagi 2010/2011 ledje measta 10 % eanet nieiddat go bártnit geain lei sámegiella vuođđoskuvllas , sámegiella 1. ja 2. giellan .
På videregående skole var denne forskjellen økt til nesten 12 % .	Joatkkaskuvllas lei dat erohus lassánan measta 12 % rádjai .
I STN-området har ca. 13 % flere kvinner enn menn utdanning med tre år eller mer på høgskole / universitet .	SED-guovllus leat su. 13 % eanet nissonat go dievddut geain lea 3 jahki dahje eanet allaskuvllas dahje universitehtas .
Gutter i STN-området har et større frafall enn jentene i den videregående skole , spesielt gjelder det yrkesfaglig studieretning , der nesten bare en firedel fullfører etter fem år .	SED-guovllus heitet joatkkaskuvllain eanet bártnit go nieiddat , erenoamážit guoská dat fidnofágalašoahpposuorgái , mas measta dušše ¼ oassi čađaha maŋŋil 5 jagi .
Fra 2006 til 2010 har Sametingets budsjettet til kulturformål økt fra 102 millioner til 161 millioner .	2006 rájes 2010 rádjai lea Sámedikki bušeahtta kulturulbmiliidda lassánan 10.2 miljovnna rájes badjelaš 16 miljovnna rádjai .
I denne perioden har søknadssummen tredoblet seg , og bevilgningene har økt en halv gang .	Dan áigodagas lea ohcamušsupmi lassánan golmma gearddi ja juolludeamit leat lassánan lahkkegearddi .
Antall søknader i denne perioden har variert mellom 220 og 290 .	Ohcamušaid lohku dan áigodagas lea rievddadan gaskal 220 – 290 .
Totalt har bevilgningen til ” andre tiltak ” vært størst , dette er en samlepost for samiske kulturhus , festivaler , samiske kirkesaker , samisk idrett og andre mindre prosjekter .	Oktiibuot leat juolludeamit “ eará doaimmaide ” leamaš eanemus , dat lea poasta masa čohkkejit sámi kulturviesuid , festiválaid , sámi girkoáššiid , sámi valáštallama ja eará unnit prošeavttaid .
25 % av bevilgningene i perioden har gått til litteratur .	Dan áigodagas lea 25 % juolluduvvon girjjálašvuhtii .
Søknader fra institusjoner utgjør 86 % av det totale søknadsantallet .	Ohcamušat institušuvnnain dahket 86 % ollislaš ohcamušlogus .
Finnmark har i perioden fått to tredeler av de bevilgede midlene til kulturformål .	Finnmárku lea áigodagas ožžon 2/3 oasi juolluduvvon ruhtademiin kulturulbmiliidda .
Perioden sett under ett synes fylkesvise søknadssummer og innvilgede tilskudd å harmonere .	Go geahččá áigodaga ollislaččat , de orru fylkkaid mielde dássetvuohta ohcamušlogu ja juolluduvvondoarjagiid gaskkas .
Tilrådinger Norske skulestyresmakter har til no hatt 24 år på seg til å løyse spørsmålet om fagog timefordelinga for samisk som andrespråk i grunnskulen .	Rávvagat Norgga skuvlastivrejumis lea dássážii leamaš 24 jagi čoavdit gažaldaga fága- ja diibmojuohkima ektui sámegiela nubbingiella fágas vuođđoskuvllas .
Spørsmålet har enno ikkje funne noko svar .	Gažaldahkii ii leat vuos vástádus .
Det andre problemet for andrespråksopplæringa i samisk kan vera at ho ikkje oppfyller sine eigne planfesta mål om tospråklegheit .	Nubbi váttisvuohta sámegiela nubbingiellaoahpus sáhttá leat ahte dat ii nákce joksat iežas plánabiddjon mihtuid guovttegielatvuhtii .
Dette kan òg vera ein grunn til at færre enn før vel faget .	Dat sáhttá maiddái leat sivvan dasa ahte eai nu oallugat go ovdal vállje fága .
Ei naturleg følgje av dette er å innføre andre og sterkare opplæringsmodellar i andrespråksopplæringa enn det som har vore tilfellet til no. .	Lunddolaš čuovus dasa lea bidjat nubbingiellaoahpahussii eará ja nannoseappot oahpahusvuogádagaid go mat leat leamaš dássážii .
Samisk statistikk behøver i større grad tallmateriale som kan gi relevant informasjon om forhold rundt og i ulike næringstilpasninger .	Sámi statistihkka dárbbaša eanet lohkomateriálaid mat sáhttet addit áššáiguoskevaš dieđuid iešguđetgelágan ealáhusheivehemiin dan birrasaš áššiin .
Rovdyrsituasjonen kan ha stor innvirkning på hvordan sauebønder i samiske områder klarer å tilpasse driften .	Boraspiredilálašvuohta sáhttá ollu váikkuhit dasa movt sávzaboanddat sámi guovlluin nagodit heivehit doalu .
Å få oversikt over norsk rovdyrpolitikk , forvaltning og forskning er en svært utfordrende oppgave .	Norgga boraspirepolitihkas , hálddašeamis ja dutkamis lea hui hástalus oažžut oppalaš gova .
Det skal sies at det allerede finnes mye informasjon på rovviltportalen .	Boraspireportálas lea gal juo ollu diehtu .
Men for et politikk- og forvaltningsområde som har såpass stor offentlig interesse , ville det vært ønskelig med en ressursside der særlig relevant statistikk og annet tallmateriale vektlegges .	Muhto politihkka- ja hálddašansuorggis masa lea oba ollu almmolaš beroštupmi , lea sávahahtti oažžut resursasiiddu mas erenoamáš áigeguovdilis statistihkka ja eará lohkomateriála deattuhuvvo .
Dette gjelder også for Finnmarkseiendommen .	Dat gusto maiddái Finnmárkkuopmodahkii .
FeFos rolle som forvalter og utøver av makt innebærer også et offentlig søkelys på virksomheten .	FeFo rolla fámu hálddašeaddjin ja doaimmaheaddjin mielddisbuktá maiddái almmolaš beroštumi doibmii .
Alt av nøkkeltall , budsjett og regnskap tilrådes publisert på en enkel og oversiktlig måte på nettsidene .	Visot váldologuid , bušeahta ja rehketdoalu rávvet almmuhit dakkár vugiin ahte lea álki ja čielggas oaidnit neahttasiidduin .
Minimumsstandard er i dette tilfellet for lite .	Unnimusmearri ii leat dán oktavuođas doarvái .
En samlet samiskrelatert doktorgradsoversikt både nasjonalt og nordisk ( og i en viss grad internasjonalt ) vil gjøre bildet klarere .	Oktasaš sámi-guoski doavttergrádaoppalašgeahčastat sihke olles riikkas ja davviriikkalaččat ( ja muhtun muddui internašuvnnalaččat ) attašii čielgasit gova .
Vi anbefaler at det jevnlig bør utarbeides oversikter / analyser over den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen .	Mii ávžžuhit jeavddalaččat ráhkadit oppalašgeahčastagaid / analysaid sámi-guoski doavttergrádabuvttademiin .
Det gjelder både for UiT , på nasjonalt plan og i en nordisk sammenheng .	Dat gusto sihke UiT , riikka dásis ja davviriikkalaš oktavuođas .
Vi ser at noen fagområder kommer dårligere ut enn andre på tross av tidligere prioriteringer .	Oaidnit ahte muhtun fágasurggiin ii leat dát nu buorre vaikko ovdal leat leamaš vuoruheamit .
Det gjelder i særlig grad samiske språkfag , der vi mener det kreves en vedvarende innsats på grunn av at rekrutteringssituasjonen er en helt annen enn ved andre fagområder .	Nu lea erenoamážit sámegiela fágain , maidda oaivvildit gáibiduvvo bistevaš liigebargu danne go bestendilálašvuohta lea áibbas iežá lágan go eará fágasurggiin .
Med basis i kapittelgjennomgangen her synes det dessuten å være en sammenheng mellom den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen og fagenes faglige målsetninger .	Go geahččá dáid kapihttaliid de orru maiddái oktavuohta sámi-guoski doavttergrádabuvttademiid ja fágaid fágalaš mihttomeriid gaskkas .
Et viktig grep vil etter vår mening derfor være å innarbeide samiskrelaterte fokus i de fagstrategier der dette ennå mangler .	Dehálaš bargu orru danne min mielas oččodit sámi-guoski fokusa daidda fágastrategiijaide main dat vel váilu .
Kan det ha sammenheng med søkeprosedyrene , mangel på gode prosjekt , eller har det sammenheng med Sametingets tildelingspolitikk ?	Sáhttá go dat vuolgit ohcanvuogis , eai go leat buorit prošeavttat vai lea go sivva Sámedikki juolludanpolitihkas ?
Innhold Oppsummering Tilrådinger 1 1.1 1.2 1.3 1.4	Sisdoallu Čoahkkáigeassu Rávvagat 1 1.1 1.2 1.3 1.4
Mandat og grunnlag Analysegruppas mandat Konsultasjonene mellom statlige myndigheter og Sametinget Behov for et kunnskapsgrunnlag Anaysegruppa	Vuođđu ja fápmudus Guorahallanjoavkku fápmudus Ráđđádallamat gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki Máhttovuođu dárbun Guorahallanjoavku
3 Miljø- og ressursforvaltning i samiske områder Sammendrag 3.1 Innledning 3.1.1 Samiske tall forteller om hva og hvor ?	3 Biras- ja resursahálddašeapmi sámi guovlluin Čoahkkáigeassu 3.1 Álggaheapmi 3.1.1 Maid ja movt muitalit sámi logut ?
3.1.2 Kommentar til tilgjengelig statistikk – metode og utilgjengelighet 3.2 Rovviltforvaltning 3.2.1 Formålet med rovviltforvaltningen 3.2.2 Hvordan ser organiseringen av forvaltningen ut ?	3.1.2 Kommentárat statistihkkii mat leat olámuttos – metoda ja beasatlašvuohta 3.2 Boraspirehálddašeapmi 3.2.1 Boraspirehálddašeami mihttu 3.2.2 Movt leat organiseren hálddašeami ?
3.2.3 Forebyggende og konfliktdempende virkemidler 3.2.3.1 Erstatninger – dokumentert og skjønnsmessig tap 3.2.4 Andre forklaringer på høyt oppgitt rovdyrtap – stimulerer erstatningsordningen for rovviltskader høye reintall ?	3.2.3 Eastadeaddji ja riidováidudeaddji doaibmabijut 3.2.3.1 Buhtadusat – duođaštuvvon ja meroštallon massimat 3.2.4 Eará čilgehusat alla dieđihuvvon boraspiremassimii – váikkuha go boraspirevahágahttimiid buhtadusortnet alla boazologuid ?
3.2.5 Saueerstatning – økning i antall dokumenterte drap av sau 49 3.2.6 Reinerstatning 2005–2009 .	3.2.5 Sávzabuhtadusat - lassáneapmi logus galle sávzza duođaštuvvot goddon 52 3.2.6 Buhtadusat bohccuid ovddas 2005-2009 .
Tapsrekord i Finnmark og 50 % kalvetap i Nord-Trøndelag . 52 3.2.7 Uttak av rovdyr som forebyggende tiltak 55 3.2.8 Bedre bestandsovervåkning 57 3.2.9 Eeallit Luonddos / Leve i naturen – dialog og forvaltning ?	Finnmárkkus erenoamáš ollu vaháguvvon bohccot ja Davvi-Trøndelagas 50 % miessemassin 55 3.2.7 Boraspiriid jávkadeapmi eastadeaddji doaibmabidjun 58 3.2.8 Buoret nállegoziheapmi 60 3.2.9 Eallit Luonddus / Leve i naturen – dialoga ja hálddašeapmi ?
58 3.2.10 Beitenekt i 2012 ?	61 3.2.10 Guođohangielddus jagi 2012 ?
58 3.2.11 Et folkelig opprør mot rovviltforvaltningen ?	61 3.2.11 Álbmot vuosttaldeapmi boraspirehálddašeapmái ?
59 3.3 Finnmarkseiendommen Finnmárkkuopmodat ( FeFo ) 60 3.3.1 Finnmarkseiendommens forvaltning 61 3.3.2 Ferskvannsfiske 62 3.3.3 Økt forvaltningsavgift – økt kommersialisering av lokal vassdragsforvaltning ?	62 3.3 Finnmárkkuopmodat ( FeFo ) 64 3.3.1 Finnmárkkuopmodaga hálddašeapmi 65 3.3.2 Sáivačáhceguolásteapmi 66 3.3.3 Hálddašandivada lasiheapmi – eanet kommersialiseren báikkálaš čázádathálddašeamis ?
63 3.3.4 Sjølaksefiske 63 3.3.5 Mineraler 64 3.3.6 Jakt 67 3.3.7 Rype 68 3.3.8 Elg 69 3.3.9 Friluftsliv 71 Anbefalinger 72 4 Den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen ved Universitetet i Tromsø Sammendrag 4.1 Innledning 4.2 Innsamling av data 4.3 Resultat- og drøftingsdel 4.3.1 De lange historiske linjer 4.3.2 Den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen 4.3.3 Fagområdene 4.3.4 Samiskrelatert og relevant total doktorgradsproduksjon 4.3.5 Doktorgradsøkning	67 3.3.4 Mearraluossabivdu 67 3.3.5 Minerálat 69 3.3.6 Bivdu 71 3.3.7 Rievssat 72 3.3.8 Ealga 74 3.3.9 Meahcástallan 76 Rávvagat 78 4 Sámi-guoski doavttergrádabuvttadeapmi Romssa universitehtas Čoahkkáigeassu 4.1 Álggahus 4.2 Data čohkken 4.3 Boađus- ja ságaškuššanoassi 4.3.1 Guhkes historjjálaš sárgát 4.3.2 Sámi-guoski doavttergrádabuvttadeapmi 4.3.3 Fágasuorggit 4.3.4 Sámi-guoski ja áššáiguoskevaš doavttergrádabuvttademiid ollislašlohku 4.3.5 Doavttergrádalassáneapmi
4.4 Funn 4.4.1 4.4.2 4.4.3 4.4.4	4.4 Gávdnamušat 4.4.1 Oppalaš govva 4.4.2 Fágalaš vuoruheamit 4.4.3 Ruhtadeapmi 4.4.4 Rávvagat
5 Kjønnsperspektiv i samisk statistikk Sammendrag 5.1 Innledning 5.2 Befolkningsutvikling i STN-området relatert til kjønn 5.2.1 Innledning 5.2.2 STN-områdets alderssammensetning relatert til kjønn 5.2.3 Utflytting fra STN-området 5.3 Reindrift , jordbruk og fiske i STN-området relatert til kjønn 5.3.1 Innledning	5 Sohkabealperspektiiva sámi statistihkas Čoahkkáigeassu 5.1 Álggahus 5.2 Álbmotovdáneapmi SED-guovlluin sohkabeliid ektui 5.2.1 Álggahus 5.2.2 SED-guovlluid ahkečoahkkádus sohkabeliid ektui 5.2.3 Eretfárren SED-guovllus 5.3 Boazodoallu , eanadoallu ja guolásteapmi SED-guovllus sohkabeliid ektui 5.3.1 Álggahus 5.3.2 Boazodoallu sohkabeali ektui
Tabeller Tabell 2.1 Tabell 2.2 Tabell 2.3 Tabell 2.4 Tabell 2.5 Tabell 2.6 Tabell 2.7 Tabell 2.8 Tabell 2.9 Tabell 2.10 Tabell 2.11 Tabell 2.12 Tabell 2.13	Tabeallat Tabealla 2.1 Tabealla 2.2 Tabealla 2.3 Tabealla 2.4 Tabealla 2.5 Tabealla 2.6 Tabealla 2.7 Tabealla 2.8 Tabealla 2.9 Tabealla 2.10 Tabealla 2.11 Tabealla 2.12 Tabealla 2.13
Tabell 2.14 Tabell 2.15	Tabealla 2.14 Tabealla 2.15
Tabell 2.16	Tabealla 2.16
Tabell 3.1 Tabell 3.2 Tabell 3.3 Tabell 4.1 Tabell 5.1 Tabell 5.2 Tabell 5.3 Tabell 5.4 Tabell 5.5 Tabell 5.6 Tabell 5.7 Tabell 5.8 Tabell 5.9 Tabell 5.10 Tabell 5.11 Tabell 5.12	Tabealla 3.1 Tabealla 3.2 Tabealla 3.3 Tabealla 4.1 Tabealla 5.1 Tabealla 5.2 Tabealla 5.3 Tabealla 5.4 Tabealla 5.5 Tabealla 5.6 Tabealla 5.7 Tabealla 5.8 Tabealla 5.9 Tabealla 5.10
Oversikt over avlagte samiskrelaterte doktorgrader inndelt i 5- årsperioder Områdene med størst andel menn i alderen 16–67 år .	92 Guovllut gos leat eanemus dievddut agis 16– 67 jagi .
2010 Nettoutflytting fra STN-området i perioden 2007 til 2009 , fordelt på kjønn Siida-innehavere i Norge , fordelt på kjønn og prosent i 2000 og 2008 Personer tilknyttet reindrift , etter kjønn og prosent . Prosentvis fordeling når det gjelder hovedbruker i landbruket 1989 og 2007 Antall fiskere bosatt i STN-området , etter kjønn , yrkesdeltaking .	2010 108 Nettoeretfárren SED-guovlluin áigodagas 2007 gitta 2009 , sohkabeliid mielde 109 Siidadoalli Norggas , juhkkon sohkabeliid ja proseanta mielde 2000 ja 2008 110 Olbmot čadnon boazodollui , sohkabeali ja proseanttaid mielde 110 Proseanttaid mielde juohku váldoeanandolliin 1989 ja 2007 111 Lohku guolásteddjiin geat ásset SED-guovllus , sohkabeali ektui , fidnooasálastin 112 Dálkkas geavaheapmi Finnmárkkus čearddalašvuođa ektui ( n=11061 ) .
Bruk av legemidler i forhold til etnisitet i Finnmark Nye mottakere ( per 1000 ) av uføretrygd i ulike tidsintervaller i STN-området , menn og kvinner .	Logut proseantan 119 Ođđa vuostáváldit ( juohke 1000 ) bargonávccahisvuođaoajus iešguđetge áigegaskkadagain SED-guovllus , dievddut ja nissonat 121 Lohku gallis ožžot sosiálaveahki iešguđet áigegaskkadagain SED- guovlluin , dievddut ja nissonat .
Andel mottakere av sosialhjelp i ulike tidsintervaller i STN-området , menn og kvinner . Tallene oppgitt i prosent .	Logut proseantan 122 Sohkabealjuohku jienastuslogus oktiibuot válggain 2001 , 2005 ja 2009 124
Kjønnsfordeling i valgmanntallet totalt ved valgene 2001 , 2005 og 2009 Elever i grunnskolen som har nord- , lule- eller sørsamisk som Førstespråk eller andrespråk 2 eller 3 , skoleåret 2006/07 og 2010/11 relatert til kjønn . Valg av samisk som 1. eller 2. språk blant elever i den videregående skole i landet , fordelt på kjønn .	Oahppit vuođđoskuvllas geain lea davvi- , julev- dahje lullisámegiella 1. giellan dahje nubbingiella 2 dahje 3 , skuvlajagi 2006/07 ja 2010/2011 sohkabeliid ektui 126 Sámegiela válljen 1. dahje 2. giellan ohppiin riikka joatkkaskuvllain , juhkkon sohkabeali ektui 127 Oahppit geat álge vuođđokursii vuohččan 2003:s SED-guovllus , ja mo lea dássi joatkkaskuvla oahpus 5 jagi maŋŋil .
Studieretning og kjønn .	Oahpposuorgi ja sohkabealli .
Prosent .	Proseanta .
Tabell 5.14 Høyeste fullførte utdanning for menn og kvinner i alderen 24–65 år og bosatt i STN-området 2008 .	128 Alimus čađahuvvon oahppu dievdduide ja nissoniidda agis 24-65 jagi geat orrot SED-guovllus 2008:s .
Prosent .	Proseanta .
Figurer Figur 3.1 Figur 3.2 Figur 3.3 Figur 3.4 Figur 3.5 Figur 3.6 Figur 3.7 Figur 3.8 Figur 3.9 Figur 3.10 Figur 3.11 Figur 3.12 Figur 3.13 Figur 3.14 Figur 4.1 Figur 4.2 Figur 4.3 Figur 4.4 Figur 5.1 Figur 5.2 Figur 5.3 Figur 5.4 Figur 5.5 Figur 5.6 Figur 5.7	Govat Govus 3.1 Govus 3.2 Govus 3.3 Govus 3.4 Govus 3.5 Govus 3.6 Govus 3.7 Govus 3.8 Govus 3.9 Govus 3.10 Govus 3.11 Govus 3.12 Govus 3.13 Govus 3.14 Govus 4.1 Govus 4.2 Govus 4.3 Govus 4.4 Govus 5.1 Govus 5.2 Govus 5.3 Govus 5.4 Govus 5.5 Govus 5.6
Erstatning for sau drept av fredet rovvilt i Finnmark 1992–2009 Erstatning for tap av sau til fredet rovvilt 2000–2001 Troms Antall sau søkt erstatning / erstattet Reinerstatning : Alle reinbeiteområder i Norge 2005 til 2009 .	Buhtadus sávzzaid ovddas mat leat gottáhallon ráfáiduhtton boraspiriin Finnmárkkus 1992-2009 Buhtadus sávzzaid ovddas mat leat vaháguvvon ráfáiduhtton boraspiriin 2000-2009 Romssas Lohku galli sávzza ovddas lea ohccon buhtadus / buhtaduvvon Boazobuhtadusat : Buot boazodoalloguovllut Norggas 2005 rájes 2009 rádjai .
Reinerstatning : Vest-Finnmark 2005 til 2009 Reinerstatning : Nord-Trøndelag 2005 til 2009 Elvefiske i Finnmark .	Boazobuhtadusat : Oarje-Finnmárku 2005-2009 Boazobuhtadusat : Davvi-Trøndelaga 2005 gitta 2009 Johkaguolásteapmi Finnmárkkus .
Fangst og gjennomsnittsvekt , etter elv og fiskeslag .	Sállašat ja gaskamearálašdeaddu , jogaid ja guollešlájaid mielde .
Foreløpige tall ( kg ) .	Gaskaboddosaš logut ( kg ) .
Sjølaksefiske etter laks og sjøaure .	Mearraluossa bivdu luosa ja guvžžá ektui .
Andel av den mannlige befolkningen over 16 år som jaktet i 2009/10 etter kommune .	Tonna Oassi álbmoga dievdduin badjel 16 jagi geat bivde 2009/10 suohkaniid mielde .
Prosent . Kommuner med flest felte ryper .	Proseanta Suohkanat gos eanemus godde rievssahiid .
Antall felte ryper og antall jegere med Utbytte 2009/2010 .	Lohku báhččon rievssahiin ja lohku bivdiin geain lei sáláš 2009/2010 .
Alkoholbruk hos menn og kvinner i forhold til etnisk tilhørighet .	Govus 6.1 Govus 6.2 Govus 6.3 Govus 6.4 Govus 6.5 Govus 6.6 Govus 6.7
Summer bevilget til prosjekter i de ulike tiltaksområdene i perioden 2006–2010 Bevilget i prosent til prosjekter i de ulike tiltaksområdene i perioden 2006 til 2010 Søkernes kjønn / institusjonstilknytning i perioden 2006 til 2008 Fylkesvis fordeling av søknadssum for kulturutvikling fra Sametinget i 2006–2010 Fylkesvis fordeling av innvilgede tilskudd til kulturutvikling fra Sametinget i 2006–2010 127 128 129 130 131 132	Prosent 130 Ohcamušaid ollislaš rámmat ja juolludeamit 2006-2010 134 Kulturulbmiliid ohcamušaid lohku , ollislaččat , juolluduvvon ja hilgojuvvon áigodagas 2006-2010 135 Supmit juolluduvvon prošeavttaide iešguđetge doaibmasurggiin áigodagas 2006-2010 136 Juolludeamit proseanttaid mielde prošeavttaide iešguđetge doaibmasurggiin áigodagas 2006-2010 137 Ohcciid sohkabealli / institušuvdnačatnašupmi áigodagas 2006-2008 138 Ohcciid sohkabealli / institušuvdnačatnašupmi áigodagas 2006-2008 139 Sámedikki kulturdoarjjaortnega juolludeamit fylkkaid mielde 2006 – 2010 140
1 Mandat og grunnlag Arbeids- og inkluderingsdepartementet vedtok 22. juni 2007 å opprette en analysegruppe for samisk statistikk i medhold av Prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget av 11. mai 2005 , fastsatt ved kgl. res. 1. juli 2005 .	1 Vuođđu ja fápmudus 2005 miessemánu 11 . beaivvi Ráđđádallanprosedyraid vuođul gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki , mearriduvvon gonagaslaš res. bakte 2005 suoidnemánu 1. beaivvi , mearridii Bargo- ja searvadahttindepartemeanta 2007 geassemánu 22. beaivvi ásahit sámi statistihka guorahallanjoavkku .
Formålet med vedtaket var å styrke faktagrunnlaget for vurderinger og beslutninger i konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Mearrádusa ulbmiliin lei nannet árvvoštallama ja mearrideami fáktavuođu ráđđádallamiid oktavuođas gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
1.1 Analysegruppas mandat Faglig analysegruppe for samisk statistikk skal innen 1. oktober hvert år fram til 2011 legge fram en rapport for Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget .	1.1 Guorahallanjoavkku fápmudus Sámi statistihka fágalaš guorahallanjoavku galgá jahkásaččat ovdal golggotmánu 1. beaivvi ovddidit raportta Bargo- ja searvadahttindepartementii ja Sámediggái .
Rapporten skal gi oversikt over og analysere aktuelle utviklingstrekk i det samiske samfunnet .	Raporta galgá govvidit sámi servodaga dálá ovdánan hámiid .
Rapporten legges til grunn for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Raporta adnojuvvo ráđđádallamiid vuođđun gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
Analysegruppa har ansvaret for å utvikle og forbedre metoder for presentasjon av oversikter og analyser i de årlige rapportene .	Guorahallanjoavku ovddasvástádussan lea ovdánahttit ja buoridit vuogi movt ovdanbuktit dieđuid guorahallanbohtosiid jahkásaš raporttain .
Av mandatet framgår det at følgende samfunnsområder er særlig aktuelle å behandle :      	 Ealáhusat , dákko bakte barggahus , ealáhusstruktuvra , á ealáhusat árbevirolaš
Analysegruppa kan også behandle andre temaer .	Guorahallanjoavku sáhttá maiddái giehtadallat eará fáttáid .
Foruten analyse av allerede foreliggende statistisk materiale skal gruppa også påpeke eventuell mangel i kilde- og kunnskapsgrunnlaget og påpeke behov for utvikling av statistikk innen temaer som gruppa anser for relevante .	Earret guorahallamis gávdni statistalaš ávdnasiid galgá joavku maiddái čujuhit vejolaš váilevašvuođaide mat ležžet gáldo- ja máhttovuođus ja čujuhit guđe fáttáin dahje surggiin joavkku mielas lea dárbbašlaš ovdánahttit statistihka .
Analysegruppa kan bli bedt om utfyllende vurderinger og eventuelt nærmere bearbeidelse av deler av materialet i forhold til særlige behov som Regjeringen og Sametinget måtte ha .	Lea vejolaš ahte guorahallanjoavku šaddá čađahit lassi árvvoštallama ja ahte sii giehtadallet oasi čohkkejuvvon dieđuin vejolaš earenoamáš dárbbuid ektui mat Ráđđehusas ja Sámedikkis sáhttet čuožžilit .
1.2 Konsultasjonene mellom statlige myndigheter og Sametinget Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	1.2 Ráđđádallamat gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki Sápmelaččain lea álgoálbmogiin dat vuoigatvuohta ahte singuin galgá ráđđádallojuvvot buot áššiin mat njuolga váikkuhit sin dillái .
Denne retten er nedfelt i ILO-konvensjonen nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater artikkel 6 .	Dát vuoigatvuohta lea sis ILO-konvenšuvnna nr. 169 álgoálbmogiid ja olmmoščearddaid birra iešheanalis stáhtain 6. artihkkala mielde .
Fagstatsråden deltar på disse møtene etter behov .	Bargovugiid ulbmiliin lea :  Váikkuheames stáhta geatnegasvuođa ollášuhttimis das ahte ráđđádallat álgoálbmogiiguin .
I de faste halvårlige politiske møtene skal en ta opp situasjonen og utviklingsbehovene for samfunn , saker av grunnleggende prinsipiell karakter og pågående prosesser .	 Oččodit ovttamielalašvuođa gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki go árvvoštallojuvvo ásaheames lágaid dahje doaimmaid mat sáhttet váikkuhit sámiid beroštumiide .
 Det skal avholdes faste halvårlige møter mellom Sametinget og det interdepartementale samordningsutvalget for samiske saker .	 Ahte galget lágiduvvot jahkebeallásaš čoahkkimat gaskal Sámedikki ja departemeanttaid gaskasaš sámi áššiid ovttastahttinlávdegotti .
I møtene skal det blant annet redegjøres for aktuelle samepolitiske saker i kommende periode .	Čoahkkimiin galget earret eará boahttevaš áigodaga áigeguovdilis sámepolitihkalaš áššiid
1.3 Behov for et kunnskapsgrunnlag I prosedyrer for konsultasjon mellom statlige myndigheter og Sametinget behandler paragraf 8 behov for utredninger og kunnskapsgrunnlag .	1.3 Máhttovuođu dárbun Stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallanvuogádaga 8.paragráfa prosedyrat meannudit čielggadan ja máhttovuođu dárbbuid .
Den sier følgende om kunnskapsgrunnlaget :  Kommunal- og regionaldepartementet og Sametinget nedsetter i fellesskap en faglig analysegruppe som blant annet på bakgrunn av samisk statistikk årlig avlegger en rapport om situasjon og utviklingstrekk i det samiske samfunn .	Máhttovuođu birra čuožžu ná :  Gielda- ja guovlodepartemeanta ja Sámediggi nammadit ovttas fágalaš guorahallanjoavkku mii earret eará sámi statistihka vuođul jahkásaččat ovddida raporta sámi servodaga dili ja ovddidandovdomearkkaid birra .
Rapporten legges til grunn for konsultasjoner i konkrete saker og for konsultasjoner om utviklingsbehov for samiske samfunn i ett av de halvårlige møtene mellom statsrådene for samiske saker og Sametingspresidenten .	Raporta geavahuvvo vuođđun go dihto áššiid birra leat ráđđádallamat ja ráđđádallamiin sámi servodaga ovddidandárbbuid birra ovtta dain jahkebeallásaš čoahkkimiin gaskal sámi áššiid stáhtačálliid ja Sámediggepresideanta .
 Når statlige myndigheter eller Sametinget mener det er behov for utredninger for å styrke faktagrunnlaget eller det formelle grunnlaget for vurderinger og beslutninger skal dette tilkjennegis så tidlig som mulig , og partene skal bringe spørsmål knyttet til mandat for eventuelle utredninger inne i konsultasjonsprosessen .	 Go stáhta eiseválddit dahje Sámediggi oaivvildit ahte čielggadeapmi dárbbašuvvo vai nanne árvvoštallama ja mearrideami fáktavuođu dahje formálalaš vuođu de dan berrejit dieđihit nu fargga go vejolaš , ja bealit galget ovddidit gažaldagaid mat gusket vejolaš čielggadeami fápmudussii ráđđádallamiid oktavuođas .
Staten og Sametinget skal søke å oppnå enighet om både mandat , og hvem som skal stå for et eventuelt utredningsarbeid .	Stáhta ja Sámediggi galget bargat olaheames ovttamielalašvuođa ovddas sihke fápmudusa ektui ja das geat galget čađahit vejolaš čielggadanbarggu .
Det nedsettes en analysegruppe til å komme med en årlig rapport .	Dán oktavuođas nammaduvvo sierra guorahallanjoavku man bargun lea ovddidit jahkásaš raportta .
1.4 Analysegruppa Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget er blitt enige om i fellesskap å oppnevne leder , nestleder og tre medlemmer til analysegruppa , dette med en funksjonstid på fire år .	1.4 Guorahallanjoavku Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ja Sámediggi leaba soahpan ahte ovttas nammadit jođiheaddji , nubbinjođiheaddji ja golbma lahttu guorahallanjovkui , man doaibmaáigodahkan lea njealji jagi .
Jon Todal , leder ( Sámi allaskuvla-Samisk høgskole ) Magritt Brustad , nestleder ( Senter for samisk helseforskning , UiT ) Else Grete Broderstad ( Senter for samiske studier , UiT ) Paul Inge Severeide ( Statistisk sentralbyrå ) Johan Ailo Kalstad ( Siviløkonom ) Prosjektleder er Yngve Johansen , som er ansatt i halv stilling .	Sii geat leat nammaduvvon leat : Jon Todal , jođiheaddji ( Sámi allaskuvla ) Magritt Brustad , nubbinjođiheaddji ( Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš , Romssa universitehta ) Else Grete Broderstad ( Sámi dutkamiid guovddáš , Romssa universitehta ) Paul Inge Severeide ( Statistalaš guovddášdoaimmahat ) Johan Ailo Kalstad ( Siviilekonoma ) Prošeaktajođiheaddjin lea Yngve Johansen , guhte bargá beallevirggis .
2 Alvorleg nedgang for faget samisk som andrespråk Jon Todal , professor dr.art. , Sámi allaskuvla / Samisk høgskole , Guovdageaidnu	2 Duođalaš njiedjan fágas sámegiella nubbingiella Jon Todal , professor dr.art. , Sámi allaskuvla / Samisk høgskole , Guovdageaidnu
Sammendrag	Čoahkkáigeassu
Dette talet heldt fram med å gå ned dette skuleåret , slik det har gjort kvart år dei siste fem åra .	Dát lohku joatká njiedjat dán skuvlajagi , nugo lea dahkan jahkásaččat maŋemus vihtta jagi .
Faget samisk som andrespråk har no mista 38 % av grunnskuleelevane sine sidan 2006 .	Fága sámegiella nubbingiellan lea massán 38 % vuođđoskuvlaohppiin jagi 2006 rájes .
I nordsamisk som andrespråk har talet på elevar gått ned med heile 40 % sidan 2006 .	Fágas davvisámegiella nubbingiellan lea ohppiid lohku njiedjan olles 40 % 2006 rájes .
Denne artikkelen presenterer og kommenterer talet på samiske barnehagetilbod , talet på born som tek mot slike tilbod , og talet på elevar med samisk i fagkrinsen i grunnskule og vidaregåande skule i 2010/11 .	Dát artihkal ovdanbuktá ja čielggada sámi mánáidgárdefálaldagaid loguid , loguid mánáin geat váldet vuostá dakkár fálaldagaid ja loguid ohppiin geain lea sámegiella fágabiires vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas jagi 2010/2011 .
Det blir lagt vekt på endringane i tala dei siste fem åra .	Deattuhit loguid rievddademiid maŋemus viđa jagis .
Heile delkapittel 2.4 er vigt til analyse av situasjonen for faget samisk som andrespråk i grunnskulen spesielt .	Olles oassekápihttal 2.4 lea biddjon fága sámegiella nubbingiella dilálašvuođa analyseremii erenoamážit vuođđoskuvllas .
I dette kapitlet drøftar eg difor meir grundig korleis dei siste fem års store endringar kan forståast , og eg drøftar politiske og administrative grep som kan gjerast for å betre situasjonen .	Dán kapihttalis digaštalan danne dárkileappot movt sáhttá ipmirdit maŋemus vihtta jagi rievddademiid , ja digaštalan politihkalaš ja hálddahuslaš doaimmaid maid sáhttá dahkat buoridit dilálašvuođa .
Sametinget har klassifisert søkarane i to kategoriar , ( 1 ) samiske barnehagar og ( 2 ) samiske tilbod i norske barnehagar .	Sámediggi lea sirren ohcamušaid guovtti oassái , ( 1 ) sámi mánáidgárddit , ( 2 ) sámegielfálaldagat dárogielat mánáidgárddiin .
Det kan teoretisk tenkjast at nokre barnehagar med tilbod i samisk ikkje har søkt om pengestøtte og difor ikkje kjem med i statistikken for 2010 , men etter det vi har av lokalkunnskap , verkar dette lite sannsynleg .	Teorehtalaččat sáhttá leat muhtun mánáidgárdi mas lea sámegiella fálaldahkan , muhto mii ii leat ohcan doarjaga ja nu ii leat mielde 2010 statistihkas . Muhto min báikkálašdieđuid mielde orru dat unnán jáhkehahtti .
Tabell 2.1	Tabealla 2.1
Talet på barnehagar med samisk språktilbod i åra 2006–2010	Lohku mánáidgárddiin main lei sámegielfálaldat jagiid 2006–2010
Barnehagar med samisktilbod i alt	Mánáidgárddit main lea sámegielfálaldat oktiibuot
Samiske barnehagar	Sámi mánáidgárddit
Norske barnehagar med samisktilbod	Dárogielat mánáidgárddit main lea sámegielfálaldat
Av tabell 2.1 ser vi at talet på barnehagar med samisktilbod held seg stabilt .	Tabeallas 2.1 oaidnit lohku bissu dássedin mánáidgárddiin main lea sámegielfálaldat .
Samtale med rådgjevar Anna Kristine Skum Hætta i Sametingets opplæringsavdeling 6. mai 2011 .	Ságastallan Sámedikki oahpahusossodaga ráđđeaddiin Anna Kristine Skum Hættain miessemánu 6. b. . 2011
Det burde finnast eit klassifiseringssystem slik at statistikkane kunne vise kva slags samisk språktilbod borna har fått , og kva slags tilbod Sametinget har gjeve mest og minst økonomisk støtte til .	Galggašii leat luohkkájuohkinvuogádat nu ahte statistihkat čájehit makkár giellafálaldaga mánát leat ožžon ja makkár fálaldagaide Sámediggi lea addán eanemus ja unnimus ekonomalaš doarjaga .
Sett under eitt er det liten tvil om at samiske barnehagetilbod er svært viktige for framtida for samisk språk , og det er viktig at så mange som mogleg kan ta mot slike tilbod .	Go geahččá ášši ollislaččat , de ii leat unnán eahpádus ahte sámi mánáidgárdefálaldagat leat erenoamáš dehálaččat sámegiela boahtteáigái , ja lea dehálaš ahte nu oallugat go vejolaš sáhttet váldit vuostá dakkár fálaldaga .
Tabell 2.2 nedanfor viser talet på born som tok imot samisktilbod i barnehagen i 2010 og dei fem åra før .	Tabealla 2.2 vuolábealde čájeha logu mánáin geat válde vuostá sámegielfálaldaga mánáidgárddis 2006-2010 .
Tabell 2.2	Tabealla 2.2
Talet på born som tok imot samisktilbod i barnehagen 2006–2010	Mánáid lohku geat váldet vuostá sámegielfálaldaga mánáidgárddis 2006–2010
Talet på born med samisktilbod i alt	Lohku mánáin geain lea sámegielfálaldat oktiibuot
Talet på born i samiske barnehagar	Lohku mánáin sámegielat mánáidgárddiin
Talet på born som får samisktilbod i norske barnehagar	Lohku mánáin geain lea sámegielfálaldat dárogielat mánáidgárddiin
Talet på born som tok imot samiske barnehagetilbod , gjekk frå 2009 til 2010 ned med 66 , det tilsvarar ein nedgang på 7,5 % .	Lohku mánáin geat válde vuostá sámegielat mánáidgárdefálaldaga njiejai 66 mánáin jagis 2009 jahkái 2010 , dat lea seamma go 7,5 proseantta njiedjan .
Tek vi utgangspunkt i ” toppåret ” 2006 , har nedgangen vore på 158 born , det tilsvarar 16 % .	Jus bidjat vuolggasadjin “ bárisjagi ” 2006 , de lea njiedjan leamaš 158 mánáin , dat vástida 16 % .
Nedgangen på born i samiske barnehagetilbod har dei siste fem åra vore relativt stor , og vi ser her noko av den same endringa som vi seinare skal sjå for grunnskulen .	Mánáid lohku sámi mánáidgárdefálaldagain lea maŋemus vihtta jagi njiedjan relatiivalaš ollu , ja das leat muhtun sullásaš rievddadeamit go maid maŋŋelis oaidnit vuođđoskuvllas .
Nedgangen i barnehagen er likevel ikkje så stor som i grunnskulen .	Njiedjan mánáidgárddiin ii leat goitge nu ollu go njiedjan vuođđoskuvllas .
Dei aller fleste samiske barnehagetilboda finn vi i Nord-Noreg .	Eanas sámi mánáidgárdefálaldagat leat Davvi-Norggas .
heile nedgangen i talet på born i samiske barnehagetilbod i åra frå 2006 til 2010 kan forklarast med den generelle nedgangen i barnekulla i Nord-Noreg i denne perioden .	Mii oaidnit ahte olles mánáid logu njiedjama sámi mánáidgárdefálaldagain jagiid 2006 rájes 2010 rádjái sáhttá čilget obbalaš njiedjamiin mánáidbessodagain Davvi-Norggas dan áigodagas .
Det er ingen stader obligatorisk å ta mot samiske barnehagetilbod .	Ii leat gostege bákkolaš váldit vuostá sámegielat mánáidgárdefálaldaga .
Slik sett kan vi tenkje oss at talet på førskuleborn i samiske tilbod kunne auke sjølv om det totale barnetalet gjekk ned .	Go nu geahččá de livčče sáhttán mánáidgárdemánáid lohku sámi fálaldagain lassánit , vaikko ollislaš mánáidlohku njiedjá .
Det heile ville da vera eit spørsmål om lokal mobilisering .	Das livčče leamaš eaktun báikkálaš mobiliseremis .
Talet på barnehagetilbod og talet på born som tek mot tilboda , kan òg splittast opp etter samisk språk .	Mánáidgárdefálaldagaid logu ja logu mánáin geat váldet vuostá fálaldaga , sáhttá maiddái juohkit sámegielaid mielde .
Det har vi gjort i tabellane i delkapitla nedanfor .	Dan leat dahkan tabeallain oassekapihttalis vuolábealde .
2.1.2 Nordsamisk i barnehagen Tabell 2.3	2.1.2 Davvisámegiella mánáidgárddis Tabealla 2.3
Talet på barnehagar med nordsamisk språktilbod i åra 2006 - 2010	Lohku mánáidgárddiin main lea davvisámegielfálaldat jagiid 2006 – 2010
Talet på barnehagar med tilbod på nordsamisk i alt	Lohku mánáidgárddiin main lea davvisámegielfálaldat oktiibuot
Nordsamiske barnehagar	Davvisámegielat mánáidgárddit
Norske barnehagar med tilbod på nordsamisk	Dárogielat mánáidgárddit main lea davvisámegielfálaldat
Tabell 2.4	Tabealla 2.4
Talet på born som tok imot nordsamiske tilbod i barnehagen i åra 2006–2010	Lohku mánáin geat váldet vuostá davvisámegielfálaldaga mánáidgárddis jagiid 2006 – 2010
Talet på barnehageborn med tilbod på nordsamisk i alt	Lohku mánáidgárdemánáin geain lea davvisámegielat fálaldat oktiibuot
Talet på born i nordsamiske barnehagar	Lohku mánáid davvisámegielat mánáidgárddiin
Talet på born som tok imot tilbod på nordsamisk i norske barnehagar	Lohku mánáin geat váldet vuostá davvisámegielat fálaldaga dárogielat mánáidgárddiin
Talet på nordsamiske tilbod og talet på nordsamiske born som tek mot slike tilbod , utgjer ein så stor del av det samla samiske talet at tendensane ( og dermed kommentarane ) blir dei same for tabellane 2.3 og 2.4 som for tabellane 2.1 og 2.2. ovanfor .	Davvisámegielat fálaldagaid lohku ja lohku davvisámegielat mánáin geat váldet vuostá dan fálaldaga , dahket nu stuora oasi olles sámegiela logus ahte tendeanssat ( ja nu maiddái čielggadeamit ) šaddet seamma tabeallain 2.3 ja 2.4 go tabeallain 2.1 ja 2.2. badjelis .
Sjå det som er skrive om desse .	Geahča mii dain lea čállon .
2.1.3 Lulesamisk i barnehagen I 2010 var det tre barnehagetilbod i lulesamisk i Noreg .	2.1.3 Julevsámegiella mánáidgárddiin 2010:s ledje Norggas golbma julevsámegielat mánáidgárdefálaldaga .
To av dei klassifiserer Sametinget som samiske barnehagar og eitt som samisk barnehagetilbod i norsk barnehage .	Guokte dain luohkkájuohká Sámediggi sámi mánáidgárdin ja ovtta sámegielat mánáidgárdefálaldahkan dárogielat mánáidgárddiin .
Utviklinga i talet på born som tek imot tilboda i lulesamisk , har vore slik som tabell 2.5 nedanfor viser .	Ovdáneapmi logus galle máná váldet vuostá julevsámegielat fálaldaga , lea nugo Tabealla 2.5 vuollelis čájeha .
Tabell 2.5	Tabealla 2.5
Talet born som tok imot tilbod på lulesamisk i barnehagen i åra 2006–2010	Lohku mánáin geat váldet vuostá julevsámegielat fálaldaga mánáidgárddiin jagiid 2006–2010
Talet på born med tilbod på lulesamisk i alt	Lohku mánáin geain lea julevsámegielat fálaldat oktiibuot
Talet på born i lulesamiske barnehagar	Lohku mánáin julevsámi mánáidgárddiin
Talet på born som tok imot tilbod på lulesamisk i norske barnehagar	Lohku mánáin geat váldet vuostá julevsámegielat fálaldaga dárogielat mánáidgárddiin
Talet på born i lulesamiske barnehagar har halde seg stabilt dei siste tre åra , og talet har aldri vore så høgt som for skuleåret 2010/11 .	Mánáid lohku julevsámegielat mánáidgárddiin lea bisson dássedin maŋemus golbma jagi , ja lohku ii leat leamaš goassege nu badjin go skuvlajagi 2010/2011 .
Ser vi på dei siste fem åra , er talet på born meir enn fordobla .	Maŋemus viđa jagi loguin , oaidnit mánáid logu eanet go duppalaston .
2.1.4 Sørsamisk i barnehagen I 2010 var det i alt fire barnehagetilbod i sørsamisk .	2.1.4 Lullisámegiella mánáidgárddiin 2010:s ledje oktiibuot njeallje lullisámegielat mánáidgárdefálaldaga .
Endringane i talet på slike tilbod har vore slik som tabell 2.6 nedanfor viser .	Daid fálaldagaid logu rievddadeapmi lea leamaš nugo Tabealla 2.6 vuolábealde čájeha .
Tabell 2.6	Tabealla 2.6
Talet på barnehagar med sørsamisk språktilbod i åra 2006–2010	Lohku mánáidgárddiin main lea lullisámegielat fálaldat jagiid 2006–2010
Talet på barnehagar med tilbod i sørsamisk i alt	Lohku mánáidgárddiin main lea lullisámegielat fálaldat oktiibuot
Sørsamiske barnehagar	Lullisámegielat mánáidgárddit
Norske barnehagar med tilbod på sørsamisk	Dárogielat mánáidgárddit main lea lullisámegielat fálaldat
Tala er små , og dei prosentvise svingingane kan difor bli store frå år til år .	Logut leat smávvát , ja danne proseanttalaš rievddadeamit sáhttet leat stuorrát jagis jahkái .
Kva som har skapt ” unntaksåret ” 2009 , er ikkje lett å svara på .	Ii leat álki vástidit mii lea daguhan “ sierrajagi ” 2009 .
Mest sannsynleg er det ein del tilfeldige samantreff mellom lokale foreldreønske og tilgjengelege førskulemedarbeidarar akkurat det året .	Eanemus jáhkehahtti lea ahte juste dien jagi dáidet deaivan oktanaga báikkálaš váhnensávaldagat ja ovdaskuvlamielbargit olámuttos .
Mellom anna ser vi av søkarlistene til Sametinget at Røros kommune hadde sørsamisk tilbod ved tre ulike barnehagar i 2009 , men ingen slike tilbod i 2010 .	Earret eará oaidnit Sámedikki ohcciidlistus ahte Plassje suohkanis ledje lullisámegielat fálaldagat golmma mánáidgárddis 2009:s , muhto ii oktage fálaldat 2010:s .
Sørsamiske barnehagetilbod er svært avhengige av nokre få nøkkelpersonar , og når desse personane ikkje kan stille opp eit år , får det slike store prosentvise konsekvensar som dei vi ser her .	Lullisámegielat mánáidgárdefálaldat lea hui gitta moatti čoavddaolbmos , ja go dat olbmot eai sáhte muhtun jagi doaibmat , de dat daguha dakkár proseanttalaš váikkuhusaid nugo dás oaidnit .
To av dei fire sørsamiske barnehagetilboda som fanst i 2010 , ligg i Snåsa kommune .	Guokte njealji lullisámegielat mánáidgárdefálaldagain jagi 2010 , ledje Snåasa suohkanis .
Snåsa er til no den einaste kommunen i landet som har gjort sørsamisk til offisielt språk .	Snåasa lea dál dat áidna suohkan riikas mii lea dahkan lullisámegiela almmolaš giellan .
Endringane i talet på born som tok imot sørsamiske barnehagetilbod dei siste fem åra , har vore slik som vist i tabell 2.7. nedanfor .	Rievddadeamit logus mánáin geat váldet vuostá lullisámegielat mánáidgárdefálaldaga maŋemus vihtta jagi leat leamaš nugo Tabealla 2.7 vuolábealde čájeha .
Tabell 2.7	Tabealla 2.7
Talet på born som tok imot tilbod med sørsamisk i barnehagen i åra 2006– 2010	Lohku mánáin geat válde vuostá lullisámegielat fálaldaga mánaidgárddiin jagiid 2006– 2010
Talet på born med tilbod på sørsamisk i alt	Lohku mánáin geain lea lullisámegielat fálaldat oktiibuot
Talet på born i sørsamiske barnehagar	Lohku mánáin lullisámegielat mánáidgárddiin
Talet på born som tok imot tilbod på sørsamisk i norske barnehagar	Lohku mánáin geat váldet vuostá lullisámegielat fálaldaga dárogielat mánáidgárddiin
Tabell 2.7 viser at 2009 var eit toppår , med ei halvering av talet i 2010 .	Tabealla 2.7 čájeha ahte 2009 lei buoremusjahki , muhto njiejai beliin jahkái 2010 .
Mykje av forklaringa på dette finn vi i dei same tilhøva som forklarer svingingane i talet på tilbod ( sjå ovanfor ) .	Dan čilge ollu seamma dilálašvuohta mii čilgii fálaldagaid rievddademiid logu ( geahča badjelis ) .
Endringar i talet på tilbod , endrar også talet på born som nyttar seg av tilboda .	Fálaldagaid logu rievddadeapmi , rievdada maiddái logu mánáin geat atnet fálaldagaid .
2.2.1 Det samla elevtalet med samisk i fagkrinsen Tabell 2.8	2.2.1 Ollislaš ohppiidlohku geain lea sámegiella fágabiires Tabealla 2.8
Talet på grunnskuleelevar med samisk i fagkrinsen	Lohku vuođđoskuvlaohppiin geain lea sámegiella fágabiires
I alt	Oktiibuot
Nordsamisk	Davvisámegiella
Lulesamisk	Julevsámegiella
Sørsamisk	Lullisámegiella
Det samla talet på elevar med samisk i fagkrinsen i grunnskulen i Noreg gjekk frå skuleåret 2009/10 til skuleåret 2010/11 ned med 101 elevar .	Ollislaš lohku ohppiin geain lei sámegiella fágabiires Norgga vuođđoskuvllain njiejai 101 ohppiin skuvlajagis 2009/10 skuvlajahkái 2010/11 .
Det er ein nedgang på 4,3 % på eitt år .	Dat lea 4,3 % njiedjan jagis .
Tabell 2.8 viser vidare at det samla talet på elevar med samisk i norsk grunnskule har gått ned kvart år sidan skulereforma Kunnskapsløftet vart innførd i 2006 .	Tabealla 2.8 čájeha viidásit ahte ollislaš lohku ohppiin geain lea sámegiella dárogielat vuođđoskuvllas lea njiedjan juohke jagi dan rájes go skuvlareforbma Máhttolokten čađahuvvui 2006:s .
Før den tid steig det kvart år .	Ovdal dan lassánii lohku juohke jagi .
I alt har det vore ein nedgang på 810 elevar sidan skuleåret 2005/06 .	Oktiibuot lea lohku njiedjan 810 ohppiin skuvlajagi 2005/2006 rájes .
Rekna i prosent utgjer dette ein nedgang på 27 % på fem år .	Rehkenaston proseanttaiguin de dahká dat 27 % njiedjama viđa jagis .
Nedgangen i elevtal var størst dei to første åra etter innføringa av Kunnskapsløftet .	Ohppiidlogu njiedjan lei 26 eanemus guokte vuosttaš jagi maŋŋel Máhttoloktema sisafievrrideami .
Moglege årsaker til at nedgangen var særleg stor i desse to åra , vil bli nærare drøfta i delkapittel 2.4.5 nedanfor .	Vejolaš sivaid manne njiedjan lei erenoamáš ollu dan guokte jagi , digaštallat lagabui oassekapihttalis 2.4.5 vuollelis .
Dersom vi splittar opp tala etter samiske språk , ser vi at nordsamisk og sørsamisk har hatt omlag den same prosentvise nedgangen i elevtalet dei siste fem åra .	Jus juohká loguid sámegielaid mielde , de oaidnit ahte davvisámegielas ja lullisámegielas lea leamaš sullii ovttamađe proseanttalaš ohppiidlogu njiedjan maŋemus vihtta jagi .
Lulesamisk har derimot hatt ei anna utvikling .	Julevsámegielas lea leamaš earálágan ovdáneapmi .
Talet på elevar med lulesamisk i fagkrinsen har auka med 15 det siste året , det er ein auke på 18 % .	Lohku sis geain lea julevsámegiella fágabiires lea lassánan 15 ohppiin maŋemus jagi , dat lea 18 % lassáneapmi .
Her er det samla elevtalet såpass lågt ( under 100 ) at meir tilfeldige endringar kan gje seg store prosentvise utslag .	Das lea ollislaš ohppiidlohku dan mađe vuollin ( vuollel 100 ) ahte soaittáhis rievddadeamit sáhttet daguhit stuora proseanttalaš váikkuhusaid .
Men også når vi ser dei siste fem åra under eitt , har elevtalet i lulesamisk vore stabilt og stige litt .	Muhto go geahččat maŋemus viđa jagi loguid ollislaččat , de lea julevsámegiela ohppiidlohku leamaš dásset ja lassánan veaháš .
2.2.2 Elevtalet i samisk som førstespråk Tabell 2.9	2.2.2 Sámegiella vuosttašgiellan ohppiidlohku Tabealla 2.9
Talet på grunnskuleelevar med samisk som førstespråk	Lohku vuođđoskuvlaohppiin geain lea sámegiella vuosttašgiellan
I alt	Oktiibuot
Nordsamisk	Davvisámegiella
Lulesamisk	Julevsámegiella
Sørsamisk	Lullisámegiella
Talet på elevar med samisk som førstespråk i norsk grunnskule gjekk frå skuleåret 2009/10 til 2010/11 ned med 39 elevar .	Lohku ohppiin geain lea sámegiella vuosttašgiellan dárogielat vuođđoskuvllas njiejai 39 ohppiin skuvlajagis 2009/10 jahkái 2010/11 .
Dette er ein nedgang på 4 % .	Dat lea 4 % njiedjan .
Sidan Kunnskapsløftet vart innført , har det i alt vore ein nedgang på 3 % .	Máhttoloktema rájes lea leamaš oktiibuot 3 % njiedjan .
seia at talet på elevar i samisk som førstespråk har halde seg relativt stabilt dei siste fem åra .	Sáhttit danne dadjat ahte ohppiid lohku geain lea sámegiella vuosttašgiellan lea bisson relatiivalaš dássedin maŋemus vihtta jagi .
Nedgangen på 3 % over fem år frå 2005/06 til 2010/11 er mindre enn nedgangen i barneskulekulla i Nord-Noreg dei same fem åra .	3 % njiedjan viđa jagis 2005/06 rájes 2010/11 rádjai lea unnit go mánáidbessodagaid njiedjan Davvi-Norggas dan seamma viđa jagis .
Denne nedgangen var på over 7 %5 .	Dat njiedjan lea badjel 7 % 4 .
Det er for tidleg å seia om dette er ein trend eller ei tilfeldig svinging .	Vuos lea ilá árrat dadjat leago dát treanda dahje soaittahis rievddadeapmi .
Talet på førstespråkselevar i lulesamisk er 29 i skuleåret 2010/11 .	Julevsámegielat vuosttašgiellaohppiid lohku lea 29 skuvlajagi 2010/11 .
Det er det same talet som fem år før , og det er tre elevar meir enn skuleåret 2009/10 .	Dat lea seamma lohku mii lei vihtta jagi áigi , ja lea golbma oahppi eanet go skuvlajagi 2009/10 .
Talet på elevar i sørsamisk førstespråk har i 2010/11 auka med tre samanlikna 2005/06 ( men har gått ned med éin sidan 2009/10 ) .	Lullisámegielat vuosttašgielat ohppiid lohku lea 2010/11 lassánan golmmain go buohtastahttá jagiin 2005/06 ( muhto njiedjan ovttain 2009/10 rájes ) .
Her er tala så små at tilfeldige svingingar gjev store prosentvise utslag .	Dás leat nu smávva logut ahte soaittáhis rievddadeamit daguhit stuora proseanttalaš váikkuhusa .
2.2.3 Elevtalet i samisk som andrespråk Tabell 2.10	2.2.3 Sámegiella nubbingiella ohppiidlohku Tabealla 2.10
Talet på grunnskuleelevar med samisk som andrespråk	Lohku vuođđoskuvlaohppiin geain lea sámegiella nubbingiellan
I alt	Oktiibuot
Nordsamisk	Davvisámegiella
Lulesamisk	Julevsámegiella
Sørsamisk	Lullisámegiella
Talet på andrespråkselevar i samisk i grunnskulen i Noreg har det siste skuleåret gått ned med 62 .	Norgga vuođđoskuvllain lea sámegiella nubbingiellaohppiid lohku njiedjan 62 ohppiin maŋemus jagi .
Det er ein nedgang på 5 % .	Dát lea 5 % njiedjan .
Opplysningar frå Statistisk sentralbyrå v / Paul Inge Severeide i personleg kommunikasjon .	Dieđuid ožžon Statistihkalaš guovddášdoaimmahagas persovnnalaš gulahallama bokte Paul Inge Severeiden .
Sjå òg kapittel 7.4.2 nedanfor .	Geahča maiddái kápihttal 7.4.2 vuollelis .
Dersom vi ser på elevtalet i nordsamisk som andrespråk spesielt , har dette gått ned med 40 % .	Go geahččá erenoamážit davvisámegielat nubbingiela ohppiidlogu , de oaidná dan njiedjan 40 % .
Tabellen viser òg at det meste av nedgangen , i alt 548 elevar i minus , kom dei to første åra etter 2006 .	Tabealla čájeha maiddái eanemus njiedjama , 548 unnit oahppi , leamaš guokte vuosttaš jagi maŋŋil 2006 .
Det vil seia at 70 % av heile nedgangen kom desse to åra .	Dat mearkkaša ahte 70 % olles njiedjamis njiejai dan guokte jagi .
Av tabell 2.10 ser vi òg at talet på elevar i faget lulesamisk som andrespråk har svinga mellom 46 og 67 dei siste fem åra .	Tabeallas 2.10 oaidnit mii maiddái ahte ohppiidlohku fágas julevsámegiella nubbingiellan lea rievddadan gaskal 46 ja 67 maŋemus vihtta jagi .
Heile femårsperioden sett under eitt har talet på elevar med lulesamisk som andrespråk gått opp med åtte .	Go geahččá ollislaččat olles vihttajagiáigodagas , de lea lohku ohppiin geain lea julevsámegiella nubbingiellan lassánan 8 ohppiin .
Tendensen for elevtalet i lulesamisk som andrespråk er ikkje den same som for nordsamisk og sørsamisk .	Julevsámegiela nubbingiellan ohppiidlogus ii leat seamma tendeansa go davvisámegielas ja lullisámegielas .
Så langt har vi handsama Andrespråk 2 og Andrespråk 3 under eitt og kalla det andrespråk .	Dássážii leat geahččan Nubbingiella 2 ja Nubbingiella 3 oktan ja gohčodan dan nubbingiellan .
Dersom vi splittar opp talet på andrespråkselevar og deler det på desse to fagplanane , får vi tal som vist i tabell 2.11 nedanfor .	Go juohkit nubbingiellaohppiid logu ja bidjat dan guovtti fágaplánii , de oažžut dakkár loguid go Tabeallas 2.11 vuolábealde .
Vi har ikkje tal som skil mellom Andrespråk 2 og 3 lenger bakover enn til 2008 , difor byrjar Tabell 2.11 nedanfor med det året .	Logut mat earuhit Nubbingiella 2 ja 3 eai leat go 2008 rájes , danne álgá Tabealla 2.11 vuolábealde dan jagi .
Tabell 2.11	Tabealla 2.11
Talet på andrespråkselevar splitta etter fagplan :	Nubbingiellaohppiid lohku juhkkon fágaplánaide
Andrespråkselevar i alt	Nubbingiellaoahppit oktiibuot
Andrespråk 2	Nubbingiella 2
Andrespråk 3	Nubbingiella 3
Tabell 2.11 viser at talet på elevar har gått meir ned i faget Andrespråk 3 enn i Andrespråk 2 .	Tabealla 2.11 čájeha ohppiid logu fágas Nubbingiella 3 njiedjan eanet go Nubbingiella 2 .
Nedgangen i Andrespråk 3 har vore på 20 % sidan 2008 .	Nubbingiella 3 lea njiedjan leamaš 20 % jagi 2008 rájes .
Andrespråk 2 derimot har nedgangen vore på 5 % sidan 2008 , og frå 2009/10 til 2010/11 ser vi ein oppgang på 17 elevar ( 3 % i Andrespråk 2 .	Fágas Nubbingiellan 2 lea njiedjan leamaš 5 % 2008 rájes , ja 2009/10 rájes 2010/11 rádjái oaidnit lassáneami 17 ohppiin ( 3 % fágas Nubbingiella 2 .
Stiginga i elevtalet i faget Andrespråk 2 i skuleåret 2010/ 11 nyanserer den alvorlege nedgangstendensen som vi har sett for dette faget dei siste fem åra .	Ohppiidlogu lassáneapmi fágas Nubbingiella 2 skuvlajagi 2010/11 čiehká veaháš dan duođalaš njiedjantendeanssa maid dán fágas leat oaidnán maŋemus vihtta jagi .
Men vi kan enno ikkje seia noko om dette er ein ny trend , eller ei tilfeldig svinging .	Muhto eat vel sáhte dadjat leago dá ođđa treanda , dahje soaittáhis rievddadeapmi .
I år har vi frå Utdanningsdirektoratet fått tal for heile landet for dei siste tre åra6 , og eg kan presentere desse tala her .	Dán jagi leat Oahppodirektoráhtas ožžon loguid olles riikkas golbma maŋemus jagi ovddas 5. Daid sáhtán almmuhit dás .
2.3.1 Samiskopplæringa i vidaregåande skule for heile landet Tabell 2.12 nedanfor viser endringane i talet på elevar med samisk i fagkrinsen i den vidaregåande skulen i Noreg dei siste tre åra .	2.3.1 Sámegieloahpahus joatkkaskuvllas olles riikkas Tabealla 2.12 vuolábealde čájeha golbma maŋemus jagi rievddademiid logus ohppiin geain lea sámegiella fágan joatkkaskuvllas Norggas maŋemus golbma jagi .
E-post frå Avdeling for statistikk i Utdanningsdirektoratet v / Irene Hilleren i personleg kommunikasjon .	E-boasta Oahpahusdirektoráhta Statistihkka ossodagas persovnnalaš oktavuođas Irene Hillerenain .
Tabell 2.12	Tabealla 2.12
Talet på elevar med samisk i fagkrinsen i den vidaregåande skulen , fordelt på fylke der det er fleire enn fem elevar .	Lohku ohppiin geain lea sámegiella fágabiires joatkkaskuvllas , fylkkaid mielde main leat eanet og vihtta oahppi .
Skuleåret 2008/ 2009	Skuvlajahki 2008-2009
Skuleåret 2009/2010	Skuvlajahki 2009/2010
Skuleåret 2010/2011	Skuvlajahki 2010/2011
Heile landet 189	Vuosttaš - giella
Finnmark	Finnmár - ku
Troms	Romsa
Nordland	Nordlán - da
NordTr .	DavviTr .
Resten	Muđui riikka
Resten av landet inkluderer òg fylka Nordland og Nord-Trøndelag Resten av landet inkluderer òg Nord-Trøndelag	Muđui riikka siskkilda maiddái fylkkaid Nordlánda ja Davvi-Trøndelaga Muđui riikka siskkilda maiddái Davvi-Trøndelaga
Tabellen viser ei sterk stiging i talet på elevar med samisk i fagkrinsen i vidaregåande skule dei siste tre skuleåra .	Tabealla čájeha maŋemus golbma jagi nanu lassáneami ohppiid logus geain lea sámegiella fágan joatkkaskuvllas .
Det har vore auke av elevar både i førsteog andrespråk , og det har vore auke både i Finnmark og i resten av landet .	Sihke vuosttaš- ja nubbingielas leat lassánan oahppit , ja lassáneapmi lea sihke Finnmárkkus ja muđui riikkas .
Det totale talet på elevar med samisk i fagkrinsen har stige med 27 % dei siste tre åra , talet på elevar med samisk som førstespråk har stige med 31 % og andrespråk med 22 % .	Ollislaš lohku ohppiin geain lea sámegiella fágabiires lea lassánan 27 % maŋemus golmma jagis , lohku ohppiin geain lea sámegiella vuosttašgiellan lea lassánan 31 % ja nubbingiella 22 % .
Ein medverkande faktor til denne auken kan vera at vidaregåande skule no får dei store grunnskulekulla med samisk i fagkrinsen frå tida rundt 2005 .	Váikkuheaddji fáktor lassáneapmái sáhttá leat go joatkkaskuvllat dál ožžot daid stuora vuođđoskuvlabessodagaid main lei sámegiella fágan jagi 2005 áiggiid .
I skuleåret 2005/06 hadde i alt 3055 grunnskuleelevar samisk i fagkrinsen i Noreg .	Skuvlajagi 2005/06 lei oktiibuot 3055 vuođđoskuvlaoahppis Norggas sámegiella fágabiires .
Talet har aldri vore så høgt korkje før eller etterpå .	Lohku ii leat goassege leamaš nu allat ii ovdal iige maŋŋil .
Tala frå Utdanningsdirektoratet femner ikkje om dei elevane som har valt samisk som framandspråk i vidaregåande skule .	Oahppodirektoráhta logut eai fátmmas ohppiid geat leat válljen sámegiela amasgiellan joatkkaskuvllas .
Sametinget deler ut stipend til alle som vel samisk som fag i vidaregåande , også til dei som vel samisk som framandspråk .	Sámediggi juohká stipeandda buohkaide geat válljejit 31 sámegiela fágan joatkkaskuvllas , maiddái sidjiide geat válljejit sámegiela amasgiellan .
Elevane må sjølv søkje om slikt stipend .	Oahppit fertejit ieža ohcat stipeandda .
Kjønnsfordelinga på dei elevane som har valt samisk i vidaregåande skule , er drøfta andre stader i denne rapporten , sjå kapittel 5.7.3 nedanfor .	Sohkabealejuohku ohppiid gaskkas geat leat válljen sámegiela joatkkaskuvllas , lea digaštallojuvvon earasajes dán raporttas , geahča kápihttal 5.7.3 vuollelis .
Samstundes gjer vi merksam på at desse tala også går inn i tala for heile landet i tabell 2.12 ovanfor .	Seammás fuomášuhttit dáid loguid maiddái mielde olles riikka loguin Tabeallas 2.12 badjelis .
Det totale elevtalet ved desse to skulane vil svinge ein god del frå år til år alt etter kva tilbod som kan setjast i gang .	Dán guovtti skuvlla ollislaš ohppiidlohku rievddada oalle ollu jagis jahkái dan mielde makkár fálaldagaid sáhttet bidjat johtui .
Difor er det ikkje så lett å lesa endringar i val av samiskopplæring ut av dei nominelle tala i dei fire tabellane nedanfor .	Danne ii leat nu álki lohkat sámegieloahpahusa válljema rievddademiid dain nominála loguin njealji tabeallas vuolábealde .
Vi har såleis etter kvart nominelt tal sett inn eit prosenttal , som viser delen av det totale elevtalet for kvart år .	Danne leat juohke nominála logu maŋábeallái bidjan proseantalogu , mii čájeha oasi olles ohppiidlogus guhtege jagi .
Prosenttala i tabellane seier meir om endringar i val av språkalternativ enn dei nominelle tala .	Proseantalohku tabeallain muitala eanet giellamolssaeavttuid válljema rievddademiin go nominála logut .
Talet er henta frå sametingsdokumentet Sak SP 021/11 ” Sametingets redegjørelse om Sametingets melding om opplæring og utdanning ” .	Lohku lea sámediggedokumeanttas Ášši SP 021/11 “ Sámedikki čielggadeapmi Sámedikki oahpahus ja oahppodieđáhusas ”
Tabell 2.13	Tabealla 2.13
Begge skulane	Goappaš skuvllat
Kautokeino	Guovdageaidnu
Karasjok	Kárášjohka
Sjølv om dette er den lågaste prosenten på fem år , må ein seia at denne prosenten har halde seg relativt stabil dei siste åra .	Vaikko dát lea vuollegeamos proseanta viđa jagis , de ferte goitge dadjat proseanta bisson relatiivalaš dássedin maŋemus jagiid .
Kvart år som vi har tal for , har prosenten elevar som vel samisk som førstespråk , vore høgre ved den vidaregåande skulen i Kautokeino enn i Karasjok .	Juohke jagi masa leat logut , lea ohppiid proseanta sis geat válljejit sámegiela vuosttašgiellan leamaš badjelis Guovdageainnu joatkkaskuvllas go Kárášjogas .
Det er han i år òg , men prosentdelen med førstespråkselevar i Kautokeino har det siste året gått ned frå 92 % til 80 % .	Nu lea dán jagi maiddái , muhto Guovdageainnu vuosttašgiellaohppiid proseantaoassi lea mannan jagi njiedjan 92 % rájes 80 % rádjai .
Dette kan vera tilfeldig .	Dát sáhttá leat soaittáhis rievdan .
Tabell 2.14	Tabealla 2.14
Talet på elevar med samisk som andrespråk 2 ved dei to statlege samiske vidaregåande skulane i Indre Finnmark 2005/06–2010 / 11 . 2005/06	Lohku ohppiin geain lea sámegiella nubbingiellan 2 guovtti stáhta sámi joatkkaskuvllain Sis-Finnmárkkus 2005/06 – 2010/ 11. 2005/06
Begge skulane	Goappaš skuvllat
Kautokeino	Guovdageaidnu
Karasjok	Kárášjohka
Tabellane 2.14 og 2.15 syner stiging i prosent elevar som får opplæring i samisk som andrespråk 3 ved dei to aktuelle skulane .	Tabeallat 2.14 ja 2.15 čájehit lassáneami proseanttas ohppiin geat ožžot sámegiela oahpahusa nubbingiella 3 guovtti áššáigullevaš skuvllain .
Dette går da på kostnad av dei meir ambisiøse faga Samisk som andrespråk 2 og Samisk som førstespråk .	Dat daguha eanet gudneáŋgiris fágaid ovdii , nugo Sámegiella nubbingiellan 2 ja Sámegiella vuosttašgiellan ovdii .
Tabell 2.16	Tabealla 2.16
Talet på elevar med samisk som framandspråk ved dei to statlege samiske vidaregåande skulane i Indre Finnmark , med prosentdel av det samla elevtalet 2005/06–2010 / 11 . 2005/06	Lohku ohppiin geain lea sámegiella amasgiellan guovtti stáhta sámi joatkkaskuvllain – Sis-Finnmárkkus , oktan proseantaosiin olles ohppiidlogus 2005/06 – 2010/11 2005/06
Tabell 2.16 syner at dei statlege samiske vidaregåande skulane ikkje har gjeve opplæring i samisk som framandspråk sidan tre elevar ved den vidaregåande skulen i Kautokeino fekk slik opplæring skuleåret 2008/09 .	Tabealla 2.16 čájeha ahte stáhta sámi joatkkaskuvllain ii leat leamaš oahpahus sámegielas amasgiellan dan rájes go golbma oahppi ledje dan oahpus skuvlajagi 2008/09 .
Det er neppe berre éin grunn til ein slik nedgang .	Ii dáidde dušše okta sivva dan njiedjamii .
2.4.1 Generell urbanisering Ei nærliggande forklaring på nedgangen i talet på elevar i samisk som andrespråk kan vera det faktum at folketalet generelt går ned i dei tradisjonelle samiske	2.4.1 Oppalaš urbaniseren Lunddolaš čilgehussan ohppiidlogu njiedjamii sámegiella nubbingielas , sáhttá leat dat go olmmošlohku oppalaččat njiedjá árbevirolaš sámi guovlluin 7. Olbmot fárrejit stuorit čoahkkebáikkiide .
Når folketalet går ned , vil òg elevtalet i skulen gå ned .	Go olmmošlohku njiedjá , de njiedjá maiddái ohppiidlohku skuvllas .
Dette tilhøvet kan likevel ikkje heilt forklare den store nedgangen i faget samisk som andrespråk .	Dat dilálašvuohta ii sáhte goitge leat olles čilgehussan sámegiella nubbingiella fága stuora njiedjamii .
Elevane forsvinn ikkje frå skulestatistikken sjølv om dei har flytta ut or det samiske forvaltingsområdet og STN-området .	Oahppit eai jávkka skuvlastatistihkas vaikko fárrejit eret sámi hálddašanguovllus ja SED-guovllus .
Slik kan den generelle urbaniseringa likevel verke mot samisk som skulefag .	Dainna lágiin sáhttá oppalaš urbaniseren goitge doaibmat sámegiela skuvlafágan vuostá .
2.4.2 Generell nedgang i barnekulla Dersom talet på born i grunnskulealder har gått ned i heile landet dei siste fem åra , vil talet på elevar med samisk i fagkrinsen sannsynlegvis òg ha gått ned .	2.4.2 Mánáidbessosdagaid oppalaš njiedjan Jus mánáid lohku vuođđoskuvlaagis lea njiedjan olles riikkas maŋemus vihtta jagi , de dáidá ohppiid lohku geain lea sámegiella fágabiires jáhku mielde maiddái njiedjan .
Tal frå Statistisk sentralbyrå syner at talet på born i grunnskulealder i Noreg gjekk ned med mesta éin prosent i åra frå 2005 til 201010 .	Logut statistihkalaš guovddášdoaimmahagas čájehit vuođđoskuvlaagi mánáid logu Norggas njiedjan measta ovttain proseanttain jagi 2005 rájes 20108 rádjái .
Dette talet gjeld landet sett under eitt , men dei aller fleste grunnskuleelevane med samisk i fagkrinsen bur i NordNoreg .	Dát lohku lea olles riikkas , muhto eanas vuođđoskuvlaoahppit geain lea sámegiella fágabiires ásset Davvi-Norggas .
Sjå desse to artiklane om folketalsutviklinga i STN-området : Øivind Rustad ( 2010 ) : ” Befolkningsutvikling i STN-området ” . I Sámi logut muitalit / Samiske tall forteller 3 .	Geahča dán guokte artihkkala olmmošloguovdáneami birra SED-guovllus : Øivind Rustad ( 2010 ) : ” Olmmošlohkoovdáneapmi SED-guovllus ” Girjjis Sámi logut muitalit / Samiske tall forteller 3 .
Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla .	Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla .
S. 121–142. og Svanhild Andersen og Torunn Pettersen ( 2008 ) : ” Befolkningsutvikling i samiske bosetningsområder – sentralisering og stabilitet . ”	S. 121 – 142. ja Svanhild Andersen ja Torunn Pettersen ( 2008 ) : ” Befolkningsutvikling i samiske bosetningsområder – sentralisering og stabilitet . ”
I Sámi logut muitalit / Samiske tall forteller 1 .	Girjjis Sámi logut muitalit / Samiske tall forteller 1 .
Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla .	Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla .
10 Opplyst av Statistisk sentralbyrå ved Paul Inge Severeide i personleg kommunikasjon .	S. 28 - 61 8 Dieđuid ožžon Statistihkalaš guovddášdoaimmahagas persovnnalaš gulahallama bokte Paul Inge Severeiden .
Men ein sju prosents generell nedgang i talet på grunnskuleelevar i Nord-Noreg kan likevel ikkje vera heile forklaringa på ein nedgang på 38 % i faget samisk som andrespråk .	Muhto čieža proseanta oppalaš njiedjan Davvi-Norgga vuođđoskuvllaid ohppiidlogus , ii sáhte goitge leat olles čilgehus 38 % njiedjamii fágas sámegiella nubbingiella .
2.4.3 Fag og timefordeling I tidlegare utgåver av Sámi logut muitalit / Samiske tall forteller , har vi òg referert til den store nedgangen i elevtalet i samisk som andrespråk .	2.4.3 Fága ja diibmojuohku Dain ovdalaš almmuhuvvon Sámi logut muitalit / Samiske tall forteller , leat čujuhan stuora ohppiidlogu njiedjamii fágas sámegiella nubbingiellan .
Men same kva løysing som blir vald , ser vi at planverket ikkje er tilpassa den samiske røynda .	Muhto vaikko makkár čovdosa válljejit , de oaidnit ahte duohtavuođas ii leat plánadoaibma heivehuvvon sámegillii .
Slik har det vore i mange år .	Nu lea leamaš ollu jagiid .
Samisk skaper problem for elevane , det gjer ikkje norsk og engelsk .	Sámegiella daguha váttisvuođaid ohppiide , dan ii daga dárogiella ja eŋgelasgiella .
Dette kan medverke til at foreldre etter ei tid vel bort samisk som fag for borna sine .	Dát sáhttá mielddisbuktit ahte váhnemat muhtun áiggi geahčen válljejit sámegielfága eret mánáineaset .
Dette kan svekkje faget sin prestisje blant foreldre og elevar .	Finnmárkkus njiejai lohku 7,61 proseanttain , Romssas 7,19 % ja Nordlánddas 7,72 % .
Det er sannsynleg at det er ein samanheng mellom elevnedgangen og Kunnskapsløftet .	Jáhkkimis lea oktavuohta ohppiidlogu njiedjama ja Máhttoloktema gaskkas .
Før Kunnskapsløftet fanst det ein fagplan som heitte Samisk språk og kultur attåt det faget som heitte Samisk som andrespråk .	Ovdal Máhttoloktema lei fágaplána namain Sámi giella ja kultuvra lassin fágain maid gohčodit Sámegiella nubbingiella .
Faget Samisk språk og kultur hadde mindre ambisiøse mål for språkmeistringa enn det Samisk som andrespråk hadde .	Fágas Sámi giella ja kultuvra lei unnit mihttu giellamáhttui go mii lei Sámegiella nubbingiella fágas .
Ved innføringa av Kunnskapsløftet i 2006 vart faget Samisk språk og kultur teke bort .	Máhttoloktemiin jagi 2006 válde eret fága Sámi giella ja kultuvra .
I staden fekk vi to andrespråksfag med målsetjing om funksjonell tospråklegheit , Andrespråk 2 og Andrespråk 3 .	Sadjái bohte guokte nubbingiellafága mihttomeriin doaibmi guovttegielatvuohta , Nubbingiella 2 ja Nubbingiella 3 .
Det er sannsynleg at den elevgruppa som før følgde fagplanen Samisk språk og kultur , no er borte frå samiskundervisninga .	Jáhku mielde ohppiidjoavku mii ovdal čuovui fágaplána Sámi giella ja kultuvra , de jávkkai sámegieloahpahusas .
Dette kan vera ein hypotese .	Dát sáhttá leat hypotesa .
Og det er dette året som er utgangspunktet for å måle nedgangen .	Dat jahki han lea vuolggasadji mihtidit njiedjama .
Etter 2005/06 omfattar tala for andrespråk faga Andrespråk 2 og Andrespråk 3 .	Maŋŋel 2005/06 fátmmastit nubbingiella logut fágaid Nubbingiella 2 ja Nubbingiella 3 .
Tabell 2.10 viser at 70 % av nedgangen i andrespråksfaget kom dei to første åra etter at Kunnskapsløftet vart innført og faget Samisk språk og kultur nedlagt .	Tabealla 2.10 čájeha ahte 70 % nubbingiellafága njiedjamis bođii guokte vuosttaš jagi maŋŋel Máhttoloktema sisafievrredeami ja fága Sámi giella ja kultuvra heaittiheapmi .
Dette styrkjer hypotesen om at det i stor grad er den gruppa som før utgjorde elevane i Samisk språk og kultur , som no er forsvunnen frå samiskfaget .	Dát nanne hypotesa ahte dáidá joavku geat ovdal ledje oahppit Sámi giella ja kultuvra fágas , geat de leat jávkan sámegielfágas .
Av Tabell 2.11 ser vi at faget Andrespråk 3 har eit langt større fråfall enn Andrespråk 2 .	Tabeallas 2.11 oaidnit fágas Nubbingiella 3 leat mihá eanegiid jávkan go Nubbingiella 2:s .
Dette styrkjer òg hypotesen om at det særleg er den elevgruppa som før 2006 ville ha valt Samisk språk og kultur , som har forsvunne frå samiskopplæringa .	Dat maiddái nanne hypotesa ahte lea erenoamážit dat ohppiidjoavkku mii ovdal 2006 livčče válljen Sámi giella ja kultuvra mii lea jávkan sámegieloahpus .
Dersom det var slik , blir jo det dystre biletet meir nyansert , ein har fått færre elevar , men dei elevane ein har att , er kanskje betre i samisk enn før .	Jus nu lei , de dat sevdnjes gáddu orru girjábut , dál leat unnit oahppit , muhto oahppit geat leat báhcán soitet máhttit eanet sámegiela go ovdal .
Og vi kan seia at det er språkpolitisk uheldig å slik gje slepp på ei stor elevgruppe som faktisk ønskjer å lære samisk .	Sáhttit maiddái dadjat ahte ii leat buorre giellapolitihkalaččat diktit mannat stuora ohppiidjoavkku mii fal háliida oahppat sámegiela .
Konklusjonen på dette blir at samiskfaget ikkje har greidd å halde på ei stor gruppe elevar som tidlegare valde samisk heilt frivillig , eller som iallfall hadde foreldre som valde faget frivillig for dei .	Čoahkkáigeassu lea ahte sámegielfága ii leat nagodan doalahit stuora ohppiid joavkku geat ovdal áibbas eaktodáhtolaččat válljejedje sámegiela , dahje geain goit ledje váhnemat geat válljejedje fága eaktodáhtolaččat sin ovddas .
2.4.6 Den tospråklege opplæringsmodellen Til no har nedgangen i elevtalet i faget samisk som andrespråk vore omtala som eit problem .	2.4.6 Guovttegielat oahpahusvuogádat Dássážii leat ságaškuššán ohppiidlogu njiedjama fágas sámegiella nubbingiellan váttisvuohtan .
Men kanskje er ikkje nedgangen sjølve problemet , nedgangen kan like gjerne sjåast som symptom på eit problem .	Muhto ii soaitte juste njiedjan váttisvuohta , njiedjama sáhttá liikka bures oaidnit symptoman muhtun váttisvuhtii .
Kanskje er opplæringsmodellen eit stort problem for faget i dag ?	Sammat oahpahusvuogádat soaitá stuora váttisvuohtan fágas dál ?
Vi har å gjera med ein gjeldande tospråkleg opplæringsmodell for Samisk som andrespråk som har som målsetting å gjera norskspråklege elevar tospråklege i norsk og samisk .	Fágas Sámegiella nubbingiellan lea mis dahkamuš doaibmi guovttegielat oahpahusvuogádagain , mas lea mihttomearri dahkat dárogielat ohppiid guovttegielagin dárogielagin – sámegielagin .
Men modellen inneheld ikkje dei midla som skal til for å nå målet .	Muhto modeallas eai leat ávdnasat maiguin galggaše olahit mihtuid .
Til dømes har samiskfaget etter gjeldande modell berre tre undervisningstimar for veka i grunnskulen , og samisk blir vanlegvis ikkje brukt med elevane i opplæringa utover desse tre timane .	Ovdamearka dihte leat dáláš sámegielfága vuogádagas dušše golbma oahpahusdiimmu vahkkus vuođđoskuvllas , ja dábálaččat eaige geavat sámegiela oahpahusas eará daid diimmuid .
Med slike middel til rådvelde kan modellen sjølvsagt ikkje oppfylle si eiga målsetjing om funksjonell tospråklegheit .	Dakkár ávdnasiiguin diehttelasat ii sáhte vuogádat ollášuhttit iežas mihttomeari doaibmi guovttegielatvuođa .
På grunn av manglande måloppnåing har det difor lenge vore stor foreldremisnøye med faget samisk som andrespråk .	Váhnemiid bealis lea leamaš guhká duhtameahttunvuohta sámegiella nubbingiella fágain váilevaš mihttomeriid olaheami dihte .
Også i år har norskspråklege foreldre til grunnskuleelevar i Indre Finnmark klaga på akkurat dette , og det har vore avisskriving omkring spørsmålet .	Maiddái dán jagi leat SisFinnmárkkus muhtun vuođđoskuvlaohppiid dárogielat váhnemat váidalan juste dan , ášši leat maiddái aviissas čállán .
Denne foreldremisnøya har vart ved i fleire år .	Dát váhnenduhtameahttunvuohta lea bistán ollu jagiid .
Resultatet låg føre i rapporten Opplæringa i samisk som andrespråk , utgjeven av Sámi allaskuvla / Samisk høgskole i 1998 .	Bohtosat almmuhuvve raporttas Sámegiella nubbingiella oahpahus Opplæringa i samisk 39 son andrespråk , ilmmuhan Sámi allaskuvla jagi 1998 .
Over 60 % av foreldra var her misfornøgde med sider av andrespråksopplæringa .	Badjel 60 % váhnemiin ledje duhtameahttumat osiiguin nubbingieloahpahusas .
Undersøkinga omfatta alle 38 elevar med samisk som andrespråk i Noreg i klassane 4 , 5 , 6 , 7 , 8 og 9 og foreldra deira .	Guorahallan fátmmastii buot ohppiid Norggas geain lei sámegiella nubbingiellan luohkáin 4 , 5 , 6 , 7 , 8 ja 9 ja sin váhnemiid .
Svarprosenten var høg .	Vástidanproseanta lei allat .
Derimot har det etterpå vore sett i gang forsøk med andre og sterkare opplæringsmodellar i samisk .	Baicca leat dan maŋŋil geahččalan bidjat johtui eará ja nannoseappot oahpahusvuogádagaid sámegillii .
Slike forsøk har vore vellykka , som til dømes det sørsamiske prosjektet ved Elgå oppvekstsenter på byrjinga av 2000-talet .	Dakkár geahččaleamit leat lihkostuvvan , nugo ovdamearka dihte lullisámegiela prošeakta Elgå bajásšaddanguovddážis 2000-logu álggu geahčen .
Prosjekta har likevel ikkje ført til at skuleverket har endra den forfeila faste modellen som framleis blir brukt .	Prošeakta ii leat goitge mielddisbuktán dan ahte skuvladoaimmahat lea rievdadan dan eahpelihkostuvvon vuogádaga mii ain geavahuvvo .
Tilsette og politikarar i Sametinget og tilsette og studentar ved Samisk høgskole har gjennom åra arrangert ei rekkje studieturar til andre minoritetsspråksområde i verda der ein har studert langt betre , sterkare og meir vellykka tospråklege opplæringsmodellar enn dei ein nyttar i andrespråksopplæringa i samisk .	Sámedikki bargit ja politihkkárat ja Sámi allaskuvlla bargit ja studeanttat leat jagiid mielde lágidan máŋggaid oahppomátkkiid eará minoritehtagiellaguovlluide máilmmis gos leat iskan guovttegielat oahpahusvuogádagaid mat leat ollu buorebut , nannoseappot ja eanet lihkostuvvan go dat maid atnit sámegiela nubbingieloahpahusas .
Dette gjeld til dømes maoriopplæringa på New Zealand og kymriskopplæringa i Wales .	Dát lea earret eará maorioahpahus New Zealandas ja Walesas kymriskaoahpahus .
Men den forfeila opplæringsmodellen i samisk som andrespråk har heller ikkje av den grunn vorte endra .	Muhto sámegiela nubbingiela boasttuduvvon oahpahusvuogádat ii leat dange dihte rievdaduvvon .
Studiet har gjeve ei rekkje samisklærarar fagleg innsikt i spørsmål omkring opplæring i innfødde minoritetsspråk som andrespråk .	Oahppu lea addán muhtun oasi sámegielaoahpaheddjiide fágalaš ipmárdusa gažaldagas oahpahus minoritehtagiella nubbingiellan .
Men det er ikkje lærarane som endrar strukturar og modellar i skuleverket .	Muhto eai oahpaheaddjit rievdat skuvladoaimmahaga struktuvrraid ja vuogádagaid .
Dei kan berre endre metodane .	Sii sáhttet dušše rievdadit metodaid .
Sjå Hirvonen , Vuokko ( doaim . ) 2003 : Sámi skuvla plánain ja praktihkas .	Geahča Hirvonen , Vuokko ( doaimm. ) 2003 : Sámi skuvla plánain ja praktihkas .
Mo dustet O97S hástalusaid ?	Mo dustet O97S hástalusaid ?
Oplandske bokforlag .	Kárašjohka : ČálliidLágádus
lærarar , elevar og foreldre har erfart i dei samiske områda og det internasjonal faglitteratur seier .	guovttegielagin 11. Oahpaheddjiid , ohppiid ja váhnemiin vásáhusain sámi guovlluin lea nappo oktasašvuohta dainna mii čuožžu internašunála fágagirjjálašvuođas .
Sjølv om dette lenge har vore kjent , har det likevel ikkje ført til endringar .	Vaikko dan nai leat guhka diehtán , de ii leat datge buvttihan rievdadusaid .
Difor vel dei bort faget .	Danne válljejit eret fága .
Det faktum at elevtalet ikkje går så mykje ned i samisk som førstespråk , underbyggjer denne hypotesen .	Duohtavuohta ahte ohppiidlohku ii njieja nu ollu sámegielas vuosttašgiellan , doahttala dán hypotesa .
Faget samisk som førstespråk følgjer ein heilt annan og sterkare opplæringsmodell , ein modell som erfaringsmessig fører til at elevane blir tospråklege .	Fága sámegiella vuosttašgiellan čuovvu áibbas eará ja nannoseappot oahpahusvuogádaga , vuogádaga mii vásáhusaid mielde dahká ohppiid guovttegielagin .
Dette er kanskje grunnen til at foreldra ikkje vel bort dette faget , slik dei gjer med faget samisk som andrespråk .	Dat sáhttá leat ággan dasa go váhnemat eai vállje eret dan fága , nugo dahket fágas sámegiella nubbingiellan .
Tilråding Norske skulestyresmakter har til no hatt 24 år på seg til å løyse spørsmålet om fagog timefordelinga for samisk som andrespråk i grunnskulen .	Rávvagat Norgga skuvlaeiseválddiin lea dássážii leamaš 24 jahki čoavdit fága- ja diibmojuohkin gažaldaga sámegiella nubbingiella fágas vuođđoskuvllas .
Spørsmålet har enno ikkje funne noko svar .	Gažaldahkii ii leat vuos vástádus .
Dette problemet må løysast så fort som mogleg dersom ein ønskjer å demme opp for fråfallet frå faget samisk som andrespråk .	Dán váttisvuođa fertejit čoavdit jođánepmosit jus lea dáhttu hehttet njiedjama fágas sámegiella nubbingiellan .
Det andre problemet for andrespråksopplæringa i samisk er at ho ikkje oppfyller sine eigne planfesta mål om tospråklegheit .	Nubbi váttisvuohta sámegiella nubbingieloahpahusas lea go dat ii deavdde iežas mearriduvvon guovttegielalašvuođa mihtuid .
Dette kan òg vera ein grunn til at færre enn før vel faget .	Dat sáhttá maiddái leat sivvan dasa go dál válljejit fága unnit go ovdal .
Ei naturleg følgje av dette er å innføre andre og sterkare opplæringsmodellar i andrespråksopplæringa enn det som har vore tilfellet til no. .	Lunddolaš čuovvoleapmi dás lea sisafievrredit eará ja nannosit oahpahusvuogádagaid nubbingieloahpahussii , go dat mat dássážii leat leamaš .
Kjelder for tala : Barnehagen : Tala for samiske barnehagetilbod og tala for born i desse tilboda har vi fått frå Sametingets opplæringsavdeling ved Anna Kristine Skum Hætta .	Gáldut loguide : Mánáidgárdi : Sámi mánáidgárdefálaldagaid loguid ja loguid mánáin dain fálaldagain , leat ožžon Sámedikki oahpahusossodagas Anna Kristine Skum Hætta bokte .
Opplysningar om nedgangen i samiske barnehagetilbod på Røros har vi fått frå oppvekstetaten i Røros kommune ved Eva Brynhildsvold , personleg kommunikasjon .	Dieđuid sámi mánáidgárdefálaldaga njiedjamis Plassjes leat ožžon Plassje suohkana bajáššaddanossodagas Eva Brynhildsvoldas , persovnnalaš gulahallama bokte .
Tal for nedgangen i førskulekulla i Nord-Noreg 2005–2010 har vi fått frå Statistisk sentralbyrå v / Paul Inge Severeide , personleg kommunikasjon .	Davvi-Norgga ovdaskuvlabessodagaid njiedjama loguid 2005– 2010 leat ožžon Statistihkalaš guovddášdoaimmahagas Paul Inge Severeides , persovnnalaš gulahallama bokte .
Grunnskulen : Tala for samiskopplæringa i grunnskulen har vi henta frå Utdanningsdirektoratet på nettstaden : http://www.wis.no/gsi/tallene .	Vuođđoskuvla : Vuođđoskuvlla sámegieloahpahusa loguid leat viežžan Oahppodirektoráhtas neahttasajis : http://www.wis.no/gsi/tallene .
Vidaregåande skule : Tala for dei vidaregåande skulane for heile landet har vi fått frå Utdanningsdirektoratet ved Irene Hilleren , personleg kommunikasjon .	Joatkkaskuvla : Olles riikka joatkkaskuvlla loguid leat ožžon Oahpahusdirektoráhtas Irene Hillerenas , persovnnalaš gulahallama bokte .
Tala for samisk som framandspråk i den vidaregåande skulen er henta frå sametingsdokumentet Sak SP 021/11 ” Sametingets redegjørelse om Sametingets melding om opplæring og utdanning ” .	Loguid sámegiella amasgiellan joatkkaskuvllas leat váldán sámediggedokumeanttas Ášši SP 021/11 ” Sametingets redegjørelse om Sametingets melding om opplæring og utdanning ” .
Tala for dei to statlege samiske vidaregåande skulane har vi fått direkte frå desse skulane ved Trygve Guttorm ( Karasjok ) og Lisbet Gran ( Kautokeino ) .	Loguid guovtti stáhta sámi joatkkaskuvllain leat ožžon njuolga skuvllain Trygve Guttorm ( Kárášjohka ) ja Lisbet Gran ( Guovdageaidnu ) bokte .
Litteratur som det er vist til Andersen , Svanhild , og Torunn Pettersen ( 2008 ) : ” Befolkningsutvikling i samiske bosetningsområder – sentralisering og stabilitet . ”	Girjjálašvuohta masa leat čujuhan Andersen , Svanhild ja Torunn Pettersen ( 2008 ) : ” Befolkningsutvikling i samiske bosetningsområder – sentralisering og stabilitet . ”
I Sámi logut muitalit / Samiske tall forteller 1 .	I Sámi logut muitalit / Samiske tall forteller 1 .
Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla .	Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla .
S. 28-61 Baker , Colin ( 2009 ) : Foundations of Bilingual Education .	S. 28 - 61 Baker , Colin ( 2009 ) : Foundations of Bilingual Education .
Clevedon : Multilingual Matters .	Clevedon : Multilingual Matters .
Hirvonen , Vuokko ( doaim . )	Hirvonen , Vuokko ( doaim . )
( 2003 ) : Sámi skuvla plánain ja praktihkas .	( 2003 ) : Sámi skuvla plánain ja praktihkas .
Mo dustet O97S hástalusaid ?	Mo dustet O97S hástalusaid ?
Kárašjohka : ČálliidLágádus .	Kárašjohka : ČálliidLágádus .
Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla Rustad , Øivind ( 2010 ) : ” Befolkningsutvikling i STN-området . ” I Sámi logut muitalit / Samiske tall forteller 3 .	Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla Rustad , Øivind ( 2010 ) : ” Olmmošlohkoovdáneapmi SED-guovllus ” I Sámi logut muitalit / Samiske tall forteller 3 .
Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla .	Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla .
S. 121–142 .	S. 121 – 142 .
Todal , Jon ( 1998 ) : Opplæringa i samisk som andrespråk .	Todal , Jon ( 1998 ) : Opplæringa i samisk son andrespråk .
Ei undersøking av vilkåra for å lære samisk i grunnskulen .	Ei undersøking av vilkåra for å lære samisk i grunnskulen .
Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla Øzerk , Kamil ( 2006 ) : Fra språkbad til språkdrukning .	Guovdageaidnu : Sámi allaskuvla Øzerk , Kamil ( 2006 ) : Fra språkbad til språkdrukning .
Modeller for opplæring med to språk .	Modeller for opplæring med to språk .
Oplandske bokforlag .	Oplandske bokforlag .
3 Miljø- og ressursforvaltning i samiske områder Kommentarer til utvalgt statistikk innen rovdyrforvaltning nasjonalt og for ressursforvaltning på Finnmarkseiendommen	3 Biras- ja resursahálddašeapmi sámi guovlluin Kommentárat válljejuvvon statistihkkii surggiin našunála boraspirehálddašeapmi ja Finnmárkkuopmodaga resursahálddašeapmi
Ole-Bjørn Fossbakk , cand.Polit. Universitet i Tromsø	Ole-Bjørn Fossbakk , cand. Polit. Romssa Universitehta
Sammendrag	Čoahkkáigeassu
Naturbruk er sentralt i samisk kultur og samfunn .	Sámi kultuvrras ja servodagas lea luonddugeavaheapmi guovddážis .
Samiske primærnæringer har særlige utfordringer knyttet til tap av beitedyr til rovdyr .	Sámi vuođđoealáhusain lea erenoamáš hástalus go masset guohtunelliid boraspiriide .
Bønder og reineieres tap er langt større enn hva de får økonomisk kompensasjon for fra staten .	Boanddaid ja boazoeaiggádiid massin lea ollu eanet go dan maid ožžot ekonomalaččat buhtaduvvot stádas .
Mange opplever at rovviltforvaltningen tar parti i en rovdyrpolitikk som favoriserer rovdyrstammen .	Oallugat vásihit ahte boraspirehálddašeapmi váldá beali boraspirepolitihkas mii oaidu boraspirenáliid .
Dette kommer for en stor del av at tiltakene som foreslås for å hindre konflikt , oppleves som lite realistiske .	Dat vuolgá ollu das go doaibmabijuid maid leat evttohan hehttet riidduid vásihit unnán realisttalažžan .
For mange framstår økt uttak av rovdyr som den eneste effektive løsning .	Oallugiid mielas orru eanet jávkadeapmi boraspiriin áidna beaktilis čoavddus .
Forvaltningen på sin side ønsker å framstå som troverdig , og det satses mye på å øke kunnskapsgrunnlaget gjennom forskning og overvåking av rovdyrbestanden .	Hálddahus bealistis dáhttu leat jáhkehahtti , ja vuoruhit ollu lasihit vuođđogelbbolašvuođa dutkama ja boraspirenáli goziheame bokte .
Finnmarkseiendommen er et nytt regionalt forvaltningsorgan .	Finnmárkkuopmodat lea ođđa regionála hálddašanorgána .
Erfaringer fra de første årene viser at Finnmarkseiendommen må finansiere driften gjennom egne inntekter som staten tidligere bidro til .	Vuosttaš jagit čájehit ahte Finnmárkkuopmodat ferte ruhtadit doaimma iežaset dietnasa bokte , dakkáriid maid stáda ovdal mávssii .
De største inntektene kommer fra gebyrer for festekontrakter og salg av mineraler .	Eanemus dinejit eanaláigoheami divadiin ja minerála vuovdimiin .
Lokale forvaltningsorganisasjoner har fått økt forvaltningsavgift til Finnmarkseiendommen samt at de må bekoste laksetrapper og lignende over eget budsjett .	Báikkálaš hálddašanorganisašuvnnain leat lassánan hálddašandivat Finnmárkkuopmodahkii ja sii fertejit máksit luossatráhpáid ja sullásaččaid iežaset bušeahta bokte .
Rypefangsten har gått kraftig ned de siste årene , trolig som følge av nedgang i smågnagerbestanden og høyt jaktpress 43	Rievssatbivdu lea njiedjan garrasit maŋemus jagiid , jáhku mielde danne go smávvafuođđonálli lea njiedjan ja lea leamaš garra 45
over lengre tid i mange områder .	bivdodeaddu guhkit áiggi ollu guovlluin .
Finnmark er størst på sjølaksefiske på landsbasis , og dette utgjør fremdeles en viktig næringsinntekt for mange .	Finnmárkku mearraluossabivdu lea stuorimus riikkadásis ja dat lea ain oallugiidda dehálaš dienasealáhus .
Naturbruk står ennå sentralt i Finnmark , men kampen om arealene spisser seg til .	Luonddudoallu lea ain dehálaš Finnmárkkus , muhto gižžu areálaid nalde lassána .
Den økte globale etterspørselen etter mineraler har medført et økt krav om at industriutviklingen av de geologiske ressursene må skje raskere .	Go globálalaččat lea lassánan minerála dárbu , de lea dat mielddisbuktán stuorit gáibádusa jođáneappot mannui geologalaš resurssaid industriijaovdáneamis .
I dette ligger et potensial for arealkonflikter mellom tradisjonelt baserte næringer og gruveindustri .	Das lea fas potensiála areálariidduide árbevirolaš ealáhusaid ja ruvkeindustriija gaskkas .
Samene er et urfolk med rettigheter fundamentert i internasjonale konvensjoner .	Sápmelaččain leat eamiálbmogin rievttit vuođuštuvvon internašunála konvenšuvnnain .
Rettighetssituasjonen i Finnmark er under utredning .	Finnmárkkus leat vuoigatvuođadilálašvuođa guorahallame .
Dette må bergverksindustrien og andre aktører forholde seg til .	Dan fertejit bákteindustriija ja eará aktevrrat váldit vuhtii .
3.1 Innledning Mandatet for denne artikkelen er å kommentere utgitt statistikk som kan belyse miljø- og ressursforvaltning i samiske områder .	3.1 Álggaheapmi Dán artihkkala mandáhtta lea čielggadit almmuhuvvon statistihka mii sáhttá čuvgehit biras- ja resursahálddašeami sámi guovlluin .
Det er valgt å fokusere på to aktuelle forhold .	Leat válljen deattuhit guokte áigeguovdilis oasi .
Det ene er rovviltforvaltningen i hele det samiske området , og det andre gjelder natur- og ressursforvaltningen på Finnmarkseiendommen .	Nubbi lea boraspirehálddašeapmi olles sámi guovllus ja nubbi lea luonddu- ja resursahálddašeapmi Finnmárkkuopmodagas .
Rovviltforvaltningen har vært et aktuelt tema over lang tid fordi den direkte angår primærnæringsutøvere .	Boraspirehálddašeapmi lea leamaš áigeguovdilis temá guhkit áiggi , danne go dat njuolgut guoská vuođđoealáhusdolliide .
Primærnæringene står fremdeles sterkere blant den samiske befolkningen enn tilfellet er for landsgjennomsnittet for øvrig ( samediggi.no , Andersen 2008 ) .	Vuođđoealáhusat leat ain dábálaččabut sámi álbmogis , go muđui riikkagaskamearis ( samediggi.no , Andersen 2008 ) .
Finnmarkseiendommen ( FeFo ) er valgt ut fordi den representerer en nyskapning innen areal- , ressurs- , og miljøforvaltning styrt av befolkningens egne representanter fra Sametinget og Finnmark fylkesting .	Finnmárkkuopmodaga ( FeFo ) leat válljen go dat ovddasta ođasteami areála- , resursa- , ja birashálddašeamis maid álbmoga iežaset áirasat Sámedikkis ja Finnmárkku fylkkadikkis stivrejit .
FeFo har som ett av sine lovfestede formål å sikre det materielle grunnlaget for samisk kultur .	FeFo:s lea okta lágalašmihtuin sihkkarastit sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu .
Samiske tall forteller om hva og hvor ?	Maid ja movt muitalit sámi logut ?
Samiske områder defineres av SSB som sammenfallende med Sametingets fond for tilskuddsordninger for næringsutvikling ( STN14 ) , tidligere kjent som Sametingets næringsfond .	Sámi guovllut definerejuvvojit Statistihkalaš guovddášdoaimmahagas ( SGD ) oktahahkan Sámedikki foandda ealáhusovdáneami doarjjaortnega guovlluin ( SED12 ) , ovdal namain Sámedikki ealáhusfoanda .
Forrige utgivelse i denne serien , Samiske tall forteller II , kapittel 3 Primærnæringene reindrift , jordbruk og fiske , legger områdene i STN til grunn ( Andersen 2008 ) .	Ovddit almmustus dán ráiddus , Sámi logut muitalit II , kápihttal 3 Vuođđoealáhusat boazodoallu , eanadoallu ja guolásteapmi , bidjet SED guovlluid vuođđun ( Andersen 2008 ) .
Se appendiks 1 for oversikt	Geahča appendix 1 oppalašgeahčastaga
som samisk og selv har søkt om opptak i STN .	eaktodáhtolaččat definerejit olles dahje oasi suohkanis sámi suohkanin ja mat ieža lea ohcan beassat SED guovlun .
Når det gjelder tall fra SSB om ressurs- og miljøforvaltning på Finnmarkseiendommen , skilles det ikke mellom samiske / ikke-samiske områder .	Mii guoská SGD loguide resursa- ja birashálddašeami dáfus Finnmárkkuopmodagas , de eai earut sámi / ii-sámi guovlluid .
Sørsameområdet er ikke med i STN og har dermed ikke vært inkludert i samisk statistikk fram til i dag .	Lullisámeguovlu ii leat oassin SED:s ja ii leat leamaš oassin sámi statistihkas dássážii .
Imidlertid dekkes sørsamisk reindrift av tall fra rovviltforvaltningen .	Muhto lullisámi boazodoalu logut boraspirehálddašeamis leat mielde .
Det er rovviltforvaltningen selv eller andre på oppdrag fra forvaltningen som i hovedsak samler inn data og utarbeider tallmaterialet .	Boraspirehálddahus ieš dahje earát hálddahusa ovddas , čohkkejit loguid ja ráhkadit lohkomateriálaid .
Tall fra rovviltforvaltningen er vanligvis ikke inkludert i samisk statistikk15 , men er svært relevante og berører viktige samiske næringer som reindrift og jordbruk / næringskombinasjoner i rovviltforvaltningsregioner ( se appendiks 2 ) fra Finnmark til Hedmark .	Boraspirehálddahusa logut eai leat dábálaččat mielde sámi statistihkas13 , muhto leat hui dehálaččat ja gusket dehálaš sámi ealáhusaide nugo boazodollui ja eanadollui / lotnolasealáhusaide boraspirehálddašanguovlluin ( gč. appendix 2 ) Finnmárkkus Hedmarkii .
Tallene for sauenæringen i denne presentasjonen fokuserer på Nordland , Troms og Finnmark .	Sávzaealáhusa logut dán ovdanbuktimis leat guovlluin Nordlánda , Romsa ja Finnmárku .
I dette ligger også et forsøk på å skissere sentrale begreper i rovdyrforvaltningen og hvordan denne er organisert .	Dás geahččalit maiddái hábmet guovddáš doahpagiid boraspirehálddašeamis ja das mo dat lea organiserejuvvon .
3.1.2 Kommentar til tilgjengelig statistikk – metode og utilgjengelighet Rovviltforvaltningen er et særlig komplekst system med mange nivåer og organisatoriske enheter med forskjellige formål og ansvarsområder ( se appendiks 3 for modell ) .	3.1.2 Kommentárat statistihkkii mat leat olámuttos – metoda ja beasatlašvuohta Boraspirehálddahus lea oalle máŋggabealat vuogádat ollu dásiiguin ja organisatuvrralaš ossodagaiguin main guhtesge lea sierra mihttu ja ovddasvástádusguovlu ( geahča appendix 3 govvosa ) .
Offentliggjort informasjon om rovviltforvaltningen og forskning på rovvilt er i dag spredt på flere forskjellige nettsteder .	Almmuhuvvon dieđut boraspirehálddašeamis ja boraspiriid dutkamis leat dál biđgejuvvon máŋgga iešguđetge neahttabáikái .
Innen rovviltforvaltningen foreligger det få ferdige statistikker som umiddelbart kan kommenteres , og det er et problem å skaffe en dekkende og samlet oversikt over tilgjengelig og gyldig tallmateriale .	Boraspirehálddahusas leat unnán válmmas statistihkat maid dakkaviđe sáhttá čielggadit , ja lea váttis háhkat bures fátmmasteaddji ja čohkkes oppalašgeahčastaga dasa makkár lohkomateriála lea gustojeaddji ja vejolaš oažžut .
Det er ikke publisert en felles oversikt over statistikk på nett om sentrale områder innen rovviltforvaltningen .	Ii leat almmuhuvvon oktasaš oppalašgeahčastat das makkár statistihkat leat neahtas boraspirehálddašeami guovddáš áššiin .
Samisk statistikk 2010 ( NOS .	Sámi statistihkka 2010 ( NOS .
– Norges offisielle statistikk ) http://www.ssb.no/emner/00/00/20/nos_samer/nos_d437/nos_d437.pdf	- Norges offisielle statistikk ) http://www.ssb.no/emner/00/00/20/nos_samer/nos_d437/nos_d437.pdf
For tallmateriale henvises publikum i stedet til Rovbase 3.0 – en interaktiv database som blant annet inneholder talldata om dokumentert død eller antatt død rein og sau funnet i marka , samt omsøkt og faktisk utbetalt erstatning .	Lohkomateriálaid dihte čujuhit lohkkiid baicca báikái Rovbase 3.0 – interaktiiva diehtovuđđui mii earret eará sisdoallá lohkodataid duođaštuvvon jápmán dahje árvvoštallojuvvon jápmán bohccuin dahje sávzzain mat leat gávdnon meahcis , ja buhtadus ohcamušain ja man ollu duođai lea máksojuvvon buhtadus .
Det påpekes også av forvaltningen selv at antall dokumenterte dyr døde på beite er langt lavere enn antall dyr det er utbetalt sannsynlighetsberegnet erstatning for .	Hálddahus ieš nai čujuha dasa , ahte lohku galle ealli leat duođas duođaštan jápmán guohtun eatnamiin lea arvat unnit go duođavuogirehkkenastojuvvon buhtadus .
Rovbase 3.0 overlater til brukeren å velge de data han eller hun ønsker .	( geahča diagrámma siidu 7 ja 8 ) Rovbases 3.0 ferte geavaheaddji ieš válljet data maid dáhttu iskat .
Men det er få kombinasjonsmuligheter og ingen direkte tilgang til grunnlagsmaterialet .	Muhto das leat unnán kombinašuvdnavejolašvuođat iige beasa njuolga vuođđomateriálaide .
Tall om tamrein ble tilsendt på forespørsel til bruk i dette kapitlet .	Dán kapihttala geavahussii bivddiimet sáddet loguid bohccuid hárrái .
Dersom brukeren ønsker å se utviklingen i erstatning over tid , for eksempel fra 2005–2010 , får man i tabellen opp data som presenterer totaltall for hele perioden uten å få de enkelte år oppgitt .	Jus geavaheaddji dáhttu geahččat ovdáneami áiggi badjel , ovdamearka dihte 2005-2010 , de tabeallas oažžu data mii ovdanbuktá olles logu olles áigodagas almma čájetkeahttá guhtege jagi loguid .
Når det velges ’ vis som graf ’ , får man derimot en kurve med årstall angitt .	Go vállje ’ čájet gráfan ’ , de baicca ihtá dávgegovus jahkeloguiguin .
Sammenhengen mellom tabelldata og grafisk framstilling henger derfor ikke helt sammen .	Oktavuohta tabealladata ja gráfalaš ovdabuktima gaskkas ii leat danne áibbas ovttalágan .
Når det så er ønskelig å få en oversikt over erstatninger for flere fylker , men ikke alle fylker og årstall , lar det seg ikke gjøre .	Jus lea dáhttu ges oaidnit oppalašgeahčastaga máŋgga fylkka buhtadusain , muhto ii buot fylkkaid ja jahkeloguid , de ii sáhte dan dahkat .
Riktig nok poengterer rovbasen at data kan løftes ut i excel for videre behandling .	Rovbase áiddostallá gal ahte data sáhttá loktejuvvot excelii viidásit meannudeapmái .
Konklusjonen er at brukergrensesnittet for Rovbase 3.0 kan gjøres mer allment tilgjengelig , selv om den ikke er laget for å være et analyseverktøy .	Čoahkkáigeassu lea ahte Rovbase 3.0 geavaheaddjivejolašvuohta sáhttá dahkkot oppalaččat eanet beasatlažžan vaikko ii leat dahkkon analysareaidun .
Kommentarene i kapitlet tar derfor utgangspunkt i statistikk om sau utarbeidet av fylkesmennene eller statistikk for rein framstilt av undertegnede ved hjelp av Rovbase 3.0 . ( rovbase.no ) .	Dán kapihttala čielggadeamis lea danne vuolggasadji statistihkain maid fylkkamánnit leat ráhkadan sávzzaide ja maid dán čállosa vuolláičálli lea ráhkadan bohccuide Rovbase 3.0 ( rovbase.no ) bokte .
Finnmarkseiendommen har lagt ut noe statistikk og resultatregnskap i årsmeldingen for 2009 .	Finnmárkkuopmodat lea almmuhan 2009 jahkedieđáhusas muhtun statistihkaid ja boađusrehketdoalu .
For statistikk innen jakt og fiske henvises publikum til Statistisk sentralbyrå .	Bivddu ja guolástan statistihkaid čujuhit olbmuid iskat Statistihkalaš guovddášdoaimmahagas .
Regnskapstallene er å finne som saksdokumenter til styremøtene , også lagt ut på nett , men ikke umiddelbart tilgjengelige .	Rehketdoallologuid gávdná stivrračoahkkimiid áššedokumeantan , biddjon nehttii , muhto eai njuolgut olámuttos .
I aktivitetsregnskapet for 2010 er inntektsgrunnlaget spesifisert .	2010 doaibmarehketdoalus lea dienasvuođđu erenoamážit čilgejuvvon .
Alle slike opplysninger kunne for enkelhetens skyld sammenfattes og legges ut i en tallbank .	Visot diekkár dieđuid livčče sáhttán álkivuođa dihte biddjot čoahkkái ja almmuhuvvot lohkobáŋkkus .
Fordelen for Finnmarkseiendommen er at den kan kommentere inntektene direkte og hvordan 46 disse fordeles på direkte og indirekte driftskostnader .	Finnmárkkuopmodaga ovdamunni lea ahte sáhttá čielggadit dietnasiid njuolga ja movt dát juhkkojuvvojit njuolga dahje eahpenjuolga doaibmagoluide .
Det er bra at statistikken er å finne hos Statistisk sentralbyrå , men FeFo kan med fordel publisere noen av diagrammene i en egen statistikkbank slik at mellomleddene mellom publikum og organisasjon blir færre .	Buorre lea go statistihka gávdná Statistihkalaš guovddáš-doaimmahagas , muhto FeFo sáhtášii ovdamunnin almmuhit muhtun diagrámmaid iežaset statistihkkabáŋkkus nu ahte eai leat nu ollu lađđasat álbmoga ja organisašuvnna gaskkas .
Som påpekt av Nygaard og Josefsen ( 2010 ) vil FeFo , som et framtidig maktorgan i Finnmark , “ måtte akseptere at det er en sterk offentlig interesse for virksomheten ” .	Nugo Nygaard ja Josefsen ( 2010 ) leaba čujuhan , de ferte FeFo boahtteáigásaš fápmoorgánan Finnmárkkus “ dohkkehit ahte lea garra almmolaš beroštupmi doibmii . ”
Dette kapitlet aktualiserer også den sosiale og kulturelle kontekst statistikken belyser .	Dát kápihttal dahká maiddái áigeguovdilin sosiála ja kultuvrralaš konteavstta maid statistihkka čuvgeha .
Både rovviltforvaltningen og Finnmarkseiendommen er synlige aktører i media og svært viktige for publikum .	Sihke boraspirehálddahus ja Finnmárkkuopmodat leat oinnolaš aktevrrat medias ja hui guoskevaččat álbmogii .
Jeg har derfor tatt utgangspunkt i noen relevante medieoppslag fra nrk.no og avisa Nordlys .	Mun lean danne váldán vuolggasaji muhtun áššáiguoskevaš mediaáššiin nrk.no ja Nordlys aviissas .
Disse er analysert som skriftlige kilder og en form for kommunikasjon , og bør betraktes som debattinnlegg og ikke nødvendigvis personers eller organisasjoners endelige standpunkter .	Daid lean analyseren čálalaš gáldun ja ovttalágan gulahallan vuohkin , ja galggašii gehččot debáhttačálusin iige aivve fal persovnnaid dahje organisašuvnnaid loahpalaš oaivilin .
3.2 Rovviltforvaltning 3.2.1 Formålet med rovviltforvaltningen Rovviltforvaltningen skal i praksis balansere flere hensyn : sikre en levedyktig stamme av rovdyr og ivareta bønder og reindriftsutøveres interesse i å hindre at beitedyr blir tatt av rovdyr .	3.2 Boraspirehálddašeapmi 3.2.1 Boraspirehálddašeami mihttu Boraspirehálddašeapmi galgá geavatlaččat bisohallat máŋgga beali gaskkas maid galgá váldit vuhtii : sihkkarastit ealaskas boraspire náli ja váldit vuhtii boanddaid ja boazobargiid beroštumi hehttet boraspiriid vahágahttimis guohtunelliid .
Virkemidler defineres som å skulle være “ forebyggende og konfliktdempende ” .	Doaibmabijuid leat defineren “ eastadeaddjin ja riidováidudeaddjin ” .
Det vil si at man erkjenner relasjonen mellom rovdyr og beitedyr som en konflikt .	Dat mearkkaša ahte dovddastit boraspiriid ja biebmoelliid gaskavuođa riidun .
NOU 2007 : 14 Samisk naturbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms Bakgrunnsmateriale for Samerettsutvalget 17 Stortingsmelding nr. 15 ( 2003–2004 ) : Rovvilt i norsk natur .	Boraspirehálddašeapmi guoská olles sámi guvlui Finnmárkkus lulás Hedmarkii 14. 14 NOU 2007 : 14 Sámi resursageavaheapmi ja riektedilli Hedmárkku rájes Romsii Duogášmáteriála Sámivuoigatvuođalávdegoddái
For ordens bør skyld det nevnes at sørsameområdet ikke omfatter Møre og Romsdal , som er en del av viltforvaltningsregion 5 .	Ortnetvuođa dihte namuhit ahte lullisámeguovlu ii fátmmas Møre ja Romsdal oassin boraspirehálddašanguovllus 5 .
3.2.2 Hvordan ser organiseringen av forvaltningen ut ?	3.2.2 Movt leat organiseren hálddašeami ?
Rovdyrforvaltningen 18 er et statlig ansvar , og rovdyrpolitikken fastsettes av regjeringen .	Boraspirehálddašeapmi 16 lea stáda ovddasvástádus ja boraspirepolitihka mearrida ráđđehus .
Miljøverndepartementet har det overordnete ansvar for all viltforvaltning gjennom budsjett , lovverk og langtidsplanlegging .	Birasgáhttendepartemeanttas ( BD ) lea bajimus ovddasvástádus buot fuođđohálddašeamis bušeahta , láhkamearrádusaid ja guhkesáigeplánema bokte .
Dette innebærer å iverksette politiske målsettinger for rovviltforvaltningen og å utnevne de regionale rovviltnemndene .	Dat mielddisbuktá bidjat johtui boraspirehálddašeami politihkalaš mihttomeriid ja nammadit guovlulaš Boraspirelávdegottiid .
Departementet er følgelig ankeinstans for vedtak fattet av nemndene .	Departemeanta lea nu maiddái guoddalaninstánsa lávdegottiid mearrádusaide .
Direktoratet for naturforvaltning ( DN ) er underlagt departementet og er den sentrale faginstansen for viltforvaltning .	Luondduhálddašan direktoráhta ( LD ) lea departemeantta vuollásaš ja lea fuođđohálddahusa guovddáš fágainstánsa .
DN er rådgivende organ for MD og har ansvar for saksbehandling etter gjeldende lovverk samt forskning og formidling av kunnskap og informasjon innen feltet .	LD lea ráđđeaddi orgána BD:i ja das lea ovddasvástádus áššemeannudeapmái gustojeaddji láhkamearrádusaid mielde ja dutkamii ja gaskkusteapmái fáttá máhtolašvuođas ja dieđuin .
Rovviltnemndene er krumtappen i den regionale rovviltforvaltningen .	Boraspirelávdegottit leat váldodoaimmaheaddjit guovlulaš boraspirehálddašeamis .
Nemndene har hovedansvaret for gjennomføring av nasjonal politikk og forvaltningen av rovvilt i sin region .	Lávdegottiin lea váldoovddas-vástádus čađahit našunála politihka ja hálddašit boraspiriid guovlluineaset .
Nemndene utarbeider en regional forvaltningsplan for rovvilt , og har ansvaret for prioritering av forebyggende og konfliktdempende virkemidler , samt ansvaret for de ulike såkalte jakt- og fellingsregimer for rovvilt i regionen .	Lávdegottit ráhkadit guovlulaš boraspire hálddašanplána , ja sis lea ovddasvástádus vuoruhit eastadeaddji ja riidováidudan doaibmabijuid , ja maiddái ovddasvástádus iešguđetlágan nu gohčoduvvon boraspiriid bivdo-ja njeaidinregimai guovllusteaset .
Fylkesmennenes ( FM ) miljøvernavdeling er sekretariat og rådgivende organ for rovviltnemnda .	Fylkkamánniid ( FM ) birasgáhttenossodat lea Boraspirelávdegottiid čállingoddi ja ráđđejeaddji orgána .
Statens naturoppsyn ( SNO ) gjennomfører det praktiske feltarbeidet og foretar undersøkelser av rovviltskader på beitedyr , overvåker og beskytter rovviltbestanden mot miljøkriminalitet .	Stáda luonddubearráigeahčču ( SLB ) čađaha geavatlaš gieddebarggu ja iská boraspirevahágahttimiid guohtunelliin , goziha ja suodjala boraspiremáddodaga biraskriminalitehtas .
Av husdyrartene er det stort sett sau som tas av rovdyr .	Stuoradiggedieđáhus nr. 15 " Rovvilt i norsk natur " .
Nordland , Region 8 .	Nordland , Region 8 .
Troms og Finnmark Se også appendiks 2. 18 Se www.rovviltportalen.no for detaljert oversikt .	Troms og Finnmark Geahča maiddái appendix 2 16 Geahča www.rovviltportalen.no dárkilis oppalašgeahčastaga
dyrene inn fra beite før seinsommeren , da enkelte rovdyrarter er spesielt aktive .	Boanddat ja boazoeaiggádat sáhttet ohcat doarjaga álggahit doaibmabijuid eastadit boraspirefallehemiid .
Dette har vist seg å være et spesielt godt tiltak mot angrep fra jerv .	Dat lea vásáhusaid mielde erenoamáš buorre doaibmabidju getkkiid ektui .
For tamreineiere kan det være å flytte flokken til andre områder og å fore rein i områder med store tap til rovdyr .	Bohccuid dáfus sáhttá sirdit ealu eará guovlluide ja biebmat bohccuid guovlluin gos ollu masset boraspiriide .
For både saue- og tamreineiere kan også gjeting i forskjellige varianter vurderes som gode tiltak som utløser eventuell støtte .	17 Sihke sávza- ja boazoeaiggádiidda sáhttá iešguđetlágan guođoheapmi maiddái veardiduvvot buorren doaibmabidjun masa vejolaččat oažžu doarjaga .
3.2.3.1 Erstatninger – dokumentert og skjønnsmessig tap Av særlig konfliktdempende midler er utbetaling av erstatning for sau eller rein som er tapt til rovdyr .	3.2.3.1 Buhtadusat – duođaštuvvon ja meroštallon massimat Nanu riidováidudeaddji vuohki lea buhtadusa máksin sávzzaid dahje bohccuid ovddas maid leat massán boraspiriide .
Dersom det fullt ut kan dokumenteres at bjørn , gaupe , jerv eller ørn har tatt beitedyr , utbetales full erstatning .	Jus áibbas vissásit sáhttá duođaštit guovžža , albasa , geatki dahje goaskima váldán guohtunealli , de mákso olles buhtadus .
Dersom dyr dør uten at kadaveret kan finnes eller det kan fastsettes dødsårsak , kan det vurderes skjønnsmessig erstatning .	Jus ealli jápmá nu ahte rábbi ii gávdno dahje nu ahte eai nagot gávdnat jápmin siva , de sáhttet meroštallat buhtadusa .
Med skjønnsmessig menes det at det er sannsynlig at tap er forårsaket av rovdyr , etter en totalvurdering av en rekke faktorer .	Meroštallamiin oaivvildit ahte lea jáhkehahtti ahte lea massán boraspirii go lea ollislaččat árvvoštallan muhtun áššiid .
Dette kan være nærvær av rovdyr og tidligere tap av beitedyr i området .	Nu go leat go boraspiret lahkosiin dahje leat go ovdal massán guohtunelliid guovllus .
Dette betyr i praksis at faktisk utbetalt erstatning er langt lavere enn antall innkomne søknader skulle tilsi , men samtidig langt høyere enn det som faktisk kan dokumenteres .	Geavatlaččat mearkkaša dat ahte duođai mákson buhtadus lea ollu unnit go lohku mii ohcamušain lea , muhto goitge ollu eanet go maid duođai sáhttet duođaštit . 51
3.2.4 Andre forklaringer på høyt oppgitt rovdyrtap – stimulerer erstatningsordningen for rovviltskader høye reintall ?	3.2.4 Eará čilgehusat alla dieđihuvvon boraspiremassimii – váikkuha go boraspirevahágahttimiid buhtadusortnet alla boazologuid ?
Næss et al ( 2010 ) hevder at økonomiske erstatningsordninger kan være med på å bidra til at reintallet holdes høyt .	Næss et al ( 2010 ) čuoččuha ekonomalaš buhtadusortnegiid sáhttit leat váikkuheaddjin doalahit boazologu badjin .
Det ligger et insentiv i selve erstatningsordningen til å rapportere høye tapstall og samtidig beholde en stor flokk .	Buhtadusortnegis lea insentiiva dieđihit alla massinloguid ja seammás doalahit stuora ealu .
Å ha en stor flokk gjør det mulig å rapportere om høye tapstall samtidig som slaktingen kan holdes på et minimum .	Stuora ealuin lea vejolaš dieđihit alla massinloguid seammás go njuovvat ii dárbbaš go unnánaš .
Det antatt døde dyret gjøres om til kapital og gir dermed høyere inntekt enn ordinær slaktning ville gjort .	Ealli maid jáhkket jápmán dahkko ruhtan ja addá nu eanet dietnasa go dábálaš njuovvan attašii .
3.2.5 Saueerstatning – økning i antall dokumenterte drap av sau Når det gjelder saueerstatning , er det valgt statistikk fra Finnmark , Troms og Nordland .	3.2.5 Sávzabuhtadusat - lassáneapmi logus galle sávzza duođaštuvvot goddon Sávzabuhtadusaid ektui leat válljen statistihka Finnmárkkus , Romssas ja Nordlánddas .
Dermed vil den dekke majoriteten av norske samer som driver ulike former for jordbruk og kombinasjonsbruk som involverer sauehold .	Dainna lágiin fátmmastit eanas oasi norgga sápmelaččain geat doaimmahit iešguđetlágan eanadoalu ja lotnolasealáhusdoalu mas lea sávzadoallu oassin .
forskjell i beregningen av erstatning sammenlignet med reindrift er at det føres tall over hvor mange sauer og lam som slippes ut på beite .	Dehálaš erohus buhtadusa rehkenastimis boazodoalu ektui lea ahte lea lohku galle sávzza ja lábbá luitet guohtumiidda .
Statistikk for erstatning av sau drept av rovvilt 19 i Finnmark synliggjør det omtalte forholdet mellom antall faktiske søknader , dokumenterte drap og faktisk utbetalt erstatning .	Statistihkka mii čájeha galle sávzza leat gottáhallan boraspiriin 18 Finnmárkkus oainnusmahttá namuhuvvon oktavuođa gaskal loguid galle ohcamuša duođai leat , galle duođaštuvvon gottáhallama leat ja galli ovddas duođai mákso buhtadus .
Figur 3.1	Govus 3.1
Erstatning for sau drept av fredet rovvilt i Finnmark 1992–2009	Buhtadus sávzzaid ovddas mat leat gottáhallon ráfáiduhtton boraspiriin Finnmárkkus 1992-2009
Figuren viser for øvrig at det var en jevn økning i antall omsøkte tap i tidsrommet 2000–2001 , mens det var en svak nedgang fram til 2004 .	Govus čájeha leamaš dássedis lassáneami logus galle ohcamuša massimiid ovddas bohte 2000-2001 rádjai ja fas veaháš njiedjama 2004 rádjai .
I årene 2005–2007 har antallet tap steget .	Jagiid 2005-2007 lea massimiid lohku lassánan .
I 2008–2009 økte omsøkte tap i Finnmark , mens antallet omsøkte tap gikk ned på landsbasis i perioden 2008–2010 .	2008-2009 lassánedje massimiid ohcamušat Finnmárkkus muhto riikkadásis njiejai ohcamuš lohku massiimiid ovddas áigodaga 2008-2010 .
Dette skyldes ifølge direktoratet 20 færre dokumenterte tilfeller .	Direktoráhta 19 dieđuid mielde lei dasa sivva unnit duođaštuvvon massimat .
Når det gjelder Troms derimot , har antallet omsøkte tap og faktisk erstatning vist en fallende tendens siden 2005 , men har igjen økt noe siste året .	Romssas baicca , lea lohku ohccojuvvon massimiin ja duođai buhtaduvvon buhtadusain leamaš njieddji tendeansas 2005 rájes , muhto lea fas lassánan veaháš maŋemus jagi .
Den skjønnsmessige erstatningen har økt noe , og en økning i antall rovdyr det siste året øker sannsynligheten for at disse er synderne .	Romssas ja Finnmárkkus oainnat eai leat nagodan doalahit geatki logu mii lei mearriduvvon našunála nállemihtus , mii mearkkaša ahte geatki ja albbas nálli lea lassánan dan guovllus .
Fylkesmannen i Finnmark http://www.rovviltportalen.no/content/500041279/Jerv-og-gaupe-tar-mest-sau	http://www.rovviltportalen.no/content/500041279/Jerv-og-gaupe-tar-mest-sau
Figur 3.2	Govus 3.2
Erstatning for tap av sau til fredet rovvilt 2000–20021 Troms	Buhtadus sávzzaid ovddas mat leat vaháguvvon ráfáiduhtton boraspiriin 2000-2009 Romssas
Når det gjelder Nordland , meldte NRK om ” Rekordlave sauetap til fredet rovvilt ” i oktober 2010 .	Nordlánddas dieđihii NRK . “ Erenoamáš unnán sávzamassimat ráfáiduhtton boraspiriide ” golggotmánus 2010:s .
Dette stemte delvis med realiteten .	Dat doalai deaivása duohtavuođain muhtun muddui .
Da erstatningsoppgjøret skulle holdes , viste det seg at antall omsøkte tap var gått opp , mens antallet undersøkte og dokumenterte tap gikk ned .	Go buhtadusaid galge bidjat oktii , de čájehuvvui ahte lohku ohcamušain massimiid ovddas lei lassánan , ja lohku iskojuvvon ja duođaštuvvon ráppiin njiejai .
Både Hattfjelldal og Snåsa i Nord-Trøndelag er sentrale samiske sentra og grenseområder til Sverige .	Sihke Aarborte ja Snåasa Davvi-Trøndelagas leat guovddáš sámi báikkit ja rádjeguovllut Ruŧŧii .
Begge har store utmarksområder med både rein- og sauedrift og samtidig hyppig rovdyraktivitet .	Goappaš báikkiin leat stuora meahcceguovllut sihke boazo- ja sávzadollui ja seammás maiddái stuora boraspire aktivitehtain .
Med tanke på at primærnæringene er viktigere i samiske områder enn landet for øvrig , forårsaker store tap til rovdyr naturlig nok uro og engstelse i næringene , og i lokalsamfunnet for øvrig .	Go lea jurdagis ahte vuođđoealáhusat leat dehálaččabut sámi guovlluin go muđui riikkas , de daguhit stuora massimat boraspiriide vuorrádusa ealáhusain , ja muđuige báikkálaš servodagain .
Som vi skal se nedenfor , fikk rovdyrproblematikken reindriftssamer og bønder til å demonstrere foran Stortinget i 2010. 21	Nugo oaidnit vuollelis de boraspireváttisvuohta oaččui boazosápmelaččaid ja boanddaid demonstreret Stuoradikki ovddabealde jagi 2010 .
Figur 3.3	Govus 3.3
Antall sau søkt erstatning / erstattet . ( Kilde : Fylkesmannen i Nordland 22 )	Lohku galli sávzza ovddas lea ohccon buhtadus / buhtaduvvon ( Gáldu : Nordlándda fylkkamánni . )
3.2.6 Reinerstatning 2005–2009 .	3.2.6 Buhtadusat bohccuid ovddas 2005-2009 .
På landsbasis viser kurven at et stort antall dyr er omsøkt erstattet og faktisk erstattet .	Riikkadásis čájeha govusdávgi bissu stuora logu elliin maid ovddas lea ohccon buhtadus ja maid ovddas lea mákson buhtadus .
Som med sauenæringa må vi helt inn på fylkesnivå for å se variasjonene fra år til år .	Nugo sávzadoalus , de aitto fylkkadásis oaidnit rievddademiid jagis jahkái .
La oss først se på erstatning til tap av rein til rovdyr på landsbasis i perioden 2005–200923 :	Álggos gehččot buhtadusaid riikkadásis bohccuid ovddas maid leat massán boraspiriide áigodagas 2005200921 :
http://www.fylkesmannen.no/fagom.aspx?m=2747&amid 3478687 = 18.04.2011 kl .	http://www.fylkesmannen.no/fagom.aspx?m=2747&amid 3478687 = 18.04.2011 kl .
16.37 Rovbase 3.0 http://dnweb13.dirnat.no/Rovbase30Innsyn/Contentpages/InnsynErstatningReinStatistikk.aspx?Arbeidso mrade = InnsynErstatningRein .	16.37 Rovbase 3.0 http://dnweb13.dirnat.no/Rovbase30Innsyn/Contentpages/InnsynErstatningReinStatistikk.aspx?Arbeidso mrade = InnsynErstatningRein .
Rovbasen er et verktøy der publikum selv velger variablene som tidsintervaller , dyreart , område og distrikt 23	Rovbase lea reaidu mas geavaheaddjit ieža válljejit variábeliid nugo áigodagaid , eallišlája , guovllu ja orohaga .
Figur 3.4	Govus 3.4
Reinerstatning : Alle reinbeiteområder i Norge 2005 til 2009 .	Boazobuhtadusat : Buot boazodoalloguovllut Norggas 2005 rájes 2009 rádjai .
( Rovbase 3.0 )	( Rovbase 3.0 )
Grafen viser at omsøkt tap til rovdyr jevnt over er høyt og faktisk har økt de to siste sesongene , vurdert ut fra omsøkt tapt .	Gráfa čájeha ahte ohcamušat massimiid ovddas boraspiriide leat dássedit ollu ja leat lassánan guokte maŋemus jahkeáigodaga go geahččá massinlogu ohcamušain .
I 2005/2006 lå dette på 60 000 , mens det i 2009/2010 ligger på om lag 65 000 dyr .	Jagi 2005/2006 lei dat 60 000 ja 2009/2010 lei dat sullii 65 000 ealli .
Det faktisk dokumentert antallet dyr tapt til rovdyr i 2008/09 var ca. 6 % eller 1284 dyr på landsbasis .	Lohku galle ealli duođai duođaštuvvo vaháguvvon boraspiriide jagis 2008/2009 lei su. 6% dahje 1284 ealli riikkadásis .
Det er ikke oppgitt tall for 2010 .	2010 eai leat almmuhan loguid .
Faktisk utbetalt erstatning har fulgt økningen i omsøkt støtte .	Duođai mákson buhtadus lea čuvvon buhtadus ohcamušaid lassáneami .
I Finnmark ble det totalt søkt om erstatning for om lag 49 000 dyr .	Finnmárkkus ohce buhtadusa oktiibuot 49 000 ealli ovddas .
For VestFinnmark ser vi igjen en nedadgående utvikling på reinerstatningen i 2009/2010 , noe som skyldes færre rapporterte og dokumenterte tilfeller .	Oarje-Finnmárkkus oaidnit fas njieddji ovdáneami boazobuhtadusain jahkeáigodagas 2009/2010 , danne go leat unnibut dieđihuvvon ja duođaštuvvon massimat .
For Vest-Finnmark vil det si et omsøkt tap på 27 090 dyr .	Oarje-Finnmárkkus ledje ohcamušain massimat 27090 ealli ovddas .
Av disse ble 5695 dyr eller om lag 21 % av omsøkt tap erstattet .	Dain mákse buhtadusa 5695 ealli ovddas dahje 21 % ohccojuvvon massimiin .
http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/troms_og_finnmark/1 .	http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/troms_og_finnmark/1 .
Figur 3.5	Govus 3.5
Reinerstatning : Vest-Finnmark 2005 til 2009 . ( Kilde : Rovbase 3.0 )	Boazobuhtadusat : Oarje-Finnmárku 2005-2009 ( Gáldu : Rovbase 3.0 )
Nord-Trøndelag er det av fylkene som har vært hardest rammet av rovdyrangrep både på sau og rein .	Davvi-Trøndelaga lea okta fylkkain mii eanemusat lea gillán sávzzaid ja bohccuid boraspirevahágahttimiin .
Dette gjenspeiler seg i fig. 4 , der det omsøkte antall tap av rein har økt , mens antallet faktisk erstattet har holdt seg jevnt siden 2005 , med unntak av 2006/2007 , markert med en svak nedgang .	Dat oidno govvosis 3 mas lohku galle bohcco ovddas lea ohccojuvvon buhtadus lea lassánan seammás go lohku duođai buhtaduvvomiid ovddas lea bisson dássedin 2005 rájes earret 2006/2007 goas lei veaháš njiedjan .
Når vi sammenholder disse tallene med det antatte antall tamrein i Nord-Trøndelag på om lag 12 239 i 2007 , utgjør tapstallene rapportert av reineierne opp mot 40–50 % av reintallet , de fleste av disse er simler og kalv .	Go mii daid loguid doallat oktii loguin galle bohcco Davvi-Trøndelagas oktiibuot leat 12239 jagi 2007 , de dahket massinlogut maid boazoeaiggádat leat dieđihan 40-50 % boazologus , eanas dain leat álddut ja miesit .
Når vi ser på prosent faktisk erstattete dyr , fikk Troms erstattet 69 % NordTrøndelag 63 % mens Vest-Finnmark kun fikk erstattet 22 % av omsøkte dyr i 2008/09 .	Go geahččat proseanttaid duođai buhtaduvvon elliin , de Romssas buhtaduvvo 69 % Davvi-Trøndelagas 63 % ja Oarje-Finnmárkkus ožžo buhtadusa dušše 22 % ohccojuvvon elliin 2008/09 .
Den samme tendensen er gjennomgående fra sesongen 2005/06 til 2009/10 .	Seamma tendeansa lea čađat áigodagain 2005/06 gitta 2009/10 rádjai .
Antallet dokumenterte tap til rovdyr ligger på om lag 6 % i samtlige av de nevnte distrikter .	Lohku duođaštuvvon boraspirevahágahttimiin lea birrasiid 6 % buot namuhuvvon guovlluin .
Det nevnes ikke hvorfor erstatningsprosenten er større i NordTrøndelag og Troms enn i Finnmark .	Ii namuhuvvo manne buhtadusproseanta lea stuorit Davvi-Trøndelagas ja Romssas go Finnmárkkus .
Figur 3.6	Govus 3.6
Reinerstatning : Nord-Trøndelag 2005 til 2009	Boazobuhtadusat : Davvi-Trøndelaga 2005 gitta 2009
På landsbasis er det gaupe , jerv og ørn som tar mesteparten av de dokumenterte tapene av både sau og rein .	Albbas , geatki ja goaskin váldet riikkadásis eanemus duođaštuvvon vahágahttimiin sihke sávzzaid ja bohccuid .
Gaupe ser ut til å ta flest sau , mens jerven tar flest rein .	Albbas orru váldime eanemus sávzzaid ja geatki eanemus bohccuid .
I Nasjonal forvaltningsplan for rovvilt ( 2004 ) er det fastsatt hvor mange rovdyr av hver art et område skal ha .	Boraspiriid Našuvnnalaš hálddašanplánas ( 2004 ) lea mearriduvvon man galle boraspire guđege šlájas guđege guovllus galget leat .
Sammen med naturmangfoldsloven og viltloven reguleres uttak av rovdyr prinsipielt ut fra disse bestandsmålene .	Oktan Luonddugirjáivuođalágain ja Fuođđolágain mearriduvvo boraspiriid jávkadeapmi prinsihpalaččat nállemihtuid ektui .
Fylkesmannen fastsetter på bakgrunn av bestandsmålene fellingskvoter for rovvilt .	Fylkkamánni mearrida nállemihtuid mielde boraspiriid goddineriid .
I tillegg kommer uttak av enkeltdyr som forårsaker stor skade .	Dasa lassin bohtet jávkadeamit eaŋkalelliin mat dahket stuora vahágiid .
Å felle rovvilt defineres innen ulike uttakskategorier slik :	Boraspiriid goddin definerejuvvo iešguđetlágan goddinlágiin ná :
http://www.rovviltportalen.no/content/500039612 /	http://www.rovviltportalen.no/content/500039612 /
” Kvotejakt ” Ut fra bestandssituasjonen fastsetter fylkesmannen hvert år fylkesvise fellingskvoter på gaupe .	” Earrebivdu ” Fylkkamánni mearrida fylkkas jahkásaččat nálledili mielde earrebivddu albasii .
Jakta kalles kvotejakt og foregår i februar og mars .	Bivddu gohčodit earrebivdun ja lea guovvamánus ja njukčamánus .
Forutsetningen er at rovdyrbestanden skal være levedyktig på lang sikt .	Eaktun lea ahte boraspirenális galgá leat eallinvejolašvuohta guhkit áigái .
Skadefelling Det kan gis tillatelse til å felle enkeltdyr for å hindre skade på bufe eller tamrein . ”	Goddinlohpi Eaŋkaleallit maidda addo goddin lohpi hehtten dihte vahágahttit omiid dahje bohccuid .
Rovviltnemndene i den enkelte region utarbeider detaljerte forvaltningsplaner for rovvilt .	Boraspirelávdegottit guhtege guovllus ráhkadit bienalaš boraspire hálddašanplánaid .
Disse godkjennes av DN med eventuelle kommentarer , for eksempel om den ligger innenfor rammene av nasjonal politikk .	Daid dohkkeha DN oktan vejolaš kommentáraiguin nugo ovdamearka dihte leago dat našunála politihka rámmaid siskkobealde .
Hvis vi eksempelvis ser på Troms , har rovviltnemnda her foreslått for sin forvaltningsplan geografisk differensiering av rovdyruttaket i Aog B-områder for hver av artene gaupe , jerv og bjørn .	Jus ovdamearka dihte geahččat Romssa , de lea boraspirelávdegoddi árvalan sin hálddašanplánas geográfalaš sirrema boraspiregoddimiin A ja B guovlluin šlájain albbas , geatki ja guovža .
I A-områdene skal artene forvaltes slik at det nasjonale bestandsmålet for regionen kan nås og opprettholdes .	A-guovllus galget šlájat hálddašuvvot nu ahte našunála nállemihttu guovllus bisuhuvvo .
I B-områdene skal beitedyr prioriteres , og det er i følge planen ikke ønskelig med rovvilt .	B-guovlluin galget guohtuneallit vuoruhuvvot ja doppe ii leat plána mielde sávahahtti atnit boraspiriid .
Direktoratet kommenterer forvaltningsplanen i brev til rovviltnemnda region 8 slik : “ Direktoratet er imidlertid av den formening at streifindivider av artene også må aksepteres innenfor forvaltningsområde B , jf. formuleringen om at det ikke er ønskelig med rovvilt i B-områdene .	Direktoráhta kommentere hálddašanplána reivves Boraspirelávdegoddái guovllus 8 ná : “ Direktoráhta lea dan oaivilis ahte johttieallit šlájain maiddái fertejit dohkkehuvvot hálddašanguovllu B siskkobealde , dan cealkaga ektui ahte ii leat sávahahtti atnit boraspiriid B-guovlluin .
På landsbasis har årets gaupejakt ( 2010/2011 ) ført til rekord i antall felte gauper .	Riikkadásis lea dán jagi albbasbivdu ( 2010/2011 ) leamaš olahus dan ektui galle leat báhčán .
Det ble felt flest gauper i Sør- og Midt-Norge , mens det ble felt færrest i region 8 Troms og Finnmark .	Eanemus albasiid godde Lulli- ja Gaska-Norggas ja guovllus 8 Romssas ja Finnmárkkus godde unnimus .
I mangel av andre virkemidler ble det derfor innvilget ny tidsfrist , ekstraordinær skadefellingstid , for inntil fem jerv i områder 26	Go eai lean eará doaibmabijut , de addui ođđa áigemearri , sierra goddinlohpi njukčamánu 31. 24
http://www.rovviltportalen.no/multimedia/46074/DNs-uttalelse-region8.pdf&contentdisposition=attachment	http://www.rovviltportalen.no/multimedia/46074/DNs-uttalelse-region8.pdf&contentdisposition=attachment
med konsentrerte jervskader fram til 31. mars i år ( 2011 ) , og fristen ble igjen forlenget fram til 15. april .	beaivái ( 2011 ) , gitta 5 geatkái guovlluin gos ledje ollu geatkevahágahttimat , mii fas guhkiduvvui cuoŋománu 15. beaivái .
Det samme gjelder gaupe .	Seamma dilli lea albasii .
Skadefellingstillatelse gitt av fylkesmannen 6. april ble forlenget til 31. mai .	Fylkkamánni addon goddinlohpi cuoŋománu 6. beaivái guhkiduvvui miessemánu 31 .
Det ble i 2010 gitt fellingstillatelse for 37 gauper på kvotejakt i region 8 , hvorav 20 i Troms .	Jagi 2010 adde goddinlobi 37 albasii earrebivddus guovllus 8 , dain 20 Romssas . 7 albasa godde áigodagas .
SNO melder om stor gaupeaktivitet i fylket 27. Særlig berører dette sauenæringen i Sør-Troms og Indre Troms med reindriftsnæringa der .	SLB dieđiha stuora albbas aktivitehta fylkkas 25. Erenoamážit guoská dat sávzadollui Lulli-Romssas ja Siskkit Romssas maiddái boazodollui .
Til NRK 28 sa leder i rovviltnemnda i region 8 , Willy Ørnebakk , at det ikke er ønskelig å bygge opp en egen fast gruppe jegere , og at det er kommet på plass nye jegere .	NRK:i 26 dajai jođiheaddji boraspirelávdegotti guovllus 8 , Willy Ørnebakk , ahte ii leat dáhttu hukset fásta bivdojoavkku ja ahte leat ožžon ođđa bivdiid . NRK reportášas boanddat čuoččuhit maiddái ahte ođđa bivdit eai leat seamma buorit go ovddibut geaid gohčodedje njunušbivdin .
Ifølge tallene har man altså ikke på kort sikt klart å holde bestandsmålene i Troms med denne strategien .	Loguid mielde eai leat Romssas nagodan oanehis áigái doalahit nállemihtuid dáinna vugiin .
3.2.8 Bedre bestandsovervåkning For å kunne sette inn bedre tiltak i forvaltningen av rovdyr er bedre kunnskap om rovviltet sentralt .	3.2.8 Buoret nállegoziheapmi Vai galgá sáhttit buoridit boraspire hálddašeami doaibmabijuid , de lea guovddáš ášši eanet máhttu boraspiriid birra .
Nasjonalt overvåkningsprogram for de fire store rovviltartene 29 ble igangsatt i år 2000 , med utvidelse til ørn i 2006 .	Našuvnnalaš gozihanprográmma njealji stuora boraspirešládjii 27 álggahuvvui jagi 2000 ja goaskima bidje oassin 2006:s .
Norsk institutt for naturforskning ( NINA ) er hovedansvarlig og overvåker bestandene av gaupe , jerv og ulv , mens blant annet Bioforsk og Ås universitet har vært inne i bjørneovervåkningen .	Norsk institutt for naturforskningas ( NINA ) lea váldoovddasvástádus ja goziha náliid albbas , geatki ja gumpe ja earret eará Bioforsk ja Ås universitehta leat leamaš mielde guovžagoziheamis .
Det publiseres årlig rapporter for de enkelte artene . De legges ut på det felles nettstedet Rovdata , etablert i 2010 .	Jahkásaččat almmuhit raporttaid iešguđetge šlájaide maid bidjet oktasaš neahttabáikái Rovdata , ásahuvvon 2010:s .
En stor og mektig natur er en utfordring i overvåkningen av rovviltbestandene .	Stuora ja fámolaš luondu lea hástalus boraspirenáliid goziheamis .
For å skaffe til veie best mulig forskning på rovvilt er det flere mindre prosjekt som bidrar til Rovdata .	Vai ožžot buoremus lági mielde boraspire dutkamiid , de leat máŋggat unnit prošeavttat mat oasálastet Rovdatas .
Blant disse er Scandlynx , Scandulv og Det Skandinaviske brunbjørnprosjektet .	Muhtumat dain leat Scandlynx , Scandulv ja Det Skandinaviske brunbjørnprosjektet .
http://www.rovvilt.net/images/stories/Innvilget%20skadefellingstillatelse%20p%C3%A5%20gaupe 2 % 0i%20omr%C3%A5det%20Maisa%20og%20Altevassh%C3%B8gda.pdf 28 http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1 .	http://www.rovvilt.net/images/stories/Innvilget%20skadefellingstillatelse%20p%C3%A5%20gaupe 2 % 0i%20omr%C3%A5det%20Maisa%20og%20Altevassh%C3%B8gda.pdf 26 http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1 .
7477353 29 Bjørn , gaupe , jerv og ulv	7477353 27 Guovža , albbas , geatki ja gumpe
3.2.9 Eeallit Luonddos / Leve i naturen – dialog og forvaltning ?	3.2.9 Eallit Luonddus / Leve i naturen – dialoga ja hálddašeapmi ?
De senere års utfordringer knyttet til rovdyrproblematikken har fått flere aktører til å gå sammen om prosjektet Eeallit Luonddos / Leve i naturen .	Maŋemus jagiid boraspirehástalusaid dihte leat máŋggat aktevrrat searvan prošektii Eallit Luonddus / Leve i naturen .
Prosjekt er “ 3-årig og rettet mot utfordringene knyttet til rovvilt , beitedyr og samfunn i Troms og Finnmark .	Prošeakta lea “ 3 jagi bisti ja galgá doaibmat hástalusaide mat čatnasit boraspiriide , guohtunelliide ja servodahkii Romssas ja Finnmárkkus .
Beitenæringene er primære målgrupper for prosjektet 30. ” Her er det samlet en del relevant materiell som medieoppslag , referater fra møter i rovviltnemnda og også dagsorden for prosjektets egen møteserie kalt Arena Rovvilt .	Prošeavtta váldo ulbmiljoavku leat guođohanealáhusat 28. ” Dasa leat čohkkejuvvon muhtun oasi áššáiguoskevaš dieđut nugo media čállosat ja almmuheamit , boraspirelávdegottiid čoahkkin referáhtat ja maiddái áššelistu prošeavtta iežas deaivvadanráiddus nammaduvvon Arena Rovvilt .
Arena Rovvilt skal være en felles møteplass for utøvere med rein og sau , jegere , forvaltere og andre med interesse for rovvilt og beitedyr samt organisasjoner og offentlige etater som er berørt av utfordringene knyttet til spenningsforholdet beitedyr , rovvilt og samfunn .	Arena Rovvilt galgá leat oktasaš deaivvadanbáikin sávza- ja boazobargiide , bivdiide , hálddahusa bargiide ja earáide geain lea beroštupmi boraspiriide ja guohtunelliide ja maiddái organisašuvnnaide ja almmolaš etáhtaide geaidda gusket hástalusat mat čatnasit gealdagasoktavuhtii guohtunelliid , boraspiriid ja servodaga gaskkas .
3.2.10 Beitenekt i 2012 ?	3.2.10 Guođohangielddus jagi 2012 ?
Det betyr i praksis forbud mot å slippe sau på utmarksbeite dersom bøndene ikke selv med forebyggende tiltak klarer å minske tapene .	Dat mearkkaša geavatlaččat ahte lea gielddus luoitit sávzzaid meahcceguohtumiidda jus boanddat eai ieža nákce eastadeaddji doaibmabijuiguin unnidit massimiid .
Mattilsynet begrunner sitt synspunkt med det store antallet dyr som kommer bort eller dør på beite hvert år , i tallet om lag 120 000 dyr .	Biebmobearráigeahčču vuođušta oainnuset go lea nu stuora lohku elliin mat lahppojit dahje jápmet guohtumis jahkásaččat , birrasiid 120 000 ealli .
Mattilsynet peker på at i tillegg til de store tapene til rovdyr kan også sykdom , forgiftning og ulykker være med på å forklare hvorfor så mange dyr dør på beite .	Biebmobearráigeahčču čujuha ahte lassin ollu boraspirevahágahttimiidda , de sáhttet maiddái dávddat , mirkkohuhttimat ja lihkuhisvuođat leat čilgehussan manne nu ollu eallit jápmet guohtumis .
Både NRK og avisa Nordlys har gjennom en leder , leserinnlegg , artikler og reportasjer vært opptatt av rovdyrproblematikken .	Sihke NRK ja Nordlys aviisa leat ovtta oaivečállosa , lohkkiidreivviid , artihkkaliid ja reportášaid bokte beroštan boraspireváttisvuođas .
Denne problematikken er svært sentral for primærnæringene .	Dát váttisvuohta lea vuođđoealáhusain hui guovddážis .
Forvaltningen har også kommet i krysspress mellom verneinteresser og rovviltmotstandere .	Danne čájehit dás muhtun ovdamearkkaid
http://www.rovvilt.net / – 13. april 2011 kl. 15.32	http://www.rovvilt.net / - 13. apr . 2011 kl. .
3.2.11 Et folkelig opprør mot rovviltforvaltningen ?	3.2.11 Álbmot vuosttaldeapmi boraspirehálddašeapmái ?
Det vakte en viss oppsikt da leder i rovviltnemnda for sone 8 , Willy Ørnebakk , uttalte til NRK at gaupa burde utryddes i reindriftsområder .	Boraspirelávdegotti guovllu 8 jođiheaddji , Willy Ørnebakk , hirpmáhuhtii veaháš go NRK:i dajai ahte albbas galggašii jávkaduvvot boazoguohtuneatnamiin .
Fellesaksjonen for ulv krevde Ørnebakks avgang .	Fellesaksjonen for ulv gáibidii Ørnebakka luohpat .
Ørnebakks uttalelser føyer seg inn i en større trend der mange representanter for både regional forvaltning , næring og berørte kommuner har uttrykt sin bekymring for mål og midler i rovviltforvaltningen .	Ørnebakka cealkámuš láktasa stuorit treandai mas máŋga ovddasteaddji sihke guovlulaš hálddahusas , ealáhusas ja guoskevaš suohkaniin leat dovddahan vuorrádusa boraspirehálddašeami mihtuide ja ruhtadeapmái .
De store tapene av sau og rein til rovdyr de seneste årene har ført til en del medieoppslag der situasjonen betegnes som svært dramatisk .	Maŋemus jagiid ollu sávza ja boazu massin boraspiriide , lea dagahan muhtun ráje almmuhemiid medias main dili muitalit hirbmat dramáhtalažžan .
Den 4. april i 2009 uttalte ordføreren i Snåsa til NRK at reindriften slik vi kjenner den , står i fare når 50 % av kalvene blir tatt av rovdyr .	Cuoŋománu 4. beaivvi 2009 dajai Snåasa sátnejođiheaddji NRK:i ahte boazodoallu nugo dan dál dovdat lea heahtedilis go boraspiret váldet 50 % misiin .
I desember 2010 samlet bønder og reinsdriftsamer seg til en demonstrasjon utenfor Stortinget der parolene lød ” La bygdene leve ” , ” Ja til reindrift ” og ” Rovdyra kveler samisk kultur ” .	Juovlamánus 2010 čoahkkanedje boanddat ja boazosápmelaččat miellačájeheapmái Stuoradikki olggobeallai čuorvvascealkagiiguin ” Diktet giliid eallit ” , ” Juo boazodollui ” ja ” boraspiret hávkadit sámi kultuvrra ” .
Hovedbudskapet til de demonstrerende var at flere rovdyr må skytes .	Miellačájeheddjiid váldocealkámuš lei ahte eanet boraspiriid ferte báhčit .
Dette vil i så fall få store , negative konsekvenser for distriktstroms .	Dat daguhivčče stuora , negatiiva váikkuhusaid guovlluromsii .
31 ” Det vektlegges i uttalelsen at beitenæringen er særlig viktig og avgjørende for bosetningen i regionen .	Cealkámušas deattuhuvvo ahte guohtunealáhus lea erenoamáš dehálaš ja váikkuheaddji guovllu ássamii .
Blant andre viktige tiltak ble det påpekt at skadefelling , ekstraordinært uttak av jerv og økte bevilgninger til forebyggende tiltak som tilsyn må bevilges .	Eará dehálaš doaibmabijut masa čujuhedje ahte fertešii addit ledje goddinlohpi , geatkái sierragoddinlohpi ja lassi ruhtadeapmi eastadeaddji doaimmaide nugo guođoheapmái .
Regionrådet påpeker også at Mattilsynets forslag ( se s. 12 ) om eventuell beitenekt vil være kroken på døra for mange gårdsbruk , da det vil være vanskelig å finne alternative beiteområder for dyrene .	Guovlluráđđi čujuha maiddái ahte Biebmobearráigeahču evttohus ( geahča s. 12 ) vejolaš guohtungielddus dáiddášii mearkkašit loahpa máŋgga dállodollui go lea váttis gávdnat elliide eará vejolaš guohtunguovlluid .
http://www.nrk.no/nyheter/norge/1 .	http://www.nrk.no/nyheter/norge/1 .
3.3 Finnmarkseiendommen Finnmárkkuopmodat ( FeFo ) Finnmarkseiendommen ble formelt opprettet i 2006 med bakgrunn i finnmarksloven .	3.3 Finnmárkkuopmodat ( FeFo ) Finnmárkkuopmodat ásahuvvui almmolaččat jagi 2006 Finnmárkkulága duogážiin .
Finnmarksloven er en anerkjennelse av samiske rettigheter til land og vann i Finnmark .	Finnmárkkuopmodat lea dovddasteapmi sámi vuoigatvuođain eatnamiidda ja čáziide Finnmárkkus .
Med finnmarksloven overdro staten 46 000 km 2 til et selvstendig rettsubjekt , Finnmarkseiendommen ( FeFo ) .	Finnmárkkuopmodagain sirddii stáda 46 000 km² iešheanalis riektesubjeaktan , Finnmárkkuopmodahkan ( FeFo ) .
Finnmarkseiendommen overtok for Statskog i 2006 og har drevet forvaltning av eiendom i form av tomtefeste , jakt , fiske , friluftsliv samt skog- , mineral- og sand / stein-ressurser .	Finnmárkkuopmodat válddi badjelasas Statskog doaimmaid 2006 ja lea hálddašan opmodagaid surggiin eanaláigoheapmi , bivdu , guolásteapmi , meahcástallan ja vuovde , , minerála ja sátto / geađge resurssat .
Finnmarkeiendommen ledes av et styre bestående av seks medlemmer .	Finnmárkkuopmodaga jođiha stivra mas leat guhtta miellahtu .
Sametinget og Finnmark fylkeskommune peker ut tre medlemmer hver .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkasuohkan nammadit goabbáge golbma miellahtu .
Lederrollen rullerer mellom disse to grupperingene slik at den antatt etniske balansen opprettholdes .	Jođiheaddjirolla lea vurrolagaid guovtti joavkku gaskkas nu ahte vurdojuvvon etnalaš dássetvuohta bissu .
Den daglige ledelse og administrasjon av FeFo utføres av 34 medarbeidere fordelt på hovedkontoret i Lakselv og avdelingene i Alta og Vadsø .	FeFo beaivválaš jođiheami ja hálddahusa doaimmahit 34 bargi juhkkojuvvon váldokantuvrii Leavnnjas ja ossodagaide Álttás ja Čáhcesullos .
FeFo er selvfinansiert med inntekter blant annet fra tomtefeste , jakt og fiskekortsalg , salg av sand , grus og mineraler , vannfall og vindkontrakter .	FeFo lea iežasruhtadeaddji ja dine earret eará eanaláigohemiin , bivdduin ja oaggunkoartavuovdimiin , sádduid ja čievrra vuovdimis , čáhcegahčahat ja bieggašiehtadusain .
Satsningsområder og målsettinger for FeFo fastsettes i en egen strategiplan som gjelder for fire år , den sist vedtatte planen gjelder fra 2011 .	FeFo vuoruhansuorgi ja mihttomearit mearriduvvojit sierra strategaplánas mii gusto njeallje jagi , maŋemus mearriduvvon plána gusto 2011 rájes .
I rene salgsinntekter hadde FeFo kr 74 015 347 i 2009 mot 44 530 560 brutto i 2010 , ifølge resultatregnskapet .	Ráinnas vuovdindienas 2009:s lei FeFo:s 74 015 347 ru. . Ja 44 530 560 brutto 2010 boađusrehketdoalu mielde .
Til fratrekk kommer direkte og indirekte kostnader .	Gessosat dasa leat njuolggo ja eahpenjuolggo golut .
Direkte kostnader kan være konsulentutgifter SNO , provisjoner på kortsalg , som indirekte kostnader kommer lønnsutgifter , skatt og annet .	Njuolggo golut sáhttet leat konsuleantaolggosgolut SLB:i , provišuvnnat koartavuovdimiin , eahpenjuolggo golut leat bálkáolggosgolut , vearru ja eará .
Aktivitetsregnskap FeFo finnes i sin helhet på denne adressen : http://www.fefo.no/no/fefo/Documents/Styrem%C3%B8ter/Styresaker/2011/2011-0331%20Styrem%C3%B8te%20i%20Alta/Styresak%20232011%20Vedlegg%202%20Aktivitetsregnskap.pdf	FeFo ollislaš aktivitehtarehketdoallu lea dán čujuhusas : http://www.fefo.no/no/fefo/Documents/Styrem%C3%B8ter/Styresaker/2011/2011-0331%20Styrem%C3%B8te%20i%20Alta/Styresak%20232011%20Vedlegg%202%20Aktivitetsregnskap.pdf
Tabell 3.1	Tabealla 3.1
Salgsinntekter FeFo 2010 , utvalgte tall fra aktivitetsregnskap	FeFo 2010 vuovdindietnasat , válljejuvvon logut aktivitehtarehketdoalus
Salgsinntekter	Vuovdindietnasat
Res 2010	Res 2010
Elgjakt inkl. parkjakt	Elgabivdu oktan parkabivdduin
Småviltjakt	Smávvafuođđobivdu
Innlandsfiske	Sáivaguolásteapmi
Vind- og fallrettigheter	Biegga- ja gahčahatvuoigatvuođat
Grus / malm / skifer	Čievra / málbma / ráktu
3.3.1 Finnmarkseiendommens forvaltning Det er grunn til å merke seg at FeFo formelt sett kun disponerer Finnmarks totale areal og ressurser inntil rettighetssituasjonen er utredet av Finnmarkskommisjonen .	3.3.1 Finnmárkkuopmodaga hálddašeapmi Gánnáha mearkkašit ahte FeFo almmolaččat hálddaša Finnmárkku oppalaš areála ja resurssaid dassážiigo Finnmárkkukommišuvdna lea čielggadan vuoigatvuođadilálašvuođa .
I dag forholder FeFo seg kun til reindrifta som rettighetshaver , mens det på lengre sikt kan vise seg at også andre har privat eller kollektiv bruksog / eller eiendomsrett .	Dál FeFo:s lea oktavuohta dušše boazodollui geas leat vuoigatvuođat , muhto guhkit áigái sáhttet maiddái eará priváhta ja kollektiiva geavahan - ja/dahje oamastanrievttit gártat .
Ifølge finnmarksloven vil FeFo da være en høringsinstans eller en part i saken når Finnmarkskommisjonens innstillinger er klare .	Finnmárkkulága mielde galgá de FeFo leat gulaskuddaninstánsa dahje okta bealálaš áššis go Finnmárkkukommišuvnna mearrádusat leat čielgasat .
Det er også andre unntak som kan være verdt å merke seg .	Leat maiddái eará sierra lágan áššit maid lea veara mearkkašit .
Som nevnt er rovviltforvaltningen et rent statlig ansvar .	Nu go leat namuhan de lea boraspirehálddašeapmi čielgasit stáda ovddasvástádus .
Innen fiske- og mineralforvaltning er det et delt ansvar mellom grunneier , FeFo , staten og lokale forvaltningsorgan .	Guolásteamis ja minerálahálddašeamis lea juohkásan ovddasvástádus eanaeaiggáda FeFo , stáda ja báikkálaš hálddašanorgánaid gaskkas .
3.3.2 Ferskvannsfiske Elvefisket i Alta , Tana og Neiden ligger under Miljøverndepartementet og Fylkesmannen , men forvaltes til dels av lokale regimer .	3.3.2 Sáivačáhceguolásteapmi Álttá , Deanu ja Njávdáma johkaguolásteapmi lea Birasgáhttendepartemeantta ja Fylkkamánni vuollásaš muhto hálddašuvvo muhtun muddui báikkálaš ráđđenvugiiguin .
Disse elvene er store lakseførende vassdrag av stor nasjonal og internasjonal interesse , både når det gjelder vernespørsmål og kommersielle hensyn .	Dat jogat leat stuora luossa čázádagat maidda lea našunála ja internašunála beroštupmi , sihke suodjalangažaldagaid ja kommersiála beliid ektui .
Det øvrige laksefisket i om lag 50 vassdrag forvalter FeFo på vegne av Fylkesmannen , altså staten .	Luossabivddu eará birrasiid 50 čázádagain hálddaša FeFo Fylkkamánni ovddas , nappo stáda ovddas .
Forvaltningen av fisket finansieres i hovedsak av fiskekortsalg .	Guolásteami hálddašeami ruhtada váldoáššálaččat oaggunkoartavuovdin .
Figur 3.7	Govus 3.7
Elvefiske i Finnmark .	Johkaguolásteapmi Finnmárkkus .
Fangst og gjennomsnittsvekt , etter elv og fiskeslag .	Sállašat ja gaskamearálašdeaddu , jogaid ja guollešlájaid mielde .
Foreløpige tall ( kg ) .	Gaskaboddosaš logut ( kg ) .
( Kilde : SSB )	( Gáldu : Statistihkalaš guovddášdoaimmahat ) .
8000 2002 Fangst 2003 2004 2005 2006 2007 2008	8000 2002 Fangst 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Laks	Laks
Sjørøye	Sjørøye
Børselva m / Vieksa og Ailigas	Børselva m / Vieksa og Ailigas
Laks	Laks
Sjørøye	Sjørøye
Komagelva	Komagelva
Laks	Laks
Sjørøye	Sjørøye
Kongsfjordelva	Kongsfjordelva
Laks	Laks
Sjørøye	Sjørøye
Lakselva i Porsanger	Lakselva i Porsanger
Laks	Laks
Sjørøye	Sjørøye
Repparfjordelva m / Skaidijohka	Repparfjordelva m / Skaidijohka
Laks	Laks
Sjørøye	Sjørøye
Stabburselva Vesterbotn	Stabburselva Vesterbotn
Styremøtesak 23/11 Fefo http://www.fefo.no/no/fefo/Sider/2011-03-31-FeFo- styrem % C3%B8te-iAlta.aspx	Stivrračoahkkinášši 23/11 Fefo http://www.fefo.no/no/fefo/Sider/2011-03-31-FeFostyrem%C3%B8te-i-Alta.aspx
Fangstmengden har variert i de fleste elver over tid , og mens laksefangsten går ned i noen elver , øker den i andre .	Eanas jogain lea rievddadan áiggi mielde man ollu sálaš lea , muhtumiin luossasálaš njiedjá ja earáin lassána .
I Børselv og Komagelv har fangsten gått ned i perioden , mens den har økt i Lakselv , Repparfjordelva og Stabburselva .	Bissojogas ja Stuorrajogas lea sálaš njiedjan áigodagas muhto lea lassánan Leavdnjajogas , Riehpovuonjogas ja Rávttošjogas .
Det er sannsynlig at naturlige økologiske variasjoner og antall fiskere kan medvirke til variasjoner i fangstene .	Lea jáhkehahtti ahte lunddolaš ekologalaš rievddadeamit ja lohku galle guolásteaddji leat sáhttá váikkuhit sállašiid rievddadeapmái .
Økt fangst kan tyde på at det er flere fiskere som trekker til disse elvene , og at oppgangen av laks generelt er god .	Eanet sálaš sáhttá čujuhit dasa ahte eanet guollebivdit mannet jogaide ja ahte luossa lea oppalaččatge lassánan .
Men jevnt over gode fangster kan også skyldes gode lokale forvaltningsregimer , som for eksempel forvaltningen av Repparfjordelva m / Skaidijohka .	Muhto ollu sálaš dássedit sáhttá maiddái čilget buriin báikkálaš hálddašanstivrenvugiin nugo ovdamearka dihte Riehpevuonjoga oktan Skaiddejoga hálddašeamiš .
3.3.3 Økt forvaltningsavgift – økt kommersialisering av lokal vassdragsforvaltning ?	3.3.3 Hálddašandivada lasiheapmi – eanet kommersialiseren báikkálaš čázádathálddašeamis ?
Sett fra lokale forvaltningsorganers synspunkt vil skiftet av grunneier medføre økonomiske merkostnader som muligens kan gjøre fiskekortene dyrere for fiskerne .	Báikkálaš hálddašanorgánaid oainnu mielde , buvttašii vuođđoeaiggáda lonuheapmi ekonomalaš lassigoluid mas sáhtáše dahkat oaggunkoarttaid divraseabbon guollebivdiide .
For å illustrere dette kan vi se på et eksempel på utfordringer som har fulgt med skifte av grunneier .	Dan sáhttit govvidit ovdamearkkaid bokte hástalusain mat leat čuvvon vuođđoeaiggáda lonuheami .
I Repparfjordelva blir det årlig tatt 3–7 tonn laks .	Riehpevuona jogas goddet jahkásaččat 3-7 tonna luosa .
Denne elva har vært forvaltet av Vest-Finnmark jeger- og fiskeforening siden 1930-tallet i samarbeid med grunneier .	Joga lea hálddašan Oarje-Finnmárkku bivdoja oaggunsearvi ( VJFF ) 1930-logu rájes ovttas vuođđoeaiggádiin .
Av hovedinntektene kommer 80 % fra fiskekortsalg .	Váldodietnasis boahtá 80 % oaggunkoartavuovdimis .
Imidlertid har forpaktingsavgiften økt fra 15 % som før gikk til Statskog , til 25 % som nå går til grunneier FeFo .	Muhto lihttoláigohandivat leat lassánan 15 % rájes mii ovdal manai Statskogii , 25 % rádjai mii dál manná vuođđoeaiggádii FeFo:i .
I tillegg går 6 % av brutto inntekt til pålagt elektronisk betalingssystem .	Dasa lassin manná 6 % brutto sisaboađus geatnegahtton ekonomalaš máksinvuogádahkii .
Ifølge VJFFs reviderte driftsplan ( 2009 ) går 31 % av inntektene ut av foreningen , derav altså 25 % til FeFo .	VJFF reviderejuvvon doaibmaplána ( 2009 ) mielde , manná 31 % dietnasiin olggos searvvis , das nappo 25 % FeFo:i .
Sammen med bortfall av offentlig støtte til bygging av laksetrapper og andre tiltak som de før fikk 100 % finansiert fra staten , er situasjonen for foreningen forverret fordi dette nå må bekostes over eget budsjett .	Go eai šat oaččo almmolaš buhtadusa Luossatráhpáid huksemii ja eará doaibmabijuide maid stáda ovdal ruhtadii 100 % de lea searvvi dilálašvuohta vearáskan go dan dál fertejit ruhtadit iežaset bušeahtas .
Foreningen sier i driftsplanen at nye premisser fører forvaltningen i retning av ren bedriftsorganisering i henhold til markedsstyrt økonomi og lønnsomhet ( VJFF 2009:6 ) .	Searvi dadjá doaibmaplánas ahte ođđa eavttut dolvot hálddašeami čielga fitnodatorganiserema guvlui mii doaibmá márkanstivrejuvvon ekonomiija ja gánnáhahttivuođa ektui ( VJFF 2009:6 ) .
3.3.4 Sjølaksefiske FeFo forvalter over 1600 plasser for sjøfiske etter laks i samarbeid med fylkesmannen , mens Statistisk sentralbyrå utarbeider statistikk for fisket .	3.3.4 Mearraluossabivdu FeFo hálddaša ovttas fylkkamánniin badjel 1600 saji luossabivdui mearas ja Statistihkalaš guovddášdoaimmahat ráhkada statistihka guollebivdui .
Sjølaksefisket har økonomisk verdi og betraktes som en viktig inntektskilde i lokale kombinasjonsnæringer . Det var i 2008 registrert 472 sjølaksefiskere .	Mearraluossabivddus lea ekonomalaš árvu ja dan atnet dehálaš sisaboahtogáldun báikkálaš lotnolasealáhusain , 2008:s ledje registreren 472 mearraluossabivdi .
sammenligning hadde Troms 75 og Nordland 81 sjølaksefiskere .	Jus buohtastahttá de ledje Romssas 75 ja Nordlánddas 81 mearraluossabivdi .
Finnmark var det eneste fylke som fram til 2008 tillot eller praktiserte bruk av krokgarn i sjølaksefisket .	Finnmárku lea áidna suohkan mii gitta 2008 rádjai suovai dahje geavahii roahkkefierpmi mearraluossabivddus .
Krokgarn er det redskapet som tar mest laks i Finnmark .	Roahkkefierbmi lea dat reaidu mii váldá eanemus luosa Finnmárkkus .
Figur 3.8	Govus 3.8
Sjølaksefiske etter laks og sjøaure .	Mearraluossa bivdu luosa ja guvžžá ektui .
Tonn	Tonna
Sjølaksefisket på landsbasis går ifølge SSB ned .	Mearraluossabivdu njiedjá riikkadásis SGD loguid mielde .
Finnmark er intet unntak .	Ii leat Finnmárkkusge earáládje .
Samlet sett stod Finnmark for over 50 % av sjølaksefangsten i 2010 .	Oktiibuot godde Finnmárkkus badjel 50 % mearraluossasállašis jagi 2010 .
Altafjorden ga den største fangsten på om lag 32 tonn , i Sør-Varanger ble det landet 16,7 tonn .	Álttávuonas lei eanemus sullii 32 tonna , Mátta-Várjjagis 16,7 tonna .
I Tana , Lebesby og Loppa ble det tatt 10–11 tonn i hvert sjøområde .	Deanus , Davvesiiddas ja Láhpis godde 10-11 tonna guđege mearraguovllus .
3.3.5 Mineraler Finnmark regnes som et fylke med store mineral- og metallforekomster .	3.3.5 Minerálat Finnmárku adno fylkan mas leat ollu minerála- ja metállagávdnoštumit .
Inntekter fra salg av mineraler og metaller er en av FeFos hovedinntektskilder og var i 2010 på ca. 5 000 000 mill. kr ( se tabell 1 ) .	Dietnasat minerálaid ja metállaid vuovdimis lea okta FeFo váldosisaboađuin ja lei 2010 sullii 5 000 000 mill. . Kr. ( Geahča tabealla1 ) .
NGU ( Norges geologiske undersøkelser ) 34 Lakse- og sjøaurefiske 2008 http://www.ssb.no/emner/10/05/nos_laksogsjoaure/nos_d423/nos_d423.pdf	NGU ( Norges geologiske undersøkelser ) meroštallá vejolaš árvvu minerálain davvin leat sullii 2000 mrd ruvnno .
For Finnmark gjelder dette blant annet at den dokumenterte verdien av jern ved Bjørnevatn i Sør-Varanger er beregnet til 77 mrd , og kobber- , gull- og sølvforekomstene i Kvalsund er på 20 mrd. kroner .	Finnmárkku ektui gusto dát earret eará duođaštuvvon árvu ruovddis Guovžajávrris Mátta-Várjjagis mii lea rehkenaston 77 mrd ja veaikki , golli ja silbba gávdnoštumit Fálesnuoris 20 mrd. ruvnno .
I tillegg er det knyttet store forventninger til nye gull- og kobberforekomster i Karasjok kommune som det nå letes etter .	Dasa lassin leat stuora vuordámušat ođđa golle ja veaikegávdnamušaide Kárášjoga gielddas gos dál ohcet .
FeFo som grunneier forvalter rettigheter til noen metaller og mineraler slik : “ Lovgivningen skiller mellom statens mineraler og grunneiers mineraler .	FeFo eanaeaiggádin hálddaša vuoigatvuođaid muhtun metállaide ja minerálaide ná : “ Láhka earuha stáhta minerálaid ja vuođđoeaiggáda minerálaid .
Statens mineraler eies av staten , men grunneieren har rett til 0,5 % av omsetningsverdien ved gruvedrift på hans grunn .	Stáhta minerálaid oamasta stáhta , muhto vuođđoeaiggádis lea riekti 0,5 %:ii su eatnama ruvkedoaimma lonuhanárvvus .
Statens mineraler omfatter metaller med egenvekt over 5 kg , blant andre jern , kopper , nikkel , bly , sølv og gull .	Stáhta minerálat leat maiddái metállat main iežasdeaddu lea badjel 5 kg , earet eará ruovdi , veaiki , nihkkel , ladju , silba ja golli .
Grunneiers mineraler eies av grunneier , og omfatter alle mineraler som ikke er statens .	Vuođđoeaiggáda minerálaid eaiggáduššá vuođđoeaiggát , ja dat leat buot minerálat mat eai leat stáhta .
Vederlag til grunneier for uttak fastsettes gjennom avtale .	Buhtadus vuođđoeaiggádii váldima ovddas mearriduvvo šiehtadusa bokte . ”
35 ” De potensielle inntektene i framtiden kan bli gode dersom det gjøres drivverdige funn og etterspørselen holder seg på det globale marked .	33 Boahtteáiggis sáhttet leat vejolaččat buorit dietnasat jus gávdnet maidege roggangánnáhahttiid ja jus gávpeberoštupmi bissu globála márkanis .
I dag drives det , ifølge FeFo , ikke virksomhet på statens mineraler .	Dál eai doaimmat , FeFo dieđuid mielde , doaimmaid stáda minerálain .
Det foreligger ikke nærmere opplysninger om det blir en urfolksavgift og hvem som skal disponere denne – Sametinget eller FeFo .	Eai leat eanet dieđut das šaddágo eamiálbmotdiva máksin ja gii galgá hálddašit dan – Sámediggi vai FeFo .
Av annen eksisterende utvinning av såkalte industrimineral kan nevnes uttak av Nefelin på Stjernøya ( Sibelco Nordic ) og kvartsitt i Austertana ( Elkem ) .	Eará doaibmi nu gohčoduvvon industriijaminerála roggamiin sáhttá namuhit Nefeliinna bohkama Stiertnás ( Sibelco Nordic ) ja kvártasihta háhkama Deanus ( Elkem ) .
I tillegg er det mange aktører som driver mineralleting på FeFo , spesielt etter gull , som nevnt .	Dasa lassin leat ollu aktevrrat geat ohcet minerálaid FeFo eatnamiin , erenoamážit golli nugo namuhuvvon .
Det arbeides i dag med et prosjekt for å gjenåpne Biedjovaggi gruver i Kautokeino .	Dál leat maiddái bargame prošeavttain rahpat fas Biedjovákki ruvkki Guovdageainnus .
Dette gjelder ikke bare i forhold til reindriften , men også i forhold til å etablere	MáttaVárjjat ruvki lea aitto fas rahppon , muhto doppe lea priváhta eanaeaiggát guovllus gos ruvki lea .
http://www.fefo.no/no/Naturressurser/Sider/Mineraleroggrus.aspx	http://www.fefo.no/no/Naturressurser/Sider/Mineraleroggrus.aspx
deponi for avfall fra gruvedrift i fjordbasseng slik som i Kvalsund , noe som vil føre til økt forurensing og dermed true de sjøsamiske fiskeriene .	Dát ii leat dušše boazodoalu ektui , muhto maiddái dan ektui ahte ásahit deponiija ruvkedoaimma bázahusaide vutnii nugo Fálesnuoris , mii daguha eanet nuoskkideapmi ja dainna lágiin áitá mearrasámi guolástemiid .
Aktører innen bergverksindustrien har uttalt at Sametinget styrer Stortinget og forårsaker uforutsigbarhet for etableringer innen metall- og mineralutvinning 36 I forskningsrapporten GeoNor .	Báktedoaibmaindustriijas leat muhtun aktevrrat dadjan Sámedikki stivret Stuoradikki ja daguhit metálla- ja minerálaroggamiid álggaheddjiid eahpesihkkaris dillái 34. Dutkanraporttas “ GeoNor .
Norsk bergverksindustri spør i samme rapport om Sametinget vil ha mulighet til å stanse prosjekter der det i utgangspunktet er brukt store ressurser .	Norgga báktedoaibmaindustriija jearrá seamma raporttas lea go Sámedikkis vejolašvuohta bissehit prošeavttaid maidda leat álggu rájes atnán ollu resurssaid .
Norsk bergverksindustri har en sammenfallende strategi der Direktoratet for Mineraler anbefales å få større myndighet på bekostning av kommunenes selvråderett .	Norgga báktedoaibmaindustriijas lea sullásaš strategiija mas ávžžuhit Minerála Direktoráhtii addit eanet válddii mii čuozašii suohkaniid iešmearrideapmái .
Bergverksindustri kan altså være en potensielt stor inntektskilde for FeFo dersom det arbeides fram løsninger som både er økologisk forsvarlige , ikke legger varig beslag på store naturområder og ivaretar utmarksnæringenes vekstmuligheter .	Báktedoaibmaindustriija sáhttá leat vejolaččat stuora dienasgáldun FeFo:i jus gávnnahit čovdosiid mat sihke leat ekologalaččat bealušteaddjit , eai váldde stuora luondduguovlluid agibeaivái ja váldet vuhtii meahccealáhusaid stuorrunvejolašvuođa .
I så fall gjenstår det å synliggjøre de tradisjonelle næringenes eksistens , betydning og potensiale for framtiden .	Jus nu , de lea báhcán dahkat oainnusin árbevirolaš ealáhusaid eksisteansas ja mearkkašumis boahtteáigái .
Jakt er fremdeles et mannsdominert kulturelt felt , selv om andelen kvinner øker .	Bivdu lea ain kultuvrralaš suorgi mas leat eanas dievddut vaikko nisson lohku lassána .
På landsbasis i 2010/2011 var 181 840 av jegerne menn og 13 690 var kvinner , vurdert etter antall løste jegerkort ( SSB ) .	Jagi 2010/2011 ledje dain riikkadásis 181 840 dievddu ja 13 690 nissona , dan ektui galle bivdokoartta oste ( SGD ) .
I Finnmark var andelen jegere 4551 menn og 507 kvinner .	Finnmárkkus lei bivdiin dievdduid oassi 4551 ja 507 nissona .
Dette utgjorde 15,9 % menn og 1,9 % kvinner av totalbefolkningen i Finnmark i 2010 .	Dat dahke 15,9 % dievdduid ja 1,9 % nissoniid olles Finnmárkku álbmogis jagi 2010 .
Av disse deltok 3610 i småviltjakt , mens om lag 1300 deltok i elgjakt .	Dain oasálaste 3610 smávvafuođđobivddus ja sullii 1300 ealgabivddus .
Av småviltjegerne deltok 2530 i rypejakt og 560 i harejakt .	Smávvafuođđobivdiin bivde 2530 rievssahiid ja 560 njoammiliid .
I figuren ser vi at over 30 % av den voksne mannlige befolkningen i Kautokeino kommune jaktet i 2009/10 .	Govvosis oaidnit badjel 30 % rávis dievdduin Guovdageainnu suohkana álbmogis bivde jagi 2009/2010 .
Finnmark er delt inn i 250 jaktfelt blant annet for å kunne spre jakttrykket og fordele antall ryper pr. dag pr. jeger .	Finnmárku lea juhkkojuvvon 250 bivdoguvlui earret eará vai biđgejit bivdodeattu ja juhket galle rievssaha beaivái guhtege bivdi oažžu bivdit .
Figur 3.9	Govus 3.9
Andel av den mannlige befolkningen over 16 år som jaktet i 2009/10 etter kommune .	Oassi álbmoga dievdduin badjel 16 jagi geat bivde 2009/10 suohkaniid mielde .
Prosent .	Proseanta .
( Kilde : SSB 37 )	( Gáldu : SGD 35 )
3.3.7 Rype Finnmark har alltid vært et legendarisk rypefylke og har alltid hatt størst antall felte ryper .	3.3.7 Rievssat Finnmárku lea álo leamaš gulustuvvon rievssatfylka ja doppe lea álo leamaš stuorimus lohku bivdon rievssahiin .
Men den sterkt nedadgående trenden i rypejakten gjelder også Finnmark .	Muhto rievssatbivddu hirbmat njieddji treanda gusto maiddái Finnmárkui .
Nedgangen i sesongen 2009/2010 var på hele 21 % fra foregående sesong .	Áigodagas 2009/2010 njiejai olles 21 % ovddit áigodaga ektui .
Siden toppsesongen 2005/2006 har felte ryper gått ned med over 40 000 fugl bare i Finnmark .	Bárisáigodaga 2005/2006 rájes lea bivdon rievssahiid lohku njiedjan 40 000 lottiin dušše Finnmárkkus .
Dette er svært dramatiske tall .	Dát leat hui dramáhtalaš logut .
Finnmark var likevel størst i antall felte ryper i 2009/2010 , etter å ha vært så vidt passert av Nord-Trøndelag i 2008/2009 .	Finnmárkkus ledje goitge 2009/2010 eanemus bahččon rievssahat maŋŋilgo 2008/2009 DavviTrøndelaga dan logu dáfus jur manai meaddel .
Det er uklart hva denne nedgangen i rypebestanden skyldes .	Lea eahpečielggas mii lea sivvan rievssatmáddodaga njiedjamii .
Professor i biologi ved Universitetet i Oslo , Atle Mysterud , sier til inatur.no 38 at de er usikre på hva nedgangen skyldes .	Biologiija professor Atle Mysterud , Oslo universitehtas dadjá inatur.no 36 siidui ahte leat eahpesihkkarat njiedjama sivvai .
Tabell 3.2	Tabealla 3.2
Ryper felt i de tre nordligste fylkene . ( Kilde : SSB . )	Rievssahat báhččon golmma davimus fylkkas ( Gáldu : SGD . )
Lirype	20 Finnmárku Rievssat
Fjellrype	Giron
Lirype	Rievssat
Fjellrype	Giron
Lirype	Rievssat
Fjellrype	Giron
19 Troms	19 Romsa
18 Nordland	18 Nordlánda
http://www.inatur.no/smavilt/artiklersmavilt/8035030.o2.html	http://www.inatur.no/smavilt/artiklersmavilt/8035030.o2.html
Figur 3.10	Govus 3.10
Kommuner med flest felte ryper .	Suohkanat gos eanemus godde rievssahiid .
Antall felte ryper og antall jegere med utbytte 2009/2010 .	Lohku báhččon rievssahiin ja lohku bivdiin geain lei sáláš 2009/2010 .
( Kilde : SSB )	( Gáldu : SGD )
Finnmark er ikke et stort elgjaktfylke på landsbasis , noe som skyldes en relativt ung elgstamme .	Finnmárku ii leat stuora ealgabivdofylka riikkadásis , sivas go guovllus lea oalle nuorra ealganálli .
Elgen etablerte seg i Finnmark først i 1960-årene .	Ealga bisánii Finnmárkui aitto 1960 jagiid .
Ifølge Johnsen ( 2007 ) trives elgen , bare det rette beitetilbudet finnes , men han nevner ikke noe om hva slags beite utenom skog som gjør at elgen sprer seg i Finnmark .	Johnsen ( 2007 ) mielde loaktá ealga dušše doppe gos rievttes guohtumat leat muhto ii namut makkár guohtumat Finnmárkkus leat earret vuovddi mat dahket ahte ealga leavvá .
Elgstammen er likevel voksende , noe antall felte dyr viser ( figur 10 ) .	Ealganálli lea goitge lassaneame , dan čájeha lohku galle ealli leat goddán ( govus10 ) .
Ifølge FeFo ( se også Johnsen 2007 ) er elgstammen i Finnmark mer balansert kjønnsmessig og har større dyr enn andre steder , noe som igjen skyldes lavere bestandstetthet .	FeFo dieđuid mielde ( Geahča maiddái Johnsen 2007 ) lea Finnmárkku ealganális eanet dássetvuohta sohkabealvuođas ja stuorit eallit , dan čilgejit vuollegis čoahkkisvuođain .
I 2009/2010 ble det gitt fellingstillatelse på 827 dyr , mens det i 2010/2011 er gitt tillatelse til å felle 1097 dyr .	Jagi 2009/2010 adde goddinlobi 827 eallái ja 2010/2011adde lobi báhčit 1097 ealli . Báhčinproseanta lea 75-80 % .
Trøndelag ble det til sammenligning gitt tillatelse om felling av 5584 dyr i 2009/2010 .	Buohtastahttima dihte Davvi-Trøndelagain , de doppe adde báhčinlobi 5584 eallái 2009/2010. 74
FeFo administrerer elgjakt på sin eiendom .	FeFo hálddaša ealgabivddu iežas eatnamiin .
Jakta er fordelt på ca. 250 jaktfelt over 38 000 km 2 i 14 av fylkets 19 kommuner .	Bivddu leat juohkán su. 250 bivdoguvlui mii lea 38 000 km² 14 suohkanis fylkka 19 suohkaniin .
Dette igjen er fordelt på fem geografiske bestander med hver sine jaktkvoter .	Dat fas leat juhkkojuvvon viđa geográfalaš nállái main leat guhtesge bivdoearit .
Totalt sett er Karasjok og Tana de største områdene med om lag 300 dyr hver ( FeFo39 ) .	Oppalohkái leat Kárášjohka ja Deatnu stuorimus guovllut 300 elliin goappáge guovllus ( FeFo37 ) .
Tildeling av elgjakt foregår etter søknad og loddtrekning .	Ealgabivddu juhket ohcamušaid ja vuorbádeami bokte .
Tabell 3.3	Tabealla 3.3
Elgjakt , etter fylke .	Ealgabivdu , fylkkaid mielde .
2009/2010 og 2010/2011 .	2009/2010 ja 2010/2011 .
( Kilde : SSB . ) 2009/2010	2010/2011 Njeidon eallit
2010/2011 Felte dyr i prosent	Bahččon ealli Báhččon eallit proseanta
Felte dyr Tillatt felt 1 I alt	kon báhčin lohpi 1 Njeidon eallit
Hanndyr Hunndyr	NjiŋŋeOktii-
Felte dyr i prosent	eallit proseanta
Felte dyr Tillatt felt 1	Tillatt felt 1 NjiŋŋeOktii-
av tillatt felt 1	juhkkon elliin 1
I alt	eallit
Hanndyr Hunndyr	eallit Olles riikka
av tillatt felt 1	juhkkon elliin 1
Hele landet	eallit
Nordland	Nordlánda
Troms Romsa	Troms Romsa
Finnmark Finnmárku 827	Finnmark Finnmárku
1 Tillatt felte dyr og fellingsprosenten tar utgangspunkt i felte dyr og fellingstillatelser på det arealet kommunen administrerer , mens fellingstallene viser i hvilken kommune dyrene ble felt .	1 Elliide maidda lea juhkkon báhčinlohpi ja njeaidinproseanta , dain lea vuolggasadji njeidon elliin ja báhčinlobiin dan areálas maid suohkan hálddaša , ja njeidonlogut čájehit makkár suohkanis eallit leat njeidon .
http://www.fefo.no/no/jakt/Dokumenter/Elg/2011/Jaktfelt,%20fellingskvoter%20og%20grunnpriser 20 % 2011.pdf	http://www.fefo.no/no/jakt/Dokumenter/Elg/2011/Jaktfelt,%20fellingskvoter%20og%20grunnpriser 20 % 2011.pdf
Figur 3.11 Felte elg i Finnmark 1960–2010 . ( Kilde : Finnmarkseiendommen , Finnmark uopmodat )	Báhččon ealggat Finnmárkkus 1960-2010 ( Gáldu : Finnmarkseiendommen , Finnmárkkuopmodat )
3.3.9 Friluftsliv Allemannsretten og skuter- og barmarksløyper er to viktige forvaltningsområder for FeFo når det gjelder friluftsliv .	3.3.9 Meahcástallan Buohkaid vuoigatvuohta ja skuter- ja bievlavuodjinluottat leat guokte dehálaš hálddašanoasi FeFo:s mii guoská meahcástallamii .
Vi forstår vanligvis jakt og fiske som friluftsliv .	Mii ipmirdit dábálaččat bivddu ja guolásteami meahcástallamin .
Men friluftsliv forstått som allemannsretten og slik det defineres av FeFo , dreier seg om retten til å ferdes og oppholde seg i utmarka .	Muhto meahcástallan ipmirduvvon buohkaid vuoigatvuohtan ja nugo FeFo dan definere , de lea dat vuoigatvuohta vánddardit ja leat meahcis .
Bær- og sopplukking hører også med under friluftsloven .	Muorje- ja guopparčoaggin gullá maiddái Olgodoaibmaláhkii .
Friluftslivsbegrepet er av relativt ny dato i Finnmark , særlig gjelder det i samisk sammenheng .	Meahcástallandoaba lea oalle ođas Finnmárkkus , erenoamážit sápmelaččaid gaskkas .
Naturbruk oppfattes snarere som en del av kulturen , og lar seg ikke uten videre skille ut som separat fra folks hverdagsliv .	Luonddugeavaheapmi ipmirduvvo baicca oassin kultuvrras , iige buot oktavuođain oba sáhtege dan sirret eret olbmuid árgabeaivvis .
Dette er selvsagt også et spørsmål om trender innenfor ulike sosiokulturelle grupper i det samiske samfunn .	Das lea dieđusge maiddái gažaldat treandain iešguđetge lágan sosiokultuvrralaš joavkkuin sámi servodagas .
Det er en tendens til at naturbruken mer og mer oppfattes som rekreasjon og friluftsliv , men samtidig passer ikke naturbruken i Finnmark inn i en ordinær friluftslivsdefinisjon .	Tendeansa lea ahte luonddugeavaheami eanet ahte 76 eanet ipmirdit rekreašuvdnan ja meahcástallamin , muhto seammás ii heive Finnmárkku luonddugeavaheapmi dábálaš meahcástallandefinišuvdnii .
Det er også grunn til å spørre om vedlikeholdet av ulike former for naturbruk utgjør en kulturell kapital og kontinuitet ?	Maiddái lea ágga jearrat ahte dahká go iešguđetlágan luonddugeavahan vugiid bisuheapmi ja seailluheapmi makkárge kultuvrralaš kapitála ja kontinuitehta ?
Resultater fra levekårsundersøkelsen 1997–2007 definerer likevel fiske og jakt som friluftslivsaktiviteter .	Bohtosat eallindiliguorahallamis 1997-2007 definerejit goitge guolásteami ja bivddu meahcástallandoaibman .
Statistikken her presentert under jakt og fiske får stå som et symbolsk uttrykk for at naturbruk fremdeles er et sentralt aspekt ved livsstil og kulturell identitet i hele finnmarksbefolkningen .	Statistihkka dás ovdanbukton bivddu ja guolásteami vuolis bissu cealkámuššan dasa ahte luonddugeavaheapmi ain lea guovddáš aspeakta eallinvuogis ja kultuvrralaš identitehtas olles Finnmárkku álbmogis .
Min egen forskning på innføringen av finnmarksloven viser at naturbruk for mange ene og alene representerer helt eksistensielle verdier knyttet til valg av bosted i Norge .	Mu iežan dutkan Finnmárkkulága sisafievrrideamis čájeha ahte luonddugeavaheapmi oallugiidda lea áidna mii ovddasta áibbas eksistensiella árvvuid čadnon orrunsaji válljemii Norggas .
Rovdyrsituasjonen kan ha stor innvirkning på hvordan sauebønder i samiske områder klarer å tilpasse driften .	Boraspiredilálašvuohta sáhttá leat stuora váikkuhus dasa mo sávzaboanddat sámi guovlluin nagodit heivehit doalu .
Å få oversikt over norsk rovdyrpolitikk , forvaltning og forskning er en svært utfordrende oppgave .	Oažžut čielgasa norgga boraspirepolitihkas , hálddašeamis ja dutkamis lea hui hástaleaddji bargu .
Det skal sies at det allerede finnes mye informasjon på rovviltportalen .	Boraspireportálas lea gal jo ollu diehtu .
Men for et politikk- og forvaltningsområde som har såpass stor offentlig interesse , ville det vært ønskelig med en ressursside der særlig relevant statistikk og annet tallmateriale vektlegges .	Muhto dakkár politihkka- ja hálddašansuorggis mas lea stuora almmolaš beroštupmi , livčče sávahahtti resursasiidu mas erenoamáš áššáiguoskevaš statistihkat ja eará lohkomateriálat deattuhuvvojit .
Dette gjelder også for Finnmarkseiendommen .	Dát guoská maiddái Finnmárkkuopmodahkii .
FeFos rolle som forvalter og utøver av makt innebærer også et offentlig søkelys på virksomheten .	FeFo rolla hálddašeaddjin ja fámu geavaheaddjin čuovvu maiddái almmolaš beroštupmi .
Alt av nøkkeltall , budsjett og regnskaper tilrådes publisert på en enkel og oversiktlig måte på nettsidene .	Buot čoavddaloguid , bušeahta ja rehketdoalu rávvet almmuhit álkes ja oinnolaš vuogi mielde neahttasiidduineaset .
Minimumsstandard er i dette tilfellet for lite .	Unnimusmearri lea dán áššis beare unnán .
I dag er publisering på oversiktlige nettsider en særdeles viktig kommunikasjonsform og bør være en nøkkelprioritet i enhver institusjon eller organisasjon som berører offentlighetens interesser .	Dán áiggi lea almmuheapmi neahttasiidduin main čielgasit oaidná dieđuid , erenoamáš dehálaš gulahallanvuohki ja galggašii leat váldovuoruheapmi juohke institušuvnnas dahje organisašuvnnas mat guoskkahit almmolašvuođa beroštumiid .
Referanser Andersen , Svanhild ( 2009 ) : ” Primærnæringene reindrift , jordbruk og fiske ” i Samiske tall forteller 2 .	Referánssat Andersen , Svanhild ( 2009 ) : Vuođđoealáhusat , eanadoallu ja guolásteapmi , dás : Sámi logut muitalit 2 .
Kommentert samisk statistikk 2009 .	Čielggaduvvon sámi statistihkka 2009 .
Sámi allaskuvla . Geonor – Industriell verdiskaping basert på geologiske ressurser i Nordområdene .	Sámi allaskuvla Geonor- Industriell verdiskaping basert på geologiske ressurser i Nordområdene .
NGU .	NGU .
, NTNU , NORUT og SINTEF , 2010 Johnsen , Bjørn Vidar ( 2007 ) : Elgstammen i Finnmark http://www.hjorteviltet.no/asset/280/1/280_1.pdf Nygaard , Vigdis , og Eva Josefsen ( 2010 ) : Finnmarkseiendommen under lupen .	, NTNU , NORUT og SINTEF , 2010 Johnsen , Bjørn Vidar ( 2007 ) : Finnmárkku ealganálli http://www.hjorteviltet.no/asset/280/1/280_1.pdf Nygaard , Vigdis og Josefsen , Eva 2010 : Finnmarkseiendommen under lupen .
NORUT Alta , rapport 2010:4 Næss , Marius Warg , B. - J. Bårdsen , E. Pedersen and T. Tveraa ( 2011 ) .	NORUT Alta , rapport 2010:4 Næss , Marius Warg , B. - J. Bårdsen , E. Pedersen and T Tveraa , 2011 .
Pastoral herding strategies and governmental management objectives : predation compensation as a risk buffering strategy in the Saami reindeer husbandry .	Pastoral herding strategies and governmental management objectives : predation compensation as a risk buffering strategy in the Saami reindeer husbandry .
Human Ecology , ( In Press ) .	Human Ecology , ( In Press ) .
Vaage , Odd Frank ( 2009 ) : Mosjon , friluftsliv og kulturaktiviteter : resultater fra Levekårsundersøkelsene fra 1997 til 2007 .	Vaage , Odd Frank 2009 : Mosjon , friluftsliv og kulturaktiviteter : resultater fra Levekårsundersøkelsene fra 1997 til 2007 .
Oslo : Statistisk sentralbyrå .	Oslo : Statistisk sentralbyrå .
Vest-Finnmark jeger- og fiskerforening ( 2009 ) : Revidert driftsplan for Repparfjordelva 2010–2013 http://www.vfjff.no/filer/nydriftsplanforrepparfjordelva2010-2013.pdf 03.05.2011 kl. 15.00	Vest-Finnmark jeger- og fiskerforening ( 2009 ) : Revidert driftsplan for Repparfjordelva 2010-2013 http://www.vfjff.no/filer/nydriftsplanforrepparfjordelva2010-2013.pdf 03.05.2011 kl. . 15.00
http://www.fefo.no/no/fefo/Documents/Styrem%C3%B8ter/Styresaker/2011 2011 / -03-31%20Styrem%C3%B8te%20i%20Alta/Styresak%20232011%20Vedlegg%202%20Aktivitetsregnskap.pdf Fefo , jaktfelt og kvoter : http://www.fefo.no/no/jakt/Dokumenter/Elg/2011/Jaktfelt,%20fellingskvoter%20o g%20grunnpriser%202011.pdf Fefo , mineraler og grus : http://www.fefo.no/no/Naturressurser/Sider/Mineraleroggrus.aspx Jerv tar mest rein : http://www.rovviltportalen.no/content/500039612 / Jerv og gaupe tar mest sau : http://www.rovviltportalen.no/content/500041279/Jerv-og-gaupe-tar-mest-sau .	http://www.fefo.no/no/fefo/Documents/Styrem%C3%B8ter/Styresaker/2011 2011 / -03-31%20Styrem%C3%B8te%20i%20Alta/Styresak%20232011%20Vedlegg%202%20Aktivitetsregnskap.pdf Fefo , bivdoguovllut ja earit : http://www.fefo.no/no/jakt/Dokumenter/Elg/2011/Jaktfelt,%20fellingskvoter%20o g%20grunnpriser%202011.pdf Fefo , mineralat ja geađggit : http://www.fefo.no/no/Naturressurser/Sider/Mineraleroggrus.aspx Geatki váldá eanemus bohccuid : http://www.rovviltportalen.no/content/500039612 / Geatki ja albbas váldet eanemus sávzzaid : http://www.rovviltportalen.no/content/500041279/Jerv-og-gaupe-tar-mest-sau .
Direktoratet for naturforvaltning .	Direktoratet for naturforvaltning .
Lakse- og sjøaurefiske 2008 http://www.ssb.no/emner/10/05/nos_laksogsjoaure/nos_d423/nos_d423.pdf NOU 2007:14 Samisk naturbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms .	Luossa ja guvžábivdu 2008 http://www.ssb.no/emner/10/05/nos_laksogsjoaure/nos_d423/nos_d423.pdf NOU 2007 : 14 Samisk naturbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms Bakgrunnsmateriale for Samerettsutvalget NRK .
Bakgrunnsmateriale for Samerettsutvalget NRK Sami radio : Willy Ørnebakk om skadefelling .	Sámi radio : Willy Ørnebakk goddinlobiid birra .
http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1 .	http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1 .
7477353 NRK.no : Snåsaordfører Bente Hjulstad Belbo http://www.nrk.no/nyheter/norge/1 .	7477353 NRK.no : Snåsaordfører Bente Hjulstad Belbo http://www.nrk.no/nyheter/norge/1 .
7429517 SNO melder om stor gaupeaktivitet : http://www.rovvilt.net/images/stories/Innvilget%20skadefellingstillatelse%20p%C 3%A5%20gaupe%20i%20omr%C3%A5det%20Maisa%20og%20Altevassh%C3 %B8gda.pdf Rovbase 3.0 http://dnweb13.dirnat.no/Rovbase30Innsyn/Contentpages/InnsynErstatningReinSt atistikk .	7429517 SLB dieđiha stuora albbasaktivitehta : http://www.rovvilt.net/images/stories/Innvilget%20skadefellingstillatelse%20p%C 3%A5%20gaupe%20i%20omr%C3%A5det%20Maisa%20og%20Altevassh%C3 %B8gda.pdf Rovbase 3.0 http://dnweb13.dirnat.no/Rovbase30Innsyn/Contentpages/InnsynErstatningReinSt atistikk .
aspx ?	aspx ?
Arbeidsomrade = InnsynErstatningRein .	Arbeidsomrade = InnsynErstatningRein .
Rovbasen er et verktøy der publikum selv velger variabler som tidsintervaller , dyreart , område og distrikt SørTroms regionråd : uttalelse om rovdyrforvaltningen 74	Rovbase lea reaidu mas geavaheaddjit ieža válljejit variábeliid nugo áigodagaid , eallišlája , guovllu ja orohaga .
Rovvilterstatning 2009 , Fylkesmannen i Nordland : http://www.fylkesmannen.no/fagom.aspx?m=2747&amid 3478687 = 18.04.2011 kl .	Mátta-Romssa guovlluráđđi : cealkámuš boraspirehálddašeamis Boraspirebuhtadusat 2009 , Nordlándda fylkkamánni : http://www.fylkesmannen.no/fagom.aspx?m=2747&amid 3478687 = 18.04.2011 kl .
16.37 Rovvilterstatning 2009 , Fylkesmannen i Troms : Antall søknader om erstatning for tap av sau til fredet rovvilt 2000–2009 , omsøkte og erstattede dyr samt kadaver som Statens naturoppsyn har dokumentert tatt av fredet rovvilt .	16.37 Boraspirebuhtadusat 2009 , Romssa fylkkamánni : Ohcamušaid lohku sávzamassimiid ovddas ráfáiduhtton boraspiriide 2000-2009 , ohcamušat ja buhtaduvvon eallit ja ráppit maid Stáhta luonddubearráigeahčču lea duođaštan ahte ráfáiduhtton boraspiret leat vahágahttán .
http://www.fylkesmannen.no/fagom.aspx?m=4061&amid 3475577 = Rovvilterstatning 2009 , Fylkesmannen i Finnmark : http://www.fylkesmannen.no/enkel.aspx?m=2139&amid 1852983 = Samisk statistikk 2010 ( NOS .	http://www.fylkesmannen.no/fagom.aspx?m=4061&amid 3475577 = Boraspirebuhtadusat 2009 , Finnmárkku fylkkamánni : http://www.fylkesmannen.no/enkel.aspx?m=2139&amid 1852983 = Samisk statistikk 2010 ( NOS .
– Norges offisielle statistikk ) http://www.ssb.no/emner/00/00/20/nos_samer/nos_d437/nos_d437.pdf Stortingsmelding nr. 15 ( 2003–2004 ) : Rovvilt i norsk natur .	- Norges offisielle statistikk ) http://www.ssb.no/emner/00/00/20/nos_samer/nos_d437/nos_d437.pdf Stuoradiggedieđáhus nr. 15 " Rovvilt i norsk natur " .
Region 5 .	Region 5 .
Hedmark , Region 6 .	Hedmark . Region 6 .
Trøndelagsfylkene og Møre og Romsdal , Region 7 .	Trøndelagsfylkene og Møre og Romsdal , Region 7 .
Nordland , Region 8 .	Nordland , Region 8 .
Troms og Finnmark Sør-Troms regionråd .	Troms og Finnmark Lulli Romssa guovlluráđđi .
Uttalelse om rovviltforvaltningen : http://www.sortromsregionraad.no/Dok/20110408-uttalelse-rovdyrforvaltningen.pdf Sametinget styrer Stortinget : http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/nordland/1 .	Boraspirehálddašeami cealkámušat : http://www.sortroms-regionraad.no/Dok/20110408-uttalelserovdyrforvaltningen.pdf Sámediggi stivre Stuoradikki : http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/nordland/1 .
Appendiks 1 Kommunene med STN-områder 2030	Appendix 1 Suohkanat SED-guovlluiguin 2030
Sør-Varanger	Sør-Varanger
Unjárga	Unjárga
Deatnu	Deatnu
Tana	Tana
Gamvik	Gamvik
Lebesby	Lebesby
Kárásjohka Porsanger	Kárásjohka 2020 2019
Karasjok Porsángu	Karasjok Porsáŋgu
Nordkapp	Nordkapp
Måsøy	Måsøy
Kvalsund	Kvalsund
Loppa	Loppa
Alta	Alta
Guovdageaidnu	Guovdageaidnu
Kautokeino Kvænangen	Kvænangen Návuotna
Gáivuotna	Gáivuotna
Kåfjord	Kåfjord
Skånland / Gratangen / Lavangen Tromsø Hamarøy / Tysfjord	Storfjord Lyngen Sørreisa Skånland / Gratangen / Lavangen
Figur 3.12	Figur 3.12
Appendiks 2 Rovviltforvaltningsregioner	Appendix 2 Boraspirehálddašanguovllut
Figur 3.13 Appendiks 3 Rovviltforvaltningen .	Govus 3.13 Appendix 3 Boraspirehálddahus ( Gáldu : Luondduhálddašandirektoráhtta )
Appendiks 4 Jaktfelt FeFo	Govus 3.14 Appendix 4 Bivdoguovllut FeFo
4 Den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen ved Universitetet i Tromsø 40	4 Sámi-guoski doavttergrádabuvttadeapmi Romssa universitehtas 38
Ann Ragnhild Broderstad Forsker , dr.med , overlege Senter for samisk helseforskning , Universitetet i Tromsø Medisinsk klinikk , Universitetssykehuset Nord Norge , Harstad Else Grete Broderstad Forsker , dr. polit. Senter for samiske studier , Universitetet i Tromsø	Ann Ragnhild Broderstad Dutki , dr.med , váldodoavttir Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš , Romssa universitehta Medisiinnalaš klinihkka , Davvi-Norgga Universitehtabuohcceviessu , Hárštá Else Grete Broderstad Dutki , dr. polit. Sámi dutkamiid guovddáš , Romssa universitehta
Kapitlet gjør et dypdykk i den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen ved Universitetet i Tromsø , fordi dette er den forsknings- og utdanningsinstitusjonen i landet som er størst i omfang og bredde når det gjelder samiskrelatert forskning .	Čoahkkáigeassu Kapihtal čiekŋuda sámi-guoskevaš doavttergrádabuvttademiide Romssa universitehtas danne go dat lea dutkan- ja oahppoásahus riikkas mii go guoská sámi guoskevaš dutkamii , lea stuorimus fátmmasteami ja viidodaga dáfus .
Gjennomgangen viser en bred interesse for samiskrelatert forskning .	Daid guorahallan čájeha nana beroštumi sámi-guoski dutkamii .
Selv om det faktiske antall samiskrelaterte doktorgrader er mange ganger lavere enn det totale antall , har den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen pr. femårsperiode 1990– 2009 hatt godt og vel samme økning som den totale økningen ved universitetet .	Vaikko duohta lohku sámi-guoski doavttergrádain lea máŋgga geardde unnit go ollislaš lohku , de lea sámi-guoski doavttergrádabuvttadeapmi juohke vihttajagiáigodaga 19902009 lassánan roahkka seamma ollu go ollislaš lassáneapmi lea universitehtas .
Samtidig har noen fagområder i undersøkelsesperioden lyktes bedre enn andre når det gjelder å få gjennomført doktorgradsprosjekter .	Muhtun fágasuorggit leat seammás guorahallanáigodagas lihkostuvvan buorebut go earát doavttergrádabuvttademiid čađahemiiguin .
Årsakene kan være mange og sammensatt .	Čilgehusat sáhttet leat máŋggat ja máŋggageardánat .
Biologi , / fysiologi medisin og helseforskning , historie og arkeologi er de fire største fagområdene når det gjelder samiskrelatert doktorgradsproduksjon .	Sámi-guoski doavttergrádabuvttadeami njeallje stuorimus fágasuorggi leat biologiija , / fysiologiija medisiidna ja dearvvašvuođadutkan , historjá ja arkeologiija .
Takk til Hildegunn Bruland for kommentarer til manuskriptet .	Giitu Hildegunn Bruland kommentáraid ovddas čállosii .
Ved fagmiljøene i samisk språkvitenskap , språk og litteraturvitenskap og samisk språkteknologi er rekrutteringssituasjonen en annen enn ved andre fagområder .	Sámi gielladiehtaga , giela ja girjjálašvuođa ja sámi giellateknologiija fágabirrasiin lea bestendilálašvuohta ieža lágan go eará fágasurggiin .
Her er det særlig viktig å arbeide med forskerrekruttering og tilrettelegging for å sikre flere doktorgradsarbeider .	Dan dáfus lea erenoamáš dehálaš bargat dutkiidbestemiin ja láhčit dili sihkkarastit eanet doavttergrádabargguid .
Som grunnlag for planlegging , nye satsninger og prioriteringer bør det utarbeides jevnlige oversikter / analyser over den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen både for UiT , på nasjonalt plan og i en nordisk sammenheng .	Vuođđun plánemii , ođđa árjjaid bidjamii ja vuoruhemiide galggaše ráhkaduvvot jeavddalaččat oppalašgeahčastagat / analysat sámi-guoski doavttergrádabuvttademiin sihke UiT:s , riikka dásis ja davviriikkalaš oktavuođas .
4.1 Innledning I dette kapitlet vil vi drøfte utviklingen av samisk forskning , konkretisert til avlagte doktorgrader ved Universitetet i Tromsø ( UiT ) i perioden 1990–2010 .	4.1 Álggahus Dán kápihttalis áigut ságaškuššát sámi dutkama ovdáneamis , konkrehtalaččat doavttergrádain mat leat čađahuvvon Romssa universitehtas ( UiT ) áigodagas 1990-2010 .
Selv om doktorgradene formelt er avlagt ved UiT , er flere av dem gjennomført ved andre høyere forsknings- og utdanningsinstitusjoner , som for eksempel Samisk høgskole i Kautokeino .	Vaikko doavttergrádat almmolaččat leat čađahuvvon UiT bokte , de leat máŋga dain čađahuvvon eará alit dutkan- ja oahppoásahusain , nugo ovdamearka dihte Sámi allaskuvllas Guovdageainnus .
NIFU-kartleggingen gir oss et grunnlagsmateriale og bidra til statistiske tall på det samiske forskningsområdet , tall som fram til nå ikke har vært tilgjengelig .	Earret eará kártejuvvojit dutkanprošeavttat , bargiidresurssat , ruhtadangáldut , oahppofálaldagat , dutkanbestendilálašvuohta , dutkanfáttát ja dutkanfierpmádagat .
Nordisk institutt for studier av innovasjon , forskning og utdanning har statistikkansvaret for universitets- , høgskole- og instituttsektoren .	Dán barggu ráddjen doavttergrádabargguide sáhttá orrut gáržžideaddjin , go sámi dutkan fátmmasta ollu eanet ja lea ollu eanet institušuvnnain go dušše Romssa Universitehtas .
Som en følge av Stortingets behandling av St.meld. 34 ( 2001–2002 ) Kvalitetsreformen om høyere samisk utdanning og forskning ble universitetet tillagt et nasjonalt ansvar for samisk og urfolksrelatert forskning , utdanning og formidling .	Oassin Stuoradikki meannudeamis St. dieđ. 34 ( 2001-2002 ) Sámi alit oahpu ja dutkama kvalitehtaođastusa birra , addui universitehtii našuvnnalaš ovddasvástádus sámi- ja 39 Davviriikkalaš innovašuvdna , dutkan ja oahpahus dutkamiid instituhtas lea statistihkkaovddasvástádus universitehta- ja allaskuvla- ja instituhttasektoriin .
I lys av dette kan det være nyttig å gjennomgå universitetets doktorgradsproduksjon , sett ut fra et samfunnsansvar for høyere utdanning . Dessuten utgjør doktorgradsutdanningen en viktig plattform for videre forskningssatsninger .	Dan dáfus dáidá ávkkálaš čađaiskat universitehta doavttergrádabuvttademiid , go geahččá servodatovddasvástádusa ektui mii lea alit ohppui , ja go doavttergrádabuvttadeapmi lea dehálaš vuođđu viidásit dutkanáŋgiruššamiidda .
Hvilke prioriteringer UiT gjør , vil ha stor betydning for hele forsknings- og utdanningsfeltet .	Juste maid UiT vuoruha , dáidá mearkkašit ollu olles dutkan- ja oahpposuorgái .
Vi gjør oppmerksom på at vi i denne oversikten ikke inkluderer oversikter over samiskrelaterte forskerstillinger og gjennomførte og pågående samiskrelaterte forskningsprosjekter , fordi dette , i likhet med en nasjonal oversikt over relevante doktorgradsarbeid , forventes å framgå av NIFU-kartleggingen .	Mearkkašahttit ahte dán oppalašgeahčastagas ii leat mielde oppalašgeahčastat sámi-guoski dutkanvirggiin iige dutkanprošeavttain mat leat čađahuvvon dahje leat dál jođus , go daid vuordit nugo našuvnnalaš oppalašgeahčastagas áššáiguoskevaš doavttergrádabargguid , boahtit ovdan NIFU-STEP kártemis .
I vår gjennomgang av doktorgradsproduksjonen ved UiT anvender vi begrepet samiskrelatert forskning .	Dán čađaiskamis UiT doavttergrádabuvttademiin , atnit doahpaga sámi-guoski dutkan .
Med dette mener vi forskning som omhandler samiske forhold , med både disiplinære , flerfaglige og tverrfaglige tilnærminger .	Dainna oaivvildit dutkama mii sisdoallá sámi áššiid , sihke disiplineara , máŋggafágalaš ja fágarasttildeaddji lahkonemiiguin .
Tematisk favner samisk forskning bredt .	Temáid dáfus fátmmasta sámi dutkan viidát .
I vår oversikt inkluderes derfor forskning innen samfunnsvitenskap , humaniora , rettsvitenskap , biologi og fysiologi , medisin og helsefag .	Dán oppalašgeahčastagas siskkilduvvo danne dutkan surggiin servodatdieđa , humaniora , riektedieđa , biologiija ja fysiologiija , medisiidna ja dearvvašvuođafágat .
Samisk forskning kan videre forstås ut fra flere dimensjoner : et institusjonsfokus ( hvor utføres forskningen ) , et innholdsfokus ( hva forskes det på ) og et relevansfokus ( til hvilket formål ) .	Sámi dutkama sáhttá viidásit ipmirdit máŋgga dimenšuvnnas ; institušuvdna geahččanvuohki ( gos doaimmahit dutkama ) ; sisdoallo geahččanvuohki ( maid dutket ) ja áššáiguoskevaš geahččanvuohki ( makkár ulbmiliin ) .
Det er særlig aktuelt i de tilfeller da søkelyset settes på behovet for å rekruttere samer til forskningen . 42 I denne artikkelen har vi lagt til grunn en bred forståelse av hva samisk forskning er , og valgt et innholdsfokus der vi ser på utviklingen av produksjonen av samiskrelaterte doktorgrader ved Universitetet i Tromsø .	Dasa lassin sáhttá muhtun oktavuođain válljet jearrat gii doaimmaha dutkama , ja dat geahččanvuohki šaddá áigeguovdilin erenoamážit oktavuođain go čuvgehit dárbbu bestet sápmelaččaid dutkamii 40. Dán artihkkalis lea vuođđun viiddis ipmárdus das mii sámi dutkan lea , ja leat válljen sisdoallogeahččanvuogi mas iskat Romssa universitehta sámi-guoski doavttergrádaid buvttadeami ovdáneami .
Formålet med kapitlet er å se på utviklingen av doktorgradsproduksjonen ved UiT innen samiskrelaterte tema og problemstillinger .	Ulbmil kápihttaliin lea geahččat doavttergrádabuvttademiid ovdáneami UiT:s main leat sámi-guoski temát ja čuolbmačilgehusat .
Den generelle doktorgradsproduksjonen har økt kraftig i den 20-årsperioden vi studerer , og UiT har nesten doblet antall disputaser fra 2006 til 2009 , selv om det var en liten nedgang i 42	Doavttergrádabuvttadeapmi oppalaččat lea lassánan hirbmosit 20 jagi áigodagas maid guorahallat , ja UiT lea measta duppalastan nákkáhallamiid logu 2006 rájes 2009 rádjai , vaikko lei veaháš njiedjan 2010:s41 .
Videre vil vi redegjøre for utviklingen av doktorgradsproduksjonen , herunder fordeling på fagområder , og andel av samiskrelatert forskning i forhold til fagområdenes relevante totalandel .	Viidásit čielggadit doavttergrádabuvttadeami ovdáneamis , das maiddái fágasurggiid juogu , ja man stuora oassi sámi-guoski dutkamiin lea fágasurggiid áššáiguoskevaš oppalašoasi ektui .
Selv om det kan være arbeider som er oversett , mener vi oversikten gir et representativt bilde av utviklingen innenfor fagområdene .	Vaikko soaitit guođđán muhtun bargguid , de oaivvildit oppalašgeahčastaga addit ovddasteaddji gova fágasurggiid ovdáneamis .
Samlet sett for hele denne 20-årsperioden har vi registrert at det er avlagt 72 samiskrelaterte avhandlinger .	Ollislaččat olles 20 jagi áigodagas leat lohkan 72 čađahuvvon sámiguoski doavttergrádabarggu .
Avgjørende for hvilke doktorgrader som har blitt tatt med , er hvorvidt avhandlingene har et eksplisitt søkelys på samiske forhold og urfolksforhold , ikke hvorvidt det er samer som har tatt doktorgraden .	Dat mii lea mearridan guđiid doavttergrádaid leat váldán mielde , lea man muddui bargguin lea čielga sámi ja eamiálbmotdilálašvuođaid geahččanvuohki , iige leat go sápmelaččat doavttergráda čađaheaddjit .
Vektleggingen av samiske forhold behøver imidlertid ikke å være gjennomgående .	Sámi áššiid geahččanvuohki ii dárbbaš goitge leat čađat .
Avhandlinger som tar for seg flerkulturelle forhold , herunder samiske , er tatt med , fordi samisk kultur og samfunnsforhold alltid vil stå i en relasjon til omkringliggende kontekster .	Barggut mat váldet ovdan máŋggakultuvrralaš áššiid ja nu maiddái sámi , leat váldon mielde , go sámi kultuvra ja servodatáššit álo bissot oktavuođas konteavsttaiguin mat leat das birrasis .
Det er et viktig poeng at den samiskrelaterte kunnskapen vil ha relevans både for samisk samfunnsbygging og for det øvrige samfunnets behov .	Dehálaš áiddostallan lea ahte sámi-guoski máhtus lea áššáiguoskevašvuohta sihke sámi servodathuksemii ja muđui servodaga dárbbuide .
Se liste over alle doktorander ved UiT 1973–2010 : http://www2.uit.no/ikbViewer/page/ansatte/organisasjon/artikkel?p_document_id=224371&p_dimension _id=88199&p_menu=42374&p_lang=2	Geahča listu buot doavttergráda váldiin UiT:s 1973-2010 : http://www2.uit.no/ikbViewer/page/ansatte/organisasjon/artikkel?p_document_id=224371&p_d imension 2 = _id=88199&p_menu=42374&p_lang
I første del av drøftingsdelen gis det en oversikt over fagområdene enkeltvis .	Vuosttaš oasis ságaškuššanoasis lea oppalašgeahčastat fágasurggiin ovttažiid mielde .
Noen beslektede fag har vi valgt å slå sammen , slik som kunsthistorie og etnografi , og planlegging , politikk og sosiologi .	Muhtun sogolaš fágaid leat válljen bidjat oktii , nugo dáiddahistorjá ja etnografiija ; ja plánen , politihkka ja sosiologiija .
Dessuten er språkfagene ( språkvitenskap , lingvistikk , kultur og litteratur ) slått sammen i en kategori .	Dasa lassin leat giellafágat ( gielladieđa , lingvistihkka , kultuvra ja girjjálašvuohta ) biddjon oktan juogusin .
Vi har valgt å gjøre følgende disiplininndeling :  naturfag : biologi / fysiologi  humanistiske fag : arkeologi , filosofi , historiefagene , religionsvitenskap og språkfagene  medisin og helsefag  rettsvitenskap  samfunnsfagene : antropologi , pedagogikk , statsvitenskap , planlegging og sosiologi I tellingene for hvert fagområde inngår de tidligere doktorgradene , dr.philos. og PhD-utdanningene .	Čuovvovaččat leat juohkán disipliinnaid :  luonddufágat : biologiija ; / fysiologiija  humanisttalaš fágat : arkeologiija , filosofiija , historjáfágat , religiovdnadieđafágat ja giellafágat ;  medisiidna ja dearvvašvuođafágat ;  riektedieđa ;  servodatfágat : antropologiija , pedagogihkka , stáhtadieđa , plánen ja sosiologiija . Juohke fágasuorggi lohkamiin leat mielde ovdalaš doavttergrádat , dr. philos. ja PhD oahput .
Av kapasitetshensyn vil kapitlet ikke ta for seg avlagte hovedfags- og mastergrader , da dette ville ha krevd en langt større innsamlingsinnsats enn det vi har kapasitet til .	Kapasitehta dihte ii váldde kápihttal ovdan čađahuvvon váldofágaid ja mastergrádaid , go dat livčče gáibidan ollu stuorit čohkkenbarggu go mii mis lei .
Imidlertid antar vi at denne produksjonen har vært og er forholdsvis stor og dessuten økende blant annet som en følge av at programmet Masters in Indigenous Studies – MIS-programmet – ble igangsatt i 2003 .	Muhto mii jáhkkit ahte dat buvttadeapmi lea leamaš ja lea oalle stuoris ja dasa lassin lea lassáneame earret eará go prográmma Masters in Indigenous Studies MIS prográmma álggahuvvui 2003:s .
45 Illustrerende er faget samerett , som er obligatorisk på masterstudiet i rettsvitenskap .	Máŋggain masteroahpuin leat sámi fáttát oassin oahppoplánain 43. Ovdamearka lea fága sámeriekti mii lea geatnegahtton riektediehtaga masteroahpus .
Oversikt over UiTs studietilbud med samiske emner som en integrert del av studieplanen finnes på følgende nettside : http://www2.uit.no/ikbViewer/page/ansatte/organisasjon/artikkel?p_document_id=216808&p_dimension _id=88182&p_menu=42374&p_lang=2	Listu UiT oahppofálaldagain main leat sámi fáttát siskkilduvvon oahppoplánain , gávnnat čuovvovaš neahttasiiddus : http://www2.uit.no/ikbViewer/page/ansatte/organisasjon/artikkel?p_document_id=216808&p_dimension _id=88182&p_menu=42374&p_lang=2
4.3 Resultat- og drøftingsdel 4.3.1 De lange historiske linjer Universitetet i Tromsø ble etablert i 1972 .	4.3 Boađus- ja ságaškuššanoassi 4.3.1 Guhkes historjjálaš sárgát Romssa universitehta vuođđuduvvui 1972:s .
Et av hovedargumentene for å etablere et universitet i Nord-Norge var å øke andelen ungdom med høyere utdanning i landsdelen .	Okta váldoákkain ásahit universitehta Davvi-Norgii lei lasihit guovllus logu nuorain geain lea alitoahppu .
Det var også et uttrykt ønske at samisk ungdom skulle søke til det nye universitetet .	Maiddái lei celkojuvvon dáhttu ahte sámi nuorat galge ohcat ođđa universitehtii .
Også Ruud-komiteen 46 pekte på at samisk språk og kultur var et område som Tromsø måtte få hovedansvar for , både innen forskning og undervisning ( Fulsås 1993 : 30 , 41 ) .	Maiddái Ruud-lávdegoddi 44 čujuhii sámi giela ja kultuvrra oassin masa Romsa fertii oažžut váldoovddasvástádusa sihke dutkama ja oahpaheami dáfus ( Fulsås 1993 : 30 , 41 ) .
I jubileumsboka for universitetets 25-årsmarkering poengterer Fulsås at universitetsetableringen muliggjorde en nasjonal satsning på dette området , og at NAVFs 47 minoritetsforskningsprogram – “ Samisk og kvensk : historie , språk og kultur ” i særlig grad bidro til dette ( ibid. . :	Universitehta 25 jagi ávvugirjjis áiddostallá Fulsås ahte universitehtavuođđudeapmi dagai vejolažžan našuvnnalaš vuoruheami dan suorggis , ja ahte NAVF 45 minoritehtadutkanprográmma – “ Sámi ja kvena : historjá , giella ja kultuvra ” lei erenoamáš váikkuheaddji dasa ( ibid . :
253 ) , noe som også delvis gjenspeiles i finansieringen av samiskrelaterte doktorgrader .	253 ) , mii maiddái belohahkii oidno sámi-guoski doavttergrádaid ruhtadeamis .
Flere av doktorgradsarbeidene som ble igangsatt i begynnelsen av vår undersøkelsesperiode , hadde NAVFfinansiering , andre hadde dessuten finansiering fra andre forskningsråd .	Ollu doavttergrádabargguin mat leat álggahuvvon min iskanáigodaga álggu geahčen ledje ruhtaduvvon NAVF:s , earáid ledje ruhtadan maiddái eará dutkanráđit .
I anledning UiTs 25-årsjubileum i 1993 påpeker Fulsås den svake rekrutteringssituasjonen særlig for samisk språk .	UiT 25 jagi ávvudemiid oktavuođas 1993:s , čujuha Fulsås heajos bestendilálašvuođa erenoamážit sámegiela ektui .
I den samiske institusjonsbyggingen har etterspørselen etter samiskspråklige personer vært stor , og det er “ få personar med samisk bakgrunn og med samisk morsmål som har	Sámi institušuvnnaidásaheamis lea sámegielat olbmuide leamaš stuora dárbu , ja leat “ unnán olbmot sámi duogážiin ja geain lea sámegiella eatnigiellan geat leat čađahan stuorit dieđalaš barggu ” ( ibid . :
Komiteen ble ledet av Johan T. Ruud , rektor ved Universitetet i Oslo 1958–63 ( Fulsås 1993 : 35 ) .	Lávdegotti jođihii Johan T. Ruud , rektor Oslo Universitehtas 1958-63 ( Fulsås 1993 : 35 ) .
47 Tidligere var Norges allmennvitenskapelige forskningsråd ( NAVF ) en av fem norske forskningsråd .	45 Ovdal lei Norges allmennvitenskapelige forskningsråd ( NAVF ) okta norgga viđa dutkanráđis .
I 1993 ble alle omorganisert til Norges forskningsråd .	Jagis 1993 bidje daid oktii Norgga dutkanráđđin .
4.3.2 Den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen Første doktorgrad ble avlagt ved Universitetet i Tromsø i 1973 ved Seksjon for tysk .	4.3.2 Sámi-guoski doavttergrádabuvttadeapmi Romssa universitehta vuosttaš doavttergráda čađahuvvui 1973:s duiskagiela ossodagas .
Antallet doktorgrader har økt jevnt gjennom 40 år .	Doavttergrádaid lohku lea lassánan dássedit 40 jagi .
I 2010 ble det avlagt 96 doktorgrader , mens 2009 foreløpig er toppåret , med totalt 115 avholdte disputaser .	2010:s čađahuvvojedje 96 doavttergráda , ja 2009 lea dássážii bárisjahki oktiibuot 115 nákkáhallamiiguin .
Inntil 1990 var det få doktorgrader som omhandlet samiske temaer .	1990 rádjai ledje unnán doavttergrádat main ledje sámi fáttát .
I denne gjennomgangen av doktorgradsproduksjonen over en 20-årsperiode ser vi imidlertid en generelt jevn økning ( tabell 1 ) .	Dán doavttergrádabuvttadeami čađaiskamis 20 jagi áigodagas oaidnit goitge dássedis lassáneami ( tabealla 1 ) .
Derimot er det store forskjeller mellom fagområdene .	Baicca leat stuora erohusat fágasurggiin .
Det er tydelig at noen fagområder har lyktes bedre enn andre når det gjelder den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen .	Čielggas lea ahte muhtun fágasuorggit leat lihkostuvvan buorebut go earát sámiguoski doavttergrádabuvttadeami ektui .
Mulige årsaker til slike forskjeller vil vi diskutere i oppsummeringen .	Vejolaš sivat dakkár erohusaide digaštallojuvvojit čoahkkáigeasus .
Som det framgår av tabell 1 , var det i femårsperioden 1990–1994 fremdeles samlet sett få avlagte samiskrelaterte doktorgrader ved UiT .	Nugo boahtá ovdan tabeallas 1 ledje vihttajagiáigodagas 1990-1994 ain oktiibuot unnán čađahuvvon sámi-guoski doavttergrádat UiT bokte .
Historie kan vise til tre doktorgrader , mens en til to doktorgrader ble avlagt både i antropologi , arkeologi og biologi / fysiologi .	Historjjás ledje golbma doavttergráda , okta gitta guokte čađahuvvon doavttergráda ges antropologiijas , arkeologiijas ja biologiijas / fysiologiijas .
Fra og med 1995 avlegges det flere doktorgrader , og dette skjer innen flere fagområder .	Jagi 1995 ja dan rájes čađahit eanet doavttergrádaid , ja maiddái eanet fágasurggiin .
Tabell 4.1	Tabealla 4.1
Oversikt over avlagte samiskrelaterte doktorgrader inndelt i 5- årsperioder .	Listtu čađahuvvon sámi-guoski doavttergrádain juhkkon 5 jagi áigodagaide .
Arkeologi	Arkeologiija
2010 er tatt med som for å vise en mulig trend for neste femårsperiode , 2010–2014	Buohtastahtton relatiivalaš ollu medisiinnalaš ja dearvvašvuođafágalaš doavttergrádabuvttademiiguin , de lei sámi-guoski geahččanvuohki , čađahuvvon doavttergrádain , unnán dán guorahallanáigodaga vuosttaš áiggis .
Prosentfordelingen for avlagte samiskrelaterte doktorgrader mellom de ulike fagområder i perioden 1990–2010 er vist i figur 1 .	2005 rádjai čađahuvvo njeallje doavttergráda , ja maŋŋil 2005 leat 8 doavttergráda čađahuvvon main lea fokus sámi dearvvašvuhtii .
De fagområder som har flest samiskrelaterte doktorgrader , er biologi og fysiologi , medisin og helsefag samt historie og religionsvitenskap , med henholdsvis 19 % 17 % og 15 % av den totale produksjon .	Medisiidna ja dearvvašvuođafágat dahke 17 % buot sámi-guoski doavttergrádabuvttademiin . Dakkár sámi-guoski fágalaš mihttomearit ja vuoruheamit mat leat earret eará fágain arkeologiija ja historjá , dakkárat eai leat leamaš dearvvašvuođafágain .
Dessuten er det verdt å merke seg at samiske språkfag ikke utgjør mer enn 6 % av den samiskrelaterte totalen .	Oktiibuot leat guovddážis čađahan 6 doavttergráda áigodagas 2005-2010 , buohkain geahččanvuohki sámi dearvvašvuhtii ja eallindillái .
4.3.3 Fagområdene Innenfor biologi og fysiologi har det vært en jevn produksjon av samiskrelaterte doktorgrader gjennom hele perioden fra 1990 og fram til 2010 .	Oassin eamiálbmot- ja minoritehtahistorjjás lea sámi historjá máŋga jagi leamaš váldovuoruhuvvonsuorgin , ja UiT historjáfágas lea dasa lassin našuvnnalaš ovddasvástádus sámi historjádutkamii .
Det har for det meste vært naturvitenskapelige avhandlinger om reindrift , dvs. avhandlinger innenfor tradisjonelle kvantitative fagområder .	Dasa lassin ahte eamiálbmot- ja minoritehtahistorjá lea sierra dutkansuorgi , de lea sámi historjá maiddái siskkilduvvon eará dutkansurggiin nugo davviguovlohistorjjás .
Doktorgradsarbeidene har hatt forskningsråds- så vel som universitetsfinansiering .	Maiddái fágas arkeologiija lea sámi dutkan leamaš váldovuoruhansuorgi olles áigodaga maid dás geahččat .
Dessuten har flere mottatt forskningsmidler avsatt over reindriftsavtalen .	Seamma áigodagas leat arkeologiijas čađahuvvon oktiibuot 16 doavttergráda .
Det har de siste år vært avsatt omtrent 5 mill. kr årlig til forskning , og ordningen administreres av Reindriftsforvaltningen .	servodagaiguin 47. Arkeologiijafágas leat leamaš iežaset universitehtastipeanddat merkejuvvon sámi-guoski dutkamii lassin dutkanráđeruhtadeapmái .
Medisin og helsefag utgjør 17 % av den samlede samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen .	Oktiibuot 15 antropologalaš doavttergrádas áigodagas 1990-2010 rehkenastit 6 sámi-guoskevažžan .
Blant annet innenfor fagene arkeologi og historie er det uttrykte samiskrelaterte faglige målsetninger og satsninger , men det har ikke vært tilfelle for helsefagene .	Nu sáhttet sihke arkeologiijas ja antropologiijas čujuhit measta beali doavttergrádain dán 20 jagi áigodagas leat sámi-guoskevažžan .
Bakgrunnen for den økte produksjonen av doktorgrader relatert til samiske spørsmål er i hovedsak at det er opprettet et eget Senter for samiske helseforskning ( 2001 ) .	Badjel bealli antropologiija bargguin leat dutkanráđđeruhtaduvvon , ja guokte barggu leat universitehtaruhtaduvvomat ( okta stipeanda ja okta čađahuvvon fásta virggis ) .
Senteret er finansiert av midler fra Helse- og omsorgsdepartementet .	Sámerievttálaš dutkan lea vuoruhuvvonsuorgi , ja riektediehtagis lea lassáneapmi .
Senteret er lokalisert ved Institutt for samfunnsmedisin , Det helsevitenskapelige fakultet .	Riektediehtaga doavttergrádabarggut leat dássážii 8 % sámi-guoski buvttademiid olleslogus .
To av stipendiatstillingene har vært finansiert av senterets egne driftsmidler , de resterende er finansiert av Helse Nord , Helse Finnmark og Helse og rehabilitering .	Dáiddahistorjjás leat čađahuvvon golbma doavttergráda ( dutkanráđi ruhtadeamit ) ja okta etnografiijas ( čađahuvvon fástavirggi bokte ) . Oktiibuot dahká dat 6 % sámi-guoski olleslogus .
Som en del av urfolks- og minoritetshistorie har samisk historie i mange år vært et hovedsatsningsområde , og historiefaget ved UiT har dessuten et nasjonalt ansvar for samisk historieforskning .	Jagi 1995 ja dan rájes olles áigodaga čađahuvvo njeallje doavttergráda main lea fokus sámi áššiide , nu ahte fága sáhttá čujuhit relatiivalaš unnán , muhto dássedis sámiguoski geahččanvuogi doavttergrádabuvttademiin .
Også for faget arkeologi har samisk forskning vært et hovedsatsningsområde i hele den perioden vi tar for oss .	Bargiid ruhtadii dutkanráđđi ja Sámi allaskuvla , okta bargu čađahuvvui oassin dábálaš vuosttašlektorvirggis .
Dette gjenspeiles i sju samiskrelaterte arkeologiavhandlinger , en andel på 10 % av den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen .	Giellafágat oidnogohtet áigodaga nuppi bealis , ja juohkásit surggiide gielladieđa , giellateknologiija ja girjjálašvuohta .
I samme periode er det innenfor arkeologi avlagt totalt 16 doktorgrader .	Guokte bargoprošeavtta – goappašagat gielladiehtagis- leat čatnasan ja ruhtaduvvon Sámi allaskuvllas .
49 Arkeologifaget har hatt egne universitetsstipend øremerket samiskrelatert forskning i tillegg til forskningsrådsfinansiering .	Ovtta barggu ruhtadii dutkanráđđi ja oktii – kulturdiehtagis – lei universitehtastipeanda mii lei merkejuvvon sámi dutkamii .
Jf. innspill fra Institutt for arkeologi til nytt program for samisk forskning i Norges forskningsråd , mars 2006 .	Cealkámuš arkeologiija Instituhtas Norgga dutkanráđi sámi dutkamiid ođđa prográmmii , njukčamánnu 2006 .
“ Antropologiproduksjonen ” – med en 8 % av samiskrelatert total – kjennetegnes av et samisk fokus i første og siste del av vår undersøkelsesperiode , samtidig som vi har valgt å inkludere arbeider med et internasjonalt urfolksfokus , da disse anses å ha relevans for samisk forskning .	Galggašii danne biddjot fokus bestet sámi giellafágaide . Vaikko plánen , sosiologiija , stáhtadieđa leat hui áššáiguoskevaš fágasuorggit ja mearkkašahttit sámi servodatoktavuođaide , de leat dušše golbma čađahuvvon doavttergráda ( 4 % buot sámi-guoski bargguin ) dain surggiin olles áigodagas , guokte plánemis ja okta stáhtadiehtagis .
Av totalt 15 antropologiske doktorgrader i perioden 1990–2010 regner vi seks som samiskrelaterte .	Dat golbma ledje ruhtaduvvon dutkanráđis .
Dermed kan både arkeologi og antropologi vise til at nesten halvparten av doktorgradene i denne 20 årsperioden er samiskrelaterte .	Muhto jus bidjat dáid searvái guhtta antropologiijabarggu , de buorrána govva veaháš , ja antropologiija oktan politihkka / servodat dahká 12 % sámi-guoski oppalašlogus .
Over halvparten av de antropologiske arbeidene er forskningsrådsfinansiert , og to arbeider universitetsfinansiert ( ett stipend og ett utført i fast stilling ) .	4.3.4 Sámi-guoski ja áššáiguoskevaš doavttergrádabuvttademiid ollislašlohku Viidásit leat válljen geahččat sámi-guoski doavttergrádabuvttadeami eará áššáiguoskevaš buvttademiid ollislašlogu ektui ( govus 2 ) .
Med unntak av en avlagt doktorgrad i 1999 har de juridiske doktorgradene blitt avlagt i siste del av undersøkelsesperioden .	Fágasurggiid leat dás juohkán 5 váldosuorgái : áššáiguoskevaš luonddufágat ; humanisttalaš fágat ; medisiidna ja dearvvašvuođafágat ; riektedieđa ja servodatfágat .
De rettsvitenskapelige avhandlingene utgjør så langt 8 % av den totale samiskrelaterte produksjonen .	Universitehta doavttergrádaoppalašgeahčastagas leat geahččan doavttergrádalisttuid čađa ja lohkan ollu go lea oppalašlohku áššáiguoskevaš buohtastahttimii .
Disse doktorgradsprosjektene har vært finansiert ved hjelp av universitetsstipend og gjennomført i faste stillinger .	, ja PhD arktalaš ja mearra biologiijas , resursabiologiijas , šaddofysiologiijas ja medisiinnalaš biologiijas .
Det er videre avlagt tre doktorgrader innen kunsthistorie ( forskningsrådsfinansiering ) og en innen etnografi ( gjennomført i fast stilling ) . Samlet utgjør det 6 % av den samiskrelaterte totalen .	Humanisttalaš fágaide leat čuovvovaš doavttergrádabarggut siskkilduvvon ; dr. philos , ja dr. art. arkeologiijas , filosofiijas , historjjás , religiovdnadiehtagis , gielain ja girjjálašvuođas ja PhD humanisttalaš fágain ja áššáiguoskevaš kultur- ja servodatfágain .
Arbeidene ble finansiert av forskningsrådet og av Samisk høgskole , mens en avhandling ble utført som en del av ordinær førstelektorstilling .	Nugo govus 2 čájeha , de čađahit ollu eanet doavttergrádai oppalaččat luonddudiehttit ja medisiinna dutkit , go maid dahket humanisttat , servodatdiehttit ja juristtat .
Språkfagene kommer på banen i andre halvdel av perioden , og fordeler seg på områdene språkvitenskap , språkteknologi og litteratur .	Goitge lea mearkkašan veara ahte sámi-guoski buvttadeapmi fágain riektedieđa ja humaniora dahká nugo namuhuvvon maŋŋálagaid 25 % ja 21 % dáid fágaid áššáiguoskevaš ollislašoasis .
To av avhandlingsprosjektene – begge i språkvitenskap – har vært tilknyttet og finansiert av Samisk høgskole .	Dat lea oalle stuora proseantaoassi ja duođašta mearkkašahtti olu sámi dutkanvuoruheami vaikko muhtun humanisttalašfágain lea unnán buvttadeapmi .
Ett arbeid var forskningsrådsfinansiert og det andre – i kulturkunnskap – var et universitetsstipend øremerket samisk forskning . Samlet utgjør disse 6 % av den samiskrelaterte produksjonen .	Muhto guđesge dáin fágasurggiin lea sámi-guoski dutkan oalle unna oasás áššáiguoskevaš oppalašbuvttadeamis , vástevaččat 6 % medisiidna / dearvvašvuođafágain ja 8 % luonddufágain .
Den lave andelen avlagte avhandlinger kan sannsynligvis forklares med et lite rekrutteringsgrunnlag .	Juohku gaskal sámi-guoski versus áššáiguoskevaš doavttergrádat olles áigodagas
Sammenlignet med andre fag er det få som rekrutteres til samiske språkfag , og enda færre som går 89	4.4.5 Doavttergrádalassáneapmi UiT:s lea leamaš 1990 rájes 2009 rádjai oppalaččat mearkkašahtti lassáneapmi doavttergrádain ( govus 3 ) .
videre til en doktorgradsutdanning .	Lassáneapmi juohke 5 jagiáigodaga lea lagabui 250 % .
Det bør derfor legges særlig vekt på rekruttering til de samiske språkfagene .	Govus 4 čájeha olles relatiiva lassáneami sámi-guoskevaš doavttergrádain seamma áigodaga .
Til tross for at planlegging , sosiologi og statsvitenskap er svært relevante fagområder av betydning for samiske samfunnsforhold , finner vi kun tre avlagte doktorgrader ( 4 % av samiskrelatert total ) på disse områdene i hele perioden , to i planlegging og en i statsvitenskap .	Dan áigodaga lea sámi-guoski doavttergrádabuvttadeamis juohke 5 jagiáigodaga ektui leamaš measta seamma lassáneapmi go ollislaš lassáneapmi universitehtas , namalassii 257 % . Muhto duohtavuođa lohku sámi-guoski doavttergrádain ( N ) lea máŋggageardde unnit go ollislaš N. Seammás lea dárbu áiddostallat ahte sámi-guoski lassáneapmi nagoda doarridit ollislašlogu ( govus 3 ja 4 ) .
Disse tre var forskningsrådsfinansiert .	Dat positiiva ovdáneapmi orru joatkime .
Det minste faget i samiskrelatert doktorgradssammenheng er filosofi , med kun en avlagt doktorgrad .	Jagis 2010 , mii lea álgu boahtte 5 jagiáigodahkii , leat čađahan 9 doavttergráda sámi fáttáin .
Fagområdene er her kategorisert i fem hovedområder : relevante naturfag , humanistiske fag , medisin og helsefag , rettsvitenskap og samfunnsfagene .	Maiddái logut 2011 álggu geahčen orrot ain positiivat . Geassemánu 2011 leat registrerejuvvon 5 čađahuvvon sámi-guoskevaš doavttergráda .
Med universitetets doktorgradsoversikt som grunnlag har vi gjennomgått doktorgradslistene og talt opp den relevante sammenligningstotalen .	Romssa universitehta lea 40 jagiinis huksen dehálaš sámi-guoski dutkangelbbolašvuođa ja dieđalašvuođa vuođul máhtu máŋga fágasuorggis .
Det vil si at for de naturvitenskapelige fagene inkluderes dr.philos. , dr.scient. , og PhD-er i arktisk og marin biologi , ressursbiologi , plantefysiologi og medisinsk biologi .	Seammás oaidnit muhtun fágasurggiid áigodagas 1990-2010 lihkostuvvan buorebut go earáid doavttergrádaprošeavttaid čađaheamis . Dasa sáhttet máŋga ja máŋggabealálaš sivat .
Samfunnsfagene omfatter dr.philos. , dr.polit. i antropologi , sosiologi , statsvitenskap , planlegging og pedagogikk , og PhD i kultur- og samfunnsfag for disse fagene .	Mii válljet dás deattuhit fágalaš vuoruhemiid dehálašvuođa , ležžet dál vuolggahuvvon čuovusin našunála fágapolitihkalaš mihtuin dahje dutkaninstitušuvnnaid iežaset vuoruhemiid dihte .
De medisinske fagene består av samfunnsmedisin og klinisk medisin .	Seammás áigut fas deattuhit ahte unna dahje stuora doavttergrádabuvttadeapmi ii 99
Som figur 2 viser , avlegges det et klart større antall doktorgrader totalt sett blant naturvitere og medisinere enn tilfellet er blant humanister , samfunnsvitere og jurister .	akto atte doarvái buori gova dutkandilálašvuođas dain iešguđetge fágasurggiin , ja ahte min čađaiskama ferte geahččat searválaga earret eará boahttevaš NIFU-STEP kártemiiguin .
Likevel er det verdt å merke seg at den samiskrelaterte produksjonen innenfor fagene rettsvitenskap og humaniora utgjør henholdsvis 25 % og 21 % av den relevante totalandelen for disse fagene .	Vaikko boarráseamos ahkejoavkkus sápmelaččain badjel 65 jagi lea oahppodássi vuollelis go ii-sámi álbmogis , de ii leat etnalašjoavkkuin erohus nuorat ahkejoavkkuin main oassi geain lea oahppu badjel 12 jagi lassána .
Dette er en forholdsvis stor prosentandel og vitner om en betydelig samisk forskningssatsning , selv om enkelte humanistiske fag har en liten produksjon .	Sorjáskeahttá etnalaš gullevašvuođa leat baicca erohusat sohkabeliid ektui go leat eanemus nissonat geat váldet alit oahpu .
Som vist i figur 1 har medisin / helsefag 90	, gč maiddái kápihttal 5 , čk. 5.8.2 Sámi logut muitalit 4 ) .
og de naturvitenskapelige fagområdene biologi / fysiologi de største prosentandelene av samiskrelatert forskning med 17 % og 19 % .	Biologiija , / fysiologiija medisiidna ja dearvvašvuođadutkan , historjá ja arkeologiija leat njeallje stuorimus sámi-guoski fágasuorggi .
Fordeling mellom samiskrelaterte doktorgrader versus totalandel relevante doktorgrader i hele perioden	Vuosttažin namuhuvvon fágasurggiid ektui leat Romssa universitehtas leamaš guhkes árbevierut boazodoalu ja guohtumiid dutkamis .
4.3.5 Doktorgradsøkning Ved UiT har det fra 1990 og fram til 2009 generelt vært en betydelig økning av doktorgrader ( figur 3 ) .	Das sáhttit erenoamážit namuhit dutkanbirrasa mii čatnasa arktalaš biologiijai ja dutkan arktalaš elliid fysiologiijas , ja dutkanbirrasa goikáseamos ekovuogádagain .
Økningen pr. femårsperiode er på nærmere 250 % .	Nubbi stuora guovlu lea medisiidna ja dearvvašvuođadutkan .
Figur 4 viser den totale relative økningen av samiskrelaterte doktorgrader i samme periode .	Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš ásahuvvui 2001:s , ja ruhtaduvvo Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttas .
I denne perioden har den samiskrelaterte doktorgradsproduksjonen pr. femårsperiode hatt godt og vel samme økning som den totale økningen ved universitetet , på 257 % .	Ásaheami duogáš lei váilevaš máhttu dearvvašvuođa ja sosiála dilálašvuođain ja váilevaš dutkojuvvon kvantitatiiva máhttu sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja eallindileguoski čuolbmačilgehusain .
Imidlertid er det faktiske antall samiskrelaterte doktorgrader ( N ) mange ganger lavere enn den totale N. Samtidig finner vi grunn til å poengtere at den samiskrelaterte økningen holder tritt med totalen ( figur 3 og 4 ) .	Go maiddái sámi-guoski doavttergrádabuvttadeapmi sáhttá čujuhit oalle stuora oassái luonddudihttiide ja medisiidna dutkiide , de dan sáhttá čilget dainna go luonddudieđalaš ja medisiinnalaš fágabirrasiin árbevirolaččat lea leamaš stuorit fokusa čađahanmearrái dábálaš áigái .
Ser vi på tallene for første halvdel av 2011 , synes tendensen fortsatt å være positiv . Pr. juni 2011 er det registrert fem avlagte samiskrelaterte doktorgrader .	Čađaheapmi lea guovddážis ođđa PhD oahpuid siskkobealde ja ođđa ortnega dutkanskuvllain , muhto dat ortnegat eai leat leamaš doaimmas doavttergrádaprošeavttain eanas oasi áigodagas maid mii leat iskan .
Total doktorgradsproduksjon ved UiT pr. femårsperiode , 1990–2009	Sirdin PhDohppui dáhpáhuvvá maŋemus oasis min dutkanáigodagas .
92 Utviklingen av samiskrelaterte doktorgrader pr. femårsperiode , 1990–2009	Dain vuhtto čielgasit guhkesáigásaš vuoruheapmi eksplisihtta strategiijain , ja bargonávccalaš huksen lea addán bohtosiid .
Samisk og samiskrelatert forskning i Norge har da også over flere tiår blitt styrket ( Stordahl 2008 : 249 ) .	Lassin mearra , biras ja luondduresurssat davveguovlluin , lea sámi- ja eamiálbmotriekti váldovuoruhansuorgi Juridihkalaš fakultehta dutkamis .
Universitetet i Tromsø har i løpet av sine 40 år bygd opp betydelig samiskrelatert forskningskompetanse og vitenskapsbasert kunnskap innen en rekke fagfelter .	Oktasašvuohta medisiidna ja dearvvašvuođadutkamis , historjjás ja arkeologiijas lea ahte fágabirrasiin leat iežaset bajemusvirggit main lea erenoamáš ovddasvástádus sámi dutkansurggiide .
Samtidig ser vi at noen fagområder i perioden 1990–2010 har lyktes bedre enn andre når det gjelder å få gjennomført doktorgradsprosjekter .	Dakkár vuoruheapmi ráhkada vuođu dutkanbirrasii mii láhčá dili gelbbolašvuođahuksemii ja buori stipendiáhtta- ja oahpahanbirrasa .
Vi velger her å understreke betydningen av faglige satsninger , enten de er initiert som en følge av nasjonale fagpolitiske mål eller forskningsinstitusjonenes egne prioriteringer .	Oaidnit viidásit ahte dat fágabirrasat leat lihkostuvvan oažžut ollu dutkanráđeruhtadeami . Seammás gáibiduvvo jámma fokus bestet sámi dutkamii , maiddái gáibiduvvojit kvalifiserendoaibmabijut post doavttir stipendiáhtaid geavaheamis .
4.4.2 Faglige satsninger Vi ser at ved de fagområdene hvor det har vært et faglig fokus og en strategisk satsning , kan man også vise til relativt mange avlagte avhandlinger .	Dat fas dagaha vel eanet beroštumi ja bestema sámi áššiid dutkamii . Bistevaš fokus dutkiidbestemii sihkkarasttášii kontinuitehta dáláš nanu sámiguoski fágabirrasiin vel dieđalaš bargiid agivulošluohpama dihte nai .
Når det gjelder de førstnevnte fagområdene , har forskning på reindrift og beiteforhold lange tradisjoner ved Universitetet i Tromsø .	Guorahallan čađahuvvui áigodagas 2003-2004 Sámi dearvvašvuođadutkamiid guovddáža bokte Romssa universitehtas ovttasbargguin Našunála álbmotdearvvašvuođainstituhtain .
Det andre store området er medisin og helseforskning .	SAMINOR lea dahkan vuođu ollu dutkandoaimmaide guovddážis .
Senter for samisk helseforskning ble opprettet i 2001 , og finansieres av midler fra Helse- og omsorgsdepartementet .	Sámegiela gielladutkan lea sierradilálašvuođas mii guoská sámi dutkamii ja máhtolašvuođaovddideapmái .
Større miljø med førstestillings- og toppstillingskompetanse antas også å ha betydning for gjennomstrømningen .	Dađi mielde leat eanet fágasuorggit čájehan lassáneaddji beroštumi sámiguoskevaš dutkamii , juoga mii oidno birrasiid dutkanstrategiijain .
Overgangen til PhD-utdanningen skjer i siste del av vår undersøkelsesperiode .	Sámiguoski dutkan gullá máŋgga fágasuorgái ja lea áššáiguoskevaš máŋgga oktavuođain .
Historie , arkeologi og rettsvitenskap er fagfelt som har påtatt seg et særlig ansvar for samisk forskning . Her synes det åpenbart at langvarig satsning i form av eksplisitte strategier og personellmessig oppbygging har gitt resultater .	Nu go historjjálaš dahje dáláš perspektiivvat davviguovlluvuoruhemiin , ekologalaš oktavuođat , dálkkádatdutkan , lulli-davvi oktavuođat , demokratiija- ja riekteovdáneapmi , resursahálddašeapmi ja stivren , dearvvašvuohta ja eallindilli ja identitehta- ja giellahálddašeapmi ja ovdáneapmi .
Felles for medisin og helseforskning , historie og arkeologi er at fagmiljøene har egne toppstillinger med et særlig ansvar for det samiske forskningsfeltet .	4.4.3 Ruhtadeapmi Vaikko váilu ollislaš listu ovttaskas sámi guoskevaš doavttergrádaid ruhtadeamis , de lea dutkanráđđi – sihke ovdalaš NAVF ja dálaš NFR49- dat deháleamos ruhtadan gáldu .
En slik satsning skaper grunnlag for et forskningsmiljø som tilrettelegger for kompetansebygging og et godt stipendiat- og undervisningsmiljø .	Ovdalaš minoritehtadutkanprográmma NAVF:s lea mearkkašan ollu , ja dutkanráđđeruhtadeapmi lea maiddái váldogáldun luonddudiehtaga doavttergrádaide .
Vi ser videre at disse fagmiljøene har lyktes i å innhente en stor andel forskningsrådsfinansiering .	Dasa lea doarjja Boazodoallu dutkanfoanddas leamaš dehálaš juogo oassin dutkanráđi- dahje universitehtastipeandan .
Samtidig er det nødvendig med et jevnlig arbeid for å rekruttere til samisk forskning , også kvalifiseringstiltak ved bruk av postdoktorstipender .	Oaidnit maiddái Sámi allaskuvllas leamaš doaimmalaš rolla dutkiidbestemii , ja lea láhčán doavttergrádagelbbolašvuođa iežaset ásahusa bargiide .
Økt doktorgradsproduksjon vil kunne bidra til flere seniorforskere som opparbeider seg undervisnings- og veiledningskompetanse innenfor sine fagfelt .	UiT:s ledje 2000 logu álgogeahčen golbma sierramerkejuvvon sámi doavttergrádastipeandda main guokte leat dán oppalašgeahčastagas mielde .
Dette vil igjen føre til ytterligere økt interesse og rekruttering til forskning på samiske forhold .	Daid oaččui Sámi dutkamiid guovddáš mii almmuhii ja jugii stipeanddaid . Dasa lassin leat arkeologiijas leamaš
Samisk språkforskning står i en særstilling når det gjelder samisk forskning og kunnskapsutvikling .	Juridihkalaš fakultehtas lea maiddái universitehtastipeanda oassin sámerievttálaš dutkama strategalaš vuoruheamis .
4.4.3 Finansiering Selv om vi mangler en fullstendig oversikt over finansieringen av den enkelte samiskrelaterte doktorgrad , er Forskningsrådet – både det tidligere NAVF og dagens NFR . 51 – den viktigste finansieringskilden .	4.4.4 Rávvagat Vaikko muhtun fágasurggiin lea dássážii unnán sámi-guoski doavttergrádabuvttadeapmi , de duođašta seammás fágalaš govdodat doavttergrádain stuora dieđalaš beroštumi ja ipmárdusa oktavuođain mat erenoamážit leat guoskevaččat sámi gažaldagaide .
Dessuten har støtte fra Reindriftens forskningsfond vært viktig enten i kombinasjon med forskningsråds- eller universitetsstipend .	Dasa lea oassin ahte mii dán čađaiskamis dušše leat váldán ovdan doavttergrádaid mat lea čađahuvvon Romssa Universitehtas .
Vi ser også at Samisk høgskole har spilt en aktiv rolle når det gjelder forskerrekruttering , og tilrettelagt for doktorgradskvalifisering av egne ansatte .	Oktasaš sámiguoski doavttergrádaoppalašgeahčastat našuvnnas ja davviriikkain ( ja muhtun muddun internašunála ) livčče buoridan gova vel eanet .
UiT hadde på begynnelsen av 2000-tallet tre øremerkede samiske doktorgradsstipend , hvorav to av disse inngår i vår oversikt .	Vaikko oppalašgeahčastat ollislaččat lea positiivalaš dan ektui man fátmmasteaddji ja viiddis lea , de áigut áiddostallat dárbbu viidásit fokusii ja ođđa vuoruhemiide .
Disse ble tildelt Senter for samiske studier , som stod for utlysning og tildeling av stipendene .	Mii oaidnit ahte muhtun fágasurggiin leat heajut logut go earáin vaikko dain ovdal leat leamaš vuoruheamit .
Også ved Det juridiske fakultet har universitetsstipend inngått som en del av den strategiske satsningen på samerettslig forskning .	Dat guoská erenoamážit sámi giellafágaide , main oaivvildit gáibiduvvo bissu ovddidanbargu go bestendilálašvuohta lea áibbas eará go eará fágasurggiin .
Til dette hører det med at vi i denne gjennomgangen bare har konsentrert oss om doktorgradene avlagt ved Universitetet i Tromsø .	Go geahččá dáid kápihttaliid de orru maiddái oktavuohta gaskal sámi-guoski doavttergrádabuvttadeami ja fágaid fágalaš mihttomeriid .
Selv om oversikten samlet sett er positiv i betydningen omfang og bredde , vil vi poengtere at det er nødvendig med videre vektlegging og nye satsninger .	Dakkár oppalašgeahčastagat attaše vuođu plánemii , ođđa áŋgiruššamiidda ja vuoruhemiide , ja muitalivčče maiddái gosa sámi-guoski dutkamiid nannema rahčamušain dárbbaša bidjat liige barggu .
Referanser Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( 2011 ) : Handlingsplan for samiske språk – status 2010 og videre innsats 2011 Fulsås , Narve ( 1993 ) : Universitetet i Tromsø 25 år .	Referánssat : Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta : Handlingsplan for samiske språk – stáhtus 2010 og videre innsats 2011 Fulsås , Narve ( 1993 ) : Universitetet i Tromsø 25 år .
Int J Circumpolar Health , 66(2):113–128 .	Int J Circumpolar Health 2007 , 66(2):113-128 .
En faktarapport .	En faktarapport .
1. : Stordahl , Vigdis ( 2008 ) : Nation Building Through Knowledge Building .	Stordahl , Vigdis ( 2008 ) : Nation Building Through Knowledge Building .
The Discourse of Sami Higher Education and Research in Norway .	The Discourse of Sámi Higher Education and Research in Norway .
I Indigenous Peoples .	I Indigenous Peoples .
Self-determination , Knowledge , Indigeneity Henry Minde ( red. ) Eburon Stortingsmelding nr. 34 ( 2001–2002 ) : Kvalitetsreformen om høyere samisk utdanning og forskning .	Self-determination , Knowledge , Indigeneity Henry Minde ( red. ) Eburon Stuoradiggedieđáhus : Sámi alit oahpu ja dutkama kvalitehtaođastusa birra , .
Aarbakke , Jarle , og Eivind Bråstad Jensen ( 2011 ) : Fra seminar til universitet .	Aarbakke , Jarle og Eivind Bråstad Jensen ( 2011 ) : Fra seminar til universitet .
Kronikk i Nordlys , 6. februar 2011 .	Kronihkka Nordlysas , guovvamánu 6. b. 2011 .
5 Kjønnsperspektiv i samisk statistikk Kapitlet bygger på et utdrag av en del artikler publisert i ” Samiske tall forteller 1 , 2 , og 3 ” som omhandler det samiske samfunnet .	5 Sohkabealperspektiiva sámi statistihkas Dát kápihttal lea ráhkaduvvon muhtun ráje artihkkaliid vuođul mat leat almmuhuvvon ” Sámi logut muitalit 1 , 2 ja 3 ” ja leat sámi servodaga birra .
Utdraget er hentet fra kapitler som er skrevet av : Svanhild Andersen , Torunn Pettersen , Magritt Brustad , Øyvind Rustad , Jon Todal og Yngve Johansen .	Čálus oassi leat váldon kápihttaliin maid leat čállán : Svanhild Andersen , Torunn Pettersen , Magritt Brustad , Øyvind Rustad , Jon Todal ja Yngve Johansen .
Sammendrag	Čoahkkáigeassu
På en rekke områder ser vi en skeiv kjønnsfordeling i STN-området .	SED-guovllus lea nissonbadjebáza dušše jahkekategoriijas badjel 80 jagi .
I disse områdene er det bare et kvinneoverskudd i årskategorien over 80 år .	Boazodoalus ja eanadoalus leat 80 % dievddut juogo siidadoalloeaiggádat ja váldogeavaheaddjit ja 97 % lea váldobargun guolásteapmi .
Sannsynligheten for å bli 75 år for 15-åringer i STN-området , basert på tall fra 2001 til 2005 , er for samiske menn ca. 56 % og for kvinner ca. 80 % .	Jáhkehahtti vejolašvuohta šaddat 75 jagi SED-guovllu 15 jahkásaččaide 2001 gitta 2005 loguid mielde , lea sámi dievdduide su. 56 % ja nissoniidda su. 80 % .
I STNområdet mottok ca. 5 % uføretrygd i 2004–2008 , noen flere menn enn kvinner i perioden .	SED-guovllus jagiid 2004-2008 ožžo su. 5 % bargonávccahisvuođaoaju , veaháš eanet dievddut go nissonat dan áigodagas .
I 2004 mottok 2,1 % av mennene og 1,2 % av kvinnene i STN-området sosialhjelp .	2004:s ožžo 2.1 % dievdduin ja 1.2 % nissoniin SED-guovllus sosiálaveahki .
I 2009 var det et merkbart kvinneflertall i aldersgruppen 18 og 29 år .	2009:s lei mearkkašahtti nissoneanetlohku ahkejoavkkus 18 ja 29 jagi .
I skoleåret 2010/11 var det nesten 10 % flere jenter enn gutter som hadde samisk i grunnskolen , dette gjelder samisk som første og andre språk .	Skuvlajagi 2010/11 ledje measta 10 % eanet nieiddat go bártnit geain lei sámegiella vuođđoskuvllas , sihke sámegiella 1. ja 2. gielas .
På videregående skole var denne forskjellen økt til nesten 12 % .	Joatkkaskuvllas lei dát erohus lassánan measta gitta 12 % rádjai .
I STN-området har ca. 13 % flere kvinner enn menn utdanning med tre år eller mer på høgskole / universitet .	SED-guovllus leat su. 13 % eanet nissonat go dievddut , geain lea 3 jagi dahje eanet allaskuvllas-universitehtas .
Gutter i STN-området har et større frafall enn jentene i den videregående skole , spesielt gjelder det yrkesfaglig studieretning , der nesten bare en firedel fullfører etter fem år .	SED-guovllus heitet bártnit dávjjibut go nieiddat joatkkaskuvllas , erenoamážit guoská dat fidnofágalaš oahpposurggiin , mas duššo ¼ oassi ollášuhttá maŋŋil vihtta jagi .
5.1 Innledning Dette kapitlet tar for seg noen av de kapitlene som er publisert i ” Samiske tall forteller 1 , 2 og 3 ” og i tillegg noen nye oppdateringer .	5.1 Álggahus Dán kápihttalis váldit ovdan muhtun kápihttaliid mat leat almmuhuvvon ” Sámi logut muitalit 1 , 2 ja 3 ja dasa lassin muhtun ođđa dieđuid .
Hensikten med kapitlet er å fokusere på kjønnsforskjeller innen ulike områder , innenfor mandatet som er gitt av Sametinget og det daværende Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Kápihttala ulbmil lea bidjat oaidninsaji sohkabealerohusaide iešguđet surggiin mandáhta siskkobealde mii lea addon Sámedikkis ja daláš Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas .
Kapitlet er redigert av Yngve Johansen og gjennomlest av de ulike forfatterne .	Kápihttala lea redigeren Yngve Johansen ja eará čállit leat lohkan čađa .
5.2 Befolkningsutvikling i STN-området relatert til kjønn Sammendrag	5.2 Álbmotovdáneapmi SED-guovlluin sohkabeliid ektui Čoahkkáigeassu
Folketallet i STN-området har sunket med 16 prosent de siste 20 årene .	SED-guovlluin lea olmmošlohku njiedjan 16 proseanttain maŋemus 20 jagi .
I STNområdet er det flere menn i alderskategoriene fra 10 til 19 år til og med 70 til 79 år , men det er flere kvinner over 80 år .	SEDguovlluin leat eanet dievddut ahkejuogus 10 jagis 19 jahkái ja gitta 70 jagi 79 jahkái , muhto leat eanet nissonat badjel 80 jagi .
Mannsoverskuddet er størst i aldersgruppen 50–59 år .	Dievdobadjebáza lea eanemus ahkejoavkkus 50-59 jagi .
Nettoutflyttingen fra 2007 til 2009 var blant menn 450 og blant kvinner 560 i STN-området .	Nettoeretfárren 2007 rájes 2009 rádjai lei dievdduid gaskkas 450 ja nissoniid gaskkas 560 SED-guovllus .
5.2.1 Innledning Folketallet i STN-området har sunket med 16 prosent de siste 20 årene .	5.2.1 Álggahus Olmmošlohku SED-guovllus lea njiedjan 16 proseanttain maŋemus 20 jagi .
I hele landet økte folketallet i den samme perioden med 15 prosent .	Olles riikkas lassánii olmmošlohku seamma áigodagas 15 proseanttain .
Særlig i VestFinnmark er denne utviklingen tydelig , mens den ikke er så utpreget i Indre Finnmark .	Erenoamážit Oarje-Finnmárkkus lea dát ovdáneapmi čielgasit nu , muhto ii nu čielggas SisFinnmárkkus .
Utflyttingen fra STN-området og den manglende tilbakeflyttingen er en hovedårsak til nedgangen .	Eretfárren SED-guovlluin ja go eai šat fárre ruovttoluotta lea váldosivva njiedjamii .
Dette fører igjen til færre fødte , fordi det er de yngre som flytter ut og stifter familie andre steder .	Dát dagaha fas unnit riegádahttimiid , go leat nuorat geat 106 fárrejit ja háhket bearraša eará báikkiin .
I årene etter årtusenskiftet har det 100 vært et fødselsunderskudd ( det vil si at antall fødte er mindre enn antall døde ) i stedet for et fødselsoverskudd , som det var på 1990-tallet .	Jagiin duhátjagimolsuma maŋŋil lea leamaš riegádahttinvuolláibáza ( dainna oaivvilduvvo ahte riegádemiid lohku lea unnit go jápmin lohku ) dan sadjái go riegádahttinbadjebáza , nugo lei 1990-logus .
Utflytting og fødselsunderskudd fører til en aldrende befolkning , hvor gjennomsnittsalderen stiger fordi det ikke fylles opp med mange nok i de yngre aldersgruppene .	Eretfárren ja riegádahttinvuolláibáza daguha boarásnuvvi álbmoga , mas gaskamearálašahki loktana danne go eai gártta doarvái ollu nuorat ahkejoavkkuide .
5.2.2 STN-områdets alderssammensetning relatert til kjønn Figur 5.1	5.2.2 SED-guovlluid ahkečoahkkádus sohkabeliid ektui Govus 5.1
Folkemengde i STN-området , etter kjønn og alder , 2007	Álbmotpyramida SED-guovllut 2007
Kvinneandelen er lavere i STN-området enn landsgjennomsnittet , spesielt i aldersgruppen 20–29 år , og STN-området har en lavere andel barn i alderen 0–9 år og en høyere andel personer over 50 år .	SED-guovllus lea nissonoassi unnit , ja erenoamážit ahkejoavkkus 20-29 jagi lea unnit go riikkagaskamearri ja leat unnit oasi mánát jagis 0-9 jagi ja lea stuorit oassi olbmuin badjel 50 jagi .
I STN-området er det flere menn enn kvinner i alle årskategorier fra 10–19 år og til 70–79 år .	SED-guovlluin leat eanet dievddut go nissonat juohke ahke juoguin 10-19 jagi rájes gitta 70-79 jagi rádjai .
Det er et kvinneoverskudd bare i årskategorien over 80 år .	Nissonbadjebáza lea dušše jahkejuogus badjel 80 jagi .
Mannsoverskuddet er størst i aldersgruppen 50–59 år .	Dievdduidbadjebáza lea stuorimus ahkejoavkkus 50-59 jagi .
Tabell 5.1	Tabealla 5.1
Områdene med størst andel menn i alderen 16–67 år .	Guovllut gos leat eanemus dievddut agis 16– 67 jagi .
( STN .	( SED .
= 53,6 prosent )	= 53,6 proseanta )
Størst andel menn forøvrig ( Norge = 51,0 prosent ) forøvrig = 51,8 prosent )	Eanemus dievddut muđui ( Norga = 51,0 proseanta ) ( muđui = 51,8 proseanta )
Uttrekk av STN-områdene	Muhtun SED-guovllut
Uttrekk av kommuner utenom STN-området nord for Saltfjellet	Muhtun suohkanat olggobealde SED-guovllu davábealde Sáltoduoddara
Størst andel menn STN ( Norge = 51,0 prosent )	Eanemus dievddut SED ( Norga = 51,0 proseanta )
Andre områder innen STNkommunene 1 2 3 4 5 6 7 8	Eará guovllut SED- suohkaniid siskkobealde 1 2 3 4 5 6 7 8
Tabell 5.1 viser kjønnsfordelingen av personer 16–67 år , en aldersgruppe som er valgt for å gjenspeile den ” voksne ” befolkningen i områdene .	Tabealla 5.1 čájeha sohkabealejuogu olbmuin agis 16-67 jagi , ahkejoavku mii lea válljejuvvon govvidit álbmoga ” rávisolbmuid ” guovllus .
Fordi kvinner har høyere levealder enn menn , er det et voksende overskudd av kvinner i aldersgruppene over 67 år .	Go nissoniin lea alit eallinahki go dievdduin , de lea lassáneaddji eanetlohku nissoniin ahkejoavkkus badjel 67 jagi .
I de yngste aldersgruppene er det et lite overskudd av menn fordi det fødes flere gutter enn jenter .	Nuoramus ahkejoavkkuin lea veaháš dievdduid eanetlohku go riegádit eanet bártnit go nieiddat .
Tabellen viser et rangert uttrekk av områdene .	Tabealla čájeha osiid guovlluin biddjon maŋŋálagaid .
I STN-området var mellom 59 prosent og 52 prosent menn , mens det i det øvrige området i de samme kommunene var mellom 56 prosent og 49 prosent menn , altså en noe lavere andel .	SED-guovlluin ledje gaskal 59 proseanta ja 52 proseanta dievddut , muđui eará guovlluin seamma suohkaniin ledje gaskal 56 proseanta ja 49 proseanta dievddut , veaháš unnit oassi .
I fem av de øvrige områdene er andelen menn lavere enn i alle STN-områdene .	guovlluin lei viđá guovllus dievdduid oassi vuollelis go buot SED-guovlluin .
Forskjellen var særlig stor i Måsøy , med 59 prosent menn i STN-området mot 51 i det øvrige området i kommunen , og i Evenes , med 56 prosent i STN-området mot 49 prosent i det øvrige .	Erohus lei erenoamáš stuoris Muosáin , doppe ledje SED-guovlluin 59 proseanta dievddut ja 51 proseanta muđui guovlluin suohkanis , ja Evenášis 56 proseanta SED-guovllus ja 49 proseanta muđui guovlluin .
I disse to kommunene , som hadde størst andel menn i STN-området , var det samtidig slik at i de øvrige områdene var andelen menn blant de laveste .	Dain suohkaniin , main lei stuorimus oassi dievdduin SED-guovlluin , lei maiddái nu ahte guovlluin muđui lei dievdduid oassi vuolemusas .
Lebesby kommune utgjør det eneste unntaket .	Dušše Davvesiidda suohkanis ii lean nu .
Her var andelen menn i STN-området lavere enn i det øvrige området – 54 prosent mot 56 prosent .	Doppe lei dievdduid lohku SED-guovlluin unnit go muđui guovllus – 54 proseanta 56 proseanta ektui .
5.2.3 Utflytting fra STN-området Tabell 5.2	5.2.3 Eretfárren SED-guovllus Tabealla 5.2
Nettoutflytting fra STN-området i perioden 2007 til 2009 , fordelt på kjønn	Nettoeretfárren SED-guovlluin áigodagas 2007 gitta 2009 , sohkabeliid mielde
2007 2008 2009 Totalt 2007–2009	2007 2008 2009 Oktiibuot 2007 - 2009
Menn 130 200 120 450	Dievddut 130 200 120 450
Kvinner 190 180 190 560	Nissonat 190 180 190 560
Fordelingen mellom kjønnene varierer noe fra til år .	Sohkabeliid juohku rievddada veaháš jagis jahkái .
For å unngå for store tilfeldige variasjoner er derfor de tre siste årene slått sammen .	Garvin dihte ila stuora soaittáhis rievddadeami leat danne golbma maŋemus jagi biddjon oktii .
I årene 2007 til 2009 var det 4 460 innenlandske innflyttinger til STN-området og 5 470 innenlandske utflyttinger .	Jagiid 2007 gitta 2009 ledje 4 460 sisriikkalaš fárrema SED-guovlluide ja 5 470 sisriikkalaš eretfárrema .
Dette resulterte i en netto innenlandsk utflytting på 1 010 .	Das lei boađusin 1 010 netto sisriikkalaš eretfárren .
Nettoutflyttingen blant menn var 450 og blant kvinner 560 .	Nettoeretfárren dievdduid gaskkas lei 450 ja nissoniid gaskkas 560 .
Det var med andre ord en større netto utflytting av kvinner enn av menn .	Eará sániiguin lei stuorit netto eretfárren nissoniid gaskkas go dievdduid .
Særlig i 2009 var forskjellen mellom kjønnene tydelig – 190 kvinner mot 120 menn .	Erohus sohkabeliid gaskkas lei erenoamáš ollu 2009:s – 190 nissona ja 120 dievddu .
I 2007 var kvinnenes netto utflytting også 190 , mot mennenes 140 .	2007:s lei nissoniid netto eretfárren maiddái 190 , dievdduid lohku 140 .
Året 2008 utgjorde unntaket .	Jagi 2008 lei sierra ládje .
Mennenes netto utflytting var da 200 og kvinnenes 180 .	Dievdduid netto eretfárren lei dalle 200 ja nissoniid 180 .
Statsborgerskap er ikke skilt ut i oversiktene , men utenlandske statsborgere hadde tilnærmet balanse i forholdet mellom inn- og utflytting .	Oppalašgeahčastagain eai leat earuhan stádaborgárvuođa , muhto olgoriikkalaš stádaboargáriin lei sullii dássetvuohta gaskal eret-ja sisafárremiin .
De hadde en nettoutflytting på 70 , mens norske statsborgere hadde en nettoutflytting på 940 av de i alt 1 010 .	Dain lei netto eretfárren 70 , ja norgalaš stádaborgáriin lei nettoeretfárren 940 oktiibuot logus 1 010 .
Særlig i Øst-Finnmark , Vest-Finnmark og Nordre Nordland har nettoutflyttingen av kvinner i perioden vært større enn av menn .	Erenoamážit Nuorta-Finnmárkkus , Oarje-Finnmárkkus ja Davit Nordlánddas lea nissoniid nettoeretfárren áigodagas leamaš stuorit go dievdduin .
5.3 Reindrift , jordbruk og fiske i STN-området relatert til kjønn Sammendrag	5.3 Boazodoallu , eanadoallu ja guolásteapmi SED-guovllus sohkabeliid ektui Čoahkkáigeassu
Det virker som dette har vært stabilt over de siste seks årene .	Dát orru leamaš dássedin maŋemus 6 jagi .
5.3.1 Innledning I dette kapitlet presenteres tall som viser kjønnsforskjeller innen sentrale primærnæringer i samiske bosetningsområder ; avgrenset til reindrift , jordbruk og fiske .	5.3.1 Álggahus Dán kápihttalis ovdanbuktit loguid mat čájehit sohkabealerohusaid guovddáš vuođđoealáhusain sámi ássanguovlluin ; ráddjejuvvon boazodollui , eanadollui ja guolásteapmái .
Her presenteres også tall over noen tidsperioder i STN-området nord for Saltfjellet .	Dás ovdanbuktojuvvojit maiddái muhtun logut muhtun áigodagain SED-guovlluin davábealde Sáltoduoddara .
5.3.2 Reindrift relatert til kjønn Tabell 5.3	5.3.2 Boazodoallu sohkabeali ektui Tabealla 5.3
Siida-innehavere i Norge , fordelt på kjønn og prosent i 2000 til 2009 Menn N 478 511 468 483 312	Siidadoalli Norggas , juhkkon sohkabeliid ja proseanta mielde 2000 ja 2008 Dievddut N 478 511 468 483 312
Kvinner N 100 98 82 70 71	Nissonat N 100 98 82 70 71
Totalt N 578 609 550 553 383	Oktiibuot N 578 609 550 553 383
Tabell 5.4	Tabealla 5.4
Personer tilknyttet reindrift , etter kjønn og prosent	Olbmot čadnon boazodollui , sohkabeali ja proseanttaid mielde .
Menn N 1 512 1 463 1 563	Dievddut N 1 512 1 463 1 563
Kvinner N 1 402 1 352 1 449	Nissonat N 1 402 1 352 1 449
Totalt N 2 914 2 815 3 012	Oktiibuot N 2 914 2 815 3 012
Andelen kvinner blant siida-andelsinnehaverne ser ut til å ha gått noe ned i de seinere år .	Nissoniid oassi siidadoallin orru njiedjan veaháš maŋemus jagiid .
I 2000 var det 100 kvinner blant 578 siida-andelsinnehavere totalt , det vil 18 prosent .	Jagi 2000 ledje 100 nissona 578 siidadolliin , dat ledje 18 proseanta .
I 2008 var kvinneandelen 13 prosent ( 70 av i alt 553).52 Samme år var 24 % av reintallet oppført med kvinner som eiere .	“ 2008:s lei nissonoassi 13 proseanta ( 70 oktiibuot 533:s ) . 50 Seamma jagi eaiggádedje nissonat 24 % boazologus .
Det var relativt liten forskjell mellom de ulike reinbeiteområdene : Vest-Finnmark hadde størst andel av reintallet med kvinner som eiere – 27 prosent , og Nordland lavest med 19 prosent .	Ii leat beare ollu erohus boazodoalluguovlluid gaskkas : Oarje-Finnmárkkus ledje stuorimus oassi bohccot maid nissonat eaiggádit – 27 proseanta , ja Nordlánddas unnimus 19 proseanta .
Kjønnsfordelingen blant det totale antallet personer i siida-andelene er jevnere enn blant siida-andelsinnehaverne .	Sohkabealejuohku lea dássedeappot olbmuid gaskkas siidaosiin go siidadolliid gaskkas .
I perioden 2005–2009 var kjønnsfordelingen 52/48 prosent ( menn ) / kvinner i siida-andelene samlet , med en noe ulik fordeling mellom områdene : Finnmark : 52/48 , Troms : 57/43 , Nordland : 53/47 , resten av landet : 48/52.53	Áigodagas 2005-2009 lei sohkabealejuohku 52/48 proseanta ( dievddut ) / nissonat siidaosiin oktiibuot , muhto veaháš erohusat guovlluid gaskkas : Finnmárku : 52/48 , Romsa : 57/43 , Nordlánda : 53/47 , muđui riikkas : 48/52.51
5.3.3 Jordbruk relatert til kjønn og alder Tabell 5.5	5.3.3 Eanadoallu sohkabeali ja agi ektui Tabealla 5.5
Prosentvis fordeling når det gjelder hovedbruker i landbruket 1989 og 2007	Proseanttaid mielde juohku váldoeanandolliin 1989 ja
Antall gårdsbruk i STN-området er redusert med 62 prosent .	SED-guovllus lea oapmedáluid lohku njiedjan 62 proseanta .
De fleste i kategorien hovedbrukere er menn ( 81 prosent i 1989 og 76 prosent i 2007 ) .	Eatnasat kategoriijas váldoeanandoallit leat dievddut ( 81 proseanta jagis 1989 ja 76 proseanta 2007:s ) .
Andelen kvinnelige hovedbrukere økte med 2 prosentpoeng i dette tidsrommet , mens kategorien ” upersonlig bruker ” ( for eksempel kommune , fylkeskommune eller institusjon ) økte med 3 prosent .	Nissoniid oassi váldoeanandolliin lassánii 2 proseanta poeaŋŋaáigodagas , ja kategoriija ” eahpepersovnnalaš geavaheaddji ” ( ovdamearka dihte suohkan , fylkkasuohkan dahje institušuvnnat ) lassánii 3 proseanttain .
Tallene for 2000 og 2008 når det gjelder kjønnsfordeling blant innehavere av driftsenheter / siidaandeler er trolig ikke fullt ut sammenlignbare .	Sohkabealjuogu loguid jagi 2000 ja 2008 doaluide / siidaosiide ii dáidde sáhttit buohtastahttit .
Vedrørende tiltak for sterkere kvinnelig deltakelse i reindriften samt rekruttering av ungdom , se for eksempel Ressursregnskaper 2007/08 , s. 52. 53 Tabell 47 i statistikkbanken , tema samer .	Mii guoská eanet nissoniid oččodeapmái boazodollui ja nuoraid , geahča ovdamearka dihte Oppalašrehketdoalu 2007/08 , s. 52 ) . 51 Tabealla 47 i statistihkkabáŋkkus , temá sápmelaččat .
SSB .	SGD .
Gjennomsnittsalderen gikk noe ned både for menn og kvinner i ovennevnte tidsrom – fra 51,6 til 49,7 for menn og fra 54,3 til 48,6 for kvinner .	Gaskamearálašahki njiejai veaháš sihke dievdduin ja nissoniin badjelis namuhuvvon áigodagas – 51,6 rájes 49,7 rádjái dievdduin ja 54,3 rájes 48,6 rádjái nissoniin .
5.3.4 Fiske relatert til kjønn Tabell 5.6	5.3.4 Guolásteapmi sohkabeali ektui Tabealla 5.6
Pr. 31.12.2004 Pr. 31.12.2008	Pr. 31.12.2004 Pr. 31.12.2008
Antall fiskere bosatt i STN-området , etter kjønn , yrkesdeltaking Hovedyrke Menn Kvinner N % N % 548 97.7 13 2.3 516 97.0 16	Lohku guolásteddjiin geat ásset SED-guovllus , sohkabeali ektui , fidnooasálastin Váldobargu Dievddut N % 548 97.7 516 97.0
Biyrke Menn Kvinner N % N % 319 92.7 25 7.3	Liigebargu Dievddut N % 319 92.7 235 94.4 Nissonat N % 25 7.3 14 5.6
Totalt Menn Kvinner N % N % 867 95.8 38 4.2	Oktiibuot Dievddut N % 867 95.8 751 96.2
Fiske i STN-området domineres av menn , spesielt gjelder det som hovedyrke .	SED-guovllu guolásteamis leat eanas dievddut , erenoamážit dain geain lea dat váldobargun .
Rundt 97 % av dem som har fiske som hovedyrke , er menn , og dette antallet synes å være ganske likt både i 2004 og 2008 .	Birrasiid 97 % dain geain lea guolásteapmi váldobargun leat dievddut , ja dát lohku orru oalle seamma sihke 2004:s ja 2008:s .
Antallet kvinner som har fiske som biyrke , er nesten halvert i den samme tidsperioden , men også antall menn som har fiske som biyrke , har gått mye ned i samme tidsperiode .	Lohku nissoniin geain lea guolásteapmi liigebargun lea unnon measta beliin seamma áigodaga , muhto maiddái lohku dievdduid geain lea guolásteapmi liigebargun lea njiedjan ollu seamma áigodaga .
I 2008 utgjorde kvinner 5,6 % av dem som hadde fiske som biyrke , mot 7,3 % for menn .	2008:s ledje nissonat 5,6 % dain geain lei guolásteapmi liigebargun ja dievddut 7,3 % .
Tabell 62 ( Jordbruksbedrifter , etter hovedbruker og gjennomsnittsalder for hovedbruker i STNområdet ) .	Tabealla 62 ( Eanadoallofitnodagat , váldoeanandoallit ja váldoeanandolliid gaskamearálašagi ektui SED-guovllus ) .
Samisk statistikk 2008 , SSB.	Sámi statistihkka 2008 , SGD.
befolkningen . Forskningsresultatene er presentert slik at de er inndelt både i forhold til kjønn og samisk etnisitetstilhørighet .	Kápihttalis geahččat eanas dearvvašvuođastatistihka das man ollu buozalmasvuohta ja buozalmasvuođariska álbmogis lea mas dutkanbohtosiid leat almmuhan juhkkon sohkabeali ja sámi čearddalašgullevašvuođa ektui .
5.4.2 Dødelighet Sammendrag	5.4.2 Jápminlogut Čoahkkáigeassu
Kvinner bosatt i de samiske områdene på innlandet har hatt en lav og over tid stabil dødelighet .	Nissoniin geat orrot sámi guovlluid siseatnamiin leat leamaš vuollegis dahje guhká dássedis jápminlogut .
Fortsatt er det grunn til å være observant på den høye dødeligheten blant unge menn i de samiske områdene .	Ain lea ágga dárkkistit leago vejolaš alit jápminlohku nuorra dievdduin sámi guovlluin .
5.4.2.1 Innledning Dødelighet har vært brukt som mål på levekår og helsestatus i befolkningen .	5.4.2.1 Álggahus Jápminlohku lea adnon álbmoga eallindili ja dearvvašvuođadási mihttun .
Dødelighet i befolkningen kan oppgis på ulike vis .	Álbmogiid jápminlogu almmuhit iešguđet ládje .
Mest brukt er antall døde per 1000 eller 100 000 innbyggere i ulike aldersgrupper .	Dávjjimusat lea lohku gallis leat jápmán juohke 1000 dahje 100 000 olbmos iešguđet ahkejoavkkuin .
I Norge lever kvinner fortsatt lenger enn menn , men forskjellen mellom kjønnene blir stadig mindre .	Norggas ellet ain nissonat guhkibut go dievddut , muhto erohus sohkabeliid gaskkas unnu .
Fra 2009 til 2010 økte forventet levealder ved fødselen med 0,1 år for kvinner og 0,3 år for menn , til henholdsvis 83,2 år og 78,9 år .	2009 rájes 2010 rádjai lassánii vurdojuvvon eallinahki riegádeami rájes 0,1 jagi nissoniin ja 0,3 jagi dievdduin , čuovvovaččat 83,2 jahkái 78,9 jahkái .
Forskjellen mellom menns og kvinners levealder minket i denne perioden med vel 2,5 år .	Dievdduid ja nissoniid eallinagi erohus njiejai dan áigodaga bures 2,5 jagi . 113
Høyere dødelighet av hjerneblødning spesielt hos kvinner kan forklare noe av denne forskjellen .	Alit jápminlohku vuoiŋŋašvardimiin erenoamážit nissoniin sáhttá čilget muhtun muddui erohusa .
Menn hadde en høyere forekomst av såkalt voldsom død , spesielt ulykker og selvmord .	Dievdduin lei dávjjibut nu gohčoduvvon alvvus jápmin , erenoamážit lihkuhisvuođat ja iešsoardin .
Figur 5.2	Govus 5.2
Sannsynlighet for å bli 75 år for 15-åringer nasjonalt og i STN-områdene kyst og innland , basert på dødelighetsrater fra ulike tidsperioder for menn og kvinner .	Jáhkehahttivuohta šaddat 75 jagi 15-jahkásaččaide našunalalaččat ja SED- guovllus rittus ja siseatnamis , vuođuštuvvon jápminmeriin iešguđetge áigodagain dievdduid ja nissoniid ektui .
Kilde : Brustad et al. .	Gáldu : Brustad et al .
2009 , Scandinavian Journal of Public Health .	2009 , Scandinavian Journal of Public Health .
Figur 5.2 viser henholdsvis for kvinner og menn beregnet sannsynlighet for å bli 75 for 15-åringer , basert på dødelighetsmønsteret i de ulike tidsperiodene .	Govus 5.2 čájeha nissoniidda ja dievdduide rehkenaston duohtavuođavejolašvuođa 15-jahkásaččaide šaddat 75 dan vuođul mo jápmiloguminstarat leat leamaš guđege áigodagain .
Figurene skiller på befolkningen som bor innenfor og utenfor det geografiske området for Sametingets tilskuddsordning for næringsutvikling ( STN ) samt kyst og innland .	Govus earuha álbmoga dan mielde orrot go geográfalaččat siskkobealde vai olggobealde Sámedikki ealáhusovdáneami doarjjaortnega guovllu ( SED ) vai rittus dahje siseatnamis .
Av disse figurene fremgår det også at det for kvinner ikke har vært store ulikheter mellom geografiske områder eller i forhold til tid .	Govvosiin boahtá maiddái ovdan ahte nissoniid dáfus eai leat leamaš stuora erohusat geográfalaš guovlluid gaskkas iige áiggi ektui .
Videre ser det ut til at menn i STN-områdene har hatt en noe høyere dødelighet enn nasjonale tall .	Viidásit orru nu ahte dievdduin SED-guovlluin lea leamaš alit jápminlohku go našunalalaš lohku .
Dette kan muligens forklares av høy dødelighet av såkalt ” voldsom død55 ” i STN-områdene .	Dan sáhttá várra čilget alla jápminlogu nu gohčoduvvon ” alvvus jápmimiin53 ” SED guovlluin .
Det kan tyde på at dødelighetsmønsteret har blitt utjevnet mellom geografiske områder med lav versus høy tetthet av samisk befolkning .	Oppalaččat sáhttá dadjat ahte jápminloguin mat gávdnojit sámi vs. ii-sámi álbmoga ektui čájehit unnán erohusa jápmima ektui .
Dette har vært forklart ut fra tilnærmet 55 Voldsom død er definert som død på grunn av ulykker , selvmord eller drap .	Dat sáhttá orrut nu ahte jápminloguminsttar lea šaddan dássedin geográfalaš guovlluid gaskkas gos lea unnán vs. alla sámi álbmot čoahkkisvuohta .
like levekår , utdannelse og helsetilbud , noe som står i kontrast til situasjonen for andre urfolksgrupper i sirkumpolare områder .	Dát lea leamaš čilgejuvvon das go leat measta seammalágan eallindilit , oahppu ja dearvvašvuođafálaldagat mii lea áibbas earálágan dilli go máŋgga eará eamiálbmogis lea sirkumpolára guovlluin .
5.4.3 Røyking Sammendrag	5.4.3 Borgguheapmi Čoahkkáigeassu
For menn har studier vist en noe høyere røykeforekomst blant samer på innlandet enn blant ikke-samer .	Guorahallamiid mielde dievddut borgguhit veaháš eanet sápmelaččain siseatnamis go eai-sápmelaččat .
Tilsvarende er ikke funnet for kvinner .	Seamma dilálašvuohta ii leat nissoniidda .
5.4.3.1 Innledning Røyking øker risikoen for en lang rekke sykdommer som lungekreft , hjerte- og karsykdommer og kroniske lungelidelser .	5.4.3.1 Álggahus Borgguheapmi lasiha riska ollu buozalmasvuođaid oažžut nugo geahpesborasdávdda , váibmo-varrasuotnadávddaid ja bistevaš geahpesdávddaid .
Statistisk sentralbyrå ( SSB ) gjennomfører årlig undersøkelser om tobakksbruk .	Statistihkalaš guovddášdoaimmahat ( SGD ) čađaha jahkásaččat guorahallamiid duhpátgeavaheamis .
I 1973 røykte over halvparten av den mannlige voksne befolkningen , mens andelen i 2006 var om lag 21 % .	1973:s borgguhii badjel bealli álbmoga rávis dievdoolbmuin ja oassi 2006:s lei 21 % .
Andelen dagligrøykere blant kvinner har også sunket fra 32 % i 1973 til 22 % i 2006. 19 prosent i aldersgruppen 16–74 år svarte at de røykte daglig i 2010 .	Beaivválaš borgguheaddji nissoniid oassi lea maiddái njiedjan 32 % rájes 1973:s gitta 22 % rádjai 2006:s. 19 proseanta ahkejoavkkus 16-74 jagi vástidedje 2010:s ahte borgguhit beaivválaččat .
Andelen var lik for kvinner og menn .	Dat oassi lei liikka ollu nissoniidda go dievdduide .
Endringen siste år føyer seg inn i et mønster vi har sett over lengre tid , med jevn nedgang i andel dagligrøykere .	Maŋemus jagi rievdan láktasa minstarii maid leat oaidnán guhkit áiggi , dássedis njiedjan beaivválašborgguheddjiin .
Menns og kvinners røykevaner var ulike frem mot årtusenskiftet , men har deretter hatt en felles fallende kurve .	Dievdduid ja nissoniid borgguhandábit ledje goabbatláganat duhátjagimolsuma áigái , muhto leat dan rájes oktasaččat njiedjan .
Om lag en tredel av kvinnene røykte daglig i de siste tiårene før år 2000 .	Birrasiid okta goalmmádasoassi nissoniin borgguhii beaivválaččat daid logi maŋemus jagiid ovdal jagi 2000 .
Blant mennene har det derimot vært en nedadgående trend gjennom hele perioden siden 1973 , da over halvparten røykte daglig .	treanda olles áigodaga 1973 rájes , dalle go badjel bealli borgguhii beaivválaččat .
Tidligere befolkningsundersøkelser har påvist høyest forekomst av daglige røykere i Finnmark sammenlignet med andre fylker i Norge .	Ovdalaš álbmotguorahallamat leat čájehan eanemus beaivválaš borgguheddjiid Finnmárkkus buohtastahtton eará fylkkaiguin Norggas .
Tall for perioden 2004–2008 viser at det er store forskjeller mellom fylkene når det gjelder røyking .	Logut áigodagas 20042008 čájehit borgguheamis stuora erohusaid fylkkaid gaskkas .
Lavest andel som røyker daglig , finner man i Oslo med 19 prosent , høyest i Finnmark med 32 prosent , ifølge Statistisk sentralbyrå .	Unnimus oassi beaivválaš borgguheaddjit leat Oslos 19 proseanttain , eanemus Finnmárkkus 32 proseanttain Statistihkalaš guovddášdoaimmahaga dieđuid mielde .
5.4.3.2 Røyking relatert til kjønn og etnisitet Figur 5.3	5.4.3.2 Borgguheapmi sohkabeali ja etnisitehta ektui Govus 5.3
Røykevaner for menn og kvinner i forhold til etnisitet basert på data fra SAMINOR-studien fra 2003/04 .	Dievdduid ja nissoniid borgguhandábit etnistitehta ektui dataid vuođul SAMINOR dutkamis 2003/04 .
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golbma buolvva sámegiella , Sámi II = unnimusat okta sámi mearka giella dahje bearašduogáš . )
Kilde : Broderstad et al. .	Gáldu : Broderstad et al .
2007 European Journal of Haematology	2007 European Journal of Haematology
Daglig røyker Aldri røkt Samisk I Samik II	Seamma dilálašvuohta ii leat čájehuvvon nissoniidda .
5.4.4 Alkohol Sammendrag	5.4.4 Alkohola Čoahkkáigeassu
Både samiske menn og kvinner har rapportert en høyere andel totalavhold i forhold til alkohol enn ikke-samisk befolkning .	Sihke sámi dievdduin ja nissoniin lea stuorit oassi dieđihan ahte eai oba návddašge alkohola go ii-sámi álbmogis .
Spesielt er dette mønsteret tydelig for eldre samiske kvinner .	Erenoamážit lea dát minsttar čielggas vuorrasit sámi nissoniid gaskkas .
5.4.4.1 Innledning Alkohol er det mest utbredte rusmiddelet i befolkningen og sannsynligvis det rusmiddelet som medfører det største misbruksproblemet .	5.4.4.1 Álggahus Alkohola lea eanemus adnon gárrenmirko álbmogis ja jáhku mielde gárrenmirko mii mielddisbuktá stuorimus boasttugeavahanváttisvuođaid .
I tillegg er det økt risiko for uhell , skader og ulykker forbundet med inntak av alkohol .	Dasa lassin čatnasa stuorit riska bárttiide , roasmmuhuvvamiidda ja lihkuhisvuođaide alkohola návddašemiin .
Det samlede alkoholforbruket i Norge har økt siden 1990 , fra 4,55 liter pr. innbygger i 1993 til 6,37 liter i 2005 .	Norggas lea ollislaš alkoholanávddašeapmi lassánan 1990 rájes , 4,55 littaris juohke ássi namas 1993:s gitta 6,37 littarii 2005:s .
Det er øl og vin som har økt mest i løpet av de siste 20 årene .	Vuola ja viidna lea lassánan eanemus maŋemus 20 jagi .
Økningen i vinomsetningen knyttes til et såkalt ” kontinentalt ” drikkemønster , der man drikker ofte , men med mindre kvanta konsumert ved hver drikkesituasjon .	Viidna jođu lassáneami čatnet nu gohčoduvvon “ ” kontinentála ” juhkandáhpái , mii mearkkaša juhkat dávjá muhto unnit juohke juhkandilálašvuođas .
Disse vanene har ikke erstattet det nordiske drikkemønsteret med helgefyll og beruselse , men kommer i tillegg .	Dat dábit leat boahtán lassin eaige davviriikkalaš juhkandábiid sadjái maid dovdomearka lea vahkkoloahpajuhkan ja gárihuvvan .
5.4.4.2 Bruk av alkohol relatert til kjønn og etnisitet Figur 5.4	5.4.4.2 Govus 5.4
Alkoholbruk hos menn og kvinner i forhold til etnisk tilhørighet .	Alkohola návddašeapmi sohkabeali ja čearddalašvuođa ektui Dievdduid ja nissoniid alkoholanávddašeapmi čearddalaš gullevašvuođa ektui .
( SAMINOR-studien 2003–04 ) .	( SAMINOR dutkan 2003-04 . )
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golbma buolvva sámegiella , Sámi II = unnimusat okta sámi mearka giella dahje bearašduogáš . )
Kilde : Broderstad et al .	Gáldu : Broderstad et al .
2007 European Journal of Haematology	2007 European Journal of Haematology
Basert på tall fra SAMINOR-undersøkelsen har det vært vist etniske forskjeller i alkoholkonsum .	Logut SAMINOR dutkamis leat čájehan čearddalašvuođa erohusaid alkoholanávddašeamis .
Andelen som rapporterte at de drakk mer enn to ganger i uka , var noe lavere hos samer med tre generasjoner samisk språk enn hos de andre gruppene .	Oassi geat raporterejedje ahte sii juhke eanet go guovtti gearddi vahkkus lei veaháš unnit sápmelaččain geain lei golbma buolvva sámegiella , buohtastahtton eará joavkkuiguin .
Mønsteret av et lavere alkoholinntak var mer markant hos samiske kvinner enn menn .	Minsttar mii čájehii unnit álkoholanávddašeami , lei čielgaseappot sámi nissoniid ektui go dievdduid ektui .
Helse- og levekårsundersøkelsen i områder med blandet samisk og norsk bosetning som ble gjennomført i 2003–2004 .	Dearvvašvuođa- ja eallindiliguorahallan guovlluin gos lea seahkálas sámi ja dáčča ássan mii čađahuvvui 2003-2004 .
for samisk helseforskning , Universitetet i Tromsø , i samarbeid med Nasjonalt Folkehelseinstitutt .	Guorahallan dahkkui Romssa Universitehta Sámi Dearvvašvuođadutkan guovddážis ovttas Nationála Álbmotdearvvašvuođainstituhtain .
5.4.5 Legemiddelbruk Sammendrag	5.4.5 Dálkkasgeavaheapmi Čoahkkáigeassu
Bruken av sovemiddel i den samiske befolkningen tilsvarer halvparten av bruken i den norske befolkningen , og samiske menn har 13 % lavere inntak av sovemidler enn samiske kvinner .	Sámi álbmoga oađđindálkkas geavaheapmi lea beali unnit go dáčča álbmoga geavaheapmi ja sámi dievddut váldet 13 % unnit oađđindálkasiid go sámi nissonat .
5.4.5.1 Innledning Bruk av legemidler 56 i en befolkning vil til en viss grad være en indikator på sykdomsforekomst .	5.4.5.1 Álggahus Dálkkas 54 geavaheapmi álbmogis lea muhtun muddui buozalmasvuođa indikáhtor .
Undersøkelser har også vist at bruk av legemidler kan være forklart av ulike livsstilsfaktorer og bruk av legetjenester .	Guorahallamat leat maiddái čájehan ahte dálkkas geavaheapmái sáhttá čilgehus iešguđetlágan eallinvuohkefáktoriin ja doavtterbálvalusa geavaheamis .
5.4.5.2 Søvnproblemer og bruk av sovemedisin relatert til kjønn og etnisitet Tabell 5.7	5.4.5.2 Oađđinváttut ja dálkkas geavaheapmi sohkabeliid ja čearddalašvuođa ektui Tabealla 5.7
Bruk av legemidler i forhold til etnisitet i Finnmark ( n=11061 ) .	Dálkkas geavaheapmi Finnmárkkus čearddalašvuođa ektui ( n=11061 ) .
Tallene er oppgitt i prosent .	Logut proseantan .
Kilde : Furu K , 1997 .	Gáldu : Furu K , 1997 .
Journal of Clinical Epidemiology	Journal of Clinical Epidemiology
Etnisk tilhørighet Norsk Finsk Samisk Samisk / Finsk	Čearddalašvuođa gullevašvuohta Dáčča Suopmelaš Sápmelaš Sápmelaš / Suopmelaš
Menn	Dievddut
Kvinner	Nissonat
Ifølge undersøkelser gjort av Nasjonalt Folkehelseinstitutt har man funnet at bruk av sovemidler er relativt vanlig i Norge .	Nationála álbmotdearvvašvuođainstituhta guorahallamiin leat gávnnahan oađđindálkasiid geavaheami relatiivalaš dábálažžan Norggas .
Det finnes kun en studie som er gjort på bruk av sovemidler i forhold til samisk etnisitet .	Lea dahkkon dušše okta guorahallan oađđindálkasiid geavaheamis Sámi čearddalašvuođa ektui .
Legemiddel er definert som et stoff som er bestemt til eller utgis for å behandle eller forebygge sykdommer .	Dálkkas lea definerejuvvon ávnnasin mii lea mearriduvvon dahje addo dálkkodit dahje eastadit buozalmasvuođaid .
For å kunne markedsføres som legemiddel må stoffet ha dokumentert både effekt , sikkerhet og teknisk kvalitet .	Jus galgá sáhttit márkanastot dálkkasin , de ferte ávdnasis duođaštuvvon ávki , sihkarvuohta ja teknalaš kvalitehta .
( kilde : www.lovdata.no )	( Gáldu : www.lovdata.no )
fra SAMINOR , helse- og levekårsundersøkelsen i områder med blandet samisk og norsk bosetning .	guorahallan lea dahkkon SAMINOR dearvvašvuođa ja eallindiliguorahallama dataid vuođul guovlluin gos sápmelaččat ja dáččat ásset seahkálagaid .
Andelen personer som rapporterte om søvnproblemer , var lavere i den samiske befolkningen enn i den ikke-samiske .	Olbmuid oassi geat dieđihedje oađđinváttisvuođaid lei unnit sámi álbmogis go iisámi álbmogis .
Bruk av sovemidler i den samiske befolkningen tilsvarte halvparten av bruken i den norske .	Oađđindálkasiid geavaheapmi sámi álbmogis lei beali unnit go dáččain .
Aller lavest forbruk ble funnet hos dem med sterkest samisk tilhørighet som var bosatt i Finnmark .	Buot unnimus geavaheapmi lei sis geain lei nannoseamos sámi gullevašvuohta geat ásse Finnmárkkus .
Uavhengig av etnisk tilhørighet brukte kvinner dobbelt så mye sovemidler som menn .	Beroškeahttá čearddalašvuođa gullevašvuođa geavahedje nissonat duppaliid nu ollu oađđindálkasiid go dievddut .
Studien konkluderer med at jo sterkere samisk tilhørighet , jo lavere forbruk av sovemidler .	Guorahallan čoahkkáigeassá dainna ahte mađi nannosit sámi gullevašvuohta , dađi unnit oađđindálkkas geavaheapmi .
Forekomsten av søvnproblemer syntes generelt også å være lavere i den samiske befolkningen .	Oađđinváttisvuođat orrot oppalaččatge maiddái hárvvibut sámi álbmogis .
5.5 Uføretrygd og sosialhjelp i forhold til kjønn og alder Sammendrag	5.5 Bargonávccahisvuođaoadju ja sosiálaveahkki sohkabeali ja agi ektui Čoahkkáigeassu
I perioden 2004–2008 mottok vel 5 % av befolkningen i STN-området mellom 20 og 66 år uføretrygd , noen flere menn enn kvinner .	Áigodagas 2004 – 2008 vuostáválddii bures 5 % SED-guovllu álbmogis gaskal 20 ja 66 jagi bargonávccahisvuođaoaju , veaháš eanet dievddut go nissonat .
I 2004 var det 2,1 % av mennene og 1,2 % av kvinnene som mottok sosialhjelp i STN-områdene .	2004:s ožžo 2.1 % dievdduin ja 1.2 % nissoniin sosiálaveahki SED-guovlluin .
5.5.1 Innledning Norge har hatt en økning i andelen personer som mottar uførepensjon .	5.5.1 Álggahus Norggas lea lassánan oassi olbmuin geat ožžot bargonávccahisvuođaoaju .
Ved utgangen av 2008 var det om lag 340 000 personer som mottok uføretrygd i Norge .	Loahpageahčen 2008 ledje sullii 340 000 olbmo geat vuostáiválde bargonávccahisvuođaoaju Norggas .
Det er 70 000 flere enn i 1999 .	Dat leat 70 000 eanet go 1999:s .
Noe av denne økningen kan tilskrives endringer i alderssammensetningen i befolkningen , men selv justert for alder har det vært en tydelig økning .	Muhtun ráje dan lassáneapmái sáhttá sivvan álbmoga ahkečoahkkádusa rievdan , muhto vaikko dan váldá vuhtii de goitge lea leamaš čielga lassáneapmi .
Etter at ordningen med tidsbegrenset uføretrygd ble innført i 2004 , har det vært registrert en relativt kraftig vekst i andelen uføretrygdede .	Maŋŋil go ortnet áigáiráddjejuvvon bargonávccahisvuođaoadju bođii 2004:s , leat registreren relatiivalaš nana lassáneami oasis bargonávccahisvuođaoaju oažžuin .
Økningen har vært størst i aldersgruppen under 40 år ( Bjørngaard et al. .	Lassáneapmi lea leamaš eanemus ahkejoavkkus vuollel 40 jagi ( Bjørngaard et al. .
I 2008 var det i alt 109 300 mottakere av økonomisk sosialhjelp i Norge .	120 2008:s ožžo oktiibuot 109 300 ekonomalaš sosiálaveahki Norggas .
Antall sosialhjelpsmottakere nådde en topp med nær 165 000 mottakere i 1993 , og har siden gått ned .	Lohku sosiálaveahkeoažžuin lei bajimusas lagabui 165 000 vuostáiváldiin 1993:s , ja lea dan rájes njiedjan .
Fra 2007 til 2008 har nedgangen avtatt .	2007 rájes 2008 rádjai lea njiedjan bisánišgoahtán .
5.5.2 Uførhet i forhold til kjønn og alder Uførepensjon er en lovfestet trygdeordning i Norge .	5.5.2 Bargonávccahisvuohta sohkabeali ja agi ektui Bargonávccahisvuođaruhta lea lágalaš oadjoortnet Norggas .
Hensikten med uførepensjon er å sikre inntekt til livsopphold for personer som har fått inntektsevnen varig nedsatt på grunn av sykdom , skade eller lyte ( Nav , 2010 ) .	Ulbmil bargonávccahisvuođamávssuin lea sihkkarastit sisaboađu eallimii olbmuide geat eai sáhte šat dinet go leat šaddan buohccit , leat roasmmohuvvon dahje lea vihki ( Nav , 2010 ) .
Tabell 5.8	Tabealla 5.8
Nye mottakere ( per 1000 ) av uføretrygd i ulike tidsintervaller i STNområdet , menn og kvinner	Ođđa vuostáváldit ( juohke 1000 ) bargonávccahisvuođaoajus iešguđetge áigegaskkadagain SED-guovllus , dievddut ja nissonat
Alder 20–30 år 31–45 år 46–66 år Totalt 20–66 år	Ahki 20–30 jagi 31-45 jagi 46-66 jagi Oktiibuot 20-66 jagi
Perioder 1994–1998 Menn Kvinner 11,7 12,5 37,9 44,9 109,2 106,0 55,9 57,7	Áigodat 1994–1998 Dievddut 11,7 37,9 109,2 55,9 Nissonat 12,5 44,9 106,0 57,7
1999–2003 Menn Kvinner 10,1 7,7 33,1 37,8 121,7 106,5 63,8 58,6	1999–2003 Dievddut Nissonat 10,1 7,7 33,1 37,8 121,7 106,5 63,8 58,6
Perioden går fra februar 1994 til januar 1999 Perioden går fra februar 1999 til januar 2004 Perioden går fra februar 2004 til desember 2008	áigodat guovvamánu 1994 rájes ođđajagimánu 1999 rádjai áigodat guovvamánu 1999 rájes ođđajagimánu 2004 rádjai áigodat guovvamánu 2004 rájes juovlamánu 2008 rádjai
2004–2008 Menn Kvinner 5,0 8,4 18,5 18,6 104,7 96,3 54,9 51,9	2004–2008 Dievddut Nissonat 5,0 8,4 18,5 18,6 104,7 96,3 54,9 51,9
Tabell 5.8 viser nye mottakere av uføretrygd i femårsintervaller fra 1994 til og med 2008 .	Tabealla 5.8 čájeha bargonávccahisvuođaoaju vuostáváldiid vihttajagigaskkadagain 1994 rájes gitta 2008 rádjai .
For menn i STNområdene er tallene høyere enn i områdene utenfor STN i alle aldersgruppene i hele perioden .	SED-guovlluid dievdduid dáfus lea lohku stuorit go guovlluin olggobealde SED buot ahkejoavkkuin olles áigodaga .
I aldersgruppen 46–66 år er det også en nedgang i løpet av tidsperioden , men ikke så markant .	Ahkejoavkkus 46-66 jagi lea maiddái njiedjan áigodagas , muhto ii nu čielgasit .
5.5.3 Uførhet i forhold til kjønn og alder Sosialhjelp er en lovfestet ordning som skal sikre at alle har nok midler til livsopphold .	5.5.3 Bargonávccahisvuohta sohkabeali ja agi ektui Sosiálaveahkki lea láhkanannejuvvon ortnet mii galgá sihkkarastit doarvái ruđa eallinolggosgoluide .
Dette er ment å være en midlertidig hjelp og skal bidra til å gjøre mottakeren økonomisk selvhjulpen ( Nav , 2010 ) .	Dát lea oaivvilduvvon gaskaboddosaš veahkkin ja galgá leat mielde dahkame vuostáváldi ekonomalaččat iešbirgejeaddjin ( Nav , 2010 ) .
Tabell 5.9	Tabealla 5.9
Andel mottakere av sosialhjelp i ulike tidsintervaller i STN-området , menn og kvinner .	Lohku gallis ožžot sosiálaveahki iešguđet áigegaskkadagain SEDguovlluin , dievddut ja nissonat .
Tallene oppgitt i prosent	Logut proseantan .
Januar 1992 Menn Kvinner 2,6 2,1 2,3 1,6 1,2 0,6 2,0 1,4	Ođđajagimánnu 1992 Dievddut Nissonat 2,6 2,1 2,3 1,6 1,2 0,6 2,0
Tidspunkter Januar 1999 Menn Kvinner 2,1 2,0 2,4 1,2 0,9 0,7 1,8 1,3	Áigodagat Ođđajagimánnu 1999 Dievddut Nissonat 2,1 2,0 2,4 1,2 0,9 0,7 1,8
Januar 2004 Menn Kvinner 2,6 2,0 2,4 1,5 1,5 0,5 2,1 1,2	Ođđajagimánnu 2004 Dievddut Nissonat 2,6 2,0 2,4 1,5 1,5 0,5 2,1
Tabell 5.10 viser at andelen nye mottakere av sosialhjelp er betydelig høyere i aldersgruppen under 30 år og lavest i den eldste aldersgruppen .	Tabealla 5.10 čájeha oasi sosiálaveahki ođđa vuostáváldiin leat mearkkašahtti stuorisin ahkejoavkkus vuollil 30 jagi ja unnimus boarráseamos ahkejoavkkus .
Både for kvinner og menn har det vært en gradvis nedgang i andelen nye mottakere av sosialhjelp i løpet av de tre tidsintervallene som er framstilt i tabellene .	Sihke nissoniid ja dievdduid dáfus lea leamaš veahážiid mielde njiedjan oasis ođđa sosiálaveahki vuostáiváldit maŋemus golbma jahkegaskkadagain mat lea tabeallain .
Dette kan antakelig delvis forklares av nedgang i arbeidsledighet i løpet av samme periode .	Dan sáhttá várra jáhku mielde maiddái čilget muhtun muddui bargguhisvuođa njiedjan seamma áigodagas .
5.6 Kjønnsfordeling i Sametingets valgmanntall Sammendrag	5.6 Sohkabealjuohku Sámedikki jienastuslogus Čoahkkáigeassu
Valgmanntallet som helhet har hatt et lite , men stabilt mannsflertall ved alle sametingsvalgene som er gjennomført .	Jienastuslogus ollislaččat lea leamaš unnán , muhto dássedis dievdduid eanetlohku buot sámediggeválggain mat leat čađahuvvon .
Ved valget i 2009 hadde imidlertid valgkretsen Sør-Norge et knapt kvinneflertall .	Válggain 2009:s lei goitge válgabiires Mátta-Norga veaháš nissoneanetlohku .
Ved dette valget var det også et flertall innmeldte kvinner blant de yngste fra 18 til 29 år .	Dan válggas lei maiddái eanetlohku dieđihuvvon nissoniin nuoramusaid gaskkas 18 gitta 29 jagi .
5.6.1 Innledning Sametinget i Norge er et representativt politisk organ , valgt av og blant samer .	5.6.1 Álggahus Norgga Sámediggi lea ovddasteaddji politihkalaš orgána , válljejuvvon sápmelaččain ja sápmelaččaid gaskkas .
Dets arbeidsområde er alle saker som etter tingets oppfatning særlig berører den samiske folkegruppen .	Dan bargoguovlun leat buot áššit mat dikki mielas erenoamážit gullet sápmelaš olmmošjovkui .
Valgbare og stemmeberettigede er de samer som har valgt å melde seg inn i et særskilt valgmanntall som er opprettet for dette formål – Sametingets valgmanntall .	Daid geaid sáhttá jienastit ja sii geat sáhttet jienastit leat sápmelaččat geat leat válljen čálihit iežaset sierra jienastuslohkui mii lea ásahuvvon dainna ulbmiliin – Sámedikki jienastuslohku .
Sametinget i Norge ble etablert i 1989 .	Norgga Sámediggi vuođđuduvvui 1989:s .
Siden da har det vært avholdt seks valg .	Dan rájes leat leamaš guhtta válgga .
Valg til Sametinget foregår samtidig med valg til Stortinget , og valgårene har vært 1989 , 1993 , 1997 , 2001 , 2005 og 2009 .	Sámedikki válggat leat oktanis Stuoradikki válggaiguin , ja válgajagit leat leamaš 1989 , 1993 , 1997 , 2001 , 2005 ja 2009 .
5.6.2 Kjønnsfordeling totalt og kretsvis Sikre tall for de tre første valgene mangler , men ved de tre siste valgene hadde valgmanntallet et lite , men stabilt mannsflertall :	5.6.2 Sohkabealejuohku oktiibuot ja biriid mielde Golmma vuosttaš válgii váilot sihkkaris logut , muhto golbma maŋemus válggas lei jienastuslogus veaháš , muhto dássedis dievdduideanetlohku :
Tabell 5.10	Tabealla 5.10
Kjønnsfordeling i valgmanntallet totalt ved valgene 2001 , 2005 og 2009	Sohkabealjuohku jienastuslogus oktiibuot válggain 2001 , 2005 ja 2009
Menn 5401 6752 7380	Dievddut 5401 6752 7380
Kvinner 4520 5786 6510	Nissonat 4520 5786 6510
Totalt 9921 12538 13890	Oktiibuot 9921 12538 13890
Mannsoverskudd , antall 881 966 870	Dievdduideanetlohku , lohku 881 966 870
Kvinneandel , pst. 45,6 46,1 46,9	Nissonoassi , pst. 45,6 46,1 46,9
For valget i 2009 viser figur 5.5 at det var én valgkrets som hadde kvinneflertall , nemlig Sør-Norge .	2009 válggain čájeha govus ovtta válgabiires nissoneanetlogu , namalassii Mátta-Norggas .
Figur 5.5	Govus 5.5
Kretsvis kjønnsfordeling i valgmanntallet 2009	Sohkabealjuohku biriin 2009 jienastuslogus
1 Østre	1 Østre
2 Ávjovári	2 Ávjovári
3 Nordre	3 Nordre
4 Gáisi	4 Gáisi
5 Vesthavet	5 Vesthavet
6 Sørsamisk	6 Sørsamisk
7 Sør-Norge	7 Sør-Norge
Menn	Menn
Kvinner	Kvinner
Figur 5.6	Govus 5.6
Valgmanntallets kvinneandel i ulike aldersgrupper i 2005 og 2009	Jienastuslogu nissonoassi iešguđet ahkejoavkkuin 2005 : ja 2009:s
50 -59 år	50 -59 år
40 - 49 år	40 - 49 år
30 - 39 år	30 - 39 år
26 - 29 år	26 - 29 år
22 - 25 år	22 - 25 år
18 - 21 år	18 - 21 år
18 - 21 år	18 - 21 år
22 - 25 år	22 - 25 år
26 - 29 år	26 - 29 år
30 - 39 år	30 - 39 år
40 - 49 år	40 - 49 år
50 -59 år	50 -59 år
Figur 5.6 viser at Sametingets valgmanntall i 2009 hadde et merkbart kvinneflertall i det yngste alderssegmentet , definert som de tre aldersgruppene mellom 18 og 29 år .	Govus 5.6 čájeha Sámedikki jienastuslogus 2009:s leamaš mearkkašahtti nissoneanetlogu nuoramus ahkejuogus , definerejuvvon golmma ahkejovkui gaskal 18 ja 29 jagi .
For øvrige aldersgrupper var det i 2009 fremdeles mannsflertall , men kvinneandelen der – med ett unntak – er økende .	Eará ahkejoavkkuin lei ain 2009:s dievdduideanetlohku , muhto nissonoassi das lea – earret ovttas – lassáneaddji .
Unntaket er gruppen som består av dem som er 60 år og eldre , hvor kvinneandelen fremdeles er relativt lav , og hvor det var andelen menn som økte mellom valgene i 2005 og 2009 .	Joavku mas ii lassan lea 60 jahkásaččat ja boarráseappot , gos nissonoassi ain leat oalle vuollin , ja mas dievdduid oassi lassánii 2005 ja 2009 válggaid gaskkas .
5.7 Valg av samisk språk i grunnskolen og videregående skole , relatert til kjønn Sammendrag	5.7 Sámegiela válljen vuođđoskuvllas , ja joatkkaskuvllas sohkabeali ektui Čoahkkáigeassu
I skoleåret 2010/11 var det nesten 10 % flere jenter enn gutter med samisk i grunnskolen , dette gjelder samisk som 1. og 2. språk .	Skuvlajagi 2010/11 lei measta 10 % eanet nieiddain go bártniin sámegiella vuođđoskuvllas , dat lea sámegiella 1. ja 2. giellan .
På videregående skole var denne forskjellen økt til nesten 12 % .	Joatkkaskuvllas lei dát erohus lassánan measta 12 % rádjai .
5.7.1 Innledning Fra innføringen av andrespråk 2 og 3 i 2006 har antall elever i grunnskolen med samisk i fagkretsen gått ned fra 2672 til 2245 i skoleåret 2010/11 .	5.7.1 Álggahus Dan rájes go 2006:s álggahuvvo nubbingiella 2 ja 3 , lea vuođđoskuvllas ohppiidlohku geain lea sámegiella fágabiires njiedjan 2672 rájes 2245 rádjai skuvlajagi 2010/11 .
Nedgangen på de siste fire årene har vært på hele 16 % .	Njeallje maŋemus jagi njiedjan lea leamaš olles 16 % .
Se også kapittel 2 , Samisk språk i barnehage og skule , i denne utgaven av ” Samiske tall forteller ” .	Geahča maiddái kápihttal 2 , Sámegiella mánáidgárddis ja skuvllas dán ” sámi logut muitalit 4 ” .
5.7.2 Samisk språk i grunnskolen i forhold til kjønn og nivå Tabell 5.11	5.7.2 Sámegiella vuođđoskuvllas sohkabeali ja dási ektui Tabealla 5.11
Elever i grunnskolen som har nord- , lule- eller sørsamisk som førstespråk eller andrespråk 2 eller 3 , skoleåret 2006/07 og 2010/11 relatert til kjønn 2006/2007 Gutter Jenter N % N %	Oahppit vuođđoskuvllas geain lea davvi- , julev- dahje lullisámegiella 1. giellan dahje nubbingiella 2 dahje 3 , skuvlajagi 2006/07 ja 2010/2011 sohkabeliid ektui Bártnit N %
Totalt	Oktiibuot
2010/2011 Gutter Jenter N % N %	Bártnit N % 2010/2011 Nieiddat N %
Totalt	Oktiibuot
I grunnskolen var det i skoleåret 2010/11 nær 10 prosentpoeng flere jenter enn gutter som hadde samisk i fagkretsen .	Vuođđoskuvllas ledje skuvlajagi 2010/11 lagabui 10 proseantapoeaŋŋa eanet nieiddat go bártnit geain lei sámegiella fágabiires .
Denne forskjellen har økt sammenliknet med skoleåret 2006/07 .	Dát erohus lea lassánan buohtastahtton skuvlajagiin 2006/07 .
Det er noen flere gutter enn jenter som velger samisk som 1. språk , men langt flere jenter velger samisk som andrespråk 2 og 3 .	Muhtun eanet bártnit go nieiddat válljejit sámegiela 1. giellan , muhto mealgat eanet nieiddat válljejit sámegiela nubbingiellan 2 ja 3. 126
5.7.3 Samisk språk i videregående skole i forhold til kjønn og nivå Tabell 5.12	5.7.3 Sámegiella joatkkaskuvllas sohkabeali ja dási ektui Tabealla 5.12
1 språk 2. språk Totalt	1. giella 2. giella Oktiibuot
Valg av samisk som 1. eller 2. språk blant elever i den videregående skole i landet , fordelt på kjønn	Sámegiela válljen 1. dahje 2. giellan ohppiin riikka joatkkaskuvllain , juhkkon sohkabeali ektui
Skoleåret 2008/2009 Gutter Jenter N % N % 83 43.9 106 56.1 49 32.2 103 67.8 132 38.7 209 61.3	Skuvlajahki 2008-2009 Bártnit Nieiddat N % N % 83 43.9 106 56.1 49 32.2 103 67.8 132 38.7 209 61.3
Skoleåret 2009/2010 Gutter Jenter N % N % 105 48.8 110 51.2 55 35.7 99 64.3 160 43.3 209 56.7	Skuvlajahki 2009/2010 Bártnit Nieiddat N % N % 105 48.8 110 51.2 55 35.7 99 64.3 160 43.3 209 56.7
Skoleåret 2010/2011 Gutter Jenter N % N % 126 50.8 122 49.2 71 38.4 114 61.6 197 45.5 236 54.5	Skuvlajahki 2010/2011 Bártnit Nieiddat N % N % 126 50.8 122 49.2 71 38.4 114 61.6 197 45.5 236 54.5
Tabell 2 viser at jenter i større grad enn gutter velger samisk på videregående skole , selv om dette er utjevnet når det gjelder samisk som førstespråk .	Tabealla 2 čájeha nieiddaid eanet go bártniid válljet sámegiela joatkkaskuvllas , vaikko dát erohus ii dovdo sámegielas 1. giellan .
For samisk andrespråk er forskjellen fortsatt stor , hvor nesten to tredjedeler er jenter .	Sámegiella 2. gielas lea ain stuora erohus mas measta 2/3 oassi lea nieiddat .
Årsaken til dette kan være at det er flere jenter enn gutter som velger allmennfag , noe som kan tyde på at jenter har større interesse for teoretiske fag .	Sivvan dasa sáhttá leat ahte eanet nieiddat go bártnit válljejit dábálašfága suorggi , juoga mii sáhttá čájehit ahte nieiddain lea stuorit beroštupmi teorehtalaš fágaide .
Generelt viser også jenter større interesse for språkfag .	Oppalaččat čájehit nieiddat stuorit beroštumi giellafágaide .
5.8 Utdanning blant kvinner og menn i STN-området Sammendrag	5.8 Oahppu nissoniin ja dievdduin SED-guovllus Čoahkkáigeassu
I STN-området har ca. 13 % flere kvinner enn menn tre år eller mer på høgskole / universitet .	SED-guovllus lea su. 13 % eanet nissoniin go dievdduin , 3-jagi dahje eanet allaskuvllas-universitehtas .
Gutter i STN-området har et større frafall enn jentene i den videregående skole , spesielt gjelder det yrkesfaglig studieretning , der nesten bare en firedel del av guttene fullfører innen fem år .	Bártnit SED-guovllus heitet dávjjibut go nieiddat joatkkaskuvllas , erenoamážit guoská dat fidnofágalaš suorgái , mas measta dušše ¼ oassi bártniin čađahit oahpu 5 jagis .
Av de guttene fra STN-området som startet på videregående skole i 2003 , sluttet over 40 % underveis i skolegangen .	Oktiibuot bártniin geat álge joatkkaskuvlii SED-guovllus 2003:s , heite badjel 40 % gaskan .
Blant jentene sluttet ca. 20 % underveis .	Nieiddain heite gaskan skuvlaváccidettiin su. 20 % .
På yrkesfaglig studieretning er det litt over en firedel av guttene og nesten halvparten av jentene som ble ferdige innen fem år .	Fidnofágalaš oahpposuorggis lea badjelaš oktanjealjádasas bártniin ja measta bealli nieiddain geat gerge 5 jagi siskkobealde .
Tallene for allmennfaglig studieretning er henholdsvis 78 prosent for jenter og 70 prosent for gutter som fullfører innen fem år .	Dábálašfága oahpposuorggi logut leat 78 proseanta nieiddaide ja 70 proseanta bártniide geat čađahedje 5 jagis .
Tabell 5.13	Tabealla 5.13
Elever som startet med grunnkurs for første gang i 2003 i STN-området , og status for oppnådd nivå i videregående opplæring etter fem år .	Oahppit geat álge vuođđokursii vuohččan 2003:s SED-guovllus , ja mo lea dássi joatkkaskuvla oahpus 5 jagi maŋŋil .
Studieretning og kjønn .	Oahpposuorgi ja sohkabealli .
Prosent .	Proseanta .
Skolestart 2003 Prosent	Skuvlaálgin 2003 Proseanta
Absolutte tall	Absoluhtta logut
Studieretning , kjønn og geografisk område Allmennfaglig studieretning Menn STN-området Kvinner STN-området Yrkesfaglige studieretninger Menn STN-området Kvinner STN-området	Oahpposuorgi , sohkabealli ja geográfalaš guovlu Dábálašfágalaš oahpposuorggit Dievddut SED-guovllus Nissonat SED-guovllus Fidnofágalaš oahpposuorggit Dievddut SED-guovllus Nissonat SED-guovllus
Fullført på normert tid	Oktiibuot
Fullført på mer enn normert tid	Čađahan normerejuvvon áiggis
Fortsatt i videregående opplæring	Čađahan eanet go normerejuvvon áiggis
Gjennomført VKII eller gått opp til fagprøve , ikke bestått	Čađahan VKII dahje váldán fágageahččaleami , ii ceavzán
Sluttet underveis uten å fullføre	Heaitán gaskan almma čađaheami
5.8.2 Utdanningsnivå Blant kvinner i yrkesaktiv alder ( 24 til 65 år ) som bor i STN-områder med spredt bosetning , er andelen med universitets- og høgskoleutdanning relativt høy .	5.8.2 Oahppodássi Nissoniid gaskkas bargoagis ( 24 gitta 65 jagi ) geat ásset SED-guovllus bieđggus ássanguovllus , lea oassi geain lea universitehta- ja allaskuvlaoahppu relatiivalaš allat .
Totalt ligger den to prosentpoeng over landsgjennomsnittet .	Oktiibuot lea dat guokte proseantapoeaŋŋa badjelis riikkagaskameari .
I tettsteder ligger kvinnenes tilsvarende andel noe lavere enn landsgjennomsnittet .	Čoahkkebáikkiin lea nissoniid vástideaddji oassi veaháš vuolábealde riikkagaskameari .
Mennene i STN-området har et klart lavere utdanningsnivå enn befolkningen ellers i landet .	Dievdduin SED-guovllus lea čielgasit oahppodássi vuollelis go muđui riikka álbmogis .
Andelen som har fullført universitets- og høgskole , og som bor i tettsteder , er hele 10 prosentpoeng lavere enn snittet for befolkningen ellers .	Oassi geat leat čađahan universitehta- ja allaskuvlla ja ásset čoahkkebáikkiin lea olles 10 proseantapoeaŋŋa vuollelis go olles álbmoga gaskamearri .
I spredtbygde områder er forskjellen mindre , om lag 2 prosentpoeng .	Bieđggus ássanguovlluin lea erohus unnit , sullii 2 proseantapoeaŋŋa .
Tabell 5.14	Tabealla 5.14
Høyeste fullførte utdanning for menn og kvinner i alderen 24–65 år og bosatt i STN-området 2008 .	Alimus čađahuvvon oahppu dievdduide ja nissoniidda agis 24-65 jagi geat orrot SED-guovllus 2008:s .
Prosent	Proseanta .
Utdanningsnivå og geografi Grunnskolenivå STN-område ” Videregående skole ” - nivå STN-område Universitets- og høgskolenivå STN-område	Oahppodássi ja geografiija Vuođđoskuvladássi SED-guovlu Joatkkaskuvladássi SED-guovlu Universitehta- ja allaskuvladássi SED-guovlu
Bosatte 1.1.2008 med utdanningsnivå 1.10.2007 Menn Kvinner Spredt Spredt Tettsted bosetting Tettsted bosetting 28	Ássan 1/1-2008 oahppodásiin 1/10-2007 Dievddut Nissonat Bieđggus Bieđggus Čoahkkebáiki ássan Čoahkkebáiki ássan 28
SSBs tettstedsdefinisjon En hussamling skal registreres som et tettsted dersom det bor minst 200 personer der , og avstanden mellom husene skal normalt ikke overstige 50 meter .	SGD čoahkkebáikedefinišuvdna Viesut ovttasajis galget registrerejuvvot čoahkkebáikin jus doppe orrot unnimusat 200 olbmo , ja viesuid gaska ii galgga dábálaččat eanet go 50 mehtera .
Det er tillatt med et skjønnsmessig avvik utover 50 meter mellom husene i områder som ikke skal eller kan bebygges .	Lobálaš lea árvvu mielde dohkkehit spiehkastagaid badjel 50 mehtera viesuid gaskkas guovlluin gos ii galgga dahje ii leat lohpi hukset .
Dette kan for eksempel være parker , idrettsanlegg , industriområder eller naturlige hindringer som elver eller dyrkbare områder .	Dat sáhttet ovdamearka dihte leat álbmotšilljut , valáštallanhuksehusat , industriijaguovllut dahje lunddolaš hehttehusat nugo , jogat dahje gilvvaeatnamat .
Husklynger som naturlig hører med til tettstedet , tas med inntil en avstand på 400 meter fra tettstedskjernen .	Viessočoakkáldagat mat lunddolaččat gullet čoahkkebáikái , lohkkojit oassin go leat eanemusat 400 mehtera eret čoahkkebáikeguovddážis .
De inngår i tettstedet som en satellitt til selve tettstedskjernen .	Dat gullet oassin čoahkkebáikái dego satellihttan dan čoahkkebáikeguovddážii .
6.8.3 Nåværende utdanningsnivå i STN-området for de elevene som startet på grunnkurs i årene 1994 til 1996 I STN-området var det 54 % av elevene som startet på videregående opplæring i perioden 1994–1996 , som fullførte innen fem år .	6.8.3 Dáláš oahppodássi SED-guovllu ohppiin geat álge vuođđokursii 1994 rájes 1996 rádjái SED-guovllus ledje 54 % ohppiin geat álge joatkkaskuvla ohppui áigodagas 1994– 1996 , geat čađahedje ovdal go vihtta jagi golle .
Av mennene var det 45,5 % som gjennomførte videregående opplæring innen fem år , og av kvinnene 62,5 % .	Dievdduin ledje 45,5 % geat čađahedje joatkkaskuvla oahpu viđa jagi siste , ja nissoniin 62,5 % .
Figur 5.7 Utdanningsnivået i STN-området i 2009 for menn og kvinner som startet på videregående opplæring i årene 1994 til 1996 , henholdsvis for dem som gjennomførte videregående opplæring innen fem år , og for dem som ikke gjorde det .	Figur 5.7 Oahppodássi SED-gvuollus 2009:s dievdduide ja nissoniidda geat álge joatkkaskuvla ohppui jagiid 1994 gitta 1996 , dat geat čađahedje joatkkaskuvla oahpu viđa jagi siskkobealde , ja dat geat eai dahkan dan .
Prosent	Proseanta
Figuren viser at hvorvidt man gjennomfører videregående skole innen fem år eller ikke , har meget stor innvirkning på utdanningsnivået senere .	Govus čájeha ahte čađahit go joatkkaskuvla oahpu viđa jahkái vai eai , lea hui váikkuheaddji makkár oahppodássi lea maŋŋil .
Over 60 % av dem som ikke fullfører innen fem år , har ingen fagutdanning når de er 30 år .	Badjel 60 % dain geat eai čađat oahpu viđa jagi siskkobealde , ii leat makkárge fágaoahppu go leat 30 jagi .
Nesten 50 % av dem som fullfører videregående skole innen fem år , tar utdanning på universitets- og høgskolenivå , mens bare 10 % av dem som ikke fullfører videregående skole innen fem år , gjør det samme .	Measta 50 % dain geat čađahit joatkkaskuvlla viđa jagis , váldet oahpu universitehta- ja allaskuvladásis , muhto dušše 10 % dain geat eai čađat joatkkaskuvlla viđa jagis , dahket dan seamma .
For dem som har fullført videregående skole innen fem år , har ca. 12 % både av menn og kvinner tatt universitets- / høgskoleutdanning på fem år eller mer .	Dain geat leat čađahan joatkkaskuvlla 5 jagis lea su. 12 % sihke dievdduin ja nissoniin váldán 5 jagi dahje eanet universitehta 130 / allaskuvla
Men når det gjelder kortere universitets- , / høgkoleutdanning er det ca. 16 % flere kvinner enn menn som har tatt en slik utdanning .	oahpu . Muhto oanehit universitehta / allaskuvlaoahpu dáfus de leat su. 16 % eanet nissonat go dievddut váldán dakkár oahpu .
For dem som ikke fullførte videregående utdanning innen fem år , har ca. 8 % poeng flere kvinner enn menn tatt kortere universitets / høgskoleutdanning .	Dain geat eai čađahan joatkkaskuvlaoahpu 5 jagis lea su. 8 % eanet nissonat go dievddut váldán oanehit universitehta / allaskuvlaoahpu .
Referanser Sámi logut muitalit 1/Samiske tall forteller 1 ( 2008 ) Sámi allaskuvla , Sámi University College Sámi logut muitalit 1/Samiske tall forteller 2 ( 2009 ) Sámi allaskuvla , Sámi University College Sámi logut muitalit 1/Samiske tall forteller 3 ( 2010 ) Sámi allaskuvla , Sámi University College Statistisk sentralbyrå .	Referánssat Sámi logut muitalit 1/Samiske tall forteller 1 ( 2008 ) Sámi allaskuvla , Sámi University College Sámi logut muitalit 1/Samiske tall forteller 2 ( 2009 ) Sámi allaskuvla , Sámi University College Sámi logut muitalit 1/Samiske tall forteller 3 ( 2010 ) Sámi allaskuvla , Sámi University College Statistihkalaš guovddášdoaimmahat / Statistisk sentralbyrå .
Samisk statistikk / Sámi statistihkka 2008 .	Samisk statistikk / Sámi statistihkka 2008 .
Statistisk sentralbyrå .	Statistihkalaš guovddášdoaimmahat / Statistisk sentralbyrå .
Samisk statistikk / Sámi statistihkka 2010 .	Samisk statistikk / Sámi statistihkka 2010 .
Statistisk sentralbyrå : http://www.ssb.no /	Statistihkalaš guovddášdoaimmahat / Statistisk sentralbyrå : http://www.ssb.no /
6 Sametingets bevilgninger til kulturformål i perioden 2006–2010 Yngve Johansen , prosjektleder , Sámi allaskuvla / Samisk høgskole	6 Sámedikki juolludeamit kulturulbmiliidda áigodagas 2006-2010 Yngve Johansen , prošeaktajođiheaddji , Sámi allaskuvla
Sammendrag	Čoahkkáigeassu
Fra 2006 til 2010 har Sametingets budsjett til kulturformål økt fra 10.2 millioner til 16.1 millioner .	2006 rájes 2010 rádjai lea Sámedikki bušeahtta kulturulbmiliidda lassánan 10.2 miljovnna rájes 16.1 miljovnna rádjai .
I denne perioden har søknadssummen tredoblet seg , og bevilgningene har økt en halv gang .	Dan áigodagas lea ohcamušaid lohku golmmageardánit lassánan ja juolludeamit leat lassánan lahkkegearddi .
Antall søknader i perioden har variert mellom 220 og 290 .	Ohcamušaid lohku lea áigodagas rievddadan gaskal 220 – 290 .
Totalt har bevilgningen til ” andre tiltak ” vært størst , dette er en samlepost for samiske kulturhus , festivaler , samiske kirkesaker , samisk idrett og andre mindre prosjekter .	Oktiibuot leat leamaš eanemus juolludeamit ” eará doaimmaide ” , dat lea poasta mii čohkke sámi kulturviesuid , festiválaid , sámi girkoáššiid , sámi valáštallama ja eará unnit prošeavttaid .
25 % av bevilgningene i perioden har gått til litteratur .	Dan áigodagas juolluduvvui 25 % girjjálašvuhtii .
Søknader fra institusjoner utgjør 86 % av det totale søknadsantallet .	Ohcamušat institušuvnnain dahket 86 % ollislaš ohcamušlogus .
Finnmark har i perioden fått to tredeler av de bevilgede midlene til kulturformål .	Finnmárku lea áigodagas ožžon 2/3 oasi kulturulbmiliid juolludemiin .
Perioden sett under ett synes fylkesvise søknadssummer og innvilgede tilskudd å samsvare .	Go geahččá áigodaga ollislaččat , de orru fylkkaid mielde dássetvuohta ohcamušsupmis ja juolluduvvon doarjagiin .
Dette vil gjenspeile deler av det samiske kulturlivet i Norge , med hensyn til bevilgninger , aktivitet og geografisk fordeling .	Dat speadjalastá muhtun osiid sámi kultureallimis Norggas , mat gusket juolludemiide , aktivitehtii ja geográfalaš juohkimii .
Tallene som benyttes i denne artikkelen , er hentet fra Norut Altas evaluering av Sametingets tilskudd til kulturutvikling for perioden 2006–2008 , Sametingets årsmelding for 2009 og 2010 og Sametingets kulturavdeling .	Logut maid geavahit dán artihkkalis leat vižžon Norut Alta-Áltá Sámedikki kulturdoarjjaortnega árvvoštallamis áigodaga 2006-2008 , Sámedikki jahkedieđáhusas 2009 ja 2010 ja Sámedikki kulturossodagas .
6.2 Søknader til Sametinget Sametinget har helt fra oppstarten i 1989 støttet samisk kulturelt arbeid økonomisk .	6.2 Ohcamušat Sámediggái Sámediggi lea juo dan rájes go ásahuvvui 1989:s dorjon sámi kultuvrralaš bargguid ruđalaččat .
I perioden 2006 til 2011 er den gjennomsnittlige bevilgningen til kulturformål pr. år på litt over 13 millioner .	Áigodagas 2006-2011 lea leamaš gaskamearálaš juolludeapmi kulturulbmiliidda juohke jagi badjelaš 13 miljovnna .
I samme tidsperiode er den gjennomsnittlig søknadssum på nesten 35 millioner .	Seamma áigodagas lea gaskamearálaš supmi ohcamušain measta 35 miljovnna .
Som det framgår av tabell 6.1 , varierer den årlige søknadssummen ganske mye , men innenfor tidsrommet 2006 til 2010 har Sametinget innvilget omtrent 37 % av den totale søknadssummen .	Nugo boahtá ovdan tabeallas 6.1 , de rievddada ohcamušaid jahkásaš supmi oalle ollu , muhto áigodaga 2006-2010 siskkobealde , lea Sámediggi juolludan sullii 37 % ollislaš ohcamušsupmis .
I denne perioden omfatter det tildelinger til litteratur , musikk , billedkunst , barns oppvekstvilkår , tegneserier og andre tiltak , herunder samiske kulturhus , samiske musikkfestivaler og samisk idrett m.m. .	Dan áigodagas lea dat sisttisdoallan juolludemiid girjjálašvuhtii , musihkkii , govvadáidagii , mánáid bajásšaddaneavttuide , govvaráidduide ja eará doaimmaide , dan vuolis ea.ea. sámi kulturviesut , sámi musihkkafestiválat ja sámi valáštallan .
Figur 6.1	Govus 6.1
Søknadenes totale rammer og bevilgninger 2006–2010	Ohcamušaid ollislaš rámmat ja juolludeamit 2006-2010
Bevilgningene fra Sametinget til kulturformål var i 2006 litt over 10,2 millioner , og i 2010 var den steget til vel 16 millioner .	Sámedikki juolludeamit kulturulbmiliidda ledje 2006:s veaháš badjelaš 10.2 miljovnna ja 2010:s ledje lassánan badjelaš 16 miljovdnii .
Søknadssummen i 2006 var på nesten 15,3 millioner og i 2010 på over 50 millioner kroner .	Ohcamušaid supmi lei 2006:s measta 15.3 miljovnna ja 2010:s badjel 50 miljovnna ruvnno .
I 2006 bevilget Sametinget 67 % av den totale søknadssummen , og i 2010 ble det bevilget omtrent 32 % av søknadssummen .	2006:s juolludii Sámediggi 67 % ollislaš ohcamušsupmis ja 2010:s juolluduvvui sullii 32 % ohcamušsupmis .
Fra 2006 til 2010 har søknadssummen tredoblet seg , og bevilgningen har økt en halv gang .	2006 rájes 2010 rádjái lea ohcamušaid supmi lassánan golmma gerddiin ja juolludeamit leat lassánan láhkke gerddiin .
6.3 Antall søknader til Sametinget til kulturformål 2006–2010 Figur 6.2	6.3 Ohcamušaid lohku Sámedikki kulturulbmiliidda 2006 – 2010 Govus 6.2
Antall søknader til kulturformål totalt , søknader som er innvilget , og søknader som er avslått i perioden 2006–2010	Kulturulbmiliid ohcamušaid lohku , ollislaččat , juolluduvvon ja hilgojuvvon áigodagas 2006-2010
Det årlige antall søknader til kulturformål har fra 2006 til 2010 ligget mellom 220 og 290 , og de innvilgede søknadene mellom 105 og 150 .	Jahkásaš lohku ohcamušain kulturulbmiliidda lea leamaš 2006 rájes 2010 rádjai gaskal 220 ja 290 , ja juolluduvvon ohcamušain gaskal 105 ja 150 .
For disse årene er det gjennomsnittlig 262 søknader og vel 128 som blir innvilget . Fra 2006 til 2010 ble nesten 49 % av søknadene innvilget .	Dieid jagiid lea ohcamušaid gaskamearálaš lohku 262 ja lohku juolludemiin bures 128. 2006 rájes 2010 rádjai , juolludedje measta 49 % buot ohcamušain .
I perioden 2006 til 2010 er det bare i 2006 det har vært flere innvilgede enn avslåtte søknader .	Áigodagas 2006-2010 leat dušše jagi 2006:s leamaš eanet juolluduvvon go hilgojuvvon ohcamušat .
Når vi sammenligner figur 6.1 og 6.2 , virker det som om søknadsantallet er forholdsvis stabilt , men at søknadssummen har økt en del og spesielt i 2010 .	Go buohtastahttá govvosiid 6.1 ja 6.2 , de orru ohcamušaid lohku oalle dásset , muhto ohcamušlohku lea lassánan muhtun ráje ja erenoamážit 2010:s .
I 127	Dain loguin 135
disse tallene ligger det også at en del enkeltsøknader med store søknadsbeløp ikke har fått tildelinger de siste årene .	leat maiddái muhtun eaŋkilohcamušat main lea stuora ohcamušsupmi , mat eai leat ožžon juolludemiid maŋemus jagiid .
6.4 Bevilgninger til de ulike prosjektområdene i perioden 2006–2010 Sametinget definerer de ” ulike tiltaksområder ” , og mange av tildelingene kan berøre flere tiltaksområder .	6.4 Juolludeamit iešguđetge prošeaktasurggiide áigodagas 2006-2010 Sámediggi definere ” iešguđetge doaibmasurggiid ” ja máŋga juolludeami sáhttet guoskat máŋga doaibmasuorgái .
Noe av variasjonen til støtten kan derfor ha sammenheng med hvilket område søknaden primært faller inn under .	Nu ahte muhtun ráje doarjagiid rievddadeamis sáhttá leat oktavuohta dasa makkár suorgái ohcamuš rievtti mielde gullá .
Men også de strategier Sametinget har satt opp for å oppnå de ulike delmålene , er med på å styre tildelingene .	Muhto maiddái strategiijat maid Sámediggi lea bidjat joksat iešguđetge oasseulbmiliid leat mielde stivreme juolludemiid .
Figur 6.3	Govus 6.3
Summer bevilget til prosjekter i de ulike tiltaksområdene i perioden 2006–2010	Supmit juolluduvvon prošeavttaide iešguđetge doaibmasurggiin áigodagas 2006-2010
Bevilgningen til de ulike tiltaksområdene viser at litteratur var det området som fikk den største tildelingen i 2006 og 2007 .	Juolludeamit iešguđetge doaibmasurggiide čájehit ahte girjjálašvuohta lea suorgi mii lea ožžon eanemus juolludeami 2006:s ja 2007:s .
Men tabellen viser at i perioden 2008 til 2010 har samlepotten ” Andre tiltak ” fått den største bevilgningen .	Muhto áigodagas 2008 rájes 2010 rádjái oaidnit ahte čohkkehus ” Eará doaimmat ” lea ožžon eanemus juolludemiid .
I samlebegrepet ” Andre tiltak ” er samiske kulturhus , festivaler , samiske kirkesaker , samisk idrett og mindre prosjekter .	Čohkken doahpagis ” Eará doaimmat ” leat sámi kulturviesut , festiválat , sámi girkoáššit , sámi valáštallan ja unnit prošeavttat .
Siden ” andre tiltak ” inneholder så mange 128	Go ” eará 136
tilskudd til ulike kulturformål , hadde det i framtiden vært ønskelig å kunne splitte opp denne posten .	doaimmat ” sisttisdoallá nu ollu doarjagiid iešguđetgelágan kulturulbmiliidda , de livčče boahtteáiggis sávahahtti juohkit dan poasta .
Figur 6.4	Govus 6.4
Bevilget i prosent til prosjekter i de ulike tiltaksområdene i perioden 2006 til 2010	Juolludeamit proseanttaid mielde prošeavttaide iešguđetge doaibmasurggiin áigodagas 2006-2010
Av figur 6.4 framgår det at prosentvis er det ” andre tiltak ” som tildeles mest midler i perioden 2006–2010 .	Govvosis 6.4 boahtá ovdan ahte proseanttaid mielde lea ” eará doaimmaide ” juolluduvvon eanemus ruhta áigodagas 2006-2010 .
Variasjonene har en sammenheng med Sametingets strategier for tildeling til kulturformål og de politiske føringer som gjøres i Sametinget .	Rievddademiide lea oktavuohta Sámedikki kulturulbmiliid juolludemiid strategiijain ja dain politihkalaš jođihemiin mat dahkkojit Sámedikkis .
Men for å kunne oppfylle strategiene er Sametinget også avhengig av søknader som dekker disse områdene .	Muhto jus galgá joksat strategiijaid , de lea Sámediggi maiddái gitta ohcamušain dain surggiin .
6.5 Søkere til kulturformål Figur 6.5	6.5 Kulturulbmiliid ohccit Govus 6.5
Søkernes kjønn / institusjonstilknytning i perioden 2006 til 2008	Ohcciid sohkabealli / institušuvdnačatnašupmi áigodagas 2006-2008
Figur 6.5 viser at ulike institusjoner i hovedsak er søkere til kulturformål , de utgjør 86 % av total søkermasse fra 2006 til 2008 .	Govus 6.5 čájeha ahte eanaš ohccit kulturulbmiliidda leat iešguđetlágan institušuvnnat , dat leat 86 % ollislaš ohcciidmearis 2006 rájes 2008 rádjai .
Institusjoner er kommuner , samiske sentre , idrettsorganisasjoner og lignende .	Institušuvnnat leat suohkanat , sámi guovddážat , valáštallan organisašuvnnat ja sullásaččat .
Det er omtrent like mange menn og kvinner som er søkere til Sametingets kulturformål .	Sámedikki kulturulbmiliidda ohcet sullii ovttamađe dievddut ja nissonat .
14 % av søknadene kommer fra personer som ikke er tilknyttet institusjoner .	14 % ohcamušain bohtet olbmuin geain ii leat čatnasupmi ásahussii .
Her kunne det vært interessant å se på hva som er årsaken til at antallet søknader fra enkeltmennesker er forholdsvis lavt .	Dan dáfus livčče miellagiddevaš iskat siva manne ohcamušaid lohku eaŋkilolbmuin lea oalle unnán .
Kan det ha sammenheng med søkeprosedyrene , mangel på gode prosjekt eller med Sametingets tildelinger ?	Sáhttá go leat juoga ohcanvugiin , váilot go buorit prošeavttat vai lea go oktavuohta Sámedikki juolludemiiguin ?
6.6 Sametingets tilskudd Figur 6.6	6.6 Sámedikki doarjagat Govus 6.6
Fylkesvis fordeling av søknadssum for kulturutvikling fra Sametinget i 2006–2010	Áigodagas 2006-2010 lea ohcamušaid supmi measta 2/3 oasi eanet go dat mii juolluduvvui Sámedikki kulturulbmiliin .
Søknadssummen fra Finnmark utgjør omtrent to tredeler av total søknadssum . For Troms utgjør den 16 % og Nordland 9 % .	Ohcamušsupmi Finnmárkkus dahká sullii 2/3 olles ohcamušsupmis ja Romsa dahká 16 % ja Nordlánda 9 % .
Ut fra dette virker det som det er samsvar mellom søkte midler og tildelte midler fylkesvis i perioden 2006 til 2010 .	Dan ektui orru ovttamearálašvuohta gaskal ohccojuvvon ruđaid ja juolluduvvon ruđaid fylkkaid mielde áigodagas 2006-2010 .
Figur 6.7	Govus 6.7
Fylkesvis fordeling av innvilgede tilskudd til kulturutvikling fra Sametinget i 2006–2010	Sámedikki kulturdoarjjaortnega juolludeamit fylkkaid mielde 2006 – 2010
To tredeler av bevilgningen fra Sametinget til kulturformål gikk til Finnmark i perioden 2006–2010 .	2/3 oassi Sámedikki juolludemiin kulturulbmiliidda manne Finnmárkui , áigodagas 2006-2010 .
Troms har i samme periode fått nesten 15 % og Nordland 6,6 % .	Romsa lea seamma áigodagas ožžon measta 15 % ja Nordlánda 6.6 % .
Sør-Trøndelag og Oslo har fått 3,7 % og Nord-Trøndelag 2,7 % .	Lulli-Trøndelaga ja Oslo leat ožžon 3.7 % ja Davvi-Trøndelaga 2.7 % .
Andre fylker som har fått tilskudd til kulturformål fra Sametinget i denne perioden , er Akershus , Buskerud , Hedmark , Møre og Romsdal , Oppland , Telemark , VestAgder og Vestfold .	Eará fylkkat mat leat ožžon juolludemiid Sámedikkis kulturulbmiliidda dan áigodagas leat Akershus , Buskerud , Hedmark , Møre ja Romsdal , Oppland , Telemark , VestAgder ja Vestfold .
Men disse fylkene har ikke fått årlige bevilgninger .	Muhto diet fylkkat eai leat ožžon jahkásaš juolludemiid .
Fra 2006 til 2010 utgjør bevilgningene til disse fylkene litt over 2 % .	2006 rájes 2010 rádjai dahket doarjagat daidda fylkkaide badjelaš 2 % .
Tildelingene til Finnmark har nesten fordoblet seg fra 2006 til 2009 , fra henholdsvis 5,7 millioner til 10,3 millioner .	Juolludeamit Finnmárkui leat measta duppalaston 2006 rájes 2009 rádjai , 5.7 miljovnna rájes 10.3 miljovnna rádjai .
Tildelingene til Troms har hatt en liten nedgang , dette spesielt i forhold til økningen i Sametingets budsjett fram mot 2010 .	Juolludeamit Romsii leat veaháš njiedjan , erenoamážit go geahččá dan ektui man mađe Sámedikki bušeahtta lea lassanan 2010 rádjai .
SørTrøndelag hadde i 2010 den nest største fylkesvise bevilgningen , denne var på nesten 1,9 millioner .	Lulli-Trøndelagii lei 2010:s fylkkaid mielde nubbin stuorimus juolludeapmi , measta 1.9 miljovnna .
Referanser : Norut Alta ( 2009 ) Evaluering av Sametingets tilskudd til kulturutvikling for perioden 2006–2008 Sámedikki 2006 jahkedieđáhus / Sametingets årsmelding 2006 Sámedikki 2007 jahkedieđáhus / Sametingets årsmelding 2007 Sámedikki 2008 jahkedieđáhus / Sametingets årsmelding 2008 Sámedikki 2009 jahkedieđáhus / Sametingets årsmelding 2009 Sámedikki 2010 jahkedieđáhus / Sametingets årsmelding 2010 Sametingets kulturavdeling	Referánssat : Norut Alta ( 2009 ) Sámedikki kulturdoarjjaortnega árvvoštallan áigodagas 2006-2008 Sámedikki 2006 jahkedieđáhus / Sametingets årsmelding 2006 Sámedikki 2007 jahkedieđáhus / Sametingets årsmelding 2007 Sámedikki 2008 jahkedieđáhus / Sametingets årsmelding 2008 Sámedikki 2009 jahkedieđáhus / Sametingets årsmelding 2009 Sámedikki 2010 jahkedieđáhus / Sametingets årsmelding 2010 Sámedikki kulturossodat
1/2009 Raporta / Rapport	1/2009 Raporta / Rapport
Samiske tall forteller 2 Kommentert samisk statistikk 2009	Sámi logut muitalit 2 Čielggaduvvon sámi statistihkka 2009
Sámi allaskuvla	Sámi allaskuvla
Sámi University College	Sámi University College
Raporta / Rapport 1/2009	Raporta / Rapport 1/2009
Samiske tall forteller 2 Kommentert samisk statistikk 2009	Sámi logut muitalit 2 Čielggaduvvon sámi statistihkka 2009
Føreord	Ovdasátni
Denne boka er den andre i rekkja av Samiske tall forteller .	Dát girji lea nubbin Sámi logut muitalit Ráiddus .
Den første kom i 2008 .	Vuosttaš girji almmuhuvvui 2008 .
Analysegruppa for samisk statistikk som i 2007 vart nedsett av Sametinget i Noreg og Arbeids- og inkluderingsdepartementet , har stått for arbeidet med årboka .	Sámi statistihka lađastallanjoavku man Sámediggi Norggas ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanta nammadeigga2007 , lea bargan dáinna jahkegirjjiin .
Samiske tall forteller 2 går vidare på dei emna som den første boka tok opp .	Sámi logut muitalit 2 joatká daid fáttáiguin maid vuosttaš girjjis leat almmuhuvvon .
Ved hjelp av årlege kommentarar til dei same emna vil vi prøve å vise endringar i det samiske samfunnet .	Jahkásaš mearkkašumiiguin daid fáttáide , de geahččalat čájehit rievdadusaid mat sámi servodagas lea dáhpáhuvvan .
I tillegg tek vi opp nye emne . Nytt i år er eit kapittel om helse og eit om næringsliv .	Ođas dán jagáš girjjis lea ahte leat sierra kápihttalat dearvvašvuođa ja ealáhusdoaimmaid birra .
Helsekapitlet er eit oversyn over helseundersøkingar av den samiske folkesetnaden i Noreg .	Dearvvašvuođakápihtal lea čoahkkáigeassu dearvvašvuođaiskkademiin mat leat čađahuvvon sápmelaččaid gaskkas Norggas .
Dette er første gongen det er laga eit slikt oversyn .	Lea vuosttaš geardde go dákkár čoahkkáigeassu ráhkaduvvo .
Kapitlet forklarer bakgrunnen for undersøkingane , utvalet av undersøkte og kva statistiske funn som er gjorde .	Kápihtal čilge iskkademiid duogáža , gallis leat leamašan mielde iskkadeamis ja maid sii leat gávnnahan .
Kapitlet tek òg opp kva forsking som manglar på dette viktige området .	Kápihtal guoskkaha maiddái makkár dutkamuš váilu dán dehálaš suorggis .
Rune Fjellheim gjekk i fjor ut av analysegruppa da han vart direktør for sametingsadministrasjonen .	Rune Fjellheim luobai lađastallanjoavkku lahttun maŋŋil go nammaduvvui Sámedikki hálddahusa direktevran .
Siv Kvernmo gjekk òg ut av arbeidsmessige årsaker .	Siv Kvernmo maiddái luobai bargodilálašvuođaidis dihte .
I staden for dei to som gjekk ut , kom Magritt Brustad og Johan Ailo Kalstad inn .	Sudno sadjái nammaduvvuiga Magritt Brustad ja Johan Ailo Kalstad .
Guovdageaidnu , september 2009 Fagleg analysegruppe for samisk statistikk Else Grete Broderstad	Guovdageaidnu , 2009 čakčamánnu Sámi statistihka fágalaš lađastallanjoavku Else Grete Broderstad
Magritt Brustad	Magritt Brustad
Johan Ailo Kalstad	Johan Ailo Kalstad
Paul Inge Severeide Jon Todal ( leiar )	Paul Inge Severeide Jon Todal ( jođiheaddji )
Konsultasjonene mellom statlige myndigheter og Sametinget	Dát mearkkaša ahte fága lea massán 29% ohppiin maŋimus golmma jagis .
Behov for et kunnskapsgrunnlag	Dát dilli lea áiggi badjel rievdan .
Helse i samisk befolkning – en kunnskapsoppsummering av publiserte resultater fra befolkningsundersøkelser i Norge	Dárbbašuvvojit maiddái vuođđodieđut sihke ulbmiliid birra ja dan birra maid gohčodit árjadagaldagat ( omd. sierranas juolludeamit ) vuođđoealáhusaide .
2.1 Introduksjon 2.1.1 Helsestudier blant urfolk i nord .	Iešguđet fálaldagaid dahje modeallaid berre danin čilget .
Innledning Kilder Legemiddelbruk i den samiske befolkningen Søvnproblemer og bruk av sovemedisin	Diabetes Mellitus šládja II Čoahkkáigeassu 2.5.1 Álgu 2.5.2 Gáldut 2.5.3 Diabetes II šládja sápmelaččain
Tilfredshet med legetjenester i samisk befolkning Sammendrag 2.13.1 Innledning 2.13.2 Kildemateriale 2.13.3 Pasienttilfredshet i møte med helsetjenester Primærlegetjenesten Psykiatrien	Duhtavašvuohta doaktárbálvalusaiguin sápmelaččaid gaskkas Čoahkkáigeassu 2.13.1 Álgu 2.13.2 Gáldut 2.13.3 Buhcciid duhtavašvuohta go deaivvadit dearvvašvuođabálvalusaiguin Vuođđodearvvašvuođabálvalus Psykiatriija
Oppsummering , utfordringer og behov for mer forskning Primærnæringene reindrift , jordbruk og fiske 3.1	Čoahkkáigeassu , hástalusat ja dutkandárbu Vuođđoealáhusat boazodoallu , eanandoallu ja guolásteapmi
3.2 Noen generelle utviklingstrekk 3.2.1 Endringer i næringsstruktur og innad i næringer	3.1 Álgu 3.2 Soames dábálaš ovddidandovdomearkkat 3.2.1 Rievdadusat ealáhusstruktuvrras ja siskkáldasat ealáhusain
3.3 Reindrift 3.3.1 Færre siidaandeler 3.3.2 Færre årsverk 3.3.3 Flere personer i siidaandelene 3.3.4 Kjønn og alder 3.3.5 Varierende reintall 3.3.6 Antall rein pr. siidaandel	3.3 Boazodoallu 3.3.1 Hárvelohkosaš siidaoasit 3.3.2 Hárvelohkosaš jahkebarggu 3.3.3 Eanet olbmot siidaosiin 3.3.4 Sohkabealli- ja ahkejuohku 3.3.5 Molssašuddi boazolohku 3.3.6 Boazolohku juohke siidaoasis
3.4 Jordbruk 3.4.3 Færre og større bruk 3.4.3 Færre årsverk 3.4.4 Kjønn og alder	3.4 Eanandoallu 3.4.1 Hárvelohkosaš ja stuorit doalut 3.4.2 Hárvelohkosaš jahkebarggu 3.4.3 Ahki ja sohkabealli
3.5 Fiske 3.5.1 Færre fiskere 3.5.2 Økt gjennomsnittsalder blant fiskere 3.5.3 Færre båter og størst nedgang i antall mindre båter 3.5.4 Færre kvoter	3.5.1 Hárvelohkosaš guolásteaddjit 3.5.2 Lassáneaddji gaskamearálaš ahki guolásteddjiin 3.5.3 Hárvelohkosaš fatnasat ja smávit fatnasiid lohku eanemusat njiedjan 3.5.4 Hárvelohkosaš bovdoearit
3.6 Oppsummering	3.6 Čoahkkáigeassu
3.7 Videreutvikling av samisk næringsstatistikk 3.7.1 Statistikk for kombinasjonsnæringer ?	3.7 Viidáset ovdánahttimis sámi ealáhusstatistihka 3.7.1 Lotnolasealáhusaid statistihkka ?
3.7.2 Tall som grunnlag for sammenligninger 3.7.3 Utvidelse av samisk næringsstatistikk ?	3.7.2 Logut vuođđun buohtastahttimiidda 3.7.3 Viiddideames sámi ealáhusstatistihka ?
Samisk språk i barnehage og skule Samandrag 4.1	Čoahkkáigeassu 4.1
Statistikk og språkplanlegging	Statistihkka ja giellaplánen
4.1.3 Barnehagetilbodet fordelt på språka nord- , lule- og sørsamisk 4.1.3.1 Nordsamisk 4.1.3.2 Lulesamisk 4.1.3.3 Sørsamisk 4.1.4 Kommentarar til tala for barnehagen 4.2.1 Endringar i talet på elevar med samisk i fagkrinsen 4.2.2 Elevar i faget samisk som førstespråk 4.2.3 Elevar i faget samisk som andrespråk 4.2.4 Deling av andrespråkselevane i Andrespråk 2 og Andrespråk 3 4.2.5 Elevar i sørsamisk 4.2.6 Elevar i lulesamisk 4.2.7 Elevar i nordsamisk 4.2.8 Elevar med samisk i fagkrinsen i bykommunane 4.2.9 Kommentarar til tala frå grunnskulen 4.3	Rievdadusat logus galli mánás lea sámegielat mánáidgárdefálaldat Mánáidgárdefálaldagat juhkkojuvvon gielaide davvi- , julev- ja lullisámegillii 4.1.3.1 Davvisámegiella 4.1.3.2 Julevsámegiella 4.1.3.3 Lullisámegiella 4.1.4 Čielggadeapmi mánáidgárddi loguide 4.2.1 Rievdadusat logus galli oahppis lea sámegiella oassin fágain 4.2.2 Oahppit fágas sámegiella vuosttašgiellan 4.2.3 Oahppit fágas sámegiella nubbingiellan 4.2.4 Nubbingiellaohppiid juohkin Nubbingiella 2 ja Nubbingiella 3 mielde 4.2.5 Oahppit lullisámegielas 4.2.6 Oahppit julevsámegielas 4.2.7 Oahppit davvisámegielas 4.2.8 Oahppit geain lea sámegiella oassin fágain gávpotsuohkaniin 4.2.10 Čielggadeamit vuođđoskuvlla loguide 4.3
Samisk språk i vidaregåande skule	Sámegiella joatkkaskuvllas
4.4 Oppsummering av samisk språk i barnehage og skule 4.4.1 Samisk i barnehagen 4.4.2 Samisk i grunnskulen 4.4.3 Samisk i vidaregåande skule 5	4.4 Čoahkkáigeassu sámegielas mánáidgárddiin ja skuvllain 4.4.1 Sámegiella mánáidgárddis 4.4.2 Sámegiella vuođđoskuvllas 4.4.3 Sámegiella joatkkaskuvllain 5
Utdanning i SUF-området Sammendrag	Oahppu SOF-guovllus Čoahkkáigeassu
Utdanningsnivået i 1994 og 2008	Oahppodássi 1994:s ja 2008:s
Overgang fra grunnskole til folkehøgskole og videregående utdanning	Joatkin vuođđoskuvllas álbmotallaskuvlii ja joatkkaohppui
Gjennomstrømning i den videregående opplæringen	Ohppiidmolsašupmi joatkkaoahpahusas
Gjennomføring av videregående utdanning etter valg av studieretning	Joatkkaoahpu čađaheapmi oahpposuorggi válljema mielde
Innledning	Álggahus
Direkte overgang fra videregående ( studiekompetansegivende ) skole til universitetsutdanning	Njuolggo joatkin joatkkaskuvllas ( lohkangelbbolašvuođaaddi ) universitehtaohppui
Figurer Figur 2.1 Figur 2.2 Figur 2.3 Figur 2.4 Figur 2.5 Figur 2.6	41 Figuvra 2.5 Nissoniid lohku geain ledje guoros ruovdderádjosat biebmominstara ektui .
Figur 2.7	Figuvra 2.7
Figur 2.8	Figuvra 2.8
Figur 2.9 .	Figuvra 2.9
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	Borgguhanvierut dievdduin geat ásset siseatnamis SAMINOR 2003/2004 dutkamuša čearddalašvuođadieđuid . ( Sámi I = golmma buolvva
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller 50 familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
Røykevaner for kvinner bosatt ved kysten i forhold til etnisitet basert på data fra SAMINOR studien fra 2003/04 .	Figuvra 2.11 Alkoholageavaheapmi rittus ássi dievdduid gaskkas čearddalašvuođa ektui . ( SAMINOR dutkamuš 2003-04 ) .
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
50 Alkoholbruk hos menn bosatt ved kysten i forhold til etnisk tilhørighet .	Figuvra 2.12 Alkoholageavaheapmi siseatnamis ássi dievdduid gaskkas čearddalašvuođa ektui .
( SAMINOR studien 2003-04 ) .	( SAMINOR dutkamuš 2003-04 ) .
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
51 Alkoholbruk hos menn bosatt på innlandet i forhold til etnisk tilhørighet .	Figuvra 2.13 Alkoholageavaheapmi rittus ássi nissoniid gaskkas čearddalašvuođa ektui .
( SAMINOR studien 2003-04 ) .	( SAMINOR dutkamuš 2003-04 ) .
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
52 Alkoholbruk hos kvinner bosatt ved kysten i forhold til etnisk tilhørighet .	Figuvra 2.14 Alkoholageavaheapmi siseatnamis ássi nissoniid gaskkas čearddalašvuođa ektui .
( SAMINOR studien 2003-04 ) .	( SAMINOR dutkamuš 2003-04 ) .
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
53 Selvmordsforsøk hos samiske ungdommer basert på data Ung i Nord studien ( 1994/1995 ) 59 Andel som bruker sovemedisin i forhold til etnisitet .	Figuvra 2.15 Iešsoardingeahččaleamit sámi nuoraid gaskkas mas Nuorra Davvin dutkamuša bohtosat leat vuođđun ( 1994/1995 ) 55 Figuvra 2.16 Álbmoga oassi geat geavahit oađđindálkasiid čearddalašvuođa ektui .
Samisk = tre generasjoner samisk språk , Blandet = minst én samisk	Ii-sámi = buot earát geain ii lean sámi gullevašvuohta .
62 Søvnproblemer i forhold til etnisitet .	Figuvra 2.17 Oađđiváttut čearddalašvuođa ektui .
SAMINOR , 2003-2004. Samisk = tre generasjoner samisk språk , Blandet = minst én samisk identitetsmarkør som språk , selvopplevd samisk etnisitet , familiebakgrunn .	SAMINOR , 2003-2004 . Sámit = golmma buolvva sámegielagat , Seaguhus = unnimusat okta sámi dovdomearka nugomat giella , iešvásihuvvon sámi čearddalašvuohta , bearášduogáš .
Ikke-samisk = alle som ikke hadde samisk tilhørighet .	Ii-sámi = buot earát geain ii lean sámi gullevašvuohta .
62 Bruk av sovemedisin i forhold til søvnproblemer og etnisitet SAMINOR , 2003-2004 .	Figuvra 2.18 Oađđindálkasiid geavaheapmi ja oađđinváttut čearddalašvuođa ektui . SAMINOR , 2003-2004 .
Samisk = tre generasjoner samisk språk , Blandet = minst én samisk identitetsmarkør som språk , selvopplevd samisk etnisitet , familiebakgrunn .	Sámit = golmma buolvva sámegielagat , Seaguhus = unnimusat okta sámi dovdomearka nugomat giella , iešvásihuvvon sámi čearddalašvuohta , bearášduogáš .
Ikke-samisk = alle som ikke hadde samisk tilhørighet .	Ii-sámi = buot earát geain ii lean sámi gullevašvuohta .
Totalt , Øst-Finnmark , VestFinnmark og øvrige reinbeiteområder ( Troms , Sør-Trøndelag ) / Hedmark 85 Utviklingen i reintall 1980–2008 i Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag / Hedmark 86 Antall rein pr. siidaandel i Øst-Finnmark , Vest-Finnmark samt Troms , Tr . lag / Hedmark samlet 87 Antall rein pr. siidaandel 1988–2008 i Troms , Nordland , NordTrøndelag og Sør-Trøndelag / Hedmark 88 Jordbruksbedrifter etter størrelsen på jordbruksareal i drift i SUF-området 1989–2005 90 Gårdsbruk ( jordbruksbedrifter ) etter størrelsen på jordbruksareal i drift i SUF-områder i Nord-Troms valgkrets , 1989 og 2005 92 Gårdsbruk ( jordbruksbedrifter ) etter størrelsen på jordbruksareal i drift i SUF-områder i Porsanger valgkrets , 1989 og 2005 93 Arbeidsinnsats ( 1000 timer ) i jord- og hagebruk , Nordland , Troms og Finnmark .	Oppalaččat , NuortaFinnmárku , Oarje-Finnmárku ja eará boazodoalloguovllut ( RomssasLulli-Trøndelaga / Hedemárkku rádjai ) 74 Figuvra 3.8 Boazologu ovdáneapmi 1980-2008 rádjai Romssa , Nordlándda , DavviTrøndelaga , Lulli-Trøndelaga / Hedemárkku boazodoalloguovlluin 75 Figuvra 3.9 Boazolohku juohke siidaoasis Nuorta-Finnmárkkus , Oarje-Finnmárkkus ja Romssas gitta Trøndelaga / Hedemárkui oktiibuot 76 Figuvra 3.10 Doaibmi eanandoallofitnodagat eanandoalloareálaid sturrodaga mielde Figuvra 3.11 Bohccuid lohku juohke siidaoasis gaskal 1988-2008 Romssas , Nordlánddas , Davvi-Trøndelagas ja Lulli-Trøndelagas - Hedemárkkus SUF-guovllus1989- 2005 79 Figuvra 3.12 Dállodoalut ( eanandoallofitnodagat ) eanandoalloeatnamiid sturrodaga mielde SUF-guovllus Davvi-Romssa válgabiires , 1989 ja 2005 80 Figuvra 3.13 Dállodoalut ( eanandoallofitnodagat ) eanansturrodagaid mielde mat leat geavahusas SUF-guovllus Porsáŋggu válgabiires , 1989 ja 2005 81 Figuvra 3.14 Bargoárja ( 1000 diimmu ) eanandoallo- ja gilvvagárdedoaluin , Nordlánddas , Romssas ja Finnmárkkus .
1998–1999 og 2006–2007 94 Antall fiskere i utvalgte SUF-kommuner i Finnmark 1990–2008 97 Hovedyrkesfiskere i utvalgte SUF-kommuner i Finnmark 1990–2008 98 Biyrkesfiskere i noen kommuner i Finnmark 1990–2008 98 Antall fiskere totalt i utvalgte SUF-kommuner i Troms og Nordland 1990– 2008 99 Antall fiskere med fiske som hovednæring i utvalgte kommuner i Troms og Nordland 1990–2008 100	Figuvra 3.15 Guolásteddjiid lohku válljejuvvon SUF-suohkaniin Finnmárkkus 1990-2008 85 Figuvra 3.16 Váldoealáhusguolásteaddjit válljejuvvon SUF-suohkaniin Finnmárkkus 1990-2008 86 Figuvra 3.17 Oalgealáhusguolásteaddjit soames suohkaniin Finnmárkkus gaskal 1990-2008 86 Figuvra 3.18 Guolásteddjiidlohku oktiibuot válljejuvvon SUF-suohkaniin Romssas ja Nordlánddas 1990-2008 áigodagas 87 Figuvra 3.19 Guolásteddjiid lohku geain guolásteapmi lei váldoealáhussan válljejuvvon suohkaniin Romssas ja Nordlánddas gaskal 1990-2008 .
Tabell 2.2 Tabell 2.3 Tabell 2.4 Tabell 2.5 Tabell 2.6 Tabell 2.7 Tabell 2.8 Tabell 2.9	90 Figuvra 3.22 Registrerejuvvon fatnasiid lohku soames SUF-suohkaniin Romssas ja Nordlánddas 1990-2008 90
Tabell 4.1 Tabell 4.2 Tabell 4.3 Tabell 4.4 Tabell 4.5 Tabell 4.6 Tabell 4.7 Tabell 4.8 Tabell 4.9 Tabell 4.10 Tabell 4.11 Tabell 4.12 Tabell 4.13 Tabell 4.14 Tabell 4.15	Tabeallat Tabealla 2.1 Lohku riegáduvvon ja jápmán vuosttaš eallinjagi ja njuoratmánáid jámolašvuođalogut iešguđet geográfalaš guovlluin Davvi-Norggas davábealde Sáltoduoddara gaskal 1991 ja 2006 .
( byene Tromsø , Harstad , Alta er ekskludert ) 25 Oppsummering av forskning gjort på forekomst av kreft hos samer i NordNorge i forhold til regional referansepopulasjon .	( gávpogat Romsa , Harstad , Áltá eai leat mielde ) 25 Tabealla 2.2 Borasdutkama čoahkkáigeassu borasgávdnoštumi birra Davvi-Norgga sampelaččain čujuhusjoavkku ektui .
Tallene er oppgitt i prosent .	Logut leat proseantan almmuhuvvon .
41 Mødrene og lærernes rapportering om adferds- eller emosjonelle problemer hos barna i alderen 11-12 år .	( 2003/2004 ) 40 Tabealla 2.7 Etniid ja oahpaheddjiid dieđiheapmi meanno- dahje dovdováttisvuođaid birra 11- ja 12 jahkásaš mánáin .
Tallene er oppgitt i prosent .	Logut leat proseantahámis .
( 2002-2003 ) 57 Bruk av legemidler i forhold til etnisitet i Finnmark ( n=11061 ) .	( 2002-2003 ) 52 Tabealla 2.8 Dálkkasgeavaheapmi čearddalašvuođa ektui Finnmárkkus ( n=11061 ) .
Tallene er oppgitt i prosent .	Logut leat proseanta hámis .
1987-1988. 61 Tilfredshet med legetjenestene basert på svar fra 15612 kvinner og menn bosatt i området hvor mer enn 5 % av befolkningen rapporterte samisk etnisitet i 1970-folketellingen .	1987-1988 57 Tabealla 2.9 Duhtavašvuohta doaktárbálvalusaiguin man vuođđun leat vástádusat 15612 nissoniin ja dievdduin geas ásse dain guovlluin gos eanet go 5% álbmogis dieđihedje sámi čearddalašvuođa 1970-olmmošlohkamis .
Tallene er oppgitt i prosent .	Logut leat almmuhuvvon proseantan .
2003-2004. 65 Talet på barnehagar med samisk språktilbod i åra 2002–2008 116 Talet på born som får samisktilbod i barnehagen 2002–2008 117 Talet på barnehagar med nordsamisk språktilbod i åra 2002–2008 118 Talet på born som får tilbod på nordsamisk i barnehagen i åra 2002–2008 118 Talet på born som får tilbod på lulesamisk i barnehagen i åra 2002–2008 119 Talet på barnehagar med sørsamisk språktilbod i åra 2002–2008 119 Talet på born som får tilbod på sørsamisk i barnehagen i åra 2002–2008 120 Tal på grunnskuleelevar med samisk i fagkrinsen i alt 121 Talet på grunnskuleelevar med samisk som førstespråk 122 Talet på grunnskuleelevar med samisk som andrespråk 122 Fordeling av andrespråkselevane i samisk på fagplanane Andrespråk 2 og Andrespråk 3 , skuleåret 2008/09 .	2003-2004. 60 Tabealla 4.1 Lohku galli mánáidgárddis lea sámegiella giellafálaldahkan jagiid 2002–2008 101 Tabealla 4.2 Lohku galli mánás lei sámegielfálaldat mánáidgárddis jagiid 2002-2008. 102 Tabealla 4.3 Lohku galli mánáidgárddis lea davvisámegielat giellafáladat jagiid 2002-2008. 102 Tabealla 4.4 Lohku galli mánás lea davvisámegielat fálaldat mánáidgárddis jagiid 2002-2008 103 Tabealla 4.5 Lohku galli mánás lea julevsámegielat fálaldat mánáidgárddis jagiid 2002-2008 103 Tabealla 4.6 Lohku galli mánáidgárddis lea lullisámegiella giellafálaldahkan jagiid 2002-2008 104 Tabealla 4.7 Lohku galli mánás lea lullisámegielat fáladat mánáidgárddis jagiid 2002-2008 104 Tabealla 4.8 Lohku galli vuođđoskuvlaoahppis oktiibuot lea sámegiella oassin fágain . 106 Tabealla 4.9 Lohku galli vuođđoskuvlaoahppis lea sámegiella vuosttašgiellan 106 Tabealla 4.10 Lohku galli vuođđoskuvlaoahppis lea sámegiella nubbingiellan 107 Tabealla 4.11 Nubbingiellaohppiid juohkáseapmi sámegielas fágaplánaid Nubbingiella 2 ja Nubbingiella 3 gaskkas , skuvlajahki 2008/09 .
Grunnskulen .	Vuođđoskuvla .
123 Talet på grunnskuleelevar med sørsamisk i fagkrinsen 1997/98–2008/09 124 Fordeling av andrespråkselevane i sørsamisk mellom fagplanane Andrespråk 2 og Andrespråk 3 , skuleåret 2008/09 .	Tabealla 4.12 Lohku galle vuođđoskuvlaoahppis lea lullisámegiella oassin fágain 1997/98–2008/09 108 Tabealla 4.13 Lullisámegiela nubbingiellaohppiid juohkáseapmi fágaplánaid Nubbingiella 2 ja Nubbingiella 3 gaskkas , skuvlajagi 2008/09 .
Grunnskulen .	Vuođđoskuvla .
Grunnskulen .	Vuođđoskuvla .
126 Talet på grunnskuleelevar med nordsamisk i fagkrinsen 1997 / 98–2008 / 09 127 Fordeling av andrespråkselevane i nordsamisk på fagplanane Andrespråk 2 og Andrespråk 3 , skuleåret 2008/09 .	110 Tabealla 4.16 Lohku galli vuođđoskuvlaoahppis lea davvisámegiella oassin fágain 1997 / 98–2008 / 09 110 Tabealla 4.17 Davvisámegiela nubbingiellaohppiid juohkáseapmi fágaplánaid Nubbigiella 2 ja Nubbigiella 3 gaskkas , skuvlajagi 2008/09 .
Grunnskulen .	Vuođđoskuvla .
127 Talet på grunnskuleelevar med samisk i fagkrinsen i bykommunane 1997/98–2008/09 128 Tal på grunnskuleelevar med samisk som førstespråk i bykommunane 1997/98–2008/09 129 Talet på grunnskuleelevar med samisk som andrespråk i bykommunane 130 Språkval ved dei samiske vidaregåande skulane i Kautokeino og Karasjok 132 Høyeste fullførte utdanning for personer 16 år og over i SUF . , – området tilsvarende geografiske områder nord for Saltfjellet og hele landet .	111 Tabealla 4.18 Lohku galle vuođđoskuvlaoahppis gávpotsuohkaniin lea sámegiella oassin fágain 1997/98–2008/09. 112 Tabealla 4.19 Lohku galli vuođđoskuvlaoahppis lei sámegiella vuosttašgiellan gávpotsuohkaniin 1997/98–2008/09 112 Tabealla 4.20 Lohku galli vuođđoskuvlaoahppis lea sámegiella nubbingiellan gávpotsuohkaniin 113 Tabealla 4.21 Giellaválljen sámi joatkkaskuvllain Guovdageainnus ja Kárášjogas 115 Tabella 5.1 Alimus čađahuvvon oahppu olbmuin 16 jagis ja boarraseappuin SOFguovllus , vástideaddji geográfalaš guovlluin Sáltoduoddara davábealde ja olles riikkas .
Prosent .	Proseanta .
137 Høyeste fullførte utdanning for personer 24–65 år i SUF-området , tilsvarende geografiske område nord for Saltfjellet og hele landet .	119 Tabella 5.2 Alimus čađahuvvon oahppu olbmuin agis 24–65 jagi SOF-guovllus , vástideaddji geográfalaš guovlluin Sáltoduoddara davábeale ja olles riikkas .
Prosent .	Proseanta .
138 Direkte overgang fra grunnskole til folkehøgskole og videregående utdanning 1994 , 2000 og 2007 .	120 Tabealla 5.3 Njuolggo joatkin vuođđoskuvllas álbmotallaskuvlii ja joatkkaohppui 1994 , 2000 ja 2007 .
Prosent .	Proseanta .
139 Elever som startet på grunnkurs for første gang i 1994 og 2002 , etter status for oppnådd nivå i videregående opplæring etter fem år .	121 Tabealla 5.4 Oahppit geat álge vuođđokursii vuohččan 1994:s ja 2002:s , dan mielde man muddui leat ollen joatkkaoahpahusain maŋŋil vihtta jagi .
Kjønn og geografiske områder .	Sohkabealit ja geográfalaš guovllut .
Prosent .	Proseanta .
141 Elever som startet på grunnkurs for første gang i 1994 , etter status for oppnådd nivå i videregående opplæring etter fem år .	123 Tabealla 5.5a Oahppit geat álge vuođđokursii vuohččan 1994:s , dan mielde man muddui leat ollen joatkkaoahpahusas maŋŋel vihtta jagi .
Studieretning , kjønn og geografiske områder .	Oahpposuorgi , sohkabealli ja geográfalaš guovlu .
Prosent .	Proseanta .
143 Elever som startet i grunnkurs for første gang i 2002 , etter status for oppnådd nivå i videregående opplæring etter fem år .	124 Tabealla 5.5b Oahppit geat álge vuođđokursii vuohččan 2002:s , dan mielde man muddui leat ollen joatkkaoahpahusas maŋŋel vihtta jagi .
, Studieretning kjønn og geografiske områder .	Oahpposuorgi , sohkabealli ja geográfalaš guovlu .
Prosent .	Proseanta .
144 Direkte overgang fra videregående ( studiekompetansegivende ) til universitets- og høgskoleutdanning 1994 , 2000 og 2007 .	125 Tabealla 5.6 Njuolggo álgin joatkkaoahpus ( lohkangelbbolašvuođaaddi ) universitehta- ja allaskuvlaohppui 1994 , 2000 ja 2007 .
Prosent 146 Direkte overgang fra videregående ( studiekompetansegivende ) til universitetsog høgskoleutdanning 1994 , 2000 og 2007 .	Proseanta . 127 Tabealla 5.7 Njuolggo álgin joatkkaoahpus ( lohkangelbbolašvuođaaddi ) universitehta- ja allaskuvlaohppui 1994 , 2000 ja 2007 .
Absolutte tall 146	Absoluhtta logut .
1 Mandat og grunnlag Arbeids- og inkluderingsdepartementet vedtok 22. juni 2007 å opprette en analysegruppe for samisk statistikk i medhold av Prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget av 11. mai 2005 , fastsatt ved kgl. res. 1. juli 2005 .	1 Vuođđu ja fápmudus 2005 miessemánu 11 . beaivvi Ráđđádallanprosedyraid vuođul gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki , mearriduvvon gonagaslaš res. bakte 2005 suoidnemánu 1. beaivvi , mearridii Bargoja searvadahttindepartemeanta 2007 geassemánu 22. beaivvi ásahit sámi statistihka guorahallanjoavkku .
Formålet med vedtaket var å styrke faktagrunnlaget for vurderinger og beslutninger i konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Mearrádusa ulbmiliin lei nannet árvvoštallama ja mearrideami fáktavuođu ráđđádallamiid oktavuođas gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
1.1 Analysegruppas mandat Faglig analysegruppe for samisk statistikk skal innen 1. oktober legge fram en rapport for Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget .	1.1 Guorahallanjoavkku fápmudus Sámi statistihka fágalaš guorahallanjoavku galgá jahkásaččat ovdal golggotmánu 1. beaivvi ovddidit raportta Bargo- ja searvadahttindepartementii ja Sámediggái .
Rapporten skal gi oversikt over og analysere aktuelle utviklingstrekk i det samiske samfunnet .	Raporta galgá govvidit sámi servodaga dálá ovdánan hámiid .
Rapporten legges til grunn for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Raporta adnojuvvo ráđđádallamiid vuođđun gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
Analysegruppa har ansvaret for å utvikle og forbedre metoder for presentasjon av oversikter og analyser i de årlige rapportene .	Guorahallanjoavku ovddasvástádussan lea ovdánahttit ja buoridit vuogi movt ovdanbuktit dieđuid guorahallanbohtosiid jahkásaš raporttain .
Det er ønskelig at rapportene i størst mulig grad skal være sammenlignbare fra ett år til neste .	Lea sávahahtti ahte raportta sáhttá buohtastahttit ovddit jagi raporttain .
I arbeidet med å utarbeide rapporten skal en ta utgangspunkt i foreliggende statistikk og / eller andre relevante data og informasjon fra evaluerings- , utrednings- og forskningsarbeid .	Ráhkadeames raportta galgá geavahit gávdni statistihka ja/dahje eará heivvolaš diehtovuođu ja muđui čohkkejuvvon dieđuid árvvoštallan- , čielggadan- ja dutkanbargguin .
Av mandatet framgår det at følgende samfunnsområder er særlig aktuelle å behandle :  Språk  Oppvekst , utdanning og forskning  Likestilling  Helse og sosial , herunder befolkningsutvikling , demografi , inntekt  Næringer , herunder sysselsetting , næringsstruktur , tradisjonelle næringer  Miljø- og ressursforvaltning , endringer i det materielle kulturgrunnlaget , deltakelse og innflytelse  Kulturarbeid og allmennkultur , herunder kunstuttrykk , media  Sivile samiske samfunn , herunder organisasjons- og institusjonsutvikling Analysegruppa kan også behandle andre temaer .	Fápmudusas ovdanboahtá ahte čuovvovaš servodatsurggiid lea áigeguovdil giehtadallat :  Giela  Bajásšaddan , oahpahusa ja dutkama  Dásseárvvu  Dearvvašvuođa ja sosiála , dákko bakte olmmošlogu rievdan , demografiija , dienas  Ealáhusat , dákko bakte barggahus , ealáhusstruktuvra , á árbevirolaš ealáhusat  Biras- ja resursahálddašeapmi , ávnnaslaš kulturvuođu rievdadusat , searvan ja váikkuheapmi  Kulturbargu ja dábálaš kultuvra , dákko bakte dáiddašlája , media  Siviila sámi servodat , dás organisašuvdna- ja ásahusovdáneapmi Guorahallanjoavku sáhttá maiddái giehtadallat eará fáttáid .
Foruten analyse av statistisk materiale som allerede foreligger , skal gruppa påpeke eventuelle mangler i kilde- og kunnskapsgrunnlaget og synliggjøre behov for utvikling av statistikk innen temaer som gruppa anser for relevante .	Earret guorahallamis gávdni statistalaš ávdnasiid galgá joavku maiddái čujuhit vejolaš váilevašvuođaide mat ležžet gáldo- ja máhttovuođus ja čujuhit guđe fáttáin dahje surggiin joavkku mielas lea dárbbašlaš ovdánahttit statistihka .
1.2 Konsultasjonene mellom statlige myndigheter og Sametinget Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	1.2 Ráđđádallamat gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki Sápmelaččain lea álgoálbmogiin dat vuoigatvuohta ahte singuin galgá ráđđádallojuvvot buot áššiin mat njuolga váikkuhit sin dillái .
Formålet med prosedyrene er å : 	Bargovugiid ulbmiliin lea :  
I prosedyrer for konsultasjon mellom statlige myndigheter og Sametinget heter det videre i paragraf 5 om de faste møtene : 	Ráđđádallanbargovugiin gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki čállojuvvo ná 5. paragráfas bistevaš čoahkkimiid birra : 
Det skal avholdes faste halvårlige politiske møter mellom statsråden for samiske saker og sametingspresidenten .	Ahte galget lágiduvvot jahkebeallasaš politihkalaš čoahkkimat gaskal sámi áššiid stáhtaráđi ja Sámediggepresideanta .
Fagstatsråden deltar på disse møtene etter behov .	Fágastáhtaráđđi searvá čoahkkimiidda dárbbu mielde .
I de faste halvårlige politiske møtene skal en ta opp situasjonen og utviklingsbehovene for samfunn , saker av grunnleggende prinsipiell karakter og pågående prosesser .	Bistevaš jahkebeallasaš čoahkkimiin galget ságastallat servodaga dili ja ovddidandárbbuid , dehálaš prinsihpalaš áššiid ja doaibmi proseassaid .
Det skal avholdes faste halvårlige møter mellom Sametinget og det interdepartementale samordningsutvalget for samiske saker .	Ahte galget lágiduvvot jahkebeallásaš čoahkkimat gaskal Sámedikki ja departemeanttaid gaskasaš sámi áššiid ovttastahttinlávdegotti .
I møtene skal det blant annet redegjøres for aktuelle samepolitiske saker i kommende periode .	Čoahkkimiin galget earret eará boahttevaš áigodaga áigeguovdilis sámepolitihkalaš áššiid .
1.3 Behov for et kunnskapsgrunnlag I prosedyrer for konsultasjon mellom statlige myndigheter og Sametinget behandler paragraf 8 behov for utredninger og kunnskapsgrunnlag .	1.3 Máhttovuođu dárbun Stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallanvuogádaga 8.paragráfa prosedyrat meannudit čielggadan ja máhttovuođu dárbbuid .
Den sier følgende om kunnskapsgrunnlaget : 	Máhttovuođu birra čuožžu ná : 
Kommunal- og regionaldepartementet og Sametinget nedsetter i fellesskap en faglig analysegruppe som blant annet på bakgrunn av samisk statistikk årlig avlegger en rapport om situasjon og utviklingstrekk i det samiske samfunn .	Gielda- ja guovlodepartemeanta ja Sámediggi nammadit ovttas fágalaš guorahallanjoavkku mii earret eará sámi statistihka vuođul jahkásaččat ovddida raporta sámi servodaga dili ja ovddidandovdomearkkaid birra .
Rapporten legges til grunn for konsultasjoner i konkrete saker og for konsultasjoner om utviklingsbehov for samiske samfunn i ett av de halvårlige møtene mellom statsrådene for samiske saker og sametingspresidenten .	Raporta geavahuvvo vuođđun go dihto áššiid birra leat ráđđádallamat ja ráđđádallamiin sámi servodaga ovddidandárbbuid birra ovtta dain jahkebeallásaš čoahkkimiin gaskal sámi áššiid stáhtačálliid ja Sámediggepresideanta .
Når statlige myndigheter eller Sametinget mener det er behov for utredninger for å styrke faktagrunnlaget eller det formelle grunnlaget for vurderinger og beslutninger , skal dette tilkjennegis så tidlig som mulig , og partene skal bringe spørsmål knyttet til mandat for eventuelle utredninger inn i konsultasjonsprosessen .	Go stáhta eiseválddit dahje Sámediggi oaivvildit ahte čielggadeapmi dárbbašuvvo vai nanne árvvoštallama ja mearrideami fáktavuođu dahje formálalaš vuođu de dan berrejit dieđihit nu fargga go vejolaš , ja bealit galget ovddidit gažaldagaid mat gusket vejolaš čielggadeami fápmudussii ráđđádallamiid oktavuođas .
Staten og Sametinget skal søke å oppnå enighet om mandat , og om hvem som skal stå for et eventuelt utredningsarbeid .	Stáhta ja Sámediggi galget bargat olaheames ovttamielalašvuođa ovddas sihke fápmudusa ektui ja das geat galget čađahit vejolaš čielggadanbarggu .
Det nedsettes en analysegruppe til å komme med en årlig rapport .	Dán oktavuođas nammaduvvo sierra guorahallanjoavku man bargun lea ovddidit jahkásaš raportta .
1.4 Analysegruppa Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget etablerte i fellesskap Faglig analysegruppe for samisk statistikk fra 1. oktober 2007 og oppnevnte leder , nestleder og tre medlemmer som har en funksjontid på 4 år .	1.4 Guorahallanjoavku Bargo- ja searvadahttin departemeantta ja Sámediggi leaba searválaga ásahan Sámi statistihka fágalaš analysajoavkku golggotmánu 1. b. 2007 rájes ja leat nammadan jođiheaddji , nubbinjođiheaddji ja golbma miellahtu geain lea doaibmanáigi 4 jagi .
Analysegruppas medlemmer fram til 30. september 2011 er : Jon Todal , leder ( Sámi allaskuvla-Samisk høgskole ) Magritt Brustad , nestleder ( Senter for samisk helseforskning ) Else Grete Broderstad ( Universitetet i Tromsø / Rommsa universitehta ) Paul Inge Severeide ( Statistisk sentralbyrå ) Johan Ailo Kalstad ( Geelmuyden . )	Analysajoavkku miellahtut čakčamánu 30. b. 2011 rádjai leat : Jon Todal , jođiheaddji ( Sámi allaskuvla ) Magritt Brustad , nubbinjođiheaddji ( Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš ) Else Grete Broderstad ( Romssa universitehta ) Paul Inge Severeide ( Statistalaš guovddášdoaimmahat ) Johan Ailo Kalstad ( Geelmuyden . )
Kiese Prosjektleder for gruppa er Yngve Johansen , som er ansatt i halv stilling	Kiese Guorahallanjoavkku prošeaktajođiheaddjin lea Yngve Johansen , guhte bargá beallevirggis .
2 Helse i samisk befolkning – en kunnskapsoppsummering av publiserte resultater fra befolkningsundersøkelser i Norge Magritt Brustad ( Dr. Scient. ) Senter for samisk helseforskning , Institutt for samfunnsmedisin , Universitetet i Tromsø	2 Sámi álbmoga dearvvašvuohta – máhttočoahkkáigeassu ovdalis almmuhuvvon bohtosat álbmotguorahallamiin Norggas Magritt Brustad ( Dr. Scient . ) Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš , servodatdálkkaslaš Instituhtta , Romssa Universiteahta
2.1 Introduksjon I dette kapitlet presenteres og kommenteres data fra publiserte arbeider basert på helseundersøkelser gjort på samisk befolkning i Norge .	2.1 Álgu Dán kápihttalis ovdanbuktit ja čielggadit dieđuid almmuhuvvon dearvvašvuođaguorahallamiin mat leat čađahuvvon sámiid gaskkas Norggas .
Kapitlet fokuserer på sykdommer og sykdomsrisikofaktorer som det er gjort befolkningsbaserte studier på og der informasjon om samisk etnisitetstilhørighet inngår .	Kápihttal čalmmustahttá dávddaid ja dávdariskadagaldagaid álbmotvuođustuvvon dutkamiin ja mas sámiid čearddalaš gullevašvuođa lea oassin .
2.1.1 Helsestudier blant urfolk i nord .	2.1.1 Álgoálbmoga dearvvašvuođadutkkus davvin .
Helseforskning blant urfolk i nordområdene har fokusert på temaer som har vært oppfattet som spesielt relevant for disse befolkningsgruppene .	Dutkamis davviguovllu álgoálbmogiid dearvvašvuođa lea čalmmustahttán fáttáid mat leat adnojuvvon earenoamáš relevántan dáid olmmošjoavkkuide .
Studier knyttet til mulige helseeffekter av å bo i områder med lave temperaturer preget mye av denne helseforskningen tidligere .	Dutkosat vejolaš dearvvašvuođaváikkuhusaid birra go orru dakkár guovlluin gos leat vuollegis temperatuvrrat lei ovdal guovddážis dán dearvvašvuođadutkamis .
Forekomst av ulike infeksjonssykdommer har også vært studert spesielt i land med dårligere levekår og helsetilbud sammenliknet med det som for eksempel er tilfelle for urfolk i de Nordiske landene .	Iešguđetlágan logahasdávdda gávdnoštumi lea maiddai dutkojuvvon earenoamážiid daid riikkain gos leat heajos eallineavttut ja dearvvašvuođafálaldat dan dili ektui mii omd davviriikkaid álgoálbmogiin lea .
Forskning gjort blant noen urfolk vedrørende hjerte- og karsykdommer har blant annet vært inspirert av hypotesen om en beskyttende effekter på hjerte- og karsykdommer av tradisjonelt sjømatinntak som sel og	Čađahuvvon dutkamis álgoálbmogiid gaskkas váibmo- ja varrasuotnavigiid birra leat deattuhan dan doaivaga ahte borramis árbevirolaš mearraborramušaid nugomat njuorjjo- ja fálisbuktagiid ja eará buktagiid main lea guolevuodja eastada váibmo- ja varrasuotnavigiid .
Forskning fra Grønland har vært spesielt sitert i denne sammenhengen .	Dán oktavuođas dávjá čujuhuvvo dutkamii mii lea čađahuvvon Ruonáeatnamis .
I den senere tid har forskning på kroniske sykdommer blitt aktualisert i lys av observerte endringer i levesett , aktivitetsnivå og kosthold .	Maŋimus áiggiid lea guhkilmas dávddaid ja vigiid birra dutkan šaddan áigeguovdilin danin go eallinvuohki , doaibmadássi ja biebmodoallu lea rievdan .
Økt forekomst av diabetes type II , hjerte- og karsykdommer og fedme har gitt bekymring og initiert studier for å få mer kunnskaper om endringer i ernæring- og helsemønster blant urfolk i disse områdene .	Diabetes II , váibmo- ja varrasuotnavigit ja buoidivuođa lassáneaddji gávdnoštumiid leat dagahan fuolastuvvama mii lea vuolggahan dutkama vai oahppat eanet dáid guovlluid álgoálbmoga biebmodoalu- ja dearvvašvuođadili birra .
En del forskning har også vært rettet mot å kartlegge nivåer av miljøgifter i tradisjonskosten og mulige helseeffekter av dette for befolkningsgrupper i nordområdene .	17 17 Dutkamis leat maiddai kárten man ollu birasmirkot leat árbevirolaš biepmuin ja iskan makkár váikkuhusaid dát dagaha davviguovlluid olmmošjoavkkuide .
Spesielt har dette vært fokusert på i forskning blant urfolksgrupper som har et høyt inntak av matvarer som kan inneholde såkalte tungt nedbrytbare miljøgifter .	Dán leat earenoamážit deattuhan go leat dutkan álgoálbmotjoavkkuid geat borret biepmuid main sáhttet leat ng. njozet suddi birasmirkkot .
Selvmordsforskning , og studier på alkoholbruk og andre rusmidler har også vært tematiske områder som har vært aktuelle for helseforskere i nordområdene .	Dutkan iešsoardima birra , ja dutkan alkohola ja eará gárihuhttinmirkkuid geavaheami birra lea maiddai fáttálaš suorggit mat leat leamašan áigeguovdilat dearvvašvuođadutkamiid davviguovlluin .
2.1.2 Tidligere rasehygieniske perspektiver i medisinsk forskning I første halvdel av det 1900 århundret var det å måle lengden og bredden på hodeskaller til levende og døde en del av den såkalte rasehygeniske forskningen som preget noen forskningsmiljøer .	2.1.2 Ovdalaš nállespesialisttalaš perspektiiva dálkkaslaš dutkamis 1900 vuosttaš jahkečuođi álgojahkebeali lei dat ahte mihtidit oaiveskálžžu guhkkodaga ja govdodaga sihke ealli ja jápmán olbmuin oassin dan ng. nállespesialisttalaš dutkamis man muhtun dutkanbirrasat vuoruhedje .
Her var tanken at menneskeheten skulle deles opp og plasseres i et hierarki av evolusjonsnivå .	Jurdda lei ahte dalá olmmoščeardda galge sirret ja maŋŋálastit olbmuid ovdánandási mielde .
Denne vitenskapelige interessen for raser hadde røtter helt tilbake til 1700-tallet , da naturhistoriske systembyggere begynte å dele mennesket inn i biologiske kategorier ut fra ytre fysiske kjennetegn .	Dieđalašvuođa beroštupmi náliin lei álggahuvvon juo 1700-logus , go luondduhistorjjálaš vuogádathuksejeaddjit álge juohkit olbmuid biologalaš dásiide olgguldas fysalaš dovdomearkkaid vuođul .
På 1800-tallet ble dette et stort og prestisjetungt vitenskapelig felt og den europeiske befolkningen ble derfor delt inn i raser .	Davvi Eurohpá dutkit áinnas bidje čuvgesvuovttat , alitčalmmat ja guhkesoaivvat germánalaš dahje davviriikkalaš náli ovdánandási bajibužžii .
Nordeuropeiske forskere plasserte gjerne den blonde , blåøyde og langskallede germanske eller nordiske rasen på toppen av utviklingskalaen .	Dán dutkama vuođđojurdda mii lea leamašan guovddážis lea earret eará ahte ng. nálleseaguhus sáhtii dagahit ahte allaseahtu olbmuid ovdii .
Noen rasehygienikere mente at hovedmålet for denne forskningen var å verne om den nordiske rasens renhet .	Soames nállespesialistat oaivvildedje ahte dán dutkama váldoulbmilin lei seailluhit davviriikkaid náli buhtisvuođa .
I mellomkrigstiden foregikk det rasehygeniske undersøkelser over hele landet .	Gaskasoahteáiggis čađahuvvojedje nállespesialisttalaš guorahallamat miehta riikka .
I Nord-Norge konsentrerte man seg om samer og kvener .	DavviNorggas vuoruhedje dutkat sápmelaččaid ja kvenaid .
Disse masseundersøkelsene ble mottatt med sterk skepsis og motvilje av lokalbefolkningen .	Báikkálaš olbmuid gaskkas lei stuora eahpádus ja vuosteháhku dáid guorahallamiidda .
Ennå i dag er , forståelig nok , skallemåling et ømtålig tema mange steder og er blitt en del av en kollektiv negativ historisk hukommelse knyttet til 17 helseforskning der etnisitet er et tema .	Velá odnege lea , bures ipmirdahtti , oaiveskálžžu mihtideapmi hearkkes fáddán máŋgga báikkis ja leage danin šaddan oktasaš negatiiva historjjálaš dearvvašvuođadutkama muitun dasa mas čearddalašvuohta lei fáddán .
Referanse [ 1 ]	Čujuhus [ 1 ]
2.1.3 Etnisitet i medisinsk forskning En hovedutfordring i forskning på helse hos samer er knyttet til hvordan definere samisk befolkning i Norge .	2.1.3 Čearddalašvuohta dálkkaslaš dutkamis Váldohástalussan sápmelaččaid gaskas dearvvašvuođadutkamis lea das movt meroštit sámi álbmoga Norggas .
Det er mange forhold som gjør dette komplisert .	Leat máŋga dilálašvuođa mat dan dahket váttisin .
For det første har det en del steder vært stor grad av ” blandet ” etnisk befolkning .	Vuosttažettiin lea máŋgga báikkiin leamašan mealgadaš ” seaguhuvvon ” čearddalaš álbmot .
I Norge er det ikke heller tillatt å bruke sametingets valgmanntall til helseforskning .	Maiddai lea guhkit ja ulbmilaš dáruiduhttinpolitihkka , lassin dasa ahte sámegiella molssašuddi ládje lea ceavzán
I de ulike studiene som danner grunnlaget for dette kapitlet om helse har etnisitet vært håndtert og inndelt på ulike måter .	Iešguđet dutkamat mat leat vuođđun dán kapihttala čearddalašvuođa ja dearvvašvuođa birra leat gieđahallojuvvon ja juhkkojuvvon iešguđet ládje .
Dette kan virke noe forvirrende , men er også et uttrykk for at å kategorisere befolkningen i etniske gjensidige utelukkende kategorier kan by på problemer .	Dat sáhttá ipmirduvvot eahpečielggasin , muhto duođašta maiddái ahte juohkit álbmoga čearddalaš siskkáldas čuldojuvvon joavkkuide sáhttá dagahit váttisvuođaid .
Resultatene som presenteres her må tolkes i lys av denne begrensingen i forskningen .	Bohtosiid maid dás almmuhat berre dulkot dutkama gáržžideami ektui .
I hovedsak har det vært benyttet tre ulike kategorier av spørsmål for å innhente data på etnisk tilhørighet : Slektskap , språk og selvopplevd etnisitet .	Oppanassiige leat geavahuvvon golbma iešguđetlágan gažaldaga čohkkemis dieđuid čearddalaš gullevašvuođa birra : Sohkavuohta , giella ja iešvásihuvvon čearddalašvuohta .
I hvert underkapittel er det redegjort for hvordan etnisitet er klassifisert i de ulike studiene som det refereres til .	Juohke vuolit kapihttalis lea čilgejuvvon movt čearddalašvuohta lea šláddjejuvvon daid dutkamušain masa čujuhuvvo .
2.1.4 Datakilder Generelt finnes det få publiserte arbeider basert på helsestudier i Norge der samisk etnisitet inngår .	2.1.4 Diehtogáldut Oppalaččat leat Norgga áibbas unnán dearvvašvuođa dutkamušat almmuhuvvon mas sámi čearddalašvuohta lea dutkojuvvon .
I hovedsak er dette kapitlet basert på resultater fra følgende helseundersøkelser : Finnmarksundersøkelsene , Ung i Nord , Helse og levekårsundersøkelsen i områder med blandet samisk og norsk bosetning ( SAMINOR-studien ) og noen registerepidemiologiske studier koblet til folketellingen fra 1970 .	Vuosttažettiin lea dán kapihttala vuođđun bohtosat čuovvovaš dearvvašvuođaguorahallamiin : Finnmárkku-guorahallamat , Nuorra Davvin , Dearvvašvuođa ja birgenlági guorahallan dain guovlluin gos lea seaguhus sámi ja dáro ássan ( SAMINOR-dutkamuš ) ja soames registerepidemiologalaš dutkamat mat leat čadnojuvvon 1970 logu álbmotlohkamii .
I alle disse studiene er helsedata på ulike vis blitt 18 analysert i forhold til etnisitetsklassifisering .	Buot dát dearvvašvuođa dutkamuša bohtosat leat iešguđet ládje guorahallojuvvon čearddalašvuođašláddjema ektui .
Kapitlet refererer også til noen utvalgte enkeltstudier der etnisitetsdata inngår .	Kápihttal čujuha maiddái soames ovttaskas iskkademiide mas čearddalašvuohta lea oassin .
Finnmarksundersøkelsene I perioden 1974 til 2003 ble det utført i alt seks ulike befolkningsbaserte screeninger for risikofaktorer for hjerte og karsykdom i Finnmark i regi av Folkehelseinstituttet og Institutt for Samfunnsmedisin ved Universitetet i Tromsø .	Finnmárkku-guorahallamat Jagi 1974 rájes gitta 2003 rádjái čađahuvvojedje oktiibuot guhtta iešguđetlágan álbmotvuođustuvvon iskkadeami mas iske váibmo- ja varrasuotnavigiid riskadagaldaga Finnmárkkus Álbmotdearvvašvuođainstituhta ja Romssa universitehta Servodatmedisiinnalaš instituhta ovddas .
Etter hvert ble undersøkelsene utvidet til å omfatte også andre sykdommer i tillegg til det opprinnelige hjerte- og kar fokuset .	Dađistaga iskkadeapmi viiddiduvvui nu ahte maiddái fátmmasta eará dávddaid go dušše váimmo ja varrasuonaid .
Alle kommuner i Finnmark var med i undersøkelsene og personer fra 20 til 68 år deltok , men for noen av undersøkelsene var det kun noen av kommunene som var med og kun utvalgte alderskohorter som ble invitert .	Buot Finnmárkku suohkanat ledje mielde iskkadeamis ja dain suohkaniin olbmot gaskal 20 ja 68 jagis serve , muhto muhtun dain iskkademiin ledje dušše muhtun suohkanat mielde ja ahkejoavkkut geat bovdejuvvojedje searvat .
I Finnmarksundersøkelsene ble informasjon om etnisk tilhørighet innhentet i hovedsak basert på spørsmål om besteforeldres etnisitet og egen , foreldres eller besteforeldres språkbakgrunn .	Finnmárkku-guorahallamis čohkkejuvvojedje dieđut čearddalaš gullevašvuođa birra go jerre áhku / ádjá čearddalaš gullevašvuođa birra ja sin , váhnemiid ja áhku / ádjá gielalaš duogáža birra .
Ung i Nord Datainnsamlingen for Ung i Nord studien ble gjennomført i 1994/1995 med en oppfølgingsstudie tre år etterpå ( 1997/1998 ) .	Nuorra Davvin Dieđuid čohkkemis Nuorra Davvin dutkamušas čađahuvvui 1994/1995 ja čuovvolandutkamušain golbma jagi maŋŋil ( 1997/1998 ) .
Hensikten med undersøkelsen var å studere etnisitet , problematferd , psykisk helse og bruk av rusmidler blant ungdom i Nord-Norge .	Guorahallama ulbmilin lei dutkat čearddalašvuođa , meannováttisvuođaid , psykalaš dearvvašvuođa ja gárihuhttinmirkkuid návddašeami Davvi Norgga nuoraid gaskkas .
Tjue-en videregående skoler i Nordland , Troms og Finnmark ble invitert til å være med .	Finnmárkkus bovdejuvvojedje searvat . Buot skuvllat ledje stuorit dahje smávit čoahkkebáikkiin .
Alle skolene var i større eller mindre tettsteder .	Stuorit gávpogiin ii oktage skuvla lean bovdejuvvon searvat .
Totalt 3186 personer deltok i den første undersøkelsen ( svarprosent : 85% og 1670 , det vil si 55 % av de opprinnelige , deltok i oppfølgingsstudien .	Oktiibuot 3186 olbmo serve vuosttaš iskkadeapmái ( vástidanproseanta : 85% ja 1670 , mii mearkkaša 55 % dain geat serve álgoiskkadeapmái , serve maiddái čuovvolaniskkadeapmái .
Samisk etnisitet ble kategorisert ut fra minimum én forelder eller besteforelder med samisk eller samisk språkkompetanse .	Sámi čearddalašvuohta šláddjejuvvui dan mielde ahte leigo unnimusat okta váhnen dahje áhkku / áddjá geat hupme sámegiela dahje ahte sis lei sámegielat gelbbolašvuohta .
SAMINOR studien Helse- og levekårsundersøkelsen i områder med blandet samisk og norsk bosetning ( SAMINOR studien ) ble gjennomført i 2003-2004 .	SAMINOR guorahallan Dearvvašvuođa- ja birgenlági guorahallan guovlluin gos lea seaguhuvvon sáme-dáru ássan ( SAMINOR guorahallan ) čađahuvvui 2003-2004 .
Undersøkelsen ble gjort i ved Senter for samisk helseforskning , Universitetet i Tromsø i samarbeid med Nasjonalt Folkehelseinstitutt .	Guorahallan čađahuvvui Sámi dearvvašvuođadutkama guovddážis , Romssa universitehtas lagas ovttasbarggu bakte Nationála Álbmotdearvvašvuođainstituhtain .
Undersøkelsen benyttet spørreskjema kombinert med en helseundersøkelse inkludert blodprøvetaking .	Guorahallamis geavahuvvojedje gažadanskovit lassin dearvvašvuođaguorahallamin oktan varraiskosiin .
Denne undersøkelsen fulgte i hovedsak lesten til hjerte-karscreening som Folkehelseinstituttet har utført en rekke ganger på ulike	Dát guorahallan čuovui seamma málle mii lei váibmo- ja varrasuotnaiskkadeami man Álbmotdutkaninstituhtta máŋgii lei čađahan iešguđet guovlluin Norggas .
Undersøkelsen ble utført i alt 24 utvalgte kommuner i Finnmark , Troms , Nordland og Trøndelag .	Guorahallan čađahuvvui oktiibuot 24 suohkaniin Finnmárkkus , Romssas , Nordlánddas ja Trøndelagas .
Kommunene som var med i undersøkelsen hadde alle minst 5 % samisk befolkning ut fra folketellingsopplysningene i 1970 .	1970 olmmošlohkama dieđuid mielde ledje buot dain suohkaniin mat ledje mielde guorahallamis unnimusat 5 % sámit .
I en del kommuner ble kun noen kretser tatt med .	Muhtun suohkanin ledje dušše soames biiret váldon mielde guorahallami .
Alle personer i undersøkelsesområdet født i perioden 1925-1967/68 samt i 1973/74 ble invitert .	Guorahallanguovllus leat buohkat geat leat riegádan gaskal 1925-1967/68 ja 1973/74 bovdejuvvon searvat .
16 865 personer deltok i studien .	16 865 olbmo serve dutkamii .
Det vil si en svarprosent på 61 .	Dát mearkkaša ahte 61 % vástidedje ja serve .
Etnisitetsdataene fra SAMINOR-studien omfattet rapportert etnisk bakgrunn , eget , foreldres og besteforeldres språk samt selvdefinert etnisitet hos deltakerne .	Čearddalašvuođadieđut SAMINOR-dutkamis fátmmasta almmuhuvvon čearddalaš duogáža , iežas , váhnemiid ja áhku / ádjá giella ja oasseváldiid iešmearriduvvon čearddalašvuođa .
Befolkningsundersøkelser basert på nasjonale databaser Dødsårsaksregisteret og kreftregisteret er nasjonale register som er mye brukt i befolkningsstudier Norge .	Álbmotguorahallamat nationála diehtovuođu vuođul Jápminártta ja borasdávdda registarat leat našunála registarat mat leat ollu geavahuvvon álbmotdutkamušain Norggas .
De har også vært brukt i noen studier for å se på sykdommer og død i den samiske befolkningen .	Registarat leat maiddai geavahuvvon soames dutkamušain go leat dutkan buozalmasvuođaid ja jápmima sápmelaččaid gaskkas .
Data fra disse registrene har , etter godkjenning fra datatilsynet og medisinske etiske komiteer , blitt koblet mot etnisitetsregistrering i hovedsak 1970-folketellingen .	Dieđut dáin registariin leat , diehtobearráigeahču ja dálkkaslaš ehtalaš lávdegottiid dohkkeheami vuođul , vuosttažettiin laktojuvvon oktii 1970-olmmošlohkama čearddalašvuođa registariin .
Spørsmål som har dannet grunnlaget for etnisitetsinndeling fra denne folketellinga var eget , foreldres og besteforeldres språk samt selvdefinert etnisitet .	Gažaldagat mat ledje dán olmmošlohka čearddalašvuođa juohkima vuođđun lei iežas , váhnemiid ja áhku / ádjá giella ja iešmearriduvvon čearddalašvuohta .
Disse spørsmålene ble lagt inn i folketellinga fra 1970 i noen utvalgte steder i Nordland , Troms og Finnmark .	Dat gažaldagat ledje oassin 1970 olmmošlohkamis soames báikkiin Nordlánddas , Romssas ja Finnmárkkus .
Statistisk sentralbyrå har også tilgjengeliggjort data på dødelighet i befolkningen og dette har vært studert i forhold til geografisk bosted definert som innenfor eller utenfor virkeområdet for det samisk forvaltningsfondet ( SUF ) .	Statisttalaš guovddášdoaimmahat lea maiddái almmuhan álbmoga jámolašvuođa dieđuid ja dát lea maiddai dutkojuvvon geográfalaš ássanbáikki ektui sihke siskkobealde ja olggobealde sámi ovdánahttinfoandda ( SUF ) doaibmaguovllu .
2.1.5 Sykdommer / risikofaktorer som inngår i kapitlet Temaer i dette kapitlet er i hovedsak styrt av hva som per i dag finnes av publiserte kvantitative ( tallmessige ) befolkningsbaserte helseundersøkelser på samer i Norge .	2.1.5 Buozalmasvuođat / riskavárat mat lea oassin dán kápihttalis Dán kápihttala fáttát leat vuosttažettiin mearriduvvon dán rádjai almmuhuvvon álbmotvuođustuvvon dearvvašvuođa-guorahallamiid hivvodaga ( logu ) mielde Norgga sápmelaččaid gaskkas .
Med noen få unntak , er studiene som det er refereres til kun basert på undersøkelser med stort datagrunnlag ; d.v.s. mange deltakere i studiene .	Soames spiehkastagain , lea daid dutkamušaid vuođđun masa čujuhuvvo viiddis diehtovuođđu ; jna. ahte dutkamušas leat máŋga oasseváldi .
Kapitlet synliggjør derfor også behovet for ytterligere forskning for å få sikre og representative tall på helsen i den samiske befolkningen i Norge .	Kápihttal danin maiddái duođašta dárbbu joatkit dutkamušain vai dáhkida ja oažžu ovddastuslaš loguid norgga sápmelaččaid dearvvašvuođadili birra .
Kapitlet inneholder data vedrørende de store folkehelsesykdommene som kreft , hjerte- og karsykdommer og diabetes type II , samt dødelighetsmønster .	Kápihttalis lea dieđut mat gusket stuorit álbmotdearvvašvuođadávddaid birra nugomat borasdávdda , váibmo- ja varrasuotnavigit ja diabetes II , ja jámolašvuođaminsttar .
Forekomst av astma og allergier hos barn samt forekomst av hofteleddsdysplasi og Bechterews sykdom hos voksne er også inkludert .	Ástmá ja allergiija gávdnoštupmi mánáin ja čoarbbeallađasvihki ( vihki ) ja Bechterews dávda rávesolbmuin lea maiddai oassin .
Videre er studier på kosthold og ernæring referert , samt studier på bruk av alkohol og tobakk .	Viidáset lea čujuhuvvon biebmodoalu ja biebman dutkamušaide , ja dutkamuš alkohola ja duhpáha geavaheami birra .
Mental helse inkludert selvmord og bruk av blant annet sovemedisin inngår .	Mielalaš dearvvašvuohta mas iešsoardimin ja eará nagirdálkasiid geavaheapmi guoskkahuvvo .
Kapitlet avsluttes med noen resultater fra såkalt helsetjenesteforskning i tillegg til en oppsummering og aktualisering av behovet for videre forskning .	Kápihttal loahpahuvvo soames bohtosiin ng. dearvvašvuođabálvalus dutkamušas ja dasa lassin čoahkkáigeasuin ja ahte lea dárbun joatkit dutkamušain .
Det er likevel gjort studier som antyder en noe høyre dødelighet i samisk befolkning .	Dattege lea čađahuvvon dutkamuš mii geažuha ahte sápmelaččaid gaskkas lea veaháš stuorit jámolašvuohta .
Kvinner bosatt i de samiske områdene på innlandet har hatt en lav og over tid stabil dødelighet .	Siseatnan sámi guovlluid nissoniid gaskkas lea guhkit áiggi leamašan rievddakeahtes jámolašvuohta .
Fortsatt er det grunn til å være observant på den relativt høye dødeligheten blant unge menn i de samiske områdene og på mulige geografiske forskjeller i spedbarnsdødeligheten .	Muhto ain lea dárbun leat áicavaš alla jámolašvuođa ektui sámi guovlluid nuorra dievdduid gaskkas ja geográfalaš erohusaid njuoratmánáid jámolašvuođas .
2.2.1 Innledning Dødelighet har vært brukt som mål på levekår og helsestatus i befolkningen .	2.2.1 Álggaheapmi Jámolašvuohta lea geavahuvvon álbmoga birgenlági ja dearvvašvuođa dili mihtádussan .
Dødelighet i befolkningen kan oppgis på ulike vis .	Álbmoga jámolašvuohta sáhttá almmuhuvvot iešguđet ládje .
Mest brukt er antall døde per 1000 eller 100 000 innbygger i ulike aldersgrupper .	Eanemus geavahuvvon lea dat go mihtidit galle iešguđet agi olbmot juohke 1000 dahje 100 000 olbmos leat jápmán .
Forventet levealder er også et mål for dødelighet i befolkningen .	Vurdojuvvon eallinahki lea maiddái álbmoga jámolašvuođa mihtádussan .
I Norge har vi dødsårsaksregisteret som kan brukes til befolkningsundersøkelser .	Norggas lea jápminártta registtar man sáhttá ávkkástallat álbmotdutkamušaid oktavuođas .
2.2.2 Kilder Dødelighet i den samiske befolkningen har vært studert fram til 1998 basert på tall fra dødsårsaksregisteret som er koblet mot etnisitetsrapportering fra folketellingen i 1970 .	2.2.2 Gáldut Jámolašvuohta sápmelaččaid gaskkas lea dutkojuvvon 1998 rádjai jápminártta registara loguid vuođul mii lea čadnojuvvon 1970 olmmošlohkama čearddalašvuođa-dieđáhussii .
Samiske etnisitet i denne studien ble definert til at minst én av besteforeldrene snakket samisk eller at personer selv oppfatter seg som samisk .	Sámi čearddalašvuohta dán dutkosis lea definerejuvvon dan ektui ahte juogo áhkku dahje áddjá hupme sámegiela dahje ahte olmmoš ieš atná iežas sápmelažžan .
2.2.3 Dødelighetsrater Sammenstilling av dødelighetsstatistikk i perioden 1970-1998 og etnisitetsrapportering fra folketellingen i 1970 har vist en litt høyere dødelighet for samiske menn ( 6 % og for kvinner ( 10 % i forhold til regional referansepopulasjon .	2.2.3 Jámolašvuođalogut Go leat veardidan 1970-1998 áigodaga jámolašvuođastatistihka 1970 olmmošlohkama čearddalašvuođadieđáhusain leat gávnnahan veaháš stuorit jámolašvuođa sámi dievdduid gaskkas ( 6 % ja nissoniid gaskkas ( 10 % guovlulaš referánsaálbmoga ektui .
Høyere dødelighet av hjerneblødning spesielt hos kvinner kan forklare noe av denne forskjellen .	gaskkas stuorit jámolašvuohta vuoiŋŋašvardima dihte sáhttá dán erohussii leat čilgehussan .
Menn hadde en høyere forekomst av såkalt voldsom død , spesielt ulykker og selvmord .	Dievdduid gaskkas gávnnaimet dávjjibut ng. ilgadis jápmima , earenoamážit lihkohisvuođat ja iešsoardin .
Figur 1 og 2 viser henholdsvis for kvinner og menn beregnet sannsynlighet for å bli 75 for 15-åringer basert på dødelighetsmønsteret i ulike tidsperiodene .	Figuvra 1 ja 2 čájehit man veadjehahtti lea ahte dálá 15 jahkásaš nissonat ja dievddut vásihit deavdimis 75 jagi mas iešguđet áigodagaid jápminminsttar lea vuođđun .
Figurene skiller på befolkningen som bor innenfor og utenfor det geografiske området for samiske utviklingsfond ( SUF ) samt kyst og innland .	Figuvrrat earuhit ássiid geat orrot siskkobealde ja olggobealde sámi ovdánahttinfoandda ( SUF ) doaibmaguovllu ja rittus ja siseatnamis .
Av disse figurene fremgår det også at det for kvinner ikke har vært store ulikheter mellom geografiske områder eller i forhold til tid .	Dáin figuvrrain maiddái ovdanboahtá ahte nissoniin eai leat leamašan stuora erohusat geográfalaš guovlluid gaskkas iige áiggu dáfus ge .
Videre ser det ut til at menn i SUFområdene har hatt en noe høyere dødelighet enn både nasjonale tall og for ikkeSUF områdene ( Figur 3 ) .	Viidáset orruleamen nu ahte SUF-guovllu dievdduin lea leamašan alit jámolašvuohta go mii lea našunála ja olggobealde SUF-guovlluid loguid ektui ( Figuvra 3 ) .
Dette kan muligens forklares av høy dødelighet av såkalt ” voldsom død ” i SUF områdene .	Dása sáhttá leat čilgehussan ahte SUF-guovlluin lea alla jámolašvuohta ng. “ ilgadis sorpmi ” dihte .
Figur 2.1 Sannsynlighet for å bli 75 år for 15 åringer i ulike geografiske områder basert på dødelighetsrater fra ulike tidsperioder for menn .	Figuvra 2.1 Man jáhkehahttin lea ahte iešguđet geográfalaš guovlluid 15-jahkasaččat ollejit deavdit 75 jagi mas vuođđun leat dievdduid iešguđet áigodaga jámolašvuođalogut .
Kilde : Brustad et al .	Gáldu : Brustad et al .
2009 , Scandinavian Journal of Public Health .	2009 , Scandinavian Journal of Public Health .
Nasjonale Utenfor SUF , kyst	Našunála dásis Olggob . , SOF rittus
Utenfor SUF , innland SUF kyst SUF innland	SOF , siseatn . SOF rittus SOF siseatnamis
Sannsynlighet for å bli 75 år ( %	Man jáhkehahttin lea ahte dievddut deavdet 75 jagi ( %
Figur 2.2 Sannsynlighet for å bli 75 år for 15 åringer i ulike geografiske områder basert på dødelighetsrater fra ulike tidsperioder for kvinner .	Figuvra 2.2 Man jáhkehahttin lea ahte iešguđet geográfalaš guovlluid 15-jahkasaččaid ollejit deavdit 75 jagi mas vuođđun leat nissoniid iešguđet áigodaga jámolašvuođalogut .
Kilde : Brustad et al .	Gáldu : Brustad et al .
2009 , Scandinavian Journal of Public Health .	2009 , Scandinavian Journal of Public Health
Nasjonale Utenfor SUF , kyst Utenfor SUF , innland	Našunála Olggob . SOF , rittus Olggob .
SUF kyst SUF innland 1991-1995	SOF Rittus SOF siseatnamis 1991-1995
Sannsynlighet for å bli 75 år ( %	Man jáhkehahttin lea ahte nissonat deavdet 75 jagi ( %
Figur 2.3	Figuvra 2.3
Dødelighetsrater i ulike geografiske områder for menn i alderen 15-59 år . ( 2001-2005 ) .	Iešguđet geográfalaš guovlluid gaskal 15 ja 59 jahkásaš dievdduid jámolašvuođalogut ( 2001-2005 ) .
Kilde : Brustad et al .	Gáldu : Brustad et al .
2009 , Scandinavian Journal of Public Health .	2009 , Scandinavian Journal of Public Health .
Døde per 1000 individer	Døde per 1000 individer
45 40 35 SUF innland SUF kyst Utenfor SUF , innland Utenfor SUF , kyst Nasjonale	45 40 35 SUF innland SUF kyst Utenfor SUF , innland Utenfor SUF , kyst Nasjonale
30 25 20 15 10 5 15-29 år	30 25 20 15 10 5 15-29 år
30-44 år	30-44 år
45-59 år	45-59 år
Generelt kan man si at de tall som finnes på dødelighet i den samiske vs .	Oppalaččat sáhttá dadjat ahte jámolašvuođaloguin sápmelaččaid gaskkas dážaid ektui čájehit smávva jámolašvuođa erohusaid .
Det kan tyde på at dødelighetsmønsteret har blitt utjevnet mellom geografiske områder med lav vs . høy tetthet av samisk befolkning .	Dát sáhttá duođaštit ahte jámolašvuođaminsttar lea dássejuvvon daid geográfalaš guovlluid gaskkas gos orrot unnán dahje ollu sápmelaččat .
Dette har vært forklart ut fra tilnærmede like levekår , utdannelse og helsetilbud noe som står i kontrast til situasjonen for andre urfolksgrupper i sirkumpolare områder .	Dása lea čilgehussan ahte dáin guovlluin lea measta sullásaš eallindilli , oahpahus ja dearvvašvuođafálaldat ja eará sirkumpolára álgoálbmotjoavkkuin fas áibbas nuppeládje .
Fortsatt er det grunn til å være observant på den relativt høye dødeligheten blant unge menn i de samiske områdene .	Ain lea gal dárbbašlažžan áicilit čuovvut dan alla jámolašvuođa mii lea sámi guovlluin nuorra dievdduid gaskkas .
2.2.4 Spedbarnsdødelighet Undersøkelser fra Kautokeino fra 40- og 50-tallet viste en meget høy spedbarnsdødelighet sammenliknet med fylket for øvrig og landsgjennomsnittet .	2.2.4 Njuoratmánáidjámolašvuohta Iskkadeamit mat čađahuvvojedje Guovdageainnus 40- ja 50-loguin duođaštii hirbmat alla njuoratmánáidjámolašvuođa dan ektui movt lea muđui fylkka ektui ja riikka gaskameari ektui .
Det finnes ikke etnisitetsbaserte data på spedbarnsdødelighet fra denne perioden .	Dán áigodagas eai gávdno registrerejuvvon čearddalašvuođalaš dieđut njuoratmánáid jámolašvuođa birra .
Tabell 1 viser spedbarnsdødelighet per 1000 levendefødte innenfor og utenfor geografisk område for samisk utviklingsfond i perioden 1991-2006 fordelt på innland og kyst i Norge nord for Saltfjellet .	Tabealla 1 čájeha njuoratmánáidjámolašvuođa juohke 1000 eallin riegádan mánáidlogus sihke siskkobealde ja olggobealde sámi ovdánahttinfoandda doaibmaguovllu jagi 1991 rájes gitta 2006 rádjái ja lea juhkkojuvvon siseanan ja riddu Norggas davábeale Sáltoduoddara .
I tabellen er byene Alta , Tromsø og Harstad ekskludert .	Tabeallas eai leat gávpogat Áltá , Romsa ja Harstad mielde .
Fordi tabellen er basert på et lite tallmateriale må man tolke disse dødelighetsratene med forsiktighet .	Danin go tabeallas lea gáržžes lohkovuođđu de ferte ferte jámolašvuođaloguid dulkot várrogasvuođain .
Mer forskning over et lengre tidsperspektiv er nødvendig for å si om området utenfor SUF på innlandet , faktisk har en markant lavere spedbarnsdødelighet sammenliknet med de andre nevnte områdene .	Eanet dutkan guhkit áiggegeahčasteami vuođul lea danin dárbbašlaš ovdal go sáhttá dadjat maidege dasa ahte leago siseatnamis SOF guovllu olggobealde , duođaid vuolit njuoratmáná jámolašvuohta eará namuhuvvon guovlluid ektui .
Tabell 2.1 Antall fødte og døde første leveår samt spedbarnsdødelighetsrater i ulike geografisk områder i Norge nord for Saltfjellet i perioden 1991-2006 .	Tabealla 2.1 Lohku riegáduvvon ja jápmán vuosttaš eallinjagi ja njuoratmánáid jámolašvuođalogut iešguđet geográfalaš guovlluin Davvi-Norggas davábealde Sáltoduoddara gaskal 1991 ja 2006 .
( byene Tromsø , Harstad , Alta er ekskludert ) Kilde : Brustad et al .	( gávpogat Romsa , Harstad , Áltá eai leat mielde ) Gáldu : Brustad et al .
2009 , Scandinavian Journal of Public Health	2009 , Scandinavian Journal of Public Health
Totalt Antall fødte Antall døde første leveår Døde første leveår per 1000 levendefødte SUF Innland Kyst	Riddu Oktiibuot riegádan Jápme vuosttaš eallinjagis Jápme vuosttaš eallinjagis juohke 100 eallin riegádan logu ektui
Ikke SUF Innland Kyst	SOF olggobealde Siseatnan Riddu
Referanser [ 2-4 ]	Čujuhusat [ 2-4 ]
2.3 Hjerte- og karsykdommer Sammendrag Hjerte- og karsykdommer har vært studert i den samiske befolkningen .	2.3 Varra- ja varrasuotnavigit Čoahkkáigeassu Sámi álbmoga váibmo- ja varrasuotnavigit lea dutkojuvvon .
Noen studier har antydet en lavere forekomst av denne type sykdommer hos samer i forhold til referansepopulasjonen tross høy forekomst av kjente risikofaktorer .	Muhtun dutkamušat leat geažidan ahte dákkár dávddat leat hárvvibut sámiid gaskkas go čujuhusálbmogis vaikkovel leatge eanet dovddus riskabealit .
Andre studier har ikke kunnet bekrefte dette .	Eará dutkamušat gal eai lean dán duođaštan .
Mer forskning er nødvendig for å kunne studere ubesvarte spørsmål knyttet til samers risiko for hjerte- og karsykdommer .	Danin lea dárbbašlaš eanet dutkan dán beali vai sáhttá dutkat vástitkeahtes gažaldagaid mat gullet sápmelaččaid riiskii oažžut váibmo- ja varrasuotnavigiid .
2.3.1 Innledning Hjerte- og karsykdommer er sykdommer i hjerte og blodårene i kroppen .	2.3.1 Álgu Váibmo- ja varrasuotnavigit leat dávddat váimmus ja varrasuonain rupmašis .
Død av hjerte- og karsykdom økte betraktelig i Norge fra 1950 fram til 1970 tallet .	Jápmin váibmoja varrasuotnavigiid dihte lassánii garrasit Norggas 1950 rájes gitta 1970 logu rádjai .
Nedgangen har vært særlig markant de siste 15 årene .	Stuorámus njiedjan lea leamašan maŋimus 15 jagiid .
Viktigste risikofaktorer for hjerte- og karsykdom fettstoffer i blod , røyking , blodtrykk , overvekt og fysisk inaktivitet .	Dehálaš váibmo- ja varrasuotnavigiid riskafáktorat leat buoiddeávdnasat varas , borgguheapmi , varradeatta , badjelmearálaš deaddu ja fysalaš doaimmahisvuođa .
2.3.2 Kildemateriale Hjerte- og karsykdom i forhold til samisk etnisitet har vært studert gjennom de såkalte Finnmark- og Tromsøundersøkelsene hvor risikofaktorer ble kartlagt .	2.3.2 Gáldoávdnasat Váibmo- ja varrasuotnavigit sámi čearddalašvuođa ektui lea dutkojuvvon ng. Finnmárkku- ja Romssa-guorahallamiin maid riskafáktorat lea kártejuvvon .
Dataene både fra Finnmarksundersøkelsene og 1970- folketellinga er også blitt koblet opp mot dødsårsaksregisteret i Norge .	Dieđut Finnmárkkuguorahallamiin ja 1970- olmmošlohkamiin leat maiddái laktojuvvon oktii jápminártta registariin Norggas .
I disse studiene har i hovedsak språktilhørighet og samisk slektskap vært benyttet for å definere samisk deltakere i studiene .	Dáin dutkamušain lea vuosttažettiin giellagullevašvuohta ja sámi sohkavuohta geavahuvvon mearrideames sámi oassálastiid dutkamušas .
I SAMINOR-studien har fettstoffer i blod vært analyser i forhold til etnisitet .	SAMINOR-dutkamušas leat buoidde-ávdnasat varas guorahallojuvvon čearddalašvuođa ektui .
Her ble etnisitet delt inn i fire grupper : 1 ) personer med tre generasjoner samisk språk , 2 ) personer med minst en samisk markør ( språk , selvopplevd etnisitet eller familiebakgrunn ) , 3 ) minst én kvensk markør , men ikke noe samisk og 4 ) norsk .	Dás čearddalašvuohta juhkkojuvvui njelljii joavkkuide : 1 ) golmma buolvvaid sámegielat olbmot , 2 ) olbmot geain lei unnimusat okta sámivuođa dovdomearka ( giella , iešvásihuvvon čearddalašvuohta dahje bearášduogáš ) , 3 ) unnimusat okta kveana dovdomearka , muhto ii sámi ja 4 ) dáža .
Dette gav i sin tid opphavet til hypotesen om at samene hadde lavere risiko for denne type sykdom .	Dát dagahii ahte ciekkai dakkár navddus ahte sápmelaččain lei unnit riska dohppehallat dánlágan dávdii .
På 1970-tallet kom det en del studier som antydet at samer hadde lavere risiko for død av hjerteinfarkt .	dutkosat mat geažidedje ahte sápmelaččain lei unnit riska jápmit váibmodohppehagain ( váibmoháviin ) .
Finnmarksundersøkelsene fra samme tidsperiode viste at samiske menn hadde et 40 % høyere såkalt risikofaktornivå enn norske menn .	Seamma áigodaga Finnmárkku-guorahallan čájehii ahte sámi dievdduin lei 40 % alit ng. riskafáktordássi go dáža dievdduin .
Selvrapportert hjerte- og karsykdom var derimot betrakteligere lavere i den samiske populasjonen .	Iešdieđihuvvon váibmo- ja varrasuotnavihki lei mealgat unnit sámiid gaskkas .
Årsaken til dette var ikke kjent , men genetiske og miljømessige forklaringer har vært foreslått .	Sivvan dasa ii lean dihtosis , muhto genehtalaš ja biraslaš čilgehusat lea ovdal árvaluvvon čilgehussan .
Ved videre analyse av data fra Finnmarksundersøkelsen fra 1970-tallet , forsvant de etniske forskjellene når man i analysen tok hensyn til kjente risikofaktorer for hjerte- og karsykdom .	Go viidáset guorahalle 1970-logu Finnmárkku-guorahallama dieđuid , de jávke čearddalaš erohusat go lađastallamis vuhtiiválde váibmo- ja varrasuotnavigiid dovddus riskafáktoriid .
Helseundersøkelsene som fulgte i Finnmark på slutten av 1980-tallet viste ingen etniske forskjeller i forekomst av angina pectoris og hjerteinfarkt for verken kvinner eller menn .	Dearvvašvuođaguorahallan mii čađahuvvui Finnmárkkus 1980-logu loahpa geahčen ii duođaštan čearddalaš erohusaid váibmogeasáhat ( angina pectoris ) ja váibmodohppehaga gávdnoštumi ii nissoniin iige dievdduin .
Samiske hjertepasienter rapporterte imidlertid om lavere forekomst av familiær hjertesykdom i forhold til de norske .	Sámi váibmobuohccit dieđihedje hárvvibut sohkabeari dážaid ektui .
Det er verdt å merke seg at resultatene i denne studien er basert på et lite utvalg .	Mearkkašanveara lea ahte bohtosat dán guorahallamis eai leat nu gallis leamašan mielde .
For blødninger i hjernen var de tilsvarende tallene 14 % for menn og 28 % for kvinner .	Vástideaddji vuoiŋŋašvardima logut ledje 14 % dievdduin ja 28 % nissoniin .
I denne studien var det , pga manglende informasjon , ikke mulig å studere om denne forskjellen kunne forklares av ulik forekomst av kjente risikofaktorer i de ulike etniske gruppene .	Dán dutkamušas ii lean , váilevaš dieđuid dihte , vejolaš iskat ahte lei go dáid erohusaide sivvan ahte ledje iešguđetlágan dovddus riskafáktora gávdnoštumit iešguđege čearddalaš joavkkuin .
Det ble også funnet at for samiske menn med sterk tilknytning til reindriftsnæringen , var risikoen betrakteligere lavere enn for nordmenn ( om lag 30% lavere risiko ) .	Maiddái gávnnahuvvui ahte sámi dievdduin , geat garrasit ledje čadnon boazodollui , lei mealgat unnit riska go dáža dievdduin ( sullii 30% unnit riska ) .
Risikoen økte for samiske menn med redusert tilhørighet til reindrifta , slik at de med ingen tilhørighet hadde 20 % høyere risiko for hjerteog karsykdom enn de norske .	Riska lassánii daid dievdduin geat eai lean nu garrasit čadnon boazodollui , nu ahte sii geain ii lean makkárge gullevašvuohta lei 20% stuorit riska oažžut váibmo- ja varrasuotnavigi go go dážain .
Det tilsvarende typiske mønsteret ble ikke funnet for samiske kvinner .	Dát seamma mihtilmas minsttar ii gávdnon sámi nissoniin .
I SAMINOR-studien ble det funnet at for personer i aldergruppen 65-79 år hadde samiske menn og kvinner lavere kolesterolnivåer enn de norske .	SAMINOR-dutkosis gávnnahuvvui ahte sámi nissoniin ja dievdduin gaskal 65 ja 79 jagi lei unnit kolesteroladássi go dážain .
I aldersgruppen 36-49 år ble det motsatte funnet , med høyere totalkolesterolverdier for samer for begge kjønn .	Gaskal 36 ja 49 jahkásaččain lei dilli baicca nuppeládje , alit oppalaš kolesterolaárvvut goappaš sohkabeali sápmelaččain .
Det finnes fortsatt ubesvarte spørsmål når det gjelder risiko for hjerte- og karsykdommer blant samer .	Ain lea veastikeahtes gažaldagat váibmo- ja varrasuotnavigiid birra sápmelaččaid gaskkas .
Det har ikke vært gjort studier med oppdaterte tall fra dødsårsaksregisteret de siste ti årene .	Maŋimus logi jagiid eai leat čađahuvvon dutkamušat ođastuvvon loguiguin jápminártaregistaris .
referanser [ 5-9 ]	Čujuhusat [ 5-9 ]
2.4 Kreft Sammendrag Studier har vist at for de fleste kreftformer var det ingen forskjell mellom samer og referansepopulasjonen .	2.4 Boras Čoahkkáigeassu Dutkamušat lea čájehan ahte eanas borashámiin eai lean erohusat sápmelaččaid ja čujuhusjoavkku gaskkas .
Samer hadde likevel en lavere risiko for noen kreftformer slik som kreft i tykktarm , prostata , lunge og urinblære .	Sápmelaččain lei dattege unnit riska oažžut muhtun borasdávddaid nugomat borasdávdda gassačoalis , ovdarávssás , geahppáin ja gožžaráhkus .
Årsaken til dette er ikke kjent , men kosthold og levesett har vært foreslått som forklaring .	Sivvan dása ii leat dovddus , muhto biebmodoallu ja eallinvuohki lea árvaluvvon čilgehussan .
2.4.1 Innledning Kreft skyldes ukontrollert cellevekst eller celledeling .	2.4.1 Álgu Borasdávdda sivvan lea dárkkiskeahtes seallašaddu dahje seallajuohku .
Kreft er i tillegg til hjerteog karsykdommer den vanligste dødsårsaken i Norge og er den viktigste årsaken til tapte leveår i befolkningen .	Borasdávda ja váibmo- ja varrasuotnavihki lea dábáleamos jápminárta Norggas ja sivvan dasa go álbmot manaha birgenlági .
Man antar at en tredjedel av alle krefttilfeller kan forebygges .	Navddus lea ahte goalmmádasa borasdávddaid sáhttá dálkkodit ja eastadit .
Viktige risikofaktorer for kreft er kosthold , røyking og fysisk aktivitet , i tilegg til arv .	Lassin bearrái leat borasdávdda deháleamos riskafáktorat biebmodoallu , borgguheapmi ja fysalaš doaibma .
Forekomst av kreft i det samiske befolkningen har vært studert i noen studier fra de nordiske land .	Borasdávdda gávdnoštupmi sápmelaččaid gaskkas lea dutkojuvvon soames Davviriikkaid dutkamušain .
Samene har vært ansett som en relativt ” lukket ” genetisk gruppe i tillegg til at noen av samene fortsatt har en karakteristisk livsstil som skiller seg noe fra referansepopulasjonen .	Sápmelaččat leat adnojuvvon oalle ” dahppojuvvon ” genehtalaš joavkun ja dasa lassin ahte muhtumat sápmelaččain ain lea mihtilmas eallindilli mii veaháš earrána čujuhusjoavkku olbmuin .
To viktig motivasjonsfaktorer for kreftforskning i denne befolkningen har vært bekymringer knyttet til helsemessige konsekvenser av atomprøvesprengningene ved Novaya Zemlya på 50- og 60-tallet og atomreaktorulykken i Tjernobyl i 1986 .	Dán álbmoga borasdutkamušas leat leamašan guokte dehálaš ja movttiideaddji beali nugomat dat ahte makkár dearvvašvuođa váikkuhusat leat atomageahččaladdibávkalemiin Navaya Zemlyas 50- ja 60-logus ja atomareáktorlihkohisvuođas Tjernobylas 1986 .
2.4.2 Kildemateriale Kreftstudier i den samiske befolkningen i Norden har benyttet nasjonale kreftregisterdata koblet mot språkrapportering i 1970 folketellinga .	2.4.2 Gáldoávdnasat Borasdutkamuš davviriikkaid sápmelaččaid gaskkas lea geavahan našunála borasregistara dieđuid ja daid laktán oktii 1970 olmmošlohkama gielladieđuiguin .
2.4.3 Kreftformer De studier som er gjort på kreft har vist en lavere total kreftforekomst i den samiske befolkningen sammenlignet med både nasjonale tall og regionale referansepopulasjoner for menn og kvinner .	2.4.3 Borasšlájat Čađahuvvon dutkamušat borasdávdda birra leat duođaštan ahte sápmelaččaid gaskkas lea oppalaččat unnit borasgávdnoštupmi go buohtastahttá našunála loguiguin ja referánsaálbmoga nissoniin ja dievdduin .
En oppsummering av resultatene er angitt i tabell 2 .	Bohtosiid čoahkkáigeasu oaidnit 2 tabeallas .
Tabell 2.2	Tabell 2.2
Referanse : Haldorsen og Tynes ( 2005 ) , European Journal of Cancer Prevention .	Čujuhus : Haldorsen ja Tynes ( 2005 ) , European Journal of Cancer Prevention .
Krefttyper	Borasšládja
Menn Totalkreft	Buot borasšlájat
Samer har lavere risiko Samer har lavere risiko	Sápmelaččain lea unnit riska Sápmelaččain lea unnit riska
Mage	Eai leat erohusat
Ingen forskjell	Eai leat erohusat
Tykktarm	Gassačoalis
Samer har lavere risiko Samer har lavere risiko	Sápmelaččain lea unnit riska Sápmelaččain lea unnit riska
Urinblære	Gožžaráhkus
Samer har lavere risiko Ingen forskjell	Sápmelaččain lea unnit riska Eai leat erohusat
Bryst	Čiččis
Prostata	Geahppáin
Samer har lavere risiko -	Sápmelaččain lea unnit riska
Kvinner Ingen forskjell	Sápmelaččain lea unnit riska
2.4.4 Mulige forklaringer på forskjeller i kreftforekomst Den relativt lave forekomsten av tykktarmskreft hos samer er blitt foreslått forklart av arv og høyere fysisk aktivitet .	2.4.4 Vejolaš čilgehusat borasšlája gávdnoštumi erohusain Čilgehussan dasa ahte gassačoalleboras lea nu hárve sápmelaččain sáhttá leat bearri ja ahte sápmelaččat leat eanet fysalaš aktiivvalaččat .
Røykeforekomsten er antatt å være ganske lik hos samer og norsk befolkning .	Sápmelaččaid ja dážaid borgguhangávdnoštupmi orruleamen oalle seammalágan .
Den lavere forekomsten av lungekreft og blærekreft er begge såkalte røykerelaterte kreftformer .	Oalle hárvves geahpes- ja gožžaráhkkáboras gávdnoštupmi leat goappašagat borgguheapmái čadnojuvvon borasšlájat .
Disse funnene kan derfor ikke nødvendigvis forklares ut fra røykevaner .	Danin eai sáhtte borgguhanvierut leat čilgehussan erohusaide maid dás leat gávdnan .
Den lave forekomsten av kreft i prostata hos samer har vært foreslått forklart av kost og fysisk aktivitet .	Árvaluvvon čilgehussan dasa go sápmelaččain oalle hárve lea ovdaráksáboras lea sin biebmodoallu ja fysalaš aktivitehta .
Det er også mulig å anta at samer i mindre grad deltar i screeninger og undersøkelser og derfor har en høyere andel uoppdaget prostatakreft .	Vejolažžan lea maiddái ahte sápmelaččat hárve servet čaza-čuovgamiidda ja iskkademiide ja nu sis sáhttá leat dávjjibut fuomáškeahtes ovdaráksáboras .
2.4.5 Kreft og miljø I etterkant av prøvespregningene i Nord-Russland ( Novaja Semlja ) har Statens Strålevern , siden 1960-tallet , gjort helkroppsmålinger av radioaktivt cesium- 137 av reindriftsutøvere og av reinkjøtt .	2.4.5 Boras ja biras Maŋŋil geahččalanbávkalemiid Davvi-Ruoššas ( Novaja Semlja ) lea Stáhta Suonjardanbearráigeahčču , gitta 1960-logu rájes , ollerumašiskkademiid bakte mihtidan radioaktiivvalaš cesium- 137 ávnnasgávdnoštumi boazosápmelaččain ja maiddái
Kreft i bryst og skjoldbruskkjertel og leukemi er de kreftformene som man tror kan være satt i sammenheng med eksponering av ionisert stråling .	Čižžeboras ja guoggomasráksáboras ja varraboras leat dat boaresšlájat maid navdet gávdnan lassáneaddji ioniserejuvvon suonjardeami dihte .
Det har imidlertid ikke vært påvist en høyre forekomst av disse kreftformene hos samer selv når man har forsøkt å ta hensyn til reinkjøttspising i analysene .	Dattege ii leat duođaštuvvon ahte dát borasšlájat dávjjibut gávdnojit sápmelaččain váikko lađastallamis leat geahččalan vuhtiiváldit ahte sápmelaččaid bohccobiergoborrama .
Det er ikke gjort noen systematisk analyse i befolkningen av kreftforekomst i etterkant av Tjernobyl i det sørsamiske områdene som ble hardest rammet av radioaktivt nedfall .	Lullisámi guovlluin , mat garrasepmosit šadde gillát maŋŋil Tsjernobyl lihkohisvuođa radioaktiivvalaš bázahusaid , eai leat čađahuvvon vuogádatlaš lađastallamat .
Referanser [ 2 ]	Čujuhusat [ 2 ]
2.5 Diabetes Mellitus type II Sammendrag Det er ikke påvist forskjeller mellom samer og nordmenn i forekomst av diabetes type II .	2.5 Diabetes Mellitus šládja II Čoahkkáigeassu Diabetes II gávdnoštumiid ektui eai leat čujuhuvvon erohusat sápmelaččaid ja dážaid gaskkas .
Likevel er det indikasjon på ulik effekt av kjente risikofaktorer i mellom etniske grupper .	Dattege orruleamen ahte leat iešguđetlágan váikkuhusat dovddus riskafáktoriin čearddalaš joavkkuid gaskkas .
Forskningen som har vært gjort er ikke tilstrekkelig for å kunne si noe sikkert om dette .	Čađahuvvon dutkan ii leat doarvái čielga vástádusaid ovddideames .
2.5.1 Innledning Diabetes Mellitus type II er vanligst hos personer over 40 år og det er anslått om lag 7000 nye tilfeller av type II diabetes i Norge årlig .	2.5.1 Álgu Diabetes Mellitus šládja II lea dábálaš badjel 40 jahkásaš olbmuin , ja odne einnostuvvo ahte diabetes šládja II deaivida 7000 geardde jagis .
Omkring 120.000 nordmenn har sykdommen .	Sullii 120.000 norgalaččaid lea dát dávda .
Det antas å være ca 50-70.000 udiagnostiserte tilfeller med diabetes type II i Norge .	Norggas einnostuvvo ahte leat sullii 50-70.000 diagnosakeahtes diabetes II šlája dáhpáhusa i Norge .
I motsetning til type I diabetes produseres det insulin hos pasienter med type II diabetes , men ikke i tilstrekkelig mengde .	Diabetes I ektui buhcciid de diabetes II buhcciin maiddái buvttaduvvo insuliidna , muhto ii doarvái .
I tillegg har mange en insulinresistens som betyr at kroppens celler ikke tar opp insulin og kan derfor ikke ta opp sukker fra blodet , med påfølgende forhøyet blodsukker .	Lassin dása leat máŋgasa geain lea insuliidnavuostálasvuohta ( resistánsa ) mii mearkkaša ahte rupmaša seallat eai njama insuliinna eaige sáhte danin oažžut sohkkara mii lea varas , mii dagaha alla sohkarhivvodaga varas .
Forekomst av type II diabetes har hatt en klar økning de siste årene .	Maŋimus jagiid lea diabetes II dávjodat sakka lassanan .
Diabetesepidemien kan tilskrives økning i fedme og fysisk inaktivitet .	Sohkardávdda sivvan sáhttá leat buidodat ja fysalaš doaimmahisvuohta .
Samisk etnisitet ble her definert ut fra opplysninger om to eller flere av besteforeldrene var av samisk bakgrunn .	Sámi čearddalašvuohta lea dás mearriduvvon daid dieđuid vuođul mas lea muitaluvvon ahte lei go almmuhuvvon ahte juogo áhkus dahje ádjás dahje goappašagain sámi duogáš .
Det finnes også et arbeid basert på koblinger fra dødsårsaksregisteret mot etnisitetsrapportering i 1970-folketellingen hvor risiko for diabetes som dødsårsak er angitt .	Maiddái gávdno dutkamuš mas leat geavahan jápminártaregistara 1970-logu čearddalašvuođadieđihuvvon gullevašvuođa , mas diabetes lea almmuhuvvon vejolaš jápminártan .
Her har man imidlertid ikke skilt på type I og type II diabetes .	Das eai leat earuhan gaskal diabetes I ja ii šlájaid .
Kriterier for samisk etnisitet i denne studien satt til at minst én av besteforeldrene snakket samisk eller at personer selv oppfatter seg som samisk .	Sámi čearddalašvuođaeaktun dán dutkamušas lea ahte unnimusat nubbi , áhkku dahje áddjá hupme sámegiela dahje ahte ieš anii iežas sápmelažžan .
2.5.3 Diabetes type II hos samer De studier som er gjort viser ingen etnisk forskjell mellom samer og referansepopulasjonen i forhold til forekomst av diabetes type II , verken for selvrapportert forekomst eller diabetes som dødsårsak .	2.5.3 Diabetes II šládja sápmelaččain Čađahuvvon dutkamušat eai duođaš erohusaid sápmelaččaid ja referánsaálbmoga gaskkas diabetes II šlája gávdnoštumi ektui , ii iešdieđihuvvon gávdnoštupmi dahje ahte diabetes lea almmuhuvvon jápminártan .
Det er likevel interessant at flere av studiene har vist at samiske kvinner hadde høyere kroppsmasseindeks1 , som er en av de viktigste risikofaktorene for type II diabetes , men likevel ikke forhøyet forekomst av sykdommen .	Dattege lea miellagiddevaš ahte máŋga dutkamušain leat gávnnahan ahte sámi nissoniin lei alit rumaščoahkkisvuohta1 , mii lea okta dain deháleamos diabetes II šlája riskafáktoriin , muhto mii dattege ii dagat stuorit dávdda gávdnoštumi .
En mulig forklaring på dette har vært at kroppsmasseindeksmålet ikke fanger opp fettfordelingen på kroppen og at dette vil kunne ha betydning for risiko .	Vejolaš čilgehussan dása sáhttá leat ahte čoahkkisvuođamihttu ii čohkke buoiddejuogu rupmašis ja ahte dat váikkuha riskii .
Det er også diskutert i hvilken grad kroppsmasseindeksen er hensiktsmessig å bruke når man sammenlikner populasjoner med relativt stor forskjell i kroppshøyde .	Lea maiddái ságastallojuvvon man heivvolaš ja vuogasin lea geavahit rumaščoahkkisvuođa go buohtastahttá olbmuid geain leat oalle stuora erohusat allodaga dáfus .
Mer forskning er nødvendig for å kunne si om det faktisk er slik at overvekt hos samiske kvinner ikke disponerer for type II diabetes i samme grad som det gjør hos norskættede .	Eanet dutkan lea dárbbašlaš gávdnamis ahte leago duođaid nu ahte sámi nissonolbmuin badjelmeare deaddu ii dagat vejolašvuođa oažžut diabetes II dávdda nu movt dážasogalaččain dahká .
Ingen studier har så langt gjort det .	Dán rádjái eai lea dutkamušat mat dán beali leat geahčadan .
Referanser [ 8;10;11 ]	Čujuhusat [ 8;10;11 ]
Mål for forholdet mellom vekt og høyde 33	Gorri gaskal viehkaga ja allodaga 33 33
2.6 Astma og allergi Sammendrag Studier gjort på barn i Nord-Norge har vist at samiske barn rapporterer høyere forekomst av allergi og astma enn norske barn .	2.6 Ástmá ja allergiija Čoahkkáigeassu Dutkamuš dahkkon Davvi-Norgga mánáid gaskkas lea duođaštan ahte sámi mánáin dávjjibut dieđihuvvo ástmá ja allergiija go dáža mánáin .
Det finnes ingen studier fra den voksne befolkningen på dette .	Dákkár dutkamuš rávesolbmuid gaskkas ii leat čađahuvvon .
Funnene på barn er interessante , men trenger å bli bekreftet i flere studier før man kan si noe om dette med sikkerhet .	Gávdnoštumit mánáid gaskkas leat miellagiddevačča , muhto ferte duođaštuvvot eanet dutkamušain ovdal go dán ollásit sáhttá duođaštit .
2.6.1 Innledning Astma er en kronisk sykdom i luftveiene som fører til anfall med tung pust eller hoste .	2.6.1 Álgu Ástmá lea bissovaš dávda vuoiŋŋahatbohcciin mii dagaha vuohku lossa vuoiŋŋahagain dahje gosahagain .
Astma forekommer ofte sammen med eksem og allergi og kan utløses av ulike miljøfaktorer som tobakksrøyk , luftforurensing og fuktskader i boligen hos mennesker med predisposisjon for utvikling .	Ástmá dihtto dávjá oktanaga ihtalanvigiin ja allergiijain mii sáhttá dihttot birasdilálašvuođaid vuođul nugomat duhpátsuova , áibmonuoskkideami , ja lávttasvahágat viesuin dain olbmuin geain leat genat ovdánahttut ástmá .
Allergi forårsaker plager som kløe , eksem , øyekatarr , tett nese , hoste og pustebesvær ved kontakt med allergenet som for eksempel husstøv , pollen og pelsdyr .	Allergiija dagaha givssiid nugomat sakŋideami , ihtalanvigi , čalbmesiejahasa , njunnedahpahaga , gosahaga ja lahppaseami go lea lahka allergiijaávdnasiid nugomat viesogavjja , šattogavjja ja návddiid .
En hypotese går ut på at ” for streng hygiene ” kan gi økt risiko for astma og allergi .	Navdojuvvo maiddái ahte ” beare garra buhtisvuohta ” sáhttá dagahit stuorit ástmá ja allergiija riska .
Man antar at både astma og allergi er arvelig .	Navdojuvvo maiddái ahte sihke ástmá ja allergiija leat bearridávddat .
Studier har også vist at ulike etniske grupper innad i et land kan ha ulik forekomst av astma .	Dutkosat leat maiddái duođaštan ahte ovtta riikka iešguđet čearddalaš joavkkuin sáhttet leat iešguđetlágan ástmá gávdnoštumit .
I disse studiene ble samisk etnisitet definert som barn med minimum to besteforeldre med samisk som morsmål .	Dáid dutkamušain sámi čearddalašvuohta mearriduvvui jus mánáid sihke áhkus ja ádjás lei sámegiella eatnigiellan .
2.6.3 Astma hos samer Totalt ble det funnet en økning i forekomst av astma og allergi hos barn i NordNorge fra 1985 til 1995 .	2.6.3 Ástmá sápmelaččain Oppalaččat gávdnui lassáneaddji ástmá ja allergiija gávdnoštupmi Davvi-Norgga mánáin gaskal 1985 ja 1995 .
Samiske barn hadde høyere forekomst av astma og allergi enn de norske .	Sámi mánáin lei stuorit ástmá ja allergiija gávdnoštupmi go dáža mánáin .
Forekomsten av astma og allergi var høyest hos samiske gutter .	Stuorimus ástmá ja allergiija gávdnoštupmi lei sámi bártniin .
( Tabell 3 og 4 )	( Tabealla 3 ja 4 )
Tabell 2.3 Forekomst ( % av astma og allergi hos samiske og norske barn i NordNorge i 1985 og 1995 .	Tabealla 2.3 Ástmá ja allergiija gávdnoštupmi ( % sámi ja dáža mánáin Davvi-Norggas 1985 ja 1995 .
Kilde : Selnes et al ( 2002 ) Pediatric Allergy Immunology 1985 ( n 10 = 093 ) Astma Samiske Norske Allergisk øyekatarr Samiske Norske n = antall personer	Gáldu : Selnes et al ( 2002 ) Pediatric Allergy Immunology 1985 ( n 10 = 093 ) Ástmá Sámi Dáža Allergiijalaš čalbmesiejahas Sámi Dáža n = olbmuid lohkku
1995 ( n 8 = 676 )	1995 ( n 8 = 676 )
Så langt vi veit er det ikke gjort befolkningsstudier i den voksne befolkningen på forekomst av astma og allergi i den samiske befolkningen i Norge .	Nu guhkás go mii diehtit de eai leat Norggas čađahuvvon olmmošdutkamušat rávis sápmelaččain gávdnamis ástmá ja allergiija gávdnoštumi .
Tabell 2.4 Forekomst ( % av astma og allergi for gutter og jenter i Nord-Norge i 1985 og 1995 i forhold til etnisitet .	Tabealla 2.4 Ástmá ja allergiija gávdnoštupmi ( % čearddalašvuođa ektui bártniin ja nieiddain Davvi-Norggas 1985 ja 1995 .
Kilde : Selnes et al ( 2002 ) Pediatric Allergy Immunology	Gáldu : Selnes et al ( 2002 ) Pediatric Allergy Immunology
1985 ( n 10 = 093 )	1985 ( n 10 = 093 )
1995 ( n 8 = 676 ) Jenter	1995 ( n 8 = 676 ) Nieiddat
Referanser [ 12 ]	Čujuhusat [ 12 ]
2.7 Hofteleddsdysplasi og Bechterews sykdom Sammendrag Det har gjennom lang tid vært rapportert om høy forekomst av hofteleddsdysplasi i den samiske befolkningen .	2.7 Čoarbbeallađasvihki ja Bechterews dávda Čoahkkáigeassu Guhkit áiggi lea dieđihuvvon alla gávdnoštupmi čoarbbeallađas vihki sápmelaččain .
Det finnes derimot begrenset befolkningsbasert tallmateriale for å belyse dette .	Muhto álbmotvuođustuvvon logut eai gávdno ja mat galggaše dán duođaštit .
Det har ikke vært gjort sammenlikningsstudier av samisk og norsk befolkning på forekomst av hofteledssdysplasi .	Buohtastahttindutkamuš ii leat čađahuvvon mas galggaše iskat čoarbbeallađasdysleksiija gávdnoštumi sámiin dážaid ektui .
Undersøkelser fra samisk befolkning i utvalgte samiske bygder har vist en høy forekomst , men representativiteten i forhold til befolkningen i disse dataene er usikker .	Guorahallamis olbmuid dihto sámi guovlluin lea čájehan alla gávdnoštumi , muhto loguid doallevašvuohta álbmoga ektui lea eahpečielggas .
Fra de samme studiene har det vært funnet en forhøyet forekomst av et gen kalt HLA-B 27 som har vært knyttet til økt risiko for Bechterews sykdom .	Daid seamma dutkamušain lea fuomášuvvon stuorit HLA-B 27 gena gávdnoštupmi ja mii lea dagahan stuorit riska oažžut Bechterews dávdda .
Mer forskning er nødvendig for å kunne angi risiko og forekomst av Bechterews sykdom i den samiske befolkningen i Norge .	Eanet dutkan lea dárbbašlaš ovdalgo sáhttá almmuhit Bechterews dávdda riska ja gávdnoštumi Norgga sápmelaččain .
2.7.1 Innledning Hofteleddsdysplasi er en medfødt feil i hofteskålen .	2.7.1 Álgu Čoarbbeallađasvihki lea Emi-vihki čoarbbeallađđasis .
Hofteleddet er et kuleledd der øverste del av lårbeinet er formet som en kule .	Čoarbbeallađas lea jorbálađas mii lea čoarbbealnorrasa bajimus geažis .
Denne kulen skal passe inn i hofteskålen i bekkenet .	Dát jorbálađas galgá heivet čoarvedávtti lađasgohppái .
Hos personer med hofteleddsdysplasi er denne skålen for grunn .	Sis geain lea čoarbbeallađasvihki lea dát gohppi beare coagis .
Lårbeinet kan da lettere " glippe " ut av festet sitt og hofta går ut av ledd .	Dat dagaha ahte čoarbbealnoras sáhttá " beassat " lađasgobis ja čoarbbealli beassá lađđasis .
Årsaker til sykdommen er ikke kjent , men man antar at tilstanden er arvelig .	Mii dagaha dán dávdda eat dieđe , muhto doaivut ahte dat lea bearri .
Det er funnet stor variasjon i forekomst mellom noen ulike etniske grupper .	Leat fuomášuvvon stuora erohusat gávdnoštumis muhtun čearddalaš joavkkuid gaskkas .
Bechtrews sykdom en betennelse i ryggraden og de store ledd .	Bechtrews dávda lea vuolši čielgedávttis ja stuorit lađđasiin .
Dette medfører stivhet og smerter .	Dat dagaha stirddu ja bákčasiid .
Årsaken til sykdommen er foreløpig ukjent , men den har en familiær opphopning , noe som indikerer en arvelig årsak .	Dávdda duogáš lea vuos eahpečielggas , muhto dat čuovvu sogaid , mii sáhttá duođaštit ahte lea bearri dávda .
Det er funnet at 90 % av de som har sykdommen har i tillegg genet kalt HLA-B 27. Generelt har man funnet høye forekomster av dette genet i arktiske befolkninger .	Lea fuomášuvvon ahte 90% sis geain lea dát dávda maiddái leat gávdnan HLA-B 27 gena . Oppalaččat lea dán gena gávdnoštupmi oalle allat arktalaš álbmogiin .
Denne studien er basert på undersøkelser gjort på i alt 348 samer bosatt i Kautokeino og Karasjok .	Dán dutkamušas leat iskan oktiibuot 348 Guovdageainnu ja Kárášjoga sápmelačča .
Samer ble i denne studien beskrevet som personer med minst to samiske besteforeldre .	Sápmelaččat dán dutkamuša mielde leat sii geain unnimusat áhku ja áddjá lea sápmelaš .
Tabell 2.5 Forekomst ( % av hoftedysplasi hos en samisk befolkning ( 1987 ) Kilde : Johnsen K et al ( 2008 ) International Journal of Circumpolar Health	Tabealla 2.5 Čoarbbeallađasvihki gávdnoštupmi ( % sápmelaččain ( 1987 ) Gáldu : Johnsen K et al ( 2008 ) International Journal of Circumpolar Health
Menn Kvinner Totalt	Lohkku olbmot Dievddut Nissonat Oktiibuot
Antall personer 150 165 315	Čielga vihki 150 165 315
Mild form dysplasi 17 24 21	Láivves vihki 17 24 21
Forekomst av hofteleddsdysplasi er angitt i tabell 5 basert på studien utført i Karasjok og Kautokeino i 1987 .	Čoarbbeallađas vihki gávdnoštupmi mii ovdanboahtá 5 tabeallas lea čađahuvvon dutkamušas Kárášjogas ja Guovdageainnus jagi 1987´s .
Totalt fant man i denne studien at 38 % av de som deltok hadde mild eller tydelig hoftedysplasi .	Dán dutkamušas gávdne ahte 38% dain geat serve lei láivves dahje čielga čoarbbeallađas vihki .
Kvinner hadde høyere forekomst enn menn .	Nissoniin dávjjibut go dievdduin .
Hofteleddsdysplasi økte også med økende alder .	Čoarbbeallađasvihki lassánii maiddái agi mielde .
Mer forskning i mer befolkningsbasert utvalg er nødvendig for å kunne studere forekomst av og mulige årsaker til hofteleddsdysplasi i den samiske befolkningen .	Lea dárbbašlaš čađahit eanet dutkama mas eanet olbmot leat mielde vai sáhttá gávdnat vejolaš čoarbbeallađasvihki sivaid sápmelaččain .
2.7.4 Bechterews sykdom hos samer Allerede fra 1970-tallet var det rapportert om relativt høy forekomst på 26 % av genet HLA-B 27 hos samer i Nord-Norge .	2.7.4 Bechterews dávda sápmelaččain Juo 1970-logu rájes gávdne oalle alla gávdnoštumi 26% HLA-B 27 gena sápmelaččain DavviNorggas . 10% Lulli-Norgga álbmogis ges gávdne dán gena .
I studien fra samisk befolkning i Karasjok og Kautokeino fra 1987 ble det funnet en forekomst av Bechterews sykdom på 1,8 % og 91 % av disse hadde HLA-B 27 genet .	Dutkamuš sápmelaččaid gaskkas Kárášjogas ja Guovdageainnus 1987 rájes gávdne Bechterews dávdda 1,8 % dutkojuvvon sápmelaččaid gaskkas , ja daid gaskkas lei 91% geain lei HLA-B 27 gena .
Totalt fant man i denne studien en befolkningsforekomst av HLA-B 27 på 24 % .	Oktiibuot dán álbmotvuođustuvvon dutkamušas gávdne HLA-B 27 gena 24% .
befolkningsbaserte undersøkelsene var både forekomsten av Bechterews sykdom og HLA-B 27 høy i denne studien .	Jus buohtastahttá eará álbmotvuođustuvvon dutkamušaiguin de lei sihke Bechterews dávda ja HLA-B 27 gena gávdnoštupmi allat dán dutkamušas .
Mer forskning er nødvendig for å få sikre tall på forekomst av Bechterews sykdom og HLA-B 27 genet i den samiske befolkningen i Norge .	Eanet dutkan lea dárbbašlaš oažžumis duohta loguid Bechterews dávdda ja HLA-B 27 gena gávdnoštumi sápmelaččaid gaskkas Norggas .
Referanser [ 13 ]	Čujuhusat [ 13 ]
2.8 Kosthold og ernæring Sammendrag I følge nyere kostholdsundersøkelser har det vært funnet at kostmønster i befolkningen var sterkere knyttet til geografisk bosted enn samisk / norsk etnisitet .	2.8 Biebmodoallu ja biebman Čoahkkáigeassu Ođđaset biebmodoalloguorahallamiin leat gávdnan biebmominstara álbmoga gaskkas mii garraset lei čadnon geográfalaš ássanbáikái go sámi / dáža čearddalašvuhtii .
Det framkom også at på innlandet var det en tydeligere sammenheng mellom etnisk tilhørighet og kostmønster enn ved kysten .	Maiddái bođii ovdan ahte siseatnamis lei čielgaset oktavuohta gaskal čearddalaš gullevašvuođa ja biebmominstara go maid gávdne rittus .
Undersøkelser har antydet en betydelig lavere forekomst av jernmangel i den samiske befolkningen på innlandet , noe som kan forklares med høyt inntak av reinkjøtt .	Guorahallamat leat geažuhan mealgadis vuollegeabbo ruovdevátni gávdnoštumi siseatnan sápmelaččain , masa vástádussan sáhttá leat ahte siseatnamis borret ollu bohccobierggu .
Denne beskyttende effekten av reinkjøtt ble funnet , selv for de mest utsatte grupper som kvinner i fertil alder .	Dán váidudeaddji beavttu bohccobierggus gávdnui eanemus váruhuvvon joavkkus nugomat nissonat šattolašvuođa agis .
2.8.1 Innledning Kroniske sykdommer som kreft , hjerte- og karsykdommer og diabetes er årsaken til mer enn halvparten av alle dødsfall verden over .	2.8.1 Álgu Bissovaš dávddat nugomat boras , váibmo- ja varrasuotnavigit ja diabetes leat sivvan badjel beali jápmimiidda miehta máilmmi .
Det har vært registrert en økning i disse sykdommene i tillegg til forekomst av overvekt og fedme .	Registreremat čájehit ahte dát dávddaid gávdnoštupmi lea lassanan ja dáidda lassin lea maiddái buidodat ja badjelmeare deaddu .
Forskning har vist at disse tilstandene i stor grad er kost- og ernæringsrelatert og derfor kan forebygges ved et sunt kosthold .	Dutkan lea čájehan ahte sivvan dasa go dát dávddat ihtet buori muddui lea biepmuide čadnojuvvon ja daid sáhttá eastadit jus borra dearvvašlaš biepmuid .
Kosthold- og ernæringsforskning er et viktig redskap for bl.a. å kunne kartlegge risiko i befolkningen for kroniske sykdommer .	Biebmodoallu ja biebmodutkan leat dehálaš reaiddut earret eará kártemis bissovaš dávddaid riska álbmogis .
I dette kapitlet er det presentert data på kostmønsteranalyser og jernstatus i den samiske befolkningen .	Dán kápihttalis almmuhuvvojit dieđut biebmominstara lađastallamiid ja ruovdeárvvuid birra sápmelaččaid gaskkas .
2.8.2 Kildemateriale Kostdataene som det refereres til her er kun basert på den befolkningsbaserte studien SAMINOR .	2.8.2 Gáldodieđut Biebmodieđut masa čujuhuvvo dás leat čohkkejuvvon dušše álbmotvuođustuvvon SAMINOR dutkamušas .
Ut over denne studien finnes det få kostholdsstudier fra den samiske befolkningen og de som er gjort er basert på små utvalg .	Earrát dan de eai bálljo obage gávdno biebmodoallodutkamušat čađahuvvon sápmelaččaid gaskkas ja dat mat gávdnojit leat smávit joavkkuin dahkkon .
I SAMINORstudien ble det innhentet noen opplysninger om kosthold .	SAMINORdutkamušas čohkkejuvvojedje muhtun dieđuid biebmodoalu birra .
Etnisitet i koststudien fra SAMINOR er delt opp i fire ulike kategorier . ”	SAMINOR čearddalašvuohta lea juhkkojuvvon njealji šlájaide . ”
Sami I ” var personer som hadde samisk som morsmål i tre generasjoner , ” Sami II ” var personer med minst to besteforeldre med samisk språk , ” Sami III ” var personer med minst én samisk identitetsmarkør ( språk , selvopplevd samisk etnisitet , familiebakgrunn ) . ”	Sámi I ” joavkkus ledje sii geain golmma maŋimus buolvvain hupme sámegiella , ” Sámi II ” joavkkus ledje sii geain unnimusat juogo áhku dahje áddjá lei sámegielat , ” Sámi III ” joavkkus ledje sii geain lei unnimusat okta sámi čearddalašvuođamearka ( giella , iešvásihuvvon sámi čearddalašvuohta , bearášduogáš ) . ”
Ikke-samisk ” var alle som ikke inngikk i en av de samiske gruppene .	Ii-sámi ” joavkkus ledje buot eará geat eai gullán guđege sámi jovkui .
Kostmønsteranalyser Kostdata fra SAMINOR-studien har vært brukt for å studere kostmønster blant den samiske befolkningen .	Biebmominsttarlađastallan Biebmodieđut SAMINOR-dutkamušas lea geavahuvvon iskamis sámi álbmoga biebmominstara .
Den klassiske måten å studere ernæring og helse på har vært å analysere enkeltfaktorer i kosten slik som næringsstoffer , spesifikke matvarer , eller energiinntak og hvordan dette påvirker helsen .	Dábálaš vuohki iskat biebmamiid ja dearvvašvuođa lea leamašan ahte lađastallat ovttaskas fáktoriid biepmus nugomat bipmosiid , earenoamáš biebmogálvvuid , dahje man ollu energiija oažžu ja movt dat váikkuha dearvvašvuhtii .
I en kostmønsteranalyse , studerer man kostholdet som en helhet .	Biebmominsttarlađastallamis , iskkada biebmodoalu oppalaččat .
Dette kan i noen tilfeller være mer hensiktsmessig rent metodisk fordi det krever et mindre antall kostholdsspørsmål i spørreskjemaene og samtidig kan resultatene i noen tilfeller være enklere å tolke .	Dat sáhttá muhtun oktavuođain lea eanet heivvolaš metodalaččat danin go dat ii gáibit nu ollu biepmodoallogažaldagaid gažadanskovis seammásgo bohtosiid muhtun oktavuođain sáhttá leat álkit dulkot .
Dette fordi kosthold faktisk består av inntak av mange ulike matvarer , ikke enkelnæringsstoffer , og at kosthold i befolkningsstudier har vist seg å kunne uttrykkes i definerte kostmønster .	Nu lea danin go biebmodoalus sáhka oažžumis máŋga iešguđetlágan borramušgálvvuid , iige ovttaskas bibmosiid , ja ahte biebmodoallu olbmuid gaskkas iskkademiin dávjá lea báhkkoduvvon meroštallojuvvon biebmominstariin .
Kostmønsteranalysene i SAMINOR studien ble gjort slik at individene som deltok i studien ble plassert i grupper etter likhetsgraden på kostholdsspørsmålene .	Biebmominsttarlađastallamat SAMINOR iskkadeamis čađahuvvui nu ahte sii geat serve dutkamuššii juhkkojuvvojedje joavkkuide biebmodoallogažaldagaid ovttaláganvuođa mielde .
Videre ble disse kostgruppene eller kostmønstrene analysert i forhold til etnisitet , geografi og helseatferd .	Viidáset biebmojoavkkut dahje biebmominstarat leat lađastallon čearddalašvuođa , geografiija ja dearvvašvuođameanuid ektui .
Kostholdsmønster For spørreskjemaopplysningene i SAMINOR-studien vedrørende kosthold ble fem ulike kostmønstre definert og navngitt etter hva som karakteriserte kostmønstrene best : 1 ) Reinkjøtt , 2 ) Fisk , 3 ) Gjennomsnittlig , 4 ) Frukt og grønt og 5 ) Vestlig / tradisjonelt marint . ”	Biebmodoalu minsttar Gažadanskovi dieđut SAMINOR-dutkamušas biebmodoalu birra vihtta iešguđetlágan biebmominstara mearriduvvojedje ja namuhuvvojedje dan mielde mii buoremusat govvida biebmominstariid : 1 ) Bohccobiergu , 2 ) Guolli , 3 ) Gaskamearálaš , 4 ) Šattut ja ruotnasat ja 5 ) Oarjjil / árbevirolaš mearalaš . ”
Reinkjøttgruppa ” hadde høyt forbruk av rein og reinkjøtt produkter og elg , røykt og saltet fisk samt kokekaffe .	Bohccobiergojoavkku oasseváldit ” borre ollu bohccobierggu ja bohccobiergobuktagiid ja ealgabierggu , suovastuvvon ja sáltejuvvon guoli ja vuoššangáfe .
Denne gruppa var karakterisert av personer med tre generasjoner samiske språk ( Sami I ) , høy forekomst av overvekt og lav fysisk aktivitet .	Dán joavkku mihtilmasvuohtan lei ahte das ledje olbmot geat golmma maŋimus buolvvain ledje sámegielagat ( Sámi I ) , dávjá badjelmeare lossat ja unnán fysalaš doaimmat . ”
” Fisk ” besto av personer som ofte konsumerte alle de marine matproduktene i spørreskjemaet .	Guolejoavkkus ” ledje olbmot geat dávjá borre buot mearrabiebmobuvtagiid mat namuhuvvojedje skovis .
Denne gruppa var dominert av kvinner og personer som rapporterte egen helse som ” ikke så god ” noe som forklares med at gruppa hadde høyest snittalder .	Dán joavkkus ledje nissonolbmot eanetlogus ja sii iežaset dearvvašvuođa namuhedje “ ii nu buorre ” masá čilgehussan sáhttá leat ahte joavkkus alimus gaskamearálaš ahki . ”
Kostmønsteret kalt ” gjennomsnittlig ” var karakterisert av et gjennomsnittlig inntak på alle kostholdsspørsmålene bortsett fra helmelk , saltet og røkt fisk samt kokekaffe , pølser svin og lam .	Gaskamearálaš ” biebmominsttarjoavkku mihtilmasvuohtan biebmodoalu gažaldagain lei ahte vástidedje ahte sii borre gaskamearálaččat buot biebmošlájain earret čielgamielkki , sáltejuvvon ja suovastuhtton guoli ja vuoššangáfe , márffiid , spiinnebierggu ja lábbábierggu .
Denne gruppa var dominert av menn . ”	Dán joavkkus ledje eanas dievddut . ”
Frukt og grønt ” fikk denne betegnelsen på grunn av høyt inntak av disse matvarene i tillegg til kylling , pasta , te og vann .	Šattut ja ruotnasat ” jovkui gullevaš olbmot borre ollu šattuid ja ruotnasiid ja dása lassin vel vuoncábierggu , pasta , deaja ja čázi .
Denne gruppa var karakterisert av høy andel kvinner og personer med en helsebevist livsstil samt personer som rapporterte egenhelsen som ” meget god ” .	Maŋimus biebmominsttarjoavku gohčoduvvon ” oarjjil / árbevirolaš mearalaš ” mas ledje olbmot geat dieđihedje dávjá borra ng. oarjemáilmmi borramušgálvvuid nugomat
Denne gruppa hadde i tillegg den hyppigste bruken av tradisjonskosten fiskelever og rogn i tillegg til hval , sjøfugleegg og filterkaffe .	Dán joavkkus dieđihedje maiddái dávjá borrat árbevirolaš borramušaid guole-vuoivasa ja meađđemiid lassin dasa ahte vel borre bossubierggu , mearralotti moniid ja juhke filttargáfe .
Tabell 2.6 Kostmønster i forhold til ulike karakteristika .	Tabealla 2.6 Biebmominsttar iešguđet mihtilmasvuođaid ektui .
Tallene er oppgitt i prosent .	Logut leat proseantan almmuhuvvon .
( 2003/2004 ) Kilde : Brustad et al .	( 2003/2004 ) Gáldu : Brustad et al .
2008 Int J Circumpolar Health Kostmønstergrupper basert på totalt 12816 personer Reinkjøtt Kjønn Menn Kvinner Alder 36-49 50-64 65-79	2008 Int J Circumpolar Health Biebmominsttarjoavkkut oktiibuot 12816 olbmo iskojuvvon Bohccobiergu Guolli
Fisk	Gaskamearri
Gjennomsnitt Frukt og Vestlig , grønnsaker tradisjonell marin	Šattut ja ruotnasat Oarjjil , árbevirolaš mearalaš
Om lag 80 % av utvalget i denne studien bodde ved kysten , likevel var drøyt 80% av ” Reinkjøttgruppa ” bosatt på innlandet .	Sullii 80% sis geat leat leamašan mielde iskkadeamis ásse rittus , dattege váile 80% ” Bohccobiergojoavkkus ” ásse siseatnamis .
Tilhørighet i de ulike kostgruppene var mer avhengig av geografi enn etnisitet ( Figur 4 ) , bortsett fra for Sami I hvor mer enn 70 prosent av personene tilhørte ” reinkjøttgruppa ” .	Gullevašvuohta iešguđet biebmojoavkkuide lei eanet čadnásat geografiijii go čearddalašvuhtii ( Figuvra 4 ) , earret Sámi I joavku go badjel 70 proseanta gulle ” bohccobiergojovkui ” .
For befolkningen ved kysten hadde etnisitet liten påvirkning på kostmønstrene .	Riddoguovllu ássiide čearddalaš unnán váikkuhii biebmominstariid .
På innlandet ble det funnet at kostholdet var i større grad assosiert til etnisitet ( Figur 4 ) .	Siseatnamis gal gávnnahuvvui ahte biebmodoallu lei čadnon čearddalašvuhtii ( Figuvra 4 ) .
Figur 2.4 Fordeling av kostmønstergrupper på kyst og innland i forhold til etnisitet 3. ( 2003-2004 ) Kilde : Brustad et al .	Figuvra 2.4 Biebmominstarjoavkuid juohku siseatnama ja rittu gaskkas čearddalašvuođa ektui 3. ( 2003-2004 ) Gáldu : Brustad et al .
2008 Int J Circumpolar Health	2008 Int J Circumpolar Health .
Kyst % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10	Kyst % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10
Reinkjøtt	Reinkjøtt
Fisk	Fisk
Gjennomsnitt	Gjennomsnitt
Frukt og grønt	Frukt og grønt
Vestlig , trad .	Vestlig , trad .
marin	marin
Sámi I	Sámi I
Sámi II	Sámi II
Sámi III	Sámi III
Norsk	Norsk
Innland % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10	Innland % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10
Reinkjøtt	Reinkjøtt
Fisk	Fisk
Gjennomsnitt	Gjennomsnitt
Frukt og grønt	Frukt og grønt
Vestlig , trad .	Vestlig , trad .
marin	marin
Sámi I	Sámi I
Sámi II	Sámi II
Sámi III	Sámi III
Norsk	Norsk
3 ” Sami I ” er personer som har samisk som morsmål i tre generasjoner , ” Sami II ” er personer med minst to besteforeldre med samisk språk , ” Sami III ” er personer med minst én samisk identitetsmarkør ( språk , selvopplevd samisk etnisitet , familiebakgrunn ) . ”	3 ” Sámi I ” leat olbmot geain golmma maŋimus buolvvain lea leamašan sámegiella eatnigiellan , ” Sámi II ” leat olbmot geain lea sihke áhkku ja áddjá geat hupmet sámegiela , ” Sámi III ” leat olbmot geain lea unnimusat okta identehtamearka ( giella , iešvásihuvvo sámi čearddalašvuohta , bearášduogáš ) . ”
Ikke-samisk ” er alle som ikke inngår i en av de samiske gruppene .	Eai-sámit ” leat earát geat eai gula guđege sámi joavkkuide . .
Jernmangel og kosthold Internasjonalt er jernmangel en betydelig mangelsykdom forårsaket bl.a. av dårlig ernæring og kroniske sykdommer .	Ruovdevátni ja biebmodoallu Riikkaidgaskasaččat lea ruovdevátni mealgadis vátnedávda man sivvan earret eará lea heajos biebman ja bissovaš dávddat .
Jernmangel kan forårsake nedsatt allmenntilstand , spesielt hos kvinner i menstruerende alder , samt hos eldre og barn .	Ruovdevátni sáhttá dagahit heajut dábálaš dearvvašvuođadili , earenoamážiid mannodávdda ahkásaš nissoniin , ja vuorasolbmuin ja mánáin .
Kilder til jern i kosten er animalske produkter , men jern finnes også i planter , korn og grønnsaker .	Ruovddegáldu biepmuin leat ealánbuktagat , muhto ruovdi gávdno maiddái šattuin , gortnis ja ruotnasiin .
Jernmangel er den vanligste kostmangelen i Norge .	Ruovdevátni lea dábáleamos biebmovátni Norggas .
Ved jernmangelanemi ( lav blodprosent pga lite jern ) reduseres kroppens evne til å frakte oksygen .	Varrasonahat ( vuollegis varraproseanta go lea unnán ruovdi ) dagaha ahte rupmaša ii nákce fievrridit oksygena .
Jernmangelanemi utvikler seg langsomt og kan oppstå enten p.g.a. økt tap av jern ofte gjennom blødninger , ved økt behov for jern f.eks ved svangerskap eller ved for lavt inntak av jern .	Varrasonahat ovdána njozet ja sáhttá čuožžilit juogo ruovddeváni dihte mii dávjá čuožžila vardimiid maŋŋil , lassáneaddji ruovdde-dárbbu dihte nugomat áhpehisvuođa dilis dahje jus lea ožžon beare unnán ruovddi borramuša bakte .
De tidlige symptomene kan gi en rekke ukarakteristiske plager slik som slapphet , / trøtthet blek hud , hodepine , øresus , svimmelhet og nedsatt arbeidskapasitet .	Árra dávdaovdasiid dihte sáhttet čuožžilit máŋga ja eahpedábálaš givssit nugomat ahte šlieddána , / váibá ahte šaddá šovkes liiki , oaivebávččas , beallješuva , oaivejorgása ja heajut bargonávcca .
Tegn på alvorlig jernmangelanemi er tungpustenhet , rask puls og hjertesvikt .	Duođalaš varrasonahaga dávdamearkan lea lossavuoiŋŋahat , jođánis rávkkas ja váibmováidun .
I dette kapitlet er målinger av både fritt jern i blodet og lagret jern i kroppen referert til for å beskrive befolkningens jernstatus .	Dán kápihttalis leat čađahuvvon mihtideamit sihke friddja ruovddi varas ja vurkejuvvon ruovdi rupmašis čadnojuvvon dasa ahte govvidit álbmoga ruovdeárvvu .
Studien viste at den delen av befolkningen som hadde snakket samisk i tre generasjoner , hadde høyest gjennomsnittlige jernnivå .	Dutkamuš čájeha ahte maŋimus golmma buolvva sámegielat olbmuin , lei stuorit gaskamearálaš ruovddedássi .
For menn var jernnivåene fallende med økende alder , etter fylte 60 år .	Dievdduin , maŋŋil go ledje deavdán 60 jagi , de ruovddedássi rupmašis jahkásažžat njiejai .
Hos kvinner økte jernnivåene i aldergruppen 50 – 70 , altså etter menopause .	Ruovddedássi gaskal 50 ja 70 jahkásaš nissonolbmuin lassánii , mii mearkkaša maŋŋil go mannodávda olát bisánii .
Etter fylte 70 år begynte jernnivåene også å falle hos kvinner .	Maŋŋil go nissonat devde 70 jagi ruovddedássi sis maid njiedjagođii .
Uavhengig av etnisk tilhørighet var jernmangel sjeldent hos menn som deltok i SAMINOR- studien .	Beroškeahttá čearddalaš gullevašvuođa de ruovdevátni lei hui hárve daid dievdduin geat serve SAMINOR- dutkamuššii .
Spesielt i “ reinkjøttgruppa ” var det få deltakere med jernmangel .	Earenoamážiid “ bohccobiergojoavkkus ” ledje unnán oasseváldit geain lei ruovdevátni .
Her hadde ingen av mennene i aldersgruppa over 50 år tomme jernlager i kroppen .	Dán joavkkus ii ovttage badjel 50-jahkasaš dievddus guoros ruovderájus rupmašis .
Jernmangel var opptil ni ganger vanligere hos kvinner enn menn , uavhengig av etnisk tilhørighet .	Ruovdevátni lei 9 geardde dábáleabbo nissoniin go dievdduin , beroškeahttá čearddalaš gullevašvuođa .
Også hos kvinner var det personer i ” reinkjøttgruppa ” som hadde lavest andel deltakere med tomme jernlager i kroppen ( Figur 5 ) .	Maiddái ” bohccobiergojoavkku ” nissoniin lei unnimus oassi oasseváldit geain lei guoros ruovderájus rupmašis ( Figuvra 5 ) .
aldersgruppa over 50 år var det ikke påvisbare forskjeller i jernstatus mellom gruppene av ulike kostmønster .	Badjel 50 jahkásaččaid gaskkas iešguđet biebmominsttarjoavkkuin eai lean bálljo obage ruovdaváni erohusat .
Figur 2.5 Andelen kvinner med tomme jernlager i forhold til kostmønster .	Figuvra 2.5 Nissoniid lohku geain ledje guoros ruovdderádjosat biebmominstara ektui .
Kilde : Borderstad et al ( 2007 ) European Journal of Haematology	Gáldu : Borderstad et al ( 2007 ) European Journal of Haematology
Alder 36 - 49	Alder 36 - 49
tr a	tr a
gr øn t	gr øn t
om nn je G	om nn je G
Fr uk to g	Fr uk to g
Alder 50	Alder 50
R ei nk jø tt	R ei nk jø tt
Kost og livsstil påvirker jernlagrene Jernlagrene i kroppen er påvirket av mange ulike faktorer som kjønn , alder , helsetilstand og ikke minst ernæring .	Biebmu ja eallinvuohki váikkuha ruovdderádjosiidda Leat máŋga beali mat váikkuhit rupmaša ruovdderádjosa nugomat sohkabealli , ahki , dearvvašvuođadilli ja iige unnimusat biebman .
Analyser gjort i SAMINOR på jerninnhold har vist at befolkning bosatt i indre strøk , hadde gjennomsnittlig høyere jernnivå enn befolkningen bosatt ved kysten .	Lađastallamat dahkkon SAMINOR ´as ruovddesisdoalu ektui čájeha ahte sis geat ásse siseatnamis , gaskamearálaččat lei alit ruovddedássi rupmašis go sis geat ásse rittus .
Jernnivåene var også høyere i den samiske befolkningen på innlandet , sammenliknet med den ikke samiske befolkningen i samme område .	Ruovddedássi lei maiddái stuorit siseatnan sápmelaččain , go dážain ja rivguin geat ásse seamma guovllus .
Ved kysten derimot er det ingen forskjell i jernnivåer mellom samer og resten av befolkningen .	Rittus eat oainne makkárge erohusaid sápmelaččain ja muđui eará álbmoga gaskkas .
Forskjellene i jernnivå hos deltakerne , kan forklares ut fra flere faktorer .	Lea máŋga beali mat sáhttet leat vástádussan ruovddedási erohusaide oasseváldit gaskkas .
Den viktigste faktor som påvirker jernnivåer er kosthold .	Deháleamos dagaldat mii váikkuha ruovddedási lea biebmodoallu .
Den samiske befolkningen på innlandet spiste betydelig mer reinkjøtt enn resten av deltakerne i SAMINOR .	Sápmelaččat siseatnamis borre mealgat eanet bohccobierggu go dat earát geat ledje mielde SAMINOR dutkamušas .
Reinkjøtt innholder mye såkalt biotilgjengelig jern , ( 3.8 mg per 100 g rått kjøtt ) det vil si jern som lett tas opp i kroppen .	Bohccobierggus lea ollu ng. bioolamuttos ruovdi , ( 3.8 mg juohke 100 g njuoska bierggus ) mii mearkkaša ruovdi mii álkit suddá rupmašis .
Kosthold rikt på jern , 45 beskytter mot jernmangel .	Biebmodoallu mas lea ollu ruovdi suodjala ruovddeváni vuostá .
Befolkningen bosatt på kysten spiste generelt mindre kjøtt og mere fiskemat , uavhengig av etnisk bakgrunn .	Olbmot geat ásse rittus borre oppalaččat unnit bierggu ja eanet guoleborramušaid , beroškeahttá čearddalaš duogáža .
Referanser [ 14-16 ]	Čujuhusat [ 14-16 ]
2.9 Røyk og alkohol Sammendrag Generelt har det i dag ikke vært påvist store forskjeller i røykevaner mellom samer og nordmenn verken for voksne eller ungdommer .	2.9 Duhpát ja alkohola Čoahkkáigeassu Oppalaččat eai leat čujuhuvvon stuora borgguhanvieruin sápmelaččaid ja earái gaskkas ii rávesolbmuid iige nuoraid gaskkas .
For menn har studier vist en noe høyere røykeforekomst blant samer på innlandet enn ikke-samer .	Dutkamuš lea čájehan ahte siseatnamis sámi dievdduid gaskkas leat eanet borgguheaddjit go dážaid gaskkas .
Tilsvarende er ikke funnet for kvinner .	Vástideaddji dili eat leat gávdnan nissonolbmuid gaskkas .
Blant ungdom ble det funnet at samiske ungdommer startet tidligere å røyke enn norske .	Nuoraid gaskkas gávdne ahte sámi nuorat álge borgguhit árabut go dáža nuorat .
Både samiske menn og kvinner har rapportert en høyere andel totalavhold i forhold til alkohol enn ikke-samisk befolkning .	Sihke sámi dievdduin ja nissoniin lea stuorit oassi dieđihan juguhisvuođa go dážaid ja rivguid gaskkas .
Spesielt er dette mønsteret tydelig for eldre samiske kvinner .	Dát minsttar lea earenoamáš čielggas vuorraset sámi nissoniid gaskkas .
Samiske ungdommer har også rapportert om lavere alkoholbruk enn hos norsk-ættede .	Maiddái sámi nuorat lea dieđihan ahte juhket unnit go dáža nuorat .
2.9.1 Røyking Røyking øker risikoene for en lang rekke sykdommer som lungekreft , hjertekar-sykdom og kroniske lungelidelser .	2.9.1 Borgguheapmi Borgguheami olis lassána riska dohppehallot máŋga dávddaide nugomat geahpesboras , váibmo- ja varrasuotnavigit ja bissovaš geahpesvigit .
Statistisk sentral byrå ( SSB ) gjennomfører årlig undersøkelser om tobakksbruk .	Statistalaš guovddášdoaimmahat ( SSB ) čađahan jahkásaččat guorahallama duhpátboaldima birra .
Andelen dagligrøykere blant kvinner har også sunket fra 32 % i 1973 til 22 % i 2006 .	Beaivválaš borgguheddjiid lohku nissoniid gaskkas lea njiedjan 32% jagi 1973´s 22 %:ii 2006´s .
Mens røyking tidligere var utbredt i alle sosiale lag , er det nå en sterk overrepresentasjon av personer med lav utdanning som er dagligrøykere .	Ovdal borgguheapmi dáhpáhuvai buot servodaga sosiála dásiin , ja dál eatnasat sis geat borgguhit beaivválaččat leat sii geain lea vuollegis oahppu .
Når det gjelder av og til røyking er forholdet det motsatte .	Dušše duollet dalle borgguheddjiin lea fas áibbas nuppeládje .
Tidligere befolkningsundersøkelser har påvist høyest forekomst av daglige røykere i Finnmark sammenlignet med andre fylker i Norge .	Árabut álbmotguorahallamat lea gávnnahan eanet beaivválaš borgguheddjiid Finnmárkkus go eará fylkkain .
Tall for perioden 2004-2008 viser at det er store forskjeller mellom fylkene når det gjelder røyking .	2004-2008 áigodaga logut čájehit stuora erohusaid fylkkaid gaskkas borgguheami ektui .
Lavest andel som røyker daglig finner man i Oslo med 19 prosent , høyest i Finnmark med 32 prosent i følge Statistisk sentralbyrå .	Unnimus oasi borgguheddjiid gávdnat Oslos gos 19% suohkana ássiin borgguhit , eanemus borgguheaddjit leat Finnmárkkus gos 32 proseanta borgguhit čájehit statisttalaš guovddášdoaimmahaga logut .
2.9.2 Alkohol Alkohol er det mest utbredte rusmiddelet i befolkningen og sannsynligvis det rusmiddelet som medfører det største misbruksproblemet .	2.9.2 Alkohola Alkohola lea gárihuhttinávnnas man olbmot eanemusat návddašit ja doaivumis dat gárihuhttinávnnas mii dagaha stuorimus jugešvuođa váttisvuođaid .
I tillegg er det økt risiko for uhell , skader og ulykker forbundet med inntak av alkohol .	Dasa lassin alkoholanávddašeami olis sáhttá vásihit bárttiid , vahágiid ja lihkohisvuođaid .
Det samlede alkoholforbruket i Norge har økt siden 1990 , fra 4,55 liter pr innbygger i 1993 til 6,37 liter i 2005 .	Oppalaš alkoholageavaheapmi Norggas lea lassanan 1990 rájes , 4,55 lihtaris juohke olbmo nammii jagi 1993´s 6,37 lihtarii jagi 2005´s .
Det er øl og vin som har økt mest i løpet av de siste 20 årene .	Lea viina ja vuola mii eanemusat lea lassanan maŋimus 20 jagis .
Økningen i vinomsetningen knyttes til et såkalt ” kontinentalt ” drikkemønster , der man drikker ofte men med mindre kvanta konsumert ved hver drikkesituasjon .	Viinavuovdima lassáneapmi lea čadnojuvvon dasa ahte dál lea ” kontinentála ” juhkanminsttar , mii mearkkaša ahte olbmot juhket dávjjibut muhto unnit hivvodaga juohke juhkanbáikkis .
Disse vanene har ikke erstattet det nordiske drikkemønsteret med helgefyll og beruselse , men kommer i tillegg .	Dát vierut eai leat boahtán davviriikkalaš juhkanminstara sadjái vahkoloahpaid juhkamin ja juhkaluvvamin , baicca lassin .
2.9.3 Kildemateriale I både SAMINOR- og Ung i Nord studien er det innhentet opplysninger på bruk av alkohol og tobakk .	2.9.3 Gáldoávdnasat Sihke SAMINOR- ja Nuorra Davvin dutkamušain leat čohkkejuvvon dieđut alkohola ja duhpáha geavaheami birra .
Basert på Finnmarkundersøkelsene er det også publiserte data på røyking og etnisitet .	Finnmárkku-guorahallamiid vuođul leat maiddái almmuhuvvon dieđut borgguheami ja čearddalašvuođa birra .
Røyking blant samer Fra de første Finnmarksundersøkelsene fra 1974/75 ble det funnet at en mindre andel samer enn nordmenn født i Finnmark var dagligrøykere .	Borgguheapmi sápmelaččaid gaskkas Vuosttaš Finnmárkku-guorahallamiin 1974/75 rájes gávdne ahte ledje unnit Finnmárkku riegádan sápmelaččat go dážat geat borgguhedje beaivválaččat .
Samer og nordmenn bosatt i Finnmark , men født utenfor fylke , hadde lik forekomst av dagligrøyking ( Figur 6 ) .	Sápmelaččat ja dážat geat ásse Finnmárkkus , muhto riegádan eará fylkkain , ledje seamma oallugat geat borgguhedje ( Figuvra 6 ) .
Figur 2.6	Figuvra 2.6
Daglig røyking i forhold til etnisitet basert på tall fra Finnmarksundersøkelsen 1974/75 ( Norsk I = personer bosatt i fylket , men født utenfor Finnmark , Norsk II = personer født i Finnmark , Finsk = Finlendere født i Finnmark , Samisk = minst to besteforeldre med samisk språk ) Kilde : Njølstad I et al ( 1998 ) Epidemiology	Beaivválaš borgguheapmi čearddalašvuođa ektui Finnmárkkuguorahallama loguid vuođul 1974/75 ( Dáru I = olbmot geat orrot fylkkas , muhto riegádan olggobealde Finnmárkku , Dáru II = olbmot riegádan Finnmárkkus , Suoma = suopmelaččat riegádan Finnmárkkus , Sámi = unnimusat áhkku ja áddjá geat hupmaba sámegiela ) Gáldu : Njølstad I et al ( 1998 ) Epidemiology
Daglig røyking 70 60 50 40 %	Daglig røyking 70 60 50 40
kvinner menn	kvinner menn
30 20 10 Norsk I	30 20 10 Norsk I
Norsk II	Norsk II
Finsk	Finsk
Samisk	Samisk
Data fra SAMINOR studien på røykevaner viste ikke markante etniske forskjeller for kvinner verken på kysten eller innlandet ( Figur 7 og 8 ) .	Dieđut SAMINOR dutkamušas borgguhanvieruid birra eai gávdnan nu čielga čearddalaš erohusaid nissonolbmuin ii rittus iige siseatnamis ( Figuvra 7 ja 8 ) .
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
Kilde : Broderstad et al .	Gáldu : Broderstad et al .
2007 European Journal of Haematology	2007 European Journal of Haematology
Røykevaner , menn bosatt på innlandet	Røykevaner , menn bosatt på innlandet
% av studiepopulasjon	% av studiepopulasjon
Dagligrøyker Aldri røykt	Dagligrøyker Aldri røykt
30 20 10 Samisk I	30 20 10 Samisk I
Figur 2.8	Figuvra 2.8
Samisk II	Samisk II
Ikke-samisk	Ikke-samisk
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
Kilde : Broderstad et al .	Kilde : Broderstad et al .
2007 European Journal of Haematology	2007 European Journal of Haematology
% av studiepopulasjonen	% av studiepopulasjonen
Røykevaner , kvinner bosatt på innlandet 70 60 50 40	Røykevaner , kvinner bosatt på innlandet 70 60 50 40
Dagligrøyker Aldri røykt	Dagligrøyker Aldri røykt
30 20 10 Samisk I	30 20 10 Samisk I
Samisk II	Samisk II
Ikke-samisk	Ikke-samisk
Figur 2.9 .	Figuvra 2.9
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
Kilde : Broderstad et al .	Kilde : Broderstad et al .
2007 European Journal of Haematology	2007 European Journal of Haematology
% av studiepopulasjonen	% av studiepopulasjonen
Røykevaner , menn bosatt på kysten 70 60 50 40	Røykevaner , menn bosatt på kysten 70 60 50 40
Dagligrøyker Aldri røykt	Dagligrøyker Aldri røykt
30 20 10 Samisk I	30 20 10 Samisk I
Samisk II	Samisk II
Ikke-samisk	Ikke-samisk
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
Kilde : Broderstad et al .	Kilde : Broderstad et al .
2007 European Journal of Haematology	2007 European Journal of Haematology
% av studiepopulasjonen	% av studiepopulasjonen
Røykevaner , kvinner bosatt ved kysten 70 60 50 40	Røykevaner , kvinner bosatt ved kysten 70 60 50 40
Dagligrøyker Aldri røykt	Dagligrøyker Aldri røykt
30 20 10 Samisk I	30 20 10 Samisk I
Samisk II	Samisk II
Ikke-samisk	Ikke-samisk
Ungdomsundersøkelsen Ung i Nord viste at bant ungdom som gikk på videregående skole i 1994/95 var ikke store etniske forskjeller i røykevaner .	Nuoraidiskkadeapmi Nuorra Davvin čájehii ahte nuoraid gaskkas joatkkaskuvllain 1994/95 skuvlajagi eai lean stuora čearddalaš erohusat borgguhanvieruin .
35 % av samisk ungdom ( definert som minst én samisk markør som språk , familiebakgrunn ) røykte mer enn 15 sigaretter per dag mot 30 % av de norske .	35% sámi nuorain ( unnimusat okta čearddalašvuođamearka nugomat giella dahje bearášduogáš ) borgguhedje badjel 15 sigareahta beaivválaččat ja dáža nuoraid ges 30% .
Det så ut til at samisk ungdom begynte tidligere å røyke enn de norske .	Logut orro čájeheamen ahte sámi nuorat álge borgguhit árabut go dáža nuorat .
Ellers var det små eller ingen etniske forskjeller .	Muđui ledje smávva dahje eai obage čearddalaš erohusat .
Ved oppfølgingsstudien tre år etterpå i 1997/98 , ble det heller ikke funnet nevneverdige etniske forskjeller mellom røykevaner hos samisk og norsk ungdom .	Čuovvovaš dutkamušas golbma jagi maŋŋil 1997/98 , eaige gávdnon beare stuora erohusat sámi ja dáža nuoraid borgguhanvieruin .
Den viktigste forskjellen ble funnet mellom gutter og jenter .	Deháleamos erohus gávdnui bártniid ja nieiddaid gaskkas .
Jentene røykte mer ved starten av studien enn guttene ( 1994/95 ) .	Eanet nieiddat go bártnit borgguhedje go álggahedje dutkamuša ( 1994/95 ) .
En større andel gutter røkte mer enn 15 sigaretter både ved begynnelsen og slutten av studien .	Stuorit oassi bártniin borgguhedje badjel 15 sigareahta sihke álggogeahčen ja loahpageahčen dutkamuša .
Bruk av alkohol Basert på tall fra SAMINOR undersøkelsen har det vært vist etniske forskjeller i alkoholkonsum .	Alkoholageavaheami SAMINOR guorahallama loguid vuođul leat duođaštuvvon čearddalaš erohusat alkoholageavaheamis .
Figurene 11 , 12 , 13 , og 14 viser at andelen som svarte at de var ” totalavholdende i forhold til alkohol ” eller ” ikke drukket i løpet av det siste året ” var en del høyre hos både samiske menn og kvinner .	Figuvrrat 11 , 12 , 13 , ja 14 čájehit lohku geat vástidedje ahte ” eai obage juhkan alkohola ” dahje ” eai leat maŋimus jagis obage juhkan ” lei stuorit sihke sámi dievdduid ja nissoniid gaskkas .
Andelen som rapporterte at de drakk mer enn to ganger i uka var noe lavere hos samer med tre generasjoner samisk språk , sammenliknet med de andre gruppene .	Sin lohku geat lohke ahte sii juhke eanet go guktii vahkkui lei unnit golmma buolvva sámegielat sápmelaččaid gaskkas , go daid eará joavkkuid ektui .
Mønsteret av et lavere alkoholinntak var mer markant hos samiske kvinner enn menn .	Alkoholageavaheami minsttar lei eanet mihtilmas sámi nissoniid go sámi dievdduid gaskkas .
Figur 2.11 Alkoholbruk hos menn bosatt ved kysten i forhold til etnisk tilhørighet .	Figuvra 2.11 Alkoholageavaheapmi rittus ássi dievdduid gaskkas čearddalašvuođa ektui .
( SAMINOR studien 2003-04 ) .	( SAMINOR dutkamuš 2003-04 ) .
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
Kilde : Broderstad et al .	Kilde : Broderstad et al .
2007 European Journal of Haematology	2007 European Journal of Haematology
% av studiepopulasjonen	% av studiepopulasjonen
Alkoholbruk , menn bosatt ved kysten 45 40 35 30 25 20 15 10 5	Alkoholbruk , menn bosatt ved kysten 45 40 35 30 25 20 15 10 5
Total avhold / ikke drukket siste år Drikker mer enn to ganger i uka	Total avhold / ikke drukket siste år Drikker mer enn to ganger i uka
Samisk I Samisk II	Samisk I Samisk II
Ikkesamisk	Ikkesamisk
Figur 2.12 Alkoholbruk hos menn bosatt på innlandet i forhold til etnisk tilhørighet .	Figuvra 2.12 Alkoholageavaheapmi siseatnamis ássi dievdduid gaskkas čearddalašvuođa ektui .
( SAMINOR studien 2003-04 ) .	( SAMINOR dutkamuš 2003-04 ) .
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
Kilde : Broderstad et al .	Kilde : Broderstad et al .
2007 European Journal of Haematology	2007 European Journal of Haematology
% av studiepopulasjonen	% av studiepopulasjonen
Alkoholbruk , menn bosatt på innlandet 45 40 35 30 25 20 15 10 5	Alkoholbruk , menn bosatt på innlandet 45 40 35 30 25 20 15 10 5
Avhold / ikke drukket siste år Drikker mer enn to ganger i uka	Avhold / ikke drukket siste år Drikker mer enn to ganger i uka
Samisk I Samisk II	Samisk I Samisk II
Ikkesamisk	Ikkesamisk
Alkoholbruk hos kvinner bosatt ved kysten i forhold til etnisk tilhørighet .	Figuvra 2.13 Alkoholageavaheapmi rittus ássi nissoniid gaskkas čearddalašvuođa ektui .
( SAMINOR studien 2003-04 ) .	( SAMINOR dutkamuš 2003-04 ) .
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
Kilde : Broderstad et al .	Kilde : Broderstad et al .
2007 European Journal of Haematology	2007 European Journal of Haematology
% av studiepopulasjonen	% av studiepopulasjonen
Alkoholbruk , kvinner bosatt ved kysten 45 40 35 30 25 20 15 10 5	Alkoholbruk , kvinner bosatt ved kysten 45 40 35 30 25 20 15 10 5
Total avhold / ikke drukket siste år Drikker mer enn to ganger i uka	Total avhold / ikke drukket siste år Drikker mer enn to ganger i uka
Samisk I Samisk II	Samisk I Samisk II
Ikkesamisk	Ikkesamisk
Figur 2.14 Alkoholbruk hos kvinner bosatt på innlandet i forhold til etnisk tilhørighet .	Figuvra 2.14 Alkoholageavaheapmi siseatnamis ássi nissoniid gaskkas čearddalašvuođa ektui .
( SAMINOR studien 2003-04 ) .	( SAMINOR dutkamuš 2003-04 ) .
( Samisk I = tre generasjoner samisk språk , Samisk II = minst én samisk markør som språk eller familiebakgrunn . )	( Sámi I = golmma buolvva sámegielagat , Sámi II = unnimusat okta mearka nugomat giella dahje bearášduogáš . )
Kilde : Broderstad et al .	Kilde : Broderstad et al .
2007 European Journal of Haematology	2007 European Journal of Haematology
% av stuidepopulasjonen	% av stuidepopulasjonen
Alkoholbruk , kvinner bosatt på innlandet 45 40 35 30 25 20 15 10 5	Alkoholbruk , kvinner bosatt på innlandet 45 40 35 30 25 20 15 10 5
Total avhold / ikke drukket siste år Drikker mer enn to ganger i uka	Total avhold / ikke drukket siste år Drikker mer enn to ganger i uka
Samisk I Samisk II	Samisk I Samisk II
Ikkesamisk	Ikkesamisk
Tall fra ungdomsundersøkelsen Ung i Nord har vist at samisk ungdom ( definert som minst én besteforeldre med samisk språk ) drakk mindre enn ikke-samisk både hva hyppighet og mengde angikk .	Logut nuoraidguorahallamis Nuorra Davvin lea čájehan ahte sámi nuorat ( geain lea sámegielat áhkku dahje áddjá ) juhke unnit go dáža nuorat sihke dávjodaga ja hivvodaga ektui .
En større andel av samisk ungdom rapporterte også at deres foreldre var totalavholdene i forhold til alkohol .	Stuorit oassi sámi nuoraid vástidedje ahte sin váhnemat leat oalát juguheamet alkohola ektui .
32 % av samisk ungdom rapporterte at mor var totalavholden mot 16 % hos de norske .	32% sámi nuorain vástidedje ahte eatni lei juguheapme ja dáža nuorain ges 16% .
17 % av samisk ungdom rapporterte at far ikke drakk alkohol mot 8 % hos de ikke-samiske ungdommene .	Sámi nuorain 17% vástidedje ahte áhčči ii juhkan alkohola ja dáža nuorain ges 8% .
Det ble også funnet geografiske forskjeller i alkoholvaner hos foreldre til samisk ungdom .	Maiddái gávdne geográfalaš erohusaid sámi nuoraid vánhemiid alkoholavieruin .
I indre Finnmark rapporterte 49 % av samisk ungdommene at mor var totalavholden mot 22% ved kysten .	SisFinnmárkkus vástidedje 49% sámi nuorain ahte eadni ollásit lei juguheapme man 22% rittu nuorain vástidedje .
Resultater på alkoholforbruk bør derfor tolkes i forhold til denne begrensningen .	Bohtosat alkoholageavaheami birra berre danin dulkot dán gáržžideami ektui .
tid fikk spesiell innpass i den samiske befolkningen , fortsatt har betydning for befolkningens bruk av alkohol .	Lea dattege jáhkehahtti ahte alkoholageavahan logut sápmelaččaid gaskkas leat luohtehahtti go diehtit læstadialaš oskku oainnu alkoholii .
Referanser [ 11;17;17-19 ]	Čujuhusat [ 11;17;17-19 ]
2.10 Psykisk helse Sammendrag Det er ikke publisert befolkningsbaserte studier på forekomst av psykiske lidelser i den voksne del av den samiske befolkningen i Norge .	2.10 Silolaš dearvvašvuohta Čoahkkáigeassu Dán rádjai eai leat almmuhuvvon álbmotvuođustuvvon dutkamušat silolaš gillámušaid birra rávis sápmelaččaid gaskkas Norggas .
I studier på ungdommer var det generelt ingen etnisk forskjell i forekomst av psykiske plager .	Dutkamušat nuoraid gaskkas eai duođaštan makkárge erohusaid silolaš gillámušaid gávdnostumis .
Derimot ble det funnet at samisk ungdom fra de sørsamiske områder hadde noe høyere forekomst av psykiske plager enn de norske .	Baicca gávdne ahte sámi nuorain lullisámi guovlluin ledje dávjjibut silolaš gillámušat go dáža nuorain .
For barn ble det funnet at samiske mødre rapporterte lavere forekomst av psykiske problemer hos barna enn det lærerne til barna rapporterte om .	Mánáid ektui de gávdne ahte sámi eatnit hárvvibut dieđihedje silolaš gillámušaid mánáin go maid mánáid oahpaheaddjit dieđihedje .
For norske mødre var det større samsvar med lærernes rapportering .	Rivgovánhemiid dieđut ledje sullii seamma go maid oahpaheaddjit dieđihedje .
I studier på effekten av psykiatrisk behandling på psykiatrisk sykehus for samisk versus norske pasienter ble det ikke funnet forskjeller i type behandling eller symptomforandringer i løpet av sykehusoppholdet .	Dutkamušain das makkár váikkuhus psykiátralaš divššus psykiátralaš buohcceviesuin lei dáža buhcciid ektui de eai gávdnan erohusaid dikšunvugiin dahje symptomarievdadusaid dan áiggi go ledje buohcceviesus .
Risikofaktorer som øker sjansen for psykisk sykdom kan være forårsaket av en arvelig belastning .	Riskafáktorat mat dagahit vejolašvuođa oažžut silolaš dávdda sáhttá leat sohkabearri .
Andre ganger kan kriser som dødsfall og ulykker , eller at man er i en vanskelig arbeidssituasjon eller en familiesituasjon , utløse psykiske lidelser .	Eará oktavuođain sáhttá leat heahtedilli nugomat jápmin ja lihkohisvuođat , dahje ahte lea váttis bargodilálašvuohta dahje bearášdilálašvuohta , mat sáhttet dagahit silolaš gillámušaid .
En del studier har vist variasjon i forekomsten av ulike psykiske lidelser mellom ulike etniske grupper .	Soames dutkamušat leat duođaštan iešguđetlágan gillámušaid iešguđet čearddalaš joavkkuid gaskkas .
Etniske minoriteter har i noen studier vist seg å ha dårligere mental helse enn majoritetsbefolkningen .	Muhtun dutkamušat leat duođaštan ahte čearddalaš unnitlohkoálbmogis lea heajut mielalaš dearvvašvuohta go eanetlohkoálbmogis .
Dette har ofte blitt forklart gjennom sosioøkonomiske forskjeller .	Dát lea dávjá čilgejuvvon sosioekonomálaš erohusaid bakte .
2.10.2 Kilder Det finnes ingen befolkningsbasert studie på forekomst av psykiske lidelser blant den voksne del av den samisk befolkning i Norge .	2.10.2 Gáldut Rávis sápmelaččaid gaskkas Norgga eai leat ovdal čađahuvvon dutkamušat silolaš gillámušaid gávdnostumiid birra .
Det er derimot gjort slike studier på barn og ungdom .	Dákkár dutkamušat leat dahkkon mánáid ja nuoraid gaskkas .
Basert på data fra Ung i Nord studien har forekomst av psykiske plager hos ungdommer i forhold til etnisitet blitt studert .	Nuorra Davvin dutkamuša čohkkejuvvon dieđuid vuođul leat silolaš gillámušaid gávdnostupmi čearddalašvuođa ektui dutkojuvvon .
Atferd og emosjonelle problemer hos samiske sammenliknet med norske barn i alderen 11-12 år har også vært studert i en fødselskohorte av barn født i 1991-1994 .	Meanut ja dovduičuohcci váttisvuođat sámi mánáin lea buohtastahttojuvvon dáža 11-12 jahkásaš mánáiguin ja lea dutkojuvvon mánáin riegádan gaskal 1991ja1994 .
Det er også gjort noen studier på behandling av psykiske lidelser i forhold til samisk og norsk etnisitet .	Leat maiddái čađahuvvon muhtun dutkamušat silolaš gillámušaid dikšuma birra sihke dáru ja sámi identitehta ektui .
2.10.3 Psykisk helse i samisk befolkning .	2.10.3 Silolaš dearvvašvuohta sámi álbmogis .
Ungdom I Ung i Nord studien fant man ingen forskjell mellom forekomst av selvrapportert psykiske lidelser hos norske og samiske ungdommer ( definert som minst en samisk markør som språk , familiebakgrunn eller selvrapportert samisk etnisitet ) .	Nuorat Nuorra Davvin dutkamušas eai gávdnan erohusaid iešdieđihuvvon silolaš gillámušain gávdnostumiin dáža ja sámi nuorain ( unnimusat okta sámi dovdomearka nugomat giella , bearášduogáš dahje iešvásihuvvon sámi čearddalašvuohta ) .
I denne studien ble ungdommene bedt om å svare på 112 spørsmål om psykiske plager av ulik art slik som angst , depresjoner , psykosomatiske plager , tilbaketrekking , sosiale problemer , oppmerksomhetssvikt , tankeforstyrrelser , aggresjon og såkalt normbrytende atferd .	Dán dutkamušas bivdojuvvojedje nuorat vástidit 112 gažaldagaid iešguđetlágan silolaš gillámušaid birra nugomat garra balu , lossamiela , psykosomáhtalaš gillámušaid , sierranemiid , sosiála váttisvuođaid , áicilvuođamassima , jurdilanárru , suhtu ja ng. norbmarihkku láhttema birra .
I denne studien fant man altså ingen etniske forskjeller .	Dan dutkamušas eai obage gávdnan čearddalaš erohusaid .
I denne studien fant man også at en sterk oppfattelse av seg selv som norsk virket positivt på helsen for guttene .	Dutkamušas gávdne maiddái go garrasit atne iežaset dážan de dat positiivvalaččat váikkuhii bártniid dearvvašvuhtii .
Samiske mødre ble definert som alle som var mono-etnisk samiske og norske mødre ble definert som alle som var mono-etniske norske .	Sámi váhnemat leat buohkat geat leat ovttačearddalaš sápmelaččat ja rivguváhnemat ges ovttačearddalaš dážat .
Dette ble gjort for å ekskludere de med blandet etnisitet .	Dán dahke vai sáhte eret sirret sin geain lei seaguhus čearddalašvuohta .
De samiske mødrene rapporterte om lavere forekomst av disse problemene hos barna sine i forhold til det lærerne gjorde .	Dán dutkamušas gávdne buoret oktavuođa oahpaheddjiid ja rivguváhnemiid dieđuid dovddo ja meannováttisvuođaid birra go sámi váhnemiid dieđuid .
Denne studien er basert på små utvalg og resultatene bør derfor tolkes med forsiktighet .	Sámi váhnemat dieđihedje hárvvibut dáid váttisvuođaid go maid oahpaheaddjit dahke .
Tabell 2.7 Mødrene og lærernes rapportering om adferds- eller emosjonelle problemer hos barna i alderen 11-12 år .	Tabealla 2.7 Etniid ja oahpaheddjiid dieđiheapmi meanno- dahje dovdováttisvuođaid birra 11- ja 12 jahkásaš mánáin .
Tallene er oppgitt i prosent .	Logut leat proseantahámis .
( 2002-2003 ) Kilde : Javo C 2009 Nordic Journal of Psychiatry	( 2002-2003 ) Gáldu : Javo C 2009 Nordic Journal of Psychiatry
Samiske barn Læreres vurdering Gutter Jenter Mødrenes vurdering Gutter Jenter	Sámi mánát Oahpaheaddji árvvoštallan Bártnit Nieiddat Etniid árvvoštallan Bártnit Nieiddat
Norske barn	Dáža mánát
Psykiatrisk behandling I en studien på effekten av psykiatrisk behandling på psykiatrisk sykehus for samisk vs . norske pasienter ble det ikke funnet forskjeller i type behandling eller symptomforandringer i løpet av sykehusoppholdet .	Psykiátralaš dikšu Dutkamušas mas leat iskan makkár váikkuhusat psykiátralaš divššus psykiátralaš buohcceviesus lea sápmelaččaide dážaid ektui , muhto eai leat gávdnan erohusaid dikšunvugiin iige symptomarievdadusaid dan áiggi go lea leamašan buohcceviesus .
Studien ble gjort i perioden 2000-2002 på 31 samiske sammenliknet med 37 norske pasienter .	Dutkamuš čađahuvvui gaskal 2000 ja 2002 ja buohtastahtte 31 sámi 37 dáža buhcciiguin .
Samisk etnisitet ble i denne studien definert som selvopplevd etnisitet sammen med en del andre spørsmål knyttet til språk og samisk kultur .	Dán dutkamušas sámi čearddalašvuohta lea iešvásihuvvon čearddalašvuohta oktan daid eará gažaldagaiguin čadnojuvvon gillii ja sámi kultuvrii .
En studie ble gjort i perioden 1999-2001 på poliklinisk psykiatrisk behandling for samiske-sammenliknet med norske pasienter knyttet til fem ulike psykiatrisk polikliniske behandlingsinstitusjoner i Finnmark .	Dutkamuš čađahuvvon 1999 2001 rádjai mas leat buohtastahttán sámi buhcciid- ja dáža buhcciid poliklinihka psykiátralaš divššus viđa iešguđetlágan psykiátralaš poliklinihka dikšunásahusain Finnmárkkus .
Studien var basert på 347 pasienter og 32 terapeuter .	Dutkamušas ledje mielde 347 buohcci ja 32 terapevta .
I denne studien ble det ikke funnet etniske forskjeller i demografi og psykososiale karakteristika hos pasientene .	Dán dutkamušas eai gávdnan čearddalaš erohusaid áššiválddahallamis ja psykososiála mihtilmasvuođain buhcciin .
Det ble heller ikke funnet etnisk forskjeller i mental helse hos disse pasientene .	Dáid buhcciin eaige leat gávdnan čearddalaš erohusaid buhcciid mielalaš dearvvašvuođas .
Ingen etnisk forskjell ble funnet i andel som uteble eller falt fra planlagt behandling .	Čearddalaš erohusat eaige gávdnon dain geat eai boahtán dahje heite plánejuvvon divššus .
Det ble derimot funnet at terapeutene foreskrev flere behandlingstimer og mer sosialt fokusert behandlingsopplegg når pasientene var samer i forhold til ikke-samiske pasienter .	Dan maid gávdne lei ahte terapevttat mearridedje eanet dikšundiimmuid ja eanet sosiála deattuhuvvon dikšuma go buohccit ledje sápmelaččat go maid dahke dážaide .
Studien viste også at etnisk mach mellom klient og terapeut var assosiert med mer bruk av medisinering og mindre bruk av verbal terapi .	Dutkamuš čájehii maiddái ahte čearddalašvuohta buohccis terapevta ektui mielddisbuvttii eanet dálkkasteami ja unnit njálmmálaš terapiija .
Det ble foreslått at dataene i dette materialet kunne tyde på at det var etniske forskjeller i behandlingsplanlegging og behandlingsmål .	Danin árvaluvvui ahte čohkkejuvvon dieđut sáhtte duođaštit ahte ledje čearddalaš erohusat dikšunplánemis ja dikšunulbmiliin .
Referanser [ 20-22 ]	Čujuhusat [ 20-22 ]
I Ung i Nord studien som ble gjennomført blant ungdom i NordNorge ble det ikke funnet etniske forskjeller i selvrapportert selvmordsforsøk .	Nuorran Davvin dutkamušas mii čađahuvvui Davvi-Norgga nuoraid gaskkas eai gávdnan čearddalaš erohusaid iešdieđihuvvon iešsoardingeahččalemiin .
I begge etniske grupper var det betydelige forskjeller i forekomst av selvmordsforsøk mellom kjønnene .	Goappaš čearddalaš joavkkuin ledje mealgadis erohusat iešsoardingeahččalemiin sohkabeliid gaskkas .
2.11.1 Selvmord i Norge I Norge har man sett en økning i antall selvmord for begge kjønn fra slutten av 1960-tallet frem til midten av 1980-tallet .	2.11.1 Iešsoardimat Norggas Norggas leat iešsoardimat ( goappaš sohkabeliid ) gaskkas lassánan 1960-logu rájes gitta 1980 logu gaská rádjai .
Antall selvmord per 100 000 innbyggere ble i denne perioden fordoblet til en rate på 16 ( for begge kjønn ) tilsvarende 650 selvmord per år .	Iešsoardimiid lohku juohke 100 000 ássiidlogu ektui lea dán áigodagas duppalastojuvvon 16 geardunlohkui mii mearkkaša 650 iešsoardima jagis .
Deretter ble det registrert en rask nedgang , og i løpet av sjuårsperioden 1988-1994 var den registrerte dødeligheten i selvmord redusert med 25 % .	Das rájes lea iešsoardimiid lohku sakka njiedjan , ja 1988 gitta 1994 rádjai jámolašvuohta iešsoardimiid dihte njiedjan 25% .
Fra 1994 har selvmordraten i Norge vært forholdsvis stabil med et gjennomsnittlig nivå på 12 per 100 000 innbyggere for menn og kvinner sammenlagt .	1994 rájes lea iešsoardinlohku nissoniid ja dievddus gaskkas bisson measta rievdatkeahttá gaskamearálaččat 12 geardunlogus juohke 100 000 ássiidlogu ektui .
Dette tilsvarer om lag 550 selvmord per år .	Dát mearkkaša sullii 550 iešsoardima jagis .
Generelt har man funnet en høy forekomst av selvmord blant urfolk i nordområdene for eksempel på Grønland , i Canada og Alaska .	Oppalaččat leat gávdnan ollu iešsoardimiid davviguovlluid álgoálbmogiid gaskkas nugomat Ruonáeatnamis , Canadas ja Alaskas .
I denne studien ble personen kategorisert som samisk dersom enten en besteforelder , forelder eller personen selv hadde samisk som førstespråk eller at personen selv oppfatter seg som same .	Dán dutkamušas adnojuvvo sápmelažžan olmmoš geas juogo áhkku , dahje áddjá , vánhen dahje alddis lei sámegiella vuosttašgiellan dahje ahte ieš anii iežas sápmelažžan .
Spørsmål om selvmordatferd ( selvmordsforsøk og selvmordstanker ) blant samiske ungdommer i Nord-Norge var en del av Ung i Nord studien .	Gažaldagat iešsoardimiid birra ( iešsoardingeahččaleapmi ja iešsoardinjurdagat ) sámi nuoraid gaskkas Davvi-Norggas lei oassin Nuorra Davvin dutkamušas .
I denne studien ble samisk etnisitet definert på bakgrunn av om ungdommen rapporterte at foreldre hadde samisk bakgrunn , en av besteforeldrene eller foreldrenes språk var samisk og / eller hvorvidt ungdommen oppfattet seg selv som samisk .	Dán dutkamušas sámi čearddalašvuohta mearriduvvui dan mielde go nuorat vástidedje ahte sin váhnemiin lei sámi duogáš , ja ahte juogo áhkus dahje áddjás dahje váhnemiin lei sámegiella eatnigiellan ja ahte atne go nuorat iežaset sápmelažžan .
2.11.3 Selvmord hos samer Det ble funnet en forhøyet selvmordsdødelighet blant samer sammenliknet med den øvrige nordnorske befolkningen på 27 % i perioden 1978-1990 .	2.11.3 Iešsoardin sápmelaččaid gaskkas Sápmelaččaid gaskkas gávdne stuorit oasi jápmimiid iešsoardimiid dihte 27% go muđui davvinorgga álbmogis 1978 rájes gitta 1990 rádjai .
Det var spesielt høy risiko for selvmordsdødelighet blant samiske ungdom og unge voksne ( 15-24 år ) både blant menn og kvinner .	Lei alla iešsoardinjámolašvuođa riska sámi nuoraid ja veaháš boarráset nuorat ( 15-24 jahkásaččat ) sihke dievdduid ja nissoniid gaskkas .
Omlag 30 % av alle selvmord ble utført i denne aldergruppa med 3,5 ganger høyere dødelighet for menn enn for kvinner .	Sullii 30 % buot iešsoardimiin čađahuvvojedje dáid ahkásaččaid gaskkas 3,5% stuorit stuorit jámolašvuohta dievdduin go nissoniin .
På den annen side fant man at samiske menn og kvinner som hadde tilknytning til reindrifta ikke hadde en høyere risiko for selvmordsdødelighet enn med den øvrige nordnorske befolkningen .	Nuppe bealis de gávnnaimet ahte sámi dievdduid ja nissoniid gaskkas geat gulle boazodollui ii lean stuorit riska jápmit iešsoardimis go muđui davvinorgga álbmogis .
I Ung i Nord studien ble det ikke funnet etniske forskjeller i selvrapporterte selvmordforsøk .	Nuorra Davvin dutkamušas eai gávdnan čearddalaš erohusaid iešdieđihuvvon iešsoardin geahččaleamis .
I begge etniske grupper ble det funnet betydelige kjønnsforskjeller i forekomst av selvrapporterte selvmordsforsøk .	Goappaš čearddalaš joavkkuin gávdne čielga erohusaid sohkabeliid gaskkas iešdieđihuvvon iešsoardingeahččalemiid hárrái .
Blant de samiske jenter var det 14 % som rapporterte at de tidligere hadde forsøkt å ta sitt eget liv , mot 7 % blant de samiske guttene .	Sámi nieiddaid gaskkas ledje 14 % geat muitaledje ahte sii leat geahččalan iežaset soardit , ja 7 % sámi bártnit gaskkas .
Figur 2.15 Selvmordsforsøk hos samiske ungdommer basert på data Ung i Nord studien ( 1994/1995 ) Kilde : Silviken og Kvernmo ( 2007)Journal of Adolescence , Curtis et al ( 2006 ) , INUSSUK , Arktisk forskningsjournal 1 , Grønlands Hjemmestyre	Figuvra 2.15 Iešsoardingeahččaleamit sámi nuoraid gaskkas mas Nuorra Davvin dutkamuša bohtosat leat vuođđun ( 1994/1995 ) Gáldu : Silviken ja Kvernmo ( 2007)Journal of Adolescence , Curtis et al ( 2006 ) , INUSSUK , Arktalaš dutkanjournála 1 , Ruonáeatnama ruovttustivra
10 Gutter Jenter	10 Gutter Jenter
8 6 4 2 Samisk	8 6 4 2 Samisk
Norsk	Norsk
Referanser [ 20;23;24 ]	Čujuhusat [ 20;23;24 ]
2.12 Legemiddelbruk ( sovemedisin ) Sammendrag I en eldre studie fra Finnmar ble det ikke funnet etniske forskjeller i bruk av medikamenter .	2.12 Dálkkasgeavaheapmi ( nagirdandálkkasat ) Čoahkkáigeassu Dutkamušas mii ovdal lea čađahuvvon Finnmárkkus eai gávdnan čearddalaš erohusaid dálkkageavaheamis .
I en befolkningsbasert studie har det vær funnet lavere forbruk av sovemedisin i den samiske befolkningen sammenliknet med den norske .	Álbmotvuođustuvvon dutkamušas leat gávdnan ahte sápmelaččat leat geavahan unnit oađđindálkasa go dážat .
Andelen som rapporterte om søvnproblemer var også lavere i den samiske befolkningen .	Sápmelaččaid gaskkas maid lei unnit oassi geat muhtáledje ahte sis ledje oađđinváttisvuođat .
Undersøkelser har også vist at bruk av legemidler kan være forklart av ulike livsstilsfaktorer og bruk av legetjenester .	Iskkadeamit duođaštit maiddái ahte dálkasiid geavaheami sáhttá čilget iešguđetlágan eallindili fáktoriiguin ja doaktárbálvalusaid geavahemiin .
2.12.2 Kilder Legemiddelbruk har vært studert i forhold til samisk etnisitet i to befolkningsbaserte studier i Norge .	2.12.2 Gáldut Dálkkasgeavaheapmi leat dutkojuvvon sámi čearddalašvuođa ektui guovtti álbmotvuođustuvvon dutkamušain Norggas .
Den ene studien er basert på SAMINOR studien .	Nuppis lei SAMINOR dutkamuš vuođđun .
Målet med dette arbeidet var å sammenlikne bruk av sovemidler i den samiske befolkningen med øvrige befolkningsgrupper i Nord-Norge .	Dán barggu ulbmiliin lei buohtastahttit sápmelaččaid oađđindálkasiid geavaheami eará Davvi-Norgga olmmoščearddaid ektui .
2.12.3 Legemiddelbruk i den samiske befolkningen Vi vet lite om legemiddelbruk i den samiske befolkningen .	2.12.3 Dálkkasgeavaheapmi sápmelaččaid gaskkas Mii diehtit unnán dálkkasgeavaheami birra sápmelaččaid gaskkas .
Undersøkelsen fra Finnmark fra 1987-88 fant ikke store forskjeller i andel legemiddelbrukere i ulike etniske grupper .	Guorahallamat Finnmárkkus 1987-88 rájes eai gávdnan stuora erohusaid dálkkasgeavaheddjiid logus gaskkas iešguđet čearddalaš joavkkuin .
I denne studien ble det funnet en høyre prosentandel av kvinner som bruker legemidler i forhold til menn , men denne forskjellen avtok med økende alder .	Dán dutkamušas gávdne ahte leat eanet nissonat geat geavahit dálkasiid dievdduid ektui , muhto erohusat unno lassáneaddji agi mielde .
Samisk ble her definert som to eller flere besteforeldre av samisk opphav .	Sápmelažžan dás adnojuvvo jus leat guokte dahje eanet áhkut áddját geat leat sápmelaččat .
Legemiddel er definert som et stoff som er bestemt til eller utgis for å behandle eller forebygge sykdommer .	Dálkkas lea čilgejuvvon ávnnasiin mii lea dávdda váidudea ddji dahje eastadeami dihte .
For å kunne markedsføres som legemiddel må stoffet ha dokumentert både effekt , sikkerhet og teknisk kvalitet .	Jus dálkkasa máinnašeapmi galgá dohkkehuvvot de ferte ovdanbidjat dálkkasávdnasa duođaštuvvon beavttu , dorvvolašvuođa ja teknihkalaš kvalitehta .
( kilde : www.lovdata.no ) 60	( Gáldu : www.lovdata.no ) 56 56
Tabell 2.8 Bruk av legemidler i forhold til etnisitet i Finnmark ( n=11061 ) .	Tabealla 2.8 Dálkkasgeavaheapmi čearddalašvuođa ektui Finnmárkkus ( n=11061 ) .
Tallene er oppgitt i prosent .	Logut leat proseanta hámis .
Kilde : Furu K , 1997 .	Gáldu : Furu K , 1997 .
Journal of Clinical Epidemiology	Journal of Clinical Epidemiology
Etnisk tilhørighet Norsk Finsk Samisk Samisk / Finsk	Čearddalaš gullevašvuohta Dáru Suoma Sámi Sámi / Suoma
Menn	Dievddut
Kvinner	Nissonat
2.12.4 Søvnproblemer og bruk av sovemedisin I følge undersøkelser gjort av Nasjonalt Folkehelseinstitutt har man funnet at bruk av sovemidler er relativt vanlig i Norge .	2.12.4 Oađđinváttisvuođat ja nagirdandálkasiid geavaheapmi Našunála Álbmotdutkaninstituhta guorahallamiid mielde leat gávdnan ahte oađđindálkasat leat oalle dábálačča Norggas .
Denne studien er basert på data fra SAMINOR helse og levekårsundersøkelsen i områder med blandet samisk og norsk bosetning .	Dát dutkamuša vuođđun lea dieđut čohkkejuvvon SAMINOR dearvvašvuođa ja birgenlági guorahallamis daid guovlluin gos sápmelaččat ja dážat ásset seahkálaga .
Andelen personer som rapporterte søvnproblemer var lavere i den samiske befolkningen enn i den ikke-samiske .	Álbmoga lohku geat dieđihedje oađđinváttisvuođaid lei vuollegeabbo sápmelaččaid gaskkas go dážaid .
Bruk av sovemidler i den samiske befolkningen tilsvarte halvparten av bruken i den norske .	Oađđindálkasiid geavaheapmi sápmelaččaid gaskkas lei sullii bealli dán ektui mii dážaid gaskkas lei .
Aller lavest forbruk ble funnet hos de med sterkest samisk tilhørighet som var bosatt i Finnmark .	Buot vuolimus geavaheami gávdne daid olbmuid gaskkas geain lei nana sámi gullevašvuohta ja geat ásse Finnmárkkus .
Uavhengig av etnisk tilhørighet brukte kvinner dobbelt så mye sovemidler som menn .	Beroškeahttá čearddalaš gullevašvuođa de nissonat geavahedje duppalit dan mađe go dievddut .
Studien konkluderer med at jo sterkere samisk tilhørighet , jo lavere forbruk av sovemidler .	Dutkamuš gávnnahuvvui ahte dađi nannoset sámi gullevašvuohta , mađi unnit dálkasiid geavahedje .
Forekomsten av søvnproblemer syntes generelt også å være lavere i den samiske befolkningen , men det har vært antydet at dette kanskje avspeiler en annerledes holdning til søvn som fenomen .	Oađđinváttisvuođaid gávdnostupmi orruleamen maiddái unnit váttisvuohta sápmelaččaid gaskkas , muhto lea geažuhuvvon ahte dát dáidá govvidit earálágan oainnu ja guottuid oađđimii fenomenan .
Andel som bruker sovemedisin i forhold til etnisitet .	Andel son bruker sovemedisin %
Ikke-samisk = alle som ikke hadde samisk tilhørighet .	Iisámi = buot earát geain ii lean sámi gullevašvuohta .
Kilde : Bakken K et al ( 2006 ) International Journal of	Gáldu : Bakken K et al ( 2006 ) International Journal of Circumpolar Health
9 8 7 6 5 4 3 2 1 Samisk	9 8 7 6 5 4 3 2 1 Samisk
Blandet	Blandet
Ikke samisk	Ikke samisk
Søvnproblemer i forhold til etnisitet .	Figuvra 2.17 Oađđiváttut čearddalašvuođa ektui .
SAMINOR , 2003-2004 .	SAMINOR , 2003-2004 .
Samisk = tre generasjoner samisk språk , Blandet = minst én samisk identitetsmarkør som språk , selvopplevd samisk etnisitet , familiebakgrunn .	Sámit = golmma buolvva sámegielagat , Seaguhus = unnimusat okta sámi dovdomearka nugomat giella , iešvásihuvvon sámi čearddalašvuohta , bearášduogáš .
Ikke-samisk = alle som ikke hadde samisk tilhørighet .	Ii-sámi = buot earát geain ii lean sámi gullevašvuohta .
Kilde : Bakken K et al ( 2006 ) International Journal of Circumpolar Health	Gáldu : Bakken K et al ( 2006 ) International Journal of Circumpolar Health
Samisk Blandet Ikke samisk	Samisk Blandet Ikke samisk
40 30 20 10 Ikke plaget	40 30 20 10 Ikke plaget
Litt plaget	Litt plaget
Ganske mye	Ganske mye
Veldig mye	Veldig mye
Figur 2.18 Bruk av sovemedisin i forhold til søvnproblemer og etnisitet .	Figuvra 2.18 Oađđindálkasiid geavaheapmi ja oađđinváttut čearddalašvuođa ektui .
SAMINOR , 2003-2004 .	SAMINOR , 2003-2004 .
Kilde : Bakken K et al ( 2006 )	Sámit = golmma buolvva sámegielagat , Seaguhus =
Andel som bruker sovemedisin %	Andel son bruker sovemedisin %
70 60 50 Samisk Blandet Ikke samisk	70 60 50 Samisk Blandet Ikke samisk
40 30 20 10 Ikke plaget	40 30 20 10 Ikke plaget
Litt plaget	Litt plaget
Ganske mye	Ganske mye
Veldig mye	Veldig mye
Søvnproblemer	Søvnproblemer
Referanser [ 25 ] [ 26 ]	Čujuhusat [ 25 ] [ 26 ]
Samiske pasienter innlagt på psykiatrisk sykehus var også mindre fornøyd med behandlingsoppholdet enn de norske .	Sámi buohccit geat ledje buohcceviesuin ledje eanet duhtameahttumat buohcceviesu divššuin go dárogielagat .
2.13.1 Innledning I følge plan for helse og sosialtjenester , NOU 1995 ble det påpekt at den samiske befolkningen opplever store problemer i møte med helse og sosialtjenestene .	2.13.1 Álgu Dearvvašvuođa ja Sosiála-bálvalusaid plána mielde , NAČ 1995 de lea čujuhuvvon dasa ahte sápmelaččat vásihit stuorra váttisvuođaid deaivvadeames dearvvašvuođa ja Sosiálabálvalusaiguin .
Språklig barrierer vanskeliggjør både utredning , diagnostisering , behandling , pleie , omsorg og brukerinformasjon .	Gielalaš eastagat váttisindahket guorahallama , dávdagávnnaheami , dálkkodeami , divššu , fuolahusa ja geavaheaddjái dieđuid .
Manglende kunnskap om samisk kultur blant helse- og sosialpersonell resulterte ofte i feilslått oppfølging av samiske brukere .	Váilevaš dieđut sámi kultuvrra birra dearvvašvuođa- ja sosiálabargiin dávjá dagahii ahte sámi buohccit ožžo váilevaš čuovvoleami .
2.13.2 Kildemateriale I SAMINOR studien ble det innhentet informasjon om tilfredshet med legetjenesten .	2.13.2 Gáldut SAMINOR dutkamušas čohkkejuvvojedje dieđut duhtavašvuođaid birra doaktárbálvalusain .
Det er publisert et arbeid der man har studert dette i forhold til språktilhørighet .	Lea almmuhuvvon dutkanbargu mas dan beali leat geahčadan giellagullevašvuođa ektui .
Deltakernes svar ble inndelt i forhold til om samisk eller norsk ble brukt som hjemmespråk og om deltakerne bodde innenfor eller utenfor forvaltningsområde for samisk språklov .	Oasseváldit juhkkojuvvojedje joavkkuide dan ektui leigo sis sámegiella vai dárogiella ruovttugiellan ja ásse go siskkobealde vai olggobealde sámi giellalága hálddašanguovllu .
Det er også gjort studier på samiske pasienters fornøydhet med psykiatrisk behandling etter opphold på psykiatrisk sykehus .	Lea maiddái čađahuvvon dutkan mas leat iskkan mat duhtavaččat sámi buohccit ledje psykiátralaš divššuin psykiátralaš buohcceviesus .
2.13.3 Pasienttilfredshet i møte med helsetjenester Primærlegetjenesten Tabell 9 viser fornøydhet med legetjenestene i totale utvalget basert på SAMINOR-undersøkelsen .	2.13.3 Buhcciid duhtavašvuohta go deaivvadit dearvvašvuođabálvalusaiguin Vuođđodearvvašvuođabálvalus Tabealla 9 čájeha duhtavašvuođa doaktárbálvalusaiguin olles válljejuvvon joavkkus man vuođđun lea SAMINOR-guorahallan .
Andelen svært fornøyd / fornøyd med legetjenestene blant de norsktalende var 86 % og blant de tospråklig 75 % .	Oassi hui duhtavaččat / duhtavaččat doaktárbálvalusain dárogielagiid gaskkas 86% ja 75% guovttegielagiid gaskkas .
Av de som kun snakket samisk hjemme besvarte kun 59 % at de var ” meget fornøyd / fornøyd ” .	59 59 de 59% vástidedje ahte ledje “ hui duhtavačča / duhtavačča ” .
Andelen svært misfornøyde var 12 % blant de samisktalende , mens kun 1 % blant de norsktalende sa de var ” meget misfornøyd ” .	12% Sámegielagiin vástidedje ahte sii ledje hui duhtameahttumat , ja dušše 1% dárogielagiin vástidedje ahte ledje ” hui duhtameahttumat ” .
I denne studien ble det funnet geografiske forskjeller .	Dán dutkamušas gávdne geográfalaš erohusaid .
Blant de samisktalende innenfor forvaltningsområdet for samisk språklov var 32 % ” meget misfornøyd ” , / misfornøyd mens det utenfor dette geografiske området var 13 % misfornøyd .	Sámegielagiin siskkobealde sámi giellalága hálddašanguovllu vástidedje 32% ahte ledje ” hui duhtameahttumat ” , / duhtameahttumat ja olggobealde dán geográfalaš guovllu ledje 13% duhtameahttumat .
Tabell 2.9 Tilfredshet med legetjenestene basert på svar fra 15612 kvinner og menn bosatt i området hvor mer enn 5 % av befolkningen rapporterte samisk etnisitet i 1970-folketellingen .	Tabealla 2.9 Duhtavašvuohta doaktárbálvalusaiguin man vuođđun leat vástádusat 15612 nissoniin ja dievdduin geas ásse dain guovlluin gos eanet go 5% álbmogis dieđihedje sámi čearddalašvuođa 1970-olmmošlohkamis .
Tallene er oppgitt i prosent .	Logut leat almmuhuvvon proseantan .
Kilde : Nystad T et al .	Gáldu : Nystad T et al .
2006 Tidsskrift for den Norske Lægeforening	2006 Norgga doaktáriidsearvvi áigečála
Etnisk Meget	Čearddalaš joavku
Fornøyd	Duhtavaš
Misfornøyd	Duhtameahttun
fornøyd	duhtavaš
Vet ikke	Ii dieđe
misfornøyd	duhtameahttun
N = 2978	N = 2978
N 8726 =	N 8726 =
N 1250 =	N 1250 =
N 391 =	N 391 =
N 915 =	N 915 =
Tospråklig	Guovttegielat
Norsk	Dárogielat
Samisk 65	Sámegielat
Figur 2.19 Tilfredshet med legetjenestene i forhold til hjemmespråk , innenfor det samisk forvaltningsområdet Kilde : Nystad T et al .	Figuvra 2.19 Duhtavašvuohta doaktárbálvalusaiguin ruovttugielas ektui , siskkobealde sámi hálddašanguovllu Gáldu : Nystad T et al .
2006 Tidsskrift for den Norske Lægeforening	2006 Norgga doaktáriidsearvvi áigečála
Samisk Tospråklig Norsk	Samisk Tospråklig Norsk
Ve ti kk e	Ve ti kk e
m isf or nø yd	m isf or nø yd
M eg et	M eg et
M isf or nø yd	M isf or nø yd
Fo rn øy d	Fo rn øy d
M eg et	M eg et
fo rn øy d	fo rn øy d
Tilfredshet med legetjenestene i forhold til hjemmespråk , utenfor forvaltningsområdet .	Figuvra 2.20 Duhtavašvuohta doaktárbálvalusain ruovttugielas ektui , olggobealde hálddašanguovllu .
Kilde : Nystad T et al .	Gáldu : Nystad T et al .
2006 Tidsskrift for den Norske Lægeforening 70 60 50 Samisk Tospråklig Norsk	2006 Norgga doaktáriidsearvvi áigečála 70 60 50 Samisk Tospråklig Norsk
40 30 20 10 Meget fornøyd	40 30 20 10 Meget fornøyd
Misfornøyd	Misfornøyd
Vet ikke	Vet ikke
Samiske pasienter ( definert av samiske psykiatriske sykepleiere basert på informasjon om pasientenes selvdefinering , språk og tradisjoner ) opplevde at kontakten med terapeuten hadde vært mindre hensiktsmessig enn det terapeutene selv mente .	Sámi buohccit ( mearriduvvon dan mielde movt sámi psykiátralaš buohccidivššárat lohket buohccit iežaset atnet , sin giela ja árbevieruid ) vásihedje ahte terapevta lei unnit ávkkálaš go maid terapevttat ieža oaivvildedje .
For de norske pasientene var det derimot et tydeligere samsvar mellom pasientene og terapeutenes opplevelse .	Sámi buohccit ledje obanassiige eanet duhtameahttumat divššu kvalitehtain go maid terapevttat doivo .
Samiske pasienter var generelt mer misfornøyd med behandlingen enn det terapeutene trodde .	Sii eai lean seamma duhtavačča gulahallama kvalitehtain terapevttain ja oppalaš dikšumin .
Denne studien er basert på relativt små grupper ( 31 samiske og 37 norske pasienter ) og resultatene bør tolkes ut fra begrensningen som ligger i dette .	Dát dutkamuš lea oalle gáržžes joavkkuin čađahuvvon ( 31 sámi ja 37 dáža buohcci ) ja bohtosiid berre dulkot dán gáržžideami ektui .
Referanser [ 21;27 ]	Čujuhusat [ 21;27 ]
I all befolkningsbaserte helseforskning vil det i større eller mindre grad være metodiske svakheter som vil kunne påvirke resultatene .	Váilivuohtan sáhttá leat ahte dieđuid čohkken ii leat ovddastuslaš , dahje metodalaš dilálašvuođat čadnojuvvon dasa movt dieđuid leat čohkken ja dikšon .
Den generelle oppfatningen er at sammenfallende resultater fra en rekke studier , gjerne med ulike studiedesign bør foreligge før det er grunnlag for å argumentere for vitenskapelige viste sammenhenger .	Dábálaš ipmárdus lea ahte sullasaš bohtosat moanat dutkamušain , áinnas main lea iešguđetlágan dutkanhápmi berrejit gávdnot ovdalgo sáhttá ákkastallat ahte leat dieđalaš oktasašvuođat .
Forskningsresultater vedrørende helse i den samiske befolkningen , som all annen forskning , må tolkes i lys av forskningens begrensninger og svakheter .	Dutkanbohtosat mat gusket dearvvašvuhtii sápmelaččain , nugo buot eará dutkama , berre dulkot dutkama gáržžidemiid ja váilliid ektui .
I et multietnisk samfunn som vårt , finnes det ikke noe bastant svar på denne utfordringen .	Multičearddalaš servodagas nu movt min servodat lea , de eai gávdno bastánta vástádusa dán hástalussii .
Dette kapitlet gjenspeiler da også at det er mange ulike måter å dele inn befolkningen på i forhold til etnisitet .	Dát kápihttal speadjalastá ge dan ahte leat máŋggalágan vuogit movt juohkit álbmoga čearddalašvuođa ektui .
Mer forskning er derfor nødvendig for å kunne studere selve fenomenet etnisitet brukt i medisinsk forskning ut fra en samisk-helse kontekst .	Danin lea dárbun eanet dutkat vai sáhttá iskat čearddalašvuođa fenomena mii lea geavahuvvon medisiinnalaš dutkamis sámi dearvvašvuođa konteavstta vuođul .
Kontinuerlig forbedring av forskningsmetodikk og design er nødvendig for å drive kvalitetsmessige gode befolkningsbasert helsestudier for den samiske befolkningen .	Dutkanmetodihka ja hámi lea dárbbašlaš čađat buoridit vai sihkkarastá kvalitehtalaš buori olmmošvuođustuvvon dearvvašvuođadutkama sámi álbmogii .
Oppfølgingsstuder er den mest anerkjente måten å drive befolkningsundersøkelser på .	Čuovvolandutkamuš lea eanemus dohkkehuvvon vuohki movt čađaha olmmošvuođustuvvon guorahallamiid .
I slike studier blir informasjon i forhold til levesett , vaner , kosthold etc. fra et representativt utvalg av befolkningen systematisk samlet inn over tid hos friske mennesker og sammenholdt med informasjon om nye sykdomstilfeller hos personene som deltar .	Dákkár dutkamušain dieđut eallindili , vieruid , biebmodoalu birra jna. ovddastuvvi álbmoga čujuhusjoavkkus mii systemáhtalaččat čohkkejuvvon guhkit áiggi badjel dearvvaš olbmuid gaskkas ja buohtastahttán dáid dieđuid ođđa buozalmasvuođa dieđuiguin daid olbmuin geat leat leamašan mielde dutkamušas .
Slike studier er kostbare og tidkrevende .	Dákkár dutkamuša lea divrras ja áddjás bargu .
For å kunne drive god forskning på helse i den samiske befolkningen er det imidlertid nødvendig med denne typen studiedesign .	Doaimmaheames buori dutkama sámiid dearvvašvuođa dili birra sámiid gaskkas de gal lea dárbbašlaš dákkár dutkanmálle geavahit .
Resultater fra befolkningsundersøkelser er basert på resultater fra de personene som velger å være med i studien .	Olmmošvuođustuvvon dutkamušaid bohtosat leat huksejuvvon daid bohtosiid nala maid leat čohkken daid olbmuin geat lea mielde dutkamušas .
slike undersøkelser kan være annerledes i forhold til en rekke forhold sammenliknet med de som er med .	Dutkamuš lea čájehan ahte sii geat eai searvva dákkár dutkamušaide máŋgga dáfus sáhttet leat earáláganat daid ektui geat leat searvan .
Begrenset informasjon om ” neirespondentene ” vanskeliggjør studier på befolkningsrepresentativiteten hos de som deltar i studien .	Gáržžes dieđut ” ii-vástádusain ” váttisindahká dutkamuša álbmotovddastuslašvuođa ektui daid gaskkas geat leat searvan dutkamuššii .
Nye studier bør derfor tilstrebe og kunne være basert på et mest mulig representativt utvalg av den samiske befolkningen .	Ođđa dutkamušat berrejit danin garraset bargat vai govdadit oassi sámiin leat mielde dutkamušas .
I dette kapitlet er noen av studiene som det er referert til , basert på små utvalg .	Dán kápihttalis leat muhtun dain dutkamušaid vuođđu masa čujuhuvvo smávit joavkkus čađahuvvon .
Dette gjør at resultatene fra disse studiene bør tolkes med forsiktighet og nye studier er nødvendig for å kunne få sikrere data .	Dát dagaha ahte dáid dutkamušaid bohtosiid ferte várrogasvuođain dulkot ja berrešii čađahit ođđa dutkamuša vai oažžu sihkkaris dieđuid .
Spesielt gjelder dette for resultatene som er gjengitt vedrørende hofteleddsdysplasi , Bechterews sykdom og psykisk helse hos barn .	Dát guoská earenoamážiid bohtosiidda mat leat almmuhuvvon čoarbbeallađasvihki , Bechterews dávdda ja mánáid psykalaš dearvvašvuođa birra .
Forekomst av overvekt og fedme bør nevnes som områder som ikke er belyst i kapitelet p.g.a. manglende datamateriale , men som vil kunne ha spesiell folkehelserelevans og som derfor fortjener økt forskningsfokus .	Badjelmeare deattu ja buidodaga gávdnostupmi berre namuhuvvot danin go dat eai leat namuhuvvon dán kápihttalis váilevaš dieđuid dihte , muhto mat sáhttet leat dehálačča álbmotdearvvašvuhtii ja danin berrešii eanet dutkat .
Det samme gjelder for diabetes type II som er tatt med i kapitlet med der resultatene er basert på til dels gamle tall .	Nu lea maiddái diabetes II ektui mii lea váldon mielde dán kápihttalii muhto mas bohtosiid vuođđun leat oalle boares logut .
Det er også anbefalt at forskning knyttet til årsaker og forebygging rundt selvmord og brå død inkludert ulykker blant yngre samiske menn prioriteres .	Lea evttohuvvon vuoruhit dutkama dan ektui mii lea iešsoardima ja fáhkka jápmima duogáš nuorra sámi dievdduid gaskkas ja movt daid eastadit .
Hypotesen om mulige geografiske forskjeller i spedbarnsdødeligheten fortjener videre oppmerksomhet .	Navddus ahte leat vejolaš geográfalaš erohusat njuoratmánáid jámolašvuođas ánssáša ain fuomášumi ovddasguvlui .
Helsetjenesteforskning bør også prioriteres ytterligere .	Daid bohtosiid mat dán kápihttalis leat almmuhuvvon berre dárkilastit .
De resultater som er gjengitt i dette kapitlet tyder på interessante forskjeller som bør utdypes videre .	Dákkár dutkan lea árvvolaš bargus ahte fállat dearvvašvuođabálvalusaid sápmelaččaide dohkálaš vuogi mielde .
Effekter av forebyggende helsearbeid har ikke vært studert i den samiske befolkningen .	Beavttut eastadeaddji dearvvašvuođabarggus sápmelaččaid gaskkas ii leat dutkojuvvon .
Helsekonsekvenser av endring av levesett med økt modernisering med lavere fysisk aktivitet og endrede kostvaner har vært fokus for en del studier fra andre arktiske befolkninger , men har ikke vært forsket på blant samer i Norge .	Dearvvašvuođa váikkuhusat eallinvuogi rievdadeamis lassáneaddji ođasmahttimin ja unnit fysalaš doaimmain ja rievdaduvvon borramušvierut leat deattuhuvvon soames dutkamušain eará arktalaš álbmogiid gaskkas , muhto ii leat čađahuvvon Norgga sápmelaččaid gaskkas .
Utvikling av gode studier for å kunne belyse dette er ønskelig .	Ovdánahttimis buori dutkamušaid vai dán beali sáhttá čuvget lea sávahahttit .
Det er verd å nevne at mattrygghet og inntak av miljøgifter ved bruk av tradisjonskost fra naturen er et felt som bør ha plass i befolkningsbaserte studier .	Lea maiddái dehálaš namuhit biebmooadjebasvuođa ja birasmirkkuid oažžumis árbevirolaš borramušaid viežžamis luonddus lea suorgi man berre deattuhit álbmotvuođustuvvon dutkamušain .
Spesielt kan poengteres at det aldri har vært gjort studier	Dán riskabeliid berre dutkat ja álbmogii almmuhit buori ja jáhkehahtti ládje .
på den sørsamiske befolkningens i forhold til helseutfall etter eksponering for radioaktivt nedfall i forbindelse med Tjernobyl-ulykken .	Earenoamážiid sáhttá dás deattuhit ahte ii goassege leat čađahuvvon dutkan lullisápmelaččaid gaskkas makkár dearvvašvuođaváikkuhusaid sii leat vásihan radioaktiivvalaš bázahasaid leavvama maŋŋil Tjernobyl-lihkohisvuođa dihte .
Generelt er det grunn til å hevde at alle problemstillinger som er belyst i dette kapitlet fortjener mer forskning .	Oppalaččat sáhttá čuoččuhit ahte buot čuolbmabeali dán kápihttalis ánssášit eanet dutkama .
Dette fordi en del av resultatene er basert på gamle tall og fordi flere studier rundt samme tema vil kunne styrke kvaliteten på resultatene .	Duogážiin lea dat ahte soames bohtosiin leat boares logut vuođđun ja dutkamuš seamma fáttáid birra sáhttá buoridit kvalitehta bohtosiin mat almmuhuvvojit .
Reference List [ 1 ] Kyllingstad J. R. Anatomisk institutt og det germanske herremenneske .	Čujuhus Listu [ 1 ] Kyllingstad J. R. Anatomisk institutt og de germanske herremenneske .
http://www muv uio no 300608 / fagene / medisin / basale-med-fag / anatomiherremenneske-jkyllingstad- xml 2008 [ cited 9 A. D. May 6 ] ; [ 2 ] Haldorsen T , Tynes T. Cancer in the Sami population of North Norway , 1970-1997 .	http://www muv uio no 300608 / fagene / medisin / basale-med-fag / anatomi-herremenneske-jkyllingstad- xml 2008 [ cited 9 A. D. May 6 ] ; [ 2 ] Haldorsen T , Tynes T. Cancer in the Sámi population of North Norway , 1970-1997 .
Eur J Cancer Prev 2005 Feb;14(1):63- 8. [ 3 ] Brustad M , Pettersen T , Melhus M , Lund E. Mortality-patterns in geographical areas with a high vs . low density of Sami population in Arctic Norway .	Eur J Cancer Prev 2005 Feb;14(1):63- 8. [ 3 ] Brustad M , Pettersen T , Melhus M , Lund E. Mortality-patterns in geographical areas with a high vs. low density of Sámi population in Arctic Norway .
Scan J Publ Health .	Scan J Publ Health .
In press 2009 .	In press 2009 .
[ 4 ] Gjestland A. [ Infant mortality in Finnmark 1961-65 related to data for the years 1951-60 ] .	[ 4 ] Gjestland A. [ Infant mortality in Finnmark 1961-65 related to data for the years 195160 ] .
Tidsskr Nor Laegeforen 1970 May 1;90(9):850-2 .	Tidsskr Nor Laegeforen 1970 May 1;90(9):850-2 .
[ 5 ] Forde OH .	[ 5 ] Forde OH .
, Thelle DS , Miller NE .	, Thelle DS . , Miller NE .
, Mjos OD .	, Mjos OD .
The Tromso heart study .	The Tromso heart study .
Distribution of serum cholesterol between high density and lower density lipoproteins in subjects of Norse , Finnish and Lappish ethnic origin .	Distribution of serum cholesterol between high density and lower density lipoproteins in subjects of Norse , Finnish and Lappish ethnic origin .
Acta Med Scand 1978;203(1-2):21-6 .	Acta Med Scand 1978;203(1-2):21-6 .
[ 6 ] Thelle DS , Forde OH .	[ 6 ] Thelle DS . , Forde OH .
The cardiovascular study in Finnmark county : coronary risk factors and the occurrence of myocardial infarction in first degree relatives and in subjects of different ethnic origin .	The cardiovascular study in Finnmark county : coronary risk factors and the occurrence of myocardial infarction in first degree relatives and in subjects of different ethnic origin .
Am J Epidemiol 1979 Dec;110(6):708- 15. [ 7 ] Tverdal A. Cohort study of ethnic group and cardiovascular and total mortality over 15 years .	Am J Epidemiol 1979 Dec;110(6):708- 15. [ 7 ] Tverdal A. Cohort study of ethnic group and cardiovascular and total mortality over 15 years .
J Clin Epidemiol 1997 Jun;50(6):719- 23. [ 8 ] Tynes T , Haldorsen T. Mortality in the Sami population of North Norway , 1970-98 .	J Clin Epidemiol 1997 Jun;50(6):719- 23. [ 8 ] Tynes T , Haldorsen T. Mortality in the Sámi population of North Norway , 1970-98 .
Scand J Public Health 2007;35(3):306-12 .	Scand J Public Health 2007;35(3):306-12 .
[ 9 ] Utsi E , Bonaa KH .	[ 9 ] Utsi E , Bonaa KH .
[ Coronary heart diseases among Lapps and Norwegians in Finnmark ] .	[ Coronary heart diseases among Lapps and Norwegians in Finnmark ] .
Tidsskr Nor Laegeforen 1998 Mar 30;118(9):1358-62 .	Tidsskr Nor Laegeforen 1998 Mar 30;118(9):1358-62 .
[ 10 ] Jenum AK .	[ 10 ] Jenum AK .
, Graff-Iversen S , Selmer R , Sogaard AJ .	, Graff-Iversen S , Selmer R , Sogaard AJ .
[ Risk factors for cardiovascular disease and diabetes through three decades ] .	[ Risk factors for cardiovascular disease and diabetes through three decades ] .
Tidsskr Nor Laegeforen 2007 Oct 4;127(19):2532-6 .	Tidsskr Nor Laegeforen 2007 Oct 4;127(19):2532-6 .
[ 11 ] Njolstad I , Arnesen E , Lund-Larsen PG .	[ 11 ] Njolstad I , Arnesen E , Lund-Larsen PG .
Cardiovascular diseases and diabetes mellitus in different ethnic groups : the Finnmark study .	Cardiovascular diseases and diabetes mellitus in different ethnic groups : the Finnmark study .
[ 12 ] Selnes A , Bolle R , Holt J , Lund E. Cumulative incidence of asthma and allergy in north-Norwegian schoolchildren in 1985 and 1995 .	Epidemiology 1998 Sep;9(5):550- 6. [ 12 ] Selnes A , Bolle R , Holt J , Lund E. Cumulative incidence of asthma and allergy in northNorwegian schoolchildren in 1985 and 1995 .
Pediatr Allergy Immunol 2002 Feb;13(1):58- 63. [ 13 ] Johnsen K , Goll R , Reikeras O. Acetabular dysplasia in the Sami population : a population study among Sami in north Norway .	Pediatr Allergy Immunol 2002 Feb;13(1):58- 63. [ 13 ] Johnsen K , Goll R , Reikeras O. Acetabular dysplasia in the Sámi population : a population study among Sámi in north Norway .
Int J Circumpolar Health 2008 Feb;67(1):147- 53. [ 14 ] Broderstad AR .	Int J Circumpolar Health 2008 Feb;67(1):147- 53. [ 14 ] Broderstad AR .
, Melhus M , Lund E. Iron status in a multiethnic population ( age 36-80 yr ) in northern Norway : the SAMINOR study .	, Melhus M , Lund E. Iron stáhtus in a multiethnic population ( age 36-80 yr ) in northern Norway : the SAMINOR study .
Eur J Haematol 2007 Nov;79(5):447- 54. [ 15 ] Brustad M , Parr C , Melhus M , Lund E. Childhood diet in relation to Sami and Norwegian ethnicity in northern and mid-Norway - the SAMINOR study .	[ 15 ] Brustad M , Parr C , Melhus M , Lund E. Childhood diet in relation to Sámi and Norwegian ethnicity in northern and mid-Norway - the SAMINOR study .
Public Health Nutr 2008 Feb;11(2):168- 75. [ 16 ] Brustad M , Parr CL .	Public Health Nutr 2008 Feb;11(2):168- 75. [ 16 ] Brustad M , Parr CL .
, Melhus M , Lund E. Dietary patterns in the population living in the Sami core areas of Norway--the SAMINOR study .	, Melhus M , Lund E. Dietary patterns in the population living in the Sámi core areas of Norway--the SAMINOR study .
Int J Circumpolar Health 2008 Feb;67(1):82- 96. [ 17 ] Spein AR .	Int J Circumpolar Health 2008 Feb;67(1):82- 96. [ 17 ] Spein AR .
, Kvernmo SE .	, Kvernmo SE .
, Sexton H. The North Norwegian Youth Study : cigarette smoking among ethnically diverse adolescents .	, Sexton H. The North Norwegian Youth Study : cigarette smoking among ethnically diverse adolescents .
Ethn Health 2002 Aug;7(3):163- 79. [ 18 ] Broderstad AR .	Ethn Health 2002 Aug;7(3):163- 79. [ 18 ] Broderstad AR .
, Melhus M , Lund E. Iron status in a multiethnic population ( age 36-80 yr ) in northern Norway : the SAMINOR study .	, Melhus M , Lund E. Iron stáhtus in a multiethnic population ( age 36-80 yr ) in northern Norway : the SAMINOR study .
Eur J Haematol 2007 Nov;79(5):447- 54. [ 19 ] Kvernmo S , Johansen Y , Spein AR .	Eur J Haematol 2007 Nov;79(5):447- 54. [ 19 ] Kvernmo S , Johansen Y , Spein AR .
, Silviken A. Ung i Sápmi .	, Silviken A. Ung i Sápmi .
Tromsø , Senter for samisk helseforskning , Institutt for Samfunnsmedisin , Universitetet i Tromsø .	Tromsø , Senter for samisk helseforskning , Institutt for Samfunnsmedisin , Universitetet i Tromsø .
Ref Type : Serial ( Book ) , Monograph [ 20 ] Kvernmo S. Mental health of Sami youth .	Ref Type : Serial ( Book ) , Monograph [ 20 ] Kvernmo S. Mental health of Sámi youth .
Int J Circumpolar Health 2004 Sep;63(3):221- 34. [ 21 ] Sorlie T , Nergard JI .	Int J Circumpolar Health 2004 Sep;63(3):221- 34. [ 21 ] Sorlie T , Nergard JI .
Treatment satisfaction and recovery in Saami and Norwegian patients following psychiatric hospital treatment : a comparative study .	Treatment satisfaction and recovery in Saami and Norwegian patients following psychiatric hospital treatment : a comparative study .
Transcult Psychiatry 2005 Jun;42(2):295- 316. [ 22 ] Javo C , Ronning JA .	Transcult Psychiatry 2005 Jun;42(2):295- 316. [ 22 ] Javo C , Ronning JA .
, Handegard BH .	, Handegard BH .
, Rudmin FW .	, Rudmin FW .
Social competence and emotional / behavioral problems in a birth cohort of Sami and Norwegian preadolescents in Arctic Norway as reported by mothers and teachers .	Social competence and emotional / behavioral problems in a birth cohort of Sámi and Norwegian preadolescents in Arctic Norway as reported by mothers and teachers .
Nord J Psychiatry 2009;63(2):178-87 .	Nord J Psychiatry 2009;63(2):178-87 .
[ 23 ] Silviken A , Haldorsen T , Kvernmo S. Suicide among Indigenous Sami in Arctic Norway , 1970-1998 .	[ 23 ] Silviken A , Haldorsen T , Kvernmo S. Suicide among Indigenous Sámi in Arctic Norway , 1970-1998 .
Eur J Epidemiol 2006;21(9):707-13 .	Eur J Epidemiol 2006;21(9):707-13 .
[ 24 ] Silviken A , Kvernmo S. Suicide attempts among indigenous Sami adolescents and majority peers in Arctic Norway : prevalence and associated risk factors .	[ 24 ] Silviken A , Kvernmo S. Suicide attempts among indigenous Sámi adolescents and majority peers in Arctic Norway : prevalence and associated risk factors .
J Clin Epidemiol 1997 Mar;50(3):341- 9. [ 26 ] Bakken K , Melhus M , Lund E. Use of hypnotics in Sami and non-Sami populations in northern Norway .	J Clin Epidemiol 1997 Mar;50(3):341- 9. [ 26 ] Bakken K , Melhus M , Lund E. Use of hypnotics in Sámi and non-Sami populations in northern Norway .
Int J Circumpolar Health 2006 Jun;65(3):261- 70. [ 27 ] Nystad T , Melhus M , Lund E. [ The monolingual Sami population is less satisfied with the primary health care ] .	Int J Circumpolar Health 2006 Jun;65(3):261- 70. [ 27 ] Nystad T , Melhus M , Lund E. [ The monolingual Sámi population is less satisfied with the primary health care ] .
Tidsskr Nor Laegeforen 2006 Mar 9;126(6):738-40 .	Tidsskr Nor Laegeforen 2006 Mar 9;126(6):738-40 .
3 Primærnæringene reindrift , jordbruk og fiske Antall sysselsatte i primærnæringene reindrift , jordbruk og fiske i samiske bosetningsområder er redusert i løpet av de siste tiårene .	Vuođđoealáhusat boazodoallu , eanandoallu ja guolásteapmi Maŋimus logi jagiid lea bargiidlohku vuođđoealáhusain boazodoalus , eanandoalus ja guolásteamis sámi guovlluin njiedjan .
Nedgangen i antall årsverk i samisk reindrift utgjør i gjennomsnitt 16 prosent for tidsrommet 1990–2008 .	Boazodoalu jahkebargguid gaskamearálaš njiedjan lea 16 proseanta 1998-2008 rádjái .
I samme tidsrom ble antall fiskere i de fleste kommunene innenfor SUF-området redusert med mellom 50 og 60 prosent .	Seamma áigodagas guolásteddjiid lohku eanas suohkaniin SUF-guovllu siskkobealde njiejai gaskal 50 ja 60 proseanttain .
Innen jordbruk gir nedgangen i antall gårdsbruk på nærmere 60 prosent i SUF-området i tidsrommet 1989–2005 en indikasjon på at antall sysselsatte også i denne næringen er sterkt redusert .	Eanandoalus ges dállodoaluid lohku njiejai lagabui 60 proseanttain SUF-guovllu siskkobealde 1989 rájes gitta 2005 rádjai mii lea duođaštussan dasa ahte bargiidlohku maiddái dán ealáhusas lea njiedjan .
Forfatter Svanhild Andersen	Čálli Svanhild Andersen
3.1 Innledning I dette kapitlet presenteres tall som viser noen utviklingstrekk innen sentrale primærnæringer i samiske bosetningsområder ; avgrenset til reindrift , jordbruk og fiske , SUF-området 1 nord for Saltfjellet og i hovedsak tidsrommet 1990–2008 .	3.1 Álgu Dán kápihttalis almmuhuvvojit logut mat čájehit soames ovddidanhámi sámi ássanguovllu guovddáš vuođđoealáhusain ; boazodoalu , eanandoalus ja guolásteamis , SUF-guovllus davábealde Sáltoduoddara 1980 rájes gitta 2008 rádjai .
Det offisielle navnet ble fra 1982 endret til Samisk utviklingsfond , og dets virkeområde er seinere utvidet flere ganger .	Loahpas dán kápihttalis kommenterejuvvojit soames bealit dan ektui ahte ovdánahttit sámi statistihka vuođđoealáhusaid várás .
videreutvikling av dette statistikkområdet slik det nå foreligger , og for statistikk innenfor flere næringsrelaterte emner enn dem som i dag er innbefattet i generell næringsstatistikk og i samisk statistikk hos SSB.	Vejolaš gáržžideamit dálá loguin lohkoávdnasis ja ahte lea dárbbašlaš ovdánahttit dán statistihkkasuorggi , ja statistihkaid máŋggaid ealáhusvuođustuvvon surggiin mat lea oassin oppalaš ealáhusstatistihkas ja sámi statistihkain SSB .
Det har foregått strukturendringer også innenfor primærnæringene .	Maiddái vuođđoealáhusain leat leamašan struktuvrarievdadusat .
Sentrale utviklingstrekk innen jordbruks- og fiskerinæringen er en stor nedgang i antall produksjonsenheter ( hhv. gårdsbruk og båter ) .	Guovddáš ovddidandovdomearkka lea ahte buvttadanovttadagaid ( dállodoalut ja fatnasat ) lohku lea sakka njiedjan .
Produksjonen har likevel økt på grunn av mekanisering , motorisering og andre former for modernisering av drift .	Buvttadeapmi lea dattege lassáneaddji mekaniserema , motoriseren ja earalágan ođasmahttimat ealáhusdoaimmas .
En tilsvarende utvikling har funnet sted også innenfor reindrift .	ovdáneapmi lea maiddái deaividan boazodoalus .
Etter hvert har produksjonsgrunnlaget for primærnæringene ( naturressurser og arealer ) satt grenser for videre vekst .	Dađistaga lea vuođđoealáhusaid buvttadanvuođđu ( luondduvalljodagat ja areálat ) gáržžidan viidáset ahtanuššama .
Avsetningsmuligheter fra produsent til bearbeidings- og videreformidlingsledd samt markeder har også hatt betydning i den sammenheng .	Vejolašvuohtan jođiheames buvttadeaddjis gieđahallan- ja gávpelađđasii ja márkaniidda lea maiddái leamašan dehálaš dán oktavuođas .
Til tross for store endringer er primærnæringene fortsatt viktige i samiske bosetningsområder .	Vaikko leatge dáhpáhuvvan stuora rievdadusat de leat vuođđoealáhusat ain dehálačča sámi ássanguovlluin .
I en analyse av folketellingen fra 1970 framgår det at mennesker av samisk herkomst i større utstrekning enn den øvrige befolkningen var tilknyttet primærnæringene .	1970-logu olmmošlohkama lađastallamis ovdanboahtá sápmelaččaid gaskkas lei stuorit oassi álbmogis gullevaš vuođđoealáhusaide go maid gávdne eará čearddaid gaskka .
Dette var særlig merkbart i områder med konsentrert samisk bosetning , men kunne tydelig påvises også i andre distrikter .	Dát lei earenoamáš mearkkašahtti daid guovlluin gos orrot ollu sápmelaččat , muhto sáhtii čujuhuvvot maiddái eará guovlluin .
Samer med tilknytning til primærnæringene varierte fra 29 til 50 prosent i de ulike regioner tellingene omfattet , mens tilsvarende tall for den ikke-samiske befolkningen varierte fra 4 til 27 prosent .	Sápmelaččaid lohku geat gulle vuođđoealáhusaide rievddadii 29 proseantas gitta 50 proseanta rádjai daid guovlluin gos lohkamat leat čađahuvvon , ja vástideaddji logut eará čearddaid gaskkas rievddadii gaskal 4 ja 27 proseanta .
Tellingen registrerte små forskjeller i sekundærnæringene , mens forholdene i tertiærnæringene var de omvendte av dem man fant i primærnæringene .	Lohkamat duođaštedje smávva erohusaid industriála ealáhusain , ja bálvalusealáhusain lei dilli áinnas nuppeládje go vuođđoealáhusain .
I 1980 var ca. 20 prosent av samene sysselsatt i primærnæringer , mot 8 prosent på landsbasis .	1980 sullii 20 proseanta sápmelaččain barge vuođđoealáhusain , ja muđui riikkadásis 8 proseanta .
Situasjonen de siste årene kan illustreres med tall for SUF-områdene .	Maŋimus jagiid dilálašvuođaid sáhttá govvidit SUF-guovllu loguiguin .
Statistikk over antall sysselsatte i 2000 viser at 12 prosent av den yrkesaktive befolkningen i dette området arbeidet i primærnæringene jordbruk ( innbefattet reindrift ) , skogbruk og fiske .	Jagi 2000 barggahusa statistihkka čájeha ahte 12 proseanta dán guovllu bargoárjjalaš álbmogis barge vuođđoealáhusain eanandoalus ( dás maiddái boazodoalus ) , vuovdedoaimmas ja guolásteamis .
Tilsvarende tall for øvrige områder var 6 prosent .	Vástideaddji logut eará guovlluin lei 6 proseanta .
Seks år seinere – i 2006 – var tallene omtrent de samme : 11 prosent i SUF-områder og 5 prosent i øvrige områder .	Guhtta jagi maŋŋil – 2006:s – ledje ain sullii seamma logut : 11 proseanta SUF-guovllus ja 5 proseanta eará guovlluin .
Mange av disse målsettingene har ikke vært tilpasset kombinasjonsnæringer , som er et sentralt trekk ved næringsstrukturen i samiske bosetningsområder .	Ollu dáid ulbmiliin eai leat heivehuvvon vuođđoealáhusaide , mat leat guovddážis sámi ássanguovlluin ealáhusstruktuvrras .
Nasjonale satsinger innen primærnæringene i tida etter andre verdenskrig har hatt heltidsarbeid innen én næring som mål , og kombinasjonsnæringer har ikke vært prioritert .	Našunála áŋgiruššamiin vuođđoealáhusaid siskkobealde maŋŋil nuppi máilmmisoađi lea ollesáiggebargu dušše ovtta ealáhusas leamašan vuođđun , ja lotnolasealáhusat eai leat vuoruhuvvon .
Det er likevel en betydelig kontinuitet i de samiske bosetningsområdene når det gjelder kombinasjonstilpasninger .	Dattege lea mihá čielga jotkkolašvuohta sámi ássanguovlluin lotnolasealáhus heivehemiid ektui .
Kombinasjonsfaktorene og - måtene har imidlertid variert gjennom tidene , avhengig av blant annet skiftende rammebetingelser og ressurstilgang .	Lotnolasdagaldagat ja – vuogit leat rievdan áiggiid čađa , sorjavažžan earret eará molssašuddi rámmaeavttuide ja ahte resurssat gávdnojit .
I de seinere år har flere satset på turisme som en faktor i kombinasjonstilpasninger .	Maŋimus jagiid lea oallugat mátkeealáhusaid okta dagaldahkan boahtalaš-heivehallamis .
En annen trend av nyere dato er satsingen på kulturarbeidsplasser .	Dál lea maiddái ođas dat ahte vuoruhit kulturbargosajiid .
Basert på tabell nr. 42 under tema samer , SSB .	Vuođđun leat tabealla nr. 42 logut fáttá sápmelaččaid vuolde , SSB .
( I resten av kapitlet oppgis kun tabellnr . , og ikke tilleggsopplysningen ’ basert på ’ , som innebærer at det er hentet tall fra disse tabellene til figurer og tekst . )	( Muđui kápihttalis čállojuvvo dušše tabealla nummarii , eaige lassidieđut ’ vuođđun lea ’ mii mearkkaša ahte loguid leat viežžan dáid tabeallain sihke figuvrraide ja tekstii . )
3 Se for eksempel Finnmarksstatistikken ( utarbeidet av Norut Alta for Finnmark fylkeskommune ) om satsingen på kulturarbeidsplasser i Finnmark : http://www.fifo.no/finnstat/næring/kultur.htm	6 Geahča omd. Finnmárkku-statistihka ( man Norut Alta lea ráhkadan Finnmárkku fylkkasuohkana ovddas ) áŋgiruššamin kulturbargosajiid Finnmárkkus : http://www.fifo.no/finnstat/næring/kultur.htm
3.3 Reindrift 4 Reindriften i Norge drives over et stort geografisk område , som i forvaltningsmessig sammenheng er inndelt i seks reinbeiteområder .	3.3 Boazodoallu 7 Boazodoallu Norggas doaimmahuvvo viiddis geográfalaš guovllus , mii hálddahuslaš oktavuođas lea juhkkojuvvon guđa boazodoalloguovlluide .
I Finnmark er det to slike områder , Vest- og Øst-Finnmark .	Finnmárkkus leat guokte dákkár guovllus , Oarje- ja Nuorta-Finnmárku .
De øvrige fire reinbeiteområdene er Troms , Nordland , Nord-Trøndelag og SørTrøndelag / Hedmark .	Dat eará boazodoalloguovllut leat Romsa , Nordlánda , Davvi-Trøndelaga ja Lulli-Trøndelaga / Hedemárku .
Reinbeiteområdene er delt inn i reinbeitedistrikter , og innenfor reinbeitedistriktene er det flere grupper av reineiere som har reinen i en felles flokk på bestemte arealer og samarbeider om den praktiske driften .	Boazodoalloguovllut leat juhkkojuvvon orohagaide , ja orohagaid siskkobealde lea máŋga joavkku boazoeaiggáda geain leat bohccot oktasaš ealus dihto guovlluin ja ovttasbarget ealáhusa praktihkalaš doaimma hárrái .
Slike grupper kalles siida , eller sitje på sørsamisk .	Dákkár joavkkut gohčoduvvojit siida , dahje sitje lullisámegillii .
Begrepet siidaandel erstatter driftsenhet som ble innført gjennom reindriftsloven av 1978 .	Doaba siidaoassi lea boahtán doalu sadjái mii váldui adnui 1978 boazodoallolágain .
Det tas også med gjennomsnittstall for siidaandelene i de ulike reinbeiteområdene .	Eanemusat njiejai Finnmárkkus , ja earenoamážiid Oarje-Finnmárkkus nu movt figuvra 3.1 govvida .
Informasjonen under dette punktet er i hovedsak basert på siste totalregnskap og ressursregnskap for reindriftsnæringen ( Reindriftsforvaltningen 2008 ) .	Dieđuid dán čuoggá vuolde leat viežžan boazodoalu oppalaš rehketdoalus ja resursarehketdoalus ja ( Boazodoallohálddahus 2008 ) .
Tallgrunnlaget for figurene er hentet fra Finnmarksstatistikken , som gir en samlet oversikt over vesentlige kategorier innen reindriftstatistikk helt fra 1986 .	Figuvrraid lohkovuođu leat viežžan Finnmárkku-statistihkas , mas leat čohkkejuvvon dieđut dehálaš šlájain boazodoallostatistihkas gitta 1986 rájes .
Tall derfra er supplert med tall fra ovennevnte totalregnskap .	Daid loguide leat lasihuvvon logut bajábealde namuhuvvon oppalaš rehketdoalus .
Det er små avvik mellom tall fra disse to kildene for noen år , men framstillingen gir likevel en oversikt over utviklingstrekk og tendenser innen reindrift i tidsrommet 1990–2008. 5 Med ” aktive siidaandeler ” menes enheter med rein .	Leat smávit erohusat dán guovtti gálduid loguin soames jagiin , muhto govvádus dattege čájeha ovddidandovdomearkkaid ja tendeanssaid boazodoalus gaskal 1990 ja 2008 ) . 8 ” aktiiva siidaoasit ” mearkkaša ovttadagat oktan bohccuiguin .
6 Tamreinslagene i Sør-Norge er utelatt i denne sammenheng .	9 Boazosearvvit Lulli-Norggas eai leat váldon mielde dán oktavuođas .
Det samme gjelder reindriften som drives på særskilt grunnlag i Trollheimen og Rendal renselskap .	Iige dat boazodoalli mii sierralobi vuođul doaimmahuvvo Trollheimen ja Rendal boazoservviin .
Figur 3.1 Antall aktive sidaandeler i Finnmark 1990–2008	Figuvra 3.1 Aktiiva siidaosiid lohku Finnmárkkus gaskal 1990 ja 2008 350
200 Øst-Finnm .	200 Øst-Finnm .
Vest-Finnm .	Vest-Finnm .
Nedgangen i antall aktive siidaandeler i Vest-Finnmark utgjør 27 prosent , og i Øst-Finnmark 15 prosent .	Aktiiva siidaosiid logu njiedjan Oarje-Finnmárkkus dagaha 27 proseanta , ja NuortaFinnmárkkus 15 proseanta .
( Gjennomsnittlig nedgang i Finnmark : 22 prosent . )	( Gaskamearálaš njiedjan Finnmárkkus : 22 proseanta ) .
I reinbeitedistriktene sør for Finnmark samlet var nedgangen i gjennomsnitt samlet sett atskillig lavere – kun 5 prosent .	Orohagain lulábealde Finnmárkku siidaosiid lohku lei gaskamearálaččat mealgat vuollegeabbo – dušše 5 proseanta .
Dette framgår av neste figur .	Dat boahtá ovdan boahtte figuvrras .
Figur 3.2 Antall aktive sidaandeler sør for Finnmark 1990–2008 ( Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag ) / Hedmark	Figuvra 3.2 Aktiiva siidaosiid lohku lulábealde Finnmárkku 1990-2008 áigodagas ( Romssa , Nordlándda , Davvi-Trøndelaga ja Lulli-Trøndelaga / Hedemárkku ) boazodoalloguovlluin .
40 Troms Nordland 30 Nord-Trøndel .	40 Troms Nordland 30 Nord-Trøndel .
Sør-Tr./Hedm .	Sør-Tr./Hedm .
Som figuren viser , var antallet siidaandeler i Nord-Trøndelag uendret i dette tidsrommet .	Nu movt figuvra čájeha lea ahte siidaosiid lohku Davvi-Trøndelagas ii leat rievdan dán áigodagas .
Troms hadde en liten reduksjon – 4 prosent , nedgangen i Nordland og Sør-Trøndelag var på henholdsvis 8 og 9 prosent .	Romssas lei smávit njiedjan – 4 proseanta , Nordlánddas lohku njiejai 8 proseanttain ja Lulli-Trøndelagas 9 proseanttain .
3.3.2 Færre årsverk Antall årsverk i reindriften i 1990 er beregnet til 1174 , og for 2008 til 993 .	3.3.2 Hárvelohkosaš jahkebarggu Boazodoalu 1990 meroštallojuvvon jahkebargguid lohku lei 1174 , ja 2008 lohku lei 993 .
Dette utgjør en nedgang på 16 prosent .	Dát mearkkaša ahte lohku lea njiedjan 16 proseanttain .
Størst nedgang var det i Finnmark ( –12 i øst og –24 i vest ) .	Stuorimus njiedjan lei Finnmárkkus ( -12 nuortan ja -24 oarjin ) .
I de øvrige reinbeiteområdene samlet var det kun små endringer ( –2 prosent ) .	Eará boazodoalloguovlluin oktiibuot ledje dušše smávit rievdadeamit ( 2 proseanta ) .
Disse endringene illustreres i neste figur .	Dát rievdadusat govviduvvojit boahtte figuvrras .
Figur 3.3 Beregnet antall årsverk i reindriften 1990–2008 ; Øst-Finnmark , Vest-Finnmark og øvrige områder , dvs. Troms , SørTrøndelag / Hedmark	Figuvra 3.3 Meroštallojuvvon jahkebargguid lohku boazodoalus 1990 rájes gitta 2008 rádjai ; Nuorta-Finnmárku , Oarje-Finnmárku ja eará guovllut , mm .
600 500 400 Øst-Finnm .	600 500 400 Øst-Finnm .
Vest-Finnm .	Vest-Finnm .
Øvrige områder	Øvrige områder
Det er altså relativt stor forskjell på utviklingen i Finnmark og i de øvrige reinbeiteområdene når det gjelder antall beregnede årsverk .	Go guoská meroštallojuvvon jahkebargguid logus de leat stuora erohusat Finnmárkku ovdáneamis eará boazodoalloguovlluid ektui .
I Finnmark har det vært nokså store svingninger , og især i Vest-Finnmark .	Finnmárkkus leat leamašan stuora rievdadusat , ja earenoamážiid Oarje-Finnmárkkus .
I områdene sør for Finnmark samlet har antall årsverk vært nokså stabilt , men med noe forskjellig utvikling i de ulike områdene , som neste figur viser .	Daid guovlluin mat lea lulábealde Finnmárkkus de leat jahkebargguid lohku leamašan oalle stáđis , muhto iešguđetlágan ovdáneapmi iešguđet guovlluin , nu movt boahtte figuvra čájeha .
Figur 3.4	Figuvra 3.4
Beregnet antall årsverk i reindrifta 1990–2008 ; Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag / Hedmark	Meroštallojuvvon jahkebargguid lohku boazodoalus 1990-2008 áigodagas ; Romssas , Nordlánddas , Davvi-Trøndelagas , LulliTrøndelagas / Hedemárkkus
80 70 60 Troms	80 70 60 Troms
Nordland	Nordland
Nord-Tr.lag	Nord-Tr.lag
Sør-T./Hedm .	Sør-T./Hedm .
Sør-Trøndelag / Hedmark og Troms har hatt nedgang i antall beregnede årsverk på henholdsvis 7 og 5 prosent , mens Nordland og NordTrøndelag har hatt en liten vekst ; henholdsvis 3 og 2 prosent .	Lulli-Trøndelagas / Hedemárkkus ja Romssas meroštallojuvvon jahkebargguid lohku lea njiedjan 7 ja 5 proseanttain , ja Nordlánddas ja Davvi-Trøndelagas lei smávit lassáneapmi ; 3 ja 2 proseanttain .
3.3.3 Flere personer i siidaandelene Antall beregnede årsverk i reindriften er altså redusert i tidsrommet 1990–2008 ; i gjennomsnitt med 16 prosent .	3.3.3 Eanet olbmot siidaosiin Jahkebargguid meroštallojuvvon lohku boazodoalus lea njiedjan 1990 rájes gitta 2008 rádjai ; gaskamearálaččat 16 proseanttain .
Men antall personer i de aktive siidaandelene har økt – fra 2685 til 3036 totalt – det vil si en økning på 13 prosent .	Muhto olbmuid lohku aktiiva siidaosiin lea lassánan - 2685 - 3036 rádjai – mii mearkkaša 13 proseanta lassáneami .
Med personer menes alle som står oppført som medlem i siidaandelen , fra pensjonister til små barn .	Olbmot dás leat sii geat leat siidaoassi miellahttun , smávit mánáid rájes gitta sii geat leat mannan ealáhahkii .
Dette er regulert gjennom reindriftsloven .	Dát muddejuvvo boazodoallolágain .
Figur 3.5 illustrerer økningen i henholdsvis Østog Vest-Finnmark samt de øvrige områdene samlet .	Figuvra 3.5 govvida lassáneami Nuorta- ja Oarje-Finnmárkkus ja daid eará guovlluin oktiibuot .
Fig. 3.5	Figuvra 3.5
Antall personer i aktive siidaandeler 1990–2008 ; Øst- og VestFinnmark samt øvrige områder samlet	Olbmuid lohku gullevačča aktiiva siidaosiide 1990-2008 áigodagas ; Nuorta- ja Oarje-Finnmárkkus ja eará guovlluin oktiibuot
1600 1400 1200 1000 Øst-Finnm .	1600 1400 1200 1000 Øst-Finnm .
Vest-Finnm .	Vest-Finnm .
Troms-Tr.lag	Troms-Tr.lag
I Finnmark har det vært større svingninger enn i de øvrige områdene 81	Finnmárkkus lea leamašan stuorit rievdadeamit go daid eará guovlluin oktiibuot .
Øst-Finnmark har hatt størst økning i de seinere år , men for hele tidsrommet ( 1990–2008 ) er økningen størst i områdene sør for Finnmark .	Nuorta-Finnmárkkus lea maŋimus jagiid leamašan stuorimus lassáneapmi , muhto olles áigodagas ( 1990-2008 ) lea stuorimus lassáneapmi guovlluin lulábealde Finnmárkku .
Der skjedde den største økningen i første halvdel av 1990-tallet .	Doppe dahpahuvai dat stuorimus lassáneapmi 1990-logu vuosttaš jahkebealis .
Utviklingen er ellers nokså forskjellig i noen av disse områdene , slik figur 3.6 viser .	Muđui lea oalle iešguđetlágan ovdáneapmi soames dáid guovlluin , nu movt ovdanboahtá figuvrra 3.6´s .
Antall personer i aktive siidaandeler 1990–2008 ; Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag / Hedmark 250	Figuvra 3.6 Olmmošlohku aktiiva siidaosiin 1990-2008 ; Romssas , Nordlánddas , DavviTrøndelagas , Lulli-Trøndelagas / Hedemárkkus 250
Troms Nordland Nord-Tr.lag	Troms Nordland Nord-Tr.lag Sør-T / Hedm. .
I Nordland økte antall personer i siidaandelene med 52 prosent og i NordTrøndelag med 42 prosent .	Nordlánddas olbmuid lohku siidaosiin lassánii 52 proseanttain ja Davvi-Trøndelagas 42 proseanttain .
Økningen i Troms var på 20 prosent og i SørTrøndelag / Hedmark på 17 prosent .	Lassáneapmi Romssas lei 20 proseanta ja Lulli-Trøndelaga / Hedemárkkus ges 17 proseanta .
I Øst-Finnmark utgjorde økningen i denne kategorien 16 prosent , mens den i Vest-Finnmark var på kun 3 prosent .	Nuorta-Finnmárkkus dán šlája lassáneapmi lei 16 proseanta , ja Oarje-Finnmárkkus dušše 3 proseanta .
Økning i antall personer tilknyttet siidaandelene har trolig flere årsaker .	Sáhttet lea máŋga siva dasa go olbmuid lohku geat gullet siidaosiide lea lassanan .
Som reindriftsforvaltningen har pekt på , har det i de senere år vært en svært restriktiv linje når det gjelder nyetablering av driftsenheter .	Nu movt boazodoallohálddahus lea čujuhan , de lea maŋimus jagiid leamašan hui garra gáržžideapmi ođđa doaluid ásaheami hárrái .
Dermed har unge utøvere i liten grad fått etablere egne enheter , og mange har i stedet valgt å drive reindrift innenfor den driftsenhet / siidaandel de tilhører ( bl.a. Totalregnskapet 2000 og 2008 ) .	Danin eai nuorra boazodoallit báljo obage leat beassan ásahit iežaset doalu , ja oallugat leat válljen jođihit boazodoaluset dan doalu / siidaoasi siskkobealde masa sii gullet ( ee. Oppalašrehketdoallu 2000 ja 2008 ) .
Et slikt valg har sannsynligvis sammenheng med sterk kulturell og identitetsmessig tilknytning til reindriften .	Dákkár válljejumi duogážiin dáidá leat nana kultuvrralaš ja identitehtalaš gullevašvuohta boazodollui .
En annen faktor som kan spille inn , er færre valgmuligheter når det gjelder andre inntektskilder ( for eksempel på grunn av ensidig lokalt arbeidsmarked og / eller arbeidsledighet ) .	Eará dagaldagat mat dán sáhttet váikkuhit lea hárvelohkosaš válljenvejolašvuođat dienasgálduid ektui ( omd. ovttageardánis báikkálaš bargomárkan ja/dahje bargguhisvuohta ja várra nai oppalaš stuorit beroštupmi boazodoalu hárrái .
Det er dessuten innlysende at færre siidaandeler gir et høyere gjennomsnittstall pr. siidaandel .	Lea maid čielggas ahte hárvelohkosaš siidaoasit mielddisbuktá stuorit gaskamearálaš boazologu juohke siidaoasis .
Dessuten medfører nok økning i reintall ( som vi kommer tilbake til ) større behov for arbeidskraft i siidaandelene .	Dasa lassin dagaha boazologu lassáneapmi ( masa máhccat maŋŋelis ) ahte dárbbašit eanet bargiid siidaosiin .
Det vil i så fall være en viktig grunn til å vurdere denne utviklingen nøye . Samtidig må man rette søkelys mot de store forskjellene mellom noen områder .	Dát dagaha dárbbašlažžan dán dili dárkilit áicat ovddasguvlui ; ja maiddái deattuhit daid stuora erohusaid mat leat soames guovlluid gaskkas .
3.3.4 Kjønn og alder Andelen kvinner blant siidaandelsinnehaverne ser ut til å ha gått noe ned i de seinere år .	3.3.4 Sohkabealli- ja ahkejuohku Nissonolbmuid lohku siidaosiid eaiggádiid gaskkas orruleamen njiedjan maŋimus jagiid .
I 2000 var det 100 kvinner blant 578 siidaandelsinnehavere totalt , det vil 17 prosent .	Jagi 2000:s ledje 100 nissona 578 siidaosiid eaiggádiid gaskkas , mii mearkkaša 17 proseanta .
I 2008 var kvinneandelen 13 prosent ( 70 av i alt 553).7 Samme år var 24 % av reintallet oppført med kvinner som eiere .	2008. s lei nissonoassi 13 proseanta ( 70 oktiibuot 553).10 Seamma jagi lei 24% oppalaš boazologus eaiggádat ledje nissonolbmot .
Det var relativt liten forskjell mellom de ulike reinbeiteområdene : VestFinnmark hadde størst andel av reintallet med kvinner som eiere – 27 prosent , og Nordland lavest med 19 prosent .	Iešguđet boazodoalloguovlluid gaskkas ledje smávva erohusat : Oarje-Finnmárkkus lei stuorimus oassi boazologus mas ledje nisson eaiggádat – 27 proseanta , ja buollimušas Nordlánddas 19 proseanttain .
Kjønnsfordelingen blant det totale antallet personer i siidaandelene er jevnere enn blant siidaandelsinnehaverne .	Sohkabealjuohku daid gaskkas geat gulle siidaosiide lei eanet dássedit juhkkojuvvon go siidaosiid eaiggádiid gaskkas .
Andelen over 50 år er uendret – ca. 32 prosent både i 2000 og 2008.9 Det har blitt flere unge også i kategorien antall personer i siidaandelene i samme tidsrom .	Badjel 50 jahkásaččaid lohku lea bisson rievdatkeahttá – sullii 32 proseantta sihke 2000 ja 2008.12 Leat eanet nuorat maiddái kategoriijas olbmuid lohkku siidaoasis seamma áigodagas .
Aldersgruppen 15 til 35 år har økt fra 28 til 32 prosent fra 2000 til 2006 .	Gaskal 15 ja 35 jahkásaččaid lohku lea lassanan 28 gitta 32 proseanta rádjai 2000 gitta 2006 rádjai .
Dette innebærer en økning på 4 prosent .	Dát mearkkaša 4 proseanta lassáneami .
Samtlige reinbeiteområder har hatt økning i denne aldersgruppen , men det er nokså store forskjeller mellom noen områder .	Buot boazodoalloguovlluin lea dás leamašan lassáneapmi , muhto leat maid stuora erohusat muhtun guovlluid gaskkas .
Den største økningen har vært i Troms ( 15 prosent ; fra 25 til 40 prosent ) og Nord-Trøndelag ( 12 prosent : fra 24 til 36 prosent ) .	Stuorimus lassáneapmi lea leamašan Romssas ( 15 proseanta ; 25 proseanttas gitta 40 proseanta rádjai ) ja Davvi-Trøndelagas ( 12 proseanta : 24 - 36 proseanta rádjai ) .
Vest-Finnmark , Nordland og Sør-Trøndelag har alle hatt en økning på 6 prosent .	Oarje-Finnmárkkus , Nordlánddas ja Lulli-Trøndelagas lea buohkain leamašan 6% lassáneapmi .
Minst endring i aldersgruppen 15 til 35 år har det vært i Vest-Finnmark ( +3 prosent ) .	Unnimus rievdadeapmi lea Oarje-Finnmárkku 15 - 35 ahkejoavkus leamašan ( +3 proseanta ) .
3.3.5 Varierende reintall De to neste figurene nedenfor viser utviklingen i reintall innen samisk reindrift siden 1980.11 Som vi ser , har det vært store svingninger i reintallet i dette tidsrommet – med lavest totalt antall omkring 1980 og 2000 , og høyest totalt antall på slutten av 1980-tallet og i dag .	Jagi 2000 oppalaš rehketdoalus ii leat nu movt 2008 rehketdoalus mas lea sierra šládja oktasaš doaluid váste ; 2000 rehketdoalus lea juhkkojuvvon dievdduid ja nissoniid gaskkas dan mielde goappá namma lea bajimusas dieđáhusas ( geahča s. 95 ja tabealla 7.2.4 jagi 2000 oppalaš rehketdoalu ja s. 101 jagi 2008 Oppalašrehketdoalus ) .
Det totale reintallet i samisk reindrift samt tall for de to største reinbeiteområdene ( Øst- og Vest-Finnmark ) hver for seg og de øvrige områdene samlet er illustrert i figuren nedenfor .	Doaimmaid ektui main ulbmiliin lea boazodoalus olahit buoret nissonoassálastima ja rekruhttemis nuoraid , geahča Resursarehketdoalu 2007/08 , s. 52 ) . 11 Tabealla 47 statistihkkabáŋkus , fáddá sámit .
Tabell 7.2.4 i Totalregnskapet 2000 og tabellene 7.2.7 og 7.2.8 i Totalregnskapet 2008. 10 Basert på tabell 7.2.7 i Totalregnskapet 2000 og tabell 7.2.12 i Totalregnskapet 2008 , samt tall for antall personer i siidaandelene for disse to årene .	12 Tabealla 7.2.4 jagi 2000 Oppalaš rehketdoalus ja tabeallat 7.2.7 ja 7.2.8 2008 Oppalaš rehketdoalus . 13 Vuođđun lea 2000 Oppalaš rehketdoalu tabealla 7.2.7 ja 2008 Oppalaš rehketdoalu tabealla 7.2.12 , ja olbmuid lohku siidaosiin dán guovtti jagiin .
11 Reintall er hentet fra tabell 4 i Finnmarksstatistikken ( tema reindrift ) , med unntak av tall for 2008 , som er hentet fra Ressursregnskapet 2007/08 .	Nu movt das oaidnit de boazolohku lea sakka rievddadan dán áigodagas – nu ahte 1980 ja 2000 lei buot vuolimus boazolohku , ja stuorimus oppalaš lohku 1980-logu loahpas ja dál odne .
Figur 3.7	Figuvra 3.7
Utviklingen i reintall 1980–2008 .	Boazologu rievdan 1980 gitta 2008 rádjai .
Totalt , Øst-Finnmark , VestFinnmark og øvrige reinbeiteområder ( Troms , SørTrøndelag ) / Hedmark	Oppalaččat , NuortaFinnmárku , Oarje-Finnmárku ja eará boazodoalloguovllut ( RomssasLulli-Trøndelaga / Hedemárkku rádjai )
Totalt Øst-Finnm .	Totalt Øst-Finnm .
Vest-Finnm .	Vest-Finnm .
Øvrige omr .	Øvrige omr .
Ved utgangen av driftsåret 2007/08 var det registrert ca. 252 400 rein i Norge ( hvorav ca. 240 000 innen samisk reindrift ) .	2007/08 boazodoallojagi loahpas ledje registrerejuvvon sullii 252 000 bohcco Norggas ( main sullii 240 000 sámi boazodoalus ) .
Dette er en oppgang på ca. 9 000 rein i forhold til foregående driftsår .	Dát mearkkaša ahte boazolohku lea lassanan 9.000 bohccuin ovddit boazodoallojagi ektui .
Man må tilbake til driftsåret 1988/89 for å finne et tilsvarende høyt reintall på landsbasis .	Riikkadásis gávdnamis seamma alla logu de ferte máhccat 1988/89 boazodoallojahkái .
Da var reintallet ca. 258 000 dyr totalt .	Dalle ledje oktiibuot sullii 258 000 bohcco .
Prosentvis økning i reintall avhenger av hvilket år man bruker som utgangspunkt .	Proseanta mielde lassáneapmi lea lea čadnojuvvon dasa guđe jagi ektui mihtida .
Regner man fra 1980 , da reintallet i samisk reindrift var lavt sammenlignet med i dag , får man en økning på hele 41 prosent fram til 2008 .	Jus rehkenastá 1980 rájes , dalle go lei vuollegis boazolohku sámi boazodoalus otná ektui , de gal boazolohku lea lassanan 41 proseanttain 2008 rádjai .
Med 1990 som startpunkt – det vil si et år med høyt reintall – blir økningen på 3 prosent .	Muhto jus mat buohtastahttá 1990 boazodoallojagiin – mii mearkkaša dat jahki go lei alla boazolohku – de boazolohku lea lassanan 3 proseanttain .
12 Finnmark har som nevnt en høy andel av totalantallet rein i samisk reindrift ( 78 prosent i 2008 ) .	Finnmárkkus lea stuora oassi sámi boazodoalu oppalaš boazologus ( 78 proseanta 2008 ) .
Blant andre faktorer som nevnes , er sterk motivasjon til å bygge opp igjen flokkene etter flere dårlige år på slutten av 1990-tallet , lettelse i slaktekravene det første året med vekst og vanskelige markedsforhold høsten 2003 .	Maiddái eará bealit namuhuvvojit : Garra mokta cegget ealuid maŋŋil heajos jagiid 1990-logu loahpas , geahpideapmi njuovvangáibádusain vuosttaš jagi ealáhusbadjánemiin , váttis márkandilálašvuođat 2003 čavčča ja rievdan buvttadanvuođustuvvon doarjjaortnega .
Den neste figuren illustrerer utviklingen fra 1980 i reinbeiteområdene sør for Finnmark .	Čuovvovaš figuvra govvida ovdáneami 1980 rájes boazodoalloguovlluin lulábealde Finnmárkku .
Den viser til dels store variasjoner .	Dat čájeha stuora erohusaid .
Figur 3.8	Figuvra 3.8
Utviklingen i reintall 1980–2008 i Troms , Nordland , NordTrøndelag , Sør-Trøndelag / Hedmark	Boazologu ovdáneapmi 1980-2008 rádjai Romssa , Nordlándda , DavviTrøndelaga , Lulli-Trøndelaga / Hedemárkku boazodoalloguovlluin
Utviklingen i de øvrige reinbeiteområdene : 10000 … 8000	i de øvrige reinbeiteområdene : 8000 6000
Troms Nordland Nord-Trøndel .	Nordland Nord-Trøndel .
Sør-Tr-Hedm	Sør-Tr-Hedm
6000 figur 3.8 viser , har reintallsutviklingen sør for Finnmark vært noe Som mer sammensatt enn i Finnmark ( som i 2008 hadde 74 prosent av det 4000 samlede reintallet ) .	Som figur 3.8 viser har reintallsutviklingen sør for Finnmark vært noe mer sammensatt enn i Finnmark ( son i 2008 hadde 74 prosent av de samlede reintallet ) .
Vi ser også her mer langsiktige svingninger , men samtidig finner vi i større grad hyppigere kortsiktige svingninger enn i 2000 Finnmark .	Vi ser også her mer langsiktige svingninger , men samtidig finner vi i større grad hyppigere kortsiktige svingninger enn i Finnmark .
De langsiktige svingningene har dels vært forskjøvet i tid i til Finnmark ( Troms og Nordland ) og dels hatt et helt annet forløp forhold ( Trøndelags-områdene og tamreinlagene ) .	De langsiktige svingningene har dels vært forskjøvet i tid i forhold til Finnmark ( Troms og Nordland ) og dels hatt et helt annet forløp ( Trøndelagsområdene og tamreinlagene ) .
Figur 3.8 viser at både Nordland og Troms hadde en oppgang i reintall på 1980-tallet .	Figuvra 3.8 čájeha ahte Nordlánddas ja Romssas boazolohku lassánii 1980-logus .
For Troms varte oppgangen til siste halvdel av 1980-tallet , og for Nordland til begynnelsen av 1990-tallet .	Romssas lassáneapmi bisttii 1980-logu loahpa rádjai , ja Nordlánddas 1990-logu álggu rádjai .
Oppgang ble avløst av reduksjon i reintallet ( med unntak av en liten økning i Troms på midten av 1990-tallet ) .	Boazologu lassáneami olis čuovui geahpideapmi ( earret unnit lassánemiin Romssas gasku 1990-logu ) .
Omkring 2000 økte reintallet igjen både i Troms og Nordland .	Birrasiid 2000:s boazolohku fas lassánii sihke Romssas ja Nordlánddas .
Dette forklares med en viss økning i prosentvis kalvetilgang ( lavere tidligtap ) , samt generelt lavt prosentvis slakteuttak .	Čilgehussan sáhttá leat soames lassáneapmi olles miesselogu ektui ( unnit árravahágat ) , seammásgo njuvve unnit .
I begge områdene har reintallet gått noe opp det siste året som følge av reduserte tap .	Goappaš guovlluin lea boazolohku maŋimus jagi lassanan veaháš go vahágat leat unnon .
Reintallet i Nord-Trøndelag , i motsetning til de øvrige områdene , har gått nedover fra omkring 2000 .	Davvi-Trøndelaga boazolohku , eará guovlluid ektui , lea njiedjan sullii 2000 boazodoallojagi rájes .
Fra slutten av 1990-tallet begynte reintallet å synke , og nedgangen fortsatte fram til 2005/06 .	1990-loahpa rájes boazolohku niedjagođii , ja jotkkii njiedjamis gitta 2005/06 rádjai .
Dette forklares med planlagte justeringer i forhold til beitegrunnlaget i noen distrikter ,	Čilgehussan dása sáhttá leat heiveheapmi guohtumiid ektui soames orohagain , lassáneaddji vahágiid maŋimus jagiid .
Fra 2006 har det vært en liten økning i reintallet i dette området , noe som forklares med mindre tap .	2006 rájes lea boazolohku veaháš lassánan dán guovllus , masa unni vahágat sáhttet leat čilgehussan .
I de siste fem årene har reintallet holdt seg noenlunde stabilt .	Maŋimus viđa jagis ii leat boazolohku bearehaga rievdan .
3.3.6 Antall rein pr. siidaandel Som nevnt har det totale reintallet økt , mens antallet siidaandeler har gått ned i tidsrommet 1990–2008 .	3.3.6 Boazolohku juohke siidaoasis Nu go juo namuhuvvon de lea oppalaš boazolohku lassanan ja siidaosiid lohku ge njiedjan 1990 rájes gitta 2008 rádjai .
Forskjellene mellom ulike områder når det gjelder antall rein og siidaandeler , kommer selvsagt også til utrykk i kategorien rein pr. siidaandel .	Erohusat iešguđet guovlluid gaskkas sihke boazologu ja siidaosiid dáfus lea nu movt juo lea ovdalis namuhan boahtá oidnosii das mas oaidná bohccuid logu juohke siidaoasis .
Dermed får vi relativt stor økning i Finnmark og mer stabilt antall i de øvrige reinbeiteområdene samlet , slik neste figur viser .	Danin šaddáge stuora lassáneapmi Finnmárkkus ja eanet bissovaš lohku eará boazodoalloguovlluin nu movt čuovvovaš figuvra čájeha .
Figur 3.9	Figuvra 3.9
Antall rein pr. siidaandel i Øst-Finnmark , Vest-Finnmark samt Troms , Tr . lag / Hedmark samlet	Boazolohku juohke siidaoasis Nuorta-Finnmárkkus , Oarje-Finnmárkkus ja Romssas gitta Trøndelaga / Hedemárkui oktiibuot
400 Øst-Finnm .	400 Øst-Finnm .
Vest-Finnm .	Vest-Finnm .
Troms-Tr.lag Totalt	Troms-Tr.lag Totalt
Vi ser av figur 3.8 at gjennomsnittlig antall rein pr. siidaandel har vært nokså likt i henholdsvis Øst- og Vest-Finnmark og øvrige områder samlet særlig på to tidspunkt : på begynnelsen av 1990-tallet da gjennomsnittlig reintall var drøyt 300 dyr , og på begynnelsen av 2000-tallet da reintallet var noe lavere ( omkring 300 dyr ) .	Mii oaidnit figuvra 3.8 ahte gaskamearálaš boazolohku juohke siidaoasis lea leamašan oalle seamma dásis Nuorta- ja Oarje-Finnmárkkus ja daid eará guovlluin oktiibuot guovtti áigodagain : 1990-logu álggus dalle go gaskamearálaš boazolohku lei allat 300 ealli , ja 2000 logu álggus dalle go boazolohku lei vuollegeabbo ( sullii 300 ealli ) .
Forskjellene mellom de to områdene i Finnmark og de øvrige områdene samlet har økt i løpet av 2000-tallet .	Erohusat dáid guovtti guovlluid gaskkas Finnmárkkus ja oktiibuot daid eará guovlluid ektui leat lassanan 2000-logu mielde .
I 2008 var gjennomsnittstallene for Finnmark 491 ( Øst-Finnmark ) og 454 ( Vest-Finnmark ) , mens det i de øvrige områdene samlet var 334 rein pr. siidaandel .	2008 Nuorta-Finnmárkku gaskamearálaš lohku lei 491 ja 454 Oarje-Finnmárkkus , ja oktiibuot daid eará guovlluin gaskamearálaš lohku lei 334 bohcco juohke siidaoasis .
Figur 3.8 viser at antall rein pr. siidaandel fra og med Troms og sørover har samlet sett vært atskillig mer stabilt enn i Finnmark .	Figuvra 3.8 čájeha ahte boazolohku juohke siidaoasis Romssa rájes luksa lea leamaš eanet bissovaš go Finnmárkkus .
Imidlertid har det vært relativt store variasjoner i utviklingen mellom enkelte områder , slik neste figur viser .	Muhto lea gal leamašan stuora erohusat ovdáneamis soames guovlluid gaskkas , Nu movt boahtte figuvra čájeha .
Figur 3.10 Antall rein pr. siidaandel 1988–2008 i Troms , Nordland , NordTrøndelag og Sør-Trøndelag / Hedmark	Figuvra 3.10 Bohccuid lohku juohke siidaoasis gaskal 1988-2008 Romssas , Nordlánddas , Davvi-Trøndelagas ja Lulli-Trøndelagas - Hedemárkkus
400 Troms 300	Troms Nordland
Nordland Nord-Tr.lag Sør-Tr./Hedm	300 200 Nord-Tr.lag Sør-Tr./Hedm
Figur 3.9 viser at Sør-Trøndelag / Hedmark har det mest stabile og det høyeste gjennomsnittstallet rein pr. siidaandel i hele det aktuelle tidsrommet ( 1990–2008 ) .	Figuvra 3.10 čájeha ahte Lulli-Trøndelagas / Hedemárkkus lea leamašan eanemus bissovaš ja alimus gaskamearálaš lohku bohccot juohke siidaoasis dán áigodagas ( 1990-2008 ) .
I 2008 hadde dette området 452 rein pr. siidaandel i gjennomsnitt , det vil si omtrent som i Øst-Finnmark , og	2008 ledje dán guovllus gaskamearálaččat 452 bohcco juohke siidaoasis , mii mearkkaša sullii seamma go Nuorta-Finnmárkkus , ja mealgat eanet go daid eará guovlluin lulábeale Finnmárkku .
( Troms 261 , Nordland 334 , Nord-Trøndelag 331 ) .	( Romssas 261 , Nordlánddas 334 , Davvi-Trøndelagas 331 ) .
Troms og Nordland lå omtrent likt i reintall pr. siidaandel omkring 1990 .	Sullii 1990 Romssas ja Nordlánddas siidaosiid boazolohku lei sullii seamma dásis .
Deretter får Troms en nokså jevn nedgang i ca. ti år , fram til begynnelsen av 2000-tallet .	Das rájes ja logi jagi ovddasguvlui sullii 2000-logu álggu rádjai Romsa vásiha ahte boazolohku njiejai .
Da snur den nedadgående trenden , og reintallet pr. siidaandel vokser til det i 2008 var på tilnærmet samme nivå som i 1990 .	Das rájes dát dilli rievddai ja siidaosiid boazolohku fas lassánii 2008 rádjai ja lei dalle sullii seamma dásis go 1990 .
I Nord-Trøndelag vokser reintallet pr. siidaandel fram til slutten av 1990 tallet .	Davvi-Trøndelagas boazolohku lassánii juohke siidaoasis 1990-logu loahparádjái .
Det reduseres så i løpet av noen år , og har siden 2002 vært nokså stabilt .	Muhtun jagiid maŋŋil lohku fas niejai , ja lea 2002 rájes leamašan oalle seamma dásis .
3.4 Jordbruk Det har skjedd store endringer innen jordbruket , og endringene har foregått over et langt tidsrom .	3.4 Eanandoallu Eanandoalu siskkobealde leat dáhpáhuvvan stuora rievdadusat , ja rievdadusat leat dáhpáhuvvat guhkit áigodagas .
Fra 1949 til 2007 ble antall jordbruksbedrifter ( gårdsbruk ) redusert med drøyt 75 prosent ( fra ca. 214 000 til ca. 50 000 ) , noe som tilsvarer nedlegging av åtte gårdsbruk pr. dag .	1949 rájes gitta 2007 rádjai de eanandoallofitnodagaid ( dállodoaluid ) lohku njiejai sullii 75% ( sullii 214 000 sullii 50 000:ii ) , mii mearkkaša ahte beaivválaččat heaittihuvvojedje 8 dállodoalu .
14 Tall for de siste årene viser tegn til økt nedleggingstakt .	16 Maŋimus jagiid logut čájehit jođáneappot heaittiheami .
I tiårsperioden 1989–1999 var den gjennomsnittlige årlige avgangen 2,9 prosent , mens den i perioden 1999–2006 var på 3,7 prosent .	Logijagiáigodagas 1989-1999 gaskamearálaš jahkásaš heaittiheapmi lei 2,9 proseanta , ja áigodagas 1999-2006 ges 3,7 proseanta .
Sysselsettingen i jordbruket sank på landsbasis med 68 prosent fra 1970 til 2007 – fra 150 000 til 48 000 normalårsverk .	Barggahus eanandoalus njiejai riikkadásis 68% 1970 rájes gitta 2007 rádjai - 150 000 dábálaš doalus til 48 000 dollui .
Til sammenligning sank sysselsettingen i industrien med 30 prosent .	Industriija ektui de doppe barggahus seamma áigodagas njiejai 30 proseanttain .
Jordbruksproduksjonen har økt med 37 prosent siden 1970 .	Eanandoallobuvttadeapmi lea lassánan 37 proseanttain 1970 rájes .
Det har ikke vært volumøkning i produksjonen siden 1990 .	1990 rájes ii leat leamašan hivvodatlassáneapmi .
Man kan skille ut tre trender når det gjelder endringer innen jordbruk : Jordbruksarealet er fordelt på færre og større bedrifter .	Sáhttá earuhit golbma dáhpáhusa rievdadusaid ektui mat eanandoalu lea dáhpáhuvvan : Eanandoalloguovlu lea juhkkojuvvon hárvelohkosaš ja stuorit fitnodagaide .
Hver bedrift produserer færre produkter ( spesialisering på bedriftsnivå ) .	Juohke fitnodat buvtta hárvelohkosaš buktagiid ( spesialiseren fitnodatdásis ) .
Produksjon av viktige produkter er i større grad konsentrert i enkelte regioner ( spesialisering på regionnivå ) .	Buvttadeames dehálaš buktagiid lea ráddjejuvvon soames guovlluide ( spesialiseren guovllu dásis ) .
SSB bruker begrepet jordbruksbedrift i betydningen ” Gardsbruk med eiga jordbruksdrift .	SSB geavahan doahpaga eanandoallofitnodat man mearkkašupmi lea “ dállodoalu iežas eanandoallodoaimmain .
Jordbruksdrift omfattar dyrking av jordbruksvekstar , dyrking av hagebruksvekstar eller husdyrhald . ”	Eanandoallodoaibma fátmmasta gilvit eanandoallošattuid , gilvit gilvvagárddážašattuid dahje oame-doallu . ”
( SSB , temaside jordbruk ) .	( SSB , fáddásiidu eanandoalu birra ) .
Vi velger å bruke gårdsbruk , som er en mer innarbeidet benevnelse .	Mii válljet geavahit dállodoallu mii lea eanet geavahuvvon namahus .
15 Naturressurser og miljø 2008 .	17 Luondduresursat ja biras 2008 .
Statistiske analyser , SSB .	Statisttalaš lađastallamat , SSB .
Tallene for utviklingen i jordbruket på landsbasis er også hentet derfra .	19 Leage áicil ahte figuvrra guokte vuosttaš áigodaga eai leat seamma guhkkodagas go dain earáin .
17 Figur 3.11 Jordbruksbedrifter etter størrelsen på jordbruksareal i drift i SUF-området 1989–2005	Figuvra 3.11 Doaibmi eanandoallofitnodagat eanandoalloareálaid sturrodaga mielde SUF-guovllus1989- 2005
900 800 700 600 0-49 dekar	900 800 700 600 0-49 dekára
50-99 dekar 100-199 d .	50-99 dekára 100-199 d.
200 d . og mer 300 200 100 1989	200 d. og mer 300 200 100 1989
I 1989 var det flest bruk under 50 dekar i SUF-området , mens det i 2005 var færrest bruk i denne kategorien .	1989 ledje eanemus vuolil 50 dehkar sturrosaš doalut SUF-guovllus , ja 2005 ledje hárvvimus dán šládjii gullevaš doalut .
Det var en nedgang fra 819 til 64 , det 16 Tabell 03312 ( jordbruksbedrifter pr. 1. juni ) .	Doaluid lohku njiejaid 819 doalus 64 dollui , mii mearkkaša ahte olles 92 proseanta dállodoaluin jávke .
Landsgjennomsnittet var noe mindre – 83 prosent .	Riikagaskamearri lei veaháš vuollegabbo– 83 proseanta .
Det er også blitt langt færre bruk i kategorien 50–99 dekar .	Leat maiddái mealgat hárvelohkosaš 50-99 dehkar sturrosaš dállodoalut .
Her er nedgangen 71 prosent ( –59 i landsgjennomsnitt ) .	Dát mearkkaša 71 proseanta njiedjama ( -59 riikka gaskamearri ) .
I kategorien 100–199 dekar var nedgangen på 26 prosent , det vil si en mindre nedgang enn på landsbasis ( –34 prosent ) .	100-199 dehkar sturrosaš dállodoaluid lohku njiejaid 26% dát mearkkaša unnit njiedjama go riikka gaskamearri ( -34 proseanta ) .
I det aktuelle tidsrommet ( 1989–2005 ) var det økning kun i antall bruk på 200 dekar og mer – fra 136 til 291 bruk – dvs. mer enn en fordobling .	Áigodaga ( 1989-2005 ) dállodoaluid lohku main sturrodat lea 200 dehkar dahje stuorit– lassánii 136 doalus 291 dollui – mm . Eanet go duppalastojuvvon .
På landsbasis var økningen i denne størrelseskatagorien på 63 prosent , altså atskillig mindre enn i SUF-områdene .	Riikadásis dán sturrosaš dállodoaluid lohku lassánii 63 proseanttain , mealgat unnit go SUF-guovlluid siskkobealde .
18 En sammenligning mellom SUF-området og øvrige områder nord for Saltfjellet når det gjelder endringer i antall gårdsbruk – men for et noe kortere tidsrom ( 1995–2005 ) – viser en nokså lik utvikling .	20 Go buohtastahttá SUF-guovllu eará guovlluiguin davábealde Sáltoduoddara dállodoaluid logu ektui – muhto oanehat áiggis ( 1995-2005 ) – čájehit ahte stuorimus rievdadusat ledje SUFguovllus 21. Doppe njiejai 40% eará guovlluid 37% ektui .
Ovennevnte gjennomsnittstall er altså ganske like , men en sammenligning innenfor de enkelte størrelseskategoriene viser noe større forskjeller .	Gaskamearálaš logut leat oalle sullaláganat , muhto go buohtastahttá juohke sturrodatšlájaid de leat veaháš stuorit erohusat .
Antall bruk over 200 dekar økte med 48 prosent i SUFområdet og 38 prosent i øvrige områder .	Dállodoaluid lohku badjel 200 dehkar sturrodagas lassáneaddji 48% SUF-guovllus ja 38% eará guovlluin .
Tabell 55 ( Jordbruksbedrifter etter størrelsen på jordbruksareal i drift og gjennomsnittlig bruksstørrelse i SUF-området ) i samisk statistikk 2008 og tabell 1.2 i jordbruksstatistikk 2005 , SSB .	Tabealla 55 ( Eanandoallofitnodagat eanansturrodagaid mielde ja gaskamearálaš eanandoallodoarjja SUF-guovllus ) sámi statistihkka 2008 ja tabealla 1.2 2005 eanadoallostatistihkas , SSB .
19 Tabell 57 ( Jordbruksbedrifter etter størrelsen på jordbruksareal i drift og etter valgkrets ) .	21 Tabealla 57 ( Eanandoallofitnodagat eanansturrodaga ja válgabiire mielde ) .
Samisk statistikk 2008 , SSB .	Sámi statistihkka 2008 , SSB .
Samisk statistikk 2008 , SSB.	100-199 dehkar : SUF-guovllus 33% eará guovlluin -35% .
22 Figur 3.12 Gårdsbruk ( jordbruksbedrifter ) etter størrelsen på jordbruksareal i drift i SUF-områder i Nord-Troms valgkrets , 1989 og 200523	Figuvra 3.12 Dállodoalut ( eanandoallofitnodagat ) eanandoalloeatnamiid sturrodaga mielde SUF-guovllus Davvi-Romssa válgabiires , 1989 ja 2005
De to første blå søylene i figuren ovenfor ( fig. 3.11 ) illustrerer antall gårdsbruk under 50 dekar i Nord-Troms valgkrets samlet i henholdsvis 1989 og 2005 .	Guokte vuosttaš alit stoalppu figuvrras bajábealde ( fig. 3.11 ) govvida vuolil 50 dehkara sturrosaš dállodoaluid logu Davvi-Romssa válgabiires 1989 ja 2005 .
Nedgangen fra 1989 til 2005 utgjør 74 prosent ( gjennomsnitt for SUF-området : 71 prosent ) .	Tabealla 55 Eanandoallofitnodagat eanansturrodagaid mielde ja gaskamearálaš doallosturrodat SUF-guovllus .
Tabell 06839 ( Jordbruksbedrifter etter størrelsen på jordbruksareal i drift og etter valgkrets ) i Statistikkbanken , SSB ( emnet samer , men finnes også under emnet jordbruk ) .	23 Tabealla 06839 ( Eanandoallofitnodagat eanansturrodaga ja válgabiire mielde ) Statistihkkabáŋku , SSB ( fáddá sámit , muhto gávdno maiddái eanandoallofáttá vuolde ) .
Som det tredje søyleparet ( mørkest grå ) viser , har det i Nord-Troms valgkrets vært minst endringer når det gjelder gårdsbruk i størrelsen 100– 199 dekar ; en økning fra 72 i 1989 til 75 bruk i 2005 ( 4 prosent ; gjennomsnittstall for SUF-områder : 26 prosent ) . Den største økningen har vært for de største brukene , 200 dekar og mer ( det siste grå søyleparet ) .	1989 rájes 2005 rádjai dállodoaluid lohku njiejai 74% ( gaskamearri SUF-guovllus : 71% Goalmmát stoalpobárra ( sevdnjes ránes ) čájeha , ahte Davvi-Romssa válgabiires leat dušše smávit rievdadusat gaskal 100-199 dehkar sturrosaš dállodoaluin ; doaluid lohku lassánii 72 doalus 1989 75 dollui 2005 ( 4% gaskamearálaš lohku SUF-guovllus : 26% Stuorimus lassáneapmi lea leamašan stuorimus dállodoaluin , 200 dehkar ja stuorit ( maŋimus ránes stoalpput ) .
I denne kategorien har det vært en økning fra 15 til 79 bruk , det vil si mer enn en firedobling ( gjennomsnitt for SUF-områdene var en fordobling ) .	Dát šlájas lea doaluid lohku lassánan 15 doalus 79 dollui , mii mearkkaša badjel njealjegeardánit lassanan ( gaskamearri SUF-guovllus lei ahte lohku duppalastojuvvui ) .
Den neste figuren illustrerer utviklingen i SUF-området i Porsanger valgkrets , som har hatt størst nedgang i antall gårdsbruk i tidsrommet 1989–2005 .	Čuovvovaš figuvra govvida ovdáneami SUF-guovllus i Porsáŋggu válgabiires , gos dállodoaluid lohku eanemusat njiejai 1989-2005 áigodagas .
Figur 3.13 Gårdsbruk ( jordbruksbedrifter ) etter størrelsen på jordbruksareal i drift i SUF-områder i Porsanger valgkrets , 1989 og 2005	Figuvra 3.13 Dállodoalut ( eanandoallofitnodagat ) eanansturrodagaid mielde mat leat geavahusas SUF-guovllus Porsáŋggu válgabiires , 1989 ja 2005
Utviklingen i Porsanger skiller seg også ut fra SUF-området samlet på andre måter : Antall gårdsbruk under 50 dekar og 50–99 dekar er helt borte i 2005 .	Ovdáneapmi mii lei Porsáŋggus eará ládje maiddái earrána oktiibuot SUF-guovllu ovdáneami ektui : Buot vuolil 50 dehkar ja gaskal 50 ja 99 dehkar sturrosaš dállodoalut jávke 2005 .
Dette framkommer i figuren over som tomrom ved siden av de to blå søylene som representerer disse to størrelseskategoriene .	Dan oaidnit figuvrras go alit stoalppuid guoras leat guokte gokte šelges stoalppu dán guovtti sturrodagaid váste .
Gjennomsnittlig nedgang i SUF-området for disse to kategoriene : 92 og 71 prosent .	Gaskamearálaš njiedjan SUF-guovllus dán guovtti sturrodatšlájain : 92 ja 71% .
Også i kategorien 100–199 dekar var nedgangen større enn gjennomsnittet for SUF-området ; 48 prosent , mot 26 prosent i gjennomsnitt .	Maiddái dállodoaluid 100-199 dehkar sturrodagas lei eanet geahppáneapmi go SUF-guovllu gaskamearri ; 48 proseanta , 26 proseanta gaskameari ektui .
3.4.3 Færre årsverk Vi har pr. i dag ikke tall som viser utviklingen i antall sysselsatte innen jordbruket i SUF-området .	3.4.2 Hárvelohkosaš jahkebarggu Mis eai leat logut mat čájehit otná barggahusa eanandoalus SUF-guovllu siskkobealde .
En tabell for endringer i arbeidsinnsats innen jord- og hagebruk i de tre nordligste fylkene gir imidlertid en indikasjon på hvordan denne utviklingen har vært .	Tabealla mii čájeha bargoárjja rievdadusaid eanandoalus ja gilvvagárdedoaimmas golmma davimus fylkkain dattege govvida movt ovdáneapmi lea leamašan .
24 Figuren nedenfor illustrerer utviklingen fra 1998–1999 til 2006–2007 i henholdsvis Nordland ( de to første blå søylene ) , Troms ( de to neste blå ) og Finnmark ( de to grå søylene ) .	24 Figuvra vuolábealde govvida ovdáneami mii lea leamašan 1998-1999 rájes gitta 2006-2007 rádjai Nordlánddas ( guokte vuosttaš alit stoalppu ) , Romssas ( guokte čuovvovaš alit stoalppu ) ja Finnmárkkus ( guokte ránes stoalppu ) .
Figur 3.14 Arbeidsinnsats ( 1000 timer ) i jord- og hagebruk , Nordland , Troms og Finnmark .	Figuvra 3.14 Bargoárja ( 1000 diimmu ) eanandoallo- ja gilvvagárdedoaluin , Nordlánddas , Romssas ja Finnmárkkus .
1998–1999 og 2006–2007	1998-1999 ja 2006-2007
Tabell 04782 ( Arbeidsinnsats i jord- og hagebruk , skogbruk og tilleggsnæringer ( 1 000 timer ) ) .	Tabealla 04782 ( Bargoárja eanandoalus ja gilvvagárdedoalus , meahccedoalus , liigeealáhusain ( 1 000 diimmut ) .
Statistikkbanken SSB , emne næringsvirksomhet .	Statistihkkabáŋku SSB , fáddá ealáhusdoaibma .
3.4.4 Kjønn og alder Antall gårdsbruk i SUF-området er som tidligere nevnt redusert med 59 prosent .	3.4.3 Ahki ja sohkabealli Dállodoaluid lohku SUF-guovllus lea nu movt ovdal namuhuvvon njiedjan 59 proseanttain .
De fleste i kategorien hovedbrukere er menn ( 80 prosent i 1989 og 77 prosent i 2005 ) .	Eatnasat váldoeanandoallin leat dievddut ( 80 proseanta jagi 1989:s ja 77 proseanta jagi 2005:s ) .
Andelen kvinnelige hovedbrukere økte med 1 prosent i dette tidsrommet , mens kategorien ” upersonlig bruker ” ( for eksempel kommune , fylkeskommune eller institusjon ) økte med 2 prosent .	Oassi váldo nissoneanandolliid lohku lassánii 1 proseanttain dán áigodagas , ja “ eahpepersovnnalaš geavaheaddji ” lohku ( omd. suohkan , fylkkasuohkan dahje ásahus ) lassánii 2 proseanttain .
Gjennomsnittsalderen gikk noe ned både for menn og kvinner i ovennevnte tidsrom – fra 51,6 til 49,4 for menn og fra 54,3 til 48,3 for kvinner .	Sihke nissoniid ja dievdduid gaskamearálaš ahki njiejai bajábealde namuhuvvon áigodagas – dievdduin 51,6 - 49,4 rádjai ja 54,3 - 48,3 rádjái nissonolbmuin .
3.5 Fiske 27 Strukturendringene innen fiskeriene har samme mønster som innen jordbruket – det vil si færre og større enheter , større produksjon pr. enhet samt færre sysselsatte .	3.5 Guolásteapmi 27 Struktuvrarievdadusat gullástanealáhusas lea seamma minsttar go eanandoalus – stuorit ja hárvit ovttadagat , eanet buvttadeapmi juohke ovttadaga namas ja hárvelohkosaš bargit .
Framstillingen er avgrenset til den tradisjonelle fiskerinæringen , det vil si at havbruk / oppdrett ikke er med .	Gullástanealáhussii dát mearkkaša eanet stuorit fatnasat ja hárvelohkosaš smávit fatnasat ja guolásteaddjit , muhto stuorit gaskamearálaš sállašat juohke guolásteaddji nammii .
pr. fisker . Fra 1930- til 1960-tallet ble fangstene totalt sett tredoblet .	1930 rájes gitta 1960-logu rádjai leat bivdosállašat oktiibuot leat golmmageardánit lassánan .
Fangstnivået var høyest i 1977 .	Bivdosállašat ledje stuorámusat 1977 .
Siden har det vært nedgang både i fangstmengde , fangstverdi og eksportverdi innen den tradisjonelle norske fiskerinæringen .	Das rájes lea sihke sálašhivvodat , sálašárvu ja eksportaárvu njiedjan árbevirolaš norgga gullástanealáhusas .
Både fiskeressursene og markeder utgjorde begrensninger for videre vekst .	Sihke guolleresursat ja márkan gáržžidii viidáset ahtanuššama .
28 Antall manntallsførte fiskere i Norge var høyest i 1940 ( drøyt 120 000 ) .	28 Guolásteaddji logahahkii čálihuvvon guolásteddjiid lohku lei stuorimus 1940:s ( váile 120 000 ) .
I 1990 var antallet registrerte fiskere redusert til ca. 20 500 , og i 2005 ca. 11 800 .	Jagi 1990:s lei logahahkii čálihuvvon guolásteddjiid lohku niedjan sullii 20 500 , ja 2005 ges sullii 11 800 .
Av disse bodde 735 i SUFområdet .	Dáin oktiibuot 735 ásse SUF-guovllu siskkobealde .
I 2008 var det totalt 12 904 registrerte fiskere i Norge .	Jagi 2008:s ledje oktiibuot 12 904 registrerejuvvon guolásteaddjit Norggas .
Antallet båter vokste fram mot 1960 , selv om antall fiskere sank .	Fatnasiid lohku lassánii 1960 rádjai , vaikko guolásteddjiid lohku njiejai .
Antall båter i merkeregisteret var høyest på 1960-tallet ( over 40 000 ) .	Fatnasiid lohku mat ledje mearkalogahagas lei stuorimus 1960-logus ( badjel 40 000 ) .
Siden er det blitt stadig færre båter .	Das rájes lea fatnasiid lohkku njiedjan .
Fra 1990 til 2005 ble antallet registrerte båter halvert – fra 17 391 til 7 722 .	1990 gitta 2005 rádjai registrerejuvvon fatnasiid lohku unnui beliin –17 391 fatnasis gitta 7 722 fatnasii .
I 2005 var det i alt 540 registrerte fiskebåter i SUF-området .	Jagi 2005:s ledje oktiibuot 540 registrerejuvvon bivdofatnasat SUF-guovllus .
I 2008 var det registrert i alt 6 790 aktive fartøy i merkeregisteret .	Jagi 2008:sledje registrerejuvvon oktiibuot 6 790 aktiiva fatnasat mearkalogahagas .
Fiskeriene i samiske bosetningsområder inngår i større grad enn i fiskeværene langs kysten i kombinasjonsnæringer , og er i større grad basert på hjemmefiske med små båter .	Guolásteapmi sámi ássanguovlluin lea dávjjibut oassi lotnolasealáhusdoaimmas go mii lea dábálaš guollebivdohápmaniin rittus , mas vuođđun lea ruovttubivdu smávit fatnasiiguin .
Det dreier seg først og fremst om fjordfiske , og i noen områder også kystfiske med mindre fartøy .	Vuosttažettiin lea dát vuotnabivdu , ja soames guovlluin riddoguolásteapmi smávit fatnasiiguin .
I 2008 ble Kystfiskeutvalgets innstilling Retten til å fiske i havet utenfor Finnmark ( NOU .	Tabealla 62 ( Eanandoallofitnodagat , váldoeanandoalli ja váldoeanandoalli agi mielde SUFguovllus ) .
2008 : 5 ) lagt fram .	Sámi statistihkka 2008 , SSB .
Se for eksempel Otterstad 1994 .	28 Geahča omd. Otterstad 1994 .
Tilgjengelig statistikk gjør det ikke mulig å vise og sammenligne utviklingen over tid i SUF-området samlet og kommunevis . Derfor er presentasjonen avgrenset til kommuner som i sin helhet er med i SUF-området .	29 Vai sáhttá buohtastahttit váldojit mielde soames gaskamearálaš logut olles riikkas , ja Møre ja Romsdalas ; fylka mii NAČ 2008 : 5 ( Riddoguolástuslávdegotti evttohusa ) rihkku dan ovdáneami mii lea guolásteddjiid lohku dađistaga njiedjá .
3.5.1 Færre fiskere Som nevnt var det i 2008 ca. 12 900 manntallsførte fiskere i Norge .	3.5.1 Hárvelohkosaš guolásteaddjit Nu movt juo namuhuvvon de ledje 2008 sullii 12 900 logahahkii čálihuvvon guolásteaddjit Norggas .
Av disse hadde 2 600 fiske som biyrke og 10 300 som hovedyrke .	Dain ledje 2 600 guolásteaddji geain guollebivdu lei oalgge-fitnu ja 10 300 geain guolásteapmi lei váldofitnu .
Det totale antallet fiskere var redusert med hele 53 prosent siden 1990 .	Oppalaš guolásteddjiid lohku lei njiedjan olles 53 proseanttain 1990 rájes .
Det var størst reduksjon i biyrkesfiskere ( 63 prosent ) .	Eanemusat njiejai oalgefitno-guolásteddjiid lohku ( 63 proseanta ) .
Antall hovedyrkesfiskere var i samme tidsrom redusert med 50 prosent .	Váldofitno guolásteddjiid lohku njiejai 50% seamma áigodagas .
De tre neste figurene illustrerer utviklingen når det gjelder henholdsvis fiskere totalt , hovedyrkesfiskere og biyrkesfiskere i utvalgte SUFkommuner i Finnmark i tidsrommet 1990–2008 .	Golbma čuovvovaš figuvrra govvidit ovdáneami mii lea guolásteddjiid lohki oktiibuot , váldofitnoguolásteaddjit ja oalgefitnoguolásteaddjit dihto SUF-suohkaniin Finnmárkkus gaskal 1990 ja 2008 .
Antall fiskere i utvalgte SUF-kommuner i Finnmark 1990– 200831 250 200 Nesseby 150	Figuvra 3.15 Guolásteddjiid lohku válljejuvvon SUF-suohkaniin Finnmárkkus 1990-200830 250 200 Nesseby 150
Tana Porsanger	Tana Porsanger
Kvalsund Loppa	Kvalsund Loppa
Blant de utvalgte SUF-kommunene i Finnmark er antallet fiskere gått sterkest tilbake i Porsanger .	Válljejuvvon SUF-suohkaniid gaskkas lea guolásteddjiid lohku eanemusat njiedjan Porsáŋggus .
I 1990 var det 91 registrerte fiskere totalt i denne kommunen .	1990:s ledje dán suohkanis 91 registrerejuvvon guolásteaddji .
I 2008 var antallet redusert til 27 .	2008. s lei lohki njiedjan 27 rádjai .
Dette utgjør en nedgang på 70 prosent .	Dát mearkkaša ahte lohku lea njiedjan 70 proseanttain .
Også i Kvalsund og Loppa ble antall fiskere redusert til under halvparten i tidsrommet 1990–2008 .	Maiddái Fálesnuoris ja Láhppis lea guolásteddjiid lohku njiedjan badjel beliin gaskal 1990 ja 2008 .
I Kvalsund var nedgangen 66 prosent og i Loppa 62 prosent .	Fálesnuoris njiejai 66% ja Láhppis 62% .
Lavest nedgang var det i Nesseby og Tana , med henholdsvis 39 og 41 prosent .	Unnimusat njiejai guolásteddjiid lohku Unjárggas ja Deanus , 39 ja 41 proseanttain .
For å forklare årsaker til forskjeller når det gjelder utvikling i antall fiskere i ulike kommuner , må en rekke faktorer trekkes inn .	Ovdamearkka dihte lea Porsáŋgguvuotna govviduvvon guoleheapmin 2000-logu álggu rájes , ja leage Porsáŋggus gos guolásteddjiidlohku eanemusat lea njiedjan .
Figuren er basert på summen av antall hoved- og biyrkesfiskere fra Fiskeridirektoratets opplysninger om fiskere fra fiskermanntallet .	Figuvrra vuođđun lea guolásteaddjit lohku geain guolásteapmi lea juogo váldo- dahje oalgeealáhussan vižžojuvvon Guolástusdirektoráhta guolásteaddjilogahaga dieđuin .
De to neste figurene viser antall fiskere i hver av disse kategoriene .	Guokte čuovvovaš figuvrrat čájehit guolásteddjiid logu goappáge kategoriijas .
Hovedyrkesfiskere i utvalgte SUF-kommuner i Finnmark 1990–2008 180 180 160 160 140 140 120	Figuvra 3.16 Váldoealáhusguolásteaddjit válljejuvvon SUF-suohkaniin Finnmárkkus 1990-2008 180 160 140 Nesseby
Tana	Tana
80 Porsanger	Porsanger 80
Porsanger Kvalsund Kvalsund Loppa	Kvalsund
Loppa	Loppa
Det samme gjelder for antallet biyrkesfiskere , som neste figur viser . for antallet biyrkesfiskere , som neste figur viser .	Nu movt dás oaidnit de váldosodju lea ahte váldoealáhusguolásteddjiid lohku njiedjá , muhto oaidnit maid ahte dáid suohkaniin lea iešguđetlágan ovdáneapmi .
Figur 3.17 Biyrkesfiskere Biyrkesfiskere i noen kommuner i Finnmark 1990–2008 Figur 3.17 i noen kommuner i Finnmark 1990–2008 80 80 70 70 60 60 50 40 30 20	Seamma dili oaidnit oalgeealáhus guolásteddjiid ektui , nu movt čuovvovaš figuvra čájeha . Figuvra 3.17 Oalgealáhusguolásteaddjit soames suohkaniin Finnmárkkus gaskal 1990-2008 80 70 60
Nesseby Nesseby	Nesseby
Tana	Tana
Porsanger	Porsanger
Kvalsund Loppa	Kvalsund Loppa
Antall fiskere totalt er som nevnt gått sterkest tilbake i Porsanger ( 70 prosent ) .	3.5.2 Lassáneaddji gaskamearálaš ahki guolásteddjiin Guolásteddjiid gaskamearálaš ahki lassána .
I Loppa var det 63 prosent færre fiskere med fiske som hovedyrke i 2008 enn i 1990 , mens nedgangen i antall biyrkesfiskere var 61 prosent – altså noe lavere enn i Porsanger .	NAČ 2008 : 5 buohtastahttá ahkejuogu Finnmárkkus jagi 2006:s vástideaddji loguiguin riikkas oppalaččat ja Romssa , Nordlándda ja Møre og Romsdal ektui ( s. 210-211 ) .
Tana hadde 62 prosent færre biyrkesfiskere og 17 prosent færre hovedyrkesfiskere i 2008 enn i 1990 , mens nedgangen i Nesseby var henholdsvis 58 og 22 prosent .	Riikadásis jagi 1984:s 26 proseanta guolásteddjiin ledje 30 jagi dahje nuorabut , vástideaddji logut jagi 2006:s lei 17 proseanta . Guolásteddjiid lohku 31
Den samme utviklingen for antall fiskere gjør seg gjeldende i kyst / fjordkommuner i Troms og Nordland .	NAČ 2008 : 5 mielde sáhttet eavttut man mielde oažžut fatnasa čálihuvvot fanaslogahahkii váikkuhit sihke fanas ja guolásteddjiid lohkkui .
Utviklingen i utvalgte SUFkommuner i disse fylkene illustreres i figurene nedenfor .	Logahaga fatnasat main ii leat leamašan sálaš maŋimus golmma jagis , sihkkojuvvojit logahagas .
Antall fiskere totalt i utvalgte SUF-kommuner i Troms og Nordland 1990–2008 300 250 Kvænangen 200 150 100	Nuppi bealis sáhttá dat ahte šaddá sihkkut ” árjjahis fatnasiid ” mearkalogahagas lea unnit guolástusárjja dovdomearkan .
Blant de utvalgte SUF-kommunene i Troms var det Skånland som hadde størst nedgang i antall fiskere i tidsrommet 1990–2008 , en nedgang på 61 prosent .	Ovdáneapmi ahkejuogu ektui soames SUF-suohkaniin áigodagas 1990-2008 : Porsáŋggus guolásteddjiid lohki njiejai buot eanemusat Finnmárkkus válljejuvvon SUF-suohkaniid gaskkas , lohku njiejai olles 70 proseanttain .
I Kvænangen ble antall fiskere halvert i dette tidsrommet ( –53 prosent ) , mens reduksjonen i de øvrige SUF-kommunene i Nord-Troms var noe mindre : Lyngen –46 , Storfjord –41 og Kåfjord –40 prosent .	Vuolil 30 jahkásaš guolásteddjiid lohku ii leat báljo obage rievdan 1990 - 2008 rádjai ( 1990 : 18% ja 2008 : 19 proseanta ) , ja badjel 60 jahkásaš guolásteddjiid lohku unnui beliin seamma áigodagas –30proseantas 15 prosentii .
I Tysfjord i Nordland ble antallet fiskere redusert med 66 prosent fra 1990 til 2008 .	1990 rájes gitta 2008 rádjai guolásteddjiid lohku unnimusat njiejai Gáivuonas Romssas ( 40 proseanttain ) .
26 99 Figur 3.19 fiskere fiskesom som hovednæring i utvalgte kommuner i Figur 3.19 Antall Antall fiskere med med fiske hovednæring i utvalgte kommuner i Troms 1990–2008 Tromsog ogNordland Nordland 1990–2008	Divttasvuonas Nordlánddas lei sullásaš ovdáneapmi : vuolil 30 jahkásaš guolásteddjiid lohku niejai 26 proseantas 16 prosentii , ja badjel 60 jahkásaš guolásteddjiid lohku lassánii 16 proseantas 22 prosentii .
Kvænangen	Riddoguolástuslávdegotti evttohus ( NAČ .
Kåfjord	Nesseby
Tysfjord	Porsanger
I de utvalgte Troms-kommunene er antallet hovedyrkesfiskere redusert mellom 43 og 69 prosent fra 1990 til 2008 .	Guolástusfatnasiid logu niedjan lea leamašan stuorit válljejuvvon SUF-suohkaniin go Finnmárkku fylkkas oktiibuot ( 48 proseanta ) .
Minst nedgang var det i I de utvalgte Troms-kommunene er øvrige antallet hovedyrkesfiskere redusert Lyngen og størst i Skånland .	Deanus fatnasiid lohki njiejai unnimusat – 53 proseanta . Unjárga lea fanaslogu njiedjama dáfus heajumus go fatnasiid lohku njiejai 78 proseanttain .
For de kommunene var nedgangen 32 1990 til 2008 . Minst nedgang var det i mellom 43 og 69 prosent fra mellom 50 og 61 prosent .	Porsáŋggus maiddái fatnasiid lohku njiejai badjel 70 proseanttain ( -73 ) , Ja Láhppis ja Fálesnuoris fatnasiid lohku njiejai 61 ja 67% seamma áigodagas .
Lyngen og størst i Skånland .	Lyngen Storfjord 100 Skånland Tysfjord
Tysfjord	Smávva doaluid lohku lea eanemusat njiedjan .
Kommunevise tall for de utvalgte kommunene , se vedlegg 3. 1990	Eanas válljejuvvon SUF-suohkaniin Romssas ja Nordlánddas fatnasiid lohku njiejai gaskal 63 ja 68% 1990 gitta 2008 rádjai .
Kommunevise tall for de utvalgte kommunene , se vedlegg 3 .	Sohkabealviidodat gullá maiddái dákkár árvvoštallamii .
Figur 3.17 viser til dels store svingninger i antall biyrkesfiskere fram til begynnelsen av 2000-tallet .	Nu movt juo lea namuhuvvon lea iešguđetlágan lotnolasealáhus heiveheamit ain dábálačča sámi ássanguovlluin .
Noen svingninger kan muligens ha sammenheng med endringer i registreringsrutiner .	Statistihkka mii earenoamážiid čájehivččii ovdáneami dákkár heivehemiin gal ii gávdno .
3.5.2 Økt gjennomsnittsalder blant fiskere Fiskernes gjennomsnittsalder øker .	Viidáset ovdánahttimis sámi statistihka de lea sávahahtti ahte dát bealli čielgaseappot ovdanboahtá – áinnas sierra šládjan .
Antall unge fiskere har imidlertid gått jevnt nedover også i dette fylket .	Dás sáhttá boazodoallohálddahusa statistihkka geavahuvvot ovdamearkan .
34 I aldersgruppene over 50 år var situasjonen motsatt . Da var det Finnmark som lå høyest og Møre og Romsdal lavest .	Dat čájeha dietnasiid eará surggiid ja eará ealáhusdoaimmas mas lea váikkuhus boazodoalu ekonomiijii , ja ahte leat eanas nissonolbmot geain leat dákkár dietnasat .
Utviklingen når det gjelder aldersfordeling i noen SUF-kommuner i tidsrommet 1990–2008 : Porsanger hadde som nevnt størst nedgang i antall fiskere blant utvalgte SUF-kommuner i Finnmark , med en reduksjon på hele 70 prosent .	3.7.2 Logut vuođđun buohtastahttimiidda Árvvoštallamis ovddidanhámiid de lea dárbun ahte leat logut sihke oanehat ja guhkit áigodagas čohkkejuvvon . Omd. ealáhusfáddá SSB historjjálaš statistihkka ( http://www.ssb.no/emner/10/04 / ) .
I Troms hadde Kåfjord kommune lavest nedgang i antall fiskere fra 1990 til 2008 ( 40 prosent ) .	Muhto livččii maid sávahahtti ahte leat guhkit áigodagat , omd. 1970-logu rájes , ja áinnas eanas áiggi maŋŋil soahteáiggi .
Tysfjord i Nordland hadde en lignende utvikling : Andelen fiskere under 30 år ble 33	rievdat nuppi ealáhusas nubbái , ja lea sorjavaš dasa ahte gávdno relevánta statistihkka juohke ealáhusas .
Fartøy som står oppført uten fangst de tre siste år , slettes fra registeret . Det er også innført en avgift for registreringen fra og med 2004 .	Dát čájeha ahte lea dehálaš buohtastahttit iešguđet sámi ássanguovlluid , sihke ovddidanhámiid ja valljodagaid juogadeames iešguđet sámi ássanguovlluid gaskkas ( omd. juogadeames SUF-ruđaid ) .
Fiskeridirektoratet har gjennomført flere runder med sletting av ikke aktive fartøy fra merkeregisteret , særlig i årene 2000–2005 .	3.7.3 Viiddideames sámi ealáhusstatistihka ? Statistalaš ávdnasat leat lađastallamiidda , plánema ja politihkahábmema guovddáš veahkkeneavvut .
Disse endringene må tas i betraktning ved vurdering av tall for nedgang i antall fiskere og båter .	Statistihkka mii lea dán kápihttala vuođđun , dagaha vuosttažettiin vuođu ovddidanhámiid govvidit .
På den annen side kan behovet for fjerning av ” ikke aktive båter ” fra merkeregisteret i seg selv være en indikasjon på mindre fiskeraktivitet .	Dákkár govvideamit sáhttet lea vuođđun gažaldagaide navdosiidda ja oktavuođaid birra , muhto dárkilat lađastallan vuođđoealáhusain de dárbbašuvvo eanet máhtolašvuohta moanaid surggiin .
redusert fra 26 til 16 prosent , mens andelen over 60 år økte fra 16 til 22 prosent .	Omd. dán kápihttala logut čájehit ahte bargiid lohku sámi ássanguovlluid vuođđoealáhusain lea njiedjan .
Vi ser altså at utviklingen i aldersfordeling blant fiskere kan være forskjellig i kommuner som alle har nedgang i antall fiskere .	Muhto duogážis njiedjamiidda lea máŋga ja iešguđetláganat , mii mearkkaša ollu hástalusaid go galgá geavahit loguid ealáhusovdáneami lađastallama oktavuođas .
3.5.3 Færre båter og størst nedgang i antall mindre båter Reduksjonen i antall registrerte fiskefartøy på landsbasis fra 17 391 i 1990 til 6790 i 2008 utgjør 61 prosent .	Unnit bargit ovtta ealáhusas sáhttá čilget sihke oktagaslaččaid válljemiin ja válljema rámmaeavttuiguin – mas juste dan ealáhusas bargat molssaevttolaš ealáhusgeaidnun lea guovddážis .
Båter større enn 15 meter er stabile i antall , gruppe 10–15 meter øker noe , mens antallet fartøy mindre enn 10 meter er halvert .	Maiddái olbmuid lohku geain lea beroštupmi ja vejolašvuohta álgit juste dan ealáhussii lea maiddái m rámmaeavttu ektui .
De to neste figurene illustrerer utviklingen i antall registrerte fartøy i noen utvalgte SUF-kommuner i henholdsvis Finnmark samt Troms og Nordland i tidsrommet 1990–2008 .	Maiddái dárbbašuvvojit vuođđodieđut sihke mihttomeriid ektui dan ektui maid sáhttá gohčodit árjadagaldahkan ( omd. - bistevaš dahje sierranas juolludeamit ) vuođđoealáhusain .
I Kystfiskeutvalgets innstilling ( NOU . 2008 : 5 , kapittel 7 ) sammenlignes utviklingen i flåtestruktur mellom Finnmark og Møre og Romsdal .	Árjadagaldat sáhttet leat juogo riikkaidgaskasaš vuoruheamit ( omd. davviguovlluvuoruheapmi ja guovlopolitihkalaš vuoruheamit ) ja sámepolitihkalaš , fylkkasuohkanlaš ja suohkanlaš vuoruheamit .
I begge disse fylkene er reduksjonen i antall båter lavere enn i de øvrige fylkene .	Maiddái eaktodáhtolaš organisašuvnnaid ja ovttaskas olbmuid áŋgiruššan lea oassi dákkár oktavuođas .
Møre og Romsdal har imidlertid langt flere fiskere enn Finnmark i 2005 , og færre båter .	Maiddái lea dárbun earret diehtit resursageavaheami ja – ávkkástallama birra mas leat váikkuhusat vuođđoealáhusaide .
Dette illustrerer en annen dimensjon ved fisket , nemlig at fiskerne i Finnmark i større grad er sjølsysselsatt på egne båter enn fiskerne i Møre og Romsdal .	Dát guoská earenoamážiid politihkahábmema dáfus , ja earenoamážiid daid guovlluin gos vásihedje evakuerema ja boaldima ( Finnmárku ja Davvi-Romsa ) .
Antall registrerte fartøy for noen SUF-kommuner i Finnmark 1990–2008 200 180 160 140	Birasrievtti oktavuođas leat ovdánahttojuvvon ođđa hálddašandábit sihke riikkaidgaskasaš ja našunála dásis .
Loppa	http://www.fifo.no/finnstat / Guolástusdirektoráhtta : Guolásteami statistihkka .
2008 Nedgangen i antall båter har vært større i de utvalgte SUF-kommunene i Finnmark enn i fylket samlet ( 48 prosent ) .	http://www.fiskeridir.no/fiskeridir/statistikk/fiskeri Guolástus- ja riddodepartemeanta : NAČ 2008 : 5 Vuoigatvuohta bivdit meara ábis olggobealde Finnmárkku ( Riddoguolástuslávdegotti evttohus ) .
Tana hadde minst nedgang , 53 prosent .	I : Otterstad , O. ja S. Jentoft ( red. ) : Leve kysten ?
Nesseby kom dårligst ut med en reduksjon i antall båter på 78 prosent .	Strandhogg i fiskeri-Norge . Oslo : Ad Notam Gyldendal .
Antall registrerte fartøy for noen SUF-kommuner i Troms og Nordland 1990–2008	--- Boazodoalu jagi 2000 oppalašrehketdoallu --- Boazoealáhusa oppalašrehketdoallu .
200 Kvænangen Kåfjord	Proseantalogut .
Lyngen Storfjord 100	Boazodoalloguovllut
Skånland Tysfjord	NuortaFinnmárku
Samtlige av disse kommunene har imidlertid mistet mange kvoter i perioden 1990–2006 ( NOU .	Mielddus 2 Dállodoaluid lohku geavahuvvon eatnamiid ( dehkar ) SUF-guovlluin válgabiiriin davábealde Sáltoduoddara .
Reduksjonen i antall registrerte fiskefartøy på landsbasis utgjør 61 prosent i tidsrommet 1990-2008 .	Mielddus 3 Guolásteddjiid , fatnasiid ja olmmošlogu rievdan 1990–2008 ( 1990-2005 logut ruođus ) .
Det er størst nedgang i antall mindre båter .	Guolásteaddjit oktiibuot Oalgeealáhus
Kjønnsaspektet hører også med i en slik vurdering .	Viidásit lea dehálaš diehtit man agis hubmit leat , ja gos sii orrot .
Det er særlig behov for tall som synliggjør kvinners innsats i primærnæringene i større grad enn i dagens statistikk . 3.7.1 Statistikk for kombinasjonsnæringer ?	Lihkostuvvan almmolaš giellaplánemii , maid leat jođihan máŋggaid logiid jagiid Walesas Keltalaš giela kymriska ektui , lea vuođđun buorre statistihkka giellageavaheddjiin .
Et eksempel på en viktig side ved primærnæringer i samiske bosetningsområder som det åpenbart trenges mer informasjon om , er kombinasjonsnæringer .	37 Maŋŋil go lohku gallis hupmet kymriska lea njiedjan máŋggaid jagiid , de leat Walesas dál eanegat geat máhttet hupmat kymriska nuoramus buolvvas go váhnenbuolvvas .
Som nevnt er ulike former for kombinasjonstilpasninger fortsatt vanlige i samiske bosetningsområder .	Dan bohtosa livčče leamaš ollu váddásit olahit almma buori statistihka haga duohta gielladilálašvuođain .
Det foreligger imidlertid ikke statistikk som spesifikt omhandler utviklingen innen slike tilpasninger .	Ii leat makkárge statistihkka das galle bearraša dahje eaŋkalolbmo geavahit sámegiela beaivválašgiellan , dahje das gallis muđui hálddašit giela .
I videreutvikling av samisk statistikk er det ønskelig at dette aspektet kommer tydeligere fram – helst som en egen kategori .	Eatge dieđe maidege sihkkarit sámegielagiid agi birra dahje gos sii ásset 38. Diet statistihkka váilevašvuohta lea stuora hehttehussan oažžumis deaivilis almmolaš giellaplánema sámegillii .
Her kan reindriftsforvaltningens statistikk brukes som eksempel .	Sihkkaris statistihkka mii goitge lea , guoská sámegillii mánáidgárddis ja skuvladoaimmahagas .
Den gjenspeiler at inntekter fra andre sektorer og fra annen næringsvirksomhet har stor betydning for økonomien i reindriftsnæringen , og at det i særlig grad er kvinner som bidrar med disse inntektene .	Go mii dán váldokapihttalis galgat ovdanbuktit statistihka sámegielas servodagas , de fertet danne ráddjet dan mánáidgárdái ja skuvlii . Muhto maiddái dan dáfus lea statistihkka váilevaš .
For eksempel inneholder emnet næringer hos SSB historisk statistikk ( http://www.ssb.no/emner/10/04 / ) .	Statistihkka lea buoremus vuođđoskuvlla sámegieloahpahusa dáfus , heajumus lea statistihkka joatkkaskuvlla dáfus .
Også for samiske bosetningsområder er det behov for statistikk for ulike tidsrom .	( 2000 ) : Language Revitalization , Policy and Planning in Wales . Cardiff : University of Wales Press .
1990 som startpunkt for samisk statistikk er hensiktsmessig siden Sametinget ble etablert året før .	4.1 Sámegiella mánáidgárddis Gielladiehtagis ( sosiolingvistihkas ) hupmet áinnas ” gielalaš domena ” birra .
36 Hensiktsmessige kategorier for tidsrom vil kunne variere innenfor de enkelte næringer , og vil også avhenge av tilgjengelig , relevant statistikk for hver næring .	Ruoktu , dahje váldobearraša , atnet buot deháleamos gielalaš domenan minoritehtagielain . Maŋŋelis ruovttu leat várra mánáidgárddit nubbin deháleamos gielalaš domenan min guovllu máilmmis .
Statistisk materiale er et sentralt hjelpemiddel for analyser , planlegging og politikkutforming .	Tabeallas oaidnit ahte eanemus sámegielat mánáidgárdefálaldagat ledje jagi 2006 .
Statistikken som blant annet dette kapitlet er basert på , gir først og fremst grunnlag for beskrivelser av utviklingstrekk .	Jagiid maŋŋel lea sámi mánáidgárddiid lohku njiedjan čiežain , ja lohku galli dárogielat mánáidgárddis lea sámegielfálaldat lea njiedjan ovttain .
Slike beskrivelser kan være opphav til spørsmål og hypoteser om årsaker og 36	Váhnemiid beroštupmi válljet sámegielat mánáidgárdefálaldaga sáhttá unnume .
Annen verdenskrig utgjør som kjent et dypt tidsskille når det gjelder samfunnsutvikling og politikkutforming , og ikke minst i områdene som var utsatt for evakuering og brenning ( Finnmark og Nord-Troms ) .	Dahje sáhttá váhnemiin ain seamma ollu beroštupmi go ovdal , muhto ahte lea šaddan váddásit oažžut sámegielat mánáidgárdebargiid go ovdal , ja danne fálaldat lea unnon .
For eksempel viser tall som er presentert i dette kapitlet , nedgang når det gjelder antall sysselsatte i primærnæringene i samiske bosetningsområder .	Diet váilevašvuohta dahká váttisin plánet sihke movt háhkat ođđa bargiid bargui ja loktet gelbbolašvuođa sis geat jo barget mánáidgárddiin .
Men årsakene til nedgangen er svært sammensatte , noe som innebærer en rekke utfordringer når det gjelder bruk av statistikk i analyser av næringsutvikling .	Logut buot tabeallain mat leat mánáidgárddiid birra , leat vižžon Sámedikkis ( 2007 ) : Strátegalaš plána sámi mánáidgárddiide 2008–2011 . Kárášjohka .
Færre sysselsatte innen en næring kan for eksempel forklares både med individuelle valg og rammebetingelser for valg – der så vel rammebetingelsene for å arbeide innen den aktuelle næringen som alternative næringsveier er sentrale .	4.1.2 Rievdadusat logus galli mánás lea sámegielat mánáidgárdefálaldat Tabealla 4.2 vulobealde čájeha rievdadusa logus galli mánáidgárdemánás lea sámegiella giellafálaldat jagi 2002 ja das rájes jagi 2008 rádjái ja dan jagi .
Man trenger dermed kunnskap om individuelle valg , men ikke minst om ulike former for rammebetingelser .	Tabealla 4.2 Lohku galli mánás lei sámegielfálaldat mánáidgárddis jagiid 2002-2008 .
Det er også behov for grunnlagsdata vedrørende både målsettinger og det man kan kalle innsatsfaktorer ( eksempelvis faste eller ekstraordinære bevilgninger ) innen primærnæringene .	Jahki Lohku galli mánás lea sámegielfálaldat oktiibuot Lohku galle máná leat sámi mánáidgárddiin Lohku galli mánás lea sámegielfálaldat dárogielat mánáidgárddiin 2002 880
Dessuten er det behov for å vite mer om ressursforbruk og - uttak som får konsekvenser for primærnæringene .	Jagi 2006 ledje eanemus , 975 mánáidgárdemánás lei sámegielat fálaldat . Guokte čuovvovaš jagi njiejai lohku 4 % ( –35 máná ) .
Dette gjelder ikke minst i områder som er i fokus med tanke på ressursutvinning , slik nordområdene er i dag .	Vaikko leat variašuvnnat de ferte dadjat ahte mánáid lohku sámi mánáidgárdefálaldagain lea bisson oalle dássedin tabealla áigodagas .
Rettsutviklingen både innenfor minoritets- og urfolksrett samt miljørett medfører sannsynligvis et økt behov for statistikk for urfolks og 109	Go maŋemus jagiid leat 35 máná unnibut sámi mánáidgárdefálaldagain , de sáhttá das oktavuohta dainna ahte fálaldagaid lohku maiddái lea njiedjan , geahča kapihttal 4.1.1 badjelis .
Gjennomføring av økosystemforvaltning som et overordnet prinsipp vil kreve mer kunnskap om ulike økosystemer , inkludert kunnskap i form av statistikk ( bl.a. for bestandsstørrelser og - beskatning ) .	4.1.3 Mánáidgárdefálaldagat juhkkojuvvon gielaide davvi- , julev- ja lullisámegillii Tabeallain 4.3 gitta 4.7 vulobealde oaidnit mo sámegielat mánáidgárdefálaldagat juohkásit guđege áššáigullevaš gielaid gaskkas .
Alle ovennevnte faktorer kan ha betydning for videreutvikling av samisk næringsstatistikk .	4.1.3.1 Davvisámegiella Tabealla 4.3 Lohku galli mánáidgárddis lea davvisámegielat giellafáladat jagiid 20022008 .
Det kan også være behov for å vurdere hvilken form for grunnlagskunnskap som kan presenteres som en form for nøkkeldata .	Jahki Lohku galli mánáidgárddis lea davvisámegiella fálaldahkan oktiibuot Davvisámegielat mánáidgárddit Dárogielat mánáidgárddit main lea davvisámegiella fálaldahkan 40 41
Rapport 2/2008 Finnmark fylkeskommune : Finnmarksstatistikken .	Dáin lea ovtta sámi mánáidgárddis sihke lulli-ja davvisámegielat fálaldat .
http://www.fifo.no/finnstat / Fiskeridirektoratet : Statistikk fra fiskeri .	Dáin lea guovtti sámi mánáidgárddis sihke lulli- ja davvisámegielat fálaldat .
Vedlegg 2 Endringer i antall gårdsbruk etter størrelsen på jordbruksareal i drift ( dekar ) i SUF-områder ivalgkretser nord for Saltfjellet .	Dáin lea ovtta dárogielat mánáidgárddis sihke lulli- ja davvisámegielat fálaldat . Dáin lea guovtti dárogielat mánáidgárddis sihke lulli- ja davvisámegielat fálaldat .
Alta / Kvalsund	dilálašvuođaide .
Nord-Troms SUF	Jahki Ohppiidlohku
Midt-Troms SUF	( –538 oahppi ) .
Sør-Troms	Tromsø : Humanistisk fakultet , Universitetet i Tromsø .
SUF-områdene samlet SUF-områder i valgkretser 37 :	Maŋemus jagi lassánii vuosttašgiellaohppiid lohku 1,5 % ( + 16 oahppi ) .
For oversikt over antall gårdsbruk i bl.a. 1989 og 2005 i disse valgkretsene , se tabell 06839 i Statistikkbanken , emnet samer .	Juogus ” oahppit geat čuvvot sámegiella nubbingiella fágaplána ” siskkilda dás ohppiid máŋgga nubbingiellafága molssaeavttuin .
Tana –39 ( –43 )	Buot golbma giela
Nesseby –39 ( –39 )	Nubbingiella 3 797
Den vellykka offentlege språkplanlegginga som gjennom fleire tiår er driven for det keltiske språket kymrisk i Wales , byggjer på god statistikk over språkbrukarane .	4.2.6 Oahppit julevsámegielas Tabealla 4.14 vulobealde čájeha rievdadusaid logus galle vuođđoskuvlaoahppis lea lullisámegiella oassin fágain jagiid 1997/98–2008/09 .
Dette resultatet hadde vore mykje vanskelegare å få til utan god statistikk over dei faktiske språktilhøva .	Lohku lei alimusas skuvlajagi 2005/06 , 88 ohppiin . Dan rájes lea njiedjan 12,5 % ( –11 oahppi ) .
Det finst ingen statistikk for kor mange familiar eller enkeltpersonar som brukar samisk som daglegspråk , eller for kor mange som elles meistrar språket .	Tabealla 4.14 čájeha viidásit ahte lohku galle vuođđoskuvlaoahppi čuvvot fágaplána julevsámegiella vuosttašgiellan , lea lassánan čielgasit 1997 rájes .
Vi veit heller ingen ting sikkert om alderen på dei samisktalande eller kor dei bur 2. Denne mangelen på statistikk er ein stor vanske for å få til ei treffsikker offentleg samisk språkplanlegging .	Máhttolokten refoarpma sisafievrrideami maŋŋil leat vuođđoskuvllas álggahan guokte juhkosa nubbingillii , Nubbigiella 2 ja Nubbigiella 3 , dan mielde man ollu oahppit máhttet giela ovdalaččas .
Den sikre statistikken som vi likevel har , gjeld samisk språk i barnehagen og skuleverket .	Tabealla 4.15 vulobealde čájeha movt julevsámegiela nubbingiellaoahppit juohkásedje guovtti juhkosa gaskkas skuvlajagi 2008/09 .
Når vi i dette hovudkapitlet skal presentere statistikk for samisk språk i samfunnet , må vi difor avgrense oss til barnehage og skule .	Tabealla 4.15 Julevsámegiela nubbingiellaohppiid juohkáseapmi fágaplánaid Nubbigiella 2 ja Nubbigiella 3 gaskkas , skuvlajagi 2008/09 .
Men også her 1	Vuođđoskuvla .
Williams , Colin H. ( ed . )	Julevsámegiella Goappaš fágaplánat 50
Utanfor dei samiskspråklege kjerneområda er barnehagen ofte det einaste domenet utanfor heimen der samiske førskuleborn får bruke språket .	Eai leat gávdnamis logut mat sáhttet čájehit vejolaš rievdadusaid ohppiidlogu juohkáseamis badjel áiggi dan guovtti molssaeavttu gaskkas fágas julevsámegiella nubbingiella .
I ein del tilfelle blir det snakka lite samisk i heimane òg , og da blir barnehagen den aller viktigaste formidlaren av språket . Innanfor dei samiskspråklege kjerneområda er samiske barnehagar med på å styrkje og utvikle borna sitt heimespråk .	4.2.7 Oahppit davvisámegielas Tabealla 4.16 vulobealde čájeha rievdadusaid logus galle vuođđoskuvlaoahppis lea davvisámegiella oassin fágain 1997 / 98–2008 / 09 Tabealla 4.16 Lohku galli vuođđoskuvlaoahppis lea davvisámegiella oassin fágain 1997 / 98–2008 / 09 Jahki 1997/98 Oktiibuot 2249 1. giella 875 2. giella 1374
For å sikre framtida for samisk språk som dagleg bruksspråk er difor barnehagane svært viktige språklege domene .	Ollislaš lohku galli oahppis lei davvisámegiella , lei alimusas skuvlajagi 2005/06 2844 ohppiin . Dan rájes lea lohku njiedjan 18 % ( –505 oahppi ) .
4.1.1 Endringar i talet på samiskspråklege barnehagetilbod Tabell 4.1 nedanfor viser endringar i talet på barnehagar med samisk språktilbod i perioden frå og med 2002 til og med 2008 .	Maŋemus skuvlajagi njiejai lohku 0,6 % ( –15 oahppi ) . Tabealla 4.16 čájeha viidásit ahte lohku galle vuođđoskuvlaoahppi čuvvot fágaplána davvisámegiella vuosttašgiellan , lea lassánan 14 % ( +122 ) 1997 rájes .
Talet på barnehagar med samisk språktilbod i åra 2002–20084	Vuosttašgiellaohppiidlohku lassánii dássedit olles áigodaga .
År Barnehagar med samisktilbod i alt Samiske barnehagar Norske barnehagar med samisktilbod	Ohppiidlohku davvisámegielas nubbingiellan lei bajimusas skuvlajagi 2005/06 1891 ohppiin .
Av tabellen ser vi at det samiskspråklege barnehagetilbodet var mest omfattande i 2006 .	Maŋemus skuvlajagi ( 2007/08 rájes 2008/09 rádjái ) njiejai lohku 2 % ( –28 oahppi ) .
I åra etterpå har talet på samiske barnehagar gått ned med sju , og talet på norske barnehagar med samisktilbod har gått ned med ein .	Máhttolokten refoarpma sisafievrrideami maŋŋil leat vuođđoskuvllas álggahan guokte kategoriija nubbingillii , Nubbigiella 2 ja Nubbigiella 3 , dan mielde man ollu oahppit máhttet giela ovdalaččas .
3 Fishman , Joshua ( 1991 ) : Reversing Language Shift .	Nubbingiella 2 eaktuda eanet ovddalgihtii máhtu go Nubbingiella 3 .
Tala i alle dei tabellane som omhandlar barnehagane , er henta frå Sámediggi / Sametinget ( 2007 ) : Strátegalaš plána sámi mánáidgárddiide 2008–2011 .	Dan vuogádagas leat čállán dárkileappot kap. 4.2.4 badjelis . Tabealla 4.17 vulobealde čájeha movt davvisámegiela nubbingiellaoahppit juohkásit dan guovtti juhkosa gaskkas skuvlajagi 2008/09 .
Káršjohka .	Vuođđoskuvla .
Det er ikkje gjort nokon undersøkingar som kan forklare denne nedgangen .	Dákko lea erohus davvisámegielat ohppiin lullisámegielagiin ja julevsámegielagiin .
Det kan vera at foreldreinteressa for å velja samiskspråklege barnehagetilbod er i ferd med å bli mindre .	Dain guovtti maŋibuin válljejedje buori muddui eatnasat nubbingiellaohppiin Nubbingiella 2 ( geahča tabeallaid 4.13 ja 4.14 badjelis ) .
Det finst ingen statistikk som fortel kor mange samisktalande førskulelærarar som finst , eller kvar dei samisktalande barnehageassistentane blir rekrutterte frå .	4.2.8 Oahppit geain lea sámegiella oassin fágain gávpotsuohkaniin Tabealla 4.18 vulobealde čájeha rievdadusaid logus vuođđoskuvlaohppiin geat orrot gávpotsuohkaniin ja geain lea sámegiella oassin fágain .
Denne mangelen gjer det vanskeleg å planlegge både rekruttering til yrket og kompetanseheving av dei som allereie arbeider i barnehagane .	Dát tabealla sisttisdoallá seamma skuvlajagiid go tabeallat 4.8 gitta 4.10 earret skuvlajagi 2005/06 .
Tabell 4.2 Talet på born som får samisktilbod i barnehagen 2002–2008	Go dien jagi eai leat luohtehahtti logut nubbingiellaoahpahusas dain suohkaniin .
I dei to åra etter gjekk talet ned med 4 % ( –35 born ) Trass i variasjonane må ein seia at talet på born i samiske barnehagetilbod har halde seg nokså stabilt i den perioden som tabellen omfattar .	Tabealla 4.18 čájeha ahte ollislaš lohku vuođđoskuvlaohppiin geain lea sámegiella oassin fágain ja geat orrot gávpotsuohkaniin , lea lassánan 150 % ( +424 oahppi ) dan rájes go logi jagi vuođđoskuvla álggahuvvui 1997:s .
Når det i dei siste åra har vorte 35 born mindre i dei samiske barnehagetilboda , kan det ha samanheng med at talet på tilbod også har gått ned , sjå kapittel 4.1.1 ovanfor .	Goitge lea eará čielga tendeansa tabeallas , tendeansa maid ii sáhte čilget oppalaš servodatrievdamiin . Tabealla mielde lei lohku galle gávpotoahppis lea sámegiella oassin fágain alimusas skuvlajagi 2006/07 , 857 ohppiin .
( Eller motsett : Talet på tilbod kan ha gått ned fordi interesse er mindre .	Dan rájes lea dat ollislaš ohppiidlohku njiedjan 17 % ( –149 oahppi ) .
Dette kan vi ikkje seia noko sikkert om ut frå dei tala vi har . )	Doppe njiejai lohku 60 % ( –90 oahppi ) maŋemus golmma jagis .
Talet på born som får tilbod på nordsamisk i barnehagen i åra 2002–2008	Gávpotsuohkanat leat earenoamážit leamaš dehálaččat sámegiela nubbingiellaoahpahussii .
År Talet på barnehageborn med tilbod på nordsamisk i alt Talet på born i nordsamiske barnehagar Talet på born som får tilbod på nordsamisk i norske barnehagar	Maŋemus skuvlajagi ( 2007/08 rájes 2008/09 rádjai ) njiejai lohku gávpotohppiin geat čuvvot fágaplána Sámegiella nubbingiellan 9 % ( -59 oahppi ) .
4.1.3.2 Lulesamisk I åra frå 1989 til 2007 fanst det berre éin lulesamiskspråkleg barnehage i Noreg .	Lohku ohppiin geat válljejit sámegiela vuosttašgiellan goargŋu ollu unnit go maid nubbingiellaohppiid lohku njiedjá .
Desse to tilboda utgjer i dag heile det lulesamiskspråklege barnehagetilbodet i Noreg .	Dat mearkkaša ahte oppalaš lohku ohppiin geain lea sámegiella fágan njiedjá sakka jagis jahkái .
Éin av desse samiske barnehagane har tilbod både på sør- og nordsamisk .	1990 rájes gitta 2005 rádjai lassánii ges juohke jagi lohku ohppiin geain lei sámegiella fágan .
To av desse samiske barnehagane har tilbod både på sør- og nordsamisk .	Finnmárkkus digaštalle báikkálaččat sámegiela nubbingiellaoahpahusa eavttuid 2009:s .
Éin av desse norskspråklege barnehagane har tilbod både på sør- og nordsamisk .	Oahppit geat válljejit sámegiela ožžot jogo eanet diimmuid go skuvlaskihpárat , dahje fertejit válljet guođđit osiid eará fágain .
To av desse norskspråklege barnehagane har tilbod både på sør- og nordsamisk .	4.3 Sámegiella joatkkaskuvllas Sámegiella lea almmolaš giella Norggas .
Talet på born som får tilbod på lulesamisk i barnehagen i åra 2002–2008	Oallugat sis galget bestejuvvot sin gaskkas geain odne lea sámegieloahpahus joatkkaskuvllas .
År Talet på born med tilbod på lulesamisk i alt Talet på born i lulesamiske barnehagar Talet på born som får tilbod på lulesamisk i norske barnehagar	Sámegieloahpahusa fállet ollu fylkkagieldda joatkkaskuvllain . Dasa lassin ožžot oahppit dan guovtti joatkkaskuvllas maid stáda hálddaša Guovdageainnus ja Kárášjogas sámegieloahpahusa .
4.1.3.3 Sørsamisk Sørsamane er få , og dei bur spreidde over eit svært stort område .	Ja Kárášjogas lea dát proseanta juohke jagi njiedjan 64 % rájes 2005/06 gitta 50,5 % rádjai 2008/09 .
Dette har gjort det vanskeleg å etablere eigne sørsamiske barnehagar .	Nannoseamos logut mat mis leat giela dáfus lea mánáidgárde- ja skuvlastatistihkka .
Talet på sørsamiske born på kvar stad blir gjerne for lite til å opprette eigne barnehagar eller barnehageavdelingar .	Mii leat dás čielggadan 2008/09 statistihkaid . Čielggadeamit čájehit ahte maiddái dat statistihkat livčče sáhttán leat buorebut .
Tabell 4.6 nedanfor viser kva for sørsamiskspråklege barnehagetilbod som finst og har funnest i åra frå 2002 til 2008 .	4.4.1 Sámegiella mánáidgárddis Jagiin 2002 gitta 2008 rádjai lea lohku ovdaskuvlamánáin geain lea muhtin lágan sámegielat fálaldat mánáidgárddis lassánan 7 % 880 rájes 940 rádjai .
Tabell 4.6 Talet på barnehagar med sørsamisk språktilbod i åra 2002–2008	Lulli- ja julevsámi mánáidgárdefálaldat lea kvantitatiivalaččat buorránan dán áigodagas .
År 2002 Talet på barnehagar med tilbod i 3 sørsamisk i alt Sørsamiske barnehagar Norske barnehagar med tilbod på 3 sørsamisk	2002:s lei 13 ovdaskuvlamánás julevsámi fálaldat , 2008:s lei lohku 27 . Lullisámemánáide leat logut 5 máná 2002:s ja 29 máná 2008:s .
Tabell 4.6 viser at det i dag berre finst éin barnehage som blir definert som sørsamisk . I 2002 fanst det ingen .	Sámi mánáidgárddiid lohku lea leamaš stáđis áigodagas , muhto lassánan leat dárogielat mánáidgárddit mat maiddái addet sámegielat fálaldagaid .
Éin av desse samiske barnehagane har tilbod både på sør- og nordsamisk .	2002:s ledje 6 dakkár dárogielat mánáidgárddi , 2008:s ledje 19 .
11 Éin av desse samiske barnehagane har tilbod både på sør- og nordsamisk . 12 Éin av desse norskspråklege barnehagane har tilbod både på sør- og nordsamisk .	Čujuhit Marianne Storjorda doavtterdutkosii 2008:s mii čájeha man iešguđet láganat fálaldagat sáhttet leat “ sámi mánáidgárdi ” luohkkájuogu siskkobealde .
To av desse norskspråklege barnehagane har tilbod både på sør- og nordsamisk . Éin av desse norskspråklege barnehagane har tilbod både på sør- og nordsamisk .	Sámi giellaplánemii livččii leamaš hirbmat ávkin jus livččiimet diehtán man galle máná čuvvot daid gievrramus sámegielat modeallaid , ja gallis ledje geahnoheappot sámegielat fálaldagain .
Snåsa vart i 2007 innlemma i forvaltingsområdet for samisk språk .	Dat maiddái dáhpahuvai maŋemus skuvlajagi . Njiedjan 2005 rájes lea dramáhtalaš .
Når det akkurat i 2006 er registrert to sørsamiskspråklege barnehagar ( mot elles berre éin ) , må dette avspegle den måten eitt av tilboda vart registrert på , heller enn ei reell barnehageoppretting i 2006 og nedlegging i 2007 .	Oahppit geat ásset olggobealde Sámegiela hálddašanguovllu , ja geat válljejit sámegiela nubbingiellan , ožžot jogo eanet skuvladiimmuid go skuvlaskihpárat , dahje fertejit válljet guođđit osiid eará fágain . Dát dilli dagaha ahte luhpet sámegielfágas .
Talet på born som får tilbod på sørsamisk i barnehagen i åra 2002–2008	Ain stuorát oassi vuođđoskuvlaohppiin geain lea sámegiella fágan orrot gávpotgielddain .
2 ) Går talet på born som nyttar seg av tilbodet , opp eller ned ?	Dat lohku lea dál nu vuollin go 50 % . Guovdageainnus lea lohku stáđis .
4 ) Korleis fordeler barnehagetilboda seg på dei tre aktuelle samiske språka ?	Gáldut maid leat atnán Fishman , Joshua ( 1991 ) : Reversing Language Shift .
Vi veit at i nokre barnehagar snakkar alle tilsette samisk til alle borna heile dagen .	Barnehagebarns liv i en samisk kontekst . En arena for kulturell meningsskaping .
I 120	Romsa : Romssa universitehta
Andre barnehagetilbod ligg ein stad imellom desse ytterpunkta .	( 2000 ) : Language Revitalization , Policy and Planning in Wales .
Dette tilhøvet er problematisert av Marianne Storjord i ei nyleg utkomen doktoravhandling 15. Funna i Storjord si kvalitativt orienterte avhandling bør føre til at nokon gjer ei kvantitativ undersøking av innhaldet i dei samiske barnehagetilboda .	5 Oahppu SOF-guovllus Čoahkkáigeassu Oahppodássi SOF-guovllu ( guovlu gos Sámediggi juolluda doarjagiid ) álbmogis gaskal 24 ja 65 jagi čájeha ahte leat eanegat geat eai leat čađahan joatkkaoahpahusa riikagaskameari ektui .
Vi vil rå til at ein i framtida definerer barnehagane ut frå kva formidlingsmodell dei har .	Nuppedáfus lea nissoniin SOFguovllus relatiivalaš oallugiin čađahuvvon universitehta dahje allaskuvlaoahppu .
Her er det mogleg å ta utgangspunkt i internasjonale kategoriar og tilpasse dei til samiske tilhøve .	Bieđggoássan guovlluin lea dat oassi stuorit go riikagaskamearri , ja čoahkkebáikkiin lea fas veaháš vuollelis dan .
År Elevtal	Nu lea erenoamážit bártniid gaskkas .
Tal på grunnskuleelevar med samisk i fagkrinsen i alt	Diet čilgehus lea čielgaseamos fidnofágalaš oahpposurggiin .
Storjord , Marianne ( 2008 ) : Barnehagebarns liv i en samisk kontekst . En arena for kulturell meningsskaping .	5.1 Álggahus Dát kapihttal lea joatkka dás “ ” Kapittel 5 Utdanningsnivå i SUF-området – økende kjønnsforskjeller ” “ Sámi logut muitalit 1 , 2008 .
Tromsø : Universitetet i Tromsø 16 Ut frå grunnskulestatistikkane er det lettare å seia noko om styrke og kvalitet i språkformidlinga , på grunn av at desse statistikkane er inndelte etter forskjellige fagplanar ut frå det språklege nivået på elevane .	Go álbmoga oahppodássi lea hui guovddážis , de joatkašuvvá dát maiddái dás “ Sámi logut muitalit 2 ” . Geahččat oahppodási olles álbmoga ektui geat leat badjel 16 jagi ja álbmoga ektui gaskal 24 ja 65 jagi .
17 Elevtala frå skuleåret 1997/98 er henta frå Todal , Jon ( 2002 ) : Jos fal gáhttet gollegielat .	Dát maŋit juogus adno ollu OECD siskkobealde ja čájeha váldoáššálaččat oahppodási ámmátaktiiva álbmogis .
Tromsø : Humanistisk fakultet , Universitetet i Tromsø .	Viidásit geahččat lagabui ohppiid joatkima vuođđoskuvllas álbmotallaskuvlii ja joatkkaskuvlii ja njuolggo joatkima joatkkaskuvllas universitehtii / allaskuvlii .
Etter skuleåret 2005/06 har talet på grunnskuleelevar med samisk i fagkrinsen gått nedover kvart år .	Nu leage maiddái alit oahppodássi čoahkkebáike guovlluin go bieđggoássan guovlluin sihke dievdduid ja nissoniid gaskkas .
I alt har det samla elevtalet gått ned med 18 % etter 2005/06 .	Dát erohus lea erenoamážit stuoris čoahkkebáikkiin .
Denne store nedgangen kan forståast betre dersom vi splittar tala for å sjå kva gruppe elevar det blir færre av .	Erenoamážit leat oallugat geain ii leat joatkkaoahppu , dat lea lagabui 10 proseantapoeŋŋa vuollelis riikagaskameari .
4.2.2 Elevar i faget samisk som førstespråk Tabell 4.9 nedanfor viser endringar i talet på elevar som følgjer fagplanen Samisk som førstespråk i åra 1997/98–2008/09 .	Oassi geat leat čađahan universitehta- ja allaskuvlla ja geat orrot čoahkkebáikkiin , lea olles 10 proseantapoeŋŋa vuollelis go mii lea gaskamearri álbmogis .
Tabell 4.9	Tabella 5.1
Talet på grunnskuleelevar med samisk som førstespråk	Ássit 1.1.1994 oahppodásiin 1.10.1993 Dievddut Nissonat
Elevtal 897	Bieđggoássan
Det siste året steig talet på førstespråkselevar med 1,5 % ( +16 elevar ) .	Ássit 1.1.2008 oahppodásiin 1.10.2007 Dievddut Nissonat Čoahkkebáiki
Tabell 4.10	Bieđggoássan
År Elevtal	Čoahkkebáiki
Talet på grunnskuleelevar med samisk som andrespråk	Vuođđoskuvladássi Olles riika SOF-guovlu 31,7 42,0
Fordelinga var slik som vist i tabell 4.11 under .	Joatkkaoahppodássi Olles riika SOF-guovlu 46,0 42,9
Deretter har det gått ned kvart år .	Guovllut muđui Sáltoduoddara davábealde
Tabellen viser vidare at talet på grunnskuleelevar som følgjer fagplanen Sørsamisk som førstespråk , har stige sterkt frå 1997/98 og til i dag .	Tabella 5.2 Alimus čađahuvvon oahppu olbmuin agis 24–65 jagi SOF-guovllus , vástideaddji geográfalaš guovlluin Sáltoduoddara davábeale ja olles riikkas .
Dette er òg i samsvar med den allmenne samiske tendensen .	Ássit 1.1.1994 oahppodásiin 1.10.1993 Dievddut Nissonat
I 2008/09 utgjorde dei 19 % .	Oahppodássi ja geografiija Čoahkkebáiki
Andrespråk 2 føreset større forkunnskapar enn Andrespråk 3 .	Bieđggoássan
Vi har skrive meir detaljert om dette systemet i kap. 4.2.3 ovanfor .	Ássit 1.1.2008 oahppodásiin 1.10.2007 Dievddut Nissonat Čoahkkebáiki
Tabell 4.13	Bieđggoássan
Sørsamisk	Čoahkkebáiki
Grunnskulen .	Bieđggoássan
Begge fagplanar 82 Andrespråk 2 68	Vuođđoskuvladássi Olles riika SOF-guovlu
Sidan da har det gått ned med 12,5 % ( –11 elevar ) .	25,4 31,9 Guovllut muđui Sáltoduoddara davábealde
Andrespråk 2 føreset større forkunnskapar enn Andrespråk 3 .	29,9 Joatkkaoahppodássi Olles riika SOF-guovlu
Sidan har det gått ned med 18 % ( –505 elevar ) .	Universitehta- ja allaskuvladássi Olles riika SOF-guovlu
Det siste skuleåret fall talet med 0,6 % ( –15 elevar ) .	Guovllut muđui Sáltoduoddara davábealde 24,1
Tabell 4.16 viser vidare at talet på grunnskuleelevar som følgjer fagplanen i nordsamisk som førstespråk , har stige med 14 % ( +122 ) sidan 1997 .	SGDa čoahkkebáikedefinišuvdna Viesut ovttasajis galget registrerejuvvot čoahkkebáikin jus doppe orrot unnimusat 200 olbmo , ja viesuid gaska ii galgga dábálaččat eanet go 50 mehtera .
Talet på førstespråkselevar steig jamt i heile perioden . Elevtalet i nordsamisk som andrespråk nådde ein topp i skuleåret 2005/06 med 1891 elevar .	Lobálaš lea árvvu mielde dohkkehit spiehkastagaid badjel 50 mehtera viesuid gaskkas guovlluin gos ii galgga dahje ii leat lohpi hukset .
Etter innføringa av reforma Kunnskapsløftet vart det innført to kategoriar andrespråk , Andrespråk 2 og Andrespråk 3 etter kva forkunnskapar elevane har .	Viessočoakkáldagat mat lunddolaččat gullet čoahkkebáikái , lohkkojit oassin go leat eanemusat 400 mehtera eret čoahkkebáikeguovddážis .
Andrespråk 2 føreset større forkunnskapar enn Andrespråk 3 .	Dat gullet oassin čoahkkebáikái dego satelihttan dan čoahkkebáikeguovddážii .
Vi har skrive meir detaljert om dette systemet i kap. 4.2.4 ovanfor .	Nu lea goappaš sohkabeliid dáfus ja lea leamaš stabiila áigodagas jagiid 1994 gitta 2007 .
Tabell 4.17 nedanfor viser korleis andrespråkselevane i nordsamisk fordelte seg på dei to kategoriane skuleåret 2008/09 .	Maiddái ohppiin eará guovlluin Sáltoduoddara davábealde lea oassi geat jotket vuollelis go riikagaskamearri .
Fordeling av andrespråkselevane i nordsamisk på fagplanane Andrespråk 2 og Andrespråk 3 , skuleåret 2008/09 .	Tabealla 5.3 Njuolggo joatkin vuođđoskuvllas álbmotallaskuvlii ja joatkkaohppui 1994 , 2000 ja 2007 .
Grunnskulen .	Proseanta . 1994
Dei fleste av andrespråkselevane i nordsamisk har valt varianten Andrespråk 3 . Her skil dei nordsamiske elevane seg frå dei sørsamiske og lulesamiske .	Lunddolaš čilgehus dása sáhttá leat ahte SOF-guovlluin lea stuorit oassi álbmogis mii eallá vuođđoealáhusain , maidda lea álkit ja dábálaččabut maŋŋil vuođđoskuvlla álgit njuolga dan dihto ealáhussii .
Blant dei to sistnemnde valde langt dei fleste andrespråkselevane Andrespråk 2 ( sjå tabellane 4.13 og 4.14 ovanfor ) .	Goitge lea stuorit oassi go riikagaskamearri ( 4 proseantapoeŋŋa ) geat eai mana njuolga vuođđoskuvllas joatkkaohppui .
Det finst ingen tilgjengelege tal som kan vise eventuelle endringar i fordelinga av elevtalet over tid mellom dei to variantane av faget nordsamisk som andrespråk .	Sivva dasa lea nugo ovdalaččas namuhuvvon várra dat lagat čatnasupmi vuođđoealáhusaide , guhkes gaska joatkkaskuvllaide ja láigolanjas orrun vejolaš oahppin , ja soaitá veaháš unnit skuvlamokta .
4.2.8 Elevar med samisk i fagkrinsen i bykommunane Tabell 4.18 nedanfor viser endringar i talet på grunnskuleelevar som bur i bykommunar og har samisk i fagkrinsen .	Dákko livčče sávahahtti viidásit iskamii nuorain geat eai álgge njuolga álbmotallaskuvlii dahje joatkkaohppui , maid dat válljejit bargat , ja mii movttidahttá dan válljejupmái .
Denne tabellen omfattar dei same skuleåra som tabellane 4.8 til 4.10 bortsett frå skuleåret 2005/06 .	5.4 Ohppiidmolsašupmi joatkkaoahpahusas Dán kapihttala loguide leat vuođđun ohppiidmolsašumilogut maid SGD lea ráhkadan .
For dette året har vi ikkje pålitelege tal for andrespråksopplæringa i desse kommunane .	Vuolggasadji lea ohppiin geat álget vuođđokursii vuohččan dihto áigemearis mii čuovvu joatkkaoahpahusa vihtta jagi .
År I alt SørVaranger Vadsø Hammerfest Alta Tromsø Harstad Narvik Bodø Oslo	Vuollil 60 proseanta čađahit joatkkaoahpahusa normerejuvvon áigái .
Talet på grunnskuleelevar med samisk i fagkrinsen i bykommunane 1997/98–2008/09	Leat unnán erohusat buolvva gaskkas geat álge 1994:s , buohtastahttojuvvon buolvvain geat álge 2002:s .
I 1997/98 utgjorde byelevane 13 % av alle elevane med samisk i fagkrinsen i Noreg , i 2008/09 utgjorde dei 28 % .	Daid áššáigullevaš jagiid loahpahedje 16 ja 17 proseantapoeŋŋa eanet nieiddat go bártnit siskkobealde normerejuvvon áiggi .
Denne sterke auken i talet på samiskelevar i bykommunane kan forklarast med ei generell urbanisering og folkeflytting .	Maŋŋil vihtta jagi lea measta 70 proseanta čađahan joatkkaoahpahusa , 75 proseanta nieiddain ja buori 60 proseanta bártniin .
Likevel er det ein annan tydeleg tendens i tabell 4.18 , ein tendens som ikkje kan forklarast ut frå ei generell samfunnsendring .	Buolvvas geat álge vuođđokursii jagi 2002 , heite 18 proseanta joatkkaoahpahusas- almma eksamena haga , das su. 14 proseanta nieiddain ja 22 proseanta bártniin .
Ifølgje tabellen var talet på byelevar med samisk i fagkrinsen høgast i skuleåret 2006/07 med 857 elevar .	Lohku 1994-bulvii lei 46 proseanta ja dušše 42 proseanta sidjiide geat álge vuođđokursii jagi 2002 .
Sidan har det samla elevtalet gått ned med 17 % ( –149 elevar ) .	Erohus bártniid ja nieiddaid gaskkas lea sullii nugo riikkas muđui .
nedgangen vore i Sør-Varanger . Der gjekk talet ned med 60 % ( –90 elevar ) dei siste tre åra .	Sihke 1994:s ja 2002:s dagai lohku galle oahppi SOF-guovllus heite , 10 proseantapoeŋŋa eanet go riikagaskamearri .
Viss vi splittar tala etter fagplanar ( samisk 1. og 2. språk ) , får vi tal som vist i tabellane 4.19 og 4.20 nedanfor .	Jagi 2002 heite 2 proseantapoeŋŋa unnibut buohtastahttojuvvon loguin gallis heite SOF-guovllus 1994:s , muhto go buohtastahttá riikagaskameriin de gal ii leat leamaš buorráneapmi .
Tabell 4.19	Proseanta .
År I alt SørVaranger Vadsø Hammerfest Alta Tromsø Harstad Narvik Bodø Oslo	Sohkabealli ja geográfalaš guovlu Olles riika SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde
Tal på grunnskuleelevar med samisk som førstespråk i bykommunane 1997/98–2008/09	Dievddut SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde Nissonat SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde
I 1997/98 utgjorde byelevar med samisk som førstespråk 0,6 % av alle elevane med samisk som førstespråk i Noreg , i 2008/09 utgjorde dei 9 % .	5.5 Joatkkaoahpu čađaheapmi oahpposuorggi válljema mielde Joatkkaoahpu ohppiidmolsašumi dáfus , lea stuora erohus ohppiin dábálašoahpu oahpposuorggis ja fidnofágalaš oahpposuorggis .
Denne stiginga kan forklarast ut frå ei generell urbanisering i det norske samfunnet .	Dát erohus ii leat gitta geográfalaš guovllus dahje sohkabealis .
Praktisk talt heile stiginga i talet på byelevar med samisk som førstespråk er komen i dei to byane Alta og Tromsø .	Ohppiin geat álge 2002:s heite 36 proseanta ohppiin fidnofágalaš oahpposurggiin , ja seamma dahke 7 proseanta dábálašoahpu fágasuorggis .
Dei var elles dei einaste bykommunane med samiske førstespråkselevar i 1997 . Bykommunane har særleg vorte viktige for andrespråksopplæringa i samisk .	Riikadásis čađahit eanet nieiddat go bártnit , siskkobealde normerejuvvon áiggi , ja leat eanet bártnit go nieiddat geat heitet gaskan .
I 1997/98 utgjorde byelevane med samisk som andrespråk 23 % av alle elevane med samisk som andrespråk i Noreg , i 2008/09 utgjorde dei 41 % .	Sáltoduoddara davábealde leat unnit oahppit geat čađahit oahpu siskkobealde normerejuvvon áiggi ja eanet go riikagaskameari geat heitet oahpus .
Tabell 4.20 År I alt SørVaranger Vadsø Hammerfest Alta Tromsø Harstad Narvik Bodø Oslo	Nu lea sisaváldin jagiid 1994 ja 2002 , goappaš oahpposurggiin ja sihke bártniid ja nieiddaid dáfus .
Talet på grunnskuleelevar med samisk som andrespråk i bykommunane 1997/98 279 43	Ohppiid gaskkas geat álge 2002:s ja ledje gullevaččat SOF-gulvui , nannejuvvo diet tendeansa eanet .
Statistikken åleine kan ikkje gje forklaringar på kvifor elevtalet i samisk som andrespråk har gått så sterkt ned dei siste åra .	Fidnofágalaš oahpposurggiin lea vuollil okta njealjádasoassi bártniin ja veaháš badjel okta goalmmádasoassi nieiddain geat gerge normerejuvvon áigái .
Her er elevtalet meir enn halvert ( –61 % dei tre siste åra .	44 proseanta bártniin ja 32 proseanta nieiddain geat álge 2002:s , heite .
Talet på elevar som vel samisk som førstespråk , stig langt mindre enn det talet på andrespråkselevar går ned .	Dat leat unnibut go ohppiid gaskkas geat álge 1994:s , dain badjel 50 proseanta bártniin ja 40 proseanta nieiddain heite skuvllas .
I 2009 vart vilkåra for andrespråksopplæringa i samisk diskutert ein del lokalt i Finnmark .	Logut dábálašfágalaš oahpposuorgái leat čuovvovaččat 70 proseanta nieiddaide ja 71 proseanta bártniide .
Ein annan vanske har å gjera med fag- og timefordeling i 130	Oahpposuorgi , sohkabealli ja geográfalaš guovlu . Proseanta .
områda utanfor Forvaltingsområdet for samisk språk .	Skuvlaálgin 1994 Proseanta Absoluhtta Logut
Desse tilhøva fører til fråfall frå samiskfaget .	Dievddut SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde
4.3 Samisk språk i vidaregåande skule Samisk er offentleg språk i Noreg .	Fidnofágalaš oahpposuorggit Olles riika SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde
Ved dei to statlege samiske vidaregåande skulane samiskopplæringa slik som vist i tabell 4.21 nedanfor .	Dievddut SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde Nissonat SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde
Tabell 4.21	, ii ceavzán
Slik statistikk er grunnleggande for all språkplanlegging .	Heaitán gaskan
Dei sikraste tala som vi har når det gjeld språk , er barnehage- og skulestatistikken .	Tabealla 5.5b Oahppit geat álge vuođđokursii vuohččan 2002:s , dan mielde man muddui leat ollen joatkkaoahpahusas maŋŋel vihtta jagi .
Vi har her kommentert desse statistikkane for 2008/09 .	Oahpposuorgi , sohkabealli ja geográfalaš guovlu .
I 2002 var det 6 slike norskspråklege barnehagar , i 2008 var det 19 .	Oahpposuorgi , sohkabealli ja geográfalaš guovlu Čađahan normerej .
Dette skjedde også siste skuleår .	áigái Čađahan eanet go normerej .
Nedgangen sidan 2005 er dramatisk .	áigái Ain joatkkaskuvla oahpahusas
Dette tilhøvet fører til fråfall frå samiskfaget .	Čađahan JKII dahj . váldán fágageahččal .
På den annen side har kvinner i SUF-området en relativt høy andel som har fullført universitets- eller høgskoleutdanning . I spredtbygde strøk er andelen høyere enn landsgjennomsnittet , mens den er litt under i tettsteder .	Olles riika SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde Dievddut SUF-området Ii SOF Sáltoduoddara davábealde Nissonat SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde Fidnofágalaš oahpposuorggit Olles riika SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde Dievddut SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde Nissonat SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde
Blant menn i SUF-området er andelen av dem som har universitets- eller høgskoleutdanning , lavere enn landsgjennomsnittet , spesielt gjelder det på tettsteder .	5.6 Njuolggo joatkin joatkkaskuvllas ( lohkangelbbolašvuođaaddi ) universitehtaohppui Oassi geat jotket njuolga joatkkaskuvllas ( lohkangelbbolašvuohta ) universitehta- dahje allaskuvlaohppui lei jagi 2007 38 proseanta .
Dette bildet er tydeligst på yrkesfaglig studieretning .	Diet oassi lea lassánan , muhto molsašuvvan áiggi mielde .
Denne situasjonen har endret seg lite over tid .	Vuosttažettiin lea oassi nissoniid gaskkas lassánan .
Et interessant trekk er at den direkte overgangen fra videregående ( studiekompetanse ) til universitets- og høgskoleutdanning er høyere i SUFområdet enn landsgjennomsnittet .	Jagi 2007 lei lohku 42 proseanta nissoniidda ja 31 proseanta dievdduide . SOF-guovllu ektui , leat oalle unnán lohkoávdnasat , mii sáhttá daguhit eanet molsašuddi loguid .
5.1 Innledning Dette kapitlet er en videreføring av ” Kapittel 5 Utdanningsnivå i SUFområdet – økende kjønnsforskjeller ” i Sámi logut mulitalit 1 , 2008 .	Jagiid 1994 , 2000 ja 2007 čájehit logut goitge ceahkkálas lassáneami oasis geat jotket njuolga alit ohppui , ja jagi 2007 lei oassi 6 proseantapoeŋŋa badjelis riikagaskameari .
Utdanningsnivået betraktes i forhold til hele befolkningen over 16 år og befolkningen mellom 24 og 65 år .	Sihke dievddut ja nissonat SOF-guovllus leat dan jagi badjelis riikagaskameari .
Til sist i dette kapitlet ser vi nærmere på hvordan gjennomstrømmingen i den videregående skolen er i forhold til geografi , studieretning og kjønn .	Go buohtastahttá daid geat leat ceavzán joatkkaoahpahusa 1994:s , daiguin 2007:s SOFguovllus , de čájehit logut ahte leat 67 olbmo unnit geain lea lohkangelbbolašvuohta 2007:s go 1994:s .
Vi har valgt å se på utviklingen innenfor henholdsvis tett- og spredtbygde områder slik det defineres i den offisielle statistikken .	Das lea oktavuohta oppalaš olmmošlogu njiedjamiin SOF-guovllus , muhto čájeha maiddái váttisvuođa mii nuorain lea čađahit joatkkaoahpahusa muđui riikka ektui .
5.2 Utdanningsnivået i 1994 og 2008 Utdanningsnivået i hele befolkningen har økt betydelig fra 1994 til 2008 , ved at det er færre med grunnskole som høyeste utdanningsnivå og flere som har utdanning på universitets- og høgskolenivå .	Vaikko SOF-guovllu logut leat unnit , ja mii dainna fertet dulkot loguid várrogasat , de orru leahkime váldogovva ahte leat unnibut geat čađahit joatkka oahpu SOF-guovllus , muhto sin gaskkas geat čađahit ja ožžot lohkangelbbolašvuođa , orru leahkime stuora mokta gazzat universitehta- dahje allaskuvlaoahpu .
Her har forskjellen økt fra 1994 til 2008 både i forhold til landsgjennomsnittet og sammenlignet med områdene nord for Saltfjellet .	Tabealla 5.6 Njuolggo álgin joatkkaoahpus ( lohkangelbbolašvuođaaddi ) universitehtaja allaskuvlaohppui 1994 , 2000 ja 2007 .
I tettsteder ligger kvinnenes tilsvarende andel noe lavere enn landsgjennomsnittet . Mennene i SUF-området har et klart lavere utdanningsnivå enn befolkningen ellers .	Sohkabealli ja geográfalaš guovlu Olles riika SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde Dievddut , olles riika SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde Nissonat , olles riika SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde
Tabell 5.1	Tabella 5.7
Høyeste fullførte utdanning for personer 16 år og over i SUF– området , tilsvarende geografiske områder nord for Saltfjellet og hele landet .	Njuolggo álgin joatkkaoahpus ( lohkangelbbolašvuođaaddi ) universitehtaja allaskuvlaohppui 1994 , 2000 ja 2007 . Absoluhtta logut .
Prosent .	joatkk .
Bosatte 1.1.1994 med Bosatte 1.1.2008 med utdanningsnivå utdanningsnivå 1.10.2007 1.10.1993 Menn Kvinner Menn Kvinner Utdanningsnivå og geografi Grunnskolenivå Hele landet SUF-område Øvrige områder nord for Saltfjellet	s. oahpus oahp. Olles riika SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde Dievddut , olles riika SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde Nissonat , olles riika SOF-guovlu Ii SOF Sáltoduoddara davábealde
Spredt bosetting	Ceavzán Alit joatkk .
Spredt bosetting	s. oahpus oahp.
Spredt bosetting	Ceavzán Alit joatkk .
Spredt bosetting	s. oahpus oahp.
Høyeste fullførte utdanning for personer 24–65 år i SUF-området , tilsvarende geografiske område nord for Saltfjellet og hele landet . Prosent .	Tabealla 5.6 ja 5.7 čájehit dušše proseanta ja logu das geat álget universitehta- ja allaskuvlaohppui , njuolga maŋŋel joatkkaoahpahusa ( lohkangelbbolašvuođaaddi ) .
Videregåendeskolenivå Hele landet SUF-område Øvrige områder nord for Saltfjellet Universitets- og høgskolenivå Hele landet SUF-område Øvrige områder nord for Saltfjellet	Sámi dearvvašvuođadutkanguovddáš Statistisk sentralbyrå : Samisk statistikk 2008 Statistisk sentralbyrå : http://www.ssb.no/samer / Statistisk sentralbyrå ( 2006 ) : Samisk statistikk 2006 / Sámi statistihkka 2006 .
Det gjelder begge kjønn og har vært stabilt i perioden 1994 til 2007 .	Statistisk sentralbyrå ( 2008 ) : Samisk statistikk 2008 / Sámi statistihkka 2008 .
Prosent . 1994	OsloKongsvinger .
Stønad til barnetilsyn	Mánáidgeahččama doarjja
Hvem kan få stønad til barnetilsyn ?	Gii sáhttá oažžut mánáidgeahččama doarjaga ?
Du må fylle visse vilkår for å ha rett til stønad som enslig mor eller far .	Galggat deavdit vissis eavttuid jus dus okto eadnin dahje áhččin galgá leat riekti doarjagii .
Vilkårene er i hovedtrekk :	Váldočuoggát eavttuid dáfus :
Du og barnet må ha bodd i Norge de tre siste årene .	Don ja mánná galgabeahtti orron Norggas golbma maŋemus jagi .
Du og barnet må oppholde dere i Norge .	Don ja mánná galgabeahtti leat Norggas .
Du må være ugift , skilt eller separert .	Don galggat leat náitalkeahttá , earránan dahje sierranan .
Du må være alene om omsorgen for barnet .	Don galggat okto fuolahit máná .
Du må ikke ha noe forhold til den andre av barnets foreldre som kan bety at du ikke er enslig mor eller far .	Dus ii galgga leat oktavuohta máná nuppi váhnemiin mii sáhttá mearkkašit ahte it leat okto eadni dahje áhčči .
Noen av vilkårene kan fravikes . NAV-kontoret ditt kan gi deg nærmere orientering om dette .	Álbmotoadjolága eavttuid birra sáhtát eambbo lohkat Njuolggadusat oasis neahttasiiddu olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Hvis du fyller vilkårene , kan du få stønad til barnetilsyn når du må overlate tilsynet med barnet til andre fordi du jobber , er reell arbeidssøker , går på skole eller studerer .	Sáhtát oažžut mánáidgeahččan doarjaga jus deavddát eavttuid go šattat mánáidgeahččama bidjat earáid háldui daningo barggat , duođai leat bargoohccin , váccát skuvlla dahje čađahat oahpu .
Du kan også få stønad til barnetilsyn når du etablerer egen virksomhet .	Sáhtát maiddái oažžut mánáidgeahččan doarjaga go ásahat iežat fitnodaga .
Det er et vilkår at du overlater tilsynet til andre , for eksempel barnehage , skolefritidsordning ( SFO ) eller dagmamma .	Eaktun lea ahte mánáidgeahččama bijat earáid háldui , nugo ovdamearkka dihte mánáidgárdái , skuvlaastoáiggeortnegii ( SAÁO ) dahje mánnageahččái .
Det er også et vilkår at du betaler for tilsynet .	Eaktun lea maiddái ahte mávssát mánáidgeahččama ovddas .
Hvor lenge kan du få stønad til barnetilsyn ?	Man guhká sáhtát oažžut mánáidgeahččan doarjaga ?
Som hovedregel kan du få stønad til barnet har fullført fjerde skoleår .	Doarjaga oaččut dábálaččat dassážii go mánná geargá njealját skuvlajagiin .
Dersom du har barn som trenger vesentlig mer tilsyn enn jevnaldrende , kan du få stønad etter fjerde skoleår .	Sáhtát oažžut doarjaga maŋŋel njealját skuvlajagi jus dus lea mánná gii dárbbaša mihá eanet geahču go seamma ahkásaččat .
Du må dokumentere et slikt krav med legeattest eller lignende .	Doavttirduođaštusain dahje sullasaččain galggat duođaštit dakkár gáibádusa .
Stønaden kan også forlenges dersom arbeidet eller utdanningen din medfører at du må være borte fra hjemmet i lengre perioder , eller du har uregelmessig arbeidstid ( for eksempel turnus eller skiftarbeid ) .	Doarjja sáhttá guhkiduvvot jus dus ii leat dássedis bargoáigi ( ovdamearkka dihte vuorrobargu dahje molssabargu ) , dahje jus bargu dahje oahppu mielddisbuktá ahte guhkit áigodagain šattat leat eret ruovttus .
Arbeidsforholdet , tilsynsforholdet og hva du betaler , må alltid dokumenteres .	Galggat álohii duođaštit bargodilálašvuođa , mánáidgeahččandilálašvuođa ja maid mávssát .
Dersom du blir forbigående syk , kan du beholde stønaden i inntil ett år slik at du ikke mister tilsynsordningen din .	Don sáhtát bisuhit doarjaga gitta ovtta jahkái nu ahte it masse mánáidgeahččanortnega jus gaskaboddosaččat šattat buohccin .
Det forutsetter at barnet ditt fortsatt får tilsyn av andre mens du er syk , og at du fortsetter å betale for tilsynet .	Eaktun lea ahte joatkát máksime mánáidgeahččama ovddas ja ahte du mánná ain oažžu mánáidgeahču earáin dan botta go leat buohcci .
Stønad til barnetilsyn gis normalt for ett år om gangen .	Mánáidgeahččan doarjja addojuvvo jahkái hávális .
Stønaden stoppes vanligvis i feriemåneden når barnehager og SFO er stengt .	Luopmománuin ii oaččo doarjaga , dalle go mánáidgárddit ja SAÁO lea gitta .
Du må derfor huske på å søke om stønad i god tid før neste barnehage- / skoleår .	Ovdal boahtte mánáidgárde- / skuvlajagi galggat danin muitit buori áiggis ohcat doarjaga .
Hva kan du få ?	Maid sáhtát oažžut ?
Stønad til barnetilsyn dekkes med 64 prosent av de dokumenterte utgiftene opp til de satsene som Stortinget har bestemt .	Máksomeriid ektui maid Stuoradiggi lea mearridan gokčá mánáidgeahččama doarjja 64 proseantta duođaštuvvon olggosgoluin .
Det betyr at du må betale minst 36 prosent av utgiftene selv .	Ieš šattat máksit unnimusat 36 proseantta olggosgoluin .
Dersom din årlige arbeidsinntekt er større enn seks ganger folketrygdens grunnbeløp ( 437 286 kr ) , har du ikke rett til stønad til barnetilsyn .	Dus ii leat riekti mánáidgeahččama doarjagii jus du jahkásaš bargosisaboahtu lea stuorát go guđa geardde álbmotoaju vuođđosupmi ( kr 437 286 ) .
Stønad til barnetilsyn er en skattefri ytelse , og stønaden utbetales fra og med den måneden du fyller vilkårene .	Mánáidgeahččama doarjagis ii leat vearru , ja doarjja máksojuvvo dan mánu rájes go deavddát eavttuid .
Hvordan søker du om stønad til barnetilsyn ?	Mot ozat mánáidgeahččama doarjaga ?
Her finner du også informasjon om hvilke vedlegg / dokumentasjon du må legge ved søknaden .	Dan gávnnat Skovit ja mildosat oasis interneahta olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Ohcama sáddet dahje doalvvut NAV-kantuvrii .
Vedtak	Mearrádus
Du får først et varsel om saksbehandlingstiden .	Doppe oaččut álggus dieđu man guhká ášši ádjána meannudit .
Når saken er ferdigbehandlet , får du en skriftlig melding om vedtaket .	Oaččut čálalaš dieđu mearrádusa birra go ášši gerget meannudeame .
Hvis du flytter til utlandet	Jus fárret olgoriikii
Dersom du skal arbeide i utlandet for en norsk arbeidsgiver og fortsatt er medlem av folketrygden , kan du ha rett til stønad til barnetilsyn .	Dus sáhttá leat riekti mánáidgeahččama doarjagii jus galggat bargat olgoriikkas norgga bargoaddi ovddas ja leat ain álbmotoaju miellahttu .
Det samme gjelder dersom du skal studere eller arbeide i utlandet i mindre enn seks måneder .	Galggat álohii dieđihit NAV-kantuvrii jus fárret dahje galggat orrut gaskaboddosaččat olgoriikkas .
I slike tilfeller må du sende en søknad til NAV-kontoret ditt i forkant av utreisen .	Eambbo olgoriikkas orruma birra čuožžu Gaskariikkalaš oasis olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Du skal alltid melde fra til NAV-kontoret ditt dersom du flytter til eller skal oppholde deg midlertidig i utlandet .	Dá leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra . Lassin gávnnat liŋkkaid dievasmahtti dieđuide .
Mer om opphold i utlandet under Internasjonalt i høyremenyen .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Satser	Máksomearit
Barnetilsyn	Mánáidgeahččan
Antall barn	Galle máná
Kr pr. år	Kr jahkásaččat
Kr pr. måned	Kr. mánnosaččat
Maksimalt beløp for ett barn	Maksimála submi ovtta mánás
39 888 kr. .	39 888 kr. .
3 324 kr. .	3 324 kr. .
Maksimalt beløp for to barn	Maksimála submi guovtti mánás
52 056 kr. .	52 056 kr. .
4 338 kr. .	4 338 kr. .
Maksimalt beløp for tre eller flere barn	Maksimála submi golmma dahje eanet mánás
58 980 kr. .	58 980 kr. .
4 915 kr. .	4 915 kr. .
Dette gjelder stønad til barnetilsyn etter folketrygdloven § 15-11 , og ikke attføringsstønaden - stønad til barnetilsyn - etter folketrygdloven § 11-8 .	Dát lea mánáidgeahččama doarjja álbmotoadjolága § 15-11 mielde , iige veajuidahttindoarjja – mánáidgeahččama doarjja – álbmotoadjolága § 11-8 mielde .
Foreldreutvalget for grunnskolen	Vuođđoskuvlla váhnenlávdegoddi
Tid for samtale Hjem og skole sammen om elevens læring og utvikling	Ságastallanáigi Ruoktu ja skuvla oktii ráđiid oahpahit ja ovdánahttet ohppiid
Konferansetime = Utviklingssamtale Forberedelse Organisering og rammer Innholdet i samtalen Spesielle utfordringer	• Konferánsadiibmu = Ovdánanságastallan • Ráhkkaneapmi • Organiseren ja vuođđu • Ságastallama sisdoallu • Erenoamáš hástalusat
Tid for samtale Hjem og skole sammen om elevens læring og utvikling	Ruoktu ja skuvla oktii ráđiid oahpahit ja ovdánahttit ohppiid
Foreldreutvalget for grunnskolen © FUG 2005 Printed in Norway Layout : emk Mal : deville design Trykk : AS Papermill Tekst : Kåre Lutro og Marianne Vangsnes i samarbeid med FUG Illustrasjoner : Ragnhild Ronja Berge Foreldreutvalget for grunnskolen Postboks 8119 Dep . 0032 Oslo Tlf. : 22 24 75 63 Faks : 22 24 75 90 www.fug.no www.foreldrenettet.no post@fug.no 1. utgave 1. opplag 2005 ISBN : 82-92517-62-6	2005 ) Hábmen : Nygaard Design Lávva : deville design Deaddilan : AS Papermill Teaksta : Kåre Lutro ja Marianne Vangsnes ovttas FUG:in ( VVL:in ) Sárgun : Ragnhild Ronja Berge Vuođđoskuvlla váhnenlávdegoddi Poastaboksa 8119 Dep. 0032 OSLO Tel. : 22 24 75 63 Fáksa : 22 24 75 90 www.fug.no www.foreldrenettet.no post@fug.no 1. hápmi 1. deaddileapmi 2005 ISBN : 82-92517-70-7 Vuođđoskuvlla váhnenlávdegoddi
FORORD Alle foreldre ønsker en positiv utvikling for barna sine , og skolen er en av de viktigste medspillerne til denne utviklingen .	Ságastallanáigi OVDASÁTNI Buot váhnemat háliidit mánáideaset ovdánit positiivvalaččat , ja skuvla lea deaŧalaš mielveahkki dán barggus .
Foreldrekonferansen er en sentral møteplass for samarbeidet om barnet / eleven .	Váhnenkonferánsa lea aiddo dat deaivvadansadji gos dákkár ovttasbarggu sáhttá duddjot máná / oahppi ektui .
I dette heftet vil vi bruke ordet utviklingssamtale i stedet for foreldrekonferanse .	Dán gihppagis geavahat ovdánanságastallan-sáni váhnenkonferánsasáni sajis .
Ordet utviklingssamtale understreker hva denne samtalen skal handle om ; hvordan eleven fungerer , lærer og utvikler seg .	Ovdánanságastallan-sátni deattuha mii dát ságastallamiid lea ; mo oahppi doaibmá , oahppá ja ovdána .
Foreldreutvalget for grunnskolen gir ut heftet Tid for samtale for å bidra til bedre samarbeid mellom hjem og skole .	Vuođđoskuvlla váhnenlávdegoddi almmustahttá Ságastallanáigigihppaga vai dat livččii reaidun buoridit ruovttu ja skuvlla ovttasbarggu .
Foreldrekonferansen er en av de viktigste arenaene for samarbeid rundt barnet .	Váhnenkonferánsa lea okta deaŧaleamos sajiin gos máná ektui sáhttá duddjot ovttasbarggu .
Heftet er skrevet for både foreldre og lærere .	Gihpa lea čállojuvvon sihke váhnemiid ja oahpaheddjiid várás .
I heftet brukes ordet foreldre både om foreldre og foresatte .	Gihppagis geavahat váhnen-sáni go oaivvildat sihke váhnemiid ja fuolaheaddjiid .
Tid for samtale er utarbeidet av lærere og foreldre i Os kommune i Hordaland .	Ságastallanáiggi leat Horddalánddas Osa gieldda oahpaheaddjit ja váhnemat ráhkadan .
Os kommune har i flere år arbeidet med metoder for veiledning og vurdering av elever .	Osa gielda lea máŋggaid jagiid hábmen vugiid ahte mo bagadit ja árvvoštallat ohppiid .
I samarbeid med Fusa kommune har en prosjektgruppe utviklet et verktøy for systematisk arbeid med vurdering uten karakterer ( VUK .	Ovttas Fusa gielddain lea prošeaktajoavku ráhkadan reaiddu mo systemáhtalaččat árvvoštallat árvosániid haga ( VUK .
1. ) I dette heftet er det brukt materiale fra VUK-prosjektet .	1. ) Dán gihppagis leat geavahan VUK-prošeavtta materiála .
Elevene skal ha vurdering uten karakterer g jennom hele grunnopplæringen .	Oahppit árvvoštallojit árvosániid haga miehtá vuođđoskuvlla áigodaga .
I de tre siste årene i grunnskolen og på videregående skole kommer vurdering med karakterer i tillegg .	Golbma maŋimuš vuođđoskuvlajagi ja joatkkaskuvllas árvvoštallojit oahppit maiddái árvosániid vuođul .
Vurderingsverktøyet VUK er tatt i bruk ved alle skoler i de to kommunene og er en viktig del av grunnlaget for utviklingssamtalene .	Árvvoštallanreaiddu VUK geavahit buot skuvllat dán guovtti gielddas ja lea hui deaŧalaš oassi ovdánanságastallamiin . Dát gihpa láidesta ovdánanságastallama sisdollui .
Vi håper heftet vil inspirere både foreldre og lærere og medvirke til å lage gode rammer for samtalen og samarbeidet rundt eleven .	Mii sávvat ahte gihpa movttiidahttá váhnemiid ja oahpaheddjiid , ja duddjo buori ságastallanvuođu ja ovttasbarggu oahppi ektui .
FUG vil takke undervisningsinspektør Kåre Lutro og adjunkt Marianne Vangsnes ved Søfteland skule som har ført heftet i pennen .	FUG ( VVL ) giitá čálli-guoktá oahpahusinspektevrra Kåre Lutro ja Søfteland skule ( Søftelanda skuvlla ) adjunkta Marianne Vangsnesa .
FUG vil også takke Kristin og Bjørn Halvor Haukeland , Lill-Karin Wallem og Per Olav Sørås som har gitt innspill til innholdet .	FUG giitá maiddái Kristin ja Bjørn Halvor Haukelanda , Lill-Karin Wallema ja Per Olav Søråsa , geat leat rávvagiid buktán sisdoalu ektui .
Foreldreutvalget for grunnskolen Juni 2005 1 .	Vuođđoskuvlla váhnenlávdegoddi Geassemánnu 2005 1
Mer informasjon om VUK finner du på : www.vuk.no Tid for samtale	Eambbo dieđuid VUK birra logat dás : www.vuk.no Ságastallanáigi
GRUNNLAGET Vurdering og veiledning Kontaktlæreren har hovedansvar for å kalle inn til utviklingssamtalen , og han skal legge til rette for et samarbeid med foreldrene om innhold og ramme for samtalen .	VUOĐĐU Árvvoštallan ja bagadeapmi Gulahallanoahpaheaddjis lea váldoovddasvástádus gohččut boahtit ovdánanságastallamii , ja son galgá ovttas váhnemiiguin gávnnahit mii sisdoaluid ja vuođuid galgá leat ságastallamis .
Vi kommer tilbake til hvordan dette kan g jøres .	Mii maŋŋelaš čilget mo dán sáhttá dahkat .
Forskrift for grunnskolen § 3-2 , sier blant annet dette om kontakten mellom skole og hjem : - Skolen skal halde god kontakt med foreldra .	Vuođđoskuvlla njuolggadusaid § 3-2 dadjá earret eará ná skuvlla ja ruovttu ovttasbarggu birra : - Skuvla galgá doallat buori oktavuođa váhnemiiguin .
Kontaktlæraren skal minst to gonger om året ha ein planlagd og strukturert samtale med dei .	Gulahallanoahpaheaddji galgá unnimusat guktii jagis doallat ráhkkanahtton ja struktuvrralaš ságastallama singuin .
I samtalen skal kontaktlæraren mellom anna gjere greie for korleis eleven står i høve til dei måla som er sette i læreplanverket og korleis eleven arbeider til dagleg .	Ságastallamis galgá gulahallanoahpaheaddji earret eará muitalit man muttus oahppi lea daid ulbmiliid ektui mat leat oahppoplánas ja mo oahppi bargá beaivválaččat .
Etter fylte 12 år har eleven rett til å vere med .	Go oahppi deavdá 12 jagi , de sus lea vuoigatvuohta oassálastit .
Det er som oftest naturlig og nyttig at eleven deltar i utviklingssamtalen .	Dábálaččat lea lunddolaš ja ávkkálaš ahte oahppi ieš lea mielde ovdánanságastallamis .
Noen ganger kan det likevel være grunner til at samtalen bare bør være mellom lærer og foreldre .	Muhtumin sáhttet leat sivat manne dušše oahpaheaddji ja váhnemat fertešedje sierranassii ságastallat ovttas .
Dette må partene avtale på forhånd .	Dan sii ovdagihtii šiehtadit .
Når vi i dette heftet bruker eksempler på hvordan utviklingssamtaler kan g jennomføres , tar vi utgangspunkt i samtaler der elev , foreldre og lærer er tilstede .	Go mii dán gihppagis geavahat ovdamearkkaid dasa mo ovdánanságastallamat galggašedje leat , de dain leat sihke oahppi , váhnemat ja oahpaheaddji rehkenaston oasseváldin .
En utviklingssamtale mellom eleven , læreren og foreldrene må være godt planlagt .	Oahppi , oahpaheaddji ja váhnemiid gaskasaš ovdánanságastallamii ferte bures ráhkkanit .
Og for at partene i møtet skal kjenne seg likeverdige , må innholdet i samtalen være kjent for alle .	Go buohkat dákkár deaivvadeamis galget dovdat iežaset dássálaga , de fertejit buohkat dovdat ságastallama sisdoalu .
Strukturen for samtalen må likevel ikke være så stram at det ikke er rom for innspill underveis .	Datte ii berre ságastallan dollot nu čavgadit ahte ii šatta šat vejolaš coggalit gaskii dárbbašlaš áššiid .
Alle elever har rett til veiledning og vurdering de 10 årene de går i grunnskolen .	Juohke oahppis lea vuoigatvuohta bagaduvvot ja árvvoštallot dan 10 jagis go vázzet vuođđoskuvlla .
Denne veiledningen og vurderingen skal si noe om hvordan eleven fungerer faglig og sosialt , og hvilke arbeidsmetoder eleven mestrer .	Dát bagadus ja árvvoštallan galgá muitalit veahá mo oahppi doaibmá fágalaččat ja sosiálalaččat , ja makkár bargovugiid oahppi hálddaša .
Samtalen må også være en dialog om arbeidet videre .	Ságastallamis galget maiddái ovttas gávnnahit mo sin ovttasbargu galgá ain joatkašuvvat .
Forskrift for grunnskolen § 3-1 og § 3-3 , sier blant annet dette om vurdering : - På barnesteget skal skolen berre nytte vurdering utan karakterar .	Vuođđoskuvlla njuolggadusaid § 3-1 ja § 3-3 dadjet earret eará árvvoštallama hárrái ná : - Mánáidskuvllas galgá skuvla árvvoštallat dušše árvosániid haga .
På ungdomssteget skal eleven , i tillegg til vurdering utan karakterar , ha fagkarakterar og karakterar i orden og åtferd .	Nuoraidskuvllas galgá oahppi lassin árvvoštallamii árvosániid haga , oažžut fágaárvosániid ja ortnet- ja láhttaárvosániid .
Fordi ros fremmer utvikling , er det viktig å legge vekt på elevens positive mestring når det g jelder faglig og sosial kompetanse og bruk av arbeidsmetoder .	Danin go rábmi ovdánahttá olbmo , de lea deaŧalaš oahppái dovdat ahte son máhttá ja sáhttá sihke dasa mii gullá fágalaš ja sosiálalaš gelbbolašvuhtii ja bargovugiid geavaheapmái .
Tid for samtale	Ságastallanáigi
I tillegg må man vurdere tilrettelegging og oppfølging fra læreren og foreldrene .	nana beliid birra , de ferte maiddái ságastallat daid áššiid birra mat oahppái leat hástalussan .
En utviklingssamtale må føre til enighet om hvilke mål man skal arbeide mot i perioden som kommer .	Ovdánanságastallamis fertejit leat ovttaoaivilis das makkár mihttomeriid galget juksat boahtte áigodagas .
Dette kan g jøres som en skriftlig avtale mellom skole , elev og hjem .	Dán sáhttet ráhkadit čálalaš šiehtadussan skuvlla , oahppi ja ruovttu gaskii .
En slik avtale kan inneholde mål for elev , lærer og foreldre .	Dákkár šiehtadus sáhttá sisttisdoallat oahppi , oahpaheaddji ja váhnemiid mihttomeriid .
( Se eksempel på avtale på s. 13 )	( Geahča šiehtadusovdamearkka s. 13 )
FORBEREDELSE Det finnes ulike modeller for å forberede og organisere en utviklingssamtale .	RÁHKKANEAPMI Ovdánanságastallama sáhttá ráhkkanahttit ja organiseret máŋggaláhkai .
Uansett hvilken modell man velger , er det viktig å sikre at utviklingssamtalen fører til et samarbeid mellom eleven , foreldrene og skolen .	Makkáraš vuogi dal jo vállješ , de lea deaŧalaš sihkkarastit ahte ovdánanságastallan duddjo ovttasbarggu oahppi , váhnemiid ja skuvlla gaskii .
Foreldre og skole For å sikre godt samarbeid , kan utviklingssamtalen for eksempel være tema på et foreldremøte .	Váhnemat ja skuvla Sihkkarastin dihtii buori ovttasbarggu , de sáhtášii ovdánanságastallan leat ovdamearkka dihtii váhnenčoahkkimis fáddán .
Der kan både læreren og foreldrene komme med innspill til hva samtalen skal handle om .	Doppe sáhttet sihke oahpaheaddji ja váhnemat árvalit mii ságastallamis galgá dáhpáhuvvat .
Læreren kan også sende ut et skriv om samtalen der foreldrene blir oppfordret til å skrive ned saker de ønsker å ta opp .	Oahpaheaddji sáhttá maiddái sáddet ságastallančállosa masa váhnemiid hástala čállit daid áššiid maid háliidit váldit ovdan .
Når læreren får skrivet tilbake , kan han tilpasse innholdet til hver enkelt samtale .	Go oahpaheaddji oažžu čállosa ruovttoluotta , de sáhttá sisdoalu heivehit juohke ságastallamii .
1 : Elev og lærer / forberedelse	1 : Oahppi ja oahpaheaddji / ráhkkaneapmi
2 : Elev / foreldre – forberedelse hjemme	2 : Oahppi / váhnemat ráhkkanit ruovttus
3 : Utviklingssamtalen , forberedt av alle .	3 : Ovdánanságastallan , masa buohkat leat bures ráhkkanan .
En spørreundersøkelse blant foreldrene om utviklingssamtalen kan også være nyttig .	Sáhttá maiddái leat ávkkálaš jearahit váhnemiid ovdánanságastallama birra .
Eksempler på spørsmål kan være : Hvilke tema bør utviklingssamtalen inneholde ?	Iskkadeamis sáhttá ovdamearkka dihtii jearrat : • • • • Mii galggašii leat ovdánanságastallama fáddán ?
Hvor ofte bør skole og foreldre møtes i løpet av skoleåret ?	Gallii galggašedje skuvla ja váhnemat deaivvadit skuvlajagis ?
Hvor lang bør samtalen være ?	Man guhká galggašii ságastallan bistit ?
Hvem bør være til stede under samtalen ?	Geat galggašedje oassálastit ságastallamis ?
Tid for samtale	Ságastallanáigi
Elev og lærer Allerede i barneskolen kan elever være modne nok til å delta under forberedelser til utviklingssamtalen .	Skovveovdamearka Oahppi ja oahpaheaddji Mánáidskuvllas vedjet jo oahppit leat dan mađe rávvásat ahte sáhttet oassálastit ovdánanságastallama ráhkkaneamis .
I ungdomsskolen er det satt av egne timer til klasserådsmøte som kan brukes til slike forberedelser .	Nuoraidskuvllas leat luohkkáráđđečoahkkimii várrejuvvon sierra diimmut , mat sáhttet geavahuvvot dánlágan ráhkkanemiide .
Hva ønsker elevene å diskutere i samtalen ?	Man birra háliidit oahppit ságastallat ?
Sammen med læreren kan de finne fram til passende tema .	Ovttasráđiid oahpaheddjiin sáhttet gávnnahit heivvolaš fáttáid .
Elever på 5. og 8. trinn mener blant annet dette om utviklingssamtalen : Eleven må være med i utviklingssamtalen , det er jo han det handler om .	5. ja 8. cehkiid oahppit oaivvildit ovdánanságastallama birra earret eará dán : • Oahppi ferte beassat oassálastit ovdánanságastallamis , sutnje han dat gullá .
Møtet må vare i minst 30 minutter , slik at det ikke blir stress , og alle får snakke .	• Deaivvadeapmi galggašii bistit unnimusat 30 minuhta , amas šaddat doapmamuš , ja buohkat besset hállat .
Det er fint å forberede seg til samtale .	• Buorre lea beassat ráhkkanit ságastallamii .
Det er viktig å sammenligne seg med seg selv , ikke med de andre .	• Deaŧalaš lea beassat iežas buohtastahttit iežainis , iige geainnage earáin .
Det er gøy med gode tilbakemeldinger fra læreren .	• Somá lea buriid sániid gullat oahpaheaddjis .
Det er flaut når læreren skryter av meg , men litt gøy også !	• Heahpat gal lea gullat go oahpaheaddji rábmo mu , muhto somá gal maid lei !
Det er viktig å snakke om det positive , det som går bra , men en må vel få høre om det dumme også .	• Deaŧalaš lea ságastallat das mii lea positiiva , das mii manná bures , muhto olmmoš han ferte maid duoddut gullat dan mii lea heittot .
Det g jør vondt i halsen når vi snakker om noe dumt .	• Čoddagis dovdo go ságastallat dan birra mii ii leat nu vuogas .
At innholdet i samtalen er kjent for eleven , skaper trygghet .	Go oahppi diehtá mii ságastallamis galgá dáhpáhuvvat , de dat buktá oadjebasvuođa .
I elevsamtalen , samtalen mellom lærer og elev , kan en forberede utviklingssamtalen .	Oahppiságastallamis , oahpaheaddji ja oahppi gaskasaš ságastallamis , sáhttiba ráhkkanit ovdánanságastallamii .
Her kan eleven få hjelp til å vurdere seg selv når det g jelder faglig og sosial utvikling , og hvordan han eller hun mestrer de ulike arbeidsmetodene .	Das sáhttá oahppi oažžut veahki mo galgá iežas árvvoštallat sihke fágalaš ja sosiálalaš ovdáneami hárrái , ja mo son hálddaša iešguđetlágan bargovugiid .
I samtalen bør en også ta opp hva eleven mener om sin egen læring .	Ságastallamis galggašeigga maid ságastit das maid oahppi oaivvilda iežas oahppama hárrái .
Er det noe som burde være annerledes på skolen eller hjemme , slik at læring og utvikling kan bli bedre ?	Lea go mihkkege mii galggašii leat earáláhkai skuvllas dahje ruovttus , vai oahppan ja ovdáneapmi buorránivčče ?
Eleven og læreren forbereder hvordan dette skal presenteres i utviklingssamtalen .	Oahppi ja oahpaheaddji ráhkkaneaba mo dán galggašii buktit ovdan ovdánanságastallamis .
Sammen kan de formulere nye mål som eleven skal arbeide mot i tiden som kommer .	Ovttas sáhttiba hábmet ođđa mihttomeriid maid oahppi galgá boahtte áigodagas juksat .
Slik elevdeltakelse kan være motiverende .	Dánlágan oahppioassálastin sáhttá leat movttiidahtti .
Tid for samtale	Ságastallanáigi
Når elevene blir eldre , kan det være nyttig å bruke et egenvurderingsskjema for faglig og sosial utvikling .	Go oahppi šaddá boarrásat , de sáhttá leat ávkkálaš geavahit fágalaš ja sosiálalaš ovdáneami iešárvvoštallanskovi .
Et utfylt skjema er et godt grunnlag for samtalen med læreren .	Devdojuvvon skovvi lea buorre doarjja go oahpaheddjiin ságastallá .
Lignende skjema kan også brukes i utviklingssamtalen .	Dánlágan skovi sáhttá maiddái geavahit ovdánanságastallamis .
Elev og foreldre Når eleven og foreldrene er kjent med innholdet i samtalen , kan de forberede seg til møtet .	Oahppi ja váhnemat Go oahppi ja váhnemat dovdet ságastallama sisdoalu , de sáhttet maiddái ráhkkanit deaivvadeapmái .
Som en hjelp til forberedelsene kan læreren sende et skriv med spørsmål om elevens utvikling den siste tiden .	Ráhkkaneami álkidahttin dihtii sáhttá oahpaheaddji sáddet čállosa mas jearrá mo oahppi lea ovdánan maŋimuš áiggi .
En kan f. eks. spørre om : Hvilke fag synes du selv at du mestrer godt ?	Sáhttá omd. jearrat : • Guđe fágaid orut iežat mielas hálddašeamen bures ?
Hvilke arbeidsmåter liker du å bruke ?	• Makkár bargovugiide liikot ?
Hvem er du sammen med på skolen ?	• Geainna ovttastalat skuvllas ?
Hva liker du å g jøre i friminuttene ?	• Maid don liikot bargat friddjabottuin ?
Å forberede utviklingssamtalen sikrer at samtalen blir brukt til det som er viktigst ; å bygge opp eleven og motivere ham eller henne til de utfordringene som møter dem i skolehverdagen .	Go ovdánanságastallan ráhkkanahtto , de dat sihkkarastá ahte ságastallan geavahuvvo dasa mii lea deaŧaleamos ; ovdánahttit oahppi ja movttiidahttit su hálddašit daid hástalusaid mat bohtet su guovdu skuvlaáiggis .
Gode forberedelser skaper positive forventninger og trygge rammer for alle parter .	Go bures lea ráhkkanan , de dat duddjo positiiva vuordámušaid ja oadjebasvuođa daidda geat galget deaivvadit .
ORGANISERING OG RAMMER Invitasjonen Noen skoler legger fremdeles opp til at utviklingssamtaler skal holdes på ettermiddags- eller kveldstid , men stadig flere skoler prøver nå å holde samtalene på dagtid .	ORGANISEREN JA VUOĐĐU Bovdehus Muhtun skuvllain dollet ain ovdánanságastallamiid eahketbeaivve dahje eahkedis , muhto eanet ahte eanet skuvllat geahččalit doallat ságastallamiid beaivet .
Både lærer og foreldre må være fleksible for å finne et passende tidspunkt for samtalen .	Sihke oahpaheaddji ja váhnemat fertejit iežaset geahččalit heivehaddat nu ahte ovttas gávnnahit heivvolaš ságastallanáiggi .
Men skolen har plikt til å legge til rette forholdene slik at alle foreldrene kan komme .	Muhto skuvllas lea geatnegasvuohta láhčit dili nu ahte buot váhnemat sáhttet boahtit .
Til Gunvor og Hans Det er tid for utviklingssamtale .	Skovveovdamearka Gunvorii ja Hánsii Dál lea ovdánanságastallanáigi .
De som skal møte er : foreldre , elev og kontaktlærer .	Dát galget deaivvadit : váhnemat , oahppi ja gulahallanoahpaheaddji .
Vel møtt !	Bures boahtin !
Invitasjon til utviklingssamtalen må sendes hjem i god tid .	Oassálastin diimmuin • njálmmálaš barggut • bargobihtáiguin bargat
En idé kan være at hver elev inviterer egne foreldre .	Loaktin • friddjabottuin ja skihpáriiguin • diimmuin ja oktasaš bargguin
I samråd med læreren finner man fram til passende tidspunkt og sender hjem en personlig invitasjon .	Ovttasráđiid oahpaheddjiin gávnnaheaba heivvolaš áiggi ja sáddeba persovnnalaš bovdehusa ruoktot .
Andre ganger kan det være mest nyttig å sende en felles invitasjon til foreldrene i klassen der de kan krysse av på ønskelige tidspunkt .	Eará háviid sáhttá gis leat ávkkáleamos sáddet oktasaš bovdehusa luohká váhnemiidda masa sáhttet merket heivvolaš áiggi .
Som tidligere nevnt er det i dag vanlig at eleven deltar i samtalen allerede fra 2. eller 3. trinn .	Nugo ovdalaččas namuhuvvon , de lea dál dábálaš ahte oahppi oassálastá ságastallamis 2. dahje 3. luohká rájes .
Elevmedvirkning er nyttig , men de voksne kan noen ganger ha behov for å snakke sammen uten barna .	Ávkkálaš lea go oahppi ieš beassá oassálastit , muhto ollesolbmuin soaitá muhtumin leat dárbu ságastallat sierra .
Kanskje bør de voksne møtes én gang i året uten barn .	Veadjá dahkat buori jos ollesolbmot deaivvadit oktii jagis mánáid haga .
Noen foreldre sier dette om hvem som bør delta i samtalen : Det kan være greit med møte uten barna .	Muhtun váhnemiid oaivilat dasa ahte geat galggašedje oassálastit ságastallamis : • Dáidá leat buorre muhtumin deaivvadit maiddái mánáid haga .
Det er lettere å snakke om vanskelige tema uten barna .	• Álkit lea ságastallat váttes áššiid birra mánáid gulakeahttá .
Noen ganger ønsker vi å ta opp et tema uten at barna er til stede .	• Muhtun háviid háliidivččiimet ságastallat dakkár áššiid birra maid mánát eai galggašii gullat .
Fint at eleven er med , da kan de høre både ris og ros .	• Buorre go oahppi lea mielde , dalle sii sáhttet gullat sihke buriid ja heajos beliid .
Informasjonen blir best når alle parter er til stede ; eleven , foreldrene og læreren .	• Buoremus dieđuid oažžu dalle go buohkat leat das : oahppi , váhnemat ja oahpaheaddji .
På invitasjonen bør det stå hva som skal være innholdet i utviklingssamtalen og hvem som skal være til stede .	Bovdehusas berre oidnot mii ovdánanságastallama sisdoallu lea ja geat galget deaivvadit .
Rommet Klasserommet passer godt for møtet mellom lærer , elev og foreldre .	Latnja Luohkkálatnja lea heivvolaš sadji oahpaheaddjái , oahppái ja váhnemiidda deaivvadit .
Det kan være fint å møtes i arbeidsrommet til barnet og se arbeidsplassen , tegninger eller andre elevarbeider .	Dáidá leat buorre deaivvadit máná bargolanjas ja oaidnit su bargosaji , tevdnegiid ja eará oahppibargguid .
En kan g jerne bruke andre rom til utviklingssamtalen , for eksempel et grupperom eller skolebiblioteket .	Sáhtášii maid geavahit eará lanjaid doallat ovdánanságastallama , omd. joavkolanja dahje skuvlagirjerádjosa .
Rommet må være egnet til en god og uforstyrret dialog .	Latnja ferte bures heivet ságastallat vuđolaččat ja muosálaččat .
Uavhengig av selve rommet er det naturlig å organisere samtalen slik at foreldre , elev og lærer sitter rundt samme bord .	Beroškeahttá lanjas , de lea lunddolaš organiseret ságastallama nu ahte váhnemat , oahppi ja oahpaheaddji čohkkájit seamma beavddi birra .
Den praktiske organiseringen skal gi tydelig signal om at alle deltakerne i samtalen er likeverdige parter .	Geavatlaš bealli galgá čájehit ahte ságatallanguimmežat galget dovdat iežaset ovttaárvosažžan .
Tiden Utviklingssamtalen må ikke være preget av dårlig tid eller hastverk .	Áigi Ovdánanságastallama ii galgga heittot áigi ja hoahppu stivret .
Alle må få komme til orde .	Buohkat galget beassat hállat .
Ved slutten av møtet må det være nok tid til å oppsummere og	Loahpahettiin de ferte leat áigi čoahkkáigeassit ságastallama ja hábmet mihttomeriid boahtte áigodahkii .
Tid for samtale	Ságastallanáigi
Mange foreldre gir uttrykk for at de ønsker å ha minst 30 minutter til slike samtaler .	Olu váhnemat háliidit geavahit unnimusat 30 minuhta dánlágan ságastallamiidda .
I en undersøkelse blant foreldre sier noen dette om tid til samtale : Utvid samtalen til 30 minutter , så slipper man å være redd for å bruke for lang tid , og lærerne slipper forsinkelser . Ønskelig med litt mer tid enn 30 minutter .	Iskkadeapmi váhnemiid gaskkas muitala maid muhtumat oaivvildit ságastallanáiggis : • Guhkidehket ságastallama 30 minuhttii , de ii dárbbaš ballat geavaheames menddo guhkes áiggi , ja oahpaheaddjit eai dárbbaš maŋŋánit • Sávvet guhkebuš áiggi go 30 minuhta • Go buohkat galggažit ollet dadjat maidege , de lea dárbu unnimusat 30 minuhttii .
Ledelsen Som oftest er det naturlig at læreren leder samtalen .	Jođiheaddjit Dávjjimusat lea lunddolaš ahte oahpaheaddji jođiha ságastallama .
I planleggingen av samtalen kan lærer og elev bli enige om hvem som skal ta opp hva , og kanskje kan eleven få ansvar for å lede deler av samtalen .	Ságastallama ráhkkanettiin sáhttá oahpaheaddji ja oahppi šiehtadit goabbá galgá maid váldit ovdan , ja soaitá vel oahppi ieš sáhttit váldit ovddasvástádusa jođihit muhtun ságastallanosiid .
Lærere som har prøvd ut elevledelse , har erfart at det er lærerikt for eleven , men at det medfører en tidkrevende forberedelse for elev og lærer .	Oahpaheaddjit geat leat geahččalan oahppijođiheami , leat vásihan ahte dat lea hui ávkkálaš oahppi ovdáneapmái , muhto dat gis mielddisbuktá ahte ráhkkananbargu guhku sihke oahppái ja oahpaheaddjái .
INNHOLDET I SAMTALEN	SÁGASTALLAMA SISDOALLU
SAMARBEID ( eksempel ) Eleven viser evne Mål : og vilje til samarbeid Eksempler på delmål : Eleven lytter til andre Eleven arbeider aktivt med felles oppgaver Eleven holder avtaler	( ovdamearka ) Maŋosgeahčasteapmi Mihttomearri Ovdánanságastallan galgá leat • Oahppi čájeha máhtu ja ráhkkanahtton deaivvadeapmi skuvlla dáhtu ovttasbargat ja ruovttu gaskka , ja deaivvadeami Oassemihttomeriid fáttát fertejit leat mearriduvvon .
Det kan for eksempel være fruktbart å starte samtalen med et kort tilbakeblikk og se på målene fra forrige møte .	ovdamearkkat : Sáhttá leat vuogas álggahettiin • Oahppi guldala earáid geahčastit mihttomeriid maid mannan • Oahppi bargá aktiivvalaččat oktasaš deaivvadeamis mearridedje .
Hvordan har utviklingen vært den siste perioden ?	Mo bargguiguin lea ovdáneapmi leamaš maŋimuš • Oahppi doallá áigodagas ?
Har eleven nådd de målene som ble satt ?	Lea go oahppi juksan šiehtadusaid šihttojuvvon mihttomeriid ?
Og var målene nyttige for hvordan eleven fungerer og utvikler seg ?	Leat go mihttomearit leamaš ávkkálaččat dasa mo oahppi lea doaibman ja ovdánan ?
Eleven , foreldrene og læreren evaluerer resultatene , og blir enige om nye mål for den videre utviklingen .	Oahppi , váhnemat ja oahpaheaddji árvvoštallet bohtosiid , ja bidjet fas ovttas ođđa mihttomeriid boahttevaš áigodahkii .
Utviklingsmål I grunnskolen er det mange felles mål for opplæringen , både faglig og sosialt .	Ovdánanmihttomearit Vuođđoskuvllas leat olu oktasaš oahpahusmihttomearit , sihke fágalaččat ja sosiálalaččat .
Målene beskriver hva eleven skal lære på de ulike trinnene .	Mihttomearit čilgejit maid oahppi galgá oahppat iešguđet dásis .
I utviklingssamtalen må en derfor se på hva eleven mestrer .	Ovdánanságastallamis ferte de geahčadit maid oahppi hálddaša .
Hva mener eleven selv ?	Maid oahppi ieš oaivvilda ?
Sammen med læreren og foreldrene kan eleven planlegge nye mål å arbeide mot .	Ovttas oahpaheaddjiinis ja váhnemiidisguin sáhttá oahppi bidjat ođđa mihttomeriid olahit .
Målene skal stille krav til eleven , men også til oppfølging fra lærer og foreldre .	Mihttomearit galget bidjat oahppái gáibádusaid , muhto maiddái oahpaheaddjái ja váhnemiidda čuovvolit .
Et utviklingsmål må være målbart , og eleven og foreldrene må få vite underveis om målet er innen rekkevidde .	Ovdánanmihttomeari galgá sáhttit mihtidit , ja oahppi ja váhnemat fertejit skuvlla váccidettiin diehtit ahte lea go mihttomearri olámuttos .
Tid for samtale	Ságastallanáigi
Utviklingsmålene kan være knyttet til enkeltfag eller til enkeltoppgaver eleven skal utføre .	Ovdánanmihttomearit fertejit čatnasit dihto fágaide dahje dihto bargobihtáide maid oahppi galgá dahkat .
Målene kan også handle om arbeidsmetoder og mestring eller være av mer sosial karakter , som det å mestre samhandling med andre .	Mihttomearit sáhttet maiddái čatnasit bargovugiide ja máhttimii dahje sosiálalaš doaibmamii , nugo máhttit earáiguin ovttastallat .
La oss bruke samarbeid som eksempel på et område for utvikling .	Geavaheadnot mat ovttasbarggu ovdánanovdamearkan .
Å mestre samarbeid er viktig for hvordan eleven fungerer både faglig og sosialt , på skolen og senere i arbeidslivet .	Máhttit hálddašit ovttasbarggu lea deaŧalaš dasa mo oahppi doaibmá sihke fágalaččat ja sosiálalaččat , sihke skuvllas ja bargoeallimis go dat áigi boahtá .
På skolen skal eleven arbeide sammen med andre , både i par og i grupper .	Skuvllas oahppi galgá bargat ovttas earáiguin , sihke guvttiid guvttiid ja joavkkuin .
De skal lære ulike arbeidsmetoder som for eksempel prosjektarbeid .	Sii galget oahppat bargat iešguđetlágan bargovugiid mielde nugo ovdamearkka dihtii prošeaktabarggu .
Derfor vil samarbeidsmestring være grunnleggende .	Danin lea áibbas dárbbašlaš máhttit ovttasbargat .
Hvilke delmål må oppfylles for at det skal være et godt samarbeid ?	Guđet oassemihttomearit fertejit devdojuvvot duddjot buori ovttasbarggu ?
Det er svært viktig at delmålene for et bestemt utviklingsmål også er kjent for eleven og foreldrene .	Maiddái ohppiide ja váhnemiidda lea hui deaŧalaš diehtit mat leat dihto ovdánanmihttomeari oassemihttomearit .
Eleven må lære hva som ligger i begrepet samarbeid , og så få hjelp til å se hvordan han eller hun fungerer i forhold til målene .	Oahppi galgá oahppat dovdat maid ovttasbargu-doaba mearkkaša , ja de oažžut veahki oaidnit mo son doaibmá mihttomeriid ektui .
Utviklingsmålene skal være tilpasset den enkelte eleven .	Ovdánanmihttomearit galget heivehuvvot juohke oahppái .
Elever som strever , kan oppleve det som vanskelig dersom de blir sammenliknet med elever som g jør det bedre .	Oahppit geat rahčet , sáhttet dovdat váttisin jos sin buohtastahttet ohppiiguin geat leat čeahpit .
I en utviklingssamtale skal man stadfeste hvordan eleven fungerer og hvordan fremgangen er ut fra elevens forutsetninger .	Ovdánanságastallamis galgá boahtit ovdan mo oahppi doaibmá ja mo ovdáneapmi lea oahppi návccaid ektui .
Utviklingssamtalen skal være et møte der man skaper motivasjon for arbeid mot realistiske utviklingsmål .	Ovdánanságastallan galgá leat deaivvadeapmi mas oahppi movttáska bargat juvssahahtti ovdánamihttomeriid olahit .
Elevens kompetanse Skolen har som mål i samarbeid med hjemmet å utvikle elevens kompetanse på et bredt felt , der hele mennesket er i fokus .	Oahppi gelbbolašvuohta Skuvlla mihttomearri lea ovttas ruovttuin ovdánahttit ohppiid gelbbolašvuođa máŋgga dáfus , mas olmmoš ieš lea guovddážis .
Skolen skal være et sted for både læring og trivsel .	Skuvla galgá leat báiki gos oahppá ja loaktá .
Når det g jelder læring , skal eleven tilegne seg kunnskap i ulike fag .	Oahppan mearkkaša ahte oahppi galgá hukset máhtolašvuođa iešguđet fágas .
I tillegg til å reprodusere kunnskapen , skal eleven også lære å reflektere over og bruke den i arbeidet på skolen , hjemme og senere i arbeidslivet .	Lassin máhttit muitalit ođđa dieđuid , de galgá oahppi máhttit jurddašit iešheanalis ja geavahit dán máhtolašvuođa skuvlabargguin , ruovttus ja boahttevaš bargoeallimis .
Eleven får i dag større grad av ansvar for egen læring og utvikling .	Dánáigge oahppit ožžot stuorát ovddasvástádusa iežaset oahppamii ja ovdáneapmái .
Stadig flere skoler bruker arbeidsplaner , en arbeidsmåte som innebærer at eleven i større grad må planlegge og g jennomføre arbeidsoppgaver selv .	Dađistaga eanet skuvllat geavahišgohtet bargoplánaid , bargovuogi mii mearkkaša ahte oahppi eanet ferte ieš ráhkkanahttit ja gergehit bargobihtáid .
Da trenger eleven kunnskap om ulike arbeidsmåter og metoder .	Dalle oahppit dárbbašit máhttit geavahit máŋggalágan bargovugiid ja bargomálliid .
Tid for samtale	Ságastallanáigi
Eleven trenger også å ha god innsikt i hvordan han eller hun fungerer .	Oahppi dárbbaša maid máhttit oaidnit mo son doaibmá .
Hva vil det si å ta ansvar for egen læring ?	Maid mearkkaša váldit ovddasvástádusa iežas oahppamii ?
Det kan være et nyttig spørsmål å diskutere med eleven og foreldrene i en utviklingssamtale .	Dat sáhttá leat deaŧalaš gažaldat digaštallat ohppiin ja váhnemiiguin ovdánanságastallamis .
Hvordan synes eleven selv at han / hun tar ansvar for egen læring ?	Mo oahppi orru iežas mielas váldimin ovddasvástádusa iežas oahppamii ?
I tillegg til den faglige utviklingen og læring av arbeidsmetoder , skal eleven også utvikle kunnskap og bevissthet om hvordan han eller hun fungerer sammen med andre .	Lassin fágalaš ovdáneapmái ja bargovugiid oahppamii , de galgá oahppi maiddái máhttit ja diehtigoahtit mo son doaibmá earáiguin ovttas .
Derfor er det viktig å spørre eleven om Har du med deg det du hvordan han / hun har det på skolen .	Loaktimis sáhttá oaidnit mo oahppi doaibmá sosiálalaččat . Danin leage deaŧalaš jearrat oahppis ahte mo sus lea skuvllas .
eleven seg trygg i klasse- og skolemiljøet ?	Dovdá go iežas oadjebassan luohkká- ja skuvlabirrasis ?
Utfører du arbeidsoppgaver Kjenner eleven seg verdsatt av lærere og medeldu har ansvar for ?	Dovdá go oahppi ahte oahpaheaddjit ja eará oahppit atnet árvvus su ?
Er eleven flink til å verdsette andre ?	Lea go oahppi čeahppi árvvusatnit earáid ?
I utviklingssamtalen må eleven og foreldrene få informasjon om hvilken kompetanse eleven har nådd i faget i forhold til mål og delmål .	OVDDASVÁSTÁDUS IEŽAT OAHPPAMII ( I ) ( ovdamearka ) • Bijat go mihttomeriid iežat bargui ? • Lea go dus buot biergasat mielde maid dárbbašat ?
På barneskolen skjer denne tilbakemeldingen i form av vurdering uten karakterer .	Mánáidskuvllas boahtá dát oidnosii go oahppi árvvoštallojuvvo árvosániid attekeahttá .
I ungdomsskolen vil karakterene på enkeltoppgavene og terminkarakterene gi en viss tilbakemelding om i hvilken grad eleven mestrer faget .	Nuoraidskuvllas ovttaskasbargobihtát ja termiidnaárvosánit addet muhtun muddui dieđu man muddui oahppi hálddaša fága .
Det er likevel viktig at karakterene blir supplert med begrunnelser og veiledning .	Seamma deaŧalaš lea árvosániid lassin maiddái čilget bohtosiid dárkileappot ja bagadit .
Her er et eksempel på tilbakemelding fra en norsklærer til en elev i ungdomsskolen : Du har mye godt stoff i teksten din om forfatteren .	Dá lea ovdamearka mo sámegiel oahpaheaddji árvvoštallá nuoraidskuvlla oahppi : Dus leat ollu buorit dieđut teavsttastat girječálli birra .
Fint at du har med sitater fra bøker og det forfatteren har sagt selv .	Buorre go leat siteren girjjiin ja dan maid čálli ieš lea dadjan .
Teksten din har god lengde , og du mestrer inndeling i avsnitt .	Teaksta lea guhkkodaga dáfus buorre , ja don hálddašat juohkima bures .
Bra !	Buorre !
ANSVAR FOR EGEN Du har noen skrivefeil , og du må spesielt arbeide LÆRING ) ( II .	Dus leat muhtun čállinmeattáhusat , ja don fertet erenoamážit bargat dássemolsumiin .
( eksempel ) mer med kommaregler .	Lean čálistan moadde mearkkašumi ravdii .
Jeg har skrevet noen Er du forberedt til kommentarer i margen .	Loga daid ja geahča kursagirjjis s. 14 . Geavat njálmmálaš giela gullat dássemolsuma .
Les dem og se i kursskolearbeidet ?	OVDDASVÁSTÁDUS IEŽAT OAHPPAMII ( II . )
boka s. 140 . Husk også tegn ved direkte tale .	( ovdamearka ) • Leat go ráhkkanan skuvlabargui ?
Er du oppmerksom i under	• Leat go fuolalaš oahpahusas ?
Dette er ekstra viktig dersom eleven har vanskeligheter med et fag eller et fagområde .	Dát lea erenoamáš deaŧalaš jos oahppi atná muhtun fága dahje fágasuorggi váttisin .
Tid for samtale	Ságastallanáigi
Gjennom begrunnelser og veiledning vil eleven få vite hva han eller hun kan g jøre for å bedre sin egen læring og utvikling .	Čilgemiid ja bagadallama vuođul beassá oahppi diehtit maid son sáhttá bargat buoridit iežas oahppama ja ovdáneami .
Har eleven for eksempel vanskeligheter med faget , eller skyldes de svake resultatene manglende arbeidsinnsats ?	Lea go oahppis omd. váttisvuođat fágain , vai ii go son bargga doarvái buoridit bohtosiid ?
Hva mener eleven selv ?	Maid oahppi ieš oaivvilda ?
Kan undervisningen og hjelpen på skolen legges bedre til rette ?	Sáhttá go skuvlla oahpahusa ja veahki heivehit buorebut ?
Disse spørsmålene kan være nyttige å arbeide med i en utviklingssamtale .	Dáid gažaldagaiguin sáhttá leat ávkkálaš bargat ovdánanságastallamis .
Jo eldre eleven er , jo mer innsikt kan han / hun ha i sin egen fungering .	Mađe boarrásat oahppi lea , dađe buorebut máhttá ieš oaidnit mo son doaibmá .
Det er også nyttig å se på hvordan foreldrene kan hjelpe til i den videre utviklingen .	Maiddái lea ávkkálaš geahčadit mo váhnemat sáhttet veahkehit máná ovdánit .
Sosial utvikling Skolene har flere sett av regler og normer som de vil at elevene skal utvikle seg mot og rette seg etter .	Sosiálalaš ovdáneapmi Skuvllas leat máŋga njuolggadus- ja norbmačoakkáldaga maid skuvla háliida ahte oahppi olaha ja doahttala .
Slike sett av regler og normer er holdningsskapende og selve grunnlaget for å utvikle et trygt skolemiljø og bør utarbeides i samarbeid mellom elever , foreldre og skolen .	Dánlágan njuolggadus- ja norbmačoakkáldagat duddjojit buriid guottuid ja daid vuođul hábmejuvvo oadjebas skuvlabiras ja daid galggašedje oahppi , váhnemat ja skuvla ráhkadit ovttas .
Eleven må lære hvordan hans / hennes væremåte og handlemåte påvirker medelever og klasse- og skolemiljøet .	Oahppi ferte oahppat mo su láhttenvuogit ja dagut váikkuhit eará ohppiide ja luohkká- ja skuvlabirrasii .
Det er også viktig at eleven lærer å sette grenser når han eller hun ikke blir møtt med respekt .	Deaŧalaš lea ahte oahppi oahppá bidjat rájáid go son dovdá ahte son ii adnojuvvo árvvus .
Som tidligere nevnt er evne til samhandling og samarbeid grunnleggende for både faglig og sosial utvikling .	Nugo ovdalaččas namuhuvvon , de fágalaš ja sosiálalaš ovdáneapmi dáhpáhuvvá ovttasdoaibmama ja ovttasbarggu máhtolašvuođa vuođul .
Respekt og toleranse er andre begrep som sier noe om dette .	Árvvusatnin ja gierdilvuohta leat eará doahpagat mat čatnasit dása .
Hva ligger i uttrykkene ?	Maid doahpagat mearkkašit ?
Og hvordan kan eleven oppnå å fungere godt og utvikle seg når det g jelder respekt og toleranse ?	Ja mo sáhttá oahppi doaibmat bures ja ovdánit árvvusatnima ja gierdilvuođa dáfus ?
Begrepene må avklares og eksemplifiseres g jennom et sett av delmål .	Doahpagiid ferte oassemihttomeriid vuođul čielggadit ja ovdamearkkaid bokte čilget .
Også RESPEKT OG her kan man bruke et vurderingsskjema .	Maiddái ÁRVVUSATNIN JA GIERDILVUOHTA dás sáhtášii geavahit árvvoštallanskovi .
Hvilke TOLERANSE utviklingsmål kan eleven strekke seg mot når det Eleven viser respekt og Mål : g jelder respekt og toleranse ?	Mihttomearri : Guđiid ovdánanmihttomeriid sáhttá • Oahppi atná árvvus ja lea oahppi geahččalit olahit go lea sáhka gierdil earáid ektui árvvusatnimis ja gierdilvuođas ?
Delmål ( eksempler ) : Eleven viser tålmodighet med dem som trenger det Eleven støtter / forsvarer dem som blir krenket Eleven godtar andres egenart	Ságastallama čoahkkáigeassin ja ođđa ovdánanmihttomearit Bures ráhkkanahtton ovdánanságastallama čoahkkáigeasus biddjojit fágalaš ja sosiálalaš ovdánanmihttomearit boahtte áigodaga várás .
Tid for samtale	Ságastallanáigi
AVTALE Mål : Bedre leseflyten ved å øve høytlesning 10 min. mandag og onsdag Fullføre lekser på arbeidsplanen Ikke avbryte den som har ordet Skrive ned alle muntlige meldinger på tavla	ŠIEHTADUS Mihttomearit : Lohkat jitnosit 10 min . vuossárggaid ja gaskavahkuid buoridan dihtii lohkannjuovžilvuođa Bargat bihtáid mat leat bargoplánas Ii gaskkalduhttit su gii lea hállamin Čállit távvalii buot njálmmálaš dieđuid
elev	Oahppi
foreldre / foresatte	Váhnemat / fuolaheaddjit
Ansvar : Elev Elev / foreldre Elev Lærer	Ovddasvástádus : Oahppi Oahppi / váhnemat Oahppi Oahpaheaddji
lærer Eksempel på skjema	Oahpaheaddji Skovveovdamearka
Oppsummeringen kan være både muntlig og skriftlig , men er målene viktige for elevens videre utvikling , bør man skrive dem ned .	Čoahkkáigeassu sáhttá leat sihke njálmmálaččat ja čálalaččat , muhto jos mihttomearit ležžet deaŧalaččat oahppi boahttevaš ovdáneapmái , de daid galggašii čállit .
Målene må være få og konkrete .	Mihttomearit fertejit leat dušše moadde ja konkrehta .
Vanligvis er to til tre mål nok .	Dábálaččat lea doarvái guovtti golmma mihttomearis .
Da er det lettere for alle å se om eleven nærmer seg målene eller ikke .	Dalle lea álkit buohkaide oaidnit ahte olaha go oahppi mihttomeriid vai ii .
Avtalen kan også inneholde mål for oppfølging fra lærer og / eller foreldre .	Šiehtadusa mihttomearri sáhttá maiddái leat ahte oahpaheaddji ja/dahje váhnemat váruhit mihttomeriid olahit .
Ansvaret kan og bør deles mellom elev , skole og foreldre .	Ovddasvástádus galggašii juogaduvvot oahppi , skuvlla ja váhnemiid gaskka .
Oppfølging av målene i perioden I tiden mellom to utviklingssamtaler kan det være nyttig at de tre partene i samtalen holder kontakt og gir korte tilbakemeldinger om utviklingen .	Áigodaga mihttomeriid čuovvoleapmi Guovtti ovdánanságastallama gaskkas sáhttá leat ávkkálaš ahte ságastallanguimmežat doalahit oktavuođa ja gaskkohagaid addet dieđuid mo dat orru mannamin .
Slik tilbakemelding kan bli gitt som skriftlig tilbakemelding på elevarbeid , i elevsamtale , på e-post eller over telefon .	Dan sáhttá dahkat čálalaččat oahppibargguid oktavuođas , oahppiidságastallama oktavuođas , e-poastta dahje telefuvnna bokte .
SPESIELLE UTFORDRINGER Barn med ulike forutsetninger Barna kommer til skolen med ulike behov og erfaringer .	Mánát geain leat iešguđetlágan eavttut Mánát bohtet skuvlii iešguđetlágan dárbbuiguin ja vásáhusaiguin .
For å legge best mulig til rette for den enkelte , er det viktig at foreldrene gir skolen informasjon om barnet .	Láhčin dihtii dili buoremus lági mielde juohkehažžii , de lea deaŧalaš ahte váhnemat addet skuvlii dieđuid máná birra .
Mens noen barn har spesielle problemer når det g jelder fag , kan andre ha problemer når det g jelder å fungere sosialt .	Muhtun mánáin sáhttet leat erenoamáš váttisvuođat fágaid dáfus , ja earáin gis váttisvuođat doaibmat sosiálalaččat .
Det å ha nedsatt hørsel eller dårlig syn , kan også være til hinder for trivsel , læring og utvikling .	Go oahppis lea heajos gullu dahje heajos oaidnu , de dat sáhttá dagahit ahte ii loavtte , oahpa iige ovdán .
God informasjon og dialog mellom hjem og skole kan forebygge dette .	Buorre gulahallan ja dialoga ruovttu ja skuvlla gaskka sáhttá eastadit dán dáhpáhuvvamis .
Tid for samtale	Ságastallanáigi
Skolen har plikt til å gi alle elever tilpasset opplæring .	Skuvla lea geatnegas heivehit oahpahusa juohke oahppái .
Får for eksempel selvstendige og lesesterke barn nok utfordringer i skolehverdagen ?	Ožžot go ovdamearkka dihtii searalaš ja čeahpeslohkki mánát doarvái hástalusaid skuvllas ?
Konflikter og konflikthåndtering Utviklingssamtalen skal være en positiv dialog mellom elev , lærer og foreldre der hovedfokuset er elevens mestring og utvikling .	Soahpameahttunvuođat ja daid čoavdin Ovdánanságastallan galggašii leat positiivvalaš dáhpáhus oahppái , oahpaheaddjái ja váhnemiidda ja mas váldoáššin lea oahppi máhttin ja ovdáneapmi .
Det betyr ikke at man skal unngå å diskutere problemer , men konflikter bør løses i egne møter .	Ii dat mearkkaš ahte ii galgga ságastallat váttisvuođaid birra , muhto soahpameahttunvuođaid berre čoavdit sierra deaivvademiin .
Noen konflikter er likevel slik at de må drøftes der og da .	Datte leat muhtun soahpameahttunvuođat dakkárat ahte daid dárbbaša aiddo dalle čoavdit .
Utviklingssamtalen må da utsettes til en annen gang .	Ovdánanságastallama ferte dalle maŋidit eará hávvái .
Eleven og foreldrene skal ikke grue seg for å møte til utviklingssamtale , men komme dit med positive forventninger .	Oahppi ja váhnemat eai galgga dárbbašit atnit issorassan boahtit ovdánanságastallamii , muhto boahtit dohko buriid vuordámušaiguin .
Utviklingssamtalen og minoritetsspråklige elever Til skolen kommer det barn fra ulike land og kulturer .	Ovdánanságastallan ja unnitlogugielat mánát Skuvlii álget iešguđege riikka ja kultuvrra mánát .
Et flerkulturelt samfunn har gitt oss en flerkulturell skole og på mange måter en rikere skolehverdag .	Máŋggakultuvrrat servodat lea addán midjiide máŋggakultuvrrat skuvlla ja nu maiddái riggásat skuvlabeaivvi .
I samarbeidet mellom skole og hjem har det oppstått nye utfordringer .	Skuvlla ja ruovttu ovttasbargui leat boahtán ođđa hástalusat .
Synet på skolen er svært ulikt fra kultur til kultur .	Skuvla gehččojuvvo iešguđetláhkai kultuvrras kultuvrii .
Mens det i Norge etter hvert er tradisjon for et nært samarbeid mellom foreldre og lærer , er det i andre kulturer stor avstand mellom skole og hjem .	Norggas lea šaddagoahtán dáhpin ahte lea lagas ovttasbargu váhnemiid ja skuvlla gaskka , muhto eará kultuvrrain eai leat skuvllas ja ruovttus lagaš oktavuođat .
I noen kulturer er det ingen tradisjon for møte mellom skole og hjem , og foreldrene har stor respekt for læreren .	Muhtun kultuvrrain eai leat hárjánan deaivvadit skuvllain , ja váhnemat dovdet iežaset oahpaheaddji vuollásažžan .
Da kan det være vanskelig å skape en god dialog .	Dalle sáhttá leat váttis duddjot buori gulahallama .
Å skape trygge rammer rundt møtet , blir derfor svært viktig .	Danne šaddáge dárbbašlaš geavahit vugiid oadjudit sin dánlágan deaivvademiide .
Å være vennlig , åpen og imøtekommende er en forutsetning for å lykkes i samtalen .	Go olmmoš lea smáđáhkes ja olmmošaddjái , de dalle leat buorit eavttut ahte ságastallan lihkostuvvá .
Noen ganger må man kanskje akseptere at det blir mer informasjon enn dialog .	Muhtun háviid ferte dušše dohkkehit ahte šaddá eambbo diehtojuohkin go ságastallan .
Å komme fra et annet land eller en annen kultur , kan innebære språkvansker som er til hinder for dialogen .	Eará riikii dahje eará kultuvrii gullevaš olbmos sáhttet leat giellaváttisvuođat mat sáhttet goazahit gulahallama .
Barn og foreldre som nettopp har kommet til Norge , har selvsagt større problemer med å orientere seg enn dem som har bodd her noen år .	Mánáin ja váhnemiin geat aiddo leat fárren Norgii , leat dieđusge stuorát váttisvuođat áddet buot mii dáhpáhuvvá birrasis go sidjiide geat leat orron dáppe moadde jagi .
Skolen må ta ansvar for å skaffe tolk til foreldre som trenger dette .	Skuvla ferte váldit ovddasvástádusa ja háhkat dulkka váhnemiidda geat dan dárbbašit .
Tid for samtale	Ságastallanáigi
Erfaring viser at det kan være fornuftig å bruke tolk både i samtaler med dem som har bodd her kort og dem som har bodd her lenge .	Vásáhusat čájehit ahte lea jierpmálaš geavahit dulkkaid ságastaladettiin sihke singuin geat leat oanehis áigge ássan riikkas ja singuin geat leat ássan dáppe guhká .
Det er viktig at alle foreldre får den informasjonen de har krav på , og at de får anledning til å stille spørsmål og gi skolen informasjon .	Deaŧalaš lea ahte buot váhnemat ožžot daid dieđuid maid galget , ja ahte sis lea vejolašvuohta jearahit ja addit skuvlii dieđuid .
En morsmålslærer kan være en ressurs og samarbeidspartner for læreren , eleven og foreldrene , men bør likevel ikke brukes som tolk i utviklingssamtaler .	Eatnigielaoahpaheaddji sáhttá leat resursan ja ovttasbargoguoibmin oahpaheaddjái , oahppái ja váhnemiidda , muhto son datte ii galggašii geavahuvvot dulkan ovdánanságastallamis .
Også mellom skoler kan det være forskjeller .	Maiddái skuvllaid gaskkas sáhttet leat erohusat .
Uavhengig av klasse eller skoler skal hjem og skole samarbeide om utviklingssamtalene .	Beroškeahttá luohkás dahje skuvllas , de galgá ruoktu ja skuvla ovttasbargat ovdánanságastallamiid dáfus .
I samtalene er det naturlig å legge vekt på ulike emner alt etter hvilket årstrinn eleven er på .	Ságastallamis lea lunddolaš deattuhit iešguđetlágan fáttáid dan mielde man luohkás oahppi lea .
Samtalene vil også endre seg når eleven går over på ungdomsskolen .	Ságastallamat rivdet maiddái go oahppi álgá nuoraidskuvlii .
I tillegg til områder man har vektlagt tidligere , blir vurdering med karakterer et nytt tema i samtalene .	Lassin daidda osiide mat ovdal leat deattuhuvvon , de ođđa ságastallanfáddán šaddá árvvoštallat maiddái árvosániiguin .
Ulike varianter Tradisjonen i skolen er at sosial fungering får mye oppmerksomhet i barneskolen , mens den faglige utviklingen er viktigst i ungdomsskolen .	Iešguđetlágan vuogit Skuvllas lea dáhpin ahte sosiálalaš doaibman lea guovddážis mánáidskuvllas , ja fágalaš ovdáneapmi lea gis deaŧalaš nuoraidskuvllas .
Et hovedpoeng med utviklingssamtalene er at hele mennesket skal være i fokus .	Ovdánanságastallamiid váldoášši lea ahte olmmoš ieš galgá leat guovddážis .
For å få til dette , må en legge vekt på hvordan eleven fungerer både sosialt og faglig .	Go dan galgá oažžut áigái , de ferte deattuhit mo oahppi doaibmá sihke sosiálalaččat ja fágalaččat .
En trenger likevel ikke å ta opp alle temaene i hver samtale , men legge særlig vekt på det som er naturlig i en bestemt periode .	Ii datte dárbbaš buot fáttáid guoskkahit juohke ságastallamis , muhto deattuhit daid fáttáid mat leat lunddolaččat aiddo dan áigodahkii .
Mens det i én samtale er kjernefagene norsk og matematikk som er tema , kan det i en annen legges mer vekt på de praktiske og estetiske fagene .	Ovtta ságastallamis sáhttet guovddášfágat nugo sámegiella ja matematihkka leat fáddán , eará háve gis sáhttá deattuhit geavatlaš ja estehtalaš fágaid .
Arbeidsmåter kan også være et tema for utviklingssamtalen .	Bargovuogit sáhttet maiddái leat ovdánanságastallama fáddán .
Hvordan eleven fungerer sosialt , bør være et tema i alle utviklingssamtaler .	Mo oahppi doaibmá sosiálalaččat , galggašii leat juohke ovdánanságastallama fáddá .
Selv om temaene kan og bør endres fra én samtale til den neste , er det viktig at elev og foreldre opplever at det de er mest opptatt av , kommer på dagsordenen i den aktuelle samtalen .	Vaikko vel fáttát sáhttet ja galggašedje molsašuvvat ságastallamis ságastallamii , de lea deaŧalaš ahte oahppi ja váhnemat dovdet ahte dat mii sin mielas lea deaŧaleamos , lea maiddái áššin ságastallamis .
Gode forberedelser og dialog mellom partene sikrer et godt utbytte for alle .	Go ságastallamii lea bures ráhkkanahtton ja gulahallan doaibmá bures , de dat sihkkarastá ahte buohkaide dahká ságastallan buori .
Tid for samtale	Ságastallanáigi
Visste du at det står i lovverket at foreldrene har hovedansvar for barnas opplæring , og at de derfor har medansvar i skolen ?	Dihtet go • ahte lágain celko ahte váhnemiin lea váldoovddasvástádus máná oahppamii , ja ahte maiddái sis lea ovddasvástádus skuvllas ?
at du kan påvirke barnas opplæring og skolegang som foreldrekontakt , som medlem av foreldrerådet , FAU eller av samarbeidsutvalget/styret ?	• ahte don sáhtát váikkuhit máná oahppamii ja skuvlavázzimii go doaimmat váhnenovddasteaddjin , váhnenráđi lahttun , FAU dahje ovttasbargolávdegotti / stivrra lahttun ?
at alle elever har rett til tilpasset opplæring etter evner og forutsetninger ?	• ahte buot ohppiin lea vuoigatvuohta oažžut heivehuvvon oahpahusa iežaset návccaid ja eavttuid mielde ?
at elever som ikke har tilfredsstillende utbytte av det ordinære skoletilbudet , har rett til spesialundervisning ?	• ahte oahppit geat eai nákce čuovvut dohkálaččat dábálaš skuvlafálaldaga , ožžot sierraoahpahusa ?
at alle elever har rett til et godt fysisk og psykososialt miljø som fremmer helse , trivsel og læring ?	• ahte buot ohppiin lea vuoigatvuohta oažžut fysihkalaš ja psykososiálalaš birrasa mii nanne veaju , loaktima ja oahppama ?
at foreldre har rett til å klage ?	• ahte váhnemiin lea vuoigatvuohta váidalit ?
FUG - Foreldreutvalget for grunnskolen - er et utvalg av foreldre , oppnevnt av Kongen i statsråd for fire år av gangen .	FUG - Vuođđoskuvlla váhnenlávdegoddi ( VVL . ) - lea lávdegoddi váhnemiid várás , ja man Gonagas stáhtaráđis lea nammadan njealji jahkái hávil .
Utvalget er et rådgivende organ for Utdannings- og forskningsdepartementet .	Lávdegoddi lea Oahpahus- ja dutkandepartemeantta ráđđeaddi orgána .
Utvalget skal ivareta foreldrenes og elevenes interesser i skolesamfunnet og arbeide for å fremme et godt samarbeid mellom hjem og skole .	Lávdegoddi galgá gozihit váhnemiid ja ohppiid beroštumiid skuvlaservodagas ja bargat nannet buori ovttasbarggu ruovttu ja skuvlla gaskii .
Foreldreutvalget for grunnskolen Postboks 8119 Dep . 0032 Oslo www.fug.no www.foreldrenettet.no bestilling@fug.no post@fug.no Tlf. : 22 24 75 63 Faks : 22 24 75 90	Vuođđoskuvlla váhnenlávdegoddi Poastaboksa 8119 Dep. 0032 Oslo www.fug.no www.foreldrenettet.no bestilling@fug.no post@fug.no Tel. : 22 24 75 63 Fáksa : 22 24 75 90
REGIONALT UTVIKLINGSPROGRAM FOR TROMS 2008-2009 Utgiver : Troms fylkeskommune , Næringsetaten , 9296 Tromsø Telefon 77 78 80 00 .	ROMSSA GUVLLOLAŠ OVDDIDANPROGRÁMMA ÁIGODAGA 2008-2009 Almmuheaddji : Romssa fylkkasuohkan , Ealáhusetáhtta , 9296 Romsa Telefovdna 77 78 80 00 .
Telefax 77 78 80 01 .	Telefáksa 77 78 80 01 .
Internett : http://www.tromsfylke.no Grafisk produksjon : Troms fylkeskommune Omslagsbilder : Maarit Markussen , Kaja Baardsen , Gunnar Davidsson , Rune Lejon , Erling Svensen Regionalt utviklingsprogram for Troms er trykket på miljøvennlig papir .	Interneahtta : http://www.tromsfylke.no Gráfalaš buvttadeapmi : Romssa fylkkasuohkan Ovdasiidogovat : Maarit Markussen , Kaja Baardsen , Gunnar Davidsson , Rune Lejon , Erling Svensen Romssa guvllolaš ovddidanprográmma leat prentejuvvon birasseasti báhpára ala .
INNHOLDSFORTEGNELSE 1 .	SISDOALLU 1 .
FYLKESTINGETS VEDTAK ... 1 1.1 Forord ... 2 1.2 Regionalt Samarbeidsforum Troms ( RST . ) ...	FYLKKADIGGEMEARRÁDUS ... 1 1.1 Ovdasánit ... 2 1.2 Romssa Guvllulaš Ovttasbargoforum (RGO ) ... 2 2 .
KOMPETANSE ... 8 1.1 FoU / høyere utdanning / forutsetninger for regionalt forankret kompetanseutvikling ... 8 1.2 Videregående opplæring – utfordringer mht arbeidsmarkedsutvikling ... 9 PROGRAM 2 .	MÁHTTU ... 8 1.1 DjO / alit oahppu / eavttut guvllolaš laktásan máhttoovddidemiide ... 8 1.2 Joatkkaoahpahus – hástalusat bargomárkanovddideami ektui ... 9 PROGRÁMMA 2 .
NÆRINGSUTVIKLING ... 11 2.1 Rammebetingelser og generelle virkemidler næringsliv ... 11 2.2 Landbruk ... 12 2.3 Fiskeri- og havbruk ... 13 2.4 Kombinasjons / kulturbaserte næringer ... 14 2.5 Petroleum ... 14 2.6 Øvrig industri og tjenesteytende næringer ... 15 2.7 Reiseliv ... 16 PROGRAM 3 .	EALÁHUSOVDÁNEAPMI ... 11 2.1 Rápmaeavttut ja dábálaš váikkuhangaskaoamit ealáhusas ... 11 2.2 Eanandoallu ... 12 2.3 Guolástus ja mearradoallu ... 13 2.4 Lotnolas / kulturvuđot ealáhusat ... 14 2.5 Petroleum ... 14 2.6 Industriija muđui ja bálvalusaddi ealáhusat ... 15 2.7 Mátkeealáhus ... 16 PROGRÁMMA 3 .
LOGISTIKK OG INFRASTRUKTUR ... 18 3.1 Innledning ... 18 3.2 Transportinfrastruktur ... 18 3.3 Kystovervåking ... 18 3.4 Bredbånd ... 18 PROGRAM 4 .	LOGISTIHKKA JA INFRASTRUKTUVRA ... 18 3.1 Álggaheapmi ... 18 3.2 Fievrrádusinfrastruktuvra ... 18 3.3 Riddobearráigeahčču ... 18 3.4 Govdabáddi ... 19 PROGRÁMMA 4 .
Fylkestingets vedtak Fylkesrådets forslag til Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 ble behandlet av fylkestinget 5. desember 2007 .	FYLKKADIGGEMEARRÁDUS Fylkkaráđi evttohus Romssa Guvllolaš ovddidanprográmma gieđahallojuvvui fylkkadikkis juovlamánu 5. b. 2007 .
Fylkestinget i Troms fattet her følgende vedtak : ” 1. 2. 3 .	Fylkkadiggi Romssas mearridii dás čuovvovaš mearrádusa : ” 1. 2. 3 .
Fylkestinget har behandlet ” Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 ” .	Fylkkadiggi lea gieđahallan ” Romssa Guvllolaš ovddidanprográmma áigodahkii 20082009 ” .
Fylkestinget ønsker gjennomføring av en politisk prosess i fylkestingskomiteene med sikte på strammere strategiske føringer innenfor eksisterende innsatsområder og program .	Fylkkadiggi háliida čađahit politihkalaš proseassa fylkkadiggelávdegottiin dan ulbmiliin čavggadat strategalaš njuolggadusat guvllolaš ovddidanprográmma bidjuid siskkabealde .
Innenfor rammen av tilretteleggende tiltak over regionalt utviklingsprogram fordeles bruken av kap. 551 post 60 midlene i henhold til eksisterende komitestruktur som følger : a ) Kultur og næring : 50% b ) Utdanning og helse : 20% c ) Miljø- og samferdsel : 20% d ) Plan- og økonomi : 10% Regionalt Samarbeidsforum Troms avvikles og erstattes med mindre , fagspesifikke samarbeidsfora relevant for de ulike fylkestingskomiteene .	Rápmaid siskkabealde daid láhčojuvvon bijuid badjel guvllolaš ovddidanprográmmas juohkojuvvo geavaheapmi kap. 551 poastta 60 čuovvovaš lávdegottistruktuvrii : a ) Kultur ja ealáhus : 50% b . ) Oahppu ja dearvvašvuohta 20% c ) Biras- ja johtolat : 20% d ) Plána- ja ekonomiija : 10% Romssa Guvllulaš Ovddidanprográmma loahpahuvvo ja buhttaduvvo uhcit , fágaerenoamáš ovttasbargoforumain mat leat áššáigullevaččat daid máŋggalágán fylkkadiggelávdegottiide .
Fylkestinget vedtar ” Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 ” .	Fylkkadiggi mearrida ” Romssa Guvllulaš ovddidanprográmma áigodahkii 2008-2009 ” .
f.t. oppnådde resultatmål / effekt av tildelte RUP-midler .	Fylkkadiggi sihtá fylkkaráđi bidjat listtu daid boađusulbmiliid / beavttu daid juhkkojuvvon GOP .
Fylkestinget vil særlig understreke viktigheten av et nært samarbeid med kommunene .	Fylkkadiggi háliida erenoamážit deadduhit ovddimussii lagaš ovttabarggu suohkaniiguin .
Fylkestinget legger til grunn en fortsatt styrking av rammen til kommunale næringsfond .	Fylkkadiggi bidjá vuođđun ain nannet rápmáid suohkanlaš ealáhusfoanddaide .
Fylkestinget ber fylkesrådet legge fram en årlig rapport om bruken av regionale utviklingsmidler i Troms .	Fylkkadiggi sihtá fylkkaráđi ovddidit jahkásaččat raporta guvllolaš ovddidanruđaid geavaheami badjel Romssas .
Det utvikles en ” innlandssoneplan ” som i hovedsak omhandler innlandets muligheter og utfordringer innenfor næringsutvikling , kompetanseutvikling og forsvarsvirksomhet , samt avveier disse mot vernekrav . ”	Ovddiduvvo ” siseatnanavádatplána ” mii vuosttamužžain galgá leat siseatnama vejolašvuođat ja hástalusat ealáhusovdáneamis , máhttoovddáneamis ja suodjalusdoaimmain , ja vihkkedallat daid gáhttengáibádusaid vuostá . ”
Troms fylkeskommune 05.12.2007	Romssa fylkkasuohkan 05.12.2007
Terje Olsen Fylkesordfører	Terje Olsen Fylkkasátnejođiheaddji
1.1 Forord Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 er utarbeidet i samarbeid mellom Troms fylkeskommune ( TFK ) og Regionalt Samarbeidsforum Troms ( RST ) .	1.1 Ovdasánit Romssa guvllolaš ovddidanprográmma áigodahkii 2008-2009 lea ráhkaduvvon ovttas Romssa fylkkasuohkaniin ja Guvllulaš Ovttasbargoforumain Romsa .
Forumet består av representanter fra fylkeskommunen , kommuner , regionale statsetater og næringslivsorganisasjoner .	Forumas leat mielde áirasat fylkkasuohkanis , suohkaniin , guvllolaš stáhtaetáhtain ja ealáhusorganisašuvnnain .
I tillegg har representanter for næringshager , inkubatorer og kunnskapsparker deltatt i prosessen .	Lassiáirasat leamaš ealáhusgárddiin , Inkubatorain ja máhttopárkkain mielde proseassas .
Plan- og næringsetaten i TFK har koordinert og ledet prosessen med utformingen av Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 .	Plána- ja ealáhusetáhtta Romssa fylkkasuohkanis ( RFS ) lea koordineren ja jođihan proseassa hábmen dihte Romssa guvllolaš ovddidanprográmma áigodaga 2008-2009 .
Utviklingsprogrammet er et strategisk program for årene 2008 og 2009 .	Ovddidanprográmma lea okta strategiija prográmma áigodahkii 2008 ja 2009 .
Det utarbeides i tillegg årlige utviklingsprogram med budsjett for det enkelte år .	Ferte maiddái lassin ráhkadit jahkásaš ovddidanprográmma budjeahtta juohke jahkái .
Regionalt Samarbeidsforum Troms forplikter seg til å følge de prioriteringer som ligger i mål , innsatsområder og strategier som presenteres i Regionalt utviklingsprogram for Troms 20082009. 1.2 Regionalt Samarbeidsforum Troms ( RST . )	Romssa Guvllulaš Ovttasbargoforum geatnegahttá čuovvut daid vuoruhemiid mat leat ulbmiliin , bijuin ja stratgeiijain mat ovdanbuktojit Romssa guvllolaš ovddidanprográmma áigodaga 2008-2009. 1.2 Romssa Guvllulaš Ovttasbargoforum ( RGO . )
• Knut Werner Hansen , Nærings og samferdselskomiteen , TFK • Britt Skinstad Nordlund , Nærings og samferdselskomiteen , TFK • Irene Lange Nordahl , Fylkesråd for næring , TFK • Plan- og næringsetaten , TFK • Midt-Troms Regionråd • Sør-Troms Regionråd • Nord-Troms Regionråd • Balsfjord , Karlsøy og Tromsø Regionråd • Sametinget • NHO Troms • LO Troms • Statens vegvesen Region Nord • Innovasjon Norge Troms • NAV Troms • Fiskeridirektoratet i Troms • Fylkesmannen i Troms • Fiskeflåteorganisasjonene i Troms : o Troms Fiskarfylking o Kystfiskarlaget o Nord-Norsk rederiforening • Landbruksorganisasjonene i Troms : o Troms Bonde- og Småbrukarlag o Troms Bondelag • Høgskolen i Tromsø • Høgskolen i Harstad • Universitetet i Tromsø • Norut • NorInnova	• Knut Werner Hansen , Ealáhus- ja johtolatlávdegoddi , RGO • Britt Skinstad Nordlund , Ealáhus- ja johtolatlávdegoddi , RGO • Irene Lange Nordahl , Ealáhusfylkkaráđđi , RGO • Plána- ja ealáhusetáhtta , RGO • Gaska-Romssa Guovloráđđi • Lulli-Romssa Guovloráđđi • Davvi-Romssa Guovloráđđi • Báhccavuotna , Gálsa ja Romssa gávpoga Guvlloráđđi • Sámediggi • NHO Troms • LO Troms • Statens vegvesen Region Nord • Innovasjon Norge Troms • NAV Troms • Romssa guolástandirektoráhta • Romssa Fylkkamánni • Romssa guolástanfatnasiidorganisašuvnnat : o Troms Fiskarfylking o Kystfiskarlaget o Nord-Norsk rederiforening • Romssa eanandoalloorganisašuvnnat : o Romssa Boanddaid- ja smávvadálolaččaidsearvi o Romssa Boanddaidsearvi • Romssa Allaskuvla • Hárštá Allaskuvla • Romssa Universitehta • Norut • NorInnova
REGIONALT UTVIKLINGSPROGRAM FOR TROMS 2008-2009 2.1 Fylkeskommunes rolle , partnerskapsarbeid og samarbeidsavtaler I stortingsmelding nr 12 ( 2006–2007 ) Regionale fortrinn – Regional fremtid , legges rammer for den videre prosess der dagens fylkeskommune fra 1. januar 2010 skal erstattes av et fornyet og styrket regionalt forvaltningsnivå som den sentrale aktøren for regional utvikling .	ROMSSA GUVLLULAŠ OVDDIDANPROGRÁMMA 2008-2009 2.1 Fylkkasuohkana rolla , bargoguoimmit ja ovttasbargošiehtadusat Juovlamánus 2006 bijai Ráđđehus Sd.dieđ. nr 12 ( 2006-2007 ) Guvllolaš ovddamunit – Guvllolaš boahtteáigi , mii bidjá rápmáid joatkka proseassii gos otnáš fylkkasuohkan ođđajagimánu 1. b. 2010 galgá molsujuvvot ođđasat ja nannosat hálddašandásiin gos lea guovddáš aktevra guvllolaš ovddideapmái .
Geografisk inndeling for det nye regionnivået ble i juni 2007 behandlet som egen sak i fylkestinget .	Geografálaš juohkin dan ođđa guvllolašdássái meannuduvvui geassemánus 2007 sierra áššiin fylkkadikkis .
Det skal i desember 2007 fattes endelig vedtak om dette i det nyvalgte fylkestinget .	Loahpalaš mearrádusa dan birra galgá dat ođđasit válljejuvvon fylkkadiggi dahkat juovlamánus 2007 .
Regjeringen forventes å legge frem sitt forslag til regioninndeling våren 2008 .	Ráđđehus vuorddujuvvo bidjat iežaset evttohusa guovlojuohkimiid giđđat 2008:s .
Fylkeskommunens rolle som regional utviklingsaktør vektlegges sterkere enn tidligere .	Fylkkasuohkana rolla guvllolaš ovdáneami oččodeaddjin deattuhuvvo dál eambbo go ovdal .
Med blant annet dette som bakgrunn er et av fylkesplanens overordnede mål innenfor regional utvikling at : Troms fylke skal utvikles gjennom å styrke det regionale demokratiet .	Earret eará dáinna duogážiin fylkkaplána bajimuš ulbmil lea ahte guvllolaš ovdáneamis ahte : Romssa fylka galgá ovdánit guvllolaš demokratiija nannemiin .
Fylkeskommunens samordnende og regionalpolitiske rolle skal bli mer synlig og tydelig .	Fylkkasuohkana oktiiheiveheaddji ja guovlopolitihkalaš rolla galgá leat eambbo oidnosis ja čielggas .
Fylkestinget ser det som ønskelig og hensiktsmessig å samarbeide med andre i det regionale utviklingsarbeidet .	Fylkkadiggi atná sávahahttin ja heivvolažžan bargat ovttas earáiguin guvllolaš ovddidanbarggus .
Fylkeskommunens bidrag eller ” innsatspott ” vil være forankret i regionalt utviklingsprogram og fylkeskommunens økonomiplan .	Fylkkasuohkana oasáluš dahje ” searveruhta ” sorjá guvllolaš ovddidanprográmmas ja ekonomiijaplánas .
Disse plandokumentene er utarbeidet med basis i mål og innsatsområder i fylkesplanen , som er utformet i dialog med samarbeidspartnere og vedtatt av fylkestinget .	Vuođđun dáidda plánadokumeanttaide leat fylkkaplána ulbmilat ja vuoruhansuorggit , mat leat boahtán áigái ságastallamiid vuođul mielde ovttasbargoguimmiiguin ja dasto mearriduvvon fylkkadikkis .
Aktuelle samarbeidspartnere er blant annet fylkets kommuner , Sametinget , regionale statsetater , FoU-miljøer , høyere utdanningsinstitusjoner , næringsliv og arbeidslivsorganisasjoner .	Áigeguovdilis mielbargit leat ee. suohkanat , Sámediggi , guvllolaš stáhtaetáhtat , DjObirrasat , alit oahpahuslágádusat , ealáhusdoaimmat , bargodilleorganisašuvnnat .
Samarbeidsavtalene som inngås er av svært ulik karakter avhengig av hvilke mål og temaområder avtalene omfatter , og hva partene kan bidra med av forpliktelser , samt økonomiske og kompetansemessige virkemidler .	Ovttasbargošiehtadusat mat dahkkojuvvojit leat máŋggalágánat vuos makkárat leat ulbmilat ja fáddásuorggit , ja maid oasálaččat sáhttet geatnegahttit , ja ekonomalaš ja máhtolašvuođa gaskaoamit .
Troms fylkeskommune har en omfattende samarbeidsavtale med Sametinget som også er forankret i fylkesplanens følgende overordnede mål : For å sikre det regionale mangfoldet i bosetting og levemåte skal vår felles kulturarv , både den norske , samiske og kvenske , legges til grunn for utvikling av alle samfunnsområder .	Lea juo ovttasbargošiehtadus gaskal Sámedikki ja Romssa fylkkasuohkana mii leat maiddái laktášuvvon fylkkaplána čuovvovaš bajit ulbmilii : Sihkarastin dihte guvllolaš girjáivuođa ássama ja eallinvuogi dáfus , galgá min oktasaš kulturárbi , sihke dáža , sámi ja kveana , biddjot vuođđun ovdánahttimiin buot servodatsurggiin .
Kulturpolitikk og folkehelsearbeid skal bidra til økt livskvalitet for befolkningen .	Kulturpolitihkka ja álbmotdearvvašvuođabargu galgá leat veahkkin lasihit eallinkvalitehta álbmogiid .
Innsatsområdene i avtalen er knyttet til kultur og språk , regional utvikling og nordområdeutvikling .	Vuoruhansuorggit šiehtadusas leat laktásan kultuvrii ja gillii , guvllolaš ovdáneapmái ja davviguovloovdáneapmái .
Fokus rettes bl.a. på samisk språk , opplæring , kulturminneforvaltning , museer , bibliotek , kultursentra , regionalpolitikk m.v. .	Bidjat fuomášumi ee. sámi gillii , oahpahussii , kulturmuitohálddašeapmái , museaide , girjerádjosiidda , kulturguovddážiidda , guovlopolitihkkii jna. .
Når det gjelder utvikling av samiske samfunn og næringer vil oppfølging av avtalen framgå i det årlige regionale utviklingsprogrammet .	Dat mii guoská sámi servodagaid ja ealáhusaid ovddidemiide , boahtá šiehtadusčuovvoleapmi boahtit ovdán jahkásaš guvllolaš ovddidanprográmmas .
Troms fylkeskommune har også samarbeidsavtale med Innovasjon Norge Troms , reiselivsselskaper og næringshager i fylket .	Romssa fylkkasuohkanis lea maiddái ovttasbargošiehtadus Innovasjon Norge Troms , ealáhusservviin ja ealáhusgárddiin .
Det foreligger også en avtale mellom fylkeskommunen og kommunene i Troms om bredbåndutbygging .	Lea maiddái šiehtadus gaskal fylkkasuohkana ja suohkaniiguin Romssas govdabáddehuksema birra .
Det vil i perioden være aktuelt å inngå avtaler med nasjonale og regionale aktører som Forskningsrådet , SIVA og Husbanken .	Áigodagas lea maid áigeguovdil dahkat šiehtadusa riikkalaš ja guvllolaš oasálaččaiguin nugo Dutkanráđiin , SIVA:in ja Viessobáŋkkuin .
Avtalene vil regulere virkemiddelinnsats og samarbeid omkring regionale satsinger innenfor de respektive parters virkeområder .	Šiehtadusat bohtet ásahallat reaiddoulbmiliid ja ovttasbarggu guvllolaš vuoruhemiid siskkabealde daid árvvusatnojuvvon ovttasbargoguimmiid doaibmaguovlluin .
2.2 Forankring og avgrensing Fylkestinget fattet i juni 2006 vedtak om prolongering av ” Kompetansesamfunnet Troms Fylkesplan for perioden 2004-07 ” .	2.2 Čanastat ja ráddjen Fylkkadiggi mearridii geassemánus 2006 mearrádusa guhkiduvvon ” Máhttoservodat Romsa – fylkkapláná áigodaga 2004-2007 ” .
Prolongert fylkesplan for Troms 2008-2009 ble lagt frem for fylkestinget i juni 2007 .	Guhkiduvvo Fylkkaplána 2008-2009 biddjui fylkkadikki ovddii geassemánus 2007 .
Fylkesplanen består av en overordnet del ” og en handlingsdel som igjen er todelt ; den ene delen utgjøres av Regionalt utviklingsprogram for Troms 20082009 mens den andre utgjøres av fylkeskommunens økonomiplan for 2008-2011 .	Fylkkaplánas lea bajit oassi ja okta doaibmaoassi mii fas lea guovttioasis ; dat vuosttaš oassi Romssa Guvllolaš ovddidanprográmma áigodahkii 2008-2009 josgo dan nubbi oassi ekonomiijaplána 2008-2011 .
Fylkesplanens handlingsdel er rettet inn mot å realisere fylkesplanens visjon , mål og innsatsområder .	Fylkkaplána doaibmaoassi lea njulgejuvvon duohtadahkat fylkkaplána višuvnnaid , ulbmiliid ja ulbmilsurggiid .
Fylkesplanens mål og innsatsområder vil også bli fulgt opp gjennom relevante sektorplaner , virksomhetsplaner og fylkeskommunens økonomiplan og budsjett , i tilegg til de virkemidler som vil være hovedfinansieringskilder for Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 .	Fylkkaplána ulbmilat ja ulbmilsuorggit bohtet maiddái čuvvolit áššáigullevaš oasseplánaid , doaibmaplánaid ja fylkkasuohkana ekonomiijaplánaid ja budjeahtaid , lassin daid reaidduide mat leat váldoruhtadangáldduin Romssa Guvllulaš ovddidanprográmma áigodaga 2008-2009 .
Dette gjelder spesielt fylkesplanens tema bærekraftig utvikling , kultur , videregående opplæring samt innenfor hovedtema logistikk og infrastruktur .	Dat guoská erenoamážit fylkkaplána fáddái čeavžilis ovddideami , kultuvrra , joatkka oahpahusa ja siskkabealde váldofáttáid logistihkka ja infrastruktuvra .
2.3 Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 - innhold Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 består av fire programområder .	2.3 Romssa Guvllulaš ovddidanprográmma áigodaga 2008-2009 - sisdoallu Romssa Guvllolaš ovddidanprográmma áigodaga 2008-2009 leat njeallje prográmmasuorggis .
Tre av dem er sammenfallende med fylkesplanens hovedtema : Kompetanse , Næringsutvikling samt Logistikk og infrastruktur .	Golmmas dain guorrasit fylkkaplána váldofáddái : Máhtto , Ealáhusovdáneapmi ja logistihkka ja infrastruktuvra .
Det fjerde programområdet , Robuste regioner , omfatter fylkesplanens øvrige tema .	Njealját prográmmasuorgi , Nana guovllut , sisttisdollet muđui fylkkaplána fáttáid .
Relevante innsatsområder er definert i forhold til den virkemiddelinnsatsen som skal styres gjennom handlingsprogrammet .	Guoski ulbmilsuorggit leat čielggaduvvon daid reaidduid ulbmiliid ektui mat galget stivrejuvvot guvllolaš ovddidanprográmma bokte .
Prosessen har tatt utgangspunkt i en gjennomgang av eksisterende felles strategier fra Regionalt utviklingsprogram 2004-2007 .	Proseassa váldá vuođu Guvllulaš ovddidanprográmmas 2004-2007 oktasaš strategiijain .
Regionalt Samarbeidsforum Troms ( RST ) har så kommet med skriftlige innspill til nye strategier	Romssa Guvllulaš Ovttasbargoforum ( RGO ) lea dál buktán čálalaš evttohusaid ođđa strategiijaide mat leat čatnon guhkkiduvvon
tilknyttet prolongert fylkesplans innsatsområder .	fylkkaplána ulbmilsurggiide .
Utviklingsprogramutkastet er blitt forelagt RST med anmodning om tilbakemelding .	Ovddidanprográmmaevttohus lea ovdandivvun RGO ávžžuhusain buktit ruovttoluottadieđáhusaid .
Alle strategier bygger på prolongert fylkesplans innsatsområder og overordnede mål .	Buot strategiijat huksejuvvojit guhkkiduvvon fylkkaplána ulbmilsurggiid ja bajit ulbmiliid vuođul .
Øvrige mål og innsatsområder følges opp i fylkeskommunens økonomiplan .	Eará ulbmilat ja ulbmilsuorggit čuovvoluvvojit fylkkasuohkana ekonomiijaplánas .
2.6 Virkemidler / forvaltning / regional merverdi Virkemidler og ressurser som samordnes gjennom Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 er regionale økonomiske utviklingsmidler , ressursinnsats fra ulike utviklingsaktører og politisk påvirkning for å endre rammebetingelser gjennom de fire programområdene samt fylkesplanens ” bidrag fra nasjonalt nivå ” .	2.6 Reaiddut / hálddašeapmi / guvllolaš lasseárvu Reaiddut ja resurssat mat oktiiordnejuvvojit Romssa Guvllulaš ovddidanprográmma 20082009 leat guvllolaš ekonomalaš reaiddut , resurssabijut sierranas ovddidanoasálaččain ja politihkalaš váikkuheamit nuppástuhttit rápmaeavttuid dan njealji prográmmasuorggis ja fylkkaplána ” oassi riikkalaš dásis ” .
Samarbeid innenfor rammene av utviklingsprogram-midlene mellom ulike aktører skal gi regional merverdi .	Ovttasbargu siskkabealde ovddidanprográmma rápmáid gaskal iešguđetge oasálaččaid galget lasihit guvllolaš lasseárvvu .
Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 fastlegger programområder og definerer aktører for de regionale utviklingsmidlene , videre synliggjøres økonomiske prioriteringer fra samarbeidende virkemiddelaktører .	Romssa guvllolaš ovddidanprográmma áigodaga 2008-2009 mearrida prográmmasurggiid ja čielggada oasálaččaid daid guvllolaš ovddidangaskaomiid , viidáseappot čálmmustuvvojit ekonomalaš vuoruheamit , ovttasbargu váikkuhanoasálaččain .
Som regional utviklingsaktør skal fylkeskommunen forvalte virkemidlene i forpliktende partnerskap med næringslivet , virkemiddelaktører , private organisasjoner , utdanningsinstitusjoner , kommuner og Sametinget .	Nugo guvllolaš ovddidanoasálaš galgá fylkkasuohkan hálddašit reaidduid geatnegahtti searválagaid ealáhuseallimiin , váikkuhanoasálaččaiguin , priváhta serviiguin , oahpahusásahusaiguin , suohkaniiguin ja Sámedikkiin .
Hoveddelen av økonomiske virkemidler som settes inn i det regionale utviklingsarbeidet er virkemidler fra statsbudsjettet , programkategori 13.50 regional- og distriktspolitikk , post 551.60 tilskudd til fylkeskommuner til regional utvikling .	Ekonomalaš reaidduid váldooassi mii biddjo guvllolaš ovddidanbargui leat reaiddut stáhtabudjeahtta , prográmmakategoriija 13.50 guovllu- ja biraspolitihkka , poasta 551.60 doarjja fylkkasuohkaniidda guvllolaš ovddidemiide .
Midlene skal bidra til å realisere regional utvikling , særlig innenfor kompetanseheving , omstilling , entreprenørskap , nyetablering , innovasjon og nyskaping i næringslivet , og tilrettelegging for dette .	Ruđat galget leat veahkkiin ollašuhttit guvllolaš ovddidemiid , erenomážit máhttoloktemis , nuppástuhttiimiid , entreprenevradoaimmain , álggahemiide , innovašuvnna ja ealáhuseallima ođđahutkamiidda ja heivehemiid dása .
I tillegg legger Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 føringer på Troms fylkeskommunes virkemidler fra økonomiplanen til næringsformål og tilrettelegging for dette ( næringsfond , fiskeflåtefond , bredbåndssatsing ) .	Lassiin bidjá Romssa Guvllulaš ovddidanprográmma 2008-2009 njuolggadusaid ekonomalaš Romssa fylkkasuohkana reaidduide ekonomiijaplánas ealáhusulbmiliidda ja láhčit dili dáidda ( Ealáhusfondii , guolástusfanasfondii ja guovdabáddivuoruheapmai ) .
Tabellen nedenfor gir en oversikt over ulike virkemidler og operatører .	Tabealla vulobealde čájeha iešguđetge reaidduid ja operatevrraid .
Tabellen er basert på gjeldende programkategorier , benevnelser og grupperinger for 2007 .	Tabealla lea vuođđuduvvon gustojeaddji programmakategoriijaid , namahusaid ja joavkkuid vuođul jagis 2007 .
I to-årsperioden for utviklingsprogrammet kan disse bli endret og / eller justert .	Guovttejagi áigodagas ovddidanprográmma soaitá nuppástuvvot ja/dahje muddejuvvot .
Finansieringskilde Operatører Regionale utviklingsmidler Innovasjon Norge Troms ( 551.60 ) Troms fylkeskommune	Ruhtadangáldu Guvllulaš ovddidanruđat ( 551.60 )
Fylkeskommunens økonomiplan – drift / investering AID + andre dep .	Fylkkasuohkana ekonomiijaplána – doaibma / investeren BSD + andre dep .
AAD Jordbruksavtalen Avkastning / egne midler Flere dep .	AAD Eanandoallošiehtadus Buvttadus / oamijuogadas Eanet dep .
Troms fylkeskommune Sametinget NAV arbeid Fylkesmannen / Innovasjon Norge Troms Kommunene SIVA	Ealáhusnjuolgut ruđat guvllolaš ovddidemiide ( 551.61 ) Fylkkasuohkana ekonomiijaplána ovddidanbargu Operatevrrat Innovasjon Norge Troms
Andre operatører Næringshager , inkubatorer , forsknings- og kunnskapsparker .	Earát operatevrrat Ealáhusgárddit , inkubatorat , dutkan- ja máhttopárkkat .
2.6.1 Finansieringsandeler Den samlede regionale merverdi fra partnerskapet vil framkomme i årlige handlingsprogram .	2.6.1 Ruhtadanoasit Guvllulaš lassiárvu oktiibuot bargoguoibmevuođas boahtá ovdán jahkásaš doaibmaprográmmas .
Egenandelsgraden avhenger av type tiltak , men hovedregelen ved søknader om finansiering av prosjekter og tiltak gjennom utviklingsprogram-midler er minimum 50 % egenandel .	Oamijuogadasgráda sorjá makkár lágán bijut leat , muhto váldonjuolggadus ohcamis ruhtademiid prošeavttaide ja bijuide ovddidanprográmmaruđain leat uhčimusat 50 % oamijuogadas .
2.7 Føringer på operatører Program for næringsutvikling m / innsatsområder legges som strategiske føringer på Innovasjon Norge i perioden .	2.7 Bagadus operatevrraide Prográmma ealáhusovddideamis , oktan ulbmilsurggiiguin biddjujuvvo nugo strategalaš eavttuide Innovasjon Norgii dán áigodahkii .
Samtidig kan relevante innsatsområder som er nedfelt i øvrige program benyttes .	Seammás sáhttá áššáigullevaš ulbmilsuorggit mat leat čállon muđui prográmmain geavahuvvot .
2.8 Forholdet mellom Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 og de årlige handlingsprogrammene Prioriteringer av ressurser for gjennomføring av innsatsområder og strategier i Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 vil spesifiseres i de årlige handlingsprogrammenes innsatsområder , / strategier økonomiske virkemidler og operatører .	2.8 Gaskavuohta gaskal Romssa Guvllulaš ovddidanprográmma áigodaga 2008-2009 ja jahkásaš doaibmaprográmmaid Resurssavuoruheamit čađahemiide ovddidanprográmma ulbmilsurggiid ja strategiijaid Romssa Guvllulaš ovddidanprográmma áigodaga 2008-2009 aiddostahttojit jahkásaš doaibmaprográmmain ulbmilsurggiid , / strategiijaid ekonomalaš gaskaomiid ja operatevrraid .
2.9 Mål- og resultatstyringssystem Troms fylkeskommune har på oppdrag fra Kommunal- og regionaldepartementet utarbeidet et fullstendig mål- og resultatstyringssystem , herunder resultatkrav som svarer til fylkesplanens mål for regional utvikling .	2.9 Ulbmil- ja boađusstivrenvuogádat Romssa fylkkasuohkan lea ožžon doaimma Gielda- ja guovlodepartemeanttas ráhkadit ollislaš ulbmil- ja bohtosstivrenvuogádaga , dasttán boađusgáibádusain mii vástida fylkkaplána ulbmila guvllolaš ovddideamis .
Arbeidet er gjort med utgangspunkt i Fylkesplan for Troms 2004 – 2007 og i Regionalt utviklingsprogram 2004 - 2007 og i samarbeid med partnerskapet .	Vuođđuin bargui lea Máhttoservodat Romsa – áigodaga 20042007 fylkkaplána ja Guvllulaš ovddidanprográmma Romsii 2004-2007 ja searválagaid bargoguimmiin .
Systemet vil bli videreført i kommende periode .	Vuogádat jotkojuvvo boahtte áigodagas .
2.10 Vedrørende bidrag fra nasjonalt nivå Prolongert fylkesplan for Troms 2008 - 2009 har avslutningsvis for hvert enkelt tema formulert klare krav til sentrale myndigheters bidrag og regionale tilpasninger av statlig sektorpolitikk .	2.10 Oasáluš riikkalaš dási birra Máhttoservodat Romsa fylkkaplána 2008-2009 lea loahpaheapmi juohke eaŋkil fáttás ja leat hámuhan čielga gáibádusaid stáhtalaš surggiide guovddáš eiseválddiid oasáluša ja guvllolaš heivehallamiid dáfus .
Dette viser viktige områder for politisk påvirkning og dialog mellom regionale og nasjonale myndigheter .	Dát čájeha deaŧalaš birrasiid politihkalaš váikkuhusaide ja ságastallama gaskal guvllolaš ja riikalaš eiseválddiin .
I realiseringen av Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 er det nødvendig å se de ulike mål , innsatsområder og strategier i sammenheng med fylkesplanens ” bidrag fra nasjonalt nivå ” .	Ollašuhttiin Romssa Guvllulaš ovddidanprográmma áigodaga 2008-2009 lea dárbbašlaš geahččat iešguđetge ulbmiliid , ulbmilsurggiid ja strategiijaid ovttas fylkkaplánain ” oassi riikkalaš dásis ” .
Fylkesrådet har i tillegg gjennomført en bred prosess med utarbeidelse av Fylkesplanmelding 2007 .	Fylkkaráđđi lea maiddái leamaš stuorra proseassas ráhkadit Fylkkaplánácealkámuša 2007 .
I fylkesplanmeldingen gir fylkesrådet Fylkestinget en status i forhold til gjeldende fylkesplan .	Fylkkaplánadieđáhusas addá fylkkaráđđi Fylkkadiggái stáhtusa gustojeaddji fylkkaplána ektui .
Fylkesplanmelding 2007 vektlegger særlig følgende satsingsområder som avgjørende for etablering , vekst og verdiskapning i nord : - Nytenkning , entreprenørskap og innovasjon - Kulturbaserte næringer - Ungdoms- og kjønnsperspektiv I arbeidet fremover vil tiltak og aktiviteter som fokuserer på disse , gis en ekstra oppmerksomhet .	Fylkkaplánadieđáhus 2007 deattuha erenomážit čuovvovaš áŋgiruššansurggiid mii lea mearrideaddji nugo ásaheapmai , šaddui ja árvvoháhkamii davvin : - Ođđaárvalusat , entreprenevradoaimmat ja innovašuvdna - Kulturvuđot ealáhusat - Nuoraid- ja sohkabealperspektiiva Barggus ovddasguvlui bohtet bijut ja doaimmat mat čalmmustit dáid , oažžut lassi fuomášumi .
Flere av strategiene innen Regionalt utviklingsprograms programområder ivaretar satsingen på entreprenørskap , kulturbasert næring og ungdoms / kjønnsperspektiv .	Máŋggat daid stratgiijain Guvllulaš ovddidanprográmma prográmmasurggiin mat váldet vuhtii áŋgiruššama entreprenevradoaimmain , kulturvuđot ealáhusain ja nuorain / sohkabealperspektiivain .
Det skal i perioden utarbeides en egen handlingsplan for kultur og næring .	Dán áigodagas galgá ráhkaduvvot sierra doaibmaplána kultuvrii ja ealáhussii .
Fylkesrådet vedtok i 2007 planen ” Omstillingsutfordringer i Troms - Plan for videre omstillingsarbeid og bruk av omstillingsbevilgning ” .	Fylkkaráđđi mearridii 2007 plána ” Nuppástuhttinhástalusat Romssas – Plána viidásat nuppástuhttinbarggus ja geavahit nuppástuhttinruhtajuolludeami ” .
Planen fokuserer på kommuner som er under omstilling og tar høyde for nye omstillingsområder .	Plána čalmmusta suohkaniid mat lea nuppástuhttima vuolde ja váldá vuhtii ođđa nuppástuhttinsurggiid .
Omstillingsplanen må oppdateres jevnlig ved videreutvikling og kvalitetssikring av arbeidet .	Nuppástuhttinplána ferte ođasmahttit dávjá joatkkaovddideamis ja kvalitehtasihkkarastit barggu .
PROGRAM 1 .	PROGRÁMMA 1 .
KOMPETANSE Fylkesplanmål : Infrastruktur skal fokuseres som grunnlag for regional utvikling i Troms : Konkurransedyktige utdannings- , forsknings- og utviklingsmiljøer skal videreutvikles 1.1 FoU / høyere utdanning / forutsetninger for regionalt forankret kompetanseutvikling Innsatsområder : 1 .	MÁHTTU Fylkkaplánaulbmil : Infrastruktuvrra galgá bidjat vuođđun Romssa guvllolaš ovddideami:Gilvovuoimmálaš oahpahus- , dutkan- ja ovddidanbirrasat galget ovddiduvvot ain eambbo . 1.1 DjO / alit oahppu / eavttut guvllolaš laktásan máhttoovddidemiide Ulbmilsuorggit 1 .
FoU-innsatsen i landsdelen må opp på nasjonalt nivå 2 .	DjO-rahčamušat riikkaoasis fertejit váldojuvvot ovdan riikka bajimuš dásis . 2 .
Rammebetingelsene for utvikling av nye arbeidsplasser innenfor kunnskapsintensive næringer må forbedres 3 .	Ođđa bargosajiid ovddideapmi máhttointensiiva ealáhusaid siskkobealde , ferte buoriduvvot . 3 .
Det må arbeides for at nordnorsk næringsliv i større grad enn i dag baserer seg på bruk av anvendt forskning .	Dan badjelii lea dárbu bargat , ahte davvinorgalaš ealáhuseallimis váldet eambbo atnui dutkamiid go odne .
Næringslivets kompetansesatsing og FoU-engasjement må heves 4 .	Ealáhusdoaimmaid máhttoáigumušat ja DjO-searvan ferte buoriduvvot . 4 .
Det må skapes større økonomiske ringvirkninger av FoU-arbeid i landsdelen 5 .	Riikkaoasis fertejit šaddat stuorit ekonomalaš bohtosat DjO-barggus . 5 .
Samarbeidet mellom næringsliv , kompetanseinstitusjoner og offentlige myndigheter på ulike nivå må utvikles for å sikre næringsmessig uttelling av regionens kunnskapsressurser 6 .	Ealáhusdoaimmaid , máhttolágádusaid ja almmolaš eiseválddiid ovttasbargu ferte buorránit guđege dásis vai guovllu máhttoresurssat šaddet ealáhuslaččat ávkin . 6 .
Fylkets FoU-institusjoner må utvikle sin kunnskapsformidling og sin eksterne kontaktflate 7 .	Fylkka DjO-lágádusat fertejit ovddidit iežaset máhttogaskkusteami ja viiddidit oktavuođaid olggobeallái . 7 .
Øke samarbeidet med FoU-miljøer i nabofylkene 8 .	Viiddidit ovttasbarggu ránnjáfylkkaid DjO-birrasiiguin . 8 .
Det må bli sterkere koblinger mellom realkompetanse – formell kompetanse 9 .	Nannoseabbo čatnasat fertejit leat reálamáhtu ja formála máhtu gaskka . 9 .
Det må arbeides for å styrke og komplettere høgskolene og de regionale FoU-miljøene 10 .	Dárbu lea nannet ja ollásmahttit allaskuvllaid ja guvllolaš DjO-birrasiid . 10 .
Fylkets desentraliserte studietilbud må videreutvikles 11 .	Fylkka lávdaduvvon lohkanfálaldagat fertejit buoriduvvot ain eambbo . 11 .
Realfaglig og teknologisk utdannelse ved Universitetet i Tromsø og høgskolene i fylket må styrkes	Realfágalaš ja teknologalaš oahpahus Romssa universtitehtas ja fylkka allaskuvllain ferte nannejuvvot .
Regionalt Samarbeidsforums felles strategier ; 1.1 FoU / høyere utdanning : Innsats- 1 ) Ved å arbeide for økt satsing på forskning blant annet innen områder som område bioteknologi , nye marine arter i oppdrett , rom-jord teknologi , kald-klima teknologi , telemedisin , energiteknologi og petroleumsteknologi i nordområdene .	Guvllulaš Ovttasbargoforuma oktasaš strategiijat ; 1.1 . DjO / alit oahppu : Ulbmil- 1 ) Deaŧalaš vuoruhit dutkama ee. surggiin nugo bioteknologiija , ođđa mearra suorgi šlájaid biebmana , ávus-eanan teknologiija , galbmadálkkádat-teknologiija , telemedisiidna , energiijateknologiija , ja petroleumteknologiija davviguovlluin .
1 ( Se også tema 2.6 , innsatsområde 7 ) 2 ) Ved å øke satsingen på utviklingsarbeid forankret i kunnskapsmiljøenes spisskompetanse .	1 ( Vrd. maiddái fáddá 2.6 , ulbmilsuorgi 7 ) 2 ) Fertet buoridit rápmaeavttuid ođđa bargosajiid ásaheami ektui máhttoárjjalaš ealáhusain .
3 ) Ved å opprette samarbeidsavtale med Norges Forskningsråd .	3 ) Ásahit ovttasbargošiehtadusa Norgga Dutkanráđiin .
4 ) Ved å styrke fylkets attraktivitet og tiltrekningskraft for internasjonalt ledende arbeidskraft og kunnskapsaktører .	4 ) Nannet fylkka geasuheaddjiid ja geasuheaddjifámuid riikkaidgaskasaš njunuš bargofámuide ja máhttooasálaččaide .
1 ) Ved å legge til rette for praktisk formidlingsarbeid mellom næringsliv og FoU 3 miljø .	1 ) Láhcit dili geavatlaš gulahallanbarggu gaskal ealáhusaid ja DjO-birrasiid . 3 5
1 ) Ved å sikre arenaer for høyere utdanning , forskning , forskningsformidling og 5 utviklingsarbeid som fungerer som brobygger mellom næringsliv , lokalsamfunn og kompetansemiljø .	1 ) Sihkkarastit arenaid alit ohppui , dutkamii , dutkangaskustemiide ja ovddidanbargui mii doaibmá dego huksejeaddji gaskal ealáhuseallima , báikkálaš servodaga ja máhttobirrasa .
2 ) Ved å få til samarbeid / nettverk vil Troms fylkeskommune satse på sin rolle som brobygger .	2 ) Oažžun dihte ovttasbarggu / fierpmádaga áigu Romssa fylkkasuohkan vuoruhit iežas huksejeaddji rolla .
3 ) Ved å satse på petroleumsteknologi i nordområdene for utvikling av et sterkt kompetansemiljø i nord .	3 ) Vuoruhan dihte petroleumteknologiija davviguovlluin ovddidemiide nana máhttobirrasa davvin .
5 ) Ved å arbeide for FoU samarbeid for en helhetlig satsing på landbruksrelaterte forskningsprosjekt .	ekonomalaš návccat jođihit DjO . 5 ) Lasihit DjO ovttasbarggu ollislaš vuoruheami eanandoalu gullevaš dutkanprošeavttaide .
1 ) Ved å utvikle utdanningsstrategier i et landsdelsperspektiv innen FoU og 7 utdanning , med fokus på områder som petroleum .	1 ) G o ovddida oahpposstrategiijaid riikkaoasseperspektiivvas DjO:s ja oahpahusas , mas suorggit nugo petroleuma čalmmustuvvo .
( Jf tema 2.5 , strategi 2.2 ) .	( Vrd. fáddá 2.5 , strategiija 2.2 ) .
1 ) Ved å utvikle relevante videre- og etterutdanningstilbud rettet mot personer med 9 høyere kompetanse .	1 ) Addit guoskevaš joatkka- ja lassioahppofálaldagaid sidjiide geain leat juo alit oahppu .
1 ) Ved å kartlegge og definere etterspørsel og egne behov for høyere utdanning i 10 planregionene .	1 ) Kártet ja čielggadit jearaldagaideaset ja dárbbuideaset alit ohppui .
Desentraliserte og distribuerte utdanningstilbud kan realiseres gjennom studiesentre , bibliotek , frivillige organisasjoner og eventuelt deltakende bedrifter .	Lávdejuvvon ja biđgejuvvon oahppofálaldagaid sáhttit ollašuvvat oahppoguovddážiid , girjerádjosiid , eaktodáhtolaš organisašuvnnaid ja muđui oassálasti fitnodagaid bokte .
Bredbånd blir særlig viktig for slike tilbud .	Govdabáddi šaddá erenomáš deaŧalaš diekkár fálaldagaide .
Aktuelle aktører for initiativ og realisering av innsatsområder og strategier : Troms fylkeskommune , regionråd , / kommuner Sametinget , Finnmark og Nordland fylkeskommuner , Fylkesmannen i Troms , NAV Troms , Innovasjon Norge Troms , Norges Forskningsråd , UiT , høgskolene i fylket , kompetansemessig næringsstruktur , FoU-miljø for øvrig og NHO .	Áigeguovdilis oasálaččat álggahit ja ollašuhttit ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Romssa fylkkasuohkan , guovloráđđi , / suohkanat Sámediggi , Finnmárkku- ja Nordlándda fylkkasuohkanat , Romssa fylkkamánni , NAV Troms , Innovasjon Norge Troms , Norgga dutkanráđđi , Romssa Universitehta , allaskuvllat fylkkas , kompetansemessige næringsstruktur , DjO-biras muđui ja NHO .
/ næringsliv .	/ ealáhusat .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning .	Resurssavuoruheamit : Gealbu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi .
1.2 Videregående opplæring – utfordringer mht arbeidsmarkedsutvikling Innsatsområder : 1 .	1.2 Joatkkaoahpahus – hástalusat bargomárkanovddideami ektui Ulbmilsuorggit : 1 .
Utvikle incentiver , som bl.a. Vitensenteret ved UiT , for å bedre rekrutteringen til fysikk , matematikk og realfag generelt samt til de fag innen helsesektoren som har svak søkning i forhold til etterspørselen etter arbeidskraft .	Ráhkadit insentiivvaid , nugo ee. Romssa universitehta ” Diehtoguovddáš ” lea , vai sáhttit buoridit ohcciid lohku fysihkkii , matematihkkii ja realfágaide oppalohkái , ja maiddái daidda dearvvašvuođa suorggi fágaide , maidda leat unnán ohccit vaikko bargomárkka dárbbašage eanet bargiid daidda .
1 ) Ved å sikre rekruttering til duodjinæringen i forbindelse med 4 fagopplæringen , en bør vurdere opprettelse av et felles opplæringskontor for duodji i nord .	Bidjat deattu oahpahussii guolástusas ja guollebiebmamii guoskevaš fágain , ja maiddái bargat buoridan dihte máhtu ja ipmárdusa sálašgieđahallamis ja das mo seailluhit guollekvalitehta . 4 .
Legge til rette for etablering av lands- og landsdelsdekkende tilbud forankret i stedegne og regionale fortrinn .	Nuorat fertejit oažžut dieđuid iežaset guovllu ealáhusstruktuvrra birra , ja daid vejolašvuođaid birra maid eahpedábálaš oahpahusválljemat addet .
4 ) Ved å arbeide for økt rekruttering til næringer som har stor regional betydning .	Dat guoská erenoamážit nieiddaide , ja dearvvašvuođa suorggi dáfus sihke nieiddaide ja bártniide .
1 ) Ved å opprettholde og forsterke tiltak som gjelder skole- og fritidsmiljø for 5 ungdom på videregående skole , særlig gjelder dette borteboende elever .	5 . Láhčit dilálašvuođaid buorebut daidda nuoraide guđet jođašit ovdan ruoktot eará suohkana ja iežas suohkana gaskka dainnago ruovttusuohkanis eai leat joatkkaskuvla fálaldat .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning .	Fitnodagat fertejit movttiidahttit olbmuid oaidnit ávkki das go bargit váldet alit oahpu , vai oktavuođat nanusmuvvet máhttobirrasiiguin .
3 1 ) Ved å styrke markedsadgangen til små- og mellomstore bedrifter gjennom økt 4 satsing på markedskunnskap , logistikk / distribusjon og profilering .	3 ) Nannet barggu skuvllaluobahasa vuostá joatkkaoahpahusas . 1 ) Ferte sihkkarastit vuoruheami duodjeealáhusaid bokte fágaoahpahusain , 4 okta berrešii árvvoštallat ásahit oktasaš oahppukantuvrra duojis davvin .
2 ) Ved å legge til rette for rekruttering av stabil og kvalifisert arbeidskraft til hele regionen .	2 ) Joatkevaččat ovttasbargat skuvla-ealáhus máhttolokten lasihit dihtomielalašvuođa sierra báikkálašservodaga / vejolašvuođaid .
/ næringsliv .	/ ealáhusat .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning .	Resurssavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi .
2.2 Landbruk Innsatsområder : 1 ) Utvikle et markedstilpasset landbruk i Troms , som kan utnytte de fortrinn vi har i nord .	2.1 Rápmaeavttut ja dábálaš váikkuhangaskaoamit ealáhusas Ulbmilsuorggit : 1 ) Dárkot konjunktuvraovdáneami Romssa fylkkas riikkalaš konjunktuvraovdáneami ektui .
Dette innebærer tilrettelegging for utvikling av så vel tradisjonelt landbruk som småskaladrift 2 ) Utvikle en arealpolitisk påvirkning som sikrer langsiktige drivverdige enheter 3 ) Fokusere på utfordringer i forbindelse med distribusjon av nisjeprodukter 4 ) Skogressursene i fylket skal forvaltes med sikte på å øke avvirking .	3 ) Buoridit ain eambbo guvllolaš ovddidanmáhtu dainna lágiin ahte máhttodássi loktejuvvo , strategalaš guovlofierpmádat huksejuvvo , riikkaidgaskasaš prográmmaide ja riikkaidgaskasaš foraide servojuvvo , main lea áššin guovlopolitihkka . 4 ) Movttiidahttit fitnodagaid searvat riikkarájiid rasttideaddji ovttasbargguide ja ođđa gávpemárkaniid guorahallamii .
2 ) Ved å tilrettelegge for utnytting av naturgitte fortrinn gjennom blant annet å 1 utnytte utmarksbeitene bedre , øke og bedre potetproduksjonen , øke bær og grønnsakproduksjonen samt legge til rette for økologisk landbruk .	3 1 ) Nannet márkanbeassama unna- ja gaskamearálaš fitnodagaide lassi 4 vuoruheami bokte márkanmáhttui , logistihkka / distrušuvnna ja profileren . 2 ) Láhčit dili vai rekrutteret stáđuhis ja gelbbolaš bargonávccaid olles guvlui .
5 ) Ved å utvikle samarbeid og møteplasser mellom andre næringer , / sektorer produsent og forbruker vil landbruket styrkes .	1 ) Ásahit deaivvadanbáikkiid gaskal ealáhusa , almmolaš doaimmaid ja 5 máhttobirrasiid ovddidit eanet guvllolaš innovašuvdnasystemaid / ealáhusgihppuid ja hutkás ealahusbirrasiid .
1 ) Ved å arbeide for å opprettholde og synliggjøre verdien av kulturlandskapet 2 herunder sikring av jordvern i henhold til nasjonale mål .	2 ) Vai lassána ođasmuvvamat de fertejit iešguđet ealáhusaid gaskasaš čánastagat / ealáhusgihpagat ávžžujuvvot ja ealáhusaid rasttideaddji doaibmabijut vuoruhuvvot .
1 ) Ved å sikre , støtte og videreutvikle treindustrimiljøene og 4/5 skogkompetansemiljøene .	1 ) Ealáhusat fertejit rekrutteret eanet oahppan olbmuid , dannego dat soaitá lašihit 7 DjO dási .
2 ) Ved å sikre effektiv og bærekraftig utnytting av skogressursene gjennom hogst , skogkultur og skogvegbygging .	2 ) Joatkit vuoruhit ásahanoahpahusa fylkkas ja joatkit ovttasbarggu entreprenevradoaimmain ja gründerdoaimmain .
I visse sammenhenger kan Troms fylkeskommune være aktuell . Andre aktører er regionrådene , / kommunene Sametinget , Innovasjon Norge Troms , landbruksorganisasjonene , samvirkeorganisasjonene i landbruket , Nordnorsk kompetansesenter Holt , reindriftsforvaltningen , skogeierorganisasjonene og Norsk institutt for jord- og skogkartlegging .	Guovddáš oasálaččat álggahit ja ollašuhttit ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Romssa fylkkasuohkan , guovloráđđi , / suohkanat Sámediggi , Finnmárkku ja Nordlándda fylkkasuohkanat , Romssa fylkkamánni , NAV Troms , Innovasjon Norge Troms , Barentsčállingoddi , dutkan- , oahpahus- ja ovddidanbirrasat , ealáhusgárddit ja NHO .
1 1 ) Ved å vurdere tiltak for å bedre mottakssiden i fiskerinæringen , slik at fiskeflåten i 2 Troms kan opprettholdes .	2.2 Eanandoallu Ulbmilsuorggit : 1 ) Ovddidit Romssas gávpemárkanii heivehuvvon eanandoalu , mii sáhttá daid ovdamuniid geavahit mat mis leat davvin .
1 ) Ved å stimulere fiskerinæringen til å utvikle nisjeprodukter og arbeide mot nye 3 markeder .	Dat mearkkaša ahte fertet lágidit nu ahte lea ovdáneapmi sihke árbevirolaš eanandollui ja unnadoallofitnodagaide .
2 ) Ved å stimulere til kompetanseheving med sikte på økt verdiskapning i hele verdikjeden .	2 ) Ovddidit viidodatpolitihka mii sihkkarastá guhkesáigásaš gánnáhahtti bargoosiid .
3 ) Ved å stimulere til utvikling av samarbeids- og innovasjonsmiljø innen marine næringer .	3 ) Čalmmustit hástalusaid latnjalasbuktagiid distribušuvdnii .
1 ) Ved å videreutvikle foredlingsindustrien for fisk og reke .	4 ) Fylkka vuovderesurssaid hálddašeami ulbmil galgá leat viiddit vuovdegeavaheapmi .
6 1 ) Ved å fokusere på bedre energiutnytting , alternative energikilder og FoU slik at 8 smoltproduksjonen i fylket blir mer konkurransedyktig .	5 ) Ráisavuonas galgá leat guovdilis rolla muorraindustriijaguovddážin . 6 ) Váldit vára boazodoalloberoštumiin viidodat- ja guohtunvuođu sihkkarastimiin .
2.4 Kombinasjons / kulturbaserte næringer Innsatsområde : 1 ) Det må i perioden satses sterkere på tilrettelegging for kombinasjonsnæringer Regionalt samarbeidsforums felles strategier 2.4 ; Kombinasjons / kulturbaserte næringer : Innsats- 1 ) Ved å utvikle kompetansehevingstiltak for å finne nye yrkesmuligheter samt at område kombinasjonsnæringer prioriteres av virkemiddelapparatet .	Guvllulaš ovttasbargoforuma oktasaš strategiijat 2.2 ; Eanandoallu : Ulbmil- 1 ) Lahčit dili ovddidit ođđa buktagiid ja latnjalasbuktagiid , dás borramuš muhkasuorgi danvejolašvuohta unnadoallofitnodagaide , nugo mearkagálvvuid ráhkadit . 2 ) Láhčit luonddugeavaheami ovdamuniid ávkkástallamiidda , meahccevaljiid 1 buorebut ávkkástallat , lasihit ja buoridit buđetbuvttadeami , lasihit muorje- ja ruotnasiidbuvttadeami ja láhčit dili ovddidit ekologalaš eanandoalu .
4 ) Ved en særlig tilrettelegging for videreutvikling av samiske kombinasjonsnæringer .	4 ) Movttidit vuoruhemiid , ovttasdoibmii , mášiinovttasbargui ja eará ovttasbargodoaimmaide , ja nannet lonuhandilálašvuođa .
/ næringsliv og NAV Troms . Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi og nettverk	6 ) Nannet ja ovddidit gáiccadoalu Romssas , ee. vuoruhit máhttu , muohkadeami ja márkanfievrrideami .
1 Innsatsområde 4 og 5 : Se også kap. 4.2.4 ” Klima og energi ”	1 ) Sihkkarastit , doarjut ja ovddidit muorraindustriijabirrasiid ja 4/5 vuovdegealbobirrasiid .
2 ) Ved å utnytte de mulighetene for samarbeid og leveranser i forbindelse med den 1 voksende russiske petroleumsaktivitet i Barentshavet og oljetanktrafikken langs kysten .	2 ) Murrema , vuovdekultuvrra ja vuovdemáđiidráhkadeami olis ferte sihkkarastit beaktilis ja bistevaš geavaheami vuovderesurssain . 1 ) Láhčit dili ovddideamis ja fierpmádatovttasbarggu boazodoalloealáhusa 6 siskkabealde .
3 ) Ved å samarbeide om revisjon av helhetlig forvaltningsplan for Lofoten – Barentshavet for større fokus på samfunns- og næringsmessige ringvirkninger av petroleumssatsingen i nord .	Áigeguovdilis oasálaččat álggahit ja ollašuhttit ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Eanandoalu dáfus lea fylkkamánnis erenoamáš ovddasvástádus láhčit doaimmaid ja álgagiid .
4 ) Ved å arbeide for å styrke det oljefaglige miljøet i Troms 1 ) Ved å utvikle samarbeidsopplegg med vekt på arbeidsdeling og felles framstøt for å 2 sikre økt andel av oppdragene knyttet til petroleumsvirksomheten i Nord-Norge .	Eará doaimmaheaddjit leat guovloráđit , / suohkanat Sámediggi , Innovasjon Norge Troms , eanandoallosearvvit , samvirkeorganisasjonene i landbruket , Davvinorgga gealboguovddáš Holt , boazodoallohálddahus , skogeierorganisasjonene ja Norsk institutt for jord- og skogkartlegging .
Aktuelle aktører for initiativ og realisering av innsatsområder og strategier : Troms fylkeskommune , regionrådene , / kommunene Innovasjon Norge Troms , NHO .	Resurssavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija ja fierpmádat , mas Romssa fylkkamánni ja Innovasjon Norge Troms leat budjeahta ovddasvástádusat .
2 ) Ved å stimulere til å utvikle konkurransedyktig industri og annen 1 næringsvirksomhet som kan levere varer og tjenester lokalt , regionalt , nasjonalt og internasjonalt .	2 ) Ferte bargat dan badjelii ahte guolástus- ja mearradoalloealáhusa struktuvranuppástusat leat ávkin servodat- ja ealáhusovdáneapmái fylkkas , g o lávdadanprofiila joatká .
1 ) Ved å vurdere tiltak for å øke markedskompetansen i de tjenesteytende 2 næringene .	3 ) Guolástus- ja mearradoalloealáhusa vástesaš ekonomalaš váikkuhangaskaoamit fertejit sihkkarastit guvllolaš ovddidanulbmiliid .
2 ) Ved å tilrettelegge for at design og arkitektur kan gi konkurransefortrinn i næringsutvikling .	6 ) Guolleindustriija ásaheami vuođđu ferte ain leat báikki lagašvuohta varasguollehivvodagaide .
1 ) Ved å stimulere til samlokalisering og organisert samarbeid slik at 5 synergieffekter og reduserte kostnader kan oppnås .	7 ) Eambbo searat biddjojuvvojit bivdovugiide ja sálašmuohkadeapmái mat eanemusat buoridit varasávnnaskvalitehta .
Aktuelle aktører for initiativ og realisering av innsatsområder og strategier : Troms fylkeskommune , regionrådene , / kommunene Sametinget , Innovasjon Norge Troms , NHO .	8 ) Joatkit dilálašvuođaid láhčima nu ahte lea vejolaš eambbo buvttadit luossa- ja dápmoveajehiid gilvinguollin Romssas . 9 ) Guvllolaš strategiija ferte hábmejuvvot mariidna šlájaid biebmama várás .
2.7 Reiseliv Innsatsområder : 1 ) Det må arbeides for å få til en velfungerende og målrettet organisasjonsmodell på fylkesnivå , samt et landsdelssamarbeid 2 ) Ved utvikling av nye produkt innenfor reiselivet må disse være tilpasset markedet .	Strategalaš gávpeservviid dahje prográmmaid vuođđudeami badjelii lea dárbu bargat , go dat leat mielde ceahkkádeamen ja gávppáiduhttimin ođđa šlájaid geavaheami guollebiebmamis , ja systemat fertejit heivehuvvot guollebuktagiid fievrrideami ja jođiheami várás .
Det må særlig satses på utvikling i aktivitetsbaserte produkter , som kan trekke flere turister til Troms .	10 ) Bargu ferte dahkkojuvvot mii unnida viidodatvátnivuođa , go dat hehtte guollebiebmanealáhusa ovdáneames eambbo .
Det bør utvikles natur- og kulturbaserte reiselivsprodukter 3 ) Nasjonal turistveg med tilhørende infrastruktur må utvikles 4 ) Utvikling av tiltak for å øke kvaliteten på reiselivsproduktene i Troms .	Čielggaduvvot ferte leago vejolaš ovtta báikái bidjat sierralágan náliid biebmanrusttegiid , go dat sáhttá stuorrudit buvttadannávccaid ja leat mielde čoavdimin eará báikkiid .
1 1 ) Ved å tilrettelegge for kultur- og opplevelsesbaserte produkter i 2 reiselivssammenheng , samtidig som kulturens ekte uttrykk bevares .	1 1 ) Árvvoštallat bijuid buoridit guolástanealáhusa vuostáiváldima , nu ahte 2 guollefatnasat Romssas ain bissot doaimmain .
2 ) Ved å tilrettelegge for at vernede områder i Troms kan brukes i reiselivssammenheng samtidig som at verneformålene bevares .	1 ) Guolástanealáhusa ferte ávžžuhuvvot ovddidit sierraláganbuktagiid ja bargat ođđa 3 márkaniid guvlui . 2 ) Ferte bargat movttiidit máhttolokten vai lassána árvoháhkan olles árvogeavllis .
3 ) Ved å tilrettelegge for utvikling av reiselivsprodukter som vinterturisme , fisketurisme og kortferieprodukter .	3 ) Ávžžuhit ovddidit ovttasbargu- ja hutkanbirrasiid mariidnaealáhusain .
1 ) Ved å utvikle produkter og prosjekter rundt Nasjonal turistvei slik at det skapes 3 et mer mangfoldig aktivitetstilbud .	1 ) Ferte árvvoštallat bijuid vai nannešii biebmanealáhusa buvttadeami / bálvalusaid 9 ovttasordnet siskkabealde muhtin geográfalaš guovlo .
1 ) Ved å øke markedskompetansen når det gjelder reiselivsprodukter og 4 arrangementsutvikling for aktørene i reiselivsbransjen .	1 ) Kártet / geahpedit riidduid gaskal guolástusa ja mearradoalu lasihan dihte 10 árvoháhkama goappašiid ealáhusain .
- Økt effektivitet i transportsystemet - Økt trafikksikkerhet og mer miljøvennlig transport i hele fylket Effektiv , miljøvennlig og sikker transport og logistikk er viktig for et konkurransedyktig næringsliv .	Resurssavuoruheamit : Máhtto , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi . 2.4 Lotnolas / kulturvuđot ealáhusat Ulbmilsuorggit : 1 ) Áigodagas lea dárbu eambbo searaid bidjat lotnolas ealáhusaid heivehallamii .
Det er behov for samordning og styrking av kollektivtrafikk og satsing på næringslivets transporter i distriktet . Bredbåndsteknologien bidrar til positiv utvikling i distriktene , og gir nye muligheter for innbyggere i Troms .	Guvllulaš ovttasbargoforuma oktasaš strategiijat 2.4 ; Lotnolas / kulturvuđot ealáhusat : Ulbmil- 1 ) Ovddidit máhttoloktenbijuid gávdnan dihte ođđa virgevejolašvuođaid ja ahte suorgi lotnolasealáhusat vuoruhuvvojit gaskaoapmeapparáhta bokte .
Troms fylkeskommune vil bidra til bedret kommunikasjon og transport i Nordområdene gjennom internasjonalt samarbeid .	2 ) Láhčit dili kulturvuđot ealáhusaid ovddidemiide . 1 3 ) Ráhkkadahttit doaibmaplána kultur- ja ealáhusaide Romsa fylkkas .
Innsatsområder : 3.2 Transportinfrastruktur 1 .	4 ) Erenomážit láhčit dili sámi lotnolasealáhusaid ovddidemiide .
Nord-Norge og Troms må identifisere de nye transportnettene og legge til rette for satsinger som er i tråd med de strukturer vi vil være avhengige av 2 .	Áigeguovdilis oasálaččat álggahit ja ollašuhttit ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Romssa fylkkasuohkan , guovloráđit , / suohkanat Romssa fylkkamánni , Innovasjon Norge Troms , Sámediggi , NHO .
Det må etableres effektive feedersystem inn mot knutepunktene Tromsø og Narvik .	/ ealáhuseallin ja NAV Troms . Resurssavuoruheamit : máhttu , / oamijuogadas ekonomiija ja fierpmádat .
For sjøtransport vil dette i hovedsak bety tiltak i de største trafikkhavnene og de største fiskerihavnene , på vegsiden må det legges til rette for effektive vegtransporter inn mot knutepunktene .	- Háršttás galgá ain leat davi oljoguovddášárvu dainna lágiin ahte doaimmat mat leat dohko biddjojuvvon , bissot ja ovddiduvvojit eambbo . - Romsa mas leat dutkan- ja máhttobirrasat , ferte eambbo boahtit oidnosii oljoindustriija ovdáneamis davvin .
Dette vil blant annet innebære at det etableres fast dekke og økt aksellast på en betydelig større andel av fylkesvegnettet , samt rassikring av de viktigste vegstrekningene .	- Golbma davimus fylkkasuohkana fertejit nannet ovttasbargguset petroleumdoaimmaid heivehallamis . 2 ) Davvinorgalaš gávpemárkanoassi petroleumdoaimmas ferte lassánit dainna lágiin ahte máhttodássi buoriduvvo ja fierpmádat huksejuvvo .
Alternativ til fysiske rassikringstiltak må vurderes der det er hensiktsmessig ut fra kostnadene 3 .	3 ) Máhttovuđđosaš ealáhusdoaimmat fertejit lassánit ee. gássa 1 industriijalaš ávkinatnimis .
Styrke samarbeidet med nasjonale og internasjonale aktører for å øke sjøsikkerheten 5 . Styrke nasjonal kunnskap og kompetanse om havområdene og polare forhold 3.4 Bredbånd 6 .	5 ) Čalmmusteapmi ferte leat gánnáhahtti ovdádusa vuođđojurdagii ja birrasii dainna lágiin ahte vuoruhuvvot šaddet doaimmat mat galget gássain buhttet dáláš energiijačovdosiid , erenoamážit fievrrádussuorggis 2. 6 ) Romssa petroleumplána ferte ođasmahttojuvvot .
Samarbeidet med FoU / statlige institusjoner i fylket skal videreføres 8 .	Ulbmilsuorgi 4 ja 5 : Geahčča maiddái kap. 4.2.4. ” Dálkkádat ja energiija ”
2 ) Ved å stimulere til tiltak rettet mot næringslivets behov for 1 leveringssikkerhet / dyktighet og distribusjon .	suorgi 2 ) Ávkkástallat daid vejolašvuođaid ovttasbarggu ja lágidemiid dán oktavuođas g o stuorru ruošša petroleumdoaimmat Barentsábis ja oljotáŋkajohtolagat rittu mielde .
1 ) Ved å bedre samordningen av sivile og militære systemer for kystovervåkning 4 og beredskap .	1 ) Ovddidit ovttasbargoplánaid mas bargojuohkin ja oktasaš duvdosat deattuhuvvojit sihkkarastit lassi oasi bargohivvodagas mat gullet Davvi-Norgga petroleumdoibmii .
2 ) Ved å arbeide for at det nasjonalt blir gitt økte ressurser til utvikling av kystovervåking og oljevernberedskap .	2 ) Ovddidit davvinorgga oahpahusfálaldaga oljofitnodahkii doppe gos oljoindustriija čoagganit ja geatnegahttit searvat daid ovddidemiide ja atnit dáid fálaldagaid iežas oahpahusdárbbuide .
1 ) Ved å arbeide for utbygging av kraftfulle bredbånd og innovativ anvendelse av 6 dette .	1 ) Ferte ávkkástallat industriijalaš vejolašvuođaide mat leat vuođđuduvvon birashástalusain petroleumdoaimmaid geažil .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning .	, / ealáhuseallin fagfora , oahpahus- , dutkan- ja ovddidanbiras Snøhvit næringsforening ja LO .
I fylkesplan 2008-2009 er det nedfelt en senterstrategi der senternivåene graderes på følgende måte : 1 .	Resurssavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi .
Innsatsområder : 1 . Kommunene samarbeider slik de finner det formålstjenelig , ved regionrådssamarbeid og i andre sammenhenger .	2.6 Industriija muđui ja bálvalusaddi ealáhusat Ulbmilsuorggit : 1 ) Dárbu lea čalmmustit industriija máhttobuorideaddji doaibmabijuide buoridan dihte árvoháhkama .
Samarbeid mot næringsliv bør skje ut fra de regionale strukturer som er hensiktsmessig for næringslivet 2 .	2 ) Dárbu lea čalmmustit máhttobuoridandoaibmabijuid bálvalusaddi ealáhusain , vai árvoháhkange buorrána .
Samarbeid på tvers av fylkesgrensene er formålstjenlig og nødvendig , særlig i SørTroms / nordre Nordland 3 .	3 ) Dárbu lea bargat dan badjelii ahte lea ovdáneapmi máhttointensiiva gávppálaš bálvalusaddi ealáhusas ja diehtojuohkin- ja kommunikašuvdnateknologiija suorggis .
Regionsentrene Storslett , Bardufoss og Sjøvegan har hatt en positiv utvikling som må videreføres og utvikles .	5 ) Go ođđa ealáhusgihput ásahuvvojit Romssas , de lea dárbu deattuhit ođasmahttin- ja hutkanvejolašvuođaid .
Det må også satses på å utvikle Finnsnes som bykonsept og Setermoen og Skjervøy som bygdeby og kystby i Troms 4 .	6 ) Dárbu lea lágidit nu ahte Romsa bissu ja ovddida iežas ovdamuniid ja lihkostuvvá bioteknologiija ovddidanbarggus .
Samferdselsmessig infrastruktur , offentlige kommunikasjoner og bredbånd danner forutsetninger for i hvor stor grad senterstrategien kan fungere etter hensikten .	7 ) Vai bioteknologiija bissu ja ovdána Romssas , de lea vuođđun dárbu movttiidahttit guovllu dutkiidbirrasiid máhtolaš olbmuid bissut guovllus . 8 ) MABIT-prográmma ferte joatkit .
Regionalt Samarbeidsforums felles strategier ; 4.1.1 Senterstrategi : Innsats- 1 ) Ved å bidra til å utvikle senterstrukturen og robuste regioner gjennom område desentralisering av offentlige tjenester .	Guvllulaš ovttasbargoforuma oktasaš strategiijat 2.6 ; Industriija muđui ja bálvalusaddi ealáhusat Ulbmil- 1 ) Máhttolasihandoaibmabijuid ovddidettiin ferte geahččalit ráhkadit buoret suorgi mávssuid buktagiidda ja ođđa márkanguovlluide riikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
2 ) Ved å utvikle fylkets robuste regioner ved å styrke relasjonene mellom senter og 4 omland på ulike nivå . Aktuelle aktører for initiativ og realisering av innsatsområder og strategier :	1 2 ) Ferte movttiidahttit ovddidit gilvonávccalaš industriija ja eará ealáhusdoaimmaid mat sáhttet fuolahit gálvvuid ja bálvalusaid báikkalaččat , guovllulaččat , riikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Troms Fylkeskommune , regionråd , / kommuner Fylkesmannen i Troms og utviklings- og kompetansemiljøer .	2 2 ) Láhčit dili nu ahte design ja huksendáidda sáhttá leat gilvoovdamunni ealáhusovddidemiin .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning .	Vuoruhit ee. huksen- ja olgobirrasa dálkkádatheiveheami hábmema ja ávnnasatnima bokte .
4.1.2 Lokalsamfunnsutvikling Lokalsamfunn møter utfordringer både mht kompetanse , næringsutvikling og logistikk og infrastruktur .	1 ) Sadjái ásaheapmái ja ordnejuvvon ovttasbargui ferte ávžžuhit nu ahte olaha 5 ovttasdoaibmieavttuid ja geahpeduvvon goluid .
Innsatsområder : 1 . For å lykkes i tiltaks- og utviklingsprosjekter er lokal forankring , samarbeid , dialog og arenabygging mellom ulike aktører sentralt .	2.7 Mátkeealáhus Ulbmilsuorggit : 1 ) Dárbu lea bargat dan badjelii ahte oažžut buresdoaibmi ja ulbmálaš organisašuvdnamálle fylkka dásis , ja riikkaoasseovttasbarggus .
Det er nødvendig med god prosjektplanlegging og oppfølging 2 .	2 ) Ođđa buktagat mat ráhkaduvvojit , fertejit heivet gávpemárkanii .
Kompetanse i utviklingsrettet prosjekt- og programarbeid må vedlikeholdes og videreutvikles .	Erenoamážit lea dárbu bidjat fálaldahkan návccaid olbmuid iežaset searvamii , go dat sáhttá geasuhit eanet turisttaid Romssa fylkii .
Det må bygges på eksisterende og nye arenaer for erfarings- og kunnskapsformidling .	Buvttan berrejit dakkár fálaldagat ráhkaduvvot , main luondu ja kultuvra lea oassin .
Fylkeskommunens rolle som nettverksbygger og initiativtaker er viktig 3 .	3 ) ” Nasjonal turistveg ” ja dasa gullevaš siskkáldas struktuvra ferte buoriduvvot .
Deres behov må derfor bli synliggjort og ivaretatt og de må aktivt tas med og tas hensyn til i offentlige beslutningsprosesser 4 .	4 ) Doaibmabijuid ovddideapmi buoridan dihte mátkkoštanbuktagiid kvalitehta Romssas . Nu lea vejolaš ee. máhttobuorideami bokte .
Det må satses på kommunale utviklingsfond 5 .	5 ) Váikkuhit dasa ahte lea nu ulbmálaš mátkevuovdaleapmi go vejolaš , ja vuovdalanbarggu árvvoštallan .
2 ) Ved å bidra til utvikling av den kommunale infrastruktur innenfor områdene 1 vannforsyning , fiskerihavneanlegg , stedsutvikling , fysiske miljøtiltak og næringsområder .	1 1 ) Láhčit kultur- ja doaibmavuođđuduvvon buktagiid mátkkoštemiide , seammásgo 2 kultuvrra áivvan báhkkodeamit seailluhuvvojit .
3 ) Ved å bidra til omstillingsarbeid i kommuner / områder som står overfor store omstillingsutfordringer .	3 ) Láhčit dili ovddideapmái mátkkoštanbuktagiid nugo dálveturismma , guolástanturismma ja oanehisluopmoturismma .
1 ) Ved å tilrettelegge for utviklingsmiljø , nettverks- og småsamfunnsprosjekter i 3 distrikts-Troms .	1 ) Ovddidit buvttagiid ja prošeavttaid riikkalašturistamáđiid birra nu ahte 3 ásahuvvo máŋggabealat doaibmafálaldat .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning .	1 ) Lasihit márkanmáhttu mátkkoštanbuktagiidda ja lágidanovddideami dáfus 4 oasálaččaide mátkkoštansuorggis .
4.2.1 Arealressurser og biologisk mangfold Innsatsområder : 1 . Det må utvikles en helhetlig strategi på et regionalt nivå for miljø og naturressurser i Troms , som også kan virke som en veiledning for kommunalt nivå 2 .	Guovddáš oasálaččat álggahit ja ollašuhttet ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Troms reiselivAS , Romssa fylkkasuohkan , guovloráđđi , / suohkanat Romssa fylkkamánni , Sámediggi , Direktoratet for naturforvaltning , Innovasjon Norge Troms , NHO .
Fylkeskommunen vil utarbeide en fylkesdelplan for arealforvaltning i Troms .	Resurssavuoruheamit : Máhtto , / oamijuogadas ekonomiija ja fierpmádat .
Gjennom samhandling med kommunene og regionale aktører , skal planprosessen resultere i felles regionalpolitiske retningslinjer og strategier for arealbruk 3 .	3.1 Álggaheapmi Johtolatplána 2006-2009 bidjá vuđđui muhtin váldohástalusaid : - Buoret manahat buot geavaheddjiide olles fievrrádusvuogádagas .
Kommunenes kapasitet og kompetanse på miljø og planlegging må styrkes for å sikre langsiktighet i areal- og ressursforvaltning , og redusere tidkrevende enkeltsaks- og dispensasjonssaksbehandling 4 .	- Lasihit beaktilis fievrrádusvuogádaga - Lasihit johtolatsihkkarvuođa ja eanet birasustitlaš johtolaga olles fylkkas Beaktilis , birasustitlaš ja sihkkar fievrrádus ja logistihkka leat deaŧalaš oažžut gilvonávccalaš ealáhuseallima .
Planleggingskompetansen i kommunene må styrkes og utvikles for å redusere konfliktnivået for bruk og vern av kystsonen 5 .	Govdabáddeteknologiija váikkuha positiiva ovddáneami guovlluide , ja addá ođđa vejolasvuođaid ássiide Romssas .
1/3 1 ) Ved å inngå samarbeid mellom kommuner , fylkeskommune og statlige 1 myndigheter om tiltak og kartlegging som kan redusere konfliktene i 100 m beltet i strandsonen .	Ulbmilsuorggit : 3.2 Fievrrádusinfrastruktuvra 1 . Davvi-Norggas ja Romssas fertejit oaidnit ođđa fievrrádusfierpmádagaid ja lágidit searaid nu ahte heivejit ođđa struktuvrraide main mii šaddat sorját boahtteáiggis .
2 ) Ved å etablere et forum for kystsoneplanlegging i fylket , og fylkesdelplan for kystsonen skal rulleres .	2 . Dárbu lea ásahit beaktilis ” feedersystema ” deaivvadanbáikkiide Romsii ja Narviikii .
1 ) Ved å møte utfordringer med henhold til kartlegging av biologisk mangfold 5 gjennom samarbeid .	Nannet ovttasbarggu riikkalaš ja riikkaidgaskasaš oasálaččaiguin buoridan dihte mearraoadjebasvuođa . 5 .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning .	Nannet riikkalaš dieđuid ja máhtu áhpeguovlluid ja poláraguovlluid dilálašvuođaid birra .
4.2.2 Marine ressurser 3	3.4 Govdabáddi 6 .
Sees i sammenheng med næringsutvikling i fylket , jf. Programområde 2.3 , innsatsområde 10 , Fiskeri og havbruk .	Suohkaniid ja fylkkasuohkana ovttasbargu galgá ruohtastuhttit govdabátti huksema ja ovddidit fierpmádatvuđot čovdosiid sihke priváhta ja almmolaš suorggi várás .
Det må legges til rette for en bærekraftig utvikling av havbruksnæringen .	Jotkojuvvot galgá DjO / stáhtalaš lágádusaid ovttasbargu fylkkas . 8 .
Samarbeid med næringene og med kommuner om informasjon og forebyggende tiltak mot rovdyrtap av husdyr og andre tapsfaktorer for sau og rein , må videreutvikles 2 .	1 2 ) Arvvosmahttit bijuid ealáhusa dárbbuide lágidansihkkarvuođas / čehppodagas ja fievrrideamis . 3 ) Čujuhit man mávssolaččat leat siskkáldasstruktuvra ja iešguđet logistihkkačovdosat guvllolaš ovddidanoktavuođas .
2 ) Ved å inngå prosjektretta samarbeid for å utvikle forvaltnings- og driftsformer 1 som bidrar til å redusere og forebygge tap i husdyrhold og reindrift på grunn av rovvilt .	1 ) Ferte šaddat buoret oktiiordnen siviilla ja militeara vuogádagain 4 riddogozihemiin ja dustehusain . 2 ) Ferte bargat vai riikkalaččat oažžut riggodagaid ovddidit riddogoziheami ja oljosuodjalandustehusa .
1 ) Ved å arbeide for en rovviltforvaltning som gir rom for landbruks- og 2 reindriftsnæringa i Troms .	1 ) Bargat hukset fámolaš govdabátti ja innovatiiva geavaheapmi dása .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning .	Resursavuoruheamet : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi .
4.2.4 Klima og energi Innsatsområder : 1 .	PROGRÁMMA 4 . EALANÁVCCALAŠ OVDÁNEAPMI
Fremme samarbeid regionalt mellom næringslivet og det offentlige for å utnytte utviklingspotensialet for energibærere som biobrensel , vind , varmepumpe , biogass og spillvarme	4.1 Guovddášstrategiija ja báikegottit Fylkkaplánaulbmil : Romssa ássánminstara váldosárgosat galget bisuhuvvot dainna lágiin ahte oppa guovddášstruktuvra nanusmahttojuvvo ja guovlluide huksejuvvojit ealasis báikegottit .
Fremme etablering av et regionalt distribusjonssystem for naturgass , / biogass og bidra til omlegging til bruk av naturgass og biogass som drivstoff 3 .	Vai movttiidit ovddidit iežaset , šaddat iešbirgejeaddjin ja ovddasvástideaddji olmmožin , de mánáide ja nuoraide galget sihkkarastojuvvot vejolašvuođat searvat guvllolaš demokratiijii ja váikkuhit dasa .
Aktuelle aktører for initiativ og realisering av innsatsområder og strategier : Troms Fylkeskommune , regionråd , / kommunene Fylkesmannen i Troms , NHO .	Hárštá ja Finnsnes 3 . Stuorragieddi , Beardu ja Vuotnasiida Skiervá maritiibma doaimmaid guovddážin Setermoen suodjalusa doaimmaid guovddážin 4 .
4.2.5 Avfall og forurensning Innsatsområder : 1 .	Báikkálaš guovddážat Ulbmilsuorggit : 1 .
Arbeide for å oppnå redusert avfallsproduksjon , forsvarlig håndtering og økt gjenvinning .	Ovttasbargu ealáhusdoaimmain berre leat guvllolaš struktuvrraid vuođul mat leat ávkkálačča ealáhuseallimii .
Bistå kommunene for å møte kravene fra EU . ’ s rammedirektiv for vann .	Dárbu lea ulbmádit ovddidit Finnsnesa gávpogin , ja Setermoena ja Skiervvá čoahkkebáikin ja riddogávpogin Romssas .
Regionalt Samarbeidsforums felles strategier ; 4.2.5 Avfall og forurensning : Innsats- 1 ) Ved å vurdere utredning av industriell utnyttelse av husholdningsavfall og område spesialavfall . 2 ) Ved å tilrettelegge for produksjon av biogass .	Guvllulaš ovttasbarguforuma oktasaš strategiijat ; 4.1.1 Guovddášstrategiija : Ulbmil- 1 ) Leat veahkkin guovddášstruktuvrra ja ealanávccalaš ovdáneamis almmolaš suorgi bálvalusaid bokte 2 ) Ovddidit fylkka ealanávccalaš ovdáneami nannet relašuvnnaid guovddáš ja 4 giliid gaskasaš oktavuođaid iešguđetge dásiin .
Aktuelle aktører for initiativ og realisering av innsatsområder og strategier : Troms Fylkeskommune , regionråd , / kommunene Fylkesmannen i Troms , landbruksorganisasjonene , NHO .	Guovddáš oasálaččat álggahit ja ollašuhttit ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Romssa fylkkasuohkan , guovloráđđi , / suohkanat Romssa fylkkamánni ja ovddidan- ja máhttobirrasat .
, / næringsliv Innovasjon Norge Troms , og FoU-miljø .	Resurssavuoruheamit : váikkuheapmi . Máhttu , / oamijuogadas
Regionalt Samarbeidsforum Troms har pekt på at kultur er viktig innenfor alle programområdene i handlingsprogram for Troms 2008 - 2009 .	4.1.2 Báikkálaš servodaga ovdáneapmi Báikkálaš servodat deaivida hástalusaid sihke dakkár surggiin g o máhttu , ealáhusovddideapmi , logistihkka ja infrastruktuvra .
Dette gjelder spesielt viktigheten av å ha fokus på koblinger mellom næringsutvikling og kultur samt kulturens eget potensial for næringsutvikling 4.	Dat ulbmilsuorggit mat leat gesson bajás máŋggalágain prográmmain mat maiddái leat soahppevaš strategiijat báikkálaš servodaga ovdáneamis ; lassin dáid erenomáš ulbmilsurggiin dás vuolábealde .
Innsatsområder : Kultur og språk 1 .	Ulbmilsuorggit : 1 .
Det skal samarbeides nærmere om museumsvirksomhet og bibliotektilbud .	Máhtu ferte bisuhuvvot ja buoriduvvot ovddideaddji prošeakta- ja prográmmabargguin .
Partene skal inngå et mer forpliktende samarbeid i forvaltningen av kulturminner .	Dárbu lea hukset vásahus- ja máhttoarenaide mat juo leat , ja ođđa arenaide mat bohtet .
Det skal satses på Tromsø som urfolksby . Regional utvikling 2 .	Fylkkasuohkana fierpmádathuksejeaddji ja álgaga dahkki rolla lea deaŧalaš .
Strategien bør omfatte både nasjonale og grenseoverskridende tiltak .	Mánát ja nuorat leat fylkka deaŧaleamos resurssat ealasis ja hutkás Romssa huksemii .
' s nordlige dimensjon og arktiske vindu , Nordkalottsamarbeidet og arbeidet i Northern Forum , inkluderes .	Sin dárbbut fertejit danne boahtit oidnosii ja váldojuvvot vuhtii , ja sii fertejit beassat leat mielde almmolaš mearridanproseassaide , ja dain váldojuvvot vuhtii .
Regionalt Samarbeidsforums felles strategier ; 4.3.1 Samiske interesser : Innsatsområde 1	1 ) Láhčit dili arenaid máhttoovddideaddji ja vásáhuslonuhusaide mii leat čatnon 2 báikkálašovdáneapmai / uhccaservodatovdáneapmai .
1 ) Ved å utvikle samisk språk , næring og kultur blant annet gjennom samiske sentre .	1 ) Láhčit dili ovddidanbirrasiid , fierpmádat- ja uhccaservodatprošeavttaide biras 3 Romssa .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning .	2 ) Vuoruhit bijuid mat vuhtiiváldit sohkabeal- ja eallinheakkaperspektiiva dego vuođđu guovlulaš ovddideamis .
Fylkeskommunen må være politisk pådriver for å få etablert statlige virkemidler som gjør det mulig å realisere kvenske kultursatsinger i et regionalt samarbeid .	4.2 Ealanávccalaš ovdáneapmi Fylkkaplánaulbmil : Romssas buot doaibmamušaid vuođus galgá ealanávccalašvuođa vuođđojurdda leat , mii sihkkarastá ahte luonddus vára váldojuvvo ja ahte dat seailu boahttevaš sogaide .
Regionalt Samarbeidsforums felles strategier ; 4.3.2 Kvenene – en nasjonal minoritet : Innsats- 1 ) område 1	4.2.1 Areálaresurssat ja biologalaš šláddjivuohta Ulbmilsuorggit : 1 .
Aktuelle aktører for initiativ og realisering av innsatsområder og strategier : Troms Fylkeskommune , regionråd , / kommuner Norske Kveners forbund og Tornedalsrådet .	Romssas lea guvllolaš dásis dárbu ovddidit ollislaš strategiija birrasa ja luonddu resurssaid várás , ja dat strategiija sáhttá leat ávkin maid suohkana dássái .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning .	Fylkkasuohkan áigu ráhkadit fylkkaoasseplána Romssa viidodathálddašeami várás .
4.4 Grunnleggende forutsetninger for offentlig sektor Fylkesplanmål : Opprettholde og utvikle samfunnsservice og gode levevilkår til innbyggerne i alle deler av fylket .	Go fylkkasuohkan doaibmá ovttasráđiid suohkaniiguin ja guvllolaš oasálaččaiguin , de plánaproseassa buktá áigái oktasaš guovlopolitihkalaš njuolggadusaid ja strategiijaid viidodatgeavaheami várás .
Det må iverksettes utviklingsarbeid omkring nye samarbeidsformer og stimuleres til ytterligere utvikling av interkommunale / regionale samarbeid om tjenesteproduksjon , herunder også samarbeid om kompetanseressurser på ulike områder .	Suohkaniid vejolašvuohta ja máhttu plánemis ja birasáššiin ferte nannejuvvot vai sihkkarastojuvvo guhkesáigásaš viidodat- ja resurssahálddašeapmi , ja nu maiddái unniduvvojit áddjilis eaŋkiláššit ja dispensašuvdnaáššemeannudeamit .
Aktuelle aktører for initiativ og realisering av innsatsområder og strategier : Troms Fylkeskommune og regionråd / kommuner .	Suohkan plánenmáhttu ferte buoriduvvot ja ovddiduvvot vai geahpeduvvojit mearragátti geavahusa ja riiddusuodjaleami .
Kommuner , regionråd og fylkeskommunen må samarbeide om valg av strategier med siktemål å få utlokalisert statlige arbeidsplasser til Troms fylke .	Kulturresurssaid- ja luonddu resurssaid kártenbarggut fertet joatkit ja digitála reaiddut ráhkaduvvot viidodatplánema ja geavaheami várás .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning . 4.4.3 Forsvarets betydning for regional utvikling i Troms Innsatsområder : 1 .	1/3 1 ) G o álgit ovttasbarggu gaskal suohkaniid , fylkkasuohkaniid ja stáhtalaš 1 eiseválddiin doaibmabijuid ja kártema hárrái , mii sáhttá geahpedit riidduid 100 m ávvis gáddeavádagas .
2 . Det sivilmilitære samarbeidet i Troms må sees i et regionalt perspektiv 3 .	2 ) G o ásahit foruma riddoavádatplánen foruma fylkkas , ja fylkkaoasseplána riddoavádadagas galget leat ođđa árvvostallan .
Regionalt Samarbeidsforums felles strategier ; 4.4.3 Forsvarets betydning for regional utvikling i Troms : Innsats- 1 ) Det skal utarbeides en fylkesdelplan for Forsvaret i Troms område 2 ) Ved å arbeide aktivt for å utvikle og beholde Forsvaret i Troms .	1 ) G o deaivvadit hástalusaid dán kárten biologalaš girjáivuođa ovttasbargu 5 ektui . Guovddáš oasálaččat álggahit ja ollašuhttit ulbmilsuorggiid ja strategiijat : Romssa fylkkasuohkan , guovloráđđi , / suohkanat Romssa fylkkamánni , Guolástandirektoráhta ja dutkan- , oahpahus- ja ovddidanbirrasat .
3 ) Ved å synliggjøre og markedsføre våre fortrinn som lokaliseringssted for 1 Forsvaret .	Resursavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi . 3
1 ) Ved å utnytte markedsmuligheter internasjonalt i relasjon med Forsvaret .	4.2.2 Mariidna resurssat Ulbmilsuorggit : 1 .
4 2 ) Ved å tilrettelegge for spesielle kompetanse- og utviklingsmiljø basert på sivilmilitært samarbeid .	Dat lokte buktagiid árvvu ja váikkuha positiivvalaččat ealáhusoasálaččaide ja báikkálaš servodahkii . 2 .
Aktuelle aktører for initiativ og realisering av innsatsområder og strategier : Troms Fylkeskommune , regionråd , / kommuner Forsvaret , Innovasjon Norge Troms og NHO .	Guvllulaš Ovttasbargoforuma oktasaš strategiijat ; 4.2.2 Mariidna resurssat : Ulbmil- 1 ) Bargat nu ahte guolástan- ja mearradoalloealáhusas ožžot čielgasat birassuorgi profiila .
Ressursinnsats : Kompetanse , / egeninnsats økonomi , nettverk og politisk påvirkning .	Resurssavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi .
For realisering av potensialet blant annet tilknyttet nye oppdrettsarter og marin bioteknologi er det nødvendig at staten i en utviklings- og oppstartsfase går tungt inn i finansieringen av disse og andre aktiviteter hvor en i Nord-Norge har særlige , naturgitte forutsetninger for å lykkes .	Borespirenálit fertejit unniduvvot ( geatki ja albbas ) . Guvllulaš Ovttasbargoforuma oktasaš strategiijat ; 4.2.3 Boraspiret : Ulbmil- 1 ) G o ovttasbargat nu ahte váikkuhit riikkalaš boraspirepolitihka buoridan dihte suorgi rápmaeavttuid ja ovddidit buriid guvllolaš hálddašanmálliid .
2 . Forskningsinnsatsen må styrkes slik at Norge innen 2010 kommer på linje med gjennomsnittet av OECD-landene målt som andel av BNP .	2 ) G o mannat searválagaid prošeaktanjuolggot ovttasbargui ovddidit hálddašan 1 ja doaibmavugiid mat geahpedit ja earáge sivaid man geažil guoridit šibitdoalu ja boazodoalu boraspiriid geažil .
Staten må overholde sine forpliktelser med hensyn til grunnbevilgninger og infrastruktur til institusjonene .	1 ) G o galgat ovttasbargat boraspirehálddašeapmai , mas lea sadji eanan- ja 2 boazodollui Romssas .
Det er viktig å satse på grunnforskningen ved UiT som grunnlag for utprøving , kritisk granskning og innovasjon .	Resurssavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi . 4.2.4 Dálkkádat ja energiija
Bidra økonomisk til rekrutterinsarbeid , styrking og videreutvikling av realfaglig utdanning basert på landsdelens eksisterende og fremtidige behov for slik kompetanse .	Ásahit luonddugássa / biogássa guvllolaš distribušuvdnasystema , ja leat mielde oččodeamen geavaheddjiid baicce geavahit luonddugássa ja biogássa boaldámuššan .
Det må legges til rette for samarbeidsstrukturer som vektlegger koblingen FoUnæringsutvikling .	Čuovvolit ja ođasmahttit ” Handlingsplan for klima & energi i Troms ” nammasaš plána .
Det må gjennom fylkeskommunen taes initiativ sammen med UiT og NHO for etablering av et nasjonalt Grundersenter ved UiT og Forskningsparken som setter fokus på innovasjon og forskning .	, / ealáhusat Innovasjon Norge Troms , ja dutkan- , oahpahus- ja ovddidanbiras . Resurssavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi .
Senteret skal inspirere og motivere til næringsaktivitet og kommersialisering av forskningsresultater .	Bargat dan badjelii ahte doapparhivvodat geahpeduvvo , ahte dainna meannuduvvo dohkálaččat ja ahte ávdnasat máhcahuvvojit eambbo .
Tema 2 : Videregående opplæring – utfordringer mht arbeidsmarkedsutvikling 1 .	2 . Doarjut suohkaniid vai dávistit EO gáibádusaide maid rápmadirektiiva bidjá čáhcái .
Etablere virkemidler for gjennomføring av regionale tiltak for å styrke rekrutteringen til realfagene . 3 .	1 3 ) Aktiivalaččat váikkuhit ovttasbarggu gaskal máŋggaid oasálaččaid oaččudan dihte dohkálaš meannudeami varalaš doabbariin .
Offensiv utbygging av studietilbud innen realfag i forkant av allerede erklærte bedriftsbehov – for å skape kompetansefortrinn ved bedrifters valg av nye etableringssted .	Guovddáš oasálaččat álggahit ja ollašuhttet ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Romssa Fylkkasuohkan , guovloráđđi , / suohkanat Romssa Fylkkamánni , eanandoallosearvvit , NHO .
Bygging av fiskefartøy til fiskeri- og maritim opplæring .	, / ealáhusat Innovasjon Norge Troms , ja DjO-biras .
Satse på prosjekt for utvikling av nordnorske læremidler .	Resurssavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija ja fierpmádat .
2 ) Samtidig som det regionale nivået får politisk myndighet og handlefrihet i internasjonale sammenhenger , må det bli tilgang på økonomiske virkemidler og en tydelig delegering av denne myndighet .	4.3 Kultuvra Fylkkaplánaulbmil : Sihkkarastin dihte ássamis ja eallinvuogis guvllolaš šláddjiivuođa , de galgá min oktasaš kulturárbi , sihke norgalaš , sámi ja kvenalaš árbi biddjojuvvot vuođđun buot servodatsurggiid ovdáneapmái .
3 ) Generelle rammebetingelser og regionalpolitiske virkemidler til næringsutvikling må styrkes og innrettes slik at regionens fortrinn kan utnyttes .	Kulturpolitihkka ja álbmotdearvvašvuođabargu galgá buktit álbmogii buoret eallindási . Romssa fylkkaplána 2008-2009 lea fáddán bidjan kultuvrra ja bidjan ovdan konkrehtalaš ulbmilsurggiid .
Dette innebærer også rammebetingelser som sikrer god markedsadgang for fylkets næringsliv gjennom nedbygging av avstandsulempene .	Eanaš dáid ulbmilsurggiin ferte ruhtadit eará budjeahtain g o dat mat leat váldoruhtadangálddut guovttejagaš doaibmaprográmmas .
4 ) Troms fylkeskommune må gis økonomiske rammer som gjør den i stand til å arbeide proaktivt for bedre rammevilkår for næringsutvikling i samarbeid med kommunene , forsknings- og utdanningsinstitusjonene og næringslivet .	Romssa guvllolaš ovddidanprográmma lea čujuhan ahte kultuvra lea guovdileamos buot prográmmain Romssa doaibmaprográmmas áigodaga 2008-2009 . Dát guoská erenomážit čalmmustit lakta gaskal ealáhusovddideami ja kultuvrra ja kultuvrra iežas návccaid ealáhusovddideapmai 4.
5 ) Næringsrettede programmer og programaktiviteter ( til NFR .	Ovttasbargu galgá maid fátmmastit museadoaimmaid ja girjerádjofálaldagaid .
, IN og SIVA ) knyttet til FoU og næringsutvikling må regionaliseres .	Šiehtadusbealit áigot dahkat šiehtadusa mii eambbo geatnegahttá kulturmuittuid hálddašeami .
6 ) Virkemidlene må også omfatte støtte til fysisk investering .	Searat galget maid biddjojuvvot Romsii dahkan dihte dan álgoálbmotgávpogin .
Tema 2 : Landbruk 1 .	Guvllolaš ovdáneapmi 2 .
Det må arbeides for en helhetlig og langsiktig landbrukspolitikk som hovedsaklig tar utgangspunkt i lokale ressurser .	Sámediggi ja Romssa fylkkasuohkan áigot erenoamážit čalmmustit Romssa suohkaniid vai ovddidit iežaset sámepolitihka .
Landbruket må fortsatt spille en viktig rolle for bosettingen i distriktene .	Strategiija berre siskkildit riikkalaš ja rádjerasttideaddji doaibmabijuid .
2 ) Regelverket må tilpasses nye behov som følge av fokus på kvalitetssikring og sporbarhet .	1 ) Ovddidit sámi giela ja kultuvra earret eará sámi guovddážii bokte .
Eksempelvis må nye spesifikasjoner som påvirker salg av settefisk av laks og ørret ta hensyn til at det er mangel på settefisk i fylket .	Guovddáš oasálaččat álggahit ja ollašuhttit ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Romssa fylkkasuohkan , guovloráđđi , / suohkanat Sámediggi ja sámi guovddážat .
Dette inkluderer vurdering og gjennomføring av bestandsmessig lokale forvaltningsmodeller .	Resurssavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi .
5 ) Forvaltninga av fiskeriene må gi et mest mulig stabilt langtidsutbytte .	4.3.2 Kvenat – riikka unnitlohkosaš álbmot Ulbmilsuorggit : 1 .
Uutnyttede arter og bestander i Barentshavet må kartlegges , og det må innføres en sterkere beskatning av sel .	Fylkkasuohkan ferte leat politihkalaš álššaiduhtti vai ásahuvvojit stáhtalaš váikkuhangaskaoamit mat dahket vejolažžan čađahit Kvenalaš kultuvrabargguid guvllolaš ovttasbargguin .
7 ) Strukturering av fiskeflåten må ta distriktsmessige og fiskeripolitiske hensyn .	Guvllulaš ovttasbargoforuma oktasaš strategiijat ; 4.3.2 Kvenat – riikkalaš unnitlogus : Ulbmil- 1 ) suorgi 1
Det må være mulighet for tilfredsstillende lønnsomhet innenfor alle størrelsesgrupper .	Joatkit ovddidit lagaš kultuvrralaš , historijálaš ja ealáhusvuđot ovttasbarggu Dávvikalohtas .
Rettigheter må tilbakeføres landsdelen . Reguleringssystemet må utformes slik at det ikke tilrettelegger for konsentrasjon av fiskerettigheter på få hender .	Guovddáš oasálaččat álggahit ja ollašuhttit ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Romssa fylkkasuohkan , guovloráđđi , / suohkanat Norske Kvenersforbund ja Tornedalsrådet .
8 ) Det må arbeides for rekrutteringsmuligheter for ungdom til fiskeryrket .	Resurssavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi .
11 ) Leveringsplikten for trålerflåten må opprettholdes .	4.4.1 Suohkanat / fylkkasuohkan Ulbmilsuorggit : 1 .
Tema 4 : Kombinasjonsnæringer 1 ) Det må tilrettelegges for kombinasjonsnæringer i distriktet , både gjennom rammebetingelser og virkemidler .	Guovddáš oasálaččat álggahit ja ollašuhttit ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Romssa fylkkasuohkan , guovloráđđi / suohkanat . 26
Kombinasjonsnæringer må bli et satsingsområde i regjeringas småsamfunnssatsing .	Resurssavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi .
2 ) Den helhetlige forvaltningsplanen for Barentshavet bør ikke føre til letestans , men danne et godt grunnlag for nye tildelinger og større aktivitet i nord .	Suohkanat , guovloráđđi ja fylkkasuohkan fertejit bargat ovttasráđiid strategiijaid válljemis dainna ulbmiliin ahte oažžut stáhtalaš bargosajiid sirdit Romssa fylkii .
3 ) Det må arbeides for at utnyttelse av petroleumsressursene med tilhørende virksomheter gir ringvirkninger regionalt .	Guovddás oasálaččat álggahit ja ollašuhttit ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Romssa fylkkasuohkan ja guovloráđđi , / suohkanat NHO .
Tema 7 : Tjenesteytende næringer 1 ) Det må skapes en klar nasjonal visjon om satsing på bioteknologi som følges opp av relevante parter .	4.4.3 Suodjalusa mearkkašupmi guvllolaš ovdáneapmái Romssas Ulbmilsuorggit : 1 . Dárbu lea bargat dan badjelii ahte Suodjalusas šaddet positiiva váikkuhusat guovlluide .
2 ) Det må følge virkemidler med den prioriterte satsingen på bioteknologi .	2 . Siviilamilitearalaš ovttasbargu Romssas ferte vuhtii váldojuvvot guvllolaš perspektiivvas .
Tema 8 : Reiseliv 1 ) Opprette et nasjonalt målesystem for reiselivets ringvirkninger , med årlig oppdatering .	Guvllolaš Oktasašforuma oktasaš strategiijat ; 4.4.3 Suodjalusa mearkkašupmi guvllolaš ovddideapmái Romssas : Ulbmil- 1 ) Galgá ráhkaduvvot fylkkaoasseplána Suodjalusa dihte Romssas .
Bidrag fra nasjonalt nivå : 1 .	1 ) Ávkkástallat márkanvejolašvuođaid riikkaidgaskasaččat Suodjalusain .
Troms må være med å sette dagsorden i det internasjonale arbeidet med nordlige transportkorridorer . 2 .	2 ) Láhčit dili erenoamáš gealbu- ja ovddidanbirrasiidda mii lea vuođđuduvvon siviilamiliteara ovttasbarggus .
Det må legges til rette for følgende funksjoner for å sikre Troms god tilknytning til internasjonale korridorer : Det må utvikles en intermodal knutepunktshavn / containerhavn i Tromsø .	Guovddáš oasálaččat álggahit ja ollašuhttit ulbmilsurggiid ja strategiijaid : Romssa fylkkasuohkan , guovloráđđi , / suohkanat Suodjalus , Innovasjon Norge Troms ja NHO .
Harstad / Narvik lufthavn må utvikles som knutepunkt for lufttransport for gods .	Resurssavuoruheamit : Máhttu , / oamijuogadas ekonomiija , fierpmádat ja politihkalaš váikkuheapmi .
Dette vil blant annet innebære at det etableres fast dekke og økt aksellast på en betydelig større andel av fylkesvegnettet , samt rassikring av de viktigste vegstrekningene . Alternativ til fysiske rassikringstiltak må vurderes der det er hensiktsmessig ut fra kostnadene .	Vai potensiála boađášii atnui ee. ođđa biebmanšlájaid ja mariidna bioteknologiija olis , de lea dárbu ahte stáhta searvá ovddidan- ja álggahandásis nana ruhtademiin DjO-doaimmaide ja eará doaimmaide , doppe gos Davvi-Norggas leat erenoamáš luonddu addin lihkostuvvanovdamunit .
Det må defineres et hovedvegnett for havbruks- og fiskerinæringens behov for uttransport av ferskfisk , der det gis høy prioritet til regularitet og fremkommelighet .	Dutkanbarggut fertejit nannejuvvot nu ahte Norga boahttevaš viđajahkásaš áigodagas beassá bálddalagaid OECD-riikkaid gaskadásiin mihtiduvvon BNP-oasi dáfus .
Tema 1 : Transportinfrastruktur ; Persontransport Bidrag fra sentralt nivå . :	Riikkaoasis DjO-barggut fertejit boahtit riikkalaš dássái .
Flytilbudet til NordTroms og Bardufoss må forbedres . Terminalforholdene ved Bardufoss lufthavn må utbedres snarest .	Stáhta ferte doallat iežas geatnegasvuođaid vuođđojuolludemiid dáfus ja lágádusaid siskkáldas struktuvrra ektui .
Tverrflyforbindelser på Nordkalotten må sikres .	Guvllolaš dássi ferte eambbo beassat hálddašit badjel váikkuhangaskaomiin .
Tema 1 : Transportinfrastruktur ; Regionalisering av transportplanleggingen . Bidrag fra nasjonalt nivå : 1 .	Dutkanruđat fertejit regionaliserejuvvot , ja Norgga Dutkanráđđi ferte organiserejuvvot nu ahte lea vejolaš sirdit váikkuhanválddi guovlluide .
De nasjonale rammer til investering i transportnettverket må være av en slik størrelsesorden at nødvendige prosjekter kan gjennomføres , også i distriktene .	Oasáluštit ruđaiguin rekruterenbargguide , nannet ja ovddidit realfágalaš oahpahusa mas lea vuođđun riikkaoasi dáláš ja boahttevaš dárbbuide makkár máhttui dal gáibiduvvo .
Den regionale innflytelsen over investeringsmidlene må styrkes for å utvikle og utnytte regionale fortrinn .	Válmmastit lea dárbu ovttasbarganstruktuvrraid mii deattuha oktavuođa DjOealáhusovddideapmái .
Tema 2 : Kystovervåking Bidrag fra nasjonalt nivå : 1 .	Fádda 2 : Joatkkaoahpahus – hástalusat bargomárkana ovdáneami dáfus 1 .
Systemer for miljøovervåkning , beredskap og sikkerhet må utvikles for å møte utfordringene .	Vuođđudit váikkuhangaskaomiid maiguin čađahit guvllolaš doaibmabijuid buoridan dihte nuoraid ohcama realfágaid lohkamiidda .
Farleder må rustes opp , risikobetonte transporter må varsles , og overvåkinga av skipstrafikken må bli bedre . Kystvakten må oppgraderes .	Realfágaid lohkanfálaldagaid offensiiva huksen juo ovdal dieđihuvvon fitnodatdárbbuid čuožžileami - vai huksejuvvo gilvalanovdamunit go fitnodagat válljejit ođđa ásahanbáikkiid doaimmaidasaset .
Utarbeide strategier for norsk havdomene .	Bidjat návccaid prošeavttaide mat ovddidit davvinorgalaš oahpponeavvuid .
En fornuftig distriktspolitikk forutsetter samme tilgang til nettet overalt . Troms fylkeskommune vil derfor invitere staten til å utvide sitt engasjement som samarbeidspartner i ” Bredbåndsfylket Troms ” .	Ráđđehusa dearvvašvuođa ja sosiála bargiid rekruterenplána lea deaŧalaš go galgat oažžut lasi veahkkedivššáriid ja oažžut joatkkaoahppu addi doaibmabijuid veahkkedivššáriid ja fuollabargiid várás .
BIDRAG FRA NASJONALT NIVÅ - ROBUSTE REGIONER ( fylkesplanen s.10 , 36 - 37 , 40 , 43 - 47 ) Tema 1 : Senterstrategien : 1. Lokaliseringsvedtak må fattes i tråd med senterstrategien , jf. for øvrig kap. 8 i fylkesplanen 2. Den statlige storbypolitikken må ha som strategi å legge nye relevante nasjonale oppgaver knyttet til nordområdene til Tromsø .	RIIKKALAŠ DÁSI OASÁLUŠAT - EALÁHUSOVDÁNEAPMI ( fylkesplanen s 19 , 21 - 22 , 24 - 25 , 27 - 30 ) . Fáddá 1 : Rápmaeavttut ja dábálaš váikkuhangaskaoamit ealáhusdoaimmaid várás 1 ) Čavgadis ruhtapolitihka oktavuođas ferte leat vejolaš rahpat uvssa nu ahte stuoribuš ruhtasupmit sáhttet juolluduvvot guovlluide main lea earálágan konjunktuvra go dat mii lea riikka dásis .
Styrke forskning , undervisning og kartlegging av biologisk mangfold slik at kommunene kan bedre sin forvaltning av det biologiske mangfoldet . 2 .	2 ) Seammás go guvllolaš dássi oažžu politihkalaš válddi ja doaibmanfriddjavuođa riikkaidgaskasaš oktavuođain , de ferte rahpasit uksa ruđalaš váikkuhangaskaomiide ja dan mielde viiddis váldefápmudus .
Sterkere satsing på miljørettet FoU knyttet til havbruk og strengere miljøkrav for næringer i kystsonen . 3 .	3 ) Vai guovllu ovdamunit geavahuvvojit , de fertejit dábálaš rápmaeavttut ja ealáhusovddideaddji guovlopolitihkalaš váikkuhangaskaoamit nannejuvvot ja lágiduvvot nu .
En regionalt basert og effektiv forvaltning av rovdyrene 5 .	5 ) Ealáhusvástesaš prográmmat ja prográmmadoaimmat ( NFR .
Bedre økonomiske rammebetingelser for å utnytte det regionale energipotensialet innen nye fornybare energikilder for samfunns- og næringsutvikling .	, SND ja SIVA várás ) mat leat DjO ja ealáhusovddideami olis fertejit regionaliserejuvvot .
6 . Regionalisere virkemidler innen klima-og energifeltet .	6 ) Váikkuhangaskaoamit fertejit maid siskkildit doarjagiid mat leat fysalaš ruhtadeapmái .
7 . Etablere sluttbehandlingsanlegg for spesialavfall i Nord-Norge Tema 3 : Kultur : 1 .	7 ) Joatkevaš offensiiva áŋgiruššan doaibmaguovllu buorrin , ja ovttalágan máksomearit ja ruhtamearit olles doaibmaguovllus .
Fylkeskommunen må gis større økonomisk og politisk handlingsrom ved at statlige tilskuddsordninger innen kulturfeltet i større grad underlegges regionale prioriteringer .	Fáddá 2 : Eanandoallu 1 . Maiddái riikka dásis ferte viidodatpolitihka lágiduvvot nu ahte eanandollui sihkkarastojuvvojit eallingelbbolaš ja gánnáhahtti oasit boahtteáiggis .
Det forutsettes en fortsatt utbygging av de profesjonelle kulturinstitusjonene .	Ollislaš ja guhkesáigásaš eanandoallopolitihkka ferte leat ulbmilin , mii eanaš váldá vuhtii báikkálaš resurssaid .
Staten må øke sin innsats med hensyn til samisk kultur og utbygging av samiske sentra .	Eanandoalus ferte ain leat deaŧalaš rolla riikkaoasi ássamii . 4 .
Tema 4 : Grunnleggende forutsetninger for offentlig sektor Bidrag fra nasjonalt nivå rettet mot kommuner og fylkeskommuner : 1 .	Stáhtadoarjja ferte vuovdedollui fas lágiduvvot . Fáddá 3 : Guolástus ja mearradoallu 1 .
Kommuner som må planlegge med avtakende folketall som ramme møter sterke utfordringer knyttet til tjenesteproduksjonen , samtidig som inntektsgrunnlaget svekkes . Også kommuner med befolkningsvekst får endringer i utgiftsbehov som må kompenseres .	Ásahuvvot ferte earáláhkáiovttastuvvon riikkalaš strategiija , man vuođđun leat guvllolaš ovdamunit guolástus- ja mearradoalloealáhusa ovddideami dáfus , ja váikkuhangaskaoamitge fertejit čuovvut strategiija ) ( id mielde .
Nord-Norge tilskuddet må i hvert statsbudsjett justeres i takt med prisutviklingen .	Láhkaásahus ferte heivehuvvot ođđa dárbbuide dainnago čalmmusteapmi lea kvalitehtasihkkarastimii ja guorranvejolašvuođaide .
Det må arbeides for en utvikling som ikke medfører at statlige reformer , handlingsplaner , øremerking mv legger for sterke føringer på fylkeskommunale og kommunale prioriteringer slik at den lokaldemokratiske handlefriheten blir illusorisk .	Guolástus- ja mearraealáhus lea kompleksa ealáhus , ja danne berrejit ođđa njuolggadusčoahkiid ja váikkuhangaskaomiid váikkuhusat guorahallojuvvot . Ovdamearkka dihte fertejit ođđa spesifikašuvnnat mat váikkuhit gilvinluossaveajehiid ja gilvindápmotveajehiid vuovdimii váldit vuhtii ahte fylkkas váilot gilvinveajehat .
Videre må overføringene økes tilsvarende når kommunesektoren pålegges nye oppgaver .	Go mearradoalloealáhusa siskkobealde plánejuvvo , de ferte raššivuođa ja válmmasvuođa bealitge árvvoštallojuvvot guvllolaš dásis .
Kommunesektoren må gis økt handlingsrom ved at statlig detaljstyring gjennom regelverk og rapporteringskrav blir reelt redusert .	Guovllut fertejit oažžut eambbo válddi váikkuhit daidda hálddašandoaimmaide mat čatnasit guolástus- ja mearradoalloealáhussii .
Statlige arbeidsplasser : 5 . Fortsette arbeidet med utlokalisering av statlige arbeidsplasser .	Dat fátmmasta maid válddi árvvoštallat ja čađahit dihto guollenáliid dáfus báikkálaš hálddašanmálliid .
Lokaliteter i Troms vil ha gode forutsetninger for å kunne ivareta oppgaver som krever ulike typer kompetanse .	Guolástusaid hálddašeapmi ferte leat nu ahte lea guhkesáigásaš bissovaš gánnáhahttivuohta .
Ved kommende statlige utlokaliseringer forventes det at det også vil skje etableringer i Troms fylke .	Barentsábi geavatkeahtes šlájat ja hivvodagat fertejit kártejuvvot , ja njuorjjuid leat dárbu garraseappot geahpedit .
Ved omstillinger av statlig virksomhet må brukernes tilgjengelighet til tjenestene ivaretas .	Regulerensystema ferte hábmejuvvot nu ahte ii daga vejolažžan čohkket guolástusvuoigatvuođaid moatti gihtii .
UNN må videreutvikles som fullverdig universitetsklinikk , som kompetansegrunnlag for helsetjenesten i hele landsdelen .	Dakkár regulerenmállet fertejit ovddiduvvot mat dahket sávahahttin buktit guliid main lea alla kvalitehta .
Psykiatrisk avdeling UNN ( Åsgård ) og de psykiatriske poliklinikkene i fylket må styrkes .	Njuolggadusat fertejit heivehuvvot guolleindustriija dárbbuide oažžut varasávdnasiid jeavddaleappot .
Etablering av Distriktsmedisinsk senter i Lenvik og Nordreisa .	Troláriid buktingeatnegasvuohta ferte bisuhuvvot . Fáddá 4 : Lotnolasealáhusat 1 .
Driften ved føde- og sykestuene i Lenvik og Nordreisa samt ved fødeavdelingen og akuttmottaket i Harstad må sikres .	Fáddá 5 : Petroleum 1 ) Ohcandoaimmaid ferte leat vejolaš ovddalgihtii diehtit , ja dat galget leat jeavddalaččat .
Viken senter for psykiatri og sjelesorg er en Modum Bad modell i nord , som vil styrke en nasjonal kapasitet innen området psykiatri .	2 ) Barentsábi oppalaš hálddašanplána ii berre bissehit ohcamiid , muhto dasto leat buorre vuođđun ođđa juohkimiidda ja stuorit doaimmaide davvin .
Troms militære sykehus skal fortsatt utgjøre en viktig del av spesialisthelsetjenesten , denne tjenesten bør utvikles og styrkes .	Fáddá 6 : Industriija muđui 1 ) Čalmmustit lea dárbu industriija rápmaeavttuide vai buorránit árvoháhkan ja gilvalannávccat .
Ta lokale sykestuer i bruk som en del av spesialisthelsetjenestens beredskap . 16 .	Erenoamážit lea dárbu geahččat bearrái ahte sámi guovlluin geologalaš resurssaid geavaheapmi galgá árbevirolaš doaimmaide heivehuvvot .
Nasjonalt Senter for Telemedisin må gis vekstmuligheter slik at man ved hjelp av telemedisinske tjenester kan gi bedre tilgjengelighet til helsetjenester i distriktene på en kostnadseffektiv måte .	Fáddá 7 : Bálvalusaddi ealáhusat 1 ) Dárbu lea hukset čielga riikkalaš oainnu bioteknologiija áŋgiruššamis , ja oasálaččat berrejit dan čuovvolit . 2 ) Váikkuhangaskaoamit fertejit biddjojuvvot vuoruhuvvon bioteknologiijaáŋgiruššamii .
Plan- og beslutningsprosesser i Helse Nord må foregå i offentlighet . Forsvarets betydning for regional utvikling i Troms : 18 .	Fáddá 8 : Mátkeealáhus 1 ) Ásahit riikkalaš mihtidansystema mátkkoštanealáhusa váikkuhusaid mihtideapmái , mas leat jahkásaš ođasmahttimat .
Gjennom sivil – militært samarbeid innenfor alle forsvarsgrener videreutvikle forsvarets kompetanse innenfor polare / arktiske forhold for å styrke det norske forsvarets fortrinn .	Dárbu lea lágidit čuovvovaš doaimmaid sihkkarastin dihte Romsii beassama buriid riikkaidgaskasaš korriduvrraid : Intermodála deaivvandanbáikehámman / seaillushámman ferte ráhkaduvvot Romsii .
Lokalsamfunnsutvikling : 22 .	Daid gaskavuhtii ferte čalmmustuvvot .
Ulike departement må arbeide i samme retning for å få til en positiv utvikling i småsamfunn / lokalsamfunn .	Fysalaš riđđohehttehusaid sadjái galget maid earáge molssaeavttut árvvoštallojuvvot gokko lea govttolaš goluid dáfus .
VEDLEGG | : 1 . Illustrasjon av fylkesplanen og tilhørende planer	Fáddá 1 : Fievrrádusinfrastruktuvra ; Fievrrádusplánema regionaliseren .
FYLKESPLAN 2008-09 Hovedrevisjon	Riikkalaš dási oasálušat : 1 .
Regionalt utviklingsprogram for Troms 20082009	2. ” Barentsáhpi šerbmii ” fertet ásahuvvot 3 .
Årsbudsjett Årsrapport / regnskap	Mearrageahčču ferte ođastuvvot .
Årlig finansiering eksterne partnere Årlig finansiering	Ráhkadit strategiijaid norgalaš áhpeviidodagaid várás .
Økonomi Tabellen nedenfor gir en oversikt over ulike virkemidler og operatører .	Stáhta ferte váldit ovddasvástádussan geahččat bearrái ahte govdabáddi huksejuvvo miehtá riikka .
Tabellen er basert på gjeldende programkategorier , benevnelser og grupperinger for 2007 .	Jierpmálaš guovlopolitihkka eaktuda ahte leat seamma buorit vejolašvuođat beassat nehttii juohke báikkis .
De øvrige nnsatsområder må søkes finansiert hos relevante finansiører nasjonalt eller det regionale partnerskapet .	Romssa fylkkasuohkan áigu dan dihte bovdet stáhta oasálažžan viiddidit oasis ” govdabáddefylka Romsa ” .
På oppdrag fra fylkeskommunen forvalter Innovasjon Norge de regionale distriktspolitiske virkemidlene .	Stuorit guvllolaš váikkuheapmi riikkalaš hálddašanplánaide mat leat ábi ja mearragátti várás .
Programmet legger føringer på bruken av disse virkemidlene .	Boraspiriid guvllolaš beaktilis hálddašeapmi .
Gjennom handlingsprogrammet legges det også føringer på bruk av de øvrige virkemidlene som Innovasjon Norges regionkontor forvalter .	Buoridit ekonomalaš rápmaeavttuid vai leat vejolašvuođat geavahit guvllolaš ođasmuvvi energiijagaskaomiid servodat- ja ealáhusovddideamis .
Dette er viktig for å sikre at alle offentlige satsinger trekker i samme retning .	Ásahit Davvi-Norgii sierradoabbariid lohppii gieđahalli rusttega . Fáddá 3 : Kultuvra : 1 .
Rapporteringsbehov overfor fylkestinget Rapportere status av utviklingsprogrammet ved mellomrevisjon av fylkesplan .	Dinestussystema ferte nuppástuvvat vai olmmošlogu njiedjamat eai čuoze nu garrasit unniduvvon juolludemiid geažil , nugo odne .
Rapportere samlet aktivitet og resultater i forhold til fylkesplanens mål og visjon mot slutten av planperioden , i forkant av ny planperiode .	Suohkanat mat fertejit plánet dan vuođul ahte olmmošlohku unnu , mii deaividit garra hástalusaid bálvalusbuvttadeamis , ja seammás dainna ahte dinestusvuođđu hedjona .
Rullering av Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 Handlingsplan for regional utvikling inngår i handlingsdelen til fylkesplanen og revideres derfor samtidig med fylkesplanen .	Dárbu lea oččodit dakkár ovdáneami mas stáhtalaš reforpmat , doaibmaplánat , ulbmilruđat jna. eai čana menddo nannosit fylkkasuohkana ja suohkaniid vuoruhemiide , nu ahte báikkálaš demokráhtalaš doaibmanfriddjavuohta dušše lea suoivva .
Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 Fylkesrådet har ansvar for utarbeiding av Regionalt utviklingsprogram for Troms 2008-2009 og har lagt opp til en regional samarbeidsprosess i arbeidet .	Suohkansuorgái ferte addojuvvot eambbo doaibmanfriddjavuohta dainna lágiin ahte stáhtalaš stivren láhkaásahusa unnimus čuoggáid mielde ja dieđihangáibádus duođaid geahpeduvvo . Stáhtalaš bargosajit : 5 .
Regionalt Samarbeidsforum Troms ( RST . )	Joatkit stáhtalaš bargosajiid sirdimiid barggu .
Forumet består av tre fylkestingspolitikere , lederne av regionrådene i Troms , Sametinget , LO .	Romssas bargosadjebáikkiin leat buorit vejolašvuođat váldit vára doaimmain mat gáibidit sierralágan máhtuid .
, Statens Vegvesen , Fylkesmannen i Troms , en representant for landbruksorganisasjonene , en representant for fiskeflåteorganisasjonene , rektorene ved høyskolene og universitetet i Troms .	Go stáhtalaš bargosajit boahtteáiggis sirdojuvvojit , de vurdojuvvo maid ahte bargosajit ásahuvvojit daidda Romssa suohkaniidda mat leat massán ollu almmolaš / stáhtalaš bargosajiid .
Forumet ledes av en av fylkespolitikerne og plan- og næringsetaten er sekretariat .	Stáhta ferte joatkit buresdoaibmi ja lávdaduvvon spesialistadearvvašvuođabálvalusain Romssas .
Forslaget legges fram for fylkestinget til behandling .	Guovlomedisiidnalaš guovddáš ferte ásahuvvot Leaŋgáviikii ja Ráisái .
Årsmelding 2010	2010 Jahkedieđáhus
FAKTA OM FINNMARK OG FyLKESKOMMuNEN . . . . . . . . . . . .	Sisdoallu FAKTA FINNMÁRKKU JA FyLKKAGIELDDA BIRRA . . . . . . . . . . . .
FORVALTNINGSREFORMEN . . . . . . . .	HÁLDDAŠANOđASTUS . . . . . . . . . . . . .
POLITIKK I OG FOR FINNMARK . . . . .	POLITIHKKA FINNMÁRKKUS JA FINNMÁRKKU OVDDAS . . . . . . . . . . . .
NæRING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	EALÁHUSAT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
SAMFERdSEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	JOHTALUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
OPPLæRING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	OAHPAHUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
KuLTuR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	KULTUVRA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
AREAL OG KuLTuRVERN . . . . . . . . . . . .	BÁTNEDEARVVAŠVUOHTA . . . . . . . . .
REGIONAL PLANLEGGING OG FORSKNING I FINNMARK . . . . . . .	REGIONÁLA PLÁNEN JA DUTKAN FINNMÁRKKUS . . . . . . . . . . .
ARBEIdSGIVERPOLITIKK OG FELLESTJENESTER . . . . . . . . . . . . . .	BARGOADDIPOLITIHKKA JA OKTASAŠ BÁLVALUSAT . . . . . . . . . . . . .
ØKONOMISKE NØKKELTALL . . . . . . . .	EKONOMALAŠ VÁLDOLOGUT . . . . . . .
I 2010 økte folketallet i Finnmark med 561 personer .	Fakta Finnmárkku ja fylkkagieldda birra Jagi 2010 lassánii olmmošlohku Finnmárkkus 561 olbmuin .
dette er den største økninga i folketallet i fylket siden 1992. det betyr at vi nå er 73 417 finnmarkinger .	Dát lea stuorámus lassáneapmi jagi 1992 rájes . Dát mearkkaša ahte mii leat 73 417 finnmárkolačča .
det høyeste antallet siden 2003 .	Stuorámus lohku jagi 2003 rájes .
Folketallet i Finnmark var på sitt laveste i 2007 med 72 362 innbyggere .	Finnmárkkus lei olmmošlohku hui vuollin jagi 2007 ja dalle lei ássiid lohku 72 362 , muhto dan rájes lea lohku lassánan .
I 2010 var det kommunene Alta , Hammerfest , Sør-Varanger , Hasvik , Nordkapp og Nesseby som opplevde ei økning i folketallet .	Leat suohkanat Áltá , Hámmarfeasta , Mátta-Várjjat , Ákŋoluokta , Davvenjárga ja Unjárga mat leat vásihan stuorámus lassáneami .
Hammerfest ble den nest største kommunen i fylket i innbyggertall etter å ha passert Sør-Varanger .	Hámmarfeasta lea Finnmárkku nubbin stuorámus suohkan maŋŋil go lea meattildan MáttaVárjjat olmmošlogu .
Økninga i Alta og Hammerfest har en sammenheng med både høye fødselsoverskudd og stor innflytting .	Dat lea sihke dan geažil go lea alla riegádahttinbadjebáza ja stuora sisafárren .
I kommunene Nesseby , Nordkapp , Sør-Varanger og Hasvik skyldes økninga først og fremst at det er flere innflyttere enn utflyttere .	Unjárggas , Davvenjárggas , Mátta-Várjjagis ja Ákŋoluovttas lea olmmošlohku lassánan dan geažil go leat eambbo sisafárrejeaddjit go eretfárrejeaddjit .
Måsøy , Kvalsund , Gamvik og Berlevåg er de fire kommunene som har størst prosentvis nedgang i folketallet i fylket .	Suohkanat gos olmmošlohku lea njiedjan eanemusat maŋemuš jagis lea Muosát , Fálesnuorri , Gáŋgaviika ja Bearalváhki .
Nedgangen i disse kommunene har en sammenheng med stor utflytting og få barnefødsler sammenlignet med antall døde .	Olmmošlohku lea njiedjan dan geažil go lea ollu eretfárren ja unnán mánát riegádan go buohtastahttá dainna man gallis leat jápmán .
Konsekvensen av dette er at Kvalsund og Gamvik i løpet av 2010 fikk under 1 000 innbyggere .	Dát mearkkaša ahte Fálesnuoris ja Gáŋgaviikkas ledje jagi 2010 vuollel 1 000 ássi .
Ved utgangen av 2010 var 2,9 % av arbeidsstyrken i fylket arbeidsledig .	Jagi 2010 loahpas lei bargguhisvuohta 2,9% fylkkas .
dette utgjør 1 114 personer og er en nedgang på 100 fra samme periode i 2009. dette viser at det spirer og gror i arbeids- og næringslivet i fylket .	Dát dahká 1114 olbmo ja lea njiedjan 100 olbmuin jagi 2009 seammá áigodaga ektui . Dát čájeha ahte fylkkas bargoeallin ja ealáhusat ovdánit ja sturrot .
det skapes flere arbeidsplasser spesielt innenfor fiskeri .	Ásahuvvojit eambbo bargosajit earenoamážit guolástussuorggis .
En ser også ei økning i sysselsettinga i bergverksindustrien , bygg og anleggsvirksomhet og offentlig tjenesteyting .	Barggolašvuohta maiddái lassána báktedoaibmaindustriijas , huksen ja rusttetdoaimmas ja almmolaš bálvalusdoaimmain .
Etter mange år med optimisme rundt olje og gass , gir planene om ny kraftlinjebygging fra Balsfjord til Varangerbotn nye muligheter for at Finnmark en gang i framtida skal bli en vesentlig leverandør av fornybar energi .	Ollu jagiid lea leamašan optimisma oljju ja gássa oktavuođas , ja dál addet ođđa el-fápmolinjjá plánat Báhccavuonas Várjjatvunnii ođđa vejolašvuođaid dasa ahte Finnmárku oktii boahtteáiggis galgá šaddat dehálaš ođastahtti energiija lágideaddjin .
Mange finnmarkskommuner kommer høyt opp i likestillingsanalyser i Norge .	Ollu Finnmárkku suohkanat leat badjin Norgga dásseárvoanaliissain .
Vadsø framstår som den mest likestilte kommunen i hele Norge .	Čáhcesuolu ovdanboahtá dakkár suohkanin gos lea buot eanemus dásseárvu olles Norggas .
Finnmark skårer spesielt høyt i forhold til lønnsvilkår for kvinner og andel kvinnelige ledere .	Finnmárku oažžu buriid bohtosiid earenoamážit nissonolbmuid bálkáeavttuid ja nissonjođiheddjiid ektui .
det er spesielt de offentlige arbeidsplasser i fylket som bidrar til dette .	Almmolaš bargosajit fylkkas earenoamážit váikkuhit dasa .
I Finnmark fylkeskommune er 63% av lederne kvinner .	Finnmárkku fylkkagielddas leat 63% jođiheddjiin nissonolbmot .
Til sammen sysselsetter vi 1 066 personer .	Oktiibuot barget mis 1066 olbmo .
I forbindelse med forvaltningsreformen har fylkeskommunen fått ansvar for nye oppgaver fra 2010 , og det er ansatt ti nye rådgivere i fylkeskommunens sentraladministrasjon .	Fylkkagielda lea hálddašanođastusa oktavuođas ožžon ovddasvástádusa ođđa bargguide 2010 rájes , ja lea virgádan logi ođđa ráđđeaddi Guovddášhálddahussii .
TaBell 1 : BeFolkninG FoRDelT PÅ .	1. tABEAllA : álBMot JuoHKáSAN REgIoVNNAIdE
endring 2000–2011	Váldologut Mill. kr
Innlandet 4	Siseanan 4
Totalt i Finnmark	Finnmárkkus
Netto lånegjeld pr innbygger i kr	Rusttetruđaid iežaskapitála oassi
14 432 antall ansatte	Riddu-nuorta 3 14 432
Elever fra design og håndverk ved Kirkenes videregående skole .	Bissovaš háldoomiid ja reaidduid oassi mat leat ruhtaduvvon loanaiguin
Opplag : 1.700 .	Riddu-oarji 2
Sentraladministrasjonen	Regionálalaš guovddážat 1
Videregående skole / folkehøgskole	galle njunušjođiheaddji 5 Nissonolbmot
Tannhelsetjenesten Andel fast eiendom og utstyr som er lånefinansiert	Ovdasiiddu govva : Girkonjárgga joatkkaskuvlla hábmen ja giehtaduodje oahppit Deaddilanlohku : 1.700 .
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Fylkesrådmannens forord Året startet med en utvidet oppgaveportefølje for Finnmark fylkeskommune .	Fylkkaráđđeolbmá ovdasátni Dát jahki álggii dainna ahte Finnmárkku fylkkagielda oaččui eanet bargguid .
Forvaltningsreformen trådte i kraft og den har gitt oss flere muligheter og større utfordringer .	Hálddašanođastus bođii fápmui ja dat lea addán midjiide eanet vejolašvuođaid ja stuorát hástalusaid .
dette gjelder spesielt samferdsel men også på nye områder innen miljø , landbruk , folkehelse , kultur , forskning , næring og utdanning .	Dát guoská earenoamážit johtalussii , muhto maiddái ođđa surggiide nugo birrasii , eanandollui , álbmotdearvvašvuhtii , kultuvrii , dutkamii , ealáhusaide ja oahpahussii .
Til disse nye oppgavene trengte vi ny kompetanse .	Dáid ođđa bargguide dárbbašit mii gelbbolašvuođa .
Rekrutteringsprosessene forløp greit og gledelig var det å se mange unge med høy kompetanse på plass i organisasjonen vår .	Rekrutterenproseassa manai bures ja lei illudahtti oaidnit ahte min organisašuvdnii bohte nu ollu nuorat alla gelbbolašvuođain .
Mange finnmarkinger som har tatt utdanning og bodd andre steder søker seg tilbake til sitt hjemfylke – slik har det ikke alltid vært .	Ollu finnmárkulaččat geat leat oahpu váldán ja orrun eará báikkiin fas háliidedje ruovttoluotta iežaset ruovttufylkii – nu ii leat álohii leamašan .
Jeg opplever dette som at Finnmark mer og mer oppleves som en attraktiv region , og at vi framstår som en attraktiv arbeidsgiver med spennende oppgaver .	Mun vásihan dán nu ahte Finnmárku eambbo ja eambbo vásihuvvo leat bivnnuhis guovlun , ja min atnet leat bivnnuhis bargoaddin mas leat gelddolaš barggut .
Høy aktivitet Regnskapet for 2010 er gjort opp med et overskudd på seks mill. kr. dette kommer i tillegg til avsetninger på 12,4 mill. kroner .	Alla doaibma 2010 rehketdoalu boađus čájeha 6 miljovnna ruvnno badjelbáhcaga . Dasa lassin lea vel 12,4 miljovnna ruvnno liigodeamit .
Resultatet må sies å være bra i et år som har vært preget av høyt aktivitetsnivå innenfor begrensede rammer .	Bohtosa gal atnit leat buorren dakkár jagis go lea leamašan alla doaibmadássi gáržžiduvvon rámmaid siskkobealde .
Årsakene til det gode resultatet må i første rekke tilskrives høyere skatteinngang , men også god budsjettdisiplin .	Sivvan buori bohtosii lea vuosttažettiin dat ahte lea boahtán sisa eambbo vearru , muhto maiddái dat go lea buorre bušeahttadisipliidna .
Med forvaltningsreformen fulgte det også med 878 km veg av ulik kvalitet .	Hálddašanođastusa mielde čuovui 878 km geaidnu iešguhtetge kvalitehtas .
Med de nye vegene fylkeskommunene overtok , fulgte det også store investeringsbehov .	Ođđa geainnuid mielde čuvvo maiddái stuora investerendárbbut .
I juni ble ei storsatsning på utbedring av vegen over Ifjordfjellet vedtatt og fram til 2015 skal det investeres 415 mill. kr. .	Geassemánus dohkkehuvvui ahte geaidnu Idjavuonduoddara badjel galgá albmaládje buoriduvvot , ja 2015 rádjái galgá investerejuvvot 415 miljovnna ruvnno .
Også andre påkrevde investeringer som bygging av elevhybler ved Hammerfest videregående skole og strengt nødvendige investeringer i bygningsmasse , gjør at den samlede gjeldsbelastninga for Finnmark fylkeskommune er høy .	Maiddái eará gáibiduvvon investeremat , nugo divodit Báhčaveaji álbmotallaskuvlla láigolanjaid , ja vistehivvodagas dahkat áibbas dárbbašlaš investeremiid , mielddisbuktet ahte Finnmárkku fylkkagielddas ollislaččat lea alla máksinnoađđi .
Fylkesrådmann Tom Mikalsen .	Fylkkaráđđeolmmái Tom Mikalsen .
Tom mikalsen , fylkesrådmann	tom Mikalsen , fylkkaráđđeolmmái
aDminisTRaTivT oRGanisasjonskaRT 2010 Administrativt nivå Virksomheter	HálddAHuSlAš oRgANISAšuVdNAKáRtA 2010 Hálddahuslaš dássi Doaimmahusat
Tannhelsetjenesten jubilerte Jeg vil trekke fram et stort jubileum som fant sted i september .	Bátnedearvvašvuođabálvalus ávvuda Mun háliidan váldit ovdan stuora ávvudeami mii dáhpáhuvai čakčamánus .
da feiret den offentlige Tannhelsetjenesten sitt 60-års jubileum i Kirkenes .	Dalle ávvudii almmolaš bátnedearvvašvuođabálvalus iežas 60-jagi ávvudeami Girkonjárggas .
Svært gledelig er det å registrere at utviklinga peker den riktige veien . Tannlegedekningen har vært bedre enn på mange år og når det gjelder karies-situasjonen ser vi en meget positiv utvikling .	Hui illudahtti lea registereret ahte ovdáneapmi manná rievttes guvlui : Dál leat mihá eanet bátnedoaktárat go maid máŋgga jahkái lea leamašan , ja kariesdilli ovdána positiivalaččat .
I desember vedtok fylkestinget vår nye arbeidsgiverstrategi fram mot 2020 – « Jobber med meningš .	Juovlamánus dohkkehii fylkkadiggi min ođđa bargoaddistrategiija jagi 2020 guvlui « Miellagiddevaš barggut » .
Jeg er overbevist om at denne tittelen i meget stor grad beskriver arbeidshverdagen til våre 1 100 ansatte og politikere .	Lean áibbas vissis dasa ahte dat bajilčála oba bures govvida min 1 100 bargi ja politihkkára árgabeaivvi .
Jeg vil derfor takke medarbeidere , politikere og samarbeidspartnere for innsatsen til beste for Finnmark gjennom 2010 .	Danin áiggun giitit mielbargiid , politihkkáriid ja ovttasbargoguimmiid árjabidjama ovddas mii Finnmárkui lea leamašan ávkin 2010:s .
Vi har fornyet vår IA-avtale med NAV og har sluttført ei kartlegging av arbeidsmiljøet ved alle vår virksomheter .	Mii leat ođastan SB-šiehtadusa NAV:in , ja leat geargan kárteme bargobirrasa buot min doaimmain .
Resultatene varierte naturlig nok , men de samlede resultatene for organisasjonen viste et godt arbeidsmiljø .	Iskkadeami bohtosat diehttelasat eai lean áibbas ovttaláganat , muhto obbalaččat dat čájehii ahte organisašuvnnas lea buorre bargobiras .
Sykefraværet i 2010 var på 6,1 prosent , noe som er en betydelig nedgang sammenlignet med gjennomsnittet for årene 2006–2009 .	Buohcanjávkan 2010:s lei 6,1 proseantta , mii lea sakka njiedjan 2006–2009 gaskameari jávkama ektui .
Fylkesrådmannen	Ovddidanhoavda
Fylkesrevisjon	Ealáhusossodat
Kultur- og idrettsavdelinga Finnmark fylkesbibliotek Scene Finnmark	Kultur ja valástallanossodat Finnmárkku fylkkagirjerájus Lávdi Finnmárku
Samferdselsavdelinga	Johtalusossodat
Tannhelseavdelinga	Bátnedearvvašvuođa ossodat
21 tannklinikker	21 bátneklinihka
Areal- og kulturvernavdelinga	Areála- ja kulturgáhtten ossodat
Opplæringsavdelinga	Oahpahusossodat
8 videregående skoler 1 folkehøgskole	8 joatkkaskuvlla 1 álbmotallaskuvla
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Forvaltningsreformen Forvaltningsreformen trådte i kraft 1. januar og Finnmark fylkeskommune overtok ansvaret for en rekke nye områder .	Hálddašanođastus Hálddašanođastus bođii fápmui ođđajagimánu 1. b. ja Finnmárkku fylkkagielda válddii badjelasas ovddasvástádusa muhtun ođđa surggiide .
Reformen hadde særlig fokus på oppgavefordelingen på regionalt nivå og målet med reformen har vært at det regionale nivået skulle styrkes og fornyes .	Ođastus earenoamážit čalmmustahtii bargojuogu regionálalaš dásis ja ođastusa ulbmil lea leamašan nannet ja ođastit regionálalaš dási .
I forbindelse med forvaltningsreformen ble det ansatt 10,4 nye stillinger i sentraladministrasjonen .	Hálddašanođastusa oktavuođas virgáduvvojedje 10,4 ođđa virggi guovddášhálddahussii .
Et viktig element knyttet til de nye oppgavene var ønsket om at beslutninger skal tas nærmere folket ( økt demokrati ) , effektivisering og samordning av ulike ansvarsområder regionalt .	Dehálaš elemeanta laktašuvvon ođđa bargguide lei dáhttu ahte mearrádusat galget dahkkojuvvot lagat álbmoga ( eanet demokratiija ) , regionálalaččat beavttálmahttit ja ovttastahttit iešguđetge ovddasvástádussurggiid .
det er derfor opprettet flere interne tverrfaglige forum for å sikre en effektiv , helhetlig og forutsigbar regional forvaltning .	Danin leat ásahuvvon máŋga siskkáldas fágaidgaskasaš foruma sihkkarastin dihte beaktilis , ollislaš ja diehttevaš regionála hálddašeami .
Forvaltningsreformen medførte også at fylkeskommunene overtok en del forvaltningsoppgaver som tidligere var lagt til Fiskeridirektoratet og fylkesmennene .	Hálddašanođastus mielddisbuvttii maiddái ahte fylkkagielddat válde badjelasas muhtun hálddašanbargguid mat ovdal ledje biddjojuvvon Guolástusdirektoráhttii ja Fylkkamánniide .
det er derfor utviklet et tettere samarbeid med Fylkesmannen i Finnmark .	Danin lea ásahuvvon lagat ovttasbargu Finnmárkku Fylkkamánniin .
Forvaltningsreformen har gitt Finnmark fylkeskommune ansvaret for følgende nye områder : Pådriver- og samordningsfunksjon for folkehelsearbeidet i fylket Ansvaret for 878 km riksveg fra staten .	Hálddašanođastus lea Finnmárkku fylkkagildii addán ovddasvástádusa dáid ođđa surggiide : Vuojehan- ja ovttastahttindoaibma fylkka álbmotdearvvašvuođabargui Ovddasvástádus 878 km riikageidnui stáhtas .
F.v. Thaer Badawi , Birgitte Lund og devi Charan Chamlagai .	Gurotrávddas : Thaer Badawi , Birgitte Lund ja Devi Charan Chamlagai .
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
det flerkulturelle Finnmark Finnmark har et flerkulturelt samfunn med særpreg .	Máŋggakultuvrralaš Finnmárku Finnmárkkus lea mihtilmas máŋggakultuvrralaš servodat .
Finnmarkingene har kompetanse på å leve i flerspråklige og sammensatte samfunn .	Finnmárkulaččain lea gelbbolašvuohta eallit máŋggagielalaš ja máŋggabealálaš servodagas .
Samene er urfolk og kvenene nasjonal minoritet , og det stiller spesielle krav til Finnmark fylkeskommune sin tilrettelegging av virkemidler .	Sápmelaččat leat álgoálbmot ja kvenat našunála minoritehta , ja Finnmárkku fylkkagildii biddjojuvvojit earenoamáš gáibádusat dasa mot sii láhčet gaskaomiideaset .
Finnmark har også en relativ stor andel av asylanter og bosatte flyktninger i fylket midler til samiske språktiltak Finnmark fylkeskommune arbeider målbevisst for å bruke og fremme samisk språk .	Finnmárkku fylkkas maiddái ásset oalle ollu asylánttat ja báhtareaddjit . Ruđat sámi gielladoaimmaide Finnmárkku fylkkagielda bargá ulbmiliid guvlui geavahan ja ovddidan dihte sámegiela .
Finnmark fylkeskommune fikk tildelt 1,4 mill. kr fra Sametinget til styrking og utvikling av samisk språk .	Finnmárkku fylkkagildii juolluduvvui 1,4 milj. ruvnno Sámedikkis nannet ja ovddidit sámegiela .
Fylkeskommunen rapporterer årlig til Sametinget om bruken av tildelte midler .	Fylkkagielda raportere jahkásaččat Sámediggái mot ruđat leat geavahuvvon .
Midlene har blitt brukt til ulike språktiltak i sentraladministrasjonen , tannklinikkene , fylkesbiblioteket , Scene Finnmark , Pasvik folkehøgskole og de videregående skolene .	Ruđaid leat geavahan iešguđetge gielladoaimmaide guovddášhálddahusas , bátneklinihkain , fylkkagirjerádjosis , Lávdi Finnmárkkus , Báhčaveaji álbmotallaskuvllas ja joatkkaskuvllain .
Prioriterte tiltak har vært skilting på fylkeskommunale bygg , annonseringer , oversettelse av planer , innføringskurs i samisk med femdagers språkbad og utvikling av tospråklig kalender .	Vuoruhuvvon doaimmat leat leamašan fylkkagielddalaš visttiid šiltemat , almmuhusat , plánaid jorgaleamit , sámegiel álgokursa 5 beaivásaš giellalávgumiin ja guovttegielalaš kaleandara ráhkadeapmi .
Forvaltningskommunenes samiske språkforum « Giellagiellaš fikk prosjektmidler fra Sametinget til utvikling av nye nordsamiske termer .	Hálddašansuohkaniid sámi giellaforuma « Giellagiella » oaččui Sámedikkis prošeaktaruđaid ráhkadit ođđa davvisámi tearpmaid .
Finnmark fylkeskommune er representert i terminologigruppa med hoved- fokus på tannhelse- og kulturtermer .	Finnmárkku fylkkagielda lea mielde terminologiijajoavkkus gos váldodeaddu biddjojuvvo bátnedearvvašvuođa- ja kulturtearpmaide .
Språkmidlene har også vært brukt til tolking på fylkestingsmøtene .	Giellaruđat leat maiddái adnojuvvon dasa ahte dulkot fylkadikki čoahkkimiid .
midler til samiske kulturformål Fylkeskommunen har satt av 0,8 mill. kr av egne midler til samiske kulturformål som publikum kan søke på .	Ruđat sámi kulturáigumušaide Fylkkagielda lea várren 0,8 milj. ruvnno iežas ruđain sámi kulturáigumušaide mat leat olbmuide ohcanláhkái .
Midlene ble blant annet brukt til driftstilskudd til samiske språksentre i Finnmark og driftstilskudd til Infonuorra , et nettsted for ungdom .	Ruđat leat earret eará geavahuvvon sámi museaid doaibmadoarjagii , sámi giellaguovddážiid doaibmadoarjagii mat Finnmárkkus leat ja doaibmadoarjagii Infornuorrii , neahttabáiki nuoraide .
Videre ble det bevilget tilskudd til arrangering av reinkappkjøring , skolekonsert på Samefolkets dag , filmprosjekter om samisk kultur , deltagelse i Arctic Winter Games , konferanse om urfolksstedsnavn , samt andre kulturprosjekter .	Viidáset leat juolluduvvon ruđat lágidit heargegilvovuodjimiid , skuvlakonsertii Sámi álbmotbeaivvi , filbmaprošeavttaide sámi kultuvrra birra , Arctic Winter Games oassálastimii , konferánsii álgoálbmotbáikenamaid birra , ja eará kulturprošeavttaide .
samarbeidsavtalen med sametinget den gjeldende samarbeidsavtalen mellom Finnmark fylkeskommune og Sametinget ble inngått i 2007 .	ovttasbargošiehtadus Sámedikkiin Dálá ovttasbargošiehtadus gaskkal Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki sohppojuvvui 2007:s .
Fylkesordføreren og sametingspresidenten møttes i april hvor de gjennomgikk aktivitetsrapporten .	Fylkkasátnejođiheaddji ja sámediggepresideanta deaivvadeigga cuoŋománus gos geahčadeigga doaibmaraportta .
I tillegg ble det diskutert hvordan avtalen skulle følges opp videre .	Dasalassin divaštallojuvvui mot šiehtadusa galgá čuovvolit viidáset .
Fylkeskommunens utgifter til å følge opp avtalen tas fra de ulike avdelingsbudsjettene .	Fylkkagieldda olggosgolut čuovvolit šiehtadusa váldojit iešguđetge ossodatbušeahtain .
Prosjektet Sapmi Music er en del av samarbeidsavtalen med Sametinget .	Prošeakta Sápmi Music lea oassin ovttasbargošiehtadusas Sámedikkiin .
Prosjektet	Prošeakta
ble avsluttet i 2010 .	loahpahuvvui 2010:s .
Prosjektet har vært en sentral del av fylkeskommunens kulturnæringssatsing med tydelig samisk profil .	Prošeakta lea leamašan guovddáš oassin fylkkagieldda kulturvuoruheamis mas lea leamašan čielga sámi profiila .
Prosjektets hovedintensjon har vært å legge til rette for samiske musikere sine utviklingsmuligheter og bidra til en tydeligere profil innen samisk musikk .	Prošeavtta váldoáigumuš lea leamašan láhčit dilálašvuođa sámi musihkkariid ovdánanvejolašvuođaide ja veahkehit sámi musihkas oaččut čielgaset profiila .
Sapmi Music er nå en fast ordning innlemmet i Scene Finnmark og får delfinansering gjennom Landsdelmusikerordninga i Nord-Norge .	Sápmi music lea dál bissovaš ortnet mii gullá Lávddi Finnmárkku vuollái ja dat oažžu oasseruhtadeami Davvi-Norgga Riikaoassemusihkarortnega bokte .
Hvert år har det vært valgt en egen Sapmi Music-artist , og i 2010 var det Adjagas som fikk denne æren .	Juohke jagi leat válljen sierra Sápmi Music artistta , ja jagi 2010 oaččui Ádjagas dán gutni .
den skal behandles i fylkestinget i juni 2011 .	Dát galgá meannuduvvot fylkkadikkis geassemánus 2011 .
Målet for strategiplanen er å kunne betjene befolkninga på samisk , både muntlig og skriftlig samt at fylkeskommunens egne ansatte får opplæring i samiske samfunnsliv og kultur .	Strategiijaplána ulbmil lea sáhttit bálvalit álbmoga sámegillii , sihke njálmmálaččat ja čálalaččat ja ahte fylkkagieldda bargit ožžot oahpaheami sámi servodateallima ja kultuvrra birra .
Varanger museum v / Vadsø museum / Ruija kvenmuseum har et spesielt ansvar for dokumentasjon og formidling av kvensk kultur .	Várjjat museas , Čáhcesullo musea / Ruija kvenamusea bokte , lea earenoamáš ovddasvástádus kvena kultuvrra dokumentašuvdnii ja gaskkusteapmái .
det er mange i Finnmark som er nyinnvandret fra Finland .	Finnmárkkus leat ollugat geat aitto leat sisafárren Suomas .
I tillegg er det en rekke mennesker som definerer seg som etterkommere av finske innvandrere , ikke som kvener .	Dasalassin leat muhtun olbmot geat iežaset definerejit leat suoma sisafárrejeddjiid maŋisboahttin , eaige kvenan .
internasjonale Finnmark Finnmark fylkeskommune forvalter en tilskuddordning rettet mot innvandrerorganisasjoner og integreringstiltak på vegne av Integreringsog mangfoldsdirektoratet ( IMdI ) .	Finnmárkku fylkkagirjerádjosis lea ovddasvástádus gaskkustit suoma girjjálašvuođa Norggas . Mannan jagis lea Norggas veaháš unnon jearru suoma girjjálašvuhtii .
det samiske perspektivet ivaretas på flere måter .	Gávdnojit máŋga vuogi áimmahuššat sámi perspektiivva .
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Politikk i og for Finnmark Fylkesutvalget og fylkestinget behandlet tilsammen 141 saker og meldinger .	Politihkka Finnmárkkus ja Finnmárkku ovddas Fylkkalávdegoddi ja fylkkadiggi meannudii oktiibuot 141 ášši ja dieđáhusa .
Fylkespolitikerne har gitt innspill til flere nasjonale høringer , blant annet til nasjonal transportplan .	Fylkkapolitihkkárat leat addán árvalusaid máŋga našunála gulaskuddamii , earret eará našunála fievrredanplánii .
Også på denne måten viser politikerne hvilken påvirkerrolle de har , både på regionalt og på nasjonalt plan .	Dainna vugiin politihkkárat maiddái čájehit makkár váikkuhandoaibma sis lea , sihke regionálalaš ja našunalalaš dásis .
Politikk i Finnmark handler mye om å gi retning til den ønskede samfunnsutviklinga , men også om konkrete bevilginger gjennom et budsjettår .	Finnmárkkus lea politihkka ollu dan birra ahte addit geainnu sávvojuvvon servodatovdáneapmái , muhto lea maid sáhka konkrehta ruhtajuolludemiin olles bušeahttajagi .
2010 ble et meget aktivt år som har gitt store utfordringer , men også muligheter for Finnmark .	Jahki 2010 lea leamašan hui aktiivvalaš jahki mii Finnmárkui lea addán stuora hástalusaid , muhto maiddái vejolašvuođaid .
Avklaringa av delelinja mellom Norge og Russland er et godt eksempel på dette .	Čielggadeapmi juogadanlinjjás gaskkal Norgga ja Ruošša lea buorre ovdamearkan dása .
Gruveåpninga i Sør-Varanger og optimismen knyttet til framtidig gruvedrift i Kvalsund er andre eksempler .	Ruvkerahpan Mátta-Várjjagis ja optimisma mii gullá boahtteáiggi ruvkedoibmii Fálesnuoris leat eará ovdamearkkat .
Finnmarks beliggenhet og nære forhold til vårt naboland Russland tillegges stor betydning .	Finnmárkku sajádat ja lagas oktavuohta min ránnáriikii Ruššii lea hui dehálaš .
det har vært jobbet for grenseboerbevis som ble lansert .	Lea bargojuvvon oažžut almmuhuvvon rádjeássiidduođaštusa .
Fornying av avtaler mellom våre nabofylker Murmansk og Arkhangelsk gjenspeiler den rollen fylkeskommunen har i både regionalt og internasjonalt perspektiv .	Šiehtadusaid ođasteapmi gaskkal min ránnáfylkkaid Murmánskka ja Arkhangelska govvidit dan doaimma mii fylkkagielddas lea sihke regionálalaš ja gaskariikkalaš perspektiivvas .
dette ser en også i vår rolle som en av eierne av Barentssekretariatet .	Dán oaidnit maiddái min doaimmas go leat okta Barentsčállingotti eaiggádin .
Gjennom forvaltningsreformen fikk vi nye oppgaver og økt ansvar , og fylkesordføreren betegner samferdselsområdet som den største utfordringa .	Hálddašanođastusa bokte oaččuimet ođđa bargguid ja eanet ovddasvástádusa , ja fylkkasátnejođiheaddji namuha johtalussuorggi leat stuorámus hástalussan .
Som eier av 1 500 kilometer fylkesveg skaper dette klare politiske utfordringer i forhold til etterslep og vedlikehold .	Dát dagaha čielga politihkalaš hástalusaid , bargguid dáfus mat galggaše dahkkojuvvot ja divodemiid dáfus go oamastit 1 500 kilomehtera fylkkageainnuid .
Etableringa av Nord-Norsk Reiseliv AS og deltakelse i regionalt forskningsfond er to andre områder der fylkeskommunen viser at vi er en aktiv part og har engasjement i viktige samfunnsområder .	Nord-Norsk Reiseliv AS ásaheapmi ja oassálastin regionálalaš dutkanfondii leat guokte eará suorggi mas fylkkagielda čájeha ahte mii leat bivnnuhis osolaš ja ahte mii beroštit dehálaš servodatsurggiin .
Fylkestinget desember 2010 – Einar Johansen ( Sp ) , Ann-Kristin Engstad ( Ap ) og Morten Edvardsen ( Sp ) .	Fylkkadiggi juovlamánus 2010 – Einar Johansen ( Gb ) , Ann-Kristin Engstad ( Bb ) ja Morten Edvardsen ( Gb ) .
Fylkesutvalget hadde blant annet møte med Høgskolen i Finnmark , universitetet i Tromsø og Samisk Høgskole om utfordringer knyttet til høyere utdanning .	Fylkkalávdegottis lei earret eará čoahkkin Finnmárkku Allaskuvllain , Romssa Universitehtain ja Sámi Allaskuvllain alit oahpuid gullevaš hástalusaid birra .
For tredje året på rad ble fylkestingets sommersamling lagt utenfor fylkeshuset i Vadsø , denne gang til Kautokeino .	Lei juo goalmmát jahki maŋŋálaga go fylkkadikki geassečoahkkin biddjojuvvui eará sadjái go fylkkavissui Čáhcesullos , dán háve lei Guovdageidnui .
Ungdomspolitisk utvalg ungdomspolitisk utvalg ( uPu ) har høringsog uttalelsesrett i alle fylkeskommunale saker som angår ungdom .	Nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi Nuoraidpolitihkalaš lávdegottis ( NPL ) lea gulaskuddan- ja cealkinriekti buot fylkkagielddalaš áššiin mat gullet nuoraide .
utvalget har hatt fire møter og behandlet totalt 36 saker .	Lávdegottis leat leamašan njeallje čoahkkima ja sii leat gieđahallan 36 ášši .
uPu var i løpet av året svært aktive i media , og fikk blant annet stor oppmerksomhet da de gikk til innkjøp av 10 000 kondomer og erklærte « krig mot klamydiaš .	NPL lei dán jagis hui aktiivvalaš medias , ja sii ožžo earret eará stuora beroštumi go sii oste 10 000 gummi ja celke ahte áigot « hehttet klamydia » .
Andre store saker uPu har jobbet med er tobakksfri skoletid , økning i antallet elevhybler og innføring av kultur- og kollektivkort for ungdom .	Eará stuora áššit maiguin NPL lea bargan leat duhpátfriddja skuvlaáigi , oažžut eanet láigolanjaid ohppiide ja ásahit kultur- ja kollektiivagoartta nuoraide .
kultur , nærings og samferdselsutvalget KNS-utvalget har gjennomført seks møter og behandlet 48 saker .	Kultur- , ealáhus- ja johtaluslávdegoddi KEAJ - lávdegoddi lea čađahan guhtta čoahkkima dán jagi . KEAJ áššit 2010:s ledje 48 .
Møtene ble lagt til Honningsvåg , Båtsfjord , Alta , Vadsø og ett telefonmøte .	Čoahkkimat leat lágiduvvon Honnesvágis , Báhcavuonas , Álttás , Čáhcesullos ja lea dollojuvvon vel okta telefončoahkkin .
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Fylkesordfører Runar Sjåstad ( t.h. ) underskrev samarbeidsavtale med Arkhangelsk , her sammen med Jonas Gahr Støre , Pia Svensgaard og Ilya Mikhailchuk .	Fylkkasátnejođiheaddji Runar Sjåstad vuolláičálii ovttasbargošiehtadusa Arkhangelskkain , dás ovttas Jonas Gahr Støre , Pia Svensgaard ja Ilya Mikhailchuk .
Møtet i mai ble lagt til Honningsvåg mens de tre andre møtene ble lagt til Vadsø .	Miessemánu čoahkkin biddjojuvvui Honnesváhkái , ja golbma eará čoahkkima ges Čáhcesullui .
32 saker ble behandlet i Ku .	Oktiibuot lea GL meannudan 32 ášši .
Rådet har hatt fem møter og behandlet totalt 28 saker .	Ráđis leat leamašan vihtta čoahkkima ja lea meannudan 28 ášši .
Rådet har vært representert på landskonferansen for fylkeskommunale råd for likestilling av funksjonshemmede i Molde , den nordnorske konferansen for fylkes-	Ráđđi oasálasttii fylkkagielddalaš doaibmaváddjiid dásseárvu ráđiid riikakonferánsii Moldes , fylkkagielddalaš doaibmaváddjiid dásseárvu ráđiid davvinorgga konferánsii Rognanis ja NHF konferánsii buohkaide beassama hábmema birra Romssas čakčamánus .
Klagenemnda hadde tre møter i 2010 og behandlet til sammen 16 saker .	Váiddalávdegoddi Váiddalávdegottis lea leamašan golbma čoahkkima ja lea meannudan 16 ášši .
I hovedsak omhandlet sakene tildeling av skoleplass , tildeling av festivaltilskudd og avslag på lånesøknad til rekrutteringsfondet for fiskere .	Eanaš áššit leat guoskan skuvlasajiide , festiváladoarjagiidda ja loatnaohcamušaid hilgumat guolásteddjiid rekrutterenfoanddas .
PoliTisk oRGanisasjonskaRT 2010	PolItIHKAlAš oRgANISAšuVdNAKáRtA 2010
Fylkestinget 35 representanter Kontrollutvalget Fylkesutvalget 11 representanter	Fylkkadiggi 35 áirasa Dárkkistanlávdegoddi Fylkkalávdegoddi 11 áirasa
Kompetanseutvalget	Gealbolávdegoddi
Kultur- , nærings- og samferdselsutvalget	Kultur- , ealáhus- ja johtaluslávdegoddi
ANDRE RÅD . : / UTVALG	Hálddahuslávdegoddi
Ungdomspolitisk utvalg Yrkesopplæringsnemnda Rådet for likestilling av funksjonshemmede Eldrerådet	Eará ráđit : / lávdegottit Nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi Fitnooahppolávdegoddi Doaibmaváddjiid dásseárvu ráđđi Boarrásiidráđđi
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Næring Finnmark fylkeskommune skal medvirke til utvikling av lokalsamfunn og næringsliv i Finnmark .	Ealáhusat Finnmárkku fylkkagielda galgá váikkuhit dasa ahte báikegottit ja ealáhusat Finnmárkkus ovdánit .
dette innebærer initiering , veiledning , finansiering og gjennomføring av regionale utviklingsprosjekter i kommuner og innenfor matsektoren , energi , bergverk , reiseliv og kulturnæring .	Regionála ovddidanoasseváldi bargui gullet ROP-searvevuohta ja buot fágasuorggit geatnegahtti ovttasbargguin mas leat fárus ollu osolaččat , sihke regionálalaččat , našuvnnalaččat ja gaskariikkalaččat .
Oppgaven som regional utviklingsaktør spenner over alle fagområder og involverer RuP-partnerskapet og mange aktører i forpliktende samarbeid , både regionalt , nasjonalt og internasjonalt . Prioriterte oppgaver i 2010 : Å iverksette regionalt utviklingsprogram ( RuP ) og forvalte regionalutviklingsmidler Å iverksette forvaltningsreformen innenfor nye ansvarsområder Å initiere og drifte nettverksarbeid i næringslivet og i kunnskapsmiljøene Å ha ansvaret for særskilt arbeid med nyskapings- og utviklingskommunene	Vuoruhuvvon doaimmat 2010 : Bidjat johtui regionálalaš ovddidanprográmma ( ROP ) ja hálddašit regionála ovddidanruđaid Bidjat johtui hálddašanođastusa ođđa ovddasvástádussurgiin Álggahit ja jođihit fierpmádatovttasbarggu ealáhusaiguin ja máhtolašvuođabirrasiiguin Mis galgá leat ovddasvástádus earenoamážit bargat ođđahutkamiiguin ja ovdánahttinsuohkaniiguin Kolartic ENPI CBS ( 2007–2013 ) « Eurohpálaš Ránnjávuođa - ja Searvevuođa – Reaidu » ( Kolartic ENPI ) lea EO ruhtadangaskaoapmi ovttas Norggain ja Ruoššain ja galgá buktit eambbo rádjeregionálalaš ovttasbarggu Barentsguovllus .
Mineralforum Finnmark hadde sitt første formelle møte i mai .	Mineralforum Finnmark lágidii vuosttaš formálalaš čoahkkima miessemánus .
Forumet ledes av Finnmark fylkeskommune med deltakere fra Sametinget , Innovasjon Norge , Reindriftsforvaltningen , NGu , Norsk Bergindustri , Nussir ASA .	Das leat fárus Sámediggi , Innovašuvdna Norga , Boazodoallohálddahus , NGU . , Norgga Bákteindustriija , Nussir ASA .
, Sydvaranger Gruve AS og Finnmarkseiendommen ( FeFo ) .	, Sydvaranger Gruve AS ja Finnmárkkuopmodat ( FeFo ) .
energisektoren i fylket Fylkesutvalget vedtok i februar oppstart av arbeidet med Regional plan for vindkraft i Finnmark .	Energiijasuorgi fylkkas Fylkkalávdegoddi mearridii guovvamánus bargagoahtit Finnmárkui bieggafámu Regionála plánain .
Planen skal definere områder med størst mulig næringspotensial og lavest mulig grad av interessemotsetninger .	Plána galgá defineret guovlluid gos leat eanemus ealáhusvejolašvuođat ja gos leat unnimus ládje berošteaddjivuostálasvuođat .
I løpet av året har et forprosjekt blitt gjennomført og et planprogram utarbeidet .	Dán jagis leat čađahan ovdaprošeavtta ja ráhkadan plánaprográmma .
Finnmark fylkeskommune leder styringsgruppa for prosjektet følgeforskning Goliat i samarbeid med andre .	Finnmárkku fylkkagielda jođiha Goliata váikkuhusguorahallama prošeavtta stivrenjoavkku ovttas earáiguin .
Prosjektet er finansiert av Eni Norge og forskninga utføres av Norut Alta .	Eni Norge lea ruhtadan prošeavtta ja Norut Alta doaimmaha dutkama .
Finnmark har lang tradisjon for mineralutvikling basert på ulike mineraler , og har i tillegg store , påviste mineralressurser	Rekrutterenfoanda guolásteddjiide Fylkkagieldda foanddaortnet addá vuogas loanaid fatnasiid ja guolleeriid oastimii guolásteddjiid ođđarekrutteremis .
20 fiskefartøy er delfinansiert med midler fra fondet , og det er gitt tilsagn om totalt 12,2 mill. kr i lån .	20 guollefatnasa leat oasseruhtaduvvon foandda ruđaiguin , ja oktiibuot leat juolluduvvon loanat 12,2 miljovnna ovddas .
Finnmark kulturnæringsfond Finnmark fylkeskommune har omstrukturert de økonomiske virkemidlene for kulturnæringa for å få en mer effektiv bruk .	Finnmárkku kulturealáhusfoanda Finnmárkku fylkkagielda lea rievdadan málle kulturealáhusa ekonomalaš gaskaomiin vai dan geavaheapmi buorrána .
Fylkeskommunen overtok hele eierskapet i Origo Kultur AS og omdøpte selskapet til Finnmark Kultur AS .	Fylkkagielda válddii badjelasas eaiggátvuođa Origo Kultur AS:s ja rievdadii fitnodatnama Finnmárkku Kultur AS:i .
Nå overføres eiendeler og portefølje til det tidligere investeringsfondet for kulturnæring .	Dál sirdojit háldooamit ja árvobáhpirat ovddeš kulturealáhusa investerenfonddas .
Aksjeinvestering og utlån er nå samordnet i ett fond ; Finnmark Kulturnæringsfond , som også skal bidra med rådgivning til de bedriftene som er inne i ordninga .	Oasusinvesteren ja olggoslonen lea ovttastahttojuvvon ovtta fondii ; Finnmárkku 3. tABEAllA : Váldologut REgIoNálA oVddIdANRuđAId JuogAdEAMIS , MIlJ. RuVNNuIN Juolluduvvon
Innovasjon Norge – bedriftsretta tiltak	Innovašuvdna Norga – doaimmat fitnodagaid váste
utvikling i kommunene	Ovdáneapmi suohkaniin
Tilrettelegging for næringsvirksomhet	Láhčin ealáhusdoibmii
Annet	Govven : Per Øyvind Voie .
Finnmarks andel var 660 000 kr i 2010 .	Finnmárkku oassi lei 660 000 ruvnno jagi 2010 .
uB Sunnkost ved Alta vgs på fylkesmønstringa for ungdomsbedrifter . Foto : Per Øyvind Voie	Dasa lassin leat dál ožžon liigeárjjaid Várggáid suohkanii golmmajagáš GGD ruhtaduvvon prošeavttain .
Midler til utvikling i kommunene ble fordelt mellom kommunale næringsfond , nyskapingsarbeid og kommunal infrastruktur .	Ruđat suohkaniid ovdáneapmái juogaduvvojedje gaskkal suohkanlaš ealáhusfoanddaid , ođđahutkanbarggu ja suohkanalaš infrastruktuvrra .
I april arrangerte fylkeskommunen en kommunekonferanse , hvor målgruppen var alle ordførere og rådmenn i Finnmark .	Fylkkagielda lágidii cuoŋománus suohkankonferánssa , ulbmiljoavkun ledje buot Finnmárkku sátnejođiheaddjit ja ráđđeolbmát .
Formålet med konferansen var å styrke dialogen og samarbeidet mellom fylkeskommunen og kommunene , og det er et mål at dette skal bli en fast årlig begivenhet .	Konferánssa ulbmil leai nannet dialoga ja ovttasbarggu gaskkal fylkkagieldda ja suohkaniid , ja mihttomearrin lea ahte dát galgá šaddat bistevaš jahkásaš dáhpáhussan .
Årets tema var lokal samfunnsutvikling i kommunene .	Dán jagáš fáddá lei báikkálaš servodatovdáneapmi suohkaniin .
Bedrifts- og næringsutvikling Innovasjon Norge har operatøransvaret for alle bedriftsrettede tiltak og virkemiddelordninger .	Fitnodat- ja ealáhusovdáneapmi Innovašuvdna Norggas lea operatevraovddasvástádus buot doaimmaide ja gaskaoapmeortnegiidda mat leat fitnodagaid váste .
I det regionale utviklingsprogrammet vektlegges behovet for og betydninga av å styrke og utvikle bedrifter og næringsliv i Finnmark innen de næringsrettede innsatsområdene .	Regionálalaš ovddidanprográmmas deattuhuvvo dárbu ja man dehálaš lea nannet ja ovdánahttit Finnmárkku fitnodagaid ja ealáhusaid dain ealáhussurggiin maidda árjjat leat biddjojuvvon .
Tall fra de siste fire årene viser at rammebevilgninga til Innovasjon Norge utløser i snitt over det dobbelte av det som totalt bevilges nasjonalt i risikomidler .	Maŋemus njealji jagi logut čájehit ahte Innovašuvnna Norgga rámmajuolludeapmi luvve gaskamearálaččat badjel duppal nu ollu go dan maid oktiibuot našuvnnalaččat riskaruđain juolludit .
RuPbevilgninga på 63 mill. kr har utløst risikomidler på over 280 mill. kr til fylket .	63 miljovnna ROP-juolludeapmi lea luvven fylkii riskaruđaid badjel 280 miljovnna ovddas .
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Samferdsel samferdselsprosjekter	Johtalus
Vegutbygging er krevende og kostbart .	Geaidnohuksmat leat divrasat ja gáibideaddji .
Regional samferdselsplan for Finnmark 2010– 2013 fastsetter den overordnede planramma for fylkeskommunens samferdselssatsing i regionen .	Finnmárkku regionála johtalusplána 2010– 2013 mearrida bajitdási plánarámma fylkkagielddaid guovllu johtalusvuoruheapmái .
Samferdselstjenester omfatter kjøp av kollektive rutetjenester til lands og til sjøs , skolebarntransport , transporttjeneste for funksjonshemmede , vedlikehold av fylkesveger og arbeid med trafikksikkerhet .	Johtalusbálvalussii gullá oastit kollektiivvalaš ruktobálvalusaid gáttis ja mearas , skuvlamánáidfievrredeapmi , fievrredanbálvalus doaibmaváddjiide , fylkkageainnuid divodeapmi ja johtolatsihkkarvuođa barggut .
I tillegg er Finnmark fylkeskommune løyvemyndighet samt deltar i en rekke utviklingsprosjekt innenfor samferdsel både på regionalt nivå og nasjonalt / internasjonalt nivå .	Dasa lassin lea Finnmárkku fylkkagielddas váldi addit doaibmalobiid ja fylkkagielda oassálastá muhtun johtalusgullevaš ovdánahttinprošeavttaide sihke regionálalaš dásis ja našuvnnalaš / gaskariikkalaš dásis .
Drift og vedlikehold av fylkesveger utbedring av fylkesveg 98 over Ifjordfjellet er det største investeringsprosjektet vi har på fylkesvegnettet .	Fylkkageainnuid jođiheapmi ja divodeapmi Fylkkageainnu 98 divdodeapmi Idjavuonduoddara badjel lea stuorámus investerenprošeakta mii mis lea fylkkageaidnofierpmádagas .
Prosjektet har en ramme på 415 mill. kr. .	Prošeavtta rámma lea 415 miljovnna ruvnno .
Prosjektet er planlagt ferdigstilt i 2014 .	Prošeakta lea plánejuvvon gárvánit 2014:s .
Målet med prosjektet er å skape en alternativ øst-vest forbindelse i fylket .	Prošeavttain lea ulbmil ásahit fylkii molssaevttolaš nuorta – oarjji geaidnooktavuođa .
det ble utarbeidet en rapport over tilstanden på fylkesvegene .	Ráhkaduvvui raporta fylkkageainnuid dilálašvuođa birra .
denne viser at vi har et vedlikeholdsetterslep på ca. en milliard kr. .	Dát čájeha ahte mis mákset divodeamit mat galggaše dahkkojuvvot sullii ovtta miljárdda ruvnno .
Rapporten brukes som et verktøy innenfor vedlikehold og investeringer på fylkesvegene .	Raporta geavahuvvo reaidun fylkkageainnuid divodemiide ja investeremiidda .
det ble lagt nytt asfaltdekke på til sammen 50 km fylkesveg .	Oktiibuot biddjojuvvui 50 km fylkkageidnui ođđa asfáltagovččas .
Kostnaden til nytt dekke var på 40 mill. kr. .	Ođđa gokčasa golut dahke 40 miljovnna ruvnno .
Statens havarikommisjon for transport offentliggjorde i august rapporten om Aronnesulykka i 2009 som krevde tre menneskeliv .	Tunealla galgá oažžut buoret eretgolgama čázis , stuorát deaivvadansajiid , ođđa gulahallanvuogádaga ja buoriduvvon elektrihkalaš rusttega .
Rapporten konkluderte med at vegens tilstand kan ha vært en medvirkende årsak til ulykka .	Raporta konkluderii ahte geainnu dilálašvuohta sáhttá leamašan váikkuheaddji sivvan lihkohisvuhtii .
kollektive rutetjenester Fornyings , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAd ) gjorde vedtak om at kontrakten Finnmark fylkeskommune inngikk med Veolia i 2008 om kjøp av kollektive rutetjenester er ulovlig .	Kollektiivvalaš ruktobálvalusat Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( OHD ) dagai mearrádusa dan birra ahte lea lobiheames šiehtadus maid Finnmárkku fylkkagielda lea dahkan Veoliain jagi 2008 das ahte oastit kollektiivvalaš ruktobálvalusaid .
ESA 7 har gjort et foreløpig vedtak som har samme konklusjon som FAds første vedtak .	ESA 7 lea gaskaboddosaččat dahkan mearrádusa mas lea seamma konklušuvdna go OHD vuosttaš mearrádusas .
det er fortsatt nedgang i antall reisende , både med buss og båt .	Mátkkálaččaid lohku ain njiedjá , sihke bussiin ja fatnasiin .
deltakelse i nordområdeutredning i Nasjonal transportplan 2014–23 for å vurdere infrastrukturbehovene i NordNorge fram mot 2040 deltakelse i infrastrukturgrupper i Hammerfest , Sør-Varanger og Alta kommune for framtidige transportløsninger deltakelse i prosjektet « Med avstand som premissš for å finne nye universelle løsninger og sammenhenger innen transporttjenestene i grisgrendte strøk .	Johtalusprošeavttat Oassálastin Našunála fievrredanplána 2014–23 davviguovloguorahallamii árvvoštallan dihte Davvi-Norgga infrastruktuvradárbbuid jagi 2040 guvlui Oassálastin Hámmarfeastta , MáttaVárjjaga ja Álttá suohkana boahtteáiggi fievrredančovdosiid infrastruktuvrajoavkkuide Oassálastin prošektii « Mas gaska lea eaktun » gávnnahit ođđa čovdosiid buohkaid beassamii ja oktavuođaid doaresbealde guovlluid fievrredanbálvalusaide Oassálastin KID-prošektii Gávpotbusse Álttás mas ulbmil lei oažžut eanet mátkkoštit gávpotbussiin .
I løpet av året har det vært i alt 1 254 brukere av denne ordningen .	Dán jagis leat oktiibuot 1.254 geavahan dán ortnega .
Trafikksikkerhetsforum har gitt anbefaling til KNS-utvalget om bruken av trafikksikkerhetsmidler .	Johtolatsihkkarvuođaforuma lea ávžžuhusa addán KEAJ-lávdegoddái johtolatsihkkarvuođaruđaid geavaheami birra .
dette er midler som brukes til fysiske , pedagogiske og holdningsskapende tiltak .	Dát leat ruđat mat adnojit fysalaš , pedagogalaš ja miellaguoddoásaheaddji doaimmaide .
Trafikksikkerhetsforumet har også gitt KNS innstilling til trafikksikkerhetsprisen .	Johtolatsihkkarvuođaforuma lea maiddái KEAJ:i addán johtolatsihkkarvuođabálkkašumi árvalusa .
ny fergestrekning Fylkeskommunen fikk ansvaret for ei ny fergestrekning mellom Øksfjord – Hasvik som følge av forvaltningsreformen .	ođđa feargagaska Fylkkagielda oaččui hálddašanođastusa geažil ovddasvástádusa ođđa feargagaskii gaskal Ákšovuona ja Ákŋoluovtta .
dette er forklaringa på den kraftige økninga av solgte billetter samt kjørt distanse på fylkesvegferger .	Dát lea čilgehussan dasa manin leat vuvdojuvvon nu ollu eanet bileahtat ja nu ollu guhkit gaskkat leat vuddjojuvvon fylkkageaidnofearggain .
TaBell 4 : nøkkelTall samFeRDsel 2008	4. tABEAllA : Váldologut JoHtAluS 2008
Solgte billetter , bussruter	Vuvdojuvvon bileahtat , busseruvttut
Kjørte kilometer , bussruter	Vuddjojuvvon kilomehterat , busseruvttut
Solgte billetter , fylkesveiferger	Vuvdojuvvon bileahtat , fylkkageaidnofearggat
distanse i km , fylkesveiferger	Gaska km:in , fylkkageaidnofearggat
Solgte billetter , hurtigbåtruter	Vuvdojuvvon bileahtat , jođánisfanasruvttut
Antall kollektivreiser pr. innbygger	Gaska km:in , jođánisfanasruvttut Galle kollektiivamátkki juohke ássi nammii
7 EFTA Surveillance Authority ( ESA ) er EFTAs overvåkningsorgan .	7 EFTA Surveillance Authority ) ( ESA lea EFTA vákšunorgána .
dets hovedoppgave er å sørge for at de regler og plikter som følger av EØS-avtalen gjennomføres og følges av EØS .	Váldodoaibma lea fuolahit ahte EØS-šiehtadusa njuolggadusat ja geatnegasvuođat čađahuvvojit ja ahte EØS .
EFTA-statene	EFTA-stáhtat daid čuvvot .
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Regjeringa legger nå opp til en storstilt satsing for å øke gjennomføringa i videregående opplæring gjennom partnerskapet i « Ny GIVš .	Oahpahus Ráđđehus láhčá dál dili nanu vuoruheapmái nu ahte joatkkaskuvlla čađaheapmi lassána searvevuođa « Ny GIV » bokte .
Kunnskapsdepartementet har invitert alle fylkeskommunene til å delta i et treårig prosjekt for å styrke samarbeidet mellom skoler , oppfølgingstjeneste ( OT ) , fagopplæring og NAV.	Máhttodepartemeanta lea bovden buot fylkkagielddaid oassálastit golmmajagáš prošektii nannet ovttasbarggu gaskkal skuvllaid , čuovvolanbálvalusa ( ČB ) , fágaoahpahusa ja NAV .
Overgangsprosjektet er ett av prosjektene i « Ny GIVš og retter seg mot et nærmere definert utvalg elever som følges tett fra siste halvår i 10. trinn og i videregående opplæring .	Nuppástusprošeakta lea okta « Ny GIV » prošeavttain ja dat lea lagat definerejuvvon ohppiid válljenmuni váste geaid čuvvot lahka 10. ceahki maŋit jahkebealis ja joatkkaoahpahusas .
Tiltakene , som er rettet mot den enkelte elev , inngår i en helhet .	Doaimmat , mat leat ovttaskas oahppi váste , leat ollisvuođas oassin .
I denne prosessen var kompetanseutvalget , videregående skoler og arbeidslivet involvert .	Doaimmat nuoraidceahkis , nuppástusas ja joatkkaoahpahusas plánejuvvojit ovttas oktilaš mannolahkan .
Finnmark har i dag fagskoleutdanning innen maritime fag , samt mesterbrevutdanninger .	Golmma jagis galget buot joatkkaskuvllat fylkkas ja suohkanat váldojuvvon fárrui .
I tillegg er det en rekke nettbaserte kurs som tilbys nasjonalt .	Álttá suohkan lea vuosttaš suohkan mii oassálastá prošektii .
Opplæringsprosjektet er det andre prosjektet i « Ny GIVš og er etablert i fylket og skal styrke samarbeidet mellom skoler , OT , fagopplæring og NAV .	Oahpahusprošeakta lea nubbi prošeakta « Ny GIV:s » ja lea ásahuvvon fylkii ja galgá nannet ovttasbarggu gaskkal skuvllaid , ČB , fágaoahpahusa ja NAV .
Hensikten er et enda tettere samarbeid med ulike instanser om oppfølging av ungdommer før de skrives ut av skolen .	Ulbmil lea oažžut vel lagat ovttasbarggu iešguđetge ásahusaiguin das ahte čuovvolit nuoraid ovdalgo olggosčálihuvvojit skuvllas .
Fagopplæringskoordinator For å forbedre formidlinga av søkere til lærebedrift ble det opprettet stillinger som fagopplæringskoordinator på de fylkeskommunale videregående skolene .	Ulbmiljoavkku galgá gealbudahttit ja movttiidahttit searvat bargoeallimii lotnolagaid bargohárjánemiin ja oahpahusain ja/dahje formálalaš oahppamannolahkii juksan dihte vuođđogelbbolašvuođa dahje fágareivve / oahppogelbbolašvuođa .
kartlegging av tilbuds- og skolestrukturen i fylket Arbeidet med opplæringsutredninga ble satt i gang i 2010. utredninga skal kartlegge tilbuds- og skolestruktur , økonomi og ressursbruk , og faglig kvalitet samt presentere alternative modeller til framtidig organisering	Guorahallama ulbmil lea ovdanbuktit máhtolašvuođa mii sáhttá addit buoremus lágan oahppofálaldagaid ohppiide ja servodahkii muđui ; sihke ekonomiija ja oahpahusa kvalitehta ektui . Fágaskuvla Fágaskuvlaoahppu leat fidnooahput huksejuvvon joatkkaoahpahusa dahje vástideaddji reálgelbbolašvuođa ala .
kompetanseheving i bedrift Finnmark satser for fullt på fagopplæring og har hatt stor aktivitet innenfor kompetanse-	Proseassa čájehii ahte fylkkas lea stuora dárbu eanet fágagelbbolašvuhtii . Finnmárkkus leat dál fágaskuvlaoahput mearalaš fágain , ja meaštirreiveoahpuin .
TaBell 5 : nøkkelTall viDeReGÅenDe skoleR ant . elever 01.10.2008	Dasa lassin fállojuvvojit našuvnnalaččat muhtun neahttavuđot kurssat .
ant .	Oahpahusguorahallama bargu álggahuvvui 2010:s .
Bortvalg 8 2008/09	Eretválljen 8 2008/09
Bortvalg 8 2009/10	Eretválljen 8 2009/10
Alta videregående skole	Álttá joatkkaskuvla
Kirkenes videregående skole	Girkonjárgga joatkkaskuvla
Hammerfest videregående skole	Hámmarfeastta joatkkaskuvla
Vadsø videregående skole Nordkapp maritime fagskole og videregående skole	Čáhcesullo joatkkaskuvla
Lakselv videregående skole	Leavnnja joatkkaskuvla
Vardø videregående skole	Várggáid joatkkaskuvla
Tana videregående skole Totalt 8	Deanu joatkkaskuvla Totalt 8 10
« Bortvalgš betyr at eleven ikke fullfører videregående opplæring i løpet av fem år regnet fra studiestart .	« Eretválljen » mearkkaša ahte oahppi ii čađat joatkkaoahpahusa viđa jagis dan rájes go álggii ohppui .
Spennende prosjekter på våre skoler , her fra Alta videregående .	Gelddolaš prošeavttat min skuvllain , dás Álttá joatkkaskuvla .
I perioden fra januar til og med juni er det gjennomført 14 todagers kurs for til sammen 51 prøvenemnder .	Áigodagas ođđajagimánus geassemánu rádjái leat čađahahuvvon 14 guovttebeaivásaš kurssa oktiibuot 51 geahččaladdanlávdegoddái .
181 medlemmer av prøvenemnder har gjennomført dette .	Geahččaladdanlávdegottiin leat 181 miellahtu čađahan dán .
det er gjennomført seks kurs á tre dager for faglige ledere / instruktører i lærebedrift .	Leat čađahuvvon guhtta golmmabeaivásaš kurssa oahppofitnodagaid fágalaš jođiheddjiide / bagadalliide .
99 faglige ledere / instruktører har gjennomført kurset .	99 fágalaš jođiheaddji / bagadalli leat čađahan kurssa .
skolene våre Finnmark fylkeskommune eier åtte videregående skoler og en folkehøgskole .	Min skuvllat Finnmárkku fylkkagielda eaiggáda gávcci joatkkaskuvlla ja ovtta álbmotallaskuvlla .
Hovedfokus for de videregående skolene er aktivt arbeid med tiltaksplanen « Flere gjennomš , blant annet med å redusere bortvalg og fravær .	Váldofuomášupmi joatkkaskuvllaide lea aktiivvalaččat bargat doaibmaplánain « Eanet čađahit » earret eará unnidit eretválljema ja jávkama .
det har over flere år vært arbeidet målrettet for å bedre situasjonen for bortvalg i den videregående skole .	Maiddái ohppiid árvosániid buorideapmi ja oahpaheddjiin bajidit gelbbolašvuođa leat skuvllaide dehálaš vuoruhansuorgin .
Vi begynner nå å se positive resultater av dette arbeidet .	Mii leat máŋggaid jagiid áŋgiruššan eastadit eretválljema joatkkaskuvllain .
det arbeides videre for å ytterligere forbedre disse resultatene .	Dát bargu jaotkašuvvá vai bohtosat šattašedje ain buorebut .
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Tana videregående skole er fylkets minste , men også den eneste med tilbud innenfor landbruksfagene .	Deanu joatkkaskuvla lea fylkka unnimus , muhto maiddái dat áidna mas leat eanandoallofága gullevaš fálaldagat .
de har fått oppgradert undervisningsutstyret på gårdsbruket og er godt i gang med renovering av skolebygget og gymsalen .	Sii leat ođastan oahpahusreaidduid dállodoallovisttis ja leat maiddái buori muddui ollen skuvlavistti ja lášmmohallansála ođastemiin .
Skolen har også innført fordypning på videregående trinn 1. de har også satset på tettere oppfølging av elevene , blant annet gjennom « fredagsmailerš .	Skuvla lea maiddái ásahan čiekŋudeami joatkkaskuvlla 1. ceahkis . Sii leat maiddái vuoruhan lagat čuovvoleami ohppiin , earret eará « bearjadatmailaid » bokte .
Vadsø videregående skole arbeider aktivt med ungdomsbedrift .	Čáhcesullo joatkkaskuvla bargá aktiivvalaččat nuoraidfitnodagaiguin .
de har hatt tett oppfølging av elever med stryk på eksamen og alle som møtte opp til ny og utsatt eksamen besto denne .	Sis lea leamašan lagas čuovvoleapmi ohppiin geat eai ceavzze eksámena , ja buohkat geat bohte ođđa ja maŋiduvvon eksámenii cevze dán .
Mange voksne har tatt den teoretiske delen av fagbrev og mange voksne følger BKA-kurs .	Ollu rávisolbmot leat váldán teorehtalaš oasi fágareivves ja ollu rávisolbmot čuvvot VGBkurssa .
( BasisKompetanse for Arbeidslivet . )	( VuođđoGelbbolašvuohta Bargoeallimii . )
Alta videregående skole har satsa på eksamensrettet undervisning for elever uten ståkarakter .	Álttá joatkkaskuvla lea maiddái vuoruhan eksámenguvllot oahpahusa ohppiide geain leat árvosánit maiguin eai leat ceavzán .
de samarbeider tett med flere bransjer når det gjelder faget Prosjekt til fordypning på videregående trinn 2. de jobber også aktivt med utdanningsvalg for ungdomsskoleelever .	Sii ovttasbargat lahka ollu surggiiguin fága čiekŋudanprošeavtta dáfus joatkkaskuvlla 2. dásis . Sii maiddái aktiivvalaččat barget nuoraidskuvllaohppiid oahppoválljemiin .
Etter at resultatene fra arbeidsmiljøundersøkelsen ble kjent , ble det iverksatt tiltak og prosesser for å forbedre situasjonen ved skolen .	Hámmarfeastta joatkkaskuvla lea lahka ovttasbargan báikkálaš ealáhusaiguin , ja das leat máŋga searvevuođa fitnodagaiguin skuvlla olggobealde .
de samarbeider også tett med grunnskolene i kommunen for å lette overgangen mellom grunnskole og videregående skole .	Maŋŋil bargobirasguorahallama biddjojuvvojedje johtui doaibmabijut ja proseassat buoridan dihtii dilálašvuođaid skuvllas .
kontaktlærere .	oahpaheddjiid .
Skolen har redusert gjennomsnittlig fravær og har klart å øke elevtallet på alle nivåer med 15 prosent .	Skuvllas lea gaskamearálaš jávkan unnon ja sii leat nagodan lasihit ohppiidlogu buot dásiin 15 proseanttain .
Nordkapp maritime fagskole og videregående skole er den eneste i fylket som tilbyr akvakultur , fiske og fangst .	Davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla lea áidna fylkkas mii fállá mearradoalu , guolásteami ja bivddu .
de har også ansvaret for LOSA-tilbudet i Finnmark .	Sis lea maiddái ovddasvástádus Finnmárkku LOSAfálaldahkii .
de har jobbet aktivt med implementering av LOSA TaBell 6 : nøkkelTall oPPlÆRinG	Skuvllas lea viiddis ovttasbargu Oarjedavvi-Ruoššain . 6. tABEAllA : Váldologut oAHPAHuS
Elevplasser	Ohppiidsajit
Elever ( inkl. LOSA )	Oahppit ( okt . LOSAin )
LOSA elever	LOSA oahppit
Fullført og bestått vg 3 i skole ( prosent)	Čađahan ja ceavzán skuvllas jo 3 ( proseanta)
Lærebedrifter	Oahppofitnodagat
Løpende lærekontrakter	Jotkkolaš oahppošiehtadusat
Hevede lærekontrakter Avlagte fag- og svenneprøver	Loahpahuvvon oahppošiehtadusat
Lakselv videregående skole har hatt fokus på større bruk av IKT-baserte undervisningsformer .	Leavnnja joatkkaskuvla lea bidjan deattu dasa ahte eambbo geavahit DGT-vuđot oahpahusmálliid .
Pasvik folkehøgskole har 60 elevplasser , og 58 av disse ble benyttet i 2010 .	Sii maiddái vuoruhit bagadallat aittoálgán bargiid ja gulahallan-
Skolen har et utstrakt samarbeid med Nordvest-Russland . Avlagte eksamener , elever Avlagte eksamener , privatister	Čađahuvvon fága- ja sváinnitgeahččaleamit Čađahuvvon eksámenat , oahppit Čađahuvvon eksámenat , privatisttat
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Kultur Finnmark fylkeskommune forvalter nærmere 60 mill. kr av fylkeskommunale og statlige midler til kulturformål .	Finnmárkku fylkkagielda hálddaša lagabui 60 miljovnna ruvnno fylkkagielddalaš ja stáhtalaš ruđain mat leat kulturáigumušaide .
Planen « Regionale kulturstrategier for Finnmark 2008–2014š legger føringer for arbeidet .	Plána “ regionála kulturstrategiijat Finnmárkui 2008-2014 ” bidjá láidestemiid dán bargui .
scene Finnmark , ny kulturinstitusjon Scene Finnmark ble etablert som ny kulturinstitusjon og ny leder ble ansatt .	lávdi Finnmárku , ođđa kulturásahus Lávdi Finnmárku ásahuvvui ođđa kulturásahussan ja ođđa jođiheaddji virgáduvvui .
den kulturelle skolesekken ( dKS ) og Musikk i Finnmark inngår nå som en del av Scene Finnmark .	Kultuvrralaš skuvlalávka ( KS ) ja Musihkka Finnmárkkus leat dál oassin Lávddi Finnmárkkus .
I tillegg kommer tilbudet grunnskoleelevene får gjennom kommunenes lokale dKS .	Dasa lassin boahtá fálaldat maid vuođđoskuvlaoahppit ožžot suohkaniid báikkálaš KS bokte .
Finnmark fylkesbibliotek Finnmark fylkesbibliotek er et service- og kompetansesenter for kommunale og fylkeskommunale bibliotek i Finnmark .	Finnmárkku fylkkagirjerájus Finnmárkku fylkkagirjerájus lea bálvalan- ja gelbbolašvuođaguovddáš suohkanlaš ja fylkkagielddalaš girjerádjosiidda Finnmárkkus .
Fylkesbiblioteket har avdelinger i Vadsø og Hammerfest .	Fylkkagirjerádjosis leat ossodagat Čáhcesullos ja Hámmarfeasttas .
Sentrale begivenheter : Finnmark internasjonale litteraturfestival i Alta i mars , med tema « Naturš ble arrangert for første gang .	Dehálaš dáhpáhusat : Finnmárkku gaskariikkalaš girjjálašvuođafestivála Álttás njukčamánus , fáttáin « Luondu » lágiduvvui vuohččan .
Festivalen ble arrangert i samarbeid med en rekke aktører og ble godt mottatt Loppa folkebibliotek ble kåret til årets bibliotek i Finnmark 2009 .	Festivála lágiduvvui ovttas muhtun eará oassálastiiguin ja váldojuvvui bures vuostá Láhpi girjerájus válljejuvvui dán jagáš Finnmárkku girjerájusin 2009:s .
privatarkiv i Finnmark ble sluttført .	Kaija Kiuru hábmemin iežas čájáhusa Álttá museas .
det er gjennomført utredningsarbeid innen alle områdene .	Buot golmma suorggis leat čađahan guorahallanbargguid .
« Murmanskdager i Finnmarkš ble arrangert under festivalen Polar Spectacle med en rekke kulturarrangement .	« Murmánskkabeaivvit Finnmárkkus » lágiduvvojedje Polar Spectacle festivála oktavuođas iešguđetge kulturlágidemiiguin .
Til « Norske dager i Arkhangelskš produserte vi kunstutstillinga « Refleksjoner over lyset i Varangerš som ble vist på Arktisk museum .	« Norgga beivviide Arkangelas » buvttadeimmet mii dáiddačájáhusa « Jurdagat čuovgga birra Várjjagis » mii čájehuvvui Arktalaš museas .
Vi arrangerte også konsert med Anne Lise Berntsen og Pomorensemblet samt No Border Orchestra .	Mii lágideimmet maiddái konseartta Anne Lise Berntseniin ja Pomorensembletiin ja No Border Orchestrain .
museum det ble igangsatt en prosess for å utarbeide en ny museumsstrategi for Finnmark .	Museat Álggahuvvui proseassa ahte Finnmárkui ráhkadit ođđa museastrategiija .
Formålet med strategien er videreutvikling av museumssektoren i henhold til statlige og regionale føringer .	Strategiijaulbmil lei viidásetovdánahttit museasuorggi stáhtalaš ja regionálalaš láidestemiid ektui .
TaBell 7 : nøkkelTall kUlTUR	7. tABEAllA : Váldologut KultuVRA 2008
endring	Erohus
Fjernlånsbestillinger	Gáidduslonendiŋgojumit
Tilvekst fotografier	Lassáneapmi govat
I tillegg kommer personer knyttet til vakthold og kafédrift .	Galle buvttadeami / lágideami Kultuvrralaš skuvlalávka ( KS )
Areal og kulturvern Finnmark fylkeskommune er regional sektormyndighet i forhold til oppfølging av saker etter plan- og bygningsloven , kulturminneloven og friluftsloven , som er en ny oppgave etter forvaltningsreformen .	Falástallan Stuorát rusttegiin mat ožžo doarjaga 2010:s sáhttit namuhit Álttáhálla , BUL-hálla , Kárášjoga vuojadanálddis ja Deanu máŋggageavahushálla . Riidenfalástallan lea ovdáneame Finnmárkkus , ja golmma riidehállii ohccojuvvui doarjja , guovttis oaččuiga doarjaga .
dette utgjorde ca. 1 000 saker fordelt på små og store tiltak .	Searvevuođašiehtadusa strategiija lea jotkojuvvon fylkka suohkaniiguin .
1/3 av all inngående post til sentraladministrasjonen angår arealsaker , kulturminner og friluftsliv .	Guovddášhálddahussii ásahuvvui sierra álbmotdearvvašvuođaforum , vai bargui sihkkarastá fágaidgaskasaš searvama .
det er blitt tildelt 4,14 mill. kr fra Riksantikvaren over statsbudsjettet .	9 7,8 miljovnna ruvnno barggolašvuođaruhta lassin , oassin ráđđehusa heahtepáhkas .
dette er en nedgang på 3,6 mill. kr sammenlignet med 2009 .	Nuoraid kulturdeaivvadeapmi Finnmárkku NKD lágiduvvui Kárášjogas cuoŋománus .
Midlene gikk til 24 ulike bygg og anlegg .	284 nuora 18:ái fylkka 19 suohkanis oassálaste .
områdefredninger og befaringer Finnmark fylkeskommune arbeider også med fredninger i fylket .	53 mieđušteaddji , duopmárat ja teknihkalaš bargit maiddái ledje lágideamis mielde .
det er i denne perioden arbeidet med to områdefredninger , begge i Alta kommune .	Dasa lassin gullet dasa vel olbmot geat barge bearráigeahčuin ja doaimmahedje kafea .
den andre er et helleristningsfelt i Kåfjord knytta til Verdensarven i Alta . Fredninga av Fjærtoftbruket , som er en anleggsfredning , ble vedtatt i slutten av april .	Areála ja kulturgáhtten Finnmárkku fylkkagielda lea regionála suorgeeiseváldi dan ektui ahte čuovvolit áššiid plána- ja huksenlága , kulturmuitolága ja olgonastinlága mielde , mii lea ođđa bargu hálddašanođastusa geažil .
Areal- og kulturvernavdelinga meldte befaring i 37 saker der det ble vurdert fare for at tiltaket kunne komme i konflikt med automatisk freda kulturminner .	Beaivválaš barggus eanas oassi gullá dasa ahte árvvoštallat dieđihuvvon doaimmaid main bajitdási plánain ii leat čielggaduvvon dilálašvuohta kulturmuittuide ja olgonastinláhkii .
det ble funnet automatisk freda kulturminner i ni av disse sakene .	Dát lea 3,6 miljovnna ruvnno unnit go buohtastahttá 2009:in .
Arkeolog Renate Martinussen registrerer inn ei urgrav .	Arkeologa Renate Martinussen registreremin dološ hávddi .
de største enkeltsakene har vært befaringene av 420 kV traseen fra fylkesgrensa i Alta til Hammerfest , Nussir i Kvalsund og Svartnes– Bussesund i Vardø .	Stuorámus ovttaskasášši lea leamašan 420 kv geinnodaga geahčadeapmi fylkkarájis Álttás ja Hámmarfestii , Nussiris Fálesnuoris ja Svartnes-Bussesundas Várggáin .
På det meste var åtte arkeologer på befaring samtidig .	Eanemusat ledje oktanis gávcci arkeologa geahčadeamis .
Antall automatisk fredete kulturminner oppdaget	Galle automáhtalaš ráfáidahttojuvvon kulturmuittu fuobmán
Antall høringsuttalelser til plansaker	Galle gulaskuddancealkámuša plánaáššiide
Antall anmeldte brudd på kulturminneloven	Gallii váidojuvvon ahte kulturmuitoláhka lea rihkkojuvvon
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Tannhelse den offentlige tannhelsetjenesten i Finnmark driver helsefremmende og forebyggende arbeid , og gir gratis tannbehandling til prioriterte grupper .	Bátnedearvvašvuohta Finnmárkku almmolaš bátnedearvvašvuođabálvalus doaimmaha dearvvašvuođa ovddideaddji ja eastadeaddji bargguid , ja addá nuvttá bátnedivššu vuoruhuvvon joavkkuide .
Vår målsetning er at hele befolkninga skal ha et tannsett som fungerer godt og er sosialt akseptabelt hele livet .	Min áigumuš lea ahte olles álbmogis galget leat bánit mat doibmet bures ja mat sosiálalaččat leat dohkálaččat olles eallinagi .
Tabellen nederst viser at karies-situasjonen blant våre fremste prioriterte grupper ( 5- 12 og 18-åringer ) har bedret seg mye siden 2006 .	Tabealla vuolábealde čájeha ahte karies - dilli min eanemus vuoruhuvvon joavkkuin ( 5- 12 ja 18-jahkásaččain ) lea buorránan ollu 2006 rájes .
Årsaken kan være bedre tannlegedekning og større satsing på folkehelsearbeid .	Sivvan sáhttá leat ahte iešguđetge báikkiin gávdnojit eanet bátnedoaktárat ja ahte álbmotdearvvašvuođabargu vuoruhuvvo eambbo .
Vi har måleindikatorer på behandling av gruppen barn / unge under 19–20 år under tilsyn .	Mis leat mihtidanindikáhtorat go dikšut mánáid / nuoraid vuollel 19–20 jagi geat leat geahču vuolde .
de prioriterte grupper under tilsyn utgjør 17 947 personer .	Vuoruhuvvon joavkkut geahču vuolde leat 17 947 olbmo .
Gjennom ulike prosjekter de seneste årene har man sentralt og lokalt lagt grunnlag for å sikre ei IKT-utvikling i tannhelsetjenesten som ivaretar lovpålagte krav til informasjonssikkerhet og personvern .	Iešguđetge prošeavttaid bokte leat maŋemus jagiid guovddážis ja báikkálaččat ásahan vuođu sihkkarastit DGT-ovdáneami bátnedearvvašvuođabálvalusas mii váldá vuhtii láhkageatnegahttojuvvon informašuvdnasihkkarvuođa ja persovdnagáhttema gáibádusaid .
Forebygging Stadig større fokus på forebygging og folkehelse har preget tannhelsetjenesten i Finnmark også i år .	Eastadeapmi Finnmárkku bátnedearvvašvuođabálvalussii lea maiddái dán jagi leamašan mihtilmassan ahte lea ain biddjon stuorát deaddu eastadeapmái ja álbmotdearvvašvuhtii .
dette er viktig da beslutninger som innvirker på tannhelse ofte tas utenfor helsetjenestens primære ansvarsområde .	Dát lea dehálaš go mearrádusat mat váikkuhit bátnedearvvašvuhtii dávjá dahkkojit bátnedearvvašvuođa váldo ovddasvástádussuorggi olggobealde .
Tannhelsetjenesten ser det derfor som viktig å samarbeide med kommunale instanser for en felles innsats i folkehelsearbeidet i fylket .	Bátnedearvvašvuođabálvalusa mielas lea dehálaš ovttasbargat suohkanlaš ásahusaiguin vai fylkkas oažžu oktasaš árjabidjama álbmotdearvvašvuođabargui .
Vi har ansatt to ledende tannpleiere i øst- og vestfylket , og med overtannpleieren i midtfylket utgjør disse ressursene en 70 prosent stilling .	Mii leat virgádan guokte njunuš bátnedivššara nuorta- ja oarjefylkkas , ja oktan bajit- bátnedivššariin gaskafylkkas dát resurssat vástidit 70 proseantta virggi .
omsorgssvikt Tannklinikken i Vadsø var pilot i fylket på et prosjekt som omhandler prosedyrer og rutiner i forbindelse med mistanke om mishandling og omsorgssvikt i forhold til barn og unge .	Fuollarihkkun Čáhcesullo bátneklinihkka lei vuosttažin fylkkas mii barggai prošeavttain mii lei bargočađahanmálliid ja dagaldumiid birra dalle go váruha illástemiid ja fuollarihkkumiid mánáid ja nuoraid ektui .
Hovedformålet er å forebygge omsorgssvikt , samt å få ned prosentandelen på pasienter som ikke møter til timeavtaler .	Váldoáigumuš lea eastadit fuollarihkkumiid , ja oažžut njiedjat proseantalogu pasieanttain geat eai boađe šihttojuvvon diimmuide .
dette arbeidet er et satsingsområde i Norge .	Norggas gullá dát bargu dakkár suorgái mii vuoruhuvvo .
Metodene og rutinene som er utarbeidet av Vadsøklinikken er innført ved alle klinikkene i fylket .	Vuogit ja dagaldumit maid Čáhcesulloklinihkka lea ráhkadan leat váldojuvvon atnui buot fylkka klinihkain .
Vadsøklinikken er med i et ressursteam bestående av representanter for politiet , barneverntjenesten , helsestasjonen , psykiatrisk enhet , NAV , tannhelsetjenesten , lege og psykolog .	Čáhcesulloklinihkka lea mielde resursa-joavkkus mas leat fárus politiija , mánáidsuodjalusa , dearvvašvuođastašuvnna , psykiátralaš ovttadaga , NAV , bátnedearvvašvuođabálvalusa ovddasteaddjit , doavttir ja psykologa .
Teamet skal gi råd og veiledning i konkrete saker og drive forebyggende virksomhet i kommunen .	Joavku galgá rávvet ja bagadallat konkrehta áššiin ja doaimmahit suohkanis easttadeaddji doaimmaid .
Målet er å kartlegge tannhelseforhold i den samiske befolkninga i Norge , inklusive årsakssammenhenger .	Mihttomearrin lea kártet Norgga sámi álbmoga bátnedearvvašvuođadilálašvuođaid , oktan daid gullevaš sivaiguin .
det er blitt foretatt metodeutvikling og testing ved to pilotklinikker ; Båtsfjord og Honningsvåg på 50 personer i alderen 18–69 år .	Metodaid leat ovdánahttán ja iskan guovtti geahččaladdanklinihkas ; Báhcavuonas ja Honnesvágis leat 50 olbmo agis 18–69 jahkái searvan .
Rekruttering I 2010 har vi rekruttert 12 tannleger , to tannpleiere og seks tannhelsesekretærer , slik at det i løpet av høsten ble god dekning i Finnmark av tannhelsepersonell .	Rekrutteren 2010:s leat mii rekrutteren 12 bátnedoaktára , guokte bátnedivššara ja guhtta bátnedearvvašvuođačálli , nu ahte čavčča mielde Finnmárkkus gárte valjit bátnedearvvašvuođabargit .
Vi må fortsatt være aktive med å rekruttere og beholde tannleger .	Mii fertet ain leat aktiivvalaččat rekruttereme ja bisuheame bátnedoaktáriid .
Vi vil i større grad satse på rekruttering av tannleger fra universitetet i Tromsø .	Mii áigut eambbo vuoruhit rekruttereme bátnedoaktáriid Romssa Universitehtas .
Fylkestinget vedtok i juni at klinikkstrukturen i fylket skal bestå .	Fylkkadiggi mearridii geassemánus ahte fylkkas galgá bisuhit klinihkkastruktuvrra .
dette forutsetter fremdeles en utstrakt ambulering fra de store klinikkene vi har i fylket .	Fylkka stuora klinihkain dát eaktuda ain ollu ambulerema .
Vi tilbyr tannpleierstudenter fra universitetet i Tromsø praksis under utdanning .	Mii fállat bátnedivššárstudeanttaide Romssa Universitehtas bargohárjehallama oahpu čađahettiin .
Til sammen ni tannpleiere har hatt praksis ved ulike klinikker i Finnmark .	Oktiibuot ovcci bátnedivššaris lea leamašan bargohárjehallan Finnmárkku iešguđetge klinihkain .
I tillegg hadde åtte tannlegestudenter fra Finnmark sommerjobb på våre tannklinikker .	Dasa lassin lei gávcci bátnedoavttirstudeanttas Finnmárkkus eret geassebargu min klinihkain .
Universitetsklinikker Finnmark har to meget velfungerende universitetsklinikker i Alta og Hammerfest som i 2010 har hatt full kvote med studenter med til sammen åtte studenter fra tannlegeutdanninga i Tromsø i 6,5 måneder .	universitehtaklinihkat Finnmárkkus leat guokte bures doaibmi universitehtaklinihka Álttás ja Hámmarfeasttas ja jagi 2010 ledje oktiibuot gávcci studeantta 6,5 mánu bátnedoaktároahpus Romssas , ja dat lea olles studeantaearri .
TaBell 9 : anDel BaRn oG UnGe som ikke HaR HaTT kaRies Finnmark 2008	9. tABEAllA : Váldologut BátNEdEARVVAšVuoHtA – KVAlItEHtA gealboovddidanplána Finnmárku 2008
Finnmark 2009	Finnmárku 2009
Finnmark 2010	Finnmárku 2010
norge 200910	Norga 200910
12-åringer	12-jahkásaččat
18-åringer	18-jahkásaččat
Prosentandel med kariesfrie tenner	Karieashaga bániid proseantaoassi
5-åringer	5-jahkásaččat
Kilde : KOSTRA – innrapp . 2009 10 Tall for 2010 foreligger ikke 11. mars 2011	Gáldu : KOSTRA-sisaraporterejuvvon 2009 10 2010 logut eai lean almmuhuvvon njukčamánu 11.b.2011
kompetanseutviklingsplan det ble nedsatt en partssammensatt arbeidsgruppe som skal utarbeide en kompetanseplan for tannhelsetjenestene knyttet opp mot målene i Tannhelseplan for 2010–2013 .	Ásahuvvui osolaččaid oktiibiddjojuvvon bargojoavku mii galgá ráhkadit gelbbolašvuođaplána bátnedearvvašvuođabálvalusaide mat čatnasit Bátnedearvvašvuođaplána 2010– 2013 mihttomeriiide .
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Regional planlegging og forskning i Finnmark Forvaltningsreformen sammen med ny plan- og bygningslov ( PBL ) har styrket den regionale planlegginga som redskap for utvikling av fylket .	Regionála plánen ja dutkan Finnmárkkus Hálddašanođastus oktan ođđa plána- ja huksenlágain ( PHL ) lea nannen regionálalaš plánema leat reaidun fylkka ovdáneapmái .
vannressursforvaltning Forvaltningsreformen innebærer at fylkeskommunen fikk nye oppgaver knyttet til vannressursforvaltning .	Čáhceresursahálddašeapmi Čáhceresursaođastus mielddisbuktá ahte fylkkagielda oaččui ođđa bargguid čáhceresursahálddašeami dáfus .
Innen 2015 skal det være utarbeidet en regional plan for alle vassdrag og sjøområder i Finnmark .	2015 rádjái galgá leat ráhkaduvvon regionála plána buot čázádagaide ja mearraguovlluide Finnmárkkus .
Målet er at alle vannforekomstene skal oppnå god miljøtilstand .	Ulbmilin lea ahte buot čáhcegávdnosat galget olahit buori birasdilálašvuođa .
Arbeidet med tilsvarende planer for de andre områda i Finnmark vil fortsette i årene framover .	Bargu vástideaddji plánaiguin eará surggiide Finnmárkkus jotkojuvvo boahttevaš jagiid .
strategidokumenter og regionale planer Regional planlegging er nødvendig for å løse oppgaver og ivareta interesser som går utover kommunenivået og for å « oversetteš og tillempe nasjonal politikk til lokale forhold .	Strategiijadokumeanttat ja regionálalaš plánat Regionála plánen lea dárbbašlaš vai čoavdá bargguid ja áimmahuššá beroštumiid mat leat suohkandási olggobealde ja vai « jorgala » ja heiveha našunála politihka báikkálaš dilálašvuođaide .
de regionale planene som vi utarbeider i Finnmark fylkeskommune skal ha et langsiktig perspektiv og de tar opp viktige strategiske utfordringer som vi står overfor .	Regionálalaš plánain maid mii Finnmárkku fylkkagielddas ráhkadit galgá leat guhkesáiggi perspektiiva ja dat váldet ovdan dehálaš strategalaš boahtteáigásaš hástalusaid mat mis leat .
vRi Finnmark	RIg Finnmárku
Norges forskningsråd valgte å videreføre VRIprogrammet 2007–2009 ( Virkemidler for regional innovasjon ) ut 2010 .	Regionálalaš dutkanfoanda Norgga dutkanráđđi válljii joatkit 2007–2009 RIG - prográmmain ( Regionála innovašuvnna gaskaomiiguin ) olggos jagi 2010 .
Totalt har fylkeskommunen bevilget 6,55 mill. kr. .	Finnmárkku fylkkagielda oamasta RIG Finnmárkku .
Målet med VRI-midlene er å fremme økt innovasjon og verdiskaping i næringslivet basert på styrking av regional forskning og utvikling ( Fou ) .	Regionálalaš ovttasbarggu bokte láhčá RIG Finnmárku dili fierpmádagaide ja doaimmaide mat galget lasihit fitnodatálggahuvvon DjOdoaimmaid ja oažžut eanet ovttasbarggu DjO-birrasiin .
Regionalt forskningsfond – fondsregion NordNorge startet formelt opp 1. januar .	RIG Finnmárku lea olles áigodagas addán doarjagiid oktiibuot 43 prošektii ja doibmii .
Fondsregionen hadde sin første utlysning i juni .	Foandaregiovdna almmuhii vuohččan geassemánus .
det kom inn 42 søknader totalt .	Oktiibuot bohte sisa 42 ohcamuša .
Av disse var fire hovedsøkere fra Finnmark .	Dáin ledje njeallje váldoohcci Finnmárkkus eret .
Finnmark fikk finansiering på alle fire søknadene .	Finnmárku oaččui ruhtadeami buot njealji ohcamii .
det var også fem søknader hvor institusjoner fra Finnmark var medsøkere , av disse var det tre som fikk innvilget sine søknader .	Ledje maiddái vihtta ohcama mas Finnmárkku ásahusat ledje mieldeohccit , dáin ohcamušain ožžo golbma ohcamuša doarjaga .
Andre utlysning hadde søknadsfrist i oktober .	Nuppi almmuheamis lei ohcanáigemearri golggotmánus .
Fondet mottok totalt 31 søknader , men fire søknader ble tatt ut på grunn av formelle feil .	Foanda vuostáiválddi oktiibuot 31 ohcamuša , muhto njeallje ohcama váldojuvvojedje eret formálalaš boasttuvuođaid geažil .
Ni prosjekter fikk tildelt midler hvor to er hovedsøkere fra Finnmark .	Ovcci prošeavtta ožžo ruđaid , dain leat guokte váldoohcci Finnmárkkus eret .
VRI Finnmark har for hele perioden gitt tilskudd til totalt 43 prosjekter og tiltak .	Dutkanfoanda lea oktiibuot juolludan prošeaktadoarjagiid 27,5 miljovnna ovddas .
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Mye ble brukt til etterisolering , styringssystemer og ventilasjonsanlegg .	Ollu geavahuvvui liigeskoađastemiide , stivrenvuogádagaide ja áibmomolsunrusttegiidda .
Bygningene viser tegn på økt vedlikehold .	Visttiin oaidnigoahtá ahte dat leat eanet divoduvvon .
Finnmark fylkeskommune har fullført kartlegginga av arbeidsmiljøet i alle våre virksomheter .	Finnmárkku fylkkagielda lea čađahan buot min doaimmain bargobiraskártema .
Arbeidet ble påbegynt sommeren 2009 og ferdigstilt høsten 2010 .	Bargu álggahuvvui 2009 geasi ja gárvvistuvvui 2010 čavčča .
Resultatene viste at vi ligger på snittet for norsk arbeidsliv selv om vi har enkelte gjenstående utfordringer .	Bohtosat čájehit ahte mii leat norgga bargoeallima gaskamearálaš dásis vaikko mis vuos leat muhtun hástalusat báhcán .
Åtte av ti svarer at de er stolte av å jobbe i Finnmark fylkeskommune .	Logi olbmos vástidit gávccis ahte sii leat čeavlái dainna go barget Finnmárkku fylkkagielddas .
ny arbeidsgiverstrategi Fylkestinget vedtok i desember den nye arbeidsgiverstrategien mot 2020 « Jobber med meningš .	ođđa bargoaddisttrategiija Fylkkadiggi dohkkehii juovlamánus ođđa bargoaddistrategiija jagi 2020 guvlui . « Miellagiddevaš barggut » .
Viktige områder i fylkeskommunens arbeidsgiverpolitikk er medarbeiderskap , å forvalte personal- og organisasjonssaker , HMS , lønnsforhandlinger , rekruttering , kompetanseutvikling og lederutvikling .	Dehálaš suorggit fylkkagieldda bargoaddipolitihkas leat bargosearvevuohta , hálddašit personála- ja organisašuvdnaáššiid , DBS , bálkášiehtadallamat , rekrutteren , gealbobajideapmi ja hovdenovdáneapmi .
Med utgangspunkt i strategidokumentet skal det kontinuerlig utvikles planer , tiltak og verktøy på de ulike områdene slik at Finnmark fylkeskommune framstår som en attraktiv arbeidsplass .	Strategiijadokumeantta vuođul galgá iešguđetge surggiin dađistaga ráhkadit plánaid , doaimmaid ja reaidduid nu ahte Finnmárkku fylkkagielda ovdanboahtá bivnnuhis bargosadjin .
nedgang i sykefraværet det totale sykefraværet for Finnmark fylkeskommune var på 6,1 prosent .	Buohcanjávkama njiedjan Finnmárkku fylkkagieldda ollislaš buohcanjávkan lei 6,1 proseantta .
dette er en nedgang fra 7,4 prosent i 2009 .	Dát lea njiedjan 7,4 proseantta ektui jagi 2009 .
Flere av skolene og tannhelsesektoren kan vise til en markant nedgang .	Máŋgga skuvllas ja bátnedearvvašvuođasuorggis lea nanu njiedjan .
Sykefraværet går ned innenfor alle alders- og stillingsgrupper .	Buohcanjávkan lea njiedjan buot ahke- ja virgejoavkkuin .
En årsak til nedgangen kan være arbeidet virksomhetene har lagt ned innenfor HMS generelt , med spesiell oppfølging av sykemeldte og tiltak i forhold til det psykososiale arbeidsmiljøet .	Sivvan njiedjamii sáhttá leat dat bargu maid doaimmahusat obbalaččat lea bargan DBS suorggis , sii leat earenoamážit čuovvolan buohccindieđihuvvon olbmuid ja psykososiálalaš bargobirrasa ektui leat leamašan doaimmat .
erfaringer fra lønnsoppgjøret Lønnsoppgjøret var et hovedoppgjør med lønnsforhandlinger for alle ansatte .	Bálkáčiealggadeami vásahusat Bálkáčielggadeapmi lei guovddáščielggadeapmi mas ledje bálkášiehtadallamat buot bargiide .
Vi fikk enighetsprotokoller med de fleste fagforeningene , med unntak av ett brudd i kapittel 5 og ett brudd i kapittel 3 .	Mii oaččuimet soabaduvvon beavdegirjjiid eanas fágaservviiguin , earret ovttain boatkkain 5. kapihttalis ja ovttain boatkkain 3. kapihttalis .
I mai gikk fag 16	Guovddášhálddahusa bargit ja muhtun joatkkaskuvllat váldojuvvojedje bargoheaitagii fárrui .
informasjonsteknologi ( iT . ) 62 personer benyttet 80/100-ordninga som videreføres med evaluering om to år .	Eallinmuttopolitihkka 62 olbmo geavahedje 80/100-ortnega mii jotkojuvvo ja árvvoštallojuvvo guovtti jagi geahčen .
dette er ei ordning hvor arbeidstakere mellom 62 og 67 år kan arbeide i 80 prosent stilling med full lønn .	Dán ortnega mielde sáhttet bargit gaskkal 62 ja 67 jagi bargat 80 proseantta 16 Bargoveagahoavda Wenche Elveslett ( olgešr . )
Tiltaket er ment å være et alternativ til avtalefestet pensjon , for å beholde våre dyktige seniorer lengre i arbeid .	Arkiiva Ášše- / arkiivavuogádahkii registrerejuvvojedje oktiibuot 17 549 sisa- ja olggossáddejuvvon dokumeantta .
Ny IT-strategi for Finnmark fylkeskommune ble vedtatt i 2010 .	Finnmárkku fylkkagildii mearriduvvui ođđa DT-strategiija jagi 2010 .
For brukerne har det viktigste vært at vi gikk over til Windows 7 og Office 2010 på alle PCer , samt at servere ble oppgradert .	Geavaheddjiide lea deháleamosin leamašan ahte mii geavahišgođiimet Windows 7 ja office 2010 buot dihtoriin , ja ahte ođasteimmet serveriid .
det er også innført nye sikkerhetstiltak i nettverket som har gitt gevinster i form av større fleksibilitet .	Leat maiddái ásahuvvon ođđa sihkkarvuođadoaimmat fierpmádagas mainna leat ožžon eanet máškitvuođa .
driftskostnadene fordeler seg mellom bredbånd og internett for alle virksomheter i fylkeskommunen og felles IT-plattform .	Doaibmagolut juohkásit gaskkal govdabátti ja interneahta buot fylkkagieldda doaimmaide ja oktasaš DTsteallái .
To tredjedeler av investeringsmidlene er gått til innkjøp av bærbare PCer til alle elever på første året på videregående .	Guokte goalmmádasoassi investerenruđas lea adnon oastit mátkedihtoriid buot vuosttašjagi joatkkaskuvlla ohppiide .
Øvrige investeringer har vært lisenser , samt vedlikehold og oppgradering av felles ITplattform .	Eará investeremat leat leamašan liseanssat , ja divodeamit ja ođasteamit oktasaš DT-steallis .
IT-avdelinga har hatt fokus på digitalisering i tannhelsetjenesten , og har knyttet tannhelsetjenesten opp mot Norsk Helsenett .	DT-ossodat lea deattuhan digitaliserema bátnedearvvašvuođabálvalusas , ja lea laktán bátnedearvvašvuođabálvalusa Norgga Dearvvašvuođafierpmadahkii .
IT-avdelinga behandlet 6 589 henvendelser , en økning på 585 fra 2009 .	DT-ossodat lea meannudan 6 589 jearaldaga , mii lea 585 eanet go 2009:s. gulahallanbargu
arkiv	FFg opmodat Finnmárkku fylkkagielda oamasta sullii 130.000 kvm .
kommunikasjonsarbeid	vistehivvodaga .
det ble registrert totalt 17 549 inn- og utgående dokumenter i sak- , / arkivsystemet en økning på 1 223 i forhold til 2009 .	Bargu divodit ohppiidinternáhta Báhčaveajis lea álggahuvvon ja ođđa bátneklinihka huksen Girkonjárgii lea mearriduvvon , ja álggahuvvon jagi loahpas .
direktoratet for forvaltning og IKT ( difi ) gjennomførte en kvalitetsundersøkelse av nettsidene til alle fylkeskommunene i Norge .	Prošeakta galgá earret eará buktit juohke skuvlii guhkesáiggi viste- ja ovdánahttinplánaid , ja galgá gárvvistuvvon 2011 čakčii .
Nettstedet ffk.no fikk hele fem av seks stjerner , en stjerne mer enn for to år siden .	Hálddašan- ja DGT Direktoráhtta ( Difi ) čađahii kvalitehtaiskkadeami buot Norgga fylkkagielddalaš neahttasiidduin .
Nettstedet hadde i året som gikk 121 211 besøkende , en liten økning fra 2009. det har vært bred mediedekning av aktiviteter i Finnmark fylkeskommune gjennom hele året .	Neahttabáiki ffk.no oaččui guđa násttis olles vihtta násti , ovtta nástti eanet go guokte jagi dás ovdal . Neahttabáikkis ledje diibmá 121 211 galledeaddji .
I nettmedier har fylkeskommunen , heltidspolitikere og ledere vært omtalt i 2 427 artikler .	Neahttamediain lea fylkkagieldda , ollesáiggepolitihkkáriid ja jođiheddjiid birra muitaluvvon 2 427 artihkkalis .
Sosiale medier er tatt i bruk for å gjøre våre aktiviteter og politiske vedtak mer tilgjengelig for publikum .	Sosiála mediat leat váldojuvvon atnui oainnusindahkat álbmogii min doaimmaid ja politihkalaš mearrádusaid .
Facebooksida oppdateres jevnlig , og vi benytter oss av Twitter til samme formål .	Facebooksiidu ođastuvvo jámmat , ja mii geavahit Twittera seamma áigumuššii .
På Flickr kan alle hente bilder til ikke-kommersielt bruk , og via videotjenesten Vimeo ønsker vi å skape en mer levende relasjon mellom fylkeskommunen og publikum .	Flickr:s sáhttet buohkat viežžat govaid eahpegávppálaš atnui , ja videobálvalusa Vimeo bokte háliidit mii ásahit eambbo ealli oktavuođa gaskkal fylkkagieldda ja álbmoga .
Magasinet drømmefangerŠn ble utgitt tre ganger , og ble distribuert til alle husstander i Finnmark , på konferanser og til enkelte høyskoler og universitet .	Magasiidna Drømmefangeren almmuhuvvui golmma geardde , ja juhkkojuvvui buot Finnmárkku báikedoaluide , konferánssain ja muhtun allaskuvllaide ja universitehtaide .
Antall pressemeldinger / saker på ffk.no i 2010 har vært 520 – ei lita økning fra 2009 .	Čujuhusas ffk.no:s ledje 2010:s oktiibuot 520 preassadieđáhusa , / ášši mii lea veaháš lassáneapmi jagi 2009 ektui . 2010 JAHKEdIEđáHuS
livsfasepolitikk	Ekonomalaš váldologut
FFk eiendom Finnmark fylkeskommune eier ca. 130 000 kvm. bygningsmasse .	logut mill. kr
Investeringsbudsjettet var på 138 mill. kr , hvorav 128 mill. kr ble lånefinansiert .	Fylkkaráđđeolmmái ovdanbidjá 2010 rehketdoalu mii čájeha positiivvalaš bohtosa mii lea guhtta miljovnna ruvnno .
ÅRsmelDinG 2010	Rehketdoallu 2008
FinnmaRk FYlkeskommUne	Rehketdoallu 2009
Tall i mill. kr	Fylkkavearru 267,5
den største oppgaven som ble overført var overføring av ansvaret for 878 km med riksveg .	Stuorámus bargu mii sirdojuvvui lei ovddasvástádus 878 km riikageidnui .
dette utgjorde over ei fordobling av det fylkeskommunale vegnettet .	Dát mielddisbuvttii measta duppalastima fylkkagielddalaš geaidnofierpmádagas .
Fylkeskommunen fikk ei betydelig økning av de frie inntektene , som følge av reformen .	Ođastusa geažil , fylkkagielddas friddja sisaboađut lassánedje oalle ollu .
den største økninga var knyttet til de nye vegene og utgjorde 198 mill. kr. .	Stuorámus lassáneapmi gulai ođđa geainnuide ja dagai 198 miljovnna ruvnno .
Videre har reformen ført til store økninger i driftsutgiftene , investeringene og den fylkeskommunale gjelda i 2010 .	Viidáset lea ođastus dagahan ahte doaibmagolut , investeremat ja vealgi lea fylkkagielddas lassánan ollu .
Til tross for ei betydelig økning av lånegjelda på 305 mill. kr fra 2008 til 2010 , som tilsvarer ei økning på 40,7 prosent , er renteutgiftene redusert med 7,9 mill. kr i samme periode .	Vaikko vel loatnavealgi lea lassánan 305 miljovnnain ruvnnuin 2008:s 2010 rádjái , mii vástida 40,7 proseantta lassáneami , de reantoolggosgolut leat njiedjan 8 miljovnnain ruvnnuin seamma áigodagas .
Reduksjonen skyldes det lave rentenivået i 2010 .	2010 vuollegis reantodássi lea sivvan njiedjamii .
Rentenivået er lavt og forventes å øke om noen år .	Reantodássi lea vuollin ja vuordimis dat badjána moatti jagi geahčen .
Ei økning av rentenivået på to prosent er beregnet å føre til økte finanskostnader på ca 3,7 mill. kr. . Regnskap 2008	Doaibmarehketdoallu čájeha stuora variašuvnnaid brutto doaibmabohtosis ja netto doaibmabohtosis áigodahkii 2008 rájes 2010 rádjái .
justert budsjett 2010	Dát várrejuvvon ruđat eai leat oassin fylkkagieldda dábálaš doaimmas .
Rammetilskudd	Rámmadoarjja
Overføringer	Sirdimat
Andre driftsinntekter	Eará doaibmasisaboađut
sum brutto driftsinntekter 1 218,1	oktiibuot brutto doaibmasisaboađut 1 218,1
sum brutto driftsutgifter	oktiibuot brutto doaibmaolggosgolut 1 247,5 Brutto doaibmaboađus
Renteutifter	FINÁNSASISABOAđUT Reantosisaboađut FINÁNSAOLGGOSGOLUT Reantoolggosgolut
Avdrag på lån	Loatnaoassemáksu
Finansiering av utgifter i investeringsregnsk .	Ovddit jagiid rehketdoalu geavahus unnit goluiguin
justert budsjett 2010	oktiibuot olggosgolut
Netto avsetning	Loanat earáide
Kjøp av aksjer og andeler	Ossosiid ja ossodagaid oastimat
dekning av tidligere års udekket	Liigudeamit čadnojuvvon foanddaide
Avsetninger til bundne fond	Máksinnávccalašvuođa hearbaváriide
sum finansieringstransaksjoner	logut mill. kr Finánsasridimat
Mottatte avdrag på utlån	Sisa máksojuvvon loanat
Salg av aksjer og andeler	Vuovdán ossosiid ja ossodagaid
Bruk av tidligere års udisponert	Geavahan ovddit jagiid geavahkeahtes
Overføringer fra driftsregnskapet	Sirdimat doaibmarehketdoalus
Finansieringsbehov dekket slik :	Geavahan hálddašanfonddaid 3,1
FiG 1 UTviklinG av DRiFTsinnTekTeR oG DRiFTsUTGiFTeR ( mill. kR . )	goVuS 1 doAIBMASISABoAđuId JA doAIBMAolggoSgoluId oVdáNEAPMI ( MIll. .
Bruk av ubundne investeringsfond	Geavahan čadnojuvvon fonddaid
Bruk av bundne fond	Brutto doaibmasisaboađut
Bruk av likviditetsreserve	Geavahan máksinnávccalašvuođa hearbaváriid
Brutto driftsutgift	oktiibuot ruhtadeapmi Mávssetkeahttá / geavatkeahttá
11 I hovedsak regionale utviklingsmidler fra Kommunalog regionaldepartementet .	11 Vuosttažettiin regionálalaš ovdánahttinruđat Gieldda- ja guovludepartemeanttas
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
muligheter til å foreta avsetninger , noe som gjør fylkeskommunen mindre sårbar i forhold til uforutsette kostnader .	2005 rájes 2010 rádjái . Gráfa čájeha mot fylkkagieldda doaibmafriddjavuohta lea ovdánan dán áigodagas .
Fra 2008 til 2010 har handlefriheten økt .	2008 rájes 2010 rádjái lea doaibmafriddjavuohta lassánan .
de løpende inntektene øker mer enn utgiftene .	Dađistaga sisaboađut lassánit eambbo go olggosgolut .
dette gir fylkeskommunen bedre	Dat dagaha ahte
Rammeområdenes netto driftsutgifter Fig. 2 viser at utdanning og samferdsel er de største sektorene i Finnmark fylkeskommune .	Rámmasurggiid netto doaibmaolggosgolut 2. govus čájeha ahte oahpahus ja johtalus leat stuorámus suorggit Finnmárkku fylkkagielddas .
I 2010 utgjorde utdanning og samferdsel	2009 rájes 2010 rádjái lea johtalusas nettoolggosgollu lassánan 78,2 proseanttain .
FiG 2 UTviklinG av RammeomRÅDenes neTTo DRiFTsUTGiFTeR ( mill. kR ) 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50	goVuS 2 NEtto doAIBMAgoluId RáMMASuRggIId oVdáNEAPMI ( MIll. . KR ) 500 450 400 350 300 250
På rammeområdet sentraladministrasjonen er netto driftsutgifter økt med 17 prosent .	Guovddášhálddahusa rámmasuorggis leat netto doaibmaolggosgolut lassánan 17 proseanttain .
Økninga skyldes i hovedsak opprettelse av ti nye stillinger i forbindelse med forvaltningsreformen .	Lassáneapmi lea vuosttažettiin daningo leat ásahuvvon logi ođđa virggi hálddašanođastusa oktavuođas .
På rammeområdet fellesutgifter er utgiftene faktisk økt med 221 prosent i forhold til 2009. dette skyldes at mottatt momskompensasjon fra investeringer er blitt redusert med 9,2 mill. kr. .	Oktasašgolut rámmasuorggis leat olggosgolut lassánan 221 proseanttain 2009 ektui , sivvan dasa lea ahte vuostáiváldojuvvon lassiárvodivatbuhtadus investeremiin lea geahpeduvvon 9,2 miljovnnain ruvnnuin .
Av denne reduksjonen utgjør 3,5 mill. kr overføring av momskompensasjon fra drift- til investeringsregnskapet .	Dán geahpideamis lea 3,5 miljovnna ruvdno lassiárvodivatbuhtadus mii lea sirdojuvvon doaibma- ja investerenrehketdoalus .
denne overføringa vil øke årlig med 20 prosent til 2014 , hvor hele momskompensasjonen vil bli overført til investeringsregnskapet .	Dát sirdin boahtá lassánit jahkásaččat 20 proseanttain 2014 rádjái , dalle visot lassiárvodivatbuhtadus boahtá sirdojuvvot investerenrehketdollui .
Fylkeskommunens momskompensasjon knyttet til investeringer utgjorde 17,5 mill. kr i 2010 .	Fylkkagieldda investeren lassiárvodivatbuhtadus dagai 17,5 miljovnna ruvnno 2010:s .
Fellesutgifter Utdanning	Nanu lassáneapmi investeremiin
Utvikling , plan og næring 2010	goVuS 3 INVEStEREMAt 2006–2010 ( MIll. .
Kultur Samferdsel	KR ) 300 250 200
Fra 2008 til 2010 har investeringene økt med 157,4 mill. kr , fra 94,4 mill. kr i 2008 til 251,8 mill. kr i 2010 , som tilsvarer ei økning på 166,6 prosent .	2008 rájes 2010 rádjái leat investeremat lassánan 157,4 miljovnna ruvnnuin , 94,4 miljovnna ruvnno rájes 2008:s ja 251,8 miljovnna ruvdnui 2010:s , mii vástida 166,6 proseantta lassáneami .
den største økninga er på veginvesteringer og skyldes i hovedsak forvaltningsreformen , hvor fylkeskommunen overtok ansvaret for de øvrige riksvegene , fra 623 km veg til ca 1 501 km veg .	Stuorámus lassáneapmi lea geaidnoinvesteremiin ja vuosttažettiin hálddašanođastusa geažil , mas fylkkagielda válddii badjelasas ovddasvástádusa eará riikageainnuide , 623 km geainnus sullii 1.501 km geidnui .
Investeringer på veger økte fra 2009 til 2010 med 96,8 mill. kr. .	Geaidnoinvesteremat lassánedje 2009:s 2010 rádjái 96,8 miljovnnain ruvnnuin .
FiG 5 BRUTTo DRiFTsUTGiFTeR	goVuS 5 BRutto doAIBMAolggoSgolut
2007 Kultur	2007 Kultuvra
Samferdsel	Johtalus
Tannhelse Utdanning	Bátnedearvvašvuohta
2010 Andre	2010 Oahppu
FiG 4 UTviklinG av lÅneGjelDa ( mill. kR ) 1 100 1 050	goVuS 4 loAtNAVEAlggI oVdáNEAPMI ( MIll. . KR ) 1 100 1 050
Lønn- og sosiale utgifter 36,6% Kjøp av varer / tjenester 45% Overføringer 18,6 %	Bálká- ja sosiála olggosgolut 36,6% Gálvvuid ja bálvalusaid oastimat 45% Sirdimat 18,6 %
Brutto driftsutgifter	Brutto doaibmaolggosgolut
12 RuP – regionale utviklingsmidler fra Kommunal- og regionaldepartementet .	12 ROP – regionálalaš ovdánahttinruđat Gieldda- ja guovludepartemeanttas
Fylkeskommunens brutto driftsutgifter fordeler seg på kjøp av varer og tjenester , lønnsutgifter og overføringer .	Fylkkagieldda brutto doaibmaolggosgolut juohkásit gálvvuid ja bálvalusaid oastimiidda , bálkágoluide ja sirdimiidda .
Kjøp av varer og tjenester utgjør den største kostnaden med 45 prosent .	Gálvvuid ja bálvalusaid oastin dahká stuorámus golu mii dahká 45 proseantta .
Lønn- og pensjonsutgifter utgjør til sammen 36,6 prosent av fylkeskommunens utgifter .	Bálká- ja penšuvdnagolut dahket oktiibuot 36,6 proseantta fylkkagieldda olggosgoluin .
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
de største investeringene er gjennomført på veger og skolebygg .	vuonduoddara divodeamit 91,3 miljovnna ruvnno .
I 2010 utgjorde investeringer på veger og skolebygg til sammen 127,5 mill. kr og 107,5 mill. kr. .	Stuorámus investeren oahpahussuorggis lei ođđa láigolatnjavistti investeren Hámmárfeastta joatkkaskuvllas mii mávssii 64,8 miljovnna ruvnno .
Investeringsregnskapet viser at det var et merforbruk på investeringer på til sammen 33,6 mill. kr i 2010 .	Investerenrehketdoallu čájeha ahte investeremiin lei lassigolaheapmi oktiibuot 33,6 miljovnna ruvnno ovddas 2010:s .
Merforbruket er knyttet til investeringer på Ifjordfjellet .	Lassigolaheapmi gullá Idjavuonduoddara investeremiidda .
Årsaken til overskridelsen tilskrives framdrifta på prosjektet .	Prošeavtta ovdáneapmi čilgejuvvo leat sivvan badjelmeari golaheapmái .
I prosjektet er det mange parseller med ulike investeringsnivå .	Prošeavttas leat ollu eananbihtát iešguhtetge investerendásiin .
Betydelig økning i lånegjelda Fig. 4 viser at lånegjelda til Finnmark fylkeskommune har økt betydelig de to siste årene .	loatnavealgi ollu lassánan 4. govus čájeha ahte Finnmárkku fylkkagieldda loatnavealgi lea lassánan ollu maŋemus guovtti jagis .
Fra 2008 til 2010 har lånegjelda økt med 305 mill. kr , som tilsvarer ei økning på 40,7 prosent .	2008 rájes 2010 rádjái lea loatnavealgi lassánan 305 miljovnnain ruvnnuin , mii vástida 40,7 prosentta .
Pr. 31.12.2010 var fylkeskommunens lånegjeld på en milliard kr. .	31.12.2010 muttos lei fylkkagieldda loatnavealgi ovtta miljárdda ruvnno .
Hovedandelen av fylkeskommunens investeringer finansieres ved låneopptak .	Váldooassi fylkkagieldda investeremiin ruhtaduvvo loatnaváldimiiguin .
I 2010 ble investeringene på 251,8 mill. kr finansiert ved et låneopptak på 184,9 mill. kr , som utgjør 73 prosent av finansieringa .	2010:s ruhtaduvvojedje investeremat 251,8 miljovnna ruvnno ovddas 184,9 miljovnna ruvdnosaš loatnaváldimiin , mii dahká 73 proseantta ruhtadeamis .
Låneopptakene økte med 126,2 mill. kr fra 2008 til 2010 .	Loatnaváldimat lassánedje 126 , 2 miljovnnain ruvnnuin 2008 rájes 2010 rádjái .
Fra 2008 til 2009 skyldtes økninga i låneopptakene i hovedsak økte investeringer på skolebygg .	2008 rájes 2009 rádjái loatnaváldin lassánii vuosttažettiin daningo skuvlavisttiin dahke eanet investeremiid .
den økte utviklinga i låneopptak fra 2009 til 2010 skyldes i hovedsak økte veginvesteringer .	Eanet geaidnoinvesteremat leat vuosttažettiin sivvan loatnaváldimiid lassáneapmái 2009 rájes 2010 rádjái .
Fra 2009 til 2010 øker egenfinansieringa av investeringene med 65,4 mill. , kr noe som har bidratt til å dempe gjeldsøkninga noe .	Stáhtalaš riikageainnuid badjelasas váldin lea mielddisbuktán ahte fylkkagielddas lea vealgi ollu lassánan 2009 rájes 2010 rádjái .
dette skyldes i hovedsak overførte driftsmidler fra samferdsel til å dekke veginvesteringer .	Dása lea vuosttažettiin sivvan dat ahte johtalusas leat sirdojuvvon doaibmaruđat maiguin máksá geaidnoinvesteremiid .
FiG 7 UTviklinG av FonDsavseTninGa ( mill. kR ) 350	goVuS 7 FoANdAlIIgudEMIId oVdáNEAPMI ( MIll. . KR ) 350
Hovedandelen av investeringene finansieres ved låneopptak , noe som bidrar til økning i lånegjelda .	Eanasoassi investeremiin ruhtaduvvo loatnaváldimiin , mii dagaha dan ahte loatnavealgi lassána .
Ei høy lånegjeld fører til høye finanskostnader , som bidrar til et dårligere driftsresultat .	Alla loatnavealgi mielddisbuktá eanet finánsagoluid , mii fas dagaha heajut doaibmabohtosa .
Finnmark fylkeskommune betaler minimumsbidrag på sine lån , noe som fører til ei raskere økning av lånegjelda , i forhold til om fylkeskommunen hadde hatt ei kortere nedbetalingstid på lån .	Finnmárkku fylkkagielda máksá unnimusmávssu dain loanain mat das leat , mii dagaha dan ahte loatnavealgi lassána jođáneappot , dan ektui go jus fylkkagielddas livččii oanehit vulosmáksináigi loanain .
2010 Disposisjonsfond	Čanakeahtes investerenfoanddat
det er kun de ubundne investerings- og disposisjonsfondene som kan disponeres fritt av fylkeskommunen .	Leat dušše čanakeahtes investeren- ja hálddašanfoanddat maid fylkkagieldda sáhttá hálddašit friddja .
de disponible fondene har i løpet av perioden fra 2005 til 2008 blitt stadig mindre .	Foanddaid maid sáhttá hálddašit leat áigodagas 2005 rájes 2008 rádjái dađistaga unnon .
Fra 2008 , 2009 og fram til 2010 har avsetningene økt slik at fondene i 2010 ligger litt over nivået i 2005 .	2008 rájes , 2009:s ja 2010 rádjái leat liigudeamit lassánan nu ahte foanddat 2010:s leat veaháš badjelis 2005 dási .
Balanseregnskapet Balanseregnskapet gir oversikt over fylkeskommunens eiendeler , gjeld og egenkapital .	Balánsarehketdoallu Balánsarehketdoallu addá bajilgova fylkkagieldda háldoomiin , vealggis ja iežaskapitálas .
Eiendelene økte med 506,3 mill. kr i 2010. dette skyldes i hovedsak ei økning i pensjonsmidler , anleggsmidler og kontantbeholdning i bank .	Háldooamit lassánedje 506,3 miljovnnain ruvnnuin 2010:s . Dát lei vuosttažettiin daningo penšuvdnaruhta , rusttetruhta ja reaidoruhta báŋkkus lassánii .
Fylkeskommunens langsiktige gjeld har økt med 289,3 mill. kr fra 2009 til 2010 .	Fylkkagieldda guhkesáiggi vealgi lea lassánan 289,3 miljovnnain ruvnnuin 2009 rájes 2010 rádjái .
Av dette utgjør økninga av lånegjelda 204,5 mill. kr og økte pensjonsforpliktelser 84,8 mill. kr. .	Dás dahká loatnavealggi lassáneapmi 204,5 miljovnna ruvnno ja lassánan penšuvdnageatnegasvuođat dahket 84,8 miljovnna ruvnno .
TaBell 12 : BalanseReGnskaP 2006–2010 Tall i mill. kr	12. tABEllA : BAláNSAREHKEtdoAllu 2006–2010 tall i mill. kr
Kortsiktige fordringer	Johtooamit Dasa gullet : Oanehisáiggi gáibádusat
Premieavvik 26,7	Vuoitospiehkastagat
Faste eiendommer og anlegg Brukerbetaling 2% Salgs- og leieinntekter 2,6% Overføringer 26,9% Rammetilskudd 51,2% Fylkesskatt 17,3%	Bistevaš opmodagat ja rusttegat 2009 rájes 2010 rádjái lassána investeremiin iežasruhtadanoassi 65,4 miljovnnain ruvnnuin ,
utstyr , maskiner og transportmidler sUm eienDeleR	Brutto doaibmasisaboađut Oanehisáiggi vealgi
Herav : Pensjonsforpliktelser Lån ( obligasjons- , / sertifikatlån etc ) x ) sUm eGenkaPiTal oG GjelD	Loanat ( obligašuvdna- / sertifikáhtaloatna , jna. ) x )
ÅRsmelDinG 2010	2010 JAHKEdIEđáHuS
alTa / ÁlTÁ Tannklinikken / Bátnedivššohat Alta videregående skole / Álttá joatkkaskuvla Ensemble Noor BeRlevÅG / BeaRalvÁHki Tannklinikken / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) BÅTsFjoRD / BÁHCavUoTna Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) Gamvik / GÁŊGaviika Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) HammeRFesT / HÁmmaRFeasTa Tannklinikk / Bátnedivššohat Tann- og kjevekirurgisk klinikk / Bátne- ja oalulkirurgiija klinihkka Hammerfest videregående skole / Hámmarfeastta joatkkaskuvla LINK Hasvik / ÁkŊolUokTa Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) kÁRÁŠjoHka / kaRasjok Tannklinikk / Bátnedivššohat GUovDaGeaiDnU / kaUTokeino Tannklinikk / Bátnedivššohat leBesBY / DavvesiiDa Tannklinikk / Bátnedivššohat loPPa / lÁHPi Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA )	AltA / áltá Tannklinikken / Bátnedivššohat Alta videregående skole / Álttá joatkkaskuvla Ensemble Noor BERlEVÅg / BEARAlVáHKI Tannklinikken / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / Davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) BÅtSFJoRd / BáHCAVuotNA Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / Davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) gAMVIK / gáŊgAVIIKA Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / Davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) HAMMERFESt / HáMMARFEAStA Tannklinikk / Bátnedivššohat Tann- og kjevekirurgisk klinikk / Bátne- ja oalulkirurgiija klinihkka Hammerfest videregående skole / Hámmarfeastta joatkkaskuvla LINK HASVIK / áKŊoluoKtA Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / Davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) KáRášJoHKA / KARASJoK Tannklinikk / Bátnedivššohat guoVdAgEAIdNu / KAutoKEINo Tannklinikk / Bátnedivššohat lEBESBY / dAVVESIIdA Tannklinikk / Bátnedivššohat loPPA / láHPI Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / Davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA )
FinnmaRk FYlkeskommUne	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
Finnmark / Finnmárku	Finnmark / Finnmárku
2010 jaHkeDieđÁHUs	2010 JAHKEdIEđáHuS
FinnmÁRkkU FYlkkaGielDa	FINNMáRKKu FYlKKAgIEldA
mÅsøY / mUosÁT Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) UnjÁRGa / nesseBY Tannklinikk / Bátnedivššohat noRDkaPP / DavvenjÁRGa Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) PoRsÁŊGU / PoRsanGeR	MÅSØY / MuoSát Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / Davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) uNJáRgA / NESSEBY Tannklinikk / Bátnedivššohat NoRdKAPP / dAVVENJáRgA Tannklinikk / Bátnedivššohat Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / Davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) PoRSáŊgu / PoRSANgER
Várjjatnjárga	Várjjatnjárga
Tannklinikk / Bátnedivššohat Lakselv videregående skole / Leavnnja joatkkaskuvla søR-vaRanGeR / mÁTTa-vÁRjjaT Tannklinikk / Bátnedivššohat Kjeveortopedisk klinikk / Oalulkirurgiija klinihkka Kirkenes videregående skole / Girkonjárgga joatkkaskuvla Pasvik folkehøgskole / Báhčaveaji álbmotallaskuvla DeaTnU / Tana Tannklinikker i Tana og i Seida / deanu ja Sieiddá bátnedivššohagat Tana videregående skole / deanu joatkkaskuvla Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) vaDsø / ČÁHCesUolU Fylkeskommunens sentraladministrasjon / Fylkkagieldda guovddášhálddahus Tannklinikk / Bátnedivššohat Vadsø videregående skole / Čáhcesullo joatkkaskuvla Finnmark fylkesbibliotek / Finnmárkku fylkkagirjerádju Scene Finnmark administrasjon / Lávdi Finnmárku hálddahus Varangermusikerne / Várjjatmusihkárat vaRDø / vÁRGGÁT Tannklinikk / Bátnedivššohat Vardø videregående skole / Várggáid joatkkaskuvla	Tannklinikk / Bátnedivššohat Lakselv videregående skole / Leavnnja joatkkaskuvla SØR-VARANgER / MáttA-VáRJJAt Tannklinikk / Bátnedivššohat Kjeveortopedisk klinikk / Oalulkirurgiija klinihkka Kirkenes videregående skole / Girkonjárgga joatkkaskuvla Pasvik folkehøgskole / Báhčaveaji álbmotallaskuvla dEAtNu / tANA Tannklinikker i Tana og i Seida / Deanu ja Sieiddá bátnedivššohagat Tana videregående skole / Deanu joatkkaskuvla Nordkapp maritime fagskole og videregående skole ( LOSA ) / Davvenjárgga maritiibma fágaskuvla ja joatkkaskuvla ( LOSA ) VAdSØ / ČáHCESuolu Fylkeskommunens sentraladministrasjon / Fylkkagieldda guovddášhálddahus Tannklinikk / Bátnedivššohat Vadsø videregående skole / Čáhcesullo joatkkaskuvla Finnmark fylkesbibliotek / Finnmárkku fylkkagirjerádju Scene Finnmark administrasjon / Lávdi Finnmárku hálddahus Varangermusikerne / Várjjatmusihkárat VARdØ / VáRggát Tannklinikk / Bátnedivššohat Vardø videregående skole / Várggáid joatkkaskuvla
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Bjørn Aarseth :	Bjørn Aarseth :
Forsøk med reindriftsfag i skolen	Geahččaleapmi boazodoallofágain skuvllas
Bjørn Aarseth med elever på skitur - på 1950-tallet .	Bjørn Aarseth čuoiganmátkkis ohppiiguin 1950-logus .
Bjørn Aarseth var da denne artikkelen blei skrevet rektor ved Karasjok ungdomsskole .	Bjørn Aarseth lei Kárášjoga nuoraidskuvlla rektor go dát artihkal čállojuvvui .
Han var ei drivkraft bak opprettinga av reindriftslinja ved den linjedelte ungdomsskolen og underviste sjøl på denne , blant annet på praktiske fjellkurs .	Son lei okta sis , geat jođihedje barggu álggahit boazodoallosuorggi suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvlii , ja ieš maid oahpahii doppe , earret eará praktihkalaš meahcástankurssas .
For øvrig er han grundigere presentert i Samisk skolehistorie 1 .	Su birra lea muđui dárkileappot muitaluvvon girjjis Sámi skuvlahistorjjá 1 .
I de åra Karasjok ungdomsskole hadde reindriftslinje var dette den eneste utdanninga i reindrift i landet .	Daid jagiid go Kárášjoga nuoraidskuvllas lei boazodoallosuorgi , de lei dát áidna oahppu boazodoalus riikkas .
De erfaringene som blei gjort her , et tiår før reindriftsskolen blei starta , er derfor en viktig del av reindriftsutdanningas historie .	Dat vásahusat maid dahke doppe , logenár jagi ovdal boazodoalloskuvlla álggaheami , leat dehálaš oasit boazodoallooahpu historjjás .
Den artikkelen som trykkes her , er tidligere trykt i Sámi Ællin / Sameliv , 1961–63 .	Dát artihkal mii dás deaddiluvvo , lea ovdal deaddiluvvon Sámi Ællin / Sameliv girjjážis jagiin 1961–1963 .
Vi viser også til Niillas A. Sombys artikkel i Samisk skolehistorie 1 , der han forteller om sine erfaringer som elev på reindriftslinja .	Muđui čujuhit Niillas A. Somby artihkkalii Sámi skuvlahistorjjá vuosttaš girjjis , mas son muitala iežas vásáhusaid go lei oahppin boazodoallosuorggis .
Undervisning i reindriftsfag er noe nytt her i landet .	Oahpahus boazodoallofágas lea ođas Norggas .
Noen korte kurs har vært holdt i Kautokeino .	Soames oanehit kurssat leat dollon Guovdageainnus .
Samekomitéen av 1956 pekte på at yrkesopplæringen innen reindriften må komme i fastere former .	Sámelávdegoddi ásahuvvon 1956:s oaivvildii ahte oahpahus boazodoalus ferte šaddat čavgadit hámis .
Landbruksdepartementet er i prinsippet enig med komiteen og antar at spørsmålet best kan løses i forbindelse med innføringen av 9-årig skole . ( St.meld. nr. 21 , 1962/63 . )	Eanandoallodepartemeanta lea prinsihpalaččat ovttaoaivilis lávdegottiin ja jáhkká ahte lea buoremus dan čoavdit 9-jagi vuođđoskuvlla álggaheami oktavuođas ( Stuoradiggedieđáhus nr. 21,1962/63 ) .
Innledningsvis bør det pekes på at reindriftens utøvere på ingen måte har fått del i den utbytte- og velstandsøkning som har funnet sted innen andre landbruksnæringer .	Vuosttažettiin ferte fuomášuhttit dan ahte boazodoallu ii leat ožžon oasi dain buriin maid eará eanandoalloealáhusat leat ožžon , dienas- ja buorredili lassáneami oktavuođas .
Reindriften er riktignok en høyst særpreget næring med arbeidssituasjoner som knapt har sin like i andre yrker , men det ligger likevel nær å karakterisere den som en landbruksnæring og da med fedriften som nærmeste sammenlignbare bransje .	Boazodoallu lea gal hui earenoamáš ealáhus mas leat dakkár bargodilit maid ii sáhte buohtastahttit eará fidnuiguin , muhto sáhttá goitge gohčodit dan eanandoalloealáhussan , mas šibitdoallu lea dat suorgi mainna sáhttá buoremusat buohtastahttit .
Husdyrholdet har de siste mannsaldre gjennomgått en rivende utvikling .	Šibitdoallu lea maŋemus buolvvaid hirbmosit rievdan .
Det er nok å peke på at fra 1900 til 1958 er kjøttproduksjonen økt med 80 prosent og produksjonen av kumelk med 110 prosent .	Dušše dat juo muitala olu go diehtit ahte biergobuvttadeapmi lea lassánan 80 % 1900 ' ja 1958 ' gaskkas , ja mielkebuvttadeapmi fas 110 % seamma áigodagas .
Antall dyr er i samme tidsrom økt med bare 35 prosent .	Muhto dien áigodagas eai leat go dušše 35 % lassánan oamit .
Etter siste krig har tendensen innen storfeholdet faktisk gått i retning av færre dyr og samtidig større produksjon .	Maŋŋel soađi leage šibitdoalus leamaš dakkár vierru ahte eai galgga nu ollu oamit , muhto eanet buvttadeapmi .
Dette er en fantastisk utvikling , og hva den betyr for næringens utøvere i spart arbeid og økt sikkerhet , kan neppe måles i penger .	Dat lea earenoamáš buorre ovdáneapmi , ja ii sáhte mihtidit ruđain man ollu sestet barggu ja man sihkkareabbo dat lea dan ealáhusa olbmuide .
En lignende utvikling burde finne sted også innen reindriften , og den bør komme i gang før det er for sent .	Diekkár sullasaš ovdáneapmi galggašii maid leat boazodoalus , muhto dat fertešii álggahuvvot ovdalgo lea ilá maŋŋit .
Det bedrøvelige forhold er dessverre at utbytteøkningen pr. rein ikke en gang har holdt tritt med den alminnelige prisstigning .	Dat heittot bealli lea dađibahábut ahte dienas juohke bohcco nammii ii čuovo dábálaš haddelassáneamige .
Antall rein er riktignok økt i 1950-årene , men den produktive avkastning pr. rein er sannsynligvis blitt mindre etter overgangen til ekstensive driftsforhold .	1950-logus lea boazolohku lassánan , muhto dienas biergobuvttadeamis juohke bohccos lea jáhkkimis njiedjan maŋŋel go rievddai ekstensiiva boazodoallun .
Når det gjelder reindriften har det vært en populær overtro at den er en så eiendommelig og usivilisert næring at den ikke kan underlegges vitenskapelig forskning , undervisning eller økonomisk planlegging .	Boazodoalus ges lea leamaš dakkár jáhkku ahte dat lea nu earenoamáš ja eahpesiviliserejuvvon ahte dan ii sáhte dieđalaččat dutkat , oahpahit iige plánet ekonomalaččat .
– Alt skulle være som før , og dermed er reindriften blitt akterutseilt .	– Buot galggai leat nu go ovdal ja danne lea boazodoallu bázahallan .
Likevel forsvarer næringen med glans sin plass i vår samfunnshusholdning , idet reinen som det helårs utebeitende « husdyr » den er , nyttiggjør ellers uproduktive fjellvidder som landet vårt har slik en overflod av .	Liikká bealušta ealáhus roahkka iežas saji min servodatekonomiijas , go gearddi boazu lea « šibit » , mii birra jagi guohtu olgun ja ávkkástallá dakkár duoddariid mat min riikkas leat valjis .
Den aktuelle problemstilling for reindriften er i dag : Hvordan tjene mer pr. rein med mindre slit og med større økonomisk sikkerhet for næringsutøveren ?	Čuolbma mii dál lea áigeguovdil boazodoalus lea : Movt dine eambbo juohke bohcco nammii unnit rahčamiin ja buoret ekonomalaš sihkarvuođain boazobargiide ?
Forskning er i og for seg ikke nok .	Dutkan iešalddis ii leat doarvái .
Reineierne må gjøres aktivt interessert i forskningen .	Boazodolliid ferte oažžut eambbo beroštit dutkamis .
De sitter inne med kolossale detaljkunnskaper oppsamlet gjennom generasjoner .	Sii dihtet ollu bienasta bitnii ja sis lea mearihis ollu máhttu maid leat seailluhan buolvvas bulvii .
Disse må forskerne få del i , så de kan overføres til systematisk kunnskap og veves inn i de erfaringer reinforskningen er kommet til .	Dáid dieđuid galggaše dutkit oažžut , vai sáhtáše fievrredit daid systemáhtalaš máhttun ja čadnot daidda vásáhusaide maid boazodutkamušas leat dahkan .
Resultatene må gjøres kjent for yrkesutøverne i en form som kan forstås , og de nye kunnskaper må omsettes i praktisk reindrift .	Bohtosiid galggašii addit boazobargiide dakkár hámis mii lea ipmirdahtti , ja ođđa diehtu fertešii váldot atnui praktihkalaš boazodoalus .
Dette kan bare skje gjennom en organisert veiledningstjeneste hvor reinsamene selv er aktivt med .	Dát sáhttá dušše dáhpáhuvvat organiserejuvvon bagadallanbálvalusa bokte mas boazosámit leat aktiivvalaččat mielde .
Det er i denne forbindelse viktig at skolene for reinsameungdom gir en slik undervisning i reindriftsspørsmål at denne utvikling fremmes .	Dan oktavuođas lea dehálaš ahte skuvllat addet boazosáminuoraide dakkár oahpahusa boazodoallogažaldagain ahte dát ovdáneapmi ovddiduvvo .
Den yrkesforberedende undervisning for vordende reindriftsutøvere må ta sikte på en bevisstgjøring og verdsetting av de gode samiske tradisjoner innen reindriften og samtidig innarbeide en yrkesinnstilling som er vitenskapelig fundert .	Fidnoráhkkanahtti oahpahus boahttevaš boazobargiide ferte bargat dan nala ahte hukse dihtomielalašvuođa ja árvvusatnima dain sámi arbevierun mat leat buorit boazodoalu siskkobealde ja seammás bargat vai šaddá dakkár jurddašanvuohki barggu ektui mii lea dieđalaččat jurddašuvvon .
Den grunnleggende undervisning må bestå i en systematisk gjennomgåing av reinens biologi , reindriftens arbeidsformer og det landskap den skal praktiseres i .	Vuđolaš oahpahusas ferte leat systemáhtalaš oahpaheapmi bohcco biologiijas , boazodoalu bargovugiin ja dan eanadagas gos galgá bargat .
Omsetningsspørsmål , driftsøkonomi , orientering om nye arbeidsformer og forskningsresultater kommer som en naturlig fortsettelse .	Lunddolaš joatkkan oahpaheamis šaddet gálvojođugažaldagat , doaibmaekonomiija , ođđa bargovugiid smiehttan ja dutkanbohtosat .
Ut fra disse intensjoner er det i de senere år drevet undervisning i reindriftsfag ved Karasjok linjedelte ungdomsskole som omfatter de tre øverste klasser i den 9-årige skole .	Dáid áigumušaid vuođul leage daid maŋemus jagiid oahpahuvvon boazodoallofágain Kárášjoga suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvllas , mat leat golbma maŋemus jagi 9-jagi skuvllas .
Den første begynnelse ble gjort i 1956 da faget « flyttsamekunnskap » ble innført i framhaldsskolen i Karasjok med et 108 timers kurs fordelt på 18 uker á 6 timer .	Das lei álgu 1956:s go « johttisámemáhttu » ( flyttsamekunnskap ) álggahuvvui joatkkaskuvllas ( framhaldsskuvllas ) Kárášjogas . Dan kurssas lei 108 diimmu oahpahus , mii juhkkojuvvui 18 vahkkui , ja lei 6 diimmu vahkkui oahpahus .
Framhaldsskolen for flyttsamer var 2-årig , og det var forutsetningen at disse timene det ene året skulle brukes til samfunnskunnskap og helselære .	Joatkkaskuvla lei 2 jagi johttisámiide , ja lei eaktun ahte nuppi jagi galget dát diimmut adnot servodatohppui ja dearvvašvuođaohppui .
En bredt opplagt prøveplan ble utarbeidet av skoleinspektør Lind Meløy , og lærer Per Lyngstad startet høsten 1956 opp med den første undervisning i faget .	Skuvlahoavda Lind Meløy ráhkadii viiddis geahččalanplána , ja oahpaheaddji Per Lyngstad álggahii vuosttaš oahpahusa dán fágas 1956:s .
Han ble året etter avløst av undertegnede som siden har vært betrodd det videre arbeid med opplegget for undervisningen i flyttsamekunnskap .	Jagi maŋŋel álggii vuolláičálli , gii lea dan rájes beassan bargat johttisámemáhtu oahpahusain .
I 1958 gikk Karasjok kommune i gang med linjedelt ungdomsskole .	1958:s álggahii Kárášjoga gielda suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvlla .
Reindriftslinjas fjellkurs 1959 , ved Ytre Billefjord i Porsanger .	Boazodoallosuorggi meahccekurssa 1959 , Gorbovuonas , Porsáŋggus .
Bjørn Aarseth og veterinær Sven Skjenneberg veier en slaktet kalv .	Bjørn Aarseth ja šibitdoavttir Sven Skjenneberg vihkkeba njuvvon miesi .
Elevene på bildet er Per Eira og Johannes Sara .	Oahppit govas leaba Per Eira ja Johannes Sara .
Allmenn praktisk reindriftslinje , populært kalt R-linjen , har samme fagkrets og leseplaner i allmennfagene som allmenn praktisk linje ( Y-linjen ) , bortsett fra engelsk .	Dábálaš praktihkalaš boazodoallosuorggis , nu gohčoduvvon R-suorggis , leat dábálaš fágain seamma fágat ja lohkanplánat go dábálaš praktihkalaš suorggis ( Y-suorggis ) , earet eŋgelasgiella .
Dette fag , som er frivillig på Y-linjen , har på R-linjen avgitt sine timer til norsk , samfunnskunnskap og det nye faget flyttsamekunnskap , som er en direkte oversettelse av svenskenes « nomadkunnskap » .	Dat fága lea eaktodáhtolaš Y-suorggis , muhto R-suorggis leat dát diimmut biddjon dárogielfágii , servodatohppui ja ođđa fágii , johttisámemáhttui , mii lea njuolga jorgaluvvon ruoŧŧelaččaid « nomadkunnskap » .
Skoletiden på reindriftslinjen avviker en del fra det vanlige mønster .	Skuvlaáigi boazodoallosuorggis lea veahá eará go dábálaš minstaris .
Elevene har 27 uker på skolebenken ( november – juni ) .	Ohppiin lea 27 vahkku oahpaheapmi skuvllas skábmamánus geassemánnui .
I tillegg kommer 4 uker fjellkurs ( feltstudiekurs ) i juli – august .	Lassin dasa lea 4 vahkku meahcceskuvla ( gieddeoahpahuskursa ) suoidnemánus borgemánnui .
Dessuten har elevene plikt til å delta minst 7 uker i praktisk reindrift hver høst ( august – november ) .	Muđui lea ohppiin geatnegasvuohta oassálastit unnimusat 7 vahkku praktihkalaš boazodoalus juohke čavčča ( borgemánus gitta skábmamánnui ) .
Flertallet av elevene har arbeidet 10–12 uker i reindriften hvert år .	Eanas oassi ohppiin leat bargan 10–12 vahkku boazodoalus juohke jagi .
Foran arbeidsperioden får de utlevert en lang liste over oppgaver som skal stimulere dem til å gjøre iakttagelser som de igjen skal avgi rapport om på skolen .	Juohke bargoáigodaga ovddabealde ožžot oahppit guhkes čállosa mas leat bargobihtát mat galget movttiidahttit ohppiid dahkat fuomášumiid . Daid birra galget oahppit skuvllas čállit raportta .
Det er av særlig betydning at de samler materiale og får et noenlunde felles erfaringsgrunnlag til videre bearbeidelse i skoletimene .	Lea erenoamáš dehálaš ahte sii čohkkejit materiála ja ožžot sullasaš vásáhusaid maiguin barget viidáset skuvladiimmuin .
Det er også en forutsetning at elevene ved utplassering om høsten skal lære og få øving i arbeidsformer som ikke kan integreres i skolens virksomhet .	Lea maid eaktun ahte go oahppit leat čakčat gieddebarggus dahje bargohárjehallamis , de sii besset oahppat ja hárjehallat dakkár bargovugiid maid ii sáhte skuvladoaimmain čađahit .
Rapportskjema vil stadig minne dem om at dette er en viktig læretid og en del av deres utdannelse .	Raportaskovvi muittuha ohppiid ahte dát lea dehálaš oahppanáigi ja oassin sin oahpus .
I faget flyttsamekunnskap har vi i noen grad kunnet nyttiggjøre erfaringer fra Sveriges nomadskolor hvor dette har vært orienteringsfag i barneskolen i en årrekke .	Johttisámemáhttofágas leat sáhttán atnit ávkin daid vásáhusaid maid Ruoŧa bealde nomadskuvllain leat dahkan . Doppe lea dát fága leamaš birasfágan mánáidskuvllas máŋggaid jagiid .
Den linjedelte ungdomsskolen arbeider imidlertid på høyere klassetrinn .	Suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvla bargá fas alit luohkkácehkiin .
Våre elever har sannsynligvis større kjennskap til reindriften hjemmefra , og siden de har valgt en yrkesbetont linje , er det naturlig at vår undervisning tar sterkere preg av yrkesopplæring , spesielt i 9. klasse .	Min oahppit leat ruovttus oahpahuvvon boazodollui ja dáidet dasto dovdet eanet boazodoalu , ja go leat válljen suorggi mii bargguid deattuha , de lea lunddolaš ahte oahpahusas vuhtto nana fidnooahpahus , earenoamážit 9. luohkás .
For å illustrere hva undervisningen har gått ut på , skal her summeres opp de hovedemner som ble behandlet i faget flyttsamekunnskap skoleåret 1961/62 :	Vai čájehivččii mii oahpahusas lea leamaš , de sáhttit dás čoahkkáigeassit makkár váldofáttát leat johttisámemáhttofágas leamaš skuvlajagi 1961/62 :
7. klasse ( 3 timer pr. uke i 27 uker ) : Reinens utbredelse , særtrekk , krav til naturen .	7. luohkás ( 3 diimmu vahkkui , 27 vahkku ) : Ealu lávdan , mihtilmasvuohta , gáibádus ealáhahkii .
Alminnelig zoologi , reinens plass i det zoologiske system , slektninger .	Dábálaš zoologiija , bohcco sadji zoologalaš vuogádagas , sogalaččat .
Reinen – landskapet – mennesket .	Boazu – eanadat– olmmoš .
Tilpassing , naturlig utvalg , naturens og menneskets innvirkning på reinstammen .	Heiveheapmi , lunddolaš válljenmunni , luonddu ja olbmo váikkuhus boazonállái .
Reinens anatomi og fysiologi ( bred behandling ) .	Bohcco anatomiija ja fysiologiija ( viiddis meannudeapmi ) .
Reinens mat ( elementært om reinbeite ) . Reinens sykdommer , særlig om parasittsykdommer og forebygging av sykdommer .	Bohcco biebmu ( álggolaččat ealáhaga birra ) Boazodávddat , earenoamážit luhtehasdávddaid ja dávddaid eastadeami birra .
Reingjeteryrket , betydning , krav til kunnskaper , innsikt , ferdigheter .	Guođoheaddjifidnu , dehálašvuohta , gáibádusat máhttuide , ipmárdussii , gálggaide .
Gjeting og driving av rein i ulike landskapstyper og forskjellige årstider .	Guođoheapmi ja johttin ealuin iešguđetlágan eatnamiin ja jahkeáigodagain .
Intensiv og ekstensiv reindrift – elementær oversikt .	Intensiiva ja ekstensiiva boazodoallu – vuđolaš oppalašgeahčastat .
Litt driftsøkonomi .	Veahá doaibmaekonomiija .
Reinmerking og merkesnitt – første gangs gjennomgåing .	Bohcco merken ja mearkasánit – vuosttaš geardde oahpahus .
Andre reindriftsfolk og villreinjegere – etnografi .	Eará boazodoalloálbmogat ja goddebivdit – etnografiija .
8. klasse ( 3 timer pr. uke i 27 uker ) : Om behov for orden og administrasjon innen næringen .	8. luohkás ( 3 diimmu vahkkui , 27 vahkku ) : Dárbu ortnegii ja hálddahussii ealáhusas .
Reindriften i resten av Norge , distriktsinndeling , utbredelse og antall , flyttinger og andre særtrekk ved driften .	Skemáhtalaš čilgehus boazodoallohálddahusas . Boazodoalu vuogádat Finnmárkkus , orohatjuohku , guohtunáigi ja johttinmearrádusat .
Norsk tamreindrift ved aksjeselskaper i Sør-Norge .	Boazodoallu oasusovttastumis Lulli-Norggas .
Reindriften i Karasjok reinsogn , detaljert om hvert distrikt , flytteveier , grenser ete .	Boazodoallu Kárášjoga boazosuohkanis , vuđolaččat juohke orohaga birra , johttingeainnut ja ráját jna. .
Inntegning på kart 1:100000 .	Tevdnet kártii 1:100000 .
Elevenes rapporter om høstflyttinga .	Ohppiid raporttat čakčajohtimis .
Gjennomgåing og kommentar .	Guorahallat ja kommeanttaid oažžut .
Reindriften i Norden , historisk oversyn over framveksten .	Boazodoallu Davviriikkain , historjjálaš ovdáneami geahčastat .
Flyttsamer – skogsamer – elvesamer .	Johttisámit , vuovdesámit ja johkasámit .
Organisasjoner for samene i de nordiske land .	Searvvit dehe organisašuvnnat sámiid várás Davviriikkain .
Reindriften i Sverige .	Boazodoallu Ruoŧas .
Reindriften i Sovjet-Samveldet .	Boazodoallu Sovjetlihtus .
Reindriften i Alaska .	Boazodoallu Alaskas .
Reinens anatomi og fysiologi , repetisjon og nytt detaljstoff .	Bohcco anatomiija ja fysiologiija , geardduheapmi ja ođđa dieđut .
Slakteutvalg og slaktelære , hovedvekt på økonomi og hygiene .	Njuovvanbohcco válljen ja njuovvanoahppu , ekonomiija ja ráinnasvuohta deattuhuvvo .
Gjeterhunden .	Guođohanbeana .
Stell og dressur .	Beatnaga dikšu ja oahpaheapmi .
Forbedring av reinhundrasen .	Boazobeananáli buorideapmi .
Rovdyrene og reindriften , ulv , jerv , gaupe , rev , ørn og ravn .	Boraspiret ja boazodoallu , gumpe , geatki , rieban , goaskin ja gáranas .
9. klasse ( 5 timer pr. uke i 27 uker ) : Mer om reindriftens administrasjon i praksis .	9. luohkás ( 5 diimmu vahkkui , 27 vahkku : Eambbo boazodoalu hálddahusa birra duohtadilis .
Flyttsamers og formenns adm. plikter , utferdigelse av skjema etc. , registrering av merke .	Johttisámiid ja ovdaolbmuid hálddahuslaš geatnegasvuođat , skoviid deavdin jna. , mearkka dieđiheapmi .
Reinmerkelære , repetisjon og nytt stoff .	Oahppu bohcco bealljemearkkain , geardduheapmi ja ođđa dieđut .
Lappefogdens årsmelding om reindriften i Finnmark .	Boazodoallohoavdda jahkedieđáhus Finnmárkku boazodoalu birra .
Kommentarer .	Kommeanttat .
Reindriftens muligheter i Finnmark , vurdering av muligheter for økning av reinantallet eller øking av avkastningen tross reduksjon av reinantallet .	Boazodoalu vejolašvuođat Finnmárkkus , boazologu lasiheami vejolašvuođaid árvvoštallan , dehe dietnasa lassáneapmi vaikko unnida boazologu .
Betydning av beitegransking og veterinærforskning .	Guohtuniskama ja šibitdoavtterdutkama árvu .
Om vitenskapelig forskning og forsøk innen reindriften .	Dieđalaš dutkan ja geahččaleamit boazodoalus .
Referat av noen forsøk .	Referáhtat soames geahččalemiin .
Reinens energibehov , ernæringslære .	Bohcco energiijadárbu , biebmooahppu .
Tamreinens beiteproblemer og beitebehov .	Bohcco guohtunváttisvuođat ja guohtundárbbut .
Avlsutvalg , – opprydding i reinflokken .	Nálleválljen – ealu čorgen .
Reinrase etter markedets behov .	Boazonálli márkana dárbbu mielde .
Reinflokkens sammensetning ( alder / kjønn ) og omløpstid .	Makkár bohccot ealus leat ( ahki / sohkabealli ) , eallingierdu .
Næringsstoffer i reinkjøtt .	Biebmoávdnasat bohccobierggus .
Foredling og markedsføring av reinkjøtt .	Bohccobierggu reiden ja márkanfievrredeapmi .
Repetisjon av sentrale avsnitt i 7. – 9. års pensum .	7.–9. jagiid lohkanmeari guovddáš osiid geardduheapmi .
Terminologi innen reindriften i Finnmark ( samisk ) .	Finnmárkku boazodoalu terminologiija ( sámegiella ) .
Kulturhistorie – reinnomadismen .	Kulturhistorjá – boazonomadisma .
Lesing i Vorren & Manker : Samekulturen .	Lohkamuš Vorren ja Manker : Samekulturen .
Denne årsprøva i reindriftskunnskap fra 1968 viser at reindriftslinja kom ganske langt faglig .	Dát jahkegeahččaleapmi 1968:s čájeha ahte boazodoallosuorgi doalai viehká alla dási .
Språket er ellers norsk - men i beskrivelsen av reinmerkesnitt måtte man bruke samisk !	Muđui lea dárogiella fágagiellan , muhto fertejedje sámegillii čilget náhpaid !
Årsprøva er laga av Bjørn Aarseth og hadde havna i arkivet til Skoledirektøren i Finnmark , der vi fant den ved Statsarkivet i Tromsø .	Bjørn Aarseth dat lei ráhkadan geahččaleami , mii lei vurken Finnmárkku skuvladirektora arkiivvas . Doppe gávnnaimet dan Romssa stáhtaarkiivvas .
Siden vi kom i gang har vi hatt en viss progresjon i undervisningen fra klasse til klasse .	Dan rájes go álggiimet lea mis leamaš vissis progrešuvdna oahpahusas luohkás luohkkái .
Det har imidlertid skjedd en god del nytt innen reindriften de aller siste årene , spesielt omkring veterinærforskningen , beitegransking og driftsøkonomisk kartlegging .	Boazodollui leat daid maŋemus jagiid ollu ođđa áššit boahtán , earenoamážit šibitdoavtterdutkama ja guohtuniskama oktavuođas ja doaibmaekonomiija kártemis .
Det kan ha skjedd samtidig på alle klassetrinn .	Dat sáhttá dáhpáhuvvan oktanis buot luohkáin .
Lærestoffet har derfor skiftet litt fra år til år , særlig i 9. klasse hvor vi i 1963 fører ut det 3. årskull .	Danne lea oahpu sisdoallu veahá rievdan jagis jahkái , earenoamážit 9. luohkás , mii 1963:s geargá 3. jagiin .
Men målsetting og hovedtema har vært det samme , for alle kull .	Mihttomearit ja váldofáttát goitge leat leamaš seamma , juohke buolvvas .
Vi har nå 4 kurssomrer med i alt 6 fjellkurs bak oss og skulle dermed ha grunnlag for å trekke opp linjene for permanente kursopplegg .	Mii leat dál čađahan 4 geasi kurssaid , oktiibuot 6 meahccekurssa , ja de galggašii leat doarvái vuođđu álgit lágidit bistevaš kurssaid .
Kursene holdes fra ca. 25. juli og i fire uker framover .	Kurssat álget birrasii suoidnemánu 25. b. ja bistet 4 vahkku .
De er obligatoriske for de elever som samme år skal begynne i 8. og 9. klasse på R-linjen .	Dát leat geatnegahtton kurssat sidjiide geat seamma jagi álget 8. ja 9. luohkáide R-suorggis .
Første året ( 1959 ) hadde vi bare en klasse på kurs og brukte da Karasjok , Billefjord-området ( distr. 16 ) og Ifjordfjellet ( distr. 13 ) som kurssteder .	Vuosttaš jagi ( 1959 ) lei dušše okta luohkká kurssas ja dalle lei Kárášjoga – Billávuona guovlu ( orohat 16 ) ja Lágesduottar ( orohat 13 ) kursabáikin .
Året etter hadde vi 8. og 9. klasse på felles kurs i Karasjok og i Vestgaissene ( distr. 16-17 ) .	Jagi maŋŋel lei 8. ja 9. luohkáin oktasaš kursa Kárášjogas ja Oarjegáissáin ( orohagain 16-17 ) .
Erfaringene med to klassetrinn på samme kurs var ikke bare gunstige , og i 1961 hadde vi atskilte kurs for klassene .	Vásáhusat dáinna guvttiin luohkáin eai lean dušše buorit , ja 1961:s jugiimet dáid luohkáid .
8. klassen var på vestsiden av Porsanger og i Vestgaissene ( distr. 16 ) , mens 9. klasse var på østsiden av Porsanger og i østgaissene ( distr. 14 og 13 ) .	8. luohkká lei oarjjabealde Porsáŋggu ja Oarjegáissáin ( orohagas 16 ) , ja 9. luohkká ges lei nuorttabealde Porsáŋggu ja Nuortagáissáin ( orohagain 14 ja 13 ) .
De første dagene var begge klasser i Karasjok .	Vuosttaš beivviid ledje goappašat luohkát Kárášjogas .
Sommeren 1962 hadde vi de samme kursopplegg med noen forbedringer , og vi mener nå å ha funnet fram til kursmåter som kan brukes i noen år framover .	1962 geasi doalaimet seamma kurssaid , muhto de leimmet veahá buoridan , ja oaivvildit dál ahte leat gávnnahan kursavugiid maid sáhttit doallat moadde jagi ovddosguvlui .
For at elevene skal få et bredere oversyn over reindriften og de ulike arbeidsformer er det nødvendig at de får følge med arbeidet i flere reinflokker og beiteområder .	Vai oahppit viidábut oidnet boazodoalu ja iešguđetlágan bargovugiid , de lea dárbbašlaš ahte besset čuovvut bargguid máŋgga ealus ja guohtoneatnamis .
Forutsetningen er at hvert kurs omfatter minst to reinflokker .	Lea eaktun ahte juohke kurssa olis fitnet unnimusat guovtti ealu luhtte .
De som har vært med på fjellkursene de to siste årene , har således fått praktisere i fem reinflokker på ulike beiteområder , og de har dessuten hatt ekskursjon til høst- og vinterbeiter .	Sii geat leat leamaš meahccekurssain dan guokte maŋemus jagi leat beassan hárjehallat bargat viđa ealu luhtte iešguđetge guohtoneatnamis . Sis leat maid leamaš oahppomátkkit čakča- ja dálveorohagaide .
Hva vi ellers gjør på disse kursene har vært en kilde til forundring for mange .	Máŋggas leat imaštallan maid mii muđui dahkat dáin kurssain .
De som selv har deltatt i kursene , stiller seg meget velvillige i sine vurderinger .	Sii geat ieža leat oassálastán dáin kurssain leat iežaset árvvoštallamiin leamaš hui duhtavaččat .
Samarbeidet med flyttsamene har på et eneste unntak nær vært meget godt , og skolen får hvert år henvendelser fra andre flyttsamegrupper som gjerne vil ha kurset til sitt sommerbeite .	Ovttasbargu johttisápmelaččaiguin , earet ovttain , lea leamaš buorre , ja juohke jagi oažžu skuvla fálaldagaid eará siiddain geat háliidit kurssa sin geasseorohahkii .
Endel emner for undervisning og arbeidsøving nevnes her : Orientering – med og uten kart og kompass .	Soames fáttát oahpahusas ja bargohárjehallamis namuhuvvojit dás : Meahccedádjadeapmi – sihke kárttain ja kompássain ja daid haga .
Førstehjelp ved ulykker i fjellet .	Heahteveahkki lihkohisvuođain meahcis .
Leirordning og leirhygiene .	Leairaortnet ja leairabuhtisvuohta .
Beitedistriktenes geografi og utnytting i reindriftens tjeneste .	Orohagaid guovlu ja dan guovllu ávkkástallan boazodollui .
Grenser , flytteveier , naturlige knutepunkter .	Rájit , johtingeainnut , lunddolaš deaivvadanbáikkit .
Reinens trekkvaner i forskjellige områder og metoder ved samling og driving .	Bohcco johttindábit iešguđetge guovllus , ja čohkken- ja vuojehandábit .
Reinsamling , gjeting og driving av rein til samleplass .	Čohkken , guođoheapmi ja vuojeheapmi dohko gosa čohkkejit ealu .
Gjenkjenning av rein , lassokasting og øremerking .	Bohcco dovdan dehe áican , njoarosteapmi ja merken .
Feltslakting , oppretting av feltslakteplass , avliving , slakting av kalver og hygienisk behandling av kjøttet .	Fealtanjuovvan , fealtanjuovvanbáikki ceggen , goddin , misiid njuovvan ja biergguid ráidnasit gieđahallan .
Partering av kalveskrotter , hygienisk og økonomisk .	Miessegorudiid rihtten ráidnasit ja ekonomalaččat .
Bruk av kastreringstang .	Gáldendoaŋggaid geavaheapmi .
Matstell i fjellet , brødbaking i sametelt , stell av kjøtt og fisk for salting og røyking .	Biebmoráhkadeapmi meahcis , láibun lávus , bierggu ja guoli sálten ja suovastuhttin .
Utnytting av fjellets nyttevekster .	Ee. lávu ja luovi ceggen ja sirdin .
Litt fiskeribiologi , bruk av forskjellige fiskeredskaper .	Veahá guolástanbiologiija , iešguđetlágán guolástanrusttegiid geavaheapmi .
Geologi – plantelære – plantesamfunn , synfaring av beiter og utregning av beiteverdi , synfaring av overbeitede steder .	Geologiija – šaddodieđa – šaddoservodat , guohtumiid geahčadeapmi ja guohtunárvvu rehkenastin , geahčadanmátki báikkiide maid leat badjelmeari guhton .
Samling og pressing av planter .	Šattuid čohkken ja vuožuheapmi .
Fjellvandringer i studieøyemed ( flere døgn , uten telt og sovepose ) , ordning av natteleie ute , løvhytter , vindskjermer o. l. .	Meahccevánddardeapmi oahppama várás ( máŋga jándora , lávu ja gávnniid haga ) , láhččit olggos idjadansaji , ráhkadit lastagoađi , cegget bieggasuoji jna. .
Ekskursjon til viktige knutepunkter for reinflyttinga , steder av kulturhistorisk betydning ( gamle melkegjerder , fangstgraver etc. ) .	Oahppomátki dehálaš čohkkenbáikkiide johttingeainnus , báikkiide main lea kulturhistorjjálaš mearkkašupmi ( dološ bohččingárddiide , bivdorokkiide jna. )
Under fjellkurset for 9. klasse søker en å bygge videre på forrige års kurs .	9. luohká meahccekurssa geahččalit hukset ovddit jagi kurssa nala .
Om en av praktiske grunner ikke kan rekke over et undervisningsemne på 8. klasses kurs , passer en på å få det med neste år .	Jus 8. luohká kurssas ii leat praktihkalaš sivaid geažil ollen ovtta fáttá oahpahit , de váruha ahte dat fáddá šaddá nuppi jagi mielde .
Et utkast til arbeidsplan for fjellkursene ble våren 1959 sendt forskjellige instanser innen reindriftsadministrasjonen og flyttsamenes organisasjon til uttalelse .	Meahccekurssa bargoplánaevttohus sáddejuvvui 1958 giđa gulaskuddamii iešguđetlágán ásahusaide boazodoallohálddahusas ja johttisápmelaččaid organisašuvnnas .
Selvfølgelig ble utkastet også drøftet med flyttsamer .	Diehttelas ahte dán evttohusa ságastalle maid johttisápmelaččaiguin .
Samtlige stilte seg positivt .	Buohkat ledje mielas dása .
Forsøksrådet for skoleverket godkjente det praktiske opplegget for kurset i brev av 18/8 1959 og uttalte da bl. a. : « Selve innholdet i kurset virker gjennomtenkt og underbygd og ser ut til å konsentrere seg om vesentlige emner som vil få stor betydning for elevene i deres yrkesarbeid .	Skuvladoaimmahaga geahččalanráđđi ( Forsøksrådet for skoleverket ) dohkkehii reivvestis beaiváduvvon 18/8 1959 praktihkalaš oasi dán evttohusas , ja čállá ee. ná : « Dán kurssa sisdoallu orru dárkilit jurddašuvvon ja ákkastuvvon ja orro čiekŋudeame dehálaš osiide mat mearkkašit ollu ohppiid barggus .
Med flyttsame-kunnskapen som bakgrunn er det grunn til å vente seg mye av dette kursopplegget . »	Boazodoallosuorggi meahccekurssa oahppi oahppá gárrat bohccuid . Gorbovuona lahka , Porsáŋggus , 1959 .
Med denne tillitserklæring i ryggen har vi så fra år til år søkt å forbedre kursoppleggene til vi foran 1963-kursene står med planer som vi anser tilfredsstillende , men ikke endelige .	Dáinna luohttámušduođaštusain leat mii de jagis jahkái geahččalan buoridit kurssaid nu ahte ovdalgo1963-kurssaid álggahit , de lea mis dohkálaš plána , vaikko dat ii leat loahpalaš .
I mellomtiden bør ikke kurset være bundet til bestemte kurssteder eller bestemte arbeidsformer .	Dan botta ii berre kurssa čatnat dihto báikkiide dehe dihto bargovugiide .
En må prøve seg fram – med omtanke – og i samarbeid med flyttsamer og andre sakkyndige . »	Ferte geahččaladdat – fuolalašvuođain – ovttasráđiid johttisápmelaččaiguin ja eará áššedovdiiguin . »
Et av de største problemene ved innføring av reindriftsfag var å skaffe lærerkrefter som kunne ta undervisningen på skolen og dessuten lede fjellkursene .	Okta dain stuorámus hástalusain go álggaheimmet boazodoallofága lei gávdnat oahpahannávccaid mat sáhtte oahpahit skuvllas ja maiddái lágidit meahccekurssaid .
I mangel av noen bedre måtte undertegnede påta seg dette .	Go ii lean buoret , de fertii vuolláičálli váldit badjelasas dan barggu .
Oppgavene har vært interessante og lærerike , men på grunn av de uløste oppgaver hele den linjedelte ungdomsskolen sto overfor , har det alltid blitt for liten tid til overs for arbeidet med denne spesielle linje .	Barggut leat leamaš miellagiddevaččat ja ollu lea oahppan das , muhto go olles dan suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvllas ledje barggut mat eai lean čovdojuvvon , de lea álo leamaš beare unnán liigeáigi bargat dainna earenoamáš surggiin .
I 1960 fikk skolens lærerstab en verdifull tilvekst ved lærerinne Kirsten Ravna Porsanger som er av flyttsameslekt og er oppvokset i reindriftsmiljøet .	1960:s oaččui skuvlla oahpaheaddjijoavku divrras veahki oahpaheaddjis Kirsten Ravna Porsangeris , gii lea johttisámisogas ja bajásšaddan boazodoallobirrasis .
Vi har delt undervisningen i flyttsamekunnskap mellom oss og har ledet hvert vårt fjellkurs , hun med 9. klasse på Østfjellet og undertegnede med 8. klasse på Vestfjellet .	Moai letne juogadan oahpahusa johttisámemáhtus ja letne goabbat meahccekurssaid lágidan , son 9. luohká nuorttabealde ja mun 8. luohká oarjjabealde . Muđui letne váldán vehkkeoahpaheddjiid oahpahussii maid sii máhtte bures .
Nevnes bør særskilt : Dyrlege Sven Skjenneberg , beitekonsulent Erling Lyftingmo , kaptein Knut Spilling , idrettskonsulent Odd Hagen , flyttsamene Elen Marie Anti og Anders Bær jr. .	Dás ferte earenoamážit namuhit šibitdoaktára Sven Skjenneberg , guohtunoaivadeaddji Erling Lyftingmo , kapteainna Knut Spilling , valáštallanbagadalli Odd Haugen , johttisápmelaččaid Ellen Marie Anti ja Anders Bær jr. .
Ellers har vi benyttet en rekke andre flyttsamer som rådgivere og hjelpelærere .	Muđui leat geavahan eará johttisápmelaččaid ráđđeaddin ja veahkkeoahpaheaddjin .
Under fjellkursene benytter vi flyttsamer fra de respektive beiteområder .	Meahccekurssaid áiggi ávkkástallat johttisápmelaččaid mat gullet daidda orohagaide gos ain leat .
Et meget følbart problem i reindriftsundervisningen har vært mangelen på lærebøker .	Váttisvuohta maid leat dovdan bures , lea go váilot oahppogirjjit .
En har plukket stoff av fagskrifter , pressen , håndbøker og private notater .	Leat čoakkašan fáttáid fágačállosiin , áviissain , giehtagirjjiin ja priváhta čállosiin .
Men sjelden har en funnet noe som var skreddersydd til vårt bruk .	Hui hárve leat gávdnan maidege mii leat juste heivehuvvon min atnui .
Landslaget for tamrein ved Ingvald Brudeli har gjort en meget prisverdig innsats på opplysningssektoren ved å utgi boka Norsk Tamreindrift og tidsskriftet Fjell-Nytt .	Landslaget for tamrein ( Boazoriikkasearvi ) lea Ingvald Brudeli bokte dahkan buori barggu bajásčuvgehussuorggis go leat almmuhan girjji Norsk tamreindrift ja áigečállaga Fjell-Nytt .
Ved siden av Reindriftsbladet som utgis av Norges Reindriftsamers Landsforening , kan disse gi oss verdifullt stoff til undervisningen .	Earret Reindriftsbladet ( Boazodoallobláđđi ) nammasaš áigečállaga man Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi almmuha , de addet namuhuvvon čállagat mávssolaš oahpponeavvuid oahpahussii .
Svenska Renforskningens skrifter har også vært gode håndbøker for lærerne .	Svenska Renforskningena ( Ruoŧa boazodutkan ) čállosat leat leamaš buorit veahkkeneavvut oahpaheddjiide .
Beitekonsulent Lyftingsmo har skrevet en kort og grei beitelære for reindriftslinjen , og dyrlege Skjenneberg er på det nærmeste ferdig med manuskriptet til sin lærebok om Rein og reindrift ( ca. 200 sider pluss billeder ) .	Guohtunoaivadeaddji Lyftingsmo lea čállán oanehis ja álkis guohtunoahppogirjjáža boazodoallosuorgái , ja šibitdoavttir Skjenneberg lea measta geargan giehtačállosiin Rein og reindrift nammasaš oahppogirjjiin ( sullii 200 siiddu ja govat ) .
Disse tiltak betyr verdifulle skritt fram mot løsningen av lærebok-problemet .	Dát barggut mearkkašit ollu go galget čoavdit oahppogirjevátnivuođa váttisvuođaid .
Etter konferanse med landbrukssjef Bartholdsen og undertegnede har Sven Skjenneberg også utarbeidet en plan for et 3 måneders spesialkurs for lærere på reindriftslinja .	Maŋŋel konferánssa eanandoallohoavddain Bartholdseniin ja vuolláičálliin lea Sven Skjenneberga ráhkadan plána golmma mánnosaš erenoamáškursii boazodoallosuorggi oahpaheddjiide .
Det er grunn til å vente seg meget av dette .	Das gal sáhttá ollu vuordit .
Hvis de skoler som tenker å sette i gang reindriftsundervisning , sender lærere til kurset , vil det kunne få betydning for reindriftsnæringen i hele landet .	Jus dat skuvllat mat áigot álggahit boazodoallooahpahusa sáddejit oahpaheddjiid dákkár kursii , de dat váikkuhivččii boazodoaloealáhussii oba riikkas .
Det er visstnok tanken å legge dette kurs til en landbruksskole .	Lea várra jurdda dán kurssa bidjat soames eanandoalloskuvlii .
Selv om reindriftsfaget nå er etablert i den linjedelte ungdomsskolen , er dermed ikke problemene løst .	Ruovttufidnoskuvla sámiide Guovdageainnus lea lunddolaš báiki dasa , jus fal oahpahannávccaid sáhttá oažžut .
Det må stadig foregå en vekst fram mot mer hensiktsmessige og dagsaktuelle former for undervisning .	Vaikko boazodoallosuorgi leage sajáiduvvan suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvlii , de ii leat čoavdán buot váttisvuođaid .
Det oppstår også organisatoriske problemer .	Gártet maid organiseremis váttisvuođat .
Faget flyttsamekunnskap har hittil tatt engelskens plass på fagfordelingsplanen .	Boazodoallofága lea dán rádjái váldán eŋgelasgiela saji fágajuohkinplánas .
I fjor ble imidlertid engelsk innført i 6. klasse i flyttsameskolen , og da bør elevene få fortsette med dette på reindriftslinja .	Diibmá álggahuvvui eŋgelasgiella 6. luohkkái johttisámeskuvllas , ja de berrejit oahppit beassat joatkit dainna maiddái boazodoallosuorggis .
Dette skoleår har flyttsamekunnskap i 7. klasse måttet avgi 2 av sine 3 uketimer til engelsk .	Dán oahppojagi leat johttisámeoahpus váldán guokte diimmu golmma diimmus vahkkui eŋgelasgillii .
Vi har løst problemet på den måten at flyttsamekunnskap ( 1 t. ) er lagt under samme lærer som har biologi ( 2 t. ) og geografi ( 2 t. ) i klassen .	Mii leat dán rádjái čoavdan dan dainna lágiin ahte leat bidjan johttisámemáhtu ( 1 diimmu ) seamma oahpaheaddjái go das geas lea biologiija ( 2 diimmu ) ja geografiija ( 2 diimmu ) luohkás .
Ved samkjøring av lærestoff fra botanikk og zoologi samt geografi med etnografi , håper vi likevel å få gjennomført det meste av 7. klasses pensum i flyttsamekunnskap .	Go ovttas oahpaha botanihka ja zoologiija ja maiddái geografiija ovttas etnografiijain , de sávvat ahte dainna lágiin čađahuvvo eanas oassi 7. luohká johttisámemáhtu lohkanmearis .
Vi må nå finne frem til en løsning for de elever som vil lese engelsk i 8. klasse på reindriftslinja neste år og eventuelt senere i 9. klasse .	Dál fertet gávdnat lohkamuša daidda ohppiide 8. luohkás geat háliidit boahtte jagi lohkat eŋgelasgiela boazodoallosuorggis , ja maŋŋel 9. luohkás .
Fagtrengselens spøkelse brer seg nå også over reindriftslinja !	Fágagáržžádusa ballu lea čuohcan maiddái boazodoallosuorgái !
For det enkelte årskull kan det være så få flyttsamebarn i Karasjok at det ikke blir nok elever til egen reindriftslinje .	Muhtin jagiid sáhttet leat nu unnán johttisámemánát Kárášjogas ahte eai deavdde olles luohká boazodoallosuorggis .
De som vil ha yrkesforberedende opplæring i 9. klasse , må kunne få en egen gren for reindrift .	Sii geat háliidit fidnoráhkkanan oahpahusa 9. luohkás , galget sáhttit oažžut sierra suorggi boazodoalus .
Men hva med reindriftsfaget for disse i 7. og 8. klasse ?	Muhto movt lea boazodoallofágain dáin ohppiin 7. ja 8. luohkáin ?
Og hva med den praktiske trening hos foreldrene eller på fjellkurs når elevene skal være på skolebenken fra august til juni ?	Ja movt šaddá dainna praktihkalaš hárjehallamiin váhnemiid luhtte dehe meahccekurssas go oahppit galget leat skuvllas borgemánus geassemánnui ?
Om de interesserte parter viser den samme forståelse og velvilje som hittil , skulle det tross alt være mulig å finne frem til brukbare løsninger .	Jus berošteaddji bealit čájehit seamma beroštumi ja buorredáhtu go dán rádjai leat dahkan , de livččii ain vejolaš gávdnat heivvolaš čovdosiid .
En bør ikke vike tilbake for særordninger som har livets rett , selv om de betyr en belastning for skolens administrasjon .	Ii berre hilgut sierra ortnegiid mat leat seailluhanveara , vaikko dát čuhcet skuvlla hálddašeapmái .
Det er naturlig å følge forbindelseslinjene for faget flyttsamekunnskap også nedover i skolen .	Lea maid lunddolaš čuovvut oktavuođalinnjáid vulosguvlui skuvllas johttisámeoahpu fágas .
En tenker da på heimstadlæren og orienteringsfagene i barneskolen .	Dás jurddaša ruovttudoallooahpu ja o-fága ( luonddufágaid ja servodatfágaid ) birra mánáidskuvllas .
Her har Sveriges nomadskolor solide tradisjoner som vi kan øse av .	Ruoŧa sámeskuvllain leat das nana árbevierut maid mii sáhttit ávkkástallat .
Flyttsameskolen bør ha sin egen læreplan i heimstadlære ( l. – 3. klasse ) .	Johttisámeskuvllas berre leat sierra oahppoplána ruovttudoallooahpus ( 1.–3. luohkás ) .
I likhet med heimstadlæren i andre skoler skal den med heimen som sentrum gjøre barna bedre kjent med livet omkring dem , lære dem visse arbeidsformer og legge grunnlaget for den senere opplæring i orienteringsfagene .	Nu go eará ruovttudoallooahpuin eará skuvllain galgá dát fága , mas ruoktu lea guovddážin , oahpasnuhttit mánáid iežaset lagasbirrasii , oahpahit sidjiide dihto bargovugiid ja dahkat vuođu maŋitáiggiid servodat- ja birasoahpu oahpahussii .
For flyttsameskolen må følgelig heimstadlæren hente mye av sitt stoff fra samenes liv , deres arbeid , redskaper og omgivelser , fra dyreliv og vekstliv i fjellet .	Johttisámeskuvla ferte ruovttudoalloohppui viežžat dieđuid sámiid eallimis , sin bargguin , biergasiin dehe reaidduin ja birrasis , elliin ja šattuin meahcis .
Et forslag til læreplan i heimstadlære for flyttsameskolen ble utarbeidet av undertegnede for noen år siden og prøvet i småskolen .	Vuolláičálli lea moadde jagi áigi čállán evttohusa johttisámeskuvlla ruovttudoallooahpa oahppoplánii , mii lea geahččaluvvon smávvaskuvllas .
Saken ble dessverre skjøvet til side for mer påtrengende oppgaver på ungdomsskoletrinnet .	Dát ášši šattai dađibahábut duvdiluvvot eret losit bargguid geažil nuoraidskuvlladásis .
For orienteringsfagene i 4.–6. klasse ( geografi , historie , samfunnskunnskap og naturfag ) bør det også være adgang til mindre avvik i lærestoffet , slik at det kan bli utvidet heimstadlære eller « nomadkunnskap » som det kalles i Sverige .	Servodat- ja birasoahpu 4.-6. luohkáide ( geografiija , historjá , servodatoahppu ja luonddufága ) berre sáhttit rievdadit veahá , nu ahte sáhttá šaddat viidát ruovttudoallooahppu , dehe « nomádaoahppu » , manin Ruoŧas dat gohčoduvvo .
Det kan enten skje ved at en legger særlig vekt på det som er aktuelt for elevenes eget miljø eller ved at det avgis l time pr. uke til « samekunnskap » som orienteringsfag med bl. a. kulturhistorisk stoff .	Dan sáhttá dahkat jogo nu ahte earenoamážit deattuha dan mii lea oahppi lagasbirrasis dehege várrejuvvo juohke vahkku okta diibmu « sámiohppui » mii lea servodat- ja birasoahppu , mas ee. lea kulturhistorjjálaš fáddá .
Svenskenes plan i nomadkunnskap gir gode holdepunkter .	Ruoŧŧelaččaid plánas « nomadkunnskapas » ( johttisámemáhtus ) leat buorit dovdomearkkat dasa .
Det er grunn til å understreke at reindriftsfaget ikke står isolert i skolen og stjeler tid fra den ordinære fagkrets .	Ferte deattuhit ahte boazodoallofága ii leat áibbas sierra skuvllas ja suoláda áiggi dábálaš fágain .
Vesentlige biprodukter av det yrkesmerkte fag kommer de andre fag til gode .	Dehálaš liigeoasit dán fidnomerkejuvvon fágas bohtet buorrin eará fágaide .
Det brukes mye arbeidsbok i faget , og elevene får stadig arbeidsoppgaver som de skal løse .	Adnojit ollu bargogirjjit dán fágas , ja oahppit ožžot dávjá bargobihtáid maid galget čoavdit .
De må bruke faglitteratur .	Sii fertejit atnit fágagirjjálašvuođa .
Dette kommer faget norsk til gode .	Dát boahtá ávkin dárogielfágii .
Tilskuddet blir ikke mindre av at det stadig leses om og skrives om ting som elevene er interessert i og har kontakt med i heimelivet .	Lassioahppu ii šatta unnit go duos dás ain lohkat ja čállit daid áššiid birra main oahppit beroštit ja main lea oktavuohta sin ruovttuide .
Den grundige behandling av reinsdyret , reinsykdommer og parasitter gir vesentlige tilskudd til kunnskapene i biologi og fysiologi .	Vuđolaš oahpahus bohcco , boazodávddaid ja luhtehiid birra , lasiha máhtuid biologiijas ja fysiologiijas .
Ernæringslæren og slaktelæren kommer faget heimkunnskap til gode .	Biebmooahppu ja njuovvanoahppu boahtá buorrin ruovttudoalloohppui .
Geografifaget får tilskudd fra flyttsamekunnskap på alle klassetrinn og fra fjellkursene .	Geografiija fága oažžu lasáhusaid johttisámeoahpus buot luohkkádásiin ja meahccekurssain .
Kursene dekker også visse emner i kroppsøving .	Kurssat maid gokčet osiid lášmmohallanfágas .
Fagene regning , historie , samfunnskunnskap og tegning får også sin del gjennom de mange emner og aktiviteter reindriftsfaget spenner over .	Fágat rehkenastin , historjá , servodatoahppu ja sárgun ožžot maid gokčojuvvot osiid daid ollu fáttáid ja doaimmaid bokte mat leat boazodoallofágas .
Dette yrkesmerkte fag kan derfor i høy grad også sies å være allmenndannende med elevens egen heimekultur som utgangspunkt .	Sáhttá roahkka lohkat ahte dát fidnomerkejuvvvon fága dahká ohppiid buotbeallásažžan mas vuolggasadji lea sin ruoktokultuvra .
Ellen Marie Anti var reindriftssame og deltok som lærer i reindriftslinjas fjellkurs .	Ellen Marie Anti lei badjeolmmoš ja searvvai boazodoallosuorggi meahccekursii oahpaheaddjin .
Her fyrer hun opp bålet i lavvoen .	Dá son dahká dola árranii .
I bakgrunnen Kirsten Anne Turi .	Duogážis Kirsten Anne Turi .
Bildet er tatt nær Indre Billefjord i Porsanger , 1959 .	Gorbovuona lahka , Porsáŋggus , 1959 .
I hvilken utstrekning reindriftsfaget indirekte styrker de andre fag er det umulig å si med sikkerhet .	Lea veadjemeahttun dadjat juste man muddui boazodoallofága doarju daid iežá fágaid eahpenjuolgadit .
Det bør kanskje nevnes at reindriftslinja ved årsprøver og avgangseksamen får de samme oppgaver som allmenn praktisk linje .	Dás soaitá fertet namuhit ahte jahkegeahččalemiin ja loahpalaš eksámenis ožžot seamma bargobihtáid go dábálaš praktihkalaš suorggis .
Gjennomsnittsresultatene har hittil ligget på omtrent samme nivå for begge linjer , selv om R-linjen har 11 uker kortere skoletid pr. år .	Gaskamearálaš bohtosat leat sullii seamma dásis goappašat luohkáin , vaikko R-suorggis leat 11 vahkku oanehit skuvlaáigi jahkái .
Flere forhold kan her spille inn , bl. a. at R-linjen har færre elever i klassene , men ett og annet tyder på at de gjennom reindriftsfaget har fått et visst praktisk grep når det gjelder å bruke skolekunnskapene .	Dása sáhttet leat ollu sivat , omd. ahte R-suorggis eai leat nu ollu oahppit , muhto juoga goitge čájeha dan ahte sii leat boazodoallofága čađa ožžon vissis praktihkalaš máhtu atnit skuvladáidduideaset .
En kan med noen rett bruke utrykket : « Spesialutdanning er den beste allmenndanning . »	Lea goit veahá riekta dadjat « erenoamáš oahppu dahká buoremusat ohppiid buotbeallásažžan . »
Som en konklusjon på denne utgreiing kan vel sies at en del er gjort for reindriftsundervisnmgen .	Loahppacealkámuššan dán čállosis sáhttá lohkat ahte oassi lea juo dahkkon boazodoallooahpahussii .
Mye står igjen , men en del av det ugjorte er innen synsvidde .	Ain váilu ollu , muhto das gal lea oassi olámuttos .
I en travel oppbyggingstid for skolen kunne det være fristende å skyve denne oppgaven fra seg og vente på at bedre kvalifiserte folk skulle gjøre grunnarbeidet .	Huksenáigodagas , go lea álo hoahppu , de livččii álki duvdilit dán barggu eret ja vuordit dassážii go bohtet eanet oahppan olbmot geat barggaše vuođđobargguid .
Noen måtte imidlertid gjøre begynnelsen – og dumme seg som amatører ofte gjør .	Muhtin fertii goitge álggu dahkat – ja čurbošit nu go aiddoálgit dávjá dahket .
Så får korrektivene komme etter hvert .	De fertejit njulgehusat boahtit dađistaga .
Landbruksundervisningen trengte også en modningstid og gjennomgår visst ennå forbedringer .	Eanandoallooahpahus dárbbašii maid láddanáiggi ja dan leat várra ain buorideame .
Kimene til mer rasjonelle tenkemåter er imidlertid lagt og vil forhåpentlig slå ut i praktisk handling når disse elever er modne menn og kvinner med innflytelse i sine reinbyer .	Gálggat / čuolmmat jurddašit ulbmillaččat leat goitge biddjojuvvon , ja sávvamis dát bohtet oidnosii duohtadili daguin go dát nuorat leat rávisolbmot ja váikkuhišgohtet iežaset siiddain .
En utvikling som ikke lar seg stanse er begynt .	Ovdáneapmi man ii šat sáhte bissehit lea álggahuvvon .
Det er all grunn til å tro at den kommende generasjon av flyttsamer vil finne nye og mer lønnsomme former i sine fedres tradisjonsrike næring .	Lea ágga jáhkkit ahte boahtte buolva johttisápmelaččat gávdnet ođđa ja eanet gánnáhahtti vugiid sin áhčiid rikkis árbevirolaš ealáhusas .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Bjørn Aarseth :	Bjørn Aarseth :
Internatet som sosialt bygdesentrum	Internáhtta sosiálalaš giliguovddážin
Bjørn Aarseth , Bærum 2003 ( Foto : Basia Głowacka )	Bjørn Aarseth , Bærum 2003 ( Foto : Basia Głowacka )
Bjørn Aarseth var lærer og rektor i Karasjok 1949-73 .	Bjørn Aarseth lei oahpaheaddji ja rektor Kárášjogas 1949-73 .
Han er født i Kautokeino i 1926 , oppvokst der og i Vadsø .	Son riegádii Guovdageainnus 1926:s , bajásšattai doppe ja Čáhcesullos .
Han arbeida i vegvesenet og forsvaret før han tok lærerskolen .	Son barggai geaidnodoaimmahagas ja militearas ovdalgo čađahii oahpaheaddjiskuvlla .
Seinere har han tatt utdanning i samisk , historie , pedagogikk og etnologi .	Maŋŋá son lea váldán lasseoahpu sámegielas , historjjás , pedagogihkas ja etnologiijas .
Fra 1973 arbeida han ved Tromsø Museum . Fra 1982 til 1993 leda han samisk avdeling ved Norsk Folkemuseum i Oslo .	1973 ’ rájes son barggai Romssa Museas , 1982:s gitta 1993 ’ rádjái jođihii son Norgga Álbmotmusea sámi ossodaga Oslos .
I tillegg har han undervist ved universitetene i Tromsø og Oslo , samt landbrukshøgskolen .	Dasa lassin lea son oahpahan Romssa ja Oslo universitehtain , ja eanandoalloallaskuvllas .
Han har skrevet et utall skrifter om samisk historie og hatt ei mengde verv .	Son lea čállán lohkameahttun čállosiid sámi historjjás ja sus leat leamaš ollu luohttámušdoaimmat .
Den artikkelen som trykkes her , er et innlegg han holdt på internatkonferansen som Statens utdanningskontor i Finnmark arrangerte i Kautokeino i 1999 .	Artihkal maid dás almmuhat , lea logaldallan maid son doalai internáhttakonfereanssas maid Stáhta Oahpahuskantuvra Finnmárkkus lágidii Guovdageainnus 1999:s .
Det behandler først og fremst gjenreisingstida etter 1945 og fram til 1960-årene , og med hovedvekt på Karasjok .	Dát lea vuosttažettiin ođđasithuksenáiggi birra maŋŋá 1945 ja 1960-lohkui , ja eanaš Kárášjoga birra .
Et situasjonsbilde fra Finnmarksbygdene på 1800-tallet	Finnmárkku giliid dilálašvuohta 1800-logus
" Skoler savnes ikke ganske i Finmarken " , skriver Rode i 1834 , " men hvordan er skolerne , og hvordan er deres lærere ?	" Skuvllaid eai váillat veahášge Finnmárkkus " , čálii Rode 1934:s , " muhto makkárat leat skuvllat ja makkárat leat oahpaheaddjit ?
Der var i 1834 4 faste skoler i Vestfinmarken , og disse var da alle forholdsvis nye .	1834:s ledje njeallje bistevaš skuvlla Oarje-Finnmárkkus , ja dát ledje buot oalle ođđasat .
Den ene var i Hammerfest kjøbstad og de 3 andre i Alten-Talvik præstegjeld , nemlig en ved Kaafjord kobberværk , en paa Elvebakken og den tredje i Talvik .	Okta lei Hámmarfeastta gávpeguovddážis ja golbma eará fas Álttá-Dálbmeluovtta báhpasuohkanis , namalassii okta Gávvuona veaikeruvkki lahka , nubbi Joganjálmmis ja goalmmát Dálbmeluovttas .
Hvert enkelt barn fik 2 høist 3 maaneders undervisning aarlig .	Juohke mánná oaččui guokte ja eanemusat golbma mánu oahpahusa jagis .
Ellers var der omreisende skoleholdere , men ikke i tilstrekkelig antal .	Muđui ledje johtti oahpaheaddjit , muhto eai doarvái .
I de fleste sogne var der kun en eller to .	Eanaš suohkaniin ledje dušše okta dahje guokte oahpaheaddji .
De fleste børn fik kun nogle faa dages undervisning aarlig , og denne var i almindelighed maadelig .	Eanaš mánát ožžo dušše moatti beaivásaš oahpahusa jahkásaččat , ja dát lei dábálaččat oalle heittot .
Man havde forsøgt , skjønt med lidet held , at opføre smaa skolestuer , hvori den omreisende skoleholder og den skolesøgende ungdom kunde finde tilhold nogle uger itræk .	Ledje gal geahččalan , vaikko unnán lihkostuvve , ásahit smávva skuvlastobožiid , gos johtti oahpaheaddji ja skuvliiohcaleaddji nuorat sáhtte gávnnadit moadde vahkku ain háválassii .
Ungdommens undervisning var for største delen overladt til foreldrene ; disse selv kunde ofte neppe læse indeni bog .	Nuoraid oahpahus lei eanaš duvdiluvvon váhnemiid háldui ; dat geat ieža eai máhttán oppanassiige lohkat girjjiid .
Børnene havde i den alder , da de skulde konfirmeres , som oftest lidet eller intet lært .	Mánát , go ledje ollen rihppaskuvlla ahkái , máhtte unnán dahje eai lean oahppan maidige .
De kunde tankeløst ramse op de 10 bud og Fadervor , naar de skulde forberedes til konfirmation ; hvis enkelte havde bragt det noget videre , saa var der omvendt langt flere , som ikke engang kunde stave .	Sii máhtte áddekeahttá bajillohkat logi báhkkoma ja Áhččámet , go álge rihppaskuvlii ; jos muhtimat máhtte veaháš eanet , de ledje baicca eatnašat dan dilis ahte eai máhttán eai stávetge .
Præsten nødtes ofte til at konfirmere dem med den smule kundskab , der kunde bibringes dem , thi erfaring viste , at de , som blev tilbageviste , kom igjen aaret efter lige uforberedte og ofte mere fordærvede . "	Báhppa fertii dávjá konfirmeret sin dáiguin unnán dieđuigun mat sis ledje , go buot vásáhusat čájehedje ahte dáid geaid čulddii , sii bohte fas maŋit jagi ja dalle ledje vel čuorbbit . "
Skoleloven av 1860 førte til kraftige løft for folkeskolen , men foreløpig fikk den liten virkning for skolene i de glissgrendte strøk i Finnmark .	1860 ’ skuvlaláhka buoridii álbmotskuvlla albmaláhkai , muhto dalle gal vuos váikkuhii dat unnán Finnmárkku boaittobeale guovlluide .
Omgangskolene viste seg lite effektive for å gi ungdommene det minimum av kunnskaper som loven krevde .	Johttiskuvllat eai nákcen dange unnánaš oahpu addit nuoraide maid láhka gáibidii .
Sjøl om internata skulle være institusjoner for norsk språk og kultur , måtte man noen ganger ta hensyn til samisk levemåte .	Vaikko internáhtat galge leat dárogiela ja dáža kultuvrra nannenásahusat , fertii muhtumin váldit sámiid eallinlági vuhtii .
På internata i indre Finnmark var det egne rom for senning av skaller .	Sis-Finnmárkku internáhtain ledje sierra suidnenlanjat .
Dette bildet er fra internatet i Guovdageaidnu en gang mellom 1935 og 1940 .	Dát govva lea Guovdageainnu internáhtas áigodagas 1935-40 .
( Kilde : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 8 )	( Gáldu : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 8 )
Internatdrift har ikke vært noe spesielt for Finnmark og for grensebygdene . "	Internáhttadoaibma ii leat leamaš dakkár mii gávdnui dušše Finnmárkkus ja boaittobeale giliin . "
Flyndreloftene " i Nordland og Troms , der barna var innlosjert på kvisten over skolestua , var vel kjente langt opp i 1900-årene .	Sánddatlovttat " Nordlánddas ja Romssas gos mánát orro skuvllastobu bajábealde , ledje dábálaččat gitta 1900-lohkui .
Fiskekassen og potetsekken fulgte med barna til " internatet " .	Guollekássa ja buđetseahkka čuovui mánáid mielde " internáhttii " .
Hver familie måtte sjøl sørge for kosten , og det var ansatt en kokkepike som sørget for å koke middag .	Juohke bearaš fertii ieš omardit biepmuid , ja koahkkanieidda bargun lei vuoššat mállása .
De fleste internatene var kommunale , og også i Finnmark var det en del kommunale internater ute ved kysten .	Eanaš internáhtat ledje gieldda hálddus , ja maiddái Finnmárkku rittus ledje muhtun gieldda internáhtat .
Det var det fattig-Norge hadde råd til den gangen , og barnepsykologien som fag var ennå i begynnerstadiet .	Dát lei masa geafes-Norggas lei várri dalle , ja mánáidpsykologiija fágan lei ain álgodásis .
Kommunene presset på for å få staten til å overta internatdriften .	Gielddat hoahpuhedje stáhta váldit badjelasas internáhttadoaimma .
Det var ansett at statsinternatene holdt en høyere standard , men den tilfredsstilte langt fra nåtidens krav .	Olbmot jáhkke ahte stáhtainternáhtain lei buoret dássi , muhto dat guhkin eret duhtadedje dáláš gáibádusaid .
Standarden må bedømmes ut fra den tids krav , og internatene var foretrukket framfor privat innlosjering .	Dási ferte árvvoštallat daláš gáibádusaid ektui , ja internáhtat ledje buorebut go priváhta olbmuid luhtte orrut .
Sameskolen i Havika ( nær Namsos ) ble fra 1910 til 1951 søkt av samer fra sørsame-områdene .	Sámeskuvlii Haviikkas ( Namsosa lahka ) bohte sápmelaččat lullisámiguovlluin . Dan jođihii Norgga Sámemiššuvdnasearvi .
Lærer Bjørn Arnfinn Devik har skrevet en hovedfagsavhandling om skolen .	Oahpaheaddji Bjørn Arnfinn Devik lea čállán váldofágadutkosa skuvlla birra .
Ut fra denne boka og samtaler med sørsamer sitter jeg igjen med inntrykket av at internatdriften neppe hadde noen høy standard , men internatskolen ble likevel flittig søkt av sørsamefamilier .	Dán girjji vuođul ja ságastallamiiguin lullisámiin lea munnje báhcán millii ahte internáhttadoaibma ii lean gal alla dásis , muhto internáhttaskuvlii dattetge bohte viššalit lullisámi bearrašat .
Skolen ble drevet for innsamlede midler , og det måtte spares på alle kanter .	Skuvlla jođiheapmái ledje ruđaid čoaggán , ja fertejedje seastit juohke láhkai .
Blant tidligere elever var det samstemmighet om at skolen var et sosialt samlingspunkt for sørsamene .	Ovddeš oahppit ledje buohkat ovttamielas das ahte skuvla lei sosiálalaš čoaggananbáikin lullisámiide .
Den ble også et arnested for sørsamisk organisasjonsarbeid .	Dát šattai maiddái lullisámi organisašuvdnabarggu vuolggabáikin .
Det var her de kunne møtes .	Dáppe sii sáhtte deaivvadit .
Sameskolen ble en felles arena for den fåtallige og spredte sørsamiske minoritet som var hjemmehørende fra Femundsmarka og til Nord-Rana , en distanse på over 1000 km. .	Sámeskuvla šattai oktasaš deaivvadanbáikin hárvelohkosaš ja hádjánan lullisámi minoritehtii geaid ruovttut ledje Femundmárkkus gitta Davvi-Rátnui , - badjel 1000 km guhkkosaš guovlu .
Både for elevene og for foreldrene var skolen et sosialt felles anliggende , der de kunne diskutere også andre spørsmål som opptok dem .	Sihke ohppiide ja váhnemiidda lei skuvla sosiálalaš , oktasaš báiki , gos sii sáhtte digaštallat maiddái eará áššiid mat sidjiide ledje gullevaččat .
De første tilløp til organisering av samene i Norge hadde sitt utspring i Havika-skolen .	Norgga sámiid álgoorganiserema rahčamušat álggahuvvojedje Haviika-skuvllas .
Den hadde årlig ca 20 elever som frivillig søkte skolen , og alle var sørsamer .	Dán skuvllas ledje jahkásaččat sullii 20 oahppi geat iešdáhtolaččat bohte deike , ja buohkat ledje lullisámit .
Det ble ikke undervist i samisk , bl.a. i mangel av et felles sørsamisk skriftspråk og samiskkyndige lærere .	Sámegillii ii gal oahpahuvvon , ee. go váillui oktasaš lullisámi čállinvuohki ja sámegiela oahpaheaddjit .
Men elevene kunne gå i sine samiske klær og snakke samisk i skolemiljøet . I bygdeskolene følte mange sørsamiske barn at de var tilsidesatt og sosialt stigmatisert .	Muhto oahppit besse sámi gárvvuid geavahit ja hállat sámegiela skuvlabirrasis , giliskuvllain dovde máŋga lullisámi máná ahte sin olgguštedje ja sosiálalaččat hávvádahtte .
Lars Danielsen , den første formann i Norske reindriftsamers landsforbund , uttalte i mitt nærvær om bygdeskolen : " Jeg gikk der mindre aktet enn en hund . "	Lars Danielsen , Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi vuosttaš ovdaolmmoš , dajai munnje giliskuvlla birra ná : " Mun doppe ledjen unnit árvosaš go beana " .
Både han og broren Paul Danielsen som etterfulgte Lars som leder , hadde begge hatt deler av sin skolegang i Havika .	Sihke son ja su viellja Paul Danielsen , gii lei ovdaolmmoš vieljas maŋis , vácciiga osiid skuvlla Haviikkas .
Også flere andre styremedlemmer i organisasjonens første 12 år hadde vært elever ved sameskolen i Havika .	Maiddái máŋga eará stivralahtu organisašuvnna 12 vuosttaš jagi ledje leamaš oahppin Haviikka sámeskuvllas .
Reindriftsamenes landsmøte i Tromsø juni 1948 , som også var stiftelsesmøte for organisasjonen , brukte ganske mye tid til å drøfte reindriftsamenes skolespørsmål .	Boazosápmelaččaid riikkačoahkkin Romssas 1948:s , mii maiddái lei organisašuvnna vuođđudančoahkkin , geavahii oalle ollu áiggi guorahallat boazosápmelaččaid skuvlaáššiid .
Sørsamene krevde en internatskole som skulle drives av staten .	Lullisámit gáibidedje internáhttaskuvlla man stáhta jođihii .
Kravet resulterte i sameskolen for Midt-Norge i Hattfjelldal fra 1951 .	Dán gáibádusa boađus lei ahte Gaska-Norgga sámeskuvla ásahuvvui Aarbortii 1951:s .
Seinere kom også en sameskole med internat i gang i Snåsa i Nord-Trøndelag .	Maŋŋá ásahuvvui maiddái sámeskuvla internáhtain Snåasii Davvi-Trøndelágii .
l 1970-80 årene ble det , med sterk statlig og fylkeskommunal innsats , reist samiske kultursentra i tilknytning til disse skoler .	1970-1980 jagiid ásahedje maiddái sámi kulturguovddážiid dáid skuvllaid olis , ja maid stáhta ja fylkkagielda ruhtadedje .
Samer fra Karasjok reiste på dette landsmøtet krav om statsinternat for sine skolebarn .	Kárášjoga sápmelaččat gáibidedje dán riikkačoahkkimis stáhtainternáhta hukset skuvlamánáidasaset .
De var misfornøyd med ordningen med privat innlosjering , og ville ha skoleinternat slik det hadde vært i Kautokeino og Polmak .	Sii eai lean duhtavaččat priváhta olbmuid luhtte orrumiin ja háliidedje skuvlainternáhta nugo lei leamaš Guovdageainnus ja Buolbmágis .
Det ble uttalt at reingjeterhytter gav dårlige kår for lekselesing og regelmessig skolegang .	Daddjui ahte badjeolbmuid guođohanbarttain bihtáidlohkan ja jeavddalaš skuvlavázzin ii lihkostuvvan .
I disse stuene fulgte man ikke skolens døgnrytme .	Dáin barttain eai čuvvon skuvlla jándorritmma .
For øvrig gikk reindriftsamene på dette møtet inn for en mer samisk preget undervisning .	Ja muđui dán čoahkkimis badjesápmelaččat dorjo eanet sámi hábmejuvvon oahpahusa .
Dette var faktisk den eneste helt positive høringsuttalelse til Samordningsnemndas innstilling om samiske skoleforhold av 1948 .	Dát lei vissa áidna áibbas positiivvalaš gulaskuddancealkámuš 1948 ’ Ovttastahttinlávdegoddi ( Samordningsnemnda ) árvalussii sámi skuvladilálašvuođaid birra .
Under en rekke seinere landsmøter for reindriftssamene har skoleforhold stått på dagsorden .	Ollu eará maŋŋá dollojuvvon boazosápmelaččaid riikkačoahkkimiin leat skuvladilálašvuođat leamaš áššin .
Primitiv internatdrift i gjenreisingstiden	Primitiivvalaš internáhttadoaibma ođđasishuksenáigodagas
Det er fra offisielt hold uttalt at i 1940 var skoleorganisering i Finnmark bedre enn i Akershus fylke .	Eiseválddiid bealis lea daddjon ahte 1940:s lei skuvlalágideapmi Finnmárkkus buoret go Akershusa fylkkas .
I 1944 ble de fleste skoler og internater brent under tyskernes tilbaketrekning .	1944:s eanaš skuvllat ja internáhtat boldojuvvojedje go duiskalaččat guđđe guovllu .
Det første kurs de nye lærerne fikk delta i , var et kveldskurs i samisk .	Vuosttaš kursa maid ođđa oahpaheaddjit čađahedje , lei sámegiela eahketkursa .
For noen av lærerne dannet dette grunnlaget for samiskkyndighet som kunne brukes i skole- og internatsituasjonen .	Muhtun oahpaheddjiide dát kursa lei sámegiela gelbbolašvuođa lokten man maŋŋá sáhtte dán gealbbu geavahit skuvla- ja internáhttadilálašvuođas .
Jeg tilføyer at jeg hadde mine første leveår og også skoleår mens familien bodde i bestyrerfløyen på Kautokeino internatskole .	Mun dása lasihan ahte mu iežan álgojagiid ja maiddái skuvlajagiid mun orron Guovdageainnu internáhttaskuvllas go min bearaš orui hoavdaásodatoasis .
Jeg reflekterte den gang ikke så mye over det som fortonte seg om en normal tilværelse , men jeg husker jo en del .	Mun dan áigge ii smiehttan nu ollu internáhttadilis go munnje lei dat dábálaš dilli , muhto dieđusge muittán ollu dáhpáhusaid .
Internatet var et tilbud , og ifølge regelverket skulle foreldre som hadde råd til det , betale noe for barnas underhold .	Internáhtta lei fálaldat , ja njuolggadusaid mielde galge váhnemat geain lei várri , máksit mánáid fuolaheamis .
Dette ble vistnok praktisert slik at kommunen betalte for barn fra fattige familier , og staten dekket for et begrenset antall friplasser .	Dát vissa dáhpáhuvai nu ahte gielda mávssii geafes bearrašiid mánáid ovddas ja stáhta juolludii doarjaga ráddjejuvvon mávssekeahtes sajiid ovddas .
Ofte skjedde betalingen fra foreldrene i form av naturalia .	Dávjá váhnemat mákse luonddubuktagiiguin .
I 1912 skriver skoledirektøren i Finnmark : " Befolkningen har vært slappe til at bringe kjøtt med til sine børns forpleining . "	1912:s čállá Finnmárkku skuvlladirektevrra : " Olbmot leat leamaš dilssit buktit bierggu máksun mánáideaset dikšumis . "
Det var mye uenighet mellom kommunen og staten om hvem som skulle betale innlosjeringsutgiftene .	Gielda ja stáhta nággiiga gaskaneaset goabbá galggai máksit orrungoluid .
Fra 1936 overtok staten disse utgifter , men kommunen skulle betale for lys , varme og renhold av klasserommene .	1936:s válddii stáhta badjelasas dáid goluid , muhto gielda galggai máksit elrávnnji , lieggasa ja klássalanjaid buhtisin doallama .
I Sverige har det vært en diskusjon om hvorvidt en del av barnetrygden burde overføres til internatdriften .	Ruoŧas leat digaštallan galgetgo doallat oasi mánáidoajus internáhttajođiheami máksimii .
Kravet fra myndighetene ble frafalt .	Eiseválddit gesse ruovttoluotta dán gáibádusa .
I Norge har ikke spørsmålet vært reist .	Norggas eai leat dán ášši oppanassiige lokten .
Den vanlige ordninga på internata var et stort rom for guttene og et for jentene .	Dábálaš vuogi mielde lei internáhtain stuora latnja bártniide ja nubbi fas nieiddaide .
Det kunne bli livlig på romma , men når husmor sto i døra , blei det stille .	Sáhtii šaddat ollu rigeren lanjain , muhto go dáloeamit iđii uksaráigii , de jávohuvve .
( Tegning av Inger Seierstad , fra Boahtte-áigge-bárdni ja Stuora-Ovllá )	( Inger Seierstad sárgun , girjjis Boahtte-áigge-bárdni ja Stuora-Ovllá )
Internatdriften på Karasjok Gjestgiveri	Internáhttadoaibma Kárášjoga Guosseviesus
Fra 1947 og frem til 1952 var om lag 70 barn innlosjert i 2. etasje på Karasjok Gjestgiveri .	1947:s gitta 1952 rádjái orro sullii 70 máná Kárášjoga Guosseviesu nuppi gearddis .
Gjestgiveriet var mindre den gang enn nå , i det en ny fløy ble bygget omkring 1970 .	Guosseviessu lei unnit dalle go dál lea , ođđa oasi huksejedje sulii 1970:s .
I 2. etasje var det flere mindre rom på begge sider av korridoren .	Nuppi gearddis ledje máŋga smávva lanja goappat bealde feaskára .
I enden av denne var det 2 større køyerom .	Feaskára gežiin ledje guokte stuorit oađđenlanja .
I disse sov som regel to i hver køy , ofte søsken .	Dáppe dábálaččat ođđe guovttis bálddalagaid , dávjá oappážagat dahje vieljažagat .
Husmora hadde også et lite rom i denne etasjen .	Dálueamidis lei maiddái smávva latnja dán gearddis .
I første etasje var det to " klasserom " , nemlig peisestua og hallen foran resepsjonen .	Vuosttaš gearddis ledje guokte " klássalanja " , namalassii biisestoboš ja resepšuvdna feaskáris .
I kjelleren var det også to klasserom som neppe ville blitt godkjent som undervisningsrom i dag .	Kealláris ledje maiddái guokte klássalanja mat dáláš mearrádusaid mielde eai várra livčče lean dohkálaččat oahpahuslatnjan .
I første etasje var det en lærerhybel og 2 rom for betjeningen .	Vuosttaš gearddis lei oahpaheaddji orrunlatnja ja guokte lanja biiggáide .
I betjeningsfløyen skulle det etter avtale være 12 senger reservert for fjellstuedrift mens skoleinternatet var i gang .	Biiggáid oasis galge šiehtadusa mielde várrejuvvot 12 seaŋgga duottarstohpoatnui skuvlainternáhta doaimmahettiin .
Flyttsamebarn brukte internatet fra november til påske , avbrutt av en knapp juleferie .	Badjemánát orro internáhtas skábmamánus beassážiidda , oanehis juovlaluomus gal ledje .
Flere som hadde boliger nær bygdesentret ville gjerne ha sine barn på internatet .	Máŋggas , geain lei stohpu giliguovddáža lahkosis háliidedje mánáid internáhttii .
Dette gjaldt både fastboende og flyttsamer .	Nu dahke sihke dálonat ja badjeolbmot .
Boligsituasjonen var så som så i gjenreisingstiden .	Dálut eai lean nu ráhpadat ođđasishuksenáigge .
Det var trangt om plassen i de provisoriske boligene og dårlige kår for leksearbeid .	Gaskaboddosaš dálut ledje gáržžit ja bihtáidbargamat bázahalle .
Internatlærerne hadde tilsyn med barnas leksearbeid fra kl. 17 til 19 , og ofte var de også sammen med dem i fritiden .	Internáhttaoahpaheaddjit bearráigehčče mánáid bihtáidbargamiid diibmu 17.00 ’ rájes gitta 19.00´ rádjái , ja dávjá sii maiddái servvoštalle singuin asttuáiggis .
Ved skolens slutt omkring l. juni jobbet internatlærerne dag og natt med å lakkere pultene , olje gulvene og stable bort alt skoleinventar og materiell i et rom i kjelleren .	Go skuvla nogai sullii geassemánu 1. beaivve , de barge internáhttaoahpaheaddjit ijat beaivái láhkket ohppiid bevddiid , oljet láhttiid ja rádjat buot skuvlastohpogálvvuid ja dávviriid keallirlatnjii .
Så kunne Nord-Norsk Hotelldrift overta og drive gjestgiveriet i 3 sommermåneder .	De sáhtii Nord-Norsk Hotelldrift ( Davvi-Norgga Hotealladoaibma ) badjelasasváldit dálu ja jođihit guosseviesu golbma geassemánu .
Et spesielt minne var stressingen med å holde petromaksene i gang .	Erenoamáš muitu lei ahte galggai váruhit olles áigge ahte petromávssain bisui čuovga .
Gjestgiveriet hadde et aggregat som forsynte rommene med lys og holdt oljefyren i gang .	Guosseviesus lei aggregáhta mii attii čuovgga lanjaide ja jurahii oljoliggenmášiinna .
Men i perioder , og særlig når det var kaldvær , streiket aggregatet .	Muhto gaskkohagaid , ja erenoamážit dalle go lei buolaš , de aggregáhta billánii .
Men skolen og internatdriften måtte jo holdes i gang .	Muhto skuvlla ja internáhttadoaimmahan fertii jođihit .
Det ble fyrt kraftig i peisen i det ene klasserommet i peisestua .	Mii liggiimet garrasit biisiin mii lei áidna klássalanjas .
I de andre rommene tjente petromaksen både til belysning og oppvarming .	Eará lanjain petromáksa attii sihke čuovgga ja lieggasa .
Disse gikk ofte " sur " og måtte renses og pumpes .	Dát dávjá suovastišgohte ja dalle fertii buhtistit ja pumpet .
Jeg kan huske at jeg flere ganger måtte opp om natta for å fylle parafin på petromaksene og pumpe dem opp .	Mun muittán ahte mun máŋgii ijas fertejin lihkkat deavdit parafiinna petromávssaide ja pumpet daid .
Jeg følte at jeg gikk i " parafinrus " .	Orron " juhkaluvvan parafiidnahájain " .
En sosialt hektisk , men også rik tid	Sosiálalaččat dilihis , muhto maiddái rikkis áigi
Det var 6 skoletimer pr. dag i 6 dager pr. uke , og med ordnet lekselesing 5 av ettermiddagene .	Vaikko internáhtas lei nu nákkis , ja skuvlavahkkut ledje guhkit , de ii oktage váidalan .
Praktisk talt alle som fulgte internatskoleordningen benyttet seg av tilbudet om internatplass .	Juohke beaivve ledje guhtta skuvladiimmu guhtta beaivvi vahkkus , ja vihtta eahketbeaivve lágiduvvojedje bihtáidlohkamat .
Det var også et visst press fra nærboende om å ta barna inn på internatskolen .	Measta buohkat geat vázze internáhttaskuvlaortnega , vuostáiválde internáhta fálaldaga .
Kostholdet på internatet virket nok fremmed på enkelte . "	Lagasbirasorrut maiddái gáibidedje oažžut mánáideaset internáhttaskuvlii .
Lørdagsgrøten " var en noe kontroversiell sak .	Internáhta biepmut ledje várra apmasat muhtumiidda . "
Noen var begeistret for grøt , og andre betraktet den som ubrukbar til menneskeføde .	Muhtumat liikojedje suohkadii , ja earát fas oaivvildedje ahte dat ii leat olbmoborramuš .
Stort sett tør jeg si at hjemmene var glade for internattilbud , og syntes det var en god avlasting i en trangbodd tid .	Duosttan dadjat ahte eanaš ruovttut ledje duhtavaččat go lei internáhttafálaldat , ja sin mielas lei buorre veahkkin nákkisvuođas .
Noen foretrakk å gå opp til en mil til skolen hver vei .	Muhtumat válljejedje vázzit beanagullama skuvlii nuppi guvlui .
Andre var innlosjert privat , og de syntes det var svært utrivelig .	Earát fas orro olbmuid luhtte , ja sin mielas lei dát hui givssálaš .
En kvinne fortalte at da hun var 8 år og privat innlosjert , måtte hun bake brød selv av egen melsekk og sove på gulvet i et trekkfullt hus .	Muhtun nissonolmmoš muitalii ahte go son lei 8-jahkásaš ja fertii orrut olbmuid luhtte , de fertii ieš láibut iežas jáffuiguin , ja oađđit láhttis galbma viesus .
Da hun fikk yngre søsken til innlosjering , måtte hun lage mat og stelle klærne også for dem .	Go su nuorat oarbinat fárrejedje dáid olbmuid lusa , de fertii son ráhkadit borramušaid ja doalahit biktasiid ortnegis maiddái sidjiide .
Noen hadde det kanskje bedre , men det er jo som regel de som var misfornøyd med tilstanden som gjerne snakker om den .	Muhtumin soittii leat buoret dilli , muhto leat han siige geain lea leamaš heajos dilli , geat muitalit dan birra .
Arbeidsplikter på internatet	Bargogeatnegasvuođat internáhtas
De store jentene dekket bordene i spisesalen .	Stuorranieiddat láhče beavddi boradansálas .
De var inndelt i arbeidspartier , og i tur og orden vasket de gulvet og tavla i klasserommene .	Sin ledje juohkán bargojoavkkuide , ja vurrolagaid sii basse láhttiid ja távvaliid klássalanjain .
Det var mange å deles om jobbene .	Ledje ollosat geat juogadedje dáid bargguid .
De store guttene hentet melk i spann fra gårdene omkring .	Stuorragánddat vižže mielkki spánnjain boandadáluin lahkosis .
Meieri og butikksalg av melk kom seinere .	Meieriijat ja buvddat vuovdigohte mielkki easka maŋŋá .
Fra gårder lenger borte kjørte bonden melka til internatet .	Boandadáluin mat ledje guhkkelis eret , boanda vuoji buvttii mielkki internáhttii .
De var vant til å måtte delta i arbeid hjemme .	Ii oktage váidalan ahte ohppiid geavahedje dákkár bargguide .
Sannsynligvis var denne arbeidsvirksomheten på internatet i strid med loven , men det visste vi ikke den gang .	Dát barggahanvierru čuovui ovddeš internáhtain , ja orui vuoigat ahte stuorra mánát oassádálle dálubargguin ja sullasaš bargguin go orro nuvttá .
Fra Kautokeino husker jeg grove guttestemmer som om ettermiddagen ropte : " Muorraviessui , muorraviessui ! "	Guovdageainnus muittán ahte roagga gándajienat eahketbeaivve huike : " Muorravissui , muorravissui ! " .
De store guttene var inndelt i vedbærergjenger , og det var deres egne formenn som noe brutalt jaget sine underordnede til vedsjåen .	Stuorra gánddat ledje muorraguoddinjoavkkuide juogaduvvon , ja ledje iežaset ovdaolbmot geat garrasit ádje vuolibuččaideaset muorravissui .
Situasjonen var den at både kjøkkenkomfyren og ovnene i klasserommene , i sovesalene og i andre oppholdsrom var fyrt med bjørkeved .	Dilli lei nu ahte sihke gievkkanuvdna , klássalanjaid , oađđensálaid ja eará orrunlanjaid uvnnat ledje liggejuvvon soahkemuoraiguin .
Favnveden ble kjørt til internatet med rein , og dette var en biinntekt for flere småbrukere .	Muoraid bukte internáhttii herggiiguin , ja dát lei lassesisaboahtu máŋgga smávvadálolažžii .
En bygdeorginal som også var bygdas musikant ( trekkspill ) , sto for vedsagingen med hand , mens skoleguttene sørget for vedbæringen .	Gilioriginála gii maiddái lei gilimusihkkár ( geasanas ) , sahái muoraid giehtasaháin , ja gánddat gudde muoraid sisa .
Såvidt jeg kan huske , bortfalt ovennevnte arbeidsplikter etter at skolen og internatet flyttet over i permanente og moderne lokaler .	Jos muittán riekta , de nohke dát barggut maŋŋágo skuvla ja internáhtta fárrehuvvui bissovaš ja ođđaáigásaš vissui .
Det sosiale samvær mellom elevene	Sosiálalaš oktavuohta ohppiid gaskkas
Flyttsamebarna brukte sin fritid , ja til og med friminuttene , til å " leke rein " ( bohccostallat ) .	Dalle lei guosseviessu boaittobeale márkana ja meahcci lea dastán . Badjemánát asttuáiggis , ja maiddái bottuin , bohccostalle .
De agerte reinflokker , flyttinger , kastet lasso osv. .	Sii dahkaludde ja dáhpádedje ealuid , johtimiid , njorostemiid jna. .
Også de fastboende barn som gikk vår og høst på skolen , brukte utmarka flittig til private aktiviteter .	Maiddái dálumánát geat vázze skuvlla giđđat ja čakčat , ledje viššalat leat meahcis iežaset bargguide .
Da internatskolen flyttet ned til en inngjerdet skolegård hvor også en annen skole holdt til , ble det mindre av de typisk samiske aktivitetene i friminuttene .	Go internáhttaskuvlla fárrehedje vulos áidojuvvon skuvlašilljui gos maiddái nubbi skuvla lei , de jávkagohte mihtilmas sámi doaimmat bottuin .
Språket var samisk i omgang mellom elevene og til dels med også betjeningen .	Sámegiela geavahedje oahppit gaskaneaset , ja internáhttabargit maiddái muhtumat hálle sámegiela .
Enkelte barn som ikke var vant til å snakke samisk , ble etter hvert meget flinke i språket .	Muhtun mánát geat eai lean hárjánan sámegiela hállat , čehppo dađistaga sámegiela geavaheamis .
Det var bare i skoletimene at norsk var hovedspråket , med samisk som hjelpespråk Fra min barndom i Kautokeino husker jeg at lekespråket var samisk om vinteren , også blant de få norsktalende barna .	Lei dušše skuvladiimmuin ahte dárogiella lei váldogiella , ja sámegiella geavahuvvui veahkkegiellan . Mu mánnávuođas Guovdageainnus muittán ahte duhkoraddangiella lei sámegiella dálvet , maiddái dan moatti dárogielat máná gaskkas .
Joiking ble utøvet i rikt monn i internatmiljøet .	Internáhttaskuvla duođai nannii sámegiela dili .
De som kunne bare noen få joiker , lærte mange nye i internatmiljøet .	Sii geat máhtte dušše moadde luođi , ohppe máŋga ođđa luođi internáhtas orodettiin .
Det ble spilt mye på " Bongolaika " , et enstrengsinstrument .	Ollu čuojahedje " Bongoláikka " , ovttastreaŋggat čuojanasa .
Det eksisterte ikke noe forbud mot joiking , men av hensyn til de mindre skolebarna som trengte mer søvn , måtte det være ro etter sengetid .	Juoigan ii lean gildojuvvon , muhto unnit mánáid dihtii geat dárbbašedje eanet oađđit , fertii leat jaskat maŋŋá nohkkanáigge .
Dempet joik kunne nok høres etter den tid .	Vuollegis juoigan gullui gal maŋŋelaš dán áiggege .
Sosialisering av barn som ellers så lite til hverandre :	Mánáid sosiáliseren geat muđui unnán oaidnaledje :
Flyttsamebarna : Noen flyttet om våren helt ut til Nordkyn i Øst-Finnmark eller til halvøya mellom Tanafjord og Laksefjord , og noen til den store halvøya mellom Laksefjord og Porsanger ( Karasjok Østfjell ) .	Badjemánát : Muhtumat johte giđđat gitta Čorgašii Nuorta-Finnmárkui dahje njárgii mii lea Deanuvuona ja Lágesvuona gaskkas , ja muhtumat stuorra njárgii mii lei Lágesvuona ja Porsáŋggu gaskkas ( Kárášjoga nuorttabeallái ) .
Ganske mange familier flyttet til det vi kalte Karasjok Vestfjell , som var vestsiden av Porsanger og ut til Magerøya , samt Vest-Gaissene .	Oalle ollu bearrašat johte Porsáŋggu oarjjabeallái , ja Máhkarávjui ja oarjegáissáide . Sis lei muđui geasset unnán oktavuohta .
De hadde ellers liten kontakt med hverandre i sommerhalvåret .	Internáhttaskuvllas sii oahpásmuvve buot orohagaid mánáiguin .
Spredtboende barn : De fjernt fastboende kom fra fjellstuene Ravnastua og Mollisjok , fra Šuoššjávri og Iešjokdalen , Karasjokdalen , Tanadalen og fra Anarjokdalen .	Boaittobeale mánát : Guhkkelis boaittobeale orru mánát bohte Gárdima ja Mollešjoga , Šuoššjávrri ja Iešjohleagi duoddarstobuin , Kárášjoga leagis , Deanu leagis ja Anárjoga leagis .
De hadde liten eller ingen kontakt med hverandre utenom internatoppholdet , selv om flere av dem var i slekt med hverandre .	Sis lei unnán dahje ii makkárge oktavuohta earáiguin earretgo internáhttaorodettiin , vaikko máŋggas sis ledje fulkkežagat .
Som i svært mange andre bygder , har det i Karasjok også eksistert slektsgrupper som har hatt en viss tradisjonell uvilje mot hverandre .	Nugo oalle máŋgga eará gilisge , de leat Kárášjogasge leamaš sogat geat árbevirolaččat leat leamaš vuostálagaid .
For et enebarn eller eldste barn i en søskenflokk må det ha vært " harde bud " å bli omplantet i internatmiljøet .	Álgománná internáhtas - mo dovdui ? Áidnamánnái dahje mánnajoavkku boarráseamos mánnái fertii leat " garra dilli " fárret internáhttii .
Det gav seg sjelden dramatiske utslag , men det var tydelig at enkelte følte seg utrygge og forlatt .	Ii lean gal mihkkege heahtediliid , muhto lei čielggas ahte muhtumat dovde dorvvohisvuođa ja dovde okto báhcán .
Som oftest fungerte en slektning av disse som en slags " bodyguard " , en støttespiller .	Sii veahkehedje gápmagiid suidnet ja biktasiid čavddisin doallat , ja várjaledje sin givssideddjiid vuostá .
De fikk hjelp til å senne skallene og holde klærne i orden , og de ble vernet mot mobbing av støttespilleren .	Maŋŋá lean ollu smiehttan ahte livččii berren leat kuráhtor internáhttamánáide , ja erenoamážit bearraša álgománnái gii internáhttii fárrii .
Barn har behov for voksenkontakt , og en mor eller bestemor burde ha som oppgave å komme innom et par ganger i uken og prate med barna , uten å ha noe spesielt ærend .	Mánáin lea dárbu ollesolbmuin oktavuođa doalahit , ja muhtin eadni dahje áhkku livččii berren oažžut bargun fitnat moddii vahkkus hálešteamen mánáiguin , vaikko ii lean makkárge erenoamáš earán .
Jeg kan huske en gammel ungkar som var i slekt med svært mange barn og gudfar til andre .	Mun muittán boaresbártni gii lei fuolki oalle ollu mánáide ja ristáhčči muhtumiidda .
Han var flink i norsk og ble ofte brukt som tolk av foreldrene .	Son lei čeahppi dárogielas ja váhnemat geavahedje su dávjá dulkan .
Han var også på god talefot med lærerne og internatbetjeningen , og han virket nærmest som en ulønnet kurator .	Sus lei maiddái buorre oktavuohta oahpaheddjiiguin ja internáhttabargiiguin , ja son doaimmai measta bálkkákeahtes kuráhtorin .
Hjemreiseordning	Ruovttumátkeortnet
I de første årene med internatdrift eksisterte det ikke noen hjemreiseordning .	Internáhttadoaimma vuosttaš jagiid ii lean makkárge ruovttumátkeortnet .
Foreldrene skysset barna til skolen og hentet dem igjen når skoleturen ( skoleperioden ) var slutt .	Váhnemat dolvo mánáid skuvlii ja vižže fas sin go skuvlavuorru nogai .
Så lenge det ble praktisert 6 dagers skoleuke , var det vanskelig å finne plass til hjemreisehelger .	Nu guhká go lei 6-beaivásaš skuvlavahkku , de lei váttis ollet ruovttus fitnat basiid .
Da skoletiden ble forlenget , og det var reist egne skolebygninger , ble det mulig å ordne med langhelger og hjemreise .	Go skuvlaáigodat guhkiduvvui ja sierra skuvlaviesut huksejuvvojedje , de lei vejolaš lágidit guhkesbasiid ja ruovttumátkki .
Men de fleste barna bodde slik at det ikke fantes helårlige veier eller rutegående transportmidler .	Muhto eanaš mánát orro sajiin gosa eai lean birrajagegeainnut dahje ruvttobiillat eai mannan .
Når veinettet ble bedre utbygd , kunne hjemreiser ordnes med buss for en del av elevene .	Go eanet geainnuid ráhkadedje , de sáhtiimet ordnet ruovttumátkkiid bussiin eanaš ohppiide .
Om det ikke var mulig å reise til foreldrehjemmet , benyttet noen muligheten til å besøke slektninger .	Jos ii lean vejolaš váhnemiid lusa vuolgit , de muhtumat geavahedje liibba gallestallat fulkkiid .
Foreldrekontakt	Váhnenoktavuohta
Skoleinternatet ble et sosialt kontaktpunkt .	Skuvlainternáhtta doaimmai sosiálalaš oktavuođadoallin .
Sosialkurator fantes ikke i bygda før langt ute i 1960-årene .	Sosiálkuráhtorat eai gávdnon gilis ovdalgo 1960-logus .
Foreldremøtene for internatforeldre var meget godt besøkt , langt mere enn de instituerte kretsmøtene som stort sett ble benyttet bare av de som bodde nær skolen .	Internáhta váhnenčoahkkimiidda bohte ollu váhnemat , ollu eanet go lágiduvvon biirečoahkkimiidda maidda bohte váhnemat geat orro skuvlla lahkosis .
Foreldremøtene på internatet var sosiale begivenheter med bevertning , hvor folk gav seg god tid til å snakke med lærerne og med hverandre .	Internáhta váhnenčoahkkimat ledje sosiálalaš dáhpáhusat guossohemiin , ja olbmot aste háleštit oahpaheddjiiguin ja guhtet guimmiideasetguin .
Hjemmebesøk hos lærere var ikke uvanlig , og temmelig ofte hos lærere som kunne kommunisere på samisk .	Lei oalle dábálaš ahte váhnemat gallededje oahpaheddjiid ruovttus , ja oalle dávjá oahpaheddjiid geaiguin sáhtte sámegiela hállat .
Naturlig nok var internatlærerne best kjent med avsidesboende familier og flyttsamefamilier som hadde barn på internatet .	Lei lunddolaš ahte internáhttaoahpaheaddjit buoremusat dovde boaittobeale bearrašiid ja johttisámebearrašiid geain ledje mánát internáhtas .
Jeg tror jeg tør si at kontakten mellom foreldre og lærere var usedvanlig god .	Mun duosttan čuoččuhit ahte oktavuohta váhnemiid ja oahpaheddjiid gaskkas lei erenoamáš buorre .
Internatet hadde ikke radio	Internáhtas ii lean radio
Sjøl om barna var opptatt med skolegang og leksearbeid det meste av dagen , bør det likevel i ettertid påtales at det i mange år ikke var noe ordnet fritidstilbud for barna , Det fantes f.eks. ikke noen radio på internatet .	Vaikko mánáin lei doarvái bargu skuvllas ja bihtáidbargamiin beaivvi mielde , de berre liikká dál maŋŋá fuomášuhttit ahte máŋggaid jagiid ii lean makkárge lágiduvvon asttuáigefálaldat mánáide . Ovdamearkka dihtii ii gávdnon radio internáhtas .
Jentene var interessert i ønskekonserten og barnetimen .	Nieiddat liikojedje guldalit sávaldatkonseartta ja mánáidbottu .
Guttene var særlig interessert i sportsbegivenheter , som skøyteløp og skirenn , som ble referert i radio .	Gánddat liikojedje fas falástallandáhpáhusaid čuovvut nugo skeittásteami ja čuoigama radios bájuhit .
I flere år var det innarbeidet praksis at de store guttene kom hjem til oss lørdag og søndag når det var reportasjer i radio fra skøyteløp og skirenn .	Ollu jagiid mielde lei dáhpin šaddan ahte stuorra gánddat bohte min geahčái lávvardaga ja sotnabeaivve go radios ledje sáddagat skeittástan- ja čuoigangilvvuin .
Når det var for lite stoler , lå de på gulvet og noterte rundetider for skøyteløpene og passeringstider for skiløperne og hopplengder .	Go ledje menddo unnán stuolut , de vealládedje láhttis ja čálle vuorroáiggiid skeittásteamis ja meattildanáiggiid čuoigiide ja njuikemis guhkkodaga .
Det var lystbetont høring og skrivetrening , som også var en måte å lære norsk på .	Dát lei mielamiel guldaleapmi ja čállinhárjáneapmi , ja lei maiddái vuohki dárogiela oahppat .
Guttene utviklet etter hvert et " reportasjespråk " i dagligtale .	Gánddat hállagohte " reportášagiela " beaivválašságastettiin .
Omsider forærte Norges lærerinneforbund internatet en radio til bruk i internatstua .	Viimmat oaččuimet Norges Lærerinneforbund-nammasaš searvvis radio mii galggai leat internáhttastobus .
Men de sterkt sportsinteresserte guttene fortsatte å komme til oss , fordi det var så mye forstyrrelser av de mindre barna i internatstua .	Muhto dát gánddat geat nu áŋgirit guldaledje gilvvohallamiid ain bohte min geahčái , go unnit mánát nu ridje internáhttastobus .
Også jentene stakk gjerne innom i helgene .	Maiddái nieiddat guovlladedje min geahčen basiid .
De likte best å stå i kjøkkendøra og se på når min kone arbeidet .	Sii liikojedje buoremusat čuožžut gievkkanuksagaskkas ja geahččat go mu eamit barggai .
Jeg oppfatter det som et behov for voksenkontakt .	Mun dán dulkojin ahte sis lei dárbu ollesolbmuin servvoštallat .
Etter noen år ble det organisert hobbytimer for elevene , bl.a. formingsaktiviteter .	Moanat jagiid maŋŋá álggaheimmet buđaldandiimmuid lágideami ohppiide , ee. giehtaduodjedoaimmaid .
Jentene tok med begeistring mot hobbytimer på sløyden , der de fikk lære å bruke verktøy som vanligvis var forbeholdt menn .	Nieiddat ávuin serve muorraduoji buđaldeapmái ja doppe ohppe geavahit reaidduid mat dábálaččat ledje olbmáide jurddašuvvon .
Det viste seg snart at de ble like flinke som guttene i tresløyd .	Oalle oanehis áiggis vásiheimmet ahte sii fargga ledje seamma čeahpit go gánddat muorraduojis .
Etter innflytting i de nye skolelokalene , ble også skolebiblioteket og folkebiblioteket åpent for elevene om kveldene .	Maŋŋá go sirddiimet ođđa skuvlalanjaide , de ledje maiddái skuvlagirjerájus ja álbmotgirjerájus rahpasat eahkedis ohppiide .
Det ble også holdt korte " kurs " i å finne frem i biblioteksystemet .	Mii doalaimet maiddái oanehis " kurssaid " mo girjerádjosa vuogádaga hálddašit .
Internatet - et livlig sosialt miljø	Internáhtta - ealaskas sosiálalaš biras
Både samværet med barna og kontakten med foreldrene bød på livlig sosial aktivitet .	Sihke servvoštallan mánáiguin ja oktavuohta váhnemiiguin dagahii ealaskas sosiálalaš doaibmama .
Men med årene kunne det og by på en form for slitasje og manglende mulighet til konsentrasjon , både om skolefagene og om andre gjøremål i lokalsamfunnet .	Muhto jagiid mielde dát sáhtii maiddái loaktit olbmo ja dagahii ahte ii lean vejolaš konsentreret skuvlafágaide ja eará báikkálašservodaga bargguide .
Etter 12 år flyttet vi til egen bolig en halv km fra internatet .	12 jagi maŋŋá mii fárriimet iežamet stohpui kilomehtar beale eret internáhtas .
Fortsatt hadde vi god kontakt med internatmiljøet og foreldrene , men vi slapp det daglige trykket av å ha så mange rundt oss til enhver tid , og trivdes nå bedre med de faglige sider av lærer- og styrergjerningen .	Ain lei mis buorre oktavuohta internáhttabirrasiin ja váhnemiiguin , muhto mis ii lean šat giksin ahte álo ledje nu ollosat min geahčen ja dál lokten buorebut oahpaheaddji ja jođiheaddji fágalaš beliin .
Vaktmester	Viessohoaiddár
Det var den gang smått stell med teknisk servicepersonell i bygdene , og kommunenes tekniske etater var lite utbygget .	Dalle ledje unnán teknihkalaš bálvaleaddji olbmot gilis , ja gieldda teknihkalaš ossodat lei unnán ovdánan .
Det var utrolig nyttig for bygdefolk å ha en villig og utadvendt vaktmester med teknisk innsikt og erfaring .	Giliolbmuide lei ávkkálaš ahte gávdnui dáhtolaš ja roahkkadis viessohoaiddár geas lei teknihkalaš máhttu ja vásáhus .
Den Samiske Folkehøgskole i nabolaget var bl.a. også velsignet med nevenyttige lærere og et verksted som også var til god nytte for folk utenfor skolemiljøene .	Kránnjáskuvllas Sámi álbmotallaskuvllas ledje ee. maiddái vuohkkás oahpaheaddjit ja divohat mii maiddái lei buorrin olbmuide olggobeale skuvlabirrasiid .
Sluttord	Loahpaheapmi
Ganske ofte har jeg kontakt med tidligere internatelever , bl.a. gjennom foreningslivet .	Oalle dávjá lea mus oktavuohta ovddeš internáhttaohppiiguin , ee. searvedoaimmaid bokte .
På Østlandet , der jeg har bodd noen år , har vi en Karasjokforening som holder regelmessige møter og fester .	Østlánddas gos mun lean orron moanaid jagiid lea mis Kárášjogasearvi mii dávjá doallá čoahkkimiid ja riemuid .
Jeg har inntrykk av at de svært gjerne ser at deres gamle lærere stiller opp .	Mun lean vuohttán ahte sii hui mielas háliidit ahte sin ovddeš oahpaheaddjit bohtet .
Flere kommer fra svært avsides grender på Finnmarksvidda .	Máŋggas sis bohtet boaittobeale giliin Finnmárkkuduoddaris .
Likevel synes de å klare seg godt i de større og folketette miljøer .	Liikká orrot sii bures birgemin stuorát ja olmmošvallji birrasiin .
Jeg har ikke møtt noen bitre reaksjoner , men det er gjerne slik at man helst husker det morsomme fra skoletiden og fortrenger det ubehagelige .	Mun in leat ožžon makkárge bahča reakšuvnnaid , muhto nu han várra lea ahte olmmoš muitá somás vásáhusaid skuvlaáiggis ja vajálduhttá unohasvuođaid .
Internatet kan ikke erstatte et godt hjem , men de første etterkrigsårene var preget av trangboddhet også i hjemmene og av ensidig kosthold .	Internáhtta ii sáhte leat ruovttu sajis , muhto álgojagiid soađi maŋŋá lei olbmuin gárži ruovttuin ja ovttahat biebmu .
Et tomt og kaldt hus , der foreldrene er borte på grunn av reindriften , er heller ikke noe hyggelig hjem å komme til .	Guoros ja galbma viessu , go váhnemat leat siiddas boazodilis , ii leat gal guoimmuheaddji ruoktu .
Internatliv er ikke en ønsket situasjon , men hva var alternativet med den geografi og det klima vi har , og med de dårlige kommunikasjoner som var langt oppe i 1970-årene ?	Internáhttaeallin ii lean gal sávahahtti dilálašvuohta , muhto mii lei molssaeaktun geografiijain ja dálkkádagain mii mis lea , ja heajos johtolatvejolašvuođaiguin gitta 1970-logu loahpageahčái ?
Kilder - trykte Devik , Bjørn Arnfinn : Sameskolen i Havika 1910-1951 .	Čálalaš gáldut : Devik , Bjørn Arnfinn : Sameskolen i Havika 1910-1951 .
Et tidskifte i sørsamenes kulturreising .	Et tidskifte i sørsamenes kulturreising .
Tromsø Museum 1980 . Melding om skolene i FInnmark 1945-1970 .	Tromsø Museum 1980. 108 s. Melding om skolene i Finnmark 1945-1970 .
Redaksjon : L. Lind Meløy , Ragnvald Mathiesen , Harald J. Olsen .	Redaksjon : L. Lind Meløy , Ragnvald Mathiesen , Harald J. Olsen .
Finnmark fylke , Vadsø 1973 . Meløy , Lydolf Lind : Internatliv i Finnmark .	Finnmark fylke , Vadsø 1973. 190 s. Meløy , Lydolf Lind : Internatliv i Finnmark .
Skolepolitikk 1900-1940 .	Skolepolitikk 1900-1940 .
Oslo 1980 . Rode , Fredrik : Opptegnelser fra Finmarken .	Oslo 1980. 144 s. Rode , Fredrik : Opptegnelser fra Finnmarken .
Samlede i aarene 1826-1834 og senere utgivne som et bidrag til Finmarkens statistik .	Samlede i aarene 1826-1834 og senere utgivne son er et bidrag til Finnmarkens statistik .
Skien 1842. 340 s. Gjengitt i Helland : Finnmarkens Amt .	Skien 1842. 340 s. Gjengitt i Helland : Finnmarkens Amt .
B. 2 , s. 541-542 .	B 2 s. 541-542 . Kra .
Statsinternatene i Finnmark .	Statsinternatene i Finnmark .
Redaksjon : Olav Beddari , Kåre Våga , Steinar Wikan .	Redaksjon : Olav Beddari , Kåre Våga , Steinar Wikan .
Skoledirektøren i Finnmark , Vadsø , 1989 .	Skoledirektøren i Finnmark , Vadsø , 1989. 55 s.
Kilder - muntlige Samtaler med tidligere internatelever .	Njálmmálaš gáldut : Ságastallamat ovddeš internáhttaohppiiguin .
Egne minner og refleksjoner .	Iežan muittut ja dárkostusat .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Nyhet , 01.07.2010	Ođas , 01.07.2010
Aasrud besøkte Sametinget	Aasrud galledii Sámedikki
Erfaringer med konsultasjonsordningen var hovedtema da fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud besøkte Sametinget i juni .	Vásáhusat konsultašuvdnaortnegiin lei váldofáddá go ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud galledii Sámedikki geassemánus .
Sametingspresident Egil Olli og statsråd Rigmor Aasrud møttes til sin faste halvårlige samtale i Karasjok 13.-14. juni 2010 . - Vi har drøftet en rekke ulike saker , og da spesielt konsultasjonsordningen mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Sámediggepresideanta Egil Olli ja stáhtaráđđi Rigmor Aasrud deaivvadeigga bissovaš jahkebeallásaš ságastallamiidda Kárášjogas geassemánu 13.-14. b. 2010. - Mii leat digaštallan iešguđetlágan áššiid , ja erenoamážit stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallanortnega .
Etter fem år med ordningen er det gledelig å slå fast at i de aller fleste konsultasjonssaker har man blitt enige om både prosess og resultat , sier statsråd Aasrud .	Vihtta jagi maŋŋá go ortnet álggahuvvui , lea illudahtti vásihit ahte eanaš ráđđádallanáššiin lea leamaš ovttamielalašvuohta sihke proseassa ja bohtosa dáfus , cealká stáhtaráđđi Aasrud .
Bildetekst : Sametingspresident Egil Olli og statsråd Rigmor Aasrud .	Govvateaksta : Sámediggepresideanta Egil Olli ja stáhtaráđđi Rigmor Aasrud .
Administrasjons ­avdelingen ( ADA )	Ossodaga jođiha eksp. hoavda Eli Telhaug .
Avdelingsdirektør Jon Oftedal er nestleder i avdelingen .	Ossodatdirektevra Jon Oftedal lea ossodaga nubbinjođiheaddji .
Kontrolldirektør Odd Kvalvik er administrativt knyttet til ADA , men rapporterer direkte til Finansråden .	Bearráigeahččandirektevra Odd Kvalvik gullá hálddahuslaččat hálddahusossodahkii , muhto raportere njuolga Ruhtadanráđđái .
Avdelingen har følgende seksjonsinndeling :	Ossodagas leat čuovvovaš sekšuvnnat :
Personalseksjonen ( PERS . )	Bušeahttasekšuvdna ( BUS )
Seksjonsleder : Avdelingsdirektør Håkon Tandstad Oppgaver : Utvikling og oppfølging av felles personalpolitikk for FIN .	Oktiiheivehit Ruhtadan departe ­meantta fágabušeahta vuollásaš institušuvnnaid bušeahtaiguin , ekonomiija- ja rehketdoalloáššit , oktiiheivehit departemeantta riikkarevišuvdnaáššiid .
Rådgivning i forbindelse med behandling av personalsaker i avdelingene .	Koordineret fágadepartemeantta bargguid guláskuddanáššiin ja r-notáhtain .
Administrative oppgaver på personalområdet .	Dokumentašuvdna- ja IT- sekšuvdna ( DOIT )
Brukeransvarlig for personaldatasystem og tidregistreringssystem .	Sekšuvdnajođiheaddji : Oss. dir. Jorunn Bødtker .
Planlegging og administrasjon av felles personal- og lederutviklingstiltak .	Dokumentašuvdna ja vuorkádoaimmat olles departemeanttas .
Sekretariat for Arbeids- og samarbeidsutvalget .	Intraneahta ja IT-infrastruktuvrra ovddideapmi departemeanttas .
Helse , miljø og sikkerhet .	Koordineret IT-gažaldagaid .
Profilering av FIN som arbeidsgiver .	Oktasaš IT- vuogádagaid jođiheapmi .
Organisasjonsseksjonen ( ORG )	Organisašuvdnasekšuvdna ( ORG )
Seksjonsleder : Avdelingsdirektør Peter Reine Oppgaver : Ansvar for departementets interne økonomi , herunder budsjettering , regnskapføring og økonomistyring .	Barggut : Departemeantta siskkáldas ekonomiija ovddasvástideaddji , dan vuolde maid bušeahtaid ja rehketdoaluid fievrredeapmi ja ekonomiijastivren .
Samordning av departe ­mentets virk som ­hetsplanlegging og organisering .	Buohtalastit departemeantta doaibmaplánema ja organiserema .
Ansvar for beredskapssaker og ulike oppgaver knyttet til fellesadministrasjon og løpende drift .	Ovddasvástádus gearggusvuođaáššiin ja iešguđetlágan bargguin mat gusket oktasašhálddahussii ja jođiheapmái .
Budsjettseksjonen ( BUD )	Bargiidsekšuvdna ( BARG )
Koordinering av fagdepartementets arbeid med høringssaker og r-notater .	Ráđđeaddi ossodagaid bargiidáššiid meannudeami oktavuođas .
Dokumentasjons- og IT-seksjonen ( DOIT )	Hálddahuslaš barggut mat gusket bargiid suorgái .
Seksjonsleder : Avdelingsdirektør Jorunn Bødtker Oppgaver : Dokumentasjon og arkivfunksjon for hele departementet .	Geavaheddjiid ovddasvástideaddji bargiid dihtorsystemain ja áigeregistrerensystemain .
Utvikling av intranett og IT-infrastrukturen i departementet .	Plánet ja hálddašit oktasaš bargiid- ja jođihanovddidandoaimmaid .
Koordinering av IT-spørsmål .	Profileret FIN nugo bargoaddi .
Drift av felles IT-systemer .	Vuollásaš etáhtaid bargiidpolitihkka .
Administrasjonsavdelingen	Hálddahusossodat
Ekspedisjonssjef Nils A. Dugstad , tlf. 22 24 46 10 Forværelse tlf. 22 24 46 19	Ekspedišuvdnahoavda Nils A. Dugstad , tlf. 22 24 46 10 Ovdakantuvra tlf. 22 24 46 19
Administrasjonsavdelingen ivaretar stabsfunksjoner for politisk ledelse og departementsråd , koordinerer beslutningsprosesser og administrative fellessaker og ivaretar nødvendige støttetjenester slik at departementet løser sine faglige oppgaver formålstjenlig og kostnadseffektivt .	Hálddahusossodat fuolaha politihkalaš njunušgotti ja departemeantaráđi stábadoaimmaid , oktiiheivehallá mearrádusproseassaid ja hálddahuslaš oktasašáššiid ja fuolaha dárbbašlaš doarjjabálvalusaid nu ahte departemeanta čoavdá iežas fágalaš doaibmamušaid ulbmillaččat ja bevttolaččat goluid dáfus .
Avdelingen tilrettelegger administrative saker for politisk ledelse og departementsråd , utvikler styringssystemer og overordnede retningslinjer for en effektiv og samordnet ledelse av departementet , og påser at virksomheten foregår innenfor gjeldende regler og retningslinjer på det administrative området .	Ossodat válmmašta hálddahuslaš áššiid politihkalaš njunušgoddái ja departemeantaráđđái , ovddida stivrenvuogádagaid ja bajimus láiddanjuolggadusaid nu ahte departemeanta jođihuvvo bevttolaččat ja oktiiordnejuvvon vuogi mielde , ja goziha ahte doaibma čađahuvvo daid gustojeaddji njuolggadusaid ja láiddanjuolggadusaid mielde mat leat hálddahuslaš suorggis .
Avdelingen ivaretar dessuten koordinering og strategiutvikling for sikkerhets- og beredskapsspørsmål , for departementets internasjonale arbeid og FOU.	Ossodat fuolaha dasto oktiiheivehallama ja strategiijaovddideami sihkkarvuođa- ja gearggusvuođagažaldagaid várás , departemeantta riikkaidgaskasaš barggu várás ja departemeantta DjO ( Dutkama ja ovddidanbarggu ) várás .
Administrasjonsavdelingen er organisert i fem enheter og har i tillegg en koordinator som ivaretar det internasjonale arbeidet og FOU i departementet .	Hálddahusossodat lea organiserejuvvon viđa ovttadahkan ja das lea dan lassin oktiiheivehalli guhte fuolaha departemeantta riikkaidgaskasaš barggu ja departemeantta DjO-barggu .
Personal- og organisasjonsseksjonen har ansvar for intern personalpolitikk , blant annet ledelsesutvikling , organisasjonsutvikling , kompetanseutvikling , HMS-arbeid og interne fellesfunksjoner for hele departementet .	Bargiid- ja organisašuvdnasekšuvnnas lea ovddasvástádus oppa departemeantta siskkáldas bargiidpolitihkas , earret eará jođihanovddideamis , organisašuvdnaovddideamis , máhttobuorideamis , DBS-barggus ja siskkáldas oktasašdoaimmain .
Seksjonen har dessuten ansvaret for koordineringen av alle høringssaker .	Dasto lea sekšuvnnas ovddasvástádus buot gulaskuddanáššiid oktiiordnemis .
Sammen med Budsjett- , økonomi- og regnskapsseksjonen skal seksjonen arbeide med utvikling av styringssystemer og strategier .	Ovttasráđiid Bušeahtta- , ekonomiija- ja rehketdoallosekšuvnnain galgá sekšuvdna bargat stivrenvuogádagaid ja strategiijaid buoridemiin .
Budsjett- , økonomi- og regnskapsseksjonen leder og koordinerer departementets arbeid med statsbudsjettet og ivaretar styring og kontroll med økonomiforvaltningen i departementet .	Bušeahtta- , ekonomiija- ja rehketdoallosekšuvdna jođiha ja oktiiheiveha departemeantta barggu stáhtabušeahtain ja fuolaha stivrema ja goziheami departemeantta ekonomiijahálddašemiin .
IKT-enheten har ansvar for intern strategi og kompetanseutvikling på IKTområdet , ivaretar IKT-bestillerfunksjonen i forhold til Departementenes servicesenter ( DSS ) .	DGT-ovttadagas lea ovddasvástádus siskkáldas strategiijas ja máhttobuorideamis DGT-suorggis , fuolaha DGT-diŋgojeaddji doaimma Departemeanttaid bálvalusguovddáža ( DBGa ) ektui .
Sikkerhetsenheten ivaretar planlegging , gjennomføring og koordinering av departementets sikkerhets- og beredskapsarbeid , blant annet styring og gjennomføring av fysiske sikringstiltak i regjeringskvartalet .	Sihkkarvuođaovttadat fuolaha departemeantta sihkkarvuođa- ja gearggusvuođabarggu plánema , čađaheami ja oktiiheivehallama , earret eará fysihkalaš sihkkarvuođadoaibmabijuid stivrema ja čađaheami ráđđehuskvartálas .
Enheten har også ansvar for ordningen med tilskudd til de politiske partiene og tilhørende lov om visse forhold vedrørende de politiske partiene .	Ovttadagas lea maiddái ovddasvástádus ortnegis mas politihkalaš bellodagat ožžot doarjagiid , ja dasa gulli lágas dihto diliid birra mat gullet politihkalaš bellodagaide .
Loven inneholder bl.a. regler om innsyn i og innberetning av de politiske partienes inntekter , inkludert bidrag fra private , vilkår for registrering av partiene og kriterier for statlig tilskudd til sentrale og lokale partiorganisasjoner .	Láhka sisttisdoallá earret eará njuolggadusaid politihkalaš bellodagaid sisaboađuid geahčadanlobi birra ja bajásaddima birra , dás maiddái priváhta addagiid birra bellodagaide , bellodagaid registarastineavttuid birra ja eavttuid birra mat gusket stáhtadoarjagiidda guovddáš ja báikkálaš bellodatorganisašuvnnaide .
Arkiv- og dokumentasjonsenheten har ansvaret for departementets saksbehandlingsverktøy og tar hånd om dokumentasjonskrav , betjener departementets postmottak og koordinerer henvendelser om innsyn i departementets dokumenter .	Arkiiva- ja duođaštusovttadagas lea ovddasvástádus departemeantta áššemeannudanreaidduin ja fuolaha duođaštusgáibádusaid , fuolaha departemeantta poastavuostáiváldima ja oktiiheiveha olbmuid sávaldagaid geahčadit departemeantta dokumeanttaid .
Administrasjonsenheten	Hálddahusovttadat
Administrasjonsenhetens hovedoppgaver er :	Hálddahusovttadaga bargamušat leat
Utvikling og oppfølging av felles personalpolitikk for Fiskeri- og kystdepartementet .	Oktasaš bargoveagapolitihka ovddideapmi ja čuovvoleapmi Guolástus- ja riddodepartemeantta ovddas .
Behandling av personalsaker , lønnsspørsmål og andre administrative oppgaver på personalområdet	Bargoveahkaáššid ja bálkááššiid meannudeapmi , ja eará hálddahuslaš bargamušat mat gullet bargoveahkasuorgái .
Planlegging og administrasjon av felles personal- og lederutviklingstiltak	Oktasaš bargoveahka- ja jođiheaddjiovddidandoaibmabijuid plánen ja hálddašeapmi .
Profilering av Fiskeri- og kystdepartementet som arbeidsgiver	Guolástus- ja riddodepartemeantta profileren bargoaddin .
Personalpolitikk i underliggende etater .	Vuollásaš etáhtaid bargoveahkapolitihkka .
Ansvar for departementets interne økonomi , herunder budsjettering og økonomistyring .	Ovddasvástádus departemeantta siskkáldas ekonomiijas , dás maiddái bušeahttaráhkadeamis ja ekonomiijastivremis .
Ansvar for beredskapssaker og ulike oppgaver knyttet til fellesadministrasjon og løpende drift .	Ovddasvástádus gearggusvuođaáššiin ja iešguđegelágan bargamušat mat čatnasit oktasašhálddahussii ja beaivválaš doibmii .
Servicefunksjon for språktjenester .	Giellabálvalusaid fuolahusdoaibma .
Service- og støtteoppgaver for departementets avdelinger .	Fuolahus- ja doarjjadoaimmat departemeantta ossodagaide .
Dokumentasjon og arkivfunksjon for hele departementet .	Oppa departemeantta duođaštus- ja vuorkádoaibma .
Koordinering av IT-spørsmål .	IT-áššiid oktiiordnen .
Støttefunksjon for ikt-relaterte prosjekter i fagavdelingene .	Fágaossodagaid IT-lunddot prošeavttaid várás doarjjadoaibma .
Koordinator for fornyelse og modernisering , herunder initiativtaker for utvikling av elektroniske løsninger .	Ođasmahttima ja ođđaáigádeami oktiiordnejeaddji , dás maiddái elektrovnnalaš čovdosiid ovddideami álggaheaddji .
Administrasjonsenheten koordinerer kontakten med tjenesteleverandøren Departementenes servicesenter .	Hálddahusovttadat oktiiordne oktavuođa bálvaluslqgideaddjiin Departemeanttaid fuolahusguovddážiin .
Administrativ seksjon ( AS )	Hálddahuslaš sekšuvdna
Samordning og styring av departementets arbeid med interne planprosesser knyttet til personal- , organisasjons- og IKT-utvikling .	Ovttastahttit ja stivret departemeantta barggu siskkáldas plánaproseassaiguin mat leat čadnon bargiid- , organisašuvnna- ja IKT-ovdánahttimii .
Departementets personaladministrasjon , arbeidsmiljø , IKT-virksomhet og arkiv .	Departemeantta bargiidhálddašeapmi , bargobiras , IKT-doaibma ja vuorká .
Personalsaker for etatene , blant annet prinsipielle saker om lønns- og arbeidsforhold , fortolkning av lov- og regelverk og tiltak ved større bemanningsendringer .	Etáhtaid bargiidáššit , ea.ea prinsihpalaš áššit bálkká- ja bargodili birra , lágaid- ja njuolggadusaid dulkon ja stuorát bargoveahkarievdademiid doaimmat .
Administrativ ledelse	Hálddahusnjunušgoddi
Departementsråd Ellen Seip er departementets administrative leder .	Departemeantaráđđi Ellen Seip lea departemeantta hálddahusa jođiheaddji .
Departementets ledergruppe består av departementsråd , assisterende departementsråd , informasjonssjef og fagavdelingenes ekspedisjonssjefer .	Departemeantta jođihangottis leat departemeantaráđđi , veahkkedepartemeantaráđđi , diehtojuohkinhoavda ja fágaossodagaid ekspedišuvdnahoavddat .
Departementsråd Ellen Seip	Departemeantaráđđi Ellen Seip
Assisterende departementsråd Tom Rådahl	Veahkkedepartemeantaráđđi Tom Rådahl
Assisterende departementsråd	Veahkkedepartemeantaráđđi
Ekspedisjonssjefene	Ekspedišuvdnahoavddat
Administrasjons- og utviklingsavdelingen	Ekspedišuvdnahoavda Ulf Pedersen
Velferdspolitisk avdeling	Čálogopolitihkalaš ossodat
Velferdspolitisk avdeling	Čálogopolitihkalaš ossodat
Ekspedisjonssjef Tomas Berg	Ekspedišuvdnahoavda Tomas Berg
Pensjonsavdelingen	Ealáhatossodat
Pensjonsavdelingen	Ealáhatossodat
Ekspedisjonssjef Tom Gulliksen	Ekspedišuvdnahoavda Tom Gulliksen
Velferdspolitisk avdeling	Bušeahtta- ja ekonomiijaossodat
Velferdspolitisk avdeling	Bušeahtta- ja ekonomiijaossodat
Ekspedisjonssjef Gundla Kvam	Ekspedišuvdnahoavda Gundla Kvam
Arbeidsmiljø- og sikkerhetsavdelingen	Bargobiras- ja sihkarvuođaossodat
Arbeidsmiljø- og sikkerhetsavdelingen	Bargobiras- ja sihkarvuođaossodat
Ekspedisjonssjef Rune Solberg	Ekspedišuvdnahoavda Rune Solberg
Arbeidsmarkedsavdelingen	Bargomárkanossodat
Arbeidsmarkedsavdelingen	Bargomárkanossodat
Ekspedisjonssjef Karl A. Bilstad	Ekspedišuvdnahoavda Karl A. Bilstad
Budsjett- og økonomiavdelingen	Hálddahus- ja ovddádusossodat
Budsjett- og økonomiavdelingen .	Hálddahus- ja ovddádusossodat
Departementsråd	Hálddahuslaš jođihus
Departementsråd Jørn Krog	Departemeantaráđđi Jørn Krog
Faks : 22 24 95 85	Ekspedišuvdnahoavda
Ekspedisjonssjefer Ekspedisjonssjef Magnor Nerheim	Ekspedišuvdnahoavda – Mearraávkkástallan , mearrabiebmu ja márkan Magnor Nerheim
Avdeling for havbruk , sjømat og marked	Mearraávkkástallan , mearrabiebmu ja márkan
Ekspedisjonssjef Kirsten Ullbæk Selvig	Ekspedišuvdnahoavda – Davviguovlluid ja internašunála mariinna ovttasbargguid Kirsten Ullbæk Selvig
22 24 95 85 Ekspedisjonssjef Arne Benjaminsen	Ekspedišuvdnahoavda – Dutkan- ja innovašuvdnaossodat Arne Benjaminsen
Forsknings- og innovasjonsavdelingen	Dutkan- ja innovašuvdnaossodat
Ekspedisjonssjef Johán H. Williams Havressurs- og kystavdelingen	Doaibmi ekspedišuvdnahoavda – Áhperesursa- ja ridduossodat Johán H. Williams
Havressurs- og kystavdelingen	Áhperesursa- ja ridduossodat
Administrativ ledelse	Hálddahuslaš jođihangoddi
Departementsråden	Departemeantaráđđi
Erik Lund-Isaksen	Erik Lund-Isaksen
Departementsråden er departementets høyeste faste embetsmann .	Departemeantaráđđi lea departemeantta bajimus fásta virgeolmmoš .
Departementsråden skal avlaste og være rådgiver for statsråden i arbeidet med ledelse og samordning av departementets arbeid .	Departemeantaráđđi galgá veahkehit stáhtaráđi ja addit ráđiid stáhtaráđđái departemeantta jođihan- ja buohtalastinbarggus .
Departementsråden er statsrådens nærmeste medarbeider og rådgiver , både i faglige , / politiske men også i daglige spørsmål av alle slag .	Departemeantaráđđi lea stáhtaráđi lagamus mielbargi ja ráđđeaddi , sihke fágalaš , / politihkalaš muhto maiddái iešguđetlágan beaivválaš jearaldagain .
Forsvarssjefen Harald Sunde Forsvarssjefen har nå en dobbelthattet rolle som både øverste fagmilitære rådgiver i departementet , og som etatssjef for Forsvarets militære organisasjon .	Suodjalushoavda Harald Sunde Suodjalushoavddas lea dál guovttegeardán rolla , son lea sihke departemeantta bajimuš fágamilitearalaš ráđđeaddi , ja Suodjalusa militeara organisašuvnna etáhtahoavda .
Assisterende departementsråd Morten Tiller Departementsråden har i sin stab en assisterende departementsråd , som også fungerer i departementsrådens fravær .	Sadjásaš departemeantaráđđi Morten Tiller Departemeantaráđis lea veagastis sadjásaš departemeantaráđđi , gii maid doaibmá departemeantaráđi ovddas go son ii leat báikki alde .
Assisterende departementsråd ivaretar i tillegg oppgaven som materielldirektør , og har et ansvar for å koordinere departementets virksomhet når det gjelder materiellanskaffelser i Forsvaret , representere Norge i relevante nasjonale og internasjonale fora og være kontaktpunkt overfor norsk og internasjonal industri .	Veahkkedepartemeantaráđđi fuolaha maiddái materiáladirektevrra barggu , ja sus lea ovddasvástádus bálddalastit departemeantta doaimmaid , mat gusket Suodjalusa materiálaháhkamiidda , ovddastit Norgga relevánta riikka siskkáldas ja riikkaidgaskasaš forumiin ja leat oktavuođaolmmoš norgga ja riikkaidgaskasaš industriija guovdu .
Avdelingsledere i Forsvarsdepartementet	Suodjalusdepartemeantta ossodatjođiheaddjit
Avdeling for personell og fellestjenester Ekspedisjonssjef Gisle Norheim Telefon : 23 09 61 00	Bargiid ja oktasaš bálvalusaid ossodat Ekspedišuvdnahoavda Gisle Norheim Telefovdna : 23 09 61 00
Avdeling for sikkerhetspolitikk Ekspedisjonssjef Svein Efjestad Telefon : 23 09 62 00	Sihkkarvuođapolitihka ossodat Ekspedišuvdnahoavda Svein Efjestad Telefovdna : 23 09 62 00
Avdeling for økonomi og styring Ekspedisjonssjef Fridthjof Søgaard Telefon : 23 09 65 00	Ekonomiija- ja stivrenossodat Ekspedišuvdnahoavda Fridthjof Søgaard Telefovdna : 23 09 65 00
Avdeling for forsvarspolitikk og langtidsplanlegging Kontreadmiral Arne Røksund Telefon : 23 09 64 00	Suodjaluspolitihka ja guhkesáiggiplánema ossodat Kontreadmirála Arne Røksund Telefovdna : 23 09 64 00
Administrativ ledelse i Samferdselsdepartementet	Johtolatdepartemeantta hálddahuslaš jođihus
Nedenfor finner du en oversikt over den administrative ledelsen i Samferdselsdepartementet ( embetsverket ) .	Vulobealde gávnnat don bajilgova johtolatdepartemeantta hálddahuslaš jođihusas ( ámmatdoaimma ) .
Departementsråden er øverste faste embetsmann og departementets administrative leder .	Departemeantasráđđi lea bajimus bissovaš ámmátolmmoš ja departemeantaets hálddahuslaš jođiheaddji .
Hver av de fem avdelingene ledes av en ekspedisjonssjef .	Juohke njealji ossodagas lea ekspedišuvdnahoavda gii jođiha .
Faks : 22 24 95 74	Dieđihanovttadat
Kommunikasjonsavdelingen	Áibmo- , poasta- ja teleossodat
E-post : Telefon :	Luodda- ja bána- ossodat
Faks : 22 24 95 71	Fievrredanossodat
Samarbeid med Den afrikanske union ( AU ) og Igad .	Ovttasbargu afrihkálaš uniuvnnain ( AUin ) , EACain ja IGADain .
Fredsprosessen i Sudan .	Ráfiproseassa Sudánas .
Kst. avdelingsdirektør Odd Magne Ruud	Vuolitdirektevra Harriet V. Solheim
Aktuelt	Áigeguovdil
Her finner du de sist publiserte sakene fra Statsministerens kontor og departementene .	Dás gávnnat don áššiid maid Stáhtaministara kantuvra ja departemeanttat leat almmuhan maŋemus .
Annet aktualitetsstoff og eldre saker finner du i menyen til venstre .	Eará áigeguovdilis áššit ja boarráset áššiid gávnnat don fállon v ejolašvuođain gurut beakde .
Ønsker du en oversikt sortert etter det enkelte departement , finner du dette på departementenes egne sider .	Jus háliidat obbalaš čájeheami s irrejuvvon iešguhtetge departemeanttaid mielde , gávnnat don dán departemeanttaid Iežaset siidduin .
Abonner på RSS-feed ( høyreklikk og kopier snarvei )	Diŋgo RSS-feed ( Coahkkal olgešboalu ja máŋge leaŋkka )
Fortsatt mest støtte ved studiestart	Barggu ja čálggu bušeahtta
[ Nyhet , Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Ruhtadandepartemeanta , 05.10.2010 ]
Statsråd Tora Aasland vil nå anbefale Stortinget om ikke å endre utbetalingsrutinen for studiestøtten	Ekonomalaš politihka váldodoaibmamuš lea doalahit barggaheami badjin ja barggohisvuođa vuollin .
Produksjonstilskudd grunnvilkår	Das mii leat bures lihkostuvvan .
[ Brev til Stortinget , Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ]	Dál mii hukset viidáseappot dáid buriid bohtosiid ala .
Høringsuttalelser ( Høring : Forslag til endringer i utlendingsforskriften - kontroll med reisende mellom Svalbard og fastlandet )	Jagi 2011 stáhtabušeahtta lea ovddasvástideaddji bušeahtta mii sihkkarastá bargosajiid , čálggu ja árvobuvttadeami , cealká finánsaministtar Sigbjørn Johnsen .
[ Høringsuttalelse , Justis- og politidepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 05.10.2010 ]
Atomkommisjonsmøtet i Murmansk [ Nyhet , Utenriksdepartementet , 05.10.2010 ]	Ráđđehus árvala 25 milj. ruvdnosaš álgojuolludusa Šloahta dáhki ođasteapmái jagi 2011 .
3. – 4. oktober ledet statsekretær Erik Lahnstein den norske delegasjonen under det årlige møtet i den norsk-russiske atomkommisjonen .	Prošeavtta buohkanas golut leat meroštallojuvvon 112,6 milj. ruvdnui , ja bargguid lea áigumuš álggahit boahtte jagi vuosttaš jahkebeali .
Møte med Troms-bønder	Stuora huksendoaibma 2011:s
[ Kalenderhendelse , Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 05.10.2010 ]
Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk møter bønder fra Troms som er rammet av avlingsskader .	Háhkanbušeahtta Ođasmahttin- hálddahus- ja girkodepartemeantta vuolde lea 3,2 miljárdda ruvnno .
Les presseinvitasjon .	Áiggiid girkobušeahtta
[ Nyhet , Helse- og omsorgsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 05.10.2010 ]
[ Tale , / artikkel Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	Evttohuvvo ahte julludeapmi girkui lasihuvvo oktiibuot 158 milj. ruvnnuin .
Kristin Halvorsens tale til landsdelssamling PPT og Statped i Bodø 28. september 2010 .	Dat mearkkaša 10,9 proseantta lassáneapmi jagi 2010 sáldejuvvon bušeahta ektui .
Faktaark : Barnehager i statsbudsjettet 2011	Ráđđehus nanne sámi gielaid áŋgiruššama
[ Veiledninger og brosjyrer , Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 05.10.2010 ]
Fra 1. januar 2011 overtar kommunene hele ansvaret for å finansiere barnehagene .	2011 rájes Sámediggi hálddaša sullii 360 miljovnna ruvnno , oktiibuot 13 miljovnna ruvnno lassáneapmi .
Oslo Bolig- og Byplanforening	Kulturministtar sávvá lihku Romsii
[ Kalenderhendelse , Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 02.10.2010 ]
Statssekretær i Landbruks- og matdepartementet Ola T. Heggem holder innlegg og deltar i debatt hos Oslo Bolig- og Byplanforening .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt sávvá lihku Romsii geasa juhkkojuvvui bargun lágidit Šáhkka-OG 2014:s .
Norgesmesterskap i kjøttprodukter	Ođđa raporta sámi servodaga birra
[ Kalenderhendelse , Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođas , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 01.10.2010 ]
Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk deler ut hederspris under Norgesmesterskap i kjøttprodukter .	Earenoamážiid TV-sáddagat leat geasuhan , ja sámi interneahttamediat geavahuvvojit dávjjibut .
[ Kalenderhendelse , Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ]	Dattetge lea sámegielat áviissaid deaddilanlohku njiedjan .
Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk holder innlegg på konferanse om forebygging av matavfall .	Dat ovdanboahtá raporttas Sámi logut muitalit – 3 , man sámi statistihka fágalaš lađastanjoavku odne almmuhii .
Analyse av kostnader i barnehagene 2009	Čielggaduvvon sámi statistihkka 2010
[ Rapport , Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Raporta , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 01.10.2010 ]
Høringsuttalelser ( Høring – Stoltenbergutvalget : Rapport om narkotika )	Lasiha doaimma Suodjalusas [ Ođas , Suodjalusdepartemeanta , 29.09.2010 ]
[ Tale , / artikkel Forsvarsdepartementet , 05.10.2010 ]	Ráđđehusa guhkesáiggeplána suodjalusa várás čuovvoluvvo .
Forord til publikasjon : Nordområdesatsingen .	Eanet áŋgiruššan davviguovlluin go goassege ovdal
[ Tale , / artikkel Utenriksdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 29.09.2010 ]
Nordområdene er regjeringens viktigste strategiske satsingsområde i utenrikspolitikken .	Davviguovllut leat min deháleamos strategalaš áŋgiruššansuorgi olgoriikapolitihkas .
Slik har det vært siden 2005 – og slik vil det fortsette , skriver utenriksminister Jonas Gahr Støre i dette forordet .	Danne lea ráđđehus systemáhtalaččat nannen áŋgiruššama davviguovlluin maŋimuš jagiid . Dát áŋgiruššan jotkojuvvo .
Presentere statsbudsjettet 2011	Snåasen tjïelte – tjïelten saemien baaltenomme
[ Kalenderhendelse , Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Gielda- ja guovlodepartemeanta , 24.09.2010 ]
Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk presenterer statsbudsjettet 2011 på en pressekonferanse i Stavanger .	Snåasen tjielteståvroe nænnoesti tjåanghkosne suehpeden 27. b. 2010 , ohtsedidh dam saemien nommem Snåasen tjïelte baaltenommine nåhtadidh tjieltese .
[ Kalenderhendelse , Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ]	Stáhtastipeanda vuorrasat ánssášeaddji dáiddáriidda – juohkin jagi 2010 čavčča
Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk vil delta i den muntlige spørretimen i Stortinget .	Dáiddáriid vástesaš stáhta stipeanddaid ja garantiijasisaboađuid lávdegoddi lea Kulturdepartemeantta namas addán vihtta ođđa stipeandda vuorrasat ánssášeaddji dáiddárii .
Kraftig satsing på helse og omsorg	Stipeanda lea 20 000 ruvnnu jahkái .
[ Pressemelding , Helse- og omsorgsdepartementet , 05.10.2010 ]	Arne Nordheima komponistabálkkašupmi Ruben Sverre Gjertsenii
Enda flere skal få behandling på sykehusene .	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 17.09.2010 ]
Derfor øker vi bevilgningen til pasientbehandling med 970 millioner kroner neste år .	Komponista Ruben Sverre Gjertsen lea ožžon Arne Nordheima komponistabálkkašumi jagi 2010 .
Vi satser også mer på samhandling , eldreomsorg og rus , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt geigii bálkkašumi bearjadat eahkeda konsearttas mii dollojuvvui Grønlanda girkus Ultimafestivála olis .
Et budsjett for arbeid og velferd	8,4 miljon dokumeantta eai jávkka
[ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 17.09.2010 ]
– Norge har klart seg bedre enn de fleste andre land gjennom finanskrisen . En hovedoppgave for den økonomiske politikken er å holde sysselsettingen oppe og arbeidsledigheten nede .	Stáhtaráđis bearjadaga mearriduvvui ahte Norgga Čalmmehemiidlihttu ( Norges Blindeforbund ) oažžu máksojuvvot 2,9 milj. ruvnnu ja Norgga Álbmotveahkki ( Norsk Folkehjelp ) fas 664 000 ruvnnu lassebuhtadussan dannego dain ii šat leat lohpi dinet ruđaid spealloautomáhtaiguin .
Dette har vi lykkes godt med . Nå bygger vi videre på disse gode resultatene .	Šiehtadus rádjageassima ja ovttasbarggu birra Barentsábis ja Buollaábis lea vuolláičállojuvvon
[ Pressemelding , Helse- og omsorgsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 15.09.2010 ]
Regjeringen foreslår derfor å øke midlene til pasientbehandlingen med 970 millioner kroner i statsbudsjettet for 2011. – Dette støtter opp under arbeidet med å øke kvaliteten ved våre sykehus , og vil være et viktig bidrag til redusere ventetidene , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Norga ja Ruošša čálle odne vuollái soahpamuša maritiibma rádjageassima ja ovttasbarggu birra Barentsábis ja Buollaábis . Stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja Ruošša presideanta Dimitrij Medvedjev leigga das , go olgoriikaministara guovttos Jonas Gahr Støre ja Sergej Lavrov čáliiga šiehtadusa vuollái Murmánskkas .
Samhandlingsreformen nødvendig for å møte utfordringene	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg guossástallá Girkonjárgga
[ Pressemelding , Helse- og omsorgsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 08.09.2010 ]
Regjeringen foreslår å øke bevilgningen til samhandlingsreformen med ytterligere 200 millioner .	Stoltenberg vuolgá Girkonjárgii čakčamánu 15. beaivvi maŋŋil go lea vuolláičállán Norgga ja Ruošša gaskasaš juohkolinnjá šiehtadusa .
– Ett år før samhandlingsreformen trer i kraft er vi godt i gang med å møte fremtidens helseutfordringer .	Norga ja Ruošša vuolláičálliba šiehtadusa [ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 06.09.2010 ]
Vi skal bli flinkere til å forebygge sykdom og gi pasientene bedre tilbud der de bor , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Šiehtadus Norgga ja Ruošša mearrarájá geassima hárrái ja ovttasbarggu birra Barentsábis ja Buollaábis galgá vuolláičállojuvvot Murmánskkas čakčamánu 15. beaivvi 2010 .
Nøkkeltall i budsjettet for 2011	Eidsvoll-vistti bienalaš plánenbargu
[ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 03.09.2010 ]
Arbeidsledigheten ventes å holde seg rundt 3 ½ prosent , som er langt under nivået i de fleste andre land og godt under gjennomsnittet for Norge de siste 20 årene på 4 ¼ prosent .	Ráđđehus stáhtaráđis mearridii odne juolludit gitta 4 miljovnna ruvnno rádjai Eidsvoll-vistti divodeami bienalaš plánenbargui . Dát dáhkida ahte divodanbargu ovdána plána mielde ja galgá gárvvistuvvot ovdal vuođđolága ávvudeami jagi 2014:s .
Mer til omsorg	Finnmárkku allaskuvla - 900 000 ruvnno
[ Pressemelding , Helse- og omsorgsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Gielda- ja guovlodepartemeanta , 24.08.2010 ]
100 millioner kroner til rusfeltet	Hárštá allaskuvla - 2,9 milj. ruvnno
[ Pressemelding , Helse- og omsorgsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Gielda- ja guovlodepartemeanta , 24.08.2010 ]
Regjeringen foreslår å styrke rusfeltet med 100 millioner kroner for 2011. - Dette vil bidra til å gi mennesker med rusproblemer et bedre hjelpe- og behandlingstilbud .	Hárštá allaskuvla áigu ovttasáđiid Romssa universitehtain ja Narviikka allaskuvllain nannet fidnohutkankultuvrra duon golmma oahpahusásahusas . Budejju allaskuvla - 1 600 000 ruvnno
Ikke minst er dette viktig for familiene deres .	[ Preassadieđáhus , Gielda- ja guovlodepartemeanta , 24.08.2010 ]
[ Pressemelding , Miljøverndepartementet , 05.10.2010 ]	Budejju allaskuvla áigu nannet fidnohutkankultuvrra allaskuvllas .
Dei siste åra har Miljøverndepartementet hatt ein god vekst i budsjetta , og dette held fram .	Innovašuvdna Norga juolluda 1 600 000 ruvnno allaskuvlla ovddosviggi áŋgiruššamii ođđahutkamiin .
I 2011 kjem dei største aukingane innan oppfølging og vern av naturmangfald og til tiltak i nordområda .	Doaivu buriid bohtosiid ođđa skuvllas [ Ođas , Stáhtaministara kantuvra , 23.08.2010 ]
I tillegg satsar regjeringa på miljøforsking og på innhenting av kunnskap og data .	Silje Tyrihjell ( 15 ) oaččui stáhtaministaris Jens Stoltenbergas vástádusa vuosttas skuvlabeaivvi .
Innsatsen på klima og kulturminne blir halde oppe på eit høgt nivå .	Skuvlaálgin 2010 : Ođđa JOAČ ( Ny GIV ) hehttet skuvlaheaitima
Statens inntekter og utgifter – en oversiktstabell	[ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 23.08.2010 ]
[ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	Doppe almmuhuvvui áŋgiruššandoaibma » Ođđa JOAČ ” ( Joatkkaoahpahusa čađaheapmi ) .
Statens samlede inntekter i 2011 er beregnet til 1 113 milliarder kroner og samlede utgifter til 960 milliarder kroner .	Álggaha ehtalaš njuolggadusaid dearvvašvuođadoaimmahagaid stivramiellahtuid várás [ Preassadieđáhus , Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta , 20.08.2010 ]
Lånetransaksjoner er ikke medregnet i tallene . Fra finanskrise til optimistisk framtidstro	Maiddái dearvvašvuođadoaimmahagaid stivrraid várás galget leat ehtalaš njuolggadusat .
[ Pressemelding , Nærings- og handelsdepartementet , 05.10.2010 ]	Dat lea dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen gávnnahan .
– I budsjettet for 2011 er noen av tiltakene som ble iverksatt for å dempe virkningene av finanskrisen skalert ned .	Doarjjaortnet mii galgá lasihit dieđuid válggaid birra [ Preassadieđáhus , Gielda- ja guovlodepartemeanta , 19.08.2010 ]
Samtidig er det økt satsing på virkemidler som bidrar til et nyskapende , kunnskapsbasert og miljøvennlig næringsliv , sier nærings- og handelsminister Trond Giske . Regjeringens forslag til skatte- og avgiftsopplegg for 2011	Organisašuvnnat ja eará doaibmit geat háliidit lassánahttit dieđuid válggaid birra ja/dahje oaččohit eanebuid jienastit gielddastivra- ja fylkkadiggeválggain jagi 2011 , sáhttet ovdal čakčamánu 20. beaivvi ohcat doarjaga departemeanttas
[ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	Suodjalusministtar gásttašii ođđa geasehangirdiid
Regjeringen foreslår å tilpasse skattereglene til pensjonsreformen slik at det skal lønne seg mer å arbeide ved siden av å motta pensjon .	[ Sárdni , / artihkal Suodjalusdepartemeanta , 17.08.2010 ] Sárdni guokte ođđa C 130 J Hercules fievrredangirdiid gástta oktavuođas , 17.08.2010 , Suodjalusministtar Grete Faremo .
Samlede skatter og avgifter holdes om lag uendret .	Buorre gulahallan gaskal Ráđđehusa ja Sámedikki
[ Pressemelding , Miljøverndepartementet , 05.10.2010 ]	[ Sárdni , / artihkal Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 17.08.2010 ]
Arbeidet med naturmangfaldet gis ein ytterlegare auke med 80 millionar kroner i statsbudsjettet for 2011 .	Vuogádatlaš gulahallan stáhta ja Sámedikki gaskkas lea ávkkálaš goappaš beliide ja vuolggaha buori čovdosiid .
Tilpasning av skattereglene til pensjonsreformen [ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	Eanas áššiin olahat ovttamielalašvuođa , čállá ođasmahttin- hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud Nordlysas 05.08.2010 .
[ Pressemelding , Samferdselsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Suodjalusdepartemeanta , 11.08.2010 ]
No stansar vi forfallet på vegane og byrjar arbeidet med å ta att etterslepet på jernbanen , seier samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa .	– Go oažžut eanet máhtu de mii buorebut sáhttit fállat rievttes veahki daid veteránaide geat dan dárbbašit , dadjá suodjalusministtar Grete Faremo .
37 millioner til Framsenteret	Sárdnon ođđa sámi ofelaččaid
Regjeringen foreslår å øke bevilgningen til Framsenteret for klima- og miljøforskning med 20 millioner kroner .	[ Sárdni , / artihkal Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 26.07.2010 ]
Dermed vil senteret i Tromsø få totalt 37 millioner kroner over statsbudsjettet i 2011 , mot 17 millioner i år .	Stáhtačálli Raimo Valle lea almmuhan ođđa sámi ofelaččaid 24.07.2010 . Sárdnon Riddu Riđđu Davvi Álbmogiid beaivve
Auka satsing mot krypsiv [ Pressemelding , Miljøverndepartementet , 05.10.2010 ]	[ Sárdni , / artihkal Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 26.07.2010 ]
Miljøverndepartementet aukar innsatsen i kampen mot krypsiv og sett av tre millionar kroner på budsjettet for neste år .	Stáhtačálli Raimo Valle lea sávvan vepselaččaide bures boahtima Riddu Riđđu Davvi Álbmogiid beaivi 24.07.2010 .
[ Pressemelding , Samferdselsdepartementet , 05.10.2010 ]	Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága-ja gaskkustanguovddáža ođđa stivra
- Neste år blir det eit stort løft for drift og vedlikehald på vegnettet .	[ Ođas , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 21.07.2010 ]
Endringer i e-momsen [ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	Gollegiella – Davviriikkalaš sámegiela bálkkašupmi juhkkojuvvo njealját gearddi čakčat 2010
– Det bør betales merverdiavgift ved nedlasting av filmer og e-bøker mot betaling , uavhengig av om produktet kjøpes fra tilbyder etablert i Norge eller utlandet .	[ Ođas , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 16.07.2010 ] Davviriikkalaš sámegiela bálkkašupmi juhkkojuvvo njealját gearddi čakčat 2010 .
Vi må ha like konkurransevilkår , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Buohkat bovdejuvvojit árvalit evttohasaid jagi 2010 giellabálkkašupmái .
Auka satsing på godt vassmiljø med 15 millionar kroner	Buerie destie sjïdti eenergijelijrehtimmien muhteste Vaarjelimmesne
[ Pressemelding , Miljøverndepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođas , Suodjalusdepartemeanta , 08.07.2010 ]
Miljøverndepartementet sitt budsjett for vassmiljø blir auka med 15 millionar kroner .	Vaarjelimmie lea njuvvienuhtjemem giehpiedamme 15 prosentinie , mij lea mahte seamma goh 4000 årroehsijjiej nuhjteme .
Det er starten på eit stort løft for vassmiljøet i Noreg .	Daelie vijrebe barkedh guktie eenergijenuhtjemem giehpiedidh .
Gavefradragsordningen utvides	[ Ođas , Suodjalusdepartemeanta , 08.07.2010 ]
[ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	Polskka-Norgga kulturprošeavttat ožžot doarjaga
Regjeringen foreslår å utvide gavefradragsordningen til også å gjelde for frivillige organisasjoner i EØS-området .	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 07.07.2010 ] 17 ođđa ovttasbargoprošeavtta leat dohkkehuvvon ruhtaduvvot kulturlonuhallanfoandda bokte .
– Denne endringen betyr at personer som skatter til Norge og som ønsker å støtte en frivillig organisasjon i et EØS-land , kan få skattefradrag for gaven , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Prošeavttat gusket musihka- ja lávdedáidagii , govvadáidagii ja kulturárbái ja dasa lassin doaimmat sihke Polskkas , Norggas , Islánddas ja Liechtensteinas . Norga – digitála riika máilmmenjunnošis
Statsbudsjettet 2011 : 11,5 milliardar kroner til jernbanen	[ Preassadieđáhus , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 06.07.2010 ]
Budsjett for bedre og sikrere sjøtransport langs kysten	EU lea analyseren Norgga digitála riikan .
Regjeringa vil også prioritere nordområdetiltaket BarentsWatch , samt forlenge garantiavtalene mellom Innovasjon Norge og salgslagene med ett år , sier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	Loahppajurdda lea čielggas ođđa raporttas : Norga lea máilmmi njunušriika go lea sáhka govdafierpmádaga lávdadeamis , interneahttageavaheamis ja dásseárvosaš searvamis digitála servodahkii .
Prioriterer kunnskap og utdanning	Ráđđehus.no mobiilatelefuvnnas
[ Pressemelding , Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođas , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 05.07.2010 ]
Budsjettet til Kunnskapsdepartementet aukar med totalt 4,1 milliardar kroner i 2011 , noko som inneber ein vekst på 4,4 prosent .	Årromelastoeviertieh prosjektasse ” Laavenjosteme ” – akte maahtoejarnge jïjtjesyjhtehts barkoen åvteste [ Preassadieđáhus , Gielda- ja guovlodepartemeanta , 02.07.2010 ]
– Vi er glade for at regjeringa innanfor eit stramt budsjett har valt å prioritere det viktigaste for framtida , kunnskapssektoren , seier statsrådane Kristin Halvorsen og Tora Aasland .	35 prosjekth abpe rijhkesne leah åådtjeme 32 miljovnh kruvnh juktie barkedh årromelastojne . – Daate geerve barkoe årrome daejtie bøøremes veeljedh daejstie 260 ohtsemijstie , tjïelten- jih regijovnaleministere Liv Signe Navarsete jeahta .
Mer lønnsomt med lavere CO2-utslipp	Årromelastoeviertieh prosjektasse ” Gnest ” Snåasesne
[ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Gielda- ja guovlodepartemeanta , 02.07.2010 ]
For ytterligere å styrke motivasjonen til å anskaffe biler med lave CO2-utslipp foreslår Regjeringen en mindre justering av engangsavgiften .	– Daate geerve barkoe årrome daejtie bøøremes veeljedh daejstie 260 ohtsemijstie , tjïelten- jih regijovnaleministere Liv Signe Navarsete jeahta .
– Vi følger opp tidligere endringer i engangsavgiften som har bidratt til betydelig lavere CO2-utslipp fra nye personbiler , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Dieđáhus Sámedikki barggu birra 2009:s muitala politihkalaš barggu birra Sámedikkis , dat doaimmat maid Sámediggi galgá hálddašit , ja ekonomalaš ja hálddahuslaš hástalusat .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Sámi skuvlahistorjá 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Innledning :	Álggahus :
Fra fornorsking til revitalisering	Dáruiduhttin , ealáskahttin ja erenoamášoahppu
Språk i fire generasjona	Njealji buolvva giella
Så kom dem Dem som va annerledes Dem som ville fjerne språket Og språket vårres blei forbudt På den samme skolen Som vi hadde likt I førstninga	De bohte Dat geat ledje earálágánat Dat geat áigo giela váldit Ja min giella gildojuvvui Seammá skuvllas Gos álggus Lovttiimet áiggi
Og dem blei Dem som ville bestemme At alt vårres va mindreverdig At alt vårres sku glemmes bort Og vi gjemte det helt bort Ikke engang ungan Fikk se	Ja sii báhce Dat geat dáhtto mearridit Ahte buot mii gulai midjiide lei fuotni Ahte buot mii gulai midjiide galggai vajálduvvot Ja mii čiegadeimmet buot Eat vuosehan Eat mánáide ge
Men ungan Dem leita og grov Og dem fant fram skatten Den vi trudde vi hadde gjemt godt Dem lærte seg språket igjen Dem snakka Dem va	Muhto mánát Dat ohce ja jerre Ja sii gávdne šielaid Maid ieža gáttiimet nu bures čiegadan Sii válde giela atnui fas Sii sártno Ledje
Og no No leve språket De aller yngste ungan Vant det tapte tilbake igjen Dem snakke helt reint Dem ler og leke Dem e	Ja dál Dál eallá giella Buot nuoramus mánát Dádjadedje fas gillii Sii sárdnot nu geahppasit Duhkordallet ja boagustallet Leat
Dette diktet , skrevet av Paula Simonsen [ 1 ] fra Kvænangen , illustrerer i poetisk form noe av det vi forsøker å dokumentere i denne boka .	Dát dikta , maid návuotnalaš Paula Simonsen [ 1 ] lea čállán ja Siri Broch Johansen lea jorgalan sámegillii , govvida poehtalaš hámis juoidá maid mii geahččalit duođaštit dán girjeráiddus .
Først kom misjonærene med opplæring på samisk , så fornorskerne .	Álggus bohte miššonearat sámegiel oahpahusain , dasto dáruiduhttit .
Så fikk vi en eller flere generasjoner samer som ikke beherska samisk , før noen av de yngste har tatt språket tilbake .	De ledje ovtta dahje moadde buolvva sámit geat eai hálddašan sámegiela . Dál leat muhtin nuoramusain váldán giela ruovttoluotta .
Fra starten på 1700-tallet og fram til i dag har vært en sammenhengende strid om samene skal få undervisning på samisk eller norsk , om samisk språk skal bevares eller utryddes .	1700-logu álggu rájes otná rádjái lea olles áiggi leamaš riidu dan birra galget go sámit oažžut oahpu sámegillii vai dárogillii , galgá go sámegiella seailluhuvvot vai luottahuhttojuvvot .
Boka starter med to artikler om fornorskingshistoria , begge skrevet av samiske lærere i ei tid da fornorsking ennå var gjeldende praksis .	Girjji álggos leat guokte artihkkala dáruiduhttinhistorjjá birra , maid sámi oahpaheaddjit leat čállán dalle go dáruiduhttin ain lei jođus .
Deretter følger en oversiktsartikkel som ei ramme for det som kommer deretter ; dokumenter fra begge sider i fornorskingsdebatten gjennom tidene fra midten av 1700-tallet fram til 1930-tallet .	Dan maŋŋá čuovvu artihkal mii lea rámma dasa mii čuovvu maŋŋá ; dokumeanttat dáruiduhttindigaštallama goappašiid bealde , 1700-logu gaskamuttu rájes 1930-logu rádjái .
Lov om folkeskolen på landet bestemte at undervisninga skulle foregå på norsk .	1889 álbmotskuvlaláhka mearridii ahte buot oahpahus galggai leat dárogillii .
Dette var da nytt , den gamle loven av 1860 hadde ingen tilsvarende bestemmelse .	Dát lei ođas , go ovddit láhka , mii bođii 1860:s , ii cealkán maidege áššis .
Den målbevisste fornorskingspolitikken fra midten av 1800-talet ramma hardest på kysten .	Mearrediđolaš dáruiduhttinpolitihkka 1800-logu gaskamuttu rájes čuzii garrasepmosat riddoguovlluide .
I indre Finnmark klarte befolkninga i stor grad å stå imot fornorskingsframstøta .	Sis-Finnmárkkus nagodedje olbmot buoremuddui ceavzit dáruiduhttindoaimmaid vuostá .
Artikkelen Fornorskinga av Finnmark blei deres liv tar utgangspunkt i seks samer fra Tanafjorden , som alle var født rundt 1900 og blei lærere rundt om i Finnmark .	Artihkkalis Finnmárkku dáruiduhttin šattai sin eallimin vuolgá guđa Deanovuona sámiin , geat buohkat riegádedje birrasiid 1900 ja šadde oahpaheaddjin Finnmárkkus .
På tross av forskjellig syn på språkpolitikken , fungerte de alle som lojale fornorskere i skolehverdagen og i sine egne hjem .	Vaikko sis ledje iešguđetge oaidnu giellapolitihkas , de sii doibme buohkat jegolaš dáruiduhttin skuvlaárgabeaivvis ja iežaset ruovttuin .
Denne artikkelen blir supplert med artikler av tre av disse lærerne og med andre artikler fra områder der de virka .	Dan artihkkala maŋŋá leat čállosat maid golbma dán oahpaheaddjis leat čállán ja eará muitalusat daid guovlluin gos sii barge .
Pitesamer er ei gruppe som mange ikke har hørt om .	Bihtánsámiid birra máŋggas eai leat gullan ge .
Her forteller to generasjoner pitesamer fra Beiarn og Gildeskål om sine skoleerfaringer .	Dás muitalit guokte buolvva bihtánsámit Bájddáris ja Oarjjelii-Bájddáris sin skuvlavásáhusaid birra .
Blant pitesamer på svensk side er det ennå folk som snakker språket , og en av dem har her oversatt ei kort innledning om pitesamer til pitesamisk .	Ruoŧa bealde bihtánsámiid gaskkas leat ain olbmot geat hupmet giela ja muhtin sis lea jorgalan oanehis bihtá bihtánsámiid birra bihtánsámegillii .
Pitesamisk har ikke vært standardisert som skriftspråk , og det er et møysommelig arbeid å få skrevet ned noe på språket .	Bihtánsámegiella ii leat standardiserejuvvon čállingiellan , ja danin lea guhkálmas bargu čállit dan gillii .
Resten av stoffet fra pitesamisk område er derfor trykt på norsk og lulesamisk , men vi håper med tida å kunne presentere alt på pitesamisk i internettutgava .	Eará artihkkalat bihtánsámi guovllus leat danin prentejuvvon dárogillii ja julevsámegillii , muhto mii sávvat ahte áiggi mielde sáhttit almmuhit visot bihtánsámegillii interneahttaveršuvnnas .
Blant de sørligste sørsamene , på Elgå skole i Engerdal i Hedmark , blei det for få år siden gjennomført et stort språkrevitaliseringsprosjekt og vi ser på situasjonen for samiske elever der før og etter prosjektet .	Lulimus lullisámiid gaskkas , Elgå skuvllas , Engerdal suohkanis Hedmárkkus , čađahuvvui muhtin jagiid das ovdal giellaealáskahttinprošeakta , ja mii geahčadit mo sámi ohppiid dilli lea leamaš doppe ovdal ja maŋŋil prošeavtta .
Samiske elever har ofte hatt spesielle vansker når de av forskjellige grunner trengte spesielt tilrettelagt undervisning .	Sámi ohppiin leat dávjá leamaš erenoamáš váttisvuođat go sii man nu sivas leat dárbbašan erenoamážit heivehuvvon oahpahus .
Tidligere var det eneste tilbudet å sende dem bort til institusjoner som blindeskoler , døveskoler og det som dengang blei kalt åndssvakehjem og vanførehjem .	Ovdal lei áidna fálaldat sáddet sin ásahusaide nugo čalmmehemiid- ja bealjehemiidskuvllaide , ja dalá heaigomielagiidruoktuide ( « åndssvakehjem » ) ja lápmásiidruoktuide ( « vanførehjem » ) .
Disse lå gjerne langt borte , i et helt norsk miljø og mange av elevene mista kontakten med familien og med samisk språk og kultur .	Dát ásahusat ledje dávjá guhkkin eret , áibbas dáža birrasis ja máŋga oahppi dán láhkái masse oktavuođa bearrašiin , sámegielain ja kultuvrrain .
Det er mange tragiske historier om mishandling og vanskjøtsel på noen av disse institusjonene .	Leat máŋga suorggatlaš muitalusa illasteami ja berošmeahttunvuođa birra muhtin dáin ásahusain .
For samisktalende elever er det også historier om elever som kom til institusjon uten å kunne norsk , for så etter mange år å komme hjem igjen og ikke lenger kunne samisk .	Ledje maiddái sámegielat oahppit geat bohte dákkár ásahusaide humakeahttá dárogiela , ja go máhcce ruoktot máŋga jagi maŋŋá , de eai máhttán šat sámegiela .
Ofte var foreldrene motvillige mot å sende ungene bort , men de blei ikke alltid hørt .	Dávjá lei váhnemiin vuosteháhku sáddemii mánáid eret , muhto eiseválddit eai álo beroštan das .
I Samisk skolehistorie bind 1 har vi fortalt om foreldre i Kautokeino som nekta å sende bort psykisk utviklingshemma unger og i bind 3 om at samtlige foreldre i Spansdalen i Lavangen nekta skolen å sende elever til en « evneveikeskole » .	Sámi skuvlahistorjá 1-girjjis mii leat muitalan Guovdageainnu váhnemiid birra , geat biehttaledje sáddemis eret psykalaš doaibmahehttejuvvon mánáid ja 3. girjjis dan birra go Ruŋggu váhnemat biehttaledje skuvlla sáddet sin mánáid attáldatváillagiidskuvlii ( « evneveikeskole » ) .
Det var som regel skolestyret som gjorde vedtak om å søke elevene inn på spesialskoler .	Skuvlastivrabeavdegirjjiide čállojuvvui ahte lea mearriduvvon sáddet muhtin ohppiid .
Seinere har den statlige politikken endra seg til at alle elever skal få et tilbud i sitt hjemmemiljø , men da har det vært ei stor utfordring å skaffe egna samiskspråklige og samiskkulturelle tilbud , og som det går fram av noen av fortellingene her , er det ennå ikke alltid man kan få et tilbud som er fullgodt både faglig , språklig , kulturelt og sosialt .	Maŋŋil lea stáhta politihkka rievdán nu ahte buot oahppit galget oažžut fálaldaga iežaset ruovttobirrasis , muhto dalle lea leamaš stuora hástalus háhkat heivvolaš sámegielat ja sámekultuvrralaš fálaldagaid , ja nu go boahtá ovdal muhtin dán girjji muitalusain , de eai leat vel dán áiggi oahppit álo ožžon fálaldaga mii lea buorre sihke fágalaččat , gielalaččat , kultuvrralaččat ja sosiálalaččat .
Vi trykker her noen fortellinger både om elever som måtte reise bort og om mer eller mindre vellykka integrering ved hjemmeskolene .	Mii prentet dás muhtin muitalusaid , sihke ohppiid birra , geat fertejedje vuolgit eret ja geat ožžo oahpu ruovttuskuvllain .
[ 1 ] Paula Simonsen har skrevet sin historie i Samisk skolehistorie 1 , under tittelen « Oppvokst på ei løgn » .	[ 1 ] Paula Simonsen lea čállán iežas muitalusa Sámi skuvlahistorjá 1:s , tihtteliin « Bajásšaddan giellásiin » .
Diktet som vi gjengir her er ikke tidligere offentliggjort .	Dikta maid mii prentet dás ii leat ovdal almmuhuvvon .
Innholdsliste for Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sqmi skuvlahistorjá 5 .
Innledning : Krig , gjenreising og læreplanstrid	Álggahus : Soahti , ođđasishuksen ja oahppoplánariiddut
Aldri har det vært så store oppslag om samiske skolespørsmål i norske media som da det i 1997 blei bestemt at i noen kommuner skulle alle elever følge samisk læreplan .	Eai leat goassige leamaš nu olu čállosat ja reportášat dáža median go 1997:s , go mearriduvvui ahte muhtin suohkaniin galge buot oahppit čuovvut sámi oahppoplánaid .
I denne boka forteller vi om striden den gang , men vi starter med et tilbakeblikk på læreplanverket gjennom tidene .	Dát girjji muitalit dalá riiddus , muhto álggahit historjjálaš geahčastagain mas geahčadit oahppoplánavuogádaga doložis otnážii .
Vi ser på i hvilken grad læreplanene har tatt hensyn til samiske elever og hvordan samene har vært presentert i det norske læreplanverket .	Mii geahčadit mo oahppoplánat leat váldán vuhtii sámegielat ohppiid ja mo sámit leat ovdanbukton norgga oahppoplánavuogádagas .
Den første artikkelen er en oversikt over denne lange historia fram til omlag 1990 .	Vuosttaš artihkal lea čoahkkáigeassu guhkes historjjás 1990 rádjái
Norske skolemyndigheter har bestemt læreplanene som samiske elever skal undervises etter .	Dáža skuvlaeiseválddit leat mearridan oahppoplánaid maid maiddái sámi oahppit čuvvot .
Samiske skoleorgan har de siste åra fått delta i dette arbeidet , innafor rammer fastsatt av utdanningsdepartementet .	Sámi skuvlaeiseválddit leat maŋimus jagiid beassan searvat dan bargui , muhto oahpahusdepartemeantta rámmaid siskkobealde .
Svært sjelden har samer på fritt grunnlag uttrykt hva samiske elever etter deres mening skal lære .	Hui hárve leat sámit ieža cealkán maid sin mielas sámi oahppit galggašedje oahppat .
Vi har funnet et dokument , der reindriftssamer på 1960-tallet sjøl har skrevet hva de mener reindriftsungdom bør kunne , og det publiseres her for første gang etter å ha ligget arkivert i over 40 år .	Mii leat gávdnan ovtta dokumeantta mas boazodoallosámit 1960-logu loahpas ieža leat čállán maid boazodoallonuorat berrejit máhttit , ja dát almmuhuvvo dás vuosttaš háve maŋŋil go lea badjel 40 jagi orron arkiivvas .
Deretter følger flere artikler om striden i 1997 om samiske læreplaner .	Dan maŋŋá bohtet moadde artihkkala 1997 ’ riiddus sámi oahppoplánaid birra .
I 2006 kom det ennå en læreplanreform , men denne er fortsatt under evaluering og vi vil komme tilbake til den seinere .	2006:s bođii fas oahppoplánaođastus , muhto dat árvvoštallojuvvo ain , ja mii áigut danin dán geahččat lagabui boahtte girjjis .
Deretter kom snart 2. verdenskrig , og krig og gjenreising ga på mange vis nye vilkår for samenes liv og utdanning .	Dan maŋŋá bođii 2. máilmmisoahti , ja soahti ja ođđasishuksenáigi buvttii máŋgga dáfus ođđa eavttuid sámiid eallimii ja oahpahussii .
Fra denne tida har vi gravd fram opplysninger fra arkiv , store deler av dette har aldri tidligere vært publisert .	Leat burgen árkiivvaid , ja buktit dán áiggis dieđuid man eanáš oassi ii leat goassige ovdal almmuhuvvon .
Samisk skolehistorie 2 hadde mye stoff omvideregående opplæring , i første rekke fra framhaldsskole , reindriftsskole og den første tida for samiske videregående skoler .	Sámi skuvlahistorjjá 2. girjjis čáliimet joatkkaoahpus , muhto dalle eanaš framhaldsskuvlla , boazodoalloskuvlla ja sámi joatkkaskuvllaid álgojagiid birra .
Denne boka fortsetter med samiske videregående skoler i nyere tid og opplæringa i samisk i fylkeskommunale videregående skoler .	Dán háve mii govvidit eará beliid joatkkaoahpus ; sámi joatkkaoahpu ođđaset áiggis ja sámegieloahpahusa fylkkagielddalaš joatkkaskuvllain .
I siste del fortsetter vi med fortellinger fra grunnskolen .	Loahpaoasis joatkit vuođđoskuvllamuitalusaiguin .
Vi starter i Gamvik kommune i Øst-Finnmark , der vi følger Nervei-folkets kamp for å få egen skole .	Mii álgit Gáŋgaviikka gielddas Nuorta-Finnmárkkus . Dás čuovvut Njeareveadji-álbmoga rahčama oažžut iežaset skuvlla .
I denne boka legger vi spesielt vekt på Porsanger kommune , der vi har fortellinger både fra fornorskingstida og nyere tid .	Dan girjjis mii leat erenoamážit deattuhan Porsáŋggu gieldda , buktit muitalusaid sihke dáruiduhttináiggis ja ođđaset áiggis .
Så besøker vi igjen Kautokeino , der eldre reindriftssamer og fastboende forteller fra sin barndoms skolegang .	De mii fitnat fas Guovdageainnus , gos boares olbmot , sihke boazodoallosámit ja dálonat , muitalit sin mánnávuođa skuvlavázzima birra .
Deretter hopper vi til Sør-Troms og Ofoten , med fortellinger fra samers skolegang fra 1700-tallet fram til vår tid .	De mii mannat Lulli-Romsii ja Ufuhtii , mas leat muitalusat sámiid skuvlavázzimis 1700-logu rájes min áiggi rádjái .
Så avslutter vi med artikler om samers skolegang på Helgeland og i Nord-Trøndelag og om sørsamisk skoleutvikling .	Maŋimus guokte artihkkala muitalit sámiid skuvlavázzima ja lullisámi skuvlaovdánahttima birra Helgelánddas ja Davvi-Trøndelagas .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis
Analyse- og inntektspolitisk seksjon ( AIS )	Analysa- ja sisaboahtopolitihkalaš sekšuvdna ( AS )
Oppgaver i tilknytning til sysselsettings- , inntekts- og arbeidsmarkedspolitikken .	Bargamušat mat čatnasit barggahus- , sisaboahto- ja bargomárkanpolitihkkii .
Arbeid med spørsmål om tilgang på arbeidskraft , avgang fra arbeidsstyrken , arbeidsinnvandring mv. . Koordineringsoppgave knyttet til seniorpolitikk .	Bargu gažaldagaiguin mat gusket bargofámu gávdnomii , bargofámu geahppáneapmái , seniorpolitihkalaš áŋgiruššamii , bargiidsisafárremii jna. .
Oppgaver i forbindelse med inntekts- og lønnsoppgjør , herunder ansvar for Det tekniske beregningsutvalget for inntektsoppgjørene og trygdeoppgjøret .	Bargamušat mat čatnasit sisaboahto- ja bálkášiehtadallamiidda , dása gullá maiddái ovddasvástádus Sisaboahtomearridemiid teknihkalaš rehkenastinlávdegottis .
Overvåking og analyser av utviklingen på arbeidsmarkedet , og av inntekts- , lønns- og prisutviklingen .	Eanadoallošiehtadallamat , dearvvašvuođabargiid joavkkuid šiehtadallamat ja oadjošiehtadallamat .
Forskningskoordinering og forskning og utredning i forbindelse med arbeidsmarked og inntekts- og lønnsforhold .	Bargomárkana ovdáneami goziheapmi ja guorahallan , ja sisaboahto- , bálká- ja haddeovdáneami goziheapmi ja guorahallan .
Nr. : 90/10	Nr. : 90/10
Anne Aasheim ny direktør i Kulturrådet	Anne Aasheim ođđa direktevran Kulturráđđái
Anne Aasheim ( 48 ) ble i statsråd i dag utnevnt til ny direktør i Norsk Kulturråd .	Stáhtaráđđi nammadii otne Anne Aasheim ( 48 ) ođđa direktevran Norgga Kulturráđđái .
Aasheim har vært redaktør i Dagbladet og distrikts- og nyhetsdirektør i NRK .	Aasheim lea leamaš doaimmaheaddjin Dagbladet áviissas ja NRK guovllu- ja ođasdirektevran .
I disse stillingene har hun hatt ansvaret for store omorganiseringer og omstillinger .	Dáid virggiid oktavuođas lea son vástidan viiddis organisašuvdna rievdadusaid ja nuppástuhttimiid .
- Anne Aasheim er den beste vi kunne fått i denne jobben .	- Anne Aasheim lea dat buoremus maid mii sáhttit oažžut dán virgái .
Hun har bred erfaring med å jobbe i store organisasjoner og å lede omfattende omorganiseringer .	Sus lea viiddis hárjáneapmi bargat stuorra organisašuvnnain ja maiddái jođihit viiddis organisašuvdna rievdadusaid .
Ikke minst har hun solid innsikt i norsk kulturliv , sier statsråd Anniken Huitfeldt .	Ja dasa lassin dovdá son hui bures norgga kultureallima , lohká stáhtaráđđi Anniken Huitfeldt .
- Kulturrådet står overfor store organisatoriske utfordringer , og jeg ønsker å tilrettelegge for de dyktige fagfolkene på best mulig måte .	- Kulturráđis leat stuorra organisatuvrralaš hástalusat ovddabealde , ja mun háliidan dili láhčit nu bures go vejolaš čeahpes fágaolbmuide .
Endringene statsråden varslet i budsjettet ga svarene jeg trengte for å si ja til jobben , sier Aasheim .	Bušeahtta rievdadusat maid stáhtaráđđi almmuhii adde munnje daid vástádusaid maid dárbbašin vuostái váldit dán doaimma , muitala Aasheim .
Norsk kulturråd står overfor store endringer .	Norgga kulturráđis šaddet olu rievdadusat .
Fra nyttår er det foreslått å legge ABMUs arkiv- og museumsoppgaver til Kulturrådet .	Evttohuvvo sirdit ABMU arkiiva- ja museadoaimmaid Kulturráđđái ođđajagi rájes .
Dermed blir administrasjonen doblet fra 50 til cirka 90 ansatte .	Hálddahus duppalastojuvvo 50 bargis 90 bargiin .
I budsjettet for 2011 er det dessuten foreslått å øke Kulturrådets ansvar for forvaltningen av offentlig kulturstøtte .	Jagi 2011 bušeahtas evttohuvvo dasto ahte Kulturráđđi galgá oažžut eanet válddi hálddašit almmolaš kulturdoarjagiid .
Det var elleve søkere som ønsket stillingen som direktør i Kulturrådet .	Ledje oktanuppelohkái ohcci geat háliidedje direktevravirggi Kulturráđis .
Aasheim starter i jobben snarest og etter avtale med departementet .	Aasheim álgá bargui nu johtilit go vejolaš ja go departemeanttain lea šiehtadallan .
Ansvarsfordeling og samordning	Ovddasvástádusjuohku ja oktiiordnen
En helhetlig samepolitikk avhenger av god samordning mellom fagdepartementene .	Ollislaš sámepolitihkka sorjá das ahte fágadepartemeanttaid gaskasaš oktiiordnen lea njuovžil .
Fornyings- , adminstrasjons- og kirkedepartementet har det overordnede samordningsansvaret for samiske saker .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas lea sámi áššiid bajimus oktiiordnenovddasvástádus .
Fagdepartementene har ansvar for å ta initiativ til å følge opp gjennomføringen av samepolitikken innenfor sine sektorer .	Fágadepartemeanttain lea ovddasvástádus gohčokeahttá čuovvolit sámepolitihka čađaheami iežaset surggiin .
Dette gjelder også de ordninger som Sametinget forvalter .	Dát guoská maiddái daidda ortnegiida maid Sámediggi hálddaša .
Fornyings- , adminstrasjons- og kirkedepartementets ansvar er å sikre at regjeringens samepolitikk som helhet blir ivaretatt .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ovddasvástádus lea sihkkarastit ahte ráđđehusa sámepolitihkka fuolahuvvo ollislažžan .
I tillegg er det Fornyings- , adminstrasjons- og kirkedepartementets oppgave å bistå departementer som skal utrede saksområder som direkte berører den samiske befolkningen .	Dan lassin lea Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta bargodoaibma veahkehit departemeanttaid mat galget čielggadit dakkár áššesurggiid mat njuolgga gusket sámeálbmogii .
Samordningsrollen innebærer at resultatene i samepolitikken i stor grad kommer til syne gjennom det arbeidet som gjøres av andre departementer og av Sametinget .	Oktiiordnenrolla mielddisbuktá ahte sámepolitihka bohtosat viehka muddui bohtet oidnosii dan barggus maid eará departemeanttat ja Sámediggi dahket .
De ulike fagdepartementene har direkte eller indirekte ansvar for samepolitiske saker ved at de forvalter regelverk som skal ivareta særrettigheter for den samiske befolkningen ( f.eks. deler av sameloven og opplæringsloven , internasjonale konvensjoner og reindriftsloven ) .	Iešguđet departemeanttain lea njuolga dahje eahpenjuolga ovddasvástádus sámeáššiin dan láhkai ahte dat hálddašit njuolggadusčohkiid mat galget fuolahit sierravuoigatvuođaid sámeálbmogii ( ovdamearkka dihtii sámlága ja oahpahuslága osiid , riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid ja boazodoallolága ) .
Sametinget er regjeringens fremste premissleverandør og dialogpartner i samepolitikken .	Sámediggi lea ráđđehusa deháleamos eaktudeaddji og gulahalli sámepolitihkas .
Sametinget har også overtatt forvaltningsansvar og virkemidler på enkelte områder .	Sámediggi lea maiddái váldán badjelasas hálddašanovddasvástádusa ja váikkuhangaskaomiid muhtun surggiin .
Ansvarsområder	Ovddasvástádussuorggit
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) er koordinerende departement i Regjeringens fornyelsesarbeid .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( FAD ) lea oktiiheivehalli departemeanta Ráđđehusa ođasmahttinbarggus .
Departementet har også ansvaret for :	Departemeantta ovddasvástádussii gullet maiddái :
Den nasjonale IKT-politikken FAD skal bidra til at det offentlige utvikler IKT-løsninger som er effektive , sikre og brukervennlige .	Nationála IKT-politihkka FAD galgá váikkuhit dasa ahte almmolaš eiseválddit ráhkadit dakkár IKT-čovdosiid mat leat bevttolaččat , mat oskkáldasat doibmet ja mat leat olbmuide álkit geavahit .
Departementet skal utrede og følge opp hvordan ny teknologi og økt bruk av IKT påvirker samfunnet og skaper nye muligheter og behov for endringer .	Departemeanta galgá čielggadit ja čuovvolit mo ođđa teknologiija ja lassáneaddji IKT-geavaheapmi váikkuhit servodahkii ja mo dat bohciidahttet ođđa vejolašvuođaid ja dárbbuid nuppastahttimiidda .
Konkurransepolitikken Gjennom konkurransepolitikken skal FAD bidra til økt verdiskaping til beste for forbrukere og næringsliv , og at konkurransehensyn blir tilstrekkelig ivaretatt på alle politikkområder .	Gilvopolitihkka Gilvopolitihkain galgá FAD váikkuhit eanet árvoháhkamii geavaheddjiide ja ealáhusaide buorrin , ja dasa ahte gilvodeasttat doarvái fuolahuvvojit buot politihkkasurggiin .
Konkurranseloven , lov om offentlige anskaffelser og lov om offentlige støtte er sentrale redskaper i konkurransepolitikken .	Gilvoláhka , láhka almmolaš háhkamiid birra ja láhka almmolaš doarjaga birra leat guovdilis bargoneavvut gilvopolitihkas .
Statlig arbeidsgiverpolitikk Med ansvar for lønns- og arbeidsvilkår for de ansatte i staten skal FAD sikre en inkluderende og stimulerende personalpolitikk .	Stáhta bargoaddipolitihkka Dainnago FADas lea ovddasvástádus stáhtabargiid bálká- ja bargoeavttuin , de galgá FAD sihkkarastit searvadeaddji ja movttiidahtti bargiidpolitihkka .
FAD forvalter og utvikler lover , inngår landsdekkende og overordnede tariffavtaler og bestemmelser samt rammevilkår for statens personal- og arbeidsgiverpolitikk .	FAD hálddaša ja ovddida lágaid , dahká riikkaviidosaš ja bajimus tariffašiehtadusaid ja dahká njuolggadusaid ja vel rápmaeavttuid stáhta bargiid- ja bargoaddipolitihka várás .
FAD skal være pådriver , rådgiver og støttespiller i omstilling og organisasjonsutvikling i forvaltningen , personalspørsmål og lederutvikling i staten .	FAD galgá leat hoahpuheaddji , rávvejeaddji ja veahkeheaddji go lea sáhka rievdadeamis ja organisašuvdnaovddideamis hálddahusas , bargiidáššiin ja jođiheaddjiovddideamis stáhtas .
Bygg- og eiendomspolitikk FAD har overordnet ansvar for bygge- og eiendomspolitikken i statlig sivil sektor .	Huksen- ja opmodatpolitihkka FADas lea bajimus ovddasvástádus dan huksen- ja opmodatpolitihkas mii gullá stáhta siviila suorgái .
Statsbygg ivaretar byggherrefunksjonen og forvalter en stor del av den statlige eiendomsmassen .	Stáhta huksenlágádus ( Statsbygg ) doaibmá stáhta hukseheaddjin ja dat hálddaša stuorra oasi buot stáhta opmodagain .
FAD skal gjennom Statsbygg sørge for funksjonelle lokaler til statens ulike virksomheter .	FAD galgá Stáhta huksenlágádusa bokte fuolahit heivvolaš visttiid stáhta sierranas doaimmahusaide .
Hensynet til tilgjengelighet , miljø , arkitektonisk kvalitet og kulturhistorieske verdier står sentralt .	Olámudduvuohta , biras , arkitektonalaš kvalitehta ja kulturhistorjjálaš árvvut leat dehálaš iešvuođat maidda biddjojuvvo deaddu .
Samer og nasjonale minoriteter FAD har gjennom samepolitikken ansvaret for at hensynet til samiske interesser blir inkludert i utformingen av politikken på alle aktuelle områder .	Sámit ja nationála unnitlogut FADas lea sámepolitihka olis ovddasvástádus das ahte sámi beroštumiid vuhtiiváldin lea mielde politihka hábmemis buot áššáigullevaš surggiin .
FAD koordinerer og samordner kontakten med Sametinget .	FAD oktiiordne ja oktiiheivehallá oktavuođa Sámedikkiin .
Nasjonale minoriteter , kvener , jøder , skogfinner , rom / sigøynere og romanifolk / tatere skal hensyntas i tråd med målsettingene som er nedfelte i Europarådets rammekonvensjon om beskyttelse av nasjonale minoriteter og Minoritetsspråkpakten .	Nationála unnitlogut , kvenat , juvddálaččat , vuovdesuopmilaččat , rom-álbmot / sigøynárat ja románi-álbmot / táhterat galget vuhtiiváldojuvvot daid ulbmiliid mielde mat leat Eurohparáđi rápmakonvenšuvnnas nationála unnitloguid suodjaleami birra ja Unnitlohkogielaid lihtus .
Forvaltningspolitikken FAD har ansvar for forvaltningspolitikken , som danner grunnlag for statens valg av organisasjonsformer og utredningsprosedyrer .	Hálddašanpolitihkka FADas lea ovddasvástádus hálddašanpolitihkas , mii lea stáhtii vuođđu go dat vállje organisašuvdnahámiid ja čielggadanbargovugiid .
Disse skal sikre demokratisk styring og god saksbehandling .	Dát galget sihkkarastit demokráhtalaš stivrejumi ja buori áššemeannudeami .
Gjennom den statlige kommunikasjonspolitikken skal FAD bidra til at staten kommuniserer godt med innbyggere , næringsliv og presse .	Stáhta gulahallanpolitihkain galgá FAD váikkuhit dasa ahte stáhta bures gulahallá ássiiguin , ealáhusaiguin ja preassain .
Personvern Som ansvarlig for deler av personvernpolitikken skal FAD legge til rette for et samfunn hvor innbyggerne kan føle seg trygge på at sensitiv informasjon ikke kommer på avveie .	Personsuodjalus Dannego FADas lea ovddasvástádus peršonsuodjaluspolitihka osiin , de galgá FAD lágidit dakkár servodaga mas ássit sáhttet luohttit dasa ahte čiegos dieđut eai almmuhuvvo daidda geaidda dat eai galgga .
Fylkesmennene Fylkesmannen er statens fremste representant i fylket og administrativt underlagt FAD .	Fylkkamánnet Fylkkamánne lea stáhta bajimus ovddasteaddji fylkkas ja lea hálddahuslaččat FADa vuollásaš .
Departementet har et hovedansvar for tilrettelegging , sikring og kontroll av kvalitet i styringssystem , organisasjonsutvikling og for rammebetingelsene i embetene .	Departemeanttas lea váldoovddasvástádus lágidit , sihkkarastit ja dárkkistit stivrenvuogádagaid kvalitehta , das lea váldoovddasvástádus organisašuvdnaovddideamis ja váldoovddasvástádus ámmáhiid rápmaeavttuin .
Fylkesmannen utfører oppgaver for 12 departement og hvert departement er faglig overordnet embetene på de aktuelle fagområdene .	Fylkkamánne čađaha bargamušaid 12 departemeantta ovddas ja juohke departemeanttas lea fágalaččat eanet váldi go ámmáhiin áigeguovdilis fágasurggiin .
FAD har et overordnet ansvar for organisering og inndeling av regional statsforvaltning .	FADas lea bajimus ovddasvástádus regionála stáhtahálddašeami organiseremis ja juohkimis .
Politiske partier FAD har ansvar for tilskudd til de politiske partiene og loven som omfatter disse .	Politihkalaš bellodagat FADas lea ovddasvástádus doarjagiin politihkalaš bellodagaide ja daidda gulli lágas .
Loven inneholder bl.a. vilkår for registrering av et politisk parti og hvilke krav om innsyn som gjelder for partienes regnskaper .	Láhka sisttisdoallá earret eará politihkalaš bellodaga registarastima eavttuid ja daid álmmolašvuođagáibádusaid mat gullet bellodagaid rehketdoaluide .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementetble opprettet 1. januar 2010 .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ásahuvvui ođđajagimánu 1. beaivvi 2010 .
FAD er kontaktdepartement for Det konglige Hoff .	FAD lea Gonagaslaš Hoava oktavuođadepartemeanta .
Departementet har ansvaret for en rekke statlige fellestjenester med grunnlag i de nevnte politikkområdene .	Departemeanttas lea ovddasvástádus arvat stáhtalaš oktasašbálvalusain mat gullet namuhuvvon politihkkasurggiide .
FAD har ansvar for styringen av følgende underliggende etater :	FADas lea ovddasvástádus čuovvovaš vuolleetáhtaid stivremis :
Direktoratet for forvaltning og IKT ( Difi )	Hálddahusa ja IKTa direktoráhta ( Direktoratet for forvaltning og IKT ( Difi ) )
Statsbygg Departementenes servicesenter	Stáhta huksenlágádus ( Statsbygg )
Datatilsynet	Dáhtabearráigeahčču
Konkurransetilsynet	Gilvobearráigeahčču
Bispedømmerådene	Bismagodderáđit
Det praktisk-teologiske seminar	Praktihkalaš-teologalaš seminára
Kirkerådet	Girkoráđđi
Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeider	Nidarosa Duopmogirku Ovddeštanbarggut ( Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeider )
Opplysningsvesenets fond	Čuvgehuslágádusa foanda ( Opplysningsvesenets fond )
Gáldu - Kompetansesenteret for urfolks rettigheter	Gáldu – Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš
Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift	Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš
Departementet har også ansvar for alkohol- og narkotikapolitikken .	Departemeantta ovddasvástádussuorggit Departemeantta ovddasvástádussuorggit
Spesialisthelsetjenesten omfatter sykehus , poliklinikker , legespesialister , ambulanse-tjeneste og annet .	Duhpátgeavaheami eastadeapmi ja rumašlaš lihkadeapmi leat dehálaš áŋgiruššansuorggit álbmotdearvvašvuođa buorideamis .
Spesialisthelsetjenester ytes i sykehus og fra privatpraktiserende spesialister og klinikker .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttas lea maid ovddasvástádus sihkkarastit buori biepmodili ja dorvvolaš biepmu .
Det offentlige har et ansvar for at det skal være likeverdig tilgang til tannhelsetjenester over hele landet og til alle aldersgrupper .	Gielddaid v uođđodearvvašvuođabálvalus galgá dáhkidit olbmuide ahte sii ožžot dárbbašlaš veahki doppe gos sii orrot dahje leat .
Hjelp til personer med psykiske lidelser gis dels gjennom primær- og dels gjennom spesialisthelsetjenesten , samt gjennom kommunale og frivillige tilbud utenfor helse-tjenesten .	Guovlulaš dearvvašvuođalágádusat ( GDL ) galget fuolahit spesialistadearvvašvuođabálvalusa álbmogii , maid jogo GDL:i gulli dearvvašvuođalágádusat fállet dahje priváhta bálvaleaddjit fállet šiehtadusaid vuođul .
Psykisk helse har vært et satsingsområde siden slutten av 1990-tallet , og følges opp gjennom Opptrappingsplanen for psykisk helse .	Bátnedearvvašvuođabálvalus lea almmolaš fálaldat muhtun joavkkuide , muhto eatnašat fertejit ieža oastit dáid bálbalusaid .
Helsetjenester til rusmiddelavhengige er gjennom de siste årene bygget opp som et supplement til den ordinære helsetjenesten .	Goittotge lea almmolaš eiseválddiid ovddasvástádus ahte olbmot galget oažžut seamma buriid bátnedearvvašvuođabálvalusaid beroškeahttá ássanbáikkis ja agis .
Dette omfatter blant annet lavterskel helsetilbud og legemiddelassistert rehabilitering .	Dearvvašvuođabálvalus gárrenmirkkuid boasttugeavaheaddjiide lea maŋimus jagiid ovddiduvvon dábálaš dearvvašvuođabálvalusa lassibálvalussan .
RHFene skal sørge for at rusmiddel-avhengige får nødvendig helsehjelp og tverrfaglig spesialisert behandling .	Dasa gullet earret eará dearvvašvuođafálaldagat , maid lea álki fidnet , ja veajuidahttin mas dálkasat geavahuvvojit veahkkin .
Befolkningen skal ha god tilgjengelighet til legemidler .	Molssaektosaš dikšu , ovdamearkka dihtii akupunktuvra ja homeopatiija , ii gula almmolaš dearvvašvuođabálvalussii .
Det offentlige gir pasientene med størst behov for legemidler økonomisk støtte .	Dattetge lea álggahuvvon bargu ásahit almmolaš rámmaid dán doaimma várás .
Apotekvesenet i Norge er privat , men det offentlige skal sikre pålitelig og trygg tilgang til legemidler .	Dat mielddisbuktá earret eará ahte lea boahtán ođđa láhka molssaektosaš dikšuma birra , ja leat ásahan dákkár dikšuid registtarortnet .
Kommunene har ansvar for tjenestetilbudet til personer med behov for pleie- og omsorgstjenester .	Dat divššohasat geat eanemusat dárbbašit dálkasiid , ožžot dasa almmolaš ruhtadoarjaga alitreseaptaortnega vuođul .
De viktigste brukergruppene for disse tjenestene er eldre , personer med nedsatt funksjonsevne og rusmiddelavhengige	Lágat ja etihkalaš gažaldagat mat čatnasit bioteknologiijii , leat dehálaš oasit Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeantta ovddasvástádussuorggis .
Justisdepartementets ansvarsområder	Ovddasvástadussuorggit
Departementets hovedmål er å sørge for at grunnleggende rettssikkerhetsgarantier blir opprettholdt og utviklet .	Departemeantta váldoulbmil lea bearráigeahččat ahte vuđolaš riektesihkarvuođadáhkádusat dollojuvvojit ja ovddiduvvojit .
Et overordnet mål er å sikre samfunnets og enkeltmenneskets trygghet .	Bajemus dási ulbmil lea sihkkarastit servodaga ja ovttaskas olbmuid oadjebasvuođa .
Departementets hovedoppgaver :	Departemeantta váldobarggut : :
Sekretariat for politisk ledelse	Politihkalaš njunnošiid čállingoddi
forberede saker for regjering , Kongen i statsråd og Stortinget	ráhkkanahttit áššiid ráđđehussii , Gonagassii stáhtaráđis ja Stuoradiggái
bidra til å gjennomføre regjeringens politikk	váikkuhit dasa ahte ráđđehusa politihkka čađahuvvo
Etatsledelse	Etáhtajođiheapmi
utvikling og oppfølging av ytre etater og domstolene	ovddidit ja čuovvut olggobealde etáhtaid ja duopmostuoluid
Forvaltning	• Hálddašeapmi
ansvar for forvaltningsoppgaver som berører enkeltpersoner , bedrifter , institusjoner , kommuner og statlig virksomhet	hálddašanbargguid ovddasvástideaddji mat gusket ovttaskas olbmuide fitnodagaide , institušuvnnaide , suohkaniidda ja stáhta doaimmaide
publikumsservice	bálvalusat álbmogii
Justisdepartementets hovedsatsingsområder :	Justiisadepartemeantta váldonannensuorggit :
redusert kriminalitet	geahpedit vearredaguid
trygghet og rettssikkerhet	oadjebasvuohta ja riektesihkarvuohta
åpenhet og demokrati	rabasvuohta ja demokratiija
justisvesenets oppgaveløsning og service til publikum	• justiisadoaimmahaga bargguid bargat ja gozihit bálvalusaid álbmogii
Mer om departementets arbeidsområder finner du under avdelinger .	Don gávnnat eanet dieđuid departemeantta bargosurggiid birra ossodagaid vuolde
Ansvarsområder	Ovddasvástádussuorggit
Departementet har ansvar for kultur- , medie- , idretts- og pengespill- og lotterisaker , tros- og livssynssamfunn og koordinerer statlig politikk i forhold til frivillig sektor .	Departemeantta ovddasvástádus lea kultuvra- , mediat- , falástallan- ja ruhtaspealut- ja vuorbádanáššit , oskku-ja eallinoaidnoservodagat ja ovttasdoaimmahit stáhta politihka mii guoská eaktodáhtolaš suorgái servodagas .
Kulturministeren er departementets sjef og politiske leder .	Kulturministtar lea departemeantta hoavda ja politihkalaš jođiheaddji .
Statsråden har to statssekretærer og en politisk rådgiver som alle er politisk utnevnt .	Stáhtaráđis leat guokte stáhtačálli ja okta politihkalaš ráđđeaddi geat buohkat leat politihkalaččat nammaduvvon .
Departementsråden er øverste faste embetsmann og departementets administrative leder .	Departemeantaráđđi lea alimus fásta ámmátolmmoš ja son lea departemeantta hálddahusa jođiheaddji .
Hver av de 5 avdelingene ledes av en ekspedisjonssjef .	Juohke 5 ossodaga jođiheaddji lea ekspedišuvdnahoavda .
Oppgaver	Barggut
Departementets oppgaver faller innenfor tre hovedområder	Departemeantta barggut juohkásit golmma váldosuorgái
Være sekretariat for statsråden : Departementet skal bistå politisk ledelse med å utforme politikk og overordnede planer for gjennomføring av politikken på eget arbeidsområde , understøtte kommunikasjonen med Storting og Regjering og framlegge viktige enkeltsaker for politisk ledelse .	Stáhtaráđi čállingoddi : Departemeanta galgá politihkalaš jođiheddjiid veahkehit hábmet politihka ja alimus dási plánaid maid mielde politihkka galgá čađahuvvot guđege suorggis , doarjut gulahallama gaskal Stuoradikki ja Ráđđehusa ja ovdandivvut dehálaš eaŋkiláššiid politihkalaš jođiheddjiide .
Styre og følge opp underliggende virksomheter : Departementet skal sette mål , gi rammer , veilede og følge opp resultater i de underliggende etatene i samsvar med gjeldende lover og regler og politiske retningslinjer .	Stivret ja čuovvut vuolitdási doaimmaid : Departemeanta galgá ráhkadit mihttomeriid , mearridit rámmaid , bagadallat ja čuovvut vuolit etáhtaid bohtosiid guoskevaš lágaid ja regeliid ja politihkalaš váldonjuolggadusaid mielde .
Ansvarsområder	Ovddasvástádussuorggit
Olje- og energidepartementets hovedoppgave er å tilrettelegge en samordnet og helhetlig energipolitikk .	Oljo- ja energiijadepartemeantta váldobargu lea ovttastahtton ja oppalaš energiijapolitihka heiveheapmi .
Et overordnet mål er å sikre høy verdiskaping gjennom effektiv og miljøvennlig forvaltning av energiressursene .	Okta bajimus ulbmilin lea sihkkarastit alla árvoháhkama go hálddaša energiijaresurssaid beaktilit ja birasustitlaččat .
Uten god konkurranseevne , effektiv ressursbruk og lønnsomhet i energisektoren skapes ikke de arbeidsplasser og inntekter som er nødvendige for å sikre velferd og sysselsetting .	Almmá buori gilvonávccaid , beaktilis rersurssageavaheami ja gánnáhahttivuođa haga eai šatta bargoasjit ja sisaboađut mat leat dárbbašlaččat sihkkarastit buorredili ja barggolašvuođa .
Energipolitikken må legges opp slik at man innenfor miljømessig forsvarlige rammer , best mulig utnytter den samlede tilgangen på arbeidskraft , kunnskap , kapital og naturressurser .	Energiijapolitihkka ferte leat dainna lágiin ahte geavaha oppalaš bargonávccaid máhtu , kapitála ja luondduriggodagaid mat leat fidnemis buoremus lági mielde biraslaš doahttalahtti rámmaid siskkobealde .
Som sekretariat for den politiske ledelse vil departementets mål utvikle seg med regjeringens energipolitiske målsettinger som blant annet er gjengitt i aktuelle meldinger og proposisjoner til Stortinget .	Politihkalaš jođihusa čállingoddin rivdet departemeantta ulbmilat ráđđehusa energiijapolitihkalaš ulbmiliid mielde mat earret eará leat áigeguovdilis dieđáhusain ja proposišuvnnain Stuorradiggái .
Tale / artikkel , 12.07.2008	Sárdni / artihkal , 12.07.2008
Av : Tidligere statssekretær i AID Raimo Valle	Ovddeš stáhtačálli Raimo Valle
Statssekretær Raimo Valle , Arbeids- og inkluderingsdepartementet	Stáhtačálli Raimo Valle , Bargo- ja searvadahttindepartemeanta
12. juli 2008 Kjære festivalarrangører , artister , gjester og deltakere !	Sáhkavuorru Davvilaš álbmogiid beaivvi rahpama oktavuođas Riddu Riđđu riikkaidgaskasaš álgoálbmotfestiválas – suoidnemánu 12. b. 2008
Det er en stor glede for meg å være her på vegne av Arbeids- og inkluderingsdepartementet som har ansvaret for samordningen av samiske saker i regjeringen .	Buorit festiválalágideaddjit , artisttat , guossit ja ossálastit ! Munnje lea stuorra illun dáppe ovddastit Bargo- ja searvadahttindepartemeantta , mas lea ovddasvástádus oktiiordnet ráđđehusa sámi áššiid .
Jeg takker arrangørene for invitasjonen .	Giittán lágideddjiid bovdejumi ovddas .
Gjennom sine 17 år har Riddu Riđđu festivalen stadig styrket sin rolle og status som urfolkenes egen faste arena for formidling og utveksling av musikk , kultur og tradisjoner på tvers av landegrenser og kontinenter .	Dan 17 jagis maid Riddu Riđđu festivála lea doaibman , dat lea dađis nannen iežas rolla ja stáhtusa álgoálbmogiid iežaset bistevaš arenan gos gaskkustuvvo ja muosáhuvvo musihkka , kultuvra ja árbevierut rastá riikkarájiid ja kontineanttaid .
Festivalen er et levende bevis på at iherdig arbeid av noen – og etter hvert av mange – ildsjeler , kan gi varige og verdifulle resultater .	Festivála lea ealli duođaštussan dasa ahte muhtun – ja dađistaga ollu – áŋgiruššiid rahčamuš sáhttá buvttihit bistevaš ja árvvolaš bohtosiid .
Riddu Riđđu bringer folk og kulturer sammen og bidrar til synliggjøring , dialog og kunnskap .	Riddu Riđđu čohkke álbmogiid ja kultuvrraid ja váikkuha čalmmustahttimii , gulahallamii ja máhttui .
Riddu Riđđu er nordområdesatsning i praksis !	Riddu Riđđu lea davveguovloáŋgiruššan geavadis !
Hvert år inviterer Riddu Riđđu festivalen urfolk fra de nordlige områder til å presentere sin kultur og sine tradisjoner .	Juohke jagi bovde Riddu Riđđu festivála davveguovlluid álbmogiid oahpásmahttit iežaset kultuvrra ja árbevieruid .
Jeg vil gratulere nenetserne som årets nordlige folk .	Háliidan lihkuhit njenecaid dan jagi davvi álbmogin .
Nenetserne er et av de 30 urfolkene som bor i området som strekker seg fra Norge , gjennom Russland og til det fjerne Østen .	Njenecat lea okta álbmot 30 álgoálbmogis geat ásset guovllus Norgga rájes , miehtá Ruošša gitta Gáiddus-Nuortta rádjái .
Nenetsernes tradisjonelle næringer er fangst og fiske – og reindrift , som fortsatt er deres viktigste næringsvei .	Njenecaid árbevirolaš ealáhusat leat bivdu ja guolástáeapmi – ja boazodoallu , mii ain lea sin deháleamos ealáhus .
Nenetsernes historie og kultur har mange felles trekk med samenes og andre urfolks historie og kultur i nord , samtidig som de har sin egen spesielle bakgrunn og sine særskilte utfordringer .	Njenecaid historjá ja kultuvra lea máŋgga dáfus seammalágan go sápmelaččaid ja eará álgoálbmogiid historjá ja kultuvra davvin , seammás go sis lea iežaset sierra duogáš ja erenoamáš hástalusat .
Til det siste hører at det er 34 selskaper som driver med olje- og gassutvinning i Det nenetsiske autonome området .	Dáid hástalusaide gullá dat ahte 34 fitnodaga ávkkástallet oljjuin ja gássain njenecaid autonoma guovllus .
Under festivalen vil få anledning til å bli nærmere kjent med nenetserne – og få oppleve nenetsisk kultur gjennom bl.a. nenetsisk sang og dans , håndverk og mattradisjoner .	Festiválas mii beassat oahpásmuvvat buorebut njenecaiguin – ja muosáhit njenecaid kultuvrra earret eará njenecaid lávlagiid ja dánssaid , duoji ja biebmoárbevieruid bokte .
Riddu Riđđu har utviklet seg til en kraftfull institusjon med unik kompetanse i å presentere urfolks kulturer i nordlige områder .	Riddu Riđđu lea ovdánan fámolaš ásahussan mas lea áidnalunddot gelbbolašvuohta das ahte oahpásmahttit davveguovlluid álgoálbmogiid kulturvrraid .
Jeg er glad for at denne kompetansen utnyttes i det spennende og viktige arbeidet med å etablere et Senter for nordlige folk .	Lean ilus go dát gelbbolašvuohta geavahuvvo dan gelddolaš ja dehálaš barggus ahte ásahit davveálbmogiid guovddáža .
Jeg tror et slikt senter på en god måte kan bidra til at de nordlige urfolks stemmer når ut til et større publikum i Norge og ellers i verden .	Mun jáhkán dákkár guovddáža bures sáhttit váikkuhit dasa ahte davvii álgoálbmogiid jietna ollá eanet olbmuide sihke Norggas ja muiđui ge máilmmis .
Jeg ser det som positivt at Sametinget og Troms fylkeskommune har gått inn med betydelig støtte til senteret , samtidig som også kommunen bidrar .	Mun anán positiivan go Sámediggi ja Romssa fylkkasuohkan leat dorjon guovddáža mearkkašahtti láhkai , seammás go maiddái suohkan ge doarju .
Regjeringen ( Arbeids- og inkluderingsdepartementet ) har bidratt i 2007 og er åpen for å diskutere behovet for ytterligere bidrag til prosjektet , som er helt i tråd med regjeringens nordområdesatsning .	Ráđđehus ( Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ) lea addán doarjaga 2007:s ja lea mielas digaštallat eanet doarjaga prošektii , mii guorrasa bures ráđđehusa davveguovloáŋgiruššamii .
Men i dag skal vi altså rette oppmerksomheten mot nenetserne som er årets Nordlige folk på Riddu Riđđu .	Muhto dál leat njenecat min fuomášumis go sii leat dán jagáš davvilaš álbmot Riddu Riđđu festiválas .
Med disse ord erklærer jeg årets Nordlige folk dag under den 17 .	Dáiguin sániiguin cealkkán 17 .
Riddu Riđđu festivalen for åpnet !	Riddu Riđđu festivála dán jagáš Davvilaš álbmogiid beaivvi rahppojuvvon !
Tale / artikkel , 01.09.2008	Sárdni / artihkal , 01.09.2008
Av : Tidligere statssekretær i AID Raimo Valle	Ovddeš stáhtačálli Raimo Valle
Kautokeino 28. august Åpning av skoleåret 2008/2009 ved Samisk høgskole	Sáhkavuorru Sámi allaskuvlla skuvlajagi 2008/2009 rahpamii Guovdageainnus borgemánu 28. beaivvi 2008
Det er en stor glede for meg å delta ved den offisielle åpningen av skoleåret 2008/2009 ved Samisk høgskole .	Buorit olbmot . Munnje lea stuora illun beassat searvat Sámi allaskuvlla skuvlajagi 2008/2009 almmolaš rahpamii .
Samisk høgskole er en av de viktigste institusjonene i det samiske samfunnet .	Sámi allaskuvla lea okta dain deháleamos institušuvnnain sámi servodagas .
Utdanning av samisk ungdom er avgjørende for å legge grunnlag for et sterkt og levedyktig samisk samfunn i fremtiden .	Dan dahká skuvla iežas oahppofálaldagaid , dutkama , prošeaktabargguid ja ii unnimusat servodatságastallamiid bokte .
Samisk forskning er avgjørende for å bringe frem kunnskap og viten , og som grunnlag for politiske beslutninger og samfunnsutvikling .	Sámi dutkan lea áibbas dárbbašlaš go galgá ovddidit máhtu ja dieđuid , ja ásahit vuođu politihkalaš mearrádusaide ja servodatovdáneapmái .
Regjeringen har som en av sine viktigste prioriteringer å satse på utdanning og kunnskap .	Okta Ráđđehusa deháleamos vuoruhemiin lea nannet oahpaheami ja máhtu .
Det er gjennom å sikre alles tilgjengelighet til utdanning og kunnskap at vi som enkeltmennesker skaper våre muligheter .	Go buohkaide sihkkarastit vejolašvuođa beassat váldit oahpu ja háhkat máhtu , de beassat mii eaŋkilolbmot ásahit alccaseamet vejolašvuođaid .
Ikke minst gjelder dette i det samiske samfunnet som har stort behov for fagkunnskap på en rekke felt innefor samisk samfunnsliv og i møtet med det øvrige samfunn .	Dát lea earenoamáš áigeguovdil sámi servodagas , gos lea stuora dárbu fágačehppodahkii ollu surggiin sámi servodateallimis , ja maiddái de go leat oktavuođas eará servodagaiguin .
Når jeg ser studiekatalogen for Samisk høgskole blir jeg imponert og kanskje litt misunnelig .	Mu mielas lea hui hávski geahčadit Sámi allaskuvlla oahppofálaldagaid , muhto dovddan maid veaháš gáđašvuođa .
Jeg blir imponert fordi høgskolen kan tilby ca 50 utdanningstilbud totalt , årlig tilbys opp mot halvparten av disse .	Lea hávski danin go allaskuvla nagoda fállat sullii 50 oahppofálaldaga oktiibuot , jahkásaččat lágidit sullii beali diein fálaldagain .
Dette i lys av de valg jeg selv hadde da jeg begynte mine studier på 80-tallet .	Gáđašvuođa dovddan go oainnán man viiddis sámi oahppofálaldagat leat gávdnamis , ja makkár vejolašvuođaid dat addet sámi nuoraide oažžut sámi oahpu .
Samtidig er jeg bekymret fordi dere bare har ca. 200 studenter .	Seammás muosehuvvon veaháš dan dihte go dis leat dušše sullii 200 studeantta .
Dette er en utfordring for høgskolen og det er en utfordring for regjeringen .	Die lea hástalus sihke allaskuvlii ja maiddái ráđđehussii .
Derfor har regjeringen i St. meld. . Nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken viet Samisk høgskole stor oppmerksomhet når det gjelder tiltak vi vurderer å iverksette .	Danin lea ge ráđđehus Stuorradikke dieđáhusas Nr. 28 ( 2007-2008 ) – Sámepolitihkka - gidden earenoamáš fuomášumi Sámi allaskuvlii , go guoská doaimmaide maid árvvoštallat ásahit .
Jeg vet at rektor Steinar Pedersen har lest det dokumentet svært nøye og jeg er trygg på at vi sammen med høgskolen og Sametinget skal finne gode løsninger i forhold til rekruttering og andre utfordringer .	Dieđán ahte rektor Steinar Pedersen lea hui dárkilit lohkan dien dokumentta – ja dovddan ge oadjebasvuođa dan dáfus ahte mii ovttas allaskuvllain ja Sámedikkiin gávdnat buriid čovdosiid - sihke dasa mii guoská studeanttaid rekrutteremii ja eará hástalusaide .
Samisk Høgskolen tilbyr utdanning på samisk i et samisk miljø og har derfor en nøkkelrolle i videreføringen og utviklingen av samisk språk og kultur .	Sámi allaskuvla fállá oahpu sámegillii sámi birrasis . Danin lea ge allaskuvlla váldobargu jođihit ja ovdánahttit sámegiela ja kultuvrra .
Det arbeidet som er nedlagt ved høgskolen for å utvikle og videreformidle samisk språk , har vært og er svært viktig for at samisk språk har fått en styrket posisjon .	Dat maid allaskuvla lea bargan sámegiela ovddideami ja gaskkusteami oktavuođas , lea leamaš hui dehálaš , ja lea lea addán sámegillii nannosit árvvu servodagas .
Dere som i dag begynner skoleåret på høgskolen kan gå inn i denne tradisjonen med stolthet .	Dii geat dál álggahehpet ođđa skuvlajagi sámi allaskuvllas , oažžubehtet rámis searvát dán árbevirrui .
Et levende samisk språk er en sentral del av samisk kultur .	Ealli sámegiella lea guovddáš oassi sámi kultuvrras .
Samisk språk er , på tross av de siste tiårs innsats fra myndighetenes side , fortsatt i en utsatt stilling .	Sámegiela dilli lea ain hui rašši , vaikko eiseválddit leat ge maŋemus logi jagis ásahan ollu giellanannen doaimmaid .
Det er stor mangel på personer med kompetanse i samisk språk på alle nivåer i Norge .	Váilot ovdaskuvlaoahpaheaddjit , oahpaheaddjit , oahppogirječállit , jorgaleaddjit ja dulkkat .
Som studenter har dere derfor en viktig oppgave foran dere .	Ja ollu eará servodatsurggiin váilu maid sámi gelbbolašvuohta .
Gjennom utdannelsen på høgskolen vil dere kunne tilegne dere både språk- , kultur- , og fagkompetanse som det samiske samfunnet og det øvrige samfunnet trenger .	Allaskuvllas oažžubehtet oahpu sihke sámegielas ja kultuvrras , ja oažžubehtet maid fágamáhtu maid sihke sámi servodat ja servodat muđui dárbbaša .
Det at samisk ungdom fra hele det samiske området gjennom felles utdanning og erfaringer bygger opp et sterkt nettverk er viktig for utviklingen av det samiske samfunnet som et helhetlig samfunn .	Go sámi nuorat buot guovlluin Sámis ožžot oktasaš oahpu ja vásáhusaid , de huksejuvvo nanu fierpmádat . Dákkár fierpmádat lea dehálaš go galgá hukset sámi servodagaid ollislaš servodahkan .
Ressursene til samisk språk er begrenset , ikke minst med hensyn til antall personer som behersker samisk språk .	Sámegiella resurssat leat vátnásat , earenoamážit go geahččá dasa man ollu olbmot hálddašit sámegiela .
Et nærmere samarbeid over landegrensene vil kunne styrke den språklige og kulturelle utviklingen i hele det samiske området .	Lagat riikkaidgaskasaš ovttasbargu sáhttá nannet giela ja kultuvrra ovddideami miehtá sámi guvlluid .
Dere som i dag enten skal begynne deres studier ved høgskolen eller fortsette der dere slapp i vårsemesteret , vil kunne spille en viktig rolle i dette samarbeidet .	Dii geat odne álgibehtet lohkat allaskuvllas , dahje geat joatkibehtet oahpu mas giđđat luobaidet – dii lehpet dehálaččat dákkár ovttasbarggus .
Arbeidet for å styrke samisk språk krever en langsiktig og kontinuerlig innsats på de fleste sektorområdene , og må skje over tid .	Sámegiela nannen gáibida jámma nannendoaimmaid guhkes áigái – eanas surggiin , ja dát bargu gáibida áiggi .
Dette krever flere parallelle prosesser .	Fertejit čađahuvvot máŋggat doaimmat buohtalaga .
Utviklingen av samisk terminologi er et annet viktig felt som skal gjøre samisk til et bruksspråk på alle viktige samfunnsområder .	Seammás fertet maid nannet vejolašvuođa oažžut alla oahpu sámegillii . Lea dehálaš ovddidit sámegiel oahpponeavvuid vai sihkkarastá ahte sámi skuvllaid oahpahus vuođđuduvvo sámegillii ja kultuvrii .
Høgskolen spiller her en viktig rolle gjennom sine utdanningstilbud og gjennom sitt forsknings- og utredningsarbeid .	Eará dehálaš nannensuorgi lea sámegiel tearbmabargu – dasa lea dárbu jus galgá sámegiela sáhttit geavahit buot dehálaš servodatsurggiin .
Utfordringene i forhold til samisk språk er en av de viktigste samepolitiske sakene vi jobber med .	Dán barggus ferte allaskuvla leat mielde , iežas oahppofálaldagaid láhčimiin ja dutkan- ja čielggadanbargguid bokte .
Regjeringen har satt i gang arbeidet med en handlingsplan for samisk språk .	Hástalusat mat gusket sámegillii lea okta min deháleamos sámepolitihkalaš bargguin .
Målet er å se helheten i det arbeidet som gjøres for samisk språk i dag .	Ulbmil dáinna bargguin lea gávdnat ollisvuođa dain doaimmain mat dál čađahuvvojit sámegiela nannema várás .
De samepolitiske utfordringene knyttet til språk og kultur må også løses gjennom å styrke det offentliges ansvar og rolle overfor samiske brukere innenfor de sentrale velferdsoppgaver .	Ferte maid nannet almmolašvuođa ovddasvástádusa ja saji sámi giellageavaheaddji ektui guovddáš servodatbálvalusain . Die lea okta dain sámepolitihkalaš hástalusain mat gusket gillii ja kultuvrii , masa maid ferte gávdnat čovdosa .
Dette forutsetter en aktiv politikk for å innarbeide et samiskspråklig og - kulturelt perspektiv i offentlige tjenester og offentlige tilbud .	Dát eaktuda aktiiva politihka – ahte duođai váldit mielde sámegiela ja kultuvrra almmolaš bálvalusaide ja almmolaš fálaldagaide .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil , sammen med andre departementer , se på muligheten for at Samisk høgskole kan ha en sterkere rolle i kompetansegivende studietilbud rettet mot offentlig sektor .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu , ovttas eará departementtaiguin , geahččat movt livččii jus Sámi allaskuvla oččošii nannosit rolla dan barggus ahte ásahit oahppofálaldagaid almmolaš suorgái - mat addet fágagelbbolašvuođa .
Kunnskap om samiske forhold er av stor betydning for storsamfunnets forståelse og respekt for samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Diehtu sámi dilálašvuođaid birra lea hui dárbbašlaš oažžun dihte stuora servodaga ipmirdit ja árvvusatnit sámegiela , kultuvrra ja servodateallima .
Snart skal femte kull med samiske veivisere ta fatt på sin oppgave etter å ha fått sin opplæring ved høgskolen .	Fargga besset sámi ofelaččat viđat geardde álggahit bargguset go vuos leat ožžon oahpu allaskuvllas .
Jeg vil benytte denne sjansen til å takke høgskolen og de fire foregående kull veivisere for det flotte arbeidet dere har lagt ned i dette meget vellykkede prosjektet og samtidig ønske de nye veiviserne lykke til med arbeidet .	Háliidan dán oktavuođas giitit allaskuvlla ja daid ofelaččaid geat njealji ovddit jagiid leat leamaš doaimmas - dan earenoamáš buori barggu ovddas maid lehpet bargan dán bureslihkostuvvan prošeavttas . Ja sávan ođđa ofelaččaide lihku bargguin .
Deres gode arbeid har bidratt til at Samiske veivisere nå er et permanent tilbud .	Din bargu lea nu bures lihkostuvvan ahte Sámi ofelaččat dál lea šaddan bissovaš fálaldahkan .
Reindrift og duodji er viktige bærebjelker i den samiske kulturen .	Boazodoallu ja duodji leat sámi kultuvrra dehálaš cakkit .
Både reindrift og duodji er tradisjonelle næringer som har utviklet seg i takt med tiden .	Sihke boazodoallu ja duodji leat árbevirolaš ealáhusat mat leat áiggi mielde ovdánan .
Reindrifta har lenge vært i en omstilling .	Boazodoallu lea guhkit áiggi juo čađahan nuppástuvvamiid .
Mange har måttet forlate reindrifta .	Ollugat leat šaddan heaitit boazodoaluin .
Imidlertid sitter de som har forlatt reindrifta , eller som har vokst opp med nær tilknytning til reindrifta , med mye verdifull kunnskap både om reindrift og naturbruk som samfunnet har behov for , ikke minst i dagens klimapolitiske utfordringer .	Ja sii geat leat heaitán boazodoaluin , dahje sii geat leat bajásšaddan boazodoaluin – sis lea ollu máhttu sihke boazodoalu ja luonddu geavaheami birra . Sis lea dakkár máhttu maid servodat dárbbaša , eandalii dál go dálkkádagaid rievdan lea áigeguovdilis ášši .
Reindriftsstudiene ved høgskolen vil bidra til at denne kunnskapen settes inn i en større kunnskapsmessig ramme og kan anvendes på en rekke samfunnsområder .	Allaskuvlla boazodoalloahppu váikkuha dasa ahte dát máhttu biddjojuvvo stuorát máhtolašvuođa rámma sisa – nu ahte dan sáhttá geavahit ollu servodatsurggiin .
Det er derfor svært positivt at høgskolen tilbyr høgere utdanning i reindriftsfag .	Danin lea ge hui buorre go allaskuvla fállá allaoahpu boazodoallofágas .
Duodji er et hovedelement i samisk kultur .	Duodji lea okta sámi kultuvrra guovddáš osiin .
Gjennom duodji har vi samer skapt et estetisk utrykk som avspeiler vår kultur og våre omgivelser .	Duddjomiin leat mii sápmelaččat ráhkadan čábbodaga mii speadjalastá min kultuvrra ja birrasa .
Kunnskap om materialer og formgiving har tradisjonelt blitt overført fra generasjon til generasjon .	Buolvvas bulvii leat min máttut oahpahan ávdnasiid ja hámiid birra .
I dag har imidlertid barnehagen og skolen overtatt en del av den rollen som familien tradisjonelt har spilt i den kulturelle opplæringen – også av samiske barn .	Muhto dál gal lea mánáidgárdi ja skuvla váldán badjelasas oasi dan árbevirolaš doaimmas – movt bearaš ovdalaš áiggi oahpahii mánáide sámi kulturárbbi .
Høgskolen er tillagt nasjonalt ansvar for videre utvikling av duodjifaget .	Allaskuvla lea našuvnnalaš ovddasvástideaddji duodjefága ovddideamis .
Det er svært positivt at man i dag kan ta høgere utdanning i duodji ved høgskolen .	Lea hui buorre go allaskuvllas dál lea vejolaš čađahit allaoahpu duojis .
Urfolk verden over lever under mange forskjellige vilkår .	Máilmmi eamiálbmogat ellet oalle máŋggalágan dilálašvuođain .
Samarbeid med andre urfolk i oppbyggingen av kunnskap om urfolkenes spesielle situasjon er derfor viktig .	Danin lea ge eamiálbmogiid oahpu huksemis dárbu doalahit ovttasbarggu eará eamiálbmogiiguin .
Jeg er kjent med at høgskolen samarbeider med flere universiteter rundt omkring i verden som spørsmål som gjelder urfolk og utdanning .	Mun dieđán ahte allaskuvla ovttasbargá máŋggain universiehtain olgomáilmmis gažaldagain mat gusket eamiálbmogiidda ja oahpahussii .
Høgskolen har også flere studietilbud med et internasjonalt urfolksperspektiv og det leges til rette for studentutveksling .	Allaskuvllas leat maid máŋga oahppofálaldaga main lea riikkaidgaskasaš eamialbmotperspektiiva . Allaskuvla láhčá maid vejolašvuođa studeanttaid lonohallamii .
Dette er viktig .	Dát lea hui dehálaš .
Urfolk skal selv ha muligheter til å bygge opp kapasitet og kompetanse for å kunne utøve reell innflytelse på den generelle samfunnsutviklingen og særlig utviklingen i nord .	Eamiálbmogat galget ieža beassat čohkket návccaid ja hukset gelbbolašvuođa , vai ožžot duohta vejolašvuođa searvat oppalaš servodatovdáneapmái ja de earenoamážit davviguovlluid ovdáneapmái .
Nettverkssamarbeidet gjennom Arktisk universitet som høgskolen deltar i er sentralt for å styrke og utvikle høyere utdanning og forskning i de arktiske områdene .	Arktihkalaš universitehta fierpmádat ovttastabargu - mas allaskuvla lea mield - lea guovddážis dan barggus ahte nannet ja ovddidit allaoahpu ja dutkama arktalaš guovlluin .
Regjeringen vil som ledd i nordområdestrategien bidra til oppbyggingen av kapasiteten ved de samiske institusjonene innen urfolksrelatert forskning .	Oassin davviguovlluid strategiija bargguin áigu ráđđehus nannet sámi institušuvnnaid gelbbolašvuođahuksema mii guoská eamiálbmot dutkandoaimmaide .
Forskning er en viktig oppgave ved høgskolen .	Dutkan lea hui dehálaš doaibma allaskuvllas .
Forskningen speiler samfunnets vilje til å utvikle og ta i bruk ny kunnskap .	Dutkan čájeha servodaga dáhtu ovdánit ja váldit atnui ođđa dieđuid .
Forskningen og forskningsbasert kunnskap preger utviklingen og vil bli stadig viktigere i årene som kommer .	Servodat geavaha ollu dutkama ja dieđuid maid vuođđun lea dutkan , dat šaddá eanet ja eanet dehálaš boahttevaš áiggiin .
Samisk forskning bidrar til å knytte samisk fortid og samiske tradisjoner til utviklingen av det moderne samiske samfunnet , og sikrer således en kulturell og språklig kontinuitet .	Sámi dutkan lea mielde čatnamin sámi vássánáiggi ja sámi árbevieruid ođđaáigásaš sámi servodaga ovdáneapmái , ja nu sihkkarastá ge dutkan ahte kultuvra ja giella seailu .
Kunnskap og viten om samisk fortid og nåtid vil være avgjørende i oppbygningen av det samiske samfunnet som et velfungerende samfunn basert på samisk språk og kultur i fremtiden .	Máhttu ja dieđut sámiid vássánáiggi ja dálá áiggi birra leat mearrideaddjin dasa movt sámi servodat huksejuvvo buresdoaibmi boahtteáiggi servodahkan , man vuođđun lea sámegiella ja kultuvra .
Forskningsrådet utøver forskningspolitikk og – forvaltning på vegne av statens myndigheter .	Dutkanráđđi bargá dutkanpolitihkain – ja hálddašemiin stáhta eiseválddit ovddas .
Program for samisk forskning II er opprettet for perioden 2007-2017 .	Sámi dutkan Prográmma II lea ásahuvvon áigodahkii 2007-2017 .
Samisk høgskole har en representant i det nye programstyret .	Sámi allaskuvllas lea áirras dan ođđa prográmmastivrras .
Styret har også representanter fra forskningsinstitusjoner i Norge , Sverige og Finland .	Stivrras leat maid áirasat Norgga , Ruoŧa ja Suoma dutkaninstitušuvnnain .
Program for samisk forskning II har som mål å fremme langsiktig forskning av høy kvalitet om samiske forhold , og bidra til rekruttering og videre utvikling av samisk som vitenskapsspråk .	Sámi dutkan Prográmma II ulbmil lea ovddidit guhkes áiggi dutkama sámi diliid birra mas lea alla dássi . Ulbmilin lea maid oččodit eanet dutkiid , ja ovdánahttit sámegiela dutkangiellan .
I tillegg legges det vekt på internasjonale forskningssamarbeid , nettverksbygging og formidling av forskningen .	Dasa lassin deattuhuvvo riikkaidgaskasaš dutkanovttasbargu , fierpmádathuksen ja dutkamiid gaskkusteapmi .
Samisk høgskole er med i forskningsprosjektet Ealat som er en oppfølging av Arktisk Råds klimarapport og er et prosjekt under det internasjonale polaråret ( 2007-2008 ) .	Sámi allaskuvla lea mielde Ealat dutkanprošeavttas , mii lea Arktihkalaš Ráđi dálkkádatraportta čuovvolanbargu . Dat lea riikkaidgaskasaš polarjagi ( 2007-2008 ) prošeakta .
Prosjektet skal se på hvordan beitearealer for rein påvirkes av klimaendringer .	Prošeakta galgá guorahallat movt dálkkádagat váikkuhit boazoguohtumiidda .
Et mål er å integrere tradisjonell kunnskap med vitenskapelige data fra ulike regioner i Arktis .	Okta ulbmiliin lea váldit mielde árbevirolaš máhtu dieđalaš dataide iešguđet Arktalaš guovlluin .
Høgskolens samarbeid med Universitet i Tromsø og andre samiske forsknings- og kunnskapsinstitusjoner er viktig for å styrke den samiske forskningen .	Allaskuvlla ovttasbargu Romssa universitehtain ja eará sámi dutkan- ja dieđainstitušuvnnaiguin lea dehálaš nannen dihtii sámi dutkama .
Regjeringen vil vurdere å nedsette et utvalg for å se nærmere på de utfordringer på området høyere utdanning og forskning .	Ráđđehus árvvoštallá ásahit lávdegotti dárkileappot guorahallat makkár hástalusat leat allaoahpu ja dutkansuorggis .
Det bør legges spesiell vekt på de forslag som fremkommer i utredningen ” Samarbeid om samisk høyere utdanning og forskning ” .	Berre biddjot earenoamáš deaddu daid evttohusaide mat bohtet ” Ovttasbargu gaskal sámi allaoahpu ja dutkama ” čielggadeamis .
Spesielt vil koblingen mellom Samisk høgskole og Universitetet i Tromsø med sikte på å sikre kompetanseoppbyggingen rundt samiske forhold være av interesse i denne sammenhengen .	Dán oktavuođas lea earenoamáš miellagiddevaš geahččat Sámi allaskuvlla ja Romssa universitehta oktavuođa mii guoská sámi dilálašvuođaide guoskevaš gelbbolašvuođa huksemii .
Forventningene til bygget er store , og jeg er sikker på at bygget vil bidra til en positiv utvikling av vitenskapelig og faglig samarbeid innenfor mange av høgskolens oppgaver .	Dien vistái leat stuora vuordámušat , ja mun lean áibbas vissis dasa ahte Diehtosiida boahtá váikkuhit ovdáneami sihke dutkan – ja fágalaš ovttasbargui máŋgga suorggis allaskuvllas .
Det er et mål at en Samisk høgskole skal bli godkjent som vitenskapelig høgskole .	Ulbmil lea ahte Sámi allaskuvla galgá dohkkehuvvot dieđalaš allaskuvlan .
Regjeringen har sluttet seg til målsettingen om at den akademiske kompetansen skal bygges opp slik at høgskolen fyller kravene til å bli akkreditert som vitenskapelig høgskole .	Ráđđehus doarju dan mihttomeari ahte akademihkalaš gelbbolašvuohta galgá huksejuvvot nu ahte allaskuvla deavdá buot gáibádusaid mat leat beassat šaddat dieđalaš allaskuvlan .
Som ledd i dette arbeidet har høgskolen arbeidet for å få opprettet et masterstudium i samisk språk .	Oassin dán barggus lea allaskuvla bargan dan badjelii ahte oažžut masteroahpu sámegielas .
Studiene ble akkreditert av NOKUT i februar 2008 .	NOKUT dohkkehii dán oahppofálaldaga guovvamánus 2008 .
Høgskolen har videre fem doktorgradsstillinger finansiert over sitt grunnbudsjett .	Allaskuvllas leat vihtta doavttergrádavirggi maid ruhtada iežas bušeahtain .
Jeg vil ønske Samisk høgskole lykke til med det videre arbeidet mot akkreditering som viteskapelig høgskole .	Sávan Sámi allaskuvlii lihku viidásit bargguiguin dan guvlui ahte beassat dohkkehuvvot dieđalaš allaskuvlan .
Tilslutt vil jeg ønske dere alle – studenter og ansatte – lykke til med det kommende skoleåret !	Loahpas sávan didjiide buohkaide – studeanttaide ja bargiide – lihkku boahtte skuvlajagiin !
Tale / artikkel , 10.02.2010	Sárdni / artihkal , 10.02.2010
Av : Statssekretær Raimo Valle	Stáhtačálli Raimo Valle
Åpningen av den internasjonale konferansen ” Sameksistens i Arktis ”	Rahpansárdni riikkaidgaskasaš konfereanssas » Ovttaseallin Árktisas ”
Kirkenes 5. februar 2010	Girkonjárga , guovvamánu 5. b. 2010
Sametingspresident , konferansedeltakere , gjester og arrangører !	Sámediggepresideanta , konfereansaoasálastit , guossit ja lágideaddjit !
Det er en glede for meg , på vegne av Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet som har ansvaret for samiske saker i regjeringen , å delta på disse spennende dagene i Kirkenes .	Munnje lea illu , Ođasmahttin- , hálddahus- ja kirkodepartemeantta bealis , geas lea ovddasvástádus sámi áššiin ráđđehusas , beassat oasálastit dáid gelddolaš beivviid Girkonjárggas .
Det er ekstra hyggelig å oppleve her hvordan utveksling av både fag og kompetanse - og kultur og språk - viser folk-til-folk samarbeid over landegrensene i praksis .	Lea erenoamáš suohtas beassat dáppe vásihit movt fágalaš- ja gealbolonohallan – ja kultuvra ja giella – čájehit movt rájáidrasttildeaddji álbmogis – álbmogii ovttasbargu doaibmá praktihkalaččat .
Jeg vil innledningsvis nevne to grunnleggende prinsipper i den rød-grønne-regjeringens nordområdepolitikk .	Álggos áiggun namuhit guokte vuođđo prinsihpa rukses-ruoná-ráđđehusa davviguovllupolitihkas .
Det ene er at denne politikken skal bidra til å trygge urfolkenes livsgrunnlag , næringer , historie og kultur i nordområdene , og det andre er at urfolkene skal ha en sterk posisjon og rolle i utviklingen av egen situasjon i nord , samtidig som urfolkene har kapasitet til å delta i utformingen og utnyttingen av vår felles fremtid	Vuosttaš lea ahte dát politihkka galgá leat mielde váikkuheamen eamiálbmogiidda oadjebas eallinvuođu , ealáhusaid , historjjá ja kultuvrra davviguovlluin , ja nubbi lea ahte eamiálbmogiin galgá leat nanu posišuvdna ja sadji iežaset dili ovdánahttimis davviguovlluin - dan seammás go eamiálbmogiin lea kápasitehta oasálastit go min oktasaš boahtte áigi hápmejuvvo ja ávkkastallan galgá dahkkot .
Klimaendringer og utvidet industriell aktivitet i dag og i fremtiden , er noen av de største utfordringene for urfolk i Arktis .	Dálkkádatrievdamat ja industriijadoaimmaid leavvan dál ja boahtteáiggis lea okta dain stuorimus hástalusain árktalaš eamiálbmogiidda .
Nasjonale og internasjonale industriselskaper utvinner naturressurser i områder i Arktis – og det er en kjensgjerning at urfolks bosettingsområder og tradisjonelle næringer påvirkes i stor grad .	Našunála ja riikkaidgaskasaš industriijafitnodagat rogget luondduresurssaid árktalaš guovlluin – ja dat lea áibbas čielggas ahte dát váikkuha hui olu eamiálbmogiid ássanguovlluide ja árbevirolaš ealáhusaide .
Det er slik at økt internasjonalisering byr på nye muligheter , men samtidig øker presset på urfolkenes kultur- og livsgrunnlag .	Dat lea nu ahte máŋgga lágan riikkaidgaskasaš ovttasbargu addá ođđa vejolašvuođaid , muhto seammás áitojuvvo eamiálbmogiid kultuvra ja eallineavttut ain eanet .
Kulturen og levemåten i urfolkssamfunn er - og vil være - truet av klimaendringer , miljøpåvirkninger og tap av biologisk mangfold .	Kultuvra ja eallinvuohki eamiálbmotservodagain lea – ja boahtá ain leat – áitojuvvon dálkkádatrievdademiid , birasnuoskkidemiid ja biologalaš šláddjivuođa massima geažil .
For at urfolkssamfunn skal overleve disse globale endringsprosessene , samtidig med økt konkurranse om arealene , er det viktig at urfolks rettigheter blir etterlevd i utnyttelsen og forvaltningen av ressurser og miljøet i nordområdene .	Jos eamiálbmogiid servodagat galget nagodit ceavzit dáid máilmmiviidosaš nuppástuhttinproseassaid badjel , seammás go eana-árealaid alde lassánit gilvvut - de lea dehálaš ahte eamiálbmogiid vuoigatvuođat váldojuvvojit vuhtii go ávkkástallá ja hálddaša resurssaid ja birrasa .
Spørsmålet er hvordan samhandlingen mellom myndigheter , ulike aktører av økonomisk virksomhet og urfolkssamfunn bør - og skal være - for at urfolkenes språk , kultur og livsgrunnlag ikke skal svekkes eller utslettes , men ha utviklingsmuligheter .	Gažaldat lea movt ovttasdoaibman gaskal eiseválddiid , ekonomalaš ásahusaid iešguđet lágan oasálastiid ja eamiálbmotservodagaid berre leat – ja galget leat – vai eamiálbmogiid giella , kultuvra ja eallinvuođđu ii návccahuva dahje jávkaduvvo , muhto oažžu ovdánahttinvejolašvuođaid .
Løsninger på disse spørsmålene må gjennomføres i de enkelte stater .	Čovdosat dáid gažaldagaidda ferte čadahuvvot ieš gudetge stáhtas .
Norge har valgt å legge stor vekt på å være i overensstemmelse med internasjonal rett som angår urfolk .	Norga lea válljen bidjat stuorra deattu dasa ahte čovdosat sohpet riikkaidgaskasaš rivtiin .
Blant annet har Norge ratifisert ILO-konvensjon nr 169 .	Earet eará lea Norga rátifiseren ILO-konvenšuvnna 169 .
Dette er en styrke for oss i vår egen dialog med vårt urfolk , samene .	Dát lea stuorra ávkin midjiide go gulahallat min riikka eamiálbmogin , sámiin .
Dere hørte i går at Utenriksdepartementets statssekretær Erik Lahnstein oppfordret statene i de nordiske land å ratifisere ILO-konvensjon nr 169 .	Ja nugo gulaimet ikte Olgoriikkadepartementta stáhtačálli Erik Lahnstein , ávžžuhii eará stáhtaid dávvin dohkkehit ILO-konvenšuvnna 169 .
Også jeg har en slik oppfordring .	Ja , mus lea dieđusge seammá ávžžuhus .
Det er også avgjørende å finne strategier og løsninger som kan bidra til å bevare biologisk mangfold og tradisjonskunnskap i urfolkssamfunn .	Lea maiddái dárbbašlaš gávdnat strategiijaid ja čovdosiid mat seailluhit ja gáhttejit biologalaš šláddjivuođa ja eamiálbmogiid árbedieđu .
Like viktig er det å finne tiltak som hindrer ødeleggende utslipp av miljøgifter som allerede er til stor trussel for urfolks levesett – og derved eksistensen av urfolkssamfunn .	Seammá dehálaš lea hutkat doaibmabijuid mat hehttejit varalaš birasmirkkuid leavvamiid - mat dál juo leat stuorra áittan eamiálbmot eallinvuohkái – ja nu maiddái eamiálbmotservodagaide .
Utfordringen er å ha kunnskap om og forståelse for hvordan naturressursene kan utnyttes på en bærekraftig måte .	Hástalussan šaddá ahte áddet ja diehtit movt luondduresurssaid geavahit nana ceavzilis vuogi mielde .
Dette er en felles utfordring der industriselskaper og nasjonalstater som gir konsesjoner , har et særskilt ansvar .	Dát lea oktasaš hástalus , ja industriijafitnodagain ja našunála stáhtain geat addet lobiid , lea erenoamáš ovddasvástádus .
Det er viktig at regionale og nasjonale myndigheter og industriselskaper og andre aktører som opererer i urfolksområder , har kunnskaper om nasjonale og internasjonale avtaler og bestemmelser som gjelder for urfolks rettigheter og interesser .	Dat lea dehálaš ahte regionála ja našunála eiseválddiin ja industriijafitnodagain ja eará oasálastiin geain leat doaimmat jođus eamiálbmotguovlluin , lea máhttu našunála ja riikkaidgaskasaš šiehtadusaid ja mearrádusaid birra mat gusket eamiálbmot vuoigatvuođaide ja beroštumiide .
Det er like viktig at urfolk selv har inngående kunnskap om disse bestemmelser , samtidig som de har kapasitet til å målbære sine interesser overfor myndigheter og industri .	Seammá dehálaš lea ahte eamiálbmogiin alddiset leat vuđolaš dieđut ja máhttu dáid mearrádusaid birra , seammás go sis lea kápasitehta buktit ovdan sin beroštumiid eiseválddiide ja industrijai .
Urfolksrepresentanter , eksperter , representanter for industriselskaper og regionale myndigheter er kommet sammen på denne konferansen for å utveksle erfaringer rundt nevnte problemstillinger med tilhørende utfordringer .	Eamiálbmotáirasat , ekspearttat , industriijafitnodagaid áirasat ja regionála eiseválddit leat boahtán dán konferensii lonuhit vásáhusaid namuhuvvon áššečuolmmaid ja guoskevaš hástalusaid birra .
Med dette som bakteppe , er konferansens tittel ” Sameksistens i Arktis ” treffende .	Namuhuvvon áššit duogážin , heivege bures konfereanssa namahus » Ovttaseallin Árktisas ” .
Jeg ser fram til en spennende dag med påfyll av kunnskaper som berører oss alle i nordområdene .	Mun illudan vásihit dán gelddolaš beaivvi ja oažžut olu dieđuid ja máhtu áššiid birra mat gusket midjiide buohkaide davviguovlluin .
Jeg erklærer den internasjonale konferansen ” Sameksistens i Arktis ” for åpnet !	Mun almmuhan dalle riikkaidgaskasaš konfereanssa » Ovttaseallin Árktisas ” rahppon !
Tale / artikkel , 03.11.2009	Sárdni / artihkal , 03.11.2009
Av : Statssekretær Raimo Valle	Stáhtačálli Raimo Valle
Åpningen av Diehtosiida i Kautokeino 3. november 2009	Diehtosiidda rahpan Guovdageainnus skábmamánu 3. b. 2009:s
Tale ved statssekretær Raimo Valle , Fornyings- og administrasjonsdepartementet .	Stáhtačálli Raimo Valle sárdni , Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeanta .
Kjære alle sammen !	Ráhkis buohkat !
Jeg vil på vegne av statsråd Rigmor Aasrud som har ansvaret for same- og minoritetspolitiske saker , hilse til alle som nå skal få gleden av å virke daglig i denne bygningen , Diehtosiida .	Áiggun stáhtaráđi Rigmor Aasrud ovddas , geas lea ovddasvástádus sámi- ja minoritehtapolitihkalaš áššiide , cealkit dearvvuođaid buohkaide geat dál ožžot dan ilu ahte beaivválaččat beassat doaibmat dán visttis , Diehtosiiddas .
Regjeringens samepolitikk har som mål at samisk språk , kultur og næringer skal ha trygge rammer .	Ráđđehusa sámepolitihkas lea ulbmilin ahte sámegielas , sámi kultuvrras ja ealáhusain galget leat sihkkaris rámmat .
Det er i år laget en egen handlingsplan for å sikre og utvikle de samiske språkene .	Dán jagi lea ráhkaduvvon sierra doaibmaplána sámi gielaid sihkkarastima ja ovdánahttima várás .
Regjeringen har , i den 4 års perioden som har gått , vært svært opptatt av å sikre rammer og gode betingelser for samisk kunnskapsutvikling og kapasitetsoppbygging .	Ráđđehussii lea , ovddit 4 jagi áigodagas , leamašan hui dehálaš sihkkarastit rámmaid ja buriid eavttuid sámi máhtolašvuođa ovdáneapmái ja kapasitehtahuksemii .
Diehtosiida er et resultat av disse politiske målsettingene .	Diehtosiida lea boađusin dáid politihkalaš ulbmiliin .
Det er gledelig at vi også har fått en løsning for det samiske lesesenteret som vil bli knyttet til fagmiljøet her .	Lea illudahtti ahte mii maiddái leat ožžon čovdosa sámi lohkanguovddážii mii čadnojuvvo fágabirrasii dáppe .
Vi gratulerer høyskolen med 20 år i betydningsfull tjeneste for samene .	Mii sávvat lihku allaskuvlii dan dehálaš barggu ovddas maid sii 20 jagi leat dahkan sámiid ovddas .
Mye er gjort , men vi har fortsatt store udekkete behov i det samiske samfunnet .	Ollu lea dahkkojuvvon , muhto sámi servodagas leat ain olu dárbbut mat eai leat devdojuvvon .
Det er viktig at arbeidet med utvikling av samisk kunnskap og kompetanse har de beste vilkår og rammer .	Lea dehálaš ahte sámi máhtolašvuođa ja gelbbolašvuođa ovdánahttinbargui leat sajis buoremus eavttut ja rámmat .
Diehtosiida , med sine mange institusjoner og fagmiljøer , vil representere et sterkt sentrum i videreføringen av det arbeidet som hittil er gjort .	Diehtosiida , iežas ollu ásahusaiguin ja fágabirrasiiguin , šaddá dehálažžan dasa ahte joatkit dan barggu mii dássážii lea dahkkojuvvon .
Dere som er studenter kommer til å oppleve at de faglige kravene er like høye i Diehtosiida som i de gamle lokalene .	Dii geat lehpet studeanttat boahtibehtet vásihit ahte fágalaš gáibádusat leat liikká stuorrát Diehtosiiddas go boares lanjain .
Heldigvis – for det er store forventninger til dere etter avsluttede studier .	Dat gal lea buorre- go leat stuora vuordámušat didjiide go geargabehtet oahpuin .
Dere kommer til å sitte inne med kunnskaper og kompetanse som trengs til mange arbeidsoppgaver og jobber i samfunnet .	Dis boahtá leat máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta mii dárbbašuvvo ollu bargguide ja bargguin servodagas .
Gratulerer med lokaler i ny bygning og lykke til med arbeidet videre !	Lihku ođđa lanjaiguin ođđa visttis ja lihku bargguin ovddasguvlui !
Tale / artikkel , 15.02.2007	Sárdni / artihkal , 15.02.2007
Av : Tidligere statssekretær i AID Berit Oskal Eira	Stáhtačálli Berit Oskal Eira
Åpningen av forskningsprosjektet EALÁT – 15. februar 2007 i Kautokeino	EALÁT – dutkanprošeavtta rahpan 15. 2.07 Guovdageainnus
Kjære alle sammen !	Buorit oasseváldit , dutkit ja guossit .
Det er en glede for meg å være her på åpningen av forskningsprosjektet EALÁT som skal forske på reindrift i et klima under endring .	Munnje lea stuora illu ja gudni beassat rahpat EALÁT dutkanprošeavtta man ulbmil lea dutkat boazodoalu rievddadeaddji dálkkádagas .
EALÁT- forskning er en oppfølging av Arktisk Råds klimarapport som konkluderte med at de største og første effektene av global oppvarming vil komme i Arktis .	EALÁT- dutkan lea čuovvoleapmi Árktalaš ráđi dálkkádatraporttas mas boahtá ovdan ahte máilmmi liegganeami stuorámus váikkuhusat bohtet čuožžilit Árktis-guovlluin .
Nordområdene er historiske bosettingsområder for urfolk som gjennom tidene har utviklet og tilpasset sin kultur og livsform til disse marginale subarktiske områdene .	Davviguovllut leat historjjálaččat eamiálbmogiid ássanguovllut geat áiggiid čađa leat heivehan ja ovdánahttán kultuvrraset ja eallinvuogiset dáidá márginála subarktalaš guovlluide .
Det er stor fare for at klimaendringer i Arktis og økende økonomisk aktivitet i nord , vil særlig ramme urfolk som utøver sitt natur- og ressursavhengige levesett her .	Lea várra ahte Árktisa dálkkádatrievdamat váikkuhit erenoamážit eamiálbmogiidda geat ellet luonddu- ja resursasorjavaš eallinvugiin , nu go maiddái ekonomalaš ovdáneapmi davviguovlluin .
Den som er mest avhengig av naturen , vil også være mest sårbar .	Dat geat leat eanemus sorjavaččat luonddus , bohtet maiddái leat hearkkimus dilis .
I disse områdene er nærmere 100 000 mennesker fra mer enn 20 ulike etniske folkegrupper involvert i reindriften som næringsvei .	Davvi guovlluin leat lagabui 100 000 olbmo sullii 20 iešguđet čearddas , čadnon boazodollui .
Urfolk og reindriftsfolk står nå overfor store næringsmessige og kulturelle utfordringer på grunn av raske og ustabile klimaendringer .	Eamiálbmogiin ja boazodoalloálbmogiin leat dál stuora ealáhuslaš ja kultuvrralaš hástalusat garra dálkkádatrievdamiid geažil .
Når det er sagt , så vet vi at reindriftsfolk også tidligere har måttet tilpasse sin næringsform og levesett til klimatiske endringer .	Muhto diehtit maiddái ahte boazodoalloálbmogat leat ovdal ferten heivehit iežaset ealáhuslági ja eallinvuogi dálkkádatnuppástuvvamiidda .
Forskjellen er kanskje den at endringene i dag kommer mye raskere og er mindre forutsigbare .	Erohus lea várra ahte dál rievdá dálkkádat jođáneappot go ovdal , ja daid iige leat álki ovdalgihtii árvvoštallat .
Hvordan var klimaendringene tidligere og hvordan taklet og håndterte reindriftsfolk disse ?	Movt ledje ovdalaš dálkkádatrievdamat , ja movt birgejedje boazodoalloálbmogat dalle ?
Hvordan bør fremtidens tilpasningsstrategier være hvis reindriften fortsatt skal lykkes som en arktisk næring og som en modell for bærekraftig ressursutnyttelse i nordområdene ?	Makkárat galggášee boahttevaš heivehanstrategiijjat jus boazodoallu galgá seailut árktalaš ealáhussan ja modeallan davviguovlluid nanabistevaš resursageavaheapmái ?
For å få svar på disse - og mange flere spørsmål , trenger vi kunnskap .	Jus dáid gažaldagaid ja olu eará gažaldagaid nai galgat máhttit vástidit , de dárbbašit máhtu .
Jeg er derfor fornøyd med at Norges Forskningsråd har bevilget 9 mill. kroner til forskningsprosjektet EALÁT .	Danne lean duhtavaš go Norgga dutkanráđđi lea juolludan 9 mill. ruvnno EALÁT dutkanprošektii .
Prosjektet ledes fra Samisk høgskole / Nordisk samisk institutt sammen med 37 deltakere , forskere , reineiere og formidlere som samarbeider fra 9 forskningsinstitusjoner i Norge og i 6 andre land , bla .	Prošeavtta jođiha Sámi allaskuvla / Davviriikkaid sámi instituhtta ovttas 37 oasseváldiguin , dutkiiguin , boazodolliiguin ja gaskkusteddjiiguin geat ovttasbarget 9 dutkanásahusain Norggas ja 6 eará riikkas , ee. USA:s ja Ruoššas .
Av dette forstår vi at EALÁT – prosjektet er stort samarbeidsprosjekt og utgjør mye mer i ressursinnsats enn disse 9 millionene .	Das oaidnit ahte EALÁT prošeakta lea stuora ovttasbargoprošeakta mas lea arvat stuorát resursaáŋgiruššan go dát 9 miljovnna ruvnno .
Målet med prosjektet er å forberede reineiere og myndigheter på de forandringer som kan komme som effekt av oppvarming av reinbeitene og endret bruk av Arktis .	Prošeavtta ulbmil lea ráhkkanahttit boazoeaiggádiid ja eiseválddiid daidda nuppástuvvamiidda mat sáhttet čuožžilit go luondu lieggana ja Árktisa geavaheapmi rievdá .
Prosjektet skal også bidra til at reineierne selv kan redusere sårbarhet i næringen og definere risikofaktorer i forhold til fremtidige klimaendringer .	Prošeakta galgá maid váikkuhit dasa ahte boazoeaiggádat ieža galget sáhttit unnidit ealáhusa hearkivuođaid ja defineret váraid boahttevaš dálkkádatrievdamiid dáfus .
Evnen til tilpasning ble gjort på basis av reineiernes kunnskap som ligger i språket , i selve driftsformen med reinflokken og ikke minst i hver reineiers handlemåte .	Jus dán erenoamáš árbemáhtu ii lean atnit , de livččii leamaš váttis dahje veadjemeahttun lihkostuvvat ealáhusain , erenoamážit go oaidná daid dálkkádateavttuid mat ealáhusas leat .
Jeg er glad for at tradisjonskunnskapen fra ulike regioner i Arktis nå skal dokumenteres av EALÁT – prosjektet og at dette skal skje i nært samarbeid mellom reindriftsfolk og forskere .	Lean ilus go iešguđet Árktalaš guovlluid árbevirolaš máhttu dál galgá duođaštuvvot EALÁT-prošeavtta bokte , ja go dat galgá dahkkot ovttasráđiid boazodoalloálbmogiiguin ja dutkiiguin .
Prosjektet vil vise hvordan reindriftens tradisjonskunnskap kan brukes til å redusere næringens sårbarhet til klimaforandringene .	Prošeakta boahtá čájehit movt boazodoalu árbevirolaš máhttu sáhttá adnot ealáhusa hearkivuođa unnideamis dálkkádatrievdamiid oktavuođas .
Det blir spennende å se hvordan man kan forene empirisk vitenskap med reineiernes tradisjonsbaserte kunnskap og hvordan dette kan tilpasses og supplere hverandre .	Šaddá miellagiddevaš oaidnit movt empiralaš diehtaga sáhttá heivehit oktii árbevirolaš máhtuin , ja movt dát guokte suorggi doahttaleaba goabbatguoimmiska .
Dette er noe vi vil følge med interesse .	Dán šaddá suohtas čuovvut , ja dan mii boahtit áinnas dahkat .
Lykke til med EALÁT som fremstår som et unik og mønstergyldig forskningsprosjekt !	Sávan lihku dáinna erenoamáš EALÁT prošeavttain mii lea buorren ovdamearkan dutkama oktavuođas .
Tale / artikkel , 19.09.2012	Sárdni / artihkal , 19.09.2012
Av : Finansminister Sigbjørn Johnsen	Ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen
Åpningen av Norwegian Center for Taxation ( NoCeT ) og Oslo Fiscal Studies ( OFS )	Norwegian Center for Taxation ( NoCeT ) ja Oslo Fiscal Studies ( OFS ) rahpan
NHH .	NHH .
, Bergen 19. september	, Bergen čakčamánu 19. beaivi
Med forbehold om endringer under fremføringen	Sisdoallu soaitá rievdat sáhkavuoru doaladettiin
Jeg er glad for at vi i dag skal markere åpningen av to sentre for offentlig økonomi – Norwegian Center for Taxation , tilknyttet Norges Handelshøyskole her i Bergen og Oslo Fiscal Studies , tilknyttet Universitetet i Oslo .	Lean movtta , go odne leat čalmmustahttimin guovtti ođđa almmolaš ekonomiija guovddáža rahpama - Norwegian Center for Taxation , mii gullá Norgga gávpeallaskuvlii dáppe Bergenis ja Oslo Fiscal Studies , mii gullá Oslo universitehtii .
Finansminister Sigbjørn Johnsen åpner to nye skattesentre .	Ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen rabai odne guokte ođđa vearroguovddáža .
Et godt skattesystem er både folkets og finansministerens beste venn .	Buorre vearrovuogádat lea sihke álbmoga ja ruhtadanministara buoremus ustit .
I Norge utgjør skatter og avgifter til sammen over 1 000 mrd. kroner .	Norggas máksit vearu ja divadiid oktiibuot 1 000 miljárdda kruvnno ovddas .
Dette finansierer den offentlige velferden .	Dainna mii ruhtadit almmolaš buorredili .
Vi har et relativt høyt skattenivå , men også gode , sosiale sikkerhetsnett som bidrar til sterk fellesskapsfølelse .	Min vearrodássi lea oalle allat , muhto buorre , sosiála sihkarvuođafierbmi maid addá nana oktiigullevašvuođadovddu .
Det gjør oss også motstandsdyktige mot nedturer i økonomien .	Dat veahkeha min birget diliin , main ekonomiija ii leat nu nanus .
Den økonomiske krisen vi nå ser i Europa har vist at mange europeiske land har mye å hente på å forbedre skattesystemene .	Ekonomiija roasut , maid mii dál oaidnit Eurohpás , leat čájehan ahte máŋga Eurohpá riikka sáhttet buoridit dili viehka láhkai vearrovuogádagaid rievdademiin .
Men heller ikke vi kan slå oss til ro og tro at vi har et perfekt skattesystem her i Norge .	Muhto eat miige sáhte dušše smuhččát dás ja jáhkkit , ahte mis dáppe Norggas lea dievaslaš vearrovuogádat .
Samfunnet endrer seg .	Servodat rievdá .
Da må også skattesystemet justeres for å møte nye utfordringer .	Dan mielde ferte maiddái vearrovuogádaga rievdadit , vai dustet dainna ođđa hástalusaid .
Det som var gode løsninger i 1992 eller 2006 er ikke nødvendigvis gode løsninger i dag eller i fremtiden .	Dat , mii doaimmai bures 1992 dahje 2006 , ii vealttakeahttá doaimma dál iige boahtteáiggis .
Finansdepartementet søker kontinuerlig kunnskap om hvordan et godt skattesystem bør være og hvordan dagens skattesystem påvirker samfunnet .	Ruhtadandepartemeanta ohcá jotkkolaččat dieđuid dan birra , makkár buorre vearrovuogádat berre leat ja mo dán áiggi vearrovuogádat váikkuha servodahkii .
Siden 1988 har departementet derfor finansiert programmet for skatteøkonomisk forskning .	1988 rájes departemeanta lea danin ruhtadan vearroekonomiija dutkanprográmma .
Det er velkjent for skatteøkonomiske miljøer utenfor landets grenser .	Dat lea leamaš erenoamáš prográmma , mii lea spesialiseren servodahkii mávssolaš suorgái .
En viktig årsak er at programmet er blitt ledet av en rekke fremragende forskere , bl.a. Agnar Sandmo .	Dat lea hui oahpis riikkarájáid olggobeale vearroekonomiija birrasiidda , danin go dan leat jođihan máŋga beakkán dutki , earret eará Agnar Sandmo .
Vi er , som dere alle vet , nå i et auditorium som bærer hans navn .	Mii leat , nu mo dii buohkat diehtibehtet , dál lanjas , mii lea ožžon nama su mielde .
Grunnen for at vi har denne satsingen er ganske enkelt at det er viktig for oss å ha et sterkt faglig miljø for skatteøkonomisk forskning i Norge .	Mii áŋgiruššat dán ášši ovdii danin , go min mielas lea mávssolaš , ahte Norggas lea nana fágabiras , mii bargá vearroekonomiija dutkamiin .
Med etableringen av Norwegian Center for Taxation og Oslo Fiscal Studies er skatteforskningsprogrammet omorganisert .	Norwegian Center for Taxation ja Oslo Fiscal Studies ásahemiin lea vearrodutkanprográmma dál organiserejuvvon ođđasit .
Skatteforskningsprogrammet har så langt bestått av enkeltprosjekter .	Vearrodutkanprográmmii leat dássážii gullan ovttaskas prošeavttat .
Programmet skal også bidra til å styrke utdanningen innen offentlig økonomi på master- og doktorgradsnivå .	Prográmmain áigot maid nannet almmolaš ekonomiija oahpu master- ja doavttergrádadásis .
Dette har fungert godt .	Dat lea doaibman bures .
Finansdepartementet har likevel hatt et ønske om å styrke forskningsmiljøenes satsing på skatteøkonomi og undervisningen i offentlig økonomi mer generelt .	Ruhtadandepartemeanta lea dattetge háliidan nannet dutkanbirrasiid vearroekonomiija áŋgiruššama ja almmolaš ekonomiija oahpahusa oppalaččat .
Dette er viktig for rekruttering og fordi personer med god basiskunnskaper om offentlig økonomi er en svært viktig ressurs for departementene og andre deler av offentlig sektor .	Nu dahkkojuvvo , vai háhkat ođđa olbmuid dán suorgái ja danin ahte departemeanttat ja eará almmolaš suorggi oasit dárbbašit olbmuid , geain leat nana vuođđodieđut almmolaš ekonomiija birra .
Gode kunnskaper i offentlig økonomi er en forutsetning for et godt beslutningsgrunnlag , og dermed for gode politiske beslutninger .	Nana almmolaš ekonomiija máhttu gáibiduvvo , vai lea buorre vuođđu mearrádusaide , maiddái politihkalaš mearrádusaide .
Dette gjelder for utformingen av skattesystemet , men også for alle deler av offentlig virksomhet .	Dat guoská vearrovuogádaga hábmemii , muhto maiddái buot almmolaš doaimmaid osiide .
Beslutningen om å omorganisere skatteforskningsprogrammet ble tatt i 2010 .	Vearrodutkanprográmma ođđasit organiserema mearridedje 2010 .
For det første økte vi bevilgningene til programmet fra 5 til 9 mill. kroner .	Vuosttaš rievdadus lei lasihit prográmma juolludemiid 5 miljovnnas 9 miljovnna kruvdnui .
Dette skal bidra til å styrke samarbeidet mellom de nordiske forskningsmiljøene innen skatteøkonomi .	Dan láhkai mii nannet davviriikkaid vearroekonomiija dutkanbirrasiid ovttasbarggu .
Styret ledes nå av professor Jan Södersten fra Uppsala Universitet .	Stivrra jođiha dál Uppsala universitehta professor Jan Södersten .
Det ble opprinnelig lagt opp til at det skulle etableres ett senter for offentlig økonomi .	Dasto mii leat mearridan gilvalahttit almmolaš ekonomiija guovddáža ásaheami .
Det kom inn to svært gode søknader som det var vanskelig å skille .	Mii oaččuimet guokte hui buori ohcamuša , maid lei váttis sirret .
Programstyret valgte derfor å innvilge søknadene både fra Oslo Fiscal Studies , tilknyttet Universitetet i Oslo , og Norwegian Center for Taxation , tilknyttet Norges Handelshøyskole her i Bergen .	Prográmmastivra válljii danin sihke Oslo Fiscal Studies , mii lea Oslo universitehtas , ja Norwegian Center for Taxation , mii lea Norgga allaskuvllas dáppe Bergenis .
Det vil være fordeler med to sentre .	Leat buorit bealit das , ahte leat guokte guovddáža .
Sentrene vil dermed utfylle hverandre godt – samtidig som de vil konkurrere .	Guovddážat dievasmahttet nappo bures nubbi nuppi – seammás go dat gilvalit .
De vil også kunne samarbeide , blant annet om utdanning av doktorgradsstudenter .	Dat sáhttet maiddái bargat ovttas , earret eará doavttergrádastudeanttaid oahpu olis .
Skatteforskningsprogrammet skal fortsatt også skape møteplasser for forskere og brukere av skatteøkonomisk forskning , blant annet gjennom å gi støtte til og arrangere konferanser innenfor fagområdet .	Vearrodutkanprográmma olis láhčet ain deaivvadansajiid vearroekonomiija dutkiide ja geavaheddjiide , earret eará dan láhkai , ahte juolludit doarjaga ja lágidit fágasuorggi konferánssaid .
Den viktigste møteplassen er seminaret Skatteforum .	Mávssoleamos deaivvadansadji lea Vearroforum-seminára .
Gjennom dette seminaret utvikles et nettverk mellom forskerne som deltar i programmet , og mellom norske og utenlandske forskningsmiljøer .	Dan bokte ovddidit fierpmádaga daid dutkiide , geat servet prográmmii , ja norgga ja olgoriikka dutkanbirrasiid gaskii .
Skatteforum er også viktig for å knytte sentrale brukermiljøer – først og fremst Finansdepartementet – opp mot framtredende utenlandske og norske forskere på feltet .	Vearroforum lea maid mávssolaš vai geavaheaddjibirrasat – vuosttažettiin Ruhtadandepartemeanta – besset gulahallat suorggi beakkán olgoriikka ja norgga dutkiiguin .
Jeg hadde selv gleden av å besøke Skatteforum på Høsbjør i 1999 .	Bessen ieš fitnat Høsbjøra Vearroforumis 1999 .
Et godt skattesystem kommer ikke av seg selv .	Buorre vearrovuogádat ii čálgga iešalddes .
Det blir til over tid og det blir til ved god kunnskap og gode beslutninger .	Dat ovddiduvvo guhkes áigodagas , ja dasa dárbbašuvvo buorre máhttu ja buorit mearrádusat .
Dette vil vi også se i framtiden .	Dan mii oaidnit maiddái boahtteáiggis .
Framtiden vil by på utfordringer både når det gjelder skatteøkonomiske problemstillinger og for offentlig økonomi .	Boahtteáiggis min ovddabealde leat sihke hástalusat , mat gusket vearroekonomiija čuolmmaide ja almmolaš ekonomiijai .
Med åpningen av disse to sentrene i dag , står vi godt rustet til disse utfordringene .	Dán guovtti guovddáža rahpamiin mii leat ráhkkaneamen bures boahtteáiggi hástalusaide .
Jeg ønsker lykke til med oppbyggingen av Norwegian Center for Taxation og Oslo Fiscal Studies !	Sávan lihku Norwegian Center for Taxation ja Oslo Fiscal Studies ovddidemiin !
Tidligere minister , 17.10.2005	Ovddeš ministt , 17.10.2005
Utgiver : Arbeids- og inkluderingsdepartementet ( Opprettet 01.01.2006 )	Almmuheaddji : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Stáhtus : Ráddjojuvvon dokumeanta .
Tidligere arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen	Ovddeš bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen
( Periodene 17.10.05-20.06.08 og 02.10.09–20.10.09 )	( áigodagas 17.10.05–20.06.08 ja 02.10.09–20.10.09 )
Politiske verv	Politihkalaš ámmáhat
Statsråd og sjef for Helse- og omsorgsdepartementet og sjef for Arbeids- og inkluderingsdepartementet	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeantta stáhtaráđđi ja Bargo- ja searvadahttindepartemeantta stáhtaráđđi
Statsråd i Arbeids- og inkluderingsdepartementet	Bargo- ja searvadahttindepartemeantta stáhtaráđđi
Leder i Arbeiderpartiets arbeidsgruppe for europadebatt	Bargiidbellodaga eurohpadebáhta bargojoavkku jođiheaddji
Stortingsrepresentant for Nord-Trøndelag	Davvi-Trøndelága stuoradiggeáirras
Medlem i Arbeiderpartiets gruppestyre	Bargiidbellodaga joavkku stivralahttu
Statsråd , Landsbruksdepartementet	Eanandoallodepartemeantta stáhtaráđđi
Stortingsrepresentant for Nord-Trøndelag	Davvi-Trøndelága stuoradiggeáirras
Fylkesordfører i Nord-Trøndelag	Davvi-Trøndelága fylkka sátnejođiheaddji
Vararepresentant på Stortinget fra Nord-Trøndelag	Davvi-Trøndelága Stuoradiggevárreáirras
Leder for AUF i Nord-Trøndelag	Davvi-Trøndelága AUF jođiheaddji
Medlemskap i stortingskomiteer og delegasjoner	Stuoradiggelávdegottiid ja delegašuvnnaid lahttu
Sosialkomiteen	Sosiálalávdegoddi
Konsultasjonsorganet for EØS-saker	EEO-áššiid ráđđádallanorgána
Valgkomiteen	Válgalávdegoddi
Næringskomiteen	Ealáhuslávdegoddi
Yrkeserfaring	Bargoduogáš
Rådmann i Fosnes kommune	Fosnes suohkana ráđđeolmmái
Bestyrer for Klingenbergheimen HVPU	Klingenbergheimena HVPU jođiheaddji
Utdanning	Oahppu
Allmennlærerutdanningen , Levanger Lærerhøgskole	Dábálaš oahpaheaddjeoahppu , Levanger Oahpaheaddjeallaskuvllas
Andre verv	Eará ámmáhat
Leder for Landsdelsutvalget for Nord-Norge og Nord-Trøndelag	Davvi-Norgga ja Davvi-Trøndelága guovllulávdegotti jođiheaddji
Arbeidsmarkedspolitikk	Bargomárkanpolitihkka
Regjeringens mål i arbeidsmarkedspolitikken er å legge til rette for høy yrkesdeltakelse og god utnyttelse av arbeidskraften , samt å motvirke at personer blir gående ledige over lengre tid .	Ráđđehusa váldoulbmil bargomárkanpolitihkas lea láhčit dilálašvuođaid dakkár buresdoaibmi bargomárkanii , mas lea stuorra bargooassálastin , čáhkkilis ja čorgadis bargoeallin mii bures ávkašuvvá bargonávccaiguin .
En aktiv arbeidsmarkedspolitikk skal stimulere til god tilgang på arbeidskraft , motvirke avgang fra arbeidslivet til varige trygdeytelser og redusere og forebygge arbeidsledighet .	Dát lea dehálaš vai sáhttá jevdet eallineavttuid ja bisuhit ja viidáset ovddidit čálgoservodaga . Bargoeallimii oassálastin lea seammás ovttaskasolbmo deháleamos dienassihkkarastin .
Pressemeldinger , taler og artikler | Publikasjoner | Lover og regler Ansvarsområder	Bargo- ja čálgoetáhtas lea ovddasvástádus čađahit bargomárkanpolithihka ja iešguđet bargomárkandoaibmabijuid .
Det er i samfunnets interesse at flest mulig kan komme i jobb og forsørge seg ved hjelp av egen inntekt .	Áigumuš lea sáhttit dievaslaččat čuovvolit daid olbmuid geat dárbbašit veahki dahje gelbbolašvuođa beassat bargui .
Arbeids- og velferdsetaten har en rekke tjenester som er tilgjenglig for alle arbeidssøkere og arbeidsgivere , bl.a. oversikter over ledige jobber og arbeidssøkere . Arbeids- og velferdsetaten bistår i formidling av tilgjenglig arbeidskraft til ledige jobber .	Bargomárkandoaibmabijut galget váikkuhit eanet fidnooassálastima , vuolidit bargguhisvuođa ja eastadit ahte olbmot duvdojuvvojit eret bargomárkanis dainna lágiin ahte dat veahkehit sin geain leat váttisvuođat bargomárkanis , oažžut barggu ja bissut doaimmas .
De som er i fare for å bli langtidsledige eller som har særskilte behov er aktuelle for arbeidsrettede tiltak .	Bargodepartemeanta hálddaša iešguđetlágan doaibmabijuid olbmuid bargui oaččuheami várás ( doarjagiid , bálvalusaid ja bargomárkandoaibmabijuid ) .
Arbeidsdepartementet har det overordnede ansvaret for arbeidsmarkedspolitikken .	Doaimmaidahttin
Arbeids- og velferdsforvaltningen ( NAV ) står for gjennomføring av arbeidsmarkedspolitikken .	Doaimmaidahttinruđaid hálddaša Bargo- ja searvadahttindepartemeanta álbmotoadjolága 10. kapihttala vuođul .
Arbeidsmarkedstiltak	Bargomárkandoaibmabijut
Arbeidsmarkedstiltak er et av arbeidsmarkedspolitikkens viktigste virkemidler for å fremme et velfungerende arbeidsmarked .	Bargomárkanpolitihka muhtun deaháleamos váikkuhangaskaoamit ovddidan dihtii buresdoaibmi bargomárkana leat bargomárkandoaibmabijut .
Arbeidsmarkedstiltak skal bidra til økt yrkesdeltakelse , redusert ledighet og til å motvirke utstøting ved å hjelpe personer med problemer i arbeidsmarkedet til arbeid og aktivitet .	Bargomárkandoaibmabijut galget váikkuhit eanet fidnooassálastima , vuolidit bargguhisvuođa ja eastadit ahte olbmot duvdojuvvojit eret bargomárkanis dainna lágiin ahte dat veahkehit sin geain leat váttisvuođat bargomárkanis , oažžut barggu ja bissut doaimmas .
Arbeidsmarkedstiltak skal bedre den enkeltes mulighet til å komme i arbeid gjennom kvalifisering og arbeidstrening , og kan deles inn i oppfølgingstiltak , formidlingstiltak , arbeidspraksis , opplæring , midlertidig sysselsetting og varig tilrettelagt arbeid .	Bargomárkandoaibmabijut galget buoridit juohkehačča vejolašvuođa beassat bargui gealbudeami ja bargohárjehallama bokte , ja daid sáhttá juohkit čuovvolandoaibmabidjun , gaskkustandoaibmabidjun , bargohárjehallamin , oahppun , gaskaboddasaš barggahussan ja bistevaččat heivehuvvon bargun .
Prioriterte målgrupper er personer med nedsatt arbeidsevne , langtidsledige , ungdom , langtidsmottakere av sosialhjelp , innvandrere , herunder nyankomne under introduksjonsprogram og personer som har gått ut lang dagpengeperiode .	Vuoruhuvvon joavkkut leat fidnonávccaheamit , guhkesáiggibargguheamit , nuorat , guhkesáiggi sosiálaveahki vuostáiváldit , sisafárrejeaddjit , dás maiddái oahpistanprográmmaide easkkaálgi sisafárrejeaddjit ja olbmot geat leat oažžugoahtán beaiveruđaid guhkit áigodahkii .
Enkelte tiltak er forbeholdt personer med nedsatt arbeidsevne .	Muhtun doaibmabijut leat várrejuvvon doaibmavádjigiidda .
Arbeidsmarkedstiltak er ingen rettighet , men gis på bakgrunn av individuell vurdering av den enkeltes behov for tiltak for å komme i arbeid .	Bargomárkandoaibmabijut eai leat makkárge vuoigatvuođaid , muhto addojuvvojit ovttaskas olbmui árvvoštaladettiin makkár doaibmabijut dárbbašuvvojit oaččohit su fas bargui .
Arbeids- og velferdsetatens tilbud om arbeidsmarkedstiltak er fleksibelt og kan tilpasses den enkeltes behov for kvalifisering og arbeidstrening .	Bargo- ja čálgoetáhta bargomárkandoaibmabidjofálaldat lea dávggas ja sáhttá heivehuvvot ovttaskas olbmo dárbui oažžut gelbbolašvuođa ja bargohárjehallama .
Arbeidsretting	Barguioaččuheapmi
Arbeids- og inkluderingsdepartementet forvalter ulike arbeidsrettede virkemidler knyttet til å få flere i arbeid ( stønader , tjenester og arbeidsmarkedstiltak ) .	Bargodepartemeanta hálddaša iešguđetlágan doaibmabijuid olbmuid bargui oaččuheami várás ( doarjagiid , bálvalusaid ja bargomárkandoaibmabijuid ) .
Dette omfatter yrkesrettet attføring , rehabiliteringspenger og virkemidler knyttet til tilbakeføring av personer på uførestønad .	Dása gullet barguimáhcahandoarjagat , doaimmaidahttinruđat ja váikkuhangaskaoamit mat galget veahkehit olbmuid geat ožžot bargonávccahisvuođadoarjaga , beassat fas bargui .
Mer informasjon om disse virkemidlene finnes på NAVs hjemmesider .	Eanet dieđuid dáid doaibmabijuid birra gávnnat dás : www.nav.no .
Arbeidstilsynet	Bargobearráigeahčču
Arbeidstilsynet er en statlig etat , underlagt Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Bargobearráigeahčču lea stáhtaetáhta , mii lea biddjojuvvon bargo- ja searvadahttindepartemeantta vuollai .
Arbeidstilsynet fører tilsyn med at bestemmelsene gitt i , og i medhold av arbeidsmiljøloven blir overholdt .	Bargobearráigeahčču goziha ahte mearrádusat mat leat addojuvvon bargobiraslágas ja dan vuođul , čuvvojuvvojit .
Arbeidstilsynet har også oppgaver i forhold til enkelte andre lover , der lønnsgarantiloven , ferieloven og deler av tobakkskadeloven er de viktigste .	Bargobearráigeahčus leat maiddái bargodoaimmat muhtun eará lágaid ektui , main bálkádáhkádusláhka , luopmoláhka ja duhpátvahátlága oasit leat dehálepmosat .
Utlendingsloven og allmenngjøringsloven gir Arbeidstilsynet ansvar og myndighet i forhold til tilsyn med lønns- og arbeidsvilkår for utenlandske arbeidstakere .	Olgoriikalaččaidláhka ja dáhppenláhka bidjet Bargobearráigehččui ovddasvástádusa ja válddi gozihit olgoriikkalaš bargiid bálká- ja bargoeavttuid .
Etaten har ca 500 ansatte og er organisert med et direktorat i Trondheim , syv regionskontorer og tilsynskontorer .	Etáhtas leat 500 bargi ja dat lea organiserejuvvon direktoráhtan mas leat váldokantuvra Troandimis ja vel 7 regiuvdnakantuvrra ja bearráigeahččokantuvrra .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 Davvi Girji 2009 .
Andreas Arild :	Andreas Arild :
Lærerberetninger fra Kvalsund	Sámás : Issát Sámmol Heatta
Andreas Arild med familie ( Foto utlånt av Ole Johan Nikodemussen )	Andreas Arild bearrašiinnis ( Gova luoikan Ole Johan Nikodemussen )
Fortida endrer seg ofte når vi skal fortelle om den mange år etterpå .	Ovddeš áigi rievdá dávjá go galgat muitalit dan birra ollu jagiid maŋŋil .
Vi har funnet to skrifter der Andreas Arild ( 1875–1963 ) forteller om sitt liv som lærer i Kvalsund kommune rundt forrige århundreskifte .	Leat gávdnan guokte čállosa main Andreas Arild ( 1875–1963 ) muitala eallimis birra oahpaheaddjin Fálesnuori suohkanis ovddit čuohtejagimolsuma báliid .
Først gjengir vi her en artikkel han skreiv i Finnmarksposten i 1958 .	Álggos mii almmuhit dás čállosa man son čálii Finnmarksposten-aviisii 25.11.1958 .
Det er slående at artikkelen ikke nevner de språkvanskelighetene som må ha vært i skolen , særlig ut fra at Arild begynte samme år som fornorskingsinstruksen blei innskjerpa , og at vi vet at undervisningsspråket blei et stort stridsspørsmål under hans etterfølger i jobben .	Lea čalbmáičuohcci go čállosis eai namuhuvvo giellaváttisvuođat mat dalle fertejit leat leamaš skuvllain , erenoamážit go Arild álggii dohko daid áiggiid go dáruiduhttinmearrádus čavgejuvvui , ja go mii diehtit ahte oahpahusgiella šattai stuora riidofáddán sutnje gii válddii badjelasas virggi su maŋŋil .
Men på 1950-tallet var den samiske og kvenske fortida noe man ikke snakka høyt om i Kvalsund .	1950-logus eai hupman čuodjalit sámi ja látti vássánáiggi birra Fálesnuoris .
Språksituasjonen kommer derimot klart fram i det andre dokumentet , hans søknad om lønnstillegg fra Finnefondet i 1900 .	Gielladilálašvuođat bohtet čielgasit ovdan dan nuppi dokumeanttas , su ohcan 1900:s oažžut bálkálasáhusa dáruiduhttinfoanddas , « Finnefondet » .
Andreas Arild var fra Repparfjord i Kvalsund .	Andreas Arild lei Fálesnuori gieldda olmmoš , riehppovuotnalaš .
Han var lærer ved forskjellige skoler i Kvalsund fra 1898 til 1902 og deretter i Porsanger .	Son lei oahpaheaddjin iešguđet skuvllas Fálesnuoris 1898 rájes gitta 1902 rádjái ja dasto vel Porsáŋggus .
Seinere bodde han på Lillehammer .	Maŋŋil son orui Lillehammeris .
Andreas Arild hadde norsk som morsmål , men som det går fram av søknaden , beherska han også samisk og kvensk .	Andreas Arildis lei dárogiella eatnigiellan , muhto nu go ohcamis oaidná , de máhtii son sihke sámegiela ja suomagiela .
Kokelv for 60 år siden , da folk tok alle vanskeligheter med et godt humør	Jáhkovuotna 60 jagi dassái , dalle go olbmot birgejedje buot váivviin buriin movttain
( Finnmarksposten 25.11.1958 )	( Finnmarksposten 25.11.1958 )
Som yngste mann fikk jeg 4 – fire – kretser , derav tre i ytterkantene av kommunen .	Nuoramussan ožžon 4 – njeallje – biirre , golbma dan biirres ledje jur gieldda ravddamus guovlluin .
Neverfjord ( med grense mot Talvik ) , Komagnes ( grense mot Sørøysund ) , Kokelv ( grense mot Måsøy ) og Repparfjord ( som min barndomsdal ) .	Návvuotna ( rádji Dálbmeluovttain ) , Gámanjárga ( rádji Sállannuriin ) , Jáhkovuotna ( rádji Muosáiguin ) ja Riehppovuotna ( mu mánnávuođa guovlu ) .
I alle kretser var det ikke klassedelt skole – altså barn 7–15 år i samme klasse .	Buot biirriin ii lean skuvla juhkkojuvvon luohkáid mielde – 7-15-jahkásaš mánát ledje ovtta lanjas .
Det blev det vanskeligste – og derfor det tyngste arbeide – jeg har hatt i min livstid .	Dat šattai váddáseamos – ja danne maiddái losimus bargun – mii mus lea leamaš eallinagistan .
Det gjaldt å sysselsette alle , så ingen satt ledig og kjedet seg .	Fertejin bidjat buohkaid juogalágan doibmii , vai ii oktage čohkkán ja láittastuvvan .
Og så begynte jeg å lage oppgaver for de forskjellige alderstrinn , og det hjalp .	De ráhkadišgohten bargobihtáid buot jahkecehkiide , das gal lei ávki .
Bare jeg kunne klare å prestere noe som interesserte og eleven klarte å løse .	Go dušše fal máhtten ráhkadit juoidá mii sin mielas lei miellagiddevaš ja man sii máhtte bargat .
Jeg husker best Kokelv , der jeg satt alene på mitt kammer over klasserommet utover kveldene ( og ofte til langt på natt ) .	Muittán buoremusat Jáhkovuona , go čohkkájin lanjastan skuvlalanja bajábealde eahketbottaid ( ja muhtumin gitta idjii ) .
Kokelv skole 1912	Jáhkovuona skuvla , 1912
– Men jeg måtte jo også treffe folk .	– Dárbbašin goitge oaidnalit eará olbmuiguin .
Og folket det var av den gamle , gode , edle sorten .	Ja olbmot ledje buorit dološmállet šiega olbmot .
De hadde ikke dampskipsanløp , ikke post , ikke telefon , ikke handel og ikke fattigkasse – nærmere enn Kvalsund og Hammerfest .	Sis ii lean dámpagáddádanbáiki , ii poasta , ii telefovdna , ii gávpi ii ge váivvážiid kássa – lagabus go Fálesnuoris ja Hámmárfeasttas .
De måtte klare seg selv etter prinsippet : Jeg hjelper deg , så hjelper du meg .	Sii fertejedje birget dákkár virolašvuođa mielde : Veahkehan du , ja don ges veahkehat mu .
Når en båt kom seilende opp mot elveosen , så løp de , mann , kvinne og barn av huse til sjøen og dro båter på land .	Go fanas bođii joganjálmmi guvlui , viehkaledje buohkat , dievddut , nissonat ja mánát olggos mearragáddái ja gesse fatnasa gáddái .
Den som hadde vært ute , delte ut fisk til naboene : « Hvor mange skal du ha ? » .	Son guhte lei leamaš fávllis , juogadii guliid ránnjáiguin : « Galle dárbbašat ? »
det var ikke tale om betaling .	Ii lean hupmu mávssu birra .
Neste gang var det en annens tur .	Nuppes lei soames eará vuorru ges bargat nu .
Dette trekket i folket , denne ånd i det lille samfunn bar folk oppe , så de klarte alle vanskeligheter med godt humør .	Dakkár luondu olbmuin , dat vuoigŋa dán unna servodagažis birgehii olbmuid . Sii birgejedje buot váivviin buriin movttain .
De hadde ikke vært lykkeligere om de hadda hatt aldri så mange penger og andre livsgoder .	Eai sii livčče dađi lihkolaččabut , vaikko sis livččii leamaš ollu ruhta ja eará buorit .
Dette virket også oppmuntrende på meg i min vanskelige situasjon .	Ii ge das galle , sii ávžžuhe mu álggahit eahketskuvlla .
Og jammen kom de frem med henstilling til meg om å sette i gang aftenskole .	Diehttelasat in sáhttán eará go čuovvolit dakkár ávžžuhusa – ja de šattai somá .
Jeg kunne selvfølgelig ikke si nei til en slik oppfordring – og da ble det morro .	– Boares , skávžáluvvan ádját oktan nuorra bártniiguin , buohkat mojunjálmmiid ja reaškki .
– Gamle , skjeggete kaller sammen med unggutter , alle med smil og latter .	Ferten vel otná dán beaivvi nai rámidit sin dan buori movtta dihte .
Jeg må enda den dag i dag beundre humøret som var .	Dat lei buohkaide midjiide olles dálkkasin ( eallinvuoibmin ) .
Vi valgte som fag regning og norsk mest skriftlig med sikte på de nærmeste krav .	Mii válddiimet ovdan rehkenastima ja dárogiela , eanas čálalaččat , daid lagamus dárbbuid mielde .
Vi bevarte denne lille hendelse for oss selv som privat sak .	Mii vurkkodeimmet dan dáhpáhusa iežamet čiegusvuohtan .
Lønn og utbytte for oss alle var det gode humøret , den dyptgående forståelse og underholdning vi oppnådde .	Bálkán ja ávkin midjiide buohkaide lei dat buorre mokta , dat vuđolaš ipmárdus ja guoimmuheapmi maid oaččuimet .
– De hadde sin egen predikant , Per Nilsen ( Nilas Piera ) .	– Sis lei iežaset sárdneolmmái , Per Nilsen ( Niillas Piera ) .
Han bodde på Måsøyåsen ved Russelven og holdt oppbyggelse hver søndag .	Son orui Ruoššjoga gáttis ja doalai lohkama juohke sotnabeaivve .
Han hadde en egen evne til å knytte teksten til hverdagslivet , og dette gjenspeilet seg også i folkets arbeidsliv og omgang .	Sus lei erenoamáš máhtolašvuohta heivehit čálabáikki beaivválaš eallimii , ja dat dovdui maiddái olbmuid bargguin ja ovttastallamis .
For en tid siden traff jeg den nuværende skoledirektør i Finnmark .	Gávnnadeimme duvle Finnmárkku dálá skuvladirektevrrain .
Han fortalte at det var litt av en tautrekning mellom Kokelv og Snefjord om et kapell og i den forbindelse var det uttalt at det hender ikke noe i Kokelv .	Son muitalii leamaš oba garra gilvvu Jáhkovuona ja Muorralvuona gaskka oažžut kapealla , ja dan áššis lei daddjon ahte Jáhkovuonas ii dáhpáhuva mihkkege .
Politiet har aldri noe å gjøre der , så Kokelv behøvde ikke kapell .	Politiijain ii leat goassege bargu doppe , ii hal Jáhkovuotna de dárbbaš goit kapealla .
Dette skulle jo tyde på at den gamle , gode ånd ikke er slukt .	Diet goit čujuha dan guvlui ahte dat boares vuoigŋa ii leat nohkan .
( Den gnist den lever hos ennu ... ) . Vi kan bare ønske at begge steder måtte få sitt kapell snart .	( Dat vuoigŋa gal lea ain eallime ... ) Fertet sávvat ahte goabbáge báiki oččošii kapealla fargga .
Er det ikke noe som heter småkirke-saken ?	Ii go leat juoga mii gohčoduvvo smávvagirkuid ášši ?
I fortiden fantes det i de mest avsidesliggende grender en særlig klar bevissthet om gjensidig forpliktelse – for hver mann visste at han snart ville trenge naboens hjelp .	Dološ áigge lei buot doaresbeale báikkiin erenoamáš čielga ipmárdus ahte olbmuin lei geatnegasvuohta veahkahallat guhtet guimmiideaset – juohkehaš diđii ahte son fargga soaitá dárbbašit siidaguoimmis veahki .
Dette er historisk lærdom som vi bør ta vare på og la komme samfunnet til gode .	Dat lea vássán áiggiid čađa oahppa man galggašeimmet bisuhit ja atnit ávkin servodahkii .
Det gjelder å gi plass for all den visdom og alt det vidsyn menneskenes historie innebærer .	Galgat váldit atnui buot dan jierpmálašvuođa ja vuđolaš ipmárdusa maid olbmuid vássán áiggit leat addán .
Nutiden synes å ha så lett for å kaste overbord sannheter og bud som bygger på flere tusen års erfaring .	Dán ođđa áigge orrut nu gergosat hilgut duohtavuođa ja njuolggadusaid mat leat šaddaduvvon duhát jagiid vásáhusaid mielde .
Men historiske kunnskaper kombinert med moden dømmeevne og perspektiv , er det i høyeste grad bruk for til løsning av de mange samfundsproblemer .	Historjjá máhtolašvuohta oktan rávásnuvvan árvvoštallanmáhtuin ja čiekŋalis ipmárdusain lea oalle mihá čielgasit dárbbašlaš go galgat čoavdit daid ollu servodatváttisvuođaid .
Nu livet meg omflyter som et hav .	Dál golggada eallin mu birra dego áhpi .
La gamle minner dukke atter frem til dødens tåker lukker over dem .	Badjánehkoset boares muittut fas dassážii go jápmima mierká daid jávkada .
Andr .	Andr .
Arild Lillehammer	Arild Lillehammer
Til hr. Skoledirektøren i Troms stift	Hr. Romssa bismagotti skuvladirektevrii
Undertegnede andrager herved ærbødigst om lønstillæg af finnefondet .	Dán čállosa vuolláičálli jearrá dákko bokte vuollegašvuođain bálkálasáhusa sámefoanddas .
Siden jeg i 1898 blev udeksamineret fra Tromsø seminarium , har jeg nu i to aar virket som lærer i Ripperfjords skoledistrikt i Kvalsund kommune .	Dan rájes go jagis 1898 válbmanin oahpaheaddjin Romssa semináras , lean dál guokte jagi doaibman oahpaheaddjin Riehppovuona skuvlabiirres Fálesnuori suohkanis .
I dette distrikt er befolkningen næsten udelukkende af lappisk , kvænsk eller blandet herkomst .	Dán guovllus lea eanas álbmogis sámi , látti dehe seaguhus sohkaduogáš .
Kun undtagelsesvis findes en norsk eller norsktalende familie .	Dušše hui hárve gávdno dáppe dáru dehe dárogielat joavku .
Af 54 skolebørn er 10 norske , 4 kvænske og 40 lappiske .	54 skuvlamánás leat 10 dáru , 4 látti ja 40 sámi máná .
I to af de 4 til distriktet hørende kredse er der udelukkende lappiske børn .	Guovttis dán guovllu 4 biirres leat aivve sámi mánát .
Da jeg begyndte her , var gjennomsnittskarakteren i norsk for ikke norske børn 4,5 .	Go álgen deike , lei gaskamearálaš árvosátni dárogielas 4,5 dain mánáin geat eai lean dáru mánát .
Nu er den knapt 3 , saa fremgangen i norsk maa siges at være god i forhold til tiden – 2 aar .	Dál lea dat jur aitto 3 , nu ahte ferte sáhttit dadjat ahte sii leat bures ovdánan dárogielas dan vássán áigodaga ektui – 2 jagi .
Gamle Repparfjord skole	Boares Riehppovuona skuvla
( Tegning : Bjørg Monsen Vars )	( Sárgun : Bjørg Monsen Vars )
Jeg er opvokset i distriktet , er fuldt dyktig både i lappisk og kvensk og kjender godt til forholdene her , saa jeg har gode betingelser for at fremme fornorskningen .	Lean bajásšaddan dán guovllus , mus lea olles máhtolašvuohta sihke sámegielas ja láttegielas ja dieđán bures dán guovllu dilálašvuođaid , danne mus leat buorit vejolašvuođat ovddidit dáruiduhttima .
Paa seminariet gik jeg paa egen bekostning og nød ikke godt af friplads .	Vázzen semináras iežan fágaiguin ja máksen goluidan ieš , in ge geavahan nuvttá saji .
Mine formues forholde er derfor slet ikke gode .	Mu opmodaga dilálašvuođat eai dasto leat nu fávdnádat .
Distriktet er vidstrakt og vanskeligt at betjene , og da jeg paa en maade har ofret mig for det – siden det er min fødebygd – haaber jeg at dette vil bli meg paaskjønnet med et lønstillæg af nævnte fond for inneværende aar .	Dát lea viiddis guovlu ja dáppe lea váttis bálvalit , ja go muhtun láhkái lean bidjan iežan eallima dasa – go juo lea mu šaddanbáiki – sávašin ahte munnje juolluduvvošii bálkálasáhus namuhuvvon foanddas dán jagi ovddas .
Ripperfjord i Kvalsund , den 2/6 1900 ærbødigst A. B. Arild	Riehppovuonas Fálesnuoris , 2/6 1900 gutnalašvuođain A. B. . Arild
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Arkiv og IKT	Arkiiva ja IKT
Fagenheten ivaretar store deler av departementets informasjons- og dokumentasjonsforvaltning .	Fágajuogus áimmahuššá eanas oasi departemeantta diehtojuohkin- ja dokumentašuvdnahálddašeami .
Her inngår bl.a. sortering og registrering av post , oppfølging av intern saksbehandling i forhold til interne rutiner og regelverk , håndtering av innsynsbegjæringer , innhenting og formidling av informasjon til departementets ansatte .	Dasa gullá earet eará boastta sirret ja registreret , čuovvut áššemeannudeami siskkáldas bargodábiid ja njuolggadusčállosiid ektui , gieđahallat dieđuid , oaidnit dárbbuid , čohkket ja gaskkustit dieđuid departemeantta bargiide .
Enheten tilrettelegger også for departementets interne bruk av IKT , herunder vedlikehold av IKT-strategi og oppfølging av tjenesteleverandører .	Juogus bargá maid departemeantta siskkáldas IKT geavahemiin , dasa gullá maid IKT-strategiija bearran ja bálvalusaid skáhppojeddjiid čuovvoleapmi .
Arktisk råd	Árktalaš ráđđi
Det formaliserte samarbeidet mellom de arktiske landene er relativt nytt .	Árktalaš riikkaid formaliserejuvvon ovttasbargu lea oalle ođas .
Samarbeidet om en felles miljøvernstrategi ( Arctic Environmental Protection Strategy - AEPS ) i arktis startet i 1991 .	Ovttasbargu oaččohit oktasaš birasgáhttenstrategiija ( Arctic Environmental Protection Strategy - AEPS ) Árktisii álggahuvvui 1991 .
Da Arktisk Råd ble opprettet i 1996 var det for å utvide det arktiske samarbeidet til også å omfatte økonomisk , sosial og kulturell utvikling i nord .	Go Árktalaš Ráđđi ásahuvvui 1996 , de lei ulbmilin viiddidit árktalaš ovttasbarggu nu ahte dasa maiddái galggai gullat ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneapmi davvin .
Anerkjennelse av urfolkenes spesielle kunnskaper og den betydning videreføringen av disse har for forståelsen av de arktiske samfunn , står sentralt i ministerdeklarasjonen om etableringen av Arktisk råd .	Áloálbmogiid erenoamáš máhtuid dohkkeheapmi ja dáid máhtuid bisuheami dehálašvuohta go galgá áddet árktalaš servodagaid , leat guovddážis ministtarjulggaštusas Árktalaš Ráđi ásaheami birra .
Arktisk råd er det eneste regionale samarbeidsorganet som omfatter alle de åtte arktiske land ; de fem nordiske , USA .	Árktalaš Ráđđi lea áidna regionála ovttasbargoorgána mas buot gávcci árktalaš riikka leat mielde ; vihtta davviriikka , USA .
, Canada og Russland .	, Kánada ja Ruošša .
Et spesielt trekk ved Arktisk råd er at urfolksorganisasjoner i arktis kan få status som permanente deltakere .	Árktalaš Ráđi erenoamáš dovdomearka lea ahte buot davviguovllu álgoálbmotorganisašuvnnat sáhttet oažžut stáhtusa bistevaš oassálastin .
De permanente deltakere har anledning til å delta på alle møter og aktiviteter i regi av Arktisk råd .	Bistevaš oassálastit besset searvat buot čoahkkimiidda ja doaimmaide mat lágiduvvojit Árktalaš Ráđi olis .
Seks urfolksorganisasjoner har pr. i dag slik status .	Guđa álgoálbmotorganisašuvnnas lea dál dakkár stáhtus .
Disse er Samerådet , Inuit Circumpolar Conference ( ICC . )	Dát leat Sámiráđđi , Inuit Circumpolar Conference ( ICC . )
, Russian Association of Indigenous Peoples of the North ( RAIPON ) Aleut International Association ( AIA . )	, Russian Association of Indigenous Peoples of the North ( RAIPON ) , Aleut International Association ( AIA . )
, Arctic Athabaskan Council og Gwich ' in Council International .	, Arctic Athabaskan Council ja Gwich ' in Council International .
Arktisk råds urfolkssekretariat i København er opprettet for å bistå de permanente deltakerne faglig og praktisk i forbindelse med deres deltakelse i Arktisk råd .	Árktalaš Ráđi álgoálbmotčállingoddi lea Københámmanis ja lea ásahuvvon veahkehit bistevaš oassálastiid fágalaččat ja geavatlaččat daid oassálastima oktavuođas Árktalaš Ráđđái .
Arktisk råd har fem faste programmer som administreres av en arbeidsgruppe for hvert program .	Árktalaš Ráđis leat vihtta prográmma , maid juohke prográmma bargojuogus hálddaša .
Disse er :	Dát leat :
Det arktiske miljøovervåkingsprogrammet ( AMAP )	Árktalaš birasgáhttenprográmma ( AMAP )
Programmet for bevaring av arktisk fauna og flora ( CAFF )	Prográmma seailluhit árktalaš fauna ja flora ( CAFF )
Beredskapsprogram for utslipp ved ulykker ( EPPR )	Gearggusvuođaprográmma daid olggosluoitimiid várás maid lihkohisvuođat dagahit ( EPPR )
Program for beskyttelse av det marine miljø ( PAME )	Mariidna birrasa suodjalanprográmma ( PAME )
Programmet for bærekraftig utvikling ( SDP )	Ceavzilis ovdáneami prográmma ( SDP )
De permanente deltakerne deltar aktivt på arbeidsgruppemøter , og er med på å initiere ulike prosjekter .	Bistevaš oassálastit oassálastet árjjalaččat bargojuogusčoahkkimiidda , ja leat mielde álggaheamen iešguđetlágan prošeavttaid .
Ofte er en eller flere av urfolksorganisasjonene prosjektansvarlig sammen med arbeidsgruppen .	Dávjá lea ovttas dahje eanet álgoálbmotorganisašuvnnain prošeaktaovddasvástádus ovttas bargojuhkosiin .
Dette er tilfelle både når det gjelder et biodiversitetsprosjekt og et helse / miljø-prosjekt i Russland .	Dákkár prošeakta lea biodiversitehtaprošeakta ja dearvvašvuođa- / birasprošeakta Ruoššas .
Samerådet har tatt initiativ til prosjekter om kystfiske og innlandsfiske innenfor rammen av Arktisk råds Program for bærekraftig utvikling .	Sámiráđđi lea álggahan mearrguolástan- ja sáivaguolástanprošeavttaid Árktalaš Ráđi Ceavzilis ovdáneami prográmmarámmaid siskkobealde .
Norge legger vekt på at urfolkene får anledning til å delta aktivt i det arktiske samarbeidet .	Norga deattuha ahte álgoálbmogat galget beassat árjjalaččat oassálastit árktalaš ovttasbargui .
Denne bevilgningen skal i første rekke gå til de samiske og russiske urfolksrepresentantene .	Dat juolludus galgá vuosttažettiin geavahuvvot sámi ja Ruošša álgoálbmotovddasteaddjiide .
For 2001 er det bevilget kr 400 000 .	Jahkái 2001 juolluduvvui 400 000 r.
Regjeringen koordinerer de norske forberedelsene til ministermøtene i Arktisk råd som holdes annethvert år og til møtene på embetsnivå som holdes to til tre ganger i året .	Ráđđehus oktiiordne Norgga ráhkkanemiid Árktalaš Ráđi ministtarčoahkkimiidda mat dollojuvvojit juohke nuppi jagi , ja čoahkkimiidda ámmátolbmodásis maid dollet guktii golbmii jagis .
Foruten ulike fagdepartementer er Sametinget og Landsdelsutvalget involvert i forberedelsesprosessen .	Earret iešguđetlágan fágadepartemeanttaid leat Sámediggi ja Riikkaoasselávdegoddi mielde ráhkkanahttinproseassas .
Regjeringen anser det som viktig at Sametinget blir konsultert og deltar i det arktiske samarbeidet .	Ráđđehus atná dehálažžan ahte Sámediggi konsulterejuvvo ja oassálastá árktalaš ovttasbargui .
Sametingspresidenten blir derfor invitert til å være med på Arktisk råds ministermøter .	Danne bovdejuvvo sámediggepresideanta oassálastit Árktalaš Ráđi ministtarčoahkkimiidda .
Det er et ønske om å videreføre og styrke dialogen med Sametinget for å sikre at samiske synspunkter reflekteres i norsk politikk overfor Arktisk råd .	Livččii sávaldat joatkit ja nannet gulahallama Sámedikkiin sihkkarastin dihtii ahte sámi oaivilat bohtet oidnosii Norgga Árktalaš Ráđi-politihkas .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Marit Aubert :	Marit Aubert :
Minner fra Sirma skole 1950-53	Muittut Sirpmá skuvllas 1950-53
Marit Aubert , Drammen 2003 ( Foto : Svein Lund )	Marit Aubert , Drammen 2003 ( Foto : Svein Lund )
Marit og Bill ( William ) Aubert var lærere ved Sirma skole i perioden 1950-53 .	Marit ja Bill ( William ) Aubert leigga oahpaheaddjit Sirpmá skuvllas 1950-53 áigodagas .
I denne tida var de to de eneste lærere ved skolen .	Dán áigodagas leigga soai áidna oahpaheaddjit skuvllas .
Begge var født i 1927 , Marit Aubert , f. Strømme på Lyngør i Aust-Agder , og William Dorenfeldt Aubert i Oslo .	Guktot leigga riegádan 1927:s , Marit Aubert , r. Strømme Lyngøras Aust-Agderis ja William Dorenfeldt Aubert Oslos .
Begge gikk lærerskolen i Oslo , og Marit tok skolekjøkkenutdanning før de i 1950 dro nordover .	Goappašagat vácciiga oahpaheaddjiskuvlla Oslos ja Marit čađahii skuvlagievkkanoahpu ovdalgo soai 1950:s vulggiiga davás .
Etter tida i Sirma flytta de til Drammen .	Sirpmá jagiid maŋŋá soai fárriiga Drammenii .
De tok begge videreutdanning og fikk etter hvert lektorkompetanse .	Soai guktot dasto čađaheigga joatkkaoahpu ja oaččuiga lektorgealbbu .
Hun arbeida i grunnskolen og han i gymnaset .	Eamit barggai vuođđoskuvllas ja isit fas gymnásas .
William Aubert døde i 1985 , men Marit Aubert bor fortsatt i Drammen .	William Aubert jámii 1985:s , muhto Marit Aubert gal ain orru Drammenis .
Som pensjonist har hun vært opptatt av skolehistorie og har engasjert seg i arbeidet med De norske skolehistoriske samlinger i Drammen .	Penšunistan sus lea leamaš beroštupmi skuvlahistorjái ja lea leamaš barggus De norske skolehistoriske samlinger - nammasaš vuorkkás Drammenis .
Mens de var i Sirma skreiv de flittig brev til familien sørpå , og en stor del av disse breva er bevart .	Go leigga Sirpmás , de soai čáliiga áŋgirit breavaid bearrašii máddin , ja oalle stuorra oassi dáin breavain leat ain áimmuin .
De har også tatt en mengde bilder , både fra skolen og ellers fra bygda .	Soa leaba maiddái govven ollu sihke skuvllas ja muđui gilis .
De var trolig de eneste som hadde fotoapparat i Sirma på den tida , slik at dette er ganske unike bilder .	Soai leigga várra áidna olbmot geain lei govvenapparáhta Sirpmás dan áigge , nu ahte dát leat oalle erenoamáš govat .
I 1996 skreiv Marit Aubert , etter oppfordring fra tidligere elever , ned minner fra 50-tallet .	1996:s čálii Marit Aubert muittuid 50-logus go su ovddeš oahppit hásttuhedje su dan dahkat .
Dette blei samla til en perm av forhenværende rektor Toralv Pedersen .	Ovddeš rektor Toralv Pedersen čohkkii daid sierra perbmii .
Vi har fått lov å gjengi noen utdrag av dette .	Mii leat ožžon lobi almmuhit osiid das .
Veien til Sirma	Mátki Sirbmái
Hva var det som fikk to søringer til å reise til Sirma ?	Mii oaččui guokte máttanorgalačča vuolgit Sirbmái ?
Hvis jeg skal svare kort , må det bli med ett eneste ord , nemlig tilfeldighetene .	Jos mun galggan vástidit oanehaččat , de sáhtán dan dahkat ovttain sániin , namalassii soaittáhagat .
Høsten 1949 var Bill i Garden .	Čakčat 1949:s lei Bill militearas Gardenis .
For å være i nærheten , søkte jeg Stabekk .	Mun ohcen Stabekk skuvlii vai lean lahkosis .
Der traff jeg en lærer som hadde vært 7 år i Polmak ved internatskolen der .	Doppe oahpásmuvven oahpaheaddjái gii lei leamaš 7 jagi Buolbmát skuvlainternáhtas .
Det var Kari Knudsen , eller Storkari , som hun ble kalt .	Dát olmmoš lei Kari Knudsen , dahje Stuorra Káre , numo su maiddái gohčodedje .
Etter hvert fant hun ut at Bill og jeg burde søke Sirma .	Dađistaga son gávnnahii ahte moai Billiin berrešeimme ohcat Sirbmái .
Første gangen vi hørte ordet Sirma , visste vi ikke engang hvor det lå .	Vuosttaš gearddi go gulaime sáni Sirbmá , de ean diehtán oppanassiige gos lei .
Vi ble nysgjerrige , og Kari måtte fortelle .	Moai šattaime sáhkkii , ja Káre fertii muitališgoahtit .
Hun berettet om elva som fremkomstmiddel , fjellene rundt Sirma som flott turterreng , lærermangel , trivelige folk og greie unger .	Son muitalii ahte Deatnu lei gokko johtaledje , ja ahte várit Sirpmá birra ledje buorit vázzinguovllut .
Det var lensmann Jann Olsen som var formann denne perioden .	Leansmánni Jann Olsen lei ovdaolmmoš dán áigodagas .
Mulighetene for arbeid var svært gode , og utpå våren averterte Polmak .	Barggu oažžuma vejolašvuođat ledje hirbmat buorit , giđabeallái almmuhii Buolbmát virggiid .
I Sirma var det " møblert leilighet og innlagt vann " .	Sirpmás lei " ásodat viessogálvvuiguin ja čáhci siste " .
All den stund vi ikke eide et eneste møbel , fristet den møblerte leiligheten oss svært .	Go munnos eai lean alddáme viessogálvvut , de ásodat mas dat ledje , geasuhii munno .
Møblenes kvalitet sto det ingenting om .	Makkár stánddas viessogálvvut ledje ii muitaluvvon .
Ei heller at det innlagte vannet kunne fryse i oktober for så å komme igjen i juli .	Iige muitaluvvon ahte čáhci viesus sáhtii galbmot golggotmánus ja ii liegganan ovdalgo suoidnemánus . .
Vi søkte postene begge to og sendte oppover både vitnemål og attester .	Moai guktot ozaime bargguid ja sáddiime sihke duođaštusaid ja ateasttaid .
Da sommerferien begynte å nærme seg , og vi ingenting hadde hørt , ringte Bill oppover .	Go geasseluopmu lahkanišgođii , ja ean lean gullan maidige , de Bill čuojahii davás .
Han var faktisk litt engstelig forat vi kan hende ikke fikk postene .	Son ballagođii ahte moai ean fidnen bargguid .
Lensmann Olsen satte i en gapskratt .	Leansmánni Olsen reaškkihii .
Selvfølgelig var vi ansatt .	Dieđusge munnos lei bargu .
Vi var de eneste lærere som hadde søkt i det hele tatt .	Moai leimme áidna oahpaheaddjit geat oppanassiige leat ohcan .
Det skulle komme skriftlig beskjed .	Moai galggaime oažžut čálalaš dieđu .
Da hadde Sirma ikke hatt fast tilsatte lærere med utdanning siden frigjøringen .	Sirpmás eai lean leamaš oahppan oahpaheaddjit soađi nohkama maŋŋá .
Den 30. juli 1950 forlot vi Drammen .	Suoidnemánu 30. beaivve 1950:s moai vulggiime Drammenis .
Lærere , som dro til Finnmark på den tiden , hadde rett til flyttegodtgjørelse .	Oahpaheaddjit , geat dan áigge vulge Finnmárkui , ožžo fárrengoluid máksot .
Bill og jeg representerte ingen utgift i så måte .	Moai Billiin ean gal golahan geange .
Vi eide en fiskestang , et fotoapparat og en liten radio .	Moai oamasteimme oaggunstákku , govvenapparáhta ja uhca radiočča .
Bill hørte til overklassen og hadde to dynetrekk og to laken .	Bill gulai allaolbmuide ja sus ledje guokte govččasolggoža ja guokte láhkana .
Selv hadde jeg bare ett dynetrekk , resten hadde hybellivet tatt knekken på .	Alddán mus lei dušše okta govččasolggoš , go eará seaŋgagávnnit ledje gollan láigolanjas orodettiin .
I tillegg hadde vi litt klær .	Dasto munnos ledje veaháš gárvvut .
Ikke rare greiene .	Eai gal nu ráhpagat .
Tekstiler var fremdeles på kort .	Liinnit ledje ain koarttas rašonerejuvvon .
Klæsmerker hadde vi i haugevis , men det hjalp lite , for butikkene hadde sjelden akkurat de varene en trengte .	Bivttasrašonerenmearkkat munnos ledje ollu , muhto ii dat ábuhan go buvddain hárve ledje justa dat gálvvut maid olmmoš dárbbašii .
Hele flyttelasset bar vi i to ryggsekker og i hendene .	Buot munno fárrenbiergasat ledje giehtaguotti guovtti lávkkas .
Vi reiste via Oslo med tog til Stockholm .	Moai jođiime Oslo bokte togain Stockholmii .
Der stoppet vi to dager og reiste videre med tog til Narvik .	Doppe bisáneimme guokte beaivvi ja mátkkošteimme viidáseappot Nárviikii .
Derfra med buss til Tromsø .	Das bussiin Romsii .
Fra Tromsø med hurtigruten til Vadsø .	Romssas riddoruvttuin Čáhcesullui .
Hele turen tok seks dager , og den var en opplevelse fra først til sist .	Olles mátki bisttii guhtta beaivvi , ja dan návddašeimme álggus lohppii .
Lørdag ettermiddag , 5. august , steg vi av bussen i Skipagurra og gikk nedover mot elvebredden .	Lávvardat eahketbeaivve , borgemánu 5. beaivve , moai lávkiime busses eret Skiippaguras ja manaime Deatnogáddái .
Der traff vi to laksefiskere . De kunne fortelle at postbåten til Sirma var gått oppover dagen i forvegen .	Doppe ledje guokte luossabivdi geat muitaleigga ahte poastafanas lei Sirbmái mannan juo ovddit beaivve .
Når neste båt gikk , visste de ikke .	Goas nubbi vulggii , eaba gal diehtán .
Vår formue på det tidspunkt var to krøllete tiere .	Munno opmodat dalle lei guokte moaibme logeža .
Hva i all verden skulle vi gjøre ?	Maid ipmašiid galggaime dahkat ?
Vi satt lenge og vel , vi var trette og sultne , og begge fant vi det best å holde munn .	Moai guhká čohkkáime das , leimme váiban ja nelgon , ja guktot gávnnaheimme buoremussan orrut jienajávohaga .
Omsider kom en båt oppover elva .	Viimmat bođii fanas bajás manadettiin .
Den kjørte nær der hvor vi satt .	Dat vujii munno beale .
Bill ropte plutselig : " Skal dere til Polmak ? " "	Bill huikkádii fáhkka : " Lehpetgo Buolbmágii mannamin ? " "
Ja , " lød svaret . "	Leat " , vástidedje . "
Vil dere ta oss med for 20 kroner og sette oss av ved internatet ? "	Bessego moai mielde , mákse 20 ruvnnu jos beašeimme internáhta rádjái ? "
Joda , det var greit og vi steg ombord . ...	Na , dathan gal lei ortnegis ja moai fatnasii . ...
Slik beskrev Bill turen i et brev hjem : " Båten var et monstrum på 1 x 10 m. Ombord var vi 7 mennesker , en bikkje , to sykler plus bagasje .	Ná Bill govvádalai mátkki breavas ruoktot : " Fanas lei guhkes fasttadas mii lei 1 x 10 m. Fatnasis mii leimmet 7 olbmo , okta beana , guokte sihkkela ja gálvvut .
Men gikk gjorde det når først motoren kom i gang .	Muhto hurggii dat gal go vuos mohtor jurragođii .
Fortere enn hurtigruta , så vass-føyka sto , bar det oppover mot Polmak .	Manai johtileabbo go riddoruvttu , čáhceborgan , bajásguvlui Buolbmágii .
Jeg er overbevist om at det å kjøre elvebåt oppover Tana må være et av verdens underverker . "	Mun ledjen vissis das ahte beassat vuodjit johkafatnasa Deanu vuosterávdnjái lei okta máilmmi ipmašiin . "
Vi gikk mot internatet hvor vi ble ønsket velkommen av lærer Hjelmbrekke .	Moai manaime internáhttii gos oahpaheaddji Hjelmbrekke sávai bures boahtima .
Snart satt vi til bords og derpå sovnet vi på to madrasser i et klasserom .	Fargga leimmet boradeamen ja dasto nohkaime guovtti bolstara ala klássalatnjii .
Etter frokost neste dag kjørte Hjelmbrekke oss til Båteng .	Maŋŋá iđđedaččaid doalvvui Hjelmbrekke munno Fanasgieddái .
Han anropte Isak Hansen som kom med lastebilen .	Son fidnii Hánssa-Jon Issáha viežžat guorbmebiillain .
Vi fikk låne penger til bilskyss og elvebåt fra Bildan , og snart sto vi utenfor huset til Inga .	Son lonii munnuide ruđa biilasáhttui ja fanassáhttui Bildámis , ja fargga leimme Iŋggá dálu olggobealde .
Joda , vi skulle få skyss .	Dieđusge galggaime sáhtu oažžut .
Mannen var ikke hjemme , hun skulle selv kjøre oss oppover .	Isit ii lean ruovttus , eamit ieš galggai munno doalvut .
Det var liten vannføring i elva denne sommeren , så Bill og Inga måtte vasse uti for å dra båten løs .	Lei unnán čáhci deanus dán gease , ja Bill-guovttos Iŋggáin fertiiga gálistit luvvet fatnasa .
Før vi reiste , hadde Inga ringt til Sirma og fortalt at de nye lærerne var undervegs .	Ovdalgo vulggiimet , čuojahii Iŋgá Sirbmái muitalit ahte ođđa oahpaheaddjit ledje boađi .
Det resulterte i at vi ble møtt av en hel del mennesker ved elvebredden .	Dát dagahii ahte ollu olbmot ledje boahtán deatnogáddái munno ovddaldastit .
Turen oppover var skjønn , jeg var full av inntrykk da vi steg i land .	Mátki bajásguvlui lei fiinna tuvra , ja ovdalgo gáddái olliime , ledjen nu ollu oaidnán .
Jeg trykket mange hender , men den eneste som jeg husker konkret , var Nils Varsi .	Mun dearvvahin ollusiid , muhto áidna gean muittán bures , lei Pávval Niillas .
Han kom med et skrin som inneholdt internatets kassabeholdning , dessuten nøklene .	Munno veahkehedje orrunbáikái , ja fargga leimme bráhkka olggobealde gos galggaime orrut . ...
Vi ble hjulpet opp , og snart sto vi utenfor brakka hvor vi skulle bo . ...	Bráhkka lei hoahpus ceggejuvvon . Jos láhttái velledii , de oinnii olggos .
Brakke med gjennomtrekk	Vuosttaš dálvve jieŋui láhtti .
Brakka var nok satt opp i all hast .	Moddii mun njaláhasten ja gahččen .
Hvis vi la oss på gulvet , kunne vi titte ut . Første vinteren dannet det seg endel is innover .	Nuppi lanjas , " stohpoossodagas " , lei čáppa čállinbeavdi , stuollu ja girjehildu .
Jeg hadde meg et par ufrivillige skliturer i den anledning .	Nuppi lanjas fas ledje guokte mieiganstuolu main lei báddegođus olggoš .
I det ene rommet i " stueavdelingen " hadde vi et pent skrivebord , en stol og en bokhylle .	Ánná , internáhta dálueamit , sáhtii muitalit ahte dáid ledje lottát Mossas sádden maŋŋá soađi .
Det ble " kontor " . I det andre rommet sto to lenestoler med hyssingtrekk .	Doppe lei guhkesdáláš beavdi ja seaŋgavuođđu masa muhtun lei snihkken njeallje juolggi .
Mer var det ikke , men vi var storfornøyde . ...	Eambbo gal ii lean , muhto moai leimme hirbmat duđavaččat . ...
Sammenliknet med dagens standard var boligen under enhver kritikk .	Go dálá standárddain veardida , de gal lei visti heittot .
Vi hadde det imidlertid bra i brakka .	Muhto munnos dattetge lei buorre dilli bráhkas .
Jeg tenker tilbake og fornemmer den frihetsfølelsen som jeg hadde .	Go smiehtan ruovttoluotta , de muittán friddjavuođa dovddu .
Det var ikke nødvendig å låse døren .	Ii lean dárbu uvssa lohkkadit .
Vi hadde ingen forsikringer .	Munnos eai lean dáhkádusat .
Tingene eide oss ikke slik de gjør idag .	Diŋggat eai eaiggáduššan munno nugo dál dahket .
Likevel - vi savnet ingenting .	Liikká - moai ean váillahan ean maidige .
Marit Aubert med førsteklassen .	Marit Aubert vuosttaš luohkáin .
Forskremte førsteklassinger	Ballán vuosttašluohkkálaččat
Det var svært spennende da elevene kom 24. august og ble installert på skolen .	Lei hirbmat gelddolaš dilli go oahppit jovde borgemánu 24. beaivve ja ásaiduvve skuvlii .
Både ovenfra og nedenfra ble de skysset med elvebåter .	Sihke badje- ja vuolledeanus bohte johkafanassáhtuin .
Alle hadde bagasje med , noen bar på små trekister , andre hadde sitt i papirposer , det var før plastposenes tid .	Buohkain lei mátkegálvu mielde , muhtumiin ledje smávva giissát , earáin fas dávvirat bábirseahkas , dát lei ovdal plástaseahkaid áigodaga .
2. og 3. klassingene løp frimodig inn i skolebygningen .	Nuppi ja goalmmát luohkkálaččat vihke roahkkadit skuvlavistái .
De visste hvor de skulle .	Sii dihte gosa galge .
Guttene til storsalen i 2. etasje , samme inngang som til klasserommet .	Gánddat stuorrasálii nuppi gearddis , seamma uksaráigge go klássalatnjii .
Jentene hadde hovedinngangen , rett frem gikk en inn til spiserom og dagligstue , opp trappen kom en til to soverom .	Nieiddat fas váldouksaráigge , njuolgga ovddas lei boradanlatnja ja stohpu , tráhpá bajás fas guokte oađđenlanja .
De nye førsteklassingene så svært forskremte ut .	Ođđa vuosttašluohkkálaččat orro hirbmadit ballán .
De som hadde søsken å holde fast i , klamret seg til dem .	Sii , geain ledje oappát ja vieljat , sálve sidjiide .
En og annen kjente ingen , og da var det godt å ha Anna som snakket samisk .	Muhtumat eai dovdan ovttage , ja dalle lei buorre go Ánná máhtii sámegiela .
Alle sengene var gjort ferdige med rent sengetøy .	Buot seaŋggaid ledje láhčán buhtes seaŋgagávnniiguin .
Når samtlige hadde funnet seg en seng , kom de ned for å spise .	Go buohkat ledje seaŋgga fidnen , de bohte vulos boradit .
Siden bar det ut for å leke eller gå på besøk til slektninger i Sirma .	Dasto sii manne olggos stoahkat dahje fulkkiid gallestallat Sirpmás .
Det var satt lunkent vann i vannmuggene og det var glass eller kopp til tannbørste .	Maŋŋá eahketborramušaid vuosttaš beaivve , de galge mánát ráhkkanit nohkkanláhkai .
Første skoletur var det ikke alle som hadde tannbørste .	Loika čáhci lei čáhcemukkain ja glássa dahje kohppa lei bátnegusttaide .
Anna hadde lager og delte ut .	Álggos ii lean buohkain bátnegusta .
De små var gjerne trette etter ankomsten , så de sovnet raskt .	Smávimusat ledje váiban mátkki maŋŋá , ja nohkke fargga .
Bill og jeg ventet en stund med å gå opp og si godnatt .	Moai Billiin vurddiime veaháš ovdalgo manaime bajás sávvat buori ija .
På min første godnattrunde fikk jeg se at de som var hjemmefra for første gang , hadde krøpet opp i sengene til de større .	Mu vuosttaš buorreidja-vuorus oidnen ahte sii geat ledje ruovttus eret vuosttaš geardde , ledje čákŋan boarráseabbuid seŋgii .
Det samme opplevde Bill .	Dán seamma oinnii Billge .
Dersom de hadde sovnet , løftet vi dem varsomt tilbake i egen seng .	Jos ledje oađđimin , de loktiime sin várrugasat ruovttoluotta iežaset seŋgii .
Det gjaldt å venne dem til å sovne hver for seg , da oppdaget de etter hvert at det ikke var så farlig likevel .	Dát govva , mii čájeha 4.-5. luohká lea hui hárvenaš govaid gaskkas , mat leat govviduvvon siste Sirpmá skuvllas dan áigge .
Livet på internatet	Internáhttaeallin
Dagsrytmen på internatskolen var ens for både de små ( 1. , 2. og 3. klasse ) og for de store ( 4. , 5. , 6. , 7. klasse ) .	Internáhttaskuvlla dábit ledje seammaláganat sihke smávibuidda ( 1. , 2. ja 3. luohkkálaččaide ) ja stuoribuidda ( 4. , 5. , 6. ja 7. luohkkálaččaide ) .
Vi hadde alltid enkelte morgenfugler som sørget for at alle kom seg opp av sengene .	( Ánnás ledje guokte biiggá juohke jagi , ja dáid jagiid go moai leimme Sirpmás , de ledje sii unjárgalaččat . )
I vinterhalvåret tok påkledningen mer tid enn ellers i året .	Skábman eatnašat háliidedje guhká oađđit , muhto eai bállen .
Alle skallene skulle forsynes med sennegras , og det skulle gjøres etter forskriftene .	Mis ledje álo muhtumat geat árrat lihkke ja sii bokte buohkaid . Dálvet ádjánedje guhkit gárvodit go muđui jagis .
Ikke alle var like flinke til dette , og de minste måtte få hjelp av de store barna .	Eai buohkat lean nu dasa hárjánan , ja unnimusaid fertejedje stuorábut veahkehit .
Klokka åtte var frokostbordene dekket .	Diibmu gávcci ledje iđđedaččat borranláhkai .
Det lille spiserommet var helt fullt når alle var kommet på plass .	Unna boradanlanjaš lei áibbas dievva go buohkat ledje boahtán .
Ute på kjøkkenbordet var det dekket til Anna og lærerne .	Gievkkanbeavdde birra lei Ánnái ja oahpaheddjiide sadji .
Døren mellom rommene sto åpen , slik at vi kunne følge med på hva som foregikk .	Uksa dán guovtti lanja gaskkas lei rabas , nu ahte mii diđiimet mii dáhpáhuvai .
Husmor Anna og jentene som jobba på Sirma internat	Dálueamit Anna ja biiggát geat barge Sirpmá internáhtas
Jeg husker en av våre elever som nektet plent å gå på do .	Mun muittán ahte okta min ohppiin biehttalii álfárot hivssegii mannamis .
Han satte seg i skolegården .	Son earánasttii skuvllašilljui .
Anna måtte forklare ham at når vi var så mange på ett sted , måtte vi ha andre regler enn dem han fulgte når han var på fjellet .	Ánná fertii čilget sutnje ahte go mii leat nu máŋggas orrumin seamma sajis , de ferte čuovvut eará njuolggadusaid go mat ruovttus duoddaris ledje .
Gutten så på Anna , deretter forkynte han at han ikke ville gå på doen . "	Gánda geahčastii Ánnái , dasto dieđihii ahte son gal ii mana hivssegii . "
Men hvorfor ikke det , da ? "	Muhto manin it ? "
spurte Anna . "	jearai Ánná . "
Nei , det lukter så vondt der inne , " sa den lille fyren .	Danin go doppe lea nu bahča hádja " , dát unnoraš muitalii .
Anna moret seg da hun fortalte oss dette .	Ánná mielas lei dát somás muitalus .
Kl. 8.30 startet undervisningen .	Beal ovcci áigge iđđedis álggii oahpahus .
Vi hadde som vanlig i norsk skole tre timer med 10 minutters friminutt imellom .	Mis lei seamma oahpahusjuohku go dábálaš dáža skuvllas , namalassii golbma diimmu logi minuhtasaš bottuiguin gaskkahagaid .
Kl. 11 var det matpause .	Diibmu 11.00 lei boradanboddu .
Som regel besto frokost og formiddagsmat av brød , pålegg og melk , men av og til ble det servert kakao .	Dábálaččat ledje iđđedažžan ja ovdalgaskabeaiborramuššan láibi , suvli ja mielki , ja muhtumin ožžo kakao .
Etter måltidene en kålrotskive eller en gulrotbit .	Maŋŋá boradeami ožžo gállaruohtas- dahje rušpebihtá .
Kl. 11.30 var det tre nye undervisningstimer .	Diibmu 11.30 álge golbma velá oahpahusdiimmu .
Kl. 14.30 ble det servert middag .	Diibmu 14.30 ledje mállásat .
Etter middagen hadde elevene skiftevis enkelte plikter .	Maŋŋá mállásiid ledje ohppiin vurohagaid muhtun doaimmat .
Noen måtte hente melk , andre måtte til Tapio og hente varer , enkelte ryddet av middagsbordet , noen tørket kopper og ryddet serviset inn .	Muhtumat galge viežžat mielkki , earát fas manne Tapioi viežžat gálvvuid , muhtumat fas čorgejedje beavddi maŋŋá mállásiid , nuppit fas sihkko gohpaid ja rádje lihtiid .
Disse småjobbene var populære , det vanket alltid et eller annet etter endt arbeid , og når kulde og regn satte inn , var det deilig å kunne være litt lenger i kjøkkenregionen .	Dáidda smávvadoaimmaide liikojedje oahppit , go álo ožžo juoidá maŋŋá barggu , ja go ledje buollašat ja arvedálkkit , de lei vuogas beassat leat veaháš guhkit gievkkanossodagas .
Tiden inntil lekselesing ble ellers benyttet på forskjellig vis .	Áiggi bihtáidlohkamii golahedje máŋgga láhkai .
Enkelte elever gikk til sine slektninger i Sirma , andre lekte utendørs , mens andre igjen lekte i klasserommet .	Muhtun oahppit gallestalle fulkkiid Sirpmás , muhtumat duhkoradde olgun , ja nuppit fas duhkoradde klássalanjas .
Kl. 16 ble alle samlet .	Diibmu 16.00 čohkkiimet buohkaid .
De elevene som bodde i Sirma , var da gått hjem , slik at vi kunne klare oss med ett klasserom for lekselesing .	Ohppit geat orro Sirpmás , ledje mannan ruoktot , nu ahte dál birgiimet ovttain klássalanjain leaksolohkamii .
Fra første dag var en av oss tilstede under lekselesingen .	Álggu rájes juo lei álo nubbi munnos lanjas leaksolohkamis .
Da vår datter Anne Marie ble født 26.12.1950 , ble det Bill som tok denne del av jobben fast .	Go munno nieida , Ánne Márjá , riegádii 26.12.1950 , de dan rájes Bill doaimmahii dán barggu .
Hensikten med å være tilstede var tosidig : 1 .	Ulbmil leat lanjas lei guovtti sivas : 1 .
Det skulle være arbeidsro , og 2 .	Galggai leat bargoráfi , ja 2 .
Det skulle ydes hjelp	Galge veahki sáhttit bivdit
Etter hvert som barna følte seg ferdige med leksene sine , gikk de ut .	Dađistaga go mánát gerge bihtáiguin , de manne olggos .
Det var imidlertid bemerkelsesverdig hvor mange det var som satt og arbeidet like til kveldsmaten kl. 18 .	Ledje dattetge mearkkašahtti ollosat geat čohkkájedje ja barge gitta eahketborranáigái dii. 18.00 .
Ikke alt var pålagt arbeid , men de leste ekstra og de tegnet .	Eai buot barggut lean geatnegahtton barggut , muhto sii lohke viidáseappot ja sárgo .
Kveldsmaten vekslet mellom smørbrød og grøt to ganger pr. uke . ...	Eahketborramuššan lei jogo láibi dahje suohkat guktii vahkkus . ...
For å få ro om kvelden begynte Bill og jeg å lese for elevene .	Vai jaskkodit eahkedis , de álggiime moai Billiin lohkat ohppiide .
Vi skaffet oss endel barnebøker sørfra , mange av disse var klassikere , som vi kjente fra vår egen barndom , men vi kjøpte også inn nyere litteratur og forsøkte å lage elevbibliotek .	Moai fidniime moanat mánáidgirjjiid máddin , máŋggat ledje klassihkkarat , maid moai dovddaime iežame mánnávuođas , muhto moai osttiime maiddái ođđasut girjjiid ja geahččaleimme ohppiidgirjerádjosa ráhkadit .
De elevene som ikke forsto hva vi leste , sovnet ganske fort , mens andre lyttet intenst .	Ohppit geat eai ádden maid moai logaime , nohkke oalle fargga , ja earát fas guldaledje dárkilit .
Til slutt lukket øynene seg på de fleste , vi kunne si godnatt og liste oss ut .	Viimmat de eai šat bisson mánáid čalmmit rabasin , ja moai sáhtiimet sávvat buori ija ja njáhkalit olggos .
Sovesalene til barna ville nok ikke ha blitt godkjent i dag , hverken av helsemessige eller sikkerhetsmessige grunner .	Mánáid oađđensálaid gal eai livčče dán áigge dohkkehan , eai dearvvasvuođa eaige sihkkarvuođa sivaid geažil .
Selv tenkte vi ikke den gangen på kubikkmeter pr elev eller allergifremkallende stoffer , men dette med sikkerhet opptok oss svært .	Moai ieža gal ean dalle ádden smiehttat galle kubihkkamehtera juohke oahppi dárbbaša dahje allergiijašaddadeaddji ávdnasiid váruhit , muhto sihkkarvuođa moai gal goziheimme .
Det måtte fyres adskillige måneder av året .	Dola fertii boaldit eanaš mánuid jagis .
Veden lå stablet inne på sovesalene .	Muorat ledje bardojuvvon oađđensálaide .
Rundt ovnen måtte elevene også legge sennegraset som skulle bli tørt til neste dag .	Uvnna birra oahppit maiddái bidje gámasuinniid goikat nuppe beaivái .
Hvor lett kunne det ikke ha tatt fyr !	Lei stuorra várra ahte sáhtte buollát !
Det var strengt forbudt å leke med varmen , men vi vågde aldri å stole på at elevene etterkom dette .	Lei álfárot gildojuvvon dolain duhkoraddamis , muhto moai ean goassege duostan luohttit dasa ahte oahppit čuvvo dán gildosa .
Når 12 smågutter herjer som verst før leggetid , kan egentlig hva som helst skje . ...	Go 12 smávvagánddaža rigerejedje eahkedis ovdal nohkkanáigge , de sáhtii duođai vaikko mii dáhpáhuvvat . ...
Hushjelpenes faste jobb om morgenen var å legge i ovnene .	Biiggáid álgobargu iđđedis lei dola bidjat .
På internatet ble det raskt varmt , men oppe i brakka var det verre .	Internáhtta oalle fargga liegganii , muhto bráhka lei vearrát fidnet liegganit .
Der frøs blekkhusene i perioder hver eneste natt , og vi måtte tine dem på ovnen .	Doppe galbmojedje bleahkkaglásat muhtumin juohke ija , ja moai fertiime sakŋadit daid uvnna alde .
Når kulden var som verst , måtte elevene sitte med votter på .	Go lei buollašeamos áigi , de fertejedje ohppiid siste čohkkát fáhccagieđaid .
Første vinteren var verst .	Vuosttaš dálvi lei vearrámus .
Sommeren 1951 ble klasserommet i brakka isolert og pusset opp .	1951 ’ geasi isolerejedje ja ođasmahtte bráhka .
Vi valgte en lys gulfarge på veggene , og vi fikk gardiner , og jeg syntes rommet etter hvert ble riktig trivelig .	Moai válljiime čuvges fiskesivnni seinniide , ja glássaliinniid maid fidniime , ja mu mielas latnja šattai oalle guoibmái .
Uten mat og drikke ... Å være husmor ved en internatskole var ingen enkel jobb .	Borramuša ja juhkamuša haga ... Leat dálueamit internáhttaskuvllas ii lean mihkkege álkes bargguid .
Det var hennes ansvar at vi til enhver tid hadde nok av mat i hus , at sengetøyet ble vasket , at samtlige rom ble holdt rene .	Lei su ovddasvástádus ahte mis álohii ledje doarvái borramušat dálus , ahte seaŋgagávnnit bassojuvvojedje ja ahte buot lanjat ledje buhttásat .
Selv i 1950-årene var forholdene dårlige for mange familier langs Tanaelva , og metervarer og klær var det vanskelig å få tak i .	Ain 1950-logus lei ollu Deatnogátti bearrašiin heajos dilli , ja bivttasdiŋggaid ja biktasiid lei váttis fidnet .
Anna kjøpte flanell fra Finland , og av disse rullene sydde hun trøyer og bukser til elevene .	Ánná osttii flánealla Suomas , ja dáin gearuin son goarui báiddiid ja buvssaid ohppiide .
Når vi badet om fredagene , fikk de elevene som trengte det , bruke dette tøyet .	Go mis lei lávggodanbeaivi bearjadagaid , de oahppit geat dan dárbbašedje , ožžo dáid coggat .
De små kalte plaggene for " statsbukser " og " statstrøyer " .	Smávimusat gohčodedje dáid gárvvuid " stáhtabuksan " ja " stáhtabáidin " .
Det var godt for dem å skifte til rent etter en hel uke . ...	Sii liikojedje molsut buhtes biktasiidda go olles vahkku ledje seamma gárvvuid geavahan .
Vinterforsyning av mat kjøpte Anna inn i stort .	Dálveborramušaid Ánná osttii ollu háválassii .
Det daglige fikk vi hos Tapio , som etter hvert fikk et rikholdig vareutvalg .	Beaivválaš dárbašiid oaččuimet Tapios , gii dađistaga fidnii máŋggalágan gálvvuid .
Mel , sukker , gryn , etc ble kjøpt sekkevis hos grossist i Vadsø , poteter og grønnsaker kom fra Tromsø , torsk og kveite bestilte hun i Varangerbotn , laks , saue- og reinkjøtt ble kjøpt i Sirma .	Jáffuid , sohkkariid , rivnniid jna. osttii seahkaid mielde grossisttas Čáhcesullos , buđehiid ja ruotnasiid fidnii Romssas , dorski ja báldá son fas diŋgui Vuonnabađas ja luosa , sávzza- ja bohccobierggu fas osttii Sirpmás .
Saft og syltetøy kjøpte hun i 5-liters spann , molter ble plukket på myrene innenfor Sirma .	Sáhpi ja muorjemeasttu osttii 5-lihterspánnjain , luopmániid olbmot čogge Sirpmá birrasa jekkiin .
Melk fikk vi fra naboene .	Mielkki fidniimet kránnjáin .
Hilsen Rivgomáret	Dearvvuođat Rivgo-Márehis
Når elevene skulle hjem , var det gjerne med hest på vinteren og elvebåt på sommeren	Go oahppit galge ruoktut , de vulge heasttain dálvet ja johkafatnasiin geasset .
Utdrag av brev hjem	Oasit breavain ruoktot
Sirma , 9. august 1950 .	Breava Billas : Sirbmá , borgemánu 9. beaivi 1950 Ráhkis eadni ja áhčči
Ja , her sitter vi da , endelig .	Na , dása de letne viimmat joavdan .
Varmt og fint ute , men det er greit å ta det litt med ro innendørs .	Liehmu ja buorre dálki olgun , muhto lea vuogas veaháš gulul váldit siste .
Vi kom hit mandag 7. august ved 11-tiden om formiddagen , så nå begynner jeg å få kikk på det som trengs å gjøres .	Moai olliime borgemánu 7. beaivve 11-áigge beaivet , nu ahte dál dieđán maid lea dárbu bargat . Veaháš mála siskko- ja olggobealde lea vuogas .
Litt maling inn- og utvendig vil ikke være av veien .	Spánnja ja kusta leat fargga gárvásat , nu ahte fargga málegoađán .
Pøs og kost er snart klare , så det blir vel sving på det snart .	Ieš skuvla lea stuorra visti , dimbarat ja siskkobealde skoađastuvvon .
På loftet er det også innredet et rom for en .	Lovttas lea okta latnja orrunláhkai .
Nede ligger så kjøkken , spiserom , stue og klasseværelse .	Vuollin leat gievkkan , boradanlatnja , stohpu ja klássalatnja .
Kjeller 4x4 m ser bra ut .	Geallir mii lea 4x4 m orru buorre .
I brakka vår har vi tatt det meste av den ene langsiden . ...	Munno bráhkas moai geavahetne eanaš guhkodatbeali oasi .
Et rom for seg bruker vi til soverom .	Ovtta lanja geavahetne oađđinlatnjan .
Det ser nokså nytt ut , panelt .	Dat orru oalle ođas , skoađastuvvon maiddái lea .
Skal olje gulvet der idag .	Áiggun oljet doppe láhtti odne .
Så er det to sammenhengende rom uten dør mellom , ca 4x3 og 3x3 .	De leat guokte bálddalas lanja main ii leat uksa gaskkas , su. 4x3 ja 3x3 .
Ovnene ser gode ut , og det er grunnmur under .	Uvnnat orrot buorit , ja bráhkka lea geađgejuolggi alde .
Innbo er det brukbart med .	Stohpogálvvut leat buorit .
Brakka er 15 m lang og 7,8 m bred .	Bráhkka lea 15 m guhku ja 7,8 mehter govddu .
Over gangen har vi et soverom , to rom til vask og badstue , og i enden ligger det klasserommet som Marit får .	Nuppi bealde feaskára lea munnos oađđinlatnja , guokte lanja leat oaivvilduvvon basadanlatnjan ja sávdnin , ja geažis lea klássalatnja man Máret oažžu .
Vi håper å komme i gang 28. august , men vi får se .	Moai doivo skuvlla álgit borgemánu 28. beaivve , muhto oaidnit leš .
Som jeg regnet med , får vi ca. 50 unger i alt , hvorav ca 40 skal interneres .	Nugo mun doivon , de mis galget leat su. 50 máná oktiibuot , ja dain galget su. 40:s orrut internáhtas .
Fra høsten kommer småskolen , 1. og 2. avdeling i 7 uker , så Marit får nykomlingene , og jeg 2. og 3. klasse .	Čakčat bohtet smávvaskuvllalaččat , 1. ja 2. ossodat čieža vahkkui , nu ahte Máret oažžu álgoálgiid ja mun 2. ja 3. luohká .
Etterpå kommer storskolen og blir sine 20 uker , og over påske kommer så småskolen for 2. gang .	Dasto bohtet stuorraskuvlalaččat ja sii leat skuvllas 20 vahkku , ja beassážiid maŋŋá bohtet fas smávvaskuvlalaččat nuppi gearddi .
En ganske pussig ordning , men visstnok sånn fordi de store barna gjerne skal være hjemme og hjelpe til i sommertida .	Oalle imašlaš ortnet , muhto vissásit lea daningo stuorit mánát galget leat ruovttus veahkkin geasset .
Det ser ut til at vi skal få litt materiell , jeg har snakket med skoledirektøren i dag .	Orru ahte mii oažžut veaháš ávdnasiid , mun lean odne hállan skuvladirektevrrain .
Det skal bl.a. komme fint nytt sløydutstyr , så til våren skal vi komme i gang med sløyd . ...	Earret eará sáddejit fiinna ođđa duodjeávdnasiid , nu ahte giđđat sáhttit duddjogoahtit . ...
Fredag kveld kom ho Anna som er et grepa kvinnemenneske .	Bearjadateahket bođii Ánná gii lea albma gába .
Hun hadde den ene hushjelpen med seg , så nå har Marit og jeg riktig gode dager .	Sus lei nubbi biigá mielde , nu ahte dál munnos Márehiin leat albma buorit beaivvit .
Brakka har fått et strøk rødmaling , og på rommene begynner det å komme seg .	Bráhkka lea ruoksadin málejuvvon , ja lanjat leat ordnašuvvagoahtán .
En dag ruslet vi oppover i fjellet , det var praktfulle farger , men innover var det ganske kaldt .	Dá muhtun beaivve moai finaime váccašeamen duoddaris , ledje čáppa ivnnit , muhto badjelis lei oalle galmmas .
Kan hende det blir slutt på godværet vi har hatt så mye av . ...	Soaitá ahte buorit dálkkit mat mis leat leamaš , dál leat nohkan . ...
Det neste er datert 25. august . Takk for brev .	Nubbi breava lea beaiváduvvon borgemánu 25. beaivve .
Det er hyggelig å få post , ellers føler vi ikke ensomheten det minste trykkende noen av oss .	Giitu breava ovddas . Lei hávski poastta oažžut , muhto muđui moai gal ean láittastuva veahášge .
Idag begynte vi så smått på skolen , da .	Odne álggaheimmet skuvlla sivvadit .
Men , de kommer sånn smått om senn , og først onsdag får vi alle i hus .	Muhto , sii bohtet ain duos dás , ja easka gaskavahkku galget buohkat leat dás .
Marits klasse er på 6 og min 2. og 3. på 17 .	Máreha luohkás leat guđas ja mu nuppi ja goalmmát luohkás fas 17 oahppi .
Ungene ser greie ut , men vi forstår hverandre heller lite .	Orrot leamen siivománát , muhto mii unnán áddehallat gaskaneamet gielalaččat .
Ellers er alt klart til dem nå .	Muđui lea buot dál lágiduvvon sidjiide gárvvisin .
18 skal bo her denne skoleturen .	18:s galget orrut dán oahpahusvuorus dáppe .
17. september : Så har vi drevet skole i 14 dager alt .	Čakčamánu 17. beaivve : ... De moai letne oahpahan 14 beaivvi juo .
Ungene er ganske som sørpå , synes vi , og de vi har nå , er greie og hyggelige .	Mánát leat nugo máddinge , munno mielas , ja sii geat dáppe leat dál , leat buorremenolaččat ja smádáhkkásat .
Men - det er ikke den fjerneste tvil om at ungene skulle hatt samisk på skolen minst de første tre årene .	Muhto - ean eahpit veahášge ahte oahppit livčče galgan oažžut sámegiela oahpahusa unnimusat golbma vuosttaš jagi .
Det er heller trist mange ganger når en tenker på at bare en av ti har noen glede av å høre eventyr .	Lea oalle váivi máŋgii smiehttat ahte dušše okta lohkásis ádde máidnasiid maid moai lohke daidda .
Det er vanskelig med religion , det blir på samme måten som med eventyr .	Maiddái religiuvdna lea váttis , lea seamma dilli go máinnastemiin .
De fleste er normale hva intelligens angår , men vi har også flere som er meget godt begavet , dessuten et par svake , som trenger litt mere hjelp enn de øvrige .	Eatnašat leat dábálaš čeahpit , muhto mis leat maiddái máŋga geat lea eanetgo dábálaš čeahpit , ja de leat velá moattis geat leat návccaheamit ja dárbbašit eanet veahki go earát .
6. oktober : På skolen går det heller smått , men det går da .	Golggotmánu 6. beaivve : Skuvllas lea unnán ovdáneapmi , muhto gal fertet birget .
Stakkars unger som ikke har lærere som snakker deres eget språk .	Vuoi mánnariebut , geain eai leat oahpaheaddjit geat hállet gielaset .
Det er en forbrytelse mot dem .	Dát lea vearredahku sin vuostá .
Om Marit og jeg aldri så gjerne vil , så klarer vi ikke å gi elevene våre fullgod undervisning .	Vaikko mo de moai Márehiin háliidivččiime , de ean nákce ohppiide addit dohkálaš oahpahusa .
25. oktober : Nå er vi kommet inn i siste uken med de små .	Golggotmánu 25. beaivve : Dál moai letne maŋimuš vahkku oahpaheamen smávibuid .
Det er ikke stort de har lært , dessverre .	Šállošahtti lea go sii eai leat olus maidige oahppan .
Det er dette evige språket som stenger .	Lea dát agálaš giella mii hehtte .
Selv har vi ikke lært stort samisk heller , vi faller liksom mellom to stoler når en må lære ungene norsk .	Ieža moai ean leat olus sámegiela oahppan , ja moai ean birgehala go fertejetne mánáide oahpahit dárogiela .
Til neste år kommer det ut en samisk ABC , det skal bli spennende , da kan kanhende vi også lære samtidig med elevene .	Boahtte jagi almmustuvvá sámegiela áppes , ja de leaš oaidnit ohppego , moaige sámegiela oktan ohppiiguin .
Igår kom han Storpedar med skaller til meg .	Ikte buvttii Stuorra-Peđar munnje nuvttohiid .
Det er vanskelig å få nr 46 i den varen , men heldigvis har Pedar like store føtter som meg , så jeg fikk kjøpt et par førsteklasses skaller som egentlig var sydd til ham selv .	Lea váttis fidnet nuvttohiid nummar 46 ’ sturrodagas , muhto lihkus leat Peđaris seamma stuorra juolggit go mus , nu ahte mun fidnejin oastit buriid nuvttohiid ja mat álgoálggus ledje sutnje gorrojuvvon .
De tar seg praktfullt ut med røde og gule band og dusker , men de sporene jeg setter , minner mest om bjørnelabber .	Dát leat hirbmat čábbát rukses ja fiskes báttiiguin ja dihpiiguin , muhto mu luottat muittuhit guovžžaluottaid .
5. november : Nå er kulda kommet , -19 grader idag .	Skábmamánu 5. beaivve : Dál lea buolaštan , - 19 gráđa odne .
Vi har det fortsatt meget bra .	Munnos lea buot ain bures .
Fredag opptrådte jeg som prest .	Bearjadaga ledjen báhppan .
Ja , virkelig , ettersom jeg døpte en liten gutt etter alle salmebokens regler .	Na , duođai , go mun gásttašin unna gánddaža buot vejolaš sálbmagirjji njuolggadusaid mielde .
Det var han Pavel Varsi som fikk sin 7. gutt , og som rimelig var , fikk han navnet Håkon . ...	Bávval Varsi dat oaččui iežas čihččet gándda , ja nugo áddehahtti lea , de su gohčodedje Håkonin . ...
Mer om samisk språk	Eambbo sámegiela birra
Jeg har sitert fra enkelte brev som gir uttrykk for vår frustrasjon over ikke å kunne yde fullgod undervisning på grunn av språkproblemer .	Mun lean bájuhan osiid breavain mat muitalit man heađis moai leimme go ean máhttán čađahit ollislaš oahpahusa giellaváttisvuođaid geažil .
Foranledningen til følgende artikkel skrevet av Bill var et utklipp fra ei av hovedstadsavisene , som ble sendt av hans mor .	Dán artihkkala álggahat man Bill čálii , lei oaivegávpotaviissa čálus man su eadni sutnje sáddii .
Han - skribenten - har tydeligvis skrevet at samisk språk vil dø ut , og at barneskolen er på rett veg med sin fornorskning .	Dát čálli lea gul čállán ahte sámegiella boahtá jávkat , ja ahte mánáidskuvla lea riektagis go dáruiduhttá ohppiid .
I dag er oppfatningen av disse tingene en helt annen enn den var på 50-tallet .	Mu mielas Bill čájeha ahte son lea ovddabealde áiggistis sámepolitihkas .
Jeg synes Bill viser at han har vært forut for sin tid med hensyn til samepolitikken .	Oassi Bill Finnmárkku breavas 06.09.1952:s Aviisačállosiin mun in leat ovttaoaivilis .
Det samiske Finnmark er nok ikke avgått ved døden ennå , selv om ikke " kulturen " står så høyt for tiden .	Sámi Finnmárku gal ii leat jávkan , vaikko " kultuvra " ii leat nu badjin justa dál .
All den stund mangfoldige tusen ( også ute ved kysten , f.eks. Nesseby ) bruker samisk hjemme , kan jeg ikke skjønne at det kan skade å ha litt undervisning i samisk på ungdomsskolen i Karasjok .	Nu guhká go duháhiid mielde ( maiddái rittus , omd. Unjárggas ) geavahit sámegiela ruovttus , de mun in ádde ahte veaháš oahpahus sámegillii galggašii leat vahágin Kárášjoga nuoraidskuvllas .
Temmelig sikkert kommer samisk tale til å bli brukt i minst 100 år fremover — hvorfor da ikke lære språket bedre enn de gjør hjemme ?	Áibbas sihkkarit boahtá sámegiella čuodjat unnimusat 100 jagi ovddasguvlui - manin de ii galggašii oahppat giela buorebut go ruovttus dahket ?
Samisk er ikke noe egentlig primitivt språk .	Sámegiella ii leat mihkkege primitiivvalaš gielaid .
En kan gi uttrykk for alt en måtte ønske på det , og da tror jeg ikke det dør ut så forferdelig fort .	Olmmoš sáhttá čielggadit dán gillii buot maid háliida , ja dalle gal in jáhke ahte giella jávká nu farggabále .
Selvfølgelig betyr ungdomsskolen i Karasjok at det blir et skille mellom norske og samer .	Dieđusge nuoraidskuvlla ásaheapmi Kárášjohkii mearkkaša ahte šaddá erohus dážaid ja sámiid gaskkas .
At det skulle føre til nedvurdering av samene , kan jeg ikke skjønne er annet enn å sette saken på hodet .	Ahte dát galggašii lea sámiid heajušeapmin , dan in gal jáhke ja orru ahte ášši leat botnjamin vulos oivviid .
All den tid reindrift skal fortsette i Finnmark , kommer også den husfliden som er knyttet til den , til å fortsette .	Nu guhká go boazodoallu joatkašuvvá Finnmárkkus , de joatkašuvvá maiddái duodji mii dasa lea gullevaš .
Mange av de klærne og redskapene som er uteksperimentert gjennom mange hundre år , vil opplagt fortsette å være de beste .	Ollu dáin bivuin ja reaidduin mat leat hutkojuvvon čuđiid jagiid áigge , dieđusge ain leat buoremusat .
I artikkelen sto det også noen ord om at i folkeskolen var en på rett vei — der ble norske og samer blandet sammen , og bare dyktigheten spilte noen rolle for deres anseelse .	Artihkkalis ledje maiddái muhtun sánit dan birra ahte mánáidskuvllas ledje rivttes bálgá alde - doppe seaguhedje dážaid ja sámiid , ja dušše čehppodat bajidii sin máinnolmasvuođa .
Dette må også være helt galt , etter hva jeg kan skjønne .	Dáthan gal maiddái lea áibbas boastut , mu mielas .
I en klasse der norsk er opplæringsspråk , kanskje med lærer som ikke kan samisk , er det innlysende at selv svakt begavete norsktalende barn har et veldig forsprang for samisktalende .	Luohkás gos dárogiella lea oahpahusgiellan , ja soaitá velá oahpaheddjiin dakkár gii ii máhte sámegiela , lea čábočielggas ahte velá čuorbbes dárogielahálli mánáin lea ovdamunni sámegielagiid ektui .
En regel som er grunnsteinen i alt som har med undervisning å gjøre : at en skal gå fra det kjente til det ukjente , osv - ser en helt bort fra når det gjelder samene .	Njuolggadus mii lea duohtavuohtan buot dasa mii oahpahussii gullá : ahte galgá álgit dáinna mii lea oahpis ja das mannat apmasii , jna. - dán orrot hilgumin go guoská sámiide .
De skal vær så god begynne med det vanskeligste : et fremmed språk .	Sii galget dalán álgit dainna mii lea váddáseamos : amasgielain .
Noen egen skoleplan for språkblandete distrikter fins jo ikke og er selvfølgelig en svært innviklet historie .	Sierra giellaseaguhusguovlluid skuvlaplánahan ii gávdno ja lea dieđusge váttis ášši .
' en og samisklinjen på lærerskolen i Tromsø , og med tid og stunder må det komme mer i samme retning .	Buorre álgu lea áppes ja sámi suorgi Romssa oahpaheaddjiskuvllas , ja áiggiid mielde berre eanet dán guvlui bargat .
Alle her oppe ønsker å oppnå norsk levestandard .	Buohkat dáppe davvin háliidit juksat Norgga eallindási .
Det kan de ikke gjøre før her blir veier , osv , og før de har like utdannelsesmuligheter med andre .	Dán eai sáhte juksat ovdalgo dáppe leat geainnut jna. , eaige ovdalgo leat ožžon seammadásat oahppanvejolašvuođaid go earáinge leat .
Den som ikke kan gi uttrykk for tankene sine på sitt eget språk , tror jeg umulig kan lære et fremmed språk ordentlig som ikke brukes i det daglige .	Su , gii ii máhte jurdagiiddis iežas gillii čielggadit , in jáhke máhttit oahppat amasgiela albmaláhkai ja dan sáhttit beaivválaččat geavahit .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Avdeling for forsvarspolitikk og langtidsplanlegging	Suodjaluspolitihka ja guhkesáiggiplánema ossodat
Kontreadmiral Arne Røksund	Vuolimusadmirála Jørgen Berggrav
Avdeling for forsvarspolitikk og langtidsplanlegging har ansvar for strategisk analyse , overordnet langsiktig policyutvikling og planlegging for forsvarssektoren .	Suodjaluspolitihka ja guhkesáiggiplánema ossodagas lea ovddasvástádus strategalaš guorahallamiin , bajimuš guhkesáiggepolitihka ovddideames ja suodjalussuorggi plánemis .
Dette innebærer blant annet ansvar for å følge opp og analysere grunnleggende utviklingstrekk av betydning for forsvarssektoren , utvikling av helhetlig , overordnet og langsiktig policy på saksfelt av betydning for forsvarets utvikling , ivareta overordnet styring av IKT-utviklingen samt utvikling av forsvarspolitiske mål og oppgaver .	Dasa gullá earret eará ovddasvástádus čuovvut ja guorahallat váldorávnnjiid , mat mearkkašit ollu suodjalussuorgái , ovddidit oppalaš , bajimuš dási guhkesáiggi politihka dakkár surggiin , main lea mearkkašupmi suodjalusa ovdáneapmái , fuolahit DGT ( IKT . ) - ovdáneami bajimuš dási stivremis ja ovddidit suodjaluspolitihka ulbmiliid ja bargguid .
Avdelingen ivaretar også ansvaret for Forsvarets investeringer frem til det tidspunkt beslutning fattes .	Ossodat fuolaha maid Suodjalusa háhkamiin dassážii , go mearrádusat dahkkojuvvojit .
Seksjoner	Sekšuvdna
Avdeling for havbruk , sjømat og marked	Mearradoalu , mearrabiepmu ja márkana ossodat
Avdeling for havbruk , sjømat og marked forvalter havbruksnæringen medregnet fiskehelse og miljøpåvirkning , gjennom akvakulturloven og lov om matproduksjon og mattrygghet .	Mearradoallu , mearrabiebmu ja márkanastin ossodat láhčá ja hálddaša áhpedoalu biebmanlága ja áhpeguohtunlága ektui .
Under avdelingens ansvarsområde ligger også kvalitetskontroll av og tilsyn med sjømatprodukter gjennom hele produksjonskjeden , inkludert fiskefôr .	Ossodat bargá sihkkarastin dihte oadjebas mearrabiebmu » vuonas beavdái ” , lágaid ja mearrabiebmubearráigeahčču olles buvttadanproseassas , dasa gullevaš guollebiebmu ja – dearvvasvuohta .
Ekspedisjonssjef Magnor Nerheim	Ekspedišuvdnahoavda – Mearraávkkástallan , mearrabiebmu ja márkan Magnor Nerheim
Avdeling for havbruk , sjømat og marked	Mearraávkkástallan , mearrabiebmu ja márkan
Avdeling for økonomi og styring	Ekonomiija- ja stivrenossodat
Ekspedisjonssjef Fridthjof Søgaard	Ekspedisuvdnahoavda Fridthjof Søgaard
Avdeling for økonomi og styring har hovedansvaret for planlegging og utvikling av Forsvarets virksomhet , organisasjon og struktur innenfor den enkelte langtidsplanperiode .	Ekonomiija- ja stivrenossodagas lea váldoovddasvástádus plánet ja ovddidit Suodjalusa doaimmaid , organisašuvnna ja struktuvrra iešguđege guhkesáiggeplánema áigodagas .
Videre skal avdelingen drive overordnet styring og kontroll av virksomheten i underlagte etater .	Ossodat galgá maid bajimuš dásis stivret ja gozihit dan vuollásaš ossodagaid doaimmaid .
Dette innebærer blant annet ansvar for å konkretisere planer og budsjetter på tiltaksnivå for hele langtidsperioden , utarbeide forslag til budsjettprofil , kostnadsanalyser for det kortere og lenge perspektiv , moderniserings- og effektiviseringstiltak innenfor hver enkelt planperiode , utarbeide de årlige budsjetter med tilhørende iverksettingsdokumenter , styre Forsvarets investeringsvirksomhet fra beslutning om anskaffelsen er fattet , samt overordet styringsansvar for materiell- og EBA-forvaltning .	Dat mearkkaša earret eará ovddasvástádusa konkretiseret olles guhkes áigodaga plánaid ja bušeahtaid doaimmaid dásis , evttohit bušeahttaprofiillaid , golloanaliissaid oanehis ja guhkes áigodagaide , ođasmahttin- ja beavttálmahttindoaimmaid iešguđet plánaáigodagaide , ráhkadit jahkebušeahtaid ja daidda gullevaš ollašuhttindokumeanttaid , stivret Suodjalusa investerendoaimmaid dan rájes go háhkamat leat mearriduvvon , ja materiála- ja opmodat- , huksen- ja rusttethálddašeami bajimuš stivrenovddasvástádusa .
Seksjoner	Sekšuvdna
Avdelinger	Ossodagat
Arbeids- og inkluderingdepartementet har 9 avdelinger .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas leat ovcci ossodaga .
Presse- og kommunikasjonsseksjonen tilhører departementsrådens stab .	Preassa- ja gulahallanossodat gullá departemeantaráđi bargovehkii .
Administrasjons- og utviklingsavdelingen	Preassa- ja gulahallansekšuvdna
Avdelingen har ansvaret for oppgaver knyttet til personalforvaltning og - utvikling , organisasjonsutvikling og planleggingsarbeid .	Sekšuvdna veahkeha maiddái gávdnat rivttes ossodaga dahje áššemeannudeaddji go duogášdieđut ja áššedieđut ohcaluvvojit .
Arbeidsmarkedsavdelingen	Čálgopolitihkalaš ossodat
Avdelingen har ansvaret for oppgaver knyttet til å fremme et velfungerende arbeidsmarked , og har ansvaret for politikken og virkemidler for tilgang til arbeidskraft , arbeidsledige , arbeidssøkere med nedsatt arbeidsevne og personer med nedsatt funksjonsevne .	Čálgopolitihkalaš ossodagas lea ovddasvástádus dan politihkas mii čatnasa sisaboahtosihkkarastimii buohcuvuođaruđa , veajuidahttinruđa , barguimáhcahandoarjaga , áiggi dáfus ráddjejuvvon bargonávccahisvuođaruđa ja álbmotoaju bargonávccahisvuođaealáhaga olis , ja vel ekonomalaš sosiálaveahki olis .
Arbeidsmiljø- og sikkerhetsavdelingen	Ealáhatossodat
Budsjett- og økonomiavdelingen	Bušeahtta- ja ekonomiijaossodat
Avdelingen har ansvaret for å tilrettelegge , støtte , kvalitetssikre og koordinere departementets arbeid med statsbudsjettet , økonomi , styring og resultatoppfølging .	Ossodagas lea ovddasvástádus departemeantta ekonomiija- ja bušeahttabarggu oktiiordnemis , kvalitehtasihkkarastimis ja ráđđeaddimis departemeantta ekonomiija- ja bušeahttabarggu oktavuođas .
Videre har avdelingen et ansvar for statsregnskapet , forholdet til Riksrevisjonen , generelle økonomispørsmål , økonomiregelverket , intern økonomiforvaltning og regnskap .	ssodagas lea ovddasvástádus bargamušain mat čatnasit bures doaibmi bargomárkana ovddideapmái , ja das lea maiddái ovddasvástádus politihkas ja váikkuhangaskaomiin barggohemiid várás ja doaibmabijuid osiin bargonávccahemiid várás .
Pensjonsavdelingen	Bargomárkanossodat
Velferdspolitisk avdeling ( VPA ) har ansvaret for politikken knyttet til inntektssikring gjennom sykepenger , arbeidsavklaringspenger og uførepensjon i folketrygden , samt økonomisk sosialhjelp .	Ossodagas lea ovddasvástádus bargamušain mat čatnasit bures doaibmi bargomárkana ovddideapmái , ja das lea maiddái ovddasvástádus politihkas ja váikkuhangaskaomiin barggohemiid várás ja doaibmabijuid osiin bargonávccahemiid várás .
Presse- og kommunikasjonsseksjonen	Hálddahus- ja ovddádusossodat
Seksjonen hjelper også til med å finne rette avdeling eller saksbehandler for bakgrunnsstoff og saksopplysninger .	Ossodagas lea ovddasvástádus bargamušain mat čatnasit bargiidhálddašeapmái ja - ovddideapmái , organisašuvdnaovddideapmái ja plánenbargui .
Avdelinger	Departemeantta ossodagat
Avdeling for havbruk , sjømat og marked	Mearradoalu , mearrabiepmu ja márkana ossodat
Havressurs- og kystavdelingen	Áhperesursa- ja ridduossodat
Forsknings- og innovasjonsavdelingen	Dutkan- ja ođđahutkanossodat
Kommunikasjonsenheten ( FKD )	Gulahallanovttadat
Administrasjonsenheten	Hálddahusovttadat
Avdelinger	Ossodagat
Administrasjonsavdelingen	Ossodagat Hálddahusossodat
Arbeidsgiverpolitisk avdeling	Bargoaddipolitihkalaš ossodat
Avdeling for IKT og fornying	DGT- ja ođasmahttinossodat
Kirkeavdelingen	Girkoossodat
Kommunikasjonsenheten	Gulahallanovttadat
Konkurransepolitisk avdeling	Gilvopolitihkalaš ossodat
Same- og minoritetspolitisk avdeling	Sámi ja minoritehtapolitihkalaš ossodat
Statsforvaltningsavdelingen	Stáhtahálddahusossodat
Avdelinger	Ossodagat
Ledelsens sekretariat	Jođihangotti čállingoddi
Ledelsens sekretariat koordinerer og prioriterer saker som forelegges statsråden og har et helhetlig ansvar for statsrådens aktiviteter .	Jođihangotti čállingoddi ráhkkanahttá , kvaliteahtasihkkarastá , buohtalastá ja vuoruha departemeantaráđi ovddas áššiid , mat ovddiduvvojit stáhtaráđđái , ja oppalaččat ovddasvástidit stáhtaráđi doaimmain .
Kommunikasjonsenhet	Gulahallanovttadat
Kommunikasjonsenheten i Forsvarsdepartementet er organisert som eget stabselement under departementsråden .	Suodjalusdepartemeantta gulahallanovttadat lea organiserejuvvon sierra ovttadahkan departemeanttaráđi vuolábeallái .
Enheten har ansvaret for faglig koordinering i forhold til det øvrige kommunikasjonsarbeidet i Forsvaret inklusiv Forsvarets mediesenter og bladet F.	Ovttadaga ovddasvástádus lea fágalaš koordineren Suodjalusa eará gulahallanbarggu ektui , ja Suodjalusa mediaguovddáža ja F-bláđi ektui .
Internrevisjon	Siskkáldas dárkkisteapmi
Internrevisjonen skal bidra til at Forsvaret når sine mål , gjennom å gi ledelsen støtte i Forsvarsdepartementets styring og kontroll med underlagte ledd .	Siskkáldas dárkkisteapmi galgá veahkehit Suodjalusa juksat ulbmiliiddis . Dat veahkeha stivret Suodjalusdepartemeantta ja gozihit dan vuollásaš ossodagaid .
Avdeling for personell og fellestjenester	Bargiid ja oktasašbálvalusaid ossodat
Avdeling for personell og fellestjenester omfatter en rekke forskjellige fagområder , så vel administrative som mer utviklingspregede .	Bargiid ja oktasašbálvalusaid ossodat fátmmasta máŋga fágasuorggi , sihke hálddahusa ja daid surggiid dáfus , mat laktásit ovdánahttimii .
Avdeling for sikkerhetspolitikk	Sihkkarvuođapolitihka ossodat
Avdeling for sikkerhetspolitikk har ansvaret for håndteringen av sikkerhetspolitiske spørsmål , samt for departementets internasjonale virksomhet og relasjoner på det sikkerhetspolitiske området .	Sihkkarvuođapolitihka ossodagas lea ovddasvástádus sihkkarvuođapolitihkalaš gažaldagain , ja departemeantta riikkaidgaskasaš doaimmain ja oktavuođain sihkkarvuođapolitihka suorggis .
Avdeling for økonomi og styring	Ekonomiija- ja stivrenossodat
Avdeling for økonomi og styring har hovedansvaret for planlegging og utvikling av Forsvarets virksomhet , organisasjon og struktur innenfor den enkelte langtidsplanperiode .	Ekonomiija- ja stivrenossodagas lea váldoovddasvástádus plánet ja ovddidit Suodjalusa doaimmaid , organisašuvnna ja struktuvrra iešguđege guhkesáiggeplánema áigodagas .
Videre skal avdelingen drive overordnet styring og kontroll av virksomheten i underlagte etater .	Ossodat galgá maid bajimuš dásis stivret ja gozihit dan vuollásaš ossodagaid doaimmaid .
Avdeling for forsvarspolitikk og langtidsplanlegging	Suodjaluspolitihka ja guhkesáiggiplánema ossodat
Avdeling for forsvarspolitikk og langtidsplanlegging har ansvar for strategisk analyse , overordnet langsiktig policyutvikling og planlegging for forsvarssektoren .	Suodjaluspolitihka ja guhkesáiggiplánema ossodagas lea ovddasvástádus strategalaš guorahallamiin , bajimuš guhkesáiggepolitihka ovddideames ja suodjalussuorggi plánemis .
Avdelinger	Ossodagat
Luft- , post- og teleavdelingen ( LPT )	Áibmo- , poasta- ja teleossodat
Kommunikasjonsavdelingen	Dieđihanovttadat
Transportavdelingen ( TA )	Fievrredanossodat
Plan- , økonomi- og administrasjonsavdelingen ( PØA )	Plána- , ja ekonomija- , ja hálddahusossodat
Veg- og baneavdelingen ( VB )	Luodda- ja bána- ossodat
Retningslinje , 31.01.2007	Láidestusat , 31.01.2007
Avtale mellom Sametinget og Miljøverndepartementet om retningslinjer for verneplanarbeid etter naturvernloven i samiske områder	Šiehtadus Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta gaskka suodjalan ­plána njuolggadusaid hárrái luonddusuodjalanlága mielde sámi guovlluin
Dokumentet i pdf	Njuolggadusat PDF
Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	Sámiin go lea eamiálbmot lea vuoigatvuohta konsulteret áššiin main sáhttá šaddat njuolga mearkkašupmi sidjiide .
For å sikre at arbeidet med vernesaker etter naturvernloven som berører samiske områder gjennomføres på en tilfredsstillende måte , er Miljøverndepartementet og Sametinget enige om å legge vedlagte retningslinjer for saksbehandling til grunn ved konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Vai sihkkarasto ahte bargu suodjalanáššiiguin mat gusket sámi guovlluide čađahuvvojit dohkálaš vugiin , lea Birasgáhttendepartemeanta ja Sámediggi šaddan ovttaoaivilii ahte njuolggadusat mat leat mildosis biddjojuvvojit áššemeannudeami vuođđun konsultašuvnnaide stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
Oslo , 31. januar 2007	Oslo , ođđajagimánu 31. b. 2007
Helen Bjørnøy miljøvernminister	Helen Bjørnøy birasgáhttenministtar
Aili Keskitalo sametingspresident	Aili Keskitalo Sámedikki presideanta
Innledning	Álggahus
Angjeldende retningslinjer for saksbehandling etter naturvernloven i samiske områder legger til grunn følgende :	Dáid áššemeannudannjuolggadusaide vuođđun luonddusuodjalanlága mielde sámi guovlluin , leat :
Naturvernloven	Luonddusuodjalanláhka
Rundskriv T-3 99 / Saksbehandlingsregler etter naturvernloven	Johtočálus T-3 99 / Áššemeannudannjuolggadusat luonddusuodjalanlága mielde
Avtale om konsultasjonsprosedyrer mellom statlige myndigheter og Sametinget fastsatt ved kongelig resolusjon av 1. juli 2005	Stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnaprosedyra , ­šiehtadus mearriduvvon gonagaslaš resolušuvnnain suoidnemánu 1. b. 2005
Gjeldende veileder til avtalen om konsultasjonsprosedyrer .	Gustovaš oaivadus konsultašuvdnaprosedyrašiehtadussii
Internasjonale avtaler og forpliktelser [ 1 ]	Riikkaidgaskasaš šiehtadusat ja geatnegasvuođat [ 1 ]
§1 Formål :	§1 Ulbmil :
Retningslinjenes formål er å sikre at konsultasjoner i forbindelse med alle forslag om vern etter naturvernloven i samiske områder skal foregå i god tro og med målsetting om å oppnå enighet mellom staten og Sametinget / samiske interesseorganisasjoner / samiske rettighetshavere .	Njuolggadusaid ulbmilin lea sihkkarastit ahte konsultašuvnnat buot suodjalanevttohusaid oktavuođas luonddusuodjalanlága mielde sámi guovlluin čađahuvvojit buriin jáhkuin ja dainna ulbmilin ahte juksat ovttaoaivilvuođa stáhta ja Sámedikki / sámi beroštupmiorganisa šuvnnaid / sámi riekteoamasteaddjiid gaskka .
§2 Virkeområde :	§2 Doaibmaguovlu :
Retningslinjene gjelder for alle typer vern etter naturvernloven i fylkene Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag , samt kommunene Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen og Røros i Sør-Trøndelag fylke , og Engerdal og Rendalen , Os , Tolga , Tynset og Folldal kommuner i Hedmark fylke og Surnadal og Rindal kommuner i Møre og Romsdal fylke .	Njuolggadusat gusket buotlágan suodjalemiide luonddusuodjalanlága mielde Finnmárkku , Romssa , Norlándda ja Davvi-Trøndelága fylkkain , ja dasto Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen ja Røros gielddain Mátta-Trøndelága fylkkas , ja Engerdal ja Rendalen , Os , Tolga , Tynset ja Folldal gielddain Hedmárkku fylkkas ja Surnadal ja Rindal gielddain Møre og Romsdal fylkkas .
For naturområder der det er enighet om at vern ikke får direkte betydning for samiske interesser trenger ikke disse retningslinjene følges .	Ii leat dárbu čuovvut dáid njuolggadusaid dakkár luondduguovlluid ektui gos lea ovtta ­mielalašvuohta ahte suodjaleames ii leat njuolga mearkkašupmi sámi beroštumiide .
§3 Informasjon :	§3 Diehtojuohkin :
Statlige myndigheter og Sametinget plikter å gi full informasjon om alle relevante forhold på alle stadier i behandlingen av verneplansaken .	Stáhtalaš eiseválddit ja Sámediggi leat geatnegasat addit ollislaš dieđuid buot áššái guoski beliin buot dásiin suodjalanplánaáššiid meannudeames .
Informasjon skal gis på en slik måte at det sikrer fremdriften i saken .	Diehtojuohkin galgá addojuvvot dainna lágiin ahte ášši ovddosjohtu sihkkarastojuvvo .
§4 Protokoll	§4 Beavdegirji :
Det skal føres protokoll fra alle konsultasjonsmøter mellom statlige myndigheter og Sametinget / samiske interesseorganisasjoner / samiske rettighetshavere på alle stadier i en verneplansak .	Buot konsultašuvdnačoahkkimiin stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki / sámi beroštupmi organisa šuvnnaid / sámi riekteoamasteaddjiid gaskka suodjalanplánašši buot dásiin galgá fievrriduvvot beavdegirji .
I protokollen skal det gis en kort redegjørelse for hva saken gjelder , synspunkter og konklusjon .	Beavdegirjjis galgá oanehaččat čilgejuvvot masa ášši guoská , oainnut ja konklušuvdna .
Utkast til protokoll skrives av statlig myndighet , og protokollen skal godkjennes både av statlig myndighet og Sametinget / samiske interesseorganisasjoner / samiske rettighetshavere .	Beavdegirjeevttohusa čállá stáhtalaš eiseváldi , ja beavdegirjji galget dohkkehit sihke stáhtalaš eiseválddit ja Sámediggi / sámi beroštupmiorganisa šuvnnat / sámi riekte oamas ­teaddjit .
Unntaksvis kan partene bli enige om å ikke føre særskilt protokoll for rene informasjonsmøter .	Áššeoasálaččat sáhttet spiehkastit jos leat ovttaoaivilis ahte ii fievrriduvvo beavdegirji seiva diehtojuohkinčoahkkimiin .
§5 Behandlingsprosess :	§5 Meannudanproseassa :
Det er fylkesmannen , Direktoratet for naturforvaltning og Miljøverndepartementet som er ansvarlige planmyndigheter for arbeidet med forberedelse av verneforslag etter naturvernloven .	Fylkkamánnis , Luondduhálddašan direktoráhtas ja Birasgáhttendepartemeanttas dat lea ovddas ­vástádus plánaáššiiguin bargat ja ráhkkanahttit suodjalanevttohusa luonddusuodjalan ­lága mielde .
§ 5.1 Saksbehandling på lokalt- / regionalt nivå .	§ 5.1 Áššemeannudeapmi báikkálaš- / guovlulaš dásis .
Staten v / vedkommende fylkesmann skal så tidlig som mulig informere Sametinget om planer om oppstart av verneplanarbeid .	Stáhta guoskevaš fylkkamánni bokte galgá nu árrat go vejolaš dieđihit Sámediggái plánaid birra suodjalanplánabarggu álggaheames .
Sametinget skal deretter så raskt som mulig innenfor en ramme på 3 uker gi tilbakemelding til vedkommende fylkesmann om det er ønskelig å gjennomføre konsultasjoner .	Dan maŋŋá galgá Sámediggi nu johtilit go vejolaš golmma vahku áigerámma siste dieđihit guoskevaš fylkkamánnii leago sávaldat čađahit konsultašuvnnaid .
Fylkesmannen skal deretter drøfte og søke å komme til enighet med Sametinget om en hensiktsmessig , praktisk organisering av verneplanprosessen på lokal- / regionalt nivå slik at samiske interesser blir ivaretatt på en praktisk og konstruktiv måte .	Fylkkamánni galgá dan maŋŋá guorahallat ja geahččalit boahtit ovtta ­oaivilii Sámedikkiin movt lea ulbmillaš ja movt geavatlaččat organiseret suodjalanplána ­proseassa báikkálaš- / guovlulaš dásis nu ahte sámi beroštumit gozihuvvojit geavatlaš ja konstruktiiva vugiin .
Formell melding om oppstart av verneplanarbeidet skal først kunne foretas etter at disse drøftingene er avsluttet .	Formalalaččat sáhttá suodjalanplánabarggu álggaheames dieđihuvvot easkka maŋŋá go dát guorahallamat leat loahpahuvvon .
Dersom det ansees hensiktsmessig av en av partene skal fylkesmannen opprette et eget arbeidsutvalg som skal bistå fylkesmannen i verneplanarbeidet .	Jos muhtun áššeoasálačča mielas lea ulbmillaš , de galgá fylkkamánni ásahit sierra bargo ­lávdegotti mii galgá veahkehit fylkkamánni suodjalanplánabarggus .
Arbeidsutvalget skal sammensettes med bl.a. representanter fra berørte samiske interesseorganisasjoner / samiske rettighetshavere .	Bargolávdegotti čoahkádusas galget leat earret eará guoskevaš sámi beroštupmiorganisa šuvnnaid / sámi riekte oamas ­teaddjiid ovddasteaddjit .
Arbeidsutvalgets mandat og sammensetning fastsettes av fylkesmannen etter konsultasjoner med Sametinget .	Bargolávdegotti mandáhta ja čoahkádusa mearrida fylkka ­mánni konsultašuvnnaid maŋŋá Sámedikkiin .
Arbeidsutvalget skal kunne fremme forslag om særskilte utredninger for å sikre et best mulig beslutningsgrunnlag i spørsmålet om vern og andre spørsmål som trenger nærmere klargjøring på dette stadiet i saksbehandlingen , og som har betydning for vernespørsmålet .	Bargolávdegoddi galgá sáhttit ovddidit evttohusa sierranas čielggadusaid hárrái vai sihkkarastojuvvošii buoremus vejolaš mearrádus ­vuođđu gažaldagain mat gusket suodjalan ja eará áššiide maid lea dárbu lagabui čilget dien dási áššemeannu , ­deames ja main lea mearkkašupmi suodjalanáššái .
Dersom partene ikke blir enige om konsultasjonsprosedyren , herunder utredningsbehovet , skal fylkesmannen bringe saken inn for Direktoratet for naturforvaltning .	Jos áššeoasálaččat eai šatta ovttaoaivilii konsultašuvdnaprosedyra hárrái , maiddái čielggadus ­dárbbu hárrái , de galgá fylkkamánni doalvut ášši Luondduhálddašan direktoráhtii .
Om nødvendig kan Direktoratet bringe Miljøverndepartementet inn i saken .	Jos lea dárbu , de sáhttá Direktoráhta doalvut ášši Birasgáhttendepartementii .
Fylkesmannen skal i henhold til rundskriv T-3 99 / II Vernearbeidet pkt. 1 – 4 utarbeide et forslag til verneplan og gjennomføre konsultasjonsmøter mv. med Sametinget / samiske interesseorganisasjoner / samiske rettighetshavere etter de retningslinjer som statlige myndigheter og Sametinget er blitt enige om under pkt. 1 .	Fylkkamánni galgá johtočállosa T-3 99 / II Suodjalanbargu čk. 1 – 4 ektui ráhkadit suodjalan ­plánaevttohusa ja čađahit konsultašuvdnačoahkkimiid j.d. . Sámedikkiin / sámi beroštupmiorganisa šuvnnaiguin / sámi riekteoamasteaddjiiguin daid njuolggadusaid mielde maid hárrái stáhta eiseválddit ja Sámediggi leat šaddan ovttaoaivilii čuoggás 1 .
Dersom det oppstår uenighet mellom fylkesmannen og samiske interesser i arbeidsutvalget jf pkt.1 , skal fylkesmannen i høringsmaterialet redegjøre for de ulike standpunktene .	Jos šaddá sierramielalašvuohta fylkkamánni ja sámi beroštumiid gaskkas bargolávdegottis gč. čuoggá 1 , de galgá fylkkamánni gulaskuddanávdnasis selvehit daid iešguđet oainnuid .
Dersom flertallet i arbeidsutvalget krever det , eller at flertallet av de samiske representantene i arbeidsutvalget krever det , skal fylkesmannen sammen med sitt eget høringsforslag legge fram for høring alternativ ) ( e verneforslag .	Jos bargolávdegotti eanetlohku gáibida , dahje jos sámi ovddasteddjiid eanetlohku bargolávde ­gottis gáibida , de galgá fylkkamánni ovttas iežas gulaskuddanevttohusain ovddidit gulas ­kuddamii molssaevttolaš suodjalanevttohusa ( id ) .
Fylkesmannens faglige innstilling i vernesaken er offentlig og skal sendes videre til Direktoratet for naturforvaltning .	Fylkkamánni fágalaš árvalus suodjalanáššiin lea almmolaš ja dat galgá sáddejuvvot viidá ­seappot Luondduhálddašan direktoráhtii .
Av saksdokumentene skal det fremgå på hvilke punkter det er enighet mellom statlige myndigheter på regionalt nivå og samiske interesser og på hvilke punkter det er uenighet .	Áššebáhpiriin galgá oidnot makkár čuoggáin lea ovttamielalašvuohta guovlulaš dási stáhtalaš eiseválddiid ja sámi beroštumiid gaskka ja makkár čuoggáin lea sierramielalašvuohta .
Der det er uenighet skal Sametingets vurderinger og standpunkter framgå .	Dakko gokko lea sierramielalašvuohta galget Sámedikki árvvoštallamat ja oainnut leat ovddihuvvon .
Dersom det er lagt fram et eget alternativt forslag fra arbeidsutvalget under høringen , skal dette forslaget omtales nærmere sammen med innkomne merknader til forslaget .	Jos bargolávdegoddi lea ovddidan sierra molssaevttolaš evttohusa gulaskuddamis , de galgá dat evttohus válddahallojuvvot lagabui ovttas sisaboahtán mearkkašumiiguin evttohussii .
Enighet på dette stadiet i saksbehandlingen legges til grunn for den videre behandling av saken .	Ovttamielalašvuohta dán dási áššemeannudeames biddjojuvvo vuođđun ášši viidáseappot meannudeapmái .
I særskilte tilfeller kan det være grunnlag for at fylkesmannen ønsker justeringer i forhold til oppnådd enighet mellom fylkesmannen og samiske interesser .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá leat ágga ahte fylkkamánni háliida muddet dan ovttamielalašvuođa mii lei šaddan fylkkamánni ja sámi beroštumiid gaskka .
Fylkesmannen skal da orientere Sametinget , slik at Sametinget kan få anledning til å respondere på endringer som foretas , og komme med sine merknader som skal tas inn i fylkesmannens endelige tilrådning .	Fylkkamánni galgá dalle dieđihit Sámediggái , vai Sámediggi sáhttá oažžut vejolašvuođa dávistit rievdadu ­saide mat dahkkojuvvojit , ja buktit mearkkašumiiddis mat galget váldojuvvot mielde fylkka ­mánni loahpalaš árvalussii .
§ 5.2 Saksbehandling på sentralt nivå .	§ 5.2 Áššemeannudeapmi guovddáš dásis .
Direktoratet for naturforvaltning forestår høring på sentralt nivå , jf rundskriv T-3/99 , II Vernearbeidet pkt. 5 .	Luondduhálddašan direktoráhta jođiha gulaskuddama guovddáš dásis , gč. johtočállosis T-3/99 , II Suodjalanbargu čk. 5 .
Direktoratet skal så tidlig som mulig kontakte Sametinget for avtale om konsultasjoner .	Direktoráhta galgá nu johtilit go vejolaš váldit oktavuođa Sámedikkiin ja šiehtadit konsultašuvnnaid .
I høringsmaterialet skal det redegjøres for Sametingets og direktoratets oppfatninger dersom det ikke oppnås enighet mellom partene i forkant av den sentrale høringen .	Gulaskuddanávdnasis galgá selvehuvvot Sámedikki ja direktoráhta oaidnu , jos ii leat šaddan ovttamielalašvuohta áššeoasálaččaid gaskka ovdal guovddáš gulaskuddama .
Dersom det i arbeidsutvalget fremmes flere forslag , jf § 5.1. punkt 3 , skal også disse sendes på sentral høring .	Jos bargolávdegoddi ovddida máŋga evttohusa , gč. § 5.1 , čk. 3 , de galget dat maiddái sáddejuvvot guovddáš gulaskuddamii .
Før endelig tilrådning sendes fra direktoratet til departementet skal direktoratet avklare med Sametinget om det er behov for ytterligere konsultasjoner .	Ovdalgo loahpalaš árvalus sáddejuvvo direktoráhtas departementii , de galgá direktoráhta čielggadit Sámedikkiin ahte leago dárbu eanet konsultašuvnnaide .
Uavhengig av om det gjennomføres egen konsultasjonsrunde eller ikke , skal det i direktoratets tilrådning redegjøres for på hvilke punkter det er enighet mellom direktoratet og Sametinget og på hvilke punkter det er uenighet .	Beroškeahttá das ahte čađahuvvogo sierra konsultašuvdnavuorru vai ii , de galgá direktoráhta árvalusas selvehuvvot makkár čuoggáin lea ovttamielalašvuohta direktoráhta ja Sámedikki gaskka ja makkár čuoggáin fas lea sierramielalašvuohta .
Der det er uenighet skal Sametingets vurderinger og standpunkter komme klart fram i innstillingen .	Dokko gokko lea sierramielalašvuohta galget Sámedikki árvvoštallamat ja oainnut boahtit čielgasit ovdan árvalusas .
§ 5.3 Behandlingen i Regjeringen	§ 5.3 Ráđđehusa meannudeamit
Miljøverndepartementet foretar klargjøring for den politiske behandling av vernesaken , jf rundskriv T-3/99 , II Vernearbeidet pkt. 6 .	Birasgáhttendepartemeanta čielggada suodjalanášši politihkalaš meannudeami , gč. johto ­čállosis T-3/99 , II Suodjalanbargu čk. 6 .
Vedtak om vern skal treffes av Kongen i statsråd .	Suodjalanmearrádusa galgá Gonagas stáhtaráđis dahkat .
Departementet skal som ledd i dette arbeidet ta kontakt med Sametinget og avklare nærmere spørsmålet om ytterligere konsultasjoner ; eventuelt avtale nærmere om hvordan slik konsultasjon skal skje .	Departemeanta galgá oassin dán barggus váldit oktavuođa Sámedikkiin ja čielggadit lagabui ášši eanet konsultašuvnnaid hárrái ; vejolaččat šiehtadit lagabui movt dákkár konsulta ­šuvdna galgá dahkkojuvvot .
Det kan være aktuelt med en egen konsultasjon i etterkant av foreleggelsen før departementet avslutter sitt arbeid med saken før endelig beslutning i Regjeringen .	Sáhttá leat maid dárbu čađahit sierra konsultašuvnna maŋŋá ovddiheami ja ovdalgo departemeanta loahpaha barggus áššiin ja ovdalgo Ráđđehus dahká loahpalaš mearrádusa .
Det skal alltid gis anledning til et slikt avsluttende konsultasjonsmøte dersom det etter departementsforeleggelsen ligger an til endringer av det statlige myndigheter og Sametinget tidligere har hatt en felles oppfatning om .	Álohii galgá addojuvvot vejolašvuohta doallat dán lágan loahpaheaddji konsultašuvdna ­čoahkkima jos maŋŋá departemeanttas ovddiheami šaddet rievdadusat dan ektui mas stáhtalaš eiseválddiin ja Sámedikkis ovdal lea leamaš oktasaš oaidnu .
Det skal gis tilstrekkelig tid til reelle konsultasjoner , men ikke slik at dette medfører en unødvendig forlengelse av saksbehandlingsprosedyren .	Duohta konsultašuvnnaide galgá addojuvvot doarvái áigi , muhto ii nu ahte dat joavdelasat ájiha áššemeannudanprosedyraid .
Det skal i foredraget til kgl.res. under et særskilt punkt fremgå på hvilke punkter det er enighet mellom Miljøverndepartementet og Sametinget og på hvilke punkter det er uenighet .	Gonagaslaš resološuvnna sáhkavuorus galgá sierra čuoggás ovdanboahtit makkár čuoggáin lea ovtta ­mielalašvuohta Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka ja makkár čuoggáin lea sierra ­mielalašvuohta .
Der det er uenighet skal Sametingets vurderinger og standpunkter fremgå .	Dokko gokko lea sierramielalašvuohta galget Sámedikkit árvvoštallá ­mat ja oainnut boahtit ovdan .
Det er Direktoratet for naturforvaltning som har myndigheten til å godkjenne forvaltningsplaner .	Bargu hálddašanplánain . Luondduhálddašan direktoráhtas dat lea váldi dohkkehit hálddašanplánaid .
Arbeidet med slike planer skal følge disse saksbehandlingsreglene §§ 1 – 5.2 .	Barggus dákkár plánaiguin čuvvojuvvojit dát áššemeannudannjuolggadusat §§ 1 – 5.2 .
§ 6 Forvaltning	§ 6 Hálddašeapmi
Det er vernebestemmelsene for verneområdet som fastsetter hvem som skal være forvaltningsmyndighet av verneområdet , og om det skal opprettes et rådgivende utvalg for forvaltningen av verneområder .	Suodjalanguovllu suodjalanmearrádusat dat mearridit gii galgá leat suodjalanguovllu háldda , šan ­váldi ja galgágo ásahuvvot ráđđeaddi lávdegoddi suodjalanguovlluid hálddašeapmái .
Forvaltningsmyndigheten skal påse at samiske interesser blir ivaretatt på en god måte og at utformingen av forvaltningsregimet skal skje i samsvar med konsultasjonsavtalen mellom staten og Sametinget .	Hálddašanváldi galgá fuolahit ahte sámi beroštumit gozihuvvojit buori vuogi mielde ja ahte hálddašanregime árvalus dávista stáhta ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdna šiehta ­dussii .
[ 1 ] Særlig i henhold til ILO-Konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater , FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter , art. 1 og 27 og FNs konvensjon om biologisk mangfold .	[ 1 ] Erenoamážit ; ILO-konvenšuvdna nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain , ONa konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid hárrái , art. 1 ja 27 ja ONa biologalaš šláddjivuođa konvenšuvdna .
Nr. : 108/10	Nr. : 108/10
Undertegning av avtale mellom Norge og Russland	Norga ja Ruošša vuolláičálliba šiehtadusa
Avtalen mellom Norge og Russland om maritim avgrensning og samarbeid i Barentshavet og Polhavet vil bli undertegnet i Murmansk 15. september 2010 .	Šiehtadus Norgga ja Ruošša mearrarájá geassima hárrái ja ovttasbarggu birra Barentsábis ja Buollaábis galgá vuolláičállojuvvot Murmánskkas čakčamánu 15. beaivvi 2010 .
Statsminister Jens Stoltenberg og president Dmitrij Medvedjev vil være til stede under undertegningen , som vil bli foretatt av utenriksministrene Jonas Gahr Støre og Sergej Lavrov .	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja presideanta Dmitrij Medvedjev galgaba oasálastit vuolláičállin dilálašvuođas , ja olgoriikkaministtar Jonas Gahr Støre ja Sergej Lavrov galgaba vuolláičállit šiehtadusa .
– Jeg er glad for at vi så raskt kan undertegne avtalen .	- Mun lean hui ilus go mii ná johtilit sáhttit vuolláičállit šiehtadusa .
Det er historisk at vi etter så mange år med forhandlinger har kommet til enighet i det viktigste utestående spørsmålet mellom Norge og Russland , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Dat lea historjjálaš go mii dál maŋŋil máŋggaid jagiid šiehtadallamiiguin leat ovttaoaivilis Norgga ja Ruošša gaskasaš deháleamos čoavddekeahtes áššis , dadjá stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
Avtalen vil avklare den maritime grensen mellom Norge og Russland i Barentshavet og Polhavet .	Šiehtadus galgá čielggadit mearrarájá Norgga ja Ruošša gaskkas Barentsábis ja Buollaábis .
Den inneholder også bestemmelser om videreføring av fiskerisamarbeidet og samarbeid om forvaltningen av eventuelle petroleumsressurser som strekker seg over avgrensningslinjen .	Dat sisttisdoallá maid mearrádusaid mo joatkit guolástussuorggi ovttasbarggu ja mo ovttasbargat hálddašit vejolaš petrolearesurssaid mat gártet leat juohkolinnjá guktui beallai .
Avtalen vil etter undertegning bli forelagt Stortinget og den russiske dumaen for godkjenning .	Šiehtadus galgá maŋŋil vuolláičállima sáddejuvvot dohkkeheapmái Stuoradiggái ja ruošša dumai .
Den vil bli offentliggjort ved undertegningen .	Šiehtadus almmuhuvvo vuolláičáledettiin .
Praktiske detaljer : Det er lagt opp til at undertegningsseremonien finner sted om ettermiddagen ( russisk tid ) i Murmansk .	Praktihkalaš dieđut : Lea mearriduvvon ahte vuolláičállin dilálašvuohta dáhpáhuvvá veaigin ( ruošša áigi ) Murmánskkas .
Nærmere informasjon om program , tidspunkt og sted vil bli gitt så snart dette er avklart med russiske myndigheter .	Eanet dieđut prográmma , áiggi ja báikki birra almmuhuvvojit nu johtilit go dat leat čielggaduvvon ruošša eiseválddiiguin .
Nordmenn som skal til Russland må ha visum .	Norgalaččat geat háliidit vuolgit Ruššii , fertejit háhkat alcceseaset visuma .
Journalister som ønsker å være tilstede i Murmansk , bes meddele dette til Statsministerens kontor på innen onsdag 8. september kl. 12.00 .	Journalisttat geat háliidit oasálastit Murmánskkas , fertejit dan almmuhit Stáhtaministara kantuvrii , ovdal čakčamánu 8. beaivvi dii. 12.00 .
Ved spørsmål kan Statsministerens kontor kontaktes på telefon 22 24 40 07 .	Jos ležžet gažaldagat , de sáhttá váldit oktavuođa Stáhtaministara kantuvrrain , tlf. 22 24 40 07 .
I tillegg må visum søkes i den russiske ambassaden på vanlig måte .	Dasa lassin ferte visuma ohcat ruošša ambassádas dábálaš vuogi mielde .
En samlet liste over påmeldte norske journalister vil bli sendt til russisk UD for akkreditering og grunnlag for visumutstedelse .	Listu mas leat buot journalisttaid namat sáddejuvvo ruošša ODii duođašteapmái ja dat lea vuođđun visumjuolludeapmái .
Nr. : 73/2012	Nr. : 73/2012
Avvikler kystavgiften	Loahpaha riddodivada
Regjeringen foreslår i statsbudsjettet for 2013 å avvikle kystavgiften .	Ráđđehus árvala 2013 bušeahtas heaittihit riddodivada .
For næringen betyr det en avgiftsreduksjon på 32,9 millioner kroner .	Ealáhussii dát mearkkaša 32,9 miljovnna ruvnno divatgeahpideami .
Fra 2013 vil staten dekke 100 prosent av kostnadene til farleistiltak , drift og vedlikehold av fyr , merker og andre navigasjonshjelpemidler .	2013 rájes stáhta ollásit máksá goluid doaimmaide mat gusket fanasjohtolahkii , doaimmahit ja áimmahuššat čuovgadoartnaid , fanasjohtolaga mearkkaid ja eará navigašuvdnaveahkeneavvuid .
Regjeringen foreslår å øke den statlige nettobevilgningen til oppfølging av Nasjonal transportplan på kystområdet med 141 millioner kroner .	Ráđđehus árvala lasihit stáhtalaš netto juolludeami Nationála Fievrridanplána čuovvoleami riddosuorggis 141 miljovnna ruvnnuin .
– Satsing på maritim infrastruktur og reduserte avgifter vil bidra til å styrke sjøtransportens konkurranseevne , sier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	– Áŋgiruššamis mearalaš infrastruktuvrra ja geahpideames goluid váikkuha nannemis mearrafievrrideami gilvocoavcci , dadjá guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen .
Nasjonal transportplan 2010-2019 varslet en stor satsing på sjøtransporten i tiårsperioden .	2010-2019 Nationála fievrridanplána almmuha ahte lea áigumuš garrasit vuoruhit mearrafievrrideami dán logijagi áigodagas .
Med budsjettforslaget for 2013 er oppfølgingsgraden for første fireårsperiode av NTP 2010-2019 på 99,3 prosent .	2013 vuosttaš bušeahttaárvalusain lea NTP 2010-2019 vuosttaš njealji jagi čuovvolangráda 99,3 proseanta .
Bevilgningen til fartøyer økes med 9,4 millioner kroner for å følge opp Kystverkets fornyelsesplan .	Juolludeapmi fatnasiidda árvaluvvo lassánit 9,4 miljovnna ruvnnuin Riddodoaimmahaga ođasmahttinplána čuovvoleapmái .
Innenfor rammen av Nasjonal transportplan utarbeides det en egen nærskipsfarts ­strategi for å realisere målet om å overføre gods fra vei til sjø .	Nationála Fievrridanplána rámmaid siskkobealde galgá ráhkaduvvot sierra lagasfanasstrategiija duohtandahkamis áigumuša ahte sirdit gálvofievrrideami luottas fatnasiidda .
Regjeringen foreslår at det settes av 25 millioner kroner i statsbudsjettet 2013 til oppfølging av nærskipsfartsstrategien .	Ráđđehus árvala rádjet 25 miljovnna ruvnno 2013 stáhtabušeahtas lagasfanasjohtolatstrategiija čuovvoleapmái .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 .
Kjell Ballari :	Kjell Ballari :
Læreplanstriden i Tana	Sámás : Siri Broch Johansen
Kjell Ballari ( Foto : utlånt av Kjell Ballari )	Kjell Ballari ( Govva : utlånt av Kjell Ballari )
Kjell Ballari er født i 1941 og oppvokst i Tana .	Kjell Ballari lea riegádan 1941:s ja lea bajásšaddan Deanus .
Han har befalsutdanning og lærerutdanning med etterutdanning i norsk , samisk , samfunnsfag og pedagogikk .	Sus lea befálaoahppu suodjalusas ja oahpaheaddjeoahppu lasseoahpuin čuovvovaš fágain : dárogielas , sámegielas , servvodatfágas ja pedagogihkas .
Han har bl.a. arbeida som lærer ved Boftsa skole og konsulent hos skoledirektøren i Finnmark .	Son lea earret eará bargan oahpaheaddjin Bovccá skuvllas ja Finnmárkku skuvladirektevrra konsuleantan .
Han har vært sekretær for Samekulturutvalget , medlem av Barneombudets råd , medlem i styret for Senter mot etnisk diskriminering , styremedlem i Norske Samers Riksforbund og nestleder i Samisk utdanningsråd .	Son lea leamaš Sámekulturlávdegotti čálli , Mánáidáittardeaddji ráđđelahttu , Čearddalaš vealaheami vuostá guovddáža stivramiellahttu , Norgga sámiid riikasearvvi stivramiellahttu ja Sámi oahpahusráđi nubbinjođiheaddji .
Dette er et innlegg han skreiv i 1997 , som blei trykt i avisa Finnmarken .	Dát lea lohkkičálus maid čálii 1997 , mii deaddiluvvui Finnmarken-áviissas .
Jeg har vært knyttet til skolen bortimot hele mitt liv , derav som lærer de siste 30–40 åra .	Lean leamaš skuvlii gullevaš dadjat juo olles eallinagis , oahpaheaddjin maŋimuš 30-40 jagi .
Noe av det beste som har skjedd med skolen i mi tid , er at den definitivt er blitt mindre sjåvinistisk og nasjonalistisk .	Go geahččá skuvlla ovdáneami , de lea okta dain buoremus bohtosiin ahte skuvla lea šaddan unnit šovinistalaš ja našunalistalaš .
I 60-åra var det ennå mye nasjonal patos og « fjellene selv roper høyt hurra » på klasserommene .	60-loguin lei klássalanjain ain olu našunála patos ja « várit vel čurvot jitnosit « hurra « » .
Å være norsk og seg selv nok var idealet , og det skygget ofte for mer nyanserte perspektiver både innad i vårt samfunn og ut mot den store verden .	Leat oamivánhurkkis dážan lei ovdagovvan , ja dat čiegai dávjá máŋggabealat perspektiivvaid sihke iežamet servvodaga siskkobealde , muhto maiddái stuorát máilmmi ektui .
I dag virker mye av det gamle uthulet og pompøst .	Odne orru ollu dáin boares vieruin goariduvvon ja goarggastallin .
Det betyr imidlertid ikke at norsk kultur og norske tradisjoner ikke verdsettes mer .	Dát ii mearkkaš ahte dáža kultuvra ja dáža árbevierut eai šat adnojuvvo árvvus .
Respekten for norsk bakgrunn og kulturtilhørighet er fortsatt viktig , men den skal ikke virke som skylapper overfor resten av omgivelsene og verden for øvrig .	Lea ain dehálaš árvvus atnit dáža duogáža ja kulturgullevašvuođa , muhto ii dat galgga leat nu dehálaš ahte čiegada buot eará birrasis ja máilmmis muđui .
Man erkjenner at selvrespekt og respekt for andre henger sammen , at det ene ikke er mulig uten det andre .	Olmmoš dovddasta ahte iežas árvvusatnin ja earáid árvvusatnin gullet oktii , ahte nubbi ii leat čađahahtti nuppi haga .
Det andre gledelige som har skjedd i mi tid i skolen , er at man har prøvd å trekke fram det spesielle i vår lokale kulturbakgrunn .	Nubbi illudahtti ášši mii lea dáhpáhuvvan dan áiggis go lean bargan skuvllas , lea dat ahte mii leat geahččalan váldit ovdan min báikkálaš kulturduogáža erenoamášvuođaid .
Her har skolene i Tana stadig blitt flinkere til å bevisstgjøre elevene om elementene i samekulturen og i finsk innvandrerkultur .	Dáppe Deanus leat skuvllat šaddan čeahpit ahte čeahpit duddjot diđolašvuođa ohppiid gaskkas sámekultuvrra ja suoma sisafárrenkultuvrra beliid ektui .
For noen fører dette til at samisk eller kvensk identitet føles mer verdifull når den også kan tas med inn i skolestua .	Muhtumiidda dát mielddisbuktá ahte sáme- dahje kveanaidentitehta dovdá eanet mávssolažžan go dan beassá váldit fárrui skuvlalanjaide .
Dette fører naturligvis også til en mer analytisk holdning til nasjonalisme når emnet behandles i et større perspektiv .	Dát fas lunddolaččat duddjo eanet analyhtalaš oainnu našunalisma ektui go fáddá meannuduvvo stuorát perspektiivvas .
Skolen bør ikke prøve å skape noen entydig etnisk identitet hos elever med en sammensatt kulturbakgrunn .	Ii skuvla berre geahččalit duddjot čielga čearddalaš identitehta máŋggakultuvrralaš oahppái .
Det er hjemmenes oppgave , eventuelt i samarbeid med skolen .	Dát lea fal ruovttuid bargu , vejolaččat ovttasbarggus skuvllain .
I mange områder er det heller ikke lenger mulig å rubrisere folk i kategoriene norske , samer eller kvener .	Máŋgga guovllus ii leat ge šat vejolaš sirret olbmuid hiŋgaliidda dážan , sápmelažžan dahje kveanan .
Mange steder er de fleste litt av alt og føler fellesskap med hverandre nettopp gjennom det og gjennom tilknytningen til rikssamfunnet .	Máŋgga báikkiin leat eatnašat veaháš miige ja dovdet oktasašvuođa guhtet guimmiideasetguin aiddo danin , ja danin go leat maid čadnon riikaservodahkii .
Trådene som former elevenes identitet er sammensatte og skjøre .	Árpput mat hábmejit ohppiid identitehta leat girjjagat ja rašit .
Presentasjon av faktakunnskaper basert på innsikt i miljøet , kombinert med levende kulturuttrykk , er den beste næring vi kan gi selvtilliten og identiteten .	Buoremus vuohki biebmat iešluohttámuša ja identitehta lea ovdanbuktit fáktadieđuid mat leat vuođđuduvvon birasipmárdusas ja ealli kultuvrras .
Da gjør det ikke noe om enkelte ikke klarer å definere seg selv med så snevre begreper som same , kven eller nordmann .	Dalle ii ge daga maidege jus muhtumat eai nagot iežaset defineret nu gáržžes doahpagiiguin go sápmelaš , kveana dahje dáža .
Å erkjenne at man kan være mer eller mindre av alt , vil også kunne skape trygghet og selvtillit .	Dovddastit ahte sáhttá leat uhcit dahje eanet buot dát , sáhttá maid duddjot oadjebasvuođa ja buorre iešdovddu .
Å bruse inn med svulmende norsk , samisk eller kvensk nasjonalisme i dette fellesskapet , virker både platt og overflatisk .	Bahkkehit čeavlás dáža , sámi dahje kveana našunalismmain dakkár oktasašvuhtii , orru sihke guorusin ja coahkásit .
Den tradisjonelle tanaværing har aldri hatt lett for å la seg rive med av identitetsmarkeringer basert på nasjonalisme eller etnisitet .	Árbevirolaš deatnulaš ii leat goassige leamaš dakkár gii álkit vuolgá fárrui našunalisttalaš dahje čearddalaš identitehtačájáhallamii .
Jeg tror undervisningen må ta hensyn til det og forsøke å trekke fram konkrete elementer som synliggjør kulturbakgrunnen .	Mu mielas oahpahus ferte váldit dan vuhtii , ferte geahččalit váldit ovdan konkrehta beliid mat čalmmustuhttet kulturduogáža .
Da blir identiteten en kilde til fruktbar refleksjon som åpner blikket både innover og utover .	Dalle šaddá identitehta šattolaš smiehtademiid gáldun mii rahpá čalmmiid sihke siskelebbui ja olgolebbui .
Det vil kunne skape mennesker som kan føle at både Kongen , Sametinget , finskforeninger og det disse representerer , er noe som er knyttet til deres identitet .	Dat sáhttá duddjot olbmuid geat dovdet ahte sihke Gonagas , Sámediggi , suopmelaččaid searvvit ja dan maid dat ovddastit , leat čadnon sin identitehtii .
Så til den aktuelle læreplanstriden .	Dasto oahppoplánariidui .
Det er liten forskjell på læreplanene .	Leat uhccán mii earuha oahppoplánaid .
Styrken i den samiske læreplanen ligger i at fagplanene har mer stoff som vil engasjere barn og foreldre i vårt område , nettopp fordi det er knyttet til elementer man lettere vil kunne kjenne igjen og identifisere seg med .	Sámi fágaplána nana bealli lea , ahte fágaplánain leat eanet fáttát mat gusket mánáide ja váhnemiidda min guovllus , aiddo danin go leat čadnon beliide maid mii álkit sáhttit dovdat ja mainna mii álkit sáhttit identifiseret iežamet .
I tillegg fins det 5 alternativer ved valg av språkopplæring .	Dasa lassin leat vihtta molssaeavttu giellaoahpahusa olis .
De samiske fagplanene har således et fleksibelt ståsted .	Sámi fágaplánain lea nappo soddjilis vuolginsadji .
Opprøret retter seg mot prinsippdelen , som kaller dette ståstedet for samisk , og som ellers har en del uklare formuleringer .	Riidu boahtá prinsihpalaš oasi vuostá , mii gohčoda dán vuolginsadji sápmin , ja mas muđui leat moadde eahpečielga cealkaga .
De samiske fagplanene er forankret i det man definerer som Den samiske skole , og som man gir inntrykk av er noe prinsipielt annet enn enhetsskolen .	Sámi fágaplánaid vuođđu lea dat , mii gohčoduvvo sámi skuvla , ja mii orru leamen prinsihpalaččat eará go oktasašskuvla .
I virkeligheten er mesteparten av samisk læreplan en avskrift av den nasjonale planen .	Duohtavuođas lea eanaš oassi sámi oahppoplánas našunála plána nubbehusčálusin .
At ordene same eller samisk puttes inn som krydder i enkelte avsnitt , gjør ikke den samiske læreplanen prinsipielt annerledes enn den nasjonale planen .	Ahte sánit « sápmelaš « dahje « sápmi « lasihuvvo duoppil dáppil , ii earuhuhte sámi oahppoplána mealgat našunála plánas .
Dessuten fører unyanserte formuleringer til at noen oppfatter det som om målet med planen generelt er å forme nye samiske generasjoner i de områder der den skal virke .	Dasa lassin dagahit eahpedárkilis dajaldagat ahte muhtumat áddejit ahte plána obbalaš ulbmil livččii ođđa sámi buolvvaid hábmet dáin guovlluin gos plána doaibmá .
Den nasjonale planen har klart å formulere prinsippene bedre .	Našunála plánas leat prinsihpat čilgejuvvon buorebut .
Også den legger opp til en undervisning med et generelt flerkulturelt perspektiv hvor også samisk kultur nevnes som viktige elementer .	Maiddái dát plána ovddida oahpahusa mas lea obbalaš máŋggakultuvrralaš perspektiiva , mas maiddái sámi kultuvra lea dehálaš oassin .
Dessuten presiserer denne planen sterkt at styrking av samisk identitet skal være retningsgivende for undervisning av samiske elever .	Dasa lassin áiddostahttá plána garrasit ahte sámi ohppiid oahpaheami mihttomearri ferte leat ohppiid sámi identitehta nannen .
Jeg overvar Sametingets prinsippbehandling av læreplansaken .	Mun čuvvon Sámedikki prinsihppameannudeami oahppoplánaáššis .
Jeg forventet en inngående debatt der man ville analysere forholdet mellom det prinsipielle og de praktiske handlingsmuligheter .	Ledjen vuordán guhkes digaštallama mas livččii guovddážis prinsihpalaš beliid ja geavatlaš vejolašvuođaid gaskasaš analiisa .
Den debatten uteble .	Dakkár digaštallan ii lean .
Resten av tida ble konsentrert om hvor sterke ord man skulle bruke om sentralmyndighetene « som ikke forstod seg på samiske forhold . »	Muđui golahedje áiggi digaštallat aiddo man garra sániid galge geavahit guovddášeiseválddiid birra « geat eai ádden sámi diliid . »
De ville gjeninnføre fornorskningspolitikken , ble det hevdet , selv om norsk kultur og identitet nesten ikke nevnes i den nasjonale planen .	Sii áigo ođđasit dáruiduhttit sámiid , nu čuoččuhuvvui , vaikko ge dáža kultuvra ja identitehta uhtes ii namahuvvo ge plánas .
Gad vite hvordan debatten hadde blitt om man hadde presentert en prinsippdel hvor innholdet ble sammenfattet med ord om at man skulle styrke norsk identitet og forme nye norske generasjoner ?	Mo son livččii digaštallan šaddan jus prinsihppaoasis livččii oktiigeassu mii čilgešii ahte plána váldoulbmilin lei nannet dáža identitehta ja ođđa dáža buolvvaid hábmet ?
Hvor mange turer til Karasjok hadde departementets folk da trengt for å overbevise Sametinget om at det også betydde at samiske elever skulle undervises med sikte på å styrke samisk identitet ?	Man galle mátkki Kárášjohkii livčče dalle departemeantta olbmot šaddan johtit jáhkihan dihte Sámedikki ahte dát maiddái mearkkašii ahte sámi oahppit galge oahpahuvvot dainna ulbmiliin ahte nannet sámi identitehta ?
Kan hende har den samiske identiteten i Sametinget en like svak forankring som den norske i Nei til sameland ( ? )	Várra sámi identitehta Sámedikkis lea seammá geahnoheamet vuođuštuvvon go dáža identitehta « Nei til Sameland»-searvvis ?
Fagplanene har det jo vært liten strid om .	Eai leat goit olu riidalan fágaplánaid alde .
Noen justeringer vil selvsagt bli nødvendige også i dem etter hvert , men jeg tror elever som følger de samiske fagplaner i Tana og i lignende områder , vil få et tryggere fotfeste i livet enn om de skulle følge den nasjonale planen .	Soames smávit rievdadeamit šaddet dárbbašlažžan dáin maid áiggi mielde , muhto bealistan jáhkán ahte oahppit mat čuvvot sámi fágaplánaid Deanus ja sullasaš guovlluin , ožžot nannosat vuođu eallimis go dan , maid livčče ožžon jus galggašedje našunála plána čuovvut .
Derfor er det fullstendig tåpelig å holde barna borte fra skolen .	Danin lea áibbas jallodat doallat mánáid eret skuvllas .
Skolene i Tana har allerede i flere tiår lagt stor vekt på elevenes lokale og regionale kulturbakgrunn , så den samiske læreplanen representerer ikke noe prinsipielt nytt .	Deanu skuvllat leat juo moaddelot jagi deattuhan ohppiid báikkálaš ja guovlulaš kulturduogáža , nappo sámi oahppoplána ii buvtte maidege áibbas ođđasiid .
Om de stridbare sender barna på skolen og myndighetene erkjenner at noen prinsipielle formuleringer burde ha vært mer nyanserte , vil begge parter kanskje tape litt prestisje .	Jus riidaleaddjit luitet mánáideaset skuvlii ja eiseválddit dovddastit ahte muhtun prinsihpalaš dajaldagat berrešedje leat dárkilabbot čállojuvvon , de dáidet guktuid beliid manahit veaháš máinnalmasvuođa .
Men barna vil vinne på det , for fagplanene holder i massevis .	Muhto mánát vuoittášedje dás , danin go fágaplánat leat eambbo go doarvái buorit .
Ellers bør en huske på følgende : Tanaværingene rubriserer ofte seg selv som enten norske , samiske eller finske .	Muđui juollušii dán muitit : Deatnulaččat gohčodit dávjá iežaset jogo dážan , sápmin dahje suopman .
At ingen entydig etnisk forankring dominerer våre liv , gjør at noen av oss reagerer irrasjonelt når samfunnet prøver å plassere oss i en bestemt bås .	Ahte ii leat makkárge čearddalašvuohta mii govveda min ollásit , dagaha ahte muhtumat reagerejit jierpmeheamet go servvodat viggá min bidjat dihto hiŋgalii .
[ 1 ] « Nei til Sameland » var en organisasjon som blei oppretta i Tana i 1997 for å motarbeide bl.a. Samerettsutvalgets innstilling .	[ 1 ] « Nei til Sameland » ( « Ii fal Sápmi » ) lei searvi mii álggahuvvui Deanus 1997:s vuostálastit ee. Sámevuoigatvuođalávdegotti evttohusa .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis
Baneseksjonen ( BS )	Bánasekšuvdna
Saker som angår skinnegående transport og taubaner .	Áššit mat gusket stielgomanni fievrruide ja báddeluottaide .
Rammevilkår for jernbanesektoren . Etatsstyring av Jernbaneverket og Statens jernbanetilsyn .	Ruovdemáđidoaimmahaga ( Jernbaneverket ) ja Stáhta ruovdemáđibearráigeahču ( Statens jernbanetilsyn ) etáhtastivren .
Forvaltning av statens eierinteresser i NSB AS og BaneService AS .	Hálddašit stáhta oamasteaddjiberoštumiid NSB AS:as ja BaneService AS:as .
Budsjett- og økonomisaker , forhandlinger om statlig kjøp av persontrafikktjenester på jernbanen .	Bušeahtta- ja ekonomiijaáššit , stáhta šiehtadallamat oastit olmmošfievrredanbálvalusaid ruovdemáđiijas .
Analyser og utredninger vedrørende jernbanesektoren , internasjonale jernbanespørsmål , tilsynsoppgaver , langtidsplaner , lov- og forskriftsarbeid i banesektoren og andre juridiske og administrative saker .	Guorahallamat ja čielggadeamit mat gusket ruovdemáđisektorii , riikkaidgaskasaš ruovdemáđigažaldagat , bearráigeahččobarggut , bánasuorggi guhkesáigeplánat , láhka- ja láhkanjuolggadusbarggut ja eará juridihkalaš ja hálddahuslaš áššit .
Nr. : 12	Nr. : 12
Bærekraftig landbruk	Ceavzilis eanandoallu
Natur i balanse er et mål i seg selv og en nødvendig forutsetning for all landbruksnæring .	Luondu balánssas lea iešalddis mihttomearri ja lea dárbbašlaš eaktun buot eanandoalloealáhusaide .
For å sikre at dagens befolkning og framtidige generasjoner har tilgang på nok og trygg mat , energi og virke fra skogen må landbruket drives på en miljømessig bærekraftig måte .	Sihkkarastin dihte ahte dálá álbmogis ja boahtteáiggi buolvvain lea gávdnamis doarvái ja sihkkaris biebmu , energiija ja vuovddis muorat , de eanandoalu ferte doaimmahit birasceavzilis lági mielde .
Ressursene må utnyttes i tråd med deres tåleevne og i et positivt samspill med naturen .	Resurssaid galgá ávkkástallat dan vuođul man ollu dat girdet ja positiivvalaš ovttasdoaibmamis luondduin .
Meld .	St.dieđ. .
St. 9 ( 2011–2012 ) Landbruks- og matpolitikken	9 ( 2011–2012 ) Eanandoallo- ja biebmopolitihkka
Pressekonferansen på Nett-TV om Melding til Stortinget om landbruks- og matpolitikken	Preassakonferánsa Neahtta-TV:s Stuoradikki dieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra
Se også video med Landbruks- og matminister Lars Peder Brekks kommentarer	Geahča maiddái video Eanandoallo- ja biebmoministtariin Lars Peder Brekk kommentáraiguin
- Norsk skog og jord er store karbonlagre , og råstoff fra skogen kan erstatte fossilt brensel .	- Norgga vuovddit ja eatnamat leat stuora kárbonvuorkkát , ja vuovddi álgoávdnasat sáhttet geavahuvvot fossiilla boaldámušaid sadjái .
Landbruket skal på denne måten være en del av løsningen på klimautfordringene , sier Lars Peder Brekk .	Eanandoallo galgá maiddái dainna lágiin leat fárus čoavdime dálkkádathástalusaid , dadjá Lars Peder Brekk .
Miljøgoder Landbruket har en viktig rolle som produsent av miljøgoder- og tjenester for samfunnet , spesielt viktig er skogens og jordas rolle som karbonlager i klimasammenheng , bevaring av biologisk mangfold og stell av kulturlandskap .	Birasbuorit Eanandoalus lea dehálaš doaibma go servodahkii buvttada birasburiid- ja bálvalusaid , earenoamáš dehálaš lea vuovddi ja eatnama doaibma kárbonvuorkán dálkkádatoktavuođas , ja seailluhit biologalaš valljivuođa ja dikšut kultureanadagaid .
Reindriftspolitikken bygger på en på en tredelt målsetting om økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft , der økologisk bærekraft står sentralt .	Boazodoallopolitihkka lea huksejuvvon golmmaoasat mihttomeari ala , ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzilvuođa , mas deattuha ekologalaš ceavzilvuođa .
Økologisk matproduksjon har en naturlig plass i Norge , både i et miljøperspektiv og for å sikre mangfold til forbrukeren .	Ekologalaš biebmobuvttadeamis lea lunddolaš sadji Norggas , sihke birasperspektiivvas ja vai sihkkarastá máŋggabealátvuođa geavaheaddjái .
Regjeringen vil :	Ráđđehus áigu :
Vurdere behov for forsterkede juridiske virkemidler for å redusere jordbrukets miljøbelastning ytterligere .	Árvvoštallat dárbbu nannejuvvon juridihkalaš gaskaomiide vai geahpida eanandoalu birasčuozahusaid vel eambbo .
Redusere avrenning og tilførsel av næringsstoffer til vann .	Geahpedit ealáhatstoffaid siigama ja beassama čáhcái .
Det skal legges til rette for en mer målrettet miljøinnsats i skogbruket .	Vuovdedoalus galgá láhčit dili nu ahte lea eambbo mearrediđolaš birasárjjaid dáfus .
Kunnskap om tilstand og utviklingstrekk for skog- og miljøverdier vil bli sammenstilt og offentliggjort i en årlig rapport Bærekraftig skogbruk – næring og miljø .	Máhtolašvuohta vuovde- ja birasárvvuid dili ja ovdánanbeliid birra ovttastahttojuvvo ja almmuhuvvo jahkásaš raporttas , Ceavzilis vuovdedoallu - ealáhus ja biras .
Arbeide for at 15 pst av matproduksjonen og matforbruket skal være økologisk i 2020 .	Bargat dan ala ahte 15 proseantta biebmobuvttadeamis ja biebmogeavaheamis galgá leat ekologalaš jagis 2020 .
Lønnsom grasbasert matproduksjon og beiting skal fortsatt være hovedvirkemidlet for å bruke grasarealene og hindre gjengroing .	Gánnáhahtti dási vuođul biebmobuvttadeapmi ja guohtun galget ain leat váldogaskaoapmin vai suoidneareálat geavahuvvojit ja eai šatta fas meahccin .
For å kunne ivareta utsatte arealer bør dagens produksjonskrav i kulturlandskapstilskuddet avvikles .	Dálá kultureanadatdoarjaga gáibádusaid berre heaittihit , vai sáhttá váldit vára uhkiduvvon areálain .
Det betyr at arealene må holdes i hevd og enten høstes , beites eller slås minst én gang pr vekstsesong .	Dat mearkkaša ahte areálaid ferte geavahit , juogo šattuid čohkket doppe , elliid diktit guohtut dahje láddjet unnimusat oktii juohke šaddanáigodagas .
Øke kunnskapen om teknologi , drift og organisering knyttet til biogassproduksjon for å redusere kostnadene og øke lønnsomheten .	Lasihit máhtolašvuođa teknologiija , doaimma ja organiserema birra biogássabuvttadeami dáfus vai geahpida goluid ja lasiha gánnáhahttima .
Bevare og videreutvikle landbrukets genetiske mangfold med sikte på klimatilpasning og økte klimagevinster .	Bisuhit ja viidáset ovdánahttit eanandoalu genehtalaš máŋggabealátvuođa dálkkádatheiveheami ja eanet dálkkádatvuoittuid áigumuša váras .
Nr. : 8	Nr. : 8
Bærekraftig reindrift	Ceavzilis boazodoallu
Regjeringen vil sikre en bærekraftig reindrift med et reintall som er tilpasset beitegrunnlaget , reduserte tap og økt produksjon .	Ráđđehus áigu ceavzilis boazodoalu sihkkarastit boazologuin mii lea heivehuvvon guohtuneatnamiid ektui , geahpeduvvon vahágiiguin ja eanet buvttademiin .
I områder med for høyt reintall må reintallet reduseres .	Ferte geahpedit boazologu guovlluin gos lea beare alla boazolohku .
Regjeringen vil forsterke næringsaspektet i de reindriftspolitiske virkemidlene .	Ráđđehus áigu boazodoallopolitihkalaš gaskaomiid ealáhusbeali nannet . St.dieđ. .
St. 9 ( 2011–2012 ) Landbruks- og matpolitikken	9 ( 2011–2012 ) Eanandoallo- ja biebmopolitihkka
Pressekonferansen på Nett-TV om Melding til Stortinget om landbruks- og matpolitikken	Preassakonferánsa Neahtta-TV:s Stuoradikki dieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra
Se også video med Landbruks- og matminister Lars Peder Brekks kommentarer	Geahča maiddái video Eanandoallo- ja biebmoministtariin Lars Peder Brekk kommentáraiguin
- Reinkjøtt har et langt større markedspotensiale enn det som i dag blir tatt ut .	- Bohccobierggus leat mihá stuorát márkanvejolašvuođat go dat mii dál ávkkástallojuvvo .
Det er viktig at næringen øker sin innsats med produktutvikling og markedsføring , sier Lars Peder Brekk .	Lea dehálaš ahte ealáhus bidjá eanet návccaid buvttaovdánahttimii ja márkanfievrredeapmái , dadjá Brekk .
- Reinkjøtt er en arktisk delikatesse og er noe av det mest eksklusive og spennende kjøttet Norge kan by på .	- Bohccobiergu lea arktalaš hersko ja lea okta dain buot eanemus earenoamáš ja gelddolaš biergguin maid Norga sáhttá fállat .
Få , om noen kjøttslag har en slik historie å fortelle som reinkjøttet , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Leat oba unnán eará biergosorttat , jus fal leažžá oktage , main lea dakkár historjá muitalit go bohccobierggus , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Reintall tilpasset beitegrunnlaget I deler av Finnmark har det over tid vært mer rein enn det er beite til .	Boazolohku heivehuvvon guohtuneatnamiid ektui Muhtin báikkiin Finnmárkkus lea guhkit áigge leamašan eanet boazu go masa gávdno guohtuneanan .
Å fastsette et reintall som er tilpasset beitegrunnlaget er derfor en prioritert oppgave for reindriften , og for myndighetene .	Vuoruhuvvon bargu boazodollui ja eiseválddiide lea danin mearridit boazologu mii lea heivehuvvon guohtuneatnamiid ektui .
Reinbeitedistriktene har utarbeidet bruksregler med forslag til øvre reintall , som skal godkjennes av Reindriftstyret .	Orohagat leat ráhkadan doaibmanjuolggadusaid ja evttohan alimus boazologu maid Boazodoallostivra galgá dohkkehit .
I dag har nesten samtlige distrikt fått godkjent , eller fastsatt et øvre reintall av Reindriftsstyret .	Dál leat measta buot orohagat ožžon Boazodoallostivrras dohkkehuvvot , dahje mearriduvvot alimus boazologu .
Dette arbeidet skal være ferdig innen utgangen av året .	Dát bargu galgá geargan dán jagi lohppii . servodaga .
- Det er svært viktig at vi raskest mulig får et reintall tilpasset beitegrunnlaget .	- Lea dehálaš farggamusat oažžut boazologu mii lea heivehuvvon guohtuneatnamiid ektui .
Det er først og fremst viktig for å sikre beitegrunnlaget for fremtiden .	Lea vuosttažettiin ja ovddemus dehálaš sihkkarastit boahtteáigái guohtuneatnamiid .
Videre er det viktig for næringens legitimitet og forståelse i samfunnet , og for reindriftens fremtid som en viktig samisk kulturbærer og levemåte , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Viidáset dat lea dehálaš ealáhusa legitimitehtii ja áddejupmái servodagas , ja boazodoalu boahtteáigái lea dehálaš sámi kulturguoddin ja eallinvuohkin , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Regjeringen vil :	Ráđđehus áigu :
Bygge reindriftspolitikken på en tredelt målsetting om økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft der økologisk bærekraft står sentralt .	Hukset boazodoallopolitihka golmmaoasat mihttomeari ala , ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzilvuođa , mas deattuha ekologalaš ceavzilvuođa .
Arbeide for en bedre sikring av reindriftens arealer .	Bargat dan ala ahte buorebut sihkkarastit boazodoalu areálaid .
Sikre en bærekraftig reindrift gjennom tilpasset reintall , reduserte tap og økt produksjon .	Sihkkarastit ceavzilis boazodoalu heivehuvvon boazologuin , geahpeduvvon vahágiiguin ja eanet buvttademiin .
I områder med for høyt reintall må reintallet reduseres .	Boazologu ferte geahpidit guovlluin gos lea beare olu boazu .
Forsterke næringsaspektet i de reindriftspolitiske virkemidlene .	Boazodoallopolitihkalaš gaskaomiid ealáhusbeali nannet .
Bidra til en stabil markedssituasjon for å sikre næringsgrunnlaget for reindriften .	Váikkuhit dássedis márkandillái vai boazodollui sihkkarastá ealáhusvuođu .
Forenkle og effektivisere den offentlige forvaltningen av reindriften i Norge .	Álkidahttit ja beavttálmahttit boazodoalu almmolaš hálddašeami Norggas .
Områdestyrene er foreslått avviklet og områdekontorene er foreslått overført til fylkesmannen .	Guovllustivrraid leat evttohan heaittihit ja guovllukantuvrraid leat evttohan sirdit fylkkamánni hálddašeapmái .
Fremme forslag om å gi jordskifteretten kompetanse til å avklare rettighetsmessige forhold internt i reindriften .	Ovddidit evttohusa ahte eanajuohkinriektái addit gelbbolašvuođa čielggadit boazodoalu siskkáldas vuoigatvuohtagažaldagaid .
Invitere næringen til et samarbeid om reiselivsbasert næringsvirksomhet og program for blant annet læringsbaserte tjenester i reindriften .	Ealáhusa bovdet ovttasbargat mátkeealáhusvuđđosaš ealáhusdoaimmaiguin ja prográmma ea.ea oahppanvuđot bálvalusaide boazodoalus .
Barentssamarbeidet	Barentsovttasbargu
Innenfor Barentssamarbeidet har urfolksspørsmål en viktig plass .	Álgoálbmotáššit leat dehálaččat Barentsovttasbarggus .
I Barentsregionen lever tre urfolk - samer , nenetser og vepsere .	Barentsguovllus ellet golbma álgoálbmoga - sámit , nenjehcat ja vepselaččat .
Få steder i verden er det et så nært samarbeid urfolkene i mellom , på tvers av landegrensene .	Ii galli sajis máilmmis leat ná lagaš ovttasbargu gaskal álgoálbmogiid , riikkarájáid rastá .
Det er også nær kontakt til regjeringsnivået i deltakerlandene Norge , Sverige , Finland og Russland .	Buorre oktavuohta lea maiddái gaskal oassálasti riikkaid Norgga , Ruoŧa , Suoma ja Ruošša ráđđehusdásis .
Representanter for urfolk deltar på alle felter innen Barentssamarbeidet .	Álgoálbmogiid ovddasteaddjit oassálastet Barentsovttasbarggu buot osiide .
Det er opprettet et eget regionalt samarbeidsorgan mellom urfolkene .	Lea ásahuvvon sierra álgoálbmogiid gaskasaš regionála ovttasbargoorgána .
I 1999 utarbeidet urfolksgruppen en handlingsplan for urfolkene i Barentsregionen .	1999 ráhkadii álgoálbmotjoavku doaibmaplána Barentsguovllu álgoálbmogiidda .
Prioriterte oppgaver er tiltak for å styrke og bevare urfolkenes språk , kultur , deres tradisjonelle nærings- og håndverksvirksomhet , samt arbeide for økonomisk utvikling .	Vuoruhuvvojit dakkár doaibmabijut mat galget nannet ja bisuhit álgoálbmogiid giela , kultuvrra , sin árbevirolaš ealáhus- ja duodjedoaimmaid , ja vel ovdánahttit sin ekonomiija .
Forbedring av levekår og helse for urfolkene på russisk side er en annen viktig oppgave .	Ruošša álgoálbmogiid eallindilálašvuođaid ja dearvvašvuođa buorideapmi lea eará dehálaš bargamuš .
Urfolksamarbeidet i Barentsregionen er et regionalt samarbeid som foregår på urfolkenes egne premisser .	Barentsguovllu álgoálbmotovttasbargu lea regionála ovttasbargu mii čađahuvvo álgoálbmogiid eavttuid vuođul .
Sametinget på norsk side og norske kommuner med samisk befolkning spiller en aktiv rolle .	Norgga Sámediggi ja Norgga gielddat main sámit ásset , barget árjjalaš oassálastin .
Fra statlig side støttes arbeidet gjennom finansiering av tiltak og prosjekter , og ved at urfolkene blir hørt i alle viktige samarbeidsspørsmål .	Stáhta doarju barggu doaibmabijuid ja prošeavttaid ruhtademiin , ja dan láhkai ahte álgoálbmogat besset buktit iežaset oaiviliid buot dehálaš ovttasbargoáššiin .
Barentsrådet vedtok på sitt møte i mars 1999 å inkludere ungdomspolitikk som et av sine utviklingsområder .	Barentsráđđi mearridii iežas čoahkkimis njukčamánus 1999 bidjat nuoraidpolitihka ge iežas ovddidansuorgin .
I juni 1999 ble det etablert en arbeidsgruppe med representanter fra de departementene i Finland , Russland , Sverige , Danmark , Island og Norge som har ansvaret for ungdomspolitiske spørsmål .	Geassemánus 1999 ásahuvvui bargojuogus mas leat Suoma , Ruošša , Ruoŧa , Danmárkku , Islándda ja Norgga ovddasteaddjit ja mas galgá leat ovddasvástádus nuoraidpolitihkalaš áššiin .
Det er også etablert nettverk for samarbeid mellom ungdomsorganisasjoner og grupper i regionen ( Barents Regional Youth Forum ) .	Lea maiddái vuođđuduvvon ovttasbargofierpmádat gaskal reiuvnna nuoraidorganisašuvnnaid ja - joavkkuid ( Barents Regional Youth Forum ) .
Urfolksungdom har egne representanter i nettverket .	Álgoálbmotnuorain leat sierra ovddasteaddjit fierpmádagas .
En handlingsplan ble vedtatt på Ungdomsministerkonferansen i Tromsø i mai 2001 .	Nuoraidkonferánsa mearridii doaibmaplána Romssas miessemánus 2001 .
Gjennom handlingsplanen skal det stimuleres til samarbeidsprosjekter i Barentsregionen , spesielt til samarbeid mellom urfolksungdom .	Doaibmaplánain movtiidahttit nuoraid álggahit ovttasbargoprošeavttaid Barentsguovllus , erenoamážit galggašii álgoálbmotnuoraid movttiidahttit .
Prosjekter som fremmer urfolkenes kultur vil bli prioriterte .	Prošeavttat mat ovddidit álgoálbmogiid kultuvrra , vuoruhuvvojit .
Det vil bli lagt vekt på utvikling av informasjon til ungdom .	Deattuhuvvo ovddidit diehtojuohkima nuoraide .
Gjennom et samarbeid landene i mellom , skal levekår kartlegges og forskningssamarbeidet styrkes .	Riikkaid ovttasbarggu bokte galget eallindilálašvuođat kártejuvvot ja dutkanovttasbargu nannejuvvot .
Det nordiske samarbeidet på kulturområdet er , innenfor rammen av Barentssamarbeidet , utvidet til å omfatte den samiske befolkning på Kola .	Davviriikkalaš ovttasbargu kultursuorggis lea , Barentsovttasbarggu rámmaid siskkobealde , viiddiduvvon nu ahte dat maiddái guoská Guoládatnjárgga sámeálbmogii .
Med de bånd som knytter den samiske befolkning sammen , er dette et samarbeid som bør fortsette .	Go jurddaša lagaš oktavuođaid mat čatnet oktii sámeálbmoga , de lea dát dakkár ovttasbargu maid berre joatkit .
Det er også et uttrykk for det nære naboskap som i nord eksisterer mellom Norge og Russland .	Ná dovddaha maid dan lagaš gaskavuođa mii davvin lea gaskal Norgga ja Ruošša .
Samarbeidet med andre urfolksgrupper på Kola bør videreføres .	Ovttasbargu Guoládatnjárgga eará álgoálbmotjoavkkuiguin berre bisuhuvvot .
Barentssekretariatet	Barentsčállingoddi
Tale / artikkel , 29.10.2012	Sárdni / artihkal , 29.10.2012
Barn skal beskyttes mot vold	Mánáid galgá suddjet veahkaválddálašvuođain
Dagbladet , 29. oktober	Dagbladet , golggotmánu 29 .
Foreldre som reelt frykter at barna deres blir utsatt for vold og overgrep skal kunne stoppe samvær .	Váhnemat geat duođaid ballet ahte sin mánát gillájit veahkaváldimiid ja veahkaválddálašvuođaid galget sáhttit bissehit ovttastallama .
Men ingen forelder skal kunne nekte den andre samvær på permanent basis .	Muhto ii oktage váhnen galgá sáhttit oalát bissehit nuppi váhnema ovttastallama .
Vi foreslår at domstolen skal få plikt til å fatte en rask midlertidig avgjørelse i slike saker .	Mii evttohit ahte duopmostuollu galgá oažžut geatnegasvuođa jođánis gaskaboddosaš mearrádusaid dahkat dákkár áššiin .
Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet foreslår en rekke lovendringer for å sikre barn i sårbare situasjoner bedre beskyttelse mot vold og overgrep .	Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta evttoha muhtun láhkarievdadusaid maiguin sihkkarastá mánáide hearkkes diliin buorebut suddjema veahkaválddálašvuođaid ja veahkaváldimiid vuostá .
Arbeidet med forslagene har skjedd i samarbeid med Justis- og beredskapsdepartementet .	Evttohusbargu lea dahkkojuvvon ovttas Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeanttain .
De har bakgrunn i forskning , behov som er påpekt av fagmiljøer og fagpersoner og erfaringer fra praksisfeltet .	Bargguide lea dutkan vuođđun , dárbbut maid fágabirrasat ja fágaolbmot leat cuiggodan ja praksissuorggi vásáhusat .
Mange av forslagene er også i tråd med anbefalinger fra Barneombudet .	Ollu evttohusat čuvvot maiddái Mánáidáittardeaddji rávvagiid .
Et av forslagene gir forelderen som barnet bor hos rett til å si nei til samvær dersom han eller hun reelt frykter at den andre forelderen utsetter barnet for vold eller overgrep , og samvær ikke er til barnets beste .	Evttohusain lea okta dakkár ahte dat addá váhnemii , gean luhtte mánná orru , rievtti biehttalit ovttastallama jus son duođai ballá ahte nubbi váhnen máná vuostá doaimmaha veahkaválddálašvuođa dahje veahkaváldima , ja ovttastallan ii leat mánnái buorre .
Dette forslaget innebærer ikke at foreldre som har konflikter om samvær fritt skal kunne sette til side avtaler og dommer .	Dát evttohus ii mielddisbuvtte ahte váhnemat geain leat konflivttat ovttastallama dáfus eai dárbbaš beroštit šiehtadusain ja duomuin .
Men i tilfeller hvor barnet står i fare for å bli utsatt for vold eller overgrep under samværet , skal barnet kunne holdes tilbake .	Muhto galgá sáhttit doallat máná ruovttoluotta , dakkár dilálašvuođain gos sáhttá várra ahte mánná ovttastallamis gillá veahkaválddálašvuođa dahje veahkaváldima .
Den som holder barnet tilbake fra fastsatt samvær må reise sak for retten for å få en rask avgjørelse om samværsspørsmålet .	Son gii doallá máná ruovttoluotta bissovaš ovttastallamis ferte diggeášši vuolggahit vai jođánis mearrádus dahkkojuvvo ovttastallangažaldagas .
Forslagene innebærer at retten skal få plikt til å treffe en rask midlertidig avgjørelse i saker der det er risiko for at barnet blir utsatt for vold eller overgrep og en av foreldrene krever det .	Evttohusat mielddisbuktet ahte diggi galgá oažžut geatnegasvuođa jođánit dahkat gaskaboddosaš mearrádusa áššiin gos lea várra ahte mánná gillá veahkaválddálašvuođa dahje veahkaváldima ja go nubbi váhnen dan gáibida .
På denne måten vil spørsmålet om det skal være samvær bli avklart hurtig .	Dáinna lágiin ovttastallama gažaldat čielggaduvvo oalle jođánit .
I notatet som nå er på høring foreslår vi også lovendringer som sikrer barns beste i volds- og overgrepssaker som går for domstolene .	Čállosis mii dál lea sáddejuvvon gulaskuddamii , evttohit mii maiddái láhkarievdadusaid mat sihkkarastet dan mii mánnái lea buoremus veahkaválddálašvuođa- ja veahkaváldináššiin mat meannuduvvojit duopmostuoluin .
Vi foreslår at barns rett til å bli hørt i disse sakene styrkes .	Mii evttohit mánáin nannet dan rievtti ahte gullat maid sii oaivvildit dákkár áššiin .
Samtidig tydeliggjør vi at ikke alle saker er egnet for mekling .	Seammás čielggasmahttit mii ahte eai buot áššit heive soabaheapmái .
Vi presiserer også at det kan oppnevnes en egen representant for barnet i saker med vold og overgrepsproblematikk .	Mii aiddostahttit maiddái ahte lea vejolaš nammadit sierra ovddasteaddji mánnái áššiin main veahkaválddálašvuohta ja veahkaváldin lea áššečuolbman .
Forslagene i høringsnotatet har skapt debatt .	Gulaskuddančállosa evttohusat leat buktán divaštallama .
Det er positivt .	Dat lea positiivvalaš .
Så langt ser det ut til at de fleste er enige om at det er behov for endringer som sikrer barn bedre beskyttelse mot vold og overgrep .	Dán rádjái orru nu ahte eatnasat leat ovttaoaivilis dasa ahte lea dárbu rievdadusaide mat sihkkarastet mánáide buorebut suddjema veahkaválddálašvuođaid ja veahkaváldimiid vuostá .
Samtidig er en del kritiske til noen av virkemidlene .	Seammás muhtumat veaháš cuiggodit muhtun gaskaomiid .
Det må vi ta på alvor , men det er viktig for oss å rydde unna uklarheter og misforståelser .	Dan fertet váldit duođalaččat , muhto midjiide lea dehálaš čorget eret eahpečielggasvuođaid ja boasttuáddejumiid .
Vi ser fram til høringsinstansenes syn på forslagene og hvordan vi bedre kan beskytte barn mot vold og overgrep .	Mii vuordit oaidnit maid gulaskuddanásahusat oaivvildit evttohusaid birra ja mot mii buorebut sáhttit suddjet mánáid veahkaválddálašvuođaid ja veahkaváldimiid vuostá .
Barnevernets oppgaver	Mánáidsuodjalusa barggut
Barnevernets hovedoppgave er å sikre at barn og unge som lever under forhold som kan skade deres helse og utvikling , får nødvendig hjelp og omsorg til rett tid , samt å bidra til at barn og unge får trygge oppvekstvilkår .	Mánáidsuodjalusa váldobargu lea sihkkarastit ahte mánát ja nuorat geat ellet dilálašvuođain mat sáhttet vahágahttit sin dearvvašvuođa ja ovdáneami , ožžot rievttes áigái dárbbašlaš veahki ja fuolahusa , ja váikkuhit dasa ahte mánát ja nuorat ožžot oadjebas bajásšaddaneavttuid .
Omsorg for og oppdragelse av barn er i første rekke foreldrenes ansvar .	Mánáid fuolahus ja bajásgeassin lea ovddemusat vánhemiid ovddasvástádus .
Foreldre kan likevel ha behov for hjelp i kortere eller lengre perioder , for eksempel på grunn av en vanskelig livssituasjon .	Vánhemat sáhttet liikká oanehit dahje guhkit áigái dárbbašit veahki , ovdamearkka dihte váttis eallindilálašvuođa geažil .
Her kan barnevernet komme inn for å bistå barn og familier slik at barn sikres gode levekår og utviklingsmuligheter .	Dalle sáhttá mánáidsuodjalus veahkehit mánáid ja bearrašiid nu ahte mánáide sihkkarastá buori eallindili ja ovdánanvejolašvuođaid .
Barnevernmyndighetenes ansvar og arbeidsoppgaver er regulert i lov 17. juli 1992 nr. 100 om barneverntjenester .	Mánáidsuodjaluseiseválddiid ovddasvástádus ja barggut leat muddejuvvon lágas geassemánu 17.b.1992:s nr. 100 mii lea mánáidsuodjalusbálvalusaid birra .
Staten ved Barne- og likestillingsdepartementet har et generelt overordnet ansvar for barnevernet , mens forvaltningen av barnevernet i hovedsak er lagt til den kommunale barneverntjenesten og Barne- , ungdoms- og familieetaten .	Stáhtas , Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeantta , lea obbalaš bajitdási ovddasvástádus mánáidsuodjalussii , mánáidsuodjalusa hálddašeapmi fas ovddemusat gullá suohkanlaš mánáidsuodjalussii ja Mánáid- , nuoraid- ja bearašetáhttii .
Barnevernets viktigste oppgaver er å :	Mánáidsuodjalusa deháleamos barggut leat :
Ta vare på utsatte barn .	Váldit vára suojeheames mánáin .
Barneverntjenesten har som sin spesielle oppgave å ta vare på de mest utsatte barna .	Mánáidsuodjalusas lea earenoamáš bargu váldit vára buot suojeheamos mánáin .
Den skal beskytte barn mot omsorgssvikt og motvirke at barn lider fysisk og psykisk overlast .	Sii galget suodjalit mánáid fuolahusváilliid vuostá ja hehttet ahte mánát gillájit fysalaš ja psykalaš vahágiid .
Å gi hjelp og støtte .	Addit veahki ja doarjaga .
Barneverntjenestens skal sette i verk hjelpetiltak for barnet og familien der barnet på grunn av forhold i hjemmet har særlig behov .	Mánáidsuodjalus sáhttá bidjat johtui veahkkedoaimmaid mánnái ja bearrašii dalle go mánás ruovttudilálašvuođaid geažil leat earenoamáš dárbbut .
Hjelpen kan gies i form av råd , veiledning og hjelpetiltak .	Veahkki sáhttá leat nu go rávvagat , bagadallan ja veahkkedoaimmat .
Vanlige hjelpetiltak er f. eks. støttekontakt , avlastningstiltak i hjemmet og barnehageplass .	Dábálaš veahkkedoaimmat leat omd. doarjjaolmmoš , veajuiduhttindoaimmat ruovttus ja mánáidgárdesadji .
Ansvar for å gripe inn – eventuelt mot foreldrenes vilje	Ovddasvástádus dahkat juoidá – vejolaččat vánhemiid dáhtu vuostá
Barneverntjenesten har også et ansvar for å gripe inn dersom tiltak i hjemmet ikke er tilstrekkelig for å ivareta barnets behov .	Mánáidsuodjalusas lea maiddái ovddasvástádus dahkat juoidá jus doaibmabijut ruovttus eai nákce doarvái áimmahuššat máná dárbbuid .
Barneverntjenesten kan da for en periode i samråd med foreldrene formidle plass i fosterhjem , foreldre / barn tiltak og institusjon .	Mánáidsuodjalus sáhttá dalle ovtta áigodahkii ovttas vánhemiiguin gaskkustit saji biebmoruktui , vánhen / mánáid doaibmabijuide ja ásahussii .
Dersom et barn skal plasseres utenfor hjemmet uten foreldrenes samtykke , må det treffes vedtak om dette i fylkesnemnda etter forslag fra kommunen	Jus máná galgá bidjat eará báikái vánhemiid mieđiheami haga , de ferte suohkana evttohusa vuođul dakkár mearrádus dahkkojuvvot fylkkalávdegottis .
Nr. : 100/12	Nr. : 100/12
Statsministeren varslet nye beredskapstiltak	Stáhtaministtar almmuha ođđa gearggusvuođadoaimmaid
Statsminister Jens Stoltenberg og justis- og beredskapsminister Grete Faremo redegjør i dag i Stortinget om regjeringens videre arbeid med rapporten fra 22. juli-kommisjonen .	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja justiisa- ja gearggusvuođaministtar Grete Faremo čilgeba odne Stuorradikkis maid ráđđehus áigu bargat viidáseappot suoidnemánu 22. beaivvi kommišuvnna raportta vuođul .
– Jeg var ikke forberedt på styrken og dybden i kommisjonens kritikk .	– In lean ráhkkanan dasa man čieŋal ja duođalaš kommišuvnna kritihkka lei .
Det er tungt å ta innover seg så grunnleggende mangler når resultatet ble så fatalt .	Lea lossat dohkkehit nu vuđolaš váilivuođaid , go daid bohtosat šadde nu duođalaččat .
Desto sikrere er jeg på at vi skal rette opp feilene , sa statsministeren i sin redegjørelse .	Dađe sihkkarut mun lean dan hárrái , ahte mii njulget boasttuvuođaid , stáhtaministtar dajai čilgehusastis .
– Vi vil komme med flere initiativ , tiltak og endringer i tiden som kommer .	– Mii ovddidit vel eanet álgagiid , doaimmaid ja rievdadusaid lagamus áiggis .
Alle de 31 anbefalingene fra kommisjonen blir grundig gjennomgått og vurdert , og vurderingene vil bli presentert for Stortinget , sa Stoltenberg .	Mii guorahallat dárkilit buot kommišuvnna 31 ávžžuhusa ja ovdanbuktit daid Stuorradiggái , Stoltenberg dadjala .
Les statsministerens redegjørelse	Loga stáhtaministara čilgehusa
Les justis- og beredskapsministerens redegjørelse	Loga justiisa- ja gearggusvuođaministara čilgehusa
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Richard Bergh :	Richard Bergh :
Mine år på Skoganvarre skole	Mu jagit Skuvvanvári skuvllas
Storskolen i Skoganvarre høsten 1962 : Sittende fra venstre : Johan Mathis Eira , Kurt Stene , Johannes Guttorm , Knut Stene , Harald Johansen og / ja Terje Amundsen .	Skuvvanvári stuoraskuvla 1962 čavčča : Čohkkut gurut bealde : Johan Mathis Eira , Kurt Stene , Johannes Guttorm , Knut Stene , Harald Johansen og / ja Terje Amundsen .
Stående fra venstre : Jan Johansen , Inger Anna Johansen , Inga Eira , Åse Amundsen , Inger Johansen , Georg Johansen og Willy Grøtte .	Čuožžut gurut bealde : Jan Johansen , Inger Anna Johansen , Inga Eira , Åse Amundsen , Inger Johansen , Georg Johansen ja Willy Grøtte .
Læreren : Richard Bergh ( Foto : Birgit Bergh )	Oahpaheaddji : Richard Bergh ( Foto : Birgit Bergh )
Richard Bergh er født i Skien i 1930 . På 1950- og 60-tallet var han lærer flere steder i Lebesby og Porsanger .	Richard Bergh lea riegádan Skienis 1930:s. 1950- ja -60-loguin lei son oahpaheaddjin máŋgga sajis Davvesiiddas ja Porsáŋggus .
Da han starta sin lærerkarriere i Finnmark hadde han ikke lærerutdanning , men han tok seinere lærerskolen i Tromsø og avanserte til skolestyrer i Skoganvarre før han dro sørover i 1969 .	Go son álggii oahpaheaddjin Finnmárkui , de sus ii lean oahpaheaddjioahppu , muhto son čađahii maŋŋá oahpaheaddjiskuvlla Romssas ja šattai skuvlahoavdan Skuvvanváris ovdalgo vulggii fas máttás 1969:s .
Siden har han bodd i Hjørungavåg på Sunnmøre .	Dan maŋŋá lea son orron Hjørungavågas Sunnmøres .
Richard Bergh er mest kjent for sine mange bøker med fortellinger og folkeminner .	Richard Bergh lea dovdosamos iežas muitalus- ja álbmotmuitogirjjiid dihtii .
Sommeren 1989 ble Skoganvarre skole nedlagt .	Geasset 1989 heaittihuvvui Skuvvanvári skuvla .
Det var ikke noe å si på nedleggingen ; bare fire eller fem elever gikk på skolen det siste året .	Ii lean maid láitit skuvlla heaittiheami oktavuođas ; dušše njeallje dahje vihtta oahppi ledje skuvllas maŋimus jagi .
Nå disponerer Skoganvarre bygdelag festsalen .	Dál Skuvvanvári gilisearvi geavaha riepmosála .
Resten av bygget er blitt krigshistorisk museum .	Muđui visti lea soahtehistorjjálaš dávvirvuorkán .
Der er også en avdeling om noaiden Johan Kaaven med hans matkiste som hovedattraksjon .	Doppe lea maiddái noaiddi Johan Kaavena ossodat ja su niestebumbá lea váldogeasuhussan .
Skoganvarre ligger øverst i Lakselvdalen , omtrent midtveis mellom Lakselv og Karasjok .	Skuvvanvárri lea Leavnnjaleagi bajimus gilli , sullii gaskkamuttus Leavnnja ja Kárášjoga .
Den er en av de vakreste bygder jeg kjenner .	Dat lea okta dain čábbámus giliin maid dieđán .
Landskapet er frodig , med store furu- og bjørkeskoger og blinkende elver og vann .	Guovlu lea šattolaš stuorra beahce- ja soahkevuvddiiguin , ja šelges jogaiguin ja jávrriiguin .
Både vest og øst for bygda hever store gaisser seg .	Gilis oarjjás ja nuorttas badjánit alla gáissát .
I Øvrevann ligger den fredede Sieidesuolu ( Offerholmen ) hvor samene ned gjennom tiden ofret reinsdyr til sine guder .	Bajitjávrris lea gáhttejuvvon Sieidesuolu gosa sápmelaččat áiggiid mielde leat oaffaruššan bohccuid ipmiliiddáseaset .
Skoganvarre fikk fast bebyggelse omkring år 1850 .	Skuvvanvárrái ásaiduvvagohte olbmot sullii jagi 1850 .
Da kom Klemet Helander fra Finland og bosatte seg ved Øvrevann .	Dalle bođii Stávrun-Lemet , Klemet Helander , Suomabealde ja ásaiduvai Bajitjávregáddái .
Han giftet seg med en fjellsamepike .	Son náitalii badjenieiddain .
Omtrent samtidig ble fjellstua bygd på Greinernesset .	Sullii seamma áigge huksejuvvui duottarstohpu Greineranjárgii .
Oppsitterne var for det meste norske .	Hálddašeaddjin ledje eanaš dážat .
Ny skole i ny skolekrets	Ođđa skuvla ođđa skuvlabiirres
Jeg kaller tiåret fra 1960 til 1970 for mine gyldne år .	Mun gohčodan logijagi 1960:s gitta 1970:i iežan gollejahkin .
Jeg traff min kvinne i 1960 , ble gift i 1961 , og den ene ungen kom etter den andre .	Mun gávdnen iežan guoimmi 1960:s , náitalin 1961:s , ja nu mánná máná maŋis riegádii .
Ja , det ble ikke mer enn tre til sammen .	Na , eai dat dal šaddan eanet go golbma oktiibuot .
Og i 1962 ble Birgit og jeg ansatt på den flunkende nye skolen i den flunkende nye skolekretsen Skoganvarre .	Ja 1962:s moai Birggehiin oaččuime barggu dan áibbas ođđa skuvllas , áibbas ođđa Skuvvanvári skuvlabiirres .
For oss ble dette begynnelsen på noen eventyrlige år .	1950-logu loahpas ledje ollu skuvlamánát Skuvvanváris .
De bodde på internatet på Smørstad i Lakselv under skolegangen , og mistrivdes , særlig de minste .	Sii orro internáhtas Smørstad nammasaš báikkis Leavnnjas skuvlla váccedettiin ja ahkidušše , erenoamážit unnimusat .
Sivert Amundsen var blitt valgt inn i skolestyret .	Sivert Amundsen lei válljejuvvon skuvlastivrii .
Han hadde snakket mye med sine sambygdinger om egen skole for Skoganvarre .	Son lei ollu háleštan iežas gili olbmuiguin hukset sierra skuvlla Skuvvanvárrái .
Han hadde selv flere barn - både under og i skolealder .	Sus ledje alddis máŋga máná - sihke vuollel skuvlaagi ja skuvlaagis .
Han ville gjerne la dem bo hjemme i skoletiden .	Son háliidii ahte sii galge beassat orrut ruovttus skuvlla váccedettiin .
I skolestyret fikk han støtte fra sokneprest Elvenes og Gunhild Bjørklid , også av sin bror Hans A. Opstad , som var blitt ordfører .	Skuvlastivrras su dorjo suohkanbáhppa Elvenes ja Gunhild Bjørklid , ja maiddái iežas viellja Hans A. Opstad , gii lei válljejuvvon sátnejođiheaddjin .
God støtte fikk han også av skoleinspektør Harald Dahl og skoledirektør Arthur Gjermundsen .	Buori doarjaga fidnii son maiddái skuvladárkkásteaddjis Harald Dahlas ja skuvladirektevrras Arthur Gjermundsenas .
Vedtaket om å bygge en skole i Skoganvarre gikk således lett igjennom både i skole- og kommunestyre .	Mearrádus hukset skuvlla Skuvvanvárrái menestuvai álkidit sihke skuvlla- ja gielddastivrras .
Helt siden internatet ble bygd på Smørstad i 1910 hadde elevene fra Skoganvarre gått på skole i Lakselv .	Dan rájes go internáhta huksejedje Smørstadii 1910:s , ledje Skuvvanvári oahppit vázzán skuvlla Leavnnjas .
Der hadde de bodd en uke av gangen og spasert hjem til Skoganvarre i helgene , hele tre mil .	Doppe ledje sii orron vahkku háválassii ja vahkkoloahpaid sii manne vácci ruoktot , oktiibuot golbma miilla .
Jeg hørte mangen en trist historie fra den eldre generasjonen i bygda om en vond skoletid - med mobbing på internatet og sår hjemlengsel .	Gili vuorrasut olbmot muitaledje munnje nuppát ahkidis muitalusa váivves skuvladili birra - givssideami birra internáhtas ja bávččas ruoktoáibbbašeami birra .
Det var stor festivitas i bygda da skolen ble innviet i oktober 1962 .	Ledje stuorát riemut gilis go skuvla vihahuvvui golggotmánus 1962 .
Det var pyntet til fest i den kombinerte gymnastikk- og festsalen .	Sii ledje čiŋahan riemuide lášmmohallan- ja feastasálas .
Det var høytidelige taler , og det var overrekking av nøkler - fra den ene til den andre .	Doppe ledje allaáiggálaš sártnit , ja de lei čoavdagiid geigen - nuppis nubbái .
Til slutt stod jeg med nøklene i hånden .	Loahpas ledje čoavdagat mu gieđas .
Skolen var min !	Skuvla lei mu !
2. og 3. årskull høsten 1962 .	2. ja 3. jahkebuolva 1962 čavčča .
Sittende fra venstre : Ole Henriksen , Tor Amundsen , Nils Utsi , Kato Stene og Reidar Johansen .	Čohkkame gurut bealde : Ole Henriksen , Tor Amundsen , Nils Utsi , Kato Stene ja Reidar Johansen .
Stående : Torill Grøtte , Anne Lise Johansen , Berit Johansen , Anne Kirsten Eira og Marit Utsi .	Čuožžume : Torill Grøtte , Anne Lise Johansen , Berit Johansen , Anne Kirsten Eira ja Marit Utsi .
Læreren : Birgit Bergh	Oahpaheaddji : Birgit Bergh
Det er ikke alltid så lett å være lærer i en nyetablert skolekrets .	Ii leat álo nu álki leat oahpaheaddjin aiddo ásahuvvon skuvlabiirres .
Folk var ikke vant til å ha en skole i bygda , og mange var ikke helt klar over at lærerne kunne ha mye å gjøre .	Olbmot eai lean hárjánan dasa ahte gilis lei skuvla , ja máŋggas eai áibbas jáhkkán ahte oahpaheaddjis lei nu ollu bargu .
Det var ikke mange biler i Skoganvarre på 1960-tallet , og bussen mellom Karasjok og Lakselv gikk ikke altfor ofte .	1960-logus eai lean nu máŋga biilla Skuvvanváris , ja busse Kárášjoga ja Leavnnja gaskka ii mannan nu beare dávjá .
Det kom derfor av og til folk innom skolen og ba om bilskyss til Lakselv - og noen ganger til Karasjok .	Danin bohte duollet dálle olbmot skuvlii jearrat biilasáhtu Levdnjii - ja muhtumin Kárášjohkii .
Jeg kjørte folk så ofte jeg hadde anledning , men ikke alle skjønte at jeg kunne være opptatt også om ettermiddagene med skolearbeid .	Mun vuojihin olbmuid nu dávjá go sáhtten , muhto eai buohkat ádden ahte mun sáhtten leat doaimmas maiddái maŋŋelgaskabeaivve skuvlabargguiguin .
Klokken to sluttet jo skoledagen , og da trodde mange at lærerne var frie og franke til neste morgen , og kunne være sjåfører resten av dagen !	Guovtti áiggehan skuvlabeaivi nogai , ja dan maŋŋá jáhkke máŋggas ahte oahpaheaddjit ledje joavdelassan gitta nuppi iđidii , ja ahte reastabeaivve sii sáhtte leat vuoddjin !
På den annen side ble vi og hele bygda som en stor familie .	Nuppi láhkai fas de šattaimet mii ja olles gilli stuorra bearašin .
Folk kom innom på besøk , og var utrolig hjelpsomme .	Olbmot bohte dávjá gallestallat , ja ledje hirbmat veahkkái .
Skolen var bygd på fjellstuenesset .	Skuvlla ledje huksen duottarstohponjárgii .
Nedenfor skolegården lå grunnmuren etter fjellstua , som tyskerne svidde av høsten 1944 sammen med resten av bebyggelsen .	Vuolábealde skuvlašilju lei duottarstobu geađgejuolgi ja dán dálu ledje duiskalaččat boaldán 1944 čavčča seammaláhkai go muđuige gili .
Bare fjøset stod igjen .	Dušše návet lei báhcán .
Skoganvarre skolekrets var meget stor i utstrekning , selv om det ikke var så mange folk som bodde i den .	Skuvvanvári skuvlabiire lei hui viiddis , vaikko eai lean nu ollu olbmot geat orro doppe .
Den omfattet også Lávkajávri og Sávnnjojávri .	Dán biirii gulle maiddái Lávkajávri ja Sávnnjojávri .
Elevene fra disse utkantene av skolekretsen måtte innlosjeres i skoletiden .	Oahppit dáin skuvlabiirre boaittobeale guovlluin fertejedje olbmuid luhtte orrut skuvlla váccedettiin .
Elevene fra Lávkajávri ble plassert hos Marie Stene , som var skolens nærmeste nabo .	Lávkajávrri oahppit orro Marie Stene luhtte , gii lei skuvlla lagamus kránnjá .
Elevene fra Sávnnjojávri bodde hos Anna og Trygve Opdahl .	Sávnnjojávrri mánát orro Anna ja Trygve Opdahl luhtte .
Fortellinger fra gamle dager	Dološ muitalusat
Jeg gikk ofte på besøk både til Marie Stene og Anna og Trygve Opdahl .	Mun lávejin dávjá gallestallat Marie Stene ja Anna-guovtto Trygve Opdahlain .
De var flinke til å fortelle om gamle dager i bygda , og historiene skrev jeg ned .	Sii ledje čeahpit muitalit gili dološ áiggiid birra , ja muitalusaid mun čállen .
Marie fortalte gjerne om da hun og Hilmar slo seg ned på den øde Gairas-moen mellom Lakselv og Skoganvarre og forsøkte seg som nybyggere ; hvordan de flyttet videre til Luostejohka og dyrket jorden der .	Márjá mielalaččat muitalii mo lei go soai Hilmariin ásaiga ávdin Gáirrasguolbanii gaskkamuttus Leavnnja ja Skuvvanvári ja geahččaleigga ođđaássin álgit ; mo soai jođiiga viidáseappot Luostejohkii ja álggiiga eanandoaluin doppe .
Etter krigen bygde de sitt nåværende hjem i Skoganvarre .	Maŋŋá soađi soai huksiiga iežaska dáláš ruovttu Skuvvanvárrái .
Hilmar hadde vært ansatt som smed i veivesenet .	Hilmar lei maiddái bargan rávdin geaidnodoaimmahagas .
Trygve var sønn av fjellstueoppsitterne Oline og Anders Opdahl .	Trygve lei Oline ja Anders Opdahla , duottarstohpohálddašeaddji-guoktá bárdni .
Oline var fra Skjervøy og Anders fra Røros-traktene .	Oline lei eret Skiervvás ja Anders fas Gåebries ( Plassje , Røros ) .
Trygve snakket flytende både norsk , samisk og kvensk .	Trygve hálai njuovžilit sihke dáro- , sámi- ja kveanagiela .
Når samene stanget hodet mot språkmuren i sitt møte med det norske byråkratiet , var Trygve til stor hjelp .	Go sápmelaččat norde oaivvi giellamuvrra vuostá go deaivvadedje dáža byrokratiijain , de lei Trygve gearggus veahkehit .
Han var som en advokat , han sendte skriv i øst og vest for sine sambygdinger .	Son doaimmai ášševuoddjin , sáddii čállosiid duohkot deike iežas báikkiolbmuid ovddas .
Trygve fikk kongens fortjenstemedalje av den grunn .	Trygve oaččui gonagasa ánsomedálja dán barggu ovddas .
Annas morsmål var kvensk ; hun var fra Klemetstad i Lakselvdalen .	Anna eatnigiella lei kveanagiella ; son lei eret Klemetstadas Leavnnjaleagis .
Hun var en stille og beskjeden kvinne , som satt på vedkassen ved ovnen og lyttet til samtalen rundt kjøkkenbordet .	Son lei jaskes ja ujus nissonolmmoš , ja čohkkái muorrakássa alde uvdnagáttis ja guldalii hálešteami gievkkanbeavddi birra .
I 1964 ble et turistsenter med campinghytter bygd nedenfor skolen .	1964:s huksejuvvui turistaguovddáš gohttenbarttaiguin skuvlla vuolábeallái .
For så vidt en bra plassering og en god tradisjon å ta vare på .	Muhtun láhkai buorre sadji ja buorre árbevieru joatkka .
Der hadde jo Finnmarks eldste fjellstue ligget .	Dies han leage leamaš Finnmárkku boarráseamos duottarstohpu .
Men det var ikke så heldig for skolen å få en slik nabo .	Muhto skuvlii ii lean nu buorre diekkár kránnjá oažžut .
Mange av gjestene kom til Skoganvarre i helgene for å få seg en real fest .	Máŋga guossi bohte vahkkoloahpaid Skuvvanvárrái albma feastta časkit .
Det lød mye skrik og skrål fra hyttene .	Lei ollu huikkas ja riedja barttain .
Det var ikke få ølflasker jeg plukket opp i området rundt skolen .	Gal ledje eatnat vuollabohtalat maid mun čoggen skuvlla lagasbirrasis .
2 ½ lærer	2 1/2 oahpaheaddji
Skoganvarre skole hadde alt på én flate , vi slapp å løpe i trapper .	Skuvvanvári skuvla lei ovtta gearddis , mii eat dárbbašan tráhpáid goargŋut .
Det var to klasserom , et grupperom og en festsal .	Doppe ledje guokte klássalanja , okta joavkolatnja ja riepmosálla .
I tillegg var der et lærerrom i enden av korridoren , og en styrerbolig like ved skolebygget .	Dása lassin lei oahpaheaddjilatnja feaskára geažis , ja hoavdda ássandállu das dastán skuvlanurkkis .
Lærerrommet ble brukt som hybel .	Oahpaheaddjilanja mii geavaheimmet orrunlatnjan .
I min tid i Skoganvarre var skolen tredelt .	Mu áigodagas Skuvvanváris lei skuvla golmma juogus .
Mange av elevene kunne ikke norsk når de begynte på skolen .	Máŋga oahppi eai máhttán dárogiela go skuvlii álge .
Av den grunn lot vi første årskull være egen klasse .	Dán sivas divttiimet vuosttaš luohká leat sierra luohkkán .
Andre og tredje årskull var én klasse .	Nuppi ja goalmmát luohkkálaččat ledje ovttas klássalanjas .
Den tredje klassen var årskullene fjerde til syvende klasse .	Goalmmát joavkkus ledje njealjádis gitta čihččet luohkkálaččaid rádjái .
I 1963 innførte Porsanger kommune - eller Kistrand som den het den gang - niårig skole .	1963:s álggahii Porsáŋggu gielda - dahje Kistrand ( Goahgieddi ) nugo gieldda namma lei ovdal - ovccijagi skuvlla .
Fra da av gikk syvende årskull på ungdomsskolen i Lakselv .	Dan rájes de vázze čihččetluohkkálaččat nuoraidskuvlla Leavnnjas .
De første årene var det to fulle og en halv lærerstilling .	Vuosttaš jagiid ledje guokte olles ja okta bealle oahpaheaddjivirggi .
Birgit og jeg hadde de hele stillingene , den halve ble besatt av en student , som skiftet fra år til år .	Munnos Birggehiin ledje olles virggit , beallevirggis lei studeanta , ja ođđa bođii juohke jagi .
I 1966 ble den halve stillingen utvidet til en hel .	1966:s beallevirgi rievddai olles virgin .
Sverre Hatle fikk stillingen .	Sverre Hatle oaččui dán virggi .
Han var romsdaling .	Son lei Romsdalas eret .
På lærerskolen lærte han seg - på sin fritid - samisk skriftlig , og muntlig da han kom til Skoganvarre .	Oahpaheaddjiskuvllas oahpai son ieš - asttuáiggis - čálalaš sámegiela , ja njálmmálaš giela fas go bođii Skuvvanvárrái .
Det var omlag tredve elever i skolens første år .	Ledje sullii golbmalogi oahppi skuvlla álgojagi .
Tallet holdt seg over tredve - kanskje så vidt under noen ganger - de årene jeg var skolestyrer i bygda .	Lohku bisui badjelaš golbmalogis - muhtumin aiddo vuolábealde - dieid jagiid go mun ledjen skuvlajođiheaddjin gilis .
Det var passelig mange til å skape et godt miljø .	Dát lei aiddo muttát lohku vai šattai buorre biras .
Ikke en eneste gang opplevde vi hærverk på skolen .	Eat oktiige vásihan skuvlla bilideami .
Ikke en knust rute !	Ii oktage glássa cuvkejuvvon !
Ikke en eneste tagging på veggene .	Ii oktage seaidni lean sárggoduvvon .
Elevene kunne gå hvor de ville , vi hadde ikke stengte skoledører .	Oahppit besse mannat gosa áigo , mis eai lean lohkkaduvvon skuvlauvssat .
Tidlig om morgenen låste jeg opp ytterdøren til skolen .	Árrat iđđedis mun rahpen skuvlaolgouvssa .
Vi brukte ofte naturen i undervisningen .	Mii dávjá geavaheimmet meahci oahpahusas .
Vi hadde klasseturer vestover til Vuolajohkdalen .	Mis ledje luohkkámátkkit oarjjás Vuolajohleahkái .
Vi gikk turer østover til Gággajávri .	Mii láviimet finadit nuortan Gággajávrris .
Lærere og elever besteg Stálločohkka .	Oahpaheaddjit ja oahppit gorgno Stálločohkkii .
Elevene lærte oss å tenne bål i skog og mark både sommer og vinter .	Oahppit oahpahedje midjiide dola cahkkehit meahcis sihke geasset ja dálvet .
Jeg var en ivrig samler av antikvarisk litteratur .	Mun ledjen áŋgir čohkket oapmegirjjiid .
Fra antikvariater i Oslo og Trondheim fikk jeg boklister .	Oapmegirjegávppiin Oslos ja Troandimis fidnejin girjelisttuid .
Jeg ble særlig interessert i bøker om Finnmark .	Mun erenoamážit beroštišgohten girjjiin Finnmárkku birra .
Jeg ble tidlig oppmerksom på at Skoganvarre var nevnt i mange eldre publikasjoner .	Árrat fuomášin ahte Skuvvanvárri lei namahuvvon máŋgga boares girjjis .
Offerholmen og fjellstua har fått særlig mye omtale .	Oaffarsullo ja duottarstobu birra čuoččui erenoamáš olu .
Bygd med tradisjoner	Árbevirolaš gilli
Nedenfor skolen lå tuftene til fjellstua , som hadde så rike tradisjoner å se tilbake på .	Skuvlla vuolábealde ledje duottarstobu duktásajit , ja duottarstobus ledje hui rikkis árbevierut doložis .
Den var bygd i 1853 , og var den første fjellstua som ble reist i Finnmark .	Dat lei huksejuvvon 1853:s , ja dat lei vuosttaš duottarstohpu mii huksejuvvui Finnmárkui .
Landsdelen var - som alle vet - blitt brent av tyskerne senhøstes 1944 .	Riikkaoasi ledje duiskalaččat boaldán - nugo buohkat dihtet - skábman 1944 .
Jeg fikk den idéen at på disse historiske tuftene skulle vi anlegge et bygdetun .	Mun smiehtastin ahte dáidda historjjálaš duktásajiide mii sáhtášeimmet ráhkadit gilišilju .
Her kunne vi samle for ettertiden det som hadde unngått tyskernes brenning .	Deike sáhtášeimmet maŋit áigái čohkket buot daid maid duiskalaččat eai ollen boaldit .
Jeg registrerte gamle bygninger i området og bilte rundt for å kjøpe opp gjenstander med tanke på å plassere dem på bygdetunet .	Mun registrerejin boares dáluid guovllus ja vudjen birra buot oastimin dávviriid maid sáhtášii gilišilljui vurket .
Byggingen av turistsenteret ødela selvsagt for disse planene .	Turistaguovddáža huksen bilidii dieđusge dáid áigumušaid .
Men uansett hvor bygdetunet ville komme til å ligge , var det jo viktig å ta vare på de gamle gjenstandene .	Muhto dattetge gosa dal gilišillju ásahivččii , de han lei deaŧalaš vurket dološ dávviriid .
Jeg var optimist og holdt foredrag om saken , både i Skoganvarre og Lakselv .	Mun ledjen optimista ja dollen logaldallamiid ášši birra , sihke Skuvvanváris ja Leavnnjas .
Jeg ville også bruke skolen som et slags levende museum , der kunne både voksne og barn lære om Finnmarks fortid .	Mun maiddái háliidin geavahit skuvlla muhtunlágan ealli dávvirvuorkán , gos sihke ollesolbmot ja mánát sáhtte oahppat Finnmárkku vássánáiggis .
Jeg skrev både hit og dit for å få tak i førkrigsbilder fra Skoganvarre .	Mun čállen juohke sadjái fidnen dihtii ovdalsoahtegovaid Skuvvanváris .
De fleste av bildene var fra oppholdet på fjellstua i Skoganvarre .	Eanaš govat ledje sin orrumis Skuvvanvári duottarstobus .
Det aller eldste bildet fra bygda skaffet muséet i Tromsø meg ; et bilde som professor J. A. Friis tok i 1867 .	Boarráseamos gova gilis fidnejin Romssa dávvirvuorkkás ; gova maid professor J. A. Friis lei govvidan 1867:s .
Bildet viser fjellstueoppsitter Eva Brita Andersdatter der hun står ved stranden og tar farvel med sin gjest mens stakerne er på plass i båten .	Govas oidno duottarstohpohálddašeaddji Ándde Eva Brita / Eva Brita Andersdatter jávregáttis čuožžumin ja sávvamin guossásis mana dearvama , ja goargŋut leat juo fatnasis .
Forresten , det aller eldste bildet vi har fra Skoganvarre er tegningen av Offerholmen i Knud Leems verk fra 1767 ; Beskrivelse over Finmarkens Lapper !	Muhto liikká , buot boarráseamos govva mii mis lea Skuvvanváris , lea Oaffarsullo tevnnet Knud Leema girjjis 1767:s Beskrivelse over Finnmarkens Lapper ( Válddahusat Finnmárkku sápmelaččaid birra ) !
Samisk inn i skolen	Sámegiella skuvlii
Ingen av skolene i Porsanger hadde undervisning i samisk , selv om de fleste bygdene var samisktalende .	Ii ovttage Porsáŋggu skuvllas lean sámegiela oahpahus , vaikko eanaš giliin orro sámegielahállit .
Ja , det ble ikke engang opplyst i stillingsannonsene at samisk var morsmålet til elevene .	Ná eai oba čilgenge virgealmmuhusain ahte sámegiella lei ohppiid eatnigiella .
Slik var det også i andre kommuner .	Nu lei maiddái eará gielddain .
Det har kommet mangen en ny lærer til en skolekrets i våre nordligste fylker og ikke visst at bygdemålet ikke var norsk .	Leat boahtán máŋga ođđa oahpaheaddji min davimus fylkka skuvlabiirriide , dieđekeahttá ahte giligiella ii lean dárogiella .
Etter at Sverre Hatle kom til Skoganvarre , hadde vi en lærer som kunne undervise i samisk .	Go Sverre Hatle bođii Skuvvanvárrái , de lei mis oahpaheaddji gii sáhtii sámegiela oahpahit .
Vi fikk innført samisk begynneropplæring .	Mii álggaheimmet sámegiela álgooahpahusa .
Hans Eriksen , som var konsulent hos skoledirektøren i Finnmark , var til god hjelp .	Hans Eriksen , gii lei konsuleantan Finnmárkku skuvladirektevrra kantuvrras , lei buorren veahkkin .
Han kom til Skoganvarre og orienterte om planen på et foreldremøte .	Son bođii Skuvvanvárrái čilget áigumuša birra vánhenčoahkkimis .
Saken gikk greit igjennom i skolestyret , og samisk begynneropplæring kom i gang - i allfall på én skole i Porsanger .	Ášši mearriduvvui álkidit skuvlastivrras , ja sámegiela álgooahppu álggahuvvui - ainjuo ovtta skuvllas Porsáŋggus .
Samisktalende elever skulle få opplæring i sitt eget språk de første årene , for så i storskolen å gå over til norsk , og da med et solid grunnlag i sitt eget språk .	Sámegielat oahppit galget oažžut oahpahusa iežaset gillii álgojagiid , ja de galge bajit luohkáin dárostišgoahtit , ja dalle galggai sis leat nana duogáš iežaset gielas .
Den samiske begynneropplæringen var frivillig .	Sámi álgooahpahus lei eaktodáhtolaš .
Besøk fra den store verden	Gallestallit stuorra máilmmis
Skoganvarre er Porsangers utpost mot Karasjok .	Skuvvanvárri lea Porsáŋggu boaittobealbáiki Kárášjoga guvlui .
Men jeg hadde aldri følelsen av å bo i en utkant .	Muhto ii goassige mu mielas orron ahte mii oruimet boaittobealbáikkis .
For stadig vekk var vi i sentrum for oppmerksomheten .	Mii han leimmet álo beroštumi guovddážis .
Hans A. Opstad var ordfører i mine første Skoganvarre-år .	Hans A. Opstad lei sátnejođiheaddji mu Skuvvanvári álgojagiid .
Hver gang Porsanger fikk besøk av folk som skulle studere historiske eller skolemessige forholdt i kommunen , bilte han dem til Skoganvarre og avleverte dem hos meg .	Juohke háve go Porsáŋgui bohte olbmot geat galge guorahallat historjjálaš dahje skuvlii guoskevaš dilálašvuođaid gielddas , de son sáhtostii dáid Skuvvanvárrái ja guđii daid mu lusa .
Det var ikke få slike besøk jeg fikk i min tid som skolestyrer i bygda .	Mun muosáhin oalle máŋga diekkár gallestallama iežan skuvlahoavdaáigodagas gilis .
Vi fikk besøk av en professor fra Lund universitet i Sverige .	Min bođii gallestallat Lund universitehta professor Ruoŧas .
Han var kommet for å finne opphavet til kommunenavnet .	Duođaigo šattai pors-nammasaš rássi ( guossarássi ) Porsáŋggus ?
Jeg gikk ut og plukket en porsplante til ham , og dermed hadde han beviset .	Mun mannen olggobeallái dálu ja vižžen sutnje rási , ja nu de lei sus duođaštus .
Skjønt senere er det reist tvil om at Porsanger er oppkalt etter denne planten .	Vaikko maŋŋáhan gal leat eahpidan ahte Porsáŋggu namma boahtá dán rásis .
Flere navneforskere mener at navnet kommer av et gammelt samisk navn som betyr en stor fjord .	Máŋga báikenammadutki oaivvildit ahte namma lea dološ sámi namma mii mearkkaša stuorra vuotna .
Vi fikk besøk av en kvinnelig professor fra USA .	Min bođii USA:s gallestallat nissonolmmoš gii lei professor .
Hun ville studere den samiske klesdrakten .	Son háliidii dutkat sámi gávtti .
Denne gangen var det Anny Haugen - rektor på husflidsskolen i Lakselv - som sendte gjesten til Skoganvarre .	Dán háve lei Anny Haugen - duodjeskuvlla rektor Leavnnjas - gii sáddii guossi Skuvvanvárrái .
Vi besøkte en reineierfamilie , som hadde et rikt utvalg av samedrakter å vise fram .	Mii gallestalaimet boazosápmelaš bearraša , ja sis ledje doarvái ollu gávttit čájehit .
En gang kom skoledirektøren for Grønland på besøk .	Oktii bođii Kalaallit Nunaatas skuvladirektevra gallestallat .
Direktøren var interessert i å studere hvordan vi la opp undervisningen .	Direktevra háliidii diehtit mo mii čađaheimmet oahpahusa .
For på Grønland hadde de liknende problem : Dansk var administrasjonsspråket , og grønlandsk talespråket .	Kalaallit Nunaatas han lei seammalágan váttisvuohta : Dánskkagiella lei hálddahusgiellan , ja inuihttagiella fas hállangiellan .
Fra Tsjekkoslovakia kom en deputasjon med skolefolk og var interesserte tilhørere da jeg redegjorde for språksituasjonen og undervisningen .	Čehkoslovákias bođii skuvlaolbmuid joavku ja sii guldaledje áŋgirit go mun čielggadin gielladili ja oahpahusa .
En annen gang kom et TV-team fra Jugoslavia .	Eará háve bođii TV-joavku Jugoslávias .
De filmet hverdagen til en jente fra Skoganvarre når hun gikk på ungdomsskolen i Lakselv .	Sii filbmejedje muhtun nieidda árgabeaivvi nuoraidskuvllaoahppin Leavnnjas .
Lederen for TV-teamet hadde vært krigsfange i Nord-Norge og snakket perfekt norsk .	TV-joavkku jođiheaddji lei leamaš soahtefáŋgan Davvi-Norggas ja hálai čielga dárogiela .
Elever til topps	Vuiteš oahppit
Stort sett var elevene som over alt ellers .	Oahppit ledje eatnašat nugo muđuige eará báikkiin .
Noen var flinke og andre mindre flinke .	Muhtumat ledje čeahpit ja nuppit fas eai nu čeahpit .
Men det pussige var at både sportslig og boklig hadde vi flere toppelever .	Muhto mearkkalaččat mis ledje máŋggat sihke falis ja girječeahpes násteoahppit .
Den gangen hadde skolene to årlige idrettsstevner i Porsanger .	Dalle lávejedje skuvllain guovtti geardde jahkái faláštallamat Porsáŋggus .
Det var friidrett om høsten og skistevne om vinteren .	Čakčat lei bođufaláštallan ja dálvet fas gilvočuoigan .
Hver skole stilte med 25 % av elevene .	Juohke skuvllas ledje 25% ohppiin .
Skolene fikk poeng etter elevenes plassering i konkurransen .	Skuvllaide adde čuoggáid ohppiid gilvosajusteami mielde .
Poengene ble lagt sammen , og tallet ble dividert på antallet av skolens deltagere .	Čuoggáid bidje čoahkkái , ja logu juhke skuvlla oasseváldiid loguin .
Skoganvarre skole hadde den beste skihopperen i hele kommunen : Johannes Guttorm .	Skuvvanvári skuvllas gávdnui buoremus njuikejeaddji olles gielddas : Johannes Guttorm .
Han seiret år etter år - fra han gikk i fjerde klasse til han avsluttet i sjette klasse .	Son vuittii juohke jagi - njealját luohká rájes gitta dassážii go loahpahii guđát luohká .
Han var like suveren vinner da han kom på ungdomsskolen i Lakselv .	Son vuittii seamma álkidit go álggii nuoraidskuvlii Levdnjii .
Han seiret ikke bare i sin klasse , men var også bedre enn deltagerne i klassene over seg .	Son ii dušše vuoitán iežas ahkásaččaid gaskkas , muhto lei maiddái buoret go boarrásut oasseváldit .
På jentesiden hadde vi Øyfrid Johansen .	Nieiddain lei Øyfrid Johansen buoremus .
Vi stilte opp med henne fra hun var andreklassing .	Mii dieđiheimmet su gilvvuide nuppi luohká rájes .
Hun vant suverent langrenn og slalåm år etter år .	Son álkidit vuittii gilvočuoigama ja ladnjedallama juohke jagi .
Et år ble hun kretsmester for Vest-Finnmark i sin klasse .	Oktii šattai Oarje-Finnmárkku biiremeašttirin iežas ahkásaččaid gaskkas .
En vinter arrangerte ungdomsskolen i Lakselv det årlige skimesterskapet mellom ungdomsskolene i Porsanger , Karasjok og Kvalsund .	Muhtun dálvve lágidii Leavnnja nuoraidskuvla jahkásaš čuoigangilvvohallama Porsáŋggu , Kárášjoga ja Fálesnuori nuoraidskuvllaide .
Rennet foregikk i Skoganvarre , og gjestene fikk låne skolen til garderobe og spisesal .	Gilvvohallan lei Skuvvanváris , ja guossit ožžo luoikkasin skuvlla molssodanlanjaid ja borransála .
Til gjengjeld fikk vi stille opp med en av våre elever i langrennsløpet .	Giittusin mii oaččuimet diktit ovtta min ohppiin leat mielde gilvočuoigamis .
Lakselv ungdomsskole vant stort over de andre ungdomsskolene , de ble bare slått i løypa av sjetteklassingen Øyfrid Johansen fra Skoganvarre .	Leavnnja nuoraidskuvla vuittii stuorrát eará nuoraidskuvllaid badjel , muhto sii eai birgehallan guđátluohkkálaččas Øyfrid Johansenis , Skuvvanváris eret .
Med disse to elevene , Øyfrid og Johannes - og andre som heller ikke var dårlige - vant vi flere ganger det kommunale skolemesterskapet .	Dáinna guvttiin ohppiin , Øyfrid-guoktáin Johanasain - ja earáin geat eaige lean njoazit - mii vuittiimet máŋgii gieldda skuvlameašttirgilvvohallamiin .
Øyfrid Johansen med diplom og medalje hun fikk da hun erobret kretsmesterskapet i langrenn for sin klasse for Vest-Finnmark .	Øyfrid Johansen diplomain ja medaljain man vuittii čuoigamis Oarje-Finnmárkku biiremeašttirvuođa luohkástis .
Skoleflinke elever hadde vi flere av .	Mis ledje máŋggat čeahpes oahppit .
En av dem gikk til topps i en landsomfattende stilkonkuranse .	Okta sis vuittii riikkaviidosaš stiilačállingilvvu .
Einar Amundsen gikk bare i fjerde klasse da han vant stilkonkurransen om farene ved å gå på tynn is .	Einar Amundsen ii lean go njealját luohkás go vuittii stiilačállingilvvu fáttáin » Váralašvuođat asehis jieŋa alde johtalit " .
Han skulle forøvrig ha gått i tredje , men ble flyttet opp en klasse på grunn av sine evner .	Son muđui galggaige leat goalmmát luohkás , muhto beasai álgit bajit luohkkái go lei nu čeahppi .
Gutten fikk seg en Oslo-tur som premie .	Gánda oaččui Oslo-mátkki vuoitun .
Det var ikke få aviser som skrev om ham og konkurransen .	Ledje oalle máŋga aviissa mat čálle su ja gilvvu birra .
Et år deltok skolen vår i en landsomfattende heimstadkonkurranse .	Ovtta jagi oassádalai skuvla riikkaviidosaš ruovttubáikegilvvus .
Det ble kåret syv likeverdige vinnere , og blant dem var Skoganvarre skole .	Čieža seammaárvosaš vuoiti ledje , ja okta dain lei Skuvvanvári skuvla .
I den anledning fikk vi besøk av Harry Westrheim fra NRK Finnmark .	Dán oktavuođas de bođii Harry Westrheim NRK . Finnmárkkus min gallestallat .
Han laget et radioprogram om oss . Det ble sendt i skolekringkastingen .	Son ráhkadii radioprográmma min birra , mii sáddejuvvui skuvlaradios .
Heftet med heimstadoppgaven oppbevarte vi i en glassmonter i skolekorridoren .	Ruovttubáikebargobihttá-gihppaga mii vurkkodeimmet glássavuorkkás skuvlafeaskáris .
Det var med stolthet vi viste det fram .	Mii rámiin dan čájeheimmet .
På veggene i korridoren og festsalen hengte vi innrammede bilder både fra livet på skolen og fra bygda i gamle dager .	Feaskkirseinniide ja riepmosállaseinniide mii heaŋgguimet rámmejuvvon govaid sihke skuvlla eallimis ja gili dološ áiggis .
Akvarium	Akvária
Som gutt hjemme i Skien hadde jeg hatt et akvarium .	Gándan ruovttus Skienis lei mus akvária .
Da jeg kom til Lakselv som lærer , ble jeg kjent med Ingvald Betsi .	Go bohten Levdnjii oahpaheaddjin , de oahpásmuvven Ingvald Betsii .
Han var vaktmester på skolen og en nevenyttig kar .	Son lei skuvlla viessohoaiddár ja duojáris olmmái .
Han laget akvarier både til seg selv og til meg .	Son ráhkadii akváriaid sihke alccesis ja munnje .
Da Birgit og jeg flyttet til Skoganvarre , hadde vi selvsagt akvariet med oss .	Go moai Birggehiin fárriime Skuvvanvárrái , de lei munnos dieđusge akvária fárus .
Etter hvert fikk vi flere akvarier .	Dađistaga hágaimet eanet akváriaid .
På det meste hadde vi fire : Ett i storklasserommet , ett på lærerhybelen ( det var det største , på over 200 liter ) , ett i vår egen stue , og ett ganske lite i småklasserommet .	Eanemusat mis ledje njeallje : Okta stuorraklássalanjas , okta oahpaheaddji láigolanjas ( dat lei stuorámus , badjel 200 lihttera ) , okta iežame stobus ja okta oalle uhca akváriaš smávvaklássalanjas .
Vi hadde mye glede av akvariene , både som pynt og til undervisningsbruk .	Mis lei ollu illu dáid akváriaiguin , sihke čikŋan ja oahpahusatnui .
Det var fint i den lange vinteren å kunne sitte og se på grønne planter og fargerike fisker .	Guhkes dálvvis lei buorre čohkkát ja gaivát ruoná šattuide ja ivdnás guliide .
Elevene fikk se yngel av levendefødende guppyer og sverddragere svømme omkring .	Oahppit besse oaidnit veajehiid maid guppyat ( Poecilia reticulata ) riegádahttet eallin ja oidne miehkkegessiid vuojadeamen .
De fikk se hvordan munnrugeren fra Nilen passet på avkommet sitt .	Sii besse oaidnit mo Nilena njálbmelálli divššui veajehis .
Om våren hadde vi froskeyngel i det lille akvariet i småklasserommet .	Go cubboálggut šadde smávva cuoppun , de guttiimet daid várrogasat Bajitjávrái ja luittiimet daid gáddegurrii .
Elevene fikk lære at selv en frosk - hvor liten den enn var - skulle få leve og utvikle seg i sitt rette miljø .	Oahppit ohppe ahte velá cuoppuge - man unni de leaččai - galggai beassat eallit ja ovdánit iežas rivttes birrasis .
I 1962 ble altså skolen tatt i bruk .	1960-logu álggus oaččui Skuvvanvárri ollu .
Høsten etter ble det nybygde kapellet vigslet av den fargerike biskopen Monrad Norderval .	Skuvla álggahuvvui 1962:s . Maŋit čavčča vihahii ivdnás bisma Monrad Norderval ođđa kapealla .
Det var storinnrykk av folk ; presteprosesjonen gikk fra skolen til kapellet , og tilbake til kirkekaffe i festsalen på skolen etter gudstjenesten .	Ledje ollu olbmot boahtán ; báhpaidjoavku váccii skuvllas kapellii , ja ruovttoluotta fas girkokáffii skuvlla riepmosállii ipmilbálvalusa maŋŋá .
17. mai i kofte	Miessemánu 17. beaivve gávttehassan
17. mai ble hvert år feiret i Lakselv .	Miessemánu 17. beaivve ávvudeimmet juohke jagi Leavnnjas .
Om morgenen kom en buss og hentet elever og lærere .	Iđđedis bođii busse viežžat ohppiid ja oahpaheddjiid .
Så stilte vi opp i 17. maitoget , som startet fra barneskolen i Lakselv og gikk en lang runde .	De mii searvvaimet miessemánu 17. beaivve ráidui , mii vulggii Leavnnja mánáidskuvllas ja váccii guhkes mohki .
Fra første året av gikk Skoganvarre skole først i toget .	Álgojagis juo Skuvvanvári skuvla lei njunnošis ráiddus .
Bare selve komitéen og politiet gikk foran oss .	Dušše ieš lávdegoddi ja boles ledje min ovddabealde .
Vi var jo et meget fargerikt innslag , for svært mange av elevene våre stilte opp i kofte .	Mii han leimmet oalle ivdnás joavku go oalle ollosat ohppiin ledje gávttehasat .
Det gjorde lærerne også .	Oahpaheaddjit maid geavahedje gávtti .
Selv om mine kolleger og jeg ikke var samer , representerte vi en samisk bygd .	Vaikko mu bargoskihpárat eai lean sápmelaččat , inge mun lean sápmelaš , de mii ovddasteimmet sámi gili .
Skolene gikk under hver sin fane , men Skoganvarre hadde ingen .	Skuvllain ledje iežaset leavggat , muhto Skuvvanváris ii lean .
Vi gikk derfor i gang med å samle inn penger til en skolefane .	Danin mii álggaheimmet ruhtačoaggima fidnet iežamet skuvlaleavgga .
I tillegg til innsamling i selve bygda , fikk vi midler fra flere institusjoner ; den største gaven kom fra garnisonen på Porsangmoen .	Lassin gili iežas ruhtačoaggimii , mii oaččuimet ruđa máŋggain ásahusain ; stuorámus skeaŋkka mii oaččuimet Iŋggášguolbana ( Porsangmoen ) garnisovnnas .
Som takk holdt jeg kåseri om noaiden Johan Kaaven på en tilstelning i leiren .	Giittusin mun dollen hearvasága noaiddi Johan Kaavena birra muhtun doaluin leairras .
Sverre Hatle hadde tegnet et festlig diplom og overrakte det til sjefen med mangt et takkens ord .	Sverre Hatle lei sárgon somás diploma ja geigii dan hovdii ollu giitosiiguin .
Selveste Per Hætta tegnet fanen .	Ieš Piera Hætta lei sárgon leavgga .
Det ble hans siste mesterverk .	Dát lei su maŋimus meašttirbargu .
Han døde utpå sommeren samme år av et hjerteinfarkt mens han hadde maleriutstilling i Oslo .	Son jámii geassit seamma jagi váibmodohppehagas go lei doallamin málagovvačájáhusa Oslos .
I god tid før grunnlovsdagen fikk vi den ferdige fanen sendt fra flaggprodusenten i Oslo .	Buori áiggi ovdal vuođđolágabeaivvi mii oaččuimet gárvves leavgga leavgabuvttadeaddjis Oslos .
Den 17. mai 1967 ble en stor begivenhet i Skoganvarre .	Miessemánu 17. beaivve 1967 lei stuorra dáhpáhus Skuvvanváris .
Vi hadde en høytidelighet om morgenen på skoleplassen .	Mis lei heajaskas dilálašvuohta iđđedis skuvlašiljus .
Flagget vaiet , sola skinte , elevene spilte Ja , vi elsker og Sámesoga lávlla på blokkfløyte .	Leavga libardii , beaivváš báittii , oahppit čuojahedje » Ja , vi elsker " ja » Sámisoga lávlaga " njuolggonjurggonasain .
Per Hætta var æresgjest .	Piera Hætta lei gudneguossin .
Skoleinspektør Helmer Mikkelsen og jeg holdt hver vår tale .	Moai skuvlainspektevrrain Helmer Mikkelseniin doalaime goabbáge sártni .
Midt mellom oss holdt Sverre Hatle skolefanen .	Munno gaskkas doalai Sverre Hatle skuvlaleavgga .
Den er i silke .	Dat lea silkkis ráhkaduvvon .
Fargen er orange med skrift og figurer i blått .	Ivdni lea oranša alit čállosiin ja govadagaiguin .
Figurene er enkle , slik de skal være på en fane .	Govadagat lea eaŋkalat , nugo galgetge leat leavggas .
Midt på fanen er en silhuett av Sieidesuolo som symbol på bygdas eldgamle kultur .	Leavgga guovddážis lea Sieidesullo govadat mii lea gili don dološ kultuvrra symbolan .
Rundt holmen står stiliserte figurer som symboliserer bygdas gamle næringsveier jakt og fiske .	Sullo birra leat ovttageardánis govadagat mat govastit gili boares ealáhusaid bivddu ja guolásteami .
Da vi senere på dagen som vanlig gikk først i toget i Lakselv , var Sverre Hatle fanebærer .	Go mii maŋŋelis dego dábálaččat leimmet vuosttažin ráiddus Leavnnjas , de lei Sverre Hatle leavgaguoddin .
Det var viktig å lage faste tradisjoner i den nye skolekretsen .	Lei deaŧalaš ásahit bistevaš árbevieruid ođđa skuvlabiirii .
Siste skoledag før juleferien var elever og lærere samlet i kapellet .	Maŋimus skuvlabeaivve ovdal juovlaluomu ledje oahppit ja oahpaheaddjit čoahkkanan kapellii .
Dette gjentok seg hvert år med feltprestens hjelp .	Dát geardduhuvvui juohke jagi fealtabáhpa vehkiin .
Vi kunne jo ikke forlange at soknepresten skulle stille opp hver gang vi ville ha gudstjeneste ; han hadde flere kirker og kapell i sitt vidstrakte distrikt .	Miihan eat sáhttán gáibidit ahte suohkanbáhppa galggai boahtit juohke háve go mii háliideimmet ipmilbálvalussii ; sus ledje moanat girkut ja kapeallat viiddis guovllustis .
Nyttårsaften var det forresten også gudstjeneste i kapellet vårt ved feltpresten .	Ođđajageeahkeda lei maiddái ipmilbálvalus kapeallasteamet fealtabáhpa bokte .
Like før Sivert Amundsen ringte det nye året inn , gikk fire av elevene sammen med presten foran alterringen .	Jur ovdalgo Sivert Amundsen čuojahii girkobielluid ođđajagi gudnin , de manne njeallje oahppi ovttas báhpain áltárgearddu ovddabeallái .
Elevene leste høyt hvert sitt skriftsted , som de hadde lært utenat .	Oahppit lohke jitnosit čálabáikkiid maid ledje bajil oahppan .
Det var et høytidelig øyeblikk .	Dát lei allaáiggálaš boddu .
Det elektriske lyset var slått av , bare stearinlysene brant .	Elrávdnječuovga lei jáddaduvvon , dušše gintalat čuvge .
Men tilbake til siste skoledag før juleferien : Før gudstjenesten var elever og lærere samlet i festsalen .	Muhto ruovttoluotta min maŋimus skuvlabeaivái ovdal juovlaluomu : Ovdal ipmilbálvalusa ledje oahppit ja oahpaheaddjit čoahkkanan riepmosállii .
Vi gikk rundt juletreet , og hadde generalprøve på underholdningen .	Mii joraimet juovlamuora birra , ja mis lei iežamet guoimmuheami maŋimus hárjehus .
Fra julefesten 1963 .	Juovlafeasttas 1963:s .
Et fast innslag i juleunderholdningen var sangen " Det første lys jeg tenner " .	Juovlasuohtastallamis lei álo dáhpin lávlut " Det første lys jeg tenner " .
Fire elever i småskolen sang hvert sitt vers .	( Cahkkehan vuosttáš gintala ) Njeallje smávvaskuvlaoahppi lávlo guhtege vearssa .
Halvveis i sangen ble juleevangeliet lest , også av en elev i småskolen .	Lávlaga beallemuttus logai eará smávvaskuvlaoahppi juovlaevangeliuma .
Jentene fra venstre : Anne Lise Johansen , Torill Grøtte , Berit Ellen Utsi og Kari Marie Utsi .	Nieiddat gurut bealde : Anne Lise Johansen , Torill Grøtte , Berit Ellen Utsi ja Kari Marie Utsi .
Gutten som leser evangeliet : Nils Utsi	Gánda gii lohká evangeliuma : Nils Utsi .
Premieren hadde vi på vår store fest i romjulen , som foreldrene arrangerte .	Vuosttaščájáhus lei min stuorra feasttas basiid gaskkas , maid vánhemat lágidedje .
Da var det stuvende fullt på skolen .	Dalle lei bahkka dievva skuvllas .
Hele Skoganvarres befolkning var der , i tillegg kom også utflyttede skoganvarreværinger fra Karasjok og Lakselv .	Olles Skuvvanvári álbmot lei doppe , ja lassin bohte velá eretfárren skuvvanvárrelaččat Kárášjogas ja Leavnnjas .
Det var gang rundt juletreet i tillegg til underholdningen som ble vist på scenen , og det var boller og brus til barna .	Mii joraimet juovlamuora birra ja de lei guoimmuheapmi mii lávddi alde čájehuvvui , ja velá bollát ja bruvsa mánáide .
Det var filmframvisning i et klasserom for de små , mens de voksne slappet av med kaffe og kaker .	Filbmačájeheapmi lei klássalanjas unnoraččaide , ja dan botta herskostalle ollesolbmot gáhkkokáfiin .
Og så kom julenissen !	Ja de bođii juovlanigá !
Når nissene takket for seg og trakk seg tilbake , måtte jeg stille meg i døren for å passe på at ingen fra forsamlingen gikk ut .	Go juovlanigá-guovttos giittiiga iežaska ovddas ja manaiga olggos , de fertejin mun uvssa fáktet vai ii oktage olmmoš siste beassan olggos .
For nissenes reinsdyr måtte ikke bli skremt .	Nigáid herggiid han ii galgan baldit .
Det er klart at det var mange som ville ut og se på dem .	Ledje ollosat geat háliidedje olggos daid oaidnit .
Men jeg var streng og holdt alle tilbake .	Muhto mun ledjen garas ja dollen buohkaid siste .
De nysgjerrige måtte nøye seg med å høre min beskrivelse av reinene og sleden som lettet fra den snedekte gårdsplassen og fløy av sted over fjellene til Alta .	Sii geat ledje sáhkkii , fertejedje duhtat mu muitalussii herggiid ja reagaid birra mat loktanedje muohtašiljus ja girdiledje váriid badjel Áltái .
Mange av julesketsjene gjorde stor lykke , ikke minst dramatiseringen av sangen " Mors lille Ole " .	Geahččit liikojedje juovlaneavtttalmasaide , eaige unnimusat dramatiserejuvvon lávlagii " Mors lille Ole " ( Eatni unna Ovlláš ) .
Borghild Johansen hadde rollen som Ole som møtte bjørnen i skogen .	Borghild Johansen nevttii Ovllážin , gii gávnnadii guovžžain vuovddis .
Marit Eira ( krypende på gulvet ) spilte bjørnen .	Marit Eira ( njoammu láhttis ) nevttii guovžan .
Kongelig besøk	Gonagaslaš gallestallan
Våren 1969 besøkte Norges nygifte kronprinspar Finnmark .	Giđđat 1969 galledii Norgga easkanáitalan ruvdnoprinsabárra Finnmárkku .
De kom også innom Skoganvarre .	Soai maiddái finadeigga Skuvvanváris .
18. april kom tre helikoptere fra Karasjok med de kongelige og deres følge . Det var en strålende solskinnsdag .	Cuoŋománu 18. beaivve bohte golbma helikoptera Kárášjogas gonagaslačča-guoktáin ja sudno mieđusteddjiiguin .
Helikopterene landet på isen på Øvrevann nedenfor turistsenteret .	Helikopterat seivo jieŋa ala Bajitjávrái turistaguovddáža vuolábeallái .
Et stykke oppe i bakken ventet kommunens ordfører og formannsskap .	Gáttis vurde gieldda sátnejođiheaddji ja ovdagoddi .
Skoleelever og lærere stod oppmarsjert i kofte med skolefanen i midten .	Skuvlaoahppit ja oahpaheaddjit čuččodedje gávttehassan ja skuvlaleavga lei fárus .
Vi hadde trent lenge på dette !	Mii leimmet hárjehallan guhká dán dilálašvuhtii !
Ordføreren presenterte oss for de kongelige .	Sátnejođiheaddji presenterii min ruvdnoprinsabárrii .
Småskoleeleven Anne Kirsten Utsi gikk et skritt fram , neide pent og overrakte kronprinsen en modell av en elvebåt .	Smávvaskuvlaoahppi Anne Kirsten Utsi lávkii ovddas , sojaldahttii čippiid čábbát ja geigii ruvdnoprinsii johkafatnasa modealla .
Båten hadde vi fått bygdas egen treskjærer , Johan Johansen , til å lage til oss .	Fatnasa leimmet fidnen duojára , Johan Johansena , ráhkadit midjiide .
Johan er etterkommer av både den første som bosatte seg fast i Skoganvarre , og av fjellfolket som alltid har holdt til i området .	Juhán lei vuosttaš Skuvvanvári fástaássi maŋisboahtti ja lei maiddái badjeolbmo sogas geat dien guovllus álo leat orron .
Båttypen han laget , har vært brukt i uminnelige tider av samene .	Fanasmálle maid son ráhkadii , leat sápmelaččat geavahan don doložis juo .
Skoganvarre , 18. april 1969 .	Skuvvanvárri cuoŋománu 1969 .
Kronprinsparet var på offisiell gjesting i Porsanger og landa med helikopter i Skoganvarre .	Ruvdnaprinsabárra lei almmolaš guossin Porsáŋggus ja seivvuiga helikopteriin Skuvvanvárrái .
Småskoleeleven Anne Kirsten Utsi overrekker en modell av elvebåt til kronprinsparet .	Smávvaskuvlaoahppi Anne Kirsten Utsi geige ruvdnaprinsabárrii johkafanasmálle .
Sankthansaften 1969 bilte jeg fra Skoganvarre .	Mihcamáreahket 1969:s guđđen Skuvvanvári biillain .
Min lille Morris Miniminor var full-lastet med kone og barn .	Mu uhca Morris Miniminor lei dievva eamidiin ja mánáiguin .
Vi flyttet til Hjørungavåg , der Birgit er fra .	Mii fárriimet Hjørungavågii , gos Birgget lei eret .
Så var vårt Skoganvarre-eventyr slutt .	Nu de lei min Skuvvanvári vásáhus meattá .
Men hver sommer er vi tilbake .	Muhto juohke geasi mii boahtit ruovttoluotta .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Bertil Johansen :	Bertil Johansen :
– Internatstyrer , skolesjef , samisk- og finsklærer	- Internáhttajođiheaddji , skuvlahoavda , sámegiel- ja suomagieloahpaheaddji
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundii
Bertil Johansen ( Foto : Basia Głowacka )	Bertil Johansen ( Govva : Basia Głowacka )
Bertil Johansen er født i 1943 i Rovaniemi i Finland .	Bertil Johansen lea riegádan 1943:s Roavvenjárggas Suomas .
Han er vokst opp i Rovaniemi , Oulu , Karasjok og Lakselv , og har gått framhaldsskole i Billefjord , gymnas i Alta og lærerskole i Tromsø .	Son lea bajásšaddan Roavvenjárggas , Oulus , Kárášjogas ja Leavnnjas , ja lea vázzán joatkkaskuvlla ( framhaldsskole ) Billávuonas , gymnása Álttás ja oahpaheaddjiskuvlla Romssas .
Seinere har han tatt videreutdanning i finsk .	Maŋŋil son lea váldán liigeoahpu suomagielas .
Bertil Johansen var lærer i Børselv i Porsanger 1965–69 , fra da har han bodd i Sørøysund , / Hammerfest der han har vært lærer og skolesjef .	Bertil Johansen lei oahpaheaddjin Bissojogas Porsáŋggus 1965–69 , ja dan rájes lea orron Sállannuoris / Hámmárfeasttas , gos lea leamas oahpaheaddjin , internáhttajođiheaddjin ja suohkana skuvlahoavdan .
– Mor mi kom fra Kemi i Finland , far min fra Boftsa i Tana .	– Mu eadni bođii Giemas Suomas , áhčči ges Bovccás Deanus .
De første åra mine bodde vi i Finland .	Mu vuosttaš eallinjagiid oruimet Suomas .
Rett etter krigen flytta vi til Karasjok , da far fikk jobb på et sagbruk der .	Juste maŋŋil soađi fárriimet Kárášjohkii , go áhčči oaččui barggu sahás doppe .
Mor hadde finsk som morsmål , mens far snakka både finsk , samisk og norsk .	Eatnis lei suomagiella eatnigiellan , áhčči ges humai sihke suomagiela , sámegiela ja dárogiela .
Derfor blei finsk hjemmespråket vårt .	Danin šattai suomagiella min ruovttugiellan .
Blant ungene i Karasjok gikk det på samisk , som derfor var det andre språket jeg lærte .	Mánáid gaskkas Kárášjogas humaimet sámegillii , ja sámegiella lei danin nubbi giella maid ohppen .
Skolegang i Karasjok og Porsanger	Skuvlavázzin Kárášjogas ja Porsáŋggus
Norsk kunne jeg lite av da jeg begynte på skolen i Karasjok i 1950 .	Dárogiela máhtten hui funet go álgen skuvlii Kárášjogas 1950:s .
Så gikk vi et år i lokala til Den samiske folkehøgskolen , før den nye grunnskolen sto ferdig og vi flytta dit .	Dasto vácciimet jagi Sámi álbmotallaskuvlla visttis , ovdal go ođđa álbmotskuvla gárvvistuvvui , ja de fárriimet dohko .
I Karasjok hadde jeg Anna Mørk som lærer så lenge jeg var der .	Kárášjogas mus lei Anna Mørk oahpaheaddjin nu guhká go ledjen doppe .
Hun måtte jo undervise på norsk , men brukte samisk overfor enkeltelever når det trengtes .	Son han fertii oahpahit dárogillii , muhto geavahii sámegiela gulahallat eaŋkilohppiin go lei dárbu .
Blant elevene blei det mest snakka samisk .	Ohppiid gaskkas geavahuvvui eanas sámegiela .
Anna Mørk i midlertidig husvære i Karasjok etter krigen .	Anna Mørk gaskaboddosaš orrunbáikkis Kárášjogas maŋŋá soađi .
Det bodde hun i alle fall fra sommeren 1945 og ut 1946 .	Doppe orui goit 1945 geasi rájes gitta 1946 lohppii .
Far min døde da jeg var 7 år , og etter noen år gifta mor mi seg igjen – også denne gang med en kven fra Tana .	Áhčči jámii go ledjen 7-jahkásaš , ja moadde jagi maŋŋá náitalii eadni fas , – maiddái dán háve kveanain Deanus .
Han var rutebilsjåfør og vi flytta da til Lakselv , der han hadde jobb .	Son lei bussevuoddji , ja mii fárriimet Levdnjii , gos son barggai .
Så resten av folkeskolen gikk jeg i Lakselv .	Nu ahte dan rájes vázzen álbmotskuvlla Leavnnjas .
Der hørte vi bare norsk fra lærerne .	Doppe eat gullan go dárogiela oahpaheddjiin .
Vi hadde Helmer Mikkelsen som lærer .	Mis lei Helmer Mikkelsen oahpaheaddjin .
Han kunne finsk , men brukte det aldri som vi hørte .	Son máhtii suomagiela , muhto ii goassege geavahan dan min gullut .
Vi elevene snakka derimot mye finsk oss i mellom .	Muhto mii oahppit humaimet ollu suomagiela gaskaneamet .
Dengang var det ikke framhaldsskole i Lakselv , men derimot i Billefjord .	Dalle ii lean joatkkaskuvla Leavnnjas , muhto Billávuonas .
Så da bar det dit .	De mannen dohko .
Etterpå tok jeg realskole og gymnas i Alta og lærerskolen i Tromsø .	Dan maŋŋá vázzen realskuvlla ja gymnása Álttás , ja Romssa oahpaheaddjiskuvla .
Lærer i Børselv	Oahpaheaddjin Bissojogas
– Som nybakt lærer kom jeg til Børselv i 1965 .	– Varas oahpaheaddjin bohten Bissojohkii 1965:s .
Innafor skolekretsen blei det snakka både samisk og finsk , og jeg brukte begge disse språka når jeg snakka med folk i bygda .	Dán skuvlabiires hupme sihke sámegiela ja suomagiela , ja mun geavahin goappašiid gielaid go ságastallen gili olbmuiguin .
Blant de eldre i Børselv gikk det mest på finsk .	Bissojoga boarrásiid gaskkas hubmui eanaš suomagiela .
Det var fortsatt unger som snakka finsk her , men norsken var allerede begynt å dominere .	Ledje ain manat geat hupme suomagiela , muhto dárogiella lei juo váldogiellan mánáid gaskkas .
Fra Leirpollen og utover snakka de derimot samisk .	Báiskegohpis ja olggut guovlluin sámástedje .
Styrer på skolen var Johan Stålsett , han kunne finsk men ikke samisk .	Skuvlla jođiheaddji lei Johan Stålsett , son máhtii suomagiela , muhto ii fal sámegiela .
På skolen måtte lærerne bare bruke norsk .	Skuvllas fertejedje oahpaheaddjit geavahit dušše fal dárogiela .
Men vi hørte aldri noe om at elevene ikke fikk snakke samisk eller finsk .	Muhto mii eat goassege gullan ahte oahppit eai beassan hupmat sámegiela dahje suomagiela .
Børselv skole , 2007	Bissojoga skuvla 2007
Til Rypefjord	Lávželuktii
I Børselv blei jeg kjent med Solveig , som var husmor på internatet der .	Bissojogas oahpásmuvven Solveigiin , gii lei internáhta dáloeamit .
Vi gifta oss og i 1969 flytta vi til Rypefjord .	Náitaleimme ja 1969:s fárriime Lávželuktii .
Der var det da to internat .	Doppe ledje dalle guokte internáhta .
Jeg fikk jobb som internatstyrer på barneskoleinternatet , Rypefjord internat , som var kommunalt .	Mun ožžon barggu mánáidskuvlainternáhta jođiheaddjin . Suohkan oamastii internáhta , man namma lei Rypefjord internat .
Solveig fikk jobb som husmor på ungdomsskoleinternatet , Fjordtun internat , som var statsinternat .	Solveig šattai nuoraidskuvlainternáhta dáloeamidin . Dan internáhta namma lei Fjordtun internat , ja lei stáhta mii dan oamastii .
Slik var det fram til 1978 .	Nu lei gitta 1978 rádjái .
Da blei Rypefjord internat lagt ned , og de få barneskoleelevene som fortsatt bodde på internat blei flytta over på Fjordtun .	Dalle heaittihuvvui Rypefjord internat , ja dat hárve mánáidskuvlaoahppi geat ain orro internáhtas sirdojuvvojedje Fjordtunii , mii lei doaimmas 1985 rádjái .
Da jeg begynte som internatstyrer hadde vi ennå ikke egne nattevakter , vi som arbeida på internatet måtte sove der på skift .	Dalle go álgen internáhta jođiheaddjin mis eai lean sierra idjavávttat , ja mii geat barggaimet doppe fertiimet vuoruid mielde ijastallat internáhtas .
Jeg arbeida som lærer til 1988 , da blei jeg skolesjef i Sørøysund .	Bargen oahpaheaddjin 1988 rádjái , dalle šadden Sállannuori suohkana skuvlahoavdan .
Da Sørøysund blei slått sammen med Hammerfest kommune , blei jeg etatsjef for oppvekst og kultur i Hammerfest , en stilling jeg hadde til 2000 .	Dalle go Sállannuorri ovttastuvvui Hámmárfeasttain , šadden Hámmárfeastta suohkana bajásšaddan-ja kulturetáhtahoavdan . Dát virgi lei mus 2000 rádjái .
Finsk og samisk i skolen	Suomagiella ja sámegiella skuvllas
– Etter at vi kom til Rypefjord har det ikke vært samisktalende unger på internatet der .	– Maŋŋil go bođiime Lávželuktii eai leat leamaš sámegielat mánát internáhtas doppe .
Det har også vært forholdsvis lite spørsmål etter samisk og finsk i skolen .	Leat maiddái unnán olbmot geat leat sávvan sámegiela ja suomagiela skuvllas .
Ei tid hadde jeg undervisning i finsk som andrespråk med to elever .	Muhtin áiggi oahpahin guovtti oahppái suomagiela nubbingiellan .
Mora var fra Finland , og snakka finsk med ungene hjemme og ville gjerne de skulle utvikle språket .	Sudno eadni lei Suomas eret , son suomastii mánáiguin ruovttus ja háliidii ahte soai galggaiga ovdánahttit gielaska .
Ungene var riktig flinke , jeg husker de blei intervjua av Sveriges Radio på finsk .	Mánát leigga hui čeahpit , ja muittán ahte Ruoŧa radio jearahalai sudnos suomagillii .
På Fjordtun skole har det noen år blitt gitt samisk som valgfag .	Fjordtun skuvllas lea moadde jagi leamaš sámegiella válljenfágan-fálaldat .
Valgfag blir organisert på skolen , og skolekontoret hadde derfor ikke noe med det å gjøre .	Váljenfágat organiserejuvvojit skuvladásis , ja skuvlakantuvra danin ii dárbbaš iežas seaguhit dasa .
Heller ikke som etatsjef hadde jeg med samiskundervisninga å gjøre , det blei organisert på et lavere plan .	Danin mun in bargan sámegiellaoahpuin etáhtahoavdan ge , dat organiserejuvvui vuolit dásis .
Samisklærer på Fjordtun var Svein Bårdsen fra Kvalsund .	Fjordtunas lei ráhkkerávjolaš Svein Bårdsen sámegieloahpaheaddjin .
Et år hadde han studiepermisjon og studerte samisk , og da var jeg vikar for han .	Go sus lei jagi lohkanvirgelohpi , doibmen mun su sadjásažžan .
Der er en familie som har helårsreindrift og de hadde et barn på denne skolen .	Doppe lea bearaš mas lea birrajagi boazodoallu , ja sis lei mánná skuvllas .
De ville ha samisk til denne eleven , og da ville også de andre elevene lære språket .	Sii háliidedje mánnái sámegiela , ja dalle háliidedje maiddái eará oahppit sámegiela oahppat .
Siden vi ikke hadde noen annen som var villig å ta på seg dette , så tok jeg det , og i fire år dro jeg med lokalbåten ut til Akkarfjord en dag i uka .	Go mis ii lean oktage eará gii sáhtii váldit dan barggu , de mun válden dan , ja njeallje jagi johten báikkálaš fatnasiin Áhkárvutnii ovtta beaivvi vahkus .
Det var 5 elever i starten , seinere redusert til 4 .	Álggus ledje vihtta oahppi , maŋŋil njeallje .
Nå har jeg ingen formell utdanning i samisk og er ikke flink til å skrive språket , men jeg måtte bare forsøke så godt jeg kunne .	Mus ii leat makkárge formálalaš oahppu sámegielas , in leat ge čeahppi čállit sámegiela , muhto fertejin dušše geahččalit nu bures go nagodin .
Vi satsa mest på det muntlige .	Barggaimet eanemusat njálmmálaš gielain .
Av læremidler brukte vi bl.a. Berit Johnskarengs bøker Boađe mu mielde og Sárá ja su ustibat .	Oahpponeavvun geavaheimmet ee. Berit Johnskarenga girjjiid Boađe mu mielde ja Sárá ja su ustibat .
Vi hadde også Margarethe Wiigs gamle tospråklige ABC .	Mis lei maiddái Margarethe Wiiga boares guovttegielat áppes .
Ellers laga vi mye sjøl .	Muđui ráhkadeimmet ollu ieža .
Etter det har man ikke klart å få tak i samisklærer , men jeg vet at den mora som ønska samiskundervisning har hatt noen timer i skolen .	Dan maŋŋá eai leat nagodan háhkat sámegieloahpaheaddji , muhto dieđán ahte eadni gii háliidii sámegieloahpu mánnái lea ieš oahpahan muhtin diimmuid skuvllas .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Besøksseksjonen	Galledansekšuvdna
Statsbesøk til og fra Norge , samt kongefamiliens offisielle reiser til utlandet .	Stáhtaguossit Norgii ja Norggas , ja vel Gonagasbearraša virggálaš mátkkit olgoriikii .
Besøk til Norge på statsrådsnivå der statsminister , utenriksminister eller utviklingsminister er vert .	Olgoriikka guossit Norggas stáhtaráđđedásis go stáhtaministtar , olgoriikaministtar dahje ovddidanministtar leat guossoheaddjit .
Koordinering av regjeringens bilaterale besøksutveksling med land utenfor Norden .	Ráđđehusa guovtteriikkagaskasaš guosselonohallama oktiiordnen go guossit bohtet riikkain Davviriikkaid olggobealde . ”
Tilrettelegging og distribusjon av " Oversikt over besøksutveksling for kongehusets og regjeringens medlemmer " .	Gonagasšloahta lahtuid ja ráđđehuslahtuid guosselonohallanlogahallama ” lágideapmi ja gilvin .
Sekretariat for regjeringens representasjonsutvalg .	Ráđđehusa ovddastanjuhkosa čállingoddi .
Regjeringens representasjon på Akershus slott .	Ráđđehusa ovddasteapmi Akershus šloahtas .
Drift av regjeringens representasjonsbolig i Parkveien 45 , samt arrangementer der .	Ráđđehusa ovddastusásodaga doaimmasdoallan Parkveien 45:s ja vel doaluid lágideapmi doppe .
Overflyvnings , - landings- og anløpstillatelser for sivile og militære luftfartøyer og fartøyer .	Bajilgirdin- , seaivun- ja láddenlobiid addin siviila ja militeara áibmofievrruide ja fatnasiidda .
Oversikt over fremmede lands offisielle navn , statsoverhoder og regjeringsmedlemmer .	Vieris riikkaid virggálaš namaid , stáhtaoaivámuččaid ja ráđđehuslahtuid logahallan .
Bruk av VIP-huset , Oslo Lufthavn Gardermoen .	VIP-viesu geavaheapmi Oslo Lufthavn Gardermoen-girdišiljus .
Administrering av departementets beholdning av utenlandske flagg ( ikke bordflagg ) .	Departemeantta vieris riikkaid leavggaid ( earret beavdeleavggaid ) hálddašeapmi .
Gavebeholdning til offisielle formål .	Skeaŋkarádju virggálaš ulbmiliidda .
Avdelingsdirektør Terje Theodor Nervik	Ossodatdirektevra Åse Elin Bjerke
Bestilling av publikasjoner	Prentosiid diŋgon
Offentlige virksomheter kan bestille publikasjoner utgitt av Storting , regjering og departementer fra Departementenes servicesenter i henhold til regelverket for distribusjon .	Almmolaš doaimmahagat sáhttet diŋgot prentosiid maid Stuorradiggi , ráđđehus ja departemeanttat leat almmustahttán , Departemeanttaid fuolahusguovddážis distribušuvdnanjuolggadusaid vuođul .
I enkelte tilfeller priser departementene sine publikasjoner også for brukere innen offentlig forvaltning .	Muhtun dáhpáhusain mearridit departemeanttat iežaset prentosiid hattiid maiddái geavaheddjiide almmolaš hálddahusa siskkobealde .
Andre , dvs. privatpersoner , bedrifter ol .	Dalle ferte oastit buktagiid Akademikas .
, kan skaffe seg publikasjoner fra Fagbokforlaget , en lokal bokhandel , eller det lokale folkebiblioteket .	Go prentosat eai mávsse maidege , de daid sáhttá diŋgot almmustahtti doaimmahaga bokte .
Bestilling av publikasjoner fra Departementenes servicesenter	Prentosiid diŋgon Departemeanttaid fuolahusguovddážis
Statens fellesblanketter : En del statlige blanketter , bl.a. Reiseregningen , kan lastes ned til egen PC	Stáhta elektrovnnalaš skovit : Muhtun stáhta elektrovnnalaš skoviid , earret eará Mátkerehkega , sáhttá lástet iežas PCii
Andre viktige adresser for informasjon om og anskaffelse av offentlige publikasjoner	Eará dehálaš čujuhusat gos oažžu dieđuid almmolaš prentosiid birra ja gos daid fidne
Offentlige publikasjoner er bl.a. følgende :	Almmolaš prentosat leat earret eará dát :
Stortingsmeldinger , Stortingsproposisjoner , Innstillinger fra Stortinget	Stuorradiggedieđáhusat , Stuorradiggeproposišuvnnat , Stuorradikki evttohusat
Norges offentlige utredninger	Norgga almmolaš čielggadusat
Brosjyrer	Gihppagat
Nr. : 96-12	Nr. : 96-12
Bevilgninger til samiske formål i statsbudsjettet 2009	Juolludeamit sámi ulbmiliidda 2009 stáhtabušeahtas
Regjeringen foreslår en bevilgning på til sammen 782 millioner kroner til særskilte samiske formål .	Ráđđehus árvala oktiibuot 782 miljovnna ruvnno sierranas sámi ulbmiliidda .
Dette er den største bevilgningen til samiske formål noensinne .	Dát lea stuorimus juolludeapmi sámi ulbmiliidda obanassiige .
Regjeringen har økt bevilgningen til samiske formål med ca. 172,5 millioner kroner siden 2005 .	Ráđđehus lea 2005 rájes lasihan juolludeami sámi ulbmiliidda sullii 172,5 miljovnna ruvnnuin .
Sametinget vil ifølge budsjettforslaget forvalte om lag 334 millioner kroner i 2009 , en økning på 23 millioner kroner , eller 7,5 prosent , fra 2008 .	Sámediggi hálddaša bušeahtaárvalusa mielde sullii 334 miljovnna ruvnno 2009:s , mii lea 23 miljovnna lassáneapmi , dahje 7,5 proseanta , 2008 ektui .
Den foreslåtte økningen til Sametinget , som er i tråd med signalene i stortingsmeldingen om samepolitikken , styrker Sametingets mulighet til å bevare og utvikle samisk språk , kultur og næringer .	Árvaluvvon lasáhus Sámediggái , mii lea nu movt stuorradiggedieđáhus sámepolitihka birra dovddaha , nanne Sámedikki vejolašvuođa seailluhit ja ovdánahttit sámi giela , kultuvrra ja ealáhusaid .
Økt satsing på samisk språk – Samisk språk er fortsatt i en utsatt stilling .	Eanet sámi giellaáŋgiruššan – Sámegiella lea ain vártnuhis dilis .
Særlig er de små samiske språkene truet .	Earenoamážit smávit sámi gielat uhkiduvvojit .
Trolig er avgangen av samiske språkbærere i Norge større enn tilveksten .	Norggas dáidet eanet sámi giellaguoddit jávkat go ođđa šaddet .
Regjeringen vil derfor i samråd med Sametinget utvikle en handlingsplan for samisk språk og fore ­slår totalt 8 millioner kroner til arbeidet med handlingsplanen over Arbeids- og inkluderingsdepartementets ( AIDs ) budsjett , sier statsråd Dag Terje Andersen .	Ráđđehus áigu danin ovttasráđiid Sámedikkiin ovdánahttit sámegiela doaibmaplána ja árvala oktiibuot 8 miljovnna ruvnno doaibmaplána bargui Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ( AID ) bušeahta bakte , dadjá stáhtaráđđi Dag Terje Andersen .
Regjeringen foreslår å øke tilskuddsposten Tilskudd til samisk språk , informasjon mv. med ca. 3 millioner kroner , til 9 millioner kroner .	Ráđđehus árvala lasihit doarjjaboastta Doarjja sámi gillii , diehtojuohkimii jna. sullii 3 miljovnna ruvnnuin 9 miljovnna ruvdnui .
Sametinget Sametinget har en svært sentral rolle i arbeidet for samisk språk .	Lasáhus vuosttažettiin ruhtada AID doaibmabijuid sámegiela doaibmaplánas .
Av den totale satsingen på 8 millioner kroner til arbeidet med handlingsplanen for samisk språk foreslår regjeringen derfor at 5 millioner kroner tilføres Sametinget .	Sámediggi Sámedikkis lea guovddáš sajádat barggus sámegiela ovddas . Ollislaš 8 miljovnna ruvdnosaš juolludeamis sámegiela doaibmaplánabargui árvala ráđđehus danin ahte 5 miljovnna ruvdno sirdojuvvo Sámediggái .
I tillegg foreslår regjeringen at tilskuddet til Verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner øker med 2 millioner kroner , til totalt 8,5 millioner kroner .	Lassin dása ráđđehus árvala ahte doarjja buohtalasealáhusaid árvoháhkanprográmmii lasihuvvo 2 miljovnna ruvnnuin , oktiibuot 8,5 miljovnna ruvdnui .
Sametingets budsjettramme økes med ytterligere 7 millioner kroner over AIDs budsjett i 2009 .	Sámedikki bušeahttarámma lasihuvvo velá 7 miljovnna ruvnnuin AID bušeahta bakte 2009:s .
Det er også foreslått å bevil ­ge 1,5 millioner kroner til Sametinget i 2009 til en gjenbegraving av skjelettmaterialet fra Neiden .	Lea maiddái árvaluvvon juolluduvvot 1,5 miljovnna ruvdno Sámediggái 2009:s ođđasis hávdádit til en Njávdáma dákterikkiid .
Skjelettmaterialet , som i dag er oppbevart ved Universitetet i Oslo , plan ­legges gjenbegravet på gravplassen i Skoltebyen i Neiden .	Dákterikkit , mat dál vurkkoduvvojit Oslo Universitehtas , plánejuvvojit ođđasis hávdáduvvot hávdesadjái Skoaltagávpogis Njávdámis .
Regjeringen foreslår at Sametinget bevilges totalt 203,735 millioner kroner i 2009 over Arbeids- og inkluderingsdepartementets ( AIDs ) budsjett .	Ráđđehus árvala ahte Sámediggái oktiibuot juolluduvvo 203,735 miljovnna ruvnno 2009:s Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ( AID ) bušeahta bakte .
Samiske kulturformål Kultur- og kirkedepartementets budsjett til samiske kulturformål foreslås økt med 8,45 millioner kroner til 62 millioner kroner .	Sámi kulturulbmilat Kultur- ja girkodepartemeanta bušeahtta sámi kulturulbmiliidda árvaluvvo lasihuvvot 8,45 miljovnna ruvnnuin 62 miljovnna ruvdnui .
Bevilgningsforslaget omfatter 450 000 kroner tilskudd til avisen Nuortanásti .	Juolludanárvalusas lea maiddái 450 000 ruvdno Nuortanástái .
Bevilgningen til samiske kulturformål er dermed økt med 29,4 millioner kroner over fire år .	Juolludeapmi sámi kulturulbmiliidda lea nu lassánan 29,4 miljovnna ruvnnuin njealji jagis .
Festivalen Riddu Riđđu i Kåfjord i Nord-Troms har fått knutepunktstatus for musikk fra 2009 .	Riddu Riđđu festivála Gáivuonas davvi-Romssas lea dohkkehuvvon musihka guovddášásahussan 2009:s .
Det innebærer et statstilskudd fra Kultur- og kirkedepartementet på 1,5 millioner kroner årlig .	Dát mearkkaša 1,5 miljovnna ruvnno jahkásaš stáhtadoarjaga Kultur- ja girkodepartemeanta bušeahta bakte .
Med samme begrunnelse foreslår regjeringen å øke bevilg ­ningen for 2009 med ytterligere 3 millioner kroner til 21,6 millioner kroner .	Seamma vuođuštusain árvala ráđđehus lasihit juolludeami velá 3 miljovnna ruvnnuin 2009:s 21,6 miljovnna ruvdnui .
I tillegg til pressens betydning for demokrati og ytringsfrihet , har de samiske avisene en viktig oppgave i forhold til å opprettholde og videreutvikle det samiske språket .	Lassin dasa ahte preassa lea dehálaš demokratiijii ja sátnefriddjavuhtii , de sámi áviissain lea dehálaš doaibma seailluhit ja ovdánahttit sámegiela .
I tillegg er det over Kultur- og kirkedepartementets budsjett foreslått bevilget midler til to samiske kulturbygg .	Lassin lea Kultur- ja girkodepartemeanta bušeahta bakte árvaluvvon juolluduvvot ruđat guovtti sámi kulturvisttiide .
Til videre prosjekte ­ring og byggestart av Ája Samisk Senter i Kåfjord foreslås det bevilget 5,2 millioner kroner .	Viidáset Ája Sámi Guovddáža prošekte ¬remii ja huksemii árvaluvvo juolluduvvot 5,2 miljovnna ruvdno .
Til Østsamisk museum , som ligger i Neiden i Sør-Varanger kommune , foreslås 2,5 millioner kroner til blant annet ut stil ­linger og inventar .	Nuortasámi dávvirvuorká , mii lea Njávdámis Mátta-Várjjat gielddas , árvaluvvo 2,5 miljovnna ruvdno earret eará čájáhusaide ja luvvodagaide .
Samisk vitenskapsbygg Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Kultur- og kirkedepartementet og Kunnskapsdepartementet har gitt Statsbygg i oppdrag å oppføre et nytt samisk vitenskapsbygg i Kautokeino .	Sámi dieđalašvisti Bargo- ja searvadahttindepartemeanta , Kultur- ja girkodepartemeanta ja Máhttodepartemeanta lea bidjan Statsbygg cegget ođđa sámi dieđalaš vistti Guovdageainnus .
Bygget er forventet ferdigstilt for innflytting i 2009 .	Visti vurdojuvvo gárvvistuvvot sisafárrema ládje 2009:s .
Kostnads ­rammene for Samisk vitenskapsbygg ble i revidert nasjonalbudsjett 2008 økt med 86,3 millioner kroner , og utgjør per 1. juli 2009 445,4 millioner kroner .	Sámi dieđalaš vistti gollorámma lasihuvvui 2008 reviderejuvvon stáhtabušeahtas 86,3 miljovnna ruvnnuin nu ahte 2009 suoidnemánu 1. beaivvi rámma lea oktiibuot 445,4 miljovnna ruvnno .
Regjeringen foreslår at det over Kunnskapsdepartementets budsjett bevilges 11,7 millioner kroner i husleie ­kompensasjon til Samisk høyskole ved innflytting i nytt bygg .	Ráđđehus árvala ahte Máhttodepartemeanta bušeahta bakte juolluduvvo 11,7 miljovnna ruvdno viessoláigobuhtadassan Sámi allaskuvlii go fárrejit ođđa vistái .
Over Kultur- og kirke ­departementets budsjett foreslås det bevilget 2,2 millioner kroner i husleiekompen ­sasjon og økte driftsutgifter , samt 1,2 millioner kroner til brukerutstyr for Samisk Arkiv .	Kultur- ja girko ¬departemeanta bušeahta bakte árvaluvvo juolluduvvot 2,2 miljovnna ruvnno viessoláigobuhtadeapmái ja lassi doaibmagoluide , ja 1,2 miljovnna ruvnno geavaheaddjidávviriidda Sámi Arkiivii .
Over Arbeids- og inkluderingsdepartementets budsjett foreslås det bevilget til sammen 1,7 mill. kroner i husleiekompensasjon .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta bušeahta bakte árvaluvvo juolluduvvot oktiibuot 1,7 mill. ruvnno viessoláigobuhtadasa .
Midlene er fordelt Sametinget , Internasjonalt fag- og formid ­lingssenter og Gáldu – Kompetansesenteret for urfolks rettigheter .	Ruđat galget juhkkojuvvot Sámediggái , Boazodoalo Riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddážii ja Gáldui – Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddážii .
Regjeringen ønsker å styrke Samisk høgskole og foreslår at det bevilges midler til en stipendiat stilling ved høgskolen .	Ráđđehus háliida nannet Sámi allaskuvlla ja árvala ahte juolluduvvo ruhta ovtta stipendiáhta virgái allaskuvllas .
Oversikt over bevilgninger til samiske formål ( 1000 kr . ) :	Dieđut juolludemiid birra sámi ulbmiliidda ( 1000 ru . ) :
Forslag 2009	Árvalus 2009
Utenriksdepartementet	Olgoriikkadepartemeanta
Kunnskapsdepartementet	Máhttodepartemeanta
Justis- og politidepartementet ( fordeles senere )	Justis- ja politidepartemeanta ( juhkkojuvvo maŋŋil )
Kultur- og kirkedepartementet	Kultur- ja girkodepartemeanta
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovlodepartemeanta
Arbeids- og inkluderingsdepartementet	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta
Helse- og omsorgsdepartementet	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta
Landbruks- og matdepartementet	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta
Miljøverndepartementet	Birasgáhttendepartemeanta
Samlet bevilgning	Oktiibuot juolludeapmi
Samefolkets fond	Sámeálbmot foanda
Rapport , 07.10.2008	Raporta , 07.10.2008
Bevilgninger til samiske formål i statsbudsjettet 2009	Juolludeamit sámi áigumušaide 2009 stáhtabušeahtta
Vedlegg til statsbudsjettet 2009 ( A- 0024 B ) / S	2009 stáhtabušeahta mielddus ( Prentehusnummir:A - 0024 B ) / S
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har samordningsansvaret for statlig samepolitikk .	Bargo- ja searvadahttindepartemeantas lea bálddalastinovddasvástádus stáhtalaš sámepolitihka hárrái .
Prinsippet om departementenes sektoransvar gjelder på alle fagområder , og departementene har ansvar for å følge opp samepolitikken innenfor sine sektorer .	Departemeanttaid suorgeovddasvástádusprinsihppa gusto buot fágasurggiide , ja departemeantas lea ovddasvástádus čuovvolit sámepolitihka iežaset ossodagain .
Dette gjelder også de ordningene som er overført til Sametinget .	Dat guoská maiddái daid ortnegiid mat leat sirdojuvvon Sámediggái .
Med denne publikasjonen vil regjeringen gi en kort og samlet framstilling av de ulike departementenes forslag til bevilgninger til samiske formål i 2009 .	Dáinna diehtočállosiin áigu ráđđehus ovddidit oanehis ja čohkkejuvvon govvádusa iešguđege departemeanttaid juolludemiin sámi ulbmiliidda 2009:is .
Last ned : Bevilgninger til samiske formål i statsbudsjettet 2009 ( pdf )	Juolludeamit sámi áigumušaide 2009 stáhtabušeahtta ( pdf )
Nr. : 191/11	Nr. : 191/11
Bidrar til å trygge europeisk økonomi	Áigu sihkkarastit eurohpalaš ekonomiija
Nye lån vil bidra til å sikre at IMF har tilstrekkelig utlånskapasitet til å møte medlemslandenes behov for krisefinansiering .	Ođđa loanat sihkkarastet ahte Riikkaidgaskasaš valuhttafoanddas leat doarvái loatnajuolludannávccat čoavdit miellahtturiikkaid ruhtadanváttisvuođaid .
Dette er viktig også for land i Europa .	Eurohpá riikkaide lea maid dát dehálaš .
- Mange av Norges handels- og samarbeidspartnere er nå i en vanskelig økonomisk situasjon .	- Arvat olu Norgga gávpe- ja ovttasbargoguoimmit vásihit dál váttis ekonomalaš dili .
Vi har en sterk interesse av økonomisk og finansiell stabilitet internasjonalt , sier Stoltenberg .	Mis lea stuorra beroštupmi dasa ahte bisuhit stargadis riikkaidgaskasaš ekonomiija ja ruhtadili , dadjá Stoltenberg .
Lånetilbudet fra Norge forutsetter en større internasjonal innsats .	Norgga loatnafálaldat eaktuda stuorit riikkaidgaskasaš searvama .
Eurolandene lovet mandag å stille 150 milliarder euro i lånemidler til disposisjon for IMF .	Euroriikkat lohpidedje vuossárgga juolludit 150 miljárdda euro sturrosaš loana IMF geavahussii .
I tillegg har flere EU-land utenfor euroområdet sagt seg villige til å gi nye lån .	Dasa lassin leat maiddái eará EO-riikkat olggobealde euroavádaga lohpidan juolludit ođđa loanaid .
Også land utenfor Europa vurderer å bidra .	Maiddái riikkat olggobealde Eurohpá árvvoštallet veahkehit .
Gitt Stortingets samtykke , vil de norske lånemidlene bli stilt til disposisjon for IMFs generelle utlånsvirksomhet .	Jos Stuorradiggi dán dohkkeha , de sáhttá IMF háldet Norgga loatnaruđaid dábálaš loatnadoaimmaide .
Dermed er de ikke øremerket en bestemt region eller gruppe av land , men blir de tilgjengelige for alle IMFs medlemsland .	Ruđat eai leat de várrejuvvon sierra guovlluide dahje riikkaide , muhto galget olámuttos buot IMF miellahtturiikkaide .
Bilder av Anniken Huitfeldt	Anniken Huitfeldta govat
Bildene kan benyttes fritt , men må krediteres med fotograf .	Govaid sáhttá nuvttá geavahit , muhto galgá álo almmuhit govvejeaddji nama .
Klikk på bildet for større versjon .	Coahkkal gova jus áiggut dan stuoridit .
Fra nøkkeloverrekkelsen 20. oktober 2009 Anniken Huitfeldt overtar nøkkelen etter Trond Giske Foto : Wenche Nybo / KUD	Čoavddaaddindilalašvuođas golggotmánu 20. b. 2009 Anniken Huitfeldt váldá badjelasas čoavdaga Trond Giskes Govva : Wenche Nybo / GOD
Fra nøkkeloverrekkelsen 20. oktober 2009 Anniken Huitfeldt overtar nøkkelen etter Trond Giske Foto : Wenche Nybo / KUD	Čoavddaaddindilalašvuođas golggotmánu 20. b. 2009 Anniken Huitfeldt váldá badjelasas čoavdaga Trond Giskes Govva : Wenche Nybo / GOD
Fra nøkkeloverrekkelsen 20. oktober 2009 Kulturminister Anniken Huitfeldt Foto : Wenche Nybo / KUD	Čoavddaaddindilalašvuođas golggotmánu 20. b. 2009 Kulturministtar Anniken Huitfeldt Govva : Wenche Nybo / GOD
Fra nøkkeloverrekkelsen 20. oktober 2009 Kulturminister Anniken Huitfeldt Foto : Wenche Nybo / KUD	Čoavddaaddindilalašvuođas golggotmánu 20. b. 2009 Kulturministtar Anniken Huitfeldt Govva : Wenche Nybo / GOD
Fra nøkkeloverrekkelsen 20. oktober 2009 Kulturminister Anniken Huitfeldt Foto : Wenche Nybo / KUD	Čoavddaaddindilalašvuođas golggotmánu 20. b. 2009 Kulturministtar Anniken Huitfeldt Govva : Wenche Nybo / GOD
Nasjonalt program for kartlegging og overvåking av biologisk mangfold og utvikling av naturindeks .	Doaibmaplána bioeatnatvuhtii . Našunála prográmma bioeatnatvuođa kártemii ja goziheapmái .
Fremmede arter i norsk natur .	Bioteknologiija birasváikkuhusat .
Genressurser .	Koordineren EU .
Miljøvirkninger av bioteknologi og GMO .	Koordineren bioteknologiijas ja bioeatnatvuođas sektoraid ektui .
Avdelingsdirektør Birthe Ivars	Lágat : Genteknologiijaláhka .
Bispedømmerådene	Bismagodderáđit
I hvert av de elleve bispedømmene er det et bispedømmeråd .	Juohke oktanuppelot bismagottis lea bismagodderáđđi .
Flertallet av medlemmene i rådene velges av menighetsrådene i bispedømmet .	Ráđiid lahtuin eanelogu válljejit bismagotti searvegottit .
Bispedømmerådene , som samlet utgjør Kirkemøtets medlemmer , består av	Bismagodderáđiin mat oktiibuot leat Girkočoahkkima lahtut , leat
biskopen ,	bisma ,
en prest valgt av prestene i bispedømmet ,	okta báhppa gean bismagotti báhpat válljejit ,
en lek kirkelig tilsatt valgt av de leke kirkelig tilsatte i bispedømmet ,	ámmátoahpohis girkobargi gean bismagotti ámmátoahpohis bargit leat válljen ,
fire andre leke valgt av menighetsrådsmedlemmene i bispedømmet ,	njeallje eará ámmátoahpoheami geaid bismagotti searvegoddelahtut leat válljen ,
en nord-samisk representant i Nord-Hålogaland bispedømmeråd , en lule-samisk representant i Sør-Hålogaland bispedømmeråd , og en sør-samisk representant i Nidaros bispedømmeråd .	davvisápmelaš ovddasteaddji Davvi-Hålogalándda bismagodderášđis , julevsámi ovddasteaddji Lulli-Hålogalándda bismagodderáđis , ja oarjelsámi ovddasteaddji Nidarosa bismagodderáđis .
en representant fra døvemenighetene i Oslo bispedømmeråd .	okta ovddasteaddji bjealjehemiid searvegottiin Oslo bismagodderáđis .
Bispedømmerådet fordeler statlig tilskudd til særskilte stillinger innen kirkelig undervisning og diakoni etter nærmere regler gitt av departementet .	Bismagodderáđđi juogada stáhtadoarjaga sierra virggiide girkolaš oahpahusa ja diakoniija várás dárkilis njuolggadusaid vuođul maid departemeanta lea ráhkadan .
Bispedømmerådet tilsetter menighetsprester og andre tjenestemenn når det er bestemt av Kongen .	Bismagodderáđđi virgáda searvegoddebáhpaid ja eará virgeolbmuid go Gonagas lea dan mearridan .
Det samme gjelder vedtak om oppsigelse , ileggelse av ordensstraff , avskjed og suspensjon .	Seammá guoská lihccunmearrádussii , ortnetráŋggáštusa cealkimii , earrodearvuhtii ja suspenšuvdnii ( gaskaboddasaš eretcealkimii virggis ) .
Agder og Telemark bispedømme	Agdera ja Telemárkku bismagoddi
Bjørgvin bispedømme	Bjørgvina bismagoddi
Borg bispedømme	Borga bismagoddi
Hamar bispedømme	Hámara bismagoddi
Møre bispedømme	Møre bismagoddi
Nidaros bispedømme	Nidarosa bismagoddi
Nord-Hålogaland bispedømme	Davvi-Hålogalándda bismagoddi
Oslo biskop og bispedømmeråd	Oslo bisma ja bismagodderáđđi
Stavanger bispedømme	Stavángera bismagoddi
Sør-Hålogaland bispedømme	Lulli-Hålogalándda bismagoddi
Tunsberg bispedømme	Tunsberga bismagoddi
Bistandsbudsjettet doblet på ni år	Ovddidanbušeahtta duppalastojuvvon ovcci jagis
For første gang i historien passerer bistandsbudsjettet 30 milliarder kroner .	Vuosttaš geardde historjjás lea ovddidanbušeahta sturrodat dál badjel 30 miljárdda ruvnno .
Rettferdig fordeling , grønn strøm og likestilling er storsatsinger i forslaget til bistandsbudsjett for 2013 .	Vuoiggalaš juogadeapmi , ruoná elrávdnji ja dásseárvu leat vuoruhuvvon suorggit jagi 2013 ovddidanbušeahta árvalusas .
Siden 2004 er bistandsbudsjettet doblet fra 15 til 30 milliarder kroner .	2004 rájes lea ovddidanbušeahtta duppalastojuvvon 15 miljárddas 30 miljárdda ruvdnui .
- Regjeringen foreslår å øke støtten til fattige med 2,4 milliarder kroner slik at vi fortsetter å gi 1 prosent av landets samlede inntekter ( BNI ) til bistand .	- Ráđđehus árvala lasihit doarjaga gefiide 2,4 miljárdda ruvnnuin mii mearkkaša ahte mii ain joatkit juolludeames 1 proseanta riika oppalaš dietnasiin ( BNI ) ovddideapmái .
Norge er en av verdens desidert største givere mens flere land kutter dramatisk på grunn av økonomiske problemer , sier utviklingsminister Heikki Eidsvoll Holmås .	Norga lea okta máilmmi buot čeahpimus juolludeaddji seammásgo eará riikkat sakka unnidit doarjaga ekonomalaš váttisvuođaid dihte , dadjá ovddidanministtar Heikki Eidsvoll Holmås .
Andre store satsinger i rekordbudsjettet er klima- og skogsatsing , matsikkerhet , helse og utdanning .	Eará stuorra áŋgiruššamat dán olahusbušeahtas leat suorggit nugomat dálkkádat- ja vuovdeáŋgiruššan , biebmosihkarvuohta , dearvvašvuohta ja oahpahus .
- Mer enn noen gang er det nå viktig at rike land tar ansvar for å bekjempe fattigdom og bremse de farlige klimaendringene , sier Holmås .	- Vel deháleappot dál go ovdal ahte rikkis riikkat váldet badjelasáset ovddasvástádusa eastadit geafivuođa ja eastadit dálkkádatrievdademiid , dadjá Holmås .
Mer trøkk på rettferdig fordeling Mange utviklingsland opplever betydelig økonomisk vekst uten tilsvarende reduksjon av antall fattige .	Vel eanet deattuhit vuoiggalaš juogadeami Máŋga ovddidanriikkat vásihit fuomášahtti ekonomalaš ahtanuššama muhto gefiid lohku geahpideapmi gal ii dávis ahtanuššama .
- Økonomisk vekst trengs , men uten rettferdig fordeling av penger og makt klarer man ikke skape en varig utvikling for verdens fattige mennesker .	- Ekonomalaš ahtanuššan gal dárbbašuvvo , muhto jus ruđaid ja fámu ii juogat vuoiggalaččat de eat nagot ásahit bistevaš ovdáneami máilmmi geafes olbmuide .
Dette gjelder både i fattige land og i middels rike land som India og Sør-Afrika der det lever millioner av lutfattige mennesker , sier Holmås .	Dát guoská sihke geafes riikkaide ja gaskageardánis rikkis riikkaide nugomat Indiai ja Lulli-Afrihkkái gos leat miljovnnaid mielde olbmot lea váhtogat , dadjá Holmås .
Viktige satsinger på statsbudsjettet er å støtte land med å utvikle gode skattesystemer , støtte til fagforeninger og kamp mot ulovlig kapitalflyt .	Dehálaš áŋgiruššamat stáhtabušeahtas lea doarjut riikkaid ovdánahttimis buori vearrovuogádagaid , doarjja fágaservviide ja bargu lobihis ruhtajođu vuostá .
Grønn strøm til fattige 1,3 milliarder mennesker i verden lever uten strøm .	Ruoná elrávdnji gefiide 1,3 miljárdda olbmot birra máilmmis ellet elrávnnji haga .
Støtten til fornybar energi øker med om lag 250 millioner til i overkant av 2 milliarder kroner .	Doarjja ođasmuvvi energiijii lassána sullii 250 miljovnna ruvnnos badjelaš 2 miljárdda ruvdnui .
Satsingen på fornybar energi gjøres gjennom Regjeringens energi- og klimainitiativ ( Energi + ) , Ren energi og Statens investeringsfond for næringsutvikling i fattige land ( Norfund ) .	Áŋgiruššanbargu ođasmuvvi energiija ovddas čađahuvvo Ráđđehusa energiija- ja dálkkádatvuolgaga ( Energi + ) , Ráinnas energiija ja Stáhta háhkanfoandda ealáhusovdáneami váste geafes riikkain ( Norfund ) bakte .
- Energi er nøkkelen til god utvikling .	- Energiija lea čoavdda buori ovdáneapmái .
Det vet vi fra vår egen historie .	Dan mii diehtit iežamet historjjá bakte .
Grønn strøm gir skolebarn leselys , skaper nye arbeidsplasser og sikrer bedre helsetilbud .	Ruoná elrávdnji addá skuvlamánáide čuovgga vai oidnet lohkat , ásaha ođđa bargosajiid ja sihkkarastá buoret dearvvašvuođafálaldagaid .
Dessuten er fornybar energi god klimapolitikk .	Das lassin lea ođasmuvvi energiija buorre dálkkádatpolitihkka .
Det trengs enorme investeringer , og vi vil bruke bistandspengene slik at vi får privat sektor med på laget , sier Holmås .	Lea dárbu stuorit háhkamiidda , ja mii áigut adnit ovddidanruđaid nu ahte mii geasuhat priváhta suorggi maid mielde bargui , lohka Holmås .
Jenter får prevensjon - Jenter og kvinner skal selv få bestemme når de vil ha barn og hvor mange de vil ha .	Nieiddat ožžot prevenšuvnna - Nieiddat ja nissonat galget ieža beassat mearridit goas sii háliidit mánáid ja galle sii háliidit .
Da er prevensjon viktig , sier Holmås .	Dalle lea prevenšuvdna dehálaš , dadjá Holmås .
I statsbudsjettet bevilges inntil 150 millioner nye kroner til prevensjon .	Stáhtabušeahta bakte juolluduvvo dál vuosttaš geardde gitta 150 miljovnna ruvnno prevenšuvnnaide .
Norge øker dessuten støtten til FNs befolkningsfond ( UNFPA ) med 30 millioner , til over 400 millioner kroner .	Norga maiddái lasiha doarjaga ON veagadatfondii ( UNFPA ) 30 miljovnna ruvnnuid , badjelaš 400 miljovnna ruvdnui .
Skole også i krig og konflikt Verden er på god vei mot målet om at alle barn skal ha skoletilgang innen 2015 , og Norge var i fjor verdens sjette største giver til grunnutdanning .	Skuvla maiddái go lea soahti ja soabatmeahttunvuohta Máilbmi lea buori muddui olaheames áigumuša ahte buot mánáide galget gávdnot skuvllat jagi 2015 rádjai , ja diibmá lei Norga máilmmi guđat stuorimus riikka mii juolludii doarjaga vuođđooahpahussii .
Regjeringen vil styrke satsingen på utdanning i konflikt- og katastrofeområder og ta en lederrolle på dette internasjonalt .	Ráđđehus áigu nannet oahpposuorggi áŋgiruššama riido- ja katastrofaguovlluin ja dan barggus ja riikkaidgaskasaččat badjelasás váldit jođihansajádaga .
Derfor bevilges 75 millioner nye kroner til frivillige organisasjoner som fungerer når myndigheter svikter .	Danin dál vuosttaš geardde juolludit 75 miljovnna ruvnno eaktodáhtolaš organisašuvnnaide mat doibmet go eiseválddit eai sealgga dan dahkat .
– Vi må unngå at vi får tapte generasjoner i land som kommer ut av krig eller andre katastrofer , slik vi ser i Somalia og en rekke andre land , sier Holmås .	– Mii fertet eastadit ahte soahte- dahje eará katastrofariikkaid álbmot báhcá vajálduvvon buolvan , nu movt dál oaidnit Somalias ja ollu eará riikkain , lohká Holmås .
3 milliarder til klima og skogsatsingen Innsatsen mot avskoging planlegges trappet opp med om lag 400 millioner til 3 milliarder kroner i 2013 i tråd med klimaforliket .	3 miljárda ruvdno dálkkádat ja vuovdeáŋgiruššamii Áŋgiruššan vuovddehuhttima vuostá plánejuvvo viiddiduvvot sullii 400 miljovnna ruvnnuin 3 miljárdda ruvdnui jagi 2013:s dálkkádatsoahpamuša mielde .
Mer enn 1,4 milliarder mennesker i verden er avhengige av skogen .	Eanet go 1,4 miljárdda olbmot miehta máilmmi dárbbašit vuvddiid .
Norge har bidratt til betydelige utslippsreduksjoner i Brasil og til lovende tiltak for bedre skogforvaltning i land som Indonesia , Guyana og Tanzania .	Norga lea váikkuhan dasa ahte leat olahan nuoskkidangeahpidemiid Brasilas ja ávkkálaš doaibmabijuid mii galgá buoridit vuovdehálddašeami riikkain nugomat Indonesias , Guyanas ja Tanzanias .
Nøkkeltall i bistandsbudsjettet :	Mearkalogut ovddidanbušeahtas :
Helse øker med om lag 650 millioner kroner	Juolludeamit dearvvašvuhtii lassánit sullii 650 miljovnna ruvnnuin
Klima- og skogsatsingen øker med om lag 400 millioner kroner	Dálkkádat- ja vuovdeáŋgiruššan lassána sullii 400 miljovnna ruvnnuin
Fornybar energi øker med om lag 250 millioner kroner	Ođasmuvvi energiija lassána sullii 250 miljovnna ruvnnuin
Prevensjon får inntil 150 millioner i økning .	Prevenšuvdnii lea gitta 150 miljovnna ruvnno lassáneami .
I tillegg øker støtten til FNs befolkningsfond	Dása lassin lassána doarjja ON veagadatfondii
Utdanning får om lag 1,6 milliarder kroner .	Oahpahus oažžu sullii 1,6 miljárdda ruvnno .
75 millioner nye kroner går til sivilt samfunns innsats for utdanning i konflikt og katastrofeområder .	75 miljovnna juolluduvvo siviila servodahkii áŋgiruššamis oahpahusa ovddas riido ja katastrofaguovlluin .
Det samlede bistandsbudsjettet blir på 30,2 milliarder kroner i 2013 .	Oppalaš ovddidanbušeahtta sturrodat lea jagi 2013 várás 30,2 miljárdda ruvnno .
Pressekontakter : Kommunikasjonsrådgiver Svein Bæra , 916 72 042 , E-post : eller kommunikasjonssjef Trond Viken , 992 18 303 , E-post :	Preassagulahallanolbmot : Gulahallanráđđeaddi Svein Bæra , 916 72 042 , e-boasta : dahje gulahallanhoavda Trond Viken , 992 18 303 , e-boasta :
Nyhet , 12.10.2009	Ođas , 12.10.2009
Bjarne Håkon Hanssen presenterer statsbudsjettet i Karasjok	Bjarne Håkon Hanssen muitala buktá ovdan stáhtabušeahta Kárášjogas
Samme dag som åpningen av Sametinget , tirsdag 13. oktober , blir statsbudsjettet for 2010 lagt fram .	Seamma beaivvi go Sámedikki rahpan lea , maŋŋebárgga golggotmánu 13. b. , biddjojuvvo jagi 2010 stáhtabušeahtta ovdan .
Arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen holder pressekonferanse om statsbudsjettet med særlig vekt på budsjettet for Finnmark og for Helse- og omsorgsdepartementet og Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen lágida preassakonferánssa stáhtabušeahta birra , ja erenoamáš deaddu lea bušeahtas mii guoská Finnmárkui ja Dearvvasvuođa- ja fuolahusdepartementii ja Bargo- ja searvadahttin ¬departementii .
Sted : Karasjok Kulturhus Tid : Tirsdag 13. oktober klokka 10.30 - 11.30	Báiki : Kárášjoga kulturviessu Áigi : Maŋŋebárgga golggotmánu 13. b. dii. 10.30 - 11.30
Kontakt : Kommunikasjonssjef i AID Kristin Hetle , 916 73 515	Oktavuođaváldinolmmoš : AIDa gulahallanhoavda Kristin Hetle , 916 73 515
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Inez Boon :	Inez Boon :
Tospråklig undervisning – for barnets skyld	Guovttegielalaš oahpahus - máná dihtii Sámás : Máret Sárá
Inez Boon med noen av elevene sine , 7. klasse ved Karasjok skole , 17. mai 1963 Fra venstre : Margit K. Pedersen / Nilut Lásse Márgget , Astrid Anti Johnsen / Káre Jon Astrid , Marit Kirsten Guttorm / Álet Jon Máret , Inga Hætta Berg / Heaikka Ándde Iŋgá .	Inez Boon muhtin ohppiidisguin , Kárášjoga skuvlla 7. luohkás , miessemánu 17. b. 1963 Gurut bealde : Margit K. Pedersen / Nilut Lásse Márgget , Astrid Anti Johnsen / Káre Jon Astrid , Marit Kirsten Guttorm / Álet Jon Máret , Inga Hætta Berg / Heaikka Ándde Iŋgá .
( Bilde utlånt av Inez Boon )	( Gova lea luoikan Inez Boon )
Inez Boon er født i Nederland 1933 , tok lærerutdanning og arbeidet som lærer der før hun kom til Norge i 1959 .	Inez Boon lea riegádan Vuolleeatnamiin ( Nederlánddas ) 1933:s , lea čađahan oahpaheaddjioahpu doppe ja bođii Norgii 1959:s .
Hun var lærer i Karasjok på 1960-tallet og en pioner i arbeidet med utvikling av samiske læremidler .	Son lei oahpaheaddji Kárášjogas 1960-logus ja lei sámi oahpponeavvuid ráhkadeami álggaheaddji .
Seinere flytta hun til Oslo-området , tok videreutdanning i pedagogikk og tysk og arbeida som lærer og som redaktør i Universitetsforlaget .	Maŋŋá fárrii son Oslo-guvlui , čađahii joatkkaoahpu pedagogihkas ja duiskkagielas ja barggai oahpaheaddjin ja doaimmaheaddjin Universitehtalágádusas .
Inez Boon bor i dag i Bærum i Akershus .	Inez Boon orru dál Bærumas Akerhusas .
Denne undervisningen hadde stort sett foregått på norsk helt fra barna , sju år gamle , hadde møtt skolen for første gang .	Dát oahpahus lei eanaš leamaš dárogillii juo dán rájes go mánát , čieža jahkásažžan , ledje boahtán skuvlii vuosttaš háve .
Skjønt det fra 1949 forelå tilbud om mer bruk av samisk i småskolen , var det vanskelig å gjennomføre noe som monnet .	Vaikko 1949 rájes lei fálaldat geavahit eanet sámegiela smávvaskuvllas , de lei váttis čađahit oahpahusa mii ávkkuhii .
Det skyldtes blant annet mangel på samisktalende lærerkrefter og lærebokforfattere .	Váttisvuohtan lei earret eará ahte váilo sámegielat oahpaheaddjit ja oahppogirječállit .
Dessuten var det slik at verken foreldrene eller de lokale politikerne likte tanken på mer bruk av samisk i undervisningen .	Dasa lassin lei nu ahte eai váhnemat eaige báikkálaš politihkkárat liikon jurdagii geavahit eanet sámegiela oahpahusas .
Men , så sant det fantes lærere som kunne samisk , så ble vedkommende brukt i småskolen .	Muhto , jos ledje oahpaheaddjit geat máhtte sámegiela , de geavaheimmet sin smávvaskuvllas .
Selvsagt økte elevenes norskkunnskaper med årene , alt etter hvor mye den enkelte omgikkes norskspråklige medelever og / eller voksne , men for svært mange var det langt igjen til en fullgod beherskelse av norsken da de gikk ut av niende klasse .	Dieđusge lassánii ohppiid dárogiela gelbbolašvuohta jagiid mielde , dađi mielde man ollu juohkehaš servvoštalai dárogielat mielohppiiguin dahje / ja ollesolbmuiguin , muhto ollusiidda lei ain mealgat mii váillui ovdalgo máhtte dárogiela doarvái bures go gerge ovccát luohkás .
Skolens neglisjering av elevenes morsmål , og av deres kulturelle ståsted generelt , bar svært negative frukter , ikke bare i forhold til kvalitet og omfang av kunnskaper skolen hadde kunnet formidle , men også i forhold til elevens forståelse av verdien av eget språk og egen kultur og historie .	Go skuvla badjelgeahčai ohppiid eatnigiela , ja sin kultuvrralaš árbbi muđui , de dat dagahii fuones bohtosiid , ii dušše kvalitehta ja viidát máhtuid ektui maid skuvla lei oahpahan , muhto maiddái ohppiid áddejumi ektui man árvvus iežaset giella , iežaset kultuvra ja historjá lei .
Skolen i den samisk-norskspråklige delen av Norge representerte bare én kultur , og det var den norske .	Norgga sámegielat-dárogielat guovlluin skuvla ovddastii dušše ovtta kultuvrra , ja dat lei dáru .
I 1960-årene var det fortsatt slik at samiske elever avsluttet sin obligatoriske skolegang som " tilkort-kommen norsk ungdom . "	1960-logus lei ain nu ahte sámi oahppit loahpahedje bákkolaš skuvlla " eahpelihkostuvvan Norgga nuorat " - steampaliin .
Det var vel en ren tilfeldighet at daværende skoleinspektør Lydolf Lind Meløy kom over en artikkel om tospråklig undervisning i frisisktalende områder ( Friesland ) i Nederland , samtidig som han hadde en nederlender i lærerstaben sin .	Lei várra oalle soaittáhagas ahte daláš skuvlainspektevra Lydolf Lind Meløy fuomášii artihkkala guovttegielat oahpahusa birra Vuolleeatnamiid frisalašhálli guovlluin ( Frisaeatnamis ) , seammás go sus lei vuolleeatnanlaš oahpaheddjiid joavkkus .
Frieslands frisisktalende skoledirektør tok meg ut til forskjellige skoler , der jeg fikk høre på undervisningen , så på læremidlene de brukte og snakket med lærere og elever om deres erfaringer .	Frisaeatnama frisalašhálli skuvladirektevra mieđuštii mu sierranas skuvllaide , gos mun bessen guldalit oahpahusa , geahčadit oahpponeavvuid maid sii geavahedje ja háleštit sihke oahpaheddjiiguin ja ohppiiguin sin vásáhusaid birra .
Barnas frisiske morsmål var undervisningsspråk på de første to trinn i barneskolen , samtidig som landets hovedspråk fikk timer til en første , muntlig introduksjon , deretter , når barna hadde lært å lese og skrive på sitt eget språk , også skriftlig .	Mánáid frisalaš eatnigiella lei oahpahusgiellan álgo guoktejagi mánáidskuvllas , seammás go riikka váldogiela oahpahedje njálmmálaččat muhtun diimmuin , ja dasto , go mánát ledje oahppan lohkat ja čállit iežaset gillii , de ohppe váldogiela maiddái čálalaččat .
Fra tredje trinnet byttet språkene gradvis plass .	Goalmmát jagi rájes de gielat dađistaga molso saji .
Nederlandsk ble undervisningsspråk og frisisk beholdt timer som eget fag på timeplanen .	Vuolleeatnamiid giella geavai oahpahusgiellan ja frisalaš giella doalahii diimmuid sierra fágan diibmoplánas .
Friserne hadde altså kommet atskillig lengre på den tiden enn samene hadde når det gjelder å innse betydningen av bruken av morsmål i undervisningssammenheng .	Frisalaččat ledje nappo ollen mealgat guhkkelii dán áigodagas go maid sápmelaččat ledje das ahte árvvusatnit eatnigiela geavaheami oahpahusas .
Men veien friserne hadde gått for å komme så langt , fortalte at her var det ikke vanskelig å se mange paralleller .	Muhto frisalaččaid vásáhusat ná guhkás joavdat , muitalii ahte ii lean váttis oaidnit máŋga sullalaš beali .
I 1957 var det gitt grønt lys for tospråklige skoler i Friesland .	1957:s adde lobi álggahit guovttegielalaš skuvllaid Frisaeatnamis .
Det innebar at skolens lærere måtte stille seg positivt til det , og at flertallet av foreldrene gjorde det samme .	Dát mearkkašii ahte skuvlla oahpaheaddjit fertejedje leat miehtemielalaččat dasa , ja ahte eanetlohku váhnemiin dahke dan seamma .
Den enkelte skolen kunne altså ikke pålegges dette ovenfra .	Ovttaskas skuvlla eai galgan bajit eiseválddit mearridit dán áššis .
Betenkelighetene som kom frem , ikke minst blant foreldrene , skyldtes først og fremst forestillingen om at bruken av morsmålet ville skade tilegnelsen av landets hovedspråk , og dermed undervisningen generelt .	Eahpádusat mat ovdanbohte , erenoamážit váhnemiid gaskkas , ledje vuosttažettiin go jáhkke ahte eatnigiela geavaheapmi hehtte oahppamis riikka váldogiela ja nu muđuige oahpahusa .
Dessuten mente man det var unødvendig med morsmål i skolen – barnet kunne jo det allerede , og ute i storsamfunnet hadde språket ingen prestisje .	Dasa lassin oaivvildedje ahte lei dárbbašmeahttun eatnigiela oahpahusain skuvllas - mánná han máhtii juo dan , ja gielas ii lean makkárge árvu stuorraservodagas .
Det hadde så visst ikke vært bare å sette i gang med tospråklig undervisning overalt hvor det fantes et flertall av frisisktalende hjem !	Dát čájeha ahte ii lean beare álgit guovttegiela oahpahusain buot guovlluin gos frisalašhálli ruovttut ledje eanetlogus !
Men etter hvert som flere skoler fikk prøve seg , forsvant betenkelighetene mer og mer .	Muhto dađistaga go eanet skuvllat besse geahččaladdat , de heite eahpideames eambo ahte eambo .
For øvrig er det verdt å understreke at morsmålet ikke ble brakt inn bare som en tjenlig vei til større forståelse av landets hovedspråk .	Muđui lea veara deattuhit ahte eatnigiella ii oahpahuvvon dušše danin ahte galggai leat álkit áddegoahtit riikka váldogiela .
Skolens mål var jo tospråklighet , dvs. beherskelse av og innsikt i begge språk , for frisiskspråklige elever så vel som for nederlandsspråklige elever .	Skuvlla ulbmil han lei guovttegielalašvuohta , dát mearkkaša ahte galge máhttit ja dovdat guktuid gielaid , sihke frisalaš oahppit ja vuolleriikkaidgielalaš oahppit .
Frisiske pedagoger hadde i sin tid hentet inspirasjon hos waliserne i Storbritannia , og fortsatt holdt man nær kontakt med dem .	Frisalaš pedagogat ledje álggahettiin fidnen oaivadeami walisalaččain Stuorra- Británnias , ja ain doalahedje lagas oktavuođa singuin .
Waliserne lå langt foran , både når det gjaldt tospråklig skolevirksomhet og relevant forskning .	Walisalaččat ledje menddo njunnošis , sihke das mii guoskkai guovttegielalaš skuvladoibmii ja áššáigullevaš dutkamii .
Wales var som en slags Mekka for alle som interesserte seg for tospråklig undervisning , og jeg ble derfor sterkt anbefalt å reise dit .	Walesa lei muhtun lágan Mekka buohkaide geat beroštedje guovttegielalaš oahpahusas , ja danin mu garrasit rávvejedje dohko mátkkoštit .
En søknad til Folkeskolerådet ( senere Grunnskolerådet ) om midler til en slik reise , ledsaget av en fyldig rapport om mine opplevelser i Friesland , ble positivt mottatt .	Go sáddejin ruhtaohcama Álbmotskuvlaráđđái ( Folkeskolerådet ) ( maŋŋá Vuođđoskuvlaráđđi ( Grunnskolerådet ) ) oktan dievašlaš raporttain mu vásáhusaid birra Frisaeatnamis , de dan bures vuostáiválde .
Rådets formann , Erling Slaatto , stilte imidlertid som betingelse at studieturen skulle resultere i at jeg leverte en samisk ABC .	Ráđi ovdaolmmoš , Erling Slaatto , dattetge eaktudii ahte oahppomátkki boađus galggai leat ahte mun čállen sámegiela áppesa .
Rapporter hadde de fått nok av .	Raporttaid lohkamis sii ledje dolkan .
Det var jo gledelig at sentrale skolemyndighetene var klar over betydningen av bruken av morsmålet .	Leihan illudahtti ahte guovddáš skuvlaeiseválddit dihte man deaŧalaš lei geavahit eatnigiela .
Tilråding fra Kirke- og undervisningsdepartementet i St. meld. nr. 21 ( 1962 – 63 ) var jo også entydig positiv på dette punktet .	Girko- ja oahpahusdepartemeantta evttohushan Sd. dieđáhusas nr. 21 ( 1962-63 ) lei maiddái duođai miehtemielalaš dán dáfus .
Slaattos betingelse var det imidlertid ikke lett å si ja til for en som ikke kunne samisk og som hadde bare et par års fartstid i et samiskspråklig miljø .	Slaatto eaktudussii ii lean dattetge nu álki mieđihit go in máhttán sámegiela ja ledjen leamaš dušše moadde jagi barggus sámegiela birrasis .
Akademiske ambisjoner holdt jeg meg unna , selv om jeg selvsagt ikke kom utenom et visst kjennskap til eksisterende forskning på området .	Akademihkalaš áigumušain mun in beroštan , vaikko mun dieđusge in sáhttán garvit oahpásmuvvamis dán fáttá doaibmi dutkamii .
Oppmuntring fra skoleinspektør Lind Meløy og fra kolleger i Karasjok medvirket til at jeg til slutt fant at det fikk våge seg .	Skuvlainspektevrra Lind Meløy ja Kárášjoga bargoskihpáriid movttiidahttin váikkuhii dasa ahte mun loahpas gávnnahin ahte ferten duostat .
Dette innebar selvstudier i samisk opp til et nivå som gjorde det mulig å lage tekster som var pedagogisk-metodisk forsvarlige og som var knyttet til elevenes miljø , både faktisk og emosjonelt .	Dát mielddisbuvttii sámegiela iešoahpahallama dakkár dássái ahte munnje lei vejolaš čallit teavsttaid mat ledje pedagogalaččat-metodihkalaččat dohkálaččat ja mat ledje ohppiid birrasis , sihke duođalaččat ja dovdduid geasuheaddjit .
Ulempen ved å bo og arbeide i Oslo ble så oppveid med at jeg fikk flere samisktalende språkkonsulenter innenfor rekkevidden .	Váivvádus lei orrut ja bargat Oslos , muhto dan buorrin lei ahte mus ledje máŋga sámegielat giellakonsuleantta das lahkosis .
Også universitetslektor Thor Frette fulgte prosjektet med interesse og var til stor hjelp .	Maiddái universtitehtalektor Thor Frette čuovui prošeavtta beroštumiin ja lei stuorra veahkkin .
De to første delene av ABC-en greidde jeg å lage utkast til selv .	Guovtti vuosttaš áppesa osiid nagodin ieš čállit .
Den tredje delen forutsatte et språknivå som jeg følte meg såpass utrygg på at Folkeskolerådet aksepterte en medforfatter .	Goalmmát oassi gáibidii gielladási man mun in hálddašan ja nu Álbmotskuvlaráđđi ( Folkeskolerådet ) dohkkehii mieldečálli .
Det ble min kollega fra Karasjok , Hans Eriksen .	Dát lei mu bargoskibir Kárášjogas , Hans Eriksen .
Høsten 1964 oppholdt jeg meg fire uker i Wales .	1964´ čavčča ledjen njeallje vahkku Walesas .
Som ventet hadde jeg stort utbytte av dette oppholdet .	Nugo vurden , de lei dát mátki stuorra ávkin munnje .
Jeg besøkte blant annet ni skoler , hvorav fire var landsbyskoler med 90 – 100 % walisisktalende elever .	Mun galledin earret eará ovcci skuvlla , ja daid gaskkas ledje njeallje giliskuvlla 90-100% walisalašhálli ohppiiguin .
På alle skolene hørte jeg på den første lese- og skriveundervisningen via morsmålet , og på introduksjonen av engelsk som andre språk .	Buot skuvllain guldalin mo álgolohkan- ja čállinoahpahus oahpahuvvui eatnigillii , ja mo eaŋgalsgillii oahpásmuvve nubbingiellan .
Dessuten var det også her møter med lærere på forskjellig nivå ( deriblant lærerhøyskolen ) , med lokale skolemyndigheter , forskere og produsenter av læremidler .	Dasa lassin ledje mus maiddái dáppe čoahkkimat oahpaheddjiiguin máŋgga dásis ( earret eará oahpaheaddjiallaskuvllas ) , báikkálaš skuvlaeiseválddiiguin , dutkiiguin ja oahpponeavvuid lágideddjiiguin .
Det samme skulle jeg senere på høsten gjøre i Luxembourg .	Seammalágan mátkki mun čađahin maŋŋelis čakčat Luxembourgas .
Der er morsmålet og talespråket letzeburgesch , skolens , kirkens , pressens og det meste av litteraturens språk høytysk , og det offisielle språket ( som ikke er talespråk ) fransk .	Doppe lea eatnigiella ja hállangiella letzeburgesch , skuvlla , girku , media ja eanaš girjjálašvuođa giella lea alladuiskkagiella , ja almmolaš giella ( mii ii leat hállangiella ) ránskagiella .
Også her hadde morsmålet , som er en tysk dialekt , fått plass i skolen , selv om tysk hadde hovedrollen som undervisningsspråk .	Maiddái dáppe lei eatnigiella , duiskkagiela dialeakta , ožžon saji skuvllas , vaikko duiskkagiella lei váldooahpahusgiella .
Skolen i Luxembourg var altså tre-språklig .	Skuvla Luxembourgas lei nappo golmmagielalaš .
I januar reiste jeg til Finnmark , nærmere bestemt Kautokeino og Karasjok .	Ođđajagemánus vulgen Finnmárkui , namalassii Guovdageidnui ja Kárášjohkii .
Det meste av tiden tilbrakte jeg i Kautokeino for å bli kjent med skolesituasjonen og forholdene for øvrig .	Eanaš áiggi orron Guovdageainnus vai oahpásmuvan skuvladilálašvuođaide ja dilálašvuođaide muđui .
Karasjok var på den tiden kjent for stor lokal motstand mot bruken av samisk i skolen , og ansettelse av samiskspråklige lærere hadde noen år i forveien vakt bestyrtelse hos mange .	Kárášjohka lei dan áigodagas beakkán go lei stuorra báikkálaš vuostálastin geavahit sámegiela skuvllas , ja sámegielat oahpaheddjiid virgáibidjamat ledje moadde jagi ovdalis hirpmahuhttán máŋgasa .
I Kautokeino var stemningen mer positiv i så måte .	Guovdageainnu servodat lei dán dáfus eanet miehtemielalaš .
Blant lærerne var holdningen begge steder , rimelig nok , gjennomgående positiv .	Guktuin báikkiin dattetge ledje oahpaheaddjit čađa positiivvalaččat .
De opplevde jo daglig de nedslående følgene av norskens enerådende stilling .	Siihan beaivválaččat oidne ahte dárogiela oktoráđđejeaddji dilli váikkuhii boasttu guvlui .
I Kautokeino hadde noen av lærerne , Lise Bamrud , Liv Johnsen og Inger Seierstad , arbeidet med planer om å utarbeide læremidler som kunne hjelpe elevene til å få større utbytte av undervisningen .	Guovdageainnus ledje muhtun oahpaheaddjit , Lise Bamrud , Liv Johnsen ja Inger Seierstad , bargan áigumušaiguin ráhkadit oahpponeavvuid mat sáhtte leat áhpun ohppiide oažžut stuorát ávkki oahpahusas .
Det var svært nyttig for mitt eget arbeid at jeg kunne rådføre meg med dem og høre om deres erfaringer .	Mu bargui lei hui ávkkálaš beassat ráđđádallat singuin ja gullat sin vásáhusaid .
Jeg fikk et særlig nært samarbeid med Inger Seierstad , som påtok seg å illustrere ABC-en .	Mus lei erenoamáš lagas ovttasbargu Inger Seierstadain , gii galggai sárgut govaid áppesii .
Hennes illustrasjoner bidrog da også i høy grad til at barna ble glad i bøkene .	Go son gárvii vuosttaš sárgojuvvon govaid , de illudin go dát ollásit orro heivemin mu čállosiidda .
Liv Johnsen ( Jerpseth ) skulle senere utarbeide et begynneropplegg for norsk som andre språk .	Liv Johnsen ( Jerpseth ) ráhkadii maŋŋá dárogiela nubbingiellan álgooahpahusoahpponeavvuid .
ABC-ens tre deler , med veiledninger og arbeidsoppgaver , utkom i perioden 1967 – 69 .	Áppesa golbma oasi , bagadusaiguin ja bargobihtáiguin , almmuhuvvojedje áigodagas 1967-69 .
Den første delen , las ’ se ja mat ’ te – ruovtos , ble senere revidert av Sverre Hatle og utkom i 1977 med tittelen dá læba lás ’ se ja mát ’ te .	Vuosttaš oasi , lás ’ se ja mat ’ te - ruovtos , ođasmahttii Sverre Hatle ja almmustuvai 1977:s namahusain dá læba lás ’ se ja mat ’ te .
I 1980 kom den i ny utgave på grunn av endringer i rettskrivningen .	1980:s dát almmustuvai ođđa deaddileamis go riektačállin rievddai .
Det samme skjedde med de to andre delene , Lás ’ se ja Mát ’ te – Jåđos og Lás ’ se ja Mát ’ te ja sudnu us ’ tibat .	Seamma dáhpáhuvai dieinna guvttiin eará osiin , Lás ’ se ja Mát ’ te - Jåđos ja Lás ’ se ja Mát ’ te ja sudnu us ’ tibat .
Lásse ja Máhtte jođus var ei av de første lærebøkene for samisk begynneropplæring .	Lásse ja Máhtte jođus lei vuosttaš oahppogirjjiid gaskkas sámegiel álgooahpu várás .
, og utfra de faktiske forhold i dag mener vi Kirkedepartementets instruks av 18. april 1898 skal være den fremtidige rettesnor for skolen i vår bygd . "	ja otnáš duohta dilálašvuođas mii oaivvildat ahte Girkodepartemeantta skuvlanjuolggadus beaiváduvvon 18.04.1898 galgá leat min báikki skuvlla boahtteáiggi njuolggadussan . "
Resolusjonen gav altså uttrykk for de samme bekymringer som man i sin tid hadde møtt i bl.a. Friesland og Wales .	Cealkámuš nappo čájeha seamma balu go maid olbmot Friseatnamis ja Walesas ledje dovdan .
Hadde man i flere generasjoner måttet nøye seg med en plass nederst ved bordet , så ønsket man seg , naturlig nok , en annen fremtid for sine barn .	Dán sáhtii áddet go muitá váttisvuođaid maid sápmelaččat ledje deaividan stuorraservodagas ja Norgga eiseválddiid ektui go sis lei heajos dárogielmáhttu ja váilevaš oahpahusávkkástallan .
Min oppgave var å prøve å få frem at målet for den tospråklige skolen var det samme som det de så for seg .	Go máŋga buolvva ledje ferten duhtat vuolimuš beavdegeahčái , de áddemis olbmot sávve eará boahtteáiggi mánáidasaset .
Det var veien frem til dette målet som hadde skapt forestillinger om at det motsatte var tilfelle .	Mu bargun lei geahččalit čilget ahte guovttegiela skuvllas lei seamma ulbmil go maid siige háliidedje .
Sommeren 1966 organiserte Folkeskolerådet et kurs i Lakselv om undervisning i språkblandede distrikter , og der fikk jeg anledning til å presentere ABC-opplegget .	1966´ geasi lágidii Álbmotskuvllaráđđi kurssa Leavnnjas giellaseaguhusguovlluid oahpahusa birra , ja doppe mun ožžon liibba čielggadit áppes-girjjiid .
Det ble senere organisert flere slike sommersamlinger , bl.a. i Seida ( Tana ) .	Maŋŋá lágidedje eanet diekkár geassečoahkkimiid , ee. Sieiddás ( Deanus ) .
Bruken av morsmål i begynnerundervisningen bygger på undersøkelser som har vist at fullgod språk- og begrepsutvikling bare skjer gjennom morsmålet , altså språket som gir barnet trygghet og som det er emosjonelt knyttet til .	Álgooahpahusa eatnigiela geavaheami vuođđun leat guorahallamat mat duođaštit ahte ollislaš giella- ja doabaovdáneapmi dušše ovdána eatnigiela bokte , namalassii giela bokte mii addá mánnái oadjebasvuođa ja masa mánás leat dovddut .
Grunnlaget for en slik utvikling legges nettopp i barneårene .	Mánnávuođashan dákkár ovdáneami vuođđu láhččojuvvo .
Senere fordypning i morsmålet , og læring av nye språk , blir betydelig hemmet når dette grunnlaget er mangelfullt eller ikke eksisterer i det hele tatt .	Eatnigiela čiekŋudeapmi maŋŋá , ja ođđa gielaid oahppan , goazahuvvo mealgadii go dát vuođđu lea váilevas dahje ii oppa leatge .
Mitt arbeid med ABC-en og min " propaganda " for den tospråklige skolen , var helt konkret rettet mot det samiskspråklige barnets behov for å kunne nyttiggjøre seg undervisningen på samme grunnlag som norskspråklige barn hadde kunnet gjøre .	Mu bargu áppesiin ja mu guovttegiela skuvlla " propagánda " , lei áibbas konkrehtalaččat oaivvilduvvon doarjut sámegielat máná dárbbu sáhttit ávkin atnit oahpahusa seamma vuođu alde go dárogielat mánát ledje sáhttán dahkat .
Å opprettholde eget språk og egen kultur , og å gi disse en naturlig plass i skolen , så ( og ser ) jeg som vesentlig for barnets skyld .	Seailluhit iežas giela ja iežas kultuvrra , ja dáidda láhčit lunddolaš saji skuvlii , oidnen mun ( ja oainnán ) deaŧalažžan máná iežas dihtii .
Den enorme innflytelse det dominerende språket og den dominerende kulturen utøver , kan lett få barnet til å føle at dets egen bakgrunn er uten betydning for å komme seg frem i livet .	Hálddašeaddji giela ja hálddašeaddji kultuvrra stuorra váikkuhus , sáhttá álkidit doalvvuhit máná jáhkkit ahte su iežas duogáš ii leat mange veara jos galgá eallimis lihkostuvvat .
Men ingen kan reise ut mot et mål uten å kjenne startstedet , uansett trinn i livet man befinner seg .	Muhto ii oktage sáhte ollensadjái vuolgit jos ii dovdda vuolggasaji , beroškeahttá eallima dásiin .
Å vite hvem man er , er ingen ulempe når man skal finne sin vei ut i verden .	Iežas duogáža diehtit , ii leat makkárge bahán go galgá máilbmái vuolgit .
Tvinges barn til å glemme det fra de er seks eller sju år , pålegges de en byrde som kan bli tung å bære .	Jos mánáid bágge dán vajálduhttit go leat guđa dahje čieža jagi boarrásat , de sin ala bidjet noađi mii sáhttá šaddat lossat guoddit .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Brev , 18.02.2011	Reivvet , 18.02.2011
For å lykkes i kampen mot mobbing er vi nødt til å stå sammen .	Mii fertet ovttasráđiid bargat vai lihkostuvvat eastadit givssideami .
Lenke til brevet i pdf-format	Lenke til brevet til ordførere i pdf-format
Nyhet , 18.02.2011	Ođas , 21.02.2011
Brudd i reindriftsforhandlingene	Boazodoallošiehtadallamat boatkanan
Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) valgte torsdag 17. februar å bryte forhandlingene med Staten om Reindriftsavtalen 2011/2012 .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ( NBR ) válljii duorastaga guovvamánu 17. beaivvi botket 2011/2012 boazodoallošiehtadallamiid Stáhtain .
Dette er første gang i reindriftsavtalens historie .	Lea vuosttaš geardde šiehtusa áigodagas ahte boazodoallošiehtadallamat boatkanit .
Bakgrunnen for uenigheten er knyttet til markedsregulerende tiltak , herunder oppfølging og avvikling av det reguleringslageret som ble etablert i slaktesesongen 2010/2011 .	Duogážin lea soabetmeahttunvuohta márkanmuddejeaddji doaibmabijuid oktavuođas , dás čuovvoleames ja heaittiheames muddenrádjosa mii ásahuvvui 2010/2011 áigodagas .
Se hele Sluttprotokoll fra reindriftsavtaleforhandlingene 2011 ( pdf , 386 Kb )	Geahča 2011 boazodoallošiehtadallamiid loahppaprotokolla ( pdf , 386 Kb )
Revidert tilbud fra Staten pr 17.02.2011 ( pdf , 8 Mb )	Stáhta dárkkistuvvon fálaldaga 17.02.2011 rájes ( pdf , 8 Mb )
Overrasket - Forhandlingene i år har vært krevende .	Hirpmahuvvan - Dán jagáš šiehtadallamat leat leamašan váddásat ja gáibideaddjin .
Jeg er både overrasket og skuffet over at NRL har valgt å bryte forhandlingene .	Mun lean sihke hirpmahuvvan ja behtohallan go NBR válljii boktet šiehtadallamiid .
Statens endelige tilbud på 102,0 millioner kroner vil nå bli fremlagt for Stortinget til endelig beslutning .	Stáhta loahpalaš fálaldat dagahii oktiibuot 102,0 miljovnna ruvnno ja ovddiduvvo dál Stuorradiggái loahpalaš mearrideapmái .
Forsidefoto : Beitende reinsdyr .	Ovdasiidogovvá : Bohccot guohtumin .
Asgeir Hegestad , Samfoto .	Asgeir Hegestad , Samfoto .
Bruk av samisk språk i offentlig forvaltning	Sámegiela geavaheapmi almmolaš hálddahusas
Samisk og norsk er likeverdige språk , jf. sameloven kap. 3 .	Sámegiella ja dárogiella leat ovttaárvosaš gielat , gč. sámelága 3. kapihttala .
Innenfor forvaltingsområdet for samisk språk ( kommunene Kåfjord , Kautokeino , Karasjok , Nesseby , Porsanger , Tana , Tysfjord og Snåsa ) er samisk og norsk likestilte språk .	Sámegiela hálddašanguovllus ( Divttasvuona suohkanis , Gáivuona suohkanis , Guovdageainnu suohkanis , Kárášjoga gielddas , Unjárgga gielddas , Posáŋggu gielddas ja Deanu gielddas ) leat sámegiella ja dárogiella ovttaárvosaš gielat .
Regjeringen ønsker at samisk skal være levende språk .	Ráđđehus háliida ahte sámegiella galgá leat ealli giella .
Aktiv og utvidet bruk av samisk språk er et svært viktig element i den videre utviklingen av samisk kultur .	Árjjalaš ja lassáneaddji sámegiela geavahus lea sámi kultuvrra viidáset ovdáneami hui dehálaš oassi .
Likedan er det viktig at samisk språk benyttes i offentlig sammenheng .	Seamma láhkai lea mávssolaš ahte sámegiella geavahuvvo almmolaš oktavuođain .
Kommunal- og regionaldepartementet åpnet sine samiskspråklige internettsider 6. februar 2003 , på samefolkets dag .	Gielda- ja guovlodepartemeanta rabai iežas sámegielat interneahttasiidduid guovvamánu 6. beaivvi 2003 , sámi álbmotbeaivvi .
Regjeringens internettsider på samisk skal være den fremste kanalen for samiskspråklig informasjon , stortingsmeldinger , proposisjoner , lover , forskrifter og andre samiskspråklige dokument fra regjeringen og departementene .	Ráđđehusa sámegielat interneahttasiiddut galget leat deháleamos diehtojuohkinkanálan almmuhettiin sámegillii stuorradiggedieđáhusaid , proposišuvnnaid , lágaid , láhkaásahusaid ja eará sámegielat dokumeanttaid ráđđehusas ja departemeanttain .
Det forventes at offentlige virksomheter oppfyller samelovens språkregler og tilrettelegger for skriftlig kommunikasjon på samisk .	Vurdojuvvo ahte almmolaš ásahusat ollašuhttet sámelága giellanjuolggadusaid ja láhčet vejolašvuođaid gulahallat čálalaččat sámegillii .
Offentlig informasjon må tilrettelegges også for den samiske befolkningen , noe som medfører at for eksempel offentlige skjemaer også må finnes på samisk .	Almmolaš diehtojuohkin galgá lágiduvvot sámeálbmogii ge , ja dat mielddisbuktá ovdamearkka dihtii ahte almmolaš skovit galget leat sámegillii ge .
Rapporten Kartlegging og utredning av offentlige samiske informasjonstjenester , utarbeidet av Nordisk samisk institutt for Kommunal- og regionaldepartementet i 2001 , foreslår blant annet tiltak for økt bruk av samisk språk og samiskspråklig informasjon .	Raporta Kartlegging og utredning av offentlige samiske informasjonstjenester ( almmolaš diehtojuohkinbálvalusaid kárten ja čielggadeapmi ) , maid Davviriikkaid sámi instituhtta ráhkadii Gielda- ja guovlodepartemeantta ovddas 2001 , evttoha earret eará lasihit sámegiela geavaheami ja sámegielat diehtojuohkima .
For å styrke samisk språk har regjeringen bestemt at statlige etater skal pålegges å vurdere behovet for støtte for samisk språk i sine systemer .	Nannen dihtii sámegiela lea Ráđđehus mearridan ahte stáhta etáhtat galget árvvoštallat dárbbašit go vuogádagaid maiguin lea vejolaš čállit sámegillii .
Støtte for samisk språk i IT-sammenheng i offentlig forvaltning - etablering av kompetansebase for samisk språk og IT ( PDF )	Julevsámegiella ja lullisámegiella leat áitojuvvon gielat , ja daid gielaid suodjaleapmi ja ovddideapmi ferte nannejuvvot .
Bruk av samisk språk	Sámegiela geavaheapmi
Samisk skal være et levende språk .	Sámegiella galgá leat ealli giella .
Aktiv og utvidet bruk av samisk språk er et viktig element i den videre utvikling av samisk kultur .	Sámegiela árjjalaš ja lassáneaddji geavaheapmi lea dehálaš oassi sámi kultuvrra viidáset ovdáneamis .
Samisk og norsk er ifølge kap. 3 i sameloven likeverdige språk .	Sámegiella ja dárogiella leat sámelága 3. kapihttala vuođul ovttaárvosaš gielat .
Innenfor forvaltningsområdet for samisk språk er samisk og norsk likestilte språk .	Sámegiela hálddašanguovllus leat sámegiella ja dárogiella ovttadássásaš gielat .
Det er viktig at samisk språk benyttes i offentlig sammenheng , og at offentlig informasjon tilrettelegges også for den samiske befolkningen .	Dehálaš lea ahte sámegiella geavahuvvo almmolaš oktavuođain , ja ahte almmolaš diehtojuohkin heivehuvvo sámeálbmogii ge .
De samiske sidene på regjeringens nettsider er den fremste kanal for samiskspråklig informasjon fra regjeringen og departementene .	Sámegielat siiddut ráđđehusa neahttasiidduin leat deháleamos kanála man bokte dieđut ráđđehusas ja departemeanttain juhkkojuvvojit sámegillii .
Handlingsplan for samiske språk	Sámegielaid doaibmaplána
Regjeringen vil få flere til å bruke de samiske språkene .	Ráđđehus áigu oažžut eanebuid geavahit sámi gielaid .
Barnehage- og skole , offentlige tjenester og kulturtilbud er sentrale områder for handlingsplanen for samiske språk .	Mánáidgárddit , skuvllat , almmolaš bálválusat ja mediafálaldat leat guovddážis dan doaibmaplánas sámegielaid várás .
Det er særlig viktig med en innsats for å sikre lulesamisk og sørsamisk som levende språk også for fremtidige generasjoner .	Dakkár áŋgiruššan mii sihkkarastá julevsámegiela ja máttasámegiela ealli giellan maiddái boahttevaš buolvvaide , lea dehálaš .
Gollegiella	Gollegiella
Gollegiella er en nordisk samisk språkpris som er opprettet av sameministrene og sametingspresidentene i Norge , Sverige og Finland .	Gollegiella lea davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi maid Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámeministarat ja sámediggepresideanttat leat ásahan .
Gollegiella betyr " gullspråk " i oversettelse fra samisk , og deles ut til enkeltpersoner , grupper , organisasjoner eller institusjoner som har gjort en verdifull innsats for samisk språk .	Gollegiella mearkkaša dárogillii " gullspråk " ja dat juhkkojuvvo ovttaskas olbmuide , joavkkuide , organisašuvnnaide dahje ásahusaide mat mávssolaččat leat rahčan ovddidit sámegiela .
Bruk av samisk språk i offentlig forvaltning	Sámegiela geavaheapmi almmolaš hálddahusas
Aktiv og utvidet bruk av samisk språk er et svært viktig element i den videre utviklingen av samisk kultur .	Árjjalaš ja lassáneaddji sámegiela geavahus lea sámi kultuvrra viidáset ovdáneami hui dehálaš oassi .
Likedan er det viktig at samisk språk benyttes i offentlig sammenheng .	Seamma láhkai lea mávssolaš ahte sámegiella geavahuvvo almmolaš oktavuođain .
Samisk språk og IT	Sámegiella ja IT
Regjeringens mål er at alle offentlige registre skal kunne bruke samiske tegn , og at datautvekslingen mellom registrene skal fungere .	Ráđđehusa ulbmil lea ahte buot almmolaš registariin galgá sáhttit geavahit sámegiela čállinmearkkaid , ja ahte dieđuid galgá sáhttit sirddašit registariid gaskka .
Samiske navn , stedsnavn , adresser osv. må kunne registreres korrekt .	Sámegiel namaid , báikenamaid , čujuhusaid jna. galgá leat vejolaš riekta registreret .
Budsjett og økonomi	Bušeahtta ja ekonomiija
Fagenheten som har ansvar for budsjett , regnskap og økonomiforvaltning .	Fágajuhkosa ovddasvástádus lea bušeahtta , rehketdoallu ja ekonomiijahálddašeapmi .
På budsjettområdet er hovedoppgaven å samordne og utarbeide statsbudsjettet og statsregnskapet for departementets virkeområde .	Bušeahttasuorggi váldobargu lea oktiiheivehit ja ráhkadit stáhtabušeahta ja stáhtarehketdoalu departemeantta doaibmasurggiide .
Videre ivaretas oppgaver knyttet til oppfølging av og endringer i vedtatte budsjetter og oppfølging av økonomiinstrukser og regelverk innen departementets virkeområde .	Dasa lassin galgá departemeanta áimmahuššat bargguid mat gusket mearriduvvon bušeahtaid čuovvoleapmái ja rievdademiide ja čuovvut ekonomiijainstruksaid ja njuolggadusčállosiid mat gusket departemeantta doaibmasuorgái .
På regnskapsområdet ivaretas ansvaret for departementets interne økonomiforvaltning , faktura- og regningsbetaling , anvisninger , betalingsformidling , regnskapsføring og samordning av interne styringsdata .	Rehketdoalu bealis lea departemeantta ovddasvástádus gozihit departemeantta siskkáldas ekonomiijahálddašeami , rehkegiid ja rehketmáksimiid , mávssihanbáhpiriid , máksingaskkusteami , rehketdoalu fievrredeami ja ovttasheivehit siskkáldas stivrendataid .
Nyhet , 16.12.2010	Ođas , 16.12.2010
Byggetillatelse for sperregjerde i Tana	Lohpi hukset áiddi Deanus
Landbruks- og matdepartementet har gitt byggetillatelse til et 90 km langt reinsperregjerde mellom reinbeitedistriktene 9 og 13 - fra Rv 98 Ifjord til Darjohka .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea addán lobi hukset 90 km guhkkosaš boazoáiddi orohagaid 9 ja 13 gaskii - riikageainnus 98 Idjavuonas Darjohkii .
Landbruks- og matdepartementet har på nærmere angitte vilkår gitt byggetillatelse til et 90 km langt reinsperregjerde mellom reinbeitedistriktene 9 og 13 - fra Rv 98 Ifjord til Darjohka .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea lagabut čilgejuvvon eavttuin addán lobi hukset 90 km guhkkosaš boazoáiddi orohagaid 9 ja 13 gaskii - riikageainnus 98 Idjavuonas Darjohkii .
- Et slikt gjerde vil gi en bedre forutsigbarhet på beitebruken og hindre sammenblanding av reinflokkene .	- Dakkár áidi addá ovddalgihtii vuorddehahttivuođa guohtumiid geavaheami hárrái ja dat hehtte ealuid mastadeami .
Det vil også hindre reinbeiting dyrka mark , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Dat maid caggá bohccuid guohtumis gittiid , dadjá eanadoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Bakgrunnen for distriktenes ønske om å få sette opp gjerdet er problemene med å overholde distriktsgrensen .	Orohagat háliidit hukset áiddi dannego leat váttisvuođat doalahit orohagaid gaskasaš rájá .
Det er reinbeitedistriktene 9 - Corgasnjarga og 13 - Lagesduottar som skal bygge og vedlikeholde gjerdet .	Leat orohat 9 - Čoragašnjárga ja orohat 13 - Lágesduottar mat galget áiddi hukset ja ortnegis doallat .
Gjerdestrekningen er i det vesentligste i Tana kommune .	Áidegaska gártá eanaš Deanu gilddda rájá siskkobeallai .
Kortere strekninger ligger i Gamvik og Lebesby kommuner .	Oanehat gaskkat šaddet Gáŋgaviikka ja Davvisiidda gielddaid rájáid siskkobeallai .
Kommunestyret i Tana har tilrådd sperregjerdet bygget .	Deanu gielda lea dorjon áiddi huksema .
Landbruks- og matdepartementet har gitt byggetillatelse til et 90 km langt reinsperregjerde mellom reinbeitedistriktene 9 og 13 - fra Rv 98 Ifjord til Darjohka .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea addán lobi hukset 90 km guhkkosaš boazoáiddi orohagaid 9 ja 13 gaskii - riikageainnus 98 Idjavuonas Darjohkii .
Nyhet , 11.06.2010	Ođas , 11.06.2010
Canadisk minister på besøk	Kánada ministtar galledeamen
Canadas minister for urfolkssaker og utviklingen i nordområdene , Chuck Strahl besøkte fornyingsministeren torsdag 10. juni .	Kánada álgoálbmotáššiid ja davviguovlluid ovddideami miministtar , Chuck Strahl galledii ođasmahttinministara duorastaga geassemánu 10. beaivvi .
I tillegg hadde Chuck også møte med kommunalministeren .	Dan lassin Chucks lei čoahkkin gielddaministariin ge .
Målsettingen med møtet var å utvikle urfolkssamarbeidet mellom Norge og Canada .	Áigumuš čoahkkimiin lei ovddidit Norgga ja Kánada gaskasaš álgoálbmotovttasbarggu .
Statsråd Aasrud og Strahl drøftet en rekke temaer av felles interesse , blant annet konsultasjonsprosesser med urfolk , urfolks rettigheter til naturressurser , selvråderett og etableringen av de samiske institusjoner , herunder Sametinget .	Stáhtaráđit Aasrud ja Strahl digaštalaiga arvat fáttáid mat guktuid beroštahttet , earret eará proseassaid mat gusket ráđđádallamii álgoálbmogiiguin , álgoálbmogiid vuoigatvuođaid luondduresurssaide , iešstivrejumi ja sámi ásahusaid ásaheami , daid gaskkas Sámedikki ásaheami ge .
Statsråd Rigmor Aasrud sammen med Canadas minister for urfolkssaker og utviklingen i nordområdene , Chuck Strahl .	Stáhtaráđđi Rigmor Aasrud ovttas Kánada álgoálbmotáššiid ja davviguovlluid ovddideami ministariin , Chuck Strahlain .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 Davvi Girji 2009 .
Solveig Oskal :	Solveig Oskal :
Cizáš – samisk barnehage i Oslo	Cizáš – sámi mánáidgárdi Oslos
Solveig Kristine Oskal	Solveig Kristine Oskal
Solveig Kristine Oskal er født 1966 , oppvokst i Kautokeino .	Solveig Kristine Oskal lea riegádan 1966 , bajásšaddan Guovdageainnus .
Hun er utdannet førskolelærer ved Samisk høgskole og har videreutdanning i pedagogisk veiledning og 2. avdeling spesialpedagogikk ved Høgskolen i Akershus .	Sus lea ovdaskuvlaoahppu Sámi allaskuvllas , ja lea viidásat oahppu pedagogalaš bagadallamis ja 2. ossodat erenoamášpedagogihkka Akershusa allaskuvllas .
Hun begynte som styrer i samisk barnehage Cizáš i august 1995 og jobbet der fram til august 2002 .	Son álggii jođiheaddjin Cizáš mánáidgárdái 1995 borgemánus ja lea doppe bargan gitta 2002 borgemánnui .
I dag jobber Solveig Oskal som spesialpedagog i Skedsmo kommune i Akershus .	Dál Solveig Oskal bargá erenoamášoahpaheaddjin Skedsmo gielddas Akershusas .
Cizáš – sámi mánáidgárdi , samisk barnehage ble opprettet etter initiativ av samisk foreldregruppe med tilknytting til Oslo sámiid searvi i 1986 .	Cizáš – sámi mánáidgárdi , álggahuvvui 1986:s maŋŋá go vánhemat geain lea gullevašvuohta Oslo sámiid searvái , válde initiatiiva dasa .
Barnehagen har hele tiden vært kommunal og drives av Oslo kommune .	Mánáidgárdi lea álohii leamaš gieldda hálddus ja Oslo gielda jođiha dan .
Cizáš – som betyr spurv , var den gang en en-avdelingsbarnehage .	Cizáš lei álggos ovtta-ossodagat mánáidgárdi .
Barnehagen ble åpnet i februar 1986 med beliggenhet i Finnmarksgata 40 , som den første og eneste samiskspråklige barnehage i Oslo .	Cizáš rahppui 1986 guovvamánu Finnmarksgata 40:s , vuosttaš ja áidna sámegielat mánáidgárdi Oslos .
Stenging og flytting	Gidden ja fárren
Gleden med samisk barnehage ble imidlertid kortvarig , da det viste seg at lokalene i Finnmarksgata 40 ikke tilfredsstilte kravene til Arbeidstilsynet , og barnehagen ble anmodet om å stenge .	Illu dainna ođđa mánáidgárddiin lei hui oanehaš , go čájehuvvui ahte lanjat Finnmarksgata 40:s eai duhtadan Bargobearráigeahču gáibádusaid , ja sii ávžžuhedje giddet dan .
Dette ble en meget vanskelig periode for barnehagen .	Dat buvttii mánáidgárddi hui váttes dillái .
Kommunen hadde ikke egnede lokaler som barnehagen kunne flytte til .	Gielddas eai lean dohkálaš lanjat gosa de sáhtii fárrehit mánáidgárddi .
I en periode så det svært mørkt ut for barnehagens eksistens , fordi det i ettertid ville bli en lang prosess å gjenetablere barnehagen .	Ovtta gaskka orui hui moalkái ceavzá go mánáidgárdi obanassiige , dainna go livččii šaddat hirbmat proseassa maŋŋá ođđasit álggahit mánáidgárddi .
Husmødrenes barnehage , som den gang holdt til i Finnmarksgata 27 , drev en toavdelings barnehage som skulle avvikles .	« Husmødrenes barnehage » ( Dálueamidiid mánáidgárdi ) , geain lei mánáidgárdi Finnmarksgata 27:s , lei guovttiossodagat mánáidgárdi mii galggai loahpahuvvot .
Dette ble barnehagens redning .	Dát gájui sámi mánáidgárddi álggaheami .
Cizáš samisk barnehage fikk dermed tilbud om å overta lokalene .	Cizáš mánáidgárdi oaččui de fálaldaga váldit badjelasas dieid lanjaid .
Både foreldre og personalet var fornøyde med tilbudet , selv om lokalene var slitt og trengte full renovering .	Sihke vánhemat ja bargit ledje duhtavaččat fálaldagain , vaikko lanjat ledje nohkan ja doppe dárbbašuvvui divvun .
På det tidspunktet var det ikke avsatt midler til oppussing , men barnehagen kunne likevel ta lokalene i bruk .	Dan áigodagas eai lean várrejuvvon ruđat divodeapmái , muhto goit sáhtiimet váldit mánáidgárddi atnui .
I august 1989 kunne barnehagen flytte inn i lokalene , der den fortsatt holder til den dag i dag .	Ja borgemánus 1989 sáhtii de mánáidgárdi fárret ođđa lanjaide , doppe gos lea ain dál .
Selv om Cizáš hadde fått nye lokaler som tilfredsstilte kravene , hadde barnehagen fortsatt mange og store utfordringer .	Vaikko vel Cizáš lei ođđa viesus mii devddii gáibádusaid , de ledje ain mánáidgárddis ollu ja stuorra hástalusat .
Blant annet var det vanskelig å få tak i samiskspråklige førskolelærere .	Okta dain lei váttisvuohta oažžut sámegielat ovdaskuvlaoahpaheddjiid .
Da barnehagen ble åpnet , ble det utarbeidet retningslinjer for barnehagen .	Go mánáidgárdi rahppui , ráhkadedje maid njuolggadusaid dasa .
Disse skulle være forpliktende for forholdet mellom kommunen og samarbeidsutvalget .	Njuolggadusat galge geatnegahttit Oslo gieldda ja ovttasbargolávdegotti oktavuođaid .
I tillegg hadde Oslo sámiid searvi en representant i styret .	Lassin dasa lei Oslo sámiid searvvis lahttu stivrras .
Dette var nok mer nødvendig og aktuelt i starten , barnehagen ble ikke møtt med stor sympati og velvillighet fra kommunens side .	Álggadettiin lei dasa eanet dárbu ja lei áigeguovdil , go Oslo gielddas ii lean nu ollu miehtemiella ja buorredáhtolašvuohta mánáidgárdái .
Bl.a. var barnehagen truet av nedlegging årlig , og / eller av å fylles med norstalende barn , samtidig som barn fra andre bydeler ikke skulle gis plass .	Ovdamearkka dihte áitojuvvui mánáidgárdi heaittihuvvot jahkásaččat , dahje / ja deavdit sajiid dárogielat mánáiguin , seammás go mánát eará osiin gávpogis eai galgan oažžut saji .
Heldigvis har jo dette endret seg , også takket være nye mennesker i administrasjonen med større innsikt og forståelse .	Lihkkus dát lea rievdan , danin go leat boahtán ođđa olbmot hálddahussii geain lea eanet oahppu ja áddejupmi .
Etter hvert lyktes det for barnehagen å få tak i en samisktalende førskolelærer , Haldis Balto fra Karasjok .	Loahpa loahpas meinnestuvai bidjat virgái sámegielat ovdaskuvlaoahpaheaddji , kárášjohkalačča Haldis Balto .
Hun jobbet som styrer i tre år .	Son barggai jođiheaddjin golbma jagi .
Haldis var en dyktig førskolelærer , og hun la mye arbeid i å etablere et rikt samisk miljø , for å styrke barnas språk og kultur .	Haldis lei čeahpes ovdaskuvlaoahpaheaddji , ja son bijai ollu návccaid ásahit ealli sámi birrasa , nannen dihte mánáid giela ja kultuvrra .
Da hun sluttet , sto barnehagen igjen uten førskolelærer .	Go son heittii , lei fas mánáidgárdi ovdaskuvllaoahpaheaddji haga .
Kommunen hadde midlertidige løsninger i påvente av en samisk førskolelærer .	Gielddas ledje gaskaboddosaš čovdosat fáhten dihte fas sámi ovdaskuvlaoahpaheaddji .
Totalt skulle Bellevue gård bestå av seks avdelinger .	Oktiibuot galge de Bellevue Gårdas leat guhtta ossodaga .
Samisk barnehage skulle dele lokaler med to av avdelingene , men med egen atskilt avdeling .	Sámi mánáidgárdi galggai de juohkit lanjaid guvttiin ossodagain , muhto galggai leat sierra ossodahkan .
I samme periode begynte jeg som styrer i Cizáš .	Dien áigodagas de álgen mun jođiheaddjin Cizážii .
I renoveringsperioden flyttet Cizáš inn til Bellevue gård og delte lokalene med en annen avdeling .	Divodanáigodagas fárrii de Cizáš Bellevue gårdii ja mii juogadeimmet lanjaid eará ossodagain .
I byggefasen ble det vedtatt inntaksstopp med et begrenset tilbud for fem barn .	Huksenáiggis lei mearriduvvon ahte eat váldde mánáid sisa ja šattai gáržžiduvvon fálaldat dušše viđa mánnái .
Foreldre som hadde søkt barnehageplass i den samiske barnehagen fikk i byggeperioden tilbud i andre barnehager , noe jeg antar stilte foreldrene i en vanskelig situasjon .	Vánhemat geat ledje ohcan mánáidgárdesaji sámi mánáidgárdái ožžo huksenáiggis fálaldaga eará mánáidgárddiide , juoga mii dagahii sin váttes dillái .
I februar 1996 kunne barnehagen endelig flytte tilbake til de nyoppussede lokalene .	Guovvamánu 1996 sáhtiimet viimmat de fárret ruovttuluotta ođđa ásodahkii .
I oktober 1997 fikk Cizáš egen uteplass med flott naturareal .	Ja golggotmánus jagi maŋŋá oaččui Cizáš sierra olgobáikki mas lei hui buorre luondduguovlu .
Det ble en egen samisk oase midt i sentrum av Oslo !	Šattai sierra sámi oásan guovdu Oslo gávpoga !
Barnehagen gikk inn i en ny utviklingsfase med nyoppussede lokaler , uteareal og personalsituasjonen stabiliserte seg .	Mánáidgárddis šattai fas ođđa ovdánahttináigi divvojuvvon lanjain , olgobáiki ja bargiid dilli maid njuolggai .
Det som fortsatt skapte usikkerhet for videre drift av Cizáš , var barneantallet som var ustabilt og varierte fra år til år .	Dat mii ain buvttii eahpesihkarvuođa Cizáža viidásat doibmii , lei mánáidlohku mii lei molsašuddi ja rievddai jagis jahkái .
Barnehagen hadde imidlertid en positiv og engasjert foreldregruppe , der foreldrene og personalet dro lasset sammen .	Lihkus lei mánáidgárddis positiiva ja áŋgiris vánhenjoavku , ja vánhemat ja bargit barge seammá ulbmiliid ektui .
Julefeiring i Cizáš .	Juovlaávvudeapmi Cizáš mánáidgárddis .
Bare for Oslo	Dušše Oslo várás
Tilbudet i den samiske barnehagen var primært for samiske barn i Oslo kommune .	Fálaldat sámi mánáidgárddis lei vuosttamužžan sámi mánáide Oslo gielddas .
De som bodde utenbys kunne søke , men måtte da betale utenbys takst , som var svært høy .	Sii geat orro olggobealde gávpoga sáhtte ohcat , muhto fertejedje de máksit olggobealde gávpot hatti , mii lei hui allat .
Vi hadde mange henvendelser fra foreldre som bodde i nabokommunene , men som oftest måtte de takke nei på grunn av prisen .	Ledje hui ollu vánhemat ránnjágielddain geat válde oktavuođa , muhto dávjá fertejedje cealkit ahte eai goitge váldde saji , hatti geažil .
Dette ble tatt opp i kommunen , men det var vanskelig å få endret praksisen .	Vaikko ságasteimmet gielddain dieid váttisvuođaid birra , de lei váttis rievdadit dábiid .
Problemet var å inngå en avtale med kommunen der barnet bodde , slik at deres hjemkommune betalte det overskytende beløpet som Oslo kommune hadde i driftsutgifter pr. barnehageplass .	Váttisvuohta lei soabadit gielddain gos mánná orui , nu ahte sin ruovttugielda sáhtii máksit lassigoluid mii Oslos lei juohke mánáidgárdesajis . Go ledjen jođiheaddji Cizážis , loktejin dien ášši máŋgii .
Da jeg var styrer i Cizáš , tok jeg opp denne saken ved flere anledninger .	Ságastin ášši birra mottiin sámediggeáirasiin , muhto ii dat ge buktán makkárge čovdosa .
Flesteparten av barna hadde foreldre der minst en var fra enten Karasjok , Kautokeino , Porsanger eller Tana .	Eanaš mánáin ledje vánhemat gos nubbi lei Kárášjogas , Guovdageainnus , Porsáŋggus dahje Deanus eret .
Vi hadde også foreldre som hadde vokst opp sørpå , med samisk bakgrunn .	Mis ledje maid vánhemat geat ledje bajásšaddan máddin , geain lei sámi duogáš .
De søkte barnehageplass i den samiske barnehagen for at deres barn skulle lære samisk og om samisk kultur .	Sii ohce mánáidgárdesaji sámi mánáidgárdái nu ahte sin mánná galggai oahppat sámegiela ja sámi kultuvrra birra .
Barnehagen kunne betraktes som en identitetsskapende arena for de foreldrene som valgte å søke inn sine barn på samisk avdeling .	Mánáidgárddi sáhtii bálddastahttit identitehtadahkki birrasiin vánhemiidda geat válljejedje ohcat mánáideaset sámi ossodahkii .
7. desember 1996 kunne barnehagen feire 10 års jubileum , noe som ble gjort med brask og bram .	Juovlamánu 7. beaivve 1996 sáhtii de mánáidgárdi ávvudit 10-jagi doalu , juoga maid duođaid dagaimet .
Vi fikk en uforglemmelig dag , med barn , foreldrene og personalet som hadde stått på i lang tid for at dagen skulle bli minnerik .	Oaččuimet beaivvi maid eat sáhte vajálduhttit , ovttas mánáiguin , vánhemiiguin ja bargiiguin geat ledje bargan guhkit áiggi vai beaivi galggai šaddat buohkaide buorre muitun .
Dagen ble markert med servering av samisk mat , underholdning ved både barna og samiske musikere , teaterforestilling , duodjiutstilling , taler og besøk .	Beaivvi ávvudeimmet sámi biepmuin , guoimmuhemiin sihke mánáid ja sámi musihkkariid bokte , teáhterčájáhusain , duodječájáhusain , sártniiguin ja gussiiguin
Veiviser i samisk kultur	Ofelaččat sámi kultuvrras
Cizáš hadde også mange andre roller i lokalsamfunnet .	Cizážis ledje maid eará rollat lagašbirrasis .
Barnehagen fikk hyppig besøk fra andre barnehager , skoler , studenter og lærere fra høgskoler .	Mánáidgárdái bohte dávjá guossit eará mánáidgárddiin , skuvllain , studeanttain ja oahpaheaddjit allaskuvllain .
Dette var spennende og lærerikt både for barna og personalet .	Lei gelddolaš sihke mánáide ja bargiide , ja buohkat ohppe ollu .
Barna ble små veivisere for samisk kultur , noe de tydelig var stolte av .	Mánát šadde unna ofelažžan sámi kultuvrras , juoga mainna čevllohalle .
Høydepunktet for barna i barnehagen var de årlige turene til Finnmark .	Jahkásaš mátkkit Finnmárkui lei stuorra illu mánáidgárdemánáide .
Da fikk de eldste barna reise sammen med personalet til et samisk kjerneområde .	Dalle besse boarrásepmosat mátkkoštit ovttas bargiiguin guovddáš sámeguvlui .
Målet med turene var at barna skulle få mulighet til å oppleve nærhet til naturen og være delaktige i et samisk miljø , hvor hovedspråket var samisk .	Mátkki ulbmil lei ahte mánát galge oažžut vejolašvuođa dovdat lagašvuođa lundui ja oasálastit sámi birrasis , gos váldogiellan lea sámegiella .
Her fikk de opplevelser i form av besøk hos reindriftsfamilie , være med til reinflokken , kjøre med reinslede , tilberede reinsdyrkjøtt , isfiske og ikke minst besøke andre samiske barnehager .	Dás ožžo vásáhusaid go gallededje boazosámiid , besse leat mielde siidii , vuodjit herggiin , bohccobierggus biepmu ráhkadit , jieŋa alde oaggut ja vel galledit eará sámi mánáidgárddiid .
Cizaš reiser hvert år på tur til Finnmark .	Cizáš mátkkošta juohke jagi Finnmárkui .
Her er vi på veg til reinflokken .	Dá mii leat jođus ealu lusa .
Ildsjeler	Áŋgiris olbmot
Jeg vil spesielt fremheve ildsjelene , personalet og mange av foreldrene som var engasjerte og idealistiske , de la ned mye arbeid i barnehagen .	Háliidan erenoamážit loktet muhtin áŋgiris olbmuid , bargiid ja ollu vánhemiid geat ledje hui doaimmalaččat ja idealisttat , sii bidje ollu návccaid mánáidgárdái .
Dette smittet over på barna , som fikk ta del i engasjementet og fikk en trygg tilknytting til det samiske språket og kulturen .	Mokta njoamui mánáide , geat besse oasálastit doibmii ja sii ožžo oadjebas gullevašvuođa sámegillii ja kultuvrii .
Dette har jeg stor tro på har hatt en positiv innvirkning til deres identitetsutvikling .	Jáhkán ahte dát lea váikkuhan positiivvalaččat sin identitehtaovdáneapmái .
Barnehagen hadde etterhvert utvikla et godt samarbeid med Oslo kommune .	Mánáidgárdi oaččui loahpa loahpas buori ovttasbarggu Oslo gielddain .
Her vil jeg fremheve bydelen Grünerløkka-Sofienberg , som støttet barnehagens arbeid og hadde forståelse for behovet for en samisk barnehage .	Dás háliidan loktet Grünerløkka – Sofienberg gávpotoassái , gos dorjo mánáidgárddi barggu ja sis lei áddejupmi sámi mánáidgárddi dárbui .
Sametinget har også vært en viktig støttespiller både økonomisk , i form av veiledning og årlige barnehageseminarer med faglig utvikling .	Sámediggi lea maid leamaš hui dehálaš doarjja sihke ekonomalaččat , bagadallamis ja jahkásaš mánáidgárdeseminárain mas lea fágalaš ovddideapmi .
Språklig utfordring	Gielalaš hástalusat
I barnehagen opplevde vi at barna stadig valgte norsk som lekespråk .	Vásiheimmet ahte mánát dávjjit válljejedje dárogiela stoahkangiellan .
Dermed forsvant den naturlige språkutviklingen som er viktig , og som skulle gått i takt med barnets generelle utvikling .	Dan dihte jávkkai maid máná lunddolaš giellaovdáneapmi mii lea nu dehálaš , ja mii galggai mannat oktanaga máná dábálaš ovdánemiin .
Barna skulle motiveres ved å skape engasjement og interesse for språket .	Mánát galge movttiidahttot doaimmain ja dan bokte oažžut beroštumi gillii .
Personalet brukte konsekvent samisk i alle situasjoner og jobbet med samisk eventyr , lek , sang og joik .	Bargit geavahedje aivve fal sámegiela buot oktavuođain ja barge sámi máidnasiiguin , stohkosiiguin , lávlumiin ja juoigamiin .
Vi tilberedte samisk mat både på kjøkkenet og ute i lavvoen som ofte var i bruk .	Mii dagaimet sámi borramuša sihke gievkkanis ja lávus mii lei dávjá anus .
Andre aktiviteter var duodji og besøk av samiske kulturbærere med innslag av både joik og teater .	Eará doaimmat mis ledje duodji ja go sámi kulturguoddit gallededje min ja go mii vásiheimmet sihke luođi ja teáhtera .
Andre årsaker som spilte en vesentlig rolle i forhold til valg av språk , var barnas språksituasjon hjemme , hvorvidt de kom fra et samiskspråklig hjem eller ikke .	Eará sivat mat ledje hui dehálaččat válljen dihte giela , lei mánáid gielladilli ruovttus , ja bohte go sii sámegielat ruovttuin vai eai .
For de barna som kom fra samiskspråklige hjem , var det mer naturlig å snakke samisk .	Sidjiide geat bohte sámegielat ruovttuin lei lunddolaš hállat sámegiela .
Barna som kom fra ikke-samiskspråklige hjem , valgte det språket de var vant til – norsk .	Mánát geat bohte dárogielat ruovttuin , válljejedje dan giela mii sidjiide lei lunddolaš – dárogiela .
Samtlige av barna i barnehagen snakket i tillegg norsk , og dermed valgte de det som falt seg naturligst og som alle forsto – norsk .	Buot mánát mánáidgárddis hálle lassin dárogiela , ja sii de válljejedje dan mii lea lunddolaš ja maid buohkat áddejedje – dárogiela .
Samtidig er det viktig å understreke at nesten alle som gikk ved samisk barnehage , valgte samiskundervisning ved skolestart .	Seammás lea dehálaš deattuhit ahte buohkat geat ledje sámi mánáidgárddis , válljejedje sámegieloahpahusa skuvlla álggadettiin .
Dette må understrekes som en positiv effekt av å ha en samisk barnehage .	Ferte gal dovddastit ahte leamaš positiivva bealit go leamaš sámi mánáidgárdi .
Inga Charlotte Oskal Finbraaten feirer 6-årsdagen sin i barnehagen ( Foto : Solveig Oskal )	Inga Charlotte Oskal Finbraaten ávvuda 6 jagi beaivvis mánáidgárddis ( Govva : Solveig Oskal )
Økt etterspørsel	Eanet jearru
I de senere årene har det vært økende etterspørsel etter barnehageplasser ved Cizáš , og det var behov for flere barnehageplasser .	Maŋimuš jagiid lea leamaš eambbogat geat ohcalit mánáidgárdesaji Cizážis , ja lei maid dárbu eanet mánáidgárdesajiide .
Oslo kommune har tatt det til etterretning og har utvidet tilbudet slik at det i dag er to avdelinger i Cizáš .	Oslo gielda lea váldán dan duođaš , ja lea lasihan fálaldaga nu ahte odne leat Cizážis guokte ossodaga .
Foruten å være en barnehage , ble lokalene også et samlingssted for det samiske miljøet .	Lassin leahkit mánáidgárdi , šattai vel deaivvadanbáiki sámi birrasii .
Det var et samlingspunkt for den samiske barnegruppen Miessi , språk- , duodji- , mat- og joikekurs , samt arrangementer i forbindelse med samisk nasjonaldag .	Lei deaivvadanbáiki sámi mánáidjovkui Miessi . Doppe ledje giella- , duodji- , biepmo- ja juoigankurssat , lassin doaluide sámi álbmotbeaivvi .
På grunn av manglende skriftlig dokumentasjon har det vært umulig å nevne eksakte overganger , årstall og navn .	Go eai leat leamaš čálalaš duođaštusat , ii leat leamaš vejolaš čállit áibba sihkkaris jahkemeriid ja namaid .
Dermed har jeg ikke nevnt noen ved navn utenom Haldis Balto , i fare for å glemme noen .	Danne in leat namuhan ovttage nama bokte , earet Haldis Balto , ballan dihte ahte galgen vajáldahttit soapmása .
Samtidig er det mange som skulle vært nevnt , alle de som har vært viktige bidragsytere for utviklingen av den samiske barnehagen i Oslo .	Seammás leat oallugat geaid galggašii namuhit , visot sin geat leat leamaš oasálastit sámi mánáidgárddi ovdáneamis Oslos .
Fleire artiklar frå Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Nr. : 113/12	Nr. : 113/12
CO2-kompensasjonsordning for industrien	Industriija CO2-buhtadusortnet
Regjeringen vil etablere en CO 2 kompensasjonsordning for industrien .	Ráđđehus áigu ásahit industriija CO2-buhtadusortnega .
Formålet er å hindre at norsk industri flytter sin virksomhet til land med en mindre aktiv klimapolitikk .	Dan láhkai áigot hehttet dan , ahte norgga industriija sirdá doaimmaidis riikkaide , main ii leat nu aktiiva dálkkádatpolitihkka .
– Vi vil legge til rette for en god utvikling for norsk industri .	Mii háliidit láhčit dilálašvuođaid dasa , ahte norgga industriija ovdána bures .
Derfor vil vi benytte handlingsrommet for slike ordninger , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Danin mii geavahit dákkár ortnegiid doaibmamuni , stáhtaministtar Jens Stoltenberg dadjala .
Karbonlekkasje betyr at utslipp av klimagasser flyttes til andre land i stedet for å kuttes .	Karbonasuođđamiin oaivvilduvvo ahte dálkkádatgássanuoskkideami sirdet eará riikkaide dan sadjái ahte daid geahpidivčče .
Det er både dårlig klimapolitikk og dårlig næringspolitikk .	Dat lea sihke heajos dálkkádatpolitihkka ja heajos ealáhuspolitihkka .
CO2-kompensasjonsordningen skal motvirke en slik utvikling .	CO2-buhtadusortnegiin áigot hehttet dakkár rievdadusaid .
Den nye ordningen skal forvaltes av Klima- og forurensingsdirektoratet ( Klif ) .	Dálkkádat ja nuoskkidandirektoráhtta ( Dáln ) hálddašišgoahtá ođđa ortnega .
Vi må sikre at industrien kan utvikle seg i en miljøvennlig retning uten at strenge miljøkrav medfører flytting av utslipp og karbonlekkasje .	Mii fertet sihkkarastit , ahte industriija sáhttá ain ovdánit birasustitlabbon , nu ahte garra birasgáibádusat eai stivre industriija sirdit nuoskkideami eará guvlui nu gohčoduvvon karbonasuođđamiin .
En god CO2-kompensasjonordning i en overgangsfase vil bidra til dette , sier miljøvernminister Bård Vegar Solhjell .	Dan mii sáhttit dahkat buriin CO2-buhtadanortnegiin , mii lea fámus dihto áigge , birasgáhttenministtar Bård Vegar Solhjell dadjala .
Etableringen av kvotesystemet i EU i 2005 har gitt økte kraftpriser i Norge .	EO earrevuogádaga ásaheapmi 2005 lea lasihan Norgga fápmohattiid .
Det har skjedd som følge av at kraftprodusentene velter deler av sine kvotekostnader over i kraftprisen .	Nu lea geavvan danin go fápmobuvttadeaddjit sirdet oasi earrevuogádaga goluin njuolga fápmohaddái .
Dermed har også norsk vannkraft et CO2-påslag til tross for at kraften er utslippsfri .	Nuba leage norgga čáhcefápmu maid ožžon CO2-lasáhusa , vaikko čáhcefápmu ii nuoskkit .
Dette har bidratt til å svekke industriens konkurranseevne sammenlignet med virksomheter i land uten slik klimaregulering .	Dat fas lea hejodan industriija gilvalannávccaid , jos buohtastahttá riikkaiguin , main ii leat sullasaš dálkkádatmudden .
– Ordningen vil lette byrdene for den kraftintensive industrien og sørge for at god klimapolitikk kombineres med god industripolitikk .	– Ortnet buorida dakkár industriija dili , mii geavaha ollu rávnnji , ja dan láhkai mii ovttastahttitge buori dálkkádatpolitihka buriin industriijapolitihkain .
Den vil også bidra til å styrke bredden i industrien , sier nærings- og handelsminister Trond Giske .	Dat maid nanosmahttá industriija ovdánit máŋggabealagin , ealáhus- ja gávpeministtar Trond Giske cealká .
EU har vedtatt retningslinjer for statsstøtte som åpner for CO2-kompensasjon .	EO lea mearridan stáhtadoarjjanjuolggadusaid , mat dahket CO2-buhtadeami vejolažžan .
Formålet er å oppnå større globale utslippsreduksjoner ved å hindre karbonlekkasje fra industrien i Europa til land med mindre stram klimapolitikk .	Ulbmil lea geahpedit nuoskkideami máilmmiviidosaččat dan láhkai , ahte hehttejit karbonasuođđama Eurohpá industriijas riikkaide , main ii leat nu garra dálkkádatpolitihkka .
Norge er tidlig ute når det gjelder å utforme en nasjonal CO2-kompensasjonsordning .	Norga lea árrat jođus hábmemin nationála CO2-buhtadusortnega .
Fakta om ordningen	Dieđut ortnega birra
Den norske CO2-kompensasjonsordningen vil knyttes tett opp mot metoden for beregning av støtte som angis i EUs retningslinjer .	Norgga CO2-buhtadusortnegis doarjagiid áigot meroštallat buori muddui dainna vugiin , mii EO njuolggadusain boahtá ovdan .
Omfanget av ordningen vil kunne variere fra år til år avhengig av utviklingen i kvoteprisen .	Ortnega viidodat sáhttá rievdat jagis nubbái dan mielde go eriid haddi molsašuddá .
Ordningen skal gjelde for perioden 1.7.2013-31.12.2020 .	Ortnet gusto áigodagas 1.7.2013-31.12.2020 .
Den omfatter alle 15 sektorene som i henhold til EUs retningslinjer er støtteberettigede .	Dat fátmmasta buot 15 suorggi , main EO njuolggadusaid vuođul lea vuoigatvuohta oažžut doarjaga .
Dette inkluderer blant annet produsenter av aluminium , ferrolegeringer , kjemiske produkter og treforedling .	Ortnet guoskáge earret eará alumiinna , ruovdeseaguhusaid ja kemihkalaš buktagiid buvttadeddjiid ja muorranáláštuhttiid .
Det kan ifølge retningslinjene bare gis kompensasjon til langsiktige kraftavtaler som har CO2-kostnader .	Njuolggadusaid mielde buhtadusa sáhttá addit dušše guhkes áigge fápmosoahpamušaid vuođul , mat gusket CO2-goluide .
Ordningen er derfor avgrenset til å gjelde kraftavtaler inngått fra og med 2005 , året da kvotesystemet ble etablert .	Ortnet lea danin ráddjejuvvon nu , ahte dat fátmmasta dušše 2005 rájes dahkkojuvvon fápmosoahpamušaid , go dan jagi ásahuvvui earrevuogádat .
Dette inkluderer kraftavtaler som er inngått før 2005 , men som er videresolgt på markedsvilkår f.o.m. 2005 .	Ortnegii gullet maid fápmosoahpamušat , mat leat dahkkojuvvon ovdal 2005 , muhto mat leat vuvdojuvvon ovddos guvlui márkaneavttuiguin 2005 maŋŋá .
I tillegg omfattes øvrig handel i spotmarkedet .	Dasa lassin ortnegii gullá eará gávppašeapmi spot-márkanis .
Industriens egen kraftproduksjon skal komme til fratrekk i utbetalingen av støtte .	Industriija iežas fápmobuvttadeapmi geahpeduvvo doarjaga máksima oktavuođas .
For disse virksomhetene utgjør egenkraften en langsiktig sikring mot CO2-påslaget i kraftprisen .	Dat ahte industriija ieš buvttada fámu suddje guhkes áigodagas dan vuostá , ahte fápmohaddái boahtá CO2-lasáhus .
I beregningen av støtte skal året i referanseperioden med lavest aktivitetsnivå kunne tas ut .	Doarjaga meroštaladettiin galget sáhttit leat geahčakeahttá dan jahkái referánsaáigodagas , goas lea leamaš vuolimus aktivitehtadássi .
Ordningen skal notifiseres til EFTAs overvåkningsorgan ESA før den gjøres operativ .	Ortnega birra galgá notifiseret EFTA geahččoorgánii ESA:i ovdalgo dat biddjojuvvo johtui .
Ikke alle elementene i retningslinjene er på plass ennå .	Njuolggadusaid buot oasit eai leat vel mearriduvvon .
Europakommisjonen har varslet at den i løpet av høsten 2012 vil legge frem energieffektivitetsstandarder som skal anvendes i støtteberegningen for de ulike sektorene .	Eurohpákommišuvdna lea almmuhan , ahte dat čakčat 2012 ovddida energiijabeaktilvuođa standárddaid , maid galgá geavahit sierra surggiid doarjagiid meroštallamis .
Internrevisjon	Siskkáldas dárkkisteapmi
Avdelingsdirektør Frank Alvern	Ossodatdirektevra Frank Alvern
Videre er det en overordnet oppgave å vurdere om Forsvarets interne kontroll er hensiktsmessig , tilstrekkelig , effektiv og om den fungerer som forutsatt .	Das lea maid váldi árvvoštallat , leago Suodjalusa siskkáldas goziheapmi ulbmillaš , doarvái viiddis ja beaktil , ja árvvoštallat doaibmágo dat ain .
Internrevisjonen kan også påta seg konsulent- og rådgivningsoppgaver , delta i utviklingsarbeid , samt bistå linjen i deres egne risikovurderinger .	Siskkáldas dárkkisteapmi sáhttá váldit konsuleanta- ja ráđđeaddinbargguid , oassálastit ovdánahttinbargguide ja doalahit linjá sin iežaset riskaárvvoštallamiid mielde .
Om departementet	Departemeantta birra
Fiskeri- og kystdepartementet har ansvaret for	Guolástus- ja riddodepartemeantta ovddasvástádus lea
Fiskerinæringen	Guolástusealáhus
Havbruksnæringen	Áhpegeavahanealáhus
Sjømattrygghet , fiskehelse og - velferd	Mearrabiebmooadjebasvuohta , guolledearvvašvuohta ja - čálgu
Havner , infrastruktur for sjøtransport og beredskap mot akutt forurensing	Hápmanat , mearrajohtolaga infrastruktuvra ja fáhkka nuoskkideami gearggusvuohta
Noen viktige områder for Fiskeri- og kystdepartementets virksomhet	Muhtun deaŧlaš suorggit Guolástus- ja riddodepartemeantta doaimmas
Langsiktig optimal utnyttelse av levende marine ressurser	Ealli mearrariggodagaid guhkes áiggi ávkkastallan buoremus láhkái
Forsvarlig forvaltning av det marine miljøet	Hálddašit mearra birrasa doahttalahtti láhkái
Bidra til en lønnsom og selvbærende fiskerinæring	Leat veahkkin oaččuhit gánnáhahtti ja iešbirgejeaddji guolástusealáhusa
Bidra til å sikre utviklingsmuligheter for havbruksnæringen	Leat veahkkin sihkkarastime áhpegeavahanealáhusa ovdánanvejolašvuođaid
Fremme marin næringsutvikling	Ovddidit mearra ealáhusaid ovdáneami
Bedre markedsadgangen for norsk fisk	Buoridit norgga guoli beassama márkanii
Sikre at norsk sjømat er trygg	Sihkkarastit ahte norgga mearrabiebmu lea oadjebas
Arbeide for gode og trygge arbeidsplasser	Bargat oažžut buriid ja oadjebas bargosajiid
Bedre fremkommeligheten på sjøen og fremme sjøsikkerheten	Buoridit mearra manahahttivuođa ja ovdánahttit mearrasihkkarvuođa
Fremme en økonomisk konkurransedyktig sjøtransport	Ovddidit ekonomalaččat gilvoceavzilis mearrafievrredeami
Sikre en god beredskap mot akutt forurensing	Sihkkarastit buori gearggusvuođa fáhkka nuoskkideami vuostá
Om departementet	Departemeantta birra
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) er koordinerende departement i Regjeringens fornyelsesarbeid .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( FAD ) lea oktiiheivehalli departemeanta Ráđđehusa ođasmahttinbarggus .
Departementet har også ansvaret for :	Departemeantta ovddasvástádussii gullet maiddái :
Den nasjonale IKT-politikken FAD skal bidra til at det offentlige utvikler IKT-løsninger som er effektive , sikre og brukervennlige .	Nationála IKT-politihkka FAD galgá váikkuhit dasa ahte almmolaš eiseválddit ráhkadit dakkár IKT-čovdosiid mat leat bevttolaččat , mat oskkáldasat doibmet ja mat leat olbmuide álkit geavahit .
Departementet skal utrede og følge opp hvordan ny teknologi og økt bruk av IKT påvirker samfunnet og skaper nye muligheter og behov for endringer .	Departemeanta galgá čielggadit ja čuovvolit mo ođđa teknologiija ja lassáneaddji IKT-geavaheapmi váikkuhit servodahkii ja mo dat bohciidahttet ođđa vejolašvuođaid ja dárbbuid nuppastahttimiidda .
Konkurransepolitikken Gjennom konkurransepolitikken skal FAD bidra til økt verdiskaping til beste for forbrukere og næringsliv , og at konkurransehensyn blir tilstrekkelig ivaretatt på alle politikkområder .	Gilvopolitihkka Gilvopolitihkain galgá FAD váikkuhit eanet árvoháhkamii geavaheddjiide ja ealáhusaide buorrin , ja dasa ahte gilvodeasttat doarvái fuolahuvvojit buot politihkkasurggiin .
Konkurranseloven , lov om offentlige anskaffelser og lov om offentlige støtte er sentrale redskaper i konkurransepolitikken .	Gilvoláhka , láhka almmolaš háhkamiid birra ja láhka almmolaš doarjaga birra leat guovdilis bargoneavvut gilvopolitihkas .
Statlig arbeidsgiverpolitikk Med ansvar for lønns- og arbeidsvilkår for de ansatte i staten skal FAD sikre en inkluderende og stimulerende personalpolitikk .	Stáhta bargoaddipolitihkka Dainnago FADas lea ovddasvástádus stáhtabargiid bálká- ja bargoeavttuin , de galgá FAD sihkkarastit searvadeaddji ja movttiidahtti bargiidpolitihkka .
FAD forvalter og utvikler lover , inngår landsdekkende og overordnede tariffavtaler og bestemmelser samt rammevilkår for statens personal- og arbeidsgiverpolitikk .	FAD hálddaša ja ovddida lágaid , dahká riikkaviidosaš ja bajimus tariffašiehtadusaid ja dahká njuolggadusaid ja vel rápmaeavttuid stáhta bargiid- ja bargoaddipolitihka várás .
FAD skal være pådriver , rådgiver og støttespiller i omstilling og organisasjonsutvikling i forvaltningen , personalspørsmål og lederutvikling i staten .	FAD galgá leat hoahpuheaddji , rávvejeaddji ja veahkeheaddji go lea sáhka rievdadeamis ja organisašuvdnaovddideamis hálddahusas , bargiidáššiin ja jođiheaddjiovddideamis stáhtas .
Bygg- og eiendomspolitikk FAD har overordnet ansvar for bygge- og eiendomspolitikken i statlig sivil sektor .	Huksen- ja opmodatpolitihkka FADas lea bajimus ovddasvástádus dan huksen- ja opmodatpolitihkas mii gullá stáhta siviila suorgái .
Statsbygg ivaretar byggherrefunksjonen og forvalter en stor del av den statlige eiendomsmassen .	Stáhta huksenlágádus ( Statsbygg ) doaibmá stáhta hukseheaddjin ja dat hálddaša stuorra oasi buot stáhta opmodagain .
FAD skal gjennom Statsbygg sørge for funksjonelle lokaler til statens ulike virksomheter .	FAD galgá Stáhta huksenlágádusa bokte fuolahit heivvolaš visttiid stáhta sierranas doaimmahusaide .
Hensynet til tilgjengelighet , miljø , arkitektonisk kvalitet og kulturhistorieske verdier står sentralt .	Olámudduvuohta , biras , arkitektonalaš kvalitehta ja kulturhistorjjálaš árvvut leat dehálaš iešvuođat maidda biddjojuvvo deaddu .
Samer og nasjonale minoriteter FAD har gjennom samepolitikken ansvaret for at hensynet til samiske interesser blir inkludert i utformingen av politikken på alle aktuelle områder .	Sámit ja nationála unnitlogut FADas lea sámepolitihka olis ovddasvástádus das ahte sámi beroštumiid vuhtiiváldin lea mielde politihka hábmemis buot áššáigullevaš surggiin .
FAD koordinerer og samordner kontakten med Sametinget .	FAD oktiiordne ja oktiiheivehallá oktavuođa Sámedikkiin .
Nasjonale minoriteter , kvener , jøder , skogfinner , rom / sigøynere og romanifolk / tatere skal hensyntas i tråd med målsettingene som er nedfelte i Europarådets rammekonvensjon om beskyttelse av nasjonale minoriteter og Minoritetsspråkpakten .	Nationála unnitlogut , kvenat , juvddálaččat , vuovdesuopmilaččat , rom-álbmot / sigøynárat ja románi-álbmot / táhterat galget vuhtiiváldojuvvot daid ulbmiliid mielde mat leat Eurohparáđi rápmakonvenšuvnnas nationála unnitloguid suodjaleami birra ja Unnitlohkogielaid lihtus .
Forvaltningspolitikken FAD har ansvar for forvaltningspolitikken , som danner grunnlag for statens valg av organisasjonsformer og utredningsprosedyrer .	Hálddašanpolitihkka FADas lea ovddasvástádus hálddašanpolitihkas , mii lea stáhtii vuođđu go dat vállje organisašuvdnahámiid ja čielggadanbargovugiid .
Disse skal sikre demokratisk styring og god saksbehandling .	Dát galget sihkkarastit demokráhtalaš stivrejumi ja buori áššemeannudeami .
Gjennom den statlige kommunikasjonspolitikken skal FAD bidra til at staten kommuniserer godt med innbyggere , næringsliv og presse .	Stáhta gulahallanpolitihkain galgá FAD váikkuhit dasa ahte stáhta bures gulahallá ássiiguin , ealáhusaiguin ja preassain .
Personvern Som ansvarlig for deler av personvernpolitikken skal FAD legge til rette for et samfunn hvor innbyggerne kan føle seg trygge på at sensitiv informasjon ikke kommer på avveie .	Personsuodjalus Dannego FADas lea ovddasvástádus peršonsuodjaluspolitihka osiin , de galgá FAD lágidit dakkár servodaga mas ássit sáhttet luohttit dasa ahte čiegos dieđut eai almmuhuvvo daidda geaidda dat eai galgga .
Fylkesmennene Fylkesmannen er statens fremste representant i fylket og administrativt underlagt FAD .	Fylkkamánnet Fylkkamánne lea stáhta bajimus ovddasteaddji fylkkas ja lea hálddahuslaččat FADa vuollásaš .
Departementet har et hovedansvar for tilrettelegging , sikring og kontroll av kvalitet i styringssystem , organisasjonsutvikling og for rammebetingelsene i embetene .	Departemeanttas lea váldoovddasvástádus lágidit , sihkkarastit ja dárkkistit stivrenvuogádagaid kvalitehta , das lea váldoovddasvástádus organisašuvdnaovddideamis ja váldoovddasvástádus ámmáhiid rápmaeavttuin .
Fylkesmannen utfører oppgaver for 12 departement og hvert departement er faglig overordnet embetene på de aktuelle fagområdene .	Fylkkamánne čađaha bargamušaid 12 departemeantta ovddas ja juohke departemeanttas lea fágalaččat eanet váldi go ámmáhiin áigeguovdilis fágasurggiin .
FAD har et overordnet ansvar for organisering og inndeling av regional statsforvaltning .	FADas lea bajimus ovddasvástádus regionála stáhtahálddašeami organiseremis ja juohkimis .
Politiske partier FAD har ansvar for tilskudd til de politiske partiene og loven som omfatter disse .	Politihkalaš bellodagat FADas lea ovddasvástádus doarjagiin politihkalaš bellodagaide ja daidda gulli lágas .
Loven inneholder bl.a. vilkår for registrering av et politisk parti og hvilke krav om innsyn som gjelder for partienes regnskaper .	Láhka sisttisdoallá earret eará politihkalaš bellodaga registarastima eavttuid ja daid álmmolašvuođagáibádusaid mat gullet bellodagaid rehketdoaluide .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementetble opprettet 1. januar 2010 .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ásahuvvui ođđajagimánu 1. beaivvi 2010 .
FAD er kontaktdepartement for Det konglige Hoff .	FAD lea Gonagaslaš Hoava oktavuođadepartemeanta .
Departementet har ansvaret for en rekke statlige fellestjenester med grunnlag i de nevnte politikkområdene .	Departemeanttas lea ovddasvástádus arvat stáhtalaš oktasašbálvalusain mat gullet namuhuvvon politihkkasurggiide .
FAD har ansvar for styringen av følgende underliggende etater :	FADas lea ovddasvástádus čuovvovaš vuolleetáhtaid stivremis :
Direktoratet for forvaltning og IKT ( Difi )	Hálddahusa ja IKTa direktoráhta ( Direktoratet for forvaltning og IKT ( Difi ) )
Statsbygg Departementenes servicesenter	Stáhta huksenlágádus ( Statsbygg )
Datatilsynet	Dáhtabearráigeahčču
Konkurransetilsynet	Gilvobearráigeahčču
Bispedømmerådene	Bismagodderáđit
Det praktisk-teologiske seminar	Praktihkalaš-teologalaš seminára
Kirkerådet	Girkoráđđi
Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeider	Nidarosa Duopmogirku Ovddeštanbarggut ( Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeider )
Opplysningsvesenets fond	Čuvgehuslágádusa foanda ( Opplysningsvesenets fond )
Gáldu - Kompetansesenteret for urfolks rettigheter	Gáldu – Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš
Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift	Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš
Om departementet	Departemeanta
Kommunal‑ og arbeidsdepartementet ( KRD ) ble opprettet i 1948 .	Gielda- ja guovlodepartemeanta ( GGD ) ceggejuvvui 1948 .
Til å begynne med arbeidet departementet med arbeidsmarkedet og med kommunal økonomi og styring .	Álggus lei departemeanttas ovddasvástádus gažaldagain , mat guske baromárkanii ja gielddalaš ekonomiijai ja stivremii .
I takt med samfunnsutviklingen har departementet siden skiftet navn flere ganger , og har fått endret sitt arbeidsområde .	Departemeanta lea das rájes go álggahuvvui ja dađistaga go servodat lea gárgeduvvan , ožžon eatnat ođđa bargoduovdagiid .
I dag har departementet ansvaret for spørsmål som gjelder bolig‑ og bygningspolitikk , regional‑ og distriktspolitikk , lokalforvaltning , kommuneøkonomi og gjennomføring av valg .	Dál lea departemeanttas ovddasvástádus gažaldagain , mat gustojit ásodatpolitihkkii , regionála- ja guovllupolitihkkii , báikkálašhálddaheapmái ja válggaid čađaheapmái .
Statsråden og to statssekretærer utgjør den politiske ledelsen i Kommunal‑ og regionaldepartementet .	Stáhtaráđđi ja golbma stáhtačálli leat Gielda- ja guovlodepartemeantta politihkalaš jođihangoddi .
I tillegg har statsråden en politisk rådgiver .	Lassin lea stáhtaráđis politihkalaš ráđđeaddi .
Departementsråden innehar den øverste faste embetsstillingen i departementet .	Departemeantaráđđi helpe ja rávve stáhtaráđi , ja bálddalastá departemeantta barggu .
Departementsråden avlaster og er rådgiver for statsråden , og samordner arbeidet i departementet .	Departemeanttas lea dieđihanovttadat , mii galgá čuvgehit vuoigatvuođain , evttohusain ja mearrádusain , mat gullet departemeantta vuollái .
Kommunal‑ og regionaldepartementet har ca. 190 ansatte .	Gielda- ja guovlodepartemeanttas leat sullii 190 virgehasa .
Kort fortalt fungerer departementet som stab for statsråden .	Departemeanta doaibmá bargogoddin stáhtaráđđai , juos oanehaččat galgá muitalit .
Plan‑ og administrasjonsavdelingen har en samordningsfunksjon og skal sørge for effektiv drift av departementet , mens Kommunikasjonsenheten er departementets fagenhet for kommunikasjon .	Departemeanttas leat dál guhtta ossodaga : Ásodat- ja huksenossodat , Regionálapolitihkalaš ossodat , Gieldaossodat , Plána- ja hálddahusossodat .
Om departementet	Departemeantta birra
Kulturdepartementet ble opprettet i 1982 .	Kulturdepartemeanta ásahuvvui 1982:s .
Departementets ansatte er fordelt på 6 fagavdelinger , statsrådseksjonen og informasjonsenheten .	Departemeantta bargit leat juhkkon 6 fágasossodagaide , stáhtaráđđesekšuvdnii ja diehtojuohkinovttadahkii .
Departementet har ansvar for kultur- , medie- , idretts- og spill- og lotterisaker og koordinerer statlig politikk i forhold til frivillig sektor .	Ođđajagimánu 1. beaivvi rájes 2010:s leat kultuvra- , media- , valáštallan- ja speallo- ja lotteriijaáššit departemeantta ovddasvástádus ja stáhta politihka eaktudáhtolaš sektora hárrái .
Kulturministeren er departementets sjef og politiske leder .	Kultuvraministtar lea departemeantta hoavda ja politihkalaš jođiheaddji .
Statsråden har to statssekretærer og en politisk rådgiver som alle er politisk utnevnt .	Stáhtaráđis leat guokte stáhtačálli ja politihkalaš ráđđeaddi geat buohkat leat politihkalaččat nammaduvvon .
Departementsråden er øverste faste embetsmann og departementets administrative leder .	Departemeantaráđđi lea bajimus bissovaš virgáibiddjon olmmoš ja departemeantta hálddahuslaš jođiheaddji .
Hver av de 6 avdelingene ledes av en ekspedisjonssjef .	Juohke 6 ossodaga jođiheaddji lea ekspedišuvdnahoavda .
Statsrådsseksjonen i Kulturdepartementet .	Stáhtaráđđesekšuvdnii .
Departementets oppgaver faller innenfor tre hovedområder :	Departemeantta barggut juohkásit golmma váldosuorgái :
Være sekretariat for statsråden : Departementet skal bistå politisk ledelse med å utforme politikk og overordnede planer for gjennomføring av politikken på eget arbeidsområde , understøtte kommunikasjonen med Storting og regjering og framlegge viktige enkeltsaker for politisk ledelse .	Stáhtaráđi čállingoddi : Departemeanta galgá politihkalaš jođiheddjiid veahkehit hábmet politihka ja alimus dási plánaid maid mielde politihkka galgá čađahuvvot guđege suorggis , doarjut gulahallama gaskal Stuoradikki ja Ráđđehusa ja ovdandivvut dehálaš eaŋkiláššiid politihkalaš jođiheddjiide .
Styre og følge opp underliggende virksomheter : Departementet skal sette mål , gi rammer , veilede og følge opp resultater i de underliggende etatene i samsvar med gjeldende lover og regler og politiske retningslinjer .	Stivret ja čuovvut vuolitdási doaimmaid : Departemeanta galgá ráhkadit mihttomeriid , mearridit rámmaid , bagadallat ja čuovvut vuolit etáhtaid bohtosiid guoskevaš lágaid ja regeliid ja politihkalaš váldonjuolggadusaid mielde .
Om departementet	Departemeantta birra
Landbruks- og matdepartementet har ansvar for matpolitikk og landbrukspolitikken .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttas lea ovddasvástádus biebmopolitihkas ja eanandoallopolitihkas .
Matpolitikken skal sikre forbrukerne trygg mat av riktig kvalitet gjennom en sunn matproduksjon , og legge til rette for et ernæringsmessig fullgodt kosthold .	Biebmopolitihkka galgá sihkkarastit geavaheddjiide oadjebas biepmu mas lea rievttes kvalitehta . Dat politihkka galgá maid fuolahit dearvvaš biebmobuvttadeami ja ráhkadahttit dohkálaš dearvvašlaš biepmuid .
Landbruks- og matdepartementet har i samarbeid med Fiskeri- og kystdepartementet og Helse- og omsorgsdepartementet ansvar for utforming av matpolitikken og forvaltning av matvaresystemet fra primærproduksjon fram til forbrukerne .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttas lea ovttasráđiid Guolástus- ja ja riddodeparteameanttain ja Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain ovddasvástádus das ahte hábmet biebmopolitihka ja hálddašit biebmogálvvuid vuogádaga vuođđobuvttadeamis gitta dassážii go gálvu joavdá geavaheddjiide .
Regjeringen har startet et omfattende arbeid for å forenkle og forbedre lovverket og tilsynet .	Ráđđehus lea álggahan viiddis barggu álkidahttin ja buoridan dihte lágaid ja bearráigeahču .
Samtidig vil ansvarsfordelingen mellom de tre departementene bli klarere .	Dan seammás gártá leat ovddasvástádusa juohkin čielgaseabbun gaskal dien golmma departemeantta .
Landbrukspolitikken omfatter arealforvaltning , jord- og skogbruk , husdyrhold , reindrift og utvikling av nye næringer med utgangspunkt i landbruket .	Eanandoallopolitihkka fátmmasta eananhálddašeami , eanan- ja meahccedoalu , elliiddoalu , boazodoalu ja ođđa ealáhusaid ovdánahttima , main lea vuođđun eanandoallu .
Landbrukspolitikken skal sikre ressursgrunnlaget for landbruksproduksjon , utvikle kunnskapsgrunnlaget og medvirke til verdiskaping og sysselsetting i hele landet med utgangspunkt i landbruket og landbruksbaserte produkter .	Eanandoallopolitihkka galgá sihkkarastit eanandoallobuvttadeami ressursavuođu ovdánahttit dieđuid ja máhtu ja leat mielde ásaheamis árvoháhkama ja barggaidahttima olles riikkas . Das galgá leat vuođđun eanandoallu ja buktagat mat leat vuođđuduvvon eanandollui .
Mat- og landbrukspolitikken baserer seg på to grunnleggende forhold :	Biebmo- ja eanandoallopolitihkka lea vuođđuduvvon guovtti váldo áššái :
En forbrukerorientering av all virksomhet innenfor de områdene der Landbruks- og matdepartementet har forvaltningsansvar .	Galgá geavaheaddji guvlui jurddašuvvon doaibma juohke suorggis gos Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttas lea ovddasvástádus .
En effektiv og framtidsretta næringspolitikk som ser samfunns- og næringshensyn i sammenheng .	Beaktilis ja boahtteáigásaš ealáhuspolitihkka mii láktá oktii searvodat- ja ealáhusberoštumiid .
Om departementet	Departemeantta birra
Nærings- og handelsdepartementet har ansvaret for å utforme en fremtidsrettet næringspolitikk .	Ealáhus- ja gávpedepartemeantta ovddasvástádus lea hábmet boahttevuhtii ealáhuspolitihka .
Det innebærer å påvirke alle politikkområder som har betydning for verdiskaping .	Dat mearkkaša ahte galgá váikkuhit buot politihkkasurggiide mat gusket árvoháhkamii .
Det er den samlede verdiskapingen i landet som bestemmer nivået på velstand og velferd i Norge .	Lea ollislaš árvoháhkan riikkas mii lea mearrideaddjin dasa makkár dássi buresbirgejeaddji Norggas galgá leat .
Målet for regjeringens næringspolitikk er derfor at vi skal ha størst mulig verdiskaping i norsk økonomi .	Danin lea ráđđehusa ealáhuspolitihka ulbmil ahte mis galgá leat nu buorre árvoháhkan go vejolaš norgga ekonomiijas .
Departementet skal utforme , forvalte og tilrettelegge politikk for norsk næringsvirksomhet og fremme handel , forskning og innovasjon , entreprenørskap , tilgang på kompetent kapital , samt andre næringspolitiske virkemidler og skipsfartspolitikk .	Departemeanta galgá hábmet , hálddašit ja láhčit dili norgga ealáhuspolitihkkii ja ovddidit gávppašeami , dutkama ja innovašuvnna , barggaheaddji doaimma , gelbbolaš kapitála oažžuma , ja eará ealáhuspolitihkalaš váikkuhangaskaomiid ja skiipajohtolatpolitihka .
Nærings- og handelsdepartementet skal også bidra til samordning av ulike departementers arbeid for å sikre en helhetlig , god og fremtidsrettet næringspolitikk .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta galgá maid váikkuhit oktiiheivehit iešguđet departemeanttaid barggu sihkkarastit ollislaš , buori ja ovddosguvluidoaibmi ealáhuspolitihka .
Departementet er sekretariat for nærings- og handelsministeren .	Departemeanta lea ealáhus-ja gávpeministara čállingoddi .
Dette innebærer å gi faglige råd til statsråden og regjeringen på det næringspolitiske området og bistå i utarbeidelsen av dokumenter til Stortinget .	Dát mearkkaša ahte galgá addit fágalaš ráđiid stáhtaráđđái ja ráđđehussii ealáhuspolitihkalaš suorggis ja veahkehit ráhkadit Stuoradiggái dokumenttaid .
Om departementet	Departemeanta
Olje- og energidepartementets hovedoppgave er å tilrettelegge en samordnet og helhetlig energipolitikk .	Oljo- ja energiijadepartemeantta váldobargu lea heivehit oppalaš energiijapolitihka ovttastahttima .
Et overordnet mål er å sikre høy verdiskaping gjennom effektiv og miljøvennlig forvaltning av energiressursene .	Okta bajimus ulbmiliin lea sihkkarastit alla árvoháhkama go hálddaša energiijaresurssaid beaktilit ja birasustitlaččat .
Uten god konkurranseevne , effektiv ressursbruk og lønnsomhet i energisektoren skapes ikke de arbeidsplasser og inntekter som er nødvendige for å sikre velferd og sysselsetting .	Almmá buori gilvonávccaid , beaktilis rersurssageavaheami ja gánnáhahttivuođa haga eai šatta bargosajit ja sisaboađut mat leat dárbbašlaččat sihkkarastit buorredili ja barggolašvuođa .
Energipolitikken må legges opp slik at man innenfor miljømessig forsvarlige rammer , best mulig utnytter den samlede tilgangen på arbeidskraft , kunnskap , kapital og naturressurser .	Energiijapolitihkka ferte leat dainna lágiin ahte geavaha oppalaš bargonávccaid máhtu , kapitála ja luondduriggodagaid mat leat fidnemis buoremus lági mielde biraslaš doahttalahtti rámmaid siskkobealde .
Som sekretariat for den politiske ledelse vil departementets mål utvikle seg med regjeringens energipolitiske målsettinger som blant annet er gjengitt i aktuelle meldinger og proposisjoner til Stortinget .	Politihkalaš jođihusa čállingoddin rivdet departemeantta ulbmilat ráđđehusa energiijapolitihkalaš ulbmiliid mielde mat earret eará leat áigeguovdilis dieđáhusain ja proposišuvnnain Stuorradiggái .
Det praktisk-teologiske seminar	Praktihkalaš-teologalaš seminára
Det praktisk-teologiske seminar skal gi prestekandidater , prester og andre teoretisk og praktisk utdanning på høgskolenivå for tjeneste i Den norske kirke , samt drive forskning og utviklingsarbeid innenfor sine fagområder .	Praktihkalaš-teologalaš seminára galgá addit báhppastudeanttaide , báhpaide ja earáide teorehtalaš ja geavatlaš oahpahusa allaskuvladásis bálvalussii Nogga girkus , ja čađahit dutkama ja ovddidanbarggu fágasurggiin .
Målet for Det praktisk-teologiske seminars undervisning , øvelser og evaluering av prestekandidater er at de som uteksamineres har de kunnskaper og ferdigheter , samt den personlige egnethet som kreves for å kunne utøve prestetjeneste i Den norske kirke .	Praktihkalaš-teologalaš seminára áigumuš lea oahpahit , hárjehit ja árvvoštallat praktihkalaš-teologalaš seminára báhppaoahppiid nu ahte sis guđet cevzet eksámeniin , leat dat máhttu ja gálggat ja vel olmmošlaš heivvolašvuohta mat gáibiduvvojit bálvalusas báhppan Norgga girkus .
Seminaret skal samarbeide med biskopene og øvrige kirkelige organer , og med universitetssektoren og de øvrig institusjoner som befatter seg med praktisk kirkelig utdanning .	Seminára galgá bargat ovttasráđiid bismmaiguin ja eará girkolaš orgánaiguin , ja universitehtasurggiin ja eará ásahusaiguin mat barget geavatlaš girkolaš oahpahusain .
Nr. : 58/10	Nr. : 58/10
Detaljprosjektering av Eidsvollsbygningen	Eidsvoll-vistti bienalaš plánenbargu
Regjeringen besluttet i statsråd i dag å bevilge inntil 4 millioner kroner til å sette i gang Statsbyggs detaljprosjektering av Eidsvollsbygningen .	Ráđđehus stáhtaráđis mearridii odne juolludit gitta 4 miljovnna ruvnno rádjai Eidsvoll-vistti divodeami bienalaš plánenbargui .
Dette sikrer framdriften i arbeidet med rehabiliteringen som etter planen skal være ferdigstilt til grunnlovsjubileet i 2014 .	Dát dáhkida ahte divodanbargu ovdána plána mielde ja galgá gárvvistuvvot ovdal vuođđolága ávvudeami jagi 2014:s .
- Eidsvollsbygningen har en enestående betydning i vår nasjons historie .	- Eidsvoll-visttis lea earenoamáš mearkkašupmi min riika historjjás .
Den blir også det viktigste kulturminnet når vi skal feire grunnlovsjubileet i 2014 .	Dat adnojuvvo maiddái deháleamos kulturmuitun vuođđolága ávvudeami oktavuođas 2014:s .
Jeg er veldig glad for at vi nå kommer i gang , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Mun lean hui ilus go dál beassat álggahit barggu , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
I forprosjektrapporten , som Statsbygg ferdigstilte i april , er siktemålet å tilbakeføre hovedbygningen og de to paviljongene til slik de framsto i 1814 .	Ovdaprošeavtta raporttas , man Statsbygg gárvvistii cuoŋománus , lea áigumuš máhcahit váldovistti ja dan guokte máŋggačiegat visttážiid ( paviljongaid ) dan hápmái mii dain lei 1814:s .
Bildet : Eidsvollsbygningen Foto : Statsbygg / Jens Treider	Govva : Eidsvoll-visti Govven : Statsbygg / Jens Treider
Direktoratet for forvaltning og IKT	Hálddahus- ja DGT-direktoráhta
Direktoratet for forvaltning og IKT ( Difi ) skal bidra til å styrke regjeringens arbeid med å fornye offentlig sektor og gjøre den effektiv og enklere tilgjengelig .	Hálddahus- ja DGT-direktoráhta ( HDDi ) galgá veahkehit ráđđehusa ođasmahttit almmolaš suorggi ja dahkat dan bevttoleabbon ja álkibut olahahttin .
Difi skal også medvirke til at staten er organisert og ledet på en god måte , med nødvendig samordning på tvers av sektorer .	HDDi galgá maid váikkuhit dasa ahte stáhta organiserejuvvo ja jođihuvvo buori vuogi mielde , ja nu ahte dárbbu mielde čađahuvvo surgiidrasttideaddji oktiiheivehallan ge .
Ved behov kan Difi bistå ledelsen i sektorene og virksomhetene med rådgivning , utredninger , evalueringer mv. .	Dárbbu mielde sáhttá HDDi veahkehit surggiid ja doaimmahusaid njunnošiid rávvemiin , čielggademiin , árvvoštallamiin jna. .
Direktoratet kan også på eget initiativ foreslå og utføre slike oppdrag .	Direktoráhta sáhttá maid iežas áigumuša mielde evttohit ja čađahit dakkár bargguid .
Prioriterte oppgaver er å	Vuoruhuvvon bargamušat leat
bidra til gode omstilingsprosesser i staten	váikkuhit buriid nuppástuhttinproseassaide stáhtas
utarbeide en god statlig informasjonspolitikk	ráhkadit buori stáhtalaš diehtojuohkinpolitihka
bidra til utvikling av ledere , medarbeidere og forvaltningen av de menneskelige ressursene i staten	veahkehit ovddidit jođiheddjiid , mielbargiid ja olmmošlaš resurssaid hálddašeami stáhtas
legge til rette for gode offentlige innkjøpsrutiner	lágidit buriid almmolaš sisaoastinvugiid
bidra til samordnet og kostnadseffektiv IKT-bruk i offentlig sektor	váikkuhit oktiiheivehallojuvvon ja goluid dáfus bevttolaš DGT-geavaheapmái almmolaš suorggis
gjøre offentlig informasjon og tjenester på Internett lettere tilgjengelig både for innbyggerne og forvaltningen	dahkat almmolaš dieđuid ja bálvalusaid Interneahtas álkibut olahahttin sihke ássiide ja hálddahussii
Direktoratet ble opprettet 1. januar 2008 og består av tidligere Statskonsult , Norge.no og E-handelssekretariatet .	Direktoráhta ásahuvvui ođđajagemánu 1. b. 2008 ja dasa gullet ovddeš Statskonsult , Norge.no ja E-handelssekretariatet .
Det er også overført enkelte oppgaver og stillinger fra Fornyings- og administrasjonsdepartementet .	Dasa leat maiddái sirdojuvvon muhtun doaibmamušat ja virggit Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas .
Difi har ansatte både i Oslo og Leikanger .	HDDi:s leat bargit sihke Oslos ja Leikangeris .
Digital post skal erstatte papirpost	Digitálapoasta báberpoastta sajis
I fremtiden vil du motta post fra forvaltningen i én sikker , digital postkasse og bli varslet om post på sms eller e-post .	Boahtteáiggis don vuostáiválddát poastta hálddahusas sihkkaris digitála poastakássii ja oaččut dieđu dan birra sms dahje e-poastta bokte .
Det vil gjøre det lettere for innbyggere og næringsliv å kommunisere digitalt med det offentlige .	Dan láhkai šaddá ássiide ja ealáhusaide álkit gulahallat digitálalaččat almmolaš eiseválddiiguin .
Regjeringen tar sikte på å tilby innbyggere og næringsliv en digital postkasse hvor de kan motta digital post fra staten på en sikker måte .	Ráđđehus áigu fállat ássiide ja ealáhusaide digitála poastakássa , mainna sáhttá sihkkaris vugiin vuostáiváldit digitála poastta stáhtas .
- Den digitale postkassen vil i motsetning til vanlig e-post tilfredsstille myndighetenes krav sikkerhet .	- Digitála poastakássa deavdá eiseválddiid sihkkarvuođagáibádusaid . Dan ii dábálaš e-poasta daga .
Én digital postkasse vil gjøre det enklere fordi brukerne slipper å forholde seg til flere digitale postkasser når de mottar post fra forvaltningen .	Okta digitála poastakássa álkidahttá dan dáfus , ahte geavaheaddjit eai dárbbaš geavahit máŋga digitála poastakássa , go sii ožžot poastta hálddahusas .
All post blir samlet på ett sted .	Buot poasta čohkkejuvvo ovtta sadjái .
Samtidig vil det redusere statens kostnader ved utsending av papirpost , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Seammás dat geahpeda stáhta goluid báberpoastta sáddemis , ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud dadjala .
Innbyggere og bedrifter vil få varsel på sms eller til sin e-post når de mottar brev i den digitale postkassen .	Ássit ja fitnodagat ožžot dieđu sms dahje e-poastta bokte , go sii ožžot reivve digitála poastakássii .
Kontaktinformasjon som e-post og mobiltelefonnummer skal brukes til å varsle at det kommer post i den digitale postkassen .	Oktavuođadieđut , nu movt e-poastačujuhus ja mobiltelefonnummir geavahuvvojit , go almmuhit ahte digitála poastakássii lea boahtán poasta .
Sms og e-post kan også brukes for å varsle om enkel informasjon som for eksempel timeavtaler eller søknadsfrister .	Sms ja e-poastta sáhttet maid geavahit , go sáddejit ovttageardánis dieđuid , ovdamearkka dihte diŋgojuvvon diimmuid dahje ohcanáigemeriid birra .
- Du vil selv kunne registrere hvordan du eller din virksomhet foretrekker å bli kontaktet av forvaltningen .	- Don beasat ieš registreret mo háliidat hálddahusa váldit oktavuođa duinna dahje du fitnodagain .
Kontaktinformasjonen skal samles på ett sted , i et kontaktregister .	Oktavuođadieđut čohkkejuvvojit ovtta sadjái , oktavuođadieđuid logahallamii .
På den måten slipper du å oppgi e-postadresse og mobiltelefonnummer flere ganger til ulike deler av forvaltningen , sier Aasrud .	Dan láhkai don it dárbbaš almmuhit e-poastačujuhusa ja mobiltelefonnummira máŋgii hálddahusa iešguđet osiide , Aasrud čilgesta .
Det tas sikte på å etablere en ordning for at innbyggerne skal kunne reservere seg mot å motta digital post fra staten .	Eiseválddit áigot ásahit ortnega , man olis ássit sáhttet biehttalit vuostáiváldimis digitála poastta stáhtas .
- Selv om de flest i dag er på nett er det ikke alle som er komfortabel med å bruke digitale verktøy .	- Vaikko eatnašat dán áigge geavahit neahta , de eai buohkat leat odjon digitála reaidduide .
Det vil være mulig å reservere seg dersom man foretrekker tradisjonell post , sier Rigmor Aasrud .	Galgá leat vejolaš garvit daid , jos háliida oažžut dieđuid dábálaš poasttain , Rigmor Aasrud nannesta .
Også kommuner skal kunne bruke den digitale postkassen .	Maiddái gielddat galget beassat geavahit digitála poastakássa .
Det legges i programmet opp til at digital kommunikasjon blir obligatorisk for næringslivets kontakt med det offentlige .	Prográmmas barget dan guvlui , ahte digitála gulahallan šaddá bákkolažžan ealáhusaid gulahallamis eiseválddiiguin .
Les regjeringens digitaliseringsprogram " På nett med innbyggerne "	Loga ráđđehusa digitaliserenprográmma » På nett med innbyggerne ” ( girjedárogillii )
Nyhet , 25.05.2010	Ođas , 25.05.2010
Digitale språkverktøy nødvendig for å overleve	Digitála giellareaiddut leat dehálačča giela ceavzimii
Å utvikle digitale verktøy for samiske språk har ikke bare med rettferdighet og likestilling å gjøre .	Ovdánahttimis digitála reaidduid sámi gielaide ii dušše guoskka vuoiggalašvuhtii ja dásseárvui .
Det er avgjørende for at samiske språk skal kunne overleve .	Dat lea mearrideaddjin dasa movt sámegiella sáhttá ceavzit .
Det slo Sjur Moshagen ved Divvun / Senter for samisk språkteknologi i Tromsø fast , da han onsdag orienterte fornyingsminister Rigmor Aasrud og statssekretær Raimo Valle om virksomheten .	Dan dajai Sjur Moshagen Divvun / Sámi giellateknologiija guovddážis Romssas , go son gaskavahku čilgii doaimmaideaset birra ođasmahttiministarii Rigmor Aasrudii ja stáhtačállái Raimo Valle .
Senteret har som mål å lage språkteknologiske verktøy for ulike samiske språk .	Guovddáža áigumuš lea ráhkadit giellateknologalaš reaidduid iešguđet sámi gielaide .
Det kan dreie seg om pedagogiske program , tekstbearbeidingssystemer , digitale ordbøker eller digital tale .	Dát sáhttet leat pedagogalaš prográmmat , teakstameannudanvuogádagat , digitála sátnegirjjit dahje digitála ságastallan .
I dagens digitale verden må et språk ha en mengde ressurser for å fungere som administrasjons- og kommunikasjonsspråk .	Dálá digitála máilmmis fertejit juohke gielas leat ollu resurssat vai sáhttet doaibmat hálddahusaláš- ja gulahallangiellan .
Her står minoritetsspråk overfor en helt annen situasjon enn majoritetsspråk .	Dán oktavuođas leat unnitlohkogielat áibbas eará dilis go eanetlohkogielat .
I nært samarbeid med senteret opererer Divvun-prosjektet , som ble startet opp i 2004 , og utvikler samisk korrekturprogram for elektronisk tekstbehandling .	Divvun-prošeakta , mii álggahuvvui 2004 , ovttasbargá lahkalaga guovddážiin , ja ovdánahttá sámegielat divvunprográmma elektrovnnalaš teakstameannudeami várás .
Programmet er gratis og kan lastes ned fra Internett .	Prográmma lea nuvttá man sáhttá viežžat interneahtas .
En sør-samisk stavekontroll skal foreligge innen utgangen av året .	Lulli-sámi divvunprográmma galgá leat gárvvis ovdal jahkemolsuma .
Prosjektet , som har seks ansatte , vil dermed ha nådd sitt mål , men Sametinget har forslått for FAD at det etableres en permanent drifts- og utviklingsorganisasjon for Divvun fra 2011 .	Prošeakta , mas leat guhtta bargi , lea nu ollášuhttán áigumušastis , muhto Sámediggi lea evttohan OHD . ´ii ahte Divvun prošektii ásahuvvo bistevaš doaibma- ja ovdánahttinorganisašuvdna 2011 rájes .
På bildet : Foran , fra venstre : Sjur Moshagen , Maja Kappfjell og Berit Anne Bals Baal i Divvun .	Govas : Ovddabealde , gurut ravddas : Sjur Moshagen , Maja Kappfjell ja Berit Anne Bals Baal Divvun ovddasteaddjit .
Bak : Statssekretær Raimo Valle og statsråd Rigmor Aasrud .	Maŋábealde : Stáhtačálli Raimo Valle ja stáhtaráđđi Rigmor Aasrud .
Diplomatseksjonen	Diplomáhtasekšuvdna
Saker vedrørende Kongehuset og dets samkvem med fremmede statsoverhoder og fyrstehus .	Wien-soahpamuša geavatlaš ja prinsihpalaš geavaheapmi diplomáhtalaš ja konsulára ovttastallama oktavuođas .
Diplomatlisten . Flaggspørsmål .	Vieris riikkaid konsuliid dohkkeheapmi .
Riksemblemene og heraldiske spørsmål .	Virggálaš pássaid gárvvisteapmi .
Utferdigelse av fullmakts- og ratifikasjonsdokumenter , akkrediterings- og rappellbrev .	Fápmudus- ja buorrindohkkehanáššebáhpiriid gárvvisteapmi , akkrediteren- ja rapeallagirjjiid gárvvisteapmi .
Ordens- og dekorasjonsspørsmål .	Virggálaš lihkusávldagat ja oassádallamat .
Sekretariat for Den Kgl. Norske Fortjenstorden .	Riikkaid vearjogovastat- ja leavgagažaldagat .
Juridiske og generelle protokollære spørsmål .	Oppalaš ráđđeaddin protokollára gažaldagain .
Avdelingsdirektør Helle Klem	Ossodatdirektevra Øystein Braathen
Nr. : 34/2012	Nr. : 34/2012
Diskuterte utkast av fisk med Europaparlamentet	Digaštalle guolástusárvalusa Eurohpá parlameanttain
Fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen har i dag hatt møte i fiskerikomiteen i Europaparlamentet og politiske samtaler med EUs fiskerikommissær Maria Damanaki .	Guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen:s lei čoahkkin Eurohpá parlameantta guolástuskomitéain ja politihkalaš ságastallamat EO guolástuskomisearain Maria Damanaki:n cuoŋománu 24 .
Berg-Hansen er denne uken i Brussel for å drøfte viktige felles utfordringer for Norge og EU på fiskeri- og sjømatområdet .	Berg-Hansen lea dán váhkus Brusselis ságaškuššamin Norgga ja EO guoskevaš guolástus- ja mearraborramušsuorggi dehálaš oktasaš hástalusaid .
Fiskeri- og kystministeren har også besøkt norske utstillere på den europeiske sjømatmessen ( European Seafood Exposition ) og skal ha samtaler med den skotske fiskeriministeren Richard Lockhead .	Guolástus- ja riddoministtar lea maid guoimmuhan Norgga čájeheddjiid eurohpálaš mearraborramušdoaluin ( European Seafood Exposiotion ) ja son áigu maid ságastit Skottlándda guolástusministariin Richard Lockhead:n .
- Norge er en stor sjømatnasjon og EU er vårt viktigste marked for sjømat .	- Norga lea stuorra mearraborramušnašuvdna ja EO lea min deháleamos márkan mearraborramuššii .
Hele 20 % av EUs import av sjømat kommer fra Norge .	Olles 20% EO olgoriikkabuvttus boahtá Norggas .
I Barentshavet har vi nå verdens største torskebestand , som resultat av en ansvarlig forvaltning bygget på føre var-prinsippet .	Barentsábis lea mis dál máilmmi stuorimus dorskehivvodat , ja sivvan dasa lea vástideaddji hálddašeapmi huksejuvvon ovdalgihtii várrugasvuođa prinsihpaid ala .
Dette ser også andre land , og i Brussel opplever vi stor interesse for norske forvaltningsløsninger , sier Berg-Hansen , som brukte mye tid på dette temaet i parlamentet .	Dán oaidnit maiddái eará riikkain , ja Brusselis lea stuorra beroštupmi Norgga hálddašančovdosiidda , cealká Berg-Hansen , gii geavahii mealgat áiggi dán áššái parlameanttas .
Norge og EU har sammen en betydelig stemme innenfor fiskeriforvaltning globalt .	Norggas ja EO:s lea ovttas mearkkašahtti mearkkašupmi guolástushálddašeamis máilmmiviidosaččat .
Under begge møtene ble saker som reformen av EUs felles fiskeripolitikk , handel med sjømat og fiskeriforvaltning drøftet .	Goappašiid čoahkkimiin ledje ságaškuššamat EO oktasaš guolástuspolitihkalaš ođastusa , mearraborramuša gávppašeami ja guolástushálddašeami birra .
- EU er nå midt i prosessen med å reformere sin felles fiskeripolitikk .	- EO lea dál ođasteamen iežaset oktasaš guolástuspolitihka .
Jeg har gitt uttrykk for min fulle støtte til EUs fiskerikommisær Damanaki og hennes forslag om innføre forbud mot utkast av fisk , slik som vi har i Norge .	Mun lean dovddahan ahte doarjjun ollásit EO guolástuskomiseara Damanaki ja su árvalusa gieldit guliid bálkumiid , nu go mis lea Norggas .
Dette er en viktig sak og jeg setter stor pris på den nære dialogen med kommissær Damanaki og fiskerikomiteen i Europaparlamentet , sier Berg-Hansen .	Dát lea dehálaš ášši ja mun sakka liikon go mus lea nu buorre gulahallan komisearain Damanaki:n ja Eurohpá parlameantta guolástuskomitéain , dadjá Berg-Hansen .
Dokumenter	Dokumeanttat
Departementet utgir en rekke publikasjoner :	Bargodepartemeanta almmuha ollu prentosiid :
Proposisjoner og meldinger er dokumenter som blir lagt frem for Stortinget .	Proposišuvnnat ja dieđáhusat leat áášebáhpárat mat ovddiduvvojit Stuorradiggái .
Lover og regler omfatter lover , forskrifter , retningslinjer m.v. knyttet til departementets ansvarsområder .	Lágat ja njuolggadusat leat lágat , láhkaásahusat , láidestusat ja dakkáraččat mat gullet departemeantta ovddasvástádussurggiide .
Rundskriv er orienteringer fra departementet til berørte parter om tolkninger av lover og forskrifter .	Johtočállosat leat diehtojuohkinčállosat departemeanttas guoskevaš beliide lágaid ja láhkaásahusaid dulkomiid birra .
Høringer er forslag fra departementet som sendes til berørte parter ( offentlige og private institusjoner , organisasjoner og andre departementer ) .	Gulaskuddamat leat departemeantta evttohusat mat sáddejuvvojit guoskevaš beliide ( almmolaš ja priváhta ásahusaide , organisašuvnnaide ja eará departemeanttaide ) .
Hensikten er å vurdere økonomiske og administrative konsekvenser av offentlige tiltak .	Ulbmil lea árvvoštallat almmolaš doaibmabijuid ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid .
NOU-er ( Norsk offentlig utredning ) produseres av utvalg og arbeidsgrupper som er nedsatt av departementet .	NÁČaid ( Norgga almmolaš čielggademiid ) ráhkadit lávdegottit dahje bargojoavkkut maid departemeanttat nammadit .
Rapporter og planer produseres som regel av eksterne forskere eller utvalg , og omfatter rapporter , analyser og kartlegginger levert til departementet .	Raporttaid ja plánaid ráhkadit dábálaččat departemeantta olggobeallásaš dutkit dahje lávdegottit . Dat sáhttet leat raporttat , analysat ( guorahallamat ) ja kártemat mat geigejuvvojit departementii .
Tildelingsbrev er det sentrale styringsinstrumentet fra et departement til en underliggende virksomhet .	Bagadusat ja gihppagat muitalit departemeantta politihka ja geavada birra , čuvgehussan eanebuidda .
Dokumenter	Dokumeanttat
Kommunal- og regionaldepartementet utgir en rekke publikasjoner :	Gielda- ja guovlodepartemeanta almmuha ollu prentosiid :
Proposisjoner og meldinger er dokumenter som blir lagt frem for Stortinget .	Proposišuvnnat ja dieđáhusat leat áášebáhpárat mat ovddiduvvojit Stuorradiggái .
Lover og regler omfatter lover , forskrifter , retningslinjer m.v. knyttet til departementets ansvarsområder .	Lágat ja njuolggadusat leat lágat , láhkaásahusat , láidestusat ja dakkáraččat mat gullet departemeantta ovddasvástádussurggiide .
Rundskriv er orienteringer fra departementet til berørte parter om tolkninger av lover og forskrifter .	Johtočállosat leat diehtojuohkinčállosat departemeanttas guoskevaš beliide lágaid ja láhkaásahusaid dulkomiid birra .
Høringer er forslag fra departementet som sendes til berørte parter ( offentlige og private institusjoner , organisasjoner og andre departementer ) .	Gulaskuddamat leat departemeantta evttohusat mat sáddejuvvojit guoskevaš beliide ( almmolaš ja priváhta ásahusaide , organisašuvnnaide ja eará departemeanttaide ) .
Hensikten er å vurdere økonomiske og administrative konsekvenser av offentlige tiltak .	Ulbmil lea árvvoštallat almmolaš doaibmabijuid ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid .
NOU-er ( Norsk offentlig utredning ) produseres av utvalg og arbeidsgrupper som er nedsatt av departementet .	NÁČaid ( Norgga almmolaš čielggademiid ) ráhkadit lávdegottit dahje bargojoavkkut maid departemeanttat nammadit .
Rapporter og planer produseres som regel av eksterne forskere eller utvalg , og omfatter rapporter , analyser og kartlegginger levert til departementet .	Raporttaid ja plánaid ráhkadit dábálaččat departemeantta olggobeallásaš dutkit dahje lávdegottit . Dat sáhttet leat raporttat , analysat ( guorahallamat ) ja kártemat mat geigejuvvojit departementii .
Tildelingsbrev er det sentrale styringsinstrumentet fra et departement til en underliggende virksomhet .	Bagadusat ja gihppagat muitalit departemeantta politihka ja geavada birra , čuvgehussan eanebuidda .
Tildelingsbrevet skisserer økonomiske rammer og beskrivelser prioriteringer , resultatmål og rapporteringskrav for virksomhetene .	Dáin siidduin gávnnat proposišuvnnaid ja dieđáhusaid maid Gielda- ja guovlodepartemeanta lea almmuhan .
Dokumenter	Dokumeanttat
Fiskeri- og kystdepartementet utgir en rekke publikasjoner	Riddodepartemeanta almmuha ollu prentosiid :
Proposisjoner og meldinger er dokumenter som blir lagt frem for Stortinget .	Proposišuvnnat ja dieđáhusat leat áášebáhpárat mat ovddiduvvojit Stuorradiggái .
Lover og regler omfatter lover , forskrifter , retningslinjer m.v. knyttet til departementets ansvarsområder .	Lágat ja njuolggadusat leat lágat , láhkaásahusat , láidestusat ja dakkáraččat mat gullet departemeantta ovddasvástádussurggiide .
Høringer er forslag fra departementet som sendes til berørte parter ( offentlige og private institusjoner , organisasjoner og andre departementer ) .	Gulaskuddamat leat departemeantta evttohusat mat sáddejuvvojit guoskevaš beliide ( almmolaš ja priváhta ásahusaide , organisašuvnnaide ja eará departemeanttaide ) .
Hensikten er å vurdere økonomiske og administrative konsekvenser av offentlige tiltak .	Ulbmil lea árvvoštallat almmolaš doaibmabijuid ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid .
NOU-er ( Norges offentlige utredninger ) produseres av utvalg og arbeidsgrupper som er nedsatt av departementet .	NÁČaid ( Norgga almmolaš čielggademiid ) ráhkadit lávdegottit dahje bargojoavkkut maid departemeanttat nammadit .
Rapporter og planer produseres som regel av eksterne forskere eller utvalg , og omfatter rapporter , analyser og kartlegginger levert til departementet .	Raporttaid ja plánaid ráhkadit dábálaččat departemeantta olggobeallásaš dutkit dahje lávdegottit . Dat sáhttet leat raporttat , analysat ( guorahallamat ) ja kártemat mat geigejuvvojit departementii .
Veiledninger og brosjyrer orienterer om departementets politikk og praksis , og retter seg mot et bredere publikum .	Bagadusat ja gihppagat muitalit departemeantta politihka ja geavada birra , čuvgehussan eanebuidda .
Dokumenter	Dokumeanttat
Proposisjoner og meldinger er dokumenter som blir lagt frem for Stortinget .	Proposišuvnnat ja dieđáhusat leat áášebáhpárat mat ovddiduvvojit Stuorradiggái .
Lover og regler omfatter lover , forskrifter , retningslinjer m.v. knyttet til departementets ansvarsområder .	Lágat ja njuolggadusat leat lágat , láhkaásahusat , láidestusat ja dakkáraččat mat gullet departemeantta ovddasvástádussurggiide .
Rundskriv er orienteringer fra departementet til berørte parter om tolkninger av lover og forskrifter .	Johtočállosat leat diehtojuohkinčállosat departemeanttas guoskevaš beliide lágaid ja láhkaásahusaid dulkomiid birra .
Høringer er forslag fra departementet som sendes til berørte parter ( offentlige og private institusjoner , organisasjoner og andre departementer ) .	Gulaskuddamat leat departemeantta evttohusat mat sáddejuvvojit guoskevaš beliide ( almmolaš ja priváhta ásahusaide , organisašuvnnaide ja eará departemeanttaide ) .
Hensikten er å vurdere økonomiske og administrative konsekvenser av offentlige tiltak .	Ulbmil lea árvvoštallat almmolaš doaibmabijuid ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid .
NOU-er ( Norsk offentlig utredning ) produseres av utvalg og arbeidsgrupper som er nedsatt av departementet .	NÁČaid ( Norgga almmolaš čielggademiid ) ráhkadit lávdegottit dahje bargojoavkkut maid departemeanttat nammadit .
Rapporter og planer produseres som regel av eksterne forskere eller utvalg , og omfatter rapporter , analyser og kartlegginger levert til departementet .	Dat sáhttet leat raporttat , analysat ( guorahallamat ) ja kártemat mat geigejuvvojit departementii .
Veiledninger og brosjyrer orienterer om departementets politikk og praksis , og retter seg mot et bredere publikum .	Dáin siidduin gávnnat proposišuvnnaid ja dieđáhusaid maid [ ... ]departemeanta lea almmuhan .
Dokumenter	Dokumeanttat
Proposisjoner og meldinger er dokumenter som blir lagt frem for Stortinget .	Proposišuvnnat ja dieđáhusat leat áášebáhpárat mat ovddiduvvojit Stuorradiggái .
Lover og regler omfatter lover , forskrifter , retningslinjer m.v. knyttet til departementets ansvarsområder .	Lágat ja njuolggadusat leat lágat , láhkaásahusat , láidestusat ja dakkáraččat mat gullet departemeantta ovddasvástádussurggiide .
Rundskriv er orienteringer fra departementet til berørte parter om tolkninger av lover og forskrifter .	Johtočállosat leat diehtojuohkinčállosat departemeanttas guoskevaš beliide lágaid ja láhkaásahusaid dulkomiid birra .
Høringer er forslag fra departementet som sendes til berørte parter ( offentlige og private institusjoner , organisasjoner og andre departementer ) .	Gulaskuddamat leat departemeantta evttohusat mat sáddejuvvojit guoskevaš beliide ( almmolaš ja priváhta ásahusaide , organisašuvnnaide ja eará departemeanttaide ) .
Hensikten er å vurdere økonomiske og administrative konsekvenser av offentlige tiltak .	Ulbmil lea árvvoštallat almmolaš doaibmabijuid ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid .
NOU-er ( Norsk offentlig utredning ) produseres av utvalg og arbeidsgrupper som er nedsatt av departementet .	NÁČaid ( Norgga almmolaš čielggademiid ) ráhkadit lávdegottit dahje bargojoavkkut maid departemeanttat nammadit .
Rapporter og planer produseres som regel av eksterne forskere eller utvalg , og omfatter rapporter , analyser og kartlegginger levert til departementet .	Dat sáhttet leat raporttat , analysat ( guorahallamat ) ja kártemat mat geigejuvvojit departementii .
Veiledninger og brosjyrer orienterer om departementets politikk og praksis , og retter seg mot et bredere publikum .	Dáin siidduin gávnnat proposišuvnnaid ja dieđáhusaid maid [ ... ]departemeanta lea almmuhan .
Stemmerett og manntall	Jienastanvuoigatvuohta ja jienastuslohku
Stortingsvalg	Stuorradiggeválga
Disse har stemmerett ved stortingsvalget : Norske statsborgere som	Dáin lea jienastanvuoigatvuohta stuorradiggeválggas : Norgga stáhtalahtut guđet
vil ha fylt 18 år innen utgangen av valgåret og som	devdet 18 jagi ovdal válgajagi loahpa ja guđet
er , eller noen gang har vært , folkeregisterført som bosatt i Norge , og som	leat , dahje leat leamaš , girjejuvvon Norgga ássin álbmotregistarii , ja guđet
ikke har mistet stemmeretten etter Grunnloven § 53 .	eai leat massán jienastanvuoigatvuođaset Vuođđolága § 53 vuođul .
Ansatte i diplomatiet eller konsulatvesenet og deres husstand har stemmerett selv om de ikke oppfyller bosettingskriteriet .	Diplomatiija dahje konsuláhtalágádusa bargit ja sin bearašlahtuin lea jienastanvuoigatvuohta vaikko sii eai deavdde ássaneavttu .
Dersom de ikke noen gang har vært registrert som bosatt i Norge , skal de manntallsføres i Oslo kommune .	Jos sii eai leat goassege leamaš registarastojuvvon Norgga ássin , de galget girjejuvvot Oslo suohkana jienastuslohkui .
For å kunne stemme ved stortingsvalget , må du stå innført i manntallet i en kommune .	Ovdalgo don sáhtát jienastit stuorradiggeválggas , de fertet leat girjejuvvon muhtun gieldda jienastuslohkui .
Er du innført i manntallet ?	Leatgo don čálihuvvon jienastuslohkui ?
Velgere bosatt i Norge : Alle personer med stemmerett vil automatisk bli innført i manntallet i den kommunen de var registrert bosatt pr. 30. juni i 2009 .	Jienasteaddjit guđet ásset Norggas : Buot olbmuin geain lea jienastanvuoigatvuohta , čálihuvvojit automáhtalaččat dan gieldda jienastuslohkui masa ledje registarastojuvvon ássin geassemánu 30. b. 2009 .
Har du flyttet til en annen kommune etter 30. juni 2009 , er du registrert i manntallet i den kommunen du flyttet fra .	Jos don fárrejit eará gildii geassemánu 30. b. 2009 maŋŋil , de don leat girjejuvvon dan gieldda jienastuslohkui mas don fárrejit eret .
Dersom du ikke har vært registrert bosatt i Norge de siste 10 årene , må du søke om å bli ført inn i manntallet .	Jos don it leat leamaš girjejuvvon Norgga ássin álbmotregistarii maŋimuš 10 jagi , de don fertet ohcat iežat čálihuvvot jienastuslohkui .
Du søker ved å skrive under på den omslagskonvolutten som benyttes ved forhåndsstemmegivning utenriks .	Don ožat dainna lágiin ahte čálát iežat nama doavdnjekonvoluhttii mii geavahuvvo go olmmoš jienasta ovddalgihtii olgoriikkas .
Dersom du forhåndsstemmer i Norge eller ikke benytter den nevnte omslagskonvolutten , må du søke særskilt .	Jos don jienastat ovddalgihtii Norggas dahje it geavat namahuvvon doavdnjekonvoluhta , de fertet sierra ohcat beassat jienastuslohkui .
Dette kan gjøres i eget brev eller ved å bruke eget skjema .	Dan don sáhtát dahkat sierra reivviin dahje sierra skoviin maid deavddát .
Søknaden må inneholde en erklæring om at du fortsatt er norsk statsborger .	Ohcamis ferte leat du duođaštus ahte don ain leat Norgga stáhtalahttu .
Søknaden må komme frem til valgstyret i den kommunen der du sist var registrert i folkeregisteret som bosatt innen 14. september kl. 21 .	Du ohcan ferte ovdal dii. 21 čakčamánu 14. b. joavdat dan gieldda válgastivrii masa don maŋimusat ledjet čálihuvvon ássin álbmotregistarii .
Skjema for søknad om innføring i manntallet [ pdf-format ] [ word-format ]	skovvi mainna ohcat iežas čálihuvvot jienastuslohkui [ pdf-hápmi ] [ word-hápmi ]
Nyhet , 01.10.2012	Ođas , 01.10.2012
Dugnad for informasjonssikkerhet	Veahkkálasbargu diehtosihkarvuođa váste
Oktober er den nasjonale måneden for informasjonssikkerhet .	Golggotmánnu lea riikkaidgaskasaš diehtosihkarvuođa mánnu .
I løpet av denne måneden gjennomføres en dugnad for å styrke informasjonssikkerheten i landet .	Dán mánu mielde galgá čađahuvvot veahkkálasbargu nannemis diehtosihkarvuođa riikas .
Vi bruker internett til stadig flere formål .	Mii dađistaga atnit interneahta máŋggalágan doaimmaide ja ulbmiliidda .
Vi handler på nettet , bruker nettbank og vi kommuniserer med vennene våre på epost , sms og Facebook	Mii gávppašat neahtas , ávkkástallat neahttabáŋku ja gulahallat iežamet ustibiiguin šleađgaboastta , SMS ja Facebook bakte .
- Internett har gitt oss fantastiske muligheter , men vi trenger kunnskap og bevissthet om hvordan vi opptrer på nettet .	- Interneahtta bakte mii leat ožžon viiddis vejolašvuođaid , muhto mii fertet oažžut máhtu ja oahppat movt mii doaibmat neahtas .
Vi har alle et ansvar for å gjøre det vi kan for å øke sikkerheten på nett , sier statsråd Rigmor Aasrud , som åpner sikkerhetsmåneden under konferansen " Sikkert nok " den 2. oktober .	Mis lea buohkain ovddasvástádus dahkat dan mii lea vejolaš vai nannet sihkarvuođa neahtas , lohká stáhtaráđđi Rigmor Aasrud , guhte rahpá sihkarvuođamánu » doarvái sihkarvuohta ” konfereanssa mii lágiduvvo golggotmánu 2. beaivvi .
Årets sikkerhetsmåned har tre hovedtema :	Dán jagi sihkarvuođa mánus leat golbma váldofáttá :
Stopp .	Bisán .
Tenk .	Jurdil .
Klikk .	Deaddil .
Oppdatering av programvare	Ođasmahttit dihtorprográmmaid
Passord	Beassansátni
Felles for disse tre temaene er at det dreier seg om handlinger som vi som enkeltpersoner må ta tak i .	Dat mii lea oktasaš dáin golmma fáttáin lea ahte lea sáhka doaimmain maiguin mii buohkat fertet bargat .
Vi har alle et ansvar for å gjøre det vi kan for ikke å spre virus , vi har alle et ansvar for å vanskeliggjøre IT-kriminelles virksomhet gjennom å ha gode rutiner for oppdatering av programmer og gode rutiner for passord .	Mis lea buohkain ovddasvástádus dahkat dan maid sáhttit hehttemis dihtorvirusa leavvama , ja ahte mis buohkain lea ovddasvástádus eastadeames DT-vearredahkkiid doaimma dákko bakte go ođasmahttit dihtorprográmmaid ja fuolahit ahte mis leat buori beassansáni vierut .
Her får du oversikt over hva som skjer under den nasjonale sikkerhetsmåneden .	Dása lea čohkkejuvvon dieđut das mii sihkarvuođamánus nationála dásis gálgá dáhpáhuvvat .
Nyheter , taler og pressemeldinger :	Ođđasat , sáhkavuorut ja preassadieđáhusat :
Stopp .	Bisán .
Tenk .	Jurdil .
Klikk .	Deaddil .
Statsråd Rigmor Aasruds åpningstale	Stáhtaráđi Rigmor Aasrud rahpansárdni
Les mer :	Loga eanet :
Sikkerhet.no – informasjon om den nasjonale sikkerhetsmåneden	Sikkerhet.no – dieđut nationála sihkarvuođamánu birra
Arrangementer under sikkerhetsmåneden	Doalut mat lágiduvvojit sihkarvuođamánus
Sikkerhetstips hjemme og på jobb	Sihkarvuođacavgileamit ruovttus ja barggus
Slettmeg.no	Slettmeg.no
Norsk senter for informasjonssikkerhet står bak den nasjonale dugnaden .	Norgga diehtosihkarvuođa guovddáš dat ovddasvástida nationála veahkkálasbarggu .
Norsk senter for informasjonssikring ( NorSIS ) er en del av regjeringens helhetlig satsing på informasjonssikkerhet i Norge .	Norgga diehtosihkkarastin guovddáš ( NorSIS ) lea oassin ráđđehusa ollislaš diehtosihkarvuođa áŋgiruššamis Norggas .
NorSIS er faglig underlagt Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet .	NorSIS lea fágalaččat Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta vuollásažžan .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 .
Edmund Johansen :	Edmund Johansen :
Ett års skolestreik for bygdeskole	Ovtta jagi skuvlastreaika giliskuvlla bealis
Fortalt til Svein Lund	Muitaluvvon Svein Lundii
Edmund Johansen , Gussanjárga / Kunes 2007 ( Foto : Basia Głowacka )	Edmund Johansen , Gussanjárga 2007 ( Foto : Basia Głowacka )
Edmund Johansen er født i 1946 og oppvokst på Kunes ( Gussanjárga ) innerst i Laksefjorden , der han fortsatt bor .	Edmund Johansen lea riegádan 1946:s ja bajásšaddan Gussanjárggas Lágesvuonas , gos ain orru .
Folkeskolen gikk han i tida 1953–60 , dels på Kunes , dels på Lebesby .	Álbmotskuvlla son váccii 1953–60 , belohahkii Gussanjárggas , belohahkii Davvesiiddas .
I 1964/65 gikk han landbruksskolen i Tana .	1964–65 son váccii eanandoalloskuvlla Deanus .
Edmund har arbeida med litt av hvert , bl.a. kjørt drosje og ambulanse , vært graver , lagersjef , regningsbud , arbeida på Statens forsøksgård i Alta og vært duodji-utøver .	Edmund lea bargan feara maid , ee. dákse- ja ambulánsavuoddjin , goaivun , rádjohoavdan , rehketdoalvun , Stáhta geahččalandálu bargin ja duojárin .
Nå driver han og kona Eli « Kunes opplevelse og handel » , som ved sida av butikk har utleierom , kafé i turistsesongen og forskjellige tilbud til turister .	Dál soai eamidiinnis Eliin jođiheaba « Kunes opplevelse og handel » , mas gávppi lassin lea gáffádat turistaáigge ja iešguđetlágan fálaldagat turisttaide .
På veg hjem etter lansering av Samisk skolehistorie 2 i Tana i august 2007 hadde forfatter og fotograf bak denne artikkelen behov for overnatting på Kunes .	Ruoktot vuojidettiin Sámi skuvlahistorjjá 2 - girjji almmuheamis Deanus 2007 borgemánus dárbbašeigga dán artihkkala čálli ja govvideaddji idjadansaji Gussanjárggas .
Vi blei tatt i mot av Edmund og kom sjølsagt til å snakke om skolehistoria .	Edmund válddii munno vuostá ja dieđusge šattaimet ságastallat skuvlahistorjjá birra .
Vi nevnte at i neste bok skal det komme en artikkel fra Kunes , men at vi skulle gjerne hatt flere .	Namuheimme ahte čuovvovaš girjjis galgá leat okta artihkal Gussanjárggas , muhto háliidivččiimet gal eanetge oažžut .
Men la meg begynne med starten .	Muhto divtte mat mu álgit álggus .
En underlig figur	Ártegis olmmái
– I første klasse hadde vi en underlig figur til lærer .	– Vuosttaš luohkás mis lei duođaid ártegis olmmái oahpaheaddjin .
Jeg må si at han gjorde et djupt inntrykk på oss .	Ferten dadjat ahte son duođaid darvánii min muitui .
Han kom fra Oslo , var omtrent 70 år og skulle egentlig vært pensjonert [ 2 ] .	Son bođii Oslos , lei sullii 70 jagi boaris , ja lei galgat rievtti mielde leat ealáhagas .
Alltid gikk han i sort dress , med hvit skjorte og sløyfe .	[ 2 ] Álo sus lei čáhppes readdju ja vilges báidi badjelis ja čuolmmastat čeabehis .
Vi var helt forferda over at en slik figur kunne dukke opp i ei lita samisk bygd .	Leimmet oalle suorganan ahte dákkár olmmái sáhtii ihtit unna sámi gilážii .
Da vi begynte hadde han laga 15–20 pekestokker av vier .	Dalle go álggiimet skuvlii , de son lei juo ráhkadan 15–20 čujonasa sieđggas .
De skulle ikke bare brukes til å peke på tavla med , men til å holde kustus på oss .	Dat eai galgan dušše geavahuvvot čujuhit távvalii , muhto maiddái áitinreaidun .
Når pekestokken smalt i kateteret eller en pult hendte det rett som det var at den brakk , så lageret minka i løpet av vinteren .	Go čujonas bávkkehii oahpaheaddjibeavdái dahje oahppibeavdái , de dávjá doddjui , nu ahte čujonasrádju unnui dálvvi mielde .
Vi hadde ikke lov å ha hendene under pulten .	Mis ii lean lohpi doallat gieđaid beavddi vuolde .
Vi måtte legge hendene oppå pulten og så slo læreren pekestokken i pulten rett foran fingrene , så vi kjente suset .	Fertiimet bidjat gieđaid beavddi ala , ja de oahpaheaddji časkkii čujonasain beavdái juste gieđaid ovdabeallái nu ahte dovddaimet šuva .
Men en gang var det en elev som plutselig skøyv fingrene fram idet læreren slo .	Muhto oktii muhtun oahppi fáhkkestaga hoigadii suorpmaid ovddosguvlui juste dalle go oahpaheaddji časkkii .
Gutten blei selvfølgelig helt skamslått , og da blei det slutt på dette .	Gánda dieđusge lápmašuvai , ja dalle dát vierru nogai .
Ellers var det skammekrok når vi hadde gjort noe galt , eller rettere sagt noe læreren ikke likte .	Muđui vurddii heahpanančiehka go leimmet dahkan juoidá boastut , dahje baicce dahkan juoidá masa oahpaheaddji ii liikon .
En mild mann	Šiega olmmái
– Så da vi i andre klasse fikk Richard Bergh var det en stor overgang .	– Nu ahte go mii nuppi luohkás oaččuimet Richard Bergh oahpaheaddjin , de lei stuora nuppástus .
Han var jo en mild mann , og han var bare i 20-års-alderen da han kom hit .	Son han lei šiega olmmái , ii ge lean go 20-jahkásaš dalle go bođii deikke .
Han skremte oss ikke , men klarte derimot å engasjere oss .	Son ii baldán min , muhto nagodii baicce movttiidahttit min .
Han hadde stor interesse for folkeeventyr og brukte å lese eventyr for oss .	Sus lei stuora beroštupmi álbmotmáidnasiidda ja lávii lohkat máidnasiid midjiide .
Nå syntes vi jo han også var litt underlig .	Na , min mielas lei son maid veahá ártegis olmmái .
Han kom jo fra en annen verden , og var ikke vant til slikt arbeid som alle gjorde her hos oss .	Son han bođii eará máilmmis , ii ge lean hárjánan dakkár bargguide maid buohkat barge min guovlluin .
Så var han vel litt mørkredd også .	Dasa lassin son balai seavdnjadis .
Skjult samisk	Sámegiella čihkosis
– Da jeg vokste opp snakka fremdeles de fleste på Kunes og ellers i indre Laksefjorden samisk .	– Dalle go mun šadden bajás hupme ain eatnasat Gussanjárggas ja muđui siskkit Lágesvuonas sámegiela .
Far min var samisktalende , men mor mi var fra Vesterålen og snakka bare norsk .	Mu áhčči lei sámegielat , muhto mu eadni lei Viestterállasis eret ja humai dušše dárogiela .
Derfor blei det snakka mest norsk hjemme hos oss .	Danin hubmui eanáš dárogiella min ruovttus .
Sjøl snakka jeg nok noe samisk de første åra , men på den tida jeg begynte på skolen , døde begge onklene mine , og dermed blei det ikke snakka mer samisk hjemme hos oss .	Ieš hupmen gal veahá sámegiela vuosttaš jagiid , muhto dan áiggi go álgen skuvlii , de jámiiga mu eagiguovttos ja dalle ii hubmojuvvon šat eambbo sámegiella min ruovttus .
Siden har jeg ikke snakka særlig samisk , men jeg forstår jo det aller meste .	Dan maŋŋá in leat hupman ollu sámegiela , muhto ipmirdan gal measta visot .
Blant elevene på min alder var det flere som knapt kunne noe norsk da de begynte på skolen .	Mu ahkásaš ohppiid gaskkas ledje muhtimat geat eai báljo máhttán maidege dárogillii go álge skuvlii .
Jeg ser Richard Bergh skriver at bare de eldre snakka samisk .	Oainnán ahte Richard Bergh čállá ahte dušše boares olbmot sámástedje .
Her trur jeg faktisk verken han eller andre som kom utafra oppfatta hvor mye samisk språk fortsatt var i bruk på den tida .	Jáhkán ahte son ja earát geat bohte olggobealde , eai fihtten man ollu sámegiella ain lei anus dan áiggi .
De aller fleste var jo tospråklige , og når noen utenfra kom , slo alle rett over på norsk .	Measta buohkat han ledje guovttegielagat , ja go muhtin olggobeale olmmoš bođii , de buohkat molso dárogillii .
Andre kunne derfor lett komme til å tro at folk her bare snakka norsk med hverandre hele tida .	Earát sáhtte danin álkit jurddašit ahte olbmot dáppe dušše dárostedje gaskaneaset olles áiggi .
Men siden har fornorskinga slått gjennom slik at det nå bare er eldre folk som snakker samisk her omkring , og de bruker også språket nokså lite .	Muhto dan maŋŋá lea dáruiduhttin vuoitán dan mađe ahte dál leat dušše boares olbmot geat sámástit dáid guovlluin , ja sii maid geavahit giela oalle unnán .
På skolen gikk jo alt på norsk .	Skuvllas han lei visot dárogillii .
Noen elever snakka samisk med hverandre , jeg kan ikke huske å ha hørt at noen fikk kjeft for å snakke samisk .	Muhtin oahppit sámástedje gaskaneaset , in ge muitte gullan ahte oahppit livčče soaimmahallan dan dihte go sámástedje .
Skolestreik mot nedlegging	Skuvlastreaika heaittiheami vuostá
– Etter krigen var det blitt satt opp en brakkeskole på Kunes , og det var der jeg gikk de første to åra .	– Soađi maŋŋá lei huksejuvvon bráhkkaskuvla Gussanjárgii , ja doppe mun vázzen skuvlla vuosttaš guokte jagi .
Kunes skole var en todelt skole , der småskolen og storskolen gikk annen hver dag .	Gussanjárgga skuvla lei juhkkojuvvon guovtti oassái , ja smávvaskuvla ja stuoraskuvla vázze skuvla vurrolaga juohke nuppi beaivvi .
Det var bare en lærer som hadde all undervisninga .	Lei dušše okta oahpaheaddji geas lei buot oahpaheapmi .
Etter myndighetenes planer skulle det bare være skole her fram til statsinternatet på Lebesby sto ferdig , da skulle alle ungene fra indre Laksefjorden samles der .	Eiseválddiid plánaid mielde galggai skuvla leat dáppe dušše dassážii go Davvesiidda stáhtainternáhtta lei huksejuvvon ođđasit , dalle galge buot siskkit Lágesvuona mánát čohkkejuvvot dohko .
Høsten 1955 , da jeg skulle opp i tredje klasse , var Richard Bergh reist for å begynne på lærerskolen og en ny lærer var kommet sørfra , Bjørg Haugland ( seinere Nørve ) .	Čakčat 1955 , go mun galgen álgit goalmmát luohkkái , lei Richard Bergh fárren álgin dihte oahpaheaddjiskuvlii , ja ođđa oahpaheaddji lei boahtán lulde , Bjørg Haugland ( maŋŋil náitalan Nørve ) .
Men ut på høsten var internatet på Lebesby ferdig , og lærer og elever skulle overføres dit .	Muhto čavčča mielde gárvánii Davvesiidda internáhta , ja oahpaheaddji ja oahppit galge sirdojuvvot dohko .
Læreren dro , men elevene blei ikke med , for foreldrene nekta å sende dem og gikk til skolestreik .	Oahpaheaddji vulggii , muhto oahppit eai mannan fárrui , go váhnemat biehttaledje ja manne skuvlastreikii .
Streiken varte ut skoleåret .	Streaika bisttii gitta skuvlajagi lohppii .
Da hadde kommunen vedtatt å bygge ny skole på Kunes , og foreldra gikk med på å sende ungene til Lebesby inntil den nye skolen var bygd .	Dalle lei suohkan mearridan hukset ođđa skuvlla Gussanjárgii , ja váhnemat ledje mieđihan sáddet mánáid Davvesiidii dassái go ođđa skuvla lei huksejuvvon .
Foreldrene våre blei dømt til bøter på grunn av skolestreiken , men bøtene blei visst aldri krevd inn .	Min váhnemat dubmejuvvojedje máksit sáhkuid skuvlastreaikka dihte , muhto sáhkut eai dáidán goassige berrojuvvot .
Det blei ikke organisert noen form for undervisning for oss det året skolestreiken varte .	Dan jagi go skuvlastreaika bisttii , de midjiide ii lágiduvvon makkárge oahpaheapmi .
Det året vi ikke gikk på skolen , lærte vi nok ekstra mye hjemme og måtte ta mer ansvar enn når vi var på skolen i perioder .	Dan jagi go eat lean skuvllas , oahpaimet gal erenoamáš ollu ruovttus ja fertiimet váldit eambbo ovddasvástádusa go dalle go leimmet skuvllas gaskkohagaid .
Med livet som innsats	Heaggavárálaš mátki
– Da streiken var over måtte vi likevel reise til Lebesby .	– Streaikka maŋŋá fertiimet dattetge mannat Davvesiidii .
Det var ei hard tid på mange måter .	Dat lei garra áigi máŋgga láhkai .
Det var ikke helårsveg rundt Laksefjorden i den tida , så på vinteren måtte vi fraktes med båt .	Dán áigge ii lean ollesjagigeaidnu Lágesvuona birra , ja dálvet fertejedje fievrridit min fatnasiin .
Iskanten kunne gå inntil 5 km utover fjorden , og da måtte foreldra kjøre oss ut dit med hest og slede .	Jiekŋarávda sáhtii leat gitta 5 km vuonas olggos ja dalle fertejedje váhnemat vuodjit min dohko heasttain ja reagain .
Så måtte vi vente der ved iskanten til båten kom , og den kunne være både 1 og 2 timer forsinka .	Ovdal go olliimet Davvesiidii dagai fanas mohki maiddái eará báikkiin , nu ahte mátki sáhtii ádjánit máŋga diimmu .
Men lokalbåten kunne ikke gå helt inn til isen , så vi måtte i robåt ut til lokalen .	Iige das doarvái , dasa lassin lei Davvesiiddas nu coagis ahte báikkálašfanas ii sáhttán mannat gitta gáddái .
På vegen til Lebesby var det flere andre anløp , så det kunne ta mange timer før vi var framme .	Fertiimet fas unnit fatnasii . Dasa min loktejedje borjasiin maid luite báikkálašfatnasis vinššain .
Og ikke nok med det , på Lebesby var det så grunt at lokalbåten ikke kunne gå helt inn til land .	Muhto go ledje alla bárut ii lean álo nu álki deaivat , ja balaimet gártat merrii dahje cikcasit fatnasiid gaskii .
Vi måtte igjen over i en mindre båt , en pram .	Dat lei duođaid heaggavárálaš skuvlamátki .
Men når det var mye sjø var det ikke alltid lett å treffe , og fare for å havne i sjøen eller bli klemt mellom lokalen og prammen .	– Mii geat bođiimet Gussanjárgga skuvlabiirres , ja geat leimmet massán measta olles skuvlajagi , biddjojuvvuimet njuolga dan luohkkái masa mii rievtti mielde gulaimetge .
Det var virkelig en skoleveg med livet som innsats .	Eat ožžon makkárge veahki duohpat dan maid leimmet massán .
Sjøl blei jeg plassert i en fjerdeklasse , der de aller fleste hadde gått normal tredjeklasse .	Ieš biddjojuvvojin njealját luohkkái , gos measta buohkat ledje vázzán dábálaš goalmmát luohká .
Mange av oss hadde i tillegg lese- og skrivevansker og / eller språkvansker .	Máŋgasis mis ledje dasa lassin lohkan- ja čállinváttisvuođat ja/dahje giellaváttisvuođat .
Det blei en hard kamp for å bli flytta opp etter et år og slippe å gå om igjen .	Šattai garra bargu beassat bajás maŋit jagi , vai eat livčče dárbbašan vázzit seammá ceahki vel oktii .
Det var ikke alle som greide det .	Eai buohkat nagodan dan .
På internatet var det trangt , vi bodde inntil fem på rommet .	Internáhtas lei gárži , sáhtiimet leat juobe viđas ovtta lanjas .
Det var en knallhard disiplin , der alt skulle gå etter klokka .	Lei hui garra disipliidna , visot galggai mannat diimmu mielde .
Maten var ofte dårlig , særlig på våren kunne det være surt kjøtt som ikke var etende .	Borramuš lei dávjá heittot , erenoamážit giđđat sáhtii biergu leat nu goston ahte ii lean borahahtti .
Det er ikke tvil om at det forsvant mat fra internatet som var kjøpt inn til oss , men som vi ikke fikk .	Ii leat eahpádus dan ektui ahte internáhtas jávkkai borramuš mii lei ostojuvvon midjiide , muhto maid mii eat ožžon .
Det hendte vi lurte oss inn i matlageret , der kunne vi se god mat som aldri kom på bordet til oss .	Muhtumin njágaimet borramušrádjui , doppe oinniimet buriid borramušaid mat eai goassege boahtán min beavddi ala .
Det var streng rasjonering på pålegget , vi fikk bare to halve brødskiver med pålegg , skulle vi spise mer var det bare brød med margarin .	Láibesuvli lei garrasit rašonerejuvvon , oaččuimet dušše guokte bealle láibevajahasa suvlliin , jus áigguimet borrat eambbo , de lei dušše láibi margariinnain .
Om noen hadde gjort noe galt var det vanlig med kollektiv straff , vi kunne f.eks. bli nekta middag eller kveldsmat .	Jus muhtin oahppi lei dahkan juoga boastut , de lei dábálaš ahte šattai oktasaš ráŋggáštupmi , omd. sáhtte biehttalit mis veaigemállása dahje eahkesborramuša .
Opprør mot hjemreisenekt	Stuibmi ruoktotmannangildosa vuostá
– Skolestreiken var en bitter kamp og motsetningene skarpe lenge etterpå .	– Skuvlastreaika lei bahča riidu ja vuostálašvuođat ledje bastilat guhká dan maŋŋá .
Vi ungene som hadde vært i streik hadde et spent forhold både til lærere og internatpersonalet , til elevene fra Lebesby og til lokalbefolkninga der .	Mis mánáin geat leimmet streiken , ledje gealdašuvvan gaskavuođat sihke oahpaheddjiide , internáhttabargiide ja ohppiide geat ledje Davvesiiddas eret , ja maiddái báikkálaš olbmuide doppe .
Motsetningene hang delvis sammen med at de fleste ungene på internatet var samiske , mens de fleste som bodde på kirkestedet var norske , eller regna seg som norske .	Vuostálasvuođat ledje belohahkii čadnon dasa ahte eanaš mánát internáhtas ledje sámit , go fas eatnasat girkobáikkis ledje dážat dahje geat oidne iežaset dážan .
De norske hadde lettere for å klare seg i en skole der alt bygde på norsk språk og kultur .	Dážat birgejedje álkibut skuvllas gos visot lei huksejuvvon dárogiela ja dáža kultuvrra ala .
Vi hadde også inntrykk av at elevene som bodde i bygda , kunne tillate seg mer enn oss .	Mis lei maiddái ipmárdus ahte gili oahppit sáhtte dahkat eambbo go maid mii sáhtiimet .
Lærerne slo ikke så mye ned på elevene som hadde foreldre i bygda .	Oahpaheaddjit eai ráŋggáštan nu garrasit daid ohppiid geain ledje váhnemat gilis .
Det virka som vi Kunes-ungene skulle straffes for streiken .	Orui leame nu ahte Gussanjárgga mánát galge ráŋggáštuvvot streaikka dihtii .
Vi fikk ikke reise hjem hver helg , det var ledelsen på internatet som bestemte når vi fikk dra .	Mii eat beassan mannat ruoktot juohke vahkkoloahpa , ledje internáhta jođiheaddjit geat mearridedje goas beasaimet mannat .
En gang hadde de lova at vi skulle få reise hjem i helga , men da helga kom , fikk vi likevel ikke dra .	Oktii ledje lohpidan ahte galggaimet beassat mannat ruoktot . Muhto go vahkoloahppa bođii , de eat beassan dattetge vuolgit .
Da sa de at vi skulle få reise hjem neste helg i steden .	Lohke , ahte dan sadjái galggaimet beassat mannat maŋit vahkkoloahpa .
Vi sa at vi ikke trudde på dem .	Logaimet ahte eat jáhkkán sidjiide .
Da kjøpte de billetter til lokalbåten og delte dem ut midt i uka .	Dalle sii oste bileahtaid báikkálašfatnasii ja juhke daid midjiide gasku vahku .
Men da helga kom sa de at vi likevel ikke fikk reise og ville samle billettene inn igjen .	Muhto go vahkkoloahppa bođii , de dadje vuot ahte eat liikkáge beassan vuolgit , ja áigo čoaggit bileahtaid ruovttoluotta .
Men da blei det skikkelig opprør .	Muhto dalle šattai albma stuibmi .
Vi nekta å levere fra oss billettene .	Biehttaleimmet máhcaheames bileahtaid .
Så henta de kristendomslæreren som begynte å preke religion og moral til oss , om at vi måtte være lydige mot de foresatte osv. .	Dalle sii vižže risttalašvuođaoahpaheaddji guhte sárdnidišgođii oskku ja morála birra midjiide , ahte galggaimet jeagadit fuolaheddjiid jna. .
Men det skulle de ikke ha gjort , for jeg kunne de ti bud på fingerspissene og sa at de hadde sjøl brutt budet om å ikke lyve .	Muhto dan eai livčče galgan dahkat , dasgo mun máhtten buot logi báhkkoma bajil , ja lohken ahte sii ledje ieža rihkkon dan báhkkoma mas daddjo ahte ii galgga gielistit .
Jeg sprang på kristendomslæreren og slo henne med kofferten , tvang henne til å be om unnskyldning .	Njuikejin risttalašvuođaoahpaheaddji ala , časken su koaffariin ja bággejin su bivdit ándagassii .
I mellomtida hadde vi fått gitt beskjed hjem , så foreldrene kom og henta oss .	Ovdalaš leimmet nagodan sáddet dieđu ruovttuide , ja váhnemat bohte viežžat min .
Lærerne forsto vel kanskje da at de hadde gått for langt .	Oahpaheaddjit orro leame ipmirdan ahte ledje mannan beare guhkás .
Det jeg hadde gjort fikk i alle fall ingen konsekvenser for meg etterpå .	Dat maid mun ledjen dahkan ii goit dagahan makkárge čuovvumušaid munnje .
Det blei ikke snakka mer om det .	Ii hubmon eambbo dan birra .
Erfaringene fra Lebesby internat gjorde at mange av oss blei svært mistenksomme og fikk en inngrodd mistillit til alle autoriteter .	Vásáhusat Davvesiidda internáhtas dahke ahte máŋgasat mis šadde hui eahpideaddjit , ja badjánii bistevaš eahpeluohttámuš buot eiseválddiide .
Vi var i konstant opposisjon , samtidig holdt vi ungene sammen , det hendte aldri at vi tysta på hverandre .	Leimmet jámma opposišuvnnas , seammás mii mánát doarjjuimet guđet guimmiideamet , ii goassege dáhpáhuvvan ahte livččiimet šláttardan .
Man kan sjølsagt spørre hvorfor ikke foreldra reagerte mer på måten vi blei behandla på .	Sáhttá dieđusge jearrat manne váhnemat eai reageren eambbo dan vuogi vuostá maid mii vásiheimmet .
Jeg tror det er to grunner til det .	Jáhkán dasa leat guokte siva .
For det andre fortalte vi ikke alt hjemme .	Nubbin sivvan lei , ahte eat muitalan visot ruovttus .
Når vi endelig kom hjem , la vi skolen bak oss og ville tenke minst mulig på den i den perioden vi var hjemme .	Go viimmat bođiimet ruoktot , de guđiimet skuvlla maŋábeallái , ja háliideimmet jurddašit dan birra nu unnán go vejolaš dan áiggi go leimmet ruovttus .
Tilbake til Kunes	Ruovttoluotta Gussanjárgii
– Etter to år på Lebesby kunne vi begynne på den nybygde Kunes skole , der vi igjen fikk Richard Bergh som lærer .	– Maŋŋil dan guokte jagi , maid leimmet Davvesiiddas , beasaimet álgit ođđa , aiddo huksejuvvon Gussanjárgga skuvlii , ja doppe oaččuimet fas Richard Bergh oahpaheaddjin .
Jeg husker blant annet at vi hadde lysbildeframviser for filmstrips .	Muittán ee. ahte mis lei čuovgagovaid čájehanmašiidna .
I artikkelen sin skryter han av hvor fint det var å ha grupperom .	Artihkkalis rábmo Richard Bergh man buorre dat lei , go mis lei joavkolatnja .
Her må jeg skyte inn at det ikke var alle som opplevde det som noen fordel .	Dasa ferten gal lasihastit ahte eai buohkat vásihan dan ovdamunnin .
Sjøl hadde jeg lese- og skrivevansker og blei ofte satt på grupperommet for å arbeide aleine .	Alddán mus ledje lohkan- ja čállinváttisvuođat , ja dávjá bijai mu dan joavkolatnjii bargat okto .
Det følte jeg ikke som noen hjelp , heller som om jeg satt der på utstilling .	Dan in dovdan veahkkin , baicce nu ahte čohkkájin doppe čájáhusas .
Jeg husker ei hending fra 6. klasse , da vi var tilbake på Kunes .	Muittán ovtta dáhpáhusa go leimmet 6. luohkás , ja leimmet juo ruovttoluotta Gussanjárggas .
Skiforbundet hadde da funnet ut at de skulle gjøre en innsats for elevenes fysiske fostring og sendte skiinstruktører rundt til skolene .	Čuoiganlihttu ( Skiforbundet ) lei dalle gávnnahan ahte sii galget nannet ohppiid fysalaš hárjehallama , ja sáddejedje čuoiganbagadalliid skuvllaide miehtá riikka .
Vi skulle derfor ha skidag hele dagen .	Danin mis galggai leat čuoiganbeaivi olles beaivvi .
Etter en time med teori om morgenen dro vi i « Tyskebakken » .	Álggos iđđedis mis lei diibmu teoriija ja de manaimet « Duiskkaluohkái » .
Nabogutten , som var 6 år og ennå ikke hadde begynt på skolen , ville også være med på moroa .	Ránnjágánda , gii lei guhtta jagi boaris , ja ii lean vel álgán skuvlii , háliidii maid searvat dán fearánii .
Han stilte opp med gummistøvler og faren sine ski , og la avgårde før oss .	Son bođii gummestevveliiguin ja áhčis sabehiiguin ja čierastii ovdal min .
Instruktøren skulle egentlig renne først for å vise oss , men 6-åringen kom henne i forkjøpet .	Bagadalli galggai rievtti mielde čierastit vuosttažin čájehan dihte midjiide , muhto 6-jahkásaš gearggai ovdal su .
Han rant ned hele bakken – og holdt seg på beina .	Son čierastii olles luohká vulos – ja bisui čuoččut .
Deretter kom instruktøren , men ho var jo ikke kjent med bakken , og ramla og slo seg halvt i hjel .	Su maŋŋá čierastii dasto bagadalli , muhto son ii dovdan luohká ja ravggai ja roasmmohuvai beallejámasin .
Da pakka ho sammen og sa at ho hadde ingen ting her å gjøre når 6-åringene var bedre enn henne på ski .	Dalle son páhkkii diŋggaidis ja logai ahte sus ii lean mihkkege dáppe dahkamušaid go 6-jahkásaččatge ledje čeahpit čuoigat go son .
En annen idrett som vi dreiv mye med var å slå ball , det er en gammel skikk i sjøsamiske områder .	Eará faláštallan mainna hommáimet lei spáppačaskin , dat lea boares vierru mearrasámi guovlluin .
Og så vippa vi pinne .	Ja de mii gilpiimet .
Det utvikla vi til ganske kompliserte øvinger .	Dasa mii hutkkaimet oalle mohkkás vugiid ja njuolggadusaid .
Julen 1959 .	1959 juovllat .
Fra oppførelsen av skuespillet " Josef og hans brødre " .	Čájálmasas " Jovsset ja su vieljat " .
Edmund Johansen hadde den krevende rollen som Josef .	Edmund Johansenis lei gáibideaddji rolla Jovssehin .
Han tyder drømmen til farao ( Oddbjørn Karlsen ) mens Arne Johansen og Inge Henriksen er vakter .	Son dulko farao ( Oddbjørn Karlsen ) nieguid , ja Arne Johansen ja Inge Henriksen leaba vávttat .
Kompensere for lesevansker	Lohkanváttisvuođaid buhttet
– Jeg hadde store lese- og skrivevansker , og klarte aldri å skrive rett .	– Mus ledje stuora lohkan- ja čállinváttisvuođat , inge goassege nagodan čállit riekta .
Og lærerne ga aldri opp å kritisere alle feila mine .	Ja oahpaheaddjit eai goassege vuollánan láitimis buot mu meattáhusaid .
Det var ikke bare i norskfaget , når vi hadde lese- og skrivestykker i regning så retta de norsken min der og , og glømte reint bort at regninga var hovedsaka .	Dat ii lean dušše dárogielfágas ; go mis ledje lohkan- ja čállinbihtát rehkenastimis , de sii divvo mu dárogiela doppe maid , ja vajálduhtte ahte rehkenastin han galggai leat váldoášši .
Slik følte jeg at jeg hadde bare ett fag på skolen – norsk .	Nie dovden , ahte mus lei dušše okta fága skuvllas – dárogiella .
Jeg blei så utkjørt av dette stadige gnålet på feila mine at jeg liksom låste meg , slapp ingen inn .	Váiben nu daid bissovaš cuoigumiidda mu meattáhusaid birra , ahte mahkáš lohkkadin iežan , in luoitán ovttage sisa .
Jeg forsøkte da å kompensere for dette og finne metoder for å hevde meg .	Geahččalin dalle buhttet dan ja gávdnat vugiid mo sáhtášin čájehit ahte birgen bures .
Jeg lærte mye utenat , og jeg hørte mye på radio .	Ohppen ollu bajil , ja guldalin ollu radio .
Der fulgte jeg med på alle programmer om vitenskap og teknisk utvikling .	Das čuvvon mielde buot prográmmaid mat muitaledje diehtaga ja teknihkalaš ovdáneami birra .
Derfor visste jeg mye som læreren ikke visste .	Danin dihten ollu maid oahpaheaddji ii diehtán .
Så spurte jeg på skolen om dette og fikk lærerne til å forklare .	De jerren skuvllas dan birra ja ožžon oahpaheaddji čilget .
Når de hadde forklart så godt de kunne , kunne jeg si at nei det stemmer ikke , for siste forsking viser at ... .	Go son lei čilgen nu bures go máhtii , sáhtten dadjat ahte ii fal leat nu , go maŋimus dutkan čájeha ahte ... .
Det blei jo et problem for lærerne .	Dat han šattai dieđusge čuolbman oahpaheddjiide .
Til slutt ga de opp å forklare når jeg begynte å spørre , og ba meg heller å fortelle hva jeg visste om siste nytt på området .	Loahpas vuollánedje čilget go mun jearragohten , de baicce bivde mu muitalit maid dihten maŋimus ságaid dien ja dien fáttá birra .
Slik var jeg i grunnen sjølbevisst , jeg tok styringa over mi egen læring .	Nie ledjen iešalddis iešdiđolaš go válden ieš ovddasvástádusa iežan oahppamis .
Utdanning og kunnskap	Oahpahus ja máhttu
– Tross mye negative erfaringer hadde både foreldrene våre og vi elevene generelt ei positiv holdning til skole og utdanning .	– Vaikko mis ledje ollu negatiivvalaš vásáhusat , de lei sihke váhnemiin ja ohppiin oppalaččat positiiva oaidnu skuvlii ja oahpahussii .
Vi så at de som hadde utdanning kunne få en jobb der de satt på kontor , mens de uten utdanning gikk med trillebåra og sleit seg helselaus .	Oinniimet ahte sii , geain lei oahppu , sáhtte oažžut barggu mas čohkkájedje kantuvrrain , go fas oahpu haga gárttai hoiganjorriid hoigat ja rahčat ja bilidit dearvvasvuođas .
Foreldrene våre så også at det var nødvendig at vi fikk utdanning for å kunne påvirke vår egen tilværelse , ikke minst for å kunne hamle opp med ekspertene som kom sørfra og skulle bestemme alt .	Min váhnemat oidne maiddái ahte lei dárbbašlaš midjiide oažžut oahpu , vai beassat váikkuhit iežamet eallimii , iige unnimusat dan dihte vai sáhtášeimmet birget ekspearttaiguin geat bohte lulde ja galge mearridit visot .
Også den nye tida som da var på veg inn med strøm og motorer og moderne hjelpemidler gjorde at vi trengte utdanning .	Maiddái ođđa áigi mii dalle lei boahtime el-rávnnjiin , mohtoriiguin ja ođđaáigásaš veahkkeneavvuiguin dagai ahte mii dárbbašeimmet oahpu .
Vi ungene hadde ofte den innstillinga at vi ville vise at vi kunne greie det .	Mis mánáin lei dávjá dat oaidnu ahte háliidit čájehit ahte mii gal maid sáhttit birget .
Men det betyr ikke at vi var fornøyde med den utdanninga som skolen ga .	Muhto dat ii mearkkaš ahte leimmet duhtavaččat oahpuin maid skuvla attii .
Ofte hadde både læreren og lærebøkene bakgrunn i en helt annen verden .	Dávjá sihke oahpaheaddjis ja oahppogirjjiin lei duogáš áibbas eará máilmmis .
Vi mangla rett og slett referanser i hverdagen i forhold til det som sto i boka , om tog og fly og slikt som vi aldri hadde sett .	Mis njulgestaga váilo referánssat min árgabeaivvis dan ektui mii girjjiin lei čállojuvvon , nugo togat , girdit ja dakkárat maid eat lean goassege oaidnán .
Vi hadde jo heller verken elektrisk strøm eller telefon på den tida .	Mis han ii lean el-rávdnji ge , ii ge telefovdna dan áiggi .
Derfor var det mye i bøkene som vi trengte forklaring på , men lærerne som kom fra steder der slikt var vanlig , forsto ofte ikke at vi trengte forklaring .	Danin mii dárbbašeimmet čilgehusa ollu áššiide mat girjjiin ledje , muhto oahpaheaddjit , geat bohte guovlluin gos dákkár diŋggat ledje dábálaččat , eai dávjá ipmirdan ahte mii leimmet dárbbašit čilgehusa .
Vi var nysgjerrige og ville vite , men når vi ikke fikk forklaring , blei vi frustrerte og gikk lei av å spørre .	Leimmet sáhkkit ja háliideimmet diehtit , muhto go eat ožžon čilgehusa , de moaráhuvaimet ja heittiimet jearramis .
Ofte hengte vi oss opp i slikt som vi ikke forsto i stedet for å konsentrere oss om det vi skulle lære .	Dávjá roahkkaseimmet dakkárii maid eat ipmirdan dan sadjái go jurddašit dan maid galggaimet oahppat .
På den andre sida fikk vår verden ikke noen plass i skolen .	Nuppi dáfus fas min iežamet máilbmi ii ožžon makkárge saji skuvllas .
Ingen har spurt oss hva slags kunnskap og utdanning vi trenger .	Ii oktage leat jearran mis makkár máhtu ja oahpu mii dárbbašit .
Det aller meste av det jeg har trengt å kunne har jeg lært utenom skolen .	Eanaš dan máhtus maid lean dárbbašan , lean oahppan skuvlla olggobealde .
Mange har spurt meg hvor jeg har lært trearbeid eller duodji .	Máŋgasat leat jearran mus , gos lean oahppan garraduoji .
Det har jeg lært som en del av sjølve livet .	Dan lean oahppan iežan eallima oassin .
Vi barna brukte kniv og øks så tidlig at vi ikke husker når vi begynte med det .	Mii mánát geavaheimmet niibbi ja ákšu nu árrat ahte eat oba muittege goas álggiimet dainna .
Vi var med i vedskogen , vi laga oss sjøl leiker med kniv og øks , vi lærte å slipe verktøyet sjøl .	Leimmet mielde muorrameahcis , ráhkadeimmet ieža stohkosiid niibbiin ja ákšuin , oahpaimet ieža šliipet bargoreaidduid .
Det var som en yrkesskole hjemme .	Lei dego fidnoskuvla ruovttus .
Flere av slektningene mine dreiv med all slags trearbeid , som sveiping , lagging , båtreparasjoner , laga ausekar osv. osv. .	Máŋgasat mu fulkkiin dahke buot lágan muorrabargguid , nugo sojahit reaskkaid , stáhppet eabbáriid , divvut fatnasiid , duddjot ávskáriid jna. .
Vi måtte være oppfinnsomme , vi skapte ting etter behov .	Fertiimet leat hutkái , ráhkadeimmet áđaid dárbbu mielde .
Vi bygde hestesleder , kjelker , neverkorger til å plukke bær i .	Duddjuimet heastareagaid , gielkkáid , beasselihtiid murjemii .
Alle kunne det , det var ikke noe eget yrke eller profesjon .	Buohkat máhtte dan , dat ii lean sierra fidnu dahje profešuvdna .
Det er det som er grunnlaget for sámi duodji .	Ja dát leage dat mii lea sámi duoji vuođđu .
Det var ingen barnehage og SFO , foreldra måtte ta oss med om vi var aldri så små , for arbeidet måtte gjøres .	Ii gávdnon mánáidgárdi ii ge skuvlaastoáigeortnet , váhnemat fertejedje váldit min mielde vaikko man unnit de leimmet , go bargu fertii dahkkojuvvot .
Arbeida de i fjæra , bant de ungene i ei fangline , så de ikke skulle gå på sjøen .	Dalle váhnemat čatne fatnasa guhkes báttiin , vai galge oažžut min gáddái fas , jus omd. šattaimet gáhčahit áirruid .
For oss var det ei utfordring å få mestre stadig større oppgaver , som å gå lenger innover fjellet .	Midjiide lei hástalus máhttit dađistaga eanet , nugo mannat guhkkelii ja guhkkelii meahccái .
Vi fanga ryper med snare , fiska kokfisk og solgte for å få lommepenger .	Gárdduimet , bivddiimet guliid maid dasto vuvddiimet ja diniimet lummaruđa .
I dag er det for mye overbeskytting av barna , de skal passes på på alle måter , får ikke bruke kvasse redskaper osv. .	Dán áigge mánát suddjejuvvojit badjelmearálaččat , galgá fáktet sin juohke láhkai , sii eai oaččo geavahit bastilis bargoreaidduid jna. .
Bortsett fra det jeg lærte av familien i oppveksten , så er jeg sjølvlært .	Earret dan maid ohppen bearrašis bajásšaddamis , de lean iešoahppan duojár .
Noen formell utdanning i duodji har jeg ikke og ikke savner jeg det heller .	Mus ii leat makkárge formálalaš oahppu duojis , in ge leat váillahan dan .
Nei , formell utdanning , det er det verste jeg hører .	In fal , formálalaš oahppu ; dat lea vearrámus maid gulan .
Vi som har jobba med dette hele livet , vi har spisskompetanse , levende kompetanse .	Mii geat leat bargan dainna olles eallima , mis lea dat bastileamos gelbbolašvuohta , ealli gelbbolašvuohta .
Men i utdanningssamfunnet blir vi ikke anerkjent .	Muhto oahpahusservodagas mii eat dohkkehuvvo .
Det var et kurs i duodji , voksenopplæring for fagbrev . Til å undervise måtte de finne ei eldre dame som kunne det tradisjonelle handverket .	Go lei duodjekursa , rávesolbmuidkursa fágareivii , de fertejedje gávdnat oahpaheaddjin boares áhku gii máhtii árbevirolaš duoji .
Men ho fikk ikke skrive namnet sitt på vitnemålet sjøl om det var ho som hadde undervist .	Muhto son ii beassan čállit namas duođaštussii , vaikko lei ge son guhte lei oahpahan .
Edmund Johansens figur " Kultur gir trygghet " er en av illustrasjonene i den samiske læreplanen av 1997	Edmund Johansena bázzi " Kultuvra addá oadjebasvuođa " lea govviduvvon 1997 sámi oahppoplánas .
Udokumentert kunnskap	Duođaškeahtes máhttu
– Kunnskap blir verdsatt helt forskjellig etter hvem som har den .	– Máhttu árvvoštallojuvvo iešguđet láhkai dan mielde geas dat máhttu lea .
En forsker sa til meg : Uansett hvor mye kunnskap du har er den null verdt i samfunnet – det du sier blir bare en påstand .	Muhtun dutki logai munnje : « Vaikko man ollu máhttu dus leaš , de das ii leat makkárge árvu servodagas – dat maid don logat ii leat eará go čuoččuhus .
Men om du får meg til å si det , så har det plutselig fått status som kunnskap .	Muhto juos don oaččut mu lohkat dan seamma , dalle dat fáhkkestaga šaddá máhttun . »
Den formelle kompetansen er det eneste som teller , den reelle kompetansen er null verdt .	Formálalaš máhttu lea áidna mas lea árvu , reála máhtus ii leat makkárge árvu .
I slike små bygdesamfunn som Kunes har folk alltid måttet kunne mye forskjellig .	Dakkár unna gilliservodagain go Gussanjárggas leat olbmot álo ferten máhttit feara maid .
Det var ikke eksperter å hente .	Eai gávdnon ekspearttat maid viežžalit .
Det gjorde at folk blei svært allsidige .	Dat dagahii ahte olbmot šadde hui máŋggabealagin .
Da jeg var i militæret sa en offiser at om han kunne velge , ville han ha en tropp av bare finnmarkinger , for de kunne noe om alt .	Dalle go ledjen soahteveagas logai muhtun offiseara ahte jus son lei beassat válljet , de livččii son háliidan joavkku mas livččii lean dušše finnmárkulaččat , dasgo sii máhtte goit juoga buot bargguid birra .
[ 1 ] Richard Berghs fortelling er gjengitt i denne boka [ 2 ] I følge Leif Isaksen : Kunes skole i tidsrommet 1946–1979 het han Karl Hagen og var fra Svarstad i Vestfold .	[ 1 ] Richard Bergha muitalus lea mielde dán girjjis . [ 2 ] Leif Isaksena girjjáža Kunes skole i tidsrommet 1946–1979 mielde su namma lei Karl Hagen ja son lei Svarstadas , Vestfoldas eret .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Nr. : 11	Nr. : 11
Eiendomspolitikk	Opmodatpolitihkka
Regjeringen ønsker økt omsetning av ubebodde landbrukseiendommer og mer aktiv bruk av mindre eiendommer til bosetting og fritidsbruk .	Ráđđehus háliida eanet jođu ávdin eanandoalloopmodagaide ja unnit opmodagaid eambbo geavahit ássamii ja astoáiggegeavaheapmái .
Det skal bli enklere å få kjøpt bolig eller fritidseiendom gjennom fradeling av romslige tomter , tun og bolighus .	Galgá šaddat álkit oastit viesu dahje astoáiggeopmodaga go čáhkkilis huksensajiid , olgošiljuid ja orrunviesuid várás oažžu dahkat eanajuohkimiid .
Regjeringen vil innskrenke odelskretsen og oppheve reglene om odelsfrigjøring av landbrukseiendom . Meld .	Ráđđehus háliida gáržžidit árbevuoigatvuođabiire ja heaittihit njuolggadusaid ahte eanandoalloopmodagain galgá leat árbevuoigatvuođabeassan .
St. 9 ( 2011–2012 ) Landbruks- og matpolitikken	9 ( 2011–2012 ) Eanandoallo- ja biebmopolitihkka
Pressekonferansen på Nett-TV om Melding til Stortinget om landbruks- og matpolitikken	Preassakonferánsa Neahtta-TV:s Stuoradikki dieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra
Se også video med Landbruks- og matminister Lars Peder Brekks kommentarer	Geahča maiddái video Eanandoallo- ja biebmoministtariin Lars Peder Brekk kommentáraiguin
- Det er om lag 33.000 landbrukseiendommer uten fast bosetting .	- Leat sullii 33.000 eanandoalloopmodaga gos eai ása olbmot bissovaččat .
Dette representerer en dårlig utnytting av bygdenes verdier og potensiale , og lokalsamfunnene etterspør ny aktivitet , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Dát mielddisbuktá ahte giliid árvvut ja vejolašvuođat unnán bohtet ávkin , ja báikegottit ohcalit ođđa doaimmaid , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
- Mange har ønske om å ta del i bygdenes verdier og tradisjoner .	- Ollugat háliidit oasi váldit gili árvvuide ja árbevieruide .
God plass , bygninger , jakt og fiske og ulike kulturverdier knyttet til landbrukseiendommer gjør dette til attraktive eiendommer som boplass og til fritidseiendommer .	Buorre sadji , visttit , bivdu ja guolásteapmi ja iešguđetlágan kulturárvvut laktašuvvon eanandoalloopmodagaide dagahit ahte dát leat bivnnuhis opmodagat orrunbáikin ja astoáiggeopmodahkan .
Mange slike mindre eiendommer i bygde-Norge kan gi en livskvalitet og muligheter som mange etterspør , sier Brekk .	Ollu dakkár smávit opmodagat giliin Norggas sáhttet addit eallinkvalitehta ja vejolašvuođaid maid ollugat ohcalit , dadjá Brekk .
- Jeg er opptatt av at vi må ta i bruk de store mulighetene som ligger i landbrukseiendommene .	- Mun beroštan das ahte mii galget geavahišgoahtit daid vejolašvuođaid mat eanandoalloopmodagain gávdnojit .
Vi vil gi flere mulighet for den livskvaliteten de etterspør og samtidig legge grunnlag for flere innbyggere , mer fritidsboende og økt aktivitet i bygde-Norge , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Mii háliidit eambbogiidda addit vejolašvuođa oažžut dan eallinkvalitehta maid sii ohcalit , seammás go mii láhčit vuođu eanet ássiide , eambbo astoáiggeássiide ja eanet doaimmaide giliin Norggas , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Regjeringen vil :	Ráđđehus áigu :
Endre praksis i forbindelse med deling av landbrukseiendom .	Rievdadit dábi mii leamaš eanandoalloopmodagaid juohkima oktavuođas .
Gjøre det enklere å dele fra romslige tomter , tun og bolighus , samtidig som produktive jord- og skogbruksarealer kan bli solgt til landbrukseiendommer med aktiv drift .	Dahkat álkibun eatnamiid juohkit čáhkkilis huksensajiin , šiljuin ja orrunviesuin , seammás go produktiivvalaš eanan- ja vuovdeareálat sáhttet vuvdot eanandoalloopmodagaide main lea aktiiva doaibma .
Innskrenke odelskretsen og oppheve reglene om odelsfrigjøring av landbrukseiendom .	Gáržžidit árbevuoigatvuođabiire ja heaittihit njuolggadusaid ahte eanandoalloopmodagain galgá leat árbevuoigatvuođabeassan .
Foreslå at kravet om bortleie for å oppfylle driveplikten forkortes fra 10 til 5 år .	Evttohit oanidit 10 jagis 5 jahkái dan gáibádusa ahte earáide láigohit vai deavdá doaimmahangeatnegasvuođa .
Beholde priskontrollen , men vurdere å heve grensa for når det skal foretas priskontroll .	Bisuhit haddebearráigeahču , muhto árvvoštallat bajidit ráji goas haddebearráigeahčču galgá dahkkojuvvot .
Det skal i dag ikke foretas priskontroll hvis kjøpesummen er under 1,5 millioner kroner .	Dál ii galgga čađahit haddebearráigeahču jus oastinsubmi lea vuollel 1,5 miljovnna ruvnno .
Fremme proposisjon om ny jordskiftelov .	Ovddidit ođđa eanajuohkinlága proposišuvnna
Ekspedisjonssjef Petter J. Drefvelin	Ekspedišuvdnahoavda Petter J. Drefvelin
Same- og minoritetspolitisk avdeling	Sámi ja minoritehtapolitihkalaš ossodat
Petter J. Drefvelin er født i 1946 og er siviløkonom fra Norges Handelshøyskole i Bergen .	Petter J. Drefvelin lea riegádan 1946 ja lea lohkan siviilaekonoman Norgga Gávpeallaskuvllas Bergenis .
Han har blant annet tidligere vært ekspedisjonssjef både i Sosialdepartementet og i Kommunal- og regionaldepartementet , og direktør for Utlendingsdirektoratet .	Son lea earret eará ovdal bargan ekspedišuvdnahoavdan sihke Sosiáladepartemeanttas ja Gielda- ja guovlodepartemeanttas , ja Olgoriikalaččaiddirektoráhta direktevran .
Nyhet , 10.02.2012	Ođas , 10.02.2012
Elektronisk ID skal hjelpe Indias fattige	Elektrovnnalaš ID galgá veahkehit India gefiid
Innføringen av elektronisk ID til alle indere skal gi bedre tilgang på offentlige og private tjenester for befolkningen i landet .	Elektrovnnalaš ID ásaheapmi buot indialaččaide galgá addit riikka álbmogii buoret olaheami almmolaš ja priváhta bálvalusaide .
IDen som baserer seg på biometriske data rulles ut i stort tempo .	ID masa vuođđun leat biometrihkalaš dieđut dál olles leahtuin váldojuvvo atnui .
120 millioner indere har fått en elektronisk ID og hver dag kommer en ny million til .	120 miljovnna indialačča leat ožžon elektrovnnalaš ID ja beaivválaččat ožžot ođđa ovtta miljovnna olbmo dan .
Målet er å utstede 600 millioner IDer innen 2014 .	Mihttomearri lea 600 miljovnna ID ráhkadit 2014:s lohppii .
Nandan Nilekani leder Unique Identification Authority ( UID ) som ruller ut elektronisk ID til Indias befolkning .	Nandan Nilekani jođiha Unique Identification Authority ( UID ) mii dál olles leahtuin váldá atnui elektrovnnalaš ID India álbmogii .
( Helge Kvandal , FAD )	( Helge Kvandal , FAD )
IT-minister Rigmor Aasrud som er på en IT-politisk turné i India og Singapore er imponert over Indias IT-politiske ambisjoner og gjennomføringsevne .	DT-ministtar Rigmor Aasrud , gii lea DT-politihkalaš gierdomátkkis Indias ja Singaporas lea hirpmahuvvan India DT- politihkalaš áigumušaide ja čađahannákcii .
- Dette er et samfunnsbyggende prosjekt .	- Dát lea servodathuksejeaddji prošeakta .
Det vil kunne gi analfabeter og fattige lettere tilgang til offentlige tjenester .	Dat sáhttá addit analfabehtaide ja gefiide álkibut olaheami almmolaš bálvalusaide .
Det gir flere tilgang til banktjenester og handelstransaksjoner .	Eambbogat ožžot beasatlašvuođa báŋkobálvalusaide ja gávpesirdimiidda .
Og det kan gjøre den indiske staten mer effektiv .	Ja dat sáhttá dahkat indialaš stáhta beaktileabbon .
Smart bruk av IT gjør dette løftet mulig , sier Rigmor Aasrud .	Jierbmás IT geavaheapmi dahká dán ražasteami vejolažžan , dadjá Rigmor Aasrud .
Gjennom biometriske data som fingeravtrykk og iris-scanning får landet nå for første gang et folkeregister og innbyggerne et unikt ID-nummer .	Biometrihkalaš dieđuid bokte nugo suorbmasajiid ja čalbmegollá - skánnemiin oažžu riikka dál vuohččan álbmotregistara ja ássit ožžot sierra ID- nummara .
Disse kan brukes både av offentlige og private tjenesteleverandører .	Dáid sáhttet sihke almmolaš ja priváhta bálvaluslágideaddjit geavahit .
Lederen ved Unique Identification Authority ( UID . ) Nandan Nilekani mener prosjektets styrke ligger i det bare er én ID og at registeret ikke brukes til å lagre andre personopplysninger enn navn , adresse mobiltelefonnummer .	Unique Identification Authority ( UID ) jođiheaddji , Nandan Nilekani , oaivvilda prošeavtta nannodat lea dat ahte lea dušše okta ID ja ahte registtar ii geavahuvvo vurket eará persovdnadieđuid go nama , čujuhusa ja mátketelefuvdnanummara .
Dette gjør det enkelt å vedlikeholde og mindre sårbart .	Dát dahká dan álkin bajásdoallat , ja dalle iige dat leat nu rašši .
Aasrud besøker Dehli og Bangalore for å lytte til indiske erfaringer med IT-basert innovasjon i offentlig og privat sektor og for å knytte bånd mellom landene på IT-området både på myndighets- og bransjenivå .	Aasrud galleda Dehli ja Bangalore gullan dihte makkár DT-vuđot innovašuvdnavásáhusat indialaččain leat priváhta ja almmolaš suorggis ja DT-suorggis čatnan dihte oktavuođaid riikkaid gaskkas sihke eiseválde- ja suorgedásis .
Ved siden av møtet med UID har hun blant annet hatt møter med IT-minister Kapil Sibal , innovasjonsrådet , fremtredende indiske IT-selskaper og norske IT-intensive virksomheter som har etablert seg i landet .	Earret čoahkkima UID:in , de son lea čoahkkinastan earret eará DT-ministariin Kapil Sibal:in , innovašuvdnaráđiin , njunuš indialaš DT-fitnodagaiguin ja norgga DT-árjjalaš doaimmaiguin mat leat ásaiduvvon riikii .
- Det har vært spennende å få innblikk i det nære og fruktbare samarbeidet mellom India og Norge på IT-området .	- Lea leamašan gelddolaš oahpásnuvvat dan lagas ja buvttalaš ovttasbargui mii lea gaskal India ja Norgga DT-suorggis .
Samarbeidet tilfører norske virksomheter verdifull kompetanse og bidrar til utvikling av avanserte IT-tjenester og – produkter , sier Aasrud .	Ovttasbargu buktá norgga doaimmaide dehálaš gelbbolašvuođa ja váikkuha ovdánahttime alladását DT-bálvalusaid ja – buktagiid , dadjá Aasrud .
Se flere bilder fra statsrådens reise i India og Singapore på Flickr	Geahča eambbo govaid stáhtaráđi India ja Singapora mátkkis Flickr:s
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Eliva Isaksen :	Eliva Isaksen :
- Ingen rampete barn på den tiden	- Eai lean dalle hilbes mánát
Fortalt til Nils-Ole Dalvik	Muitaluvvon Nils-Ole Dalvikii
Eliva Isaksen ( Foto : Nils-Ole Dalvik )	Eliva Isaksen ( Foto : Nils-Ole Dalvik )
Eliva Isaksen er født i 1920 i Manndalen i Kåfjord , hvor hun har bodd hele livet .	Eliva Isaksen lea riegádan 1920:s Olmmáivákkis , Gáivuonas . Doppe lea son orron olles eallinagi .
Hun begynte på skole som 7-åring høsten 1927 i Fossen i Manndalen .	Son álggii skuvlii 7-jahkásažžan 1927 čavčča Goržžis Olmmáivákkis .
Skolebygget lå bare 100 meter fra hjemmet hennes .	Skuvladállu lei dušše 100 mehtera eret su siiddas .
Her gikk hun alle sine sju år på folkeskolen .	Doppe váccii son gait 7 jagi álbmotskuvllas .
Hun har ingen skolegang utover folkeskolen .	Son ii leat vázzán eanet skuvlla .
Hun har vært husmor siden hun ble gift i 1943 .	Son lea leamaš dálueamit dan rájes go náitalii 1943 .
– Vi lærte mye forskjellig på skolen .	– Mii oahpaimet olu iešguđetlágán áššiid skuvllas .
I første og andre klasse hadde vi lærer Soleng .	Vuosttaš ja nubbi luohkás lei mis skuvllot Soleng .
Hvor mange vi var i klassen min da jeg begynte husker jeg ikke , men jeg minnes at vi var 26 avgangselever i 1935 .	In muitte man gallis leimmet mu luohkás go álgen , muhto muittán ahte leimmet 26:s go gearggaimet 1935:s .
De siste fem årene hadde vi lærer Nordnes , det var bare disse to lærerne i mine sju år .	Maŋimuš vihtta jagi lei mis skuvllot Nordnes , leigga dušše dát guokte skuvlloha mu čieža jagis .
På skolen gikk alt på norsk , og jeg snakket norsk , men forstod også samisk .	Skuvllas lei gait dárogillii , ja mun máhtten dárogiela , muhto ipmirdin maid sámegiela .
I min klasse kunne alle elevene snakke norsk .	Mu luohkás máhtte gait oahppit dárogiela sárdnut .
Den første skoletimen hver dag hadde vi salmesang , og vi ba Fader Vår – det var religionstime .	Vuosttaš skuvladiimmus juohke beaivvi lei mis sálbmalávlun , ja rohkadalaimet Áhčči min – lei religiuvdnadiibmu .
Den andre timen hver dag hadde vi regning .	Nuppi diimmus lei rehkenastin .
De andre timene hadde vi historie , kirkehistorie , tegning , skriving og forskjellige fag .	Iežá diimmuin lei mis historjá , girkohistorjá , sárgun , čállin ja iešguđetlagán fágat .
Vi hadde ikke noen språkfag på skolen .	Ii lean makkárge giellafága skuvllas .
Gymnastikk hadde vi og , men det var mest guttungene som hadde det , vi jentene var ikke så mye med på det .	Lášmmohallan lei maid , muhto ledje eanáš bárehuoččat geat ledje dies mielde , mii nieiddat eat lean nu olu mielde .
Gymtimene foregikk utendørs , men også endel innendørs på klasserommene .	Lášmmohallandiimmut ledje olgun , muhto maid soames háve siste , luohkkálanjain .
Vi hadde ikke noen gymsal på skolen .	Mis ii lean skuvllas lášmmohallanlatnja .
I friminuttene måtte vi ut uansett vær , alle måtte ut .	Bottuin fertiimet mannat olggos vaikko makkár dálki de lei .
Dette var skikken på den tiden .	Nu lei dalle vierru .
Da lekte som regel guttene for seg og jentene for seg .	Dalle láveje bártnit ja nieiddat duhkordallat sierra .
Første og andre klasse gikk i 2. etasje i skolebygget .	Vuosttaš ja nubbi luohkká lei skuvladálu nuppi gearddis .
Da vi begynte i Nordnes sin klasse som var fra 3. til 5. klasse gikk vi nede i 1. etasje .	Go álggiimet Nordnes luohkkái , mii lei golmmadis gitta viđat luohká rádjái vácciimet vuollin vuosttaš gearddis .
Det var bare et klasserom i hver etasje .	Lei dušše akta latnja juohke gearddis .
Også var det et loft hvor det kunne bo elever , men jeg kan ikke huske at det bodde noen der .	Ja de lei lokta gos oahppit sáhtte orrut , muhto in muitte ahte aktage lea doppe orron .
Det var kjempestore vedovner i hvert klasserom , og det var varmt og godt hver morgen vi kom på skolen .	Ledje hirpmus stuora oapmanat guktuid luohkkálanjain , ja lei buorre ja liekkas juohke iđit go skuvlii bođiimet .
En av naboene , Laura Aslaksen ( senere gift Isaksen ) , hadde jobben med å fyre opp og å vaske på skolen .	Akta ránnjáin , Laura Aslaksen ( maŋŋil náitalan Isaksen ) , lei bargi guhte cahkkehii dola oapmaniidda ja basai skuvlla .
Når vi skulle på toalettet måtte vi gå på utedo .	Go galggaimet hivssegastit , de fertiimet olgohivssegii .
Utedoet var to-delt .	Olgohivssegis ledje guokte lanja .
Vi hadde heller ikke innlagt vann da jeg begynte skolegangen , men i løpet av min skoletid fikk vi innlagt vann .	Ii mis lean čáhci ge siste go álgen skuvlii , muhto mu skuvlaáiggi mielde oaččuimet čázi sisa .
Da kunne vi drikke vann fra vannfontener som var montert innendørs .	Dalle beasaimet čázi juhkat čáhcefonteanain mat ledje siste .
Vannet ble ført i ledning ifra en vannbrønn oppunder fjellfoten ovenfor skolen .	Čáhci bođii bohccráigge siste gáivvos mii lei várrevealtti vuolde skuvlla bajábealde .
Den gamle Fossen skole .	Boares Goržži skuvla .
F.v. Ingrid Zeilon , Eliva Isaksen , Helga Andersen , Harda Vatne og Ingvalda Eriksen	Ingrid Zeilon , Eliva Isaksen , Helga Andersen , Harda Vatne ja Ingvalda Eriksen
Om sommeren var det skolefri , men ikke leksefri .	Geasset lei skuvlafriddja , muhto ii lean leaksofriddja .
Vi måtte da lese og lære stykker både fra bibelhistorien og katekismen slik at vi kunne fortelle fra disse utenat .	Fertiimet dalle lohkat ja oahppat bihtáid sihke biibalhistorjjás ja katekismmas , nu ahte máhtiimet daid muitalit bajil .
De første årene var det 4 uker skole og 4 uker fritt , og da også skole på lørdagene .	Vuosttaš jagiid lei 4 vahkku skuvla ja 4 vahkku friddja , ja dalle lei maid skuvla lávvordagaid .
Men i løpet av de årene jeg gikk på skolen ble denne ordningen endret til nærmere det vi har idag , altså skole fem dager i uka og lang sommerferie .	Muhto daid jagiid mielde maid mun vázzen skuvlla de rievdaduvvui ortnet nu ahte šattai eanet nu mo dál lea , skuvla vihtta beaivvi vahkkui ja guhkes geasseluopmu .
Skoledagen begynte kl. 8 og var slutt kl. 14 .	Skuvlabeaivi álggii 8-áigge ja nogai 14-áigge .
Siste våren hadde vi også eksamen , både i regning og i lesing .	Maŋimuš giđa lei mis eksámen maid , sihke rehkegis ja lohkamis .
Det gikk bra , såvidt jeg husker .	Manai mu muittu mielde bures .
På skolen fikk vi skrivebøker , kladdebøker og regnebøker , men bibelhistorieboka måtte vi kjøpe selv .	Skuvllas oaččuimet čállingirjjiid , kláddagirjjiid ja rehkenastingirjjiid , muhto biibalhistorjágirjji šattaimet ieža oastit .
På klasserommet var det tavle på rommet , som vi skrev på med kritt , omtrent slik som idag .	Luohkkálanjas lei távval masa čáliimet krihtain , measta nu govt dál ge .
Skolemat hadde vi alltid med , også jeg selv om jeg bodde nært .	Niesti lei álo mielde , mus ge lei niesti vaikko orron skuvlla lahka .
Jeg gikk aldri hjem i skoletiden , det fikk vi ikke lov til .	In mannan goassege siidii skuvlaáiggis , ii lean lohpi .
Skolesakene hadde jeg i en tøyveske .	Skuvlabiergasat ledje mus tøijaveaskkus .
Hjemmelekser var det mye av .	Ledje olu leavssut .
Både tegning , regning og salmer hadde vi , og salmene måtte vi lære utenat .	Sihke sárgumis , rehkenastimis ja sálbmaoahppamis , ja sálmmaid fertiimet bajil oahppat .
Ute på tur var vi nesten aldri , men om våren hadde vi en plantedag .	Eat lean meastá goassege mátkkis , muhto giđđat lei gilvinbeaivi .
Da var vi på Jens Nilsa sitt stykke oppe ved Suhttasluohkká .	Dalle leimmet Jens Nilssa luhtte Suhttasluohkás .
Der plantet vi gran og forra ( furu ) , og alle skolebarna var med .	Doppe gilvviimet guosaid ja beziid , ja gait skuvlamánát ledje mielde .
Det siste året jeg gikk på skolen husker jeg av vi plantet den delen som vokser oppå bakken , det sørøstlige hjørnet .	Maŋimuš jagi go skuvlla vázzen de muittán ahte gilvviimet dan oasi mii luohká nalde šaddá , nuortalulle-geažis .
Det var fint å være med på dette , det var jo artig å plante .	Lei buorre leahkit mielde dakkár barggus , lei han suohtas gilvit .
Også var det fin avveksling fra vanlig skolearbeid .	Ja de lei buorre beassat iežá go dábálaš skuvlabargguin bargat .
Det var ingen andre utflukter i skoleåret .	Eai lean skuvlajagis iežá mátkkit .
I naturfag var vi mest innendørs , men jeg husker ikke om vi hadde lærebok i faget .	Luonddufágas leimmet eanáš áiggi siste , muhto in muitte lei go mis dán fágas oahppogirji .
Vinterstid måtte barna som hadde lang vei , gå hele veien til skolen .	Dálvet ferteje mánát vázzit skuvlii , vaikko lei soapmásiin guhkes mátki .
Veiene var ikke brøytet eller oppkjørt med hest og slede tidlig på morgenen , så ofte måtte barna selv tråkke vei .	Eai lean bolton muohttaga luottain mange ládje árrat iđđedis , dávjá šadde mánát iežaset luotta ráhkadit .
Det hendte nok at noen av barna frøs litt før de nådde frem til skolen .	Gal soames háve muhtumat gollo binnáš ovdalgo skuvlii olleje .
Det var ingen rampete barn på den tiden , alle hadde respekt for lærerne .	Eai lean dalle hilbes mánát , gaikkat atne skuvllohiid árvvus .
Skolebarna var som regel snille .	Skuvlamánát ledje eanáš áigge siivui .
Det var en fin og trivelig tid da jeg gikk på skolen , vi var jo så mange barn på den tiden .	Lei hávskes ja buorre áigi go vázzen skuvlla , mii han leimmet nu máŋga máná dalle .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Nyhet , 13.08.2012	Ođas , 20.08.2012
22. juli-kommisjonen :	- Bargu ferte dahkkojuvvot
– En jobb må gjøres – 22. juli-kommisjonen skriver : « En jobb må gjøres . »	- Suoidnemánu 22. beaivii kommišuvdna čállá : » Bargu ferte dahkkojuvvot ” .
Den utfordringen tar jeg med stor ydmykhet .	Dán hástalusa válddán badjelassan stuora vuollegašvuođain .
Jeg har spesielt merket meg ledelses- og kulturutfordringene i politiet .	Lean bidjan erenoamáš fuomášumi jođiheaddji- ja kulturhástalusaide politiija suorggis .
Behovet for en omfattende strategisk satsing på IKT og kommunikasjonssystemer er åpenbart , sier justis- og beredskapsminister Grete Faremo .	Lea áibbas čielggas ahte DGT ja gulahallanvuogádagaid lea dárbu strategalaččat vuoruhit , dadjá Justiisa- ja gearggusvuođaministtar Grete Faremo .
– Kommisjonens gjennomgang viser at det er behov for tydelige visjoner , bedre rolleforståelse og mer aktiv mål- og resultatstyring .	- Kommišuvnna guorahallan čájeha ahte višuvnnat fertejit čielgaseabbo , rollaáddejupmi ferte buoriduvvot ja ulbmil- ja boađusstivrejupmi ferte doaibmat .
Jeg har spesielt merket meg at kommisjonens viktigste anbefaling er « at ledere på alle nivåer i forvaltningen systematisk arbeider med å styrke sine egne og organisasjonenes grunnleggende holdninger og kultur knyttet til risikoerkjennelse , gjennomføringsevne , samhandling , IKT-utnyttelse og resultatorientert lederskap . »	Logadettiin lean fuomášan ahte kommišuvnna deháleamos ráva lea » ahte jođiheaddjit buot hálddahusdásiin galget systemáhtalaččat buoridit iežaset ja organisašuvnna vuođđo miellaguottuid ja kultuvrra mat leat čadnon riskamieđiheapmái , doaibmannávccaide , ovttasdoaibmamii , DGT-geavaheapmái ja boađusáŋggirdeaddji jođiheapmái . »
Dette slutter jeg meg til , sier Faremo .	Mun guorrasan dása ollásit , cealká Faremo .
Se også :	Geahča maid :
Grete Faremos innlegg på pressekonferanse 13. august	Grete Faremo ovdasáhka preassakonfereanssas borgemánu 13 .
Nr. : 37/11	Nr. : 37/11
Endring i regjeringen	Nuppástusat ráđđehusas
Kongen har i statsråd i dag gitt olje- og energiminister Terje Riis-Johansen avskjed i nåde med virkning fra i dag kl. 14.15 .	Gonagas lea stáhtaráđis otne , dii. 14.15 addán oljo- ja energiijaministtarii Terje Riis-Johansenii lobi ohcama vuođul gutnálaččat luohpat .
Fra samme tidspunkt er stortingsrepresentant Ola Borten Moe ( 34 ) , Trondheim , utnevnt til statsråd og sjef for Olje- og energidepartementet .	Seammás nammaduvvui stuorradiggeáirras Ola Borten Moe ( 34 ) , Troandimis eret , oljo- ja energiijadepartemeantta stáhtaráđđin ja njunušin .
Statsminister Jens Stoltenberg og påtroppende olje- og energiminister Ola Borten Moe på Slottsplassen ( Foto : Statsministerens kontor ) .	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja áiddonammaduvvon oljo- ja energiijaministtar Ola Borten Moe Šloahta olggobealde .
Regjeringen er utgått fra Arbeiderpartiet ( Ap . )	( Govven : Stáhtaministtar kantuvra ) Bargiidbellodat ( Bb . )
, Sosialistisk Venstreparti ( SV ) og Senterpartiet ( Sp ) .	, Sosialisttalaš Gurutbellodat ( SGb ) ja Guovddášbellodat ( Gb ) leat vuođđudan ráđđehusa .
Regjeringslisten ser nå slik ut :	Ráđđehuslistu lea dál ná :
Statsminister Jens Stoltenberg ( Ap . )	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg ( Bb . )
Statsråd og sjef for Kunnskapsdepartementet ( kunnskapsminister ) Kristin Halvorsen ( SV )	Máhttodepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( máhttoministtar ) Kristin Halvorsen ( SGb )
Statsråd og sjef for Kommunal- og regionaldepartementet ( kommunal- og regionalminister ) Liv Signe Navarsete ( Sp )	Gielda- ja guovlodepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( gielda- ja guovloministtar ) Liv Signe Navarsete ( SGb )
Utenriksminister Jonas Gahr Støre ( Ap . )	Olgoriikaministtar Jonas Gahr Støre ( Bb . )
Statsråd og sjef for Forsvarsdepartementet ( forsvarsminister ) - også sjef for Justis- og politidepartementet ( justisminister ) 1. januar 2011-31. mars 2011 Grete Faremo ( Ap . )	Suodjalusdepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( suodjalusministtar ) - maiddái Justiisa- ja politiijadepartemeantta njunuš ( justiisaministtar ) ođđajagimánu 1.b.2011 rájes njukčamánu 31.b.2011 rádjái Grete Faremo ( Bb . )
Statsråd og sjef for Finansdepartementet ( finansminister ) Sigbjørn Johnsen ( Ap . )	Ruhtadandepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( ruhtadanministtar ) Sigbjørn Johnsen ( Bb . )
Statsråd og sjef for Nærings- og handelsdepartementet ( nærings- og handelsminister ) Trond Giske ( Ap . )	Ealáhus- ja gávpedepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( ealáhus- ja gávpeministtar ) Trond Giske ( Bb . )
Statsråd og sjef for Samferdselsdepartementet ( samferdselsminister ) Magnhild Meltveit Kleppa ( Sp )	Johtalusdepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( johtalusministtar ) Magnhild Meltveit Kleppa ( SGb )
Statsråd og sjef for Helse- og omsorgsdepartementet ( helse- og omsorgsminister ) Anne-Grete Strøm-Erichsen ( Ap . )	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar ) Anne-Grete Strøm-Erichsen ( Bb . )
Statsråd og sjef for Miljøverndepartementet og for utviklingssaker i Utenriksdepartementet ( miljø- og utviklingsminister ) Erik Solheim ( SV )	Birasgáhttendepartemeantta ja Olgoriikadepartemeantta ovddidanáššiid stáhtaráđđi ja njunuš ( biras- ja ovddidanministtar ) Erik Solheim ( SGb )
Statsråd og sjef for Justis- og politidepartementet ( justisminister ) Knut Storberget ( Ap ) - permisjon 1. januar 2011-31. mars 2011	Justiisa- ja politiijadepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( justiisaministtar ) Knut Storberget ( Bb ) – virgelohpi ođđajagimánu 1.b.2011 rájes njukčamánu 31. b. 2011 rádjái
Statsråd ved Statsministerens kontor Karl Eirik Schjøtt-Pedersen ( Ap . )	Stáhtaministara kantuvrra stáhtaráđđi Karl Eirik Schjøtt-Pedersen ( Bb . )
Statsråd og sjef for forsknings- og høyere utdanningssaker i Kunnskapsdepartementet ( forsknings- og høyere utdanningsminister ) - også sjef for Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet ( barne- , likestillings- og inkluderingsminister ) 29. november 2010-20. mars 2011 Tora Aasland ( SV )	Máhttodepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš gean ovddasvástádus lea dutkan ja alitoahppu ( dutkan- ja alitoahppoministtar ) - maiddái Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeantta njunuš ( mánáid- dásseárvo- ja searvadahttinministtar ) skábmamánu 29.b.2011 rájes njukčamánu 20. b. 2011 rádjái Tora Aasland ( SGb )
Statsråd og sjef for Kulturdepartementet ( kulturminister ) Anniken Huitfeldt ( Ap . )	Kulturdepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( kulturministtar ) Anniken Huitfeldt ( Bb . )
Statsråd og sjef for Landbruks- og matdepartemen tet ( landbruks- og matminister ) Lars Peder Brekk ( Sp )	Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( eanandoallo- ja biebmoministtar ) Lars Peder Brekk ( Gb )
Statsråd og sjef for Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( fornyings- , administrasjons- og kirkeminister ) - også nordisk samarbeidsminister Rigmor Aasrud ( Ap . )	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar ) - maiddái davviriikkalaš ovttasbargoministtar Rigmor Aasrud ( Bb . )
Statsråd og sjef for Arbeidsdepartementet ( arbeidsminister ) Hanne Bjurstrøm ( Ap . )	Bargodepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( bargoministtar ) Hanne Bjurstrøm ( Bb . )
Statsråd og sjef for Fiskeri- og kystdepartementet ( fiskeri- og kystminister ) Lisbeth Berg-Hansen ( Ap . )	Guolástus- ja riddodepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( guolástus- ja riddoministtar ) Lisbeth Berg-Hansen ( Bb . )
Statsråd og sjef for Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet ( barne- , likestillings- og inkluderingsminister ) Audun Lysbakken ( SV ) - permisjon 29. november 2010-20. mars 2011	Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttinministtar ) Audun Lysbakken ( SGb ) – virgelohpi skábmamánu 29.b.2010 rájes njukčamánu 20.b.2011 rádjái
Statsråd og sjef for Olje- og energidepartementet ( olje- og energiminister ) Ola Borten Moe ( Sp )	Oljo- ja energiijadepartemeantta stáhtaráđđi ja njunuš ( oljo- ja energiijaministtar ) Ola Borten Moe ( SGb )
Endringer i psykisk helsevernloven – styrking av sikkerheten	Psyhkalaš dearvvašvuođasuddjenláhka rievdaduvvo – sihkkarvuohta nannejuvvo
Regjeringens forslag til endringer i psykisk helsevernloven vil styrke sikkerheten rundt en liten gruppe særlig farlige pasienter .	Ráđđehus árvala rievdadit psykalaš dearvvašvuođasuddjenlága nannet sihkkarvuođa smávva ovttadagain gos leat erenoamáš váralaš divššohasat .
Forslaget innebærer nye sikkerhetsbestemmelser i regionale sikkerhetsavdelinger og hjemmel for å etablere en enhet med et særlig høyt sikkerhetsnivå .	Árvalus sisttisdoallá ođđa sihkkarvuođamearrádusaid guovlulaš sihkkarvuođaossodagaid várás , ja láhkavuođu ásahit erenoamáš bures sihkkarastojuvvon ovttadaga .
- Dagens lov skiller ikke mellom ulike sikkerhetsnivå .	- Dálá láhka ii earut iešguđetlágan sihkkarvuođadásiid .
Dette innebærer en for stor risiko for rømning , gisseltaking og alvorlig voldsutøvelse mot pasienter og personell i helseinstitusjoner hvor særlige farlige pasienter oppholder seg .	Dát mearkkaša stuorra gárgádusvára , gisselduogušteami ja duođalaš veahkaválddálašvuođa divššohasaid ja bargiid ektui daid dearvvašvuođaásahusain gos erenoamáš váralaš divššohasat leat divššus .
Disse svakhetene ønsker regjeringen å rette opp .	Dáid váilivuođaid háliida ráđđehus dál njulget .
Forslaget gjelder kun sikkerhetsnivået og endrer ikke lovverket hva angår om eller hvor lenge en domfelt skal være på dom til tvungent psykisk helsevern , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Árvalus lea dušše sihkkarvuođa birra ja ii ge rievdat lága mii guoskkaha jos dahje man guhká dubmejuvvon olmmoš galgá dubmejuvvot bákkolaš psykalaš dearvvašvuođasuddjemii , cealká dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Dagens regelverk gir ikke god nok adgang til å undersøke om særlig farlige pasienter innfører farlige gjenstander som kniver , barberblad og skytevåpen inn i de regionale sikkerhetsavdelingene .	Otná lágaid ektui ii beasa iskat buktet go erenoamáš váralaš divššohasat váralaš biergasiid nugo niibbiid , ráhkenbláđiid ja bissuid guovlulaš sihkkarvuođaossodagaide .
Det er heller ikke adgang til å visitere besøkende eller kreve vandelsattest av personell .	Maiddái ii leat lohpi iskkadit gallededdjiid ja iige bargiin gáibidit eallingearddi duođaštusa .
Disse svakhetene har vært påpekt av fagmiljøene , også før 22. juli 2011 .	Fágabirrasat leat cuiggodan dáid váilivuođaid , maiddái ovdal suoidnemánu 21 .
Det foreslås også en ny hjemmel for å etablere en enhet med særlig høyt sikkerhetsnivå med særlige sikkerhetsbestemmelser .	Árvaluvvo maid láhkavuođđu ásahit ovttadaga gos lea erenoamáš čavga sihkkarvuohta sierra sihkkarvuođamearrádusaiguin .
Enheten skal være underlagt en av de regionale sikkerhetsavdelingene og må oppfylle kravene som stilles til helseinstitusjon .	Ovttadat galgá muhtun guovlulaš sihkkarvuođaossodaga vuollásaš ja deavdit dearvvašvuođaásahusaid gustovaš gáibádusaid .
Det er ikke bestemt om og hvor en slik enhet eventuelt skal lokaliseres , men det åpnes for at den kan etableres innenfor murene til et fengsel .	Ii leat vuos mearriduvvon galgá go ja gosa dát ovttadat galgá biddjot , muhto jurdda lea ahte ásahuvvo muhtun ráŋggáštanásahussii .
- Jeg har vært åpen på at saken mot terrortiltalte etter handlingene 22. juli har aktualisert arbeidet med denne type lovendringer .	- Mun lean hui rahpasit dovddahan ahte terroráššáskuhtton dagut suoidnemánu 21. beaivvi leat dagahan dárbbu láhkarievdadusaide .
En eventuell dom på tvungent psykisk helsevern skal etter loven gjennomføres i helseinstitusjon og overføring skal skje " umiddelbart " ved rettskraftig dom .	Lága vuođul galgá vejolaš duopmu bákkolaš psykalaš dearvvašvuođasuddjemii čađahuvvot dearvvašvuođaásahusas ja sirdin galgá dáhpáhuvvat " dakkaviđe " go riektefámolaš duopmu lea celkojuvvon .
Stortinget bør gis en mulighet til å vedta nødvendige lovendringer før sommeren , slik at sikkerheten kan være på plass raskest mulig .	Stuoradiggi berre oažžut válddi mearridit dárbbašlaš láhkarievdadusaid ovdal geasi , vai sihkkarvuođadoaibmabijut doaibmagohtet nu johtilit go vejolaš .
Jeg ser ulempene med den korte høringsfristen saken har hatt , men mener fortsatt at hensynet til sikkerheten og befolkningens behov for trygghet må veie tyngre , sier Strøm-Erichsen .	Mun ádden daid heajut beliid maid oanehis cealkináigi mielddisbuktá , muhto ain oaivvildan ahte deasttat sihkkarvuhtii ja álbmoga dorvvolašvuođadárbbut leat deháleamos loahpaha dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar .
De foreslåtte bestemmelsene skal blant annet regulere koordineringsenhetens adgang til å registrere opplysninger om de domfelte .	Árvaluvvon njuolggadusat galget earret eará mearridit koordinerenovttadahkii lobi registreret dieđuid dubmejuvvon olbmuid birra .
Følg oss på Facebook Følg oss på Twitter	Følg oss på Facebook Følg oss på Twitter
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
« Den eneste i sitt slag i hele verden »	« Áidna dán lágán olles máilmmis »
Glimt fra heimeyrkeskolen / yrkes- og husflidsskolen / samisk videregående skole , samla og kommentert av Svein Lund	Muitalusažat ruovttufidnoskuvllas / fidno- ja ruovttuduodjeskuvllas / Sámi joatkkaskuvllas maid Svein Lund lea čohkken
Samisk videregående skole og reindriftsskole , 2001 ( Foto : Svein Lund )	Samisk videregående skole og reindriftsskole , 2001 ( Govva : Svein Lund )
Statens heimeyrkeskole for samer blei oppretta i 1952 og bar dette navnet til 1968 .	Stáhta ruovttufidnoskuvla sámiide álggahuvvui 1952:s , ja skuvllas lei dát namma gitta 1967 ' rádjái .
Den første tida blei skolen drevet i provisoriske lokaler , mens den planlagte bygginga av permanent skole stadig blei utsatt .	Vuosttaš áiggi lei skuvla gaskaboddosaš lanjain dan botta go bistevaš skuvlla huksejupmi ain maŋiduvvui .
Fra 1956 blei det ikke arrangert helårskurs før skolen i 1960 kunne flytte inn i egne lokaler .	1956 ' rájes ii čađahuvvon olles jahkái skuvla ovdalgo skuvla 1960:s fárrii sierra visttiide .
Dette var et stort framsteg , men samtidig var den nye oppstarten av skolen et signal om endringer av linjestruktur og innhold .	Dát lei stuora ovdáneapmi , muhto seammás lei ođđa álggaheapmi mearkan rievdadusaide suorgehámádusain ja sisdoalus .
Det særegne samiske måtte i stor grad vike plassen for det nasjonale .	Erenoamáš sámi sisdoallu šattai buorremuddui čáhkket saji našuvnnalaš hápmái .
Disse glimta er vesentlig bygd på dokumenter i arkivet til Samisk videregående skole og reindriftsskole i Statsarkivet i Tromsø , arkivet etter samekonsulent Hans J. Henriksen i Samisk Arkiv i Kautokeino og Kirke- og undervisningsdepartementets arkiv i Riksarkivet .	Dát muitalusažat leat eanas čállojuvvon dokumeanttaid vuođul mat leat gávdnon Sámi joatkkaskuvlla ja boazodoalloskuvlla arkiivvas , Romssa stáhtaarkiivvas , ja sámikonsuleantta Hans J. Henriksena arkiivvas Sámi arkiivvas Guovdageainnus ja Girko- ja oahpahusdepartemeantta arkiivvas Riikkaarkiivvas .
Vi har også bygd på Edel Hætta Eriksens artikkel i jubileumsskriftet for skolen . [ Samisk videregående skole og reindriftsskole : Med tradisjoner og kunnskap inn i framtiden .	Mii leat maid bidjan vuođđun Edel Hætta Eriksena čállosa skuvlla ávvucállosis [ Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla : Árbevieruiguin ja oahpuin boahtteáigái .
SJSBS / SVSRS 1952-2002 .	SJSBS / SVSRS 1952–2002 .
SVSRS 2002 ]	SJSBS 2002 . ]
I tillegg til det vi har plukka fra skriftlige kilder har vi tatt med et par historier fortalt av tidligere elever og lærere .	Lassin dasa maid leat čállosiin gávdnan , leat mii váldán mielde moadde muitalusaža maid ovddeš oahppit ja oahpaheaddjit leat muitalan .
« Denne skolen er den eneste i sitt slag i hele verden . » Det sa daværende kontorsjef i Heimeyrkerådet , Ragnar Nordby om Statens heimeyrkeskole for samer .	« Dát skuvla lea áidna iežas láganis olles máilmmis » , nu dajai dalá ruovttufidnoráđi kánturhoavda Ragnar Nordby skuvlla birra man namma dalle lei Statens heimeyrkeskole for samer ( Stáhta ruovttufidnoskuvla sámiide ) .
Nordby var sjøl en av pådriverne for å få skolen i gang og han engasjerte seg sterkt for at skolen skulle bli et senter for formidling og utvikling av samisk kultur .	Nordby lei ieš vuojeheaddji oažžut skuvlla johtui , ja son barggai garrasit dan nala ahte skuvla galggai šaddat guovddážin sámi kultuvrra gaskusteamis ja ovdánahttimis .
Dette går tydelig fram av innlegget hans på Nordisk samekonferanse , som er gjengitt her i boka .	Dat boahtá čielgasit ovdan su sáhkavuorus davviriikkalaš sámekonferánsas , mii lea bájuhuvvon dán girjjis .
I sin mer enn 50-årige historie har samisk videregående opplæring knapt hatt noen tilsvarende engasjert støttespiller hos sentrale skolemyndigheter .	Sámi joatkkaskuvlla 50-jagi historjjás ii leat báljo oktage nu áŋgirit dorjon guovddáš skuvlaeiseválddiid bealis go son .
De viktigste drivkreftene var likevel de lokale .	Deháleamos vuojeheaddjit ledje goitge báikkálaš olbmot .
3. desember 1951 oppnevnte Kautokeino kommunestyre ei kommunal yrkesskolenemnd , og da skolen kom i gang fungerte yrkesskolenemnda som styre for skolen helt fram til 1959 .	Juovlamánu 3. beaivve 1951 nammadii Guovdageainnu suohkanstivra suohkanlaš fidnoskuvlalávdegotti , ja go skuvla álggahuvvui , de doaimmai dát lávdegoddi skuvlla stivran gitta 1959 ' rádjái .
Blant dem som deltok i arbeidet med å forberede skolen finner vi både skolefolk ; Ola Aarseth , Anders Bongo og Edel Hætta Eriksen , håndverkere ; Lauri og Toivo Keskitalo , reindriftssamer ; Aslak N. og Nils A. Logje samt kjøpmannen Isak Hætta .	Sin searvvis geat serve ráhkkanahttit skuvlla , ledje skuvlaolbmot ; Ola Aarseth , Anders Bongo ja Edel Hætta Eriksen , duojárat ; Lauri ja Toivo Keskitalo , boazosápmelaččat ; Aslak N. ja Nils A. Logje , ja giehmánni Isak Hætta .
Født av Nord-Norge-planen	Riegádan Davvi-Norgga-plánas
Opprettinga av yrkesskole for samer var en direkte følge av Utbyggingsprogrammet for Nord-Norge , også kalt Nord-Norge-planen , regjeringas program for modernisering av landsdelen .	Fidnoskuvlla álggaheapmi sámiid várás bođii njuolga Davvi-Norgga huksenprográmmas , maiddái gohčoduvvon Davvi-Norgga-plánan , mii lea ráđđehusa prográmma ođasmahttit guovllu .
En har derfor i den uttalelse som tidligere er gitt , foreslått at det tas sikte på reising av en fast yrkesskole for samisk ungdom , og at denne skolen blir lagt til Kautokeino .	Fylkkaráđđi lea iežas vuosttaš cealkámušas dadjan earret eará : « Earret daid doaimmaid mat leat namuhuvvon Girko- ja oahpahusdepartemeanttas , áigu Fylkkaráđđi evttohit hukset bistevaš fidnoskuvlla sámi nuoraide .
Fylkesrådet har i sin første uttalelse bl.a. framholdt : « Ved siden av de tiltak som er nevnt av Kirke- og undervisningsdepartementet , vil fylkesrådet foreslå at det tas sikte på å bygge en fast yrkesskole for samisk ungdom .	Skuvla berre ceggejuvvot Guovdageidnui , mii lea Finnmárkku buot stuorámus boazosuohkan , ja vuosttažettiin berre lágidit fágalaš oahpaheami sámi bártniide gos ohppet ávkkástallat luonddubuktagiid ( dákteduoji , meaidit bohcconáhki , / duolji muorraduoji jna. )
Denne skole bør legges til Kautokeino , som er Finnmarks langt største rein-kommune , og i første tilgang bør en ta sikte på faglig opplæring av samiske gutter i arbeid med utnyttelsen av fjellets produkter ( beinsløyd , forarbeidelse av reinskinn , tresløyd m.v. ) .	Jus geahččá dáid maŋemus áiggiid ovdáneami boazodoalu siskkobealde , de oaidná čielgasit ahte vaikko boazolohku lassána jagis jahkái , de leat unnit ja unnit olbmot geat barget dušše boazodoaluin , muhto fas nuppe bealis lassánit dálonat geat ellet šattohis eanandoaluin mas ii leat dinenvejolašvuohta , ja veahá bivdduin ja guolástemiin .
Fylkesrådet ser dette som en stor og betydningsfull oppgave , i første rekke fordi faglig opplæring på de nevnte felter momentant vil skape det beste grunnlag for et lønnsomt heimeyrke i våre fjellkommuner . ...	Dás lea stuora barggahanváttisvuohta , man goit buori muddui sáhttá jávkadit jus buori plána vuođul hukse ruovttufidnu kvalitehtalaš vuođu nala , ja dološ sámi duodjekultuvrra seailluhit ja viidásit odvánahttit .
Avsetningsmulighetene for samiske heimeyrke-varer er meget gode , det gjelder såvel beinarbeider som artikler forarbeidet av reinskinn og andre salgsartikler .	Dinenvejolašvuođat sámi ruovttufidnogálvvuin leat hui buorit , leaš dal dákte- dahje čoarvebarggut dahje eará gálvvut ráhkaduvvon bohccoduoljis ja sisttis ja eará vuovdingálvvut .
Fylkesrådet vil derfor nedsette et utvalg til å arbeide videre med denne sak og snarest mulig legge fram konkrete forslag til gjennomføring av planen . » »	Fylkkaráđđi áigu dán vuođul nammadit lávdegotti mii bargá viidáseappot dáinna áššiin ja jođáneamos lági mielde buktá konkrehta árvalusaid plána čađaheapmái . » »
Hvorfor Kautokeino ?	Manin Guovdageidnui ?
Som vanlig når nye institusjoner skal opprettes , står det flere kommuner i kø for å få dem lagt til seg .	Nugo dábálaččat go ođđa ásahusat galget álggahuvvot , de leat eanet suohkanat mat háliidit daid iežaset suohkanii .
Så også da det blei snakk om heimeyrkeskole for samer .	Nu maiddái go šattai sáhka ruovttufidnoskuvlla birra sámiid várás .
Kautokeino var nok tidligst ute , men Karasjok var raskt på banen og sendte inn en detaljert plan for skolen .	Guovdageaidnu lei gal ovddemusas oččodeame skuvlla , muhto Kárášjohka lei maid jođán searvat digaštallamii , ja sáddii sisa hui vuđolaš plána skuvlla birra .
Alta forsøkte seg også , i alle fall skreiv skoleinspektør Hj .	Áltá geahččalii maid , skuvlabearráigeahčči Hj .
Bellika 27.10.51 brev til Landbruksdepartementet og foreslo at « Det opprettes en midlertidig samisk linje ved yrkeskursene i Alta fra kommende skoleår ( 1952/53) .	Bellika čálii reivve Eanandoallodepartementii čakčamánu 27. beaivve 1951 , ja evttohii ahte « Álggahuvvo gaskaboddosaš sámi suorgi fidno-kursaide Álttás boahtte skuvlajagi rájes ( 1952/53) .
Dette er grunngitt med at det i Alta er ganske godt med lokaler og lærere , mens det vil ta tid å bygge dette opp i Kautokeino .	Lea ákkastuvvon dainna go Álttás leat buorit visttit ja oahpaheaddjit , dan sajis go boahtá váldit áiggi hukset dákkára Guovdageidnui .
[ Særutskrift av Kautokeino skolestyres møtebok for 16.11.1951 .	[ Sierračálus Guovdageainnu skuvlastivrra čoahkkingirjjis , 16.11.1951 .
Kilde : Arkiv for SVSRS , Statsarkivet , Tromsø . ]	Gáldu : SJSBS arkiiva , Stahtaarkiiva Romssas . ]
Fra fylkets side sto man fast på plassering i Kautokeino .	Fylkka bealis doalahedje ásaheami Guovdageidnui .
Dette blir bl.a. begrunna med at kommunen er « landets langt største rein-kommune » og at her er behovet for utdanning størst .	Dát ákkastallojuvvo earret eará go suohkan lea « riikka buot stuorimus boazosuohkan » ja ahte doppe lea eanemus dárbu ohppui .
« Opplæring av samiske gutter »	« Oahpaheapmi sámi bártniide »
Dette er eneste gang vi har funnet at man ville reservere skolen for gutter .	Dát lea áidna čálus mas mii leat gávdnan ahte skuvla galggai leat dušše bártniid várás .
I alle seinere planer og i praksis var jentene med fra starten .	Buot maŋit plánain ja praksisas ledje nieiddat mielde álggu rájes .
Hvordan blei det så i praksis ?	Movt de šattai duohta dilis ?
Det første skoleåret , 1952/53 hadde skolen 8 kvinnelige elever og 7 mannlige , også seinere var ofte jentene i flertall .	Vuosttaš skuvlajagi , 1952/53 ledje skuvllas 8 nisson- ja 7 dievdooahppi , ja maŋŋel ledje maiddái nieiddat dávjá eanetlogus .
Det var imidlertid et klart skille mellom jente- og guttelinjer .	Muhtin čállosiin lea maid sáhka dievdo- ja nissonossodagain .
Skinnberedning , skinnsøm , søm , veving , spinning , plantefarging og strikking blir definert som « praktisk opplæring av kvinner » , mens de mannlige faga er metallsløyd , tresløyd og horn- og beinsløyd .	Náhkkemeaidin , náhkkegoarrun ja duddjon , goarrun , čuoldin , botnin , šaddoivdnen ja gođđin leat « praktihkalaš oahpaheapmi nissoniidda » , ja dievdduid fágat leat metálladuodji , muorraduodji ja čoarve- ja dákteduodji .
Det er ingen tegn på at noen elever har trådt over de kjønnsbestemte grensene i denne første tida .	Ii oidno gostege ahte oktage oahppi lea rasttildan sohkabeallái mearriduvvon rájiid vuosttaš áigge .
De første som gjorde det var noen jenter på snekkerlinja først på 70-tallet .	Vuosttažat guđet dahke dan , ledje muhtin nieiddat geat álge snihkkársuorgái 70-logu álggus .
Kautokeino husmorlag sendte 04.03.1970 brev til skolen for å støtte planen om husstellinje .	Guovdageainnu dáloeamitsearvi ( husmorlag ) sáddii reivve skuvlii njukčamánu 4. beaivve 1970:s ahte dorjot dán plána .
Dette begrunnes med at « våre unge piker har vansker med å få arbeidsplasser ved sykehjem , internater , hoteller og lignende steder . ...	Dat ákkastuvvo ná : « min nuorra nieiddain lea váttis oažžut barggu buohcciviesuin , internáhtain , hoteallain ja eará sullasaš bargosajiin . ...
Og en ting som er aller viktigst er at alle vordende husmødre har husmorskole , før de går inn i livets viktigste oppgave og være husmor og mor » .	Juoga mii lea buot deháleamos lea ahte min boahttevaš dálueamidiin lea dálueamitskuvla ovdal go mannet iežaset eallima deháleamos bargui , leahkit dálueamidin ja eadnin . »
Samisk kultur sentralt	Sámi kultuvra guovddážis
Skolen blei oppretta i ei tid da fornorskingspolitikken fremdeles var rådende i norsk skole og samfunn .	Skuvla álggahuvvui dalle go dáruiduhttinpolitihkka ain ráđđii Norgga skuvllas ja servodagas .
Samordningsnemnda for skoleverket hadde et par år tidligere forsiktig antyda at denne politikken burde endres og at samisk språk og kultur burde kunne få en plass i skolen .	Skuvladoaimmahaga ovttastahttinlávdegoddi ( Samordningsnemnda for skoleverket ) lei moadde jagi ovdal várrogasat evttohan ahte dát politihkka berrešii rievdaduvvot nu ahte sámi giella ja kultuvra sáhtášedje oažžut saji skuvllas .
Men dette hadde på ingen måte slått gjennom og i folkeskolen gjaldt fremdeles fornorskingsinstruksen av 1898 .	Dát ii mange ládje čuovvoluvvon ja álbmotskuvllas doaimmai ain dáruiduhttinnjuolggadus 1898 ' rájes .
Samisk kultur blei stort sett ikke regna for å være noe å ta vare på .	Sámi kultuvra rehkenastojuvvui dakkárin mas ii gánnáhan váldit vára .
I den sammenheng er det bemerkelsesverdig at heimeyrkeskolen legger så stor vekt på samisk kultur .	Dán oktavuođas leage mearkkašahtti ahte ruovttufidnoskuvla bidjá nu alla deattu sámi kultuvrii .
Målsettinga som blei satt opp av den første plannemnda er her klar og tydelig : 1 . Skape grunnlag for bedre økonomi – både for fastboende og reindriftssamer .	Ulbmil maid vuosttaš plánenjoavku bijai , lea dás hui čielggas : 1. hukset vuođu buoret ruhtadillái – sihke dáloniidda ja boazosápmelaččaide .
Hjelp til selvhjelp .	Veahkki iešbirgejupmái .
2 . Vekke sans og vørnad for det verdifulle i samisk kultur og språk .	2. boktit beroštumi ja árvvusatnima dasa mii lea mávssolaš sámi kultuvrras ja gielas .
3 . Vekke og gjøre sikker stilsans og smak .	3. boktit ja nannet stiila- ja málleberoštumi .
Finne fram til og innprente det særmerkte samiske i snitt , mønster og ornamentikk .	Gávdnat ja cieggadit sámi erenoamásvuođaid čuohppamis , minstaris ja hervendáidagis .
Dette under hensyn til at en kan få elever fra forskjellige samedistrikter med hvert sitt særpreg .	Dás ferte váldit vuhtii ahte oahppit sáhttet boahtit iešguđet sámiguovllus geas leat iežaset mihtilmasvuođat .
Metallsløyd Særlig kniver , reinbjeller , slede- og pulkjern og beslag til disse , garvejern til skinnberedning	Metálladuodji Erenoamážit niibbit , bohccobiellut , reahka- ja gieresruovddit , jiehkkut neaskimii .
Tresløyd Sleder ( person- og lassleder ) , pulker , sæletøy ( buktrær og bogtrær ) , skjeker , kløvsadler , karr og trekopper , smøresker , ski .	Muorraduodji Reagat ( rišla- ja bargoreagat ) , gierresat , leaŋggat , áissát , stoahčehat , spagát , gárit ja muorraguvssit , vuodjaskáhput , sabehat .
Bygging av elvebåt med tilbehør .	Ráhkadit johkafatnasa ja dasa lassireaidduid ja neavvuid .
Horn- og beinsløyd Garnnåler , lassoløkker , bærekrok på sæletøy , beltespenner , nålehus , vevgrinder , strikkepinner , knivskaft og slirer .	Čoarve- ja dákteduodji Čiktingeahpa , čoarvegielat , ávohasfakkit , boaganroahkit , nállogoađit , njuikun , gođđinsákkit , niibenađat ja dohpat .
Skinnberedning Beredning av pelsskinn til vinterbruk .	Náhkkedikšun / meaidin Meaidit / dikšut duljiid / beaskanáhkiid dálvegeavaheapmái .
Beredning og barking av skinn til sommerbruk .	Dikšut , bárket / ostet sisttiid geassegeavaheapmái .
Skinnsøm Pesker , skaller ( finnsko ) , bellinger , komager , nistesekker m.m. .	Náhkkegoarrun Beaskkat , gápmagat , gálssohat , čázehat , niesteseahkat jna. .
Søm Kofter , luer m.m. .	Goarrun Gávttit , gahpirat jna. .
Veving Skalle- og komagbånd , belter og montering av disse .	Čuoldin Vuoddagat ja bárggežat , boahkánat ja daid válbmen .
Spinning og plantefarging Strikkegarn , vevgarn for båndvev , renning og islett til vadmel , veving av grener .	Gákkis ja duhppen . Botnin ja šaddoivdnen Gođđin- ja čuolddaláiggit , suohppun ja livveláigi gággásii , rátnočuoldin .
Strikking Votter med gamle samiske ( border ) mønster og andre bruksting .	Gođđin Fáhcat main leat boares sámi minstarat ja eará atnudiŋggat .
Inger Marie H. Hætta i arbeid med symaskin , 1955 .	Inger Marie H. Hætta goarrunmašiinnain bargame , 1955 .
Hva var en heimeyrkeskole ?	Mii lei ruovttufidnoskuvla ?
I vår tid er uttrykket heimeyrkeskole for lengst gått ut av bruk .	Min áiggis lea sátni ruovttufidnoskuvla áigá juo jávkan .
Det offisielle navnet « Statens heimeyrkeskole for samer » blei derfor også skrevet slik , med en og ikke to s-er .	Go gullat dan sáni , de soaitit mii jurdilit ruovttu-fidnoskuvlla , fidnoskuvlla mii lea ruovttubáikkis .
Det er også et ord som er gått av bruk i norsk .	Muhto riekta lea ruovttufidno-skuvla , skuvla ruovttubarggus .
Men det tilsvarer nærmest det man i dag kaller husflid , arbeid som blir gjort i heimene med å lage produkter for eget bruk og eventuelt salg .	Sátni mearkkaša sullii dan maid odne gohčodit duodjin , bargu mii bargojuvvo ruovttuin ráhkadit diŋggaid iežas atnui ja jus vuovdima várás .
På samisk er duodji et dekkende uttrykk for heimeyrke .	Sámegillii sáhttá dadjat ahte ruovttufidnu lea seamma go duodji .
Ansvaret for heimeyrkeskolene blei i 1933 overført fra Kirke- og undervisningsdepartementet til Landbruksdepartementet ( LD ) .	Ovddasvástádus dákkár ohppui sirdojuvvui 1933:s Girko- ja oahpahusdepartemeanttas Eanandoallodepartementii .
Det var altså LD som hadde ansvaret under arbeidet med oppstart av Statens heimeyrkeskole for samer .	Lei Eanandoallodepartemeanta mas lei ovddasvástádus álggahit Stáhta ruovttufidnoskuvlla sámiide .
Men få år etter mottok skolen et rundskriv om at « administrasjonen av alle saker vedkomande heimeyrke ( husflid , husindustri og småindustri ) vert overført frå Landbruksdepartementet til Kyrkje- og undervisningsdepartementet frå 1. juli 1955 . »	Muhto moadde jagi maŋŋel bođii skuvlii čálus : « Hálddahus buot áššiin mat gullet ruovttufidnui ( duodji , viessoindustriija ja smávvaindustriija ) sirdojuvvo Eanandoallodepartemeanttas Girko- ja oahpahusdepartementii suoidnemánu 1. b. 1955:s . »
Fra 1935 lå administrasjonen av heimeyrkeskolene til Landsrådet for heimeyrke .	1935 rájes lei ruovttufidnoskuvllaid hálddahus ráđis " Landsrådet for heimeyrke " ( Ruovttofidnu riikkaráđđi ) .
Her satt det folk som var opptatte av å bevare og utvikle gammelt husflid og handverk .	Dás ledje olbmot geat beroštedje seailluhit ja ovdánahttit boares dujiid ja giehtabargguid .
Denne organiseringa kan ha vært ei medvirkende årsak til at det var mulig å bygge den samiske heimeyrkeskolen på grunnlag av samisk kultur .	Dát organiseren soittii leat mielde váikkuheame dasa ahte lei vejolaš sámi kultuvrra vuođul cegget sámi ruovttufidnoskuvlla .
Det var i den tida aldri snakk om innføring av nasjonale læreplaner .	Ii lean dan áiggis goassege sáhka geavahit nášuvnnalaš oahppoplánaid .
De første åra blei det heller ikke holdt eksamen .	Vuosttaš jagiid ii lean ge eksámen skuvllas .
Et skriv fra skoleåret 1954/55 forteller at det hittil ikke har vært eksamen i noen av fagene , men at man vil forsøke å få avholdt eksamen våren 1955 .	Čállosis skuvlajagis 1954/55:s muitaluvvo ahte dán rádjái ii leat čađahuvvon eksámen guđege fágas , muhto lea jurdda geahččalit čađahit eksámena giđđat 1955:s .
Dette blei da gjennomført , og i Riksarkivet er det bevart liste over oppnevnte eksterne sensorer for følgende fag : yrkeslære mannlig , horn- og redskapssløyd , yrkeslære kvinnelig , norsk , regning , bokføring , samisk muntlig og skriftlig og samisk historie .	Dat čađahuvvui maid , ja Riikkaarkiivvas lea vurkejuvvon listu olggobealde váldon sensoriid namaiguin čuovvovaš fágain : Fidnooahppu dievdduide , čoarve- ja reaidoduodji , fidnooahppu nissoniidda , rehkenastin , ruhtadoallu , njálmmálaš ja čálalaš sámegiella ja sámi historjá .
I stedet for Bastøy	Bastøy sajis
I all hovedsak var Heimeyrkeskolen et frivillig tilbud for ungdom som sjøl ønska utdanning .	Vuosttažettiin lei ruovttufidnoskuvla eaktodáhtolaš fálaldat nuoraide geat ieža háliidedje oahpu .
Men i alle fall i ett tilfelle blei skolen brukt til å anbringe uskikkelig ungdom som et alternativ til bortsending til skolehjem .	Muhto unnimusat okte lea skuvla geavahuvvon dasa ahte njulget hilbes nuoraid dan sadjái go sáddet sin skuvlaruktui .
Nokså kort tid etter at skolen var starta skreiv Kautokeino verjeråd et brev til politimesteren i Vestfinnmark .	Oanehis áiggi maŋŋel go skuvla lei álggahuvvon čálii Guovdageainnu várjalanráđđi reivve Oarje-Finnmárkku politimeasttirii .
Gutten skulle sendes til Bastøy skolehjem i Oslofjorden , men det kom det protester mot : « Da det ble kjent heroppe at NN ( anonymisert av red. ) skulle til Bastøy , ga flere i som utenfor verjerådet uttrykk for sin misnøye og engstelse .	Bárdni galggai sáddejuvvot Bastøy skuvlaruktui , muhto dasa bohte vuostecealkámušat : « Go šattai dovddusin dáppe ahte NN ( čihkkojuvvon namma , doaimm. ) galggai sáddejuvvot Bastøyai , de čájehedje oallugat sihke várjalanráđi siskkobealde ja olggobealde vuostehágu ja balu dasa .
Det blei derfor vedtatt at gutten skulle « anbringes i Kautokeino yrkesskole . ...	Maŋŋil máŋga geahččaleami duššás , rahpasii dán čavčča vejolašvuohta Guovdageainnu ođđa fidnoskuvllas . »
Skulde gutten mot formodning nekte å la seg anbringe i yrkesskolen eller vise dårlig framferd der , blir anbringelse i Bastøy skolehjem å effektuere uten videre . »	Dasto mearriduvvui ahte bárdni galggai « biddjot Guovdageainnu fidnoskuvlii ... Jus bárdni aŋkke biehttala vuolgimis fidnoskuvlii dahje meannuda hejot , de sáddejuvvo dakkaviđe Bastøyai . »
Brev til Ola	Reive Ovllái
De første åra kunne elevene søke støtte til innkjøp av maskiner og verktøy .	Álgojagiid sáhtte oahppit ohcat doarjaga oastit mašiinnaid ja duodjeneavvuid .
De kunne få inntil 200 kroner , men da måtte de skrive søknad til lederen i yrkesnemnda .	Sii sáhtte oažžut gitta 200 ruvnno rádjái , muhto de galge čállit ohcamuša fidnolávdegotti jođiheaddjái .
Søknadene fra 1953 er oppbevart i skolens arkiv .	Ohcamušat 1953:s leat vurkejuvvon skuvlla arkiivii , ja doppe sáhttá gávdnat máŋggalágán ohcamušaid .
Noen brev var stila « Til Kautokeino Yrkesnemnd » , andre til « Herr Ola Aarseth » , mens andre igjen var mer uformelle , som dette :	Muhtimat ledje čujuhuvvon « Til Kautokeino Yrkesnemnd » ( Guovdageainnu fidnolávdegoddái ) , earát fas « Herr Ola Aarsethii » , ja soapmásat fas eanet eahpeformálalaččat , nugo dát ( originala reive lei dárogillii ) :
Kautokeino 30/5	Guovdageaidnu 30/5
Til Ola Jeg skulle bare skrive om den søkninga eller om den maskinen .	OVLLÁI Mun áigon dušše čállit dan ohcamuša birra , dahje dan mášiinna birra .
At de kan bestille en ny maskin ( Singer ) trø maskin .	Ahte sáhttet diŋgot ođđa mašiinna ( Singer ) duolbmunmašiinna .
For hun Elen Klemetsen hadde ingen maskin og selle .	Go Elen Klemetsenas ii lean mašiidna vuovdit .
( N. N. )	( N. N. )
Ola Aarseth var ved siden av å være skolesjef i Kautokeino også styreleder for heimeyrkeskolen . Her er han foran framhaldsskolebrakka på 1950-tallet .	Ola Aarseth lei Guovdageainnu skuvlahoavda , ja dasa lassin lei ruovttufidnoskuvlla stivrajođiheaddji Dás son lea joatkkaskuvlla ( framhaldsskuvlla ) bráhka ovddabealde 1950-logus. .
Hornkapp til Lørenskog	Čoarvebázahusat Lørenskogii
Det var ikke alltid lett for skolen å få endene til å møtes , og man forsøkte å spe på et spinkelt budsjett med å selge det som selges kunne .	Ii lean álo nu buorre ruhtadilli skuvllas , ja danne geahččaledje veahkehit gáržžes skuvlabušeahta dan láhkái ahte vuvde visot maid sáhtte vuovdit .
Bogtrær til Grønland	Leaŋggat Ruonáeatnamii
Allerede helt i starten var skolen involvert i internasjonalt samarbeid .	Juo álggu rájes oassálasttii skuvla riikkaidgaskasaš ovttasbarggus .
I 1954 skreiv Grønlandsdepartementet i København og takka for tre par bogtrær for rein , som var forarbeida av skolens elever .	1954:s čálii Ruonáeatnandepartemeanta Københámmánis ja giitalii golmmaid leaŋggaid ovddas maid skuvlla oahppit ledje duddjon .
Spesielt forseggjort bogtre til rein , på Guovdageainnu gilišillju / Kautokeino bygdetun .	Erenoamáš čábbát duddjojuvvon heargeleaŋggat , Guovdageainnu gilišiljus .
Trulig var det ikke like dekorert det som blei sendt til Grønland .	Várra ii lean seammá čábbát hervejuvvon leaŋga mii sáddejuvvui Ruonaeatnamii .
Samisk språk i skolen	Sámegiella skuvllas
Heimeyrkeskolen blei oppretta 7 år før loven blei endra slik at samisk kunne tillates i folkeskolen , og 15 år før samisk begynneropplæring blei gjennomført i praksis .	Ruovttufidnoskuvla álggahuvvui 7 jagi ovdal go láhka rievdaduvvui nu ahte sámegiella lei lobálaš álbmotskuvllas ja 15 jagi ovdal go sámegiella čađahuvvogođii oahpahusgiellan álgooahpaheamis .
Likevel var samisk som fag planlagt som en del av heimeyrkeskolen fra starten av .	Lihkká lei sámegielfága plánejuvvon oassin ruovttufidnoskuvllas álggu rájes juo .
Dette blei også gjennomført , og det var Anders Bongo som var lærer .	Dát čađahuvvui maid , ja Anders Bongo lei oahpaheaddjin .
I 1955 og 1956 var samisk også eksamensfag , med samekonsulent Hans J. Henriksen som sensor .	1955:s ja 1956:s lei sámegiella maid eksámenfágan , ja sámekonsuleanta Hans J. Henriksen lei sensorin .
I hans arkiv har vi funnet karakterene fra eksamen begge disse åra .	Su vuorkkás leat mii gávdnan eksámeniid árvosániid goappašit jagiid .
Karakterene er jevnt over gode , men for noen elever har sensor kommentert at disse elevene må ha hatt for dårlig bakgrunn i nordsamisk til at man kan gi en rettferdig vurdering .	Árvosánit leat jámma buorit , muhto muhtin ohppiide lea sensora namuhan ahte dain ohppiin ferte leamaš beare heajos duogáš davvisámegielas ahte dáidda livččii sáhttán addit rievttalaš árvvoštallama .
I 1955 besto eksamen av diktat og stil , i 1956 av diktat og oversettelse .	1955:s lei eksámena sisdoallu diktáhta ja stiila , ja 1956:s fas diktáhta ja jorgaleapmi .
Riktignok er stoffet til denne boka allerede sendt til Kirkedepartementet , men det skulle vel ennå la seg gjøre å få stykket inn , om utvalget så vil .	Rievtti mielde leat čállosat dán girjái sáddejuvvon juo Girkodepartementii , muhto galggašii sáhttit oažžut dán bihtá dasa mielde , jus joavku nu háliida .
Har du anledning til å la Edel Eriksen se den stilen ? »	Lea go vejolaš ahte don divttát Edel Eriksena oaidnit dán stiilla ? »
[ Dessverre kan ikke Skoglund ha gjort dette , for Edel Hætta Eriksen opplyser at hun aldri fikk noen slik stil .	[ Dađe bahábut ii sáhte Skoglund leat dahkan dan , go Edel Hætta Eriksen muitala ahte son ii goassege ožžon dakkár stiilla .
Det har ikke vært mulig å oppspore verken stiloppgavene eller besvarelsene . ]	Ii leat leamaš vejolaš gávdnat bargobihtáid ii ge vástádusaid . ]
I alle fall i 1955 var det i tillegg til samisk skriftlig også eksamen i samisk muntlig og samisk historie .	1955:s lei lassin sámegiela čálalaš eksámenii maiddái sámegiela njálmmálaš eksámen ja sámi historjá .
Samisk synes også i stor grad å ha vært brukt som undervisningsspråk .	Sámegiella orru geavahuvvon ollu oahpahusgiellan .
Det var i alle fall ingen pålegg om å bruke norsk der lærere og elever var samisktalende .	Ii lean makkárge gáibádus geavahit dárogiela doppe gos sihke oahpaheaddjit ja oahppit ledje sámegielagat .
08.04.1952 uttaler yrkesskolenemnda : « Undervisningen bør i størst mulig utstrekning foregå på samisk , i alle fall i de praktiske fag . »	Cuoŋománu 8. b. 1952:s cealká fidnoskuvllalávdegoddi : « Oahpahus berre eanemus lági mielde čađahuvvot sámegillii , goit praktihkalaš fágain . »
De første par åra var nesten alle elevene fra Kautokeino , dvs. at de aller fleste var samisktalende .	Vuosttaš jagiid ledje measta buot oahppit eret Guovdageainnus , ja nu ledje eanas oahppit sámegielagat .
Seinere kom det til flere fra andre områder .	Maŋŋil boahtigohte oahppit maiddái eará guovlluin .
En del av dem kunne ikke samisk eller den samisken de kunne var for fjern fra kautokeinodialekten til at de kunne forstå denne .	Oassi sis eai máhttán sámegiela , dahje sámegiella maid sii máhtte lei nu earalágán go Guovdageainnu suopman ahte lei váttis dan ipmirdit .
Mest bruk av samisk var det nok i den praktiske undervisninga for jenter .	Eanemus sámegiella geavahuvvui nieiddaid praktihkalaš oahpahusas .
Her var lærerne for det meste samisktalende .	Doppe ledje eanas sámegielat oahpaheaddjit .
Snekkerlærer og skolestyrer Skoglund kunne derimot ikke samisk .	Snihkkároahpaheaddji ja skuvlajođiheaddji Skoglund ii máhttán sámegiela .
Byggeplanen stadig utsatt	Huksenplána ain maŋiduvvon
Først på 1950-tallet var mesteparten av Nord-Troms og Finnmark prega av gjenreising etter krigen .	50-logu álggogeahčen lei eanas oassi Davvi-Romssas ja Finnmárkkus ain huksema vuolde maŋŋel soađi .
Skolene holdt ofte til i provisoriske brakker .	Skuvllat ledje dávjá muhtunlágan bráhkain .
Slik var det også i Kautokeino , og når man så skulle etablere en ny skole , var det ikke bare å finne plass .	Nu lei maid Guovdageainnus , ja go de galge álggahit ođđa skuvlla , de ii lean álki gávdnat saji .
Men så lett skulle det ikke gå . I Stortingsproposisjon nr 1–1952 blir det uttrykt : « . .	Optimisttalaččat rehkenasttii plánenjoavku 1951:s ahte huksen sáhtii álggahuvvot 1952:s , muhto nie álki ii lean .
i samsvar med St.meld. nr. 85 ( 1951 ) foreslår Landbruksdepartementet at det opprettes en samisk heimeyrkeskole i Kautokeino og at det til bygging av internat og skolebygg , 1. byggetrinn , bevilges kr. 400000 , samt til anskaffelse og driftsutgift kr. 80000 , tilsammen kr. 480000 på budsjettet for 1952–53 . »	Stuoradiggeproposišuvdna nr. 1:s čuožžu : « Stuoradiggedieđáhusa nr. 85 ( 1951 ) mielde evttoha Eanadoallodepartemeanta ahte álggahuvvo sámi ruovttufidnoskuvla Guovdageidnui ja ahte huksemii internáhta ja skuvlavistti 1. huksenceahkkái , juolluduvvo 400 000,- ruvnno , ja dasa lassin 80 000,- ruvnno háhkamiidda ja doaibmagoluide , oktiibuot 480 000,- 1952/53 bušeahtas . »
[ Stortingsproposisjon nr. 1 , tillegg nr. 30 , side 5 i tillegget . ]	[ Stortingsproposisjon nr. 1 , tillegg nr. 30 , 5. siidu lasáhusas . ]
27.03.1952 sender plannemnda brev til Fylkesarbeidskontoret .	Njukčamánu 27. beaivvi 1952 sádde plánenjoavku reivve Fylkkabargokántuvrii .
Her er man fortsatt optimister : « Anleggene blir trolig påbegynt sommeren 1952 » .	Dás leat ain optimisttat : « Huksemat vedjet álggahuvvot 1952 geasi . »
Dette skjedde ikke og Stortingsprop.1- 54 melder : « Av løyvinga til skulen for samar , Ktk , kr. 480000 er att kr. 409000 til overføring til 1953–54 .	Nu ii dáhpáhuvvan , ja stuoradiggeproposišuvdna 1-54 dieđiha : « Juolludeamis skuvlii sámiid várás , Guovdageainnus , ru. . 480 000,- lea vel báhcán 409 000,- ruvnno jahkái 1953–54 .
Med den overførte sumen og løyvinga for 1953–54 , kr. 480000 , står det til rådvelde ialt kr. 889000 .	Juolluduvvon supmi ja juolludeapmi jahkái 1953–54 , ru. . 480 000,- de lea oktiibuot 889 000,- ruvnno geavaheapmái .
Dept. reknar med at det ikkje trengst løyving for 1954–55 , men at ein kan koma attende til spørsmålet seinare . »	Departemeanta rehkenastá ahte ii dárbbašuvvo juolludeapmi jahkái 1954-55 , muhto ahte sáhttit máhccat gažaldahkii maŋŋel . »
Bygginga kom heller ikke i gang i 1953 , for 20.03.1954 meldte Finnmarksposten : « Nytt permanent bygg skal påbegynnes til sommeren . »	Huksen ii álggahuvvon vel 1953:s ge , go njukčamánus 20. b. čálii Finnmarksposten : « Ođđa bistevaš vistti ceggegohtet dán geasi . »
Men i løpet av de neste to månedene må det ha kommet stoppordre , for 19.05.1954 ber skolestyreren om penger til provisorium , siden « skolens permanente bygninger ikke kunne påregnes oppført i år » .	Muhto boahtte guovtti mánus ferte bissehuvvon . Go miessemánu 19. b. 1954:s bivdá skuvlajođiheaddji ruđa gaskaboddosaš čovdosii , go juo « skuvlla bistevaš visttit eai sáhte rehkenastot ceggejuvvot dán jagi . »
Nå begynte situasjonen å bli ganske fortvila , det var ikke holdbart å drive skole under slike forhold .	Dál šattai oalle váttis dilli , ii lean dohkálaš čađahit skuvlla dákkár dilálašvuođas .
Også krefter utafor skolen engasjerte seg .	Maiddái fámut olggobealde skuvlla beroštišgohte áššis .
Samisk råd for Finnmark skreiv 16.08.1954 til Landbruksdepartementet og klaga over at bygginga ennå ikke er kommet i gang .	Finnmárkku Sámi Ráđđi čálii borgemánu 1954:s reivve Eanandoallodepartementii ja váiddii go huksen ii lean vel álggahuvvon .
Etter ei utredning om behovet , heter det videre : « En får seg ikke til å tro at det er midlene Staten har vanskelig for å skaffe til veie .	Maŋŋel go guorahalle dárbbu , de čállojuvvo vel viidáseappot : « Ii oro jáhkehahtti ahte leat ruđat maid stáhta ii nagot juolludit .
En spør om samer fremdeles skal være henvist til Finnemisjonens gaver når det gjelder økonomiske spørsmål og kulturelle institusjoner .	Sáhttá jearrat galget go sápmelaččat ain čujuhuvvot Sámemiššuvnna skeaŋkkaide go lea sáhka ruđas ja kultuvrralaš ásahusain .
Samisk råd vil bemerke at en drar i tvil om de norske statsmakter ser på det samiske problem med det alvor som en liten folkegruppe med særegne tradisjoner har krav på i en omstillingsperiode av så dyptgripende karakter som den samene nå står over for . ...	Sámi ráđđi áigu mearkkašuhttit ahte eahpida Norgga stáhtafámuid oaidnit sámiid váttisvuođaid dainna duođalašvuođain , masa unna olmmoščearddažis , iežas mihtilmas árbevieruiguin , lea vuoigatvuohta , dákkár nuppástuhttináigodagas mii dál lea sámiid ovddabealde , mas leat nu stuora váikkuhusat . ...
Men neste år kan så Nationen 03.06.1955 skrive : « Håp om at Heimeyrkeskolen for samer kan bygges allerede neste sommer . »	Jagi maŋŋel čállá aviisa Nationen geassemánu 3. beaivve 1955:s : « Lea doaivva ahte ruovttufidnoskuvla sápmelaččaid várás sáhttá huksejuvvot juo boahtte geasi . »
I 1955 skreiv avisa Nationen at det var håp om at skolen kunne bygges i 1956 .	1955:s čálii aviisa Nationen ahte lei doaiva skuvlla hukset 1956:s .
Likevel var den ikke klar for bruk før i 1960 .	Liikká ii lean válmmas geavahussii ovdal go 1960 .
En måned seinere vedtar skolens styre en krass uttalelse der det heter : « Heimeyrkeskolen for samer har nå i 3 år holdt kurs i provisoriske lokaler og under kummerlige forhold .	Mánu maŋŋel mearrida skuvlastivra garra cealkámuša mas čuožžu : « Ruovttufidnoskuvla sápmelaččaid várás lea dál 3 jagi doallan kurssaid gaskaboddosaš visttiin , ja heajos dilis .
En har imidlertid holdt det gående da en stadig er blitt forespeilet at nybygget skulle påbegynnes .	Leat goitge joatkán go ain leat ožžon lohpái ahte ođđa visttit huksejuvvojit .
De stadige utsettinger og nå inndragningen av en del av bevilgningen har skapt usikkerhet omkring skolen og dens framtid .	Go čađat maŋidit ja gesset ruovttoluotta osiid juolluduvvon ruđain , de dat dagaha eahpesihkarvuođa skuvlla ja dan boahtteáiggi birra .
Disse ting har skadet skolen i folks omdømme og skapt tvil om myndighetenes vilje til å gjennomføre planen om Heimeyrkeskolen for samer . »	Dát áššit leat billistan skuvlla nama ja dahkan eahpádusa eiseválddiid dáhttui čađahit plána hukset ruovttufidnoskuvlla sámiide . »
I 1956 finner skolens styre forholda så uholdbare at de vedtar å stanse drifta av skolen inntil nybygget er ferdig .	1956:s gávnnaha skuvlla stivra dilálašvuođa nu váttisin ahte mearridit bissehit skuvlema gitta dassážii go ođđa visti lea gárvvis .
Skolestyreren søker seg i mellomtida til en annen skole , og de neste åra er den eneste aktiviteten kortere kurs som blir administrert av skolens styre .	Skuvlajođiheaddji ohcá eará skuvlii barggu , ja čuovvovaš jagiid lágidit dušše muhtin oanehis kurssaid maid skuvlla stivra hálddaša .
Skolebygningene var ferdige i 1959 , og 27.08.1959 skriver Vestfinnmark Arbeiderblad at de første elevene rykker inn i oktober .	Skuvlla visttit válbmanedje 1959:s , ja borgemánu 27. beaivvi 1959 čállá Vestfinnmark Arbeiderblad ahte vuosttaš oahppit álget golggotmánus .
I praksis kom ordinær skole likevel først i gang høsten 1960 .	Duohtavuođas álggii albma skuvla easkka 1960 ' čavčča .
Tegning : Arvid Sveen , 1972	Sárgun : Arvid Sveen , 1972
« Han bør være akademiker »	« Son berre leat akademihkar »
Ad styrer : Styreren skal først og fremst administrere og skape miljø ved skolen og trenger ikke være faglærer i praktiske fag .	Jođiheaddji birra : Jođiheaddji galgá vuosttažettiin hálddašit ja hábmet skuvlla birrasa , iige dárbbaš leat fágaoahpaheaddjin praktihkalaš fágain .
Han bør være akademiker og ha tilknytning til og interesse for samisk kultur og språk . »	( Beavdegirji lea čállon dárogillii ja lea čállon « Han bør være akademiker » = Dievdu berre leat akademihkar .
( Utheva av red. )	Eai sáhttán dalle jurddašit ahte jođiheaddji sáhtii leat nisson . )
Fra samisk heimeyrkeskole til norsk yrkesskole	Sámi ruovttufidnoskuvllas dáru fidnoskuvlii
Etter noen år med byggevirksomhet og ellers minimal aktivitet kunne Statens heimeyrkeskole for samer høsten 1960 endelig planlegge oppstart i nye lokaler .	Maŋŋel go muhtin jagiid ledje leamaš huksemat ja muđui unnán doaimmat sáhtii Stáhta ruovttufidnoskuvla sámiide viimmat plánet álggaheami ođđa visttiin čakčat 1960:s .
Arkivert sammen med dette brevet finner vi en tekst som tydelig er ment som avisannonse og eventuelt oppslag .	Vurkejuvvon ovttas dáinna reivviin gávnnaimet čállosa mii čielgasit lea jurddašuvvon aviisaalmmuhussan ja vaikko muđui almmuheapmin .
Teksten finnes både på norsk og samisk , og trolig er det Hans J. Henriksen som har oversatt den .	Čálus lea sihke dárogillii ja sámegillii , ja orru leame Hans J. Henriksen guhte lea jorgalan dan .
Denne annonsa viser at det nå var kommet en helt ny linjestruktur ved skolen , etter mønster av linjeinndelinga ved norske yrkesskoler og husflidsskoler :	Čálus čájeha ahte dál lei boahtán áibbas ođđa suorgestruktuvra skuvlii , mii sulastahttá suorgejuohkima dáru fidnoskuvllain ja duodjeskuvllain :
STATENS HEIMEYRKESKOLE FOR SAMER – KAUTOKEINO –	Státta ruovtofid ' noskuv ' lea sámiide – Guov ' dagæinos –
Skolen tar opp elever til skoleåret 1960/61 , som vil ta til først i oktober .	Dat skuv ' lea vuos ' táivál ' dá elevaid skuvlajakkái 1960/61 , mii ál ' gá oktobera álgos .
Alle som er ferdig med folke- og framhaldsskolen kan søke om plass .	Buokkat guđet læt gær ' gan ál ' bmut- ja joatka-skuvlas sát ' tet åccat saji .
Skolen har følgende fagavdelinger : A. Trearbeid .	Skuvlas læt čuovvovaš fága-oasit : A. Muorraduoddji .
B. Jern- og metallarbeid .	B. . Ruov ' di- ja metálla-duoddji .
C. Veving og søm .	C. Gåđđin ja goarron .
D. Kurs av forskjellige slag .	D. Kursat soames lágánat .
I tilknytning til den praktiske opplæringen vil det bli gitt teoretisk undervisning .	Práktikalaš mat ' táhæmi báldas ad ' dujuvvut šad ' dá teoretalaš oappahæbmi .
Undervisningen er gratis og det vil bli høve til å søke stipend til reise og opphold ved skolen .	Oappahus læ frid , ' dja ja vejulaš šad ' dá læt åccat stipende jåttimii ja årromii dan skuvlas .
Nærmere opplysninger fåes ved å henvende seg til skolen , adresse : Kautokeino .	Åđđa internáttas leat buorit årronlanjat elevaide ja bårramuš fuolahuvvu dievvasit .
Sammen med disse papirene finner vi også Midlertidig plan for Statens heimeyrkeskole for samer , Kautokeino .	Visubut dieđoin ad ' dá skuv ' lea gå dasa sádde jæraldaga adreassain : Statens heimeyrkeskole for samer , Kautokeino .
Her er det en kort beskrivelse av innholdet i de fire avdelingene som er skissert over .	Dás lea oanehis čilgehus dán njealji ossodaga sisdoalus mat leat namuhuvvon ovdalis .
I avdeling A. får elevene først kjennskap til verktøyet og dets behandling .	A. Ossodagas ožžot oahppit vuos oahpu dovdat bargoneavvuid ja movt daid gieđahallat .
Deretter gjennomgåes en øvingsrekke som omfatter de almindelige tresammenføyninger , formingsarbeid , m. m . .	Dan maŋŋel čađahuvvojit hárjehallanbarggut mat sisttisdollet dábálaš muorra-oktiibidjamiid , hábmenbargguid jna. .
I avdeling B. får også elevene først kjennskap til verktøyet .	B. . Ossodagas ožžot maid oahppit álggos oahpu bargoneavvuid birra .
Deretter gjennomgåes en øvingsrekke i smiing , filing og sammenpassingsarbeid .	Dan maŋŋel geahččaluvvo dáhkun , fiilen ja oktiiheivehanbargu .
Senere blir oppgavene forskjellige – som arbeid av bruksting i smijern , verktøy , beslag til redskap m. m . .	Maŋŋel šaddet iešguđetlágán barggut – nugo dahkat atnudiŋggaid dáhkunruovddis , bargoreaidduid ja reaidduide áđaid jna. .
I avdeling C. får elevene innføring i søm , prydsøm , veving , vask og stryking , plantefarging , skinnarbeid og annet handarbeid som kan være til nytte i det praktiske liv .	C. Ossodagas ožžot oahppit vuđolaš oahpahusa goarrumis , hearvagoarrumis , čuoldimis , bassamis ja liktemis , šaddoivdnemis , náhkkebargguin ja eará giehtabargguin / dujiin mat sáhttet leat ávkkálaččat praktihkalaš eallimis .
D. Kurs . Etter behov vil det bli satt i gang opplæring av forskjellig art – sveising , reindrift , horn- og beinarbeid m. m . .	D. Kurssat : Dárbbu mielde biddjojuvvojit johtui iešguđetlágán oahput , sveisen , boazodoallu , čoarve- ja dákteduodji jna. .
Teoretisk opplæring : Tegning , material- og yrkeslære , norsk med korrespondanse , kalkulasjon og bokføring .	Teorehtalaš oahpaheapmi : Sárgun , materiála- ja bargooahppu , dárogiella oktan breavalonohallamiin , rehkenastin ja rehketdoallu .
Dessuten stil- , form- og fargelære , film , foredrag m. m . .	Dasa lassin vel stiila- , hápme- ja ivdneoahppu , filbmen , logaldallamat jnv. .
Vi ser at alle de konkrete gjenstandene med samisk tilknytning som var nevnt i den tidligere planen nå er borte fra de ordinære kursa , og bare med i mulige spesialkurs .	Mii oaidnit ahte konkrehta sámi diŋggat mat ledje namuhuvvon ovddit plánas leat dál jávkan dábálaš kurssain , ja leat mielde dušše erenoamáš kurssain .
Så blir det også i planen nevnt at det gis fradrag i læretid for gjennomgått skole .	Daddjo maid plánas ahte oažžu oaniduvvot oahpahalliáiggi das man ollu lea skuvlla vázzán .
Ei stor endring har skjedd siden man 8 år tidligere slo fast at skolen ikke skulle utdanne fagarbeidere for det norske storsamfunnet .	Stuora rievdadus lea dáhpáhuvvan dan rájes go 8 jagi ovdal mearridedje ahte skuvla ii galgga oahpahit fágabargiid stuoraservodahkii .
Av teorifaga ser man at samiskfaget nå er borte .	Teorehtalaš fágain mii oaidnit ahte sámegiella lea jávkan .
Først fra 1964/65 kom det inn igjen i skolen , med til sammen 2 timer i uka , som skulle dekke både språk og kulturhistorie .	Easkka jagis 1964/65 bođii dat fas skuvlii , oktiibuot 2 diimmu vahkkus , mii galggai gokčat sihke giela ja kulturhistorjjá .
Den samiske heimeyrkeskolen var i ferd med å bli en vanlig norsk yrkesskole .	Sámi ruovttufidnoskuvla lei šaddame dábálaš dáčča fidnoskuvlan .
Særlig på jern- og metall-linja var det vanskelig å finne plass for samisk husflid .	Erenoamážit ruovde- ja metállalinnjás lei váttis gávdnat saji sámi duodjái .
Forholdene i Indre Finnmark var vesentlig annerledes i 60-årene , enn da målsetningen for skolen ble laget i 1952 .	Dilálašvuohta Sis-Finnmárkkus lei áibbas earalágán 60-logus , go dalle go skuvlla ulbmil ráhkaduvvui 1952:s .
Styret for skolen tok så konsekvensen av dette og i 1962 vedtok det en revisjon av undervisningsplanen som gikk ut på at styret anbefalte at undervisningen ble i samsvar med verkstedskolens A-plan . »	Skuvlla stivra fuomášii ja válddii vuhtii dan ja mearridii 1962:s rievdadit oahpahanplána mas bođii ovdan ahte stivra ávžžuha ahte oahpaheapmi lea seammalágáš go divohatskuvlla A-plánain . »
[ Til 25-årsmeldingen om skolene i Finnmark .	[ Til 25-årsmeldingen om skolene i Finnmark .
Historikk om Den samiske yrkes- og husflidsskole , Kautokeino .	Historikk om Den samiske yrkes- og husflidsskole , Kautokeino .
I et notat av Reidar Marmøy i RVO 1978 beskrives endringene slik : « Fra skoleåret 1962/63 ble undervisningsplanene endret i samsvar med verkstedskolens A-plan .	Ovtta čállosis maid Reidar Marmøy joatkkaskuvlaráđis ( RVO ) čálii 1978:s govviduvvojit rievdadusat ná : « Skuvlajagis 1962/63 rievdaduvvui oahpahusplána barggahatskuvlla A-plána sullasažžan .
Dette førte med seg at spesielle samiske aktiviteter falt bort .	Dát mielddisbuvttii ahte muhtin mihtilmas sámi doaimmat gahččet eret .
Skolen ble da en vanlig yrkesskole , men samisk ungdom skal fortsatt ha førsterett til inntak . »	Skuvla šattai de dábálaš fidnoskuvlan , muhto sámi nuorat galget vuoruhuvvot sisaváldimis .
Uenighet om målsetting At det ikke var enighet om skolens målsetting og innretning kommer tydelig fram av dokumenter som KUD har arkivert om styrertilsetting i 1959-60 .	Boahtá čielgasit ovdán ahte ii lean ovttamielalašvuohta skuvlla ulbmiliid ja vuoruhemiid hárrái dokumeanttain maid Girko- ja oahpahusdepartemeanta lea vurken stivrra nammadeami oktavuođas jagis 1959/60 .
Styrerstillinga blei utlyst i 1959. 3 av søkerne blei innstilt , men ingen av dem tok jobben .	Jođiheaddji virgi almmuhuvvui rabasin 1959:s. 3 ohcci evttohuvvoje , muhto ii oktage sis váldán barggu .
Derfor blei ingen tilsatt og det blei ikke satt i gang ordinær undervisning .	Danin ii biddjon oktage virgái , iige álggahuvvon dábálaš oahppu .
Ennå et år gikk med kortere kurs i reindrift , søm og sledebygging .	Manai vel okta jahki goas lágiduvvoje dušše oanehit boazodoalu- , goarrun- ja reahkadahkankurssat .
Dette blei organisert av skolens styre , mens man venta på at bygga skulle bli ferdige og ny rektor komme neste år .	Dáid organiserii skuvlla stivra , dan botta go vurde ahte visttit válbmanedje ja ođđa rektor boahtá nuppe jagi .
I 1960 var det 4 søkere .	1960:s ledje 4 ohcci .
Skolens styre fant ingen av søkerne kvalifisert til styrerstillingen og ba Kjell Borgen om å søke .	Skuvlla stivra ii gávdnan ovttage ohcci dohkálažžan ja bivddii Kjell Borgena ohcat .
[ Arkitekt Kjell Borgen samla på 1950-tallet inn mye informasjon om byggeskikk i samiske områder .	[ Arkiteakta Kjell Borgen čokkii 1950-logus ollu dieđuid sámi guovlluid huksenvieruid birra .
Han har skrevet heftet Samenes gårder i indre Finnmark : naturtilpassing , form og kulturelle konvensjoner fra 1900 til 1990 , og tegna mange samiske byggverk . ]	Son lea čállán girjjáža Samenes gårder i indre Finnmark : naturtilpassing , form og kulturelle konvensjoner fra 1900 til 1990 ja maiddái sárgon máŋga sámi vistti . ]
Han sa imidlertid nei , og « ... ga uttrykk for at han ikke var interessert i å overta stilling ved en skole hvor hovedoppgaven skulle være typisk « heimeyrke , » opplæring dvs. opplæring i snekkerarbeid , metallarbeid osv. .	Son ii dahkan dan , ja « ... dovddahii ahte sus ii lean beroštupmi váldit badjelasas virggi skuvllas man váldoulbmil lei dábálaš « ruovttubarggu » oahpaheapmi , nugo oahpaheapmi snihkkárbargguin , metállabargguin jnv. .
En kulturelt anonym yrkesutdannelse ved denne skolen har etter rådets mening ingen berettigelse .	Ráđi mielas ii berre dán skuvllas leat fidnooahpahus mas kultuvrra ii vuhtto .
Yrkesutdannelse for samisk ungdom kan virkeliggjøres mer effektivt på de yrkesskoler fylket ellers har , og landet for øvrig .	Fidnooahpahus sámi nuoraide sáhttá duohtandahkkojuvvot beaktileappot eará fidnoskuvllain fylkkas ja muđui riikkas .
Samisk borte som fag og undervisningsspråk	Sámegiella jávkan fágan ja oahpahusgiellan
Da samisk igjen kom på timeplanen i 1964 og noen år framover , var det med svært lav status , bl.a. var det ikke eksamensfag , slik det hadde vært midt på 50-tallet .	Go sámegiella fas bođii diibmoplánii 1964:s ja muhtin jagiid ovddosguvlui , de lei das hui unnán árvu , ovdamearkka dihte ii lean sámegiella eksámenfága , nu go lei leamaš 50-logu gaskkamuttus .
Derimot var det høyt prioritert at samisktalende elever skulle lære norsk .	Nuppi bealde vuoruhuvvui sámegielat ohppiid dárogieloahppan .
Skolens årsmelding for 1964/65 forteller at de samisktalende elevene da hadde 6 timer norsk for uka , mens de norsktalende hadde 3 timer .	Skuvla jahkedieđáhus skuvlajagis 1964/65 muitala ahte sámegielat ohppiin dalle ledje 6 diimmu dárogiela vahkkus , dárogiel ohppiin fas dušše 3 diimmu .
Mens yrkesskolenemnda tidligere hadde uttrykt at undervisninga i størst mulig utstrekning burde foregå på samisk , hadde skolestyreren en annen oppfatning .	Fidnoskuvlalávdegoddi lei ovdal dadjan ahte oahpaheapmi eanemus lági mielde berrešii čađahuvvot sámegillii , muhto skuvlajođiheaddjis fas lei eará oaidnu .
Dette kommer klart fram i et intervju Finnmark Dagblad 16.05.1964 hadde med skolestyrer Sigurd Skoglund : – Så undervisningen foregår med andre ord på norsk ?	Dát boahtá čielgasit ovdan skuvlajođiheaddji Sigurd Skoglunda jearahallamis , Finnmark Dagbladetis miessemánu 16. beaivvi 1964 : – Nu ahte oahpaheapmi čađahuvvo dárogillii ?
Byr ikke det på problemer ?	Ii go dat šatta váttisin ?
– Jeg har det bestemte inntrykk av at man har gjort mere vesen av disse ting enn hva som er berettiget .	– Mus lea dat oaidnu ahte dán ášši leat dahkan stuorábun go dat oba lea ge .
De som begynner her på skolen har 8 år bak seg på skolepulten , så alle kan følge godt med i undervisningen .	Sii guđet álget dán skuvlii , leat juo čohkkán 8 jagi skuvlabeavddi guoras , nu ahte buohkat nagodit bures čuovvut mielde oahpahusas .
Men vi driver på den annen side også undervisning i norsk ved skolen , sier bestyrer Skoglund .	Nuppe dáfus lea mis maid oahpaheapmi dárogielas , lohká jođiheaddji Skoglund .
Så det faller derfor naturlig å undervise på norsk .	Šaddá dan dihte lunddolažžan oahpahit dárogillii . .
Kristen rektor for elevenes moral	Risttalaš rektor ohppiid morála dihte
Gjennom tidene har skolens styre hatt mange tilsettingssaker .	Áiggiid čađa leat skuvlla stivrras leamaš máŋga virgáibidjanášši .
Noen ganger kan man kanskje stille et spørsmålstegn både ved om den beste blei tilsatt og ved argumenta som blei brukt .	Muhtumin sáhttá jearrat ahte lei go duođai dat buoremus guhte oaččui virggi , ja maiddái makkár ákkat geavahuvvojedje .
Fra styreprotokollen har vi saksa dette om rektortilsetting i 1969 : Søker nr. 1 « . . er også personlig kristen .	Stivrabeavdegirjjis gávnnaimet dán čállosa rektora virgáibidjama birra 1969:s : Ohcci nr. 1 « ... lea maid risttalaš .
Dette mener styret vil ha innvirkning på elevenes moral i sin alminnelighet . »	Stivra oaivvilda ahte dás lea váikkuhus ohppiid morálii obalohkái ... » .
Han blei derfor tilsatt , sjølv om styret innrømte at søker nr. 2 hadde « større og mer allsidig utdannelse og mange års praksis i yrkesskolen » .	Son biddjui dasto virgái , vaikko stivra mieđihii ahte ohcci nr. 2:s lei « alit ja viidát oahppu ja moanat jagiid bargan fidnoskuvllas » . .
Nå kan ikke søker nr. 1 ha tatt imot tilbudet , for det var søker nr. 2 som blei rektor i praksis .	Ohcci nr. 1 ii sáhte váldán vuostá dán bargofálaldaga , go lei ohcci nr. 2 guhte álggii rektorin .
Styreprotokollen sier ikke noe om hans forhold til religion eller om hvilken innvirkning han hadde på elevenes moral i sin alminnelighet .	Stivrabeavdegirjjis ii čuoččo mihkkege dan birra ahte lei go son risttalaš ja makkár váikkuhus sus lei ohppiid morálii obalohkái .
Radioaktivitet – 20 år før Tsjernobyl	Radioaktivitehta – 20 jagi ovdal Černobyla
Etter de sovjetiske atombombesprengningene over Novaja Zemlja på 1960-tallet blei det satt i gang undersøkinger for å finne ut i hvilken grad folk i Finnmark var utsatt for radioaktivitet .	Maŋŋil go Sovjetlihttu 1960-logus lei bávkkalan atombombbaid Novaja Zemlja badjel , čađahuvvojedje iskamat gavnnahan dihtii man muddui radioaktivitehtta lei čuohcan olbmuide Finnmárkkus .
I 1966 skriver Statens Institutt for Strålehygiene et brev til skolen , der de viser til at de tidligere har undersøkt 20 av elevene .	1966:s čállá Statens Institutt for Strålehygiene ( Stáhta suonjarhygienalaš instituhtta ) reivve skuvlii , mas čujuhit dasa ahte sii leat ovdal iskkadan 20 oahppi .
Nå vil de ha en oversikt over hva internatelevene spiser og særlig om inntak av reinkjøtt .	Dál sii háliidit dieđuid dan birra maid internáhttaoahppit borret , ja erenoamážit man muddui borret bohccobierggu .
På den tida forsøkte myndighetene å bagatellisere skadevirkningene , først etter Tsjernobylulykka i 1986 har man innrømmet at mange i Finnmark blei utsatt for kraftig radioaktiv stråling på 60-tallet .	Dan áiggi geahččaledje eiseválddit duššin dahkat bávkkalemiid vahágiid . Easkka Černobyl-lihkohisvuođa maŋŋil , 1986:s , leat sii mieđihan ahte radioaktiivalaš suonjardeapmi čuožai ollugiidda Finnmárkkus 60-logus .
Hvordan selge reinkjøtt ?	Movt jođihit bohccobierggu ?
På midten av 80-tallet var det problemer med avsetninga av reinkjøtt og slakteriene satt med store lager .	80-logu gaskkamuttus lei váttis jođihit bohccobierggu , ja njuovahagain ledje dievva vuorkkát .
Da reindriftsskolen hadde tentamen i reindriftsøkonomi , var derfor den naturlige oppgava : « Hvilke tiltak kan man gjøre for å øke omsetninga av reinkjøtt ? »	Go boazodoalloskuvllas lei geahččaleapmi boazodoalloekonomiijas , de lei dasto lunddolaš bargobihttá : « Maid sáhttá dahkat vai bohccobiergu johtá buorebut ? »
Det var en 4-timers eksamen , men en elev leverte allerede etter et kvarter .	Dát lei 4-diibmosaš geahččaleapmi , muhto okta oahppi attii sisa iežas barggu juo kvártta maŋŋil .
Svaret hans var som så :	Su vástádus lei ná :
Forslag til annonse i Finnmark Dagblad : Til hageeierne i Hammerfest : Hadde De problemer med at reinen beitet i Deres hage og spiste Deres blomster siste år ?	Almmuhusevttohus Finnmark Dagbladii : Hámmárfeastta gilvvagárdeeaiggádiidda : Lehpet go bártidan dainna go bohccot guhtot din gilvvagárddiin ja borret din liđiid ? Addet ruovttoluotta , borret bohccobierggu !
Rein i Hammerfest , 1980	Bohccot Hámmarfeasttas , 1980
« Utilbørlig samediskriminering »	« Heivemeahttun sápmelašvealaheapmi »
På 1980-tallet kunne frontene i samepolitikken være harde , og heller ikke samiske skoler kunne unngå å bli påvirka av det .	1980-logus sáhtte sámepolitihkalaš njunnošat leat garrasat , eaige sámi skuvllatge nagodan garvit báinnahallamis .
I 1984 hadde skolen blitt pålagt å spare penger , og rektor fant ut at man kunne spare inn på å annonsere ledige stillinger i færre aviser .	1984:s gáibiduvvui skuvllas ahte galget seastit ruđa , ja rektor gávnnahii ahte seastá ruđa jus rabas virggiid ii almmut nu ollu aviissain .
Ei av avisene som blei ramma , var den norskspråklige avisa Ságat , som i denne tida utmerka seg ved en svært regjeringsvennlig samepolitikk .	Okta dain mii bázii olggobeallái , lei dárogielat aviisa Ságat , mii dán áiggis ovddidii sámepolitihka mii lei ráđđehusa miela mielde .
Når Ságats redaktør så at hans avis ikke fikk de samme annonsene som den samiskspråklige Sámi Áigi , tolka han dette i verste mening , og skreiv i et klagebrev til departementet : « Vi synes det er meget beklagelig at rektor har lagt opp til en annonsepraksis med boikott av Ságat , som medfører at skolene rekrutterer personell på ensidig samepolitisk grunnlag . …	Go Ságat doaimmaheaddji oinnii ahte su aviisa ii ožžon daid seamma almmuhusaid go sámegiel aviisa Sámi Áigi , de dulkui son dan bahá guvlui , ja čálii váidalanreivve departementii : « Min mielas lea hui váidalahtti go rektor lea álggahan almmuhanvuogi mas boikohtte Ságat aviissa , mii fas dagaha ahte skuvla ohcá bargiid ovttabeallásaš sámepolitihkalaš oainnu vuođul . ...
Vi oppfatter rektors holdning til annonsering i Ságat som en utilbørlig form for samediskriminering som Den norske stat ikke bør være bekjent av . »	Mii atnit rektora áššeguottu almmuheami oktavuođas Ságat aviissa ektui heivemeahttun sápmelašvealaheapmin , maid Norgga stáhta ii galggaše dovddahit . »
Resultatet blei at både Utdannings- og Landbruksdepartementet påla rektor å annonsere alle ledige stillinger i Ságat .	Boađusin dás šattai ahte sihke Oahpahus- ja Eanandoallodepartemeanta rávve rektora almmuhit buot rabas virggiid Ságat aviissas .
Hederstittel ?	Gudninamahus ?
Denne historia hendte en gang på 80-tallet , mens Statens reindriftsskole og Samisk videregående skole var to sjølstendige skoler under samme tak .	Dát fearán dáhpáhuvai okte 80-logus , dan áiggi go Stáhta boazodoalloskuvla ja Sámi joatkkaskuvla leigga guokte iehčanas skuvlla ovtta dáhki vuolde .
Som statens skoler var begge skolene utsatt for besøk fra sine respektive departement .	Go leigga stáhta skuvllat , de goappašiid skuvllaide sáhtte boahtit guossit departemeanttain man vuollái skuvllat gulle .
Reindriftsskolen hadde i mange år en byråsjef i Landbruksdepartementet som fast kontakt .	Boazodoalloskuvllas lei ollu jagiid Eanandoallodepartemeanttas dihto ásahushoavda ( dárogillii : byråsjef ) geainna lei oktavuohta .
Han var så ofte på besøk at elevene blei lei av han .	Son finadii nu dávjá guossis ahte oahppit dolke sus .
– Nei , nå kommer denne « birošeaffa » igjen , kunne de si .	– Dego dat dál boahtá fas diet « birošeaffa » , sáhtte sii dadjat .
De hadde stor moro av å tiltale han som birošeaffa , og byråsjefen trudde lenge han hadde fått en hederstittel . Helt til noen sprakk og fortalte han hva det første leddet i ordet betyr på samisk .	Sii suohtastalle bures dainna go gohčodedje su birošeaffan , ja ásahushoavda doaivvui guhká ahte son lea ožžon gudninamahusa , gitta dassái go muhtin ii nagodan šat doalahit , muhto muitalii sutnje maid vuosttaš oassi namas mearkkaša .
Rekord i kaffekoking	Olahus gáfevuoššamis
For elevene på mekanisk verksted var det uhøvelig å skifte av seg kjeledress og vernesko og springe på kantina hver gang det var friminutt .	Mekánalaš oahpu ohppiide lei heivemeahttun molsut bargobiktasiid ja suodjalanskuovaid ja viehkat boradanlatnji juohke háve go lei friddjaminuhtta .
Derfor laga elevene og lærerne seg egen kaffekrok på verkstedet .	Danne dahke oahppit ja oahpaheaddjit sierra čiega barggahahkii gos gáfestalle .
Men et år hadde skolen en inspektør som ikke syntes noe om dette tiltaket .	Ovtta jagi lei skuvllas bearráigeahčči guhte ii liikon dán hommái .
Inspektøren sørga for å beslaglegge kokeplata , men mekanikere er sjelden rådløse .	Muhto mekanihkkarat leat hárve ráđeheamit , ja sis han lei gássaapparáhtta .
Så med det største sveisegassbendet og kraftig gasstrykk , satte de aluminiumskjelen i skruestikka og fyra i vei .	Sii bidje alumiidnabánno skruvvadoalanii gitta , ja dolastedje stuorimus áhcahangássasojuin ja garra gásadeattuin .
Nå var det ikke alltid kjelen tålte denne påkjenninga , så det blei også litt trening i aluminiumssveising .	Ii álo gierdan bánno diekkár deattu , nu ahte besse veahá hárjehallat alumiidnasveisema maid .
En elev blei etter hvert den reine mester i kaffekoking .	Okta ohppiin šattai maŋemus duođai gáfevuoššanmeašttirin .
Han satte rekorden med å koke opp 1 liter vann på 28 sekunder , uten å ødelegge kjelen .	Son bijai olahusa vuoššat lihttara čázi 28 sekunddas , nu ahte bánno ii billašuvvan .
De brukte alle gassapparata på en gang .	Moadde jagi maŋŋil ovdánahtte gáfevuoššama eambbo .
6 elever sto med hver sin gassbrenner , mens en sto med stoppeklokke og tok tida på rekordforsøka .	Sii geavahedje buot gássaapparáhtaid oktanaga , 6 oahppi iešguđetge gásaboalddaniin , ja okta válddii áiggi diimmuin olahusgeahččaleamis .
Navneforviklinger 1–7	Nammamoivvit 1–7
Skolen har gjennom tidene hatt hele fem offisielle navn på norsk , de to siste med likestilt offisielt samisk navn .	Skuvllas leat áiggiid čađa leamaš olles vihtta almmolaš nama dárogillii , guovtti maŋemusas dássálaga almmolaš sámegiel namain .
Dette har gitt opphav til atskillig både diskusjon , korrespondanse og forvirring .	Dát mielddisbuvttii ollu digaštallama , reivviid ja moivvi .
Her er noen utdrag fra historia om skolens mange navn :	Dá leat moadde fearána skuvlla oallut namaid dihte :
Det første navnet , Statens heimeyrkeskole for samer , fikk aldri noen offisiell samisk form , men der skolen blei omtalt på samisk , blei det brukt forskjellige varianter .	Vuosttaš namma , « Statens heimeyrkeskole for samer » , ii ožžon goasse makkárge almmolaš sámi nama , muhto go skuvla daddjui sámegillii , de geavahuvvojedje máŋggalágán namat .
I ei annonse for skolen 1960 brukes navnet Státta ruovtofid ' noskuvlla sámiide , i en artikkel i Nuorttanaste i 1962 kalles skolen Stata dalloduogje-skuvla samidi , Guovddagæinost .	Almmuheamis 1960:s geavahii skuvla nama Státta ruovtofid ' noskuvlla sámiide , artihkkalis Nuorttanaste-bláđis 1962:s gohčoduvvui dat Stata dalloduogje-skuvla samidi , Guovddagæinost . .
Felles for alle skolens navn har vært at det har vært noe med samer eller samisk i navnet .	Buot skuvlla namain lea leamaš juoga sámiid birra dahje namas lea leamaš juoga sámegillii .
Alle har ikke alltid vært like glade for det .	Eai buohkat leat dasa leamaš nu mielas .
I 1960 ønska styret , med støtte av heimeyrkerådet , å endre navnet til Statens heimeyrkeskole , Kautokeino , men fikk ikke gjennomslag for dette i departementet .	1960:s áiggui stivra rievdadit nama Statens heimeyrkeskole , Kautokeino , nu movt ruovttufidnoráđđi doarjjui , muhto departemeanta manai vuostá .
Skolens ledelse hadde tidlig på 60-tallet en annen ide .	Skuvlla hálddahusas lei 60-logu álggus eará jurdda .
De ønska å kvitte seg med begrepet « heimeyrkeskole » og søkte departementet om navneendring til Den samiske yrkes- og husflidsskole .	Sii háliidedje beassat eret namas « heimeyrkeskole » ja ohce lobi rievdadit nama « Den samiske yrkes- og husflidsskole » .
Det skulle ta flere år før navneskiftet blei gjennomført og dette blei da skolens offisielle navn i perioden 1968–1976 .	Golle ollu jagit ovdalgo besse molsut nama , ja ná šattaige skuvlla almmolaš namma jagiid 1968–1976 .
I skoleåret 1974/75 , mens skolen ennå bar navnet Den samiske yrkes- og husflidsskole , ønska elevene å få laga skolegenser .	Skuvlajagi 1974/75 , go skuvlla namma ain lei « Den samiske yrkes- og husflidsskole » , dáhtto oahppit ráhkadahttit skuvlabáiddiid .
Der ville de ha skolen sitt navn på samisk , men verken elevene eller skolens ledelse visste hvordan det skulle oversettes rett .	Dáidda áigo skuvlla nama sámegillii , muhto eai oahppit iige hálddahus diehtán movt namma čállojuvvo riekta sámegillii .
Så en forsøkte seg med Sámi bar ' go- ja ruovtoduodjiskuv ' la .	Okta goitge árvalii « Sámi bar ' go- ja ruovtoduodjiskuv » ' lea .
Men da genserne kom til skolen , sto det Sámi bár ' go- ja ruovtoduodjiskuv ' la .	Muhto go báiddit ollejedje skuvlii , de čuoččui dain « Sámi bár ' go – ja ruovtoduodjiskuv ' lea » .
En feilplassert aksent over en « a » endra yrkesskolen til en gråteskole .	Boasttu sajis čuvges « a » rievdadii fidnoskuvlla bárgunskuvlan .
Ikke så lenge etter dette må samisk navn likevel ha blitt offisielt godtatt .	Oanehis áiggi maŋŋil lea goitge sámi namma dohkkehuvvon almmolaččat .
Da Lov om videregående opplæring trådte i kraft fra 1.1.1976 , skulle alle tidligere gymnas , yrkesskoler og handelsskoler hete videregående skole .	Go joatkkaoahpahusláhka biddjui doibmii 1.1.1976 , de galge buot ovddeš gymnásat , fidnoskuvllat ja gávpeskuvllat gohčoduvvot joatkkaskuvlan .
Styret vedtok 3.10.1975 : « Den samiske yrkes- og husflidsskole skal fra 1.1.1976 hete : Den samiske videregående skole , Kautokeino .	Stivra mearridii 3.10.1975 : « Den samiske yrkes- og husflidsskole galgá 1.1.1976 rájes gohčoduvvot Den samiske videregående skole , Kautokeino .
Når det gjelder navnet på samisk , ber styret rektor innhente forslag fra språkkonsulenter som forelegges neste styremøte for godkjenning . »	Mii guoská sámegiel nammii skuvllas , bivdá stivra rektora háhkat evttohusaid giellakonsuleanttain mat fas ovdanbuktojuvvojit boahtte stivračoahkkimis dohkkeheapmái . »
Rektor kontakta Nordisk Samisk Institutt , som 13.2.1976 foreslo navnet : Sámi joatkaskuv , ' la Guov ' dagæidno .	Rektor válddii oktavuođa Sámi Instituhtain , mii 13.02.1976 evttohii nama : Sámi joatkaskuv , ' lea Guov ' dagæidno .
I styreprotokollen er litt av brevet fra instituttet referert , der NSI drøfter aktuelle alternativer .	Stivrra beavdegirjái lea instituhta reive bájuhuvvon , mas čuožžu ahte Sámi Instituhtta lea geahčadan áigeguovdilis evttohusaid .
« Joatkin skuv ' la ii dieđosge hei ' ve .	« Joatkin skuv ' lea ii dieđusge hei ' ve .
Joatkiskuv ' la ii åru soappame , danin gå dat ii læt skuv ' la mii joatká .	Joatkiskuv ' lea ii åru soappame , danin gå dat ii læt skuv ' lea mii joatká .
Joatka-sátni muitala gåit Norga skuv ' laeiseváldiid áigomuša dáina skuv » ' ladásiin .	Joatka-sátni muitala gåit Norga skuv ' laeiseváldiid áigomuša dáina skuv » ' ladásiin .
Dette er faktisk første gang noe er innført i styreprotokollen på samisk .	Dát lea vuosttaš háve go juoga lea čállojuvvon sámegillii stivrabeavdegirjái .
Det tok 24 år før det skjedde , og det skulle gå lenge til neste gang .	Lei gollan 24 jagi ovdalgo dat dáhpáhuvai , ja manai guhkes áigi nuppe hávvái .
Skolen skreiv da brev til departementet og ba om lov til å ta i bruk den nye rettskrivinga for skolenavnet .	Skuvla čálii dalle reivve departementii ja bivddii lobi čállit skuvlla nama ođđa čállinvuogi mielde .
Det var ikke mye skolen sjøl kunne avgjøre uten departementets tillatelse .	Ii lean ollu maid skuvla ieš sáhtii mearridit departemeantta lobi haga .
Ikke lenge etter at skolen fikk sitt nåværende navn , fikk skolen en ny kontorassistent .	Ii nu guhká maŋŋil go skuvla oaččui dálá nama , de oaččui skuvla ođđa kántorbargi .
Kontoristen var blitt instruert til å svare i telefonen med skolens navn .	Bargi lei oahpahuvvon ahte go vástida telefuvdnii , de galgá dadjat skuvlla nama .
Etter sigende foregikk da følgende samtale : – Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla , Samisk videregående skole og reindriftsskole .	Muhtumin šattai dát telefuvdnaságastallan : – Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla , Samisk videregående skole og reindriftsskole .
– Er du ferdig nå ?	– Juogo gerget ?
– Det er da vel ikke min feil at skolen har så langt navn .	– Ii dat leat goit mu sivva ahte skuvllas lea nu guhkes namma .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Nr. : 005-08	Nr. : 005-08
Enighet om nasjonal klimadugnad	Nationála dálkkádatlotnolasbarggu soahpamuš
- Klimaforliket gir Norge en langsiktig klimapolitikk som kan bestå uavhengig av skiftende regjeringer .	- Dálkkádatsoahpamuš addá Norgii guhkesáigásaš dálkkádatpolitihka mii sáhttá bissut beroškeahttá molsašuddi ráđđehusain .
Med regjeringens klimamelding la vi et solid grunnlag som vi nå har bygd videre på gjennom et forlik med de tre opposisjonspartiene , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Ráđđehusa dálkkádatdieđáhus lea nana vuođđu man ala mii leat huksen viidáseappot go leat soabadan dainna golmmain opposišuvdnabellodagain , dadjá stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
Statsministeren berømmer opposisjonspartiene for en konstruktiv holdning i forhandlingene .	Stáhtaministtar rámida opposišuvdnabellodagaid go sis lei dakkár konstruktiiva oaidnu šiehtadallamiin .
Klimaforliket innebærer at Norge åpner for å framskynde målet om å bli et karbonnøytralt samfunn fra 2050 til 2030 .	Dálkkádatsoahpamuš mearkkaša ahte Norga lea mielas áradit ulbmila ahte šaddat karbonaneutrála servodat 2030 rájes 2050 rádjai .
Norge viser dermed vilje til å gå foran og sette seg ambisiøse mål i klimapolitikken .	Nappo čájeha ge Norga dáhtu leat ovddasmanni riikan ja bidjat gudneáŋgiris mihtuid dálkkádatpolitihkas .
Partene mener det nå er realistisk å anta reduksjoner i de norske klimagassutslippene på 15-17 millioner tonn CO2-ekvivalenter innen 2020 når skog er inkludert .	Áššeoasálaččat oaivvildit ahte dál lea realisttalaš vuordit 15-17 miljon tonnasaš CO2-ekvivaleantta geahpedeami Norgga dálkkádatgássaluoitimiin ovdal 2020 go váldá mielde vuovddi .
Dette innebærer i tilfelle at om lag 2/3 av Norges totale utslippsreduksjoner tas nasjonalt .	Dát mearkkaša dalle ahte sullii 2/3 Norgga olles luoitingeahpedusain váldojuvvo nationálalaččat .
Både pisk og gulrot tas i bruk for å stimulere til mer miljøvennlig atferd og reduserte klimagassutslipp .	Sihke spižá ja rušpi geavahuvvojit movttiidahttit eanet birasáddjás láhttemii ja geahpeduvvon dálkkádatgássaluoitimii .
– Utgangspunktet for regjeringspartienes invitasjon til opposisjonen var ønsket om å skape et bredt og langsiktig flertall for en offensiv norsk klimapolitikk .	- Áigumuš ráđđehusbellodagaid bovdehusain opposišuvdnii lei háliidus oččodit viiddes ja guhkilmas eanetlogu vuolggaheaddji Norgga dálkkádatpolitihkkii .
Det er svært gledelig at vi er blitt enige om en politikk som skal få ned klimagassutslippene både i Norge og andre land , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Lea hui illudahtti go mii leat soahpan dakkár politihka mii galgá geahpedit dálkkádatluoitimiid sihke Norggas ja eará riikkain , dadjá finánsaministtar Kristin Halvorsen .
- Regjeringen la fram et omfattende tilbud med mange konkrete og ambisiøse forslag til klimatiltak , sier olje- og energiminister Åslaug Haga .	- Ráđđehus bijai ovdan viiddes fálaldaga oktan máŋga konkrehta ja gudneáŋgiris dálkkádatdoaibmabidjoevttohusaiguin , dadjá oljo- ja energiijaministtar Åslaug Haga .
Klimaforliket betyr at regjeringen setter av 70 millioner kroner ekstra allerede i år til forskning på fornybar energi og CO2-håndtering .	Dálkkádatsoahpamuš mearkkaša ahte ráđđehus várre 70 miljon ruvnno lassin dán jagi juo dutkat ođasmuvvi energiija ja CO2-gieđahallama .
I 2009 blir det en økt satsing på totalt 300 millioner kroner til dette .	2009:s lassána dát áŋgiruššan 300 miljon ruvnnuin .
Innen 2010 skal de offentlige bidragene til forskning på fornybar energi og CO2-håndtering være på minimum 600 millioner kroner .	Ovdal 2010 galget almmolaš juolludeamit ođasmuvvi energiija ja CO2-gieđahallama dutkamii leat uhcimusat 600 miljon ruvnno .
150 millioner kroner blir satt av til et demonstrasjonsprogram for utvikling av havvindmøller og andre umodne energiteknologier .	150 miljon ruvnno várrejuvvo demonstrašuvdnaprográmmii ovddidit áhpebieggamilluid ja eará láttakeahtes energiijateknologiijaid .
Regjeringen har også forbedret skattebetingelsene for småkraftverk som har søkt konsesjon før 5. oktober .	Ráđđehus lea maid buoridan daid smávva fápmorusttegiid vearroeavttuid , mat leat ohcan konsešuvnnaid ovdal golggotmánu 5. b. .
Belønningsordningen for storbyer som satser på kollektivtransport blir fordoblet , under forutsetning av at det inngås bindende avtaler om tiltak for å redusere biltrafikken .	Bálkkašanortnegat daid stuorragávpogiid várás , mat áŋgiruššet kollektiivafievrridemiin , duppalastojuvvojit , dainna eavttuin ahte dahkkojuvvojit čadni doaibmabidjošiehtadusat geahpedan dihtii biilajohtolaga .
Bevilgningene til investeringer i jernbane økes med 250 millioner kroner neste år .	Juolludeamit ruovdemáđiiháhkamiidda lasihuvvo 250 miljon ruvnnuin boahtte jagi .
Avgiften på autodiesel går opp med 10 øre literen , mens bensinavgiften går opp med 5 øre .	Autodieseldivat goargŋu 10 evrriin lihtteris , ja bensiidnadivat fas goargŋu 5 evrriin .
Hensikten er å styrke innsatsen mot klimagassutslipp fra transportsektoren , og forslaget må sees i sammenheng med satsingen på kollektivtransport .	Áigumuššan lea nannet rahčamuša fievrridansuorggi dálkkádatluoitima vuostá , ja nu ferte ge geahččat evttohusa kollektiivafievrrideami áŋgiruššama ektui .
Regjeringen vil legge fram en egen handlingsplan for overgang fra fossile til fornybare energikilder til oppvarming .	Ráđđehus áigu bidjat ovdan sierra doaibmaplána nuppástuhttit fossiila energiijagálduid geavaheami dasa ahte geavahit ođasmuvvi energiijagálduid liggema várás .
Det blir krav om fleksible energisystemer i offentlige bygg .	Máškidis energiijavuogádagat gáibiduvvojit almmolaš visttiin .
Dessuten skal det forberedes et forbud mot oljefyring fra 2009 i offentlige bygg og næringsbygg over 500 kvadratmeter ved erstatning av gamle oljekjeler eller hovedombygging som berører varmeanlegg .	Dan lassin ráhkkanahttojuvvo gieldit oljoboaldima 2009 rájes almmolaš visttiin ja ealáhusvisttiin mat leat stuorát go 500 njealjehasmeahtera dainna lágiin ahte boares oljogievnnit lonohuvvojit dahje dahkkojuvvojit dakkár ođđasis huksemat mat gusket liggenrusttegiidda .
I tillegg kommer de initiativene regjeringen har tatt parallelt med forhandlingene , og som er i tråd med forslag fra de tre opposisjonspartiene : Inntil tre milliarder kroner årlig skal brukes til å redusere CO2-utslipp fra avskoging i u-land .	Dan lassin bohtet dat doaibmabijut maid ráđđehus lea álggahan oktanasat šiehtadallamiiguin , ja mat čuvvot dan golmma opposišuvdnabellodaga evttohusaid : Gitta golbma miljárdda ruvnno galget geavahuvvot jahkásaččat geahpedit CO2-luoitimiid bázahallan riikkaid vuovdečuohppamiid oktavuođas .
Regjeringen gjenopptar forhandlingene med Sverige om grønne sertifikater for fornybar kraftproduksjon .	Ráđđehus álggaha fas šiehtadallamiid Ruoŧain ođasmuvvi fápmobuhtadusa ruoná sertifikáhtaid oktavuođas .
Hvis man ikke lykkes med dette innen 1. juli 2008 , skal regjeringen komme tilbake med et forslag til omlegging av ordningen med fornybar elektrisitet .	Jus eat lihkostuva dainna ovdal suoidnemánu 1. b. 2008 , de galgá ráđđehus máhccat ruovttoluotta evttohusain rievdadit ođasmuvvi elektrisitehta ortnega .
Denne ordningen skal legge til rette for utbygging av like mye fornybar kraft som en ordning med grønne sertifikater ville gitt .	Dát ortnet galgá dahkat vejolažžan hukset seamma ollu ođasmuvvi fámu go dan maid sáhtášii dahkat ruoná sertifikáhta oktavuođas .
Hovedpunkter i avtalen : - hos Arbeiderpartiet , SV og Senterpartiet	- Bargiidbellodaga , SGa ja Guovddášbellodaga váldočuoggát šiehtadusas .
Stortingsmelding nr. 34 ( 2006-2007 ) Norsk klimapolitikk	Stuorradiggedieđáhus nr. 34 ( 2006-2007 ) Norgga dálkkádatpolitihkka
Nyhet , 23.02.2012	Ođas , 24.02.2012
Enighet om ny reindriftsavtale	Ođđa boazodoallošiehtadus lea šihttojuvvon
Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) og Staten har i dag , den 23. februar , inngått ny reindriftsavtale for perioden 01.07.2012 – 30.06.2013 .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvi ja Stáhta leat odne guovvamánu 23. beaivve soabadan ođđa boazodoallošiehtadusain áigodagas 01.07.2012 – 30.06.2013 .
Avtalen innebærer økonomiske tiltak i reindriftsnæringen på i alt 104,5 millioner kroner .	Šiehtadusa sisdoallu lea ekonomalaš doaibmabijut oktiibuot 104,5 millijovnna kruvnnu ovddas .
Dette er en økning på 2,5 millioner kroner i forhold til inneværende reindriftsoppgjør .	Dat lea 2,5 mill kr eanet go dán jagi šiehtadus .
- Denne avtalen gir grunnlag for fortsatt en positiv utvikling av reindriften .	- Dán šiehtadusa vuođul boazodollui addojuvvo vuođđu joatkevaš positiiva ovdáneapmái .
Avtalen fortsetter den omleggingen vi nå gjør med reindriftsavtalens virkemidler .	Šiehtadus joatká nuppástuhttindoaimmaid boazodoallošiehtadusa doaibmabijuid bokte .
Det blir lagt mer vekt på reindrift som næring , med bedre tilrettelegging for de næringsutøverne som har reindrift som hovednæring , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Dás deattuhuvvo ahte boazodoallu galgá ealáhussan , ja nu láhčit dili buorebut sidjiide geain boazodoallu lea váldoealáhussan , cealká eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Les hele reindriftsavtalen 2012/2013 ( pdf , 1 Mb )	Loga olles boazodoallošiehtadusa 2012/2013 : ( norsk , pdf , 1 MB )
Les sluttprotokoll fra reindriftsavtaleforhandlingene 2012 ( pdf , 3 Mb )	Loga boazodoallošiehtadallamiid loahppaprotokolla 2012 : ( pdf , 3 Mb )
Økt slakting og produksjon Reindriftsavtalen 2012/2013 sitt hovedmål er å legge til rette for økt markedsrettet produksjon og verdiskaping .	Eambbo njuovvan ja buvttadeapmi Boazodoallošiehtadusa 2012/2013 váldoulbmil lea oaččuhit áigái eanet márkanguvllot buvttadeami ja lasihit árvoháhkama .
Med enkelte satsøkninger videreføres de produksjonsavhengige tilskuddene .	Doarjagat mat leat čadnon buvttadeapmái joatkašuvvet smávit lassánemiiguin .
Denne videreføringen legger til rette for økt slakting og produksjon , og skaper en forutsigbarhet for den enkelte reindriftsutøver .	Joatkkašupmi addá vejolašvuođaid eambbo njuovvat ja buvttadit , mii fas addá eaŋkil boazobargái oadjebasvuođa ja einnostahttivuođa .
Lokalmatprogram Avtalen innebærer en avvikling av VSP-rein , og etablering av et program for reindriften tilsvarende Lokalmatprogrammet .	Báikkálaš borramušprográmma Šiehtadus mielddisbuktá ahte boazodoalu Árvoháhkanprográmma heaittihuvvo , ja ođđa prográmma ásahuvvo boazodoalu várás mii lea Báikkálaš borramušprográmma sullasaš .
Det nye programmet skal være tilpasset reinbedriftenes utfordringer .	Ođđa prográmma galgá heivehuvvot boazodoalu hástalusaide .
Samtidig skal reiselivsbasert næringsutvikling i reindriften , samt samarbeidstiltak mellom reindriften og foredlingsbedrifter inngå i programmet .	Prográmmas galget mielde boazodoalu mátkeealáhusa ovddidandoaimmat , ja nu maiddái ovttasbargodoaimmat gaskal boazodoalu ja reidenfitnodagaid .
Lærings- og omsorgsbaserte tjenester Partene er blitt enige om å etablere en egen ordning for lærings- og omsorgsbaserte tjenester i reindriften .	Oahppo- ja fuolahusbálvalusat Šiehtadallit leat ovttamielalaččat dasa ahte ásahit sierra oahppo- ja fuolahusbálvalusortnega boazodollui .
Avtalepartene ser på lærings- og omsorgsbaserte tjenester som et næringsrettet tiltak og en mulighet for reindriften til økt inntjening .	Šiehtadallit oidnet ahte oahppo- ja fuolahusbálvalusat leat ealáhusguvllot doaibmabijut mat sáhttet addit boazodollui lassi sisaboađu .
I tillegg vil en slik ordning bidra til å bygge et positivt omdømme omkring reindriften .	Dasa lassin lea dákkár ortnet mielde huksemin buori beaggima boazodoalu ektui .
Ordningen skal være tilpasset næringens kultur- og særegenhet .	Ortnet galgá heivehuvvot ealáhusa kultuvrii ja iešvuhtii .
Norske Reindriftsamers Landsforbund forhandlingsleder Nils Henrik Sara og Statens forhandlingsleder konstituert ekspedisjonssjef Anne Marie Glosli signerer avtalen .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi šiehtadallannjunuš Nils Henrik Sara ja Stáhta šiehtadallannjunuš gaskaboddosaš ekspedišuvdnahoavda Anne Marie Glosli vuolláičálliba šiehtadusa .
Norske Reindriftsamers Landsforbund forhandlingsleder Nils Henrik Sara og Statens forhandlingsleder konstituert ekspedisjonssjef Anne Marie Glosli .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi šiehtadallannjunuš Nils Henrik Sara ja Stáhta šiehtadallannjunuš gaskaboddosaš ekspedišuvdnahoavda Anne Marie Glosli .
Nr. : 165/10	Nr. : 165/10
Gledelig med enighet i Cancun	Illudahtti go jokse ovttamielalašvuođa Cancunas
- Jeg er glad for at sluttavtalen fra klimamøtet i Mexico er vedtatt .	- Mun lean ilus dál go dálkkádatčoahkkima loahppašiehtadus Mexicoas lea mearriduvvon .
Dette er et viktig skritt fremover i arbeidet mot klimaendringer , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Dát lea dehálaš lávki ovddasguvlui dálkkádatrievdademiid vuostá bargamis , dadjá stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
Det er vedtatt en god og balansert pakke av beslutninger i Cancun .	Cancunas leat ollu buori ja dássejuvvon mearrádusat .
Dette er et gjennomarbeidet kompromiss der alle land har fått gjennomslag for noe som er viktig for dem .	Dát lea gaskaneassoahpamuš man buot riikkat leat beassan váikkuhit áššiiguin mat sidjiide leat dehálačča .
Pakken er en forankring av Københavnavtalen , noe som har stor betydning for de videre klimaforhandlingene .	Soahpamuša vuođđun lea Københápman-soahpamuš , mii mearkkaša ollu joatki dálkkádatšiehtadallamiidda .
- Norge er spesielt fornøyd med at det er enighet om en mekanisme for å redusere utslipp fra avskoging i utviklingsland .	- Norga lea earenoamáš duhtavaš go leat olahan ovttamielalašvuođa mekanismmaid ektui mat galget dagahit nuoskkidangeahpideami earenoamážiid ovdánahttinriikkain .
Denne mekanismen vil gi viktige retningslinjer for skogsamarbeidet som ble etablert i Oslo i mai i år .	Dát mekanisma vuolggaha dehálaš njuolggadusaid vuovdeovttasbargui mii ásahuvvui Oslos dán jagi miessemánus .
Det er også gledelig at karbonfangst og – lagring har kommet inn under den grønne utviklingsmekanismen , som Norge har jobbet for lenge , sier Stoltenberg .	Maiddái lea illudahttin go ng. karbonafáhten ja – vuorkun dál gullá ruoná ovdánahttimekanisma vuollái , man ektui Norga guhkitáiggi lea bargan , lohká Stoltenberg .
Det er også enighet om etableringen av et grønt fond .	Maiddái leat soahpan ásahit ruoná foandda .
Sluttrapporten fra FNs høynivågruppe , som ble ledet av Stoltenberg og Etiopias statsminister Meles Zenawi , blir et viktig grunnlag for den videre diskusjonen om hvordan det grønne fondet skal fylles med penger .	ON alladáisijoavkku loahpparaporta , man Stoltenberg ja Etiopia stáhtaministtar Meles Zenavi leaba jođihan , šaddá leat dehálaš vuođđun digaštallamiidda ovddasguvlui movt ruoná fondii galggašii háhkat ruđaid .
- Avtalen skyldes i hovedsak det veldig gode Mexicanske lederskapet av prosessen og møtet i Cancun .	- Go leat nagodan soahpat de dat vuosttažettiin lea rápmi Mexicoi dasa movt sii leat jođihan proseassa ja čoahkkima Cancunas .
De har hatt en inkluderende prosess , og alle viste vilje til å inngå kompromisser for å samle seg om en vei framover .	Sii lea čađahan fátmmasteaddji proseassa , ja čájehan dáhtu olahit gaskaneassoahpamuša vai buohkat ovddasguvlui rahčet seamma guvlui .
Dette er avgjørende for de videre klimaforhandlingene , sier Stoltenberg .	Dát lea mearrideaddjin joatki dálkkádatšiehtadallamiidda , dadjá Stoltenberg .
- Cancun-avtalen bidrar til å gjenopprette tilliten til FN-prosessen og skaper nytt håp for at verdenssamfunnet kan løse klimakrisen .	- Cancun-šiehtadus fas ásaha luohttevašvuođa ON-prosessii ja dagaha ođđa doaivaga dasa ahte olles máilbmi nagoda čoavdit dálkkádatroasu .
Avtalen gir et godt grunnlag for å komme fram til en bindende klimaavtale , og dette er vi veldig fornøyd med , sier Stoltenberg .	Šiehtadus lea buorre vuođđun olaheames čadni dálkkádatšiehtadusa , ja dáinna mii hui duhtavačča , lohká Stoltenberg .
Enklere å bruke samisk i kommunikasjon med det offentlige	Almmolaš oktavuođain galgá šaddat álkit geavahit sámegiela
UTF-8 , som den heter , er en tegnsettstandard som kan representere mange flere tegn enn de tegnsettstandardene som mange offentlige IT-systemer bruker i dag , dette gjelder blant annet de samiske særtegnene .	Nu gohčoduvvon čálastandárda UTF- 8 lea čálastandárda mas leat olu eanet čálamearkkat go dálá čálastandárddas maid almmolaš DT-vuogádagat geavahit , ja dát guoská ee. sámegiela erenoamáš čálamearkkaide .
Flere offentlige registre kan ikke bruke de samiske tegnene i sine systemer , og dette går ut over kvaliteten på samiske navn , adresser og stedsnavn i kommunikasjon med samiske brukere .	Leat olu registarat mat eai sáhte geavahit sámi čálamearkkaid iežaset vuogádagain , ja sámi geavaheddjiid gulahallamis čuohcá dát sámi namaid , čujuhusaid ja báikenamaid kvalitehtii .
- Alle skal ha lik tilgang til de offentlige tjenestene og mer av kontakten med det offentlige skal foregå digitalt .	Buohkaide galget almmolaš bálvalusat olámuttos ja digitála geavaheapmi lassána ain eanet almmolaš oktavuođain .
Derfor er det viktig med standardisering av de offentlige systemene , slik at også samiske tegn skal kunne brukes og samiske navn og adresser kan skrives riktig , sier fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud .	Danne lea dehálaš standárdiseret almmolaš vuogádagaid , vai lea vejolaš geavahit sámi čálamearkkaid ja čállit riekta sámi namaid ja čujuhusaid , lohká ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud .
Alle statlige virksomheter er tidligere pålagt å bruke tegnstettstandarden UTF- 8 ved all nyutvikling eller større omlegginger av sine IT-systemer .	Buot stáhtalaš doaimmahusat leat juo ovdalis geatnegahttojuvvon geavahit UTF- 8 čálastandárdda jos nuppástuhttet dahje ođasmahttet iežaset DT-vuogádagaid .
I den reviderte standardiseringsforskriften , som regjeringen vedtok sist fredag , omfattes også kommunene av dette kravet .	Rievdaduvvon standárdanjuolggadusaid mielde , maid ráđđehus dohkkehii mannan bearjadaga , galget gielddat maiddái čuovvut dáid gáibádusaid .
Levetiden for offentlige IT-systemer er lang , inntil nye systemer tas i bruk , må kommunene fra 1. januar 2013 kunne bruke de seks nordsamiske særtegnene .	Dan sivas go almmolaš DT-vuogádagaid doaibmanáigi lea guhki , de leat gielddat geatnegahttojuvvon gávdnat čovdosiid guđa davvisámegiel erenoamáš čálamerkii ovdal ođđajagimánu 1. b. 2013 .
Statlige virksomheter må ha støtte for dette allerede 1. januar 2012 .	Stáhtalaš doaimmahusain galget dáidda gávdnot čovdosat juo ovdal ođđajagimánu 1.b.2012 .
I samisk sammenheng betyr dette at samiske tegn skal kunne brukes på nettsider , i elektroniske skjemaer og i kommunikasjonen med de samiske brukerne .	Sámi oktavuođas mearkkaša dát ahte sámi čálamearkkaid galgá sáhttit geavahit neahttasiidduin , elektronalaš skoviin ja gulahaladettiin sámi geavaheddjiiguin .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Ragnhild Enoksen :	Ragnhild Enoksen :
Ufrivillige pionerer i Nordreisa	Eahpedáhtolaš ovdavázzit Ráissas
Ragnhild Enoksen , Kvenangen 2003 ( Foto : Svein Lund )	Ragnhild Enoksen , Kvenangen 2003 ( Govva : Svein Lund )
Ragnhild Enoksen er født i 1950 og oppvokst i Kvenangen .	Ragnhild Enoksen lea riegádan 1950:s ja lea Návuonas bajásšaddan .
Hun har gått journalisthøgskole og har siden 1989 arbeidet som journalist i Nordlys med kontorsted i Nordreisa .	Son lea vázzán journalistaallaskuvlla ja lea 1989 ' rájes bargan journalistan Nordlys-aviissa Ráissa-kantuvrras .
Ragnhild Enoksen har skrevet ei rekke artikler i forskjellige tidsskrifter , bl.a. Menneske og miljø i Nord-Troms .	Ragnhild Enoksen lea čállán máŋga artihkkala iešguđet áigečállagis , earret iežá Menneske og miljø i Nord-Troms [ Davvi-Romssa historjásearvvi jahkegirji ] .
Hun er også en av forfatterne bak boka « Vår folkedrakt » , om sjøsamekofta i Loppa og Nord-Troms .	Girji čilge Láhpi ja Davvi-Romssa mearrasámegávtti . [ Gry Fors / Ragnhild Enoksen : Vår folkedrakt .
I denne artikkelen forteller hun om arbeidet hun sjøl var med på for å få i gang samiskundervisning i Nordreisa og intervjuer to tidligere elever om hvordan de ser på den samiskopplæringa de fikk .	Dán artihkkalis muitala barggus mas ieš lei mielde go váhnemat áŋgirušše fidnet sámegieloahpahusa johtui Ráissas , ja son jearahallá guokte ovddeš oahppi sudno oainnu sámegieloahpahussii , maid čuovuiga .
Vi var mødre og fedre fra fire familier .	Leimmet njeallje bearraša eatnit ja áhčit .
Vi ville at barna våre skulle lære samisk , og derfor kom vi sammen og skrev et brev til skolesjefen i Nordreisa .	Háliideimmet ahte min mánát galge oahppat sámegiela , ja danin čoahkkaneimmet reivve čállit Ráissa suohkana skuvlahovdii .
De eldste barna hadde gått på skolen et par år , de fleste gikk ennå i barnehagen .	Boarráseamos mánát ledje moadde jagi skuvlla vázzán , eatnašat ledje ain mánáidgárddis .
Brevet sendte vi den 6. september 1990 .	Reivve sáddiimet čakčamánu 6. b. 1990 .
Selv var jeg mor til Viktor som skulle begynne i første klasse høsten 1991 .	Ieš ledjen Viktora eadni , son galggai vuosttaš luohkkái álgit 1991 ' čavčča .
Kanskje kommunen skulle klare å få samiskundervisningen i gang fra det året .	Soaitá suohkan sáhttit sámegieloahpahusa fállat dien jagi rájes .
– Med tanke på hvor mange timer samisk jeg har hatt og hvor mange år jeg har brukt på faget , så har jeg lært utrolig lite , sier Viktor .	– Go smiehttá man galle diimmu sámegiella mus leat leamaš ja man galle jagi mun lean golahan dán fágii , de lean hui unnán oahppan , lohká Viktor .
I skrivende stund er han 20 år .	Son lea 20 jahkásaš go dán čálán .
Undervisningen kom i gang den høsten vi hadde håpet på , og han har hatt samisk i åtte grunnskoleår og i tre år på videregående .	Oahpahus bođii johtui dalle go leimmet sávvan , ja son lea čuvvon sámegieloahpahusa gávcci jagi vuođđoskuvllas ja golbma jagi joatkkaskuvllas .
Femten – tjue barn begynte med samisk det første året , kanskje en eller to av dem kan føre samtaler på samisk , skrive et brev eller lese en lengre tekst .	Vihttanuppelot – guoktelot máná álge sámegielain vuosttaš jagi , soaitá okta dahje guokte sis máhttit earáin sárdnut sámegillii , reivve čállit dahje guhkit teavstta lohkat .
Men det er ikke noe i veien med deres evne til å lære fremmede språk .	Muhto ii leat mihkkege boastut sin gálggas vierisgielaid oahppat .
Viktor snakker flytende engelsk og han klarer å gjøre seg forstått på thai .	Viktor sárdnu eŋgelasgiela bures ja gulahallá thai-gielain .
Engelsk har han lært på skolen .	Eŋgelasgiela lea skuvllas oahppan .
Thai fikk han grepet på de elleve månedene han var utvekslingselev i Thailand .	Thai oahpai dan oktanuppelot mánus go orui Thailandas lonohallanstudeantan .
– Det er synd at vi hadde så veldig lite motivasjon for samisk , sier han sjøl .	– Lea suddu go mis lei nu unnán dáhttu oahppat sámegiela , lohká ieš .
Jeg vet ikke hvor mye lyst jeg ville ha hatt til å lære samisk , om foreldrene mine kunne ha søkt om samisktimer da jeg var sju år .	In dieđe man stuora dáhttu mus livččii leamaš sámegiela oahppat , jus mat mu váhnemat livččiiga sáhttán ohcat sámegieldiimmuid munnje dalle go ledjen čiežajahkásaš .
Jeg vokste opp i Indre Kvænangen i 1950- og 60-årene .	Šadden bajás siskkit Návuonas 1950- ja 60-logus .
Rundt meg hørte jeg både samisk og finsk , men mest norsk .	Iežan birrasis gullen sihke sáme- ja suomagiela , muhto eanáš dárogiela .
Og far min igjen .	Ja de áhččán .
Den finske dialekten kvensk var morsmålet i barndomshjemmet hans .	Suomagiel suopman – kveanagiella lei su mánnávuođa siidda eatnigiella .
Der kunne samtalen også gå på samisk , når det dukket opp naboer og kjente som brukte samisk som dagligspråk .	Doppe sáhtte maid sártnodit sámegillii , go ihte ránnját ja oahppásat geat dien giela máhtte buoremusat .
I ungdomsårene fikk jeg venner som snakket samisk , og jeg begynte å leite etter lærebøker og samiskkurs , men nærmet meg førti før jeg tok eksamen i samisk som fremmedspråk på videregående skole .	Nuorravuođa jagiid mielde fidnejin ustibiid geat sárdno sámegiela , ja de álgen oahppogirjjiid ja sámegielkurssaid ohcat , muhto ledjen njealljelot jagi lahkoneamen ovdalgo válden sámegiela vierisgiellan joatkkaskuvlaeksámena .
Det var min bakgrunn da jeg undertegnet brevet til skolesjefen sammen med Willy Larsen , Anne Kirsten Mienna og Helene Olsen .	Dát lei mu duogáš go vuolláičállen reivve skuvlahovdii maid sáddejin ovttas Willy Larseniin , Anne Kirsten Miennain ja Helene Olseniin .
Anne Kirsten Mienna var den eneste av oss som snakket samisk , vi andre kunne lite og ingenting .	Anne Kirsten Mienna lei áidna mis , gii sámástii , mii iežát máhtiimet unnán dahje eat maidige .
Vi satt i stua hjemme hos Willy .	Mii čohkkádeimmet Willy orrunlanjas .
Vi skrev til kommunen og spurte om noen skoler i Nordreisa ga undervisning i samisk , og hvilke rettigheter barna hadde til undervisning i og på dette språket .	Mii čáliimet suohkanii ja jearaimet ledje go skuvllat Ráissas mat fálle sámegieloahpahusa , ja makkár vuoigatvuođat ledje mánáin fidnet oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
– Det er bedre å spørre enn å fortelle , mente Helfrid , kona til Willy , og tre uker etterpå fikk vi et svar .	– Lea buoret jearrat go muitalit , oaivvildii Helfrid , Willy eammi , ja golbma vahku maŋŋil oaččuimet vástádusa .
Hun svarte også at skolen kunne gi undervisning i samisk som fremmedspråk , som valgfag , hvis den hadde kompetente lærere i faget .	Vástidii maid , ahte skuvla sáhtii oahpahusa fállat sámegiella vierisgiellan-fágas , jus skuvllas lei gelbbolaš skuvllot .
Det punktet måtte vi få avklart litt nærmere .	Dása dárbbaheimmet dárkilut čilgehusa .
Helene Olsen , som bodde i Bakkeby og hadde en gutt som gikk på skolen i Rotsund , sto for kontakten og korrespondansen med skolekontoret .	Helene Olsen , guhte orui Sinjárggas ja geas lei bárdni gii váccii Guohcanuori skuvllas , doalai oktavuođa ja reivestattai skuvlakantuvrrain .
Jeg kan huske at hun kom litt nedslått til meg etter en samtale med pedagogisk konsulent .	Muittán go binnáš šlundin bođii mu lusa go lei sártnodan pedagogalaš konsuleanttain .
Skolene i Nordreisa hadde verken elever nok eller lærere for å begynne med samisk , men vi kunne jo bare søke .	Eai lean Ráissa skuvllain doarvái oahppit eai ge skuvllohat sámegieloahpahusain álgit , muhto sáhtiimet áinnas ohcat .
spurte hun , og vi søkte råd hos det som het Skoledirektøren i Troms såvel som hos Samisk utdanningsråd .	– Mii lea dás ávki ? jearai son , ja jearaimet de ráđiid sihke Romssa skuvladirektevrras ja Sámi oahpahusráđis .
Den 14. januar 1991 kom skoledirektøren i Troms og Grunnskolerådet til Nordreisa for å holde et møte i Sørkjosen om finsk som andrespråk .	Ođđajagemánu 14. b. 1991 bođiiga Romssa skuvladirektevra ja Vuođđoskuvlaráđđi Ráisii čoahkkinastit Reaššegeažis . Fáddá lei suomagiella nubbingiellan .
Om kvelden skulle de holde møte for foreldre og andre interesserte , og skrev til oss foreldre som ville ha samisk at det ville være ei høvelig anledning å ta opp våre ønsker .	Eahkedis lei čoahkkin váhnemiid ja iežá berošteddjiid várás , ja čálle midjiide geat háliideimmet sámegieloahpahusa ahte livččii vuogas vejolašvuohta sárdnut min sávaldagaid birra , maid .
– Dette er også avtalt med skolesjef Bjørn Olsen , skrev skoledirektør Harry Kvalvik .	– Dát lea maid šiehtaduvvon skuvlahoavda Bjørn Olseniin , čálii skuvladirektevra Harry Kvalvik .
Men hverken skolesjefen eller andre fra skolekontoret kom på møtet , og jeg vet ikke hvorfor .	Muhto ii boahtán skuvlahoavda ii ge oktage iežá skuvlakantuvrras čoahkkimii , ja mun in dieđe manne .
Men hit kom det flere familier som ønsket samisk enn vi som hadde sendt det første brevet til skolekontoret , og dette møtet satte fart i arbeidet vårt .	Muhto dohko bohte eanet bearrašat mat sihte sámegiela , go dat mat álggus ledje reivve čállán skuvlakantuvrii , ja čoahkkima boađus lei ahte min bargu ovdánii mealgat .
Etter møtet med skoledirektøren inviterte Ragnhild Enoksen andre foreldre til å gå sammen for å få samiskundervisning i Nordreisa .	Maŋŋil čoahkkima skuvladirektevrrain bovddii Ragnhild Enoksen eará váhnemiid ovttasbargui oaččuhit sámegieloahpahusa Ráisii .
Etter råd fra skoledirektøren selv , Harry Kvalvik , skrev åtte familier ved Storslett skole en felles søknad til Nordreisa skolestyre .	Skuvladirektevrra Harry Kvalvika rávvaga mielde čálle gávcci bearraša Hánssagietti skuvllas oktasaš ohcamuša Ráissa skuvlastivrii .
Selv skrev jeg en tilsvarende søknad for Viktor .	Ieš čállen seammalágán ohcamuša Viktora ovddas .
Han var den eneste eleven i Sørkjosen som skulle begynne med samisk det første året .	Son lei áidna oahppi Reaššegeaži skuvllas gii galggai sámegielain álgit vuosttaš jagi .
Helene Olsen ville vente og se hva vi fikk til svar før hun søkte om samiskundervisning til sin sønn på Rotsund skole .	Helene Olsen áiggui vuordit ja geahččat makkár vástádusa mii oaččuimet ovdal go ozai sámegieloahpahusa bárdnásis Guohcanuori skuvllas .
Skolestyret sier ja	Skuvlastivra cealká juo
Søknadene våre var korte og konkrete .	Ohcamušat ledje oanehaččat ja konkrehtat .
En måned etter de var sendt , kom de opp i skolestyret .	Mánu maŋŋil go daid sáddiimet , de šadde áššin skuvlastivrras .
Det måtte være minimum tre elever i gruppa og andrespråket skulle innføres i 2. klasse .	Eavttut ledje : galge leat unnimusat golbma oahppi joavkkus , ja nubbingieloahpahus galggai nuppi luohká rájes álgit .
Medlemmene i skolestyret strøk forbeholdet og vedtok at andrespråket kunne innføres fra 1. klasse .	Skuvlastivrra miellahtut sihkko eavttuid , ja mearridedje ahte nubbingieloahpahus álggahuvvo 1. luohká rájes .
Politikerne gikk helt og fullt med på ønsket vårt .	Politihkkárat mihte min sávaldagaide bienasta bitnii .
Slik kom samiskundervisningen i gang ved Storslett skole høsten 1991 og derfor måtte Viktor pendle med drosje fra Sørkjosen skole de timene han skulle ha samisk .	Ná de álggii sámegieloahpahus Hánssagietti ( Storslett ) skuvllas 1991 ' čavčča rájes , ja danin gárttai Viktor droššain johtit Reaššegeaži skuvllas go son galggai sámegieldiimmuide .
– Det var ikke så lett å være den eneste som skulle dra til en annen skole et par ganger for uka .	– Ii lean nu álki leahkit áidna gii galggai nuppi skuvlii mannat moatti geardde vahkus .
Noen av de andre elevene ertet meg for det , kanskje det var den siste rest av nedlatende holdninger og negative strømninger mot samisk .	Soames iežá oahppit hárde mu dán geažil , soaitá leat maŋimuš bázahussan bádjelgehččamis ja vašis sámevuođa vuostá .
Dessuten opplevde jeg det ikke som kult .	Dasa lassin ii lean « kuula » lohkat sámegiela .
I sju – åtte årsalderen vil barn gjøre det samme som de som setter normene i kameratflokken .	Čieža-gávcci-jahkásažžan áigot mánát dahkat seammá go ustitjoavkku jođiheaddjit dahket .
Året etterpå bestemte jeg meg for å lære litt mer samisk sjøl .	Jagi maŋŋil mearridin ieš maid oahppat binnáš eanet sámegiela .
Viktor og jeg flyttet til Karasjok der vi hadde mange venner og kjente .	Moai Viktoriin fárriime Kárášjohkii , gos ledje olu oahppásat ja ustibat .
– Der var det noe helt annet å ha samisk på skolen .	– Doppe gal lei áibbas iežá ášši lohkat sámegiela skuvllas .
Jeg skilte meg på ingen måte ut fordi jeg lærte det språket og læreren jeg fikk var flink og engasjert , sier Viktor .	In lean mangeláhkái iežálagán go ledjen sámegiela oahppame , ja skuvllot lei čeahppi ja áŋgir , lohká Viktor .
Men det første halve året slet han på skolen i Karasjok .	Muhto vuosttaš jahkebeali ražai gal Kárášjoga skuvllas .
Han var ny i klassen , noen plaget ham og han var stille og utenfor , helt til det kom enda en ny gutt i samme klasse .	Son lei ođas luohkás , soapmásat givssidedje su ja son lei jaskes , oktonas mánná gitta dassážii go bođii okta vel ođđa bárdni seammá luohkkái .
De ble kamerater og han ble godtatt i miljøet .	Soai šattaiga ustibat ja de Viktor maid dohkkehuvvui .
Høsten 1993 kom vi tilbake til Nordreisa , og nå var de mange nok til at skolestyret gikk med på å sette i gang undervisning i samisk på Sørkjosen skole .	1993 ’ čavčča bođiime fuotin Ráisii , ja dál ledje nu máŋggas geat háliidedje oahppat sámegiela ahte skuvlastivra mieđihii bidjat sámegieloahpahusa johtui maid Reaššegeaži skuvllas .
Willy Larsen sine eldste gutter gikk i første og andre klasse .	Willy Larsena boarráseamos bártniguovttos vácciiga vuosttaš ja nuppi luohká .
Men skolekontoret klarte ikke å skaffe lærer til de timene de skulle ha , ungene måtte fortsette å pendle til Storslett skole .	Muhto skuvlakantuvra ii nagodan skuvllohiid skáhppot gait diimmuide , mánát šadde ain johtit Hánsagietti ( Storslett ) skuvlii .
Det krever et puslespill som elever i første , andre og tredje klasse ikke klarer å holde styr på .	Dát gáibidii áige-bihttáspealu maid vuosttaš- , nubbe- ja goalmmátluohkálaččat eai máhttán čuovvut .
Sammen med læreren må de passe på å dra fra sin egne klassekamerater når samisk står på timeplanen .	Ovttas skuvllohiineaset ferteje muitit guođđit iežaset luohkkáustiibiid juohke háve go sámegiella lei diibmoplánas .
Den som husket tidspunktene best , var drosjesjåføren , som ofte sto utenfor skoleporten og ventet både vel og lenge .	Son gii buoremusat muittii áiggiid , lei drošševuoddji gii dávjá vurddii guhká skuvlla verráha olggobealde .
Læreren det året var mye borte , og et eller annet sted på veien forsvant beskjedene til elevene i Sørkjosen som skulle komme til Storslett .	Dán jagi lei maid skuvllot olu eret , ja dieđut Reaššegeaš-oahppiide geat galge Hánssagieddái johtit , jávke gosa nu .
Og undervisningen gikk ikke alltid på samme klasserom .	Iige oahpahus lean álo seamma luohkkálanjas .
Etter noen uker skjønte vi foreldre at dette ikke kunne fortsette .	Moadde vahku dáinna , de áddiimet mii váhnemat ahte ná ii sáhte joatkit .
Vi ba om at samisk ble utsatt til året etter .	Mii bivddiimet maŋideami nuppi jahkái .
Men jeg ga meg ikke .	Muhto mun in vuollánan .
Jeg ringte til den ene mulige læreren etter den andre og jeg maste på skolekontoret .	Mun riŋgedadden vejolaš skuvllot-taleanttaide , ja hoavrrestin vel skuvlakantuvrras .
Til slutt sa en elev på Nordreisa videregående skole ja til å undervise .	Loahpas válddii muhtun sámegieloahppi Ráissa joatkkaskuvllas badjelasas oahpahusa .
Han hadde samisk som fremmedspråk , som C-språk , på skolen , og syntes ikke selv at han var særlig kvalifisert .	Sus lei sámegiella vierisgiellan , C-giellan skuvllas , ja iežas mielas ii lean goit gelbbolaš dien bargui .
Skolen hadde elever med samisk som morsmål og andrespråk .	Skuvllas lei ohppiin sámegiella eatnigiellan ja nubbingiellan .
Men han hadde ledige timer , bil og en praktisk mulighet for å hjelpe oss .	Muhto sus ledje friddjadiimmut , biila ja geavatlaš vejolašvuohta min veahkehit .
Etter hvert viste det seg at han hadde godt lag med ungene .	Áiggi mielde vuosehuvvui ahte son lei čeahppi mánáiguin .
Og når det først kom en lærer , var det flere som ville ha undervisning i samisk .	Ja go juo lei skuvllot sajis , de ledje eambbosat geat háliidedje sámegieloahpahusa .
Elevene sier nei	Oahppit celket ii
Også ved Storslett skole hadde flere elever bedt om samisk , når undervisningen først kom i gang .	Hánssagietti skuvllas ledje maid eanet oahppit sihtan sámegiela , go juo oahpahus lei álgán .
Vi foreldre dannet en gruppe som skulle hjelpe til med å motivere barna .	Mii váhnemat vuođđudeimmet joavkku man ulbmil lei searvat mánáid movttiidahttimii .
Men klasseturer til Kautokeino , arrangementer på samefolkets dag og andre hyggestunder kunne ikke holde interessen oppe .	Muhto luohkkámátkkit Guovdageidnui , sámi álbmotbeaidoalut ja iežá suohtastallamat eai máhttán liikká doalahit movtta .
De første elevene trakk seg etter det første året .	Vuosttaš oahppit heite juo vuosttaš jagi maŋŋil .
I blant kunne noen finne på at de også skulle lære samisk .	Soames háve sáhtte soapmásat fuobmát ahte sii maid galge sámegiela oahppat .
De søkte og fikk delta i undervisningen , og sluttet gjerne året etter .	Sii ohce ja besse oassálastit oahpahussii , ja de heite fas jagi maŋŋil .
Få som begynte med samisk på småskoletrinnet , fortsatte helt til de kom til ungdomsskolen .	Eai nu ollosat sis geat álge sámegielain smávvaskuvladásis , joatkán gitta dassážii go nuoraidskuvlii álge .
Samiskelever fra Nordreisa på skoletur til Kautokeino .	Ráissa sámegieloahppit skuvlamátkkis Guovdageainnus .
Men et par år etter samiskundervisningen kom i gang på Storslett barneskole , begynte noen med språket på ungdomsskolen .	Muhto moadde jagi maŋŋil go sámegieloahpahus bođii johtui Hánssagietti mánáidskuvllas , álge soames nuoraidskuvlaoahppi sámegielain .
De trakk seg i samlet flokk fra undervisningen midt i et skoleår .	Gaikkat geassádedje oahpahusas gasku skuvlajagi .
Noen av dem begynte på nytt med språket da de startet på videregående .	Soapmásat álge fas gielain go álge joatkkaskuvlii .
Og det var ikke bare de negative holdningene fra klassekameratene som tok lærelysten fra ham .	Ii lean dušše luohkkáustibiid vuosteháhku mii su oahppomovttá válddii .
– Jeg følte at jeg ble tvunget til noe jeg ikke ville , og jeg reagerte med motvilje .	– Dovden ahte bággehallen masa nu maid in ieš háliidan , ja reagerejin vuosteháguin .
Det kan godt hende at det hadde vært bedre om samisk hadde vært obligatorisk for hele skolen .	Sáhttá leat nu ahte livččii buoret jus sámegiella livččii bákkolaš fága olles skuvllas .
Alle som snakker samisk , kan jo gjøre seg forstått på norsk .	Gaikkat geat sárdnot sámegiela , liikká máhttet dárogiela maid .
Men den motviljen jeg hadde da jeg var litt yngre , er borte nå .	Muhto lea jávkan vuosteháhku mii mus lei go ledjen nuorat .
Da jeg kom i ungdomsskolen , hadde samisk fått høyere status , og da jeg begynte på videregående var det absolutt ikke noe problem å ta samisktimer , sier han .	Go bohten nuoraidskuvlii , de lei sámegiella šaddan eanet statusgiellan , ja go joatkkaskuvlii álgen , ii lean ollege váttis lohkat sámegiela .
Ingen praktisk nytte	Ii makkárge geavatlaš ávki
– Jeg kunne litt samisk da jeg kom hit , men det forsvant fort .	Sihke mun ja mu oappát ja vieljat heittiimet etniin sámásteamis , in dieđe manne .
Både jeg og søsknene mine sluttet å snakke samisk med mamma , og jeg vet ikke hvorfor .	Soaitá leat heahpat go ii aktage iežá mánná min birrasis atnán giela , lohká son .
Kanskje det føltes flaut fordi ingen andre unger i miljøet vårt brukte det språket , sier han .	Sárdnunmáhttu ii leat boahtán fuotin , vaikko čuvvon sámegieloahpahusa miehtá vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla ge .
– Du lærer et språk i et samfunn der språket blir brukt .	– Don oahpat giela servvodagas gos giella adnojuvvo .
Jeg har lært samisk grammatikk , kultur og historie , men ikke å bruke språket i praktiske sammenhenger .	Lean oahppan sámi giellaoahpa , kultuvrra ja historjjá , muhto in leat oahppan giela atnit duohta eallimis .
Det hadde vært nyttig fordi jeg har mange nære slektninger i Kautokeino , sier unge Mienna og forteller at noen ganger hadde han også lyst å slutte med samiskundervisningen .	Livččii ávkkálaš go mus leat lagaš fuolkkit Guovdageainnus , lohká nuorra Mienna ja muitala ahte sus ge lei soames geardde miella heaitit sámegieloahpahusas .
– Storslett skole tok ikke samiskundervisningen alvorlig .	– Ii Hánssagietti skuvla váldán sámegieloahpahusa duođas .
Viktor sier noe av det samme : – Undervisningen i samisk var lite profesjonell og hadde ikke samme standard som andre fag .	Viktor dadjá sullii seamma : – Sámegieloahpahus ii lean profešunealla , ii doallan seammá dási go iežá fágat .
Lærerne våre var forskjellige .	Skuvlohat ledje iešguđetlagánat .
De fleste var dårlig kvalifisert til jobben , om ikke i samisk , så i pedagogikk .	Eatnašiin váillui gelbbolašvuohta , eai dáidde sámegiela ektui , muhto goit pedagogalaččat .
Vi hadde dårlige skolebøker mesteparten av tida .	Mis ledje fuones girjjit eanáš áiggi .
Jeg er sikker på at jeg hadde lært mer , og at min egen motivasjon ville blitt bedre , om ikke skolen og hele undervisningen hadde vært så utrolig uengasjerende .	Lean vissis das ahte livččen eanet oahppan , ja ahte iežan bargomiella livččii buoret , jus ii livčče skuvla ja olles oahpahusdilli nu hirbmat eahpemovttiidahtti .
Og den engasjerte oss ikke fordi den var så lite utfordrende .	Ii movttiidahttán min go ii hástalan min fágalaččat .
God videregående	Buorre joatkkaskuvla
De to guttene gir god karakter til Nordreisa videregående .	Bártniguovttos addiba buori árvosáni Ráissa joatkkaskuvlii .
– Der kom vi til en skole som satset på samisk .	– Bođiime skuvlii mii deattuhii sámegiela .
Vi fikk veldig flinke lærere og gode skolebøker .	Oaččuime hui čeahpes skuvlohiid ja buriid girjjiid .
Her stilte de klare krav til oss og vi måtte vise hva vi kunne , sier Rolf Erling .	Sii bidje čielga gáibádusaid munnuide , moai fertiime vuosehit maid máhtiime , lohká Rolf Erling .
Både han og Viktor valgte samisk som fremmedspråk .	Sihke son ja Viktor válljiiga sámegiela vierisgiellan .
De syntes ikke at de hadde grunnlag for noe mer .	Ii lean iežaska mielas vuođđu lohkat alit dásis .
Konfirmasjonsbilder av Rolf E. Mienna ( t.v. ) og Viktor Enoksen ( t.h. )	Konfirmašungovat ; Rolf E. Mienna ( g. b. ) og Viktor Enoksen ( o. b. )
– Da jeg begynte på videregående var det naturlig for meg å fortsette med samisk .	– Go álgen joatkkaskuvlii lei munnje lunddolaš joatkit sámegielain .
Det er bare trist at jeg ikke fikk mer igjen for de årene jeg sleit med språket i barneskolen .	Lea liikká váivi ahte in fidnen eanet ávkki daid jagiin maid rahčen gielain mánáidskuvllas .
Der kunne grunnlaget bli lagt og jeg kunne ha lært mye på kort tid , sier han og fortsetter : – Jeg har fått bedre kjennskap til samisk kultur og sterkere identitet enn jeg hadde hatt uten samiskfaget .	Doppe livččii sáhttán vuođđu biddjot , ja de livččen sáhttán olu oahppat oanehis áiggis . Mus lea buoret máhttu sámi kultuvrras ja nannosat identitehta , go dat mii mus livččii sámegielfága haga .
Men jeg har aldri snakket med noen på samisk , og jeg vet ikke om jeg noen gang kommer til å gjøre det .	Muhto in leat goassege sárdnon geainnage sámegillii , in ge dieđe šattan go goassege dan dahkat .
Akkurat nå har jeg ikke tenkt å lære mer .	Juste dál in siđa eanet oahppat .
Men om jeg skulle finne på å gjøre det , så stiller jeg ikke med helt blanke ark .	Muhto jus gávnnahivččen ahte áiggun , de in dárbbat áibbas álggus álgit .
Jeg har fått litt innsikt i grammatikken og lærerene sier jeg har god uttale , men jeg har dårlig ordforråd , sier han .	Lean oahpásnuvvan giellaoahpain , ja skuvllohat lohket ahte njuovčča lea sajis , muhto mus lea gáržžes sátnevuorká , lohká son .
Pionerer	Ovdavázzit
Viktor og Rolf Erling måtte være foregangsmenn , mer eller mindre ufrivillige pionerer etter ønske fra oss foreldre .	Viktor ja Rolf Erling fertiiga ovdavázzin , eanet dahje unnit eahpedáhtolaš ovdavázzin váhnemiid sávaldagaid mielde .
Alle barn i Norge har plikt å gå på skole og lære fag som blir oppfattet som nyttige og nødvendige for at samfunnet skal bestå .	Juohke mánná Norggas lea geatnegahtton skuvlla vázzit ja fágaid oahppat mat adnojuvvojit dehálažžan ja dárbbašlažžan servvodaga bissumii .
Vi krevde i tillegg at våre barn skulle lære samisk og være med å føre den samiske delen av samfunnet videre .	Mii gáibideimmet dasa lassin ahte min mánát galge sámegiela oahppat ja dan bokte leahkit mielde bisuheamen sámi servvodatoasi .
Vi mente også at de ville ha nytte og glede av å lære språket , for vi som ikke kunne det , følte det var et savn at vi aldri hadde lært det .	Mii maid oaivvildeimmet ahte sidjiide livččii ávkin ja illun giela oahppat , go mii geat eat máhttán , dovddaimet váilevuohtan ahte eat lean goassege dan oahppan .
Grunnskolen i Nordreisa delte ikke vår oppfatning .	Ráissa vuođđoskuvla ii lean minguin ovttaoaivvilis .
Ved hjelp av press fra oss foreldre , pålegg fra staten gjennom grunnskoleloven og skoledirektøren , og vedtak i skolestyret , satte de i gang undervisning .	Bidje oahpahusa johtui easkka maŋŋil go mii váhnemat leimmet dan gáibidan – stáhta lei geatnegahttán sin vuođđoskuvlalága ja skuvladirektevrra bokte ja skuvlastivra lei mearridan ahte nu galgá leat .
Den ble halvhjertet gjennomført .	Oahpahus čađahuvvui belohahkii .
Kanskje mest på grunn av lærermangel , og dernest på grunn av mangel på engasjement fra skoleadministrasjonen sin side .	Soaitá gait eanemus skuvllotváilli geažil , ja dasto maid danin go skuvlahálddahus ii beroštan doarvái .
I tillegg står språket svakt i miljøet , selv blant barn som ofte har kontakt med kamerater og slektninger som snakker samisk .	Dasa lassin lea sámegiella hui rašši báikkálaš birrasis , maid mánáid gaskkas geat dávjá dollet oktavuođa sámegielat ustiibiiguin ja fulkkiiguin .
De hører ikke samisk til daglig og de kan oppfatte det som et språk med liten praktisk betydning .	Eai gula sámegiela beaivválaččat , ja danin sáhttet dan oaidnit unnán ávkkálaš giellan . Ráissa joatkkaskuvla
I flere av nabokommunene har samisk stått og står fortsatt sterkere enn i Nordreisa .	Ráissa suohkanis leat ránnjásuohkanat gos sámegiela lea leamaš ja lea ain nannosat .
Troms fylkeskommune har gjort den til sin foregangsskole i samisk- og finskundervisningen .	Romssa fylkasuohkan lea dahkan Ráissa joatkkaskuvlla sáme- ja suomagieloahpahusa ovdavázziskuvlan .
Her får elevene undervisning i samisk som fremmedspråk , andrespråk eller morsmål .	Dáppe fállet sámegieloahpahusa vierisgiellan , nubbingiellan dahje eatnigiellan .
Herfra drives også fjernundervisning i samisk .	Dáppe fállet maid gáiddusoahpahusa sámegielas .
Samisklærer Ruth Larsen sier at interessen for samisk blant elevene varier , de siste årene har den økt .	Sámegielskuvllot Ruth Larsen muitala ahte ohppiid beroštupmi sámegielfágas molsašuddá , muhto maŋimuš jagiid lea lassánan .
Og en av samisklærerne var selv elev her for noen år siden .	Okta sámegielskuvllohiin lei ieš oahppi dáppe muhtun jagiid dassái .
– Vi har begynt å bruke samisk også utenfor klasserommene .	– Mii leat álgán sámegiela atnit maid luohkálanjaid olggobealde .
Når to som kan språket møtes , bruker vi det .	Go guovttis geat máhttiba giela deaivvadeaba , de atniba dan .
Skolen har skilting på to språk , og vi bruker det rett som det er på plakater og oppslag .	Skuvllas leat šilttat guktuid gillii , ja atnit maid sámegiela duollet dalle plakáhtain ja dieđuin heŋgehagaide .
Jeg er overbevist om at det øker elevenes lærelyst litte grann , sier Ruth Larsen .	Lean áibbas vissis das , ahte dát lokte ohppiid lohkanmovtta binnáš , lohká Ruth Larsen .
Samisk i hele Nordreisa	Sámegiella miehtá Ráissa
Etter 1991 har stadig flere skoler i Nordreisa begynt å tilby elevene undervisning i samisk .	1991 ' rájes leat eanet ahte eanet skuvllat fállagoahtán sámegieloahpahusa oahppiidasaset .
Inneværende skoleår ( 2004/2005 ) tar 59 elever samisk .	Dán skuvlajagi ( 2004/2005 ) lohket 59 oahppi sámegiela .
De går på Moan skole , Snemyr skole , Storslett skole , Oksfjord skole , Sørkjosen skole og Sappen skole .	Sii vázzet Moan skuvllas , Luomejeakki skuvllas , Hánssagietti skuvllas , Ákšovuona skuvllas , Reaššegeaži skuvllas ja Sáhpi skuvllas .
En av lærerne som underviser dem , har lærerutdanning fra Samisk høgskole i Kautokeino , den andre har tatt førskolelærerutdanning på den samme skolen .	Skuvllotguoktás geat sin oahpaheaba , lea nubbi vázzán dábálašoahpaheaddjioahpu Sámi allaskuvllas Guovdageainnus , nubbi ges lea váldán ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu seammá skuvllas .
Ti år etter samisk ble innført i grunnskolen i Nordreisa , fikk kommunen ei samisk barnehageavdeling .	Logi jagi maŋŋil go sámegielfálaldat álggahuvvui Ráissa suohkanis , de rabai suohkan sámi mánáidgárdeossodaga .
– Vi hadde kontakt med en del foreldre som ville ha samisk opplæring i barnehagen , og derfor undersøkte kommunen behovet .	– Mis lei oktavuohta soames váhnemiiguin geat sihte sámegiel oahpu mánáidgárddis , ja danin guorahalai suohkan dárbbu .
Det viste seg at ønsket var stort nok til å starte ei samisk barnehageavdeling , og den åpnet vi ved Sonjatun barnehage på Storslett høsten 2001 , forteller oppvekstsjef Berit Stien .	Bođii ovdan ahte dárbu livččii sámi mánáidgárdeossodaga álggahit , ja dan rabaimet Sonjatun mánáidgárddis Hánssagiettis 2001 ' čavčča , muitala bajásšaddanhoavda Berit Stien .
Avdelinga har 14 plasser som blir brukt av 16 barn .	Ossodagas leat 14 saji maid 16 máná atnet .
Blant de tre ansatte på avdelinga er foreløpig bare en assistent samisktalende .	Ossodaga golmma bargi gaskkas lea ain juo vuos dušše okta sámegielat assisteanta .
De to andre har begynt på kurs for å lære språket .	Dat guokte iežá bargi leaba sámegielkursii álgán .
– Noen av barna som går her kan nesten bare samisk , noen kan like mye samisk som norsk og noen kan bare norsk , forteller avdelingsleder Tore Johansen .	– Soames mánát dáppe máhttet measta dušše sámegiela , soames mánát máhttet seammá bures sámegiela ja dárogiela , ja soames mánát máhttet dušše dárogiela , muitala ossodatjođiheaddji Tore Johansen .
Framtida for samisk i Nordreisaskolene	Sámegiela boahtteáigi Ráissa skuvllain
Finsk og samisk har vært hjemmespråk i noen av bygdene i Nordreisa , og samisk blir brukt av reineierne som bor her om sommeren .	Suomagiella ja sámegiella leat leamaš siidagiellan soames Ráissa giliin , ja badjeolbmot geat dáppe orrot geasi , sámástit .
En gang i tida var Nordreisa del av et overgangsdistrikt , et område der staten satte i verk spesielle tiltak for å få en overgang fra bruk av samisk og finsk til norsk .	Goas nu lei Ráisa muhttásanguovllu oassin , doppe bijai stáhta erenoamáš doaimmaid johtui fidnet olbmuid heaitit atnimis sámegiela ja suomagiela , ja fidnet sin atnigoahtit duššefal dárogiela .
Myndighetene ville at begge språkene skulle bort .	Eiseválddit sihte jávkadit guktuid gielaid .
På 70–tallet begynte holdningen å snu .	70-logus jorgališgođii biegga .
Først ble finsk et skolespråk , først på videregående , deretter i grunnskolen .	Álggus šattai suomagiella skuvlagiellan , álggus joatkkaskuvllas , dasto vuođđoskuvllas .
I 1988 begynte Nordreisa videregående også å tilby undervisning i samisk , tre år seinere gjorde Storslett skole det samme .	1988:s Ráissa joatkkaskuvla fállagođii sámegieloahpahusa maid , golbma jagi maŋŋil čuovvulii Hánssagietti skuvla .
Jeg har fortalt hvordan vi som foreldre tok intiativ til den undervisningen og hvordan elevene opplevde den .	Lean muitalan govt mii váhnemat fidniimet johtui oahpahusa , ja govt oahppit dan vásihedje .
Seinere har interessen for samisk økt og spredd seg .	Maŋŋil lea beroštupmi sámegielas lassánan ja leavvan .
Nå er det samiskundervisning ved 6 – 7 forskjellige skoler i kommunen , og kommunen har en samisk barnehageavdeling .	Dál lea sámegieloahpahus 6–7 iešguđet skuvllas min suohkanis , ja suohkanis lea sámegielat mánáidgárdeossodat .
Lærerkompetansen er blitt bedre .	Skuvlohiid gelbbolašvuohta lea buorránan .
Men fortsatt er det mangel på fagfolk som kan språket , ikke minst på den samiske barnehageavdelinga .	Muhto ain leat menddo unnán sámegielat fágaolbmot , mii vuhtto erenoamážit sámi mánáidgárdeossodagas .
Og språket er lite synlig i det offentlige rom .	Giella lea unnán oidnosis almmolaš areanain .
I dag blir språket brukt i familier som har flyttet hit fra kommuner der språket står sterkere .	Dál adnojuvvo giella bearrašiin geat leat deike fárren suohkaniin gos giella lea nannosat go dáppe .
Om noen år vet vi om de som lærer språket i barnehagene og på skolene vil ta det i bruk utenfor skolestua , om de får nytte og glede av det .	Muhtun jagiid geahčen diehtit govt manná singuin geat dál ohppet giela mánáidgárddiin ja skuvllain – šaddet go sii sámegiela váldit atnui skuvlalanjaid olggobealde , šaddá go sidjiide sámegielmáhttu ávkin ja illun ?
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
EØS .	EES .
/ Efta-seksjonen inkl. EØS-sekretariatet	, / EFTA-sekšuvdna dás maiddái EES-čállingoddi
EØS-samarbeidet generelt og løpende arbeid med gjennomføringen av EØS-avtalen , EØS-koordineringsutvalget , Stortingets EØS-utvalg , EØS-komiteen og EØS-rådet .	EES-ovttasbargu oppalaččat ja oktilis bargu čađahit EES-šiehtadusa , EES-oktiiordnenjuogus , Stuorradikki EES-juogus , EES-lávdegoddi ja EES-ráđđi .
Gjennomføring av forordninger og direktiver m.v. .	Mearrádusaid ja direktiivvaid jna. čađaheapmi .
Saksområder i tilknytning til Det indre marked som faller utenom EØS-avtalen .	Áššesuorggit mat čatnasit Siskkit márkanii mii gahččá EES-šiehtadusa olggobeallái .
Oversettelse av EØS-rettsakter .	EES-riektedokumeanttaid jorgaleapmi .
Efta generelt og koordinering i UD av Eftas tredjelands ­samarbeid .	EFTA oppalaččat ja EFTA goalmmátriikaovttasbarggu oktiiordnen olgoriikadepartemeanttas .
Konsultativ komite samt parlamentarikerkomiteen i Efta / EØS.	Ráđđeaddi lávdegoddi ja vel EFTA / EESa parlamentarihkkárlávdegoddi .
Avdelingsdirektør Per S. Sjaastad	Ossodatirektevra Siri Sletner
Et bedre møte med det offentlige	Buoret oktavuohta almmolašvuođain
Regjeringen har som mål at innbyggere og næringsliv skal oppleve et bedre møte med det offentlige .	Ráđđehusa ulbmil lea , ahte ássit ja ealáhusat galget vásihit buoret gulahallama almmolašvuođain .
Digitalisering skal gjøre det enklere og raskere å forholde seg til forvaltningen .	Digitaliseren galgá dahkat álkibun ja jođánabbon gulahallat hálddahusain .
Forvaltningen skal i tillegg skrive klart og forståelig , og tilby tjenester som er brukervennlige .	Hálddahus galgá dasa lassin čállit čielgasit , nu ahte lea álki áddet , ja fállat bálvalusaid , mat leat vuohkkasat geavaheddjiide .
- Brukerne av offentlige tjenester skal få hjelp på en rask , forståelig og respektfull måte .	- Almmolaš bálvalusaid geavaheaddjit galget oažžut veahki johtilit , áddehahtti ja gutnejahtti vugiin .
Åpenhet er en forutsetning for at brukerne skal oppleve et bedre møte med det offentlige , sier Rigmor Aasrud .	Rabasvuohta lea eaktun dasa , ahte geavaheaddjit galget vásihit buoret oktavuođa almmolašvuođain , Rigmor Aasrud dadjala .
Av Digitaliseringsprogrammet ” På nett med innbyggerne ” går det frem at forvaltningen skal invitere brukere til å delta i utviklingen av tjenester , kunne si sin mening om tjenestetilbudet , eller få innsyn i det som gjøres i offentlig sektor .	Digitaliserenprográmmas , man namma lea ” På nett med innbyggerne ” ( Neahtas ássiiguin ) , celkojuvvo , ahte hálddahus galgá bovdet geavaheddjiid searvat bálvalusaid ovddideapmái . Geavaheaddjit galget beassat muitalit oainnuideaset bálvalusfálaldaga hárrái ja sii galget beassat oaidnit , mii almmolaš suorggis dahkkojuvvo .
Offentlige virksomheter skal ta utgangspunkt i brukernes ønsker og behov når de utvikler de offentlige tjenestene .	Almmolaš doaimmat galget ovddidit almmolaš bálvalusaid dan vuođul , maid geavaheaddjit sávvet ja dárbbašit .
På den måten vil regjeringen sikre en offentlig sektor som setter brukeren i sentrum .	Dan láhkai ráđđehus áigu sihkkarastit , ahte almmolaš suorggis atnet geavaheaddji mávssolažžan .
Aasrud mener digitalisering av forvaltningen vil gi bedre tjenester og raskere saksbehandlingstider i mange saker .	Aasrud oaivvilda , ahte hálddahusa digitaliseren buorida bálvalusaid ja oanida ollu áššiid meannudanáiggi .
- Det vil videre gjøre det enklere å samordne informasjon og tilby helhetlige tjenester .	– Dat mielddisbuktá maid , ahte lea álkit buohtalastit dieđuid ja fállat ollislabbo bálvalusaid .
Brukeren vil for eksempel slippe å oppgi de samme opplysningene flere ganger .	Geavaheaddji ii ovdamearkka dihte dárbbaš almmuhit seammáid dieđuid máŋgii .
Digitale tjenester er i tillegg tilgjengelige døgnet rundt , og man kan bruke tjenestene fra mobiltelefon , pc eller nettbrettet hjemme .	Digitála bálvalusat leat maid olámuttos birra jándora , ja bálvalusaid sáhttá geavahit mobiltelefovnnain , dihtoriin dahje neahtahiin ( nettbrett ) .
Brukere som trenger det , skal få hjelp til å bruke de digitale tjenestene .	Geavaheaddjit , geat dárbbašit veahki digitála bálvalusaid geavaheapmái , galget dan oažžut .
Regninger fra staten i nettbanken Det skal bli slutt på at å taste inn lange KID-numre når du skal betale regninger fra staten .	Stáhta rehkegat neahttabáŋkkus Ii galgga šat dárbbašit deattašit guhkes KID-nummiriid , go máksá rehkegiid stáhtii .
Regjeringen vil legge til rette for elektronisk faktura og autogiro til alle innbyggere som ønsker det .	Ráđđehus áigu bargat dan ovdii , ahte sáddegohtet elektrovnnalaš rehkegiid ja autogiruid buot ássiide , geat dan sávvet .
- Med elektronisk faktura fjerner vi en irritasjon for brukerne .	- Elektrovnnalaš rehkegiiguin mii jávkadit dakkár ášši , mainna olbmot giksašuvvet .
Alle som ønsker det , kan få fakturaen direkte i nettbanken i stedet for i papirkonvolutt i postkassen , sier fornyingsministeren .	Buohkat geat dan sávvet sáhttet oažžut rehkega njuolga neahttabáŋkui dan sadjái go báberkonfaluhtas poastakássii , ođasmahttinministtar dadjá .
Elektronisk faktura og automatisk trekk vil gjøre det enklere og raskere å betale regninger fra staten .	Elektrovnnalaš rehkegiin ja automáhtalaš máksimiin šaddá álkit ja jođánut máksit stáhta rehkegiid .
Nr. : 36/2011	Nr. : 36/2011
Et budsjett for å trygge arbeidsplasser , verdiskaping og velferd	Bušeahtain oadjebas bargosajit , árvoráhkadeapmi ja čálgu
- Budsjettforslaget for 2012 er innrettet for å trygge arbeidsplasser , verdiskaping og velferd framover .	- 2012 bušeahtain áigot sihkkarastit bargosajiid , árvoháhkama ja čálggu boahtteáiggis .
Budsjettet er tilpasset en økonomisk situasjon med stor internasjonal uro , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Bušeahtta lea heivehuvvon ruhtadillái , masa lea mihtilmas stuorra riikkaidgaskasaš eahpesihkarvuohta , finánsaministtar Sigbjørn Johnsen dadjala .
Den økonomiske situasjonen internasjonalt er usikker og det er utsikter til lav vekst .	Riikkaidgaskasaš ekonomiijas lea stuorra eahpesihkarvuohta , iige dilli oro buorráneamin lagamus áiggis .
Den urolige situasjonen i Europa viser hvor viktig det er å holde orden i budsjettpolitikken .	Eurohpá eahpesihkkaris dilli čájeha , ahte lea mávssolaš čavgadit stivret bušeahttapolitihka .
Situasjonen er lysere i Norge .	Norgga dilli ii leat nu vearrái .
Budsjettforslaget for 2012 er tilpasset en økonomisk utvikling med om lag normal vekst i fastlandsøkonomien og en arbeidsledigheten på om lag på dagens nivå .	2012 bušeahttaárvalus lea láhččojuvvon dakkár ruhtadili ovdáneapmái , mas nannánekonomiija ovdána sullii dábálaš láhkai ja bargguhisvuohta bissu sullii dálá dilis .
Budsjettforslaget innebærer en bruk av oljeinntekter som ligger 9,9 milliarder kroner over nivået i 2011 .	Bušeahttaárvalusa mielde geavahuvvošii 9,9 miljárdda kruvnno eanet oljoboađuin go 2011 .
Dette er 2,4 milliarder kroner under 4-prosentbanen .	Dat lea 2,4 miljárdda kruvnno 4-proseanttabána vuolábealde .
- Regjeringens politikk bygger på rettferdighet og fellesskap .	- Ráđđehusa politihka vuođđun lea politihkas vuoiggalašvuohta ja oktasašvuohta .
De offentlige velferdsordningene skal fornyes og utvikles , og Regjeringen vil bidra til et arbeidsliv der alle kan delta .	Almmolaš čálgoortnegiid áigot ođasmahttit ja ovddidit , ja Ráđđehus háliida bargat dakkár bargoeallima ovdii , masa buohkat sáhttet searvat .
Budsjettforslaget for 2012 gir kvalitetsheving og økt omfang av de brede fellesskapsløsningene innen helse , omsorg , skole og barnehage .	2012 bušeahttaárvalus mielddisbuktá gealboloktema ja viidásut oktasaš čovdosiid dearvvašvuođa , fuolaheami , skuvlla ja mánáidgárddi suorggis .
Justissektoren styrkes .	Láhkasuorgi nannejuvvo .
Det legges til rette for rettferdig fordeling og økt verdiskaping og utvikling i hele landet , sier Johnsen .	Olles riikkas áigot láhčit dilálašvuođaid dasa , ahte ovddut juohkásit vuoiggalaččat ja ahte árvoráhkadeapmi ja ovdáneapmi nanosmuvvá olles riikkas , Johnsen muitala .
- Arbeid gir den enkelte økonomisk selvstendighet og er det viktigste for å motvirke fattigdom , utjevne sosiale forskjeller og oppnå likestilling mellom kvinner og menn .	- Bargu addá olbmui ruđalaš iešbirgejumi ja lea mávssoleamos reaidu , mainna eastadit geafivuođa , dásset sosiála earuid ja juksat nissoniid ja albmáid ovttadássásašvuođa .
Det legges derfor opp til å videreføre det høye tiltaksnivået fra 2011 på om lag 71 200 tiltaksplasser i 2012 .	Áigumuš lea danin joatkit 2011 alla doaibmadásiin , nu ahte 2012 leat 71 200 doaibmasaji .
Regjeringen foreslår en jobbstrategi for personer med nedsatt funksjonsevne slik at flere skal komme i ordinært lønnet arbeid .	Ráđđehus árvala bargostrategiija olbmuide , geaid doaibmanávccat leat hedjonan , nu ahte eambbogat besset dábálaš bálkábargui .
Dette krever en langsiktig innsats .	Dat eaktuda guhkes áiggi áŋgiruššama .
Regjeringen foreslår en økning på 1 000 tiltaksplasser for personer med nedsatt arbeidsevne sammenlignet med 2011 , og at 500 tiltaksplasser knyttes til jobbstrategien .	Ráđđehus árvala lasihit 1000 eanet doaibmasaji go diibmá dakkár olbmuide , geaid bargonávccat leat hedjonan , ja ahte 500 doaibmasaji laktásit bargostrategiijai .
- En sterk og sunn kommuneøkonomi er en forutsetning for et godt velferdstilbud i hele landet .	- Gielddaid nana ja dearvvaš ruhtadilli lea buori čálgofálaldaga vuođđun olles riikkas .
Kommunesektoren har fått et betydelig økonomisk løft under denne Regjeringen .	Gielddaid ruhtadilli lea nannejuvvon čielgasit dán Ráđđehusa áigodagas .
Fra 2005 til 2011 anslås realveksten i de samlede inntektene til i overkant av 49 milliarder kroner , tilsvarende en årlig gjennomsnittlig realvekst på 2,7 prosent .	2005 rájes gitta 2011 rádjái árvaluvvojit oppalaš duohtaboađut lassánan badjelaš 49 miljárdda kruvnno , mii vástida 2,7 proseantta gaskamearálaš duohtalassáneami jahkái .
Om lag halvparten av inntektsveksten har kommet som frie inntekter .	Sullii bealli boađuid lassáneamis lea juolluduvvon friija boahtun .
- Regjeringen prioriterer omsorg for eldre og et godt helsetilbud .	- Ráđđehus vuoruha boarrásiid fuolaheami ja buori dearvvašvuođafálaldaga .
Eldreomsorgen skal gi trygghet og tjenester tilpasset den enkeltes behov .	Boarrásiid fuolahusas galget fállat oadjebasvuođa ja bálvalusaid , mat leat heivehuvvon ovttaskas olbmuid dárbbuide .
Regjeringen vil gi tilskudd til 12 000 sykehjems- og omsorgsplasser innen utgangen av 2015 .	Ráđđehus áigu doarjut 12 000 buhcciidsiidda- ja fuolahansaji 2015 loahpa rádjai .
I 2012 foreslås det å gi tilsagn om tilskudd til 1 500 flere plasser .	2012 árvalit juolludit doarjaga 1 500 sadjái eanet go diibmá .
- Regjeringen vil styrke sykehusenes økonomi slik at pasientbehandlingen kan økes med om lag 1,4 prosent .	- Ráđđehus áigo nannet buohcceviesuid ruhtadili , nu ahte sáhttet dikšut sullii 1,4 proseantta eanet divššohasaid .
Samhandlingsreformen følges opp med bevilgningsforslag på til sammen 740 millioner kroner , som er 150 millioner kroner mer enn i saldert budsjett 2011 .	Ovttasdoaibmaođastusa čuovvulit juolludanárvalusaiguin , mat fátmmastit oktiibuot 740 miljovnna kruvnno , mii lea 150 miljovnna kruvnno eanet , go 2011 salderejuvvon bušeahtas .
I tråd med reformen foreslår Regjeringen å overføre om lag 5,6 milliarder kroner fra helseforetakene til kommunenes rammetilskudd .	Ráđđehus árvala ođastusa áigumušaid mielde sirdit sullii 5,6 miljárdda kruvnno dearvvašvuođafitnodagain gielddaid rámmajuolludeapmái .
- Regjeringen satser på utdanning og framtidens arbeidstakere , fra grunnopplæring til voksenopplæring .	- Ráđđehus áŋgiruššá oahpu ja boahtteáiggi bargiid ovdii , vuođđooahpahusas gitta rávesolbmuid oahpahussii .
Det er et viktig mål at flest mulig gjennomfører videregående skole .	Lea mávssolaš ulbmil oažžut nu ollugiid go vejolaš čađahit joatkkaskuvlla .
Vi foreslår å videreføre og øke innsatsen for å motvirke frafallet , blant annet gjennom tiltak på ungdomstrinnet .	Mii árvalit ovddeš láhkai ja vel nannoseappot áŋgiruššat dan ovdii , ahte nuorat eai heaittáše gaskan , ja dan ovdii čađahit doaimmaid earret eará nuoraidskuvllas .
For å gjøre opplæringen mer praktisk , variert og utfordrende foreslås det å innføre valgfag for 8. trinn på ungdomsskolen fra høsten 2012 .	Árvalit čavčča 2012 rájes fállagoahtit válljenfága nuoraidskuvlla 8. luohká rájes , vai oahpahus šattašii geavatlaččat , máŋggabealagat ja hástalivččii eanet .
Det foreslås et høyt nivå på bevilgningen til kvalitetstiltak i grunnopplæringen .	Árvalit juolludit ollu doarjaga vuođđooahpahusa kvaliteahttadoaimmaide .
Regjeringen har økt utdanningskapasiteten for å ta høyde for økningen i ungdomskullene i årene fremover .	Ráđđehus lea lasihan oahppokapasitehta dan geažil , ahte nuoraid ahkejoavkkut leat stuorábut lagamus jagiid .
I 2012 foreslås det bevilget 240 millioner kroner til om lag 2 600 nye studieplasser som følge av tidligere opptrappinger og nye studentkull .	2012 árvalit juolludit 240 miljovnna kruvnno sullii 2 600 ođđa oahpposadjái , go fálaldat lea ovddežis viiddiduvvon ja leat boahtán ođđa studeantajoavkkut .
Videre foreslår Regjeringen å bevilge 242 millioner kroner til bygging av om lag 1 000 nye studentboliger i 2012 .	Ráđđehus árvala maid juolludit 242 miljovnna kruvnno sullii 1 000 ođđa studeantavistti huksemii 2012 .
- Målet om full barnehagedekning er oppnådd .	- Dievas mánáidgárdefálaldaga ulbmila mii leat juksan .
Finansieringsansvaret for barnehagene er overført til kommunene .	Mánáidgárddiid ruhtadanovddasvástádus lea sirdojuvvon gielddaide .
Regjeringen vil videreføre satsingen på barnehager og foreslår å øke rammetilskuddet til kommunene med om lag 637 millioner kroner til barnehageformål i 2012 .	Ráđđehus áigu ain áŋgiruššat mánáidgárddiid ovdii ja árvala lasihit gielddaid rámmadoarjaga sullii 637 miljovnnain kruvnnuin , mainna ruhtadit mánáidgárddiid .
- Regjeringen vil legge til rette for økt verdiskaping og utvikling i hele landet .	- Ráđđehus áigu láhčit dilálašvuođaid dasa , ahte árvoráhkadeapmi ja ovdáneapmi lassána olles riikkas .
Det foreslås å øke bevilgningene til veg og jernbane med henholdsvis 1,2 milliarder kroner og om lag 1 milliard kroner fra det høye nivået i saldert budsjett 2011 .	Árvalit lasihit geainnuid ja ruovdemáđiid doarjagiid 1,2 miljárddain kruvnnuin ja 1 miljárddain kruvnnuin dan alla dási ektui , mii lei 2011 salderejuvvon bušeahtas .
Jordbruksavtalen for 2012 gir grunnlag for en positiv utvikling i næringen .	2012 eanandoallošiehtadusa vuođul ealáhus beassá bures ovdánit .
Det foreslås 1 500 millioner kroner i økt egenkapital i Investinor AS .	Árvalit juolludit 1 500 miljovnna kruvnno Investinor AS iežaskapitála lasiheapmái .
Regjeringen prioriterer utvikling av offentlige digitale tjenester slik at kvaliteten på forvaltningen kan økes .	Ráđđehus vuoruha almmolaš digitála bálvalusaid ovddideami , nu ahte hálddašeami kvaliteahta sáhttet buoridit .
- Regjeringen gjennomfører Kulturløftet med sikte på å nå målet om at 1 pst. av statsbudsjettets utgifter skal benyttes til kulturformål innen 2014 .	- Ráđđehus čađaha Kulturloktema dainna ulbmliin , ahte 1 pst. stáhtabušeahta goluin geavahuvvošedje kulturulbmiliidda ovdal 2014 .
Bevilgningene til tiltak som inngår i Kulturløftet foreslås økt med til sammen 537 millioner kroner , herunder 387 millioner kroner i økte bevilgninger på Kulturdepartementets budsjett .	Árvalit lasihit Kulturloktemii gullevaš doaimmaid juolludemiid oktiibuot 537 miljovnnain kruvnnuin , mas 387 miljovnna kruvnno lasáhus juolluduvvo Kulturdepartemeantta bušeahtas .
- Regjeringens budsjettforslag realiserer og fullfører hovedmålene i langtidsplanen for Forsvaret for 2009-2012 .	- Ráđđehusa bušeahttaárvalus ollašuhttá Suodjalusa 2009-2012 guhkes áiggi plána váldoulbmiliid .
- Regjeringen viderefører den betydelige satsingen på klima- og miljøtiltak i 2012 . Blant miljø- og klimatiltakene foreslås prioritert i 2012 tiltak mot avskoging og forringelse av skog i utviklingsland , kjøp av klimakvoter , omlegging av bilavgifter , styrket kollektivtrafikk og jernbaneutbygging , støtte til fornybar energi og energieffektivisering , samt sikring av naturmangfoldet .	- Ráđđehus áŋgiruššá ain nannosit dálkkádat- ja birasdoaimmaid ovdii 2012. 2012 árvalit vuoruhit biras- ja dálkkádatdoaimmaid , maiguin hehttejit mehciid jávkama ja goarráneami ovdánanriikkain , dálkkádateriid oastima , biiladivadiid rievdadeami , oktasaš johtalusa nannema ja ruovdemáđiid huksema , ođasmuvvi energiija doarjuma ja energiijabeavttálmahttima , ja maiddái luonddu máŋggabealatvuođa sihkkarastima .
- Regjeringen prioriterer tiltak for et tryggere samfunn .	- Ráđđehus vuoruha doaimmaid , maiguin servodaga dahket oadjebassan .
Det foreslås å øke bevilgningene til politi og påtalemyndighet med til sammen 696 millioner kroner , hvorav 164 millioner kroner gjelder tiltak direkte knyttet til 22. juli 2011 .	Dat árvala juolludit politiijai ja áššáskuhttineiseválddiide oktiibuot 696 miljovnna kruvnno eanet , mas 164 miljovnna kruvnno geavahuvvojit doaimmaide , mat laktásit suoidnemánu 22. b. 2011 daguide .
Viktige satsinger i politiet er økt bemanning , IKT-tiltak og fortsatt høyt opptak ved Politihøgskolen .	Mávssolaš áŋgiruššamiid olis lasihit politiijaid logu , IKT-doaimmaid ja eanet studeanttaid ohppuiváldima Politiijaallaskuvlii .
Budsjettforslaget legger til rette for at alle nyutdannede fra Politihøgskolen sommeren 2012 skal tilbys jobb i politiet .	Bušeahttaárvalusas evttohit fállat politiijabarggu buohkaide , geat gerget Politiijaallaskuvllas geassit 2012 .
Videre foreslår Regjeringen å øke bevilgningene til anskaffelsesprosjektet for nye redningshelikoptre og til vedlikehold av dagens redningshelikoptre med til sammen 90 millioner kroner .	Ráđđehus árvala maid lasihit ođđa gádjunhelikopteriid háhkanprošeavtta juolludemiid ja dálá gádjunhelikopteriid bajásdoallama oktiibuot 90 miljovnnain kruvnnuin .
Den 22. juli 2011 ble Norge rammet av angrep mot regjeringskvartalet og AUFs sommerleir på Utøya .	Suoidnemánu 22. b. 2011 Norgga ráđđehusgoartil ja AUF geasseleaira Utøyas fallehuvvojedje .
I alt 77 mennesker omkom .	Oktiibuot 77 olbmo jápme .
Mange ble skadet og de materielle ødeleggelsene er omfattende .	Ollugat vaháguvve ja ávnnaslaš vahágat leat stuorrát .
Regjeringen har iverksatt en rekke tiltak for å håndtere situasjonen .	Ráđđehus lea álggahan ollu doaimmaid , maiguin hálddašit dili .
Regjeringen foreslår at det bevilges 674,4 millioner kroner i 2012 til utgifter som følge av angrepene .	Ráđđehus árvala juolludit 674,4 miljovnna kruvnno 2012 goluide , mat laktásit fallehemiide .
I hovedsak er forslaget knyttet til økte ressurser til politi- og påtalemyndighet , voldsoffererstatning , psykososial oppfølging i kommunene og sikring og rehabilitering av skadede bygninger .	Eanaš juolludeamis árvaluvvo geavahuvvot politiija- ja áššáskuhttineiseválddi lassánan návccaide , veahkaválddi gillán olbmuid buhtadusaide , psykososiála čuovvuleapmái gielddain ja biliduvvon visttiid sihkkarastimii ja ođđasit ceggemii .
- For å skaffe handlingsrom i budsjettet foreslår Regjeringen enkelte innsparingstiltak .	- Ráđđehus árvala muhtin seastindoaimmaid , vai oažžu buoret doaibmamuni bušehttii .
Dette gjelder blant annet nominell videreføring av barnetrygdsatsene og forslag om reduserte bevilgninger til regional utvikling .	Dat guoská mánnaoadjoeriid nominála bisuheapmái ja árvalit maid geahpedit guovlluovdánahttindoarjagiid .
I tillegg foreslår Regjeringen å reversere endringene i dagpenge- og permitteringsregelverket som ble vedtatt i forbindelse med Regjeringens tiltakspakke i 2009 .	Ráđđehus árvala maid bissehit beaiveruhta- ja bággoluopmonjuolggadusaid , maid Ráđđehus mearridii 2009 doaibmabáhkas . Árvalit maid unnit seastimiid sierra departemeanttaid surggiin .
Nr. : 52/2010	Nr. : 52/2010
Et budsjett for arbeid og velferd	Barggu ja čálggu bušeahtta
– Norge har klart seg bedre enn de fleste andre land gjennom finanskrisen .	– Norga lea birgen buorebut go eanaš eará riikkat finánsakriissas .
En hovedoppgave for den økonomiske politikken er å holde sysselsettingen oppe og arbeidsledigheten nede .	Ekonomalaš politihka váldodoaibmamuš lea doalahit barggaheami badjin ja barggohisvuođa vuollin .
Dette har vi lykkes godt med .	Das mii leat bures lihkostuvvan .
Nå bygger vi videre på disse gode resultatene .	Dál mii hukset viidáseappot dáid buriid bohtosiid ala .
Statsbudsjettet for 2011 er et ansvarlig budsjett for å sikre arbeidsplasser , velferd og verdiskaping , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Jagi 2011 stáhtabušeahtta lea ovddasvástideaddji bušeahtta mii sihkkarastá bargosajiid , čálggu ja árvobuvttadeami , cealká finánsaministtar Sigbjørn Johnsen .
Avstanden anslås til om lag 7,4 milliarder kroner i budsjettet for 2011 .	Gaska meroštallojuvvo sullii 7,4 miljárdda ruvdnui jagi 2011 bušeahtas .
Dette er viktig både av hensyn til aktivitet og sysselsetting i konkurranseutsatte næringer og til den langsiktige bærekraften i offentlige finanser , sier finansministeren .	Dát lea dehálaš sihke doaimmaid ja barggaheami hárrái gilvovuloš ealáhusain ja guhkesáigásaš ceavzilvuođa hárrái almmolaš ruhtadiliin , dadjá finánsaministtar .
Grunnlaget for velferden legges gjennom vår felles arbeidsinnsats .	– Buorredilálašvuođa vuođđu boahtá min oktasaš bargamis .
Arbeid til alle er derfor et hovedmål for Regjeringen .	Danne lea bargu buohkaide Ráđđehusa váldoulbmil .
Arbeid gir den enkelte økonomisk selvstendighet og er det viktigste virkemiddelet for å motvirke fattigdom og utjevne sosiale forskjeller .	Bargu addá ovttaskas olbmui ekonomalaš iehčanasvuođa ja dat lea deháleamos váikkuhangaskaoapmi go áigumuš lea caggat geafivuođa šaddamis ja dásset sosiála erohusaid , cealká finánsaministtar Sigbjørn Johnsen .
Investeringer i den framtidige arbeidskraften er en av våre viktigste oppgaver .	Investeremat boahtteáigásaš bargofápmui leat okta min deháleamos doaibmamušain .
Innsatsen på skole- og utdanningsområdet blir derfor styrket blant annet slik at flere kan fullføre videregående opplæring .	Nu lasihuvvo ge áŋgiruššan skuvla- ja oahpahussuorggis earret eará nu ahte eanebut sáhttet čađahit joatkkaoahpahusa .
Regjeringen legger til rette for et inkluderende arbeidsliv der alle som har mulighet kan delta .	Ráđđehus láhčá dilliid nu ahte šaddá searvadeaddji ealáhuseallin masa buohkat sáhttet searvat .
Regjeringen foreslår derfor å opprettholde et høyt nivå på arbeidsmarkedstiltakene , øke bevilgningene til kvalifiseringsprogrammet for personer med varig nedsatt arbeids- og inntektsevne , og styrke tilskuddsordninger som bidrar til økt kompetanse i arbeidslivet , sier finansministeren .	Danne árvala Ráđđehus doalahit bargomárkandoaibmabijuid alla dásis , lasihit juolludusaid gealbudanprográmmaid daid olbmuid várás geain leat hedjonan bargonávccat ja dinennávccat ja šaddan bissovažžan ja nannet doarjjaortnegiid mat váikkuhit gelbbolašvuođa lassáneapmái ealáhusain , dadjá finánsaministtar .
– Statsbudsjettet for 2011 er også et budsjett for å styrke velferden .	– Jagi 2011 stáhtabušeahtta lea maiddái bušeahtta mii nanne buorredilalašvuođa .
Helse- og omsorgstilbudet betyr mye for den enkeltes levekår og livsutfoldelse , og er en viktig forutsetning for et godt samfunn , sier finansministeren .	Dearvvasvuođa- ja fuollafálaldat leat mávssolaččat juohke olbmo eallindillái ja eallindássái , ja dat lea buori servodaga dehálaš eaktu , dadjá finánsaministtar .
Helseforetakenes inntekter økes reelt med 1 milliarder kroner .	Dearvvasvuođafitnodagaid sisaboađut lassánit duođas 1 miljárdda ruvnnuin .
Det betyr at flere pasienter får behandling .	Dat mearkkaša ahte eanet buohccit ožžot divššu .
Bevilgningene til helseforetakene gir rom for økt aktivitet og modernisering av bygg .	Juolludusat dearvvasvuođafitnodagaide sáhttet vuolggahit doaimmaid ja visttiid ođasmahttimiid nu ahte visttit šaddet ođđaigásaččat .
Tiltakene mot rusmiddelmisbruk styrkes og Omsorgsplan 2015 følges opp med blant annet forslag om investeringstilskudd til flere nye sykehjemsplasser og omsorgsboliger .	Doaibmabijut gárrenmirkkuid geavaheami vuostá nannejuvvojit ja Fuollaplána 2015 čuovvoluvvo earret eará árvalusain addit investerendoarjagiid eanet ođđa buohcciidruoktosajiide ja fuollavisttiide .
I tillegg foreslås det å øke bevilgningene til samhandlingstiltak .	Dan lassin árvaluvvo juolludit eambbo ruđaid ovttasdoaibmandoaibmabijuide .
Kommunesektoren har ansvaret for sentrale velferdstjenester .	Gieldasuorggis lea ovddasvástádus guovdilis čálgobálvalusain .
En bærekraftig kommuneøkonomi er en forutsetning for et godt velferdstilbud i hele landet .	Ceavzilis gieldaekonomiija lea eaktu buori čálgofálaldahkii miehtá riikka .
Vi øker bevilgningene til omsorg og velferd i kommunene med 5,7 milliarder kroner .	Mii lasihit juolludusaid fullii ja čálgui gielddain 5,7 miljárdda ruvnnuin .
Veksten er regnet i forhold til inntektsanslaget for 2010 i Revidert nasjonalbudsjett 2010 .	Šaddu lea rehkenastojuvvon jagi 2010 sisaboahtomeroštallama ektui Reviderejuvvon nationálabušeahtas .
Det er den mest omfattende omleggingen fra øremerking til rammetilskudd siden innføringen av inntektssystemet for kommunesektoren i 1986 .	Dat lea stuorámus nuppástuhttin merkemis rápmadoarjagii dan rájis go gieldasuorggi sisaboahtovuogádat doaibmagođii jagi 1986 .
Forskjellene i samfunnet skal reduseres .	Erohusat servodagas galget unniduvvot .
Tiltakene i Regjeringens handlingsplan mot fattigdom føres videre , og det foreslås økte bevilgninger til målrettede tiltak for å redusere fattigdom i 2011 .	Ráđđehusa doaibmaplána doaibmabijut mat galget váikkuhit geafivuođa vuostá , galget jotkojuvvot , ja árvaluvvojit stuorát juolludusat ulbmillaš doaibmabijuide mat galget geahpedit geafivuođa jagi 2011 .
Forslag om økte utgifter til tiltak mot rusmiddelmisbruk bidrar også til å utjevne forskjeller .	Evttohus geavahit eambbo ruđaid doaibmabijuide gárrenmirkkuid geavaheami vuostá veahkeha maiddái dásset erohusaid .
Regjeringens barnehagesatsing har gitt resultater .	Ráđđehusa mánáidgárdeáŋgiruššamis leat leamaš bohtosat .
Fra 2009 er det innført en lovfestet rett til barnehageplass .	Jagi 2009 rájis lea leamaš lágas mearriduvvon vuoigatvuohta mánáidgárdesadjái .
I statsbudsjettet for 2011 foreslår Regjeringen å øke bevilgningene til barnehager med til sammen knapt 1,9 milliarder kroner nominelt fra saldert budsjett 2010 .	Jagi 2011 stáhtabušeahtas árvala Ráđđehus lasihit juolludemiid mánáidgárddiide buohkanassii masá 1,9 miljárdda ruvnnuin jagi 2010 sáldejuvvon bušeahta ektui .
Foreldrebetalingen for barnehageplass reduseres reelt ved at maksimalprisen videreføres nominelt uendret fra 2010 til 2011 .	Váhnenmáksu mánáidgárdesaji ovddas vuoliduvvo duođas go bajimusmáksu jotkojuvvo nuppástuhtekeahttá jagis 2010 jahkái 2011 .
Regjeringen vil legge til rette for økt verdiskaping og utvikling i hele landet .	Ráđđehus áigu láhčit diliid nu ahte árvobuvttadeapmi ja ovdáneapmi lassánit miehtá riikka .
Den økonomiske veksten må forenes med en bærekraftig utvikling .	Ekonomalaš šaddu ferte ovttastuvvot ceavzilis ovdánemiin .
Det foreslås økte bevilgninger til NTP-formål innen veg , jernbane og sjøtransport med 2,6 milliarder kroner fra det høye nivået i saldert budsjett 2010 .	Árvaluvvojit lassánan juolludusat NJP-ulbmiliidda nugo geainnuide , ruovdemáđiide ja mearrajohtalussii 2,6 miljárdda ruvnnuin alla dásis jagi 2010 sáldejuvvon bušeahta ektui .
Det foreslås 2,8 milliarder kroner til distrikts- og regionalpolitiske tiltak på Kommunal- og regionaldepartementets budsjett .	Evttohuvvo juolludit 2,8 miljárdda ruvnnu boaittobeliidpolitihkalaš ja regionálapolitihkalaš doaibmabijuide Gielda- ja guovlodepartemeantta bušeahtas .
I tillegg foreslås det økte utgifter på en rekke andre områder som også betyr mye for realiseringen av Regjeringens distriktspolitiske mål , herunder styrking av kommuneøkonomien , jord- og skogbruk , samt tiltak i nordområdene .	Dan lassin árvaluvvo lasihit goluid arvat eará surggiin mat maiddái mearkkašit ollu Ráđđehusa beaittobeallepolitihka ulbmiliid ollašuhttimii , ja maiddái gielddaekonomiija , eanadoalu ja meahccedoalu nannemii ja doaibmabijuid nannemii davviguovlluin .
Budsjettforslaget har en klar og framtidsrettet miljøprofil .	Bušeahttaárvalusas lea čielga ja boahtteáigásaš birasprofiila .
Energisektoren prioriteres gjennom satsing på fornybare energikilder , forskning og utvikling av teknologi for karbonfangst- og lagring .	Energiiijasuorgi vuoruhuvvo go návccat biddjojuvvojit ođasmuvvi energiijagálduide , karbonasirrema ja-vurkema dutkamii ja ovddideapmái .
Klimaforliket i Stortinget og Regjeringens varslede satsing på tiltak mot avskoging og skogforringelse i utviklingsland følges opp .	Dálkkádatsoahpamuš Stuorradikkis ja Ráđđehusa dieđihuvvon áŋgiruššan doaibmabijuiguin mat galget geahpedit vuvddiid jávkama ja billašuvvama bázahallan riikkain , čuovvoluvvojit .
Regjeringen foreslår å øke bevilgningene til politi og påtalemyndighet med til sammen nesten 550 millioner kroner nominelt sammenliknet med saldert budsjett 2010 .	Ráđđehus árvala lasihit juolludusaid politiijii ja áššáskuhttineiseváldái oktiibuot measta 550 milj. ruvnnuin jagi 2010 sáldejuvvon bušeahta ektui .
Økt bemanning i politiet er en hovedprioritet innenfor justissektoren .	Eambbo virggit politiijii lea váldovuoruhus justiisasuorggis .
Nr. : 69/2009	Nr. : 69/2009
Et budsjett for arbeid , velferd og miljø	Olbmuid barggu , buorredilálašvuođa ja birrasa bušeahtta
Regjeringens hovedmål er å sikre fortsatt lav arbeidsledighet i Norge , og budsjettforslaget for 2010 er et godt grunnlag for oppgang i norsk økonomi framover .	Ráđđehusa váldoulbmil lea sihkkarastit ain ovddas guvlui uhccán bargguhisvuođa Norgii , ja jagi 2010 bušeahttaárvalus lea buorre vuođđu Norgga ekonomiija boahttevaš ovdáneapmái .
I budsjettforslaget fremmer Regjeringen tiltak for å styrke helse , omsorg , skole og barnehage .	Bušeahttaárvalusas Ráđđehus ovddida doaibmabijuid mat galget nanusmahttit dearvvasvuođa , fuola , skuvllaid ja mánáidgárddiid .
Forskjellene i levekår utjevnes .	Olbmuid eallindilleerohusat dássejuvvojit .
Innsatsen for samferdsel , miljø , utvikling og forskning øker betydelig .	Áŋgiruššamat mat ovddidit johtalusa , birrasa , ovddideami ja dutkama , lassánit mearkkašahtti ollu .
- Den internasjonale finanskrisen og tilbakeslaget i verdensøkonomien har stilt norsk økonomi overfor store utfordringer .	- Riikkaidgaskasaš finánsaváttisvuođat ja máilmmeekonomiija čuolmmat ja bissáneapmi leat garrasit hástalan Norgga ekonomiija .
I Norge har vi svart med målrettede og kraftfulle tiltak i finansmarkedene , og raskt dreid den økonomiske politikken i svært ekspansiv retning .	Norggas mii leat vástidan ulbmálaš ja beaktilis doaibmabijuid álggahemiin finánsamárkaniin , ja árrat stivren ekonomalaš politihka hui álššalažžan .
Dette gir resultater .	Dat buktá bohtosiid .
Utslagene av finanskrisen og det internasjonale tilbakeslaget er blitt mindre i Norge enn i mange andre land .	Finánsaváttisvuođaid váikkuhusat ja riikkaidgaskasaš goahcamat leat šaddan unnibut čuohcit Norgii go máŋgga eará riikii .
Arbeidsledigheten i Norge er nå den laveste i Europa , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Norggas bargguhisvuohta lea Eurohpá vuolimus , cealká finánsaministtar Kristin Halvorsen .
- Det er klare tegn til at den økonomiske aktiviteten er på vei oppover igjen .	- Čielga mearkkat leat dasa ahte ekonomalaš doaibma lea fas lassáneamen .
Likevel ventes ledigheten å øke noe også fra i år til neste år .	Dattetge vurdojuvvo bargguhisvuohta lassánit veaháš dán jagis boahtte jahkái .
Regjeringen har derfor funnet det riktig å legge opp til et svakt ekspansivt budsjett for 2010 .	Ráđđehus lea danne gávnnahan buoremussan ráhkadit veaháš álššaleappoš bušeahta jahkái 2010 .
- Handlingsregelen åpner for at bruken av oljeinntekter det enkelte år kan avvike fra den langsiktige trenden , for å bidra til å jevne ut svingninger i økonomien .	- Doaibmannjuolggadus rahpá dan vejolažžan , ahte oljoboađuid geavaheapmi muhtun jagiid sáhttá spiehkastastit guhkesáigásaš sojus , vai lea vejolaš dásset ekonomiija rievddaldemiid .
Finanskrisen og det kraftige internasjonale tilbakeslaget har gjort det nødvendig å benytte denne handlefriheten , og det vil vi også gjøre neste år .	Finánsaváttisvuođat ja riikkaidgaskasaš bahás hedjoneapmi lea dahkan dárbbašlažžan geavahit dán doaibmanfriddjavuođa , ja dan áigut dahkat boahtte jagige .
Samtidig må vi ta hensyn til at bruken av oljeinntekter nå ligger svært høyt , og økt bruk må balanseres mot hensynet til konkurranseutsatte næringer , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Seammás mii fertet váldit vuhtii ahte oljoboađuid geavaheapmi dál lea hui allat , ja lassánan geavaheami lea dárbu heivehallat gilvohearkkes ealáhusaid ektui , cealká finánsaministtar Kristin Halvorsen .
Når veksten i økonomien tar seg opp , må bruken av oljeinntekter igjen tilsvare realavkastningen av Statens pensjonsfond - Utland .	Go ekonomiija šaddu buorrána , de oljoboađuid geavaheami fertet heivehit Stáhta penšonfoandda olgoriikka duohta reantoboađuid mielde .
Dette vil begrense handlingsrommet i budsjettpolitikken framover .	Dat ráddje boahttevaš bušeahttapolitihka doaibmanvejolašvuođaid .
Viktige prioriteringer i budsjettet	Dehálaš vuoruheamit bušeahtas
Regjeringen fremmer en rekke forslag om økte bevilgninger for å styrke innsatsen innenfor ulike deler av helsesektoren .	Ráđđehus ovddida arvat árvalusaid stuorrudit juolludemiid mat galget nanusmahttit áŋgiruššama dearvvasvuođasuorggi sierranas osiin .
Bevilgningene til helseforetakene styrkes for å øke aktiviteten og for å fullføre innføringen av ny inntektsfordeling mellom de regionale helseforetakene .	Juolludeamit lassánit dearvvasvuođafitnodagaide vai daid doaibma lassána ja vai lea vejolaš čađahit guvllolaš dearvvavuođafitnodagaid gaskasaš ođđa boahtojuogadeami atnuiváldim .
Tiltakene på rusfeltet styrkes , og Omsorgsplan 2015 følges opp med forslag om investeringstilskudd til flere nye sykehjemsplasser og omsorgsboliger .	Mirkkuid geavaheami vuostásaš doaibmabijut nannejuvvojit , ja Fuollaplána 2015 čuovvoluvvo árvalusain addit investendoarjagiid eanet ođđa buohcciidsiidasajiide ja fuollaásodagaide .
Regjeringens barnehagesatsing har gitt resultater .	Ráđđehusa mánáidgárdeáŋgiruššan lea doaibman nugo galggai .
Lovfestet rett til barnehageplass er innført , og i september 2009 rapporterte fylkesmennene at kommunene hadde gitt tilbud om plass til alle barn med rett til barnehageplass .	Lágain mearriduvvon vuoigatvuohta oažžut mánáidgárdesaji lea čađahuvvon , ja čakčamánus 2009 fylkkamánnit dieđihedje ahte gielddat dahje suohkanat ledje fállan saji buot mánáide geain lei vuoigatvuohta oažžut mánáidgárdesaji .
2010-budsjettet tar høyde for økte utgifter tilsvarende 7200 nye barnehageplasser , for å dekke økt etterspørsel etter barnehageplass som følge av demografiske endringer og redusert foreldrebetaling .	2010-bušeahtta addá vejolašvuođa lasihit goluid nu ahte vástidit 7200 ođđa mánáidgárdesadjái , vai lea vejolaš duhtadit mánáidgárdedárbbuid mat vulget demográfalaš nuppástusain ja unniduvvon vánhenmávssus .
Foreldrebetalingen for barnehageplass reduseres reelt ved at maksimalprisen videreføres nominelt uendret fra 2009 til 2010 , og det legges opp til at foreldrebetalingen skal holdes på det samme nominelle nivået fram til maksimalprisen tilsvarer 1 750 kroner målt i 2005-kroner .	Vánhenmáksu mánáidgárdesaji ovddas unniduvvo duođaid dainnago alimusmáksu doalahuvvo nominálalaččat rievdatkeahttá jagis 2009 jahkái 2010 , ja áigumuš lea ahte vánhenmáksu galgá bissut seamma nominála dásis dasságo alimusmáksu vástida 1 750 ruvdnui jagi 2005-ruvnnu árvvu mielde .
Satsingen på fellesskolen fortsetter , med et høyt nivå på bevilgningene .	Áŋgiruššamat oktasaš skuvlla dihtii jotket alladásat juolludemiiguin .
Undervisningstimetallet utvides med én uketime , fordelt på 1.-7. trinn , og det innføres et tilbud om åtte uketimer gratis leksehjelp , fordelt på 1.-4. trinn .	Oahpahusdiibmolohku viiddiduvvo ovttain diimmuin vahkkui , mat juohkásit 1. luohká rájis 7. luohká rádjai , ja álggahuvvo fálaldat addit gávccidiibmosaš nuvttá skuvlabargoveahki vahkkui , mii juohkása 1. luohká rájis gitta 4. luohká rádjai .
I rentekompensasjonsordningen for skole- og svømmeanlegg legges det opp til å kunne gi tilsagn om rentekompensasjon for investeringer innenfor en ramme på 2 milliarder kroner i 2010 .	Reantobuhttenortnegis mii lea skuvla- ja vuojahatrusttegiid várás rahppo vejolažžan lohpidit reantobuhtadusa daid investemiidda mat jagi 2010 leat 2 milj. ruvnnu rájáid siskkobealde .
Regjeringen har prioritert kommuneøkonomien i sine tidligere budsjettforslag , og dette følges også opp i 2010-budsjettet .	Ráđđehus lea vuoruhan gielddaruhtadili iežas ovddeš bušeahttaárvalusain , ja dat čuovvoluvvo maiddái jagi 2010 bušeahtasge .
Kommunesektorens frie inntekter foreslås økt reelt med 4,2 milliarder kroner , og sektorens samlede inntekter øker reelt med om lag 8 milliarder kroner .	Gielddasuorggi friddja boađut árvaluvvojit duođaid lasihuvvot 4,2 miljárdda ruvnnuin , ja suorggi buohkanas boađut lassánit duođaid sullii 8 miljárdda ruvnnuin .
- Forskjellene i samfunnet skal reduseres .	- Erohusat mat leat servodagas , galget unniduvvot .
Regjeringen foreslår økte bevilgninger på til sammen vel 1 milliard kroner til målrettede tiltak for å redusere fattigdom i 2010 .	Ráđđehus árvala lasihit juolludemiid buohkanassii eambbo go 1 miljárdda ruvnnuin ulbmálaš doaibmabijuide geahpedan dihtii geafivuođa jagi 2010 .
Vi utjevner forskjellene i levekår gjennom økt støtte til minstepensjonister og bostøttemottakere .	Mii dásset erohusaid mat leat olbmuid eallindilis go mii lasihit doarjagiid unnimuspenšonisttaide ja ássandoarjagiid vuostáiváldiide .
Regjeringen foreslår en betydelig økt tiltaksinnsats både for personer med moderat bistandsbehov og for personer med nedsatt arbeidsevne .	Ráđđehus árvala mearkkašahtti stuorra doaibmabidjolasáhusa sihke daid olbmuid várás geain lea muttolaš veahkkedárbu ja daid olbmuid várás main leat hedjonan bargonávccat .
Forslag om økte utgifter til tiltak på rusfeltet og for å bedre tilbakeføringen av innsatte og domfelte til samfunnet bidrar også til å utjevne forskjeller .	Erohusaid dássejit dat árvalusatge , ahte lasihit goluid doaibmabijuide mat galget geahpedit gárrenmirkkuid geavaheami ja buoridit vejolašvuođaid máhcahit servodahkii giddagasas čohkkájeaddjiid ja dubmehallan olbmuid .
Dette innebærer at bevilgningene til tiltak mot fattigdom er økt nominelt med nesten 4,3 milliarder kroner i perioden 2006-2010 , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Dat mearkkaša ahte juolludeamit geafivuođa geahpedeaddji doaibmabijuide leat lassánan nominálalaččat measta 4,3 miljárdda ruvnnuin áigodagas 2006-2010 , cealká finánsaministtar Kristin Halvorsen .
Regjeringen vil legge til rette for trygge arbeidsplasser og økt verdiskaping og utvikling i hele landet .	Ráđđehus áigu láhčit dilálvuođa bissovaš bargosajiide ja eambbo árvobuvttadeapmái ja ovdáneapmái miehtá riikka .
Regjeringen foreslår utgifter på vel 1,5 milliarder kroner ( eksklusive lånetransaksjoner ) til ordninger under Innovasjon Norge på Nærings- og handelsdepartementets budsjett i 2010 .	Ráđđehus árvala goluid mat leat badjelaš 1,5 miljárdda ruvnnu ( loatnatransakšuvnnaid haga ) Innovašuvdna Norgga vuollásaš ortnegiidda mat leat Ealáhus- ja gávpedepartemeantta bušeahtas jahkái 2010 .
Dette tilsvarer en økning på 26 prosent i forhold til saldert budsjett 2009 .	Dat mearkkaša 26-proseantasaš lasáhusa jagi 2009 sáldejuvvon bušeahta ektui .
Det foreslås et høyt nivå på låne- og garantirammene i GIEK og Innovasjon Norge også i 2010 .	Árvaluvvo alla dássi GIEKa ja Innovašuvdna Norgga loatna- ja dáhkádusrámaide maiddái jahkái 2010 .
I tillegg foreslår Regjeringen å etablere en ny garantiordning for langsiktige kraftavtaler til kraftintensiv industri , med en ramme på 20 milliarder kroner .	Lassin Ráđđehus árvala ásahit ođđa dáhkádusortnega guhkesáigásaš fápmosoahpamušaid várás mat leat fápmogáibideaddji industriijas , ja rápman 20 miljárdda ruvnnu .
Budsjettforslaget for 2010 innebærer en betydelig innfasing for å nå de ambisiøse måltallene i Nasjonal transportplan for perioden 2010-2019 , hvor den samlede planrammen er 100 milliarder kroner høyere enn i forrige plan .	Jagi 2010 bušeahttaárvalus mearkkaša arvat álggahemiid ollašuhttin dihtii daid gudneáŋgiris ulbmilloguid mat leat Riikkalaš fievrrádusplánas áigodahkii 2010-2019 , mas buohkanas plánarápma lea 100 miljárdda ruvnnu alit go ovddeš plánas .
Bevilgningene til forskning og utvikling foreslås økt med om lag 1,7 milliarder kroner fra saldert budsjett 2009 .	Juolludeamit dutkamii ja ovddideapmái árvaluvvojit lasihuvvot sullii 1,7 miljárdda ruvnnuin jagi 2009 sáldejuvvon bušeahtas .
I tillegg foreslås det en ytterligere økning av kapitalen i Fondet for forskning og nyskaping med 5 milliarder kroner .	Lassin árvaluvvo lasihit kapitála Dutkama ja ođđahutkama fondii 5 miljárdda ruvnnuin .
- På klima- og miljøområdet prioriteres i 2010 tiltak mot avskoging i utviklingsland , jernbaneinvesteringer , miljøteknologi , CO2-håndtering , fornybar energi og energieffektivisering .	- Dálkkádat- ja birassuorggis vuoruhuvvojit jagi 2010 doaibmabijut mat hehttejit vuvddiid jávkaduvvomis ovddádusriikkain , ruovdemáđeinvestemat , birastekonlogiija , CO2-hálddašeapmi , ođasmuvvi energiija ja energiijabeavttálmahttin .
Bevilgningene til klima- og skogsatsingen i utviklingsland foreslås økt med om lag 650 millioner kroner fra saldert budsjett 2009 , til drøyt 2,1 milliarder kroner i 2010 .	Juolludeamit dálkkádat- ja vuovdeáŋgiruššamiidda ovddádusriikkain árvaluvvojit lasihuvvot sullii 650 miljárdda ruvnnuin jagi 2009 sáldejuvvon bušeahtas , nu ahte juolludeapmi šaddá leat 2,1 miljárdda ruvnnu jagi 2010 .
Til ulike tiltak for CO2-håndtering foreslås det bevilget nesten 3,5 milliarder kroner , som er nær 1,6 milliarder kroner mer enn i saldert budsjett 2009 , sier Kristin Halvorsen .	Sierranas CO2-hálddašeaddji doaibmabijuide árvaluvvo juolluduvvot measta 3,5 miljárdda ruvnnu , mii lea measta 1,6 miljárdda ruvnnu eambbo go jagi 2009 sáldejuvvon bušeahtas , cealká Kristin Halvorsen .
For å følge opp klimaforliket foreslår Regjeringen en bevilgningsøkning på 300 millioner kroner til forskning og utvikling innen fornybare energikilder og karbonfangst og karbonlagring , samt ytterligere 50 millioner kroner til annen klimaforskning .	Čuovvolan dihtii dálkkádatsoahpamuša Ráđđehus árvala 300 miljon ruvdnosaš juolluduslasiheami dutkamii ja ovddideapmái mat gusket ođasmuvvi energiijagálduide ja karbongiddemii ja - vurkemii , ja vel lasi 50 miljon ruvnnu eará dálkkádatdutkamii .
Kapitalen i Grunnfondet for fornybar energi og energieffektivisering foreslås økt med 5 milliarder kroner , for å legge til rette for klimavennlig omlegging av energibruk .	Ođasmuvvi energiija ja energiijabeavttálmahttima vuođđofoandda kapitála árvaluvvo lasihuvvot 5 miljárdda ruvnnuin , vai lea vejolaš čađahit dálkkádahkii buori energiijageavaheami nuppástuhttima .
Regjeringen følger opp den klare prioriteringen av fattige land , og for 2010 kommer andelen av vår bistand opp i 1,09 prosent av anslått BNI.	Ráđđehus čuovvola geafes riikkaid čielga vuoruheami , ja jahkái 2010 min veahkkeoassi šaddá leat 1,09 proseantta stuoru meroštallojuvvon BNIs .
Regjeringen foreslår en samlet utgiftsøkning på 812 millioner kroner fra saldert budsjett 2009 til oppfølging av Kulturløftet .	Ráđđehus árvala buohkanassii 812 miljon ruvdnosaš gollolasiheami jagi 2009 sáldejuvvon bušeahtas Kulturloktema čuovvoleapmái .
Med dette er Regjeringen i rute med opptrappingen av bevilgningene til kulturformål til 1 pst. av statsbudsjettets utgifter i 2014 .	Dáinna lágiin Ráđđehus lea áiggiplána dáfus bures jođus lasiheamen juolludemiid kulturulbmiliidda , nu ahte dat šaddet leat 1 proseanta jagi 2014 stáhtabušeahta goluin .
Regjeringen vil bekjempe kriminalitet gjennom å forebygge bedre , oppklare mer , reagere raskere og rehabilitere bedre .	Ráđđehus áigu bargat vearredagolašvuođa vuostá buoret eastadanvugiiguin , eanet rihkkodáhpáhusaid čoavdimiin , johtilat dávistemiiguin bahádahkkiid vuostá ja buoret servodahkii máhcahemiin .
I 2010-budsjettet foreslås det å øke bevilgningen til politi- og påtalemyndighet med til sammen 1,3 milliarder kroner i forhold til saldert budsjett 2009 .	Jagi 2010-bušeahtas árvaluvvo lasihuvvot juolludeapmi politiija- ja áššáskuhttineiseváldái buohkanassii sullii 1,3 miljárdda ruvnnuin jagi 2009 sáldejuvvon bušeahta ektui .
Regjeringen har de siste årene styrket omfordelingen gjennom skattesystemet , og vi viderefører dette arbeidet i årets budsjettforslag .	Vearrovuogádat buoriduvvo ain eambbo Ráđđehus lea maŋimuš jagiid nanusmahttán vearrovuogádaga ođđasis juogadeami , ja áigu joatkit dán barggu dán jagi bušeahttaárvalusas .
Formuesskatten forbedres , og innsatsen mot skatteunndragelser styrkes .	Opmodatvearru buoriduvvo , ja áŋgiruššamat vearroverrošemiid vuostá nannejuvvojit .
Norge skal fortsatt være i front i kampen mot skadelige skatteparadiser .	Norga áigu ain leat njunnošis doarus mii lea vahátlaš vearroparadiissaid vuostá .
- Regjeringen foreslår mer rettferdige verdsettingsregler for bolig , og øker bunnfradraget i formuesskatten vesentlig .	- Ráđđehus árvala rievttalaččat árvomeroštallannjuolggadusaid viesuide , ja stuorida opmodatvearu vuođđogessosa mearkkašahtti láhkai .
Forslaget reduserer formuesskatten med 760 millioner kroner samlet , og 120000 færre vil betale formuesskatt , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Árvalus unnida opmodatvearu buohkanassii 760 miljon ruvnnuin , ja unnit go 120000 olbmo dárbbašit máksit opmodatvearu , cealká finánsaministtar Kristin Halvorsen .
- Regjeringen fortsetter også arbeidet med å legge om bilavgiftene i mer miljøvennlig retning .	- Ráđđehus joatká barggu mas biiladivadat nuppástahttojuvvojit nu ahte dat heivejit birasseastimii .
- Regjeringen styrker kampen mot skatte- og avgiftsunndragelser og foreslår at kontantbetalinger over 10 000 kroner vil ikke bli fradragsberettiget , og kjøper kan bli ansvarlig for svart arbeid .	- Ráđđehus nanusmahttá barggu vearro- ja divatverrošemiid vuostá ja árvala ahte reaidaruhtamávssut mat leat stuoribut go 10 000 ruvnnu , eai galgga sáhttit geavahuvvot geasusvuođđun , ja oasti sáhttá šaddat áššálaš čáhppes bargguide .
Målet er å redusere bruken av kontanter og gjøre transaksjoner sporbare gjennom bank .	Ulbmil lea geahpedit reaidaruhtageavaheami ja dahkat vejolažžan guorrat ruhtasirdimiid báŋkkuin .
Samlede skatter og avgifter holdes om lag uendret fra 2009 til 2010 , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Buohkanas vearut ja divadat bisuhuvvojit sullii nuppástuvakeahttá jagis 2009 jahkái 2010 , cealká finánsaministtar Kristin Halvorsen .
Nr. : 59/2007	Nr. : 59/2007
Finansminister Kristin Halvorsen :	Ruhtadanministtar Kristin Halvorsen :
- Et budsjett med klare rød-grønne prioriteringer	- Bušeahtta mas leat čielga rukses-ruoná vuoruheamit
- Regjeringens budsjettforslag har klare prioriteringer .	- Ráđđehusa bušeahttaárvalusas leat čielga vuoruheamit .
Kampen mot klimatrusselen trappes opp .	Áŋgiruššamat dálkkádatáitagiid vuostá nannejuvvojit .
Vi viderefører en politikk for felles velferd , helse og utdanning framfor skattelette og privatisering .	Mii joatkit politihkain mii vuoruha oktasaš čálggu , dearvvašvuođa ja oahpahusa ovdalii vearrogeahpidemiid ja privatiserema .
Bruken av oljepenger bygger opp under en god og stabil utvikling i norsk økonomi , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Oljoruđaid geavaheami vuođđun lea norgga ekonomiija nanu ovdáneapmi , lohká ruhtadanministtar Kristin Halvorsen .
I budsjettforslaget videreføres arbeidet for mer rettferdig fordeling gjennom skattelette for brede grupper , og innstramminger er rettet inn mot dem med høye inntekter og formuer .	Bušeahttaárvalusas joatkašuvvá vuoiggalaš juogadeapmi go vearut geahpeduvvojit stuora joavkkuid várás , ja čavgemat fas váikkuhit sidjiide geain leat stuora sisaboađut ja opmodagat .
- Norsk økonomi har nå fire år bak seg med svært høy vekst .	Norgga ekonomiija lea maŋemus njealji jagis sakka ovdánan .
Vi må over tretti år tilbake i tid for å finne en like sterk vekstperiode som den vi nå er inne i .	Lea badjel golbmalot jagi áigi dan rájes go ekonomiija lea ná bures ja jođánit ovdánan go dál dahká .
Arbeidsledigheten er på det laveste nivået på nesten 20 år .	Bargguhisvuohta ii leat ná vuollin leamaš goasii 20 jahkái .
Mens vi har sittet i regjering har nesten 50 000 personer gått fra ledighet til arbeid .	Dan áiggis go mii leat ráđđen , de leat goasii 50 000 olbmo beassan bargguhisvuođas bargui .
Det viktigste tiltaket mot fattigdom er å legge til rette for at flest mulig får jobb med en inntekt de kan leve av , sier Kristin Halvorsen .	Deaŧaleamos doaibma geafivuođa vuostá lea láhčit dili nu ahte nu ollosat go vejolaš ožžot barggu mainna dinejit eallinláibbi , lohká Kristin Halvorsen .
Den økonomiske politikken - Norsk økonomi er svært solid , og vi må sikre at denne gode utviklingen ikke undergraves gjennom sterkere kostnadsvekst enn det konkurranseutsatt sektor kan leve med over tid .	Ekonomalaš politihkka - Norgga ekonomiija lea hui nanus ja mii fertet sihkkarastit ahte dat buorre ovdáneapmi ii bissehuvvo gollolassánemiid bokte mat gártet stuorábun go dan maid gilvoáitojuvvon suorgi nákce duostut áiggi vuollái .
For å bygge opp under en fortsatt balansert utvikling i norsk økonomi vil bruken av petroleumsinntekter også i 2008 øke langsommere enn økningen i forventet fondsavkastning , påpeker finansminister Kristin Halvorsen .	Nannen dihte dan ahte norgga ekonomiija dássedis ovdáneapmi ain joatkašuvvá , de gártá petroleumsisaboađuid geavaheapmi maiddái 2008:s lassánit hiljáneappot go vurdojuvvon foandavuoittu lassáneapmi , cuige ruhtadanministtar Kristin Halvorsen .
Skatteprofil med rettferdig fordeling - Regjeringen styrker fordelingsprofilen i skattesystemet ytterligere i 2008 .	Vearroprofiila mas lea vuoiggalaš juogadeapmi - Ráđđehus nanne 2008:s vearrovuogádaga juohkinprofiilla ain eambbo .
Vi fjerner aksjerabatten i formuesskatten og skjerper formuesskatten for dem med høy skattepliktig formue og lav alminnelig inntekt .	Mii sihkkut opmodatvearu oasusvuolideami , ja lasihit opmodatvearu sidjiide geain lea alla vearrogeatnegahtton opmodat ja unnán dábálaš sisaboahtu .
Ligningsverdiene på bolig oppjusteres med 10 prosent , mens bunnfradraget i formuesskatten økes kraftig slik at flere personer med små formuer slipper denne skatten .	Ásodagaid litnetárvu lassána 10 proseanttain , ja opmodatvearu vuođđogeasus lassána sakka vai eanebut geain leat smávva opmodagat besset eret dan vearus .
Dermed vil 180 000 færre personer betale formuesskatt i 2008 enn i 2007 .	Dalle leat 180 000 olbmo unnit geat dárbbašit máksit opmodatvearu 2008:s go 2007:s ledje .
Halvparten av disse er pensjonister , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Bealli sis leat penšunisttat , lohká ruhtadanministtar Kristin Halvorsen .
Regjeringen foreslår å øke fradraget for fagforeningskontingent , og fortsetter arbeidet med å rydde opp i " snikskatter " .	Ráđđehus evttoha lasihit fágasearvvimávssu gessosa , ja ráđđehus áigu ain čorget » suollemasvearuid ” .
Overprisede gebyrer reduseres med over 250 millioner kroner , blant annet ved at passgebyret mer enn halveres , fra 990 kroner til 450 kroner .	Badjelmearálaš gebyrat unniduvvojit badjel 250 miljovnna kruvnnuin , earet eará go pássamáksu unniduvvo badjel beliin , 990 kruvnnos 450 kruvdnui .
Klimaløft og grønne avgifter - Regjeringen vil samlet bruke 24,6 milliarder kroner på klima- og miljøtiltak i 2008 .	Dálkkádatovddideapmi ja ruoná divvaga t - Ráđđehus áigu ollislaččat geavahit 24,6 miljárdda kruvnno dálkkádat- ja birasdoaimmaide 2008:s .
Viktige satsinger er 690 millioner kroner på energiomlegging , fornybar energi og energieffektivisering .	Deaŧalaš doaimmat leat 690 miljovnna kruvnno energiijanuppástuhttumii , ođasmahtti energiijii ja energiijabeavttalmahttimii .
Til CO2-håndtering på Kårstø og Mongstad foreslår Regjeringen 935 millioner kroner , mens det foreslås 5,8 milliarder kroner på investeringer , vedlikehold og drift av jernbanenettet .	Kårstø ja Mongstad CO2-gieđahallamiidda evttoha Ráđđehus juolludit 935 miljovnna kruvnno , ja ruovdemáđifierpmádaga investeremiidda , máŧasdoallamii ja doibmii evttohuvvo juolluduvvot 5,8 miljárdda kruvnno .
Kollektivsatsingen styrkes også ved at det særlige tilskuddet til kollektivtrafikk i byene økes til 234 millioner kroner .	Kollektiivaáŋgiruššamat nannejuvvojit maiddái go gávpogiid kollektiivajohtolaga sierradoarjja evttohuvvo lasihuvvot 234 miljovnna kruvdnui .
Regjeringen foreslår også å øke bevilgningen til miljørettet utviklingssamarbeid med 480 millioner kroner , hvorav 400 millioner kroner er klimarettet utviklingssamarbeid .	Ráđđehus evttoha maiddái lasihit juolludusa birasovddidanovttasbargui 480 miljovnna kruvnnuin , mas 400 miljovnna kruvnno biddjo dálkkádatovddidanovttasbargui .
- Skatte- og avgiftssystemet skal fremme miljøvennlig atferd .	Vearro- ja divatvuogádat gálgá ovddidit birasovdánahtti meanuid .
Derfor øker grunnavgiften på fyringsolje til samme nivå som avgiften på elektrisitet .	Danne lassána boaldinoljju vuođđodivat seamma dássái go el-rávnnji divat .
Regjeringen øker dieselavgiften med 20 øre , og foreslår som varslet en miljødifferensiert årsavgift .	Ráđđehus evttoha lasihit dieseldivvaga 20 evrriin , ja nu movt ovdal lea dieđihan de evttoha birasheivehuvvon jahkedivvaga .
Dieselkjøretøy uten fabrikkmontert partikkelfilter får en økning i årsavgiften på 100 kroner , mens øvrige kjøretøy får en reduksjon på 330 kroner .	Jahkedivat dieselfievrruin main váilu fabrihkas biddjojuvvon partihkalfilttár , lassána 100 kruvnnuin , ja eará fievrruid jahkedivat fas geahpeduvvo 330 kruvnnuin .
Viktige prioriteringer Regjeringen foreslår å bevilge knapt 3,9 milliarder kroner til økt pasientbehandling og styrket sykehusøkonomi .	Deaŧalaš vuoruheamit Ráđđehus evttoha juolludit snoagga 3,9 miljárdda kruvnno divššohasmeannudeami buorideapmái ja buohcciviessoekonomiijja nannemii .
940 millioner kroner bevilges for å fullføre Opptrappingsplanen for psykisk helse i 2008 , hvorav 392 millioner kroner til sykehusene .	940 miljovnna kruvnno juolluduvvo Psyhkalaš dearvvašvuođa nannenplánii 2008:s , mas 392 miljovnna kruvnno manná buohcciviesuide .
I tråd med Omsorgsplan 2015 foreslår Regjeringen et nytt investeringstilskudd til sykehjem og omsorgsboliger med heldøgns omsorgstjenester .	2015 Fuolahusplána olis evttoha Ráđđehus ođđa investerendoarjaga buohccisiiddaide ja fuolahusásodagaide main fállet birrajándor fuolahusbálvalusaid .
- Med vårt forslag til økonomisk ramme for kommuner og fylkeskommuner legger vi til rette for fortsatt vekst innen pleie- og omsorgssektoren i 2008 . Målsettingen om 10 000 nye årsverk innen 2009 er godt innen rekkevidde , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Dáinna min árvalusain gielddaid ja fylkkagielddaid ekonomalaš rámma hárrái , lágidit mii nu ahte dikšun- ja fuolahussuorgi ain ovdána maiddái 2008:s. 10 000 ođđa jahkedoaimma ovdal 2009 leat olámuttos , muitala ruhtadanministtar Kristin Halvorsen .
- Undervisningen i barneskolen styrkes med i alt 5 uketimer på 1.–4. trinn høsten 2008 .	- Mánáidskuvlaoahpahus nannejuvvo oktiibuot 5 vahkkodiimmuin 1.-4. ceahkis 2008 čavčča .
Gratis frukt og grønt videreføres , og ordningen med gratis læremidler i videregående opplæring utvides til også å omfatte videregående trinn 3 .	Nuvttá ruonasšattuguin joatkit , ja nuvttá oahpponeavvoortnet joatkkaoahpahusas viiddiduvvo nu ahte maiddái joatkkaoahpahusa 3. ceahkki oažžu daid .
Bevilgningene til forskning og utvikling økes med om lag 1,2 milliarder kroner i forhold til saldert budsjett 2007 .	Juolludusat dutkamii ja ovdánahttimii lassánit sullii 1,2 miljárdda kruvnnuin 2007 salderejuvvon bušeahta ektui .
Det tilsvarer en realvekst i FoU-bevilgningene over statsbudsjettet på om lag 3 prosent .	Stáhtabušeahta DjO-juolludusaid duohtalassáneapmi lea dalle sullii 3 proseantta .
I tillegg foreslår Regjeringen å øke kapitalen i Fondet for forskning og nyskaping med 6 milliarder kroner .	Dasto evttoha Ráđđehus lasihit Dutkan- ja ođasmahttinfoandda kapitála 6 miljárdda kruvnnuin .
Vi legger dermed til rette for utbygging av flere nye barnehageplasser , slik at full barnehagedekning kan nås i løpet av 2008 .	Mii láhčit dalle saji hukset eanet ođđa mánáidgárdesajiid , nu ahte galgat sáhttit olahit ollislaš mánáidgárdefálaldaga buohkaide 2008 mielde .
Foreldrebetalingen fryses på 2007-nivå .	Váhnemiidmáksu bisuhuvvo seamma dásis go 2007:s .
Når full dekning er oppnådd , skal maksprisen for en barnehageplass ytterligere ned .	Go leat olahan ollislaš mánáidgárdefálaldaga buohkaide , de galgá mánáidgárdesaji eanemusmáksu ain vuoliduvvot .
- Samlet innebærer Regjeringens forslag betydelige satsinger på samferdselsformål , næringsutvikling og tiltak i distriktene .	- Ollislaččat mielddisbuktá Ráđđehusa árvalus mearkkašahtti áŋgiruššamiid johtolatdoaimmaid , ealáhusovdánahttima ja guovlluid doaimmaid dáfus .
Med dette budsjettet vil måltallet for både veg-og jernbanebevilgningene mer enn oppfylles for to års planperiode i Nasjonal transportplan for 2006-2009 , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Dáinna bušeahtain olahuvvojit buriin váriin sihke geaidno- ja ruovdemáđiijuolludusat Našovnnalaš johtolatplána guovtti jagi plánaáigodagas 2006-2009:s , dadjá ruhtadanministtar Kristin Halvorsen .
Regjeringen lanserer en egen maritim strategi , med forslag om økte bevilgninger på til sammen 100 millioner kroner .	Ráđđehus ovddida sierra maritiima strategiija ja evttoha dasa lasihit juolludusaid oktiibuot 100 miljovnna kruvnnuin .
Videre foreslås det å etablere et nytt statlig investeringsfond med en kapital på 2,2 milliarder kroner , hvorav 0,5 milliarder kroner forbeholdes marint næringsliv .	Dasto evttohuvvo ásahuvvot ođđa stáhtalaš investerenfoanda mas lea 2,2 miljárdda kruvdno kapitálan , mas 0,5 miljárdda kruvdno várrejuvvo mariina ealáhuseallimii .
Nr. : 23/2010	Nr. : 23/2010
- Et godt , men stramt forsvarsbudsjett	- Buorre , muhto čavgadis suodjalusbušeahtta
Regjeringen foreslår en fortsatt satsing på Forsvaret i 2011 - med et forsvarsbudsjett på 39 249 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha ain jagis 2011 vuoruhit Suodjalusa – bušeahtain suodjalusa várás mii lea 39 245 miljovnna kruvnnu .
Økt aktivitet , nytt materiell og nordområdene prioriteres .	Lassáneaddji doaimmat , ođđa rusttegat ja davviguovllut vuoruhuvvojit .
Gjennom bevilgningsøkning og effektiviseringer i Forsvaret styrkes forsvarsbudsjettet rent faktisk med i overkant av 300 millioner kroner .	Suodjalusbušeahtta lasihuvvo badjelaš 300 miljovnna kruvnnuin lassiruhtajuolludemiin ja Suodjalusa beavttalmahttin doaimmaid bokte .
Forsvarsminister Grete Faremo presenterte budsjetttet i Bardufoss .	Suodjalusministtar Grete Faremo ovdanbuktá bušeahta Beardugoržžis .
- Foto : Malin Waaler , Hæren	– Govven : Malin Waaler , Hæren
Tydelige prioriteringer - Dette er et godt , men stramt budsjett med tydelige prioriteringer .	Čielga vuoruheamit - Dát lea buorre , muhto čavgadis bušeahtta čielga vuoruhemiiguin .
Vi prioriterer å ta imot og sette i drift nye fly og fartøy .	Mii vuoruhat oastit ja atnui váldit ođđa girdiid ja fatnasiid .
Norsk militær tilstedværelse i nord – Forsvarets bidrag til regjeringens nordområdesatsing - fortsetter med stor kraft , sier forsvarsminister Grete Faremo .	Norgga suodjalusa oasálastin davvin – Suodjalusa doaimmat ráđđehusa davviguovlluid áŋgiruššamis – joatkašuvvet olles leavttuin , muitala suodjalusministtar Grete Faremo .
Budsjettforslaget betyr blant annet økt aktivitet i Sjøforsvaret , fortsatt personelloppbygging i Hæren og innfasing av nye transportfly .	Bušeahttaevttohus mielddisbuktá lassi doaimmaid Mearasuodjalussii , bargiid lassáneapmi joatkašuvvá militearasuorggis ja ođđa fievrridangirdit galget ostojuvvot .
I tillegg foreslår regjeringen å styrke bevilgningene til sikkerheten for norske styrker i Afghanistan , treningsaktiviteten i Heimevernet blir vesentlig høyere og Kystvaktens kapasitet blir bedre .	Dasa lassin evttoha ráđđehus lasihit ruhtajuolludeami norgga soalddáhiid dorvvolašvuođa doaimmaide Afghanistanas , Ruovttusuodjalusa hárjehallandoaimmat lasihuvvojit arvat eanet ja Riddobearráigeahču doaibmannávccat galget maid buoriduvvot .
Samlet vil prioriteringene gi en fortsatt satsing på nordområdene .	Buot dát vuoruheamit galget nannet davviguovlluid ain eanet .
Alt i tråd med langtidsplanens forutsetninger .	Dát lea guhkesáiggiplána eavttuid mielde .
Regjeringen viderefører et høyt nivå på norske bidrag til internasjonal fred og stabilitet , med det norske styrkebidraget til Afghanistan som det viktigste engasjementet .	Ráđđehus áigu ain beaktilit ruhtadit riikkaidgaskasaš ráfi ja stáđásmahttin doaimmaid , ja deháleamos lea norgga ruhtadoarjja militearavehkii Afghanistanas .
Arbeidet med å ivareta veteranenes rettigheter prioriteres .	Bargu gáhttet veteránaid vuoigatvuođaid vuoruhuvvo .
Styrkingen av prioriterte områder innebærer imidlertid også blant annet mindre seiling av fartøyklasser utenom Fridtjof Nansen og Skjold , lavere aktivitet for noen av Luftforsvarets systemer og et stramt budsjett for Forsvarets logistikkorganisasjon .	Vuoruhuvvon guovlluid áŋgiruššandoaimmat mielddisbuktet ahte šaddet hárvenaš fanasklássaid borjjastandoaimmat earret Fridtjof Nansen ja Skjold fanasklássat , ja uhcit doaibma Áibmosuodjalusas , ja Suodjalusa logistihkkaorganisašuvnnas šaddá maid čavgadis bušeahtta .
Økt handlefrihet Regjeringens forslag innebærer at bevilgningen til å følge opp langtidsplanen for Forsvaret 2009–12 vil øke med ytterligere 75 millioner kroner i 2011 .	Viiddis doaibmanvejolašvuođat Ráđđehusa evttohus mearkkaša ahte Suodjalusa guhkesáiggeplána 2009-2012 čuovvoleapmái lasihuvvo ruhtadoarjja vel 75 miljovnna kruvnnuin jagis 2011 .
Budsjettfakta Forsvarsbudsjettet øker med 4 318 millioner .	Bušeahttadieđut Suodjalusbušeahtta lasihuvvo badjelaš 4 318 miljovnna kruvnnuin .
Av denne økningen skyldes 3 448 millioner kroner en teknisk overgang fra netto- til bruttobudsjettering av Forsvarsbyggs virksomhet og 970 millioner kroner i pris- og lønnskompensasjoner og andre tekniske endringer .	Sivvan lassáneapmái lea ahte 3 448 miljovnna kruvnnu sirdojuvvo teknihkalaččat Forsvarsbygg doaimmaid nettobušeahtas bruttobušehttii , ja 970 miljovnna kruvnnu leat hadde- ja bálkálassáneamit ja eará teknihkalaš rievdadusat .
Bevilgningen til Forsvarets ordinære virksomhet øker reelt med 75 millioner kroner i 2011 .	Suodjalusa dábálaš doibmii lasihuvvo 75 miljovnna kruvnnu jagi 2011is .
Det ordinære driftsbudsjettet er dermed reelt økt i 2011 sammenlignet med 2010 .	Jagi 2011 dábálaš doaibmabušeahtta lea de lassánan jagi 2010 ektui .
Regjeringen foreslår et totalt investeringsbudsjett på 9 990 millioner kroner , noe som gir en reell økning på 73 millioner kroner ( +0,75 prosent ) sammenlignet med saldert budsjett for 2010 .	Ráđđehus evttoha ollislaš investerenbušeahta mii lea 9 990 miljovnna kruvnnu , ja dat lea 73 miljovnna kruvnnu eanet ( +0,75% go jagi 2010 salderejuvvon bušeahtta .
Regjeringen foreslår en bevilgning på 1 187 millioner kroner til Norske styrker i utlandet .	Ráđđehus evttoha juolludit 1 187 miljovnna kruvnnu Norgga soahtevehkii olgoriikkas .
Afghanistan vil fortsatt være Norges hovedinnsatsområde , der Norge har lederansvaret for ISAFs stabiliseringslag i Faryab-provinsen .	Afghanistana galgá ain leat Norgga váldoáŋgiruššanguovlu , gos Norggas lea jođiheaddjiovddasvástádus ISAF stáđásmahttin doaimmain Faryab-provinssas .
Hovedfokuset blir å styrke afghanerenes evne til selv å ivareta stabilitet og sikkerhet .	Váldovuoruhus šaddá nannet afghanalaččaččaid návccaid vai sii ieža sáhttet áimmahuššat dorvvolašvuođa ja stáđisvuođa .
Bevilgningen til operasjonen i Afghanistan vil , grunnet en forverret sikkerhetssituasjon , faktisk styrkes med 77 millioner kroner ift . saldert budsjett 2010 .	Afghanistana doaimmaide lasihuvvo 77 miljovnna kruvnnuin jagi 2010 salderejuvvon bušeahta ektui , sivas heajos dorvvolašvuođadili doppe .
I 2011 bidrar Norge til NATOs støttefond for den afghanske hæren ( ANA . Trust Fund ) med 10 millioner US dollar .	Jagi 2011 juolluda Norga 10 miljovnna US dollar afghanistana suodjalusa NATO doarjjafondii ( ANA .
Som del av det internasjonale samfunnets kamp mot piratvirksomhet bidrar ulike land til antipiratoperasjonen rundt Afrikas Horn .	Olu riikkat veahkehit vuostálastit piráhtaoperašuvnnaid Afrika Horn birrasis , mii lea oassin riikkaidgaskasaš rahčamušas vuostálastit piráhtaoperašuvnnaid .
Situasjonen følges nøye , og det kan ikke utelukkes at Norge i fremtiden kan bli bedt om igjen å bidra til antipiratoperasjonen .	Dilálašvuohta doppe čuvvojuvvo hui dárkilit , ja dan meaddel ii beasa ahte Norga boahtteáiggis fas bivdojuvvo leat mielde vuostálastimin piráhtaoperašuvnnaid .
Regjeringen foreslår en bevilgning til Hæren på 5 289 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha juolludit Hærenii 5 289 miljovnna kruvnnu .
Gjennom reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrkes Hæren med til sammen 206 millioner kroner sammenlignet med 2010 .	Ruhtalassáneami ja siskkáldas resursageahpedeami geažil oažžu Hæren oktiibuot 206 miljovnna kruvnnu eanet go jagis 2010 .
Hærens merutgifter i forbindelse med utenlandsoperasjoner dekkes inn .	Hæren lassigolut olgoriikkadoaimmaide leat dalle máksojuvvon .
Det legges til rette for at Hæren i 2011 kan øke antallet årsverk i brigaden i Nord-Norge .	Dilli láhčojuvvo nu ahte Hæren jagis 2011 sáhttá lasihit jahkedoaimmaid Davvi-Norgga brigadenii .
Hæren er tilført om lag 1 100 årsverk ( om lag 50 pst. ) siden 2006 og antallet årsverk skal økes ytterligere i 2011 .	Hæren lea ožžon sullii 1 100 jahkedoaimma ( sullii 50 pst. ) 2006 rájes ja jahkedoaibmalogut galget ain lasihuvvot jagis 2011 .
Personelloppbyggingen og styrking av øvingsaktiviteten forutsettes å fortsette etter 2011 .	Jáhkkimis bargiidlohku lassána ja nu maiddái hárjehallandoaimmat maŋŋil jagi 2011 .
Regjeringen foreslår en bevilgning til Sjøforsvaret utenom Kystvakten på 3 282 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha juolludit Mearasuodjalussii earret Riddobearráigehččui 3 282 miljovnna kruvnnu .
Gjennom reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrkes Sjøforsvaret med til sammen 81 millioner kroner sammenlignet med 2010 .	Ollislaš ruhtalassánemiin ja siskkáldas resursageahpedemiin oažžu Mearasuodjalus oktiibuot 81 miljovnna kruvnnu eanet go jagis 2010 .
Styrkingen er rettet inn mot økt seiling med Sjøforsvarets nye fartøyer og økt evne til tilstedeværelse i nord .	Sivvan lassiruhtadeapmái lea ahte Mearasuodjalusa ođđa fatnasat galget dávjjibut borjjastit ja divdna oasálastit davviguovlluin .
I tillegg fortsetter oppgraderingen av minerydderfartøyer og Ula-klasse undervannsbåter .	Dasa lassin joatkašuvvet miidnačorgenfatnasiid ja Ula-klássa čáhcevuolfatnasiid ođasmahttimat .
Sjøforsvarets operative kapasitet og evne styrkes i 2011 , men prioritering av den nye strukturen vil samtidig medføre at det i 2011 kan bli krevende å opprettholde samme aktivitetsnivå som i 2010 for de øvrige fartøysklassene i Marinen .	Mearasuodjalusa doaimmat ja návccat nannejuvvojit jagis 2011 , muhto ođđa struktuvrra vuoruheapmi mielddisbuktá seammás ahte jahki 2011 sáhttá šaddat gáibideaddji go galgá doalahit seammá doaibmadási go jagis 2010 daid eará Mariidna fanasklássain .
Sjøforsvarets rekruttutdanning foreslås videreført på Madla .	Mearasuodjalusa suolddátoahpahus evttohuvvo joatkašuvvat Madla báikkis .
Regjeringen foreslår en bevilgning til Luftforsvaret på 3 968 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha juolludit Áibmosuodjalussii 3 968 miljovnna kruvnnu .
Gjennom reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrkes Luftforsvaret med til sammen 89 millioner kroner sammenlignet med 2010 .	Ollislaš ruhtalassánemiin ja siskkáldas resursageahpedemiin nannejuvvo Áibmosuodjalus oktiibuot 89 miljovnna kruvnnuin jagi 2010 ektui .
Innføringen av C-130J transportfly ferdigstilles , og testprogrammet for NH- 90 maritime helikoptre fortsetter på Bardufoss .	C-130J fievrridangirdit ostojuvvojit , ja NH- 90 maritiibma helikopter iskanprográmma joatkašuvvá Beardugoržžis .
Aktiviteten for kampfly , maritime overvåkingsfly , fly for elektronisk krigføring og bidraget for flymedisinsk evakuering med helikoptre i Afghanistan videreføres , mens andre systemer i Luftforsvaret kan få noe lavere aktivitet .	Soahtegirdiid doaibma , maritiibma vákšungirdit , elektronalaš soahtegirdit ja doarjja girdimedisiinnalaš báhtareapmái helikopteriin Afghanistanas joatkašuvvá , ja eará Áibmosuodjalusa doaimmat fas eai dalle vuoruhuvvo nu bajás .
Nordområdene vil fortsatt vektlegges med hensyn til flyoperativ aktivitet .	Davviguovllut galget ain vuoruhuvvot girdidoaimmaid bokte .
Et tilpasset NH-90-detasjement , for å understøtte fregattvåpenet og Kystvakten i Sør-Norge , skal etableres på Haakonsvern orlogsstasjon ved Bergen .	Heivehuvvon NH-90-doaibma , veahkkin fregattvearjjuide ja Riddobearráigehččui Mátta-Norggas , galgá ásahuvvot Haakonsvern orlogstašuvdnii lahka Bergena .
Regjeringen foreslår en bevilgning til Kystvakten på 978 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha Riddobearráigehččui juolludit 978 miljovnna kruvnnu .
Gjennom reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrkes Kystvakten med til sammen 47 millioner kroner sammenlignet med 2010 .	Ruhtalassenemiin ja siskkáldas resursageahpedemiin oažžu Riddobearráigeahčču oktiibuot 47 miljovnna kruvnnu eanet go jagis 2010 .
Fartøysstrukturen er modernisert , og Kystvakten vil i 2011 disponere 14 moderne fartøyer .	Fanasstruktuvra lea ođasmahttojuvvon , ja Riddobearráigeahčču oamasta 14 ođđaáigásaš fatnasa jagis 2011 .
Sjefen for Kystvakten med tilhørende stabsfunksjoner skal flyttes og samlokaliseres med én samlet operativ kystvaktledelse på Sortland i Nordland .	Mearrarittu hoavda ja gullevaš bargodoaimmat galget sirdojuvvot ja oktiibiddjot oktasaš doaibmi riddobearráigeahču jođihangottiin Sortlándii Nordlánddas .
Regjeringen foreslår en bevilgning til Heimevernet på 1 049 millioner kroner , en faktisk styrking på 8 millioner kroner sammenlignet med 2010 .	Ráđđehus evttoha juolludit Ruovttusuodjalussii 1 049 miljovnna kruvnnu , mii lea 8 miljovnna eanet go jagis 2010 .
Treningen av områdestrukturen økes fra 20 prosent i 2010 til 38 prosent i 2011 .	Hárjehallamat lasihuvvojit 20 proseanttas jagis 2010is 38 prosentii jagi 2011 .
Dessuten trener om lag 90 prosent av innsatsstyrken også i 2011 .	Sullii 90 % militearaveagas hárjehallet maiddái jagi 2011 .
Samlet vil dette styrke Heimevernets operative evne .	Dát nanne Ruovttusuodjalusa doaibmanávccaid .
For å styrke prioritert aktivitet vil det gjennomføres bl.a. mindre justeringer i Heimevernets organisasjon .	Ruovttusuodjalusa organisašuvnnas šaddet smávit rievdadusat buoridan dihtii vuoruhuvvon doaimmaid .
Generalinspektøren for Heimevernet med stab flyttes til Terningmoen .	Ruovttusuodjalusa generalinspektevra oktan bargoveagainis sirdojuvvo Terningsmoenii .
Bevilgningen til Forsvarets logistikkorganisasjon ( FLO ) er redusert med 104 millioner kroner , bl.a. for å styrke annen prioritert aktivitet i Forsvaret .	Ruhtajuolludeapmi Suodjalusa logistihkkaorganisašuvdnii ( FLO ) lea unniduvvon 104 miljovnna kruvnnuin , ee. ovddidit eará vuoruhuvvon doaimmaid suodjalusas .
FLO vil i 2011 levere operative kapasiteter i henhold til fastsatte krav .	FLO áigumuš lea ahte jagis 2011 doaibmat mearriduvvon gáibádusaid ektui .
Reduksjonen innenfor FLO inkluderer enkelte reduksjoner i ordninger hvor personell i Forsvaret kan reise gratis .	Unnideapmi váikkuha ahte muhtun ortnegat heaittihuvvojit gos suodjalusa bargit sáhttet nuvttá mátkkoštit .
Denne tilpasningen bringer Forsvaret mer i tråd med de generelle ordningene i staten for øvrig .	Dát rievdadusat mielddisbuktet ahte Suodjalus maid ferte čuovvut dábálaš stáhta ortnegiid .
Ingen rettighetsreiser berøres .	Vuoigatvuođamátkit eai guoskkahuvvo .
Sjef Forsvarets informasjonsinfrastruktur ( INI ) forutsettes å kunne videreføre aktivitet på 2010-nivå .	Hoavda Suodjalusa diehtojuohkin siskkáldas struktuvra ( INI ) jáhkkimis joatká doaimmaidis jagi 2010-dási mielde .
Forsvaret legger opp til noe styrking av Communication Information System Task Group , og kan dermed gi bedre støtte til planlagte styrkebidrag i 2011 .	Suodjalus áigu nannet Communication Information System Task Group , ja áigu doarjut plánejuvvon militeara doaimmaid jagis 2011 .
Sjef INI med tilhørende stabsfunksjoner skal flyttes til Jørstadmoen ved Lillehammer og samlokaliseres med Forsvarets kompetansesenter for kommando , kontroll og informasjonssystemer .	Hoavda INI oktan bargoveagainis galgá sirdojuvvot Jørstadmoenii olggobealde Lillehammera ja ovttastahttojuvvot Suodjalusa kommando gealboguovddáš , bearráigeahčču ja diehtojuohkinvuogádat ásahusain .
Forsvarets musikk styrkes med 1 millioner kroner ift . saldert budsjett 2010 , når det tas hensyn til at Norsk Military Tattoo gjennomføres annet hvert år , og ikke i 2011 .	Suodjalusa musihkka oažžu 1 miljovnna kruvnnu 2010 salderejuvvon bušeahta ektui , go dan váldá vuhtii ahte Norsk Military Tattoo čađahuvvo juohke nuppi jagi , ja iige jagi 2011 .
De seremonielle aktivitetene internt i forsvarssektoren skal prioriteres .	Suodjalussuorggi siskkáldas meanut galget vuoruhuvvot .
Regjeringen foreslår et materiellinvesteringsbudsjett for 2011 på 8 132 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha dávvirinvesterenbušeahta jahkái 2011 mii lea 8 132 miljovnna kruvnnu .
Dette innebærer en reell økning på 302 millioner kroner i 2011 sammenlignet med 2010 .	Jagis 2011 lea dát 302 miljovnna kruvnnu eanet go jagis 2010 .
Hoveddelen av materiellinvesteringsmidlene vil i 2011 nyttes til å videreføre prosjekter der leveransene allerede er påbegynt .	Eanaš oassi dávvirinvesterenbušeahtas geavahuvvo jagis 2011 ollašuhttit álggahuvvon prošeavttaid .
Som følge av stramme prioriteringer er bevilgningen til nasjonalfinansiert EBA redusert med 131 millioner kroner , mens bevilgningen til NATO-finansiert infrastruktur er redusert med 98 millioner kroner , hovedsakelig som følge av at informasjonsinfrastruktur ved Joint Warfare Centre ved Stavanger nærmer seg ferdigstillelse .	Čavgadis vuoruhemiid geažil lea juolludeapmi OHRii geahpeduvvon 131 miljovnna kruvnnuin , ja juolludeapmi NATO-siskkáldas struktuvrii lea geahpeduvvon 98 miljovnna kruvnnuin , ja váldosivvan dasa lea ahte Joint Warfare Centre diehtojuohkin siskkáldas struktuvra doaimmat gárvánišgohtet Stavangeris .
Som et viktig ledd i den omfattende nordområdesatsingen , vil regjeringen ytterligere styrke Hærens virksomhet i Indre Troms .	Okta dehálaš doaibma davviguovlluid áŋgiruššamis lea ráđđehusa fuolahus nannet militeara doaimmaid Siskkit Romssas .
Det gjennomføres derfor betydelige investeringer i EBA for å understøtte den økte aktiviteten i dette området .	Olu OHR- investeremat čađahuvvojit veahkkin eará lassáneaddji doaimmaid dán guovllus .
For 2011 foreslår regjeringen at utgifter til ivaretakelse av festningsverkene budsjetteres til 125 millioner kroner , samt i tillegg 60 millioner kroner til ekstraordinært vedlikehold .	Jahkái 2011 evttoha ráđđehus 125 miljovnna kruvnna vára váldit ladnerusttegiid , ja 60 miljovnna kruvnnu erenoamáš máđasatnin dárbbuide .
Antall vernepliktige til førstegangstjeneste i 2011 videreføres på om lag samme nivå som i 2010 .	Vearjogeatnegasaid lohku vuosttasgearddebálvalusas čađahuvvo jagis 2011 seammá dásis go jagis 2010 .
Bedre standard på sesjonsordningen og et kvalifiseringssystem for førstegangstjenesten er vesentlige bidrag for å heve statusen og forutsigbarheten for de som gjennomfører førstegangstjenesten .	Sešuvdnaortnegiidda lágidit buoret standárdda ja vuosttasgearddebálvalussii fas buoret gealbudahttinvuogádaga leat bijut movt loktet árvvu ja einnostahttivuođa sidjiide geat čađahit vuosttasgearddebálvalusa .
Dette sammen med videreutviklingen av etablerte statushevende tiltak , vil sikre at førstegangstjenesten fremstår som attraktiv og relevant .	Dát oktan doaibmi árvoloktendoaimmaid ovdánahttimiin sihkkarastá bivnnut ja áigeguovdilis vuosttasgearddebálvalusa .
Seksjon for regionale og økonomiske Europa-spørsmål	Regionála ja ekonomalaš eurohpágažaldagaid sekšuvdna ( EUREG . )
EUs utvidelse , EUs naboskapspolitikk ( ENP . )	EUa viiddideapmi . EUa siidaguoibmepolitihkka ( ESP . )
, Eus nordlige dimensjon , nordisk utenrikspolitisk samarbeid , nordisk-baltisk utenrikspolitisk samarbeid og Østersjøsamarbeidet .	, EUa davviolli ( - dimenšuvdna ) , davviriikkaid olgoriikapolitihkalaš ovttasbargu , davviriikkalaš-báltalaš olgoriikapolitihkalaš ovttasbargu ja Nuortamearraovttasbargu .
EUs regionalpolitikk og forum / kontaktgruppe for lokale og regionale myndigheter .	EUa regionála politihkka ja báikkálaš ja regionála eiseválddiid forum / gulahallanjoavku .
Økonomiske Europaspørsmål , herunder ØMU og EUs budsjett .	Ekonomalaš eurohpágažaldagat , dás maiddái ØMUa ja EUa bušeahtta .
EUs energi- , landbruks- , fiskeri- og miljøpolitikk .	EUa energiija- , eanadoallo- , guolástus- ja biraspolitihkka .
Landansvar for Sverige , Finland , Danmark ( samt Grønland og Færøyene ) , Island , Storbritannia , Irland , Portugal , Spania , Romania , Bulgaria , Hellas , Tyrkia , Malta og Kypros .	Riikaovddasvástádus Ruoŧas , Suomas , Danmárkkus ( oktanaga Ruonáeatnamiin ja Fársulluiguin ) , Islánddas , Stuorrabritánnias , Irlánddas , Portugálas , Espánnjás , Románias , Bulgárias , Hellasis , Turkkas , Máltas ja Kyprosis .
Avdelingsdirektør Merethe Nergaard	Ossodatdirektevra Terje Hauge
Nyhet , 23.08.2010	Ođas , 23.08.2010
Tror på gode resultater på ny skole	Doaivu buriid bohtosiid ođđa skuvllas
Silje Tyrihjell ( 15 ) fikk svar fra statsminister Jens Stoltenberg på første skoledag .	Silje Tyrihjell ( 15 ) oaččui stáhtaministaris Jens Stoltenbergas vástádusa vuosttas skuvlabeaivvi .
Statsminister Jens Stoltenberg og kunnskapsminister Kristin Halvorsen markerte årets skolestart sammen med 300 elever på nye Fyrstikkalléen skole ( F21 ) på Helsfyr i Oslo .	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja máhttoministtar Kristin Halvorsen álggaheigga skuvlajagi ovttas 300 ohppiiguin ođđa Fyrstikkallé skuvllas ( F21 ) Helsefyr nammasaš báikkis Oslos .
Silje Tyrihjell fra Nordstrand fikk stille statsministeren et spørsmål foran alle elevene .	Silje Tyrihjell eret Nordstrandas beasai jearrat ovtta gažaldaga stáhtaministaris buot ohppiid čalmmiid ovddas .
Hun ville vite hvilke forventninger statsministeren har til den nye skolen , som er landets første som er bygget som en såkalt 8-13-skole ( kombinert ungdomsskole og videregående skole ) .	Son háliidii diehtit makkár vuordámušat stáhtaministaris leat ođđa skuvlii , mii oba riikkas lea vuosttas skuvla huksejuvvon nu gohčoduvvon 8 – 13 skuvlan ( ovttastuvvon nuoraidskuvla ja joatkkaskuvla ) .
Hun lurte også på hva slags resultater han tror skolen vil oppnå .	Son maid háliidii diehtit makkár bohtosiid stáhtaministtar vuordá dán ođđa skuvlla addit .
- Jeg tror dere vil få veldig gode resultater .	- Mun jáhkán ahte dii oažžubehtet hui buriid bohtosiid .
Det at man får mer sammenheng mellom ungdomsskole og videregående skole er bra fordi man kan bruke lærerne på en bedre måte .	Dat ahte lea oktavuohta gaskal nuoraidskuvlla ja joatkkaskuvlla lea buorre danne go dalle lea vejolaš geavahit oahpaheaddjinávccaid buorebut .
En av de viktigste årsakene til at mange ikke gjennomfører videregående skole er at de velger feil , svarte Stoltenberg .	Okta dain deháleamos sivain manin muhtumat eai čađat joatkkaskuvlla lea ahte sii válljejit boastut , vástidii Stoltenberg .
Både Stoltenberg og Halvorsen la vekt på at det er viktig at flere fullfører videregående utdannelse .	Sihke Stoltenberg ja Halvorsen deattuheigga man dehálaš lea ahte eanet oahppit čađahit joatkkaoahpahusa .
- På tross av at det aldri før har vært flere unge som starter på videregående skole , er det en av tre som ikke fullfører .	- Eai goassige ovdal leat nu ollu nuorat álgán joatkkaskuvlii , muhto almmatge lea nu ahte okta golmma oahpis eai čađat oahpahusa .
Det er alvorlig .	Dat lea duođalaš ášši .
Det må vi gjøre noe med .	Mii fertet dáinna áššiin bargat juoga .
Derfor lanserer vi i dag flere tiltak for å redusere frafallet i videregående skole , sa Stoltenberg .	Danne almmuhat mii otne arvat doaimmaid uhcidit heaitimiid joatkkaskuvllas , vástidii Stoltenberg .
Silje Tyrihjell er glad for at statsministeren og kunnskapsministeren deltok på førsteskoledag-arrangementet .	Silje Tyrihjell lea ilus go stáhtaministtar ja máhttoministtar oassálasttiiga vuosttas skuvlabeaivvi doaluin .
- Alle syntes det var fint å ha dem der .	- Buohkaid mielas lei hui buorre go soai leigga dáppe .
Det var morsomt og spennende at jeg fikk stille spørsmål til statsministeren , sier 15-åringen .	Lei somá ja gelddolaš go bessen jearahit stáhtaministara , dadjá 15-jahkásaš .
Bilde : Silje Tyrihjell stiller spørsmål til statsminister Jens Stoltenberg på første skoledag .	Govva : Silje Tyrihjell jearahallamin stáhtaministara Jens Stoltenberga vuosttas skuvlabeaivvi .
Les mer om tiltakene mot frafall i videregående skole på Kunnskapsdepartementets hjemmeside	Loga eanet doaimmaid birra hehtten dihti skuvlaheaitima joatkkaskuvllas Máhttodepartemeantta ruovttusiidduin
Pressemelding : Ny GIV mot frafall	Preassadieđáhus : Ođđa JOAČ hehttet skuvlaheaitima
Overføring av arrangementet på nett-tv	Doalut čájehuvvojit neahtta-TV:s
Se bilder på Flickr	Geahča govaid Flickr neahttabáikkis
Familie og oppvekst	Bearaš ja bajásšaddan
Regjeringen legger stor vekt på å skape gode og trygge oppvekst- og opplæringsvilkår for barn .	Ráđđehus deattasta dehálažžan lágidit buriid ja oadjebas bajásšaddan- ja oahpahuseavttuid mánáide .
Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet arbeider for at barn og unge skal få en trygg oppvekst , og for at familier skal leve i sikkerhet – både økonomisk og sosialt .	Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta bargá dan ovdii ahte mánát ja nuorat ožžot oadjebas bajásšaddama , ja ahte bearrašat galget sáhttit eallit dorvvolaččat – sihke ekonomalaččat ja sosiálalaččat .
Kunnskapsdepartementet har ansvaret for barnehager og utdanning .	Máhttodeartemeanttas lea ovddasvástádus mánáidgárddiin ja oahpahusas .
På denne siden finner du informasjon og dokumenter som berører familie og oppvekst på et overordnet nivå .	Dán siiddus gávnnat dieđuid ja dokumeanttaid mat gusket bearrašii ja bajásšaddamii bajimus dásis .
Du kan utforske temaet nærmere i menyen til høyre .	Sáhtát guorahallat fáttá dárkileappot fálus mii lea olgeš bealde .
Abonner på e-postvarsling	Diŋgo e-poastadieđiheami
Nyheter fra departementene om famile og oppvekst :	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 04.06.2010 ]
Faktaark : Barnehager i statsbudsjettet 2011	Eanet láigoorrunsajit daidda guđet leat váttes dilis
[ Veiledninger og brosjyrer , Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Gielda- ja guovlodepartemeanta , 11.05.2010 ]
Fra 1. januar 2011 overtar kommunene hele ansvaret for å finansiere barnehagene .	Mii lasihit doarjaga láigoorrusajiide 88,8 milj. ruvnnuin jahkái 2010 reviderejuvvon nationálabušeahtas .
Mens andre oppgaver innen blant annet helse og utdanning allerede har vært ” rammefinansiert ” i en årrekke , har barnehageområdet vært unntatt på grunn av arbeidet med å sikre et tilstrekkelig antall plasser .	Dat mearkkaša ahte Viessobáŋku sáhttá addit doarjaga sullii 1150 orrunsadjái dán jagi , dadjá gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete . Ođđa viessoláigodoarjja daidda láigoássiide geat láigohit muddejuvvon orohagaid dahje ásodagaid Troandimis
I Soria Moria-erklæringen fra 2005 het det : ” Inntil full dekning er nådd , skal det fortsatt være øremerkede tilskudd ” .	[ Preassadieđáhus , Gielda- ja guovlodepartemeanta , 11.05.2010 ] Ovdal soađi mannosaš orohagaid dahje ásodagaid viessoláigomudden heaittihuvvui ođđajagi molsašumis .
Analyse av kostnader i barnehagene 2009	Doarjja juolluduvvo dárbbu árvvoštallama vuođul .
[ Rapport , Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 11.05.2010 ]
Fürst og Høverstad har på oppdrag fra Kunnskapsdepartementet gjennomført en undersøkelse om kostnader i barnehagene for 2009 Meir bustøtte til barnefamiliane	Ráđđehus lea odne Stuoradiggái evttohan juolludit 50 mill. kruvnnu jahkái 2010 ođđa rámmastivrejuvvon ortnega bokte mii galgá buhtadit lassiárvodivvaga valáštallanrusttegiid huksehusain .
[ Pressemelding , Kommunal- og regionaldepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 07.05.2010 ]
I statsbudsjettet for 2011 gjer regjeringa framlegg om å styrkje bustøtta for barnefamiliane .	Ráđđehus lea mearridan juohkit 1 558,4 miljovnna ruvnno speallanruđa falástallanulbmiliidda jahkái 2010 .
Det blir gjort ved å auke grensa for buutgiftene for husstandar med fleire medlemmer .	Paraolympialaš gudnebálkkašupmi Nils Erik Ulsetii [ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 17.04.2010 ]
Betre levekår i utsette område [ Pressemelding , Kommunal- og regionaldepartementet , 05.10.2010 ]	Ráđđehusa paraolympialaš gudnebálkkašumi jagi 2010 oaččui čuoigi ja báhččičuoigi Nils Erik Ulset .
I statsbudsjettet for 2011 foreslår regjeringa at satsinga på 43 millionar kroner i Groruddalen i Oslo blir vidareført .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt geigii bálkkašumi Norgga Olympialaš gilvvuid ja Paraolympialaš oasseváldiid feasttas lávvardaga cuoŋománu 17. beaivvi 2010 .
Satsinga innafor bustad , by og stadutvikling vart opphavleg sett til ut 2010 , men arbeidet skal halde fram .	Ođđa huksennjuolggadusat doaibmagohtet suoidnemánu 1. b. 2010 rájes [ Ođas , Gielda- ja guovlodepartemeanta , 09.04.2010 ]
I tillegg vil regjeringa gje Bergen eit tilskot på tre millionar kroner for å motverke opphoping av negative levekår i utsette område .	Suoidnemánu 1. b. 2010 rájes gusto ođđa plána- ja huksenláhka ja dasa gullevaš láhkaásahusat . 23 milj. ruvnno Vikersunda sabetsaddinluohká nuppástuhttinhuksemii
[ Pressemelding , Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 18.03.2010 ]
Regjeringa vil vidareføre investeringstilskotet og tilskotet til mellombelse lokale .	Kulturdepartemeanta addá 23 milj. ruvnno Vikersunda sabetsaddinluohká nuppástuhttinhuksemii .
Frivilligheten får en økning på 212 millioner kroner – opptrappingen er i rute .	Proposišuvdna Stuorradiggái Šáhkkaolympiagilvvuid birra Romssa gávpogis jagi 2014
[ Pressemelding , Kulturdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 12.03.2010 ]
Regjeringen foreslår å øke tilskuddet til kompensasjon av merverdiavgift for frivillige organisasjoner med 212 millioner kroner .	Ráđđehus almmuhii odne árvalusa juolludit 70 miljon ruvdnosaš stáhtadoarjaga lágidit Šáhkkaolympiagilvvuid Romssa gávpogis jagi 2014 , jus Romssa gávpot oažžu lágideami .
60 millioner kroner til momskompensasjon ved bygging av idrettsanlegg	[ Doaimmahusartihkal , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 29.05.2009 ]
[ Pressemelding , Kulturdepartementet , 05.10.2010 ]	Ráđđehus áigu oažžut eanebuid geavahit sámi gielaid .
Regjeringen har oppnevnt et offentlig utvalg som skal gjennomgå og vurdere behovet for endring i lovverket .	Mánáidgárddit , skuvllat , almmolaš bálválusat ja mediafálaldat leat guovddážis dan doaibmaplánas sámegielaid várás .
Dette skal bidra til å sikre at regelverket er godt nok tilpasset fremtidens barnehagesektor .	Dakkár áŋgiruššan mii sihkkarastá julevsámegiela ja máttasámegiela ealli giellan maiddái boahttevaš buolvvaide , lea dehálaš .
Flere dokumenter om temaet	Eanet dokumeanttat fáttá birra
Nr. : 34/2010	Nr. : 34/2010
Får frikort uten å søke	Oaččut friddjakoartta ohcama haga
Fra 1. juni skal alle få frikort for helsetjenester og medisiner automatisk når de har betalt 1.840 kroner i egenandeler .	Geassemánu 1. b. rájes galget buohkat oažžut friddjakoartta dearvvašvuođabálvalusaid ja dálkasiid ovddas automáhtalaččat go leat máksán iešosiid 1.840 ruvnno ovddas .
- Den nye ordningen gjør at flere får oppfylt sine rettigheter , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	– Ođđa ortnet dahká ahte eanebut ožžot ollašuhttajuvvot iežaset vuoigatvuođaid , dadjá dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Fra 2011 skal også pasientreiser registreres automatisk .	Jagi 2011 rájes galget pasieantamátkkit ge registarastojuvvot automáhtalaččat .
Alle som passerer grensen for egenandeler på helsetjenester og medisiner i løpet av et kalenderår har krav på frikort .	Buohkain geat geavahit eambbo iešosiide kaleanddarjagis go dan sumi mii lea dearvvašvuođabálvalusaid ja dálkasiid iešosiid rádjá , lea vuoigatvuohta oažžut friddjakoartta .
I dag må man selv samle kvitteringer og søke om frikort hos NAV .	Odne fertejit olbmot ieža čohkket guittiid ja ohcat friddjakoartta NAVas .
Det blir det slutt på fra 1 . juni .	Dan eai dárbbaš dahkat geassemánu 1. b. maŋŋá .
– Dette er et viktig bidrag til fornying og utvikling av en mer brukervennlig offentlig sektor , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	– Dát lea dehálaš lávki dakkár almmolaš suirggi ođasmahttimii ja ovddideapmái mii buorebut váldá geavaheddjiid vuhtii , cealká dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Nå vil frikortet komme automatisk i posten etter at man har betalt 1.840 kroner i egenandeler .	Dál boahtá friddjakoarta automáhtalaččat poasttas go olmmoš lea geavahan 1.840 ruvnno máksit iešosiid .
Hvis man har betalt mer , blir det tilbakebetalt automatisk .	Jus olmmoš lea máksán eambbo , de oažžu olmmoš ruovttoluotta automáhtalaččat dan maid leš máksán menddo ollu .
En automatisk ordning vil være spesielt gunstig for dem som ikke klarer å holde oversikt over betalte egenandeler .	Automáhtalaš ortnet lea erenoamáš ávkkálaš daidda geat eai ieža nákce čuovvut mielde man ollu sii leat máksán iešosiid ovddas .
– Dette vil derfor føre til at flere får oppfylt de rettighetene de har , sier Strøm-Erichsen .	– Danne dát mielddisbuktá ahte eanebut ožžot ollašuhttajuvvot daid vuoigatvuođaid mat sis leat , dadjá Strøm-Erichsen .
Frikortet vil bli sendt til brukeren sammen med en oversikt over egenandelene som er registrert på ham eller henne .	Friddjakoarta sáddejuvvo geavaheaddjái oktan logahallamiin mii čájeha daid iešosiid mat sus leat registarastojuvvon .
Målet er at alle skal få frikortet i posten innen tre uker etter at de har nådd frikortgrensen .	Ulbmil lea ahte buohkat galget oažžut friddjakoartta poasttas ovdalgo golbma vahku leat vássán maŋŋágo sii leat juksan friddjakoartarájá .
Egenandeler fra pasientreiser med rekvisisjon blir ikke registrert automatisk i år .	Iešoasit pasieantamátkkiin maidda lea rekvisišuvdna , eai registarasttojuvvo automáhtalaččat dán jagi .
De som har denne typen reiser , skal sende kvitteringene til Pasientreiser i Skien for registrering i grunnlaget for frikort .	Sii geain leat dakkár mátkkit , galget sáddet guittiid Pasientreiser nammasaš ásahussii Skienii vai mátkkit lasihuvvojit dan mqksojuvvon supmái mii lea vuođđu friddjakoartta addimii .
Det er et mål at også disse egenandelene skal registreres automatisk fra 2011 .	Ulbmil lea ahte dát ge iešoasit galget registarastojuvvot automáhtalaččat jagi 2011 rájes .
Den nye ordningen gjelder ikke frikort for egenandelstak 2 .	Dat ortnet ii gusto friddjakortii mii gullá iešoasserádjái 2 .
Dette er for eksempel egenandeler for undersøkelse og behandling hos fysioterapeut og enkelte former for tannsykdommer .	Dát leat ovdamearkka dihtii iešoasit maid olbmot mákset iskkadeami ja dikšuma ovddas fysioterapevtta luhtte ja muhtunlágan bátnedávddaid ovddas .
Helseøkonomiforvaltningen ( HELFO ) overtar utsendelsen av frikort fra NAV .	Dearvvašvuođaekonomiijahálddahus ( HELFO ) váldá badjelasas friddjakoarttaid sáddema divššohasaide maid dat oažžu NAVas .
HELFO har opprettet en egen telefontjeneste i tillegg til nettsiden for å bistå de som har spørsmål om den nye ordningen .	HELFO lea álggahan sierra telefovdnabálvalusa neahttasiidu lassin veahkehan dihtii sin geain leat gažaldagat ođđa ortnega birra .
Frikorttelefonen har nummer 815 70 050 .	Friddjakoartatelefovnna nummir lea 815 70 050 .
Nr. : 112	Nr. : 112
Får midler til å utrede de praktiske konsekvensene av urfolks rett til selvbestemmelse	Oažžu ruđa čielggadit eamiálbmogiid iešmearridanrievtti geavatlaš vákkuhusaid
– Dette er et svært spennende og nyttig prosjekt , sier statssekretær Berit Oskal Eira .	– Dát lea hirbmat gelddolaš ja ávkkálaš prošeakta , lohká stáhtačálli Berit Oskal Eira .
– Også på bakgrunn av at FNs generalforsamling vedtok FN-erklæringen om urfolks rettigheter 13. september , er dette prosjektet viktig .	- Maiddái dan vuođul go ON . ’ a váldočoahkkin mearridii ON-julggaštusa eamiálbmogiid birra čakčamánu 13. beaivvi , lea dát prošeakta deaŧalaš .
Urfolkserklæringen legger viktige føringer i arbeidet for å fastslå hvilke rettigheter urfolk har , sier Berit Oskal Eira .	Eamiálbmotjulggaštus bidjá deaŧalaš eavttuid bargui mearridit makkár vuoigatvuođat eamiálbmogiin leat , lohká Berit Oskal Eira .
Kompetansesenteret har også søkt midler til oversettelse av ILOs guide til ILO-konvensjon 169 om stammefolk i selvstendige saker , til norsk og samisk .	Gelbbolašvuođaguovddáš lea maiddái ohcan ruđa jorgalit ILO bagadusa ILO-konvenšuvnii 169 čearddaid birra iešráđđejeaddji stáhtain , dárogillii ja sámegillii .
Departementet har tildelt 173 000 kroner totalt til disse prosjektene .	Departemeanta lea juolludan 173 000 ruvnno obbalaččat dáidda prošeavttaide .
Tale / artikkel , 13.10.2011	Sárdni / artihkal , 13.10.2011
Feil om oljepris og statsbudsjett	Boasttuvuođat oljohatti ja stáhtabušeahta hárrái
Innlegg i Stavanger Aftenblad	Čálus Stavanger Aftenbladas
Stavanger Aftenblads dramatiske forside 7. oktober vitner om en manglende forståelse av hvordan oljepris virker inn på budsjettet .	Stavanger Aftenblad dramáhtalaš ovdasiidu golggotmánu 7. b. čájeha váilevaš áddejumi das , mo oljohaddi váikkuha bušehttii .
Der hevdes det at en lavere oljepris i 2012 enn det Regjeringen legger til grunn i budsjettforslaget vil bety store kutt i budsjettet for 2012 .	Das čuoččuhuvvo ahte jos 2012 oljohaddi šaddá vuolit , go maid Ráđđehus lea geavahan vuođđun bušeahttaárvalusastis , de dat mielddisbuktá , ahte 2012 bušeahta ferte vuolidit sakka .
Det er galt .	Nu ii leat .
Det er som kjent handlingsregelen som er utgangspunktet for hvor mye oljepenger vi bruker over statsbudsjettet .	Doaibmanjuolggadus dat mearrida man ollu oljoruđaid mii sáhttit geavahit stáhtabušeahtas .
Den sier at vi årlig skal bruke om lag fire prosent avkastning av Statens pensjonsfond utland .	Dat muitala , ahte mii sáhttit juohke jagi geavahit sullii njeallje proseantta stáhta olgoriikka penšuvdnafoanddas .
Handlingsregelen bidrar dermed til å skjerme budsjettet fra kortsiktige svingninger i petroleumsinntektene .	Doaibmanjuolggadus veahkehage suddjet bušeahta , nu ahte petroleumboađuid oanehis áiggi rievdadusat eai dasa čuoza .
Det knytter seg betydelig usikkerhet til anslag på oljeprisen , og dette reflekteres blant annet i store daglige svingninger i forventede oljepriser .	Oljohatti meroštallamii laktása stuorra eahpesihkarvuohta , ja dat vuhtto earret eará das , ahte ovddalgihtii meroštallojuvvon oljohattit molsašuvvet sakka .
I lys av dette framstår ikke departementets beregninger som utpreget optimistiske .	Dan vuođul departemeantta meroštallamiid ii sáhte atnit čielgasit optimisttalažžan .
Men uansett skjermer vi altså budsjettet for svingningene i oljeprisen .	Liikká mii suddjet bušeahta oljohatti rievdademiin .
Våre velferdstilbud skal ikke svinge i takt med oljeprisen .	Min buorredilli ii galgga rievdat oljohatti rievdademiid mielde .
Derfor er det også beløpet som er innestående på Statens pensjonsfond utland ved utgangen av 2011 som er grunnlag for beregnet fondsavkastning i 2012 .	Danin geavahuvvoge vuođđun dat submi , mii Stáhta olgoriikka penšuvdnafoanddas lea 2011 loahpas , go rehkenastet 2012 foandavuoittu .
Oljeprisen i 2012 har derfor først betydning for handlingsrommet i budsjettet for senere år .	2012 oljohaddi váikkuhage bušeahta doaibmamunnái easkka maŋit jagiid .
La meg likevel understreke at dette ikke betyr at Norge er skjermet for et internasjonalt tilbakeslag i verdensøkonomien , der for eksempel også oljeprisene faller kraftig .	Háliidan gal deattuhit , ahte dat ii mearkkaš , ahte máilmmi ekonomiija riikkaidgaskasaš hedjoneapmi ii čuozáše Norgii , jos omd. oljohattit njiejašedje nannosit .
Men det ville være helt feil å budsjettere med et kraftig tilbakeslag nå .	Muhto livččii áibbas boastut bušeteret dál nana hedjoneami vuođul .
Vårt beste forsvar er en høy beredskap for å møte tilbakeslag med riktige virkemidler til rett tid .	Min buoremus bealuštus lea nana gearggusvuohta , mainna dustet heajos áiggiid rievttes doaimmaiguin rievttes áigge .
Nr. : 08036	Nr. : 08036
Felles ekteskapslov for heterofile og homofile par	Heterofiila ja homofiila páraid oktasaš náittosláhka
Regjeringen legger i dag fram forslag om felles ekteskapslov .	Ráđđehus ovddida odne oktasaš náittoslága evttohusa .
Loven gir homofile samme rett til ekteskapsinngåelse som heterofile .	Láhka addá homofiillaide seamma vuoigatvuođa náitalit go heterofiillain ge lea .
Samtidig vil loven sikre barn av lesbiske par to juridiske foreldre fra starten av livet , og homofile ektepar vil få mulighet til å bli vurdert som adoptivforeldre på linje med heterofile .	Seammás sihkkarastá láhka lesbalaš páraid mánáide guokte juridihkalaš váhnema jo eallima álggu rájes , ja homofiila náittospárat ožžot vejolašvuođa árvvoštallojuvvot adoptiivaváhnemin seamma láhkai go heterofiila náittospárat ge .
– Et historisk skritt i arbeidet for likeverd , sier barne- og likestillingsminister Anniken Huitfeldt .	– Ovttadássásašvuođa barggu historjjálaš lávki , dadjá mánáid- ja dásseárvoministtar Anniken Huitfeldt .
- Den nye ekteskapsloven er et framskritt på linje med innføringen av alminnelig stemmerett og likestillingsloven , sier barne- og likestillingsministeren .	- Ođđa náittosláhka lea seamma dehálaš ovdánanlávki go dábálaš jienastanvuoigatvuođa ja dásseárvolága mearrideapmi ge , dadjá mánáid- ja dásseárvoministtar .
Formålet er å likestille heterofile og homofile par .	Ulbmil lea dahkat heterofiila ja homofiila páraid ovttadássásažžan .
- Homofilt og heterofilt samliv har like stor verdi .	– Homofiila ja heterofiila ovttaseallin leat ovttaárvosaččat .
Derfor må homofile får samme mulighet til å inngå ekteskap som heterofile .	Danne fertejit homofiillat oažžut seamma vejolašvuođa náitalit go heterofiillat .
Samtidig er det viktig å sikre barnas rettigheter , sier Anniken Huitfeldt .	Seammás lea dehálaš sihkkarastit mánáid vuoigatvuođaid , dadjá Anniken Huitfeldt .
Regjeringens flertall foreslår også at lesbiske par får samme mulighet til å bli vurdert for assistert befruktning på samme måte som heterofile par .	Ráđđehusa eanetlohku evttoha dan ge ahte lesbalaš párat ožžot seamma vejolašvuođa árvvoštallojuvvot oažžut veahkkesahkkehusa seamma láhkai go heterofiila párat ge ožžot .
Dette vil bidra til at barn av lesbiske får samme mulighet til å kjenne sitt biologiske opphav som barn av heterofile .	Dát váikkuha dasa ahte lesbalaš páraid mánát ožžot seamma vejolašvuođa dovdat iežaset biologalaš váhnemiid go heterofiillaid mánát ge .
Samtidig sikrer forslaget at barn får to juridiske foreldre fra fødselen av .	Seammás sihkkarastá evttohus ahte mánná oažžu guokte juridihkalaš váhnema riegádeami rájes jo .
- Den nye loven er ingen svekkelse av ekteskapet som institusjon , snarere er det en styrking .	- Ođđa láhka ii raššut náittosdili ásahussan , muhto baicce nanosmahttá dan .
Ekteskapet blir ikke mindre verdt fordi flere kan ta del i det , sier Anniken Huitfeldt .	Náittosdilli ii šatta unnit árvvolaš dannego eanebut dasa besset searvat , dadjá Anniken Huitfeldt .
Statsrådene Magnhild Meltveit Kleppa og Liv Signe Navarsete har tatt dissens på ett punkt i proposisjonen .	Stáhtaráđi-guovttos Magnhild Meltveit Kleppa ja Liv Signe Navarsete leaba cealkán iežaska leat proposišuvnna ovtta čuoggá vuostá .
De to statsrådene støtter ikke forslaget om å utvide adgangen til assistert befruktning nå , og de støtter derfor ikke forslaget om endringer i bioteknologiloven .	Stáhtaráđi-guovttos eaba doarjjo evttohusa viiddidit vejolašvuođa oažžut veakkesahkkehusa dál , ja danne soai eaba doarjjo evttohusa rievdadit bioteknologiijalága .
De slutter seg ellers til alt annet i proposisjonen .	Soai doarjuba buot mii muđui čuožžu proposišuvnnas .
Fakta : Ot. prp. nr. 33 ( 2007-2008 ) Om lov om endringer i ekteskapsloven , barnelova , adopsjonsloven , bioteknologiloven mv. .	Duohtadieđut : Od. prp. nr. 33 ( 2007-2008 ) náittoslága , mánáidlága , adopšuvdnalága , bioteknologiijalága jna. rievdadeami birra .
Formål	Ulbmil
Regjeringen vil sikre homofiles og lesbiske rettigheter , støtte homofile og lesbiske i å leve åpent og aktivt motarbeide diskriminering .	Ráđđehus áigu sihkkarastit homofiillaid ja lesbalaččaid vuoigatvuođaid , doarjut homofiillaid ja lesbalaččaid rabas eallima ja árjjalaččat vuostálastit vealaheami .
Samtidig er det viktig å sikre barnas rettigheter .	Seammás lea dehálaš sihkkarastit mánáid vuoigatvuođaid .
Oppfyllelse av Soria Moria - erklæringen	Ollašuhttit Soria Moria-julggaštusa
Dette er en fornyelse , åpner for at flere kan få del i ekteskapet .	Dát lea ođasmahttin ja addá eanebuidda vejolašvuođa searvat náittosdillái .
Det er ingen svekkelse av ekteskapet som institusjon , men en styrking .	Dát ii mielddisbuvtte náittusvuođa raššudeami , muhto dan nanosmahttima .
Ekteskapsloven	Náittosláhka
En ny bestemmelse i ekteskapsloven sier uttrykkelig at to av motsatt og samme kjønn kan inngå ekteskap .	Ođđa mearrádus náittoslágas dadjá čielgasit ahte dat guovttos guđet áiguba náitalit , sáhttiba leat ovttasohkabeallásaččat dahje almmái ja nisu .
( Ekteskapsloven § 1 : To personer av motsatt eller samme kjønn kan inngå ekteskap )	( Náittoslága § 1 : Dat guovttos guđet áiguba náitalit , sáhttiba leat ovttasohkabeallásaččat dahje almmái ja nisu . )
Alle får samme rett til å inngå ekteskap borgerlig .	Buohkat ožžot seamma vuoigatvuođa náitalit virgeolbmo luhtte .
Det innføres ikke et tilknytningskrav i ekteskapsloven for å inngå ekteskap i Norge .	Náittoslágas ii gáibiduvvo čatnaseapmi Norgii beassat náitalit Norggas .
Dagens ekteskapslov har intet krav om tilknytning til Norge for å inngå ekteskap .	Dálá náittoslágas ii leat mihkkige gáibádusaid ahte olbmos galgá leat čatnaseapmi Norgii jus son galggaš beassat náitalit .
Partnerskapsloven har krav om statsborgerskap eller bopel i Norge for at partnerskap skal kunne inngås .	Eallinguoibmelágas lea gáibádus ahte dat olmmoš guhte galggaš beassat lihtodit eallinguoibmevuođa , galgá leat Norgga stáhtalahttu dahje ássat Norggas .
Tilknytningskrav foreslås ikke videreført , da dette vil begrense retten til ekteskap .	Čatnasangáibádus ii evttohuvvo bisuhuvvot go dat gáržžidivččii vuoigatvuođa náitalit .
Vigsel og kirken / tros- og livssynssamfunn	Náitin ja girku / osko- ja eallinoaidnočearddat
En rett , men ikke en plikt for kirken og trossamfunn til å vie homofile par .	Girkus ja oskočearddain lea vuoigatvuohta muhto ii geatnegasvuohta náitit homofiila páraid .
Loven er klar når kirken er klar .	Láhka lea gárvvis go girku lea gárvvis .
Det samme vil gjelde for det enkelte trossamfunn .	Seammá guoská juohke oskosearvái .
De som ønsker vigsel med religiøs eller humanistisk seremoni blir henvist til å gjøre dette i tros- og livsynssamfunn som vil åpne for dette .	Dat guđet háliidit náitalit oskuvaš dahje humanisttalaš meanuiguin , gohččojuvvojit dan dahkat dain osko- ja eallinoaidnočearddain mat addet dakkár vejolašvuođa .
Gjeldende reservasjonsrett i ekteskapsloven for kirkelige vigslere og forstandere i trossamfunn utvides til også å gjelde brudefolk av samme kjønn .	Gustojeaddji biehttalanvuoigatvuohta náittosvuođalágas girkolaš náitiide ja ovddasčuožžuide oskočearddain viiddiduvvo nu ahte dat maiddái guoská ovttasohkabeallásaš náittospáraide .
Det er den enkelte vigsler som har reservasjonsrett , ikke kirkesamfunnet som helhet .	Náitis dat lea biehttalanvuoigatvuohta , ii ge olles girkočearddas .
Partnerskap / ekteskap	Eallinguoibmelihttu / náittus
Dagens partnerskapslov oppheves .	Dálá eallinguoibmeláhka fámohuhttojuvvo .
Registrerte partnere som ønsker det kan få omgjort sitt partnerskap til ekteskap .	Registarastojuvvon eallinguoibmelihtolaččat geat nu háliidit , sáhttet rievdadahttit iežaset eallinguoibmelihtu náittosvuohtan .
Partnere som ikke ønsker slik omgjøring beholder sin status som registrerte partnere .	Eallinguoibmelihtolaččat geat eai háliit dákkár rievdadahttima , besset doalahit iežaset stáhtusa registarastojuvvon eallinguoibmelihtolažžan .
Det vil ikke være mulig å inngå partnerskap etter at loven trer i kraft .	Ii leat šat vejolaš dahkat eallinguoibmelihtu maŋŋágo láhka lea doaibmagoahtán .
Adopsjon	Adopšuvdna
Det innføres en rett for homofile ektepar til å bli vurdert som adoptivforeldre på lik linje med heterofile ektepar .	Ásahuvvo seamma vuoigatvuohta homofiila náittospáraide árvvoštallojuvvot adoptiivaváhnemin go heterofiila náittospárain lea odne .
Det er omsorgsevne og ikke foreldrenes kjønn som er avgjørende for hvorvidt de er gode foreldre .	Váhnemiid fuolahannákca ii ge váhnemiid sohkabealli dat mearrida leaba go soai buorit váhnemat .
I dag kan enslige adoptere .	Dál sáhttet ovttaskas olbmot adopteret mánáid .
Lesbiske og homofile kan stebarnsadoptere hverandres barn , og fungere som fosterforeldre .	Lesbalaččat ja homofiillat sáhttet adopteret goabbat guoimmiska máná mánnabeallin , ja doaibmat fuollaváhnemin .
Assistert befruktning – forslag om å endre bioteknologiloven	Veahkkesahkkehus – evttohus rievdadit bioteknologiij alága
Lesbiske par som er gift eller samboere i ekteskapslignende forhold får en rett til å bli vurdert for assistert befruktning på lik linje med heterofile par .	Lesbalaš párat geat leat náitosis dahje ovttasorrut náittossullasaš dilis ožžot vuoigatvuođa árvvoštallojuvvot oažžut veahkkesahkkehusa seamma láhkai go heterofiila párat ge árvvoštallojuvvojit .
Det er omsorgsevnen som avgjørende .	Fuolahannákca dat mearrida .
Det skal ikke gjøres forskjell på lesbiske og heterofile par når det gjelder egenbetaling og antall forsøk , samt når det gjelder prioritering av behandling .	Ii galgga leat mii ge erohusaid lesbalaš ja heterofiila páraid iešmávssu sturrodagas ja sahkanangeahččalemiid logus , ii ge sin vuoruheamis divššu dáfus .
Alle par som søker assistert befruktning skal vurderes og prioriteres etter de samme kriterier .	Buot párat geat ohcet veahkkesahkkehusa , galget árvvoštallojuvvot ja vuoruhuvvot seamma eavttuid vuođul .
Tilsvarer bestemmelsene i flere andre land ( bl.a. Sverige , Finland , Danmark , Storbritannia	Vástida máŋgga eará riikka mearrádusaide ( earret eará Ruoŧa , Suoma , Danmárkku , Stuorrabritánnia mearrádusaide ) .
Foreldreskap – forslag om å endre barneloven	Váhnenvuohta – evttohus rievdadit mánáidlága
Formål : Sikre barn av lesbiske ektefeller eller samboere som blir til ved assistert befruktning to juridiske foreldre fra fødselen .	Ulbmil : Sihkkarastit lesbalaš náittosbeallalaččaid dahje ovttasorruid dakkár mánnái gii riegáda veahkkesahkkehusain , guokte juridihkalaš váhnema riegádeami rájes jo .
I dag må disse barna stebarnsadopteres , det kan ta tid og gjøres til gjenstand for en skjønnsmessig vurdering fra myndighetenes side .	Dál fertejit dát mánát adopterejuvvot mánnabeallin , ja dat lea áddjás ášši ja eiseválddit sáhttet ášši mearridit aivve árvvoštallanáššin .
Likestilling med barn født av heterofile par .	Ovttadássásašvuohta daiguin mánáiguin geaid heterofiila váhnemat leat riegádahttán .
Barnet gis trygge juridiske rammer fra fødselen av .	Mánnái áddojuvvojit oadjebas juridihkalaš rámmat jo riegádeami rájes .
Det vil bl.a. innebære at barnet får arverett og mors ektefelle / samboer vil få foreldreansvar og underholdsplikt overfor barnet .	Dat mielddisbuktá earret eará ahte mánná oažžu árbenvuoigatvuođa ja eatni náittosguoibmi / ovttasorru oažžu váhnenovddasvástádusa ja fuolahangeatnegasvuođa máná hárrái .
Det foreslås å bruke medmor som betegnelse på den av mødrene som ikke føder barnet .	Evttohuvvo gohčodit dan eatni guhte ii riegádahte máná , mieleadnin .
To vilkår for å fastsatt medmorskapet :	Mieleadnivuohta gáibida ollašuhttojuvvot guokte eavttu :
Ektefellen / samboeren må ha gitt skriftlig forhåndssamtykke til assistert befruktning .	Náittosguoibmi / ovttasorru ferte leat ovddalgihtii čálalaččat miehtan veahkkesahkkehussii .
( Det er et vilkår for å få utført assistert befruktning i Norge i dag og vil bli videreført )	( Dát lea eaktun oažžut veahkkesahkkehusa Norggas odne ja dat eaktu doalahuvvo . )
Den assisterte befruktningen må ha skjedd innenfor godkjent helsevesen i Norge eller utlandet .	Veahkkesahkkehus ferte leat čađahuvvon dohkkehuvvon dearvvašvuođalágádusas Norggas dahje olgoriikkas .
Tilfeller der kvinnen har fått gjennomført inseminasjon utenfor helsevesenets kontroll omfattes ikke .	Láhka ii guoskka dáhpáhusaide main nisu lea ožžon inseminašuvnna dearvvašvuođalágádusas dearvvašvuođaeiseválddiid dárkkisteami olggobealde .
Dette for å forhindre at kvinnen benytter seg av en mer risikabel form for inseminasjon ( for eksempel kjøp av ukontrollert donorsæd over nettet ) .	Dát galgá caggat nissoniid geavaheames váraleabbo inseminašuvnna ( ovdamearkka dihtii oastimis dakkár donorasiepmana neahtas mii ii leat dárkkistuvvon ) .
Medmorskap skal fastsettes på samme måte som farskap etter barneloven i dag , dvs. : – Automatisk hvis partene er gift – Ved erkjennelse hvis partene er samboere .	Mieleadnivuohta galgá mearriduvvot seamma láhkai go áhččivuohta mearriduvvo mánáidlága vuođul odne , dat mearkkaša : – Automáhtalaččat jus guoimmi guovttos leaba náitalan .
Det skal kun være mulig å fastsette medmorskap hvor et barn er unnfanget etter assistert befruktning ved hjelp av donorsæd .	– Mieđihemiin jus guoimmi guovttos leaba ovttasorrut . Galgá leat vejolaš mearridit mieleadnivuođa dušše dalle go mánná lea sahkkehuvvon donorasiepmana vehkiin .
I andre tilfeller vil ikke hun som moren er gift eller samboer med kunne bli medmor i kraft av barneloven .	Eará dáhpáhusain ii sáhte son guhte lea etniin náitalan dahje lea su ovttasorru šaddat mieleadnin mánáidlága vuođul .
Det ville bryte for sterkt med det biologiske prinspipp , da det alltid vil være en mulighet for at en far vil gjøre farskapet gjeldende .	Dat livččii meddo ollu vuostá biologalaš prinsihpa , dannego álot lea dat vejolaš ahte áhčči dagašii dan iežas áhččivuohtan .
Hun som er gift med moren kan i disse tilfellene , hvor det er en potensiell far tilstede eller hvor inseminasjonen har skjedd utenfor det kontrollerte helsevesen , kun bli forelder ved en eventuell stebarnsadopsjon .	Son guhte lea náitalan etniin , sáhttá dain dáhpáhusain , go lea vejolaš áhčči doppe dahje go inseminašuvdna lea čađahuvvon dakkár báikkis maid dearvvašvuođalágádus ii sáhte dárkkistit , šaddat váhnemin dušše vejolaš mánnabealleadopšuvnnain .
Nyhet , 21.05.2010	Ođas , 21.05.2010
- Felles løsninger på felles utfordringer	Oktasaš čovdosat oktasaš hástalusaide
Forsvarsminister Grete Faremo var vertskap for sine nordiske kollegaer da de møttes i Bergen 20. - 21. mai .	Suodjalusministtar Grete Faremo lei guossoheaddji iežas davviriikkalaš kollegaide go sii deaivvadedje Birggonis miessemánu 20. – 21. b. .
Et viktig tema for møtet var områder hvor felles , nordiske løsninger kan gi bedre svar på utfordringer hvert land står overfor .	Okta čoahkkima dehálaš fáttáin lei dat suorggit main oktasaš , davviriikkalaš čovdosat sáhttet buorebut dustet juohke riikka hástalusaid .
- Det er alltid hyggelig å treffe mine nordiske kollegaer , og det er spesielt hyggelig nå som vi på kort tid har funnet nye muligheter for samarbeid som vi ser kan gi oss betydelige gevinster .	- Lea álo hávski deaivvadit iežan davviriikkalaš kollegaiguin , ja lea erenoamáš hávski dál go mii oanehis áiggis leat gávdnat ođđa ovttasbargovejolašvuođaid mat min mielas sáhttet addit stuorra vuoittuid .
Et av områdene hvor man ser at samarbeid kan gi betydelige gevinster er internasjonale operasjoner .	Riikkaidgaskasaš doaimmat lea okta dain surggiin maid ovttasbarggus mii oaidnit stuorra ávki .
Ministerne diskuterte både et tettere samarbeid i operasjonen i Afghanistan og mulighetene for å samarbeide om bidrag i en fremtidig FN-operasjon .	Ministarat ságastalle sihke čavgadet ovttasbarggu birra Afganistan doaimmain ja vejolašvuođaid birra ovttasbargat boahttevaš ON-doaimmain .
En arbeidsgruppe ble satt ned for å jobbe videre med dette .	Bargojoavku nammaduvvui mii galgá bargat viidáseappot dáinna áššiin .
Under diskusjonen om Afghanistan innledet Kai Eide , FNs tidligere spesialutsending til Afghanistan .	Kai Eide , ONa ovddeš erenoamáš sáttaolmmoš Afganistanii , álggahii ságastallama Afganistana birra .
Videre var muligheter for materiell- og kapabilitetssamarbeid et tema på agendaen .	Fáddán áššelisttas lei dasto vejolaš ávnnas- ja kapasitehtaovttasbargu .
Dette er et felt hvor man har sett flere konkrete resultater de senere årene .	Dán suorggis leat oaidnán máŋga konkrehta bohtosa maŋimus jagiin .
Ministrene var opptatt av at det arbeides aktivt med å identifisere nye muligheter og etablere nødvendige rammebetingelser og forutsetninger for felles , kostbesparende prosjekter og virksomhet som for eksempel grensekryssende øvinger og trening .	Ministariid mielas lei buorre go árjjalaččat geahččaluvvo gávdnat ođđa vejolašvuođaid ja ásahit dárbbašlaš rámmaeavttuid dakkár oktasaš , goluid seasti prošeavttaide ja doaimmaide nu go rádjerasttideaddji hárjehallamiidda .
Ministrene diskuterte også videreutvikling av samarbeidet om veteranspørsmål .	Ministarat digaštalle maid mo viidáseappot ovddidit ovttasbarggu veteránaášši oktavuođas .
Her har de nordiske landene mye å lære av hverandre og det ligger muligheter for samordning av tiltak .	Dás sáhttet davviriikkat oahppat guhtet guimmiineaset ja doaibmabijuid lea vejolaš oktiiheivehit .
De nordiske ministrene diskuterte også utfordringer i nordområdene , samt arbeidet med NATOs nye strategisk konsept og reformprosessen i NATO .	Davviriikkaid ministarat digaštalle maiddái davviguovlluid hástalusaid , barggu NATO ođđa strategalaš jurddašanvugiin ja NATO ođastusproseassa .
Les mer om NORDEFCO her : http://www.regjeringen.no/nb/dep/fd/tema/forsvarspolitikk/nordisk-samarbeid.html?id 532212 =	Loga eanet NORDEFCO birra dás : http://www.regjeringen.no/nb/dep/fd/tema/forsvarspolitikk/nordisk-samarbeid.html?id 532212 =
Les mer om det norske formannskapet her : http://www.regjeringen.no/nb/dep/fd/aktuelt/nyheter/2010/norge-overtar-ledelsen-av-det-nordiske-f.html?id 589928 =	Loga eanet Norgga ovdagotti birra dás : http://www.regjeringen.no/nb/dep/fd/aktuelt/nyheter/2010/norge-overtar-ledelsen-av-det-nordiske-f.html?id 589928 =
Avdelingen ledes av ekspedisjonssjef Morten Baltzersen og er inndelt i fem seksjoner :	Ruhtadanossodat Ossodaga jođiha ekspedišuvdnahoavda Morten Baltzersen .
Seksjonsleder : Avd.dir. Espen Aasen . Oppgaver : Budsjettsekretariat , administrasjon , organisasjonsutvikling , personalspørsmål , virksomhets- og strategiplan , IKT , statsbudsjett .	Oktasašsekšuvdna Sekšuvdnajođiheaddji : Oss. dir. Espen Aasen Barggut : Bušeahttačállingoddi , hálddahus , organisašuvdnaovddideapmi , bargiidgažaldagat , doaibma- ja strategiijaplánat , EDB , stáhtabušeahtta .
Seksjonsleder : Avd.dir. Marianne Hansen . Oppgaver : Ansvar for saker ( budsjettspørsmål , utredninger , strukturpolitikk ) i tilknytning til Nærings- og handelsdepartementet , Olje- og energidepartementet , Fiskeri- og kystdepartementet , Landbruks- og matdepartementet og Miljøverndepartementet .	Ealáhussekšuvdna Sekšuvdnajođiheaddji : Oss. dir. Marianne Hansen Barggut : Ovddasvástádus áššiin ( bušeahttagažaldagat , čielggadeamit , struktuvrapolitihkka ) mat gusket Ealáhus- ja gávpedepartementii , Oljo- og energiijadepartementii , Guolástusdepartementii , Eanandoallodepartementii ja Birasgáhttendepartementii .
Statsforvaltningsseksjonen ( SFS )	Dasa lassin lea dán sekšuvnnas ovddasvástádus oktiiheivehit stáhtabáŋkubargguid .
Seksjonsleder : Avd.dir. Lars-Erik Østby . Oppgaver : Seksjonen har ansvar for saker ( budsjettspørsmål , utredninger og strukturpolitikk ) i tilknytning til saksområdene under Fornyings- og administrasjonsdepartementet , Kultur- og kirkedepartementet , Finansdepartementet , Justisdepartementet , Samferdselsdepartementet , Utenriksdepartementet og Forsvarsdepartementet .	Stáhtahálddašansekšuvdna Sekšuvdnajođiheaddji : Oss. dir. Lars-Erik Østby Barggut : Sekšuvnna ovddasvástádus leat bušeahttagažaldagat , čielggadeamit ja struktuvrapolitihkka mii guoská Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeantta , Kultur- ja girkodepartemeantta , Ruhtadandepartemeantta , Justiisadepartemeantta , Johtalusdepartemeantta , Olgoritdepartemeantta ja Suodjalusdepartemeantta áššesurggiide .
Finansmarkedsavdelingen ( FMA )	Ruhtadanmárkanossodat
Avdelingen ledes av ekspedisjonssjef Jan Bjørland .	Ossodaga jođiha ekspedišuvdnahoavda Jan Bjørland .
Avdelingsdirektør Øystein Løining er avdelingens nestleder .	Ossodatdirektevra Øystein Løining lea ossodaga nubbinjođiheaddji .
Finansmarkedsavdelingen har ansvaret for struktur- og lovgivningsspørsmål i finansmarkedene , behandling av enkeltsaker og internasjonalt samarbeid .	Ruhtadanossodaga ovddasvástádus lea ruhtadanmárkaniid struktuvra- ja láhkaráhkadangažaldagat , eaŋkiláššiid meannudeapmi ja riikkaidgaskasaš ovttasbargu .
Avdelingen er inndelt i to seksjoner .	Ossodagas leat guokte sekšuvnna .
Juridisk seksjon ( JUS )	Juridihkalaš sekšuvdna ( JUS . )
Seksjonsleder : Avdelingsdirektør Erling G. Rikheim .	Sekšuvdnajođiheaddji : Ossodatdirektevra Erling G. Rikheim .
Oppgaver : Regulering av finansielle markeder og finansinstitusjoner , regelverk og enkeltsaker vedrørende banker , forsikringsselskaper , finansieringsforetak , fondsmeglere , eiendomsmeglere , enhetsregisteret , Kredittilsynet , Norges Bank og Oslo Børs .	Barggut : Reguleret ruhtadanmárkaniid ja ruhtadaninstitušuvnnaid , njuolggadusčállosiid ja eaŋkiláššiid mat gusket báŋkkuide , dáhkádusfitnodagaide , ruhtadanfitnodagaide , foandasoabadeddjiide , opmodatsoabaheddjiide , ovttadatregistarii , Kredihttabearráigeahčču , Norgga Báŋku ja Oslo Børs .
Regelverk og enkeltsaker vedrørende regnskap , revisjon og revisorer .	Njuolggadusčállosat ja eaŋkiláššit mat gusket rehketdollui , revišuvdnii ja revisoraide .
Deltakelse i internasjonalt samarbeid , herunder EØS-samarbeidet .	Oasálastit riikkaidgaskasaš ovttasbarggus , dasa gullá maid EØS-ovttasbargu .
Økonomiseksjonen ( ØKS )	Ekonomiijasekšuvdna ( EKJ . )
Seksjonsleder : Avdelingsdirektør Per Øystein Eikrem .	Sekšuvdnajođiheaddji : Ossodatdirektevra Per Øystein Eikrem .
Oppgaver : Økonomiske og strukturelle vurderinger av finansmarkedene , regulering av finansielle markeder og finansinstitusjoner , innskudds- og foretakspensjonsordninger , betalingsformidling , regnskap og revisjon .	Barggut : Ruhtadanmárkaniid ekonomalaš ja struktuvrralaš árvvoštallamat , ruhtadanmárkaniid ja ruhtadaninstitušuvnnaid reguleremat , seastin- ja fidnopenšunortnegat , máksingaskkusteapmi , rehketdoallu ja revišuvdna .
Deltakelse i internasjonalt samarbeid .	Oasálastit riikkaidgaskasaš ovttasbarggus .
Tale / artikkel , 22.11.2011	Sárdni / artihkal , 22.11.2011
Av : Finansminister Sigbjørn Johnsen	Ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen
Finansministerens innlegg i Stortinget om debatten om EU- og EØS-redegjørelsen	Ruhtadanministara sáhkavuorru Stuorradikkis EO- ja EES-čielggadusa digaštallamis
Innlegg i Stortinget	Sáhkavuorru Stuorradikkis
Med forbehold om endringer under framføringen	Soaitá rievdat sáhkavuoru doaladettiin
President , I sin første ” Fireside chat ” 12. mars 1933 snakket president Roosevelt om situasjonene i amerikanske banker .	Presideanta , Vuosttaš ” Fireside chat ” , maid Roosevelt-presideanta doalai njukčamánu 12. b. 1933 , gieđahalai amerihká báŋkkuid dili .
Der sa han blant annet følgende : ” Det er en del i justeringen av vårt finansielle system som er mer viktig enn penger og mer viktig enn gull og det er folks tillit .	Son dajai earret eará , ahte : ” Min ruhtadanvuogádaga divusteamis lea miinu , mii lea mávssolut go ruhta ja mávssolut go golli , ja dat lea olbmuid luohttámuš .
Tillit og mot er avgjørende for suksessen i gjennomføringen av vår plan .	Luohttámuš ja roahkkatvuohta dat mearridit lihkostuvvatgo mii ollašuhttit iežamet plána .
Folk må ha tillit – dere må ikke få panikk av rykter og gjetninger - La oss i felleskap fordømme frykten ” .	Olbmot fertejit luohttit – dii ehpet oaččo hirasmit šláddariid ja navdimiid geažil – mii fertet ovttas hilgut balu ” .
Sagt i en annen tid og under andre forhold . Men like fullt er det mange likhetstrekk med den krisen mange land nå er inne i .	Nu daddjojuvvui eará áiggis ja eará dilis , mii dattetge máŋgga láhkai sulastahttá roasu , mas ollu riikkat leat dál .
Vi ser nå at tillit blir erstattet av frykt og usikkerhet .	Mii oaidnit dál , ahte luohttámuša sadjái njáhká ballu ja eahpesihkarvuohta .
Frykt og usikkerhet er en farlig blanding i økonomien .	Ballu ja eahpesihkarvuohta lea váralaš seaguhus ekonomiijas .
Å skape tillit er en av våre viktigste oppgaver – tillit er også en av de viktigste forutsetningene for å skape trygghet .	Luohttámuša ráhkadeapmi lea okta min mávssoleamos bargguin – luohttámuš lea maid okta mávssoleamos eavttuin , vai oažžut oadjebasvuođa .
President , Flere har i debatten om situasjonene ute , kommet inn på vårt pensjonsfond .	Presideanta , Ollugat leat olgomáilmmi diliid digaštaladettiin namuhan min penšuvdnafoandda .
Statens pensjonsfond utland har en høy evne til å tåle slike svingninger i finansmarkedene som vi nå ser .	Stáhta olgoriikka penšuvdnafoanda gierdá viehka bures molsašuddamiid , maid oaidnit dálá ruhtadanmárkanis .
Vi er ikke tvunget til å selge i dag eller i morgen , og kan derfor leve med kortsiktige svingninger .	Mii eat dárbbaš vuovdit odne eatge ihttin , ja sáhttit danin eallit oanehis áigodaga molsašuddamiiguin .
Norges Bank har fått i oppdrag å ivareta fondets finansielle interesser best mulig .	Norgga báŋku lea ožžon bargun fuolahit foandda ruhtadanberoštumiid buoremus lági mielde .
Banken har handlefrihet , innenfor rammen av aktiv forvaltning , til å avvike fra de såkalte referanseindeksene .	Báŋkkus lea doaibmafriijavuohta , aktiiva hálddašeami rámmaid siskkobealde , spiehkkasit nu gohčoduvvon referánsaindeavssain .
Mandatet tillater for eksempel at Norges Bank vrir investeringene fra et land til et annet innenfor euroområdet .	Fápmudus suovvá ovdamearkka dihte Norgga báŋkku sirdit investeremiid riikkas nubbái euroavádaga siskkobealde .
I diskusjonen av europeiske investeringer skal en ta med seg at det finnes både sikre og mindre sikre investeringer i denne regionen .	Go digaštallat Eurohpá investeremiid , de galgat muitit , ahte guovllus leat sihke sihkkaris investeremat ja investeremat , mat eai leat nu sihkkarat .
Det er både stater og selskaper i Europa som vurderes som like sikre som alternative investeringer i Amerika og Asia .	Eurohpás leat sihke riikkat ja fitnodagat , maid árvvoštallet seammá sihkkarin go molssaevttolaš investeremiid Amerihkás ja Ásias .
I meldingen om fondet i vår skrev vi om investeringenes fordeling på markeder og land .	Dieđáhusas foandda birra mii čáliimet giđđat investeremiid juohkáseamis márkaniidda ja riikkaide .
Vi skrev også at det er flere spørsmål som må vurderes nærmere .	Mii čáliimet maid , ahte leat máŋga jearaldaga , maid ferte árvvoštallat lagabut .
Hvis Europa-andelen skal ned , må det tas en beslutning om hvilke regioner som skal vektes opp .	Jos Eurohpá oasi geahpeda , de ferte mearridit guđe guovlluid oasi lasiha .
Dette gjelder blant annet hvilken rolle framvoksende markeder skal spille .	Das lea sáhka earret eará das , makkár rolla ođđa márkaniin galgá leat .
Vi skal også vurdere prinsipp for vektingen av hver obligasjonsinvestering i referanseindeksen .	Mii galgat maid guorahallat makkár prinsihpaiguin mii árvvoštallat iešguđetge obligašuvdnainvesteremiid referánsaindeavssas .
Her er det viktig å finne gode løsninger som står seg over tid .	Dan oktavuođas lea mávssolaš gávdnat buriid čovdosiid , mat doibmet guhká .
Finansdepartementet har allerede sagt at det er aktuelt å justere andelen investert i Europa over tid .	Ruhtadandepartemeanta lea jo dadjan , ahte lea áigeguovdil divustit Eurohpá guhkes áigodaga investeremiid .
En samlet finanskomité sa så sent som i juni i år at endringer som er vesentlige for fondets risiko og forventede avkastning skal legges fram for Stortinget før de gjennomføres .	Ruhtadanlávdegoddi celkkii ovttajienalaččat maŋimusat geassemánus dán jagi , ahte rievdadusaid , main lea stuorra mearkkašupmi foandda riskii ja navdojuvvon vuitui , galgá ovdanbuktit Stuorradiggái ovdal go daid čađahit .
Vi har også sagt at det kan være aktuelt å begynne en tilpasning før den tid .	Mii leat maid dadjan , ahte soaitá leat áigeguovdil heivehišgoahtit dili jo dan ovdal .
President , Jeg har den siste tiden har flere møter med mine nordiske og europeiske kollegaer , hvor situasjonene i Europa har vært et sentralt tema .	Presideanta , Mun lean maŋimuš áigge čoahkkinastán máŋgii iežan davviriikkalaš ja eurohpálaš kollegaiguin , ja mávssolaš fáddán leat leamaš Eurohpá dilit .
I tillegg har arbeidsledigheten , spesielt blant ungdom vært tema .	Leat maiddái ságastallan bargguhisvuođas , erenoamážit nuoraid gaskkas .
Langtidsledigheten blant ungdom øker .	Nuoraid bargguhisvuohta lassána .
Det fører til at inngangen i arbeidsmarkedet blir enda trangere .	Dan mielde šaddá ain váddásut beassat bargomárkanii .
Det fører til sosial utestengelse og at kunnskap og ferdigheter undergraves .	Dan láhkai nuorat báhcet sosiálalaččat olggobeallái , ja sin gálggat eai oaččo coavcci .
Det verste er at selvfølelsen , selvtilliten og motivasjonene blir gradvis borte .	Vearrámus lea , ahte iešdovdu , iešluohttámuš ja mokta vehážiidda moallanit .
Den gjennomsnittelige ledigheten blant ungdom i alderen 15-24 år er om lag 22% .	15-24–jahkásaš nuoraid bargguhisvuohta lea dál gaskamearálaččat sullii 22% .
Både i Spania og Hellas er ledigheten godt over 40% .	Sihke Espánnjas ja Greikkas dat lea bures badjel 40% .
Jo lenger dette varer , jo vanskeligere blir det å snu utviklingen .	Mađe guhkit áiggi dilli bistá , dađe váddásut šaddá rievdadit heajos ovdáneami .
Europa har ikke råd at dette skjer – det vil bli er feilgrep av historiske dimensjoner .	Eurohpás ii leat ráđđi dákkárii – boasttuvuohta lea historjjálaččat stuoris .
Fordi unge menneskers muligheter , håp , drømmer og framtid er avgjørende for vår felles framtid .	Nuorra olbmuid vejolašvuođat , doaivagat , sávaldagat ja boahtteáigi mearkkašit ollu min oktasaš boahtteáigái .
Det er derfor nødvendig med et bredt og målrettet internasjonalt samarbeid for å ta tak i dette .	Danin lea vealtameahttun ovttasbargat viidát ja ulbmillaččat dán ášši olis .
OECD sier det er slik i sin Employment Outlook 2011 som nokså nylig ble lagt fram : ” Investering i ungdom for å gi dem en bedre start i arbeidslivet må være et hovedmål for politikken .	OECD dadjá ná iežas Employment Outlook 2011 oktavuođas , mii ovddiduvvui gieskat : ” Politihka váldoulbmil ferte leat nuoraide investeren , nu ahte sii ožžot buoret álggu iežaset bargoeallimii .
I motsatt fall er det en stor risiko for en vedvarende vekst i en kjernegruppe av ungdom som blir akterutseilt og som har små utsikter for arbeid og inntekt .	Muđui lea stuorra riska , ahte daid nuoraid joavku stuorru , geat báhcet olggobeallái , ja geain eai leat olus vejolašvuođat oažžut barggu dahje dietnasa .
Sett i lys av aldringen i befolkningen har ikke OECD-landene råd til de enorme økonomiske og sosiale omkostninger dette vil medfører ”	Go váldit vuhtii , ahte álbmoga gaskamearálaš ahki badjána , de ii leat OECD-riikkain ráđđi daid goluide , mat das čuvvot ”
Norge vil være både en aktiv deltager i og en pådriver i et slikt internasjonalt arbeid .	Norga sihke searvá aktiivvalaččat dákkár riikkaidgaskasaš ovttasbargui ja ovddida dan .
President , Situasjonen i Europa er bekymringsfull og usikkerheten om den videre utviklingen er stor .	Presideanta , Eurohpá dilli fuolastuhttá ja eahpesihkarvuohta viidásut ovdáneami hárrái lea stuoris .
Finansdepartementet følger derfor utviklingen nøye sammen med Norges Bank og Finanstilsynet .	Ruhtadandepartemeanta čuovvu danin ovdáneami dárkilit ovttas Norgga báŋkkuin ja Ruhtadangeahčuin .
Vi har høy beredskap .	Mis lea alla gearggusvuohta .
Vi kan handle raskt hvis det kreves og vi har erfaringene fra 2008-2009 å trekke på .	Mii sáhttit dárbbu mielde doaibmat johtilit ja mis lea ávki 2008-2009 vásáhusain .
Det er imidlertid vanskelig i dag å si nøyaktig hvilke tiltak som kan være aktuelle .	Lea dattetge váttis aiddo dál dadjat makkár doaimmaid mii soaitit gártat geavahit .
Det vil avhenge av situasjonen .	Dan ferte oaidnit áigeguovdilis dili oktavuođas .
Tale / artikkel , 06.10.2011	Sárdni / artihkal , 06.10.2011
Av : Finansminister Sigbjørn Johnsen	Ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen
Finanstale Nasjonalbudsjettet 2012	Finánsasárdni našunálabušeahtta 2012
Ærede President ,	Gudnijahttojuvvon Presideanta ,
Statsbudsjettet for 2012 er et budsjett for arbeid , verdiskaping og velferd .	2012 Stáhtabušeahtta lea bušeahtta barggu , árvoháhkama ja čálggu várás .
Budsjettet er blitt til i omgivelser av uro og stor usikkerhet .	Bušeahtta lea hábmejuvvon birrasis gos lea leamašan ráfehisvuohta ja stuorra eahkesihkkarisvuohta .
Derfor er stabilitet og forutsigbarhet viktig .	Danin lea stáđisvuohta ja einnostahttivuohta dehálaš .
Finanskrisen fra 2008 er blitt avløst av at stater har kommet i krise som følge av høy gjeld og store underskudd .	Maŋŋil 2008 finánsaroasu leat stáhtat vásihan heahtedili ja lea leamašan alla vealgenoađđi ja stuorra vuolláibáhcagat .
Å redde banker er en enklere oppgave enn å få stater på fast grunn .	Lea álkibut bargun báŋkkuid gádjut go veahkehit suohkaniid coavcci nala .
Uro og usikkerhet i ett land kan lett spre seg til land som ikke er i krise .	Ráfehisvuohta ja eahpesihkkarisvuohta ovtta riikkas sáhttá leavvat eará riikkaide gos ii leat heahtedilli .
Norge kan også bli rammet .	Maiddái sáhttá dilli čuohcat Norgii .
Vårt viktigste forsvarsverk er å holde orden i eget hus .	Min deháleamos bealuštanvuohtan lea go doallat iežamet dálu čorgadin .
Vi må handle deretter .	Mii fertet dan mielde doaibmat .
Da vil de som ser på Norge og norsk økonomi fra utsiden ha tillit til at vi klarer nettopp det .	Dat dagaha ahte sii geat olggul čuvvot Norgga ja Norgga ekonomiija luhttet dasa ahte mii jur dan nagodat .
Det tar lang tid å bygge opp slik tillit . Gjør vi ikke jobben vår , kan tilliten forsvinne over natten .	Huksemis dákkár luohttámuša lea áddjás bargu , ja jus eat bargga bures , de sáhttit dán luohttámuša čuovvovaš beaivái manahit .
Budsjettet for 2012 er godt tilpasset den situasjonen vi er i .	2012 bušeahtta lea bures heivehuvvon dan dillái mas mii leat .
Vi har en økonomisk vekst på linje med det historiske gjennomsnittet , og arbeidsledigheten er lav .	Mis lea ekonomalaš ahtanuššan historjjálaš gaskamearri dásis , ja vuollegis bargguhisvuohta .
Lav arbeidsledighet , høy deltakelse i arbeidslivet og god vekst er forutsetninger for å oppnå andre viktige mål i politikken .	Vuollegis bargguhisvuohta , oallugat geat leat barggus ja buorre ahtanuššan leat dehálaš eavttut jus galggaš olahit eará dehálaš mihttomeriid politihkas .
I budsjettet for 2012 følger vi handlingsregelen for bruk av oljeinntektene .	2012 bušeahtas mii čuovvut oljodietnasiid geavaheami doaibmanjuolggadusaid .
Det gir oss rom til å møte uforutsette hendelser i framtiden .	Nu mii lágidat vejolašvuođa ovddasguvlui dustet boahttevaš hástalusaid .
Vi legger fram et budsjett for arbeid og verdiskaping , samtidig som vi sikrer velferden .	Mii ovddidat barggu ja árvoháhkama bušeahta , seammás go sihkkarastit čálggu .
Viktige fellesoppgaver som helse , omsorg , skole og barnehager styrkes .	Dehálaš oktasašdoaimmat nugomat dearvvašvuođasuorgi , fuolahussuorgi , skuvllat ja mánáidgárddit nannejuvvojit .
Kommunene får en god økning i sine inntekter også neste år .	Juolludeamit suohkaniidda lassánit maiddái boahtte jahkái .
Politi og rettssikkerhet prioriteres .	Politiija ja riektesihkarvuohta vuoruhuvvo .
Det gir økt trygghet for folk .	Dat mielddisbuktá lassáneaddji dorvvolašvuođa olbmuide .
Det blir mer penger til vei og jernbane .	Maiddái juolluduvvo eanet ruhta luottaide ja ruovderaŧiide .
Rolf Jacobsen beskriver landet vårt i diktet ” Nord ” :	Rolf Jacobsen govvida riikamet divttas ” Davvi ” :
Se oftere mot nord .	Gávnna ráhpis bálgá .
Gå mot vinden , du får rødere kinn . Finn den ulendte stien .	Gizzo bávttiid Gahča davás Dávjjibut Lea guhki dát riikka Eanas lea davvin
Vinterens flammehimmel , sommer-	Politihkka dattetge ii sáhte buot čoavdit .
nattens solmirakel . Gå mot vinden .	Mii fertet buohkat leat lagamuččat .
Vi må alle hegne om våre grunnleggende felles verdier .	Mii fertet buohkat suddjet min oktasaš vuođđudeaddji árvvuid .
Samfunnets godhet og kvalitet avgjøres ikke først og fremst av materielle verdier .	Servodaga buorrevuohta ja kvaliteahta ii gal vuosttažettiin mearriduvvo ávnnaslaš árvvuid mielde .
Det avgjørende er vår evne til å bry oss om og ta vare på hverandre .	Mearrideaddjin lea dat movt mii fuola atnit ja áimmahuššat guhtet guimmiideamet .
Hvor viktig dette er , har vi opplevd denne sommeren .	Man dehálaš dát lea , dan leat dán geasi beassan vásihit .
Selv om det meste av landet er nord , skal det ikke være kaldt .	Vaikko eanas riikka lea davvi , de ii galgga leat čoaskkis .
Vi skal bære den menneskelige varmen med oss .	Mii galget seailluhit ja mielde guoddit olmmošlaš liekkasvuođa .
Vi har store menneskelige og naturgitte ressurser .	Mis leat nana olmmošlaš ja luondduviđa riggodagat .
Gjennom arbeid , fellesskap og samarbeid har vi forent disse .	Barggu , oktasašvuođa ja ovttasbarggu bakte leat mii daid ovttastahttán .
Vi har klart å bygge et av verdens beste land å bo i .	Mii leat nákcen hukset máilmmi buoremus riikka orruma dáfus .
Det er vår arv fra forrige generasjon .	Dat lea maid mii leat ovddit buolvvas leat árben .
Det skal også være vår arv til den neste .	Dat galgá maiddái leat árbi mii seailluhuvvo čuovvovaš bulvii .
” Nei , æillslags ærlig arbe er like fint og bra ” – skrev Alf Prøysen i visen om Griskokken .	” Na , buotlágan rehálaš bargu lea fiinnis ja buorre ” – čálii Alf Prøysen lávlagis spiidnegoahkka ( Griskokken ) birra .
Jamnbyrdigheten , at vi som mennesker er like mye verdt og bidrar så godt vi kan , er en forutsetning for å få dette til .	Dásseárvosašvuohta , mii mearkkaša ahte olbmot leat seamma árvosaččat ja ahte mii bargat nu bures go vejolaš , lea eaktun jus dás galgá lihkostuvvat .
” Arbeid til alle ” er selve livslinjen i velferdsstaten .	” Bargu buohkaide ” lea eallingeardi čálgostáhtas . Nu lea álot leamašan .
Det har alltid vært slik .	Ja nu ain šaddá ovddasguvlui .
Og det vil alltid være slik . Vi lever av hverandres arbeid .	Mii ceavzit ja birget guhtet guimmiideamet bargguin .
Arbeid og verdiskaping er hovedkilden til egen inntekt og til fellesskapets inntekter .	Bargu ja árvoháhkan lea váldogáldun sihke iežas ja servodaga dietnasiidda .
Vår lave arbeidsledighet får ikke store overskrifter i avisene .	Min vuollegis bargguhisvuohta gal ii beakke áviissaid ođasčállosiin .
Vi tar det for gitt at ledigheten er lav . At lønningene skal øke år for år .	Mii atnit diehttelassan ahte mis lea vuollegis bargguhisvuohta , ja ahte bálkkát lassánit jagis jahkái .
Aldri tidligere har vi hver for oss og samlet vært så rike og velstående som nå .	Eat goassege ovdal leat mii oktiibuot leamašan nu riggát ja jábálaččat go dál .
Dette har gjort noe med oss .	Dat lea čuohcan midjiide .
Vi må bli flinkere til å glede oss over det vi har .	Mii fertet čeahpput duhtat dainna mii lea , iige uŋggardit .
Over alle mulighetene vi har , og over hva vi får til .	Leat duhtavaš vejolašvuođaiguin , ja das maid lea olahan .
De viktigste verdiene i livet finner vi ikke på poster og kapitler i statsbudsjettet .	Deháleamos eallinárvvuid eat gávnna stáhtabušeahta poasttain ja kapihttaliin .
President , I Europa er i gjennomsnitt hver tiende arbeidstaker uten jobb , og ledigheten blant ungdom er enda høyere .	Presideanta , Eurohpás lea gaskkamearálaččat juohke logát bargu barggu haga , ja nuoraid bargguhisvuohta lea vel stuorit .
Det har store menneskelige og sosiale kostnader .	Das leat sihke olmmošlaš ja sosiála váikkuhusat .
Ungdom uten tro , håp og drømmer for framtiden er en enorm sløsing med ressurser .	Jus nuorain ii leat jáhkku , doaivva ja niegut boahtteáiggi hárrái de dat lea seamma go riggodatstajideapmi .
Dette skjer i nabolaget vårt . Og det angår oss .	Dát dáhpáhuvvá min ránnjágottis , ja dat guoská midjiide .
Vi er avhengig av landene rundt oss .	Mii dárbbašat riikkaid mat leat min birrasis .
Vi har tette økonomiske bånd .	Mis lea nana ekonomalaš čanastagat .
Vår handel med andre land er en forutsetning for vår velstand .	Min gávppašeapmi eará riikkaiguin lea min buorredili eaktu .
Å tro at vi ikke kan bli rammet av det som skjer rundt oss , er farlig .	Lea várálaš dainna doaivagiin eallit ahte dat mii min birra dáhpáhuvvá ii čuoza midjiide .
I usikre tider må vi ta vare på det som har gitt oss de gode resultatene .	Dorvvuhis áiggis fertet seailluhit daid beliid mat buktet buoremus bohtosiid .
Ta vare på lærdommen som har brakt oss godt gjennom tidligere kriser .	Mii fertet seailluhit daid veajuid mat lea dagahan ahte mii leat ceavzán ovddeš roasuid .
Fellesskap mellom mennesker , våre gode velferdsordninger , den høye yrkesdeltakelsen , brede skattegrunnlag og et fornuftig skattenivå .	Álbmogiidgaskasaš searvevuohta , min buori čálgoortnegat , alla barggahus , viiddis vearrovuođđu ja jierpmálaš vearrodássi .
Da vi fikk store utfordringer i vår egen økonomi på slutten av åtti-tallet og begynnelsen av nitti-tallet , mobiliserte vi i fellesskap .	80-logu loahpas ja 90-logu álggus go ledje stuorra hástalusat iežamet ekonomiijas , de mii mobiliseriimet ja searválaga barge .
Vår vei ut av krisen ble til i et samarbeid mellom fagbevegelse , arbeidsgivere og politiske myndigheter .	Min čoavddus beassamis roasus lei ovttasbargu gaskal fágalihkadusa , bargoaddiid ja politihkalaš eiseválddiid .
Vi kalte dette šSolidaritetsalternativet ” .	Dan mii gohčodeimmet šSolidaritehtamolssaeaktu ” .
Vi som hadde arbeid , skulle holde igjen på våre krav .	Soabaimet ahte mis geain lei bargu , veaháš ložžiimet iežamet gáibádusaid .
Slik skulle de som var ledige få nye muligheter i arbeidslivet .	Nu galge sii geat ledje barggu haga oažžut ođđa vejolašvuođa bargoeallimis .
Sammen fikk vi det til .	Ovttas de lihkostuvaimet .
Selv om tider skifter og mye er forskjellig , må både evnen og viljen til samarbeid stå ved lag .	Vaikko áiggit rivdet ja dilit sierraláganat , de ferte leat sihke veadju ja dáhttu ovddasduvlui ain searválaga bargat .
President , Statsbudsjettet er viktig for arbeidsplassene i konkurranseutsatte bedrifter .	Presideanta , Stáhtabušeahtta lea dehálaš bargosajiide gilvobáruhis fitnodagain .
Det samme er lønnsoppgjørene .	Nu lea maiddái bálkáčielggademiin .
Lønnsoppgjøret i konkurranseutsatt industri må sette rammen for det vi andre kan ta ut .	Bálkáčielggadeapmi gilvobáruhis industriijain berre leat čujuhussan dasa man ollu mii earát sáhttit oažžut .
Vi har oljeinntektene .	Mis leat oljodietnasat .
Likevel er det arbeidslivet som bærer vår felles velferd på ryggen .	Dattetge lea bargodilli mii sealggis nalde guoddá min oktasaš čálggu .
Derfor må vi foredle og utvikle arbeidskraften .	Danin mii šaddat reidet ja ovdánahttit bargofámu .
Arbeidskraft er 85 prosent av vår felles formue . Oljen er bare 7 prosent .	Bargofápmu dat lea 85 proseanta min oktasaš opmodagas , ja olju dušše 7 proseanta .
Mange kommer ikke over dørstokken og inn i arbeidslivet .	Máŋggas eai beasa uksalasá badjel ja bargodillái .
Denne terskelen må gjøres lavere slik at alle som kan delta , slipper inn .	Dát lassa ferte vuoliduvvot vai buohkat geat sáhttet oassálastit , besset sisa .
Det er et politisk ansvar .	Dát lea politihkalaš ovddasvástádus .
Men ikke bare det .	Muhto ii dat áidna .
Arbeidsgivere har også et ansvar .	Maiddái bargoaddiin lea ovddasvástádus .
Arbeidsgivere må investere i sin egen arbeidskraft , fordi de ansatte er deres viktigste kapital , i dag og i framtiden .	Bargoaddit fertejit iežaset bargofámuide investeret , danin go bargit leat fitnodagaid deháleamos kapitála , sihke dál ja ovddasguvlui .
Alle fortjener en ærlig sjanse .	Buohkat ánssášit rehálaš vejolašvuođa .
Et menneske er alltid mye mer enn det du ser .	Olmmoš lea álot mealgat eanet go dušše dat maid oainnát .
En trygg oppvekst og en god skole legger grunnlaget .	Oadjebas bajásšaddan ja buorre skuvla lea dehálaš vuođđun .
Barns trygghet er vår felles framtid .	Mánáid dorvvolašvuohta lea min buohkaid oktasaš boahtteáigi .
Barns muligheter er vår felles framtid .	Mánáid vejolašvuođat lea min buohkaid oktasaš boahtteáigi .
Derfor må vi spare for våre barn .	Danin mii fertet seastis mánáidasamet .
Derfor må vi investere i våre barn .	Danin mii fertet investeret iežamet mánáide .
Derfor må vi gjøre alt vi kan for at ungdom ikke faller ut av skolen .	Ja danin mii fertet bargat maid sáhttit vai nuorat eai heaitte skuvllas ovdalgo galget .
Gjennom livsløpet har vi ulike behov .	Juste dát leage dat maid buolvadatsoahpamuš mearkkaša .
Og vi har ulik evne til å oppfylle disse behovene .	Eallingearddi mielde leat mis iešguđetlágan dárbbut .
Det er derfor generasjonene skal stille opp for hverandre .	Ja mis leat iešguđetlágan cuoggat movt dáid dárbbuid ollašuhttit .
Det gjør vi gjennom det sterke fellesskapet .	Danin galgá olles buolvadat guhtet guimmiideaset veahkehit .
Slik får vi penger til felles velferd .	Dan mii dahkat nanu searvevuođa bakte .
Derfor skal vi bruke oljerikdommen fornuftig .	Danin galgat jierpmálaččat geavahit oljoriggodaga .
Derfor er handlingsregelen viktig .	Danin leage doaibmanjuolggadus dehálaš .
President , Norge har klart seg godt før , under og etter finanskrisen .	Presideanta , Norga lea bures ceavzán ja birgen ovdal ja maŋŋil finánsabahkadasa ja bahkadasáiggis ge .
Vi har hatt sterk vekst i inntekter , produksjon og sysselsetting .	Dietnasat , buvttadeapmi ja barggahus lea sakka lassánan .
Den gode utviklingen er nært knyttet sammen med Kina , India og andre framvoksende økonomier sitt inntog i det internasjonale markedet .	Dát buorre ovdáneapmi lea deaividan danin go Kiiná , India ja eará ovdáneaddji ekonomiijat leat leavvat riikkaidgaskasaš gávpemárkanii .
Den økte etterspørselen fra disse landene har gitt høyere priser på de varene vi eksporterer , samtidig som vi er blitt forsynt med billige importvarer .	Lasihuvvon gálvojearru dáid riikkain lea dagahan ahte hattit daid gálvvuin maid mii vuovdit olgoriikii leat lassánan , seammás go mii leat ožžon hálbbes olgoriikkabuvttuid .
Utvidelsen av EØS-området i 2004 ga oss ny tilgang på arbeidskraft .	2004 EEO-guovllu viiddideapmi dagahii ahte mii leat ožžon ođđa bargofámuid .
Resultatet har vært en markert oppgang i Norges realdisponible inntekt .	Boađus dás lea ahte Norggas reálahálddašeaddji dietnasat sakka leat lassanan .
Lønnskostnadene i Norge har steget mye .	Bálkágolut Norggas leat lassánan ollu .
Målt i felles valuta var kostnadene per time over 50 prosent høyere i norske industribedrifter i fjor enn hos våre handelspartnere i EU .	Mihtiduvvon oktasaš ruhtaovttadaga mielde ledje diibmogolut Norgga industriijafitnodagain 50% eanet go mii lei min gávpeoktavuođain EO-riikkain .
Også i år og neste år venter vi klart høyere lønnsvekst i Norge enn blant landene rundt oss .	Maiddái dan jagi vuordit mealgat stuorit bálkálassáneami Norggas eará lagamus riikkaid ektui .
Høye eksportpriser og god produktivitet har i noen år dempet utslaget på lønnsomheten .	Go soames jagiid leat leamašan alla doalvvabuvtta hattit ja buorre buvttadanmunni de dat lea váikkuhan gánnihahttivuhtii .
Vi har ingen garanti for at det vil fortsette slik .	Ii leat daddjon ahte ná joatká ovddasguvlui .
Hensynet til arbeidsplassene må tillegges betydelig vekt når statsbudsjettet behandles .	Go bušeahtta meannuduvvo de mii mealgadit deattuhat bargosajiid .
Vi må ta høyde for de utfordringene pengepolitikken nå står overfor .	Mii fertet atnit muittus hástalusaid maid dálá ruhtapolitihkka mearkkaša .
Over tid er det vekstevnen i Fastlands-Norge som har mest å si for om vi kan videreføre og bygge ut velferden .	Guhkit áiggi vuollái lea Nannán-Norggas eanemus dadjamuš dan ektui ahte galgá go čálgu joatkkašuvvot ja viiddiduvvot .
Våre bedrifters evne til å konkurrere på verdensmarkedet blir da avgjørende .	Min fitnodagaid cuogga gilvalit máilmmimárkaniin šaddá dalle leat mearrideaddjin .
Vi kan bidra gjennom et budsjett som ikke øker presset på kronekursen og dermed på konkurranseevnen .	Mii sáhttit váikkuhit bušeahta bakte nu ahte ii dagat ruvdnodási ovdii vai ii čuoza gilvocovcciide .
Det er en todeling i norsk økonomi .	Norgga ekonomiijas lea guovttesuoratvuohta .
På den ene siden skjermede næringer og leverandører til oljeindustrien og på den andre siden mer tradisjonelle konkurranseutsatte næringer .	Nuppi bealde leat suddjejuvvon ealáhusat ja fuolahusat oljoindustriijai ja nuppi bealde ges dábálaš ja árbevirolaš gilvobáruhis ealáhusat .
Oljenæringen og leverandørindustrien har både større konkurransekraft og større lønnsevne , og kan tappe andre virksomheter for kompetanse og ressurser .	Oljoealáhusas ja gálvolágideaddji industriijas lea sihke buoret gilvvohallannákca ja stuorit bálkáveadju , ja sáhttáge eará fitnodagain viežžat sihke bargit ja gelbbolašvuođa .
Hvordan vi håndterer disse utfordingene vil få stor betydning for den økonomiske utviklingen framover .	Vuohki movt mii dákkár hástalusaid dustet váikkuha ekonomalaš ovdáneami ovddasguvlui .
Den økonomiske politikken handler om enkeltmenneskers og familiers hverdag .	Ekonomalaš politihkas lea ovttaskas olbmuid ja bearrašiid árgabeaivválaš dilis sáhka .
Det handler om de 100 ansatte på RappBomek i Bodø som daglig er avhengig av gode konkurransevilkår overfor utlandet for å kunne selge sine spesialutviklede branndører .	Dás lea sáhka daid 100 bargiin RappBomek fitnodagas Bådådjos geat vurdet buori gilvalaneavttuid olgoriikka ektui vai sáhttet vuovdit iežaset earenoamáš ovdánahttojuvvon buollinuvssaid .
Det handler om bedriftene på Raufoss i Vestre Toten .	Dás lea sáhka Raufoss fitnodagain Oarje Totenis .
Det handler om alle små og store bedrifter i kommuner i hele landet .	Dás lea maiddái sáhka smávit ja stuorit fitnodagain miehta riikka suohkaniin .
Bedrifter som daglig lever av å selge sine produkter i et konkurranseutsatt marked .	Fitnodagat mat beaivválaččat cevzet go vuvdet iežaset gálvobuktagiid gilvobáruhis gávpemárkanii .
En viktig grunn til at vi klarte oss godt gjennom finanskrisen , var nettopp bredden og variasjonen blant bedriftene våre .	Okta dain deháleamos ákkain minin finánsabahkadasa cevzziimet , lea min máŋggalágan ja eatnatgeardásaš fitnodagaid hápmi .
Det ga oss flere bein å stå på .	Dat dagaha fitnodagaid nannoseabbon .
Jeg besøker ofte bedrifter og møter flinke ansatte og ledere .	Mun dávjá galledan fitnodagaid ja vásihan čeahpes bargiid ja jođiheddjiid .
Det er mange ting som avgjør framtiden for disse bedriftene .	Leat máŋga beali mat dáid fitnodagaid boahtteáiggi mearridit .
De kan ha store og små ønsker om hva vi som politikere skal og bør gjøre .	Sis sáhttet leat sihke stuorit ja smávit sávaldagat maid mii politihkkarat galggaše ja berreše bargat .
De fleste har imidlertid ett felles hovedbudskap : šHold orden i økonomien ! ”	Eatnasiin dain lea dattetge okta oktasaš váldocealkka : šDoala ekonomiija čorgadiin ! ”
President , Fastlandsøkonomien har vokst syv kvartaler på rad .	Presideanta , Nannánekonomiija lea ahtanuššan maŋimus čieža njealjádasjagiid .
Arbeidsledigheten holdt seg rundt 3 ŧ prosent i første halvår i år .	Dán jagi vuosttaš jahkebeali bargguhisvuohta lea sullii 3 ŧ proseanta .
Det er ŧ prosentenhet lavere enn i fjor og 1 prosentenhet under gjennomsnittet for de siste 20 årene .	Dat lea ŧ proseantaovttadaga unnit go diibmá ja 1 proseantaovttadaga vuolábealde maŋimus jagiid gaskamearri .
Med fortsatt god vekst i fastlandsøkonomien kan vi regne med at ledigheten vil holde seg lav også framover .	Jus nannánekonomiija ain ovddasguvlui ahtanuššá de vuordimis bargguhisvuohta bissu unniin ovddasguvlui .
Regjeringen følger handlingsregelen for en gradvis og langsiktig bruk av oljepenger i økonomien .	Ráđđehus čuovvu doaibmanjuolggadusa ja ceahkkálagaid ja guhkesáigásaččat geavahit oljoruđaid ekonomiija .
Det gjør oss forutsigbare i en ellers uforutsigbar verden .	Dat dagaha min vuorddehahttin muđui vuorddekeahtes máilmmis .
Det bidrar til stabilitet i rente- og valutamarkedet .	Dat dagaha stáđisvuođa reanto- ja ruhtamárkanis .
En slik politikk må vi holde fast ved .	Dákkár politihkas mii fertet bissut ovddasguvlui .
I budsjettet for 2012 foreslår vi å bruke 122 milliarder oljekroner .	2012 bušeahtas mii árvalat geavahit 122 miljárdda oljoruvnnuid .
Dette er 2,4 milliarder kroner under 4-prosentbanen .	Dat lea 2,4 miljárdda ruvnno vuolábealde 4-proseantastealli .
Budsjettet er godt tilpasset den økonomiske situasjonen .	Bušeahtta lea bures heivehuvvon ekonomalaš dilálašvuhtii .
Beregninger indikerer at det foreslåtte budsjettet for 2012 vil virke om lag nøytralt på økonomien .	Meroštallamat čájehit ahte 2012 árvaluvvon bušeahtas orruleames neutrála váikkuhus ekonomiijii .
President , I budsjettet foreslår Regjeringen kutt , samtidig som vi holder tilbake på utgiftsveksten .	Presideanta , Bušeahtas árvala Ráđđehus gáržžidemiid , seammás go goazahat gollolassáneami .
Barnetrygden føres videre med samme beløp som i år .	Mánáidoadju joatkašuvvá seamma supmiin go dán jagi .
Vi reduserer bevilgningene til regional utvikling .	Mii unnidat juolludemiid guovlulaš ovdáneapmái .
Vi tilbakefører de midlertidige utvidelsene av permitteringsordningene som ble vedtatt i forbindelse med finanskrisen og tiltakspakken i 2009 .	Mii máhcahat gaskaáigásaš permišuvdnaortnegiid mat mearriduvvojedje finánsabahkadasa ja doaibmapáhka oktavuođas jagi 2009 .
Dette gjelder kun for nye tilfeller .	Dát guoská dušše ođđa dilálašvuođaide .
Vi reduserer bankplikten i postnettet , og vi avvikler ordningen med at offentlige bevilgninger forsterker private gaver til forskning .	Mii geahpidit báŋkogeatnegasvuođa poastafierpmádagas , ja heaittihit ortnega man bakte almmolaš doarjagat nannejit priváhta skeaŋkkaid dutkamii .
Det foreslås i tillegg en rekke andre innsparinger på de ulike departementenes områder .	Dasa lassin evttohit moanaid gáržžidemiid iešguđetge departemeanttaid surggiin .
Budsjettforslaget oppfyller ikke alle krav og ønsker om økte satsinger .	Bušeahttaevttohus ii ollašuhte buot gáibádusaid ja sávaldagaid lassáneaddji áŋgiruššamiidda .
Vi må si nei til mye for å oppfylle det viktigste : å ta vare på arbeidsplassene .	Mii fertet ollu hilgut vai sáhttit deháleamos beliid ollašuhttit : seailluhit bargosajiid .
Politikk er ikke bare å ville ; det er også å velge .	Politihkas ii leat dušše sáhka maid áigu ; das ferte maiddái válljet .
En politikk der alle ønsker og krav blir oppfylt , gir ingen god helhet .	Politihkka mas ollašuhttit buot sávaldagaid ja gáibádusaid , ii dagat buori ollislašvuođa .
Mange land bruker mer enn de har råd til og er derfor havnet i en felle av underskudd og økende gjeld .	Ollu riikkat geavahit eanet ruđa go mii obage lea ráđđi ja dagaha ahte šaddet gillát vuolláibáhcaga ja lassáneaddji vealggi .
For flere land har utgiftene over lang tid vært større enn inntektene .	Ollu riikkaid leat golut leamašan eanet go dietnasat .
Når lånene til å dekke underskudd stadig vokser , blir handlefriheten etter hvert borte .	Go loanat mainna mákset vuollebáhcagiid dađistaga stuorru , de doaibmafriddjavuohta dađistaga jávká .
Renter og avdrag tar en stadig større del av budsjettet .	Reanttuide ja oassemávssuide geavahuvvo stuorit ja stuorit oassi bušeahtas .
Det blir mindre penger til å satse på arbeid og velferd .	Dat dagaha ahte báhcá unnit ruhta bargui ja čálgui .
Rundt hjørnet kommer økende utgifter til pensjon og omsorg etter hvert som befolkningene eldes .	Boađi - boađi lea lassáneaddji golut penšuvdnii ja fuolahussii dađistaga go olbmot boarásnuvvet .
Norge har store overskudd i budsjettet , og vi har mye penger på bok .	Norggas lea stuorra badjebáza bušeahtas , ja mis leat ollu ruđat vuorkkás .
Mange kunne sikkert ønsket seg i Norges sted .	Dáidet leat máŋggas geat háliidivčče seamma dili go Norggas .
Vi skal være stolte over den stillingen vi er i , men samtidig ydmyke .	Mii galget čevllohalat go mis lea dákkár dilli , muhto seammás galgat maiddái leat njuorrasat .
Vi er heller ikke usårbare .	Eatge mii leat soardemeahttumat .
De store oljeinntektene hjelper oss , men det er vår evne til å holde folk i arbeid som er viktigst .	Stuorra oljodietnasat leat gal veahkkin midjiide , muhto doalahit olbmuide barggu dat lea deháleamos .
Arbeid gir den enkelte økonomisk selvstendighet .	Bargu dagaha juohkehažžii ekonomalaš iešheanalašvuođa .
Arbeid motvirker fattigdom , utjevner sosiale forskjeller og bidrar til likestilling mellom kvinner og menn .	Bargu eastada geafivuođa , dásse sosiála erohusaid ja veahkeha olaheames dásseárvvu nissonolbmuid ja dievdoolbmuid gaskkas .
For at flest mulig skal få delta i arbeidslivet , legger Regjeringen opp til å videreføre det høye tiltaksnivået fra 2011 .	Nu eatnasat galget beassat oassálastit bargoeallimii , de Ráđđehus áigu joatkit alla doaibmadási mii álggahuvvui 2011 .
Innenfor denne rammen foreslår vi flere tiltaksplasser for personer med nedsatt arbeidsevne .	Dán rámma siskkobealde mii árvalat máŋga doaibmasajádaga olbmuide geain lea heajut birgennávccat .
Og vi legger fram en jobbstrategi for personer med nedsatt funksjonsevne slik at flere skal komme i ordinært lønnet arbeid .	Ja mii ovddidat bargostrategiija olbmuide geain leat heajut bargonávccat vai eanet galget oažžut dábálaš bálkábarggu .
Dette krever en langsiktig innsats .	Dat gáibida guhkitáiggi áŋgiruššama .
Helse- og omsorgstilbudet er viktig for den enkeltes levekår og livsutfoldelse .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusfálaldat lea dehálaš juohkehačča birgenláhkái ja eallimii .
Det skal gi trygghet og være tilpasset behovene til den enkelte bruker .	Dat galgá dagahit dorvvolašvuođa ja leat heivehuvvon juohke geavaheaddji dárbbuide .
Vi legger derfor til rette for ytterligere 1 500 plasser i omsorgsboliger og sykehjem .	Mii danin láhččet velá 1 500 saji fuolahusviesuin ja buhcciidruovttuin .
Regjeringen vil gi tilskudd til i alt 12000 sykehjems- og omsorgsplasser innen utgangen av 2015 .	Ráđđehus áigu addit doarjaga oktiibuot 12000 buhcciidruovttuid- ja fuolahussajiide ovdal 2015 loahpa .
Vi følger opp demensplanen og foreslår et øremerket tilskudd til kommunene til etablering av dagaktivitetsplasser .	Mii čuovvolat demeansaplána ja árvalat čadnojuvvon doarjagiid suohkaniidda beaivedoaibmansajiide .
Regjeringen vil styrke sykehusenes økonomi slik at pasientbehandlingen kan økes .	Ráđđehus áigu nannet buohcceviesuid ekonomiija vai pasieantadikšu sáhttá lassánit .
Vi følger også opp samhandlingsreformen .	Mii maiddái čuovvolat ovttasdoaibmaođastusa .
Målet om full barnehagedekning er oppnådd , og den sterke satsingen videreføres .	Mánáidgárdesaddji buot mánáide áigumuš lea ollašuvvon , ja nana áŋgiruššan galgá jotkojuvvot .
Finansieringsansvaret for barnehagene er overført til kommunene .	Mánáidgárddiid ruhtadanovddasvástádus lea sirdojuvvon suohkaniidda .
Dette understreker kommunenes viktige rolle for velferden .	Dát deattuha suohkaniid dehálaš sajádaga čálggu ektui .
Foreldrebetalingen for barnehageplass går reelt ned ved at maksimalprisen videreføres uendret .	Váhnenmáksu mánáidgárdesaji ovddas njiedjá duođaid danin go dievashaddi bisuhuvvo rievddatkeahttá .
Kontantstøtten for ettåringer mellom 13 og 18 måneder økes fra 1. august 2012 .	Reaidadoarjja ovtta jahkásaš mánáide mat leat gaskal 13 ja 18 mánnosažžan lasihuvvo 2012 borgemánu 1. beaivvi rájes .
Fra samme tidspunkt avvikles kontantstøtten for toåringer .	Seamma áiggi rájes heaittihuvvo reaidadoarjja guovtti jahkásaččaid ovddas .
Alle barn trenger fellesskapets oppmerksomhet og omsorg .	Buot mánát dárbbašit searvevuođa áicilvuođa ja fuolahusa .
Noen barn trenger det likevel mer enn andre .	Dattetge muhtun mánát dan dárbbašit eanet go earát .
Et barnehagetilbud til alle av god kvalitet er god forebygging .	Mánáidgárdefálaldat mas lea buorre kvaliteahta lea buorre eastadeapmi .
Men det er ikke alltid nok .	Muhto dat ii leat álot doarvái .
Derfor er det også viktig å ha et godt barnevern .	Danin lea dehálaš ahte mis lea buorre mánáidsuodjalus .
Vi foreslår å styrke tilskuddet til kommunalt barnevern med 50 millioner kroner .	Mii árvalat nannet juolludeami suohkanlaš mánáidsuodjalussii 50 miljovnna ruvnnuin .
Dette kommer i tillegg til en allerede sterk satsing .	Dát boahtá lassin dan áŋgiruššamii mii juo lea álggahuvvon .
En langsiktig ansvarlig politikk handler ikke minst om å prioritere kunnskap .	Guhkesáiggi ovddasvástideaddji politihkas ii leat dušše sáhka máhtolašvuođa vuoruheamis .
Barnehagesatsingen er én del av dette .	Mánáidgárdeáŋgiruššan lea oassin das .
Like viktig er det å styrke skole og høyere utdanning .	Seamma dehálaš lea maid nannet skuvllaid ja alit oahpahusa .
Våre ungdommer er framtidens arbeidskraft .	Min nuorat leat servodaga boahttevaš bargit .
Utdannelse gjør at du stiller sterkere på arbeidsmarkedet .	Oahppa dagaha ahte dus lea buoret vejolašvuohta birget ja gilvalit bargomárkanis .
Derfor er det viktig å gjennomføre videregående skole .	Danin lea dehálaš čađahit joatkkaskuvlla .
Derfor øker vi innsatsen for å motvirke frafallet , gjennom tiltak på ungdomstrinnet .	Mii áigut eanet áŋgiruššama bakte eastadit heaitima skuvllas ovdal áiggi , doaibmabijuid bakte nuoraidskuvlla dásis .
I tillegg foreslår vi å innføre valgfag for 8. trinn fra høsten 2012 for å gjøre opplæringen mer praktisk , variert og utfordrende .	Dasa lassin mii árvalat 2012 čavčča rájes álggahit válljenfága 8. luohkáide ja nu dagahit oahpahusa praktihkalažžan , girjáset ja eanet hástaleaddjin .
Ungdomskullene øker i årene framover .	Čuovvovaš jagiid ovddasguvlui nuoraidbuolvadat lassána .
Dette har vi tatt høyde for .	Dan mii leat atnán muittus .
I 2012 foreslår vi om lag 2 600 nye studieplasser knyttet til tidligere opptrappinger og nye studentkull .	Jagi 2012 mii árvalat sullii 2 600 ođđa lohkansajiid mat leat čadnon ovddit viiddideapmái ja ođđa studeantajoavkkuide .
Videre bevilger vi midler til om lag 1 000 nye studentboliger .	Viidáset mii juolludat ruđaid sullii 1 000 ođđa studeantaásodagaide .
Det foreslås også en startbevilgning til teknologibygget ved Universitetet i Tromsø .	Maiddái árvaluvvo álgojuolludeapmi Romssa Universiteahta teknologiijavistái .
Regjeringen foreslår en samlet bevilgning til forskning på drøyt 25 milliarder kroner .	Ráđđehus árvala juolludit oktiibuot sullii 25 miljárdda ruvnno dutkamii .
Norge er med dette blant OECD-landene med høyest offentlig finansiert forskning per innbygger .	Norga lea okta daid OECD-riikkain mat juolludit eanemus almmolaš doarjaga dutkamii ássilogusteaset ektui .
Vi ønsker å sikre langsiktige og forutsigbare forskningsbevilgninger .	Mii háliidat sihkarastit guhkesáigásaš ja einnostahtti dutkanjuolludemiid .
Derfor gjøres avkastningen fra Fondet for forskning og nyskaping om til ordinære bevilgninger på budsjettet .	Danin rievdaduvvo dutkama ja hutkáivuođa foandda vuoitu bušeahtas nu ahte šaddá leat dábálaš juolludeapmin .
Dette innebærer at selve fondet avvikles .	Dát mearkkaša ahte foanda heaittihuvvo .
Kommunesektoren får en realvekst i frie inntekter på 3,75 milliarder kroner .	Friddja dietnasat suohkaniidda lassána 3,75 miljárdda ruvnnuin .
Den samlede inntektsveksten er reelt på 5 milliarder kroner .	Dievas dienaslassáneapmi dagaha oktiibuot 5 miljárdda ruvnno .
Den foreslåtte inntektsveksten må ses i sammenheng med høy befolkningsvekst som krever utbygging av tjenestetilbudet .	Árvaluvvon dienaslassáneapmi boahtá das go olmmošlohku lea lassánan ja danin gáibida ahte bálvalusfálaldat viiddiduvvo .
Innenfor veksten i frie inntekter er det også rom for å dekke den varslede satsingen på vei .	Friddja dietnasiid siskkobealde šaddá maiddái saddji vuoruhit dieđihuvvon áŋgiruššama luoddasuorggis .
Vi kompenserer kommuner som i forbindelse med samhandlingsreformen har høyere kostnader enn det som fanges opp i inntektssystemet .	Mii buhtadit daid suohkaniid mat ovttasdoaibmanođastusa oktavuođas lea stuorit golut go maid dienasvuogádat buhtada .
Regjeringen vil legge til rette for økt verdiskaping og utvikling i hele landet .	Ráđđehus áigu láhččet lassáneaddji árvoháhkama ja ovdáneami olles riikkas .
Vi foreslår en betydelig vekst i bevilgningene til vei og jernbane på til sammen 2,2 milliarder kroner fra det høye nivået i saldert budsjett 2011 .	Mii árvalat mealgadit lasihit juolludeami luottaide ja ruovderaŧŧái oktiibuot 2,2 miljárdda ruvnnuin alla dási rájes 2011 salderejuvvon bušeahtas .
Jordbruksavtalen for 2012 gir grunnlag for en positiv utvikling i næringen .	2012 eanandoallošiehtadus vuođđuda vejolašvuođa olahit positiiva ovdáneami ealáhusas .
Vi foreslår økt egenkapital til Investinor .	Mii árvalat lasihuvvon iežaskapitála Investinorai .
Utviklingen av offentlige digitale tjenester i 2012 prioriteres , slik at kvaliteten på forvaltningen kan økes .	Almmolaš digitála bálvalusaid ovdáneapmi jagi 2012 galgá vuoruhuvvot , vai hálddahusa kvaliteahta sáhttá buoriduvvot .
Regjeringen foreslår også en økning i bevilgningene til kultur med vel 500 millioner kroner .	Ráđđehus árvala lasihit juolludemiid kultuvrii sillii 500 miljovnna ruvnnuin .
Regjeringen viderefører arbeidet med klima- og miljøtiltak i 2012 .	Ráđđehus joatká jagi 2012 barggus dálkkádat- ja birasdoaibmabijuiguin .
Blant miljø- og klimasatsingene vi prioriterer , er tiltak mot avskoging i utviklingsland , kjøp av klimakvoter , styrket kollektivtrafikk , støtte til fornybar energi og energieffektivisering , samt sikring av naturmangfoldet .	Biras- ja dálkkádatdoaibmabijuid gaskkas maid mii vuoruhat leat , doaibmabijut vuovdenjáskama vuostá ovdáneaddji riikkain , dálkkádateriid oastin , nannet oktasašjohtolaga , doarjja ođasmahtti energiijii ja energiijabeaktilastimii , ja luonddušláddjivuođa sihkkarastima .
Med Regjeringens budsjettforslag oppfyller vi langtidsplanen for Forsvaret .	Ráđđehusa bušeahtaárvalusain mii ollašuhttit Suodjalusa guhkesáiggeplána .
Trygghet for den enkelte er viktig .	Dorvvolašvuohta juohkehažžii lea dehálaš .
Vi foreslår økte ressurser til politiet til IKT , økt bemanning og annen drift , samt til Politihøgskolen .	Mii árvalat lassi veahkkeváriid politiijai DGT várás , lassi bálvágoddái ja eará doibmii , ja maiddái Politiijaallaskuvlii .
Bevilgningene til Nødnett økes , og den landsdekkende utbyggingen av dette nettet fortsetter .	Juolludeapmi heahtefierpmádahkii lasihuvvo , ja dán riikkaviidosaš fierpmádaga huksen joatkašuvvá .
Prosjektet for anskaffelse av nye redningshelikoptre styrkes , og det samme gjør vedlikeholdet av de redningshelikoptrene vi har i dag .	Prošeakta mas ulbmiliin lea háhkat ođđa gádjunhelikopteriid nannejuvvo , ja nu maiddái dálá gádjunhelikopteriid fuoladeapmi .
Den samlede økningen til politiet er om lag 700 millioner kroner .	Oppalaš lassáneapmi politiijaide dagaha sullii 700 miljovnna ruvnno .
Av dette er 164 millioner kroner direkte knyttet til 22. juli .	Dán supmis lea 164 miljovdna njuolga čadnon suoidnemánu 22. beaivvi dáhpáhusaide .
President , Angrepene 22. juli sjokkerte oss alle .	Presideanta , Suoidnemánu 22. beaivvi falleheamit hirpmástuhtii min buohkaid .
77 personer ble drept .	77 olbmo goddojuvvojedje .
Mange ble fysisk og psykisk skadd som følge av ugjerningene .	Máŋggas leat roasmmohuvvon sihke fysalaččat ja psykalaččat vearredaguid dihte .
Sårene tar lang tid å lege .	Manna guhkes áigi ovdalgo hávit savvot .
Noen sår vil aldri gro .	Muhtun hávit eai goassege savvo .
Vi skal klare å reparere de materielle skadene .	Mii gal nagodit ávnnaslaš vahágiid divvut .
Vårt viktigste bidrag i tillegg er at vi er medmennesker – og tar vare på hverandre .	Lassin dasa lea min deháleamos doaibma ahte mii leat lagamužžan – ja ahte mii áimmahuššat guhtet guoibmámet .
President , I forbindelse med angrepene 22. juli bevilges det betydelige beløp i år , og for 2012 foreslår vi 674 millioner kroner .	Presideanta , Suoidnemánu 22. beaivvi fallehemiid oktavuođas juolluduvvojit mealgadis ruhtasupmit dán jahkái , ja jagi 2012 árvalat juolludit 674 miljovnna ruvnno .
Dette skal dekke utgiftene til politiets etterforskning av angrepene .	Dát galgá gokčat goluid politiijaid dutkkalmasaid .
Helikopterberedskapen i politiet bedres .	Politiijaid helikoptergearggusvuohta buoriduvvo .
Vi vil styrke påtalemyndighetene og bedre Politiets sikkerhetstjenestes muligheter til å oppdage og forfølge mulige terrorhandlinger .	Mii áigut nannet sivahallaneiseválddiid ja buoridit Politiijaid dorvobálvalusa vejolašvuođaid fuomášit ja gozihit vejolaš terrordaguid .
Vi vil øke kapasiteten til å behandle søknader om voldsoffererstatning .	Mii áigut láhččet dili nu ahte sáhttit meannudit eanet veahkaválddálašvuođa buhtadusohcamušaid .
Kommunene får midler til psykososial oppfølging .	Suohkanat ožžot ruđaid psykososiála čuovvoleapmái .
I tillegg kommer betydelige utgifter til leie av nye lokaler til flere departementer , samt til rehabilitering av regjeringskvartalet .	Dasa lassin gártet vel golut ođđa kantuvrraide máŋgga departemeanttaide , ja golut ráđđehusvisttiid ođasteapmái ja divodeapmái .
22. juli-kommisjonen skal kartlegge hendelsesforløpet .	Suoidnemánu 22. beaivvi kommišuvdna dat galgá kártet mii ja movt lea dáhpáhuvvan .
De skal foreslå tiltak slik at Norge står best mulig rustet til å avverge og møte eventuelle framtidige angrep .	Sii galget ovddidit doaimmaid vai Norga buoremusat ráhkkanahttojuvvo eastadit ja dustet vejolaš boahttevaš fallehemiid .
Sentrale verdier i det norske samfunnet som åpenhet og demokrati skal ivaretas .	Guovddáš árvvut Norgga servodagas nugomat rabasvuohta ja demokratiija galget seailluhuvvot ja bisuhuvvot .
Bevilgningsbehovet i denne sammenhengen vil Regjeringen komme tilbake til senere .	Juolludusdárbbut dán oktavuođas lea ášši masa Ráđđehus maŋŋelis áigu máhccat .
President , En villet utgift er avhengig av en villet inntekt .	Presideanta , Dáhttojuvvon gollu ja dáhttojuvvon dienas gullaba oktii .
Vårt skattesystem bringer inn mer enn 1000 milliarder kroner til fellesskapet .	Min vearrovuogádat buktá eanet go 1000 miljárdda ruvnno searvevuhtii .
Disse inntektene utgjør grunnlaget for vårt velferdssamfunn .	Dát dietnasat dat ásahit vuođu min čálgoservodahkii .
Det er derfor viktig både å vedlikeholde systemet og løpende vurdere behovet for justeringer og forbedringer .	Danin lea dehálaš áimmahuššat vuogádaga ja čađat árvvoštallat leago dárbbašlaš muddet ja buoridit maidege .
I tillegg til å sikre inntekter til fellesskapet , sikter vår skatte- og avgiftspolitikk mot å bidra til rettferdig fordeling og et bedre miljø .	Lassin dasa ahte dáhkida dietnasiid min searvevuhtii , de min vearro- ha divatpolitihka áigumuš lea vuoiggaleappot juogadeami ja buoret biras .
Det skal fremme verdiskaping og sysselsetting , samt bedre økonomiens virkemåte .	Dat galgá ovddidit árvoháhkama ja barggahusa , seammásgo buorida ekonomiija doaibmavuogi .
Det foreslås netto skatte- og avgiftslettelser for næringslivet på om lag 1 milliarder kroner .	Bušeahtas árvaluvvojit netto vearro- ja divatgeahpádusat ealáhusaide sullii 1 miljárdda ruvnno ovddas .
Den kommunale eiendomsskatten gjøres mer fleksibel ved at næringseiendom kan unntas .	Suohkanlaš opmodatverrui dagahat buoret heivehanmuni vai ealáhusopmodagaide sáhttá mieđihuvvot spiehkasteapmi opmodatvearus .
Skattereformen 2006 var nødvendig for å gjøre skattesystemet mer rettferdig og effektivt .	2006 vearroođastus lei dárbbašlaš danin vai vearrovuogádat galggai šaddat eanet vuoiggalaš ja beaktil .
Evalueringen av reformen viser at den var vellykket , at den har bidratt til mer omfordeling , og at skattesystemet i hovedsak fungerer godt .	Ođastusa árvvoštallan duođašta ahte dainna leat lihkostuvvan , go dat lea dagahan buoret juohkima vai olaha buohkaid , ja ahte vearrovuogádat mii buori muddui doaibmá bures .
Regjeringen viderefører løftet om å opprettholde samme skatte- og avgiftsnivå som i 2004 .	Ráđđehus joatká lohpádusas ahte doalahit seamma vearro- ja divatdási go mii lei 2004:is .
I 2012 legges det ikke opp til større systemendringer i skattesystemet .	Jagi 2012 eat áiggo čađahit stuorit vuogádatrievdadusat vearrovuogádagas .
Regjeringen foreslår enkelte endringer som gir mer rettferdig fordeling , bidrar til forenkling og likebehandling , styrker miljøprofilen og tetter skattehull .	Ráđđehus árvala gal soames rievdadusaid mat dagahit vuoiggaleappot juogadeami , dagaha álkidahttima ja dásseárvosaš meannudeami , mii nanne birashámádaga ja jávkada vearroráiggážiid .
Progresjonen i inntektsbeskatningen og formueskatten videreføres .	Dienasvearuhusa ja opmodatvearuheami ovdáneapmi joatkašuvvá .
Innslagspunktene i toppskatten , personfradraget og maksimale minstefradrag i lønn og pensjon økes i takt med forventet lønnsvekst .	Dássádat goas šaddá máksit allavearu dahje oažžu personvuoládusa ja goas oažžu alimus vuolimus gessosa bálkkás ja penšuvdna lassána vurdojuvvon bálkálassáneami ektui .
Bunnfradraget i formuesskatten økes til 750000 kroner .	Opmodatvearu vuođđovuoládus lasihuvvo 750000 ruvdnui .
Regjeringen foreslår å øke den nedre grensen for minstefradraget i lønnsinntekter fra 36 til 38 prosent .	Ráđđehus árvala lasihit bálkádietnasiid vuolimus gessosa vuolimus rájis 36 proseanttas 38 prosentii .
Dette vil gi skattelette for de med lavest inntekter og vil kunne styrke arbeidstilbudet .	Dat mearkkaša vearrogeahpádusa sidjiide geain leat vuolimus bálkkát ja nanne bargofálaldagaid .
President , Skattesystemet kan fortsatt forbedres .	Presideanta , Vearrovuogádat sáhttá ain buoriduvvot .
Regjeringen foreslår å fase ut særfradraget for store sykdomsutgifter over tre år .	Ráđđehus árvala golmma jagi badjel heaittihit sierragessosa man leat ožžon alla buozalmasvuođagoluid dihte .
Dette var en ordning som kom på 1930-tallet .	Dát lei ortnet mii álggahuvvui 1930-logu .
Den gang så Helse-Norge helt annerledes ut .	Dalle lei Dearvvašvuođa-Norga áibbas earálágan dálá dili ektui .
Ordningen fungerer dårlig og henger i liten grad sammen med helsefaglige vurderinger og prioriteringer .	Ortnet doaibmá hejot iige oro ollinge heivemin dearvvašvuođafágalaš árvvoštallamiidda ja vuoruhemiid .
I tillegg utelukker ordningen folk som har så lav inntekt at de ikke betaler skatt .	Dasa lassin ortnet lihccu daid olbmuid geain lea nu vuollegis bálká ahte eai dárbbaš vearu máksit .
Fordelingsvirkningene er derfor ikke gode .	Danin juohkinváikkuhusat eai leat buorit .
Reglene er dessuten uklare , både for skattyterne og ligningsmyndighetene .	Njuolggadusat lea maiddái eahpečielgasat , sihke vearromáksiide ja livnneteiseválddiide .
Skatteetaten bruker også uforholdsmessig store ressurser på ordningen .	Vearroossodat maiddái geavaha eahpegovttolaš ollu návccaid dán ortnegii .
Derfor vil vi , krone for krone , erstatte skattefradraget med direkte bevilgninger i budsjettet , som i hovedsak dekker de samme formålene .	Danin mii áigut , ruvnnuid mielde , buhtadit vearrogessosa njuolggo juolludemiin bušeahta bakte , mii vuosttažettiin galgá buhtadit daid seamma ulbmiliid .
I 2012-budsjettet styrkes folketrygdens refusjonstakster til tannbehandling , Husbankens tilskuddsordning til tilpasning av bolig og folketrygdens bilstønadsordning for gruppe 2-biler for barn og unge .	Jagi 2012-bušeahtas nannejuvvojit álbmotoaju ruovttoluottamávssut bátnedikšui , Viessobáŋku doarjjaortnegii go šaddá heivehit dálus ja álbmotoaju biiladoarjjaortnega jovku- 2 biillaide mánáide ja nuoraide .
I tillegg støtter vi Diabetesforbundets arbeid med motivasjonsgrupper og for å oppdage diabetes tidlig .	Dasa lassin mii doarjut Diabetes searvvi barggu oalgguhusjoavkkuin vai árrat juo sáhttá fuomášit sohkardávdda .
I arbeidet med budsjettene for 2013 og 2014 vil vi spørre brukerorganisasjoner til råds om hvordan gjenværende midler bør brukes .	Barggadettiin jagi 2013 ja 2014 bušeahtain de áigut gulahallat geavaheaddji organisašuvnnaiguin das movt geavakeahtes ruđat galget geavahuvvot .
Samtidig skal vi i samarbeid med brukerorganisasjoner sette i gang et arbeid for å klarlegge hvilke eksisterende støtteordninger som dekker formål som særfradragsordningen har gitt støtte til .	Seammás áigut ovttasráđiid geavaheaddji organisašuvnnaiguin álggahit barggu mas áigu gávnnahit makkár gávdni doarjjaortnegiin sáhttá oažžut doarjaga seamma ulbmiliidda go masa sierrageasus ortnega bakte ožžo .
Slik ønsker vi å få til en omlegging som er målrettet og rettferdig .	Nu mii háliidat rievdadusa mii šaddá leat ulbmillaš ja vuoiggalaš .
President , Bilavgifter engasjerer , forarger og gleder .	Presideanta , Biiladivat boktá beroštumi , suhttada ja illuda .
Bilavgiftene skal skaffe fellesskapet inntekter og samtidig bidra til at helse- og miljøskadene ved veitrafikken blir redusert .	Biiladivadat galgá searvevuhtii háhkat dietnasiid seammásgo dagaha ahte dearvvašvuođa- ja birasvahágat luoddajohtolaga dihte geahpiduvvojit .
Regjeringen varslet i forrige budsjett en gjennomgang av bilavgiftene .	Ráđđehus dieđihii ovddit bušeahtas ahte áigot biiladivadat ášši ođđasit geahčadit ja meannudit .
Regjeringen ønsker å styrke miljøprofilen og å skape større forutsigbarhet om bilavgiftene .	Ráđđehus háliida nannet birashámádaga ja ásahit stuorit diđolašvuođa biiladivagis .
Bilavgiftene går totalt sett noe ned i 2012 .	Biiladivat njiedjá veaháš jagi 2012:is .
Engangsavgiften vil totalt sett ikke øke som følge av omleggingen .	Seammás árvalat ahte mohtorsturrodat ii galgga deattuhuvvot nu sakka .
Det blir heller ingen økning av avgiftene på bensin og diesel ut over det som følger av prisstigningen .	Hávális divadat ii lasihuvvo rievdadusa dihte . Ii bensiidna iige dieseldivat ge lassán eanet go mii dahkko haddegoargŋumin .
Vi foreslår å redusere omregistreringsavgiften .	Mii árvalat geahpidit divada biilla eaiggátmolsuma oktavuođas .
Dette betyr at det blir billigere å kjøpe brukte kjøretøy .	Dát mearkkaša ahte šaddá hálbbibun oastit adnon vuojána .
Dette er viktig for lastebilnæringen , ved at avgiften for lastebiler , varebiler og tilhengere reduseres med 20 prosent i gjennomsnitt .	Dát lea dehálaš guorbmebiilaealáhussii , go guorbmebiillain , gálvobiillain ja goallovovnnain divat gaskamearálaččat njiedjá 20 proseanttain .
For andre kjøretøy reduseres avgiften med 5 prosent .	Eará vuojániidda geahpiduvvo divat 5 proseanttain .
Merverdiavgiften på mat foreslås økt med én prosentenhet fra 14 til 15 prosent .	Lassiárvodivat borramušgálvvuid árvaluvvo lassánit ovttain proseantaovttadagain 14 proseantas 15 prosentii .
Erfaring fra tidligere endringer tilsier at ikke hele avgiftsøkningen veltes over i prisene til forbrukerne .	Ovddit rievdadusat čájehit ahte eai leat geavaheaddjit geat šaddet guoddit olles divatlassáneami .
Økt matmoms må dessuten ses i sammenheng med at vi forslår å avvikle matproduksjonsavgiftene .	Go lassiárvodivat borramušgálvvuin lassána de dat vuolgá das go mii lea árvalan heaittihit borramušbuvttadandivadat .
Denne endringen innebærer betydelig reduserte kostnader for næringsmiddelindustrien .	Dát rievdadeapmi mearkkaša ahte biebmogálvoindustriija golut sakka njidjet .
Samlet sett vil forslagene trolig få liten betydning for matprisene .	Oktiibuot árvalusat dáidet unnán váikkuhit hattiide borramušgálvvuin .
President , Norge kan ikke skjerme seg for kriser og store svingninger i verdensøkonomien .	Presideanta , Norga ii sáhte eret beassat dain váikkuhusain maid máilmmiekonomiija rievdadusat mielddisbuktet .
Vi kan likevel forberede oss på å stå imot eller begrense virkningene av slike hendelser ved å bygge og vedlikeholde våre egne forsvarsverk .	Mii sáhttit dattetge leat gergosat duste ja geahpidit váikkuhusaid dákkár dáhpáhusain jus mii fal hukset ja áimmahuššat iežamet dustenvuogádagaid .
Vårt viktigste forsvarsverk mot kriser som kommer utenfra , er god styring av egen økonomi .	Go bures stivre ja hálddašat de dat maid sáhttá eastadit roasuid maid ieža dagahat alccamet .
God styring er også viktig for å forebygge kriser vi kan påføre oss selv .	Goluid ii galgga dušše dál nagodit hálddašit , muhto maiddái ovddasguvlui .
Utgifter skal ikke kun bæres i dag , men over tid . Vi skal bygge opp reserver i gode tider .	Go bures mánná de galgá rádjat ja seastit ruđaid mat dasto šaddet ávkin jus heahtedilli čuožžila .
Derfor er handlingsregelen viktig .	Danin lea doaibmanjuolggadus dehálaš .
Sterke økonomiske nedturer har ofte startet med en ubalansert oppbygging av gjeld og sterkt økende formuespriser .	Garra ekonomalaš roasut dávjá vulget das go lea leamašan dássehisvuohta vealgelassáneamis ja go opmodathattit sakka gorgŋot .
Norge har solide statsfinanser , men sterk vekst i opplåningen har gjort husholdningene mer sårbare .	Norggas lea nana stáhtafinánsa dilli , muhto alla loatnaváldimat leat dagahan ahte ruovttudoalut hearkkibut .
Høy inntektsvekst og flere år med et historisk sett lavt rentenivå har bidratt til sterk oppgang i boligetterspørselen og boligprisene .	Máŋga jagit alla bálkálassánemiin ja máŋga jagi historjjálaš vuollegis reantodássi lea dagahan ahte ásodatjohtu ja viessohattit leat lassánan .
Oppgangen i boligprisene er blitt fulgt av sterk vekst i husholdningenes gjeld .	Viessohattiid lassáneapmi lea dagahan ahte ruovttudoaluid vealgedássi lea lassánan .
Gjelden er ikke jevnt fordelt .	Vealgi ii leat dássedit juhkkojuvvon .
Den er særlig høy for husholdninger i etableringsfasen .	Vealggit lea hui alladat ruovttudoaluin mat vuosttaš geardde ostet ásodagaid .
Mange er derfor sårbare hvis boligprisene faller og renten øker .	Dat váikkuha sidjiide jus ásodathattit njidjet ja reantu goargŋu .
Økende boligpriser gjør det vanskelig for de som skal kjøpe sin første bolig .	Lassáneaddji viessohattit dagahit váttisvuođaid sidjiide geat vuosttaš geardde ostet ásodaga .
Det gir også økte forskjeller mellom de som allerede eier bolig og de som skal inn i markedet .	Dat dagaha maiddái stuorit erohusaid gaskal sin geat juo leat oastán ásodagaid ja sin geat aitto leat oastimin ásodaga .
Veksten i boligprisene er sterkest i byer med stor tilflytting .	Ásodathattit lassánit eanemusat gávpogiin gosa ollu olbmot fárrejit .
Prisoppgangen skyldes flere forhold , og en løsning på problemet med høye kostnader til etablering vil derfor på samme måte være sammensatt .	Leat máŋga beali mat dagahit haddegoargŋuma , ja čoavddus alla hattiide álggaheami oktavuođas sáhttá leat seamma moalkái go daid duogáš .
Prisene påvirkes av tilgangen på tomter , byggekostnader og av husholdningenes betalingsevne .	Hattiide váikkuha dat go leat doarvái viessohuksensajit , huksengolut ja ruovttudoalu máksinnákca .
Bankene har et like stort ansvar for ikke å gi lån som innebærer stor risiko for låntaker .	Báŋkkuin maid lea ovddasvástádus váruheames ahte eai juollut loana sidjiide jus loatnagolut šaddet beare garra noađđin .
Finanskrisen har vist oss at bankene må bli mer robuste .	Finánsabahkadas lea čájehan ahte báŋkkut fertejit nanusmuvvat .
Det er en sterk gjensidig avhengighet mellom realøkonomien og det finansielle systemet .	Lea garra siskkáldas sorjavašvuohta gaskal reálaekonomiija ja ruđalaš vuogádaga .
For å redusere risikoen for problemer i finanssektoren , legges det stor vekt på å fremme soliditet , likviditet og god atferd gjennom offentlig regulering og myndighetstilsyn .	Vai geahpidat vejolaš váttisvuođariska finánsasuorggis , de garrasit bargat ovddideames iežaskapitálagráda ( soliditehta ) , máksinnávcca ja buori meanuid almmolaš regulerema ja eiseválddigoziheami bakte .
Norske banker har kommet bedre ut av finanskrisen enn banker i mange andre land .	Norga báŋkkut leat buorebut ceavzá finánsabahkadasa go báŋkkut máŋga eará riikkain .
Det skyldes flere forhold , ikke minst dyrekjøpt lærdom fra vår egen bankkrise for 20 år siden .	Leat máŋga siva beali mat dan leat dagahan , ii unnimusat árvvolaš ja dehálaš oahpu maid hágaimet iežamet báŋkoroasuin 20 jagi dás ovdal .
Regjeringen vil bygge videre på de sterke sidene ved norsk regulering og tilsyn og utbedre svake punkter .	Ráđđehus áigu ain ovddasguvlui deattuhit Norgga regulerema ja goziheami nana beliid ja buoridit heajut beliid .
Norge vil fortsatt utnytte handlingsrommet i EU-direktivene .	Norga áigu ain ávkkástallat EO-gohččosiid doaibmalanjadaga .
Vi legger vekt på å samarbeide med de andre nordiske landene om dette .	Mii deattuhat man dehálaš dán oktavuođas lea ovttasbargat eará davviriikkaiguin .
Solide banker er et konkurransefortrinn både for bankene selv og for samfunnet .	Go báŋkkut leat nannosat de dat dagaha gilvalanovdamuni sihke báŋkkuide ja maiddái servodahkii .
Bankene har et betydelig eget ansvar .	Báŋkkuin lea alddiineaset mealgadis ovddasvástádus .
Både for å ha en solid egenkapital og ikke minst for å ha en ansvarlig utlånsvirksomhet .	Sihke dan ektui ahte sis lea nana iežaskapitála ja vásttolaš loatnadoaibma .
Deres eget førstelinjeforsvar er det viktigste krisevernet .	Sin iežaset vuosttášlinjábealuštus lea dat deháleamos heahtesuodji .
Lærdommen og erfaringene fra bankkrisen tidlig på nittitallet må aldri gå i glemmeboka .	Oahppu ja vásáhusat maid hágaimet báŋkobahkadasas mii deaividii ovccilotlogu álgogeahčen eat galgga goasse vajálduhttit .
President , Norge er i en helt spesiell økonomisk situasjon .	Presideanta , Norga lea earenoamáš ekonomalaš dilis .
Statsfinansene er sterkere enn i de fleste andre land .	Stáhtalaš ruhtadilli lea nannoset go measta buot eará riikkain .
Befolkningen har gjennomgående høy materiell levestandard og god utdanning .	Álbmogis lea alla ávnnaslaš eallindássi ja buorre oahppu .
Vi har gode fellesfinansierte sosiale ordninger .	Mis leat buori searveruhtaduvvon sosiála ortnegat .
Dette er resultat av møysommelig innsats over lang tid , og er en styrke for produksjon og arbeid .	Dát lea boađus guhkit áiggi dárkilis áŋgiruššamis , ja lea givrodahkan buvttadeapmái ja bargamii .
Det må vi holde fast ved .	Dainna mii ain fertet joatkit .
Vi står overfor store utfordringer i finanspolitikken som følge av en aldrende befolkning .	Finánsapolitihkas lea mis stuora hástalusat álbmoga vuorasmuvvama dihte .
Handlefriheten i budsjettet er allerede blitt mindre som følge av sterkere utgiftsvekst i folketrygden .	Doaibmafriddjavuohta bušeahtas lea juo gáržon álbmotoaju gollolassáneami dihte .
Framover vil offentlige utgifter til pensjoner , omsorg og helse øke sterkt .	Ovddasguvlui almmolaš golut penšuvnnaide , fuolahussii ja dearvvašvuhtii garrasit lassánit .
Veksten i kapitalen i Statens pensjonsfond utland vil etter hvert avta .	Stáhta penšuvdnafoandda olgoriikkasuorggi kapitála ahtanuššan dađistaga njiedjá .
Det vil bli mindre rom for økt bruk av oljeinntekter enn i de ti årene handlingsregelen har virket .	Ovddasguvlui šaddá unnit vejolašvuohta oljodietnasiid geavahit go mii lea leamašan vejolaš daid 10 jagiid go doaibmanjuolggadus váldui atnui .
Å følge handlingsregelen er dermed ikke alene nok .	Iešalddis dušše čuovvut doaibmanjuolggadusaid ii leat doarvái .
Det beste forsvaret for generasjonskontrakten når levealderen stiger , er økt arbeidsinnsats .	Buoremus vuohki movt suodjalit buolvadatsoahpamuša go eallinahki lassána , lea lassáneaddji bargoárja .
En høy arbeidsinnsats per innbygger gir store skattegrunnlag og høye offentlige inntekter .	Alla bargoárja juohke ássi nammii dagaha stuorit vearrovuođu ja stuorit almmolaš dietnasiid .
Når vi lever lenger , er det dessuten nærliggende at vi også jobber lenger .	Go mii guhkit eallit , de navdimis maiddái guhkibut bargat .
Arbeidsplassen er også en viktig sosial arena og et sted der vi får brukt våre evner .	Bargosaddji lea maiddái dehálaš sosiála sajádat gos sáhttit iežamet návccaid ja máhtolašvuođa geavahit .
For mange er det å stå i arbeid viktig for helsen – de fleste av oss trives heldigvis godt i jobben vår .	Oallugiidda lea dat go beassat bargat dehálaš dearvvašvuhtii – lihku lea nu ahte eatnasat stađđet bures iežamet bargobáikkis .
Tiltak som legger til rette for arbeid framfor trygd , er viktig for den enkelte .	Doaibmabijut mat láhččojit bargama ovdal go oajuhuvvot , lea juohkehažžii dehálaš .
Samtidig vil det bety mye for å gjøre offentlige finanser mer bærekraftige .	Seammás lea dat dehálaš go nanosmahttá almmolaš ruhtadili .
For å motivere til arbeid er skatte- og pensjonssystemet viktig .	Vai movttiidahttá bargat de lea vearro- ja penšuvdnavuogádat dehálaš .
Det må alltid lønne seg å arbeide .	Álot galgá gánnáhahttit bargat .
Pensjonsreformen bidrar til at det er blitt mer lønnsomt for den enkelte å stå lenger i arbeid .	Penšuvdnaođastus dagaha ahte lea eanet gánnihahttin juohkehažžii guhkibut bargat .
Den gir også bedre mulighet til å kombinere arbeid og pensjon .	Dat dagaha maiddái buoret vejolašvuođa ovttastahttit barggu ja penšuvnna .
Tall så langt tyder på at om lag 60 prosent av 62-åringene som tok ut tidligpensjon fra 1. januar i år , fortsatt er i arbeid .	Dássážii čájehit logut ahte sullii 60 proseanta 62-jahkasaččain geat ođđajagimánu 1. beaivi rájes oažžugohte árrapenšuvnna , ain barget .
President , Vår viktigste jobb er å skape et godt samfunn for alle .	Presideanta , Min deháleamos bargun lea ásahit buori servodaga buohkaide .
Et godt samfunn er et samfunn som tar vare på unge som gamle , friske som syke , i små og store lokalsamfunn .	Buorre servodat lea dakkár servodat gos áimmahuššat sihke nuoraid ja boarrásiid , dearvvaš ja buohcci olbmuid , sihke smávit ja stuorit báikegottiin .
Vi gjør mye i dette statsbudsjettet for å styrke våre felles velferdsordninger .	Mii dahkat ollu dáinna stáhtabušeahtain vai nannet min oktasaš čálgoortnegiid .
Men vi må aldri glemme at hver enkelt av oss hele tiden har et ansvar for å utvikle vårt samfunn til det bedre og bedre hverdagen for menneskene rundt oss .	Muhto mii eat galgga goasse vajálduhttit ahte mis buohkain maiddái lea ovddasvástádus ovddidit iežamet servodaga buoret guvlui ja buorideames árgabeaivvi olbmuide iežamet lahkosis .
De manges innsats i foreninger , lag og organisasjoner gir et stort bidrag til velferd og utvikling av kvaliteten i samfunnet vårt .	Buohkat geat servviid , joavkkuid ja organisašuvnnaid bakte bures nannejit iežamet čálggu seammás go ovdánahttit kvaliteahta iežamet servodagas .
I sommer fikk fellesskap og samhold en ny betydning .	Dán geasi searvevuohta ja oktavuohta ožžo ođđa mearkkašumi .
Det fikk en viktigere betydning i en større sammenheng .	Dain šattai deháleappot mearkkašupmi stuorit oktavuođas .
En sammenheng som kommer til uttrykk gjennom våre handlinger og hvordan vi oppfører oss mot hverandre .	Oktavuohta mii boahtá oidnosii daguideamet bakte ja das movt mii doaibmat guhtet guimmiideamet ektui .
De verdier vi skal bygge vårt mellommenneskelige samvær på , er vårt viktigste forsvarsverk mot det samfunnet vi ikke vil ha .	Dáid árvvut mat galget leat vuođđun olbmuidgaskasaš ovttastallamis , galget leat min deháleamos suojit eastadeames dakkár servodaga maid mii eat háliit .
Et samfunn der det sterke fellesskapet stiller opp for oss når vi har behov for en hjelpende hånd .	Bures huksejuvvon čálgoservodat lea vuođđudeaddjin dasa ahte juohke áidna mis galgat dovdat dorvvolašvuođa .
Et samfunn der ingen mennesker trenger å frykte for å bli svake .	Servodat gos nana searvevuohta lea das veahkkin go mii dárbbašat veahki .
Vi har gjort viktige valg mellom fellesskap og skattelette .	Servodat gos ii oktage dárbbaš ballat vuoimmehuvvamis .
Vårt høye velferdsnivå kan ikke kombineres med det lave skattenivået mange andre land har .	Ii oktage leat nu vuoimmálaš ahte soames háve ii dárbbaš dorvvastit dán oktasaš oadjebasvuhtii .
Vi har gjort et valg , og de løsninger vi har valgt har tjent oss vel .	Mii leat dárkilit vihkkedallan gaskal searvevuođa ja vearrogeahpádusa .
Min generasjon har opplevd en sammenhengende vekst og utbygging av velferden .	Min alla čálgodássái eat sáhte heivehit vuollegis vearrodási mii máŋgga eará riikkain lea .
Det betyr at vi har gjort og gjør mye riktig .	Mu buolva lea vásihan oktilis ahtanuššama ja čálggu viiddideami .
Det må vi fortsette med .	Nu mii ain fertet joatkit .
Et enkelt års statsbudsjett er en liten del av dette store byggverket .	Ovtta jagi stáhtabušeahtta lea unna oasáš dan stuorra huksehusas .
Det skal vi bruke både til fornyelse og til vedlikehold .	Dan galgat geavahit sihke ođasmahttimii ja áimmahuššamiidda .
Slik også med budsjettet for 2012 .	Nu maiddái 2012 stáhtabušeahtain .
Vi må minne hverandre om at mulighetene alltid er større og flere enn problemene og vanskelighetene .	Mii fertet álohii guhtet guimmiidasamet cavgilit ahte vejolašvuođaid leat álot stuorit ja eanet go čuolmmat ja váttisvuođat .
Vi må glede oss over alt som er bra – og alt det vi får til .	Mii fertet illudit dainna mii lea buorre – ja mainna lihkostuvvat .
Vi er hverandres nødvendighet .	Mii dárbbašat guhtet guimmiideamet .
Våre mellommenneskelige forhold og en god felles kultur skaper denne gjensidige avhengigheten .	Min olbmuidgaskasaš dilálašvuođat ja buorre oktasaš kultuvra dat lea mii dagaha ahte mii guhtet guoibmámet dárbbašat .
På dette grunnlaget skal vi forberede oss på – og bygge framtiden .	Dán vuođu mielde mii galgat ráhkkanit – ja hukset boahtteáiggi .
Nr. : 56	Nr. : 56
Finnmark og Oslo har redusert sykefraværet mest i IA-perioden	Finnmárkkus ja Oslos lea buozalmasjávkan eanemusat njiedjan ČB-áigodagas
Legemeldt sykefravær i Finnmark og Oslo er redusert med 25 og 23 prosent fra tredje kvartal 2001 til tredje kvartal i år .	Doavttirdieđihuvvon buozalmasjávkan Finnmárkkus ja Oslos lea njiedjan 25 ja 23 proseanttain 2001 goalmmát njealjádasjagis dán jagi goalmmát njealjádasjagi rádjai .
Ni fylker har i perioden redusert det legemeldte sykefraværet mer enn 15 prosent .	Ovcci fylkkat leat dán áigodagas geahpidan doavttirdieđihuvvon buozalmasjávkama badjel 15 proseanttain .
– Reduksjonen i sykefraværet i IA-perioden , i blant annet Finnmark og Oslo , er veldig gledelig og viser betydningen av å jobbe systematisk og målrettet for å oppnå målet om 20 prosents reduksjon , sier arbeidsminister Hanne Bjurstrøm .	– ČB-áigodaga buozalmasjávkama geahpideapmi , earret eará Finnmárkkus ja Oslos , lea hui illodahtti ja duođašta man dehálaš lea bargat vuogádatlaččat ja ulbmillaččat vai olahat 20 proseanta geahpideami mihtu , dadjá bargoministtar Hanne Bjurstrøm .
– Der fokuset på IA har vært størst , er resultatene mest tydelige , bekrefter fylkesdirektør Nina Haugen i NAV Finnmark .	– Doppe gos eanemusat leat čalmmustahttán ČB , leat čielgaseamos bohtosat , duođašta NAV-Finnmárkku fylkkadirektevra Nina Haugen .
Finnmark hadde det klart høyeste legemeldte sykefraværet i 2001 , mens det nå er fem fylker med høyere fravær .	Finnmárkkus lei jagi 2001 buot alimus doavttirdieđihuvvon buozalmasjávkan , já dál leat vihtta fylkka main lea stuorit buozalmasjávkan .
– Det er godt IA-arbeid som ligger bak dette : rask og tett oppfølging av de sykmeldte , samtidig som partene har skjønt sine roller .	– Lea buorre ČB-bargu mii dan lea dagahan : jođánit ja dárkilit čuovvolan buohccindieđihuvvon olbmuid , seammás go bealálaččat leat ipmirdan mii sin rolla lea .
Det gjelder både arbeidsgiver , den sykmeldte , sykmelder og NAV .	Dát guoská sihke barggaheaddji , buohccindieđihuvvon , buohccidieđiheaddji ja NAV .
Rådgivende leger har bl.a. jobbet opp mot legene i fylkene .	Ráđđeaddit doaktárat leat e.e. bargat doaktáriid ektui fylkkain .
Videre ser man at der hvor fokuset på IA har vært størst , er også resultatene mest tydelige .	Viidáset oaidnit ahte doppe gos eanemusat leat čalmmustahttán ČB , doppe maid leat olahan buoremus bohtosiid .
Eksempelvis er Nesseby og Tana kommuner eksempler på kommuner der det har vært veldig godt samarbeid mellom arbeidslivssentrene , NAV-kontorene og kommunen , sier fylkesdirektør Nina Haugen i NAV Finnmark .	Omd. lea Unjárgga ja Deanu gielddain leamašan hui buorre ovttasbargu gaskal bargoeallinguovddážiid , NAV-kantuvrraid ja gielddaid , dadjá NAV-Finnmárkku fylkkadirektevra Nina Haugen .
IA-avtalens mål på 20 prosents redusert sykefravær gjelder det samlede sykefraværet , mens de fylkesvise tallene refert her gjelder det legemeldte sykefraværet alene .	ČB-soahpamuša juksanmearri lea geahpidit oppalaš buozalmasjávkama 20 proseanttain , ja fylkkadási logut maidda čujuhuvvo guoská dušše doavttirdieđihuvvon buozalmasjávkamiidda .
Figur : Prosentvis endring i legemeldt sykefravær etter bostedsfylke . 3. kvartal 2001 – 3. kvartal 2011 .	Govus : Doavttirdieđihuvvon buohcanjávkama rievdadeapmi proseantameari mielde ássanfylkka ektui 2001 goalmmát njealjádasjagis 201 goalmmát njealjádasjagi rádjai .
Kilde : Arbeids- og velferdsdirektoratet Se mer sykefraværsstatistikk på nav.no	Geahča eanet buohcanjávkanstatistihkaid nav.no siiddus
Finnmarksloven	Finnmárkkuláhka
Da Finnmarksloven trådte i kraft 1. juli 2006 , ble om lag 95 prosent av grunnen i Finnmark overført til lokalt eierskap gjennom Finnmarkseiendommen .	Go Finnmárkkuláhka bođii fápmui suoidnemánu 1. beaivvi 2006 , de sirdojuvvui 95% Finnmárkku eanaviidodagas báikkálaš eaiggáduššamii Finnmárkkuopmodaga bokte .
Slik har innbyggerne i fylket fått den eiendomsretten til grunnen som Statskog tidligere forvaltet .	Ná leat fylkka ássit ožžon eaiggáduššanrievtti daidda eatnamiidda ja čáziide maid Statsskog ovdal hálddašii .
Her kan du lese mer om Finnmarksloven .	Dás sáhtát lohkat eanet Finnmárkkulága birra .
Orienteringen er utarbeidet av Justisdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet .	Válddahallama leat Justiisadepartemeanta ja Gielda- ja guovlodepartemeanta ráhkadan .
Finnmark overføres til lokalt eierskap 1. juli	Finnmárkkuláhka – vástádusat muhtun dábálaš gažaldagaide
[ Justis- og politidepartementet , 29.06.2006 ]	Dáppe gávnnat vástádusaid muhtun dábálaš gažaldagaide Finnmárkkulága birra .
1. juli trer hovedtyngden av finnmarksloven i kraft .	Siidu ođasmahttojuvvo jotkkolaččat . Finnmárkkulága váldosisdoallu
Finnmark overføres til lokalt eierskap	Leahkki vuoigatvuođaid gárten
[ Justis- og politidepartementet , 29.06.2006 ]	Galgá ásahuvvot komišuvdna ja sierraduopmostuollu dán ulbmilii .
Den 1. juli trer hovedtyngden av finnmarksloven i kraft .	Vuoigatvuođat galget gártejuvvot beroškeahttá čearddalaš gullevašvuođas .
Finnmarkseiendommen overtar da Statskog SFs grunn i Finnmark , det vil si eiendomsretten til ca. 95 prosent av Finnmark .	Finnmárkkuláhka ii nuppástuhte geavahan- ja oamastanvuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ( earret opmodagaid sirdima Statskog SFas Finnmárkkuopmodahkii ) .
På hjemmesiden til Finnmarksloven kan du blant annet lese hva loven vil innebære for deg som privatperson og som næringsdrivende . Du kan også stille spørsmål om konkrete ting du lurer på .	Juos oktage lea rábidan geavahan dahje oamastanvuoigatvuođa muhtun guovllu bistilis geavaheami ( oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami ) bokte , de ii nuppástuhte Finnmárkkuláhka dán .
Finnmarkseiendommen	Finnmárkkuopmodat
Valg av medlemmer til Finnmarkseiendommens styre og regler for ansattes representasjon , er blant de overgangsbestemmelser som nå er vedtatt for Finnmarkseiendommen .	Go Finnmárkkuláhka boahtá fápmui , de sirdojuvvojit buot Finnmárkku eatnamat , maid Statskog SF dál hálddaha , ođđa orgánii mii gohčoduvvo Finnmárkkuopmodahkan ( Finnmarkseiendommen ) .
Finnmarksloven - en orientering [ Justis- og politidepartementet , 14.09.2005 ]	Dát nammamolsun ii mearkkaš maidege Finnmárkku eanaarealaid sirdimii Finnmárkkuopmodahkii .
Endringer i andre lover	Nuppástusat eará lágain
Finnmarksloven gjør noen endringer i andre lover som har betydning for Finnmarkseiendommens råderett over den grunnen den overtar .	Finnmárkkuláhka dahká muhtun nuppástusaid eará lágaide , main lea mearkkašupmi Finnmárkkuopmodaga vuoigatvuhtii ráđđet daid eatnamiid maid váldá badjelasas .
De viktigste endringene gjøres i bergverksloven .	Lága njuolggadusat eai gusto ovdal go biddjojuvvojit fápmui .
Ikrafttredelse av loven Finnmarksloven - en orientering	Dat ferte dahkkojuvvot Gonagasa mearrádusain stáhtaráđis .
[ Justis- og politidepartementet , 14.09.2005 ]	Lága eaŋkiloasit sáhttet biddjojuvvot fápmui iešguđe áigái .
Både regjeringen , Sametinget og Finnmark fylkesting har som målsetning at Finnmarksloven skal tre i kraft så snart som mulig .	Sihke ráđđehusa , Sámedikki ja Finnmárkku fylkkadikki ulbmil lea ahte Finnmárkkuláhka galgá boahtit fápmui nu fargga go vejolaš .
Det er imidlertid en del forberedende arbeid som må gjøres før dette kan skje .	Almmatge fertejit vuos muhtun válmmaštallanbarggut dahkkojuvvot ovdal go dát sáhttá dáhpáhuvvat .
Finnmarksloven - en orientering	Finnmárkkulága ovdahistorjjá dáhpáhusat
Finnmarksloven – en orientering	Finnmárkkuláhka – bajásčuvgehus
Forord Etter mange år med usikkerhet omkring rettsforholdene i Finnmark ble den nye finnmarksloven vedtatt av Stortinget i mai / juni 2005 .	Ovdasánit Stuorradiggi mearridii ođđa finnmárkkulága miessemánus / geassemánus 2005 maŋŋil go Finnmárkku vuoigatvuođadilit leat eatnat jagiid leamaš eahpečielgasat .
Sametinget og Finnmark fylkesting var med på å utforme loven gjennom konsultasjoner med Stortinget .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi ledje mielde hábmemin lága ráđđádallamiin Stuorradikkiin .
Regjeringen har stilt seg bak den utbyggingen av regjeringens lovforslag fra 2003 som Stortingets behandling medførte .	Ráđđehus lea dorjon ráđđehusa jagi 2003 láhkaevttohusa viiddideami , man Stuorradikki gieđahallan mielddisbuvttii .
Loven er vedtatt av et stort og tverrpolitisk flertall i Stortinget etter anbefaling fra både Sametinget og fylkestinget .	Lága lea mearridan stuorra ja politihkalaš rájiid rasttideaddji eanetlohku Stuorradikkis nu mo sihke Sámediggi ja fylkkadiggi ledje ávžžuhan .
Den har dermed en trygg demokratisk forankring som gir et godt utgangspunkt for den nye Finnmarkseiendommen og for den kommende avklaringen av rettigheter .	Das lea nappo oadjebas demokráhtalaš vuođđu , mii addá buori vuolggasaji ođđa Finnmárkkuopmodahkii ja vuoigatvuođaid boahttevaš čielgamii .
Vi tror Finnmarksloven vil bli til nytte for hele Finnmarks befolkning , for det samiske folk og for Norge som helhet .	Moai jáhkke Finnmárkkulága šaddat ávkin buot Finnmárkku ássiide , sámi álbmogii ja oppa Norgii .
Det er utviklingen av sameretten som har lagt grunnlaget for Finnmarksloven , men loven er utformet slik at den gir trygghet og muligheter for alle finnmarkinger .	Sámerievtti ovdáneapmi lea dahkan vuđđosa Finnmárkkuláhkii , muhto láhka lea hábmejuvvon nu ahte addá oadjebasvuođa ja vejolašvuođaid buot finnmárkolaččaide .
Grunnen som skal overføres fra statlig til lokalt eierskap gjennom Finnmarkseiendommen blir et felleseie for alle innbyggerne i fylket .	Eanavuođđu mii galgá sirdojuvvot stáhtalaš eaiggátvuođas Finnmárkkuopmodaga bokte , šaddá buot fylkka ássiid oktasašopmodahkan .
Avklaring av individuelle og kollektive rettigheter vil skje på grunnlag av nasjonal rett .	Oktagaslaš ( individuála ) ja oktasaš ( kollektiiva ) vuoigatvuođat galget čielggaduvvot riikkagottálaš rievtti vuođul .
Det er bruken som teller – ikke brukerens etniske tilhørighet .	Geavaheapmi dat lohkko – iige geavaheaddji čearddalaš gullevašvuohta .
Alle innbyggerne i Finnmark får rett til å utnytte naturressurser på Finnmarkseiendommens grunn .	Buot Finnmárkku ássit ožžot vuoigatvuođa ávkkástallat luondduvalljodagain Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Også de som er bosatt utenfor Finnmark får en lovbestemt adgang til jakt og fiske på Finnmarkseiendommens grunn .	Maiddái sii geat ásset olggobealde Finnmárkku , ožžot láhkamearriduvvon lobi bivdit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Utgitt av : Justis- og politidepartementet Kommunal- og regionaldepartementet Denne brosjyren gir en orientering om loven til alle husstander i Finnmark .	Olggosaddán : Justiisa- ja politiijadepartemeanta Gielda- ja guovlodepartemeanta Dieđihangihpa juogaduvvo buot Finnmárkku viessogácciide .
Den finnes også på internett : www.jd.dep.no Odd Einar Dørum Publikasjonsnummer : G- 0381 B + S Alle foto : Samfoto Grafisk design : Sissel Sandve Trykk : Zoom Grafisk AS 08/2005 – opplag 35.000	Dan gávdná maiddái interneahtas : www.jd.dep.no Publikašuvdnanummir : G- 0381 B + S Buot govat : Samfoto Grafalaš hábmen : Sissel Sandve Deaddileapmi : Zoom Grafisk AS 08/2005 – preantalohku 35.000
Erna Solberg	Erna Solberg
Justisminister	Justiisaministtar
Kommunal- og regionalminister	Gielda- ja guovloministtar
I dag forvaltes rundt 95 prosent av grunnen i Finnmark av statsforetaket Statskog SF .	Dál hálddaha stáhtafitnodat Statskog SF sullii 95 proseantta Finnmárkku eatnamiin .
Dette arealet , som er på drøyt 45.000 km2 , overføres til lokalt eierskap gjennom Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) .	Dát areala , mii lea badjel 45.000 km² , sirdojuvvo báikkálaš eaiggátvuhtii Finnmárkkuopmodaga ( Finnmarkseiendommen ) bokte .
Finnmarkseiendommen er en privat grunneier som i utgangspunktet står i samme forhold til offentlige myndigheter som andre grunneiere .	Finnmárkkuopmodat lea ovttaskas ( priváhta ) eanaoamasteaddji , mas lea seamma gaskavuohta almmolaš eiseválddiide go eará eanaoamasteddjiinge .
Finnmarkseiendommen skal ledes av et styre på seks personer : tre styremedlemmer oppnevnt av Sametinget og tre av Finnmark fylkesting .	Finnmárkkuopmodaga galgá jođihit stivra , mas leat guhtta olbmo : Golbma Sámedikki nammadan ja golbma Finnmárkku fylkkadikki nammadan stivrralahtu .
Finnmarksloven slår fast at samene gjennom langvarig bruk av land og vann har opparbeidet rettigheter til grunn i Finnmark .	Finnmárkkuláhka nanne , ahte sámit leat eatnamiid ja čáziid guhkes geavaheami bokte rábidan vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamii .
Også andre innbyggere i Finnmark kan ha opparbeidet slike rettigheter .	Maiddái Finnmárkku eará ássit sáhttet leat rábidan dakkár vuoigatvuođaid .
Det skal etableres en kommisjon for kartlegging av disse rettighetene .	Galgá ásahuvvot komišuvdna dáid vuoigatvuođaid gártemii .
Det skal også opprettes en særdomstol som skal avgjøre tvister om slike rettigheter .	Galgá maiddái ásahuvvot sierraduopmostuollu , mii mearrida soahpameahttunvuođaid dakkár vuoigatvuođaid alde .
Alle innbyggerne i Finnmark får rett til å utnytte natur ressurser på Finnmarkseiendommens grunn , blant annet jakt , fiske og multeplukking .	Buot Finnmárkku ássit ožžot vuoigatvuođa ávkkástallat luondduvalljodagain Finnmárkkuopmodaga eatnamiin , earret eará bivdit , guolástit ja lubmet .
Hvor stor rett man får , avhenger av hvor nært man er knyttet til ressursene .	Man stuorra vuoigatvuođa olmmoš oažžu , lea dan duohken man lagas čatnašumit sus leat valljodagaide .
For eksempel får man større rett til utnyttelse av naturressurser i den kommunen man er bosatt i .	Ovdamearkan oažžu olmmoš stuorát vuoigatvuođa ávkkástallat valljodagain dan gielddas gos son ássá .
Finnmarksloven er etnisk nøytral på den måten at den enkeltes rettsstilling ikke er avhengig av om man er same , nordmann , kven eller tilhører en annen befolkningsgruppe .	Finnmárkkuláhka lea čearddalaččat bealátkeahttá dainna lágiin , ahte ovttaskas olbmo riektedilli ii leat sorjavaš das , leago sápmelaš , dáža , kveana dahje gullágo eará veahkadatjovkui .
I saker om endret bruk av utmark skal både offentlige myndigheter og Finnmarkseiendommen vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samiske interesser .	Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis galget sihke almmolaš eiseválddit ja Finnmárkkuopmodat árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi beroštusaide .
Sametinget kan gi retningslinjer som skal legges til grunn for denne vurderingen , men retningslinjene er ikke bindende for avveiningen mellom samiske interesser og andre hensyn .	Sámediggi sáhttá addit válddahusaid ( rávvagiid , háltelinjáid ) , mat galget adnojuvvot dán árvvoštallama vuođđun , muhto válddahusat eai čana vihkkedallama sámi beroštusaid ja eará deasttaid gaskkas .
Finnmarksloven gir ikke regler om fiske i havet .	Finnmárkkuláhka ii atte njuolggadusaid mearraguolásteami birra .
Regjeringen er i gang med å følge opp Stortingets vedtak .	Ráđđehus lea čuovvoleamen Stuorradikki mearrádusa .
SVAR PÅ .	Gii galgá mearridit Finnmárkku eatnamiid badjel ?
NOEN VANLIGE SPØRSMÅL OM FINNMARKSLOVEN	Privatiserejuvvogo Finnmárkkuduottar ?
Hvem skal bestemme over grunnen i Finnmark ?	Gustogo Finnmárkkuláhka luohtta buohkaide Finnmárkkus ?
Ñ Det opprettes et eget organ , Finnmarkseiendommen , som får eiendomsrett til den grunnen i Finnmark som hittil har vært forvaltet av Statskog ( § 49 ) .	Ñ Ásahuvvo sierra orgána , Finnmárkkuopmodat , mii oažžu oamastanvuoigatvuođa daid eatnamiidda Finnmárkkus maid Statskog lea hálddahan ( § 49 ) .
Finnmark fylkesting og Sametinget skal velge medlemmer til styret i Finnmarkseiendommen ( § 7 ) .	Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi galgaba válljet lahtuid Finnmárkkuopmodaga stivrii ( § 7 ) .
På denne måten er det befolkningen i Finnmark som vil bestemme over forvaltningen av grunnen i fylket .	Dáinna lágiin beassá Finnmárkku veahkadat mearridit fylkka eatnamiid hálddaheami .
Finnmarkseiendommen må imidlertid forholde seg til offentlige lover og regler på samme måte som enhver annen grunneier .	Finnmárkkuopmodat ferte almmatge čuovvut almmolaš lágaid ja njuolggadusaid nugo buot eará eanaeaiggádatge .
Ñ Nei .	Ñ Ii .
Loven innebærer ikke at det deles ut noen nye rettigheter .	Láhka ii mearkkaš ahte addojuvvojit geasage ođđa vuoigatvuođat .
De som allerede har opparbeidet bruks- eller eiendomsrett til et område , vil få anerkjent denne retten gjennom Finnmarkskommisjonens kartlegging ( § 5 ) .	Sii geat leat rábidan geavahan- ja oamastanvuoigatvuođa muhtun guvlui , ožžot dohkkehuvvot dán vuoigatvuođa Finnmárkkukomišuvnna gártema bokte ( § 5 ) .
Det er lite sannsynlig at kommisjonen vil finne at det er opparbeidet individuell eiendomsrett i noe særlig omfang .	Uhccán lea jáhkehahtti ahte komišuvdna gávnnaha oaktagaslaš oamastanvuoigatvuođa áktánas viidodagas rábiduvvon .
Ñ Ja .	Ñ Juo .
Loven er etnisk nøytral .	Láhka lea čearddalaččat bealátkeahttá .
Det vil si at man har like rettigheter etter loven uansett om man er same , nordmann , kven eller har en annen etnisk tilhørighet .	Máksá ahte olbmuin leat ovtta lágan vuoigatvuođat beroškeahttá leago sápmelaš , dáža , kveana dahje gullágo eará čerdii .
Loven inneholder imidlertid noen garantier for at det tas tilstrekkelig hensyn til samiske interesser før det fattes vedtak som kan ha betydning for samisk kultur , reindrift og liknende i utmarksområder ( §§ 4 og 10 ) .	Láhka sisdoallá almmatge muhtun dáhkádusaid ahte sámi beroštusat váldojuvvojit doarvái vuhtii ovdal go dahkkojuvvojit mearrádusat , mat vákkuhit sámi kultuvrii , boazodollui ja dakkáriidda meahcceguovlluin ( §§ 4 ja 10 ) .
Kan jeg jakte i Finnmark ?	Sáhtángo bivdit Finnmárkkus ?
Ñ Ja .	Ñ Sáhtát .
Alle – også de som ikke bor i Finnmark – har adgang til jakt og fangst av småvilt på Finnmarkseiendommens grunn ( § 25 ) .	Buohkat – maiddái sii geat eai ása Finnmárkkus – besset bivdit smávvafuđđožiid Finnmárkkuopmodaga eatnamiin ( § 23 ) .
De som bor i Finnmark har i tillegg rett til å jakte på storvilt ( § 23 ) .	Sis geat ásset Finnmárkkus , lea lassin velá vuoigatvuohta bivdit fuođđuid ( § 23 ) .
Finnmarkseiendommen kan dessuten gi tillatelse til jakt ut over dette , for eksempel til jakt av storvilt også for personer som ikke bor i fylket ( § 27 ) .	Finnmárkkuopmodat sáhttá velá addit lobi bivdit dán lassin , ovdamearkan addit olbmuide geat eai ása Finnmárkkus , lobi bivdit fuođđuid ( § 27 ) .
Kan jeg fiske i elvene i Finnmark ?	Sáhtángo guolástit jogain Finnmárkkus ?
Ñ Ja .	Ñ Sáhtát .
Alle kan fiske med stang og håndsnøre i vassdragene på Finnmarkseiendommens grunn ( § 25 ) .	Buohkat sáhttet oaggut stákkuin ja giehtaduorgguin jogain ja jávrriin Finnmárkkuopmodaga eatnamiin ( § 25 ) .
Kan jeg plukke multer i Finnmark ?	Leago mus vuoigatvuohta guolástit Finnmárkku mearas ?
Ñ Ja .	Ñ Sáhtát .
Alle kan plukke multer på Finnmarkseiendommens grunn ( §§ 23 og 25 ) .	Buohkat sáhttet lubmet Finnmárkkuopmodaga eatnamiin ( §§ 23 ja 25 ) .
De som ikke bor i Finnmark har bare lov til å plukke multer til egen husholdning ( § 25 ) .	Sis geat eai ása Finnmárkkus , lea dušše lohpi lubmet iežaset ruovttudollui ( § 25 ) .
4 Ñ Ja .	Ñ Ferte .
For jakt og fiske må man ha tillatelse fra Finnmarkseiendommen .	Bivdui ja guolásteapmái ferte oažžut lobi Finnmárkkuopmodagas .
Tillatelsen kan gis i form av et jakt- eller fiskekort , og det kan kreves avgift for den ( § 27 ) .	Lohpi sáhttá addojuvvot bivdo- dahje guolástangoartan , ja dan ovddas sáhttá gáibiduvvot divat ( § 27 ) .
Ñ Ja .	Ñ Sáhttá .
Finnmarkseiendommen kan gi nærmere regler om utnyttelse av naturressurser på dens grunn , blant annet at man må ha tillatelse til dette .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid luondduvalljodagaid ávkkástallamii iežas eatnamiin , earret eará ferte olbmos lohpi dasa .
Dersom det for eksempel er lite dyr eller multer i et område , kan Finnmarkseiendommen bestemme at jakt eller multeplukking i det området skal begrenses .	Juos ovdamearkan leat uhccán eallit dahje luopmánat muhtun guovllus , de sáhttá Finnmárkkuopmodat mearridit ahte bivdu dahje lubmen dán guovllus galgá merrejuvvot .
Avgjørelsen kan klages inn for departementet ( § 27 ) .	Mearrádusa sáhttá váidalit departementii ( § 27 ) .
Ñ Det sier ikke Finnmarksloven noe om .	Ñ Das ii daja Finnmárkkuláhka maidege .
Alle har rett til å fiske i havet med stang og håndsnøre og med små garn og liner ( saltvannsfiskeloven § 4 a ) .	Buohkain lea vuoigatvuohta oaggut mearas stákkuin ja giehtaduorgguin ja smávva firpmiiguin ja liinnaiguin ( sáltečáhceguolástanlága § 4 a ) .
For å drive kommersielt fiske må man ha en fiskekvote .	Gávpeguolásteapmái dárbbaša olmmoš guolleeari .
: Ingen inngrep i eksisterende rettigheter Finnmarksloven innebærer ikke endringer i bruksog eierrettigheter til grunnen i Finnmark ( utover overføringen av eiendom fra Statskog SF til Finnmarkseiendommen ) .	: Leahkki vuoigatvuođat eai lihkahallojuvvo Finnmárkkuláhka ii nuppástuhte geavahan- ja oamastanvuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ( earret opmodagaid sirdima Statskog SF as Finnmárkkuopmodahkii ) .
Dersom noen har opparbeidet brukseller eiendomsrett gjennom langvarig bruk av et område ( hevd eller alders tids bruk ) , vil ikke Finnmarksloven endre på dette .	Juos oktage lea rábidan geavahan- dahje oamastanvuoigatvuođa muhtun guovllu bistilis geavaheami ( oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami ) bokte , de ii nuppástuhte Finnmárkkuláhka dán .
Dette gjelder i Finnmark på samme måte som i resten landet .	Dát gusto Finnmárkkus nugo muđuige riikkas .
Loven gjør heller ikke inngrep i rettigheter som bygger på annet grunnlag , for eksempel en inngått avtale .	Iige láhka lihkahala vuoigatvuođaid mat vuođđuduvvet eará vuđđosii , ovdamearkan dakkáriid mat vuođđuduvvet dahkkojuvvon šiehtadussii .
Loven slår fast at samene gjennom langvarig bruk av land og vann har opparbeidet rettigheter til grunnen i Finnmark ( § 5 første ledd ) .	Láhka nanne ahte sámit leat eatnamiid ja čáziid bistilis geavahemiin rábidan vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ( § 5 vuosttas lađas ) .
Dette følger av vanlig norsk rett ( hevd og alders tids bruk ) .	Dát čuovvu dábálaš norgalaš rievttis ( oamastus ja dološ áiggi geavaheapmi ) .
Det var likevel viktig å slå dette fast i loven .	Dattetge lei deaŧalaš nannet dán lágas .
Bestemmelsen er en prinsipiell og politisk anerkjennelse av at det finnes slike opparbeidete rettigheter i Finnmark .	Mearrádus dohkkeha prinsihpalaččat ja politihkalaččat , ahte leat dakkár rábiduvvan vuoigatvuođat Finnmárkkus .
Prinsippet om at loven ikke gjør inngrep i etablerte rettigheter gjelder også for nordmenn , kvener og andre innbyggere i Finnmark .	Prinsihppa ahte láhka ii lihkahala sajáiduvvan vuoigatvuođaid gusto maiddái dážaide , kvenaide ja eará Finnmárkku ássiide .
Den enkeltes rettigheter vil bli anerkjent og eventuelt tinglyst etter hvert som rettighetene blir identifisert gjennom det kartleggingsarbeidet som skal gjøres .	Eaŋkilolbmo vuoigatvuođat dohkkehuvvojit ja dáidet diggelogahuvvot dađistaga go vuoigatvuođat identifiserejuvvojit gártenbarggu bokte mii galgá čađahuvvot .
: HEVD OG ALDERS TIDS BRUK Etter norsk rett kan man på bestemte vilkår opparbeide både bruksrett og eiendomsrett til et område gjennom å bruke eller råde over det i lang tid .	: OAMASTUS JA DOLOŠ ÁIGGI RÁJES GEAVAHEAPMI Norgga rievtti mielde sáhttá olmmoš dihtoeavttuid vuođul rábidit sihke geavahanvuoigatvuođa ja eaiggátvuoigatvuođa muhtun guvlui , go dan geavaha dahje ráđđe guhkes áiggi badjel .
« Hevdš og « alders tids brukš er betegnelse på to måter man kan opparbeide seg slike rettigheter på .	« Oamastusšja « dološ áiggi rájes geavaheapmiš leat namahusat guovtti vuohkái , mo sáhttá rábidit alcces dakkár vuoigatvuođaid .
Vilkårene for hevd følger av lov 9. desember 1966 nr. 1 om hevd .	Oamastusa eavttut čuvvot lágas juovlamánu 9. 1966 nr. 1 oamastusa birra .
For å hevde eiendomsrett må man ha rådet over et område i minst 20 år .	Go galgá čuoččuhit oamastanvuoigatvuođa ( eaiggáduššanvuoigatvuođa ) , de ferte ráđđen guovllu uhcimustá 20 jagi .
Man må ha hatt god grunn til å tro at man eier området .	Ferte leat leamaš buorre árta jáhkkit iežas eaiggáduššat guovllu .
( Dette kalles å være « i god troš . )	( Dát gohčoduvvo « buorrin jáhkkunš . )
For å hevde bruksrett må man ha utøvd en viss bruk i minst 20 år .	Go galgá čuoččuhit geavahanvuoigatvuođa , de ferte guovllu dihtoláhkai geavahan uhcimustá 20 jagi .
Bruken må ha foregått i den tro at man hadde rett til dette .	Galgá geavahan dan jáhkus , ahte sus lei vuoigatvuohta dasa .
Læren om alders tids bruk er utviklet gjennom rettspraksis .	Oahppa dološ áiggi rájes geavaheamis lea ovdánan riektegeavada bokte .
På grunnlag av alders tids bruk kan man få eiendoms- eller bruksrett til et område selv om vilkårene for hevd ikke er oppfylt .	Dološ áiggi rájes geavaheami vuođul sáhttá oažžut oamastan- dahje geavahanvuoigatvuođa muhtun guvlui vaikko oamastusa eavttut eai leat devdojuvvon .
Det skjer etter en totalvurdering , hvor de viktigste momentene er : † Lang tids bruk av området .	Dat dáhpáhuvvá oppalaš árvvoštallama mielde , mas deaŧalaččamus momeanttat leat : † Guovllu guhkes áiggi geavaheapmi .
Fordi de øvrige vilkårene ikke er like strenge som for hevd , kreves det svært lang tids bruk , kanskje så mye som 100 år , og minst 50 år .	Dasgo eará eavttut eai leat nu čavgadat go oamastussii , de gáibiduvvo hui guhkes áiggi geavaheapmi , soaitá nu guhká go 100 jagi , ja uhcimustá 50 jagi .
† Den som har brukt eller rådet over området må ha gjort dette i god tro .	† Gii lea geavahan dahje ráđđen guovllu , ferte dán dahkan buori jáhkus .
Kravet til god tro er ikke like strengt hvis brukstiden er svært lang .	Gáibádus buori jáhkkui ii leat nu garas , juos geavahanáigi lea hui guhkki .
Det er generelt lettere å opparbeide bruksrettigheter enn eierrettigheter .	Dábálaččat lea álkit rábidit geavahanvuoigatvuođaid go oamastanvuoigatvuođaid .
For å få anerkjent eiendomsrett på disse grunnlagene må man blant annet ha brukt et område i så stort omfang at man fremsto som grunneier , og hatt grunn til å tro at man faktisk eide området .	Go galgá oažžut dohkkehuvvot oamastanvuoigatvuođa dáid vuđđosiid alde , de ferte earret eará geavahan muhtun guovllu dan mađe ja nu guhká , ahte orui leamen eanaeaiggát ja ahte lea leamaš árta jáhkkit iežas duođas eaiggáduššat guovllu .
: Kartlegging av eksisterende rettigheter Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter er et viktig element i Finnmarksloven .	: Leahkki vuoigatvuođaid gárten Leahkki vuoigatvuođaid gárten ja dohkkeheapmi lea deaŧalaš oassi Finnmárkkulágas .
Det skal opprettes en kommisjon og en særdomstol for dette formålet .	Galgá ásahuvvot komišuvdna ja sierraduopmostuollu dán ulbmilii .
Rettighetene skal kartlegges uavhengig av etnisk tilhørighet .	Vuoigatvuođat galget gártejuvvot beroškeahttá čearddalaš gullevašvuođas .
Man har tidligere hatt lignende kartleggingsprosesser i utmarksområder i andre deler av landet .	Sullasaš gártenproseassat leat ovdal čađahuvvon meahcceguovlluin eará osiin riikkas .
Finnmarkskommisjonen skal kartlegge rettighetsforhold på den grunnen som Finnmarkseiendommen overtar fra Statskog SF .	Finnmárkkukomišuvdna galgá gártet vuoigatvuođadiliid dain eatnamiin , maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas Statskog SFas .
Finnmarkskommisjonen skal ikke dele ut rettigheter som ikke allerede eksisterer .	Finnmárkkukomišuvdna ii galgga addit vuoigatvuođaid , mat eai juo leat .
Kartleggingen skal skje på grunnlag av gjeldende nasjonal rett slik denne er utviklet gjennom lang rettspraksis .	Gárten galgá dáhpáhuvvat gustojeaddji riikkagottálaš rievtti vuođul nugo dat lea ovdánan guhkilmas riektegeavada bokte .
Før Finnmarkskommisjonen starter utredningen av et område , skal den kunngjøre en oppfordring til mulige rettighetshavere om å melde seg for kommisjonen .	Ovdal go Finnmárkkukomišuvdna čielggadišgoahtá muhtun guovllu , de galgá dat almmuhit ávžžuhusa vejolaš vuoigatvuođalaččaide ahte galget dieđihit iežaset komišuvdnii .
Kunngjøringen skal skje i lokale medier og på annen hensiktsmessig måte .	Almmuhuvvot galgá báikkálaš mediaid bokte dahje eará ulbmillaš vuogi mielde .
Den vil gi nærmere opplysninger om hvordan man kan melde fra om at man har et krav .	Almmuhus addá dárkilet čuvgehusaid das , guđe láhkai olmmoš galgá dieđihit ahte sus lea gáibádus .
I så fall ville hver og en selv måtte gå til sak og kreve sin rett .	Dábálaš duopmostuoluin šattašii juohkehaš ieš čuoččáldahttit ášši ja gáibidit vuoigatvuođas .
Det er ofte kostbart og kunne ha medført at bare de som hadde råd til å føre en rettssak , ville få klarlagt sine opparbeidete rettigheter til grunn i Finnmark .	Dat lea dávjá divrras ja sáhtášii mielddisbuktit ahte dušše sii geat suitet vuodjit ášši , oččošedje čielggaduvvot iežaset rábidan vuoigatvuođaid eatnamii Finnmárkkus .
Finnmarkskommisjonen er ikke en domstol , og er derfor ikke avhengig av at partene går til sak for å kunne utrede et område .	Finnmárkkukomišuvdna ii leat duopmostuollu iige leat sorjavaš das ahte áššeoasálaččat čuoččáldahttet ášši ovdal go sáhttá čielggadit muhtun guovllu .
Kommisjonen har selv ansvaret for at rettighetsforholdene på Finnmarkseiendommens grunn blir utredet .	Komišuvnnas lea alddes ovddasvástádus das , ahte vuoigatvuođadilit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin čielggaduvvojit .
Kommisjonen har også selv ansvaret for at saken blir tilstrekkelig opplyst , i motsetning til i en vanlig rettssak hvor det er partene som har ansvar for å gi domstolen alle nødvendige opplysninger .	Komišuvnnas lea maiddái alddes ovddasvástádus das , ahte ášši čuvgejuvvo doarvái iige nu mo dábálaš diggeáššis mas áššeoasálaččain lea ovddasvástádus addit duopmostullui buot dárbbašlaš čuvgehusaid .
Kommisjonen kan oppnevne representanter for ulike interessegrupper som kan følge kommisjonens arbeid .	Komišuvdna sáhttá nammadit iešguđetlágan beroštusjoavkkuid ovddasteddjiid , geat sáhttet čuovvut komišuvnna barggu .
Dermed sikrer man at partenes interesser blir ivaretatt uten at hver part må opptre med egen advokat eller lignende .	Dainna sihkkarastá áššeoasálaččaid beroštusaid áimmahuššama nu ahte juohke áššeoasálaš ii šatta váldit sierra advokáhta dahje sullasačča .
Utgiftene til partenes representanter dekkes av staten .	Áššeoasálaččaid ovddasteddjiid goluid máksá stáhta .
Ordningen er en form for rettshjelp fra statens side .	Ortnet lea muhtun lágan riekteveahkki stáhta beales .
Etter at kommisjonen er ferdig med å utrede et område , skal den avgi en rapport om hvem som etter kommisjonens mening eier grunnen og om det er andre som har bruksrettigheter der .	Maŋŋil go komišuvdna lea geargan čielggadeames muhtun guovllu , de galgá addit raportta mas čilge gii komišuvnna oaivila mielde oamasta eatnama ja leatgo earáin geavahanvuoigatvuođat doppe .
Finnmarkseiendommen har plikt til å ta skriftlig stilling til kommisjonens rapport .	Finnmárkkuopmodat lea geatnegahttojuvvon čálalaččat cealkit oaivila komišuvnna raportta hárrái .
Den skal også sørge for tinglysing av identifiserte rettigheter som Finnmarkseiendommen er enig i at eksisterer .	Finnmárkkuopmodat galgá maiddái fuolahit ahte identifiserejuvvon vuoigatvuođat diggelogahuvvojit , go lea miehtan ahte dakkár vuoigatvuođat leat .
Dersom partene ikke er enige om at Finnmarkskommisjonens konklusjon er riktig , kan de be kommisjonen om å mekle mellom dem .	Juos áššeoasálaččat eai boađe ovttamillii das ahte Finnmárkkukomišuvnna konklušuvdna doallá deaivása , de sáhttet bivdit komišuvnna soabahallat .
Dersom det fremdeles er uenighet om rettigheter i områder som Finnmarkskommisjonen har utredet , kan partene bringe saken inn for Utmarksdomstolen for Finnmark .	Juos ain leat sierramielas vuoigatvuođaid alde guovlluin maid Finnmárkkukomišuvdna lea čielggadan , de sáhttet áššeoasálaččat doalvut ášši Finnmárkku meahcceduopmostullui .
Dette er en særdomstol som avsier rettslig bindende dommer .	Dat lea sierraduopmostuollu mii cealká rievttálaččat čadni duomuid .
Det er opp til de private partene å kreve saken behandlet av domstolen .	Ovttaskas áššeoasálaččat mearridit ieža , gáibiditgo duopmostuolu gieđahallat ášši .
Domstolen vil bare behandle tvister om rettigheter til Finnmarkseiendommens grunn .	Duopmostuollu gieđahallá dušše soahpameahttunvuođaid vuoigatvuođaid alde Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Staten dekker nødvendige utgifter partene har hatt i saker der Finnmarkseiendommen har motsatt seg en konklusjon fra kommisjonen om at andre har rettigheter til grunnen .	Stáhta máksá dárbbašlaš goluid mat áššeoasálaččain leat leamaš áššiin , main Finnmárkkuopmodat lea vuostálastán komišuvnna konklušuvnna ahte earáin lea vuoigatvuohta eatnamii .
Hvis to private parter går til sak for domstolen , gjelder de vanlige reglene om dekning av saksomkostninger i rettssaker .	Juos guokte áššeoasálačča bidjaba ášši duopmostullui , de gustojit dábálaš njuolggadusat diggeáššiid áššegoluid máksimis .
Det betyr at hver part i utgangspunktet selv må dekke sine omkostninger , med mindre den ene parten taper saken fullstendig .	Dat mearkkaša ahte iešguđege áššeoasála ieš ferte máksit goluidis , juos nubbi áššeoasálaš ii vuoittáhala áššis oalát .
Det skal uansett ikke betales rettsgebyr for å føre en sak for Utmarksdomstolen .	Goitge ii dárbbaš máksit riektedivada , go bidjá ášši Meahcceduopmostullui .
Utmarksdomstolens dommer kan ankes .	Meahcceduopmostuolu duomut sáhttet váidaluvvot .
I så fall går anken direkte til Høyesterett .	Dalle manná váidalus njuolga Alimusriektái .
: Finnmarkseiendommen Når Finnmarksloven trer i kraft , overføres all grunn i Finnmark som i dag forvaltes av Statskog SF til et nytt organ kalt Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) .	: Finnmárkkuopmodat Go Finnmárkkuláhka boahtá fápmui , de sirdojuvvojit buot Finnmárkku eatnamat , maid Statskog SF dál hálddaha , ođđa orgánii mii gohčoduvvo Finnmárkkuopmodahkan ( Finnmarkseiendommen ) .
Regjeringen har besluttet at Statskog SF skal skifte navn til Norsk Utmark SF .	Ráđđehus lea mearridan ahte Statskog SF galgá váldit ođđa namman Norsk Utmark SF .
Denne navneendringen vil ikke ha noen betydning for overføringen av grunnarealene i Finnmark til Finnmarkseiendommen .	Dát nammamolsun ii mearkkaš maidege Finnmárkku eanaarealaid sirdimii Finnmárkkuopmodahkii . Finnmárkkuopmodaga galgá jođihit stivra , mas leat guhtta olbmo .
: PLAN OG BYGNINGSLOVEN Plan- og bygningsloven inneholder regler om arealplanlegging og byggesaksbehandling .	: PLÁNA- JA HUKSENLÁHKA Plána- ja huksenláhka sisdoallá njuolggadusaid arealaplánemis ja huksenáššegieđahallamis .
Loven er kommunens viktigste verktøy for å styre arealutnyttelsen i kommunen .	Láhka lea gieldda deaŧalaččamus neavvu stivret arealaávkkástallama gielddas .
Kommunestyret kan vedta overordnete arealplaner og mer detaljerte reguleringsplaner som setter rammene for hvilken type virksomhet som kan foregå i forskjellige områder i kommunen .	Gielddastivra sáhttá mearridit bajit arealaplánaid ja dárkilet regulerenplánaid , mat muddejit makkár doaibma sáhttá leat iešguđege guovllus gielddas .
Også staten kan vedta en reguleringsplan dersom det er nødvendig for å gjennomføre tiltak av stor samfunnsmessig betydning .	Maiddái stáhta sáhttá mearridit regulerenplána , juos lea dárbbašlaš čađahan dihtii doaibmabijuid main lea stuorra servodatlaš mearkkašupmi .
Det kan også settes vilkår for den virksomhet som kan drives i de ulike delene av kommunen .	Sáhttet maiddái biddjojuvvot eavttut dasa , makkár doaibma sáhttá leat iešguđege osiin gielddas .
For eksempel kan kommunen bestemme at det i et område skal kunne drives industri , og samtidig stille krav om begrensning av utslipp og støy for industrivirksomhet som etablerer seg i området .	Ovdamearkan sáhttá gielda mearridit ahte muhtun guovllus galgá sáhttit doaimmahit industriija , ja sáhttá seammás bidjat gáibádusaid nuoskkideami ja šláma eastadeami dáfus industriijai mii álggahuvvo guvlui .
Fylkeskommunen , nabokommunene og statlige fagmyndigheter kan fremme innsigelse mot kommunens forslag til arealplan og reguleringsplan .	Fylkkagielda , ránnjágielddat ja stáhtalaš fágaeiseválddit sáhttet buktit vuosteákka gieldda arealaplána- ja regulerenplánaevttohussii .
I så fall må areal- eller reguleringsplanen sendes til departementet for endelig godkjenning .	Dalle ferte areala- ja regulerenplána sáddejuvvot departementii loahpalaš dohkkeheapmái .
Sametinget har innsigelsesrett i saker som berører samisk kulturminnevern .	Sámedikkis lea vuosteággavuoigatvuohta áššiin , mat gusket sámi kulturmuitosuodjaleapmái .
Finnmarkseiendommen skal ledes av et styre på seks personer .	galgaba válljet golbma stivrralahtu goabbáge .
Alle styremedlemmene skal være bosatt i Finnmark .	Buot stivrralahtut galget ássat Finnmárkkus .
Styret velger selv hvem som skal være leder og nestleder .	Stivra vállje ieš , gii galgá leat jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
Dersom ingen av medlemmene oppnår flertall , skal Finnmark fylkesting i oddetallsår og Sametinget i partallsår bestemme hvem av de seks medlemmene som skal være leder og nestleder .	Juos ii oktage stivrralahttu fidne eanetlogu , de galgá Finnmárkku fylkkadiggi leaskalohkojagiin ja Sámediggi bárralohkojagiin mearridit , guhtemuš dan guđa lahtus galgá leat jođiheaddjin ja várrejođiheaddjin .
I de aller fleste saker fattes styrevedtak ved alminnelig flertall .	Eanaš áššiin dahkkojuvvojit stivrramearrádusat dábálaš eanetloguin .
Dersom utfallet av avstemningen blir 3–3 , er styrelederens stemme avgjørende .	Juos jienasteami boađus šaddá 3–3 , de mearrida stivrrajođiheaddji jietna .
I tillegg til styret skal Finnmarkseiendommen ha en kontrollkomité med tre medlemmer .	Lassin galgá Finnmárkkuopmodagas leat gozihanlávdegoddi , mas leat golbma lahtu .
Kontrollkomiteen skal blant annet påse at Finnmarkseiendommen drives i samsvar med Finnmarksloven og annen lovgivning , og godkjenne låneopptak og utdeling av utbytte .	Gozihanlávdegoddi galgá earret eará geahččat bearrái , ahte Finnmárkkuopmodat jođihuvvo Finnmárkkulága ja eará láhkamearrádusaid mielde , ja dohkkehit loanahemiid ja dietnasa juohkima .
Finnmark fylkesting , Sametinget og Kongen oppnevner et medlem hver .	Finnmárkku fylkkadiggi , Sámediggi ja Gonagas nammadit lahtu guhtege .
Finnmarkseiendommen er et selvstendig rettssubjekt og vil i prinsippet eie grunnen på samme måte som en privat grunneier .	Finnmárkkuopmodat leat iehčanas riektesubjeakta ja prinsihpas dat oamasta eatnamiid nugo priváhta eanaeaiggátge .
Det betyr at Finnmarkseiendommen i utgangspunktet kan bestemme hvordan grunnen skal utnyttes .	Dát máksá ahte Finnmárkkuopmodat vuolggasajis sáhttá mearridit , mo eatnamat galget ávkkástallojuvvot .
Det finnes imidlertid en del viktige unntak fra dette .	Almmatge leat muhtun deaŧalaš spiehkastagat dás .
For det første inneholder Finnmarksloven i seg selv viktige regler om forvaltningen av den grunnen Finnmarkseiendommen eier .	Vuosttamužžan sisdoallá Finnmárkkuláhka iešalddes deaŧalaš njuolggadusaid Finnmárkkuopmodaga oamastan eatnamiid hálddaheamis .
Etter reglene i kapittel 3 skal innbyggerne i Finnmark ha visse rettigheter til blant annet jakt , fiske og multeplukking på denne grunnen .	Kapihtal 3 njuolggadusaid mielde galget Finnmárkku ássiin leat vissis vuoigatvuođat earret eará bivdui ja lubmemii dáin eatnamiin .
( Se avsnittet om forvaltning av fornybare ressurser . )	( Geahča kapihttala ođasmuvvi luondduvalljodagaid hálddaheamis . )
Staten kan også legge områder på Finnmarkseiendommens grunn ut som nasjonalpark ( § 19 ) .	Stáhta sáhttá maiddái bidjat guovlluid Finnmárkku eatnamiin álbmotmeahccin ( § 19 ) .
Denne typen vedtak innebærer at visse typer virksomhet forbys i de områdene vedtaket gjelder .	Dákkár mearrádusat mearkkašit , ahte dihtolágan doaimmat gildojuvvojit dain guovlluin maidda mearrádus gusto .
I tillegg er det særlige saksbehandlingsregler for Finnmarkseiendommens avgjørelser om omdisponering av utmarksområder ( § 10 ) .	Lassin leat sierra áššegieđahallannjuolggadusat Finnmárkkuopmodaga mearrádusaide meahcceguovlluid geavaheami nuppástuhttimii ( § 10 ) .
Alle disse reglene innebærer begrensninger av Finnmarkseiendommens rett til å bestemme over den grunnen den eier .	Buot dát njuolggadusat mearkkašit gáržžádusaid Finnmárkkuopmodaga vuoigatvuhtii mearridit eatnamiid badjel maid oamasta .
For det andre gjelder alle offentlige styringsverktøy i like stor grad på Finnmarkseiendommens grunn som på annen privat grunn , for eksempel kommunenes rett til arealplanlegging etter plan- og bygningsloven .	Nuppádassii gustojit buot almmolaš stivrenneavvut seamma olu Finnmárkkuopmodaga eatnamiin go eará priváhta eatnamiin , ovdamearkan gielddaid vuoigatvuohta arealaplánemii plána- ja huksenlága mielde .
Finnmarkseiendommen kan ikke motsette seg at bruken av arealer i den enkelte kommune reguleres på denne måten .	Finnmárkkuopmodat ii sáhte vuostálastit arealaid iešguđege gielddas regulerejuvvomis dáinna lágiin .
Også offentlige forbud mot visse typer virksomhet gjelder på Finnmarkseiendommens grunn som over alt ellers .	Maiddái almmolaš gildosat dihtolágan doaimmaid vuostá gustojit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin nugo buot earáge sajiin .
Eksempler på dette er forbudet mot motorferdsel i utmark og forbudet mot jakt på fredete dyrearter .	Ovdamearkan lea mohtorjohtalusgielddus mehciin ja ráfáidahttojuvvon elliid bivdogielddus .
Det samme gjelder allmennhetens rett til ferdsel i utmark .	Álbmoga vuoigatvuohta johtit meahcis gusto maiddái .
Staten , fylkeskommunen og kommunen kan dessuten ekspropriere grunn fra Finnmarkseiendommen i like stor grad som fra andre private grunneiere .	Stáhta , fylkkagielda ja gielda sáhttet maiddái bággolonistit eatnama Finnmárkkuopmodagas nugo earáge ovttaskas eanaeaiggádiin .
Som en oppsummering kan man si at Finnmarkseiendommen som grunneier ikke står i noen særstilling i forhold til statens eller kommunens mulighet til å fatte vedtak som begrenser grunneierens råderett .	Oktiigeassun sáhttá dadjat , ahte Finnmárkkuopmodat eanaeaiggádin ii leat makkárge sierradilis stáhta ja gieldda vejolašvuođa hárrái dahkat mearrádusaid , mat gáržžidit eanaeaiggáda ráđđenvuoigatvuođa .
Finnmarksloven har egne regler for vedtak om endret bruk av utmark ( § 10 ) .	Finnmárkkulágas leat sierra njuolggadusat mearrádusaide meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra ( § 10 ) .
Før styret i Finnmarkseiendommen fatter vedtak i slike saker skal man vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Ovdal go Finnmárkkuopmodaga stivra mearrida dakkár áššiin , de galgá árvvoštallat maid nuppástupmi mearkkaša sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer for endret bruk av utmark skal legges til grunn for denne vurder-	Sámedikki válddahusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái galget adnojuvvot dán árvvoštallama vuođđun .
Det gjelder også spesielle avstemningsregler for styrets behandling av slike saker ( se § 9 og § 10 annet og tredje ledd ) .	Maiddái earenoamáš jienastannjuolggadusat gustojit , go stivra gieđahallá dakkár áššiid ( geahča § 9 ja § 10 ) nuppi ja goalmmát lađđasa ) .
På denne måten sikrer loven at samiske interesser ivaretas når styret tar avgjørelser som har betydning for utmarksområder hvor samiske interesser er representert .	Dáinna lágiin váfista láhka ahte sámi beroštusat váldojuvvojit vuhtii , go stivra dahká mearrádusaid main lea mearkkašupmi meahcceguovlluide gos sámiin leat beroštusat .
: RETT TIL FERDSEL I UTMARK Friluftsloven § 2 lyder : « I utmark kan enhver ferdes til fots hele året , når det skjer hensynsfullt og med tilbørlig varsomhet .	: VUOIGATVUOHTA JOHTIT MEAHCIS Olgoáibmolága § 2 lohká : « Mehciin sáhttá juohkehaš johtit juolgásii miehtá jagi , go dat dáhpáhuvvá deasttalaččat ja dárbbašlaš várrugasvuođain .
š Med utmark menes udyrket mark , typisk fjellområder , skog osv. .	š Mehciin oaivvilda gilvvekeahtes eatnama , mihtilmasat várreguovlluid , vuvddiid jna. .
Friluftsloven vil gjelde fullt ut på Finnmarkseiendommens grunn .	Olgoáibmoláhka gusto ollásit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Alle – også personer bosatt utenfor Finnmark – kan derfor ferdes fritt i utmarksområder på Finnmarkseiendommens grunn .	Buohkat – maiddái olbmot geat ásset olggobealde Finnmárkku – sáhttet danne johtit veaiddalassii meahcceguovlluin , mat leat Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
På den annen side gjelder det også et generelt forbud mot motorferdsel i utmark ( lov om motorferdsel i utmark § 3 ) .	Nuppi dáfus gusto maiddái dábálaš gielddus mohtorjohtalussii mehciin ( láhka mohtorjohtalusa birra mehciin § 3 ) .
Også denne loven vil gjelde fullt ut på Finnmarkseiendommens grunn .	Dátge láhka gusto ollásit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Finnmarkseiendommen kan ikke tillate motorferdsel i utmark på sin grunn i strid med denne loven .	Finnmárkkuopmodat ii sáhte suovvat mohtorjohtalusa mehciin iežas eatnamiin , mii riidá dán lága .
Kommunen kan imidlertid på visse vilkår gi tillatelse til dette .	Gielda sáhttá almmatge dihtoeavttuid vuođul addit lobi dása .
Tiltakene må også være av en viss varighet for at man kan si at bruken av utmarka er « endretš .	Doaibmabijut fertejit maiddái bistit dihtoáiggi , juos galgá sáhttit lohkat meahcceeatnama geavaheami « nuppástuvvanš .
Typiske eksempler vil være hus- og hytteutbygging , bygging av veier , oppstart av gruvedrift og oppføring av vindmølleparker .	Mihtilmas ovdamearkkat leat viesut ja bartahuksemat , geainnuid ráhkadeapmi , ruvkedoaimmaid álggaheapmi ja bieggamillopárkkaid ceggen .
Det anses ikke som « endret brukš dersom det vedtas regler som bare angår bruken av utmarka som utmark .	« Nuppástuvvan geavaheapminš ii adnojuvvo juos mearriduvvojit njuolggadusat , mat dušše gusket meahcceeatnama geavaheapmái meahccin .
: Forvaltning av fornybare ressurser : SAMETINGETS RETNINGS LINJER Sametinget kan gi retningslinjer for hvordan man skal vurdere virkningen av vedtak om endret bruk av utmark for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv ( § 4 ) .	: Ođasmuvvi valljodagaid hálddaheapmi : SÁMEDIKKI VÁLDDAHUSAT Sámediggi sáhttá addit válddahusaid ( rávvagiid ) dasa , mo galgá árvvoštallat guđe láhkai mearrádusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis váikkuhit sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii ( § 4 ) .
Sametingets retningslinjer skal legges til grunn for denne vurderingen .	Sámedikki válddahusat galget adnojuvvot vuođđun dán árvvoštallamis .
Retningslinjene regulerer bare hvordan virkningene av forskjellige tiltak for samiske interesser skal bedømmes .	Válddahusat ásahallet dušše guđe láhkai iešguđetlágan doaibmabijuid váikkuhusat sámi beroštusaide galget árvoštallojuvvot .
Retningslinjene er ikke bindende for hvilke vedtak offentlige myndigheter eller Finnmarkseiendommen kan fatte .	Válddahusat eai čana dan , makkár mearrádusaid almmolaš eiseválddit dahje Finnmárkkuopmodat sáhttet dahkat .
De bestemmer ikke hvordan hensynet til samiske interesser skal veies opp mot andre interesser , for eksempel hensynet til næringsutvikling eller behovet for utbygging av infrastruktur .	Dat eai mearrit guđe láhkai sámi beroštusaid vuhtiiváldin galgá vihkkehallojuvvot eará beroštusaid vuostá , ovdamearkan ealáhusovddideami dahje infrastruktuvrra huksendárbbu vuhtiiváldima vuostá .
Kommunen kan for eksempel vedta en reguleringsplan etter plan- og bygningsloven som innebærer omdisponering av utmarksressurser selv om dette kan gå på bekostning av samiske interesser .	Gielda sáhttá ovdamearkan mearridit regulerenplána plána- ja huksenlága mielde , mii mearkkaša ahte meahccevalljodagat geavahuvvojit earaláhkai , vaikko vel dat sáhttáge čuohcat sámi beroštusaide .
Sametingets retningslinjer har betydning for alle offentlige myndigheter som planlegger tiltak i Finnmark som innebærer omdisponering av utmarksområder og som kan ha betydning for samiske interesser .	Sámedikki válddahusain lea mearkkašupmi buot almmolaš eiseválddiide geat plánejit doaibmabijuid Finnmárkui , mat mearkkašit ahte meahcceatnamiid geavaheapmi nuppástuvvá ja mat sáhttet váikkuhit sámi beroštusaide .
For eksempel må kommunen legge retningslinjene til grunn dersom den vil vedta en omregulering av utmark som kan ha betydning for samisk reindrift eller annen næringsutøvelse .	Ovdamearkan galgá gielda atnit válddahusaid vuođđun , juos áigu mearridit meahcceeatnama ođđasisregulerema mii sáhttá váikkuhit sámi boazodollui dahje eará ealáhusdoaimmaheapmái .
Staten må legge retningslinjene til grunn dersom det er planlagt en riksveiutbygging i utmark som kan ha innvirkning på samiske interesser .	Stáhta galgá atnit válddahusaid vuođđun , juos lea plánejuvvon riikkageaidnohuksen meahcceeatnamiidda mii sáhttá váikkuhit sámi beroštusaide .
Også styret i Finnmarkseiendommen må forholde seg til retningslinjene dersom den vil vedta endret bruk av utmark på sin grunn ( § 10 ) .	Maiddái Finnmárkkuopmodaga stivra galgá atnit válddahusaid vuođđun , juos áigu mearridit meahcceatnama nuppástuvvan geavaheami iežas eatnamiin ( § 10 ) .
Et av de viktigste formålene med loven er å gi befolkningen i Finnmark større innflytelse på forvaltningen av grunnen i fylket .	Lága deaŧalaččamus ulbmiliid gaskkas lea addit Finnmárkku veahkadahkii stuorát váikkuhanfámu fylkka eatnamiid hálddaheapmái .
Finnmarkslovens kapittel 3 gir regler om forvaltningen av fornybare naturressurser på Finnmarkseiendommens grunn .	Finnmárkkulága kapihtal 3 addá njuolggadusaid Finnmárkkuopmodaga eatnamiid ođasmuvvi luondduvalljodagaid hálddaheapmái .
Lokalbefolkningen bør ha rett til å utnytte lokale naturressurser i større grad enn alle andre .	Báikkálaš veahkadagas seahtá leat stuorát vuoigatvuohta ávkkástallat luondduvalljodagain go earáin .
Man har derfor lagt opp til flere rettighetsnivåer i forhold til hvor nært man er tilknyttet de forskjellige ressursene .	Danne leat biddjojuvvon máŋga vuoigatvuođadási dasa , man lahka iešguđege joavku lea čadnojuvvon iešguđetlágan valljodagaide .
Alle innbyggerne i den enkelte kommune har rett til utnyttelse av visse naturressurser innenfor kommunens grenser , blant annet egg- og dunsanking og begrenset	Buot gieldda ássiin galgá leat vuoigatvuohta ávkkástallat dihto luondduvalljodagain gieldda rájáid siskkobealde , earret eará mannet , uvjet ja murret dihto
hogst .	mearrái .
Dette er det mest omfattende rettighetsnivået .	Dát lea viidámus vuoigatvuođadássi .
På neste nivå har alle innbyggerne i Finnmark blant annet rett til jakt , fiske og multeplukking .	Nuppi dásis lea buot Finnmárkku ássiin vuoigatvuohta bivdit , guolástit ja lubmet .
For eksempel kan en lokal fisker forening tildeles rett til å forvalte fisket i en elv .	Ovdamearkan sáhttá báikkálaš guolásteaddjisearvái addit vuoigatvuođa hálddahit guolásteami muhtun jogas .
Finnmarkseiendommen kan også bestemme at utnyttelse av naturressurser krever individuell tillatelse , og gi tillatelse til å utnytte naturressurser ut over det man har rett til etter loven .	Finnmárkkuopmodat sáhttá maiddái mearridit ahte luondduvalljodagaid ávkkástallan gáibida oktagaslaš ( individuála ) lobi , ja addit lobi ávkkástallat luondduvalljodagain viidábut go masa olbmos lea vuoigatvuohta lága mielde .
Det kan kreves avgift for tillatelsen , og den kan være av ulik størrelse for innbyggerne i kommunen , i Finnmark og allmennheten for øvrig .	Sáhttá gáibidit divada lobi ovddas , ja dat sáhttá leat iešguđege sturrodagas gieldda ássiide , Finnmárkku ássiide ja eará guovllu álbmogii .
: FORVALTNING AV FORNYBARE RESSURSER PÅ .	Dán lassin lea Finnmárkkuopmodagas viiddis váldi stivret ja addit dárkilet njuolggadusaid iežas eatna-
Jakt , fangst og fiske krever alltid tillatelse .	Bivdu gáibida álo lobi .
Tillatelse til fiske etter anadrome laksefisk i sjøen gis fortrinnsvis til personer som er tilknyttet primærnæringene og som bor fast i området .	Lohpi sáivačázis gođđi ( anadroma ) luossaguliid bivdit addojuvvo ovddimustá olbmuide , geat gullet vuođđoealáhusaide ja ásset bissovaččat guovllus .
Kommunen kan gi enkeltpersoner eller grupper for 10 år av gangen rett til å utnytte enkelte ressurser i nærmere bestemte områder nær bygden .	Gielda sáhttá addit eaŋkilolbmuide dahje joavkkuide 10 jahkái háválassii vuoigatvuođa ávkkástallat muhtun valljodagain dárkileappot mearriduvvon guovlluin gili lahka .
Kommunens vedtak kan påklages til Finnmarkseiendommen .	Gieldda mearrádus sáhttá váidaluvvot Finnmárkkuopmodahkii .
Avgjørelsen kan klages inn for departementet .	Mearrádus sáhttá váidaluvvot departementii .
: Endringer i andre lover Finnmarksloven gjør noen endringer i andre lover som har betydning for Finnmarkseiendommens råderett over den grunnen den overtar .	: Nuppástusat eará lágain Finnmárkkuláhka dahká muhtun nuppástusaid eará lágaide , main lea mearkkašupmi Finnmárkkuopmodaga vuoigatvuhtii ráđđet daid eatnamiid maid váldá badjelasas .
De viktigste endringene gjøres i bergverksloven .	Deaŧalaččamus nuppástusaid dahká báktedoaibmaláhkii .
Før man starter leting etter mineralforekomster i Finnmark skal Finnmarkseiendommen , Sametinget og de lokale reindriftsstyrene varsles skriftlig .	Ovdal go giige ohcagoahtá minerálaid Finnmárkkus , de galgá dieđihit čálalaččat Finnmárkkuopmodahkii , Sámediggái ja báikkálaš boazodoallostivrraide .
Når bergverksmyndighetene vurderer søknader om rett til å utnytte mineralforekomstene i et område , skal de legge vesentlig vekt på hensynet til samiske interesser .	Go báktedoaibmaeiseválddit árvvoštallet ohcamušaid oažžut vuoigatvuođa ávkkástallat minerálagávdnosiin muhtun guovllus , galget sii deattuhit deastta sámi beroštusain .
Sametinget , fylkeskommunen og	Sámediggi ,
kommunen skal få anledning til å uttale seg om saken .	fylkkagielda ja gielda galget oažžut vejolašvuođa cealkit áššis .
Dersom Sametinget eller Finnmarkseiendommen går imot at søknaden innvilges , skal saken avgjøres av Nærings- og handelsdepartementet .	Juos Sámediggi dahje Finnmárkkuopmodat vuosttalda ohcamuššii miehtamis , de galgá Ealáhus- ja gávpedepartemeanta mearridit ášši .
Det er også bestemt at Kongen kan gi regler om høyere avgift til grunneier for gruvedrift på Finnmarkseiendommens grunn enn det som gjelder for andre grunneiere .	Mearriduvvon lea maiddái ahte Gonagas sáhttá addit njuolggadusaid , maid mielde galgá máksojuvvot alit divat eanaeaiggádii ruvkedoaimma ovddas Finnmárkkuopmodaga eatnamis go dat , mii gusto eará eanaeaiggádiidda .
: Ikrafttredelse av loven Reglene i loven gjelder ikke før de settes i kraft .	: Lága fápmuiboahtin Lága njuolggadusat eai gusto ovdal go biddjojuvvojit fápmui .
Dette må gjøres gjennom et vedtak av Kongen i statsråd .	Dat ferte dahkkojuvvot Gonagasa mearrádusain stáhtaráđis .
De enkelte delene av loven kan settes i kraft til forskjellig tid .	Lága eaŋkiloasit sáhttet biddjojuvvot fápmui iešguđe áigái .
Både regjeringen , Sametinget og Finnmark fylkesting har som målsetning at Finnmarksloven skal tre i kraft så snart som mulig .	Sihke ráđđehusa , Sámedikki ja Finnmárkku fylkkadikki ulbmil lea ahte Finnmárkkuláhka galgá boahtit fápmui nu fargga go vejolaš .
Det er imidlertid en del forberedende arbeid som må gjøres før dette kan skje .	Almmatge fertejit vuos muhtun válmmaštallanbarggut dahkkojuvvot ovdal go dát sáhttá dáhpáhuvvat .
oppfylle dette kravet .	jođiheaddji galgá deavdit gáibádusaid beassat alimusrievttiduopmárin .
Medlemmene må også ha gode kunnskaper om forholdene i Finnmark .	Meahcceduopmostuolus galget uhcimustá golbma lahtu deavdit dán gáibádusa .
Det tas sikte på at reglene om kommisjonen og domstolen ( kapittel 5 ) kan tre i kraft 1. januar 2007 .	Njuolggadusat komišuvnna ja duopmostuolu birra ( kapihtal 5 ) galggašedje boahtit fápmui ođđajagemánu 1. 2007 .
Det må vedtas overgangsregler som bestemmer hvilken myndighet dette styret skal ha .	Fertejit mearriduvvot muhttádusnjuolggadusat , mat mearridit makkár váldi dán stivrras galgá leat .
Blant annet må styret kunne inngå avtaler som er bindende for Finnmarkseiendommen , for eksempel om leie eller kjøp av lokaler , om ansettelse av nødvendig arbeidskraft osv. .	Earret eará ferte stivra sáhttit dahkat šiehtadusaid , mat leat čatnavaččat Finnmárkkuopmodahkii , ovdamearkan lanjaid láigoheami ja oastima birra , dárbbašlaš bargofámu virgáibidjamiid birra jna. .
Det tas sikte på å få på plass styret og overgangsreglene innen 1. januar 2006 .	Stivra ja muhttádusnjuolggadusat galggašedje leat sajis ovdal ođđajagemánu 1. 2006 .
Styret må gis en viss tid til nødvendige forberedelser før Statskogs grunn overføres til Finnmarkseiendommen .	Stivrii ferte addojuvvot vissis áigi dárbbašlaš ráhkkanemiide ovdal go eatnamat sirdojuvvojit Statskogas Finnmárkkuopmodahkii .
Det tas sikte på å få dette til slik at reglene som angår Finnmarkseiendommen kan settes i kraft i løpet av andre kvartal 2006 ( kapittel 1 til 3 ) .	Dán lea áigumuš dahkat nu ahte njuolggadusat mat gusket Finnmárkkuopmodahkii sáhttet biddjojuvvot fápmui nuppi njealjádasjagi mielde 2006 ( kapihtal 1 ja 3 ) .
Det er mer arbeid som må gjøres før reglene om Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen kan settes i kraft og kommisjonen kan starte sitt kartleggingsarbeid .	Eambbo bargu ferte dahkkojuvvot ovdal go njuolggadusat Finnmárkkukomišuvnna ja Meahcceduopmostuolu birra sáhttet biddjojuvvot fápmui ja komišuvdna sáhttá álggahit gártenbarggus .
Det må inngås avtaler om leie av lokaler osv. , og det må opprettes et sekretariat .	Fertejit dahkkojuvvot šiehtadusat lanjaid láigoheamis jna. , ja ferte álggahuvvot čállingoddi .
Det må lages nærmere retningslinjer for kommisjonens arbeid , og Stortinget har krevd at disse skal ut på høring .	Fertejit ráhkaduvvot dárkilet válddahusat ( rávvagat , háltelinját ) komišuvnna bargui , ja Stuorradiggi lea gáibidan daid sáddejuvvot gulaskuddamii .
Lederen av kommisjonen skal oppfylle kravene for å bli høyesterettsdommer .	Ferte maiddái gávdnat dohkálaš lahtuid komišuvdnii ja meahcceduopmostullui .
I domstolen skal minst tre av medlemmene	Komišuvnna
Komiteen holdt også fire konsultasjoner med Sametinget og Finnmark fylkesting der man drøftet regjeringens lovforslag .	Lávdegoddi doalai maiddái njeallje ráđđádallama Sámedikkiin ja Finnmárkku fylkkadikkiin , main ságaškušše ráđđehusa láhkaevttohusas .
Justiskomiteens lovforslag ble sendt til Sametinget og Finnmark fylkesting til uttalelse .	Justiisalávdegotti láhkaevttohus sáddejuvvui Sámediggái ja Finnmárkku fylkkadiggái vai buktet cealkámušaid .
Et enstemmig Sameting og et stort flertall i Finnmark fylkesting sluttet opp om justiskomiteens lovforslag , som så ble endelig vedtatt av Stortinget .	Ovttajienalaš Sámediggi ja stuorra eanetlohku Finnmárkku fylkkadikkis dorjo justiisalávdegotti láhkaevttohusa , man dasto Stuorradiggi loahpalaččat mearridii .
Loven består av seks kapitler .	Lágas leat guhtta kapihttala .
I kapittel 1 er det gitt generelle regler som har betydning for forståelsen og anvendelsen av hele loven .	Kapihttalis 1 leat addojuvvon oppalaš njuolggadusat , main lea mearkkašupmi olles lága áddemii ja atnimii .
Loven gjelder for fast eiendom og vassdrag i Finnmark .	Láhka gusto Finnmárkku gittaopmodagaide ja čázádagaide .
Den gjelder så langt ut i havet som den private eiendomsretten strekker seg , det vil grovt sett si til ca. 2 meters dyp .	Dat gusto nu guhkás merrii go ovttaskas oamastanvuoigatvuohta ollá , nappo árvvu mielde sullii 2 mehtera čikŋodahkii .
Kapittel 2 gir regler om det nye organet Finnmarkseiendommen , blant annet om sammensetningen av styret og kontrollkomiteen , og om saksbehandlingen .	Kapihtal 2 addá njuolggadusaid ođđa orgána Finnmárkkuopmodaga birra , earret eará stivrra ja gozihanlávdegotti čoakkádusas ja áššegieđahallamis .
Kapittel 3 inneholder regler om forvaltningen av fornybare ressurser , blant annet jakt , fiske og vedhogst på Finnmarkseiendommens grunn .	Kapihtal 3 sisdoallá njuolggadusaid ođasmuvvi valljodagaid hálddaheamis , earret eará bivddus , guolásteamis ja murremis Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Kapittel 4 omhandler fisket i Tana- og Neidenvassdragene .	Kapihtal 4 máinnaša guolásteami Deanu ja Njávdáma čázadagas .
Finnmarksloven vil ikke gjøre inngrep i eksisterende rettigheter til fisket i disse vassdragene .	Finnmárkkuláhka ii lihkahala guolástanvuoigatvuođaid mat juo leat dáid čázádagain .
Kongen kan gi forskrift med nærmere regler om forvaltningen og utøvelsen av fisket .	Gonagas sáhttá addit láhkaásahusa , mas leat dárkilet njuolggadusat guolásteami hálddaheamis ja doaimmaheamis .
Kapittel 5 handler om de to nye organene Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen for Finnmark .	Kapihtal 5 lea guovtti ođđa orgána Finnmárkkukomišuvnna ja Finnmárkku meahcceduopmostuolu birra .
Finnmarkskommisjonen skal gå gjennom hele det området som Finnmarkseiendommen overtar etter Statskog og kartlegge hvilke bruks- og eierrettigheter som finnes der .	Finnmárkkukomišuvdna galgá guorahallat oppa dan guovllu , man Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas Statskoga maŋis ja gártet makkár geavahan- ja eaiggátvuoigatvuođat gávdnojit doppe .
Tvister om rettigheter i områder som Finnmarkskommisjonen har kartlagt , kan bringes inn for Utmarksdomstolen for Finnmark .	Soahpameahttunvuođat guovlluid alde maid Finnmárkkukomišuvdna lea gárten , sáhttet dolvojuvvot Finnmárkku meahcceduopmostuolu gieđahallamii .
I kapittel 6 er det gitt regler om ikraftsettingen av loven , om overføringen av grunnen fra Statskog til Finnmarkseiendommen og bestemmelser om endringer i andre lover .	Kapihttalis 6 leat addojuvvon njuolggadusat lága fápmuiboahtimis , ja eatnamiid sirdimis Statskogas Finnmárkkuopmodahkii ja mearrádusat eará lágaid nuppástusaid birra .
Mer informasjon : Đ	Eambbo dieđut : Đ
Justisdepartementets hjemmeside : www.jd.dep.no	Justiisadepartemeantta ruovttusiiddus : www.jd.dep.no
Lovteksten finnes på Lovdata : www.lovdata.no	Láhkateaksta lea Lovdatas : www.lovdata.no
Justiskomiteens innstilling til Odelstinget , Innst. O. nr. 80 ( 2004–3005 ) : www.stortinget.no	Justiisalávdegotti árvalus Odeldiggái , Innst. O. nr. 80 ( 2004–3005 ) : www.stortinget.no
Mer informasjon kommer på www.finnmarksloven.no	Eambbo dieđut bohtet deike : www.finnmarksloven.no
§ 2 Virkeområde Loven gjelder for fast eiendom og vassdrag med naturressurser i Finnmark fylke .	§ 2 Doaibmaviidodat Láhka gusto gittaopmodagaide ja čázádagaide oktan luondduvalljodagaiguin Finnmárkku fylkkas .
I strandlinjen gjelder loven så langt ut i sjøen som den private eiendomsretten strekker seg .	Gáddesárgás gusto láhka nu guhkás merrii go ovttaskas oamastanvuoigatvuohta ollá .
§ 3 Forholdet til folkeretten Loven gjelder med de begrensninger som følger av ILO - konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	§ 3 Gaskavuohta álbmotriektái Láhka gusto daid ráddjehusaiguin mat čuvvot ILO - konvenšuvnnas nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddaid birra iehčanas stáhtain .
Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter og bestemmelser i overenskomster med fremmede stater om fisket i grensevassdragene .	Láhka galgá adnojuvvot álbmotrievtti njuolggadusaid mielde álgoálbmogiid ja veahádagaid birra ja daid mearrádusaid mielde mat leat šiehtaduvvon vieris stáhtaiguin guolásteami birra rádjačázádagain .
§ 4 Sametingets retningslinjer for endret bruk av utmark Sametinget kan gi retningslinjer for hvordan virkningen for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes .	§ 4 Sámedikki válddahusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái Sámediggi sáhttá addit válddahusaid dasa , mo meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami váikkuhus sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii galgá árvvoštallojuvvot .
Retningslinjene skal godkjennes av departementet .	Válddahusaid galgá departemeanta dohkkehit .
Departementet prøver om retningslinjene ligger innenfor rammen av første punktum , og om de er utformet på egnet måte .	Departemeanta iská leatgo válddahusat vuosttas čuoggá ráma siskkobealde , ja leatgo hábmejuvvon heivvolaš vuogi mielde .
I saker om endret bruk av utmark skal statlige , fylkeskommunale og kommunale myndigheter vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra galget stáhtalaš , fylkkagielddalaš ja gielddalaš eiseválddit árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Sámedikki válddahusat galget adnojuvvot sámi beroštusaid árvvoštallama vuođusin vuosttas čuoggá mielde .
§ 5 Forholdet til bestående rettigheter Samene har kollektivt og individuelt gjennom langvarig bruk av land og vann opparbeidet rettigheter til grunn i Finnmark .	§ 5 Gaskavuohta bissovaš vuoigatvuođaide Sámit leat oktasaččat ja oktagaslaččat bistilis eanaja čáhceguovlluid geavahemiin rábidan vuoigatvuođaid eatnamiidda Finnmárkkus .
Loven her gjør ikke inngrep i kollektive og individuelle rettigheter som samer og andre har opparbeidet ved hevd eller alders tids bruk .	Láhka ii guoskkat oktasaš dahje oktagaslaš vuoigatvuođaid , maid sámit ja earrásat leat rábidan oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami bokte .
Dette gjelder også de rettighetene reindriftsutøvere har på slikt grunnlag eller etter reindriftsloven .	Dát gusto maiddái daid vuoigatvuođaide , mat boazodolliin leat dákkár vuđđosa alde dahje boazodoallolága mielde .
For å fastslå omfanget og innholdet av de rettighetene som samer og andre har på grunnlag av hevd eller alders tids bruk eller på annet grunnlag , opprettes en kommisjon som skal utrede rettigheter til land og vann i Finnmark , og en særdomstol som skal avgjøre tvister om slike rettigheter , jf. kapittel 5 .	Nannen dihtii vuoigatvuođaid mahtodaga ja sisdoalu , mat sámiin ja earrásiin leat oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami vuođul dahje eará vuđđosa alde , ásahuvvo komišuvdna mii galgá čielggadit vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ja čáziide , ja sierraduopmostuollu mii galgá mearridit soahpameahttunvuođaid dakkár vuoigatvuođaid alde , vrd. kapihtal 5 .
Kapittel 2 Finnmarkseiendommen § 6 Finnmarkseiendommens rettsstilling Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) er et eget rettssubjekt med sete i Finnmark som skal forvalte grunn og naturressurser mv. som den eier i samsvar med lovens formål og reglene i loven her for øvrig .	Kapihtal 2 Finnmárkkuopmodat § 6 Finnmárkkuopmodaga riektedilli Finnmárkkuopmodat ( Finnmarkseiendommen ) lea Finnmárkkus sierra riektesubjeakta , mii galgá hálddahit eatnamiid ja luondduvalljodagaid jna , maid dat oamasta lága ulbmila mielde ja dán lága njuolggadusaid mielde .
§ 7 Finnmarkseiendommens styre Finnmarkseiendommen ledes av et styre på seks personer .	§ 7 Finnmárkkuopmodaga stivra Finnmárkkuopmodaga jođiha stivra , mas leat guhtta olbmo .
Finnmark fylkesting og Sametinget velger selv tre medlemmer med personlige varamedlemmer hver .	Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi válljeba ieža goabbáge golbma lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuiguin .
Medlemmene og varamedlemmene skal være bosatt i Finnmark .	Lahtut ja sadjásašlahtut galget ássat Finnmárkkus .
Blant medlemmene valgt av Sametinget skal minst ett styremedlem og vedkommendes varamedlem være representanter for reindriften .	Sámedikki válljen lahtuid gaskkas galgaba uhcimustá okta stivrralahttu ja su sadjásašlahttu leat boazodoalu ovddasteaddjit .
Både som medlemmer og som varamedlemmer skal begge organer velge både kvinner og menn .	Sihke lahttun ja sadjásašlahttun galgaba guktot orgánat válljet sihke nissoniid ja dievdduid .
Organet skal velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Orgána galgá válljet lahtuid ja sadjásašlahtuid ovtta ollái .
Styremedlemmene og varamedlemmene oppnevnes for inntil fire år av gangen .	Stivrralahtut ja sadjásašlahtut nammaduvvojit njealji jahkái háválassii .
Ingen kan være styremedlem i mer enn ti år i sammenheng .	Ii oktage sáhte leat stivrralahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
Styremedlemmer og varamedlemmer kan avsettes av det organ som har oppnevnt vedkommende .	Stivrralahtuid ja sadjásašlahtuid sáhttá bidjat eret dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
Organet skal i så fall på nytt velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Orgána galgá dalle ođđasis válljet lahtuid ja sadjásašlahtuid ovtta ollái .
Styremedlemmer og varamedlemmer har rett til å tre tilbake før tjenestetiden er ute dersom særlig grunn foreligger .	Stivrralahtuin ja sadjásašlahtuin lea vuoigatvuohta luohpat ovdal go bálvalusáigi lea nohkan , juos lea earenoamáš árta .
Styret og det organ som har oppnevnt vedkommende , skal gis rimelig forhåndsvarsel .	Stivrii ja orgánii , mii lea nammadan guoskevačča , galgá addojuvvot govttolaš ovddalgihtedieđáhus .
Fjerde ledd annet punktum gjelder tilsvarende .	Njealját lađđasa nubbi čuokkis gusto seamma láhkai .
Styret velger selv en leder og en nestleder blant medlemmene .	Stivra vállje ieš lahtuidis gaskkas jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
Dersom ingen oppnår flertall , fastsetter Finnmark fylkesting i oddetallsår og Sametinget i partallsår hvem av de seks medlemmene som skal være leder og nestleder .	Juos ii oktage oaččo eanetlogu , de mearrida Finnmárkku fylkkadiggi leaskalohkojagiin ja Sámediggi bárralohkojagiin guhtemuččat guđa lahtus galgaba leat jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
§ 8 Nærmere om forholdsvalg Valget av styremedlemmer og varamedlemmer holdes som forholdsvalg som nevnt i kommuneloven § 37 dersom minst ett medlem av organet krever det .	§ 8 Dárkileappot gorreválggaid birra Stivrralahtuid ja sadjásašlahtuid válggat galget dollojuvvot gorreválgan nugo namahuvvo gielddalágas § 37 , juos uhcimustá okta orgána lahtuin dan gáibida .
Dersom det ved forholdsvalg er nødvendig for å oppfylle kravet om at det blant medlemmene og varamedlemmene skal være både kvinner og menn , skal kandidater fra det underrepresenterte kjønn rykke opp på den listen som har fått færrest stemmer av de listene som skal representeres .	Juos gorreválggain lea dárbbašlaš deavdit gáibádusa , man mielde lahtuid ja sadjásašlahtuid gaskkas galget leat sihke nissonat ja dievddut , de galgá beare uhccán ovddastuvvon sohkabeali evttohasaid loktet badjeliidda dan listtas , mii lea ožžon uhcimus jienaid daid listtaid gaskkas mat galget ovddastuvvot .
Ved stemmelikhet avgjøres det ved loddtrekning på hvilken liste opprykk skal skje .	Juos leat ovtta meare jienat , de mearriduvvo vuorbádeami bokte guđe listtas loktejuvvo badjeliidda .
Dersom det ved forholdsvalg i Sametinget er nødvendig for å oppfylle kravet om at et av styremedlemmene og vedkommendes varamedlem skal være representanter for reindriften , skal representanter for reindriften rykke opp på den listen som har fått færrest stemmer av de listene som skal representeres og som har slike kandidater .	Juos gorreválggain Sámedikkis lea dárbbašlaš deavdit gáibádusa , ahte okta stivrralahtuin ja su sadjásašlahttu galgaba leat boazodoalu ovddasteaddjit , de galgá boazodoalu ovddasteddjiid loktet badjeliidda dan listtas , mii lea ožžon uhcimus jienaid daid listtaid gaskkas , mat galget ovddastuvvot ja main leat dakkár evttohasat .
Dersom det ikke finnes noen slik liste , tilfaller den siste styreplassen represen-	Juos leat ovtta meare jienat , de mearriduvvo vuorbádeami bokte , guđe lista lea ožžon eanemus dahje uhcimus jienaid .
§ 9 Styrets oppgaver og saksbehandling Forvaltningen av Finnmarkseiendommen hører under styret .	§ 9 Stivrra dahkamušat ja áššegieđahallan Finnmárkkuopmodaga hálddaheapmi gullá stivrii .
Styret skal sørge for forsvarlig organisering av virksomheten .	Stivra galgá fuolahit doibmii bealuštahtti organiserema .
Styret skal i nødvendig utstrekning fastsette planer , budsjett , retningslinjer og instrukser for virksomheten .	Stivra galgá dárbbašlaš olis mearridit plánaid , budjeahta , válddahusaid ja bagadusaid doibmii .
Styret iverksetter de undersøkelser som det finner nødvendig for å kunne utføre sine oppgaver .	Stivra čađaha guorahallamiid , maid atná dárbbašlažžan vai sáhttá doaimmahit dahkamušaidis .
Styret skal iverksette slike undersøkelser dersom et styremedlem krever det .	Stivra čađaha guorahallamiid , juos okta stivrralahttu gáibida dan .
Styrelederen skal sørge for at aktuelle saker blir behandlet i styret og at det blir innkalt til styremøter på hensiktsmessig måte og med rimelig frist .	Stivrrajođiheaddji galgá fuolahit , ahte áigeguovdilis áššit gieđahallojuvvojit stivrras ja ahte stivra gohččojuvvo čoahkkimiidda ulbmillaš vuogi mielde ja govttolaš áigemeriin .
Et styremedlem kan kreve at styret behandler bestemte saker .	Okta stivrralahttu sáhttá gáibidit stivrra gieđahallat dihtoáššiid .
Styret skal behandle saker i møte med mindre lederen finner at saken kan forelegges styret skriftlig eller behandles på annen betryggende måte .	Stivra galgá gieđahallat áššiid čoahkkimis , juos jođiheaddji ii gávnnat ahte ášši sáhttá ovdandivvut stivrii čálalaččat dahje gieđahallat eará sihkkaris vuogi mielde .
Et styremedlem kan kreve møtebehandling .	Okta stivrralahttu sáhttá gáibidit čoahkkingieđahallama .
Styret kan treffe vedtak når minst fem medlemmer er til stede .	Stivra sáhttá dahkat mearrádusaid , go uhcimustá vihtta lahtu leat das .
Vedtak treffes med alminnelig flertall med mindre annet følger av § 10 .	Mearrádusat dahkkojuvvojit dábálaš eanetloguin , juos eará ii čuovo §:s 10 .
Ved stemmelikhet er styrelederens stemme avgjørende .	Go leat ovtta meare jienat , de mearrida stivrrajođiheaddji jietna .
Styret avgir årlig en beretning til kontrollkomiteen om Finnmarkseiendommens virksomhet .	Stivra addá jahkásaččat muitalusa gozihanlávdegoddái Finnmárkkuopmodaga doaimmas .
Styret fastsetter selv sin godtgjørelse .	Stivra mearrida ieš iežas mávssu .
Godtgjørelsen dekkes av Finnmarkseiendommen .	Mávssu máksá Finnmárkkuopmodat .
§ 10 Saker om endret bruk av utmark og avhendelse av fast eiendom m.m. . I saker om endret bruk av utmark skal Finnmarkseiendommen vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , nærings-	§ 10 Áššit meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami ja gittaopmodagaid luobaheami jd. birra Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra galgá Finnmárkkuopmodat árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer etter § 4 skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Sámedikki válddahusaid § 4 mielde galgá atnit vuođđun sámi beroštusaid árvvoštallamis vuosttas čuoggá mielde .
Vedtak om endret bruk av utmark krever tilslutning fra minst fire styremedlemmer dersom hele mindretallet begrunner sitt standpunkt i hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv vurdert på bakgrunn av Sametingets retningslinjer .	Mearrádusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra gáibidit álo uhcimustá njealji stivrralahtu doarjaga , juos olles uhcitlohku vuođđudallá oainnus sámi kultuvrra , boazodoalu , meahcásteami , ealáhusdoaimmaheami ja servodateallima destii mii lea árvvoštallojuvvon Sámedikki válddahusaid vuođul .
Dersom flertallet ikke utgjør flere enn fire , kan et samlet mindretall i løpet av styremøtet kreve at saken forelegges for Sametinget .	Juos eanetlogus eai leat eambbo go njealjis , de sáhttá uhcitlohku stivrračoahkkima áigge ovtta oli gáibidit ášši Sámedikki gieđahallamii .
Dersom Sametinget ikke godtar flertallets vedtak eller unnlater å behandle saken innen rimelig tid , kan et samlet flertall i styret kreve at Finnmarkseiendommen forelegger saken for Kongen , som avgjør om vedtaket skal godkjennes .	Juos Sámediggi ii dohkket eanetlogu mearrádusa , dahje ii gieđahala ášši govttolaš áiggi sisa , de sáhttá stivrra eanetlohku ovtta oli gáibidit Finnmárkkuopmodaga váldit ášši ovdan Gonagasain , gii mearrida dohkkehuvvogo mearrádus .
Godkjennelse av vedtaket har virkning som styrevedtak .	Mearrádusa dohkkeheapmi dahká stivrramearrádusa mađđása .
Dersom et forslag om endret bruk av utmark som enten bare gjelder Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger og Tana kommuner eller bare gjelder resten av Finnmark , får tilslutning fra tre og bare tre styremedlemmer , kan tre styremedlemmer samlet kreve at saken behandles en gang til .	Juos evttohusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra , mii juogo gusto dušše Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gildii dahje gusto dušše reasta Finnmárkui , dorjot golbma ja dušše golbma stivrralahtu , de sáhttet golbma stivrralahtu ovtta oli gáibidit ášši gieđahallat oktii vel .
Ved denne behandlingen deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Finnmark fylkesting dersom saken gjelder endret bruk av utmark i Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger eller Tana kommuner .	Dán gieđahallamii ii searvit Finnmárkku fylkkadikki válljen maŋimuš stivrralahttu , juos ášši gusto Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gieldda meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái .
Gjelder saken endret bruk av utmark i resten av Finnmark , deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Sametinget som ikke representerer reindriften .	Juos ášši gusto reasta Finnmárkku meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái , de ii searvit Sámedikki válljen maŋimuš stivrralahttu gii ii ovddas boazodoalu .
Saken avgjøres med alminnelig flertall .	Ášši mearriduvvo dábálaš eanetloguin .
Annet ledd tredje og fjerde punktum gjelder tilsvarende .	Nuppi lađđasa goalmmát ja njealját čuokkis gusto seamma láhkai .
Annet og tredje ledd gjelder tilsvarende for bemyndigelse av ansatte og andre til å treffe beslutning om endret bruk av utmark .	Nubbi ja goalmmát lađas gustojit seamma láhkai virgehasaid ja earrásiid fápmudeapmái dahkat mearrádusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis .
Første til fjerde ledd gjelder tilsvarende for saker om avhendelse og bortleie av utmark eller rettigheter i utmark .	Vuosttas lađđasis njealját lađđasii gustojit seamma láhkai áššiide meahcceeatnamiid dahje vuoigatvuođaid meahcceeatnamiin luobaheami ja láigoheami birra .
Bestemmelsene i paragrafen her gjelder ikke for saker etter kapittel 3 .	Dán paragráfa mearrádusat eai gusto kapihttalis 3 namahuvvon áššiide .
Vedtak om avhendelse av fast eiendom som er truffet med tilslutning fra mindre enn fire styremedlemmer , må godkjennes av Sametinget og Finnmark fylkesting .	Mearrádusaid gittaopmodaga luobaheamis , mat leat dahkkojuvvon uhcit go njealji stivrralahtu doarjagiin , ferte Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi dohkkehit .
Første punktum gjelder ikke for avhendelse av eiendommer som er fradelt ved offentlig delingsforretning og som er utlagt til byggeområde i planer etter plan- og bygningsloven , eller fradelte tomter som er bebygd .	Vuosttas čuokkis ii gusto daid opmodagaid luobaheapmái mat leat čuldojuvvon almmolaš juohkogávppi bokte ja mat leat biddjojuvvon huksenguovlun plánain plána- ja huksenlága mielde , dahje čuldojuvvon duktasajiide maidda lea huksejuvvon .
§ 11 Saker som angår de ansattes arbeidssituasjon og rettsstilling Av og blant de ansatte i Finnmarkseiendommen velges en representant som møter i Finnmarkseiendommens styre ved behandling av saker som angår de ansattes arbeidssituasjon eller rettsstilling .	§ 11 Áššit mat gusket virgehasaid bargodillái ja riektedillái Finnmárkkuopmodaga virgehasat válljejit gaskkasteaset ovddasteaddji , gii searvá Finnmárkkuopmodaga stivrii go dat gieđahallá virgehasaid bargodillái dahje riektedillái guoski áššiid .
Representanten for de ansatte har tale- og forslagsrett , men ikke stemmerett .	Virgehasaid ovddasteaddjis lea sárdnun- ja evttohanvuoigatvuohta , muhto ii jienastanvuoigatvuohta .
Representanten for de ansatte har ikke rett til å delta i behandlingen av saker som gjelder arbeidsgivers forberedelse til forhandlinger med arbeidstakere , arbeidskonflikter , rettstvister med arbeidstakerorganisasjoner eller oppsigelse av tariffavtaler .	Virgehasaid ovddasteaddjis ii leat vuoigatvuohta leat mielde gieđahallamin daid áššiid , mat gustojit bargoaddi ráhkkaneapmái šiehtadallat bargiiguin , bargogiččuide , riektesoahpameahttunvuođaide bargiidorganisašuvnnaiguin dahje tariffašiehtadusaid eretcealkimii guoskevaš áššiin .
§ 12 Representasjon Styret representerer Finnmarkseiendommen utad og tegner dens firma .	§ 12 Ovddastus Stivra ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui ja vuolláičállá firpmá beales .
Styret kan gi et eller flere styremedlemmer eller andre navngitte personer rett til å tegne Finnmarkseiendommens firma .	Stivra sáhttá addit ovtta dahje máŋgga stivrralahttui dahje eará nammejaolbmuide vuoigatvuođa vuolláičállit Finnmárkkuopmodaga firpmá beales .
Rett til å tegne firma kan når som helst tilbakekalles .	Vuoigatvuođa vuolláičállit firpmá beales sáhttá goas ihkinassii rávkat ruoktot .
Har noen som representerer Finnmarkseiendommen utad etter bestemmelsen her gått ut over sin myndighet , er disposisjonen ikke bindende for Finnmarkseiendommen når Finnmarkseiendommen godtgjør at medkontrahenten forsto eller burde ha forstått at myndigheten ble overskredet og det ville stride mot redelighet å gjøre disposisjonen gjeldende .	Juos oktage , gii ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui dán mearrádusa mielde , lea mannan guhkkelii go su váldi juoksu , de háldogeavaheapmi ii čana Finnmárkkuopmodaga , go Finnmárkkuopmodat duođašta ahte mieldešiehtadalli áddii dahje livččii galgan áddet , ahte lea mannan guhkkelii go váldi juoksu ja ahte livččii riidán rehálašvuođa dahkat háldogeavaheami gustojeaddjin .
§ 15 Utdeling av overskudd Dersom Finnmarkseiendommen i bankinnskudd , kontanter og lignende har aktiva som fratrukket eventuell gjeld overstiger det som trengs av reserver for å sikre driften , kan styret beslutte at overskuddet helt eller delvis skal utbetales til Finnmark fylkeskommune , Sametinget eller allmennyttige formål som kommer fylkets innbyggere til gode .	§ 15 Badjebáhcaga juogadeapmi Juos Finnmárkkuopmodagas lea báŋkoduksan , reaidaruhtan dahje sullasaš aktivan , main lea gessojuvvon vejolaš vealggi ovddas , eambbo go dat mii dárbbašuvvo várrin váfistit doaimma , de sáhttá stivra mearridit ahte badjebáza ollásit dahje oassálassii máksojuvvo Finnmárkku fylkkagildii , Sámediggái , fylkka gielddaide dahje dakkár oktasašávkki ulbmiliidda , mat bohtet fylkka ássiide buorrin .
nevnes for inntil fire år av gangen .	duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Ingen kan være medlem i mer enn ti år i sammenheng .	Ii oktage sáhte leat lahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
Medlemmet oppnevnt av staten er leder for komiteen .	Lahttu , gean stáhta lea nammadan , lea lávdegotti jođiheaddji .
Kontrollkomiteen skal : a ) kontrollere at virksomheten i Finnmarkseiendommen drives i samsvar med Finnmarksloven og annen lovgivning , b ) velge en eller flere statsautoriserte revisorer til å revidere Finnmarkseiendommens regnskap , c ) godkjenne Finnmarkseiendommens årsregnskap , årsberetning og revisjonsberetning , d ) godkjenne styrets godtgjørelse , e ) godkjenne låneopptak og garantistillelser og f ) godkjenne utdeling av overskudd .	Gozihanlávdegoddi galgá : a ) gozihit ahte Finnmárkkuopmodaga doaibma jođihuvvo finnmárkkulága ja eará láhkamearrádusaid mielde , b ) válljet ovtta dahje máŋga stáhta autoriseren rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit Finnmárkkuopmodaga rehketdoalu , c ) dohkkehit Finnmárkkuopmodaga jahkerehketdoalu , jahkemuitalusa ja dárkkástusmuitalusa , d ) dohkkehit stivrra mávssu , e ) dohkkehit loanahemiid ja dáhkidemiid ja f ) dohkkehit badjebáhcaga juogadeami .
Ved uenighet treffes avgjørelser ved flertall .	Juos leat sierramielalašvuođat , de eanetlohku mear rida .
For avgjørelser som nevnt i annet ledd bokstav e og f kreves enstemmighet .	Mearrádusaide nugo namahuvvo nuppi lađđasis bustávas e ja f gáibiduvvo ovttamielalašvuohta .
Kontrollkomiteen skal ha tilgang til all tilgjengelig informasjon hos Finnmarkseiendommen som den trenger for å utføre sine oppgaver etter paragrafen her .	Gozihanlávdegoddi galgá fidnet buot dábuhahtti dieđuid Finnmárkkuopmodagas , maid dárbbaša dahkamušaidis čađaheapmái dán paragráfa mielde .
Kontrollkomiteen avgir årlig en rapport til Finnmark fylkesting , Sametinget og departementet .	Gozihanlávdegoddi addá jahkásaččat raportta Finnmárkku fylkkadiggái , Sámediggái ja departementii .
Kontrollkomiteens utgifter dekkes av Finnmarkseiendommen .	Gozihanlávdegotti goluid máksá Finnmárkkuopmodat .
Som medlem og varamedlem skal hvert organ oppnevne en mann og en kvinne .	Mávssu lahtuide ja sadjásašlahtuide máksá dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
§ 13 Regnskap , revisjon og registrering Finnmarkseiendommen skal føre regnskap i samsvar med reglene i regnskapsloven .	Stivrra lahttu , gii eaktodáhtus dahje sahtedohko lea dagahan Finnmárkkuopmodahkii manahusa luohttámušdoaimma čađahettiin , leat geatnegas buhttet manahusa .
Kontrollkomiteen avgjør om erstatningskrav skal fremmes .	Gozihanlávdegoddi mearrida , gáibiduvvogo buhtadas .
§ 18 Forholdet til offentlighetsloven og forvaltningsloven For Finnmarkseiendommen gjelder forvaltningsloven kapittel II om ugildhet , § 11 om veiledningsplikt , § 11 a om saksbehandlingstid og foreløpig svar og §§ 13 til 13 f om taushetsplikt tilsvarende .	§ 18 Gaskavuohta almmolašvuođaláhkii ja hálddašanláhkii Finnmárkkuopmodahkii gusto hálddašanlága kapihtal II bealátkeahtesvuođa birra , § 11 oaivadangeatnegasvuođa birra , § 11 a áššemeannudanáiggi ja gaskaboddasaš vástádusa birra ja §§ 13 rájes 13 f rádjai jávohisvuođageaskku birra seamma láhkai .
Finnmarkseiendommen skal gi rettighetshaverne i et område forhåndsvarsel og adgang til å uttale seg etter reglene i forvaltningsloven § 16 før Finnmarkseiendommen treffer vedtak som kan ha rettslige eller faktiske konsekvenser for dem .	Finnmárkkuopmodat galgá ovddalgihtii dieđihit guovllu vuoigatvuođalaččaide ja addit vejolašvuođa cealkit hálddašanlága § 16 njuolggadusaid mielde ovdal go Finnmárkkuopmodat dahká dakkár mearrádusaid , main sáhttet leat rievttálaš dahje duođalaš čuovvumušat sidjiide .
Finnmarkseiendommens saksdokumenter er offentlige etter reglene i offentlighetsloven .	Finnmárkkuopmodaga áššegirjjit leat almmolaččat almmolašvuođalága njuolggadusaid mielde .
Ved avslag på begjæringer om innsyn kan spørsmålet om det er adgang til å unnta dokumentet fra offentlighet , påklages til fylkesmannen i Finnmark .	Go oaidningáibádusat biehttaluvvojit , de sáhttá gažaldaga , leago lohpi beaitit áššegirjji almmolašvuođas , váidalit Finnmárkku fylkkamánnái .
§ 19 Nasjonalparker på Finnmarkseiendommens grunn Grunn som Finnmarkseiendommen eier , kan legges ut som nasjonalpark etter reglene i naturvernloven .	§ 19 Álbmotmeahcit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin Eatnamat , maid Finnmárkkuopmodat oamasta , sáhttet biddjojuvvot álbmotmeahccin luonddugáhttenlága mielde .
Ved utformingen av bruksregler skal det legges vekt på at tradisjonell bruk kan videreføres .	Geavahannjuolggadusaid hábmemis galgá deattuhit , ahte árbevirolaš geavaheami sáhttá joatkit .
Finnmarkseiendommen og bruksrettshavere som berøres , kan kreve erstatning for økonomisk tap etter reglene i natur vernloven § 20 b .	Finnmárkkuopmodat ja geavahanvuoigatvuođalaččat geat guoskkahuvvojit , sáhttet gáibidit buhtadasa ekonomalaš manahusas luonddugáhttenlága § 20 b njuolggadusaid mielde .
§ 20 Forholdet til fremtidig lovgivning Finnmarkseiendommen har ikke vern mot at dens rettsstilling eller rettigheter endres , innskrenkes eller oppheves ved lov .	§ 20 Gaskavuohta boahttevaš láhkamearrádusaide Finnmárkkuopmodat ii leat suddjejuvvon dan vuostá , ahte dan riektedilli dahje vuoigatvuođat nuppástuhttojuvvojit , gáržžiduvvojit dahje fámuhuhttojuvvojit lága bokte .
Kapittel 3 Fornybare ressurser på Finnmarkseiendommens grunn § 21 Hovedprinsipper for forvaltningen Finnmarkseiendommen skal forvalte de fornybare ressursene på sin grunn i samsvar med lovens formål og innenfor de rammer som følger av viltloven , lakseog innlandsfiskloven og annen lovgivning .	Kapihtal 3 Ođasmuvvi valljodagat Finnmárkkuopmodaga eatnamiin § 21 Hálddaheami váldoprinsihpat Finnmárkkuopmodat galgá hálddahit ođasmuvvi valljodagaid iežas eatnamiin lága ulbmila mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot fuođđolágas , luossa- ja sáivaguollelágas ja eará láhkamearrádusain .
Naturens mangfold og produktivitet skal bevares .	Luonddu máŋggadáfotvuođa ja buvttadanmuni galgá seailluhit .
Reglene i kapittelet her gjelder ikke i den utstrekning annet følger av særlige rettsforhold .	Dán kapihttala njuolggadusat eai gusto juos eará čuovvu sierra riektediliin .
Reindriftsutøvere har samme rett som personer bosatt i kommunen i den tiden reindrift foregår der .	Boazodolliin lea boazodoalu doaimmahettiin gielddas seamma vuoigatvuohta go gielddas ássi olbmuin .
Til jordbrukseiendom ligger rett til beite for så stor buskap som kan vinterføs på eiendommen .	Eanadoalloopmodahkii gullá guohtunvuoigatvuohta nu olu šibihiidda go sáhttá dálvvi badjel biebmat opmodagas .
Ved fastsettelsen av området og de nærmere vilkår skal det tas utgangspunkt i den bruk folk med tilknytning til bygda tradisjonelt har gjort av området .	Guovllu ja dárkilet eavttuid mearrideames galgá atnit vuođđun báikegoddái gulli olbmuid árbevirolaš geavaheami . Guovlu galgá ovddimustá gártat oktilis guovlun gili lahka .
Finnmarkseiendommen kan gi generelle bestemmelser om kommunenes behandling og vurdering av saker etter paragrafen her .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit oppalaš mearrádusaid , mo gielddat galget gieđahallat ja árvvoštallat áššiid dán paragráfa mielde .
Finnmarkseiendommen er klageorgan for vedtak truffet av kommunen .	Finnmárkkuopmodat lea váidalusorgánan gieldda dahkan mearrádusaid hárrái .
For kommunens og Finnmarkseiendommens saksbehandling gjelder forvaltningsloven .	Gieldda ja Finnmárkkuopmodaga áššegieđahallamii gusto hálddašanláhka .
§ 27 Nærmere vilkår for utnyttelse av fornybare ressurser og innskrenkninger i utnyttelsen Finnmarkseiendommen kan fastsette nærmere bestemmelser for utnyttelse av fornybare ressurser som nevnt i § 22 bokstav a til f og § 23 bokstav a til e. Finnmarkseiendommen kan fastsette at utnyttelse krever tillatelse .	§ 27 Dárkilet eavttut ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii ja ávkkástallama gáržžádusat Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit dárkilet mearrádusaid ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii nugo namahuvvo §§ 22 bustáva a rájes f rádjai ja § 23 bustáva a rájes e rádjai . Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit ahte ávkkástallamii gáibiduvvo lohpi .
Det kan settes vilkår i tillatelsene .	Lobiide sáhttá bidjat eavttuid .
For jakt , fangst og fiske er tillatelse alltid nødvendig .	Bivdui ja guolásteapmái dárbbašuvvo álo lohpi .
Den som får tillatelse , skal motta et kort eller lignende som viser at vedkommende har tillatelse .	Son gii oažžu lobi , galgá vuostáiváldit goartta dahje sullasačča , mii čájeha ahte sus lea lohpi .
Med samtykke fra departementet kan Finnmarkseiendommen fastsette unntak fra bestemmelsene i leddet her .	Departemeantta miellasuvvamiin sáhttá Finnmárkkuopmodat mearridit spiehkastagaid dán lađđasa mearrádusain .
For tillatelse til jakt , fangst og fiske kan Finnmarkseiendommen kreve avgift .	Bivdo- ja guolástanlobis sáhttá Finnmárkkuopmodat gáibidit divada .
Avgiften for personer bosatt i Finnmark skal ikke overstige det dobbelte av avgiften for personer bosatt i kommunen .	Finnmárkkus ássi olbmuid divat ii galgga leat alit go guovtti dan mađe go gielddas ássi olbmuid divat .
Det kan ikke kreves avgift ved tildeling av særskilte retter etter § 24 .	Divada ii sáhte gáibidit sierranas vuoigatvuođaid juohkimis § 24 mielde .
Fiske etter anadrome laksefisk med faststående redskap i sjøen kan bare foregå etter utvisning av fiskeplass av Finnmarkseiendommen .	Sáivačázis gođđi luossaguliid sáhttá bivdit dušše gittaneavvuiguin mearas maŋŋil go Finnmárkkuopmodat lea čujuhan bivdosaji .
Finnmarkseiendommen kan for nærmere angitte områder fastsette innskrenkninger i adgangen til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i første ledd dersom hensynet til ressursen tilsier det .	Finnmárkkuopmodat sáhttá dárkileappot albmaduvvon guovlluide mearridit gáržžádusaid beassat ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain nugo namahuvvo vuosttas lađđasis , juos deasta valljodagas gáibida dan .
Kommuner , myndigheter for vilt og fiske mv. og organisasjoner for brukere som berøres , skal høres på forhånd .	Gielddaid , fuođđo- ja guolástaneiseválddiid jna. ja guoskevaš geavaheddjiid servviid , galgá gullat ovddalgihtii .
Ved innskrenkninger i utnyttelsen av fornybare ressurser som nevnt i første ledd skal det tas rimelig hensyn til de ulike brukergruppenes bruk av ressursen .	Ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallama gáržžidemiin nugo namahuvvo vuosttas lađđasis galgá adnojuvvot govttolaš deasta iešguđege geavaheaddjijoavkku geavaheamis valljodaga .
Finnmarkseiendommens beslutninger om innskrenkninger som nevnt i femte og sjette ledd kan påklages til departementet etter reglene i forvaltningsloven kapittel VI .	Finnmárkkuopmodaga mearrádusaid gáržžádusaid birra nugo namahuvvo viđát ja guđát lađđasis sáhttá váidalit departementii hálddašanlága kapihttala VI mielde .
Departementets avgjørelse kan ikke påklages .	Departemeantta mearrádusa ii sáhte váidalit .
Kapittel 4 Tana og Neiden § 28 Fisket i Tana- og Neidenvassdragene I Tana- og Neidenvassdragene har lokalbefolkningen særskilte rettigheter til fiske på grunnlag av lov , alders tids bruk og lokal sedvane .	Kapihtal 4 Deatnu ja Njávdán § 28 Guolásteapmi Deanu ja Njávdáma čázádagas Deanu ja Njávdáma čázádagas leat báikkálaš veahkadagas sierranas vuoigatvuođat guolásteapmái lága , dološ áiggi rájes geavaheami ja báikkálaš vieruiduvvama vuođul .
Kongen kan ved forskrift gi nærmere regler om forvaltningen og utøvelsen av fisket .	Gonagas sáhttá láhkaásahusa bokte addit dárkilet njuolggadusaid guolásteami hálddaheami ja doaimmaheami birra .
Forskriften skal legge til rette for en lokal , rettighetsbasert forvaltning av fiskeressursene i samsvar med overenskomster med Finland om fisket i Tana- og Neidenvassdragene .	Láhkaásahus galgá lágidit vejolašvuođaid guollevalljodagaid báikkálaš vuoigatvuođaide vuođđuduvvan hálddaheapmái soahpamušaid mielde mat leat Suomain guolásteami birra Deanu ja Njávdáma čázádagas .
Utarbeidelsen av forskrifter og forhandlinger med Finland om fisket i Tana- og Neidenvassdragene skal skje i samråd med Sametinget , berørte kommuner og dem som har særskilte rettigheter til fisket i disse vassdragene .	Láhkaásahusaid ráhkadeapmi ja šiehtadallamat Suomain guolásteami birra Deanu ja Njávdáma čázádagas galget dáhpáhuvvat ovttasráđiid Sámedikkiin , guoskevaš gielddaiguin ja singuin geain leat sierranas vuoigatvuođat guolásteapmái dáid čážádagain .
Kapittel 5 Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter	Kapihtal 5 Leahkki vuoigatvuođaid gárten ja dohkkeheapmi
I Finnmarkskommisjonen § 29 Finnmarkskommisjonen Det opprettes en kommisjon ( Finnmarkskommisjonen ) som på grunnlag av gjeldende nasjonal rett skal utrede bruks- og eierrettigheter til den grunnen som Finnmarkseiendommen overtar etter § 49 .	I Finnmárkkukomišuvdna § 29 Finnmárkkukomišuvdna Ásahuvvo komišuvdna ( Finnmárkkukomišuvdna ) , mii gustojeaddji riikkagottálaš rievtti vuođul galgá čielggadit daid eatnamiid geavahan- ja eaiggátvuoigatvuođaid , maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas § 49 mielde .
Kongen oppnevner Finnmarkskommisjonens medlemmer .	Gonagas nammada Finnmárkkukomišuvnna lahtuid .
Finnmarkskommisjonen skal bestå av en leder og fire andre medlemmer .	Finnmárkkukomišuvnnas galget leat jođiheaddji ja njeallje eará lahtu .
Lederen skal oppfylle de kravene som domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	Jođiheaddji galgá deavdit daid gáibádusaid , maid duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
To av de øvrige medlemmene skal oppfylle de kravene som stilles til tingrettsdommere .	Guovttis daid eará lahtuin galget deavdit daid gáibádusaid , mat leat biddjojuvvon diggerievttiduopmáriidda .
Minst to medlemmer skal være bosatt i eller på annen måte ha sterk tilknytning til Finnmark fylke .	Uhcimustá guokte lahtu galget ássat Finnmárkku fylkkas dahje eará láhkai leat čavgadit čatnašuvvan Finnmárkku fylkii .
§ 30 Avgrensning av utredningsfelt m.m. . Finnmarkskommisjonen fastsetter felt for utredningsarbeidet og bestemmer rekkefølgen i	§ 30 Čielggadanguovllu jna. ráddjen Finnmárkkuopmodat mearrida čielggadanbarggu guovllu ja mearrida gieđahallama ortnega .
Finnmarkskommisjonen kan innskrenke eller utvide et felt etter at utredningen er satt i gang dersom det er nødvendig for å skape en naturlig og hensiktsmessig avgrensning .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá gáržžidit dahje viiddidit guovllu maŋŋil go čielggadeapmi lea álggahuvvon , juos dat lea dárbbašlaš duddjon dihtii lunddolaš ja ulbmillaš ráddjema .
Finnmarkskommisjonen kan unnlate å utrede rettigheter som åpenbart ikke egner seg for utredning av kommisjonen .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá guođđit čielggakeahttá daid vuoigatvuođaid , mat čalbmosit eai heive komišuvnna čielggadeapmái .
Ved avgjørelsen skal det bl.a. legges vekt på rettighetens art og hvilket grunnlag den bygger på .	Mearrideames galgá deattuhit ee. vuoigatvuođa šlája ja dan makkár vuđđosa ala dat vuođđuduvvá .
§ 31 Varsling av mulige rettighetshavere Utredningsarbeidet for et felt skal kunngjøres med oppfordring til mulige rettighetshavere om å melde seg .	§ 31 Vejolaš vuoigatvuođalaččaide dieđiheapmi Guovllu čielggadanbarggu birra galgá dieđihit ja vejolaš vuoigatvuođalaččaid galgá ávžžuhit almmuhit iežaset .
Kunngjøringen foretas i Norsk Lysingsblad , i en avis som er alminnelig lest på stedet og lokalt på annen hensiktsmessig måte .	Dieđihuvvo Norsk Lysingsblad bokte ja aviissas man dábálaččat lohket báikkis ja báikkálaččat eará ulbmillaš vugiin .
Reindriftsorganisasjoner og andre representanter for brukerinteresser i det aktuelle feltet samt Sametinget , Finnmark fylkesting , Finnmarkseiendommen og berørte kommuner varsles særskilt .	Boazodoalloorganisašuvnnaide ja áigeguovdilis guovllu eará geavaheaddjiberoštusaid ovddasteddjiide ja Sámediggái , Finnmárkku fylkkadiggái , Finnmárkkuopmodahkii ja guoskevaš gielddaide dieđihuvvo sierra .
§ 32 Ansvaret for sakens opplysning Finnmarkskommisjonen har selv ansvaret for at saken blir tilstrekkelig opplyst .	§ 32 Ovddasvástádus ášši čuvgeheames Finnmárkkukomišuvnnas lea alddis ovddasvástádus das , ahte ášši čuvgehuvvo doarvái .
Kommisjonen kan på den måten som den finner hensiktsmessig , innhente forklaringer , dokumenter og annet materiale samt foreta undersøkelser og utredninger m.m. om faktiske og rettslige forhold som kan være av betydning for kommisjonens konklusjoner .	Komišuvdna sáhttá dainna vugiin man gávnnaha ulbmillažžan , viežžat čilgehusaid , áššegirjjiid ja eará materiála ja guorahallat ja čielggadit jna. duođalaš ja rievttálaš diliid main sáhttá lea mearkkašupmi komišuvnna konklušuvnnaide .
Partene har rett til å gjøre rede for de faktiske forholdene og føre bevis som er av betydning for kommisjonens konklusjoner .	Áššeoasálaččain lea vuoigatvuohta čilget duođalaš diliid ja bidjat ovdan duođaštusaid main lea mearkkašupmi komišuvnna konklušuvnnaide .
Partene kan begjære iverksatt tiltak etter første ledd .	Áššeoasálaččat sáhttet gáibidit álggahit doaibmabijuid vuosttas lađđasa mielde .
Finnmarkskommisjonen kan avslå begjæringen dersom den finnes ugrunnet , eller det vil medføre uforholdsmessige forsinkelser eller kostnader å etterkomme den .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá biehttalit gáibádusa , juos dat gávnnahuvvo vuođu haga , dahje ahte dat mielddisbuktá govttolašmeahttun maŋŋonemiid dahje goluid juos dasa mieđiha .
For å ivareta partenes interesser kan Finnmarkskommisjonen oppnevne representanter for ulike interessegrupper som kan følge kommisjonens arbeid .	Finnmárkkuopmodat sáhttá áimmahuššan dihtii áššeoasálaččaid beroštusaid , nammadit iešguđetlágan beroštusjoavkkuide ovddasteddjiid , geat besset čuovvut komišuvnna barggu .
Utgiftene dekkes av staten .	Stáhta máksá goluid .
§ 33 Finnmarkskommisjonens rapport Etter at kommisjonen har utredet et felt skal den avgi en rapport som skal inneholde opplysninger om : a ) hvem som etter kommisjonens oppfatning er eiere av grunnen b ) hvilke bruksrettigheter som etter kommisjonens oppfatning eksisterer c ) de saksforholdene kommisjonen bygger sine konklusjoner på Det skal fremgå av rapporten om konklusjonene er enstemmige .	§ 33 Finnmárkkukomišuvnna raporta Maŋŋil go komišuvdna lea čielggadan muhtun guovllu , galgá dat addit raportta , mii sisdoallá čuvgehusaid das : a ) gii komišuvnna áddejumi mielde lea eatnama eaiggát b ) makkár geavahanvuoigatvuođat komišuvnna áddejumi mielde leat c ) maid áššediliide komišuvdna vuođđuda konklušuvnnaidis . Raporttas galgá boahtit ovdan , leatgo konklušuvnnat ovttamielalaččat .
Hvis det ikke er tilfellet , skal det fremgå hvem som er uenig , og hvilke punkter uenigheten gjelder .	Juos nu eai leat , de galgá boahtit ovdan guhtemuš lea sierramielas , ja guđe čuoggáide sierramielalašvuohta gusto .
Både flertallets og mindretallets konklusjoner skal begrunnes .	Sihke eanetlogu ja uhcitlogu konklušuvnnaid galgá vuođđudallat .
Etter at rapporten er avgitt skal den straks kunngjøres på den måten som er beskrevet i § 31 .	Maŋŋil go raporta lea addojuvvon , de galgá dan dalán almmuhit dan vuogi mielde , mii lea válddahuvvon §:s 31 .
Ved kunngjøring etter § 31 første ledd er det tilstrekkelig at kunngjøringen inneholder et kort sammendrag av konklusjonene samt opplysning om hvor interesserte kan gjøre seg kjent med rapporten i sin helhet .	Go almmuhuvvo § 31 vuosttas lađđasa mielde , de lea doarvái ahte almmuheapmi sisdoallá konklušuvnnaid oanehis oktiigeasu ja čuvgehusa , gos berošteaddjit sáhttet oahpásmit olles raportii .
I kunngjøringen skal det opplyses om fristen for å bringe tvister inn for utmarksdomstolen .	Almmuheames galgá maiddái čuvgehit áigemearis doalvut soahpameahttunvuođaid meahcceduopmostullui .
§ 34 Behandlingen i Finnmarkseiendommen Finnmarkseiendommen skal uten ugrunnet opphold ta stilling til kommisjonens konklusjoner .	§ 34 Gieđahallan Finnmárkkuopmodagas Finnmárkkuopmodat galgá vuođohis áji haga buktit oaivila komišuvnna konklušuvnnaide .
For vedtak som går ut på å godta konklusjoner fra kommisjonen om at andre har rettigheter , gjelder § 10 sjette ledd tilsvarende .	Mearrádusaide mat dohkkehit komišuvnna konklušuvnnaid ahte earrásiin leat vuoigatvuođat , gusto § 10 guđát lađas seamma láhkai .
I den grad Finnmarkseiendommen er enig med kommisjonen i at andre har rettigheter , plikter Finnmarkseiendommen å gi skriftlig uttrykk for det , og uten ugrunnet opphold sørge for at rettigheten blir tinglyst eller i tilfelle bringe saken inn for jordskifteretten etter § 45 .	Dan muddui go Finnmárkkuopmodat lea ovttamielas komišuvnnain das ahte earrásiin leat vuoigatvuođat , lea Finnmárkkuopmodat geatnegas čálalaččat cealkit dan , ja almmá vuođohis áji haga fuolahit ahte vuoigatvuohta diggelogahuvvo dahje juos dilálašvuohta lea nu doalvut ášši eanajuohkoriektái § 45 mielde .
§ 35 Forhandlinger Parter som ikke er enig i kommisjonens konklusjoner , eller som trenger bistand til å få konklusjonene nedfelt i bindende avtale , kan be Finnmarkskommisjonen om å mekle .	§ 35 Šiehtadallamat Áššeoasálaččat geat eai leat ovttamielas komišuvnna konklušuvnnaiguin , dahje geat dárbbašit veahki oažžut konklušuvnnaid čállojuvvot čatnevaš šiehtadussii , sáhttet bivdit Finnmárkkukomišuvnna soabahallat .
Kommisjonens plikt til å mekle faller bort når fristen for å bringe tvisten inn for utmarksdomstolen har løpt ut .	Komišuvnna geatnegasvuohta soabahallat jávká , go áigemearri doalvut soahpameahttunvuođa eanajuohkoriektái § 45 mielde lea nohkan .
II Utmarksdomstolen for Finnmark § 36 Utmarksdomstolen for Finnmark Det opprettes en særdomstol ( utmarksdomstolen for Finnmark ) som skal behandle tvister om rettigheter som oppstår etter at Finnmarkskommisjonen har utredet et felt .	II Finnmárkku meahcceduopmostuollu § 36 Finnmárkku meahcceduopmostuollu Ásahuvvo sierraduopmostuollu ( Finnmárkku meahcceduopmostuollu ) , mii galgá gieđahallat soahpameahttunvuođaid vuoigatvuođaid alde , mat čuožžilit maŋŋil go Finnmárkkukomišuvdna lea čielggadan muhtun guovllu .
Kongen oppnevner utmarksdomstolens medlemmer .	Gonagas nammada meahcceduopmostuolu lahtuid .
Utmarksdomstolen skal bestå av en leder , en nestleder , tre faste medlemmer og to varamedlemmer .	Meahcceduopmostuolus galgá leat jođiheaddji , várrejođiheaddji , golbma bissovaš lahtu ja guokte sadjásašlahtu .
Lederen , nestlederen og ett av de øvrige medlemmene skal oppfylle de kravene domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	Jođiheaddji , várrejođiheaddji ja okta daid eará lahtuin galget deavdit daid gáibádusaid , maid duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Det samme gjelder ett av varamedlemmene , som er varamedlem for disse tre .	Seamma gusto ovtta sadjásašlahttui , gii lea dán golbmasa sadjásašlahttu .
§ 37 Forfall Har noen av de faste medlemmene forfall , innkalles det av varamedlemmene som skal gjøre tjeneste istedenfor det faste medlemmet som har forfall .	§ 37 Jávkan Juos oktage bissovaš lahttu lea eret , de gohččojuvvo dat sadjásašlahttu boahtit gii galgá bálvalit bissovaš lahtu sajis gii lea eret .
Har lederen forfall , gjør nestlederen tjeneste som leder .	Juos jođiheaddji lea eret , de bálvala várrejođiheaddji jođiheaddjin .
Får noen av utmarksdomstolens medlemmer forfall etter at behandlingen av en sak er begynt , kan behandlingen fortsette uten tilkalling av varamedlem så lenge fire medlemmer er med under behandlingen .	Juos oktage meahcceduopmostuolu lahttu šaddá leat eret maŋŋil go ášši gieđahallan lea álgán , de sáhttá gieđahallama joatkit almmá gohčokeahttá sadjásašlahtu nu guhká go njeallje lahtu leat gieđahallamin ášši .
Ved stemmelikhet er lederens stemme avgjørende .	Juos leat ovttamađe jienat , de jođiheaddji jietna mearrida .
§ 38 Stevning Tvister kan bringes inn for utmarksdomstolen ved skriftlig stevning senest ett år og seks måneder etter at Finnmarkskommisjonens rapport ble avgitt .	§ 38 Stevnnet Soahpameahttunvuođaid sáhttá doalvut meahcceduopmostullui čálalaš stevnnegiin maŋimustá jagi ja guhtta mánu maŋŋil go Finnmárkkukomišuvnna raporta addojuvvui .
Stevningen skal være underskrevet og skal inneholde : a ) partens fulle navn og adresse b ) en angivelse av de kravene som parten reiser , og omstendighetene de støttes på c ) den påstanden parten nedlegger d ) den motparten kravet rettes mot Selv om fristen etter første ledd har løpt ut , skal utmarksdomstolen likevel behandle saker som kommer inn før alle saker fra samme felt er avsluttet , dersom den finner at saken egner seg for slik behandling og den kan behandles uten vesentlig forsinkelse for domstolens saksavvikling .	Stevnnet galgá leat vuolláičállojuvvon ja sisdoallat : a ) áššeoasálačča olles nama ja čujuhusa b ) daid gáibádusaid albmadeami maid áššeoasálaš čuoččáldahttá , ja diliid maid ala dat caggojuvvojit c ) dan čuoččuhusa man áššeoasálaš buktá d ) dan vuosttuha gean vuostá gáibádus buktojuvvo Vaikko áigemearri vuosttas lađđasa mielde lea nohkan , de galgá meahcceduopmostuollu liikká gieđahallat áššiid mat bohtet sisa ovdal go buot áššit ovtta guovllus leat loahpahuvvon , juos dat gávnnaha ahte ášši dohkke dakkár gieđahallamii ja dan sáhttá gieđahallat almmá mearkkašahtti maŋŋoneami haga duopmostuolu áššečađaheapmái .
Avgjørelser etter leddet her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke .	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
§ 39 Avvisning Saker som finnes ikke å egne seg for behandling i utmarksdomstolen , kan domstolen ved kjennelse avvise helt eller for en del .	§ 39 Hilgun Áššiid mat eai gávnnahuvvo dohkket meahcceduopmostuolu gieđahallamii , sáhttá duopmostuollu riektecealkámušain hilgut ollásit dahje osohahkii .
Ved avgjørelsen skal det bl.a. tas hensyn til kravets art og hvilket grunnlag det bygger på .	Mearrideames galgá ee. adnojuvvot deasta gáibádusa šlájas ja makkár vuđđosii dat vuođđuduvvá .
Før en sak avvises , skal saksøkeren gis anledning til å uttale seg .	Ovdal go ášši hilgojuvvo , de galgá áššečuoččáldahttái addojuvvot vejolašvuohta cealkit .
Saken kan avvises uten at partene innkalles til rettsmøte .	Ášši sáhttá hilgut almmá gohčokeahttá áššeoasálaččaid riektečoahkkimii .
Avvisning etter paragrafen her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke .	Dán paragráfa mielde dahkkojuvvon hilguma ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
§ 40 Forening av saker , oppdeling m.m. .	§ 40 Áššiid ovttastahttin , juohkin jna. .
Før avgjørelser etter første ledd treffes skal partene gis anledning til å uttale seg , med mindre dette finnes unødvendig eller ville medføre uforholdsmessig forsinkelse eller omkostning .	Ovdal go mearrádusat vuosttas lađđasa mielde dahkkojuvvojit , galgá áššeoasásalaččaide addit vejolašvuođa cealkit , juos dát ii gávnnahuvvo dárbbašmeahttumin dahje dát mielddisbuvttášii govttolašmeahttun maŋŋoneami dahje golu .
Beslutninger etter paragrafen her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke .	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
§ 41 Ansvaret for sakens opplysning m.m. .	§ 41 Ovddasvástádus ášši čuvgeheames jna. .
Det påhviler partene å gjøre rede for de faktiske forholdene og bevisene som er av betydning for avgjørelsen .	Áššeoasálaččain lea geatnegasvuohta čilget duođalaš diliid ja duođaštusaid , main lea mearkkašupmi mearrádussii .
Utmarksdomstolen skal av eget tiltak innhente Finnmarkskommisjonens rapport og ta utgangspunkt i denne i sin behandling av saken .	Meahcceduopmostuollu galgá ieš viežžat Finnmárkkukomišuvnna raportta ja dan atnit vuođđun go gieđahallá ášši .
Partene kan i tillegg legge frem som bevis dokumenter som er kommet inn til , lagt frem for eller utferdiget av Finnmarkskommisjonen .	Áššeoasálaččat sáhttet lassin buktit ovdan duođaštussan dokumenttaid , mat leat boahtán dahje buktojuvvon ovdan Finnmárkkukomišuvdnii dahje maid Finnmárkkuopmodat lea čállán .
Utmarksdomstolen kan ikke ta imot vitneforklaring fra Finnmarkskommisjonens medlemmer eller fra personer som har utført arbeid for kommisjonen i forbindelse med saken .	Meahcceduopmostuollu ii sáhte váldit vuostá vihtančilgehusaid Finnmárkkukomišuvnna lahtuin dahje olbmuin , geat leat bargan komišuvnna ovddas ášši oktavuođas .
Rettsmøter til avhør av parter og vitner utenfor hovedforhandling kan holdes av to av utmarksdomstolens medlemmer , hvorav minst den ene må ha de kvalifikasjonene som kreves for høyesterettsdommere .	Riektečoahkkimiid áššeoasálaččaid ja vihtaniid gažadeapmái olggobealde váldošiehtadallama sáhttet doallat meahcceduopmostuolu guokte lahtu , geain nuppis fertejit leat dat gealbbut , mat gáibiduvvojit alimusrievttiduopmáriin .
Utmarksdomstolen kan begjære at vedkommende tingrett foretar avhør .	Meahcceduopmostuollu sáhttá gáibidit , ahte guoskevaš diggeriekti čađaha gažademiid .
§ 42 Anke og kjæremål Utmarksdomstolens avgjørelser kan påankes til Høyesterett .	§ 42 Váidalus ja guoddalus Meahcceduopmostuolu mearrádusain sáhttá váidalit Alimusriektái .
Tvistemålsloven § 357 gjelder ikke .	Soahpameahttunvuođalága § 357 ii gusto .
Avgjørelser som etter tvistemålslovens bestemmelser er gjenstand for kjæremål , kan på tilsvarende måte påkjæres til Høyesteretts kjæremålsutvalg når ikke kjæremål er avskåret etter loven her .	Mearrádusain mat soahpameahttunvuođalága mearrádusaid mielde lea guoddalusaid áhtun , sáhttá seamma láhkai guoddalit Alimusrievtti guoddaluslávdegoddái go guoddalusat eai leat áiddastuvvon dán lága mielde .
§ 43 Utgiftene ved saken Staten dekker utgiftene til utmarksdomstolens egen virksomhet .	§ 43 Ášši golut Stáhta máksá meahcceduopmostuolu doaimma goluid .
Staten dekker også nødvendige utgifter for partene i saker om krav om rettigheter som Finnmarkseiendommen har motsatt seg .	Stáhta máksá maiddái áššeoasálaččaid dárbbašlaš goluid daid áššiin vuoigatvuođaid gáibádusaid birra , maid Finnmárkkuopmodat lea vuostálastán .
Ved avgjørelsen av spørsmålet om utgiftene har vært nødvendige , skal utmarksdomstolen bl.a. ha for øyet at parter med likeartede interesser som ikke står i strid , bør nytte samme juridiske og tekniske bistand .	Go mearrida gažaldagas , leatgo golut leamaš dárbbašlaččat , de galgá meahcceduopmostuollu ee. atnit čalmmis ahte áššeoasálaččat geain leat ovttalágan beroštusat mat eai leat vuostálaga , sehtet geavahit ovtta juridihkalaš ja teknihkalaš veahki .
Domstolen skal så tidlig som mulig av eget tiltak ta opp spørsmålet der det er aktuelt .	Duopmostuollu galgá nu árrat go vejolaš ieš váldit ovdan gažaldaga doppe gos dat lea áigeguovdil .
Når særlige grunner tilsier det , kan utmarksdomstolen pålegge en part helt eller delvis selv å bære sine kostnader med saken .	Go sierranas árttat dahket dan sávahahttin , de sáhttá meahcceduopmostuollu geatnegahttit áššeoasálačča ollásit dahje oassálassii ieš máksit goluidis áššis .
For øvrig gjelder tvistemålsloven § 177 tilsvarende .	Muđui gusto soahpmeahttunvuođalága § 177 seamma láhkai .
For behandlingen av saker for utmarksdomstolen betales det ikke gebyr .	Áššiid gieđahallama ovddas meahcceduopmostuolus ii máksojuvvo divat .
For anke eller kjæremål over utmarksdomstolens avgjørelser gjelder lov 17. desember 1982 nr. 86 om rettsgebyr § 8 .	Meahcceduopmostuolu mearrádusaid váidalemiide dahje guoddalemiide gusto láhka juovlamánu 17. 1982 nr. 86 riektedivada birra § 8 .
III Fellesregler § 44 Samisk språk Om bruk av samisk språk gjelder sameloven kapittel 3 .	III Oktasašnjuolggadusat § 44 Sámegiella Sámegiela geavaheami hárrái gusto sámelága kapihtal 3 .
Sameloven § 3-4 første ledd gjelder også for Finnmarkskommisjonen .	Sámelága § 3-4 vuosttas lađas gusto maiddái Finnmárkkukomišuvdnii .
§ 45 Grensegang og tinglysning Rettskraftige dommer fra utmarksdomstolen samt erklæringer og avtaler som er avgitt eller inngått i samsvar med Finnmarkskommisjonens konklusjoner , kan bringes inn for jordskifteretten etter jordskifteloven § 88 .	§ 45 Rádjegeassin ja diggelogaheapmi Meahcceduopmostuolu riektefámolaš duomuid ja julggaštusaid ja šiehtadusaid , mat leat addojuvvon dahje dahkkojuvvon Finnmárkkukomišuvnna konklušuvnnaid mielde , sáhttá doalvut eanajuohkoriektái eanajuohkolága § 88 mielde .
Jordskifteretten gjennomfører grensemerking i terrenget , koordinatfesting og kartlegging av grensene i samsvar med dommen , erklæringen eller avtalen .	Eanajuohkoriekti čađaha rádjemearkuma eatnamis , koordináhtamearrideami ja rájiid gártema duomu , julggaštusa dahje šiehtadusa mielde .
Reglene om jordskifte gjelder tilsvarende så langt de passer .	Njuolggadusat eanajuogu birra gustojit seamma láhkai nu guhkás go heivejit .
Jordskifteretten settes uten jordskiftemeddommere .	Eanajuohkoriekti vuođđuduvvo almmá eanajuohkomieldeduopmáriid haga .
Jordskifteloven § 88 femte ledd og § 89 annet ledd gjelder ikke .	Eanajuohkolága § 88 viđát lađas ja § 89 nubbi lađas eai gusto .
Ved anke gjelder § 72 .	Go váidaluvvo , de gusto § 72 .
Det skal ikke betales rettsgebyr etter § 74 første	Riektedivat ii máksojuvvo § 74 vuosttas lađđasa mielde .
§ 47 Fullmakt til å gi nærmere regler Kongen kan gi nærmere regler om Finnmarkskommisjonen og utmarksdomstolen for Finnmark , herunder om organisering og økonomiske forhold mv. .	§ 47 Fápmudus addit dárkilet njuolggadusaid Gonagas sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid Finnmárkkukomišuvnna ja Finnmárkku meahcceduopmostuolu birra , dán vuolde maiddái organiseremis ja ekonomalaš dilálašvuođain jna. .
Kapittel 6 Sluttbestemmelser § 48 Ikrafttredelse Loven gjelder fra den tid Kongen bestemmer .	Kapihtal 6 Loahppamearrádusat § 48 Fápmuiboahtin Láhka gusto dan áiggi rájes , go Gonagas mearrida .
Kongen kan sette i kraft de enkelte bestemmelser til forskjellig tid .	Gonagas sáhttá bidjat fápmui iešguđege mearrádusa iešguđege áigái .
§ 49 Overgangsregler Ved ikrafttredelsen av kapittel 2 overtar Finnmarkseiendommen de faste eiendommer i Finnmark fylke som Statskog SF har grunnbokshjemmel til eller eier	§ 49 Muhttádusnjuolggadusat Kapihttala 2 fápmuiboahtimis váldá Finnmárkkuopmodat badjelasas daid gittaopmodagaid Finnmárkkus , maidda Statskog SF as lea giddodatvuođđu dahje maid dat oamasta almmá giddodatvuođu haga .
Tilsvarende gjelder begrensede rettigheter i fast eiendom .	Seamma láhkai gustojit gittaopmodagaid ráddjejuvvon vuoigatvuođat .
Omregistrering i grunnboken skjer ved navneendring .	Ođđasislogaheapmi vuođđogirjái dáhpáhuvvá nammamuhttimiin .
Overføringen skjer med skattemessig kontinuitet og utløser ikke skatteplikt for Statskog SF etter skatteloven § 5-2 .	Sirdin dáhpáhuvvá verolaš jotkkolašvuođain iige dagat vearrogeatnegasvuođa Statskog SFii vearrolága § 5-2 mielde .
Finnmarkseiendommen overtar det personlige ansvaret fra Statskog SF for pantheftelser og andre heftelser for pengeforpliktelser i de eiendommer eller rettigheter som Finnmarkseiendommen overtar .	Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas persovnnalaš ovddasvástádusa Statskog SFas bántagiddehusain ja eará giddehusain ruhtageatnegasvuođain daid opmodagain dahje vuoigatvuođain , maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas .
Finnmarkseiendommen overtar også ansvaret for avtaler om bruksretter , leieretter o.l. til de eiendommene og rettighetene som overtas .	Finnmárkkuopmodat váldá maiddái badjelasas ovddasvástádusa šiehtadusain geavahanvuoigatvuođaid , láigovuoigatvuođaid j.s. birra daid opmodagaide ja vuoigatvuođaide , maid váldá badjelasas .
Finnmarkseiendommen overtar konsesjoner og bevillinger m.v. som Statskog SF har i tilknytning til de eiendommer og rettigheter som overtas .	Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas konsešuvnnaid ja doaibmalobiid jna , mat Statskog SFas leat daid opmodagaid ja vuoigatvuođaid oktavuođas , mat váldojuvvojit badjelassii .
Etter avtale med Statskog SF har Finnmarkseiendommen rett til å overta avtaler som Statskog SF har inngått vedrørende virksomheten i Finnmark .	Šiehtadusa mielde Statskog SFain lea Finnmárkkuopmodagas vuoigatvuohta váldit badjelasas šiehtadusaid , maid Statskog SF lea dahkan doaimma hárrái Finnmárkkus .
Fra ikrafttredelsestidspunktet er ansatte i Statskog SF med arbeidssted i Finnmark ikke lenger ansatt i Statskog SF med mindre det er særskilt avtalt .	Fápmuiboahtináiggi rájes eai leat Statskog SFa virgehasat , geain lea bargobáiki Finnmárkkus , šat Statskog SFa virgehasat , juos dat ii leačča vásedin šiehtaduvvon .
Departementet innkaller til det første styremøtet i Finnmarkseiendommen .	Departemeanta gohčču Finnmárkkuopmodaga vuosttas stivrračoahkkimii .
Styret skal sørge for at Finnmarkseiendommen blir registrert i foretaksregisteret innen seks måneder etter ikrafttredelsen .	Stivra galgá fuolahit , ahte Finnmárkkuopmodat logahuvvo fitnodatlogaheapmái ovdal go guhtta mánu leat vássán fápmuiboahtima rájes .
Den som ved ikrafttredelsen av kapittel 2 er ansatt i Statskog SF med arbeidssted i Finnmark og som er knyttet til Statskog SFŠs fjelltjeneste , anses fra ikrafttredelsestidspunktet som ansatt i Statens naturoppsyn .	Gii kapihttala 2 fápmuiboahtimis lea Statskog SFa virgehas ja geas lea bargobáiki Finnmárkku fylkkas ja gii lea Statskog SFa meahccebálvalusas , adnojuvvo fápmuiboahtináiggi rájes Stáhta luonddugeahču virgehassan .
For øvrig gjelder fjerde ledd tilsvarende .	Muđui gusto njealját lađas seamma láhkai .
Kongen kan fastsette at andre eiendeler knyttet til virksomheten i Finnmark enn fast eiendom skal overføres fra Statskog SF til Finnmarkseiendommen	Gonagas sáhttá mearridit , ahte Finnmárkku doaimma eará oamit go gittaopmodagat galget sirdojuvvot Statskog SFas Finnmárkkuopmodahkii ja Stáhta luonddugehččui .
Kongen kan også fastsette at avtaler som nevnt i tredje ledd skal kunne overtas av Statens naturoppsyn .	Gonagas sáhttá maiddái mearridit , ahte šiehtadusaid , nugo namahuvvo goalmmát lađđasis , galgá Stáhta luonddugeahčču váldit badjelasas .
For øvrig kan Kongen gi nærmere overgangsregler .	Muđui sáhttá Gonagas addit dárkilet muhttádusnjuolggadusaid .
§ 50 Endringer i annen lovgivning Fra den tid Kongen bestemmer , gjøres følgende endringer i annen lovgivning : 1 .	§ 50 Eará láhkamearrádusaid nuppástuhttimat Dán áiggi rájes go Gonagas mearrida , dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat eará láhkamearrádusaide : 1 .
Lov 12. mars 1965 om statens umatrikulerte grunn i Finnmark fylke oppheves .	Láhka njukčamánu 12. 1965 stáhta čálitkeahtes eatnamiid birra Finnmárkku fylkkas fámuhuhttojuvvo .
Tar skjerperen sikte på inngrep i grunnen , skal stedet for inngrepet angis .	Juos ohcci áigu meassat eatnamiid , de galgá albmadit meassanbáikki .
I kapittel 3 skal ny § 22 a lyde : Særregler om muting i Finnmark Søknader om muting i Finnmark fylke kan avslås dersom allmenne hensyn taler imot at søknaden innvilges .	Kapihttalis 3 čuodjá ođđa § 22 a : Sierranjuolggadusat ozu birra Finnmárkkus Ohcamušaid ozu birra Finnmárkku fylkkas sáhttá biehttalit , juos oktasaš deasttat mannet vuostá ohcamuššii mieđiheami .
Ved vurderingen skal det legges vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Árvvoštallamis galgá mearkkašahtti mahttái deattuhit deastta sámi kultuvrras , boazodoalus , meahcásteames , ealáhusdoaimmaheames ja servodateallimis .
Innvilges søknaden , kan det settes vilkår for å ivareta hensyn som nevnt .	Juos ohcamuššii mihttojuvvo , de sáhttá bidjat eavttuid mat áimmahuššet deasttaid nugo namahuvvon .
Ved behandlingen av søknaden skal bergmesteren gi grunneieren , Sametinget , fylkesmannen , fylkeskommunen , kommunen og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften anledning til å uttale seg .	Ohcamuša gieđahallamis galgá báktemeašttir addit eanaoamasteaddjái , Sámediggái , fylkkamánnái , fylkkagildii , gildii ja boazodoalu guoskevaš guovllustivrii ja orohatstivrii vejolašvuođa addit cealkámuša .
Dersom Sametinget eller Finnmarkseiendommen som grunneier går imot at søknaden innvilges , skal søknaden avgjøres av departementet .	Juos Sámediggi dahje Finnmárkkuopmodat eanaoamasteaddjin vuosttalda ohcamuššii miehtama , de departemeanta mearrida ohcamuša .
I kapittel 4 skal ny § 39 b lyde : Særregler om utmål i Finnmark For søknader om utmål i Finnmark fylke gjelder bestemmelsene i § 22 a tilsvarende .	Kapihttalis 4 čuodjá ođđa § 39 b . : Sierranjuolggadusat mihtádusa birra Finnmárkkus Ohcamušaide mihtádusa birra Finnmárkku fylkkas gustojit mearrádusat §:s 22 a seamma láhkai .
I tilfeller som nevnt i § 22 a tredje ledd avgjør departementet om utmålsforretning skal holdes før eller etter at departementet har behandlet søknaden .	Dáhpáhusain nugo namahuvvo §:s 22 a goalmmát lađđasis mearrida departemeanta , galgágo doallat mihtádusgávppi ovdal vai maŋŋil go departemeanta lea gieđahallan ohcamuša .
§ 42 første ledd nytt annet punktum skal lyde : For gruver på Finnmarkseiendommens grunn kan Kongen ved forskrift fastsette en høyere avgift .	§ 42 vuosttas lađas nubbi čuokkis čuodjá : Ruvkkiide Finnmárkkuopmodaga eatnamiin sáhttá Gonagas láhkaásahusa bokte mearridit alit divada .
I lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift gjøres følgende endringer : § 13 tredje ledd nytt fjerde punktum skal lyde : Finnmarkseiendommen kan ikke kreve betaling etter bestemmelsene i leddet her .	Láhkii geassemánu 9. beaivvi 1978 nr. 49 boazodoalu birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat : § 13 goalmmát lađas ođđa njealját čuokkis čuodjá : Finnmárkkuopmodat ii sáhte gáibidit mávssu dán oasi mearrádusaid mielde .
I lov 29. mai 1981 nr. 38 om viltet oppheves § 44 annet ledd .	Lágas miessemánu 29. 1981 nr. 38 fuođđuid birra fámuhuhttojuvvo § 44 nubbi lađas .
Nr. : 116	Nr. : 116
Fire år med rød-grønn samepolitikk	Njeallje jagi rukses-ruoná sámepolitihkain
– Vi har styrket samisk språk og kultur , gitt Sametinget økt innflytelse og satt samenes hverdagssituasjon i sentrum , sier arbeids- og inkluderingsminister Dag Terje Andersen .	– Mii leat nannen sámi giela ja kultuvrra , addán Sámediggái eanet válddi ja dadjamuša ja bidjan sámiid árgabeaivvi diliid guovddážii , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar Dag Terje Andersen .
Bevilgningene til samiske formål har økt med 188 millioner kroner , og utgjør 785 millioner kroner i 2009 .	Juolludeamit sámi ulbmiliidda leat lasihuvvon 188 milj. ruvnnuin , ja leat buohkanassii 785 milj. ruvnnu jagi 2009 .
Regjeringen har lagt vekt på ” hverdagspolitikken ” , samtidig som arbeidet med samiske rettigheter har blitt videreført .	Ráđđehus lea deattastan ” árgabeaivepolitihka ” , seammás go sámi vuoigatvuođabargu lea jotkojuvvon .
– Samiske hensyn skal tas med i tiltak på alle samfunnsområder .	– Sámi áššiid vuhtiiváldin galgá čađahuvvot buot servodatsurggiin .
Samer skal kunne møte offentlige tjenester som forstår deres situasjon og behov , for eksempel i kontakt med helsevesenet , med NAV eller når man har barn i barnehagen , sier statsråden .	Sámiid galget vuostáiváldit almmolaš bálvalusat main áddejit sámiid diliid ja dárbbuid , ovdamearkka dihtii go sis lea dáhkamuš dearvvasvuođalágádusain , NAVain dahje go sis leat mánát mánáidgárddis , cealká stáhtaráđđi .
I mai 2009 la regjeringen frem en handlingsplan for samiske språk .	Miessemánus 2009 ráđđehus almmuhii sámegielaid doaibmaplána .
Målet er en trygg fremtid for de samiske språkene i Norge – nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk .	Ulbmil lea láhčit dorvvolaš boahtteáiggi sámegielaide Norggas – davvisámegillii , julevsámegillii ja oarjilsámegillii .
– Samisk språk er truet , og vi må få flere samiske språkbrukere .	– Sámegielat leat rašis dilis , ja dárbu lea oaččohit eanebuid geavahit sámegiela .
Det skal vi klare gjennom tiltakene i handlingsplanen , blant annet mer og bedre opplæring i samiske språk i skolen .	Dan mii galgat nákcet doaibmaplána doaibmabijuiguin , earret eará eanet ja buoret sámegiela oahpahusain skuvllain .
Pressestøtten har også økt slik at vi nå har to samiske dagsaviser , sier Andersen .	Preassadoarjja lea maiddái lassánan , nu ahte mis dál leat guokte sámegielalaš beaiveaviissa , dadjá Andersen .
Utbygging og styrking av samiske institusjoner , som Østsamisk museum , Ája Samisk Senter , knutepunktstatus for Riddu Riđđu og ikke minst tre nye kommuner i forvaltningsområdet for samisk språk gir nye arenaer for samisk språk og kultur .	Sámi ásahusaid huksen ja nanusmahttin , nu go Nuortasámi musea ja Ája Sámi guovddáža huksen ja viiddideapmi , Riddu Riđđu ásaheapmi gávnnadanbáikki árvun ja vel golbma ođđa gieldda searvan sámegiela hálddašanguvlui addet sámi gillii ja kultuvrii ođđa joregiid .
Sametinget har fått økte bevilginger , en ny valgordning har kommet på plass og det er innført innsigelsesrett for Sametinget i den nye plan- og bygningsloven .	Sámediggi lea ožžon lasi juolludusaid , ođđa válgaortnet lea ráhkaduvvon ja Sámediggi lea ođđa plána- ja huksenlágas ožžon vuostálastinvuoigatvuođa .
Bevilgningen til Sametinget er nå 334 millioner kroner , som er en økning på 95 millioner kroner .	Juolludusat Sámediggái leat dál 334 milj. ruvnnu , mat leat 95 milj. ruvnnu eanet go ovdal .
Regjeringen har konsultert med Sametinget for å sikre samiske interesser i viktige nye lover som ny havressurslov , ny naturmangfoldlov og ny reindriftslov .	Ráđđehus lea ráđđádallan Sámedikkiin sihkkarastin dihtii sámi beroštumiid dakkár dehálaš lágain go mearraresursalágas , ođđa luonddušláddjiivuođalágas ja ođđa boazodoallolágas .
Arbeidet med samiske næringer er styrket gjennom etablering av et verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og reiseliv .	Bargu sámi ealáhusaiguin lea nanusmahttojuvvon go lea álggahuvvon árvobuvttadanprográmma lotnolas ealáhusaid ja mátkeealáhusa várás .
Det er også inngått samarbeidsavtale mellom Innovasjon Norge og Sametinget om næringsutvikling i samiske områder .	Innovašuvdna Norga ja Sámediggi leat maiddái šiehtadan ovttasráđiid ovddidit ealáhusaid sámi guovlluin .
Urfolksspørsmål også en sentral del av regjeringens nordområdestrategi .	Álgoálbmotáššit ge leat dehálaš oassi ráđđehusa davviguovloáŋgiruššamis .
Last ned : Flertallsregjeringens_samepolitikk ( pdf )	Raporta : Eanetlohkoráđđehusa sámepolitihkka ( pdf )
Fiskeridirektoratet	Guolástusdirektoráhta
Fiskeridirektoratet , med hovedkontor i Bergen , er rådgivende og utøvende organ for Fiskeri- og kystdepartementet innen fiskeri- og havbruksforvaltningen .	Guolástusdirektoráhta , mas lea váldokantuvra Bergenis , lea Guolástus- departemeantta ráđđeaddi ja doaimmaheaddji orgána mearrageavaheami hálddašeamis .
Hovedoppgavene er knyttet til regulering , rettledning , tilsyn , ressurskontroll og kvalitetskontroll .	Váldobarggut leat čadnon reguleremii , bagadallamii , bearráigehččui , ressursadárkkisteapmái ja kvaliteahtadárkkisteapmái .
Fiskeridirektoratet ble opprettet i 1900 .	Guolástusdirektoráhta ásahuvvui 1900:s .
De driver saksbehandling , rettledning , kontroll og tilsyn , blant annet ressurskontroll .	Sii barget áššemeannudemiin ja bagadallet , dárkkikstit ja bearráigehččet , ee. dárkkistit resurssaid .
En rekke lokalkontorer er knyttet til regionkontorene .	Leat čadnon ollu báikkálaš kantuvrrat regiovdnakantuvrraide .
Åarjelh-saemien gielesne Davvisámegillii	Åarjelh-saemien gielesne På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Paul Fjellheim :	Paul Fjellheim :
Første lærer på reindriftsskolen	Vuosttaš oahpaheaddji boazodoalloskuvllas
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundai
Paul Fjellheim , Røros 2003 ( Foto : Basia Głowacka )	Paul Fjellheim , Røros 2003 ( Govva : Basia Głowacka )
Paul Fjellheim er født i 1931 og vokste opp på Fjellheim i daværende Brekken kommune , nord for Røros , der foreldra dreiv reindrift i kombinasjon med småbruk .	Paul Fjellheim lea riegádan 1931:s , ja lea bajásšaddan Fjellheim báikkis , dalá Praahke suohkanis , davábealde Rørosa ( Plassje ) , gos váhnemat barggaiga sihke boazodoaluin ja šibitdoaluin .
Han gikk folkeskolen i Brekken , realskole på Røros , landsgymnas på Orkdal og veterinærhøgskolen i Oslo .	Mánáidskuvlla váccii son Praahkes , reálaskuvlla Rørosas , landsgymnása Orkdaeles ja šibitdoavtterallaskuvlla Oslos .
Før han i 1968/69 var den første overlæreren på reindriftsskolen , arbeida Fjellheim som veterinær i Lardal i Vestfold , ambulerende distriktsveterinær for Nord-Norge , og ved Statens veterinærlaboratorium i Harstad .	Ovdal go álggii vuosttaš váldooahpaheaddjin boazodoalloskuvllas 1968/69:s , de barggai Fjellheim šibitdoavttirin Lardalas Vestfoldas , lei johtti guovllušibitdoavttir Davvi- Norggas , ja stáhta šibitdoavtterlaboratoriijas Harstad:s .
Ei tid var han vitenskapelig assistent ved veterinærhøgskolen og fra 1976 distriktsveterinær på Røros til han blei pensjonert .	Ovtta gaskka barggai son dieđalašveahkkebargin šibitdoavtterallaskuvllas ja 1976:a rájis lei son guovllušibitdoavttir Rørosas gitta manai ealáhahkii .
Paul Fjellheim var leder av Norske Reindriftssamers Landsforbund 1965-73 .	Paul Fjellheim lei Norgga Boazosápmelaččaid riikkasearvvi jođiheaddji 1965- 73 .
I 2001 blei han oppnevnt som medlem av Samerettsutvalget .	Jagis 2001 nammaduvvui son miellahttun Sámi vuoigatvuođalávdegoddái .
Ingen kan være bedre til å fortelle om oppstarten av reindriftsskolen enn Paul Fjellheim .	Ii oktage máhte nu bures muitalit boazodoalloskuvlla álggaheami birra go Paul Fjellheim .
Først var han ei drivkraft i å få skolen starta , seinere blei han skolens første overlærer .	Álggos lei son njunnošis oažžut skuvlla álggahuvvot , maŋŋil šattai son skuvlla vuosttaš váldooahpaheaddjin .
– Før Statens reindriftsskole blei danna hadde det ikke vært noen organisert opplæring i reindrift i Norge , med unntak av noen korte kurs og noen få år med reindriftslinje ved framhaldsskolen og seinere den linjedelte ungdomsskolen i Karasjok .	– Ovdal go Stáhta boazodoalloskuvla ásahuvvui , de ii lean ovdal leamaš Norggas makkárge organiserejuvvon oahpahus boazodoalus , earret soames oanehis kurssat , ja moadde jagi gávdnui boazodoallolinjá stuoraskuvllas ja dan maŋŋil linjájuhkkojuvvon nuoraidskuvla Kárášjogas .
Opplæringa av ungdom til reindrift hadde utelukkende foregått gjennom deltaking i familiens reindrift .	Nuoraid oahpaheapmi boazodollui lei álo leamaš oassálastima čađa bearraša boazodoalus .
Etter hvert som skoleplikten blei utvida , blei det mindre og mindre tid for barn og ungdom til å lære praktisk reindrift hjemme .	Dađistaga go viiddui skuvlavázzinbággu , de gártai mánáide ja nuoraide unnit ja unnit áigi oahppat praktihkalaš boazodoalu ruovttus .
Det blei derfor større behov for at skolen skulle overta deler av opplæringa i reindrift .	Nu šattai stuorit dárbu dasa ahte skuvllain álget oahpahit boazodoalu birra .
Samtidig blei det større og større krav til å kjenne til lovverket , føre regnskap og annet papirarbeid og til å organisere reinflokkene på en måte som ga størst mulig utbytte .	Seammás bohte eanet ja eanet gáibádusat dasa ahte boazosápmelaš galggai dovdat lágaid , máhttit doaimmahit rehketdoalu ja eará báberbargguid ja dan ahte máhtii organiseret ealu nu ahte oažžu eanemus ávkki das .
I denne tida var reindrifta dominert av en generasjon med svært dårlig skolebakgrunn , blant annet hadde mange tapt skolegang under krigen .	Dán áiggis lei oallugiin boazodoalus unnán skuvla , earret eará ledje oallugat massán skuvlaoahpu soađi vuolde .
NRL krever fagutvikling	NBR gáibida fágaovdáneami
– Samtidig var det behov for å styrke den faglige sida ved statens reindriftsforvaltning .	– Seammás lei dárbu nannet dan fágalaš beali boazodoallohálddahusas .
Det var ennå ikke oppretta en sjølstendig reindriftsadministrasjon , men det var et reindriftskontor i Landbruksdepartementet .	Ii lean vel ásahuvvon sierra boazodoallohálddahus , muhto lei okta boazodoallokantuvra Eanandoallodepartemeantas .
Dette lå i departementets lovavdeling , noe som viser at man så på reindrifta mer som et problem som skulle styres enn som ei næring som skulle utvikles .	Dát lei departemeantta láhkaossodagas , dát muitala ahte oidne boazodoalu eambbo dego noađđin mii galggai stivrejuvvot , go ealáhussan mii galggašii ovdánit .
Fra reindrifta si side ønska vi ei mer fagbasert forvaltning som kunne være til nytte for utviklinga av drifta .	Boazodoalu bealis sávve eanet fágalaš hálddašeami mii sáhtii leat ávkin boazodoalu ovdáneapmái .
I Norske Reindriftssamers Landsforbund ( NRL ) så vi styrking av forskning , fagbasert vegledning og utdanning som tre saker som hang nært sammen .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvis ( NRL ) oaivvildeimmet mii ahte nannen dutkamis , fágalaš nevvodeamis ja oahpahusas ledje golbma ášši mat gulle oktii .
På landsmøtet i 1967 fatta vi et vedtak om fagutviklinga i reindrifta , der vi bl.a. krevde oppretting av stillinger som forsøksleder og statskonsulent for reindrift og egen reindriftsskole .	Riikkačoahkkimis 1967:s dagaimet mearrádusa boazodoalu fágaovdáneamis , ja gáibideimmet earret eará ásahit virggiid dego geahččalanjođiheaddji ja stáhtakonsuleanta boazodollui ja iežamet boazodoalloskuvlla .
Midt på 50-tallet fikk Statens veterinærlaboratorium i Harstad veterinær med reinsjukdommer som spesialitet .	Gaskkamuttos 50- logus álggii šibitdoavttir bargui Stáhta šibitdoavtterlaboratoriijai Harstad:ii geas lei bohccodávddaid birra erenoamášsuorgin .
Sven Skjenneberg blei tilsatt i denne stillingen , og da han hadde permisjon 1966-68 , var jeg vikar for han .	Sven Skjenneberg álggii dán bargui , ja go sus lei virkelohpi 1966- 68 rádjái , de ledjen mun su sadjásaš .
I 1954 var det oppretta en forsøksstasjon for reindrift i Lødingen .	1954:s ásahuvvui geahččaladdanstašuvdna boazodoalu várás Lodegii .
I 1968 blei forsøksstasjonen skilt ut fra veterinærlaboratoriet , og Skjenneberg blei forsøksleder for reindrift .	1968:s sirrejuvvui dát stašuvdna eret šibitdoavtterlaboratoriijas , ja Skjenneberg álggii geahččaladdanjođiheaddjin boazodollui .
Fra krav til praktisk gjennomføring	Gáibádusas praktihkalaš čađaheapmái .
– Som leder av NRL blei det jeg som fikk ansvaret for å arbeide for å få kravet gjennomført .	– Mun gii ledjen jođiheaddjin NBR:s ožžon dan ovddasvástádusa ahte oažžut gáibádusa čađa .
I tillegg til kravet fra næringa brukte vi Samekomiteens innstilling som brekkstang .	Lassin dasa ahte ealáhus gáibidii skuvlla ásahuvvot , geavaheimmet mii Sámekomitea árvalusa vealtan ja doarjjan gáibádussii .
Nå var det så heldig at den daværende statssekretæren i Landbruksdepartementet , Johan Kleppe , var veldig interessert i reindrift .	Dál lei nu lihkku ahte dalá stáhtačállis Eanandoallodepartemeanttas , Johan Kleppes , lei hui stuora beroštupmi boazodollui .
Vi kjente hverandre fra veterinærhøgskolen og da jeg tok opp saka med han , var han med en gang interessert i å få i gang en reindriftsskole .	Moai leimme oahpásnuvvan šibitdoavtterallaskuvllas ja go mun válden dán ášši bajás suinna , de lei son dakkaviđe áŋgir oažžut johtui boazodoalloskuvlla .
På Borkenes utafor Harstad var det den gang en liten hagebruksskole . Denne hadde de siste åra hatt liten elevsøkning og var trua av nedlegging .	Borkenesas olggobealde Hrastad lei dan áigge okta unna gilvvagárddeskuvllaš , muhto dohko ledje nu unnán ohccit leamaš daid maŋimus jagiid , ahte lei áitojuvvon heaittihuvvot .
Der var derfor ledig kapasitet og det gjorde det lett å få starta reindriftsskolen raskt .	Doppe lei dan sivas buorre sadji mii mielddisbuvttii ahte lei álki álggahit boazodoalloskuvlla johtilit .
Det blei lyst ut stilling som lærer i reindrift , men det kom ingen søkere .	Dohko almmuhuvvui rabas virgi oahpaheaddjin boazodoalus , muhto ii oktage ohcan dasa .
Da fikk jeg klar beskjed om at jeg måtte ta jobben hvis skolen skulle komme i gang .	De ožžon dieđu ahte jus dát skuvla galggai álggahuvvot , de ferten mun álgit oahpaheaddjin .
Det var ingen lett sak å bygge opp ei reindriftsutdanning fra grunnen av .	Ii lean álkis ášši álggahit boazodoalloskuvlla vuođu rájis .
Jeg hadde en stor fordel med at jeg kjente omtrent hele reindrifts-Norge gjennom arbeidet som veterinær og med NRL .	Mus lei gal dat stuora ovdamunni ahte dovden miehtá Norgga boazodoalu iežan barggu čađa dalle go bargen šibitdoavttirin ja NBR čađa .
På den andre sida hadde jeg ingen pedagogisk utdanning eller lærererfaring .	Nuppi dáfus ii lean mus makkárge pedagogalaš oahppu , in ge lean bargan oahpaheaddjin ovdal .
Vi hadde svært lite lærebøker .	Mis ledje unnán oahppogirjjit .
Med unntak av Sven Skjennebergs bok « Rein og reindrift » måtte alt annet lages for dagen .	Earret Sven Skjenneberg girjji " Rein og reindrift " ( " Boazu ja boazodoallu " ) , de fertiimet ieža dahkat ollu oahpponeavvuid .
Fagplanene måtte vi lage samtidig som vi underviste .	Fágplána dagaimet seammás go lei oahpahus .
I fagplanutvalget var det utenom meg bare statskonsulent Loyd Villmo som hadde noen form for reindriftsfaglig bakgrunn .	Earret mu , de lei fágaplánalávdegottis dušše stáhtakonsuleanta Loýd Villmo geas lei makkárge boazodoallofágalaš duogáš .
Ellers var det helst landbrukslærere .	Muđui ledje dušše eanandoallooahpaheaddjit .
I fagplanarbeidet tok vi utgangspunkt i fagplanene for landbruksskolene , som vi så forsøkte å tilpasse til reindrift .	Fágaplánabarggus aniimet eanandoalloskuvlla fágaplánaid vuođđun , maid de heiveheimmet boazodoalu ohppui .
Men det var jo virkelig et pionerarbeid , det var ingen som hadde gjort noe slikt før og vi hadde ingen å spørre .	Muhto lei duođas ovddasmannibargu , ii lean oktage gii lei bargan dákkáriid ovdal , ii ge lean oktage geas sáhtii jearrat ráđiid .
Vi hadde 9 elever det første året .	Vuosttaš jagi ledje mis ovcci oahppi .
2 var fra Finnmark , 2 fra Troms , 3 fra Nordland , 1 fra Nord-Trøndelag og 1 fra Sør-Trøndelag .	Guovttis bohte Finnmárkkus , guovttis Romssas , golmmas Nordlánddas , okta Davvi- Trøndelágas ja okta Lulli- Trøndelágas .
Det var mest gutter , bare ei jente .	Ledje eanas dievddut , dušše okta nieida .
Sjøl underviste jeg i reindriftslære , blant annet om beiteforhold , flokksammensetning og reinsjukdommer .	Ieš ledjen oahpaheaddjin boazodoallooahpus , earret eará guohtumiid birra , ealločoahkádusa ja bohccodávddaid birra .
Villmo hadde reindriftsøkonomi .	Villmo oahpahii boazodoalloekonomiija birra .
I andre fag , som norsk , matematikk og maskinlære , brukte vi lærere fra hagebruksskolen .	Eará fágain , nu go dárogielas , matematihkas ja mášenoahpus , geavaheimmet mii gilvvagárdeskuvlla oahpaheddjiid .
Elever og lærere på reindriftsskolen , 1968/69Albrigt Myrstad - John Hovd - Arne Fjellheim - Ole Jakob Edvardsen - Paul FjellheimAlbert Jåma - Inge Andersen - Anders Gaup - Johan Mathis Vars - Per Schjølberg-GamnesPer Mathis Skum - Anne Margrethe Oskal - Anders Eira	Oahppit ja oahpaheaddjit boazodoalloskuvllas 1968/69 : Albrigt Myrstad - John Hovd - Arne Fjellheim - Ole Jakob Edvardsen - Paul Fjellheim Albert Jåma - Inge Andersen - Anders Gaup - Johan Mathis Vars - Per Schjølberg-Gamnes Per Mathis Skum - Anne Margrethe Oskal - Anders Eira
Ingen dårlig skole	Ii lean mihkke heajos skuvllaid
– Ved sida av klasseromsundervisninga hadde vi mye ekskursjoner .	– Lassin luohkkálatnjaoahpahussii ledje mis ollu vánddardeamit .
Vi var mye på forsøksstasjonen i Lødingen og vi var med på reinsamling hos reindriftssamer på Hinnøya .	Mii leimmet dávjá geahččaladdanstašuvnnas Lodegis ja leimmet mielde čohkkeme ealu boazosápmelaččaiguin Iinná- sullos .
Vi var på ei lengre rundreise i Finnmark , der elevene bl.a. fikk være med på reinslakting og partering .	Mii leimmet maid guhkit mátkkis Finnmárkkus gos manaimet miehtá fýlkka , go oahppit besse searvat njuovademiide ja lahpamiidda .
Så hadde vi ekskursjoner med beitekunnskap og botanisering .	De ledje mis maid mátkkit gos ohppe guohtumiid ja šattuid birra .
Det var Dag Lenvik som hadde ansvaret for det .	Dag Lenvikas lei ovddasvástádus dán oahpaheamis .
På ekskursjonene jobba elevene mye , de måtte skrive dagbøker og notere ned alt de lærte .	Dákkár mátkkin barge oahppit ollu , sii galge čállit beaivegirjjiid ja čállit visot maid ohppe .
Til å være en nystarta skole , er jeg ikke sikker på at den var så dårlig .	Vaikko lei aitto álgán skuvla , de in leat sihkar ahte lei go obage heajos skuvla .
I alle fall var det praktisk relevans i det meste av det elevene lærte .	Lei goit praktihkalaš ávki eanas áššiin maid ohppe .
Jeg husker at en av elevene , Anne Margrethe Oskal , sa at reindriftsskolen var den beste skolen hun hadde gått på , fordi de lærte både praktisk arbeid og nyttig teori .	Muittán okta ohppiin , Anne Margrehte Oskal , logai ahte boazodoalloskuvla lei buoremus skuvla maid son goasse lea vázzán , go doppe oahpai sihke praktihkalaš bargguid ja ávkkálaš teoriijaid .
Sjøl om flertallet av elevene hadde samisk som morsmål , var det ingen som reiste krav om samisk språkundervisning .	Vaikko eanas ohppiin lei sámegiella eatnigiellan , de ii lean oktage guhte gáibidii sámegiela oahpahusgiellan .
Samisk kulturkunnskap var heller ikke eget fag den gang , men vi trakk det jo inn i forskjellige fag der det passa .	Sámi kulturoahpahus ii ge lean sierra fágan dan áiggi , muhto dat bođii mielde oahpahusas eará fágain dalle go orui heiveme .
Hagebruk + reindrift = konflikt	Gilvvagárdedoaibma + boazodoallu = riidu
– Tidligere elever har fortalt om mye konflikter det første året .	– Ovdalaš oahppit leat muitalan ollu riidduid birra dan vuosttaš jagi .
– Hagebruksskolen og reindriftsskolen blei jo to skoler under samme tak , og reindriftsskolen blei underlagt hagebruksskolens rektor .	– Gilvvagárdeskuvla ja boazodoalloskuvla leigga guokte skuvlla ovtta dáhki vuolde , ja boazodoalloskuvla bođii gilvvagárdeskuvlla rektora vuollái .
De skulle delvis ha de samme lærerne og elevene skulle bo på samme internat .	Sis galge muhtin muddui leat seamma oahpaheaddjit , ja galge orrut seamma internáhtas .
Men skolene representerte to vidt forskjellige miljøer og kulturer , både blant elever og lærere .	Muhto skuvllain lei áibbas goabbatlágan biras ja kultuvra , sihke ohppiin ja oahpaheddjiin .
Mens elevene på hagebruksskolen var unge og ofte dårlig motiverte for å lære , var reindriftselevene eldre og svært motiverte .	Gilvvagárdeskuvlla oahppit ledje nuorat ja sis ii lean nu buorre oahppanmokta , boazodoalloskuvlla oahppit fas boarráseappot ja ollu oahppanmokta .
Mistenksomhet og fordommer mot samer var jo utbredt i den tida , og fantest nok både blant elever og hagebrukskolens personale .	Balaheapmi ja ovdagáttut sápmelaččaid vuostá lei dábálaš dan áigge , ja vuhttui sihke gilvvagárdeskuvlla ohppiin ja bargiin .
Til sammen gjorde dette at det blei en del konflikter .	Oktiibuot mielddisbuvttii dát soames riidduid .
I den grad det var disiplinproblemer på skolen skyldtes det nok mer elevene på hagebruksskolen enn på reindriftsskolen .	Álo go ledje riiddut ja váttisvuođat skuvllas , lei dat eanet gilvvagárdeskuvlla ohppiid sivva go boazodoalloskuvlla ohppiid .
– Var det slik at det blei skrevet en forskningsrapport om skolen ?	– Lei go nu ahte čállojuvvui dutkanraporta skuvlla birra ?
– Den rapporten , ja .	– Diet raporta , juo .
Det hadde seg slik at ho som seinere blei kona mi på den tida arbeida ved Institutt for samfunnsforskning i Oslo .	Lei nu ahte son guhte maŋŋil šattai mu eamidin , barggai dalle servodatdutkaninstituhtas Oslos .
Der hadde ho en samisk student , Johan Albert Kalstad fra Hamarøy .	Doppe lei sus okta sámi studeanta , Johan Albert Kalstad , Hábmeris eret .
Så ordna ho det slik at han fikk penger fra forskningsrådet for å studere miljøet på skolen .	Dasto lážii son dili nu ahte Johan Albert oaččui ruđa dutkanráđis vuolgit studeret skuvlla birrasa .
Og Johan Albert kom og observerte , på skolen og med ungdommene på fritida .	Ja Johan Albert bođii , ja geahčadii ja čálii , sihke skuvllas ja friddjaáiggis , nuoraiguin ovttas .
Jeg må si han var en god observatør .	Ferten gal lohkat ahte son lei buorre dárkojeaddji .
Konfliktene var etter mi oppfatning i første rekke innafor skolen .	Riiddut ledje mu oainnu mielde vuosttažettiin skuvlla siskkobealde .
På bygda var reindriftsungdommen stort sett velsett .	Gilis gal atne árvvus boazodoallonuoraid .
Jeg vil i det hele tatt skryte av reindriftselevene .	Háliidan rámiidit boazodoalloohppiid .
Det var arbeidsomme og interesserte elever .	Sii ledje barggánis oahppit geain lei beroštupmi oahppat .
Jeg er imponert over både dem og også mye ungdom fra reindriftsmiljø som jeg har møtt seinere .	Mun anán árvvus dáid nuoraid ja maid ollu eará nuoraid boazodoallobirrasis geaid lean deaivan maŋŋil .
De første åra hadde det vært god plass til reindriftsskolen , men etter få år tok søkninga til hagebruksskolen seg opp igjen og det begynte å bli trangt om plassen .	Vuosttaš jagiid lei buorre sadji boazodoalloskuvllas , muhto moatti jagi geahčen álge fas eambbogat ohcat álgit gilvvagárdeskuvlii ja de šattai unnit sadji .
Det var en medvirkende årsak til at man i 1981 flytta skolen til Kautokeino .	Dát lei okta miel- sivain dasa ahte 1981:s sirdojuvvui skuvla Guovdageidnui .
Men det var lenge etter mi tid , så det får andre fortelle om .	Muhto dát lea ollu maŋŋil mu áiggi , nu ahte dan birra ožžot earát muitalit .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará čállosat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Nyhet , 07.08.2009	Ođas , 07.08.2009
Flertallsregjeringens samepolitiske tiltak 2005-2009	Eanetlohkoráđđehusa sámepolitihkalaš doaibmabijut áigodagas 2005-2009
Arbeids- og inkluderingsminister Dag Terje Andersen besøker Karasjok og Porsanger tirsdag 11. august for det halvårlige møte med sametingsrådet .	Bargo- ja searvadahttinministtar , Dag Terje Andersen , galleda Kárášjoga ja Porsáŋggu disdaga borgemánu 11. beaivvi dan oktavuođas go lágiduvvo jahkebeallásaš čoahkkin sámediggeráđiin .
Etter møtet vil han legge fram en oversikt over regjeringens samepolitiske tiltak i perioden 2005-2009 .	Maŋŋil čoahkkima son almmuha dieđuid ráđđehusa 2005-2009 sámepolitihkalaš doaibmabijuid birra .
Senere på dagen har han møte med ordfører Mona Skanke om Porsanger kommunes trespråklige utfordringer .	Maŋŋelis seamma beaivvi son čoahkkinastá Porsáŋggu sátnejođiheddjiin Mona Skanken Porsáŋggu gieldda golmmagielalaš hástalusaid birra .
Karasjok : Presentasjon av samepolitikken Tid : Tirsdag 11. august klokka 10.00 Sted : Sametingsbygget , bibliotekområdet	Kárášjohka : ovdanbuktit dieđuid sámepolitihka birra Áigi : Disdaga borgemánu 11. beaivvi dii 10.00 Báiki : Sámediggevistis , girjerájusguovllus
Porsanger : Møte om trespråklig kommune Tid : Tirsdag 11. august klokka 13.30 Sted : Kommunehuset	Porsáŋggus : Čoahkkin golmmagielat gieldda birra Áigi : Disdaga borgemánu 11. beaivvi dii 13.30 báiki : Gielddaviesus
Kontaktperson : Kommunikasjonssjef Kristin Hetle , 916 73 515	Oktavuođaolmmoš : Gulahallanhoavda Kristin Hetle , 916 73 515
FN-rapport om samenes situasjon i nordiske land	ON-raporta sámiid dili birra davviriikkain
Norge får både skryt og kritikk i en ny FN-rapport om samenes situasjon i Norge , Sverige og Finland .	Norga oažžu sihke rámi ja moaitamuša ođđa ON-raporttas mii gieđahallá sámiid dili sihke Norggas , Ruoŧas ja Suomas .
Rapporten er skrevet av FNs spesialrapportør for urfolks rettigheter , professor James Anaya .	Raportta lea čállán ON:a álgoálbmotvuoigatvuođaid erenoamášraportevra , professor James Anaya .
- Det er gledelig at FNs spesialrapportør spesielt trekker frem konsultasjonsordningen mellom Sametinget og statlige myndigheter som et godt og viktig verktøy .	– Ilolaš ášši lea ahte ON:a erenoamášraportevra erenoamážit rohtte ovdan Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid gaskasaš gulaskuddanortnega ja cealká dan leat buorre ja dehálaš reaidu .
På dette og en del andre områder beskriver rapporten Norge som et foregangsland for urfolks rettigheter .	Dán ja moatti eará suorggis raporta govvida Norgga ovddasmanni riikan álgo ¬álbmogiid vuoigatvuođaid dáfus .
Samtidig peker rapporten på utfordringer , som vi jobber med og er i dialog med Sametinget om , sier fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud .	Seammás raporta čujuha dakkár hástalusaide , maiguin mii leat bargamin ja maid hárrái mis lea oktavuohta Sámediggái , cealká ođasmahttin- , halddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud .
Rapporten skal behandles i FNs menneskerettighetsråd i september 2011 .	Raportta galgá ON:a olmmošvuoigatvuođaidráđđi gieđahallat čakčamánus 2011 .
James Anaya besøkte de samiske områdene i april 2010 .	James Anaya galledii sámi guovlluid čuoŋománus 2010 .
Representanter fra de nordiske regjeringene og sametingene var tilstede under besøket .	Davviriikkaid ja sámedikkiid ovddasteaddjit ledje das su galledeamis .
- Rapporten innholder mange ulike temaer , på ulike politikkområder .	- Raporttas leat máŋga sierra fáttá , mat gullet iešguđetlágan politihkkasurggiide .
Nå skal vi lese rapporten grundig , og det er for tidlig å kommentere rapporten i mer detalj , sier statsråd Aasrud .	Dál mii áigut dárkilit logadit raportta , ja dál lea menddo árrat komentet raportta dárkilit , cealká stáhtaráđđi Aasrud .
Last ned rapporten fra FNs spesialrapportør : The situation of the Sami people in the Sápmi region of Norway , Sweden and Finland ( PDF )	The situation of the Sámi people in the Sápmi region of Norway , Sweden and Finland ( PDF )
FNs erklæring om urfolks rettigheter	ONa julggaštus álgoálbmotvuoigatvuođaid birra
FNs generalforsamling vedtok 13. september 2007 en felles urfolkserklæring , utarbeidet i en prosess med tett samarbeid mellom stater og ulike urfolksgrupper .	ONa váldočoahkkin dohkkehii čakčamánu 13. b. 2007 oktasaš álgoálbmotjulggaštusa , maid stáhtat ja sierranas álgoálbmotjoavkkut lahka ovttasbarggadettiin ledje ráhkadan .
Erklæringen legger viktige føringer i det videre arbeidet for å forstå hvilke rettigheter urfolk har , men er likevel ikke et folkerettslig bindende dokument .	Julggaštus bidjá dehálaš láidestusaid viidáset bargui go olmmoš áigu áddet mat vuoigatvuođaid álgoálbmogiin leat , muhto julggaštus ii leat dattetge álbmotrievttálaččat mearrideaddji dokumeanta .
Den har bestemmelser både når det gjelder grunnleggende behov som mat , helse og utdanning , i tillegg til bestemmelser om bruk av tradisjonelle ressurser og landområder .	Das leat sihke dakkár mearrádusat mat gusket vuođđodárbbuide nu mo biepmu , dearvvašvuođa ja oahpahusa dárbui ja das leat dan lassin mearrádusat mat gusket árbevirolaš resurssaid ja eatnamiid geavaheapmái
Norske myndigheter har deltatt aktivt i arbeidet med urfolkserklæringen siden dette startet i 1984 .	Norgga eiseválddit leat árjjalaččat oassálastán álgoálbmotjulggaštusa bargui dan rájes go dat álggahuvvui 1984 .
Regjeringens mål har vært en erklæring som kan bidra til et styrket rettslig vern for verdens urfolk .	Ráđđehusa ulbmil lea leamaš oaččohit áigái dakkár julggaštusa mii sáhttá nannet máilmmi álgoálbmogiid rievttálaš suodjaleami .
I arbeidet har regjeringen hatt et nært samarbeid med Sametinget som hele tiden har vært representert i den norske delegasjonen til forhandlingene i FN om urfolkserklæringen .	Dán barggus lea ráđđehus bargan lahka Sámedikkiin mii miehtá áiggi lea leamaš ovddastuvvon Norgga sáttagottis ráđđádallat ONas álgoálbmotjulggaštusa birra .
Arbeidsgruppen oversendte sitt forslag til FNs menneskerettighetskommisjon for videre behandling i 1994 .	Bargojoavku sáddii iežas evttohusa ONa olmmošvuoigatvuođakommišuvdnii 1994 viidáset meannudeapmái .
Menneskerettighetskommisjonen opprettet i 1995 en ny arbeidsgruppe – The UN Working Group on the Draft Declaration on the Rights of Indigeous Peoples – som skulle vurdere forslaget og fremme et forslag om en felles urfolkserklæring .	Olmmošvuoigatvuođakommišuvdna vuođđudii 1995 ođđa bargojoavkku – The UN Working Group on the Draft Declaration on the Rights of Indigeous Peoples – mii galggai árvvoštallat evttohusa ja ovddidit oktasaš álgoálbmotjulggaštusa evttohusa .
Arbeidsgruppen har hatt deltakere fra hele verden , den norske delegasjonen har bestått av representanter fra AID .	Norgga sáttagottis ledje Bargo- ja searvadahttindepartemeantta / Gielda- ja guovlodepartemeantta , Olgoriikadepartemeantta ja Sámedikki ovddasteaddjit .
Arbeidsgruppen hadde sitt siste møte i januar 2006 .	Bargojoavku doalai maŋimus čoahkkima ođđajagimánus 2006 .
På bakgrunn av dette oppsummerte arbeidsgruppens formann resultatet av gruppens arbeid , og fremmet sitt forslag som ble oversendt til Menneskerettighets-rådet i FN .	Dán vuođul čoahkkáigesii bargojoavkku ovdaolmmoš joavkku bargobohtosiid ja ovddidii iežas evttohusa mii sáddejuvvui ONa Olmmošvuoigatvuođaráđđái .
Rådet sluttet seg i juni 2007 til forslaget fra arbeidsgruppen , og sendte en anbefaling til FNs generalforsamling .	Ráđđi dohkkehii bargojoavkku evttohusa geassemánus 2007 ja sáddii rávvaga ONa váldočoahkkimii .
Urfolkserklæringen ( engelsk tekst )	Álgoálbmotjulggaštusa evttohus ( eaŋgalašgielat teaksta )
Nr. : 11/10	Nr. : 11/10
Forbud mot betalingsformidling til pengespill uten norsk tillatelse	Gielddus gaskkustit mávssu ruhtaspealuide Norgga lobiaddima haga
Forskrift om forbud mot betalingsformidling for pengespill som ikke har norsk tillatelse ble vedtatt i statsråd dag .	Láhkaásahus gildosa birra gaskkustit mávssu ruhtaspealuide maidda Norga ii leat addán lobi , dohkkehuvvui otná stáhtaráđis .
Forskriften innebærer at banker og betalingsinstitusjoner får forbud mot å formidle betaling fra Norge til utenlandske pengespilloperatører .	Láhkaásahus mielddisbuktá ahte báŋkkut ja máksinásahusat gildojuvvojit gaskkustit máksimiid Norggas olgoriikkalaš speallodoaimmaheaddjiide .
- Forskriften er et viktig tiltak for å begrense omfange av ulovlige og avhengighetsskapende pengespill i Norge , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	- Láhkaásahus lea dehálaš doaibmabidju ráddjet viides lobihis ja sorjjasvuođa cieggadeaddji ruhtaspealuid Norggas , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
- Norge fører en offensiv politikk mot ulovlige pengespill og er først ute i Europa med å vedta et slikt forbud , men flere land i EU forbereder nå tilsvarende nasjonale betalingsforbud , sier statsråd Huitfeldt .	– Norggas lea falleheaddji politihkka lobihis ruhtaspealuid vuostá ja lea vuosttas riika Eurohpás mii mearrida dakkár gildosa , muhto eanet riikkat EUs leat ráhkkaneamen čađahit dakár riikkalaš máksingildosiid , dadjá stáhtaráđđi Huitfeldt .
Forskriften betyr at banker og betalingsinstitusjoner i Norge vil få forbud mot å formidle betaling fra Norge til brukersteder utenfor Norge som er registrert med brukerstedskode 7995 ( pengespillvirksomhet ) .	Láhkaásahus mearkkaša ahte báŋkkut ja máksinásahusat Norggas gildojuvvojit gaskkustit mávssu Norggas geavahanbáikkiide Norgga olggobealde mat leat registarastojuvvon geavaheaddjibáikekodain 7995 ( ruhtaspeallodoaibma ) .
Betaling til pengespillvirksomhet i Norge , herunder Norsk Tipping og Norsk Rikstoto , vil ikke bli påvirket av forbudet .	Gielddus ii guoskka máksui speallodoibmii Norggas , dás maiddái Norsk Tippingii ja Norsk Rikstotoi .
Stortinget vedtok i desember 2008 lovforbud mot betalingsformidling for pengespill uten norsk tillatelse .	Stuorradiggi mearridii juovlamánus 2008 láhkagildosa máksogaskkusteami vuostá dakkár ruhtaspealuide maidda Norga ii leat addán lobi .
Loven og forskriften trer i kraft fra 1. juni 2010 .	Láhka ja láhkaásahus fámuiduvvet geassemánu 1. beaivvi 2010 .
Lenke til forskriftsteksten ( Lovdatas nettsider )	Leaŋka láhkaásahussii lea dás ( Lovdata )
Nr. : 39/10	Nr. : 39/10
Fordeling av 416,7 mill. kroner til kulturformål i 2010	Juogadeames 416,7 milj. ruvnno kulturulbmiliidda jagi 2010:s
Regjeringen har i dag fordelt 416,7 mill. kroner av overskuddet i Norsk Tipping AS til kulturformål .	Ráđđehus lea odne juohkán 416,7 milj. ruvnno Norsk Tipping OS badjebáhcagis kulturulbmiliidda .
167 mill. kroner går til Den kulturelle skolesekken , 124,7 mill. kroner går til kulturbygg og 125 mill. kroner går til Frifond .	167 milj. ruvdno juhkkojuvvo kultuvrralaš skuvlalávkii , 124,7 milj. ruvdno juhkkojuvvo kulturvisttiide ja 125 milj. ruvdno juhkkojuvvo Friddjafondii .
Av midlene til Den kulturelle skolesekken går 122,5 mill. kroner til grunnskolen og 35 mill. kroner til videregående opplæring .	Juolludeamis kultuvrralaš skuvlalávkii ráddjejuvvo 122,5 milj. ruvdno vuođđoskuvlii ja 35 milj. ruvdno joatkkaoahpahussii .
Spillemidler til Den kulturelle skolesekken :	Speallanruđat kultuvrralaš skuvlalávkii :
Den kulturelle skolesekken i grunnskolen ( 122,5 mill. kroner )	Kultuvrralaš skuvlalávka vuođđoskuvllas ( 122,5 milj. ruvdno )
Østfold	Østfold
Akershus	Akershus
Oslo	Oslo
Hedmark	Hedemárku
Oppland	Opplánda
Buskerud	Buskerud
Vestfold	Vestfold
Telemark	Telemárku
Aust-Agder	Nuorta-Agder
Vest-Agder	Oarje-Agder
Rogaland	Rogalánda
Hordaland	Hordalánda
Sogn og Fjordane	Sogn ja Fjordane
Møre og Romsdal	Møre ja Romsdal
Sør-Trøndelag	Lulli-Trøndelaga
Nord-Trøndelag	Davvi-Trøndelaga
Nordland	Nordlánda
Troms	Tromsa
Finnmark	Finnmárku
Den kulturelle skolesekken i videregående opplæring ( 35 mill. kroner )	Kultuvrralaš skuvlalávka joatkkaoahpahusas ( 35 milj. ruvdno )
Østfold	Østfold
Akershus	Akershus
Oslo	Oslo
Hedmark	Hedemárku
Oppland	Opplánda
Vestfold	Vestfold
Telemark	Telemárku
Aust-Agder	Nuorta-Agder
Vest-Agder	Oarje-Agder
Rogaland	Rogalánda
Hordaland	Hordalánda
Sogn og Fjordane	Sogn ja Fjordane
Møre og Romsdal	Møre ja Romsdal
Sør-Trøndelag	Lulli-Trøndelaga
Nord-Trøndelag	Davvi-Trøndelaga
Nordland	Nordland
Troms	Tromsa
Finnmark	Finnmárku
Til evaluering	Árvvoštallamii
Inkludert Svalbard Kan benyttes til evaluering av Den kulturelle skolesekken i både grunnskolen og videregående opplæring .	Oktan Svalbárddain Sáhttá adnot kultuvrralaš skuvlalávka árvvoštallamis sihke vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas .
Sentrale tiltak ( 9,5 mill. kroner )	Guovddáš doaibmabijut ( 9,5 milj ruvdno )
Rikskonsertene 9 500 000 Til sammen Den kulturelle skolesekken 167 000 000	Riikkakonsearttaide 9 500 000 Oktiibuot kultuvrralaš skuvlalávkii 167 000 000
Spillemidler til kulturbygg :	Speallanruđat kulturvisttiide :
Desentralisert ordning for tilskudd til kulturhus 49 700 000 Regionale møteplasser og formidlingsarenaer for kultur 75 000 000 Til sammen kulturbygg 124 700 000	Lávdaduvvon doarjjaortnet doarjja kulturviesuid várás 49 700 000 Guovlulaš deaivvadanbáikkit ja kultuvrra gaskkusteapmái 75 000 000 Oktiibuot kulturvisttiide 124 700 000
Spillemidler til frifond :	Speallanruđat friddjafondii :
Norges barne- og ungdomsorganisasjoner ( 69 % 86 250 000 Norsk musikkråd ( 24,5 % 30 625 000 Norsk teaterråd ( 6,5% 8 125 000 Til sammen frifond 125 000 000	Norgga mánáid- ja nuoraidorganisašuvnnaide ( 69 % 86 250 000 Norgga musihkkaráđđái ( 24,5 % 30 625 000 Norgga teáhterráđđái ( 6,5 % 8 125 000 Oktiibuot friddjafondii 125 000 000
Tale / artikkel , 10.01.2011	Sárdni / artihkal , 19.01.2011
Foredrag i Oslo Militære Samfund 10. januar 2011	Logaldallan Oslo Militære Samfund báikkis
Foredrag i Oslo Militære Samfund 10. januar 2011 Forsvarsminister Grete Faremo	Logaldallan Oslo Militære Samfund báikkis Ođđajagimánu 10. b. 2011 Suodjalusministtar Grete Faremo
” Det vi ønsker skal bli varig , må vi forandre ” .	» Buot maid mii háliidat bisuhit , ferte rievdadit ” .
Bill Clintons ord beskriver godt hvorfor vi som ønsker et sterkt forsvar alltid må være opptatt av endring .	Bill Clinton sánit govvidit bures manne mii geat háliidat gievrras suodjalusa álo fertet jurddašit rievdadusaid birra .
Det er dette vi nå gjør i Forsvaret .	Dan dahkat mii dál Suodjalusas .
Forandring .	Rievdadus .
For meg som sosialdemokrat er det bare endring og reform som kan oppfylle målene om trygghet for alle .	Munnje sosiálademokráhttan lea dušše rievdadusat ja ođastusat mat sáhttet dievasmahttit oadjebasvuođa ulbmiliid buohkaide .
Verden rundt oss forandrer seg .	Máilbmi min birra nuppástuvvá .
Vi må gjøre det samme .	Mii fertet dahkat dan seammá .
Forandre , forbedre og forsterke .	Nuppástuhttit , buoridit ja nannet .
Konservatisme skaper ikke trygghet i en verden i endring .	Boares áigásaš jurddašeapmi ii buvtte oadjebasvuođa rievddadeaddji máilbmái .
Men all forandring må ha retning og framdrift .	Muhto buot nuppástuhttimat gáibidit sihke láidesteami ja ovdáneami .
Har vi tatt oppgaven alvorlig nok ?	Leat go mii doarvái duođas váldán dán barggu ?
Hvilke utfordringer blir vi stilt overfor framover , og hva må vi endre i tiden som kommer ?	Makkár hástalusat leat vuordagis , ja maid galgat nuppástuhttit boahttevaš áiggi ?
Og ikke minst - hvordan skal vi endre , for å skape trygghet ?	Ja áinnas ge – movt galgat nuppástuhttit hábmet dorvvolašvuođa ?
Forsvaret har de siste ti år vært igjennom en grunnleggende omstilling .	Suodjalus lea maŋimuš jagiid vásihan vuđolaš rievdadusaid .
Tida er kommet for mer gradvise endringer , heller enn altomfattende reformer .	Dál lea áigi dássedis rievdademiide , iige buotbeallásaš ođastusaide .
Utviklingen krever likevel av oss at vi forstår den tiden vi lever i og hvilke endringer som er nødvendige framover .	Ovdáneapmi almmatge gáibida mis áddejumi dan áigái mas eallit ja makkár nuppástusaide lea dárbu boahttevaš áiggis .
Da har vi også mye å lære av historien .	Historjjás mii dalle fertet viežžat oahpu .
La meg derfor starte med et lite tilbakeblikk .	Dalle lea dárbu geahčastit maŋos guvlui .
Tilbakeblikket	Geahčastagat maŋos guvlui
Jeg ble statsråd for første gang i Gro Harlem Brundtlands tredje regjering i november 1990 .	Mun šadden stáhtaráđđin vuosttas gearddi Gro Harlem Brundtland goalmmát ráđđehusas skábmamánus jagi 1990 .
Som bistandsminister fokuserte jeg på fattigdomsbekjempelse og støtte til de aller fattigste land i verden .	Veahkkeministtarin deattuhin geafivuođavuosttaldeami ja doarjut máilmmi geafimus riikkaid .
Tenk på den sikkerhetspolitiske situasjonen i 1991 :	Jurddaš mo dorvvolašvuođapolitihkka lei jagi 1991 :
Warzsawapakten var i full oppløsning . I august 1991 ble det med nød og neppe avverget et militærkupp i Sovjetunionen .	- Duiska fas čoahkkanii - Warzsawalihttu lei oalát hádjaneamen - Borgemánus jagi 1991 hehttejuvvui militearaválddigomiheapmi Ruoššas .
Landet ble oppdelt i 15 republikker i desember samme år .	Riikkas šadde de 15 republihka juovlamánus seammá jagi .
I flere kretser , også i Norge , ble det stilt spørsmål om NATO kunne legges ned .	Olu guovlluin , nu maid Norggas , šattai sáhka heaittihit NATO .
Det ble heldigvis raskt enighet om å videreføre NATO-samarbeidet .	Buorre lihkus lei ovttamielalašvuohta joatkit NATO-ovttasbarggu .
Alternativet ville vært at de vestlige land hver for seg utviklet en re-nasjonalisert sikkerhets- og forsvarspolitikk .	Molssaeaktun livčče lean ahte oarjemáilmmi riikkat juohkehaš ovddidit ođđa našunála dorvvolaš- ja suodjaluspolitihka .
Retningen for NATO-samarbeidet ble nedfelt i NATOs nye strategi fra 1991 .	NATO-ovttasbargovuogit mearriduvvojedje NATO ođđa strategiijas jagi 1991 .
Det ble samme året også besluttet å reformere det vestlige forsvarssamarbeidet , både i struktur og innretning .	Seammá jagi mearriduvvui ođastit oarjeriikkaid suodjalusovttasbarggu , sihke struktuvrra ja ráhkadusaid .
I Norge hadde Willoch-kommisjonen nedsatt i 1990 skapt en enighet om at utviklingen krevde forandring .	Willoch-kommišuvdna mii ásahuvvui Norggas jagi 1990 oaččuhii áigái ovttaoaivilvuođa ahte ovdáneapmi gáibida rievdademiid .
Vår krigsstyrke på denne tiden talte 13 brigader i Hæren .	Hæren soahteveagas dan áiggi ledje 13 brigáda .
I 1992 foreslo Kommisjonen å redusere til 6 brigader og 17 selvstendige bataljoner .	Kommišuvdna evttohii jagi 1992 geahpedit , ja nu šadde 6 brigáda ja 17 iešheanalaš bataljuvnna .
Krigsstrukturen gikk fra 320.000 til 215.000 soldater .	Soahtedoaimmahagas njiejai lohku 320.000 soalddáhis 215.000 soalddáhii .
Inn i en ny tid	Ođđa áigái
Men det var først med Bjørn Tore Godals nye , politiske initiativ i 2000 at omstillingen av både struktur og innretning startet for alvor .	Muhto easkka Bjørn Tore Godal ođđa , politihkalaš vuolggahemiin jagis 2000 álggahuvvui sihke doaimmahusa ja ráhkadusaid nuppástuhttin .
Og dermed også debatten .	Ja nu maiddái digaštallan .
10 år senere har vi gjennomført en av de mest omfattende og vellykte omstillingsprosesser noen gang i Norge .	10 jagi maŋŋil leat mii čađahan stuorimus ja buoremus nuppástuhttinproseassa go goassige ovdal Norggas .
Vi har fått et Forsvar med en struktur tilpasset vår tids sikkerhetspolitiske utfordringer , betydelig redusert i volum og med grunnleggende endret innretning .	Mii leat ožžon Suodjalusa heivehuvvon min áiggi dorvvolašvuođapolitihkalaš hástalusaide , sturrodaga dáfus olu unniduvvon ja ráhkadusaid ektui olu rievdaduvvon .
Vi har fått et innsatsforsvar med en mer fleksibel og mobil styrke , egnet til bruk både ute og hjemme .	Mis lea soahteveahka mii lea máškideabbo ja eanet jođašahtti , mii bures doaibmá sihke ruovtturiikkas ja olgoriikkas .
Den operative evnen er styrket og vil være ytterligere styrket når langtidsperioden 2009-2012 er i mål .	Doaibmannávccat leat nannejuvvon ja nannejuvvojit vel eanet maŋŋil guhkesáiggiplána 2009-2012 ulbmiliid ollašuhttimiid .
Vi er midt i en modernisering av kapasiteter vi kan være stolte av .	Guovddážis leat ođasmahttindoaimmat maiguin sáhttit čevllohallat .
På nødvendige områder er bemanningen på vei opp igjen .	Bargiid lohku lassána dárbbašlaš surggiin .
Hæren har hatt en 50 prosent personelløkning siden 2005 .	Hæren bargoveahka lea lassánan 50% jagi 2005 rájes .
Vi har bygget ned det gamle for å bygge opp det nye .	Mii leat heaittihan boares doaimmaid ja huksen sadjái ođđa doaimmaid .
Fortsatt har vi et stykke igjen , men inneværende langtidsplans mål er i hovedsak innen rekkevidde .	Mis leat ain barggut vuordagis , ja doaibmi guhkesáiggiplána ulbmiliid lea vejolaš ollašuhttit .
At en langtidsplan er relativt i rute i det vanskelige tredjeåret er også unikt .	Lea maid áibbas erenoamáš ahte goalmmát jagi , mii maid lea váttis , ahte guhkesáiggiplána ain doaibmá .
Gode venner ,	Buorit ustibat
Vi lever i en verden med et trusselbilde i endring .	Mii eallit máilmmis gos áitinvuogit álo rivdet .
Forsvarets oppgave er først og fremst å forebygge og forhindre krig .	Suodjalusa doaibma lea vuosttažettiin eastadit ja hehttet sođiid .
Men det handler om mye mer enn det !	Muhto dás lea sáhka olu eanet go das !
Vi skal forsvare , beskytte og verne den infrastrukturen og de verdiene som vårt samfunn bygger på - både hjemme og ute .	Mii galget suodjalit , gáhttet ja suddjet siskkáldas doaimmaid ja árvvuid man ala min servodat lea huksejuvvon – sisriikkas ja olgoriikkas .
Vi trenger derfor en løpende diskusjon om våre reelle forsvarspolitiske utfordringer fremover .	Danne mii dárbbašat bisánkeahtes divaštallamiid boahttevaš ollislaš suodjaluspolitihkalaš hástalusaid birra .
Hvor hadde vi vært i dag uten omstillingen ?	Gos livččiimet mii dál nuppástuhttimiid haga ?
Vi hadde hatt et forsvar i dyp strukturell krise , som hadde vært uegnet til å møte fremtidens sikkerhets- og forsvarspolitiske utfordringer .	Mis livčče Suodjalus struktuvrralaš heahtedilis , ja dohkketmeahttun dustet boahttevaš dorvvolašvuođa- ja suodjaluspolitihkalaš hástalusaid .
Omstillingen handler først og fremst om å endre holdninger .	Nuppástuhttimis lea eanaš sáhka das ahte earáhuhttit guottuid .
Kald krig-tankegangen satt fast i mange til langt ut på 2000-tallet , og vi får fortsatt små påminnelser om at den fremdeles eksisterer .	Galbma soahti lei darvánan min jurddašeapmái loahpageahčai jagi 2000-logu , ja ain muittuhuvvot mii ahte dat gávdno .
Deler av motstanden mot nedleggelsen av HV 016 illustrerer dette .	Dát boahtá ovdan go muhtimat ain vuosttildit heaittihit HV 016.
Mange av de utfordringene som ble avdekket tidlig på 1990-tallet er der fortsatt i dag .	Olu hástalusat mat čalmmustuvvojedje álgo 1990-logus gustojit ain .
I tillegg har nye kommet til , med konsekvenser som vi må analysere og utvikle løsninger for å møte .	Dasa lassin leat boahtán ođđa hástalusat , váikkuhusaiguin maid ferte guorahallat ja maidda ferte gávdnat čovdosiid .
Endringer i vår tid	Min áiggi rievdadusat
Vi har de siste tjue årene opplevd to store sikkerhetspolitiske omveltninger ; Sovjetunionens fall i 1991 og terrorangrepene mot USA i 2001 .	Mii leat daid maŋimuš guoktelogi jagi vásihan guokte sihkkarvuođapolitihkalaš gopmáneami ; Sovjet-uniovdna gopmánii jagi 1991 ja terrorfalleheamit USA vuostá jagi 2001 .
I dag , i 2011 , står vi ved et nytt , tredje tidsskille .	Dál , jagi 2011 , vásihat ođđa , goalmmát áigeearu .
De sikkerhetspolitiske endringene vi er vitne til , framstår som mindre dramatiske enn oppløsningen av Warzsawa-pakten og Sovjetunionen .	Sihkkarvuođapolitihkalaš nuppástuhttimat maid mii oaidnit , eai leat nu dramáhtalaččat go Warsawa-lihtu ja Sovjet-uniovnna heaittiheamit .
Men endringene kan på sikt vise seg å være mer grunnleggende .	Guhkit áiggi vuollái sáhttet rievdadusat šaddat duođalaččat .
Veksten i land som Kina , India og Brasil gjør at USAs og vestens dominerende stilling gradvis avløses av en ny verdensorden .	Kina , India ja Brasil riikkaid ahtanuššan dagaha ahte USA ja oarjemáilmmiriikkaid fápmu dađistaga lonuhuvvo ođđa stivrejeddjiiguin .
Vi er vitne til fremveksten av flere globale maktsentra , mens USAs og de vestlige lands relative makt svekkes .	Mii oaidnit ahte olu máilmmiviidosaš fápmoguovddážat ovdánit , ja USA ja oarjemáilmmi riikkaid fápmu fas hedjona .
Det er ingen tegn til at dette reverseres .	Ii leat makkárge vejolašvuohta dán fas máhcahit .
Tvert imot kan utviklingen raskt forsterkes .	Baicce lea nu ahte ovdáneapmi manná ain johtileabbo .
Dette har flere konsekvenser .	Dát váikkuha máŋgga láhkai .
Først : økt risiko for stormaktsrivalisering .	Vuosttas : Stuorit gilvovárra fápmoriikkaid gaskkas .
Dette er bekymringsfullt , fordi det også øker risikoen for bruk av militær makt , spesielt mot mindre stater .	Dát fuolastahttá , danne go dát de sáhttá mielddisbuktit ahte militearafápmu geavahuvvo , erenoamážit unnit riikkaid vuostá .
Dernest : Faren for stormaktsrivalisering øker på grunn av større konkurranse om hegemoni og strategiske ressurser .	Nubbi : Stuorit gilvu válddi ja strategalaš resurssaid alde sáhttá lasihit gilvaleami fápmoriikkaid gaskii .
I Nordområdene er mulige interessemotsetninger knyttet til is-smelting , framtidige transportveier og utnyttelse av fisk- , olje- og gassressurser .	Davviguovlluin sáhttet bohciidit vuostálas beroštumit jieŋaid-suddama geažil , boahttevaš fievrrádusgeainnuid , guolástusresurssaid , ja oljo- ja gássaresurssaid geažil .
Vi vet ikke hva slag utfordringer dette vil stille oss overfor i fremtiden , og må planlegge for ulike scenarier .	Mii eat dieđe makkár hástalusaid dát addet midjiide boahtteáiggis , ja fertet plánet iešguđetlágan doaimmaid .
En tredje utfordring er spredning av masseødeleggelsesvåpen og langtrekkende missiler for å bære disse .	Goalmmát hástalus lea atomavearjjuid lávdadeapmi ja ollilis missiillat daid geavahit .
Dataangrep utgjør en fjerde alvorlig trussel mot våre åpne samfunn .	Dihtorfalleheapmi lea njealját duođalaš áitta min rabas servodaga vuostá .
Nylige eksempler er hackingen av Nobelkomiteens nettsider forut for fredsprisutdelingen i 2010 , samt de omfattende Wikileaks lekkasjene av sensitiv informasjon .	Aiddo dáhpáhuvvan ovdamearkkat leat Nobel-lávdegotti interneahttasiidduid lobihis rahpan , ja Wikileaks čiegus dieđuid almmustahttin .
Angrep mot IKT-systemer er en ny form for krigføring , som også kan ødelegge strømforsyninger , industriprosesser og andre samfunnskritiske virksomheter og funksjoner .	DGT-vuogádagaid falleheapmi lea ođđa vuohki soahtat , mii sáhttá billistit el-rávdnjelágideami , industriproseassaid ja eará dehálaš servodatdoaimmaid ja doaibmamušaid .
Derfor må slike trusler møtes både med sivile og militære virkemidler .	Danne ferte dákkár áitagiid vuosttildit sihke siviila ja militeara gaskaomiiguin .
En femte utfordring er kampen mot terror .	Viđát hástalus lea soahti terrorfallehemiid vuostá .
Selvmordsangrepet i Stockholm i desember , og avsløringen av terrorplaner i Danmark nå i romjulen viste at også vi her i Norden er innenfor rekkevidden av denne type angrep .	Iešsoardinfalleheapmi Stockholmas juovlamánus , ja terrorplánaid almmustahttin Danmárkkus juovllaid ja ođđajagi gaskkas čalmmustahtii ahte minge dáppe davviguovlluin lea vejolaš dáinna lágiin fallehit .
Terrorisme er en viktig sikkerhetsutfordring , men vi må ikke la den bli altoverskyggende .	Terrorismma lea dehálaš hástalit dorvvolašvuođa geažil , muhto mii eat sáhte álo das ballat ja váruhit .
Det mest bekymringsfulle scenariet er utsiktene til at internasjonal terrorisme kobles med masseødeleggelsesvåpen .	Vearrámus dáhpáhus lea jos riikkaidgaskasaš terrorismmas leat čanastagat atomavearjogeavaheapmái .
Så langt har vi unngått dette , men faren er der .	Dán rádjái eat leat dan gal vásihan , muhto váruhus lea das .
Konsekvensene for vår sikkerhets- og forsvarspolitikk	Dorvvolašvuođa- ja suodjaluspolitihkalaš váikkuhusat
Hva betyr dette for oss ?	Maid dát mearkkaša midjiide ?
Vi står overfor et meget sammensatt sikkerhetspolitisk bilde , som endrer seg raskere enn før .	Mii vásihat máŋggabeallásaš ja váttis sihkkarvuođapolitihkalaš dili , mii nuppástuvvá jođáneabbo go ovdal .
Selv om det ikke foreligger noen konkret trussel mot Norge , må vi kunne håndtere provokasjoner og uforutsette trusler .	Jos vel Norgga vuostá eai leamaš vel konkrehta áitagat , de fertet mii máhttit hálddašit hárdilemiid ja vuorddekeahtes áitagiid .
Dette kan være begrensede militære angrep og ikke-militære angrep som for eksempel cyberangrep .	Dát sáhttet leat unnit militeara falleheamit ja falleheamit maid soahteveagat eai daga , omd. Cyberfalleheamit .
Slike angrep gjør oss sårbare og kan representere en klar trussel mot vår territorielle integritet og politiske handlefrihet .	Dákkár falleheamit loavkašuhttet min ja sáhttet čielgasit áitit min iežamet territoriála oppalašvuođa ja doaibmanfriddjavuođa .
Dette understreker hvor viktig det er for små land å ha gode allierte og venner .	Dát deattuha man dehálaš uhcit riikkaide leat buorit lihtolaččat ja ustibat .
Ikke minst viser utviklingen hvor viktig et sterkt internasjonalt rettssamfunn og et godt fungerende globalt styresett er .	Ovdánahttin čájeha maid nana internašunála riekteservodaga ja buorredoaibmi oppamáilmmálaš stivrejumi dehálašvuođa .
Utfordringene understreker også betydningen av nasjonale kapasiteter .	Hástalusat maid deattuhit našunála doaibmannávccaid dehálašvuođa .
Dagens forsvarsstruktur er et godt utgangspunkt for å møte situasjonen .	Dálá suodjalusstruktuvra lea buorre vuolggasadjin dustet dán dilis .
Ny gjennomgang og oppdatering av nasjonale beredskapsplaner og totalforsvar , kommandoordninger og mottaksapparatet for allierte øvelser og forsterkninger er eksempler på tiltak som bør på plass .	Našunála gearggusvuođaplánaid ja ollislaš suodjalusa ođđasit guorahallan ja ođasmahttin , kommandovuogádat ja sisaváldinapparáhta NATO hárjehallamiidda ja soalddáhiid lasiheapmi leat ovdamearkkat doaibmabijuide mat berrejit sajustuvvot .
Vi utarbeider nå en nasjonal cyber-strategi .	Dál mii leat hábmemin našunála cyberstrategiija .
NATO-toppmøtet i Lisboa 2010	NATO-váldočoahkkin Lisboas jagi 2010
Norge har et alliansebasert forsvar .	Norgga suodjalus lea lihttovuođđuduvvon .
Langtidsplanen for 2009 til 2012 beskriver rammer og mål for vårt forsvar og våre forventninger om alliert støtte .	2009-2012 guhkesáiggiplána čilge suodjalusa rámmaid ja ulbmiliid ja min vuordámušaid lihtolaččain .
I min tale her i Oslo Militære Samfunn for ett år siden gikk jeg igjennom Norges holdninger og krav både til konseptet og reformene .	Iežan sártnis diibmá dás Oslo Militære Samfunn báikkis meannudin mun Norgga guottuid ja gáibádusaid sihke plánabargui ja ođastusaide .
Jeg er derfor fornøyd med at norske standpunkter ble så godt reflektert i resultatene fra toppmøtet .	Lean danne hui duhtavaš go váldočoahkkin nu bures meannudii Norgga mearrádusaid .
I tillegg var det uvanlig stor enighet om veien videre .	Dasa lassin lei árvat ovttamielalašvuohta viidásat bargui .
For det første løftes forpliktelsen om kollektivt selvforsvar fram i nytt strategisk konsept .	- Vuosttažettiin loktejuvvojit oktasaš iešsuodjalusa geatnegasvuođat ođđa strategalaš bargui .
Dette er i tråd med det norske nærområdeinitiativet som vi har arbeidet for lenge .	Dát lea norgalaš lágasguovlluid doaibmamušaid eavttuid mielde maiguin mii guhká juo leat ráhčan .
Videre skal den felles operative planleggingen for forsvar av medlemslandenes territorium styrkes .	- Dasto galgá oktasaš doaibmi plánabargu nannejuvvot suodjalit miellahtturiikkaid eatnamiid .
Vi øker dermed NATOs troverdighet og effektivitet for å samordne og lede den kollektive forsvarsinnsatsen i Europa .	Dalle mii gievrudat NATO luohttevašvuođa ja beavttalmahttinvuođa ovttastahttit ja jođihit oktasaš árjasuodjalusa Eurohpás .
NATOs kommandostruktur skal ha et regionalt fokus .	- NATO kommandodoammahat galgá bargat eanet regionálalaččat .
Dette må innrettes slik at NATOs fellesoperative hovedkvarter har innsikt i og forståelse for de enkelte medlemslandenes sikkerhets- og forsvarspolitiske utfordringer .	Dát sáhttá čađahuvvot jos NATO oktasaš váldoguovddážis lea áddejupmi ja máhtu iešguđet miellahtturiikkaid sihkkarvuođa- ja suodjaluspolitihkalaš áššiide .
NATOs kommandostruktur skal kobles til og samarbeide med relevante nasjonale strukturer .	Ortnet lea de dehálaš beavttalmahttin doaibmabidju ja addá NATOii gealbbu ja doaimmaid mat dat divdna dárbbaša .
Ordningen vil være et viktig effektiviseringstiltak og tilføre NATO sårt tiltrengt kompetanse og kapasitet .	- NATO soahteveahka galgá leat johttisoahteveahka mii galgá sáhttit doaibmat doppe gos lea dárbu .
Den nye strukturen vil gi økt fleksibilitet og evne til å møte dagens og morgendagens sikkerhetspolitiske utfordringer .	Dát ođđa áigumuš mielddisbuktá buoret njuovžilisvuođa ja doaibmannávccaid dustet dálá ja boahttevaš sihkkarvuođa hástalusaid .
NATO skal i fremtiden ha to fellesoperative hovedkvarter .	Boahtteáiggis galget NATOs leat guokte oktasaš váldoguovddáža .
Jeg regner med at hovedkvarteret som nå ligger i Brunssum i Nederland blir videreført .	Jáhkán ahte váldoguovddáš mii dál lea Brunssum báikkis Nederlánddas bisuhuvvo .
Det skal også ha kapasitet til å lede operasjoner utenfor NATOs nærområder .	Dat galgá maid sáhttit jođihit doaimmaid olggobealde NATO lágašguovlluid .
Både Forsvarsdepartementet i Norge og allierte land arbeider nå med å gjøre NATO-toppmøtets reformbeslutninger om til praktiske resultater .	Sihke Norgga Suodjalusdepartemeanta ja lihttoriikkat barget dál ahte NATO-váldočoahkkima ođastusmearrádusat buktet praktihkalaš bohtosiid .
De nasjonale hovedkvarterene på NATO-landenes territorier vil få en viktigere rolle .	NATO-riikkaid našunála váldoguovddážat ožžot dehálaš doaimmaid .
Dette vil få stor betydning for oss .	Dát mearkkaša midjiide hui olu .
Forsvarets operative hovedkvarter ved Bodø kan bli viktig i en ny regional kommandostruktur , og bidra til å styrke NATOs oversikt og situasjonsforståelse av nordområdene .	Suodjalusa doaibmi guovddáš Bådådjos sáhttá šaddat dehálaš ođđa guvllolaš kommandoásaahussan , ja buoridit NATO áddejumi ja dieđuid davviguovllus .
NATO vil fortsatt ha behov for et Joint Warfare Centre som er en del av transformasjonskommandoen .	NATO dárbbaša ain Joint Warfare Centre mii lea oassi nuppástusdoaimmas .
Jeg jobber hardt for at senteret fremdeles skal bli liggende i Stavanger .	Mun ražan garrasit bisuhit guovddáža ain Stavangeris .
Prosessen som går nå , er en del av oppfølgingen av toppmøtet og avgjøres etter planen i juni .	Proseassa mii dál lea jođus lea váldočoahkkin mearrádusaid čuovvoleapmi ja galgá mearriduvvot geassemánus plánaid mielde .
Partnerskap , nordisk- og flernasjonalt forsvarssamarbeid	Searvevuohta , davviriikkalaš- ja riikkaidgaskasaš suodjalusovttasbargu
Toppmøtets beslutninger om å utvide og utdype partnerskap med andre land og organisasjoner er svært viktig for Norge .	Váldočoahkkima mearrádus viiddidit ja buoridit searvevuođa eará riikkaiguin ja organisašuvnnaiguin lea hirbmat dehálaš Norgii .
Vi har landegrense mot tre land , som alle omfattes av partnerskapet med NATO .	Mis leat riikkarájit golmma riikii , ja buohkain lea dahkamuš NATO searvevuođain .
Russland har en særstilling gjennom NATO-Russland Rådet .	Ruoššas lea erenoamáš doaibma NATO-Ruošša Ráđis .
Sverige og Finland er de land utenfor NATO som vi har mest samarbeid med .	Ruoŧŧa ja Suopma leaba NATO olggobealde ja singuin mis lea eanemus ovttasbargu .
Klimaendringene i Arktis vil understreke vårt lands strategiske plassering enda mer .	Dálkkádatrievdamat Arktisas nannejit ain eanet min riikka strategalaš sajusteami .
Nedsmeltingen av polisen kan på sikt endre seilingsmønsteret for sivil og militær skipstrafikk i nord .	Polajieŋa suddamat sáhttet áiggi mielde earáhuhttit siviila ja militeara skiipajohtalusa borjjastanminstara davviguovlluin .
For Russland vil nordområdene også være av økende strategisk betydning .	Davviguovllut leat strategalaččat mávssolaččat Ruššii maid .
Kjernevåpnenes betydning for Russland vil neppe avta , og en meget stor andel av disse våpnene vil være lokalisert i våre nærområder .	Atomavearjjut leat Ruššii ain dehálaččat , ja stuorra oassi vearjjuin gávdnojit min lagasguovlluin . Ruošša lasiha militeara oassálastima ja iežas suodjalusbušeahta .
Russland øker sin militære tilstedeværelse og øker sitt forsvarsbudsjett .	Mii fertet váldit vuhtii dáid beliid plánedettiin suodjalusbušeahta boahttevaš buolvvaide .
Dette krever en forutsigbar og konsekvent forsvars- og sikkerhetspolitikk basert på NATO-medlemskapet og i tett samvirke med våre nærmeste allierte .	Dát gáibida vuorddehahtti ja jearggalaš suodjalusa ja sihkkarvuođa man vuođđun lea NATO-miellahttuvuohta ja lagamus lihttoriikkaiguin lagaš ovttasdoaibman .
Partnerskapet med EU og FN har naturligvis også stor betydning for Norge .	Norgii lea EO ja ON searvevuohta dieđusge hirbmat mávssolaš .
Vi deltar i deler av forsvarssamarbeidet i EU , og hele vårt internasjonale engasjement er basert på prinsippene i FN.	Mii oassálastit EO suodjalusovttasbarggus , ja ON prinsihpat leat vuođđun buot min riikkaidgaskasaš beroštumiide .
Etter finanskrisen har flernasjonalt forsvarssamarbeid blitt stadig viktigere .	Maŋŋil finánsaroasu lea riikkaidgaskasaš suodjalusovttasbargu šaddan ain deháleabbot .
Vi opplever at kostnadsveksten gjør at ingen land har råd til å opprettholde nasjonale og dyre strukturer alene .	Mii vásihat ahte goluid lassánemiid geažil ii oktage riika okto nagot doalahit našunála ja divrras doaimmaid .
Se bare på den nylig inngåtte fransk-britiske avtalen om forsvarssamarbeid .	Ovdamearkka dihtii aiddo dahkkojuvvon fránskalaš-brihttálaš šiehtadus suodjalusovttasbarggu birra .
Det nordiske forsvarssamarbeidet er i stadig utvikling .	Davviriikalaš suodjalusovttasbargu čađat buoriduvvo .
På mange måter har samarbeidet her vært den sterkeste katalysatoren for styrket samarbeid også på andre sektorer .	Máŋgga dáfus lea dát ovttasbargu garrasit váikkuhan eará surggiid ovttasbarggu nannejupmái .
Økt nordisk samarbeid skal være en tilleggsdimensjon til det vi allerede har .	Buorre davviriikkalaš ovttasbargu galgá lassin eará doaimmaide .
En separat nordisk solidaritetserklæring med militære bistandsgarantier er i dag ikke aktuelt .	Dál ii leat áigeguovdil sierra davviriikkalaš solidaritehtajulggaštussii militeara veahkkelohppádusaiguin .
Det er grunn til å merke seg at NATOs partnerskapspolitikk og nordisk forsvarssamarbeid har vært i endring de siste 20 år .	Mearkkašan veara lea ahte NATO searvevuohta ja davviriikkalaš suodjalusovttasbargu maŋimuš 20 jagi lea sakka rievdan .
Det norske forsvaret har i dag et utstrakt flernasjonalt samarbeid på en rekke områder , og med en rekke partnere .	Norgga suodjalusas lea viiddis riikkaidgaskasaš ovttasbargu olu surggiin , ja olu ovttasbargoguimmiiguin .
Samarbeidet i NATO utgjør grunnsteinen .	Geađgejuolgin lea NATO ovttasbargu .
Norge samarbeider også direkte med enkelte allierte eller grupper av allierte stater , blant annet gjennom Nordsjøsamarbeidet .	Norggas lea ovttasbargu njuolga lihttoriikkaiguin dahje lihttoriikkaid joavkkuiguin , ee. Davvimearaovttasbarggu bokte .
Samvirket med våre nordiske naboer foregår innenfor rammen av NORDEFCO .	Ovttasdoaibman iežamet davviriikkalaš gránnjáiguin dáhpáhuvvá NORDEFCO bokte .
Og som eneste land utenfor EU har vi en samarbeidsavtale med Det europeiske forsvarsbyrået , EDA.	Ja áidna riikan EO olggobealde lea mis ovttasbargošiehtadus Eurohpálaš suodjalusdoaimmahagain , EDAin .
I fjor høst inviterte jeg , etter initiativ fra min britiske kollega til et møte i Oslo hvor alle de nordiske og baltiske land , samt Polen , Tyskland og Storbritannia deltok .	Diibmá bovdejin , brihttalaš bargoskihpára dáhtu mielde , čoahkkimii Osloi mas oasálaste buot davviriikkat ja báltalaš riikkat , maiddái Puola , Duiska ja Stuorra-Británnia .
Også Nederland ønsker å delta i denne typen møter i fremtiden .	Nederlánda maid háliida oasálastit dán lágan čoahkkimiin boahttevuođas .
Vi drøfter nå hvordan vi kan ta dette initiativet videre .	Dál mii digaštallat mo dán áigumuša fievrridit ovddasguvlui .
Kanskje vi nå kan kombinere disse tilnærmingene og utvikle et samarbeid som omfatter både våre nordiske partnere og våre nord-europeiske allierte .	Soaitit ovttastahttit jurdagiid ja ovddidit ovttasbarggu mas leat mielde davviriikkat ja davvi-Eurohpá lihttoriikkat .
Det er ingen motsetning mellom de ulike arenaene der Norge driver forsvarssamarbeid .	Doppe gos Norggas lea suodjalusovttasbargu eai gávdno vuostálasvuođat iešguđet arenaid gaskkas .
Det kan være aktuelt å samarbeide om styrkeproduksjon , trening , utdannelse , øvelser og operasjoner .	Áigeguovdilis ovttasbargu sáhttet leat militeara doaimmat , hárjehallamat , oahppu , hárjehusat ja operašuvnnat .
Kjernevåpen , missilforsvar , nedrustning	Atomavearjjut , missilsuodjalus , vearjogeahpedeapmi
Gode venner .	Buorit ustibat .
Ingen forbrytelse mot mennesket og vår sivilisasjon er større enn bruken av kjernevåpen .	Ii makkárge vearredahku olbmuid vuostá ja min sivilisašuvnna vuostá leat váraleabbo go atomavearjjuid geavaheapmi .
Vi må alltid sende et klart signal til verden : Dette er våpen vi ikke ønsker .	Álo fertet čielgasit almmuhit olgomáilbmái : Mii eat háliit dákkár vearjjuid .
Jeg er derfor fornøyd med at det strategiske konsept for første gang slår fast at NATO skal arbeide for en verden uten kjernevåpen .	Lean danne duhtavaš go strategalašplána vuosttas gearddi mearridii ahte NATO bargun lea dahkat vearjutkeahtes máilmmi .
NATO skal ha en økt rolle når det gjelder nedrustning , ikke-spredning og rustningskontroll .	NATOs galgá eanet dadjamuš áššiide mat gusket vearjogeahpedeapmái , vearjoleavvamii ja vearjodárkkástussii .
Dette har regjeringen vært særlig opptatt av .	Ráđđehus váldá dán ášši hui duođas .
Når START-avtalen nå er ratifisert vil vi intensivere arbeide for å redusere eller eliminere de kortrekkende kjernevåpnene .	Dál go START-šiehtadus lea dohkkehuvvon áigut mii hoahpuhit barggu geahpedit ja heaittihit oanehis ollilis atomavearjjuid .
Slike kjernevåpen utgjør fremdeles en stor sikkerhetsutfordring .	Dán lágan atomavearjjut leat ain stuora uhkádussan sihkkarvuhtii .
Toppmøtet har besluttet at NATO skal gå videre med utviklingen av et territorielt missilforsvarssystem for å møte trusler fra ballistiske missiler .	Váldočoahkkin lea mearridan ahte NATO galgá ain ovddidit territoriála missilsuodjalusvuogádaga vuosttaldit ballistalaš missiila áitagiid .
Det betyr at det systemet NATO allerede er i ferd med å etablere for tropper i felt , utvides til også å omfatte alliert territorium og befolkning .	Dát mearkkaša ahte vuogádat maid NATO juo lea ásaheamen ja maid soahteveagat sáhttet geavahit , galgá maid guoskat lihttoriikkaid eatnamiidda ja álbmogiidda .
Norge er opptatt av at det holdes fast ved at et slikt forsvarssystem må rettes mot reelle trusler , være kostnadseffektivt og ivareta sikkerheten til alle medlemsland .	Norga deattuha ahte dákkár suodjalusvuogádat galgá geavahuvvot duođalaš áitagiid vuostá , ahte lea goluidseasti ja sihkkarvuođa gáhttejeaddji buot miellahtturiikkain .
Regjeringen har tidligere uttrykt stor skepsis mot de gamle amerikanske planene om et rakettskjold .	Ráđđehus lea ovdal leamaš eahpesihkkar ovddeš amerihkálaš rakeahttasuodjalus plánaide .
Det missilforsvaret som nå er vedtatt vil være NATO-basert og underlagt alliert kommando- og kontroll .	Dálá mearriduvvon missiilasuodjalus lea vuođđuduvvon NATO bokte ja dasa leat čatnon lihttoriikkaid kommando- ja dárkkástusvuogit .
Det er positivt at det er bred enighet i alliansen og med Russland om at vi skal utvikle rakettforsvaret i samarbeid med Russland .	Lea positiiva ahte lihttoriikkain lea ovttamielalašvuohta ja go Ruošša lea vel mielde , de mii nagodat ovddidit rakeahttasuodjalusa Ruoššain ovttas .
Det er mer enn vi torde håpe på for bare kort tid tilbake .	Dát lea eanet go mii duosttaimet jurddašit moadde jagi dás ovdal .
Men vi må aldri glemme at heller ikke et effektivt missilforsvar vil kunne komme til erstatning for gode diplomatiske konfliktløsningsmekanismer .	Muhto eat galgga goassige vajáldahttit ahte ii beaktilis suodjalus ge sáhte buhtadit buriid diplomáhtalaš riidduidčoavdinvugiid .
Afghanistan	Afganistana
NATO trenger også en mer systematisk og helhetlig fellestilnærming til internasjonale operasjoner .	NATO dárbbaša riikkaidgaskasaš suodjalusdoaimmaide systemáhtalaš ja ollislaš oktasaš áddejumi .
Situasjonen i Afghanistan viser hvor krevende det er å få på plass varige politiske løsninger .	Dilli Afganistanas čájeha man gáibideaddji bistevaš politihkalaš čovdosiid sajáiduhttin lea .
Det internasjonale samfunnet og afghanske myndigheter må forfølge politiske prosesser parallelt med den militære innsatsen – det finnes ingen militær løsning alene i Afghanistan .	Riikkaidgaskasaš servodat ja Afganistana eiseválddit čuvvot mielde politihkalaš proseassaid dássálagaid militeara doaimmaid – eai gávdno ovttaskas militeara čovdosat Afganistanas .
Det trengs økt fokus på økonomisk utvikling , både fra Afghanistan og det internasjonale samfunnet .	Lea dárbu áŋgiruššat buoridit ekonomiija , sihke Afganistana ja riikkaidgaskasaš servodaga bealis .
Det er også viktig å se sikkerhetsutfordringene i en regional sammenheng der spesielt Pakistan , men også India spiller viktige roller .	Lea maid dehálaš árvvoštallat sihkkarvuođa hástalusaid guvllolaš oktavuođas mas Pakistanas erenoamážit , muhto maiddái Indias lea dadjamuš .
Dette fikk jeg grundig belyst i forbindelse med min reise til Pakistan og Afghanistan i desember .	Dát čilgejuvvui munnje hui dárkilit go ledjen mátkis juovlamánus Pakistanas ja Afganistanas .
NATO og afghanske myndigheter bekreftet på toppmøtet målsetningen om at afghanske sikkerhetsstyrker tar over sikkerhetsansvaret for hele Afghanistan innen utgangen av 2014 .	NATO ja Afganistana eiseválddit duođaštedje váldočoahkkimis Afganistana soahteveagaid ulbmiliid váldit sihkkarvuođaovddasvástádusa olles Afganistanas ovdal jagi 2014 .
Konseptet for overføring av sikkerhetsansvaret – såkalt transisjon – er fortsatt under utvikling , men målet er at afghanerne våren 2011 kan overta ansvaret i de første provinsene .	Jurddašeapmi mo sirdit sihkkarvuođa ovddasvástádusa – nu gohčoduvvon sirdin - galgá ain joatkkašuvvat , muhto ulbmil lea ahte afganistanlaččat giđđat 2011 álgigohtet badjelasaset váldit ovddasvástádusa muhtun guovlluin .
Afghanerne har allerede ansvaret for sikkerheten i Kabul .	Afganistanlaččat ovddasvástidit juo sihkkarvuođa Kabulas .
Transisjon er imidlertid ikke ensbetydende med tilbaketrekking av NATO-styrker .	Sirdin ii okto mearkkaš ahte NATO-soahteveahka geassáda .
NATO og afghanske myndigheter signerte på toppmøtet en erklæring om langsiktig sikkerhetssamarbeid også etter 2014 .	NATO ja afganistanlaš eiseválddit vuolláičálle váldočoahkkimis šiehtadusa joatkit guhkesáiggi sihkkarvuođaovttasbarggu maiddái maŋŋil jagi 2014 .
Etter hvert som afghanerne gjennomfører selvstendige operasjoner , vil NATO spille en mer tilbaketrukket og støttende rolle .	Dađi mielde go afganistanlaččat čađahit iešheanalaš operašuvnnaid , galgá NATO eanet duogábealde ja das galgá de eanet doarjun rolla .
Norge er langt framme i opptreningen av afghanske militære styrker i Faryab .	Norga lea buvttehan guhkás oahpahit Afganistana soahteveaga Faryabas:s .
Våre styrker har hatt fokus på kapasitetsbygging gjennom lengre tid .	Min soahteveahka áŋgiruššá ovddidit návccalašvuođaid guhkit áigái .
Det er besluttet at norsk militær innsats skal opprettholdes på samme nivå i 2011 , men med en innretning som styrker opplæringsperspektivet ytterligere .	Lea mearriduvvon ahte Norgga soahteveahka galgá joatkit doaimmaidis seammá dásis jagis 2011 , muhto doaibmabijuiguin mat buoridit oahpahussuorggi ain eanet .
Jeg vil gjerne også fremheve at norske soldater i Afghanistan har et særdeles godt omdømme både hos militære og sivile ledere jeg besøkte .	Áiggun maid rápmot norgalaš soalddáhiid Afganistanas ja militeara ja siviila jođiheaddjit geaid gallestallen rámidedje sin .
Jeg er stolt over måten våre soldater utfører sin tjeneste på .	Mun lean hui čeavlái dainna mo min soalddáhat doibmet doppe .
Oppdraget i Afghanistan er utfordrende - spesielt for Hæren .	Doaibma Afganistanas lea hástaleaddji – erenoamáš Hærenii .
Omstillingsprosessen som Forsvaret står midt oppe i forsterker dette .	Nuppástuhttin proseassa mii dál čađahuvvo Suodjalusas nanne dan .
Ny langtidsplan	Ođđa guhkesáiggiplána
Jeg har snakket om det sikkerhetspolitiske trusselbildet som omgir oss .	Lean ságastan sihkkarvuođa áitagiid birra min birasriikkaiguin .
Og jeg har pekt på at NATO fortsatt er hjørnesteinen for vår sikkerhet .	Lean maid čujuhan ahte NATO ain doaibmá geađgejuolgin min sihkkarvuhtii .
Med nytt strategisk konsept og ny kommandostruktur , står alliansen bedre rustet til å møte de nye utfordringene .	Ođđa strategalaš áigumušat ja ođđa kommandodoaimmat dahket lihttui álkibun čoavdit ođđa hástalusaid .
Grunnlaget for vår langtidsplanlegging bygger på vårt NATO-medlemskap .	Vuođđun guhkesáiggiplánabargui lea NATO-miellahttuvuohta .
Dette gir oss et godt utgangspunkt for videre tilpasning .	Dát lea midjiide buorre vuolggasadjin boahttevaš rievdadusaide .
Veien videre legges gjennom en ny langtidsplan , som regjeringen tar sikte på å legge fram for Stortinget våren 2012 .	Ovdáneapmi ovddasguvlui čađahuvvo guhkesáiggiplána vuođul , maid Ráđđehus áigu ovddidit Stuoradiggái jagi 2012 .
Vi følger opp beslutningen om å gå over til en modell med kontinuerlig langtidsplanlegging som bebudet i inneværende langtidsplan .	Mii čuovvolat mearrádusaid váldit atnui ođasmahtti guhkesáiggiplána nu go almmuhuvvui dálá guhkesáiggiplánas .
Dette Stortinget , vil som foregående Storting , få anledning til å diskutere rammene for Forsvarets videre utvikling .	Dálá Stuoradiggi , oažžu nugo ovddit Stuoradiggi , vejolašvuođaid divaštallat rámmaid Suodjalusa ovdáneapmái .
Jeg vil videreføre praksis med å presentere et overordnet perspektiv for Stortinget .	Áiggun viidáset fievrridit dan vieru ahte bajitdási perspektiivva ovddidit Stuoradiggái .
Politisk vedtatte langtidsplaner med tydelige mål er et viktig verktøy for å sikre langsiktighet og bredest mulig enighet om forsvarspolitikken .	Politihkalaš mearriduvvon guhkesáiggiplánat čielga ulbmiliiguin leat dehálaččat sihkarastit guhkesáiggidoaimmaid ja oažžut doarjaga suodjaluspolitihkkii .
De er også avgjørende for å kunne styre forsvarssektoren på effektivt og forsvarlig vis .	Dat lea maid mearrideaddjin stivremis suodjalussuorggi beaktilit ja dohkálaččat .
Men vi skal ikke tegne opp hele Forsvarets struktur fra grunnen av i hver langtidsplan .	Muhto mii eat galgga almmuhit olles Suodjalusa doaimmaid álggu rájes juohke guhkesáiggiplánas .
Forsvarssjefens rolle i langtidsplanleggingen	Suodjalushoavdda doaibma guhkesáiggiplánemis
Forsvarssjefens rolle er ikke endret i den nye planmodellen – han fremmer fortsatt sitt uavhengige , fagmilitære råd .	Suodjalushoavdda doaibma lea rievddatkeahttá ođđa plánamodeallas – son ovddida ain iežas sorjjasmeahttun suodjalusfágalaš neavvagiid .
Hans råd er sentralt i utarbeidelsen av den nye langtidsplanen .	Su rávvagat leat guovddážis ođđa guhkesáiggiplána barggus .
Jeg har nettopp sendt forsvarssjefen et rammeskriv om dette .	Mun lean aiddo sádden suodjalushovdii rámmačállosa dán birra .
Han vil i månedene som kommer lede prosessen som munner ut i et mer utførlig fagmilitært råd for den nye langtidsplanen .	Boahttevaš mánuid son jođiha proseassa man boađusin leat bienalaš suodjalusfágalaš rávvagat ođđa guhkesáiggiplána ektui .
Forsvarssjefens rolle som den fremste fagmilitære rådgiver ligger altså fast – jeg vil si hans rolle er vel så viktig som tidligere .	Suodjalushoavdda doaibma bajimus suodjalusfágalaš ráđđeaddin lea rievddakeahttá – háliidan cealkit ahte su doaibma lea ain deháleabbo go ovdal .
Fagmilitære råd har størst relevans og betydning når de utvikles i tett samspill med politikkutformingen .	Suodjalusfágalaš rávvagat leat mávssolaččat go daid geavaha ovttas politihkahábmemis .
Utarbeidelsen av en ny langtidsplan skal være en bred og inkluderende prosess .	Guhkesáiggiplána bargu galgá leat govda ja fátmmasteaddji proseassa .
Forsvarssjefen involverer egen organisasjon for å identifisere utfordringer og i å utrede løsninger .	Suodjalushoavda seaguha iežas organisašuvnna iskat hástalusaid ja guorahallat čovdosiid .
Fagorganisasjonene og forskningsmiljøene deltar i prosessen .	Fágaorganisašuvnnat ja dutkanbirrasat oasálastet proseassas .
Jeg ønsker et bredt grunnlag for de tilrådinger jeg skal legge frem for Stortinget våren neste år .	Mun háliidan vuđolaš duogášdieđuid rávvagiidda maid galggan ovddidit Stuoradiggái giđđat boahtte jagi .
I den kommende langtidsplanen er det noen temaer som allerede avtegner seg som sentrale :	Boahtte guhkesáiggiplánas leat temát mat dál orrot áigeguovdilat :
Hva betyr utviklingen i NATO og hos våre allierte for den videre moderniseringen av Forsvaret ?	Maid mearkkaša lihtolaččaide NATO ovddideapmi ja Suodjalusa ođasmahttin
Hvordan skal vi håndtere utfordringer både hjemme og ute best mulig ?	Mo galgat mii hálddašit hástalusaid ruovtturiikkas ja olgoriikkas buoremus lági mielde ?
I denne sammenheng bør landforsvaret behandles spesielt , slik at det kan fastlegges en klar og langsiktig innretning og ambisjon for landstyrkene i planen .	Dán oktavuođas berre gáddesuodjalus meannuduvvot erenoamážit , vai lea vejolaš plánas mearridit čielga ja guhkesáiggi áigumušaid gáddesuodjalussii
Nye kampfly og Luftforsvarets basestruktur	Ođđa soahtegirdit ja Áibmosuodjalussii vuođđostruktuvra
La meg si litt mer om utviklingen av våre kapasiteter i lys av en ny langtidsplan .	Áiggošin vel eanet cealkit ovdáneaddji doaimmaid birra guhkesáiggiplánas .
God etterretning	Buorre čiegusvákšun
Vi må alltid ha et godt oppdatert situasjonsbilde .	Mis galget álo leat ođđaseamos dieđut .
Forsvaret , ikke minst Etterretningstjenesten bidrar med informasjon som gir oss et løpende og godt situasjonsbilde for våre nordområder , så vel som for de områder der vi deltar i utenlandsoperasjoner .	Mii áigut ain nannet čiegusvákšundoaimmaid ja vuoruhat dán boahttevuođas . Suodjalus , ja áinnas Čiegusvákšun almmuha dieđuid dađistaga ja addá buori gova davviguovlluin , maiddái olgoriikkaguovlluin gos oasálastit .
Det gir oss innsikt og forutsigbarhet om utviklingen .	Dát addá midjiide áddejumi ja vuorddehahttivuođa dákkár doaimmaide .
I tillegg gir det sterk tilknytning til våre viktigste allierte .	Dasa lassin mielddisbuktá čavgadis čanastagaid iežamet deháleamos lihtolaččaide .
Dette saksområdet har stor offentlig interesse .	Almmolaš beroštupmi lea stuoris dán suorggis .
Denne vil komme i løpet av året .	Dát ilbmá dán jagi mielde .
Luftforsvaret – nye kampfly og basestruktur	Áibmosuodjalus – ođđa soahtegirdit ja váldodoaimmahus
I Luftforsvaret dekker nye transportfly behovet for strategisk løftekapasitet og nye maritime helikoptre er rett rundt hjørnet .	Áibmosuodjalusa ođđa soahtegirdit gokčet strategalaš doaimmaid dárbbuid , ja ođđa maritiibma helikopterat leat boađi boađi .
Kjære forsamling – anskaffelsen av de nye kampflyene vil pågå det neste tiåret .	Ráhkis guldaleaddjit – ođđa soahtegirdiid háhkandoaibma bistá boahtte logi jagi .
Det er den største enkeltanskaffelsen i vår historie .	Dat lea stuorimus oktagaslaš soahtegirdiid háhkan min historjjás .
Ingen må la seg overraske over at det fra tid til annen kommer endringer og justeringer .	Oktage ii galgga hirpmástuvvat jos duollet dállet šaddet rievdadusat ja heiveheamit .
Men la oss ikke miste fokuset over noen måneders forsinkelser eller justerte ordrebøker : Vi trenger et modernisert kampflyvåpen .	Ja eatge galgga hirpmástuvvat jos áššit maŋiduvvojit dahje jos šaddat diŋgongirjjiid rievdadit : Mii dárbbašat ođđaáigásaš soahtegirdiid .
F- 16 vil bli faset ut i løpet av noen år .	F- 16 girdit heaittihuvvojit moatti jagi siste .
Norge kan ikke tilby neste generasjon et forsvar uten kampfly .	Norga ii sáhte fállat boahtte buolvvaide suodjalusa soahtegirdiid haga .
Kampflyene og Luftforsvarets basestruktur kommer til å stå svært sentralt i den nye langtidsplanen – ja , det kommer til å bli den viktigste struktursaken som Stortinget inviteres til å ta stilling til når planen fremlegges .	Soahtegirdit ja Áibmosuodjalusa váldodoaimmahus leat guovddážis ođđa guhkesáiggiplánas – na , dat šaddá deháleamos doaibma masa Stuoradiggi bovdejuvvo mearrideaddjin go plána ovddiduvvo . Ráđđehus ii leat meannudan báikki soahtegirdiide .
Siden høsten 2009 har Forsvarsdepartementet utredet de ulike alternativer som vurderes ; nemlig Bodø , Evenes og Ørland og kombinasjoner av disse .	Jagi 2009 čavčča rájes lea Suodjalusdepartemeanta čielggadan iešguđetlágan molssaeavttuid ; namalassii Bådådjo , Evenášši ja Ørland ja lotnolasvuođaid dáid báikkiid gaskka .
Vi kan ikke se kampflyene isolert fra resten av Luftforsvarets basestruktur .	Mii eat sáhte sirret soahtegirdiid eret Áibmosuodjalusa váldodoaimmas .
Luftforsvaret er i dag lokalisert på åtte fly- og luftforsvarsstasjoner .	Áibmosuodjalusas leat dál gávcci girdi- ja áibmosuodjalusstašuvnna .
I tillegg har Luftforsvaret to skoler og tre helikopterdetasjementer .	Dasa lassin lea Áibmosuodjalusas guokte skuvlla ja golbma helikopterdoaimmahusa .
Totalt altså 13 steder med styrkeproduksjon eller operativ virksomhet .	Oktiibuot 13 báikki militeara doaimmaiguin .
Dette er først og fremst et resultat av historisk arv og reflekterer ikke Luftforsvarets behov i dag .	Vuosttažettiin lea dát historjjálaš árbbi boađus ja ii govvit Áibmosudjalusa dálá dárbbuid .
Basestrukturen er dessuten uforholdsmessig dyr i drift .	Vel oktii čujuhan dán sártni historjjálaš álgui .
Nok en gang vil jeg vise til den historiske innledningen til dette foredraget .	Muhtimin lea dárbu bidjat návccaid dahkat čielga mearrádusaid amas darvánit vássánáigái .
Luftforsvarets basestruktur er overmoden for reform .	Áigi lea láddan Áibmosuodjalusa váldodoaimmahusa nuppástuhttit .
Innføringen av nye kampfly er et naturlig utgangspunkt for å gjennomgå og modernisere hele Luftforsvarets basestruktur .	Lunddolaš vuolggasadjin lea ođđa soahtegirdiid oastimat ja guorahallat ja ođasmahttit olles Áibmosuodjalusa .
Landforsvaret	Gáddesuodjalus
Et annet viktig tema for den kommende langtidsplanen er Hærens fremtidige struktur og innretting .	Eará dehálaš temá ođđa guhkesáiggiplánas lea soahteveaga boahtteáiggi doaimmat ja ráhkadusat .
I snart ti år har vi bidratt til en komplisert og vanskelig operasjon i Afghanistan .	Farga logi jagi leat mii veahkehan moalkás ja váttis operašuvnnaid Afganistanas .
Det er Hæren som har båret de største byrdene .	Lea soahteveahka mii lea guoddán daid losimus nođiid .
Utfordringen ligger særlig i å produsere styrker som tilfredsstiller kravene til kollektivt forsvar , samtidig som de er relevante og tilgjengelige for flernasjonal krisehåndtering .	Hástalussan šaddá oažžut áigái soahteveaga mii duhtada oktasaš suodjalusa gáibádusaid , mii seammás lea áigeguovdil ja sáhttá hálddašit riikkaidgaskasaš heahtediliid .
Denne doble målsettingen er krevende .	Dákkár guovttegeardásaš ulbmil lea gáibideaddji .
Men det er nødvendig å klare begge deler , både av kompetansehensyn og for å opprettholde landmaktens relevans .	Muhto lea dárbu hálddašit goappaš beliid , sihke gealbooktavuođas ja doalahan dihtii gáddesuodjalusa mearkkašumi .
Utlandsinnsatsen må avveies mot de nasjonale behov .	Áŋgiruššamiid olgoriikkas ferte vihkkedallat našuvnnalaš dárbbuid ektui .
Ved oppdrag av lengre varighet må innsatsen legges på et nivå og ha en innretning som ikke fører til forvitring av styrkestrukturen som igjen gir nedsatt evne til styrkeproduksjon .	Jos veahkki dárbbašuvvo guhkit áigái , de dat ferte leat dan dásis ahte ii geahnohuhte soahteveaga mii fas váikkuha soahteveaga doaibmannávccaide .
Alle relevante deler av Forsvaret må nyttes , spesielt i oppdrag innen flernasjonal krisehåndtering som medfører kontinuerlig tilstedeværelse over lang tid .	Buot beliid Suodjalusas ferte geavahit , erenoamáš riikkaidgaskasaš heahtedilis mii gáibida guhkit áiggi bistevaš oassálastima .
Å bidra til stabilisering av en region som kan skape betydelig internasjonal uro og krig .	- Veahkehit dássedit guovlluid mat sáhttet dagahit stuora internašunála ráfehisvuođaid ja sođiid .
Å bekjempe terrorisme .	- Terrorismma vuosttildit .
Å stille opp når FN og NATO trenger oss .	- Veahkehit go ON ja NATO min dárbbašit .
Framover gjelder det å sikre en høyere øvingsaktivitet og at vi har en mest mulig effektiv struktur .	Dás ovddasguvlui ferte sihkkarastit buoret hárjehallamiid ja nu buriid beavttálmahttindoaimmaid go vejolaš .
Sjøforsvaret	Mearrasuodjalus
Vårt havområde er fem ganger større enn landterritoriet .	Min mearraguovlu lea viđa gearddi stuorit go eanaguovlu .
Derfor ønsker jeg et sterkt sjøforsvar .	Danne háliidan nanu mearrasuodjalusa .
Det har vi .	Ja dat lea mis .
I 2011 vil Norge faktisk ha en av Europas mest moderne mariner .	Jagi 2011 lea Norggas Eurohpá ođđaseamos mariidna .
Sjøforsvaret har evne til å løse oppdrag i Barentshavet så vel som i Aden-bukten .	Mearrasuodjalusa nubbi stuora hástalus guoská čáhcevuolefatnasiid investeremiidda .
Her skal vi foreta grundige avveininger og gjøre de utredninger som kreves og trekke riktige konklusjoner i tide .	Dán oktavuođas áigut mii gáibádusaid ektui vuđolaččat guorahallat ja čielggadit ja áiggemuni dahkat rivttes mearrádusaid .
Den nye langtidsplanen må ha fokus på hvordan vi best kan videreføre våre ambisjoner om å drifte sjøforsvarets struktur på en god måte .	Ođđa guhkesáiggiplána galgá deattuhit mo mii buoremus lági mielde sáhttit joatkit iežamet áigumušaid jođihit nu buori mearrasuodjalusa go vejolaš .
Sivilt-militært samarbeid	Siviila-militeara ovttasbargu
Det nye trusselbildet vi står overfor knyttet til dataangrep og terror , krever også et helt nytt fokus på sivilt-militært samarbeid .	Dán áiggi ođđa áitagat nugo dihtorfalleheamit ja terror , gáibidit maid áibbas ođđa siviila-militeara ovttasbargoáŋgiruššama .
Vårt moderne samfunn er sårbart .	Min ođđaáigásaš servodat lea hui rašši .
Det gjelder også i betydelig grad vår militære evne .	Dát guoská maiddái iežamet soahteveaga doaibmannávccaide .
Det er derfor viktigere nå enn før å se de sivile og militære virkemidlene i sammenheng .	Danne lea deháleabbo go goassige ovdal ovttastahttit siviila ja militeara gaskaomiid .
Vi må sikre oss at vi har samarbeidsordninger mellom militær og sivil sektor som fungerer effektivt .	Mii fertet sihkkarastit ahte mis gávdnojit doaibmi ovttasbargovuogit militeara ja siviila surggiid gaskka .
En gjennomgang av disse ordningene har nylig avdekket behov som vi nå ser nærmere på .	Guorahallamis mii aiddo lea dahkkojuvvon bohte ovdan dárbbut maid mii dál árvvoštallat .
Veteranene	Veteránat
Før jeg avslutter vil jeg si noen ord om siste ukes store mediedebatt .	Ovdal go loahpahan , de áiggun moadde sáni dadjat maŋimuš vahkuid mediabeaggimiid birra .
Det er ingenting som ligger meg mer på hjertet enn at våre soldater skal få den støtten og anerkjennelsen de fortjener .	Ii mihkkige leat mu váimmu lagat go ahte min soalddáhat galget oažžut dan doarjaga ja dohkkeheami maid sii ánssášit .
De må oppleve at de blir tatt vare på før , under og etter at de har vært i tjeneste .	Sii galget beassat vásihit ahte mii váldit vára sis , ovdal , suodjalusas , ja maŋŋil go suodjalusas leat geargan .
Derfor har denne regjeringen tatt tak i veteranpolitikken på en helt annen måte enn før .	Danne lea dát ráđđehus meannudan veteránaid dili áibbas eará láhkai go ovdal .
Vi har tatt et sjumilssteg siden 2005 !	Jagi 2005 rájes leat lávkestan čiežamiilla !
Og det er ikke så merkelig .	Medias beaggá eanaš garvinsuttut .
Når vi retter lyskasteren mot et felt som lenge lå i skyggen , så kommer tidligere tiders forsømmelser fram .	Go mii garrasit čuvget áššiid mat guhká leamaš seavdnjadasas , de ihtet bajás ovddeš áiggi goarideamit .
Vi er i gang med å gjøre noe med dem .	Mii leat bargamin dáid áššiiguin .
Og jeg gir meg ikke før alle instanser og etater har den kunnskapen de trenger for å ivareta soldatenes behov og rettigheter .	Ja in atte vuollái ovdal go buot ásahusat ja suorggit leat ožžon dárbbašlaš dieđuid áimmahuššat soalddáhiid dárbbuid ja vuoigatvuođaid .
Det gjelder Forsvaret , det sivile helsevesen , NAV . , Statens pensjonskasse , kommunene og fastlegene .	Dát guoská Suodjalussii , siviila dearvvašvuođabálvalussii , NAVii , Stáhta penšuvdnakássii , gielddaide ja fástadoaktáriidda .
Selv om Forsvaret har en viktig rolle som arbeidsgiver , er det et samfunnsansvar å sørge for at soldater som har blitt skadet i tjenesten får hjelp , behandling og erstatning .	Vaikko vel Suodjalus lea dehálaš bargoaddi , de almmatge lea servodaga ovddasvástádus fuolahit ahte roasmmuhuvvon soalddáhat soađi geažil ožžot veahki , divššu ja buhtadusa .
Avslutningsvis vil jeg gjøre det klart at jeg erkjenner at det finnes personer der ute som ikke føler seg ivaretatt på en tilfredsstillende måte .	Loahpas galgá čielggas ahte mun dovddastan ahte gávdnojit olbmot geat dovdet ahte sii eai leat ožžon dan veahki maid dárbbašit .
Jeg møter personell som har hatt det vanskelig , men som likevel har vært fornøyd med oppfølgingen Forsvaret og samfunnet ellers har gitt .	Mun deaivvadan bargiiguin geainna leat leamaš váttis dilli , muhto almmatge leat duhtavaččat dainna vehkiin maid Suodjalus ja muđui servodat lea addán .
Når det er sagt er jeg helt klar på at hver og en som opplever at samfunnet svikter er en for mye .	Go dán lean dadjan , de dieđán bures ahte go okta vásiha beahttima servodaga bealis de lea okta menddo olu .
Selv om mye er gjort , er det fortsatt mye som står igjen .	Jos vel olu lea dahkkon , de lea ain olu barggakeahttá .
Mange er utålmodige og det forstår jeg godt .	Olusat leat gierdameahttumat ja ádden dan bures .
Jeg er også utålmodig .	Mun lean maid gierdameahttun .
Vi er mange som må jobbe sammen for å få dette til .	Mii leat máŋggas geat galgat ovttasbargat vai lihkostuvvat .
Men på veien er det viktig å se på hva vi oppnår – ikke bare på hva som gjenstår .	Muhto de lea dehálaš fuomášit áššiid mat ollašuvvet – ii dušše váilivuođaid .
La meg til slutt oppsummere .	Loahppa Ferten čoahkkáigeassit .
Som for 20 år siden , er vi i dag vitne til grunnleggende endringer i det internasjonale sikkerhetspolitiske bildet .	Nu go 20 jagi dás ovdal , de vásihat vuđolaš nuppástuhttimiid internašunála sihkkarvuođa áššiin .
NATOs nye strategiske konsept reflekter disse endringene og våre posisjoner fikk bredt gjennomslag på toppmøtet .	NATO ođđa strategalaš áigumušat govvejit dáid rievdadusaid maid váldočoahkkin doarjjui vuđolaččat .
Beslutningene om reform gir oss muligheten til å få en tettere sammenbinding mellom det norske forsvaret og NATOs militære strukturer .	Ođastusa mearrádusat addet vejolašvuođa nannet ovttasbarggu gaskal Norgga suodjalusa ja NATO militeara doaimmaid .
Og finanskrisen gir , sammen med andre utviklingstrekk , mulighet for en tettere kobling mellom vårt forsvar og våre nord-europeiske allierte og nordiske partnere .	Finánsaroassu váikkuha , ja ovdáneapmi muđui , ahte iežamet suodjalus ja davvi-eurohpálaš lihtolaččat ja davviriikkat ožžot vejolašvuođaid bargat lahkalagaid .
Disse mulighetene skal vi utnytte fullt ut .	Dákkár vejolašvuođaid galgat ollásit geavahit .
Våre nærområder vil få økt strategisk betydning i tiden fremover .	Strategalaš mearkkašupmi min lagašguovlluide lassána dás duohko .
Ambisjonen er at vårt alliansebaserte innsatsforsvar skal ha en forebyggende funksjon i våre nærområder , og samtidig være et viktig bidrag til internasjonal krisehåndtering .	Áigumuš lea ahte iežamet lihttovuođđuduvvon árjasuodjalus galgá eastadeaddji iežamet lagašguovlluin , ja seammás dehálaš veahkkin hálddašit internašunála heahtediliid .
Vi må derfor fortsette å forandre for å være relevante .	Danne joatkit nuppástuhttit .
Det krever politisk vilje , og det krever evne til endring i etaten .	Dát gáibida politihkalaš dáhtu ja ásahusas nuppástuhttinnávccaid .
Jeg vet også at endring er krevende både for Forsvaret og for folk flest , men det er evne til endring som sikrer oss trygghet .	Dieđán maid ahte rievdadusat leat gáibideaddji sihke Suodjalussii ja olbmuide muđui , muhto nuppástuhttinnávccat oaččuhit áigái dorvvolašvuođa .
Vi skal imidlertid tilpasse oss med større ro enn tidligere , - i trygghet om at en del grunnleggende rammer alt er lagt .	Mii galgat buoret áiggi go ovdal geavahit nuppástuhttimiidda - dainna oadjebasvuođain ahte vuđolaš rámmat leat juo sajis .
Vi trenger en forsvarsdebatt som gjør at vi har befolkningens forståelse og anerkjennelse av behovene for endring .	Mii dárbbašat divaštallamiid suodjalusa birra vai álbmot ádde ja dohkkeha nuppástuhttindárbbuid .
Første bud for å få til det er økt vekt på åpenhet og en god diskusjon om Forsvarets utvikling .	Vuosttas bahkun ollašuhttimis lea rabasvuođa deattuhit ja bures divaštallat Suodjalusa ovddidan doaimmaid .
Vi må forandre på en måte som tar vare på menneskene i organisasjonen .	Mii galgat nuppástuhttit dainna lágiin ahte vára váldit olbmuid organisašuvnnas .
Et godt samarbeid med organisasjonene er sentralt for å sikre et vitalt og sterkt forsvar også i årene som kommer .	Buorre ovttasbargu organisašuvnnaiguin lea guovddážis sihkkarastimis virkos ja gievrras suodjalusa maiddái boahttevaš jagiid .
Forenkling i søknad om momskompensasjon for 2012	Jagi 2012 lassiárvovearu buhtadusa ohcan álkiduvvo
Kulturdepartementet iverksetter to tiltak for å gjøre det enklere for organisasjonene å søke om momskompensasjon i 2012. - I Soria Moria II skriver regjeringen at vi vil forenkle og avbyråkratisere samhandlingen mellom det offentlige og frivillig sektor .	Kulturdepartemeanta vuolggaha dál guokte doaibmabiju álkidit organisašuvnnaid lassiárvovearu buhtadusa ohcamiid jahkái 2012 . - Ráđđehus cealká Soria Moria II- julggáštusas ahte sii háliidit ovttasdoaibmama álkkásmahttit ja dahkat dan njuovžileabbu almmolaš ja eaktodáhtolaš suorggi gaskka .
Det er nettopp det vi gjør med disse endringene , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Dat lea ge justa maid mii dahkat dáid nuppástuhttimiiguin , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
For det første settes søknadsfristen for 2012 til 1. september slik at organisasjonene får én frist å forholde seg til .	Vuosttažettiin lea mearriduvvon ohcanáigemearri čakčamánnui 1. beaivái vai organisašuvnnain lea dihto áigemearri maid fertejit čuovvut .
I dag er det en frist for innsendelse av søknad 15. august og en frist 1. september for innsendelse av revisorrapport .	Dál lea áigemearri sáddet ohcamušaid borgemánu 15. beaivi ja áigemearri sáddet revišuvdna raportta lea čakčamánu 1. beaivi .
For det andre åpnes det for bruk av kommunerevisor i de tilfellene der forskriften stiller krav til bruk av godkjent revisor .	Nubbi lea ahte dál rahppojuvvo vejolašvuohta geavahit gieldarevisora daid oktavuođain láhkaásahus gáibida geavahit dohkkehuvvon revisora .
Tidligere har det ikke vært anledning for organisasjonene til å benytte kommunerevisor .	Organisašuvnnat eai leat ovdal beassan geavahit gieldarevisora .
De organisasjonene som benytter kommunerevisor trenger ikke å knytte til seg en ny revisor , statsautorisert eller registrert .	Organisašuvnnat geat geavahit gieldarevisora eai dárbbaš de ođđa revisora , stáhtaautoriserejuvvon dahje registrerejuvvon .
Nr. : 70/2012	Nr. : 70/2012
Foreslår å styrke havbrukstilsynet	Árvala nannet mearradoallobearráigeahču
Regjeringen foreslår å øke Fiskeridirektoratets bevilgning med 10 millioner kroner for å styrke havbrukstilsynet .	Ráđđehus árvala lasihit juolludeami Guolástusdirektoráhttii sullii 10 miljovnna ruvnnuin áhpedoallobearráigeahču nannema dihte .
Det betyr at miljøperspektivet i havbruksnæringa styrkes .	Dat mearkkaša ahte birasbeali áhpedoalloealáhusas nannejuvvo .
Fiskeridirektoratets tilsynsaktivitet skal styrkes , særlig på områdene biomassekontroll og rømming .	Guolástusdirektoráhta bearráigeahččandoaibma galgá nannejuvvot , earenoamážiid biohivvodaga dárkkisteami ja gárgideami oktavuođas .
Bevilgningen skal brukes til å bedre kontrollen med biomasse i anleggene for å sikre at begrensningene som er gitt i tillatelsene knyttet til produksjon og miljø ikke overskrides .	Juolludeapmi galgá adnot dasa ahte buoridit biohivvodaga dárkkisteami rusttegiin vai sihkkarastet ahte gáržžideamit mat leat mearriduvvon ja gullet buvttadeapmái ja birrasii eai rihkkojuvvo .
En viktig del av styrkingen er også å videreutvikle elektroniske system for datainnsamling .	Dehálaš oassin dán nannemis lea maiddái viidáset ovdánahttit elektrovnnalaš vuogádaga dieđuid čohkkema várás .
– Miljømessig bærekraft er en forutsetning for langsiktig vekst i havbruksnæringen , sier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	– Biraslaš ceavzilvuohta lea eaktun jus galgat olahit guhkitáiggi ahtanuššama áhpedoalloealáhusas , dadjá guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen .
Fiskeridirektoratet skal også styrke innsatsen når det gjelder tilsyn med anlegg for å forebygge rømming .	Guolástusdirektoráhtta galgá maiddái bidjat eanet návccaid gozohit rusttegiid vai eastadit gárggiideami .
Dette gjelder både anleggstekniske og driftstekniske risikofaktorer .	Dát guoská sihke rusttetteknihkalaš ja doaibmateknihkalaš riskabeliide .
Satsingen følger opp Riksrevisjonens forvaltningsrevisjon av havbruksforvaltningen .	Áŋgiruššan mearkkaša ahte Riikkadárkkástusa hálddašandárkkástus áhpedoalloealáhusas čuovvoluvvo .
Nr. : 93/10	Nr. : 93/10
Foreslår et mer uavhengig Medietilsyn	Evttoha eambbo sorjjasmeahttun Mediabearráigeahču
Regjeringen fremmer i dag et lovforslag for Stortinget som vil gi Medietilsynet økt uavhengighet fra Kulturdepartementet .	Ráđđehus ovddida odne árvalusa Stuorradiggái mii addá Mediabearráigehččui eambbo sorjjasmeahttunvuođa Kulturdepartemeanttas .
Som ledd i forslaget opprettes en egen nemnd som skal avgjøre klager på kringkastingsområdet .	Evttohusa oassin ásahuvvo sierra nammagoddi mii galgá mearridit váidalusaid mat čájehit duhtameahttunvuođa Kringkastingráđđái .
- En av medienes viktigste oppgave er å overvåke den offentlige maktutøvelsen .	- Mediaid okta deháleamos doaibmamušain lea gozihit mo almmolaš eiseválddit geavahit fámu .
Derfor er det viktig at tilsynet med mediene sikres stor grad av uavhengighet fra politiske myndigheter .	Danne lea dehálaš ahte bearráigehččui sihkkarastojuvvo stuorra sorjjasmeahttunvuohta politihkalaš eiseválddiin .
Både prinsipielle og forvaltningsmessige hensyn taler for dette forslaget , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Sihke prinsihpalaš ja hálddahuslaš deastagat orrot doarjumin dán evttohusa , cealká kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Lovforslaget innebærer at :	Láhkaevttohus mielddisbuktá ahte :
Kulturdepartementet ikke lenger skal behandle klager over Medietilsynets vedtak etter kringkastingsloven ( med unntak for tilsyn med riksdekkende konsesjoner ) .	Kulturdepartemeanta ii galgga šat meannudit duhtameahttunvuođa váidagiid Mediabearráigeahču mearrádusaide áibmomedialága vuođul ( muhto dat ii guoskka riikkaviidosaš konsešuvnnaid bearráigehččui ) .
Klager skal behandles av en uavhengig klagenemnd .	Sorjjasmeahttun váiddanammagoddi galgá meannudit váidalusaid .
Departementets kan ikke lenger instruere Medietilsynet i enkeltsaker eller omgjøre vedtak .	Departemeanta ii beasa šat stivret Mediabearráigeahču bođuáššiin dahje rievdadit mearrádusaid .
For å sikre legitim demokratisk kontroll med tilsynsmyndigheten , skal Kongen i statsråd kunne omgjøre tilsynets eller klagenemndas vedtak i saker av prinsipiell eller stor samfunnsmessig betydning .	Sihkkarastin dihtii ahte bearráigeahččoeiseváldi gozihuvvo leagitiibma láhkai , galgá Gonagas stáhtaráđis sáhttit nuppástuhttit bearráigeahču dahje váiddanammagotti mearrádusaid prinsihpalaš áššiin dahje áššiin mat leat hui dehálaččat servodahkii .
Kulturdepartementet eier NRK og avgjør klager som kan involvere NRK .	Kulturdepartemeanta eaiggáduššá NRKa ja mearrida váiddaáššiid mat sáhttet guoskat NRKii .
Behandling av slike saker i en egen klagenemnd vil gi klagebehandlingen økt legitimitet .	Go dákkár áššit meannuduvvojit váiddanammagottis , de addá dat váiddameannudeapmái stuorát legitimitehta .
Dersom forslaget vedtas , vil det innebære en bedre arbeidsdeling mellom departement og tilsyn .	Jus evttohus mearriduvvo , de šaddá bargu juogaduvvot buorebut departementii ja bearráigehččui .
Det var bred oppslutning om forslagene i høringen .	Evttohusat dorjojuvvojedje viidát gulaskuddamis .
Nr. : 22/2012	Nr. : 22/2012
Foreslår tiltak mot skattesubsidiering av petroleumsutvinning i utlandet	Árvala doaimmaid olgoriikka petrovlaháhkama vearrosubsidierema vuostá
Finansdepartementet sender på høring et forslag om å oppheve skatteplikten for inntekter og avskjære fradragsretten for kostnader og tap knyttet til utvinning av petroleum i utlandet .	Finánsadepartemeanta sádde gulaskuddamii árvalusa , man mielde olgoriikka petrovlaháhkamii guoskevaš boađuid vearrogeatnegasvuohta heaittihuvvošii ja dasa guoskevaš goluid ja táhpaid geasusvuoigatvuohta ráddjejuvvošii .
Finansdepartementet sender på høring et forslag om å frita fra skatteplikt inntekt ved utvinning av petroleum i utlandet .	Finánsadepartemeanta sádde gulaskuddamii árvalusa , man mielde petrovlaháhkama olgoriikka boađut eai livčče šat vearrogeatnegasat .
Dermed vil det heller ikke være fradragsrett for kostnader og tap som pådras i tilknytning til slik inntekt .	Dalle jávkkašii maiddái dakkár boađuid háhkamis čoggon goluid ja táhpa geasusvuoigatvuohta .
Bakgrunnen for forslaget er å hindre at Norge gjennom skattesystemet subsidierer petroleumsutvinningsaktivitet i utlandet .	Árvalusain áiggošedje hehttet , ahte Norgga vearrovuogádagain subsidierejit olgoriikka petrovlaháhkandoaimmaid .
Med dagens regler vil norske oljeselskap ( som har norsk landbasert inntekt ) kunne få fradrag for store deler av kostnadene og tapene ved utenlandsaktiviteten i sin norske landbaserte inntekt .	Dálá njuolggadusat mielddisbuktet , ahte norgga oljofitnodagat ( main leat boađut norgga nannámis ) sáhttet bidjat olgoriikkadoaimmaid goluid ja táhpaid geasusin iežaset norgga nannándoaimmaid boađuid vuostá .
Dette skjer uten at Norge kan regne med å få fremtidige skatteinntekter fra utenlandsaktiviteten .	Nu lea vaikko Norga ii sáhtege oažžut vearroboađuid olgoriikkadoaimmain .
Dette er prinsipielt uheldig og det vil på litt lengre sikt få store økonomiske konsekvenser dersom dagens regler ikke endres .	Dat lea prinsihpalaččat unohas ja mielddisbuktá guhkes áigodagas stuorra ruđalaš váikkuhusaid , jos dálá njuolggadusat eai rievdaduvvo .
Det legges opp til at den foreslåtte regelendringen gis virkning fra og med inntektsåret 2013 .	Áigumuš lea ovddidit ášši nu , ahte árvaluvvon njuolggadusrievdadus boađášii fápmui boahtojagi 2013 rájes .
Underskudd ved petroleumsutvinningsvirksomhet i utlandet oppstått i 2011 og tidligere skal kunne fremføres til fradrag i senere år .	Vuolláibáhcaga , mii olgoriikka petrovlaháhkandoaimmain lea čoagganan 2011 ja árat , galgá sáhttit ovddidit geasusin maŋit jagiid .
Underskudd oppstått i inntektsåret 2012 skal ikke kunne fremføres .	2012 čoagganan vuolláibáhcaga ii galgga sáhttit ovddidit vuolláibázan .
Dette gjelder likevel ikke den delen av underskuddet som skyldes tap ved realisasjon av formuesgoder før 15. juni 2012 .	Dat ii dattetge guoskka vuolláibáhcaga oassái , mii lea šaddan opmodaga vuovdimis ovdal geassemánu 15. b. 2012 .
Det foreslås videre at det ikke skal kunne kreves fradrag for konsernbidrag for å dekke opp slikt underskudd som skattyter ikke kan framføre til fradrag i senere år .	Árvaluvvo dasto maiddái , ahte ii galgga sáhttit gáibidit gessosa konseardnadoarjagis , vai dan láhkai govččašii vuolláibáhcaga , maid vearromáksi ii sáhte ovddidit geasusin maŋit jagiid .
Les høringsnotatet her	Loga gulaskuddannotáhta dás
Fristen for å komme med høringsuttalelser er 22. august 2012 .	Gulaskuddancealkámušaid váldet vuostá borgemánu 22. beaivvi 2012 rádjai .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 .
Forfall og fornorsking	Goarráneapmi ja dáruiduhttin Fálesnuoris
Glimt fra Kvalsunds skolehistorie 1800–2007 samla av Svein Lund	Bihtát Fálesnuori skuvlahistorjjás 1800–2007 , maid Svein Lund lea čohkken
I forrige artikkel skriver Unni Nilsen om skoleforholda i Kvalsund på 1700-tallet at skoletilbudet da var ganske bra , men at det var i forfall ved århundreskiftet .	Ovddit artihkkalis čállá Unni Nilsen Fálesnuori skuvladili birra 1700-logus ahte lei oalle buorre skuvlafálaldat dalle , muhto ahte jahkečuohtemolsumis lei skuvla buorremuddui goarránan .
I denne artikkelen følger vi utviklinga fra begynnelsen av 1800-tallet , da Kvalsundområdet ennå var en del av Hammerfest landsogn .	Dán artihkkalis mii čuovvut ovdáneami 1800-logu álggu rájes , dalle go Fálesnuorreguovlu ain lei oassin Hámmárfeastta suohkanis .
Fra dette blei så Kvalsund skilt ut som egen kommune i 1869 .	Das fas earuhuvvui Fálesnuorri sierra suohkanin 1869:s .
Sett fra fornorskingsforkjempernes side er Kvalsund en av deres største suksesser .	Dáruiduhttima bealušteddjiid dáfus gullá Fálesnuorri sin stuorimus vuoittuide .
I 1800 var samisk det helt dominerende språket i nåværende Kvalsund kommune .	1800:s sámástedje measta buohkat dálá Fálesnuori suohkanis .
To hundreår seinere er det knapt noen under 50 år i kommunen som har samisk som morsmål .	Guokte čuohtejagi maŋŋil ii suohkanis leat báljo ovttasge vuollil 50-jahkásaččas sámegiella eatnigiellan .
Skoleåret 2006/07 hadde ingen elever her samisk som fag .	Ii ovttage oahppis lean sámegiella fágan ge skuvlajagis 2006–07 .
Hvordan har dette vært mulig ?	Mo dát rievdadus lea leamaš vejolaš ?
Forfall på 1800-tallet	Goarráneapmi 1800-logus
I flere år på 1820- og 30-tallet var det ingen lærer i hele Hammerfest landsogn , verken for samer eller nordmenn .	Máŋga jagi 1820- ja 30-loguin ii lean oba oahpaheaddji ge olles Hámmárfeastta suohkanis olggobealde gávpoga , ii sámiide iige dážaide .
I 1850 var det tre omgangsskolelærere , men gjennomsnittlig fikk hvert barn under tre ukers skolegang , langt under skolelovens minimum som da var to måneder .	1850:s ledje golbma johttiskuvlaoahpaheaddji , muhto gaskamearálaččat ožžo mánát unnit go golbma vahku skuvlla , mealgat uhcit go maid skuvlalága unnimusgáibádus lei , mii dan áigge lei guokte mánu .
På 1860-tallet blei det bygd flere skolehus , men fortsatt måtte mange ta til takke med omgangsskole .	1860-logus huksejuvvojedje moadde skuvlavistti , muhto ain fertejedje máŋgasat birget johttiskuvllain .
På 1880-tallet skjedde undervisninga i Kokelv i en fellesgamme , der husdyra var innerst , folk bodde i midten og skolen blei holdt ute i døra .	1880-logus lei oahpahus Jáhkovuonas oktasašgoađis , gos šibihat ledje siskkimusas , olbmot orro gasku ja skuvla lei feaskáris .
Selv om det utover 1800-tallet kom både nordmenn og kvener til Kvalsund , var samisk fortsatt det språket som flest snakka .	Vaikko 1800-logus bohte sihke dážat ja kveanat Fálesnuorrái , de hupme eatnasat ain sámegiela .
I 1886 var det i kommunen tre samiske skolekretser og én norsk / samisk krets , samt omgangsskole for samiske barn .	1886:s ledje Fálesnuori suohkanis golbma sámi biirre ja okta dáru / sámi biire ja dasa lassin johttiskuvla sámi mánáid várás .
Først ved folketellinga i 1930 var det såvidt flere norsktalende enn samisktalende .	Easka 1930 olmmošlohkamis ledje dárogielagat veahá eanet go sámegielagat .
I hvilken grad beherska så de samisktalende norsk ?	Man muddui de máhtte sámegielagat dárogiela ?
Omkring dette er det sterkt motstridende påstander .	Dán ášši hárrái leat hui vuostálas čuoččuhusat .
Prest C. Aars hevda i 1849 at sjøsamene i prestegjeldet kunne så mye norsk at samisk i opplæringa var unødvendig .	Suohkanbáhppa C. Aars čuoččuhii 1849:s ahte su báhppagielddas máhtte mearrasámit nu bures dárogiela ahte sámegiella lei dárbbašmeahttun oahpahusas .
Seminarlærer A. J. Lasson fortalte derimot året etter at av 20 samer på konfirmasjonsskolen var det 18 som ikke forsto norsk , mens 2 forsto litt .	Semináraoahpaheaddji A. J. Lasson muitalii fas jagi maŋŋil ahte rihppaskuvllas ledje 20 sámi gaskkas 18:s geat eai ipmirdan dárogiela , guovttis fas ipmirdeigga veahá .
Likevel blei det brukt norske bøker .	Dattetge geavahuvvojedje dárogiel girjjit .
På grunn av sokneprestenes harde fornorskingslinje utnytta man heller ikke de mulighetene som fantes for bruk av samisk i undervisninga .	Suohkanbáhpa garra dáruiduhttinlinjá dihtii eai geahččalan ge ávkkástallat vejolašvuođaid mat gávdnojedje atnit sámegiela oahpahusas .
Sjøl om det på 1860-tallet kom lærebøker med dobbel tekst , blei bare de reine norske bøkene brukt i Kvalsund .	Vaikko 1860-logus bohte oahppogirjjit duppal teavsttain , de geavahuvvojedje dušše dárogiel girjjit skuvllas .
I følge bygdeboka var det i 1874 115 skolebarn i Kvalsund kommune , og 78 av dem ønska undervisning på samisk .	Giligirjji mielde ledje 1874:s 115 skuvlamáná Fálesnuori suohkanis , ja 78:s sis háliidedje oahpahusa sámegillii .
På slutten av 1800-tallet truer befolkninga med å klage til biskopen over at presten hindrer bruk av samisk .	1800-logu loahpas uhkidedje olbmot váidalit bismái go báhppa hehttii sámegiela geavaheami .
Ei liste over samiske elevers norskkarakterer fra 1886 viser at av 35 elever hadde hele 23 karakteren 4,5 eller 6 , noe som vil si at de kunne svært lite norsk . [ 1 ]	Sámi ohppiid árvosátnelistu 1886:s čájeha ahte 35 oahppi gaskkas lei olles 23:s árvosátni 4,5 dahje 6 , mii mearkkaša ahte sii máhtte hui unnán dárogiela [ 1 ]
Skolestyret mener , at en saadan Ordning ville medføre Splid og desuten virke skadelig paa Skolen i det Hele .	Skuvlastivra oaivvilda , ahte dákkár ortnet mielddisbuvttášii ráfehisvuođa ja dasa lassin vahágahtášii skuvlla ollislaččat .
Derimod finder man at kunne foreslaa , at det lappiske eller kvænske Sprog som hittil benyttes som Hjælpesprog , og at de nu brugelige Læse- og Lærebøger med dobbelt Sprogtext fremdeles bibeholdes . »	Baicce sáhttit evttohit , ahte sámegiella dahje kveanagiella , nugo dán rádjáige , geavahuvvo veahkkegiellan , ja ahte dat guovttegielat lohkan- ja oahppogirjjit mat dál geavahuvvojit , ain dollojuvvojit . »
Kirkedepartementet vurderte i 1898 Kvalsund kommune som en av de kommuner der det fortsatt var behov for å bruke samisk som hjelpespråk .	Girkodepartemeanta árvvoštalai 1898:s Fálesnuori suohkana oktan daid suohkaniin gos ain lei dárbu geavahit sámegiela veahkkegiellan .
Saraby skole 1908	Jiepmaluovtta skuvla 1908
Klubben skole	Kluppu skuvla
Samiske lærere ?	Sámi oahpaheaddjit ?
Blant lærerne på midten av 1800-tallet finnet vi navna Peder Nilsen Magga og Henrik Nilsen Magga .	1800-logu gaskkamuttu oahpaheddjiid gaskkas mii gávnnaimet namaid Peder Nilsen Magga ja Henrik Nilsen Magga .
Av navna på andre lærere tyder det på at noen har vært sjøsamer fra distriktet , mens andre har vært norske .	Eará oahpaheddjiid namaid vuođul sáhttit oaidnit ahte muhtimat ledje dán guovllu mearrasámit , nuppit fas dážat .
Etter hvert blei det flere og flere norske lærere .	Áiggi mielde šadde eanet ahte eanet dáža oahpaheaddjit .
En usedvanlig stabil lærer var Henrik Arild , som var « kretsskolelærer for almueskolen » fra 1860 til 1901 .	Erenoamáš bissovaš oahpaheaddji lei Henrik Arild , gii lei álbmotskuvlla biirreskuvlaoahpaheaddji áigodagas 1860–1901 .
Om hans familie opplyses i bygdeboka at de alle snakket norsk .	Su bearraša birra muitaluvvo giligirjjis ahte buohkat dárostedje .
Sjøl tolka han mellom norsk , samisk og finsk .	Ieš son dulkui dáro- , sáme- ja suomagielaid gaskkas .
De siste åra før Henrik Arild blei pensjonert , vikarierte hans sønn , Andreas Arild , for han .	Maŋimus jagiid ovdalgo Henrik Arild šattai penšunistan , lei su bárdni Andreas Arild , sadjásaš oahpaheaddjin .
Familien Arild var av blanda avstamning , men likte helst å framstå som norske .	Arild-bearrašis ledje seahkalas máttut , muhto háliidedje ovdanbuktit iežaset dážan .
Vi gjengir i denne boka Andreas Arild sin fortelling om da han kom som lærer til Kokelv i 1898 , samt en av hans søknader til Finnefondet .	Mii bájuhit dán girjjis Andreas Arilda muitalusa dan birra go bođii oahpaheaddjin Jáhkovutnii 1898:s , ja ovtta su ohcamušain sámefondii . ( « Finnefondii » ) .
Halsen skole	Čeabehačča skuvla
En fornorskingsmotstander i Kvalsundskolen	Dáruiduhttinvuostálasti Fálesnuorreskuvllas
Henrik og Andreas Arilds etterfølger var den av lærerne i Kvalsund som har blitt mest kjent i ettertida .	Henrik ja Andreas Arilda maŋisčuovvu lei dat oahpaheaddji Fálesnuoris gii maŋŋil lea leamaš beakkáneamos .
Han hadde da ennå ikke tatt lærerutdanning , det gjorde han på Tromsø seminar 1897–99 .	Sus ii lean dalle vel oahpaheaddjioahppu , dan son oaččui Romssa semináras 1897–99 .
Etter tre år som lærer i Rafsbotn i Alta [ 2 ] , underviste han i Kvalsund kommune i tida 1902–18 .	Maŋŋá go lei bargan golbma jagi oahpaheaddjin Reaššvuonas Álttás [ 2 ] , oahpahii son Fálesnuori suohkanis áigodagas 1902–1918 .
Han hadde som forgjengeren sin hovedbase i Repparfjord .	Nu go su ovddasmannisge de lei sus váldoorohat Vuotnabađa ( Fjordbotten ) skuvllas Riehppovuonas .
Her var det i 1908 10 ukers småskole og 12 ukers storskole , så han hadde tid til å undervise også ved andre skoler ; i Neverfjord , Kokelv og Komagnes .	Doppe lei 1908:s 10 vahku smávvaskuvla ja 12 vahku stuoraskuvla , nu ahte sus lei áigi oahpahit maiddái eará skuvllain ; Náivuonas , Jáhkovuonas ja Gámanjárggas .
Da Anders Larsen kom til Kvalsund hadde kommunen 7 skolekretser , men bare 2 fast ansatte lærere .	Dalle go Anders Larsen bođii Fálesnuorrái ledje suohkanis čieža skuvlabiirre , muhto dušše fal guokte bistevaš oahpaheaddjivirgi .
Da han slutta var det 4 lærere .	Dalle go son heittii ledje njeallje oahpaheaddji .
Det skjedde for øvrig stadige endringer i kretser og hvilke skoler som den enkelte lærer underviste ved .	Biirret rievdaduvvojedje ohpihii , nugo maiddái dat man skuvllas iešguđet oahpaheaddji galggai oahpahit .
Bryllupsbilde av Anders Larsen og kona Petra .	Anders Larsena ja eamida Petra headjagovva .
Skolebarn i Repparfjorden	Skuvlamánát Riehppovuonas
Anders Larsen var en aktiv forkjemper for samisk språk .	Anders Larsen bealuštii doaimmalaččat sámegiela geavaheami .
Sammen med sine brødre grunnla han i 1903 det som har vært kalt den første samiske forening , med sikte på å gi ut avis på samisk .	Ovttas vieljaidisguin son vuođđudii 1903:s searvvi mii lea gohčoduvvon vuosttaš sámi searvin , ja man ulbmilin lei almmuhit sámegiel aviissa .
Det førte til avisa Sagai Muittalægje [ 3 ] , som kom ut annen hver uke i perioden 1904–11 , hele tida med Anders Larsen som redaktør .	Boađus lei aviisa Sagai Muittalægje [ 3 ] , mii almmuhuvvui juohke nuppi vahku áigodagas 1904–11 . Miehtá dán áigodaga lei Anders Larsen doaimmaheaddjin .
Vi kan i ettertida undre oss over hvordan han klarte dette ved sida av full jobb som lærer og med den tidas kommunikasjoner .	Maŋŋil mii sáhttit dušše imaštallat ahte mo son dan nagodii olles oahpaheaddjivirggi lassin , ja vel dan áiggi kommunikašuvdnaoktavuođaiguin .
Avisa uttrykte sitt syn på språkpolitikken i skolen slik : « Samene bør ikke sette seg mot at deres barn lærer norsk , men hver same bør kunne lese sitt morsmål . »	Aviisa celkkii iežas oaidnun dan áiggi giellapolitihkas skuvllas ná : « Sápmelaččat eai berre vuostálastit dárogiela oahpu , muhto juohke sápmelaš berre máhttit lohkat eatnigielas . »
I 1902 fikk Finnmark egen skoledirektør .	1902:s oaččui Finnmárku sierra skuvladirektevrra .
Det var Bernt Thomassen , som blei kjent som en hard fornorskingsforkjemper .	Dat lei Bernt Thomassen , gii šattai dovddusin garra dáruiduhttinbealušteaddjin .
Larsen brukte samisk språk som hjelpespråk i undervisninga og gjennomførte i alle fall kristendomsundervisninga på samisk .	Larsen geavahii sámegiela veahkkegiellan oahpahusas , ja čađahii ain juo risttalašvuođaoahpahusa sámegillii .
Men innenfor de skolekretsene der Larsen underviste var dette bare tillatt i Kokelv , og bare fram til 1910 .	Muhto daid skuvlabiirriid gaskkas main son oahpahii , dat lei lobálaš dušše Jáhkovuonas , ja dušše 1910 rádjái .
Han kom derfor i strid med skoledirektøren .	Danin šattai ge riidu skuvladirektevrrain .
I 1904 skreiv en leser et innlegg som Thomassen oppfatta som sjikane av han .	1904:s čálii muhtin lohkki juoidá maid Thomassen ipmirdii hiddjádussan iežas vuostá .
Det gikk da så langt at skoledirektøren trua med både å politianmelde Larsen og å avsette han som lærer .	Ášši manai nu guhkás ahte skuvladirektevra uhkidii guoddalit Larsena politiijai ja lihccut su oahpaheaddjivirggis .
Noen av leserne gikk atskillig lengre enn Larsen sjøl i å kreve samisk skole .	Muhtumin lohkkit manne ollu guhkkelii go Larsen ieš , go gáibidedje sámi skuvlla .
En innsender skreiv at dersom ikke samiske barn får samiskundervisning , bør samene nekte å sende sine barn til den norske skolen og heller sette dem i privatskoler .	Muhtin čálii ahte jus sámi mánát eai oaččo sámegieloahpahusa , de berrejit sámit biehttalit sáddemis mánáideaset dáža skuvlii ja baicce bidjat daid priváhta skuvllaide .
Sagai Muittalægje spilte en viktig rolle da den første samiske stortingsrepresentant , Isak Saba , blei valgt i 1906 .	Sagai Muittalægjes lei dehálaš rolla go vuosttaš sámi stuoradiggeáirras , Isak Saba , válljejuvvui 1906 .
Det var også her Saba offentliggjorde sin sang « Sámi soga lávlla » , som seinere har fått status som samenes nasjonalsang .	Aviissas Saba almmuhii Sámi soga lávlaga , mii maŋŋil lea ožžon stáhtusa sámiid našunálalávllan .
Etter hvert fikk Sagai Muittalægje økonomiske problemer .	Áiggi mielde oaččui aviisa ekonomalaš váttisvuođaid .
Dette bidro nok til at avisa gikk inn i 1911 , men også politiske motsetninger kan ha spilt inn .	Dát váikkuhii dasa ahte aviisa heaittihuvvui 1911:s , muhto sáhttet gal maiddái politihkalaš vuostálasvuođat váikkuhan dasa .
Året etter ga Larsen ut den første samiskspråklige romanen , Bæivve-Alggo [ 4 ] .	Jagi maŋŋil almmuhii Larsen vuosttaš sámegiel romána , Bæivve-Alggo [ 4 ] .
Den skildrer en sjøsamegutts møte med fornorskinga i skolen og samfunnet og hans utvikling fram til samisk aktivist .	Dat válddahallá mearrasámebártni deaivvadeami skuvlla ja servodaga dáruiduhttimiin ja su ovdáneami sámi aktivistan .
Larsen var ikke bare lærer , redaktør og forfatter .	Larsen ii lean dušše oahpaheaddji , doaimmaheaddji ja girječálli .
Han var også aktivt med i kommunalt arbeid og hadde ei rekke verv , bl.a. som kommunerevisor , medlem av ligningsutvalg og fattigstyre .	Son lei maiddái doaimmalaččat mielde suohkana bargguin ja sus ledje máŋga doaimma , ee. suohkanrevisoran ja livnnetlávdegotti ja gefiidstivrra miellahttun .
Anders Larsen var en klar motstander av Finnefondet , som var et av hovedinstrumenta i fornorskingspolitikken .	Anders Larsen vuosttaldii čielgasit Sámefoandda ( Finnefondet ) , mii lei okta dáruiduhttinpolitihka váldoreaidu .
Likevel søkte han også som andre lærere om lønnsbidrag fra Finnefondet .	Dattetge maiddái son ozai bálkálasáhusa Sámefoanddas .
I finnefondsarkivet er det bevart hans søknad fra 1900 , da han var i Rafsbotn .	Sámefoandda arkiivvas lea seilon su ohcan jagis 1900 , go Larsen barggai Reaššvuonas .
På denne har formann H. Borch i Alta skolestyre skrevet : « Oversendes ærbødigst Tromsø skoledirektør med anbefaling .	Dasa lea Álttá skuvlastivrra jođiheaddji H. Borch čállán : « Sáddejuvvo gudnebalolaččat Romssa skuvladirektevrii neavvuin .
Hr. Larsen arbeider med flid og samvittighetsfuldhet paa børnenes fornorsking . »	Hearrá Larsen bargá áŋgirit ja oamedovddolaččat mánáid dáruiduhttima ala . »
I 1905 søkte Larsen fra Kvalsund , der han oppgir at « i enkelte kredse er kun finske børn , og skolearbeidet yderst tungvindt , men norsk læres efter hånden » .	1905:s ozai Larsen Fálesnuoris , mas muitala ahte « muhtin biirriin leat dušše fal sámi mánát ja skuvlabargu lea hui mohkkái , muhto dárogiella ohppojuvvo dađistaga » .
Av hans søknad for året 1915 går det fram at han underviste disse kretsene , som her er oppgitt med « børnenes sprog » : « Repperfjord : Lappisk og kvænsk , 2 norske barn .	Ohcamis jagis 1915 boahtá ovdan ahte son dalle oahpahii dáin biirriin , ja maid báldii lea čállon « mánáid giella » : « Riehppovuotna Sámegiella ja kveanagiella , 2 dážamáná .
Kokelv : Lappisk Klubben : Lappisk og kvænsk »	Jáhkovuotna Sámegiella Klubbu Sámegiella ja kveanagiella »
Etter hvert blei Anders Larsen utslitt og oppgitt av å kjempe i motvind for samenes sak .	Áiggi mielde Anders Larsen váibbai ja vuollánii rahčamis vuostebiggii sámiid áššiid ovddas .
I 1917 bidro han med artikkelen « Fornorskningen i de nuværende skoler i Finmarken » i artikkelsamlinga Fornorskningen i Finmarken [ 5 ] , men etter det var det lite som kom fra han .	1917 son searvvai artihkalčoakkáldahkii Fornorskningen i Finmarken artihkkaliin Fornorskningen i de nuværende skoler i Finmarken [ 5 ] , ( Dáruiduhttin dálá skuvllain Finnmárkkus ) , muhto dan maŋŋil ii gullon ollu sus .
I 1918 flytta han fra Kvalsund til Sandtorg i Trondenes , nåværende Harstad kommune .	1918:s son fárrii Sådvigmárkui Runáššis , dálá Harstad suohkanis .
Et par år seinere starta Josef A. Pedersen ( Baukop ) i Porsanger ei ny samisk avis , Samealbmug .	Moadde jagi maŋŋil álggahii Josef A. Pedersen ( Baukop ) Porsáŋggus ođđa sámi aviissa , Samealbmug .
Han ba da Anders Larsen om å være redaktør , men Larsen sa nei .	Son bivddii dalle Anders Larsena doaimmaheaddjin , muhto Larsen biehttalii .
Han nøydde seg med å skrive noen få artikler i denne avisa , og siden kom det ikke mer samepolitiske ytringer fra Larsen .	Son čálii dušše moadde artihkkala dán aviisii , ja dan maŋŋá eai boahtán šat eará sámepolitihkalaš cealkámušat Larsenis .
I Trondenes var han lærer til han blei pensjonert i 1940 og der døde han i 1949 .	Runáššis son lei oahpaheaddjin dassái go penšunerejuvvui 1940:s , ja doppe son maid jámii 1949:s .
Like før han døde gjorde han ferdig den lille boka Mærrasámiid birra [ 6 ] .	Juste ovdal go son jámii de gárvvistii unna girjjáža Mærrasámiid birra [ 6 ] .
Denne blei gitt ut året etter i norsk oversetting av Just Knud Qvigstad , først i 1979 kom den ut på originalspråket .	Dat almmuhuvvui jagi maŋŋil dárogillii , J. K. Qvigstada jorgalussan . Easkka 1979:s girjjáš almmuhuvvui álgogillii .
I det Larsen her forteller fra sjøsamenes liv er det mye som bygger på det han så og hørte mens han var lærer i Kvalsund .	Das , maid Larsen girjjážis muitala mearrasámiid eallima birra , lea ollu mii vuođđuduvvá dasa maid son oinnii ja gulai dalle go lei oahpaheaddjin Fálesnuoris .
« Norsk , men i smaa Kaar »	« Dážat , muhto geafes dilis »
Finnefondet blei ikke bare brukt til lønnstillegg til lærere .	Sámefoanda ii geavahuvvon dušše bálkálasáhussii oahpaheddjiide .
Kommuner kunne også søke støtte til internering , utviding av skoletida , til småbarnsskoler og nye skolekretser .	Suohkanat sáhtte maiddái ohcat doarjaga interneremii , skuvlaáiggi viiddideapmái , unnamánáidskuvllaide ja ođđa skuvlabiirriide .
I 1901 søker Kvalsund skolestyre om støtte til internering og ny småskolekrets .	1901:s ohcá Fálesnuori skuvlastivra doarjaga interneremii ja ođđa smávvaskuvlabiirii .
Søknaden om kr 100,00 til internering begrunnes slik : « Bidraget til Internering agtes anvendt saaledes at tilreisende trængende Skolebørn faar dels hjelp til Indlogering hos Familier paa Skolestedet , dels Kosttillegg forsaavidt de bor paa de for Eleverne i Skolehusene indrettede Logirum . »	Ohcan oažžut 100,00 ru. interneremii ákkastallojuvvo ná : « Doarjja interneremii lea jurddašuvvon geavahuvvot nu ahte johtti skuvlamánát , geain lea dárbu dasa , ožžot belohahkii veahki orrumii bearrašiid luhtte skuvlabáikkis , belohahkii fas borramušlasáhussii dalle go orrot orrunlanjain mat leat ordnejuvvon skuvlavisttiin . »
Søknaden om kr 150,00 til småskole i Torskefjord er begrunna slik : « Torskefjord ligger paa østre Side aaf Kvaløen med en 25 kilometer lang besværlig vei til nærmeste Skolekreds paa fastlandet , Halsen .	Ohcan , 150,00 ru. , oažžut smávvaskuvlla Dorskavutnii ákkastallojuvvo ná : « Dorskavuotna lea Fála nuorttabealde , ja das lea 25 kilomehter guhkes váivves luodda lagamus skuvlabiirii nannámis , Čeaváhaččas .
Befolkningen er norsk , men i smaa Kaar .	Olbmot doppe leat dážat , muhto geafes dilis .
Her vil i den nærmeste fremtid blive 8 skolepliktige børn .	Doppe bohtet lagamus boahtteáiggis leat 8 skuvlageatnegas máná .
Hidtil har det været omtrent ugjørligt at faa Børn fra Torskefjord til at møde i den almindelige Kredsskole .	Dán rádjái lea leamaš measta veadjemeahttun oažžut Dorskavuona mánáid boahtit dábálaš biirreskuvlii .
Hvis bidrag erholdes , tænkes avholdt 6 á 8 ugers skole . »	Jus oažžut doarjaga , jurddašit lágidit doppe 6–8 vahku skuvlla . »
Sjøl om oppretting av egen skolekrets for ei bygd der befolkninga var norsk , kan synes å være noe i utkant av Finnefondets område , må det ha blitt innvilga .	Vaikko sierra skuvlabiirre álggaheapmi gili várás gos orrot dušše dážat , ii oro leame juste Sámefoandda ovddasvástádus , de ohcan ferte leat dohkkehuvvon .
Søknaden for 1902 forteller at Torskefjord krets da var oppretta , og man søker da om tilsvarende småskolekrets for Stallogargo .	1902 ohcamis muitala skuvlastivra ahte Dorskavuona biire lea álggahuvvon ja suohkan ohcá dál ruđa sullasaš smávvaskuvlabiirii Stállogárgui .
Språkskifte	Giellamolsun
Da Johan H. B. Johansen , som var lærer i kretsene Halsen , Grøtnes og Saraby , søkte om finnefondstillegg i 1904 , skreiv han en søknad der han gjorde grundig rede for språksituasjonen i disse skolekretsene .	Dalle go Johan H. B. . Johansen , gii lei oahpaheaddjin Čeaváhačča , Guohcanjárgga ja Jiepmaluovtta biirriin , ozai sámefoandalasáhusa 1904:s , čálii ohcama mas vuđolaččat čilgii dáid skuvlabiirriid gielladili .
Vi siterer fra søknaden : « Af vedlagte udskrift af skoleprotokollen vil sees , at der i Halsen kreds kun er 5 norske børn , medens de øvrige børn enten er af lappisk ( 22 ) , kvænsk ( 7 ) eller blandet herkomst ( 6 ) .	Mii bájuhit ohcamis : « Skuvlabeavdegirjji čáliheamis , mii čuovvu mielddusin , oaidná , ahte Čeaváhačča biirres leat dušše 5 dážamáná , eará mánáin fas lea sámi ( 22 ) , kveana ( 7 ) dahje seaguhuvvon duogáš ( 6 ) .
Til sammenligning kan anføres , at ved min overtagelse af posten i 1885 var det kun faa børn , der kunde udtrykke sig nogenlunde paa norsk .	Veardádussan sáhttá mearkkašit , ahte go álgen dán virgái 1885:s ledje dušše moadde máná , geat máhtte hupmat buorremuddui dárogillii .
Ogsaa i Grøtnes kreds foregaar undervisningen udelukkende paa norsk .	Maiddái Guohcanjárgga biirres dáhpáhuvvá oahpahus duššefal dárogillii .
I Saraby kreds er samtlige børn lappiske , og det lappiske sprog maa her benyttes som hjælpemiddel ved undervisningen for de mindre børn , idet den af kirkedepartementet under 18/4 1898 udfærdigede instruks ang .	Jiepmaluovtta biirres leat buot mánát sámegielagat , ja sámegiella ferte doppe geavahuvvot veahkeneavvun oahpaheamis unna mánáide , dan bagadusa mielde maid Girkodepartemeanta 18/4 1898 lea almmuhan sámegiela ja kveanagiela veahkkegiellan geavaheami hárrái . »
Etter at Anders Larsen flytta var det helt slutt på bruk av samisk i undervisninga i Kvalsund-skolene .	Maŋŋil go Anders Larsen fárrii , jávkkai sámegiella álfárot Fálesnuori skuvllaid oahpahusas .
Langvarig fornorskingspolitikk ga etter hvert resultater og utover mellomkrigstida skjedde det et språkskifte i deler av kommunen .	Guhkálaš dáruiduhttinpolitihkka attii dađistaga bohtosiid ja sođiid gaskkas álggii giellamolsun muhtin suohkanosiin .
I andre områder , som Kokelv og Revsnes holdt samisk seg lenger , de siste barna som vokste opp med samisk som hjemmespråk blei født først på 50-tallet og gikk altså på folkeskolen på 60-tallet .	Eará guovlluin , nugo Jáhkovuonas ja Áhpenjárggas , cevzzii sámegiella guhkit , maŋimus mánát geain lei sámegiela ruovttugiellan riegádedje 50-logu álggus , ja vázze nappo álbmotskuvlla 60-logus .
De siste samisktalende var tospråklige når de kom til skolen , men så seint som under krigen var her elever som kom til skolen med svært små eller ingen norskkunnskaper .	Maŋimus sámegielat mánát ledje guovttegielagat go álge skuvlii , muhto vel nu maŋŋit go soađi áigge ledje dáppe oahppit geat máhtte hui unnán dárogiela go álge skuvlii .
Kokelv hadde dispensasjon for å ha kristendomsundervisninga på samisk lenger enn resten av kommunen .	Jáhkovuonas lei sierralohpi oahpahit risttalašvuođa sámegillii guhkit áigge go suohkanis muđui .
J. Qvigstad J. Meiste »	J. Qvigstad J. Meiste
Privat og offentlig fattigdom	Priváhta ja almmolaš geafivuohta
Kvalsund har mange typiske trekk for kommuner i sjøsamisk område .	Fálesnuoris leat máŋga dovdomearkka mat leat mihtilmasat mearrasámi guovlluide .
Folk flest har livnært seg av fiske og fedrift , arbeid på lokalbåter og vegarbeid .	Eanaš olbmot leat ožžon ealáhusaset guolásteamis ja šibitdoalus , barggus báikkálašfatnasiin ja geaidnobarggus .
Her har i flere perioder vært gruvedrift , men drifta har vært kortvarig .	Dáppe lea leamaš ruvkedoaibma muhtun áigodagaid , muhto dat eai leat bistán guhká ain hávil .
Finske , svenske og norske gruvearbeiderne som kom flyttende bidro til å endre den etniske sammensetninga av kommunen , og mange av deres etterkommere bor fortsatt her .	Deikke bohte suopmelaš , ruoŧŧelaš ja dáža ruvkebargit , ja muhtimat sin maŋisbohttiin orrot ain dáppe . Skuvlahistorjjás mii oaidnit ahte suohkanii lea leamaš váttis ruhtadit govttolaš skuvlafálaldaga .
Av skolehistoria ser vi at kommunen har hatt problem med å finansiere et anstendig skoletilbud .	Go olbmot leat orron bieđgguid ja leat leamaš heittogis kommunikašuvdnaoktavuođat , de fertejedje leat máŋga skuvlabiirre .
Med spredt befolkning og dårlige kommunikasjoner var det behov for mange skolekretser .	1926:s ledje olles ovcci biirre , main ledje njealjis juogekeahtes , golmmas ledje guovttejuogogat ja guovttis fas golmmajuogogat .
I alle fall en av disse , Sjåholmen skole , hadde aldri eget skolehus , men leide rom i et privathus til kretsen blei inndratt i 1933 .	Goit ovttas dáin , Gieldaluovtta ( Skádjasullo ) skuvllas , ii lean goassege iežas skuvlavisti , muhto baicce láigohii lanja priváhta viesus dassái go biire heaittihuvvui 1933:s .
Jens Berg-Hansen forteller i Gløtt fra Kvalsunds skolehistorie : « Skolestyreprotokollen gir nok av eksempler på både offentlig og privat fattigdom .	Jens Berg-Hansen muitala Gløtt fra Kvalsunds skolehistorie - girjjážis : « Skuvlastivrabeavdegirji addá máŋga ovdamearkka sihke almmolaš ja priváhta geafivuođas .
Mangler og forfall ved skolehusene behandles stadig , og løses oftest ved at formannen gis fullmakt til å ordne saken « på billigste måte » eller å anskaffe det mest nødvendige , ... Den private fattigdommen møter vi også .	Skuvlaviesuid váilevašvuođat ja billašumit gieđahallojit ohpit , ja čovdojuvvojit dábálaččat dan láhkai ahte ovddaolmmái oažžu válddi ordnet ášši « hálbbimus vuogi mielde » dahje háhkat buot dárbbašlaččamusa , ... Priváhta geafivuođa mii deaivat maid .
Skolestyret dekker hvert år lærebøker for barn der de foresatte ikke har råd til å betale selv , og gjennom skoledirektøren kommer det særbidrag til klær og sko til fattige skolebarn . »	Skuvlastivra máksá juohke jagi oahppogirjjiid mánáide geaid váhnemat eai suitte ieža máksit , ja skuvladirektevrra bokte bohtet erenoamášdoarjagat biktasiidda ja skuovaide geafes mánáide . »
Et sentralt ledd i fornorskingspolitikken var bygging av internat .	Guovddáš oassi dáruiduhttinpolitihkas lei internáhttahuksen .
Kokelv fikk statsinternat i 1922 , og kommunen gjorde flere forsøk på å få staten til å bygge flere internat .	Jáhkovuotna oaččui stáhtainternáhta 1922:s , ja suohkan geahččalii máŋgii oažžut stáhta hukset eanet internáhtaid .
Det lykkes ikke og det blei derfor satt i gang kommunale internat , i Neverfjord , på Komagnes og i Repparfjord .	Dat ii lihkostuvvan , ja danin álggahuvvojedje suohkanlaš internáhtat Náivutnii , Gámanjárgii ja Riehppovutnii .
Siden kommunen ikke hadde råd til nybygg , blei internata satt i gang i gamle hus .	Dan dihtii go suohkan ii suitán hukset ođđa visttiid , de internáhtat álggahuvvojedje boares viesuin .
Ved Neverfjord internat var forholda så dårlige at foreldra sist på 30-tallet gikk til langvarig skolestreik .	Náivuona internáhtas ledje dilit nu heittogat ahte váhnemat 30-logu loahpas čađahedje guhkálaš skuvlastreaikka .
Krig og gjenreising	Soahti ja ođđasithuksen
og « Hvor mange lappiske lærere deltar i undervisning av disse barn ... » .	ja « Galle sámi oahpaheaddji oassálastet dáid mánáid oahpaheapmái ... » .
Svaret fra Kvalsund skolestyre er : « I Kvalsund kommune mottar ingen ( reine ) lappebarn undervisning i kommunens folkeskoler . »	Fálesnuori skuvlastivrra vástádus lei : « Fálesnuori suohkanis ii oaččo oktage ( buhtes ) sámemánná oahpahusa suohkana álbmotskuvllain . »
På denne tida var her også fortsatt en god del samisktalende elever , i alle fall i Kokelv krets .	Dan áigge ledje ain oalle máŋga sámegielat oahppi , ain juo Jáhkovuona biirres .
Kvalsund var fullt ut offer for tyskernes brent jord-taktikk og ingenting sto igjen .	Fálesnuorri šattai dievaslaččat gillát duiskalaččaid « boldojuvvon eana » - taktihkas , ii mihkkege seilon .
De aller fleste i Kvalsund blei evakuert , noen ganske få rømte til fjells .	Eatnasat Fálesnuoris evakuerejuvvojedje , dušše muhtun soames olmmoš báhtarii meahccái .
De som var i skolepliktig alder 1940–47 tapte trolig alle ett eller flere års skolegang , og i den grad de fikk skole var denne hemma av stadig skiftende forhold og lærere , dårlige skolebygg og dårlig tilgang på læremidler .	Sii geat ledje skuvlaagis1940– 47 masse ovtta dahje soames jagi skuvlla . Ja dallege go besse skuvlii de dat heahtašuvai das ahte dilit ja oahpaheaddjit molsašuvve dávjá , skuvlaviesut ledje heittogat ja ledje maid unnán oahpponeavvut .
Isak Leiros var lærer i Kvalsund i en mannsalder .	Isak Leiros lei oahpaheaddjin Ráhkkerávjjus olbmoagi .
Her er han avbilda sammen med kona Svanhild og dattera deres .	Dá son lea ovttas eamidiinis Svanhildiin ja nieiddaineaskka .
Befolkninga i Kvalsund blei under evakueringa spredt over hele landet og de elevene som fikk skolegang mens de var evakuerte , fikk det under svært forskjellige forhold .	Fálesnuori olbmot šadde eváhkkui bieđgguid miehtá Norgga , ja oahppit geat oppanassiige vázze skuvlla doppe gosa ledje sáddejuvvon , vázze dan hui molsašuddi diliin .
Etter frigjøringa var det mange som fikk skole i de spesielle leirene og skolene som var oppretta for finnmarkselever .	Dalán soađi maŋŋil ožžo máŋgasat skuvlaoahpahusa erenoamáš leairrain ja skuvllain mat ásahuvvojedje boldojuvvon guovlluid ohppiide .
Som kjent flytta folk stort sett tilbake til sine hjemsteder , stikk i strid med sentrale myndigheters ønske om sentralisering .	Lea dovddus ahte eatnasat fárrejedje ruovttoluotta ruovttubáikkiide , aivve eiseválddiid guovdilastinsávaldagaid vuostá .
Brakkeskoler blei også satt opp de fleste steder der det hadde vært skole før krigen .	Bráhkkaskuvllat maid ceggejuvvojedje eanáš daid báikkiide gos lei leamaš skuvla ovdal soađi .
Men da disse skulle erstattes av permanente skoler , kom diskusjonen opp igjen om hvilke steder som skulle få skole .	Muhto dalle go bistevaš skuvllat galge buhttet bráhkkaskuvllaid , de bohciidii fas digaštallan guđe báikkiin skuvllat galge leat .
Tidligere skolesjef Ernst Hokland skildrer dette slik for Kvalsunds vedkommende : « Sentrale myndigheter slo til lyd for etablering av kretser med gunstigst mulig klassedeling , mens en lokalt fikk krav om oppretting av nye småkretser , i Revsneshamn , Saraby , på Skjåholmen og i Fægfjorden .	Ovddeš skuvlahoavda Ernst Hokland válddahallá dán ášši ná Fálesnuori ektui : « Guovddáš eiseválddit celke ahte berre vuođđudit biirriid main lei nu buorre luohkkájuohkin go vejolaš , seammás go báikkálaččat fas bohte gáibádusat álggahit ođđa smávva biirežiid Áhpenjárggas , Jiepmaluovttas , Gieldaluovttas ( Skádjasullos ) ja Veaiggevuonas .
Bare det siste kravet ble imøtekommet , mens Skjåholmen i en periode tidlig i 50-åra hadde skole i leide lokaler i den hardeste vintertida . »	Dušše maŋimus gáibádus ollášuhttojuvvui , go fas Gieldaluovttas lei muhtin áiggi 50-logu álggus skuvla láigolanjain garraseamos dálveáiggi . »
De permanente skolene blei ferdige fra 1951 til 1960 .	Bistevaš skuvllat válbmanedje 1951 ja 1960 gaskkas .
Av fire internat før krigen blei bare to gjenreist , Kokelv og Neverfjord , begge sto ferdige i 1956 .	Njealji internáhtas , mat gávdnojedje ovdal soađi , huksejuvvojedje ođđasit dušše guokte , Jáhkovutnii ja Náivutnii , goappašagat válbmaneigga 1956:s .
Internatet i Neverfjord blei lagt ned i 1977 og i Kokelv i 1982 .	Náivuona internáhtta heaittihuvvui 1977:s , Jáhkovuona internáhtta fas 1982:s .
Yrkeskurs og folkehøgskole	Fidnokursa ja álbmotallaskuvla
Da videregående skole blei bygd ut på 70-tallet var Kvalsund en av bare tre kommuner i Finnmark som ikke hadde noe videregående tilbud .	70-logus huksejuvvojedje joatkkaskuvlafálaldagat miehtá Finnmárkku , ja Fálesnuorri lei okta dan dušše golmma suohkanis gos ii lean makkárge fálaldat .
Etter 1964 har alle elever i Kvalsund vært nødt til å reise ut av kommunen dersom de ville ha noe mer enn den obligatoriske skolegangen .	Jagi 1964 maŋŋá leat buot suohkana oahppit ferten vuolgit eret ruovttusuohkanisttiset jus ležžet háliidan juoga eambbo go maid geatnegahtton skuvlla attii .
På 1940- og 50-tallet var det derimot ei tid at Kvalsund trakk elever fra store deler av Finnmark .	1940- ja 50-logus fas lei ovtta gaskka nuppi gežiid . Oahppit miehtá Finnmárkku bohte Fálesnuorrái .
I 1946 kom mange frivillige for å delta i gjenreisingsarbeidet gjennom Fredsvennenes hjelpetjeneste [ 9 ] .	Jagis 1946 bohte máŋga eaktodáhtolačča Fredsvennenes hjelpetjeneste [ 9 ] . bokte searvan dihte ođđasithuksenbargui .
De arbeida på flere steder på kysten av Vest-Finnmark , og hadde sin hovedbase i Kvalsund .	Sii barge máŋgga sajis Oarje-Finnmárkku rittus , ja sis lei váldoorohat Ráhkkerávjjus .
Her arrangerte de yrkeskurs høsten 1946 og våren 1947 .	Doppe lágidedje fidnokurssaid 1946 čavčča ja 1947 giđa .
Det var kurs for snekkere , mekanikere , i husstell og søm .	Ledje kurssat snihkkáriidda , mekanihkkáriidda , dállodoalus ja goarrumis .
Disse kursa er nærmere omtalt i andre artikler i denne boka .	Dáid kurssaid leat válddahallan eará artihkkaliin dán girjjis .
I 1947 blei bygninger og utstyr overlatt til Vest-Finnmark yrkesopplæringsnemnd og Kvalsund kommune .	Jagis 1947 addojuvvojedje visttit ja neavvut fidnooahppolávdegoddái ( Vest-Finnmark yrkesopplæringsnemnd ) ja Fálesnuori suohkanii .
Noen av de som hadde vært lærere det første året fortsatte ennå et år .	Muhtimat sis geat ledje leamaš oahpaheaddjin vuosttaš jagi jotke vel jagi .
Kommunen holdt da yrkeskursa gående fram til 1951 .	Suohkan jođihii fidnokurssaid 1951 rádjái .
I 1949 flytta Svanvik folkehøgskole [ 10 ] midlertidig til Skáidi , og var der til 1964 .	1949:s fárrii Svanvik álbmotallaskuvla [ 10 ] gaskaboddosaččat Skáidái , ja skuvla lei doppe 1964 rádjái .
I 1953/54 blei det satt i gang frivillig kommunal framhaldsskole , som varte fram til 9-årig skole blei innført i 1964 .	1953-54:s álggahuvvui eaktodáhtolaš suohkanlaš joatkkaskuvla ( framhaldsskole ) , mii bisttii dassái go 9-jagáš skuvlaortnet ásahuvvui 1964:s .
Det blei da bygd nytt ungdomsskolebygg i Kvalsund og alle elever fra hele kommunen måtte dra hit for å gå 7.–9. klasse .	Dalle huksejuvvui ođđa nuoraidskuvlavisti Ráhkkerávjui , ja buot oahppit olles suohkanis fertejedje mannat dohko vázzit 7.–9. luohká .
Da blei noen av de minste skolekretsene inndratt ; Komagnes og Fægfjord i 1964 og Repparfjord i 1966 .	Dalle heaittihuvvojedje muhtimat dain unnimus skuvlabiirriin ; Gámanjárga ja Veaiggevuotna 1964:s ja Riehppovuotna 1966:s .
Samtidig blei det oppretta skoleskyssruter .	Seammás álggahuvvui skuvlasáhtu .
Skolemyndighetene ønska nå ikke utbygging av nye internat , så for elever som måtte gå ungdomsskolen i Kvalsund og ikke kunne komme hjem hver dag med skoleskyss , blei det ordna med privat innkvartering .	Ii lean hállu ođđa internáhtaide , ja danin lágidedje priváhta orrunsajiid daid ohppiide geat fertejedje vázzit nuoraidskuvlla Ráhkkerávjjus ja geat eai sáhttán mannat ruoktot juohke beaivvi skuvlasáhtuin .
På det meste var over 70 elever innlosjert privat i bygda .	Eanemustá ledje badjel 70 oahppi geat orro priváhta lanjain gilis .
Behovet for innkvartering gikk ned da Kokelv fikk ungdomsskole fra slutten av 70-tallet og det blei bygd helårsveg til Saraby .	Orrunsajiid dárbu geahppánii go Jáhkovuotna oaččui nuoraidskuvlla 70-logu loahpas ja go huksejuvvui ollesjagiluodda Jiepmaluktii .
I løpet av 1980-tallet gikk elevtallet i kommunen kraftig tilbake .	1980-logu mielde geahppánii ohppiidlohku mealgat suohkanis .
På Stallogargo skole blei storskolen overført til Kvalsund da Kvalsundbrua blei bygd i 1981 , og ti år seinere blei også småskolen lagt ned .	Stállogárgos sirdašuvai stuoraskuvla Ráhkkerávjui dalle go Fálesnuorrešaldi huksejuvvui 1981:s , ja logi jagi maŋŋá heaittihuvvui maiddái smávvaskuvla .
Klubben skole er formelt sett ikke lagt ned , men har ikke vært i drift siden 1994 .	Kluppu skuvla ii leat formálalaččat heaittihuvvon , muhto ii leat leamaš doaimmas 1994 rájes .
I 2007 er det bare tre skoler igjen i drift i kommunen : Kvalsund , Kokelv og Neverfjord .	2007:s eai leat šat go golbma saji gos skuvllat doibmet suohkanis : Ráhkkerávjjus , Jáhkovuonas ja Náivuonas .
Folk uten fortid ?	Olbmot máttaráiggi haga ?
I 1986 utga Reidar Nielsen boka Folk uten fortid , om sjøsamene i Vest-Finnmark .	1986:s almmuhii Reidar Nielsen girjji Folk uten fortid , Oarje-Finnmárkku mearrasámiid birra .
En stor del av boka handler om folk i Kvalsund kommune .	Stuora oassi girjjis lea Fálesnuori olbmuid birra .
Det er flere årsaker til at folk her i stor grad har mista kontakten med fortida si .	Leat moadde siva dasa ahte olbmot dáppe leat massán oktavuođa iežaset máttaráiggiin .
Fornorskingspolitikken gjorde at mange unge ikke lærte det språket som besteforeldregenerasjonen kunne fortalt historier på , samtidig som det samiske blei vurdert som noe mindreverdig som man måtte frigjøre seg fra .	Dáruiduhttinpolitihkka dagahii ahte nuorat eai oahppan giela mainna áhkut ja ádját ledje sáhttit muitaladdat muitalusaid , seammás go sámekultuvra adnojuvvui uhcit árvosažžan , mas galggai beassat eret .
I Kvalsund kommune sto ikke et eneste hus igjen etter krigen , og praktisk talt alt av papirer gikk også opp i røyk .	Fálesnuoris ii báhcán oktage viessu soađi maŋŋil ja measta buot báhpárat mat gávdnojedje jávke maid suovvan áibmui .
Det finnes ikke kommunale papirer fra før 1946 med unntak av en brannskadd skolestyreprotokoll fra 1926–44 .	Eai oba gávdno ge suohkanlaš báhpárat áiggis ovdal 1946 , earret ovtta buollimis vaháguvvan skuvlastivrabeavdegirjji áigodagas 1926–44 .
Fra kommunen si side ønska man i minst mulig grad å forholde seg til at en stor del av innbyggerne var samer .	Suohkana bealis háliidedje nu unnán go vejolaš váldit vuhtii ahte stuora oassi suohkana ássiin ledje sámit .
Som de tidligere elevene her forteller , har det vært svært lite eller ingenting elever har lært om lokalhistorie .	Nugo ovddeš oahppit muitalit dás , leat oahppit oahppan hui unnán dahje eai maidige báikkálaš historjjá birra .
Noen av fortellingene antyder en av årsakene ; lærerne kom på 1900-tallet i stor grad utafra , i etterkrigstida mest sørfra , og hadde liten kontakt med foreldre og lokalbefolkninga ellers .	Muhtin muitalusat geažidit oktan sivvan dasa ahte oahpaheaddjit bohte 1900-logus buorremuddui olggobealde , maŋŋil soađi eanaš Lulli-Norggas , ja sis lei unnán oktavuohta váhnemiiguin ja muđui báikkálaš olbmuiguin .
Noen hederlige unntak finnes likevel .	Moadde gutnálaš spiehkastaga gávdnojit dattetge .
Da Jens Berg-Hansen på 1980-tallet var ansatt på kommunens skolekontor , samla han mye lokalhistorie og laga flere hefter .	Dalle go Jens Berg-Hansen 1980-logus barggai suohkana skuvlakantuvrras , de son čohkkii ollu báikkálaš historjjá ja ráhkadii moadde girjjáža .
Ved Kokelv skole har også lærere og elever arbeida med å samle lokal historie .	Maiddái Jáhkovuona skuvllas leat oahpaheaddjit ja oahppit čohkken báikkálaš historjjá .
Fornorskingspolitikken ramma hardt i Kvalsund og mange reagerte med å ville fjerne alt som kunne minne om ei samisk fortid .	Dáruiduhttinpolitihkka čuozai garrasit Fálesnuoris ja máŋgasat háliidedje hilgut visot mii sáhtášii buktit muittuid sámi máttaráiggi birra .
Fra Klubbukta i Repparfjord fortelles det at et eldre samisktalende ektepar på 1950-tallet sørga for å brenne alt de hadde som kunne minne om samisk kultur .	Kluppus muitaluvvo ahte boares sámegielat náittospárra 1950-logus bolddii visot mii sudnos lei viesus mii sáhtášii muitalit sámi kultuvrra birra .
Samtidig ba de sine barn innstendig om at de ikke måtte lære samisk språk videre til sine etterkommere .	Seammás soai rávviiga mánáideaskka ahte eai galgan oahpahit sámegiela iežaset maŋisbohttiide .
Kommunestyret og kommuneadministrasjonen har i stor grad vært dominert av fornorskingsforkjempere .	Suohkanstivrras ja suohkanhálddahusas leat dávjá dáruiduhttinbealušteaddjit hálddašan .
Da det på 1980-tallet var diskusjon om utvidelse av området til Samisk utviklingsfond ( SUF ) , oppsto her en hissig debatt om Kvalsund skulle søke .	Dalle go 1980-logus lei sáhka Sámi ovdánahttinfoandda viiddideamis , šattai garra digaštallan dan birra galggai go Fálesnuorri ohcat .
En av motstanderne kalte det « Judas-penger » .	Muhtin vuostálasti gohčodii dan « Judas-ruhtan » .
Det endte likevel med at kommunen søkte og blei del av området til utviklingsfondet .	Dattetge šattai boađusin ahte suohkan ozai ja šattai oassin ovdánahttinfoandda doaibmaguovllus .
I seinere år har striden blussa opp igjen rundt spørsmålet om Kvalsund kommune skulle flagge på samefolkets dag , 6. februar .	Maŋimuš jagiid lea fas riidu buollán dan alde galgá go Fálesnuori suohkan levget sámi álbmotbeaivvi .
Kommunens samiske fortid er fortsatt et ømt punkt for mange .	Suohkana sámi máttaráigi lea ain hearkkes ášši máŋgasiidda .
Uregelmessig samisktilbud	Molsašuddi sámegielfálaldat
Det var på Kokelv skole at samisk språk holdt seg lengst i bruk i fornorskingstida og her gikk de siste samisktalende elevene i kommunen ut sist på 1960-tallet .	Jáhkovuona skuvllas adnojuvvui sámegiella guhkimus áigge dáruiduhttináiggis , ja doppe maid ledje maŋimus sámegielat oahppit geat gerge skuvllas 1960-logu loahpas .
Det var også i Kokelv at interessen meldte seg først for å lære samisk som andrespråk da dette blei mulig .	Lei maiddái Jáhkovuonas gos lei áramus beroštupmi oahppat sámegiela nubbin giellan go dat šattai vejolažžan .
Det starta på 1980-tallet med samisk som valgfag gjennom brevkurs .	1980-logus álggahuvvui sámegiella válljenfágan reivekurssa bokte .
Skoleåret 1988/89 vedtok skolestyret å sette i gang samiskopplæring ved Kokelv skole .	Skuvlajagi 1988/89 mearridii skuvlastivra álggahit sámegieloahpahusa Jáhkovuona skuvllas .
Det har vært samiskundervisning ved skolen i periodene 1991–94 , 1997–99 og 2001–03 .	Doppe lea leamaš sámegieloahpahus áigodagain 1991–94 , 1997–99 ja 2001–03 .
Ved Kvalsund skole har det vært samiskundervisning skoleåra 1993/94 , 1997/98 og 2002/03 .	Ráhkkerávjju skuvllas lea leamaš sámegieloahpahus skuvlajagiid 1993/94 , 1997/98 ja 2002/03 .
I tillegg har det i et par tilfelle vært samarbeid med nabokommunene , slik at en elev fra Kokelv har fått samisk ved Russenes skole i Porsanger , en fra Kvalsund har fått i Hammerfest .	Dasa lassin lea moatti háve leamaš ovttasbargu ránnjásuohkaniiguin , nu ahte okta oahppi Jáhkovuonas lea ožžon sámegiela oahpahusa Ruoššanjárgga skuvllas Porsáŋggus , ja okta ráhkkerávjolaš oahppi fas Hámmárfeasttas .
Kommunen opplyser at de stort sett har klart å få til samiskopplæring for de som ønsker det de årene det har vært etterspørsel .	Suohkan dieđiha ahte sii buorremuddui leat nagodan lágidit sámegieloahpahusa sidjiide geat dan leat háliidan daid jagiid go lea leamaš jearaldat .
I de siste årene har det i følge skolekontoret ikke vært forespørsel om samiskopplæring .	Maŋimus jagiid ii leat leamaš jearaldat sámegiel oahpahusa birra .
Kommunen har de senere år praktisert å levere ut informasjon om samisk- og finskundervisning til de som begynner på 1. trinn .	Suohkan lea maŋimus jagiid addán dieđu vejolaš sámegiel- ja suomagieloahpahusa birra sidjiide geat álget vuosttaš luohkkái .
Når dette skrives våren 2007 er det kommet krav fra foreldre om samiskundervisning fra høsten 2007 .	Go dát čállojuvvo 2007 giđa leat muhtin váhnemat gáibidan sámegieloahpahusa 2007 čavčča rájes .
Kilder :	Gáldut :
Berg-Hansen , Jens : Gløtt fra Kvalsunds skolehistorie .	Berg-Hansen , Jens : Gløtt fra Kvalsunds skolehistorie .
Kvalsund kommune , skolekontoret 1989	Kvalsund kommune , skolekontoret 1989
Dahl , Helge : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 .	Dahl , Helge : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 .
Universitetsforlaget 1957	Universitetsforlaget 1957
Larsen , Anders : Mærrasámiid birra .	Larsen , Anders : Mærrasámiid birra .
Tromsø museum 1979	Tromsø musea 1979
Meløy / Mathiesen / Olsen ( red . ) : Melding om skolene i Finnmark 1945–1970 .	Meløy / Mathiesen / Olsen ( red ) : Melding om skolene i Finnmark 1945–1970 .
Finnmark fylke 1972	Finnmark fylke 1972
Nielsen , Reidar : Folk uten fortid .	Nielsen , Reidar : Folk uten fortid .
Gyldendal 1986	Gyldendal 1986
Somby , Liv Inger : Mediagirji .	Somby , Liv Inger : Mediagirji .
Dokumenter fra Statsarkivet i Tromsø og Riksarkivet .	Dokumeanttat Romssa Stáhtaarkiivvas ja Riikkaarkiivvas
[ 1 ] Karaktersystemet var da omvendt av dagens , slik at dette omtrent tilsvarer nåværende karakterer 2 , 1 og .	[ 1 ] Árvosátnevuogádat lei dalle juste nuppi gežiid go dál , nu ahte dát vástidit sullii dálá árvosániid 2 , 1 ja .
Karakterlista er fra Henrik Arilds søknad til Finnefondet .	Árvosátnelistu lei Henrik Arilda ohcamušas Finnefondii .
[ 2 ] Anders Larsens tid som lærer i Rafsbotn er omtalt i Samisk skolehistorie 1 , i artikkelen Tre generasjoner som elev i Alta .	[ 2 ] Anders Larsena áigi oahpaheaddjin Reaššvuonas lea válddahallon girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 , artihkkalis Golbma buolvva oahppin Álttás . .
[ 3 ] Tittelen betyr « Nyhetsfortelleren » , i dagens samiske rettskriving ville det vært « Ságaid muitaleaddji [ 4 ] I nåværende samisk rettskriving Beaiveálgu .	[ 3 ] Dálá sámi čállinvuogi mielde namma livččii « Ságaid muitaleaddji » . [ 4 ] Dálá sámi čállinvuogi mielde Beaivvi álgu .
Den er seinere utgitt i boka Sátnedáidu ( Ordkunst ) , i 1969/1982 ( Universitetsforlaget ) og 1992 ( Davvi Girji ) .	Dat lea maŋŋil almmuhuvvon girjjis Sátnedáidu , 1969 / 1982 ( Universitetsforlaget ) ja 1992 ( Davvi Girji ) .
Bare utdrag av romanen er oversatt til norsk under tittelen Dagen gryr , i samlinga Våja våja nana nana ( Redigert av Harald Gaski , Cappelen 1991 ) .	Dušše oassi románas lea jorgaluvvon dárogillii , čoakkáldagas Våja våja nana nana ( Doaim . Harald Gaski , Cappelen 1991 ) .
[ 5 ] Hidle og Otterbech ( red . ) : Fornorskingen i Finnmark .	[ 5 ] Hidle og Otterbech ( red ) : Fornorskingen i Finnmark .
Lutherstiftelsens boghandel 1917 [ 6 ] Anders Larsen : Mærrasámiid birra Tromsø museum 1979 , Om sjøsamene .	Lutherstiftelsens boghandel 1917 [ 6 ] Anders Larsen : Mærrasámiid birra Tromsø musea 1979 , Om sjøsamene .
Tromsø Museum 1950 .	Tromsø Museum 1950 .
Kvalsund kommune 1989 , s. 29. [ 8 ] Ernst Hokland : Skoleforhold i Kvalsund kommune 1945–70 i Melding om skolene i Finmark 1945–70 , s. 91. [ 9 ] Fredsvennenes hjelpetjeneste var en hjelpeorganisasjon som kvekerne hadde tatt initiativet til , men som også andre deltok i .	Kvalsund kommune 1989 , s. 29. [ 8 ] Ernst Hokland : Skoleforhold i Kvalsund kommune 1945–70 i Melding om skolene i Finmark 1945–70 , s. 91. [ 9 ] Fredsvennenes hjelpetjeneste ( Ráfiustibiid veahkkebálvalus ) lei veahkkeorganisašuvdna maid kvekerat álggahedje , muhto masa maiddái earát serve .
Vennenes samfunn – kvekerne er et kristent trossamfunn som først oppsto i England på 1600-tallet .	Vennenes samfunn – kvekerne ( Ustibiid servodat – kvekerat ) lea risttalaš oskuservodat mii álggahuvvui Englánddas 1600-logus .
De er pasifister og er kjent for fredsarbeid og humanitært arbeid .	Sii leat pasifisttat ja leat dovdosat ráfibarggu ja humanitára barggu dihte .
Historia om fredsvennenes innsats er omtalt i boka Ulfsby , Inez Boon : Et håndslag til Finnmark .	Ráfiustibiid bargu lea muitaluvvon girjjis Inez Boon Ulfsby : Et håndslag til Finnmark .
Fredsvennenes hjelpetjeneste under gjenreisingen 1946–47 .	Fredsvennenes hjelpetjeneste under gjenreisingen 1946–47 .
Tiden 1982 / Kvekerforlaget 2006 .	Tiden 1982 / Kvekerforlaget 2006 .
Det er også to artikler om fredsvennenes yrkesskole i Kvalsund lenger ut i denne boka .	Dán girjjis leat guokte artihkkala fidnoskuvlla birra , maid Ráfiustibiid lágiidedje Fálesnuoris .
[ 10 ] Svanvik ungdomsskole , seinere folkehøgskole , var en fylkeskommunal skole , etterfølger av Finnmarkens Amtskole som blei oppretta i 1876 .	[ 10 ] Svanvik ungdomsskole ( nuoraidskuvla ) , maŋŋil folkehøgskole ( álbmotallaskuvla ) , lei fylkkagielddalaš skuvlla Finnmarkens Amtskole ( vuođđuduvvon 1876 ) maŋisčuovvu .
Fra 1949 til 1964 holdt den hus i Skaidi gjestgiveri i Kvalsund kommune .	1949 rájes gitta 1964 rádjái lei skuvla Skáiddi guossedálus Fálesnuori suohkanis .
Først i 1974 var skolen igjen på plass på Svanvik .	Easkka 1974:s lei skuvla fas sajistis Báhčaveajis .
I 2006 skifta skolen navn til Pasvik folkehøgskole .	2006:s molssui skuvla namman Pasvik folkehøgskole .
[ 11 ] Meløy / Mathiesen / Olsen ( red. ) : Melding om skolene i Finnmark 1945–1970 .	[ 11 ] Meløy / Mathiesen / Olsen ( red. ) : Melding om skolene i Finnmark 1945–1970 .
Finnmark fylke 1972 , s. 90	Finnmark fylke 1972 , s. 90
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Forhandlingsdelegasjonen oppnevnt	Šiehtadallandelegašuvdna nammaduvvon
Den norske delegasjonen til forhandlingene om en nordisk samekonvensjon er nå oppnevnt .	Norgga delegašuvdna davviriikkalaš sámekonvenšuvnna šiehtadallamiidda lea dál nammaduvvon .
Første forhandlingsmøte vil bli holdt i Sverige 14. - 15. mars 2011. - Jeg er glad for at det nå er enighet mellom de tre regjeringene og sametingene og at forhandlingene kan starte .	Vuosttaš šiehtadallančoahkkima lágidit Ruoŧa bealde njukčamánu 14. ja 15. beaivvi 2011. - Mun illudan go golbma ráđđehusa ja sámedikki leat dál ovtta oaivilis ja sáhttit šiehtadallagoahtit .
Samene er urfolk i Norden , og samene skal fortsatt kunne eksistere som ett folk på tvers av statsgrensene .	Sápmelaččat leat davviriikkaid álgoálbmot , ja sápmelaččat galget ain sáhttit leat álbmot stáhta rájáid rastá .
Men vi må være forberedt på at konvensjonsforhandlingene kan bli krevende , ikke minst fordi de tre landene på enkelte områder står overfor ulike utfordringer når det gjelder situasjonen for samisk kultur , sier fornyings- , administrasjons og kirkeminister Rigmor Aasrud .	Mii fertet liikká ráhkkanit dasa , ahte šiehtadallamat soitet gáibidit ollu , erenoamážit go golmma riikkas leat ovttaskas surggiin sierralágan hástalusat sámi kultuvrra dili hárrái , ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud dadjala .
Det er en målsetting at forhandlingene skal være sluttført innen fem år .	Ulbmilin lea šiehtadallat gárvvisin viđa jagi siste .
Leder og to medlemmer er pekt ut av regjeringen , og to medlemmer er pekt ut etter forslag fra Sametinget .	Ráđđehus lea nammadan jođiheaddji ja guokte lahtu , guokte lahtu leat fas nammaduvvon Sámedikki evttohusa vuođul .
Sametinget vil også bli konsultert underveis i forhandlingene .	Sámedikkiin konsulterejit maid šiehtadallamiid áigge .
Den norske forhandlingsdelegasjonen har fem medlemmer :	Norgga šiehtadallandelegašuvnna vihtta lahtu leat :
Ekspedisjonssjef Petter J. Drefvelin , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , leder	Ekspedišuvdnahoavda Petter J. Drefvelin , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , jođiheaddji
Avdelingsdirektør Martin Sørby , Utenriksdepartementet	Ossodatdirektevra Martin Sørby , Olgoriikadepartemeanta
Seniorrådgiver Ingrid Aamodt , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet	Seniorráđđeaddi Ingrid Aamodt , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta
Seniorrådgiver Audhild Schanche , Sametinget	Seniorráđđeaddi Audhild Schanche , Sámediggi
Seniorrådgiver Carl Erik Moksness , Sametinget	Seniorráđđeaddi Carl Erik Moksness , Sámediggi
Slik forhåndsstemmer du	Ná don jienastat ovddalgihtii
Stortingsvalg	Stuorradiggeválga
Ordinær forhåndsstemmegivning	Dábálaš ovddalgihtii jienasteapmi
Den 10. august starter den ordinære forhåndsstemmegivningen .	Borgemánu 10. b. álgá dábálaš ovddalgihtii jienasteapmi .
Du kan forhåndsstemme helt fram til og med 11. september .	Vejolaš lea ovddalgihtii jienastit maŋimusat čakčamánu 11. b. .
Det er kommunen som tar imot forhåndsstemmer .	Gielda dat vuostáiváldá ovddalgihtii jienastagaid .
Kommunen bestemmer når og hvor du kan forhåndsstemme , og informerer om dette .	Gielda mearrida goas ja gos don sáhtát jienastit ovddalgihtii , ja dieđiha dan .
Kommunen tar også imot forhåndsstemmer på helse- og sosialinstitusjoner .	Gielda maid vuostáiváldá ovddalgihtii jienastagaid dearvvasvuođa- ja sosiálaásahusain .
Du kan forhåndsstemme i hvilken som helst kommune i hele landet .	Don sáhtát ovddalgihtii jienastit vaikko man gielddas riikka miehtá .
Du kan derfor stemme i en annen kommune enn der du bor / er manntallført .	Danne don sáhtát jienastit eará gielddas go dan gielddas man jienastuslohkui don leat čálihuvvon .
Dersom du stemmer utenfor fylket du er registrert som bosatt i , vil du få utdelt en hvit stemmeseddel som kun er påført de registrerte politiske partiene .	Jos don jienastat dan fylkka olggobealde masa don leat registarastojuvvon ássin , de don oaččut vilges jienastanlihpu masa dušše registarastojuvvon politihkalaš bellodagaid namat leat čállojuvvon .
Du må da krysse av for eller skrive på hvilke parti / gruppe du vil stemme på .	Don dalle fertet sárgestit ruossaža dan bellodaga dahje joavkku nama báldii maid jienastat , dahje čállit dan bellodaga dahje joavkku nama .
Du kan også benytte medbrakt stemmeseddel fra eget fylke .	Don sáhtát maid geavahit jienastanlihpu maid leat ožžon iežat fylkkas .
Slik forhåndsstemmer du :	Ná don jienastat ovddalgihtii :
I valglokalet henvender du deg til valgfunksjonær som gir deg stemmeseddelkonvoutt og som forklarer deg hvordan du skal gå frem for å stemme .	Válgalanjas don válddát oktavuođa válgadoaimmahassii guhte dutnje addá jienastanlihppokonvoluhta ja čilgesta dutnje mo don galggat čađahit iežat jienasteami .
Du går til valgavlukket , velger stemmeseddel , gjør eventuelle endringer og legger deretter stemmeseddelen i stemmeseddelkonvolutten .	Don manat jienastanlovkui , válljet jienastanlihpu , rievdadat dan jos háliidat ja bijat jienastanlihpu dasto jienastanlihppokonvoluhttii .
Gå til valgfunksjonæren som legger stemmeseddelkonvolutten og valgkortet ditt ned i en omslagskonvolutt , som deretter legges i valgurnen .	Mana válgadoaimmahasa lusa guhte bidjá du jienastanlihppokonvoluhta ja du válgakoartta doavdnjekonvoluhttii , maid don dasto bijat válgaurdnii .
Stemmen blir sendt din hjemkommune for opptelling .	Du jienastat sáddejuvvo du ruovttugildii , vai váldojuvvo mielde lohkamii .
Husk legitimasjon !	Muitte fal legitimašuvnna !
Valgloven krever at en velger som er ukjent for stemmemottaker skal legitimere seg .	Válgaláhka gáibida ahte jienasteaddji gean jienastatvuostáiváldi ii dovdda , galgá duođaštit gii son lea .
Eksempler på legitimasjon er pass , førerkort og bankkort med bilde , men du kan også bruke annen type legitimasjon .	Legitimašuvdnaovdamearkkat leat pássa , vuodjinkoarta ja báŋkokoarta mas lea govva , muhto don sáhtát maid geavahit earalágan legitimašuvnna .
Kravet er at den inneholder velgerens navn , fødselsdato og bilde .	Gáibádus lea ahte das lea jienasteaddji namma , riegádanbeaivi ja govva .
Det er ikke nødvendig å ta med valgkort , men det forenkler valgfunksjonærenes arbeid dersom du tar det med , og det går raskere for deg å stemme .	Dus ii dárbbaš leat válgakoartta mielddát , muhto jos don válddát dan mielddát , de dat geahpeda válgadoaimmahasaid barggu , ja don gearggat johtileappot jienasteames .
Husk at stemmen må rekke å nå frem til hjemkommunen din innen valgdagen .	Muitte ahte du jienastat ferte joavdat du ruovttugildii ovdal válgabeaivvi .
Du bør derfor være ute i god tid .	Danne don berret ovddalgihtii jienastit buresge áiggil .
Er du syk eller ufør ?	Leatgo buozas dahje lámis ?
Dersom du ikke kan komme til et valglokale på grunn av sykdom eller uførhet , kan du søke valgstyret i din kommune om å få stemme hjemme eller der du oppholder deg .	Jos dus ii leat vejolašvuohta vuolgit válgalatnjii dávdda dahje lámisvuođa geažil , de don sáhtát iežat gieldda válgastivrras ohcat lobi jienastit ruovttus dahje doppe gos don leat .
Kommunen vil kunngjøre når søknadsfristen er .	Gielda dieđiha dákkár ohcama áigemeari .
Dersom du får adgang til å stemme hjemme , kommer det noen fra kommunen hjem til deg og mottar forhåndsstemmen der .	Jos don beasat ruovttus jienastit , de gielddas boahtá olmmoš du geahčai ja vuostáiváldá du ovddalgihtii jienastaga .
Oppholder du deg i utlandet ?	Leatgo don olgoriikkas ?
Dersom du bor eller av andre grunner oppholder deg i utlandet eller på Svalbard og Jan Mayen , kan du forhåndsstemme på norske utenriksstasjoner , hos særskilt oppnevnte stemmemottakere eller du kan brevstemme .	Jos don orut dahje eará sivaid geažil leat olgoriikkas dahje Svalbárddas ja Jan Mayenis , de don sáhtát ovddalgihtii jienastit Norgga olgoriikastašuvnnain , sierra nammaduvvon jienastatvuostáiváldiid luhtte dahje don sáhtát jienastit reivviin .
Du kan ikke stemme på valgdagen dersom du har forhåndsstemt .	Don it sáhte jienastit válgabeaivvi jos don leat jienastan ovddalgihtii .
Du kan heller ikke forhåndsstemme flere ganger .	Itge don sáhte jienastit ovddalgihtii eanet gerddiid go duššefal oktii .
Avdeling for formuesforvaltning ( AFF )	Opmodagaid hálddašanossodat
Avdeling for formuesforvaltning ledes av ekspedisjonssjef Martin Skancke .	Opmodagaid hálddašanossodaga jođiha ekspedišuvdnahoavda Martin Skancke .
Avdelingen ble opprettet høsten 2006 .	Ossodat ásahuvvui 2006 čavčča .
Avdeling for formuesforvaltning har ansvaret for Finansdepartementets arbeid med Statens pensjonsfond og Statens obligasjonsfond .	Opmodagaid hálddašanossodaga ovddasvástádus lea bargu maid Ruhtadandepartemeanta bargá Stáhta penšunfoandda oktavuođas .
Statens pensjonsfond består av Statens pensjonsfond utland ( tidligere Statens petroleumsfond ) og Statens pensjonsfond Norge .	Stáhta penšunfondii gullet Stáhta Olgorit penšunfoanda ( ovdalaš Stáhta petroleumfoanda ) ja Stáhta penšunfoanda Norga .
Avdeling for Formuesforvaltning ble opprettet for å styrke forvaltningen av Statens pensjonsfond , som er en sentral oppgave for Finansdepartementet .	Opmodagaid hálddašanossodat ásahuvvui dan váste ahte nannet foanddaid hálddašeami , dat lea okta Ruhtadandepartemeantta guovddáš bargguin .
Avdelingens oppgaver omfatter bl.a. arbeid med investeringsstrategien for fondene , arbeid med oppfølging av Norges Banks og Folketrygdsfondets operative forvaltning og oppfølging av de etiske retningslinjene for Statens Pensjonsfond utland .	Ossodaga bargun lea earet eará bargat foanddaid investerenstrategiijain , čuovvut Norgga Báŋkku ja Álbmotoadjofoandda hálddašanbargguid mat daidda leat delegerejuvvon ja čuovvut Stáhta Olgorit pensunfoandda etihkalaš njuolggadusaid .
Finansdepartementets ambisjon er at Statens pensjonsfond skal være verdens best forvaltede fond .	Ruhtadandepartemeantta áigumuš lea ahte Stáhta Penšunfoanddas galgá leat máilmmi buoremus hálddašeapmi .
Nyhet , 10.05.2010	Ođas , 10.05.2010
Fornyingsministeren drøftet digitalt førstevalg med toppledere i staten	Ođasmahttinministtar digaštalai digitála vuosttašválljema stáhta njunnošiiguin
Staten må ta tak i formelle hindringer i regelverket og bli bedre på samordning på tvers av offentlig sektor dersom den skal lykkes med å få brukerne til å velge digitalt .	Stáhta ferte njulget formálalaš eastagiid mat leat njuolggadusain ja šaddat čeahpibun bálddalastimiin almmolaš surggiid gaskkas jus galggaš lihkostuvvat áigumušain oažžut geavaheddjiid válljet digitála čovdosiid .
Det må spleises på felles IKT- løsninger på tvers av offentlig sektor og bruken må gjøres obligatorisk for etatene .	Berrešii goalustit oktasaš IKT-čovdosiid almmolaš surggiid gaskkas ja ossodagat geatnegahttojit dan geavahit .
Gjenbruk av informasjon er viktig så brukerne slipper å være brevduer mellom etatene .	Dieđuid ođđasit atnu lea dehálaš vai geavaheaddjit eai šatta fuolahit dieđuid ossodagaid gaskkas .
Dette var bare noen av tilbakemeldingene fornyingsministeren fikk da hun 5. mai møtte topplederne fra Difi , Brønnøysundregisteret , Lånekassen , Helsedirektoratet , NAV .	Dát leat dušše soames dain dieđuin maid ođasmahttinministtar oaččui go son miessemánu 5. beaivvi deaivvadii Difi , Brønnøysund-logahaga , Loatnakássa , Dearvvašvuođadirektoráhta , NAV .
, Statistisk sentralbyrå og Skattedirektoratet i IT-forumet SKATE .	, Statistalaš guovddášdoaimmahaga ja Vearrodirektoráhta njunnošjođiheddjiiguin SKATE nammasaš IT-forumas .
Tema for møtet var Digitalt førstevalg .	Fáddán čoahkkimis lei Digitála vuosttašválljen .
Statsråden utfordret etatslederne på hvordan vi skal få på plass flere og bedre digitale tjenester til innbyggere og næringsliv .	Stáhtaráđđi hástalii ossodatjođiheddjiid das movt oažžut eanet ja buoret digitála bálvalusaid ássiid ja ealáhusaid várás .
Hvilke hindre finnes og hvilke tiltak som bør settes inn for å lykkes med samordning og digitalisering av offentlige tjenester ?	Makkár eastagat gávdnojit ja makkár doaibmabijuid berret álggahit vai lihkostuvvat ovttastahttimis ja digitaliseremis almmolaš bálvalusaid ?
- Vi har brukt mange penger på fornying og infrastruktur , nå må vi begynne å høste gevinstene .	- Mii leat atnán ollu ruđaid ođasmahttimii ja siskkáldas struktuvrii , ja dál berret oaidnit das ávkki .
Etatene har kommet en lang vei i forhold til samordning og samarbeid , men det gjenstår fremdeles hindre i forhold til forvaltning og finansiering av fellesløsninger .	Ossodagat leat joavdan guhkás ovttastahttima ja ovttasbarggu ektui , muhto ain leat eastagat das movt oktasaš čovdosiid hálddašit ja ruhtadit .
Jeg fikk mange nyttige innspill av etatslederne som jeg skal ta med meg videre , sier fornyingsminster Rigmor Aasrud .	Mun ožžon ollu ávkkálaš árvalusaid ossodatjođiheddjiin ja daid lean merkon muitui , lohká ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
Bildetekst : Skattedirektør Svein Kristensen ( helt til venstre ) , helsedirektør Bjørn-Inge Larsen , fornyingsminister Rigmor Aasrud , Difi-direktør Hans Christian Holte , NAV-direktør Tor Saglie og direktør Brønnøysundregisteret Erik Fossum diskuterte digitalt førstevalg og felles utfordringer for staten .	Govvateaksta : Vearrodirektevra Svein Kristensen ( gurutbealde ) , dearvvašvuođadirektevra Bjørn-Inge Larsen , ođasmahttiministtar Rigmor Aasrud , Difi-direktevra Hans Christian Holte , NAV-direktevra Tor Saglie ja Brønnøysund-logahaga direktevra Erik Fossum digaštalle digitála stáhta vuosttašválljema ja oktasaš hástalusaid .
Nr. : 16/2010	Nr. : 16/2010
Forsker på veteraner	Dutká veteránaid
Forsvarsdepartementet har bevilget penger til et forskningsprosjekt for å få mer innsikt i veteraners helse og livssituasjon .	Suodjalusdepartemeanta lea juolludan ruđaid dutkanprošektii mas galget guorahallat veteránaid dearvvašvuođa ja eallindili .
– Med mer kunnskap vil vi bedre kunne treffe de riktige tiltakene for å ytterligere hjelpe de veteranene som trenger det , sier forsvarsminister Grete Faremo .	– Go oažžut eanet máhtu de mii buorebut sáhttit fállat rievttes veahki daid veteránaide geat dan dárbbašit , dadjá suodjalusministtar Grete Faremo .
Prosjektet skal gjennomføres av Forsvarets sanitet og vil gi Forsvaret og Forsvarsdepartementet mer kunnskap om situasjonen for soldater som har tjenestegjort i Libanon , Irak , Balkan , Somalia og Afghanistan .	Prošeavtta galgá Suodjalusa dearvvašvuođadoaimmahat čađahit ja dagaha ahte Suodjalus ja Suodjalusdepartemeanta ožžot eanet máhtu soalddáhiid dili birra geat leat leamašan suodjalusa doaimmas Libanonas , Irakas , Balkanas , Somalias ja Afghanistanas .
Vet for lite Norge har hatt om lag 120 000 menn og kvinner i utenlandsoppdrag siden andre verdenskrig .	Dihtet beare unnán Norggas leat sullii 120 000 dievddu ja nissona geat leat leamašan suodjalusdoaimmain olgoriikkas nuppi máilmmisoađi rájes .
I følge sjef ved Kontor for psykiatri og stressmestring i Forsvaret , psykiater Jon Reichelt , har både Forsvaret og det sivile samfunnet for lite kunnskap om disse veteranene .	Suodjalusa psykiatriija ja streassahálddašankantuvrra hoavda , psykiater Jon Reichelt , lea dadjan ahte sihke Suodjalusas ja siviila servodagas dihtet beare unnán dáid veteránaid dili birra .
Vi har i dag ingen fullstendig oversikt over hvor mange dette gjelder eller hvordan livet deres er .	Mis eai leat odne doarvái dieđut gallásis lea sáhka ja movt sin eallindili lea .
Det er derfor helt nødvendig å få denne innsikten for å kunne forebygge psykiske ettervirkninger og gi riktig og tilpasset oppfølging , sier Reichelt .	Danin lea áibbas dárbbašlaš háhkat dáid dieđuid vai sáhttit eastadit čuovvu psykalaš gillámušaid ja fállat rievttes ja heivehuvvon čuovvoleami , lohka Reichelt .
Omfattende undersøkelser I tillegg til å avdekke omfang og alvorlighetsgrad av psykiske plager og skader som følge av utenlandstjeneste , vil prosjektet også inkludere andre aspekter rundt veteraners livssituasjon , som relevante sosio-økonomiske forhold .	Viiddis guorahallamat Lassin dasa ahte almmustahttit psykalaš gillámušaid ja vahágiid viidodaga ja duođalašvuođa olgoriikkadoaimmaid vuođul , galgá prošeakta maiddái fátmmastit eará beliid veteránaid eallindilis , nugomat sosio-ekonomalaš dilálašvuođaid .
Resultatene forventes å foreligge i 2012 .	Vuordimis bohtosat leat gárvásat jagi 2012 .
For å få ytterligere innsikt har Forsvarsdepartementet også bestilt en rapport fra Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress ( NKVTS ) som skal gi en oversikt over eksisterende og relevant forskning , nasjonalt og internasjonalt .	Oažžumis vel eanet dieđuid de lea Suodjalusdepartemeanta maiddái diŋgon raporta Nationála veahkaválddálašvuođa ja traumáhtalaš streassa gelbbolašvuođaguovddážis ( NKVTS ) mii galgá govvidit makkár relevánta dutkan gávdno nationála ja riikkaidgaskasaš dásis .
Fokus på veteraner Regjeringen vektla i ” veteranmeldingen ” ( St. meld. nr. 24 ( 2008-2009 ) ) , å prioritere forskning på psykiske belastningsskader med vekt på omfang , årsaksforhold og hvordan slike skader best kan forebygges og følges opp .	Čalmmustahttimis veteránaid Ráđđehus deattuhii ” ” veteránadieđáhusas ( St. dieđ. nr. 24 ( 2008-2009 ) ) , ahte galgá vuoruhit dutkamis psykalaš nođiid mas deattuhit viidodaga , duogáža ja movt dákkár vahágiid buoremusat sáhttá eastadit ja čuovvolit .
I 2010 er det bevilget 1 million kroner til forskning på området , for 2011 og fremover planlegges det med en ytterligere satsning .	Jagi 2010 lea juolluduvvon 1 miljon ruvdno dutkamii dán suorggis , ja 2011 ja ain ovddasguvlui plánejuvvo ahte vuoruhit dán suorggi .
- Jeg er svært opptatt av at våre soldater skal bli ivaretatt på best mulig måte , også etter endt tjeneste .	- Mun deattuhan dan ahte min soalddáhiid galgat áimmahuššat buoremus lági mielde , maiddái maŋŋil go leat geargan suodjalusbálvalusas .
Forskrift om kompensasjon for utgifter , merarbeid og økonomiske tap som reineiere påføres som følge av tiltak mot radioaktivitet i reinkjøtt	Njuolggadus buhtadusa birra goluid , liigebargguid ja ekonomalaš vahágiid ovddas , maid boazoeaiggádat gillájit bohccobierggu radioaktiivvalašvuođa váidudandoaibmabijuid geažil
Fastsatt av Landbruks- og matdepartementet 19. juni 2008 med hjemmel i Stortingets årlige budsjettvedtak .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta mearridan geassemánu 19. b 2008 Stuoradikki jahkásaš bušeahttamearrádusa vuođul .
Ekstern lenke :	Leaŋka olggos :
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Nyhet , 26.09.2012	Ođas , 26.09.2012
Forskrift om opplysningsplikt til Finansportalen	Láhkaásahus Ruhtadanportála dieđihangeatnegasvuođaid birra
Finansdepartementet har i dag fastsatt en forskrift som pålegger forsikringsselskaper som tilbyr skadeforsikring å gi opplysninger til Finansportalen .	Ruhtadandepartemeanta lea otne mearridan láhkaásahusa mii geatnegahttá dáhkádusfitnodagaid mat fállet vahátdáhkádusaid addit dieđuid Ruhtadanportálii .
Endringene skal gjøre det enklere for forbrukerne å få god oversikt over priser og vilkår i skadeforsikringsmarkedet .	Rievdadusat mielddisbuktet ahte geavaheaddjit álkidit fidnejit oppalaš dieđuid hattiid ja eavttuid birra vahátdáhkádusmárkanis .
Finansportalen er en nettbasert informasjonstjeneste for finansielle produkter og tjenester som tilbys forbrukere .	Ruhtadanportála lea neahttavuđot diehtobálvalus ruhtadoaimmaid ja bálvalusaid várás mat fállojuvvojit geavaheddjiide .
Portalen innhenter opplysninger fra forsikringsselskapene om priser og vilkår for bil- , hus- , innbo- og reiseforsikring .	Ruhtadanportálii čohkkejuvvojit dáhkádusfitnodagaid dieđut hattiid ja eavttuid birra mat gusket biila- , viesso- , stohpogálvo- ja mátkedáhkádusaide .
- Finansportalens sammenligningstjeneste er god for forbrukerne både fordi den gir enkel tilgang på informasjon og fordi den kan være med å øke konkurransen i markedet .	- Ruhtadanportála buohtastahttinbálvalus lea buorre geavaheddjiide go das oažžu dieđuid johtilit , ja dat sáhttá maid váikkuhit ahte gilvu buorrána dákkár márkanis .
I tillegg kan Finanstilsynet bestemme at også forsikringsselskap som ikke har filial i Norge , men som tilbyr forsikringer gjennom grenseoverskridende virksomhet , skal gi opplysninger til portalen .	Ruhtadanbearráigeahčču sáhttá dasa lassin mearridit ahte dáhkádusfitnodagat mainna eai leat oalgefitnodagat Norggas , muhto fállet dáhkádusaid rádjarasttidandoaimmaid bokte , galget addit dieđuid Ruhtadanportálii .
Les mer :	Loga eanet :
Forskriften om opplysningsplikt til informasjonsordning for finansielle tjenester	Láhkaásahus ruhtadoaimmaid diehtojuohkinortnega dieđihangeatnegasvuođaid birra
Sammenligningstjenesten på Finansportalen.no	Buohtastahttinbálvalus Finansportalen.no
Endringsforskriften til forskrift om forsikringstjenesteytelser og etablering av filial av forsikringsselskap og pensjonsforetak med hovedsete i annen stat i det europeiske økonomiske samarbeidsområde m.m. .	Dáhkádusbálvalusmávssuid láhkaásahusa rievdadanásahus mii guoská maid dakkár dáhkádusfitnodagaid oalgefitnodagaid vuođđudeapmái ja penšuvdnafitnodagaide main leat váldodoaimmat nuppi riikkas Eurohpá ekonomalaš ovttasbargoguovllus jna. .
Forskrift om rammeplan for de samiske grunnskolelærerutdanningene for 1.–7. trinn og 5.–10. trinn Fastsatt av Kunnskapsdepartementet 1. mars 2010 med hjemmel i lov om universiteter og høyskoler av 1. april 2005 nr. 15 § 3-2 annet ledd .	Máhttodepartemeanta mearridan njukčamánu 1. b. 2010 láhkavuođu vuođul lágas Lov om universiteter og høyskoler av 1. april 2005 nr 15 § 3-2 annet ledd ( Láhka universitehtaid ja allaskuvllaid várás njukčamánu 1. b. 2005 nr. 15 § 3-2 nubbi lađas ) .
§ 1 VIRKEOMRÅDE OG FORMÅL	§ 1 DOAIBMAVIIDODAT JA ULBMIL
Forskriften gjelder for universiteter og høyskoler som gir samisk grunnskolelærerutdanning , og som er akkreditert etter lov om universiteter og høyskoler § 1-2 og § 3-1 .	Láhkaásahus gusto universitehtaide ja allaskuvllaide mat addet sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu ja leat akkrediterejuvvon čuovvovaš lága vuođul : Láhka universitehtaid ja allaskuvllaid várás § 1-2 ja § 3-1 .
Forskriften gjelder for 4-årig samisk grunnskolelærerutdanning .	Láhkaásahus gusto 4-jagáš sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui .
Forskriften definerer rammene for de samiske grunnskolelærerutdanningene for 1.–7. trinn og 5.–10. trinn .	Láhkaásahus meroštallá sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid 1.-7. dási ja 5.-10. dási rámmaid .
Den samiske grunnskolelærerutdanningen er likeverdig med den norske grunnskolelærerutdanningen .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppu lea ovttaárvosaš našunála vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuin .
Samisk grunnskolelærerutdanning skal ha samisk som hovedundervisningsspråk .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu váldooahpahusgiellan lea sámegiella .
Samisk grunnskolelærerutdanning er forankret i samisk kultur og samfunn og har samiske læringsforståelser og undervisningsmåter som sitt utgangspunkt .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu vuođđudussan leat sámi kultuvra ja servodat ja sámi oahppanáddejumit ja oahpahusvuogit leat vuolggasadjin .
Den samiske grunnskolelærerutdanningen gir allsidig kjennskap til samiske forhold .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppu addá máŋggabealat máhtu sámi dilálašvuođain .
Forskriftens formål er å sikre at institusjonene tilbyr integrerte , profesjonsrettete og forskningsbaserte samiske grunnskolelærerutdanninger med høy faglig kvalitet .	Láhkaásahusa ulbmil lea dárkkistit ahte oahppoásahusat fállet integrerejuvvon , profešuvdnii ráhkkanahtti ja dutkanvuđđosaš sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid main lea alla kvalitehta .
Utdanningene skal forholde seg til opplæringsloven og gjeldende læreplanverk for grunnopplæringen .	Oahput galget čuovvut oahpahuslága ja vuođđooahpahussii gustovaš oahppoplánaid .
Institusjonene skal legge til rette for integrerte grunnskolelærerutdanninger med helhet og sammenheng mellom teori- og praksisstudier , mellom fag og fagdidaktikk og mellom fag .	Oahppoásahusat galget lágidit integrerejuvvon vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuid , main lea ollisvuohta ja oktiigullevašvuohta teoriija- ja praksisoahpuid gaskkas , fágaid ja fágadidáktihka gaskkas ja fágaid gaskkas .
Grunnskolelærerutdanningene skal gi kandidatene solide faglige og didaktiske kunnskaper , kvalifisere for forskningsbasert yrkesutøvelse og for kontinuerlig profesjonell utvikling .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahput galget kandidáhtaide addit nana fágalaš ja didáktalaš máhtuid , gealbudahttit sin atnit ávkin dutkama oahpaheaddjeámmáhis ja ámmátlaš ovdáneamis jeavddalaččat .
Utdanningene skal kjennetegnes av et nært samspill med profesjonsfeltet og det samfunnet skolen er en del av .	Oahpuid iešvuohta lea lagas ovttasdoaibman profešuvdnasurggiiguin ja dainna servodagain mas skuvla lea oassin .
Utdanningene skal sette læreryrket inn i en historisk og samfunnsmessig sammenheng og bidra til kritisk refleksjon og profesjonsforståelse .	Oahput galget čatnat oahpaheaddjeámmáha historjjálaš ja servodatlaš oktavuhtii . Oahput galget maiddái oahpahit kritihkalaččat reflekteret ja hukset profešuvdnaáddejumi .
Samisk grunnskolelærerutdanning skal sette læreryrket inn i en samisk kontekst og urfolkskontekst .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppu galgá čatnat oahpaheaddjeámmáha sámi oktavuhtii ja álgoálbmotoktavuhtii .
Grunnskolelærerutdanningene skal kvalifisere kandidatene til å ivareta opplæring om samiske forhold og ha kunnskap om samiske barns rett til opplæring i tråd med opplæringsloven og gjeldende læreplanverk for grunnopplæringen .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahput gealbudahttet kandidáhtaid bastit oahpahit sámi dilálašvuođaid birra ja sii galget diehtit ja dovdat sámi mánáid vuoigatvuođaid oahpahuslága mielde ja vuođđooahpahussii gustovaš oahppoplánaid vuođul .
§ 2 LÆRINGSUTBYTTE	§ 2 OAHPPANJOKSOSAT
De samiske grunnskolelærerutdanningene skal kvalifisere lærere til å utøve et krevende og komplekst yrke i et samfunn som preges av mangfold og endring .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahput gealbudahttet oahpaheddjiid bargagoahtit ja čađahit hástaleaddji ja máŋggabealat ámmáha girjás ja rievdi servodagas . Oahppanjoksosat leat hábmejuvvon našunála kvalifiserenrámmaid vuođul .
Kandidaten skal etter fullført grunnskolelærerutdanning ha følgende læringsutbytte definert som kunnskap , ferdigheter og generell kompetanse , som fundament for arbeid i skolen og videre kompetanseutvikling .	Go kandidáhttá lea ollašuhttán vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu , de son galgá leat olahan oahppanjoksosiid mat čilgejuvvojit máhtu , gálggaid ja oppalaš gelbbolašvuođa vuođul . Dát leat vuođđun skuvlabarggus ja gelbbolašvuođaovdáneamis .
Læringsutbytte særskilt for kandidater 1.–7. trinn :	Oahppanjoksosat erenoamážit 1. – 7. dási kandidáhtaide :
Kandidaten - har faglige og fagdidaktiske kunnskaper i samisk , matematikk , norsk og øvrige fag som inngår i utdanningen , og solid kunnskap om begynneropplæring for de yngste elevene i fagene og lesing , skriving og regning - har kunnskap om arbeid med elevenes grunnleggende ferdigheter i å uttrykke seg muntlig , lese , uttrykke seg skriftlig , regne og bruke digitale verktøy i og på tvers av fag	Kandidáhtas - lea nana fágalaš ja fágadidáktalaš máhttu sámegielas ja eará oahppofágain ja máhttu fágaide skuvlafágan ja dutkanfágan - lea máhttu bargat ohppiid vuođđogálggaid ovdánahttimiin das ahte ovdanbuktit njálmmálaččat , lohkat , ovdanbuktit čálalaččat , rehkenastit ja geavahit digitála reaidduid fágaid siskkobealde ja fágaid rastá - lea máhttu lágidit oahpahusa mii ovdánahttá vuođđogálggaid heivehuvvon 5. -10. dási ohppiide - lea máhttu ollislaš oahppomannolagas , mas deattuhit sirdášumi mánáidskuvladásis nuoraidskuvladássái ja nuoraidskuvladásis joatkkaskuvlaoahpu dássái
- kan tilrettelegge for progresjon i opplæringen av de grunnleggende ferdighetene tilpasset elever på 1.–7. trinn	Dán guovtti vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu oahppanjoksosat biddjojit fágaid sisdoalu ja bargovugiid oktavuhtii .
- har kunnskap om det helhetlige opplæringsløpet , med vekt på overgangen fra barnehage til skole og barnetrinn til ungdomstrinn Læringsutbytte særskilt for kandidater 5.–10. trinn :	( 1 ) Spesialiserema ja fágalaš ovttasteami gáibádusat Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahput leat spesialiserejuvvon skuvlla ahkeluohkáide , ja gealbudahttet oahpahit jogo 1.–7. dásis dahje 5.–10. dásis .
- kan tilrettelegge for progresjon i de grunnleggende ferdighetene i opplæringen tilpasset elever på 5.–10. trinn	Okta oahpahusfága 4. oahppojagis sáhttá buhttet ovtta 30 oahppočuoggá skuvlarelevánta fága .
- har kunnskap om det helhetlige opplæringsløpet , med vekt på overgangen fra barnetrinn til ungdomstrinn og ungdomstrinn til videregående opplæring	Jus joatká masteroahpuin 3. oahppojagi maŋŋá , de masteroahpu vuosttaš jahki buhtte vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 4. oahppojagi fágaid .
- har kunnskap om skolens og lærerprofesjonens egenart , historie , utvikling og plass i det samiske samfunnet og samfunnet forøvrig	5.-10. dási vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahppu doallá sisttis dábálaččat golbma oahpahusfága , juohke fága lea 60 oahppočuoggá .
- har kunnskap om lovgrunnlag , herunder skolens formål , verdigrunnlag , læreplaner og elevers ulike rettigheter	Jus joatká masteroahpuin 3. oahppojagi maŋŋá , de masteroahpu vuosttaš jahki buhtte vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 4. oahppojagi fágaid .
- har kunnskap om læreplanarbeid og om skolen som organisasjon	Hárjehallanoahppu lea integrerejuvvon oassin buot oahppofágain .
- har kunnskap om barns og unges læring , utvikling og danning i ulike sosiale , flerkulturelle og flerspråklige kontekster	Hárjehallanoahpu viidodat lea unnimusat 100 beaivvi njealji jagis ; unnimusat 80 beaivvi golmma vuosttaš oahppojagi , ja unnimusat 20 beaivvi maŋemus oahppojagi .
- har kunnskap om viktigheten av og forutsetninger for god kommunikasjon og godt samarbeid mellom skole og hjem	Hárjehallanoahppu čađahuvvo vuođđoskuvllas ja juhkkojuvvo sihke vuolit ja alit ahkeluohkáide dan oahpposuorggis , masa oahppu gealbudahttá .
- har kunnskap om barn i vanskelige situasjoner og om barns rettigheter i et nasjonalt og internasjonalt perspektiv , på grunnlag av internasjonale konvensjoner , urfolkserklæringer og nasjonale lover	Hárjehallanoahpu lágideapmi berre speadjalastit miehtásámi perspektiivvaid . Oahpahusfágat galget leat profešuvdnii ráhkkanahtti oahpaheaddjeoahppofágat ja dain galgá leat fágadidaktihkka ja galgá bargojuvvot vuođđogálggaiguin fágas .
- har kunnskap om samisk , nasjonalt og internasjonalt forsknings- og utviklingsarbeid med relevans for lærerprofesjonen	Oahpahusfágain , skuvlarelevánta fágain ja fáddájoavkkuin galgá dutkan leat vuođđun ja čanastuvvot dutkanaktiivvalaš fágabirrasii .
- kan tilrettelegge for og lede gode og kreative læringsmiljøer - kan tilrettelegge for estetisk utfoldelse , opplevelse og erkjennelse	Barggu viidodat ja dieđateoriija ja metodaid vuođđomáhttu lea oassin 15 oahppočuoggá pedagogihka ja oahppimáhtu oahppoollisvuođas .
- forstår de samfunnsmessige perspektivene knyttet til teknologi- og medieutviklingen ( trygg bruk , personvern , ytringsfrihet ) og kan bidra til at barn og unge utvikler et reflektert forhold til digitale arenaer	Barggus berre leat sámi perspektiiva dahje álgoálbmotperspektiiva . Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 1.–7. dásis leat geatnegahtton fágan pedagogihkka ja oahppimáhttu 60 oahppočuoggá , matematihkka 30 oahppočuoggá , sámegiella 30 oahppočuoggá ja dárogiella 30 oahppočuoggá .
- kan kritisk reflektere over egen og skolens praksis i arbeidet med videreutvikling av lærerrollen og profesjonsetiske spørsmål	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 5.–10. dásis leat geatnegahtton fágan pedagogihkka ja oahppimáhttu 60 oahppočuoggá . Ii guhtege oahpahusfága leat geatnegahtton .
Mestrer norsk muntlig og skriftlig og kan bruke språket på en kvalifisert måte i profesjonssammenheng - kan vurdere og bruke relevante forskningsresultater og selv gjennomføre systematisk utviklingsarbeid	( 2 ) Oahpuid lágideapmi Vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu 1.–7. dássi : 1.–3. oahppojahki : Hárjehallanoahppu Pedagogihkka ja oahppimáhttu 60 oahppočuoggá Sámegiella 30 oahppočuoggá Dárogiella 30 oahppočuoggá Matematihkka 30 oahppočuoggá Oahpahusfága 30 oahppočuoggá
- kan i samarbeid med foresatte og faglige instanser identifisere behov hos elevene og iverksette nødvendige tiltak	4. oahppojahki : Hárjehallanoahppu Oahpahusfága 60 oahppočuoggá , vejolaččat guokte fága goabbáge 30 oahppočuoggá , mas nubbi sáhttá leat skuvlarelevánta fága 30 oahppočuoggá
- kan legge til rette for utvikling av kompetanse i entreprenørskap og for at lokalt arbeids- , samfunns- og kulturliv , tradisjonsbærere og ressurspersoner involveres i opplæringen	4. oahppojahki : Hárjehallanoahppu Oahpahusfága III 60 oahppočuoggá , vejolaččat guokte fága goabbáge 30 oahppočuoggá , mas nubbi sáhttá leat skuvlarelevánta fága 30 oahppočuoggá
- har god forståelse for globale spørsmål og bærekraftig utvikling	§ 4 NAŠUNÁLA NJUOLGGADUSAT , PROGRÁMMAPLÁNAT JA INDIKÁHTORAT
- kan gjøre nytte av samiske læringsmåter i opplæringen - kan tilpasse opplæringen i et to- eller flerspråklig perspektiv	Prográmmaplánat mearridit fágalaš sisdoalu , hárjehallanoahpu , organiserema , bargovugiid ja árvvoštallanortnegiid .
GENERELL KOMPETANSE	§ 5 FRIDDJENMEARRÁDUSAT
- kan bidra til profesjonelt fellesskap mellom samiske lærere med tanke på videreutvikling av god praksis og yrkesetisk plattform også på tvers av landegrensene	Eksámen dahje geahččaleapmi , mii ii leat čađahuvvon vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu oassin , sáhttá leat vuođđun friddjet eksámenis , geahča universitehtaid ja allaskuvlalága § 3-5 .
- kan identifisere egne lærings- og kompetansebehov i tilknytning til læreryrket	Studeanta berre maid duođaštit sámegiela gelbbolašvuođa fágas .
- kan bidra til å styrke en samisk , urfolks og internasjonal dimensjon ved skolens arbeid	Dárogiela gáibádusas sáhttá friddjet daid olgoriikastudeanttaid , geat válljejit eatnigiela oassin iežaset oahpus .
Et undervisningsfag i 4. studieår kan erstattes av ett skolerelevant fag på 30 studiepoeng .	Friddjen gusto maiddái olgoriikastudeanttaide , geain ii leat Norgga joatkkaskuvlaoahppu .
Grunnskolelærerutdanning for 5.–10. trinn skal normalt omfatte tre undervisningsfag , hvert på 60 studiepoeng .	Studeanttaide , geain dárogiella lea 5.–10. dási vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpus , eai gusto friddjenmearrádusat goappáge dárogiela čállingiela geahččaleamis .
Praksisopplæringen bør tilrettelegges slik at det gjenspeiler et allsamisk perspektiv .	Friddjen galgá merkejuvvot oahppoduođaštussii . § 6 FÁPMUIBOAHTIN JA GASKABODDOSAŠ NJUOLGGADUSAT
Bacheloroppgave i det 3. studieåret er obligatorisk .	Láhkaásahus lea fámus njukčamánu 1. beaivvi 2010 rájes .
Oppgaven bør ha et samisk perspektiv eller urfolksperspektiv .	Láhkaásahus gusto studeanttaide geaid váldet sisa 2010-2011 oahppojagi rájes .
For grunnskolelærerutdanning 5.–10. trinn er det obligatorisk med pedagogikk og elevkunnskap 60 studiepoeng .	Studeanttain , geat čuvvot ovddeš rámmaplánaid , lea vuoigatvuohta váldit eksámena dáid vuođul gitta juovlamánu 31. beaivái 2015 .
Utdanningsinstitusjonene skal legge til rette for et internasjonalt semester og for internasjonale perspektiver i grunnskolelærerutdanningene .	Dán dáhtona rájes ii leat šat fámus láhkaásahus dábálášoahpaheaddjeoahpu rámmaplánii , mii fápmuduvvui juovlamánu 13. beaivvi 2005 .
Forskrift om tilskudd til konfliktforebyggende tiltak i forholdet mellom reindrift og annen berørt part	Njuolggadus doarjagii riidoeastadeaddji doaibmabijuide boazodoalu ja eará guoskevaš beali gaskavuođas
Fastsatt av Landbruks- og matdepartementet 19. juni 2008 med hjemmel i jordbruksavtalen og reindriftsavtalen samt Stortingets årlige budsjettvedtak .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta mearridan geassemánu 19. b 2008 , gč. eanandoallošiehtadusa ja boazodoallošiehtadusa ja Stuoradikki jahkásaš bušeahttamearrádusa .
Ekstern lenke :	Leaŋka olggos :
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Forskrifter	Láhkaásahusat
Alle forskrifter som sorterer under Miljøverndepartementet finner du på Lovdata .	Jus háliidat buot láhkaásahusaid logahallama , de geahča Lovdata vuolde .
Nedenfor finner du et utvalg forskrifter .	Birasgáhttendepartemeantta ođastuvvon láhkaásahusatágat ( Lovdata )
De fleste oversatt til engelsk og russisk .	Láhkaásahus Finnmárkku šláddjes lastavuvddiid suodjalanplána birra .
Forskrift om konsekvensutredninger Fastsatt ved Kronprinsreg .	Juovlajotleagi álbmotmeahci suodjaleapmi Deanu gielddas , Finnmárkku fylkkas .
res. 26. juni 2009 med hjemmel i lov 27. juni 2008 nr. 71 om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) § 4-2 og § 14-6 .	Mearriduvvon Gonagasa geassemánu 29.06.2007-mannosaš resolušuvnnain , geassemánu 19.06.1970-mannosaš lága nr. 63 vuođul luonddugáhttema birra 8. paragráfas , gč. § 10 ja §§ 21 , 22 ja 23 .
Fremmet av Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Regulation relating to an environment fee for visitors to Svalbard	Hárrejoga álbmotmeahci suodjaleapmi Deanu gielddas , Finnmárkku fylkkas .
Laid down by Royal Decree on 22 December 2006 pursuant to section 78 of the Act of 15 June 2001 no. . 79 relating to the protection of the environment in Svalbard .	Mearriduvvon Gonagasa geassemánu 29.06.2007-mannosaš resolušuvnnain , geassemánu 19.06.1970-mannosaš lága nr. 63 vuođul luonddugáhttema birra 8. paragráfas , gč. § 10 ja §§ 21 , 22 ja 23 .
Submitted by the Ministry of the Environment .	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Regulations relating to impact assessment pursuant to the Gene Technology Act	Hánáleagi álbmotmeahci suodjaleapmi Deanu gielddas , Finnmárkku fylkkas .
Submitted by the Ministry of the Environment .	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Laid down by Crown Prince Regent ’ s Decree of 2 September 2005 .	Láhkaásahus Finnmárkku šláddjes lastavuvddiid suodjalanplána birra .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Laid down by Royal Decree of 1 April 2005 . [ 01.04.2005 ]	Láhkaásahus Finnmárkku šláddjes lastavuvddiid suodjalanplána birra .
Regulations relating to pollution control ( Pollution regulations )	Bissojotleagi álbmotmeahci suodjaleapmi Porsáŋggu gielddas , Finnmárkku fylkkas .
Laid down 1. june 2004 , with later amendments .	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Regulations relating to the recycling of waste ( Waste Regulations )	Láhkaásahusa dievasteakstas Láhkaásahus Finnmárkku šláddjes lastavuvddiid suodjalanplána birra .
Laid down 1. june 2004 , with later amendments .	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Regulations relating to restrictions on the manufacture , import , export , sale and use of chemicals and other products hazardous to health and the environment ( Product Regulations )	Mearriduvvon Gonagasa geassemánu 29.06.2007-mannosaš resolušuvnnain , geassemánu 19.06.1970-mannosaš lága nr. 63 vuođul luonddugáhttema birra 8. paragráfas , gč. § 10 ja §§ 21 , 22 ja 23 .
Laid down 1. june 2004 , with later amendments .	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Принято на основании королевской резолюции 28 июня 2002	Láhkaásahus Finnmárkku šláddjes lastavuvddiid suodjalanplána birra .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Regulations relating to a requirement to keep dogs on a leash in Svalbard	Máze álbmotmeahci suodjaleapmi Guovdageainnu suohkanis , Finnmárkku fylkkas .
11 relating to Svalbard .	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Принято на основании королевской резолюции от 28 июня 2002	Láhkaásahus Finnmárkku šláddjes lastavuvddiid suodjalanplána birra .
Regulations relating to environmental impact assessment and delimitation of the land-use planning areas in Svalbard	Oahcesaisullo álbmotmeahci suodjaleapmi Kárášjoga gielddas , Finnmárkku
Laid down by Royal Decree of 28 June 2002 pursuant to section 47 and section 59 , last paragraph , of the Act of 15 June 2001 No. .	Mearriduvvon Gonagasa geassemánu 29.06.2007-mannosaš resolušuvnnain , geassemánu 19.06.1970-mannosaš lága nr. 63 vuođul luonddugáhttema birra 8. paragráfas , gč. § 10 ja §§ 21 , 22 ja 23 .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Принято Губернатором Свальбарда 27 июня 2002	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Regulations relating to camping activities in Svalbard	Láhkaásahus Finnmárkku šláddjes lastavuvddiid suodjalanplána birra .
[ 27.06.2002 ] Forskriften i fulltekst	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Regulations relating to environmentally hazardous substances , waste and waste water and waste management fees in Svalbard	Láhkaásahus Finnmárkku šláddjes lastavuvddiid suodjalanplána birra . Ráirrovákki álbmotmeahci suodjaleapmi Álttá suohkanis , Finnmárkku fylkkas .
Laid down by the Ministry of the Environment on 24 June 2002 pursuant to sections 66 , 71 and 72 of the Act of 15 June 2001 No. .	Mearriduvvon Gonagasa geassemánu 29.06.2007-mannosaš resolušuvnnain , geassemánu 19.06.1970-mannosaš lága nr. 63 vuođul luonddugáhttema birra 8. paragráfas , gč. § 10 ja §§ 21 , 22 ja 23 .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Принято Министерством охраны окружающей среды 24 июня 2002	Fiervuona álbmotmeahci suodjaleapmi Álttá suohkanis , Finnmárkku fylkkas .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Regulations relating to off-road motor traffic and the use of aircraft for tourism purposes in Svalbard	Láhkaásahus Sievjju álbmotmeahci birra Álttá , Hámmarfeastta ja Fálesnuori .
Laid down by the Ministry of the Environment on 24 June 2002 pursuant to sections 80 , 81 and 83 of the Act of 15 June 2001 No. .	Mearriduvvon gonagasa 08.12.2006-mannosaš resolušuvnnain geassemánu 19.06.1970-mannosaš lága nr. 63 vuođul luonddugáhttema birra 3. paragráfas , gč. § 4 ja §§ 21 , 22 ja 23 .
[ 24.06.2002 ] Forskriften i fulltekst	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Regulations relating to harvesting of the fauna on Svalbard	Láhkaásahus Várnjárgga suodjalanplána birra .
79 relating to the protection of the environment in Svalbard ( Svalbard Environmental Protection Act ) .	Biezavuona – Oarddovuona eanasuodjalanguovllu suodjaleapmi Báhcavuona ja Várggáid gielddain Finnmárkku .
Last amendment 24 May 2005 .	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Forskrift om vern av miljøet i Antarktis	Láhkaásahus Várnjárgga suodjalanplána birra .
Fastsatt ved kgl res 5. mai 1995 med hjemmel i § 7 i lov av 27 februar 1930 nr. 3 om Bouvetøya , Peter I ’ s øy og Dronning Maud land m. m . .	Mearriduvvon gonagasa 08.12.2006 - mannosaš resolušuvnnain geassemánu 19.06.1970-mannosaš lága nr. 63 vuođul luonddugáhttema birra 8. paragráfas , gč. § 10 ja §§ 21 , 22 ja 23 .
Fremmet av Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta lea dan ovddidan .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Regulations relating to the use of motor vehicles on uncultivated land and in ice-covered watercourses	Várnjárgga álbmotmeahci suodjaleapmi Báhcavuona , Unjárgga , Čáhcesullo ja Várggáid gielddain Finnmárkku fylkkas .
Laid down by the Ministry of the Environment on 15 May 1988 pursuant to section 4 a of the Act of 10 June 1977 No. .	Mearriduvvon gonagasa 08.12.2006 - mannosaš resolušuvnnain geassemánu 19.06.1970-mannosaš lága nr. 63 vuođul luonddugáhttema birra 3. paragráfas , gč. § 4 ja §§ 21 , 22 ja 23 .
82 relating to motor traffic on uncultivated land and in watercourses , with amendments of 3 December 1990 and 19 June 1995 .	Mearriduvvon juovlamánu 20.12.2002 gonagaslaš resolušuvnna bokte , geassemánu 19.06.1970 ` lága nr. 63 paragráfaid § 3 , vrd § 4 ja §§ 21 , 22 ja 23 vuođul .
Forskriften i fulltekst	Láhkaásahusa dievasteakstas
Nyhet , 01.07.2010	Ođas , 01.07.2010
Forslag om endringer i forskrift om lønns- og arbeidsvilkår i offentlige kontrakter	Evttohusat nuppástuhttit láhkaásahusa bálká- ja bargoeavttuid birra mat gullet almmolaš soahpamušaide
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) og Arbeidsdepartementet ( AD ) har i fellesskap sendt på høring et forslag til endringer i forskrift om lønns- og arbeidsvilkår i offentlige kontrakter .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( OHD ) ja Bargodepartemeanta ( BD ) leat ovttasráđiid sádden gulaskuddamii evttohusaid nuppástuhttit láhkaásahusa bálká- ja bargoeavttuid birra mat gusket almmolaš soahpamušaide .
Forskriften er en viktig del av regjeringens handlingsplan mot sosial dumping .	Láhkaásahus lea dehálaš oassi ráđđehusa doaibmaplánas sosiála » dumpema ” vuostá .
Regjeringen er av den oppfatning at offentlig sektor har et særlig ansvar for å motvirke sosial dumping og ikke medvirke til utnyttelse av utenlandske arbeidstakere på det norske arbeidsmarkedet .	Ráđđehus oaivvilda ahte almmolaš suorggis lea erenoamáš ovddasvástádus vuosttildit sosiála » hilguma ” ii ge ieš leat mielde dušše ávkin geavaheamen olgoriikkalaš bargiid Norgga bargomárkanis .
Dette ansvaret oppfylles blant annet ved å sikre at lønn og andre arbeidsvilkår er i samsvar med minimumsvilkårene i tariffavtalene .	OHD ja BD oidnet danne dárbbu čađahit muhtun aiddostahttimiid sihkkarastin dihtii soahpamušbeliide nu buori ovddalgihtii vuorddehahttivuođa go vejolaš .
FAD og AD ser derfor behov for enkelte presiseringer for å sikre størst mulig forutsigbarhet for partene .	Láhkaásahusa gáibádusa čielggasmahttin buorida maiddái vejolašvuođa gozihit geatnegasvuođaid ollašuhttima .
En klargjøring av forskriftens krav vil også bedre muligheten for kontroll med oppfyllelsen av forpliktelsene .	Gulaskuddan – nuppástusat láhkaásahussii bálká- ja bargoeavttuid birra mat gullet almmolaš soahpamušaide ( girjedárrui )
Høringsfrist er 30. september 2010 .	Cealkináigemearri gulaskuddamis lea čakčamánu 30. b. 2010 .
Nr. : 27	Nr. : 27
Forslag om endringer i Sametingets valgordning	Árvalus Sámedikki válgaortnega rievdadusaid birra
Regjeringen foreslår endringer i samelovens bestemmelser om Sametingets valgordning .	Ráđđehus árvala rievdadusaid sámelága njuolggadusaide Sámedikki válgaortnega birra .
Målsettingen med lovendringsforslagene er å bidra til økt deltakelse ved sametingsvalget og å sikre større legitimitet og status for Sametinget .	Ulbmil láhkarievdadusárvalusaiguin lea váikkuhit lassi oassálastimii sámediggeválgga oktavuođas ja sihkkarastit stuorát legitimitehta ja árvvu Sámediggái .
- Endringene vi foreslår vil gjøre at mandatfordelingen i Sametinget samsvarer bedre med de avgitte stemmene , samt at vi får et vesentlig raskere valgoppgjør , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Rievdadusat maid mii árvalit dagahit ahte áirrasjuohkin Sámedikkis oktiivástida buorebut addojuvvon jienaiguin , ja dasa lassin oažžut mii mearkkašahtti johtilat válgaloahppaheami , lohká bargo- ja searvadahttinministár Bjarne Håkon Hanssen .
- Revisjon av Sametingets egen valgordning er en sak hvor det er naturlig og hensiktsmessig at Sametinget har betydelig innflytelse .	– Sámedikki iežas válgaortnega revišuvdna lea ášši mas lea lunddolaš ja ulbmillaš ahte Sámedikkis lea fuopmášahtti váikkuheapmi .
Vi har derfor lagt avgjørende vekt på Sametingets syn , fortsetter statsråden .	Mii leat dan dihtii bidjan mearrideaddji deattu Sámedikki oidnui , joatká stáhtaráđđi .
Endringsforslagene omfatter blant annet valgkretsinndelingen og mandatfordelingen .	Rievdadusárvalusat sisttisdollet earret eará válgabiirejuohkima ja áirrasjuogadeami .
Tallet på valgkretser ved Sametingsvalget foreslås redusert til 7 , fra 13 i dag .	Válgabiiriid lohku Sámediggeválgga oktavuođas árvaluvvo geahpeduvvot 7 rádjai , 13 rájis odne .
Revisjonen vil gjøre at behovet for ordningen med fire utjevningsmandater faller bort , og ordningen foreslås derfor fjernet .	Revišuvdna dagaha ahte dárbu ortnegii mas leat njeallje dássenáirasa gahččá eret , ja ortnet árvaluvvo dan dihtii jávkaduvvot .
Sametinget vil således igjen ha 39 mandater .	Sámedikkis gártet de dainna lágiin fas 39 áirasa .
Videre foreslås det å endre betegnelsen ” Samemanntallet ” til ” Sametingets valgmanntall ” .	Dasto árvaluvvo rievdadit namahusa » Sámi jienastuslohku ” » Sámedikki jienastuslohkun ” .
Endringsforslagene foreslås gjennomført med virkning for sametingsvalget i 2009 .	Rievdadusárvalusat árvaluvvojit čađahuvvot nu ahte dat doaibmagohtet 2009 Sámediggeválgga oktavuođas .
Forslagene til lovendringer bygger på en rapport fra et faglig ekspertutvalg som ble nedsatt av Sametinget , i forståelse med departementet .	Árvalusat láhkarievdadusaide leat huksejuvvon ovtta áššedovdelávdegotti ráhkadan raportta ala . Sámediggi lei nammadan áššedovdelávdegotti ovttasbargguin departemeanttain .
Sametinget er konsultert i arbeidet med regjeringens lovforslag og vil bli konsultert i det påfølgende forskriftsarbeidet .	Sámediggi lea konsulterejuvvon ráđđehusa láhkaárvalus barggus ja galgá konsulterejuvvot čuovvovaš njuolggadusbarggus .
Gratis frukt og grønt	Nuvttá fruvttat ja ruotnasat
Revidert nasjonalbudsjett 2007	Reviderejuvvon našunálabušeahtta 2007
Det innføres gratis frukt og grønt for alle elever på skoler med ungdomstrinn fra høsten 2007 .	Buot ohppiide skuvllain main leat nuoraidluohkát ožžot nuvttá fruvttaid ja ruotnasiid 2007 čavčča rájes .
I revidert nasjonalbudsjett foreslår regjeringen å bevilge 87 millioner kroner for å sikre dette .	Reviderejuvvon našunálabušeahtas árvala ráđđehus juolludit 87 milliojovnna kruvnno sihkkarastit dán .
I tillegg kommer midler til forsøk med skolemat .	Dasa lassin biddjo ruhta skuvlabiebmo- geahččalemiide .
– Dette vil være et viktig bidrag for å gi elever et bedre kosthold og gjennom det også mer læringsutbytte , sier kunnskapsminister Øystein Djupedal .	– Lea deaŧalaš veahkki addime ohppiide buoret biebmodoalu ja dainna lágiin oažžut eanet ávkki oahpahusas , lohká máhttoninisttar Øystein Djupedal .
Det er rene ungdomsskoler ( 8.–10. trinn ) og skoler med alle trinn ( 1.–10. trinn ) som starter opp regjeringens satsing på frukt og grønt .	Čielga nuoraidskuvllat ( 8.–10. luohkát ) ja skuvllat main leat visot luohkát ( 1.–10. ceahki ) mat álggahit ráđđehusa frukta- ja ruonasáŋgiruššama .
– Undersøkelser viser at det er elever på ungdomstrinnet som har det dårligste kostholdet .	– Iskkadeamit čájehit ahte leat nuoraidluohkáid oahppit geain leat heajumus borrandábiid .
Denne elevgruppen vil ha størst nytte av gratis frukt og grønt , og derfor er det riktig å starte med ungdomsskoleelevene , sier Djupedal .	Dán oahppiidjovkui lea stuorámus ávki nuvttá fruvttaid ja ruotnasiid , ja lea dan dihte riekta álgit nuoraidskuvlla ohppiiguin , lohká Djupedal .
Dagens abonnementsordning med skolefrukt , og statstilskuddet til denne , vil bli videreført for de elevene som ikke omfattes av den nye ordningen .	Otná skuvlafruvtta doallanortnet , ja álgindoarjja dasa , jotkojuvvo ohppiide geaidda ođđa ortnet ii guoskka .
Regjeringen vil samtidig prøve ut ulike ordninger med skolemat og se dette i sammenheng med forsøk med utvidet skoledag skoleåret 2007–2008 .	Ráđđehus áigu seammás geahččalit iešguđetlágán skuvlabiebmoortnegiid ja geahččat dáid ovttas viiddiduvvon skuvlabeaivegeahččalemiin skuvlajagi 2007–2008 .
Det foreslås 23 millioner kroner til forsøksaktivitet høsten 2007 .	Evttohuvvo 23 millijovnna kruvnno geahččalandoaimmaide 2007 čavčča .
Dette kommer i tillegg til forsøk som er satt i gang tidligere .	Dát boahtá lassin geahččalemiide mat leat álggahuvvon ovdal .
Kontaktpersoner : Avdelingsdirektør Margaret Westgaard tlf. 22 24 76 30 Seniorrådgiver Gunnar Eie 22 24 73 88	Gulahallanolbmot : Ossodatdirektevra Margaret Westgaard tlf. 22 24 76 30 Seniorráđđeaddi Gunnar Eie 22 24 73 88
Mer om statsbudsjettet på Finansdepartementets nettsider	Eambbo stáhtabušeahta birra Finansdepartemeantta neahttasiidduin
Lenke til budsjettportalen	Goallos bušeahttaportálii
Nr. : 5	Nr. : 5
Forsterker importvernet for utvalgte landbruksvarer	Nanne importasuodjaleami dihto eanandoallogálvvuin
Styrket importvern for utvalgte varer avgjørende for norsk matproduksjon	Nannejuvvon importasuodji dihto gálvvuide lea mearrideaddjin Norgga biebmogálvobuvttadeapmái
Nødvendig beskyttelse av de viktige ostene med stort volum	Dárbbašlaš suodjalit dihto vuosttáid main lea stuorra hivvodat
Fem av seks importoster blir unntatt fra omlegging til prosenttoll	Vihtta guđa importavuosttáide ii guoskka proseantaduollu nuppásteapmi
Ingen prishopp eller redusert vareutvalg fra nyttår	Ii haddegoargŋun iige geahpiduvvon gálvohivvodat ođđa jagi rájes
Rom for økt u-landsimport med ny importkvote for biff / filet	Sadji čađahit gálvooastima ovdáneaddjiriikkain biffa / filéa ođđa importaeriin
Regjeringen foreslår å legge om fra kronetoll til prosenttoll for biff / filet av storfe , hele og halve lammeslakt og for faste / halvfaste oster .	Ráđđehus árvala rievdadit ruvdnotuollus proseantatullui biffa / filéa oapmebierggus , sávzabierggus ollesgorudis ja rihtabeales ja čuohppan / njuvdinvuosttáin .
- Det er like naturlig å ta et nasjonalt ansvar for matforsyningen som for klimaet .	- Lea maiddái seamma lunddolaš ahte nationála dásis guoddit seamma ovddasvástádusa biebmolágádusas go dálkkádagas .
Denne endringen av tollsystemet er avgjørende for norsk matproduksjon , sier landbruks- og matminister Trygve Slagsvold Vedum .	Duollovuogádaga rievdadeapmi lea hui dehálaš Norgga biebmobuvttadeapmái , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Trygve Slagsvold Vedum .
Landbruksbasert matproduksjon er blant landets største næringer og finnes over alt .	Eanandoallovuođustuvvon biebmobuvttadeapmi gullá riikka stuorimus ealáhusaide ja gávdno juohke sajis .
- Regjeringen ønsker å opprettholde og styrke norsk matproduksjon .	- Ráđđehus háliida doalahit ja nannet biebmobuvttadeami Norggas .
Tollvernet er en forutsetning for å oppnå dette målet , sier Vedum .	Duollosuodjaleapmi lea eaktun jus galggaš dan mihttomeari joksat , dadjá Vedum .
Han viser til at dagens tollvern med faste kronetollsatser er blitt gradvis svekket siden WTO-avtalen trådte i kraft i 1995 .	Son čujuha dasa ahte dálá duollosuodjaleapmi bistevaš ruvdnoduollomeriin lea dađistaga geahnohuvvan das rájes go WTO-šiehtadus bođii fápmui jagi 1995 .
Han gjør det samtidig klart at denne omleggingen ikke gjør det vanskeligere eller dyrere å få kjøpt kjente utenlandske oster .	Son seammás čielgasit deattuha ahte rievdadeapmi ii leat váigadin iige divrut olgoriika vuosttáid oastima .
Vedum understreker også at det legges til rette for å kjøpe biffer og fileter fra U-land .	Vedum deattuha maiddái ahte láhččojuvvo vejolašvuohtan oastit biffaid ja filéaid ovdáneaddji riikkain .
Regjeringen forslår en importkvote på 500 tonn biff og filet fra utviklingsland til redusert tollsats som i dag .	Ráđđehus árvala 500 tonna sturrosaš importaeari biffa ja filéa biergguin ovdáneaddji riikkain geahpiduvvon duollomeriin nu movt odne .
Denne vil sikre dagens handel med U-land og gi rom for en økning de nærmeste årene .	Dat sihkkarastá dálá gávppašeami ovdáneaddji riikkaiguin ja maiddái vejolaš viiddit gávppašeami čuovvovaš jagiid .
Først når taket på 500 tonn nås , vil en møte prosenttoll .	Easka go leat oastán 500 tonna sturrosaš bajimus hivvodaga , šaddat máksigoahtit proseantaduollu .
Prop . 1 S ( 2012-2013 )	Prop. 1 S ( 2012-2013 )
To av 14 tollinjer for ost Omleggingen gjelder to av 14 toll-linjer for ost .	Guokte oktiibuot 14 duollolinjjáin vuosttáide Rievdadeapmi guoská guokte dain 14 duollo-linjjáin vuosttáide .
I tillegg er 14 importoster ( se tabell nedenfor ) på disse varelinjene skjermet fra omlegging .	Dasa lassin leat 14 importavuosttát ( geahča tabealla vuolábealde ) dain gálvolinjjáin maidda rievdadeapmi ii guoskka .
Andre faste / halvfaste oster kan importeres innenfor den tollfrie kvoten fra EU som i 2012 er økt fra 4500 tonn til 7200 tonn .	Eará čuohppan / njuvdinvuosttáid sáhttá olgoriikkain oastit EO duollohis eari siskkobealde mii jagi 2012:s lea lassánan 4500 tonnas gitta 7200 tonnii .
Forslaget innebærer ingen endringer i de konsesjoner EU har ved eksport av landbruksvarer til Norge .	Árvalus ii mearkkaš rievdadusaid daid konsešuvnnain maid EO lea dohkkehan eanandoallogálvvuid olgoriikkain vuovdimis Norgii .
Handelen med ost med EU vil kunne foregå med samme importtoll samlet sett som i dag .	Gávppašeames vuosttáid EO riikkain sáhttá joatkašuvvon seamma olgoriikkas oastima duollomeriin go mii obanassiige juo odne lea .
Forslaget ligger klart innenfor Norges handelspolitiske forpliktelser .	Árvalus dávista Norgga gávpepolitihkalaš geatnegasvuođaid .
Norge har sagt seg villig til å møte EU-kommisjonen på ekspertnivå for å forklare innholdet i omleggingen til prosenttoll .	Norga lea miehtan dustet EO-kommišuvnna ekspeartadási čielggadit maid rievdadeapmi proseantadullui mearkkaša .
- Dette er et godt kompromiss som sikrer utviklingen av viktige områder i norsk matproduksjon og som også gir rom for å øke mangfoldet i matdisken ytterligere , sier landbruks- og matminister Trygve Slagsvold Vedum .	- Dát lea buorre gaskaneassoahpamuš mii sihkkarastá ovdáneami Norgga biebmobuvttadeami dehálaš surgiin ja mii maiddái láhče vejolašvuođa vel eanet buoridit biebmošláddjivuođa gávppis , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Trygve Slagsvold Vedum .
Tabellen nedenfor viser endringene i tollsystemet for utvalgte landbruksvarer .	Tabealla vuolábealde čájeha rievdadusaid duollovuogádagas dihto eanandoallogálvvuin .
Overgang til prosenttoll for visse landbruksvarer	Rievdan proseantadullui dihto eanandoallogálvvuin
Tabell 6.1 Overgang til prosenttoll for kjøtt	Tabealla 6.1 Rievdadeapmi proseantadullui biergogálvvuin
Vareslag	Gálvošládja
Tollsats 2012	2012 Duollomearri
Foreslått tollsats 2013	2013 árvaluvvon duollomearri
Kjøtt av storfe , fersk eller kjølt .	Oapmebiergu , varas dahje čoaskuduvvon .
- - biffer og filetter	- - biffat ja filéat
119,01 kr / kg	119,01 kr / kg
Kjøtt av storfe , fryst	Oapmebiergu , galmmihuvvon
- - biffer og filetter	- - biffat ja filéat
119,01 kr / kg	119,01 kr / kg
Kjøtt av sauer eller geiter , ferskt , kjølt eller fryst .	Sávzza- ja gáiccabiergu , varas , čoaskuduvvon dahje galmmihuvvon .
- hele eller halve skrotter av lam , ferske eller kjølte	- lábbá ollesgorut dahje rihtabealle , varas dahje čoaskuduvvon
32,49 kr / kg	32,49 kr / kg
- hele eller halve skrotter av lam , fryste	- lábbá ollesgorut dahje rihtabealle , galmmihuvvon
32,49 kr / kg	32,49 kr / kg
Tabell 6.2 Overgang til prosenttoll for ost	Tabealla 6.2 Rievdadeapmi proseantadullui vuosttáin
Vareslag	Gálvošládja
Tollsats 2012	2012 duollomearri
Foreslått tollsats 2013	2013 árvaluvvon duollomearri
Ost og ostemasse	Vuostá ja vuostámássa
- - ellers :	- - muđui :
- - - annen , upasteurisert	- - - eará , pasteuriserekeahtes
27,15 kr / kg	27,15 kr / kg
- - - Appenzeller , Beaufort , Comté , Gamle Ole , Grana Padano , Gruyère , Le Vieux Panè , Morbier , Munster , Parmiggiano Reggiano , Queso Manchego , Pecorino , Saint Albray , Västerbotten	- - - Appenzeller , Beaufort , Comté , Gamle Ole , Grana Padano , Gruyère , Le Vieux Panè , Morbier , Munster , Parmiggiano Reggiano , Queso Manchego , Pecorino , Saint Albray , Västerbotten
27,15 kr / kg	27,15 kr / kg
- - - annen , upasteurisert	- - - eará , pasteuriserekeahtes
- - - annen	- - - eará
27,15 kr / kg	27,15 kr / kg
1 ) Varenummer 04.06.9091 utgår , og erstattes av varenummer 04.06.9098. 2 ) Nytt varenummer .	1 ) Gálvonummar 04.06.9091 heaittihuvvo , ja sadjái boahtá gálvonummar 04.06.9098. 2 ) Ođđa gálvonummar .
Tollsatsen for disse ostene er 27,15 kr / kg i 2012. 3 ) Nytt varenummer .	Duollomearri dáid vuosttáin lea 27,15 kr / kg i 2012. 3 ) Ođđa gálvonummar .
Tale / artikkel , 17.08.2010	Sárdni / artihkal , 30.09.2010
Av : Forsvarsminister Grete Faremo	Suodjalusministtar Grete Faremo
Forsvarsministeren døpte nye transportfly	Suodjalusministtar gásttašii ođđa geasehangirdiid
Tale ved dåp av to nye C 130 J Hercules transportfly , 17.08.2010 Forsvarsminister Grete Faremo	Sárdni guokte ođđa C 130 J Hercules fievrredangirdiid gástta oktavuođas , 17.08.2010 Suodjalusministtar Grete Faremo .
Kjære alle sammen !	Ráhkis buohkat !
Det er ikke ofte vi hører flymaskiner bli beskrevet som ” legendariske ” .	Ii leat gal dávjá ahte girdimášiinnat gohččojuvvojit » mihtilmassan dahje beakkálmassan ” .
Men om de gamle Hercules-flyene blir dette uttrykket gjerne hentet fram .	Muhto boares Hercules-girdiid birra de dát doaba áinnas adnojuvvo .
Det er neppe komforten som har gjort Hercules-flyet ” legendarisk ” .	Ii dáidde leat čohkandássodat mii lea dagahan Hercules-girdi ” mihtilmassan ” .
Det er det mange med militærtjeneste som kan bekrefte .	Dan gal sáhttet máŋggas geat leat leamašan suodjalusdoaimmas duođaštit .
Det er nok heller de mange andre gode egenskapene , som stor lastekapasitet , lang og trofast tjeneste og innsatsen som ” stødig arbeidshest ” , som har gitt opphav til det uttrykket .	Dáidet baicca leat ollu eará buori iešvuođat , nugomat stuora gálvokapasitehta , guhkes ja oskkáldas bálvalusas ja doaimmas ” stáđis bargoheastan ” , mii lea vuođđun dien doabaatnui .
Flyet har fått navnet sitt etter guden Hercules , som i den greske mytologien var kjent for sin usedvanlige styrke , mot og kløkt .	Girdimášiidna guoddá ipmila Hercules nama , guhte greikalaš mytologiijas lei dovddus earenoamáš givrodaga , duostilvuođa ja jierpmi dihte .
Dette er også egenskaper som Hercules-flyet har .	Dát iešvuođat leat maiddái Hercules-girdis .
Men – mer enn 40 år i lufta er lang tid , slitasjen har vært stor og det ble for noen år siden klart at flyene måtte skiftes ut .	Muhto – badjel 40 jagi áibmodoaibma lea guhkes áigi , ja mášiidna lea gollan ja soames jagi dás ovdal čielggai ahte áigi lei láddan eret molsut dáid girdimášiinnaid .
Da regjeringen i mai 2007 foreslo å foreta en hurtiganskaffelse av nye transportfly , så var det fordi det var helt nødvendig .	Dalle go ráđđehus 2007 miessemánus evttohii háhkat ođđa geasehangirdimášiinnaid , de lei áibbas dárbbašlaš .
De gamle flyene var ved å gå ut på dato , og en full oppgradering ville ta for lang tid .	Boares girdimášiinnat ledje oalát boarásmuvvan ja gollan , ja daid ođasmahttit livččii váldán beare guhkes áiggi .
Det var av grunnleggende betydning å få nye fly i lufta raskt .	Lei áibbas dehálaš oažžut ođđa girdimášiinnaid nu jođánit go vejolaš .
Fly som samtidig kunne ivareta hensynet til sikkerheten – både for de som flyr og for personell på bakken .	Girdimášiinnat mat sáhtte áimmahuššat dorvvolašvuođa – sihke girdibargiid ja seaivunbáikki bargiid .
Slike fly er viktige i en tid hvor vårt forsvar har et høyt utenlandsengasjement , men de er også viktige for Forsvaret av Norge .	Dákkár girdimášiinnat lea dehálačča dán áiggis go min suodjalusas leat ollu olgoriikkadoaimmat , seammásgo leat dehálačča Norgga suodjaleapmái .
Transportkapasitet er avgjørende i et langstrakt land som vårt .	Sáhtostankapasitehta leage mearrideaddjin guhkes riikkas nu go min riikka leage .
Stortinget vedtok innkjøp av fire nye Hercules-fly i juni 2007 , og anskaffelsen ble satt i gang umiddelbart .	Stuorradiggi mearridii 2007 geassemánu oastit njeallje ođđa Hercules-girdi , ja háhkanbarggu álggahuvvo dakkaviđe .
Bare litt over et år senere - i november 2008 - ankom det første flyet Gardermoen .	Badjelaš jagi maŋŋil – 2008 skábmamánus – seaivvui vuosttaš girdimášiidna Gardermoenii .
Det neste kom i juni 2009 .	Nubbi mášiidna bođii 2009 geassemánus .
Og i dag har vi altså fått de to siste flyene – Siv og Nanna - på plass .	Dál leat maiddái guokte maŋimus girdimášiinna – Siv ja Nanna- sajis .
Flyene har blitt levert til avtalt tid , og til avtalt pris .	Girdimášiinnat leat fuolahuvvon deike rivttes áigái , ja sohppojuvvon haddái .
Vi har rett og slett fått en helt ny og komplett flåte med fly , i rekordfart og uten overskridelser .	Mii leat ožžon áibbas ođđa ja dievaslaš girdimášiinnaid , hui jođánit liige ruhtaanu haga .
Dette er en suksesshistorie !	Dát lea lihkostuvvan muitalus !
Ikke minst har vi hatt et utmerket samarbeid med Lockheed Martin , som har levert flyene , og med amerikanske myndigheter .	Maiddái lea leamaš earenoamáš ovttasbargu Lockheed Martin , guhte lea vuovdán girdimášiinnaid , ja Amerika eiseválddiiguin .
Tusen takk til alle dere som har vært med på få dette til , uten deres innsats hadde vi ikke vært her i dag !	Giitu didjiide buohkaide geat leat váikkuhan dán ollašuhttima , din barggu ja rahčamušaid haga mii eat livčče joavdán dán rádjai gos odne leat !
De nye flyene har stor fleksibilitet og kan brukes i de aller fleste typer oppdrag .	Dáid ođđa girdimášiinnain lea nana rievdadanmunni ja dat leat anus eanaslágan doaimmain .
De kan transportere styrker og materiell til og fra – og inne i - operasjonsområder .	Dat sáhttet atnot viežžamis olggos soalddáhiid geat leat vaháguvvon soađis dahje lihkohisvuođain .
Og de kan gi støtte til våre spesialstyrker både i Norge og i utlandet .	Ja dat sáhttet leat doarjjan min earenoamáš vehkii Norggas ja olgoriikkas .
De nye flyene gir også økt sikkerhet , både for de som flyr og for de som er på bakken .	Dát ođđa girdimášiinnat nannejit dorvvolašvuođa , sihke daidda geat girdet ja daidda geat barget eatnan nalde .
De kan løfte mer , de kan fly om natten og de kan lande på svært provisoriske landingsplasser .	Dat sáhttet fievrridit eanet gálvvu , ja sáhttet girdit ihkku ja seaivut áibbas gaskaboddosaš seaivunbáikkiide .
Dette er viktig for at de skal kunne brukes i internasjonale operasjoner , som i Afghanistan .	Dat lea dehálaš vai girdimášiinnaid galgá sáhttot geavahit riikkaidgaskasaš doaimmain , nugomat Afghanistanas .
De kan frakte alt fra nødhjelpssendinger til militært utstyr , og de kan slippe det fra lufta .	Girdimášiinnaiguin sáhttet fievrridit sihke heahteveahkegálvvuid ja suodjalusa rusttegiid , ja sáhttá daid girddidettiin luoitit .
Så om komforten fortsatt er lav , så har de nye Hercules-flyene andre og mye viktigere kvaliteter enn komfort .	Vaikko čohkandássodat ii vel leat nu buorre , de ođđa Hercules - girdimášiinnain leat eará ja mealgat deháleappot kvalitehtat go čohkandássodat .
Kvaliteter som er nødvendige blant annet for at Norge skal kunne gi det bidraget til internasjonale fredsskapende operasjoner som vi ønsker .	Kvalitehtat mat leat dehálačča earret eará vai Norga sáhttá searvat ja doaibmat riikkaidgaskasaš ráfidoaimmain nu movt mii háliidat .
Når det gjelder valg av navn , så registrerer jeg at vi fortsatt holder oss i mytologiens verden .	Go leat válljen girdimášiinnaide namaid , de oainnán ahte mii ain bissut mytologalaš máilmmis .
De seks gamle flyene fikk navn etter norrøne guder ; Odin , Tor , Balder , Brage , Ty og Frøy .	Dain guđa boares girdimášiinnain ledje dološ ipmiliid namat ; Odin , Tor , Balder , Brage , Ty ja Frøy .
De fire nye flyene er oppkalt etter gudenes koner , og har fått navnene Frigg , Idun , Siv og Nanna .	Njeallje ođđa girdimášiinnain leat ipmiliid eamidiid namat , Frigg , Idun , Siv ja Nanna .
Siv var regnet for å være svært vakker , mens Nanna var den mest trofaste av alle kvinner .	Siv lei hui čáppat , ja Nanna ges lei eanemus oskkáldas buot nisooniid gaskkas .
Jeg tror kanskje trofasthet er den mest treffende av de to egenskapene når vi betrakter de nye flyene , og det er vel også den langt viktigste .	Mun jahkán ahte oskkáldasvuohta lea okta dain deaivileamos iešvuođain go geahččat girdimášiinnaide , ja dáidá leat dat mii lea buot deháleamos .
Jeg er stolt over å få være gudmor for Nanna og Siv og ønsker dem begge – i likhet med Frigg og Idun – lykke til i all sin ferd .	Mun lea hui rámis go beasan leat Nanna ja Siv gástaristeadni ja sávan dan guoktái – ja seammás maiddái Friggii ja Idunii – lihku ovddasguvlui .
Jeg er overbevist om at de vil bli like sterke , modige , trofaste , stødige og til slutt – like legendariske – som sine forgjengere .	Mun jáhkán ahte dat šaddet seamma nannosat , arvilat , oskkáldasat , stargadat ja velá – seamma mihtilmasat – go boares girdimášiinnat .
Nr. : 50/10	Nr. : 50/10
Fortsatt fastpris på skjønnlitteratur og sakprosa	Bisovaš vuođđohaddi čáppagirjjálašvuođa ja áššeprosa ektui
Regjeringen ønsker å gi bokforlagene fortsatt adgang til å sette fastpris på skjønnlitteratur og sakprosa etter at dagens forskrift løper ut 31. desember 2010 .	Ráđđehus háliida addit bisovaš lobi girjelágádusaide bidjat vuođđohatti čáppagirjjálašvuhtii ja áššeprosai maŋŋel go otná merren nohka juovlamánu 31. b 2010 .
- Vi har gjort konkurransepolitiske og litteraturpolitiske avveininger i denne saken , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	- Mii leat dahkan gilvopolitihkalaš ja girjjálašvuođapolitihkalaš meroštallamiid dan áššis , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
- Vi mener at fastprisen på skjønnlitteratur og sakprosa fremmer litterær bredde , og at fastprisordningens skade på konkurransen er begrenset .	– Min mielas vuođđohaddi čáppagirjjálašvuođa ja áššeprosa ektui ovddida girjjálaš viidodaga , ja vuođđohatti vahága gilvo ektui lea gáržžiduvvon .
Fastprisordningen er et viktig kulturpolitisk virkemiddel for utvikling av norsk kultur og styrking av norsk språk i det globale mangfoldet .	Vuođđohaddeortnet lea deaŧalaš kulturpolitihkalaš gaskaoapmi got ovddidit norgga kultuvrra ja nannet norgga giela globálalaš valljivuođas .
På litteraturområdet bidrar fastprisen til at bokforlagene får mer forutsigbare inntekter og gjør at de kan satse på flere titler , sier kulturministeren .	Girjjálašvuođasuorggis vuođđohaddi dagaha ahte girjelágádusat álkibu sáhttet einnostit sisaboađuid ja dát mearkkaša ahte sii sáhttet eambbo namahusaid álmmuhit , dadjá kulturministtar .
Bildet : Kulturminister Anniken Huitfeldt , styreleder i Den norske forleggerforening Geir Berdahl og direktør i Bokhandlerforeningen Randi Øgrey .	Govva : Kulturministar Anniken Huitfeldt , styreleder i Den norske forleggerforening Geir Berdahl og direktør i Bokhandlerforeningen Randi Øgrey .
Bokavtalens og fastprisen er kulturpolitiske virkemidler som gir grunnlag for å fastsette forfatterhonorar og normalkontrakter og Kulturrådets innkjøpsordning .	Girjesoahpamuš ja vuođđohaddi leat kulturpolitihkalaš gaskaoamit mat leat vuođut go galká mearridit girječállihonorára ja dábálaš šiehtadusaid ja Kulturráđi oastinortnega .
Det andre hovedelementet i Bokavtalen er abonnementsordningene for bokhandlene som gjør bøkene tilgjengelige over hele landet .	Nubbi oaiveoassi Girjesoahpamušas leat diŋgonortnegat girjegávppiid ektui mat dagahit ahte girjjit gávdnojit olles riikkas .
- I internasjonal sammenheng er det norske litterære systemet en suksess fordi det produseres et større antall titler hos oss enn i de fleste andre land , sier Anniken Huitfeldt .	- Internašuvnnalaš oktavuođas norgga girjjálaš ordnejupmi lea menestuvvan danin go eambbo namahusat almmuhuvvojit min luhtte go eanemus iežá riikkain , dadjá Anniken Huitfeldt .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet skal revidere forskrift om unntak fra konkurranseloven .	Ođđasmáhttin- , hálddašan- , ja girkodepartemeanta galgá rievddadit merrema spiehkastaga ektui gilvolága hárrái .
Den nye forskriften blir sendt ut på høring .	Ođđa merren sáddejuvvo gulaskuddamii .
Den skal etter planen ha virketid på fire år fra 1. januar 2011 .	Dát galgá áigumuša mielde bistit njeallje jagi ođđajagemánu 1. b. 2010 rájes .
Nr. : 38/2012	Nr. : 38/2012
Fortsatt gode resultater i kampen mot ulovlig fiske i Barentshavet	Barentsmeara lobihis guolásteami hehtten ávkkuha ain
For tredje år på rad er det ikke avdekket ulovlig overfiske av torsk og hyse i Barentshavet .	Lea goalmmát jahki maŋŋálagaid , go eai leat gávnnahan geange guolástan lobi haga badjelmeari dorski dahje diksu Barentsmearas .
– Innsatsen mot ulovlig fiske har gitt oppløftende resultater , og bidrar til at vi i dag opplever et fiskeri i Barentshavet og Norskehavet nærmest uten historisk sidestykke , sier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	– Áŋgiruššan lobihis bivddu vuostá lea addán buriid bohtosiid , nu ahte mii dál vásihit Barentsmeara ja Norggameara guollebivddu measta buorebun go goassige ovdal , guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen dadjala .
Det er Den blandete norsk-russiske fiskerikommisjon som har gjennomført denne undersøkelsen av ulovlig overfiske , som blant annet innebærer sammenstilling på fartøynivå samt beregninger av totaluttaket for torsk og hyse i Barentshavet og Norskehavet for 2011 .	Seahkalas norgga-ruošša guolástuskommišuvdna lea iskkadan lobihis badjelmeari bivddu , ja lea earret eará čohkken fatnasiid dieđuid , ja man ollu dat leat oktiibuot bivdán dorski ja diksu Barentsmearas ja Norggamearas 2011 .
Rapporten fra Blandakommisjonen ( vedlegg )	Seahkalas kommišuvnna raporta ( mielddus )
Nr. : 35/12	Nr. : 35/12
Fortsatt økning til friluftsliv	Doarjja olggustallan doaimmaide lassána
12,5 millioner kroner av spillemidlene i 2012 går til friluftstiltak for barn og ungdom .	12,5 miljovnna kruvnnu jagi 2012 spealloruđain vuoruhuvvo olggustallan doaimmaide mánáide ja nuoraide .
- Regjeringen legger stor vekt på betydningen av friluftsliv , spesielt for barn og ungdom , og vi har derfor økt tilskuddet til friluftstiltak for barn og ungdom med en halv million kroner i forhold til 2011 .	- Ráđđehus deattuha nannosit olggustallan doaimmaid , erenoamáš mánáide ja nuoraide , ja mii leat danne lasihan doarjagiid mánáid ja nuoraid olggustallan doaimmaide bealle miljovnna kruvnnu eanet go jagi 2011 .
Samlet har tilskuddet til disse tiltakene blitt mer enn doblet siden 2008 , fra 5,6 millioner kroner til 12,5 millioner kroner .	Oktiibuot lea doarjja dáid doaibmabijuide lassánan beliin jagi 2008 rájes , 5,6 miljovnnas 12,5 miljovdnii .
Dette viser den betydelige oppmerksomheten denne regjeringen har hatt på dette området , sier statsråd Anniken Huitfeldt .	Dát čájeha ahte dálá ráđđehus atná erenoamáš fuola dán suorggis , cealká stáhtaráđđi Anniken Huitfeldt .
Det er også tildelt ni millioner kroner til anlegg for friluftsliv i fjellet ( hytter og stier ) .	Maiddái lea juolluduvvon ovcci miljovnna kruvnnu meahcástallan rusttegiidda ( barttat ja bálgát ) .
I tillegg mottar anlegg for egenorganisert fysisk aktivitet og friluftsliv betydelige midler gjennom tilskudd til idrettanlegg i kommunene .	Lassin ožžot rusttegat eaktodáhtolaš rumašlaš lihkadeapmái ja olggustallan doaimmat ollu ruđaid gielddaid ruhtadoarjagiid bokte valáštallanrusttegiid várás .
Tabell over tilskudd til friluftslivsaktivitet for barn og ungdom 2008 – 2012	Tabealla . Doarjagat mánáid ja nuoraid olggustallan doaimmaide 2008 - 2012
Til sammen	Oktiibuot
5,6 mill kr	5,6 milj. kr
10 mill. kr	10 milj. kr
11 mill. kr	11 milj. kr
12 mill. kr	12 milj. kr
12,5 mill. kr	12,5 milj. kr
FAGSKOLEPLAN 2011-2014 Strategisk plan for fagskoleutdanning i Finnmark	STRATEGALAŠ PLÁNA fágaskuvllaohppui Finnmárkkus 2011-2014
Grafisk produksjon : To Typer AS 02.11.2011	Grafisk produksjon : To Typer AS 02.11.2011
INNHOLD Forord Innledning	SISDOALLU Ovdasátni Álggahus
DEL 1 Hva er fagskoleutdanning ?	1 . OASSI Mii lea fágaskuvlaoahppu ?
Sentrale føringer og rammebetingelser Fylkeskommunens rolle og ansvar Status for fagskoler i Finnmark Nordkapp maritime fagskole Folkeuniversitetet i Alta Nettbaserte tilbud	Guovddáš láidesteamit ja rámmaeavttut Fylkkagieldda doaibma ja ovddasvástádus Finnmárkku fágaskuvllaid stáhtus Davvenjárgga maritiibma fágaskuvla Álttá álbmotuniversitehta Neahta bokte fálaldagat
DEL 2 Muligheter og utfordringer Innsatsområder Maritim Helse og sosial Bygg og anlegg Mineralfylket Energifylket Matfylket Opplevelsesfylket Kulturnæringsfylket Referansedokumenter : Godkjente fagskoletilbud i Finnmark Fagskoletilbud under planlegging Kart over Finnmark	2 . OASSI Vejolašvuođat ja hástalusat Vuoruhansuorggit Maritiibma Dearvvašvuođa- ja sosiálafágat Huksen- ja rusttet Minerálafylka Energiijafylka Biebmofylka Vásáhusfylka Kulturealáhusfylka Referánsadokumeanttat : Dohkkehuvvon fágaskuvlafálaldagat Finnmárkku Fágaskuvlafálaldagaid plánemin Finnmárkku kárta
FORORD Finnmark har et stort utviklingspotensial .	Finnmárkkus leat stuora ovdánanvejolašvuođat .
Fylket er strategisk plassert både ift naboland og rike naturresurser .	Fylkkas lea strategalaš sajádat , sihke ránnáriikkaid ja valljugis luondduriggodagaid ektui .
Regjeringen ser nordområdene som Norges viktigste strategiske satsingsområde i årene fremover .	Ráđđehus oaidná davviguovlluid Norgga deháleamos strategalaš vuoruhanguovlun boahttevaš jagiin .
For å kunne gripe de nye mulighetene trenger arbeidslivet kvalifisert arbeidskraft .	Bargoeallin dárbbaša gelbbolaš bargofámu vai nagoda dustet daid ođđa vejolašvuođaid .
Satsing på kunnskapssektoren er derfor en nøkkel til utvikling .	Máhtolašvuođasuorggi vuoruheapmi lea danin čoavddan ovdáneapmái .
Fagskolen tilbyr korte yrkesretta utdanninger , som bygger på fag- / svennebrev .	Fágaskuvla fállá oanehis fidnovástevaš oahpuid , masa fága- / svainnitreive lea vuođđun .
Økt tilbud innen fagskoleutdanninger vil gi verdifull kompetanse til våre næringer i vekst .	Eanet fágaskuvlaoahppofálaldagat bohtet addit dehálaš gelbbolašvuođa min ovdáneaddji ealáhusaide .
Fylkeskommunen er en viktig aktør innen regional utvikling , nærings- og kompetanseutvikling i Finnmark .	Fylkkagielda lea dehálaš oasálaš regionála ovddideamis , ealáhus- ja gelbbolašvuođa ovdáneamis Finnmárkkus .
Fagskoleutdanning er et nytt ansvar for fylkeskommunen , og et viktig verktøy i denne konteksten .	Fágaskuvlaoahppu lea ođđa ovddasvástádus fylkkagildii , ja lea dehálaš reaidun dán oktavuođas .
Det ligger et stort potensiale i å knytte fagskolen tettere til fagopplæring i videregående og næringslivets behov .	Gávdnojit stuora vejolašvuođat čatnat fágaskuvlla eambbo oktii joatkkaoahpahusa fágaoahpahusain ja ealáhuseallima dárbbuiguin .
Denne koblingen kan skape spennende synergier som kan bidra til utvikling langt utover klasserommets fire vegger .	Dát čanastat sáhttá ásahit gelddolaš liigeváikkuhusaid mat sáhttet mielddisbuktit ovdáneami mihá viidábut go dan mii luohkkálanja njealji seainni siskkobealde lea .
Målet er flere fagskoletilbud i Finnmark , og dermed øke tilgangen på etterspurt fagkompetanse .	Mihttomearri leat eanet fágaskuvlafálaldagat Finnmárkkus , ja dasto lasihit olaheami ohcaluvvon fágagelbbolašvuhtii .
også en viktig målsetting at den enkelte fagarbeider / elev får tilbud om økt kompetanse og en attraktiv karrierevei .	Lea maiddái dehálaš mihttomearri ahte ovttaskas fágabargái / oahppái fállojuvvo vejolašvuohta eanet gelbbolašvuhtii ja bivnnuhis karriearageidnui .
Fylkeskommunen har i planen identifisert totalt åtte satsingsområder for fagskoleutdanning .	Fylkkagielda lea plánas identifiseren fágaskuvlaoahpus oktiibuot gávcci vuoruhansuorggi .
Av disse er områdene er maritim sektor , helse & sosial og mineral gitt særlig prioritet .	Dain surggiin leat vásedin vuoruhuvvon maritiibma suorgi , dearvvašvuođa & sosiála- ja minerála suorgi .
Planprosessen har involvert både offentlige og private aktører , og har vært preget av en optimisme knyttet til næringsutvikling i Finnmark .	Plánaproseassas leat leamašan fárus sihke almmolaš ja priváhta oasálaččat , ja lea leamašan optimisma Finnmárkku ealáhusovdáneami ektui .
Behovet for kompetanse er tydelig , og fagskoleutdanning er sett på som et godt alternativ .	Čielgasit lea dárbu gelbbolašvuhtii , ja fágaskuvlaoahpu oidnet leat buorre molssaeaktun .
Samtidig har uklarhet knyttet til den statlige delfinansieringen av fagskoleutdanninger skapt usikkerhet .	Seammás lea eahpečielggasvuohta fágaskuvlaoahpuid stáhtalaš oasseruhtadeami dáfus dagahan eahpesihkarvuođa .
Fylkeskommunene vil arbeide for at fagskoleutdanning skal få styrket sin posisjon som en “ yrkeshøyskole ” , som sammen med universitet og høyskoler er hovedpilarene i utdanningssystemet i Norge .	Fylkkagielda áigu bargat dan ala ahte fágaskuvlaoahpu sajádat “ fidnoallaskuvlan ” nannejuvvo , vai dat ovttas universitehtaiguin ja allaskuvllaguin leat vuođđogeađgin Norgga oahppovuogádahkii .
Målgruppa for fagskoleutdanning er	Lea dehálaš ahte lea buorre ja einnostahtti stáhtalaš
Runar Sjåstad fylkesordfører	Runar Sjåstad Fylkkasátnejođiheaddji
fagarbeidere som gjerne er etablert i Finnmark med jobb og familie .	ruhtadeapmi vai skuvlaslájaš sihkkarastá sihke kvalitehta ja šláddjivuođa .
For at disse skal få et reelt tilbud om etterutdanning er nærhet til studiested viktig .	Fágaskuvlaoahpu ulbmiljoavkun leat fágabargit geat áinnas leat ásaiduvvan Finnmárkui bargguin ja bearrašiin .
Derfor må undervisningen være lett tilgjengelig og fortrinnsvis lokalisert i Finnmark .	Vai sii duohtavuođas galget oažžut lassioahppofálaldagaid , de lea lagasvuohta oahppobáikái dehálaš .
Finnmark fylkeskommune ønsker et samarbeid med de nordlige fylkeskommuner slik at et samlet sett får et best mulig utdanningstilbud og rekrutteringsgrunnlag i landsdelen .	Finnmárkku fylkkagielda háliida ovttasbarggu davimus fylkkagielddaiguin vai obbalaččat riikkaoasis oažžu buoremus lágan oahppofálaldagaid ja rekrutterenvuođu .
Vi ønsker velkommen til private og offentlige aktører som ønsker å tilby fagskoleutdanning i Finnmark , mulighetenes fylke !	Mii sávvat bures boahtima priváhta ja almmolaš oasálaččaide geat háliidit fállat fágaskuvlaoahpuid Finnmárkkus , vejolašvuođaid fylkkas !
INNLEDNING Fagskoleplanen er en strategisk plan som viser fylkeskommunens politiske og administrative engasjement innen fagskoleutdanning .	ÁLGGAHuS Fágaskuvlaplána lea strategalaš plána mii čájeha fylkkagieldda politihkalaš ja hálddahuslaš doaimmaid fágaskuvlaoahpus .
Planen viser hvilken rolle fylkeskommunen har som ny forvalter av fagskoleutdanning , samt hvilke utviklingsområder fylkeskommunen særlig vil legge til rette for i kommende planperiode .	Plána čájeha makkár doaibma fylkkagielddas lea fágaskuvlaoahpu ođđa hálddašeaddjin , ja makkár ovdánahttinsurggiide fylkkagielda áigu earenoamážit láhčit dilálašvuođaid boahtte plánaáigodagas .
Statlige føringer , fylkesplan for Finnmark , regionalpolitiske strategier , KompeTent region og økonomiplanen vil sammen med Lov om fagskoleutdanning legge rammene for planen .	Stáhtalaš láidesteamit , Finnmárkku fylkkaplána , regionálapolitihkalaš strategiijat , Gelbbolaš regiovdna ja ekonomiijaplána ovttas fágaskuvlaoahpu lágain bidjet rámmaid plánii .
Planen inneholder to deler .	Plána sisttisdoallá guokte oasi .
Første del gir faktaopplysninger om fagskolen .	Vuosttaš oassi addá faktádieđuid fágaskuvlla birra .
Dette er en ny oppgave for fylkeskommunen , og det gis derfor en grundig beskrivelse av skoleslaget og fylkeskommunens ansvar og rolle .	Dát lea ođđa doaibma fylkkagildii , ja danin addojuvvo vuđolaš čilgehus skuvlašlája ja fylkkagieldda ovddasvástádusa ja doaimma birra .
I andre del presenteres innsatsområdene , delmål , utfordringer og strategier for kommende planperiode .	Nuppi oasis ovdanbuktit boahtte plánaáigodaga vuoruhansurggiid , oasseulbmiliid , hástalusaid ja strategiijaid .
DEL 1 HVA ER FAGSKOLEUTDANNING ?	1 . OASSI MII LEA FÁGASKuVLAOAHPPu ?
Fagskoleutdanning er yrkesrettede utdanninger som bygger på videregående opplæring eller tilsvarende realkompetanse .	Fágaskuvlaoahppu leat fidnoguvllot oahput huksejuvvon joatkkaoahpahusa dahje vástideaddji reálagelbbolašvuođa ala .
Utdanningene har et omfang på et halvt til to studieår og er en del av tertiærutdanningen , det vil si utdanning på nivået over videregående opplæring .	Oahpuin bistá oahppojahki jahkebeali rájes guovtti jagi rádjái ja dat leat oassin tertiearaoahpus , mii vástida oahpu mii lea joatkkaoahpahusa dási bajábealde .
Med yrkesrettet utdanning menes utdanning som gir kompetanse som kan tas i bruk i arbeidslivet uten ytterligere generelle opplæringstiltak .	Fidnoguvllot oahppu lea oahppu mii addá gelbbolašvuođa maid sáhttá geavahišgoahtit bargoeallimis almmá eanet oppalaš oahpahusdoaimmaid haga .
Fagskolene har en viktig rolle som tilbydere av « skreddersøm » for arbeidslivet , og er en betydelig leverandør av etter- og videreutdanning .	Fágaskuvllain lea dehálaš doaibma go fállet heivehuvvon oahpu bargoeallimii , ja sii fállet ollu lassi- ja joatkkaoahpuid .
Det tilbys i dag over tusen ulike fagskoleutdanninger innen svært ulike fagfelt – alt fra frelsesarmeens offiserskole til filmskole og tekniske fag .	Dál fállojuvvojit badjel duhát iešguhtetlágan fágaskuvlaoahpu hui iešguđetlágan fágasurggiin frelsesarmea offisearaskuvlla rájes gitta filbmaskuvlii ja teknihkalaš fágaide .
Fagene tilbys både som heltid , deltid og nettbaserte kurs .	Fágaid fállet sihke ollesáiggis , oasseáiggis ja neahttakursan .
Fagskoleutdanningen er både i sterk vekst og endring .	Fágaskuvlaoahppu sihke ovdána ja rievdá sákka .
Utdanningstilbudet har eksistert i mange år og har vært svært heterogent .	Oahppofálaldagat leat juo gávdnon ollu jagiid ja leat leamašan hui heterogena .
Nå arbeides det for en standardisering og innpassing av studietilbudet i både nasjonale og internasjonale standarder .	Dál bargojuvvo standárdiseret ja heivehit oahppofálaldaga sihke našuvnnalaš ja gaskariikkalaš standárddaide .
Det er opprettet et nasjonalt fagskoleråd som skal bistå Kunnskapsdepartementet i dette arbeidet .	Našuvnnalaš fágaskuvlaráđđi lea ásahuvvon mii galgá veahkehit Máhttodepartemeantta dáinna bargguin .
Figuren nedenfor viser innplasseringen av fagskoleutdanningen i det norske utdanningssystemet .	Vuolábealde govus čájeha movt fágaskuvlaoahppu lea sajustuvvon norgga oahppovuogádahkii .
Finnmarksfisk med Nordkapp maritime fagskole og videregående skole i bakgrunnen .	Fágaskuvlaoahppu lea earálágan go eará alit oahppu earret eará daningo
annen høyere utdanning blant annet ved at det ikke stilles krav om studiekompetanse ved opptak .	Davvinjárgga maritiibma fágaskuvlla ja joatkkaskuvlla duogábealde oainnát guollebivddu Finnmárkkus .
Studiet er heller ikke forskningsbasert , men praktisk og yrkesretta .	Oahpus ii leat dutkan vuođđun , muhto dat lea praktihkalaš ja fitnu váste .
Stiplet linje mellom fagskole og bachelor indikerer at studenten kan gå fra fagskolen videre til eksempelvis ingeniørutdanning og få avkorting i studietiden .	Stábat sáhcu gaskkal fágaskuvlla ja bachelora čájeha ahte studeanta sáhttá fágaskuvllas joatkit ovdamearkka dihte inšenevraoahpuin ja oažžut oanehat oahppoáiggi .
NOKUT ( Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen ) har ansvaret for å godkjenne nye fagskoleutdannelser , og fører tilsyn med kvalitet i utdanningen .	NOKuT:s ( Našuvnnalaš orgána kvalitehttii oahpahusas ) lea ovddasvástádus dohkkehit ođđa fágaskuvlaoahpuid , ja dat goziha oahppokvalitehta .
For å opprette nye fagskoler / utdanningstilbud må en søke NOKUT om godkjenning .	NOKuT:s šaddá ohcat dohkkeheami jus áigu ásahit ođđa fágaskuvllaid / oahppofálaldagaid .
Det er arbeidslivet som er premissleverandør for hvilke tilbud som skal opprettes , og hva innholdet skal være .	Bargoeallin lea eaktolágideaddjin dasa makkár fálaldagaid galgá ásahit , ja mii sisdoallu das galgá leat .
Det er et krav at utdannelsen skal være yrkesretta .	Gáibádussan lea ahte galgá leat fidnovástevaš oahppu .
Fagskoletilbudet er svært ulikt fordelt rundt om i landet .	Fágaskuvlafálaldat lea hui iešguhtetlágan miehtá riikkas .
De områder av landet som har sterke næringstradisjoner har også gjerne et godt utbygd fagskoletilbud , eksempelvis Mørekysten Vestlandet og Gjøviksområdet .	Dain riikkaguovlluin gos dábálaččat leat leamašan nanu ealáhusat , doppe maiddái dábálaččat leat ollu fágaskuvlafálaldagat , ovdamearkka dihte Mørerittus , Vestlánddas ja Gjøvikguovllus .
De store forskjellene blir godt synlig gjennom den statlige fordelingen av midler ( se faktaboks ) .	Stuora erohusaid oaidná čielgasit dakko bokte movt stáhta juohká ruđaid ( geahča fáktabovssa ) .
Fordeling av statlige tilskudd til offentlige fagskoler , 2010 . Hordaland Møre og Romsdal Oppland Rogaland Hedmark Finnmark	Stáhtalaš doarjagiid juohkin almmolaš fágaskuvllaide , jagi 2010 Hordaland Møre ja Romsdal Oppland Rogaland Hedemárku Finnmárku
71 mill 40 mill 34 mill 30 mill 0,7 mill 2,9 mill	71 milj 40 milj 34 milj 30 milj 0,7 milj 2,9 milj
SENTRALE FØRINGER OG RAMMEBETINGELSER	GuOVDDÁš LÁIDESTEAMIT jA RÁMMAEAVTTuT
Råvarer fra Finnmark representerer særpreg og mangfold i forhold til tradisjon , kultur , klima , miljø og natur .	Finnmárkku riggodagat ovddastit árbevieruid , kultuvrralaš , dálkkádagaid , birrasa ja luonddu iešvuođaid ja šláddjivuođaid .
Fagskoleloven ( 2003 ) beskriver lovens formål og blant annet fylkeskommunens rolle .	Fágaskuvlaláhka ( 2003 ) čilge lága ulbmiliid ja earret eará fylkkagieldda doaimma .
Politiske føringer Kunnskapsdepartementet har ansvar for overordnet fagskolepolitikk .	Láhka bidjá gáibádusaid stivrenortnegii , oahppanbirrasii ja studeanttaid vuoigatvuođaide .
Økonomi Dagens tilskuddsordning baserer seg på antall studenter i tekniske / maritime fagskoler i fylket .	Politihkalaš láidesteamit Máhttodepartemeanttas lea ovddasvástádus bajitdási fágaskuvlapolitihkkii .
Finnmark sitt tilskudd for 2010 var på 2,3 millioner , midler som i sin helhet gikk til Nordkapp Maritime fagskole .	Ođđa fágaskuvlaráđđi lea ásahuvvon ( 2010 ) mii galgá váikkuhit dasa ahte oahpahussuorgi oažžu oktasaš sáhkadoalvu ja deaivvadanbáikki .
I tillegg fikk fylkeskommunen 573 000 i øremerkede midler til fagskoleutdanning innen helse- og sosialfag .	Fágaskuvlaráđđi galgá nannet fágaskuvllaid doaimmaid ja mieldeváikkuhit ahte fágaskuvlafálaldagat ožžot eambbo ulbmilguvllot ovdáneami .
Innenfor helse og sosial er fagskolene en del av Omsorgsplan 2015 og det er satt av tilskuddsmidler på 75 millioner som skal sikre en stabil finansiering av fagskoleutdanninger innen helse og sosialfag .	Dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggis leat fágaskuvllat oassin jagi 2015 Fuolahusplánas ja lea várrejuvvon 75 miljovnna doarjjaruhtan mii galgá sihkkarastit stabiila ruhtadeami dearvvašvuođa- ja sosiálafágaid fágaskuvlaoahpuin .
Tilskuddet gis som en stykkprisfinansiering etter søknad .	Ohcama vuođul doarjja addojuvvo bihttáhadderuhtadeapmin .
Det forventes at dette tilskuddet varer ut 2015 .	Vurdojuvvo ahte dát doarjja bistá jagi 2015 lohppii .
Det er forventet endringer i finansieringsmodellen for fagskoletilbudet fra 2012 .	Vurdojuvvo ahte fágaskuvlafálaldaga ruhtadanmodealla rievdá jagi 2012 rájes .
Hvilken finansieringsmodell som velges vil få stor betydning for muligheten vi har til å bygge opp et godt tilbud i fylket .	Válljejuvvon ruhtadanmodealla boahtá ollu váikkuhit vejolašvuhtii mii mis lea hukset buori fálaldagaid fylkkas .
Drift av klasser innen fagskoleutdanning koster om lag det samme som videregående opplæring , det vil si	Fágaskuvlaoahpus jođihit klássaid máksá sullii dan seamma go joatkkaoahpahus , mii mearkkaša ahte gaskamearálaš jahkásaš olggosgolut leat
gjennomsnittlig årlig utgift på 1.1 millioner kroner pr klasse .	1,1 miljovnna ruvnno juohke klássa ovddas .
De fleste andre fagretninger tilbys av private skoler og mottar ikke statlig støtte .	Priváhta skuvllat fállet eanaš eará fágasurggiid ja sii eai vuostáiváldde stáhtalaš doarjagiid .
Disse skolene finansieres ofte av studentbetaling .	Studeantamáksámušat dávjá ruhtadit daid skuvllaid .
Styreordning Fagskolen har styre som øverste beslutningsmyndighet .	Stivrenortnet Fágaskuvllas lea stivra bajimus mearridaneiseváldi .
Dette innebærer at innenfor fagskolens ramme er det styret som blant annet har ansvar for daglig drift , kvalitet , læringsmiljø og ansettelse av faglig og administrativ leder .	Dát mielddisbuktá ahte fágaskuvlla rámma siskkobealde lea earret eará beaivválaš jođiheapmi , kvalitehta , oahppanbiras ja fágalaš ja hálddahuslaš jođiheaddji virgádeapmi stivrra ovddasvástádus .
Kompetanseutvalget har fattet vedtak ( 28.09.10 ) om styreordning for offentlige fagskoler i Finnmark .	Gealbolávdegoddi lea dahkan mearrádusa ( 28.09.10 ) Finnmárkku almmolaš fágaskuvllaid stivrenortnega birra .
Styreordning for nye fagskoletilbud i Finnmark vurderes og besluttes når slike tilbud opprettes .	Stivrenortnet ođđa fágaskuvlafálaldagaide Finnmárkkus árvvoštallojuvvo ja mearriduvvo go dakkár fálaldagat ásahuvvojit .
I prinsippet valgfri styreordning .	Prinsihpas válljenfriddja stivrenortnet .
Kompetanseutvalget beslutter styreordning i det enkelte tilfellet .	Gealbolávdegoddi mearrida ieš juohke dilálašvuođas stivrenortnega .
Ansvaret for drift og forvaltning av fagskolen ble som en del av forvaltningsreformen overført fra staten til fylkeskommunen 01.01. 2010 .	FyLKKAGIELDDA DOAIBMA jA OVDDASVÁSTÁDuS Oassin hálddašanođastusas sirdojuvvui fágaskuvlla jođiheapmi ja hálddašeapmi stáhtas fylkkagildii 01.01.2010:s .
Fagskolen er forankret i lov om fagskoleutdanning ( 2003 ) .	Fágaskuvla lea čadnon fágaskuvlaoahpahusláhkii ( 2003 ) .
Loven inneholder en ny paragraf som beskriver fylkeskommunens rolle .	Láhka sisttisdoallá ođđa paragráfa mii čilge fylkkagieldda doaimma .
§ 1 a .	§ 1a .
Fylkeskommunen skal sørge for at det tilbys godkjent fagskoleutdanning som tar hensyn til lokalt , regionalt og nasjonalt kompetansebehov innenfor prioriterte samfunnsområder .	Fylkkagielda galgá fuolahit ahte fállojuvvo dohkkehuvvon fágaskuvlaoahppu mii vuoruhuvvon servodatsurggiin váldá vuhtii báikkálaš , regionálalaš ja našuvnnalaš gelbbolašvuođadárbbuid .
I tillegg er Fylkeskommunen tilskuddsmyndighet for alle fagskoleutdanninger .	Dasa lassin lea fylkkagielda doarjjaeiseváldi buot fágaskuvlaoahpuide .
Godkjente fagskoler har mulighet til å søke fylkeskommunen om tilskudd , men de har ikke rett til å motta tilskudd .	Dohkkehuvvon fágaskuvllain lea vejolašvuohta ohcat fylkkagielddas doarjaga , muhto sis ii leat riekti oažžut doarjaga .
De fleste fylkeskommuner eier egne fagskoler slik at en også innehar rollen som tilbyder / eier av fagskole .	Eanas fylkkagielddat eaiggáduššet iežaset fágaskuvllaid , nu ahte sis lea maiddái dat doaibma ahte leat fágaskuvlla fáluheaddjin / eaiggádin .
Fylkeskommunen har derfor en tredelt rolle : – Overordnet ansvar for at det tilbys etterspurt fagskoleutdanning – Tilskuddsmyndighet – Eier / tilbyder av fagskoleutdanning .	Fylkkagielddas lea golmmaoasat doaibma : – Bajitdási ovddasvástádus dasa ahte fállojuvvo ohcaluvvon fágaskuvlaoahppu – Doarjjaeaiggát – Fágaskuvlaoahpu eaiggát / fáluheaddji .
På hvilken måte en skal sørge for at det tilbys utdanning er ikke definert , og det er flere alternativer .	Ii leat definerejuvvon guđe ládje galgá fuolahit ahte fállojuvvo oahppu , ja leat máŋga molssaeavttu .
Noen av disse er : – opprette egne fagskoletilbud – samarbeide med andre tilbydere om å gi fagskoletilbud i Finnmark ( både offentlige og private aktuelle ) – tilskudd – gjennomføre anbud	Muhtumat dain leat : – ásahit iežas fágaskuvlafálaldagaid – ovttasbargat eará fáluheddjiiguin das ahte addit fágaskuvlafálaldagaid Finnmárkkus ( sihke almmolaš ja priváhta leat áigeguovdilat ) – doarjagat – čađahit haddefáluid
I tillegg er det lagt nasjonal føring på at fagskolestudenter skal kunne velge studietilbud uavhengig av bostedsfylke , dvs være mobile over fylkesgrensene .	Dasa lassin leat biddjojuvvon našuvnnalaš láidesteapmi dasa ahte fágaskuvlastudeanttat galget sáhttit válljet oahppofálaldaga beroškeahttá das makkár fylkkas orrot , nugo sáhttit fárret fylkkarájiid rastá .
Fylkestinget utformer plan og strategi for tilbudet ( dette dokument ) , og gir de overordna økonomiske rammene .	Fylkkadiggi hábme fálaldahkii plána ja strategiija ( dát dokumeanta ) , ja addá bajitdási ekonomalaš rámmaid .
Kompetanseutvalget har fått delegert myndighet og vedtar hvilke fylkeskommunale fagskoletilbud som skal igangsettes .	Gealbolávdegoddái lea addojuvvon váldi ja dat mearrida makkár fylkkagielddalaš fágaskuvlafálaldagaid galgá álggahit .
Fylkesråden for kompetanse og utdanning avgjør hvilke tilbydere som etter søknad , skal få økonomiske tilskudd .	Gelbbolašvuođa ja oahpahussuorggi fylkkaráđđi mearrida ohcama vuođul makkár fáluheaddjit galget oažžut ekonomalaš doarjaga .
Fylkestinget skal sørge for at det tilbys godkjent fagskoleutdanning innenfor prioriterte samfunnsområder .	Fylkkadiggi galgá fuolahit ahte dohkkehuvvon fágaskuvlaoahpahus fállojuvvo vuoruhuvvon servodatsurggiin .
STATUS FOR FAGSKOLER I FINNMARK	FINNMÁRKKu FÁGASKuVLLAID STÁHTuS
Nordkapp maritime fagskole Nautisk linje Finnmark fylkeskommune er eier fagskolen .	Davvenjárgga maritiibma fágaskuvla Nautalaš linnjá Finnmárkku fylkkagielda eaiggáduššá fágaskuvlla .
Skolen utdanner i dag skipsoffiserer innen klasse D 4 og D 1. Skolen har i dag 23 studenter .	Dál skuvla addá skiipaoffisearaid oahpu klássaid D 4 ja D 1. Skuvllas leat dál 23 studeantta .
Skolen investerte i ny simulator i 2008 , og har derfor godt utstyr .	Skuvla investerii ođđa simulatuvrra 2008:s. , ja danin das leat buorit dávvirat .
Undervisningspersonalet ved skolen er stabilt og har høy kompetanse .	Skuvllas lea stabiila oahpahusveahka ja sis lea alla gelbbolašvuohta .
Gjennomføringsprosenten er svært god , for skoleåret 2009/2010 gjennomførte og bestod alle studentene .	Čađahanproseanta lea hui buorre , 2009/2010 skuvlajagis čađahedje ja cevze buot studeanttat .
Fagskolestyre har søkt NOKUT om godkjenning for 2-årig linje skipsteknisk drift , og styre har vedtatt å sette i gang tilbudet .	Fágaskuvlastivra lea NOKuT:s ohcan dohkkeheami 2- jagáš skiipateknihkalaš doaimmaheami linnjái ja stivra lea mearridan álggahit fálaldaga .
Helse og sosial Nordkapp maritime fagskole har NOKUT godkjent utdanningstilbud innen rehabilitering .	Dearvvašvuođa ja sosiála oahput Davvenjárgga maritiibma fágaskuvllas lea NOKuT dohkkehan veajuiduhttima oahppofálaldahkan .
Denne undervisningen er planlagt i samarbeid med Nordkapp kommunehelsetjeneste .	Dát oahpahus lea plánejuvvon ovttas Davvenjárgga suohkandearvvašvuođabálvalusain .
Skolen ønsker å igangsette undervisning hvor målgruppen er helsepersonell i kommuner i Finnmark .	Skuvla háliida álggahit oahpahusa mas ulbmiljoavkun leat Finnmárkku suohkaniid dearvvašvuođabargit .
Undervisningen skal gjennomføres med samlinger i Honningsvåg .	Oahpahus galgá čađahuvvot čoagganemiiguin Honnesvágis .
slager , kulde- og varmepumpemontør , maler , murer , rørlegger , steinfaget , stillasbygger , taktekker og tømrer .	spellebiddji , galmmihan- ja lieggapumpabiddji , málár , muvrrár , revrebiddji , geađgefágat , stellethuksejeaddji , dáhkkebiddji ja viessosnihkkár .
Tilbyderen vurderer å starte opp med tilbud innen helse- og sosial .	Fáluheaddji árvvoštallá álggahit fálaldagaid dearvvašvuođa- ja sosiála suorggis .
Nettbaserte tilbud På landsbasis finnes det en rekke nettbaserte studier som er tilgjengelig for alle .	Neahta bokte fálaldagat Riikadásis gávdnojit muhtun oahput mat neahta bokte leat olámuttos buohkaide .
De fleste av disse tilbudene er private .	Eanas dain fálaldagain leat priváhta .
Statistikken for fagskole er svak , og tallmateriale for hvor mange fra Finnmark som tar nettbaserte tilbud er usikkert .	Fágaskuvllas lea heajos statistihkka , ja leat eahpesihkkaris logut dasa man gallis Finnmárkkus váldet neahta bokte fálaldagaid .
Kirkenes videregående samarbeider med lokalt næringsliv om opprettelse av fagskoletilbud .	“ Girkonjárgga joatkkaskuvla ovttasbargá báikkálaš ealáhusaiguin fágaskuvlafálaldagaid ásaheamis ” .
DEL 2 MULIGHETER OG UTFORDRINGER Fylkeskommunen sitt nye ansvar for fagskoleutdanning gir muligheter , både for fylkeskommunen som regional utviklingsaktør , for fagarbeidere , videregående skoler og privat næringsliv i fylket .	2 . OASSI VEjOLAšVuOđAT jA HÁSTALuSAT Fylkkagieldda ođđa ovddasvástádus fágaskuvlaoahpuide addá vejolašvuođaid , sihke fylkkagildii regionála ovdánahttinoasálažžan , fágabargiide , joatkkaskuvllaide ja priváhta ealáhusaide fylkkas .
Samtidig ser fylkeskommunen noen utfordringer knyttet til satsing på fagskoleutdanning .	Seammás oaidná fylkkagielda muhtun hástalusaid mat gullet fágaskuvlaoahpuid vuoruheapmái .
I denne delen av planen ser vi først på generelle muligheter og utfordringer .	Dán plánaoasis mii álggos geahčadit oppalaš vejolašvuođaid ja hástalusaid .
I siste del av dokumentet blir innsatsområder for kommende planperiode presentert og vurdert .	Dokumeantta maŋit oasis ovdanbuktit ja árvvoštallat boahtte plánaáigodaga vuoruhansurggiid .
Muligheter Økt satsing på fagskole vil gi flere utdanningstilbud lokalisert i Finnmark .	Vejolašvuođat Eanet vuoruheapmi fágaskuvlii addá eanet oahppofálaldagaid dáppe Finnmárkkus .
Enklere tilgang på utdanningen vil gi flere mulighet til å velge dette utdanningstilbudet .	Álkibut olaheapmi ohppui addá eanet vejolašvuođaid válljet dán oahppofálaldaga .
Fagskolen gir fagarbeideren tilgang på etter- og videreutdanning , økt kompetanse , og nye muligheter i arbeidslivet .	Fágaskuvla addá fágabargiide vejolašvuođa váldit lassi- ja joatkkaoahpu , eanet gelbbolašvuođa , ja ođđa vejolašvuođaid bargoeallimis .
For voksne med lang fartstid er fagskolen en mulighet til å få formalisert sin kompetanse ( realkompetansevurdering ) .	Rávisolbmuide geat guhká leat bargan , addá fágaskuvla vejolašvuođaid ormaliseret iežaset gelbbolašvuođa ( reálagelbbolašvuođa árvvoštallan ) .
Nye og flere karrieremuligheter for fagarbeidere kan bidra til høyere status for fagutdanningen generelt .	Ođđa ja eanet karriearavejolašvuođat fágabargiide sáhttet váikkuhit dasa ahte fágaoahppu oppalaččat oažžu buoret árvvu .
Dersom flere velger fagskoleutdanning gir dette arbeidslivet økt tilgang på “ spisset ” fagkompetanse og mellomledere .	Bargoeallin oažžu eanet “ vásedin dárbbašlaš ” fágagelbbolašvuođa ja gaskajođiheddjiid jus eambbogat válljejit fágaskuvlaoahpu .
Økt kompetanse kan igjen gi grobunn for innovasjon og utvikling .	Eanet gelbbolašvuohta sáhttá fas leat vuođđun innovašuvdnii ja ovdáneapmái .
I regjeringens nordområdesatsing heter det ” Utdanning , kompetanse og kunnskap er nøkkelen til å utnytte mulighetene i nord ” .	Ráđđehusa davviguovllu vuoruheamis daddjo ahte “ Oahppu , gelbbolašvuohta ja máhtolašvuohta lea čoavddan dasa ahte ávkkástallat vejolašvuođaid mat davvin leat ” .
Flere næringer er i vekst i Finnmark , og disse vil ha behov for flere kompetente medarbeider i årene framover .	Eanet ealáhusat leat ovdáneame Finnmárkkus , ja sii bohtet dárbbašit eanet gelbbolaš mielbargiid boahttevaš jagiid .
Fagskoleutdanningen som “ leverandør ” av fagkompetanse vil være et viktig bidrag for å dekke dette behovet .	Fágaskuvlaoahppu šaddá dehálaš buvttadeaddjin dasa ahte gokčat dán dárbbu go “ lágida ” fágagelbbolašvuođa .
Ved å høyne kompetansenivået i næringslivet generelt kan vi utløse ubrukte potensialer , og utvikle regionale næringsfortrinn .	Mii sáhttit luvvet geavatkeahtes vejolašvuođaid ja ovdánahttit regionálalaš ealáhusovdamuniid , go oppalaččat ealáhusain bajidit gelbbolašvuođadási .
Finnmark har i dag en privat tilbyder av fagskoleutdanning som er lokalisert	Finnmárkkus lea dál priváhta fágaskuvlaoahpuid fáluheaddji dáppe fylkkas .
Fagskoleutdanningen skal uformes i nært samarbeid med næringslivet .	Fágaskuvlaoahpahus galgá hábmejuvvot lagas ovttasbargguin ealáhuseallimiin .
Med økt satsing på skoleslaget kan det bli lønnsomt for flere aktører å gå inn i dette markedet .	Sáhttá gánnáhahtti eanet oasálaččaide searvat dán márkanii jus dát skuvlašládja vuoruhuvvo eambbo .
Økt satsing kan også føre til flere offentlige fagskoler .	Eanet vuoruheapmi sáhttá maiddái mielddisbuktet ahte šaddet eanet almmolaš fágaskuvllat .
Ved å koble fagskolen til videregående skole er det effektiviseringsgevinster ift både bruk av utstyr , lokaler , lærekrefter mm .	Go fágaskuvlla laktá joatkkaskuvllain , de lea buoridanmunni sihke reaidduid , lanjaid , oahpponávccaid jna. dáfus .
I tillegg kan rådgivere / karriereveiledere i skolen se videregående- og fagskolen i sammenheng , og gi god informasjon til eleven / studenten om videre muligheter .	Dasa lassin sáhttet skuvlla ráđđeaddit / karriearabagadallit oaidnit joatkka- ja fágaskuvlla oktilaččat , ja addit buori informašuvnna oahppái / studentii vii-
Fagskoleutdanningen skal uformes i nært samarbeid med aktuelle bransjer .	Fágaskuvlaoahpu galgá hábmet lagas ovttasbarggus áigeguovdilis surggiiguin .
Tett samarbeid kan gi både fagskole og bransje gevinster i form av økt kompetanse , nettverk og mer kunnskap om hverandres behov og virkelighet .	Lagas ovttasbargu sáhttá leat ávkin sihke fágaskuvlii ja suorgái go gelbbolašvuohta ja fierpmádagat lassánit , ja go eanet máhtolašvuohta šaddá goabbatguoibmáseaset dárbbuid ja duohtavuođa birra .
For videregående skoler som oppretter fagskoletilbud kan disse gevinstene også brukes inn mot opplæringsprogram på videregående skolenivå .	Sáhttá leat ávkin joatkkaskuvllaide geat ásahit fágaskuvlafálaldagaid ahte buriid bohtosiid maiddái sáhttá geavahit joatkkaskuvladási oahpahusprográmmaide .
Tett samarbeid med næringsliv kan virke motiverende på elever og føre til at flere gjennomfører videregående opplæring .	Lagas ovttasbargu ealáhusaiguin sáhttá Borramušfylka Finnmárku vuoruha mearraborramuša , eanandoalu ja boazodoalu .
Matfylket Finnmark har fokus på sjømat , jordbruk og reindrift .	movttiidahttit ohppiid ja mielddisbuktit ahte eambbogat čađahit joatkkaoahpahusa .
Fylkeskommunen har en viktig rolle som regional utviklingsaktør og har oppgaver innen eksempelvis næringsutvikling som kan knyttes mot fagskolen og gi synergieffekter .	Fylkkagielddas lea dehálaš doaibma regionála ovdánahttinoasálažžan ja das leat ovdamearkka dihte ealáhusovdánahttinbarggut maid sáhttá laktit fágaskuvlii ja mat sáhttet buktit liigeváikkuhusaid .
Utfordringer En generell utfordring med tertiærutdannelse ( fagskole ) / høyskole / universitet i Finnmark er å rekruttere tilstrekkelig med studenter .	Hástalusat Finnmárkkus lea tertiearaoahpahusa ( fágaskuvla ) / allaskuvla / universitehta oppalaš hástalus rekrutteret doarvái studeanttaid .
Rekrutteringsgrunnlaget internt i Finnmark er relativt begrenset , noe høyskolene i fylket merker .	Rekrutterenvuođđu siskkáldasat Finnmárkkus lea oalle ráddjejuvvon , juoga maid allaskuvllat fylkkas dovdet .
Fagskolen retter seg likevel inn mot en annen målgruppe enn høyskole / universitet og kan derfor ha enklere for å rekruttere .	Fágaskuvllas liikká lea eará ulbmiljoavku go dat mii allaskuvllas / universitehtas lea , ja danin dasa sáhttá leat álkit rekrutteret .
Den typiske fagskolekandidaten kan være 29 år , etablert , i jobb , har fagbrev , ønsker faglig utvikling og kanskje en mellomlederstilling .	Dábálaš fágaskuvlakandidáhtta sáhttá leat 29 jahkásaš , ásaiduvvan , lea barggus , sus lea fágareive , háliida fágalaš ovdáneami ja vaikko vel gaskajođiheaddjivirggi .
For enkelte fagskoleutdanninger er det aktuelt å se hele Barentsregionen som rekrutteringsgrunnlag , noe som gir et større marked .	Muhtun fágaskuvlaoahpuide lea áigeguovdil oaidnit olles Barentsguovllu vuođđun rekrutteremii , juoga mii addá stuorát márkana .
Studenttallene framover peker i rett retning – det forventes at flere tar høyere utdanning , også innenfor fagopplæring .	Studeantalogut ovddasguvlui čájehit ahte manná rivttes guvlui , vurdojuvvo ahte eambbogat váldet alit oahpu , maiddái fágaoahpahusas .
Undersøkelser gjort av flere fylkeskommuner viser at en tredjedel av lærlingene ønsker å ta videreutdanning etter fagbrev ( jf Fagopplæringshåndboka 2009/2010 ) .	Iskkadeamit maid máŋga fylkkagieldda leat dahkan čájehit ahte goalmmádasoassi fidnoohppiin háliidit fágareivve maŋŋel váldit lassioahpu ( gč. Fágaoahpahusgiehtagirjji 2009/2010 ) .
Fagskoletilbudet og innholdet i utdannelsen skal utformes i samarbeid med næringslivet .	Fágaskuvlafálaldat ja oahpu sisdoallu galgá hábmejuvvot ovttas bargoeallimiin .
En utfordring i Finnmark er at enkelte bransjer ( eksempelvis reindrift og opplevelsesbedrifter ) domineres av små bedrifter .	Finnmárkkus lea dat hástalus ahte muhtun surggiin ( ovdamearkka dihte boazodoallu ja vásáhusfitnodagat ) leat ollu smávva fitnodagat .
Innen disse næringene kan behovet for økt kompetanse være stort , men bedriftenes mulighet / kapasitet til å etterspørre kompetanseheving og bidra til utvikling av en fagskoleutdanning , kan være begrenset .	Dain ealáhusain sáhttá leat stuora dárbu oažžut eanet gelbbolašvuođa , muhto fitnodagain sáhttá leat ráddjejuvvon vejolašvuohta / kapasitehta ohcalit gelbbolašvuođaloktema ja váikkuhit dasa ahte ásahuvvo fágaskuvlaoahpu .
For tilbydere er det en krevende og langvarig prosess å få godkjent nye tilbud .	Fáluheddjiide sáhttá leat gáibidahkes ja ádjás proseassa oažžut ođđa fálaldagaid dohkkehuvvot .
Dette gjør at tilbud ikke kan opprettes like raskt og fleksibelt som eksempelvis videregående opplæringstilbud .	Dát dagaha ahte fálaldagaid ii sáhte ásahit seamma jođánit ja njuovžilit go ovdamearkka dihte joatkkaoahpahusa fálaldagaid .
En tredje stor utfordring er økonomi , og flere forhold er her problematiske .	Ekonomiija lea goalmmát stuora hástalus , ja dás leat máŋga váttis dilálašvuođa .
Fylkeskommunen mottar i dag tilskudd basert på antall studenter .	Fylkkagielda vuostáiváldá dál doarjaga studeantalogu vuođul .
Denne ordningen favoriserer store skoler med mange studenter .	Dát ortnet doaibmá buorebut stuora skuvllain gos leat ollu studeanttat .
Sannsynligvis vil fagskoletilbud i Finnmark har relativt få studenter og det vil være krevende å få budsjettet til å gå i balanse .	jáhkkimis bohtet Finnmárkku fágaskuvlafálaldagain leat oalle unnán studeanttat ja boahtá leat gáibidahkes oažžut bušeahtaid balánsii .
Kostnaden med å utdanne eksempelvis fagskoleingeniører i Finnmark kan derfor være relativt høy .	Sáhttet leat oalle alla golut go ovdamearkka dihte Finnmárkkus galgá oahpu addit fágaskuvlainšenevrraide .
Samtidig kan behovet være stort og samfunnsnytten høy .	Seammás sáhttá dasa leat stuora dárbu ja dat sáhttá servodahkii leat hui ávkin .
Utdanningstilbudet er ikke fullfinansiert .	Oahppofálaldat ii leat ollásit ruhtaduvvon .
Særlig utdanninger innen maritime fag har høye variable kostnader , eksempelvis sikkerhetskurs til alle studenter .	Earenoamážit maritiibma fágaoahpuin leat alla rievddadeaddji golut , ovdamearkka dihte sihkarvuođakursa buot studeanttaide .
Manglende fullfinansiering , kombinert med at utdannelsen ikke er rettighetsbasert gjør at skoleslaget er utsatt i fylkeskommunale budsjettprosesser .	Váilevaš ollásit ruhtadeapmi , lotnolagaid dainna ahte oahppu ii leat vuoigatvuođavuđot , mielddisbuktá dan ahte skuvlašládja lea uhkiduvvon fylkkagielddalaš bušeahttaproseassain .
Handlingsrommet fylkeskommunene har i dag er snevert .	Fylkkagielddain lea dál hui gáržžes doaibmanmunni .
Gjennom å finansiere kun enkelte utdanninger ( teknisk , maritim , helse og sosial ) legger sentrale myndigheter sterke føringer for hvilke utdanninger som skal tilbys .	Go guovddáš eiseválddit dušše ruhtadit muhtun oahpuid ( teknihkalaš , maritiibma , dearvvašvuođa ja sosiála ) , de sii bidjet garra láidestemiid dasa makkár oahpuid galgá fállat .
Studenter opplever det også som urettferdig at noen fagskoleutdanninger er gratis , mens andre er svært kostbare .	Studeanttaid mielas maiddái lea vuoigatmeahttun ahte muhtun fágaskuvlaoahput leat nuvttá , ja earát fas ges leat hirbmat divrasat .
Det er forventet at tilskuddsordningen skal endres i forbindelse med innføringen av ny kostnadsnøkkel for fylkeskommuner .	Vuordimis doarjjaortnet galgá rievdat go fylkkagielddaide váldojuvvo atnui ođđa golločoavdda .
For å etablere fagskolen som en viktig brikke i utdanningssystemet er det helt avgjørende at sentrale myndigheter øker den totale økonomiske rammen .	Lea áibbas dehálaš ahte guovddáš eiseválddit lasihit ollislaš ekonomalaš rámma go fágaskuvlla galgá ásahit dehálaš oassin oahppovuogádagas .
Bedre økonomi vil også gi fylkeskommunene handlingsrom til å se fagskoleutdanningen i sammenheng med regional utvikling og gjøre ulike prioriteringer ut fra lokale behov .	Buoret ekonomiija addá maiddái fylkkagielddaide doaibmanmuni oaidnit fágaskuvlaoahpu oktilaččat regionála ovdánemiin ja dahkat iešguđetlágan vuoruhemiid báikkálaš dárbbuid mielde .
INNSATSOMRÅDER	VuORuHANSuORGGIT
Finnmark fylkeskommune ønsker å legge til rette for utvikling av fagskoleutdanning innen åtte innsatsområder .	Finnmárkku fylkkagielda háliida láhčit dili ásahit gávcci vuoruhansuorgái fágaskuvlaoahpuid .
Disse er : energifylket , mineralfylket , matfylket , opplevelsesfylket , kulturnæringsfylket , helse & sosial , bygg & anlegg , samt maritim sektor .	Dát leat : energiijafylka , minerálafylka , biebmofylka , vásáhusfylka , kulturealáhusfylka , dearvvašvuohta ja sosiálasuorgi , huksen ja rusttet , ja maritiibma suorgi .
De neste tre innsatsområdene er bransjer hvor det i planprosessen har framkommet et tydelig behov for kompetanse .	Boahtte golbma vuoruhansuorggi leat suorggit mas plánaproseassas lea ovdanboahtán čielga gelbbolašvuođadárbu .
De fem første innsatsområdene er definert i Regionalt utviklingsprogram 2010 – 2013 .	Vihtta vuosttaža leat definerejuvvon Regionálalaš ovdánahttinprográmmas 2010-2013 .
Innen disse feltene er det enten stort behov for økt kompetanse , eller et sterkt ønske om utvikling .	Dain surggiin lea juogo stuora dárbu eanet gelbbolašvuhtii , dahje garra ovdánahttindáhttu .
Kompetanseheving gjennom fagskoletilbud kan bidra til en slik utvikling .	Gelbbolašvuođalokten fágaskuvlafálaldagaid bokte sáhttá buktit dakkár ovdáneami .
– Tydelig kompetansebehov i næringen – Engasjert tilbyder ( privat eller offentlig ) – Samarbeidspartner i aktuell bransje / næring – Godt rekrutteringsgrunnlag – Finansiering av tilbudet	– Čielga gelbbolašvuođadárbu ealáhusas – Fáluheaddji mii berošta ( priváhta dahje almmolaš ) – Ovttasbargoguoibmi áigeguovdilis suorggis / ealáhusas – Buorre rekrutterenvuođđu – Ruhtadeapmi fálaldagas
For å kunne satse på fagskoleutdanning er det en del kriterier som bør være tilstede .	Muhtun eavttut berrejit gávdnot go galgá sáhttit vuoruhit fágaskuvlaoahpu .
Alle åtte innsatsområder er vurdert ut fra disse kriteriene .	Buot gávcci vuoruhansuorggi leat árvvoštallojuvvon daid eavttuid vuođul .
Av de totalt 8 innsatsområdene vil Fylkestinget særlig prioritere : – Dagens tilbud innen maritim sektor ved Nordkapp Maritime fagskole – Fagskoleutdanning innen helse og sosial , særlig den NOKUT-godkjente utdanningen innen rehabilitering ved Nordkapp Maritime fagskole .	Oktiibuot dán 8 vuoruhansurggiin áigu Fylkkadiggi earenoamážit vuoruhit : – Dálá maritiibma suorggi fálaldagaid Davvenjárgga Maritiibma fágaskuvllas – Fágaskuvlaoahpu dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggis , earenoamážit NOKuT- dohkkehuvvon veajuiduhttinoahpu Davvenjárgga Maritiibma fágaskuvllas .
– Fagskoleutdanning innenfor bergverk / mineral , igangsatt prosjekt ved Kirkenes videregående skole .	– Fágaskuvlaoahpu báktedoaimmas , / minerálas álggahuvvon prošeakta Girkonjárgga joatkkaskuvllas .
Fagskoleutdanning innen bergverk og mineral er ett av innsatsområdene fylkestinget særlig vil prioritere .	Ruvkedoaimma ja minerála fágaskuvlaoahppa lea vuoruhansuorgi maid fylkkadiggi áigu erenoamážit vuoruhit .
Maritim Delmål Utvikle fagskoletilbudet innen nautisk linje ved Nordkapp Maritime fagskole .	Maritiibma Oasseulbmil Ovdánahttit nautalaš linjá fágaskuvlafálaldaga Davvenjárgga Maritiibma fágaskuvllas .
Legge til rette for fagskoleutdanning innen skipsteknisk drift i Finnmark .	Láhčit dili ásahit Finnmárkkus skiipateknihkalaš doibmii fágaskuvlaoahpu .
Den maritime næringen i Norge og Finnmark har lange tradisjoner .	Mearalaš ealáhus Norggas ja Finnmárkkus lea juo doaibman guhká .
Fagskolene har spilt en sentral rolle i utdanning av skipsoffiserer både til innenlands og utenlands flåte .	Fágaskuvllat leat leamašan dehálaččat dasa ahte oahppan skiipaoffisearaid leat ožžon sihke fatnasiidda sisriikkas ja olgoriikkas .
Med økt skipstrafikk gjennom dem nordlige sjørute ( NSR ) vil det også bli større aktivitet knyttet til maritime næringer , kaianlegg , beredskap og skipstrafikk .	šaddá stuorát doaibma mearalaš ealáhusaid , kájárusttegiid , gearggusvuođa ja skiipajohtolaga dáfus go davvi mearraruvttu ( DMR ) bokte šaddá eanet skiipajohtolat .
Innen maritime fag eier Finnmark fylkeskommune en fagskole ; Nordkapp Maritime fagskole som utdanner skipsoffiserer .	Finnmárkku fylkkagielda eaiggáduššá ovtta maritiibma fágaskuvlla ; Davvenjárgga Maritiibma fágaskuvlla mii addá skiipaoffiseara oahpu .
Skolen er godt etablert i markedet , og har et godt renommé .	Skuvla lea bures ásaiduvvan márkanii , das leat buorit ohcanlogut ja buorre beaggin .
Skolen har stabilt personell med høy fagkompetanse som er dedikerte til jobben sin .	Skuvllas lea stabiila bargoveahka mas lea alla fágagealbu geat doaimmahit iežaset barggu bures .
Skolen rekrutterer i hovedsak studenter fra Finnmark .	Skuvla rekruttere vuosttažettiin studeanttaid Finnmárkkus .
Arbeidsmarkedet for kandidatene er godt , både nasjonalt og internasjonalt .	Kandidáhtaide lea buorre bargomárkan , sihke sisriikkalaččat ja gaskariikkalaččat .
Maritime fagskoler i Norge er godt etablert i markedet og utdanner de fleste skipsoffiserene , til tross for at denne utdannelsen også tilbys ved høyskoler .	Norggas leat maritiibma fágaskuvllat bures ásaiduvvan márkanii ja eanas skiipaoffisearat váldet oahpu sin bokte , vaikko vel allaskuvllat maiddái fállet dán oahpu .
Etter store investeringer i 2008 har skolen teknisk utstyr av høy standard , og er som eneste skole i landet Nordkapp maritime fagskole investerte i ny avansert simulator i 2008 .	Skuvllas lea teknihkalaš dávviriin alla standárda maŋŋel go jagi 2008 dahke stuora investeremiid , ja skuvla lea áidna riikkas mas lea ecdis / ais dohkkehuvvon simulatuvra .
sertifisert for ecdis / ais simulator .	Fágaskuvllas lea dehálaš
Fagskolen har en viktig funksjon også som knutepunkt for sjøfolk i området , og har et godt samarbeid med rederinæringen .	doaibma maiddái go lea deaivvadanbáikin guovllu mearraolbmuide , ja das lea buorre ovttasbargu skiipagoasttidanealáhusain .
Skolen har utviklet et utdanningstilbud innen skipsteknisk drift , og vurderer også andre maskin / nautiske utdannelser , eksempelvis innen elektro-offiser og oljeberedskap .	Skuvla lea ásahan oahppofálaldaga skiipateknihkalaš jođiheamis , ja árvvoštallá maiddái eará mašiidna / nautalaš oahpuid , ovdamearkka dihte elektrooffiseara ja oljogearggusvuođa suorggis .
Skolen har en utfordring ift å skape et robust læringsmiljø .	Skuvllas lea hástalus dan ektui ahte ásahit nanu oahppanbirrasa .
Kompetansemiljøet er lite og dette gjør det svært sårbart blant annet ved utskifting av lærere .	Gealbobiras lea unni ja dat dahká dan hui raššin earret eará dalle go gártá oahpaheddjiid molsut .
Skolen har også en utfordring ift rekruttering .	Skuvllas lea maiddái hástalus rekrutterema dáfus .
Skolen har i dag fylt opp 23 av 30 plasser .	Skuvla lea dál deavdán 23 saji 30 sajis .
Blant voksne er rekrutteringsgrunnlaget i Finnmark nokså lite .	Rávisolbmuid gaskkas lea Finnmárkkus rekrutterenvuođđu oalle unni .
Mange sjøfolk er i dag over 55 år og ikke aktuelle for skipsoffiserutdanning .	Ollu mearraolbmot leat dál badjel 55 jagi ja skiipaoffisearaoahppu ii leat áigeguovdil sidjiide .
I tillegg kjennetegnes flåtestrukturen av mange mindre	Dasa lassin lea mearrafanasstruktuvrii mihtilmassan ahte leat ollu
TV-dokumentaren ” Hurtigruten minutt for minutt ” ble en suksess .	TV-dokumentára “ Hurtigruten minutt for minutt ” lihkustuvai bures .
fartøy som ikke gir godkjent fartstid .	smávit fatnasat maiguin ii oaččo virgeáiggi dohkkehuvvot .
På videregående nivå er det få som tar fagbrev innen maritime fag .	joatkkaskuvladásis eai leat nu máŋggas geat váldet fágareivve maritiibma fágain .
Maritim utdannelse gis også ved fagskoler i Troms og Nordland .	Maritiibmas oahppu addojuvvo maiddái fágaskuvllain Tromssas ja Nordlánddas .
Utfordringer – Rekruttering – Statlig underfinansiering av utdannelsen .	Hástalusat – Rekrutteren – Stáhta ii doarvái ruhtat oahpu .
– Få store aktører i fylket – Lite kompetansemiljø gjør den etablerte fylkeskommunale fagskolen sårbar .	– unnán stuora oasálaččat fylkkas – Smávva gealbobiras dagaha ásaiduvvon fylkkagielddalaš fágaskuvlla raššin .
Helse og sosial Delmål Legge til rette for fagskoleutdanning innen helse og sosialfag i Finnmark .	Dearvvašvuođaja sosiálafágat Oasseulbmil Láhčit dili dearvvašvuođa ja sosiálafágaid fágaohppui Finnmárkkus .
Disse fagområdene er særlig aktuelle : lindrende behandling , demens , rehabilitering , rus , psykiatri , eldreomsorg .	Dát fágasuorggit leat earenoamáš áigeguovdilat : geahpideaddji dálkkodeapmi , demeansa , veajuiduhttin , gárrendili fuolla , psykiatriija , boarrásiidfuolla .
Helse og sosialfagene er en nasjonal satsing gjennom Omsorgsplan 2015 , og det gis øremerkede midler til drift av fagskoleutdanning .	Dearvvašvuođa ja sosiálafágat leat našuvnnalaš vuoruheapmin Fuolahusplána 2015 bokte , ja addojuvvo várrejuvvon ruhta fágaskuvlaoahpuid doaimmaheapmái .
I tillegg fordeler Fylkesmannen stimuleringsmidler til kommunene for å utdanne og videreutdanne helse- og sosialpersonell .	Dasa lassin juohká Fylkkamánni movttiidahttinruđa suohkaniidda vai dearvvašvuođa- ja sosiálabargit sáhttet váldit oahpu ja joatkkaoahpu .
Flere forhold trekker i retning av økt behov for helse- og sosialpersonell .	Leat ollu dilálašvuođat mat čájehit ahte lea dárbu eanet dearvvašvuođa- ja sosiálabargiide .
Helse og sosial er den største næringen i Finnmark og sysselsetter i dag 7 – 8000 personer .	Dearvvašvuođa ja sosiálasuorgi lea stuorámus ealáhus Finnmárkkus ja doppe barget dál 7-8000 olbmo .
Innen brukerrettet pleie- og omsorgstjeneste i kommunene er 42 % av ansatte uten relevant utdannelse .	Suohkaniid geavaheaddjiguvllot dikšoja fuollabálvalusas váilu 42%:s bargiin relevánta oahppu .
I tillegg er mange over 55 år og har derfor få år igjen å arbeide .	Dasa lassin leat ollugat badjel 55 jagi ja sis ii leat šat guhká bargat .
Det er en kjent sak at spesielt hjelpepleierne pensjoneres tidlig på grunn av det tunge yrket .	Lea oahpes ášši ahte earenoamážit veahkkedivššárat penšunerejuvvojit árabut dan lossa barggu geažil .
Å få disse til å stå lenger i jobb er svært viktig .	Lea hui dehálaš oažžut sin bissut guhkibut barggus .
Fagskoletilbud innen Helse og sosialfag er en nasjonal satsing .	Fágaskuvlafálaldat dearvvašvuođa ja sosiálafágain lea našunála áŋgiruššan .
Behovet for flere ansatte i tjenesten øker jevnt ikke minst på grunn av økningen i antall eldre med hjelpebehov .	Bálvalusas jámmat lassána dárbu eambbo bargiide , earenoamážit go šaddet eambbo vuorasolbmot geat dárbbašit veahki .
I følge Helse Finnmark er det i dag større mangel på helsefagarbeidere , enn sykepleiere .	Dearvvašvuođa Finnmárkku dieđuid mielde váilot dál eambbo dearvvašvuođabargit go buohccedivššárat .
NAV Finnmark forventer rekrutteringsproblemer innen omsorgsyrkene .	NAV Finnmárku vuordá rekrutterenváttisvuođaid fuollafitnuide .
Innen enkelte fagfelt er antallet brukere sterkt økende , blant annet innen eldreomsorg og rus og psykiatri .	Muhtun fágasurggiin lea geavaheddjiid lohku sákka lassáneame , earret eará boarrásiidfuolahusas ja gárrendili fuolahusas ja psykiatriijas .
Oppgavene som skal løses vil også endre seg og kreve spesialkompetanse .	Barggut maid galgá čoavdit bohtet maiddái rievdat ja daidda gáibiduvvo spesiálagelbbolašvuohta .
Fagskolen er en av de viktigste leverandørene av etter- og videreutdanning for hjelpepleiere , omsorgsarbeidere og helsefagarbeidere .	Fágaskuvla lea okta dain deháleamos lágideddjiin lassi- ja joatkkaoahpuide veahkkedivššáriidda , fuollabargiide ja dearvvašvuođabargiide .
Det ligger store muligheter for å utvikle både offentlige og private tilbud .	Leat stuora vejolašvuođat ovdánahttit sihke almmolaš ja priváhta fálaldagaid .
Det eksisterer i dag ikke et stedlig tilbud i Finnmark , kun nettbaserte tilbud som har vært lite etterspurt av finnmarkinger .	Dál ii gávdno báikkálaš fálaldat Finnmárkkus , dušše neahttafálaldagat , man finnmárkulaččat eai gal leat bearehaga ohcalan .
I 2010 var det kun 11 Finnmarkinger som tok nettbasert fagskole .	2010:s ledje dušše 11 finnmárkulačča geat čađahedje neahta bokte fágaskuvlla .
Denne andelen er blant de laveste i landet .	Dát oassi gullá daid vuolemusaide riikkas .
Forholden ligger godt til rette for satsing , behovet er stort og finansieringen er relativt god .	Dilálašvuođat vuoruheapmái leat buorit , dárbu lea stuoris ja ruhtadeapmi lea oalle buorre .
En utfordring er likevel rekruttering .	Rekrutteren lea liikká hástalus .
Årsakene til dette er flere .	Dasa sáhttet leat ollu sivat .
Fagskolen er en av de viktigste leverandørene av etter- og videreutdanning for hjelpepleiere , omsorgsarbeidere og helsefagarbeidere .	Fágaskuvla lea okta dain deháleamos lassioahpa ja joatkkaoahpa lágideaddjin veahkkedivššáriidda , fuolahusbargiide ja dearvvašvuođafágabargiide .
For å nå målsetting om at flere skal ha relevant utdannelse , må det arbeides	Ohcaleapmi fágaskuvlaohppui ii dárbbašlaččat leat liikká stuoris go dárbu .
systematisk og langsiktig i kommunene .	Dasa lassin váilu “ rušpi ” mainna fállá eanet bálkká .
Porsanger kommune har jobbet målrettet med kompetanseheving gjennom flere år , og har nådd sin målsetting med relevant utdannelse for alle ansatte innen pleie og omsorg i kommunen .	Porsáŋggu suohkan lea bargan mihttomeriid guvlui gelbbolašvuođaloktemiin ollu jagiid , ja lea olahan iežas mihttomeari ahte buot suohkana bargiin dearvvašvuođa- ja dikšosuorggis lea relevánta oahppu .
Helsefag er et av de største fagområdene i videregående skole .	joatkkaskuvllas leat dearvvašvuođafágat okta dain stuorámus fágasurggiin .
Det er i år god søking til helse og sosialfag , men mange gjennomfører ikke lærlingperioden , til fordel for teoretisk påbygning og får generell studiekompetanse .	Dán jagi lea buorre ohcan dearvvašvuođa- ja sosiálafágaide , muhto ollugat eai čađat fidnooahppiáigodaga , teorehtalaš lasáhusa sadjái ja sii ožžot oppalaš lohkangelbbolašvuođa .
Det er mange tilbydere innen helse og sosialfag , og det har vært en utfordring at kvaliteten på utdannelsen har variert veldig .	Dearvvašvuođa- ja sosiálafágain gávdnojit ollu fáluheaddjit , ja lea leamašan hástalussan ahte oahpus lea leamašan nu iešguđetlágan kvalitehta .
Det arbeides i dag fra sentralt hold for å standardisere utdanningene .	Guovddáš bealis barget dál standárdiseret oahpuid .
– Arbeide for at det utdannes gode faglige veiledere i lærebedrift / praksisplass .	– Bargat dan ala ahte oahpu addojuvvo čeahpes bagadalliide oahppofitnodagas / bargohárjehallansajis .
For å opprettholde en god kommune- og spesialisthelsetjeneste er det helt nødvendig å utdanne flere .	Bisuhan dihtii buriid gieldda- ja spesialistadearvvašvuođafálaldagaid lea áibbas dárbbašlaš ahte eanebut váldet oahpu .
Bygg og anlegg Delmål Legge til rette for fagskoletilbud innen bygg og anlegg i Finnmark .	Huksen- ja rusttet Oasseulbmil Láhčit dili Finnmárkkus fágaskuvlafálaldagaide huksen- ja rusttetsuorggis .
Bygg og anleggsbransjen er den nest største private næringen i fylket og sysselsetter i dag om lag 2800 personer ( SSB .	Huksen ja rusttetsuorgi lea nubbin stuorámus ealáhus fylkkas ja doppe barget dál sullii 2800 olbmo ( SGD .
Byggebransjen er en av næringene hvor NAV forventer rekrutteringsproblemer i tida framover .	Huksensuorgi lea okta dain ealáhusain mas NAV vuordá boahtteáiggis šaddat rekrutterenváttisvuođaid .
Bygg- og anleggsbransjen er voksende og eksempelvis Alta kommune regner med å mangle mellomledere i tiden fremover .	Huksen- ja rusttetsuorgi lea stuorrume ja ovdamearkka dihte Álttá suohkan vuordá ahte sis bohtet váilut gaskajođiheaddjit .
Fagarbeidere innen disse fagene er også aktuelle både for energi og mineralsektoren .	Daid fágaid fágabargit sáhttet maiddái bargat sihke energiijaja minerálasuorggis .
Rekruttering til fagskolen vil være både elever som nylig har tatt fag , / svennebrev samt voksne med erfaring fra bransjen .	Fágaskuvlii šaddá rekrutteret sihke ohppiid geat aitto leat váldán fága , / sváinnitreivve ja rávisolbmuid geain lea suorgevásáhus .
Innen videregående opplæring er bygg og anleggsfagene den største fagretningen .	joatkkaoahpahusas lea huksen- ja rusttetfágat stuorámus fágasuorgi .
Dette kan gi et godt rekrutteringsgrunnlag , forutsatt at arbeidsgivere ønsker å prioritere kompetanseheving for sine ansatte .	Dát sáhttá addit buori rekrutterenvuođu , jus fal bargoaddit háliidit vuoruhit gealboloktema iežaset bargiide .
Fagmiljø i både Kirkenes og Alta har tatt initiativ til forprosjekt , for å avdekke mulighetene for å starte fagskoleutdanning .	Fágabirrasat sihke Girkonjárggas ja Álttás leat bargagoahtán ovdaprošeavttain čielggadit vejolašvuođaid álggahit fágaskuvlaoahpuid .
I tillegg tilbyr	Dasa lassin fállá Álttá Álbmotuniversitehta meašttirreivves fágaskuvlaoahpuid .
Nora-senteret i Kirkenes under bygging .	Nora-guovddáža huksemin Girkonjárggas .
Fagmiljøet i Alta ønsker å starte fagskoleutdanning rettet mot bygg og anlegg .	Fágabiras Álttás háliida álggahit fágaskuvlaoahpahusa huksen ja rusttetfágain .
Fylkeskommunen mottar i dag tilskudd pr fagskolestudent innen tekniske fag , men utdannelsen er ikke fullfinansiert .	Fylkkagielda vuostáiváldá dál doarjaga juohke teknihkalaš fágaid fágaskuvlastudeantta ovddas , muhto oahppu ii leat ollásit ruhtaduvvon .
Utfordringer – Rekruttering – Finansiering – Tilpasse utdanningstilbudet til næringens behov Strategi – Markedsføring av utdanningsmulighetene innen fagskole – Arbeide for statlig fullfinansiering av fagskoletilbudet	Hástalusat – Rekrutteren – Ruhtadeapmi – Heivehit oahppofálaldagaid ealáhusa dárbbuide Strategiija – Márkanfievrridit fágaskuvlla oahppovejolašvuođaid – Bargat dan ala ahte oažžut stáhta ollásit ruhtadit fágaskuvlafálaldagaid – Ávžžuhit ealáhusoasálaččaid ovttasbargat ovdánahttime oahppofálaldagaid
Nordlyskatedralen er under bygging i Alta .	Guovssahaskatedrála ( Nordlyskaterála ) huksemin Álttás .
Tegning : Link Signatur	Sárgun : Link Signatur
Mineralfylket Delmål Legge til rette for fagskoleutdanning i Finnmark , rettet mot mineralindustrien .	Minerálafylka Oasseulbmil Láhčit dili fágaskuvlaohppui Finnmárkkus minerálaindustriija váste .
Finnmark er et spennende mineralfylke med store , påviste mineralressurser som kan ha kommersielt potensial .	Finnmárku lea gelddolaš minerálafylka , gos diehtimis gávdnojit ollu minerálaresurssat maiguin lea vejolašvuohta dinet ruđa .
Det er også tradisjon for mineralutvikling i fylket basert på ulike mineraler ( jernmalm , kopper , nefelinsyenitt , kvartsitt , gneis , skifer etc ) . Mineralindustri kan igjen bli en viktig næring i fylket .	Fylkkas leat maiddái hárjánan ávkkástallat iešguđetlágan minerálaid ( ruovdemálbma , veaiki , nefelinsyenitta , kvarcihtta , gneaisa , ráktu jnv. ) Minerálaindustriija sáhttá fas šaddan dehálaš ealáhussan fylkkas .
Mineralloven som ble vedtatt i 2009 skaper forutsigbare rammer for næringa , og aktualiserer etablering av ny industri .	Minerálaláhka , mii dohkkehuvvui 2009:s , attii diehttevaš rámmaid ealáhussii , ja dagai áigeguovdilin ásahit ođđa industriija .
Syd-Varanger gruve har startet opp drift igjen ( jernmalm ) , og Nussir AS planlegger utvinning av kobber i Kvalsund kommune i løpet av 2013 .	Mátta-Várjjaga ruvke lea fas álggahan doaimma ( ruovdemálbma ) , ja Nussir AS pláne roggagoahtit veaikki Fálesnuori suohkanis jagis 2013:s .
I tillegg til gruvedrift hentes det ut industrimineraler flere steder i Finnmark .	Lassin ruvkedoibmii , Finnmárkkus maiddái máŋgga báikkis ávkkástallet industriijaminerálaid .
I både Nord-Sverige og Nord-Finland er gruvedrift igjen blitt aktuelt .	Sihke Davvi-Ruoŧas ja Davvi-Suomas lea ruvkedoaibma fas šaddan áigeguovdilin .
Store internasjonale selskaper som Northland Resources bruker store midler på å avdekke nye metallforekomster , og det planlegges drift om få år .	Stuora gaskariikkalaš fitnodagat nugo Northland Resources geavahit ollu ruđa gávdnat ođđa metállagávdnosiid , ja plánejuvvo doaibma moatti jagi geahčen .
Finnmark fylkeskommune har etablert Mineralforum som samler de sentrale aktørene i Finnmark .	Finnmárkku fylkkagielda lea ásahan Mineralforuma mii čohkke guovddáš Finnmárkku osolaččaid .
En av mål-	Gelbbolaš bargofápmu lea dehálaš ođđa industriija
Finnmark er et spennende mineralfylke med store , påviste mineralressurser .	Finnmárku lea gelddolaš minerála fylka gos gávdnojit olu minerálariggodagat .
Kompetent arbeidskraft er sentralt for etablering av ny industri .	ásaheapmái .
Syd-Varanger har i dag mange ansatte med pendleravtaler for å sikre drift , men dette er ikke en gunstig ordning hverken økonomisk eller kvalitetsmessig .	Mátta-Várjjagis leat dál ollu bargit geain leat ruoktot / bargui bargošiehtadus sihkkarastin dihte doaimma , muhto dát ii leat buorre ortnet , ii ekonomalaččat iige kvalitehtalaččat .
Bedriften ønsker å rekruttere flere lokalt .	Fitnodat háliida rekrutteret eanet báikkálaš olbmuid .
Bergverk var i 2009 den næringen med størst vekst i antall ansatte ( SSB ) .	Báktedoaibma lei 2009:s dat ealáhus mas bargiid lohku eanemusat lassánii ( SGD ) .
Rekrutteringsgrunnlaget antas å være ansatte i store firma , arbeidssøkere ( omskolering gjennom NAV ) , samt elever som nylig har tatt fag- / svennebrev innen eksempelvis anleggsfag og teknikk og industriell produksjon ( TIP ) .	Vuođđun rekrutteremii navdet leat bargiid stuora fitnodagain , bargoohcciid ( eará skuvlejumi váldet NAV bokte ) , ja oahppit geat aitto leat váldán fága- / sváinnitreivve ovdamearkka dihte rusttetfágain ja teknihkka – ja industriála buvttadeamis ( TIP ) .
De sistnevnte fagområdene er store innen videregående opplæring i Finnmark .	Dát maŋemussii namuhuvvon fágasuorggit leat stuorrát Finnmárkku joatkkaoahpahusas .
Utfordringer – Rekruttering – Finansiering – Tilpasse utdanningstilbudet til næringens behov	Minerálaindustriijas leat muhtun fágaskuvlaoahput mat leat áigeguovdilat , ovdamearkka dihte bákteteknihkka , huksen , rusttet ja mašiidna .
Innen mineralindustri er det en rekke fagskoleutdanninger som er aktuelle ,	MáttaVárjjaga fágabirrasat leat álggahan
Fagmiljø i Sør-Varanger har startet et forprosjekt for fagskole rettet mot mineralindustri .	Fágabiras Mátta-Várjjagis lea álggahan minerálaindustriija fágaskuvla ovdaprošeavtta .
Energifylket Delmål Legge til rette for fagskoleutdanning i Finnmark , rettet mot petroleums- og energibransjen .	Energiijafylka Oasseulbmil Láhčit dili fágaskuvlaohppui Finnmárkkus , petroleum- ja energiijasuorggi váste .
Finnmark har et stort potensial med hensyn til energiproduksjon og relatert nærings- og industrivirksomhet .	Finnmárkkus leat stuora vejolašvuođat energiijabuvttadeami dáfus ja dan gullevaš ealáhus- ja industriijadoaimmas .
Fylkets nye energistrategi befester fornybar energi som et hovedsatsningsområde på lik linje med petroleum .	Fylkka ođđa energiijastrategiija nanne ođastahtti energiija leat váldovuoruhansuorgin ovttadássásaččat petroleasurggiin .
Finnmark har det beste utgangspunktet for landbasert vindkraft i Norge i tillegg til å ha et potensial for produksjon av tidevannskraft .	Finnmárkkus lea buoremus eavttut Norggas bieggafápmui nannámis , dasa lassin go lea vejolašvuohta buvttadit fiervá-ja ullifámu .
På petroleumssiden er Snøhvitfeltet i drift og en andre fase ( tog 2 ) er under planlegging .	Petrolea bealis lea Snøhvitguovlu doaimmas ja nuppi muttu ( toga 2 ) leat pláneme .
Goliatfeltet er vedtatt utbygd og operatøren ENI Norge planlegger oppstart i 2013 .	Lea mearriduvvon ahte Goliatguovlu galgá huksejuvvot ja operatevra ENI Norge pláne álgit 2013:s .
Den største aktøren innen energisektoren er Statoil med 912 ansatte i de tre nordligste fylkene .	Stuorámus oasálaš energiijasuorggis lea Statoil mas leat 912 bargi golbma davimus fylkkas .
Følgeforsking viser at Hammerfest økte antall arbeidsplasser fra 4600 i 2002 , til 5900 i 2007 .	Váikkuhusguorahallamat čájehit ahte jagi 2002 lei bargosajiidlohku Hámmárfeasttas 4600 , ja mii jagi 2007 lei lassánan 5900 bargosadjái .
Økningen relateres til utbyggingen av Snøhvit ( jf Statoil hjemmeside ) .	Lassáneapmi lei Snøhvit huksemiid geažil ( gč. Statoil ruovttusiidduid ) .
Det tilbys i dag fagskoleutdanning innen petroleum ved fagskoler i Bergen og Stavanger .	Dál fállojuvvo fágaskuvlaoahppu petroleasuorggis Bergena ja Stavangera fágaskuvllain .
I 2010 var det eksempelvis 157 søkere til 50 plasser i faget boring ( Bergen og Stavanger ) .	2010:s ledje ovdamearkka dihte 157 ohcci 50 oahpposadjái bohkanfágas ( Bergen ja Stavanger ) .
Studiene er med andre ord svært populære , og rekrutteringsgrunnlaget er godt .	Oahput leat dasto hui bivnnuhat , ja rekrutterenvuođđu buorre .
Finnmark har det beste utgangspunktet for landbasert vindkraft i Norge .	Finnmárku lea buoremus vuolggasadjin nannánvuđot bieggafápmui Norggas .
1 Følgende næringer : bergverk , olje , naturgass , petroleum , kjemisk produksjon , kraft , vannforsyning .	1 Čuovvovaš ealáhusat : báktedoaibma , olju , luonddugássa , petroleuma , kemiijalaš buvttadus , fápmu , čáhcelágideapmi .
Matfylket Delmål 1 .	Biebmofylka Oasseulbmil 1 .
Legge til rette for et fagskoletilbud innen reindrift .	Láhčit dili fágaskuvlafálaldahkii boazodoalus .
Legge til rette for et fagskoletilbud innen sjømat / næringsmiddel .	Láhčit dili fágaskuvlafálaldahkii mearrabiepmus / biebmoávdnasiin .
Finnmark har i så måte mange konkurransemessige fortrinn .	Dien dáfus Finnmárkkus leat ollu gilvogullevaš ovdamunit .
En felles utfordring er å øke produksjon og tilgjengelighet av videreforedlede varer og tjenester .	Oktasaš hástalussan lea lasihit viidáset nálástahttojuvvon gálvvuid ja bálvalusaid buvttadeami ja olaheami .
Matfylket Finnmark har fokus på sjømat , jordbruk og reindrift ( jf RUP 2010 – 2013 ) .	Biebmofylka Finnmárku vuoruha mearraborramušaid , eanandoalu ja boazodoalu ( gč. ROP 2010-2013 ) .
Felles for alle disse er et behov for utvikling av nye produkter som kan produseres i Finnmark , og eksporteres til marked i Norge og resten av verden .	Oktasažžan dáidda lea dárbu ovdánahttit ođđa buktagiid maid sáhttá buvttadit Finnmárkkus , ja fievrredit olggos márkaniidda Norggas ja máilmmis muđui .
En av strategiene i RUP ( 2010 – 2013 ) er “ å styrke samarbeidet mellom ( … ) utdanningsinstitusjoner og næringene . ”	ROP:s ( 2010 – 2013 ) lea okta strategiijain “ nannet ovttasbarggu gaskkal oahppoásahusaid ja ealáhusaid . ”
Matindustrien i Finnmark preges av mange små aktører innen landbruk og reindrift , samt noen større aktører innen sjømat .	Finnmárkku biebmoindustriijas leat ollu smávva oasálaččat eanandoalus ja boazodoalus , ja muhtun stuorát oasálaččat mearrabiepmus .
I tillegg er det et voksende marked for små-skala produksjon av lokal mat .	Dasa lassin lea márkan stuorrume báikkálaš biepmuid smávva-skálá buvttadeapmái .
Oppdrettsnæringen er de største aktørene , og disse har et tydelig behov for kompetent arbeidskraft .	Biebmanealáhus lea okta dain stuorámus oasálaččain , ja sii čielgasit dárbbašit gelbbolaš bargofámu . .
Nye spennende delikatesser laget av reinkjøtt .	Guollebiebmanealáhus Finnmárkkus dárbbaša gelbbolaš bargofámu .
Innen fagskoleutdanning er det flere fagretninger som kan være aktuelle .	Fágaskuvlaoahpus leat máŋga suorggi mat sáhttet leat áigeguovdilat .
Reindriftsmiljøer 1 vurderer muligheten for å opprette et internasjonalt tilbud innen reindrift , eventuelt i samarbeid med Forbundet for verdens reindrift .	Boazodoallobirrasat 1 árvvoštallet vejolašvuođa ásahit gaskariikkalaš fálaldaga boazodoalus , dahje ovttas máilmmi boazodoalloálbmogiid lihtuin .
En felles utfordring for matnæringene i fylket er rekruttering .	Oktasaš hástalussan fylkka biebmoealáhusaide lea rekrutteren .
Rekrutteringsgrunnlaget er blant annet elever med fag- / svennebrev innen restaurant og matfag og naturbruk .	Vuođđun rekrutteremii leat earret eará oahppit geain lea fága- / sváinnitreive restoráŋŋa ja borramušfágas ja luonddudoalus .
Disse fagene har i den videregående skolen i dag få søkere .	joatkkaskuvllas leat dál unnán ohccit dáid fágaide .
For de etablerte små bedriftene kan det være vanskelig å sette av tid til utdanning .	Smávva ásahuvvon fitnodagaide sáhttá váttis várret áiggi oahpahussii .
Det finnes i dag på landsbasis noen få fagskoletilbud innen landbruk og næringsmiddel , men tilsynelatende ingen som retter seg mot lokal matproduksjon eller reindrift .	Riikkadásis gávdnojit dál soames fágaskuvlafálaldagat eanandoalus ja biebmoávdnasiin , muhto ii oktage báikkálaš biebmobuvttadeami dahje boazodoalu váste .
Opplevelsesfylket Delmål Legge til rette for et fagskoletilbud i Finnmark innen arktisk reiseliv .	Vásáhusfylka Oasseulbmil Láhčit dili árktalaš mátkeealáhussii fágaskuvlafálaldaga Finnmárkkus .
Gjennom bærekraftig vekst og utvikling av ekte arktiske opplevelser av høy kvalitet , skal Finnmark bli verdensledende innen arktiske opplevelser ( jf RUP 2010 – 2013 ) .	Finnmárku galgá šaddat máilmmi njunnošis árktalaš vásáhusain ( gč. ROP 2010 – 2013 ) go ovdánahttá ja ásaha albma árktalaš vásáhusaid alla kvalitehtain .
Det er viktig at disse utvikles videre , og at vi lykkes i å få flere besøkende og økt lønnsomhet i reiselivsnæringen i Finnmark .	Lea dehálaš dáid ovdánahttit viidáset , ja ahte mii lihkostuvvat oažžumis eanet gussiid ja gánnáhahttima Finnmárkku mátkeealáhussii .
Innen opplevelsesfylket er det både en del aktivitets- og opplevelsesbedrifter , samt overnatting og restaurant .	Vásáhusfylkkas leat sihke muhtun doaibma- ja vásáhusfitnodagat , ja idjadanfitnodagat ja restoráŋŋat .
Opplevelsesbedriftene er ofte små bedrifter med få eller ingen ansatte i tillegg til eier .	Vásáhusfitnodagat leat dávjá smávva fitnodagat main earret eaiggádat leat unnán dahje ii oktage bargi lassin .
Dette fører til at eier ofte må utføre alle oppgavene selv , alt fra markedsføring , matlaging over et bål , hundekjøring og regnskap .	Dát mielddisbuktá ahte eaiggát dávjá ferte ieš doaimmahit buot bargguid , márkanfievrredeami rájes , dolastettiin ráhkadit borramuša , vuodjit beatnagiiguin ja rehketdoaluin bargat .
Dette er krevende .	Dát lea gáibideaddji .
Flere i bransjen etterlyser en praktisk rettet utdannelse som er beregnet på de mange små aktivitets bedrifter – utdannelse av “ reiselivspotet ” , en som kan litt om mye forskjellig .	Eambbogat suorggis ohcalit geavatlaš lágiduvvon oahpu mii lea daid ollu smávva doaibmafitnodagaid váste – “ mátkeealáhusbuđehii ” oahpu addit , dakkár gii máhttá veaháš ollu iešguđet diŋggaid birra .
Utfordringen kan være å få bedrifts eiere til å sette av tid til utdannelse .	Hástalussan sáhttá leat oažžut fitnodateaiggádiid várret áiggi ohppui .
En annen stor del av bransjen er hotell og restaurant .	Eará stuora oassi lea hotealla- ja restoráŋŋasuorgi .
Innen dette segmentet er det både små og store aktører .	Dán suorggis gávdnojit sihke smávva ja stuora oasálaččat .
Det har etablert seg flere nye hoteller i Finnmark , blant annet i Alta og Kirkenes .	Máŋga ođđa hotealla leat ceggejuvvon Finnmárkkus , earret eará Áltái ja Girkonjárgii .
Bransjen har et stort behov for arbeidskraft , særlig innen yrkes-	Suorggis lea hui dárbu bargofápmui , earenoamážit goahkka ja
Målet er at Finnmark skal bli ledende innen arktiske opplevelser .	Mihttomearrin lea ahte Finnmárku galgá arktalaš vásáhusaid njunnošis .
fagene kokk og servitør .	dárjudeaddji fidnofágain .
En generell utfordring for denne bransjen er rekruttering .	Dán suorgái lea rekrutteren oppalaš hástalussan .
Det er få søkere til disse fagene i videregående skole , og det få søkere til eksempelvis ledige kokkestillinger .	joatkkaskuvllas leat unnán ohccit dáid fágaide , ja ovdamearkka dihte unnán ohccit rabas goahkkavirggiide .
Innen opplevelsesbedrifter er det få ansatte , mange eier egen virksomhet .	Vásáhusfitnodagain leat unnán bargit , ja ollugat eaiggáduššet iežaset doaimma .
Innen reiseliv er det på landsbasis mange private fagskoletilbud , eksempelvis reiselivskoordinator i Tromsø .	Riikadásis gávdnojit mátkeealáhusas ollu priváhta fágaskuvlafálaldagat , nugo ovdamearkka dihte mátkeealáhusovttasteaddji Romssas .
Men det synes å være få tilbud rettet mot det å drive egen opplevelsesbedrift , og ingen skoler som har et særlig fokus på arktisk reiseliv .	Muhto orrot leame unnán fálaldagat dan váste ahte doaimmahit iežas vásáhusfitnodaga , ja ii gávdno oktage skuvla mii erenoamážit deattuha árktalaš mátkeealáhusa .
Denne særegenheten kan gi muligheter for rekruttering nasjonalt .	Dát mihtilmasvuohta sáhttá addit vejolašvuođaid našuvnnalaš rekrutteremii .
Fagmiljø i Alta arbeider med forprosjekt rettet mot kurs / fagskoletilbud innen arktisk reiseliv .	Álttás fágabirrasat barget ovdaprošeavttain mas leat kurssat / fágaskuvlafálaldagat árktalaš mátkeealáhusa váste .
Finansiering av fagskole innen reiseliv er en utfordring .	Lea hástalus ruhtadit mátkeealáhussuorgái fágaskuvlla .
Per i dag er alle tilbud	Dál leat buot
Finnmarsløpet er verdens nordligste trekkhundløp og en stor begivenhet .	Finnmárkku beanagilvu lea máilmmi davimus beanagilvu ja stuora dáhpáhus .
innen reiseliv private , og tilbydere mottar ikke offentlig tilskudd .	mátkeealáhusfálaldagat priváhta , ja fáluheaddjit eai vuostáiváldde almmolaš doarjagiid .
Skolene finansieres gjennom studentbetaling .	Studeantamáksámušaiguin ruhtadit skuvllaid .
Kulturnæringsfylket Delmål Legge til rette for fagskoleutdanning i Finnmark innen entreprenørskap , kulturnæring , og kreativitet .	Kulturealáhusfylka Oasseulbmil Láhčit dili fitnodatásaheapmái , kulturealáhusaide ja hutkáivuhtii fágaskuvlaoahpu Finnmárkkus .
En stadig større del av økonomien i samfunnet knyttes til varer og tjenester som skal gi opplevelser og skape identitet .	Servodagas lea dađistaga stuorát oassi ekonomiijas čadnon gálvvuide ja bálvalusaide mat galget addit vásáhusaid ja ásahit identitehta .
I dette bildet er kulturnæringene sentrale .	Dán govas leat kulturealáhusat dehálaččat .
Kunst og kultur , design , underholdning og opplevelsesindustri utgjør en viktig faktor i den økonomiske utviklingen både i Norge og internasjonalt .	Dáidda ja kultuvra , hábmen , guoimmuheapmi ja vásáhusindustriija lea dehálaš oassin sihke Norgga ja gaskariikkalaš ekonomalaš ovdáneamis .
Prognoser tilsier at denne utviklingen vil fortsette , næringen har derfor et betydelig utviklingspotensial .	Einnostusat čájehit ahte dát ovdáneapmi joatkašuvvá , ealáhusas lea dasto stuora ovdánanmunni .
Målsettingen er at det innen 2014 skal være etablert 500 nye kulturarbeidsplasser i fylket ( jf RUP 2010 – 2013 ) .	Mihttomearrin lea ahte 2014 rádjái galget leat ásahuvvon 500 ođđa kulturbargosaji fylkkas ( gč. ROP 2010 – 2013 ) .
Kulturnæringen i Finnmark består i all hovedsak av små bedrifter , med unntak av mediebedriftene og avisene .	Finnmárkku kulturealáhusas leat eanasmuddui smávva fitnodagat , earret mediafitnodagaid ja áviissaid .
For å utvikle kulturnæringene videre i Finnmark , kan det være behov for mer kompetanse innen basisfag som økonomi , markedsføring , regnskap ol .	jus Finnmárkku kulturealáhusaid galgá ovdánahttit viidáset , de soaitá leat dárbu eanet gelbbolašvuhtii vuođđofágain nugo ekonomiijas , márkanfievrredeamis , rehketdoalus js. .
Det kan være etablerte bedriftseiere som ser behov for mer kompetanse .	Dakkár fágaskuvllas sáhttá leat oalle viiddis rekrutterenvuođđu .
Kulturnæring er i sterk vekst internasjonalt og i Norge .	Kulturealáhus sakka ovdána internašuvnnalaččat ja Norggas .
Felles for målgruppen er at disse ønsker å starte eller utvikle egen bedrift innen kulturnæring .	ulbmiljovkui lea oktasažžan dat ahte sii háliidit kulturealáhusas álggahit dahje bargat dan guvlui ahte cegget iežas fitnodaga .
Det er i dag ingen tilbydere innen entreprenørskap / kulturnæring i landet .	Riikkas ii gávdno dál oktage mii fitnodatálggaheami / kulturealáhusa oahpuid fállá .
Fagmiljø i Vadsø arbeider med forprosjekt for fagskole .	Čáhcesullos fágabirrasat barget fágaskuvlla ovdaprošeavttain .
Innen kreative yrker finnes mange private tilbydere , blant annet i Tromsø .	Hutkás fidnosurggiin gávdnojit ollu priváhta fáluheaddjit , earret eará Romssas .
Referansedokumenter : Demensplan 2015 Fagopplæringshåndboka 2009/2010 Fagskoleloven 2003 Fylkesplan for Finnmark 2006 – 2009 ( 11 ) Kompetanseløftet 2015 KompeTent region 2008 – 2011 , Strategier for videregående opplæring i Finnmark .	Referánsadokumeanttat : Demensplan 2015 Fagopplæringshåndboka 2009/2010 Fagskoleloven 2003 Finnmárkkku fylkkaplána 2006 – 2009 ( 11 ) Gelbbolašvuođalokten 2015 GelbboLaš regiovdna 2008 – 2011 , Strategiijat Finnmárkku joatkkaoahpahussii .
KOSTRA Nasjonal strategi for habilitering og rehabilitering 2008-2011 NAV Arbeidsmarkedsanalyser og prognoser for Finnmark 2010 .	KOSTRA Nasjonal strategi for habilitering og rehabilitering 2008-2011 NAV Arbeidsmarkedsanalyser og progrnoser for Finnmark 2010 .
Omsorgsplan 2015 .	Fuolahusplána 2015 .
Framtidens omsorgsutfordringer St.meld.nr. 25 2005-2006 RessursRik region 2010 – 2013 , Regionalt utviklingsprogram ( RUP ) for Finnmark .	Boahtteáiggi fuollahástalusat St.dieđ.nr. 25 2005-2006 RessursaRikis regiovdna 2010 – 2013 , Regionálalaš ovdánahttinprográmma ( ROP . )
Samhandlingsreformen . St.meld. nr. 47 ( 2008 – 2009 ) Statistisk sentralbyrå Utdanningslinja .	Samhandlingsreformen St.dieđ.nr. 47 ( 2008 – 2009 ) Statistihkalaš guovddášdoaimmahat utdanningslinja St.dieđ. nr 44 ( 2008 – 2009 )
Godkjente fagskoletilbud i Finnmark : – Folkeuniversitetet Finnmark , Mesterbrev , Alta – Nordkapp Maritime fagskole , Skipsoffiser nautisk , Honningsvåg – Nordkapp Maritime fagskole , Rehabilitering , Honningsvåg – Solhaugen videregående skole og fagskole , Tverrfaglig miljøarbeid , Alta Fagskoletilbud under planlegging : – Kirkenes fagskole , Bergverk og anleggsdrift , Kirkenes – Nordkapp maritime fagskole , Skipsoffiser teknisk , Honningsvåg – Folkeuniversitetet Finnmark , helse og sosial , Alta – Alta næringsforening , bygg og anlegg , Alta ( ) Tilbud er pr i dag ikke igangsatt .	Dohkkehuvvon fágaskuvlafálaldagat Finnmárkkus : – Álbmotuniversitehta Finnmárku , Sváinnasreive , Áltá – Davvinjárgga Maritiibma fágaskuvla , Skiipaoffiseara nautalaš , Honnesváhki – Davvinjárgga Maritiibma fágaskuvla , Veajuiduhttin , Honnesváhki – Solhaugen joatkkaskuvla ja fágaskuvla , Fágaidrasttideaddji birasbargu , Áltá Fágaskuvlafálaldagaid plánemin : – Girkonjárgga fágaskuvla , Ruvke- ja rusttetdoaibma , Girkonjárga – Davvinjárgga maritiibma fágaskuvla , Skiipaoffiseara teknihkalaš , Honnesváhki – Álbmotuniversitehta Finnmárku , dearvvašvuođa- ja sosiálafágat , Áltá – Álttá ealáhussearvi , huksen ja rusttet , Áltá ( ) Fálaldat ii leat otne álggahuvvon .
Nyhet , 14.11.2011	Ođas , 14.11.2011
SSØ skifter navn til Direktoratet for økonomistyring	SEG ođđa namma lea Ekonomiijastivrema direktoráhtta
I dag har SSØ skiftet navn til Direktoratet for økonomistyring ( DFØ ) .	Stáhta ekonomiijastivrema guovddáš ( SEG ) lea odne ožžon ođđa namman Ekonomiijastivrema direktoráhtta ( ESD ) .
DFØ forvalter statens økonomiregelverk og leverer kompetansetjenester , konserntjenester og økonomitjenester til statlige virksomheter .	ESD hálddaša stáhta ekonomiijanjuolggadusaid ja fállá gelbbolašvuođabálvalusaid , konsearnabálvalusaid ja ekonomiijabálvalusaid stáhta doaimmaide .
Direktoratsbetegnelsen støtter bedre opp under disse oppgavene .	Direktoráhttanamahus heive buorebut daid doaimmaide .
Direktoratet for økonomistyring ( DFØ ) er statens ekspertorgan for økonomi- og virksomhetsstyring i staten .	Ekonomiijastivrema direktoráhtta ( ESD ) lea stáhta áššedovdiorgána , mii bargá stáhta ekonomiija- ja doaibmastivremiin .
Direktoratets overordnede mål er å legge til rette for hensiktsmessige fellesløsninger i staten og god styring i de enkelte statlige virksomheter .	Direktoráhta bajimuš ulbmil lea ovddidit stáhtii ulbmillaš oktasaščovdosiid ja iešguđet stáhta doaimmaide buorre stivrejumi .
Direktoratet skal bidra til effektiv ressursbruk i staten gjennom forvaltningen av regelverket og gjennom kompetansetiltak , rådgivning og utvikling av metoder og verktøy .	Direktoráhtta galgá beavttálmahttit stáhta resursageavaheami njuolggadusaid hálddašemiin , gelbbolašvuođa doaimmaiguin , ráđđeaddimiin ja bargovugiid ja - reidduid ovddidemiin .
DFØ leverer lønnstjenester til over 75 prosent av statlige virksomheter , eller om lag 55 prosent av lønnsmassen .	ESD doaimmaha 75 proseantta stáhta doaimmaid bálkábálvalusain , mii lea sullii 55 proseantta bálkáhivvodagas .
Regnskapstjenester leveres til om lag 60 prosent av statlige virksomheter .	Dat maid doaimmaha sullii 60 proseantta stáhta doaimmaid rehketdoallobálvalusain .
DFØ har ansvaret for statsregnskapet og statens konsernkontoordning .	ESD ovddasvástádussii gullá stáhta rehketdoallu ja stáhta konsearnakontoortnet .
Se også DFØs nettsider for mer informasjon	Eanet dieđuid gávnnat ESD neahttasiidduin
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 Davvi Girji 2009 .
Inez Boon :	Inez Boon :
Fredsvennenes yrkeskurs i Kvalsund	Sámás : Sara Ellen J. Eira Heahttá
Inez Boon , Oslo 2007 ( Foto : Svein Lund )	Inez Boon , Oslo 2007 ( Govva : Svein Lund )
Inez Boon skreiv i 1982 boka Et håndslag til Finnmark .	Inez Boon čálii 1982:s girjji Et håndslag til Finnmark .
Fredsvennenes hjelpetjeneste under gjenreisningen 1946–47 .	Fredsvennenes hjelpetjeneste under gjenreisningen 1946–47 .
Boka blei utgitt i ny utgave 2006 .	Girji almmustuvai ođđasis 2006:s .
Her forteller hun om yrkeskursa ut fra denne boka og nye opplysninger som hun samla i forbindelse med at det i 2006 blei holdt ei 60-års-markering for fredsvennene i Kvalsund .	Dás muitala son fidnogurssa birra dan girjji ja ođđa dieđuid vuođul , maid čohkkii dan oktavuođas go 2006:s Ráfiustibiidda lágiduvvui 60-jagi ávvudeapmi Fálesnuoris .
Inez Boon er født i Nederland 1933 og bor nå i Oslo .	Inez Boon lea riegádan Vuolleeatnamis 1933 ja orru dál Oslos .
Hun er nærmere presentert i Samisk skolehistorie 1 , der hun forteller om sin tid som lærer i Karasjok og arbeidet med læremidler for samisk begynneropplæring .	Su birra lea eambbo Sámi skuvlahistorjá 1 - girjjis , mas muitala dan birra go lei oahpaheaddjin Kárášjogas ja barggai sámi álgooahpahusa oahpponeavvuiguin .
Fredsvennenes hjelpetjeneste ( FHT ) deltok fra 1946 og utover i 1947 i gjenreisningsarbeidet i Finnmark i form av en internasjonal dugnad , der frivillige fra Norge , Danmark , Sverige , Storbritannia og USA gjorde en innsats på 18 forskjellige steder i Finnmark .	Fredsvennenes hjelpetjeneste , FHT ( Ráfiustibiid veahkkebálvalus ) oassálaste jagi 1946 rájes 1947 rádjái Finnmárkku ođđasithuksemii riikkaidgaskasaš eaktodáhtolaš barggu olis , mas Norgga , Danmárkku , Ruoŧa , Englándda ja Amerihká eaktodáhtolaš bargit oassálaste 18 iešguđetge báikkis Finnmárkkus .
Deres hovedleir lå i Kvalsund .	Sin váldoleaira lei Fálesnuoris .
Tanken på å sette i gang yrkeskursene i Kvalsund oppstod i løpet av sommeren 1946 .	Jurdda álggahit fidnogurssaid Fálesnuorrái bođii 1946 geasi .
For det andre hadde man gjennom kontakt med en del ungdommer i Kvalsund fått inntrykk av at mange av dem følte trang til å komme i gang med å utvide sine kunnskaper .	Nubbi lei ahte go ledje leamaš oktavuođas Fálesnuori nuoraiguin , de ledje ipmirdan ahte sis lei miella buoridit máhtolašvuođaset . Soahti ja eváhko lei dagahan ahte lei šaddan hui váilevaš skuvlavázzin .
Krigen og evakueringen hadde ført til at de hadde hatt særdeles mangelfull skolegang .	Dat duođaštuvvui veahkkebargiide go sii ovttastalle dan geasi konfirmánttaiguin , geat boradedje leairras .
Dette inntrykket ble bekreftet gjennom hjelpearbeidernes omgang med sommerens konfirmanter , som spiste i leiren .	Dan áiggi ii lean makkárge fidnooahpahus Finnmárkkus , ja Ráfiustibiid doaibma lei vuosttaš dakkár fálaldat maŋŋel soađi .
Disse ble supplert med et teoretisk kurs som var obligatorisk for alle elevene .	Daidda gurssaide lasihedje teorehtalaš gurssa mii lea bákkolaš buot ohppiide .
Det kom til å bestå av engelsk , norsk og norsk ( nordisk ) litteratur , regning og samfunnslære .	Das ledje eŋgelasgiella , dárogiella , dáru ( davviriikkalaš ) girjjálašvuohta , rehkenastin ja servodatoahppu .
Elever og lærare samla utafor skolebrakka	Oahppit ja oahpaheaddjit skuvlabráhka olggobealde
Minimumsalder for elevene var 15 år .	Vuolemus ahkemearri ohppiide lei 15 jagi .
Kursene hadde plass til i alt 22 elever .	Gurssain lei sadji 22 oahppái .
En av FHTs brakker ble brukt som internat , der elever som ikke var hjemmehørende i Kvalsund , bodde og hadde alle måltidene sammen med hjelpearbeiderne .	Ráfiustibiid veahkkebálvalusa bráhka geavahedje internáhttan gos olggobeale nuorat orro , geat eai lean fálesnuorrelaččat , ja sii borre maid ovttas veahkkebargiiguin .
De andre , 7 i alt , bodde hjemme .	Earrásat , oktiibuot čiežas , orro ruovttuin .
Elevene deltok i sosialt samvær med brakkenes øvrige beboere , og likedan i arrangementer som FHT organiserte sammen med Kvalsunds befolkning .	Oahppit ovttastalle bráhka eará bargiiguin , ja serve maiddái eará doaluide maid Ráfiustibiid veahkkebálvalus lágidii ovttas Fálesnuori olbmuiguin .
Snekkerkursene ble ledet av den faglærte danske bygningssnekker Knud Larsen , husstellkursene av de fullt utdannede husstellærere Anne Margrete Smith ( høstkurset ) og Karen ( Lolo ) Tresvig som var knyttet til kursene i totalt to år .	Snihkkárgurssaid jođihii dánska fágaoahppan huksensnihkkár Knud Larsen , ruovttudoallogurssaid ges doalaiga ollesoahppan ruovttudoallooahpaheaddjit Anne Margrete Smith ( čakčagurssa ) ja Karen ( Lolo ) Tresvig , gii lei oasálažžan gurssaide oktiibuot guokte jagi .
Kurs i søm ble ivaretatt av Cecilie Engebrigtsen og deretter Astrid Foss .	Goarrungurssa lágidii Cecilie Engebrigtsen ja su maŋŋel Astrid Foss .
Disse to arbeidet også som lærer i folkeskolen .	Soai maid barggaiga oahpaheaddjin álbmotskuvllas .
Olden var for øvrig godt over 70 år på den tida .	Olden lei juo arvat badjel 70 jagi dalle .
Husmor på internatet var danske Rigmor Sørensen , mens Edith Østlyngen tok seg av administrasjonen , innkjøp og annet forefallende arbeid .	Internáhta dálueamidin lei dánskalaš Rigmor Sørensen , ja Edith Østlyngen barggai hálddahusbargguid , gávppašii gálvvuid ja barggai eará bargguid .
Det første kurset varte fra 1. oktober til 15. desember 1946 , det andre fra 6. januar til 29. mars 1947 .	Vuosttaš kursa bisttii golggotmánu 1. b. rájes gitta juovlamánu 15. b. 1946 , ja nubbi gursa ges bisttii ođđajagimánu 6. b. rájes gitta njukčamánu 29. b. jagi 1947 .
Husstellkurset varte til ut i juni , altså i fem måneder .	Ruovttudoallogursa bisttii geassemánu lohppii , nappo vihtta mánu .
Kursene viste seg å være et populært tiltak .	Čájehuvvui ahte gurssat ledje hui bivnnuhis doaimmat .
Etter at det første var gjennomført kom det 100 søknader til neste , men det var ikke mulig å ta imot flere enn 22 .	Go vuosttaš gursa lei čađahuvvon , de bohte 100 ohcama nuppi gursii , muhto ii lean vejolaš váldit vuostá eanet go 22 oahppi .
Fra Statens yrkesopplæringsråd kom det en bevilgning på kr 16 800 til begge kurs .	Stáda fidnooahpahusráđđi ( Statens yrkesopplæringsråd ) juolludii 16 800 ruvnno goappašat gurssaide .
Derav gikk kr 10 200 til kostpenger og resten til utstyr og verktøy .	Das golai 10 200 ruvdno bibmui ja loahppa manai bargobiergasiidda ja reaidduide .
Brorparten av det man trengte av utstyr og verktøy kom for øvrig som gave fra den svenske organisasjonen Internationella Arbetslag .	Eanas dain reaidduin ja neavvuin , maid dárbbašedje ožžo Ruoŧa organisašuvnnas Internationella Arbetslag , riikkaidgaskasaš bargosearvvis .
En del ble innkjøpt av FHT og noe ble utlånt fra Finnmarkskontoret i Harstad .	Muhtun ráje biergasiin osttii Ráfiustibiid veahkkebálvalus ja oasi luoikkahedje Finnmárkkukantuvrras Harstadas .
Noen av jentene som gikk husstellkurset	Muhtin nieiddain geat vázze dállodoallokurssa .
De fire brakkene FHT disponerte ble alle knyttet til skolevirksomhet fra høsten 1946 .	Buot njeallje bráhka , maid Ráfiustibiid veahkkebálvalus anii , ledje skuvladoaimma geavahusas 1946 čavčča rájes .
Her lå 5 voksne kvinner og 8 elever i køyer over hverandre .	Doppe ođđe 5 rávis nissonolbmo ja 8 nieidaoahppi seaŋggain mat ledje badjálaga .
Den brant ned mai 1947 .	Dat bulii 1947 miessemánus .
Det svenske Internationella Arbetslag som hadde forsynt Fredsvennene gjennom hele sin virksomhet med det meste av det man hadde behov for , trådte igjen til og skaffet raskt en ny brakke .	Ruoŧa bargosearvi , Internationella Arbetslag , mii lei doaimmaset bokte veahkehallan Ráfiustibiid eanas diŋggaiguin maidda lei dárbu , bohte fas veahkkin ja adde jođánit ođđa bráhka .
Det måtte søkes om spesiell tillatelse for å få den importert tollfritt !	Fertejedje gal sierra lobi ohcat vai ožžot dan riikii duollomávssu haga !
Forholdene man arbeidet under var naturlig nok svært vanskelige .	Lei gal diehttelas hui váttis dilli mas galge bargat .
Det manglet elektrisk lys og vann måtte lenge bæres lange veier .	Váillui el-čuovga , ja čázi fertejedje guhkkin guoddit .
Omsider fikk man tak i en svær tank og fikk vannet tilkjørt – en stor forbedring , men det kostet ca. 10 kr dagen , et betydelig innhugg i budsjettet .	Viimmat ožžo goit stuora táŋkka mainna biila geasehii čázi – dat buoridii olu , muhto mávssii 10 ruvnno beaivái , mii dovdui bures sin bušeahtas .
Brakkene var meget gulvkalde , piper og ovnsrør rustne og hullete .	Bráhkain ledje hui galbma láhttit , suovvabohcci ja ommanrevrret ledje ruston ja ráigánaddan .
Det regnet og snødde fra tak og piper slik at det måtte plasseres fat og bøtter under de verste sprekkene , og rett som det var våknet man med halve sengen full av snø .	Sihke arvvii ja borggai dáhki čađa ja suovvabohcci bokte nu ahte šadde bidjat lihtiid ja skáluid vearrámus ráguid vuollai , ja dávjá sáhtii morihit ihkku , muohta dievva seaŋgga .
Ved fantes ikke , det ble brukt kull til fyring .	Muorra ii gávdnon ja šadde dolastit koalaiguin .
Å få kullet transport frem var ikke alltid lett .	Ii lean álki oažžut koalaid geasehuvvot báikái .
Alt dette var jo litt uvant i begynnelsen , men det gikk fort over , skriver Lolo Tresvig , som ellers måtte greie seg med et skolekjøkken på 2 x 3,5 m. Elevene og lærere arbeidet med liv og lyst fra morgen til kveld .	Buot dát lei veahá amas álggus , muhto gal sii hárjánedje dasa , čállá Karen ( Lolo ) Tresvig , gii muđui fertii birget skuvlagievkkaniin mii lei 2 x 3,5 m viiddu . Oahppit ja oahpaheaddjit barge áŋgirit iđidis eahkedii .
Guttene jobbet til og med på søndager til langt ut på kvelden , forteller lærer Knud Larsen om snekkerelevene sine .	Bártnit barge vel sotnabeivviid nai gitta maŋŋit eahkedii , muitala oahpaheaddji Knud Larsen snihkkárohppiidis birra .
Alt de laget var det god bruk for .	Buot maid ráhkadedje ledje anolaš diŋggat .
Skoletiden måtte utnyttes til det ytterste , særlig fordi alt måtte gjøres med hånd – maskiner var en luksus man bare kunne drømme om .	Skuvlaáiggi fertejedje bures geavahit , earenoamážit go buot šadde bargat gieđaiguin - mášiinnat gal ledje dakkár buoredilálašvuođa biergasat maid birra sáhtii dušše niegadit .
Skolen som ble startet av unge frivillige hjelpearbeidere var ment som en hjelp i en vanskelig overgangstid .	Skuvla maid nuorra eaktodáhtolaš veahkkebargit álggahedje lei jurddahuvvon veahkkin váttis áigodagas .
Det var aldri meningen at Fredsvennene skulle påta seg skolevirksomhet over lang tid .	Ii lean goassege jurdda ahte Ráfiustibat galge doaimmahit skuvlla nu guhká .
Statens yrkesopplæringsråd dekket utgiftene for ett års drift .	Stáda fidnooahpahusráđđi mávssii jahkái doaibmagoluid .
Etter konferanse med ordfører Bjørnå , lærer Leiros og byggelederen bestemte man seg for å flytte yrkeskursene over i en annen og større brakke som lå litt lenger opp i dalen .	Maŋŋel go ledje čoahkkinastán sátnejođiheddjiin Bjørnåain , oahpaheddjiin Leirosain ja huksenjođiheddjiin , de mearridedje sirdit fidnogurssaid eará ja stuorát bráhkkii mii lei veahá badjelis dan vákkis .
Finnmarkskontoret reagerte mer positivt og bevilget kr 5000 fra deres gavekonto .	Finnmárkku kantuvra lei miellaseabbu ja juolludii 5000 ruvnno skeaŋka-kontosteaset .
Også to mindre brakker som skolen hadde benyttet det første året , ble flyttet og plassert sammen med den store , et arbeid som ble utført av to danske frivillige .	Maiddái guokte smávit bráhka maid skuvla lei geavahan vuosttaš jagi , sirdojuvvojedje dan báikái gos stuora bráhkka lei . Dan sirdima doaimmaheigga guokte dánska eaktodáhtolaš bargi .
Skoleanlegget fikk navnet « Fredvang » .	Skuvlavisti nammaduvvui « Fredvang»:an .
To av lærerne , Lolo Tresvig og Knud Larsen , ble med på flyttelasset til « Fredvang » , men nå som offentlig ansatte og med lønn !	Guoktásat oahpaheddjiin vulggiiga mielde « Fredvang»:ii , Lolo Tresvig ja Knud Larsen , muhto dál soai leigga almmolaš bargit ja oaččuiga bálkká !
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Fylkesmannen positivt ut av kommuneundersøkelse	Fylkkamánni govviduvvo positiivalaččat suohkanguorahallamis
Fylkesmannen befester sin viktige rolle som veileder overfor kommunene og som rettssikkerhetsgarantist , men kommunene er i mindre grad fornøyde med saksbehandlingstiden og Fylkesmannens håndtering av plan- og bygningssaker .	Fylkkamánni nanne sajádagastis bagadallin suohkaniid ektui ja riektesihkarvuođa dáhkideaddjin , muhto suohkanat leat duhtameahttumat guhkes áššemeannudanáiggiin ja movt Fylkkamánni hálddaša plána- ja huksenáššiid .
Dette viser en undersøkelse Difi har gjennomført på vegne av Fornyings- administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) .	Dát boahtá ovdan guorahallamis man Difi lea čađahan Ođasmahttin- hálddahus- ja girkodepartemeanta ( FAD ) ovddas .
I undersøkelsen blir landets rådmenn og ordførere bedt om å vurdere hvor godt Fylkesmannen løser sine oppgaver overfor kommunene .	Guorahallamis bivdojuvvojit riika ráđđeolbmát ja sátnejođiheaddjit árvvoštallat man bures Fylkkamánni bargá áššiiguin suohkaniid ektui .
På en skala fra 1-6 blir etaten totalt sett i gjennomsnitt belønnet med 4,4 poeng .	Mihtideames suohkaniid duhtavašvuođa ámmáha doaimmaiguin earuhuvvo 1-6 ceahkkálasain , ja iskkadeamis fylkkamánne gaskamearálaččat oažžu 4,4 čuoggá .
- Det gode resultatet bekrefter Fylkesmannens viktige rolle når det gjelder å utforme og iverksette statlig politikk på områder hvor nasjonale hensyn må veie tungt samtidig som lokale hensyn skal ivaretas , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	- Dát buorre boađus nanne Fylkkamánne dehálaš sajádaga go lea sáhka hábmemis ja čađaheames stáhtalaš politihka daid surggiin main riika beroštumit galget deattuhuvvot seammásgo guovlulaš beroštumit maiddái vuhtiiváldojuvvojit , dadjá ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
- Når 82 prosent av de som har svart , mener at kommunikasjonen med Fylkesmannen er preget av åpenhet og tillit , har vi et solid fundament å bygge videre på , slår Aasrud fast .	- Go 82 proseanta sis geat leat vástidan , dadjet ahte gulahallan Fylkkamánniin čađahuvvo rabasvuođain ja luohttevašvuođain , de dat dagaha nana vuođu ovddasguvlui , deattuha Aasrud .
Minst fornøyd er kommunene med saksbehandlingstiden ( 3,6 poeng ) og behandlingen av plan- og byggesaker .	Unnimus duhtavaččat leat suohkanat áššemeannudanáiggiin ( 3,6 čuoggá ) ja plána- ja huksenáššiid meannudemiin .
- At kommunene kan være misfornøyde med Fylkesmannens behandling av plan- og byggesaker er ikke overraskende .	- Ahte suohkanat leat duhtameahttumat Fylkkamánni plána- ja huksenáššiid meannudemiin ii hirpmáhuhte .
I slike saker vil Fylkesmannen ofte måte veie nasjonale mot lokale interesser , og da er det ikke alltid man faller ned på kommunens syn , sier Aasrud .	Dákkár áššiin šaddá Fylkkamánnii dávjá árvvoštallat riikkalaš beroštumiid báikkálaš beroštumiid ektui , ja mii dagaha ahte sin mearrádus ii álot heive oktii suohkana mearrádusain , dadjá Aasrud .
Hun ser at enkelte fylker kan ha et forbedringspotensial når det gjelder saksbehandlingstid .	Son lohka muhtun fylkkaid sáhttit oanidit áššemeannudanáiggi .
- FAD vil derfor ta initiativ overfor de ansvarlige fagdepartementene og embetene , til en nærmere gjennomgang av embetenes saksbehandlingstid , sier Aasrud .	- FAD áigu danin vuolggahit ságastallama ovddasvástideaddji fágadepartemeanttaiguin ja ámmáhiiguin , ja guorahallat ja buoridit ámmáhiid áššemeannudanáiggi , lohka Aasrud .
Aasrud er heller ikke overrasket over at enkelte fylker kan komme noe dårligere ut enn andre .	Aasrud iige hirpmahuvvo go soames fylkkain leat heajut bohtosat go earáin .
- Det er naturlig og også riktig at embetene skårer ulikt .	- Lea lunddolaš ja maiddái riekta ahte ámmáhiin leat iešguđetlágan bohtosat .
Embetene skal utøve sin rolle i 18 ulike fylker , hvor antall og størrelse på kommuner , geografi , næringsgrunnlag , demografi vil variere og dermed også konfliktsaker som for eksempel strandsonen , jordvern og verneområder .	Ámmáhat galget doaibmat 18 iešguđetlágan fylkkain , gos suohkaniid lohku ja sturrodat , geografiija , ealáhusvuođđu ja olmmošlohku rievddada ja nu maiddái riidoáššiid nugomat gáddeavádat , eanansuodjaleapmi ja suodjaluvvon guovllut .
Når dette er sagt , vil store forskjeller i fylker med relativt like rammebetingelser indikere at ting kan gjøres bedre .	Go dát lea daddjon , de stuora erohusat fylkkaid gaskkas main leat oalle sullásaš rámmaeavttut dáidá mearkkašit ahte sáhttet buorebut bargat .
Jeg er trygg på at embetene vil ta tak i egne utfordringer og samtidig lære av de som har en bedre praksis , sier statsråden .	Mun lean mihá sihkar ahte ámmáhat barget iežaset hástalusaiguin seammás go ohppet dain ámmáhiin mat buorebut barget , dadjá stáhtaráđđi .
Her finner du hele undersøkelsen og resultatrapporter for de enkelte fylkene	Dás gávnnat olles iskkadeami ja juohke áidna fylkkaid boađusraporttaid ( girjedárogillii )
Gáldu er evaluert	Gáldu lea guorahallojuvvon
Fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud fikk fredag 14. september overlevert rapporten etter evalueringen av Gáldu – Kompetansesenteret for urfolks rettigheter .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud:ii geigejuvvui čakčamánu 14. beaivve Gáldu – álgoálbmotvuoigatvuođaid gealboguovddáža guorahallanraporta .
Senteret er evaluert av Rambøll Management Consulting på oppdrag fra departementet .	Rambøll Management Consulting lea guorahallan Gealboguovddáža departemeantta dáhtu mielde .
Gáldu – Kompetansesenteret for urfolks rettigheter ble etablert i 2002 for å øke kunnskapen om og forståelsen for urfolksrettigheter og samiske rettigheter .	Gáldu – Álgoálbmotvuoigatvuođaid gealboguovddáš ásahuvvui jagi 2002 lasihit dieđuid ja áddejumi álgoálbmotvuoigatvuođaid ja sámi vuoigatvuođaid birra .
Dette er første gangen senteret er evaluert .	Dat lea vuosttas geardde guovddáš guorahallojuvvo .
Evalueringen viser at Gáldu jobber aktivt og bredt ut mot nasjonale og internasjonale målgrupper .	Guorahallan čájeha ahte Gáldu bargá árjjálaččat ja viidát riikka ja riikkaidgaskasaš ulbmiljoavkkuid ektui .
I rapporten blir det også gitt anbefalinger om å gjennomføre en prosess for å gjøre det tydeligere hvilke behov Gáldu skal imøtekomme og for å klargjøre mandat og målgrupper .	Rapporta maid addá rávvagiid čađahit proseassaid vai čielgaseabbo boahtá ovdan makkár dárbbuid Gáldu galgá deavdit ja čilget dárkileabbo mandáhta ja ulbmiljoavkkuid .
Anbefalingene ellers er å avklare videre organisering og tilknytning , å innføre mål- og resultatstyring i større grad og å utvikle tiltak i tråd med behov og ressurser .	Rávvagat leat muđui čielggadit viidáset organiserema ja čanastumiid , ja eanet deattuhit ulbmil- ja boađusstivrejumi ja ovddidit doaimmaid dárbbuid ja resurssaid mielde .
Departementet vil vurdere oppfølgingen av anbefalingene , i samarbeid med Utenriksdepartementet , Sametinget og Gáldu .	Departemeanta áigu árvvoštallat movt rávvagiid galgá čuovvolit , ovttasbargguin Olgoriikadepartemeanttain , Sámedikkiin ja Gálduin .
Les rapporten .	Loga raportta dás
Tale / artikkel , 15.02.2012	Sárdni / artihkal , 17.02.2012
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
75-årsgaver til kong Harald og dronning Sonja	Gonagasskeaŋkkát 75 jagi
Kunstindustrimuseet , Oslo , 15. februar 2012	Majestehtat , Gonagaslaš Allavuođat , Ráhkis guldaleaddjit ,
Deres Majesteter , Deres Kongelige Høyheter , kjære alle sammen ,	Bures boahtin riegádanbeivviid ávvudeapmái , mii bistá olles guokte jagi !
Såpass må det være når to av vår tids mest respekterte nordmenn fyller 75 år .	Dan mađe gal ferte , go guokte min áiggi eanemusat gudnejahttojuvvon norgalačča devdet 75 jagi .
Kong Harald den 21. februar og dronning Sonja den 4. juli .	Gonagas Harald guovvamánu 21. beaivvi ja dronnet Sonja suoidnemánu 4. beaivvi .
Å finne bursdagsgaver er aldri lett .	Ii leat goassige álki válljet riegádanbeaiskeaŋkka .
Særlig ikke til to mennesker som har så mye pent fra før .	Erenoamážit guoktásii , geain lea nu ollu čáppa ovddežis .
Og som vi likevel har lyst å gi det fineste som finns .	Ja geasa mii liikká háliidivččiimet addit fiidnásamosa , mii máilmmis lea .
Vårt valg ble å si ja takk begge deler .	Mii válljiimet dakkára , mii lea sihke ja .
Vi gir dere noe dere allerede har .	Mii addit dudnuide juoidá , mii dudnos jo lea .
Og som uten tvil er noe av det fineste som finns .	Ja mii eahpitkeahttá gullá fiidnáseamos áššiide , mat máilmmis leat .
Seks utstillinger med kostelige gjenstander fra de kongelige samlinger .	Guhtta čájáhusa , main leat gonagaslaš čoakkáldagaid árvodávvirat .
Det vil bli en reise i tid og rom .	Dat láidejit mátkái áiggiid ja báikkiid čađa .
Kongelige kjoler , praktfullt sølvtøy , unike fotografier og mye , mye mer .	Gonagaslaš čuvllat , erenoamáš fiinna silbadávvirat , áidnalunddot govat ja ollu , ollu eanet .
Gaver fra reiser i inn- og utland i mer enn 100 år .	Skeaŋkkat , maid leat ožžon sis- ja olgoriikka mátkkiin eanet go 100 jagi áigodagas .
Dette er skatter som hver for seg er en studie verdt .	Dat leat ártnat , mat juohke áidna leat sierra guorahallama árvosaččat .
Nå kan de oppleves i sammenheng i de seks utstillingene som har fått tittelen ” Den kongelige reise ” .	Dál daid sáhttá vásihit ollislašvuohtan guđa čájáhusas , maid namma lea ” Gonagaslaš mátki ” .
Reisen blir et vitnesbyrd om hvilken enestående posisjon kongefamilien har i Norge .	Mátki duođašta gonagasbearraša áidnalunddot sajádaga Norggas .
Og den forteller oss at det har vært slik helt siden kong Haakon VII og dronning Maud steg i land i 1905 .	Dat maid muitala , ahte lea leamaš nie gitta dan rájes go gonagas Haakon VII ja dronnet Maud lávkiiga riikii 1905 .
Det handler om Norges historie .	Lea sáhka Norgga historjjás .
I kriser og krig , ved statsbesøk og jubileer har kongefamilien stått støtt i begivenhetenes sentrum .	Roasuin ja sođiin , stáhtagalledemiin ja ávvudemiin gonagasbearaš lea nannosit leamaš dáhpáhusaid guovddážis .
Hele landet blir invitert med på feiringen og den kongelige reisen .	Dat vuhtto čájáhusain . Olles riika bovdejuvvo ávvudeapmái ja gonagaslaš mátkái .
I dag åpner vi hovedutstillingen her i Oslo .	Odne rahppojuvvo váldočájáhus dáppe Oslos .
Den får følge av en utstilling i Bergen i mai , i Trondheim og Tromsø neste år , pluss to vandreutstillinger .	Dan čuovvulit Bergena čájáhusain miessemánus , dasto Troandimis ja Romssas boahtte jagi , ja vel guvttiin johttičájáhusain .
Det blir Norge rundt fram til 2014 .	Nu johtit miehtá Norgga gitta 2014 rádjai .
I tillegg til utstillingene skal vi feire kongeparet med festgudstjeneste i Oslo domkirke 31. mai , og folkefest på Operataket samme dag .	Čájáhusaid lassin mii ávvudit gonagasbára ávvoipmilbálvalusain Oslo duopmogirkus miessemánu 31. beaivvi , ja álbmotfeasttain operarobis seamma beaivvi .
Kjære kong Harald , kjære dronning Sonja ,	Ráhkis gonagas Harald , Ráhkis dronnet Sonja ,
” Den kongelige reise ” er en gave vi gir i takknemlighet .	” Gonagaslaš mátki ” lea skeaŋka , maid mii addit giitevašvuođain .
Vi er glade for at dere evner å binde oss sammen som folk .	Mii leat movtta das , mo doai nagodeahkki čatnat min oktii álbmogin .
Vi er stolte over den verdige måten dere representerer Norge på i utlandet .	Mii leat čeavlái árvvolaš vuogis , mainna doai ovddasteahppi Norgga olgoriikkas .
Vi er imponert over hvor godt dere kjenner hver fjord , hvert fjell og hver bygd i deres eget land .	Mii leat hirpmástuvvan das , man bures doai dovdabeahtti juohke vuona , juohke vári ja juohke giláža iežade riikkas .
Og vi er fortsatt rørt over kongefamiliens varme deltakelse i sorgen etter 22. juli .	Mii maid ain njuorranit liekkusvuođas , mainna gonagaslaš bearaš searvvai morrašii suoidnemánu 22. beaivvi maŋŋá .
I tillegg vil jeg nevne et forhold .	Dan lassin háliidan namuhit ovtta ášši .
Også som foreldre har dere gått foran .	Doai leahppi leamaš ovdagovvan maiddái váhnemin .
Kongen og dronningen har i gjerning vist at barnas beste teller mest .	Gonagas ja dronnet leaba daguiguin čájehan , ahte mánáid buorre dilli lea mávssoleamos .
Selv når valgene ikke var opplagte , og advarslene mange , har dere fulgt hjertet og tatt modige valg – slik dere selv fulgte hjertet for snart femti år siden .	Vaikko eahppi leat válljen dábálepmosa , ja ollugat leat váruhan dudno , de leahppi čuvvon váimmu , ja válljen duostilit – numo ieža čuovuide váimmu measta vihttalogi jagi dassái .
Kongens ja til kronprins Haakon og hans Mette Marit i 2001 vendte et historisk blad , og åpnet en dør til fremtiden .	Go gonagas dohkkehii ruvdnoprinsa Haakona ja su Mette Marita gaskavuođa 2001 , de dat lei historjjálaš dahku , ja rabai uvssa boahtteáigái .
Slik ble dere kloke veivisere for et helt folk .	Dan láhkai doai šattaide viissis ofelažžan olles álbmogii .
Det takker vi dere for .	Mii giitit dudno das .
Vi takker dere også for at dere har gjort ” Den kongelige reise ” mulig .	Mii giitit dudno maid das , ahte leahppi dahkan ” Gonagaslaš mátkki ” vejolažžan .
Flere generasjoner kongelige har lagt grunnlaget ved å ta vare på praktfulle gaver og hverdagslige ting .	Dasa leat searvan máŋgga buolvva gonagaslaččat , geat leat rádjan válljugas skeaŋkkaid ja árgabeaivválaš dávviriid .
Dagens kongepar har skaffet oversikt over samlingene , lagt til rette for utstillingene , og velvillig lånt ut private gjenstander .	Dálá gonagasbárra lea logahan čoakkáldagaid , láhčán dili čájáhusaide ja buorredáhtolaččat luoikan priváhta dávviriid .
Slik er dette blitt vel så mye en gave fra kongen og dronningen til folket .	Dan láhkai dat lea unnimusat seamma ollu šaddan gonagasa ja dronnega skeaŋkan álbmogii .
Ved signingsferdens begynnelse i juni 1991 sa kongen : ” Vi legger ut på den forestående reisen til beste for Norge og det norske folk - en reise som for oss ikke tar slutt i neste uke , men vil vare livet ut " .	Sivdnidanmátkki álggus geassemánus 1991 gonagas dajai : ” Moai vulge mátkái dainna jurdagiin , ahte dat galgá leat buoremussan Norgii ja norgga álbmogii – mátkái , mii munno dáfus ii noga boahtte vahkkus , muhto bistá olles eallima » .
Vi takker dere for alle reisene som er gjort .	Mii giitit dudno buot mátkkiin , maid leahppi dahkan .
Og ønsker dere alt godt på dem som venter .	Mii sávvat maid dudnuide buot buori mátkkiide , mat ain leat ovddabealde .
Til lykke med fødselsdagene !	# Ollu lihkku riegádanbeivviide !
Som et uttrykk for utstillingene som er regjeringens gave , vil jeg overrekke kongeparet dette prakteksemplaret av boken om de kongelige samlinger .	Čájáhusat leat ráđđehusa skeaŋka , ja dan mearkan háliidan geiget gonagasbárrii dán erenoamáš fiinna girjji , mii muitala gonagaslaš čoakkáldagaid birra .
Gir 800 000 kroner til samekonferanse	Addá 800 000 ruvnno sámekonferánsii
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har besluttet å støtte Samerådets 19. konferanse med 800 000 kroner .	Bargo- ja searvádahttindepartemeanta lea mearridan doarjut Sámiráđi 19. konferánssa 800 000 ruvnnuin .
Konferansen avholdes i Rovaniemi i Nord Finland i oktober 2008 .	Konferánsa lágiduvvo Roavvenjárggas Davvi Suomas 2008 golggotmánus .
Regjeringen har som målsetning å fremme kontakt og samhold mellom samer over landegrensene .	Ráđđehusas lea ulbmilin ovddidit sámiid ovttastallama ja oktavuođaid riikarájiid rastá .
Samerådets grenseoverskridende arbeid er i tråd med denne målsetningen og vi ønsker derfor å bidra til at den 19. samekonferansen kan gjennomføres , sier statssekretær Raimo Valle .	Sámiráđi rádjerasttideaddji bargu čuovvu juste dán ulbmila , ja danin mii háliidit veahkehit vai 19. sámekonferánsa sáhttá lágiduvvot , dadjá stáhtačálli Raimo Valle .
Samerådet er et samarbeidsorgan for samiske organisasjoner i Finland , Norge , Sverige og Russland , og er en uavhengig samisk organisasjon ( NGO ) .	Sámiráđđi lea ovttasbargoorgána Suoma , Norgga , Ruoŧa ja Ruošša sámi organisašuvnnaide , ja lea iešmearrideaddji sámi organisašuvdna ( NGO ) .
Samekonferansen , som avholdes hvert fjerde år , er Samerådets øverste beslutningsorgan .	Sámekonferánsa , mii lágiduvvo juohke njealját jagi , lea Sámiráđi bajimus mearridanorgána .
Den 19. samekonferansen avholdes i Rovaniemi 27.10.-2.11.08 , med samisk kulturarv som hovedtema .	19. sámekonferánsa lágiduvvo Roavvenjárggas 27.10 – 2.11.08 , ja sámi kulturárbi lea váldofáddán .
- Samekonferansen har spilt en viktig rolle i den samepolitiske utviklingen etter 2. verdenskrig og har fortsatt stor betydning for samisk organisasjonsliv og same- og urfolkspolitikk både i et nasjonalt , nordisk og internasjonalt perspektiv , sier Valle .	- Sámekonferánsa lea leamašan dehálaš sámepolitihkalaš ovdáneapmái maŋŋel 2. máilmmisoađi ja dat lea ain hui dehálaš sámi organisašuvnnaide ja sáme- ja álgoálbmotpolitihkkii sihke sisriikkalaš , davviriikkalaš ja gaskariikkalaš perspektiivvas , dadjá Valle .
Nyhet , 11.12.2011	Ođas , 15.12.2011
Gjennombrudd på klimamøtet i Durban	Olahus dálkkádatčoahkkimis Durban gávpogis
En appell fra Norge om kompromiss bidro til å løse klimafloken i Durban , 30 timer på overtid .	Norgga garra ávžžuhusain soabadit gaskaneaset čoavdásii dálkkádatmoivi Durban čoahkkimis , 30 diimmu badjeláiggis .
For første gang har India , Kina og USA gått med på å delta i prosessen mot en framtidig juridisk avtale om kutt i klimagassutslippene .	Vuosttas geardde leat India , Kina ja USA riikkat miehtan searvat prosessii oaččuhit áigái boahttevaš juridihkalaš šiehtadusa dainna ulbmilin ahte geahpedit dálkkádatnuoskidemiid .
- Klimavedtaket i Durban er historisk .	- Dálkkádatmearrádus Durbanas lea historjjálaš .
Kina og India har aldri tidligere gått med på at de skal inn i en juridisk klimavtale .	Kina ja India eaba leat goassige ovdal mieđihan searvat juridihkalaš dálkkádatšiehtadussii .
Men det har vært en gradvis holdningsendring i disse landene fordi de selv er sterkt rammet av klimaendringer , sier miljø- og utviklingsminister Erik Solheim .	Muhto dát riikkat leat dađistaga vásihan guottuidnuppástuhttimiid garra dálkkádatrievdamiid geažil , dadjá biras- ja ovddidanministtar Erik Solheim .
Han understreker at avtalen i Durban var den beste man kunne håpe på etter en kaotisk forhandlingsinnspurt .	Son deattuha ahte šiehtadus mii dahkkui Durban gávpogis lei dat buoremus maŋŋil moives šiehtadallandili čoahkkima álggedettiin .
Avtalen er en helhetlig pakke der både industriland og utviklingsland har fått gjennomslag for sine viktige saker .	Dát lea šiehtadus maid sihke industriijariikat ja ovdáneaddjiriikkat leat beassan váikkuhit áššiiguin mat sidjiide leat dehálačča .
Også USA valgte å slutte seg til den pakkeløsningen som det sør-afrikanske lederskapet la fram lørdag kveld da klimaforhandlingene hadde vart i nesten et døgn på overtid .	Maiddái USA dohkkehii árvaluvvon šiehtadusa maid mátta-afrihkkálaš njunušgoddi ovddidii lávvardat eahkeda ja dalle ledje dálkkádatšiehtadallamat juo bistán unnimus jándora badjeláiggis .
Løsningen innebærer en plan mot en framtidig juridisk klimaavtale for alle land .	Mearrádus mearkkaša ahte dál lea plána boahttevaš juridihkalaš dálkkádatšiehtadussii masa buot riikkat sáhttet searvat .
Den skal være forhandlet fram innen 2015 og tre i kraft i 2020 .	Dat galgá gárvvisin šiehtadallojuvvon ovdal jagi 2015 ja doaibmagoahtit jagi 2020 .
Kyotoprotokollen forlenges med fem år og det etableres et grønt fond for finansiering av klimatiltak i utviklingsland .	Kyoto-protokolla jotkojuvvo ain vihtta jagi ja ásahuvvo ruoná foanda ruhtadit dálkkádat doaibmabijuid ovdáneaddjiriikkain .
Norge har vært en pådriver i arbeidet med det grønne fondet .	Norga lea leamaš láidesteaddjin ruoná foandda ásaheamis .
Miljø- og utviklingsminister Erik Solheim bidro til kompromiss om hvilken juridisk form en framtidig avtale skal ha .	Biras- ja ovddidanministara Erik Solheim vehkiin olahuvvui gaskaneassoahpamuš hábmet boahttevaš juridihkalaš šiehtadusa .
EUs klimakommissær Connie Hedegaard og Indias miljøvernminister Jayanthi Natarajan sto steilt mot hverandre .	EO dálkkádatkomiseara Connie Hedegaard ja India birasgáhttenministtar Jayanthi Natarajan leigga garrasit vuostálagaid .
Solheim ba møteledelsen finne fram til et kompromiss , og etter en times pause i forhandlingene ble det lagt fram en formulering som alle kunne godta .	Solheim bivddii čoahkkinjođihangotti gávdnat čovdosiid gaskaneassoahpamuššii , ja maŋŋil diibmosaš bottu šiehtadallamiin ovddiduvvui cealkámuš maid buohkat sáhtte dohkkehit .
Miljø- og utviklingsminister Erik Solheim sammen med Georg Børsting og Norges forhandlingerleder Henrik Harboe i Durban .	Biras- ja ovddidanministtar Erik Solheim ja Georg Børsting ja Norgga šiehtadallannjunuš Henrik Harboe Durban gávpogis .
Andre deler av klimapakken fra Durban inneholder regler for overvåking og kontroll med utslipp , beskyttelse av regnskog , teknologioverføring til utviklingsland , klimatilpasning og en rekke andre temaer som det har vært forhandlet om .	Nubbi oassi dálkkádatsoahpamušas Durbanas sisttisdoallá njuolggadusaid mo vákšut ja bearráigeahččat nuoskidemiid , gáhttet arvevuvddiid , teknologiija fievrridit ovdáneaddjiriikkaide , dálkkádatheiveheamit ja olu eará temát mat leat šiehtadallojuvvon .
Tale / artikkel , 17.08.2010	Sárdni / artihkal , 18.08.2010
Av : Fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud
God dialog mellom Regjeringen og Sametinget	Buorre gulahallan gaskal Ráđđehusa ja Sámedikki
Den systematiske dialogen mellom staten og Sametinget er verdifull for begge parter og fører til gode løsninger .	Vuogádatlaš gulahallan stáhta ja Sámedikki gaskkas lea ávkkálaš goappaš beliide ja vuolggaha buori čovdosiid .
I det store flertallet saker oppnås enighet , skriver fornyings- administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud i Nordlys 05.08.2010 .	Eanas áššiin olahat ovttamielalašvuođa , čállá ođasmahttin- hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud Nordlysas 05.08.2010 .
Er regjeringen og Sametinget uenige i mange spørsmål ?	Leago máŋgga áššiin sierramielalašvuohta ráđđehusa ja Sámedikki gaskkas ?
Av de mange sakene regjeringen drøfter med Sametinget , vil enkelte saker få mye medieoppmerksomhet , mens andre saker overhodet ikke blir gjort kjent gjennom mediene .	Ollu daid áššiin maid ráđđehus digaštallá Sámedikkiin , de leat dušše soames dain mat vuolggahit stuora mediaberoštumi , ja eará áššit eai obage namuhuvvo mediain .
Denne våren har arbeidet med nordisk samekonvensjon og Sametingets kritikk av regjeringen i spørsmålet om modell for konvensjonsforhandlinger , fått oppmerksomhet i mediene .	Dán giđa lea davviriikkaid sámekonvenšuvnna bargu ja Sámedikki moaitámušat ráđđehusa konvenšuvdnašiehtadallama válljejuvvon modealla vuostá , dagahan mediaberoštumi .
Medieoppslagene om nordisk samekonvensjon kan gi inntrykk av at Sametinget og regjeringen ofte har motstridende interesser .	Mediačállosat davviriikkaid sámekonvenšuvnna birra sáhttá dagahit dakkár ipmárdusa ahte Sámedikkis ja ráđđehusas dávjá leat vuostálas beroštumit .
Jeg ønsker imidlertid å fremheve at regjeringen og Sametinget i det store flertallet av saker har god dialog , og oppnår enighet om innholdet i beslutninger .	Mun háliidan deattuhit ahte ráđđehusa ja Sámedikki gaskkas eanas áššiin lea buorre gulahallan , ja olahat ovttamielalašvuođa mearrádusaid sisdoalus .
I slutten av juni la regjeringen fram den årlige stortingsmeldingen om Sametingets virksomhet .	Geassemánu loahpas ovddidii ráđđehus jahkásaš stuorradiggedieđáhusa Sámedikki doaimma birra .
I tillegg til Sametingets egen årsmelding for 2009 , gjør regjeringen rede for sitt arbeid med samepolitiske spørsmål i 2009 .	Lassin Sámedikki 2009 jahkedieđáhussii , de ráđđehus čilge maid 2009:s lea bargan sámepolitihkalaš gažaldagaiguin .
I meldingen er det tatt inn en oversikt over gjennomførte konsultasjoner med Sametinget fra 1. januar 2009 til mai 2010 .	Dieđáhussii leat čohkkejuvvon dieđut ráđđádallamiid birra Sámedikkiin 2009 ođđajagimánu 1. beaivvi rájes gitta 2010 miessemánu rádjai .
Det er gjennomført konsultasjoner mellom departementene og Sametinget i over 30 saker i denne perioden .	Dán áigodagas leat badjel 30 áššiin lea ráđđehus ráđđádallan Sámedikkiin .
Oversikten viser at det kun i enkelte saker ble konkludert med at det ikke var mulig å oppnå enighet .	Čalmmusteapmi duođašta ahte lei dušše eaŋkiláššiin go eat nagodan olahit ovttamielalašvuođa .
I det store flertallet av saker ble resultatet enighet med Sametinget .	Eanas áššiin ráđđádallama boađusin lei ovttamielalašvuohta gaskal ráđđehusa ja Sámedikki .
Regjeringen er forpliktet gjennom internasjonale menneskerettskonvensjoner til å konsultere Sametinget i saker med direkte betydning for samer i Norge .	Ráđđehus lea riikkaidgaskasaš olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnaid bakte geatnegahttojuvvon ráđđádallat Sámedikkiin áššiin mat váikkuhit sápmelaččaide Norggas .
Konsultasjoner er med andre ord noe mer enn en rett for Sametinget til å uttale seg om bestemte saker .	Ráđđádallamat leat mealgat eanet go ahte Sámedikkis dušše lea vuoigatvuohta oainnuset ovddidit dihto áššiin .
Reelle konsultasjoner krever at Sametinget blir tidlig involvert i en saksprosess , og at både den statlige instansen og Sametinget søker å forstå den andres interesser og behov .	Duohta ráđđádallamat mearkkašit ahte Sámediggi árrat juo beassá searvat áššemannolahkii , ja ahte stáhtalaš ásahus ja Sámediggi bargaba dan badjelii ahte ipmirdit goabbat guoimmiska beroštumiid ja dárbbuid .
Det skal videre settes av tilstrekkelig tid til å prøve å finne løsninger som begge parter kan støtte .	Viidáset galgá láhččojuvvot doarvái áigi gávdnamis čovdosiid maid goappaš bealit sáhttet doarjut .
Jeg oppfatter at gode konsultasjonsprosesser er en hovedforklaring på at staten og Sametinget i de fleste tilfeller kommer til enighet .	Mu ipmárdus lea ahte buori ráđđádallanproseassat leat vástádussan dasa go stáhta ja Sámediggi eanas áššiin leat olahan ovttamielalašvuođa
Det er viktig for meg å understreke at regjeringen legger vekt på å oppnå enighet med Sametinget .	Munnje lea dehálaš deattuhit ahte ráđđehus garrasit bargá dan badjelii ahte olaha ovttamielalašvuođa Sámedikkiin .
Sametinget er samenes folkevalgte organ , og det fremste talerøret for samer i Norge .	Sámediggi lea sámiid álbmotválljen ásahus , ja deháleamos Norgga sápmelaččaid jietnaguoddin .
Sametingets syn i saker med stor betydning for det samiske samfunnet er derfor svært viktig for regjeringen .	Sámedikki oaidnu daid áššiin main lea stuora mearkkašupmi sámi servodahkii lea danin hui dehálaš ráđđehussii .
Jeg vil derfor fremheve Sametingets og regjeringens felles interesse i å oppnå enighet .	Danin mu deattuhan ahte Sámedikkis ja ráđđehusas lea oktasaš beroštupmi olaheames ovttamielalašvuođa .
Når enighet er resultatet i det store flertallet av konsultasjonsprosesser , ser vi at denne felles interessen også gir seg utslag i praksis .	Go ovttamielalašvuohta lea olahuvvon eanas ráđđádallanproseassain , de dát duođašta movt oktasaš beroštumit geavatlaččat doibmet .
Samtidig er det et poeng at Sametinget ikke har noen vetorett i saker det konsulteres om .	Seammás lea nu ahte Sámedikkis ii leat gieldinriekti daid áššiin main ráđđádallamat čađahuvvojit .
I saker som skal videre til Stortinget , blir det redegjort for Sametingets syn , særlig der det ikke er oppnådd enighet mellom regjeringen og Sametinget .	Áššiin mat ovddiduvvojit Stuorradiggái , de Sámedikki oaidnu čilgejuvvo , earenoamážiid dalle go ráđđádallamiin gaskal stáhta ja Sámedikki ii leat olahuvvon ovttamielalašvuohta .
For meg er det også viktig å få frem at konsultasjoner har en viktig verdi ut over at staten og Sametinget skal bli enige i enkeltsaker .	Munnje lea dehálaš deattuhit ahte ráđđádallamat leat dehálačča viidábut go dušše ahte eaŋkiláššiin olahit ovttamielalašvuođa gaskal stáhta ja Sámedikki .
Flere departementer har de siste årene gjennomført mange kortere og lengre konsultasjonsprosesser med Sametinget .	Máŋga departemeantta leat maŋimus jagiid čađahan oanibut ja guhkibut ráđđádallamiid Sámedikkiin .
Enkelte departementer har også faste kontaktmøter med Sametinget , enten på politisk eller administrativt nivå .	Muhtun departemeanttain leat maiddái bistevaš čoahkkimat Sámedikkiin , juogo politihkalaš dahje hálddahuslaš dásis .
Konsultasjonsordningen har virket relasjonsbyggende , og i enkelte tilfeller lagt grunnlag for mer jevnlig kontakt mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Ráđđádallanortnet lea vuolggahan ja nannen gaskavuođaid , ja soames oktavuođain nai vuođđudan jeavddalaš gaskavuođaid gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
Som minister for samiske saker i regjeringen er jeg opptatt av at de mange konsultasjonene bidrar til mer kunnskap om og forståelse for samiske forhold i statsforvaltningen .	Sámi áššiid ministariin ráđđehusas de mu mielas lea dehálaš ahte ollu ráđđádallamat čiekŋudit stáhtahálddahussii eanet dieđuid ja ipmárdusa sámi dilálašvuođaid birra .
Økt oppmerksomhet omkring samisk kultur virker i neste omgang inn på innholdet i de politiske beslutningene .	Lassáneaddji áiccalmasvuohta sámi kultuvrra birra váikkuha politihkalaš mearrádusaid .
I det faste halvårlige møtet med Sametingspresident Egil Olli i Karasjok 14. juni var konsultasjonsordningen et hovedtema .	Ráđđádallanortnet leige váldofáddán bistevaš jahkebeallásaš čoahkkimis Sámediggepresideanttain , Egil Olliin , Kárášjogas geassemánu 14. beaivvi .
Sametingspresidenten og jeg var enige om at konsultasjoner er et avgjørende verktøy for å sikre Sametingets mulighet til å påvirke i beslutningsprosesser .	Moai Sámediggepresideanttain leimme ovttamielalačča das ahte ráđđádallanortnet lea mearrideaddji reaidun mii dáhkida Sámediggái vejolašvuođa váikkuhit mearridanproseassaid .
Samtidig viser erfaringene både på Sametingets side og på statens side at det fremdeles finnes utfordringer i praktiseringen av konsultasjonsordningen .	Seammás ráđđádallanvásáhusat duođaštit ahte sihke Sámedikki ja stáhta bealis ain leat hástalusat das movt ráđđádallanortnet doaibmá .
Det kan for eksempel være krevende å gjennomføre konsultasjoner med Sametinget parallelt med beslutningsprosesser i regjeringen .	Ovdamearkka dihte sáhttá leat gáibideaddjin lágidit ráđđádallamiid Sámedikkiin buohtalaga ráđđehusa mearridanproseassain .
Dette er problemstillinger som vi vil arbeide videre med å finne løsninger på .	Dát lea čuolbmabealli mainna bargat ovddasguvlui vai dasa gávdnat čovdosa .
På tross av de utfordringene som finnes er det likevel min klare oppfatning at den systematiske dialogen mellom staten og Sametinget er verdifull for begge parter og fører til gode løsninger i viktige samepolitiske saker .	Vaikko leatge hástalusat de lea mu čielga ipmárdus dat ahte vuogádatlaš gulahallan gaskal stáhta ja Sámedikki lea ávkkálaš goappaš beliide ja vuolggaha buori čovdosiid dehálaš sámepolitihkalaš áššiin .
God utvikling i norsk økonomi	Norgga ekonomiija ovdána bures
- Norsk økonomi har klart seg godt etter tilbakeslaget under finanskrisen .	- Norgga ekonomiija lea ceavzán bures ruhtadanroasu váttisvuođaid maŋŋá .
Verdiskapingen har nå økt i ni kvartaler på rad .	Árvoráhkadeapmi lea dál lassánan ovcci jahkenjealjádasa maŋŋálagaid .
Sysselsettingen er høyere enn toppnivået i 2008 , og arbeidsledigheten holder seg lav .	Barggolašvuohta lea buoret go 2008 buoremus áiggi , ja bargguhisvuohta bissu vuollegaš dásis .
Med Regjeringens forslag til revidert budsjett legger vi til rette for at den gode utviklingen i norsk økonomi kan fortsette , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Ráđđehusa reviderejuvvon bušeahta árvalusain mii láhčit dilálašvuođaid dasa , ahte norgga ekonomiija ovdána bures ain viidáseappotge , ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen dadjala .
- Samtidig opplever flere av våre handelspartnere nedgangstider med økende arbeidsledighet .	- Seammás ollugat min gávpeguimmiiguin vásihit heajos áiggiid ja bargguhisvuođa lassáneami .
Høy statsgjeld , lav økonomisk vekst og utsatte banker har ført til ny uro i finansmarkedene den senere tiden .	Alla stáhtavealgi , ekonomiija mii ovdána hui suolggaid ja báŋkkuid rahčan lea maŋimus áiggiid bohciidahttán ođđa ráfehisvuođa ruhtadanmárkaniidda .
Dette gir utfordringer også for virksomheter i Norge , sier Johnsen .	Dat mielddisbuktá hástalusaid maid Norgga fitnodagaide , Johnsen dadjala .
- Vi foreslår å redusere bruken av oljeinntekter med 6 milliarder kroner sammenliknet med vedtaket fra i fjor høst .	- Mii árvalit geahpedit oljoboađuid geavaheami 6 miljárddain kruvnnuin dan ektui , maid mearrideimmet diimmá čavčča .
Forslaget innebærer at bruken av oljepenger bringes 16 milliarder kroner under 4-prosentbanen , sier Johnsen .	Árvalus mielddisbuktá , ahte oljoruđaid geavaheapmi buktojuvvo 16 miljárdda kruvnno 4 proseantta bána vuolábeallái , Johnsen čilgesta .
Skatteinntektene er justert noe opp , mens utgiftene i folketrygden er justert noe ned .	Vearroboađut leat divustuvvon vehá bajás , seammás go álbmotoaju golut leat divustuvvon vehá vulos .
Av hensyn til kronekurs og konkurranseutsatt sektor har Regjeringen lagt vekt på at økte inntektsanslag og reduserte utgiftsanslag i hovedsak benyttes til å styrke budsjettbalansen .	Kruvnno kurssa ja dan suorggi dihte , mas lea garra gilvu , de lea Ráđđehus atnán dehálažžan , ahte lassánan boahtomeroštallamiin ja geahpeduvvon gollomeroštallamiin ovddimusat nannejit bušeahttabalánssa .
- Vi følger handlingsregelen .	- Mii čuovvut doaibmanjuolggadusa .
Det betyr at vi må holde igjen på pengebruken når økonomien går godt , slik at vi kan bruke mer i dårlige tider .	Dat mearkkaša , ahte eat galgga geavahit nu ollu ruđa go ekonomiija lea buorre , nu ahte sáhttit geavahit eanet heajos áiggiid .
Denne handlefriheten var god å ha under finanskrisen .	Dakkár doaibmafriijavuohta lei vuogas ruhtadanroasu áigge .
Når vi nå holder igjen , demper vi også presset på kronekursen og konkurranseutsatte næringer , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Go mii dál merret ruhtageavaheami , de geahpedit maid kruvdnokurssa deattu ja daid ealáhusaid dili , main lea garra gilvu , ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen cealká .
Hovedtrekk i Regjeringens forslag til revidert budsjett for 2012	Ráđđehusa 2012 reviderejuvvon bušeahta árvalusa váldočuoggát
Bruken av oljeinntekter er 116,2 milliarder kroner i 2012 .	Oljoboađuid geavahus lea 116,2 miljárdda kruvnno 2012 .
Det er 6 milliarder kroner mindre enn lagt opp til sist høst .	Dat lea 6 miljárdda unnit , go maid árvaledje diimmá čavčča .
Det brukes 16 milliarder kroner mindre enn den forventede normalavkastningen i Statens pensjonsfond utland i år ( 4-prosentbanen ) .	Geavahit 16 miljárdda kruvnno unnit go maid vuordit oažžut normálavuoitun Stáhta olgoriikka penšuvdnafoanddas dán jagi ( 4 proseantta bána ) .
Bruken av oljeinntekter er her målt ved det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet .	Oljoboađuid geavahus mihtiduvvo dán oktavuođas struktuvrralaš , oljomuddejuvvon vuollebázan .
Finanspolitikken virker omtrent nøytralt på etterspørselen etter varer og tjenester i de to årene 2011 og 2012 sett under ett , slik det også var sist høst , men budsjettet for inneværende år framstår nå som noe mer ekspansivt .	Ruhtadanpolitihkka váikkuha oalle neutrála vugiin gálvvuid ja bálvalusaid jerrui jagiin 2011 ja 2012 go dat gehččojuvvojit oktan , nu lei dilli maid diibmá čakčat . Dán jagi bušeahtta gal orru leamen vehá eanet ekspansiiva .
Målt ved endringen i det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet som andel av trend-BNP for Fastlands-Norge , anslås budsjettet å gi en positiv etterspørselsimpuls i 2012 på ž prosentenhet .	Go mihtidit rievdadusa struktuvrralaš , oljomuddejuvvon vuollebáhcagiin , mii lea Nannán-Norgga trenda-BNB oassin , de árvalit bušeahta addit positiiva jearroimpulssa , mii lea ž proseantaovttadaga 2012 .
Statsbudsjettets utgifter anslås å vokse med 3,1 prosent reelt eller med 26,5 milliarder kroner i år .	Stáhtabušeahta goluid reála lassáneami árvvoštallet 3,1 proseantan , mii lea 26,5 miljárdda kruvnno dán jagi .
Utgifter til statlig petroleumsvirksomhet , dagpenger til arbeidsledige og renteutgifter er da holdt utenom .	Stáhta petroleumdoaimma golut , bargguhemiid beaiveruđat ja reantogolut eai leat mielde loguin .
Den nominelle veksten anslås til 6,2 prosent .	Nominála lassáneami árvalit 6,2 proseantan .
Tabell 1 Hovedtall på statsbudsjettet og i Statens pensjonsfond .	Tabealla 1 Stáhtabušeahta ja Stáhta penšuvdnafoandda váldologut .
Mrd. kroner	Mrd. kruvnno
Regnskap	Rehketdoallu
Anslag	Meroštus
Totale inntekter	Boađut oktiibuot
1 Inntekter fra petroleumsvirksomhet	1 Boađut petroleumdoaimmas
1.1 Skatter og avgifter	1.1 Vearru ja divadat
1.2 Andre petroleumsinntekter	1.2 Eará petroleumboađut
2 Inntekter utenom petroleumsinntekter	2 Boađut petroleumboađuid lassin
2.1 Skatter og avgifter fra Fastlands-Norge	2.1 Vearru ja divadat Nannán-Norggas
2.2 Andre inntekter	2.2 Eará boađut
Totale utgifter	Golut oktiibuot
1 Utgifter til petroleumsvirksomhet	1 Petroleumdoaimma golut
2 Utgifter utenom petroleumsvirksomhet	2 Golut petroleumdoaimma lassin
Overskudd på statsbudsjettet før overføring til Statens pensjonsfond utland	Stáhtabušeahta badjebáza ovdal sirdima Stáhta olgoriikka penšuvdnafondii
- Netto kontantstrøm fra petroleumsvirksomheten	- Netto reaidaruhtarávdnji petroleumdoaimmas
= Oljekorrigert overskudd	= Oljomuddejuvvon vuollebáza
+ Overført fra Statens pensjonsfond utland	+ Sirdon Stáhta olgoriikka penšuvdnafoanddas
= Overskudd på statsbudsjettet	= Stáhtabušeahta badjebáza
+ Netto avsatt i Statens pensjonsfond utland	+ Netto biddjon Stáhta olgoriikka penšuvdnafondii
+ Rente- og utbytteinntekter mv. i Statens pensjonsfond	+ Stáhta penšuvdnafoandda reanto- ja vuoitoboađut js. .
= Samlet overskudd på statsbudsjettet og i Statens pensjonsfond	= Stáhtabušeahta ja Stáhta penšuvdnafoandda ollislaš badjebáza
Memo :	Memo :
Markedsverdien av Statens pensjonsfond utland 1	Stáhta olgoriikka penšuvdnafoandda márkanárvu 1
Markedsverdien av Statens pensjonsfond 1	Stáhta penšuvdnafoandda márkanárvu 1
Statens alderspensjonsforpliktelser i folketrygden 1	Stáhta álbmotoaju ahkepenšuvdnageatnegasvuođat 1
1 ) Ved utgangen av året Kilder : Statistisk sentralbyrå og Finansdepartementet	1 ) Jahkemolsašumis Gáldut : Statistihka guovddášdoaimmahat ja Ruhtadandepartemeanta
Hovedtrekk og nøkkeltall for den økonomiske utviklingen	Ekonomiija ovdáneami váldosárgosat ja čoavddalogut
Svak vekst i euroområdet og fortsatt stor usikkerhet , men bedring i USA	Euroguovlu ovdána hejot , ain lea stuorra eahpesihkarvuohta , buorebut manná USA:s
Veksten internasjonalt ser ut til å bli lavere i inneværende år enn lagt til grunn i Nasjonalbudsjettet 2012 .	Riikkaidgaskasaš ovdáneapmi dán jagi orru šaddamin heajut , go maid navde 2012 nationálabušeahta oktavuođas .
Det er særlig i euroområdet at utviklingen er svak , og aktiviteten faller nå i flere av landene .	Heajos ovdáneapmi vuhtto erenoamážit euroguovllus , ja doaibmadássi gahččá dál ollu riikkain .
I USA har økt økonomisk aktivitet bidratt til en viss bedring i arbeidsmarkedet .	USA:s leat lassánan ekonomiijadoaimmat buoridan bargomárkana muhtin muddui .
Veksten i BNP avtar noe i Kina og India , men er fremdeles langt høyere enn i de tradisjonelle industrilandene .	BNB lassáneapmi geahppána vehá Kiinnás ja Indias , muhto lea ain ollu badjelis go árbevirolaš industriijariikkain .
Samlet sett anslås veksten i BNP for Norges viktigste handelspartnere til 1,3 prosent i 2012 , en halvering fra i fjor og 1 prosentenhet lavere enn lagt til grunn i fjor høst .	Oktiibuot meroštallet Norgga mávssoleamos gávpeguimmiid BNB lassánan 1,3 proseanttain 2012 , mii lea bealli diimmážis ja 1 proseantaovttadaga unnit , go maid diimmá čavčča meroštedje .
For neste år er det utsikter til at veksten kan gå noe opp igjen , men usikkerheten er stor .	Boahtte jagi soaitá ovdáneapmi buorránit vehá , muhto eahpesihkarvuohta lea stuoris .
Veksten i industrilandene er for svak til å øke sysselsettingen i vesentlig grad , og arbeidsledigheten har økt i flere land fra allerede høye nivåer .	Industriijariikkaid ovdáneapmi lea menddo geahnoheapme vai barggolašvuohta dainna lassánivččii mange muddui , ja bargguhisvuohta lea lassánan ollu riikkain , main dat leamaš jo badjin .
Særlig i de kriserammede eurolandene har oppgangen vært stor .	Erenoamážit euroriikkain , maidda roassu lea čuohcán , lea lassáneapmi leamaš mearkkašahtti .
For euroområdet sett under ett har arbeidsledigheten økt til nærmere 11 prosent , og i noen av landene ventes ytterligere oppgang .	Euroguovllu ollislaš bargguhisvuohta lea lassánan lagabui 11 prosentii , ja muhtin riikkain dilli hedjona ain .
Samlet sett anslås ledigheten hos våre handelspartnere til knapt 8 prosent i 2012 .	Min gávpeguimmiid ollislaš bargguhisvuohta meroštuvvo leat váile 8 proseantta 2012 .
Store utlån fra Den europeiske sentralbanken til europeiske banker i desember og februar bidro til å stabilisere finansmarkedene .	Eurohpá guovddášbáŋkku stuorra lonemat Eurohpá báŋkkuide juovlamánus ja guovvamánus stáđásmahtii ruhtadanmárkaniid .
Senere har imidlertid uroen tiltatt igjen .	Dan maŋŋá ráfehisvuohta lea fas lassánan .
Rentene , særlig på spansk statsgjeld , har økt på nytt .	Reanttut , erenoamážit Espánnja stáhtavealggi reanttut , leat vuot lassánan .
Uroen bunner i en krevende kombinasjon av høy og økende statsgjeld og lav og fallende økonomisk vekst .	Ráfehisvuođa bohciidahttá váttis dilli , mas lea sihke alla ja lassáneaddji stáhtavealgi ja hejot ovdáneaddji ekonomiija .
I markedene stilles det spørsmål ved den politiske evnen til å håndtere situasjonen .	Márkaniin eahpidit reahkkájitgo politihkalaš návccat birget dilis .
For enkelte land , særlig Spania , har det også vært økt bekymring for bankenes finansielle situasjon .	Muhtin riikkaid hárrái , erenoamážit Espánnja guovdu , lea maid fuolla báŋkkuid ruhtadilis lassánan sakka .
Risikoen for et markert tilbakeslag i internasjonal økonomi framstår som litt mindre enn i fjor høst og vinter , men situasjonen er fortsatt skjør .	Dan riska , ahte riikkaidgaskasaš ekonomiija hedjona sakka , orru leamen vehá unnit go diimmá čavčča ja dálvvi , muhto dilli lea ain eahpesihkar .
På kort sikt er usikkerheten særlig knyttet til at krisen i euroområdet igjen kan blusse opp .	Oanehis áigodagas eahpesihkarvuohta laktása erenoamážit dasa , ahte euroguovllu roassu sáhttá fas badjánit .
I Kina og India er tegnene til avtakende vekst blitt noe tydeligere .	Kiinnás ja Indias leat maid vuohttigoahtán mearkkaid das , ahte ovdáneapmi lea geahnohuvvan .
G od vekst i norsk økonomi	Norgga ekonomiija ovdána bures
Lavere aktivitet hos handelspartnerne ga fall i den tradisjonelle vareeksporten mot slutten av fjoråret .	Norgga bearatgottit eai lean šat nu optimisttalaččat , nuba sii merrejedje jearruset golaheami ektui .
Norske husholdninger ble mindre optimistiske og holdt igjen i sin forbruksetterspørsel .	Petroleumdoaimmaid jearru ja visttiid oastin doalahii liikká norgga nannánekonomiija badjin .
På årsbasis økte BNP for Fastlands-Norge med 2,6 prosent i 2011 , litt i underkant av anslaget fra i fjor høst , jf. tabell 2 .	Jahkedásis Nannán-Norgga BNB lassánii 2,6 proseanttain 2011 , vehá unnit go diimmá čavčča meroštuvvui , vrd. tabealla 2 .
I inneværende år har både tilliten og forbruket til norske husholdninger tatt seg opp .	Dán jagi lea sihke norgga bearatgottiid luohttámuš ja golaheapmi vehá badjánan .
Lave renter , god inntektsvekst og høy sparing gir grunn til å vente at denne utviklingen vil fortsette framover .	Vuollegis reanttut , boađuid buorre lassáneapmi ja alla dási seastin dagaha , ahte sáhttit navdit buori ovdáneami joatkašuvvat .
Samtidig ligger det an til kraftig vekst i petroleumsinvesteringene også i år og mange fastlandsbedrifter rapporterer om bedrede vekstutsikter .	Seammás orrot petroleuminvesteremat lassáneamen maiddái dán jagi ja ollu nannánfitnodagat almmuhit iežaset dili ovdánit buorebut .
Samlet sett anslås veksten i fastlandsøkonomien til 2 ž prosent i 2012 .	Oktiibuot meroštit nannánekonomiija lassáneami 2 ž proseantan 2012 .
Det er 0,4 prosentenheter lavere enn anslått i Nasjonalbudsjettet i fjor høst , men om lag på linje med gjennomsnittlig vekst de siste 40 årene .	Dat lea 0,4 proseantaovttadaga unnit go maid Nationálabušeahtas meroštedje diimmá čavčča , muhto dat lea buori muddui maŋimuš 40 jagi ovdáneami linnjás .
Veksten kan gå ytterligere litt opp neste år .	Lassáneapmi sáhttá ain buorránit boahtte jagi .
Arbeidsmarkedet har fortsatt å bedre seg .	Bargomárkan buorrána ain .
Sysselsettingen passerte i fjor nivået fra før finanskrisen , og viser fortsatt klar vekst .	Barggolašvuohta ovdánii diibmá dan dási meattá , mas leimmet ovdal ruhtadanroasu , ja ovdáneapmi joatkašuvvá ain .
Arbeidsledigheten har holdt seg på rundt 3 ŧ prosent av arbeidsstyrken .	Bargguhisvuohta lea bisson sullii 3 ŧ proseantan bargoveagas .
Bedriftene er optimistiske , og ifølge NAV øker tilgangen av ledige stillinger .	Fitnodagat leat optimisttalaččat , ja NBČ dieđiha ahte leat eanet virggit ohcan láhkai .
Norsk økonomi er ikke skjermet for utviklingen ute .	Norgga ekonomiijai gal maid váikkuha olgomáilmmi ovdáneapmi .
Dersom uroen i finansmarkedene igjen skulle blusse opp og utviklingen internasjonalt forverres , vil lønnsomheten i norske eksportbedrifter med høyt kostnadsnivå komme under ytterligere press .	Jos ruhtadanmárkaniid ráfehisvuohta vuot badjána ja riikkaidgaskasaš dilli vearrána , de čuohcá dat dakkár norgga eksportafitnodagaid gánneheapmái , main leat alla golut .
Høy gjeldsbelastning gjør norske husholdninger sårbare for uforutsett inntektsbortfall eller økte lånerenter .	Norgga bearatgottiid ollu vealggit dagahit , ahte boađuid jávkan dahje dat ahte vealgereanttut lassánit , čuohcá sakka bearatgottiide .
Tabell 2 Hovedtall for norsk økonomi .	Tabealla 2 Norgga ekonomiija váldologut .
Prosentvis endring fra året før	Rievdadus diimmá ektui proseantan
Mrd kroner 2	Mrd kruvnno 2
Privat konsum	Priváhta geavahus
Offentlig konsum	Almmolaš geavahus
Bruttoinvesteringer i fast kapital	Bissovaš kapitála bruttoinvesteremat
Herav : Oljeutvinning og rørtransport	Das : Oljju háhkan ja bohccefievrrideapmi
Bedrifter i Fastlands-Norge	Nannán-Norgga fitnodagat
Boliger	Visttit
Offentlig forvaltning	Almmolaš hálddahus
Etterspørsel fra Fastlands-Norge 3	Nannán-Norgga jearru
Eksport	Eksporta
Herav : Råolje og naturgass	Das : Álgoviđa olju ja luonddugássa
Tradisjonelle varer	��rbevirolaš gálvvut
Import	Importa
Herav : Tradisjonelle varer	Das : Árbevirolaš gálvvut
Bruttonasjonalprodukt	Bruttonationálabuvtta
Herav : Fastlands-Norge	Das : Nannán-Norga
Andre nøkkeltall :	Eará čoavddalogut :
Sysselsetting , personer	Barggolašvuohta , olbmot
Arbeidsledighetsrate , AKU ( nivå )	Bargguhisvuohta , AKU ( dássi )
Årslønn 4	Jahkebálká 4
3 ž	3 ž
Konsumprisindeksen ( KPI )	Konsumhaddeindeaksa ( KPI )
KPI-JAE	KPI-JAE
Råoljepris , kroner pr. fat 5	Álgoviđa oljju haddi , fárpalhaddi 5
Driftsbalansen ( pst. av BNP )	Doaibmabalánsa ( pst. . BNB:s )
Tremåneders pengemarkedsrente 6	Golmma mánu ruhtamárkanreantu 6
Konkurransekursindeksen	Gilvokursaindeaksa
Husholdningenes sparing , pst. av disponibel inntekt	Bearatgottiid seastin , pst . boađuin , mat leat geavahusas
1 ) Beregnet i faste 2009-priser der ikke annet er angitt 2 ) Foreløpige nasjonalregnskapstall i løpende priser 3 ) Utenom lagerendring 4 ) Regnskapstallet for 2011 er et foreløpig anslag fra Det tekniske beregningsutvalget for inntektsoppgjørene ( TBU . ) 5 ) Løpende priser 6 ) Basert på prisingen i terminmarkedet	1 ) Meroštuvvon bissovaš 2009-hattiiguin go eará ii almmuhuvvo 2 ) Gaskaboddasaš nationálarehketdoalu logut rievdi hattiiguin 3 ) Rádjorievdadusa lassin 4 ) 2011 rehketdoallolohku lea gaskaboddasaš meroštus , maid Boahtosoahpamušaid teknihkalaš meroštallanlávdegoddi ( Det tekniske beregningsutvalget for inntektsoppgjørene , TBU ) lea dahkan 5 ) Rievdi hattit 6 ) Vuođđuduvvá áigodatmárkana hattiide
Kilder : Statistisk sentralbyrå og Finansdepartementet	Gáldut : Statistihka guovddášdoaimmahat ja Ruhtadandepartemeanta
Nr. : 60/09	Nr. : 60/09
Goliat – en ny byggestein i nord	Goliat – ođđa huksengeađgi davvin
Regjeringen har i dag lagt fram plan for utbygging og drift av Goliatfeltet .	Ráđđehus lea odne bidjan ovdan Goliat-oljoguovllu huksema ja bohkama plána .
Planen oversendes nå Stortinget for behandling .	Plána sáddejuvvo dál Stuorradiggái vai dan gieđahallá .
- Goliat er det første oljefeltet i Barentshavet som skal bygges ut .	- Goliat lea Barentsábis vuosttamuš oljoguovlu mii huksejuvvo .
Goliat vil være et av de største industriprosjektene som noen gang er gjennomført i Nord-Norge .	Goliat šaddá leat okta dain stuorámus industriijaprošeavttain mat goassege leat čađahuvvon Davvi-Norggas .
Det er sikret at operatøren vil tilpasse sin kontraktstrategi for driftsfasen slik at lokale leverandører blir mer konkurransedyktige .	Sihkkarastojuvvon lea ahte operatevra áigu heivehit iežas doaibmanáiggi soahpamušstrategiija nu , ahte báikkálaš skáhppojeaddjit buorebut sáhttet gilvalit .
I tillegg kommer en rekke større og mindre tiltak som vil bidra til kompetansebygging i regionen .	Lassin bohtet arvat stuoribuš ja unnibuš doaimmat mat leat mielde huksemin guovllu máhtu .
Bærekraftig forvaltning av petroleumsressursene er en viktig del av regjeringens nordområdestrategi .	Petrolearesurssaid gánnáhahtti hálddašeapmi lea dehálaš oassi ráđđehusa davviguovlostrategiijas .
Basert på erfaring fra andre steder i landet , kan Goliat bidra til om lag 500 arbeidsplasser i regionen i driftsperioden .	Vásáhusaid vuođul maid leat ožžon riikka eará guovlluin , lea vejolaš dadjat ahte Goliat buktá doaibmanáiggis sullii 500 bargosaji guvlui .
Investeringene knyttet til Goliat er estimert til i overkant av 28 milliarder kroner .	Ruhtadeamit mat čatnasit Goliat-guovllu huksemii ja doaibmamii leat árvvoštallojuvvon šaddat badjelaš 28 miljárdda ruvnnu .
Reservene i feltet er på om lag 174 millioner fat olje .	Guovllu oljomearri lea sullii 174 millioner oljolihti .
Med en oljepris på dagens nivå utgjør salgsverdien av dette over 60 milliarder kroner .	Jos otnáš oljohattit bissot , de oljju gávpeárvu šaddá leat badjel 60 miljárdda ruvnnu .
Goliat vil oppfylle de strenge miljøkravene som ble etablert gjennom forvaltningsplanen for Barentshavet .	Goliat šaddá čuovvut daid garra birasgáhttengáibádusaid mat mearriduvvojedje go Barentsábi hálddašanplána ráhkaduvvui .
Det er lagt til rette for en god sameksistens med fiskeriene .	Bures lea láhččojuvvon , vai doaibma soahpá guolástussii dan vahágahtekeahttá .
I lys av særlige utfordringer i nord , skal oljevernberedskap være meget høyt prioritert .	Dannego davvin leat erenoamáš hástalusat , de galgá oljosuodjeválbmu leat vuoruhuvvon ášši .
Operatøren skal blant annet gjennomføre tiltak for å styrke oljevernberedskapen i berørte kommuner som Måsøy , Hasvik og Nordkapp .	Operatevra galgá ee. čađahit doaibmabijuid mat buoridit oljosuodjeválmmu dain gielddain maidda oljodoaibma guoská , nugo Muosáid , Ákŋoluovtta ja Davvinjárgga gieladdain .
Feltet er underlagt kvoteplikt for klimagasser og skal betale CO2-avgift .	Oljoguovlu lea dálkkádatgássaid luoitinmeriid vuollásaš guovlu , ja luitojuvvon gássain galget oasálaččat máksit CO2-divada .
En stor del av energibruken på feltet vil bli tatt fra kraftnettet på land fra produksjonsstart .	Stuorra oassi energiijas maid guovlu geavaha , vižžojuvvo álggu rájis nannáma fápmofierpmádagas .
Det er videre satt i gang en prosess slik at man kan ytterligere redusere bruken av gassturbinen på plattformen når kraftsituasjonen i Finnmark tillater det .	Lassin lea álggahuvvon proseassa mii galggašii eambbo unnidit dárbbu geavahit bohkanlávddi gássaturbiinna go Finnmárkku fápmodilli luoitá dasa .
Statnett vil oversende NVE konsesjonssøknad for en ny overføringsledning Balsfjord-Hammerfest i løpet av mai 2009 .	Statnett áigu sáddet NVEi konsešuvdnaohcama ođđa fievrridanjođđasa bidjamis Báhcavuonas Hámmarfestii miessemánus jagi 2009 .
Overføringsnettet er viktig både når det gjelder utviklingen av fornybar kraft og annen næringsvirksomhet i regionen .	Fievrridanfierpmádat lea dehálaš sihke bissovaš fámu ja ealáhusdoaimmaid huksema dáfus guovllus .
- Goliat er underlagt strenge miljøkrav .	- Goliat-guvlui leat biddjojuvvon garra birasgáhttengáibádusat .
Feltet vil oppfylle kravene som stilles i forvaltningsplanen for Barentshavet , herunder krav om nullutslipp .	Guovlu ollašuhttá daid gáibádusaid mat leat Barentsábi hálddašanplánas , ee. dan ahte ii mihkkege vahágahtti ávdnasiid galgga luitojuvvot lundui .
Det har vært et viktig mål for meg at Goliat skal kunne forsynes med kraft fra land .	Munnje dat lea leamaš dehálaš mihttomearri ahte Goliat-guvlui galgá leat vejolaš fievrridit fámu gáttis .
Dette har vi fått til .	Dat lea lihkostuvvan .
Kraftsituasjon i Finnmark tillater ikke at feltet drives kun med kraft fra land fra produksjonsstart .	Finnmárkku fápmodilli ii gierdda ahte Goliat-guovlu jođihuvvo álggu rájis dušše nannámis vižžojuvvon fámuin .
Jeg har imidlertid satt i gang en prosess slik at vi kan få gjennomført dette i 2017 , sier olje- og energiminister Terje Riis-Johansen .	Mun lea dattetge álggahan proseassa vai mii lihkostuvvat dán ášši čađahit jagi 2017 , dadjá oljo- ja energiijaministtar Terje Riis-Johansen .
Det planlegges for at sentralnettet i hammerfestområdet skal bli styrket i 2017 , med forbehold om konsesjonsbehandling .	Hámmarfeastta guovllu guovddášfierpmádaga lea plánas buoridit jagi 2017 , jos konsešuvdnagieđahallan lea válmmaš .
Goliat skal melde sitt kraftforbruk knyttet til full elektrifisering fra 2017 .	Goliat-guovlu galgá dieđihit iežas fápmogeavaheami go elfápmu lea dievvasii huksejuvvon jagi 2017 rájis .
Det er stilt vilkår om at rettighetshaverne skal fremlegge en plan om økt bruk av kraft fra land til Goliat så snart kraftsituasjonen i området er styrket senest innen 1. januar 2019 .	Eaktun lea biddjojuvvon ahte sii geain leat vuoigatvuođat , galget bidjat ovdan plána mo áigot eambbo geavahit dan fámus mii fievrriduvvo gáttis Goliat-guvlui , go guovllu fápmodilli lea buoriduvvon maŋimusat jagi 2019 ođđajagemánu 1. beaivái .
Det er rettighetshaverne Eni Norge AS og StatoilHydro Petroleum AS som har sendt inn planen for utbygging og drift .	Eni Norge AS ja StatoilHydro Petroleum AS leat sádden huksen- ja jođihanplána , go sis leat vuoigatvuođat .
Rettighetshaverne har i planen for utbygging og drift tatt et forbehold om at de vil vurdere lønnsomheten i prosjektet før de tildeler kontrakter .	Vuoigatvuođaid doallin dat leat huksen- ja jođihanplánas buktán várašupmin ahte áigot vuos meroštallat prošeavtta gánnáhahttivuođa ovdalgo juogadit soahpamušaid ( kontravttaid ) .
Nr. : 32	Nr. : 32
GOLLEGIELLA - Nordisk samisk språkpris deles ut høsten 2008	GOLLEGIELLA - Davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi geigejuvvo čakčat 2008
Gollegiella - Nordisk samisk språkpris skal deles ut for tredje gang høsten 2008 under det årlige møtet mellom sameministrene og sametingspresidentene .	Gollegiella - davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi geigejuvvo goalmmát geardde čakčat 2008 sámeministariid ja sámediggepresidenttaid deaivvadeamis Helssegis skábmamánus .
Gollegiella - Nordisk samisk språkpris ble innstiftet av sameministrene og sametingspresidentene i Norge , Sverige og FInland .	Giellabálkkašumi leat ásahan sámeáššiin vástideaddji ministarat Norggas , Ruoŧas ja Suomas ovttas dáid riikkaid sámediggepresideanttaiguin .
Prisen deles ut annethvert år , første gang i 2004 .	Bálkkašupmi geigejuvvui vuosttaš geardde jagi 2004 , ja dat juhkkojuvvo juohke nuppi jagi .
Språkprisen er på 12 500 euro .	Bálkkašumi sturrodat lea 12 500 euro .
Målet med språkprisen	Giellabálkkašumi ulbmil
Språkprisen skal medvirke til å fremme , utvikle eller bevare det samiske språket i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Giellabálkkašumi ulbmilin lea váikkuhit sámegiela ovddideapmái , gárggiidahttimii ja seailluheapmái Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Hvem kan få prisen ?	Gii sáhttá oažžut bálkkašumi ?
Språkprisen kan tildeles enkeltpersoner , grupper , organisasjoner , foreninger og / eller institusjoner som har gjort en betydningsfull innsats for å fremme det samiske språket skriftlig , muntlig eller i annen form .	Giellabálkkašupmi juhkkojuvvo ovttaskas olbmuide ( maiddái joavkkuide ) dehe servošiidda ( omd. searvi , ovttastus , ásahus , instituhtta ) mat leat earenoamážit bidjan návccaid sámegiela ovddideapmái , gárggiidahttimii dehe seailluheapmái .
Prisen kan deles mellom flere .	Bálkkašumi supmi sáhttá juogadit eanet go ovtta vuoitái .
Foreslå en kandidat !	Evttot kandidáhtat !
Enkeltpersoner , organisasjoner , institusjoner eller myndigheter i Norge , Sverige , Finland og Russland kan foreslå sin kandidat til språkprisen 2008 .	Ovttaskas olmmoš , joavku dehe searvvuš Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas sáhttá dahkat evttohusa jagi 2008 bálkkašumi vuoitin .
Lag et skriftlig forlag på en prisvinner samt en begrunnelse for forslaget på max 1-2 sider . Forslaget må være komitéen i hende senest 13. juni 2008 .	Evttohus bálkkašumi vuoitin oktan čálalaš ákkastallamiin man guhkkodat oažžu leat eanemustá 1-2 siiddu , galgá ollet geassemánu 13. beaivvi rádjai dán čujuhussii :
Gollegiella - sekretariat for bedømningskomitéen : Ellen Näkkäläjärvi Sametinget Saarikoskentie 4 FIN- 99870 ENARE ( Inari ) Finland	Gollegiella - árvvoštallanlávdegotti čálli Ellen Näkkäläjärvi Sámediggi Saarikoskentie 4 FIN- 99870 ANÁR FINLAND
Les mer om Gollegiella	Gollegiella
Nyhet , 16.07.2010	Ođas , 16.07.2010
Gollegiella – Nordisk samisk språkpris deles ut for fjerde gang	Gollegiella – Davviriikkalaš sámegiela bálkkašupmi juhkkojuvvo njealját gearddi čakčat 2010
Nordisk samisk språkpris ” Gollegiella ” deles ut for fjerde gang høsten 2010 .	Davviriikkalaš sámegiela bálkkašupmi juhkkojuvvo njealját gearddi čakčat 2010 .
Alle er nå velkomne til å foreslå kandidater for språkprisen 2010 .	Buohkat bovdejuvvojit árvalit evttohasaid jagi 2010 giellabálkkašupmái .
Språkprisen kan deles ut til enkeltpersoner , grupper , organisasjoner eller institusjoner i Sverige , Norge , Finland og Rusland som har gjort en verdifull innstats for å fremme samisk språk .	Giellabálkkašupmi sáhttá juhkkojuvvot ovttaskas olbmuide , joavkkuide , organisašuvnnaide dahje ásahusaide Ruoŧas , Noreggas , Suomas ja Ruoššas geat leat mávssolaččat áŋgiruššan sámegiela ovddidemiin .
Språkprisen skal medvirke til å fremme , utvikle og bevare det samiske språket .	Giellabálkkašupmi galgá váikkuhit sámegiela ovddideapmái , ovdánahttimii ja seailluheapmái .
Skriftlig forslag med en begrunnelse på maks 1-2 sider sendes bedømningskomiteens sekretær :	Čálalaš evttohus eanemusat 1-2 siidosaš ákkastallamiin sáddejuvvo árvvoštallanlávdegotti čállái :
Brita Stina Sjaggo Sametinget Postboks 90 SE- 981 22 Kiruna Sverige Telefon : +46(0)70-33 99 575 Telefaks : +46(0)980-780 31 e-post :	Brita Stina Sjaggo Sámediggi Poastaboksa 90 SE- 981 22 Giron / Kiruna Ruoŧŧa / Sverige Telefuvdna : +46(0)70-33 99 575 Telefáksa : +46(0)980-780 31 e-poasta :
Forslaget skal være bedømningskomiteen i hende innen 1. september 2010 .	Árvalus galgá leat joavdan árvvoštallanlávdegoddái ovdal čakčamánu 1. b. 2010 .
Bedømningskomiteen for " Gollegiella " skal vurdere de foreslåtte kandidatene og fremme en begrunnet innstilling til en vinner av språkprisen .	” Gollegiela ” árvvoštallanlávdegoddi galgá árvvoštallat árvaluvvon evttohasaid ja ákkastit iežas vuoitiárvalusa .
Komiteen består av følgende medlemmer :	Lávdegottis leat čuovvovaš lahtut :
Rose-Marie Huuva , bedømningskomiteens leder ( telefon : + 46 70 392 10 39 )	Rose-Marie Huuva , árvvoštallanlávdegotti jođiheaddji ( telefovdna : + 46 70 392 10 39 )
Hanna Outakoski , Sverige	Hanna Outakoski , Ruoŧŧa
Nora Brandsfjeld , Norge	Nora Brandsfjeld , Norga
Erkki Lumisalmi , Finland	Erkki Lumisalmi , Suopma
Nina Afanasjeva , Rusland	Nina Afanasjeva , Ruošša
Språkprisen vil bli utdelt under møtet mellom ministrene med ansvar for samiske saker i Finland , Sverige og Norge og de respektive sametingspresidentene i Stockholm i november 2010 .	Giellabálkkašupmi juhkkojuvvo Stockholmas skábmamánus 2010 dan čoahkkimis masa servet ministarat geain lea ovddasvástádus sámi áššiin Suomas , Ruoŧas ja Norggas , ja daid riikkaid sámediggepresideanttat .
For mer informasjon :	Eambbo dieđuid gávnnat dás :
Vedtektene for Gollegiella	Gollegiela njuolggadusat
Retningslinjer for språkprisen	Giellabálkkašumi láiddanjuolggadusat
Sametinget .	Sámediggi .
Sametinget.no	Sámediggi.no
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Ola Graff :	Ola Graff :
Måsøys indre kretser – et opposisjonelt område	Muosáid siskkit báikkit – nággáris guovlu
Ola Graff , Tromsø 2008 ( Foto : Svein Lund )	Ola Graff , Tromsø 2008 ( Govva : Svein Lund )
Ola Graff er født i 1949 og oppvokst i Tromsø .	Ola Graff lea riegádan 1949:s ja bajásšaddan Romssas .
Han er konservator for Nordnorsk folkemusikksamling ved Tromsø Museum - Universitetsmuseet og er også kjent som musiker , bl.a. fra Nordnorsk Visegruppe .	Son lea Romssa Musea Davvi-Norgga álbmotmusihkkačoakkáldaga konserváhtor ja lea maid beakkán musihkkár , earret eará Nordnorsk Visegruppe bokte .
Graff har magistergrad i musikkvitenskap med avhandlinga Joik som musikalsk språk .	Ola Graffas lea magistardássi musihkkadiehtagis čállosiin Joik son musikalsk språk .
Litt om nordsamisk joik ut fra Per Hætta som tradisjonsformidler .	Litt om nordsamisk joik ut fra Per Hætta son tradisjonsformidler .
Han tok doktorgraden i 2002 på avhandlinga Joik på nordkysten av Finnmark .	Jagis 2002 válddii son doavttirgráda čállosiin Joik på nordkysten av Finnmark .
Undersøkelser over en utdødd sjøsamisk joiketradisjon .	Undersøkelser over en utdødd sjøsamisk joiketradisjon ( Juoigan Finnmárkku davvirittuin .
Ei revidert utgave av denne er seinere utgitt som bok under tittelen Om kjæresten min vil jeg joike .	Dát lea maŋŋel almmuhuvvon girjin reviderejuvvon hámis , ja girjji namma lea Om kjæresten min vil jeg joike ( Moarsán áiggun juoiggastit ) .
Han skriver her om skoleforhold i Snefjord i Måsøy , ut fra opplysninger han samla i forbindelse med doktorgradsavhandlinga , dokumenter fra Statsarkivet i Tromsø og intervju .	Dán artihkkalis čállá son skuvladilálašvuođaid birra Muorralis Muosáid gielddas , dieđuid vuođul maid lea čohkken iežas doavttirgrádabarggu olis , dokumeanttaid vuođul mat leat Stáhtaarkiivvas Romssas ja jearahallamiid vuođul .
Skoleforholda i Snefjord-området	Skuvladilálašvuođat Muorral-guovllus
Folketellinga for Måsøyområdet i 1801 forteller at det fantes to lærere , en skolemester på Måsøya og en « finneskolemester » i Ryggefjord .	Álbmotlohkamat Muosát-guovllus jagis 1801 muitalit ahte doppe ledje guokte oahpaheaddji , « skuvlameasttir » Muosáin ja « sámeskuvlameasttir » Čielgevuonas .
I 1827 fantes det ingen lærere .	Jagis 1827 eai lean oahpaheaddjit .
Noen år på 1840-tallet hadde Måsøy en lærer .	Muhtun jagiid 1840-logus lei Muosáin okta oahpaheaddji .
I folketellinga 1865 er det oppført ei lærerinne fra Tromsø , Maren Chr. Normann , som bodde i Gjesvær [ 1 ] , men i de indre fjordstrøkene ingen .	Álbmotlohkan 1865:s namuha ovtta nissonoahpaheaddji , Maren Chr. Normann , gii lei Romssas eret ja ásai Geaissvearas [ 1 ] , muhto vuona siste ii lean oktage .
I 1874 var det i Måsøy 8 skolekretser med to ansatte lærere .	1874:s ledje Muosáin 8 skuvlabiire ja guokte bálkáhuvvon oahpaheaddji .
I visitasberetninga fra Måsøy 1897 får vi vite at de to indre kretsene , Snefjord og Lillefjord , hadde fått ei ukes tillegg i undervisningstida , slik at hver nå hadde 5 uker .	Jagi 1897 bismaoahppaladdama dieđáhusas muitaluvvo ahte guokte siskkit biire , Muorral ja Vuotkevuotna , ledje ožžon vahkku lasi oahpahusáiggi , nu ahte goappásge dál lei 5 vahkku .
Måsøy skolestyre vedtok i 1907 å dele Snefjord i tre avdelinger med 12 ukers undervisning for hver avdeling , og Lillefjord i to avdelinger med 9 ukers undervisning .	Muosáid skuvlastivra mearridii 1907:s juohkit Muorrala golbman skuvlabiiren main guđesge galggai leat 12 vahkku oahpahusáigi , ja Vuotkevuotna ges guoktin skuvlabiiren , main goappásge galggai leat 9 vahkku oahpahusáigi .
I 1916 var skoletida utvidet til 14 uker i året .	1916:s lei skuvlaáigi viiddiduvvon 14 vahkkui jagis .
I skoleåret 1927/28 hadde hver krets 40 skoleuker .	Skuvlajagi 1927/28 ledje guđege biires 40 skuvlavahkku .
Fra å ha vært minimalt med skolegang , økte skoletida raskt i løpet av forholdsvis få år .	Oalle oanehis áiggis lassánii oahpahusáigi áibbas moatti vahkku rájes 40 vahkkui jagis .
Stiftsdireksjonen hadde lagd instruks for hvordan lærerne skulle arbeide i distrikter med flere språk .	Bismagoddedirekšuvdna ( Stiftsdireksjonen ) lei ráhkadan njuolggadusaid dasa movt oahpaheaddjit galge bargat boaittobeale guovlluin gos máŋga giela ledje anus .
I 1870 var det utarbeidet en Instruks for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift som påla lærerne « med al Flid » å arbeide for fornorskning .	1870:s lei ráhkaduvvon Instruks for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift ( Njuolggadusat oahpaheddjiide sámi ja kveana nuppástusguovlluin Romssa bismaguovllus ) , mii geatnegahtii oahpaheddjiid « viššalit » bargat dáruiduhttima ovddas .
I 1880 kom en fornyet instruks .	Jagis 1880 bohte ođastuvvon njuolggadusat .
Første paragraf slår fast at lærerne skulle « med yderste Flid » arbeide for å utbre det norske språk .	Vuosttaš paragráfa nannii ahte oahpaheaddjit galge « buot návccaiguin » bargat dan ala ahte dárogiella viidána .
Et viktig redskap i fornorskninga blei det såkalte Finnefondet .	Nu gohčoduvvon « Finnefondet » ( Sámefoanda ) šattai deaŧalaš reaidun dáruiduhttinbarggus .
Lærerlønna var ikke så stor , men lærerne kunne søke om lønnstillegg for ett år om gangen fra dette fondet hvis de var lojal mot den nevnte instruksen .	Oahpaheaddjibálká ii lean nu allat , muhto oahpaheaddjit sáhtte ohcat lasáhusa jahkái hávális dán foanddas , jus ledje oskkáldasat čuvvon namuhuvvon njuolggadusaid .
Søknaden skulle først innom presten til påtegning og deretter prosten , før den gikk til Stiftsdireksjonen .	Ohcamuša galggai vuos báhppa duođaštit ja dasto proavás , ovdal go manai bismaggoddedirekšuvdnii .
De fleste lærerne søkte om slike ekstratildelinger .	Eanas oahpaheaddjit ohce diekkár lassidoarjagiid .
I Kobbefjorden blei skolen først holdt i en liten gamme .	Gáhppovuonas skuvlejedje álggus uhca goađážis .
Men i 1894 kom det et nytt skolehus , utvendig å se til som en gamme , men innvendig med panel og med store vinduer .	Muhto 1894 bođii ođđa skuvlaviessu , olgul lei dego goahti , muhto siste ledje panelat ja stuorra glásat .
Bildet er av det nye skolehuset , som var i bruk til 1912 .	Govva čájeha ođđa skuvlaviesu , mii lei anus 1912 rádjái .
For læreren i Snefjord var det 10-12 timers gange over fjellet til skolehuset i Kobbefjorden .	Muorrala oahpaheaddji váccii 10-12 tiimmu badjel vári go galggai Gáhppovuona skuvlavissui .
Peder Matheussen – en lærer i et « vanskelig » distrikt	Peder Matheussen – oahpaheaddji « váttis » skuvlabiires
Peder Hans Matheussen var født i Måsøy kommune i 1845 .	Peder Hans Matheussen lei riegádan Muosáid gielddas 1845:s .
Han var utdannet fra seminaret i Tromsø .	Son lei oahpu vázzán Romssa semináras .
Han var lærer i kommunen 1867–73 , var borte noen år hvor han bl.a. var lærer i Balsfjord , før han kom tilbake høsten 1876 .	Son lei gielddas oahpaheaddjin 1867-1873 , lei dasto eret soames jagi , goas barggai oahpaheaddjin Báhccavuonas , ja máhcai fas 1876 čavčča .
Etter det virket han som lærer i kommunen i mange år .	Dan rájes barggai gielddas oahpaheaddjin ollu jagiid .
Matheussen var lærer i Snefjord og i Lillefjord .	Matheussen lei oahpaheaddjin Muorralis ja Vuotkevuonas .
Han fikk ansvaret også for Kobbefjorden .	Son oaččui maid ovddasvástádusa Gáhppovuona hárrái .
Han snakka flytende samisk .	Son lei čađa sámegielat .
Matheussen var nok som de fleste lærere , innstilt på å arbeide for fornorskning .	Matheussen lei gal dego earáge oahpaheaddjit , mielas bargat dáruiduhttima ovddas .
Etter at han kom til Måsøy kommune , sendte han inn søknad om tildeling fra Finnefondet omtrent hvert eneste år .	Go bođii Muosáid gildii , de ozai son measta juohke jagi doarjaga Sámefoanddas .
Søknadene gir oss et lite innblikk i forholdene han arbeidet under , så vi skal følge dem gjennom flere av disse årene .	Ohcamiin beassat veahá diehtit makkár dilálašvuođaid siste son barggai , ja nu áigut ge dás geahčadit su ohcamiid .
Søknaden for 1876 fikk anbefaling , selv om sognepresten Carl Dons i Måsøy ikke hadde anledning til å bli nærmere kjent med arbeidet .	Muosáid suohkanbáhppa Carl Dons doarjjui su ohcama jagis 1876 , vaikko ii lean leamaš liiba buorebut oahpásmuvvat su bargui .
Men det blei vist til at Matheussen hadde vært i kommunen fire år tidligere , og den gang fått tillegg .	Muhto ávžžuhusas namuhii ahte Matheussen lei leamaš gielddas njeallje jagi ovdal , ja lei dalle ožžon bálkálasáhusa .
Så blei det føyd til at « I 2 kredse må han undervise udelukkende på Lappisk » .	Dasto lasihuvvui ahte « guovtti biires ferte son oahpahit dušše sámegillii » .
Søknadene for både 1878 og 1879 fikk også anbefaling .	Maiddái jagiid 1878 ja 1879 ohcamat ávžžuhuvvojedje mieđihuvvot .
Dons anså at Matheussen viste flid og dugelighet , og at han gjorde framgang .	Dons oaivvildii ahte Matheussen lei dárkil ja čeahppi , ja ahte su barggu olis lei dađistaga ovdáneapmi .
Søknaden for 1880 blei anbefalt av Dons , « uagtet jeg ikke har fundet fremgang i Matheusens fornorskningsarbeide , som jeg antager , man kunde vente » .	Dons ávžžuhii doarjut jagi 1880 ohcama , « beroškeahttá das ahte mun in leat oaidnán dakkár ovdáneami Matheussena dáruiduhttinbarggus , man mun navddán sáhtášii vuordit » .
Dette var første gang det direkte uttrykkes en viss misnøye .	Dá lei vuosttaš geardi go dovddahuvvui vissis duhtameahttunvuohta suinna .
Lars Jørgensen Eldevik fra Vestlandet blei i 1879 ansatt som lærer blant samene i Måsøy .	Vestlándalaš Lars Jørgensen Eldevik virgáduvvui oahpaheaddjin Muosáid sápmelaččaide .
Han sluttet etter i 1 ½ år , for « å sitte halvt nedsnødd i Snefjord hele dagen i ukevis med nogen lappebarn og sjelden adgang til å tale med et civilisert menneske , det var just ikke tiltalende » ( Jensen 1999 s.28f ) .	Son heittii 1 ½ jagi maŋŋil , danne go « vahkkoviissaid čohkkát Muorralis gassa muohttaga siste beivviid lohppii sámi mánáiguin ja hárve beassat siviliserejuvvon olbmuiguin ságastallat , ii leat fávdnát eallin » ( Jensen 1999 s. 28 ) .
I Eldevik sin søknad til Finnefondet for 1880 får vi vite at han har et « meget besværlig distrikt » .	Eldevik ohcamis Sámefondii jagis 1880 gullat ahte sus lea « hui váttis skuvlabiire » .
Undervisninga må for det meste foregå « på børnenes eget sprog » .	Oahpahus ferte eanas leat « mánáid iežaset gillii » .
Snefjord er en « udelukkende Lappisk kreds , … kun Finsk tales i hjemmet » .	Muorral lea « čielga sámi biire , ... ruovttuin ságastallojuvvo dušše sámegiella » .
Sjelden eller aldri kommer folk i dette området « i berøring med Nordmænd » .	Dán guovllus lea olbmuin hárve , dahje ii goassege « oktavuohta dáččaiguin » .
T.v. Lærer Peder Matheussen ( 1845-1925 ) og kona Marianne .	Oahpaheaddji Peder Matheussen ( 1845-1925 ) ja su eamit Marianne .
Han innrømte sjøl at han ikke var så ivrig med fornorskningsarbeidet som han burde .	Son mieđihii ieš ahte ii áŋgiruššan dáruiduhttinbargguin nu mo berrešii .
( Ukjent fotograf / Utlånt av Ola Graff )	( Amas govvejeaddji / Gova luoikan Ola Graff )
T.h. Peder Matheussens søknad om lønnstillegg av Finnefondet 1909 ( Kilde : Statsarkivet i Tromsø )	Peder Matheussen bálkálasáhusohcamuš maid sáddii Finnefondii 1909:s . ( Gáldu : Statsarkivet i Tromsø )
Grepet strammes	Suittehat čavgejuvvojit
I instruksen av 1880 blei det slått fast at alle samiske og kvenske barn skulle lære å lese , snakke og skrive norsk .	1880-njuolggadusain nannejuvvo ahte buot sámi ja kveana mánát galget oahppat lohkat , ságastit ja čállit dárogiela .
Andre språk måtte ikke brukes mer « end Forholdene gjøre uomgjængelig fornødent » .	Eará gielaid ii galgga atnit eambbo go « mii dilálašvuođaid mielde lea áibbas dárbbašlaš » .
Instruksen var strengere og innførte skarpere kontroll enn det hadde vært tidligere .	Njuolggadusat ledje čavgadeappot ja ásahedje eanet bearráigeahču go mii ovdal lei leamaš .
Å få lønnstillegg var avhengig av at lærerne « med Punktlighed og Nidkjærhed efterlever Instruxen » ( Rundskriv 12 . Oktober 1880 ) .	Bálkálasáhusa oažžun lei dan duohken ahte oahpaheaddjit « dárkilvuođain ja áŋgirvuođain čuvvot njuolggadusaid » ( Johtučálus golggotmánu 12. beaivvi 1880 ) .
Instruksen blei grunnlaget for fornorskningsarbeidet i mange tiår framover .	Dát njuolggadusat šadde dáruiduhttima vuođđun máŋgalogi jagi ovddosguvlui .
Også utenom undervisningstimene var læreren blitt forpliktet til å passe på at norsk blei anvendt av elevene .	Oahpaheaddjit ledje geatnegahtton fuolahit ahte oahppit dárustit maiddái olggobealde skuvladiimmuid .
I tillegg heter det at lærerne stadig burde søke å innprente foreldre viktigheta av norskkunnskaper .	Dasa lassin celkojuvvo ahte oahpaheaddjit álo berrejit muittuhit váhnemiidda dárogielmáhtu mávssolašvuođa .
Myndighetene ønsket altså å dirigere og overvåke lærernes arbeid også utenom undervisningstida .	Eiseválddit nappo háliidedje mearridit ja vákšut oahpaheddjiid barggu maiddái olggobealde skuvlla .
Antakelig som unnskyldning for dårlige resultater skriver Matheussen i søknaden for 1885–86 at « Børnene i Snefjord – Lillefjord kredse har ingen anledning til omgang med norsktalende udenom skolen » .	Dáidá leat heajos bohtosiid čilgehussan , go Matheussen ohcamis jagis 1885-86 čállá ahte « Muorrala – Vuotkevuona biire mánáin ii leat vejolašvuohta servvoštallat dárogielagiiguin eará go skuvllas » .
Som anbefaling til søknaden for 1886 blei det bemerket at Matheussen arbeidet med flid , men at det var liten framgang i fornorskninga på grunn av stor motstand , fordi « Børnenes Forældre i disse Kredse mere end andensteds i Prestegjeldet seigt fastholder sit lappiske Sprog og sine nationale Sædvaner » .	Jagi 1886 ohcama ávžžuhusas mearkkašuvvo ahte Matheussen bargá oamedovddolaččat , muhto ahte dáruiduhttima dáfus lea unnán ovdáneapmi , stuora vuosttaldemiid geažil , danne go « eanet go gostege eará sajis báhpasuohkanis de dáid mánáid váhnemat dollet čavga iežaset sámi gielas ja našuvnnalaš árbevieruin » .
Lite framgang	Unnán ovdáneapmi
I bemerkninga til søknaden for 1887 skriver sokneprest Fredrik Haslund at « Lærer Matheussen , ifølge hans egen Tilstaaelse , ikke saa strengt , som Instruksens Aand byder , holder sig den efterrettelig » .	Mearkkašumis 1887 ohcamii čállá suohkanbáhppa Fredrik Haslund ahte « Oahpaheaddji Matheussen , su iežas dovddasteami mielde , ii čuovo njuolggadusa vuoiŋŋa nu garrasit go dat eaktuda » .
Men han unnskyldes med at « han lever der inde i disse afsondrede Fjorde som eneste Nordmand mellom bare Finner , der vistnok mere end almindelig seigt fastholder sit Modersmaal » .	Muhto son bealušta Matheussena dainna ahte son « eallá doppe daid boaittobeale vuonain áidna dáččan dušše sápmelaččaid siste , geat vissa garraseappot go muđui lea dábálaš , doalahit iežaset eatnigiela » .
Dette er første gang vi med reine ord ser at Matheussen nok ikke var så ivrig i fornorskninga som myndighetene ønsket .	Dát lea vuosttaš geardi go oaidnit ahte njuolga dieđihuvvo ahte Matheussen ii dáidde leamaš nu áŋgiris dáruiduhtti go eiseválddit háliidivčče .
Til søknadene for 1893 og –94 kommenteres det at søkeren følger instruksen , men at han har « store vanskeligheder » i arbeidet , og at det er « et usedvanlig besværligt distrikt » .	Jagiid 1893 ja 1894 ohcamiidda čálistuvvo ahte ohcci gal čuovvu njuolggadusaid , muhto ahte « sus leat barggustis stuora váttisvuođat » , ja ahte « biire lea erenoamáš gážžár » .
I oversendelsen av søknaden for 1895 skriver Måsøy skolestyre at « Lærer Matheussen følger sin instrux i al den udstrekning , som der under de høist vanskelige forhold , hvorunder han arbeider , er mulig » .	1895 ohcama sáddejumi oktavuođas čállá Muosáid skuvlastivra ahte « Oahpaheaddji Matheussen čuovvu njuolggadusaid dan muddui go sáhttá ja mii lea vejolaš daid erenoamáš váttis dilálašvuođaid siste gos son bargá » .
Og i 1896 skriver skolestyret at « Lærer Matheussen har det vanskeligste distrikt i Maasø » , men at han « følger sin instrux i al den udstrekning forholdene tillader det » .	Ja jagis 1896 čállá skuvlastivra ahte « Oahpaheaddji Matheussenis lea Muosáid váddáseamos skuvlabiire , muhto ahte son čuovvu njuolggadusaid dan muddui go vejolašvuođaid hárrái sáhttá » .
I 1898 kommenterer skolestyret at « Hr. Matheussen arbeider under meget vanskelige forhold i et yderst vidstrakt og tungvindt finnedistrikt » .	Jagis 1898 mearkkaša skuvlastivra ahte « Hr. Matheussen bargá sakka váttis dilálašvuođaid siste hirbmat viiddis ja lossa sámi guovllus » .
Men de mener også at hans arbeid for fornorskninga har « baaret ret god frugt » .	Muhto skuvlastivra oaivvilda maiddái ahte su bargu dáruiduhttima ovddidemiin « lea oalle buriid bohtosiid addán » .
I 1899 argumenterer skolestyret for at han bør få økt tilskudd .	Jagis 1899 ákkastallá skuvlastivra ahte son berre oažžut lasihuvvon doarjaga .
« Hr. Matheussen følger sin instrux og er en meget dygtig lærer » , og som til tross for at han hadde et stort distrikt med 12–14 mils utstrekning , hadde nedlagt et godt og trofast arbeid i fornorskningas og opplysningas tjeneste i en lang årrekke .	« Hr. Matheussen čuovvu su njuolggadusaid ja lea hirbmat čeahpes oahpaheaddji » , ja vaikko sus lea viiddis biire mii lea 12–14 miilla guhku , de lea son bargan buori ja oskkáldas barggu dáruiduhttima ja čuvgejumi bálvalusas ollu jagiid .
Det redegjøres for at fornorskninga møtte motstand : « Befolkningen der næsten udelukkende er lappisk , er sløv og ligegyldig , uden sans for oplysning eller forstaaelse af dens betydning og til dels opagiteret til ligefrem uvilje mod skolen » .	Čilgejuvvo maiddái ahte dáruiduhttin vuosttalduvvo : « Doppe ássi olbmot leat dadjat dušše sápmelaččat , sii leat fuollameahttumat ja berošmeahttumat , eai beroš bajásčuvgehusas , eai ge ádde bajásčuvgehusa mávssolašvuođa ja sii hilggodit dahje juo vuosttaldit skuvlla » .
Her får vi vite at det fantes en direkte og aktivt argumenterende motstand mot fornorskninga .	Dás gullat ahte gávdnui njuolggo ja aktiiva vuosteháhku dáruiduhttima vuostá .
I 1900 het det at Matheussen har et « yderst besværligt distrikt og udelukkende med finnebørn at gjøre » .	Jagis 1900 daddjo ahte « Matheussenis lea hirbmat váttis biire ja sus lea dušše sámi mánáiguin dahkamuš » .
Ennå så seint som i 1927/28 da lærer Gunnar Olsen søkte om støtte , blei det kommentert at han arbeidet i et av de vanskeligste distriktene .	Nu maŋŋit go 1927–28 go oahpaheaddji Gunnar Olsen ozai doarjaga , celkojuvvui ahte son bargá ovtta dain váddáseamos skuvlabiiriin .
Gjennom nesten alle år blei det altså klaget over at de indre fjordstrøkene var et spesielt vanskelig distrikt med ei samisk befolkning som motsatte seg fornorskning .	Goasii buot áiggiid čađa váidaluvvui ahte siskkit vuotnaguovlu lei erenoamáš váttis biire , gos lei sámi álbmot , mii vuosttaldii dáruiduhttima .
Så når lærerens arbeid ikke ga de forventede resultatene , blei det hele tida unnskyldt med de vanskelige forholdene , men at læreren gjorde det beste han kunne ut fra forholdene .	Ja go oahpaheaddji bargu ii buktán vurdojuvvon bohtosiid , de adnui ággan ahte dilálašvuođat leat váddásat , muhto ahte oahpaheaddji bargá nu bures go sáhttá dilálašvuođaid olis .
Visitasene	Oahppaladdamat
Preste- og bispevisitasene var et middel for å kontrollere undervisninga .	Báhppa- ja bismaoahppaladdamiid ulbmil lei maiddái bearráigeahččat oahpahusa .
Her skulle lærerne møte med skolebarn for at prestene kunne kontrollere kunnskaps- og ferdighetsnivået , og dermed undervisninga .	Dohko galge oahpaheaddjit boahtit skuvlamánáiguin , vai báhpat besset dárkkistit mánáid máhtuid ja dieđuid , ja nu dárkkistit oahpahusa .
Gjennom visitasberetningene får vi også vite litt om resultatet av skolegangen .	Oahppaladdamiid raporttain beassat gullat veahá skuvlejumi bohtosiin .
Flere ganger hører vi at kunnskapene er mangelfulle .	Máŋgga geardde čállojuvvo ahte mánáid máhttu lea váilevaš .
Under prostevisitasen på Måsøya i 1872 møtte skolelærerne Matheussen og Larsen med 27 av 66 møtepliktige barn .	Proavásoahppaladdamii Muosáin jagis 1872 buvttiiga oahpaheaddjit Matheussen ja Larsen 27 dain mánáin geain lei geatnegasvuohta boahtit .
« Børnene viste , på enkelte undtagelser nær , at være meget vel underviste » .	« Mánát čájehedje , earret moadde , ahte sii leat bures oahpahuvvon » .
Under prostevisitasen i 1879 møtte kretsskolelærer Matheussen .	Proavásoahppaladdamii jagis 1879 bođii biireoahpaheaddji Matheussen .
Men av 101 møtepliktige , møtte kun 37 barn , fordi , som det blei sagt , visitasen var ubekjent for den største del av allmuen inne i fjordene , hvor det ikke er noen postgang .	Muhto 101 geatnegas oahppis bohte dušše 37 , danne go – nu go daddjojuvvui – stuora oassi vuonain ássi álbmogis ii diehtán oahppaladdamis maidege , danne go dohko ii dolvojuvvo poasta .
Matheussen var tilstede under bispevisitasen i 1881 og under prostevisitasen i 1883 .	Matheussen lei bismaoahppaladdamis jagis 1881 ja nu maiddái 1883:s .
I 1885 var han ikke til stede , men møtte til bispevisitasen i 1888 med 3 barn .	Jagis 1885 son ii boahtán oahppaladdamii , muhto 1888:s gal bođii golmmain mánáin .
Men resultatene var dårlig .	Muhto bohtosat ledje heittohat .
« Det Kundskabstrin hvorpaa Børnene stod , viste sig i regelen at være meget lavt » .	« Mánáid máhtolašvuođa dássi čájehuvvui leat hui vuollin . »
I 1890 uteblei han , men det møtte likevel 5 barn fra hans krets .	Jagis 1890 Matheussen ii boahtán ieš , muhto liikká bohte 5 máná su biires .
De fikk god attest både i lesing og kristendom .	Sii ožžo rámi sihke lohkama ja kristtalašvuođamáhtu ovddas .
Under bispevisitasen i 1892 møtte Matheussen med 7 av 16 barn .	Bismaoahppaladdamii jagis 1892 bođii Matheussen 7:in mánáin 16 mánás .
Han forsøkte å samtale med barna om den 5. bønn , « men deris Kjendskab til den og til Katekismen i det Hele viste sig at være maadelig .	Son geahččalii ságastallat mánáiguin 5. rohkosa birra , « muhto sin máhttu dan hárrái ja Katekismusa hárrái oppalohkái lei headju .
Ligesaa stod de fleste af dem meget tilbage i Lesning af Norsk , hvorimod flere af Børnene leste ret godt Finsk » .	Nu lei maiddái sin máhttu dárogiela lohkamis , muhto muhtumat dáin mánáin lohke datte oalle bures sámegiela » .
Det er altså tydelig at Matheussen har brukt mye samisk i undervisninga .	Lea nappo oalle čielggas ahte Matheussen lea ollu geavahan sámegiela oahpahusas .
Ved den neste visitasen i 1894 uteblei Matheussen med skolebarna sine .	Čuovvovaš oahppaladdamis jagis 1894 ii dihtton Matheussen iežas skuvlamánáiguin .
Her møtte bare 9 av 72 visitaspliktige barn .	Dohko bohte dušše ovccis 72 oahppaladdangeatnegas mánáin .
Årsaken blei forklart med lange veger og kort varsel , men også ved foreldrenes sløvhet og likegyldighet .	Sivvan dasa daddjui leat guhkes mátkkit ja ahte gohččun bođii fáhkka , muhto maiddái váhnemiid berošmeahttunvuohta namuhuvvui .
Men vi kan undres på om han bevisst lot være å komme etter den negative erfaringa fra visitasen i 1892 .	Muhto mii sáhttit jurddašit ahte Matheussen lea dihtomielalaččat garván bismaoahppaladdama , go 1892 oahppaladdamis ii mannan nu bures .
Matheussen møtte ikke på noen flere visitaser gjennom hele resten av lærertida si , så vidt jeg kan se .	Matheussen ii boahtán šat eanet oahppaladdamiidda iežas oahpaheaddjeáiggis , dađi mielde go mis leat dieđut .
Vi hører for eksempel om at han i 1898 ikke var møtt fram , og at han i 1900 og 1902 var fraværende .	Gullat ovdamearkka dihte ahte son ii boahtán jagis 1898 , ii ge son dihtton jagiid 1900 ja 1902 ge .
I 1904 var « Matheussen fra Slotten … verken selv tilstede eller nogen af hans Børn » , og i 1906 opplyses at Matheussen var fraværende , og ingen av hans barn var møtt opp .	Jagis 1904 « ii lean Matheussen , Muotkki oahpaheaddji … ieš , ii ge oktage su mánáin boahtán » , ja 1906:s muitaluvvo ahte Matheussen ii lean boahtán , ii ge oktage su mánáin .
Visitasprotokollene forteller ganske tydelig at de geistlige herrer ikke likte dette og uttrykte misnøye med det .	Oahppaladdan-protokollas boahtá čielgasit ovdan ahte girkolaš hearrát eai liikon dása ja ledje duhtameahttumat dan hárrái .
Både finnefondssøknadene og visitasberetningene gir antydninger om hva som skjedde , nemlig at han nok har prøvd å bruke norsk i undervisninga , men har møtt store vansker .	Sihke Sámefoanda-ohcamušat ja oahppaladdan-protokollat geažuhit mii dáhpáhuvai , namalassii ahte son lea gal viggan geavahit dárogiela oahpaheamis , muhto ahte dat lea leamaš váttis .
Det ser ut til at han etter hvert antakelig har gitt opp å bruke norsk i undervisninga og derfor ikke oppfylte forventningene fra de norske myndighetene .	Orru leame ahte son dađi mielde lea vuollánan dáistaleamis dárogielain , ja nu son ii leat ge deavdán Norgga eiseválddiid vuordámušaid .
Stiftsdireksjonen var klar over det dilemmaet lærere kunne komme i .	Bismagoddedirekšuvdna diđii makkár bártái oahpaheaddjit sáhtte boahtit .
Matheussen har antakelig etter hvert funnet det for vanskelig og meningsløst å skulle bruke norsk i et reint samisk område .	Matheussen dáidá dađi mielde gávnnahan ahte lea váttis ja ulbmilmeahttun dárogillii oahpahit sieiva sámi guovllus .
Det kan synes som han skjønte at barna måtte få undervisning i sitt eget språk hvis de skulle lære noe , og at tilegning av kunnskap var viktigere enn fornorskningskravet fra myndighetene .	Orru ahte son lea ipmirdan ahte mánát fertejit oahpu oažžut iežaset gillii vai ohppet juoidá , ja ahte oahppan lei deaŧaleabbo go eiseválddiid dáruiduhttingáibádus .
T.v. Kapellet i Slåtten sto ferdig i 1896 .	T. v. Muotkki kapealla lei gárvvis 1896 .
Det blei bygd for å motvirke forkynnelsen til Wringsted som hadde dannet en samisk frimenighet .	Huksejuvvui dán várás ahte vuosttaldit Wringsteda sárdnideami . Son lei vuođđudan sámi friddjasearvegotti .
( Ukjent fotograf / Utlånt av Ola Graff )	( Amas govvejeaddji / Gova luoikan Ola Graff )
T.h. Snefjord gamle skole , 1907 ( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	Muorrala boares skuvla , 1907 ( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoakkáldat )
Internatet i Snefjord	Internáhtta Muorralis
I Snefjord blei det reist et statsinternat som blei tatt i bruk 6. januar 1908 , hvor Snefjord og Lillefjord krets blei slått sammen .	Muorralii ceggejuvvui stáhtainternáhtta , mii váldojuvvui atnui ođđajagemánu 6. beaivvi 1908 , ja Muorrala ja Vuotkevuona biiret časkojuvvojedje oktii .
Dette var det første internatet i kystdistriktene i hele Finnmark .	Dát lei vuosttaš internáhtta Finnmárkku rittus .
Hvorfor nettopp her ?	Manne juste dáppe ?
I begrunnelsen fra skoledirektøren het det noen få år tidligere : Befolkningen er lappisk , fattig og vankundig .	Skuvladirektevra ákkastallamis daddjui moadde jagi ovdal : « Álbmot lea sámi sogas , geafi ja diehtemeahttun .
Undervisningen har til i fjor været drevet utelukkende på lappisk , og skolens hele stell har ladet meget tilbage at ønske .	Oahpaheapmi lea gitta diimmážii čađahuvvon dušše sámegillii , ja skuvlla ollislaš doaibma lea leamaš mihá heajut go sávahahtti .
Ved mitt besøg sidste høst var av 23 børn bare 6 tilstede , uden at noget var gjort for at rette denne uorden .	Mu maŋemus oahppaladdamis ledje 23 mánás dušše 6 boahtán , ii ge lean mihkkege dahkkojuvvon njulget dán boasttuvuođa .
50 % forsømmelser har vært det gjennomsnittlige , og der anførtes alminnelig , at det ikke kunde nytte til at føre børnene til skolen , da der var intet at medsende dem til at leve af og hus ikke at oppdrive .	50 % jávkan lea leamaš dábálaš , ja čilgehussan dasa leat addán ahte eai sáhte mánáid sáddet skuvlii , go sis ii leat borramuš sáddet daid mielde , ii ge leat orrunviessu gávdnamis .
Men de er for opptatt til at kunne afgive plads for noget større antall af fremmede børn .	Skuvlla lahka leat moanat sámi goađit , muhto dat leat menddo gáržžit čáhkadit stuora logu vierrománáid . »
Da ville man have dem paa skolen hele tiden , naar man først fik dem dit .	Dalle sii livčče skuvllas miehtá gaskka , go vuos bohtet dohko . »
Myndighetene hadde altså i Måsøy et nesten reint samisk område hvor skoleundervisninga gjennom mange år ikke hadde resultert i den fornorskninga som var ønsket .	Eiseválddiin lei nappo Muosát čielga sámi guovlun gos skuvlla oahpaheapmi ii lean olahan daid dáruiduhttinbohtosiid mat ledje ulbmilin .
Myndighetene blir engstelig	Eiseválddit ballagohtet
Det kan tenkes at også andre elementer har spilt inn .	Sáhttá jurddašit ahte maiddái eará áššit leat váikkuhan .
I 1887 kom predikanten Johan Wringsted ( i muntlig tradisjon bare kalt « Vringstad » eller « Frinstad » ) til sognet .	Jagis 1887 bođii suohkanii sárdneolmmái Johan Wringsted ( njálmmálaččat gohčoduvvon « Vringstad » dahje « Frinstad » ) .
Han var norsk , men snakket både norsk , samisk og finsk .	Son lei dáčča , muhto máhtii maiddái sihke sámegiela ja suomagiela .
Han dannet ei frimenighet som gikk ut av statskirka i 1888 .	Son ásahii friddja searvegotti , mii earránii stáhtagirkus jagis 1888 .
Læra hans bredte seg raskt med Snefjord og Slåtten som kjerneområder , men også med tilhengere i bl.a. Lillefjord og Kobbefjord .	Su oahpa guovddáš báikkit ledje Muorral ja Muotki , ja dat viidánii fargga dobbelii , nugo Vuotkevutnii ja Gáhppovutnii .
Det ser ut til at det først og fremst var samer som blei tilhengere .	Orru leame nu ahte vuosttažettiin sápmelaččat čuovvoledje su .
Engstelsen blei stor innen presteskapet for at retninga skulle få et stort omfang .	Girku ja báhpaid guovdu buollái ballu ahte lihkadus menddo sakka viidána .
Norsk Finnemisjon blei oppretta i 1888 , og Måsøy blei det første stedet den samiske reisepredikanten dro , nettopp for å motvirke Wringsted-bevegelsen .	Norgga Sámemiššovdna ásahuvvui 1888:s , ja sámi johtti sárdneolmmái manai ovddemus Muorralii , juste dusten dihte Wringsted-lihkadusa .
I 1896 blei det oppført et nytt kapell i Slåtten .	1896:s ceggejuvvui ođđa kapealla Muotkái .
Det var reist som et direkte mottiltak mot innflytelsen fra Wringsted .	Dat ceggejuvvui njuolgut vuosttaldan dihte Wringsted váikkuhanfámu .
Etter dette var bevegelsen i tilbakegang .	Dán rájes mannagođii su lihkadus maŋos .
Men folketellinga viser at ennå i år 1900 var ca. 20 % av den samiske befolkninga i Snefjordområdet utmeldt av statskirka .	Muhto álbmotlohkan jagis 1900 čájeha ahte sullii 20 % sámi álbmogis Muorrala guovlluin ii gullan stáhtagirkui .
Om dette har hatt betydning for planene om internatbygging i Snefjord , vet vi ikke .	Mii eat dieđe lea go dát váikkuhan maide dasa ahte mearriduvvui ceggejuvvot internáhtta Muorralii .
Men det er ikke umulig at det har ligget i bakgrunnen som et av problemene i dette området .	Muhto ii leat veadjemeahttun ahte dat lea leamaš duogážis , ja oktan sivvan dasa go eiseválddiin ledje váttisvuođat olahit mihtuideaset dán guovllus .
Samisk motstand	Sámi vuosttaldeapmi
Vi finner et annet tydelig uttrykk for ei samisk kulturell sjølbevissthet .	Mii gávdnat eará čielga mearkka dasa ahte lei sámi kultuvrralaš diđolašvuohta .
Skrivet er ført i penna av Wringsted og undertegnet av 36 personer [ 2 ] .	Čállosa lea Wringsted čállán ja 36 olbmo vuolláičállán .
De skriver at " der i stortinget er ytring om , at det lappiske sprog ikke skal tilstedes i statens kirker og skoler , og at de statskirkelige , som paa lappisk sprog vil have skoler og Guds ords forkyndelse , skal selv betale sine lærere og ordets forkyndelse .	[ 2 ] Sii čállet ahte « Stuoradikkis lea celkojuvvon , ahte sámegiella ii galgga geavahuvvot stáhta girkuin ja skuvllain , ja ahte stáhtagirkui gullevaččat , geat háliidit skuvllaid ja Ipmila sáni sámegillii , galget ieža máksit oahpaheddjiideaset ja sáni sárdnideami .
Men disse ytringer indeholder et modstrev mod stortingets tidligere arbeide for religionsfrihed og oplysningens udvikling .	Muhto dát cealkámušat leat vuostálaga Stuoradikki ovdalaš bargguin oskkufriddjavuođa ja bajásčuvgejumi ovddideami hárrái .
Dernest er disse ytringer i modsætning af tidens krav og det erfaringen har vist " .	Dasto leat dát cealkámušat maiddái vuostálaga áiggi gáibádusaiguin ja dainna maid áigi lea čájehan » .
Det vises til at « Religionens frihed krænkes » og « Kristendommens oplysning forringes » .	Čujuhuvvo maiddái dasa ahte « Oskkufriddjavuohta rihkkojuvvo » ja ahte « Kristtalašvuođa bajásčuvgejupmi heađuštuvvo » .
Det fantes altså en høyst oppegående religiøs , politisk og kulturell opposisjon i Snefjord-området som viste til « tidens krav » og som uttrykte en klar samisk sjølfølelse .	Muorral-guovllus lei nappo bajásčuvgejuvvon politihkalaš ja kultuvrralaš opposišuvdna , mii čujuhii « áiggi gáibádusaide » ja mii dovddahii čielga sámi iešdovddu .
Det er ikke utenkelig at dette har skremt myndighetene , slik at det blei en av grunnene til at nettopp Snefjord blei valgt for internatutbygging .	Jáhkkimis dáidá dát baldán eiseválddiid , ja leamaš oktan ággan dasa go juste Muorralii válljejedje cegget internáhta .
Klageskrivet blei referert i Stortinget og oversendt regjeringa .	Váiddačálus lohkkojuvvui Stuoradiggái ja sáddejuvvui dasto ráđđehussii .
Men jeg kan ikke se at samene noen gang fikk svar , bortsett fra at kanskje svaret blei internatutbygging .	Muhto mun in leat gávnnahan ahte sápmelaččat goasse ožžo vástádusa , earret dan jus vástádus lei internáhta huksen .
Når skoledirektøren skriver at befolkninga var « vankundig » synes det ut fra det vi har sett , at de langt fra var « vankundig » , men at det heller handlet om at befolkninga var kulturelt og språklig svært sjølbevisst og motsatte seg fornorskninga , og at dette var problematisk for myndighetene .	Go skuvladirektevra čállá ahte álbmot lea « diehtemeahttun » de orru dađi mielde go maid mii leat oaidnán , ahte álbmot ii ollenge lean diehtemeahttun , muhto ahte sii baicca ledje kultuvrralaččat ja gielalaččat hui oahppavaččat ja vuosttaldedje dáruiduhttima , ja ahte dat dat lei váttisvuohtan eiseválddiide .
De indre skolekretsene i Måsøy synes å ha vært et av de sterkeste sjøsamiske områdene i hele Finnmark .	Muosáid siskkit skuvlabiiret orrot leamaš nannoseamos mearrasámi guovlun oppa Finnmárkkus .
Skoleinternatet i Snefjord .	Muorrala skuvlainternáhtta .
Her skulle de lære både norske skolefag og norsk oppførsel .	Dáppe galge oahppat sihke dáža skuvlafágaid ja dáža láhttenvugiid .
( Ukjent fotograf / Utlånt av Ola Graff )	( Amas govvejeaddji / Gova luoikan Ola Graff )
Internatliv	Internáhttaeallin
Med internattilværelsen fulgte en ny livsstil for ungene .	Internáhttaeallin buvttii mánáide ođđa eallinvuogi .
Vi hører direkte om det bl.a. i et brev som læreren Johan Matheussen skreiv til skoledirektøren i 1908 om ( den norske ) husholdersken som hadde mange besværligheter « både angående renhold av børn og deres opdragelse » .	Mii gullat njuolga dan birra earret eará reivves man oahpaheaddji Johan Matheussen čálii skuvladirektevrii jagis 1908 dálueamida ( rivgu ) birra geas ledje nu ollu « váttisvuođat sihke mánáid čorgadin doallamis ja sin bajásgeassima dáfus » .
Det syntes som en selvfølge at barna også skulle oppdras til å bli gode norske borgere .	Orru leamaš čielggas ahte mánát maiddái galge bajásgessojuvvot buorren norgalažžan .
Den første bestyreren for internatet blei Johan Matheussen ( f. 1876 ) .	Vuosttaš internáhttahoavdan šattai Johan Matheussen ( r. 1876 ) .
Han var sønn av gammellæreren , var vokst opp i bygda og snakket samisk .	Son lei boares oahpaheaddji bárdni gii lei bajásšaddan gilis ja lei sámegielat .
Han var lærer på internatet fra 1908 fram til han kullseilte i 1910 og omkom .	Son lei oahpaheaddjin internáhtas 1908 rájes dassážii go heavvanii jagis 1910 .
Han synes å ha vært tilhenger av fornorskning på en helt annen måte enn faren .	Son orru dorjon dáruiduhttima áibbas eará ládje go iežas áhčči .
I et brev fra Johan Matheussen til skoledirektøren 10.01.1908 forteller han om « en liden finnegutt herinde – nu 11 år gammel » .	Reivvestis skuvladirektevrii 10.01.1908 muitala Johan Matheussen ahte dáppe lea « unna sámegánddaš – dál 11-jahkásaš » .
Hans foreldre satte seg med all kraft mot at gutten skulle lære at lese norsk .	Su váhnemat vuosttaldedje sakka ahte son galgá dárogiela oahppat lohkat .
« Jeg oversaa helt foreldreviljen og forlangte af gutten , at han skulde læse norsk » .	« Mun in beroštan váhnemiid dáhtus , ja gáibidin gánddas , ahte son galgá lohkat dárogiela » .
Etter han overtok Gjertrude Giæver et par år , dernest Gunnar Olsen .	Dasto lei su maŋŋel Gjertrude Giæver moadde jagi , ja de Gunnar Olsen .
Gunnar Olsen kom fra Tana og snakket samisk .	Gunnar Olsen bođii Deanus ja lei sámegielat .
Flere informanter har fortalt at han brukte samisk som hjelpespråk i undervisninga .	Máŋga informántta leat muitalan ahte son geavahii sámegiela veahkkegiellan go oahpahii .
Fornorskningslinja vant fram til slutt , etter at Snefjord-området var blitt utsatt for massiv fornorskning gjennom utbygging både av skoleinternat og kapell .	Dáruiduhttinvuoigŋa vuittii loahpas , maŋŋel go Muorral-guovlu lei vásihan garra dáruiduhttindoaimmaid sihke skuvlainternáhta ja kapealla huksema bokte .
Litteratur og kilder	Girjjálašvuohta ja gáldut
Graff , Ola : Om kjæresten min vil jeg joike .	Graff , Ola : Om kjæresten min vil jeg joike .
Jensen , Eivind .	Jensen , Eivind .
B. : Tromsø seminar og seminaristene .	B. . : Tromsø seminar og seminaristene .
Brekke ( red. ) : Lærerutdanninga i Tromsø .	Brekke ( red. ) : Lærerutdanninga i Tromsø .
Høgskolen i Tromsø 1999 Larsson , Bjørg : Finnefondet .	Høgskolen i Tromsø 1999 Larsson , Bjørg : Finnefondet .
Et fornorskningsinstrument .	Et fornorskningsinstrument .
Universitetet i Tromsø 1989 Meløy , L. : L. Snøfjord internat .	Universitetet i Tromsø 1989 Meløy , L. : L. Snøfjord internat .
Stensil 1975 ( ? )	Stensil 1975 ( ? )
Norsk Finne-Mission : Aarsberetning 1888–1920 .	v Norsk Finne-Mission : Aarsberetning 1888–1920 .
Tromsø Statsarkivet i Tromsø : Folketellinger for Måsøy kommune Søknader til Finnefondet Visitasprotokoller for Hammerfest provsti Instruks for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift .	Tromsø Statsarkivet i Tromsø : Folketellinger for Måsøy kommune Søknader til Finnefondet Visitasprotokoller for Hammerfest provsti Instruks for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift .
1870 Instrux for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift .	1870 Instrux for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift .
1880 Rundskriv fra Tromsø Stiftsdireksjon av 12 .	1880 Rundskriv fra Tromsø Stiftsdireksjon av 12 .
Oktober 1880 Materiale fra Skoledirektøren i Finnmark Wiik , Chr : Tromsø-seminarister 1829-1879 .	Oktober 1880 Materiale fra Skoledirektøren i Finnmark Wiik , Chr : Tromsø-seminarister 1829-1879 .
Oslo 1948	Oslo 1948
[ 1 ] Gjesvær er et fiskevær på Magerøya .	[ 1 ] Geaissvearra lea guollevearra Máhkarávjjus .
Det hørte til Måsøy kommune fram til 1984 , da det blei overført til Nordkapp kommune .	Dat gulai Muosáid gildii 1984 rádjái , go sirdašuvai Davvenjárga gildii .
( red. ) [ 2 ] Hele skrivet er gjengitt i Ola Graff : Om kjæresten min vil jeg joike , s. 276 , samt her .	[ 2 ] Olles čálus gávdno girjjis Ola Graff : Om kjæresten min vil jeg joike , s. 276 , ja maiddái dán girjji interneahttaveršuvnnas .
( red. )	( doaim . ) .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Nr. : 09	Nr. : 09
- Gratulerer med dagen , alle samer	- Lihku beivviin , buot sápmelaččat !
- Dagen er en viktig dag for markering av den spesielle stillingen samene har i landet vårt .	- Beaivi lea dehálaš beaivi čalmmustahttit dan earenoamáš saji mii sámiin lea min riikkas .
Det er også en viktig dag for å synliggjøre det samiske , sier sameminister Bjarne Håkon Hanssen .	Lea maiddái dehálaš beaivi sámivuođa oainnusindahkamii , dadjá sámeministtar Bjarne Håkon Hanssen .
Dagen ble innstiftet under det første samelandsmøtet i Trondheim 6. februar 1917 , og har blitt markert siden 1993 .	Beaivi ásahuvvui vuosttaš sámi riikačoahkkima oktavuođas Troandimis guovvamánu 6. b. 1917:s , ja dan leat ávvudan 1993 rájes .
I 2004 ble dagen offisiell flaggdag i Norge .	Beaivi šattai 2004:s almmolaš leavgabeaivin Norggas .
- Jeg er glad for å se at det samiske stadig blir mer synlig i samfunnet , og at vi opplever en større interesse for samisk kultur og historie .	- Lean ilus go sámivuohta oidno eanet ja eanet servodagas , ja ahte mii vásihit eanet beroštumi sámi kultuvrii ja historjái .
Jeg er også glad for at vi fra 1. januar i år kunne utvide det samiske språkområdet med å innlemme også Snåsa kommune i dette , sier statsråden .	Lean maiddái ilus go mii ođđajagimánu 1. b. rájes viiddideimmet sámi giellaguovllu go Snoasa suohkan maiddái bođii dasa fárrui , dadjá stáhtaráđđi .
Regjeringen skal i løpet av våren legge fram en bred stortingsmelding om samepolitikken .	Ráđđehus ovdanbidjá giđa mielde viiddis stuoradiggedieđáhusa sámepolitihka birra .
Temaene i denne er mange og speiler mangfoldet i den samiske kulturen .	Das leat ollu fáttát ja dat speadjalastá sámi kultuvrra girjáivuođa .
Meldingen vil legge føringer for utviklingen av myndighetenes samepolitikk i årene fremover .	Dieđáhus bidjá láidestemiid dasa mot eiseválddit galget bargat sámepolitihkain boahttevaš jagiin .
Den vil også diskutere forholdet mellom Sametinget og departementene og komme med forslag til tiltak for å styrke og utvikle samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Dat maiddái digaštallá oktavuođa gaskal Sámedikki ja departemeanttaid ja addá evttohusaid doaibmabijuide maiguin nanne ja ovdánahttá sámegiela , sámi- kultuvrra ja servodateallima .
Se også statssekretær Raimo Valles tale ved Oslo Rådhus 6. februar 2008 .	Stáhtačálli Raimo Valle : Sártni Oslo Ráđđeviesus Sámi álbmotbeaivvi guovvamánu 6. 2008
Nr. : 13	Nr. : 13
Gratulerer med samefolkets dag !	Lihku sámi álbmotbeaivái !
– Samefolkets dag – 6. februar – er en dag som får oppmerksomhet i stadig større deler av landet .	– Sámi álbmotbeaivi – guovvamánu 6. beaivi – lea dakkár beaivi mii beroštahttá olbmuid eanet ja eanet báikkiin riikkas .
Det er gledelig at det samiske blir mer synlig i offentligheten , og at samisk språk og kultur gjør seg gjeldende på flere områder enn tidligere , sier statsminister Jens Stoltenberg og sameminister Dag Terje Andersen .	Lea illudahtti go sámegiella boahtá eambbo oidnosii almmolaččat , ja go sámegiella ja sámi kultuvra viidánit eanet ođđa surggiide go ovdal , dadjá stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja sámeministtar Dag Terje Andersen .
Regjeringen varsler økt innsats for samisk språk og vil i løpet av våren legge fram en handlingsplan for samisk språk .	Ráđđehus lohpida eambbo áŋgiruššama sámegielain ja áigu giđa mielde ovddidit doaibmaplána sámegiela várás .
– Jeg er opptatt av at samisk språk skal være levende og i aktiv bruk .	– Mun háliidan ahte sámegiella galgá eallit ja viššalit geavahuvvot .
Det krever blant annet at vi må styrke det samiskspråklige tilbudet på ulike samfunnsområder som helsevesen og kriminalomsorg , at det er tilgjengelig gode samiskspråklige tilbud i barnehage og skole og at det finnes opplæringstilbud for voksne samer som har mistet språket sitt , sier Dag Terje Andersen .	Danne lea dárbu ahte mii nannet sámegielat fálaldagaid máŋggalágan servodatsurggiin nu go dearvvašvuođalágádusas ja kriminálafuolahusas , ahte lea vejolaš oažžut buriid sámegielat fálaldagaid mánáidgárddiin ja skuvllain ja ahte fállojuvvo rávesolbmuidoahpahus daidda sámiide geat leat massán gielaset , dadjá Dag Terje Andersen .
– Regjeringen ønsker særlig å gi sør- og lulesamiske språk en spesiell prioritet .	– Ráđđehus háliida erenoamážit vuoruhit oarjel- ja julevsámegiela .
Det haster med å sette inn tiltak for å styrke og bevare disse språkene .	Lea hoahppu čađahit doaibmabijuid mat nannejit dáid gielaid .
For å få dette til er det viktig å også ta i bruk nye og utradisjonelle arenaer , som prosjektet ” YouTube på lulesamisk ” er et eksempel på , sier Andersen .	Jus mii galgat dainna lihkostuvvat , de lea dárbu geavahit ođđa ja eahpedábálaš joregiid ( arenaid ) , man ovdamearkan sáhttá leat prošeakta ” YouTube julevsámegiellaj ” , dadjá Andersen .
– På samefolkets dag er det naturlig å trekke fram regjeringens utgangspunkt for samepolitikken , fortsetter han .	– Sámi álbmotbeaivvi lea lunddolaš čilgestit ráđđehusa sámepolitihka vuođu , joatká son .
I utviklingen av samepolitikken legger regjeringen stor vekt på dialogen med Sametinget , som samenes representative folkevalgte organ .	Čađahettiinis iežas sámepolitihka atná ráđđehus hui dehálažžan gulahallat Sámedikkiin , mii lea sámiid ovddasteaddji álbmotválljen orgána .
Det er i år Sametingsvalg .	Dán jagi lea Sámediggeválga .
Samefolkets dag har vært markert i Norge , Sverige , Finland og Russland siden 1993 .	Sámi álbmotbeaivi lea ávvuduvvon Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas jagi 1993 rájes .
Dagen ble offisiell flaggdag i Norge i 2004 , og siden da har det samiske flagget vaiet ved siden av det norske på stadig flere flaggstenger rundt om i landet .	Beaivi šattai Norggas almmolaš leavgabeaivin jagi 2004 , ja dan rájes lea sámeleavga leamaš Norgga leavgga bálddas eanet ja eanet leavgastákkuin miehtá riikka .
– Gratulerer med dagen !	– Lihku beaivái !
Gratulerer med verdens urfolksdag	Sávvat buori álgoálbmotbeaivvi
I dag 9. august feirer vi FNs internasjonale urfolksdag .	Odne borgemánu 9. b. ávvudit mii ON riikkaidgaskasaš álgoálbmotbeaivvi .
Verdens urfolk utgjør mer enn 5 prosent av verdens befolkning , og teller over 370 millioner mennesker fordelt i over 90 forskjellige land .	Máilmmi álbmoga gaskkas leat eanet go 5 proseantta álgoálbmogat , ja dat leat badjel 370 miljon olbmo 90 sierra riikkas .
I dag markerer vi deres dag !	Odne čalmmustit mii sin !
Av verdens over 370 millioner urfolk lever de fleste under vanskelige forhold , mange grupper opplever både undertrykking og forfølgelse .	Dán 370 miljon gaskkas lea eanaš álgoálbmogiin váttis dilli , ollu joavkkut sihke vealahuvvojit ja doarrádallojuvvojit .
- Denne dagen er en viktig påminnelse for oss om å bry oss , og vise solidaritet med utsatte grupper .	- Dát beaivi lea midjiide deaŧalaš muittuhus ahte mii galgat beroštit , ja čájehit solidaritehta áitojuvvon joavkkuide .
En flaggdag for urfolk	Álgoálbmogiid leavgabeaivi
Urfolksdagen ble vedtatt av FNs generalforsamling 23. desember 1994 og er en samisk flaggdag .	Álgoálbmotbeaivi mearriduvvui ON váldočoahkkimis juovlamánu 23. b. 1994 , ja dat lea sámi leavgabeaivi .
Også på Sametinget markerer dagen .	Maiddái Sámediggi čalmmusta beaivvi .
Dagen markerer det første møtet i FNs arbeidsgruppe for verdens urfolk i 1982 .	Beivviin čalmmustuvvo ON álgoálbmotbargojoavkku vuosttaš čoahkkin , mii dollojuvvui 1982:s .
Arbeidsgruppen var en del av FNs arbeid for menneskerettighetene .	Bargojoavkku bargu lei oassi ON olmmošvuoigatvuođabarggus .
Gratulerer med dagen !	Sávvat lihkku beaivái !
Nr. : 114	Nr. : 114
Gratulerer til The BlackSheeps	Lihkkosávaldagat The BlackSheeps:ii
- At så unge musikere lager og fremfører musikk av denne kvaliteten er ganske enkelt imponerende , sier Valle .	- Dat goo ná nuorra musihkkárat ráhkadit ja ovdanbuktet musihka mas lea dákkár kvalitehta , lea movttiidahtti buorre , dadjá Valle .
- At The BlackSheeps valgte å fremføre deler av teksten på samisk , tilførte låten noe positivt og spennende .	- Dat go The BlackSheeps válljejedje ovdanbuktit oasi teavsttas sámegillii , dagahii ahte lávlla šattai vel buoret ja gelddoleabbon .
Når låten i tillegg har slått så godt an på hitlistene har gruppen gitt et fantastisk bidrag til at samisk høres i det offentlige rom , samisk er rett og slett kult !	Go lávlla dan lassin lea nu bures váldojuvvon vuostái hit-listtain , de lea joavku váikkuhan hirbmat bures dasa ahte sámegiella gullo almmolaččat , sámegiella lea njulgestaga šaddan čaffat !
Jeg håper å høre mer fra denne gruppen , og gjerne på samisk , sier statssekretæren .	Mun sávan beassat gullat eanet dán joavkkus , ja áinnas ge sámegillii , dadjá stáhtačálli .
Grunnloven § 110 a og Sameloven er grunnlaget for regjeringens målsetting om å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppen kan sikre og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv .	Sámepolitihka vuođđu Vuoođolága § 110a ja Sámeláhka leat ráđđehusa ulbmila vuođđu láhčit diliid nu ahte sámeálbmot sáhttá sihkkarastit ja ovddidit iežas giela , kultuvrra ja servodateallima .
Forpliktelser overfor den samiske befolkning følger også av internasjonale konvensjoner , særlig FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter artikkel 27 , og ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	Dán geatnegahttet maiddái riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat , erenoamážit ONa siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaide guoski konvenšuvnna artihkal 27 , ja ILO-konvenšuvdna nr. 169 iehčanis stáhtaid álgoálbmogiid ja olmmoščearddaid birra .
Les mer her :	Loga eanet dás :
Grunnloven § 110 a	Vuođđolága § 110a
Sameloven	Sámelahká
FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter , artikkel 27 Engelsk originalversjon	ONa konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra , artihkal 27
ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater Engelsk originalversjon	ILO-konvenšuvdna nr. 169 iehčanis stáhtaid álgoálbmogiid ja olmmoščearddaid birra
Samisk og norsk historie	Sámi ja dáža historjá
Hvem er urfolk ?	Geat leat álgoálbmogat ?
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Einar Gullichsen :	Einar Gullichsen :
Guhkin davvin dávggaid vuolde - Minner fra Sirma 1953-62	Guhkkin davvin Dávggáid vuolde - Muittut Sirpmás 1953-62
Einar og Sissel Gullichsen , Røros / Plassje 2003 ( Foto : Svein Lund )	Einar og Sissel Gullichsen , Røros / Plassje 2003 ( Govva : Svein Lund )
Under denne tittelen har Einar og Sissel Gullichsen samla sine minner til et hefte som de i 1999 sendte til skolen i Sirma .	Dáinna bajilčállagiin leaba Einar ja Sissel Gullichsen čohkken muittuid gihppagii maid 1999:s sáddiiga Sirpmá skuvlii .
Sissel f. Muslie blei født i Stange i Hedmark 1928 og tok lærerskoleeksamen på Hamar 1950 .	Sissel r. Muslie riegádii Stanges Hedmárkkus 1928:s ja válddii oahpaheaddjiskuvllaeksámena Hamaris 1950:s .
Einar Gullichsen blei født i Ullensaker i Akershus i 1928 og tok lærerskoleeksamen i 1953 .	Einar Gullichsen riegádii Ullensakeris Akershusas 1928:s ja válddii oahpaheaddjiskuvllaeksámena 1953:s .
Lærerparet Gullichsen arbeida i Finnmark fra 1953 til 1968 , i Sirma og i Karasjok .	Oahpaheaddji-guovttos barggaiga Finnmárkkus 1953 ’ rájes 1968 ’ rádjái , Sirpmás ja Kárášjogas .
Deretter flytta de til Røros , der de har bodd siden .	Dan maŋŋá fárriiga Plassjii , gos leaba de orron .
Her følger et utdrag av heftet .	Dát lea oassi gihppagis .
Vi har også lagt til norsk oversettelse av noen samiske uttrykk .	Doppe gos leat čállosis oasi guođđán , dan leat merken " ... " .
Det begynte med våre forgjengere Marit og Bill Aubert .	Buot álggii munno ovdamanniguoktáin Marit ja Bill Aubertain .
Litt før jul i 1952 skrev Bill til min engelsklærer på Oslo Lærerskole og utfordret et ungt ektepar til å dra til Sirma . ...	Veaháš ovdalis juovllaid 1952:s čálii Bill mu eaŋgasgiela oahpaheaddjái Oslo oahpaheaddjiskuvllas ja ávžžuhii nuorra náittospára Sirbmái fárret . ...
Vi tok kontakt med Marit og Bill og fikk med en gang et langt svarbrev . ...	Moai válddiime oktavuođa Marit-guoktáin Billain ja oaččuime dakkaviđe guhkes vástádusbreava . ...
Sissel og jeg hadde vært gift i ca. 3 uker da vi en vakker , solfylt sensommerdag ankom Sirma i elvebåt .	Moai Sisseliin leimme leamaš náitosis sullii golbma vahkku go beaivvádagas maŋŋitgeasi bođiime Sirbmái johkafatnasiin .
Klemet Johnsen hadde hentet oss i Skipagurra og fraktet oss med elvebåt til Båteng .	Lemet Johnsen vieččai munno Skiippaguras ja doalvvui johkafatnasiin Fanasgieddái .
Derfra kjørte vi med en gammel lastebil forbi strykene i Storfossen og opp til Pildan . ...	Das beasaime boares guorbmebiillain Geavgŋá guoikkaid meattá ja Bildámii . ...
Det gjorde et veldig sterkt inntrykk på oss .	Dát njuorasmahtii munno .
Husmor Anna Nilsen tok imot oss med deilig middag , - laks , selvfølgelig og multer .	Dálueamit Ánná Nilsen vuostáiválddii njálgga mállásiin , - guossohii luosa ja dieđusge luopmániid .
Vi forsto jo også med en gang at språkproblemene ville bli svært store , særlig på skolen .	Moai áddiime maiddái dakkaviđe ahte giellaváttisvuođat šaddet oalle stuorrát , erenoamážit skuvllas .
Men vi var unge og fulle av pågangsmot og mente vi måtte gjøre det beste ut av det .	Muhto moai leimme nuorat ja munnos lei gillilvuohta ja oaivvildeimme ahte galggaime buot buoremusa dahkat mo de dal leažžá .
Vi regnet med at vi skulle bli i Sirma et år eller to og så reise sørover igjen .	Moai smiehtaime orrut Sirpmás ovtta dahje guokte jagi ja de vuolgit fas máttás .
Lite visste vi den gang at Sirma skulle få slikt tak på oss at det skulle bli vår hjemplass fra 1953 til 1962 , bare avbrutt av et par studieår .	Unnán diđiime dalle ahte Sirbmá galggai munno nu geasuhit ahte šattai munno ruovttusadjin 1953:s gitta 1962 ’ rádjái , dušše gaskkalduhtton mottiin lohkanjagiin .
Skolekretsen	Skuvlabiire
Sirma skolekrets var enorm i utstrekning , men bosetningen var knyttet til slettelandet langs Tana-elva .	Sirpmá skuvlabiire lei máŧohis viiddis , muhto ássan lei deatnogátti vađain .
Landets 3. største elv var selve livsnerven for folk som hadde begynt å slå seg til i elvedalen .	Riikka goalmmádin stuorámus deatnu lei eallinvuođđun olbmuide geat ledje ássagoahtán Deanuleahkái .
Den var trafikkåren som bandt det langstrakte samfunnet sammen , og det var elva som ga laks for eget bruk og for salg .	Dat lei johtolatgeaidnu mii čanai oktii dán guhkedáláš servodaga , ja deanus fidnejedje luosa iežaset atnui ja vuovdimii .
I 1953 strakte skolekretsen seg fra Båteng i øst til Port i vest , og nordover lå uendelige vidder med fjell , myrer og vann .	1953:s skuvlabiirre viidodat lei Fanasgiettis nuorttabealde gitta Bartii oarjin , ja davás guvlui ledje nohkameahttun duoddarat , jeakkit ja jávrrit .
Da indre riksvei nådde fram til Båteng og Pildan , ble denne delen av skolekretsen overført til Polmak krets .	Go siskkit riikkageaidnu ollii Fanasgieddái ja Bildámii , de dát skuvlabiirre oassi sirdojuvvui Buolbmát biirii .
Internatet og skolen i Sirma	Sirpmá internáhtta ja skuvla
Skolen	Skuvla
... Sissel og jeg kom til Sirma i 1953 med nokså blanke ark .	... Moai Sisseliin bođiime Sirbmái 1953:s , leimme unnán hárjánan oahpaheaddjit .
Sissel hadde riktignok skolt i 3 år , men jeg kom rett fra lærerskolen .	Sissel gal lei oahpahan golbma jagi , muhto mun bohten njuolgga oahpaheaddjiskuvllas .
Ingen av oss kjente Finnmark , og vi var nokså uvitende om samisk kultur .	Ii goabbáge munnos dovdan Finnmárkku , ja moai ean diehtán olus maidige sámi kultuvrra birra .
Vi kunne ikke et ord samisk .	Moai ean máhttán ean sánige sámegiela .
Og Sirma var den mest ekte samiske skolekretsen i hele Norge .	Ja Sirbmá lei eanemus sieiva sámi skuvlabiire olles Norggas .
Men som sagt tidligere : Vi likte utfordringer og ville gjerne oppleve noe spesielt .	Muhto nugo juo lean dadjan : Moai liikuime hástalusaid duosttuhit ja háliideimme vásihit juoidá mii lei erenoamáš .
Og det lange brevet som Bill Aubert skrev til oss før vi dro oppover , gjorde oss enda mer nysgjerrige .	Dat guhkes breava maid Bill Aubert čálii munnuide ovdalgo davás vulggiime , dagahii munno ain sáhkkiibun .
Brevet fra Bill fortalte også mye om Sirma og om forholdene i skolen .	Bill ’ breava muitalii maiddái ollu Sirpmá ja skuvladilálašvuođaid birra .
Dette var til stor hjelp for oss .	Dát lei munnuide stuorra ávkin .
Vi traff også Marit og Bill personlig i Oslo om sommeren før vi dro .	Moai deaivvadeimme maiddái Máret-guoktáin Billiin Oslos geasset ovdalgo vulggiime .
Takket være dem kunne vi dra til Sirma med endel lokalkunnskap og mange tips .	Sudno geažil sáhtiime vuolgit Sirbmái veaháš báikkálaš diehtoseahkain ja ollu ráđiiguin .
Språket var det verste problemet .	Giella lei stuorámus váttisvuohta .
Som Bill sier i sitt brev så var det ingen som kunne noe særlig norsk da de begynte på skolen .	Nugo Bill muitala iežas breavas , de ii báljo lean oktage gii máhtii dárogiela go skuvlii álge .
Men Ellen Adrianna ( Uhcaoabbá ) på fjellstua som var 6 år , kunne litt norsk , var åpen , meddelsom og morsom .	Muhto Uhcaoabbá , Elle Adriánná , duottarstobus gii lei 6-jahkásaš , máhtii veaháš dárogiela , son lei rabas , hállái ja somá .
Vi snakket med skolestyrets formann og søkte om at hun kunne begynne et år for tidlig på skolen - for å hjelpe oss .	Moai hálaime skuvlastivraovdaolbmuin ja ozaime su beassat álgit skuvlii jagi árabut - veahkehan dihtii munno .
Dette gikk i orden , og helt fra første dag ble Sissel og Uhcaoabbá privatlærere for hverandre .	Dát ordnašuvai , ja vuosttaš beaivve rájes leigga Sissel-guovttos Uhcaoappáin priváhtaoahpaheaddjin nubbi nubbái .
Sissel lærte samisk , og Ellen Adrianna lærte stadig mer norsk .	Sissel oahpai sámegiela , ja Elle Adriánná oahpai dađistaga eanet dárogiela .
I klasserommene ble hun benyttet som tolk i l .	Klássalanjas su geavaheimmet dulkan 1. luohkás .
Men en gang gikk Sissel riktig 5 på i språkforvirringen .	Muhto oktii gal Sissel mettii issorasat giellamoivvis .
I regnetimene skulle de bruke fingrene når de telte til 10 .	Rehketdiimmuin galge sii suorpmaiguin lohkat logi rádjái .
Sissel holdt opp tommelfingeren og spurte ; " Mii dat lea ? "	Sissel geigii bealggi ja jearai : " Mii dát lea ? " .
Og Uhcaoabbá hadde det sikkert morsomt .	Ja Uhcaoappás lei sihkkarit somá .
Noen regnetimer i Sirmaskolen skulle gjøres litt koselige , og Sissel ga elevene rosiner , som de skulle telle .	Muhtun rehkenastindiimmuid Sirpmáskuvllas háliidii Sissel dahkat somábun , ja attii rosiinnaid maid galge lohkat .
Dette var populært , og den beskjedne eleven Unni Utsi spurte Sissel etter en tid med et unnselig smil : " Rivgu , lea go farga rosindiibmu ? "	Dása gal mánát liikojedje , ja ujus oahppi Unni Utsi jearai Sisselis muhtumin mojunjálmmiid ; " Rivgu , leago fargga rosindiibmu ? "
" Helt fra første dag ble Sissel og Uhcaoabbá privatlærere for hverandre .	" Vuosttas beaivve rájes leigga Sissel guovttos Uhcaoabbáin priváhtaoahpaheaddjin nubbi nubbái .
Sissel lærte samisk , og Ellen Adrianna lærte stadig mer norsk . "	Sissel oahpai sámegiela , ja Ellen Adrianna oahpai dađistaga eanet dárogiela .
I 1957 tok Sissel og jeg eksamen i samisk ved universitet i Oslo .	1957:s čađaheimme moai Sisseliin sámegiela eksámena Oslo universitehtas .
Dette studiet gav oss en sikker overbevisning om at samebarn burde ha sin første lese- og skriveundervisning på sitt eget språk , og de burde få lære norsk som et fremmedspråk liksom man lærer seg engelsk eller tysk .	Dát oahppu nannii munno jáhku ahte sámemánát berrejit oažžut álgolohkanhárjehusa ja - čállinoahpahusa iežaset gillii , ja ahte sii berrejit beassat oahppat dárogiela amasgiellan seammaláhkai go earát ohppet eaŋgasgiela dahje duiskkagiela .
I så måte er det interessant å lese hva Bill Aubert skrev om dette i Aftenposten allerede i 1956 .	Dán oktavuođas lei miellagiddevaš lohkat maid Bill Aubert čálii dán birra Aftenpostenis juo 1956:s .
Han er inne på akkurat de samme tankene .	Son oaivvildii seamma .
Siden vi er inne på språkproblemer , så vil jeg som snarest nevne den striden som oppsto omkring samekomiteens innstilling .	Go juo leat giellaváttisvuođaid birra hállamin , de háliidan namahastit riiddu mii bohcidii Sámelávdegotti evttohusa geažil .
Den skapte store bølger og mye strid i kommunene .	Dát dagahii ollu rieja ja riiddu gielddain .
( Se avskrift etter denne artikkelen .	( Geahča čállosa dán birra dán artihkkala loahpas .
Red. )	Doaim . )
Interessen for politikk var forøvrig ganske stor i Sirma .	Politihkalaš beroštupmi lei oalle stuoris Sirpmás .
Rikspolitikken sto de fleste nokså fjernt siden det var få radioapparater å hente informasjon fra .	Riikkapolitihkka lei amas go nu unnán ledje radioapparáhtat mas dieđuid livčče ožžon .
Det var heller ikke så mange som abonnerte på aviser , og de som gjorde det , holdt vel helst distriktsaviser som " Finnmarken " og " Finnmark Tidende " .	Eaige lean nu máŋggas geat diŋgojedje aviissaid , ja sii geat dan dahke , diŋgojedje guovlluaviissaid nugo " Finnmarken " ja " Finnmark Tidende " .
Inspirert av stortingsvalget i 1953 ble det også gitt elevene mye informasjon om landets styre og stell , og det hele endte opp med at vi avholdt " hemmelige " og høytidelige valg blant elevene .	1953 ’ Stuorradiggeválga movttiidahtii munno čilget ohppiide mo riikka stivrejit ja hálddašit , ja mii loahpaheimmet dán oahpu doaladettiin " suollemas " ja duođalaš válggaid mas oahppit oassádalle .
Alle partiene var representert på valgmøter og det var stor spennning ved opptellingene .	Buot bellodagat ledje válgačoahkkimiin ja lei hui čearggus go galggai jienaid lohkat .
Jeg kan røpe at Arbeiderpartiet fikk nesten alle stemmene , og Tor Regnor Solbakk ble " statsminister " ved Sirma skole .	Mun sáhtán muitalit ahte Bargiidbellodat oaččui measta buot jienaid , ja Tor Regnor Solbakk šattai " stáhtaministtar " Sirpmá skuvllas .
Dette " Stortinget " med Regjering og statsminister fikk oppgaver og rettigheter ved skolen som både ga elevene viktige oppgaver og ansvar i vårt lille skolesamfunn . ...	Dát " Stuorradiggi " oktan Ráđđehusain ja stáhtaministariin ožžo doaimmaid ja vuoigatvuođaid skuvllas ja dat adde ohppiide sihke deaŧalaš doaimmaid ja ovddasvástádusa min uhca skuvllaservodagažis . ...
Med den lange vinteren vi hadde i Sirma så var det naturlig at elevene var glad i å gå på ski .	Go mis lei nu guhkes dálvi Sirpmás , de lei lunddolaš ahte oahppit liikojedje čuoigat .
Vi henvendte oss også til Skiforeningen og fikk etter hvert så mange par ski at det var nok til alle .	Moai maiddái válddiime oktavuođa Sabetservviin ja oaččuime dađistaga nu máŋga pára sabehiid ahte ledje doarvái buohkaide .
Skiene ble nummererte og fikk sine faste plasser utvendig på yttergangen .	Sabehiid moai nummarasttiime ja daid ceggiimet fásta sajiide olgofeaskáris .
Skiferdighetene økte og lysten til å konkurrere bare vokste .	Oahppit fallo čuoigamis ja hállu gilvalit stuorui .
Vi lagde konkurranser både i hopp , slalåm og utfor .	Mis ledje sihke njuiken- , ladnjedallan- ja čierastangilvvut .
Vi inviterte Polmak og Skipagurra skole da veiforbindelsen kom .	Mii bovdiimet Buolbmát ja Skiippagura skuvllaid mielde go geaidnu ráhkaduvvui .
Senere ble også de finske skolekretsene Nuorgan , Utsjok , Outakoski og Karegasniemi med .	Maŋŋá oassádallagohte maiddái Njuorggáma , Ohcejoga , Vuovdaguoikka ja Gáregasnjárgga skuvlabiirret .
Og arrangementene gikk på omgang .	Lágidemiid mii juogadeimmet gaskaneamet .
Det største rennet ble holdt i Sirma i 1961 , under ledelse av lærer Magne Hofshagen .	Stuorámus gilvu dollojuvvui Sirpmás 1961:s man oahpaheaddji Magne Hofshagen jođihii .
De finske vennene hadde veldig flotte premier med seg , men de tok det meste av premiene med tilbake til Suomi .	Suoma beale ustibat ledje buktán hirbmat fiinna vuoittuid , muhto sin mielde manne eanaš vuoittut ruovttoluotta Supmii .
De var så mye flinkere enn oss , men Frøydis Guttorm slo dem i utfor .	Sii ledje nu olu falit min , muhto Frøydis Guttorm gal birgehalai singuin čierastallamis .
Men det må også nevnes at mange av Sirma-elevene ikke brukte skisko med bakbindinger , men måtte nøye seg med skaller og tåreimer . ...	Dás ferte maiddái čilget ahte máŋga Sirpmá-oahppi eai geavahan čuoigangápmagiid maŋŋečatnosiin , muhto geavahedje nuvttohiid ja ruovdabessodagaid . ...
Voksentrening og voksenidrett ble det også stadig mer av .	Ollesolbmuidhárjehallan ja - faláštallan maid šattai eambbo ja eambbo dábálažžan .
Vi hadde gymkvelder i lekerommet , men ellers var det fotball når det var barmark og skiløping om vinteren .	Mis ledje faláštallaneahkedat duhkoraddanlanjas , ja muđui čievččaimet spáppa bievlaáigge ja čuoiggaimet dálvet .
Vi dannet Deadno idrettslag og fikk en lang og kjedelig sak med idrettsforbundet fordi vi hadde gitt laget et samisk navn .	Mii álggaheimmet Deanu faláštallansearvvi ja soađaimet guhká faláštallanlihtuin go leimmet searvái bidjan sámegiela nama .
Mange ganger har jeg lurt på om idrettslagets møteprotokoll fra den tida er å finne noen steder . ...	Máŋgii lean smiehttan ahte gávdnogo šat dien áigodaga faláštallansearvvi čoahkkingirji gostege . ...
Før veien kom i 1958 bodde en god del av elevene på internatet .	Ovdalgo geaidnu bođii 1958:s , de orro ollu oahppit internáhtas .
Antallet kunne variere .	Lohku rievddadii .
I skoleåret 1953/54 hadde vi drøyt 60 elever ved skolen , og 25 av dem bodde på internatet .	Skuvlajagis 1953/54 ledje mis badjel 60 oahppi skuvllas , ja dáin orro 25:s internáhtas .
Det var turskoleordning : 1-3 kl. gikk noen uker og ble så etterfulgt av 4-7 kl . .	Mis lei vuorroskuvlaortnet : 1. - 3. luohkkálaččat vázze moadde vahkku ja dasto bohte sin sadjái 4. - 7. luohkkálaččat .
Hver gruppe hadde 3-4 turer i løpet av skoleåret .	Juohke joavkkus ledje 3 - 4 vuoru skuvlajagis .
Det var stor ståhei og store forventninger når vi hadde turskifte .	Lei ollu šlápma ja stuorra vuordámušat go ain lei vuorromolsun .
Elevene ble fraktet hjem pr. hestskyss .	Ohppiid dolvo ruoktot heastasáhtuin .
Det var et staslig syn når hestene troppet opp med sleder og gode reinskinnfeller , og pelskledde Isak Pedersen Varsi , Nils A. Pedersen Varsi , Stor-Peder Varsi , John Varsi , Per Holm Varsi , Berit Nilas Varsi m.fl. sto med tømmene .	Lei duođai somá oaidnit go buot heasttat bohte reagain ja buriid duljjiiguin , ja Issát Pedersen Varsi , Niillas A. Pedersen Varsi , Stuorra-Peđar Varsi , Jovnna Varsi , Piera Holm Varsi , Biret-Niillas Varsi ja máŋggas earát čuččodedje beaskkat badjelis suittehiiguin .
Sommer og vår var det elvebåtene som var transportmidlet .	Geasset ja giđđat geavahedje johkafatnasiid sáhtosteapmái .
Noen ganger var det førefallstid når vi skulle ha turskifte .	Muhtumin ledje heajos siivvut go galggaimet vuoru molsut .
Da var det problemer .	Dalle bohciidedje váttisvuođat .
Isen holdt ikke , og sledeføre var det heller ikke .	Jiekŋa ii gierdan , iige lean reahkasiivu .
Jeg husker det hendte et par-tre ganger at elevene fra Levajok , Odd , Ragnhild , Sven Åge og Hans Fridtjof , måtte gå på ski over fjellet 66 km. til Levajok .	Mun muittán ahte Leavvajoga oahppit , Odd , Ragnhild , Sven Åge ja Hans Fridtjof , fertejedje guovtti - golmma geardde mannat čuoigga vári badjel , oktiibuot 66 km Leavvajohkii .
De overnattet vel i Rovagieddi eller Russeskaret ?	Sii várra idjadedje Roavvegiettis dahje Čuđiidguras .
Men de berget seg bra og kom hjem . ...	Muhto sii birgehalle bures ja jovde ruoktot . ...
Etter 2 år borte fra Sirma i 1955-57 var det underlig å kunne kjøre bil helt fram til brakka .	Go guokte jagi leimme leamaš eret Sirpmás 1955 – 57 áigodagas , de lei imaš vásáhus beassat biillain gitta bráhka lusa .
Sirma var ikke helt det samme .	Sirbmá ii leat šat dat seamma mii ovdalis lei .
Den brede veien lå som et langt sår gjennom den grønne sletta , og bilene virvlet opp en skikkelig støvsky når de passerte .	Govda geaidnu lei guhkes hávvin ruonas vađa badjel , ja biillat ráhkadedje hirbmat sáttosuova go meattildedje .
Jeg innbiller meg også at folk fikk det mer travelt .	Mu mielas orui ahte olbmot maiddái doapmagohte eanet .
Og skolesamfunnet ble skikkelig berørt .	Ja skuvlaservodahkii guoskkai erenoamážit .
Turskoleordningen ble avviklet .	Vuorroskuvlaortnet nogai .
Internatet ble nedlagt og kommunen kjøpte 2 skolebusser .	Internáhtta heaittihuvvui ja gielda osttii guokte skuvlabusse .
Per Olsen fra Sirma og John Halonen fra Skipagurra ble skolebuss-sjåfører .	Piera Olsen Sirpmás ja Jovnna Halonen Skiippaguras leigga skuvlabussevuoddjit .
Mens Einar og Sissel Gullichsen var borte med studiepermisjon kom vegen til Sirma og de kunne returnere med bil og ferske samiskkunnskaper .	Dan botta go Einar ja Sissel Gullichsen leigga virgeluomus , bođii geaidnu Sirbmái , ja soai sáhtiiga máhccat biillain ja varas sámegielmáhtuin .
Husmor Anna Nilsen kom fra Nesseby .	Dálueamit Ánná Nilsen lei Unjárggas eret .
Hun hadde vært internathusmor i Sirma i en årrekke .	Son lei leamaš internáhta dálueamit Sirpmás jahkeviissaid .
Hun var meget dyktig og holdt god orden på alt som hadde med forpleining og innkjøp å gjøre .	Son lei hirbmat ábas bargat ja skihkahii bures buot divššu ja sisaoastimiid .
Hun hadde to assistenter med seg .	Sus ledje guokte biiggá .
Sigrid Mathisen fra Nesseby og Marit Somby fra Mitternes var der de første 2 årene .	Unjárgalaš Sigrid Mathisen ja gaskanjárgalaš Máret Somby leigga biigán vuosttaš guokte jagi .
Siden kom Hilda Varsi fra Sirma og Brita Mathisen , som senere ble gift med Toralv Pedersen .	Dasto álggii sirbmálaš Hilda Varsi ja Brita Mathisen , gii maŋŋá náitalii Toralv Pederseniin .
Begge skulle være vel kjente i Sirma etter så mange år med trofast arbeid for skole og lokalsamfunn .	Goappašagat galggašeigga leat oahpes olbmot Sirpmás go nu máŋga jagi oskkáldasat barggaiga skuvlla ja báikkálaš servodahkii ávkin .
Pedell var Ellen Berit Anthi .	Bassi lei Elle Biret Anthi .
Tross sine hofteplager hadde hun daglig en stri jobb med å fyre i ovnene og vaske klasserommene .	Vaikko son spirraliiguin giksašuvai , de son beaivválaččat ražai dola doalahit uvnnain ja bassat klássalanjaid .
Ofte syntes vi synd på henne om våren .	Dávjá mii árkkášeimmet su giđđat .
Ute var det bløtt og fælt .	Olgun lei stánžžas ja nuoski .
De gamle tregulvene var fulle av sand og skitt og lå der som grått sandpapir .	Boares muorraláhttiid dievva lei sáttu ja duolva , ja láhttit ledje dego ránes sáttobáhpárat .
Hun fikk hjelp av sin mann Hans Anthi , som også hugde ved , bar inn ved og ellers var en slags vaktmester - med svært liten lønn . ...	Su veahkehii isit Hánsa Anthi , gii maiddái murrii , guttii sisa ja muđui lei muhtunlágan bearráigeahčči - hui unnán bálkkáin . ...
Skolen i Sirma var som kjent 4-delt .	Sirpmá skuvla lei nugo lea juo namahuvvon , njealji oasis .
Sissel og jeg var de eneste to lærerne de første årene .	Moai Sisseliin leimme áidna oahpaheaddjit vuosttaš jagiid .
Senere ble vi både tre og fire .	Maŋŋá mii leimmet sihke golmmas ja njealjis .
Noen kom og ble for en kortere tid , mens noen ble et helt år eller flere år . ...	Muhtumat bohte ja bisso oanehat áigái , ja muhtumat fas ledje olles jagi dahje moadde jagi . ...
På internatet måtte alle hjelpe til , blant annet med å bære ved .	Internáhtas fertejedje buohkat veahkehit ee. muoraid viežžat .
Et sorgens kapittel ved Sirma skole var lysaggregatet .	Sirpmá skuvlla stuorra heahtin lei čuovgaaggregáhta .
En 12 hk dieselmotor skulle gi lys til skolen , fjellstua og Tapios forretning .	12 hk dieselmohtor galggai addit čuovgga skuvlii , duottarstohpui ja Tapio gávpái .
Motoren sto i et dårlig isolert hus ovenfor hovedbygningen .	Mohtor lei hejot isolerejuvvon visttážis váldovistti bajábealde .
En masse battericeller sto i naborommet .	Hui ollu báhtterseallat ledje nuppi lanjas .
Motoren ble startet ved at en tente på en sigarettlignende tennsak og skrudde den inn i motorens side .	Mohtora fidnii doaibmagoahtit go cahkkehii sigareahttalágan cahkkehasa ja skruvii dan mohtorii .
Så var det å sveive .	Ja de galggai gieđain jorahit .
Det var skrekkelig tungt for lille Skuvlaalmmái som ikke var så altfor muskelsterk .	Dát lei hirbmat lossat uhca Skuvlaolbmážii gii ii lean nu gievra .
Heldigvis hadde jeg stadig hjelp av Nils Erik Hansen fra fjellstua .	Lihkus láve duottarstobu Nils Erik Hansen álo veahkehit .
Han hadde utrolig teknisk innsikt og en uslitelig tålmodighet når det gjaldt motoren .	Sus lei erenoamáš teknihkalaš máhttu ja lei gierdevaš mohtoriid divodit .
Den var stadig treg i starten , og rett som det var sa den helt stopp .	Mohtora lei álo váttis fidnet doaibmat , go ain álfárot bisánii .
Krise ble det om kuldegradene krøp ned mot 30 .	Lei heahti go buolašgráđat njidje 30:i .
Det dannet seg da iskrystaller i dieseloljen , så den ikke ville renne gjennom silen .	Dalle jieŋui dieselolju , nu ahte soagui ja illá golggai silli čađa .
Da måtte vannet også tømmes av motoren etter hver gang den var i bruk for at det ikke skulle fryse og sprenge istykker motorblokka .	Dalle fertiimet čázi maiddái gurret mohtoris juohke háve go lea leamaš anus vai ii galbmo ja biđge mohtoroasi .
En vinter streiket motoren helt , og vi måtte få en ny .	Muhtun dálvve mohtor álfárot bieđganii , ja fertiimet ođđa háhkat .
I noen uker brukte vi da petromakser .	Moadde vahkku mii geavaheimmet petromávssaid .
De lyste godt opp i klasserommene , men lyset var svært intenst og lampene ga fra seg en ekkel lukt og dur som gjorde både elever og lærere veldig slitne og søvnige utpå dagen .	Dát adde buori čuovgga klássalanjas , muhto čuovga lei garas ja lámppáin lei váivves hádja ja jurra mii dagai ahte sihke oahppit ja oahpaheaddjit ledje hirbmat viessasat ja váibasat loahpageahčen beaivvi .
Jeg hadde aldri sett petromakser før og hadde lite greie på å behandle dem .	Mun in lean goassige ovdal oaidnán petromávssaid ja in máhttán daiguin olus maidige .
Men jeg tror Magnus Varsi ofte ble utropt til " petromaks-sjef " .	Muhto mun jáhkán ahte Magnus Varsi dávjá šattai " petromáksa-hoavdan " .
Jeg husker godt første juletrefesten vi hadde i lekerommet .	Mun muittán bures vuosttaš juovlabeahcefeastta mii mis lei duhkoraddanlanjas .
Det var problem på problem .	Dáinna ledje ollu váttisvuođat .
For det første var det vanskelig med juletre .	Vuos lei váttis fidnet juovlabeazi .
Enten " stjal " vi det fra finsk side eller så fikk vi det fra Levajok .	Jogo " suoládeimmet " dan Suoma bealde dahje oaččuimet dan Leavvajogas .
Dette husker jeg ikke sikkert .	Dán in muitte nu vissásit .
Men det jeg husker , var at en del kanskje eldre mennesker i Sirma ikke likte dette med juletre og gang rundt treet .	Muhto maid mun muittán lei ahte vuorrasut olbmot Sirpmás eai liikon juovlamuora geavaheapmái ja ahte galge jorrat muora birra .
Men i alle fall ble det juletrefest med gang rundt treet , men selvsagt ikke julenisse .	Muhto liikká mis lei juovlabeahcefeasta ja joraimet beazi birra , muhto dieđusge mis ii lean juovlastállu .
Vi hadde visstnok ordnet noen småpakker til elevene og litt ekstra god mat , men de som fikk skikkelige pakker var førsteklassingene .	Mii leimmet vissa lágidan muhtun smávvapáhkažiid ohppiide ja veaháš liiggás buori biepmu , muhto sii geat ožžo albma páhkaid ledje vuosttaš luohkkálaččat .
De fikk hvert år en fin , stor pakke fra Dybvåg kvinneforening på Sørlandet .	Sii ožžo juohke jagi fiinna , stuorra páhka Sørlánddas Dybvåga nissonolbmuidsearvvis .
Denne kontakten var knyttet i Marit Auberts tid , og denne tradisjonen holdt seg så lenge vi var i Sirma .	Dát oktavuohta álggahuvvui Máret Aubert ’ áigodagas , ja dát árbevierru doalahuvvui nu guhká go moai leimme Sirpmás .
Noe spesielt hendte på vår første juletrefest .	Juoga erenoamáš dáhpáhuvai min vuosttaš juovlabeahcefeasttas .
En kommunestyrerepresentant fra Rovagiedde , jeg tror han hette Hansen , hadde samme dag kommet gående til fots fra Polmak , hvor det hadde vært møte .	Gielddastivrraáirras Roavvegiettis , mun jáhkán su namma lei Hansen , bođii seamma beaivve vácci Buolbmágis , gos lei leamaš čoahkkin .
Han så det lyste i lekerommet og kom inn .	Son oinnii ahte lei čuovga duhkoraddanlanjas ja bođii sisa .
Jeg fikk vite hvem han var og tok imot han med frykt og beven .	Mun ožžon diehtit gii son lei ja vuostáiválden su baluin .
Jeg hadde også hørt at han var en streng kristen , og jeg var redd han ville fyre løs på oss fordi vi drev med en " hedensk dans " rundt et pyntet tre .	Mun ledjen maiddái gulastan ahte son lei nana kristtalaš , ja mun ballen ahte son galggai min cuiggodit go dánssuimet " báhkindánssa " čiŋahuvvon muora birra .
Men nei , han satt bare rolig ned og snakket med barna om Gud og Jesus .	Muhto ii nu dán háve , son baicca čohkkedii ja hálai mánáiguin Ipmila ja Jesusa birra .
Jeg forsto ingen ting av det han sa , for han snakket selvsagt samisk .	Mun in ádden gal in maidige maid son dajai go son dieđusge hálai sámegillii .
Samekomiteen i Polmak kommunestyre	Sámelávdegotti evttohus Buolbmága gielddastivrras
Einar Gullichsen blei i 1959 valgt inn i kommunestyret i Polmak for Høyre .	Einar Gullichsen válljejuvvui 1959:s Buolbmága gielddastivrii Olgešbellodaga ovddas .
Der var han i 1960 med på behandlinga av Samekomiteens innstilling .	Doppe lei son 1960:s mielde gieđahallamin Sámelávdegotti evttohusa .
Gullichsen var forslagsstiller for mindretallet , som i hovedsak støtta Samekomiteen .	Gullichsen lei unnitlogu evttoheaddji ja sii dorjo viidát Sámelávdegotti .
Her gjengir vi referat fra Polmak kommunestyre med vedtak og mindretallsforslag .	Dás mii geardduhat Buolbmága gielddastivrra referáhta oktan mearrádusain ja unnitlogu evttohusain .
Sak nr. 54/60 .	Ášši nr. 54/60 : Sámelávdegotti árvalus
Innstilling fra Komiteen til å utrede samespørsmål .	Maŋidanevttohus ii dorjojuvvon go 9:s vuosttaldedje ja 4:s dorjo .
Formannskapets forslag ble vedtatt med 8 mot 5 stemmer som ble avgitt for forslag fra representanten Gullichsen .	Ovdagotti evttohus dohkkehuvvui 8:in jienain 5 jiena vuostái mat doarjo áirasa Gullichsena evttohusa .
Formannskapets forslag lyder ; Formannskapet har avholdt folkemøte for å høre bygdefolkets mening om Samekomitéinnstillingen .	Ovdagottii evttohus čuodjá : Ovdagoddi lea doallan álbmotčoahkkima gullan dihtii giliolbmuid oaivila Sámelávdegotti evttohusa birra .
Formannskapet har det bestemte inntrykk at det store flertall av møtedeltakerne gikk imot spesielt hva angår komiteens innstilling om skolespørsmålet .	Ovdagoddi lea ožžon čielga dieđu ahte eanaš oassi čoahkkináirasiin vuosttaldedje lávdegotti skuvlaáššiid evttohusa .
Økonomiske tiltak med henblikk på å styrke reindriftsnæringen bør som foreslått i samekomitéinnstillingen , vies større oppmerksomhet enn hittil .	Ekonomalaš doaimmat nannet boazodoalu berrejit nugo Sámelávdegoddi evttoha , deattuhuvvot eanet go dássážii leat dahkkon .
Med omsyn til jordbruk , husbygning m. v. gir de nåværende bestemmelser ingen grunn til at særbestemmelser bør gjennomføres spesielt for de samiske strøk .	Mii guoská eanandollui , stohpohuksemiidda ja nu ain , de daidda dáláš mearrádusat leat doarvái buorit ja ii leat dárbu sierramearrádusaide mat leat oaivvilduvvon erenoamážit sámi guovlluide .
Det er i Polmak kommune allerede vedtatt at samisk kan brukes som hjelpesprog i skolen hvor dette er nødvendig for undervisningen .	Buolbmát gielddas lea juo mearriduvvon ahte sámegiela sáhttá geavahit veahkkegiellan skuvllas go lea dárbu oahpahusas .
En slutter seg på det nærmeste til samekomitéinnstillingen i avsnitt Skoleordning og skoletid ( side 55-56 ) .	Mii doarjut measta ollislaččat Sámelávdegotti evttohusa Skuvllaortnet ja skuvllaáigi-oasis ( siiddut 55 - 56 ) .
Man vil spesielt understreke betydningen av å få en begrensning av elevtallet i klassene .	Dás háliidat erenoamážit deattuhit oažžut unnidit ohppiidlogu luohkáin .
Man slutter seg i prinsippet til samekomitéens forslag om at samisk bør kunne velges som fag i stedet for tysk på den gymnasforberedende linje i ungdomsskolens 9. år .	Mii doarjut Sámelávdegotti evttohusa oainnu ahte sámegiela berre sáhttit válljet fágan dan sadjái go duiskkagiela gymnásaráhkkaneaddji linnjás nuoraidskuvlla ovccát jagis .
Det bør også være anledning til å få un ­dervisning i samisk språk i Y-sektoren i ungdomsskolen .	Berre maiddái leat vejolaš oažžut sámegiela oahpahusa fidnosuorggis nuoraidskuvllas .
Det kulturhi ­storiske stoff på samisk bør kunne legges inn i selve språkopplæringen .	Kulturhistorjjálaš oahpahus sámegillii berre maiddái leat oassin giellaoahpahusas .
Det forutsettes at språkopplæringen i samisk ikke vil få innvirkning på ungdomsskolens kompetanseforhold .	Mii eaktudat ahte sámegiela giellaoahpahus ii váikkut nuoraidskuvlla gelbbolašvuhtii .
Der bør opprettes samisk linje ved gymnasiet .	Berre ásahit sámi linnjá gymnásadásis .
Man gir sin tilslutning til det toleranseprinsipp som komiteen anfører for skoler som har barn med to-språklige elever .	Mii doarjut gierdevašvuođa vuođđojurdaga man lávdegoddi rávve skuvllaide gos leat guovttegielalaš ohppiid .
Om lærebøker : Man mener at de dobbeltekstede lærebøkene bør brukes hvis kretsen i kretsmøte vedtar dette .	Oahppogirjjiid birra : Mii oaivvildat ahte duppalteavsttat oahppogirjjiid berre geavahit jos biire biirrečoahkkimis mearrida dan .
Hvis ikke samisk eksamen ved Universitet ( grunnfag eller mellomfag ) blir å regne som opprykksfag , vil man foreslå at Staten yter stipendiser til lærere som vil ta denne eksamen .	Jos sámegiela universitehta eksámen ( vuođđofága dahje gaskafága ) ii adnojuvvo bálkábajidanfágan , de mii evttohat ahte stáhta juolluda stipeanddaid oahpaheddjiide geat váldet dán eksámena .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Nr. : 162/10	Nr. : 162/10
” Felles trygghet – felles ansvar ”	” Oktasaš oadjebasvuohta– oktasaš ovddasvástádus ”
Ny handlingsplan mot radikalisering og voldelig ekstremisme	Ođđa doaibmaplána radikaliserema ja veahkaválddálaš ravdamearálašvuođa eastadeames
– Vi legger opp til en bred forebyggende innsats slik at voldelige ekstreme holdninger ikke skal bli til handlinger .	– Mii láhččet vuođu govdadit bargat eastadeames veahkaválddálaš ravdamearálaš guottuid vai dat eai vuolggat duohta daguid .
Å skape sikkerhet og trygghet for befolkningen er grunnleggende for enhver regjering , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Ásaheames dili vai álbmot dovdá oadjebasvuođa ja dorvvolašvuođa lea vuođđudeaddji bargun juohke ráđđehussii , dadjá stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
I dag presenterte regjeringen sin nye plan mot radikalisering og voldelig ekstremisme .	Ráđđehus lea odne almmuhan ođđa plána movt eastadeames radikaliserema ja veahkaválddálaš ravdamearálašvuođa .
– Felles trygghet er vårt felles ansvar .	– Oktasaš oadjebasvuohta lea min buohkaid oktasaš ovddasvástádus .
De som vil bruke vold og terror skaper utrygghet og frykt , og skal bekjempes og straffeforfølges , sier statsministeren .	Buohkaid geat veahkaválddálašvuođain ja hirbmaválddálašvuođain dagahit dorvvuhisvuođa ja balu , galgat eastadit ja ráŋggáštit , lohka stáhtaministtar .
- Styrken i det åpne norske fellesskapet ligger i nettopp dette - at alle skal kunne komme til orde .	- Rabas norgalaš searvevuođa givrodahkan leage juste dat - ahte buohkaid galgat guldalit .
Fra venstre : Justisminister Knut Storberget , statminister Jens Stoltenberg og statsjonssjef på Manglerud politistasjon , Gro Smedsrud ( Foto : Statsministerens kontor )	Ja mii fertet maiddái gierdat gullát oaiviliid maid eat liiko gullát , ja sin eastadit ja vuostálastit demokráhtalaš vugiiguin ja vuoiŋŋalaš vearjjuiguin , dadjá justisministtar Knut Storberget .
Å beskytte handler om å forebygge både hjemme og ute .	Suodjaleamis mearkkaša eastadit sihke ruovttus ja eará guovlluin .
Det er denne brede tilnærmingen til forebygging - for å hindre at voldelig ekstreme holdninger skal bli til handlinger - som er hovedmålet med denne planen .	Dát lea vuohki movt govdadit bargat eastademiin – vai eastadit veahkeválddálaš guottuid vuolggahit dákkár daguid – ja leat dán plána váldomihttomearit .
Politiet og sikkerhetstjenestens etterforskningsmessige oppgaver ligger utenfor planens rammer .	Politiija ja dorvvolašvuođabálvalusa dutkanbarggut leat olggobealde dán plána rámmaid .
Handlingsplanen med 30 tiltak vil gjelde fra 2010 til 2013 og har fire innsatsområder : Økt kunnskap og informasjon , styrke myndighetenes samhandling , styrket dialog og økt involvering , og støtte til sårbare og utsatte personer .	Doaibmaplána mas leat 30 doaibmabiju lea gustovaš 2010 gitta 2013 rádjai leat njeallje áŋgiruššansuorggi : Lasihit máhtolašvuođa ja dieđuid , nannet eiseválddiid ovttasdoaimma , nannet gulahallama ja lassáneaddji searvan , ja doarjja hearkkes ja uhkiduvvon olbmuide .
Handlingsplanen har vært et nybrottsarbeid .	Doaibmaplána lea leamašan ovddasmanni bargun .
Det er hentet erfaringer internasjonalt fra tilsvarende arbeid i andre europeiske land .	Dat lea ávkkástallan riikkaidgaskasaš vásáhusaid vástideaddji barggus eará eurohpálaš riikkain .
Regjeringen har arbeidet med planen siden 2008 , og mange departementer og underliggende etater har bidratt .	Ráđđehus lea bargan plánain 2008 rájes , ja máŋga departemeanttat ja vuollásaš ásahusat leat searvan bargui .
Flere organisasjoner og forskere med bred kompetanse på feltet har vært involvert i arbeidet .	Moanat organisašuvnnat ja dutkit geain lea viiddis gelbbolašvuohta dán suorggis leat leamašan mielde dán barggus .
– Norge er et av de tryggeste land i verden , likevel har vi ingen garanti mot terror .	– Vaikko Norga lea okta dain eanemus oadjebas riikkain máilmmis , de ii gávdno makkárge dáhkádus ahte mii eatge šatta vásihit terrordaguid .
Vi ser noen utviklingstrekk som peker i samme retning som i andre europeiske land hvor terroraksjoner er blitt gjennomført eller forsøkt gjennomført .	Mii oaidnit ovddidanhámádagaid mat čujuhit seamma guvlui go daid eurohpálaš riikkain gos terrordagut leat čađahuvvon dahje geahččaluvvon čađahuvvot .
Regjeringen ønsker å være i forkant for å forebygge og forhindre en uønsket utvikling , sier justisminister Knut Storberget .	Ráđđehus háliida leat ovddabealde vejolaš dáhpáhusaid daid eastadeames ja hehttemis , dadjá justisministtar Knut Storberget .
Vi må sikre en koordinert og helhetlig innsats mot radikalisering og voldelig ekstremisme , samtidig som hensynet til demokrati , rettssikkerhet og et inkluderende samfunn ivaretas .	Mii fertet ovdalgihtii dáhkidit koordinerejuvvon ja ollislaš áŋgiruššama ja rahčamušaid radikaliserema ja veahkaválddálaš ravdamearálašvuođa vuostá , seammásgo demokratiija , dorvvolašvuođa ja čáhkkilis servodaga beroštumit deattuhuvvojit .
Les hele handlingsplanen på Justisdepartementets nettsider .	Loga olles doaibmaplána Justiisadepartemeantta neahttasiidduin .
Sámegillii	På norsk In English
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Hanna H. Hansen :	Hanna H. Hansen :
Hans Hansens skolefortelling	Háns Hánssa skuvlamuitalus
Hans Hansen som delegat på landsmøte i Norske Samers Riksforbund , Kåfjord 1986 .	Hans Hansen Norgga Sámiid Riikkasearvvi riikkačoahkkima áirrasin , Gáivuonas 1986 .
Hans Hansen ( 1916-1994 ) fra Gåradak i Porsanger var småbruker og fisker .	Hans Hansen ( 1916-1994 ) Goradagas Porsáŋggus eret lei smávvadálolaš ja guolásteaddji .
Gjennom fornorskingstida var han en av de fremste i Porsanger som holdt oppe samisk identitet , språk og kultur .	Dáruiduhttináiggis lei son ovddimuččaid gaskkas Porsáŋggus doalaheamen sámi iešdovddu , giela ja kultuvrra .
Han var aktiv i samisk organisasjonsarbeid og kjent for sine mange avisinnlegg undertegna " Med samehilsen Hans Hansen " .	Son lei árjjalaččat mielde sámi organisašuvdnabarggus ja lea beakkán iežas ollu aviisačállosiid geažil maid vuolláičálii " Sámedearvuođaiguin Háns-Hánsa " .
Hanna H. Hansen er frilansjournalist og fotograf med base i Gåradak i Porsanger .	Hanna H. Hansen lea luođobargi journalista ja govvideaddji gean ruoktu lea Goradagas Porsáŋggus .
I 1967-87 intervjuet hun blant annet Hans Hansen om skolegangen han hadde hatt i Porsanger .	1967-87:s son jearahalai earret eará Háns-Hánssa skuvllavázzima birra Porsáŋggus .
Lenge før jeg begynte på skolen visste jeg at vi ikke var så gode og kloke som dem i trøye , frakk og sko .	Ollu ovdalgo mun skuvlii álgen , de dihten ahte mii eat lean seamma buorit ja jierbmát go sii geat geavahedje reddjo , fráhka ja skuovaid .
Faren min fulgte meg til skolen første dagen .	Áhččán čuovui mu skuvlii vuosttaš beaivve .
Vi gikk etter landeveien de fem kilometerne .	Moai vácciime geaidnoráigge vihtta kilomehtera .
Jeg var koftekledd .	Mun ledjen gávttehas .
De fleste var det den gangen .	Eatnašat ledje dalle gávttehasat .
Vi fikk bibelhistorie og katekisme med oss hjem – på norsk .	Mii oaččuimet biibalhistorjjá ja katekismusa mielde ruoktot - dárogillii .
Lensmannen og skatteoppkreveren hadde jeg hørt snakke norsk . Mer visste jeg ikke om det norske språk før jeg begynte på skolen .	Ledjen gullan leansmánni ja vearrogáibideaddji dárogiela hállamin Eambbo in diehtán dárogielas ovdalgo skuvlii álgen .
Læreren vår kunne samisk og finsk .	Min oahpaheaddji máhtii sámegiela ja suomagiela .
Han hadde lært på skolen i Lakselv .	Son lei oahppan skuvllas Leavnnjas .
Da han gikk hadde de dobbeltspråklige lærebøker .	Go son váccii skuvlla , de ledje duppalgiela oahppogirjjit .
Samisk og norsk .	Sámegiella ja dárogiella .
Han snakka samisk med oss både ute og inne , men måtte lære oss å lese på norsk .	Son hálai sámegiela minguin sihke olgun ja siste , muhto fertii min oahpahit lohkat dárogillii .
Kolvik skole 1929	Sarvvesvuona skuvla ( Kolvik skole ) 1929:s .
( Kilde : Porsanger bygdebok 2 - s. 135 )	Luoikan Ragnhild Skogen . Gáldu : Porsanger bygdebok 2 )
Vi lærte niogtyve bokstaver fra det norske alfabetet . Å sette bokstavene sammen til ord var vanskelig .	Mii oahpaimet ovccigoalmmátlot bustáva dároalfabehtas Bustávaid bardit sátnin lei váttis .
Vi lærte tall .	Mii oahpaimet loguid .
Fire og fem , sa læreren .	Fire og fem , dajai oahpaheaddji .
Vanskelig å skjønne hva det betydde .	Váttis lei áddet maid dát mearkkašii .
Læreren forklarte at det var njeallje og vihtta .	Oahpaheaddji čilgii ahte lei njeallje ja vihtta .
Da skjønte vi .	Dalle mii áddiimet .
Vi skrev med griffel på steintavler .	Mii čáliimet riffaliin geađgetávvaliidda .
Spøtta på tavla og viska vekk med koftearmen .	Čolgadeimmet távvala ala ja sihkuimet gáktesoajáin .
Men visste ikke hva vi skrev .	Muhto eat diehtán maid mii čáliimet .
Leste mange bøker – norske bøker i geografi og naturfag .	Logaimet máŋga girjji - dárogiela girjji geografiijas ja luonddufágas .
Skjønte hva læreren spurte om , men kunne ikke svare .	Áddiimet maid oahpaheaddji jearai , muhto eat sáhttán vástidit .
Kunne ikke snakke og forklare .	Eat máhttán hállat eatge čilget .
Noen barn skjønte ingenting .	Muhtun mánát eai ádden eai maidige .
De fikk straff .	Sin ráŋggáštedje .
Måtte stå hele timen .	Fertejedje čuožžut miehtá diimmu .
Jeg var heldig .	Mus lei lihkku .
Læreren brukte samisk for å forklare meg .	Oahpaheaddji čilgii munnje sámegillii .
Kanskje han så at jeg hadde talenter for å lære , selv om jeg ikke kunne språket .	Soittii son fuomášii ahte mus lei álki oahppat , vaikko mun in máhttán giela .
n Toognitti uker har jeg gått på skolen .	Ovccilogiguokte vahkku lean mun skuvlla vázzán .
I seksogførti av de ukene forsto jeg ikke mye av hva læreren sa .	Njealljelogiguhtta dáin vahkkuin in ádden olus maid oahpaheaddji hálai .
Videre skolegang var for noen få .	Joatkkaoahppu lei dušše moaddásii .
Noen kom på landbruksskolen , noen på folkehøgskole .	Muhtimat besse eanandoalloskuvlii , earát fas álbmotallaskuvlii .
Fra Porsanger	Porsáŋggus
Vi andre fortsatte å leve som vi hadde gjort .	Mii earát jotkkiimet eallit nugo ovdalge .
Det vi hadde med oss fra skolen var mindreverdighetsfølelsen .	Skuvla dagahii midjiide vuolitvuođadovddu .
Overalt i samfunnslivet ble det snakket norsk .	Juohke sajis servodateallimis hállojuvvui dárogiella .
For oss var det vanskelig .	Midjiide lei váttis .
Vi klarte ikke å uttrykke oss .	Mii eat máhttán čilget .
Samtidig skulle vi adlyde øvrigheta som snakka til oss på norsk .	Seammás mii galggaimet jeagadit eiseválddiid geat midjiide hálle dárogiela .
Når vi ikke klarte mer begynte de å snakke om at vi måtte være saklig og behersket .	Go mii eat šat gierdan de hállagohte ahte mii galggaimet leat áššálaččat ja stánddalaččat .
Det var ikke så lett å skjønne hva de mente med det .	Ii lean nu álki áddet maid sii dainna oaivvildedje .
Etter hvert skjønte jeg at de forlangte av oss det de sjøl mangla : saklighet og beherskelse .	Dađistaga áddegohten ahte sii gáibidedje mis dan mii alddiset váillui : áššálašvuohta ja miellamáššu .
Da følte jeg meg ikke mindreverdig lenger .	Dalle mun in šat dovdan iežan heajubun .
De kan ha fine stillinger , vinkler eller stjerner .	Sis ožžot leat fiinna virggit , viŋkilat ja násttit .
Det gjør ingen forskjell for meg .	Munnje eai mearkkaš maidige .
Jeg snakker til mennesker , ikke til stillinger eller stjerner .	Mun hálan olbmuide , inge virggiide dahje násttiide .
Hans Hansen bøter garn .	Hans Hansen čiktá firpmiid .
Søringene er ikke de verste .	Máttaolbmot eai leat vearrámusat .
De verste er blant våre egne .	Vearrámusat leat min iežamet olbmot .
Mange kom hit fra andre steder .	Máŋggas bohte deike eará sajiin .
Her kunne de skjule at de var samer .	Dáppe sáhtte čiehkat ahte sii ledje sápmelaččat .
Den utveien fantes for de som kunne litt norsk .	Dát liiba lei sidjiide geat máhtte veaháš dárogiela .
På den måten kom de seg til bedre stillinger .	Dán láhkai sii ožžo buoret virggiid .
Jeg har aldri prøvd å skjule meg .	Mun in leat goassige geahččalan čiehkádit .
Har ikke hatt forstand til det .	In leat dan ádden dahkat .
Den som skjærer av sine røtter vokser ikke mer .	Son gii čuohppá iežas ruohtasiid , ii šat šatta .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Hans Ragnar Mathisen :	Hans Ragnar Mathisen :
Skolepasient	Skuvlaveallájeaddji
Et glimt fra mine første skoleår	Soames muittu mu álgo skuvlajagiin
Hans Ragnar Mathisen , 1972 ( Foto utlånt av Hans Ragnar Mathisen )	Hans Ragnar Mathisen , 1972 ( Gova luoikan Hans Ragnar Mathisen )
Hans Ragnar Mathisen ( Elle-Hánsa , Keviselie ) er født i 1945 i Narvik og oppvokst i Vestertana og Tromsø , der han i mange år var tuberkulosepasient på Kysthospitalet .	Hans Ragnar Mathisen ( Elle-Hánsa , Keviselie ) lea riegádan 1945 Narviikkas ja bajásšattai Deanodagas ja Romssas , gos máŋga jagi lei tuberkulosabuohccin Kysthospitalas .
Han har , som har sjøl skriver , ikke gått , men ligget på grunnskole der .	Nu go ieš čállá , son ii leat vázzán , muhto veallán vuođđoskuvlla doppe .
Seinere har han gått videregående skole i Tromsø , lest samisk på Tromsø lærerskole , studert ved Tromsø musikkonservatorium og tatt kunstutdanning ved Statens håndverks- og kunstindustriskole i Oslo og på Statens Kunstakademi .	Maŋŋil son lea vázzán joatkkaskuvlla Romssas , lohkan sámegiela Romssa oahpaheaddjiskuvllas , studeren Romssa musihkkakonservatorias ja vázzán dáiddároahpu Statens håndverks- og kunstindustriskoles , Oslos ja Statens Kunstakademias .
Fra da av har han arbeida som billedkunstner .	Dan rájes son lea bargan govvadáiddárin .
Han bruker mange teknikker , maling , tegning , grafikk og foto .	Son geavaha máŋga teknihka : njuohtama , sárguma , grafihka ja foto .
Han har blant annet laga mange kart med samiske stedsnavn og illustrasjoner .	Son lea earret eará ráhkadan máŋga kártta sámi báikenamaiguin ja illustrašuvnnaiguin .
Han har deltatt i mange utstillinger og hans kunst har utsmykka mange offentlige bygg .	Son lea searvan olu čájáhusaide ja su dáidda čiŋaha máŋga almmolaš vistti .
Han har illustrert mange bøker og også sjøl skrevet flere bøker .	Son lea illustreren máŋga girjji ja ieš maiddái čállán moadde girjji .
Hans Ragnar Mathisen har deltatt i mye samisk organisasjonsarbeid og han har bl.a. vært styremedlem i Samisk kunstnerforbund og leder for Oslo og Tromsø sameforeninger .	Hans Ragnar Mathisen lea searvan ollu sámi searvebargui ja ee. leamaš Sámi dáiddáriid searvvi stivralahttun ja Oslo ja Romssa sámiid servviid jođiheaddjin .
Her forteller han om tida da han var på Kysthospitalet og hvordan han starta skolegangen som pasient .	Dás son muitala áiggis go lei Kysthospitalas ja mo lei doppe buohccin álgit skuvlla .
Artikkelen er skrevet i 1984 , forfatteren har lagt til noen forklaringer i 2006 .	Artihkal lea čállon 1984:s , čálli lea lasihan muhtin čilgehusaid 2006:s .
Min første bok , – jeg husker den så godt , for den var så fin !	Mu vuosttaš girji – muittán dan hui bures . Dat lei nu čáppa .
Jeg var bare en liten gutt som verken kunne lese eller skrive , men som jeg likte den boka !	Vaikko ledjen ge unna gánddaš gii in máhttán čállit in ge lohkat ; goit mu váimmus bulii dan girji .
Den var så vakker og full av store og fargerike billeder .	Dat lei nu hearvái . Stuorra ivdnegovat devde dan girjji .
Der var Jåmpa på ski etter ulven , der var mennesker og dyr , planter og trær .	Mánnu ja násttit dálveijas , ja guovssahasat dánso áimmus . Das lei Jompa sabehiiguin gumppe maŋis .
Hele verden syntes for meg å være i denne bok , bokens helt egne verden .	Das ledje olbmot , eallit , šattut ja muorat . Girjemáilbmi orru leamen dego mu máilbmi .
Jeg var fullstendig betatt og følte meg straks hjemme der .	Dát máilbmi geasuhii mu , ja dáppe mun ledjen ruovttus .
Innenfor disse var jeg de fleste av mine tidlige barneår .	Mánáidlanjas stuorra buohcceviesus , mu birra ledje stuorra galbma seainnit .
Istedet for åpen himmel , så jeg gammel gråmaling , og istedet for trær og kvister så jeg sprekkene i veggen .	Rabas alit almmi sádjái oidnen boares ránesmála . Besiid ja ovssiid dahje rissiid ovddas oidnen boares spálgguid seinniin .
Jeg kommer fra en liten samebygd ved Deanuvuotna [ 1 ] som heter Deanodat [ 2 ] .	Ieš lean eret Deanodagas , unna sámegilis Deanuvuona rávddas .
Min bestefar Máhte-Ánde samt alle mine tre onkler , Nils-Ante , Apmut og Samuel døde en etter en .	Mu áddjá Máhte-Ánde ja mu golbma čeazi , Niilas-Ánde , Sámmol ja Ápmut jápme measta fárrolagaid .
Det var vanligvis bare én utgang på denne sykdommen på den tiden , da man ennå ikke hadde fått effektive medisiner , og jeg ble da liggende her lenge og vente .	Dábálaččat dien áigge lei diekkár várálaš dávddas jur okta loahppa . Mun ledjen seaŋggas gitta dego agálaš báttiiguin , ja daid ii lean vejolaš nuollat go čuolmmat ledje seaŋgga vuollái biddjojuvvon .
Vi var bundet fast til sengene med tilsynelatende evige bånd og å komme løs ved egen hjelp var uoppnåelig , da knutene var under sengene .	Dan áigge eai lean vel gávdnan albma dálkasiid , ja vaikko rievtti mielde juo gávdnojedje , de muhtun doaktárat ledje hui hátnásat geavahit daid [ 1 ] .
Medisinene fantes nok , men ble brukt ytterst sjeldent [ 5 ] .	Dálkkodeami sadjái ledjen biddjon seŋgii , vuordit jápmima .
Her fikk jeg altså mine første skoleår , på et sykehus .	Guhká vurden , nu guhká ahte gergen mu vuosttaš skuvlajagiid in fal vázzit , muhto veallát dáppe .
Den boka jeg hadde fått av en snill dame var jeg veldig glad i og stolt over [ 6 ] .	Mun čevllohallen dainna girjjiin maid ledjen ožžon dan šiega nissonis [ 2 ] .
Det var noe annet enn de tomme medisineskene eller tømte parfymeglassene som jeg ellers fikk å leke med .	Mun liikojin dan girjái olu eanet go daidda guoros medisinskábiide dahje geavahuvvon parfymebohtaliidda maiguin dábálaččat duhkoradden .
Men gleden varte ikke så lenge , dessverre , for de andre guttene i salen begynte å erte meg på grunn av boka .	Muhto illu ii bistán nu guhká , dat eará gánddat givssidišgohte mu dan girjji dihtii .
Noe jeg ikke kunne forstå .	Dan mun in dalle ipmirdan .
De hadde antagelig lagt merke til at da sykesøstrene skulle lese høyt for meg fra boka bemerket de at det var skrevet på et språk ingen av dem forsto , samisk .	Sii ledje varra ádden ahte girji lei čállon amas gillii , sin oainnu mielde , – sámegillii . Buohccidikšut lávejedje jitnosit lohkat munnje girjjis , go in ieš máhttán dalle .
Der var også norsk tekst , men jeg var mest opptatt av bildene .	Girjjis lei maiddái dárogiel teaksta , muhto mun gal dušše govain beroštin .
Men de andre i salen hadde vel lenge hatt mistanke om at jeg var hva de kalte « finnunge » .	Gánddat mu lanjas ledje várra fuomášan ahte mun ledjen nu gohčoduvvon « finnunge » , sámemánná .
Med mitt svarte hår og mine mørke øyne var jeg nok ikke til å ta feil av , og i og med denne boka var saken blitt aldeles klar : jeg måtte terges .	Sii oidne ahte mus ledje čáhppes vuovttat ja čáhppes čalmmit , ja go vel oidne dan girjji , dalle eai šat dárbbašan smiehttat ; mu lei lohpi givssidit .
Grunnen forsto jeg aldri , men jeg gjemte boka godt under hodeputa og tittet på den i hemmelige stunder .	In dalle vel gal ádden siva , muhto mun čihken dan girjji guottavuollái ja guvlen ain go dat earát eai oaidnán .
Men ertingen vedble , og etterhvert ble jeg temmelig skamfull .	Muhto dat eai gal heaitán givssideames ja mun álgen heahpanit .
Men også irritert , fordi jeg ikke visste hva som kunne ligge bak .	Mun maiddái suhtten go in diehtán in ge ádden manne sii dien láhkái munnje barge .
Og da den snille damen som hadde gitt meg boka kom på besøk igjen , kom hun bort til min seng for å gi meg en pære .	Ja dalle go dat siivus nisu vuot bođii ja háliidii addit munnje peara , de in háliidan dan vuostáiváldit , muhto son hálahii mu dan borrat go dat lei buorre rupmašii .
Jeg ville ikke ta den , men hun nødet meg , det var jo så sunt .	Mun válden dalle dan vuostá ja bálkestin peara su maŋŋái .
Jeg begynte å gråte .	Son dieđusge hirpmástuvai .
Jeg var så fryktelig skamfull , samtidig som jeg egentlig gjerne ville takke henne for den fine boka !	Mun fas čierrugohten . Mun sakka heahpanin ; mun han livččen galgan su girjji ovddas giitit .
Senere har jeg truffet fru Margarethe Wiig og fortalt henne denne episoden .	Mu bággejedje heahpanit , vaikko duođaid duođaid liikojin hui bures dan girjái .
Men skjønt hun husket meg , hadde hun helt glemt den .	In lean mokta , ledjen suhttan iežan ja daid earáid ala .
Margarethe Wiig skreiv og tegna den første tospråklige ABC fra samisk miljø .	Maŋŋá lean deaivvadan dainna nissoniin , su namma lea Margarethe Wiig .
Ordet svirret fra seng til seng og bare økte i tyngde og betydning .	Vaikko son muitá mu , son ii sáhte muitit dien dáhpáhusa gal .
Skulle vi bort ? Hva var det egentlig ?	Muhto dat dáhpáhus lei álgu mu sámevuođabalus .
Det var iallfall noe stort , alle på barnestua snakket om det som om det var det viktigste i verden .	Dán balus lean beasan eret easkka maŋimus jagiid . Muhtun beaivvi rivde dat dábálaš beaivválaš dáhpáhusat .
Nå skulle man lære å lese og skrive .	Olbmot álge « skuvlla » birra hállat .
Derfor husker jeg omtrent ingenting fra de aller første år der .	Dalle in man ge láhkái sáhtán árvidit maid diekkár sátni mearkkaša .
Men jeg må jo ha lært både å skrive og å lese , ser det ut til .	Dat skuvla-sátni jorai seaŋggas seŋgii , ja dat stuorui ja sisdoallu losui .
Hun het Else og var veldig pen .	Lei son dat olmmoš , dahje lávlunjoavku ?
Dessuten hadde hun ikke kvit frakk som de andre sykesøstrene , men en vakker brun kjole som liksom passet så mye bedre .	Visot mánát mánáidgámmáris hupme dan birra . Dát orui buot deháleamos diŋga dán máilmmis .
Snill og smilende , men bestemt , og veldig pen .	Dál galggai olmmoš oahppat čállit ja lohkat .
Da var det ikke vanskelig å gjøre sitt beste .	Ii han lean mihkkige stuorra dáhpáhusaid .
Jeg husker godt første stil eller fortelling jeg skulle skrive på egen hånd .	Mun dušše sirdojuvvojin eará latnjii ja doppe galgen orrut ja guldalit go muhtun boares áddjá dáikkii .
Det var ren ønsketenkning på papir . Jeg var på telttur i villmarka .	Danne in muitte oppanassiige olu dieid vuosttaš áiggiid doppe .
Og så kom det en hare på besøk og snakket med meg .	Muhto ohppen gal lohkat ja čállit , orru leamen .
Jeg hadde tilmed laget en tegning for å gjøre det enda tydeligere .	Dalle go mii oaččuimet nissonolbmo oahpaheaddjin šattai easkka hávski .
Jeg hadde iallfall fantasi nok !	Son ii lean nu olmmošmeahttun .
Mer husker jeg ikke fra den stilen .	Su namma lei Else ja lei nu čáppa .
Men senere har jeg fått vite at hun faktisk ble litt imponert over min fortelling , mente det kunne bli forfatter av meg .	Dasto son ii atnán vilges fráhka , muhto ruškes čuvlla , mii heivii oalle bures . Son álu lei buorremielas , muhto goit nanus .
Ikke vet jeg , men jeg husker bare at jeg ble temmelig forelsket i henne .	Muittán vuosttaš muitalusa dáppe , bihtá maid mun galgen čállit . Mun dego niegus čállen .
Jeg fortalte til de andre barna at neste gang hun kom inn i klasserommet skulle jeg reise meg opp av senga og kysse henne !	Fáhkkestaga bođii njoammil ja álggii háleštit muinna . Mun velá sárgon dán dáhpáhusa vai čielgasit oidno .
Det var nok også ren ønsketenkning , for jeg hadde en tung bukse av gips murt på kroppen , og kunne knapt bøye mer enn den ene foten .	Dan sárgungovas mun guvlen lávvouvssas olggos nu ahte dušše oaivi oidnui ja háleštin njoammiliin . Mus goit ledje jurddagovvidusat doarvái .
Jeg var ni år . Jeg skulle nok få problemer !	Eanet in gal muitte dien muitalusbihtás .
Jeg gjorde det forsøk for liksom å øve , og kom meg så pass opp i senga med armenes hjelp at jeg kunne si : Kom kjære lærerinne , så skal jeg kysse deg , for jeg er så glad i deg !	Jagiid maŋŋil dan dáhpáhusa , oahpaheaddji dajai ahte son liikui bures mu muitalussii , ja vel logai ahte mus ledje vejolašvuođas leahkit vaikko girječálli . In fal dieđe , muhto mun goit ráhkásnuvven sutnje .
Men da kom en av sykesøstrene , den strenge , og jeg fikk skjenn i stedet .	Mun muitalin daidda earáide ahte go son boahtá skuvlalatnjii mun čuožžilan seaŋgas ja cummestan su .
" Gávcci jagi " ( Åtte år )	Mus eai lean go doaivojurdagat .
( Tegning : Hans Ragnar Mathisen ) Det var ellers ikke mye å ta seg til .	Mus lei gipsejuvvon nubbi juolgi in ge sáhttán lihkahit dan juolggi .
Lite leker , tomme glass og esker samt gamle ukeblader var hva vi hadde .	Mun ledjen ovccijahkásaš dalle . Mus gal šadde váttisvuođat .
Vi var igrunnen ganske flinke og det er utrolig hva vi fikk til av gamle ukeblad . Amund fra Karasjok lå en stund i senga ved siden av meg .	Jovden nu guhkás seaŋggas bajás ahte sáhtten dadjat « Boađe , ráhkis oahpaheaddji ; mun háliidivččen cummát du , danne go mun ráhkistan du ! »
Flere ganger fikk han besøk , og de snakket et språk de andre ikke forsto .	Muhto fáhkkestaga bođii buohccedikšu , son gii álu lei nu bahá . Son belkkii munnje .
Men han skjemtes iallfall ikke , og det forundret meg . Min erfaring var jo at man skulle skamme seg over det .	Ja dalle go oahpaheaddji loahpas bođii , in šat duosttan , in fal in vástidit ge , go jearai juoidá mus , vaikko vel dihten rivttes vástádusa .
Det var så mye å lære og ikke å lære .	Muđui ii lean dien báikkis gal olu dahkat .
Jeg så opp til ham for dette .	Unnán ledje duhkorasat .
Idag er han lektor ved Karasjok gymnas .	Guorranan glásat ja skáhput ja boares bláđit .
Dessuten hadde de ikke sprinkler foran sengene slik som jeg .	Muhto mis ii lean liibma , Muđui ii lean dien báikkis gal olu dahkat .
Slike kvelder hadde vi « olympiade » og « verdensmesterskap » på barnesalen .	Muhto bláđit šadde buot buoremus duhkorasat , dains sáhtii ráhkadit vaikko maid : gahpiriid , girdiid , bissuid ja bossunbohcciid .
Midt på gulvet sto det store mørkerøde skrivebordet og oppå det var det kjempestore akvariet .	De mii bosuimet báberbihtáid , daid ala geaidda mii eati liikon , ja lei lohpi hárdit , muđuid dušše suohtastallama dihtii .
Det var rundt her at guttene sprang og holdt seg fast i svingene , mens en av dem tok tiden .	Muhto mis ii lean liibma , danne mii njoaluimet báhpára , ja go dat goikkai lei dat doarvái giddejuvvon .
For oss som ikke turde eller kunne gå ut , var dette veldig spennende , både hvem som vant eller hvem som ville bli oppdaget .	Go mun smiehtan dál , mii leimmet viehka čeahpit , boares bláđiiguin oaččuimet olu duhkorasaid . Amund lei Kárášjogas eret , ja veallái muhtun áigge mu seaŋgga guoras .
Vi beundret disse heltene veldig , og det var nok ikke fritt for at jeg for min del misunte dem også .	Muhtumin bohte su vánhemat su luhtte fitnat , ja dat háleštedje dakkár giela maid earát eai ádden .
Tenk , de kunne gå , de kunne springe rundt på gulvet !	Muhto son goit ii heahpanan ja mun dan in fas ádden .
De var like store som sportsheltene i radioen og ukebladene !	Mun han ledjen máhkaš oahppan ahte olmmoš galggai heahpanit .
Han er idag journalist i en Tromsø-avis .	Lei olu maid galggai oahppat ja maiddái ii oahppat .
Ivar , Greta , Marit og Hugo på barneverandaen på Kysthospitalet i Tromsø 1955	Amund lei hui čeahppi dárogielas nai , erenoamážit diktáhtaiguin skuvllas .
På skolen var det alltid noe å lære , enten vi ville eller ikke .	Oktii bohte máŋggas geat ledje Ivgus eret min mánáidsálii .
Det var nok vanskeligere for oss som hadde sett så lite av livet utenfor de tykke murveggene på sykehuset .	Sii šadde munnje buorre skihpárat . Mu mielas sin giellasuopman lei oalle čáppat guldalit , liekkus ja olmmošlaš .
Vi også fikk vår trafikkbok og måtte lære om sykler , trikker , tog og lyskryss .	Dat gánddat eai lean nu buohccit go mun .
Hva var en trikk ?	Sii goit duste eanet .
Hvordan var det mulig å holde balansen på en sykkel ?	Dalán go dikšut ledje mannan eahkedis , lávejedje njuiket seaŋggas eret .
Og lyskryss ? Det hørtes uforståelig og fremmed ut .	Oainnat sis eai orron leamen rinddit seaŋgga birra dego mus ja máŋggas earás .
Tromsø fikk sitt første i 1984 , så vi var 30 år foran !	Dan áiggi mas muitaluvvo son lei bismaeamit Romssas . ( Gova luoikan Sør-Troms Museum )
Jeg begynte også å prøve å jodle , slik jeg hadde hørt Alice Babs i radioen , jodeliolei !	Gasku láhtti lei hirbmat stuorra sevdnjesrukses čállinbeavdi ja dan alde lei stuorra akvária .
Det var en av de få ferdighetene jeg fortsatte med da jeg kom som pleiebarn til en familie i Tromsdalen , og jeg ble snart kjent blant barna i nabolaget nettopp for dette .	Dán beavddi birra gánddat vihkke , muhtin sis válddii áiggi . Midjiide geat eat duostan dahje eat sáhttán mannat olggos , lei oalle gelddolaš geahččat gii dat vuittii .
Ellers var disse minnene noe jeg ønsket å glemme .	Jurddaš , sii sáhtte vázzit , sáhtte viehkat !
Det kunne sikkert blitt en hel bok om jeg skulle skrive dem ned alle sammen .	Bjørn nammasaš gánda Vuošvákkis eret lei dat gii ordnii bohtosiid .
Det var ikke bare i skoletimene at vi lærte noe .	Dál son lea journalista ovtta Romssa aviissas .
Selv om vi var godt beskyttet mot naturens veldige krefter ute , lærte vi nok å ha stor respekt for dem likevel .	Vaikko leimmet ge čadnojuvvon seaŋggaide , de goit fertiimet oahppat buot joavdelas ja ávkkálaš diŋggaid nugo eará mánát máilmmis .
Det var blitt fortalt at man ikke skulle erte nordlyset .	Ja fertiimet oahpat syhkkeliid , trihkaid , togaid ja čuovgakryssaid birra .
Det verste man kunne gjøre var å vifte med noe hvitt , det skulle være veldig farlig .	Movt lea vejolaš syhkkelastit , go leat aivve guokte juvlla ? Ja čuovgakryssa ?
Da ville Nordlyset bli sint og komme og ta dem som ertet det .	Ja nu ártet , go dien áigge sihkkarit ii gávdnon čuovgakryssa davvelis go Sinsenkryssa Oslos .
Likevel ble fristelsen for stor for enkelte av oss smågutter , og en stjerneklar vinternatt ville vi prøve .	Romssa gávpot oaččui vuosttaš čuovgakryssa easkka 1984:s , sáhttá dadjat ahte mii leimmet golbmalot jagi ovdaláigásaččat .
Sykesøstrene hadde sunget og bedt aftenbønn med oss , slukket lysene og gått .	( Sárgon : Hans Ragnar Mathisen ) Mii oahpaimet johtolat- dahje trafihkkalávlaga , mii lei hui buorre .
De som lå nærmest vinduene kunne se at nordlyset var i virksomhet ute i lange seige kast over nattehimmelen .	Dávjá guldalin musihka ja liikojin lávlut . Mun maid áddestallen Alice Babs radios ja isken jodlet su láhkái , jodeliolei !
Noen av guttene tok straks putevaret av putene sine og begynte først forsiktig å vifte .	Na , ledje máŋggalágán dovddut mat bohte ovdan go olmmoš eallá diekkár sisagiddejuvvon báikkis .
Nå var også jeg med på det .	Dat sáhttá leat iešalddes skuvla .
Noen av de mer fornuftige advarte oss og sa at vi ikke burde gjøre det .	Ii lean dušše skuvladiimmuin gos mii oahpaimet juoidá dehálaččaid .
Lille Marit fra Ánda [ 10 ] hadde allerede gjemt seg under dyna si . Men det hjalp så lite .	Vaikko eat dárbbašan ge ballat luonddu stuorra fámuin , de mii goit oahpaimet daid fuomášit .
Ja , det var en sterkt hypnotisk stemning i salen , og de som angret turde ikke lenger men måtte bare vifte med sine hvite kluter .	Vearrámus maid sáhtiimet dahkat lei liinniin guovssahasaid bilkidit , dat galgá leat hui váralaš . Dalle sáhtii guovssahasat suhtus váldit gitta dan gii hárddii .
Jeg hadde holdt opp men fulgte spent med .	Goittot eat máššan , ovtta dálveija háliideimmet iskat .
Plutselig ble det aldeles lyst ute , hele himmelen var fylt av rasende bevegelse fra øst til vest !	Imaš lei oaidnit movt vilges balvvat dego gearpmaš lihkadalai áimmus guhkkin eret , dego gobmit .
De grønnaktige strålene åpnet hele barnesalen , og murveggene var som forsvunnet i det uhyggelige lyset !	De Hugo , buot duostileamos gánda , son lei Rivttátvuonas eret , álggii lávlut dakkár hilgunlávlaga .
Skrekkslagne sluttet guttene å vifte , og selv dro jeg teppet raskt over hodet for å redde meg unna hevnen .	Muhtin eará gánda ges , rávvii ahte ii berren nie gal dahkat . Uhca Máret Ánddas lei juo čiehkádan gokčasa vuollái .
Jeg sovnet faktisk slik , for da jeg våknet var det frokost .	Mun gal ledjen juo heaitán , muhto čuvvon čalmmiiguin mielde .
Sykesøstrene kunne ikke skjønne hvorfor det lå så mage putevar på gulvet , og det var ingen som kunne eller turde gi noen fornuftig forklaring på det .	Ii mannan ge guhkes áigi ovdal go juoidá dáhpáhuvai doppe olgun hirbmat stuorra sevdnjes ilmmis , gos ruonálágan guovssahasčuovggat dánsestedje násttiid ja mánuid gaskkas .
Men vi hadde lært å respektere nordlyset !	Fáhkkestaga šattai olgun čuovgat dego beaivi .
Jeg la forresten merke til at ingen i barnesalen var tatt , ingen tomme senger , vi var alle der .	Albmi devdojuvvui issoras lihkadusaiguin nuorttas oarjái . Dat ruonálágan čuovga devddii obba lanja .
Jeg husker ikke så mye av regning eller matematikk som det heter nå , har alltid hatt problem med det .	Ja muvraseainnit ledje dego jávkan dan balddonas čuovgga sisa . Gánddat suorganedje ja heite šluvgimis .
Så var det historie og geografi , som senere skulle bli det fag jeg likte best .	Ieš gal čákŋen ránu vuollái vai guovssahasat eai sáhttán mu gitta váldit .
Syntes det var så utrolig spennende og interessant å lære om andre land og folkene der .	In duostan geahččat gean dat guovssahasat olahedje guoskat ja viežžat .
Men det aller beste var når lærerinnen leste eller fortalte fortellinger .	Mun guottá vuolde doarggistin ja doivon ahte mu eai fuobmán .
Spesielt fra Bibelhistorien .	Ja dien láhkái mun ribahin ge nohkat .
En fortelling glemmer jeg aldri .	Go mun lihkken fas lei juo iđitborranáigi .
Det var fortellingen om Josef og brødrene hans , hvordan han ble solgt som slave og senere kom tilbake .	Buohccedikšut eai sáhttán árvidit manne nu olu guottát ja eará vilges ávdnasat ledje láhttis .
Det var kanskje ikke så rart , for jeg var jo en slags Josef , jeg også .	Muhto ii gii ge sáhttán ii ge duostan čilget mii duođaid dáhpáhuvai .
Hun var virkelig grepet selv også , og alle fulgte intenst med .	Leimmet goit oahppan ahte guovssahasaid ii galgan hárdit .
Da kjente jeg noe man ikke opplever ofte , en slik sterk og vidunderlig kontakt – som usynlige glødetråder – mellom deg selv og et annet menneske .	Mun fuomášin ahte ii oktage mánáin iige skihpáriin váilon , danne go ii okta ge seaŋga lean guorus . Mii leimmet buohkat ceavzán .
Jeg følte meg både fascinert og samtidig sjenert av det .	Ivar , Greta , Marit ja Hugo Romssa Kysthospitála mánáidveránddas 1955:s .
Jeg fikk en slags inderlig respekt for denne opplevelsen og passet godt på å holde den hemmelig .	In muitte olu matematihkas gal , muhto historjjás ja geografiijas gal hui olu beroštin .
Hvem kunne vite om ikke det også kunne bli grunn til erting , slik som med den fine billedboka .	Mu mielas lei hui miellagiddevaš ja somá oahppat eará álbmogiid ja eará riikkaid birra .
Etter fortellingen gikk hun ut uten å si ett ord .	Ja buot hávskimus lei go min oahpaheaddji muitalii dahje logai muitalusaid .
Jeg hadde en storm av nye og forvirrende og interessante følelser inni meg .	Erenoamážit biibbalhistorjjás . Ovtta muitalusa in goassege vajálduhte .
Fikk senere vite at hun og hennes mann , de var fra Narvik , gjerne hadde adoptert meg .	Lei muitalus Jovsseha ja su vieljaid birra , movt son šlávan vuvdojuvvui , ja maŋŋá bođii ruovttoluotta .
Men denne episoden betydde mer for meg enn alle de vanlige fakta i de bøkene vi måtte lese .	Ii leat varra ártet ahte mun juste dien muitalussii liikojin . Mun han ieš ge ledjen ovttaláhkái dego Jovsset .
Den samiske Abc-boka til Margarethe Wiig var forlengst forsvunnet .	Ieš muitalus geasuhii mu ja maiddái čiekŋalit guoskkai munnje dan vuogi mielde movt son dan logai .
Og den verden den skildret hadde jeg ikke sett mye av heller , selv om jeg hadde den viktigste delen av den i blodet .	Dat dáhpáhus lei nu lahka ja lunddolaš , ja muitalus orui maiddái sutnje alcces guoskamen , ja buot mánát čuvvo hui mielas mielde .
Det eneste jeg stadig så av verden utenfor var fjellet gjennom vinduet , et firkantet utsnitt av Loavgavárri eller Fløyfjellet som det kalles på norsk .	Dalle dovden mun maid ii nu dávjá dovdda , dat lei gievrras ja imašlaš dovdu , dego oaidnemeahttun áhcagasti streaŋggat mu ja nuppi olbmo gaskkas .
Jeg la spesielt merke til at fargene skiftet etter årstidene og ba om å få det forklart .	Munnje dat goit lei stuorra dáhpáhus , – imaš , čáppis ja bassi . Ja vuosttaš geardde dovden ahte mun mearkkašin earáide juoidá .
Det som var en selvfølge for andre barn , var en gåte for meg .	Dat lei munnje hui erenoamáš , muhto goit háliidin mun dan čiehkat , várjalit .
Når lengselen etter å se mer av livet ble for sterk , maste jeg på sykesøstrene , « Bær mæ !	Gii goas ain diđii ahte jos muitalan geasage de mu álge fas bilkidit , juste seamma láhkái go dainna girjjiin .
Bær mæ ! » men de hadde kanskje forbud .	Maŋŋá muitalusa son manai olggos dajakeahttá sáni ge .
Så enhver tilfeldig besøkende eller ansatt ba jeg om å bære meg opp av senga .	Oaivvi siste ledje oalle ođđa ártegis ja miellagiddevaš jurdagat .
Denne senga som hadde sprinkler på alle fire sider var som et hvitmalt fengsel .	Maŋŋá bohten gullat ahte son ja su isit leigga Narviikkas eret .
Tel vinduet ! »	Soai háliideigga váldit mu biebmománnán , muhto ii šaddan nu .
Overlatt til fantasien ...	Luiton govvahallamiidda ...
( Tegning : Hans Ragnar Mathisen )	( Tegning : Hans Ragnar Mathisen )
Fantasien har blitt virkelighet .	Govahallan lea šaddan duohtavuohtan .
Hans Ragnar Mathisen skriver i gjesteboka på toppen ac Sálašoaivi ( Tromsdalstind ) 14.07.1968	Hans Ragnar Mathisen čállá guossegirjái Sálašoaivvis 14.07.1968 .
Jeg husker første gang jeg ble båret dit og fikk se ut på verden der utenfor .	Erenoamážit fuobmájin movt ivnnit rivde mánus mánnui , ja mun jerren manne .
Fjellet var jo så stort , og der var flere fjell !	Go eallinhálu lassánii , vurjen dikšuid dávjá « Guotte mu !
Og solskinnet som glitret slik i sundet og lokket øynene mine til seg , det var som et eget eventyr !	Mun jerren measta juohke olbmos mii leš boahtán loktet mu seaŋggas ja luoitit mu olggos , vaikko unna binná bottoža .
De vakre trærne som beveget seg i vårvinden og hilste alle med friske grønne blad , de levde sammen med alt og alle !	De viimmat dáhpáhuvai , ja muittán hui čielgasit vuosttaš háve go mu gudde glása lusa ja mun oidnen máilmmi olggobealde lagabui .
« Det der , det kalles et gjerde » , sa de .	Ja dalle buot viesut , ivnnit ja hámit .
« Et gjerde , ka e de , koffer e det dær ? »	« Áidi , mii bat dat lea , ja manne lea das ? »
spurte jeg .	fas jerren mun .
Jeg visste ikke bedre .	In gal diehtán maidige .
Men jeg skulle nok få vite .	Mun gal várra oktii ohppen .
Men hva jeg da ikke visste var at jeg hadde enda lang tid innenfor murene . Men jeg var iallfall begynt på skole , liggende skole .	Maid in diehtán lei ahte mus ain ledje máŋga jagi muvrraid siste , muhto mus lei skuvla , ledjen skuvlaveallájeaddjin .
Avstanden mellom hva jeg lærte eller ikke lærte der og det virkelige liv slik det fortonte seg for oss kunne noen ganger være uforklarlig .	Imašlaš stuorra erohus lei muhtumin gaskal maid skuvllas ohppen dahje in oahppan ja dan maid mun iežan čalmmiiguin oidnen , dan in sáhte oahpaheaddji ge čilget dohkálaččat .
Den første boka var om Jåmpa på ski , og hadde bare norsk tekst , men mange bilder , og i stort format . Den andre boka var Margarethe Wiigs samiske ABC .	[ 2 ] Das lea varra sáhka guovtti girjjis : Kjell Kristoffersen : Eventyret om Jåmpa , Tapas , Bergen 1945 ja Margarethe Wiiga Áppesgirji .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 Davvi Girji 2009 .
Glimt av Hasviks samiske skolehistorie	Bihtát Ákŋoluovtta sámi skuvlahistorjjás
Samla av Svein Lund	– maid Svein Lund lea čoaggán
Hasvik kommune ligger nordvest i Finnmark og består av den sørøstlige delen av Sørøya og en liten , nå avfolka , del av Stjernøya .	Ákŋoluovtta suohkan lea oarjelullin Finnmárkkus . Sállama oarjelulli oasi lassin gullá suohkanii Stiertnás bihttá , gos eai oro šat olbmot .
Mange vet ikke at her bor samer , og ennå flere vil nok stille spørsmålstegn ved om man kan snakke om noen samisk skolehistorie i kommunen .	Máŋgasat eai dieđe ahte dáppe orrot sámit , ja vel eanebut sáhtášedje jearrat sáhttá go dán suohkanis oba hupmat ge sámi skuvlahistorjjá birra .
Både den samiske skolehistoria og annen samisk historie i Hasvik er dårlig dokumentert .	Sihke sámi skuvlahistorjá ja eará sámi historjá Ákŋoluovttas lea unnán dokumenterejuvvon .
Denne framstillinga bygger på mange kilder , som ofte er uklare og motstridende .	Dát artihkal lea huksejuvvon máŋgga gáldu vuođul , ja gáldut leat dávjá seđđosat ja vuostálagaid .
Dette må derfor leses kritisk som et første forsøk på framstilling av Hasviks skolehistorie med et samisk perspektiv og som et utgangspunkt for videre forsking .	Danin berre lohkat dán kritihkalaččat dego vuosttaš geahččaleapmin ovdanbuktit Ákŋoluovtta skuvlahistorjjá sámi perspektiivvas ja vuolggasadjin viidáset dutkamii .
Skole og kirke i gammel tid	Girku ja skuvla dološ áiggis
Den første sikre opplysning vi har om kirke på Sørøya er Sørvær kirke fra 1496 .	Vuosttaš sihkkaris diehtu mii mis lea girku birra Sállanis lea Mearragohpi ( Sørvær ) girku 1496:s .
Men trolig har det vært kirke her før , fra det blei fast norsk bosetting sist på 1200-tallet eller tidlig på 1300-tallet .	Muhto jáhkkimis lea leamaš girku juo ovdal , dan rájes go šattai bistevaš dáža ássan 1200-logu loahpas .
Niels Knags matrikkel av 1694 forteller at det da « Udj Søer Wehr Sogn er Nordmend 53 , finner 34 » [ 1 ] .	Niels Knaga matrihkal 1694:s muitala ahte dalle « Udj Søer Wehr Sogn er Nordmend 53 , finner 34 » ( Mearragohpi suohkanis leat 53 dáža , 34 sápmelačča ) .
Sognet omfatta da omtrent nåværende Hasvik og Alta kommuner , og trolig bodde de aller fleste nordmennene på Sørøya , mens de fleste samene bodde innover Altafjorden .	[ 1 ] Suohkanviidodahkii gulle dalle sullii dáláš Ákŋoluovtta ja Álttá suohkanat , ja árvideames eanáš dážat orro Sállanis go fas eanáš sámit orro Álttávuona siskkit osiin .
Hovedkirka blei i 1696 flytta til Hasvåg og i 1705 til Talvik .	Váldogirku sirdojuvvui 1696:s Ákŋováhkái ja 1705:s Dálbmeluktii .
På 1720-tallet blei Hasvik skilt ut fra Alta og gjort til anneks under Loppa .	1720-logus sirrejuvvui Ákŋoluokta Álttás , ja šattai Láhpi-suohkana oassin .
Thomas von Westen omtaler presten Alexander Larssøn Vigand i Sørvær sogn som en av dem som særlig ihuga arbeida for kristendommen blant samene .	Thomas von Westen namuha báhpa Alexander Larssøn Viganda Mearragohpi suohkanis ( « Sørvæhr sogn » ) oktan dain guhte erenoamáš áŋgirit leat bargan risttalašvuođa ovdii sámiid gaskkas .
I Vest-Finnmark misjonsdistrikt var det tre skolemestre for samene , « en i Kvalsund , en i Korsnes , en for fjellsamene i Alta » [ 2 ] .	Oarje-Finnmárkku miššunguovllus ledje golbma skuvlameaštára sámiid várás , « okta Fálesnuoris , okta Ristamuornjárggas , ja okta Álttá duottarsámiid várás » [ 2 ] .
[ 3 ] Sjøl om misjonen for samene i utgangspunktet skulle være en egen organisasjon , var det i dette distriktet allerede fra 1723 samme person som hadde stillingene som misjonær i Vest-Finnmark og sogneprest i Alta .	Mii eat leat gávdnan konkrehta dieđuid dan birra man muddui sii oahpahedje sámiid dálá Ákŋoluovtta suohkanis [ 3 ] . Vaikko sámemiššovdna galggai leat sierra organisašuvdna , de lei dán biirres juo 1723 rájes seamma olmmoš sihke Oarje-Finnmárkku miššoneara ja Álttá suohkanbáhpa virggiin .
Dette førte igjen til at skolen for samer og nordmenn til dels kom under samme administrasjon og at det etter hvert blei en del lærere som underviste både samiske og norske elever .	Dat fas mielddisbuvttii ahte skuvla sámiid ja dážaid várás belohahkii bođii seamma hálddahusa vuollái , ja ahte vehážiidda šadde muhtin oahpaheaddjit oahpahit sihke sámi ja dáža ohppiid .
Det eldste dokumentet vi har funnet som forteller om skole i Hasvik er skrevet i 1776 .	Boarráseamos dokumeanta maid mii leat gávdnan , ja mii muitala skuvlla birra Ákŋoluovttas , lea čállojuvvon 1776:s .
Det er ei beretning til Biskopen i Nidaros fra sognepresten Morten Holm i Loppa og Hasvik .	Dat lea Láhpi ja Ákŋoluovtta suohkanbáhpa Morten Holma dieđáhus Nidarosa bismii .
Der forteller han at Ole Olsen var « klokkerens vicarius ved Hasvig annex » og i tillegg skolemester , som fikk en del av sin lønn fra misjonskassa .	Dieđáhusas son muitala ahte Ole Olsen lei « klokkerens vicarius ved Hasvig annex » ja dasa lassin skuvlameašttir , guhte oaččui oasi iežas bálkkástis miššunkássas .
Misjonskassa tilhørte den gang samemisjonen , og dette skulle tyde på at Ole Olsen underviste samiske elever .	Miššunkássa gulai dalle sámemiššuvdnii , ja dat soaitá čájehit ahte Ole Olsen oahpahii sámi ohppiid .
Holm forteller at det da ikke var noen fungerende samemisjonær i dette området .	Holm muitala vel ahte dalle ii lean makkárge doaibmi sámemiššoneara dán guovllus .
I følge Hasvik bygdebok blei den første skolen bygd på Hasvik kirkested omtrent 1850 .	Bygdebok for Hasvik mielde huksejuvvui vuosttaš skuvla Ákŋoluovtta girkobáikái sullii 1850:s .
[ 4 ] Særlig godt kan dette skolebygget ikke ha vært , for allerede i 1878 blei det bygd en ny skole , som hadde to etasjer .	[ 4 ] Ii sáhttán leat beare buorre viessu , go juo 1878:s huksejuvvui ođđa skuvla , mas ledje guokte gearddi .
I første etasje var det lærerbolig , i andre etasje to klasserom .	Vuosttaš gearddis lei oahpaheaddji ásodat , nuppi gearddis guokte luohkkálanja .
Seinere blei det bygd skolehus flere steder i kommunen , bl.a. i Galten 1883 , Breivikbotn 1884 , Øyfjorden 1905 og Breivik 1912 .	Maŋŋil huksejuvvojedje skuvlavisttit máŋgga gillái suohkanis : Gáltii 1883:s , Goahteluktii 1884:s , Duorppalvutnii 1905:s ja Govdaluktii 1912:s .
Galten skole 1918 .	Galten skole 1918 .
Samme året blei skolen nedlagt da det blei bygd internat i Dønnesfjord	Samme året blei skolen nedlagt da de blei bygd internat i Dønnesfjord
Samer og nordmenn i Hasvik	Sámit ja dážat Ákŋoluovttas
I 1861 utga professor Jens Andreas Friis etnografiske kart over Finnmark , Troms og Ofoten .	1861:s almmuhii professor Jens Andreas Friis Finnmárkku , Romssa ja Ofuohta etnográfalaš kárttaid .
[ 5 ] Disse viste at i Hasvik var nesten halvparten av familiene samiske .	[ 5 ] Dát čájehedje dat ahte Ákŋoluovttas ledje measta bealli bearrašiin sámit .
I 1878 er tallet på samer i Hasvik kommune oppgitt til 201 , mens 100 var av « blandet nationalitet » .	1878:s almmuhuvvo sámiid lohkun Ákŋoluovtta suohkanis 201 , go fas 100:s lei « seaguhuvvon našunalitehta » .
[ 6 ] Ved ei undersøking som skoledirektøren gjennomførte i 1899 brukte halvparten av familiene i Hasvik norsk som hjemmespråk , resten fordelte seg noenlunde likt mellom samiskspråklige og to- eller trespråklige .	[ 6 ] Iskkadeamis maid skuvladirektevra čađahii 1899:s geavahii bealli Ákŋoluovtta bearrašiin dárogiela ruovttugiellan . Loahpat juohkásedje oalle dássidit sámegielagiidda ja guovtti- ja golmmagielagiidda .
Friis ' kart viser at noen områder i kommunen på midten av 1800-tallet hadde nesten rein samisk bosetting .	Friisa kárttat čájehit ahte muhtin guovlluin suohkanis orro dan áiggi measta dušše sámit .
Det gjaldt Breivikbotn og alle fjordene på innsida øst for Hasfjord .	Nu lei Goahteluovttas ( Breivikbotn ) ja buot vuonain sullo siskkobealde Ákŋovuona ( Hasfjord ) nuorttabealde .
For øvrig var befolkninga mer blanda i områder som Dønnesfjorden og Børrfjorden .	Muđui orro sihke sámit , dážat ja kveanat vuonain nugo Dutnjesvuonas ( Dønnesfjord ) ja Bearvuonas ( Børrfjord ) .
Seinere er både bosettingsmønsteret og den etniske fordelinga svært endra .	Dál lea sihke ássan ja etnalaš juohkin ollu rievdan .
Alle fjordene på nordsida og de fleste på sørsida av øya er nå avfolka og befolkninga er konsentrert langs den 45 km lange vegen mellom Sørvær og Hasfjord .	Buot vuonat davábealde ja eanaš lulábealde sullo leat veagahuvvan , ja buot olbmot orrot dál 45 km guhkkosaš luotta guoras Mearragohpis Ákŋovutnii .
Stedet Hasvik har hatt ei innflytting av samer fra de avfolka fjordene på innersida av Sørøya .	Ákŋoluovtta-gillái leat fárren ollu sámit veagahuvvon vuonain Sállama siskkobealde .
Breivikbotn hadde fra omlag 1870 ei stor norsk innflytting , slik at den norsktalende befolkninga blei helt dominerende .	Goahteluktii fárrejedje sullii 1870 rájes ollu dážat , nu ahte sii ovttas dáruiduvvan olbmuiguin ledje čielga eanetlogus .
Reindrifta på Sørøya har vært spesiell , fordi reinen og reineierne har holdt til her året rundt .	Boazodoallu lea leamaš oalle erenoamáš Sállanis , dan dihte go bohccot ja boazodoallosámit leat orron dáppe birra jagi .
Det starta på slutten av 1800-tallet da et par reindriftsfamilier fra Kautokeino flytta utover til Sørøya .	Dát vierru álggii 1800-logu loahpas go moadde boazodoallobearraša Guovdageainnus fárrejedje Sállanii .
Seinere har flere kommet til , de har kommet i flere omganger og slått seg ned på forskjellige kanter av øya .	Maŋŋil bohte vel earát lassin , ja sii leat ássan iešguđet báikkis sullos .
Men på 1980-tallet bestemte reindriftsforvaltninga at det bare skulle være sommerbeite på Sørøya .	Muhto 1980-logus mearridii Boazodoallohálddahus ahte sullos galggai dušše leat geasseorohat .
Etter dette har helårsreindrifta blitt avvikla i Hasvik-delen av Sørøya .	Dan maŋŋá lea birrajagi boazodoallu heaittihuvvon Ákŋoluovttas .
Reineierne som nå har sommerbeite her har vinterbeite og hovedbosted i Kautokeino .	Boazodoallosámiin , geat dál leat Sállanis geasset , lea dálveorohat Guovdageainnu suohkanis .
Mange av samene i Hasvik har fortsatt et nært forhold til reindrifta .	Máŋgga sámis geat orrot birra jagi Sállanis lea lagas oktavuohta boazodoaluin .
Fornorskingsområde	Dáruiduhttinguovlu
I 1850 fortelles det fra biskop Juells visitas : " I Hasvik skoledistrikt var det 4 roder med tilsammen 30-40 barn .	1850:s muitaluvvo bismá Juella visitásas : " Ákŋoluovtta skuvlabiirres ledje 4 guovllu main ledje oktiibuot 30-40 máná .
Befolkningen var dels samer , dels nordmenn .	Álbmot ledje belohahkii sámit , belohahkii dážat .
Samebarna var i alminnelighet blitt undervist etter norske bøker 4-5 uker om året .	Sámemánát ledje dábálaččat oahpahuvvon dárogiel girjjiid mielde 4-5 vahku jagis .
Men nå hadde en tatt til med å innføre samiske bøker . "	Muhto dál ledje geavahišgoahtán sámegiel girjjiid . "
[ 7 ] Men samebarna i Hasvik fikk nok ikke lenge glede av sine samiske bøker , for nettopp på denne tida skjedde det ei endring i myndighetenes skolepolitikk overfor samene .	[ 7 ] Muhto Ákŋoluovtta sámemánát han eai beassan illudit guhká sámegiel girjjiid dihte , go juste dán áiggi rievdadedje eiseválddit skuvlapolitihka sámiid hárrái .
Finnefondet [ 8 ] var et sentralt redskap i fornorskingsarbeidet .	Sámefoanda ( Finnefondet ) [ 8 ] lei dehálaš neavvu dáruiduhttinbarggus .
Det ga støtte til skolebygg og etter hvert internat , utvida skoletid og ikke minst til lønnstillegg for lærere i fornorskingsområder .	Dat attii doarjaga skuvla- ja internáhttahuksemii , viiddiduvvon skuvlaáigái ja bálkálasáhussii dáruiduhttinguovllu oahpaheddjiide .
Finnefondet blei oppretta i 1851 , men først fra etter 1870 har Statsarkivet dokumenter som skildrer språk- og skolesituasjonen i den enkelte kommune .	Sámefoanda vuođđuduvvui 1851 , muhto easka 1870 maŋŋá gávdnojit Stáhtaarkiivvas dokumeanttat mat čilgejit giella- ja skuvladiliid iešguđet suohkanis .
I 1873 søker lærer Edv. Buck , Hasvik , Tromsø stiftsdireksjon om finnefondsbidrag .	1873:s ohcá oahpaheaddji Edv. Buck , Ákŋoluokta , sámefoandalasáhusa Romssa stiftdirekšuvnnas .
Han har 16 « lappiske Børn at undervise i Norsk » og er « forvisset om at disse er gaaet fremad i det norske Sprog » .	Sus leat 16 « sámi máná geaidda oahpaha dárogiela » ja lea « oadjebas ahte sii leat ovdánan dárogielas » .
2 år seinere søker Ole M. Thomassen om støtte av finnefondet .	Guokte jagi maŋŋil ohcá Ole M. Thomassen doarjaga Sámefoanddas .
Han har 22 « lappiske Børn » i Galten lærerdistrikt , og viser til at han året før fikk 15 speciedaler av « Brændevinsafgiftskassen » .	Sus leat 22 sámi máná Gáltta oahpaheaddjibiirres , ja čujuha dasa ahte son mannan jagi oaččui 15 speciedalera « buolleviidnadivatkássas » .
I 1880 sendte stiftsdireksjonen i Tromsø ut en ny og strengere instruks [ 9 ] for språkbruk i kretser med samiske og kvenske elever .	1880 almmuhii Romssa bismágoddedirekšuvdna ođđa ja goavvásit giellageavahaninstruvssa [ 9 ] biirriin main ledje sámi ja kveana oahppit .
I den forbindelse ba skoledirektøren skolestyrene i hver kommune om å gjøre greie for hvordan de kunne gjennomføre instruksen .	Dan oktavuođas bivddii skuvladirektevra buot suohkaniid skuvlastivrraid čilget mo sii sáhttet čađahit instruvssa .
Blant annet var det snakk om at i noen kretser kunne man fortsatt få bruke samisk som undervisningsspråk ut skolegangen for de elever som da instruksen kom var over 12 år .	Earret eará lei nu ahte muhtin biirriin sáhtášedje ain geavahit sámegiela oahpahusgiellan daidda ohppiide geat ledje badjel 12 jagi dalle go instruksa bođii .
Så lett var det likevel ikke å gjennomføre norsk som undervisningsspråk .	Ii liikkáge lean nu álki čađahit dárogiela oahpahusgiellan .
I sin søknad til Finnefondet av 1886 skildrer I. Dahl , som da var lærer i Galten , / Øyfjord språkforholda i kretsen slik : « Skolebørnenes antal er f. t. 37 , hvorav 4 er norske .	Ohcamušastis 1886 Finnefondii govvida I. Dahl , guhte dalle lei oahpaheaddjin Gálttas , / Duorppalvuonas gielladiliid biirres ná : « Skuvlamánáid lohku lea 37 , main njealjis leat dážat .
Resten er lapper , lappisk-kvænske og norsk-kvænske .	Loahpat leat sámit , sámi-kveanat ja dáža-kveanat .
For 15 av de øvrige børn behøves udelukkende lappisk , da samtlige børn ved min ankomst ikke kunne et eneste ord norsk .	Dáin leat 15:s geaidda ferte adnit dušše sámegiela , dasgo ii oktage máhttán dárogiela dalle go mun álgen deikke .
For de øvrige børns vedkommende behøves lappisk i mer eller mindre grad . »	Loahpaide dán mánnájoavkkus dárbbašuvvo eanet unnit sámegiella . »
Hvad undervisningssproget for øvrigt angaar , saa forbliver gjeldende brug og regler Stiftsdirektionens instrux af 1880 . »	Mii muđui guoská oahpahusgillii , de báhcá geavahussii ja njuolggadussan bismágotti instruksa 1880:s . »
Naar ovennevnte kredse tillades dette , hvor ved anvendelsen af lærebøger med lappisk text ved siden af den norske forudsættes , saa var det fordi disse kredse havde overveiende lappisk befolkning og kredsmøderne her havde udtalt sig for brugen af lappisk som hjelpesprog ved kristendomsundervisningen . »	Go namuhuvvon biirret ožžot lobi dása , mas oahppogirjjiid geavaheapmi sámi teavsttain dárogiel teavstta bálddas , , eaktuduvvo de lei sivvan dat go dáid biirriin lea stuora eanetlohku álbmogis sámit , ja biirečoahkkimat leat cealkán ahte háliidit sámegiela geavaheami veahkkegiellan risttalašvuođaoahpahusas . »
Bør ikke denne Myndighed tilligge Skolestyret og udøves vesentlig i Overenstemmelse med vedkommende Forældres Ønske ?	Ii go dát mearridanváldi berre gullat skuvlastivrii ja čađahuvvot vuosttažettiin váhnemiid sávaldagaid mielde ?
Tromsø , 24 September 1891 .	Romsa , čakčamánu 24. b. 1891 .
J. A. Skaar . »	J. A. Skaar . »
Fornorskingspolitikken var strengt styrt fra sentralt hold .	Dáruiduhttinpolitihkka lei garrasit stivrejuvvon guovddáš eiseválddiid bealis .
Dette tyder altså på at man her har gått noe tilbake på planen fra 15 år tidligere om bare å bruke norsk fra første klasse av .	Dát geažuha nappo dan guvlui , ahte gáibádusat leat ložžejuvvon dan plána ektui , mii mearriduvvui 15 jagi ovdal , ahte galggai geavahit dušše fal dárogiela vuosttaš luohká rájes .
« Uvilje mod det norske Sprog »	« Vuosteháhku dárogillii »
Trass i stadige rapporter om « fremgang » , lot den samiske befolkninga i Hasvik seg ikke fornorske sånn uten videre .	Vaikko bohte oktilaš raporttat mat muitaledje « ovdáneami » birra , de eai diktán Ákŋoluovtta sámit iežaset dáruiduhttojuvvot nu álkit .
Derimot forteller flere av søknadene til Finnefondet om motstand mot fornorskinga .	Muhtin ohcamat Finnefondii muitalit baicce vuostehágu birra dáruiduhttimii .
I 1890 skriver lærer Kristen Bruflodt i Galten : / Øyfjord « Antallet af de lappiske børn er for tiden 34 .	1890:s čállá Gáltta ja Duorppalvuona oahpaheaddji Kristen Bruflodt : « Dál leat 34 sámi máná .
Børnenes fremgang i norsk hindres betydelig derved , at forældrene nærer uvilje mod det norske sprog , og som følge deraf alltid taler lappisk hjemme ; dels hindres den ogsaa ved skoleforsømmelser . »	Mánáid ovdáneami dárogielas hehtte mealgadit dat , ahte váhnemiin lea vuosteháhku dárogillii , ja danin álo sámástit ruovttus , belohahkii lea maiddái skuvlajávkan hehttehussan . »
I mange år etter dette skriver Bruflodt stadig om denne « vedvarende uvilje » eller « seige uvilje » , fram til han i 1900 skriver at « foreldrene har heller ikke vist saa stor uvilje mod det norske sprog som tidligere » .	Máŋggaid jagiid dán maŋŋá čállá Bruflodt ohpihii « bistevaš vuostehágu » dahje « sitkes vuostehágu » birra , dassái go son 1900:s čállá ahte « váhnemat ge eai leat čájehan nu stuora vuostehágu dárogiela vuostá go ovdal » .
For å få støtte av Finnefondet var det ikke nok med egenerklæring på fornorskingsarbeidet .	Oažžun dihte doarjaga Sámefoanddas ii lean doarvái ahte oahpaheaddji čálii iešdieđáhusa dáruiduhttinbarggustis .
Det måtte dokumenteres at instruksen var fulgt , og i 1893 sender skoledirektør Killengren søknaden fra Bruflodt i retur til skolestyret med påskrift : « Tilbagesendes , idet jeg skulde bede oplyst :	Fertii maiddái dokumenterejuvvot ahte instruksa čuvvojuvvui , ja 1893:s sáddii skuvladirektevra Killengreen Bruflodta ohcama ruovttoluotta skuvlastivrii dáinna čállosiin : « Sáddejuvvo ruovttoluotta , ja bivddán ahte almmuhuvvo :
hvorvidt Instruxen af 1880 er bleven befulgt inden lærer Bruflodts Kredse .	1. lea go 1880 instruksa čuvvojuvvon oahpaheaddji Bruflodta biirriin .
hvilken Fremgang Børnene have gjort i Norsk i Budgetåret . ... »	2. makkár ovdáneami leat mánát dahkan bušeahttajagis . ... »
Kun naar Læreren paa anden Maade ikke kan faa Børnene til at forstaa det Sagte eller Lærte tages Lappisk tilhjælp .	Dušše go oahpaheaddji ii sáhte eará láhkai oažžut mánáid ipmirdit maid son lea dadjan dahje oahpahan , váldojuvvo sámegiella veahkkin .
Børnene lærer sine Lektier paa Norsk .	Mánát ohppet ruovttubargguideaset dárogillii .
En Undtagelse gjøres med nogle Fjeldlappebørn i Øifjords Kreds , de faar læse sin Religion paa Lappisk med Skolestyrets Tilladelse – forøvrigt gaaes frem som med de andre Børn .	Spiehkastat dahkkojuvvo dattetge muhtin duottarsámemánáiguin Duorppalvuona biirres , sii besset oahppat oskkuset sámegillii skuvlastivrra dohkkehemiin – muđui láhttejuvvo singuin nugo eará mánáiguin ge .
I Frikvarter , under Legen , tilholdes børnene at tale Norsk med hverandre , som ogsaa Læreren taler ( af Princip ) kun Norsk med Børn og Foreldre .	Bottuin , stoahkama áigge , rávvejuvvojit mánát dárostit guhtet guimmiideasetguin , nugo oahpaheaddji maiddái álo dárosta ( prinsihpas ) mánáiguin ja váhnemiiguin .
Fremgangen i Norsk har i de sidste 2 Aar været ret betydelig og enkelte Børn af lappisk Nationalitet kan endog udtrykke sig ganske godt paa Norsk skriftlig .	Ovdáneapmi dárogielas lea maŋimus 2 jagi leamaš oalle mearkkašahtti , ja muhtin sámečearddalaš mánát sáhttet velá cealkit oalle bures maiddái čálalaččatge dárogillii .
I flere Hjem begynder man nu at indse , at Børnene maa kunde Norsk . ... til dermed , saa man kan antage at disse Trakter snart vil være ganske fornorskede , omgivne som de er af norsktalende Familier paa alle Kanter . ... »	Muhtin ruovttuin ipmirdišgohtet dál , ahte mánát fertejit máhttit dárogiela ... ... , nu ahte sáhttá jáhkkit ahte dát guovllut farga šaddet leat oalle dáruiduvvon , go juo dárogielat bearrašat han birastahttet sin buot guovlluin ... »
Nå er også vedlagt elevliste med karakterer .	Dál lea maiddái mielddusin biddjon oahppilistu árvosániiguin .
Mens de aller fleste bare har etternavn med - sen og - datter , ser vi de omtalte « Fjeldlappebørn » ; to har etternavn Sara og en Hætta .	Measta buot ohppiin lea dušše goargun - sen ja - datter , muhto listtus mii oaidnit namuhuvvon maid « Fjeldlappebørn » ; guoktásis lea goargun Sara ja ovttas fas Hætta .
Søknader til Finnefondet måtte anbefales av det lokale skolestyret .	Báikkálaš skuvlastivra fertii addit doarjjacealkámuša ohcamiidda Sámefondii .
I 1901 ga formannen i Hasvik skolestyre denne anbefalingen : « Herr skoledirektøren i Tromsø Hoslagt fremkommer Andragende om Lønstillæg af Finnefondet fra	1901 attii Ákŋoluovtta skuvlastivrra ovdaolmmái dán doarjjacealkámuša : Hearrá Romssa skuvladirektevra Mielddusin bohtet ovdan ohcamat oažžut bálkálasáhusa sámefoanddas dáin : 1 .
" A. Jox Lærer K. Bruflodt har været ansat inden Hasvik Skolekomune som Lærer i fuldstændig Post i 14 Aar med 32 Ugers aarlig Undervisningstid , Lærer K. Møgster i 17 Aar med 32 Ugers aarlig Undervisningstid og Lærer A. Jox i 29 Aar med 32 Ugers aarlig Undervisningstid .	Oahpaheaddji K. Bruflodt 2. » K. Møgster 3. » A. Jox Oahpaheaddji K. Bruflodt lea bargan Ákŋoluovtta skuvlasuohkanis oahpaheaddjin olles virggis 14 jagi 32 vahku jahkásaš oahpahusáiggiin , oahpaheaddji K. Møgster 17 jagi 32 vahku jahkásaš oahpahusáiggiin , ja oahpaheaddji A. Jox 29 jagi 32 vahku jahkásaš oahpahusáiggiin .
Hasvik Skolestyre for Bredvik 25/11 1901 Ærbødigst Alb. .	Ákŋoluovtta skuvlastivra , Bredvik ( Govdaluokta ) 25/11 1901 Dearvvuođaiguin Alb .
Krane p.t. . Formand »	Krane doaibmi ovdaolmmái
Søknadsskjemaene for disse tre lærerne viser hvilke kretser de underviste og hva som der var « børnenes sprog » : Hasvik og Breivik « Norsk , delvis lappisk » Breivikbotn og Sørvær « Norsk , lappisk og kvensk » Galten og Øyfjord « Blandet lappisk og norsk »	Dán golmma oahpaheaddji ohcanskovit čájehit maid biirriin sii oahpahedje ja mii dain lei mánáid giellan : Ákŋoluokta ja Govdaluokta « Dárogiella , belohahkii sámegiella » Goahteluokta ja Mearragohppi « Dárogiella , sámegiella ja kveanagiella » Gáltta ja Duorppalvuotna « Seaguhuvvon sámegiella ja dárogiella »
Fra dette året har vi også karakterliste for samiske og kvenske elever i Galten / Øyfjord .	Dán jagis mis leat maiddái Gáltta / Duorppalvuona sámi ja kveana ohppiid árvosátnelistu .
Der var da hele 39 samiske barn .	Doppe ledje dalle olles 39 sámi máná .
På lista er elevenes bosteder oppført , de viser at det bodde samer på svært mange steder i dette området .	Listui leat čállojuvvon mánáid orrunsajit , ja dat čájehit ahte dalle orro sámit hui máŋgga báikkis dán guovllus .
Samisk lærer og ordfører	Sámi oahpaheaddji ja sátnejođiheaddji
På Sørøya , som så mange andre steder i blanda samisk / norske områder , var i gamle dager overklassen norsk .	Sámit ledje guollebivdit , smávvadálolaččat ja boazoeaiggádat , elle dábálaččat oalle geafes diliin ja sis lei unnán árvu stuoraservodagas .
Samene var som regel fiskerbønder og reineiere , levde for det meste i små kår og hadde lav status i samfunnet .	Oahpaheaddjit , geat ovdal ledje maid luhkkárat / girkolávlut , gulle báikkálaš servodaga alit sehtui .
Lærerne , som tidligere også var klokkere , / kirkesangere hørte til de litt finere i lokalsamfunnet .	Mii eat leat gávdnan makkárge duođaštusa dasa ahte Sállama sámit leat leamaš oahpaheaddjin Ákŋoluovttas .
De kom oftest utafra og hadde ofte offentlige verv i kommunene .	Muhto muhtin sisafárren sápmelaš lei oahpaheaddjin dáppe 1873 rájes 1914 rádjái .
" fuld Ferdighed i det norske Sprog ’ ved siden av sitt morsmål . »	Son váccii Álttá oahpaheaddjiskuvlla , gos gearggai 1870:s .
Først skolte han et par år i Øyfjord / Galten skolekrets , som da måtte være omgangsskoler , da disse områdene ikke fikk skolebygg før seinere .	Jox oahpahii álggos Duorppalvuona – Gáltta skuvlabiirres , mii dalle ferte leat leamaš johtti skuvla , go dáid guovlluide huksejuvvojedje skuvllat easkka maŋŋil .
Her var mesteparten av elevene samisktalende .	Doppe gal fertejedje stuora oassi ohppiin leamaš sámegielagat dalle .
I 1872 blei han lærer i Sør-Varanger , der han hadde de fleste samiske kretser fra Jarfjord til Bugøyfjord .	1872:s son šattai oahpaheaddjin Mátta-Várjjagis , gos sus ledje eanaš sámi biirret , Ruovdevuonas Reaisavutnii .
Mens han var der skreiv stiftskapellan Christophersen om Jox at han « var helt inne i norsk såvel som samisk .	Dalle go Jox barggai doppe čálii báhppa Christophersen su birra ahte son " máhtii ollásit sihke dárogiela ja sámegiela .
Han hadde en mer enn alminnelig begavelse som lærer og en helt gjennom solid og hederlig karakter som gjorde at han kunne opptre med kraft og samtidig med sindighet og klokskap overfor en almue som stod så lavt som den samiske i Sydvaranger både i moralsk og intellektuell henseende .	Sus ledje eambbo go dábálaš návccat oahpaheaddjin ja čađa nana ja rehálaš luondu , mii dagai ahte son sáhtii čájehit fámolašvuođa seammás go lei mearálaš ja viissis álbmoga ektui mii lei nu vuollegis dásis go Mátta-Várjjaga sámit sihke morálalaččat ja intellektuálalaččat .
Det var en lovende ung mann og en pryd for vår lærerstand , alle roste ham i sognet etter to års virksomhet . »	Lei lohpideaddji nuorra olmmái ja hearva min oahpaheaddjisehtui , buohkat rábme su suohkanis guovtti jagi doaimma maŋŋá . "
Fra 1875 til 1914 var han lærer og klokker på Hasvik , men han må også ei tid ha undervist i Breivikbotn .	1875 rájes 1914 rádjái son lei oahpaheaddjin ja luhkkárin Ákŋoluovttas ( girkobáikkis ) muhto ferte maid leat oahpahan Goahteluovttas .
Anders A. Jox var lærer og ordfører i Hasvik .	Anders A. Jox lei oahpaheaddji ja sátnejođiheaddji Ákŋoluovttas .
Dette bildet av han henger i kommunestyresalen .	Dát govva heaŋgá suohkanstivralanjas .
Jox hadde også ei rekke kommunale verv , var ei tid skolestyreformann og ordfører i kommunen 1890–1907 .	Joxas ledje maiddái máŋga almmolaš doaimma , muhtin áiggi son lei skuvlastivrajođiheaddjin ja de lei Ákŋoluovtta sátnejođiheaddjin 1890–1907 .
Fra 1875 til 1884 hadde Hasvik kommune også en annen samisktalende lærer , Ole M. Thomassen fra Lyngen .	1875 rájes 1884 rádjái lei Ákŋoluovtta suohkanis vel nubbi ge sámi oahpaheaddji , geas lei eksámen Álttá oahpaheaddjiskuvllas , Ole M. Thomassen , Ivgus eret .
Han skreiv seinere ned en beskrivelse av sjøsamenes liv og skikker , som først blei utgitt i 1999 under tittelen Lappenes forhold .	Son čálii maŋŋil čilgehusa mearrasámiid eallima ja vieruid birra , mii almmuhuvvui easka 1999:s girjin Lappenes forhold [ 13 ] .
[ 13 ] Her viser han bl.a. til hva han har observert hos samene i Hasvik .	Das čujuha ee. dasa maid son lei vásihan Ákŋoluovtta sámiid gaskkas .
« Ikke behøvelig med samisk »	« Sámegiella dárbbašmeahttun »
Språkskiftet fra samisk til norsk på Sørøya starta i noen områder allerede på slutten av 1800-tallet .	Giellamolsun sámegielas dárogillii álggii muhtin giliin juo 1800-logu loahpas .
« Det var ikke behøvelig med samisk » , forklarte faren sjøl seinere .	« Sámegiella lei dárbbašmeahttun » , logai son ieš maŋŋil .
Besteforeldrenes argument for språkvalget var i første rekke at skolen var bare på norsk og læreren kunne ikke samisk .	Áhku ja ádjá ággan válljet dárogiela lei vuosttažettiin dat go skuvla lei dušše dárogillii ja oahpaheaddji ii máhttán sámegiela .
Denne familien bodde i Børrfjorden og skolen var i Galten helt ytterst i fjorden .	Dát bearaš orui Bearvuonas , ja skuvla lei Gálttas , olggut vuonas .
Her var det sterk språkblanding og alle kunne nok allerede mer eller mindre norsk .	Dáppe lei stuora giellaseaguhus ja buohkat han máhtte muhtin muddui dárogiela .
I fjordene på innsida var det derimot « behøvelig » med samisk lenge ennå .	Nannánbealde vuonain lei baicce ain dárbbašlaš máhttit sámegiela vel guhká .
Av dem som vokste opp på Sørøya etter krigen er det derimot svært få som har samisk som morsmål .	Doppe sámástedje measta buohkat ja mánát geat riegádedje ovdal nuppi máilmmisoađi šadde dábálaččat bájas sámegiella eatnigiellan .
Noen få snakka samisk som barn , men gikk helt over til norsk da de begynte på internatskolen .	Nuppi dáfus fas ii leat gallásis sis , geat riegádedje Sállanis soađi maŋŋil , sámegiella eatnigiellan .
Det er også få igjen av den samisktalende besteforeldregenerasjonen .	Muhtimat sámástedje mánnán , muhto molso dárogillii go álge internáhttaskuvlii .
Så seint som på 80-tallet var det et samisktalende læstadiansk miljø på Hasvik , men de aller fleste av dem er i dag borte .	Vaikko muhtimat sis geat leat riegádan ovdal 1960-logu , ipmirdit measta visot mii daddjo sámegillii , de eai leat galle sámi bajásšaddan Sállanis maŋŋil soađi geat ieža sámástivčče dál .
Dønnesfjord nybygde internat 1918 ( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	Dutnjesvuona ođđa internáhtta 1918 ( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )
Internattida	Internáhttaáigi
De eldste internata i Hasvik kommune var trolig i Galten og Breivikbotn , der det skal ha vært skoler med internatloft fra 1880-tallet .	Ákŋoluovtta suohkana vuosttaš internáhtat ledje jáhkkimis Gálttas ja Goahteluovttas , gos galget leat leamaš skuvllat internáhttalovttain juo 1880-logu rájes .
Fra 1890-tallet fortelles det at elevene hadde bare ei bok – katekismen .	1890-logus muitaluvvo ahte ohppiin ii lean go okta girji – kátkkesmus .
Elevene måtte ha med mat hjemmefra .	Oahppit fertejedje váldit borramuša mielde ruovttus .
Når de kokte kjøtt hadde hver elev sitt kjøttstykke i gryta , merka med farga ullgarn så de skulle finne det igjen .	Go vušše bierggu , de lei iešguđet oahppis iežas biergobihttá ruittus , merkejuvvon ivdnejuvvon láiggiin , vai galge gávdnat rievttes bihtá fas .
I 1918 blei det reist statsinternat i Dønnesfjorden , og skolen i Galten blei da lagt ned .	1918:s huksejuvvui stáhtainternáhtta Dutnjesvutnii , ja Gáltta skuvla heaittihuvvui .
Internatet blei bygd på det øde stedet Sanden , med kirkegården som eneste nabo .	Internáhtta ceggejuvvui Sanden nammasaš ávdin báikái , girkogárdi áidna ránnján .
Der var ingen hus omkring , slik at både lærere , internatbetjening og alle elevene i kretsen måtte bo på internatet .	Doppe ii lean oktage eará viessu , nu ahte oahpaheaddjit ja internáhtabargit fertejedje orrut skuvllas ja buot oahppit skuvlabiirres orro internáhtas .
Som de andre statsinternata var internatet i Dønnesfjorden i stor grad bygd og drevet med midler fra Finnefondet .	Nugo earát ge stáhtainternáhtat de lei Dutnjesvuona internáhtta buorremuddui huksejuvvon Sámefoanddas boahtán ruđaiguin .
Av elevene på Dønnesfjord internat hadde en stor del samisk bakgrunn , og mange var fortsatt samisktalende da internatet var nytt .	Dutnjesvuona internáhta ohppiin stuorra oasis lei sámi duogáš ja dalle go internáhtta lei ođas hupme ain máŋgasat sis sámegiela .
Men i dette området var befolkninga blanda og samene hadde såpass kontakt med norsk språk at de samiske ungene lærte seg norsk før de begynte på skolen .	Muhto dán guovllus orro čearddat seahkalagaid ja sámiin lei dan mađe oktavuohta dárogielagiin ahte sámi mánát ledje muhtin muddui oahppan dárogiela ovdal go álge skuvlii .
Ei som var elev ved Dønnesfjord internat fra 1937 forteller at elevene da alle snakka godt norsk og brukte bare norsk seg i mellom , sjøl om en del av dem fortsatt snakka samisk hjemme .	Muhtin nisson gii lei Dutnjesvuona internáhta oahppin 1937 rájes muitala ahte buot oahppit dalle hupme bures dárogiela ja geavahedje dušše dárogiela gaskaneaset , vaikko muhtimat ain sámástedje ruovttus .
Hun forteller også at det ikke var noen erting av samiske unger her , eller konflikter på grunn av etniske skillelinjer .	Son muitala maiddái ahte sámi mánát eai givssiduvvon skuvllas , eaige lean riiddut čearddalaš erohusaid dihtii .
Den gamle skolen på Hasvik blei revet ned i 1930 og materialene blei brukt til å bygge internat .	Boares skuvla Ákŋoluovttas gaikkoduvvui 1930:s ja ávdnasat geavahuvvojedje internáhta huksemii .
Samtidig blei det bygd ny skole , som hadde fire klasserom , kjøkken og lærerrom .	Seammás huksejuvvui ođđa skuvla mas ledje njeallje luohkkálanja , gievkkan ja oahpaheaddjilatnja .
Da blei samtidig skolen i Øyfjorden lagt ned og elevene herfra blei overført til Hasvik internat .	Dalle heaittihuvvui Duorppalvuona skuvlla ja oahppit sáddejuvvojedje Ákŋoluovtta internáhtii .
Sjøl om internatet på Hasvik var kommunalt , fikk dette også betydelig byggestøtte fra Særbidragene , til sammen 40 000 kroner i perioden 1927–30 .	Vaikko Ákŋoluovtta internáhtta gulai suohkanii , de oaččui dat maid mealgat huksendoarjaga Sámefonddas , sullii oktiibuot 40000 ru. áigodagas 1927–30 .
Her blei situasjonen for de samiske elevene en noe annen enn på yttersida .	Dáppe lei sámi ohppiid dilli veahá earálágan go fávllabealde .
Mens skolestedet Hasvik var ganske norsk , kom mange av internatelevene fra fjorder der det bare eller nesten bare bodde samer .	Ieš skuvlabáikkis Ákŋoluovttas orro eanáš dážat , muhto máŋga internáhtamáná bohte vuonain gos orro dušše dahje measta dušše sámit .
Den negative holdninga til det samiske som var vanlig i tida , gjorde at sameungene ofte blei erta og plaga , bl.a. fordi mange snakka dårlig norsk .	Negatiiva oaidnu sámiide , mii lei dábálaš dan áiggis , dagai ahte sámemánát dávjá hárdojuvvojedje ja givssiduvvojedje , ee. dainna go máŋgasat eai hupman nu bures dárogiela .
Mens internata i Dønnesfjord og Hasvik hadde rimelig høg standard for si tid , var det verre andre steder .	Sihke Dutnjesvuona ja Ákŋoluovtta internáhtain lei oalle buorre standárda , dán áiggi diliid ektui , muhto eará báikkiin lei vearrát .
Særlig i Breivik må det ha vært dårlig .	Erenoamážit Govdaluovttas ferte leat leamaš heittot .
I arkivet til skoledirektøren i Finnmark er det kopi av et brev av 01.11.1934 til kjøpmann Bj. Krane i Breivik , trolig har han da vært skolestyreformann .	Finnmárkku skuvladirektevrra arkiivvas lea reive maid skuvladirektevra čálii 01.11.1934 giehmánnái Bj. Kranii Govdaluovttas , son lea dalle jáhkkimis leamaš skuvlastivraovdaolmmái .
Her klager skoledirektøren over at Hasvik kommune ikke har villet ta ansvaret , og at det derfor foreløpig ikke blir gjort noe med internatet .	Reivves váidala skuvladirektevra ahte Ákŋoluovtta suohkan ii leat ieš háliidan váldit ovddasvástádusa , ja ahte danin ii vel leat dáhpáhuvvan mihkkege internáhtain .
Han skriver videre : « Det gjør mig ondt for barna i Breivik , – interneringsforholdene var jammerlig slette . »	Son čállá : « Mu bávččagahttá Breivika mánáid dihtii – internerendilit ledje duođaige heajut . »
Svært strenge lærere	Hui garra oahpaheaddjit
En gjenganger i fortellinger fra skolene i Hasvik er historier om strenge lærere .	Go ovddeš oahppit muitalit Ákŋoluovtta skuvllain , de leat čađat muitalusat goaves oahpaheddjiid birra .
Det gikk på utenatlæring og salmevers var veldig viktig .	Lei ollu bajil oahpahallan ja erenoamážit sálbmavearssat ledje dehálaččat .
Og straffa for å ikke kunne leksa eller ikke oppføre seg som man skulle kunne være hard .	Ja jus eai máhttán leavssu dahje eai láhtten nugo galggašedje , de sáhtii leat garra ráŋggáštus .
I særklasse står far og sønn Møgster , som var lærere i Breivikbotn til sammen fra først på 1900-tallet fram til etter 2. verdenskrig .	Erenoamáš garra oahpaheaddjit leigga áhčči ja bárdni Møgster , geat leigga oahpaheaddjin Goahteluovttas oktiibuot 1900-logu álggu rájes gitta 2. máilmmisoađi maŋŋá .
Faren , Knut Møgster kom fra Vestlandet , og hadde lærerutdanning fra Tromsø seminar .	Knut Møgster bođii Vestlánddas , ja sus lei oahpaheaddjioahppu Romssa semináras .
Seinere overtok sønnen Arnt jobben .	Maŋŋil su bárdni Arnt jotkkii áhčis oahpaheaddjivirggis .
Begge var svært biske , og særlig gikk det ut over de elevene som var foreldreløse og dem som snakka dårlig norsk .	Goappašat leigga hui bahámielagat , ja erenoamážit šadde gillát oarbbes oahppit , ja dakkárat geat hupme heajos dárogiela .
De slo elever med linjal over fingrene , lugga elevene så de reiv av store hårdotter .	Muitaluvvo ahte sáhtiiga cápmit ohppiid suorpmaid linjálain ja duhkuštit nu ahte ollu vuovttat luovvanedje oaivvis .
En som har hatt sønnen som lærer , omtaler han som « torturist » , men legger til at far hans var enda verre .	Muhtin boares áddjá geas lea leamaš Arnt Møgster oahpaheaddjin gohčoda su « torturistan » , muhto lasiha ahte áhčči Møgster lei vel vearrát .
« Et rent norsk distrikt »	« Čielga dáru biire »
I forskjellige kilder er det mye motstridende opplysninger om i hvilken grad det har vært samer og samiske elever i Hasvik .	Iešguđetge gálduin leat vuostálasti dieđut dan birra man muddui leat leamaš sámit ja sámi oahppit Ákŋoluovttas .
I 1931 skreiv skoledirektør Chr. Brygfjeld en rapport om hver kommune i Finnmark .	1931:s čálii skuvladirektevra Chr. Brygfjeld raportta iešguđetge Finnmárkku suohkana birra .
Der karakteriserer han Hasvik kommune slik : « Denne kommune er å betrakte som et rent norsk distrikt , med undtagelse av yttersiden av Stjernøya .	Das son govvida Ákŋoluovtta suohkana ná : « Dán suohkana ferte árvvoštallat čielga dáru biiren , earret Stiertná fávllabealde .
Der bor noen få familier som taler lappisk .	Doppe orrot moadde bearraša , mat hupmet sámegiela .
Barna , 8 á 9 i tallet sogner til Hasvik internat ( 6-delt skole ) .	Dat 8-9 máná gullet Ákŋoluovtta internáhttii ( 6-oasát skuvla ) .
Ingen av lærerne i Hasvik kan lappisk . »	Ii oktage oahpaheaddji Ákŋoluovttas máhte sámegiela . »
At ingen kunne samisk var nok rett , men påstanden om at Hasviks del av Sørøya skulle være reint norsk blir noe merkelig i lys av at andre rapporter både før og etter dette tidspunktet nevner samisktalende elever både på innersida og yttersida av øya .	Maŋimuš han lei vissásit riekta , muhto čuoččuhus ahte Ákŋoluovtta oassi Sállanis lea čielga dáru , lea oalle imašlaš go eará raporttat , sihke dan áiggi ovdal ja maŋŋá , leat namuhan sámegielat ohppiid sihke sullo siskkit ja olggut bealde , ja ahte 1930 olmmošlohkamis registrerejuvvojedje 109 sámegielaga Ákŋoluovtta suohkanis .
Sjøl om skoledirektøren var en hard fornorsker , har han fra de fleste andre kommuner gitt troverdige opplysninger .	Vaikko skuvladirektevra lei garra dáruiduhtti , de son lea eanáš eará suohkaniin addán luohtehahtti dieđuid .
Spørsmålet er derfor om han har bygd på opplysninger fra det lokale skolestyret , som kan ha ønska å skjule det sterke samiske innslaget i befolkninga og elevmassen .	Sáhttá danin jearrat vuođđuduvvá go su govvádus báikkálaš skuvlastivrra dieđuid ala , ja sáhttá go stivra leat háliidan čiegadit man ollu sámit ledje álbmoga ja ohppiid gaskkas .
Krig og gjenreising	Soahti ja ođđasithuksen
[ 15 ] Der var det svart fra Hasvik : « Fem lappiske barn .	[ 15 ] Ná vástiduvvo Ákŋoluovttas gažaldahkii galle sámi máná leat suohkanis : « Vihtta sámi máná .
Dønnesfjord skolekrets .	Dutnjesvuona skuvlabiire .
Det kan opplyses at foreldra til barna er fastboende .	Sáhttá muitalit ahte mánáid váhnemat leat bistevaš ássit .
Faren til 4 av dem ernærer seg av fiske og faren til den 5. av reinsdyrhold . »	4 máná áhčči oažžu ealáhusas guolásteamis , ja 5. máná áhčči fas boazodoalus . »
Det var langt flere samiske elever i Dønnesfjord skolekrets og også samiske elever i de fleste av de andre kretsene i kommunen .	Mii sáhttit dorvvolaččat dadjat ahte dalle ledje gal ollu eanet sámi oahppit , sihke Dutnjesvuona biirres ja eanáš maid suohkana eará biirriin .
Som mange andre steder i Finnmark blei skolegangen under krigen periodevis hindra av at tyskerne tok skolene i bruk for sine soldater .	Nugo máŋgga eará sajisge Finnmárkkus soađiáiggi de hehttejuvvui skuvlavázzin gaskkohagaid maiddái dáppe , dasgo duiskalaččat válde skuvllaid iežaset soalddáhiid atnui .
Alle skoler og internat i kommunen blei brent av tyskerne i november 1944 .	Duiskalaččat bolde buot suohkana skuvllaid ja internáhtaid 1944 skábmamánu .
På Sørøya var det spesielt mange som rømte fra evakueringa og bodde i huler , gammer og hytter utover vinteren .	Sállanis ledje erenoamáš máŋgasat geat báhtaredje evakueremis ja orro čiehppasiin , gođiin ja barttain dálvit .
I den tida blei det sjølsagt ingen skolegang .	Dan áiggi dieđusge ii šaddan makkárge skuvlavázzin .
Her blei det oppretta en egen skole for norske barn .	Doppe álggahuvvui dalle sierra skuvla norgalaš mánáide .
Da folk vendte tilbake til ruinene , fikk en del elever gå på skole på internatleiren i Finnfjordbotn i Troms , mens man bygde opp midlertidige skoler og internat .	Dalle go olbmot máhcce viessobázahusaide , besse ollu mánát vázzit skuvlla Vuotnabađa ( Finnfjordbotn ) internáhttaleairras Romssas , dan botta go huksejuvvojedje gaskaboddosaš skuvllat ja internáhtat .
I brevet skryter Andersen av hvor fine forhold de har i leiren : « Foreldrene skal ikke være engstelige for å sende barn dit , for der vil både lærere og barna få det godt .	Reivves rámpo Andersen man buorit dilit sis lea leairras : « Váhnemat eai galgga ballat sáddet mánáid dohko , go doppe šaddet sihke oahpaheddjiin ja mánáin leat buorit dilit .
Alle brakker , de fleste to etasjes , er for sig gjort .	Buot bráhkat , eatnasat guovtti gearddis , leat čábbát huksejuvvon .
Der er til og med perk ( ? ) på gulvet i enkelte brakker .	Doppe lea velá parkeahtta ge láhttis muhtin bráhkain .
Der er elektrisk lys og sentraloppvarming i alle brakker .	Lea elektralaš čuovga ja guovddáš-liggen buot bráhkain .
I leiren har vi doktor , tannlege , sykesøster , både ... ( ? )	Leairras mis lea doavttir , bátnedoavttir , buohccedivššár , sihke ... ( ? )
og dampbad . »	ja sávdni . »
[ 16 ] Alle har likevel ikke vært like fornøyde med forholda , og vi kjenner til at i alle fall en familie fra Hasvik henta barna tilbake fra leiren , sjøl om de ikke hadde andre skoletilbud .	[ 16 ] Buohkat eai lean dattetge seamma duhtavaččat diliiguin , ja mii diehtit ahte unnimusat okta bearaš Ákŋoluovttas vieččai mánáidis ruovttoluotta leairras , vaikko sidjiide ii leange eará molssaevttolaš skuvlafálaldat .
Likeså er jeg kjent med Deres kritikk i bladet Nordlys , over forholdene i leiren .	Dovddan maiddái du kritihka Nordlys-bláđis leairra diliid ektui .
I anledning kritikken er der inngitt anmeldelse på Dem , så det vil bli gjort opp for retten .	Dán kritihka dihtii leat don guoddaluvvon politiijai , nu ahte dát ášši mearriduvvo dikkis .
Skoleleiren ved Finnfjord er så bra som vi nå kan få den , og det har kostet store beløp og betydelige anstrengelser å få den igang og holde den gående . ...	Vuotnabađa skuvlaleaira lea nu buorre go mii dálá diliin lea vejolaš , ja lea máksán ollu ruđa ja rahčamušaid álggahit ja jođihit dan . ...
De som er så kravstore at de ikke vil ha sine barn der må sjøl på annen måte sørge for at Deres barn får den opplæring som skoleloven krever .	Sii geat leat nu gáibideaddjit ahte eai háliit mánáideaset dohko fertejit ieža eará láhkai gozihit ahte mánát ožžot dan oahpu maid skuvlaláhka gáibida .
Forsømmelse av dette straffes med bøter . ... »	Jus eai daga dan , de ráŋggáštuvvojit sáhkuiguin . ... »
Det blei i 1946–47 reist skolebrakker på fem steder ; Hasvik , Breivikbotn , Sørvær , Børrfjord og Breivik .	Jagiin 1946-47 huksejuvvojedje skuvlabráhkat viđa báikái ; Ákŋoluktii , Goahteluktii , Mearragohppái , Bearvutnii ja Govdaluktii .
På de to siste var det internat .	Guovtti maŋimusas lei internáhtta .
Deretter starta reisinga av permanente skolebygg .	Dan maŋŋá huksegohte bistevaš skuvlavisttiid .
Skolene i Sørvær , Breivikbotn og Breivik sto ferdige tidlig på 1950-tallet .	Mearragohpi , Goahteluovtta ja Breivika skuvllat ledje gárvásat árrat 1950-logus .
På Hasvik sto ny skole med internat ferdig i 1957 .	Ákŋoluovttas lei ođđa skuvla internáhtain gárvvis 1957:s .
Hasvik internat var det siste som var i drift i kommunen , det blei lagt ned i 1968 .	Ákŋoluovtta internáhtta lei maŋimus mii lei doaimmas suohkanis , ja dat heaittihuvvui 1968:s .
Breivik skole blei lagt ned i 1963 og elevene overført til Breivikbotn .	Breivika skuvla heaittihuvvui 1963:s ja oahppit sirdojuvvojedje Goahteluktii .
I Børfjord var det skole og internat i samme brakka . Skolen blei nedlagt i 1967 .	Bearvuonas lei skuvla ja internáhta seamma bráhkas , Skuvla heaittihuvvui 1967:s ( Dovdameahttun govvejeaddji .
Internatelever og betjening på trappa til internatet i Børfjord våren 1952 ( Fotograf ukjent , Kilde ; Øyfolk 1996 )	Internáhtaoahppit ja bargit Bearvuona internáhta boardagis giđđa 1952 ( Dovdameahttun govvejeaddji . Gáldu : Øyfolk 1996 )
Dønnesfjord internat blei ikke gjenreist , og det blei heller ikke bygd egen skolebrakke her .	Dutnjesvuona internáhtta ii huksejuvvon šat ođđasis , ii ge dohko huksejuvvon sierra skuvlabráhkka ge .
Undervisninga foregikk først i privathus , seinere i samfunnshuset , fram til skolehuset sto ferdig i 1967 .	Oahpahus lei álggos priváhta viesus , maŋŋil servodatvisttis , dassái go skuvlavisti lei gárvvis 1967:s .
Da blei samtidig Børrfjord internat og skole nedlagt og elevene overført til Dønnesfjord .	Dalle heaittihuvvui seammás Bearvuona internáhtta , ja skuvla ja oahppit sirdojuvvojedje Dutnjesvutnii .
Men på den tida var allerede fraflyttinga i gang fra fjordene på yttersida , og Dønnesfjord skole blei nedlagt etter bare 6 ½ års drift .	Muhto dan áigge ledje olbmot juo fárrestallagoahtán eret fávllabealde vuonain , ja Dutnjesvuona skuvla heaittihuvvui dušše 6,5 jagi doaimma maŋŋá .
Hasvik hører til de kommunene som i etterkrigstida hadde store problem med å få tak i stabile og kvalifiserte lærere .	Ákŋoluokta gullá suohkaniidda main maŋŋil soađi ledje stuora váttisvuođat háhkat bistevaš ja gelbbolaš oahpaheddjiid .
Et eksempel er Dønnesfjord skole , der det den tida skolen var i drift ikke var noen stabile lærere .	Ovdamearkan das lea Dutnjesvuona skuvla , mas olles áiggis go skuvla lei doaimmas ii lean oktage bistevaš oahpaheaddji .
Nesten alle kom sørfra og ingen var mer enn ett år .	Measta buohkat bohte lulde ii ge oktage lean guhkit go jagi .
I Melding om skolene i Finnmark 1945–70 skriver skolesjef Per Gulbrandsen : « Lærersituasjonen i kommunen har vært svært svingende , fra så og si ingen utdannede lærere til full dekning av utdannede lærere .	Čállosis Melding om skolene i Finnmark 1945–70 čállá skuvlahoavda Per Gulbrandsen : « Suohkana oahpaheaddjidilli lea leamaš hui molsašuddi , muhtun báikkiin oažžu dadjat eai oppa leatge oahppan oahpaheaddjit , nuppiin fas leat dušše oahppan oahpaheaddjit .
I dag er omtrent 1/5 av lærerstaben fastboende , resten reiser , de fleste etter ett , de andre etter 3–5 år . »	Dál lea sullii 1/5 oahpaheaddjiveagas bistevaččat ásaiduvvan , nuppit fas fárrejit , eatnasat juo jagi maŋŋá , muhtumat 3–5 jagi maŋŋá . »
Bebyggelsen blei etter hvert mer konsentrert om fiskeværa Hasvik , Breivikbotn og Sørvær , og fra 1967 har det bare vært skole på disse tre stedene .	Olbmot fárrestalle dađistaga ja čohkiidedje guollevearaide ; Ákŋoluktii , Goahteluktii ja Mearragohppái , ja 1967 rájes leage leamaš skuvla dušše dán golmma báikkis .
Med fraflytting og dårlig kommuneøkonomi har det flere ganger vært snakk om å legge ned en eller to skoler , men så langt ( 2007/08 ) er alle tre i drift . – Og det samiske ?	Dan dihte go máŋgasat leat fárren eret ja suohkanis lea heajos ruhtadilli , de lea moatti háve leamaš sáhka heaittihit ovtta dahje guokte skuvlla , muhto dán rádjái ( 2007/08 ) leat buot golmmas ain doaimmas .
Et tegn får vi likevel med at kretsformannen i Dønnesfjord krets i 1946 het Mathis Mjenna .	Unna cavgileami oažžut dattetge das ahte 1946 lei Dutnjesvuona biireovdaolbmá namma Mathis Mjenna .
Han var og medlem av skolestyret , og trulig var det også flere samer blant skolestyrets medlemmer og varamedlemmer i den tida .	Son lei maiddái skuvlastivrra miellahttu ja jáhkkimis ledje maiddái eará sámit dalle skuvlastivrra miellahttun ja várrelahttun .
Sjøl om ingen ting er å finne om det i bevarte papirer , forteller folk som gikk på skolen i etterkrigstida at også da blei enkelte samiske elever erta og plaga av medelever og lærere fordi de var « fjellfinner » .	Vaikko ii mihkkege leat čállon dan birra báhpáriin mat leat seilon , de muitalit olbmot geat vázze skuvla soađi maŋŋil ahte dalle maid givssidedje sihke mieloahppit ja oahpaheaddjit sámi ohppiid dan dihte go ledje « fjellfinnat » .
På 1950- og 60-tallet var her en samisk lærer ved navn Gunnar Lille , han kom opprinnelig fra Tana .	50-60-jagiin lei Goahteluovttas oahpaheaddji geas lei sámi duogáš , Gunnar Lille . Son lei álgoálggus Deanus eret .
Det fortelles at han da han møtte en ny klasse spurte hvem av elevene som hadde samisk bakgrunn .	Muitaluvvo ahte dalle go son deaivvadii ođđa luohkáin de jearai luohkás geain lei sámi duogáš .
Elever fra Hasvik skole på bærtur på Sørøya høsten 1957 .	Ákŋoluovtta skuvlla oahppit murjenmeahcis Sállanis 1957 čavčča .
Bildet er fra Barbostad , med Hasfjord til høyre i bildet .	Govva lea Barbbostagas , Ákŋovuotna lea gova olgeš bealde .
Læreren er Jakob Haugen , elevene er fra venstre : Birgith Johnsen , Nelly Eriksen , Anne Kari Hansen , Bjørg Pedersen , Vilgunn Brattfjord , Inger Lise Mauseth , ?	Oahpaheaddji lea Jakob Haugen . Oahppit leat ( gurut bealde):Birgith Johnsen , Nelly Eriksen , Anne Kari Hansen , Bjørg Pedersen , Vilgunn Brattfjord , Inger Lise Mauseth , ?
, Ruth Larsen , Tove Kivijervi , Liv-Sissel Amundsen , bak : Torleif Eriksen , Emil ?	, Ruth Larsen , Tove Kivijärvi , Liv-Sissel Amundsen , bak : Torleif Eriksen , Emil ?
, Fredrik Antonsen , foran : Viggo Eilertsen , Reidar Nilsen , Roar Mauseth , Per Jonny Jacobsen , Gunnar Isaksen .	, Fredrik Antonsen , ovdabealde : Viggo Eilertsen , Reidar Nilsen , Roar Mauseth , Per Jonny Jacobsen , Gunnar Isaksen .
Den samiske skolehistoria begynte først å komme til syne igjen da noen foreldre på 1990-talet søkte om samiskundervisning for barna .	Sámi skuvlahistorjá ihtigoahtá fas easka go muhtin váhnemat 1990-logus ohce sámegieloahpahusa mánáidasaset .
Og i 2008 leste 15 elever ved to av skolene i kommunen samisk som andrespråk , mange år etter at deres besteforeldre og oldeforeldre blei utsatt for hard fornorsking med støtte av Finnefondet .	Ja 2008:s lohke 15 oahppi suohkana guovtti skuvllas sámegiela nubbin giellan , máŋga jagi maŋŋil go sin ádját , áhkut ja máttarváhnemat dáruiduhttojuvvojedje Sámefoandda doarjagiin .
Kilder :	Gáldut :
Friis , Jens A. : Etnografiske kart .	Friis , Jens A. : Etnografiske kart .
http://www.dokpro.uio.no/friiskartene/1861/1861oversikt.html	http://www.dokpro.uio.no/friiskartene/1861/1861oversikt.html
Gulbrandsen , Per : Hasvik kommune .	Gulbrandsen , Per : Hasvik kommune .
Skolen gjennom 25 år .	Skolen gjennom 25 år .
I : Meløy / Mathiesen / Olsen ( red. ) : Melding om skolen i Finnmark 1945–70	I : Meløy / Mathiesen / Olsen ( red. ) : Melding om skolen i Finnmark 1945–70
Halvorsen , A. : Fra den første Talvik-prests tid 1705–23 .	Halvorsen , A. : Fra den første Talvik-prests tid 1705–23 .
I : Bidrag til Finmarkens kirkehistorie .	I : Bidrag til Finmarkens kirkehistorie .
Norwegia Sacra 1924	Norwegia Sacra 1924
Husby , Eva Danielsen : Etter krigen .	Husby , Eva Danielsen : Etter krigen .
Hasvik kommune etter 1945 .	Hasvik kommune etter 1945 .
Hasvik historielag 1988	Hasvik historielag 1988
Jensen , Georg / Jacobsen , Ulf : Ytterst mot havet .	Jensen , Georg / Jacobsen , Ulf : Ytterst mot havet .
Hasvik sokn gjennom 600 år .	Hasvik sokn gjennom 600 år .
Brøytebil.. !	Brøytebil.. !
Johansen , Gyda : Glimt fra internatlivet på Sørøya 1934-72 , Øyfolk 1996	Johansen , Gyda : Glimt fra internatlivet på Sørøya 1934-72 , Øyfolk 1996
Nielsen , Reidar : Folk uten fortid .	Nielsen , Reidar : Folk uten fortid .
Gyldendal 1986	Gyldendal 1986
Olaussen , Anny : Før i tia .	Olaussen , Anny : Før i tia .
En beretning om bosetning og kultur på Sørværhalvøya .	En beretning om bosetning og kultur- på Sørværhalvøya .
Udatert , etter 1976	Udatert , etter 1976
Olsen , Håkon Holst : Bygdebok for Hasvik .	Olsen , Håkon Holst : Bygdebok for Hasvik .
Thomassen , Ole : Lappenes forhold .	Thomassen , Ole : Lappenes forhold .
Sámi giellaguovddáš , Gáivuotna 1999	Sámi giellaguovddáš , Gáivuotna 1999
Utne og Solberg ( red. ) : Finnmark omkring 1700 .	Utne og Solberg ( red. ) : Finnmark omkring 1700 .
Aktstykker og oversikter .	Aktstykker og oversikter .
Etnografisk museum 1938	Etnografisk musea 1938
Statsarkiva i Tromsø og Trondheim .	Romssa ja Roanddima stáhtaarkiivvat .
Hasvik kommunes skolearkiv .	Ákŋoluovtta suohkana skuvlaarkiivva .
Samtaler med nåværende og tidligere elever og lærere i Hasvik .	Ságastallamat dálá ja ovddeš ohppiiguin ja oahpaheddjiiguin Ákŋoluovttas .
[ 1 ] Niels Knag : Matricul oc Beschrifuelse ofuer Findmarchen for Anno 1694 .	[ 1 ] Niels Knag : Matricul oc Beschrifuelse ofuer Findmarchen for Anno 1694 .
I : Utne og Solberg ( red. ) : Finnmark omkring 1700 .	I : Utne og Solberg ( red. ) : Finnmark omkring 1700 .
Aktstykker og oversikter .	Aktstykker og oversikter .
Etnografisk museum 1938 .	Etnografisk musea 1938 .
[ 2 ] Baard Tvete : Skolebøker for samebarn i Norge fra Thomas von Westen til i dag .	[ 2 ] Baard Tvete : Skolebøker for samebarn i Norge fra Thomas von Westen til i dag .
NLH 1955 , s. 4. [ 3 ] Det er mulig at dette kan finnes i Misjonskollegiets arkiv , Riksarkivet , men vi har så langt ikke hatt anledning til å leite der .	NLH 1955 , s. 4. [ 3 ] Lea vejolaš ahte dát sáhttá leat Miššuvdnakollegia arkiivvas , Riikkaarkiivvas , muhto mis ii leat vel leamaš liiba ohcat doppe .
[ 4 ] Sørøysund bygdebok hevder derimot at det i 1861 i Loppa prestegjeld , som da omfatta Hasvik , ikke var noen faste skoler , men 3 omgangsskoler . [ 5 ] Friis etnografiske kart finnes på internett : http://www.dokpro.uio.no/friiskartene/1861/1861oversikt.html [ 6 ] Stortingsproposisjon nr. 2–1878 : Ang .	[ 4 ] Sørøysund bygdebok čuoččuha baicce ahte 1861:s Láhppi báhpagielddas , mii dalle maiddái fátmmastii Ákŋoluovtta , ii lean oktage bistevaš skuvla , dušše 3 johttiskuvlla [ 5 ] Friis etnográfalaš kárttat gávdnojit interneahtas : http://www.dokpro.uio.no/friiskartene/1861/1861oversikt.html [ 6 ] Stortingsproposisjon nr. 2–1878 : Ang .
Sprog- og Skoleforholdene blandt Kvænerne og Lapperne i Tromsø Stift .	Sprog- og Skoleforholdene blandt Kvænerne og Lapperne i Tromsø Stift .
[ 7 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814-1905 , s. 106 [ 8 ] Finnefondet er nærmere omtalt i artikkel av Henry Minde i Samisk skolehistorie 1 .	[ 7 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814-1905 , s. 106 [ 8 ] Sámefoandda birra sáhttá lohkat Henry Minde artihkkalis Sámi skuvlahistorjá 1 - girjjis . .
[ 9 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 , s. 161 [ 10 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 , s. 227 [ 11 ] Hele instruksen er gjengitt i faksimile i artikkelen av Henry Minde i S amisk skolehistorie 1 [ 12 ] Vi skriver her navnet slik det står på gravsteinen hans på Hasvik gamle kirkegård .	[ 9 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 , s. 161 [ 10 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 , s. 227 [ 11 ] Olles instruksa gávdno Henry Minde artihkkalis Sámi skuvlahistorjá 1 - girjjis . [ 12 ] Mii čállit dás su nama nugo lea čállon su hávdegeađgái Ákŋoluovtta boares girkogárddis .
I bygdeboka og i kommunens ordførergalleri står det Andreas A. Jox .	Giligirjjis ja suohkana sátnejođiheaddjigalleriijas čállo fasttain Andreas A. Jox .
Bygdeboka oppgir også at han døde 1930 , men vi har gått ut fra gravsteinen som sier 1933 .	Giligirji muitala maid ahte son jámii 1930:s , muhto mii váldit vuođđun hávdegeađggi čállosa , mas čuožžu 1933. .
[ 13 ] Thomassen , Ole : Lappenes forhold .	[ 13 ] Thomassen , Ole : Lappenes forhold .
Sámi giellaguovddáš , Gáivuotna 1999 .	Sámi giellaguovddáš , Gáivuotna 1999 .
[ 14 ] Reidar Nielsen : Folk uten fortid .	[ 14 ] Reidar Nielsen : Folk uten fortid .
Gyldendal 1986 .	Gyldendal 1986 .
[ 15 ] Spørsmåla i undersøkinga er nevnt i artikkel fra Lebesby i denne boka .	[ 15 ] Artihkal dán iskkadeami birra boahtá maŋŋelis Sámi skuvlahistorjjás .
[ 16 ] Pavel Andersen var fra Tana og var fram til evakueringa lærer ved Kårhamn internat i Sørøysund .	[ 16 ] Pavel Andersen lei Deanus eret ja lei eváhko rádjái Jáhkogohpi ( Korhámmana ) internáhta oahpaheaddjin .
Han blir nærmere omtalt i et seinere bind av Samisk skolehistorie .	Eanet dieđut su birra bohtet maŋŋá Sámi skuvlahistorjjás . .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Sverre Hatle :	Sverre Hatle :
Fra utkanten av Sameland i utkanten av Norge	Boaittobealde Sámis , boaittobealde Norggas
Sverre Hatle var lærer på Skoganvarre skole i Porsanger i tida 1966-74 , fra 1969 skolestyrer .	Sverre Hatle lei oahpaheaddjin Skuvvanvári skuvllas Porsáŋggus áigodagas 1966-74 , 1969 rájes rektorin .
Han er født i Fræna i Møre og Romsdal og hadde lærerskole fra Volda da han kom til Skoganvarre .	Son riegádii Frænas , Romsdalas , ja son lei vázzán Volda oahpaheaddjiskuvlla go bođii Skuvvanvárrái .
Mens han var i Skoganvarre og noen år etterpå arbeida han med utvikling av læreplaner og lærebøker i samisk .	Dalle go barggai Skuvvanváris ja moadde jagi maŋŋil son searvvai sámegiel oahppoplánaid ja oahppogirjjiid ovddideapmái .
Fra 1970 til 2003 har bøkene han skreiv eller var med å skrive kommet i stadig nye opplag .	1970 rájes 2002 rádjái leat girjjit maid son lea čállán dahje searvan čállimii almmuhuvvon máŋgii .
De fleste som har hatt samisk i grunnskolen vil ha vært borti bøkene om Lásse ja Máhtte , Áhkku ja Náhkku eller serien Ginna - Galka - Borta - Snorra .	Eatnasat geat leat lohkan davvisámegiela vuođđoskuvllas leat deaivan Lásse ja Máhtte - girjjiid , Áhkku ja Náhkku dahje Ginna - Galka - Borta - Snorra - ráiddu .
Fra 1974 var han rektor på Sjoa i Gudbrandsdalen , fra 1980 lærer i Surnadal , der han fra 1983 har vært bonde , med spredte engasjement som lærer .	1974 rájes son lei rektorin Sjoa skuvllas Gudbrandsdalenis , 1980 rájes oahpaheaddjin Surnadalas ja 1983 rájes son lea leamaš eanandoallin doppe , dušše veahážiid bargan oahpaheaddjin .
I denne artikkelen er det ikke brukt virkelige , men fiktive navn på elevene .	Dán artihkkala oahppinamat eai leat rievttes namat .
Skoganvarre , 17. mai 1967 .	Skuvvanvárri , miessemánu 17. beaivi 1967 .
Skolefanen blir vist for bygdefolket .	Skuvlaleavga čájehuvvo gili olbmuide .
Fra venstre : Torill Grøtte , Birgit Bergh , Sverre Hatle , Øyfrid Johansen , Johan Utsi .	Gurut bealde : Torill Grøtte , Birgit Bergh , Sverre Hatle , Øyfrid Johansen , Johan Utsi .
Småbarna foran : Hilde og Magne Bergh .	Unna mánážat ovddabealde : Hilde ja Magne Bergh .
Dette er ei subjektiv framstilling av en nordmanns opplevelse av den norske skolen i et samisk samfunn på 1960- og 70-tallet .	Dás muitala dáža mo son ieš lea vásihan dáru skuvlla sámi servodagas 1960- ja 70-loguin .
Menneska	Olbmot
Da jeg kom til Skoganvarre som nybakt lærer i 1966 , hadde jeg et naivt ønske om å være en forkjemper for rettferd og likeverd .	Go 1966:s bohten Skuvvanvárrái varas skuvlalmmájin , de mus lei oktageardánis áigumuš šaddat vuoigatvuođa ja dásseárvvu bealušteaddjin .
Jeg har alltid vært opptatt av språk , minoriteter og urfolk .	Lean álo beroštan gielain , unnitloguin ja eamiálbmogiin .
Ofte har jeg følt at jeg tilhører en eller annen minoritet åndelig , kulturelt og politisk .	Lean dávjá dovdan iehčan unnitlohkui gullevažžan vuoiŋŋa , vieruid ja oainnuid dáfus .
Jeg var overbevist om at det norske samfunnet hadde gjort samene stor urett .	Mu oainnu mielde lei dáža servodat ollu vearrivuođaid dahkan sámiid vuostái .
Søster mi var lærer i Karasjok den tida og kan vel ha bidratt til å motivere meg for å dra til Sameland .	Mu oabbá lei oahpaheaddjin Kárášjogas dan áiggi ja dáiddii leat okta sivva dasa ahte Sápmi geasuhišgođii mu .
For å gjøre en god jobb var det viktig å kunne barnas morsmål , tenkte jeg .	Jurddašin ahte mánáid eatnigiela lei dárbu máhttit vai buori barggu máhtášin bargat .
For å bevise at jeg kunne litt samisk , skreiv jeg søknaden til Porsanger skolestyre parallelt på norsk og samisk .	Iežan sámegielmáhtu duođaštan dihtii čállen ohcamuša Porsáŋggu skuvlastivrii sihke dáro- ja sámegillii .
Da jeg hadde presentert meg for elevene den første skoletimen , og vi gikk ut til friminuttet , kom en av de store guttene bort til meg og spurte kontant på samisk : " Mo dat orru ?	Go skuvlamánát ja mun leimmet deaivvadan vuosttaš skuvladiimmu ja guđiimet skuvlalanja , de okta daid stuorimus gánddain bođii mu lusa ja jearai mus njuolgga sámegillii : " Mo dat orru ? " .
Jeg hadde nesten ikke hørt språket før , hittil hadde jeg bare sett det i skrift , og han hadde vel ikke sett morsmålet sitt skrevet , så konversasjonen gikk mildt sagt tregt ved dette første forsøket .	Illá ledjen gullan giela dan rádjái , dušše čállaga bokte oaidnán , ii gánda ge lean várra beassan lohkat iežas eatnigiela , de mii ságahuvaimet hui jođánit duon vuosttaš háve go geahččaleimmet ságaiduvvat .
Seinere fikk jeg høve til å forbedre meg , og fikk mye ros fordi jeg var så flink å snakke samisk .	Dat gal lei somá gullat , muhto nuppe guvlui lei veadjemeahttun rábmot sápmelačča leat čeahppi dárostit .
Jeg tror mange ville ha følt det pinlig , kanskje til og med nedverdigende .	Livččen várra soardán olbmuid dakkár dadjamušain , dáiddášedje velá atnit dan hejošeapmin .
Vi bodde jo i Norge , og det var vel egentlig unormalt at ikke alle snakka norsk !	Norggas han ásaimet , amma lei duođaid dadjat heivemeahttun jos eai buohkat máhttán dárogiela hállat !
Da slapp det ut av min gode venn , som rekna seg som norsktalende : " Jeg kan samisk .	De beasahii mu dárogielat almmái dadjat : " Mun gal máhtán sámegiela .
Jeg forstår alt .	Mun ádden visot .
Men jeg tør ikke å snakke .	Muhto in duostta hállat .
Men Sverre Hatle , han tør å snakke samisk enda han ikke kan ! "	Muhto Sverre Hatle , son dat gal duostá sámástit , vaikko ii máhte ge ! "
Kollegaene mine i Skoganvarre var ekteparet Birgit og Richard Bergh , som arbeidde der siden skolen blei oppretta i 1962 og fram til 1969 .	Mu bargoskihpárat Skuvvanváris leigga Bergha-guovttos , Birgit ja Richard , geat doppe barggaiga skuvlla álggaheami rájes 1962:s gitta 1969 rádjái .
Sjøl snakka de ikke samisk , men støtta meg fullt ut i prosjektet mitt .	Ieža eaba sámástan , muhto doarjjuiga ollásit mu áigumušaid .
De var levende opptatt av at barna i Skoganvarre , samiske som norske , skulle vinne status og sjøltillit som alle andre .	Soai berošteigga sakka Skuvvanvári mánáin , sámegielagiin ja dárogielagiin , vai juvssašedje dásseárvui ja luohttámuššii alcceseaset earáid ektui .
Richard Bergh var en ivrig folkeminnesamler , og gjennom dette arbeidet knytta han nære kontakter til bygdefolket i Skoganvarre og utover langs Porsangerfjorden .	Richard Bergh lei hui viššal čoaggit olbmuid dološ muitalusaid , ja dát bargu čanai su nannosit báikkálaš olbmuide Skuvvanváris ja goabbát bealde Leavnnjavuona .
Den gjengse oppfatninga i skolemiljøet i Porsanger var at Skoganvarre var noe for seg sjøl , her var det samiske innslaget sterkt , det kunne ingen nekte for , og det var akseptert at undervisninga måtte tillempes spesielt .	Dábálaš oaidnu Porsáŋggu skuvlabirrasis lei ahte Skuvvanvárri lei juoga erenoamáš , dáppe lei sápmelašvuohta nu nanus ahte ii lean biehttalan veara , danin dohkkehuvvui ahte oahpaheapmi fertii heivehuvvot dan mielde .
Ved de andre skolene derimot snakka alle elevene norsk .	Eará skuvllain hálle gusto buot mánát baicca dárogiela .
Etter hvert som jeg blei kjent i kommunen , skjønte jeg at dette bare var delvis sant .	Mađe buorebut mun oahpásmuvven gildii , dađe čielgasabbot fuomášin ahte ii lean aiddo nu .
Enkelte lærere innrømte da også at det forekom at barn begynte på skolen deres uten å kunne snakke norsk .	Muhtun oahpaheaddjit dovddastedje vel ahte duollet dalle deaivá soames mánná álgit skuvlii almmá dárogiela áddekeahttá doppe ge .
Jeg visste jo at jeg ikke kunne reise til Porsanger og innføre samisk som undervisningsspråk .	Skuvladiimmuin lávejin aivvefal dárostit , muhto luopmoáiggis láviimet dávjá sámástit .
Etter hvert blei samisk stuereint på skoleplassen .	Áiggi mielde dohkehuvvui sámegiella " buhtisin " skuvlašiljus .
Men det hadde kanskje like mye sammenheng med at andelen samisktalende elever var økende .	Muhto diet dáiddii boahtit das go sámegielat mánnálohku lei badjáneamen .
Jeg husker godt en elev fra en annen skole i Porsanger som kom til Skoganvarre i et ærend .	Muittán bures skuvlamáná eará skuvllas Porsáŋggus guhte finai mohki Skuvvanváris .
Da jeg kom borttil og snakka til dem på samisk , blei han nok veldig forundra , og det datt ut av han : " Lea go skuvllas lohpi sámegiela hállat ? "	Go mun serven ja háleštin vel sámegillii , de son imaštii sakka ja jearralii : " Lea go skuvllas lohpi sámegiela hállat ? " Jerren fas sus ahte gos bat dan leaččat gullan ?
( Er det lov å snakke samisk på skolen ? )	Dasa in ožžon goassige čielga vástádusa .
Samuel var kommet opp i storskolen .	Sámmul lei joavdan stuorraskuvlii .
Jeg trur han var en gløgging , men hadde nok stanga hodet i veggen mange ganger .	Mun jáhkán son lei jierpmaskas , muhto lei várra beaškalan oaivvi seaidnái máŋgga háve .
Han betrodde meg at de første åra på skolen hadde vært tunge . "	Munnje oskkildii ahte skuvlla álgojagit leamašan viehka lossadat . "
Men da jeg kom i tredje klasse , begynte jeg å forstå hva læreren sa , da blei det litt artig ! "	Muhto go goalmmát klássii álgen , de áddegohten maid skuvlarivgu dajai , dalle easka šattai veahá somá ! "
Men framleis var nok skolen et ork .	Muhto ain orui atnimin skuvlla váivvádussan .
En dag hadde vi rekneprøve , og Samuel leverte veldig tidlig .	Oktii lei rehkenastingeahččaleapmi , ja Sámmul gergii hui jođánit .
Jeg så at tårene spratt , men innbitt kasta han seg over arbeidet .	Mu mielas ii lean eisege fuolalaččat bargan , ja mun bidjen su ođđasis bargat .
Heile tida mens han arbeidde hørtes en skarp klikkende lyd fra pulten hans .	Barggadettiin gullui miehtá áiggi juogalágán smierggas su beavddi luhtte .
Etter at han hadde levert andre gangen , la jeg merke til at " tyggisen " hans lå igjen på pulten .	Maŋŋil go lei nuppe háve gergen ja guođđán , de fuomášin su " suoskkahaga " báhcán beavddi ala .
Det var en tinnknapp fra strikkejakka hans , som han hadde tygd til en tett klump !	Dat lei datneboallu su ullobáiddis , maid son lei suoskan garra limpun !
Samuel og jeg blei gode venner .	Moai Sámmuliin šattaime burežat .
Sammen med en flokk andre elever – særlig de som var innlosjerte hos vertsfolk i bygda – kom han på besøk på hybelen min flere kvelder i uka .	Ovttas eará skuvlamánáiguin - erenoamážit singuin guđet orro verddiid luhtte skuvlaáiggi - finai son mu geahčen eahkedis moatti háve vahkkus .
Der satt de og prata og joika .	Doppe čohkohalle , háleštedje ja juoiggastalle .
Jeg hadde en platespiller og Áillohaš si første joikeplate , den blei spilt om og om igjen .	Mus lei skearročuojanas ja Áillohačča vuosttaš juoiganskearru , man čuojahedje oppa áiggi .
Siste skoledagen før jul skulle vi ha gudstjeneste i kapellet og hyggesamvær , og skolen skulle ikke begynne før klokka ti .	Maŋimus skuvlabeaivvi ovdal juovllaid galggaimet girkostallat ja suohtastallat , skuvla álggii easka logi áigge .
De holdt det gående til klokka ti .	Pier-Heaika ii birgen nu bures skuvllas .
Det var nærliggende å kalle han en taper .	Su dáide atnit hejožin .
Bare motvillig tok han på seg kofta for å dra til Lakselv 17. mai og gå under Skoganvarres nye fane .	Aiddo vuostemielain gárvodii gávttiin Levdnjii mannat miessemánu 17:dis Skuvvanvári skuvlla ođđa leavgga vuolde vázzit .
Han ville heller dra og fiske på isen .	Áiggui buoret mannat jieŋa ala oaggut .
Mange år seinere var jeg på veg med Nord-Norge-bussen fra Alta .	Ollu jagiid maŋŋil ledjen jođus Davvi-Norgga-bussiin Álttás .
Et sted på fjellet mellom Skáidi og Olderfjord steig det på en ung mann iført kofte .	Duoddaris Skáiddi ja Leaibevuona gaskkas bođii nuorra gávttehas bussii .
Han kom tydeligvis fra reinflokken .	Orui ealu luhtte boahtimin .
Resolutt kom han bakover i bussen og greip handa mi : " Bures ! "	Moai dovddadeimme dalánaga . Son bođii maŋás bussii ja dohppii mu gihtii : " Bures ! "
Jeg blei varm om hjertet , og glad over at vi møttes her på fjellet som likemenn , takknemlig for at skolen ikke hadde tatt fra han verdighet og sjølrespekt .	Mu váibmu liegganii , illudin go gávnnadeimme ovttadássásažžan dáppe duoddaris , giitevažžan go skuvla ii lean sus rievidan su árvvu ja iešdovddu .
Skoganvarre skole i vinterdrakt - sjøl om det er sommer !	Skuvvanvári skuvla dálvebiktasiin - vaikko lea geassi .
14. juni 1966 kom et snøvær og gjorde plenen hvit ei stund .	Geassemánu 14. b. 1966 bođii muohtadálki ja vilggodahtii gietti muhtin áigái .
Samisk begynneropplæring	Sámegiela álgo-oahppu
Hver høst før skolestart arrangerte Grunnskolerådet kurs for lærere i språkblandingsdistrikt .	Juohke čavčča ovdal skuvlaálggu doalai Vuođđoskuvlaráđđi kurssa oahpaheddjiid várás giellaseahkálasguovlluin .
Her møttes kolleger fra indre Finnmark for å få hjelp og hjelpe hverandre med de spesielle utfordringene vi møtte i skolen her .	Das gávnnadedje bargoskihpárat Sis-Finnmárkkus veahki ohcat ja veahkehit guhtet guimmiideaset daid erenoamáš hástalusaiguin maid dáin skuvllain vásiheimmet .
Fra Porsanger husker jeg ikke at noen deltok utenom oss fra Skoganvarre .	Porsáŋggus in muitte oasseváldiid eará go Skuvvanváris .
Jeg syntes kursa var nyttige , men i ettertid har jeg tenkt at de var veldig problemorienterte .	Mu mielas kurssat ledje ávkkálaččat , muhto maŋŋil mun lean jurddašan ahte sii fuomášahtte viehka ollu váttisvuođaid .
De fleste av oss som deltok , visste vel at det ikke var de samiske elevene som var problemet , men den skolen de møtte .	Eatnašat mis geat oasálasttiimet , diđiimet ahte eai han sámi skuvlamánát lean váttisvuohtan , baicca skuvla mainna sii deaivvadedje .
Allerede året etter kom spørsmålet til oss i Skoganvarre om vi ville tilby skolebegynnere dette opplegget .	Jagi maŋŋil oaččuimet Skuvvanváris gažaldaga ahte áiggošeimmet go fállat skuvlaálgiide dakkár oahpu .
Vi kunne umulig si nei , sjøl om vi ikke hadde noen lærer med samisk morsmål .	Eat sáhttán biehttalit , vaikko ii mis lean sápmelaš oahpaheaddji .
Det blei lagt stor vekt på at opplegget var frivillig , foreldra skulle velge .	Dieđihuvvui hui deaŧalažžan ahte oahppofálaldat lei eaktodáhtolaš , vánhemat galge mahkáš válljet .
Hans Eriksen , konsulent hos skoledirektøren , kom sjøl og gikk besøksrunden til heimene sammen med meg .	Hans Eriksen , ráđđeaddi skuvladirektevrra luhtte , bođii ieš , ja ovttas galledeimme ruovttuid .
Høsten 1968 starta vi samisk begynneropplæring for to elever , det var 50 % av førsteklassingene .	Čakčat 1968:s álggaheimmet sámegiela álgo-oahpu guvttiin mánáin , dat lei bealli vuosttašklássamánáin .
Så vidt jeg husker blei samisk begynneropplæring konsekvent grunngitt med at elevene skulle bli flinkere i norsk , aldri med at det var en verdi i seg sjøl å beherske morsmålet sitt skriftlig .	Mu muittu mielde sámegiela álgo-oahppu álu bealuštuvvui dainna vuođustusain ahte mánát galge oahppat dárogiela buorebut , ii goassege ahte iešalddes lea árvu eatnigiela máhttit čállit .
Jeg rekna med at dette var en strategi som blei valgt for å unngå å provosere .	Gádden dat vuohki válljejuvvui amas ii bovtte vuostehágu .
Prøvde noen å argumentere for at morsmålet var et viktig instrument for barnet , kom motforestillingene raskt : " Gosa dainna sámegielain ? "	Jos oktage geahččalii árvalit ahte eatnigiella lea deaŧalaš gaskaoapmi máná oahppamii , de ággaduvvui dalánaga : " Gosa dainna sámegielain ? "
( Hvor kommer du hen med denne samisken ? )	Jurddašin liikká iešiežainan ahte sámegielmáhttu boađášii lassin .
Opplegget møtte liten motstand .	Vuosteháhku oahpofálaldahkii lei áibbas láivi .
Frivillighetsstrategien gjorde det jo egentlig umulig med åpen motstand uten å blottstille fordommene .	Eaktodáhtolašvuođa mearridanvuohki dagai albma vuostálastima veadjemeahttumin almmustahtekeahttái ovdagáttuid .
Men det vakte misnøye at ikke klassen med samisk begynneropplæring kom i tillegg til den gunstige klassedelinga skolen hadde fra før .	Muhto eaddemiella vuhttui go čielggai ahte sámegiel álgo-oahpu klássa ii boahtán dan buori klássajuogadeami lassin , mii skuvllas leamašan dán rádjái juo .
Det var en dryg og urettferdig påstand at samisk begynneropplæring " gikk ut over " de norske elevene , men det blei en myte som var seig å avlive .	Lei badjelmearalaš ja boasttu cealkámuš ahte dárogielat mánáid eavttut hedjonedje sámegiel álgo-oahpu geažil , muhto dat šattai cuvccasin man lei váttis gielisin duođaštit .
Å minne om den urett de samiske elevene hadde lidd gjennom generasjoner , var nytteløst i denne sammenhengen .	Dan oktavuođas ii ábuhan muittuhit daid vearrivuođaid birra maid sámemánát leat gillán buolvvadagaid čađa .
Jeg og mine to elever dreiv uanfekta på med vårt .	Mun ja mu guokte skuvlanieidda bisuimet beroškeahttái doaimmaineamet .
Vi dreiv med nybrottsarbeid , men det var jo slett ikke noe uvanlig vi holdt på med .	Mii leimmet vuođđogearddi bidjamin , muhto eat doaimmahan maidege erenoamážiid .
Det uvanlige var at et slikt undervisningsopplegg i vårt opplyste land ikke kom i gang før sist på 1960-tallet .	Erenoamáš lei baicca dat ahte dákkár oahpaheapmi min bajásčuvgehuvvon eatnamis biddjui johtui easka 1960-logu loahpageahčen .
Jeg underviste også i norsk som fremmedspråk , sjøl om det var anbefalt å bruke en annen lærer i norsk .	Mun oahpahin dárogiela vierrogiellan ge , vaikko bagadusaid mielde berrešii eará oahpaheaddji dan dahkat .
Jeg følte ikke dette som noe problem .	Mu mielas dat ii lean mihkkege váttisvuođaid .
Hanskedokkene Lise og Ola var effektive signal om at nå måtte alle snakke norsk .	Giehtavávvát Lise ja Ola mearkkašeigga čielgasit ahte dál fertejedje mahkáš buohkat dárostit .
Plan- og lærebokarbeid	Plánaid ja oahpponeavvuid ráhkadit
Inez Boon og Liv Jerpseth hadde gjort et pionerarbeid .	Inez Boon ja Liv Jerpseth leigga vuođđobarggu dahkan .
Sjøl blei jeg tidlig dratt med i arbeidet med planer og læremiddel .	Ieš mun šadden árrat searvat plána- ja oahpponeavvobargui .
Da det var bestemt at Mønsterplanen skulle få en fagplan for Samisk med skriftforming vi som har ansvaret for planen , og nå spør vi deg	Go lei mearriduvvon ahte " Mønsterplanen " galggai sisdoallat fágaplána Sámegiella oktan čálahábmemiin , de bođii Vuođđoskuvlaráđis jearaldat ahte válddán go badjelasan dan čállit .
Jeg visste at samiske lærere var mangelvare , og at det var mange oppgaver som ropte på dem som fantes .	In lean mielas dasa , árvalin eai go gávnnaš sápmelaš oahpaheaddji , guhte ii leat bargamin nu boaittobealde ja nu unna skuvllažis go mun .
Jeg tenkte at her var det ikke tid for å ri kjepphester , men å få ting gjort .	Mu ákkaid hilgo dakkaviđe : Mis dat lea ovddasvástádus plána ovddas , dus mii jearrat dál .
Så jeg sa ja på det vilkåret at forslaget mitt blei lagt fram for et eller anna representativt forum av lærere som underviste i samisk .	Don lávet gearggahit bargguidat áigemearrái , dat lea hui mávssolaš . Sápmelaš oahpaheddjiid dihten hui vátnin , ja ollu doaimmaid dihten vuordit sin guđet gávdnojedje .
Grunnskolerådet utnevnte da ei " referansegruppe " som jeg møtte regelmessig og rådførte meg med under arbeidet .	De lohpidin barggu doaimmahit dainna eavttuin ahte mu árvalus biddjošii muhtun oahpaheaddjijoavkku ovdii , geat oahpahit sámegiela .
Rammene var stramme : Fagplan for Norsk med skriftforming skulle utarbeides først , og samiskplanen skulle følge mønsteret i denne .	Eavttut ledje gáržžit : Fágaplána Dárogiella oktan čálahábmemiin galggai vuos válmmastuvvot , ja sámegielplána galggai leat dán plána málle mielde .
Jeg innrømmer at dette kjentes som ei tvangstrøye og ei understreking av at det ikke var snakk om to likeverdige språk , men hvem sluker ikke kameler viss det kan få fortgang i ørkenvandringa !	Dovddastan ahte diet dovdui beanta čulkun ja duođaštii ahte ii lean sáhka guovtti dásseárvosaš giela birra , - muhto gii biehttala kámelaid njiellamis jos meahcceváccašeami dainna oanošii !
Inez Boons begynnerverk bestod av tre lesebøker : lás ’ se ja mát ’ te ruovtos [ Den første boka hadde bare små bokstaver , da tanken var at elevene først skulle lære disse før de møtte de store bokstavene .	Inez Boon ráhkadii golbma lohkangirjji álgo-oahpu várás : lás ' se ja mat ' te ruovtos [ Vuosttaš girjjis eai lean go smávva bustávat , go jurdda lei ahte oahppit galge oahppat dáid ovdal go ohppe stuorabustávaid .
( Red. ) ] , Lás ’ se ja Mát ’ te jåđos og Lás ’ se ja Mát ’ te ja sud ’ nu us ’ tibat .	( Doaim . ) ] , Lás ' se ja Mát ' te Jåđos ja Lás ' se ja Mát ' te ja sudnu us ' tibat .
Den siste mangla arbeidsbok , det var det første lærebokoppdraget jeg fikk av Grunnskolerådet .	Maŋimus girjái váillui bargogirji , dat lei vuosttaš oahppogirji maid Vuođđoskuvlaráđđi bijai mu ráhkadit .
Det resulterte i Æmbo Lásse ja Mátte birra .	Dat gárttai Æmbo Lásse ja Mátte birra .
Boon sitt læreverk starta med heilordslesing .	Boona oahppogirjjiid mielde álggiimet lohkat olles sániid dahje sátneosiid .
Disse kom først som løsark med tekst som lærerne måtte klippe og lime over teksten i bøkene .	Mu vuosttaš árvalusat almmuhuvvojedje luovos báhpáriiid alde , main oahpaheaddjit fertejedje sániid čuohppat ja liibmet girjjiide boares teavstta ala .
Det var svært vanskelig å få skikk på de metodiske rettleiingene med et slikt system .	Dáinna lágiin lei hui váttis skihkidit buriid rávvagiid bargovugiid hárrái .
Jeg ville gjøre om begge de to første bøkene , men Grunnskolerådet holdt igjen .	Mun áiggošin nuppástuhttit goappašiid vuosttaš girjjiid , muhto Vuođđoskuvlaráđđi cakkastalai .
Inez Boon , derimot , som var uenig med meg om det metodiske , var romslig og sa at vi som brukte opplegget , måtte få bestemme hvordan vi ville ha det .	Nuppe dáfus Inez Boon , guhte lei eará oaivilis oahpahanvuogi hárrái , lei hui buorredáhtolaš ja dajai ahte mii guđet oahpponeavuid geavaheimmet , oččošeimmet mearridit mo dat galggašedje leat .
Hun la aldri hindringer i vegen for revisjonen .	Son ii bidjan goassege hehttehusaid rievdadanbargui .
Det skulle være en revisjon av lás ’ se ja mát ’ te ruovtos , men blei vel egentlig ei ny bok for første klasse .	Jurdda lei divvut lás ' se ja mat ' te ruovtos , muhto dat šattai duođaid dadjat ođđa girjin vuosttaš klássa várás .
, Arbeidsbok , bokstavplansjer og lærerrettleiing kom til .	Bargogirji , bustávvaplánššat ja oahpaheaddjirávvagat bohte vel maŋŋil .
Inger Seierstad fortsatte som illustratør , slik hun hadde vært for Inez Boon sine bøker .	Inger Seierstad ráhkadii govaid nu go lei ovdal dahkan Inez Boona girjjiide .
( Hun var opprinnelig fra Oslo , men med åra var hun blitt " forsamisket " .	( Son lei Oslos eret , muhto lei áiggi mielde sámáiduvvan .
" dá leaba lásse ja máhtte " var ei av bøkene Sverre Hatle laga for samisk begynneropplæring .	" dá leaba lásse ja máhtte " lei girji man Sverre Hatle rahkádii sámi álgooahpahusa várás .
Her er ei nyere utgave i nåværende rettskriving .	Dá lea ođđaset veršuvdna , dálá čállinvugiin .
Byråkratene i Grunnskolerådet var mennesker av god vilje , men de hadde nok sine rammer å holde seg til .	Vuođđoskuvlaráđi byrokráhtat ledje buorredáhtolaš olbmot , muhto sis dáide leat eavttut maid fertejedje čuovvut .
De var tålmodige med min ungdommelige og ubyråkratiske iver , og da samiskplanen skulle følges opp med opplæring i samisk oppover i klassene , fikk jeg på nytt i oppdrag å assistere Johan Jernsletten med læreverket for 3.– ­6. klasse , som vi kalte Ginna Galka Borta Snorra .	Sii gehčče gierdevaččat mu nuorra ja byrokráhtahis áŋgirvuhtii , ja go sámegielplána galggai ollašuvvat ja sámegieloahpaheapmi galggai jotkojuvvut bajit klássaide , de jerrojuvvujin fas Johan Jernslettenii veahkkin ráhkadit oahppogirjjiid 3. - 6. klássaide , maidda bijaime namman Ginna , Galka , Borta ja Snorra .
Under arbeidet med disse bøkene hadde jeg permisjon fra leseplikta på skolen .	Go barggaime dáid girjjiiguin , mus lei jagi bargoluopmu oahpaheamis .
Samisk får større plass	Sámegiella oažžu stuorit saji
Etter at Mønsterplanen fikk nye kapitler om samiskundervisning , om norsk som fremmedspråk og om skolen i språkblandingsområder , måtte dette få konsekvenser for skolene lokalt , blant anna måtte det vedtas nye fag- og timefordelingsplaner .	Go " Mønsterplanen " oaččui ođđa kápihttaliid sámegieloahpaheami , dáru vierrogieloahpaheami ja giellaseahkálasguovlluid skuvladiliid birra , de dát fertii váikkuhit báikkálaš skuvllaide , ee. fertiimet mearridit ođđa fága- ja diibmojuogadanplánaid .
Jeg måtte legge fram forslag for skolestyret om timebruken i Skoganvarre , og det kom til behandling i skolerådet .	Fertejin árvalusa bidjat skuvlastivrra ovdii diibmogeavaheami hárrái Skuvvanváris , ja dan galggai skuvlaráđđi vuos meannudit .
Jeg trur jeg foreslo 4 uketimer samisk i storskolen .	Orun muitimin ahte árvalin 4 diimmu vahkkus sámegillii bajit klássain .
Ingen murra offentlig , men en kollega kom bort til meg i en pause og sa : " Jaja , Hatle , du vil ha samisk i skolen , ser jeg .	Ii oktage nimmoran almmolaččat , muhto vuoiŋŋastanbottus bođii oahpaheaddjiskihpár mu lusa ja dajai : " Na , Hatle , oainnán ahte don áiggut sámegiela skuvlii .
Jeg trur du gjør feil ! "	Mun jáhkán dus lea boastut ! "
Men særtiltaka , f.eks. særskilt kvote med delingstimer i klassene , blei gjort avhengig av at skolene definerte seg som språkblandingsskoler og ga plass til samisk kulturkunnskap .	Muhto sierraortnegiid , nugo lasi klássaid juogadandiimmuid , eai ožžon jos skuvllat eai atnán iežaset giellaseahkálasskuvlan ja čáhkadan sámi kulturoahpu .
Dette satte nok en del skoler i knipe , for de ville " ha i pose , men ikke i sekk " : minst mulig om samisk , men mest mulig " styrkingstiltak " .	Muhtun skuvllat bártašuvve dáinna njuolggadusain go háliidedje vuoja borrat ja láibbi hilgut : nu ollu " nanosmahttima " go vejolaš , ja nu uhcán sápmelašvuođa go vejolaš .
Så blei delingstimene strøket av skoledirektøren , og " samekonsulenten " fikk ord på seg for å være en erkebyråkratisk kjepphestrytter .	De skuvladirektevra sihkastii juogadandiimmuid , ja " sámebagadeaddji " soaimmahalai njuolga byrokráhtalaš nággárin .
" Áhkku ja Náhkku " var opprinnelig en tegneserie som Sverre Hatle laga , og som blei trykt i den samiske avisa Nordkalotten .	" Áhkku ja Náhkku " lei álggos govvaráidu maid Sverre Hatle ráhkadii , mii almmuhuvvui sámi áviissas " Nordkalotten " .
Seinere blei den utgitt i bokform , og blei så populær at den er trykt opp igjen i ny rettskriving .	Maŋŋil almmuhuvvui maiddái girjehámis , ja šattai nu bivnnuhin ahte almmuhuvvui fas ođđa čállinvugiin .
Her skildrer han to små stalloer og deres møter med dyr og mennesker , blant annet blir de forstyrra av militære , slik som på disse tegningene .	Dás son govvida guokte unna stáloža ja mo dat gávnnadit elliiguin ja olbmuiguin . Ee. muosehuhttet soahteveahka sin , nugo oidno dáin sárgumiin .
Kulturkløft eller kulturmøte	Kulturerohus vai kulturdeaivvadeapmi
Sommeren var kommet .	Geassi lei boahtán .
Skolen var slutt .	Skuvla lei nohkan .
Reindriftsfamiliene hadde dratt ut til kysten .	Badjeolbmot ledje johtán mearragáddái .
Det var nokså stilt i Skoganvarre .	Skuvvanváris lei nu jaskat .
Det kom en ung fransk turist rekende .	Nuorra ránskkalaš golggai meattá .
Han hadde et brennende ønske om å få se samer .	Sus lei nu hállu beassat oaidnit sápmelaččaid .
Hvor kunne han finne dem ?	Gos ba daid gávnnaža ?
Jeg spurte om han hadde sett folk mens han satt der i vegkanten .	Jerren sus ii go lean oaidnán olbmuid doppe geaidnoguoras čohkohaladettiin ?
Jo , han hadde sett en del som kom til og fra butikken like ved .	De lei gusto oaidnán muhtumiid rámbuvddas fitnamin .
Jeg sa at de fleste av dem sannsynligvis var samer .	Mun lohken ahte eatnašat ležžet várra sápmelaččat .
Han trodde meg ikke , de hadde bare " vanlige " klær på seg .	Dasa ii jáhkkán , amma ledje " dábálaš " biktasiiguin gárvodan .
Han protesterte : Disse var jo ikke ekte , han ville se " real lapps " , og så ville han prøve å slakte rein – " only for experience ! "	Son biehttalii : Dát eai leat duohta sápmelaččat , son áigu oaidnit " albma sápmelaččaid " , ja de áiggui geahččalit bohcco njuovvat " only for experience " ( dušše fal vásiheami dihtii ) !
Nåvel , han var ung og naiv og litt ekstrem , men forestillingene om kulturmotsetninger kan ha ulike utslag .	Na , son lei nuorra ja oktageardán ja veahá badjelmearálaš , muhto ovdagáttut kultuvraerohusaid birra sáhttet máŋga láhkái almmostuvvot .
Jeg hadde ei gammeltante i Sør-Afrika , der hun og bror til bestefar dreiv et pensjonat .	Mu áhčis lei ipmi Lulli-Áfrihkas , gos soai isidiinis doaimmaheigga guosseviesu .
På sine gamle dager , da apartheidregimet hadde kommet i vanry , skreiv hun til oss : " Tro ikke alt dere hører om Sør-Afrika ! "	Boares olmmožin , go apartheidstivrra bahás beaggin lei joavdan deike , de čálii midjiide : " Allet fal jáhke buot maid gullabehtet Lulli-Áfrihka birra ! "
Liknende utsagn møtte jeg i Finnmark på 1960-tallet , særlig med blikk på " fjellfinnan " .	Dien sullasaš dajahusaid gullen muhtumin Finnmárkkus 1960-logus , erenoamážit go lei badjeolbmuid birra sáhka .
Kanskje er majoriteter mer tilbøyelige til å se på minoriteter som annerledes , men jeg blei av og til slått av at samer også kan overdrive kulturforskjellene .	Eanetlogu álbmogat dáidet dávjá atnit unnitlogu álbmogiid sierralágánin , muhto soames háve čuzii čalbmái mo sápmelaččat maid sáhttet liiggástallat kultuvraerohusaid .
Jeg tror en del av dem jeg hadde daglig omgang med i Skoganvarre , hadde overdrevne forestillinger om det kultursjokket jeg hadde opplevd , jeg som kom fra " Oslo eller der omkring " .	Mun jáhkán ahte soapmásat Skuvvanvári olbmuin geaiguin beaivválaččat ledjen ovttas , jáhkke stuorra kulturerohusaid sakka hirpmahuhttán mu , guhte bohten " Oslos dahje dakko birrasiin " .
Det kjentes underlig for meg som kom fra Nordvestlandet , der jeg hadde gravd i jorda og mjølka kyr i gudsfrykt og nøysomhet , og ikke fant læstadianerne mer fremmedartede enn emissærene fra Det Vestlandske Indremisjonsforbund .	Mu mielas dat orui nu imaš , go mun han bohten Oarjerittus ( Vestlandet ) , gos ledjen eatnama roggan ja gusaid bahčán ipmilbalolašvuođain ja duhtavašvuođain . In gávnnahan leastadialaččaid ge apmasabbon go Oarjerittu Sismiššuvnna ( Vestlandske Indremisjon ) sárdnealbmáid .
En eller annen skal en gang ha uttalt at kulturforskjellene mellom Vinje i Telemark og Akersgata i Oslo er større enn forskjellene mellom Vinje og en indisk landsby .	Soames olmmoš lea oktii dadjan ahte kultuvraerohusat Vinje gieldda ( Telemárkkus ) ja Akersgáhta gaskkas ( Oslos ) leat stuorit go erohusat Vinje ja indialaš gili gaskkas .
Jeg tror han kan ha rett .	Mun jáhkán sus lea riekta .
Kofta kunne ikke viske ut de eventuelle kulturforskjellene , men vi lærerne stilte i kofte ved festlige anledninger , i 17. maitoget f.eks. Hvor riktig eller galt det var , veit jeg ikke .	In dieđe dagaimet go riekta vai boastut , dáláš nuorra sápmelaččat dáidet dadjat ahte mii čiŋadeimmet luoikkasčiŋaiguin , muhto mii dagaimet dan movttiidahttin dihtii mánáid morálalaččat vai duosttašedje čájehit sin iešdovdduset .
Sameprofet	Sámeprofehta
En skulle ikke gå så mye motstrøms for å få tittelen sameprofet , enten en hadde sameblod i årene eller ikke .	Ii dárbbašan ollu vuosterávdnjái gállit ovdal go oaččui sámeprofehta liigenamman , leažžá go sámevarra suonain vai ii .
Nå foregikk til og med foreldremøta på samisk !	Vánhenčoahkkimiin ságastallojuvvo velá sámegillii !
Den nye rådsstrukturen med foreldreråd og samarbeidsutvalg var under innføring .	Na , dát lei muhtun muddui duohta , ođđa vánhenráđiid ja oktasašbargogottiid leimmet bidjamin johtui .
Foreldra skulle dras aktivt med .	Vánhemiid galggaimet oažžut mielde skuvlla stivrejupmái .
Jeg tenkte aldri at ferdighet i norsk skulle være en terskel til foreldredeltaking .	In jurddašan goassege ahte vánhemiid searvama eaktun galggašii leat dárogielmáhttu .
Så blei møta og diskusjonene ofte uformelle , og samisk var det språket de fleste beherska best .	Čoahkkimat ja ságastallamat eai láven leat formálalaččat , ja eatnašat máhtte sámegiela buorebut go dárogiela .
Men jeg skulle nok ha passa bedre på å tolke alt til norsk , sjøl om ingen bad meg om det .	Muhto ieš livččen dieđusge galgan atnit fuola buot jorgalit dárogillii , vaikko ii oktage dáhtton mu dahkat dan .
Men jeg tenker i mitt stille sinn : Når blei det offentlig påtalt at møta ikke blei tolka til samisk når det var samer til stede ?	Liikká jurddašan iešiežainan : Goas bat leš almmolaččat láitojuvvun ahte čoahkkin ii dulkojuvvon sámegillii go sámit ledje doppe ?
Jeg oppfatta aldri meg sjøl som radikal , og likte aldri å komme i strid med noen .	In atnán goassege iehčan radikálan , ii mus lean hállu nákkáhallat geainnage .
Men samene var den ydmykte part , og enkelte syntes jo det var provoserende når jeg hevda deres rett .	Muhto sámit ledje badjelgehččojuvvun bealli , ja muhtumat eddo go bealuštin sin vuoigatvuođaid .
Han ville ikke være med på sirkus .	Ii son gillen gusto leat mielde sirkustallat .
Dette var på 1970-tallet .	Dát dáhpáhuvai 1970-logus .
Avskjed	Báhcet dearvan !
Til sommeren 1974 hadde jeg sagt opp styrerstillinga mi i Skoganvarre .	Geassái 1974 ledjen cealkán eret jođiheaddjevirggis Skuvvanváris .
Jeg hadde gifta meg og fått et lite barn som bodde 200 mil fra besteforeldra sine .	Ledjen náitalan ja ožžon unna mánáža , gii ásai 200 miilla eret áhkus ja ádjás .
Noen ganger må prinsipp og idealer vike for viktigere hensyn .	Muhtumin fertejit vuođđojurdagat ja áigumušat gáidat go deaŧalit áššit ihtet .
I 1983 ville svigerforeldra mine overlate gardsdrifta og fjøset til neste generasjon .	1983:s vuohpa guovttos vuotnámiin áigguiga heaitit eanadoalus ja čálihit šibitdáluska munno háldui .
Fra da av blei jeg bonde .	Dan rájes álgen eanadoallin .
- Med en ungdoms åpenhet dro jeg nordover for å gjøre min plikt mot visjonene mine .	- Nuora rabasvuođain vulgen davás deavdit geatnegasvuođa iežan boahtteáiggi oainnuid hárrái .
- Med en fars kjærlighet vendte jeg sørover igjen for å gjøre min plikt mot barnet mitt .	- Áhči ráhkisvuođain máhccen fas lulás deavdit geatnegasvuođa iežan mánnásan .
- Med en manns modenhet forlot jeg skolen for å gjøre min plikt mot jorda , fedrene og tradisjonene jeg er runnet av .	- Albmá rávisvuođain guđđen skuvlla deavdit geatnegasvuođa eatnamii , ádjáide ja árbevieruide main ledjen šaddan .
Framleis tenker jeg som den gangen : Karrierestigene i samfunnet er snudd på hodet , de skulle heller gå fra departement , konsulentstillinger og kontor opp til skolestua eller fjøskrakken .	Ain jurddašan dál go dalle : Servodaga ráidalasat bajit virggiide leat vulosoivviid biddjon , galggašedje áinnas mannat departemeanttas , bagadeaddjivirggiin ja kantuvrrain bajás skuvlalatnjii ja návetreŋkui .
Dersom de lever , er kanskje noen av dem besteforeldre nå .	Jos ležžet eallimin , de soapmásat dáidet leat áhkut dahje ádját .
Da har de fått ei ny spennende utfordring i livet .	Dalle leat ožžon ođđa miellagiddevaš hástalusa iežaset eallimii .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Tale / artikkel , 27.10.2008	Sárdni / artihkal , 27.10.2008
Av : Tidligere statssekretær i AID Raimo Valle	Ovddeš stáhtačálli Raimo Valle
Kautokeino , 24. – 26. oktober 2008	Norgga Sámiid Riikkasearvvi ávvučoahkkin
Kjære landsmøte , delegater , møteleder og andre deltagere og gjester !	Ráhkis riikačoahkkin , sáttaolbmot , čoahkkinjođiheaddjit ja eará oasseváldit ja guossit !
Aller først vil jeg takke for invitasjonen til NSRs landsmøte som avholdes her i Kautokeino !	Álggos áiggun giitit bovdejumi ovddas NSR riikačoahkkimii mii lágiduvvo dáppe Guovdageainnus !
Det er med stor ydmykhet at jeg , som representant for den norske regjeringen , hilser og gratulerer det 40. landsmøtet til den største samiske hovedorganisasjonen .	Čuoččun dás stuora vuollegašvuođain , norgga ráđđehusa ovddasteaddjin , ja buvttán dearvvuođaid ja sávan lihku stuorámus sámi váldoorganisašuvdnii 40. riikačoahkkimiin .
Samtidig må jeg medgi er det en spesiell følelse for meg å igjen stå på NSRs talerstol .	Seammás ferten mieđihit ahte lea earenoamáš dovdu munnje fas čuožžut NSR sárdnestuolus .
NSR har fra første dag vært en drivkraft for utviklingen av samepolitikken og samisk språk- og kulturarbeid .	NSR lea juo álggu rájes leamašan njunnošis ovddideame sámepolitihka ja sámi giella- ja kulturbarggu .
Det samme gjelder for rettighetsarbeidet og alle andre områder av samepolitikken .	Seamma guoská vuoigatvuođabargguide ja sámepolitihka buot eará surggiide .
NSRs politikk og det arbeidet NSRs tillitsvalgte har utført , har hatt særdeles stor betydning for den nasjonale samepolitikken , for nordisk samepolitikk og for internasjonal urfolkspolitikk .	NSR politihkka ja barggu maid NSR luohttámušolbmot leat dahkan , lea leamašan earenoamáš dehálaš našunála politihkkii , davviriikkalaš politihkkii ja gaskariikkalaš álgoálbmotpolitihkkii .
Førti år er en anseelig alder for en samisk organisasjon .	Njealljelot jagi lea árvvusatnin veara ahki sámi organisašuvdnii .
Vi har sett store samepolitiske endringer de førti årene NSR har virket .	Mii leat oaidnán stuora sámepolitihkalaš rievdadusaid dan njealljelot jagis go NSR lea doaibman .
Synet på samer , samisk kultur og samiske rettigheter har endret seg radikalt .	Oaidnu sámiide , sámi kultuvrii ja sámi vuoigatvuođaide lea hirbmadit rievdan .
Myndighetenes fornorskningspolitikk er erstattet av en aktiv samepolitikk hjemlet i grunnloven .	Eiseválddiid dáruiduhttinpolitihka sadjái lea boahtán aktiiva sámepolitihkka vuođđolága vuođul .
Samene i Norge har sitt eget Sameting , som også velger representanter til Samisk parlamentarisk råd .	Sápmelaččain Norggas lea sierra Sámediggi , mii maiddái vállje áirasiid Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Mange samepolitiske krav har funnet sine løsninger .	Ollu sámepolitihkalaš gáibádusat leat čovdojuvvon .
Likevel er mange av de vedtak NSR gjorde i sine første år forbausende aktuelle også i dag .	Liikká leat ollu dain mearrádusain maid NSR dagai álgojagiid vel dál nai hirpmástuhtti áigeguovdilat .
Fiskeripolitikken og retten til opplæring i samisk er eksempler på dette .	Guolástuspolitihkka ja vuoigatvuohta sámegiel oahpahussii leat ovdamearkan dasa .
Samtidig har nye utfordringer kommet til , som krever nye løsninger .	Seammás leat ođđa hástalusat ilbman , mat gáibidit ođđa čovdosiid .
Her kan nevnes datateknologi og global oppvarming .	Dás sáhttá namuhit datateknologiija ja globála liggen .
Det er derfor fortsatt behov for den kraft , den kløkt og den utålmodighet som NSR representerer i samepolitikken .	Danin dárbbašuvvo ain dat vuoibmi , viissisvuohta ja mášohisvuohta mii NSR sámepolitihkas lea .
Samtidig er det en utfordring for NSR at også andre organisasjoner og partier deltar i samepolitikken .	Seammás lea hástalussan NSR:i ahte maiddái eará organisašuvnnat ja bellodagat oassálastet sámepolitihkkii .
Det er et ansvar for både majoritet og minoritet .	Dat lea sihke majoritehta ja minoritehta ovddasvástádus .
Vi har gjennom de siste tiårene fått på plass lovverk og rettigheter både hva gjelder opplæring og samisk i forvaltningen .	Maŋemus logenar jagiid leat ožžon sadjái láhkamearrádusaid ja vuoigatvuođaid sihke oahpahusa váste ja dan váste ahte hálddašeamis geavahit sámegiela .
Mange samiske språksentra er etablert .	Ollu sámi giellaguovddážat leat ásahuvvon .
Det vi imidlertid ser , er at samisk er på tilbakegang som hverdagsspråk i de fleste samiske samfunn .	Dan maid dattetge oaidnit , lea eanas sámi servodagain geavahuvvo sámegiella unnit beaivválaš giellan .
Vi har store problemer med rekruttering av personell med samisk språkkompetanse til ulike deler av offentlig og privat sektor .	Mis leat stuora váttisvuođat rekrutteret bargiid geain lea sámegiel gelbbolašvuohta almmolaš ja priváhta suorggi iešguđet osiide .
Uten slik kompetanse vil det ikke være mulig å gjennomføre viktige deler av den samepolitikken denne regjeringen står for , slik denne er presentert i St.meld.nr 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken .	Dakkár gelbbolašvuođa haga ii leat vejolašvuohta čađahit dehálaš osiid dan sámepolitihkas maid dát ráđđehus ovddasta , nugo lea ovdanbuktojuvvon St. dieđáhusas nr. 28:s ( 2007-2008)Sámepolitihkka .
Dette er en utvikling vi i fellesskap må snu .	Dát lea ovdáneapmi maid mii ovttas ferte jorahit nuppe guvlui .
Regjeringen ønsker å ta tak i disse utfordringene gjennom arbeidet med en handlingsplan for samisk språk .	Ráđđehus háliida dahkat juoidá dáiguin hástalusaiguin go lea bargame Sámegiela doaibmaplánain .
Handlingsplanen skal legge grunnen for en langsiktig og målrettet språkpolitikk , som skal resultere i at flere kan og vil bruke samisk som hverdagsspråk og at flere skal få gode offentlige tjenester på sitt eget språk .	Doaibmaplána galgá leat vuođđun guhkesáiggi ja ulbmilguvllot giellapolitihkkii , mii galgá mielddisbuktit ahte eambbogat sáhttet ja háliidit geavahit sámegiela beaivválaš giellan ja ahte eambbogat galget oažžut buriid almmolaš bálvalusaid iežaset gillii .
I dette arbeidet er regjeringen avhengig av et godt samarbeid med Sametinget og med de samiske organisasjonene .	Dán barggus lea ráđđehus dan hálddus ahte lea buorre ovttasbargu Sámedikkiin ja sámi organisašuvnnaiguin .
Jeg er trygg på at NSR fortsatt vil bidra konstruktivt i dette viktige arbeidet !	Lean vissis dasa ahte NSR ain boahtá váikkuhit konstruktiivvalaččat dán dehálaš bargui !
Jeg ønsker landsmøtet lykke til med de mange og store sakene som skal behandles !	Sávan dákko bokte riikačoahkkimii lihku daid ollu ja stuora áššiiguin mat galget gieđahallojuvvot !
Tale / artikkel , 01.04.2011	Sárdni / artihkal , 08.04.2011
Av : Statssekretær Raimo Valle	Stáhtačálli Raimo Valle
Hilsningstale fra regjeringen ved åpningen av Uarctic Ealat Institute	Ráđđehusa dearvvasárdni UArctic Ealat Institute rahpama oktavuođas
Sametingspresidenter , kjære alle sammen !	Ráhkis sámediggepresideanttat ja buohkat earát !
Jeg forstår det slik at dette instituttet er en arv etter Det internasjonale polaråret ( 2007 ) .	Ádden ahte dát instituhtta lea Riikkaidgaskasaš buollajagi ( 2007 ) árbi .
Det internasjonale polaråret medførte svært omfattende forskning , hvor også mange forskningsprosjekt dreide seg om urfolk og konsekvenser for urfolk av klimaendringene .	Riikkaidgaskasaš buollajahki bohciidahtii ollu dutkama , mas ollu dutkanprošeavttat ledje álgoálbmogiid birra ja dálkkádatnuppástuvvamiid váikkuhusaid birra álgoálbmogiidda .
Det er gjennomført mange samiske prosjekter , det mest kjente er kanskje Ealát , som er et samarbeidsprosjekt mellom mange aktører hvor bl.a. Samisk høgskole og Internasjonalt reindriftssenter har spilt en sentral rolle .	Leat čađahuvvon máŋga sámi prošeavtta , maid searvvis Ealát lea dovdoseamos , mii lea ollu doaibmiid ovttasbargoprošeakta mas earret eará Sámi allaskuvllas ja Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddážis lea leamaš guovdilis doaibma .
Prosjektet har spesielt fokus på klimaendringer i reindriftssamfunn og gjør et pionerarbeid når det gjelder å integrere tradisjonell kunnskap og vitenskapelig kunnskap .	Prošeakta čalmmustahttá erenoamážit dálkkádatnuppástuvvamiid boazodoalloservodagain ja čađaha ovddasmanni barggu das mii guoská árbedieđuid ja dieđalaš dieđuid ovttastahttimii .
Samfunnsplanleggingen innenfor ulike felt har frem til nå vært basert på vitenskap som et særlig viktig kunnskapsgrunnlag for politiske beslutninger .	Servodatplánen sierranas surggiin lea dássážii vuođđuduvvon dutkamii ja dat lea doaibman politihkalaš mearrádusaid erenoamáš dehálaš diehtovuođđun .
Arbeid på internasjonalt nivå , i regi av UNESCO og andre FN organer de siste årene , har bidratt til et endret fokus .	Bargu riikkaidgaskasaš dásis , UNESCO ja eará ONa orgánaid olis maŋimus jagiid , lea váikkuhan čalmmusteami nuppástuhttimii .
Det nye er at også tradisjonell kunnskap blir integrert i beslutningsprosesser , også i beslutningsprosesser som angår urfolk og deres samfunnsutvikling .	Dat mii lea ođas , lea ahte árbediehtu ge šaddá leat mielde mearrádusproseassaide , ja daidda ge mearrádusproseassaide mat gusket álgoálbmogiidda ja sin servodatovdáneapmái .
Norge har spilt en sentral rolle i disse internasjonale prosessene og jeg er også glad for at samiske aktører har bidratt vesentlig i dette viktige arbeidet .	Norggas lea leamaš guovddáš doaibma dáin riikkaidgaskasaš proseassain ja mun lea maid ilus ahte sámi doaibmit leat mearkkašahtti láhkai váikkuhan dán dehálaš bargui .
I Norge er dette blant annet fulgt opp gjennom en ny naturmangfoldslov , som ble vedtatt i 2009 .	Norggas lea dát earret eará čuovvoluvvon ođđa Šláddjiivuođalágain , mii mearriduvvui jagi 2009 .
Loven representerer en ny måte å tenke på når det gjelder vern og biologisk mangfold .	Láhka ovddasta ođđa jurddašanvuogi das mii gullá suodjaleapmái ja biologalaš šláddjiivuhtii .
Loven slår fast at vitenskapelig kunnskap fortsatt er viktig .	Láhka deattuha ahte dieđalaš dieđut ain leat dehálaččat .
Men samtidig slår loven fast at genrasjoners erfaringsbaserte kunnskap om bruk av naturen skal spille en viktig rolle , herunder samisk bruk .	Muhto seammás deattasta láhka ahte buolvvaid vásáhusvuđot dieđut luonddugeavaheami birra galget adnojuvvot dehálažžan , ja das maiddái sámiid luonddugeavaheapmi .
Myndighetene skal legge til rette for at tradisjonell kunnskap skal være en del av beslutningsgrunnlaget , blant annet gjennom konsultasjonsmøter .	Eiseválddit galget láhčit dilálašvuođaid nu ahte árbediehtu galgá leat mearrádusvuođu oassi , earret eará ráđđádallančoahkkimiid bokte .
Uarctic Ealát Institute er en arv av det internasjonale polaråret og skal bidra til å bevare de nettverkene som er skapt , det skal øke samarbeidet og bidra til informasjonsutveksling , forskning og undervisning om sirkumpolar reindrift .	UArctic Ealát Institute lea riikkaidgaskasaš buollajagi árbi ja dat galgá leat veahkkin bisuheamen daid fierpmádagaid mat leat šaddan , dat galgá lasihit dieđuid lonohallama , dutkama ja oahpaheami buollabirrasaš boazodoalu birra .
Et særskilt fokus vil være på kunnskapsproduksjon relatert til reindriftas tradisjonelle kunnskap , bruk av land og vann og på urfolks matkultur .	Erenoamážit dat galgá čalmmustit dakkár máhttobuvttadeami mii čatnasa boazodoalu árbedihtui , eatnamiid ja čáziid geavaheapmái ja álgoálbmogiid borramuškultuvrii .
Instituttet gir en unik anledning til å utvikle kontakt mellom de urfolkene som lever i nordområdene , og det legger til rette for å utvikle en felles kompetanse basert på tradisjonell og lokal kunnskap .	Instituhtta addá áidnalunddot vejolašvuođa ovddidit davvi guovlluin ássi álgoálbmogiid oktavuođaid , ja dat láhčá diliid nu ahte lea vejolaš ovddidit oktasaš gelbbolašvuođa man vuođus lea árbevirolaš ja báikkálaš diehtu ja máhttu .
Regjeringen ser instituttet som en viktig konkretisering av nordområdestrategien fra 2006 , hvor hovedmålet var å legge grunnlaget for en bærekraftig økonomisk og sosial utvikling .	Ráđđehus atná instituhta jagi 2006 davviguovlostrategiija dehálaš konkretiseremin , mas váldoulbmil lei láhčit diliid nu ahte šaddá ceavzilis ekonomalaš ja sosiála ovdáneapmi .
Nordområdestrategien er videreutviklet i Nye byggestener i nord ( 2009 ) , hvor ett hovedmål er å sikre urfolks kultur og livsgrunnlag .	Davviguovlostrategiija lea viidáseappot ovddiduvvon ja almmustahttojuvvon jagi 2009 Ođđa huksengeađggit davvin nammasaš preanttusin , mas váldoulbmil lea sihkkarastit álgoálbmogiid kultuvrra ja eallinvuođu .
Instituttet vil bidra til å gi et reelt innhold til samarbeidet mellom urfolk i nordområdene .	Instituhtta áigu váikkuhit dasa ahte šaddá duohta sisdoallu davviguovlluid álgoálbmogiid ovttasbargui .
Uarctic Institute vil være en base for kapasitetsbygging og kunnskapsutveksling mellom urfolk .	UArctic Institute gártá leat álgoálbmogiid gaskasaš návccaid huksema ja dieđuid ovddideami vuođđobáiki .
Jeg tenker at det skal være et viktig bidrag til at vi i fremtiden kan ha robuste urfolkssamfunn i det sirkumpolare området .	Mun jurddašan ahte dat galgá leat dehálaš váikkuheaddjin dasa ahte boahtteáiggi sáhttet leat nana álgoálbmotservodagat buollabirrasaš guovllus .
Etableringen av Uarctic Ealat Institute markerer også en utfordring til de institusjonene som er en del av Uarctic .	UArctic Ealat Institute ásaheapmi čalmmustahttá maiddái hástalusa daidda ásahusaide mat leat UArctic oasit .
Representanter for disse institusjonene er samlet her i Kautokeino i disse dager .	Dáid ásahusaid ovddasteaddjit leat čoahkkanan deike Guovdageidnui dáid beivviid .
Jeg vil her nytte anledningen til å utfordre dere til å støtte opp om dette senteret og på andre måter bidra til mer forskning og undervisning om urfolk .	Mun háliidan dás geavahit liibba hástalit din doarjut dán guovddáža ja eará láhkai ge váikkuhit eambbo dutkamii ja oahpaheapmái álgoálbmogiid birra .
Utredningen NOU 2010:10 Tilpassing til et klima i endring er nylig avlevert til regjeringen .	Čielggadeapmi NOU 2010:10 Tilpassing til et klima i endring ( heiveheapmi dálkkádahkii mii lea nuppástuvvamin ) lea gieskat geigejuvvon Ráđđehussii .
Den behandler behovet for tilpasninger til et samfunn med klimaendringer .	Dat gieđahallá makkár dárbbut leat servodagas heivehit iežas dálkkádatnuppástuvvamiidda .
Jeg ser det slik at etableringen av Uarctic Ealat Institute gjør det mulig å møte disse utfordringene innenfor rammen av utdanningssystemet .	Mu oaidnu lea ahte UArctic Ealat Institute ásaheapmi dahká vejolažžan dustet dáid hástalusaid oahpahusservodaga rámaid siskkobealde .
Tale / artikkel , 29.10.2008	Sárdni / artihkal , 29.10.2008
Av : Tidligere statssekretær i AID Raimo Valle	Ovddeš stáhtačálli Raimo Valle
Hilsningstale til den 19. samekonferansen i Rovaniemi	Dearvvahansárdni 19. sámekonferánsii Roavvenjárggas
29. oktober 2008	Golggotmánnu 29 b. 2008
Kjære sametingspresidenter , delegater og alle andre deltakere .	Ráhkis sámediggepresideanttat , sáttaolbmot ja buot eará oasseváldit .
La meg først takke for invitasjonen til Sami cultural heritage week .	Álggos háliidan giitit bovdejumi ovddas Sámi cultural heritage week:i .
Samerådet har sammen med urfolksorganisasjoner fra andre deler av verden spilt en viktig rolle i utarbeidelsen av internasjonale rettsstandarder for urfolk .	Sámeráđis lea ovttas álgoálbmotorganisašuvnnaiguin máilmmi eará osiin leamašan dehálaš doaibma das ahte ráhkadit gaskariikkalaš riektestandárddaid álgoálbmogiidda .
Regjeringen la 30. mai 2008 frem St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken .	St. dieđáhusa nr. 28 ( 2007-2008)Sámepolitihkka .
Her presenterer vi regjeringens strategier for å bevare og utvikle samisk kultur i vid forstand .	Dás ovdanbuktá ráđđehus strategiijaid maiguin viidát seailluha ja ovdánahttá sámi kultuvrra .
Regjeringen legger vekt på ” hverdagspolitikken ” , at velferdsstatens grunnleggende tjenester i større grad enn i dag skal være tilgjengelig for brukere med samisk språk- og kulturbakgrunn .	Ráđđehus deattuha ” árgabeaivválašpolitihka ” , ahte čálgostáhta vuođđobálvalusat eanet go dál galget olámuttos geavaheddjiide geat leat sámegielagat ja geain lea sámi kulturduogáš .
Regjeringen arbeider nå , i samarbeid med Sametinget , med en handlingsplan for samisk språk .	Ráđđehus bargá dál , ovttas Sámedikkiin , sámegiela doaibmaplánain .
Målet er å få flere samiske språkbrukere .	Ulbmil lea oažžut eanet sámegiel geavaheddjiid .
Vi vil se på helheten av tiltak og tilbud på tvers av sektorer og forvaltningsnivå .	Mii háliidit geahččat ollisvuođa doaibmabijuin ja fálaldagain surggiid ja hálddašandásiid rastá .
Vi vil vurdere hva som kan gjøres på kort sikt og hvilke tiltak som er nødvendig å gjennomføre på lang sikt .	Mii áigut árvvoštallat maid oanehis áiggis sáhttá dahkat ja makkár doaibmabijuid lea dárbu čađahit guhkit áigái .
Vi vil særlig legge vekt på en innsats for de små samiske språkene , som i Norge er østsamisk , lulesamisk og sørsamisk .	Mii áigut earenoamážit deattuhit bidjame árjjaid smávva sámegielaide , mat Norggas lea nuorttalašgiella , julevsámegiella ja oarjelsámegiella .
Det er også svært viktig med et grenseoverskridende perspektiv .	Rádjerasttideaddji perspektiiva lea maiddái hui dehálaš .
Situasjonen for samisk språk i Norge er ulik i ulike områder .	Sámegiela dilli Norggas lea earálágan iešguđet guovlluin .
Det finnes områder med et samisk tilbud i barnehage , grunnskole , videregående skole og innenfor høyere utdanning .	Gávdnojit guovllut gos sámegiella fállojuvvo mánáidgárddiin , vuođđoskuvllas , joatkkaskuvllas ja alit oahpus .
I andre deler av landet er arbeidet med revitalisering og utvikling av samisk språk og kultur en daglig utfordring .	Eará osiin riikkas lea beaivválaš hástalus ealáskahttit ja ovdánahttit sámegiela ja sámi kultuvrra .
I Norge er det under 1000 samiske barn som har plass i samisk barnehage , ca. 2500 elever har undervisning i samisk i grunnskolen og ca. 500 elever har samisk som fag i videregående opplæring .	Norggas leat vuollel 1000 sámi máná geat leat ožžon saji sámi mánáidgárdái , sullii 2500 oahppi geat ožžot sámegiel oahpahusa vuođđoskuvllas ja sullii 500 oahppi geain sámegiella lea fágan joatkkaskuvllas .
Trolig er avgangen av samiske språkbærere større enn tilveksten .	Jáhkkimis leat eambbo sámi giellaguoddit geat jávket go ahte sin lohku lassána .
Dette er ikke kulturelt bærekraftig og representerer en av de største truslene mot vår felles kulturarv .	Dát ii leat kultuvrralaččat guoddinana ja lea okta dain stuorámus áitagiin min oktasaš kulturárbái .
Heldigvis vet vi at en aktiv offentlig politikk kan snu denne utviklingen .	Lihkus mii diehtit ahte aktiiva almmolaš politihkain sáhttit nuppi guvlui máhcahit dán dili .
Språket rommer kulturarv og tradisjonell kunnskap .	Gielas gávdno kulturárbi ja árbevirolaš máhttu .
Den kunnskapen som ligger i samiske språk og samiske tradisjoner er en del av samenes kollektive arv og hukommelse .	Máhtolašvuohta mii sámegielas ja sámi árbevieruin gávdno lea oassin sámiid kollektiivvalaš árbbis ja muittus .
Regjeringen ønsker å styrke arbeidet med kartlegging , dokumentasjon og videreføring av tradisjonell samisk kunnskap og har satt av midler til et større prosjekt – Árbediehtu – i regi av Samisk høgskole .	Ráđđehus háliida nannet barggu čielggadit , duođaštit ja joatkit árbevirolaš sámi máhtu ja mii leat várren ruđaid stuorát prošektii – Árbediehtu – man Sámi allaskuvla jođiha .
Regjeringen har i samråd med Sametinget etablert et verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner som også omfatter samisk reiselivsutvikling .	Ráđđehus lea ovttas Sámedikkiin ásahan árvoháhkanprográmma lotnolasealáhusaide , mii maiddái fátmmasta sámi mátkeealáhusovdáneami .
Både Sametinget og regjeringen har satt fokus på behovet for å få det samiske perspektivet på plass ved utviklingen av reiselivet .	Sihke Sámediggi ja ráđđehus lea deattuhan dárbbu oažžut sámi perspektiivva mielde mátkeealáhusa ovdánahttimii .
Regjeringen legger spesielt vekt på ekthet og troverdighet når samisk kultur inngår i reiselivssatsing .	Ráđđehus deattuha earenoamážit ahte lea albma ja jáhkehahtti go sámi kultuvra searvá mátkeealáhusnannemii .
Vår politikk har sitt fundament i Regjeringens reiselivsstrategi – ” Verdifulle opplevelser ” .	Min politihkka lea vuođđun Ráđđehusa mátkeealáhusstrategiija – ” Mávssolaš vásáhusaid ” .
På den samiske parlamentarikerkonferansen i går hørte vi professor James Anya , som er FNs spesialrapportør for urfolk .	Sámi parlamentarihkkárkonferánssas ikte gulaimet professora James Anya , ON spesiáladieđiheaddji álgoálbmogiid váste .
Han pekte på at arbeidet med Nordisk samekonvensjon er svært viktig , sett i relasjon til situasjonen for verdens urfolk .	Son deattuha ahte bargu Davviriikkalaš sámekonvenšuvnnain lea hui dehálaš , go geahččá dan ektui makkár dilli máilmmi álgoálbmogiin lea .
Om noen uker avholdes det årlige møtet mellom sameministrene og sametingspresidentene .	Moatti vahku geahčen lágiduvvo jahkásaš čoahkkin gaskal sámeministariid ja sámediggepresideanttaid .
Jeg håper dette møtet kan bringe arbeidet med Nordisk samekonvensjon fremover .	Mun sávan ahte dát čoahkkin sáhttá dagahit ahte bargu Davviriikalaš sámekonvenšuvnnain ovdána .
Jeg ser frem til å høre samekonferansens drøftinger og jeg ønsker dere lykke til med den videre konferansen !	Illudan gullat sámekonferánssa digaštallamiid ja sávan didjiide lihku viidáset konferánssain !
Tale / artikkel , 25.07.2008	Sárdni / artihkal , 25.07.2008
Av : Tidligere statssekretær i AID Raimo Valle	Ovddeš stáhtačálli Raimo Valle
Hilsningstale ved presentasjon av de nye samiske veiviserne 2008-2009	Dearvvahansárdni oahpásmahtidettiin áigodaga 2008-2009 ođđa sámi ofelaččaid
Tale holdt av statssekretær Raimo Valle , Márkomeannu 25. juli 2008 .	Márkomeannu suoidnemánu 25. b. 2008 , stáhtačálli Raimo Valle .
Hei alle sammen !	Dearvva !
Det er med stor glede jeg er her på Márkomeannu for å delta under presentasjonen av de nye samiske veiviserne .	Munnje lea stuorra illun dáppe Márkomeanus beassat oahpásmahttit didjiide dán jagi ođđa ofelaččaid .
De nye veiviserne er Kristine Marie Inga / Risten Márja Inga , 19 år fra Sortland , Ina-Ristin Danielsen Gundersen , 20 år fra Hell og Ul-Juhan Partapuoli , 20 år fra Deatnu-Tana .	Ođđa ofelaččat leat 19 jahkásaš Risten Márja Inga , Suorttas eret , 20 jahkásaš Ina-Ristin Danielsen Gundersen , Hell:is eret ja 20 jahkásaš Ul-Juhan Partapuoli , Deanus ertet .
De nye veiviserne er det 5. kullet med veivisere .	Ođđa ofelaččat leat 5. ofelašjoavku .
Veiviserprosjektet ble startet i 2004 .	Ofelašprošeakta álggahuvvui 2004 .
Målet er å øke kunnskapen om samiske forhold i Norge .	Ulbmilin lea eanedit máhtu sámi dilálašvuođaid birra Norggas .
Hva er da bedre enn at ungdom får anledning til å snakke med ungdom for å dele sine erfaringer med det å være ung same i dagens samfunn ?	Mii dalle lea buoret go dat ahte nuorat besset humadit nuoraiguin ja juogadit vásáhusaid das mo dat lea eallit nuorra sápmelažžan otná servodagas ?
Mange av oss møter daglig personer fra andre kulturer , med andre verdier , andre forståelser og andre erfaringer enn oss selv .	Ollugat mis deaivvadit beaivválaččat eará kulturvrraid olbmuiguin , geain leat eará árvvut , eará ipmárdusat ja eará vásáhusat go mis alddámet .
Det å ha kunnskap om hverandre , og om forskjellige kulturer sin egenart , er avgjørende for at vi skal få et samfunn basert på toleranse og respekt for hverandre .	Jus mii galgat juksat dakkár servodaga mii lea vuođđuduvvon gierdevašvuhtii ja árvvusatnimii , de mis fertejit leat dieđut guhtet guoibmáme birra , ja iešguđet kultuvrraid iešlágiid birra .
Samiske veivisere gjør her en viktig jobb .	Dán oktavuođas lea sámi ofelaččaid doaibma dehálaš .
Regjeringen har stor tro på at dialog og kunnskap har betydning for ungdommers holdninger .	Ráđđehusas lea stuorra jáhkku dasa ahte gulahallan ja máhttu mearkkašit ollu nuoraid miellaguottuide .
Dette har vi sett her i det markasamiske området , hvor det i dag gjøres et stort arbeid for å løfte fram og synliggjøre samisk språk og kultur .	Dán mii leat oaidnán dáppá Márkosámi guovllus , gos árjjalaččat bargojuvvo dan ala ahte ovddidit ja čalmmustahttit sámi giela ja kultuvrra .
Márkomeannu er en ungdommelig og levende del av dette .	Márkomeannu lea dán dáfus ođas ja ealli oassin das .
Jeg er derfor ekstra glad for jeg får presentere de nye veiviserne nettopp her på festivalen og her på Gallogieddi friluftsmuseum .	Danne lean hui ilus go beasan oahpásmahttit ođđa ofelaččaid aiddo dán festiválas ja dáppe Gállogietti olgomuseas .
Gallogieddi har vært brukt sammenhengende i 200 år .	Gallogieddi lea geavahuvvon oktilaččat 200 jagi .
På denne gården ligger den samiske historien i veggene , her møter fortidens stemmer de moderne samiske stemmene .	Dán dálu seinniin lea sámi historjá , dás deaivvadit vássánáiggi jienat ođđaáiggi sámi jienaiguin .
Møtet mellom fortid og nåtid gir næring til den samiske identiteten , til det som vi ønsker å dele med omverdenen - både gjennom festivalen og gjennom de samiske veiviserne .	Vássánáiggi deaivvadeapmi dálááiggiin nanne sámi gullevašvuođa , dan maid mii háliidit juogadit min birrasiin – sihke festivála bokte ja sámi ofelaččaid bokte .
Veiviserne og deres budskap har et meget positivt omdømme ved de skolene der veiviserne har vært .	Ofelaččain ja sin sáttasánis lea hui positiiva beaggin dain skuvllain maid ofelaččat lea galledan .
Dette viser evalueringen av prosjektet som ble gjort i 2007 .	Dan čájeha prošeavtta jagi 2007 árvvoštallan .
De gode erfaringene med prosjektet har gjort at Samiske veivisere har blitt et fast tiltak på statsbudsjettet fra i år .	Prošeavtta buorit vásáhusat leat dagahan ahte Sámi ofelččat leat šaddan stáhtabušeahta bistevaš doaibmabidjun dán jagi rájes .
Jeg vil til slutt nytte anledningen til å takke alle de tidligere veiviserne for en strålende innsats for å bedre kunnskapen om samiske forhold blant ungdom i Norge .	Háliidan loahpas vel giitit buot daid ovddeš ofelaččaid sin erenoamáš buori barggu ovddas buoridemiin Norgga nuoraid máhtu sámi dilálašvuođaid birra .
Jeg håper dere som nå går av som veivisere , føler at jobben dere har gjort det siste året har vært en positiv opplevelse og at det har gitt nyttig erfaring og kunnskap for livet videre .	Sávan ahte din mielas , geat dál heaitibehtet ofelažžan , vásihuvvo positiivan dat bargu maid dii lehpet čađahan dán maŋimus jagis ja ahte dii lehpet ožžon ávkkálaš vásáhusa ja máhtu boahtte áigái .
Samtidig ønsker jeg dere som i dag overtar stafettpinnen - lykke til !	Seammás sávan didjiide lihku , geat dál joatkibehtet dán barggu !
Statsministerens kontor blir til	Historjá
Statsministerens kontor har ansvar for sentrale sekretariatsoppgaver som har vært utført uten avbrudd siden oppløsningen av det dansk-norske rike vinteren 1814 .	Stáhtaministara kantuvrras lea ovddasvástádus doaimmahit guovddáš čállingoddebargguid mat leat dahkkojuvvon čađat gaskka dan rájis go loahpahuvvui dánska-norgga riika dálvet 1814 .
Oppgavene består blant annet i å være sekretariat for Statsrådet , og å bistå statsministeren i å samordne arbeidet i regjeringen .	Barggut leat earret eará doaibmat Stáhtaráđi čállin , ja veahkehit stáhtaministara ovttaidahttit ráđđehusa barggu .
Formelt etablert Statsministeren har hatt et eget sekretariat med flere medarbeidere siden regjeringen i 1945 kom tilbake til Oslo , etter eksil i London under andre verdenskrig .	Virggálaččat ásahuvvon Stáhtaministaris lea leamaš sierra čállingoddi máŋggain bargiin dan rájis go ráđđehus 1945 máhcai fas Osloi , maŋŋil eksiila Londonis nuppi máilmmisoađis .
I 1950 ble betegnelsen " Statsministerens kontor " offisielt tatt i bruk , og i 1956 ble kontoret formelt etablert med tre statssekretærer og embetsverk .	Jagis 1950 šattai " Stáhtaministara kantuvra " almmolaš namahussan , ja 1956 ásahuvvui virggálaš kantuvra mas ledje golbma stáhtačálli ja hálddašángoddi .
I 1969 ble statsrådssekretariatets oppgaver lagt til Statsministerens kontor .	1969 biddjojuvvojedje stáhtaráđđečállingotti barggut Stáhtaministara kantuvrii .
To sentrale funksjoner fra tidlig på 1800-tallet var dermed samlet – Statsrådets sekretariat og statsministeren .	Nu biddjojedje ovtta sadjái guokte doaimma 1800-logu rájis – Stáhtaráđi čállingoddi ja stáhtaministtar .
Historikk Det var da nasjonale styringsorganer i Norge ble gjenopprettet våren 1814 , at behovet for sentrale sekretariater oppstod på ny .	Historihkka Go našuvnnalaš stivrengaskaoamit Norggas fas ásahuvvojedje ođđasit 1814 giđa , de bođii ođđasit dárbu ásahit guovddáš čállingottiid .
Den første statsrådsekretæren , som hadde tittelen " regjeringssekretær " , tok fatt allerede i mars 1814 , da prins Christian Frederik utnevnte sitt regjeringsråd .	Vuosttaš stáhtaráđđečálli , gii gohčoduvvui " regjeringssekretær " , álggii bargat njukčamánu 1814 , go prinsa Christian Frederik nammadii iežas ráđđehusráđi .
I mai 1814 omdøpte riksforsamlingen på Eidsvoll rådet til " statsråd " , mens sekretæren ble " statssekretær " .	Miessemánu 1814 rievdadii riikkačoahkkin Eidsvollas ráđi namahusa " stáhtaráđđin " , ja čálli gohčoduvvui " stáhtačállin " .
Den fremste statsråden , som i disse månedene ikke hadde noen egen tittel , hadde ingen fast sekretær .	Njunuš stáhtaráđis , geas daid mánuid ii lean sierra namahus , ii lean fásta čálli .
Statsminister Da Norge i november 1814 kom i union med Sverige , ble tittelen " statsminister " tatt i bruk om den fremste statsråden , Peder Anker .	Stáhtaministtar Go Norga skábmamánu 1814 bođii uniovdnii Ruoŧain , de šattai njunuš stáhtaráđi , Peder Ankera namahus " stáhtaministtar " .
I kongens fravær Etter hvert ble det behov for at også den som i kongens fravær ledet statsrådsmøtene i Christiania , fikk sin egen sekretær .	Go gonagas lea eret Dađistaga šattai dárbu ásahit sierra čálli maiddái sutnje gii jođihii stáhtaráđđečoahkkimiid Christianias go gonagas lei eret .
Det skjedde i juli 1829 .	Dat dáhpáhuvai suoidnemánu 1829 .
Da ledelsen av statsrådet i Christiania utover på 1800-tallet ble overført fra svenske til norske borgere , arbeidet denne sekretæren først for visekonge og stattholder , så for førstestatsråden og fra juli 1873 for den nyutnevnte statsministeren i Christiania , Frederik Stang .	Go stáhtaráđi jođihangoddi Christianias 1800-logu mielde sirdojuvvui ruoŧas norgga boargáriidda , de čálli barggai álggos vuos várregonagasa ja ráđđehusnjunnoža sadjásačča ( státtholdera ) ovddas , ja dasto vuosttašstáhtaráđi ovddas ja suoidnemánu 1873 rájis ođđanammaduvvon stáhtaministara ovddas Christianias , Frederik Stang .
Sekretærstillingen ble beholdt i de periodene da statsministeren også styrte et av departementene .	Čállivirgi doalahuvvui dain áigodagain go stáhtaministtar maiddái jođihii ovtta departemeantta .
Statsrådsekretariatet Slik var det fram til oppløsningen av den svensk-norske unionen i juni 1905 .	Stáhtaráđđečállingoddi Dát dilli doalahuvvui dassážiigo ruoŧa-norgga uniovdna loahpahuvvui geassemánu 1905 .
I 1906 ble imidlertid stillingen som statsministersekretær opphevet .	Jagis 1906 loahpahuvvui stáhtaministtarčállivirgi .
Fra nå brukte statsministeren medarbeiderne i det departementet han styrte , til også å bistå ham i å samordne regjeringsarbeidet .	Das rájis stáhtaministtar geavahii mielbargiid dan departemeanttas man son jođihii , maiddái veahkehit su ovttaidahttit ráđđehusbarggu .
Statssekretariatet fortsatte som regjeringens felleskontor , administrativt plassert i Justisdepartementet .	Stáhtačállingoddi doaimmai ain ráđđehusa oktasaškantuvran , hálddahuslaččat dat lei Justiisadepartemeanttas .
I 1926 skiftet Statssekretariatet navn til Statsrådsekretariatet , og statssekretæren tittel til statsrådsekretær .	Jagis 1926 molssui Stáhtačállingoddi namahusa ja šattai Stáhtaráđđečállingoddin , ja stáhtačálli šattai stáhtaráđđečallin .
Statsministerens kontor Kort etter utbruddet av andre verdenskrig , ble statsminister Johan Nygaardsvold i oktober 1939 fritatt for å styre noe departement .	Stáhtaministara kantuvra Dakka maŋŋil go nubbi máilmmisoahti buollái , de stáhtaministtar Johan Nygaardsvold golggotmánus 1939 luvvejuvvui makkárge departemeantta jođiheamis .
Samtidig ble stillingen som statsministersekretær gjenopprettet .	Dan seammás ásahuvvui fas ođđasit stáhtaministtarčállivirgi .
Denne stillingen ble sommeren 1945 supplert med to stillinger .	Dát virgi lasihuvvui 1945 ' geasi guvttiin virggiin .
Snart ble betegnelsen " Statsministerens kontor " tatt i bruk om dette lille sekretariatet rundt statsminister Einar Gerhardsen .	Fargga oaččui dát unna čállingoddi namman " Stáhtaministara kantuvra " stáhtaministara Einar Gerhardsena olis .
Historikk	Historihkka
Arbeidsdepartementet ble opprettet 1. januar 2010 , men oppgavene og ansvaret som ligger i departementet , har en atskillig lengre historie .	Bargodepartemeanta ásahuvvui ođđajagimánu 1. b. 2010 , muhto dat bargamušat ja ovddasvástádus mat leat biddjojuvvon departementii , leat hui guhká jo leamaš .
Arbeidsdepartementet ble opprettet i 1885 og har opp gjennom årene også hatt navn som Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Kommunal- og arbeidsdepartementet , Arbeids- og administrasjonsdepartementet og Arbeids- og sosialdepartementet .	Bargodepartemeanta ásahuvvui 1885 , ja das leat jagiid čađa leamaš dakkár namat go Gielda- ja bargodepartemeanta , Bargo- ja hálddahusdepartemeanta , Bargo- ja sosiáladepartemeanta ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanta .
Navnet Sosialdepartementet forsvant med opprettelsen av Arbeids- og inkluderingsdepartementet , men de sosiale sakene er integrert i Arbeidsdepartementet .	Namma Sosiáladepartemeanta jávkkai go Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ásahuvvui , muhto sosiála áššit eai leat dattetge jávkan . Dat leat ovttaiduvvon ođđa departementii .
Sosialdepartementet ble opprettet i 1913 og var før det en del av Indredepartementet .	Sosiáladepartemeanta ásahuvvui 1913 ja lei dan ovdal Indredepartementet-nammasaš departemeantta oassin .
I en snau 10 års periode eksisterte Sosial- og helsedepartementet , før det 1. januar 2002 ble splittet opp i Sosialdepartementet , Helsedepartementet og Sosial- og helsedirektoratet .	Masá logi jagi mis lei Sosiála- ja dearvvašvuođadepartemeanta , ovdalgo dat ođđajagimánu 1. b. 2002 juhkkojuvvui Sosiáladepartemeantan , Dearvvašvuođadepartemeantan ja Sosiála ja dearvvašvuođadirektoráhtan .
Arbeid 1885 – 1946 : Arbeidsdepartementet 1946 – 1948 : Sosialdepartementet 1948 – 1989 : Kommunal- og arbeidsdepartementet 1990 – 1992 : Arbeids- og administrasjonsdepartementet 1993 – 1997 : Kommunal- og arbeidsdepartementet 1998 – 2004 : Arbeids- og administrasjonsdepartementet 2004 – 2005 : Arbeids- og sosialdepartementet 2006 – 2009 : Arbeids- og inkluderingsdepartementet	Bargu 1885 – 1946 : Bargodepartemeanta 1946 – 1948 : Sosiáladepartemeanta 1948 – 1989 : Gielda- ja bargodepartemeanta 1990 – 1992 : Bargo- ja hálddahusdepartemeanta 1993 – 1997 : Gielda- ja bargodepartemeanta 1998 – 2004 : Bargo- ja hálddahusdepartemeanta 2004 – 2005 : Bargo- ja sosiáladepartemeanta 2006 – 2009 : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta
Sosial 1913 – 1993 : Sosialdepartementet 1993 – 2001 : Sosial- og helsedepartementet 2002 – 2004 : Sosialdepartementet 2004 – 2005 : Arbeids- og sosialdepartementet 2006 – 2009 : Arbeids- og inkluderingsdepartementet	Sosiála 1913 – 1993 : Sosiáladepartemeanta 1993 – 2001 : Sosiála- ja dearvvašvuođadepartemeanta 2002 – 2004 : Sosiáladepartemeanta 2004 – 2005 : Bargo- ja sosiáladepartemeanta 2006 – 2009 : Bargo- ja searvadahttindepartemeanta
I perioden 1846 – 1903 var sosialsaker en del av Indredepartementet	Áigodagas 1846 – 1903 gulle sosiálaáššit Indredepartementet:i .
Deler av innvandringspolitikken har tidligere vært lagt til andre departementer : Flyktningpolitikken overført fra Sosialdepartementet i 1987 og utlendingslovgivningen fra Justisdepartementet i 2000 .	Sisafárrenpolitihka oasit leat ovdal gullan eará departemeanttaide : Dorvoohcciidpolitihkka sirdojuvvui 1987 Sosiáladepartemeanttas , ja olgoriikkalaččaide guoski láhkaaddin sirdojuvvui Justiisadepartemeanttas j. 2000 .
Begrepet " nasjonale minoriteter " ble ikke brukt i Norge før ratifiseringen av rammekonvensjonen i 1999 .	Doaba " nationála unnitlogut " ii geavahuvvon Norggas ovdalgo rámmakonvenšuvdna vuolláičállojuvvui 1999 .
Sigøynersaker har tidligere ligget i Helsedepartementet .	Románaáššit leat ovdal gullan Gávpedepartementii .
Utenriksdepartementets historie	Olgoriikadepartemeantta historjá
Utenriksdepartementet ble opprettet den 7. juni 1905 , samme dag som oppløsningen av unionen med Sverige .	Olgoriikadepartemeanta ásahuvvui geassemánu 7. b. 1905 , seamma beaivvi go lihttu Ruoŧain loahpahuvvui .
Regjeringens resolusjon av 7. juni 1905 om å etablere et eget Utenriksdepartement kan bare betraktes som et foreløpig skritt på å bringe Norges utenriksforvaltning i orden konstitusjonelt og organisatorisk .	Ráđđehusa geassemánu 7. b. 1905-mannosaš resolušuvdna ásahit sierra Olgoriikadepartemeantta sáhttá dušše atnit gaskaboddasaš lávkin oažžut Norgga olgoriikahálddašeami ortnegii konstitutionálalaččat ja organisašuvnnalaččat .
Løvland ble ikke engang utnevnt til utenriksminister , men fortsatte i regjeringen under sin gamle tittel " statsminister " .	Løvland ii oppa nammaduvvon ge olgoriikaministtarin , muhto jotkkii ráđđehusas iežas ovddeš árvonamain ” stáhtaministtar ” .
Så lenge unionsoppløsningen ikke var anerkjent av Sverige , kunne heller ikke Norge sende ut diplomatiske og konsulære representanter .	Nu guhká go Ruoŧŧa ii lean dohkkehan lihttoloahpaheami , de ii sáhttán Norga ge sáddet olgoriikii diplomáhtalaš ja konsulára ovddasteddjiid .
Helt fram til 26. oktober 1905 , da kong Oscar II anerkjente Norge som en selvstendig stat , fortsatte de svensk-norske legasjoner og felleskonsulater å ivareta Norges interesser utenfor landets grenser .	Gitta golggotmánu 26. b. 1905 rádjai , go konagas Oscar II dohkkehii Norgga iehčanas stáhtan , jotke ruoŧŧilaš-norgalaš legašuvnnat ja oktasaškonsuláhtat fuolahit Norgga beroštumiid olggobealde riikka rájáid .
Unionsvåpenet ble hengende over inngangen til de felles legasjoner og konsulater , og når det var flaggdag , vaiet unionsflagget over de samme bygninger .	Lihtu vearjogovastat heaŋgái ain oktasaš legašuvnnaid ja konsuláhtaid olgouvssaid bajábealde , ja leavgabeivviid libardii lihttoleavga seamma visttiid bajábealde .
Det faktum at de aller fleste nordmenn som var ansatt i det felles norsk-svenske diplomati og konsulatvesen søkte og fikk avskjed , endret ikke fellesrepresentasjonenes folkerettslige stilling .	Dat duohtadilli ahte vaikke vel eanaš norgalaččat , geat barge oktasaš norgalaš-ruoŧŧilaš diplomatiijas ja konsuláhtalágádusas ohce ja besse heaitit , de ii rievdadan dát oktasašovddastusaid álbmotrievttálaš dili .
Først i begynnelsen av november 1905 kunne Norges første diplomatiske representanter bli mottatt i de respektive hovedsteder .	Easkka skábmamánu álgogeahčen 1905 sáhtte Norgga vuosttas diplomáhtalaš ovddasteddjiid váldit vuostái iešguđet oaivegápogiin .
Men i tidsrommet mellom 7. juni og 26. oktober oppholdt flere av landets fremstående menn seg i utlandet med særoppdrag for den " provisoriske regjering " i Kristiania .	Muhto áigodagas geassemánu 7. b. rájes golggotmánu 26. b. rádjai orro olgoriikkas riikka máŋga njunuš albmá , geain ledje sierra doaimmat gaskaboddasaš Kristiánia ráđđehusa ovddas .
Dels gjaldt det uoffisielle forhandlinger , dels oppdrag av propagandamessig karakter .	Dát ledje muhtumassii eahpevirggálaš šiehtadallamat ja muhtumassii propagándalágan doaimmat .
Blandt disse aktører var Fredrik Hartvig Herman ( " Fritz " ) Wedel Jarlsberg , Fridtjof Nansen , Benjamin Vogt og Johannes Irgens .	Muhtumat dáin oassálastiin ledje Fredrik Hartvig Herman ( " Fritz " ) Wedel Jarlsberg , Fridtjof Nansen , Benjamin Vogt ja Johannes Irgens .
Wedel Jarlsberg ble sendt til København med ministers grad - " envoyé extraordinare et minstre plénipotenitaire ad interim " , mens det ble ansett tilstrekkelig å sende en chargé d ' affaires til Stockholm , London , Paris , Berlin , St. Petersburg og Washington .	Wedel Jarlsberg sáddejuvvui Københámmanii ministara grádain - " envoyé extraordinare et minstre plénipotenitaire ad interim " , seammás go rehkenastojuvvui leamen doarvái sáddet chargé d ' affaires Stockholbmii , Londonii , Pariisii , Berliidnii , St. Peterburgii ja Washingtonii .
Den første stat som Norge trådte i diplomatisk forbindelse med , var De forente stater , der den norske chargé d , ' affaires Hjalmar Christian Hauge , den 6. november 1905 fikk foretrede for utenriksminister Elihu Root i Washington .	Vuosttas stáhta mainna Norga čanai diplomáhtalaš oktavuođaid , lei Ovttastuvvon stáhtat , gos Norgga chargé d , ' affaires Hjalmar Christian Hauge , skábmamánu 6. b. 1905 beasai loaiddastit olgoriikaministara Elihu Root ovdii Washingtonas .
Ialt 14 konsulære embetsmenn fra den tidligere fellesetat fikk samtidig departementskonstitusjon i stillinger som norske , lønnede konsulære embetsmenn .	Oktiibuot 14 konsulára ámmátalbmá ovddeš oktasašetáhtas ožžo seamma áiggi departemeantakonstitušuvnna virggiidasaset Norgga bálkáhuvvon konsulára ámmátalmmájin .
Det nye Udenrigs-Departement begynte svært så beskjedent .	Ođđa ” Udenrigs-Departement ” álggii hui suolggaid doaibmat .
Departementet var inndelt i tre kontorer under ledelse av én ekspedisjonssjef .	Departemeanta lei juhkkojuvvon golbman kantuvran ovtta ekspedišuvdahoavdda vuollái .
Staben forøvrig besto av to byråsjefer og ni saksbehandlere ( sekretærer ) foruten kontorfunksjonærer .	Bargogottis ledje muđui guokte doaimmahathoavdda ja ovcci áššemeannudeaddji ( čálli ) earret kanturbargiid .
I overgangstiden juni - oktober 1905 ble utgiftene til utenriksdepartementet dekket over av Handels- og sjøfartsdepartementets budsjett .	Sirdásanáigodagas geassemánus golggotmánnui 1905 buhtaduvvojedje olgoriikadepartemeantta golut Gávpe- ja mearrajohtindepartemeantta bušeahta bokte .
Først 14. november 1905 fremsatte regjeringen proposisjon om tilleggsbevilgning for resten av budsjett-terminen 1905-06 .	Easkka skábmamánu 14. b. 1905 ovddidii ráđđehus proposišuvnna juolludit lasi ruđa bušeahttaáigodahkii 1905-06 .
De første tiltak for å bringe en norsk utenrikstjeneste på beina hadde ellers en rent provisorisk karakter .	Vuosttas doaibmabijut oaččuhit Norgga olgoriikabálvalusa juolgásiid ala orro muđui leamen hui gaskaboddasaččat .
Alt ble unngått som kunne binde Stortinget før det fikk seg forelagt den endelige plan for departementets , diplomatiets og konsulatvesentets organisasjon .	Buot garvojuvvui mii sáhtii geatnegahttit Stuorradikki ovdalgo dat oaččui loahpalaš plána mo organiseret departemeantta , diplomatiija ja konsuláhtalágádusa .
De nødvendige embetsutnevnelser skjedde ved konstitusjon .	Dárbbašlaš ámmátalbmát nammaduvvojedje gaskaboddasažžan .
Det nye utenriksdepartementet overtok til å begynne med hele Udenrigsavdelingens saksområde , men allerede 14. september 1905 ble spørsmål i tilknytning til sjøassuranse og dispasjørvesen , skipsfartslovgivning og sjømannsaker overført til Handelsdepartementet .	Ođđa olgoriikadepartemeanta válddii álggus badjelasas olles Olgoriikaossodaga ášševiidodaga , muhto čakčamánu 14. b. 1905 sirdojuvvojedje jo dakkár áššit Gávpedepartementii , mat čatnasedje mearradáhkádussii ja lihkohisvuođaid buhtadusmearrideaddji lágádussii , mearrajohtolatlágaide ja mearraolbmoáššiide .
Fra 28. september 1905 ble saker om utlevering av forbrytere og annen internasjonal rettshjelp samt emigrantlovgivning lagt inn under Justisdepartementet .	Čakčamánu 28. b. 1905 rájes biddjojuvvojedje dakkár áššit Justisdepartementii , mat guske vearredahkkiid olggosaddimii ja eará riikkaidgaskasaš riekteveahkkái ja maiddái olggosfárrenlágaide .
Spørsmål om hjelp til norske borgere som ikke var sjøfolk ble 11. juni 1906 lagt til Handelsdepartementet .	Daid Norgga stáhtalahtuid veahkehanáššit , mat eai guoskan mearraalbmáide , biddjojuvvojedje Gávpedepartementii geassemánu 11. b. 1906 .
Mye av ansvaret for å organisere det nye utenriksdepartement og den norske diplomatiske og konsulære etat ble lagt på Thor von Ditten , som var Løvlands nærmeste rådgiver - i realiteten hans utenriksråd .	Thor von Ditten , gii lei Løvlanda lagamus ráđđeaddi ja duohtavuođas ge su olgoriikaráđđi , oaččui ollu ovddasvástádusa organiseret ođđa olgoriikadepartemeantta ja Norgga diplomáhtalaš ja konsulára ossodaga .
Lederen for den første avdeling skulle samtidig være departementets øverste fagsjef med tittel av utenriksråd ( generalsekretær ) .	Vuosttas ossodaga jođiheaddji galggai maiddái doaibmat departemeantta bajimus fágahoavdan árvonamain olgoriikaráđđi ( váldočálli ) .
Planene for den endelige organisasjon av diplomatiet og konsulatvesenet ble fremsatt i form av to kgl. resolusjoner den 14. november 1905 .	Diplomatiija ja konsuláhtalágádusa loahpalaš organiserenplána ovddiduvvui guoktin gonagaslaš resolušuvdnan skábmamánu 14. b. 1905 .
Forslaget omfattet budsjettet for terminen 1. april 1906 til 31. mai 1907 .	Evttohusas lei mielde bušeahtta áigodahkii cuoŋománu 1. b. 1906 rájes miessemánu 31. b. 1907 rádjai .
Samlete utgifter til utenriksvesenet var oppført med 832 950 kroner .	Olgoriikalágádusa golut buohkanassii ledje meroštallojuvvon 832 950 ruvdnun .
Norges interesser gjorde det , etter departementets vurdering , nødvendig å opprette egne legasjoner i seks hovedsteder i Europa samt i Washington .	Departemeantta árvvoštallama mielde dagahedje Norgga beroštumit dárbbašlažžan ásahit sierra legašuvnnaid guđa Eurohpá oaivegápogii ja maiddái Washingtonii .
Det ble imidlertid argumentert med at de sosiale krav som ble stilt til en diplomat var større enn dem som ble stilt til andre embetsmenn .	Dát bálkkát ledje sullii seamma stuorrát go dat mat ledje dábálaččat eará riikkaid olgoriikabálvalusas , muhto dat ledje mealgat stuorábut go dat mat ledje dábálaččat dalá Norgga ámmátalbmáid dásis .
Gasjen kunne derfor ikke ensidig fastsettes i forhold til landets alminnelige lønnsnivå .	Muhto de ákkastuvvui ahte sosiála gáibádusat diplomáhtii ledje stuorábut go eará ámmátalbmáide .
I tillegg ble det bl.a. fremholdt at Norge ikke kunne disponere over personer som var villige til å ofre personlig formue i stillingene og heller ikke - som Danmark - over " europeisk kjente aristokratiske navne " .	Dan lassin oaivvilduvvui ee. ahte Norga ii sáhttán mearridit olbmuid badjel , geat mieđihedje massit iežaset opmodaga dáin virggiin eai ge lean gávdnamis – nu mo Danmárkkus – dakkár dovddus aristokráhtalaš namat , mat ledje oahppásat Eurohpás .
Det knesatte nemlig systemet med ulønte attachéer , som skulle styrke kontorsiden ved legasjonene og samtidig sikre den nødvendige rekruttering til etaten .	Sii han ásahedje vuogádaga , mas ledje bálkátkeahtes attachéat , geat galge nannet legašuvnnaid kanturdoaimmaid ja seammás sihkkarastit dárbbašlaš virgehasaid ossodahkii .
For å sikre en viss uavhengighet ved valget av attachéer ble det foreslått et attaché-stipendium på kr. 7.500 .	Sihkarastin dihtii sorjjasmeahttunvuođa válljedettiin attachéaid evttohuvvui 7 500 ruvdnosaš attachéa-stipeanda .
Når det ble fremmet to særskilte proposisjoner for hhv. diplomatiet og konsulatvesentet , bygget dette på forutsetningen om at de to tjenestegrener begge skulle høre under utenriksministeren og utenriksdepartementet , men for øvrig holdes adskilt som to forskjellige embetsverk .	Go ovddiduvvojedje guokte sierra proposišuvnna diplomatiija hárrái ja konsuláhtalágádusa hárrái , de lei dan sivvan dat ahte diet guokte bálvalussuorggi galge goappašagat leat olgoriikaministara ja olgoriikadepartemeantta vuollásažžan , muhto galge muđui dollojuvvot sierranas ámmátalbmáidlágádussan .
Det var imidlertid meningen at diplomatiet og konsulatvesenet skulle stå i nær forbindelse med hverandre , og at diplomatene og konsulene gjensidig skulle støtte og utfylle hverandre .	Dattetge lei jurdda ahte diplomatiija ja konuláhtalágádusa gaskkas galggai leat lagaš oktavuohta , ja ahte diplomáhtat ja konsulat galge doarjut ja ollistit guhtet guoimmiset .
Mens det generelt var stor forståelse og sympati for konsulatvesenet , var folkemeningen avgjort ikke i favør av diplomatiet .	Oppalaččat lei olbmuin stuorra áddejupmi ja miehtemiella konsuláhtalágádussii , muhto nu ii lean gal eisege diplomatiijii .
Det var både regjeringens og i enda høyere grad Stortingets forutsetning at den nye norske utenriksetat skulle ha et konsulært siktepunkt , dvs. yte praktisk bistand til handel og skipsfart .	Sihke ráđđehusa ja ain eanet Stuorradikki eaktun lei ahte ođđa norgalaš olgoriikaetáhtas galggai leat konulára áigumuš , dat mearkkašii ahte dat galggai veahkehit gávppašeami ja mearrajohtolaga geavatlaččat .
Særlig i radikale kretser så folk med uvilje og mistenksomhet på diplomatene og deres arbeidsmetoder , ikke minst deres forkjærlighet for hemmelige forhandlinger .	Erenoamážit radikála birrasiin lei olbmuin vuostemiella ja vávjjaskasvuohta diplomáhtaide ja sin bargovugiide , erenoamážit sin váibmilvuhtii šiehtadallat suollemasat .
Målet var å bringe også utenrikspolitikken under konstitusjonell kontroll .	Ulbmil lei oažžut olgoriikapolitihka ge konstitutionála stivrra vuollái .
I tillegg kom at diplomatiet i de fleste land representerte en aristokratisk og konservativ tradisjon .	Ja de lei vel dat ahte eanaš riikkaid diplomatiija ovddastii aristokráhtalaš ja konservatiiva árbevieru .
Da var det noe annet med konsulatvesenet : Landet trengte konsuler .	Dan lassin ruoŧŧilaš-norgalaš olgoriikabálvalus adnui gáiddusin ja vierisin ja eanet gullevaš Ruŧŧii go Norgii .
Ikke minst gjaldt dette sjøfolk , redere og eksportnæringens folk .	Eará lei baiccce konsuláhtalágádusain : Riika dárbbašii konsulaid .
Det lille diplomati som ikke var til å unngå , burde samordnes med konsulatvesenet til en etat , som kunne tjene praktiske formål .	Dan unna diplomatiijaža , mii ii lean garvimis , berrii oktiiordnet konsuláhtalágádusain oktan etáhtan , mii lei sáhttit doaibmat geavatlaš bálvalussan .
Dette var bakgrunnen for den første store stortingsdebatt om utenriksbudsjettet og utenriksorganisasjonen i mars 1906 .	Dát lei vuosttas stuorra stuorradiggedigaštallama duogáš olgoriikabušeahta ja olgoriikaorganisašuvnna birra njukčamánus 1906 .
Regjeringens budsjettforslag møtte sterk motbør - av sparehensyn .	Ráđđehusa bušeahttaevttohussii lei stuorra vuosteháhku – seastima geažil .
Det var liten forståelse for at lønningene måtte fastsettes med internasjonale forhold for øye .	Lei unnán áddejupmi das ahte bálkkáid galggai mearridit riikkaidgaskasaš dilálašvuođaid vuhtiiválddidettiin .
Fra radikalt hold ble det argumentert med at det ikke var så viktig for Norge at dets representanter i utlandet fikk innpass i hoff- og adelskretser .	Radikálaid bealis ákkastalle ahte ii lean nu deaŧalaš Norgii ahte dan ovddasteaddjit olgoriikkas besse ovttastallat hoffa- ja ádelbirrasiiguin .
Et viktig motargument var at lave lønninger ville hindre dyktige , men uformuende menn å gi seg inn på den diplomatiske og konsulære løpebane og derfor være udemokratisk .	Deaŧalaš vuosteággan lei ahte vuollegis bálkkát eastadivčče čeahpes , muhto geafes albmáid álgimis diplomáhtalaš ja konsulára virggiide , ja nu ovddidivčče eahpedemokratiija .
Det var først etter at regjeringen hadde truet med kabinettspørsmål at de foreslåtte gasjer ble trumfet gjennom i Stortinget , og da etter en debatt der det ble brukt et temmelig kraftig språk .	Easkka go ráđđehus lei áitán kabineahttagažaldagain , de evttohuvvon bálkkát mearriduvvojedje bákkuin Stuorradikkis , ja easkka maŋŋá dakkár digaštallama , mas geavahuvvojedje viehka garra sánit .
Stillingen som utenriksråd ble forkastet , og Stortinget var ikke engang villig til å etablere to departementsavdelinger på permanent basis .	Olgoriikaráđđevirgi hilgojuvvui , ja Stuorradiggi ii miehtan oppa ásahit ge guokte bistevaš departemeantaossodaga .
Argumentasjonen var at arbeidsmengden ville bli betydelig mindre når delingen av den felles utenrikstjeneste var endelig gjennomført .	Ákkastuvvui dainna ahte bargohivvodat unnošii mealgat go oktasaš olgoriikabálvalus loahpalaččat juhkkojuvvošii .
Wollert Konow hadde allerede i en " forestilling " datert 25. januar 1906 gitt uttrykk for mistenksomhet mot alt som smakte av diplomati .	Wollert Konow lei jo ođđajagimánu 25. b. 1906-mannosaš ovdanbuktimisttis dovddahan vigolašvuođa buot vuostá , mii gulai diplomatiijii .
Selv om diplomati ikke var direkte skadelig , var det ihvertfall unyttig i sin gamle form .	Vaikke vel diplomatiija ii lean njuolggá vahágin , de dat aŋkke ii lean ávkin masa ge ovddeš hámistis .
Men regjeringen Michelsen - Løvland holdt igjen mot Konows krav om en enhetsetat .	Muhto Michelsen – Løvlanda ráđđehus cakkai Konowa gáibádusa ásahit bálvalusa oktan etáhtan .
Regjeringen ønsket foreløpig å holde seg til de etablerte mønstre .	Ráđđehus háliidii vuos bisuhit ásahuvvon minstariid .
Den 12. juni 1906 kom en egen lov om " Diplomat- og Konsulatvæsenet " .	Geassemánu 12. b. 1906 bođii sierra láhka Diplomatiija- ja Konsuláhtalágádusa birra .
Den 9. februar 1907 kom Reglement for diplomatiske og konsulære embetsmenns uniformer , med tilleggsbestemmelser om tropeuniformer datert 27. april 1907 .	Guovvamánu 9. b. 1907 bohte njuolggadusat diplomáhtalaš ja konsulára ámmátalbmáid uniforpmaid birra , oktan lassenjuolggadusaiguin trohpalaš uniforpmaid birra beaiváduvvon cuoŋománu 27. b. 1907 .
Da hadde andre europeiske utenrikstjenester forlengt begynt å gå bort fra det tidligere skarpe skille mellom diplomati og konsulatvesen .	Dalle ledje Eurohpá eará olgoriikabálvalusat áigá jo heaitigoahtán čielgasit earuheames diplomatiija ja konsuláhtalágádusa nu go ovdal lávejedje dahkat .
Den organisasjonsstruktur som budsjettbehandlingen våren 1906 resulterte i , hadde nære likhetstrekk med von Dittens opprinnelige forslag .	Dat organisašuvdnastruktuvra , maid 1906 giđa bušeahttašiehtadallamat buvttihedje , sulastahtii hui ollu von Dittena álgoevttohusa .
Departementet var delt i to avdelinger : Avdelingen for diplomatiske og politiske spørsmål besto av to kontorer ; ett kontor for administrasjonen av hjemme- og utetjenestenesten , utenlandske representasjoner i Norge og protokollære spørsmål og ett kontor for politiske saker , territoriale og arktiske spørsmål og folkerett .	Departemeanta lei juhkkojuvvon guovtti oassodahkii : Diplomáhtalaš ja politihkalaš áššiid ossodagas ledje guokte kantuvrra , nubbi kantuvra galggai hálddašit ruovttu- ja olgoriikabálvalusaid , olgoriikaovddastusa Norggas ja protokollára áššiid , ja nubbi kantuvra fas galggai doaimmahit politihkalaš , territoriála ja árktalaš áššiid ja álbmotrievtti .
Konsulat- og handelsavdelingen var også organisert i to kontorer : ett kontor for konsulære oppgaver i utlandet og fremmede lands konsulater i Norge , inn- og utvandring og sjømannssaker og ett kontor for utenrikshandel , skipsfart , samferdsel , finansielle spørsmål og nasjonaløkonomi .	Konsuláhta- ja gávpeossodat lei maid organiserejuvvon guoktin kantuvran : nubbi kantuvra lei kosulára doaimmaid várás olgoriikkas ja vieris riikkaid konsuláhtaid várás Norggas , sirddolašvuođa várás ja mearralalbmáid áššiid várás , ja nubbi kantuvra lei fas olgoriikagávppašeami , mearrajohtolaga , johtolaga , finánsaáššiid ja riikaekonomiija várás .
Arkivet var som opprinnelig forutsatt plassert utenfor avdelingsstrukturen .	Arkiiva lei nu mo álggus eaktuduvvon biddjojuvvon olggobeallái ossodatstruktuvrra .
I tillegg kom en samlet kontorstab på sju personer , slik at Utenriksdepartementet ialt hadde 23 ansatte .	Lassin lei oktiibuot čieža olbmo kanturbargiid veahka , nu ahte Olgoriigadepartemeanttas barge oktiibuot 23 bargi .
Budsjettbehandlingen i 1906 førte til opprettelsen av 8 utenriksstasjoner .	Jagi 1906 bušeahttameannudeapmi dagahii ahte 8 olgoriikastašuvnna ásahuvvojedje .
Av disse var 6 i Europa , én i USA og én i Argentina .	Dain ledje 6 Eurohpás ja okta Argentiinnás .
I tillegg ble det etablert tilsammen 20 lønnede konsulater ( fagkonsulater ) .	Dan lassin ásahuvvojedje oktiibuot 20 bálkáhuvvon konsuláhta ( fágakonsuláhta ) .
Utenrikstjenestens første år ble en urolig tid .	Olgoriikabálvalusa vuosttas jahki šattai muosehis áigin .
Dels var det spørsmål i hvilken grad Norge skulle føre noen egen utenrikspolitikk .	Nuppi bealis lei jearaldat man muddui Norggas galggai leat sierra olgoriikapolitihkka .
Dels var det forholdet mellom den diplomatiske tjeneste og konsulatvesenet .	Nuppi bealis fas lei sáhka diplomáhtalaš bálvalusa ja konsuláhtalágádusa gaskavuođas .
Rekrutteringsordningen til utenrikstjenesten , herunder ordningen med attachéstipendier var også under debatt .	Olgoriikabálvalusa ortnet háhkat virgehasaid oktan attachéa-stipeandaortnegiin maiddái digaštallojuvvui .
I 1909 ble det besluttet å slå de to departementsavdelinger sammen under ledelse av én ekspedisjonssjef .	Jagis 1909 mearriduvvui ovttastahttit dien guokte departemeantaossodaga seamma ekspedišuvdnahoavdda vuollái .
I praksis fortsatte man imidlertid å operere med to avdelinger som tidligere , og denne tilstand ble stadfestet ved kgl. resolusjon av 14. juni 1912 .	Muhto geavadis doibme ain guokte ossodaga nu mo ovdal ge , ja dát dilli nannejuvvui geassemánu 14. b. 1912-mannosaš gonagaslaš resolušuvnnain .
I 1913 vedtok regjeringen å overføre sjøfartsavdelingen fra Handelsdepartementet , samtidig som det ble etablert et alminnelig avdeling for å kunne gi administrative støttefunksjoner til de fire kontorer som opprinnelig hadde utgjort Utenriksdepartementet .	Jagis 1913 mearridii ráđđehus sirdit mearrajohtolatossodaga Gávpedepartemeanttas , seammás go ásahuvvui dábálaš ossodat vai sáhtii doarjut hálddahuslaččat dan njeallje kantuvrra , mat álggu rájes ledje doaibman Olgoriikadepartemeantan .
Men også dette ble en midlertidig ordning ; allerede i 1916 ble sjøfartsfartsavdelingen tilbakeført til Handelsdepartementet . Dette til tross for at både avdelingene selv , Rederforbundet og de lokale rederiforeninger uttalte seg mot endringen .	Muhto maiddái dát šattai gaskaboddasaš ortnegin ; jagis 1916 jo sirdojuvvui mearrajohtolatossodat ruovttoluotta Gávpedepartementii , vaikke vel sihke ossodagat ieža , skiipaeaiggádiid lihttu ( Rederforbundet ) ja báikkálaš skiipaeaiggádiid searvvit ledje rievdadusaid vuostá .
Den første verdenskrig ble en vekker , spesielt for dem som hadde trodd at Norge kunne klare seg uten en utenrikspolitikk .	Vuosttas máilmmisoahti rabai čalmmiid erenoamážit sis , geat ledje navdán ahte Norga birgešii olgoriikapolitihka haga .
Det var utenrikshandelen og sjøfarten som skapte de største problemene i nøytralitetspolitikken .	Olgoriikagávpi ja mearrajohtolat buvttihedje stuorámus váttisvuođaid bealátkeahtesvuođapolitihkkii .
Service-virksomheten overfor næringslivet kom til å bli den mest arbeidskrevende del av departementets virksomhet , spesielt før et eget Industriforsyningsdepartement ble etablert i 1917 .	Ealáhuseallima bálvaleapmi šattai leat dat doaibma , mii gáibidii eanemus návccaid departemeanttas , erenoamážit ovdalgo sierra Indusrtiijalágidandepartemeanta ( Industriforsyningsdepartement ) ásahuvvui 1917 .
På grunn av den betydning importen spilte for norsk økonomi , var Utenriksdepartementet den viktigste samarbeidspartner for de nyopprettede krisedepartementer og krisedirektorater innen sentraladministrasjonen .	Olgoriikka gálvvuid sisafievrrideami mávssolašvuođa geažil Norgga ekonomiijii lei Olgoriikadepartemeanta easkkaásahuvvon kriisadepartemeanttaid ja kriisadirektoráhtaid deaŧameamos ovttasbargobealli guovddášhálddahusas .
En umiddelbar konsekvens av den nye situasjon krigen hadde skapt var en betydelig økning av utenriksdepartementets arbeidsbyrde .	Ođđa dilli , maid soahti lei buvttihan , váikkuhii dalánaga nu ahte olgoriikadepartementta bargodoaimmat lassánedje mearkkašahtti láhkai .
I løpet av krigens første år fant det sted en tredobling av antall innkomne brev og telegrammer .	Soađi vuosttas jagi lassánii reivviid ja telegrámmaid lohku departementii golmmageardásažžan .
Arbeidsaktiviteteten økte på en dramatisk måte som ingen hadde forutsatt da departementet ble etablert og da utenrikstjenestens oppgave først og fremst var å fremme Norges kommersielle og maritime interesser i utlandet .	Ii lean ii oktage vuordán bargodoaimmaid lassánit ná gáfadit , dalle go departemeanta ásahuvvui ja dalle go olgoriikabálvalusa bargmuššan vuosttažettiin lei ovddidit Norgga gávpe- ja maritiibmaberoštumiid olgoriikkas .
Svaret på den nye situasjon som hadde oppstått var en rekke midlertidige løsninger og improvisasjoner .	Ođđa bohciidan dili geahččaledje njulget máŋgga gaskaboddasaš čovdosiin ja heahtedustemiin .
Selv om det fant sted en betydelig økning i antall ansatte , ble selve organisasjonsstrukturen tilsynelatende i liten grad påvirket .	Vaikke vel lassánii ge bargiid lohku mearkkašahtti láhkai , de dat orui uhccán váikkuheamen ieš organisašuvdnavuogádaga .
Mange av de nyansatte ble gitt midlertidig ansettelse , deres plass i organisasjonene ble i departementets budsjettforslag kamuflert som " ekstraarbeidere " .	Máŋga ođđabargi biddjojuvvojedje gaskaboddasaš virgái dan láhkai ahte sin sajádat organisašuvnnas čihkkojuvvui departemeantta bušeahttaevttohusas ” liigebargi ” - namahussan .
Innen utgangen av 1915 var antall ansatte økt med 50 prosent .	Ovdal jagi 1915 loahpa lei bargiid lohku lassánan 50 proseanttain .
Utenriksdepartementet var ikke desto mindre underbemannet under hele krigen .	Dattetge ledje menddo unnán bargit Olgoriikadepartemeanttas miehtá soađi .
Et nytt kontor for eksportkontroll ble etablert på midlertidig basis samme år , etterfulgt av opprettelsen av et kontor for handelstraktater og tollavtaler i 1916 .	Ođđa dárkkistankantuvra gálvvuid vuovdima várás olgoriikii ásahuvvui gaskaboddasaččat seamma jagi , ja dan maŋŋá ásahuvvui gávpesoahpamušaid ja tuollošiehtadusaid kantuvra 1916 .
En annen nyskapning var etableringen av en egen pressetjeneste i 1920 , i nært samarbeid med Norges Presseforbund .	Eará ođđaásahus lei sierra preassabálvalus 1920 , lagaš ovttasbargguin Norgga Preassaservviin .
I saker som berørte Norges forhold til fremmede stater , var " korrespondentene " underlagt den lokale norske sendemanns instruksjoner .	Dakkár áššiin , mat guske Norgga oktavuhtii vieris riikkaiguin , barge ” korrespondeanttat ” báikkálaš Norgga sáttaalbmá gohččuma mielde .
Utenriksdepartementet , den diplomatiske tjeneste i utlandet og konsulatvesentet ble slått sammen til en tjeneste 7. juli 1922 , i medhold av " Lov om utenriksvesenet " av 7. juli 1922 .	Olgoriikadepartemeanta , diplomáhtabálvalus olgoriikkas ja konsuláhtalágádus ovttastahttojuvvojedje oktan bálvalussan suoidnemánu 7. b. 1922 , suoidnemánu 7. b. 1922-mannosaš olgoriikalágádusa lága ( Lov om utenriksvesenet ) olis .
Reformen bygget på innstillingen fra utenrikskommisjonen av 1919 , som ved nedsatt av Stortinget etter initiativ av utenrikstjenestens mest aktive kritiker , generalkonsul O. J. Storm .	Ođastus lei vuođđuduvvon 1919-mannosaš olgoriikakommišuvnna evttohusa vuođul , maid Stuorradiggi nammadii olgoriikabálvalusa árjjaleamos cuiggodeaddji , generálakonsula O. J. Storm , árvalusa mielde .
Heretter var den ingen formelle hindringer mot å overføre tjenestemenn fra diplomatiet til den konsulære tjeneste og omvendt .	Dan rájes eai lean šat formálalaš eastagat sirdit virgehasaid diplomatiijas konsulára bálvalussii ja nuppi guvlui .
Fagtjenestemenn var forutsatt å akseptere overføring til enhver annen stilling av samme eller høyere rang innen den nye felles tjeneste , medmindre det forelå uttrykkelig unntak .	Eaktun lei ain ahte fágavirgehasat galge dohkkehit sirdima vaikke guđe virgái seamma dahje bajit árvodásis ođđa oktasaš bálvalusas , jus eai lean čielga spiehkastagat .
Det ble også åpnet for regulær flytteplikt mellom departementet og den ytre etat .	Rahppojuvvui maid vejolašvuohta ásahit virolaš geatnegasvuođa sirddašit departemeantta ja olggut etáhta gaskkas .
Samtidig ble stillingen som utenriksråd formelt etablert .	Seammás ásahuvvui olgoriikaráđđevirgi formálalaččat .
Utenriksråden var foruten å virke som Utenriksdepartementets øverste administrative leder også forutsatt å være utenriksministerens fremste rådgiver i utenrikspolitiske spørsmål .	Lei maiddái eaktun ahte olgoriikaráđđi galggai doaibmat earret Olgoriikadepartemeantta bajimus hálddahusjođiheaddjin maiddái olgoriikaministara lagamus ráđđeaddin olgoriikapolitihkalaš áššiin .
Utenriksordningen av 1922 understreket betydningen av utenrikstjenestens oppgave som næringslivets tjener .	1922-mannosaš olgoriikaortnet nannii olgoriikabálvalusa bargamušaid mávssolašvuođa ealáhuseallima bálvaleaddjin .
På utesiden ble det for å hjelpe fram omsetningen av norske produkter etablert stasjoner ut fra områdets antatte betydning som marked for norsk eksport , samt spesielle stillinger som handelsutsendinger .	Olgoriikkas ásahuvvojedje stašuvnnat , mat galge veahkehit Norgga buktagiid vuovdima guovllu mávssolašvuođa vuođul Norgga eksportagálvvuid márkanin , ja de ásahuvvojedje vel erenoamáš virggit gávpesáttavirgehassan .
I Utenriksdepartementet ble to nye avdelinger etablert , begge under ledelse av en ekspedisjonssjef .	Olgoriikadepartementii ásahuvvojedje guokte ođđa ossodaga , goappašagat ekspedišuvdnahoavdda vuollái .
Dette gjaldt dem administrative avdeling med fire kontorer ( administrasjonskontoret , protokollkontoret , arve- og rettskontoret og arkivkontoret ) .	Dát guoskkai hálddahuslaš ossodahkii oktan njeljiin kantuvrrain ( hálddahuskantuvrrain , protokollakantuvrrain , árbe- ja riektekantuvrrain ja arkiivakantuvrrain ) .
Sistnevnte avdeling demonstrerte også at tyngdepunktet i utenrikstjenesten var i ferd med å forskyve seg i retning av større politisk og økonomisk engasjement i det internasjonale samfunn .	Maŋimusat namuhuvvon ossodat čájehii maiddái čielgasit ahte olgoriikabálvalusa deaŧaleamos doaibma lei sirdašuvvamin stuorát politihkalaš ja ekonomalaš oassálastimii riikkaidgaskasaš servodagas .
Det innebar også en utvidelse av utenrikstjenesten i den retning som næringsorganisasjonene i lengere tid hadde krevet , med økte statlige tjenester overfor skipsfart og utenrikshandel .	Dat mearkkašii maiddái ahte olgoriikabálvalus viiddiduvvui eambbo danin mo ealáhusorganisašuvnnat guhká jo ledje gáibidan , namalassii eanet stáhtabálvalusaiguin mearrajohtalussii ja olgoriikagávppašeapmái .
Dette til tross for at utvidelsen av departementet under krigen hadde sammenheng med forbigående krigsforhold med bruk av bl.a. statskontroll og direkte statlig handelsvirksomhet .	Dát dáhpáhuvai vaikke vel departemeantta viidideapmi soađi áiggi čatnasii vássevaš soahtedilálašvuođaide dan láhkai ahte stáhta eambbo dárkkistii ja jođihii gávpedoaimmaid .
En annen nyvinning i 1922 var etableringen av en egen rekrutteringsordning for utenrikstjenesten , basert på et årlig opptak av aspiranter .	Eará mii lei ođas 1922 lei sierra ortnega ásaheapmi mii galggai veahkehit virgehasaid háhkat olgoriikabálvalussii , ja dán ortnega mielde galge juohke jagi váldojuvvot sisa aspiránttat oahpahussii .
Opptakskravene var universitetsutdannelse eller examen artium samt tre års yrkeserfaring innen handel eller skipsfart .	Sisabeassangáibádussan lei universitehtaoahppu dahje examen artium ja golmma jagi bárgovásihus gávppašeamis dahje mearrajohtolagas .
Det siste var en innrømmelse til næringslivets krav om at utenriksdepartementet skulle ansette ikke-juridisk , forretningsutdannet personale .	Maŋimuš gáibádus lei mieđiheapmi ealáhuseallima gáibádussii ahte olgoriikadepartemeanta galggai virgádit olbmuid , geat eai lean juristtat , muhto geain lei gávpeoahppu .
Utenrikskomiteens formann , C. J. Hambro stilte seg imidlertid klart kritisk til disse krav , og uttrykte tvil om nytten av å ha " sittet i en sildeforretning " .	Olgoriikalávdegotti ovdaolmmoš C. J. Hambro moittii dattetge garrasit dáid gáibádusaid , ja eahpidii ahte livččii ávki dakkár olbmos gii lei bargan sallitbuvddas .
For å bli opptatt som aspirant , måtte søkerne gjennomgå en skriftlig eksamen i utenriksdepartementets regi .	Jus galggai beassat aspirántan , de fertii ohcci čađahit čálalaš eksámena , maid olgoriikadepartemeanta lágidii .
Opplæringsperioden var på tre år , og en stipendordning ble etablert for å tillate søkere uten egne midler å begynne i utenrikstjenesten .	Oahppoáigi lei golbma jagi , ja stipeandaortnet ásahuvvui vai dakkár ohccit , geain muđui ii livčče várri , besse álgit olgoriikabálvalussii .
Opptaksordningen ble lagt under en egen aspirantnemnd med representanter for utenrikstjenesten og ulike organisasjoner innen handel , skipsfart og industri .	Sisaváldin biddjojuvvui sierra aspirántanammagoddái , mas ledje olgoriikabálvalusa ja iešguđetlágan gávpe- , mearrajohtolat- ja industriijaorganisašuvnnaid ovddasteaddjit .
Reformene i 1922 bragte tilsynelatende utenrikstjenesten et stort skritt fremover , både administrativt og organisatorisk .	1922 ođastusat orro ovddideamen olgoriikabálvalusa mealgat , sihke hálddašeami ja organiserema dáfus .
I 1922 hadde Utenriksdepartementet 61 faste og 20 midlertidige stillinger .	1922 ledje Olgoriikadepartemeanttas 61 bistevaš ja 20 gaskaboddasaš virggi .
Ingen andre departementer hadde en tilsvarende økning i antall ansatte ( 24 ) som utenriksdepartementet i perioden 1912 til 1922 .	Ii ovttage eará departemeanttas lassánan bargiidlohku ( 24 ) nu ollu go olgoriikadepartemeanttas 1912 rájes 1922 rádjai .
I årene som fulgte ble imidlertid mange av de forhåpninger som reformen skapte , gjort til skamme , først og fremst p.g.a. de økonomiske nedgangstider som fulgte .	Muhto álgojagiid ođastusa maŋŋá eai moktege ollašuvvan dat doaivagat ja vuordámušat , maid ođastus lei bohciidahttán , vuosttažettiin daid ekonomalaš fuonesáiggid geažil mat dalle álge .
Men det skyldtes også motforestillinger innen utenriksdepartementet mot utbyggingskrav med ensidig vekt på handelsrepresentasjon - og personlige motsetninger innen embetsverket .	Muhto sivvan ledje maiddái dat vuosteguottut olgoriikadepartemeanttas ahte galggai hukset eanáš gávpeovddasteami – ja ledje maiddái siskkáldas vuostálasvuođat ámmátalbmáidlágádusas .
Viktigst var at " øksebevegelsens " krav om sparsomhet nå hadde næringslivets støtte .	Buot deaŧaleamos lei ahte ” goluid čuohppama lihkadusa ” seastingáibádusa doarjjui dál maiddái ealáhuseallin .
Både Rederforbundet og Industriforbundet ga i 1925 uttrykkelig utrykk for at de oppga tidligere storstilte krav og forventninger til utenrikstjenesten ( i næringslivets interesse ) av hensyn til statens finansielle stilling .	Sihke skiipaeaiggádiid lihttu ( Rederforbundet ) ja industriijalihttu ( Industriforbundet ) dovddahedje 1925 čielgasit ahte sii guđđet ovddeš viiddis gáibádusaid ja vuordámušaid olgoriikabálvalussii ( doarjun dihtii ealáhuseallima ) stáhta heajos ruhtadili geažil .
Utenrikskomiteen var heller ikke overbevist om at det økonomisk sett var mindre viktig å være representert ute i dårlige tider enn i gode .	Ii ge olgoriikalávdegoddi ge áibbas jáhkkán ahte lei ekonomalaččat unnit gánnihahtti leat ovddastuvvon olgoriikkas fuonesáiggiid go buriidáiggiid .
C. J. Hambro mente at depresjonen hadde ført til en " åndelig forfjamselse " .	C. J. Hambro oaivvildii ahte ekonomalaš fuonesáigi lei dárpmehuhttán olbmuid vuoiŋŋalaččat .
Et uttrykk for sparelinjen var at stillingen som førstearkivar forble ubesatt i perioden 1924- 35 , og at en av byråsjefstillingene ble nedlagt allerede i 1926 , etterfulgt av to ekspedisjonssjefsstillinger i 1927 .	Seastima ovdamearka lei dat go vuosttašarkivára virgái ii biddjojuvvon olmmoš áigodagas 1924-35 , ja dat go okta doaimmahathoavdavirgi heaittihuvvui jo jagi 1926 , ja dasto maŋŋil heaittihuvvojedje guokte ekspedišuvdnahoavdavirggi jagi 1927 .
Det innebar at flere av kontorene ble lagt direkte under utenriksråden .	Dat mearkkašii ahte máŋga kantuvrra biddjojuvvojedje olgoriikaráđi stivrema vuollái .
Dette gjaldt bl.a. politisk kontor og Folkeforbunds-kontoret .	Nu geavai ee. politihkalaš kantuvrii ja Álbmotlihttu-kantuvrii .
Fra 1922 til 1927 ble utenriksdepartementets personale redusert med 27 tjenestemenn , fordelt på 7 høyere stillinger , 6 saksbehandlere og 14 kontoransatte .	Jagi 1922 rájis jahkái 1927 olgoriikadepartemeantta bargoveahka geahpeduvvui 27 virgehasain , mat gulle 7 alibuš virgái , guđain áššemeannudeaddjiin ja 14 kanturbargiin .
Ved utenriksstasjonene ble 18 stillinger nedlagt eller holdt ubesatt .	Olgoriikastašuvnnain heaittihuvvojedje 18 virggi dahje bisso guorusin .
Utenriksreformen av 1922 ble også undergravet ved at bevilgningene til aspirantutdannelsen ble sløyfet .	Jagi 1922 olgoriika ­ođastusa vulddii maiddái dat ge ahte aspirántaohpahussii eai šat juolluduvvon ruđat .
Utenriksdepartementet holder seg deretter , både hva personale og organisasjon angikk , omtrent stabilt til midten av 1930-årene , da utvidelsen påny satte inn .	Olgoriikadepartemeanta bissu dasto , sihke bargoveaga ja organisašuvnna dáfus , mealgadii rievddakeahttá gitta 1930-jagiid gaskkamuddui , go fas álge viiddidit .
Allerede noen år tidligere var hovedtyngden i impulsene utenfra igjen svingt rundt fra " sparelinjen " til reorganisering og utbygging for å oppnå slike ytelser som de vanskelige internasjonale avsetnings- og varebytteforhold etter krisen i 1930 gjorde nødvendig .	Moadde jagi ovdal jo lei olggobealde impulssaid váldodeaddu heilon » seastinvuođas ” ođđasis organiseremii ja viiddideapmái , vai olahivččii dakkár beaktilvuođa maid váttes riikkaidgaskasaš gálvojođiheamit ja gálvolonuhallamat dahke dárbbašlažžan maŋŋil jagi 1930 goviid .
En bedring av situasjonen fant sted i 1934 , da de to ekspedisjonssjefsstillingene i utenriksdepartementet ble gjenopprettet .	Dilli buorránii jagi 1934 , go olgoriikadepartemeantta guokte ekspedišuvdnahoavdavirggi fas álggahuvvojedje .
Først i 1938 ble en stilling som ekspedisjonssjef opprettet for å lede den nyopprettede politiske avdeling .	Easkka jagi 1938 álggahuvvui ekspedišuvdnahovdavirgi , vai dat jođihivččii easkkaálggahuvvon politihkalaš ossodaga .
Utbruddet av Annen verdenskrig i september 1939 ble for utenrikstjenestens vedkommende mye av en gjentakelse av hva som hadde skjedd i 1914 : Arbeidsmengden i krigens første måneder økte dramatisk og innebar både et raskere tempo og lengere arbeidsdager .	Go nubbi máilmmesoahti álggii čakčamánus jagi 1939 , de olgoriikabálvalus mealgadii vásihii seammalágan áššiid go jagi 1914 : Bargomearri lassánii hirbmadit soađi vuosttamuš mánuid , ja dat dagahii sihke stuorát bargoleavttu ja guhkit bargobeivviid .
Det var nødvendig å opprette en rekke ekstrastillinger , slik at ansatte i Utenriksdepartementet ultimo mars 1940 utgjorde 119 personer , eller 29 flere enn de 90 stillinger som det var budsjettert for i 1939/40-budsjettet .	Dárbu lei ásahit arvat ođđa virggiid , nu ahte loahpageahčen njukčamánu jagi 1940 lei Olgoriikadepartemeantta bargiid lohku 119 , dahje 29 bargi eanet go duon 90 virggi maidda ledje bidjan ruđaid 1939/40-bušeahtas .
Visse begrensete administrative tiltak ble truffet i løpet av denne perioden , bl.a. planer for evakuering av departementets arkiver .	Dán áigodagas sii mearridedje soames ráddjejuvvon hálddahuslaš doaibmabijuid , ee. plánaid das mo sii galget sirdit departemeantta arkiivvaid .
Da den tyske invasjonen kom den 9. april 1940 , fulgte en liten gruppe fagtjenestemenn og kontorfunksjonærer Kongen , regjeringen og Stortinget nordover .	Go duiskalaš soahteveahka fallehii Norgga cuoŋománu 9. b. 1940 , de čuvvo unna virgehas- ja kanturbargijoavku Gonagasa , ráđđehusa ja Stuorradikki davás .
De bragte med seg en betydelig del av departementets arkiver , som noe senere ble fraktet over grensen til Sverige og plassert i den norske legasjonen i Stockholm .	Sii fievrridedje mielddiset viehka stuorra oasi departemeantta arkiivvain , maid dasto maŋŋil fievrridedje rastá ráji Ruŧŧii , ja bidje norgalaš legašuvdnii Stockholbmii .
Da Kongen og regjeringen i mai 1940 etablerte seg midlertidig i Tromsø , fulgte en mindre gruppe tjenestemenn med for å bistå utenriksministeren i hans arbeid .	Go Gonagas ja ráđđehus bissánedje gaskaboddasaččat Romsii miessemánus 1940 , de čuovui unnibuš virgehasjoavku , mii galggai veahkehit olgoriikaministara su barggus .
Samtidig hadde utenriksråd Jens Bull kommet til Stockholm , der han innen den norske legasjonen etablerte en annen enhet betegnet B-avdelingen .	Seammás olgoriikaráđđi Jens Bull bođii Stockholbmii , ja son vuođđudii norgalaš legašuvdnii eará ovttadaga maid gohčodedje B-ossodahkan .
Avdelingen i Stockholm hadde som oppgave å utføre de oppgaver som det ikke var mulig å iverksette fra norsk jord .	Ossodat galggai Stockholmas doaimmahit dakkár áššiid maid ii lean vejolaš álggahit Norgga rájiid siskkobealde .
Av hensyn til de svenske myndigheter måtte utenriksråd Bull anmeldes som legasjonsråd .	Vuhtiiválddidettiin ruoŧŧilaš eiseválddiid dieđihuvvui olgoriikaráđđi Bull legašuvdnaráđđin .
B-avdelingen ble etterhvert inkorporert i den norske legasjons organisasjonsstruktur .	B-ossodat šattai dađistaga oassin norgalaš legašuvnna organisašuvdnavuogádahkii .
Den overveiende del av Utenriksdepartementets personale var imidlertid blitt etterlatt i Oslo .	Stuoribuš oassi Olgoriikadepartemeantta bargoveagas lei dattetge báhcán Osloi .
Denne delen av departementet , under ledelse av en ekspedisjonssjef , fortsatte sin virksomhet under de første måneder av den tyske okkupasjon , og var sysselsatt med rent forvaltningsmessige oppgaver .	Dát departemeanta-oassi , maid muhtun ekspedišuvdnahoavda jođihii , jotkkii doaimmas vuosttamuš mánuid go Norga lei duiskalaččaid hálddus , ja su doibmii gulle buhtes hálddahusbarggut .
Ved Administrasjonsrådets avsettelse og innføring av " kommisarisk " styre i september 1940 , ble disse oppgaver overført til en egen avdeling i det kommisariske Innenriksdepartementet .	Go Hálddahusráđđi heaittihuvvui ja » kommisáralaš ” stivra bođii sadjái čakčamánus 1940 , de dáid bargguid sirde sierra ossodahkii mii lei kommisáralaš Sisriika ­departemeanttas .
Da Kongen og regjeringen den 7. juni 1940 forlot Tromsø for Storbritannia , fulgte utenriksministerens stab med .	Go Gonagas ja ráđđehus guđđe Romssa geassemánu 7. b. 1940 ja vulge Stuorrabritánniai , de olgoriikaministara stába vulggii fárrui .
I løpet av sommermånedene 1940 ble et utenriksdepartement etablert i London , som del av eksilforvaltningen .	Jagi 1940 geassemánuid botta ásahedje olgoriikadepartemeantta Londonii , mii lei eksiilahálddahusa oassin .
Til å begynne med flyttet en liten stab på sju personer sammen med utenriksminister Koht til herregården Bracknell i Berkshire , ca. 50 km utenfor London .	Álggus unna stábaš , masa gulle čieža olbmo , fárrii olgoriikaministariin Kohtiin gárpagárdimii Bracknellii , mii lei Berkshires , sullii 50 km olggobealde Londona .
Utenriksdepartementets stab økte etterhvert , slik at den ved krigens slutt utgjorde tilsammen 72 personer .	Olgoriikadepartemeantta stába stuorui dađistaga , nu ahte go soahti nohkagođii , de das ledje buohkanassii 72 olbmo .
Utvidelsene ble gjort enklere ved at utenriksdepartementet mot slutten av 1940 flyttet inn i større kontorer i Kingston House ved Princess Gate i Vest-London , sammen med de andre regjeringskontorene .	Viiddidemiid álkkásmahtii dat go loahpageahčen 1940 olgoriikadepartemeanta ovttas duoid nuppiid ráđđehuskantuvrraiguin fárrii stuorát kantuvrraide Kingston House , ’ ii mii lei Princess Gate lahka Oarje-Londonis .
Plasseringen i Bracknell var uheldig på mange måter : Dels fordi den skapte geografisk og psykologisk avstand til resten av regjeringen som holdt til i London , men også fordi det førte med seg en psykologisk avstand mellom utenriksledelsen og britiske myndigheter .	Bracknelles ii lean vuogas leat máŋgga siva geažil : Muhtumassii dainnago dat dagahii geográfalaš ja mielalaš gaskka ráđđehusa eará osiide mat ledje Londonis , muhto maiddái dainnago dat dagahii psykologalaš gaskka olgoriikajođihangotti ja brihtalaš eiseválddiid gaskii .
Koht var heller ingen særlig god administrator og klarte ikke å skape et effektivt apparat rundt seg .	Ii ge Koht lean mii ge erenoamáš čeahpes hálddašeddjiid , ii ge nagadan hukset beaktilis doaibmagotti iežas birra .
Den direkte foranledning til at Koht gikk av som utenriksminister var forøvrig spørsmålet om å utnevne en utenriksråd , som kunne styrke Utenriksdepartementets administrative ledelse .	Sivva mii njulgestaga dagai ahte Koht luobai olgoministtarvirggistis lei dasto vel olgoriikaráđi nammadeami ášši , mii nannešii Olgoriikadepartemeantta hálddahuslaš jođi ­heami .
Koht oppfattet forslaget ( som kom fra justisminister Terje Wold ) som en direkte innblanding i hans interne disposisjoner som fagminister og et klart uttrykk for mistillit .	Koht anii árvalusa ( maid justiisaministtar Terje Wold buvttii ) čielga iežascágideapmin su siskkáldas fágaministtarvuoruhusaide ja eahpitkeahtes eahpeluohttámuša duođaštussan .
Koht ba derfor om at Trygve Lie overtok som utenriksminister .	Koht danne siđai ahte Trygve Lie váldá badjelasas olgoriikaministtardoaimma .
Krigstidens utenriksdepartement besto av en alminnelig avdeling , som dekket administrative spørsmål , arkiver , samband , regnskaper og korrespondanse , en politisk avdeling , en handelsavdeling , en protokolltjeneste , en presseråd og en konsulent i politisk historie .	Soađi áigásaš olgoriikadepartementii gulai dábálaš ossodat , man bargun ledje hálddahuslaš áššit , arkiivvat , gulahallandoaimmat ja - rusttegat ( sambánda ) , rehketdoalut ja reivvestallamat , politihkalaš ossodat , gávpeossodat , beavdegirjebálvalus , preassaráđđi ja politihkalaš historjjá áššedovdi .
Selv om fødselen hadde vært trang , ble utenriksdepartementet i London etterhvert en både effektiv og velsmurt organisasjon som på forsommeren 1945 kunne vende tilbake til et frigjort Norge .	Vaikke riegádeapmi lei leamaš váttis , de Londonis olgoriikadepartemeanta dađistaga šattai sihke beaktilis ja buresdoaibmi organisašuvdnan mii jagi 1945 álgogeasi sáhtii máhccat ruovttoluotta friddjan dahkkojuvvon Norgii .
Fra og med 1. juli 1945 var Utenriksdepartementet tilbake på norsk jord etter nesten fem år i eksil .	Jagi 1945 suoidnemánu 1. b. rájes lei Olgoriikadepartemeanta fas norgalaš eatnamis , ja lei leamaš measta vihtta jagi báhtarusas .
En ny tid begynte med nye utfordringer og oppgaver .	Ođđa áigi álggii , ja nu maid ođđa hástalusat ja doaimmat .
Etterkrigstiden var uten sidestykke når det gjaldt norsk deltakelse i internasjonalt samarbeid , både globalt , regionalt og på nordisk plan .	Soađi maŋŋásaš áigi lei erenoamáš , go mii geahčadit norgalaččaid searvama riikkaidgaskasaš ovttasbargui , sihke málmmeviidosaš , guvllolaš ja davviriikkalaš dásis .
Mange av de spørsmål som tidligere var blitt løst bilateralt , måtte nå finne multilaterale løsninger , samtidig som bilateralt samarbeid på nye områder ble mer vanlig .	Ollu dain áššiin maid ovdal ledje čoavdán bilaterálalaččat ( guovttevurrosaččat ) , fertejedje dál čoavdit multilaterála ( moanavurrosaš ) čovdosiiguin , ja seammás guovttevurrosaš ovttasbarggut viidánedje dađistaga ođđa surggiide .
I tillegg til å engasjere seg aktivt i FNs mangeartede aktiviteter , kom Norge aktivt med i det økonomiske samarbeidet innen OEEC , senere OECD , EFTA og i NATOs forsvarssamarbeid .	Dan lassin ahte searvvai álššain Ovttastuvvan Nášuvnnaid máŋggalágan doaimmaide , Norga vulggii maid ekonomalaš ovttasbargui OEECii , maŋŋil OECDii , EFTAi ja NATO-suodjalusovttasbargui .
En slik radikal ekspansjon på det utenrikspolitiske området og i en periode preget av etterkrigstidens gjenoppbyggingsproblemer og svært begrensete ressurser , innebar en betydelig belastning på det apparat som sto til rådighet .	Dakkár radikála viiddideapmi olgoriikapolitihkalaš suorggis , ja vel dakkár áigodagas mas soađi maŋŋásaš huksenváttisvuođat ja resurssaid váilivuohta dedde lossadit , mearkkašii viehka stuorra noađi dan doaibmagoddái mii lei das gearggus bargagoahtit .
Utenfor departementsstrukturen og plassert under utenriksrådens direkte instruksjonsmyndighet var en protokolltjeneste , en pressetjeneste , en folkerettsrådgiver og en rådgiver i moderne politisk historie .	Departemeantastruktuvrra olggobealde ja dasttá olgoriikaráđi mearridanválddi vuollásažžan ledje beavdegirjebálvalus , preassabálvalus , álbmotriektebagadeaddji ja ođđaáigásaš politihkalaš historjjá áššedovdi .
Samlet antall ansatte utgjorde 156 personer .	Buohkanassii bargiid lohku lei 156 .
Norges Eksportråd ble etablert i 1945 og avløste Opplysningskontoret for næringsveiene , som ble innlemmet i Utenriksdepartementet ved organisasjonsreformen i 1922 .	Norgga Eksportaráđđi vuođđuduvvui jagi 1945 , ja dat bođii » Opplysningskontor for nærings ” ­veiene sadjái , mii šattai Olgoriikadepartemeantta oassin dalle go organisašuvdnaođastus čađahuvvui jagi 1922 .
Denne strukturen forble i store trekk uendret i flere år , selv om krigsoppgjørsavdelingen ble nedlagt allerede i 1948 og dens oppgaver overført til andre deler av utenriksdepartementet .	Dát struktuvra bisui mealgadii nuppástuvakeahttá máŋga jagi , vaikke soahteáššiid čoavdima ossodat heaittihuvvui jo jagi 1948 ja dan barggut sirdojuvvojedje olgoriikadepartemeantta eará osiide .
I 1950 ble det besluttet å etablere en kontor for kulturelt samband med utlandet utenfor avdelingsstrukturen .	Jagi 1950 mearridedje ásahit kantuvrra ossodatstruktuvrra olggobeallái olgoriikkalaš kulturovttasbarggu várás .
Først i 1967 ble kontoret fullt integrert i departementets øvrige virksomhet .	Easkka jagi 1967 šattai kantuvra departemeantta oppalaš doaimma dievas oassin .
I 1954 ble alle rettsspørsmål overført til den nyetablerte rettsavdelingen .	Jagi 1954 sirdojuvvojedje buot riekteáššit easkka ásahuvvon riekteossodahkii .
Pressetjenesten , som i 1958 var blitt integrert i utenrikstjenesten , ble i 1961 omgjort til en egen presseavdeling .	Preassabálvalus , mii jagi 1958 lei biddjojuvvon olgoriikabálvalussii , nuppástuhttojuvvui sierra preassaossodahkan 1961 .
I 1973 gikk kulturkontoret og presseavdelingen sammen til en felles presse- og kulturavdeling .	Jagi 1973 kulturkantuvra ja preassaossodat ovttastuvve oktasaš preassa- ja kulturossodahkan .
Et nytt arbeidsområde for utenriktjenesten etter krigen var samarbeidet med utviklingslandene .	Maŋŋil soađi olgoriikabálvalusa ođđa bargosuorgin šattai ovttasbargu ovddádusriikkaiguin .
Disse spørsmål ble først håndtert av politisk avdeling , og fra 1962 av Norsk Utviklingshjelp ( Norwegian Agency for Develpment Aid ) , som fikk ansvaret for den direkte bilaterale utviklingshjelpen .	Álggus meannudii politihkalaš ossodat dáid áššiid , ja jagi 1962 rájes » Norsk Utviklingshjelp ” ( Norwegian Agency for Development Aid ) , mii oaččui ovddasvástádussan njuolga guovtti ­vurrosaš ovddádusveahki .
I 1968 ble Direktoratet for utviklingshjelp ( NORAD ) opprettet , samtidig som det ble etablert en egen utviklingsavdeling i utenriksdepartementet .	Jagi 1968 » Direktoratet for utviklingshjelp ” ( NORAD ) ásahuvvui , ja seammás vuođđuduvvui sierra ovddádusossodat olgoriikadepartementii .
Imidlertid ble det i 1984 opprettet et eget departement for utviklingshjelp ( DUH ) .	Dattetge ásahuvvui jagi 1984 sierra departemeanta ovddádusveahki várás ( DUH ) .
Fram til 1948 var utenriksministeren uten noen politisk stedfortreder .	Gitta jagi 1948 rádjai lei olgoriikaministtar politihkalaš sadjásačča haga .
Da fikk Utenriksdepartementet en statssekretær .	De olgoriikadepartemeanta oaččui stáhtačálli .
Statssekretæren ble rangeringsmessig plassert etter utenriksråden .	Stáhtačálli biddjojuvvui árvvu dáfus olgoriikaráđi vuollásažžan .
Først i 1980 ble statssekretæren i UD stilt på linje med statssekretærene i de øvrige departementer , med rang etter utenriksministeren .	Easkka jagi 1980 biddjojuvvui UD-stáhtačálli seamma dássái go duoid nuppiid departemeanttaid stáhtačállit , ja olgoriikaministara árvvu vuollásažžan .
De tre første statsekretæren i UD ble tillagt ansvaret for bestemte saksområder .	UD vuosttamuš golbma stáhtačálli ovddasvástidedje dihto áššesurggiid .
Ved senere utnevnelser unnlot man å definere arbeidsområder , idet det ble forutsatt at statssekretæren i videste forstand skulle avlaste utenriksministeren , særlig på det politiske område .	Go maŋŋil nammadedje stáhtačálliid , de dikte mearrit ­keahttá sin bargosurggiid , go eaktuduvvui ahte stáhtačálli viiddimus áddejumis galggai geahpedit olgoriikaministara bargonoađi , erenoamážit politihkalaš suorggis .
Den politisk ledelse ble senere styrket gjennom opprettelsen av en egen stilling som politisk sekretær og et eget sekretariat for utenriksministeren .	Politihkalaš jođihangoddi nannejuvvui maŋŋil go ásahedje politihkalaš čálli sierravirggi ja olgoriikaministarii sierra čállingotti .
Siden 1905 har Norge hatt ialt 27 forskjellige utenriksministre .	Jagi 1905 rájes Norggas leat leamaš buohkanassii 27 olgoriikaministara .
Hittil er det Halvard Lange som har sittet lengst med ialt 19 år ( 1946-63 og 1963-65 ) .	Dássážii Halvard Lange lea leamaš guhkimusat , buohkanassii 19 jagi ( 1946-63 ja 1963-65 ) .
Flere utenriksministre har innehatt stillinger flere ganger : Johan Ludwig Mowinckel var utenriksminister fire ganger ( 1922- 23 , 1924-26 , 1928-31 og 1933-35 ) , mens både Christian Fredrik Michelet , Halvard Lange , Knut Frydenlund og Thorvald Stoltenberg har vært utenriksminister i to perioder .	Máŋgga olgoriikaministaris lea leamaš oktat virgi máŋgii : Johan Ludwig Mowinckel lei olgoriikaministtar njelljii ( 1922-23 , 1924-26 , 1928-31 ja 1933-35 ) , ja sihke Christian Fredrik Michelet , Halvard Lange , Knut Frydenlund ja Thorvald Stoltenberg leat leamaš olgoriikaministara virggis guovtti áigodagas .
Den 13. desember 1948 kom en ny lov om utenrikstjenesten , som fastla den organisasjonsmessige og administrative oppbygging av utenrikstjenesten og som langt på vei gjelder i dag .	Jagi 1948 juovlamánu 13. b. bođii ođđa láhka olgoriikabálvalusa birra , ja dat mearridii dan orgnisašuvnnalaš ja hálddahuslaš ráhkadusa mii mealgadii lea fámus ain dál ge olgoriikabálvalusa várás .
Loven og nye bestemmelser for opptak i utenrikstjenesten bygget på innstillingen fra " Reformutvalget for utenrikstjenesten " , som ble oppnevnt i 1946 , den tredje i rekken av de store utenrikskommisjoner .	Láhka ja ođđa mearrádusat olgoriikabálvalusa virgáibidjamis atne vuođđun » Reformutvalget for utenrikstjenesten ” - nammasaš lávdegotti árvalusa , ja dát lávdegoddi nammaduvvui jagi 1946 ja lei stuorra olgoriikakommišuvnnaid ráiddus goalmmádin .
Loven av 1948 , ble den 18. juli 1958 erstattet av en ny lov , som igjen ble avløst av en ny lov av 3. mai 2002 om utenrikstjenesten .	Jagi 1948 lága sádjái bođii jagi 1958 suoidnemánu 18. b. ođđa láhka , man sadjái fas bođii ođđa láhka jagi 2002 miessemánu 3. b. olgoriikabálvalusa birra .
Instruks for utenrikstjenesten , som er revidert en rekke ganger siden 1906 , ble sist fastsatt ved kgl. resolusjon av 13. desember 2002 .	Olgoriikabálvalusa vástesaš instruksa , mii lea ođastuvvon ollu gerddiid jagi 1906 rájes , mearriduvvui maŋimuš geardde juovlamánu 13. b. 2002-mannosaš gonagaslaš resolušuvnnain .
Utenriksdepartementet gjennomgikk i perioden 1988-90 betydelig endringer .	Olgoriikadepartemeanta vásihii áigodagas 1988-90 arvat nuppástusaid .
I 1988 ble Departementet for handel og skipsfart slått sammen med Utenriksdepartementet og i 1990 skjedde det samme med Departementet for utviklingshjelp .	Jagi 1988 Gávpe- ja mearrajohtolatdepartemeanta biddjojuvvui oktii Olgoriikadepartemeanttain , ja jagi 1990 geavai seamma láhkai Ovddádusveahki departemeanttain .
En viktig grunn for de to sammenslåingene var behovet for en bedre samordning av utenrikspolitikken med handels- og skipsfartspolitikken og med bistandspolitikken , samt en bedre utnyttelse av tilgjengelige ressurser .	Deaŧalaš sivva dán guovtti ovttastahttimii lei dárbu buoridit olgoriikapolitihka oktiiordnema gávpe- ja mearrajohtolatpolitihkain , ja doarjunveahkipolitihkain , ja vel buoridit daid vejolaš resurssaid geavaheami mat ledje ávkkástallan láhkai .
Ved opprettelsen av Nærings- og handelsdepartementet i 1997 var Utenriksdepartementet igjen gjenstand for en større endring ved at én avdeling fra Utenriksdepartementet ble slått sammen med avdelinger fra det tidligere Nærings- og energidepartement .	Go Ealáhus- ja gávpedepartemeanta ásahuvvui jagi 1997 , de deaividii Olgoriikadepartementii vuot stuoribuš nuppástupmi , dainnago okta Olgoriikadepartementii gullevaš ossodat biddjojuvvui oktii ossodagaiguin mat ovdal ledje gullan Ealáhus- ja energiijadepartementii .
Utenriksdepartementet beholdt det overordnede ansvaret for handelspolitikken .	Olgoriikadepartemeanttas galggai ain leat bajimuš ovddasvástádus gávpepolitihkas .
Innovasjon Norge skal samarbeide med utenrikstjenesten i sin virksomhet utenfor Norge .	Innovasjon Norge ” galgá bargat ovttasráđiid olgoriikabálvalusain doaimmastis mii lea olggobealde Norgga .
Siktemålet er å få til et helhetlig apparat og et tett faglig samarbeid mellom selskapet og utenrikstjenesten .	Ulbmil lea oažžut ealáhussearvái ja olgoriikabálvalussii dievas apparáhta ja lagaš fitnolaš ovttasbarggu .
Det legges opp til at Eksportrådets og Turistrådets kontorer og personell i utlandet skal integreres i utenriksstasjonene .	Lágiduvvo nu ahte » Eksportrådet ” - nammasaš ásahusa ja » Turistrådet ” - nammasaš ásahusa kantuvrrat ja bargoveagat olgoriikkas čatnasit gullevažžan olgoriikastašuvnnaide .
Nye , store oppgaver ble tilført departementet og utenriksstasjonene ved Regjeringens vedtak av 11. september 2003 om omlegging av utviklingsforvaltningen .	Ođđa , stuorra doaimmat biddjojedje departementii ja olgoriikastašuvnnaide go Ráđđehus mearridii jagi 2003 čakčamánu 11. b. nuppástuhttit ovddádushálddahusa .
Vedtaket innebar at gjennomførings- , resultatansvaret og ” policy ” - funksjonene for utviklingspolitikken ble overført fra Norad til UD .	Mearrádus mearkkašii ahte ovddáduspolitihka čađaheamis , doaibmabohtosiin ja » policy ” - doaimmain sirdojuvvui ovddasvástádus NORADas UDii .
Ansvaret for de integrerte Norad-administrerte ambassadene ble overført til departementet 1. januar 2004 .	Ovddasvástádus integrerejuvvon NORAD-hálddašan ambasádain sirdojuvvui departementii jagi 2004 ođđajagemánu 1. b. .
Den utenrikske fagetat teller i dag 1400 personer , hvorav 660 tjenestegjør ved utenriksstasjonene og 740 ansatte i departementet .	Olgoriikkalaš fágaetáhtas leat odne 1300 olbmo , ja sis 600 barget olgoriikastašuvnnain ja 700 leat departemeanttaid bargit .
Til utenriksstasjonene er også knyttet en rekke spesialutsendinger fra forskjellige departementer og institusjoner .	Olgoriikastašuvnnaide leat maid čadnojuvvon arvat sierrasáttatolbmot guđet ovddastit sierra departemeanttaid ja ásahusaid .
Med 8 avdelinger er Utenriksdepartementet det personellmessig største departement i norsk statsadministrasjon .	Olgoriikadepartemeanta lea iežas logi ossodagain norgalaš stáhtahálddahusa stuorámus departemeanta virggálaččaid logu dáfus .
Det er også det eneste departement med to statsråder : en utenriksminister og en utviklingsminister , med hvert sitt konstitusjonelle ansvar .	Dat lea maid áidna departemeanta mas leat guokte stáhtačálli : okta olgoriikaministtar ja okta ovddádusministtar , ja goappásge lea iežas vuođđo ­lágalaš ovddasvástádus .
Som fagdepartement er Utenriksdepartementet saksforberedende og utøvende organ for utenrikspolitiske saker , for utenriksøkonomiske spørsmål og utviklingssaker .	Fágadepartemeantan Olgoriikadepartemeanta lea olgoriikaáššiid válmmašteaddji ja doaimmaheaddji orgána , ja olgoriikaekonomiija ja ovddádusáššiid orgána .
Utenriksdepartementet har også en viktig samordnende og rådgivende funksjon overfor andre departementer og statsinstitusjoner , ettersom det er utenriksministeren som har det øverste ansvar for å tilrettelegge , samordne og iverksette norsk utenrikspolitikk .	Olgoriikadeparte ­meanttas lea maid deaŧalaš doaibman oktiiheivehit áššiid ja rávvagiid addit nuppiid departemeanttaide ja stáhta ásahusaide , dasgo olgoriikaministara bajimuš ovddasvástádus dat lea lágidit , oktiiheivehit ja čađahit norgalaš olgoriikapolitihka .
Utenrikstjenesten omfatter i dag 105 utenriksstasjoner med utsendt personale fra Norge .	Olgoriikabálvalus fátmmasta odne 102 olgoriikastašuvnna maidda leat Norggas boahtán virgehasat bargat .
I løpet av sin historie har Utenriksdepartementet hatt en rekke forskjellige adresser .	Historjjás čađa Olgoriikadepartemeanttas leat leamaš arvat sierra poastačujuhusat .
Ved etableringen i 1905 flyttet departementet fra Handelsdepartementets kontorer i Carl Johansgt . 41- 43 til Victoria Terrasse 7 ( Midtkvartalet ) .	Go dat vuođđuduvvui jagi 1905 , de departemeanta fárrii Victoria Terrasse nummar čižii ( gaskakvartálii ) , eret Gávpedepartemeantta kantuvrrain mat ledje Carl Johangáhtas 41-43 .
Kontorene omfattet 28 rom , 3 pikeværelser og 3 kjøkken , til en leie av kr. 6.200 .	Kantuvrii gulle 28 lanja , 3 nieidalanja ja 3 gievkkana , ja láigohaddi lei 6.200 ruvnnu .
I flere år måtte Utenriksdepartementet dele plassen med private leieboere før hele huset ble kjøpt av staten i 1913 og omgjort til kontorer .	Máŋga jagi Olgoriikadepartemeanta fertii juogadit saji priváhta láigoheddjiiguin , dasságo stáhta osttii viesu jagi 1913 ja rievdadii dan kantuvran .
Her holdt Utenriksdepartementet til inntil bygningen ble evakuert den 9. april 1940 .	Dás de Olgoriikadepartemeanta orui dasságo fertii guođđit viesu jagi 1940 čuoŋománu 9. b. .
I årene etter krigen hadde departementet midlertidig tilhold i en ny forretningsgård på Solplassen ( nåværende Kronprinsesse Märthas Plass 1 ) .	Jagiid dasttá maŋŋil soađi orui departemeanta gaskaboddasaččat ođđa gávpevisttis mii lei Solplassen-nammasaš šiljus ( dáláš Kronprinsesse Marthas plass 1 ) .
Først i 1963 flyttet Utenriksdepartementet tilbake til Victoria Terrasse med adresse 7. juniplassen 1 .	Easkka jagi 1963 fárrii Olgoriikadepartemeanta ruovttoluotta Victoria Terrassii , ja čujuhus lei 7. juniplassen 1 .
Selv om departementet disponerer både det såkalte Nord- og Midtkvartalet på Victoria Terrasse , har plassen vist seg for liten for et stadig økende antall ansatt og nye arbeidsoppgaver .	Vaikke departemeanta hovde sihke nugohčoduvvon Nordkvartalet ja Midtkvartalet Victoria Terrasses , de lea čielgan ahte báiki lea menddo unni dainnago bargoveahka dađistaga stuorru ođđa bargguid geažil .
Deler av virksomheten har derfor blitt overført til leide kontorer i Haakon VIIs gate , Ruseløkkveien og Kronprinsens gate .	Doaimmas leat oasit sirdojuvvon kantuvrraide mat leat láigohuvvon VII . Haakona gáhtas , Ruseløkkveienis ja Krovdnaprinssa gáhtas .
Basert på tekst av Erik-Wilhelm Norman og Jon Bech .	Vuođđun lea leamaš Erik-Wilhelm Norman ja Jon Bech čállin teaksta .
Oppdatert november 2006	Ođastuvvui miessemánus 2004 .
Hjemfall : Regjeringen sikrer offentlig eierskap til vannkraften	Maŋásmáhcaheapmi : Ráđđehus sihkkarastá almmolaš oamasteami čáhcefápmui
- Dette er en stor og viktig sak for regjeringen og Norge .	- Lea stuorra ja deaŧalaš ášši ráđđehussii ja Norgii .
Gjennom dagens vedtak beholdes hjemfallsordningen og våre energiressurser forblir i folkets eie .	Otná mearrádusain doalahuvvo maŋásmáhcahanortnet ja min energiijaresurssat bissot álbmoga hálddus .
Vi følger med dette opp Soria Moria-erklæringen på et viktig punkt , sier olje- og energiminister Odd Roger Enoksen .	Mii leat čuovvoleame deaŧalaš čuoggá Soria Moria-julggaštusas , lohká oljo- ja energiijaministtar Odd Roger Enoksen .
Anordningen slår fast det grunnleggende prinsippet om at offentlig eierskap til landets vannkraftressurser på statlig , fylkeskommunalt og kommunalt nivå skal videreføres .	Ortnet nanne vuođđoprinsihpa ahte almmolaš oamastus riikka čáhcefápmo-ressurssaid dáfus stáhta , fylkkagieldda ja gieldda dásis galgá jotkojuvvot .
Det vil ikke lenger bli gitt konsesjoner til private for erverv av vannfall og kraftverk .	Eai addo šat konsešuvnnat priváhta doaimmaheddjiide háhkat gorže ja fápmorusttegiid .
Private kan fortsatt eie inntil en tredjedel av offentlig eide vannkraftverk , sier statsråd Enoksen .	Priváhta sáhttet ain eaiggáduššat gitta goalmmádasoasi fámorusttegiin main leat almmolaš eaiggádat , lohká stáhtaráđđi Enoksen .
Formålet med den provisoriske anordningen er at landets vannkraftressurser skal tilhøre allmennheten og forvaltes til det felles beste .	Ulbmil gaskaboddosaš ortnegiin lea ahte riikka čáhcefápmoresurssat galget gullat álbmogii ja háddašuvvot buorrin buohkaide .
Gjennom anordningen om offentlig eierskap vil det ikke lenger bli gitt konsesjoner til private for erverv av vannfall og kraftverk .	Almmolaš oamasteami ortnegiin eai addo šat konsešuvnnat prváhta doaimmaheddjiide háhkat gorže ja fápmorusttegiid .
Det vil være mulig å selge inntil en tredjedel av offentlig eide vannkraftselskaper til eiere som ikke regnes som offentlige .	Lea vejolaš vuovdit gitta goalmmádasoasi čáhcefápmo- fitnodagain eaiggádiidda mat eai rehkenasto leamen almmolaččat .
- Regjeringen sikrer med dagens vedtak stabilitet og forutsigbarhet , og forhindrer spekulasjon i kraftsektoren .	- Ráđđehus sihkkarastá otná mearrádusain dássevuođa ja vuorddehahttivuođa , ja eastada juonalašvuođa fápmosuorggis .
Gjennom å vedta den provisoriske anordningen gir regjeringen Stortinget tid til nødvendig behandling av en permanent lov .	Gaskaboddosaš ortnega mearridemiin addá ráđđehus Stuorradiggái áiggi gieđahallat bistevaš lága .
I det videre arbeidet blir det gjennomført grundige utredninger og en forsvarlig høringsrunde som sikrer en solid behandling før det fattes endelig lovvedtak , sier Enoksen .	Viidáseappot barggus ovddolsguvlui čađahuvvojit dárkilis čielggadeamit ja doahttalahtti gulaskuddanvuorru mii sihkkarastá doarvái gieđahallama ovdal go láhka mearriduvvo loahpalaččat , lohká Enoksen .
- Jeg er svært fornøyd med at vi har kommet frem til en ordning som sikrer at en av våre viktigste fornybare ressurser forblir i folkets eie .	- Mun lean hui duhtavaš go leat gávdnan ortnega mii sihkkarastá ahte okta min deaŧaleamos ođasmahtti resurssain bissu álbmoga hálddus .
Vi opprettholder offentlig eierskap på statlig , fylkeskommunalt og kommunalt nivå , og sikrer alle de offentlige kraftverkseierne evigvarende rettigheter til vannkrafta , avslutter statsråd Odd Roger Enoksen .	Mii doalahit almmolaš eaiggáduššama stáhta , fylkkagieldda ja gieldda dásis , ja sihkkarastit ahte almmolaš fápmorustteteaiggádiidda agibeaivvi vuoigatvuođaid čáhcefápmui , loahpaha stáhtaráđđi Odd Roger Enoksen .
Presentasjonen statsråd Enoksen holdt under pressekonferansen i pdf .	Čájáhus maid stáhtaráđđi Enoksen doalai preassakonferánssas pdf .
Provisorisk anordning om offentlig eierskap til vannkraften i pdf .	Almmolaš čáhcefápmooamasteami gaskaboddosaš ortnet .
Pressekonferansen kan sees i opptak på nett-tv her .	Pressekonferánssa sáhtát oaidnit báddejuvvon neahtta-tvs dás .
_____________________ Anordningen berører ikke kraftutbygginger under 4000 naturhestekrefter .	_____________________ Ortnet ii guoskka fápmohuksemiidda vuollel 4000 luondduheastafámu .
LOV 2005-06-17 nr 85 : Lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) .	Láhka geassemánu 17. 2005 nr. 85 riektediliid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( finnmárkkuláhka )
JD ( Justis- og politidepartementet )	Justis- ja politidepartementta
BG14b , C 01 NÆRINGSKODE :	Kapihtal 1 Dábálaš mearrádusat
Finnmarksloven Sentrale forskrifter	Válddahusaid galgá departemeanta dohkkehit .
Lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) .	Sámedikki válddahusat galget adnojuvvot sámi beroštusaid árvvoštallama vuođusin vuosttas čuoggá mielde .
Kapittel 2 .	Kapihtal 2 Finnmárkkuopmodat
Finnmarkseiendommens rettsstilling § 7 . Finnmarkseiendommens styre § 8 .	§ 7 Finnmárkkuopmodaga stivra Finnmárkkuopmodaga jođiha stivra , mas leat guhtta olbmo .
Nærmere om forholdsvalg § 9 .	Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi válljeba ieža goabbáge golbma lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuiguin .
Styrets oppgaver og saksbehandling § 10 .	Lahtut ja sadjásašlahtut galget ássat Finnmárkkus .
Saker om endret bruk av utmark og avhendelse av fast eiendom m.m. . § 11 .	Sihke lahttun ja sadjásašlahttun galgaba guktot orgánat válljet sihke nissoniid ja dievdduid .
Saker som angår de ansattes arbeidssituasjon og rettsstilling § 12 .	Orgána galgá válljet lahtuid ja sadjá sašlahtuid ovtta ollái .
Pantsettelse og gjeldsforfølgning § 15 . Utdeling av overskudd § 16 .	Ii oktage sáhte leat stivrralahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
Kontrollkomiteen § 17 . Straff- og erstatningsansvar for styremedlemmer m.fl. .	Stivrralahtuid ja sadjásašlahtuid sáhttá bidjat eret dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
Forholdet til forvaltningsloven og offentlighetsloven § 19 .	Orgána galgá dalle ođđasis válljet lahtuid ja sadjásašlahtuid ovtta ollái .
Fornybare ressurser på Finnmarkseiendommens grunn § 21 . Hovedprinsipper for forvaltningen § 22 .	Stivrralahtuin ja sadjásašlahtuin lea vuoigatvuohta luohpat ovdal go bálvalusáigi lea nohkan , juos lea earenoamáš árta .
Rettigheter for personer bosatt i kommunen § 23 . Rettigheter for personer bosatt i Finnmark § 24 .	Stivrii ja orgánii , mii lea nammadan guoskevačča , galgá addojuvvot govttolaš ovddalgihtedieđáhus .
Særskilt rett til lokal utnyttelse § 25 .	Njealját lađđasa nubbi čuokkis gusto seamma láhkai .
Adgang for andre § 26 . Lokal forvaltning av jakt og fiske § 27 .	Stivra vállje ieš lahtuidis gaskkas jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
Nærmere vilkår for utnyttelse av fornybare ressurser og innskrenkninger i utnyttelsen	Juos leat ovtta meare jienat , de mearriduvvo vuorbádeami bokte guđe listtas loktejuvvo badjeliidda .
Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter I Finnmarkskommisjonen § 29 .	§ 9 Stivrra dahkamušat ja áššegieđahallan Finnmárkkuopmodaga hálddaheapmi gullá stivrii .
Finnmarkskommisjonen § 30 . Avgrensning av utredningsfelt m.m. .	Stivra galgá fuolahit doibmii bealuštahtti organiserema .
Varsling av mulige rettighetshavere § 32 . Ansvaret for sakens opplysning § 33 .	Stivra galgá dárbbašlaš olis mearridit plánaid , budjeahta , válddahusaid ja bagadusaid doibmii .
Finnmarkskommisjonens rapport § 34 . Behandlingen i Finnmarkseiendommen § 35 .	Stivra čađaha guorahallamiid , maid atná dárbbašlažžan vai sáhttá doaimmahit dahkamušaidis .
Forhandlinger II Utmarksdomstolen for Finnmark § 36 .	Okta stivrralahttu sáhttá gáibidit stivrra gieđahallat dihtoáššiid .
Utmarksdomstolen for Finnmark § 37 . Forfall § 38 .	Okta stivrralahttu sáhttá gáibidit čoahkkingieđahallama .
Stevning § 39 .	Mearrádusat dahkkojuvvojit dábálaš eanetloguin , juos eará ii čuovo §:s 10 .
Avvisning § 40 . Forening av saker , oppdeling m.m. .	Go leat ovtta meare jienat , de mearrida stivrrajođiheaddji jietna .
Grensegang og tinglysing § 46 . Forholdet til annen lovgivning § 47 .	Stivra addá jahkásaččat muitalusa gozihanlávdegoddái Finnmárkkuopmodaga doaimmas .
Fullmakt til å gi nærmere regler	Stivra mearrida ieš iežas mávssu .
Sluttbestemmelser § 48 .	Mávssu máksá Finnmárkkuopmodat .
Lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) .	Sámedikki válddahusaid § 4 mielde galgá atnit vuođđun sámi beroštusaid árvvoštallamis vuosttas čuoggá mielde .
Jf. res. 27 mai 1775 , lover 22 juni 1863 , 24 april 1869 , 3 aug 1897 , 22 mai 1902 , 12 mars 1965 .	Juos eanetlogus eai leat eambbo go njealjis , de sáhttá uhcitlohku stivrračoahkkima áigge ovtta oli gáibidit ášši Sámedikki gieđahallamii .
Kapittel 1 . Alminnelige bestemmelser	Mearrádusa dohkkeheapmi dahká stivrramearrádusa mađđása .
Lovens formål er å legge til rette for at grunn og naturressurser i Finnmark fylke forvaltes på en balansert og økologisk bærekraftig måte til beste for innbyggerne i fylket og særlig som grunnlag for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Juos evttohusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra , mii juogo gusto dušše Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gildii dahje gusto dušše reasta Finnmárkui , dorjot golbma ja dušše golbma stivrralahtu , de sáhttet golbma stivrralahtu ovtta oli gáibidit ášši gieđahallat oktii vel .
Loven gjelder for fast eiendom og vassdrag med naturressurser i Finnmark fylke . I strandlinjen gjelder loven så langt ut i sjøen som den private eiendomsretten strekker seg .	Juos ášši gusto reasta Finnmárkku meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái , de ii searvit Sámedikki válljen maŋimuš stivrralahttu gii ii ovddas boazodoalu .
§ 3 . Forholdet til folkeretten	Ášši mearriduvvo dábálaš eanetloguin .
Loven gjelder med de begrensninger som følger av ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	Nubbi ja goalmmát lađas gustojit seamma láhkai virgehasaid ja earrásiid fápmudeapmái dahkat mearrádusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis .
Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter og bestemmelser i overenskomster med fremmede stater om fisket i grensevassdragene .	Vuosttas lađđasis njealját lađđasii gustojit seamma láhkai áššiide meahcceeatnamiid dahje vuoigatvuođaid meahcceeatnamiin luobaheami ja láigoheami birra .
§ 4 . Sametingets retningslinjer for endret bruk av utmark	Dán paragráfa mearrádusat eai gusto kapihttalis 3 namahuvvon áššiide .
Sametinget kan gi retningslinjer for hvordan virkningen for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes .	Mearrádusaid gittaopmodaga luobaheamis , mat leat dahkkojuvvon uhcit go njealji stivrralahtu doarjagiin , ferte Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi dohkkehit .
Retningslinjene skal godkjennes av departementet . Departementet prøver om retningslinjene ligger innenfor rammen av første punktum , og om de er utformet på egnet måte .	Vuosttas čuokkis ii gusto daid opmodagaid luobaheapmái mat leat čuldojuvvon almmolaš juohkogávppi bokte ja mat leat biddjojuvvon huksenguovlun plánain plána- ja huksenlága mielde , dahje čuldojuvvon duktasajiide maidda lea huksejuvvon .
I saker om endret bruk av utmark skal statlige , fylkeskommunale og kommunale myndigheter vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	§ 11 Áššit mat gusket virgehasaid bargodillái ja riektedillái Finnmárkkuopmodaga virgehasat válljejit gaskkasteaset ovddasteaddji , gii searvá Finnmárkkuopmodaga stivrii go dat gieđahallá virgehasaid bargodillái dahje riektedillái guoski áššiid .
Sametingets retningslinjer skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Virgehasaid ovddasteaddjis lea sárdnun- ja evttohanvuoigatvuohta , muhto ii jienastanvuoigatvuohta .
Samene har kollektivt og individuelt gjennom langvarig bruk av land og vann opparbeidet rettigheter til grunn i Finnmark .	§ 12 Ovddastus Stivra ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui ja vuolláičállá fi rpmá beales .
Loven her gjør ikke inngrep i kollektive og individuelle rettigheter som samer og andre har opparbeidet ved hevd eller alders tids bruk .	Stivra sáhttá addit ovtta dahje máŋgga stivrralahttui dahje eará nammejaolbmuide vuoigatvuođa vuolláičállit Finnmárkkuopmodaga firpmá beales .
Dette gjelder også de rettighetene reindriftsutøvere har på slikt grunnlag eller etter reindriftsloven .	Vuoigatvuođa vuolláičállit fi rpmá beales sáhttá goas ihkinassii rávkat ruoktot .
For å fastslå omfanget og innholdet av de rettighetene som samer og andre har på grunnlag av hevd eller alders tids bruk eller på annet grunnlag , opprettes en kommisjon som skal utrede rettigheter til land og vann i Finnmark , og en særdomstol som skal avgjøre tvister om slike rettigheter , jf. kapittel 5 .	Juos oktage , gii ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui dán mearrádusa mielde , lea mannan guhkkelii go su váldi juoksu , de háldogeavaheapmi ii čana Finnmárkkuopmodaga , go Finnmárkkuopmodat duođašta ahte mieldešiehtadalli áddii dahje livččii galgan áddet , ahte lea mannan guhkkelii go váldi juoksu ja ahte livččii riidán rehálašvuođa dahkat háldogeavaheami gustojeaddjin .
Finnmarkseiendommens styre Finnmarkseiendommen ledes av et styre på seks personer .	Rehketdoalu galgá stáhta autoriseren rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit .
Finnmark fylkesting og Sametinget velger selv tre medlemmer med personlige varamedlemmer hver .	Rehketdoallodárkkisteaddji galgá juohke rehketdoallojagi addit dárkkástusmuitalusa Finnmárkkuopmodaga stivrii .
Medlemmene og varamedlemmene skal være bosatt i Finnmark .	Finnmárkkuopmodat galgá logahuvvot fi tnodatlogaheapmái .
Blant medlemmene valgt av Sametinget skal minst ett styremedlem og vedkommendes varamedlem være representanter for reindriften . Både som medlemmer og som varamedlemmer skal begge organer velge både kvinner og menn .	Dát ii dattege gusto dak kár opmodagaide ja ráddjejuvvon vuoigatvuođaide opmoda gain , mat leat čuldojuvvon almmolaš juohkogávppi bokte ja mat leat biddjojuvvon huksenguovlun plánain plána- ja huksenlága mielde , dahje čuldojuvvon duktasajiide maidda lea huksejuvvon .
Organet skal velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Finnmárkkuopmodaga ii sáhte reastaluhttit dahje álggahit das vealgešiehtadallamiid .
Styremedlemmene og varamedlemmene oppnevnes for inntil fire år av gangen .	§ 16 Gozihanlávdegoddi Stivrra doaimma geahččá bearrái gozihanlávdegoddi , mas leat golbma lahtu .
Styremedlemmer og varamedlemmer kan avsettes av det organ som har oppnevnt vedkommende .	Finnmárkku fylkkadiggi , Sámediggi ja Gonagas nammadit guhtege ovtta lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuin .
Organet skal i så fall på nytt velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Lahttun ja sadjásašlahttun galgá iešguhtege orgána nammadit dievddu ja nissona .
Styremedlemmer og varamedlemmer har rett til å tre tilbake før tjenestetiden er ute dersom særlig grunn foreligger .	Stáhta nammadan lahttu ja sadjásašlahttu galgaba deavdit gáibádusaid , maid duop mostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Styret og det organ som har oppnevnt vedkommende , skal gis rimelig forhåndsvarsel .	Lahtut ja sadjásašlahtut nammaduvvojit gitta njealji jagi rádjai háválassii .
Fjerde ledd annet punktum gjelder tilsvarende .	Ii oktage sáhte leat lahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
Styret velger selv en leder og en nestleder blant medlemmene .	Lahttu , gean stáhta lea nammadan , lea lávdegotti jođiheaddji .
Dersom ingen oppnår flertall , fastsetter Finnmark fylkesting i oddetallsår og Sametinget i partallsår hvem av de seks medlemmene som skal være leder og nestleder .	Juos leat sierramielalašvuođat , de eanetlohku mear rida . Mearrádusaide nugo namahuvvo nuppi lađđasis bustávas e ja f gáibiduvvo ovtta miela lašvuohta .
Valget av styremedlemmer og varamedlemmer holdes som forholdsvalg som nevnt i kommuneloven § 37 dersom minst ett medlem av organet krever det .	Gozihanlávdegoddi galgá fi dnet buot dábuhahtti dieđuid Finnmárkkuopmodagas , maid dárbbaša dahkamušaidis čađaheapmái dán paragráfa mielde .
Ved stemmelikhet avgjøres det ved loddtrekning på hvilken liste opprykk skal skje .	Mávssu lahtuide ja sadjásašlahtuide máksá dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
Ved stemmelikhet avgjøres det ved loddtrekning hvilken liste som skal anses for å ha fått flest eller færrest stemmer .	Stivrra lahttu , gii eaktodáhtus dahje sahtedohko lea dagahan Finnmárkkuopmodahkii manahusa luohttámušdoaimma čađahettiin , leat geatnegas buhttet manahusa .
Forvaltningen av Finnmarkseiendommen hører under styret .	Gozihanlávdegoddi mearrida , gáibiduvvogo buhtadas .
Styret skal sørge for forsvarlig organisering av virksomheten .	Finnmárkkuopmodaga áššegirjjit leat almmolaččat almmolašvuođalága njuolggadusaid mielde .
Styret skal i nødvendig utstrekning fastsette planer , budsjett , retningslinjer og instrukser for virksomheten .	Go oaidningáibádusat biehttaluvvojit , de sáhttá gažaldaga , leago lohpi beaitit áššegirjji almmolašvuođas , váidalit Finnmárkku fylkkamánnái .
Styret iverksetter de undersøkelser som det finner nødvendig for å kunne utføre sine oppgaver .	§ 19 Álbmotmeahcit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin Eatnamat , maid Finnmárkkuopmodat oamasta , sáhttet biddjojuvvot álbmotmeahccin luonddugáhttenlága mielde .
Styret skal iverksette slike undersøkelser dersom et styremedlem krever det .	Geavahannjuolggadusaid hábmemis galgá deattuhit , ahte árbevirolaš geavaheami sáhttá joatkit .
Styrelederen skal sørge for at aktuelle saker blir behandlet i styret og at det blir innkalt til styremøter på hensiktsmessig måte og med rimelig frist .	Finnmárkkuopmodat ja geavahanvuoigatvuođalaččat geat guoskkahuvvojit , sáhttet gáibidit buhtadasa ekonomalaš manahusas luonddugáhttenlága § 20 b njuolggadusaid mielde .
Et styremedlem kan kreve at styret behandler bestemte saker .	Kapihtal 3 Ođasmuvvi valljodagat Finnmárkkuopmodaga eatnamiin
Styret skal behandle saker i møte med mindre lederen finner at saken kan forelegges styret skriftlig eller behandles på annen betryggende måte . Et styremedlem kan kreve møtebehandling .	§ 21 Hálddaheami váldoprinsihpat Finnmárkkuopmodat galgá hálddahit ođasmuvvi valljodagaid iežas eatnamiin lága ulbmila mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot fuođđolágas , luossa- ja sáivaguollelágas ja eará láhkamearrádusain .
Styret kan treffe vedtak når minst fem medlemmer er til stede .	Luonddu máŋggadáfotvuođa ja buvttadanmuni galgá seailluhit .
Vedtak treffes med alminnelig flertall med mindre annet følger av § 10 .	Dán kapihttala njuolggadusat eai gusto juos eará čuovvu sierra riektediliin .
Styret avgir årlig en beretning til kontrollkomiteen om Finnmarkseiendommens virksomhet .	Boazodolliin lea boazodoalu doaimmahettiin gielddas seamma vuoigatvuohta go gielddas ássi olbmuin .
I beretningen skal det gis en særskilt redegjørelse for endringer i bruken av utmark og en vurdering av endringenes betydning for naturgrunnlaget for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	§ 23 Finnmárkkus ássi olbmuid vuoigatvuođat Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , lea sis geat ásset gielddas Finnmárkku fylkkas , Finnmárkkuopmodaga eatnamiin gielddas vuoigatvuohta :
Styret fastsetter selv sin godtgjørelse . Godtgjørelsen dekkes av Finnmarkseiendommen .	Eanadoalloopmodahkii gullá guohtunvuoigatvuohta nu olu šibihiidda go sáhttá dálvvi badjel biebmat opmodagas .
Saker om endret bruk av utmark og avhendelse av fast eiendom m.m. .	Guovlu galgá ovddimustá gártat oktilis guovlun gili lahka .
I saker om endret bruk av utmark skal Finnmarkseiendommen vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit oppalaš mearrádusaid , mo gielddat galget gieđahallat ja árvvoštallat áššiid dán paragráfa mielde . Finnmárkkuopmodat lea váidalusorgánan gieldda dahkan mearrádusaid hárrái .
Sametingets retningslinjer etter § 4 skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Dát paragráfa ii gusto fuođđo- ja smávvafuđo šbivdui , stággo- ja duorgobivdui čázádagain ja sáivačázis gođđi luossaguliid bivdimii gittaneav vuiguin .
Vedtak om endret bruk av utmark krever tilslutning fra minst fire styremedlemmer dersom hele mindretallet begrunner sitt standpunkt i hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv vurdert på bakgrunn av Sametingets retningslinjer .	§ 25 Earrásiid beassan Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , beassá juohkehaš Finnmárkkuopmodaga eatnamiin bivdit smávvafuđđožiid ja oaggut čázádagain stákkuin ja duorgguin ja lubmet iežas ruovttudollui .
Dersom flertallet ikke utgjør flere enn fire , kan et samlet mindretall i løpet av styremøtet kreve at saken forelegges for Sametinget .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit earrásiidda go gieldda dahje fylkka ássiide lasi beassama ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain nugo namahuvvo §§ 22 ja 23 .
Dersom Sametinget ikke godtar flertallets vedtak eller unnlater å behandle saken innen rimelig tid , kan et samlet flertall i styret kreve at Finnmarkseiendommen forelegger saken for Kongen , som avgjør om vedtaket skal godkjennes .	§ 27 Dárkilet eavttut ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii ja ávkkástallama gáržžádusat Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit dárkilet mearrádusaid ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii nugo namahuvvo §§ 22 bustáva a rájes f rádjai ja § 23 bustáva a rájes e rádjai .
Godkjennelse av vedtaket har virkning som styrevedtak .	Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit ahte ávkkástallamii gáibiduvvo lohpi .
Ved denne behandlingen deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Finnmark fylkesting dersom saken gjelder endret bruk av utmark i Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger eller Tana kommuner .	Son gii oažžu lobi , galgá vuostáiváldit goartta dahje sullasačča , mii čájeha ahte sus lea lohpi . Departemeantta miellasuvvamiin sáhttá Finnmárkkuopmodat mearridit spiehkastagaid dán lađđasa mearrádusain .
Gjelder saken endret bruk av utmark i resten av Finnmark , deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Sametinget som ikke representerer reindriften .	Bivdo- ja guolástanlobis sáhttá Finnmárkkuopmodat gáibidit divada . Finnmárkkus ássi olbmuid divat ii galgga leat alit go guovtti dan mađe go gielddas ássi olbmuid divat .
Annet ledd tredje og fjerde punktum gjelder tilsvarende .	Divada ii sáhte gáibidit sierranas vuoigatvuođaid juohkimis § 24 mielde .
Annet og tredje ledd gjelder tilsvarende for bemyndigelse av ansatte og andre til å treffe beslutning om endret bruk av utmark .	Sáivačázis gođđi luossaguliid sáhttá bivdit dušše gittaneavvuiguin mearas maŋŋil go Finnmárkkuopmodat lea čujuhan bivdosaji .
Første til fjerde ledd gjelder tilsvarende for saker om avhendelse og bortleie av utmark eller rettigheter i utmark .	Finnmárkkuopmodaga mearrádusaid gáržžá dusaid birra nugo namahuvvo viđát ja guđát lađđasis sáhttá váidalit departementii hálddašanlága kapihttala VI mielde .
Bestemmelsene i paragrafen her gjelder ikke for saker etter kapittel 3 .	Departemeantta mearrádusa ii sáhte váidalit . Kapihtal 4 Deatnu ja Njávdán
Vedtak om avhendelse av fast eiendom som er truffet med tilslutning fra mindre enn fire styremedlemmer , må godkjennes av Sametinget og Finnmark fylkesting .	Láhkaásahus galgá lágidit vejolaš švuođaid guollevalljodagaid báikkálaš vuoigat vuođaide vuođđu duvvan hálddaheapmái soahpamušaid mielde mat leat Suomain guolásteami birra Deanu ja Njávdáma čázádagas .
Første punktum gjelder ikke for avhendelse av eiendommer som er fradelt ved offentlig delingsforretning og som er utlagt til bebyggelse og anlegg i planer etter plan- og bygningsloven , eller fradelte tomter som er bebygd .	Láhkaásahusaid ráhkadeapmi ja šiehtadallamat Suomain guolásteami birra Deanu ja Njávdáma čázádagas galget dáhpáhuvvat ovttasráđiid Sáme dikkiin , guoskevaš gielddaiguin ja singuin geain leat sierranas vuoigatvuođat guolásteapmái dáid čážádagain .
Endret ved lov 27 juni 2008 nr. 71 ( ikr .	Kapihtal 5 Leahkki vuoigatvuođaid gárten ja dohkkeheapmi
1 juli 2009 iflg. res. 12 juni 2009 nr. 638 ) .	Gonagas nammada Finnmárkkukomišuvnna lahtuid .
Saker som angår de ansattes arbeidssituasjon og rettsstilling	Finnmárkkukomišuvnnas galget leat jođiheaddji ja njeallje eará lahtu .
Representanten for de ansatte har tale- og forslagsrett , men ikke stemmerett .	Jođiheaddji galgá deavdit daid gáibádusaid , maid duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Representasjon Styret representerer Finnmarkseiendommen utad og tegner dens firma .	Guovttis daid eará lahtuin galget deavdit daid gáibádusaid , mat leat biddjojuvvon diggerievttiduopmáriidda .
Styret kan gi et eller flere styremedlemmer eller andre navngitte personer rett til å tegne Finnmarkseiendommens firma .	Uhcimustá guokte lahtu galget ássat Finnmárkku fylkkas dahje eará láhkai leat čavgadit čatnašuvvan Finnmárkku fylkii .
Finnmarkseiendommen skal føre regnskap i samsvar med reglene i regnskapsloven . Regnskapet skal revideres av statsautorisert revisor .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá gáržžidit dahje viid didit guovllu maŋŋil go čielggadeapmi lea álggahuvvon , juos dat lea dárbbašlaš duddjon dihtii lunddolaš ja ulbmillaš ráddjema .
Revisor skal for hvert regnskapsår avgi revisjonsberetning til styret i Finnmarkseiendommen .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá guođđit čielggakeahttá daid vuoigatvuođaid , mat čalbmosit eai heive komišuvnna čielggadeapmái .
Fast eiendom som Finnmarkseiendommen eier og begrensede rettigheter som Finnmarkseiendommen har i fast eiendom som andre eier , kan ikke stilles som sikkerhet for gjeld eller andre forpliktelser og kan ikke være gjenstand for kreditorbeslag .	Dieđihuvvo Norsk Lysingsblad bokte ja aviissas man dábálaččat lohket báikkis ja báikkálaččat eará ulbmillaš vugiin . Boazodoalloorganisašuvnnaide ja áigeguovdilis guo vllu eará geavaheaddjiberoštusaid ovddasteddjiide ja Sámediggái , Finnmárkku fylkkadiggái , Finnmárkkuopmodahkii ja guoskevaš gielddaide dieđihuvvo sierra .
Dette gjelder likevel ikke eiendommer og begrensede rettigheter i eiendommer som er fradelt ved offentlig delingsforretning og som er utlagt til bebyggelse og anlegg i planer etter plan- og bygningsloven , eller fradelte tomter som er bebygd .	Komišuvdna sáhttá dainna vugiin man gávnnaha ulbmillažžan , viežžat čilgehusaid , áššegirjjiid ja eará materiála ja guorahallat ja čielggadit jna. duođalaš ja rievttálaš diliid main sáhttá lea mearkkašupmi komišuvnna konklušuvnnaide .
Det kan ikke åpnes konkurs eller gjeldsforhandling hos Finnmarkseiendommen . Endret ved lov 27 juni 2008 nr. 71 ( ikr .	Áššeoasálaččain lea vuoigatvuohta čilget duođalaš diliid ja bidjat ovdan duođaštusaid main lea meark kašupmi komišuvnna konklušuvnnaide .
1 juli 2009 iflg. res. 12 juni 2009 nr. 638 ) . § 15 .	Áššeoasálaččat sáhttet gáibidit álggahit doaibmabijuid vuost tas lađđasa mielde .
Kontrollkomiteen	Stáhta máksá goluid .
Tilsyn med styrets virksomhet føres av en kontrollkomité med tre medlemmer . Finnmark fylkesting , Sametinget og Kongen oppnevner et medlem hver med personlig varamedlem .	a ) gii komišuvnna áddejumi mielde lea eatnama eaiggát b ) makkár geavahanvuoigatvuođat komišuvnna áddejumi mielde leat c ) maid áššediliide komišuvdna vuođđuda konklu šuvnnaidis .
Som medlem og varamedlem skal hvert organ oppnevne en mann og en kvinne .	Raporttas galgá boahtit ovdan , leatgo konklušuvnnat ovttamielalaččat .
Medlemmet og varamedlemmet oppnevnt av staten skal oppfylle de krav som domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	Juos nu eai leat , de galgá boahtit ovdan guhtemuš lea sierramielas , ja guđe čuoggáide sierramielalašvuohta gusto .
Medlemmene og varamedlemmene oppnevnes for inntil fire år av gangen .	Sihke eanetlogu ja uhcitlogu konklušuvnnaid galgá vuođđudallat .
Ingen kan være medlem i mer enn ti år i sammenheng . Medlemmet oppnevnt av staten er leder for komiteen .	Maŋŋil go raporta lea addojuvvon , de galgá dan dalán almmuhit dan vuogi mielde , mii lea válddahuvvon §:s 31 .
kontrollere at virksomheten i Finnmarkseiendommen drives i samsvar med finnmarksloven og annen lovgivning ,	Almmuheames galgá maiddái čuvgehit áigemearis doalvut soahpameahttunvuođaid meahcceduopmostullui .
velge en eller flere statsautoriserte revisorer til å revidere Finnmarkseiendommens regnskap ,	§ 34 Gieđahallan Finnmárkkuopmodagas Finnmárkkuopmodat galgá vuođohis áji haga buktit oaivila komišuvnna konklušuvnnaide .
godkjenne Finnmarkseiendommens årsregnskap , årsberetning og revisjonsberetning ,	Komišuvnna geatnegasvuohta soabahallat jávká , go áigemearri doalvut soahpameahttunvuođa eanajuohkoriektái § 45 mielde lea nohkan .
godkjenne styrets godtgjørelse ,	II Finnmárkku meahcceduopmostuollu
godkjenne låneopptak og garantistillelser og	Gonagas nammada meahcceduopmostuolu lahtuid .
godkjenne utdeling av overskudd . Ved uenighet treffes avgjørelser ved flertall .	Meahcceduopmostuolus galgá leat jođi head dji , várrejođiheaddji , golbma bissovaš lahtu ja guokte sadjásašlahtu .
For avgjørelser som nevnt i annet ledd bokstav e og f kreves enstemmighet .	Seamma gusto ovtta sadjásašlahttui , gii lea dán golbmasa sadjásašlahttu .
Kontrollkomiteen skal ha tilgang til all tilgjengelig informasjon hos Finnmarkseiendommen som den trenger for å utføre sine oppgaver etter paragrafen her .	§ 37 Jávkan Juos oktage bissovaš lahttu lea eret , de gohččojuvvo dat sadjásašlahttu boahtit gii galgá bálvalit bissovaš lahtu sajis gii lea eret .
Kontrollkomiteen avgir årlig en rapport til Finnmark fylkesting , Sametinget og departementet .	Juos jođiheaddji lea eret , de bálvala várrejođiheaddji jođiheaddjin .
Kontrollkomiteens utgifter dekkes av Finnmarkseiendommen .	Stevnnet galgá leat vuolláičállojuvvon ja sisdoallat :
Godtgjørelse til medlemmene og varamedlemmene dekkes av det organ som har oppnevnt vedkommende .	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
Medlem av styret som forsettlig eller uaktsomt har påført Finnmarkseiendommen tap under utførelsen av vervet , plikter å erstatte tapet .	§ 39 Hilgun Áššiid mat eai gávnnahuvvo dohkket meahcceduopmostuolu gieđahallamii , sáhttá duopmostuollu riektecealkámušain hilgut ollásit dahje osohahkii .
Kontrollkomiteen avgjør om erstatningskrav skal fremmes .	Ášši sáhttá hilgut almmá gohčokeahttá áššeoasálaččaid riektečoahkkimii .
fra den tid som fastsettes ved lov ) som endret ved lov 19 juni 2009 nr. 74 .	Dán paragráfa mielde dahkkojuvvon hilguma ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
Forholdet til forvaltningsloven og offentlighetsloven	§ 40 Áššiid ovttastahttin , juohkin jna. . Meahcceduopmostuollu sáhttá :
For Finnmarkseiendommen gjelder forvaltningsloven kapittel II om ugildhet , § 11 om veiledningsplikt , § 11 a om saksbehandlingstid og foreløpig svar og §§ 13 til 13 f om taushetsplikt tilsvarende .	Mearridemiin vuosttas lađđasa mielde galgá ee. deattuhit deastta soahpameahttunvuođa guovlluid lunddolaš ja ulbmillaš gáržžideames oli , rievttálaš ja historjjálaš čatnosiid dáfus ja dárbbu čielggadit riektediliid .
Finnmarkseiendommen skal gi rettighetshaverne i et område forhåndsvarsel og adgang til å uttale seg etter reglene i forvaltningsloven § 16 før Finnmarkseiendommen treffer vedtak som kan ha rettslige eller faktiske konsekvenser for dem .	Ovdal go mearrádusat vuosttas lađđasa mielde dahkkojuvvojit , galgá áššeoasásalaččaide addit vejolašvuođa cealkit , juos dát ii gávnnahuvvo dárbbašmeahttumin dahje dát mielddisbuvttášii govtto lašmeahttun maŋŋoneami dahje golu .
Finnmarkseiendommens saksdokumenter er offentlige etter reglene i offentleglova .	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
Ved avslag på krav om innsyn kan spørsmålet om det er adgang til å unnta dokument fra offentlighet , påklages til fylkesmannen i Finnmark .	Áššeoasálaččat sáhttet lassin buktit ovdan duođaštussan dokumenttaid , mat leat boahtán dahje buktojuvvon ovdan Finnmárkkukomišuvdnii dahje maid Finnmárkkuopmodat lea čállán .
Endret ved lov 19 mai 2006 nr. 16 ( ikr .	Soahpameahttunvuođalága § 357 ii gusto .
1 jan 2009 iflg. res. 17 okt 2008 nr. 1118 ) . § 19 .	§ 43 Ášši golut Stáhta máksá meahcceduopmostuolu doaimma goluid .
Nasjonalparker på Finnmarkseiendommens grunn Grunn som Finnmarkseiendommen eier , kan legges ut som nasjonalpark etter reglene i naturvernloven .	Stáhta máksá maiddái áššeoasálaččaid dárbbašlaš goluid daid áššiin vuoigatvuođaid gáibádusaid birra , maid Finnmárkkuopmodat lea vuostálastán .
1 Ved utformingen av bruksregler skal det legges vekt på at tradisjonell bruk kan videreføres .	Duopmostuollu galgá nu árrat go vejolaš ieš váldit ovdan gažaldaga doppe gos dat lea áigeguovdil .
Finnmarkseiendommen og bruksrettshavere som berøres , kan kreve erstatning for økonomisk tap etter reglene i naturvernloven 1 § 20 b .	Go sierranas árttat dahket dan sávahahttin , de sáhttá meahcceduopmostuollu geatnegahttit áššeo asálačča ollásit dahje oassálassii ieš máksit goluidis áššis .
Lov 19 juni 1970 nr. 63 ( opphevet ) .	Muđui gusto soahpmeahttunvuođalága § 177 seamma láhkai .
Se nå naturmangfoldloven , lov 19 juni 2009 nr. 100 § 50 og § 51 .	Áššiid gieđahallama ovddas meahcceduopmostuolus ii máksojuvvo divat .
Finnmarkseiendommen har ikke vern mot at dens rettsstilling eller rettigheter endres , innskrenkes eller oppheves ved lov .	Meahcceduopmostuolu mearrádusaid váidalemiide dahje guoddalemiide gusto láhka juovlamánu 17. 1982 nr. 86 riektedivada birra § 8 .
Kapittel 3 . Fornybare ressurser på Finnmarkseiendommens grunn	§ 44 Sámegiella Sámegiela geavaheami hárrái gusto sámelága kapihtal 3 .
Hovedprinsipper for forvaltningen	Sámelága § 3-4 vuosttas lađas gusto maiddái Finnmárkkukomišuvdnii .
Finnmarkseiendommen skal forvalte de fornybare ressursene på sin grunn i samsvar med lovens formål og innenfor de rammer som følger av viltloven , lakse- og innlandsfiskloven og annen lovgivning .	§ 45 Rádjegeassin ja diggelogaheapmi Meahcceduopmostuolu riektefámolaš duomuid ja julggaštusaid ja šiehtadusaid , mat leat addojuvvon dahje dahkkojuvvon Finnmárkkukomišuvnna konklušuvnnaid mielde , sáhttá doalvut eanajuohkoriektái eanajuohkolága § 88 mielde .
Naturens mangfold og produktivitet skal bevares .	Riektedivat ii máksojuvvo § 74 vuosttas lađđasa mielde .
Reglene i kapittelet her gjelder ikke i den utstrekning annet følger av særlige rettsforhold .	Eaige áššeoasálaččat galgga máksit rádjemerkema , koordináhtamearrideami ja rájiid gártema goluid .
§ 22 . Rettigheter for personer bosatt i kommunen	Diggelogaheapmái gusto eanajuohkolága § 24 nu guhkás go heive .
I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har de som er bosatt i en kommune i Finnmark fylke , på Finnmarkseiendommens grunn i kommunen rett til :	Vuoigatvuođaid hárrái , maid meahcceduopmostuolu lágafámolaš duopmu dahje Finnmárkkukomišuvnna konklušuvnnaid mielde dahkkojuvvon julggaštus dahje šiehtadus lea mearridan , eai eastat dakkár vuoigatvuođaid vuođđudan- dahje luobahan vejolašvuođaid almmolašrievttálaš gáržžá dusat digge logaheames vuoigatvuođa .
fiske etter anadrome laksefisk med faststående redskap i sjøen ,	Divat dahje dokumenta divat ii máksojuvvo diggelogaheami ovddas .
sanking av egg og dun ,	Kapihtal 6 Loahppamearrádusat
hogst av lauvskog til brensel for husbehov ,	§ 48 Fápmuiboahtin Láhka gusto dan áiggi rájes , go Gonagas mearrida .
stikking av torv til brensel og annet husbehov og f )	Gonagas sáhttá bidjat fápmui iešguđege mearrádusa iešguđege áigái .
uttak av lauvskog til bruk som gjerdestolper og hesjestaur i reindrifts- og jordbruksnæring . Reindriftsutøvere har samme rett som personer bosatt i kommunen i den tiden reindrift foregår der .	§ 49 Muhttádusnjuolggadusat Kapihttala 2 fápmuiboahtimis váldá Finnmárkkuopmodat badjelasas daid gittaopmodagaid Finnmárkkus , maidda Statskog SFas lea giddodatvuođđu dahje maid dat oamasta almmá giddodatvuođu haga .
§ 23 . Rettigheter for personer bosatt i Finnmark	Ođđasislogaheapmi vuođđogirjái dáhpáhuvvá namma muhttimiin .
uttak av trevirke til husflid . Til jordbrukseiendom ligger rett til beite for så stor buskap som kan vinterføs på eiendommen .	Šiehtadusa mielde Statskog SFain lea Finnmárkkuopmodagas vuoigatvuohta váldit badjelasas šiehta dusaid , maid Statskog SF lea dahkan doaimma hárrái Finnmárkkus .
Ved fastsettelsen av området og de nærmere vilkår skal det tas utgangspunkt i den bruk folk med tilknytning til bygda tradisjonelt har gjort av området .	Fápmuiboahtináiggi rájes eai leat Statskog SFa virgehasat , geain lea bargobáiki Finnmárkkus , šat Statskog SFa virgehasat , juos dat ii leačča vásedin šiehtaduvvon .
Området skal fortrinnsvis utgjøre et sammenhengende område i nærheten av bygda .	Departemeanta gohčču Finnmárkkuopmodaga vuosttas stivrračoahkkimii .
Finnmarkseiendommen kan gi generelle bestemmelser om kommunenes behandling og vurdering av saker etter paragrafen her .	Stivra galgá fuolahit , ahte Finnmárkkuopmodat logahuvvo fi tnodatlogaheapmái ovdal go guhtta mánu leat vássán fápmuiboahtima rájes .
Paragrafen her gjelder ikke for jakt på storvilt og småvilt , fiske i vassdrag med stang og håndsnøre og fiske etter anadrome laksefisk i sjøen med faststående redskap .	Gii kapihttala 2 fápmuiboahtimis lea Statskog SFa virgehas ja geas lea bargobáiki Finnmárkku fylkkas ja gii lea Statskog SFa meahccebálvalusas , adnojuvvo fápmuiboahtináiggi rájes Stáhta luonddugeahču virgehassan .
Adgang for andre	Muđui gusto njealját lađas seamma láhkai .
I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har enhver på Finnmarkseiendommens grunn adgang til jakt og fangst av småvilt og fiske i vassdrag med stang og håndsnøre samt plukking av multer til egen husholdning .	Gonagas sáhttá mearridit , ahte Finnmárkku doaimma eará oamit go gittaopmodagat galget sirdojuvvot Statskog SFas Finnmárkkuopmodahkii ja Stáhta luonddugehččui . Gonagas sáhttá maiddái mearridit , ahte šiehtadusaid , nugo namahuvvo goalmmát lađđasis , galgá Stáhta luonddugeahčču váldit badjelasas .
Finnmarkseiendommen kan for inntil 10 år om gangen tildele lokale organisasjoner og sammenslutninger som har som formål å fremme allment jakt , fangst og fiske , særskilt rett til å forvalte utøvelsen av jakt , fangst og fiske på nærmere angitte områder av Finnmarkseiendommens grunn .	Láhkii geassemánu 30. 1972 nr. 70 báktedoaimma birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat : Kapihttalis 2 čuodjá ođđa § 7 a : Sierranjuolggadusat šerpema birra Finnmárkkus Šerpemis Finnmárkku fylkkas galgá ohcci maŋimustá vahku ovdal go šerpen álgá , čálalaččat dieđihit Sámediggái , eanaoamasteaddjái ja boazu doalu guoskevaš guovllustivrii .
Nærmere vilkår for utnyttelse av fornybare ressurser og innskrenkninger i utnyttelsen	Juos ohcci áigu meassat eatnamiid , de galgá albmadit meassanbáikki .
Finnmarkseiendommen kan fastsette nærmere bestemmelser for utnyttelse av fornybare ressurser som nevnt i § 22 bokstav a til f og § 23 bokstav a til e. Finnmarkseiendommen kan fastsette at utnyttelse krever tillatelse .	Kapihttalis 3 čuodjá ođđa § 22 a : Sierranjuolggadusat ozu birra Finnmárkkus Ohcamušaid ozu birra Finnmárkku fylkkas sáhttá biehttalit , juos oktasaš deasttat mannet vuo stá ohcamuššii mieđiheami .
Det kan settes vilkår i tillatelsene . For jakt , fangst og fiske er tillatelse alltid nødvendig .	Árvvoštallamis galgá mearkkašahtti mahttái deattuhit deastta sámi kultuvrras , boazodoalus , meah cásteames , ealáhusdoaimmaheames ja servodateal limis .
Den som får tillatelse , skal motta et kort eller lignende som viser at vedkommende har tillatelse .	Juos ohcamuššii mihttojuvvo , de sáhttá bidjat eavttuid mat áimmahuššet deasttaid nugo namahuvvon .
Med samtykke fra departementet kan Finnmarkseiendommen fastsette unntak fra bestemmelsene i leddet her .	Juos Sámediggi dahje Finnmárkkuopmodat eanaoa masteaddjin vuosttalda ohcamu ššii miehtama , de departemeanta mearrida ohcamuša .
Finnmarkseiendommens beslutninger om innskrenkninger som nevnt i femte og sjette ledd kan påklages til departementet etter reglene i forvaltningsloven kapittel VI .	Juos departemeanta miehtá ohcamuššii dáh páhusain nugo namahuvvo goalmmát lađđasis , de lea váidalusas Gonagassii Sámedikkis dahje Finnmárkkuopmodagas eanaoamasteaddjin maŋideaddji váikkuhus .
Kapittel 4 . Tana og Neiden	Kapihttalis 4 čuodjá ođđa § 39 b . :
I Tana- og Neidenvassdragene har lokalbefolkningen særskilte rettigheter til fiske på grunnlag av lov , alders tids bruk og lokal sedvane .	§ 42 vuosttas lađas nubbi čuokkis čuodjá : Ruvkkiide Finnmárkkuopmodaga eatnamiin sáhttá Gonagas láhkaásahusa bokte mearridit alit divada .
Kongen kan ved forskrift gi nærmere regler om forvaltningen og utøvelsen av fisket .	Láhkii geassemánu 9. beaivvi 1978 nr. 49 boazodoalu birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat :
Forskriften skal legge til rette for en lokal , rettighetsbasert forvaltning av fiskeressursene i samsvar med overenskomster med Finland om fisket i Tana- og Neidenvassdragene . Utarbeidelsen av forskrifter og forhandlinger med Finland om fisket i Tana- og Neidenvassdragene skal skje i samråd med Sametinget , berørte kommuner og dem som har særskilte rettigheter til fisket i disse vassdragene .	§ 14 vuosttas lađas vuosttas čuokkis čuodjá : Bivdo- ja guolástanvuoigatvuohta addá lobi lobálaš boazodoaluin barggadettiin boazoguovllus bivdit ja guolá stit stáhta oktasašmehciin , dakkár stáhtaeatnamiin mat eai leat erenoamážit mihtiduvvon ja Finnmárkku opmodaga eatnamiin dan orohaga siskkobealde gos boazodoaluin bargojuvvo , seamma eavttuiguin go dan gieldda , gili dahje báikegotti fásta ássit , gos oktasašmeahcci , stáhtaeana dahje guoskevaš oassi Finnmárkkuopmodaga eatnamiin lea .
Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter I Finnmarkskommisjonen	Lágas miessemánu 29. 1981 nr. 38 fuođđuid birra fámuhuhttojuvvo § 44 nubbi lađas .
Kongen oppnevner Finnmarkskommisjonens medlemmer . Finnmarkskommisjonen skal bestå av en leder og fire andre medlemmer .	Láhkii miessemánu 15. 1992 nr. 47 luossaguliid ja sáivaguliid jna birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat :
Lederen skal oppfylle de kravene som domstolloven stiller til høyesterettsdommere . To av de øvrige medlemmene skal oppfylle de kravene som stilles til tingrettsdommere .	§ 19 goalmmát lađas čuodjá : Stáhta dahje Finnmárkkuopmodaga gittaopmodaga vuovdimis Finnmárkkus sáhttá guolástanvuoigatvuohta doalahallojuvvot buorrin álbmogii .
§ 30 . Avgrensning av utredningsfelt m.m. .	§ 22 njealját ja viđát lađas fámuhuhttojuvvojit .
Finnmarkskommisjonen kan innskrenke eller utvide et felt etter at utredningen er satt i gang dersom det er nødvendig for å skape en naturlig og hensiktsmessig avgrensning .	Lágas geassemánu 21. 1996 nr. 38 stáhtalaš luonddugeahču birra § 2 ođđa njealját lađas čuodjá : Finnmárkkuopmodaga eatnamiin galgá geahčču gozihit lasi dađi mielde , maid departemeanta ja Finnmárkku opmodat šiehttaba .
Finnmarkskommisjonens rapport	Leaŋka olggos : Lága dievasteakstas
HJEM RESSURSER	ULMMUHUVVON :
TJENESTER	2009 gihpa 7
LENKER OM LOVDATA	FÁPMUIBOAHTIN :
Skriv ut	RIEVDADA :
LOV 2009-06-19 nr 101 : Lov om erverv og utvinning av mineralressurser ( mineralloven )	LÁGA-1914-07-03-5 , LÁGA-1917-12-14-16 , LÁGA-1949-06-17-3 , LÁGA-1952-03-21-1 , LÁGA-1959-10-23-3 , LÁGA-1972-06-30-70 , LÁGA-2003-11-28- 98
LOV-2009-06-19- 101	SYS-KODA : BG14l , C 02
DEPARTEMENT :	EALÁHUSKODA :
NHD ( Nærings- og handelsdepartementet )	2909 , 29019 , 230 , 9125 GULAHUVVON :
PUBLISERT :	OANEHISNAMMA :
I 2009 hefte 7	Minerálaláhka
IKRAFTTREDELSE :	Láhka háhkamis ja roggamis minerálaresurssaid ( minerálaláhka )
SIST-ENDRET :	Álgomearrádusat
LOV-1914-07-03- 5	§ 1 . Lága ulbmil
LOV-1952-03-21- 1 LOV-1972-06-30- 70	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
NÆRINGSKODE : 2909 , 29019 , 230 , 9125	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
19.06.2009 kl. 16.45	Áššálaš doaibmaguovlu
Mineralloven	Láhka guoská buotlágan minerála resurssaid roggamiidda .
Lov om erverv og utvinning av mineralressurser ( mineralloven )	Nu sáhttá maiddái Minerálahálddašandirektoráhtta eaŋkilmearrádusa bakte mearridit .
Kapittel 1 . Innledende bestemmelser § 1 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Lovens formål § 2 .	Lága doaibmaguovlu Láhka guoská buot norgga eatnamiid siskkobealde earret Svalbárddas .
Hensyn ved forvaltning og bruk av mineralressursene § 3 .	Láhka ii guoskka olggobealde priváhta oamastanguovlluid mearas .
Saklig virkeområde § 4 . Stedlig virkeområde § 5 .	Lága fápmuiboahtin 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Forholdet til annet regelverk § 6 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 . § 6 .
Forholdet til folkeretten § 7 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 . § 7 .
Kapittel 2 .	Kapihtal 2 .
Leting § 8 .	Ohcan § 8 .
Varslingsplikt	Ohcanvuoigatvuohta
Undersøkelse av grunneiers mineraler § 11 . Avtale om undersøkelsesrett § 12 .	Ohcanvuoigatvuohta ii guoskka minerálaid čohkkemis olggobealde dán lága ulbmila ja doaibmaguovllu .
Undersøkelse av statens mineraler § 13 . Søknad om undersøkelsesrett § 14 .	Ohcan ii galgga eastadit earáid guorahallama , roggama ja doaimma mii dán lága mielde čađahuvvo .
Forholdet til andre rettighetshavere § 15 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Søknad om undersøkelser i Finnmark § 18 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Undersøkelsesrettens innhold § 20 . Prøveuttak § 21 .	Dieđiheapmi galgá leat juogo njálmmálaččat dahje čálalaččat .
Karantene ved opphør av undersøkelsesrett eller utvinningsrett § 25 .	Dieđihit berre nu árrat go vejolaš ja maŋimusat guokte vahku ovdal go ohcan álggahuvvo .
Undersøkelsesrapporter , måledata og prøvemateriale § 26 . Overdragelse av undersøkelsesrett § 27 .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa dieđihangeatnegasvuođa ja das spiehkastatvejolašvuođaid birra .
Likestilling av personer og selskaper med søker	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Kapittel 5 .	Kapihtal 3 .
Utvinningsrett til grunneiers mineraler § 28 .	Guorahallamis eanaeaiggáda minerálaid § 11 .
Søknad om utvinningsrett § 30 . Utvinningsrett i Finnmark § 31 .	Jus soahpamuša ii sáhte olahit , de sáhttá ohcat bággolonisteami , vrd. § 37 .
Utvinningsområdet § 32 . Utvinningsrettens innhold § 33 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68. § 12 .
Forlengelse av utvinningsrett § 35 .	Lohpái sáhttet mearriduvvot sierranas eavttut .
Ekspropriasjon § 37 . Ekspropriasjon av grunneiers mineraler § 38 .	Minerálahálddašandirektoráhtta fas galgá dieđihit suohkanii , fylkkasuohkanii ja fylkkamánnái .
Ekspropriasjon av grunn og rettigheter for undersøkelse og utvinning av statens mineraler § 39 .	Geahččalanroggama oktavuođas Finnmárkkus guoská § 17 nuppi - guđat lađđasii vástideaddjin .
Alminnelige ekspropriasjonsregler Kapittel 8 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Drift § 41 .	Kapihtal 4 .
Bergfaglig forsvarlig drift § 42 .	Guorahallamis stáhta minerálaid
Meldepliktige uttak § 43 . Konsesjonspliktige uttak ( driftskonsesjon ) § 44 .	Guorahalli sáhttá dušše oažžut ovtta guorahallanvuoigatvuođa seamma guovllus .
Melding om igangsetting og stans av drift § 45 . Bortfall av driftskonsesjon § 46 .	Son guhte juo lea ožžon vuoigatvuođa roggat stáhta minerálaid ii sáhte ohcat guorahallanvuoigatvuođa seamma guovllus .
Kapittel 9 . Generelle bestemmelser § 47 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Områder unntatt fra leting og undersøkelse § 48 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Varsomhetsplikt § 49 . Sikringsplikt § 50 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Dekning av kostnader ved opprydding og sikring § 52 . Erstatningsplikt § 53 .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusaid man vuođul meroštallojuvvo movt guorahalli vuoruhuvvo .
Krav til søknader og bruk av elektronisk kommunikasjon	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Gebyrer og avgifter § 55 . Behandlings- og tilsynsgebyr § 56 .	Sierranas lobi sáhttá hilgut jus sámi beroštumiid vuođul dan berre hilgut .
Årsavgift til staten § 57 .	Árvvoštaladettiin galgá earenoamážiid vuhtiiváldit sámi kultuvrra , boazodoalu , ealáhusdoaimma ja servodateallima .
Undersøkelser og rett til opplysninger ved tilsyn § 61 . Internkontroll	Jus ohcan mieđihuvvo , de sáhttá mearridit eavttuid vai dáid beroštumit vuhtiiváldojuvvojit .
Umiddelbar iverksetting ved Direktoratet for mineralforvaltning § 64 . Midlertidig stans av virksomhet § 65 .	Jus Sámediggi dahje eanaeaiggát vuostálastá ohcamuša mieđiheames , de galgá departemeanta mearridit ohcamuša .
Endring og tilbakekall av tillatelse mv. .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Endringer i andre lover Lov om erverv og utvinning av mineralressurser ( mineralloven )	Minerálahálddašandirektoráhtta ges galgá dieđihit suohkanii , fylkkasuohkanii ja fylkkamánnái .
Kapittel 1 . Innledende bestemmelser	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Formålet med loven er å fremme og sikre samfunnsmessig forsvarlig forvaltning og bruk av mineralressursene i samsvar med prinsippet om en bærekraftig utvikling .	Guorahallanvuoigatvuohta mearkkaša ahte guorahalli dárbbu mielde beassá guovlluide maid áigu iskat , dás maiddái ásahit gaskaboddosaš vuorkunsaji .
Hensyn ved forvaltning og bruk av mineralressursene	Nu lea maiddái § 12 nuppi ja goalmmát lađđasa mielde .
Innenfor rammen av § 1 skal forvaltning og bruk av mineralressursene etter denne lov ivareta hensynet til :	Geahččalanroggama oktavuođas Finnmárkkus guoská maiddái § 17 nuppi lađđasis guđat lađđasii . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsliv og samfunnsliv ,	Nággu dáhkádusa viidodaga ektui mearriduvvo dárboárvvoštallama bakte , vrd. § 53 .
miljømessige konsekvenser av utvinning , og	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Loven gjelder aktiviteter som har til formål å kartlegge mineralske ressurser med sikte på utvinning .	Čieža jagi áigemearri doaibmagoahtá das rájes go guorahalli lea ožžon buoremus vuoruheami guorahallanguovllus .
Loven gjelder ethvert uttak av mineralske forekomster .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 . § 23 .
Loven gjelder likevel ikke uttak som hovedsakelig er en del av annen utnyttelse av grunnen .	Áigemeari guhkidanohcamuš ferte leat joavdan Minerálahálddašandirektoráhtii ovdal § 22 mearriduvvon áigemeari loahpa .
Departementet kan gi forskrift om hvilke aktiviteter eller uttak som omfattes av loven . Tilsvarende kan bestemmes av Direktoratet for mineralforvaltning ved enkeltvedtak .	Guorahallanraporttat , mihtádusdieđut ja iskanávdnasat Departemeanta sáhttá láhkaásahusaid bakte mearridit guorahalli geatnegasvuođaid ráhkadeames , vurkemis ja sisa sáddemis guorahallanraporttaid , mihtádasdieđuid ja iskkadanávdnasiid .
Stedlig virkeområde	Daguheames guorahallanvuoigatvuođa Guorahallanvuoigatvuođa sáhttá daguhit .
Loven gjelder på norsk territorium med unntak av Svalbard .	Daguheami galgá Minerálahálddašandirektoráhtta dohkkehit .
Loven gjelder ikke utenfor den private eiendomsrettens grenser i sjø .	Daguheami oktavuođas gusket §§ 13 ja 27 vástideaddji doaimmaide .
Tillatelser etter denne lov erstatter ikke krav om tillatelse , godkjenning , arealplan eller konsesjon etter annen lovgivning .	Dohkkehan ohcamuš galgá sáddejuvvot Minerálahálddašandirektoráhtii farggamusat maŋŋilgo daguhanšiehtadus lea sohppojuvvon .
Leting , undersøkelse , utvinning og drift på mineralske forekomster kan bare utøves innenfor de begrensninger som følger av denne lov og annen lovgivning .	Jus áigemeari ii doahttal , galgá Minerálahálddašandirektoráhtta sihkkut nuppi mieđihuvvon vuoigatvuođain . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá spiehkkut vuosttaš lađđasis eaŋkilmearrádusa bakte .
Med statens mineraler menes i denne lov :	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
metaller med egenvekt 5 gram / cm	Kapihtal 5 . Vuoigatvuohta roggat eanaeaiggáda minerálaid
Dette gjelder likevel ikke alluvialt gull ,	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
metallene titan og arsen og malmer av disse ,	Kapihtal 6 . Vuoigatvuohta roggat stáhta minerálaid
Med grunneiers mineraler menes i denne lov alle mineraler som ikke er statens mineraler etter første ledd .	Ohcamis rogganvuoigatvuođa Guorahalli geas lea buoremus vuoruhus sáhttá ohcat rogganvuoigatvuođa Minerálahálddašandirektoráhtas .
Dette gjelder likevel ikke petroleum etter lov 4. mai 1973 nr. 21 om undersøkelser etter og utvinning av petroleum i grunnen under norsk landområde .	Seamma guovllus ii sáhte juohkit eanet rogganvuoigatvuođaid . Jus ohcan guoská guovlluide mat leat olggobealde guorahallanguovllu , de ohcan maiddái adnojuvvo guorahallanvuoigatvuođa ohcamuššan .
Enhver kan lete etter mineralske forekomster på fremmed grunn med de begrensninger som følger av denne lov og annen lovgivning .	Jus rogganvuoigatvuohta mieđihuvvo eanet go oktii , de sii ovttas ožžot dán vuoigatvuođa , jus bealálaččat ieža eai šiehtat eará ortnega .
Leteretten omfatter ikke innsamling av mineraler som ligger utenfor lovens formål og virkeområde .	Jus šaddá soabatmeahttunvuohta rogganvuoigatvuođa nalde , sáhttá juohkehaš dain gáibidit searvevuođa loahpahuvvot .
Letingen skal ikke være til hinder for andres undersøkelse , utvinning og drift etter denne lov .	Departemeanta sáhttá mearridit áššemeannudan láhkaásahusa rogganvuoigatvuođa juohkima oktavuođas .
Leteren kan foreta arbeider i grunnens overflate som er nødvendige for å påvise mineralske forekomster .	Rogganvuoigatvuohta Finnmárkkus Mearrádusat § 17 leat vástideaddjin rogganvuoigatvuođa oktavuođas Finnmárkkus .
Leteren skal varsle grunneieren og brukeren av grunnen senest en uke før letingen igangsettes .	Rogganguovlu Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa rogganguovllu birra , dákko bakte hámi , sturrodaga ja merkema .
Varsling kan skje muntlig eller skriftlig .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Ved leting i Finnmark skal leter i tillegg skriftlig varsle Sametinget , Finnmarkseiendommen som grunneier og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften .	Eanaeaiggáda minerálaid gávdnostumi sáhttá roggat dan mađe maid dárbbaša vai sáhttá roggat stáhta minerálaid . Minerálaroggi sáhttá ávkkástallat eanaeaiggáda minerálaid maid vuosttaš lađđasa mielde lea šaddan roggat .
Departementet kan gi forskrift om varslingsplikten og om unntak fra denne .	Nággu buhtadasa sturrodagas mearriduvvo árvvošteami vuođul , vrd. § 53 .
Kapittel 3 . Undersøkelse av grunneiers mineraler	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Den som vil undersøke forekomster av grunneiers mineraler , må inngå avtale med grunneieren . Dersom avtale ikke kommer i stand , kan det søkes om ekspropriasjon , jf. § 37 .	Roggi bisuha vuoigatvuođas rogganguovllu oasis mii ii leat čadnon doaibmalobi ohcamuššii dassážiigo áigemearri vuosttaš lađđasa a-bustáva mielde dahje §34 mielde guhkiduvvon áigemearri lea dievvan .
Prøveuttak I tillegg til avtale med grunneier krever prøveuttak særskilt tillatelse fra Direktoratet for mineralforvaltning .	Guhkideames rogganvuoigatvuođa Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá guhkidit áigemeari § 33 vuosttaš lađđasa a ja b-bustávaid mielde gitta logi jagiin ain hávil .
Med prøveuttak menes uttak som er nødvendig for å vurdere forekomstens drivverdighet .	Guhkideapmi berre dábálaččat mieđihuvvot jus gávdnostupmi meroštallojuvvo govttolaš hearbevárrin ohcci doibmii .
Tillatelse til prøveuttak kan ikke gis for uttak av mer enn 2 000 m 3 masse unntatt i særlige tilfeller .	Áigemeari guhkidanohcamuš berre sáddejuvvot Minerálahálddašandirektoráhtii § 33 vuosttaš lađđasa a-c bustávaid áigemeari mielde .
Det kan settes vilkår for tillatelsen .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Før tillatelse gis , skal Direktoratet for mineralforvaltning gi grunneieren , brukeren av grunnen , fylkesmannen , fylkeskommunen og kommunen anledning til å uttale seg .	Daguheames rogganvuoigatvuođa Rogganvuoigatvuođa daguheami oktavuođas guoská § 26 vástideaddji doibmii . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Undersøker skal skriftlig varsle Direktoratet for mineralforvaltning minst tre uker før arbeidene igangsettes .	Rogganvuoigatvuođa daguheapmi ja pánten oažžu riektesuodjalusa go dat lea diggelogahallojuvvon vuođđogirjái .
Direktoratet for mineralforvaltning skal varsle kommunen , fylkeskommunen og fylkesmannen .	Nu maiddái eará riektevuođđudusain jus eará ii leat mearriduvvon láhkaásahusas goalmmát lađđasa mielde .
Ved prøveuttak i Finnmark gjelder § 17 andre til sjette ledd tilsvarende .	Departemeanta sáhttá mearridit diggelogahallama láhkaásahusa vuosttaš ja nuppi lađđasa mielde .
Kapittel 4 .	Kapihtal 7 .
Undersøkelse av statens mineraler	Bággolotnumii sáhttet mearriduvvot eavttut .
Undersøkelsesrett kan bare nektes dersom søkeren tidligere har brutt vesentlige bestemmelser gitt i eller i medhold av denne lov . Undersøkeren kan bare få én undersøkelsesrett i samme område .	Bággolotnut eatnama ja vuoigatvuođaid stáhta minerálaid guorahallama ja roggama várás Guorahalli sáhttá Minerálahálddašandirektoráhtas ohcat lobi bággolotnut dárbbašlaš eatnama ja vuoigatvuođaid vai sáhttá čađahit guorahallama .
Den som har utvinningsrett til forekomst av statens mineraler kan ikke søke om undersøkelsesrett i samme område .	Jus lea guorahalli mas lea buoret vuoruheapmi guorahallanguovllus , galgá bággolotnunlohpi dušše juolluduvvot jus son dasa miehtá .
I Finnmark skal Direktoratet for mineralforvaltning orientere grunneieren , Sametinget , det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften og kommunen om tillatelsen .	Son guhte roggá stáhta minerálaid sáhttá departemeantas ohcat lobi bággolotnut : a ) dárbbašlaš eatnama ja vuoigatvuođaid roggama dihte , ja b ) dárbbalaš eatnama ja vuoigatvuođaid minerálaid reidema dihte .
Undersøkere med samme prioritet i et område har lik rett til å foreta undersøkelser .	Vuolimus divatmearri sáhttá mearriduvvot mii galgá máksojuvvot beroškeahttá buvttadanhivvodaga .
En undersøker kan ikke uten samtykke foreta undersøkelser i området til en annen undersøker med bedre prioritet eller en utvinner av forekomst av statens mineraler .	Bággolonisteami oktavuođas mii čađahuvvo § 37 vuosttaš lađđasa ja nuppi lađđasa b ja c bustávaid ja § 38 vuođul de galgá máksojuvvot buhtadas bággolotnunbuhtadaslága mielde .
Undersøkelsesområdet	Mieđihuvvon buhtadasat mearriduvvojit jahkásaš supmiin .
Departementet kan gi forskrift om undersøkelsesområdet , herunder om dets form og størrelse .	Háválasbuhtadas sáhttá dattetge mearriduvvot sierranas ákkaid ja dilálašvuođaid vuođul .
Undersøkerens prioritet i et undersøkelsesområde regnes fra den dagen søknaden om undersøkelsesrett kommer inn til Direktoratet for mineralforvaltning .	Goappaš bealit sáhttet gáibidit ahte buhtadas galgá mearriduvvot ođđa árvvošteami bakte go lea vássán logi jagi das rájes go buhtadas mearriduvvui .
Departementet kan gi forskrift om beregningen av undersøkerens prioritet .	Jus doaibma heaittihuvvo , de buhtadas loahpahuvvo jagi maŋŋil heaittiheami .
I Finnmark gir ikke undersøkelsesretten rett til å foreta undersøkelser eller prøveuttak før Direktoratet for mineralforvaltning har gitt særskilt tillatelse til dette .	Jus bággolotnuma mearrádusas lea eaktu ahte vuoigatvuohta galgá dihto ládje geavahuvvot vissis áiggis , ja áigemearri ii čuvvojuvvo , de álgoeaiggát dahje vuoigatvuođalaš sáhttá gáibidit bággolonistanmearrádusa nuppástuvvot .
Undersøker skal i rimelig utstrekning fremskaffe opplysninger om direkte berørte samiske interesser i området som skal undersøkes .	Mearrádusat § 17 nuppi - guđat lađđasii gusket vástideaddji doibmii go bággolotnun ohcamušat Finnmárkkus meannuduvvojit .
Særskilt tillatelse kan avslås dersom hensynet til samiske interesser taler imot at søknaden innvilges .	Báktefágalaš dohkálaš doaibma Minerálagávdnostumiid doaibma galgá dáhpáhuvvat báktefágalaš dokkalaš vuogi mielde .
Ved vurderingen skal det legges vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur , reindrift , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Dieđihangeatnegas roggan Go roggá badjel 500 m 3 mássa de galgá čálalaš dieđáhus sáddejuvvot Minerálahálddašandirektoráhtii .
Innvilges søknaden , kan det settes vilkår for å ivareta disse hensyn .	Dieđáhus galgá sáddejuvvot unnimusat 30 beaivvi ovdal go doaibma álggahuvvo .
Hvis departementet innvilger søknaden i tilfeller som nevnt i femte ledd , har klage til Kongen fra Sametinget eller grunneieren oppsettende virkning .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá mearridit ahte doaibma ii sáhte álggahuvvot ovdalgo doaibmaplána lea dohkkehuvvon . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68. § 43 .
Undersøker skal skriftlig varsle Direktoratet for mineralforvaltning , grunneieren og brukeren av grunnen om undersøkelsene minst tre uker før arbeidene igangsettes .	Konsešuvdnageatnegas roggan ( doaibmakonsešuvdna ) Jus roggá eanet go 10 000 m 3 minerálagávdnostumiid de gáibiduvvo doaibmalohpi man Minerálahálddašeandirektoráhtta juolluda .
Direktoratet for mineralforvaltning skal varsle kommunen , fylkeskommunen og fylkesmannen .	Buot luonddugeđggiid roggamiidda gáibiduvvo doaibmalohpi . Geahččalanroggan §§ 12 ja 20 mielde ii gáibit doaibmalobi .
I Finnmark skal undersøker i tillegg skriftlig varsle Sametinget og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften .	Árvvoštaladettiin ahte galgá go mieđihit doaibmalobi , de galgá maiddái árvvoštallat ja deattuhit dan ahte leago ohccis dohkálaš máhtolašvuohta roggat gávdnostumi .
Når det er praktisk mulig , skal siidaene , jf. reindriftsloven § 51 , varsles muntlig .	Sáhttá maiddái mearriduvvot ahte doaibmalohpi galgá ođastuvvot lagabui mearriduvvon áigemearis .
Varselet skal inneholde en plan for arbeidene og for atkomsten til og i undersøkelsesområdet , en redegjørelse for mulige skader som kan oppstå og for hvilke tiltak som skal settes i verk for å hindre slike skader . Departementet kan gi forskrift om varslingsplikten .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusaid : a ) doaibmalobi ja doaibmalobi gáibádusa spiehkastaga birra , b ) makkár fágalaš máhtolašvuođa galgá gáibidit bargiin geat dán lága mielde barget mineráladoaimmas , ja njuolggadusaid man mielde dohkkehit vástideaddji máhtolašvuođa EEO-guovllu bargiin .
Undersøkelsesretten omfatter ikke veirett .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Prøveuttak krever særskilt tillatelse fra Direktoratet for mineralforvaltning .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá guhkidit áigemeari vuosttaš ja nuppi čuoggá vuođul .
Med prøveuttak menes uttak som er nødvendig for å vurdere forekomstens drivverdighet .	Nuppi čuoggá mielde sáhttá áigemearri guhkiduvvot ain golmmain jagiin hávil .
Det kan settes vilkår for tillatelsen .	Viiddideapmái sáhttet bidjot eavttut .
§ 12 andre og tredje ledd gjelder tilsvarende .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Tvist om omfanget av sikkerhetsstillelsen avgjøres ved skjønn , jf. § 53 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 . Kapihtal 9 .
Undersøkelsesretten opphører når syv år er gått fra den dagen den ble utferdiget , eller når forlenget frist etter § 23 er utløpt .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas mearridit ahte nubbi lađas galgá guoskat vástideaddji doaimmaide eará guovlluin nai go dušše dain mat namuhuvvojit nuppi lađđasis .
Når søknad om utvinningsrett eller forlengelse av undersøkelsesretten er kommet inn til Direktoratet for mineralforvaltning før utløpet av fristen etter første ledd , opphører undersøkelsesretten tidligst 30 dager etter avslag på søknaden eller tidligst samtidig med tildelingen av utvinningsretten .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá ohcamuša vuođul mearridit ahte stáhta minerálaid gávdnoštumi sáhttá iskat daid guovlluin mat namuhuvvojit nuppi lađđasis jus iskkadeapmi mearkkaša stuorit ovdamuni go vahága eanaeaiggádii ja eanageavaheaddjái . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Forlengelse av undersøkelsesretten	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Den som tidligere har hatt en undersøkelsesrett med best prioritet , kan ikke få ny undersøkelsesrett i samme undersøkelsesområde før ett år etter at undersøkelsesretten opphørte .	Sihkkarastingeasku Son guhte guorahallá , roggá ja ávkkástallá minerála gávdnostumiid galgá álggahit ja fuolahit sihkkarastindoaimmaid olles guovllus vai bargu ii dagat várálašvuođaid olbmuide , biebmošibihiidda dahje bohccuide .
Den som tidligere har hatt utvinningsrett til forekomst av statens mineraler , kan ikke få ny undersøkelsesrett i samme utvinningsområde før ett år etter at utvinningsretten opphørte .	Seamma sihkkarastingeaskku šaddá maiddái minerálaid roggi ja ávkkástalli čuovvut ruvkegoavkki , geađgeduvnni ja bázahasaid oktavuođas mat leat vurkejuvvon olggobealde vuoigatvuođaguovllu rogganguovllu lahkosis .
Undersøkelsesrapporter , måledata og prøvemateriale	Guovllu galgá bistevaččat sihkkarastit go bargu loahpahuvvo .
Departementet kan gi forskrift om undersøkerens plikt til å utarbeide , lagre og sende inn undersøkelsesrapporter , måledata og prøvemateriale .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusaid bakte mearridit movt rabas rokkahagat ja eará luonddumeassamat galget sihkkarastojuvvot ja movt fuolahit sihkkarastindoaimmaid .
Undersøkelsesrett kan overdras . Overdragelsen skal godkjennes av Direktoratet for mineralforvaltning .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá mearridit áigemeari goas čorgenbarggut galget leat čađahuvvon .
Ved overdragelse gjelder §§ 13 og 27 tilsvarende .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Oversittes fristen , skal Direktoratet for mineralforvaltning slette en av rettighetene .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa dáhkádusduođašteami gáibádusa hárrái .
Følgende personer eller selskaper skal likestilles med søkeren ved anvendelsen av § 13 andre og tredje ledd og § 24 :	Buhtadasgeasku Roggi geatnegahttojuvvo , beroškeahttá sivalašvuođa , buhtadit daid vahágiid maid barggut dagahit eatnamii , visttiide dahje rusttegiidda .
ektefelle eller person som søkeren bor sammen med i ekteskapsliknende forhold ,	Vuosttaš čuokkis guoská maiddái váivvádusaide maid eanaeaiggát dahje guovllu geavaheaddji šaddá gillát .
slektninger i rett oppstigende eller nedstigende linje og søsken til en person som nevnt i bokstav a ,	Vástideaddji doaimmain maiddái vuosttaš lađas guoská stáhta minerálaid iskkadeaddjái , jus buhtadasovddasvástádus ii leat muddejuvvon soahpamuša bakte eanaeaiggádiin .
selskap innen samme konsern som søkeren ,	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
person som selv eller sammen med noen som nevnt i bokstav a til e eier mer enn 50 prosent av samtlige eierandeler eller stemmeberettigede eierandeler i søkeren .	Bajiidárvvošteami oktavuođas guoská dattetge 1917 geassemánu 1. beaivvi láhka árvvošteami ja bággolonistanáššiid birra § 54 a. Árvvoštallanriekti sáhttá dárkkistit opmodaga go dan gávnnaha dárbbašlažžan .
Direktoratet for mineralforvaltning kan gjøre unntak fra første ledd ved enkeltvedtak .	Jus dárkkisteapmi dagaha vahága dahje váivvádusa , de dasa buhtadas mearriduvvo árvvošteami oktavuođas .
Utvinningsrett til grunneiers mineraler	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Dersom avtale ikke kommer i stand , kan det søkes om ekspropriasjon , jf. § 37 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Kapittel 6 .	Kápihttal 10 .
Utvinningsrett til statens mineraler	Bálvalusmávssut ja divvagat
Søknad om utvinningsrett Undersøker med best prioritet kan søke Direktoratet for mineralforvaltning om utvinningsrett .	Meannudan- ja gozihandivat Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa divvagiid birra dán lága mielde ohcamušaid meannudeapmái ja goziheapmái .
Det kan ikke tildeles flere utvinningsretter i samme område .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 . § 56 .
Dersom søknaden gjelder områder som ikke er dekket av området for undersøkelsesretten , regnes søknaden også som søknad om undersøkelsesrett .	Jahkedivat stáhtii Stáhta minerálaid iskkadeaddji ja roggi galgá máksit jahkásaš divvaga stáhtii iskan ja rogganvuoigatvuođa ovddas .
Undersøkere med samme prioritet har lik rett til å søke utvinningsrett .	Divvaga sturrodat mearriduvvo láhkaásahusas goalmmát lađđasa mielde .
Lov 18. juni 1965 nr. 6 om sameige § 15 gis anvendelse så langt den passer .	Divvagat galget máksojuvvot ovdalgihtii Minerálahálddašandirektoráhtii ovdal ođđajagimánu 15. beaivvi .
Departementet kan gi forskrift om saksbehandlingen i forbindelse med tildeling av utvinningsrett . § 30 .	Jus divvagat eai máksojuvvo rivttes áigái , de šaddá máksit 50 proseanta sturrosaš liigedivvaga ovdal seamma jagi cuoŋománu 30 .
Utvinningsrett i Finnmark	beaivvi .
Bestemmelsene i § 17 gjelder tilsvarende for utvinningsrett i Finnmark .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá earenoamáš dilálašvuođaid vuođul dás spiehkkut .
Departementet kan gi forskrift om utvinningsområdet , herunder om form , størrelse og merking .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas mearridit ahte dat guhte roggá stáhta minerálaid galgá máksit jahkásaš divvaga stáhtii .
Utvinningsrettens innhold Utvinner kan ta ut og nyttiggjøre seg alle forekomster av statens mineraler i utvinningsområdet .	Jahkedivat eanaeaiggádii Stáhta minerálaid roggi galgá eanaeaiggádii máksit jahkásaš divvaga mii lea 0,5 proseanta roggojuvvon minerálaid oppalaš gávpejorus .
Utvinner kan nyttiggjøre seg forekomst av grunneiers mineraler som blir tatt ut i medhold av første ledd .	Jahkásaš divat galgá máksojuvvot ovdal čuovvovaš jagi njukčamánu 31 . beaivvi .
Dette gjelder likevel ikke hvis Direktoratet for mineralforvaltning før driften settes i gang finner at mineralforekomstene åpenbart kan utnyttes selvstendig .	Jus leat máŋga eanaeaiggáda rogganguovllus , juhkkojuvvo divat eaiggádiid gaskkas dan ektui man viiddis eanagáhppálagat sis leat rogganguovllus .
Tvist om vederlagets størrelse avgjøres ved skjønn , jf. § 53 . § 33 .	Nággu divvaga meroštallama ja juogadeami birra mearriduvvo árvvošteami bakte , vrd. § 53 .
forlenget frist etter § 34 er utløpt , eller	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
ett år er gått siden driftskonsesjonen bortfalt .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Dersom det er søkt om driftskonsesjon etter § 43 eller om forlengelse etter § 34 og søknaden avslås , opphører utvinningsretten tidligst 30 dager etter avslaget . Utvinneren beholder sin rett i den delen av utvinningsområdet som ikke er omfattet av søknaden om driftskonsesjon inntil fristen etter første ledd bokstav a eller en forlenget frist etter § 34 er løpt ut .	Goziheapmi Minerálahálddašandirektoráhtta galgá gozihit ahte : a ) iskkadeapmi , geahččalanroggan , ja doaibma čađahuvvo báktefágalaš dohkálaš vuogi mielde nu movt láhka gáibida , b ) eavttut , dohkkehuvvon doaibmaplána ja gohččumat dán lága vuođul čuvvojuvvojit , c ) sihkkarastin- ja čorgengeatnegasvuohta doahttaluvvo , ja ahte d ) bargu ii dagat dárbbašmeahttun nuoskkideami dahje dárbbašmeahttun birasvahága .
En søknad om forlengelse må være kommet inn til Direktoratet for mineralforvaltning innen fristen i § 33 første ledd bokstav a til c .	Hukseheaddji geatnegahttojuvvo gohččuma vuođul addit dieđuid , dokumeanttaid dahje eará ávdnasiid Minerálahálddašandirektoráhtii maid sii dárbbašit goziheami oktavuođas .
Overdragelse av utvinningsrett Ved overdragelse av utvinningsrett gjelder § 26 tilsvarende .	Gozihangoluid sáhttá dat guhte gozihuvvo šaddat máksit Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Kapittel 7 .	Kapihtal 12 .
Ekspropriasjon	Hálddašandoaimmat ja hálddahuslaš ráŋggáštusat
Ekspropriasjon av grunneiers mineraler	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Enhver kan søke Direktoratet for mineralforvaltning om tillatelse til ekspropriasjon av nødvendig grunn og rettigheter for å undersøke om det finnes forekomst av grunneiers mineraler med en slik rikholdighet , størrelse og beskaffenhet at den kan antas å være drivverdig , eller å bli drivverdig innen rimelig tid .	Minerálahálddašandirektoráhta gaskkahis čađaheapmi Jus ovddasvástideaddji ii doahttal doaibmagohččumiid čuovvut mat dán lága vuođul leat mearriduvvon , de Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá fuolahit ollášuhttima . Doaimmat sáhttet čađahuvvot almmá ráhkkaneaddji gohččuma haga jus lea dárbbašlaš eastadeames vuordi várálašvuođa , dahje ahte lea váttis gávdnat su gii ovddasvástádusa guoddá .
Enhver kan søke departementet om tillatelse til ekspropriasjon av	Goluid dákkár doaimmaid čađaheamis sáhttá gáibidit ahte ovddasvástideaddji máksá .
forekomst av grunneiers mineraler , b )	Gollomáksima gáibádus lea bággopántideami vuođđun .
Det kan settes vilkår for ekspropriasjonstillatelsen .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Undersøkeren kan søke Direktoratet for mineralforvaltning om tillatelse til ekspropriasjon av nødvendig grunn og rettigheter for å kunne foreta undersøkelsen .	Doaimma gaskaboddosaš orusteapmi Jus ovddasvástideaddji ii doahttal lága dahje láhkavuođu mearriduvvon gohččumiid dahje doaimmaid , sáhttá Minerálahálddašandirektoráhtta gáibidit doaimma gaskaboddosaččat orustuvvot .
Dersom det er en undersøker med bedre prioritet i undersøkelsesområdet , skal tillatelse til ekspropriasjon bare gis hvis vedkommende samtykker .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá čađahit gaskaboddosaš orusteami almmá ráhkkaneaddji gohččuma haga jus lea dárbun vai sáhttá eastadit vuordi várálašvuođa .
Utvinner av forekomst av statens mineraler kan søke departementet om tillatelse til ekspropriasjon av	Goluid dákkár doaimmaid čađaheamis sáhttá gáibidit ahte ovddasvástideaddji máksá .
nødvendig grunn og rettigheter for utvinning , og	Gollomáksima gáibádus lea bággopántideami vuođđun .
Det kan settes vilkår for ekspropriasjonstillatelsen .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Erstatning	Lobi rievdadeapmi ja máhcaheapmi jna. .
Det kan fastsettes en minsteavgift som skal betales uavhengig av produksjonens størrelse .	Doaibmalobi rievdadeapmi dahje máhcaheapmi vuosttaš lađđasa mielde sáhttá áigeráddjejuvvot .
Ved ekspropriasjon etter § 37 første ledd og andre ledd bokstav b og c og § 38 skal det ytes erstatning etter ekspropriasjonserstatningslova .	Áigeráddjejuvvon rievdadeapmi ja máhcaheapmi sáhttá leat evttolažžan dan ektui ahte dihto dilálašvuođat buoriduvvojit dahje rievdaduvvojit .
Engangserstatning kan likevel fastsettes dersom særlige grunner foreligger . Hver av partene kan kreve at erstatningen skal fastsettes ved nytt skjønn når det er gått ti år siden erstatningen ble fastsatt .	Mearrádusat dán paragráfa mielde galget vuhtiiváldit vejolaš ekonomalaš vahágiid ja váivvádusaid maid doaibmalobi eaiggát sáhttá šaddat gillát sáhttá jus lohpi rievdaduvvo dahje máhcahuvvo , ja ovdamuniid ja váivvádusaid maid rievdadeapmi dahje máhcaheapmi muđui mielddisbuktá .
Blir driften nedlagt , bortfaller erstatningen fra og med kalenderåret etter nedleggelsen .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa doaibmalobi rievdadeami ja máhcaheami birra .
Om ikke annet er bestemt i dette kapittel , gjelder bestemmelsene i lov 23. oktober 1959 nr. 3 om oreigning av fast eigedom ( oreigningslova ) og ekspropriasjonserstatningslova så langt de passer ved ekspropriasjon etter §§ 37 og 38 .	Bággensáhkku Dáhkideames ahte láhkamearrádusat ja mearrádusat dán lága vuođul doahttaluvvojit , sáhttá Minerálahálddašandirektoráhtta mearridit bággensáhku man galgá stáhtii máksit . Bággensáhkku sáhttá mearriduvvot go fuomášuvvo ahte juogo lága dahje dan olis mearrádus lea rihkkojuvvon .
Er det satt vilkår om at retten som eksproprieres skal anvendes på en bestemt måte innen en viss frist , og fristen oversittes , kan den opprinnelige eieren eller rettighetshaveren kreve ekspropriasjonsvedtaket omgjort .	Bággensáhku šaddá máksit das rájes go livččii galgan njulget dahje buoridit dili . Jus leat earenoamáš ákkat , sáhttá bággensáhku ovdalgihtii juo mearridit , ja doaibmá dan beaivvi rájes go vejolaš rihkkun dáhpáhuvvá .
Bestemmelsene i § 17 andre til sjette ledd gjelder tilsvarende ved behandling av søknader om tillatelse til ekspropriasjon i Finnmark .	Maiddái sáhttá mearriduvvot ahte bággensáhku galgá máksit nu guhka go lobihisvuohta bistá , dahje galgá máksojuvvot maŋŋil juohke rihkkuma .
Drift på mineralforekomster skal skje på en bergfaglig forsvarlig måte .	Bággensáhkku sáhttá mearriduvvot juogo bisánkeahtes sáhkkun dahje hávális sáhkkun .
Meldingen skal sendes inn minst 30 dager før oppstart av drift .	Bággensáhku dubmejuvvo máksit son guhte ovddasvástida rihkkumuša .
I særlige tilfeller kan Direktoratet for mineralforvaltning kreve fremlagt driftsplan .	Jus rihkkun lea dáhpáhuvvan juogo fitnodaga dahje eará lihtu namas , de dat dábálaččat šaddá máksit sáhku .
Direktoratet for mineralforvaltning kan bestemme at drift ikke kan settes i gang før driftsplanen er godkjent . § 43 .	Jus gávpevuođđudus , mii lea oassin konsearnas dubmejuvvo máksit bággensáhku , de sáhttá gáibidit ahte váldogávpevuođđudus máksá mearriduvvon bággensáhku .
Samlet uttak av mineralforekomster på mer enn 10 000 m 3 masse krever driftskonsesjon fra Direktoratet for mineralforvaltning .	Jus leat máŋga ovddasvástideaddji maŋŋil bággensáhku mearrádusa , de sii maiddái čatnasit máksit bággensáhku ovttas .
Ethvert uttak av naturstein krever driftskonsesjon .	Bággensáhku geasku lea bággopántideami vuođđun .
Ved vurdering av om driftskonsesjon skal gis , skal det legges vekt på om søker er skikket til å utvinne forekomsten .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain mearridit dárkilat mearrádusaid bággensáhku birra , dákko bakte bággensáhku sturrodaga ja bisttu , bággensáhku mearrideami ja bággensáhku luohpama .
Det kan settes vilkår i konsesjonen .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Driftsområdet skal fastsettes i konsesjonen . Søknaden om driftskonsesjon skal inneholde driftsplan .	Fysalaš olbmot sáhttet dušše šaddat máksit rihkkundivvaga dáhtolaš dahje ávvirmeahttun rihkkumiid dihte .
Konsesjonen kan tidsbegrenses . Det kan bestemmes at konsesjonen skal revideres etter en nærmere angitt tid .	Fitnodaga ii sáhte geatnegahttit máksit rihkkundivvaga jus rihkkuma sivat leat dilálašvuođat olggobealde fitnodaga hálddu .
Konsesjonen kan uansett revideres hvert tiende år .	Rihkkundivvaga mearrádus lea bággopántideami vuođđun .
Bestemmelsene i § 17 andre til sjette ledd gjelder tilsvarende ved behandling av søknader om driftskonsesjon i Finnmark . Departementet kan gi forskrifter om	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas addit dárkilat mearrádusaid rihkkudivvaga birra , dakko bakte eavttuid rihkkudivvaga mearrideames , rihkkundivvaga sturrodaga , reanttuid ja liigedivvaga jus rihkkundivat ii máksojuvvo mearreáiggis ja rihkkundivvaga luohpama birra .
driftskonsesjon og unntak fra krav om driftskonsesjon ,	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 . Kapihtal 13 .
For konsesjonspliktige tiltak etter § 43 skal det sendes inn melding til Direktoratet for mineralforvaltning før drift startes , stanses midlertidig eller legges ned .	Fápmuiboahtin Láhka lea fámus dan beaivvi rájes go Gonagas mearrida . 2009 geassemánu 19. beaivvi res. nr. 673 mielde fápmuiboahtin 2010 ođđajagimánu 1. b. rájes .
Bortfall av driftskonsesjon	Gaskaboddosaš mearrádusat
En driftskonsesjon bortfaller hvis ikke driften er satt i gang senest fem år etter at den ble gitt .	Báktelága 4. kapihtala mielde mihtádus addá lága fápmuiboahtima rájes seamma rievtti go maid oažžu dán lága rogganrievtti mielde .
Det samme gjelder hvis driften blir innstilt i mer enn ett år .	§ 33 vuosttaš lađđasa a-bustáva áigemearri doaibmá mihtádusa mearrideami rájes .
Direktoratet for mineralforvaltning kan forlenge fristen etter første og andre punktum . Fristen etter andre punktum kan forlenges med inntil tre år av gangen .	§ 20 mearrádus ii eastat su guhte ovdal lága fápmuiboahtima juo lea álggahan iskkadanroggama industriijakonsešuvdnalága vuođul , joatkimis dákkár doaimma velá ovttain jagiin maŋŋil lága fápmuiboahtima .
Det kan settes vilkår for forlengelsen . Driftskonsesjon faller også bort dersom	Konsešuvdnaeavttut mat leat dán lága njuolggadusaid vuostá earret § 45 vuosttaš lađas , galget dattetge duššindahkkot .
avtalen om rett til å utnytte forekomst av grunneiers mineraler opphører , eller	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá ohcamuša vuođul rievdadit eavttuid konsešuvnnas .
skjønn ikke er krevd innen ett år etter at ekspropriasjonstillatelse er gitt etter § 37 andre ledd bokstav a .	Álggahuvvon doaibma mii ii guoská 5.čuoggái galgá viđa jagi sisa maŋŋil lága fápmuiboahtima ollášuhttit § 43 gáibádusaid .
Opplysninger om drift Departementet kan gi forskrift om plikt til å sende inn driftsrapport til Direktoratet for mineralforvaltning og om rapportens innhold .	Minerálaroggandoibmii mii mii juo lea álggahuvvon sáhttá departemeanta mearridit dađistaga lasihit jahkásaš divvaga man minerálaroggi galgá máksit eanaeaiggádii vuosttaš vihtta jagi maŋŋil lága fápmuiboahtima .
Generelle bestemmelser	Rievdadusat eará lágain
§ 47 . Områder unntatt fra leting og undersøkelse	Go láhka fápmuiboahtá čađahuvvojit čuovvovaš rievdadusat eará lágain :
Det kan ikke letes og undersøkes i områder som omfattes av lov 5. juni 2009 nr. 35 om naturområder i Oslo og nærliggende kommuner ( markaloven ) .	1814 suoidnemánu 3. beaivvi láhka nr. 5 háhkamis kálkageađgegávdnostumiid heaittihuvvo . 1949 geassemánu 17. beaivvi láhka nr. 3 oamastusháhkamis kvártsagávdnostumiid heaittihuvvo .
Leter og undersøker må ikke uten samtykke fra grunneieren , brukeren av grunnen og vedkommende myndighet lete eller undersøke i :	1952 njukčamánu 21. beaivvi láhka nr. 1 luobaheames eatnamiid jna. eahpeozolaš minerálagávdnostumiid doibmii heaittihuvvo .
område som ligger mindre enn 100 meter fra bygning brukt til permanent eller midlertidig bolig , herunder hytte ,	Jus vuoigatvuohta lea gulahuvvon , de dat galgá sihkkojuvvot vuođđogirjjis maŋŋil mearriduvvon áigemeari .
område for anlegg for allmennyttige formål og steder som ligger mindre enn 20 meter fra slike anlegg ,	1959 golggotmánu 23. beaivvi láhka nr. 3 bággolonistit vuođđoopmodaga rievdaduvvo ná : § 30 nr. 8 ja nr. 17 heaittihuvvojit .
område som hører til militært anlegg eller øvingsområde ,	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
nedlagte gruveområder , herunder bergvelter og avgangsdeponier .	Diehtočoakkáldat lea maŋimusat ođasmahtton 2009 golggotmánu 20. beaivvi
Varsomhetsplikt	Leaŋka olggos :
Erstatningsplikt	Lága dievasteakstas
Du er her : regjeringen.no / Fornyings- , administrasjons ... / Dokumenter / Høringer / 2012 / Høring - Sametingsvalget - endringer i forskrift om valg til Sametinget	Dás don leat : Ráđđehus.no / Ođasmahttin- , hálddahus- ja ... / Dokumeanttat / Høringer / 2012 / Gulaskuddan - Sámediggeválga - rievdadusat Sámediggeválggaid láhkaásahussii
Høring - Sametingsvalget - endringer i forskrift om valg til Sametinget	Gulaskuddan - Sámediggeválga - rievdadusat Sámediggeválggaid láhkaásahussii
Høringsfrist : 01.10.2012	Aiddo dál ii leat mige virggiid rabas : 01.10.2012
Nyhet , 23.10.2012	Ođas , 23.10.2012
Høring om ansvarsforhold og håndtering ved funn av eksplosiver	Gulaskuddan ovddasvástádusdilálašvuođaid ja gieđahallama birra bávkkanasaid gávdnamis
En arbeidsgruppe har vurdert ansvarsforhold og håndtering ved funn av eksplosive varer .	Bargojoavku lea árvvoštallan ovddasvástádusdilálašvuođaid ja gieđahallama bávkkanas gálvvuid gávdnamis .
Arbeidsgruppens rapport sendes nå på høring .	Bargojoavkku raporta sáddejuvvo dál gulaskuddamii .
Justis- og beredskapsdepartementet og Forsvarsdepartementet har mottatt rapport fra arbeidsgruppen som har vurdert ansvarsforhold og håndtering ved funn av eksplosive varer .	Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeanta ja Suodjalusdepartemeanta leat vuostáiváldán raportta bargojoavkkus mii lea árvvoštallan ovddasvástádusdilálašvuođaid ja gieđahallama bávkkanas gálvvuid gávdnamis .
Mandatet til arbeidsgruppen har vært å utrede gjeldende ansvarsforhold samt anbefale fremtidig ansvarsfordeling og rutiner for håndtering av eksplosive krigsetterlatenskaper .	Bargojoavkku mandáhtta lea leamašan guorahallat dálá doaibmi ovddasvástádusdilálašvuođaid ja rávvet boahtteáiggi ovddasvástádusjuogu ja rutiinnaid soađi rájes gávdnojuvvon bávkkanasaid gieđahallamii .
Videre lå det i mandatet at gruppen skulle utrede kostnadsfordeling mellom ulike etater og prinsippene for økonomisk kompensasjon for berørte private parter .	Viidáset lei mandáhtas ahte joavku galggai guorahallat gollojuogu gaskal iešguđetge etáhtaid ja ekonomalaš buhtadusa prinsihpaid guoskkahuvvon priváhta osolaččaide .
Justis- og beredskapsdepartementet sender rapporten på tre måneders høring .	Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeanta sádde raportta golmma mánnui gulaskuddamii .
Med bakgrunn i forslagene fra arbeidsgruppen og høringsinnspill vil Forsvarsdepartementet og Justis- og beredskapsdepartementet ta stilling til de ulike tiltakene som foreslås .	Bargojoavkku evttohusaid ja gulaskuddanárvalusaid vuođul bohtet Suodjalusdepartemeanta ja Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeantta árvvoštallat iešguđetge evttohuvvon doaibmabijuid .
Høring - Sametingsvalget - forskrift om valg til Sametinget	Sámediggeválga – láhkaásahus sámediggeválgga birra - gulaskuddan
Brev , 02.09.2008	Reivvet , 09.10.2008
Deres ref. .	Din ref. .
Vår ref. .	Min ref. .
Dato	Beaivi
200804198-/GUH	200804198-/GUH
Arbeids- og inkluderingsdepartementet sender med dette utkast til forskrift om valg til Sametinget på høring .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta sádde dás gulaskuddamii láhkaásahusa evttohusa sámediggeválgga birra .
Samisk versjon av høringsbrevet og utkast til forskrift vil finnes primo oktober på departementets nettside www.regjeringen.no/aid/dok/hoeringer	Gulaskuddanreive ja láhkaásahusevttohus sámegillii biddjojuvvojit departemeantta neahttasiidduide golggotmánu álggus www.regjeringen.no/aid/dok/hoeringer
Høringsfristen er mandag 17. november 2008 .	Gulaskuddanáigemearri lea vuossárgga skábmamánu 17. beaivvi 2008 .
Vi ber om at høringsuttalelser også blir sendt departementet elektronisk , til e-post og	Mii dáhttut maiddái ahte gulaskuddancealkámušat sáddejuvvojit departementii elektrovnnalaččat , dáidda e-poastačujuhusaide : ja
Arbeids og inkluderingsdepartementet viser til at det gjennomføres konsultasjoner med Sametinget om forskriftsendringene , og at de vedlagte forslagene til forskriftsendringer sendes på høring i forståelse med Sametinget og Kommunal- og regionaldepartementet .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta čujuha ahte čađahuvvojit konsultašuvnnat Sámedikkiin láhkaásahusrievdademiid birra , ja ahte mielddustuvvon evttohusat rievdadit láhkaásahusa sáddejuvvojit gulaskuddamii ovttasráđiid Sámedikkiin ja Gielda- ja guovlodepartemeanttain .
Bakgrunnen for endringene i forskriften De viktigste endringene i sameloven Stortinget vedtok våren 2008 endringer i sameloven , jf. Ot.prp. nr 43 ( 2007-2008 ) .	Láhkaásahusa rievdadusaid duogáš Sámelága deháleamos rievdadusat Stuorradiggi mearridii 2008 giđa sámelága rievdadusaid , gč. Ot.prp. nr 43 ( 2007-2008 ) .
De vedtatte endringene i sameloven går i hovedsak ut på at det blir ny inndeling av valgkretsene , ved at dagens 13 kretser slås sammen til 7 .	Mearriduvvon nuppástusat sámelágas leat eanaš ahte šaddá ođđa válgabiirejuohku , dan láhkai ahte dálá 13 biirre ovttastuvvojit 7 válgabiiren .
Det er vedtatt en matematisk metode for fordeling av mandatene på valgkretsene .	Mearriduvvon lea mandáhtaid matematihkalaš juogadeapmi válgabiirriide .
I kommuner med færre enn 30 manntallsførte vil det etter lovendringen kun være adgang til å avlegge forhåndsstemme ved sametingsvalget .	Dain gielddain main leat unnit go golbmalogis čálihuvvan jienastuslohkui , lea láhkarievdadeami maŋŋá dušše vejolašvuohta jienastit ovddalgihtii sámediggeválggas .
Ordningen med utjevningsmandater er opphevet og begrepet samemanntallet er erstattet med Sametingets valgmanntall .	Dássenmandáhtaid ortnet lea heaittihuvvon ja sámi jienastuslohku doahpaga sadjái lea boahtán Sámedikki jienastuslohku .
Endringene i valgordningen for Sametinget forutsetter endringer i forskriften om valg til Sametinget .	Sámedikki válgaortnega rievdadeamit eaktudit rievdadusaid láhkaásahusas sámediggeválgga birra .
Vedtatte endringer i forskriften Enkelte bestemmelser i forskriften ble endret i statsråd 27. juni og 22. august 2008 .	Mearriduvvon rievdadusat láhkaásahusas Muhtun mearrádusat láhkaásahusas rievdaduvvojedje stáhtaráđis geassemánu 27. beaivvi ja borgemánu 22. beaivvi 2008 .
Dette gjelder forskriftens § 28 annet ledd om kravene til listeforslag , og at det i § 67 a er inntatt en egen bestemmelse om fordelingen av mandatene på valgkretsene .	Dát guoská láhkaásahusa § 28 nuppi lađđasii listaevttohusaid gáibádusaid birra , ja ahte §:i 67a lea váldojuvvon sierra mearrádus das mo mandáhtaid galgá juogadit válgabiirriide .
Disse forskriftsendringene har betydning for nominasjonsprosessene som starter høsten 2008 og var på høring samtidig med forslagene til endringer i sameloven .	Dát láhkaásahusrievdadusat váikkuhit nominašuvdnaproseassaide mat álget 2008 čavčča ja dat ledje gulaskuddamis dallego sámelága rievdadusevttohusat ge ledje gulaskuddamis .
Generelt om de viktigste endringsforslagene i forskriftsutkastet Departementet har foretatt en gjennomgang av hele forskriften , slik at denne tilpasses endringene i sameloven .	Oppalaččat deháleamos rievdadanevttohusaid birra mat leat láhkaásahusa álgoevttohusas Departemeanta lea geahčadan oppa láhkaásahusa nu ahte dat heivehuvvo sámelága nuppástuhttimiidda .
Alle forslag til endringer er markert i forskriftsutkastet .	Buot rievdadanevttohusat leat merkejuvvon láhkaásahusevttohusas .
Nærmere om de viktigste endringsforslagene Et sentralt forslag til endring er at det innføres et skille mellom kommuner som har 30 eller flere og de som har færre enn 30 personer innført i valgmanntallet .	Dárkileappot deháleamos rievdadanevttohusaid birra Guovdilis rievdadanevttohus lea dat ahte dat gielddat main leat golbmalogis dahje eanebut čálihuvvan jienastuslohkui , earuhuvvojit dain gielddain main unnit go golbmalogis leat jienastuslogus .
Dette skillet har stor betydning for stemmegivningen og hvor godkjenningen av stemmegivningen skal skje , samt for opptellingen av stemmesedlene .	Dát earuheapmi váikkuha sakka jienasteapmái ja gos jienastagat galget dohkkehuvvot , ja vel jienastanlihpuid lohkamii .
Skjematisk kan dette illustreres slik :	Dan sáhttá skoválaččat ná govvidit :
Antall velgere i manntallet	Jienasteddjiid lohku jienastuslogus
Stemme avgis hvor	Jienasteapmi gos
Foreløpig opptelling	Jienastagaid dohkkeheaddji
Endelig opptelling	Gaskaboddasaš lohkan
alle steder	buot sajiin
ikke mulig	ii vejolaš
ikke aktuelt	ii guovdil
> 30	> 30
alle steder	buot sajiin
egen kommune	iežas gielddas
F = Forhåndsstemmegivning V = Valgting O = Opptellingsvalgstyret i den enkelte valgkrets S = Samevalgstyret i kommunen	O = Ovddalgihtejienasteapmi V = Válgadiggi L = Válgabiirre lohkanválgastivra S = Gieldda sámeválgastivra
I samsvar med dette foreslås det at det ikke velges særskilt samevalgstyre i de kommunene som har færre enn 30 i valgmanntallet , jf. § 17 .	Dan vuođul evttohuvvo ahte ii válljejuvvo sierra sámeválgastivra dain gielddain main leat unnit go golbmalogis čálihuvvan jienastuslohkui , gč. §.17 .
Kommuner med færre enn 30 manntallsførte - Skjæringstidspunktet for antall manntallsførte - § 39 a ( ny ) Formålet med denne endringen i forskriften er å sikre et raskere valgoppgjør .	Gielddat main leat unnit go golbmalogis jienastuslogus - Áigemuddu mearredit logu vuođđun jienastuslohkui - § 39a ( ođđa ) Áigumuš dáinna rievdadusain láhkaásahusas lea sihkkarastit johtilat válgaloahpparehkenastima .
Forslaget er en følge av endringen i sameloven § 2-3 tredje ledd , om at det i kommuner med færre enn 30 manntallsførte , kun skal være mulig å forhåndsstemme .	Evttohus čuovvu sámelága § 2-3 goalmmát lađđasa rievdadeami mii dadjá ahte dain gielddain main leat unnit go golbmalogis jienastuslogus , lea dušše vejolaš jienastit ovddalgihtii .
Departementet foreslår at valgmanntallet fra det forrige valget til Sameting legges til grunn .	Departemeanta evttoha ahte Sámediggeválgga ovddit jienastuslohku galgá biddjojuvvot vuođđun .
Et alternativ kan være at skjæringstidspunktet for beregningen er valgmanntallet pr. 30. juni to år før sametinget avholdes .	Vejolaččat sáhtášii bidjat vuođđun dan jienastuslogu mii lei geassemánu 30. b. guokte jagi ovdal sámediggeválgga .
Departementet ber høringsinstansene komme med innspill om hvilket tidspunkt som bør legges til grunn .	Departemeanta bivdá gulaskuddanásahusaid evttohit guđe áigemuttu berrešii geavahit vuođđun .
Disse endringene betyr at kommuner som har færre enn 30 i manntallet ikke skal legge til rette for eller motta stemmer til sametingsvalget på valgdagen .	Dát rievdadusat mearkkašit ahte gielddat main leat unnit go 30 olbmo jienastuslogus , eai galgga láhčit vejolašvuođa jienasteapmái dahje jienaid vuostáiváldimii válgabeaivvi .
Disse kommuner skal likevel legge til rette for forhåndsstemmegivning .	Dát gielddat galget dattetge láhčit vejolašvuođa ovddalgihtii jienasteapmái .
Begrunnelsen for forslaget er å gi velgerne større mulighet til å påvirke personsammensetningen i Sametinget .	Evttohusa ákkasteapmi lea ahte jienasteaddjit ožžot dainna lágiin stuorát vejolašvuohta váikkuhit Sámedikki persovdnačoahkádussii .
Det foreslås ikke adgang til å gjøre andre endringer på stemmeseddelen .	Jienastanlihpuid eará nuppástuhttimat eai evttohuvvo .
Det foreslås ikke å åpne for å stryke kandidater .	Ii evttohuvvo diktit sihkkut evttohasaid .
Ansvar for opptelling og valgoppgjør i valgkretsene - § 62 De foreslåtte endringene i § 62 ( 1 ) – ( 3 ) beskriver hvilket ansvar kommunene har for opptellingen og valgoppgjøret .	Ovddasvástádus lohkamis ja válgaloahpparehkenastimis válgabiirriin - § 62 Árvaluvvon rievdadusat § 62 ( 1 ) – ( 3 ) válddahallet gieldda ovddasvástádusa lohkamis ja válgaloahpparehkenastimis .
I kommuner med 30 eller flere i valgmanntallet foreslås det at samevalgstyret har ansvar for foreløpig opptelling , både av forhånds- og valgtingsstemmer .	Dain gielddain main leat golbmalogis dahje eanebut jienastuslogus , evttohuvvo ahte sámeválgastivrras galgá leat ovddasvástádus jienaid gaskaboddasaš lohkamis , sihke ovddalgihtejienaid ja válgadiggejienaid lohkamis .
I kommuner med færre enn 30 i Sametingets valgmanntall , skal både godkjenning av forhåndsstemmegivningen , foreløpig og endelig opptelling skje hos opptellingsvalgstyret i kretsene ( Tana , Karasjok , Alta , Tromsø , Narvik , Steinkjer og Oslo ) .	Dain gielddain main leat unnit go golbmalogis Sámedikki jienastuslogus , galgá sihke ovddalgihtii jienastemiid dohkkeheapmi , gaskaboddasaš ja loahpalaš lohkan dahkkojuvvot biirriid ( Deanu , Kárášjoga , Álttá , Romssa , Narviikka , Steinkjera ja Oslo ) lohkanválgastivrras .
I kommuner med færre enn 30 i valgmanntallet , er det altså kun mulig å avgi forhåndsstemme ved sametingsvalget .	Dain gielddain main leat uhcit go golbmalogis jienastuslogus , lea nappo dušše vejolaš ovddalgihtii jienastit sámediggeválggas .
Valgstyret skal sørge for at avgitte stemmegivninger sendes uåpnet og umiddelbart til aktuelt opptellingsvalgstyre for sametingsvalget .	Válgastivra galgá fuolahit ahte addojuvvon jienat galget sáddejuvvot rabakeahttá ja dalán sámediggeválgga gullevaš válgabiire lohkanválgastivrii .
Forsendelse av stemmegivninger , valgkort , protokoll m.v. - § 63 Endringene i § 63 foreslås for å tydeliggjøre hva det enkelte samevalgstyre skal oversende , etter hvilke prosedyrer dette skal skje og om stemmegivningen skal sendes samevalgstyret i en kommune eller direkte til opptellingsvalgstyret .	Jietnaaddimiid , válgakoarttaid , beavdegirjji j.d. sádden - § 63 § 63 rievdadusat evttohuvvojit danne vai lea čielggas maid juohke sámeválgastivra galgá sáddet , guđe bargovugiid vuođul dat galgá dáhpáhuvvat ja galget jo jienat sáddejuvvot gieldda sámeválgastivrii vai njuolgga lohkanválgastivrii .
Hele bestemmelsen foreslås endret for å fremheve pliktene til kommuner som skal telle avlagte stemmer til sametingsvalget selv , og kommuner som kun skal videresende forhåndsstemmegivninger .	Olles mearrádus evttohuvvo rievdaduvvot deattuhan dihtii daid gielddaid geatnegasvuođaid , mat galget lohkat sámediggeválgga jienaid ieža , ja daid gielddaid mat galget dušše viidáseappot sáddet ovddalgihtejienaid .
Endelig opptelling - § 66 Bestemmelsen omhandler opptellingsvalgstyrets oppgaver .	Loahpalaš lohkan - § 66 Mearrádusat gieđahallet lohkanválgastivrra bargamušaid .
Ansvar for utleverte manntallslister § 12 ( 4 ) Det foreslås at mottaker skal være ansvarlig for at valgmanntalleksemplarene leveres tilbake eller makuleres innen seks måneder etter valget .	Ovddasvástádus addojuvvon jienastuslisttain § 12 ( 4 ) Evttohuvvo ahte vuostáiváldis galgá leat ovddasvástádus das ahte jienastuslohkogáhppálagat dolvojuvvojit ruovttoluotta dahje duššaduvvojit maŋimustá guhtta mánu válgga maŋŋá .
Målsettingen er å ansvarliggjøre mottakerne av manntallslistene slik at disse ikke kommer på avveie .	Ulbmilin lea bidjat ovddasvástádusa jienstuslohkolisttaid vuostáiváldiide amaset dát eai leava váruheamet .
Om bruk av stemmeseddelkonvolutter på valgtinget Departementet foreslår å opprettholde ordningen med bruk av stemmeseddelkonvolutter på valgtinget .	Jienastanlihppokonfaluhtaid geavaheami birra válgadikkis Departemeanta evttoha joatkit dan ortnega ahte geavahuvvojit jienastanlihppokonfaluhtat válgadikkis .
Når det nå foreslås at det ikke lenger skal kunne avgis valgtingsstemme ved sametingsvalget i kommuner med færre enn 30 i manntallet , er departementet usikker på om behovet for bruk av konvolutter er like nødvendig som tidligere .	Go dál evttohuvvo ahte ii šat galgga sáhttit jienastit válgadikkis sámediggeválggas daid gielddain main leat unnit go golbmalogis jienastuslogus , de lea departemeanta eahpesihkkar das lea go seamma dárbu geavahit konfaluhtaid go ovdal .
Vi ser at stemmeseddelkonvolutter til ett valg muligens også kan innebære en økt risiko for sammenblanding av stemmesedler da valgene avholdes samtidig .	Mii oaidnit ahte jienastanlihppokonfaluhtaid geavaheapmi dušše ovtta válgii sáhttá váruheamet dagahit ahte jienastuslihput seahkanit go válggat čađahuvvojit oktanaga .
Med hilsen	Dearvvuođaiguin
Petter Drefvelin ( e.f. )	Petter Drefvelin ( f. v. )
ekspedisjonssjef	ekspedišuvdnahoavda
Máret Guhttor	Máret Guhttor
avdelingsdirektør	ossodatdirektevra
Utkast til forskrift om valg til Sametinget ( PDF )	Mielddus : Láhkaásahus sámediggeválgga birra - gulaskuddanevttohus
Høring – Forskrift om rammeplan for samiske grunnskolelærerutdanninger ved Samisk høgskole	Gulaskuddan - Rámmaplána láhkaásahus Sámi allaskuvlla sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuin
Høringsbrev , 10.12.2009	Gulaskuddanreive , 10.12.2009
I hht. liste	Adreassalisttu mielde
Deres ref. .	Din ref. .
Vår ref. .	Min ref. .
Dato	Beaivi
HØRING – Forskrift om rammeplan for samiske grunnskolelærerutdanninger ved Samisk høgskole	GULASKUDDAN - Rámmaplána láhkaásahus Sámi allaskuvlla sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuin
På grunnlag av Stortingets behandling av St.meld. nr. 11 ( 2008-2009 ) Læreren – rollen og utdanningen og Innst. S. nr. 185 , oppnevnte Kunnskapsdepartementet et utvalg i september d.å. med mandat å utarbeide utkast til rammeplan for ny samisk lærerutdanning som skal erstatte dagens samiske lærerutdanning fra høsten 2010 .	Stuoradiggi gieđahalai St. dieđáhusa nr. 11 ( 2008-2009 ) Læreren – rollen og utdanningen ja Innst. S. nr. 185 , ja dan vuođul nammadii Máhttodepartemeanta čakčamánu dán jagi lávdegotti . Lávdegotti bargun lei ráhkadit sámi ođđa oahpaheaddjeohppui rámmaplánaevttohusa , mii galgá buhttet dálá sámi oahpaheaddjeoahpu 2010 čavčča rájes .
Videre har Heidi Salmi møtt som observatør fra Sametinget .	Dasa lassin áicin lea leamaš Heidi Salmi Sámedikki ovddasteaddjin .
Åse Gunleiksrud og Karin Helle har møtt som observatører fra Kunnskapsdepartementet .	Åse Gunleiksrud ja Karin Helle leamašan Máhttodepartemeantta bealis áicin .
Sekretær for utvalget har vært Svein Lund , engasjert av Samisk høgskole .	Lávdegotti čállin leamaš Svein Lund , gean Sámi allaskuvla lea virgádan .
Målet for ny grunnskolelærerutdanning er en integrert , profesjonsrettet og forskningsbasert utdanning som er attraktiv , innovativ og krevende og som har høy kvalitet .	Ođđa vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu ulbmil lea integrerejuvvon , profešuvdnii ráhkkanahtti ja dutkanvuđđosaš oahpahus , mii geasuha , lea innovatiiva ja hástaleaddji ja mas lea alla kvalitehta .
Utdanningen skal svare på grunnskolens behov for lærerkompetanse og danne et godt grunnlag for videre kompetanseutvikling i yrkesutøvelsen .	Oahppu galgá gokčat vuođđoskuvlla oahpaheaddjegelbbolašvuođadárbbuid ja hukset buori vuođu ovddidit gelbbolašvuođa oahpaheaddjebarggus .
Kravene stilles til grunnskoleutdanning som gis ved alle landets lærerutdanningsinstitusjoner .	Dát gáibádusat biddjojit juohke oahpaheaddjeoahppoinstitušuvdnii miehtá riikka .
Det heter bl.a. i mandatet til utvalget at rammeplanen skal ha forskrifts form og at den skal inneholde beskrivelser av forventet læringsutbytte .	Lávdegotti mandáhtas daddjo earret eará ahte rámmaplána lea láhkaásahusa hámis ja galgá čilget vurdojuvvon oahppanjoksosiid .
Dette skulle ta utgangspunkt i det nasjonale kvalifikasjonsrammeverket og stortingsmeldingens kompetanseområder for lærerkandidatene .	Dáid vuolggasadjin leat našunála kvalifikašuvdnarámmat ja oahpaheaddjekandidáhtaid gelbbolašvuođasuorggit , nu movt daddjo Stuoradiggedieđáhusas .
Det samiske rammeplanutvalget fikk i oppgave å vurdere to hovedalternativer :	Sámi rámmaplánalávdegoddi oaččui bargun árvvoštallat guokte váldovejolašvuođa :
- La bestemmelsene som gjelder samisk lærerutdanning fremgå som særbestemmelser og eventuelle unntak i nasjonal forskrift , dvs. en felles forskrift .	- Oktasaš láhkaásahus , masa biddjojit sierra mearrádusat ja vejolaš spiehkasteamit , mat gustojit sámi oahpaheaddjeohppui .
- En egen forskrift for samisk lærerutdanning .	- Sierra láhkaásahus sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui .
Utvalgets tilrår å lage egen forskrift for samisk lærerutdanning .	Lávdegoddi ávžžuha ráhkadit sierra láhkaásahusa sámi oahpaheaddjeohppui .
Det vises til utvalgets begrunnelse for dette , som fremkommer i vedlagte høringsnotat .	Čujuhuvvo lávdegotti ákkastallamiidda , mat albmanit gulaskuddannotáhtas mii lea mielddusin .
Departementet sender med dette på høring utkast til forskrift for grunnskolelærerutdanning ved Samisk høgskole .	Departemeanta sádde gulaskuddamii láhkaásahusevttohusa vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui , man Sámi allaskuvlla lágida .
Vedlagt følger utkast til forskrift samt høringsnotat .	Mielddusin leat láhkaásahusevttohus ja gulaskuddannotáhta .
Høringsnotatet gjengir utvalgets forslag til bestemmelser , utvalgets vurderinger og departementets vurderinger .	Gulaskuddannotáhtas leat lávdegotti evttohan mearrádusat , lávdegotti árvvoštallamat ja departemeantta árvvoštallamat .
Både forskriftsutkastet og høringsnotatet er basert på Samisk rammeplanutvalg utkast , sendt til departementet 2. november 2009 .	Sihke láhkaásahusevttohus ja gulaskuddannotáhtta atnet vuođđun Sámi rámmaplánalávdegotti evttohusa , mii lea sáddejuvvon departementii skábmamánu 2. beaivvi 2009 .
Departementet har imidlertid funnet grunn til å foreta en del endringer og presiseringer i forslaget som sendes på høring .	Departemeanta lea dattege gávnnahan sivaid rievdadit ja čielggasmahttit evttohusa , man sádde gulaskuddamii . Dáidda gullet rievdadusat earet eará :
Dette gjelder bl.a. :	Láhkaásahusa doaibmaviidodat
Forskriftens virkeområde	Oahpahusgiellagažaldat
Spørsmål om obligatorisk norsk i trinn 1 – 7	Geatnegahtton dárogiela 1. – 7. dásis
Spørsmål om obligatorisk samisk i trinn 5 – 10	Geatnegahtton sámegiela 5. – 10. dásis
Fritaksbestemmelse	Friddjenmearrádusat
Endringene fremgår i det vedlagte forskriftsutkastet og begrunnelsene for disse fremgår av høringsnotatet .	Rievdadusat bohtet ovdan láhkaásahusevttohusas , mii lea mielddusin ja ákkastallamat bohtet ovdan gulaskuddannotáhtas .
I høringsnotatet omtales kun de bestemmelsene som gjelder særskilt for samisk grunnskolelærerutdanning .	Gulaskuddannotáhta sisttisdoallá duššefal mearrádusaid , mat gullet erenoamážit sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui .
Der bestemmelsene sammenfaller med utkast til nasjonal forskrift , vises det til høringsnotatet for denne .	Dat oasit mearrádusas mat leat seammaláganat go našunála láhkaásahusas , de čujuhuvvo dan gulaskuddannotáhtii .
Utvalgene har frist til 20. januar 2010 med å levere nasjonale retningslinjer og indikatorer .	Lávdegottit galget evttohit našunála njuolggadusaid ja indikáhtoriid ođđajagemánu 20. beaivái 2010 .
Høringsfrist er mandag 8. februar 2010 .	Gulaskuddanáigemearri lea mánnodat guovvamánu 8. beaivi 2010 .
Høringsuttalelser sendes Kunnskapsdepartementet på e-post . Av hensyn til fremdrift med implementering av ny grunnskolelærerutdanning vil det ikke bli gitt utsettelse av høringsfristen .	Gulaskuddancealkámušat sáddejuvvojit Máhttodepartemeantta epostii Gulaskuddamii ii addojuvvo maŋiduvvon cealkináigi ođđa vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu ovdáneami ja implementerema geažil .
Toril Johansson ( e.f. )	Dearvvuođaiguin Toril Johansson
ekspedisjonssjef	ekspedišuvdnahoavda
Karin Helle	Karin Helle
seniorrådgiver	seniorráđđeaddi
Høring - forslag om endring av vedtektene til Internasjonalt reindriftssenter	Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddáš – evttohus rievdadit
Høringsbrev , 08.03.2010	Gulaskuddanreive , 26.02.2010
Deres ref. .	Din ref. .
Vår ref. .	Min ref. .
Dato	Beaivi
200905788-/GUH	200905788-/GUH
Innledning	Álggaheapmi
Arbeids- og inkluderingsdepartementet ( AID ) sender med dette på høring forslag til endring av vedtektene for Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ( BSD ) sádde dákko bokte gulaskuddamii evttohusa rievdadit Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáža njuolggadusaid .
Departementet har hatt dialog og kontakt med Verdensforbundet for reindriftsfolk / Association of World Reindeer Hurders ( WRH ) i utarbeidelsen av endringsforslag til senterets vedtekter , jf. §§ 2 og 4 .	Departemeanttas lea leamašan dialogas Boazodoalloálbmoga Máilmmilihtuin / Association of World Reindeer Hurders ( WRH ) dan hárrái ahte ráhkadit rievdadanevttohusa guovddáža njuolggadusaide , vrd. §§ 2 ja 4 .
Departementet foreslår at tidsavgrensningen av reindriftssenterets virksomhet oppheves ( § 3 ) .	Departemeanta evttoha ahte boazodoalloguovddáža doaimmas loahpahuvvo áigeráddjen ( § 3 ) .
Det samme gjelder tidligere § 8 om evaluering av senteret .	Seamma dahká ovddeš § 8 mii lea guovddáža árvvoštallama birra .
Senterets navn foreslås endret til Internasjonalt reindriftssenter .	Guovddáža nama evttohit rievdadit Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddážin .
Endringsforslaget gjelder også §§ 3 og 8 om senterets formelle tilknytning til Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet som fastsetter senterets vedtekter i samråd med Landbruks- og matdepartementet ( LMD ) og Utenriksdepartementet ( UD ) .	Rievdadusevttohus guoská maiddái §§ 3 ja 8 mii lea guovddáža formálalaš čanastaga birra Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementii , mii mearrida guovddáža njuolggadusaid ovttas Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttain ( EBD ) ja Olgoriikadepartemeanttain ( OD ) .
Antall styremedlemmer foreslås økt fra fem til seks , og antall varamedlemmer fra tre til fire ( § 4 ) .	Evttohuvvo ahte stivralahtuid lohku lasihuvvo viđa lahtus guđa lahttui , ja várrelahtuid lohku lasihuvvo golmma lahtus njealji lahttui ( § 4 ) .
Det foreslås at intitusjoner og organisasjoner som inviteres til å foreslå kandidater til styret , utvides med Arktisk universitet ( § 4 ) .	Evttohuvvo viiddideapmi nu ahte Arktalaš universitehta maiddái gullá ásahusaide ja organisašuvnnaide mat bovdejuvvojit evttohit kandidáhtaid stivrii ( § 4 ) .
Ansvaret for samiske saker er fra høsten 2009 overført fra AID til Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet .	Ovddasvástádus sámi áššiide lea 2009 čavčča rájes sirdojuvvon Bargo- ja searvadahttin-departemeanttas Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementii .
Eventuell uttalelse til forslaget om vedtektsendringene bes sendt til Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , Postboks 8004 Dep , 0030 OSLO innen 20. februar 2010 eller pr. e-pst til	Jus vejolaččat leat cealkámušat njuolggadusrievdadusaid evttohussii , de daid galgá sáddet Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementii , Poastaboksa 8004 Dep. , 0030 OSLO maŋemusat guovvamánu 20.b.rádjái 2010:s dahje e - poasttain čujuhussii
Liste over høringsinstansene følger vedlagt .	Mielde čuovvu listu mii čájeha gulaskuddanásahusaid .
Instansene bes vurdere om forslaget bør forelegges for eventuelle underordnete organer eller relevante samarbeidsorganer .	Sihtat ásahusaid árvvoštallat berre go evttohusa ovdanbidjat vejolaččat vuollásaš orgánaide dahje relevánta ovttasbargoorgánaide .
Bakgrunn	Duogáš
Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift ble etablert i Kautokeino høsten 2005 for å styrke det internasjonale samarbeidet om reindrift .	Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš ásahuvvui Guovdageidnui 2005 čavčča nannen dihte boazodoalu riikkaidgaskasaš ovttasbarggu .
Det er vektlagt at reindriftsfolk og deres organisasjoner skal ha et nært forhold til senteret som skal drives i samråd med Verdensforbundet for reindriftsfolk ( WRH ) .	Lea deattuhuvvon ahte boazodolliin ja sin organisašuvnnain galgá leat lagas oktavuohta guovddážiin mii jođihuvvo ovttas Boazodoalloálbmogiid Máilmmilihtuin ( WRH ) .
Senteret skal innhente og formidle informasjon og dokumentasjon om forhold som har betydning for reindriften , og styrke samarbeidet mellom reindriftsfolk i arktiske områder .	Guovddáš galgá viežžat sisa ja gaskkustit dieđuid ja duođaštusaid dilálašvuođaid birra mat boazodollui leat dehálaččat , ja nannet ovttasbarggu gaskal boazodoalloálbmogiid arktalaš guovlluin .
Reindriftssenteret ble opprettet for en tidsavgrenset periode og fikk tildelt midler de første årene fra Kommunal- og regiondepartementet , / AID .	Boazodoalloguovddáš ásahuvvui ráddjejuvvon áigodahkii ja oaččui álgojagiin Gieldda- ja regiovdna-departemeanttas / Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas , Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttas ja Olgoriikadepartemeanttas .
Fra 2007 er senterets ordinære virksomhet finansiert over AID . ’ s budsjettkapittel 684 .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas bušeahttakapihttala 684:s lea guovddáža dábálaš doaibma ruhtaduvvon 2007 rájes .
Fra 2010 vil finansieringen skje over Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementets budsjett .	2010 rájes ruhtadeapmi dahkkojuvvo Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta bušeahta bokte .
Driftsbudsjettet er foreslått til 3,435 mill. kr i 2010 .	2010:s lea evttohuvvon doaibmabušeahtta kr 3,435 milliuvnna .
Departementets forslag	Departemeantta evttohus
Bakgrunnen for forslag om endring av vedtektene er blant annet at reindriftssenterets virksomhet ikke lenger er tidsavgrenset ( §3 ) .	Duogážin njuolggadusaid rievdadanevttohussii lea earret eará dat go boazodoalloguovddáža doaibma ii leat šat áigeráddjejuvvon ( § 3 ) .
Det vil i tillegg være nødvendig å justere senterets departementstilknytning ( § 3 og ny § 8)og endre senterets navn til en kortere versjon - Internasjonalt reindriftssenter .	Dasa lassin lea dárbu muddet guovddáža departemeantačanastaga ( § 3 ja ođđa § 8 ) ja rievdadit guovddáža nama oanehit veršuvdnii – Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddáš .
Departementet foreslår i § 3 , 3. ledd at antall styremedlemmer økes fra fem til seks , og varamedlemmer fra tre til fire .	Departemeanta evttoha § 3 , 3. lađđasis ahte stivralahtuid lohku lasihuvvo viđa lahtus guđa lahttui , ja várrelahtuid lohku golmma lahtus njealji lahttui .
Begrunnelsen er at Russland er det største reindriftslandet i verden hvor 2/3 av verdens reindrift utøves på arealmessig store reindriftsområder .	Ággan lea ahte Ruošša lea stuorámus boazodoalloriika máilmmis gos 2/3 oassi máilmmi boazodoalus doaimmahuvvo areálalaččat viiddis boazodoalloguovlluin .
For å sikre forankring , kontakt og legitimitet for senterets virksomhet , vil en sterkere representasjon fra reindriftsområdene i øst i Russland være viktig .	Sihkkarastit guovddáža doibmii vuođu , oktavuođa ja legitimitehta , de nannoset ovddasteapmi Nuorta Ruošša boazodoalloguovlluin lea dehálaš .
Dette har også Agderforskningen konkludert med i evalueringen av senteret i 2007 .	Dán lea maiddái Agderforskningen čoahkkáigeassán go árvvoštalai guovddáža 2007:s .
Det forutsettes at utgifter knyttet til økt deltakelse i styret , dekkes innenfor senterets budsjettrammer .	Dat eaktuda ahte golut mat gullet eanet lahtuid oassálastimii stivrii gokčojuvvojit guovddáža bušeahttarámmaid siskkobealde .
En av forutsetningene for opprettelsen av reindriftssenteret i 2005 , var at det ikke skulle etableres som et forskningssenter i tillegg til eksisterende forskningsinstitusjoner .	Boazodoalloguovddáža ásaheamis 2005:s lei eavttuin okta ahte dat ii galgan ásahuvvot dutkanguovddážin lassin dutkanásahusaide mat dál juo gávdnojit .
Det er viktig at oppbygging av forskningskompetanse og ansvar for forskningsfaglige oppgaver ligger til de institusjoner som har forskning innen sitt mandatområde .	Lea dehálaš ahte ásahusain main dutkan gullá sin váldesuorgái ahte sii huksejit dutkangelbbolašvuođa ja ahte sis lea ovddasvástádus dutkanfágalaš bargguide .
I tillegg foreslås § 2 , 1. ledd endret noe for å klargjøre at senteret har mandat til å innhente både informasjon og dokumentasjon om forhold innen reindriften , herunder tradisjonelle kunnskaper fra reindriften .	Dasa lassin evttohuvvo veaháš rievdadit § 2 , 1. lađđasa čielggadan dihte ahte guovddážis lea váldi viežžat sisa sihke dieđuid ja duođaštusaid boazodoalu siskkobealde dilálašvuođaid birra , nugo boazodoalu árbevirolaš máhtolašvuođas .
For å tydeligjøre senterets internasjonale virkeområde , foreslår departementet at » i Norge og andre land ” erstattes med » i de ulike reindriftsland ” i § 2 , 4. ledd .	Čalmmustahttin dihte guovddáža riikkaidgaskasaš doaibmaguovllu , de departemeanta evttoha ahte » Norggas ja eará riikkain ” sadjái boahtá » iešguđetge boazodoalloriikkain ” § 2 , 4. lađđasis .
Det er nødvendig å synliggjøre at også andre næringsutøvere i urfolkssamfunn i nord er målgruppe for senterets virksomhet .	Lea dárbu oainnusindahkat ahte guovddáža doibmii leat davvin maiddái álgoálbmotservodagain eará ealáhusdoallit ulbmiljoavkun .
Samarbeid mellom reindriften og andre næringsutøvere vil være av stor samfunnsmessig betydning .	Servodatlaččat gal lea hirbmat dehálaš ahte lea ovttasbargu gaskal boazodoalu ja eará ealáhusdolliid .
Departementet foreslår » andre næringsutøvere ” føyd til rekken av reindriftssenterets målgrupper i § 2 , 4. ledd .	Departemeanta evttoha » eará ealáhusdolliid ” lasihit § 2 , 4. lađđasii gos oaidná boazodoalloguovddáža ulbmiljoavkkuid .
Departementet foreslår at » Arktisk universitet ” føyes til rekken av institusjoner og organisasjoner som inviteres til å foreslå kandidater til senterets styre , jf. § 4 , 2. ledd .	Departemeanta evttoha ahte » Arktalaš universitehta ” maid galgá gullat daid ásahusaide ja organisašuvnnaide mat bovdejuvvojit evttohit kandidáhtaid guovddáža stivrii , vrd. § 4 , 2. lađđasa .
Det er nylig opprettet et institutt for sirkumpolar reindrift ved Arktisk universitet .	Arktalaš universitehtas lea aittobáliid ásahuvvon instituhtta poláraguovlluid boazodoalu váste .
Opprettelsen er et samarbeid mellom Samisk høgskole , reindriftssenteret og WRH .	Ásaheapmi lea ovttasbargu gaskal Sámi allaskuvlla , boazodoalloguovddáža ja WRH .
Forslag til endring av vedtektene	Evttohus njuolggadusrievdadusaide
Endringsforslaget av vedtektene for Internasjonalt reindriftssenter følger vedlagt .	Evttohus rievdadit Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddáža njuolggadusaid čuvvot mildosiin .
Endringene i forslaget fremkommer i kursiv skrift .	Evttohusas oaidná rievdadusaid čállojuvvon kursiivvas .
Med hilsen	Dearvvuođaiguin
Petter Drefvelin ( e.f. )	Petter Drefvelin ( e. f. )
ekspedisjonssjef	ekspedišuvdnahoavda
Máret Guhttor	Máret Guhttor
avdelingsdirektør	ossodatdirektevra
Høring - forslag om endring av vedtektene til Internasjonalt reindriftssenter	Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddáš – evttohus rievdadit
Vedtekter for Internasjonalt reindriftssenter	Njuolggadusat – Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddáš
Russisk versjon ( PDF ) fastsatt xx .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministar mearredii zz .
2010 xx .	2010 zz .
§ 1 Formål	§ 1 Ulbmil
Internasjonalt reindriftssenter skal bidra til å opprettholde og videreutvikle en bærekraftig reindrift i nordområdene og til å styrke samarbeidet mellom reindriftsfolk .	Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddáš galgá doaibmat nu ahte davvi guovlluid ceavzi boazodoallu seailu ja ovdána , ja galgá rahčat nanosmahttit ovttasbarggu boazodoalli álbmogiid gaskkas .
Senteret skal også bidra til å ivareta reindriftens tradisjonelle kunnskaper og fremme kunnskap om og forståelse for reindriften .	Guovddáš maiddái galgá fuolahit dan ahte boazodoalu árbevirolaš gealbu bisuhuvvo , ja ovddidit máhtu ja ipmárdusa boazodoalu birra .
§ 2 Reindriftssenterets virksomhet	§ 2 Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddáža doaibma
Reindriftssenteret skal være en faglig selvstendig institusjon .	Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddáš galgá leat fágalaččat iehčanas lágádus .
Senteret skal innhente informasjon og dokumentasjon , samt skaffe oversikt over relevant kunnskap om tamreindriften og formidle om forhold som har betydning for reindriftens vilkår , kultur og økologi , herunder forskningsresultater og tradisjonelle kunnskaper fra reindriften .	Guovddáš galgá čohkket dieđuid ja viežžat duođaštusaid ja válbmet geahčastaga boazodoalu gullevaš máhtus , ja gaskkostit dieđuid ja dilálašvuođaid main lea mearkkašupmi boazodoalu eavttuide , kultuvrii ja ekologiijai , ja maiddái boazodollui guoski dutkanbohtosiid ja árbevirolaš máhtu .
Reindriftssenteret skal også yte faglig og administrativ bistand til Verdensforbundet for reindriftsfolk og dets internasjonale aktiviteter .	Boazodoalloguovddáš galgá maiddái addit fágalaš ja hálddahuslaš doarjaga Boazoálbmogiid Máilmmelihttui ja dan riikkaidgaskasaš bargguide .
Målgrupper for reindriftssenterets virksomhet er reindriftsutøvere , offentlige myndigheter , forsknings- og fagmiljøer , andre næringsutøvere , organisasjoner , samarbeidsorganer og samfunnet forøvrig i de ulike reindriftsla nd .	Boazodoalloguovddáža ulbmiljoavkun leat boazodoallit , almmolaš eiseválddit , dutkan- ja fágabirrasat , eará ealáhusdoallit , searvvit , ja ovttasbargoorgánat iešguđetge boazodoalloriikkain .
§ 3 Organisering	§ 3 Organiseren
Reindriftssenteret organiseres som et forvaltningsorgan med særskilte fullmakter .	Boazodoalloguovddáš láhččo hálddahusorgánan mas leat iežas fápmudusat .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet fastsetter reindriftssenterets vedtekter i samråd med Landbruks- og matdepartementet og Utenriksdepartementet , jf. også § 9 .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementa mearreda boazodoalloguovddážii njuolggadusaid ovttasrádiid Eanadoallo- ja biebmu departemeanttain ja Olgoriikka departemeanttain , gč. maiddái § 8 .
Senteret ledes av et styre som består av seks medlemmer og fire varamedlemmer .	Guovddáža jođiha stivra mas leat guhtta lahttu ja njeallje sadjásaš lahttu .
Daglig leder er ansvarlig for senterets løpende drift .	Beaivválaš jođiheaddjis lea ovddasvástádus guovddáža oktilaš doaimmaid ovddas .
§ 4 Oppnevning av styret	§ 4 Stivrra nammmadeapmi
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet oppnevner styrets leder , øvrige styremedlemmer og varamedlemmer i samråd med Verdensforbundet for reindriftsfolk .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta vállje stivrra jođiheaddji ja nuppiid stivralahtuid ja várrelahtuid ovttasráđiid Boazoálbmogiid Máilmmelihttuin .
Oppnevnelsen skal foretas blant foreslåtte kandidater og gjelder for fire år .	Nammadeapmi dahkko árvaluvvon evttohasaid gaskka ja lea fámus njeallje jagi .
Styremedlemmene skal ha kjennskap til reindrift og tradisjonelle kunnskaper relatert til reindrift .	Stivralahtuin galgá leat gealbu ja máhttu boazoealáhusa áššiide ja árbevieruide mat gullet boazodollui .
Institutt for Arktisk biologi ved Universitetet i Tromsø , Samisk høgskole , Arktisk universitet , Norske Reindriftssamers Landsforbund , Verdensforbundet for reindriftsfolk , Samerådet , Svenska Samernas Riksförbund i Sverige , Suoma Boazosámit RS i Finland og Reindeer Herders ’ Union of Russia i Russland inviteres til å fremme forslag på kandidater til styret .	Romssa Universitehta Árktalaš biologiija Instituhtta , Sámi allaskuvla , Árktalaš universitehta , Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi , Boazoálbmogiid Máilmmelihttu , Sámeráđđi , Ruoŧa Sámiid Riikasearvi , Suoma Boazosámit RS ja Reindeer Herders ’ Union of Russia bovdejuvvojit buktit evttohasnamaid , guhte-ge dáin evttoha ovta nissona ja ovtta deavddu .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet og Verdensforbundet for reindriftsfolk kan i samråd invitere andre institusjoner og organisasjoner til å fremme forslag på kandidater til styret .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementa ja Boazoálbmogiid Máilmmelihttu sáhttet ovttasráđiid bivdit earáge ásahusaid ja servviid árvalit ja buktit stivralahttoevttohasaid namaid .
§ 5 Styret	§ 5 Stivra
Styret er reindriftssenterets øverste organ , og har det overordnede ansvaret for senterets virksomhet .	Stivra galgá leat boazodoalloguovddáža bajimus váldin , ja guoddá alimus ovddasvástádusa guovddáža doaimmaid buohta .
Det har ansvaret for at virksomheten holder en høy faglig kvalitet , og drives effektivt og i samsvar med gjeldende regelverk .	Das lea geatnegasvuohta bisuhit alladáset áššečehpodaga guovddáža bargguin , ja geahččat bearrái ahte doaimmat fievrriduvvijit spáitilit ja doaibmi njuolggadusaid mielde .
Styret har ansvaret for faglig utvikling , ressursbruk og prioriteringer , samt å utarbeide strategier for senterets virksomhet .	Stivra guoddá ovddasvástádusa fágalaš ovddideamis , resursagolaheamis ja vuoruhemiin , ja dasto stivra galgá válbmet strategiijaid guovddáža doaimmaid váras .
Styret skal avgi årsregnskap og årsmelding , og vedta budsjett og virksomhetsplan .	Stivra galgá gárvvistit ja ovdanbuktit jahkerehketdoalu ja jahkedieđáhusa , ja mearredit bušeahtta ja doaibmaplána .
Styret skal også tilsette daglig leder , og senterets øvrige personell etter innstilling fra daglig leder .	Maiddái stivra galgá nammadit ja virgáibidjat beaivválaš jođiheaddji , ja muđui guovddážii bargofámu beaivválaš jođiheaddji evttohusa vuođul .
Dersom noen av styremedlemmene er forhindret fra å møte , skal varamedlemmer innkalles .	Jos stivralahttu ii sáhte boahtit čoahkkimii , ferte sadjásaš lahttu gohčohallot .
Styret er beslutningsdyktig når minst fire medlemmer er til stede .	Stivra lea mearridangelbbolaš dalle-go čoahkkimis oasálastet unnimustá njeallje lahttu .
Ved stemmelikhet har styreleder dobbeltstemme .	Jos jienastus šaddá ovttadáset , lea stivrajođiheaddjis 2 jiena .
§ 6 Daglig leder	§ 6 Beaivválaš jođiheaddji
Daglig leder skal lede reindriftssenterets virksomhet , og har ansvar for senterets interne organisering , innenfor de rammer styret fastsetter .	Beaivválaš jođiheaddji fuolaha boazodoalloguovddáža doaimmaid , ja sus lea ovddasvástádus guovddáža siskkáldas hámáidahttimis , eavttuid mielde maid stivra mearrida .
Daglig leder er sekretær for styret , skal forberede og tilrå i de saker som legges frem for styret , og er ansvarlig for å iverksette styrevedtak .	Beaivválaš jođiheaddji lea stivrra čalli , galgá ráhkkanahttit ja árvalit áššiin mat biddjojit stivrra ovdii , ja lea geatnegahtton čađahit stivrra mearrádusaid .
Daglig leder er ansvarlig for at den økonomiske driften skjer i samsvar med gjeldende regelverk .	Beaivválaš jođiheaddji vástida ekonomalaš doaimmaid ovddas ja geahččá bearrái ahte dat jođihuvvojit doaibmi njuolggadusaid mielde .
Daglig leder skal utarbeide budsjettforslag og årsregnskap , og holde styret orientert om økonomiske og andre forhold av betydning for senterets virksomhet .	Beaivválaš jođiheaddji válbme bušeahttaevttohusa ja jahkerehketdoalu , ja čuvge miehtágaskka stivrra ekonomalaš ja eará diliin mat sáhttet leat mearkkašahttin guovddáža bargguide .
Daglig leder har budsjettdisposisjonsfullmakt og myndighet til å inngå avtaler om senterets eiendeler , prosjekter og samhandlingsrelasjoner innenfor de rammer som styret fastsetter .	Beaivválaš jođiheaddjis lea bušeahttageavaheami fápmudus ja maiddái váldi dahkat soahpamušaid guovddáža opmodagain , prošeavttain ja ovttasbargogaskavuođain daid eavttuid vuođul maid stivra mearreda .
Daglig leder er ansvarlig for å utlyse ledige stillinger og innstille for styret .	Beaivválaš jođiheaddji fuolaha virggiid almmuhemiid ja addá stivrii evttohusa dain .
§ 7 Rapportering	§ 7 Dieđiheapmi
Reindriftssenteret avgir årsrapport og regnskap til Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet .	Boazodoalloguovddáš buktá jahkedieđahusa ja rehketdoalu Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementii .
Nærmere krav til rapporteringen følger av Økonomireglementet for staten og de årlige tildelingsbrevene .	Dárkileabbot dieđihangáibádusat čuvvot stáhta Ekonomiija njuolggadusain ja jahkásaš juolludančállagiin .
§ 8 ( tidligere ) oppheves	Ovddit § 8 sihkkojuvvo
Ny § 8 Ikrafttredelse	Ođđa § 8 Fápmuibidjan
Vedtektene trer i kraft fra den tid Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet bestemmer .	Njuolggadusat leat fámus das rájis go Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementa mearreda .
Nr. : 074/12	Nr. : 074/12
Høye inntekter og videre satsing på petroleumssektoren	Alla dietnasat ja joatkkaáŋgiruššan Petroleum-suorggis
Statsbudsjettet 2013	2013 Stáhtabušeahtas
Statens netto kontantstrøm fra petroleumsvirksomheten er i Nasjonalbudsjettet 2013 anslått til nærmere 391 milliarder kroner i 2012 .	Stáhta netto Petroleum-suorggi reaidanjoarru lea 2013 nationálabušeahttas 2012 doaibmajahkái meroštallojuvvon lagabui 391 miljárdda ruvdnui .
Av kontantstrømmen utgjør skatter og avgifter om lag 233 milliarder kroner .	Reaidanjoarus dagaha vearru ja divat sullii 233 miljárdda ruvnno .
Statens direkte økonomiske engasjement ( SDØE ) bidrar med om lag 144 milliarder kroner og utbytte fra Statoil er på 13,9 milliarder kroner .	Stáhta njuolga ekonomalaš beroštupmi ( SNEB ) mearkkaša sullii 144 miljárdda ruvnno ja vuoitu Statoil doaimmas lea 13,9 miljárdda ruvnno .
Statens netto kontantstrøm er omtrent 8 milliarder høyere for 2012 enn det som ble lagt til grunn i Revidert Nasjonalbudsjett 2012 .	Stáhta netto reaidanjoarru lea jagi 2012 lassánan sullii 8 miljárdda ruvnnuin dan ektui maid 2012 Nationálabušeahtas ledje meroštallan .
Dette skyldes i stor grad en oppjustering av forventet gasspris i 2012 .	Dat mii dan vuosttažettiin dagaha lea ahte 2012 vurdojuvvon gássahaddi lea muddejuvvon .
Forventet oljepris endres marginalt fra Revidert Nasjonalbudsjett 2012 , og anslått oljepris for 2012 er 650 kroner per fat ( faste 2013-kroner ) .	Meroštallojuvvon oljohaddi unnánaččat rievdá 2012 Nationálabušeahta rájes , ja 2012 meroštallojuvvon oljohaddi lea 650 ruvnno juohke oljofárpalis ( 2013 bistevaš ruvnnomearri ) .
- Petroleumsnæringen er Norges viktigste næring , og vil i de kommende årene fortsette å bidra med store inntekter til staten som kommer hele landet til gode .	- Petroleum-ealáhus lea Norgga deháleamos ealáhus , ja dagaha ain alla dietnasiid stáhtii mat dasto bohtet ávkin olles riikii .
Den vil også sørge for arbeidsplasser og store muligheter for norsk leverandørindustri som er en høykompetent og internasjonalt konkurransedyktig næring , sier olje- og energiminister Ola Borten Moe .	Dat dagahit vejolažžan áimmahuššat bargosajiid ja dagahit maiddái stuorra vejolašvuo đ aid Norgga lágideaddjiindustriijii mii lea allagelbbolaš ja riikkaidgaskasaš gilvonávccalaš ealáhus , dadjá oljo- ja energiijaministtar Ola Borten Moe .
Investeringene i petroleumsnæringen er i 2012 forventet å være på rundt 174 milliarder kroner .	Jagi 2012 meroštallojuvvo ahte Petroleum-ealáhusas čađahuvvojit háhkamat sullii 174 miljárdda ruvnno ovddas .
- En stor andel av dagens investeringer går med på å sikre produksjon fra eksisterende felt og fra mindre felt som er avhengig av eksisterende infrastruktur .	- Stuorra oassi dálá háhkamiin č a đ ahuvvojit danin vai lea vejolaš sihkkarastit buvttadeami dálá bohkanguovlluin ja smávit bohkanguovlluin mat dárbbašit dálá infrastruktuvrra .
Det er god ressursforvaltning at det nå investeres for å hente opp disse ressursene mens denne infrastrukturen er tilgjengelig , sier olje- og energiminister Ola Borten Moe .	Dát lea nu buorre resursahálddašeapmi ahte lea dárbun č a đ ahit háhkamiid bohkamis dáid valljodagaid dan bále go dát infrastruktuvra ain lea olámuttos , cealká oljo- ja energiijaministtar Ola Borten Moe .
Oljeproduksjonen er i 2012 forventet til å være på om lag 1,7 millioner fat per dag , mens produksjon av NGL og kondensat utgjør rundt 0,3 millioner fat per dag .	Jagi 2012 beaivválaš oljobohkan meroštallojuvvo leat sullii 1,7 miljovnna gári , seammás go NGL ja golgigása buvttadeapmi dagaha sullii 0,3 miljovnna gári beaivválaččat .
Gassproduksjonen er i 2012 forventet å være på nesten 107 milliarder standard kubikkmeter ( Sm 3 ) .	Jagi 2012 vurdojuvvon gásabuvttadeapmi meroštallojuvvo leat váile 107 miljárdda standárda guđahasmehtera ( Sm3 ) .
- Gassproduksjonen forventes å øke i tiden fremover , mens prognoser for væskeproduksjonen i de nærmeste årene viser en stabil utvikling .	- Gássabuvttadeapmi vurdojuvvo lassánit ovddasguvlui , seammás lagamus jagiid njalbebuvttadeapmi č ájeha dássedis ovdáneami .
Dette forutsetter imidlertid stabilitet i næringen og en aktiv satsing på eksisterende felt .	Dát dattetge eaktuda stá đ isvuo đ a ealáhusas ja ahte aktiivvala čč ahte bargat dálá bohkanguovlluin .
For å sikre at vi realiserer verdipotensialet på sokkene må vi i tillegg ha en fortsatt utbygging av funn , aktiv utforskning av åpnede areal og gjennomføring av de pågående åpningsprosessene .	Sihkkarastimis ahte duohtandahkat árvovejolašvuo đ aid stealládagain de fertet ain joatkit huksemis valljodatgávdnostumiid , ja č a đ ahit aktiiva guorahallama rahppojuvvon bohkanguovlluin ja ahte álggahuvvon rahpanproseassat č a đ ahuvvojit .
De samlede petroleumsressursene på norsk sokkel er i ressursregnskapet for 2011 beregnet til å være omtrent 80,5 milliarder fat oljeekvivalenter .	2011 resursarehketdoalus Norgga stealládagain Petroleum-valljodagaid árvu meroštallojuvvo leat sullii 80,5 miljárdda gári oljoovttadagat .
Av disse er omtrent 60 prosent ikke utvunnet .	Dain lea sullii 60 proseanta maid eat leat bohkan .
Hittil i år er det påbegynt 28 letebrønner ( per 26.09 ) og det er gjort flere lønnsomme funn .	Ná guhkás dán jagi ( čakčamánu 26. beaivái ) de leat álggahuvvon 28 ohcanbáikki main leat máŋga gánnáhahtti gávdnostumit .
Høyere aktivitet og forsterket beredskap	Ollu doaimmat ja nana gearggusvuohta
Langtidsplanen for forsvarssektoren følges opp som forutsatt	Suodjalussuorggi guhkesáiggiplána čuovvoluvvo áigumušaid mielde
- Denne regjeringen er en garantist for ansvarlig utvikling av et moderne og relevant forsvar for nasjonal sikkerhet og trygghet .	- Dát ráđđehus fuolaha ahte ođđaáigásaš ja áigeguovdilis riektesihkkarvuođa- ja dorvvolašvuođadáhkádusat ovddiduvvojit ja nannejuvvojit .
Vi vil i 2013 fortsette å ta tydelige valg for en forsvarlig økonomisk styring av sektoren , sier forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Jagi 2013 áigut mii ain čielga mearrádusaid bokte fievrridit dohkálaš ekonomiijastivrejumi dán suorggis , cealká suodjalusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen ( Forsvarets mediesenter / Torgeir Haugaard )	Suodjalusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen ( Suodjalusa mediaguovddáš / Torgeir Haugaard )
I det første året av den nye langtidsplanen foreslår regjeringen et forsvarsbudsjett på 42,2 milliarder kroner .	Ođđa guhkesáiggeplána vuosttas doaibmajagi árvala ráđđehus 42,2 miljárdda kruvnnu sturrosaš suodjalusbušeahta .
Bevilgningen økes reelt med 300 millioner kroner i forhold til 2012 .	Juolludusa ollislaš lassáneapmi lea 300 miljovnna kruvnnu eanet go jagi 2012 .
Sammen med intern ressursfrigjøring vil dette gi en samlet styrking av forsvarssektoren på 568 millioner kroner .	Siskkáldas resursageahpedemiin ovttas nannejuvvo suodjalussuorgi oktiibuot 568 miljovnna kruvnnuin .
Regjeringens budsjettforslag for 2013 gir høyere operativ aktivitet , økt øving og trening , mer nytt og moderne materiell , samt en forsterket beredskap og tilstedeværelse – ikke minst i nordområdene .	Ráđđehusa bušeahttaárvalus jahkái 2013 addá eambbo doaimmaid , eambbo hárjehallamiid ja geahččalemiid , eambbo ođđa ja ođđaáigásaš rusttegiid , buoret gearggusvuođa ja oassálastima – áinnas davviguovlluin .
Forslagene til bevilgningsøkninger styrker evnen til å møte trusler i det digitale rom , sikringstiltak ved Statsministerens kontor og Forsvarsdepartementets lokaler og utvidet og permanent helikopterberedskap på Rygge .	Árvaluvvon juolluduslassáneamit buoridit návccaid hálddašit áitagiid digitála máilmmis , čađahit sihkkarvuođadoaibmabijuid Stáhtaministara kantuvrras ja Suodjalusdepartemeantta lanjain ja ásahit viiddiduvvon ja bistevaš helikoptergearggusvuođaguovddáža Ryggii .
Gjennom innsparings- og effektiviseringstiltak samt vridning av ressurser fra Norges Afghanistan-engasjement foreslår regjeringen samtidig å styrke materiellinvesteringene , Hæren , Sjøforsvaret , Luftforsvaret , Heimevernet og Etterretningstjenesten slik langtidsplanen legger opp til .	Seastin- ja beavttálmahttindoaimmat ja Norgga-Afghanistana doaimmaid resursageahpedeapmi addá ráđđehussii vejolašvuođa vuoruhit Eanansuodjalusa , Mearrasuodjalusa , Áibmosuodjalusa , Ruovttusuodjalusa ja Vákšunbálvalusa dávvirinvesteremiid , guhkesáiggiplána mielde .
Norge har gått fra et invasjonsforsvar til et moderne innsatsforsvar av meget høy kvalitet .	Norga lea sirdán árbevirolaš suodjalusas ođđaáigásaš suodjalussii mas lea alla kvalitehta .
Dette er resultatet av et langvarig og omfattende fornyingsarbeid , store struktur- og organisasjonsendringer og en bred politisk vilje og evne til langsiktig satsing på forsvarssektoren .	Guhkesáiggi ja viiddis ođasmahttindoaimmat , stuorra struktuvra- ja organisašuvdnarievdadusat ja govda politihkalaš dáhtu ja nákca áŋggirdit suodjalussuorggi ovdii leat dasa leamaš váikkuheaddjin .
Dette har vært den kanskje største og mest vellykkede omstillingen norsk offentlig sektor har sett i moderne tid .	Dát soaitá leat dat stuorimus ja eanemus lihkostuvvan ođastus maid norgga almmolaš suorgi lea vásihan maŋimuš áiggi .
For å komme dit Forsvaret er i dag , har regjeringen foretatt tydelige valg som har gitt økt operativ evne og høy politisk troverdighet i forsvarspolitikken .	Ráđđehus lea dahkan čielga mearrádusaid joavdat dan dássái mas Suodjalus lea dál , ja boađus leat ollu doaimmat ja buorre politihkalaš jáhku suodjaluspolitihkkii .
Valgene er styrt ut fra ambisjonen om en langsiktig og bærekraftig balanse mellom ressurser , oppgaver , ambisjonsnivå og operativ evne .	Mearridanvuođđun mihttomeriide lea leamaš ahte resurssat , ulbmilat ja doaibmannávccat galggašedje dássedeabbo ja ceavzileabbo .
Dette bygger regjeringen videre på i langtidsplanen for 2013–2016 , og regjeringen følger opp dette i sitt budsjettforslag for 2013 .	Ráđđehus váldá dáid mihttomeriid guhkesáiggiplána 2013-2016 fárrui , ja ráđđehus čuovvola daid iežas bušeahttaárvalusas jahkái 2013 .
Regjeringen styrker samfunnssikkerheten i 2013	Ráđđehus nanne servodatsihkkarvuođa jagi 2013
- Regjeringen vil i 2013 forsterke beredskapen og den forebyggende samfunnssikkerheten ytterligere gjennom tydelige prioriteringer og forslag til økte bevilgninger , uttaler forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	- Ráđđehus áigu jagi 2013 ain eanet nanusmahttit gearggusvuođa ja eastadeaddji servodatsihkkarvuođa čielga vuoruhemiid ja árvaluvvon lassi ruhtajuolludemiid bokte , cealká suodjalusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Forsvaret er en beredskapsorganisasjon , innrettet mot å forsvare landet mot ytre angrep og trusler .	Suodjalus lea gearggusvuođaorganisašuvdna , hábmejuvvon suodjalit riikka olgguldas fallehemiid ja áitagiid vuostá .
Regjeringens arbeid med å omstille Forsvaret har også bidratt til å styrke Forsvarets evne til å bistå sivile myndigheter .	Ráđđehusa suodjalusa nuppástuhttindoaibma lea maid leamaš nannet Suodjalusa návccaid veahkehit siviila eiseválddiid .
Nasjonal sikkerhetsmyndighet har et sektorovergripende ansvar for sikkerhet i det digitale rom .	Našunála sihkkarvuođaeiseválddiin lea suorgerasttideaddji sihkkarvuođa ovddasvástádus digitála máilmmis .
Regjeringen gir i 2013-budsjettet Nasjonal sikkerhetsmyndighet et historisk løft med forslag til en bevilgningsøkning på over 30 prosent .	Ráđđehus árvala jagi 2013 bušeahtas historjjálaš lassáneami Našunála Sihkkarvuođaváldegoddái go árvala badjel 30% juolluduslassáneami .
I etaten Forsvaret er Cyberforsvaret etablert med et ansvar for IKT-sikkerheten internt i Forsvaret .	Suodjalusetáhtas lea Cybersuodjalus ásahuvvan mas lea DGT-sihkkarvuođa ovddasvástádus siskkáldasat Suodjalusas .
Etterretningstjenestens evne til å bidra til norske myndigheters beslutningsgrunnlag styrkes også med forslag om en betydelig bevilgningsøkning .	Vákšunbálvalusa doaimmaide veahkehit Norgga eiseválddiid gávdnat áššiide buoret mearridanvuođu árvaluvvo arvat stuorra lassijuolludus .
Helikopterberedskapen gjøres permanent og utvides , og kan fra 2013 også støtte politiet direkte i væpnede operasjoner .	Helikoptergearggusvuohta dahkko bistevaš doaibman ja viiddiduvvo , ja jagi 2013 rájes galgá dat maid veahkehit politiijasuorggi vearjodilis .
Heimevernet øver mer og får tilført mer utstyr til personellet .	Ruovttusuodjalus hárjehallá eanet ja oažžu eambbo rusttegiid bargiide .
Samlet innebærer regjeringens valg og prioriteringer en betydelig satsing på samfunnssikkerheten .	Ráđđehusa válljejumit ja vuoruheamit leat oktiibuot hui dehálaččat servodatsihkkarvuođa áŋgiruššamis .
Mennesket er viktigst – Regjeringen satser på personell- og kompetansereform i 2013 Regjeringen vil legge frem rammene for sektorens kompetansepolitikk for Stortinget ved årsskiftet 2012–2013 .	Olmmoš lea deháleamos – Ráđđehus vuoruha bargoveaga- ja gealboođastusa jagi 2013 Ráđđehus áigu ovddidit suorggi guoskevaš gealbopolitihkalaš rámmaid Stuoradiggái jahkemolsumis 2012-2013 .
- Her skal regjeringen være ambisiøs og vise evne og vilje til å foreta tydelige valg for å få på plass en kompetanseorganisasjon som er tilpasset forsvarssektorens behov og oppgaver , fortsetter forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	- Ráđđehus galgá dás leat gudneáŋgir ja čájehit dáhtu ja návccaid dahkat čielga mearrádusaid dan várás ahte oažžut sadjái gealboorganisašuvnna mii lea heivehuvvon suodjalussuorggi dárbbuide ja doaimmaide , joatká suodjalusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Regjeringen vil utvikle forsvarssektoren til å bli en mer moderne og fremtidsrettet kompetanseorganisasjon .	Ráđđehus háliida ovddidit suodjalussuorggi ođđaáigásaš ja boahtteáiggi heivehuvvon gealboorganisašuvdnan .
Kompetanseområdet har ikke vært gjenstand for den samme omstillingen som andre områder i sektoren .	Gelbbolašvuohta ii leat vásihan dan seammá nuppástuhttima nugo eará oasit dán suorggis .
Dette ønsker regjeringen å rette på .	Ráđđehus háliida dan rievdadit .
De gode holdningene og den profesjonalitet som preger den operative virksomheten skal prege alle andre deler av forsvarssektoren , også innenfor forvaltningsområdet .	Dat buorit miellaguottut ja ámmátčehppodat maid mii vásihat bargguid oktavuođas galgá maid oidnot suodjalussuorggi eará osiin , maiddái hálddahusas .
Regjeringen ønsker å endre måten forsvarssektoren tiltrekker , beholder , utvikler og forvalter kompetansen .	Ráđđehus háliida rievdadit vugiid movt suodjalussuorgi geasuha , doalaha , ovddida ja hálddaša gelbbolašvuođa .
Nye kampfly – Regjeringen følger opp langtidsplanen med tidenes kapasitetsløft	Ođđa soahtegirdit – Ráđđehus čuovvola guhkesáiggiplána áiggiid vuoruheami
Det planlegges med at første leveranse av hovedanskaffelsen av nye kampfly vil finne sted i 2017 .	Dál plánejuvvo ahte ođđa soahtegirdiid vuosttas váldoinvesterenlágideapmi čađahuvvo jagi 2017 .
Regjeringen tar sikte på å fremme forslag for Stortinget i 2013 om fullmakt til å bestille de første flyene i hovedleveransen .	Ráđđehusa mihttomearri lea ahte jagi 2013 ovddidit Stuoradiggái árvalusa oažžut fápmudusa diŋgot vuosttas girdiid nu ahte dat leat mielde váldolágideamis .
Kampflyene representerer et historisk kapasitetsløft for Forsvaret , avslutter forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen	Soahtegirdit ovddastit historjjálaš beaktilis doaibmannávccaid Suodjalussii , loahpaha suodjalusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
En beslutning om slik fullmakt i 2013 vil gjøre overgangen mellom F- 16 og F- 35 enklere .	Fápmudus mearrádus jagi 2013 mearkkašivčče ahte F- 16 girdiid molsut ja F- 35 girdiiguin šattašii álkit .
En oppstart av leveransene av kampflyene i 2017 reduserer belastning på Luftforsvaret og har klare operative fordeler .	Jos soahtegirdiid sáhtašii lágidišgoahtit jagi 2017 de dat geahpedivčče Áibmosuodjalusa doaimmaid sakka .
En slik beslutning vil også styrke Norges posisjon i det flernasjonale kampflyprogrammet og dermed kunne gi betydelige fordeler i industrisamarbeidet .	Dákkár mearrádus nannešii maiddái Norgga sajádaga riikkaidgaskasaš soahtegirdiidprográmmas ja attášii ollu ovdamuniid industriijaovttasbarggus .
Budsjettfakta Forsvarsbudsjettet foreslås i 2013 økt med 1 698 millioner kroner i forhold til saldert budsjett for 2012 .	Jagi 2013 suodjalusbušeahtta árvaluvvo lasihuvvot 1 698 miljovnna kruvnnuin go jagi 2012 salderejuvvon bušeahta ektui .
Reell bevilgningsøkning utgjør 300 millioner kroner ( 0,74 prosent ) , mens resterende gjelder 1 255 millioner kroner i pris- og lønnskompensasjoner og 143 millioner kroner i andre tekniske endringer .	Ollislaš juolluduslassáneapmi dahká 300 miljovnna kruvnnu ( 0,74 proseantta ) , ja reasta 1 255 miljovnna kruvnnu lea hadde- ja bálkálassáneamit ja 143 miljovnna kruvnnu leat eará teknihkalaš rievdadusat .
Reelle bevilgningsøkninger omfatter :	Ollislaš juolludusrievdadusat :
Økt beskyttelse mot digitale angrep på viktig infrastruktur og økt veiledning for virksomheter med beskyttelsesverdige objekter – 37 millioner kroner	Dehálaš siskkáldas struktuvrraid suddjema buoridit digitála fallehemiid vuostá ja eanet bagadallan doaimmahusaide gos leat suddjenárvvot objeavttat – 37 miljovnna kruvnnu
Permanent og utvidet helikopterberedskap på Rygge til også å omfatte håndhevelsesbistand til politiet – 8 millioner kroner	Bissovaš ja viiddiduvvon helikopterguovddáš Rygges veahkehit politiija gieđaškuššandoaimmain - 8 miljovnna kruvnnu
Sikringstiltak ved Statsministerens kontor og Forsvarsdepartementets lokaler – 192 millioner kroner	Stáhtaministara kantuvrra ja Suodjalusdepartemeantta lanjaid sihkkarastindoaimmaide – 192 miljovnna kruvnnu
Økte driftsutgifter i forbindelse med innflytting av Statsministerens kontor i Forsvarsdepartementets bygning – 19 millioner kroner	Lassi doaibmagolut Stáhtaministara kantuvrra fárrehit Suodjalusdepartemeantta viesus – 19 miljovnna kruvnnu
Økte inntekter i Forsvaret med tilsvarende økte utgifter – 45 millioner kroner	Suodjalusa lassidietnasat ja seammá mađe golut – 45 miljovnna kruvnnu
I forslaget til forsvarsbudsjettet for 2013 er utgiftene til operasjonen i Afghanistan redusert med 103 millioner kroner .	Jagi 2013 suodjalusbušeahta árvalusas leat golut Afganistana doaimmaide geahpeduvvon 103 miljovnna kruvnnuin .
Gjennom effektiviseringer frigjør Forsvaret ytterligere 165 millioner kroner .	Beavttálmahttindoaimmaid bokte luvve Suodjalus vel 165 miljovnna kruvnnu .
Innsparingene og effektiviseringene brukes sammen med bevilgningsøkningene til styrking av drift og modernisering i henhold til langtidsplanen for 2013–2016 .	Seastimat ja beavttálmahttindoaimmat geavahuvvojit oktan juolluduslassánemiin nannet jođiheami ja ođasmahttindoaimmaid guhkesáiggiplána 2013-2016 mielde .
Allerede i det første gjennomføringsåret av planen legger regjeringen et godt grunnlag for å nå målene i langtidsplanen .	Plána vuosttas doaibmajagi lea juo ráđđehus bidjan buori vuođu ollašuhttit guhkesáiggiplána mihttomeriid .
Driftsdelen av forsvarsbudsjettet foreslås til 31 373 millioner kroner , en reell reduksjon på 61 millioner kroner .	Suodjalusa doaibmabušehttii árvaluvvo 31 373 miljovnna kruvnnu , ollislaš geahpedeapmi lea 61 miljovnna kruvnnu .
Totalt investeringsbudsjett foreslås til 10 851 millioner kroner , en reell økning på netto 361 millioner kroner .	Ollislaš investerenbušehttii árvaluvvo 10 851 miljovnna kruvnnu , 361 miljovnna kruvnnu eanet go ovdal .
Bevilgning til Nasjonal sikkerhetsmyndighet 177 millioner kroner Forslag til reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrker budsjettet til Nasjonal sikkerhetsmyndighet samlet med 44 millioner kroner .	Juolludeamit Našunála sihkkarvuođaváldegoddái lea 177 miljovnna kruvnnu Ollislaš árvaluvvon juolluduslassáneami ja siskkáldas resursageahpedeamit lasihit Našunála sihkkarvuođaváldegotti bušeahta 44 miljovnna kruvnnuin .
Samtidig styrkes også Nasjonal sikkerhetsmyndighets funksjon som rådgiver og veileder innen objektsikkerhet og NSMs kapasitet på cyberområdet .	Seammás nannejuvvojit Našunála sihkkarvuođaváldegotti bagadallan- ja ráđđeaddidoaimmat objeaktasihkkarvuođa ja NSM cybersuorggi doaimmaid ektui .
Hærens bevilgning 5 607 millioner kroner Forslag til reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrker Hærens budsjett samlet med 97 millioner kroner .	Eanansuodjalussii ( Hæren ) juolluduvvo 5 607 kruvnnu juolludus Árvaluvvon ruhtalassánemiin ja siskkáldas resursageahpedemiin oažžu Eanansuodjalus oktiibuot 97 miljovnna kruvnnu .
Dette kommer i tillegg til at Hæren fikk hevet sitt årlige bevilgningsnivå reelt med 326 millioner kroner i løpet av langtidsperioden 2009–2012 .	Dat boahtá lassin 326 miljovnna kruvnnu lassijuolludussii maid Eanansuodjalus oaččui guhkesáiggiplána 2009 – 2012 oktavuođas .
Hæren vil i 2013 starte justeringen av sin innretning iht. langtidsplanen for 2013–2016 for å øke Hærens tilgjengelighet , innsatsevne og kvalitet for nasjonal og internasjonal oppdragsløsning .	Eanansuodjalus áigu jagi 2013 heivehišgoahtit doaimmaidis guhkesáiggiplána 2013 – 2016 ektui buoridit Eanansuodjalusa oassálastimiid , doaibmannávccaid ja bargguid čađahemiid riikkas ja olgoriikkas .
I 2013 videreføres det høye øvingsnivået fra 2012 .	Jagi 2013 jotkojuvvo alla hárjehallandássi maid álggaheimmet jagi 2012 .
Sjøforsvarets bevilgning 3 610 millioner kroner Forslag til reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrker Sjøforsvarets budsjett samlet med 87 millioner kroner .	Mearrasuodjalussii juolluduvvo 3 610 miljovnna kruvnnu Árvaluvvon ruhtalassánemiin ja siskkáldas resursageahpedemiin oažžu Mearrasuodjalus oktiibuot 87 miljovnna kruvnnu .
Dette kommer i tillegg til at Sjøforsvaret fikk hevet sitt årlige bevilgningsnivå reelt med 250 millioner kroner i løpet av langtidsperioden 2009–2012 .	Dat boahtá lassin 250 miljovnna kruvnnu jahkásaš juolludussii maid Mearrasuodjalus oaččui guhkesáiggiplána 2009 – 2012 oktavuođas .
Korvettene KNM Gnist og KNM Skjold planlegges levert mot hhv. slutten av 2012 og i 2013 .	Plána mielde mii áigut oastit fatnasiid KNM Gnist ja KNM Skjold jagi 2012 ja 2013 .
Dermed vil alle fregatter og korvetter være levert .	Dalle leat buot fatnasat ostojuvvon .
Styrkingen er rettet inn mot å øke øvings- og seilingsaktiviteten til fregatter og korvetter , og bedret evne til tilstedeværelse , særlig i nord .	Lassiruhtadeapmi galgá geavahuvvot erenoamážit čađahit fanashárjehallamiid , ja dávjjibut borjjastit ja divdna oassálastit , erenoamážit davviguovlluin .
Kystvaktens bevilgning 1 002 millioner kroner Kystvakten har tidligere fått økt sitt bevilgningsnivå og de senere års modernisering har forbedret Kystvaktens kapasitet og yteevne .	Riddobearráigehččui juolluduvvo 1 002 miljovnna kruvnnu Riddobearráigeahčču lea ovdal ožžon ruhtalassáneami , ja maŋimuš jagiid ođasmahttimat leat stáđásmahttán Riddobearráigeahču bargofámuid ja doaibmanávccaid .
Bevilgningen til Kystvaktens operative aktivitet videreføres i 2013 på samme nivå som i 2012 .	Ruhtajuolludus Riddobearráigeahču doaibmamušaide šaddá jagi 2013 seammá dásis go jagi 2012 .
Bevilgningsreduksjonen på Kystvaktens budsjett skyldes en engangsutgift i 2012 .	Sivvan Riddobearráigeahču bušeahttageahpedeapmái lea ovttaháválas olggosgollu jagi 2012 .
Sjøforsvaret tilføres i 2013 de to fartøyene i Reine-klassen fra Heimevernet med personell og ressurser , hvorav ett vil bli disponert av Kystvakten .	Riddosuodjalus oažžu jahkái 2013 guokte Reine-klássa fatnasa Ruovttusuodjalusas oktan bargoveagain ja resurssaiguin , ja nuppi fatnasa de oamasta Riddobearráigeahčču .
Kystvakten vil dermed disponere 15 fartøy .	Riddobearráigeahčču dalle oamasta 15 fatnasa .
Totalt sett vil Kystvaktens patruljeaktivitet med dette budsjettforslaget øke i 2013 ift .	Riddobearráigeahču borjjasteamit jahkái 2013 lassánit dáinna bušeahttaárvalusain eanet go 2012:s .
Luftforsvarets bevilgning 4 299 millioner kroner Forslag til reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrker Luftforsvarets budsjett samlet med 84 millioner kroner .	Áibmosuodjalussii juolluduvvo 4 299 miljovnna kruvnnu Árvaluvvon ruhtalassánemiin ja siskkáldas resursageahpedemiin lassána Áibmosuodjalusa bušeahta oktiibuot 84 miljovnna kruvnnuin .
Dette kommer i tillegg til at Luftforsvaret fikk hevet sitt årlige bevilgningsnivå reelt med 121 millioner kroner i løpet av langtidsperioden 2009–2012 .	Dát boahtá lassin 121 miljovnna kruvnnu jahkásaš juolludusa maid Áibmosuodjalus oaččui guhkesáiggiplána 2009 – 2012 oktavuođas .
Styrkingen i 2013 går til innføring og driftsetting av maritime helikoptre og transportfly og å utvide helikopterberedskapen på Rygge til også å omfatte håndhevelsesbistand til politiet .	Jagi 2013 lassijuolludus galgá geavahuvvot oastit ja jođihit maritiibma helikopteriid ja fievrridangirdiid ja viiddidit helikopterguovddáža Rygges vai sáhttá veahkehit politiija gieđaškuššandoaimmain .
Aktivitetsnivået for øvrige deler av Luftforsvaret vil i hovedsak videreføres .	Muđui galget eará Áibmosuodjalusa doaimmat jotkojuvvot .
Transportflyet som styrtet i Nord-Sverige er erstattet og vil bli benyttet til enkelte oppdrag i Norge allerede i 2013 .	Ođđa girdi lea ostojuvvon fievrredangirdi sadjái , mii gahčai Davvi-Ruoŧas , ja galgá juo jagi 2013 rájes geavahuvvot fievrredandoaimmaide Norggas .
For Heimvernets innsatsstyrker videreføres det høye øvings- og treningsnivået fra 2012 .	Ruovttusuodjalus joatká hárjehallamiid ja geahččalemiid seamma alla dásis go jagi 2012 .
Bevilgning til norske styrker i utlandet 1 163 millioner kroner Da det norske bidraget i Nord-Afghanistan er trukket ut av Faryab-provinsen i 2012 , vil Norge konsentrere sitt engasjement til Mazar-e-Sharif og Kabul .	Norgga olgoriikka soahtevehkii juolluduvvo 1 163 miljovnna kruvnnu Norgga soahteveahkki Davvi-Afganistanas lea 2012:s loahpahuvvon Faryab-provinssas , ja Norga áigu dál čohkket eanet návccaid Mazar-e-Sharifii ja Kabulii .
Bidrag med spesialstyrkene i Kabul for mentorering av det afghanske spesialpolitiet i Kabul videreføres .	Spesiálasoahtejoavkkut hárjehahttet ain Afganistana politiija gearggusvuođajoavkkuid Kabulas .
I 2013 legger budsjettforslaget opp til å videreføre økonomisk støtte på 10 millioner US dollar til ANA Trust Fund .	Jagi 2013 bušeahttaárvalusas vuoruhuvvo ain juolludit 10 miljovnna US dollár NATO doarjjafondii ANA Trust Fund .
Norge vil i tillegg videreføre tilpassede bidrag til ulike andre operasjoner og beredskapsregistre innenfor rammene av FN .	Norga áigu vel dan lassin addit veahki eará ON . , NATO ja EO jođihuvvon doaimmaide ja gearggusvuođaregistariidda .
Bevilgning til Etterretningstjenesten 1 115 millioner kroner Forslag til reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrker Etterretningstjenestens budsjett samlet med 68 millioner kroner .	Vákšunbálvalussii juolluduvvo 1 115 miljovnna kruvnnu Árvaluvvon ruhtalassánemiin ja siskkáldas resursageahpedemiin lassána Vákšunbálvalusa bušeahta oktiibuot 68 miljovnna kruvnnuin .
Etterretningstjenestens tekniske og operative kompetanse og kapasitet styrkes bl.a. for å møte utfordringene som følger av den teknologiske utviklingen .	Vákšunbálvalusa teknihkalaš- ja gealboovddidandoaimmat ja kapasitehtat vuoruhuvvojit ee. dustet ja hálddašit teknologiija hástaleaddji ovdáneami .
I tillegg til å følge utviklingen av internasjonale islamistiske nettverk , vil Etterretningstjenesten i større grad følge utviklingen av høyreekstreme miljøer i et Europa preget av stadig mer sosial og økonomisk uro .	Lassin dan ahte vákšut riikkaidgaskasaš isláma fierpmádagaid ovdáneami , de áigu Vákšunbálvalus eanet vákšut ovdáneami olgešekstrema birrasiin Eurohpás gos sosiála ja ekonomalaš ráfehisvuohta vuhtto .
Felleskapasiteter	Oktasašvuoruheamit
Forsvarets sanitet , Cyberforsvaret , Forsvarets høgskole , Forsvarets logistikkorganisasjon og Forsvarets operative hovedkvarter vil kunne videreføre sin aktivitet i 2013 på om lag samme nivå som i 2012 .	Suodjalusa dearvvašvuođadoallu , Cybersuodjalus , Suodjalusa allaskuvla , Suodjalusa logistihkkaorganisašuvdna ja Suodjalusa váldodoaimmahat sáhttet jagi 2013 jođihit doaimmaideaset sullii seammá dásis go jagi 2012 .
I 2013 gjennomføres ingen tradisjonell vinterøvelse , men det gjennomføres flere mindre fellesoperative øvingsaktiviteter flere ganger gjennom året .	Suodjalusa dearvvašvuođadollui vurdojuvvo positiivvalaš ovdáneapmi jahkái 2013. 2013 eai čađahuvvo dábálaš dálvehárjehallamat , muhto máŋga oktasaš hárjehallamat jagi miehtá .
I tillegg starter hovedkvarteret forberedelsene til etableringen av et luftoperasjonssenter på Reitan .	Váldodoaimmahat ásahišgoahtá vel dasa lassin áibmosuodjalanguovddáža Reitan nammasaš báikái .
Bevilgning til Kulturvirksomhet i Forsvaret 264 millioner kroner Forslag til reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrker budsjettkapitlet for kulturelle og allmennyttige formål med samlet med 7 millioner kroner hvor 1,8 millioner kroner settes av til å forberede Forsvarets bidrag til Grunnlovsjubileet 2014 .	Suodjalusa kulturdoaimmaide juolluduvvo 264 miljovnna kruvnnu Árvaluvvon ruhtalassánemiin ja siskkáldas resursageahpedemiin lassána bušeahtta kulturdoaimmaide ja eará dábálaš doaimmaide oktiibuot 7 miljovnna kruvnnuin , mas 1,8 miljovnna kruvnnu várrejuvvo gokčat Suodjalusa ráhkkanangoluid Vuođđoláhkaávvudeami 2014 oktavuođas .
Aktiviteten knyttet til forsvarsmuseene og forsvarsmusikken videreføres på 2012-nivå .	Suodjalusa dávvirvuorkkáid ja suodjalusmusihkka guoskevaš doaimmat jotkojuvvojit jagi 2012-dási mielde .
Bevilgning til materiellinvesteringer 8 779 millioner kroner Bevilgningen til materiellinvesteringer økes reelt med 329 millioner kroner .	Dávvirinvesteremiidda juolluduvvo 8 779 miljovnna kruvnnu Dávvirinvesteremiid ollislaš ruhtalassáneapmi lea 329 miljovnna kruvnnu .
De foreslåtte utbetalingene for nye kampfly for 2013 er på 1 781 millioner kroner .	Ođđa meroštallamat čájehit ahte ođđa soahtegirdit šaddet 2013:s máksit 1 781 miljovnna kruvnnu .
Midlene vil i 2013 bl.a. gå med til delutbetalinger for anskaffelse av fire F- 35 til treningsformål .	Jagi 2013 ruhtavárit galget ee. geavahuvvot máksit osiid njeallje F- 35 soahtegirdi oppalaš goluin .
Utbetalingene til kampvogner til Hæren , enhetshelikoptre til Forsvaret , nye fregatter og oppdatering av undervannsbåter utgjør de største prosjektene med utbetalinger i 2013 .	Golut mat gusket Eanansuodjalusa panservuojániidda , Suodjalusa helikopteriidda , ođđa fatnasiidda ja čáhcevulošfatnasiid ođasmahttimii leat stuorimus prošeavttat mat galget máksojuvvot 2013:s .
Bevilgning til investeringer i bygg og anlegg 2 072 millioner kroner Bevilgningen til nasjonal eiendom , bygg og anlegg ( EBA ) foreslås gitt en samlet ramme på 1 884 millioner kroner i 2013 , en reell økning på 66 millioner kroner i forhold til saldert budsjett 2012 .	Huksehusaid ja ráhkadusaid investeremiidda juolluduvvo 2 072 miljovnna kruvnnu Našunála opmodat , huksehusat ja ráhkadusat ( OHR ) árvaluvvo jahkái 2013 oažžut 1 884 miljovnna kruvnnu sturrosaš rámma , ja ollislaš lassáneapmi lea 66 miljovnna jagi 2012 salderejuvvon bušeahta ektui .
Netto bevilgningsøkning skyldes sluttføring av sikringstiltak på Akershus festning for Statsministerens kontor og Forsvarsdepartementet .	Sivvan lassáneapmái lea ahte Stáhtaministara kantuvrra sihkkarastindoaimmat Akershusa latnis ja Suodjalusdepartemeanttas gárvánišgohtet ja ruđaid ferte dalle geavahit daidda doaimmaide .
Bevilgningen for øvrig er tilpasset forutsetningene i langtidsplanen .	Muđui lea ruhtajuolludeapmi heivehuvvon guhkesáiggiplána hástalusaide .
Som følge av regjeringens nordområdesatsing gjennomføres det betydelige investeringer i Nord Norge .	Ráđđehusa áŋggirdemiid ovddas davviguovlluin čađahuvvojit mealgat ollu investeremat Davvi-Norggas .
Utbedring av hovedrullebane og flyplassdekke på Andøya , mannskapsforlegninger og messebygg på Bardufoss og etablering av ny kai i Namdalseid er nye prosjekter med utgiftsramme over 100 millioner kroner .	Ánddasullo váldogirdišillju buorideapmi , soahtebálvváid orrun- ja boradanbáikkit Beardugoržžis ja ođđa brukka huksendoaimmat Aajrie:s leat ođđa prošeavttat main gollorámma lea badjel 100 miljovnna kruvnnu .
I tillegg er det planlagt inngåelse av kontrakt for prosjektet Broadcast and Ship-Shore ( BRASS ) .	Muđui lea áigumuš oččodit áigái soahpamuša Broadcast and Ship-Shore ( BRASS ) prošeavttain .
Nr. : 24/2008	Nr. : 24/2008
Nye hovedtall i det reviderte budsjettet for 2008 :	Ođđa váldologut 2008 ođastuvvon bušeahtas :
Høykonjunkturen fortsetter i norsk økonomi	Allakonjuktuvra joatká norgga ekonomiijas
- Norsk økonomi er inne i en sterk høykonjunktur .	- Norgga ekonomiijas lea nanu allakonjuktuvra .
Aktiviteten i fastlandsøkonomien har økt med nærmere 5 prosent per år i gjennomsnitt de fire siste årene , og arbeidsledigheten er den laveste på 20 år .	Nannánekonomiija doaibma lea gaskamearálaččat lassánan lagabui 5 proseanttain maŋemus njealji jagis , ja bargguhisvuohta ii leat ná vuollin leamašan 20 jahkái .
Ved de endringene Regjeringen nå foreslår i budsjettet for 2008 legger vi opp til en fortsatt positiv utvikling i norsk økonomi , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Rievdadusaiguin maid Ráđđehus dál árvala 2008 bušeahtas , de láhčit dilálašvuođaid dasa ahte norgga ekonomiijas galgá ain leat positiiva ovdáneapmi , dadjá finánsaministtar Kristin Halvorsen .
Norge må tilbake til 1960-tallet for å finne en periode med like sterk økonomisk vekst som den vi har hatt gjennom de siste fire årene .	Norga šaddá máhccat maŋos 1960 – lohkui go galgá gávdnat áigodaga mas lei liikká nanu ekonomalaš lassáneapmi go mii mis lea leamašan maŋemus njealji jagis .
Målt som andel av arbeidsstyrken er ledigheten nå nede i 2,4 prosent , det laveste nivået på 20 år .	Jus mihtida bargoveaga oasi , de bargguhisvuohta dál lea unnon 2,4 prosentii , ná vuollin ii leat leamašan 20 jahkái .
- Gode økonomiske tider og politiske tiltak fra Regjeringen har redusert ledigheten med rundt 50000 personer siden høsten 2005 , og sysselsettingen har steget med over 200 000 personer .	- Buorit ekonomalaš áiggit ja politihkalaš doaibmabijut Ráđđehusas leat dál unnidan bargguhisvuođa sullii 50000 olbmuin 2005 čavčča rájes , ja barggolašvuohta lea lassánan badjel 200 000 olbmuin .
Nå ser vi tegn på en moderat avdemping i aktivitetsveksten , etter en rekordhøy vekst i 2007 .	Dál oaidnit mearálaš ložžema doaibmalassáneamis , maŋŋel go 2007:s lea leamašan eanet lassáneapmi go goassege ovdal .
Kapasitetsutnyttelsen i økonomien er imidlertid svært høy , og i mange sektorer er det vanskelig å finne kvalifisert arbeidskraft .	Ekonomiija kapasitehtaávkkástallan lea liikká hui allat , ja ollu surggiin lea váttis gávdnat gelbbolaš bargofámu .
Derfor legger Regjeringen stor vekt på å holde bruken av oljeinntekter på et nivå som understøtter en fortsatt balansert utvikling i norsk økonomi , sier finansminister Halvorsen .	Ráđđehus deattuha ollu bisuhit oljodietnasiid geavaheami dakkár dásis mii nanne ahte norgga ekonomiijas ain galgá leat balanserejuvvon ovdáneapmi , dadjá finánsaministtar Halvorsen .
- Vi foreslår å redusere det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet med 2,9 milliarder kroner , fra 76,8 milliarder kroner til 73,9 milliarder kroner .	- Mii árvalit geahpedit struktuvrralaš , oljonjulgejuvvon vuolláibáhcaga 2,9 miljárddain ruvnnuin , 76,8 miljárdda ruvnnos 73,9 miljárdda ruvdnui .
Medregnet forslag som tidligere er fremmet for Stortinget , økes utgiftene med 6,3 milliarder kroner , hvorav 3,5 milliarder kroner bevilges til helseforetakene for å dekke en uforutsett sterk vekst i deres pensjonspremier , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Oktii rehkenastojuvvon árvalusain maid Stuoradiggi ovdal lea ovddidan , de lassánit golut 6,3 miljárdda ruvnnuin , mas 3,5 miljárdda ruvdno juolluduvvo dearvvašvuođadoaimmaide maiguin gokčet vuorddekeahttá stuora lassáneami iežaset penšuvdnamávssuin , dadjá finánsaministtar Kristin Halvorsen .
Bruken av oljeinntekter i 2008 anslås å bli om lag 7 milliarder kroner lavere enn forventet realavkastning av Statens pensjonsfond – Utland .	2008 oljodietnasiid geavaheapmi meroštallojuvvo šaddet sullii 7 miljárdda ruvnno unnit go Stáhta penšuvdnafoandda – Olgoriikka vurdojuvvon reálavuoitu .
Hovedtrekkene i Regjeringens forslag i revidert budsjett for 2008 er :	Ráđđehusa 2008 ođastuvvon bušeahttaárvalusa váldodovdomearkkat :
Det strukturelle , oljekorrigerte budsjettunderskuddet reduseres med 2,9 milliarder kroner , fra 76,8 milliarder kroner i det vedtatte budsjettet til 73,9 milliarder kroner i revidert budsjett .	Struktuvrralaš , oljonjulgejuvvon vuolláibáza geahpeduvvo 2,9 miljárddain ruvnnuin , 76,8 miljárdda ruvnnos mearriduvvon bušeahtas 73,9 miljárdda ruvdnui ođastuvvon bušeahtas .
Bruken av oljepenger , målt ved det strukturelle , oljekorrigerte budsjettunderskuddet , er om lag 7 milliarder kroner lavere enn forventet realavkastning av Statens pensjonsfond - Utland .	Oljoruđaid geavaheapmi , mihtiduvvon struktuvrralaš , oljonjulgejuvvon bušeahttavuolláibáhcagis , lea sullii 7 miljárdda ruvnno unnit go Stáhta penšuvdnafoandda Olgoriikka vurdojuvvon reálavuoitu .
Målt som andel av trend-BNP for Fastlands-Norge utgjør underskuddet 4,3 prosent .	Mihtiduvvon Nannán – Norgga treanda - BNB oassin , de vuolláibáza lea 4,3 proseantta .
Siden anslaget for underskuddet i 2007 er betydelig redusert , tilsvarer dette en økning på 0,7 prosentpoeng fra året før .	Go 2007 vuolláibáhcaga meroštallan lea ollu geahpiduvvon , dat dasto mearkkaša 0,7 proseantačuoggá lassáneami jagi 2006 rájes .
Den reelle , underliggende veksten i statsbudsjettets utgifter fra 2007 til 2008 anslås til 3¼prosent .	Duohta , mearrideaddji lassáneapmi stáhtabušeahta goluin 2007:s 2008:i meroštallojuvvo leat 3 ¼ proseantta .
Dette er om lag 1 prosentpoeng mer enn beregnet i Nasjonalbudsjettet 2008 .	Dat lea sullii 1 proseantačuoggá eanet go mii 2008 Našunálabušeahtas lea meroštallojuvvon .
Oppjusteringen av utgiftsveksten skyldes både økte utgifter i budsjettet for 2008 og at utgiftene i 2007-budsjettet ble lavere enn anslått i Nasjonalbudsjettet 2008 .	Goluid lassáneapmi lea bajás muddejuvvon sihke dan geažil go 2008 bušeahta golut ja 2007 – bušeahta golut ledje unnit go dat mii lei meroštallojuvvon 2008 našunálabušeahtas .
Det oljekorrigerte budsjettunderskuddet i 2008 anslås til 13 milliarder kroner , om lag 23,4 milliarder kroner lavere enn i saldert budsjett .	Oljonjulgejuvvon 2008 bušeahttavuolláibáza meroštallojuvvo leat 13 miljárdda ruvnno , sullii 23,4 miljárdda ruvnno vuollelis go salderejuvvon bušeahtas .
Statens netto kontantstrøm fra petroleumsvirksomheten anslås til knapt 356 milliarder kroner i 2008 , nær 54 milliarder kroner høyere enn i saldert budsjett .	Stáhta netto reaidoruhtarávdnji petroleumadoaimmas meroštallojuvvo leat váile 356 miljárdda ruvnno 2008:s , lagabui 54 miljárdda ruvnno eanet go salderejuvvon bušeahtas .
En oppjustering av anslaget for oljeprisen med 140 kroner per fat trekker anslaget opp , mens en reduksjon i produksjonsanslagene trekker i motsatt retning .	Bajásmudden oljohatti meroštallamis 140 ruvnnuin juohke fáhtas mielddisbuktá ahte meroštallan lassána , ja buvttadanmeroštallamiid geahpideapmi fas váikkuha nuppe guvlui .
Nettoavsetningen til utenlandsdelen av Statens pensjonsfond anslås til knapt 343 milliarder kroner , etter at overføringen til statsbudsjettet på 13 milliarder kroner er trukket fra .	Netto várrejupmi Stáhta penšuvdnafoandda olgoriikkaoassái meroštallojuvvo leat váile 343 miljárdda ruvnno , maŋŋel go 13 miljárdda ruvnno sirdin stáhtabušehttii lea gessojuvvon eret .
I tillegg kommer renter og utbytte på kapitalen i Statens Pensjonsfond , slik at det samlede overskuddet på statsbudsjettet og i Statens pensjonsfond kan anslås til drøyt 424 milliarder kroner .	Dasa lassin leat Stáhta penšuvdnafoandda reanttut ja vuoitu , nu ahte stáhtabušeahta ja Stáhta penšuvdnafoandda ollislaš badjelbáhcaga sáhttá meroštallat leat váile 424 miljárdda ruvnno .
Markedsverdien av den samlede kapitalen i Statens pensjonsfond anslås til 2 427 milliarder kroner ved utgangen av 2008 .	Márkanárvu stáhta penšuvdnafoandda ollislaš kapitálas meroštallojuvvo leat 2 427 miljárdda ruvnno 2008 loahpas .
Samtidig anslås statens forpliktelser til alderspensjon i folketrygden til nesten 4 551 milliarder kroner ved utgangen av 2008 .	Seammás meroštallojuvvojit stáhta geatnegasvuođat álbmotoaju ahkepenšuvdnii leat measta 4 5551 miljárdda ruvnno 2008 loahpas .
Budsjettforslaget innebærer en reell vekst i kommunenes samlede inntekter fra 2007 til 2008 på 1,4 prosent , eller 3,7 milliarder kroner .	Bušeahttaárvalus mielddisbuktá ahte suohkana obbalaš dietnasat duođai lassánit 2007:s 2008:i 1,4 proseanttain , dahje 3,7 miljárdda ruvnnuin .
Veksten er regnet i forhold til regnskap for 2007 .	Lassáneapmi lea rehkenastojuvvon 2007 rehketdoalu ektui .
Nøkkeltall for norsk økonomi	Norgga ekonomiija čoavddalogut
Høy aktivitet i norsk økonomi Norsk økonomi er inne i en sterk høykonjunktur .	Norgga ekonomiijas alla doaibma Norgga ekonomiijas lea nanu allakonjuktuvra .
Aktiviteten i fastlandsøkonomien har økt med nærmere 5 prosent per år i gjennomsnitt de fire siste årene .	Nannánekonomiija doaibma lea lassánan gaskamearálaččat lagabui 5 proseanttain maŋemus njealji jagis .
Vi må helt tilbake til 1960-tallet for å finne en fireårsperiode med like høy vekst .	Fertet ruovttoluotta gitta 1960-lohkui go galgat gávdnat njeallje jagi áigodaga seamma ollu lassánemiin .
Sterk inntektsvekst og flere år med lave renter har understøttet en markert oppgang i husholdningenes etterspørsel .	Nanu dienaslassáneapmi ja máŋga jagi vuollegis reanttuiguin lea váikkuhan dasa ahte báikedoaluin lea jearru čielgasit lassánan .
Samtidig har lønnsomheten i bedriftene vært god .	Seammás lea fitnodagain leamašan buorre gánnáhahttin .
Sammen med stigende kapasitetsutnyttelse har dette bidratt til markert vekst i fastlandsbedriftenes investeringer .	Ovttas eanet kapasitehtaávkkástallamiin lea dát mielddisbuktán ahte nannánfitnodagat leat mihtilmasat eanet investeren .
Det ser nå ut til at veksten i fastlandsøkonomien er i ferd med å avta .	Maiddái oljoinvesteremiid nanu lassáneapmi lea bajidan sisriikkalaš jearu .
Boligbyggingen har gått ned de siste månedene , og varekonsumet vokser langsommere enn gjennom de siste årene .	Dál orro nannánekonomiija lassáneapmi unnume . Viessohuksemat leat njiedjan maŋemus mánuid , ja gálvomannu lassána njoazibut go maŋemus jagiid .
I tillegg er det tegn til avdemping i eksporten av tradisjonelle varer .	Dasa lassin oidnojit dovdomearkkat ahte dábálaš gálvvuid vuovdin olgoriikii orru unnume .
Den sterke oppgangen i investeringene i petroleumssektoren ser imidlertid ut til å fortsette .	Petroleumasuorggi investeremiid nanu lassáneapmi orru dattetge joatkime .
Veksten i BNP for Fastlands-Norge anslås nå til 3 ¼ prosent i 2008 , ½ prosentpoeng mer enn lagt til grunn i Nasjonalbudsjettet 2008 .	Nannán-Norgga BNB-lassáneapmi meroštallojuvvo dál 3 ¼ prosentii 2008:s , ½ proseantačuoggá eanet go mii 2008 Našunálabušeahtas biddjojuvvui vuođđun .
Anslagene innebærer at 2008 blir det femte året på rad med vekst over trend , selv om det nå ligger an til en klar avdemping gjennom året .	Meroštallamat mielddisbuktet ahte 2008 šaddá viđat jahki maŋŋálaga mas lassáneapmi lea treandda badjel , vaikko dál dilli orro nu ahte dat čielgasit unnu jagi mielde .
Rekordlav ledighet og stramt arbeidsmarked Den sterke oppgangen har bidratt til at over 250000 flere personer er kommet i jobb siden våren 2003 , og arbeidsledigheten er på sitt laveste nivå på 20 år .	Hirbmat unnán bargguhisvuohta ja gáržžes bargomárkan Nanu lassáneapmi lea mielddisbuktán ahte badjel 250000 eanet olbmo leat ožžon barggu 2003 giđa rájes , ja bargguhisvuohta ii leat ná vuollin leamašan 20 jahkái .
Selv om etterspørselen etter arbeidskraft fortsatt er høy , har arbeidsledigheten flatet ut de siste månedene .	Vaikko bargofámu jearru ain lea hui allat , de bargguhisvuohta lea dássejuvvon maŋemus mánuid .
For 2008 sett under ett anslås veksten i sysselsettingen nå til 60 000 personer , mot 25 000 personer i Nasjonalbudsjettet 2008 .	2008:s ollislaččat árvvoštallojuvvo barggolašvuohta dál leat 60 000 olbmo , Našunálabušeahta 25 000 olbmo ektui .
Som gjennomsnitt for året anslås arbeidsledigheten , målt ved Statistisk sentralbyrås arbeidskraftundersøkelse , til 2,4prosent av arbeidsstyrken .	Jahkái árvvoštallojuvvo bargguhisvuohta gaskamearálaččat , man Statistihkalaš guovddášdoaimmahaga bargofápmoiskkadeapmi mihtida , leat 2,4 proseantta bargoveagas .
Høyere lønnsvekst Tilstrammingen i arbeidsmarkedet de siste årene har gitt seg utslag i økt konkurranse om arbeidskraften og tiltakende lønnsvekst .	Eanet bálkálassáneapmi Gáržžit bargomárkan maŋemus jagiid lea dagahan stuorát gilvvu bargofámu alde ja eanet bálkálassáneami .
Det tekniske beregningsutvalget for inntektsoppgjørene ( TBU ) anslår at veksten i gjennomsnittlig årslønn gikk opp fra 4,1 prosent i 2006 til 5,4 prosent i 2007 , den høyeste årslønnsveksten siden 2002 .	Dienasčielggademiid teknihkalaš meroštallanlávdegoddi ( Det tekniske beregningsutvalget for inntektsoppgjørene ( TBU ) ) meroštallá ahte gaskamearálaš jahkebálká lassánii 4,1 proseanttas 2006:s 5,4 prosentii 2007:s , stuorámus jahkebálkálassáneapmi 2002 rájes .
På bakgrunn av resultatene så langt i årets lønnsoppgjør anslås gjennomsnittlig årslønnsvekst i 2008 til om lag 5 ½ prosent i Revidert nasjonalbudsjett 2008 .	Dán muddui , dán jagáš bálkáčielggademiid bohtosiid vuođul , meroštallojuvvo 2008 ’ gaskamearálaš bálkálassáneapmi leat sullii 5 ½ proseantta 2008 ’ Ođastuvvon našunálabušeahtas .
For Norges viktigste handelspartnere er lønnsveksten anslått til 3 ½ prosent i år .	Norgga deháleamos gávpeguimmiin meroštallojuvvo bálkálassáneapmi leat 3 ½ proseantta dán jagi .
Lønnskostnadene fortsetter dermed å øke raskere i Norge enn hos våre handelspartnere .	Bálkágolut dasto jotket goargŋume jođáneappot Norggas go min gávpeguimmiin .
Tiltakende prisvekst på norskproduserte varer og tjenester gjennom det siste året har bidratt til å trekke den underliggende prisveksten opp .	Eanet haddegoargŋun Divraseappot hattit norggabuvttaduvvon gálvvuin ja bálvalusain maŋemus jagis lea dagahan ahte vuollásaš haddegoargŋun lea gorgŋon .
Det anslås nå at veksten i konsumprisene justert for avgiftsendringer og utenom energivarer ( KPI-JAE ) tar seg opp fra 1,4 prosent i 2007 til 2,4 prosent i 2008 .	Dál meroštallojuvvo ahte konsumhattit mat leat muddejuvvon divatrievdadusaid ja ii energiijagálvvuid váste ( KPI-JAE ) gorgŋot 1,4 proseanttas 2007:s 2,4 prosentii 2008:s .
Høyere vekst i KPI-JAE og oppgang i energiprisene anslås å trekke opp veksten i de samlede konsumprisene ( KPI ) fra 0,8 prosent i fjor til 3,2 prosent i inneværende år .	Eanet goargŋun KPI – JAE:s ja energiijahattiid goargŋun meroštallojuvvo mielddisbuktit ahte ollislaš konsumhattit ( KPI ) gorgŋot 0,8 proseanttas diimmá rájes 3,2 prosentii dán jagi .
Svakere utsikter for internasjonal økonomi Utsiktene for internasjonal økonomi har svekket seg betydelig den siste tiden .	Heajubut vuordámušat gaskariikkalaš ekonomiijai Gaskariikkalaš ekonomiijai leat vuordámušat ollu láivon maŋemus áiggis .
Krisen i finansmarkedene , som kom til syne i august i fjor , har utviklet seg til en av de største finansielle rystelsene siden andre verdenskrig .	Finánsamárkaniid heahtedilli , mii oidnosii bođii borgemánus diibmá , lea gártan okta dain stuorámus ruđalaš čuozahat váikkuhusain nuppi máilmmisoađi rájes .
Urolighetene ble utløst av problemer i boliglånsmarkedet i USA , men spredte seg til andre markedssegmenter og førte til innstramminger i kredittmarkedene og børsfall verden over .	Stuimmiid álggahedje váttisvuođat mat USA ásodatloatnamárkanis ledje , muhto dat levve eará márkansurggiide ja dagahedje ahte kredihttamárkanat gáržo ja børssat njidje miehta máilmmi .
Veksten i amerikansk økonomi bremses nå betydelig av forholdene i finansmarkedene og nedkjølingen i boligmarkedet .	Finánsamárkana dilálašvuođat ja loikaseappot ásodatmárkan čielgasit dál goazaha amerihkálaš ekonomiija ovdáneami .
Sysselsettingen faller , veksten i husholdningenes forbruk avtar og oppgangen i bedriftenes investeringer dempes betydelig .	Barggolašvuohta unnu , báikedoaluid geavahanlassáneapmi unnu ja fitnodagaid investerenlassáneapmi unnu mealgadii .
Også i eurosonen , Storbritannia og i framvoksende økonomier ventes det svakere vekst framover .	Maiddái euroguovllus , Englánddas ja lassáneaddji ekonomiijain vurdojuvvo heajubut lassáneapmi ovddasguvlui .
Urolighetene i finansmarkedene har bidratt til innstramming i lånevilkår og høyere lånekostnader , også utenfor USA .	Finánsamárkana stuimmit leat dagahan ahte loatnaeavttut leat gáržon ja ahte loatnagolut leat sturron , maiddái USA olggobealde .
I flere land svekkes utsiktene for det eksportrettede næringslivet av lavere etterspørsel fra USA .	Máŋgga riikkas hedjonit olgoriikii vuovdima guvllot ealáhusaid vejolašvuođat daningo USA:s unnu jearru .
Sterk oppgang i matvareprisene bidrar til økt usikkerhet om det videre økonomiske forløpet i flere lavinntektsland .	Ollu divraset biebmohattit mielddisbuktet eanet eahpesihkarvuođa dasa mot ekonomalaš dilli šaddá máŋga unnán dinejeaddji riikkas .
For våre viktigste handelspartnere anslås det i Revidert nasjonalbudsjett 2008 en BNP-vekst i inneværende år på 2 prosent , en nedjustering på nær ett prosentpoeng siden Nasjonalbudsjettet 2008 .	Min deháleamos gávpeguimmiide meroštallojuvvo 2008 Ođastuvvon našunálabušeahtas BNB – lassáneapmi dán jagi leat 2 proseantta , vulosmudden sullii ovttain proseantačuoggáin 2008 Našunálabušeahta rájes .
Høy oljepris Oljeprisen har steget markert siden Nasjonalbudsjettet 2008 ble lagt fram , og gjennomsnittlig pris på olje fra Nordsjøen har så langt i år vært om lag 525 kroner per fat .	Alla oljohaddi Oljohaddi lea gorgŋon mihtilmasat dan rájes go 2008 Našunálabušeahtta ovdanbiddjojuvvui , ja gaskamearaláš Davvimeara ( Nordsjøen ) oljohaddi lea dán rádjái leamašan sullii 525 ruvnno fáhtas .
Den høye oljeprisen har bl.a. sammenheng med sterk vekst i etterspørselen fra Kina , lite ledig produksjonskapasitet og usikkerhet om fremtidig levering fra viktige produsentland som Iran , Irak , Venezuela og Nigeria .	Alla oljohaddi lea ee. dan geažil go Kiinnás lea jearru ollu lassánan , lea unnán buvttadankapasitehta gávdnamis ja eahpesihkarvuohta dehálaš buvttadanriikkaid , nugo Irana , Iraka , Venezuela ja Nigeria boahtteáiggi doaimmaheami birra .
I denne meldingen er det for inneværende år lagt til grunn en gjennomsnittlig oljepris på 500 kroner per fat , noe som er 140 kroner høyere enn lagt til grunn i Nasjonalbudsjettet 2008 .	Dán dieđáhusas lea dán jahkái biddjojuvvon vuođđun gaskamearálaš oljohaddi mii lea 500 ruvnno fáhtas , mii lea 140 ruvnno eanet go mii 2008 Našunálabušeahtas lea biddjojuvvon vuođđun .
Hovedtall på statsbudsjettet og i Statens pensjonsfond .	Stáhtabušeahta ja Stáhta penšuvdnafoandda váldologut .
Mrd. kroner	Rehketdoallu
Regnskap	Meroštallan
Totale inntekter	Ollislaš dietnasat
1 Inntekter fra petroleumsvirksomhet	1 Dietnasat petroleumadoaimmas
1.1 Skatter og avgifter	1.1 Vearut ja divvagat
1.2 Andre petroleumsinntekter	1.2 1.2 Eará petroleumadietnasat
2 Inntekter utenom petroleumsinntekter	2 2 Eará dietnasat go petroleumadietnasat
2.1 Skatter og avgifter fra Fastlands-Norge	2.1 Vearut ja divvagat Nannán - Norggas
2.2 Andre inntekter	2.2 Eará dietnasat
Totale utgifter	Ollislaš golut
1 Utgifter til petroleumsvirksomhet	1 Golut petroleumadoibmii
2 Utgifter utenom petroleumsvirksomhet	2 Golut mat eai gula petroleumadoibmii
Overskudd på statsbudsjettet før overføring til Statens pensjonsfond – Utland	Badjelbáza stáhtabušeahtas ovdal sirdima Stáhta penšuvdnafondii – Olgoriika
- Netto kontantstrøm fra petroleumsvirksomheten	- Netto reaidoruhtarávdnji petroleumadoaimmas
= Oljekorrigert overskudd	= Oljonjulgejuvvon badjebáza
+ Overført fra Statens pensjonsfond – Utland	+ Sirdojuvvon Stáhta penšuvdnafoanddas – Olgoriika
= Overskudd på statsbudsjettet	= Badjelbáza stáhtabušeahtas
+ Netto avsatt i Statens pensjonsfond – Utland	+ Reanto- ja vuoitodietnasat je. . Stáhta penšuvdnafoanddas
+ Rente- og utbytteinntekter mv. i Statens pensjonsfond 1 )	+ Reanto- ja vuoitodietnasat je. . Stáhta penšuvdnafoanddas 1 )
= Samlet overskudd på statsbudsjettet og i Statens pensjonsfond	= Ollislaš badjebáza stáhtabušeahtas ja Stáhta penšuvdnafoanddas
Memo :	Memo :
Markedsverdien av Statens pensjonsfond – Utland 2 )	Márkanárvu - Stáhta penšuvdnafoandda – Olgoriika 2 )
Markedsverdien av Statens pensjonsfond 2 )	Márkanárvu - Stáhta penšuvdnafoanda 2 )
1 ) Statens pensjonsfond ble opprettet 1. januar 2006 som en overbygning for Statens petroleumsfond og Folketrygdfondet .	1 ) Stáhta penšuvdnafoanda ásahuvvui oddajagimánu 1.b.2006:s , bajit- ráhkkanussan Stáhta petroleumafondii ja Álbmotoadjofondii .
2 ) Ved utgangen av året .	2 ) Jagi loahpas .
Kilder : Statistisk sentralbyrå og Finansdepartementet .	Gáldut : Statistihkalaš guovddášdoaimmahat ja Finánsadepartemeanta
Hovedtall for norsk økonomi .	Norgga ekonomiija váldologut .
Prosentvis endring fra året før 1 ) .	Proseantta mielde rievdadusat jagi ovdalacca rájes 1 ) .
Mrd. kroner 2007 2 )	Mrd. ruvnno 2007 2 )
Privat konsum	Priváhta konsuma
Offentlig konsum	Almmolaš konsuma
Bruttoinvesteringer i fast kapital	Bruttoinvesteremat fásta kapitálii
Oljeutvinning og rørtransport	Oljobohkamat ja revrefievrredeapmi
Bedrifter i Fastlands-Norge	Fitnodagat Nannán – Norggas
Boliginvesteringer	Ásodatinvesteremat
Etterspørsel fra Fastlands-Norge 3 )	Jearru Nannán - Norggas 3 )
Eksport	Olgoriikii vuovdin
Herav : Råolje og naturgass	Dás : Luondduvidá olju ja luonddugássa
Tradisjonelle varer	Dábálaš gálvvut
Import	Sisafievrredeapmi
Herav : Tradisjonelle varer	Das : Dábálaš gálvvut
Bruttonasjonalprodukt	Bruttonašunálabuvtta
Herav : Fastlands-Norge	Das : Nannán – Norga
Fastlands-Norge uten el.	Nannán – Norga el . haga
Andre nøkkeltall :	Eará coavddalogut :
Sysselsetting , personer	Barggolašvuohta , olbmot
Arbeidsledighetsrate , AKU ( nivå )	Bargguhisvuodaoassi , AKU ( dássi )
Årslønn	Jahkebálká
Konsumprisindeksen ( KPI )	Konsumhaddeindeaksa ( KPI )
KPI-JAE 4 )	KPI-JAE4 ) 4 )
Oljepris , kroner pr. fat	Oljohaddi , ruvnno juohke fáhtas
Driftsbalansen ( pst. av BNP )	DDoaibmabalánsa ( proseantta BNP:s )
1)Beregnet i faste 2005-priser der ikke annet er angitt 2)Foreløpige nasjonalregnskapstall i løpende priser .	1)Meroštallojuvvon fásta 2005- hattiid mielde gos eará ii diedihuvvo . 2)Gaskaboddosaš našunálarehketdoallologut dađistaga hattiid vuođul .
3 ) Utenom lagerendring .	3 ) Vuorkárievdadusa olggobealde .
4 ) Konsumprisindeksen justert for avgiftsendringer og utenom energivarer .	4 ) Konsumhaddeindeaksa muddejuvvon divatrievdadusaide ja ii energiijagálvvuide .
Kilder : Statistisk sentralbyrå og Finansdepartementet .	Gáldut : Statistihkalaš guovddášdoaimmahat ja Finánsadepartemeanta
Hva er bredbånd ?	Mii lea šuđggabáddi ?
Bredbåndsteknologiene er i rask og kontinuerlig utvikling .	Šuđggabáddeteknologiijat ovdánit johtilit ja bissánkeahttá .
På grunn av den usikkerhet dette gir i forhold til utvikling av kapasitet og behov for bredbånd , har Regjeringen ikke definert noen spesifikk nedre grense for overføringskapasitet .	Dan eahpesihkkarvuođa geažil maid dát dilli dahká šuđggabátti kapasitehta ja dárbbuid ovdáneapmái , de Ráđđehus ii leat bidjan makkárge vuolit rájá diehtojohtomearrái .
Isteden har Regjeringen en bruksorientert tilnærming der bredbånd defineres som ” toveis kommunikasjonsnett som kan overføre ulike former for data som tekst , lyd og levende bilder og som må kunne bære nye tjenester og tillate at flere bruker nettet samtidig ” .	Dan sadjái Ráđđehusas lea geavaheddjiid vástesaš lahkaneapmi áššái , mas šuđggabáddi čilgejuvvo ” guovtteguvlosaš gulahallanfierpmádahkan mii sáhttá dolvvodit iešguđetlágan dihtorvuđot dieđuid nugo teavsttaid , jienaid ja ealli govaid , ja mii ferte sáhttit doaimmahit ođđa bálvalusaid ja luoitit eanebuid geavahit fierpmádaga oktanaga ” .
I praksis innebærer dette at kapasiteter tilsvarende ADSL ( bredbånd over telefonkabel ) og oppover regnes som bredbånd .	Geavadis dat mearkkaša ahte doaibmannávccat mat sulastahttet ADSL ( telefonjođđasiid šuđggabátti ) ja daid mat leat návccalaččabut , galget adnojuvvot
Hvor kan du stemme ?	Gos beasat jienastit ?
Stortingsvalg	Stuorradiggeválga
På valgdagen den 14. september må du stemme i den kommunen du er manntallsført , det vil si den kommunen du var registrert i folkeregisteret som bosatt pr. 30. juni .	Válgabeaivvi čakčamánu 14. b. don galggat jienastit dan gielddas man jienastuslohkui don leat čálihuvvon , namalassii dan gielddas mas don ledjet girjejuvvon álbmotregistarii Norgga ássin geassemánu 30. b. .
Skal du forhåndsstemme , kan du gjøre det i hvilken som helst kommune i landet .	Jos don áiggut jienastit ovddalgihtii , de sáhtát nu dahkat man fal gielddas don háliidat riikkas .
Fristen for å forhåndsstemme i Norge er senest 11. september .	Ovddalgihtii jienasteami vejolašvuohta Norggas lea maŋimusat čakčamánu 11. b. .
Dersom du forhåndsstemmer i en annen kommune enn hjemkommunen din , vil stemmen automatisk bli sendt til hjemkommunen .	Jos don ovddalgihtii jienastat eará gielddas go ruovttugielddastat , de du jienastat automáhtalaččat sáddejuvvo du ruovttugildii .
Det er kommunene som bestemmer hvilke valglokaler som skal brukes og åpningstidene for disse , både ved forhåndsstemmegivningen og på valgdagen .	Gielddat dat mearridit válgalanjaid mat galget geavahuvvot ja daid rabasáiggiid , sihke ovddalgihtii jienasteami várás ja jienasteami várás válgabeaivvi .
Ta derfor kontakt med kommunen for nærmere informasjon om valglokale og åpningstider .	Danne váldde oktavuođa gildii jos dárbbašat dárkilat dieđuid válgalanja ja rabasáiggiid birra .
Finn kommunens internettside ( lenke til Norge.no ) .	Oza gieldda interneahttasiiddu ( liŋka dása : Norga.no ) .
Dersom du er på ferie eller er i utlandet av andre grunner og ikke får stemt i Norge , kan du forhåndsstemme hos mange av de norske utenriksstasjonene .	Jos don leat olgoriikkas luomus dahje eará sivaid geažil , itge sáhte jienastit Norggas , de don sáhtát ovddalgihtii jienastit máŋgga norgalaš olgoriika-stašuvnnas .
Fristen for å forhåndsstemme utenriks er innen 4. september .	Maŋimuš vejolašvuohta olgoriikkas jienastit ovddalgihtii lea ovdal čakčamánu 4. b. .
Nyhet , 18.11.2010	Ođas , 18.11.2010
Hvordan kan vi gjøre Norge til et bedre land å bo i ?	Movt sáhttit dagahit Norgga buoret orrunriikan ?
Hvordan kan offentlig sektor bli mer effektiv , mer brukervennlig og få bedre kvalitet på tjenestene ?	Movt sáhttit almmolaš suorggi beaktilastit , dagahit eanet geavahanádjái ja buoridit kvaliteahta bálvalusain ?
Og hvordan kan vi legge til rette for en smart og effektiv bruk og utvikling av IKT i samfunnet ?	Ja movt sáhttit láhččet ahte DGT vuohkkaset ja beaktileappot geavahuvvo servodagas ?
Dette er store spørsmål som det er vanskelig å finne svar på for departementsansatte alene .	Dát leat viiddis gažaldagat maidda departemeantabargiide akto dáidá váttisin gávdnat vástádusaid .
Derfor lanserer Fornyingsdepartementet en Fornyings- og IKT-blogg hvor fagmedarbeiderne vil diskutere temaer som dette med smarte hoder utenfor departementets fire vegger .	Danin álggaha Ođasmahttindepartemeanta Ođasmahttin- ja DGT-blogga mas fágamielbargit sáhttet digaštallat fáttá birra eará fágačehpiiguin olggobealde departemeanta .
Vi ønsker gode innspill og diskusjoner med bloggleserne om departementets – og regjeringens – IKT- og fornyingsarbeid .	Mii háliidat buori árvalusaid ja digaštallamiid bloggalohkkiid gaskkas departemeanta– ja ráđđehusa – DGT- ja ođasmahttinbarggu birra .
Vi tror at de smarte innspillene og kommentarene vil gjøre oss i stand til å gjøre bedre faglige vurderinger , slik at vi kan gi fornyingsministeren og resten av regjeringen bedre råd .	Mii sávvat ahte vuogas ja heivvolaš árvalusaid ja mearkkašumiid vuođul de mis lea buoret vuođđu fágalaččat árvvoštallat , nu ahte mii sáhttit ovddidit buriid rávvagiid ođasmahttinministtar ja muđuinai ráđđehussii .
På bloggen vil vi for eksempel diskutere : Hvilke offentlige tjenester ønsker du at skal tilbys som selvbetjeningsløsning på nett ?	Bloggas mii digaštallat nugomat : Makkár almmolaš bálvalusaid háliidat don mii galgat fállat iešbirgejeaddji čoavddusin neahtas ?
Hvordan kan staten bruke mindre penger , men samtidig øke kvaliteten på sine tjenester ?	Movt sáhttá stáhta geavahit unnit ruđaid , seammás go buorida kvalitehta bálvalusain ?
Skriver forvaltningen forståelig og klart ?	Čállá go hálddahus ipmirdahtti ja čielgasit ?
Hvordan kan vi få bedre digital kompetanse og deltakelse i samfunnet ?	Movt sáhttit olahit buoret digitála gelbbolašvuođa ja searvama servodaga doaimmaide ?
Så velkommen til bloggen , og kjør debatt !	Dasto , bures boahtin bloggii , čađat digaštallamiid ja oaivillonohallamiid !
Idrettsavdelingen	Falástallanossodat
Ansvar for forvaltningen av overskuddet fra Norsk Tipping AS til idrettsformål i tillegg til ansvar for idrettsanlegg , idrettspolitiske spørsmål , internasjonalt idrettsarbeid og antidoping .	Dan ovddasvástádus lea hálddašit falástallanulbmiliidda ruđaid mat Norsk Tippingas báhcet buorrin . Falástallanossodat lea maid falástallanrusttegiid , falástallanpolitihkalaš gažaldagaid , internašuvnnalaš falástallanbargguid ja dopeneastadeami ovddasvástideaddji .
Hovedretningslinjene for bruk av overskuddet til idrettsformål er at midlene i første rekke skal brukes til utbygging av idrettsanlegg .	Váldonjuolggadussan ruđaid geavaheapmái mat leat báhcán buorrin , lea ahte dat ovddemustá galget adnot falástallanrusttegiid huksemiidda .
Det skal ytes midler til Norges Idrettsforbund og Olympiske Komités ( NIF ) administrasjon og viktige arbeidsoppgaver , samt til idrettsoppgaver og formål departementet finner berettiget til tilskudd .	Norges Idrettsforbund galgá oažžut doarjaga ja nu maiddái Olympiske Komite hálddahus , ja dan dehálaš bargguide galgá maid juolluduvvot doarjja . Dasa lassin galgá juolluduvvot doarjja falástallanbargamušaide ja ulbmiliidda main departemeantta mielas lea riekti oažžut doarjaga .
Flere forvaltningsoppgaver knyttet til spillemidler til anlegg for idrett og fysisk aktivitet er delegert til kommuner og fylkeskommuner .	Ollu hálddašanbarggut mat gusket speallanruđaide , mat galget adnot falástallamii ja lášmmohallandoaimmaide , leat sirdojuvvon suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda .
På aktivitetssiden er Norges Idrettsforbund og Olympiske Komité den største tilskuddsmottakeren .	Aktivitehtabealis leat Norges Idrettsforbund ja Olympiske Komite stuorámus doarjjavuostáiváldit .
Ekspedisjonssjef Marit Wiig	Ekspedišuvdnahoavda Marit Wiig
[ Kulturdepartementet ]	[ Kulturdepartemeanta ]
Seksjon ID 1	Sekšuvdna ID 1
[ Kulturdepartementet ]	[ Kulturdepartemeanta ]
Hovedarbeidsområder : Fordeling av spillemidler .	Váldobargosuorggit : Speallanruđain juohkin .
Forhåndsgodkjenning av planer for idrettsanlegg .	Ovdagihtii dohkkehit falástallanrusttegiid plánaid .
Informasjon om bygging , drift og vedlikehold av anlegg .	Diehtojuohkin mii guoská rusttegiid huksemiidda , jođiheapmái ja bearráigeahččamii .
Seksjon ID 2	Sekšuvdna ID 2
[ Kulturdepartementet ]	[ Kulturdepartemeanta ]
Hovedarbeidsområder : Generelle idrettspolitiske spørsmål .	Váldobargosuorggit : Oppalaš falástallanpolitihkalaš gažaldagat .
Tilskudd til aktivitet / NIF .	Juolludeamit doaimmaide / NIF .
Tilskudd til lokale lag og foreninger .	Juolludeamit báikkálaš joavkkuide ja servviide .
Tilskudd til grupper med spesielle behov .	Juolludeamit joavkkuide main leat earenoamáš dárbbut .
Internasjonalt idrettsarbeid .	Internašuvnnalaš falástallanbarggut .
Antidoping .	Dopeneastadeapmi .
Seksjon ID 3	Sekšuvdna ID 3
[ Kulturdepartementet ]	[ Kulturdepartemeanta ]
Hovedansvarsområder : Fellessaker , høringer , økonomiske saker , friluftsliv , forskning og utvikling .	Váldoovddasvástádus : Oktasašáššit , gulaskuddamat , ekonomalaš áššit , olggoovddas doaimmat , dutkan ja ovdáneapmi .
Tale / artikkel , 17.08.2012	Sárdni / artihkal , 17.08.2012
Av : Finansminister Sigbjørn Johnsen	Ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen
Ikke svartmal IMF	Allet bostal IMF
Kronikk i Klassekampen	Kronihkka Klassekampen-áviissas
Det har blitt hevdet i Klassekampen at Norge er for snille med IMF .	Klassekampen-áviissas lea čuoččuhuvvon , ahte Norga lea menddo šiega IMF hárrái .
Den påstanden bygger på et misforstått inntrykk av både IMF og Norges rolle i IMF.	Čuoččuhus ovdanbuktá , ahte leat ádden boastut sihke IMF sajádaga ja Norgga rolla IMF:s .
De siste årene har flere land blitt stengt ute fra vanlige kilder til internasjonal finansiering pga egne økonomiske vanskeligheter .	Maŋimuš jagiid leat ollu riikkat massán dábálaš vejolašvuođaid oažžut riikkaidgaskasaš ruhtadeami , daningo dain leat alddiset leamaš ruhtaváttisvuođat .
For slike land kan lån fra Det internasjonale valutafondet – IMF – være avgjørende .	Dakkár riikkaid váttis dili sáhttá čoavdit loanain , maid Riikkaidgaskasaš valuhttafoandda – IMF – addá .
Midler fra IMF gir landet et økonomisk pusterom og tid til å gjennomføre tiltak for å få økonomien på rett kjøl igjen .	IMF ruđaiguin riika sáhttá oažžut ruđalaš vuoiŋŋastanbottu ja johttáhit doaimmaid , maiguin ekonomiija fas njuolgá .
Uten lån fra det internasjonale samfunnet ville omstillingene måtte skje raskere .	Jos riikkaidgaskasaš servodat ii loanahivčče ruđa , de fertešedje rievdadusaid ollašuhttit johtileappot .
Belastningen for landets innbyggere ville trolig bli vesentlig større og mer vilkårlig .	Dat fas čuozášii jáhkkimis sakka eanet riikka ássiide , ja livččii váddásut stivret mo ja masa rievdadusat čuhcet .
Hjelp til å sette sammen og følge opp et troverdig tiltaksprogram kan ofte være like viktig som lån .	Veahkki jáhkehahtti doaibmaprográmma ráhkadeapmái ja dan čuovvuleapmái sáhttá dávjá leat seammá mávssolaš , go loatna .
Vi ser et annet IMF i dag enn for noen år siden .	Mii oaidnit , ahte IMF ii leat šat seammá go moadde jagi dassái .
Mange av oss var da svært kritiske til organisasjonen .	Máŋgasat mis ledje dalle kritihkalaččat organisašuvnna ektui .
Både IMF og medlemslandene har lært av feilene som ble begått blant annet under Asia-krisen og i årene fram mot den globale finanskrisen .	Sihke IMF ja miellahttoriikkat leat oahppan meattáhusain , maid dagaimet earret eará Ásia-roasu áigge , ja jagiin ovdal máilmmiviidosaš ruhtaroasu .
Jeg er spesielt glad for at ” one size fits all ” og den ensidige troen på liberalisering og privatisering ikke lenger er framtredende .	Lean erenoamáš movtta das , ahte leat guođđán " one size fits all " - jurddašeami ja ovttabealat jáhku liberaliseremii ja privatiseremii .
IMFs egne retningslinjer for de krav som skal stilles ved utlån , har blitt endret betydelig .	IMF iežas njuolggadusat , mat gusket loatnaeavttuide , leat rievdan sakka .
I dette reformarbeidet har Norge vært en pådriver .	Norga lea áŋgiruššan rievdademiid ovdii .
Mange av våre synspunkter kan gjenkjennes i endringene som ble gjennomført i 2009 .	Ollu min oainnuin vuhtto 2009 dahkkojuvvon rievdadusain .
Blant annet skal vilkårene nå konsentreres om forhold av makroøkonomisk betydning innenfor IMFs kjerneområde .	Dál loatnaeavttuin deattuhit diliid , main lea mearkkašupmi makroekonomiija dáfus , mii lea IMF váldosuorgi .
Eventuelle krav om strukturendringer skal være kritisk nødvendige for en vellykket omstilling .	Vai nuppástusat lihkostuvašedje , de fertejit struktuvrarievdadusaid gáibádusat leat áibbas vealtameahttumat .
Det har vært viktig for oss at land i krise også skal ha et visst rom for å utforme sin egen økonomiske politikk tilpasset nasjonale forhold .	Min mielas lea leamaš mávssolaš , ahte riikkat mat gillájit roasus , galget dihto rámmaid siskkobealde beassat hábmet iežaset ruhtapolitihka , mii heive aiddo dan riikka diliide .
Av hensyn til svake grupper legger IMF nå betydelig vekt på fordelingsvirkninger og sosiale sikkerhetsnett .	IMF váldá vuhtii geahnohis joavkkuid , ja deattuha dál sakka juohkindoaimmaid ja sosiála sihkarvuođafirpmiid .
En kommer imidlertid ikke utenom at den økonomiske politikken må være bærekraftig .	Das ii dattetge beasa gosage , ahte ekonomiijapolitihkka galgá leat nanus .
Det innebærer at land i dyp krise normalt må legge om politikken .	Dat mearkkaša , ahte riika , mas lea garra roassu , ferte dábálaččat rievdadit politihka .
Offentlige finanser må bringes inn på et holdbart spor .	Almmolaš ruhtaváriid galgá jođihit dan láhkai , ahte ruhtadilli dásásmuvvá .
Spørsmålet er ikke om , men hvor raskt og hvordan , dette skal gjennomføres .	Ii leat gažaldagas galgágo dan dahkat , muhto man johtilit dan galgá dahkat ja mo .
Dette er vanskelige avveininger , der også nasjonale forhold og preferanser spiller en stor rolle .	Dat leat váttis vihkkedallamat , maidda riikka erenoamášvuođat váikkuhit sakka .
At IMF har lært av tidligere feil betyr ikke at organisasjon ikke kan gjøre nye , eller at norske myndigheter ikke har et kritisk blikk på dens virksomhet .	Dat , ahte IMF lea oahppan ovddit meattáhusain ii mearkkaš , ahte organisašuvdna ii sáhtáše šat meaddit , dahje ahte norgga eiseválddit eai livčče kritihkalaččat dan doaimmaid hárrái .
Norge er et engasjert IMF-medlem som aktivt søker gehør for synspunkter i IMFs styre .	Norga lea aktiiva IMF-lahttu , mii áŋgirit ovddida oainnuidis IMF stivrii .
Sammen med de øvrige nordiske og de baltiske landene er Norge representert med ett styremedlem .	Norgga ja eará davviriikkaid ja Baltia riikkaid ovddasta okta stivralahttu .
Landene i vår valgkrets samarbeider godt og samordner løpende synspunkter .	Min válgabiirre riikkat barget bures ovttas ja buohtalastet dađistaga oainnuideaset .
Vi kommer som regel fram til en felles holdning i saker som skal behandles i styret , selv om det i enkelte tilfeller er forskjeller i vektlegging og nyanser . Tempoet på finanspolitiske innstramminger i Europa er et eksempel på dette .	Mii gávdnat dábálaččat oktasaš oainnu áššiide , maid stivrras meannudit , vaikko muhtimin mii gal deattuhit ja oaidnit áššiid vehá iešguđetge láhkai Nu lei ovdamearkka dihte dan oktavuođas , go galggai mearridit man johtilit ruhtapolitihkalaš gáržžidemiid galgá čađahit Eurohpás .
Mens flertallet i vår valgkrets ville følge EUs linje , mente vi at innstramningene kunne skje noe mer gradvis i land som hadde økonomisk handlingsrom til dette .	Min válgabiirre eanetlohku háliidii čuovvut EO linnjá , muhto mii fas oaivvildeimmet , ahte gáržžidemiid livčče sáhttán dahkat eanetge muttuid mielde riikkain , main lei doaibmamunni dasa .
Flere land i Europa har de siste årene mottatt støtte fra IMF .	Ollu Eurohpá riikkat leat maŋimuš jagiid ožžon doarjaga IMF:s .
For EU-land har også EU deltatt i finansieringen .	EO lea maid searvan EO-riikkaid ruhtadeapmái .
Sammen med de tre andre nordiske landene har Norge bidratt med lån til Island og Latvia .	Ovttas golmmain earáin davviriikkain Norga lea addán loana Islándii ja Latviai .
Deres stabiliseringsprogramm er avsluttet og økonomien i bedring .	Sin stáđásmahttinprográmmat leat loahpahuvvon ja ruhtadilli lea njuolgamin .
Norge og den nordisk-baltiske valgkretsen har støttet låneprogrammene i Europa i IMFs styre .	Norga ja davviriikkaid-baltia válgabiire leat dorjon Eurohpá loatnaprográmmaid IMF stivrras .
Det gjelder også Hellas ’ program .	Dat guoská maiddái Hellasa prográmma .
Uten lån fra det internasjonale samfunnet ville de ikke vært i stand til finansiere sine løpende utgifter .	Jos dat ii livčče ožžon loana riikkaidgaskasaš servodagas , de dat ii livčče nagodan ruhtadit jotkkolaš goluidis .
Hellas er imidlertid i en særdeles vanskelig økonomisk situasjon og står overfor store utfordringer framover .	Hellasis lea dattetge ereliiggán váttis ruhtadilli , ja das leat stuorra hástalusat ovddabealde .
For å få sysselsettingen opp og ledigheten ned i kriselandene trengs økonomisk vekst .	Vai roassoriikkain oččošedje barggolašvuođa badjánit ja bargguhisvuođa njiedjat , dárbbašuvvo ekonomiija ovdáneapmi .
Samtidig må det legges troverdige planer for å rette opp ubalansene i offentlige finanser .	Seammás galget ráhkadit jáhkehahtti plánaid , maid mielde almmolaš ruđaid eahpedássádaga njulgejit .
Hellas – som de øvrige utsatte landene i euroområdet – har i betydelig grad forverret sin kostnadsmessige konkurranseevne etter at euroen ble innført .	Dan maŋŋá go euro ásahuvvui , de leat Hellasa gilvalannávccat sakka hedjonan dan dáfus , makkár gollodássi sin riikkas lea go buohtastahttá eará riikkaid gollodásiin .
Erfaringene fra vår egen bankkrise illustrerer at det tar tid å rette opp slike ubalanser .	Iežamet báŋkoroasu vásáhusat čájehit , ahte dakkár eahpedássádagaid ádjána njulget .
Fortsatt gjør et høyt kostnadsnivå det vanskelig å få veksten opp i et land der staten må stramme inn og privat innenlandsk etterspørsel er svak .	Dánge áigge alla gollodássi dahká váttisin oažžut dili jorggehit riikkas , mii ferte čavget ruhtadili , ja mas sisriikka jearru lea unni .
Tiltak som bedrer funksjonsmåten til arbeidsmarkedene og produktmarkedene er vesentlige for å skape ny vekst og sysselsetting .	Doaimmat , maiguin ožžot bargomárkaniid ja buvttamárkaniid doaibmat buorebut , leat ereliiggán mávssolaččat dan dáfus , ahte daiguin ožžot áigái ovdáneami ja barggolašvuođa .
Flere av kriselandene – inkludert Hellas – har holdt på ordninger som hindrer omstilling og nyskapning .	Ollu roassoriikkat – maiddái Hellas – leat doalahan ortnegiid , mat hehttejit ođasmahttimiid ja ođđaráhkadeami .
Samtidig må de sosiale sikkerhetsnettene ivaretas og byrdene ved innstramningene fordeles rettferdig .	Seammás galgá fuolahit sosiála sihkarvuođafirpmiin ja das , ahte gáržžidandoaimmat eai čuoza eahpevuoiggalaččat .
Uten dette kan det bli vanskelig å få folk til å stå sammen om å trekke landet sitt ut av krisen , noe som ofte er avgjørende for å lykkes .	Muđui sáhttá leat váttis oažžut olbmuid bargat ovttas dan ovdii , ahte riika beassá roasus . Jos dan eai daga , de lea váttis lihkostuvvat .
Med utgangspunkt i generelle retningslinjer og detaljkunnskap om situasjonen i det enkelte land , samarbeider IMF med kriselandets myndigheter med å utforme låneprogrammet .	Go IMF ja roassoriikka eiseválddit hábmegohtet loatnaprográmma , de sii bargagohtet oppalaš njuolggadusaid vuođul ja dárkilis dieđuid vuođul , mat leat ovttaskas riikka hárrái .
For EU-land har også Europakommisjonen og Den europeiske sentralbanken deltatt i utformingen .	EO-riikkaid guovdu leat hábmemii searvan maiddái Eurohpákommišuvdna ja Eurohpá guovddášbáŋku .
Utkastet til låneprogram ligger til grunn for søknaden om lån og IMF-styrets behandling av denne .	Loatnaprográmma árvalusa vuođul de ráhkadit loatnaohcamuša ja IMF stivra meannuda dan .
Styret legger særlig vekt på at opplegget for offentlige finanser må være bærekraftig , slik at nye lån ikke skal bringe landet inn i en gjeldsfelle .	Stivra deattuha erenoamážit dan , ahte almmolaš ruđaid geavaheapmi galgá doaibmat guhkes áigodagas , nu ahte ođđa loanat eai jođihivčče riikka vealggáidupmái .
IMFs styre arbeider for vedtak som kan samle brede flertall , og som ivaretar hensyn som de enkelte styrerepresentantene legger stor vekt på .	IMF stivra bargá dan ovdii , ahte dan mearrádusaid guottiha viiddis eanetlohku , ja ahte dain váldet vuhtii áššiid , maid ovttaskas stivralahtut deattuhit sakka .
Kun unntaksvis benytter en styrerepresentant muligheten til å stemme i mot eller være avholden .	Stivralahtut geavahit dušše spiehkastahkan vejolašvuođa jienastit mearrádusa vuostá dahje leat jienaskeahttá .
For å sikre en mest mulig åpen diskusjon i styret – og hindre at sensitiv informasjon om enkeltland offentliggjøres – er ikke selve diskusjonen offentlig .	Digaštallama háliidit sihkkarastit nu rabasin go vejolaš , ja seammás háliidit hehttet , ahte sensitiiva dieđut ovttaskas riikkaid birra šattašedje almmolažžan , danin ieš digaštallan ii leat almmolaš .
De halvårlige rapportene fra valgkretsens kontor i IMF som blant annet publiseres på Finansdepartementets nettsider , gir også innblikk i noen av de viktigste diskusjonene og valgkretsens synspunkter i disse .	Válgabiirre IMF-kantuvrra jahkebealleraporttat almmustahttojuvvojit earret eará Ruhtadandepartemeantta neahttasiidduin , ja dain sáhttá lohkat mávssoleamos digaštallamiid birra ja man oaivilis válgabiire lea leamaš daid hárrái .
Rundskriv , 23.06.2009	Johtočállosat , 23.06.2009
Nr. . :	Nr. . :
T-2 09 /	T-2 09 /
Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven ( pdf )	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan ( pdf )
Innledning	Álggahus
Lovens fellesbestemmelser	Lága oktasašmearrádusat
Kart og planregister	Kárta ja plánaregisttar
Oppgaver og myndighet i planleggingen	Bargamušat ja váldi plánemis
Generelle utredningskrav	Oppalaš čielggadangáibádusat
Medvirkning i planleggingen herunder om bruk av innsigelse	Oassálastin plánemii dás maiddái vuosttaldeami geavaheami birra
Nærmere om planbestemmelsene	Dárkileappot plánamearrádusaid birra
Midlertidig forbud mot tiltak	Gaskaboddasaš doaibmabidjogielddus
Innløsning og erstatning	Lonástus ja buhtadus
Dispensasjon	Sierralohpi
Strandsonen ( byggeforbud ) og differensiert strandsoneforvaltning	Gáddeavádat ( huksengielddus ) ja earuheaddji gáddeavádathálddašeapmi
Overgangsbestemmelser ( § 34-2 )	Sirdásannjuolggadusat
Endringer i andre lover ( 35-1 )	Nuppástusat eará lágain
Vedlegg	Mildosat
ILO-konvensjonen om urfolks rettigheter	ILO-konvenšuvdna eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra
Hovedprinsippet ILO-konvensjon nr 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater er urfolks rett til å bevare og videreutvikle sin egen kultur , og myndighetenes plikt til å treffe tiltak for å støtte dette arbeidet .	ILO-konvenšuvnna nr 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain váldoprinsihppa lea eamiálbmogiid vuoigatvuohta seailluhit ja ain ovddidit iežaset kultuvrra , ja eiseválddiid geatnegasvuohta čađahit doaibmabijuid mat dorjot dán barggu .
Norge ratifiserte konvensjonen i 1990 .	Norga čálii vuollái konvenšuvnna 1990 .
ILO-konvensjon nr 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater har klare bestemmelser om urfolks rett til selv å bestemme over sin kulturelle utvikling , til å lære å bruke eget språk og til å opprette egne institusjoner til å representere seg overfor myndighetene .	ILO-konvenšuvnnas nr 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain leat čielga mearrádusat das ahte eamiálbmogiin leat vuoigatvuođat ieža beassat mearridit iežaset kultuvrralaš ovdáneami , beassat oahppat geavahit iežaset giela ja beassat vuođđudit iežaset ásahusaid mat galget sin ovddastit eiseválddiid ektui .
Konvensjonen anerkjenner videre urfolks ønsker om og behov for kontroll over egne institusjoner , sin egen livsform og økonomiske utvikling .	Konvenšuvdna dohkkeha viidáseappot eamiálbmogiid sávaldagaid ja dárbbuid hálddašit iežaset ásahusaid , iežaset eallinvuogi ja ekonomalaš ovdáneami .
Dette innebærer en anerkjennelse av urfolks ønske om å opprettholde og videreutvikle sin egen identitet , språk og religion , innen rammen av de statene de lever i .	Dát mielddisbuktá ahte fertejit dohkkehit eamiálbmogiid háliidusa bisuhit ja ain ovddidit iežaset identitehta , giela ja oskku , daid stáhtaid rámaid siskkobealde main sii ellet .
Konvensjonen har videre bestemmelser om blant annet landrettigheter , sysselsetting og arbeidsliv , opplæring , trygd og helse .	Konvenšuvnnas leat dasto mearrádusat earret eará eanavuoigatvuođaid , barggaheami ja bargoeallima , oahpahusa , oaju ja dearvvašvuođa birra .
Norge ratifiserte – som første land – ILO-konvensjon nr 169 ved et stortingsvedtak 7. juni 1990 , og den trådte i kraft 20. juni 1991 .	Norga vuolláičálii – vuosttaš riikan – ILO-konvenšuvnna nr 169 stuoradiggemearrádusain geassemánu 7. b. 1990 , ja dat doaibmagođii geassemánu 20. b. 1991 .
ILO-konvensjon nr 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater	Dalle mearriduvvui ahte konvenšuvdna Norggas guoská sámiide .
Rapporteringer på ILO-konvensjon nr. 169 : Norges rapportering 2008	Konvenšuvdna nr. 169 Eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain
Norges rapportering 1993	ILO siidu álgoálbmogiid birra
Nr. : 49/2011	Nr. : 49/2011
IMF med ny vurdering av norsk økonomi	IMF ođđa norgga ekonomiija árvvoštallan
En delegasjon fra Det internasjonale valutafondet , IMF , overleverte i dag en uttalelse om norsk økonomi og økonomisk politikk .	Riikkaidgaskasaš valuhttafoanda , IMF , ovddidii odne cealkámuša norgga ekonomiija ja ekonomiijapolitihka birra .
– Uttalelsen fra IMF er et viktig innspill i den økonomiske og politiske debatten i Norge .	– IMF cealkámuš lea mávssolaš Norgga digaštallamii ekonomiija ja politihka birra .
Jeg er glad for at IMF gir støtte til hovedlinjene i Regjeringens makroøkonomiske politikk , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Mun lean movtta go IMF doarju Ráđđehusa makroekonomiijapolitihka váldolinnjáid , ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen dadjala .
IMF-delegasjonen konkluderer med at norsk økonomi klarer seg godt til tross for uroen i internasjonal økonomi .	IMF áirrasgoddi loahppacealkámuš lea , ahte norgga ekonomiija birge bures vaikko riikkaidgaskasaš ekonomiija lea eahpestáđis .
Produksjonen er nå høyere enn før finanskrisen i 2008 , og arbeidsledigheten er lav .	Buvttadeapmi lea badjeleappos go ovdal 2008 ruhtadanroasu , ja bargguhisvuohta lea vuollin .
Framover venter delegasjonen fortsatt moderat vekst i fastlandsøkonomien , i hovedsak understøttet av innenlandsk etterspørsel .	Áirrasgoddi navdá nannánekonomiija ovdánit muhtin veardde dás ovddos guvlui , ja dasa váikkuha eanaš sisriikka jearru .
I uttalelsen legger IMF vekt på at Norge er bedre rustet enn mange andre europeiske land til å håndtere forsterket uro i eurosonen .	IMF deattuha cealkámušastis , ahte Norggas lea buoret vuođđu birget euroavádaga lassánan ráfehisvuođain , go máŋgga eará Eurohpá riikkas .
Økonomien er likevel sårbar hvis uroen fører til tap av tillit , lavere eksportetterspørsel , reduserte oljepriser eller til finansieringsproblemer for banksektoren .	Ekonomiija lea dattetge rašši , jos luohttámuš gillá ráfehisvuođaid geažil , jos oljohattit njidjet dahje jos báŋkosuorgi oažžu ruhtadanváttisvuođaid .
- Norge er ikke isolert fra det som skjer i resten av verden .	- Norga ii leat sirrejuvvon eará máilmmi dáhpáhusain .
Vår beste beskyttelse er å holde orden i eget hus .	Min buoremus suodji lea doallat iežamet beavddi čorgadin .
Jeg er enig med IMF i at en stram finanspolitikk vil beskytte konkurranseevnen , og gi pengepolitikken rom til å være et førstelinjeforsvar dersom situasjonen forverrer seg internasjonalt , sier Johnsen .	Mun oaivvildan nu movt IMF , ahte čavga ruhtadanpolitihkain mii suddjet iežamet gilvalannávccaid , ja diktit ruhtapolitihka leat vuosttaš linnjá bealuštussan , jos riikkaidgaskasaš dilli vearrána , Johnsen dadjala .
I uttalelsen påpeker IMF-delegasjonen risikoen knyttet til høye boligpriser og et høyt gjeldsnivå i norske husholdninger .	IMF áirrasgoddi čujuha cealkámušastis riskii , mii laktása alla stohpohattiide ja norgga bearatgottiid alla vealgedássái .
IMF viser til at makrovirkemidler bør brukes for å redusere slik risiko , og peker blant annet på Finanstilsynets retningslinjer for boliglån , høyere risikovekter for utlån til bolig , og styrking av kapitalen i bankene gjennom tilbakehold av utbytte og lønnspolitikk .	IMF čujuha dasa , ahte makrogaskaomiiguin seahtá geahpedit dakkár riskka , ja namuha earret eará Ruhtadangeahču njuolggadusaid , mat gusket visteloanaide , stuorát riskadeattu visteloanaid oktavuođas , ja báŋkkuid kapitála nannema dan láhkai , ahte ráddjet vuoittu váldima ja čavget bálkápolitihka .
IMF gir også råd om hvordan det institusjonelle rammeverket for makroovervåking i Norge kan innrettes .	IMF rávve maiddái mo Norggas sáhttá láhčit makrogoziheami institutionála rámmaid .
- Det er viktig å styrke overvåkingen av finanssystemet som helhet for å bidra til finansiell stabilitet .	- Lea mávssolaš nannet ruhtadanvuogádaga goziheami ollislažžan , go dainna juksat ruhtadansuorggi stáđisvuođa .
IMF-delegasjonen støtter innretningen av finanspolitikken som Regjeringen har lagt fram i statsbudsjettet for 2012 .	IMF áirrasgoddi doarju vuogi , mainna Ráđđehus ovddida ruhtadanpolitihka 2012 stáhtabušeahtas .
Delegasjonen har i denne vurderingen lagt vekt på det internasjonale risikobildet , og forutsatt bruk av makrovirkemidler .	Áirrasgoddi lea árvvoštallamisttis deattuhan riikkaidgaskasaš riskagova , ja eaktudan makrogaskaomiid geavaheami .
Delegasjonen har også merket seg at Norge har langsiktige utfordringer i finanspolitikken , som følge av økte utgifter til helse , pensjon og uføretrygd .	Áirrasgoddi lea maid vuohttán , ahte Norggas badjánit guhkes áigodaga hástalusat ruhtadanpolitihkas , go dearvvašvuođagolut , penšuvnnat ja bargonávccahisvuođaoadju lassánit .
Nr. : 7/2012	Nr. : 7/2012
IMF takker Norge for lånetilbud	IMF giitá Norgga loatnafálaldaga ovddas
Det internasjonale valutafondet ( IMF ) sendte i dag ut en pressemelding der administrerende direktør Christine Lagarde takker for at Norge tilbyr lån til IMF .	Riikkaidgaskasaš valuhttafoanda , IMF , sáddii otne preassadieđáhusa gos hálddahusa direktevra Christine Lagarde giitá Norgga loatnafálaldaga ovddas .
Norge har tilbudt IMF et lån på inntil 6 mrd. SDR , tilsvarende om lag 53 mrd. kroner .	Norga lea fállan gitta 6 mrd. . SDR , sullii 53 mrd. kruvnnu , sturrosaš loana Riikkaidgaskasaš valuhttafondii ( IMF ) .
Det norske tilbudet forutsetter en større internasjonal innsats for å styrke IMFs utlånskapasitet .	Norgga loatnafálaldat eaktuda stuorit riikkaidgaskasaš searvama nannet IMF loatnajuolludanvuoimmi .
Flere land er nå i ferd med å konkretisere sine bidrag .	Olu riikkat leat dál álggahišgoahtán iežaset doaimmaid .
Finansminister Sigbjørn Johnsen reiser denne uken til Washington DC for å delta på vårmøtene i IMF , der denne saken står på dagsorden .	Ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen vuolgá dán vahkus Washington DC:ii oassálastit IMF giđđačoahkkimiin , gos dát ášši lea áššelistus .
- En bred internasjonal enighet om å styrke IMFs utlånskapasitet er innen rekkevidde .	- Viiddis riikkaidgaskasaš ovttamielalašvuohta nannet IMF loatnajuolludanvuoimmi lea olámuttos .
Jeg håper dette kan komme på plass i løpet av få dager .	Mun doaivvun dát lea sajis moatti beaivvi geažis .
Det er naturlig at Norge bidrar .	Lea lunddolaš ahte Norga veahkeha .
Vi har sterk interesse av internasjonal økonomisk og finansiell stabilitet , samt betydelige internasjonale reserver , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Mis lea stuorra beroštupmi dasa ahte bisuhit stargadis riikkaidgaskasaš ekonomiija ja ruhtadili , ja ahte gávdnojit doarvái riikkaidgaskasaš hearbevárit , cealká ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen .
- Mange av Norges nære handels- og samarbeidspartnere er nå i en økonomisk vanskelig situasjon .	- Arvat olu Norgga lagaš gávpe- ja ovttasbargoguoimmit vásihit dál váttis ekonomalaš dili .
Arbeidsledigheten er høy i mange land , særlig blant ungdom .	Bargguhisvuohta lea allat olu riikkain , erenoamáš nuoraid gaskkas .
Det er viktig med en bred innsats som kan skape ny vekst og sysselsetting , sier Johnsen .	Lea dehálaš áŋgiruššat viidát juksan dihtii ovdáneami ja barggolašvuođa , dadjala Johnsen .
Beløpet tilsvarer om lag 53 milliarder kroner med dagens valutakurser .	Supmi vástida sullii 53 miljárdda kruvnnu otná valuhttakurssa mielde .
Det vil representere en dobling av Norges samlede låneramme til IMF.	Norgga loatnaruđaid sáhttá de IMF háldet dábálaš loatnadoaimmaide .
Dermed blir de tilgjengelige for alle IMFs medlemsland og ikke øremerket en bestemt region eller gruppe av land .	Ruđat eai leat várrejuvvon sierra guovlluide dahje riikkaide , muhto galget olámuttos buot IMF miellahtturiikkaide .
Tilbudet gjelder en bilateral låneavtale som IMF kan trekke på over tid og ved behov .	Fálaldat lea bilaterála loatnašiehtadus maid IMF sáhttá háldet guhkit áiggi ja dárbbu mielde .
Hvert trekk vil ha en egen tilbakebetalingsplan .	Juohke loana mielde čuovvu sierra máksinplána .
Sikkerheten for lån til IMF er meget god .	IMF loatnasihkkarvuohta lea hirbmat buorre .
Det er presedens for at IMF får tilbakebetalt sine fordringer før andre kreditorer .	Lea presedeansa ahte IMF oažžu gáibádusaidis máksojuvvot ruovttoluotta ovdal eará velgoheddjiid .
De 187 medlemslandene i IMF er i tillegg solidarisk ansvarlig for tilbakebetaling av bilaterale lån , som det Norge nå stiller med .	IMF 187 riikka vástidit dasa lassin ovttaráđálaččat bilaterála loanaid ruovttoluotta mávssuid , dan maid Norga dál fállá .
Avkastningen på trukne beløp under lånerammen vil være SDR-renten .	Vuoitu loanaid ovddas vuollel loatnarámma lea SDR-reantu .
Den er en sammenveiing av kortsiktige statspapirrenter i amerikanske dollar , euro , britiske pund og japanske yen .	Dat lea veardiduvvon amerihkálaš dollára , euro , brihttalaš pundda ja japánalaš yen oanehisáiggi stáhtabábirreanttu ektui .
Les også Pressmelding fra IMF Brev fra finansminister Johnsen til IMF-direktør Lagarde Brev fra IMF-direktør Christine Lagarde	Loga maiddái : IMF preassadieđáhusa Ruhtadanministera Johnsen reive IMF-direktevrii Lagarde Reive IMF-direktevrras Christine Lagarde
Kommunikasjonsenheten	Gulahallanovttadat
Kommunikasjonsenheten koordinerer departementets kommunikasjonsvirksomhet .	Gulahallanovttadat oktiiordne departemeantta gulahallandoaimma .
Ansvaret omfatter mediehåndtering og medieovervåkning , strategisk kommunikasjon overfor sektoren , rådgivning i avdelingene og overfor politisk ledelse .	Ovddasvástádussii gullet mediahálddašeapmi ja mediagoziheapmi , strategalaš gulahallan suorggi ektui , ráđiid addin ossodagaide ja politihkalaš njunušgoddái .
Kommunikasjonsenheten har også ansvar for innhold og utvikling av departementets elektroniske kommunikasjonsplattformer .	Gulahallanovttadagas lea maiddái ovddasvástádus departemeantta elektrovnnalaš gulahallanvuogádagaid sisdoalus ja ovddideamis .
Kommunikasjonssjef Anne-Berit Herstad	Gulahallanhoavda Anne-Berit Herstad
Pressekontakt	Preassagulahallanolmmoš
Kommunikasjonsrådgiver Halvard Wensel	Gulahalliráđđeaddi Halvard Wensel
Pressekontakt	Preassagulahallanolmmoš
Kommunikasjonsrådgiver Karin Johansen	Gulahalliráđđeaddi Karin Johansen
Pressekontakt	Preassagulahallanolmmoš
Kommunikasjonsrådgiver Magnus Hodne	Gulahalliráđđeaddi Magnus Hodne
Pressekontakt	Preassagulahallanolmmoš
Kommunikasjonsrådgiver Frøydis Tornøe	Gulahalliráđđeaddi Frødis Tornøe
Informasjonsenheten	Diehtojuohkinovttadat
Informasjonsenheten skal bidra til å formidle departementets politiske profil , medvirke til økt kunnskap i samfunnet om kultur- , medie- , idretts- og frivillighetspolitikken , formidle departementets viktige beslutninger og vurderinger i aktuelle saker og medvirke til at intensjonene i offentlighetsloven blir fulgt opp .	Diehtojuohkinovttadaga bargun lea juohkit dieđuid departemeantta politihkalaš profiilla birra , váikkuhit oažžut buoret dieđuid servodahkii kultur- , falástallan ja eaktodáhtolašvuođapolitihka birra , dieđihit departemeantta dehálaš mearrádusaid ja árvvoštallamiid áigeguovdilis áššiin ja leahkit mielde bargamin dan badjelii ahte almmolašvuođalága áigumuš čuvvojuvvo .
Informasjonsenhetens pressetelefon 90 23 10 93 er betjent alle hverdager mellom kl. 0800 og 1545 .	Diehtojuohkinovttadaga preassatelefuvnnas 90 23 10 93 lea vástideaddji árgabeivviid gaskal diibmu 0800 ja 1545 .
Etter ordinær arbeidstid kan Informasjonsenheten kontaktes ved kommunikasjonssjef Hanne Gjørtz , tlf. 95 75 52 13 .	Maŋŋá dábálaš bargoáiggi oažžu Diehtojuohkinovttadagain oktavuođa go čuojaha gulahallanhovdii Hanne Gjørtz , tlf. 95 75 52 13 .
Kommunikasjonssjef Hanne Gjørtz	Gulahallanhoavda Hanne Gjørtz
Informasjonsrådgiver Marius Bakke	Diehtojuohkinráđđeaddi Marius Bakke
Pressekontakt	Preassaoktavuohta
Informasjonsrådgiver Karen Moe Møllerop	Diehtojuohkinráđđeaddi Karen Moe Møllerop
Pressekontakt	Preassaoktavuohta
Informasjonsrådgiver Ketil Frøland	Diehtojuohkinráđđeaddi Ketil Frøland
Pressekontakt	Preassaoktavuohta
Informasjonsrådgiver Wenche Stadven Nybo	Diehtojuohkinráđđeaddi Wenche Stadven Nybo
Nettredaktør	Neahttadoaimmaheaddji
Informasjonssjef Signe Bjørvik	Diehtojuohkinhoavda Signe Bjørvik
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Inge Andersen :	Inge Andersen :
Elev og lærer ved reindriftsskolen	Oahppi ja oahpaheaddji boazodoalloskuvllas
Fortalt til Svein Lund	Muitaluvvon Svein Lundii
Inge Andersen på lærerrommet på Samisk videregående skole og reindriftsskole , 2005 .	Inge Andersen Sámi joatkkáskuvlla ja boazodoalloskuvlla oahpaheaddjilanjas 2005 .
Noen elever ved reindriftsskolen har seinere kommet tilbake som lærere .	Muhtin boazodoalloskuvlla oahppit leat maŋŋil boahtán ruovttoluotta oahpaheaddjin .
En av dem er Inge Andersen , og ingen har vært knytta til reindriftsskolen i så mange år som han .	Okta sis lea Inge Andersen . Ii ovttasge eará leat nu guhká leamaš dahkamuš boazodoalloskuvllain go son .
Han var elev ved det første kullet , 1968/69 , og fra 1983 har han det aller meste av tida vært lærer ved skolen .	Son lei oahppi vuosttaš buolvvas 1968/69:s , ja 1983 ' rájes lea son eanas áiggi leamaš oahpaheaddjin skuvllas .
Inge er født i 1947 og oppvokst i Kanstadfjord på Hinnøya .	Inge lea riegádan 1947:s ja bajásšaddan Ganasvuonas Iinnásullos .
Statens reinforsøk hadde fra etableringa på Lødingen i 1954 nært samarbeid med Kanstadfjord reinbeitedistrikt , som Inges familie tilhørte , så han er ikke bare oppvokst med reindrift , men også med reinforskning .	Stáhta boazodutkamis lei álggaheami rájes Lodegiin 1954:s lagas ovttasbargu Iinásullo boazodoalloorohagain , masa Inge bearaš gulai . Danin Inge ii leat dušše bajásšaddan boazodoaluin , muhto maiddái boazodutkamiin .
Seinere har han arbeida i reinforskninga i et tiår , på Lødingen og på Svalbard .	Maŋŋel lea son bargan boazodutkamiin ovtta logenár jagi , Lodegiin ja Svalbárdas .
Da han begynte som lærer hadde han ikke annen utdanning enn reindriftsskolen og vinterlandbruksskolen , men seinere har han tatt utmarksteknikerutdanning og pedagogikk .	Dalle go son álggii oahpaheaddjin , de sus ii lean eará oahppu go boazodoalloskuvla ja dálveeanandoalloskuvla , muhto maŋŋel lea son váldán meahcástanteknihkaroahpu ja lohkan pedagogihka .
– Vi som gikk på reindriftsskolen det første året kom fra alle reindriftsområder i landet .	Mii guđet vácciimet boazodoalloskuvlla vuosttaš jagi , bođiimet juohke boazodoalloguovllus Norggas .
Til sammen hadde vi derfor erfaring fra reindrift under svært forskjellige forhold , og noe av det mest lærerike var når vi elever prata med hverandre om hvordan drifta var på hjemplassene våre .	Oktiibuot lei mis danin hárjáneapmi iešguđetlágán dilálašvuođain , ja dat mas eanemusat oahpaimet , lei go mii oahppit humaimet guhtet guimmiineamet movt doaibma lei min ruovttubáikkiin .
De fleste av oss hadde et ansvar for reindrifta hjemme og vi måtte ta hensyn til denne og ta fri fra skolen i de mest arbeidskrevende periodene .	Eatnasiin lei maid ovddasvástádus boazodoalus ruovttus , ja mii šattaimet dan doahttalit ja váldit virgelobi skuvllas dalle go boazodoalus lei eanemus bargu .
Da skolen starta på høsten skulle vi starte med en tur til Finnmark .	Go skuvla álggii čakčat , de galggaimet álgit matkkiin Finnmárkkus .
Men turen måtte vente til vi var ferdige med okseslaktinga , som hos oss foregikk i slutten av august .	Muhto matki šattai maŋiduvvot gitta dassážii go mii leimmet geargan sarváid njuovvame , maid mii dagaimet loahpageahčen borgemánu .
Det var veldig interessant for oss å få oppleve reindrift under andre forhold enn vi var vant til .	Lei miellagiddevaš beassat vásihit boazodoalu eará dilálašvuođain go das masa leimmet hárjánan .
Vi var f.eks. forferda over at man i Finnmark slakta okser så seint som i slutten av september .	Mii leimmet ovdamearkka dihte hirpmahuvvan go Finnmárkkus njuvvet sarváid nu maŋŋit go loahpageahčen čakčamánu .
Etter vår oppfatning var det da så langt inn mot brunsttida at kjøttet ikke var godt .	Min oaivila mielde lea dat nu lahka ragaha ahte biergu ii leat šat buorre .
Kål og gulrøtter	Gálat ja rušppit
Undervisninga var på mange måter prega av at reindriftsskolen var plassert på en hagebruksskole .	Oahpahus lei máŋgga dáfus báidnojuvvon das go boazodoalloskuvla lei seamma sajis go gilvvagárdeskuvla ( hagebruksskole ) .
Det blei ei krysning av relevante og mindre relevante saker vi lærte .	Šattai oalle seaguhus oahpahusas go oahpaimet sihke dakkáriid mat sohpe ja eai soahpan áššiide .
Det var jo ikke ferdig utarbeida læreplaner for alle fag da vi starta , lærebøker var det heller ikke stort av .	Eai lean ráhkaduvvon oahppoplánat buot fágaide go álggiimet , ja oahppogirjjit eai lean galle .
I mange fag hadde vi hagebruksskolens faste lærere og undervisninga blei deretter .	Máŋgga fágas ledje mis gilvvagárdeskuvlla oahpaheaddjit , ja nu šattaige oahpahus dan mielde .
I plantelære lærte vi mest om kål og gulrøtter , korn og gjødsling .	Šaddooahpus oahpaimet eanas gálaid ja rušppiid birra , gortniid ja gilvima birra .
Derimot husker jeg at Loyd Villmo tok oss et kort kurs om reinens beiteplanter .	Muittán ahte Loyd Villmo attii midjiide oanehis kurssa bohcco guohtunšattuid birra .
I bygningslære gikk det på driftsbygninger i landbruket , det var heller ikke så aktuelt for reindrifta .	Viidáseappot oahpaimet eanandoalu doaibmavisttiid birra , mii iige lean ávkkálaš boazodollui .
I tekniske fag hadde vi en gammel landbruksfaglærer sørfra , men vi skrudde på en gammel skuter , og det var i alle fall aktuelt for oss .	Teknihkalaš fágas lei mis boares eanandoallofága oahpaheaddji , muhto mii divodeimmet ovtta boares skohtera , ja dat gal lei ávkkálaš midjiide .
I økonomi var det også mest landbruksregnskap , som var ganske forskjellig fra det som var aktuelt i reindrifta .	Ekonomiijafágas lei maid eanas eanandoalu rehketdoalu birra , vaikko dat lea áibbas eará go boazodoalu rehketdoallu .
Også her måtte Loyd Villmo inn som gjestelærer , slik at vi fikk litt reindriftsøkonomi .	Dása bođii maid Loyd Villmo guosseoahpaheaddjin , nu ahte oaččuimet veahá oahpu boazodoalu rehketdoalus .
Det var ikke så mye samisk innhold i skolen det året , men vi hadde et komprimert kurs om samisk kultur og historie .	Ii lean oahpahusas nu ollu sámi sisdoallu dán jagi , muhto mis lei okta oanehis kursa sámi kultuvrra ja historjjá birra .
Den som hadde det kurset var faktisk en tysker – Klaus Peter Nickel .	Son guhte doalai dan kurssa , lei duiskalaš Klaus Peter Nickel .
Vi lærte jo da også noe om samisk språk , men noe direkte samisk språkopplæring hadde vi ikke .	Dás oahpaimet maid veahá sámegiela birra , muhto njuolga sámegiela oahpaheapmi gal ii lean .
Reindrifts- og hagebruksskolen på Borkenes med utsikt over Kvæfjorden	Boazodoallo- ja gárdedoalloskuvla Borkenesas , Giehtavuonas .
Lærte samhold	Oahpaimet oktavuođa
Mye er sagt og skrevet om problema da reindriftsskolen blei etablert på Borkenes , men alt er ikke like rett .	Ollu lea daddjon ja čállojuvvon váttisvuođaid birra dan áiggis go boazodoalloskuvla álggahuvvui Borkenesas , muhto ii buot leat liikka riekta .
Jeg syntes vi fikk ganske god kontakt med lokalbefolkninga .	Mu mielas oaččuimet oalle buori oktavuođa báikki olbmuiguin .
De ungdommene vi fikk mest kontakt med var sjøl av samisk herkomst , sjøl om de ikke sto fram med det i den tida .	Dat nuorat geaiguin oaččuimet buoremusat oktavuođa , ledje ieža sámiid maŋisboahttit , vaikko ieža gal eai dovddastan dan dien áigge .
Men en del eldre folk var nok skeptiske til oss , særlig fordi vi av og til gikk med kofte med kniv i beltet .	Muhto muhtin vuorrasit olbmot gal eahpidedje min , earenoamážit go mii muhtumin vácciimet gávttiin ja niibeboahkániin .
Det gikk så langt at lensmannen la ned forbud mot å gå med kniv .	Manai nu guhkás ahte leansmánni gilddii min vázzimis niibbiin .
Da blei vi jo skikkelig provosert .	Dat gal duođas suhttadii min .
De største problema var inne på skolen , både i forhold til elevene ved gartnerskolen og til skolens ledelse .	Stuorámus bárttit ledje skuvlla siskkobealde , sihke gilvvágárdeskuvlla ohppiid hárrái , ja skuvlla jođiheddjiid hárrái .
Gartnerskolen hadde et annet skoleår enn oss , de starta i januar .	Gilvvagárdeskuvllas lei eará skuvlajahki go mis , go sii álge ođđajagimánus .
Så da vi starta på høsten hadde gartnerelevene allerede vært der et halvt år og regna seg som veteraner .	Go mii de álggiimet čakčat , ledje gilvvagárdeskuvlla oahppit juo leamaš doppe jahkebeale , ja rehkenastte iežaset veteránan .
Noen hadde til og med vært der 1 ½ år .	Muhtimat sis ledje dasa lassin leamaš doppe beannot jagi .
På den andre sida var vi stort sett eldre og mer modne enn dem .	Nuppe dáfus leimmet mii boarráseappot ja eambbo rávásnuvvan go sii .
Vi hadde jo alle arbeida i reindrifta og de fleste av oss hadde et større ansvar der enn reindriftsungdom normalt har i dag .	Mii leimmet buohkat bargan boazodoalus , ja eatnasiin mis lei stuorát ovddasvástádus doppe go dat mii boazodoallonuorain lea dál .
Det blei bedre etter jul , da det neste kullet med gartnerelever kom .	Šattai buoret maŋŋil juovllaid , go nubbi joavku gilvvagárdeohppiin bohte .
Da var det vi som var veteraner og tok oss av nykomlingene .	De leimmet mii veteránat , ja válddiimet vára dain ođđa ohppiin .
Vi arrangerte felles elevkvelder og dro på fest i lag .	Mii lágideimmet oktasaš ohppiideahkediid , ja manaimet feasttain fárrolaga .
Rektor kom vi ikke så godt ut av det med , vi følte ikke at gartnerskolen ønska reindriftsskolen velkommen .	Rektoriin gal eat soabadan nu bures . Mii dovddaimet ahte gilvvagárdeskuvla ii sávvan boazodoalloskuvlii buresboahtima .
Vi oppfatta det slik at både rektor og folk i skolens styre hadde fordommer mot samer .	Mii dovddaimet ahte sihke rektoris ja skuvlla stivrras ledje ovdagáttut sápmelaččaid ektui .
På andre sida var vi nok ikke alltid de enkleste å ha med å gjøre , det må vi innrømme i ettertid .	Nuppe dáfus eat lean mii dat álkimusat geaiguin barge , dan gal šaddat mieđihit dál maŋit áigge .
Ut på vinteren ville skolen utvise en av oss . Da pakka alle elevene sammen for å reise hjem .	Dálvet go áigo eret bidjat ovtta mis , de páhkkeje buot oahppit iežaset diŋggaid ruoktot vuolgin várás .
Så sterkt var samholdet blant elevene .	Nu garas lei oktavuohta ohppiid gaskkas .
Den skandalen tok ikke rektor sjansen på , og den utviste fikk en ny sjanse .	Dan skandála gal rektor ii duostan diktit dáhpáhuvvat , ja dat eretbiddjojuvvon oahppi oaččui oktii vel geahččalit .
Det samme skjedde igjen kort tid før skolen var slutt på våren .	Seamma dáhpáhuvai oanehis áigge ovdal skuvla nogai giđđat .
Det ville blitt en skikkelig fiasko , tenk om alle elevene hadde slutta tre uker før skoleslutt .	Dat lei duođas šaddat heahpadin , jurddaš jus buot oahppit ledje heaitit golbma vahkku ovdalgo skuvla nogai .
Det første året var helt avgjørende for skolens framtid , og man var livredde for at det ikke skulle bli en suksess .	Vuosttaš jahki lei mearrideaddji skuvlla boahtteáigái , ja ledje hui balus ahte eai lihkostuvvan .
Det visste vi , og det ga oss som elever ei viss makt .	Dan diđiimet , ja dat attii midjiide ohppiide veahá fámu .
Noe av det viktigste vi lærte det året var samhold .	Okta dain deháleamos áššiin maid oahpaimet dán jagi , lei oktavuohta .
Vi hadde et veldig godt forhold til Paul Fjellheim , som var reindriftslærer det første året .	Mis lei hui buorre oktavuohta Paul Fjellheimain , gii lei boazodoallooahpaheaddjin vuosttaš jagi .
Mange av oss kjente jo han fra før og han hadde også reist rundt og handplukka elever og fått oss til å søke .	Oallugat mis dovde su ovdalaččas , ja son leige maid johtán birra ja válljen ohppiid ja bivdán min ohcat skuvlii .
Når det var konflikter , følte vi at han var på vår side .	Go ledje riiddut , de dovddaimet ahte son lei min bealde .
Han hadde visst en del strev med å forsvare oss overfor rektor og de andre lærerne på skolen .	Sus lei várra veahá rahčamuš bealuštit min rektora ja eará oahpaheddjiid ovddas skuvllas .
På internatet skulle det være ro etter klokka 23 , og lærerne gikk inspeksjon .	Internáhtas galggai leat jaska maŋŋil dii. 23 eahkes , ja oahpaheaddjit vázze ja bearráigehčče .
Men det hendte jo at vi gikk på besøk til hverandre seinere enn det , og da hadde vi utvikla et spesielt signal .	Muhto dáhpáhuvai gal ahte mii manaimet guhtet guoibmámet guossái maŋŋil dan áiggi , ja de leimmet ásahan alccemet ovtta erenoamáš signála .
Når noen banka på døra på en spesiell måte , slapp vi dem inn .	Go muhtin skoalkalii uksii erenoamáš vugiin , de luittiimet sin sisa .
Ellers lot vi som vi sov .	Muđui dagaimet oađđin .
Men Paul hadde kontor i samme gangen som romma våre og satt ofte der utover natta og jobba .	Muhto Paulas lei kantuvra seamma feaskáris go mis ledje lanjat ja son čohkkái doppe dávjá idjii ja barggai .
Så han lærte seg signalet vårt og en kveld brukte han det da vi satt alle sammen samla på et rom .	Nu ahte son oahpai min skoalkalanvuogi ja geavahii dan ovtta eahkeda go buohkat leimmet čoahkkanan ovtta latnjii .
Da blei vi lange i maska , og han fikk seg en god latter .	Dalle mii gal heahpaneimmet , ja son beasai bures boagustit .
Det var ikke lov å ha jenter på rommet , så sant det da ikke var familien som var på besøk .	Ii lean lohpi váldit nieiddaid latnjii , jus juo ii lean bearaš mii lei guossis .
Men det var jo ikke alltid at vi respekterte det .	Ii lean gal álo ahte mii jeagadeimmet dan .
Så en gang jeg kom ut fra rommet mitt sammen med ei jente , blei vi observert av rektor og Paul Fjellheim .	Nu ahte oktii go bohten olggos lanjas ovttain nieiddain , oainnáhalaime rektorii ja Paul Fjellheimai .
Nå skulle rektor riktig ta meg , men Paul fikk stoppa han med å si : – Nei , det der er jo søskenbarnet hans .	Dál áiggui rektor duođas « váldit » mu , muhto Paul bissehii su ja logai : « – Ale juo , die han lea su oambealli . »
Da kunne ikke rektor si noe , for han kjente ikke familien min , men det visste han at Paul gjorde .	Dasa ii sáhttán rektor jietnadit maide , go son ii dovdan mu bearraša , muhto diđii ahte Paul dagai .
Paul visste jo godt at denne jenta ikke var noen slektning av meg , men han hadde ikke sans for det strenge reglementet .	Paul gal diđii bures ahte nieida ii lean mu sogalaš , muhto son ii liikon daidda streaŋgás njuolggadusaide .
Bare en av oss elevene kunne danse – Anders Eira fra Karasjok .	Dušše okta mis ohppiin máhtii dánsut , Anders Eira Kárášjogas eret .
Så når vi gikk på fest på bygda var det helst han som fikk kontakt med jentene .	Go manaimet festii gillái , lei dávjá son guhte oaččui oktavuođa nieiddaiguin .
Det syntes han var for galt , så han arrangerte dansekurs for oss på skolen .	Dat lei su mielas beare fuotni , nu ahte son lágidii dánsunkurssa midjiide skuvllas .
Og seinere var vi alle sammen og svinga oss på golvet på lokalet « Fram » .	Maŋŋil dan leimmet buohkat šleaŋggáhallame láhttis Fram-nammasaš viesus .
Det blei jo skrevet to rapporter om reindriftsskolen og miljøet her det første året .	Čállojuvvoje guokte raportta boazodoalloskuvlla ja dan birrasa birra vuosttaš jagi .
Jeg oppfatta det som et slags bestillingsverk fra skolens side , men jeg er ikke helt sikker på akkurat hvordan det skjedde .	Mun ipmirdin ahte diet lei diŋgojupmi skuvlla bealis , muhto in leat áibbas sihkar movt diet dáhpáhuvai .
Men jeg husker godt at Johan Albert Kalstad var her .	Muittán gal bures ahte Johan Albert Kalstad lei doppe .
Han var jo den gang på vår alder og trivdes godt blant elevene .	Son lei min agis ja lovttii áiggi bures minguin ohppiiguin .
Han var med oss i ei uke eller to , både på skolen og ute på fest .	Son lei min fárus vahkku dahje guokte , sihke skuvllas ja olgun feasttain .
Men jeg trur ikke alt han skreiv var helt rett .	Muhto in jáhke ahte buot maid son čálii lei áibbas duohta .
Den andre rapporten , av Lina Homme , inneholdt i alle fall en feil .	Nubbi raporta , maid Lina Homme čálii , sisttisdoalai unnimusat ovtta boasttuvuođa .
Det står at elevene kom i opprør etter at en elev ugrunna blei mistenkt for promillekjøring .	Das čuoččui ahte oahppit riejáskedje go okta sis sivahuvvui gárrenoaivvis vuodján .
Det var nemlig jeg som var den mistenkte og saka var at jeg måtte hente en annen elev som hadde fått for mye å drikke .	Ledjen mun guhte sivahuvvon ja ášši lei nu ahte mun fertejin viežžat eará oahppi guhte lei beare ollu juhkan .
Da jeg bukserte han inn i bilen , kunne det nok for utenforstående virke som jeg også hadde drukket .	Go mun galgen su oažžut biilii , de orui gal sihkkarit dego mun maid livččen juhkan .
Så jeg sier ikke noe på at noen kontakta politiet for sikkerhets skyld .	Nu ahte in sáhte jietnadit maide dasa go muhtin válddii oktavuođa politiijaiguin sihkarvuođa dihte .
Verken jeg eller andre oppfatta det som noen spesiell trakassering av oss .	Ii orron gal mu iige earáid mielas diet movtge erenoamáš cielaheapmin .
Forsker og lærer	Dutki ja oahpaheaddji
Etter reindriftsskolen gikk jeg tilbake til reindrifta sammen med familien .	– Maŋŋel boazodoalloskuvlla mannen fas ruovttoluotta boazodollui iežan bearraša lusa .
Etter hvert blei jeg trukket mer og mer inn i Statens reinforsøk , og 1974 blei jeg ansatt der på heltid .	Dađistaga šadden eanet ahte eanet mielde Stáhta boazodutkamii , ja jagis 1974:s bessen dohko ollesvirgái .
Nå begynte jeg å føle behov for mer utdanning , og tok et år på Vinterlandbruksskolen i Oslo , før jeg gikk tilbake til Statens reinforsøk .	Dál šattai miella oahppat eambbo , ja vázzen ovtta jagi dálveeanandoalloskuvlla ( vinterlandbruksskolen ) Oslos , ovdalgo fas jorggihin Stáhta boazodutkamii .
Da jeg kom hjem derfra jobba jeg et år med fiskeoppdrett i Lødingen .	Go doppe bohten ruoktot , de bargen ovtta jagi guollebiebmanrusttegis Lodegiin .
Så blei jeg hanka inn av Øystein Ballari , leder for reindriftsskolen , som i mellomtida var flytta til Kautokeino .	Dasto háŋkii Øystein Ballari mu . Son lei boazodoalloskuvlla jođiheaddji , ja skuvla lei aiddobáliid fárrehuvvon Guovdageidnui .
Han ville ha meg til lærer , og det endte med at jeg begynte der i 1983 .	Son áiggui mu oahpaheaddjin , ja nu geavai ahte álgen dohko 1983:s .
Siden har jeg vært ansatt der , bare avbrutt av permisjoner for å ta utmarksteknikerutdanning og pedagogikk så jeg kunne bli godkjent som lærer .	Dan rájes lean mun bargan doppe . Dušše gaskkohagaid válden virgelobi go válden meahcástanteknihkaroahpu ja pedagogihka nu ahte sáhtten dohkkehuvvot oahpaheaddjin .
Og ei tid hadde jeg permisjon for å arbeide på reindriftskontoret for Troms .	Ovtta gaskka lei virgelohpi go bargen boazodoallohálddahusas Romssa guovllus .
Når reinen er slakta , tar man vare på innvollene for å lære om de forskjellige delene av fordøyelseskanalen .	Go bohcco lea njuovvan , de váldá vára čoliin oahppan dihte iešguđet suolbmudanoali osiid birra .
På bildet er lærer Thorbjørn Larsen og elevene Anne Sire Båhl og Inga Karita Buljo .	Govas oahpaheaddji Thorbjørn Larsen ja oahppit Anne Sire Båhl ja Inga Karita Buljo .
Å lage blodpølse er også en del av reindriftsutdanninga .	Márfun lea maid oassi boazodoallooahpus .
Daniel Oskal ? , Inga Karita Buljo , May Britt Bongo , Mathis A. , Oskal Nina Marie Kuhmunen ?	Daniel Oskal , Inga Karita Buljo , May Britt Bongo , Mathis A. Oskal , Nina Marie Kuhmunen
Mellom to skoler og to departementer	Guovtti skuvlla ja guovtti departemeantta gaskkas
Statens reindriftsskole hadde blitt flytta til Kautokeino i 1981 , to år før jeg kom dit .	Stáhta boazodoalloskuvla sirdojuvvui Guovdageidnui 1981:s , guokte jagi ovdal go mun álgen dohko .
Skolen ga ettårig utdanning som blei kalt for fagkurs i reindrift .	Skuvllas lei jahkásaš oahppu maid gohčodedje boazodoalu fágakursan .
Opptakskravet var minimum ett års reindriftspraksis .	Eaktun beassat sisa lei unnimusat jagi bargoduogáš boazodoalus .
Så lenge reindriftsskolen var en sjølstendig skole , lå den under Landbruksdepartementet .	Nu guhká go boazodoalloskuvla lei sierra skuvlan , de lei dat Eanandoallodepartemeantta vuolde .
Skolen holdt til under samme tak som Samisk videregående skole ( SVS ) , som lå under Utdanningsdepartementet .	Skuvla lei seamma dáhki vuolde go Sámi joatkkaskuvla , mii lei Oahpahusdepartemeantta vuolde .
I 1982 starta så SVS opp med grunnkurs i reindrift og landbruksfag .	1982:s álggahii Sámi joatkkaskuvla vuođđokurssa boazodoallo- ja eanandoallofágas .
Dette kurset hadde jo mange av de samme faga som reindriftsskolen og derfor i stor grad de samme lærerne .	Dán kurssas ledje buorre muddui seamma fágat ja dan sivas seamma oahpaheaddjit go boazodoalloskuvllas .
Men noen av oss var ansatt på reindriftsskolen og andre på den videregående skolen .	Muhto mis ledje muhtimat virgáibiddjojuvvon boazodoalloskuvlii , ja earát fas joatkkaskuvlii .
Ved sida av daværende avdelingsleder Øystein Ballari var jeg den eneste læreren som var ansatt på reindriftsskolen .	Earret dalá ossodatjođiheaddji Øystein Ballari , de ledjen mun áidna oahpaheaddji gii ledjen virgáibiddjojuvvon boazodoalloskuvlii .
Hans Nilsen , som begynte året før meg , og Thorbjørn Larsen , som begynte samtidig med meg , underviste begge i reindrifts- og landbruksfag på begge linjer . Men de var ansatt av den videregående skolen .	Hans Nilsen , guhte álggii jagi ovdal mu , ja Thorbjørn Larsen , guhte álggii oktanis muinna , leigga goappašagat oahpaheaddjin boazodoalu- ja eanandoalufágain goappašiid surggiin , muhto soai leigga virgáibiddjojuvvon joatkkaskuvlii .
Begge blei for øvrig overført til reindriftsskolen etter noen år .	Goappašagat sirduiga boazodoalloskuvlii muhtin jagiid maŋŋel .
Når vi som jobba sammen var ansatt av forskjellige skoler , og til og med under forskjellige departementer , måtte det bli problemer .	Go mii guđet barggaimet ovttas leimmet virgáibiddjojuvvon goabbat skuvlii , ja dasa lassin vel goabbat departemeantta vuolde , de fertejedje šaddat váttisvuođat .
Vi var også underlagt forskjellige lover .	Mii leimmet maiddái biddjojuvvon goabbatlágán lágaid vuollái .
Bl.a. hadde departementa forskjellige lønns- og arbeidsvilkår .	Ovdamearkka dihte ledje departemeanttain goabbatlágán bálká- ja bargoeavttut .
Vi hadde eget pauserom , som vi brukte sammen med reindriftselevene .	Mis lei iežamet gáfestallanlatnja , maid geavaheimmet ovttas boazodoalloohppiiguin .
Så vi reindriftslærerne var nesten aldri på pauserommet til lærerne ved videregående skole .	Nu ahte mii boazodoallooahpaheaddjit eat lean báljo goasse seamma boddolanjas go joatkkaskuvlla oahpaheaddjit .
Det var ei rekke gnisninger mellom skolene , som samtidig hadde felles rektor .	Ledje veahá giččut skuvllaid gaskka , main seammás lei oktasaš rektor .
Til slutt skar det seg slik at vi fra 1986 fikk være egen skole med egen rektor og egen kontorassistent .	Maŋemus geavai nu ahte mii 1986:s beasaimet sierra skuvlan , iežamet rektoriin ja iežamet kánturbargiin , muhto ii dát bistán guhká .
Det var nok bare et taktisk trekk for å få fred mens de planla full sammenslåing .	Dát lei gal várra dušše juogalágán goansta ráfi dihte dan botta go hutket ollislaš oktiičaskiima .
Noen år midt på 1980-tallet hadde vi fantastisk aktive elever .	Muhtin jagiid , gaskkamuttus 1980-logu , ledje mis erenoamáš doaimmalaš oahppit .
De pressa veldig på for bedre forhold for skolen og for å få en sjølstendig reindriftsskole .	Sii rahče hui garrasit oažžut buoret dili skuvlii ja oažžut sierranas boazodoalloskuvlla .
De brukte alle midler de kunne komme på .	Sii geavahedje buotlágán vugiid maid fuobmájedje .
Toppen var vel at de ringte til Slottet og ba om audiens hos Kongen .	Vearrámus lei várra go sii čuojahedje šlohttii ja bivde galledanlobi gonagasa lusa .
Og det mest fantastiske var at de klarte å få innvilga audiens .	Ja buot hearvámus lei go sii ožžo dan .
Og to elever dro til Oslo , men dessverre blei flyet forsinka .	Guokte oahppi vulggiiga Osloi , muhto dađibahábut lei girdi maŋŋonan .
Så da de kom til Slottet var tida for audiensene over , og der var det ikke bønn .	Go de olliiga Osloi , de lei galledanáigi juo nohkan , ja doppe gal ii lean árbmu .
Så de måtte nøye seg med et møte med landbruksministeren .	Soai šattaiga duhtat čoahkkimii eanandoalloministariin .
Egen skolerute	Sierra skuvlajahki
Skoleåra 1987/88 og 1988/89 starta vi omlag 8.–10. august , altså et par uker før resten av skolen .	Skuvlajagiid 1987/88 ja 1988/89 álggiimet skuvlii sullii borgemánu 8.– 10. beivviid , moadde vahkku ovdal earáid .
Vi søkte og fikk avslag i Landbruksdepartementet , men vi gjennomførte det likevel .	Mii ozaimet , muhto eat ožžon lobi Eanandoallodepartemeanttas , muhto čađaheimmet goitge ná .
De ukene brukte vi mest til ekskursjoner som måtte gjøres før sommeren var over .	Dáid vahkkuid geavaheimmet mátkkiide maid fertii čađahit ovdal geassi nogai .
Når de andre klassene kom , kunne vi så være inne på skolen og arbeide med teori .	Go de dat eará luohkát álge , de sáhtiimet mii čohkkát siste ja bargat teoriijain .
Så tok vi tilsvarende fri under høstflyttinga .	De válddiimet seamma guhkes bottu čakčajohtináiggi .
Det var veldig greitt , for da slapp vi alle problemene med permisjoner for høstflytting .	Dát doaimmai bures , go de beasaimet visot bárttiin jávkama oktavuođas čakčajohttináigge .
I 1988 blei reindriftsskolen overført til Utdanningsdepartementet og slått sammen med den videregående skolen .	1988:s biddjojuvvui boazodoalloskuvla Oahpahusdepartemeantta vuollái ja biddjui oktii joatkkaskuvllain .
Dersom vi da hadde fått en av de tidligere rektorene som felles rektor for den sammenslåtte skolen , kunne det nok ha blitt større problemer .	Jus de livččiimet ožžon ovtta dain ovddeš rektoriin oktasaš rektorin dan oktiičaskojuvvon skuvlii , de ledje sáhttit šaddat stuorát váttisvuođat .
Men heldigvis for oss , kom det en ny rektor .	Mis lei lihkku go bođii ođđa rektor .
Han kom helt utafra og hadde ikke vært part i de kranglene vi hadde hatt .	Son bođii áibbas olggobealde , iige lean beallalaš dikkiin mat mis ledje leamaš .
Samtidig hadde han tilknytning til reindrifta og var opptatt av utvikling av reindriftsutdanninga .	Seammás lei sus gullevašvuohta boazodollui , ja čájehii beroštumi boazodoallooahpu ovdáneapmái .
Seinere blei denne redusert mer og mer og i dag er det vel ikke mer enn en felles 20 % hovedlærerstilling for reindrift og duodji .	Maŋŋel dan unniduvvui diet virgi eanet ja eanet , ja dál ii leat šat go sullii 20 % oktasaš váldooahpaheaddjivirgi boazodoalus ja duojis .
Reindriftsskolen er viktig for å holde oppe kunnskapen om temming og kjøring med rein .	Boazodoalloskuvla lea dehálaš boazodápmama ja vuodjinmáhtu seailluheames .
Eleven er May Britt Bongo .	Oahppi lea May Britt Bongo .
Omlag 1990 utvikla skolen et tilbud med reindrift og duodji som studieretningsfag på allmennfag .	Sullii 1990:s ovddidii skuvla oppalašfágafálaldaga mas lei boazodoallu ja duodji oahpposuorgin .
Da hadde mange av allmennfagelevene som valgte reindrift sjøl reindriftsbakgrunn .	Oallugiin oppalašfágaohppiin geat válljejedje boazodoalu dalle , lei alddiineaset boazodoalloduogáš .
I noen fag fikk vi da VK1-elever fra allmennfag og reindrift i lag .	Muhtin fágaid oaččuimet ovttas 1. joatkkakurssa ohppiid oppalašfágas ja boazodoallooahpus .
Det var artig .	Dat lei somá .
Allmennfagelevene var gjerne sterkere i gruppearbeid og formulering , mens reindriftselevene ofte hadde mer av praktiske reindriftskunnskaper .	Oppalašfágaoahppit ledje čeahpibut joavkobargguin ja čálalaš hámuheamis , dan sadjái go boazodoalloohppiin dávjá lei eanet čehppodat praktihkalaš boazodoalus .
Slik kunne de dra nytte av hverandre .	Nie sáhtte ávkkástallat guhtet guimmiideaset .
Dessverre gikk man bort fra denne ordninga og over til å undervise disse klassene hver for seg .	Dađibahábut heaittihedje dán ortnega ja álge oahpahit daid luohkáid goabbat sajis .
Da mista allmennfagelevene tilgangen på den kompetansen som særlig litt eldre reindriftselever hadde .	Dalle masse oppalašfága oahppit dan vejolašvuođa oažžut oasi dan čehppodagas mii erenoamážiid boarrásit boazodoalloohppiin lei .
Men så forsvant hele denne ordninga med Reform 94 .	Muhto de jávkkai olles dát ortnet Ođastus 94:in .
Før reformen hadde vi utvikla ei treårig reindriftsutdanning .	Ovdal ođastusa leimmet mii ovddidan 3-jagáš boazodoallooahpu .
Eldre elever med praktisk reindriftserfaring kunne komme direkte inn på andre året .	Boarrásit oahppit geain lei praktihkalaš boazodoalloduogáš sáhtte álgit njuolga nuppi jahkái .
Men da departementet bestemte at alle måtte starte med grunnkurs naturbruk , da forsvant de eldre søkerne .	Muhto go departemeanta mearridii ahte buohkat galge álgit luonddudoalu vuođđokurssain , de jávke dat boarrásit ohccit .
Da fikk vi en del år med veldig dårlig søkning .	Dalle ledje muhtin jagit go ledje unnán ohccit .
Vi har hatt grunnkurs hvert år , men en del år har det vært bare enten videregående kurs 1 ( VK1 ) eller VK .	Mis lea leamas vuođđokursa juohke jagi , muhto muhtin jagiid lea leamaš dušše juogo 1. dahje 2. joatkkakursa .
2. Etter at fagbrevs- og lærlingeordninga for reindrift kom i gang , har søkninga tatt seg veldig opp , så vi har vært nødt til å kjøre to grunnkursklasser to år på rad , og dette året ( 2004/05 ) har vi for første gang to VK1-klasser .	Maŋŋel go boazodoalu fágareive- ja oahpahalliortnet álggahuvvui , de leat fas ollu lassánan ohccit , nu ahte mii leat ferten čađahit guokte vuođđokursaluohká guokte jagi maŋŋálaga , ja dán jagi , 2004/2005 , de leat mis vuosttaš geardde guokte luohká 1. joatkkakurssas .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Nr. : 47/2010	Nr. : 47/2010
Innfører etiske retningslinjer for styremedlemmer i helseforetak	Álggaha ehtalaš njuolggadusaid dearvvašvuođadoaimmahagaid stivramiellahtuid várás
Også styrene i helseforetakene skal omfattes av etiske retningslinjer .	Maiddái dearvvašvuođadoaimmahagaid stivrraid várás galget leat ehtalaš njuolggadusat .
Det fastslår helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Dat lea dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen gávnnahan .
- Helseforetakene forvalter sentrale velferdsgoder for befolkningen .	- Dearvvašvuođadoaimmahagat hálddašit čálgoburiid álbmoga ovddas .
Etter min vurdering er det derfor grunnleggende viktig at både styremedlemmer og ansatte i helseforetakene har den nødvendige tillit i offentligheten .	Mu mielas lea danin áibbas dehálaš ahte almmolašvuohta sáhttá luohttit sihke dearvvašvuođadoaimmahaga stivralahtuide ja bargiide .
De må opptre på en måte som ikke kan trekke deres integritet i tvil , sier Strøm-Erichsen .	Sii eai galgga doaibmat ja bargat nu ahte sin iehčanasvuođa sáhttá eahpidit , dadjá Strøm-Erichsen .
Helse- og omsorgsministeren har derfor bestemt at helseforetakene skal ha etiske retningslinjer for styremedlemmene .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar lea danin mearridan ahte dearvvašvuođadoaimmahagain galget leat ehtalaš njuolggadusat stivralahtuid várás .
Retningslinjene skal være tilgjengelige på helseforetakenes hjemmesider på internett .	Njuolggadusat galget leat gávdnamis dearvvašvuođadoaimmahagaid ruovttusiidduin interneahtas .
Nyhet , 07.05.2010	Ođas , 25.05.2010
Inngikk nordisk sikkerhetsavtale	Vuolláičálii davviriikkalaš sihkkarvuođasoahpamuša
Forsvarsminister Grete Faremo undertegnet i dag på vegne av regjeringen en generell sikkerhetsavtale om gjensidig beskyttelse og utveksling av gradert informasjon mellom de nordiske landene .	Suodjalusministtar Grete Faremo vuolláičálii odne ráđđehusa namas oppalaš sihkkarvuođasoahpamuša eará davviriikkaiguin lotnolasat suodjalit ja lonohallat suollemassan mearriduvvon dieđuid .
For å kunne håndtere de sikkerhetsutfordringer som berører flere land enn Norge på en god og sikker måte , er det ønskelig å kunne utveksle gradert informasjon som det enkelte land sitter med .	Go áigumuš lea gieđahallat daid sihkkarvuođahástalusaid mat gusket eanet riikkaide go Norgii buori ja dorvvolaš vuogi mielde , de lea sávahahtti beassat lonohallat čiegos dieđuid mat leat guđege riikkas .
Når det gjelder Norden , så er det også i ren øvingssammenheng behov for å utveksle nasjonalt gradert informasjon for å oppnå ønsket effekt når bruk av militære styrker og / eller politi er aktuelt .	Dat mii guoská Davviriikkaide , de lea maiddái čielga hárjehallamiid oktavuođas dárbu lonohallat riikkalaš čiegos dieđuid juksan dihtii háliiduvvon beavttu go militeara veaga ja politiija lea áigeguovdil geavahit .
Representanter fra alle de nordiske landene undertegnet avtalen på den svenske ambassaden i Oslo i dag .	Buot davviriikkaid ovddasteaddjit čálle odne soahpamuša vuollái Ruoŧa ambasádas Oslos .
- Undertegningen av den nordiske sikkerhetsavtalen er en bekreftelse på det gode samarbeidet i Norden , og vil bidra til å styrke og videreutvikle dette samarbeidet ytterligere , sier forsvarsminister Grete Faremo .	- Davviriikkalaš soahpamuša vuolláičállin duođašta man buorre Davviriikkaid ovttasbargu lea , ja vuolláičállin nanne ja ovddida dán ovttarbarggu vel eambbo , cealká suodjalusministtar Grete Faremo .
Regulerer behandling av gradert informasjon Avtalen etablerer i seg selv ingen rett til å få eller plikt til å gi fra seg gradert materiale , men regulerer grunnlaget for slik utveksling mellom to eller flere av avtalepartene , og hvordan slik informasjon skal håndteres .	Mudde čiegusin mearriduvvon dieđuid gieđahallama Soahpamuš ii ásat iešalddis vuoigatvuođa oažžut dahje geatnegasvuođa addit čiegusin mearriduvvon dieđuid , muhto dat mudde dakkár lonohallama vuođu guovtti dahje eanet soahpamušbeliid gaskkas , ja mo dakkár dieđut galget gieđahallojuvvot .
Et hovedprinsipp er at partene pålegges å behandle sikkerhetsgradert informasjon fra en part på samme måte som egen informasjon med samme graderingsnivå .	Váldoprinsihppa lea ahte bealit geatnegahttojuvvojit gieđahallat sihkkarvuođalaččat čiegusin mearriduvvon dieđuid maid ožžot nuppi soahpamušbealis seamma láhkai go sii gieđahallet iežaset dieđuid mat leat mearriduvvon seammadássásaš čiegusvuohtan .
Nødvendig rammeverk Avtalen utgjør et grunnleggende og på mange felt nødvendig rammeverk for fullverdig samarbeid på områder som omfatter gradert informasjon , både innenfor militær og sivil sektor .	Dárbbašlaš rámmavuogádat Soahpamuš lea vuđolaš ja máŋgga suorggis dárbbašlaš rámmavuogádat ollislaš ovttasbarggu várás surggiin main lea sáhka čiegus dieđuin , sihke militeara ja siviila surggiin .
Også for industrien er en sikkerhetsavtale ofte nødvendig for å kunne konkurrere om internasjonale kontrakter der forsvarlig håndtering av sikkerhetsgradert informasjon er et krav .	Industriijas ge lea sihkkarvuođasoahpamuš dávjá dárbbašlaš go áigumuš lea gilvalit oažžut dakkár riikkaidgaskasaš gávpesoahpamušaid mat gáibidit ahte sihkkarvuođalaččat dássiduvvon čiegos dieđut gieđahallojuvvojit dorvvolaččat .
Avtalen vil tre i kraft etter at en prosedyremessig godkjenningsprosess er gjennomført i de enkelte landene .	Soahpamuš fámuiduvvá go dagalduvvon dohkkehanproseassa lea čađahuvvon guđege riikkas .
Nyhet , 11.04.2011	Ođas , 11.04.2011
De samiske språkene klassifiseres som truede språk av UNESCO .	Goallos sámegillii MuID fierpmádahkii
Regjeringen har nå gjort innlogging til offentlige tjenester tilgjengelig på det største av de tre språkene , nordsamisk .	Ráđđehus lea dál láhčen vejolašvuođa goallostit almmolaš bálvalusaid fierpmádahkii eanemus geavahuvvon sámegielain , davvisámegielain .
- I dag brukes MinID som innlogging av nær 2,5 millioner mennesker .	- Dál lagabui 2,5 miljovnna olbmo goallostuvvojit MuID fierpmádahkii .
For at samisk skal være et levende språk må det også være en del av den digitale hverdagen .	Vai sámegiella galgá leat ealli giellan de dat ferte leat oassin maiddái digitála árgabeaivvis .
Direktoratet for forvaltning og IKT ( Difi ) har nå gjort innlogging med elektronisk ID til offentlige tjenester tilgjengelig på nordsamisk , sier fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud .	Hálddašan ja DGT direktoráhtta ( Difi ) lea dál láhčen vejolašvuođa goallostuvvot fierpmádahkii davvisámegillii , dadjá ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud .
Regjeringen har et mål om at all utviklingen innen IKT i offentlig sektor skal bygge på prinsipper om universell utforming .	Ráđđehusa mihttomearrin lea ahte buot almmolaš DGT ovdáneapmi galgá čađahuvvot oppamáilmmálaš hábmema prinsihpaid mielde .
Når det gjelder samisk handler dette blant annet om at offentlig informasjon er tilgjengelig på samisk .	Go lea sáhka sámegielas de dát e.e. mearkkaša ahte almmolaš dieđut maiddái galget leat gávdnamis sámegillii .
Nordsamisk som språkvalg er tilgjengelig i den siste versjonen av ID-porten , fellesløsningen som gir sikker innlogging til det offentlige .	Davvisámegiela giellaválljen lea ID-uskkádaga maŋimus gáhppálat , oktasaščoavddus man bakte lea sihkkaris goallosteapmi almmolaš bálvalususkkádahkii .
Denne versjonen tas i bruk av de fleste offentlige virksomheter første halvår 2011 .	Dát gáhppálat váldo adnui eanas almmolaš bálvalusain 2011 vuosttaš jahkebeali mielde .
Selv om du får informasjon på samisk om elektronisk innlogging , er ikke alle elektroniske offentlige tjenester oversatt til nordsamisksamisk .	Vaikko oaččut dieđuid sámegillii elektrovnnalaš goallosteami birra , de eai leat buot elektrovnnalaš bálvalusat jorgaluvvon davvisámegillii .
Integrerings- og mangfoldsavdelingen	Searvadahttin- ja girjáivuođaossodat
Integrerings- og mangfoldsavdelingen ( IMA ) arbeider med integrerings- og inkluderingspolitikken rettet mot innvandrerbefolkningen .	Searvadahttin- ja girjáivuođaossodat ( SGO ) bargá searvadahttin- ja girjáivuođapolitihkain sisafárrejeddjiid ektui ja álbmoga ektui muđuige .
Integrerings- og mangfoldsavdelingen har ansvar for bosetting av flyktninger , opplæring i norsk og samfunnskunnskap og kvalifisering for deltakelse i arbeidslivet og / eller utdanning gjennom introduksjonsprogram for nyankomne voksne innvandrere , samt tolkefeltet .	Searvadahttin- ja girjáivuođaossodagas lea ovddasvástádus háhkat dorvoohcciide orohagaid , sidjiide oahpahit dárogiela ja servodatoahpu ja sin gealbudit searvat bargoeallimii ja/dahje sidjiide oahpu addit oahpistanprográmmaid bokte mat leat ráhkaduvvon riikii easkka boahtán rávis sisafárrejeddjiid várás , ja sidjiide fállat dulkon- ja jorgalanbálvalusaid .
Videre har avdelingen ansvar for lov om norsk statsborgerskap ( statsborgerloven ) .	Dasto lea ossodagas ovddasvástádus lágas Norgga stáhtalahttovuođa birra ( stáhtalahttolágas ) .
Prinsippet om sektoransvar innebærer at fagmyndigheter på ulike sektorer og forvaltningsnivåer på sine områder har samme ansvar for personer med innvandrerbakgrunn som for den øvrige befolkningen .	Suorgeovddasvástádusprisihppa sisttisdoallá ahte iešguđet surggiid ja hálddahusdásiid fágaeiseválddiin lea iežaset surggiin seamma ovddasvástádus olbmuin geain lea sisafárrejeaddji duogáš , go eará olbmuin ge .
IMA har et særskilt ansvar for å utvikle og samordne politikken på feltet , og for å sikre at inkluderingsperspektivet er en naturlig del av alle fagmyndigheters arbeid og politikkutvikling .	SGOas lea erenoamáš ovddasvástádus ovddidit ja oktiiordnet dán ášševiidodaga politihka , ja sihkkarastit ahte girjáivuođa- ja searvadahttinoaidnu lea buot fágaeiseválddiid barggu ja politihkkaovddideami lunddolaš oassi .
For å måle utviklingen over tid av inkludering og integrering av innvandrere og deres etterkommere , er det fastsatt konkrete mål for inkludering .	Departemeanttas lea SGOa ovddasvástádus čuovvolit Searvadahttin- ja girjáivuođadirektoráhta ( SGDi ) ja Sisafárrejeaddjiid ja eiseválddiid gaskasaš gulahallanlávdegotti ( SEG ) .
IMA har ansvar for departementets oppfølging av Integrerings- og mangfoldsdirektoratet ( IMDi ) og Kontaktutvalget mellom innvandrerbefolkningen og myndighetene ( KIM ) .	Vealahuslága geavaheami goziha Dásseárvo- ja vealahusáittardeaddji ja oktasaš Dásseárvo- ja vealahuslávdegoddi , maid Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta galgá hálddašit .
Internasjonalt samarbeid om distrikts- og regionalpolitikk	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu guovllu- ja regionálapolitihkas
Informasjon om ulike nordiske , europeiske og andre internasjonale arenaer for samarbeid om regionalpolitikk .	Diehtojuohkin iešguđet davviriikkalaš , eurohpálaš ja eará riikkaidgaskasaš arenaid birra gos lea ovttasbargu regionálapolitihka hárrái .
Ved å delta i internasjonalt regionalpolitisk samarbeid fremmes samarbeid og erfaringsutveksling mellom regioner og land i Europa .	Oassálastimiin riikkaidgaskasaš regionálapolitihkalaš ovttasbarggus ovddiduvvo ovttasbargu ja vásáhusaid lonohallan Eurohpá guovlluid ja riikkaid gaskka .
Samarbeidet skal bidra til å videreutvikle norsk regionalpolitikk og fylkeskommunen som regional utviklingsaktør , samt stimulere til næringsutvikling .	Ovttasbargu galgá leat mielde viidáseappot ovdánahttime Norgga guovllupolitihka ja fylkkagielddaid dahkat regionála ovdánahttinbealálažžan , ja muđui maiddái movttiidahttit ealáhusovdánahttimii .
Internasjonalt regionalpolitisk samarbeid skal også bidra til å sikre norske interesser , blant annet i forbindelse med revisjon av EUs regionalpolitikk , statsstøtteregelverk og EU-utvidelsen .	Riikkaidgaskasaš guovllupolitihkalaš ovttasbargu galgá maiddái leat mielde sihkkarastime Norgga beroštumiid , earret eará EU guovlopolitihka ja stáhtadoarjjanjuolggadusaid ođasmahttima ja EU-viiddideami oktavuođas .
Deltagelse i EUs territorielle samarbeid ( Interreg )	Oassálastin EU territoriála ovttasbarggus ( Interreg )
Interreg er EUs program for å fremme sosial og økonomisk integrasjon over landegrensene gjennom regionalt samarbeid .	Interreg lea EU prográmma ovddidan dihte sosiála ja ekonomalaš integrašuvnna riikkarájiid rastá , regionála ovttasbarggu bokte .
Nordisk samarbeid	Davviriikkalaš ovttasbargu
Det nordiske regionalpolitiske samarbeidet gjennom Nordisk Ministerråd er organisert i et felles ministerråd med energipolitikk og næringspolitikk .	Davviriikkalaš ráđđehusovttasbargu sisttisdoallá sihke formála ovttasbarggu Davviriikkaid Ministtarráđis ja eahpeformála ovttasbarggu earret eará olgoriikka- , suodjalus- ja ovdánahttinministariid gaskka .
Europapolitisk forum	Eurohpápolitihkalaš forum
Europapolitisk forum for sentrale , regionale og lokale myndigheter samt sametinget .	Forum lea departemeanttaid , fylkkagielddaid , gielddaid ja Sámedikki gávnnadanbáiki .
Internasjonalt	Riikkaidgaskasaččat
Norsk utenrikspolitikk skal ivareta norske interesser og verdier i en verden i rask forandring .	Norgga olgoriikapolitihkka galgá fuolahit Norgga beroštumiid ja árvvuid dakkár máilmmis mii johtilit nuppástuvvá .
Samtidig skal den bidra til å fremme internasjonale fellesgoder og bygge en bedre organisert verden .	Seammás dat galgá ovddidit riikkaidgaskasaš oktasašburiid ja hukset buorebut organiserejuvvon máilmmi .
Som fagdepartement er Utenriksdepartementet saksforberedende og utøvende organ for utenrikspolitiske saker , utenriksøkonomiske spørsmål og for bistandssaker .	Fágadepartemeantan lea Olgoriikadepartemeanta olgoriikapolitihka áššiid , olgoriikaekonomiija áššiid ja ovddádusáššiid áššemeannudeaddji ja čađaheaddji orgána .
Departementet har to ministre ; Utenriksministeren og Utviklingsministeren .	Departemeanttas leat guokte ministara : Olgoriikaministtar ja Ovddádusministtar .
På denne siden finner du informasjon og dokumenter som berører det internasjonale som tema på et overordnet nivå .	Dán siiddus gávnnat dieđuid ja dokumeanttaid mat gusket riikkaidgaskasaš diliide fáddán bajimus dásis .
Du kan utforske temaet nærmere i menyen til høyre .	Sáhtát guorahallat fáttá dárkileappot fálus mii lea olgeš bealde .
Abonner på e-postvarsling	Diŋgo e-poastadieđiheami
Atomkommisjonsmøtet i Murmansk	Eanet áŋgiruššan davviguovlluin go goassege ovdal
[ Nyhet , Utenriksdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 29.09.2010 ]
3. – 4. oktober ledet statsekretær Erik Lahnstein den norske delegasjonen under det årlige møtet i den norsk-russiske atomkommisjonen .	Davviguovllut leat min deháleamos strategalaš áŋgiruššansuorgi olgoriikapolitihkas . Danne lea ráđđehus systemáhtalaččat nannen áŋgiruššama davviguovlluin maŋimuš jagiid .
Møtet fant sted i Murmansk .	Dát áŋgiruššan jotkojuvvo .
Nord og sør – sammen i nord Forord til publikasjon : Nordområdesatsingen .	Šiehtadus rádjageassima ja ovttasbarggu birra Barentsábis ja Buollaábis lea vuolláičállojuvvon
[ Tale , / artikkel Utenriksdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 15.09.2010 ]
Nordområdene er regjeringens viktigste strategiske satsingsområde i utenrikspolitikken .	Norga ja Ruošša čálle odne vuollái soahpamuša maritiibma rádjageassima ja ovttasbarggu birra Barentsábis ja Buollaábis .
Slik har det vært siden 2005 – og slik vil det fortsette , skriver utenriksminister Jonas Gahr Støre i dette forordet . Fortsetter satsingen i nord	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja Ruošša presideanta Dimitrij Medvedjev leigga das , go olgoriikaministara guovttos Jonas Gahr Støre ja Sergej Lavrov čáliiga šiehtadusa vuollái Murmánskkas .
[ Pressemelding , Forsvarsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 08.09.2010 ]
Nye fartøyer og nytt materiell gir økt kapasitet og aktivitet i Forsvaret i 2011 , spesielt i nord .	Stoltenberg vuolgá Girkonjárgii čakčamánu 15. beaivvi maŋŋil go lea vuolláičállán Norgga ja Ruošša gaskasaš juohkolinnjá šiehtadusa .
– Dette er en del av regjeringens satsning på nordområdene , sier forsvarsminister Grete Faremo .	17 ođđa ovttasbargoprošeavtta leat dohkkehuvvon ruhtaduvvot kulturlonuhallanfoandda bokte .
Byggesteiner i nord – etablering av BarentsWatch	Guolástus- ja riddodepartemeanta oažžu ovddasvástádusa » BarentsWatch ” ásaheames
[ Pressemelding , Fiskeri- og kystdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođas , Guolástus- ja riddodepartemeanta , 25.06.2010 ]
Regjeringa foreslår derfor å bevilge 20 millioner kroner til å forberede etablering av BarentsWatch i budsjettet for 2011 , sier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	Ráđđehus lea mearridan ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta oažžu ovddasvástádusa ásaheames ođđa dievaslaš vákšun- ja diehtojuohkinvuogádaga davvi áhpe- ja riddoguovlluide ( ” BarentsWatch ” ) .
Global Forest Resources Assessment 2010	Barggu galgá Riddodoaimmahat jođihit .
GFRA 2010 ble presentert i FAOs hovedkvarter i Roma 4. oktober under møtet i FAOs skogkomité .	Stáhta Kártadoaimmahat , Meteorologalaš instituhtta ja moanat relevánta fágabirrasat gessojit mielde bargui .
Vedtak for likestilling i FNs menneskerettighetsråd	Norge ja Ruošša ovttaoaiavilis juohkinlinnjášiehtadallamiin
[ Nyhet , Utenriksdepartementet , 04.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 27.04.2010 ]
Arbeidsgruppen skal komme med konkrete anbefalinger til hvordan medlemslandene kan avskaffe kvinnediskriminering , både i lovverk og i praksis .	- Norgga ja Ruošša šiehtadallansáttagottit šadde ovttaoaivilii rádjelinjjá geassima hárrá Barentsábis ja Polarábis , lohká stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
Møtte Norge første dag i ny jobb	Ealáhusovttasbargu gaskal Norgga ja Ruošša
[ Nyhet , Utenriksdepartementet , 04.10.2010 ]	[ Ođas , Stáhtaministara kantuvra , 26.04.2010 ]
Det var Bachelets første bilaterale møte på hennes første dag som sjef for UN Women .	Bilaterála ealáhusoktavuođat leat deaŧalaččat go Ruošša presideanta Medvedjev guossástallá Norgga .
Hilsen ved Voksenåsens 50-års jubileum	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 29.01.2010 ]
[ Tale , / artikkel Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , 01.10.2010 ]	21 ođđa ovttasbargoprošeavtta leat dál dohkkehuvvon ruhtaduvvot Kulturlonohallanfoanddas .
Hilsning fra fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud ved markeringen av 50 årsdagen for innvielsen av Voksenåsen .	Prošeavttat fátmmastit lávdedáidaga , musihka , kulturárbbi , govvadáidaga , girjjálašvuođa ja arkiivva ja dat siskkildit doaimmaid sihke Buolas , Norggas ja Islánddas .
Flere dokumenter om temaet	Eanet dokumeanttat fáttá birra
Internasjonalt fagsamarbeid	Riikkaidgaskasaš fágaovttasbargu
Norge skal spille en aktiv og konstruktiv rolle internasjonalt .	Norggas galgá leat árjjalaš ja ráhkaduslaš rolla riikkaidgaskasaččat .
Utenriksdepartementet har en viktig koordinerende og rådgivende funksjon overfor andre departementer , ettersom det er Utenriksministeren som har ansvaret for tilretteleggelse , samordning og iverksettelse av norsk utenrikspolitikk .	Olgoriikadepartemeanttas lea dehálaš oktiiordnejeaddji ja ráđđeaddi doaibma eará departemeanttaid ektui , dannego Olgoriikaministaris dat lea ovddasvástádus láhčit , oktiiordnet ja čađahit Norgga olgoriikapolitihka .
På denne siden finner du nyheter fra departementene som omhandler internasjonalt fagsamarbeid .	Dán siiddus gávnnat daid ođđasiid departemeanttain mat leat riikkaidgaskasaš fágaovttasbarggu birra .
Du kan utforske temaet nærmere i menyen til høyre .	Sáhtát guorahallat fáttá dárkileappot fálus olgešbealde .
Abonner på e-postvarsling	Diŋgo e-poastadieđiheami
Regjeringa vidarefører garantiavtalar eitt år til	Polskka-Norgga kulturprošeavttat ožžot doarjaga
[ Pressemelding , Fiskeri- og kystdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 07.07.2010 ]
Global Forest Resources Assessment 2010 [ Nyhet , Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ]	17 ođđa ovttasbargoprošeavtta leat dohkkehuvvon ruhtaduvvot kulturlonuhallanfoandda bokte .
Hvert femte år publiserer FAO - FNS organisasjon for landbruk og mat- en oversikt over verdens skogressurser , ” Global Forest Resources Assesment , GFRA ” .	Prošeavttat gusket musihka- ja lávdedáidagii , govvadáidagii ja kulturárbái ja dasa lassin doaimmat sihke Polskkas , Norggas , Islánddas ja Liechtensteinas .
[ Nyhet , Utenriksdepartementet , 04.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Ealáhus-ja gávpedepartemeanta , 26.04.2010 ]
Arbeidsgruppen skal komme med konkrete anbefalinger til hvordan medlemslandene kan avskaffe kvinnediskriminering , både i lovverk og i praksis . Møtte Norge første dag i ny jobb	Go Ruošša vuosttaš várrestáhtaministtar Zubkov deaivvadii ealáhus- ja gávpeministariin Trond Giskein iđitbeaivvi , de son gulai dan ođđasa ahte Norga lea válmmaš šiehtadallagoahtit ruoššaiguin gávpesoahpamuša .
[ Nyhet , Utenriksdepartementet , 04.10.2010 ]	21 polskkalaš-norgalaš kulturprošeavtta ožžot doarjaga
Lederen av FNs nye likestillingsenhet , Michelle Bachelet , tok 4. oktober imot statssekretær Espen Barth Eide på sitt nye kontor .	[ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 29.01.2010 ] 21 ođđa ovttasbargoprošeavtta leat dál dohkkehuvvon ruhtaduvvot Kulturlonohallanfoanddas .
Det var Bachelets første bilaterale møte på hennes første dag som sjef for UN Women . Siste klimaforhandlingsmøte i Kina før Cancun	Prošeavttat fátmmastit lávdedáidaga , musihka , kulturárbbi , govvadáidaga , girjjálašvuođa ja arkiivva ja dat siskkildit doaimmaid sihke Buolas , Norggas ja Islánddas .
[ Nyhet , Miljøverndepartementet , 01.10.2010 ]	ILO-konvenšuvdna eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra
Det siste klimaforhandlingsmøtet før toppmøtet i Cancun foregår i Tianjin i Kina 4. til 9. oktober . Dette er et avgjørende møte som vil kunne danne grunnlag for et positivt utfall i Cancun i Mexico .	ILO-konvenšuvnna nr 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain váldoprinsihppa lea eamiálbmogiid vuoigatvuohta seailluhit ja ain ovddidit iežaset kultuvrra , ja eiseválddiid geatnegasvuohta čađahit doaibmabijuid mat dorjot dán barggu .
Den norsk-russiske fiskerikommisjon møtes i Svolvær	Norga čálii vuollái konvenšuvnna 1990 . Árktalaš ráđđi
[ Pressemelding , Fiskeri- og kystdepartementet , 01.10.2010 ]	[ Doaimmahusartihkal , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 26.09.2006 ]
Den 39. sesjon i Den blandete norsk-russiske fiskerikommisjon finner sted i Svolvær i perioden 4. – 8. oktober 2010 .	Árktalaš Ráđđi galgá ovddidit ovttasbarggu ja oktiiordnema gaskal árktalaš riikkaid dakkár áššiin mat gullet árktalaš guovlluide .
Ministermøte i Aberdeen [ Pressemelding , Fiskeri- og kystdepartementet , 01.10.2010 ]	Álgoálbmogiid olles searvadahttin ja oassálastin árktalaš ovttasbargui lea guovddášášši .
Fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen deltek fredag 1. oktober på ein ministerkonferanse i Aberdeen .	[ Doaimmahusartihkal , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 26.09.2006 ] Álgoálbmotáššit leat dehálaččat Barentsovttasbarggus .
Her møtest ministrar frå land rundt Nordsjøen for å drøfte fiskeriforvaltning .	Barentsguovllus ellet golbma álgoálbmoga - sámit , nenjehcat ja vepselaččat .
Det er den skotske fiskeriministeren Richard Lockhead som har teke initiativet til konferansen .	Ii galli sajis máilmmis leat ná lagaš ovttasbargu gaskal álgoálbmogiid , riikkarájáid rastá .
[ Nyhet , Miljøverndepartementet , 30.09.2010 ]	Ovttasbargu Sámedikkiin riikkaidgaskasaš álgoálbmotáššiin
Matstreif 2010	ONa álgoálbmotáššiid bistevaš fora
[ Tale , / artikkel Fiskeri- og kystdepartementet , 30.09.2010 ]	[ Doaimmahusartihkal , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 26.09.2006 ]
Fiskeri- og kystministerens åpningstale på Matstreif 2010 Rådhusplassen 30. september 2010	Norga lea árjjalaččat oassálastán bargui man ulbmil lea leamaš ásahit ONa álgoálbmotáššiid bistevaš fora .
Sjømat på Matstreif 2010 [ Pressemelding , Fiskeri- og kystdepartementet , 30.09.2010 ]	[ Doaimmahusartihkal , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 26.09.2006 ]
Flere dokumenter om temaet	Eanet dokumeanttat fáttá birra
Avdeling for internasjonalt samarbeid Avdelingens ansvarsområder omfatter globalt og regionalt internasjonalt samarbeid .	Ossodaga ovddasvástádusguovlu sisttisdoallá gaskariikkalaš šiehtadallamiid dálkkádatrievdamiid ja guhkásfievrreduvvon áibmonuoskkideami siskkobealde .
Koordinering og politikkutvikling innenfor miljø i nordisk samarbeid , EU .	Viidáset leat guovddáš barggut koordineret davviriikkalaš ovttasbarggu , EU .
Miljøhensyn i avtaler utenfor miljøområdet , som WTO . , EFTA 3. landsavtaler og EUs indre marked , samt FAO og WIPO .	Ossodagas lea ovddasvástádus Norgga Polárainstituhta etáhtastivremii , ja maiddái Svalbárdda Áššeolbmái ja Stáhta Suonjarsuodjalussii / Statens Strålevern birasgáhttenguovllus .
Ekspedisjonssjef Hæge Andenæs	Ekspedišuvdnahoavda Hæge Andenæs
Seksjon for geografisk rettet arbeid	Gaskariikkalaš ovttasbargoossodat
Seksjon for polarsaker og samarbeid med Russland	Polaráššiid sekšuvdna ja ovttasbargu Ruoššain
Internasjonalt urfolksarbeid	Riikkaidgaskasaš álgoálbmotbargu
Norske myndigheter deltar aktivt i ulike fora innenfor internasjonalt urfolksarbeid .	Nogga eiseválddit oassálastet viššalit riikkaidgaskasaš álgoálbmotbarggu foraide .
Norge har deltatt aktivt i etableringen av FNs permanente forum for urfolkssaker , og har også deltatt i arbeidsgruppen som har utarbeidet FNs erklæring om urfolksrettigheter .	Norga lea aktiivvalaččat oassálastán ásahit ONa álgoálbmotáššiid bistevaš fora , ja lea leamaš bargojuhkosis mii lea ráhkadan ONa álgoálbmotvuoigatvuođaid julggaštusa .
I nordområdene deltar norske myndigheter i Barentssamarbeidet og i Arktisk råd .	Davviguovlluin leat Norgga eiseválddit mielde Barentsovttasbarggus ja Árktalaš Ráđis .
Norske holdninger til internasjonale urfolksspørsmål utformes i nært samarbeid med Sametinget .	Norgga guottut riikkaidgaskasaš álgoálbmotáššiide hábmejuvvojit Sámedikki lagaš ovttasbargguin .
FNs erklæring om urfolks rettigheter	ONa julggaštus álgoálbmotvuoigatvuođaid birra
FNs generalforsamling vedtok 13. september 2007 en felles urfolkserklæring , utarbeidet i en prosess med tett samarbeid mellom stater og ulike urfolksgrupper .	ONa váldočoahkkin dohkkehii čakčamánu 13. b. 2007 oktasaš álgoálbmotjulggaštusa , maid stáhtat ja sierranas álgoálbmotjoavkkut lahka ovttasbarggadettiin ledje ráhkadan .
FNs permanente forum for urfolkssaker	ONa álgoálbmotáššiid bistevaš fora
FNs permanente forum for urfolkssaker er et rådgivende organ for FNs økonomiske og sosiale råd ( ECOSOC ) .	ONa álgoálbmotáššiid bistevaš fora lea ONa ekonomalaš ja sosiála ráđi ( ECOSOCa ) ráđđeaddi orgána .
Forumet skal råd og anbefalinger i saker som angår verdens urfolk innenfor økonomisk og sosial utvikling , kultur , utdanning , helse og menneskerettigheter .	Fora galgá addit ráđiid ja rávvagiid áššiin mat gusket máilmmi álgoálbmogiid ekonomalaš ja sosiála ovdáneapmái , kultuvrii , oahpahussii , dearvvasvuhtii ja olmmošvuoigatvuođaide .
Norge har vært aktivt med i arbeidet for å etablere urfolksforumet .	Norga lea árjjalaččat oassálastán bargui man ulbmil lea leamaš ásahit ONa álgoálbmotáššiid bistevaš fora .
ILO-konvensjonen om urfolks rettigheter	ILO-konvenšuvdna eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra
Hovedprinsippet ILO-konvensjon nr 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater er urfolks rett til å bevare og videreutvikle sin egen kultur , og myndighetenes plikt til å treffe tiltak for å støtte dette arbeidet .	ILO-konvenšuvnna nr 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain váldoprinsihppa lea eamiálbmogiid vuoigatvuohta seailluhit ja ain ovddidit iežaset kultuvrra , ja eiseválddiid geatnegasvuohta čađahit doaibmabijuid mat dorjot dán barggu .
Norge ratifiserte konvensjonen i 1990 .	Norga čálii vuollái konvenšuvnna 1990 .
Samarbeid med Sametinget i internasjonale urfolkssaker	Ovttasbargu Sámedikkiin riikkaidgaskasaš álgoálbmotáššiin
Arktisk råd skal fremme samarbeid og koordinering mellom de arktiske landene i saker av relevans for det arktiske området .	Ráđđehus atná dehálažžan ahte ráđđehusa ja álgoálbmogiid ovddasteaddjit guoibmálagaid digaštallet ja šiehtadallet riikkaidgaskasaš álgoálbmotáššiid .
Involvering og aktiv deltakelse fra urfolk er sentralt for det arktiske samarbeidet .	Norgga guottut riikkaidgaskasaš álgoálbmotáššiide hábmejuvvojit Sámedikki lagaš ovttasbargguin .
Barentssamarbeidet	Barentsovttasbargu
Innenfor Barentssamarbeidet har urfolksspørsmål en viktig plass .	Barentsguovllus ellet golbma álgoálbmoga - sámit , nenjehcat ja vepselaččat .
I Barentsregionen lever tre urfolk - samer , nenetser og vepsere .	Ii galli sajis máilmmis leat ná lagaš ovttasbargu gaskal álgoálbmogiid , riikkarájáid rastá .
Seksjon for internforvaltning	Siskkaldashálddašansekšuvdna
Utvikling av departementets tekniske infrastruktur og kompetansetiltak innen IKT .	Ovddidit ja doaimmahit departemeantta teknihkalaš infrastruktuvrra , ja maid IKT-vuogádagaid .
Eiendomsforvaltning , anskaffelser og logistikk .	Opmodathálddašeapmi , háhkamat ja logistihkka .
Sikkerhet og beredskapssaker .	Sihkarvuohta ja gearggusvuođaáššit .
Drift av bibliotek og arkiv og elektronisk saksbehandling .	Girjerájus ja arkiiva . Hálddašanbarggut ja bálvalusat .
Forvaltningsoppgaver og tjenester .	Strategiija IKT:ii birasgáhttenhálddahusas .
Avdelingsdirektør Truls Bjørvig	Politihka hábmen IKT-suorggis .
Nr. : 02/11	Nr. : 02/11
Inviterer til dugnad for at flere kan stå lenger i arbeid	Bovde veahkkálasbargui vai eanebut sáhttet bargat guhkit
– Pensjonsreformen skal bidra til at flere velger å stå i jobb .	– Penšuvdnaođastus galgá mieldeváikkuhit dasa ahte eanet olbmot válljejit bargat guhkit áiggi .
Regjeringen gjennomfører også flere andre tiltak som har økt tilgang på arbeidskraft som mål .	Ráđđehus čađaha maiddái olu eará doaibmabijuid dainna ulbmilin ahte lasihit bargofámuid .
Men skal det ha noen mening , er vi helt avhengig av at arbeidslivet tar imot denne arbeidskraften .	Muhto jos dát galggaš boahtit ávkin , de lea dat dan duohken ahte bargoeallin bures váldá vuostá dán bargofámu .
Ledere både i offentlig og privat sektor må ta ansvar for å gjøre mer og tilrettelegge bedre enn i dag , sa statsminister Jens Stoltenberg til NHOs årskonferanse onsdag .	Almmolaš ja priváhta suorggi jođiheaddjit fertejit dál váldit ovddasvástádusa ja eanet ráhčat ja láhčit diliid buorebut , celkkii stáhtaministtar Jens Stoltenberg NHO jahkekonfereanssas gaskavahku .
Statsminister Jens Stoltenberg taler til årets NHO-konferanse .	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg sárdnida dán jagi NHO-konfereanssas .
Se flere bilder på Flickr .	Geahča eanet govaid dáppe : Flickr .
Pensjonsreformen vil bidra til at tilgangen på arbeidskraft øker vesentlig i årene som kommer .	Penšuvdnaođastus mielddisbuktá ahte bargofápmu sakka lassána boahttevaš jagiid .
Stoltenberg nevnte også blant annet NAV-reformen , arbeidet for et inkluderende arbeidsliv og ny pensjonistbeskatning som eksempler på tiltak som skal bidra til økt tilgang på arbeidskraft .	Stoltenberg namuhii maiddái earret eará NAV-ođastusa , čáhkkilis bargoeallima ja ođđa penšuvdnavearuhusa ovdamearkan doaibmabijuide mat galget váikkuhit dasa ahte eanet bargofápmu lea gávdnamis .
Vi må ha plass til seniorer og til de som har helseproblemer , sa Stoltenberg .	Mis galgá sadji báris ahkásaččaide ja sidjiide geain leat dearvvašvuođa váttisvuođat , logai Stoltenberg .
– Sammen må vi se etter og fjerne hindre , og sørge for at det faktisk er mulig å stå i arbeidslivet lenger for de som ønsker det .	– Ovttasráđiid mii fertet guorahallat ja jávkadit hehttehusaid , ja fuolahit ahte sii geat háliidit guhkit áiggi bissut bargoeallimis galget oažžut dan vejolašvuođa .
Her har både offentlig og privat sektor en stor oppgave , sa Stoltenberg .	Dán oktavuođas lea almmolaš ja priváhta suorggis stuora ovddasvástádus , dajai Stoltenberg .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Ivar Utsi :	Ivar Utsi :
Forbudt å snakke språket sitt	Ii lean lohpi hállat iežas giela
fortalt til Magnar Mikkelsen	Muitalan Magnar Mikkelsenii
Denne forteljinga er det einaste vi har klart å finne på prent om at skolar i Nordkapp kommune har hatt samiske elevar .	Dát lea áidna prentejuvvon muitalus , maid mii leat gávdnan , mii duođašta ahte Davvinjárgga gielddas leat leamaš sámegielat oahppit .
Elles har dei vore ganske usynlige .	Muđui sii leat leamaš hui čihkosis .
Forfattar av denne artikkelen var Barre Prestbakmo , som var skolestyreformann i kommunen i tida 1950–63 .	Artihkkala čálli lei Barre Prestbakmo , gii lei gieldda skuvlastivrra ovdaolmmoš áigodagas 1950–63 .
Magnar Mikkelsen leser egne dikt på kulturuka i Porsanger , Lakselv 1988 ( Foto : Svein Lund )	Magnar Mikkelsen lohka iežas divttaid , Porsáŋggu kulturvahkus , Leavnnjas 1988 . ( Govva : Svein Lund )
Ivar Utsi var fødd i Beaivvášgieddi i Karasjok i 1913 , og døydde i 1982 .	Ivar Utsi riegádii Beaivvášgiettis Kárášjogas 1913:s , ja jámii 1982:s .
Foreldra var flyttsamar , men han vaks opp i ein sjøsamisk familie i Repvåg .	Vánhemat ledje badjeolbmot , muhto son bajásšattai mearrasámi bearraša luhtte Reihvágis .
Her livnærte han seg som fiskar og seinare snikkar .	Doppe su birgejupmi lei bivdit guliid ja maŋŋil son snihkkárušai .
Ivar Utsi var aktiv i samepolitisk og lokalpolitisk arbeid og satt bl.a. ei tid i skolestyret i Nordkapp .	Ivar Utsi barggai maiddái sámepolitihkain ja báikkálaš politihkain ja lei ee. ovtta gaskka Davvinjárgga skuvlastivrras .
Begge kom ut på forlaget Jår ' galæd ' dji .	Goappašiid girjjiid almmustahtii Jår ' galæd ' dji-lágádus .
Forteljinga til Ivar Utsi er første gong offentliggjort i Magnar Mikkelsen si bok Hundre år under pisken , som kom på Cappelens forlag i 1978 .	Ivar Utsi muitalus almmuhuvvui vuosttaš geardde Magnar Mikkelsena girjjis Hundre år under pisken , man Cappelena lágádus almmustahtii 1978 .
Mikkelsen ba 13 eldre finnmarkingar fortelle historier frå livet sitt .	Mikkelsen dáhtui 13 eará finnmárkolačča muitalit muitalusaid iežaset eallimis .
Det er slåande at svært få sa noko om skolen .	Lea imaštahtti ahte nu unnán olbmot muitaledje skuvlla birra .
Dette er ei av dei få forteljingane om skolegang .	Dát lea okta moatti muitalusas skuvlavázzima birra .
Magnar Mikkelsen er født i 1938 , han er oppvokst og bur på Veidnes i Laksefjorden .	Magnar Mikkelsen lea riegádan 1938:s , son lea bajásšaddan ja orru Sáltesávjjus , Lágesvuonas .
Han har vore journalist og forfattar heile livet og småbrukar i 10 år .	Son lea leamaš smávvadálolaš logenare jagi ja journalista ja girječálli olles eallimis .
Han har gitt ut 19 bøker , dei fleste med tema frå Finnmark , redigert tidsskriftet Albatross og laga film frå livet på Veidnes .	Son lea čállán 19 girjji , eatnasiin lea fáddá Finnmárkkus , doaimmahan áigečállaga Albatross ja ráhkadan filmma Sáltesávjju eallima birra .
Samen har fått føle det på kroppen og sjela si .	Sápmelaš lea beassan dovdat gillámušaid sihke rumašlaččat ja silolaččat .
Allerede fra gammel tid av når russeran for her og herja har saman måtta gjennomgå .	Boares áiggi rájes jo go ruoššat johte dáppe ja spedje , de leat sápmelaččat šaddan gillát .
Dem har vært i minoritet til alle tider og fortsatt e dem det og dem har måtta være det stilltiende parti .	Sii leat čađa áigge leamaš unnitlogus ja nu leat vel dálge ja sii leat šaddan orrut jávohaga .
Dem har aldri vært de stridslystne , dem har aldri greppe til våpen , dem har heller lidd .	Eai sii mangeláhkai leat vuostálastán , eai sii leat dorvvastan vearjjuide , sii leat dušše gillán .
Første gangen det skjer at saman har opptrådt aggressivt va under Kautokeino-opprøret , men ellers så har dem heller lidd .	Vuosttaš geardde go sápmelaččatge čájehišgohte vuostálastinvuoiŋŋa , lei Guovdageainnu stuimmiid áigge , muhto muđui sii leat baicca gillán .
Dem lidde og tidde og det blei aldri offentlig tatt opp nåkka før sameorganisasjonan bynte å levne te eller da samekonsulent Henriksen kom oppover .	Sii gillájedje ja orro jávohaga , ja almmolaš oktavuođain sii eai namuhuvvon ovdalgo sámi organisašuvnnat morránedje dahje sámekonsuleanta Henriksen bođii davás .
Da bynte det å komme motsigelser mot det som dem hadde gjennomgått .	Dalle de duste jietnadišgoahtit dan dili birra maid leat vásihan .
Æ har alltid sett det som en plikt å stå på demmes side og ta vare på demmes saker .	Lean álo dovdan iežan geatnegasvuohtan čuollat sin beale ja ovddidit sin áššiid .
Æ klare mæ like godt som kem som helst av en nordmann , men de stakkaran klare det ikke enda .	Mun dat gal birgen seamma bures go gii ihkinassii dážaid , muhto duot duonat eai gal vel birge .
Nå bynne jo også saman å få skolegang , men det e for lite .	Dál gal oažžugohtet sápmelaččatge oahpu , muhto lea menddo unnán .
Repvåg skole , 1909	Reihvági skuvla 1909
Da vi gikk på skolen her i Repvåg så fikk du jo ikke lov å snakke samisk .	Go mii vácciimet skuvlla dáppe Reihvágis , de eat ožžon hállat sámegiela .
Æ kunne ikke et ord av det norske språket da æ kom på skolen , ikke et ord .	In máhttán sánige dárogiela go álgen skuvlii , in sánige .
Norsk va språket på skolen og den tullskikken va enda at vi som va barn ikke fikk lov å snakke samisk med kverandre , så tida ville jo ikke gå på nån måte .	Dárogiella dat lei skuvlla giella ja duot joavdelas mearrádus lei vel nu ahte mii geat leimmet mánát eat beassan hállat sámegiela gaskaneamet nu ahte lei váttis golahit áiggi .
Når vi småunga sprang der ute og ville snakke samisk , så fikk vi ikke lov til det .	Go mii mánát viegadeimmet olgun ja vikkaimet hállat sámegiela , de gilde min dan dahkamis .
Det va forferdelig som man allerede da fikk bynne å kjenne på sjela si den spotten og de unavnan som finnungan hadde .	Lei viehka váigat go dalle jo beasai dovdagoahtit sielus daid cillosiid ja buddestatnamahusaid mat sámimánáin ledje .
Det merka du på sinnet allerede i 8 års-alderen .	Dan don besset dovdat sielus jo 8-jahkásažžan .
Det va da man møtte storsamfunnet .	Dalle dearvvaheimmet stuorraservodaga .
Hjemme va alt såre godt og man va glad som barn men når du kommer på skolen så får du begynne å kjenne det på dæ .	Ruovttus lei buot nu buorre ja mánnái lei somá ja illu , muhto go skuvlii bođii , de beasai gal dovdat gillámuša .
Det va bittert og tungt og mange stakkara lei kolossalt .	Lei bahča ja lossat ja máŋga duona gillájedje sakka .
Æ fikk komme litegranne inn i språket og va flink på skolen .	Mun ohppen veahá dárogiela ja ledjen čeahppi skuvllas .
Va det nåkka lærarn eller lærerinna spurte om , så kunne æ svare , det kunne ikke de andre .	Jos lei mihkkege maid oahpaheaddji jearai , de máhtten vástidit , juoga maid earát eai máhttán .
Dermed så blei æ sett opp på fordi æ va flink .	Danin go ledjen čeahppi , de mu dolle árvvus .
Men de stakkaran som ikke va flinke , ka lei dem !	Muhto dat duonat mat eai lean čeahpit , makkár dilli sis lei !
Derfor sa æ tel Gjærevoll [ Olav Gjærevoll ( 1916-1994 ) var professor i botanikk , stortingsrepresentant for Arbeiderpartiet og satt i regjeringa i flere perioder . ] :	Danin dadjenge Gjærevollii [ Olav Gjærevoll ( 1916-1994 ) lei professor botanihkas , stuoradiggeáirras Bargiidbellodaga ovddas ja moadde háve mielde ráđđehusas . ] :
Saman har fått lide på sjela , ikke bare på kroppen .	Sápmelaččat leat beassan dovdat silolaččat eai dušše rumašlaččat .
Av den simple årsaken så gjør æ alt æ kan når det gjelder samesaker og forsvare saman .	Dán geažil mun dagan buot maid sáhtán sámeáššiid hárrái ja bealuštan sápmelaččaid .
Oppigjønna heile oppveksten min og i ungdomsåran va det kollisjona mella oss som snakka samisk og de andre .	Bajásšattadettiin ja nuorran mii , sámegielagat ja earát máŋgii šattaimet vuostálagaid .
Norskan betrakta dem ikke å være fullgod med sæ , lappungan , finnungan ; de sa det som påropte sæ å være norske .	Dárogielagat eai atnán nuppiid , sámečivggaid , seammadássásažžan ; dat dat nie cielahedje geat iežaset atne dážan .
Det var slik som med Hitler : han brukte jøda til å forfølge jødan , det va det beste våpnet hannes .	Nugo Hitlerge : son geavahii juvdálaččaid oaguhit juvdálaččaid , dat lei su buoremus vearju .
Sånn har det norske storsamfunnet brukt de fornorska saman til å forfølge andre saman .	Nu lea norgalaš stuorraservodatge geavahan dáruiduhtton sápmelaččaid veahkkin oaguhit eará sápmelaččaid .
Det va dem som va verst .	Sii han ledje vearrámusat .
Når vi under evakueringa kom sørover følte vi en anna atmosfære av de andre norskan .	Go eváhko áiggi bođiimet máttás , de dovddaimet ahte eará dážain lei earálágan vuoigŋa .
Dem va forfær : Ka !	Sii hirpmástuvve ! Maid !
Kunne vi også et anna språk enn bare det – der hedemarkske ?	Máhttit go mii maid eará giela go dien hedemárkkugiela .
Dem så nesten opp til oss som kunne to språk .	Sii atne min árvvus go máhtiimet guokte giela .
Det har vært slik te alle tider : De verste forfølgeran e de fornorska saman .	Nu lea leamaš álohii : Bahámus oaguheaddjit leat dáruiduhtton sápmelaččat .
Det va fornorskningspolitikken som hadde skylda og vi kjenne til det presset som foreldran lei under .	Dáruiduhttinpolitihkka dat lei sivalaš ja mii diehtit dan dili man geažil min váhnemat gillájedje .
Etter æ blei gift fikk vi småbarn og naboen våres , han Erik Samuelsen , hadde også småbarn .	Maŋŋá náitalin ja mánáiduvaime , ja min kránnjás , Erik Samuelsenis , ledje maid smávva mánát .
Johan Sirkka – som sia kalte sæ Stålsett – han va lærar på Repvåg .	Johan Sirkka – gii maŋŋá gohčodii iežas Stålsettan – barggai oahpaheaddjin Reihvágis .
Han forbød oss å snakke samisk med barnan hjemme , og kor mange gang va ikke vi ihop med kverandre .	Son gilddii min hállamis sámegiela mánáiguin ruovttus , ja man gallii mii eat lean ovtta sajis .
En gang huske æ spesielt , vi holdt nesten på å renne i tottan på kverandre .	Ovtta háve mun muittán erenoamážit , moai uhces ean doarrán .
Han sir : Du får ikke lov å snakke samisk med ungan !	Son dadjá : Don it oaččo lobi hállat sámegiela mánáidatguin !
Dem blir så ørske dum at dem forstår ikke nåkka når dem kommer på skolen !	Sii han šaddet dan muttus jallat ahte eai ádde eai maidege go álget skuvlii !
Så sir æ med han : – Den teorien din , den hold ikke stikk .	De dajan sutnje : – Du teoriija , diet ii doala deaivása .
For da æ bynte på skolen , da kunne æ ikke et ord av det norske språket , forsto ikke et ord .	Go mun álgen skuvlii , de in máhttán in sánige dárogiela , in ádden sánige .
Etter 7 år på folkeskolen går æ ut som den beste av årskullet .	Muhto dalle go bessen 7 jagi maŋŋá álbmotskuvllas , de ledjen mun buot čeahpimus min luohkkálaččain .
Det va ikke språket som gjorde det , for æ kunne ikke det norske språket , det har ikke lært mæ nåt .	Ii lean giella mii dan dagahii , go mun in máhttán dárogiela , dat ii leat munnje oahpahan maidege .
Det e forståelig at sånt press som det , – here det røyne på foreldran .	Ii leat imaš ahte dánlágan vuortnuheapmi čuohcá váhnemiidda .
Så begynte dem å snakke te barnan det gebrokne norske som dem sjøl kunne , så barnan fikk ikke lære samisk heller .	Sii vuollánedje hállagoahtit heajos dárogiela mánáidasaset , nu ahte mánát eai beassan oahppat sámegielage .
Mange av de unge beskylde foreldran at dem har tapt et språk , dem har ikke fått lære samisk .	Ollu nuorra olbmot sivahallet vánhemiiddiset go masse giela , sii eai leat beassan oahppat sámegiela .
De e ikke foreldran si skyld , det er storsamfunnet si skyld , det e fornorskningspolitikken sin skyld .	Ii sáhte sivahallat váhnemiid , dat lea stuorraservodaga sivva , dat lea dáruiduhttinpolitihka sivva .
Etter at sameorganisasjonen begynte å levne tel , så bynte dem å fire litt på språkpolitikken sin , fire litte-granne .	Maŋŋá go sámi organisašuvnnat morránedje , de sii ložžegohte giellapolitihkaset , ložžegohte binnánaš .
Ivar Utsis datter Ingunn forteller Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Ivar Utsi nieida Ingunn muitala Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Årsrapport 2009	Jahkedieđáhus 2009
Fylkestinget	Fylkkadiggi
– er det øverste politiske organ i fylkeskommunen .	— lea fylkkasuohkana bajimus politihkalaš orgána .
Troms fylkeskommune er organisert etter parlamentarisk modell .	Romssa fylkkasuohkan lea organiserejuvvon parlamentáralaš málle mielde .
Fylkestingsrepresentantene velges hvert fjerde år i forbindelse med kommune- og fylkestingsvalg .	Fylkkadiggeáirasat válljejuvvojit juohke njealját jagi suohkastivraja fylkkadiggeválggaid oktavuođas .
Det er 37 representanter i Troms .	Romssa fylkkas leat 37 áirasa .
Fylkesordføreren	Fylkkasátnejođiheaddji
Politisk og administrativ organisering	Politihkalaš ja hálddahuslaš organiseren
Fylkestinget Fylkesordfører Terje Olsen ( H ) Fylkesvaraordfører Kristina Torbergsen ( AP )	Fylkkadiggi Fylkkasátnejođiheaddji Terje Olsen ( OB . ) Fylkkavárresátnejođiheaddji Kristina Torbergsen ( BB . )
Miljø- og samferdselskomitéen Tor Zachariassen ( AP . )	Plána- ja Kultur- ja ekonomiijalávdegoddi ealáhuslávdegoddi Tor Zachariassen ( BB . )
Leder	Biras- ja johtaluslávdegoddi
Line Miriam Haugan ( FrP ) Leder	Line Miriam Haugan ( OvdB ) Jođiheaddji
Britt Skinstad Nordlund ( H ) Leder	Britt Skinstad Nordlund ( OB . )
– velges av fylkestinget .	Jođiheaddji — vállje fylkkadiggi .
Fylkesordføreren leder møtene i fylkestinget .	Fylkkasátnejođiheaddji jođiha fylkkadikki čoahkkimiid .
Fylkesordføreren er fylkeskommunens rettslige representant .	Fylkkasátnejođiheaddji lea fylkkasuohkana rievttálaš ovddasteaddji .
Komiteene	Lávdegottit
– representantene i fylkestinget er delt inn i fire komiteer .	— fylkkadikki áirasat leat juhkkojuvvon njealljin lávdegoddin .
Disse komiteene innstiller i alle saker til fylkestinget etter at sakene kommer fra fylkesrådet .	Dat lávdegottit ráhkadit buot áššiid mearrádusevttohusaid fylkkadiggái go áššit bohtet fylkkaráđis .
Utdanningskomitéen Roald Linaker ( AP . )	Oahpahuslávdegoddi Roald Linaker ( BB . )
Utgiver :	Fylkkaráđđi
Troms fylkeskommune Romssa fylkkasuohkan Fylkeshuset Postboks 6600 9296 Tromsø Tlf. ( +47 ) 77 78 80 00 Faks ( +47 ) 77 78 80 01	Troms fylkeskommune Romssa fylkkasuohkan Fylkkaviessu Poastaboksa 6600 9296 Tromsø / Romsa Tlf. ( +47 ) 77 78 80 00 Fáksa ( +47 ) 77 78 80 01
Redaksjonskomité : Synnøve Lode Maarit Markussen Bente Bruvold Berit Koht Gunnar Davidsson Øystein Olav Miland Trine Mellem Sture Flaaten	Doaimmahuslávdegoddi : Synnøve Lode Maarit Markussen Bente Bruvold Berit Koht Gunnar Davidsson Øystein Olav Miland Trine Mellem Sture Flaaten
Bjørn Stjern Nyset	Bjørn Stjern Nyset
Ung i Troms Rolf Kviteberg Roald Røkeberg Gunnar Davidsson	Ung i Troms Rolf Kviteberg Roald Røkeberg Gunnar Davidsson
Trykk : Fylkesrådsle- Administrasjon ders kontor	Gráfalaš buvttadeapmi : Romssa fylkkasuohkan
Pia Svensgaard ( AP )	Hálddahus Oahpahus
Fylkesrådet	Ealáhus Johtalus
Pia Svensgaard ( AP )	Pia Svensgaard ( BB . )
Kent Gudmundsen ( H )	Kent Gudmundsen ( OB )
Knut Werner Hansen ( AP )	Knut Werner Hansen ( BB . )
Kari-Anne Opsal ( AP )	Kari-Anne Opsal ( BB . )
Kultur / / Helse Miljø Mariam Rapp ( KrF )	Kultuvra / Dearvvašvuohta / Biras Mariam Rapp ( KrÁ )
Tannhelse Mariam Rapp ( KrF )	Bátnedearv‑ vašvuohta Mariam Rapp ( KrÁ )
Fylkesrådet består av fem fylkesråder som er valgt av fylkestinget .	Fylkkaráđis leat vihtta fylkkaráđi geaid fylkkadiggi lea válljen .
Fylkesrådet er øverste ansvarlige for den samlede fylkeskommunale administrasjon og har full instruksjonsmyndighet over hele administrasjonen .	Fylkkaráđđi lea oppa fylkkasuohkana hálddahusa bajimus ovddasvástideaddji , ja das lea olles gohččunváldi oppa hálddahusas .
På organisasjonskartet står det hvilken fylkesråd som er ansvarlig for den enkelte etat / avdeling .	Organisašuvdnakárttas oidno guđemuš fylkkaráđđi lea guđemuš etáhta / ossodaga ovddasvástideaddji .
Troms fylkeskommune , trykkeriet	Romssa fylkkasuohkan , prentehus
Nettsider :	Neahttasiiddut :
www.tromsfylke.no www.troms.kulturnett.no www.kulturitroms.no www.177troms.no	www.tromsfylke.no www.troms.kulturnett.no www.kulturitroms.no www.177troms.no
Fylkesrådsleder Pia Svensgaard ( Ap . )	Fylkkaráđi jođiheaddji Pia Svensgaard ( BB . )
Samarbeid på tvers av grenser	Ovttasbargu rájáid rastá
FYLKESRÅDSLEDERS KONTOR	FYLKKARÁĐI JOĐIHEADDJI KONTUVRA
Kjære innbyggere i Troms .	Ráhkis Romssa fylkka ássit .
Året 2009 startet med dystre spådommer , men ble heldigvis på langt nær så preget av finanskrisen som mange spådde .	Jahki 2009 álggii sevdnjes einnostusaiguin , muhto finánsakriisa ii eiesege čuohcán nu garrasit go olut gádde .
Også internt i fylkeskommunen skapte saken om skolestruktur turbulens , og fikk som konsekvens at fylkestinget i desember innsatte et nytt fylkesråd bestående av Arbeiderpartiet , Høyre og Kristelig Folkeparti .	Seammás lea hálddahusođastus dagahan ahte ollu ođđa ja stuorra doaibmamušat leat sirdojuvvon fylkkasuohkaniidda mat gullet sihke johtalussii , ealáhusovddideapmái , DjOii ja álbmotdearvvašvuhtii .
kvalitet i opplæringen som er tilpasset fremFoto : Stian Saur tiden , og den skal skje i bygg som tilfredsstiller dagens krav til undervisningsbygg .	oahpahusa mii lea heivehuvvon boahtteáigái , ja dat galgá dáhpáhuvvat Govvideaddji : Stian Saur visttiin mat duhtadit otnáš gáibádusaid oahpahusvisttiide .
Samtidig har forvaltningsreformen overført nye og store oppgaver til fylkeskommunene både innen samferdsel , næringsutvikling , FoU og folkehelse .	Dál lea dilli Romssa gávpogis , GaskaRomssas ja Davvi-Romssas čielggaduvvomin vai lea vejolaš dustet ođđa gáibádusaid šaddi buolvvas .
I 2009 overtok Troms ledelsen av Barents regionråd for de neste to årene .	Jagi 2009 válddii Romssa fylka badjelasas Bartentsa regiuvdnaráđi jođiheami guovtti boahttevaš jahkái .
Dette vil styrke vår mulighet til å prege dagsordenen for nordområdene .	Dát nanne min vejolašvuođa leat mielde mearrideamen davviguovlluid dahkamušaid .
Troms vil bidra til at det regionale samarbeidet er både visjonært og jordnært .	Romsa áigu váikkuhit dasa ahte regionála ovttasbargu lea sihke boahtteáigásaš ja čađahahtti .
Gjennom lederskapet i Barents regionråd styrkes og utvides våre relasjoner til hele Barentsregionen , og åpner muligheter til nye samarbeidskonstelEn svært gledelig sak i 2009 var at fylkesrådet fikk lasjoner og et økt fokus på vekst og utvikling .	Barentsa regiuvdnaráđi jođiheaddjin nanosmuvvet ja viidánit min oktavuođat Barentsregiuvdnii , ja jođiheapmi rahpá vejolašvuođaid ođđa ovttasbargoovttastumiiHui illudahtti ášši jagi 2009 lei ahte fylkkaráđđi oaččui de ja čalmmustahttá buorebut šattu ja ovdáneami .
enstemmig tilslutning fra fylkestinget til Fylkes- Samarbeidet med Nord-Sverige og Nord-Finvegplan for Troms 2010-2019 .	ovttajienalaš doarjaga fylkkadikkis Romssa Fylkka- Ovttasbargu Davvi-Ruoŧain ja Davvi-Suomain lea geaidnoplánii 2010-2019 .
De kommende 10 år er det satt av penger nye regionalpolitikk som drøftes og utformes i til Torskenpakken , til Langsund- og Bjarkøyfor- disse dager .	Boahttevaš 10 jahkái politihkkii mii digaštallojuvvo ja hábmejuvvo dáid lea várrejuvvon ruhta Doaskkupáhkkii , Langsunda- ja beivviid .
bindelsene , til en storstilt asfaltering av grusveier i Troms og til en styrking av vegvedlikehold og Jeg håper at årsrapporten viser at Troms fylkestrafikksikkerhet .	Bjarkeajuoktavuhtii , čievrageainnuid stuorra asfáltemii Romssa fylkkas ja geainnuid ortnegisdoallama ja Mun doaivvun ahte jahkedieđáhus čájeha ahte johtalussdorvvolašvuođa nannemii .
del av tjenestetilbudet i alle kommuner .	váikkuhus buot suohkaniid bálvalusfálaldagaide .
Manglende samsvar mellom behov og ressurser i utdanningssektoren gjør det nødvendig å ta tunge , strukturelle grep .	Go dárbbut leat stuorábut go resurssat oahpahussuorggis , de lea dárbu dorvvastit lossa , struktuvrralaš Mii eallit vejolašvuođaid riikkaoasis .
Våre ungdommer skal få en	Min duohkin čovdosiidda .
Vi lever i mulighetenes landsdel .	Fylkkaráđi jođiheaddjin háliidan geavahit kaoahpahusa .
Som fylkesrådsleder vil jeg benytte anledningen til å takke alle politikere , ansatte og samarbeidspartnere for samarbeidet i 2009 .	Min nuorat galget oažžut dakkár buori liibba giitit buot politihkkáriid , bargiid ja ovttasbargoguimmiid jagi 2009 ovttasbarggu ovddas .
UTDANNING 15 TANNHELSE	15 BÁTNEDEARVVAŠVUOHTA
23 KULTUR	23 KULTUVRA
27 NÆRING	27 EALÁHUS
35 SAMFERDSEL	35 JOHTALUS
41 ADMINISTRASJON	41 HÁLDDAHUS
46 ØKONOMI	46 EKONOMIIJA
Troms leder an i Barents​ samarbeidet fra 2009-2011 Troms fylkeskommune tar over formannskapet i Barents regionråd , og regionkomité og fylkesrådsleder Pia Svensgaard får overlevert tømmene fra høsten 2009 .	Romssa fylka jođiha Barentsovttasbarggu áigodaga 2009-2011 Romssa fylkkasuohkan váldá badjelasas Barentasa regiuvdnaráđi jođiheami , ja regiuvdnalávdegotti ja fylkkaráđi jođiheaddji Pia Svensgaard oaččui jođihanválddi čakčat 2009 .
Ambisjonene er å styrke regionrådet politisk for økt handlekraft til beste for hele regionen .	Áigumušat leat nannet regiuvdnaráđi politihkalaččat nu ahte dat oažžu eambbo doaibmanvá1ddi buorrin oppa regiuvdnii .
Under utenriksministermøtet i Murmansk 14. oktober 2009 overtok Sverige det nasjonale lederskapet i barentssamarbeidet etter Russland .	Olgoriikaministtarčoahkkimis Murmánskkas golggománu 14. b. 2009 válddii Ruoŧŧa badjelasas riikkadássásaš jođiheami barentsovttasbarggus mii dan ovdal lei Ruoššas .
Samtidig overtok Troms lederskapet på regionalt nivå .	Seammás válddii Romsa badjelasas jođiheami regionála dásis .
Fylkesråd Pia Svensgaard er dermed den nye lederen av Barents regionråd .	Nu lea ge fylkkaráđđi Pia Svendsgaard Barentsa regiuvdnaráđi ođđa jođiheaddji .
I sin tiltredelsestale uttalte hun blant annet at det er viktig å styrke regionrådets rolle som aktiv pådriver og premissgiver i aktuelle barentsspørsmål innenfor bl.a. miljø , infrastruktur og energi .	Álginsártnistis son dovddahii earret eará ahte lea dehálaš nannet regiuvdnaráđi rolla árjjalaš hoahpuheaddjin ja eaktudeaddjin guovdilis barentsáššiin earret eará birrasa , vuođđostruktuvrra ja energiija hárrái .
Videre understreket hun at det er av stor betydning å ha velfungerende arbeidsgrupper som kan drive de ulike prosessene framover .	Dasto deattastii son hui dehálažžan ahte leat buresdoaibmi bargojoavkkut mat sáhttet jođálmahttit proseassaid .
Det legges stor vekt på å styrke samarbeidet med Det internasjonale barentssekretariatet og de nasjonale sekretariatene i løpet av formannskapsperioden .	Hui delažžan adnojuvvo nannet ovttasbarggu Riikkaidgaskasaš barentsčállingottiin ja riikkalaš čállingottiiguin miehtá jođihanáigodaga .
Regionrådets prioriterte mål er nedfelt i Barentsprogrammet 2009-2013 , som ble vedtatt av regionrådet i 2009 .	Regiuvdnaráđi vuoruhuvvon ulbmilat leat čállojuvvon Barentsprográmmii áigodahkii 2009-2013 maid regiuvdnaráđđi dohkkehii jagi 2009 .
Arbeidet med gjennomføringen av Barentsprogrammet blir en sentral oppgave .	Barentsprográmma čađahanbargu šaddá dehálaš doaibmamuššan .
Troms ønsker å sette fokus på følgende områder : • styrke de politiske samarbeidsstrukturene i barentssamarbeidet • bærekraftige rammebetingelser • næringsutvikling • kultur • urfolk	Romssa fylkkasuohkan háliida čalmmustit čuovvovaš surggiid : • nannet politihkalaš ovttasbargostruktuvrraid barentsovttasbarggus • ceavzilis rápmaeavttuid • ealáhusovddideami • kultuvrra • álgoálbmogiid
Pia Svensgaard overtar lederklubba fra Pauli Saarpunki .	Pia Svensgaard váldá vuostá jođiheaddjišluppoha Pauli Saarpunkis .
Det er først og fremst kraft- og teleselskap som sammen med kommunene må delta i dugnaden for å få dette til .	Fápmo- ja telefitnodagat dat vuosttažettiin fertejit ovttasráđiid suohkaniiguin dán čađahit veahkkálas ja árvvas áŋgiruššamin .
I dag er breiband nesten like viktig som veg og er avgjørende for om ei bygd er attraktiv å bo i , og om næringslivet kan utvikle sine tjenester og markeder .	Dál lea govdafierpmádat seamma dehálaš go geaidnu ja mearrideaddji dehálaš dasa ahte geasuha go suohkan ássiid , ja sáhttet go ealáhusat ovddidit bálvalusaideaset ja márkaniiddiset .
Breiband er blitt en grunnleggende infrastruktur for vekst og utvikling .	Govdafierpmádat lea šaddan vuđolaš vuođđostruktuvran mii váikkuha šaddui ja ovdáneapmái .
Utfordringen er at mange bygder ikke får utbygd breiband fordi det kommersielle grunnlaget mangler .	Hástalus lea ahte ollu báikegottit eai oaččo oktavuođa govdafierpmádahkii go gávppálaš vuođđu váilu .
Når markedet svikter , kan en velge å glemme de som blir utelatt , eller gjøre en samfunnsinnsats slik at alle blir med .	Go márkan váilu , de lea vejolaš vajáldahttit sin geat báhcet olggobeallai , dahje rahčat servodaga ovddas nu ahte buohkat leat mielde .
Fylkestinget i Troms valgte det siste alternativet .	Romssa fylkkasuohkan válljii maŋit molssaeavttu .
Et av forslagene til fylkeskommunen er at fiberkablene skal kunne henges gratis i eksisterende stolper for å redusere kostnadene ved breibandsutbyggingen i distriktene .	Okta fylkkasuohkana evttohusain lea ahte sáraskábeliid galgá leat vejolaš heŋget nuvttá stoalppuide mat jo leat ceggejuvvon hálbudan dihtii govdafierpmádaga huksema boaittobeliide .
Fylkestinget startet en felles dugnad i 2009 : te medlemmer , en fra hvert barentsfylke og • Fylkeskommunen stiller med kompetanse og frafaller av- en urfolksrepresentant .	BRYCa ulbmil 2009 : • Fylkkasuohkanis lea gelbbolašvuohta ii ge dáhto divadiid lea nannet ipmárdusa ja ovttasbarggu Bafylkkasuohkanlaš vuođđostruktuvrra geavaheami ovddas .
breibandsanlegg .	rentsregiuvnnas .
• Fylkeskommunen setter av betydelige midler til lokale breibandsprosjekter .	• Fylkkasuohkan várre mealgat ruđaid báikkálaš govdafierpmádatprošeavttaide .
Representanter fra Ungdommens fylkesråd var i september • Kraft- og telebransjen må avstå fra å kreve stolpeleie for deltakere på BRYCs årlige konferanse , som denne gangen ble breiband .	• Fápmo- ja telefidnosuorgi ii oaččo gáibidit stoalpoláiggu govdafierpmádaga ovddas . Nuoraid fylkkaráđi lahtut serve čakčamánus BRYCa jahkásaš konferánsii , mii dán háve dollojuvvui Arkáŋgelskis .
Mange må bidra for at alle skal komme fremførte deltakerne den siste kvelden et fargerikt musikkpå breibandsnettet .	Olus fertejit veahkehit oskui , ahkái ja doaibmavádjitvuhtii . vai buohkat besset govdafierpmádahkii .
Dette er samfunnsnyttig arbeid .	Dat bargu lea ávkkálaš servodahkii .
Eller Folkebreibandet .	Dahje veahkkálas bargu .
Silja Kristianne Uteng ( 18 ) fra Senja er av Ungdommens fylkesråd valgt som nytt medlem fra Troms til BRYC .	Dahje Álbmotgovdafier- Nuoraid fylkkaráđđi lea válljen Silja Kristianne Utenga ( 18 ) pmádat .
Troms - vilt , vakkert og vått Med slagordet Troms – vilt , vakkert og vått vant Jan Idar Larsen slagordkonkurransen da visjonen til ny fylkesplan for Troms skulle lages .	Romsa – vilddas , čáppat ja njuoskkas Báimmussániin Romsa – vilddas , čáppat ja njuoskkas vuittii Jan Idar Larsen báimmussátnegilvvu go doaivvaáigumuš ođđa fylkkaplánii Romssa várás galggai ráhkaduvvot .
Vinnerbidraget gir en beskrivelse av fylket vårt som inneholder det meste .	Vuoiti árvalus govvida fylkamet mii sisttisdoallá vaikko maid .
Den ville og vakre naturen , myten om nordlendingene som vågale og rett på sak og det våte element som omgir oss i form av vann og hav , og som er grunnlaget for store deler av næringslivet i Troms .	Ávgadas ja čáppa luonddu , myhta davvinorgalačča birra ahte son lea duostil ja njuolggočoalat ja čázi mii birastahttá min čáhcin ja mearran , ja mii lea ealáhusaid stuorra oasi vuođđu Romssa fylkkas .
Fylkesrådsleder Pia Svensgaard og kommunikasjonssjef Knut Are Mortensen overrekker premie og kake til vinneren av slagordkonkurransen , Jan Idar Larsen .	Fylkkaráđi jođiheaddji Pia Svensgaard ja gulahallanhoavda Knut Are Mortensen geigeba bálkkašumi ja gáhku vuoitái báimmussátnegilvvu vuoitái , Jan Idar Larsenii .
Fylkesplan for 2010 - 2013 vedtatt	Fylkkaplána áigodahkii 2010 - 2013 mearriduvvon
Troms – vilt , vakkert og vått	Troms – Vilt , vakkert og vått
Fylkesplan 2010 – 2013	Fylkesplan 2010 – 2013
Fylkesplan for Troms 2010 - 2013	Fylkesplan for Troms 2010 - 2013
Fylkestinget vedtok den nye fylkesplanen for Troms i desembertinget 2009 .	Fylkkadiggi dohkkehii Romssa ođđa fylkkaplána juovlamánu dikkis 2009 .
Fylkesplanen omfatter seks prioriterte politikkområder :	Fylkkaplána guhtta vuoruhuvvon politihkkasuorggi leat :
• robuste og attraktive lokalsamfunn • miljø- og klimapolitikk • næringspolitikk Fylkesplan for Troms 2010- • kulturpolitikk 2013 er et felles dokument for • kompetansepolitikk hele fylket .	• nana ja geasuheaddji báikegottit • biras- ja dálkkádatpolitihkka • ealáhuspolitihkka Fylkkaplána áigodahkii • kulturpolitihkka 2010 - 2013 lea oktasaš do- • gelbbolašvuođapolitihkka kumeanta oppa fylkka várás .
Planen er et sty- • kommunikasjons- og infrastrukturpolitikk ringsverktøy for kommuner , fylkeskommunen , regional Kapitlet om robuste og attraktive lokalsamfunn gir en helstat og øvrige samarbeidspar- hetlig oversikt over områdene som er overordnete og gjenter . nomgående for planen og får fram sammenhengen mellom de ulike politikkområdene .	• gulahallan- ja vuođđostruktuvrapolitihkka Plána lea stivrenreaidu suohkaniid , fylkkasuohkana , re- Kapihtal nana ja geasuheaddji báikegottiid birra addá ollislaš giuvnna stáhtaásahusaid ja visogova dain surggiin mat leat bajimusat ja mat čađabáidnet eará ovttasbargoguimmiid plána ja mat nákcejit oidnosii buktit iešguđet politihkkasurggiid gittalasvuođa .
Mer ansvar til fylkeskommunen Fra nyttår har fylkeskommunene fått en lang rekke nye , viktige oppgaver innen samferdsel , næringsutvikling , utdanning , FoU , folkehelse og friluftsliv .	Eambbo ovddasvástádus fylkkasuohkanii Ođđajagi rájes lea fylkkasuohkan ožžon arvat ođđa , dehálaš bargamušaid mat gullet johtalussii , ealáhusovddideapmái , oahpahussii , DjOii , álbmotdearvvašvuhtii ja olgodallamii .
Gjennom den nye forvaltningsreformen har fylkeskommunen fått et økt ansvar for flere viktige områder av betydning for helhetlig regional utvikling og styrket sine muligheter til å se utviklingsoppgaver i sammenheng .	Ođđa hálddahusođastusa geažil lea fylkkasuohkan ožžon eanet ovddasvástádus máŋgga dehálaš suorggis mat leat mávssolaččat ollislaš regionála ovdáneapmái , ja dat lea ožžon buoret vejolašvuođa oaidnit ovddádusdoaibmamušaid gittalagaid .
Beslutninger knyttet til viktige samfunnsoppgaver er nå flyttet nærmere innbyggerne i fylket .	Mearrádusat mat čatnasit dehálaš servodatbargamušaide , leat dál sirdojuvvon lagatbui fylkka ássiid .
Innsigelse på vegne av havbruksinteresser i kommunale kystsoneprosesser , konsekvensutredninger	Mearradoalloberoštusaid namas buktuit vuostecealkámušaid suohkanlaš riddoavádatproseassaid ja váikkuhusčielggademiid oktavuođas
Fylkesråd for samferdsel , Kari-Anne Opsal , har fra nyttår fått ansvar for 1180 kilometer mer vei enn året før og har nå ansvaret for totalt 2908 km veg .	Johtalusa fylkkaráđđi , Kari-Anne Opsal , lea ođđajagi rájes ožžon ovddasvástádusa 1180 kilomehtera eambbo geainnuin go sus lei jagi ovdal , ja dál sus lea ovddasvástádus 2908 km geainnuin .
Ansvaret omfatter også fylkets 15 fergesamband .	Ovddasvástádussii gullet fylkka 15 feargagaskka ge .
Troms fylkeskommune er godt i gang med å få på plass kompetanse for å håndtere de nye utfordringene .	Romssa fylkkasuohkan lea buori muddui jo háhkan gelbbolaš bargiid ođđa hástalusaid čoavdimii .
Første tannlegekull fra nord I juni 2009 var det avslutning for det første kullet med tannlegestudenter uteksaminert fra Universitetet i Tromsø .	Vuosttaš bátnedoaktárat geat leat čađahan oahpu davvin Geassemánus 2009 lágiduvvui daid vuosttaš bátnedoavttirstudeanttaid joavkku loahpaheapmi geat čađahedje eksámena Romssa universitehtas .
Alle de nye tannlegene begynner å jobbe i Nord-Norge .	Buot ođđa bátnedoaktárat bargagohtet Davvi-Norggas .
Antallet tannlegestudenter på kullet øker suksessivt i årene framover til 40 studenter årlig .	Bátnedoavttirstudeanttaid lohku lassána dađistaga juohke jagi ovddasguvlui gitta 40 studeantan .
Dette har medført liten stabilitet i stillingene ettersom en stor andel har De første tannlegestudentene utdannet i Tromsø .	Danne lea leamaš dehálaš álggahit bátnedoavttiroahpahusa davvin go ovdal máddin bohte eanaš studeanttat virggiide Davvi-Norgii .
Mange stillinger har også blitt stående ledig .	Ollu virggiide eai leat ožžon bátnedoaktáriid ja virggit leat guhká orron rabas .
Dette innebar at tjenesten stadig ble tappet etablert seks klinikker med tolv praksisplasser hvor studentefor kompetanse , og tjenesten ble ineffektiv .	Nu lea bálvalus álot massán pelot hárjehallisaji studeanttaide ja main sii ožžot iežaset gelbbolašvuođa ii ge leat doaibman nu beaktilit .
På de eksterne klinikkene skal tanntannlegeutdanningen i nord .	Olgguldas bátnedivššohagat galget leat dihtii bátnedoavttiroahpu davás .
Først med politisk press for å legestudentene ha sin base i 7. semester og halve 10. semester .	Álggos politihkalaččat bátnedoavttirstudeanttaid váldobáikin 7. lohkanbajisteaset ja váikkuhii oaččohit stáhta ásahit oahpu , ja go ásaheapmi beali 10. lohkanbajisteaset .
få utdanningen etablert , og etter at dette vedtaket kom har Troms fylkeskommune har fått gode tilbakemeldinger for sitt Troms fylkeskommune besørget byggingen av Tannbygget bidrag til studentenes kliniske trening og utdannelse .	Romssa fylkkasuohkan lea ožžon lei mearriduvvon , de Romssa fylkkasuohkan huksehii buriid dieđáhusaid ruovttoluotta das mo sii leat lágidan stuBátnevistti mas Universitehtaklinihkka , Davvi-Norgga deanttaid klinihkalaš hárjehallama ja oahpu .
der Universitetstannklinikken , Tannhelsetjenestens kompetansesenter for Nord-Norge og Institutt for Klinisk Odonto- Studentene som er utdannet i Tromsø vil også være viktig rekrutteringsgrunnlag til spesialistutdanning og til vitenskalogi holder til .	bátnedearvvašvuođabálvalusa gelbbolašvuođaguovddáš ja Studeanttat geat leat ožžon oahpu Romssa gávpogis leat maiddái Klinihkalaš odontologiija instituhtta leat . dan láhkai dehálaččat ahte álkit lea oažžut sin gaskkas studeantRomssa fylkkasuohkan jođiha Universitehtaklinihka mas taid spesialistaohppui ja dieđalaš doibmii .
De vil være nødvendig for å få til bæreTroms fylkeskommune drifter Universitetstannklinikken kraftig tannlegeutdanning og spesialistutdanning .	Sii leat mearrideaddji studeanttat ožžot iežaset siskkáldas hárjehallama bagadal- dehálaččat ceavzilis bátnedoavttiroahpu ja spesialistaoahpu hukseliin geaid fylkkasuohkan bálkáha .
Først når hvor studentene får sin interne praksis med veiledere som er vi produserer egen høykompetanse i landsdelen er vi ferdig ansatt i fylkeskommunen .	Easkka dalle go mii buvttadit iežamet allagelbbolašvuođa riiklea maid ásahan guhtta divššohaga main leat guoktenup- kaoasisteamet , de mii leat geargan ovddasmanni bargguineamet .
Fokus på skolestrukturen i Troms Høsten 2009 var preget av stort engasjement og sterke meningsytringer knyttet til skolestrukturen i Troms fylke .	Romssa fylkka skuvlastruktuvra guovddážis Jagi 2009 čavčča lei stuorra beroštupmi ja ledje garra oaivilat Romssa fylkka skuvlastruktuvrra birra .
alisere økt gjennomføring , økt læringsutbytte , stimulerende og inkluderende læringsmiljø , samt kompetansefremmende tiltak .	buid čađaheami , buoret oahppanbohtosiid , movttidahtti ja searvadeaddji oahppanbirrasiid , ja vel gealbudeaddji doaibmabijuid čađaheami .
For å kunne frigjøre midler til denne satsingen har det vært nødvendig å sette dagens skole- og tilbudsstruktur under lupen .	Luvven dihtii ruđaid dán áŋgiruššamii lea leamaš dárbu dárkilit geahčadit dálá skuvla- ja fálaldatstruktuvrra . Hástalusat joatkkaoahpahusas
Utfordringer for videregående opplæring • Nåtidens skolestruktur som ble utformet på 80-tallet , er svært kostnadskrevende og ikke tilpasset dagens og fremtidens behov .	• Dálá skuvlastruktuvra mii hábmejuvvui 80-logus , lea hui Okta deháleamos eavttuin dasa ahte fylkka ealáhusat galget divrras ii ge heivehuvvon otná ja boahtteáiggi dárbbuide .
• Høsten 2009 var det 790 ledige elevplasser ved de videregående skolene . • Mange tilbud med få elever er svært kostnadskrevende .	ain ovdánit ja oažžut iežaset nana saji , lea oahpahusásahu- • Čakčat 2009 ledje 790 rabas oahppisaji joatkkaskuvllain .
• Det er et potensial for arealeffektivisering ved de videregående skolene på 55 000 kvm. .	Ulbmil lea láhčit diliid nu ahte ohppiiguin . Romssa fylkka joatkkaskuvllaiguin áŋgiruššojuvvo eambbo • Lea 55 000 kvm .
Dette utgjør 1/3 av det totale undervisningsarealet .	Dát dahká goalmmádasa oppa oahpahusareálas .
• De siste årene har det vært en elevtallsøkning i Troms .	• Maŋimus jagiid lea oahppiidlohku lassánan Romssa fylkkas .
Denne økningen har i hovedsak vært i Tromsø .	Lassáneapmi lea eanaš leamaš Romssa gávpogis .
Elevtallet i distrikts-Troms er imidlertid betydelig redusert siden midten av 80-tallet .	Oahppiidlohku Romssa fylkka doaresbeliin lea njiedjan garrasit 80-logu gaskamuttu rájes .
SSBs prognoser for årene frem til år 2030 viser en fortsatt nedgang i elevtallsutviklingen i alle regioner bortsett fra Tromsø .	SGDa prognosat gitta jagi 2030 rádjai čájehit ahte ain geahppánit oahppit buot regiuvnnain earret Romssa gávpogis .
• Utdanningsetaten har hatt et betydelig merforbruk de siste par årene , til tross for et omfattende arbeid for å redusere kostnadene .	• Oahpahusetáhta lea maŋimus guokte jagi geavahan mearkkašahtti eanet ruđaid go vurdojuvvon vaikko vel lea čađahuvvon viiddis bargu geahpidit goluid .
Fylkestinget gjorde i sitt møte i desember 2009 vedtak om å samlokalisere Skånland videregående skole med Heggen videregående skole .	Fylkkadiggi dagai čoahkkimisttis juovlamánus 2009 mearrádusa ovtta sadjái bidjat Skániid joatkkaskuvlla ja Heggen joatkkaskuvlla .
I tillegg ble det vedtatt å slå sammen Høgtun videregående skole og Bardufoss videregående skole fra 01.01.2010 .	Dan lassin mearriduvvui ovttastit Høgtun joatkkaskuvlla ja Beardogoržži joatkkaskuvlla 01.01.2010 rájes .
Det ble videre vedtatt å sette i gang utredninger for å vurdere den framtidige skolestrukturen i Tromsø , MidtTroms og Nord-Troms .	Dasto mearriduvvui álggahit čielggademiid árvvoštallan dihtii boahtteáigásaš skuvlastruktuvrra Romssa gávpogis , Gaska-Romssas ja Davvi-Romssas .
Dette arbeidet er nå igangsatt og vil bli lagt fram for Fylkestinget i juni 2010 .	Dát bargu lea dál jođus , ja boađus galgá ovddiduvvot Fylkkadiggái geassemánus 2010 .
Stort engasjement foran behandling av skolestruktursaken i fylkestinget .	Stuorra beroštupmi ovdal skuvlastruktuvraášši meannudeami fylkkadikkis .
F Y L K E S R Å D S L E D E R S K O N T O R	F Y L K K A R Á Đ I J O Đ I H E A D D J I K O N T U V R A
Fylkesrådsleders kontor har økonomi- og planansvaret i Troms fylkeskommune og overordnet ansvar for koordinering av fylkeskommunens utviklingsarbeid og politikkutforming .	Fylkkaráđi jođiheaddji kontuvrras lea ekonomiija- ja plánaovddasvástádus Romssa fylkkasuohkanis ja bajimus ovddasvástádus oktiiheivehallat fylkkasuohkana ovddidanbarggu ja politihkkahábmema .
Kontorets oppgaver omfatter • • • • • •	Kontuvrra doaibmamušat leat • • • • • •
planlegging , herunder arealsaker nordområdepolitikk internasjonalt arbeid forskning og utvikling kommunikasjon og informasjonsarbeid forsvarspolitikk	plánen , dás maiddái areálaáššiit davviguovlopolitihkka riikkaidgaskasaš bargu dutkan ja ovddideapmi gulahallan ja diehtojuohkinbargu suodjaluspolitihkka
Fylkesrådsleder : Pia Svensgaard ( AP . )	Fylkkaráđi jođiheaddji : Pia Svensgaard ( BB . )
Fylkesrådsleders kontor har den administrative oppfølgingen av fylkesrådsleders ansvarsområde og portefølje .	Fylkkaráđi jođiheaddji kontuvra galgá čuovvolit hálddahuslaččat fylkkaráđi jođiheaddji ovddasvástádussuorggi ja doaibmavehkiid .
Etatsjef : Hilde Jenssen	Etáhtahoavda : Hilde Jenssen
Et steg videre i nordområdesatsingen Regjeringen la i mars 2009 fram sin oppdaterte nordområdestrategi , med presentasjon av innsatsen på en rekke ulike områder .	Lávki ovddosguvlui davviguovloáŋgiruššamis Ráđđehus almmuhii njukčamánus 2009 iežas ođastuvvon davviguovlostrategiija , mas válddahalai áŋgiruššama arvat iešguđetlágan surggiin .
Det er viktig at fylkeskommunene medvirker i det videre arbeidet med strategien .	Dehálaš lea ahte fylkkasuohkanat leat mielde bargamin viidáseappot strategiijain .
Regjeringen la 12. mars 2009 fram Nye byggesteiner i nord – Neste trinn i Regjeringens nordområdestrategi .	Ráđđehus buvttii njukčamánu 12. b. 2009 ovdan Ođđa huksengeađggit davvin – Boahtte lávki Ráđđehusa davviguovlostrategiijas .
Dette skjedde drøye 2 år etter at Regjeringen første gang la fram sin strategi 1. desember 2006 .	Dat dáhpáhuvai guokte jagi maŋŋágo Ráđđehus vuosttaš gearddi almmuhii iežas strategiija juovlamánu 1. b. 2006 .
Den overordnede målsettingen er å skape økt kunnskap , aktivitet , og nærvær i nord og legge grunnlaget for en bærekraftig økonomisk og sosial utvikling i årene fremover .	Bajimus ulbmil lea ovddidit máhtu , doaimma ja lahkaleahkámuša davvin ja láhčit vuođu ceavzilis ekonomalaš ja sosiála ovdáneapmái boahttevaš jagiid .
Strategien er både mer helhetlig og samtidig mer konkret enn tidligere .	Strategiija lea sihke ollislaš ja seammás čielgasat go ovdal .
Viktige punkter som ble fulgt opp gjennom statsbudsjettet for 2010 var blant annet økte midler til marin bioprospektering , samt midler til etablering og drift av et nytt senter for klima og miljø i Tromsø .	Dehálaš čuoggát mat čuovvoluvvojedje jagi 2010 stáhtabušeahtas , ledje earret eará eanet ruđaid juolludeapmi mariidna bioprospektemii , ja vel ruđaid juolludeapmi ođđa dálkkádaga ja birrasa guovddáža ásaheapmái ja jođiheapmái Romssa gávpogii .
Det skjer også en styrket innsats for sjøsikkerhet og beredskap , blant annet gjennom forsterket slepebåtberedskap og forbedret navigasjonsdekning .	Eambbo resurssat biddjojuvvojit maiddái mearradorvvolašvuhtii ja mearraválbmui , earret eará buoret feastinfanasgearggusvuođain ja buoret navigašuvdnagokčamiin .
Også andre satsinger , blant annet innenfor kunnskapsutvikling og ikke minst samarbeid med Russland , er viktige .	Dehálaččat leat eará ge áŋgiruššamat , earret eará máhttobuorideamis ja ovttasbarggus Ruoššain .
Fylkeskommunene i nord har lange tradisjoner for internasjonalt samarbeid og er allerede integrert i et grenseregionalt samarbeid i nordområdene og i europeiske regionale samNår Regjeringen legger fram en oppdatert nordområdestra- arbeidsorganisasjoner .	Fylkkasuohkaniin davvin leat guhkesáigásaš árbevierut riikkaidgaskasaš ovttasbargui ja dat leat jo searvaduvvon rádjaregionála ovttasbargui davviguovlluin ja eurohpalaš Go ráđđehus buktá ovdan ođastuvvon davviguovlostrategiija regionála ovttasbargoorganisašuvnnaide .
De representerer befolkningen i nord tegi knappe to år etter at deres første strategi ble presentert i og er viktige aktører i det regionale utviklingsarbeidet .	Sii ovddastit áluhcit go guokte jagi maŋŋágo vuosttaš strategiija almmuhuv- bmoga davvin ja leat dehálaš doaibmit regionála ovddádusvui Romssa gávpogis , de čájeha dat ahte Ráđđehus dál nan- barggus .
det med nordområdestrategien , både når det gjelder dialog	davviguovlostrategiijain , sihke gulahallamii das mat leat
EISCATs radaranlegg på Ramfjordmoen utforsker den polare atmosfæren .	EISCATa rádarrusttet Ramfjordmoenis Gáranasvuonas dutká buola áibmogearddi .
gasjement kan vises til omtale av Arctic Think Tank og overtakelse av formannskapet i Barents regionråd .	dehálaš áŋgiruššamat , ja doaimmaid konkrehta čađaheapmái ma ovdamearkan mii sáhttit čujuhit Arctic Think Tank váldsierranas surggiin .
Fylkesrådsleders kontor Med Arktis i ermet EU jobber videre med å utforme en politikk for nordområdene og nærmer seg formuleringen av en egen arktisk strategi , som skal ivareta EUs interesser og ansvar i våre nærområder .	Fylkkaráđi jođiheaddji kontuvra Árktis čiegos ovdamunnin EU lea viidáseappot geahččaleamen hábmet davviguovlopolitihka ja lea lahka iežas árktalaš strátegiija sádnema , mii galgá fuolahit EUa beroštusaid ja ovddasvástádusa min lagašguovlluin .
Dette er noe av det europakontoret for Nord-Norge følger nøye med på i Brussel .	Dát lea juoga maid Davvi-Norgga eurohpakontuvra dárkilit goziha Brusselis .
Nordsjøfisk i akvariet i Macduff , Skotland .	Davvimeara guolit akvárias Macduff nammasaš báikkis Skotlánddas . :
Kontoret arrangerte to workshops / seminarer med Arktis som hovedtema i 2009 .	Kontuvra lágidii jagi 2009 guokte bargobáji / seminára main Árktis lei váldofáddá .
Den 25. juni arrangerte kontoret seminaret Arctic Policy : Sustainable use of resources , possibilities and challenges – et av tre hovedtemaer nedfelt i EU-dokumentet Arctic Communication fra november 2008 .	Geassemánu 25. b. kontuvra lágidii seminára Arctic Policy : Sustainable use of resources , possibilities and challenges – mii lea okta golmma váldofáttás mat leat EUdokumeanttas Arctic Communication skábmamánus 2008 .
EU-kommisjonens Arrangementene har vært en møteplass hvor nordnorske ak- maritime generaldirektorat , DG Mare , har også uttrykt stor tører møter sentrale personer fra EU-institusjonene og andre takknemlighet for denne type seminarer som europakontointeresserte fra Brussel .	EU-kommišuvnna mariidna váldodirektoráhta , DG Mare , lea maiddái dovddahan stuorra giitevašvuođa dakLágideamit leat leamaš deaivvadansajit main davvinorgalaš kár semináraid geažil , maid Davvi-Norgga eurohpakontuvra doaibmit deaivvadit EU-ásahusaid guovddáš olbmuiguin ja lágida . Kontuvra vásiha ahte sis lea buorre ja oktilis gulahalearáiguin Brusselis .
Kontoret har i tillegg mottatt kommisjonen , noe som er spesielt viktig i arbeidet med blant positive tilbakemeldinger fra andre ” arktiske kontorer ” , blant annet marine og maritime spørsmål .	Vásáhusat dán rádjai leat leamaš ahte lan deháleamos doaibmiiguin EU-kommišuvnnas , ja dat lea dát leat ávkkálaš seminárat guktuid beliide , go dárbu lono- erenoamáš mávssolaš go olmmoš bargá earret eará mariidna hállat dieđuid lea leamaš stuoris .
Nordlige regioner samarbeider i Brussel Northern Sparsely Populated Area ( NSPA ) - nettverket startet i Brussel som et nært samarbeid om europapolitikk mellom de nordligste regionene i Sverige , Finland og Norge , representert ved sine respektive europakontorer .	Davvi regiuvnnat barget ovttasráđiid Brusselis Northern Sparsely Populated Area ( NSPA ) nammasaš fierpmádat álggahuvvui Brusselis Ruoŧa , Suoma ja Norgga davimus regiuvnnaid gaskasaš lagaš ovttasbargun eurohpapolitihka birra , ja daid ovddastit dáid riikkaid eurohpakontuvrrat .
Rapporten tar opp bl.a. NSPA-områdets industrielle profil , menneskelige ressurser , entreprenørskap , geografiske forhold og fremtidsvisjoner , og den gir dokumentasjon som kan styrke områdets posisjon i Europa .	eará NSPA-guovllu industriijalaš profiilla , olmmošresurssaid , entreprenevravuođa , geográfalaš diliid ja boahtteáiggi doaivvaáigumušaid , ja dat buktá duođaštusaid mat sáhttet nannet guovllu sajádaga Eurohpás .
Resultatet skal legges frem for bestående av fem politikere .	Boađus galgá ovddiduvvot EU-kommišuvnna regi- joavku mas leat vihtta politihkára .
Fylkesrådsleder Pia Svensgaard EU-kommisjonens regionaldepartement i starten av 2010. representerer Nord-Norge i politikergruppen .	Fylkkaráđi jođiheaddji Pia onálaparlamentii jagi 2010 álggus . Raporta váldá ovdan earret Svensgaard ovddasta Davvi-Norgga politihkárjoavkkus .
Arbeidet handler ikke minst om å danne gode nettverk og samarbeidspartnere .	Bargui gullá ii ba unnimusat ge buriid fierpmádagaid huksen ja buriid ovttasbargoguimmiid gávdnan .
Nord-Norge har en verdifull kyst , og selv om det kan være langt mellom husene , er vi på banen når EU åpner for innspill til sin framtidige politikk .	Davvi-Norggas lea mávsssolaš riddu , ja vaikko vel ássan ge sáhttá leat vuorji dáppe , de mii leat das go EU rahpá vejolašvuođa buktit árvalusaid iežas boahtteáiggi politihkkii .
NordNorge ligger langt unna Sentral-Europa , men vi har mye kompetanse og ressurser å by på .	Davvi-Norga lea guhkkin eret GuovddášEurohpas , muhto mis leat ollu gelbbolašvuohta ja resurssat .
I løpet av 2009 deltok Troms i utformingen av nordnorske høringsuttalelser til EUs politikkutforming for blant annet Territoriell samhørighet ( Territorial Cohesion ) og fiskeripolitikk ( Common Fisheries Policy ) .	Jagi 2009 Romssa fylkkasuohkan lei mielde hábmemin Davvi-Norgga gulaskuddancealkámušaid EUa boahttevaš politihkkii earret eará Territoriála oktiigullevašvuođa ( Territorial Cohesion ) politihkkii ja guolástuspolitihkkii ( Common Fisheries Policy ) .
Verken EUs regionalpolitikk eller fiskeripolitikk er underlagt EØS-avtalen , men vil på Fylkestingspolitiker Kent Gudmundsen , , Troms og fylkesordfører og lang sikt få konsekvenser også for norsk politikkutforming .	Dan lassin geavaha Romssa fylkkasuohkan iežas lahttovuođa dakkár eurohpalaš regionála organisašuvnnain go Davvimearra‑ kommišuvnnas ja CPMRas árjjalaččat ovddidan dihtii áššiid mat leat dehálaččat riikkaoassáseamet . Kent Gudmundsen ovd-
president i Nordsjøkommisjonen Gunn-Marit Helgesen , Telemark , under generalforsamlingen til CPMR i Göteborg 2009 .	Fylkkadiggepolitihkár Kent Gudmundsen , Romssa fylkkasuohkanis , ja fylkkasátnejođiheaddji ja Davvimearrakommišuvnna presideanta Gunn-Marit Helgesen , Telemárkkus , CPMRa váldočoahkkimis Göteboggas jagi 2009 .
Det skal merkes at Troms er til stede !	Dovdot galgá ahte Romssa fylkkasuohkan lea mielde !
1,5 millioner sidevisninger Etter omleggingen til nye nettsider 3. juli 2009 har 347.463 unike brukere vært innom nettsidene til Troms fylkeskommune .	1,5 milj. siidočájeheamit Maŋŋágo Romssa fylkkasuohkan rabai iežas ođđa neahttasiidduid suoidnemánu 3. b. 2009 , de leat 347.463 iešguđetlágan geavaheaddjit fitnan ođđa neahttasiidduin .
- En hovedhensikt har vært å synliggjøre sterkere hvor mye spennende som samlet skjer i organisasjonen Troms fylkeskommune .	- Váldoáigumuš lea leamaš buorebut oainnosmahttit man eatnat gelddolaš áššit oktiibuot dáhpáhuvvet Romssa fylkkasuohkana organisašuvnnas .
der og våre 2.100 ansatte , sier kommunikasjonssjef i Troms fylkeskommune , Knut Are Mortensen .	čájehit oktasaččat buot bálvalussurggiid ja buot 2.100 bargi , cealká Romssa fylkkasuohkana gullahallanhoavda , Knut Are Mortensen .
- Fylkeskommunens nettside er i stadig endring , og disse flotte besøkstallene inspirerer oss til å fortsette å utvikle tromsfylke .	- Fylkkasuohkana neahttasiidu rievdaduvvo dađistaga , ja neahttasiiddu geahčadeaddjiid buorre lohku movttiidahttá min ain eambbo buoridit tromsfylke.no .
For her skal både innbyggere , ansatte og media finne alt de trenger å vite om oss .	Dás han galget buot ássit , bargit ja mediat sáhttit gávdnat buot dieđuid maid háliidit min birra .
Og er det noe du savner , så ta for all del kontakt med kommunikasjonsavdelingen , avslutter Mortensen .	Ja jus ohcalat maidege , de váldde áinnasge oktavuođa gulahallanossodagain , loahpaha Mortensen .
Regionalt forskningsfond i nord	Fylkka DjO-birrasiid Davvi-Norga .
dene , er gjennomført med gode tilbakemeldinger .	kárten ja fitnodagaid ja DjO gaskavuođa kárten lea jo álggahuvvon .
Stortinget besluttet som del av forvaltningsreformen å opprette regionale forskningsfond i NorDe bedriftsrettede virkemidlene viser også en positiv utvik- ge .	Stuorradiggi mearridii oassin hálddahusođastussii vuođđudit Fitnodagaid vástesaš váikkuhangaskaoamit čájehit maid po- regionála dutkanfoanddaid Norsitiiva ovdáneami 12 ( 4 ) gelbbolašvuođasoabahallamiin , 33 gii .
I innovasjonsforskningsprosjektet har Norut Tromsø kartlagt Det regionale fondet skal bidra til å utvikle Nord- Norge bioteknologibedriftene i regionen og nettverksaktivitetene i Bio- gjennom en aktiv regional forsknings- og kunnskapspolitikk .	Olsen Innovašuvdnadutkanovdaprošeavttain lea Norut Tromsø kárten Regionála foanda galgá veahkkin ovddidit Davvi-Norgga bioteknologiijafitnodagaid regiuvnnas ja Bioindustriforum Nord- árjjalaš regionála dutkan- ja máhttopolitihkain .
industriforum Nord-Norge , og resultatformidlingen er i gang .	Foanda galgá Norge fierpmádatdoaimmaid , ja boađusgaskkusteapmi lea jođus .
Fondet skal legge grunnlag for nyskaping og innovasjon ved å stimulere til forskning og utvikling i næringsliv og offentlig sektor .	láhčit vuođu ođđahutkamii ja innovašuvdnii movttiiidettiinis dutkamii ja ovddideapmái ealáhusain ja almmolaš suorggis .
Hva er VRI ?	Mii lea VRI ?
Virkemidler for Regional FoU og Innovasjon ( VRI ) er et 10-årig program i regi av Forskningsrådet .	Doaibmgaskaoamit Regionála DjOa ja Innovašuvnna ( VRI ) várás lea10-jagi prográmma Dutkanráđi olis .
Programmet skal fremme innovasjon , kunnskapsutvikling og verdiskapning i regionene gjennom FoU-samarbeid mellom næringsliv og forskningsmiljøer .	Prográmma galgá ovddidit innovašuvnna ( ođđahutkama ) , máhttobuorideami ja árvobuvttadeami regiuvnnain ealáhusaid ja dutkanbirrasiid gaskasaš DjO-ovttasbarggu bokte .
VRI Troms eies av fylkeskommunen , men drives frem av et konsortium bestående av Innovasjon Norge Troms , Høgskolen i Harstad , Kunnskapsparken Nord , NHO Troms , Norut Troms , næringshagene i Troms , Troms fylkeskommune og Universitetet i Tromsø .	Romssa fylkkasuohkan eaiggáduššá VRI Troms , muhto dan jođiha konsortia mas leat mielde Innovašuvdna Norgga Romssa fylkka ossodat , Hárštá allaskuvla , Kunnskapsparken Nord , NHOa Romssa fylkka ossodat , Norut Troms , Romssa fylkka ealáhusgárddit , Romssa fylkkasuohkan ja Romssa universitehta .
VRI Troms har prioritert tre innsatsområder : Energi ( energi ) , / petroleum / miljø marine ressurser og reiseliv .	VRI Troms lea vuoruhan golbma áŋgiruššansuorggi : Energiija ( energiija ) , / petrolea / birrasa mariidna resurssaid ja mátkeealáhusaid .
De tre nordligste fylkeskommunene har jobbet tett sammen i løpet av hele året med tilrettelegging og utvikling av fondet .	Golbma davimus fylkkasuohkana leat bargan ovttas lahkalagaid miehtá jagi foandda sajáiduhttimiin ja ovddidemiin .
Det ble utformet en felles forskningsstrategi for fondet som skal gjelde for 2010-2011 .	Oktasaš dutkanstrategiija ráhkaduvvui fondii áigodahkii 2010-2011 .
Sammen med kommuner , virkemiddelapparatet og forsknings- og utviklingsmiljøene i Nord-Norge kom man frem til fire forskningsområder som fondet skal satse på i 2010-2011 .	Ovttas suohkaniiguin , váikkuhusgaskaoapmevuogádagain ja dutkan- ja ovddidanbirrasiiguin Davvi-Norggas gávnnahuvvojedje njeallje dutkansuorggi maiguin foanda galgá bargat áigodaga 2010-2011 .
Verdiskaping og innovasjon i nordlig næringsliv integrerer teknologi , samfunn og næringsliv .	Árvohákan ja ođđahutkan davvi ealáhusain searvada teknologiija , servodaga ja ealáhuseallima .
Klimatilpassing og næringer i nord fokuserer på sårbarhet , tilpasningsevne og nye muligheter og utfordringer for næringslivet .	Dálkkádatheivehallan ja ealáhusat davvin čalmmustahttet ealáhusaid hearkivuođa , heivehallannávcca ja ođđa vejolašvuođaid ja hástalusaid .
Regional velferdsutvikling i nordområdene tar for seg det offentlige som regional tilrettelegger av tjenestetilbud .	Regionála čálgobuorideapmi davviguovlluin dutká almmolašvuođa bálvalusfálaldaga regionála láhččin .
Grenseoverskridende regional utvikling i Barentsregionen fokuserer på institusjonsbygging , næringsliv , urfolksrettigheter , samt samspill og kompetanseutvikling i Barentsregionen .	Rájáidrasttideaddji regionála ovddideapmi Barentsguovllus čalmmustahttá ásahushuksema , ealáhusaid , álgoálbmotvuoigatvuođaid , ja vel ovttasdoaibmama ja gelbbolašvuođaovddideami Baretsguovllus .
U S Utdanningsetaten har ansvar for T E Fylkesråd for utdanning : D K • 17 videregående skoler med omlag 6 100 elever og Kent Gudmundsen ( H ) omlag 1 400 tilsatte A S • fagopplæring i arbeidslivet med om lag 1 150 løpende Utdanningsetaten tilrettelegger kontrakter fordelt på omlag 900 bedrifter N J for at all ungdom og voksne i • opplæring av omlag 350 voksne hvert år Troms får oppfylt sin rett til videav barn og ungdom som er til behandling O N • opplæring regående opplæring .	O S Oahpahusetáhtas lea ovddasvástádus A E Oahpahusa fylkkaráđđi : H K • 17 joatkkaskuvllas main leat sullii 6 100 oahppi ja sul- Kent Gudmundsen ( OB ) lii 1 400 bargi P S • fágaoahpahusas ealáhusain mas ledje sullii 1 150 okOahpahusetáhta láhčá diliid nu ahte tilis soahpamuša sullii 900 fitnodagain A J buot nuorat ja rávesolbmot Romssa • sullii 350 rávesolbmo oahpahusas juohke jagi fylkkas ožžot ollašuhttojuvvot iežaset mánáid ja nuoraid oahpaheamis guđet leat O H • daid vuoigatvuođa joatkkaoahpahussii .
Målet er å få flere i arbeid eller utdanning gjennom effektiv samordning av samlede virkemidler .	Ulbmil lea oaččohit eanebuid bargui dahje oahpahussii buot váikkuhangaskaomiid bevttolaš oktiiheivehallamiin .
Partene vil prioritere	Bealit háliidit vuoruhit
• samarbeid i planlegging av opplæringstiltak i regi av begge etater • samarbeid om mulig samfinansiering av opplæringstiltak for felles brukergrupper • avtale om praksisnære tiltak for ungdom .	• ovttasbarggu oahpahusdoaibmabijuid plánemis guktuid etáhtaid olis • ovttasbarggu dakkár oahpahusdoaibmabijuid vejolaš oktasašruhtadeami birra mat leat oktasaš geavaheaddjiidjoavkkuid várás • šiehtadusa hárjehallilunddot doaibmabijuid birra nuoraid várás .
Hensikten er forebyggende arbeid som ledd i å redusere frafall og feilvalg i videregående opplæring • avtale om felles rutiner innen Oppfølgingstjenesten • avtale om realkompetansevurdering for voksne • bedre yrkes- og utdanningsveiledning , herunder å etablere Karrieresenter i fylket	Ulbmil lea čađahit eastadeaddji barggu mat galget geahpidit heaitimiid ja boasttuválljemiid joatkkaoahpahusas • šiehtadusa oktasaš rutiinnaid birra Čuovvolanbálvalusas • šiehtadusa rávesolbmuid duohtagelbbolašvuođa birra • fidno- ja oahpahusbagadallama buorideami , ja maiddái ásahit Karriearaguovddážiid fylkii
Svakheten med yrkes- og utdanningsveiledningen i Norge i dag er mangel på helhet , profesjonalitet og til dels uklare roller .	Norggas fidno- ja oahpahusrávvema headjuvuohta lea ollislašvuođa ja fitnolašvuođa váilun ja muhtumassii eahpečielga rollat .
Fylkestinget i Troms ga derfor i mars 2009 klarsignal til å jobbe videre for å få etablert Karrieresenter i fylket .	Danne Romssa fylkkadiggi njukčamánus 2009 gohčui viidáseappot bargat ja ásahit Karriearaguovddážiid fylkii .
Det første senteret er under etablering i Tromsø .	Vuosttaš guovddáš lea ásahuvvomin Romssa gávpogii .
Senteret skal ha særskilt fokus på frafall i utdanningsløpet og veiledning om næringslivets behov for arbeidskraft i nord , herunder nordområdesatsingen og helse- / sosialsektorens behov for kompetent arbeidskraft .	Guovddáš galgá erenoamážit čalmmustahttit heaitimiid gaskan skuvlavázzimiid ja rávvemiid ealáhusaid bargofápmodárbbuid birra davvin , dás maiddái davviguovloáŋgiruššama ja dearvvašvuođa- / sosiálasuorggi dárbbuid oažžut gelbbolaš bargiid .
Senteret skal være en sentral aktør i å samordne aktiviteter , samt utnytte nettverk mellom etater slik at ungdom og voksne kan sikres en helhetlig og profesjonell yrkes- og utdanningsveiledning ( karriereveiledning ) .	Guovddáš galgá leat guovdilis doaibmi doaimmaid oktiiheivehallamis , ja dat galgá geavahit etáhtaid gaskasaš fierpmádagaid nu ahte nuorat ja rávesolbmot sáhttet oažžut ollislaš ja fitnolaš fidno- ja oahpahusrávvema ( karrieararávvema ) .
Utdanning	Oahpahus
Frafall i videregående opplæring En av de største utfordringene den videregående opplæringen står overfor , er elever som ikke gjennomfører sin videregående opplæring .	Heaitimat joatkkaoahpahusas Oahppit guđet eai čađat iežaset joatkkaoahpahusa , lea joatkkaoahpahussii okta daid stuorámus hástalusain .
Nasjonal statistikk viser at de tre nordligste fylkene har den største andelen elever som ikke fullfører videregående opplæring .	Riikkalaš statistihkka čájeha ahte golmma davimus fylkkas lea stuorámus oassi álgiid ektui geat eai čađat joatkkaoahpahusa .
For Troms er det over 30 prosent som ikke fullfører .	Romssa fylkkas eambbo go 30 proseantta ohppiin eai čađat joatkkaoahpahusa .
Avbrudd kan skje innenfor den normerte opplæringstiden ( utvidet rett og frist gjennom omvalg ) og trenger ikke nødvendigvis å føre til frafall .	Heai- galgá váikkuhit dasa ahte eanebut čađahit oahpahusa , nogo jagi tin-sátni geavahuvvo sin birra guđet eai čađat joatkkaoah- 2009 russat dahke .
Begrepet bortvalg fokuserer på at ungdommene foretar et valg .	Eretvál- • buoridit earret eará ráđđeaddiid , oktavuođaoahpaljen muitala ahte nuorat válljejit .
Listen kan gjøres lang .	Vejolaš livččii guhká logahallat .
regi av Utdanningsdirektoratet , peker på at det er mange og sammensatte årsaker til at elever avbryter opplæringen .	Geahpidit sin logu geat • molssaeavttot oahpahusjoregat ( - arenat ) ohppiide guđet čađahit , muhto eai ceavzze , lea dehálaš áŋgiruššansuorgi .
Forskning viser at det ikke finnes noe revolusjonerende enEn evaluering av prosjektet Satsing mot frafall i videregående kelttiltak for å forhindre frafall .	Dutkamat čájehit ahte ii leat miige álkis buot váttisvuođaid čoavdi buođu Prošeavtta Satsing mot frafall i videregående opplæring , mii doaibmabijuid mii eastada eretgahččamiid .
Langsiktig og målrettet aropplæring , som ble gjennomført i perioden 2003 til 2006 i beid på mange fronter samtidig er det som gir resultater .	Guhkesáigásaš ja ulbmillaš čađahuvvui jagi 2003 rájes jagi 2006 rádjai Oahpahusdirektoráhta máŋggalágan bargu oktanaga lea dat mii addá buoremus bohtosiid .
Gule engler på Breivang VG 2 helsefagarbeider har livsglede for eldre som prosjekt til fordypning , som første videregående skole i Nord-Norge !	Fiskes eŋgelat Breivanga joatkkaskuvllas JK 2 dearvvašvuođafágabargiin lea eallinillu boarrásiid várás čiekŋudanprošeaktan , vuosttaš joatkkaskuvlan Davvi-Norggas !
Livsgledegjengen på Breivang er klar til innsats !	Eallinmoktajoavku Breivangas lea gearggus doaibmagoahtit !
Elevene har planlagt , vært ute og informert , knyttet kontakter , samlet ressurser og gjort avtaler .	Oahppit leat plánen , leamaš olgun juohkimin dieđuid , ožžon oktavuođaid , čohkken resurssaid ja dahkan šiehtadusaid .
Noen elever var på besøk på et sykehjem på Eldredagen 1. oktober , selv om elevene hadde høstferie da .	Muhtun oahppit gallededje boarrásiidsiidda Boarrásiidbeaivvi golggotmánu 1. b. , vaikko vel ohppiin lei ge čakčaluopmu aiddo dalle .
Det sier litt om engasjementet !	Dat muitala ollu sin beroštumi birra !
Flere små og litt større arrangementer er avviklet , og flere står for døra .	Arvat uhca ja stuorát lágideamit leat čađahuvvon , ja eanebut čuvvot .
Elevene skal ut til ulike sykehjem og hjemmetjenesteområder og spre mye glede blant de eldre !	Oahppit galget iešguđet boarrásiidsiiddaide ja ruovttubálvalusguovlluide ja doppe sii galget illudahttit boarrásiid !
Elevene lyser skikkelig opp i sine gule t-skjorter !	Oahppit čuovgájit albma láhkai iežaset fiskes t-báiddiiguin !
Ny organisering av PPT og oppfølgingstjenesten Fylkestinget vedtok i mars 2009 en ny modell som innebærer at det opprettes regionale oppfølgingstjenester ( OT ) og pedagogisk-psykologiske tjenester ( PPT ) .	PPBa ja čuovvolanbálvalusa ođđa organiseren Fylkkadiggi mearridii njukčamánus 2009 ođđa málle mii mielddisbuktá ahte ásahuvvojit regionála čuovvolanbálvalusat ( ČBat ) ja pedagogalaš-psykologalaš bálvalusat ( PPBat ) .
organisert under en felles ledelse , vil arbeidet med å utvikle rutiner og tiltak starte .	vojit seamma vistái ja oktasaš jođiheami vuollai , de álggahuvvo rutiinnaid ja doaibmabijuid mearridanbargu .
I dette arbeidet vil frafallsproblematikken ha en sentral plass .	Dán barggus galgá eretgahččančuolbmačoahkki leat guovddáš ášši .
Fylkestingets vedtak innebar at de eksisterende avtalene mellom fylkeskommunen og de kommunale pedagogisk-psykologiske tjenestene ( PPT ) ble sagt opp .	Fylkkadikki mearrádus mielddisbuvttii ahte fylkkasuohkana ja suohkanlaš pedagogalaš-psyhkologalaš bálvalusaid ( PPBaid ) gaskasaš gustojeaddji šiehtadusat celkojuvvojedje eret .
Planen er at fylkeskommunen fra 01.01. 2011 skal ha på plass en regionalisert organisasjonsmodell hvor PPT .	Áigumuš lea ahte fylkkasuohkanis 01.01.2011 rájes galgá leat gárvvis regiuvdnejuvvon organisašuvdnamálle mas PPB .
/ OT vil ha fokus på helhetsperspektivet i videregående opplæring og utvikling på systemnivå , hvor skolen er en del av helheten .	/ ČB galgá čalmmustahttit ollisvuođa geahčadanhálttis joatkkaoahpahusa ja ovddideami vuogádatdásis mas skuvla lea oassi ollisvuođas .
Den nye modellen innebærer bl.a. at	Ođđa málle mielddisbuktá earret eará ahte
En regionbasert organisering av PPT og OT vil gi tjenestene nærhet til de mål og utviklingsprosesser fylkeskommunen som eier prioriterer .	PPBa ja ČBa regiuvnnavuđot organiseren addá bálvalusaide lagašvuođa daidda ulbmiliidda ja ovddidanproseassaide maid fylkkasuohkan eaiggádin vuoruha .
• antallet og lokaliseringen av tjenestene skal følge den regionale skoleinndelingen for videregående opplæring • fylkesutdanningssjefen har det overordnede faglige og administrative ansvaret Bakgrunnen for endringen var blant annet at den tidligere organiseringen vanskeliggjorde fellesfokus og prioriteringer innenfor videregående opplæring , samt utfordringer knyttet til ledelse av mange kontorer og styrer .	Go PPB ja ČB biddjojuv- • bálvalusaid lohku ja báikádeapmi galgá čuovvut joatkkaoahpahusa regionála skuvlajuogu • fylkkaoahpahushoavddas lea bajimus fágalaš ja hálddahuslaš ovddasvástádus Nuppástuhttima duogáš lei earret eará ahte ovddeš organiseren váttásmahtii oktasaš čalmmustahttima ja vuoruhemiid joatkkaoahpahusas , ja vel ledje hástalusaid máŋgga kontuvrra ja stivrra jođiheamis .
Utdanning Vg3-tilbud for brønnteknikkelever Praktisk yrkeskvalifisering 1. desember 2009 ble det startet opp en Vg 3 klasse innen boreoperatørfaget ved International Research Institute of Stavanger ( IRIS ) ved Ullrigg .	Oahpahus Jk3-fálaldat gáivoteknihkkaoahppiide Geavatlaš fidnogealbudeapmi Juovlamánu 1. b. 2009 álggahuvvui Jk 3 luohkká bovrenoperatevrafágas International Research Institute of Stavanger ( IRIS ) nammasaš dutkaninstituhtas Ullrigg:s .
Stangnes videregående skole har det formelle ansvaret for tilbudet , men det er personell fra Ullrigg som står for opplæringen .	Stangnesa joatkkaskuvllas lea formála ovddasvástádus fálaldagas , muhto Ullrigga bargit dat čađahit oahpahusa .
Tilbudet er kommet i gang som følge av at elever som gikk ut fra Vg 2 brønnteknikk våren 2009 , ikke fikk læreplass .	Fálaldat lea boahtán áigái go oahppit geat gerge Jk 2 gáivoteknihkas giđđat 2009 , eai ožžon hárjehallisaji .
Det er til sammen ti elever fra Troms og Nordland som får tilbudet .	Oktiibuot leat logi oahppi Romssa fylkkas ja Nordlánddas guđet ožžot fálaldaga .
Tilbudet er sammensatt av tre trinn , og de første seks ukene arbeider ungdommene med avklaring av egenskaper , interesser og yrkesvalg .	Fálaldahkii gullet golbma ceahki , ja vuosttaš guhtta vahku barget nuorat iešvuođaid , beroštumiid ja fidnoválljema čielggademiin .
I løpet av perioden vil det også avklares hvorvidt den enkelte anses å være i stand til å følge arbeidslivets regler i forhold til fremmøte og holdninger .	Áigodaga mielde čielggaduvvo dat ge nákce go juohke oahppi čuovvut bargoeallima njuolggadusaid das mii guoská bargui boahtimii ja miellaguottuide .
Det knyttes kontakt med bedrifter for etablering av praksisplass , og ungdommene er selv aktive i dette arbeidet .	Váldojuvvo oktavuohta fitnodagain ásahan dihtii hárjehallisaji , ja nuorat leat ieža árjjalaččat dán barggus .
Deretter er det utprøving av yrkespraksis i bedrift .	Dasto lea fidnohárjehallama geahččaleapmi fitnodagas .
Arbeidspraksisen vil gi ungdommene mulighet til å vise at de duger i arbeidslivet samt gi de en smakebit på det yrket de ønsker å bli bedre kjent med .	Bargohárjehallan addá nuoraide vejolašvuođa čájehit ahte sii dohkkejit bargoeallimii ja seammás sii besset geahččalastit bargat dan barggu masa sii háliidit eambbo oahpásmuvvat .
Denne perioden er fra 3 til 6 måneder og foregår i samarbeid med opplæringskontorene og NAV .	Dát áigodat bistá golmma mánu rájes guđa mánu rádjai ja čađahuvvo ovttasráđiid oahpahuskontuvrraiguin ja NAVain .
Denne opplæringen kan være • lærekontrakt- full opplæring i bedrift i fire år med fagbrev som mål • opplæringskontrakt med utvalgte opplæringsmål fra et lærefag og kompetansebevis som mål .	Dát oahpahus sáhttá leat • oahpposoahpamuš – olles oahpahus fitnodagas njeallje jagi man ulbmil lea fágareive . • oahpahussoahpamuš válljejuvvon oahpahusulbmiliiguin oahppofágas ja man áigumuš lea gelbbolašvuođaduođaštus .
• toårig opplæring i bedrift og tre fellesfag i skole med praksisbrev som mål .	• dakkár guovttejahkásaš oahpahus fitnodagas ja golbma oktasašfága skuvllas mas lea ulbmil oažžut hárjehallireivve .
Fellesfagene er yrkesrettet .	Oktasašfágat leat fidnolunddogat .
For mange ungdommer vil en yrkesopplæring i bedrift være et godt alternativ og det arbeides med å utvikle flere modeller med en kombinasjon av opplæring i bedrift og skole .	Ollu ohppiide lea fidnooahpahus fitnodagas buorre molssaeaktu ja eambbo mállet dahje lážáldagat main leat oahpahus fitnodagas ja skuvllas , leat ovddiduvvomin .
Tilbudet gis i dag ved Breivika , Stangnes og Bardufoss / Høgtun videregående skoler .	Fálaldat addojuvvo odne Breivika , Stangnesa ja Beardogoržži / Høgtuna joatkkaskuvllain .
Voksenopplæring i studieverksteder I 2009 ble det gitt tilbud i helsearbeiderfaget for grupper i kommunene Karlsøy , Lyngen , Bardu ( Øverbygd ) og Bjarkøy med gode resultater .	Rávesolbmuid oahpahus oahppobájiin Jagi 2009 addojuvvui fálaldat dearvvašvuođabargifágas joavkkuide Gálssas , Ivgus , Bearddus ( Øverbygdas ) ja Bjarkeajus buriid bohtosiiguin .
Høsten 2008 ble det etablert studieverksted ved et utvalg videregående skoler i Troms .	Čakčat 2008 ásahuvvojedje oahppobájit válljejuvvon joatkkaskuvllaide Romssa fylkkas .
Etableringen kom som et svar på vedtaket i fylkestinget i juni 2007 , der Strategiplan for voksenopplæring 2007 – 2012 ble vedtatt .	Ásahus čađahuvvui dan mearrádusa geažil mii dahkkojuvvui fylkkadikkis geassemánus 2007 mas Rávesolbmuid strategiijaplána áigodahkii 2007 – 2012 mearriduvvui .
Studieverksted gir mulighet for å tilby voksne opplæring på videregående skoles nivå gjennom en desentralisert modell med kontinuerlig inntak og individuell tilpasning .	Oahppobádji addá vejolašvuođa fállat rávesolbmuide dakkár oahpahusa joatkkaskuvlla dásis mas lea lávdaduvvon málle joatkevaš sisaváldimiin ja oktagaslaš heivehallamiin .
Studieverkstedene er lagt til seks hovedskoler , som igjen har ansvaret for tilbudet i sin region .	Oahppobájit leat sajuštuvvon guđa váldoskuvlii , main fas lea ovddasvástádus fálaldagas iežaset regiuvnnain .
Et studieverksted er både en fysisk møteplass for voksne under utdanning og en opplæringsmodell .	Oahppobádji lea oahpu váldi ráveolbmuide sihke fysalaš deaivvadansadji ja oahpahusmálle .
I yrkesfagene er opplæringen organisert i grupper , der det gis fagveiledning knyttet til oppgaver , mens tilbudet innen studieforberedende fag er basert på nettressurser og nettlærere .	Fidnofágain lea oahpahus organiserejuvvon joavkkuide main addojuvvo fágabagadallan bargamušaid oktavuođas , ja fálaldat ohppuiválmmašteaddji fágain lea vuođđuduvvon neahttaresurssaide ja neahttaoahpaheaddjiide .
I tillegg tilbys det forelesninger over lyd / bilde .	Dan lassin fállojuvvojit logaldallamat videokonferánssa bokte .
Videokonferanse brukes aktivt og forelesningene kjøres fra ett sted selv om det er deltakere i hele fylket .	Videokonferánsa geavahuvvo árjjalaččat ja logaldallamat sáddejuvvojit ovtta báikkis vaikko vel oahppit leat ge miehtá fylkka .
Alle voksne som søker yrkesfaglig utdanningsprogram , blir realkompetansevurdert før oppstart .	Buot rávesolbmot guđet ohcet fidnofágalaš oahpahusprográmmii , sin duohtagelbbolašvuohta árvvoštallojuvvo ovdalgo sii váldojuvvojit ohppui .
Dette gjøres for om mulig å gi avkortning i opplæringsløpet og for å kunne tilpasse opplæringen i forhold til individuelle behov .	Dat dahkkojuvvo iskan dihtii lea go vejolaš oanidit oahpahusa ja heivehan dihtii oahpahusa oktagaslaš dárbbuide .
Fornøyde studenter på studieverkstedet i Harstad .	Duhtavaš oahppit oahppobájis Hárštás .
Utveksling for tømrerelever Kvaløya videregående skole deltar i et spennende utvekslingsprosjekt med Lycèe Professional Toussant Louverture Pontarlier i Frankrike .	Snihkkároahppiid lonohallan Sállira joatkkaskuvla lea mielde gelddolaš lonohallanprošeavttas Lycèe Professional Toussant Louverture nammasaš skuvllain Pontarlier nammasaš báikkis Ránskkás .
Prosjektet innebærer at to av elevene ved VG2- byggteknikk ved skolen får tre ukers praksis i bedrift i Pontarlier .	Prošeavttas ožžot VG2-huksenteknihka guokte oahppi golmmavahkkosaš hárjehallama fitnodagas Pontarlier nammasaš báikkis .
Der innkvarteres de i skolens lokaler , men bor hos familiene til to av de franske elevene i helgene .	Doppe sii galget orrut skuvllas , muhto orrot vahkkoloahpaid guovtti ránskka oahppi bearraša luhtte .
De to franske elevene innkvarteres privat og har praksis i tømrerbedrift i Tromsø gjennom BYGGOPP i løpet av mai måned .	Guokte ránskka oahppi orrot priváhta olbmuid luhtte ja sudnos lea hárjehallan Romssa gávpoga snihkkenfitnodagas BYGGOPP miessemánus .
For de franske elevene vil de være i første året av sin Bac Professionnel ( 3. året av et fireårig løp ) .	Ránskka oahppi guovttos leaba vázzimimin iežaska Bac Professionnel vuosttaš jag i ( 3. jagi njealji jagi oahpus ) .
Utdanning Skolen som regional utviklingsaktør VG 2 reiseliv ble opprettet på Sjøvegan i 2007 .	Oahpahus Skuvla regionála ovddideaddjin JK 2 mátkeealáhusat álggahuvvui Vuotnasiiddas jagi 2007 .
Samtidig fikk skolen tildelt RDA1midler samt kommunal medfinansiering for å etablere SENTRE-prosjektet - et treårig prosjekt for utvikling av Skole , ENTreprenørskap og Reiseliv .	Seammás juolluduvvojedje skuvlii RDA1-ruđat , ja suohkan ge vulggii mielruhtadeaddjin ásahan dihtii SENTRE-prošeavtta – golmmajahkásaš prošeavtta mii galgá ovddidit Skuvlla , ENTreprenevrevuođa ja Mátkeealáhusaid .
Skolen har hele tiden hatt todelt fokus , nemlig å forsterke skolen som entrepenørskapsskole i reiseliv og mat , og samtidig bidra til utvikling av reiselivet i de seks kommunene som utgjør inntaksområdet til skolen .	Skuvllas lea miehtá áiggi leamaš guovtteoasat čalmmusteapmi , namalassii nannet skuvlla mátkeealáhusaid ja borramušaid entreprenevraskuvlan , ja seammás ovddidit mátkeealáhusaid dan guđa suohkanis main skuvla váldá sisa ohppiid .
Det har gjennom hele prosjektperioden 2007-2009 vært samarbeidet med et tyvetalls bedrifter i de seks kommunene , og det er registrert overraskende stor satsningslyst og mange suksesser .	Oppa prošeaktaáigodaga 2007-2009 lea leamaš ovttasbargu sullii guoktelot fitnodagain guđa suohkanis , ja lea vásihuvvon vuordemeahttun bargomokta ja leat leamaš ollu lihkostuvvamat .
Elevene ved reiselivslinja 2 RLA på Sjøvegan ( fra venstre ) : Victoria Andreassen , Ina-Rebecca Aandahl og Jørn Ivar Kroken .	Mátkeealáhuslinnjá oahppit 2 RLA . Vuotnasiidda joatkkaskuvllas ( gurut bealde olgeš guvlui ) : Victoria Andreassen , Ina-Rebecca Aandahl ja Jørn Ivar Kroken .
Alternativt lærlingeløp i helsearbeiderfaget Et spennende samarbeid er i gang mellom Breivang videregående skole og omsorgstjenesten på Langnes for å redusere frafallet og øke rekrutteringen til helsearbeiderfaget .	Molssaeavttot oahppanvuogádat dearvvašvuođabargifágas Breivanga joatkkaskuvla ja fuollabálvalus Langnesas leat čađaheamen gelddolaš ovttasbarggu geahpidan dihtii ohppiid heaitimiid dearvvaš‑ vuođabargifágas ja háhkan dihtii eanet ohppiid fágii .
Breivang videregående skole og omsorgstjenesten på Langnes , Tromsø kommune , har et spennende samarbeid .	Breivanga joatkkaskuvllas ja Romssa suohkana fuollabálvalusas Langnesas lea gelddolaš ovttasbargu .
Målsettingen er å redusere frafallet fra helsearbeiderfaget i løpet av de fire årene utdanningen varer .	Ulbmil lea geahpidit ohppiid eretgahččamiid dearvvašvuođabargifágas mii bistá njeallje jagi .
Mens normal helsefagutdanning er to år på skole med teori , og to år som lærling i bedrift , er det alternative opplæringsløpet ett år på skole og deretter tre år som lærling .	Dábálaš dearvvašvuođafágaoahppis lea guokte jagi teoriija skuvllas ja guokte jagi fidnohárjehallan fitnodagas , muhto molssaevttot oahpus lea oahppis okta jahki skuvllas ja dasto golbma jagi fidnohárjehallin .
I de tre årene som lærling er det skole to dager i uken .	Fidnohárjehallis lea skuvla guokte beaivvi vahkkui .
Elevene får lønn som lærlinger i de tre årene i praksis .	Oahppit ožžot bálkká fidnohárjehallin barggu ovddas golbma jagi .
Prosjektet har vakt stor nasjonal interesse og har allerede hatt sentrale politikere på besøk for å få mer informasjon om opplegget .	Prošeakta lea beroštahttán riikkalaččat ja guovdilis politihkkárat leat jo fitnan galledeamen skuvlla oažžun dihtii eambbo dieđuid lážáldaga birra .
Spente elever .	Čearggosmielat oahppit .
Skolebasert formidling til læreplass Tonje Olsen og Berit Bugjærde fra Skjervøy videregående skole om bord på kystfiskefartøyet MS Arnøytind .	Skuvla veahkeha oahpposaji gávdnat Tonje Olsen ja Berit Bugjærde Skiervvá joatkkaskuvllas riddoguolástusfatnasis MS Arnøytind .
Tonje er i dag lærling på samme båt .	Tonje lea odne fidnohárjehalli seamma fatnasis .
Noen resultater fra prosjektet :	Muhtun bohtosat prošeavttas :
Prosjektet Skolebasert formidling til læreplass ble avsluttet høsten 2009 og hadde som hovedmål å fokusere på tiltak for å redusere skoleavbrudd og øke antall elever som søker lærlingplass .	Prošeakta Skuvla veahkeha oahpposaji gávdnat loahpahuvvui 2009 čavčča ja dan váldoulbmil lei bidjat deattu dakkár doaibmabijuide mat geahpidit heaitimiid ja oaččohit eanebuid ohcat fidnohárjehallisaji .
Fire skoler med ulike programområder deltok : Sjøvegan med teknikk og industriell produksjon , Breivang med helse og sosial , Stangnes med bygg- og anleggsfag og Skjervøy med naturbruk .	Njealljeskuvllamainleatsierraláganprográmmasuorggit serve : Vuotnasiida teknihkalaš ja industriijalaš buvttademiin , Breivang dearvvašvuođain ja sosiála fágain , Stangnes huksen- ja ráhkadusfágain ja Skiervá luonddudoaluin .
Hovedmålet med prosjektet var å minske Prosjektet knyttet til seg kompetansemiljøer frafall og opplæringsavbrudd gjennom å gjøre som Universitetet i Tromsø , hjelpetjenestene formidling til læreplass til en del av opplæ- ( OT og PPT ) og nettverk for opplæringskonringsprosessen i skolen .	Prošeavtta váldoulbmil lei uhcidit birrasat go Romssa universitehta , veahkkebálvaheaitimiid ja oahppobisánemiid dainna lágiin ahte lusat ( ČB ja PPB ) ja fierpmádat Romssa fylkkaoahppiid veahkeheapmi gávdnat oapposaji galgá oahpahuskontuvrraid várás . leat oahpahusproseassa oassi skuvllas .
Prosjektet jobbet også tor i Troms ( KARRI ) .	Prošeavttas bargojuvvui maiddái heaitimiid eastademiin .
• Styrket samarbeid mellom skole og foresatte / elev og bedrift .	• Skuvlla ja fuolaheaddji ) / ( id oahppi ja fitnodaga gaskasaš nanosmahttojuvvon ovttasbargu .
• Større fokus og bevissthet om læreplassens betydning for gjennomstrømning og motivasjon .	• Oahpaheaddjit váldet stuorát ovddasvástádusa váikkuhit dasa ahte oahppit galget sáhttit čađahit olles oahpahusa .
• Lærere tar større ansvar for å bidra til at elevene skal kunne gjennomføre opplæringsløpet .	• Buorránan gelbbolašvuohta skuvlabirrasis oahpahuskontuvrra , fitnodagaid ja oahpposaji ohcanproseassa birra .
• Økt kompetanse i skolemiljøet om opplæringskontor , bedrifter og søknadsprosessen til læreplass .	• Eanet diđolašvuohta geavahit PTF-fága oassin skuvllaid veahkeheamis ohppiide gávdnat oahpposaji .
Utdanning	Oahpahus
Ungdommen får økt innflytelse	Nuorat ožžot eambbo dadjamuša
Ungdomskonferansen har i mange år vært en viktig arena for ungdomsmedvirkning i Troms .	Nuoraidkonferánsa lea máŋga jagi leamaš nuoraid mielváikkuhusa dehálaš joret Romssa fylkkas .
Nå har ungdom fått en ny tilvekst med etableringen av Ungdommens fylkesting .	Dál leat nuorat ožžon vel ovtta jorega go Nuoraid fylkkadiggi lea ásahuvvon .
Historiens første Ungdommens fylkesråd i Troms består av Christer Odden ( leder ) , Christina T. E. Skarheim ( nestleder ) Silja Kristianne Uteng , Viljar Hanssen , Simon Sæbø , Johan Haugland og Johanne Olaussen .	Historjjá vuosttaš Nuoraid fylkkaráđis Romssa fylkkas leat Christer Odden ( jođiheaddji ) , Christina T. E. Skarheim ( nubbijođiheaddji ) , Silja Kristianne Uteng , Viljar Hanssen , Simon Sæbø , Johan Haugland ja Johanne Olaussen .
Den offentlige tannhelsetjenesten gir et regelmessig og oppsøkende gratis tilbud om tannbehandling til prioriterte grupper ( se kjernevirksomhet ) .	Almmolaš bátnedearvvašvuođabálvalus addá jeavddalaš ja báikkálaš nuvttá bátnedikšunfálaldaga vuoruhuvvon joavkkuide ( geahča váldodoaimma ) .
Tannhelsetjenesten	Bátnedearvvašvuođabálvalus
Fylkesråd for kultur , helse og miljø : Mariam Rapp ( Kr .	Kultuvrra , dearvvašvuođa ja birrasa fylkkaráđđi : Mariam Rapp ( Kr Á )
• er organisert i fire distrikter : Nord-Troms , Tromsø , Midt-Troms og Harstad , som hver ledes av en overtannlege • har 24 fast betjente klinikker , to sykehusklinikker og fire ambuleringsklinikker • organiserer tannlegevakt i samarbeid med private tannleger • har spesialisttjeneste med syv forskjellige spesialiteter organisert i Tannhelsetjenestens kompetansesenter for Nord-Norge ( TkNN ) • har universitetstannklinikk med ansvar for	• lea organiserejuvvon njealljin guovlun : Davvi-RomRomssa fylkka almmolaš bátnedearvvaš‑ sa , Romssa gávpot , Gaska-Romsa ja Hárštá ja juohke vuođabálvalusas lea ovddasvástádus bátguovllu jođiha bajimusbátnedoavttir nedearvvašvuođabálvalusain , maiddái • siskkilda 24 bissovaččat doaibmi bátnedivššohaga dahje spesialistabálvalusain , ja das ahte dat leat - klinihka , guovtti buohcciidviessobátnedivššohaga ja fállamassii ja olámuttos oppa álbmogii .
Forebyggende arbeid mot tobakk Den offentlige tannhelsetjenesten i Troms har satt fokus på bruk av røyk og snus .	Bargu eastadit duhpátgeavaheami Romssa fylkka almmolaš bátnedearvvašvuođabálvalus lea čalmmustahttán duhpáha ja snuvssaid geavaheami .
Prinsippet om minimal intervensjon benyttes når man tar temaet opp med pasientene .	Minimála intervenšuvnna vuođđojurdda geavahuvvo go olmmoš váldá ovdan fáttá divššohasaiguin .
Minimal intervensjon er en kort motiverende samtale , for eksempel : Røyker du ?	Minimála intervenšuvdna lea oanehis hálešteapmi , ovdamearkka dihtii : Borgguhat go ?
Hva tenker du om det ?	Maid jurddašat dan birra ?
Tannhelseetaten har laget et ” visittkort ” med fylkeskommunens griff på , for å dele ut til pasienter .	Bátnedearvvašvuođabálvalus lea ráhkadan ” visihttakoartta ” fylkkasuohkana griffain , maid addet divššohasaide .
Det er i utformingen av bilde og tekst lagt vekt på å ikke moralisere , men at hver enkelt har et eget valg .	Gova ja teavstta hábmemis lea deattuhuvvon ahte ii galgga moraliseret , muhto ahte lea juohkehačča duohkin válljet .
Alle som svarer ja på om de bruker tobakk , får med seg visittkortet og anbefales å ringe gratis til Røyketelefonen .	Buohkat geat vástidit ahte sii borgguhit , ožžot fárrui visihttakoartta ja rávvejuvvojit riŋget Borgguhantelefuvdnii .
avdeling hos fylkesmannen i Troms , Anders Aasheim .	Troms jođiheaddji , Unni K. Strand , ja Romssa fylkkamánne dearvvašvuođaossodaga ráđđeaddi , Anders Aasheim .
Etter deres foredrag var alle tannpleierne inspirert og motivert for å delta i dette viktige arbeidet .	Sudno ovdaságaid maŋŋá ledje buot bátnedivššárat váikkuhuvvvon ja movttiiduvvan searvat dán dehálaš bargui .
Valget er ditt Tannhelsetjenesten i Troms	Valget er ditt Tannhelsetjenesten i Troms
Tannpleierne har på sine fagdager hatt tobakksforebyggende arbeid som tema .	Bátnedivššárat leat válljen duhpátgeavaheami eastadan barggu fáddán iežaset fágabeivviide .
ging og utvidelse .	kan maŋŋá ođasmahttima ja viiddideami .
Klinikken er samlokalisert med Distriktsmedisinsk senter for Resultatet har stått til forventningene , og lokalene fremstår Nord-Troms , som tilbyr et stort antall forskjelllige helsetje- nå som trivelige og med godt inneklima .	Boađus soahpá vuordámušaide , ja lanjat leat dál guoibmái ja Klinihkka lea seamma visttis go Distriktsmedisinsk senter for sisáibmu lea buorre . Nord-Troms ( boaittobeliid medisiinnalaš guovddáš Davvi-Romssa várás ) , mii fállá ollu iešguđetlágan dearvvašvuođabálvalusaid .
Den rike tilgangen på klinikker i Harstad , Finnsnes , Målselv og Tromsø for studen- pasienter gir studentene en svært variert praksis , noe som de ter i ekstern praksis . også har gitt tydelig uttrykk for .	Divššohasaid válljiOvdal lea Romssa fylkkasuohkan rahpan oktiibuot njeallje bátne- vuohta addá studeanttaide hui rievddaldeaddji hárjehallama , divššohaga Hárštás , Finnsnesas , Málatvuomis ja Romssa gávpogis stu- ja dan sii leat čielgasit dovddahan .
Etter hvert vil det store deler av året være studenter tilstede på klinikken .	Ovddasguvlui šaddet guhdeanttaide guđet leat hárjehallamis universitehta olggobealde .
Dette er på manByggearbeidene ble påbegynt høsten 2008 .	Huksenbarggut álggahuvvojedje čakčat 2008 .
dig med renovering av eksisterende areal og ventilasjonsanI 2008 og begynnelsen av 2009 var det generelt stor tannlegemangel i Nord-Troms distrikt .	Dárbu lei ođasmahttit dalá areálaid ja áibmomolsunrusttega . Dasto lei Jagi 2008 ja jagi 2009 álggus lei oppalaččat stuorra bátnedoavttirváili Davvi-Romssas .
De fleste voksne pasienter måtte reise til Tromsø eller Alta for å få behandling .	Eanaš rávesolbmot fertejedje vuolgit Romssa gávpogii dahje Áltái divššuhit bániideaset .
Åpning av Sonjatun og ansettelse av flere tannleger gjorde tilbudet mye bedre .	Sonjatuna rahpan ja eanet bátnedoaktáriid virgádeapmi buoridedje fálaldaga ollu .
Det å få universitetstannklinikk til distriktet vil forhåpentligvis bety at det blir lettere å rekruttere tannleger , noe som trolig får stor betydning for tilgangen på tannhelsetjenester i Nord-Troms i fremtiden .	Go bidjet bátneklinihkaid beaittobeliide de dat doaivumis mearkkaša ahte šaddá álkit oaččohit bátnedoaktáriid dohko , ja gáddimis dat buorida bátnedearvvašvuođabálvalusaid fállama Davvi-Romssas boahtteáiggi .
Lene Arntzen og Einar Brage Thorsteinsson sammen med veileder Katarzyna Paul .	Lene Arntzen ja Einar Brage Thorsteinsson iežaska bagadalliin Katarzyna Paul .
Ny spesialistutdanning i klinisk odontologi I Tromsø utvikles det en helt ny spesialitet i Norge , som kalles klinisk odontologi .	Ođđa spesialistaoahpahus klinihkalaš odontologiijas Romssa gávpogis ovddiduvvo Norggas áib- Ohppui váldojuvvojit njeallje kandidáhta .
Tannhelsetjenestens kompetansesenter for Nord-Norge ( TkNN ) har en viktig rolle i forbindelse med den planlagte spesialistutdanningen .	Davvi-Norgga bátnedearvvašvuođa gelbbolašvuođaguovddážis ( TkNNas ) lea dehálaš doaibma plánejuvvon spesialistaoahpahusa oktavuođas .
Helsedirektoratet har ønsket utprøving av denne nye spesialiteten og har gitt oppdraget til miljøet i Tromsø .	Dearvvašvuođadirektoráhta lea háliidan dán spesialitehta geahččaluvvot ja lea addán bargamuša Romssa gávpoga fágabirrasii .
Spesialiteten Klinisk odontologi fokuserer på fagområdene endodonti , periodonti , protetikk , / bittfunksjon men inkluderer også andre områder , som for eksempel gerodontologi og dento-alveolær kirurgi .	Erenoamáš oahpus Klinihkalaš odontologiijas biddjojuvvo deaddu fágasurggiide endodontiijii , periodontiijii , protetihkkii / gáskkestatdoibmii , muhto dat siskkilda maid eará surggiid , dego ovdamearkka dihtii gerodontologiija ja dento-alveolára kirurgiija .
Det vil bli lagt vekt på diagnostikk og behandlingsplanlegging i et helhetlig ( holistisk ) perspektiv .	Deaddu biddjojuvvo diagnostihkkii ja dikšoplánemii ollislaš ( holisttalaš ) geahčadanhálttis .
Spesialiteten vil innebære et bedre tilbud til voksne pasienter .	Dát erenoamášoahppu mearkkaša ahte šaddá buoret fálaldat ráves divššohasaide .
For å anskueliggjøre bredden i spesialiteten så kan den sammenliknes med spesialiteten i allmennmedisin .	Áiccalmahttin dihtii dán oahpu lea vejolaš dan buohtastahttit spesialitehtain mii gohčoduvvo dábálaš medisiidnan .
Europeisk tannlegekonferanse Det blir tatt opp fire kandidater .	EADPHas lea profiila mii bures soahpá Almmolaš bátnedearvvašvuođabálvalusa profiilii .
Utdanningen vil være delvis desentralisert , men kandidatene vil oppholde seg i Tromsø periodevis .	Kongreassas ledje lagabui 200 oassálasti guđet besse oahpásmuvvat Romsii gávpogin ja oahpahusbáikin .
Den kliniske virksomheten gjennomføres både på TkNN og på ” hjemmeklinikken ” .	Lágideapmi lihkostuvai sihke fágalaččat ja sosiálalaččat . sihke TkNNas ja ” ruoktoklinihkas ” .
Elektronisk kommunikasjon mellom spesialistkandidater og veiledere i Tromsø blir svært viktig .	Spesialistakandidáhtaid ja Romssa gávpogis orru bagadalliid gaskasaš elektrovnnalaš gulahallan šaddá leat hui dehálaš .
Videokonferanser med overføring av faglig informasjon blir således et viktig redskap i utdanningen .	Nu šaddá ge fágalaš dieđuid sirdin videokonferánssaid bokte dehálaš reaidu oahpahusas .
For å planlegge og forberede gjennomføringen av oppdraget med å gjennomføre spesialistutdanning i Klinisk odontologi er det oppnevnt en lokal styringsgruppe .	Plánen ja válmmaštan dihtii bargamuša čađaheami lea vuođđuduvvon báikkálaš stivrenjoavku spesialistaoahpahusa Klinihkalaš odontologiija várás .
Ved IKO er det ansatt en studieleder med planlegging av undervisning , veiledning og organisering .	IKOs lea virgáduvvon oahppojođiheaddji gean ovddasvástádus lea oahpu plánen , bagadallan ja organiseren .
TkNN vil ansette en klinisk leder for å lede den praktiske delen av Klinisk odontologi .	TkNN áigu virgádit klinihkalaš jođiheaddji gii galgá jođihit Klinihkalaš odontologiija geavatlaš oasi .
Studieplaner er godkjent og tilgjengelig på nettsidene til IKO.	Oahppoplánat leat dohkkehuvvon ja gávdnamis IKOa neahttasiidduin .
Rekrutteringssituasjonen for tannleger er fortsatt vanskelig i Troms .	Bátnedearvvašvuođabálvalusaid stáhtus Bátnedoaktáriid skáhppon Romssa fylkii lea ain váttis .
Pr 31.12.09 sto 14 tannlegestillinger ledige i Troms fylke .	31.12.09 ledje 14 rabas bátnedoavttirvirggi Romssa fylkkas .
I forhold til situasjonen for noen få år siden er likevel etterslepet ( dvs. personer som ikke er innkalt til planlagt tid ) blitt redusert betydelig .	Dili ektui moatti jagi dás ovdal leat maŋŋánan dikšumat ( dat mearkkaša olbmuid geat eai leat gohččojuvvon plánejuvvon áigái ) geahpiduvvon ollu .
Den offentlige tannhelsetjenesten har totalt 52 601 personer under tilsyn , hvorav 31 515 i gruppen 3 til 18 år .	Almmolaš bátnedearvvašvuođabálvalusas leat buohkanassii 52 601 olbmo geahčus , geain 31 515:is leat gaskal 3 ja 18 jagi .
Tannhelse	Bátnedearvvašvuohta
Første spesialistutdanning i kjeveortopedi Oppstarten av det treårige spesialistprogrammet i nordnorsk regi ble markert ved en åpning i oktober .	Vuosttaš spesialistaoahpahus oalulortopediijas Golmmajahkásaš spesialistaprográmma álggaheapmi Davvi-Norgga olis čalmmustahttojuvvui rahpamiin golggotmánus .
Dette er det første spesialistprogrammet som blir gjennomført i Tromsø hvor det odontologiske miljøet i Tromsø selv er ansvarlig for spesialistutdanningen .	Dát lea vuosttaš spesialistaprográmma mii čađahuvvo Romssa gávpogis ja mas Romssa gávpoga odontologalaš fágabirrasis lea ovddasvástádus .
Av totalt 16 søkere til de fire studieplassene fikk følgende kandidater tilbud og takket ja : Anette Haseid fra Tromsø , Rita Myrlund fra Storsteinnes , Muhsin Candir fra Kirkenes og Mari Dubland fra Bryne .	Oktiibuot 16 ohccis njealji oahpposadjái ožžo čuovvovaš kandidáhtat fálaldaga ja álge ohppui : Anette Haseid Romssa gávpogis eret , Rita Myrlund Eliasnjárggas eret , Muhsin Candir Girkonjárggas eret ja Mari Dubland Brynes eret .
Planlegging og gjennomføring av studiet er et samarbeidsprosjekt mellom Institutt for klinisk odontologi i Tromsø ( IKO . )	Oahpu plánejit ja čađahit ovttasráđiid Klinihkalaš odontologiija instituhtta Romssa gávpogis ( IKO . )
Universitetet i Tromsø og TkNN .	, Romssa universitehta ja TkNN .
IKO har det overordnete faglige ansvaret for utdanningen , inkludert opptak av kandidatene .	IKOs lea bajimus fágalaš ovddasvástádus oahpus , maiddái kandidáhtaid sisaváldimis .
TkNN har ansvar for klinisk veiledning .	TkNNas lea ovddasvástádus klinihkalaš bagadallamis .
Fra venstre : Muhsin Candir , Anette Haseid , Mari Dubland og Rita Myrlund .	Gurut bealde olgeš guvlui : Muhsin Candir , Anette Haseid , Mari Dubland ja Rita Myrlund .
telemedisinsk utstyr .	feránssaiguin fakultehtain Oslos telemedisiinnalaš rusttegiin .
To spesialister ble uteksaminert gjennom OrtoPol@r .	Guokte spesialistta čađahedje oahpu prošeavttas OrtoPol@r .
Det ble i perioden 2003-2006 også gjennomført utdanning i kjeveortopedi under prosjektnavnet OrtoPol@r ved TkNN i samarbeid med Det odontologiske fakultet i Oslo .	Njeallje kandiÁigodaga 2003-2006 ge čađahuvvui oahpahus oalulortope- dáhta galget čađahit prošeaktabarggu oahpahusa áiggi , ja diijas prošeaktanamain OrtoPol@r TkNNas ovttasráđiid prošeavttat leat plánejuvvomin .
Man kan kalle det et pionerprosjekt innen norsk , desentralisert spesialistutdanning den gangen .	Dalle sáhtii dan gohčodit ovddasmanni prošeaktan norgalaš , lávdaduvvon spesialis- Kandidáhtat leat álgán dikšut divššohasaid , ja lea dovddahuvtaoahpahusas .
K S U E K L T S U J O R N H Ø Y R E	K S U E K L T S U J O V N R A H Ø Y R E
Kulturetaten er aktiv innen de fleste kulturområder , som eier av kulturinstitusjoner , tilskuddspart til prosjekter og virksomheter og som rådgiver og samarbeidspart overfor kommunene .	Kulturetáhta lea aktiiva eanaš kultursurggiin , kulturásahusaid eaiggádin , prošeavttaid ja doaimmahusaid mielruhtadeaddjin ja suohkaniid rávvejeaddjin ja ovttasbargoguoibmin .
Etaten • er ansvarlig myndighet for kulturminnevernet i Troms • gir driftstilskudd til kunst- og kulturinstitusjoner i Troms • fordeler spillemidler til anlegg for idrett og fysisk aktivitet og lokale kulturbygg • er regional koordinator og pådriver i arbeidet med folkehelse • gir driftstilskudd til friluftslivs- og idrettsorganisasjoner og institusjoner • veilednings- , utviklings- og kompetansesenter for skole- og folkebibliotekene og samisk bibliotektjeneste gjennom Troms fylkesbibliotek	Etáhta • lea Romssa fylkka kulturmuitosuodjalusa ovddasvástideaddji eiseváldi • juohká doarjagiid Romssa fylkka dáidda- ja kulturásahusaide • juohká spealloruđaid rusttegiidda mat leat valaštallama ja rumaslaš lihkadallama várás , ja báikkálaš kulturvisttiide • lea álbmotdearvvašvuođabarggus regionála oktiiheivehalli ja hoahpuheaddji • juohká doaibmadoarjagiid olggustallan- ja valaštallanorganisašuvnnaide ja - ásahusaide • lea rávven- , ovddidan- ja gelbbolašvuođaguovddáš skuvla- ja álbmotgirjerájuid ja sámi bibliotehkabálvalusa
Etatsjef : Ellen Østgård • eier Troms fylkeskultursenter Kysten • driver Landsdelsmusikerordningen , Den kulturelle skolesekken i grunn- og videregående skole og Bokog kulturbussen i Sør-Troms gjennom Kultur i Troms	Etáhtahoavda : Ellen Østgård várás Romssa fylkkagirjeráju bokte • eaiggáduššá Romssa fylkkakulturguovddáža Kysten • jođiha Riikkaoassemusihkárortnega , Kultuvrralaš skuvlalávkka vuođđo- ja joatkkaskuvllas ja Girje- ja kulturbusse Lulli-Romssas Kultur i Troms bokte
Nordnorsk kulturavtale revidert Den nordnorske kulturavtalen er et landsdelssamarbeid innenfor kultursektoren .	Davvi-Norgga kultursoahpamuš ođasmahttojuvvon Davvi-Norgga kultursoahpamuš lea rikkaoasseovttasbargu kultursuorggis .
Avtalen er nå revidert og gjeldende for perioden 2010-2013 .	Soahpamuš lea dál ođasmahttojuvvon ja galgá doaibmat áigodaga 2010-2013 .
Det er foretatt en full gjennomgang av den nordnorske kulturavtalen .	Davvinorgalaš kultursoahpamuš lea vuđolaččat geahčaduvvon .
Hittil har avtalen vært ” statisk ” i den forstand at det har vært en ren finansieringsavtale av en del felles institusjoner og organisasjoner .	Dássážii lea šiehtadus leamaš ” stáhtalaš ” dan mearkkašumis ahte dat dušše lea leamaš muhtun oktasaš ásahusaid ja organisašuvnnaid ruhtadanšiehtadus .
Fylkeskommunene ønsket en mer dynamisk avtale , som bidrar til å styrke det politiske samarFormålet er å videreføre og videreutvikle kultursamar- beidet mellom dem .	Fylkkasuohkanat háliidit dynámaleabbo soahpamuša mii veahkeha Ulbmil lea joatkit ja viidáseappot ovddidit kulturovttas- nanosmahttit daid politihkalaš ovttasbarggu .
beidet på landsdelsnivå i Nord-Norge .	barggu riikaoassedásis Davvi-Norggas .
Avtalen omfatter visjon , målsetting og strategier for det nordnorske kul- Som et ledd i reforhandlingen av kulturavtalen , har de tre tursamarbeidet .	Soahpamušas leat niehku , ulbmil ja strategiijat davvinorgalaš kulturovttas- Oassin kulturšiehtadusa ođđasis šiehtadallamiin golbma barggu várás .
Det er opprettet et landsdelsråd for kul- fylkesrådene tatt initiativ til å gå inn i tre felles satsingsomtur for å styrke det kulturpolitiske samarbeidet mellom råder innen kultur : Profesjonell musikk , visuell kunst og film .	Vuođđuduvvon lea riikkaoasseráđđi fylkkaráđi leat árvalan kultuvrii golbma áŋgiruššansuorggi : kultuvrra várás nannen dihtii Finnmárkku , Romssa Fitnolaš musihka , visuála dáidaga ja filmma . Buot golmma ja Nordlándda gaskasaš kulturpolitihkalaš ovttas- suorggis leat vejolašvuođat ovddidit sihke ásahusaid ja barggu .
En felregionale tilskuddet til landsdelsdekkende kunst- og kul- les , målrettet satsing innen disse områdene kan utløse større turinstitusjoner og kunstnerorganisasjoner .	Davvinorgalaš kultursoahpamuš váldda- ovttasbarggu riikkaoasis . Oktasaš ulbmillaš áŋgiruššan dáin hallá áŋgiruššansurggiid ja regionála doarjaga juo- surggiin sáhttá luvvet stuorra stáhtadoarjagiid .
statlige tilskudd .	gadeami riikkaoasi dáidda- ja kulturásahusaide ja dáiddárorganisašuvnnaide .
Kultur	Kultuvra
Kulturminneåret 2009 i Troms Kulturminneåret i Troms har først og fremst vært de frivillige organisasjonenes år .	Kulturmuitojahki 2009 Romssa fylkkas Kulturmuoitojahki Romssa fylkkas lea vuosttažettiin leamaš eaktodáhtolaš organisašuvnnaid jahki .
Troms , med 3,5 prosent av landets folketall , stod for ti prosent av søknadene til nasjonale prosjekttilskudd .	Romssa fylka , man ássit leat 3,5 proseantta riikka álbmogis , ozai logi proseantta riikkalaš prošeaktadoarjagiin .
Prosjektene har blitt gjennomført med stor entusiasme og har fremmet samarbeidet mellom foreningene og museene i fylket .	Prošeavttat leat čađahuvvon stuorra movttain ja leat ovddidan fylkka servviid ja museaid gaskasaš ovttasbarggu .
Mange institusjoner og foreninger i Troms tatt i bruk Kulturminneløypa og Digitalt fortalt som nye formidlingsarenaer i løpet av året .	Ollu ásahusat ja searvvit fylkkas leat váldán atnui Kulturminneløypa ja Digitalt fortalt ođđa gaskkustanjoregin jagi mielde .
Helleristningene på Skavberget på Kvaløya er renset og tilrettelagt på nytt , nå også for bevegelseshemmede .	Báktegovat Skavbergetis Sálliris leat buhtistuvvon ja lágiduvvon gehččiide ođđasis , dál maiddái sin várás geain lea váttisvuođat lihkadit .
Løypa er utviklet av Senter for nordlige folk og omhandler de mange formene for sivil motstand mot øvrighetene som har funnet sted i bygda til ulike tider .	Gierddu lea Davviálbmogiid guovddáš toáiggi ja duhkoraddama birra čájáhusain Arti førr ongan ja ráhkadan ja čájeha daid ollu siviila vuostálastinvugiid eiseváldBaaskifestivaleniin .
Den første harstadværing ?	Vuosttaš hárštálaš ?
Kulturetaten har gjennom to feltsesonger søkt og kartlagt kulturminner i et område på Stangnes .	Kulturetáhta lea guokte gieddebargojagi ohcan ja kárten kulturmuittuid muhtun guovllus Stangnesas .
I de øverste områdene ble det gjort spennende funn .	Bajimus guovlluin gávdne gelddolaš gávdnosiid .
Kanskje var det akkurat her den første harstadværingen bodde .	Vuosttaš hárštálaš dáiddii leat ássan aiddo dás .
Stangnes ligger noen kilometer sørøst for Harstad sentrum .	Stangnes lea moadde kilomehtera lullinuorttabealde Hárštá guovddáža .
Her reguleres et stort område for fremtidig næring og industri .	Das leat reguleremin stuorra guovllu boahtteáigásaš ealáhusaid ja industriija várás .
Området er solrikt , og et av de første stedene i Harstadområdet hvor sola viser seg i etter den lange mørketiden .	Guovllus oidno beaivváš hui guhká , ja guovlu lea okta dain sajiin masa beaivváš álggus oidno guhkes skápma maŋŋá .
I prøvestikkene arkeologene undersøkte , fant de gjenstander og små steinfliser etter produksjon av redskaper i flint , chert og kvartsitt .	Iskangoivestagain maid arkeologat iske , sii gávdne áđaid ja geađgelaggastagaid ditnus , chert:s ja kvartsihtas mat ledje bázahasat biergasiid ráhkadeamis .
De eldste funnene er gjort 46 meter over havet .	Boarráseamos gávdnosat gávdnojedje 46 mehtera mearradási bajábealde .
Funnene kan dateres til eldre steinalder .	Dat mearkkaša aiddo dakko gokko váldogeaidnu Hárštái dál manná .
Det vil si at det har vært mennesker her for 8 000–10 000 år siden .	Fatnasa ahte dáppe leat ássan olbmot 8 000–10 000 jagi dás ovdal .
Fotefar mot nord	Prošeakta Fotefar mot nord
Kystkultur	Riddokultuvra
Troms fylkeskommune har satset tungt på Kulturminneåret og valgte som sitt prosjekt å gi tilskudd på én million kroner til å ruste opp Fotefar mot nord-prosjektene i Troms .	Romssa fylkkasuohkan lea bidjan ollu návccaid Kulturmuitojahkái ja lea válljen iežas prošeaktan juolludit milj. ruvdnosaš doarjaga buoridit Fotefar mot nord ( luottat davás ) nammasaš prošeavttaid Romssa fylkkas .
Gjennom dette ønsker en å løfte fram de 25 utvalgte kulturminnene i kommunene i fylket fra det store nordnorske Fotefar-prosjektet på 1990-tallet .	Dáinna háliida fylkkasuohkan váldit ovdan 25 válljejuvvon kulturmuittu fylkka suohkaniin mat ledje mielde stuorra davvinorgalaš Fotefar-prošeavttas 1990-logus .
Ved å gjøre disse kulturminnene mer tilgjengelige ønsker fylkeskommunen å bidra til og løfte fram kulturarven som betydningsfulle ressurser i den lokale stedsutviklinga i Troms .	Dagadettiin dáid kulturmuittuid eanet olámuddui olbmuide háliida fylkkasuohkan loktet kulturárbbi oidnosii mávssolaš resursan báikkálaš báikeovddideamis Romssa fylkkas .
Brudefølge i Tromsøsundet .	Náittusfárru Romssanuoris .
Kystkultur har vært en fellesnevner for mange av prosjektene i Troms .	Riddokultuvra lea leamaš oktasašvuođđu ollu Romssa fylkkasuohkana prošeavttain .
Ro i lag har vært et prosjekt for kystlaget i Tromsø , som også samarbeidet med BUL Tromsø og Norske Kveners Forbund da et stort brudefølge ankom Torget i nordlandsbåter før det toget gjennom byen til domkirka .	Ro i lag ( suhket ovttas ) lea leamaš Romssa gávpoga riddosearvvi prošeakta , mii maiddái barggai ovttas servviiguin BUL Tromsø ja Norske Kveners Forbund go stuorra náittusfárru bođii Gávpotšilljui gárbáiguin ovdalgo dat váccii gávpoga čađa duopmogirkui .
Over : Løkke-kiosken i Tromsø ble fredet som en del av Riksantikvarens fredningsprosjekt i Kulturminneåret .	Bajábealde : Løkke-kioska Romssa gávpogis ráfáidahttojuvvui Riikaantikvára Kulturmuitojagi ráfáidahttinprošeavtta oassin .
Gratangen kystlag har restaurert den 100 år gamle fiskekutteren MK Straumsnes og ført skuta tilbake til den tilstanden den hadde da den gikk ut av fiske i 1980 .	Rivttága riddosearvi lea ovddeštan 100 jahkásaš guolástusfatnasa MK Straumsnes nu ahte dat dál lea seamma dilis go dat lei dalle go dainna heite guolásteames jagi 1980 .
Kystlaget har brukt 600 dugnadstimer på arbeidet .	Riddosearvi lea dainna bargan 600 diimmu álbmogassii .
Med et Kulturminneår-tilkudd på 10 000 kroner ble det mulig å dokumentere dette arbeidet på film og foto — fra skuta ble satt opp på slippen til den ble sjøsatt som ferdig restaurert .	10 000 ruvdnosaš Kulturmuitojagi doarjagiin lei vejolaš duođaštit dán barggu filbmemiin ja govvidemiin – dan rájes go fanas biddjojuvvui šlihppii dasságo dan gárvásit ovddeštuvvon bidje merrii .
Kultur Idrettsstipend 2009 Troms fylkeskommune deler hvert år ut idrettsstipend til idretts- og skyttertalenter i Troms .	Kultuvra Jagi 2009 valáštallanstipeanddat Romssa fylkkasuohkan juohká juohke jagi valáštallanstipeanddaid fylkka nuorra valáštalliide ja báhččiide geat orrot šaddamin hui buorit .
Det deles ut seks stipender , hvert på 15 000 kroner .	Guhtta 15 000 ruvdnosaš stipeandda juhkkojuvvojit .
Vinnerne mottok diplom og blomster ved en tilstelning i forbindelse med fylkestinget i desember 2009 .	Vuoitit ožžo diploma ja liđiid čalmmustuvvon lágideamážis go fylkkadiggi lei čoahkis juovlamánus 2009 .
Utøverne viser at det nytter Fra venstre : Adam Nilsen Finstad , Harstad basketballklubb , Susann Bjørnsen , Setermoen med hardt arbeid og positivitet for å nå svømmeklubb , fylkesordfører Terje Olsen , Ragnhild Flåten Andreassen , Nordreisa IL , skilangt uansett bakgrunn og utfordringer .	Buot kandidáhtat leat leamaš buorit iežaset valáštallansuorggis , ja sii leat juksan erenoamáš buriid bohtosiid nuorra agis Gurut bealde olgeš guvlui : Adam Nilsen Finstad , Harstad basketballklubb ( gorespábba ) , Susann Bjørnsen , Setermoen svømmeklubb ( vuodjan ) , fykkasátnejođiheaddji Terje Olsen , sihke riikkaoasis ja dan olggobealde .
Ola Steingrim Haugli har også gjort vurderinger av utbedringsbehov på mange bygninger .	Ola Steingrim Haugli lea maiddái árvvoštallan máŋga vistti divodandárbbuid .
På flere av disse prosjektene har han også utført arbeid med istandsetting etter antikvariske prinsipper .	Máŋgasis dáin prošeavttain son lea čađahan divvunbarggu antikváralaš prinsihpaid vuođul .
Han har også utført arbeid på Skansen i Tromsø og gjort arbeid og tilstandsvurderinger på flere kirker rundt om i fylket .	Son lea maid čađahan barggu Skansenis Romssa gávpogis ja barOla Steingrim Haugli gan ja árvvoštallan máŋga girku dili miehtá fylkka .
Ola Steingrim Haugli takker for prisen .	giitá bálkkašumi ovddas .
Tidenes utbetaling av spillemidler i Troms Det ble tidenes utbetaling av spillemidler til anlegg for idrett og fysisk aktivitet i Troms da fordelingen av rammetilskudd til fylkene ble bekjentgjort i begynnelsen av mai .	Eai goassege ovdal nu ollu spealloruđat Romssa fylkii Go rápmadoarjagat fylkkaide almmuhuvvojedje miessemánu álggus , de čielggai ahte eai goassege ovdal leat máksojuvvon nu ollu spealloruđat valáštallama ja rumašlaš lihkadeami rusttegiidda Romssa fylkii .
Troms fikk et tilskudd på 27 627 000 kroner til fordeling på ordinære anlegg og nærmiljøanlegg pluss en ekstraordinær tildeling av regjeringens “ sysselsettingspakke ” til idrettsanlegg på totalt 13 750 000 kroner .	Romssa fylka oaččui doarjjan 27 627 000 ruvnno mat galget juhkkojuvvot dábálaš rusttegiidda ja lagašbirrasa rusttegiidda ja oaččui vel buohkanassii 13 750 000 ruvnno erenoamáš doarjjan ráđđehusa ” barggahanpáhkas ” valáštallanrusttegiidda .
Til sammen utgjør dette 41 377 000 kroner , noe som er det største samlede beløpet som er blitt tildelt Troms i løpet av ett år .	Oktiibuot dahket doarjagat 41 377 000 ruvnno , mii lea stuorámus buohkanas submi mii lea juolluduvvon Romssa fylkii ovtta jagis .
Det ble bevilget spillemidler til ti kunstgressbaner rundt om i fylket .	Juolluduvvojedje spealloruđat dahkugieddešiljuide miehtá fylkka .
Rom for kunst på Kysten Takket være utviklingsmidler fra fylkeskommunen og penger fra ordningen Rom for kunst har det i 2009 vært mulig å etablere nytt grafikkverksted , kjøpe inn nytt utstyr til utendørs keramikkverksted , oppgradere fargeverksted og gi tilgang til trådløst internett til alle brukerne på Troms fylkeskultursenter Kysten .	Sadji dáidemii Kystenis Fylkkasuohkana ovddidanruđaid geažil ja ruđaid geažil ortnegis Rom for kunst ( sadji dáidemii ) de lea leamaš jagi 2009 vejolaš ráhkadahttit ođđa grafihkkabáji , oastit rusttegiid keramihkkabádjái mii lea olgoáimmu ovddas , ođasmahttit ivdnenbáji ja diktit Romssa fylkkakulturguovddáža Kystena buot geavaheddjiid beassat árppohis internehttii .
Restaurert presse .	Ovddeštuvvon preassa .
Den kulturelle skolesekken I 2009 var det 33 forskjellige produksjoner som turnerte i videregående skole i Troms i regi av den kulturelle skolesekken .	Kultuvrralaš skuvlalávka Jagi 2009 ledje 33 iešguđetlágan buvttadusa mat johtaledje Romssa fylkka joatkkaskuvllaid mielde kultuvrralaš skuvlalávkka olis .
Grunnskolen hadde i alt 60 produksjoner på turné , hvorav 15 i kombinasjon med videregående skole .	Vuođđoskuvllas ledje oktiibuot 60 buvttadusa , main 15 ledje oktasašbuvttadusat joatkkaskuvllain .
Fra scenekunstforestillingen Mitt liv med hundene .	Lávdedáiddačájálmasas Mitt liv med hundene ( mu eallin beatnagiiguin ) .
Kultur	Kultuvra
Fra grønn resept til frisklivssresept I 2009 utviklet Troms fylkeskommune en felles modell for kommunenes arbeid med å stimulere og tilrettelegge for ulike lavterskeltilbud innen områdene fysisk aktivitet , kosthold og røykeslutt .	Ruoná resepttas dearvvašeallinreseptii Jagi 2009 ovddidii Romssa fylkkasuohkan oktasaš málle suohkaniid barggu várás mii galgá movttiidahttit ja láhčit diliid iešguđetlágan álgovurrosaš fálaldagaide dakkár surggiin go rumašlaš lihkadeamis , borramušdilis ja heaitimis borgguheames .
Ordningen kalles frisklivsresept ( tidligere grønn resept ) og følger den nasjonale anbefalingen fra Helsedirektoratet .	Ortnet gohčoduvvo dearvvašeallinreseptan ( ovdal gohčoduvvui ruoná reseptan ) ja čuovvu Dearvvašvuođadirektoráhta riikkalaš rávvema .
Frisklivsmodellen er under oppbygging og de ni kommunene Bardu , Gratangen , Kvænangen , Kåfjord , Målselv , Lavangen , Lyngen , Salangen og Storfjord har i løpet av 2009 deltatt på kompetansehevingsprogrammet for å kunne arbeide med denne .	Dearvvašeallinmálle lea huksejuvvomin ja ovcci suohkana , namalassii Beardu , Rivttát , Návuotna , Gáivuotna , Málatvuopmi , Loabát , Ivgu , Siellat ja Stuorravuotna ( Omasvuotna ) leat jagi 2009 searvan gelbbolašvuođabuoridanprográmmii vai sáhttet dainna bargat .
På frisklivssentralene gir helsepersonell og folkehelsekoordinatorer kyndig veiledning .	Beassat johtui ja nuppástuhttigoahtit iežas eallinvieruid gáibida lagaš čuovvoleami .
Å komme i gang med og endre levevaner krever tett oppfølging .	Movtiidahttinhálešteamit ja joavkohárjehallan doibmet bures .
Motivasjonssamtaler og grupTroms fylkeskommune har siden 2004 deltatt i utviklingen av petrening fungerer godt . All kontakt med en frisklivssentral grønn resept-ordningen .	Buot oktavuohta dearvvašeallinguovddážiin Romssa fylkasuohkan lea jagi 2004 rájes leamaš miel- álgá dearvvašvuođaháleštemiin kárten dihtii vejolašvuođaid .
I samarbeid med Helsedirektoratet starter med en helsesamtale for kartlegging av muligheter .	de ovddideamen ruoná resepta-ortnega . Ovttasráđiid Háleštemiin ulbmil lea oaččohit áigái movtta ja searvadeami .
og andre fylker har ulike modeller blitt gjennomført og eva- Samtalen har fokus på å skape motivasjon og involvering . Det luert .	Dearvvašvuođadirektoráhtain ja eará fylkkaiguin leat Ođđa hálešteami lea vejolaš oažžut reseptaáigodaga maŋŋá iešguđetlágan mállet čađahuvvon ja árvvoštallojuvvon .
Dette er en del Kvalitetssikret aktivitet gir fornøyde reseptbrukere !	dán barggu dearvvašeallinmálle mielde .
av det forebyggende og helsefremmende arbeidet i kommunen .	Dát lea suohkana eastadeaddji ja dearvvašvuođa ovddideaddji barggu oassi .
Reseptperio- • Organisert fysisk aktivitet i grupper ute og innendørs .	buohccát dahje sin várás guđet leat buohcan ja leat dearvvasmuvvamin .
den varer i tre måneder og resepten kan skrives ut av leger , • Kurset Bra Mat for bedre helse .	Reseptaáigodat bistá golbma mánu ja doavttir , • Kursa Bra Mat for bedre helse .
For de som ønsker inspirasjon og kunnskap om mat og helse . helsepersonell og NAV .	Sidjiide guđet háliidit movttiideami ja oahppama borramušaid ja dearvvašvuođabargit ja NAV sáhttet reseptta čállit .
• Kurs i røykeslutt .	dearvvašvuođa birra .
Kulturnett relansert troms.kulturnett.no gir oversikt over kultur på nett i Troms og ble relansert i januar 2009 .	Kulturnett ođđasis almmuhuvvon troms.kulturnett.no addá visogova Romssa fylkka kultuvrras mii lea neahtas ja dat ođđasis almmuhuvvui ođđajagimánus 2009 .
Nettstedet hadde i 2009 51 873 besøk .	Neahttabáikkis fitne 51 873 olbmo jagi 2009 .
Det første året etter relansering har fokus vært størst på kulturkalenderen , som gir en oversikt over kulturarrangementer og festivaler i hele fylket .	Vuosttaš jagi ođđasis almmuheami maŋŋá lea deaddu biddjojuvvon kulturkaleandarii mii addá visogova kulturdoaluin ja festiválain mat lágiduvvojit miehtá fylkka . Kulturkaleanda-
kulturnett har i løpet av 2009 etablert samarbeid med flere arrangører som registrerer egne arrangement i kalenderen .	ris logahallojuvvojedje 7 259 lágideami , ja kulturneahtta lea jagi 2009 mielde álggahan ovttasbarggu eanet lágideaddjiiguin mat čállet iežaset doaluid kaleandarii .
Andre tjenester	Eará bálvalusat
troms.kulturnett.no omfatter også emnekart med institusjonsguide , kunstnerregister og temaguide .	troms.kulturnett.no sisttisdoallá maiddái fáddákártta mas leat ásahusoahpistus , dáiddaregisttar ja fáddáoahpistus .
I forbindelse med Kulturminneåret 2009 har troms.kulturnett.no samarbeidet med ABM-utvikling om regionale møter og kurs i å lage digitale fortellinger på digitaltfortalt.no .	Kulturmuitojagi 2009 oktavuođas lea troms.kulturnett.no bargan ovttas ABMovddádusain regionála čoahkkimiid ja kurssaid birra das mo galgá ráhkadit digitála muitalusaid digitaltfortalt.no nammasaš neahttasajis .
I 2009 fikk vi inn 47 fortellinger fra Troms , derav sju filmer .	Jagi 2009 mii oaččuimet 47 muitalusa Romssa fylkkas , main 7 ledje filmmat .
troms.kulturnett.no etablerte seg også på de sosiale mediene Twitter og Facebook i 2009 .	troms.kulturnett.no vuođđudii iežas maiddái sosiála mediaide Twitterii ja Facebookii jagi 2009 .
Landsdelsmusikerordningen 30 år LINNs jubileumsmarkering har foregått gjennom hele 2009 med ulike arrangementer og har vært et samarbeid mellom Musikk i Nordland , Musikk i Finnmark , Nordnorsk jazzsenter og Kultur i Troms .	Riikaoassemusihkárortnet 30 jagi LINNa ávvudeapmi lea leamaš miehtá 2009 máŋggalágan doaluiguin , ja dat lea leamaš Musikk i Nordland , Musikk i Finnmark , Nordnorsk jazzsenter ja Kultur i Troms gaskasaš ovttasbargu .
Arrangementene har vært gjennom felles satsing under Nordlysfestivalen i januar , som festspillprofiler under Festspillene i Nord Norge i juni , og ikke minst med Levende Lokalsamfunn , der hvert av fylkene hadde sine egne markeringskommuner .	Lágideamit leat leamaš oktasaš áŋgiruššan Nordlysfestiválas ođđajagimánus , feastaspealloprofiilan . Davvi-Norgga feastaspealuin geassemánus , ja ii ba unnimusat ge Levende Lokalsamfunn nammasaš lágideamis , main juohke fylkkas leat leamaš iežaset čálmmustansuohkanat .
I Troms falt valget på Lyngen kommune , og Kultur i Troms markerte seg godt i kommunen siste uka i september med skole- og barnehagekonserter , institusjonskonserter , musikkverksted for ungdom og mange offentlige konserter .	Romssa fylkkas válljejuvvui Ivgu suohkan , ja Kultur i Troms čalmmustii iežas bures suohkanis maŋimus vahku čakčamánus skuvla- ja mánidgárdekonsearttaiguin , ásahuskonsearttaiguin , musihkkabájiin nuoraid várás ja almmolaš konsearttaiguin .
Resultatet var rekordsøkning til den kommunale kulturskolen og et bedre arrangørnettverk for Kultur i Troms i Lyngen .	Boađus lei ahte eambbos go goassege ovdal ohce saji suohkana kulturskuvlii ja Kultur i Troms vástesaš lágideaddjiidfierpmádat buorránii Ivgus .
Ann-Sofie Godø – piano og Åse Krystad- sang , på bo- og aktivitetssenteret i Lyngen .	Ann-Sofie Godø – piánočuojaheaddji ja Åse Krystad – lávlu , ássan- ja doaibmaguovddážis Ivgus .
Ny bok- og kulturbuss i Sør-Troms Sør-Troms fikk ny bok- og kulturbuss i 2009 .	Ođđa girje- ja kulturbusse Lulli-Romsii Lulli-Romsa oaččui ođđa girje- ja kulturbusse jagi 2009 .
I tillegg til bibliotektjenester tilbyr bok- og kulturbussen kulturformidling innenfor litteratur , visuell kunst , musikk og kulturarv .	Girjerádjobálvalusaid lassin girje- ja kulturbusse fállá kulturgaskkusteami girjjálašvuođas , visuála dáidagis , musihkas ja kulturárbbis .
På den måten fungerer bussen som en formidlingsarena for både norsk og samisk historie , språk , kunst og kultur .	Dan láhkai busse doaibmá sihke dáru ja sámi historjjá , giela , dáidaga ja kultuvrra gaskkustanjoregin .
Mona Holmø fra Nordnorsk vitensenter formidler til elever fra Flesnes skole .	Mona Holmø guhte bargá Davvinorgalaš dieđaguovddážis čilge Flesnesa skuvl-la ohppiide .
Bussen har faste ruter i Kvæfjord , Harstad , Skånland , Ibestad og Gratangen kommuner , men kulturformidling tilbys også enkelte kommuner i Midt-Troms .	Busses leat bissovaš ruvttát Giehtavuona , Hárštá , Skániid , Ivvárstáđiid ja Rivttága suohkaniin , muhto kulturgaskkusteapmi fállojuvvo muhtun GaskaRomssa suohkaniidda ge .
Kultur Riddu festivalbibliotek Eva Jensen og Sigbjørn Skåden i samtale med barn fra barnefestivalen .	Kultuvra Riddu festiválabibliotehka Eva Jensen ja Sigbjørn Skåden hálešteamen mánáiguin mánáidfestiválas . :
Festivalbiblioteket arrangeres under Riddufestivalen .	Festiválabibliotehka lágiduvvo Riddufestiválas .
Festivalbiblioteket er et samarbeid mellom Troms fylkesbibliotek , Kåfjord bibliotek og Riddu Riđđu festivála .	Festiválabibliotehka lea Romssa fylkkagirjeráju , Gáivuona girjeráju ja Riddu Riđđu festivála ovttasbargu .
Det består av en teltavdeling med sitteplasser for publikum med aviser , tidsskrifter , publikumspc , ’ er mobilladere og kaffe- og teservering .	Das lea tealtaossodat mas leat oasseváldiide čohkkánsajit , aviissat , áigečállagat , oasseváldiide dihtorat , mobiilaládárat ja gáffe- ja deadjaguossoheapmi .
Bokbussen i Kåfjord , som huser kunstutstilling , duodjiutstilling , bøker , musikk og film , inngår også i biblioteket .	Gáivuona girjebusse , mas lea dáiddačájáhus , duodječájáhus , girjjit , musihkka ja filmmat , lea maid mielde bibliotehkas .
Riddu Riđđu fikk knutepunktstatus fra 2009 , noe som betyr at festivalen årlig får statsstøtte på 1,5 millioner .	Riddu Riđđu oaččui deaivvadanbáikestáhtusa jagi 2009 rájes , mii mearkkaša ahte festivála jahkásaččat oažžu 1,5 milj. ruvdnosaš stáhtadoarjaga .
Troms samsøk Visste du at det er mulig å søke i bibliotekkatalogene til alle folkebibliotek og videregående skoler i Troms , fylkesbiblioteket , Universitetet i Tromsø , Høgskolen i Harstad og Norsk Polarinstitutt samtidig ?	Romssa fylkka ” oktanasohcan ” Dihtet go ahte dus lea vejolašvuohta ohcat oktanaga girjerádjokatalogain mat gullet buot álbmotgirjerájuide ja Romssa fylkka joatkkaskuvllaide , fylkkagirjerádjui , Romssa universitehtii , Hárštá allaskuvlii ja Norgga buollainstituhttii ?
Eller bare i noen av dem .	Dahje dain muhtumiin .
Bibliofil har utarbeidet samsøk-funksjon for flere fylker og regioner , og i 2009 fikk også Troms sitt samsøk .	Bibliofil lea ráhkadan oktanasohcan-doaimma máŋgga fylkka ja regiuvnna várás , ja jagi 2009 oaččui Romssa fylka ge iežas oktanasohcama .
Bibliotekene har forskjellige biblioteksystem , men standardiserte protokoller gjør det mulig å utveksle data mellom dem , og gjøre dem tilgjengelige i ett søk .	Girjerájuin leat máŋggalágan bibliotehkavuogádagat , muhto standárdejuvvon protokollat dahket vejolažžan lonohallat dieđuid daid gaskka , ja dahkat daid olahahttin oktanasohcamii .
troms.samsok.no	troms.samsok.no
Kultursatsing i nord Norsk - russisk handlingsplan for kultursamarbeid i nordområdene ble undertegnet i januar 2009 .	Kulturáŋgiruššan davvin Norgga-Ruošša kulturovttasbarggu doaibmaplána davviguovlluin čállojuvvui vuollái ođđajagimánus 2009 .
Planen understreker hvor viktig det er at kultursamarbeidet fortsatt utvikles på grunnlag av lokale og regionale initiativer , og at regional deltakelse er med på å sikre sterke forbindelser til befolkningen i nord .	Plána deattuha man dehálaš lea ahte kulturovttasbargu ain ovdána báikkálaš ja regionála álgagiid vuođul , ja ahte regionála searvan lea mielde sihkkarastimin nana oktavuođaid davi ássiide .
Troms fylkeskommune er aktivt med i barentssamarbeidet gjennom arbeidsgruppen for kultur , Joint Working Group on Culture , som er en felles arbeidsgruppe for kultur innen barentssamarbeidet med representanter fra regionalt og nasjonalt nivå .	Romssa fylkkasuohkan oassálastá árjjalaččat barentsovttasbarggus kultuvrra bargojoavkku bokte , Joint Working Group on Culture , mii lea oktasaš kultuvrii gulli bargojoavku barentsovttasbarggus ja mas leat ovddasteaddjit regionála ja riikkalaš dásis .
Troms , ved fylkeskultursjefen , hadde det regionale lederskapet i 2008 og 2009 .	Romssa fylka , fylkkakulturhoavdda bokte , lei regionála jođiheaddji jagiid 2008 ja 2009 .
BarentsKult er et nytt finansieringsprogram som skal stimulere til økning av grenseoverskridende kultur i nord .	BarentsKult lea ođđa ruhtadanprográmma mii galgá movttiidahttit dasa ahte rajáidrasttideaddji kultuvra lassána davvin .
Målgruppen for BarentsKult er norske profesjonelle kunst- og kulturaktører som samarbeider med russiske partnere .	BarentsKulta ulbmiljoavku lea norgalaš fitnolaš dáidda- ja kulturdoaibmit guđet barget ovttas ruošša oasálaččaiguin .
Målsettingen er å bidra til realiseringen av større kunst- og kulturprosjekter i norsk og russisk del av Barentsregionen .	Ulbmil lea váikkuhit stuorát dáidda- ja kulturprošeavttaid ollašuhttimii dain Norgga ja Ruošša osiin mat leat barentsguovllus .
N S Æ E R K S I N J G O N H Ø Y R E	E S A E L K Á S H J U O S N H Ø Y R E
Næringsetaten har ansvar for å • forvalte fylkeskommunale og statlige virkemidler til tilrettelegging for næringsutvikling og kommunale næringsrettede infrastrukturprosjekter i Troms • forvalte RDA-midlene , som skal bidra til næringsutvikling med basis i Tromsøregionen • utarbeide og iverksette årlig regionalt utviklingsprogram for Troms • tilrettelegge for å utnytte mulighetene i nord for å skape livskraftige samfunn preget av optimisme , nyskaping og fremtidstro • yte sekretariatsfunksjoner for fylkesråd for næring og ansvar for å presentere og drøfte beslutningsgrunnlag for fylkesråden	Ealáhusetáhtas lea ovddasvástádus • hálddašit fylkkasuohkanlaš ja stáhtalaš váikkuhangaskaomiid mat galget geavahuvvot láhčit diliid ealáhusovddideapmái ja suohkanlaš ealáhusvuđot vuođđostruktuvraprošeavttaide Romssa fylkkas • hálddašit RDA-ruđaid , mat galget váikkuhit Romssa gávpoga regiuvdnii gulli ealáhusovddideapmái • ráhkadit ja doibmii bidjat jahkásaš regionála ovddidanprográmma mii lea Romssa fylkka várás • láhčit dilálašvuođaid nu ahte lea vejolaš geavahit vejolašvuođaid davvin ceavzilis báikegottiid ovddideapmái main lea mokta , hutkáivuohta ja boahtteáiggidoaivva • čađahit čállingoddedoaimmaid ealáhusa fylkkaráđi ovddas , ja das galgá maiddái leat ovddasvástádus válmmašit ja digaštallat mearrádusvuođu fylkkaráđđái
Fylkesråd for næring : Knut Werner Hansen ( Ap . )	Ealáhusa fylkkaráđđi : Knut Werner Hansen ( BB . )
Næringsetatens formål er å legge til rette for næringsutvikling i fylket i samarbeid med kommuner , næringsliv og kunnskapsmiljø .	Ealáhusetáhta ulbmil lea láhčit dilálašvuođaid ealáhusovddideapmái fylkkas ovttasráđiid suohkaniiguin , ealáhusaiguin ja máhttobirrasiiguin .
Næringsetaten har ansvar for forvaltning av virkemidler til regional utvikling og gjennom disse bidra til å skape nye , fremtidsrettede bedrifter og arbeidsplasser i Troms .	Ealáhusetáhtas lea ovddasvástádus hálddašit regionála ovddideami váikkuhangaskaomiid ja daid vehkiin háhkat ođđa , boahtteáigásaš fitnodagaid ja bargosajiid Romssa fylkii .
Etatsjef : Kari-Mette Aaseth .	Etáhtahoavda : Kari-Mette Aaseth .
NordNorsk Reiseliv AS etablert De tre nordligste fylkeskommunene gikk i 2009 sammen om å etablere et nytt nordnorsk reiselivsselskap som skal samordne og koordinere reiselivssatsingen i landsdelen .	NordNorsk Reiseliv AS ásahuvvon Golbma davimus fylkkasuohkana sohpe jagi 2009 ásahit ođđa davvinorgalaš mátkeealáhusfitnodaga mii galgá oktiiordnet ja oktiiheivehallat mátkeealáhusáŋgiruššama riikkaoasis .
NordNorsk Reiseliv AS ble stiftet 29. april 2009 i Svolvær som et felles nord-norsk reiselivsselskap .	NordNorsk Reiseliv AS ásahuvvui cuoŋománu 29. b. 2009 Spoalavuolis oktasaš davvinorgalaš mátkeealáhusfitnodahkan .
Fylkesselskapet , Troms Reiseliv , ble besluttet integrert inn i det nye selskapet sammen med tilsvarende selskaper i de to andre fylkeskommunene .	Mearriduvvui ahte fylkkafitnodat , Troms Reiseliv , galgá ovttastuvvot ođđa fitnodahkii oktanaga sullasaš fitnodagaiguin mat leat guovtti nuppi fylkkasuohkanis .
Disse skal være avdelingskontorer i det nye selskapet .	Dát galget leat ođđa fitnodaga ossodatkontuvrrat .
Ansvaret for de ulike markedene er fordelt mellom avdelingskontorene .	Ovddasvástádus iešguđetlágan márkaniin lea juhkkojuvvon ossodatkontuvrraide .
Avdeling Troms får ansvar for vandreturisme og for å koordinere markedsaktiviteter overfor Storbritannia , Frankrike og USA .	Romssa ossodat oažžu ovddasvástádusa vázzinturismmas ja oktiiheivehit márkandoaimmaid Stuorrabritánniai , Ránskii ja USAi .
Troms får også ansvaret for Asia i tillegg til nye markeder i utlandet .	Romsa oažžu maid ovddasvástádusa Ásias ođđa mátkaniid lassin olgoriikkas .
Foruten markedskampanjer vil NordNorsk Reiseliv arrangere deltakelse på flere fag- og publikumsmesser i	Earret márkanastinkampánnjaid lágideami NordNorsk Reiseliv áigu searvat máŋgga fága- ja álbmotmessui Eurohpás .
Offpistkjøring på Kogen i Lyngen .	Offpist nammasaš čierasteapmi Kogenis Ivgus .
Næring	Ealáhus
Næringspris til Nordreisa og Gratangen Nordreisa og Gratangen kommuner delte tittelen Årets næringskommune 2009 .	Ealáhusbálkkašupmi Ráisii ja Rivttágii Ráissa ja Rivttága suohkanat juogadedje árvonama Jagi ealáhussuohkan 2009 .
Kommunene fikk også 250 000 kroner i ekstrapåfyll i sine kommunale næringsfond .	Gielddat ožžo maiddái 250 000 ruvnno lasseruđa iežaset suohkaniid ealáhusfoanddaide .
Årets næringskommune er en utnevnelse fylkesråd for næring årlig gir til de kommuner som har levert gode resultater av det lokale næringsarbeidet .	Jagi ealáhussuohkan lea nammadus maid ealáhusa fylkkaráđđi addá dáidda suohkaniidda main leat leamaš buorit bohtosat báikkálaš ealáhusbarggus .
Forutsetningen for å kunne motta en slik utnevnelse er at kommunen har hatt aktiv innsats på næringssiden og har oppnådd konkrete resultater , samt at kommunen kan vise til gode prosesser og samarbeid med lokalt næringsliv .	Eaktun oažžut dakkár nammadusa lea ahte suohkan lea árjjalaččat áŋgiruššan ealáhusaiguin ja lea juksan buriid bohtosiid , ja vel ahte suohkanis leat buorit proseassat ja buorre ovttasbargu báikkálaš ealáhusaiguin .
Fylkesråd for næring trakk frem følgende i sin begrunnelse for prisen :	Ealáhusa fylkkaráđđi dattuhii čuovvovačča ákkastaladettiinis bálkkašumi juohkima :
Nordreisa kommune :	Ráissa suohkan :
• Kommune og næringsliv samarbeider godt .	• Suohkan ja ealáhusat barget bures ovttas .
• Kommunen setter av ressurser til å drive lokalt utviklingsarbeid .	• Suohkan várre resurssaid báikkálaš ovddidanbargui .
• Kommunen bidrar til å utvikle identitet og bolyst med basis i stedsegen natur og kultur .	• Suohkan váikkuha dasa ahte identitehta ja ássanmovtta ovddiduvvojit báikkálaš luonddu ja kultuvrra vuođul .
• Kommunen legger stor vekt på stedsutvikling og på å ta i bruk lokale ressurser og fortrinn .	• Suohkan deattuha báikegottiid ovddideami ja báikkálaš resurssaid ja ovdamuniid atnui váldima .
Gratangen kommune :	Rivttága suohkan :
• Kommunen satser ressurser på næringsarbeid – også egne ressurser .	• Suohkan bidjá resurssaid ealáhusbargui – iežas ge resurssaid .
• Kommunen har bidratt til å etablere næringsforum og aktivere lokalt næringsliv .	• Suohkan lea váikkuhan ásahit ealáhusfora ja ealáskahttit báikkálaš ealáhusaid .
• Kommunen har et kultur- og næringsfokus i utviklingsarbeidet .	• Suohkan bidjá deattu kultuvrra ja ealáhusaid ovddidanbargui .
• Kommunen bidrar til lokale utviklingsprosjekter med bred deltakelse .	• Suohkan váikkuha báikkálaš ovddidanprošeavttaide maidda olus servet .
• Kommunen driver aktivt arbeid opp mot gründere / etablerere .	• Suohkan bargá árjjalaččat fidnohutkiiguin / fidnoálggaheaddjiiguin .
På bildet ser vi svært glade vinnere : Ordfører i Nordreisa , John Karlsen , og ordfører i Gratangen , Eva Ottesen .	Govas mii oaidnit hui ilolaš vuoitiid : Ráissa suohkana sátnejođiheaddji , John Karlsena , ja Rivttága suohkana sátnejođiheaddji , Eva Ottesena .
Kommunale næringsfond Kommunale næringsfond skal brukes til å støtte næringsutvikling i kommunene og dermed bidra til utvikling av nytt og fremtidsrettet næringsliv i kommunene .	Suohkanlaš ealáhusfoanddat Suohkanlaš ealáhusfoanddat galget geavahuvvot doarjut ealáhusovddideami suohkaniin ja nu veahkehit ođđa ja boahttááigásaš ealáhusaid ovdánit suohkaniin .
Fylkesrådet bevilget i 2009 vel 20 millioner kroner til fylkets 25 kommuner til påfyll på kommunale næringsfond .	Fylkkaráđđi juolludii jagi 2009 eambbo go 20 milj. ruvnno lassiruđa 25 suohkana suohkanlaš ealáhusfoanddaide .
Hver kommune fikk tildeling fra kr. 460.000 til kr. 900.000 til næringsutviklingstiltak i kommunen etter en fastsatt fordelingsnøkkel .	Juohke suohkan oaččui 460.000 ruvnno rájes gitta 900.000 ruvnno rádjai suohkana ealáhusovddidandoaibmabijuide dihto mearriduvvon juohkominstara vuođul .
Bevilgningene til kommunale næringsfond er doblet de siste fire år .	Juolludusat suohkanlaš ealáhusfoanddaide leat duppalastojuvvon maŋimus njealji jagis .
Utvikling i Tyttebærvika Tyttebærvika er et godt eksempel på vellykket tiltak i omstillingsarbeidet i Ytre Lyngen .	Ovddideapmi Tyttebærvikas Tyttebærvika Olggut Ivgus lea buorre ovdamearka dasa man bures ovddidanbarggu doaibmabidju sáhttá lihkostuvvat .
Det offentliges andel av kostnadene er på om lag 15 millioner kroner .	Goluid almmolaš oassi lea sullii 15 milj. ruvnno .
Innovasjon Norge , Innovasjon Ytre Lyngen og den enkelte bedrift har investert for om lag 25 millioner kroner , en investering som gir gode lokale ringvirkninger .	Innovašuvdna Norga , Innovašuvdna Olggut Ivgu ja fitnodagat leat investeren sullii 25 milj. ruvnno , ja dat lea investeren mas leat buorit báikkálaš váikkuhusat .
Etablering av industriområdet har så langt ført til etablering av fire bedrifter , som sysselsetter inntil 40 ansatte .	Industriijaguovllu ásaheapmi lea dássážii dagahan ahte njeallje fitnodaga leat álggahuvvon main leat gitta 40 bargi rádjai .
Utbedring av kaiområde i Tyttebærvika . Foto : Jens Kristian Nilsen	Leat plánat ásahit vel njeallje fitnodaga guvlui lagamus boahtteáiggi .
Stein på stein i Ibestad Omstillingsprosjektet IDÉ samarbeider med et lokalt selskap som ønsker å ta ut skifer og levere murestein til hele NordNorge .	Geađgi geađggi alde Ivvárstáđiin Nuppástuhttinprošeakta IDÉ bargá ovttas báikkálaš fitnodagain mii háliida álgit laigadit rávttuid ja ráhkadit tiilageđggiid oppa Davvi-Norgii .
Norges Geologiske Undersøkelser har konkludert med at forekomsten er drivverdig og godt egnet .	Nuppástuhttinfitnodat lea láigohan fágagelbbolašvuođa ja veahkehan ráhkadit ohcamušaid ja duođaštusaid .
Et moderat uttak av stein vil kunne drives i mange år fremover og gi grunnlag for flere arbeidsplasser .	Norgga geologalaš iskkadallamat leat árvvoštallan ahte gávdnosa gánnáha ávkkástallat ja ahte rávttus lea buor-re kvalitehta .
Forutsatt nødvendige godkjenninger blir det prøvedrift allerede våren 2010 .	Jus dárbbašlaš dohkkeheamit leat gárvásat , de šaddá geahččalanbuvttadus jo giđđat 2010 .
Inspeksjon av skiferforekomsten som kan gi grunnlag for ny næringsutvikling i Ibestad .	Ráktogávdnosa geahčadeapmi mii sáhttá leat ođđa ealáhusovddideami vuođđu Ivvárstáđiin .
Omstillingsarbeid i Troms Arbeid med omstilling i fylket er en av prioriterte oppgaver i næringsetaten i 2009 .	Nuppástuhttinbargu Romssa fylkkas Nuppástuhttinbargu fylkkas lei ealáhusetáhtas okta vuoruhuvvon bargguin jagi 2009 .
Fylkesrådet avsatte til sammen 12 millioner kroner til finansiering av omstillingsprosjekter i fem kommuner i fylket : Lyngen , Skjervøy , Karlsøy , Torsken og Ibestad .	Fylkkaráđđi várrii oktiibuot 12 milj. ruvnno ruhtadit nuppástuhttinprošeavttaid fylkka viđa suohkanis : Ivgus , Skiervvás , Gálssas , Doaskkus ja Ivvárstáđiin .
I tillegg er det bevilget prosjektfinansiering til flere konkrete tiltak i disse kommunene .	Dan lassin lea juolluduvvon prošeaktaruhtadeapmi máŋgga konkrehta doaibmabidjui dáin suohkaniin .
Omstillingsarbeidet skal bidra til ekstraordinær innsats for næringsutvikling i kommuner med særlige utfordringer .	Nuppástuhttinbargu galgá váikkuhit erenoamáš áŋgiruššamii ealáhusovddidemiin suohkaniin main leat erenoamáš hástalusat .
Omstillingsarbeid er en langsiktig innsats , og det tar ofte lang tid før en kan vise til konkrete resultater i form av nye arbeidsplasser og økt næringsaktivitet .	Nuppástuhttinbargu lea guhkesáigásaš áŋgiruššan , ja dávjá ádjána guhká ovdalgo lea vejolaš čujuhit dakkár čielga bohtosiidda go ođđa bargosajiide ja lassáneaddji ealáhusdoaimmaide .
Flere av omstillingsprosjektene kan imidlertid vise til gode resultater i 2009 .	Muhto máŋga nuppástuhttinprošeavttas leat oidnon buorit bohtosat jagi 2009 .
Nybygget skal være klart til bruk våren 2011 .	Ođđavisti galgá leat gárvvis váldojuvvot atnui giđđat 2011 .
Nordnorsk vitensenter skal inspirere til undring over og kunnskap om sammenhenger i naturens prosesser og over det enkle og komplekse i teknologien .	Davvinorgalaš dieđaguovddáš galgá movttiidahttit olbmuid imaštallat ja oahppat luondduproseassaid gittalasvuođaid birra ja dan birra mii lea ovttageardán ja čuolbmái teknologiijas .
Vitensenteret skal skape forståelse for at matematikk , naturvitenskap og teknologi er grunnpilarer både i næringsutvikling og kulturliv .	Dieđaguovddáš galgá oaččohit olbmuid áddet ahte matematihkka , luonddudieđa ja teknologiija leat váldocakkit sihke ealáhusovddideamis ja kultureallimis .
Nordnorsk vitensenter skal være et knutepunkt for vitensenteraktiviteten i Nord-Norge .	Davvinorgalaš dieđaguovddáš galgá leat dieđaguovddášdoaimmaid deaivvadanbáiki Davvi-Norggas .
Vitensenteret skal være et møtested der barn og voksne kan utforske matematikk , naturvitenskap og teknologi gjennom egenaktivitet og aktivitet i fellesskap med andre .	Dieđaguovddáš galgá leat deaivvadanbáiki mas mánát ja rávesolbmot sáhttet dutkat matematihka , luonddudiehtaga ja teknologiija doaimmaiguin okto dahje searválagaid earáiguin .
Det tilbyr blant annet undervisningsopplegg i skolen og aktiviteter etter skoletid for skoleelever , samt kurs for lærere og studenter .	Dat fállá earret eará oahpahuslážáldagaid skuvlii ja doaimmaid skuvlaoahppiide maŋŋá skuvlla , ja vel kurssaid oahpaheddjiide ja studeanttaide .
Fra utbyggingen .	Huksensajis .
RDA-ordningen De næringsrettede midlene til regional utvikling , kalt RDA-midler , er en støtteordning gitt som kompensasjon til de områder som har fått økt arbeidsgiveravgift .	RDA-ortnet Regionála ovddideapmái jurddašuvvon ealáhusruđat , nugohčoduvvon RDAruđat , leat doarjjaortnet daidda guovlluide buhtadassan mat leat ožžon bargoaddidivada lassáneami .
Etter gjeninnføring av differensiert arbeidsgiveravgift i resten av Troms , gjelder dette kun Tromsø kommune .	Heivehuvvon bargoaddidivada čađaheami maŋŋá muđuid Romssa fylkkas dát gusto dušše Romssa suohkanii .
Med de utfordringer landsdelen står overfor er målet at RDA-midlene også skal anvendes med tanke på ringvirkninger for hele landsdelen .	Daid hástalusaid geažil mat leat riikkaoasis , de lea ulbmil ahte RDA-ruđat maiddái galget geavahuvvot nu ahte dain lea váikkuhus oppa riikkaoassái .
Prosjektet er finansiert av	Prosjektet er finansiert av
Formålet med RDA-midlene er å bidra til en aktiv og ekstraordinær innsats i utviklingen av Tromsø .	Ulbmil RDA-ruđaiguin lea váikkuhit árjjalaš ja erenoamáš áŋgiruššamii Romssa gávpoga ovddideapmái .
Tromsø skal bli et attraktivt senter i og for nordområdene for næringsutvikling , kunnskapsutvikling samt samfunnsutvikling regionalt , nasjonalt og internasjonalt .	Romssa gávpot galgá šaddat geasuheaddji guovddážin davviguovlluin ja davviguovlluid várás mas lea guvllolaččat , riikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat váikkuheaddji ealáhusovddideapmi , máhttoovddideapmi ja vel servodatovddideapmi .
RDA-midlene tildeles i form av støtte til konkrete prosjekter som kan bidra til å oppnå målsetningen med midlene .	RDA-ruđat juhkkojuvvojit doarjjan konkrehta prošeavttaide mat sáhttet leat veahkkin ruđaid ulbmila ollašuhttimis .
RDA-midlene er fordelt på to rammer , en bedriftsrettet og en tilretteleggende .	RDA-ruđat leat juhkkojuvvon guovtti rápmii , fitnodatvástesaš ja láhčinvástesaš rápmii .
Den bedriftsrettede rammen blir fordelt av Innovasjon Norge Troms og den tilrettelende rammen fordeles av RDA-styret og fylkesrådet i Troms .	Fitnodatvástesaš ráma juohká Innovasjon Norge Troms ja láhčinvástesačča fas juhket RDA-stivra ja Romssa fylkkaráđđi .
Den bedriftsrettede rammen i 2009 utgjorde 52 millioner kroner , og den tilretteleggende rammen var på om lag 165 millioner kroner .	Fitnodatvástesaš rápma lei jagi 2009 52 milj. ruvnno , ja láhčinvástesaš lei sullii 165 milj. ruvnno .
Søknadsmaler og informasjon om bruken av midlene finnes på nettstedet rdatromso.no , der også bevilgningsvedtak og styringsdokumenter er lagt ut sammen med møtekalender og aktuelt regelverk .	Ohcanmállet ja dieđut ruđaid geavaheami birra leat gávdnamis neahttabáikkis rdatromso.no masa maiddái leat biddjojuvvon juolludanmearrádusat ja stivrendokumeanttat oktan čoahkkinkaleandariin ja guovdilis njuolggadusaiguin .
Real satsing virker !	Reála áŋgiruššan doaibmá !
Realfagsatsing for 30 millioner kroner gir resultater .	Reálafágaáŋgiruššan 30 milj. ruvnno ovddas addá bohtosiid .
Troms ligger over landsgjennomsnittet i valg av realfag , og det jobbes fortsatt for å gjøre fagene enda mer interessante for elevene .	Romssa fylka lea riikkagaskameari bajábealde reálafágaid válljemis , ja ain geahččaluvvo dahkat fágaid vel eambbo geasuheaddjin ohppiide .
Næringslivets behov for realfagskompetanse og urovekkende signaler om fallende interesse for disse fagene i skolen var årsaken til satsingen .	Ealáhusaid reálafágagelbbolašvuođa dárbbut ja balddihahtti uhccán beroštupmi dáin fágain skuvllas mearridedje dán áŋgiruššama .
En rekke næringer i nord har behov for at det utdannes ungdom med realfagskompetanse .	Ollu ealáhusain davvin lea dárbu ahte nuorat ožžot reálafágagelbbolašvuođa .
Samtidig er en større satsing på forskning og utvikling avhengig av høyere kompetanse spesielt i realfagene .	Seammás stuorát áŋgiruššan dutkamis ja ovddideamis sorjá alit gelbbolašvuođas erenoamážit reálafágain .
Fylkesråd for næring , Knut Werner Hansen , er imponert over hvor godt prosjektmidlene er anvendt ved de enkelte skolene .	Ealáhusa fylkkaráđđi , Knut Werner Hansen , lea hirpmástuvvan man bures prošeaktaruđat leat geavahuvvon guđe ge skuvllas .
Fylkesråd Knut Werner Hansen på besøk på realfagsrommet til I løpet av perioden 2006-2009 er det brukt 30 millioner kroStorelva skole .	Fylkkaráđđi Knut Werner Hansen guossin Storelva skuvlla Áigodaga 2006-2009 lea 30 milj. ruvnno geavahuvvon buorireálafágalanjas .
Norut Tromsø har evaluert satsingen etter at 82 i nasjonale realfagskonkurranser .	Norut Tromsø lea árvvoštallan áŋgiruššama go 82 prošeavtta headdjifierpmádagaid ja oassálastit riikkalaš reálafágagilvmiehtá fylkka leat loahpahuvvon .
Blant annet har skolene i Lenvik kommune vist en enorm innsatsvilje og lagt mye tid prosjekter i hele fylket er avsluttet . og ressurser i arbeidet .	Earret eará leat Leaŋgaviikka suohkana skuvllat čájehan erenoamáš áŋgirvuođa ja leat ollu áiggi ja resurssaid geavaLoahppajurdagat leat ahte reálafágaáŋgiruššamis Romssa fylk- han dán bargui .
I Troms valgte 29 pro- ler i hele fylket har deltatt på utviklingskurs i matematikk .	Romssa fylkkas válljejedje 29 proseantta joatk- fylkkas leat searvan ovdánankurssaide matematihkas .
eringen viser at skoler som har mottatt prosjektstøtte , også i Satsingen har gjort det mulig å styrke arbeidet de enkelte skoetterkant har gjennomført ekstra satsinger på realfag .	Árvvoštallan čájeha ahte njaid iešguđet skuvllaide fylkkas . skuvllat mat leat ožžon prošeaktadoarjaga , maiddái maŋŋá leat čađahan erenoamáš áŋgiruššamiid reálafágaiguin .
lene selv har gjennomført med realfagsprosjekter og bidratt Det er gjennomført tiltak i grunnskole , videregående skole og til at nye undervisningsmetoder er tatt i bruk .	Áŋgiruššama geažil lea leamaš vejolaš nannet dan barggu maid skuvllat ieža leat čađahan reálafágaprošeavttain Doaibmabijut leat čađahuvvon vuođđoskuvllas , joatkka- ja leat váikkuhan dasa ahte ođđa oahpahanvuogit leat skuvllas ja alit oahpahusas .
Nordnorsk viinnen høyere utdanning .	Áŋgiruššan lei oassi ovddeš RDA- geavahuvvošgoahtán .
Satsingen var en del av den tidligere tensenter har opprettet en database over alle realfagsprosjekRDA I-ordningen i Troms , en kompensasjonsordning for økt tene i fylket , slik at erfaringer og ny kunnskap kan tas i bruk også i ettertid .	Davvinorgalaš dieđaguovddáš lea ásaortnegis Romssa fylkkas , mii lei buvttadusortnet lassánan han diehtovuođu mas leat buot reálafágaprošeavttat fylkkas , nu ahte lea vejolaš váldit atnui vásáhusaid ja ođđa máhtu bargoaddidivada geažil Romssa fylkkas .
nasjonale realfagsressurser , som samler alle erfaringer på ett Pengene er brukt til innkjøp av nytt læringsutstyr , kompetan- sted og vil være nyttig for alle skoler . seheving av lærere , etablering av lærernettverk og deltakelse	Dieđaguovddáš lea dan lassin ásahan uskádaga Ruđat leat geavahuvvon oastit ođđa oahpahusrusttegiid , oah- riikkalaš reálafágaresurssaide , mii čohkke buot vásáhusaid paheaddjiid gelbbolašvuođa buorideapmái , ásahit oahpa- ovtta sadjái ja leat ávkin buot skuvllaide .
Næring Satser på fiskeri og havbruk Fylkesrådet i Troms og Fylkestinget har i 2009 hatt sterkt fokus på å legge til rette for videreutvikling av fiskeri- og havbruksnæringen i Troms .	Ealáhus Bidjá návccaid guolástussii ja mearradollui Romssa fylkkaráđđi ja Fylkkadiggi leat jagi 2009 garrasit deattuhan dehálažžan láhčit diliid guolástus- ja mearradoalloealáhusa ovddideapmái Romssa fylkkas .
Fiskeri- og havbruksnæringen har totalt sett i begrenset grad vært rammet av finanskrisen .	Finánsakriisa lea oppalohkái uhccán čuohcán Guolástus- ja mearrdoalloealáhussii .
Oppdrett av laks og pelagisk industri hadde i 2009 gode økonomiske resultater .	Luosaid biebmamis áhpeindustriijas ledje jagi 2009 buorit ekonomalaš bohtosat .
Fiskeprodusenter som produserer saltfisk av torsk ble derimot sterkt påvirket av finanskrisen .	Guollebuvttadeaddjiide geat sáltejit dorskiid sálteguollin , fas čuzii finánsakriisa garrasit .
Viktige årsaker her er finanskrisens store effekt på etterspørselen fra viktige eksportland og forverring av konkurransesituasjonen mot konkurrenter som Island og Russland .	Dehálaš sivat dasa ledje ahte finánsakriisa váikkuhii sakka jerrui dehálaš eksportariikkain ja gilvalanváttisvuođat dakkár riikkaiguin go Islánddain ja Ruoššain .
Mange fiskekjøpere begrenset sine kjøp av torsk våren 2009 og dermed fikk mange fiskere ikke tatt torskekvoten som planlagt våren 2009 .	Ollu guolleoastit ráddjejedje iežaset oastimiid giđđat 2009 ja danne ollu guolásteaddjit eai beassan bivdit dorskeeariset nu mo ledje áigon giđđat 2009 .
Førstehåndspris på torsk ble også redusert betraktelig i løpet av 2009 .	Dorski njuolggohaddi maid njiejai mealgat jagi 2009 mielde .
De lokale mottaksstasjoner som er viktig for mange mindre fartøy i områder med lang avstand mellom fiskekjøperne ble særlig hardt rammet .	Báikkálaš vuostáiváldinstašuvnnaide mat leat dehálaččat ollu uhcit fatnasiidda dakkár guovlluin gos lea guhkes gaska guolleoastiide , čuozai dilli erenoamáš garrasit .
Fylkestinget og fylkesråden for næring har i flere saker påpekt behov for nasjonale tiltak / ansvar som bidrar til å sikre den torskebaserte fiskeindustrien i fylket samt tiltak som sikrer mottaksstasjonene ut fra betydningen de har for lokalsamfunnene .	Fylkkadiggi ja ealáhusa fylkkaráđđi leat máŋgga áššis čujuhan dasa ahte dárbbašuvvojit doaibmabijut / ovddasvástádus mat sihkkarastet dorskevuđot guolleindustriijia fylkkas ja doaibmabijut mat sihkkarastet vuostáiváldinstašuvnnaid go dat leat nu dehálaččat báikegottiide .
Behovet er stort for tiltak som sikrer at fisket kan avvikles tilnærmet normalt og for langsiktige tiltak som øker konkurranseevnen for næringen .	Stuorra dárbu lea dakkár doaibmabijuide mat sihkkarastet ahte guolástus sáhttá čađahuvvot measta dego dábálaččat ja guhkesáigásaš doaibmabijuide mat buoridit ealáhusa gilvalannávcca .
MT Senior fra Karlsøy er et moderne kystfiskefartøy .	MT . Senior Gálssas lea ođđaáigásaš riddoguolástusfanas .
Levering av laks på slakteriet til Jøkelfjord Laks i Kvænangen kommune .	Luosaid buktin Jøkelfjord Laks nammasaš njuovahahkii mii lea Návuona suohkanis .
Nye oppdrettstillatelser i 2009 Regjeringen lyste i 2009 ut 65 nye tillatelser til matfiskproduksjon av laks og ørret , hvorav åtte i Troms .	Ođđa guollebiebmanlobit jagi 2009 Ráđđehus almmuhii jagi 2009 65 ođđa lobi rabasin luosaid ja dápmohiid guollebuvttadeapmái borramušguollin , ja gávcci lobi ledje Romssa fylkkas .
Fylkeskommunen fikk i oppgave å anbefale hvilke søkere som skulle prioriteres .	Fylkkasuohkan oaččui doaibmamuššan rávvet guđemuš ohccit galge vuoruhuvvot .
Fylkeskommunen valgte å prioritere aktører som driver videreforedling eller planlegger dette , samt mindre aktører som har stor betydning for lokalsamfunnene .	Fylkkasuohkan válljii vuoruhit doaibmiid guđet barget viidáseappot árvudemiin dahje plánejit dan dahkat , ja vel unnit doaibmiid guđet leat hui mávssolaččat báikegottiide .
Fra 1.1.2010 har fylkeskommunene overtatt oppgaven med å tildele av nye tillatelser til oppdrett og å godkjenne nye lokaliteter med hjemmel i akvakulturloven .	Ođđajagimánu 1. b. 2010 rájes leat fylkkasuohkanat váldán badjelasaset bargamuša juohkit ođđa lobiid biebmamii ja dohkkehit ođđa biebmanbáikkiid akvakulturlága vuođul .
S A E M K S F E J O R D N S H E Ø L Y R E	S J O E H K T S A J O L N U S H Ø Y R E
Fylkesråd for samferdsel : Kari-Anne Opsal Hovedmålet for samferdsel i Troms er å dekke behovet for person- og godstransport effektivt og rasjonelt samt å medvirke til å utløse potensialet for næringsutvikling i regionen .	Johtalusa fylkkaráđđi : Kari-Anne Opsal Johtalusa váldoulbmil Romssa fylkkas lea gokčat dárbbu fievrridit olbmuid ja gálvvuid bevttolaččat ja jierpmálaččat ja vel váikkuhit dasa ahte vjolašvuođat geavahuvvojit ovddidit ealáhusaid regiuvnnas .
Etatsjef : Bjørn Kavli	Etáhtahoavda : Bjørn Kavli
Sykkelhjelm og kurs for fjerdeklassinger	Sihkkeljealbma ja kursa njealját luohkkálaččaide
Omtrent 650 elever gjennomfører kurset har vedtatt at fra 2010 skal alle elever på 4. i 2010. klassetrinn få tilbud om gratis sykkelkurs og sykkelhjelm .	Romssa fylkkasuohkana Johtalussihkkarvuođalávdegoddi lea mearridan ahte jagi 2010 rájes galget buot oahppit 4. luohkás oažžut fálaldahkan nuvttá sihkkelkurssa ja sihkkeljealmma .
Det ble vedtatt å videreføre ordningen med gratis skolesekk til alle som begynner i 1. klassetrinn på barneskolene i Troms .	Mearriduvvui joatkit ortnega ja skeŋket skuvlalávkka buot ohppiide guđet álget Romssa fylkka mánáidskuvllaid 1. luohkkái .
Ungdomskort – en suksess i Harstad og Tromsø Ungdomskortet er innført som en prøveordning i byene Harstad og Tromsø fra august 2009 .	Nuoraidkoarta – lihkostuvvan Hárštás ja Romssa gávpogis Nuoraidkoarta lea álggahuvvon geahččaladdanortnegin gávpogiin Hárštás ja Romssas borgemánu 2009 rájes .
Prisen for et ubegrenset antall reiser innenfor bysonen i løpet av 30 dager er 200 kroner , og tilbudet gjelder for	Haddi johtit nu ollu go olmmoš háliida gávpotrájá siskkobealde 30 beaivvi lea 200 ruvnno , ja fálaldat lea nuo-
aldersgruppen 15-19 år .	raide 15 jagi agi rájes 19 jagi agi rádjái .
Kortet har blitt en suksess - statistikkmateriale viser en økning på mer enn 400% i Harstad og nærmere 100% økning i Tromsø i antall solgte kort .	Koartta ostet olus – státistihkkadieđut čájehit 400 % eambbo koarttat go ovdal leat vuvdojuvvon Hárštás ja 100 % eambbo Romssa gávpogis .
I forkant av innføringen var flere ungdomsorganisasjoner og Ungdommens fylkesting aktive pådrivere og positive til et slikt kort .	Ovdal go koartta vuovdigohte , de lei dakkár koartta vuovdin máŋgga nuoraidorganisašuvnna mielas ja Nuoraid fylkkadikki mielas buorre jurdda .
Seksjonsnavn Samferdsel	Seksjonsnavn Johtalus
Fylkesvegplan for 2010-2019 vedtatt Fylkesvegplan for 2010-2019 , med fireårig handlingsprogram , ble vedtatt på fylkestingets desembersamling .	Fylkkageaidnoplána áigodahkii 2010-2019 mearriduvvon Fylkkageaidnoplána áigdahkii 2010-2019 , njealji jahkásaš doaibmaplánain , mearriduvvui fylkkadikki juovlamánu čoahkkaneamis .
Vedtaket ble etterfulgt av applaus fra mange tilhørere som hadde møtt opp .	Mearrádussii spežžo gieđaid ollu guldaleaddjit geat ledje boahtán guldalit čoahkkima .
Fylkesvegplanen ble utarbeidet i tett samarbeid med Statens vegvesen region Nord .	Fylkkageaidnoplána ráhkaduvvui lagaš ovttasráđiid Stáhta geaidnolágádusa Davvi regiuvnnain .
Fylkesvegnettet i Troms har betydelige utfordringer .	Romssa fylkkageaidnofierpmádagas leat mearkkašahtti hástalusat .
Utbedring og vedlikehold gir trygge og effektive transportårer for bosetting og næringsliv , og stanser forfall .	Divodeapmi ja ortnegisdoallan addet ássiide ja ealáhusaide dorvvolaš ja bevttolaš fievrrádusgeainnuid , ja bissánahttet billašuvvama .
Samtidig er det sterke ønsker og behov for å realisere nye veglenker og fastlandsforbindelser .	Seammás lea stuorra sávaldat ja dárbu oaččohit áigái ođđa geaidnooktavuođaid ja nannánoktavuođaid .
Fylkesvegplanen er et betydningsfullt dokument i forhold til videre prioriteringer og balansering mellom ulike behov og ønsker i fylket .	Fylkkageaidnoplána lea dehálaš dokumeanta das mii guoská viidásat vuoruhemiide ja iešguđet dárbbuid ja hástalusaid dássemii .
I fylkesvegplanen er det lagt til grunn et nivå på drift og vedlikehold som stanser forfall .	Fylkkageaidnoplánas geainnuid doaibmama ja ortnegisdoallama vuođđun biddjojuvvon bissehit hedjoneami .
Det arbeides aktivt for å redusere kostnader og effektivisere drift og vedlikehold slik at pengene skal rekke lenger .	Árjjalaččat bargojuvvo geahpedit goluid ja beavttálmahttit doaimmasdoallama ja ortnegisdoallama nu ahte ruđat galget guhkibui ollit .
Samlede økonomisk rammer for tiårsperioden er 3 213 millioner kroner til drift og vedlikehold av vegnettet , 2 210 millioner kroner til investeringer , 2 220 millioner til kjøp av fergetjenester og 800 millioner til rassikring .	Buohkanas ekonomalaš rámat logijagiáigodahkii leat 3 213 milj. ruvnno geaidnofierpmádaga doaimmasdoallamii ja divodemiide , 2 210 milj. ruvnno investeremiidda , 2 220 milj. ruvnno feargabálvalusaid oastimii ja 800 milj. ruvnno uđassihkkarastimii .
Store investeringsprosjekt i fylkesvegplanen • Torskenpakken : Rassikring og utbedring av fylkesveg med oppstart 2011. • Langsundforbindelsen : Fastlandsforbindelse til Reinøya , med oppstart 2011. • Bjarkøyforbindelsen : Vegforbindelse mellom Bjarkøy og Grytøya , med oppstart 2012. • Grusvegprogram : Innenfor rammen på 300 millioner kroner er 40 millioner satt av til spleiselag .	Fylkkageaidnoplánas stuorra investerenprošeavttat • Doasku-páhkka : Fylkkageainnu uđassihkkarastin ja divodeapmi , álggahuvvo jagi 2011. • Langsund-oktavuohta : Nannánoktavuohta Ráidnái , álggahuvvo jagi 2011. • Bjarkeajuoktavuohta : Bjarkeaju ja Rivttiidsullo geaidnooktavuohta , álggahuvvo jagi 2012. • Čievrageaidnoprográmma : 300 milj. ruvdnosaš rámas lea 40 milj. ruvnno mearriduvvon veahkkálas gollojuohkimii .
• Trafikksikkerhet , gang - sykkelveg program : Ved bevilgning gjennom fylkesveiplanen og trafikksikkerhetsmidler vil man bruke 100 millioner til bygging av gang- og sykkelveger i løpet av tiårsperioden .	• Johtalussihkkarvuohta , vázzin- ja sihkkelluoddaprográmma : Juolludusaiguin fylkkageaidnoplána bokte ja johtalusdorvvolašvuođaruđaiguin lea áigumuš geavahit 100 milj. ruvnno vázzin- ja sihkkelgeainnuid huksemii logijagi áigodagas .
Deler av ramma er tenkt brukt til spleiselag .	Ráma oasit leat jurddašuvvon veahkkálas gollojuohkimin .
Programmet vil innebære at det bygges omtrent tre mil ny gangog sykkelveg .	Prográmma mielddisbuktá ahte huksejuvvo sullii golbma miilla ođđa vázzin- ja sihkkelgeaidnu .
Kontrakter til over 1 500 millioner I løpet av 2009 inngikk fylkeskommunen kontrakter for ferge- og båtruter til en samlet verdi av over 1 500 millioner med fire ulike rederier .	Šiehtadusat eambbo go 1 500 milj. ruvnno ovddas Jagi 2009 fylkkasuohkan dagai fearga- ja fanasruvttuid šiehtadusaid eambbo go 1 500 milj. ruvnno ovddas njeljiin fanaseaiggátfitnodagain .
Sommarøy Cruise AS har signert en kontrakt verdt omtrent 25 millioner kroner for perioden 2010 til 2019 for drift av ruta SommarøyTussøy-Sandneshamn .	Sommarøy Cruise AS nammasaš fitnodagain vuolláičállojuvvui 25 milj. ruvdnosaš šiehtadus áigodahkii 2010-2019 ruvtto Geassesuolu ( Sommarøy ) – Tussøy – Sandneshavn jođusdoallama ovddas .
Dette omfatter båtrutene Tromsø-Nord-Senja og Tromsø- rutepakkene 3 og 4 for henholdsvis Midt-Troms og Senja . Skjervøy i perioden 2010-2019 og øvrige elleve fergesamband .	Dát siskkildit fanasruvttuid Romssa gávpot – Davvi-Sážžá ja Romssa gávpot – Skiervá áigodahkii 2010-2019 ja muđuid oktanuppelot feargagaskaoktavuođa .
Seks av disse sambandene har vært riksvegsamband som ble overtatt av fylket fra 2010 .	Guhtta dáin oktavuođain leat leamaš riikageaidnooktavuođat maid fylka válddii badjelasas jagi 2010 rájes .
I forbindelse med forvaltningsreformen og fylkeskommunens overtagelse av riksvegsambandene er det også inngått kontrakt med Bjørklids Ferjerederi AS om drift på sambandene Svensby-Breivikeidet og Lyngseidet-Olderdalen .	Hálddahusođastusa oktavuođas ja fylkkasuohkana riikageaidnooktavuođaid badjelasasváldima oktavuođas de lea maiddái vuolláičállojuvvon šiehtadus Bjørklids Ferjerederi AS nammasaš fitnodagain doaibmat gaskkain Bávttit ( Svensby ) - Guohcavuopmi ja Ivgomuotki - Dálošvággi .
Kontrakten har en totalverdi på omtrent 30 millioner kroner og gjelder for 2010 .	Šiehtadusas lea buohkanis árvu 30 milj. ruvnno ja gusto jagi 2010 .
Med disse kontraktene på plass er konkurranseutsettingen av båtruter i Troms fullført .	Feargagaska Rotsund - Havnnes . Govva : Troms fylkeskommune
Kollektivtrafikk Fylkeskommunen brukte 460 millioner kroner på drift i 2009 .	Kollektiivajohtalus Fylkkasuohkan geavahii 460 milj. ruvnno doibmii jagi 2009 .
Andelen til kollektivtrafikk var følgende : • Buss : 47 % • Fylkesvegferge : 10 % • Hurtigbåt : 9 %	Oassi oktasašjohtalussii juohkásii ná : • Bussiide : 47 % • Fylkkageaidnofearggaide : 10 % • Johtilisfatnasiidda : 9 %
Seksjonsnavn Samferdsel Reisevaneundersøkelse for Harstad og Tromsø :	Seksjonsnavn Johtalus Johtinvierroiskkadallan Hárštá ja Romssa gávpogiin :
Tromsøfolk går mer og reiser mer kollektivt I et samarbeid mellom Statens vegvesen , Troms fylkeskommune og Tromsø kommune er det gjennomført en reisevaneundersøkelse for Tromsø og Harstad .	Romsalaččat vázzet eambbo ja johtet eambbo oktasaš fievrruiguin Stáhta geaidnolágádus , Romssa fylkkasuohkan ja Romssa suohkan leat ovttasráđiid čađahan johtinvierroiskkadallama Romssa ja Hárštá gávpogiin .
En reisevaneundersøkelse ( RVU ) er en kartlegging av folks reisevaner , i denne sammenheng enhver forflytning utenfor egen bolig , skole , arbeidsplass eller fritidsbolig .	Johtinvierroiskkadallan lea olbmuid johtinvieruid kárten , dán oktavuođas juohke johtin iežas viesu , skuvlla , bargosaji dahje astoáigeviesu olggobealde .
Undersøkelsen består av telefonintervju med standardiserte spørsmål .	Iskkadallan čađahuvvui telefuvdnajearahallamin gárvásit mearriduvvon gažaldagaiguin .
Under : Nesten to tredeler av turene beboerne i Harstad gjør , utføres som bilfører ( Figur 10 ) .	Vulobealde : Measta guokte goalmmádasa buot johtimiin maid Hárštá ássiid dahket , leat biilavuoddjin ( Govus 10 ) .
Dette er atskillig mer enn i Tromsø , der bilførerturene utgjør halvparten av alle turene ( Figur 11 ) .	Dat lea ollu eambbo go Romssas gos biilavuodjimat dahket beali buot johtimiin . ( Govus 11 ) .
Figur 10 .	Govus 10 .
Reisemåter ; Harstad , 2009 Bilpassasjer 12,0%	Johtinvuogit Hárštás , 2009 Biilafárrulaš 12,0%
Fly 0,3% Buss 4,6%	Girdi 0,3% Busse 4,6%
Båt , ferge 0,3% Taxi 0,4% Annet 0,3%	Fanas , fearga 0,3% Táksi 0,4% Eará 0,3%
Til fots 18,0% Bilfører 63,7%	Vácci 18,0% Biilavuoddji 63,7%
Figur 11 .	Govus 11 .
Reisemåter ; Tromsø , 2009 Bilpassasjer 10,6%	Johtinvuogit Romssas , 2009 Biilafárrulaš 10,6%
Fly 0,3% Buss 12,5%	Girdi 0,3% Busse 12,5%
Til fots 24,5%	Vácci 24,5%
Sykkel 1,0%	Sihkkelat 1,0%
Kollektivandelen i Harstad er 4,6 % mens den i Tromsø er 12,5 % .	Kollektiivaoassi Hárštás lea 4,6 % ja Romssa gávpogis dat lea fas 12,5 % .
Tromsø ligger derfor godt an i forhold til mange mellomstore byer i Norge .	Dat čájeha ahte Romssas lea dilli buorre ollu gaskageardán gávpogiid ektui Norggas .
Beboere i Harstad som ikke tar buss , er generelt mer misfornøyde med busstilbudet enn i Tromsø .	Ássit Hárštás guđet eai jođe bussiin , leat eambbo duhtameahttumat bussefálaldagain go ássit Romssas .
Spesielt gjelder dette avgangshyppighet .	Dat guoská erenoamážit bussiid johtindávjodahkii .
Åpninger og markeringer Fv 221 Stongelandseidet-Skrolsvik	Rahpamat ja čalmmustahttimat Fylkkageaidnu 221 Stongelandseidet-Skrolsvik
Opprusting av vegen mellom Stonglandseidet og Skrolsvik ble ferdigstilt i 2009 , med markering 26. september .	Geainnu divvun Stonglandseidet ja Skrolsvik gaskka gárvánii jagi 2009 , ja čalmmusteapmi lei čakčamánu 26. beaivvi .
Opprustingsarbeidene har pågått i to år og har bestått av grøfting , masseutskifting , skift av stikkrenner , oppgradering av vegen og nytt asfaltdekke .	Ođasmahttinbarggut leat bistán guokte jagi ja dat leat siskkildan goivvohagaid roggama , mássamolsuma , geaidnorenniid molsuma , geaidnodási buorideami ja ođđasis asfáltema .
I tillegg er det nytt rekkverk på vegen og oppgradering av Buvik bru .	Dan lassin lea biddjojuvvon ođđa áidi geidnui ja Buvik šaldi lea buoriduvvon .
Hovedentreprenør har vært Kolo vegdekke .	Váldobarggaheaddji lea leamaš Kolo vegdekke nammasaš fitnodat .
Kostnadene for prosjektet var 34,5 millioner kroner .	Ovdaprošeavtta golut ledje 34,5 milj. ruvnno .
Åpning av ny kollektivterminal på Kvaløya Sykkel 0,3%	Ođđa kollektiivaterminála rahpan Sálliris Sihkkelat 0,3%
Bilfører 49,3%	Biilavuoddji 49,3%
Viktige funn	Dehálaš gávnnaheamit
Gjennomsnittlig antall reiser per person var høyt i forhold til nasjonale tall .	Gaskamearálaš johtinlohku juohke olbmo nammii lei allat riikkalaš loguid ektui .
Åpningen ble arrangert av vegvesenet , som var byggherre på prosjektet .	Geaidnolágádus lágidii rahpama , mii lei prošeavttas huksejeaddji .
Cominor , grunneiere og blindeforbundet var invitert til markeringen .	Cominor , eanaeaiggádat ja Čalmmehemiidlihttu ledje bovdejuvvon čalmmusteapmái .
Selve åpningen ble gjort av ordføreren og fylkesråden for samferdsel .	Sátnejođiheaddji ja johtalusa fylkkaráđđi čađaheigga formála rahpama .
Prosjektet omfattet ombygging av eksisterende areal for bussoppstilling , leskur , sykkelstativ og busslommer .	Prošektii gulle dálá busseorrunsajiid nuppástuhttin , bissehatsuoji huksen , sihkkelstatiivva bidjan ja busselummaid ráhkadeapmi .
I tillegg ble gang- og sykkelveg ombygd , det ble satt opp ny belysning og hele terminalen ble universelt utformet .	Dan lassin huksejuvvui vázzin- ja sihkkelluodda ođđasis , ođđa čuovggat biddjojuvvojedje ja oppa terminála hábmejuvvui máŋggadoaimmatvistin .
Fylkesråd for samferdsel KariAnne Opsal og ordfører Arild Hausberg åpner den nye kollektivterminalen på Kvaløya .	Johtalusa fylkkaráđđi KariAnne Opsal ja sátnejođiheaddji Arild Hausberg rahpaba ođđa kollektiivaterminála Sálliris .
Miljø Satsing på fornybare energikilder Strandsonen stadig viktigere Bioenergiprosjektet ble igangsatt av fylkesrådet i august 2009 .	Biras Áŋgiruššan ođasmuvvi energiijagálduiguin Riddoavádat šaddá dađistaga deháleabbon Fylkkaráđđi álggahii bioenergiprošeavtta borgemánus 2009 .
Målet er å profilere bioenergi som en viktig fornybar energikilde og utrede satsninger og bruk av bioenergiressurser i fylket .	Ulbmil lea profileret bioenergiija dehálaš ođasmuvvi energiijagáldun ja čielggadit bioenergiijaresurssaid áŋgiruššama ja geavaheami fylkkas .
Troms fylkeskommune og Fylkesmannen i Troms har i et spleiselag med Statens Vegvesen , Kystverket og NVE drevet prosjektet Skråbildefotografering av strandsonen i Troms .	Romssa fylkkasuohkan ja Romssa fylkkamánne leat jođihan prošeavtta Skråbildefotografering av strandsonen i Troms maid dat leat ruhtadan ovttas Stáhta geaidniolágádusain , Riddolágádusain ja NVEin .
Bioenergi som en klimanøytral energikilde nyter for tiden stor oppmerksomhet både nasjonalt og internasjonalt , og regjeringen har en målsetning om økt utbygging av bioenergi med 14 TWh innen 2020 .	stuorra fuomášumi sihke riikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat , ja ráđđehusas lea áigumuš ain eambbo hukset bioenergiija 14 Suohkanat ožžot go mákset iešoasi geavahit govvamateriála . TWh ovdal jagi 2020 .
Troms har som mål å redusere sine utslipp av klimagasser med 30 % innen 2020 ( Fylkesplan for Troms 2010-2013 ) .	Romssa fylkkas lea áigumuš geahpidit Dán jagi prošeavttas gárvánedje govat oppa fylkkas earret čieža dálkkádatgássaid luoitimiid 30 proseanttain ovdal jagi 2020 suohkanis lullifylkkas .
Kommunene får gjennom en egenandel tilgang til bildematerialet .	Leat geahččaleamen oaččohit mielde ( Romssa fylkkaplána áigodahkii 2010-2013 ) .
Det arbeides for at disse kommunene blir med i sluttføringen 2010 .	dáid suohkanii ovdalgo prošeakta loahpahuvvo jagi 2010 .
I Nord-Norge finnes det store ressurser av godt trevirke til bioenergi .	Davvi-Norggas lea ollu buorre muorra maid lea vejolaš geavahit bioenergiijan .
Utfordringene er en stabil virkeforsyning , god infrastruktur i skogbruket , effektive verdikjeder og gode rammebetingelser .	Dalle lea dárbu oaččohit áigái bissovaš muorraskáhppoma , buori vuođđustruktuvrra vuovdedoalus , bevttolaš árvoláhkiid ja buriid rápmaeavttuid .
Det må legges til rette for samarbeid mellom forskningsmiljø og bedrifter for å løse tekniske utfordringer og for å drive utviklingen av bioenergi som energikilde videre .	Dalle fertejit dilit láhččojuvvot nu ahte dutkanbirrasat ja fitnodagat sáhttet ovttas bargat čoavdin dihtii teknihkalaš hástalusaid ja buoridan dihtii bioenergiija energiijagáldun ain eambbo .
I dag er fire bioenergianlegg i drift i fylket , og mange prosjekter er i startgropa .	Gáddeavádagat adnojuvvojit dehálaš fitnanbáikin , sihke lagašbirasguovlun ja regionála vuoiŋŋastansadjin .
Det videre arbeidet vil fokusere på å skape kontaktpunkt og en felles arena for bioenergimiljøet i Troms .	Viidásat barggus deattuhuvvo gávdnat deaivvadančuoggáid ja oktasaš jorega bioenergiijabirrasa várás Romssa fylkkas .
Ønsket er å etablere et regionalt forum som skal utvikle helhetlige og overordnede strategier innen fornybar energi , med undergrupper innen bioenergi , vindkraft , småkraft etc. .	Sávaldat lea ásahit regionála fora mii galgá ovddidit ollislaš ja bajimus strategiijaid ođasmuvvi energiija suorggis , vuollejoavkkuiguin mat gullet bioenergiijii , bieggafápmui , fápmorusttegaččaide jna. .
Skråbildefotografering av strandsonen .	Gáddeavádaga vinjugovvideapmi .
A D Administrasjonsetaten er organisert i fem sentra / avdelin- Fylkesrådsleder : ger samt advokatkontor og ledes av administrasjonssjef .	H Á L D D A H U S Hálddahusetáhta lea organiserejuvvon vihttan guovddážin / ossodahkan ja lea vel advokáhtakontuvra maid hálddahushoavda jođiha .
I styrker etatenes administrasjon ut • bygg- og eiendomsforvaltning fra behov og kompetanse .	Etáhtahoavda : Jan Inge Hille Rabasvuohta ja áššebáhpáriid geahčadanvejolašvuohta
Hovedregelen er at alle har innsynsrett i saksdokumentene • Kongsbakken videregående skole er under påbygning og renovering .	Geahčadanvuoigatvuohta lea guovddážis , ja lágas leat garra gáibádusat doalahit dokumeanttaid čiegusin álbmogis .
Taushetsbelagte opplysninger er alltid unntatt innsyn .	Dieđut mat gullet jávohisvuođabággui galget álo dollojuvvot čiegusin .
Nybygg på Kvaløya videregående skole ble ferdigstilt i 2009 .	Sállira joatkkaskuvlla ođđa viessu gárvánii jagi 2009 .
Tiltakspakken fra staten Stortinget vedtok en tiltakspakke som følge av finanskrisen for å stimulere den økonomiske aktiviteten .	Doaibmabidjopáhkka stáhtas Stuorradiggi mearridii doaibmobidjopáhka finánsakriissa geažil movttiidahttin dihtii ekonomalaš doaimmaid .
En del av denne pakken var rettet mot kommunal og fylkeskommunal sektor .	Dán páhka oassi lei mearriduvvon suohkanlaš ja fylkkasuohkanlaš suorgái .
Bygninger	Visttit
Vedlikeholdsmidlene til bygninger er brukt til ventilasjonsanlegg på Breivika videregående skole og utskifting av taktekke på Stangnes videregående skole .	Visttiid ortegisdoallanruđat leat adnojuvvon Breivika joatkkaskuvlla áibmomolsunrusttegii ja Stangnesa joatkkaskuvlla dáhkkelovddežiid molsumii .
Tiltakspakken for Troms fylkeskommune var på vel 50 millio- I tillegg ble det lagt nytt sportsdekke i Tromsdalen idrettshall ner kroner , hvorav rammetilskudd 17 millioner kroner , lærling- og skiftet lysarmatur både i Tromsdalen idrettshall og Nordtilskudd 7,3 millioner kroner og nesten 26 millioner kroner var kjosbotn idrettshall .	Doaibmabidjopáhkka Romssa fylkkasuohkanii lei eambbo go 50 Dan lassin lea biddjojuvvon ođđa valáštallanloavdda Sálašmilj . ruvnno , mas rámmadoarjja lei 17 milj. ruvnno , fidnooahp- vákki valaštallanhállii ja lea čuovgarusttet molsojuvvon sihke pidoarjja lei 7,3 milj. ruvnno ja masá 26 milj. ruvnno lei ruhta Sálašvákki valaštallanhállas ja Gárgána valaštallanhállas .
midler til økt vedlikehold .	eambbo ortnegisdoallamii .
Rammen til opplæring i bedrift ble øket med 7,3 millioner kroner og er disponert til økning i lærlingtilskuddet og ekstraordinære tiltak knyttet til lærlingplasser .	Rápma oahpahussii fitnodagas lassánii 7,3 milj. ruvnnuin ja lea geavahuvvon fidnooahppidoarjaga lassáneapmái ja fidnooahppisajiid erenoamáš doaibmabijuide .
Den økte rammen til vedlikehold ble fordelt med 18 millioner kroner til vegvedlikehold og nesten 8 millioner kroner til vedlikehold av bygninger .	Lassánan rápma ortnegisdoallamii juolluduvvui nu ahte 18 milj. ruvnno galget geavahuvvot geainnuid ortnegisdoallamii ja masá 8 milj. ruvnno visttiid ortnegisdoallamii .
Samferdsel	Johtalus
Av tiltaksmidlene ble 10 millioner kroner brukt til drift- og vedlikehold på fylkesveg og 8 millioner kroner gikk til opprusting av Fv 301 Reinskar-Stakkvik .	10 milj. ruvnno doaibmabidjoruđain geavahuvvui fylkkageainnuid doaimmas ja ortnegisdoallamii ja 8 milj. ruvnno fylkkageainnu 301 Reinskar-Stakkvik buorideapmái .
Kongsbakken videregående skole i Tromsø renoveres med midler fra tiltakspakken .	Kongsbakkena joatkkaskuvla Romssa gávpogis lea ođasmahttojuvvomin doaibmobidjopáhka ruđaiguin .
Administrasjon Seksjonsnavn	Hálddahus Seksjonsnavn
Fokus på samfunnsansvar Fylkestinget i Troms vedtok i 2009 en inn- og hvilke konkurranser som planlegges .	Servodatovddasvástádusa čalmmusteapmi Romssa fylkkadiggi mearridii jagi 2009 dak- gilvvuid plánejuvvojit .
Jo tidligere leverandøkjøpspolitikk som setter fokus på fylkeskom- rene blir oppmerksom på en kommende konkurranse , desto bedre forberedt kan organisasjonen være på å utarbeide tilbud munens samfunnsansvar .	Mađe árat skáhppojeaddjit fuomášit kár oastinpolitihka mii čalmmustahttá fylkka- ahte gilvu lea boahtimin , dađe buorebut ráhkkanan sáhttá organnisašuvdna leat válmmaštit fálaladaga ja vejolaččat gávsuohkana servodatovddasvástádusa .
Ansvaret innebærer blant annet at fylkeskommunen i sin anskaffelsesvirksomhet skal ivareta grunnleggende krav til menneskerettigheter , arbeidstakerrettigheter og miljø - samt bidra til leverandørutvikling .	Ovddasvástádus sisttisdoallá earret eará ahte fylkkasuohkan háhkandoaimmastis galgá fuolahit vuđolaš gáibádusaid olmmošvuoigatvuođaide , bargiidvuoigatvuođaide ja birrasii – ja galgá vel váikkuhit skáhppojeaddjiovddideapmái .
og eventuelt knytte seg opp mot aktuelle samarbeidspartnere .	dnat heivvolaš ovttasbargoguimmiid .
Tilbudskonferanser – et viktig møte for leverandørene	Fálaldatkonferánssat – dehálaš čoahkkin skáhppojeaddjiide
For å gjøre leverandørenes arbeid med å skrive tilbud enklere Regelverket for offentlige anskaffelser fastslår at det ikke er har fylkeskommunen tatt i bruk tilbudskonferanser .	Álkkásmahttin dihtii skáhppojeaddjiide čállit fálaldagaid , de Almmolaš háhkamiid lágat nannejit ahte ii leat lohpi válljet lea fylkkasuohkan váldán atnui fálaldatkonferánssaid .
På tilbudtillatt å velge leverandør kun ut fra lokalisering .	Fálalskáhppojeaddji dušše báikki geažil .
Dette beteg- skonferansene blir konkurransedokumentene gjennomgått , nes som diskriminering .	Dat gohčoduvvo veala- datkonferánssas geahčadit gilvodokumeanttaid , aiddostahtheapmin .
For at mindre , lokale leverandører det blir presisert hvilke feil leverandørene må unngå å gjøre skal ha mulighet å vinne en kontrakt legger derfor fylkes- og tildelingskriteriene blir gjennomgått .	Vai uhcit , báikkálaš skáhppojeaddjiide galgá leat tojuvvo makkár meattáhusaid skáhppojeaddjit eai galgga vejolaš vuoitit šiehtadusa , de fylkkasuohkan , dalle go lea dahkat ja fálaldateavttut čilgejuvvojit .
formelle feil . Leverandørene møter andre fra sin egen bransje , det knyttes nettverk og utveksles erfaringer i tillegg til at fylPå fylkeskommunens hjemmeside oppdateres månedlig en keskommunen får viktige innspill .	Skáhppojeaddjit deaivvadit earáiguin iežaset fidnosurggiin , fierpmádagat Fylkkasuohkana ruoktosiiddus ođastuvvo juohke mánu lo- šaddet ja vásáhusat lonohallojuvvojit dan lassin ahte fylkkagahallan das mat soahpamušaid fylkkasuohkanis leat ja mat suohkan oažžu dehálaš árvalusaid .
Ny datahall på fylkeshuset Ny og moderne datahall er tatt i bruk på Fylkeshuset med ny infrastruktur ( kabling , switcher , brannmur , servere ) .	Ođđa dáhtahálla fylkkavissui Ođđa ja dálááigásaš dáhtahálla lea váldojuvvon atnui Fylkkaviesus mas lea ođđa vuođđostruktuvra ( kábelastin , switcher , dollaseaidni , bálvvárat ) .
Dette har gitt fylkeskommunen en meget robust og kraftig infrastruktur som tilfredsstiller et stadig økende trafikkbehov fra eksterne fylkeskommunale enheter .	Dat lea addán fylkkasuohkanii hui nana ja gievrras vuođđostruktuvrra mii ollašuhttá dađistaga lassáneaddji johtolatdárbbu fylkkasuohkana olggobeallásaš ovttadagain .
Flere tjenester er sentralisert , noe som gir en gevinst på ytelse og kapasitet samt enklere administrasjon av tjenestene .	Máŋga bálvalusa leat čohkkejuvvon , ja dat addá bargovuoittu ja nákcavuoittu ja vel bálvalusaid álkit hálddašeami .
En ny brannmurløsning styrer det meste av sikkerhetsaspektene i det fylkeskommunale nettet , fra eksterne trusler fra internett til tilgangsstyring mellom de ulike brukernett .	Ođđa dollaseaidnečoavddus stivre eanaš dorvvolašvuođabeliid fylkkasuohkanlaš fierpmádagas , olgguldas áitagiid rájes gitta sierranas geavaheaddjifierpmádagaid beassanstivrema rádjai .
IT-sjef Liv Føre og Dagfinn Conradi på det nye datarommet .	DT-hoavda Liv Føre ja Dagfinn Conradi ođđa dáhtalanjas .
Ø S K E O K N S O J M O N I H Ø Y R E	E S K E O K N S O J M O N I I H J A Ø Y R E
Økonomi i 2009 Troms fylkeskommunes driftsregnskap er avlagt i balanse med et regnskapsført overskudd på 4,5 mill. kroner .	Jagi 2009 ekonomiija Romssa fylkkasuohkana doaibmarehketdoallu lea almmuhuvvon balánssas mas lea girjejuvvon Romssa fylkkasuohkana rehketdollui 4,5 milj. ruvdnosaš badjebáza .
Overskuddet framkommer etter at det er satt av 43,6 millioner kroner til disposisjonsfond .	Badjebáza boahtá oidnosii go lea várrejuvvon 43,6 milj. ruvnno háldenfondii .
I realiteten er dermed overskuddet 48,1 millioner kroner .	Nu lea ge badjebáza rievtti mielde 48,1 milj. ruvnno stuoru .
Figur 1 : Netto driftsutgifter 2009 for Troms fylkeskommune – andel pr sektor 2%	Govus 1 : Romssa fylkkasuohkana jagi 2009 netto doaibmagolut – juohke suorggi oassi 2%
Fylkeskommunens økonomiforvaltning skal bidra til å skape og bevare tillit til at fylkeskommunens virksomhet foregår på en korrekt og hederlig måte , og at fylkeskommunens verdier og ressurser forvaltes på en effektiv og betryggende måte .	Fylkkasuohkanaekonomiijahálddašeapmi galgá váikkuhit hukset ja bisuhit luohttámuša dasa ahte fylkkasuohkan čađaha iežas doaimmaid riekta ja gutnálaččat , ja ahte fylkkasuohkana árvvut ja resurssat hálddašuvvojit beaktilit ja dorvvolaččat .
Netto driftsutgifter – andel per sektor	Netto doaibmagolut – juohke suorggi oassi
Videregående opplæring er den desidert største sektoren finansiert av fylkeskommunens frie inntekter ( skatt og rammetilskudd ) , og utgjør 52 % av netto budsjettet til Troms fylkeskommune .	Joatkkaoahpahus lea čielgasit stuorámus suorgi maid fylkkasuohkana friddja sisaboađut ( vearru ja rámmadoarjagat ) ruhtadit , ja dat leat 52 % Romssa fylkkasuohkana netto bušeahtas .
Også samferdselssektoren er stor med en andel av driftsutgiftene på 27 % .	Johtalussuorgi ge lea stuoris , ja dan oassi doaibmagoluin lea 27 % .
Sektorene kultur og næring finansieres i stor grad av øremerkede statstilskudd utenom frie inntekter .	Kultur- ja ealáhussuorgi ruhtaduvvojit eanaš merkejuvvon stáhtadoarjagiiguin mat eai gula friddjaboađuide .
Dette fremkommer ikke av figur 1 , som viser netto driftsutgifter som andel per sektor i 2009 .	Dat ii boađe oidnosii govvosis 1 , mii čájeha jagi 2009 netto doaibmagoluid juohke suorggi oassin .
Kultur Miljø og samferdsel Næring Kontrollorganer Adm. fellesutg . og bygg / eiendomsvirksomhet Fylkesrådsleders kontor	Oahpahus Bátnedearvvašvuohta Kultuvra Biras ja johtalus Ealáhus Politihkalaš stivrenorgánat Dárkkástusorgánat Hálddahuslaš oktasašgolut ja huksen- / opmodatdoibma Fylkkaráđi kontuvra
Økonomi	Ekonomiija
Positivt netto driftsresultat	Positiiva netto doaibmaboađus
Netto driftsresultat viser fylkeskommunens økonomiske evne til å foreta avsetninger til fond og egenkapital til investeringer etter at samtlige driftsutgifter og nettoutgifter til renter og avdrag på lån er dekket .	Netto doaibmaboađus čájeha fylkkasuohkana ekonomalaš návcca sajuštit ruđaid foanddaide ja iežaskapitála investeremiidda maŋŋágo buot doaibmagolut ja nettogolut reanttuide ja loanaid oassemávssuide leat máksojuvvon .
Troms fylkeskommune hadde i 2009 et positivt netto driftsresultat på 201,3 millioner kroner .	Romssa fylkkasuohkanis lei jagi 2009 201,3 milj. ruvdnosaš positiiva netto doaibmaboađus .
Dersom driftsresultat korrigeres for bruk og avsetning til	ret gova fylkkasuohkana ekonomalaš doaibmanfriddjavuođas .
Korrigert netto driftsresultat var 94,2 millioner kroner i 2009 .	Divvojuvvon netto doaibmaboađus lei 94,2 milj. ruvnno jagi 2009 .
Dette tilsvarer 3,5 % av brutto driftsinntekter .	Dát vástida 3,5 % brutto doaibmaboađuin .
Tilsvarende tall for 2008 var 17,3 millioner kroner og 0,7 % .	Dát logut ledje jagi 2008 17,3 milj. ruvnno ja 0,7 % .
I figur 2 er driftsresultat for Troms fylkeskommune illustrert tilbake til 2006 .	Govvosis 2 lea Romssa fylkkasuohkana doaibmaboađus govviduvvon ruovttoluotta jahkái 2006 .
Figur 2 : Netto driftsresultat i % av brutto driftsinntekter 4,0 % 3,5 % 3,0 % 2,5 % 2,0 % 1,5 % 1,0 % 0,5 % 0,0 % -0,5 % -1,0 % -1,5 %	Govus 2 : Netto doaibmaboađus proseantan brutto doaibmaboađuin 4,0 % 3,5 % 3,0 % 2,5 % 2,0 % 1,5 % 1,0 % 0,5 % 0,0 % -0,5 % -1,0 % -1,5 %
Netto driftsresultat viser fylkeskommunens økonomiske evne til å foreta avsetninger til fond og egenkapital til investeringer etter at samtlige driftsutgifter og nettoutgifter til renter og avdrag på lån er dekket .	Netto doaibmaboađus čájeha fylkkasuohkana ekonomalaš Doaibmarehketdoallu buktojuvvui ovdan uhcit geavanávcca šajuštit ruđaid foanddaide ja iežaskapitála inves- hemiin ( badjebáhcagiin ) mii lei 4,5 milj. ruvnno .
Teknisk beregningsutvalg for kommunesektoren regner netto driftsresultat som hovedindikatoren for økonomisk balanse i kommunesektoren , og anbefaler at netto driftsresultat i % av driftsinntektene over tid bør være på 3 % .	gii teknihkalaš meroštallanlávdegoddi rehkenastá netto doaibmabohtosa leat ekonomalaš dássádaga váldočujuheaddji suohkansuorggis , ja rávve ahte netto doaibmaboađus proseantan doaibmaboađuin berre guhkit áiggi vuollái leat 3 % .
Dette er vist i tabell 1 .	Tabealla 1 : Jagi 2009 doaibmarehketdoallu .
Overskuddet framkommer etter at det er satt av 43,6 millioner kroner til disposisjonsfond i tråd med budsjettoppfølgingen pr. november 2009 , som ble behandlet av fylkestinget i desember . Overskuddet som ikke er bundet opp , er derfor i realiteten 48,1 millioner kroner .	Romssa fylkkasuohkan Geavaheaddjiidmávssut Eará vuovdin- ja láigoboađut Ruhtasirdimat main leat gáibádusat vuostáiváldái Rápmadoarjja stáhtas Eará stáhtadoarjagat Eará ruhtadoarjagat Sisaboahto- ja opmodatvearru Doaibmaboađuid submi Bálkágolut Sosiála golut Oastimat mat leat mielde suohkana buvttadeamis Oastimat iežas buvttadeami sadjái Ruhtasirdimat Árvovuolideamit Juogaduvvon golut Doaibmagoluid submi Brutto doaibmaboađus
Fondsbeholdning Tabell 1 : Driftsregnskap 2009 .	Rehketdoallu Reg. bušeahtta Rehketdoallu 2009 2009 2008
Motpost avskrivninger	Vuostepoastaárvovuolideamit
Figur 3 .	Foandarádju
2009 2008 Finnmark	2009 2008 Finnmark Finnmárku
2009 2008 Nordland	2009 2008 Nordland Nordlánda
2009 2008 2009 2008 Troms Landsgj .	2009 2008 2009 2008 Troms Riikagaskamearri , Landsgj .
snitt utenom Oslo	snitt Romsa utenom Oslo earret Oslo
Økonomi	Ekonomiija
Økning i lånegjeld	Loatnavelggiid lassáneapmi
Fylkeskommunens samlede langsiktige lånegjeld var om lag 1,423 mrd. kroner pr. 31.12.2009 .	Fylkkasuohkana guhkesáigásaš loatnavealggit ledje oktiibuot sullii 1,423 mrd. ruvnno 31.12.2009 .
Figur 3 viser netto lånegjeld i kroner pr. innbygger i de tre nordligste fylkeskommunene .	Govus 3 čájeha golmma davimus fylkkasuohkana netto loatnavelggiid ruvnnuin juohke ássi nammii .
Landsgjennomsnittet utenom Oslo er også inkludert .	Riikagaskamearri earret Oslo lea maid mielde .
Tallene gjelder for 2008 og 2009 .	Das leat jagiid 2008 ja 2009 logut .
Av figur 3 kan det sees at Finnmark har markant høyest netto lånegjeld pr. innbygger , mens Nordland har laveste netto lånegjeld .	Govvosis 3 oidno ahte Finnmárkkus leat čielgasit eanemus loatnavealggit juohke ássi nammii , ja Nordlánddas fas leat uhcimus netto loatnavealggit .
Troms har også høy netto lånegjeld pr. innbygger , godt over landsgjennomsnittet utenom Oslo .	Romssas leat maiddái alla netto loatnavealggit juohke ássi nammii , mii lea mealgat eambbo go riikagaskamearri earret Oslo .
Investeringene er hovedsakelig finansiert ved låneopptak .	Investeremat leat eanaš ruhtaduvvon loatnaváldimiiguin .
Troms Kraft AS utbetalte 72 mill. kroner i utbytte til Troms fylkeskommune og Nord-Troms kraftlag AS 16,7 millioner kroner .	Dan lassin leat ruhtadanoasit stáhtadoarjagat ( johtalussii ) , opmodatvuovdimat , doaibmaruđat ja oasusvuoitu .
God likviditet også i 2009	Lassánan vuoitu Tabealla 2 .
Fylkeskommunens likviditet har vært god i 2009 .	Jagi 2009 dássádat – Romssa fylkkasuohkan Rehketdoallu 2009
Ved utgangen av 2009 utgjorde den samlede fylkeskommunale likviditet 1,0805 milliard kroner sammenlignet med 702,6 millioner kroner i 2008 .	Rehketdoallu 2008 Gitta opmodagat ja ráhkadusat Reaiddut , mašiinnat ja fievrrut Loanat earáide Ossosat ja oasit Penšuvdnaruđat Ráhkadusruđaid / árvvuid submi
Kortsiktige fordringer Premieavvik Obligasjoner Kasse , bankinnskudd Sum omløpsmidler	Oanehisáiggigáibádusat Dáhkádusmávssuid erohusat Obligašuvnnat Ruđat kássas ja báŋkkus Johtoárvvuid submi
SUM EIENDELER ( A + B )	SUBMI OPMODAGAT ( A + B . )
Pensjonsforpliktelse Andre lån Sum langsiktig gjeld	Penšuvdnageatnegasvuođat Eará loanat Guhkesáiggivelggiid submi
SUM GJELD ( D )	VELGGIID SUBMI ( D )
SUM EGENKAPITAL OG GJELD ( C + D )	SUBMI IEŽASKAPITÁLA JA VEALGGIT ( C + D )
Annen kortsiktig gjeld Premieavvik Sum kortsiktig gjeld	31.12.2009 lei likviditehta geavahan láhkai sullii 475,5 milj. ruvnno .
Ubrukte lånemidler Motkonto for memoriakontiene	Geavatkeahtes loatnaruđat Memoriakontuid vuostekonto
Tabell 3 : Investeringsregnskap 2009 Troms fylkeskommune i 1000 kr Salg av driftsmidler og fast eiendom Overføringer med krav til motytelse Statlige og andre overføringer Renteinntekter , utbytte og eieruttak Sum investeringsinntekter	Tabealla 3 : Romssa fylkkasuohkana jagi 2009 investerenrehketdoallu 1000 ruvnnuid mielde Doaibmabiergasiid ja gittaopmodagaid vuovdin Ruhtasirdimat buhtadusgáibádusaiguin Ruhtadoarjagat stáhtas ja earáin Reantoboađut , vuoitu ja eaiggáda ruhtalokten Investerenboađuid submi
Lønn og sosiale utgifter Kjøp som inngår i kommunal produksjon Overføringer Renteutgifter , provisjoner og andre finansutgifter Sum investeringsutgifter	Bálkkát ja sosiála golut Oastimat mat leat mielde suohkana buvttadeamis Ruhtasirdimat Reantogolut , provišuvnnat ja eará finánsagolut Investerengoluid submi
Betydelige investeringer innenfor samferdsel og utdanning	Mearkkašahtti investeremat johtalus- ja oahpahussuorggis
I 2009 utgjorde brutto investeringsutgifter for Troms fylkeskommune 267,9 millioner kroner .	Jagi 2009 ledje Romssa fylkkasuohkana brutto investerengolut 267,9 milj. ruvnno .
Av dette var 195 millioner kroner knyttet til samferdselssektoren og 64 millioner kroner knyttet til utdanning .	Dan supmis geavahuvvojedje 195 milj. ruvnno johtalussuorgái ja 64 milj. ruvnno oahpahussii .
De største investeringene knyttet til samferdsel er : • Kveøybrua 81 millioner kroner • Rassikring Dale-Alvestad 63 millioner kroner • Opprusting FV 227 Stonglandseidet-Skrolsvik 20 millioner kroner • Opprusting FV 301 Reinskar-Stakkvik 10 millioner kroner • Opprusting FV 365 Alteidet-Jøkelfjord 7 millioner kroner • Opprusting FV 263 Trollvik 4 millioner kroner De største investeringene knyttet til utdanning er : • Kvaløya vgs , byggtekniske fag 32 millioner kroner • Kjøp av elev-pc 15 millioner kroner • Rå vgs , restaurant- og matfag 11 millioner kroner	Stuorámus investeremat johtalussuorggis leat : • 81 milj. ruvnno Kveøy-šaldái • 63 milj. ruvnno Uđassihkkarastimii Dale-Alvestad gaskii • 20 milj. ruvnno fylkkageainnu 227 StonglandseidetSkrolsvik buorideapmái • 10 milj. ruvnno fylkkageainnu 301 Reinskar-Stakkvik buorideapmái • 7 milj. ruvnno fylkkageainnu 365 Alteidet-Jøkelfjord buorideapmái • 4 milj. ruvnno fylkkageainnu 263 Trollvik buorideapmái Stuorámus inveteremat oahpahussii leat : • 32 milj. ruvnno Sállira joatkkaskuvlla huksenteknihkalaš fágaide • 15 milj. ruvnno oahppiiddihtoriid oastimii • 11 milj. ruvnno Rå joatkkaskuvlla restauráŋga- ja borramušfágaide
Kveøyforbindelsen har en investeringsramme på 81 millioner kroner .	Kveøy-oktavuođa investerenrápma lea 81 milj. ruvnno .
Institusjoner som eies og drives av Troms fylkeskommune : Tannklinikker 1 Nordøya tannklinikk 2 Sør-Tromsøya tannklinikk 3 Tromsdalen tannklinikk 4 Kroken tannklinikk 5 Kvaløysletta tannklinikk 6 Hansnes tannklinikk 7 Vannareid ambuleringsklinikk 8 Målselv tannklinikk 9 Bardu tannklinikk 10 Sjøvegan tannklinikk 11 Storsteinnes tannklinikk 12 Finnsnes tannklinikk 13 Sørreisa tannklinikk 14 Harstad tannklinikk 15 Kanebogen tannklinikk 16 Evenskjer tannklinikk 17 Ibestad tannklinikk 18 Kvæfjord tannklinikk 19 Gratangen tannklinikk 20 Sonjatun tannklinikk 21 Skjervøy tannklinikk 22 Lyngseidet tannklinikk 23 Hatteng tannklinikk 24 Olderdalen tannklinikk 25 Burfjord tannklinikk 26 Arnøyhamn ambuleringsklinikk Tannhelsetjenestens kompetansesenter 27 for Nord-Norge , TkNN 28 TkNN avd. Finnsnes 29 Universitetstannklinikken 30 Åsgård tannklinikk 31 UNN tannklinikk 32 Tannlegevakta	Ásahusat maid Romssa fylkkasuohkan eaiggáduššá ja jođiha : Bátneklinihkat 1 Davágeaži bátnedivššohat 2 Lulágeaži bátnedivššohat 3 Sálašvákki bátnedivššohat 4 Biežavákki bátnedivššohat 5 Sálnjárgga bátnedivššohat 6 Hansnesa bátnedivššohat 7 Vánddareaju johttidivššohat 8 Áisajoga bátnedivššohat 9 Bearddu bátnedivššohat 10 Vuotnasiidda bátnedivššohat 11 Eliasnjárgga bátnedivššohat 12 Finnsnesa bátnedivššohat 13 Ráisavuona bátnedivššohat 14 Hárštá bátnedivššohat 15 Kanebogena bátnedivššohat 16 Skániid bátnedivššohat 17 Ivvárstáđiid bátnedivššohat 18 Giehtavuona bátnedivššohat 19 Rivttága bátnedivššohat 20 Ráissa bátnedivššohat 21 Skiervvá bátnedivššohat 22 Ivgomuotkki bátnedivššohat 23 Háhta bátnedivššohat 24 Dálošvákki bátnedivššohat 25 Buvrovuona bátnedivššohat 26 Ártnihámmana johttidivššohat Davvi-Norggabátnedearvvašvuođabálvalusa 27 gelbbolašvuođaguovddáš , TkNN 28 TkNNa ossodat Finnsnesas 29 Universitehtabátnedivššohat 30 Åsgård buohcciidviesu bátnedivššohat 31 UDNa bátnedivššohat 32 Bátnedoavttirvákta
Breivangvegen 38 Strandvegen 13 Th Widdings veg 14 B A Løvolds veg 12 Slettavegen 39 Hansnes Vannareid Fagerlidal 395 Fogd Holmboes gt 62 Helsesenterveien 2 Storsteinnes Parkveien 2 Skoleveien 23 Storgata 5 Skilleveien 15 Postboks 115 Postboks 25 Markveien 8 Elvenes Sonjatunveien 21 Claus Dreyers vei 15 B Parkveien 21 Hatteng Øverveien 2 Burfjord Arnøyhamn	Breivangvegen 38 Strandvegen 13 Th Widdings veg 14 B A Løvolds veg 12 Slettavegen 39 Hansnes Vannareid Fagerlidal 395 Fogd Holmboes gt 62 Helsesenterveien 2 Storsteinnes Parkveien 2 Skoleveien 23 Storgata 5 Skilleveien 15 Postboks 115 Postboks 25 Markveien 8 Elvenes Sonjatunveien 21 Claus Dreyers vei 15 B . Parkveien 21 Hatteng Øverveien 2 Burfjord Arnøyhamn
9010 Tromsø 9007 Tromsø 9020 Tromsdalen 9022 Krokelvdalen 9100 Kvaløysletta 9130 Hansnes 9166 Vannareid 9325 Bardufoss 9360 Bardu 9350 Sjøvegan 9050 Storsteinnes 9300 Finnsnes 9310 Sørreisa 9405 Harstad 9411 Harstad 9439 Evenskjer 9570 Hamnvik 9475 Borkenes 9470 Gratangen 9151 Storslett 9180 Skjervøy 9060 Lyngseidet 9046 Oteren 9146 Olderdalen 9161 Burfjord 9192 Arnøyhamn	9010 Romsa 9007 Romsa 9020 Tromsdalen 9022 Krokelvdalen 9100 Kvaløysletta 9130 Hansnes 9166 Vánrradeadju 9325 Beardogorži 9360 Bearddu 9350 Vuotnasiidda 9050 Eliasnjárgga 9300 Finnsnes 9310 Ráisavuotna 9405 Hárštá 9411 Hárštá 9439 Evenskjer / Viervá 9570 Hamnvik 9475 Borkenes 9470 Rivttát 9151 Hánssagieddi 9180 Skiervá 9060 Ivgomuotki 9046 Čávkos 9146 Dálošvággi 9161 Buvrovuotna 9192 Ártnihámman
Hansine Hansens veg 86 9019 Tromsø	Hansine Hansens veg 86 9019 Romsa
Parkveien 2 9300 Finnsnes Hansine Hansens veg 86 9019 Tromsø	Parkveien 2 9300 Finnsnes Hansine Hansens veg 86 9019 Romsa
Åsgårdvegen Sykehusvegen 38	Åsgårdvegen Sykehusvegen 38
9291 Tromsø 9019 Tromsø	9291 Romsa 9019 Romsa
Sykehusvegen 30	Sykehusvegen 30
9019 Tromsø	9019 Romsa
Dramsv .	Dramsv .
199 Postboks 3374 Skoleveien 55 Postboks 504 Postboks 355 Postboks 4070	199 Postboks 3374 Skoleveien 55 Postboks 504 Postboks 355 Postboks 4070
9325 Bardufoss 9010 Tromsø 9276 Tromsø 9300 Finnsnes 9485 Harstad 9245 Tromsø 9279 Tromsø	9325 Beardogorži 9010 Romsa 9276 Romsa 9300 Finnsnes 9485 Hárštá 9245 Romsa 9279 Romsa
Postboks 3120 Postboks 5275 Postboks 6341 Postboks 77	Postboks 3120 Postboks 5275 Postboks 6341 Postboks 77
9156 Storslett 9040 Nordkjosbotn 9475 Borkenes 9382 Gibostad 9350 Sjøvegan 9180 Skjervøy 9440 Evenskjer 9498 Harstad 9293 Tromsø 9293 Tromsø 9038 Tromsø	9156 Storslett 9040 Gárgán 9475 Borkenes 9382 Gibostad 9350 Vuotnasiida 9180 Skiervá 9440 Viervá 9498 Hárštá 9293 Romsa 9293 Romsa 9038 Romsa
Kulturinstitusjoner 52 Kultur i Troms 53 Troms fylkeskultursenter 54 Bok- og kulturbussen i Sør-Troms	Kulturásahusat 52 Kultuvra Romssa fylkkas 53 Romssa fylkkakulturguovddáš 54 Lulli-Romssa girje- ja kulturbusse
Postboks 852 Postboks 6600 Postboks 852	Postboks 852 Postboks 6600 Postboks 852
9488 Harstad 9296 Tromsø 9488 Harstad	9488 Hárštá 9296 Romsa 9488 Hárštá
www.kulturitroms.no	www.kulturitroms.no
Sentraladministrasjonen 55 Troms fylkeskommune	Guovddášhálddahus 55 Romssa fylkkasuohkan
Fylkeshuset i Troms	Romssa Fylkkaviessu
9296 Tromsø	9296 Romsa
www.tromsfylke.no	www.tromsfylke.no
Postboks 293 Ringv .	Postboks 293 Ringv .
4 Laskenv .	4 Laskenv .
3 Gisundveien 9 Postboks 250	3 Gisundveien 9 Postboks 250
Elevplasser 646 397 654 392 508 646 469 343 240 250 168 294 111 105 652 508 396	Elevplasser 646 397 654 392 508 646 469 343 240 250 168 294 111 105 652 508 396
Web-adresse www.bardufoss.vgs.no www.breivang.vgs.no www.breivika.vgs.no www.finnfjordbotn.vgs.no www.heggen.vgs.no www.kongsbakken.vgs.no www.kvaloya.vgs.no www.nordreisa.vgs.no www.nordkjosbotn.vgs.no www.ra.vgs.no www.senja.vgs.no www.sjovegan.vgs.no www.skjervoy.vgs.no www.skanland.vgs.no www.stangnes.vgs.no www.tromsdalen.vgs.no www .	Web-adresse www.bardufoss.vgs.no www.breivang.vgs.no www.breivika.vgs.no www.finnfjordbotn.vgs.no www.heggen.vgs.no www.kongsbakken.vgs.no www.kvaloya.vgs.no www.nordreisa.vgs.no www.nordkjosbotn.vgs.no www.ra.vgs.no www.senja.vgs.no www.sjovegan.vgs.no www.skjervoy.vgs.no www.skanland.vgs.no www.stangnes.vgs.no www.tromsdalen.vgs.no www .
tos-mar.vgs.no www.smi-skolen.vgs.no	tos-mar.vgs.no www.smi-skolen.vgs.no
innvik F innvik Lanes Lanes	innvik F innvik Lanes Lanes
Finnvik	Finnvik
Burfjord	Burfjord
Burfjord Burfjord 25 ! !	Burfjord Burfjord 25 ! !
Tromsø	Romsa
Skibotn Skibotn Skibotn	Skibotn Skibotn Skibotn
Olderdalen Olderdalen Olderdalen Lyngseidet Lyngseidet Lyngseidet 24	Olderdalen Olderdalen Olderdalen Lyngseidet Lyngseidet Lyngseidet 24
Skaland Skaland	Skaland Skaland
Skaland	Skaland
Storslett-Sørkjosen 20	Storslett-Sørkjosen 20
Storslett-Sørkjosen Storslett-Sørkjosen	Storslett-Sørkjosen Storslett-Sørkjosen
2 km	2 km
Skjervøy Skjervøy 46	Skjervøy Skjervøy 46
Hansnes Hansnes 6	Hansnes Hansnes 6
Skjervøy	Skjervøy
Hansnes	Hansnes
Tromsdalen Tromsdalen	Tromsdalen Tromsdalen
Store Grindøya	Store Grindøya
Store StoreGrindøya Grindøya	Store StoreGrindøya Grindøya
Håkøy	Håkøy
Lunheim Lunheim	Lunheim Lunheim
Lunheim	Lunheim
Åsgård Åsgård 30	Åsgård Åsgård 30
roken K roken 4	roken K roken 4
Kroken	Kroken
Skattøra	Skattøra
Åsgård	Åsgård
Håkøy Håkøy	Håkøy Håkøy
Skattøra Skattøra	Skattøra Skattøra
Langnes	Langnes
Hamna	Hamna
32 31 27 51 29 35 Hå et Håp et 1 Langnes Langnes 34 Håpet	32 31 27 51 29 35 Hå et Håp et 1 Langnes Langnes 34 Håpet
Hamna Hamna	Hamna Hamna
valøysletta K valøysletta Kvaløysletta 5 Selnes Selnes	valøysletta K valøysletta Kvaløysletta 5 Selnes Selnes
Selnes	Selnes
Bjørnebekken Bjørnebekken	Bjørnebekken Bjørnebekken
Bjørnebekken	Bjørnebekken
Lanes	Lanes
Gryllefjord Gryllefjord Gryllefjord	Gryllefjord Gryllefjord Gryllefjord
Hatteng	Hatteng
Finnsnes 28	Finnsnes 28
Storsteinnes Storsteinnes Storsteinnes	Storsteinnes Storsteinnes Storsteinnes
Vangsvik VangsvikSørreisa Sørreisa ! !	Vangsvik VangsvikSørreisa Sørreisa ! !
Sørreisa 13 Bardufoss Bardufoss BrøstadbotnBardufoss	Sørreisa 13 Bardufoss Bardufoss BrøstadbotnBardufoss
Hatteng !	Hatteng !
Hatteng ! !	Hatteng ! !
FINLAND	SUOPMA
Sjøvegan Setermoen Setermoen	Sjøvegan Setermoen Setermoen
Sjøvegan 45 9 Setermoen Sjøvegan	Sjøvegan 45 9 Setermoen Sjøvegan
Borkenes Borkenes 14	Borkenes Borkenes 14
Borkenes 43 18	Borkenes 43 18
Harstad	Hárštá
Nergårdshavn Nergårdshavn Nergårdshavn !	Nergårdshavn Nergårdshavn Nergårdshavn !
Hamnvik Hamnvik	Hamnvik Hamnvik
Tennevoll Hamnvik 17 Tennevoll Tennevoll Årstein Årstein Årstein !	Tennevoll Hamnvik 17 Tennevoll Tennevoll Årstein Årstein Årstein !
SVERIGE	RUOŦŦA
Evenskjer Evenskjer	Evenskjer Evenskjer
47 Evenskjer 16	47 Evenskjer 16
NORDLAND	NORDLÁNDA
km km	km km
50 km	50 km
Fylkesvåpenet er uttrykk for det kommunale selvstyre og brukes som kjennetegn for fylkeskommunens administrasjon .	Fylkkagovastat árbevieruiguin Fylkkagovastat ovddasta suohkaniid iešmearrideami ja lea fylkkasuohkana hálddahusa dovdomearka .
Troms ’ våpen er en griff i gull på rød bunn .	Romssa fylkka govastat lea griffa mii lea gollejuvvon rukses vuđđui .
Griffen er et fabeldyr , halvt løve og halvt ørn .	Griffa lea máinnassivdnádus , lahkkái ledjon ja lahkkái goaskin .
Dette ble i gamle tider brukt som merke av Bjarkøyætten , som på 1200- og 1300-tallet var blant Norges rikeste og mektigste slekter .	Dolin Bjareaju sohka geavahii dan dovddaldahkanis , dat lei 1200- ja 1300-logus Norgga riggámus ja fámoleamos sogaid searvvis .
Baron Bjarne Erlingssøn av Bjarkøy , som døde i 1313 , førte griff som våpen .	Báron Bjarne Erlingssøn Bjarkeajus gii jámii 1313 , geavahii griffa dovdomearkan .
Hans godsområder omfatter sannsynligvis store deler av det som i dag er Troms fylke , derfor ble hans våpen foreslått som fylkesvåpen .	Su opmodatviidodahkii gulle jáhkkimis dálá Romssa fylkka stuorra oasit man dihtii su govastat árvaluvvui fylkka govastahkan .
Griffen symboliserer ørnens mot og løvens styrke .	Griffa govvida goaskima roahkkatvuođa ja ledjona fámuid .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Johan Johannessen :	Johan Johannessen :
Egenfortelling om å vokse opp uten lese- og skrivekunnskaper	Iežas muitalus bajásšaddamis lohkan- ja čállindáiddu haga
Her er Johan i sjåen på tunet og viser og forklarer gamle fiskeredskaper .	Dá lea Johan šilju návsttus , gos čájeha ja čilge dološ bivdoneavvuid .
Johan Johannessen fra Porsanger er en av dem som på grunn av krigen fikk minimal skolegang .	Porsáŋggu almmái Johan Johannessen lea okta dain gii soađi geažil oaččui hui unnán oahpu .
På tross av at han verken lærte å lese og skrive på sitt morsmål samisk eller på skolespråket norsk , fikk han avslag på søknad om erstatning .	Vaikko son ii oahppan lohkat iige čállit iežas eatnigillii sámegillii , iige skuvllagillii dárogillii , de biehttaledje sutnje máksimis buhtadusa go dan ozai .
Dette er hans egen fortelling om oppvekst og skole og problema den mangelfulle skolegangen har gitt han senere i livet .	Dát lea su iežas muitalus mo bajásšaddan , skuvla ja váilevaš oahppu váikkuhedje su eallimii .
Fortellinga er først nedskrevet av Else Samuelsen og blei brukt som grunnlag for søknad om erstatning for tapt skolegang .	Muitalusa čálii álggos Else Samuelsen ja geavahuvvui vuođđun ohcat buhtadusa váilevaš oahpu ovddas .
Seinere er fortellinga litt redigert i samarbeid mellom Johan Johannessen og Svein Lund .	Maŋŋá leaba Johan Johannessen ja Svein Lund ovttasráđiid veaháš rievdadan muitalusa .
Etter hans egen fortelling har vi tatt med svaret fra " Utvalget for billighetserstatninger " .	Su iežas muitalusa lohppii leat mii lasihan maid " Šállobuhtaduslávdegoddi " vástidii .
Mitt barndomshjem før krigen lå ytterst på Bringnes , ca. l mil fra poststedet Russenes .	Mu mánnávuođaruoktu ovdal soađi lei Vuohpoža geažis , sullii miilla eret poastabáikkis Ruoššamuotkkis .
Bringnes er ei halvøy mellom Olderfjord og Smørfjord .	Vuohpoš lea njárga Leaibevuona ja Smiervuona gaskkas .
Vi var tre søsken , hvorav jeg var den eldste .	Mii leimmet golbma oappáža ja vieljaža , ja mun ledjen boarráseamos .
Foreldrene mine livnærte seg med kombinasjonsnæring som stort sett var vanlig i den tiden .	Mu vánhemiid birgejupmi lei lotnolasealáhus , mii lei oalle dábálaš dan áigge .
Denne næringen bestod av småbruk , fiske , jakt , bærplukking og hjemmeindustri .	Dán ealáhussii gulai smávvadállodoallu , guolásteapmi , muorječoaggin ja ruovttuindustriija .
Hjemmeindustrien bestod av produksjon av klær til eget bruk og minimalt for salg .	Ruovttuindustriija lei ráhkadit biktasiid iežas atnui ja veaháš velá vuovdimii .
Jeg ble 7 år i 1938 og begynte samme år på skolen .	Mun devden 7 jagi 1938:s ja álgen skuvlii seamma jagi .
Skolen lå i Smørfjord .	Skuvla lei Smiervuonas .
Vi gikk på internatskole og som det het da " turskole " .	Mii vácciimet internáhttaskuvlla ja dan mii dalle gohčoduvvui " vurrolasskuvlan " .
Det vil si at vi gikk noen uker på skole og hadde som regel tilsvarende uker fri .	Dát mearkkašii ahte mii vácciimet moadde vahkku skuvlla ja de ledje fas seamma ollu vahkkut friddja .
Vårt hjemmespråk var samisk .	Min ruovttugiella lei sámegiella .
Jeg forstod ikke norsk og kunne heller ikke prate språket .	Mun in ádden dárogiela , inge máhttán hállat giela .
Læreren vår het Elida Thommassen og kom fra Elverum .	Oahpaheaddji namma lei Elida Thomassen ja bođii Elverumas .
Hun var gift med en fra kommunen og bodde her som følge av det .	Son lei náitalan gieldda ássiin , ja orui danin dáppe .
Hun kunne ikke samisk .	Son ii máhttán sámegiela .
De av elevene som kunne litt norsk , måtte hjelpe oss andre med å oversette til samisk det læreren sa .	Oahppit geat máhtte veaháš dárogiela , fertejedje veahkehit min earáid jorgalit sámegillii dan maid oahpaheaddji muitalii .
Rektor , som også var internatbestyrer , kunne heller ikke samisk .	Ii rektorge , gii maiddái lei internáhttahoavda , máhttán sámegiela .
Vi fikk ikke lov å prate samisk , men hva skulle vi da snakke , når vi ikke kunne annet ?	Mii eat ožžon lobi hállat sámegiela , muhto maid mii de galggaimet hállat , go eat máhttán eará giela ?
På skolen blei jeg mobba , slått og sparka , og da skolen blei stengt , var jeg bare glad for at jeg slapp å gå der .	Dađistaga ohppen veaháš dárogiela , muhto mun dadjen ollu sániid boastut ja earát čaibme mu go hállen dán veaháža maid máhtten .
Leavdnjavuotna / Porsangerfjorden	Leavdnjavuotna / Porsangerfjorden
Vi ble tvangsevakuert høsten 1944 .	Min šattaimet bággoeváhkkui čakčat 1944 .
Transporten gikk først til Billefjord og videre derfra med det berømte tyske lasteskipet " Karl Arp " .	Min dolvo vuos Billávutnii ja doppe viidáseappot beakkán duiskka lástafatnasiin " Karl Arpain " .
Det var uhyggelige tilstander ombord som var uhyre sterke å oppleve , også for meg som var 13 år og hadde en klar oppfatning av situasjonen .	Ledje hirpmus issoras dilit fatnasis ja dat ledje garra vásáhusat , maiddái munnje gii dalle ledjen 13 jagi ja áddejin dili .
Denne reisen til Narvik har vært vond å tenke tilbake på .	Dát mátki Nárviikii lea leamaš giksin smiehttat maŋŋá .
Jeg har prøvd å skyve den langt bakover , prøvd mest mulig å ikke tenke på den .	Mun lean geahččalan duvdit dan eret , geahččalan unnimus lágiin dan birra smiehttat .
På den måten ville jeg unngå at minnene skulle " ødelegge " min hverdag fremover .	Dán láhkai lean geahččalan eastadit muittuid " bilideames " mu árgabeaivvi ovddosguvlui .
Men enkelt har det ikke vært .	Muhto dát ii leat leamaš álki .
Da vi kom til Narvik , bodde vi den første tiden i en jernbanegarasje .	Go bođiimet Nárviikii , de oruimet álggos vuos ruovdemáđiigarášas .
Før jul reiste vi til Hamarøy , nærmere bestemt til poststedet Tranøy og stedet Røssnes .	Ovdal juovllaid manaimet Hápmirii , poastabáikái Ránáidsullui ( Tranøya ) ja Røssnes-gillái .
Der ble vi innlosjert på en bondegård .	Doppe mii oruimet boandadálus .
Vi fikk to små rom på et loft som var brukt som soverom før vi kom til gården .	Midjiide ledje guokte smávva loktalanja maid ovdal min boahtima geavahedje oađđinlatnjan .
Da vi kom , ble det ordnet kokemuligheter der slik at vi skulle kunne ordne oss selv .	Go mii bođiimet , de lágidedje vuoššanvejolašvuođaid dohko nu ahte mii ieža birgiimet .
Der bodde vi i 1 ½ år .	Doppe oruimet beannot jagi .
I den tiden vi bodde der , fikk ikke jeg skoletilbud .	Dan áigodagas maid mii doppe oruimet , de mun in vázzán skuvlla .
Jeg har forstått det slik at det var på grunn av mine dårlige norskkunnskaper at jeg ikke fikk skoletilbud .	Mun lean ádden ahte sivva go mun in ožžon skuvlafálaldaga , lei go nu funet máhtten dárogiela .
I juli 1945 reiste vi nordover med en liten fraktebåt på ca. 45-50 fot .	Suoidnemánus 1945 vulggiimet mii davás uhca 45-50 juolggat lástafatnasiin .
I Finnmark møtte brente bygder oss .	Finnmárkkus ledje gilit boldojuvvon go olliimet dohko .
Slik fant også vi vår egen bygd .	Nie lei min iežamet gilli maiddái .
Det var et sterkt syn for mange .	Dát cuzii garrasit ollusiidda .
Folk gråt av glede over fritt land og gleden over å være hjemme igjen .	Olbmot čirro iluin go riika lei friddjavuođa ožžon ja iluin leat fas ruovttus .
Men de gråt også av sorg over at alt det de hadde eid , var brent .	Muhto sii čirro maiddái morrašiin go buot maid sii ledje oamastan , lei boldojuvvon .
Bare tomter stod igjen som bevis om at her hadde det en gang stått et hjem .	Dušše duvttat ledje báhcán duođaštussan dasa ahte dás ledje leamaš ruovttut .
Da fantes ingen krisepsykiatri som kunne hjelpe folk .	Dalle ii lean makkárge heahtepsykiatriija mii sáhtii olbmuid veahkehit .
Alle måtte klare seg som best .	Buohkat fertejedje ieža birget nu bures go sáhtte .
En var sin egen psykolog og psykiater .	Olmmoš lei iežas psykologa ja psykiáhtár .
Opplevelsene ble fortrengt .	Buot vásihusaid duvddiimet eret .
Nettopp det som ikke skulle gjøres , etter dagens klokskap .	Justa nu mo ii galggašii , otnás rávvagiid mielde .
De første 2 måneder bodde vi i telt .	Guokte álgománu oruimet tealttás .
For å kunne møte Finnmarksvinteren , bygde vi torvgamme .	Vai birget Finnmárkkudálvvi badjel , de ráhkadeimmet darfegoađi .
I den bodde vi i to år .	Das oruimet guokte jagi .
I enden av gammen vi bodde i , ble det satt et " tilbygg " til husdyr .	Nuppi geahčai goađi mas mii oruimet , ráhkadeimmet nuppi lanja šibihiidda .
Vi hadde fått en sau med oss nordover av vertskapet i Røssnes .	Mii leimmet ožžon sávzza mielde davás verddiin Røssnessas .
Senere fikk familier både sauer og kyr .	Dát lei Finnmárkku bearrašiidda álgobirgenveahkki .
Det ble også utdelt småbåter og fiskeutstyr .	Maiddái smávvafatnasiid ja guolástusávdnasiid fidniimet .
Finnmarkskontoret ordnet senere lemmehus som ble satt opp av snekkere på oppdrag .	Finnmárkkukantuvra ordnii maŋŋá luŋkádáluid maid snihkkárat ceggejedje bálkká ovddas .
Da vi flytta inn i huset , ble gammen ombygd til bedre fjøs .	Dát ledje dat nu gohčoduvvon ođđasithuksenstobut .
Jeg var strøket av folketellingen straks etter krigen .	Go mii fárriimet stohpui , de divuimet darfegoađis buoret náveha .
Det var far min som måtte på kommunekontoret i et ærend .	Mu ledje sihkkon álbmotregistaris dalán maŋŋá soađi .
Der fikk han opplyst at de hadde registrert en familie på fire .	Doppe muitaledje ahte sii ledje registreren su bearraša njealji olbmui .
- Det var merkelig , sa far min , - han levde da virkelig i dag da jeg gikk hjemmefra .	- Ehpet leat , lohket gielddas , mii leat ožžon dieđu ahte boarráseamos bárdnát jámii go dii leiddet eváhkos .
Så blei det ordnet opp i og jeg står i dag oppført som innbygger i Porsanger kommune .	- Dat gal de lea imaš , áhččán logai , - son han gal lei eallimin odne go mun vulgen ruovttus .
Etter krigen bodde Johan og familien først i telt , så i torvgamme .	Soađi maŋŋil orui Johan bearašiinis álggos lávus , ja de lavdnjegoađis .
Det finnes ingen bilder av denne gammen , men dette bildet av en annen gamme på Bringnes forteller mye om hvordan levevilkåra har vært langs Porsangerfjorden .	Eai gávdno sin goađis govat , muhto dát govva , mii čájeha eará goađi Vuohpožis , muitala ollu dan birra makkár leat eallinláhki leamaš Porsáŋggus .
En halv gammel nordlandsbåt er brukt til tak på gammen , den andre halvdelen til redskapshuset .	Boares fanaslahkki lea geavahuvvon goahtedáhkkin , nubbi lahkki fas áitin .
Det ble ingen skolegang etter krigen .	Maŋŋá soađi in šat vázzán skuvlla .
Jeg var da 15 år og over skolepliktig alder .	Mun ledjen dalle 15-jahkásaš ja meattá skuvlageatnegahttojuvvon agi .
Det var et tilbud om etterskoling , men for det første hadde jeg ikke råd til å gå på skole .	Ožžon fálaldaga lassioahpu vázzit , muhto vuosttažettiin mus ii lean várri skuvlla vázzit .
Som eldste sønn måtte jeg være med og forsørge familien , og det fantest ikke noe stipendordning den gang .	Boarráseamos bárdnin mun fertejin veahkkin birgehit bearraša ekonomalaččat , ja dalle eai lean stipeandaortnegat .
For det andre torde jeg heller ikke begynne fordi jeg kunne så lite og fortsatt forsto dårlig norsk .	Nuppádassii mun in duostan álgit go mun nu unnán máhtten ja ain unnán dárogiela áddejin .
Brødrene mine gikk på skole etter krigen , og jeg forsøkte å følge med dem og lære litt .	Mu vieljat vázze skuvlla maŋŋá soađi , ja mun geahččalin sin oahppama čuovvut ja dien láhkai veaháš oahppat .
Slik lærte jeg på et vis å lese norsk .	Nie mun ohppen muhtun muddui dárogiela lohkat .
Jeg bodde i barndomshjemmet til jeg stiftet min egen familie .	Mun orron mánnávuođaruovttus dassážii go iežan bearraša háhken .
Det var ikke uvanlig på den tid at ungdommen bodde hos sine foreldre når de ble voksen .	Ovddeš áigge lei dábálaš ahte nuorat orro vánhemiid luhtte ollesolmmožin .
Det var heller ikke uvanlig at ungdommen hjalp til på gården , i kombinasjonsnæring som en var vant til .	Lei maiddái dábálaš ahte nuorat veahkehedje dállodoaluin , lotnolasealáhus lei oahpes hommá .
På den måten livnærte jeg meg også med kombinasjonsnæring .	Dán láhkai mun ealihin iežan maiddái lotnolasealáhusain .
Det var ingen andre muligheter for en med tapt skolegang .	Eai lean eará vejolašvuođat munnje gii ledjen oahpu massán .
Av en eller annen grunn fikk jeg ikke arbeid på land .	Man nu siva geažil , de in fidnen barggu gáttis .
På skolen var jeg blitt mobbet , min far fikk klengenavn på grunn av at han var ivrig jaktmann .	Mu eai dohkkehan . Skuvllas mu givssidedje , áhči cielahedje go lei áŋgiris bivdoolmmái .
Dette navnet forfulgte meg .	Dát cielusnamma čuovui mu .
De fleste så noe negativt i dette .	Eatnašat oidne dán headjun .
I ettertid ser jeg komikk i hele greia .	Dál maŋŋá mu sáhtán dieid vásihusaid čaibmat .
Jeg var svak i oppveksten , manglet styrke på ulike områder .	Bajásšattadettiin mun ledjen lisas , ledjen maŋggaláhkai návccaheapme .
Men jeg var aldri syk i den forstand .	Muhto mun in lean goassige albmaláhkai buozas .
Manglet krefter , men klarte å utvikle meg på dette området på grunn av tungt arbeid på sjøen i all slags vær .	Ledjen geahnoheapmi , muhto ruovddástuvven ja hárjánin lossa bargui meara alde buot lágan dálkkiin .
Jeg giftet meg 30.12.1956 .	Mun náitalin 30.12.1956 .
Vi fikk 6 barn , hvorav 3 lever ; 2 jenter og l gutt .	Moai oaččuime 6 máná , 3 leat eallimin , 2 nieidda ja 1 gánda .
Eldste jenta bor i Porsanger , er ugift og jobber som hjemmehjelp i kommunen .	Boarráseamos nieida orru Porsáŋggus , ii leat náitalan ja bargá gieldda ruovttuveahkkin .
Jente nr. 2 bor i Oslo .	Nubbi nieida orru Oslos .
Hun er gift , har l barn og jobber som pleier i barnehage .	Son lea náitalan , sus lea 1 mánná ja bargá mánáidgárdedikšun .
Sønnen som er den yngste , bor i Tromsø .	Gánda , gii lea váhkar , orru Romssas .
Han er gift , har tre barn og han jobber som svak- og sterkstrømselektriker .	Son lea náitalan , sus leat golbma máná ja bargá elektrihkkárin .
Kona mi var født i 1927 .	Mu eamit lei riegádan 1927:s .
Hun hadde mer skolegang og kunne hjelpe meg både å lese og skrive enkle brev .	Sus lei eanet oahppu ja sáhtii mu veahkehit sihke lohkat ja čállit dábálaš reivviid .
Også hun var samisktalende , men vi valgte norsk som hjemmespråk da barna ble født .	Son maiddái lei sámegielhálli , muhto moai válljiime dárogiela ruovttugiellan go mánát riegádedje .
Det var for å unngå at de skulle oppleve de samme problemer som vi foreldre .	Dán moai dagaime go ean háliidan ahte sii galge gillát seamma láhkai go mii vánhemat .
Selv lærte jeg meg mer norsk gjennom å lese eventyr for barna og forsøke å følge med på det de lærte i skolen .	Ieš ohppen eanet dárogiela go lohken máidnasiid mánáide ja geahččalin čuovvut dan maid sii ohppe skuvllas .
Min kone hadde vært sykelig i etterkrigsårene .	Mu eamit lea buohcan soahtejagiid maŋŋá .
Først fikk hun skarlagensfeber som gikk over til giktfeber .	Vuos son buohccái ruksesfeberiin mii vearránii ruhkanassan .
Senere fikk hun problemer med hjertet .	Dasto son oaččui váibmovigi .
Hun ble operert , men kom seg ikke etter operasjonen .	Su čuohpadedje , muhto ii šat virkkosmuvvan maŋŋá čuohpadeami .
Hun døde i 1986 .	Son jamii 1986:s .
Det var ofte jeg måtte la være å dra på sjøen .	Dávjá fertejin diktit manakeahttá mearrabivdui .
( Tegning : Josef Halse )	( Govva : Josef Halse )
Jeg har hatt egne båter .	Mus leat leamaš iežan fatnasat .
Selvfølgelig begynte jeg i det små , med vanlige åpne fjordfiskebåter .	Dieđusge álgen smávvát , dábálaš rabas vuotnaguolástusfatnasiiguin .
Den siste jeg hadde var 28 fot med dekk .	Maŋimus fanas lei 28 juolggi ja das lei deahkka .
Dessverre klarte jeg ikke forpliktelsene på grunn av at helsa hadde begynt å svikte og kona var mye syk .	Dađibahábut de in nagodan geatnegasvuođaid deavdit go mu dearvvasvuohta hedjonii ja mu eamit buohccái dávjá .
Jeg har også vært lott-taker i noen perioder .	Mun lean leamaš maiddái oasseguollebivdin moadde áigodaga .
I 1982 var det dårlig fiske .	1982:s lei heajos guollejahki .
Jeg så problemer med å fortsette i fiskeryrket .	Danin ohcen sveisenkursii Hámmarfeastta fidnoskuvllas .
Jeg hadde løst å få lettere arbeid på land .	Mus lei miella fidnet álkit barggu gáttis .
Men jeg klarte ikke å omsette teori til praksis og måtte skrinlegge planen .	Muhto mun in nagodan teoriija praksisan dahkat ja fertejin heaittihit áigumuša .
Høsten 1985 ble jeg sykemeldt og ble aldri arbeidsfør mer .	1985 čavčča dieđihuvvojin buohccin ja dan rájes in lean šat bargi .
Sykemeldingen førte til 100 % uførepensjon .	Buohccidieđáhusa maŋŋá šadden 100 % bargonávccahisvuođapenšunistan .
Da var jeg 55 år gammel .	Dalle ledjen 55 jagi boaris .
På 80-tallet gikk Johan på sveisekurs i Hammerfest , der han bl.a. laga seg denne skjerdingen .	80-logus váccii Johan sveisenkurssa Hammarfeasttas , gos ee. duddjui dán skirttega .
Her har han tatt utgangspunkt i gammel samisk tradisjon , men samtidig utvikla produktet videre .	Dás son lea geavahan dološ sámi árbevieru vuođđun , ja seammás buoridan buktaga .
I motsetning til det som har vært vanlig , kan den nederste kroken vris i forhold til den øvre delen .	Nuppeláhkái go dábálaččat , de sáhttá dás botnjat vuolit roahki bajit oasi ektui .
På grunn av skrivevansker måtte jeg hente mye bistand av andre .	Čállinváttisvuođaid geažil lean álohii ferten bivdalit earáin veahki .
Jeg har fått hjelp til utfylling av selvangivelser og bistand til å gjøre opp etter fiske .	Mu leat veahkehan deavdit iešdieđáhusa ja guolástusa rehketdoalu gárvet .
Folk har vært utrolig hjelpsom .	Olbmot leat leamaš issoras veahkkái .
Jeg har hele tiden vært interessert i organisasjonsarbeid , selv om jeg har lese- og skrivevansker .	Mun lean álo beroštan organisašuvdnabarggus , vaikko mus leat lohkan- ja čállinváttisvuođat .
Organisasjoner som jeg har vært med i , er politisk lokallag , sameorganisasjoner og Sameråd .	Organisašuvnnain main mun lean leamaš mielde , leat politihkalaš báikkálašsearvi , sámi organisašuvnnat ja Sámiráđđi .
Jeg har hatt noen tillitsverv som leder og styremedlem .	Mun lean doaibman luohttámušolmmožin sihke jođiheaddjin ja stivralahttun .
På grunn av godt samarbeid har det gått forholdsvis bra .	Buori ovttasbarggu geažil lea doaibma oalle bures lihkostuvvan .
Jeg har hatt klare meninger , men problemet har vært å få meningene på papiret .	Mus leat leamaš čielga oaivilat , muhto váttisvuohta lea oaiviliid báhpárii čállit .
Språket har også hindret noe .	Giella lea maiddái leamaš hehttehussan .
Organisasjonsarbeid har betydd sosialt veldig mye for meg .	Organisašuvdnabargu lea munnje mearkkašan hirbmat ollu .
Gjennom dette arbeidet har jeg møtt andre i samme situasjon og fått masse gode venner .	Dán barggu bokte lean mun deaivvadan earáiguin geat leat seamma dilis ja lean eatnat buriid ustibiid fidnen .
Det har gitt meg styrke , spesielt nu når jeg er alene .	Dát lea mu nanosmuhttán , erenoamážit dál go lean okto báhcán .
Med tida har Johan lært seg å skrive norsk på et vis og også å bruke datamaskin .	Áiggi mielde lea Johan oahppan muhtin láhkái čállit dárogillii ja maiddái geavahit dihtora .
Utskrift av Billighetserstatningsutvalgets protokoll	Šállobuhtaduslávdegotti beavdegirjji čálahus
Johan Johannessen søkte våren 1997 gjennom advokat Edmund Asbøll om erstatning for tapt skolegang .	Johan Johannessen ozai giđđat 1997 advokáhta Edmund Asbøll bokte buhtadusa masson skuvllaoahpu ovddas .
Her er svaret han fikk fra Utvalget for billighetserstatninger , 18.03.1999 .	Dá lea Šállobuhtaduslávdegotti vástádus , 18.03.1999 .
Vi har sitert hele brevet , og uthevet noen deler som viser hvordan fornorskingspolitikken blir brukt som et forsvar for ikke å gi erstatning .	Mii leat bájuhan olles reivve ja leat deattuhan buoiddes čállosiin osiid , mat čájehit mo dáruiduhttinpolitihkka geavahuvvo buhtadusa biehttaleami bealuštit .
Når de ikke engang har klart å gjengi navnet hans rett , noe som flere søkere har opplevd , er det kanskje et tegn på hvor grundig individuell behandling søknadene fikk .	Go velá eai leat su namage máhttán čállit riekta , ja dán leat ollosat earátge vásihan , de muitala dát várra man vuđolaš oktagaslaš meannudeami juohke ohcan oaččui .
Brevet taler ellers for seg sjøl .	Reive han gal ieš čielggada guottuid .
Det tok to år å få dette svaret .	Guokte jagi manne ovdalgo vástádus bođii .
Da hadde Johan Johannessen brukt flere tusen kroner på advokat , uten å få et øre tilbake .	Dalle lei Johan Johannessen geavahan duháhiid advokáhta goluide , iige ožžon ii evrege ruovttoluotta .
Advokaten opplyste at det ville koste kr. 5000.- å anke , men det hadde ikke Johan råd til .	Advokáhta muitalii ahte mávssášii 5000,- ruvnnu váidalit , muhto dasa ii lean Juhánis várri .
UTVALGET FOR BILLIGHETSERSTATNINGER JD Sak nr. 98/11068 A-AK JCL .	UNOHISVUOĐABUHTADUSLÁVDEGODDI JD Ášši nr. 98/11068 A-AK JCL .
BU 46/99 - SØKNAD OM BILLIGHETSERSTATNING AV STATSKASSEN - JOHAN JOHANSEN , FØDT : 04.01.31	/ kp BU 46/99 - STÁHTAKÁSSAS UNOHISVUOĐABUHTADUSA OHCAN - JOHAN JOHANSEN , RIEGÁDAN : 04.01.31
Advokat Edmund Asbøll har på vegne av Johan Johansen søkt om billighetserstatning av statskassen .	Advokáhta Edmund Asbøll lea Johan Johansen ovddas ohcan stáhtakássas šállobuhtadusa .
Grunnlaget for søknaden er tapt skolegang .	Ohcan lea masson skuvlaoahpu geažil .
Det vises til vedlagte søknad av 30.04.97 .	Čujuhuvvo ohcamii 30.04.97 mii lea mielddusin .
Søknaden er forelagt Kirke- , undervisnings- og forskningsdepartementet som i brev av 24.09.1998 uttaler : " Grunnlaget for søknaden er tapt og mangelfull skolegang .	Ohcan lea ovddiduvvon Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementii mii reivves 24.09.1998 cealká : " Ohcan lea masson ja váilevaš oahpu geažil .
Søkeren var i opplæringspliktig alder fra 1938 til 1945 .	Ohcci lei skuvlageatnegas agis 1938:s gitta 1945:i .
Han var hjemmehørende i Bringnes i Porsanger .	Ohcci duođalaš skuvlavázzimis ii leat makkárge duođaštus .
Han anfører å ha begynt på skolen i 1938 , og fikk 2 års skolegang før skolen ble rekvirert av tyskerne .	Son muitala iežas álgán skuvlii 1938:s , ja váccii skuvlla 2 jagi ovdalgo duiskalaččat válde skuvlla iežaset atnui .
Etter dette var skolegangen tilfeldig og sporadisk .	Dan maŋŋá lei skuvlavázzin summal ja soaittáhagas .
Søkeren har således tapt inntil 5 års skolegang som følge av krigen .	Ohcci lea danin massán 5 jagi skuvlavázzima soađi geažil .
Etter lang og fast praksis fra Stortingets billighetserstatningsutvalg innvilges ikke billighetserstatning for forhold som skyldes krigssituasjon .	Stuorradikki šállobuhtaduslávdegotti guhkesáigásaš ja bistevaš dáhpin lea ahte ii juolluduvvo šállobuhtadus soahtedilálašvuođaid geažil .
Bare der søkeren har kommet vesentlig verre ut enn andre i samme situasjon kan erstatning vurderes innvilget .	Dušše dalle jos ohccis lea leamaš fuonit dilli go earáin seamma dilálašvuođas , de sáhttá árvvoštallat buhtadusa juolludit .
Søkeren har vært yrkesfisker fram til han i 1985 ble uførepensjonert .	Ohcci lea leamaš fidnomearrabivdi gitta 1985 ’ rádjái , ja dalle šattai bargonávccahisvuođapenšunistan .
Han har vært aktiv i det politiske organisasjonslivet .	Son lea leamaš aktiivvalaččat mielde politihkalaš organisašuvdnaeallimis .
Det foreligger ikke opplysninger som tyder på at søkeren har kommet verre ut enn andre i samme situasjon .	Eai ovdanboađe dieđut mat selvehit ahte ohccis lea leamaš vearrát dilli go earáin seammá dilis .
Søkeren anfører videre at den undervisningen han fikk var mangelfull .	Ohcci čilge ahte oahppu maid oaččui , lei váilevaš .
Undervisningen foregikk på norsk , mens søkeren var samisktalende .	Oahpahus lei dárogillii , ja ohcci lei sámegielat .
Det opplæringstilbudet søkeren fikk , må imidlertid , jf. praksis fra Stortinget og Billighetserstatningsutvalget , vurderes ut fra datidens allmenne intensjon med fornorskningspolitikken og de praktisk-pedagogiske konsekvenser som ble trukket av den .	Oahppofálaldaga , maid ohcci fidnii , ferte dattetge árvvoštallat , vrd. Stuorradikki ja šállobuhtaduslávdegotti dábi , daláš dáruiduhttinpolitihka dábálaš ulbmiliid ektui ja daid praktihkalaš-pedagogihkalaš váikkuhusaid ektui mat bohcidedje dan politihkas .
Vi viser , både når det gjelder dette og andre bakgrunnsfaktorer som må tillegges vekt ved vurderingen , til vår utredning 23.04.97 om søknader fra samer om billighetserstatning .	Mii čujuhat , sihke dasa mii guoská dáidda ja eará duogášsivaide maid berre deattuhit árvvostallamis , min čielggadeapmái 23.04.97 sámiid šállobuhtadusohcamiid birra .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet finner etter dette ikke å kunne tilrå billighetserstatning til Johan Johannessen . "	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta dán maŋŋá ii sáhte mieđihit šállobuhtadusa Johan Johannessenii . "
Justisdepartementet slutter seg til Kirke- , undervisnings- og forskningsdepartementets vurdering og konklusjon .	Justisdepartemeanta čuovvola Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta árvvoštallama ja loahppacealkaga .
Billighetserstatningsutvalget tiltrer forberedende instansers vurdering og konklusjon .	Šállobuhtaduslávdegoddi čuovvola ráhkkaneaddji ásahusaid árvvoštallama ja loahppacealkaga .
Vedtak : Billighetserstatningsutvalget finner ikke grunnlag for å bevilge eller tilrå bevilget billighetserstatning til Johan Johansen .	Mearrádus : Šállobuhtaduslávdegotti mielas ii gávdno sivva juolludit dahje rávvet juolludit šállobuhtadusa Johan Johansenii .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
John Gustavsen :	John Gustavsen :
I Måsøy stammer folk fra Louis Philippe	Muosáin olbmuid máddu lea Louis Philippe
John Gustavsen , Tromsø 2002 ( Foto : Svein Lund )	John Gustavsen , Romsa 2002 ( Govva : Svein Lund )
John Gustavsen er født i Porsanger i 1943 og oppvokst i Nordkapp kommune .	John Gustavsen ( Gusttu Jovnna ) lea riegádan Porsáŋggus 1943:s ja bajásšattai Davvenjárgga gielddas .
Han er utdanna lærer med tilleggsutdanning fra Statens spesiallærerskole .	Son lea oahppan oahpaheaddjin ja sus lea lasseoahppu Stáhta erenoamášoahpaheaddjiskuvllas .
Her forteller han fra egne erfaringer som lærer i Nesseby og Måsøy .	Dás son muitala iežas vásáhusain oahpaheaddjin Unjárggas ja Muosáin .
Fra 1977 har han vært frilansjournalist og forfatter .	1977´ rájes son lea bargan journalistan ja girječállin .
John Gustavsen har skrevet et utall av artikler om samiske spørsmål og mange andre emner .	Gusttu Jovnna lea čállán lohkameahttun artihkkaliid sámi áššiid ja máŋgga eará fáttá birra .
Han har utgitt ei rekke bøker , bl.a. Vi kom først om samisk historie , Samer tier ikke lenger , romanen Lille Chicago , barneboka Alarm over Russevåg og teaterstykket Gumpegoddi ( Ulvedreperen ) .	Son lea almmuhan girjji Samer tier ikke lenger , sámi historjágirjji Vi kom først , romána Lille Chicago , mánáidgirjji Alarm over Russevåg ( jorgaluvvon sámegillii : Issát báhtára ) ja teáhterbihttá Gumpegoddi .
Han bor nå i Tromsø .	Son orru dál Romssas .
For en generasjon siden var vi mange som møtte til lærergjerning i Finnmark uten formelle kunnskaper om samisk språk og kultur .	Ovddit buolvvas leimmet máŋgasat geat álggiimet oahpaheaddjin Finnmárkkus formálalaš sámegiela ja kultuvrralaš máhtuid haga .
Det kunne by på mange overraskelser .	Dán dilis mii máŋgii hirpmástuvaimet .
- Vuoi , lærerinna kan ikke samisk !	- Vuoi , skuvlarivgu ii máhte sámegiela !
Hendelsen finner sted på skolebussen mellom Karlebotn og Varangerbotn .	Dát dajaldat gal čuovvu mu nu guhkágo in muittohuva .
Vi har som lærere møtt elevene til årets første skoledag .	Dát dáhpáhus lei skuvlabusses gaskal Stuorravuona ja Vuonnabađa .
Førsteklassingene har møtt fram med store forventninger .	Mii oahpaheaddjit leat deaividan ohppiiguin vuosttaš skuvlabeaivve .
Nå reiser noen av dem skuffet hjem .	Vuosttašluohkálaččain leat stuorra vuordámušat .
En av dem er Regnor , en liten kvikk kar med ransel på ryggen og treffende karakteristikk av den norske skolen i Sápmi .	Dál mii leat sin beahttán . Okta sis lea Regnor , uhca vitmes gánddaš , lávkaselggiid ja deaivilis govvidusain norgga skuvllas Sámis .
Etter ett år i en skole med majoriteten samiske elever , hadde det gått opp for meg at noe fundamentalt var galt fatt i norsk skole og med min egen lærerutdaning .	Maŋŋá ovtta jagi skuvllas , mas eanaš oahppit ledje sápmelaččat , de ledjen fuomášan ahte juoidá lei álfárot boastut norgga skuvllas ja mu iežan oahpaheaddjioahpuin .
Jeg var uvitende om noe av den gjerningen jeg gikk til .	Mun ledjen diehtemeahttun oasis mu barggus .
Jo , jeg visste at det bodde samer i Finnmark , og at jeg sjøl tilhørte folket .	Dieđusge dihten ahte sámit orro Finnmárkkus , ja ahte mun ieš gullen dán álbmogii .
Men jeg hadde visket dette ut av minnet .	Muhto mun ledjen dán vajálduhttán .
Jeg hadde lært at det var skam å være same , noe mindreverdig . "	Mu ledje oahpahan ahte lei heahpat leat sápmelaš , vuolibušvuođamearka . "
Porsangfinna ! "	Porsangfinna ! "
sa rektor nedlatende på realskolen om de som kom fra fjorden .	realskuvlarektor fuonášii sin geat bohte vuonabealde .
Det var å stikke en kniv i ryggen , og såret sitter der fortsatt .	Dát lei dego livččii niibbi čuggen čielgái , ja hávvi ii leat velá savvon .
Møtet med miljøet i Nesseby artet seg som framkalling av et foto .	Deaivvadeapmi Unjárgga birrasiin lei dego livččii gova iđihan . "
Motivet " same " var eksponert , men ble aldri kalt fram .	Sápmelaš " motiiva lei govviduvvon , muhto ii goassige iđihuvvon .
Nå skjedde det .	Dál dat dáhpáhuvai .
Jeg opplevde en lærerik tid blant både lærere av både urfolk og innvandrere .	Mun ohppen olu dán áigodagas sihke eamiálbmoga ja sisafárrejeaddji oahpaheddjiid bargoskihpárin .
De som kunne samisk , var av en annen klasse .	Sii geat máhtte sámegiela , ledje eará dásis .
Thorleif Berg var en ypperlig filolog , belest også i klassiske språk og litteratur , og med stor viten om lokalsamfunn og kultur .	Torleif Berg lei ovddahas filologa , ja lei lohkan maiddái klassihkalaš gielaid ja girjjálašvuođa ja sus lei ollu diehtu báikkálaš servodaga ja kultuvrra birra .
Det var spennende å høre hans utgreiinger om elever og foreldre .	Lei miellagiddevaš gullat su čilgehusaid ohppiid ja váhnemiid birra .
Det å møte foreldrene , bød ofte på overraskelser , og spørsmål : - Lærer dåkker ikke samisk på lærerskolen ?	Váhnemiid deaivvadeapmi dávjá heammástuhtii ja sii jearahedje ; - Ehpetgo oahpa sámegiela oahpaheaddjiskuvllas ?
Ett av de andre minnene fra tre års opphold her øst knytter seg til konsulent Hans Eriksen som kom til skoledirektørens kontor .	Eará muitu dán golmma jagi ássamis nuorttabealde , lea dáhpáhus go konsuleanta Hans Eriksen boahtá skuvladirektevrra kantuvrii .
I flammene ordlag forklarte han at nå skulle det bli mulig for elevene å lære samisk .	Njuoršoságastallamis son čilgii ahte dál de galggai leat vejolaš ohppiide oahppat sámegiela .
Budet til oss lærere hadde en misjon : Å overtale foreldrene til å forstå at barna kom lengst i livet om de fikk lære sitt morsmål .	Sáttasáni miššuvdna midjiide oahpaheddjiide lei : Hálahit váhnemiid áddet ahte mánát birgejit buoremusat eallimis jos besset oahppat eatnigielaset .
Å forklare at tospråklighet er bedre enn både enkel og dobbel enspråklighet .	Čilget ahte guovttegielalašvuohta lea buoret go sihke eaŋkil ja duppal ovttagielalašvuohta .
Begrepene surret i luften .	Doahpagat ledje ollu .
Noe skjedde det Herrens år 1967 ; Hans Eriksen talte som en radikal svovelpredikant .	Juoga dáhpáhuvai dán Hearrá jagis 1967 ; Hans Eriksen sárdnidii nugo radikála riššasárdneolmmái .
Etter tre år i Nesseby og to år ved Statens spesiallærerskole på Hosle i Bærum , måtte jeg ut for å avtjene den sivile verneplikten .	Maŋŋá golbma jagi Unjárggas ja guokte jagi Stáhta erenoamášoahpaheaddjiskuvllas Hosles Bærumas , mun fertejin gergehit siviila bálvalusgeatnegasvuođa .
Min skolestyrer fra tiden i Karlebotn , Torbjørn Schulstad , hadde avansert til skolesjef i Måsøy .	Mu skuvlajođiheaddji Stuorravuona áigodagas , Torbjørn Schulstad , lei ovdánan skuvlaohoavdan Muosáin .
Jeg kunne godt tenke meg en tjeneste i skolen .	Mun mielas háliidin skuvllas čađahit bálvalusa .
Schulstad handlet fort , bestemt og effektivt .	Schulstad mearridii johtilit , čavgadit ja ulbmillaččat .
Jeg kjente litt til Måsøy , nabokommune til hjemkommunen Nordkapp , fikk en allroundstilling ved skolekontoret og trivdes med det .	Mun dihten Muosáid birra , mu ruovttugieldda Davvenjárgga kránnjágielda , ja ožžon lotnolasvirggi skuvlakantuvrras ja lokten áiggi bures .
I lærerstaben fikk jeg hyggelige kolleger , noen fra Måsøy , andre var innvandrere , sørfra .	Oahpaheddjiid gaskkas oahpásmuvven smáđáhkes bargoskihpáriidda , muhtumat Muosáin eret , earát sisafárrejeaddjit máddin eret .
Svært stimulerende fra denne tida var de politiske debattene .	Hui arvvostahtti min birrasii ledje politihkalaš digaštallamat .
EEC-valget 1972 hadde radikalisert det norske samfunnet , også skolemiljøene .	EEC - Eurohpá ekonomalaš searvevuođa válga 1972:s radikáliseren norgga servodaga , maiddái skuvlabirrasiid .
Pax forlag ga ut tidsskiftet Praxis , et forum for en annerledes skoledebatt .	Pax girjelágádus almmuhii áigečállaga Praxis , mii lei báiki nuppelágan skuvladigaštallamii .
Jeg bidro der , bl.a. med et kraftig angrep på ungdomsskolen i Alta .	Mun doppe almmuhin , ee. fámolaš falleheami Álttá nuoraidskuvlla vuostá .
Lærerkollegiet fra Måsøy bestod at trauste , konservative og solide representanter fra den noe eldre generasjon .	Oahpaheaddjit Muosáin ledje ávddalaš , konservatiiva ja stáđis vuorrasut buolvva áirasat .
Folk som hadde gått livets skole , og i kraft av både utdanning , livserfaring og lærergjerning hadde de sitt bestemte syn på hvor skapet skulle stå .	Dát ledje olbmot geat ledje eallima skuvlla vázzán , ja geat sihke oahpu , eallinvásáhusa ja oahpaheaddjibarggu bokte ledje mearridan mo áššit galge leat .
På den annen side , et mer radikalt kollegium , yngre folk med lyst på forandring og engasjement .	Dasa lassin ledje maiddái radikála bargoskihpárat , nuorat olbmot geat háliidedje rievdadusa ja berošteaddji doaimma .
Folk som bryr seg , er slike som ethvert samfunn trenger .	Olbmot geat beroštit , leat dakkárat maid juohke servodat dárbbaša .
Vi var slett ikke noe kjedelig kollegium .	Mii eat lean gal makkárge ahkidis joavkkuid .
På første halvdel av 1970-tallet skjøt skoledebatten fart .	1970-logu álggogeahčen garai skuvladigaštallan .
Nils Christie hadde gitt ut Hvis skolen ikke fantes , og Paulo Freire og Ivan Illich hadde levert kjetterske tanker om skole- og samfunnsliv .	Nils Christie lei almmuhan girjji Hvis skolen ikke fantes , ja Paulo Freire ja Ivan Illich leigga ovddidan vearrás oaiviliid skuvla- ja servodateallima birra .
Jentene ville gjerne flytte med en gang , guttene ville på fiske og tjene penger .	Mii ságaškušaimet áŋgirit manin skuvlavázzinmokta lei nu vuollin Muosáid nuoraid gaskkas .
Torbjørn Schulstad var enig : " Vi utdanner ungene våre ut av lokalsamfunnet .	Torbjørn Schulstad lei ovttaoaivilis : " Mii oahpahat min nuoraid eret báikkálaš servvodagas .
Dette må vi gjøre noe med ! "	Dán mii gal fertet rievdadit ! "
Sivilarbeideren ved skolekontoret hadde det privilegium å fremme forslag overfor sjefen . "	Skuvlakantuvrra siviillabargi geavahii liibba buktit evttohusa hovdii . "
Vi lager lokalt skolemateriell , " foreslo jeg , og fikk grønt lys .	Mii ráhkadat báikkálaš skuvlaávdnasiid , " evttohin , ja ožžon dasa lobi .
Skolesjefen som var sentral i Arbeiderpartiet lokalt , hørte til den radikale fløy , og var slett ikke skyggeredd .	Skuvlahoavda lei báikkálaš Bargiidbellodagas guovddážis , gulai radikálalaš beallái , ja ii lean gal árgi .
Han likte at de politiske bølgene gikk like høyt som stormbølgene utafor Ingøy .	Su miela mielde lei go politihkalaš bárut ledje seamma stuorrát go stoarbmabárut Fávle-Iččáha rittus .
Jeg foreslo to hefter , med tekst og tegninger .	Mun evttohin guokte gihppaga , čállosiiguin ja sárgumiiguin .
Det første , FISKERIENE i vår kommune , ble godt mottatt .	Álgogihppaga , FISKERIENE i vår kommune ( Guolástus min gielddas ) , válde bures vuostá .
Opplegget var rettet mot klassetrinnene på mellomstadiet .	Gihpa lei oaivvilduvvon gaskadássái .
Vi diskuterte ut fra lokale forhold , og jeg fikk data fra ulike etater ved kommunekontoret .	Mii digaštalaimet fáttá báikkálaš dilis , ja mun fidnejin dieđuid sierranas gielddakantuvrraid ossodagain .
Det var imponerende mange fiskefartøy , og dessuten noen storredere som folk var ekstra stolte av , Majala og Olsen .	Ledje duođai ollu guolástusfatnasat , ja dasa lassin ledje stuorra skiiipagoastideaddjit geaiguin olbmot ledje rámis , Majala ja Olsen .
Så kom neste forsøk på skolemateriell .	De geahččaleimmet fas nuppi skuvlaávdnasa atnui váldit .
Jeg ante at det kunne bli innsigelser , men ikke bråk .	Mun gamus dovden ahte soite bohciidit vuosttaldeamit , muhto eai stuimmit .
Mitt vesle studiehefte på 10 sider fikk kort og godt tittelen SAMENE .	Mu uhca 10-siidosaš gihppagačča gohčodin dušše SAMENE ( Sápmelaččat ) .
Jeg hadde gjort noen grunnundersøkelser bl.a. under besøk ved distriktsskolene .	Mun ledjen guorahallan veahážiid ovddalgihtii , ee. guovlluskuvllaid galledettiin .
Dessuten hadde jeg kjennskap til Måsøy fra min far og bestefar som hadde rodd fiske på fjordene her , og fra tiden i Nesseby .	Dasa lassin ledje mus dieđut Muosáid birra maid mu áhčči ja áddjá leigga muitalan , go soai leigga guolástan dáin vuonain , ja Unjárggas ásadettiin ledjen maiddái olu oahppan .
Siden ungdomsskolen ikke var bygd ut på 1960-tallet , mottok vi elever både fra Hasvik og Måsøy på internatskolen i østfylket .	Go nuoraidskuvla ii lean dáppe 1960-logus , de midjiide bohte oahppit sihke Ákŋoluovttas ja Muosáin nuortafylkka skuvlainternáhttii .
Elevene gikk godt sammen .	Oahppit bures soabadedje .
Jeg kan ikke erindre etniske motsetninger , men heller ikke at noen fra vest tonet samisk flagg .	Mun in muitte ahte ledje makkárge čearddalaš vuostálasvuođat , muhto ii oktage gal oarjjabealde dovddastan iežaset sápmelažžan .
Heftet " Samene " som John Gustavsen laga , er bare bevart i en dårlig kopi .	Girjjáš " Samene " , maid John Gustavsen ráhkadii , lea dušše seilon heajus kopiijan .
Her har vi rekonstruert forsida .	Dás mii leat rekonstrueren álgosiiddu .
Heftet om SAMENE skulle arte seg som en liten bombe . "	dajai munnje muhtun bargoskibir gii guhká lei leamaš gielddas .
Ka i Herrens navn e det du har funne på ! "	Eaihan dáppe Muosáin gal leat sápmelaččat .
fikk jeg fort høre av en kollega med lang erfaring fra yrket i kommunen . Det var da ikke samer i Måsøy .	Dieđusge ledje sámisogalaččat Muosáin , ja velá dat hearrástahkes olbmotge gulle dáža , sámi ja kveana seaguhussii .
Dessuten hørte jeg fort at en god del av innbyggerne stammet fra Louis Philippe som hadde besøkt Måsøy midt på 1790-tallet og sørget for å sprite opp blodet i befolkninga .	Dasa lassin mun fargga gullen ahte stuorra oassi ássiin gulle Louis Philippii gii lei galledan Muosáid 1790-logu gaskkamuttus ja son lei ođasmahttán ássiid vara .
Vi burde alle vite at det var mye fint folk både på Måsøy og i andre utvær , med stamtavle både fra skotske adelsmenn og danske prester .	Miihan gal buohkat galggašeimmet diehtit ahte leat ollu fiinna olbmot sihke Muosáin ja eará áhpebivdovearain , sihke skohttalaš ádelseađu ja dánska báhpaid sohkaregistariin .
Kvener , jo selvfølgelig , arbeids- og oppfinnsomme , men samer ?	Kveanat , juo dieđusge , barggánis ja hutkás olbmot , muhto sápmelaččat ?
Nei !	Eai fal !
Burde ikke heftet SAMENE forbys ?	Ammal SAMENE-gihppaga berrešii gieldit ?
Tenk å kaste slikt dårlig lys over et skikkelig folk !	Jurddaš albma olbmuid dien láhkai heahppášuhttit !
Burde det ikke kalles inn til foreldremøte ?	Iigo berrešii gohččut váhnenčoahkkimii ?
Kanskje ikke så lurt med en gang .	Soaitá ii leat nu vuogas dan seammás dan dahkat .
Det kunne jo hende at elever tok til å snakke med foreldrene om sitt opphav .	Sáhtiihan dáhpáhuvvat ahte oahppit hállagohte váhnemiiguin sogagullevašvuođa birra .
Hvilket noen alt hadde gjort .	Ja dan gal ledje muhtumat juo dahkan .
Med bitre erfaringer fra Nesseby om egen uvitenhet om samene i Finnmark , hadde jeg en tid fortalt elevene på mellomtrinnet både sagn , eventyr og spøkelseshistorier med samisk innhold .	Bahčamielalaš vásáhusaiguin Unjárggas iežaset diehtemeahttunvuođain Finnmárkku sápmelaččaid birra , de ledjen mun juo muhtun áigge muitalan gaskadási ohppiide sihke máidnasiid , cukcasiid ja gobmemuitalusaid sámi sisdoaluin .
Jeg følte meg derfor på trygg grunn , ikke minst fordi noen av mine unge kolleger mente at dette med SAMENE var på sin plass .	Mun dovden iežan oadjebassan , erenoamážit go muhtumat mu nuorra bargoskihpáriin oaivvildedje ahte oahpahit sámiid birra lei riekta .
I tillegg hadde min overordnede godkjent denne formen for indoktrinering , dvs. læring .	Dasa lassin lei mu hoavda dohkkehan dákkár indoktrineren vuogi , namalassii dán oahpahusa .
Noe foreldremøte ble det ikke av .	Váhnenčoahkkima gal eat doallan .
Men lærerråd .	Muhto oahpaheaddjiráđi .
Her ble det slått an klare toner fra de som mente å vite best . "	Dáppe čielgasit dieđihedje sii geat oaivvildedje iežaset diehtit buoremusat . "
Sama i Måsøy , man har aldri hørt om nåkka sånt ! "	Sápmelaččat Muosáin , dan gal ii leat oktage gullan ! "
Eller " Ja , kanskje før i tida " .	Dahje " Na , soaitá ovdalis áiggiid " .
Det ble debatt .	Digaštallan gal šattai .
For og imot .	Vuostá ja mieđas .
Kollegiet delte seg .	Bargoskihpárat juohkásedje .
Søringene forsvarte SAMENE , de hadde brukt heftet alt i klassene , uten problem .	Máttaoahpaheaddjit bealuštedje SAMENE-girjjáža , ja sii ledje juo geavahan girjjáža luohkás , váttisvuođaid haga .
Utluftinger trengs alltid .	Oaivvádallan lea álo dárbbašlaš .
Til min store overraskelse kom det støtteerklæring fra uventet hold , fra en som jeg hadde gått på realskolen sammen med .	Mun nannosit hirpmástuvven go doarjaga ožžon vuorddekeahtes bealis , ovttas geainna mun ledjen realskuvlla ovttas vázzán .
Vi kaller ham " John B " .	Mii gohčodat su " Jovnna B " .
Han kjente da godt til at det hadde bodd samer langs kysten , " i kvert et fjordholl " til og med .	Son gal bures diđii ahte sápmelaččat ledje ássan riddogáttiin , " juohke vuotnaráiggis " .
Det ble ingen kampvotering .	Ii šaddan makkárge gižžojienasteapmi .
Det ble heller ingen inndragelse av det farlige " læreverk " av et stensilert hefte på ti sider .	Eaige jávkadan dán váralaš " oahpponeavvu " mii lei stensilerejuvvon logisiidosaš gihpa .
Men etter hvert høstet vi lærere nyttige og interessante erfaringer .	Muhto dađistaga mii oahpaheaddjit vásiheimmet ahte mii oaččuimet ávkkálaš ja miellagiddevaš dieđuid .
Elever kunne fortelle at " han bestefar snakke samisk " og " ho tante hadde kofte som pia " .	Ohppit sáhtte muitalit ahte " áddjá hállá sámegiela " ja " siesás lei gákti unnin " .
Tankevekkende tretti år etterpå , på samme dag som at statsminister Bondevik har fortalt at 6. februar skal være offisiell flaggdag over hele Norge , også i Måsøy .	Dát lea smiehttanveara golbmalot jagi maŋŋá , seamma beaivve go stáhtaministtar Bondevik lea muitalan ahte guovvamánu 6. beaivi galgá leat almmolaš leavgabeaivin olles Norggas , maiddái Muosáin .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Nyhet , 15.06.2012	Ođas , 15.06.2012
Jordbruksoppgjøret 2012 i Stortinget	2012 eanandoallošiehtadus Stuorradikkis
122 S ( 2011–2012 ) , ble i går 14. juni behandlet i Stortinget Innst. 392 S ( 2011–2012 ) , jf. Prop .	392 S ( 2011–2012 ) , vrd. Prop. 122 S ( 2011–2012 ) , meannuduvvui ikte geassemánu 14. b. . Stuorradikkis , Árv .
122 S ( 2011–2012 ) .	392 S ( 2011–2012 ) , vrd. Prop. 122 S ( 2011–2012 ) .
Les hele innlegget til landbruks- og matminister Lars Peder Brekk	Loga eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk olles sáhkavuoru
Les referatet fra debatten i Stortinget under Sak nr. 10	Loga Stuorradikki digaštallanreferáhta áššis nr. 10
Nyhet , 27.04.2010	Ođas , 27.04.2010
Jordbruksoppgjøret : Overleverer krav	Eanandoallošiehtadus : Ovddida gáibádusas
Jordbruksoppgjøret : Årets jordbruksforhandlinger starter i dag når jordbruket overleverer sitt krav til staten .	Eanandoallošiehtadus : Dán jagáš eanandoallošiehtadallamat álget odne maŋŋilgo eanandoallu ovddida gáibádusas stáhtii .
Det skjer kl. 12.00 i R 5. Timeplanen for årets oppgjør legger opp til at forhandlingene skal være avsluttet 15. mai .	Dat dáhpáhuvvá dii. 12.00 R5:s . Šiehtadallamiid áigeplána mielde galget šiehtadallamat loahpahuvvot miessemánu 15 .
Sentrale datoer i årets forhandlinger er :	Guovddáš beaivvit dán jagáš šiehtadallamiin leat :
27. april : Jordbruket presenterer sitt krav	cuoŋománu 27. beaivi : Eanandoallu ovddida gáibádusas
4. mai : Staten skal presentere sitt tilbud	miessemánu 4. beaivi : Stáhta galgá ovddidit fálaldagas
15. mai : Jordbruksforhandlingene skal være avsluttet	miessemánu 15. beaivi : Eanandoallošiehtadallamat galget leat loahpahuvvan
28. mai : Proposisjonen om jordbruksoppgjøret passerer statsråd	miessemánu 28. beaivi : Eanandoallošiehtadusa proposišuvdna gieđahallojuvvo stáhtaráđis
Tallgrunnlaget for forhandlingene som er omforent mellom partene , er utarbeidet av Budsjettnemnda for jordbruket og ble presentert sist fredag - 16. april .	Šiehtadallanbeliin lea ovttamielalašvuohta šiehtadallamiid lohkovuđđui , man eanandoalu Bušeahttalávdegoddi lea gárven ja ovddidan mannán bearjadaga – cuoŋománu 16. beaivvi .
Les rapportene fra Budsjettnemnda for jordbruket	Loga eanandoalu Bušeahttalávdegotti raporttaid
Forhandlingene om en næringsavtale for kommende periode gjennomføres mellom staten og Norges Bondelag og Norsk Bonde- og Småbrukarlag .	Šiehtadallamis čuovvovaš áigodaga ealáhusšiehtadusa dáhpáhuvvá Stáhta ja Norgga Boanddaidsearvvi ja Norgga Boanddaid- ja smávvadáluidsearvvi gaskkas .
Det skal etter Hovedavtalen forhandles om en avtale som er egnet til å fremme fastlagte mål for jordbruket .	Váldošiehtadusa mielde šiehtadit šiehtadusa mii bures ovddida eanandoalu mearriduvvon ulbmiliid .
Det skal forhandles om budsjettstøtte , målpriser og markedsreguleringsordninger for jordbruksråvarer .	Šiehtadit galget bušeahttadoarjaga , mihttohattiid ja márkanmuddenortnegiid eanandoalu vuođđogálvvuide .
For målprisene er avtaleperioden 1. juli til 30. juni , for budsjettstøtten kalenderåret 2011 .	Mihttohattiide lea šiehtadusáigodat suoidnemánu 1. beaivvis rájes gitta nuppi jagi geassemánu 30.beaivái , ja bušeahttadoarjaga šiehtadusáigodat 2011 kaleandarjahki .
Kontaktperson i Landbruks- og matdepartementet : Seniorrådgiver Gunnar Syverud , 90954713 .	Gulahallanolmmoš Eanandoallo- ja biebmodepartemeantas : Seniorráđđeaddi Gunnar Syverud , 90954713 .
Jordbruksoppgjøret : Årets jordbruksforhandlinger starter i dagnår jordbruket overleverer sitt krav til staten .	Eanandoallošiehtadallamat : Dán jagáš eanandoallošiehtadallamat álggahuvvojit odne go eanandoallu ovddida gáibádusas stáhtii .
Nyhet , 15.05.2010	Ođas , 31.05.2010
Jordbruksoppgjøret : 950 millioner kroner til jordbruket	Eanandoallošiehtadallamat : 950 miljovdna ruvdno eanandollui
Jordbruksoppgjøret : Staten har inngått jordbruksavtale med Norges Bondelag med en ramme på 950 millioner kroner .	Eanandoallošiehtadallan : Stáhta ja Norgga Boanddaidsearvi leat soahpan eanandoallošiehtadusa man rámma lea 950 miljovnna ruvdno .
– Avtalen sikrer jordbruket muligheter for en god inntektsutvikling minst på linje med andre grupper , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	- Šiehtadus sihkkarastá eanandollui buori vejolašvuođaid olahit seamma dienasovdáneami go eará joavkkuin , dadjá eanandoallu - ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Se nett-TV sending fra dagens pressekonferanse	Geahča otná preassakonfereanssa neahtta-TV sáddagis
Avtalen innebærer at bevilgningen over statsbudsjettet økes med 375 millioner kroner i 2011 og målprisene på jordbruksråvarer økes med 420 millioner kroner .	Šiehtadus mearkkaša ahte juolludeapmi 2011 stáhtabušeahtas lasihuvvo 375 miljovnna ruvnnuin ja badjerádjehattit eanandoalu vuođđogálvvuin lassánit 420 miljovnna ruvnnuin .
– Avtalen har klare prioriteringer av de grasbaserte produksjonene melk , storfekjøtt og sauehold .	- Šiehtadusas čielgasit vuoruha rássevuođustuvvon buvttademiid nugomat mielkki , vuovssábierggu ja sávzadoalu .
Distriktsprofilen er klar .	Guovlluprofiila lea čielggas .
Begge deler følger opp prioriteringene i regjeringserklæringen .	Goappaš bealit čuovvolit ráđđehusjulggaštusa vuoruhemiid .
Dette er også i tråd med prioriteringene i jordbrukets krav , påpeker Brekk .	Dat maiddái soahpá eanandoalu iežas vuoruhemiin nu movt sii ledje gáibidan , čujuha Brekk .
Han er godt fornøyd med at det er blitt en jordbruksavtale .	Son lea duhtavaš go dál lea eanandoallošiehtadus sohppojuvvon .
– Jeg er glad for at Norges Bondelag valgte å inngå avtale .	- Mun lea ilus go Norgga Boanddaidsearvi válljii dohkkehit šiehtadusa .
Jeg er klar over at ledelsen i Bondelaget har stått overfor utfordrende valg .	Mun dieđán bures ahte Boanddaidsearvvi jođihangoddái lea leamašan hástaleaddjin válljet .
Men jeg er overbevist om at det er viktig og strategisk rett for jordbruket å velge å ivareta interessen for norske bønder gjennom å inngå en avtale , sier landbruks- og matministeren .	Muhto mun jáhkán ahte lea dehálaš ja strategalaččat riekta eanandollui váldimis vára norgga boanddaid beroštumiid go dál leat dohkkehan šiehtadusa , lohká eanandoallo- ja biebmoministtar .
Staten varslet i et brev fra finansminister Sigbjørn Johnsen 14. mai en forsterking av tollvernet ved en overgang fra kronetoll til prosent toll for drikkemelk og fløte .	Stáhta dieđihii reivve bakte ruhtadanministara Sigbjørn Johnsenis miessemánu 14. beaivvi ahte nannejit duollosuoji go mielkki ja lávcca ovddas duollu meroštallan rievdá ruvdnoduollus proseantadullui .
Partene har lagt denne endringen til grunn for avtalen .	Šiehtadallanbealit leat dán atnán vuođđun šiehtadusas .
Se brev fra Finansdepartementet om toll på melk	Geahča Ruhtadandepartemeanta reivve mielkeduollu birra
– Regjeringen har med dette grepet lagt et viktig grunnlag for å sikre en jordbruksavtale i 2010 , sier Brekk .	- Ráđđehus lea dáinna láhčen dehálaš vuođu vai sihkkarastá eanandoallošiehtadusa 2010 , dadjá Brekk .
Både økte direkte tilskudd og en sterkere målretting av fraktordningene for slakt er grep for å styrke det grasbaserte husdyrholdet .	Sihke lasihuvvon njuolggodoarjagat ja eanet ulbmillaš fievrrádusortnegat geaseheames gorudiid maŋŋil njuovadeami leat doaibmabijut mat nannejit rássevuođustuvvon šibitdoalu .
– Endringene av fraktordningene bidrar til prisutjevning uavhengig av geografi og produksjonsomfang .	- Fievrrádusortnegiid rievdadeapmi dagaha haddedássema beroškeahttá geografiija ja buvttadanhivvodaga .
Det er beregnet at jordbruksoppgjøret vil bidra til å heve matprisene generelt med om lag 0,5 prosent .	Lea meroštallojuvvon ahte eanandoallošiehtadus váikkuha dasa ahte biebmohattit lassánit sullii 0,5 proseanttain .
Bedriftsrettede investeringsvirkemidler økes med 31,5 millioner kroner .	Fitnodatheivehuvvon háhkandoaibmabijut lasihuvvojit 31,5 miljovnna ruvnnuin .
Bevilgingene til miljøtiltak økes med 157 millioner kroner , inkludert økologisk jordbruk .	Juolludeamit birasdoaimmaide lasihuvvojit 157 miljovnna ruvnnuin , ja fátmmasta maiddái ekologalaš eanandoalu .
Velferdsordningene for bøndene styrkes innenfor en bevilgningsøkning på 55 millioner kroner .	Čálgoortnegat boanddaide nannejuvvojit 55 miljovnna sturrosaš juolludeami bakte .
Se sluttprotokoll	Geahča tabeallaid
Se fordelingsskjema	Geahča loahppaprotokolla
Les denne nyheten på Samisk	Geahča juohkinskovi
Jordbruksoppgjøret : Fra pressekonferansen for jordbruksoppgjøret 2010 : Leder i Norges Bondelag Nils T. Bjørke , landbruks- og matminister Lars Peder Brekk og Statens forhandlingsleder Leif Forsell .	Eanandoallošiehtadus : Preassakonfereanssas 2010 eanandoallošiehtadusa birra : Norgga Boanddaidsearvvi jođiheaddji Nils T. Bjørke , eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk ja Stáhta šiehtadallanjođiheaddji Leif Forsell .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Juhan Niillas Eira :	Juhan Niillas Eira :
Fra Karasjok til døveskole i 2002	Kárášjogas bealjehemiid skuvlii 2002:s
Fortalt til Kristin Sara	Muitaluvvon Kristin Sarai
Juhan Niillas Eira ( Foto : Linn Sophie Helmersen )	Juhan Niillas Eira ( Govva : Linn Sophie Helmersen )
Juhan Niillas Eira er født i Karasjok i 1989 , i en reindriftsfamilie .	Juhan Niillas Eira lea riegádan Kárášjogas 1989:s , boazodoallobearrašis .
Han gikk barnehage og barneskole i hjemkommunen .	Son váccii ruovttugielddas mánáidgárddi ja mánáidskuvlla .
Senere har han fullført tømrerlinja ved videregående skole i Trondheim .	Maŋŋil son lea ollašuhttán joatkkaskuvlla Troandimis huksejeaddjin , dulkka bokte .
Han har også gått et år på folkehøyskole for døve .	Son lea maid vázzán jagi bealjehis olbmuid álbmotallaskuvllas .
For tida ( 2009 ) er han på utkikk etter lærlingplass slik at han kan få fagbrev .	Dál ( 2009 ) son lea ohcamin oahpahallisaji vai sáhttá fidnet fágareivve .
Kristin Sara var døvetolk og tegnspråklærer for Juhan Niillas Eira i Karasjok i tida 1995–2002 .	Kristin Sara lei bealjehemiiddulka ja mearkagielaoahpaheaddji Juhan Niillas Eirai Kárášjogas jagiid 1995–2002 .
Hun er nærmere presentert i forrige artikkel .	Su birra lea lagabui muitaluvvon ovddit artihkkalis .
– Jeg er født døv og jeg bor sammen med mine foreldre , min storebror og min lillesøster .	Lean riegádan bealjeheapmin ja ásan ovttas váhnemiiddánguin , stuora vieljainan ja unna oappáinan .
Begge mine foreldre har lært seg tegnspråk .	Goappašagat mu váhnemiin leaba oahppan mearkagiela .
Mine søsken bruker munnavlesning , tegn , gester og peking .	Mu oabbá ja vielja atniba njálmmelihkastagaid , mearkkaid , seavvima ja čujuheami .
Og det er to tanter av meg som har lært seg tegnspråk .	Ja mus lea muoŧŧá ja ipmi geat oahpaiga mearkagiela .
Resten av slekta gjør slik som mine søsken .	Eará fuolkkit dahket nugo mu oarbinaččat .
Det går greit .	Dat gal manná bures .
Alle prater samisk selvfølgelig , og jeg kan munnavlese det ganske greit hvis jeg kjenner personen .	Buohkat sámástit dieđusge , ja mun sáhtán oalle álkit lohkat njálmmi lihkastagaid jus dovddan dan olbmo .
Men det er alltid vanskelig , så det oppstår ofte situasjoner som jeg ikke forstår .	Muhto lea álo váttis , ja dávjá badjánit dilit goas in ádde .
Det er vanskeligst med dem jeg ikke omgås til hverdags .	Buot váddáseamos lea singuin geaiguin in servvoštala beaivválaččat .
Men jeg er ikke flink til å skrive eller lese norsk .	Muhto in leat čeahppi čállit dahje lohkat dárogiela .
Det er vanskeligere å lese og skrive samisk enn norsk .	Lea váddáseappo lohkat ja čállit sámegiela go dárogiela .
Jeg kommuniserer best på tegnspråk .	Buoremusat gulahalan mearkagillii .
Konstatert døv da jeg var ett år	Gávnnahuvvui bealjeheapmin jahkásažžan
– Da jeg var ett år gammel ble det konstatert at jeg var døv , eller hørselshemmet som de sa .	– Go ledjen jahkásaš de gávnnahuvvui ahte lean bealjeheapmi , dahje lossagulot nugo sii dadje .
Det var gjennom vanlig helsekontroll .	Lei dábálaš dearvvašvuođa iskkadeami bokte .
Kommunen fikk i gang nettverkskurs for lære tegnspråk .	Gielda bijahii johtui fierpmádatkurssa oahppan dihte mearkagiela .
På kurset var det både familie , slektninger og ansatte i barnehage og skole .	Kurssas ledje sihke bearaš , fuolkkit ja mánáidgárddi ja skuvlla bargit .
Men å lære et helt nytt språk er jo vanskelig og det tar tid .	Muhto ođđa giela oahppan lea sihke váttis ja áddjái .
Mine foreldre måtte lære seg et helt nytt språk for å kommunisere med meg .	Mu váhnenguovttos fertiiga oahppat áibbas ođđa giela vai sáhtiiga muinna gulahallat .
Det var sikkert rart for dem .	Lei vissásit amas sudnuide .
Familien min begynte å reise til Ål folkehøyskole og kurssenter for døve og til Møller kompetansesenter for å lære seg mest mulig om døve og om tegnspråk .	Mu bearaš álggii johtit Ål álbmotallaskuvllas , bealjehemiid kursaguovddážis ja Møller gealboguovddážis vai sáhtte oahppat bealjehis olbmuin ja mearkagielas nu ollu go vejolaš .
Men fordi vi var samer , tror jeg det var ekstra vanskelig .	Jáhkán lei erenoamáš váttis danne go leimmet sápmelaččat .
Tegnspråket låner munnstillinger og ord fra norsk .	Mearkagiela luoikkaha njálmmi lihkastagaid ja sániid dárogielas .
Og det er et eget språk med egen grammatisk oppbygging .	Ja dat lea iežas giella iežas grammatihkalaš vuogádagain .
Det var ikke lett for dem å være i et norsk miljø og kanskje prate norsk med tegn til meg .	Ii lean álki sidjiide leat dárobirrasis ja várra vel dárostit muinna mearkkaiguin .
Det skjønner jeg nå som voksen .	Dan ipmirdan dál rávesolmmožin .
Før de kom så langt at de lærte seg tegnspråk , var det tale med tegn som ble brukt .	Ovdal go nu guhkás jovde ahte ohppe mearkagiela , adnojuvvui veahkkegiella .
Det var vanskelig for dem å vite om de skulle bruke samisk eller norsk .	Sidjiide lei váttis diehtit galge go sámástit vai dárostit .
De var også bekymret over at de måtte flytte for at jeg skulle få tegnspråkopplæring .	Sis lei maid fuolla das ahte fertešeimmet fárret , vai mun oččošin mearkagielaoahpahusa .
De skjønte at det ikke ville være mulig for meg å lære samisk og norsk automatisk .	Sii ipmirdedje ahte munnje ii lean vejolaš oahppat sáme- ja dárogiela iešalddis .
Det var nok også en ekstra bekymring at vi er tilknyttet reindriften .	Mun in gullan giela . Min čatnasupmi boazodollui lei maid lassi fuollan .
Måtte de gi avkall på sin egen kultur på grunn av meg og starte på nytt et helt annet sted ?	Galggai go luohpat iežas kultuvrras mu dihtii ja álggahit ođđasis áibbas eará báikkis ?
Da jeg var barn kan jeg huske at det eneste jeg ville var å drive med rein .	Muittán áidna ášši maid mánnán háliidin lei bargat bohccuiguin .
Og selvfølgelig var jeg veldig opptatt av skuter .	Ja diehttelas beroštin hui ollu muohtaskohteriin .
Jeg kunne alle skutermerkene .	Máhtten buot muohtaskohter mearkkaid .
Jeg vet i dag at det ville vært tungt for meg i reindrifta fordi jeg ikke hører .	Odne dieđán ahte mus livččii lean hui lossa dilli boazodoalus go in sáhte gullat .
Der er det ikke mange som kan tegnspråk og ikke vil jeg høre hva de andre snakker om hvis de ikke henvender seg direkte til meg slik at jeg kan munnavlese .	Doppe eai leat gallis geat máhttet mearkagiela ja mun in sáhte gullat maid earát hállet jus eai geahča njuolgga munnje , vai sáhtán lohkat njálmmi lihkastagaid .
Og så må jo de også lære seg å forstå meg .	Ja de fertejit vel oahppat mu áddet .
Men den gang var det bare reindrift for meg .	Muhto dalle lei dušše boazodoallu mii mearkkašii munnje maidige .
Vi var en gjeng gutter med samme interesser og alle skulle bli i reindrifta .	Leimmet gándajoavku seammá beroštumiin ja buohkat áigguimet bissut boazodoalus .
Det var det jeg kjente til .	Dovden dušše dan dili .
Jeg likte best å være med familien på fjellet , spesielt når det var merking , slakting og skilling .	Liikojin buoremusat bearraša mielde duoddaris , erenoamážit go lei mearkun , njuovvan ja rátkin .
Det var livet mitt .	Dat lei mu eallin .
Barnehagen	Mánáidgárdi
– Da jeg begynte i barnehagen var det noen ansatte som kunne tegn .	– Go álgen mánáidgárdái ledje doppe muhtun bargit geat máhtte mearkkaid .
Jeg tror jeg trivdes godt .	Jáhkán bures loaktán doppe áiggi .
Jeg gikk i barnehagen i seks år .	Mánáidgárddis vázzen guhtta jagi .
For mange år siden gikk en døv gutt i den samme barnehagen , så de visste jo noe om døve allerede da jeg begynte .	Máŋga jagi ovdal lei leamaš muhtin eará bealjehis gánda seammá mánáidgárddis , de sii han dihte juo juoga bealjehemiin go mun álgen dohko .
I barnehagen lærte de andre barna tegn sammen med meg .	Mánáidgárddis ohppe eará mánát mearkkaid ovttas muinna .
Jeg lekte med dem som bodde i nabolaget , og vi kunne kommunisere fordi kommunen satset på tegnspråkopplæring .	Duhkoradden singuin geat orro seammá geainnus go mun , sáhtiimet gulahallat go gielda vuoruhii mearkagielaoahpahusa .
Det var vel mest peking og enkle tegn for leke , mat og så videre .	Lei gal eanemusat čujuheapmi ja álkes mearkkat : duhkoraddat , borramuš ja nu ain .
Det var spesielt en ansatt i barnehagen som jeg hadde mest kontakt med . Han ble god i tegnspråk og var også med meg på fritidsaktiviteter som støttekontakt .	Lei erenoamážit okta mánáidgárddebargi geainna mus lei eanemus oktavuohta , son šattai hui čeahppi mearkagielas ja lei mu mielde astoáiggedoaimmain doarjjaolmmožin .
Jeg husker at det var plakater i barnehagen med tegn for forskjellig mat , pålegg og klær og sånne ting .	Muittán ahte mánáidgárddis ledje plakáhtat mearkkaiguin sierralágán borramušaide , bajožiidda , biktasiidda ja diekkáraččaide .
Men det sto på norsk .	Muhto dat ledje dárogillii .
Og så var det alfabet .	Ja de lei alfabehta .
Senere ble det laget samisk tegnalfabet .	Maŋŋil ráhkaduvvui mearkaalfabehta sámegillii .
Noen fra skolen reiste ned til Møller kompetansesenter i Trondheim og fikk laget et slikt .	Muhtin skuvllas mátkkoštii Møller gealboguovddážii Troandimii ja ráhkadahtii diekkár plakáhta .
Og så vet jeg at det også ble laget en samisk tegnvideo for familie , slekt og årstider .	Ja de dieđán ahte ráhkaduvvui sámegielat mearkavideo bearrašii , sohka ja jagiáiggit .
Men det var etter at jeg var begynt på ungdomsskolen .	Muhto lei maŋŋil go álgen nuoraidskuvlii .
Jeg har blitt fortalt at da jeg var to år hadde jeg lært masse tegn og jeg pekte på ting .	Lea muitaluvvon munnje ahte guovttejahkásažžan ledjen oahppan ollu mearkkaid ja čujuhin tiŋggaid .
Mine foreldre hadde videofilmer og bøker hjemme for å lære seg tegnspråk , i tillegg til at de gikk på de kursene som var .	Mu váhnemiin ledje videofilmmat ja girjjit ruovttus oahppan dihte mearkagiela , dasa lassin oasálasttiiga kurssaide mat gávdnojedje .
Selv likte jeg tegnefilmer .	Ieš liikojin govvaráidduide .
Og selvfølgelig Mr. Bean .	Ja diehttelas Mr. Beanii .
Høreapparat	Gullanapparáhtta
– Jeg begynte med høreapparat da jeg var to år .	– Guovttejahkásažžan álgen gullanapparáhtain .
Sjølve apparatet hang i en sele rundt brystet og var koblet på ørepropper .	Dat lei leŋgejuvvon ratti birra ja goallostuvvon bealjeculcciide .
Jeg syntes det var moro med lyd , men jeg likte ikke å bruke det .	Mu mielas lei suohtas jienain , muhto in liikon apparáhta atnit .
Høreapparatet var upraktisk siden det hang i en sele .	Dat ii lean vuohkkasat go heŋgii báttiin ratti birra .
Da jeg var seks år fikk jeg ørehengere og da var det greit med høreapparat .	Go ledjen guđajahkásaš , ožžon gullanapparáhtaid bealjeduohkái , ja dalle dohkkehin daid .
Jeg er fremdeles avhengig av dem .	Lean ain sorjavaš dain .
Liker å høre lydene rundt meg , men jeg oppfatter ikke tale .	Liikon gullat jienaid iežan birrasis , muhto in gula hállama .
Skolestart	Skuvlii álgin
– Jeg begynte i norsktalende klasse på skolen .	– Skuvllas álgen dárogielat luohkái .
Mor og far har fortalt at det var viktig at jeg skulle ha så god norsk- og tegnspråkopplæring som mulig .	Eadni guovttos áhčiin leaba muitalan ahte lei dehálaš vai oččošin nu buorre dárogiela- ja mearkagielaoahpahusa go vejolaš .
Jeg reiste til døveskolen flere ganger i året på korttidsopphold sammen med en lærer fra barneskolen .	Mátkkoštin bealjehemiid skuvlii máŋgii jagis oanehisáigái ovttas skuvlla oahpaheddjiin .
Oppholdene varierte fra en til tre uker .	Orrun molsašuttai ovtta vahkus golmma vahkkui .
Jeg bodde på skolehuset sammen med andre døve barn og ble kjent med dem .	Orron skuvlaviesus ovttas eará bealjehis mánáiguin ja oahpásmuvven singuin .
Dessuten oppdaget jeg at tegnspråk hadde flere dialekter og det var litt rart i begynnelsen .	Dasa lassin fuobmájin ahte mearkagielas gávdnojit máŋggalágan suopmanat , dat orui álggos veahá ártet .
Senere ble jeg flyttet til samisktalende klasse fordi mitt hjemmemiljø er samisk .	Maŋŋil fárrehuvvojin sámegielat luohkkái danin go mus lea sáme ruovttubiras .
Det var viktig at jeg ikke skulle miste den samiske tilhørigheten .	Lei dehálaš vai in manahivčče gullevašvuođa sámevuhtii .
Norsktalende klasse var fremmed for meg .	Dárogielat luohkká lei munnje amas .
Jeg forsto samisk med tegn og vennene mine gikk i den samisktalende klassen .	Ipmirdin sámegiela mearkagielain ja mu skihpárat vázze dan sámegielat luohkás .
Det var dem som jeg hang med i fritiden og de kunne noen tegn .	Singuin ledjen astoáiggis ja sii máhtte muhtun mearkkaid .
Vi lekte , syklet , og ellers gikk vi på fotball- og skitrening .	Mii stoagaimet , sihkkelasttiimet , ja muđui finaimet spáppačiekčan- ja čuoiganhárjehallamiin .
Jeg gikk også på forskjellige fritidstilbud .	Mus ledje maid eará astoáiggefálaldagat .
Der hadde jeg en støttekontakt som brukte samisk med tegn .	Doppe lei mus doarjjaolmmoš gii sámástii mearkagielain .
Han var også i barnehagen og senere begynte han på SFO da jeg gikk der .	Son lei maiddái mánáidgárddis ja maŋŋil álggii astoáiggeruktui go mun ledjen doppe .
På skolen var det to samiske lærere som gikk på kurs for å lære seg tegnspråk .	Skuvllas ledje guokte sámegielat oahpaheaddji geat jođiiga mearkagiella-kurssain .
Men jeg måtte ha tolk , for det tar tid å lære seg et språk .	Muhto mus fertii leat dulka , go giela oahpan lea áddjás hommá .
Jeg fikk tolk som hadde samisk bakgrunn og døve foreldre .	Ožžon dulkka geas lei sáme duogáš ja bealjehis váhnemat .
[ 1 ] Hun pratet norsk og tegnspråk , men forsto samisk og brukte av og til samisk med tegn .	[ 1 ] Son hálai dárogiela ja mearkagiela , muhto áddii sámegiela ja muhtumin sámástii mearkagielain .
Hun var vokst opp med døvekulturen .	Son lei bajásšaddan bealjehisvuođakultuvrrain .
Men det var ikke morsomt å ha en voksen med seg hele tiden fordi jeg ikke forsto hva de andre sa .	Muhto ii lean somá go rávesolmmoš lei mielde olles áiggi go in ádden maid earát dadje .
Men sånn er det å være en døv i en hørende skole .	Muhto nu lea bealjeheapmin gulli skuvllas .
Klasselæreren kunne ikke tegnspråk , da måtte jeg bruke tolk .	Luohkkáoahpaheaddji ii máhttán mearkagiela , dalle fertejin dulkka geavahit .
Jeg brukte tre språk på barneskolen .	Mánáidskuvllas atnen golbma giela .
Det jeg husker best er alle de timene jeg hadde eneundervisning med lærer og tolk .	Buoremusat muittán buot oktooahpahustiimmuid oahpaheddjiin ja dulkkain .
Det var litt kjedelig .	Dat lei veahá láittas .
Jeg likte best å være sammen med klassen og aller best når vi var på turer eller hadde utegym .	Buoremusat liikojin leat ovttas luohkáin ja buot buoremusat go leimmet mátkkis dahje go mis lei valáštallan olgun .
Jeg ble ikke så alene da .	Dalle in šaddan nu okto .
Og da var det lek som jeg kunne være med på .	Ja dalle lei stoahkan masa sáhtten oasálastit .
Jeg kan ikke huske at jeg hadde mange samtaler med vennene mine .	In sáhte muitit ahte mus livččii lean ságastallan máŋgii iežan skihpáriiguin .
Jeg hadde heller ikke kunnskap om det de pratet om fordi media og samtaler innen familien hadde gått meg hus forbi .	Mus maid ii gávdnon máhttu das man birra sii hálle , go media ja bearraša siskkáldas ságastallamat dáhpáhuvve olggobealde mu .
Mange ganger ble det slik at det kom forklaring til meg etter at ting var bestemt .	Máŋgii geavai nu ahte munnje čilgejuvvui ášši maŋŋil go dat lei mearriduvvon .
Jeg husker godt en episode da jeg gikk i 4. klasse .	Muittán bures ovtta fearána go vázzen 4. luohkás .
Jeg og mine kamerater sparket ball ute på kvelden .	Ledjen eahkedis olgun spáppa čiekčamen skihpáriiguin .
De pratet masse men plutselig tok de syklene sine og syklet av gårde .	Sii hálle ollu , muhto fáhkkestaga válde sihkkeliiddiset ja sihkkelaste eret .
Jeg skjønte ikke hvor de skulle så jeg dro hjem .	In ádden gosa sii áigo , danin vulgen ruoktut .
Senere kom en av kameratene mine tilbake og spurte hvorfor jeg ikke ble med .	Maŋŋil bođii okta skihpár ruovttoluotta ja jearai manne mun in lean vuolgán fárrui .
–«Nei , jeg skjønte ikke hvor dere skulle » , svarte jeg .	– « Ii , mun in ádden gosa dii áigguidet » , mun vástidin .
Slike episoder var det mange av .	Diekkár dáhpáhusat ledje máŋgii .
T. v. Juhan Niillas Eira i reingjerdet	O. b. . Juhan Niillas Eira gárddis .
T. h. Juhan Niillas på isfiske ( Foto : Linn Sophie Helmersen )	Juhan Niillas oaggumin jávrri alde . ( Govva : Linn Sophie Helmersen )
Flytting til Trondheim	Troandimii fárren
– Jeg gikk barneskolen i Karasjok .	– Mánáidskuvlla vázzen Kárášjogas .
Da jeg skulle begynne på ungdomsskolen fikk jeg ikke tolk .	Go galgen nuoraidskuvlii álgit , in ožžon dulkka .
Tolken flyttet fra bygda og lærerne som jeg hadde på barneskolen fulgte ikke med til ungdomsskolen .	Dulka fárrii gilis eret ja oahpaheaddjit mat mus ledje mánáidskuvllas eai čuvvon mu nuoraidskuvlii .
Løsningen ble Trondheim og døveskolen .	Čoavddusin gárttai Troanddin ja bealjehemiid skuvla .
I Karasjok kunne jeg ikke gjennomføre ungdomsskolen uten tolk .	Kárášjogas in sáhttán čađahit nuoraidskuvlla dulkka haga .
Kommunen hadde lyst ut en stilling , men det er ikke mange som behersker både samisk og tegnspråk .	Gielda gal lei dieđihan virggi rabas , muhto eai leat gallis geat hálddašit sihke sáme- ja mearkagiela .
Det var ingen som søkte på stillingen .	Ii oktage ohcan dan virggi .
Overgangen fra Karasjok til Trondheim var stor .	Sirdašupmi Kárášjogas roanddimii lei stuoris .
Tenk at vi bodde i et hus i Karasjok hvor de fleste naboene var i reindrifta og alle kjent hverandre .	Jurddaš ahte Kárášjogas ásaimet viesus gos eanáš siidaguoimmit gulle boazodollui ja buohkat dovde buohkaid .
Så havnet vi i en blokkleilighet nær A. C. Møller skole , altså døveskolen .	De gárttaimet geardedálu ásodahkii lahka A. C. Møller skuvlla , nappo bealjehemiid skuvlla .
Jeg var litt lei meg for å forlate bygda , familie og venner , men glad for å treffe mine døve venner som jeg hadde møtt under korttidsopphold på døveskolen .	Ledjen veahá váivvis guođđit gili , bearraša ja ustibiid , muhto ilus go fas deiven bealjehis skihpáriid geaidda ledjen oahpásmuvvan go orron oanehis bottaid bealjehemiid skuvllas .
Det var ikke bare det å endre bomiljø og kultur som var vanskelig .	Ii lean dušše ássanbiras- ja kultuvrrarievdan mii lei váttis .
Jeg hadde vanskeligheter med å forstå norsk og måtte begynne fra start nesten .	Munnje lei maid váttis áddet dárogiela ja fertejin álgit masá áibba álggus .
De i klassen min hadde kommet mye lengre enn meg .	Mu luohkkálaččat ledje joavdan ollu guhkkelebbui go mun .
Dessuten ble ikke samisk videreført som fag på døveskolen .	Dasa lassin ii sámegiella joatkašuvvan fágan bealjehemiid skuvllas .
Der ble det stopp og jeg lærte aldri å skrive og lese samisk skikkelig .	Diesa dat bisánii , ja mun in goassige oahppan čállit ja lohkat sámegiela albma láhkái .
En annen ting var også at jeg ikke var vant til å kommunisere på tegnspråk med mange av gangen .	Nubbi ášši lei ahte in lean hárjánan gulahallat mearkagielain máŋggaiguin oktanaga .
Det tok tid å venne seg til å være med i diskusjoner og å være med på å bestemme .	Ádjánii ovdal go hárjánin oasálastit ságastallamiidda ja leat mielde dahkamen mearrádusaid .
Jeg er døv og det var jo lettere å gå på en døveskole enn å gå på « hørende » skole .	Lean bealjeheapmi ja lei ge geahppasat vázzit bealjehemiid skuvlla go « gulli » skuvlla .
På en « hørende » skole skjer all prat via tolk og det er ikke bestandig morsomt .	« Gulli » skuvllas buot hálešteapmi geavvá dulkkain , ja dat ii leat álo nu somá .
Det var stas og det var godt å bli konfirmert sammen med mine venner og familie .	Lei munnje mávssolaš ja buorre konfirmerejuvvot ovttas ustibiiguin ja bearrašiin .
Det var både døveprest og tolk tilstede . Videre utdanning	Sihke bealjehemiidbáhppa ja bealjehemiiddulka leigga doppe .
– Da jeg var ferdig med skolen bestemte jeg meg for å gå på tømrerlinja på Tiller videregående skole .	Joatkkaoahppu – Go ledjen skuvllas geargan mearridin vázzit huksejeaddji-suorggi Tiller joatkkaskuvllas .
Det er en videregående skole med flere døve og de har mange tolker ansatt på skolen .	Dat lea joatkkaskuvla gos vázzet ollu bealjeheamit ja sis leat máŋga dulkka barggus skuvllas .
På tømrerlinja var det bare jeg som var døv og brukte tolk .	Huksejeaddji- suorggis ledjen dušše mun bealjeheapmin ja geavahin dulkka .
Men det var flere døve elever på skolen så vi hadde et miljø .	Muhto skuvllas ledje eará bealjehis oahppit nu ahte mis lei biras .
Jeg strevde med teorien på skolen .	Skuvllas rahčen teoriijain .
Det var mange ord jeg måtte be læreren forklare betydningen av .	Ledje ollu sánit maid mearkkašumi fertejin bivdit oahpaheaddji čilget munnje .
Det førte til at jeg fikk ekstra oppfølging .	Dat dagahii ahte ožžon lassičuovvoleami .
Jeg hadde tolk men likevel var det ikke lett å henge med .	Mus lei dulka , muhto almmatge ii lean álki čuovvut oahpahusa .
Jeg kunne ikke gjenkjenne faguttrykk osv. .	Mun in dovdan fágadoahpagiid jna. .
Bare sånne enkle ord som « ytre vegg » var vanskelig .	Álkes sánit dego « ytre vegg » ledje váddásat .
Jeg måtte ha det forklart og så måtte jeg prøve å huske det så godt jeg kunne .	Fertejedje čilget munnje , ja de fertejin geahččalit muitit nu bures go nagodin .
Det ble tungt når jeg måtte lære norsk og faget samtidig .	Lei lossat go galgen oahppat sihke dárogiela ja fága oktanaga .
En lærer lagde et hefte til meg med faguttrykk og ord som jeg ikke forsto .	Okta oahpaheaddji ráhkadii munnje gihppaga fágadoahpagiiguin ja sániiguin maid in ipmirdan .
Det hjalp meg mye .	Dat lei munnje buorre veahkkin .
Etter hvert gikk det bedre og jeg klarte eksamen .	Dađistaga manai buorebut ja mun nagodin loahppageahččaleami .
Tenk jeg fikk 5+ og var veldig glad .	Jurddaš ožžon 5+ ja ledjen nu ilus .
Rett og slett stolt .	Njulgestaga rámis .
Da kunne jeg lære bedre både norsk og tegnspråk .	Dalle sáhtášin buorebut oahppat sihke dárogiela ja mearkagiela .
Det er jo nøkkelen for meg om jeg skal få meg en skikkelig utdanning og jobb videre i livet .	Dat han lea munnje čoavdagin jus galggan oažžut albma oahpu ja barggu viidáseappot eallimis .
Det hadde jeg erfart på tømrerlinja .	Dan ledjen vásihan huksejeaddji-suorggis .
Da jeg begynte på folkehøyskolen fikk jeg flere aha-opplevelser .	Álbmotallaskuvlii álgin rabai munnje máŋga ođđa ášši .
Der hadde jeg både døve og hørende lærere .	Doppe ledje sihke bealjehis ja gulli oahpaheaddjit .
Fellesnevneren for dem var at de var gode i tegnspråk og at skolen er en tegnspråklig skole .	Oktasaš sidjiide lei ahte sii ledje čeahpit mearkagielas ja skuvla lea mearkagielat skuvla .
De fleste lærerne der er døve .	Eanáš oahpaheaddjit doppe leat bealjeheamit .
Jeg hadde bare en hørende lærer .	Mus lei dušše okta gulli oahpaheaddji .
Der fikk jeg norsk og tegnspråkopplæring som var tilpasset meg .	Doppe ožžon dárogiela- ja mearkagielaoahpahusa mii lei munnje heivehuvvon .
Jeg hadde også fag som døves historie og kultur .	Mus ledje maiddái fágat dego bealjehemiid historjá ja kultuvra .
Og der var det de hørende elevene som brukte tolk .	Ja gulli oahppit dat geavahedje dulkka doppe .
Verden var snudd på hodet til fordel for meg .	Lei dego máilbmi livččii jorgut šaddan munnje ávkin .
Jeg trivdes veldig godt der .	Mun lokten áiggi hui bures doppe .
Bare det å flytte hjemmefra og dele rom med en annen elev var morsomt .	Dušše dat ahte ruovttus fárret ja lanja juohkit nuppiin ohppiin lei somá .
Jeg slapp kommunikasjonsproblemer .	In dárbbašan gillát gulahallanváttisvuođaiguin .
Etter det året flyttet jeg hjem og begynte å lete etter en lærlingplass via NAV .	Maŋŋil dan jagi fárrejin ruoktot ja álgen ohcat oahpahallisaji NAV bokte .
Konsulenten på NAV sa at det var vanskelig å få jobb nå når arbeidsmarkedet var stramt .	NAV konsuleanta muitalii leat váttis fidnet barggu dál go bargomárkan lea nu gárži .
Arbeidsgiverne ville i utgangspunktet være skeptisk til meg .	Seammás lei liige noađđin go ražan dárogielain ja lean bealjeheapmi .
De har liten kunnskap om døve som arbeidstakere .	Sis gávdno unnán máhttu bealjehis bargiid birra .
Hva med kommunikasjonen med hørende arbeidskollegaer ?	Naba gulahallan gulli bargoguimmiiguin ?
Munnavlesning er tungt , spesielt på et språk jeg ikke er stø på .	Lea lossat lohkat njálmmi lihkastagaid , erenoamážit gillii mas in leat nu nanus .
Hva om jeg ikke forstår det ?	Dárbbašan ipmirdit maid sii čállet .
Det er mange spørsmål å forholde seg til .	Maid jus in ipmir ? Badjánit máŋggalágan gažaldagat .
I tillegg vil jeg være avhengig av tolk på møter og lignende .	Dasa lassin lean sorjavaš dulkkas čoahkkimiin ja sullasaččain .
Jeg får hjelp fra NAV , men de mener at jeg har fått for dårlig norskopplæring i grunnskolen .	Oaččun veahki NAV:s , muhto sii oaivvildit ahte lean ožžon menddo fuones dárogielaoahpahusa vuođđoskuvllas .
Jeg hadde i utgangspunktet drømt om å bli slakter og kanskje jobbe på reinslakteriet på Røros for å være i det samiske miljøet .	Álgoálggos lei mu niehkun šaddat njuovvin ja bargat boazonjuovahagas Rørosas vai beasan leat sámi birrasis .
Men jeg innser at det vil bli vanskelig .	Muhto oainnán dan šaddat váttisin .
Det er ingen døve der som jeg kan prate fritt og uhemmet med .	Doppe ii leat oktage bealjeheapmi geainna sáhtán háleštit friddjan ja hehttehusaid haga .
Dessuten vil jeg også bo i Finnmark , men av samme grunn så er det ingen framtid for meg der .	Dasa lassin háliidan maiddái ássat Finnmárkkus , muhto seammá sivaid geažil de munnje ii gávdno makkárge boahtteáigi doppe .
Jeg er avhengig av et sosialt miljø , tegnspråkmiljø , for jeg vil aldri bli hørende og fungere optimalt på talespråk .	Lean sorjavaš sosiála birrasis , mearkagielabirrasis , go mun in goassige šatta gullin in ge šatta doaibmat buorredohkálaččat hállangillii .
Hva nå ?	Maid dál ?
– Så hva tenker jeg nå ?	– De maid mun dál jurddašan ?
Jeg hadde ønsket at jeg hadde fått en mer grundig norskopplæring , for der ligger nøkkelen til utdanning og jobb for meg .	Sávašin ahte livččen ožžon vuđoleappo dárogielaoahpahusa , go das lea munnje čoavdda skuvlemii ja bargui .
Det finnes ikke et samisk – døvt utdanningsmiljø .	Sámi-bealjehis skuvlenbiras ii gávdno .
Samisk er viktig for at jeg ikke skal utdanne meg ut fra min familie og kultur , men norsk er nøkkelen til utdanning , jobb og en selvstendig fremtid .	Sámegiella lea munnje dehálaš vai in skuvle iežan olggobeallái bearraša ja kultuvrra , muhto dárogiella lea čoavdda skuvlemii ja iešbirgejeaddji boahtteáigái .
Disse språkene og kulturene kan jeg nå gjennom et godt tegnspråk .	Dáid gielaid ja kultuvrraid sáhtán juksat buorre mearkagielain .
Det er noe jeg aldri har fått verken på barneskolen i Karasjok eller ungdomsskolen i Trondheim .	Dan in leat goassige ožžon Kárášjoga mánáidskuvllas dahje nuoraidskuvllas Troandimis .
Enten har de satset på samisk eller norsk – og tegnspråklærerne begge steder har vært for få .	Sii leat juogo vuoruhan sámegiela dahje dárogiela – ja guktuin báikkiin leamašan menddo unnán mearkagielaoahpaheaddjit .
To – tre lærere er ikke et tegnspråkmiljø .	Guokte – golbma oahpaheaddji ii leat mearkagiellabiras .
Det er ikke det samme å bli undervist via en tolk eller noen som kan tegn som støtte til tale .	Ii leat seammá oažžut oahpahusa dulkka bokte dahje muhtuma gii máhttá mearkagiela .
Det å være i et hørende miljø er vanskelig .	Lea váttis leat gulli olbmuid birrasis .
Jeg får ikke med meg det sosiale , kun undervisningen i timene .	In nagot oažžut dan sosiála beali , dušše tiibmooahpahusa .
Dessuten er det ingen døve voksne forbilder .	Dasa lassin váilot bealjehis rávesolbmo ovdagovat .
På døveskolen var det døve elever og det sosiale enklere .	Bealjehemiid skuvllas ledje bealjehis oahppit ja servvoštallan lei geahppasat .
Men jeg fikk ikke videreført samisk .	Muhto in ožžon sámevuođa ovddiduvvot .
Lærerne var hørende , noe som ikke ga meg selvtillit til å utdanne meg .	Ledje gulli oahpaheaddjit , dat ii duddjon iešdovddu skuvlemii .
Det var heller ikke alle som var flinke i tegnspråk .	Ja eai buohkat lean čeahpit mearkagielas .
Jeg forsto ikke alle .	Mun in ipmirdan buohkaid .
Dessuten fikk jeg vel ikke opplæring i norsk tilpasset meg og mitt nivå .	Inge mun ožžon dárogielaoahpahusa mii livččii heivehuvvon munnje ja mu dássái .
Det er i alle fall slik min erfaring er .	Nu lea goittotge mu vásáhus .
[ 1 ] Denne tolken er samme person som har nedskrevet Juhan Niillas sin fortelling .	[ 1 ] Dát dulka lea seammá olmmoš guhte lea čállán muitui Juhán Niillasa muitalusa .
( red. )	( doaim . )
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Justisminister Knut Storberget	Justisministtár Knut Storberget
Statsråd	Stáhtaráđđi
Politiske verv :	Politihkalaš doaimmat :
Statsråd , Justisdepartementet , Jens Stoltenbergs andre regjering	Stáhtaráđđi , Justiisadepartemeanta , Jens Stoltenberga nuppi ráđđehusas
Stortingsrepresentant for Hedmark	Stuoradiggeáirras Hedmárkkus
Vararepresentant til Stortinget for Hedmark	Hedmárkku sadjásaš lahttu Stuoradiggái
Medlem i styret for Arbeiderpartiet i Hedmark	Hedmárkku Bargiidbellodaga stivralahttu
Vararepresentant til Stortinget for Hedmark	Hedmárkku sadjásaš lahttu Stuoradiggái
Medlem i Elverum kommunestyre	Elverum suohkanstivrra lahttu
Medlemskap i stortingskomiteer og delegasjoner :	Stuoradiggelávdegottiid ja sáttagottiid lahttovuohta :
Delegasjonen til Den interparlamentariske union	Interparlamentáralaš uniovnna sáttagotti lahttu
Valgkomiteen	Válgalávdegotti lahttu
Justiskomiteen	Bargoduogáš :
Advokat , med møterett for Høyesterett fra 2002 .	Advokáhtta , 2002 rájes čoahkkinvuoigatvuohta Alimusrievttis .
Utdanning :	Oahppu :
Juridisk embetseksamen ved Universitetet i Oslo	Juridihkalaš ámmáteksámen Oslo Universitehtas
Grunnfag statsvitenskap ved Universitetet i Oslo	Stáhtadieđas vuođđofága Oslo Universitehtas
Andre verv :	Eará doaimmat :
Medlem i regjeringens ruspolitiske råd	Miellahttun ráđđehusa gárrenpolitihkalaš ráđis
Varamedlem til styret for AS Vinmonopolet	AS Vinmonopolet stivrras sadájasaš lahttu
Leder styret for Hedmark teater	Hedmárkku teáhterstivrra jođiheaddji
Medlem Norsk forebyggingsforum	Norsk forebyggingsforum mielahttu
Observatør til FNs generalforsamling	Observatøra ON generálčoahkkimis
Kan spare milliarder på smartere grøftegraving for bredbånd	Vejolaš seastit miljárddaid jos goaivu eará vugiid mielde goivvohagaid govdafierpmádahkii
- Legg rør for fremtidige fiberkabler , koordiner grøftegravingen og ikke still for strenge krav til gravedybder .	- Bija boahttevaš fiberjohtasiidda bohcciid , ovttastahte goaivunbargguid ja ále bija nu alla gáibádusaid dasa man čiekŋalat goivvohagat galget leat .
På den måten kan samfunnet spare milliarder samtidig som flest mulig får bredbånd .	Dainna lágiin servodat sáhttá seastit miljárddaid seammás go nu olusat go vejolaš ožžot govdafierpmi .
Det er hovedkonklusjonen i en ny rapport om ” god bredbåndsskikk ” .	Dát leat aiddo ilbman raportta » buorit govdafierpmádat dábit ” bohtosat .
Mye kan gjøres enklere og billigere for å sikre innbyggerne et godt bredbåndstilbud .	Olu sáhttá dahkat álkibun ja hálbbibun vai ássit ožžot buriid govdafierpmádat fálaldagaid .
I en del områder er utbygging så kostbart at for eksempel lokale krav til gravedybder gjør at markedsaktørene ikke vil tilby bredt bredbånd .	Muhtun báikkiin šaddá huksen nu divrras ja ovdamearkka dihtii báikkálaš roggandivadiid gáibádusaid geažil vuovdaleaddjit eai gille fállat govdafierpmádaga .
- Vanlig bredbånd er tilgjengelig for 99,9 prosent av oss , men behovene for båndbredde øker svært raskt .	- 99,9% álbmogis oažžu dábálaš govdafierpmádat fálaldaga , muhto dárbbut lassánit hui johtilit .
Derfor må offentlige myndigheter , grunneiere og bransjeaktører samarbeide for å legge bedre til rette for kostnadseffektiv utbygging av høykapasitetsnett .	Danne fertejit almmolaš eiseválddit , eanaeaiggádat ja fitnodagat ovttasbargat gávdnat čovdosiid mat unnidit beaktilis doaibmannávccalašneahtta huksengoluid .
Det er unødvendig bruk av tid og penger at samme vei blir gravd opp igjen etter få år , fordi ingen forutså behovet for fremtidige kabler .	Lea dárbbašmeahttun geavahit áiggi ja ruđaid goaivut daid seammá geainnuid moatti jagi maŋŋil , dan sivas go oktage ii sáhttán einnostit ahte johtasiidda šaddá dárbu áiggi mielde .
Sektorvise regelverk må også tilpasses bredbåndsutbygging , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Surggiid njuolggadusat fertejit maiddái heivehuvvot govdafierpmádat huksemiidda , dadjá ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
- Raskere breiband er særlig viktig for at folk skal kunne bosette seg hvor de vil , sier kommunal- og regionalminister Liv signe Navarsete .	- Johtileabbo govdafierpmádat lea erenoamáš dehálaš vai olbmot sáhttet ássat doppe gos sii háliidit , dadjá gielddalaš- ja guovlulašministtar Liv Signe Navarsete .
Hun oppfordrer derfor kommuner og fylkeskommuner til å være aktive utviklingsaktører for å samordne all infrastruktur .	Danne son ávžžuha gielddaid ja fylkkagielddaid leat njunnošis ovddideamen siskkáldas struktuvrra ovttastahttin doaimmaid .
Hun viser blant annet til Nord-Trøndelag , der fylkeskommunen legger trekkrør for bredbånd i forbindelse med utbedring av fylkesveiene .	Son čujuha ee. Davvi-Trøndeláhkii , gos fylkkagielda bidjá govdafierpmádat fiberbohcciid seammás go buoridit fylkkageainnuid .
- Jeg vil oppfordre alle kommuner og fylkeskommuner til å følge god bredbåndsskikk .	- Mun ávžžuhan buot gielddaid ja fylkkagielddaid čuovvut buriid govdafierpmádatdábiid .
Samtidig vil regjeringen se på hva vi kan gjøre på nasjonalt nivå for å legge til rette for dette .	Seammás áigu ráđđehus guorahallat maid mii sáhttit dahkat našuvnnalaš dásis vai dát bargu lihkostuvvá .
Derfor vil jeg invitere bransjen til samråd om bredbåndspolitikken fremover , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Danne áiggun bovdet dán suorggi govdafierpmádatpolitihkalaš gulahallamiidda , lohká ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
Mange av virkemidlene knyttet til føringsveier ( grøfter , rør etc. ) for bredbånd finnes på kommunalt nivå .	Arvat gaskaoamit mat leat čadnon govdafierpmádat huksemiidda ( goivvohagat , bohccit jna. ) leat gieldda dásis .
For eksempel har flere kommuner innført økte krav til gravedybder , og en nedjustering av disse kravene kan føre til en nasjonal kostnadsreduksjon på utbygging av høykapasitetsnett på seks milliarder kroner .	Ovdamearkka dihtii leat olu gielddat bajidan gáibádusaid dasa man čiekŋalat roggamat galget leat , ja jos dát gáibádusat vuoliduvvojit de dat mielddis buktá ahte beaktilis doaibmannávccalašneahtta huksengolut šaddet guhtta miljárdda unnit riikkamiehtásaččat .
Nexia , som har utført analysen , trekker frem blant annet følgende kjennetegn ved god kommunal bredbåndsskikk :	Nexia , gii dán analysa lea čađahan , buktá ovdan ee. čuovvovaš dovdomearkkaid buriid gielddalaš govdafierpmádatdábiide :
Kommunen sørger for at det legges trekkrør for fiber når det graves av andre hensyn .	Gielddat fuolahit ahte fiberbohccit biddjojit go muđui goivojuvvo
Kommunen holder god oversikt over eksisterende føringsveier og gir tilgang til føringsveiene på en ikke-diskriminerende og rimelig måte .	Gielddain lea ollislaš diehtu gokko goivojuvvo ja diktá earáid geavahit goivvohagaid govttolaččat ja dainna lágiin ahte oktage ii vealahuvvo
Kommunen stiller moderate krav til leggedybder for trekkrør og re-asfaltering .	Gielddat bidjet govttolaš gáibádusaid dasa man čiekŋalassii fiberbohcciid galgá goaivut ja ođđasis asfalteremii .
Analysen Vei , vann og bredbånd ( pdf ) er skrevet av Nexia på oppdrag fra Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet .	Analysa Vei , vann og bredbånd ( pdf ) lea Nexia dahkan Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta dáhtu mielde .
Nyhet , 20.09.2012	Ođas , 20.09.2012
Karmel-Instituttet utelukkes fra gavefradragsordningen	Karmel-Instituhtta čuldojuvvo skeaŋkageasusortnegis
Karmel-Instituttet utelukkes fra gavefradragsordningen etter nye opplysninger om støtte til israelske bosettinger på okkupert område .	Karmel-Instituhtta čuldojuvvo skeaŋkageasusortnegis ođđaseamos dieđuid vuođul ahte ruhtadoarjagat addojuvvojit Israel-ássamiidda vuollástuvvon ( okkuperejuvvon ) guovlluin .
- Vi vil unngå at gavefradragsordningen tilgodeser organisasjoner som aktivt støtter eller medvirker til handlinger som er i strid med folkeretten .	- Mii háliidat garvit ahte skeaŋkageasusortnet geavahuvvo doarjut organisašuvnnaid mat aktiivvalaččat dorjot dahje leat mielde váikkuheamen doaimmaide mat rihkkot álbmotrivttiid .
Derfor innførte vi utelukkelsesmekanismen .	Danne ásaheimmet čuoldinortnega .
På grunn av nye opplysninger om Karmel-Instituttets støttepraksis i 2012 har departementet funnet grunnlag for å utelukke stiftelsen fra gavefradragsordningen , sier statssekretær Roger Schjerva .	Karmel-Instituhta jagi 2012 ruhtajuolludemiid ođđaseamos dieđuid vuođul lea departemeanta mearridan čuoldit vuođđudusa skeaŋkageasusortnegis , cealká stáhtačálli Roger Schjerva .
Skattyter får inntektsfradrag med inntil 12 000 kroner per år for pengegaver til frivillige organisasjoner som oppfyller nærmere lovbestemte vilkår .	Vearromáksit ožžot jahkásaččat boahtogessosa 12 000 kruvnnu rádjái ruhtaskeaŋkkaid ovddas maid addet eaktodáhtolaš organisašuvnnaide mat devdet láhkamearriduvvon eavttuid .
Finansdepartementet kan med virkning fra inntektsåret 2012 utelukke organisasjoner fra gavefradragsordningen for å sikre norsk oppfølgning av vedtak fra FNs sikkerhetsråd .	Ruhtadandepartemeanta sáhttá boahtojagi 2012 rájes čuoldit organisašuvnnaid skeaŋkageasusortnegis sihkkarastin dihtii ahte Norga čuovvu ON sihkkarvuođaráđi mearrádusaid .
Karmel-Instituttet har tidligere gitt økonomisk støtte til israelske bosettinger på okkupert område .	Karmel-Instituhtta lea ovdal juolludan ekonomalaš doarjagiid Israel-ássamiidda vuollástuvvon guovlluin .
Etter en helhetsvurdering valgte departementet i august i år å ikke utelukke Karmel-Instituttet fra gavefradragsordningen blant annet basert på stiftelsens egen opplysning om at det ikke lenger var overført penger til bosettinger etter at den nye regelen trådte i kraft .	Departemeanta mearridii borgemánus ollislaš árvvoštallama vuođul ahte ii čuoldde Karmel-Instituhta skeaŋkageasusortnegis earret eará daid dieđuid mielde maid vuođđudus ieš attii ahte sii eai lean šat juolludan ruđaid ássamiidda maŋŋá go ođđa regelat fápmuduvvojedje .
Karmel-Instituttet ble samtidig gjort oppmerksom på at dersom praksisen ble gjenopptatt i 2012 eller senere år , ville det føre til utelukkelse .	Seammás čuvgejuvvui Karmel-Instituhttii ahte jos ruhtajuolludeamit ássamiidda joatkašuvvet jagi 2012 dahje maŋŋil , de dat mielddisbuktá čuoldima .
Nå har Finansdepartementet fått nye opplysninger om stiftelsens aktivitet , og mener at disse gir grunnlag for å utelukke Karmel-Instituttet fra gavefradragsordningen .	Ruhtadandepartemeanta lea dál ožžon ođđa dieđuid vuođđudusa doaimmaid birra , ja oaivvilda ahte dat addet vuođu čuoldit Karmel-Instituhta skeaŋkageasusortnegis .
Avgjørelsen begrunnes med at stiftelsen har fortsatt sin praksis med å formidle pengegaver til bosettingene i 2012 .	Mearrádus ákkastuvvo ahte vuođđudus lea jagi 2012 joatkán dábiidis juolludit ruhtaaddosiid ássamiidda .
På en tur i regi av Karmel-Instituttet våren 2012 til bosettingen Alonei Shilo , overrakte Karmel-Instituttets styreformann en pengesum til bosettingen .	Muhtun mátkis maid Karmel-Instituhtta lágidii giđđat 2012 Alonei Shilo:ii geigii Karmel-Instituhta stivraovdaolmmoš ruhtasupmi dán ássanbáikái .
Departementet legger ikke vekt på at stiftelsen hevder at styreformannen overrakte pengesummen som privatperson på vegne av en privat giver , fordi stiftelsens styreformann og daglig leder må identifiseres med Karmel-Instituttet i denne sammenheng .	Departemeanta ii váldde vuhtii dan maid vuođđudus čuoččuha ahte stivraovdaolmmoš geigii ruhtasupmi priváhta olmmožin muhtun priváhta olbmo ovddas , dan sivas go vuođđudusa stivraovdaolmmoš ja beaivválaš jođiheaddji dán oktavuođas identifiserejuvvo Karmel-Instituhtain .
Dessuten uttalte styreformannen til Fædrelandsvennen 17. august 2012 at han verken har lovet eller kan love å slutte å støtte bosettingene .	Dasa lassin celkkii stivraovdaolmmoš Fædrelandsvennen aviisii borgemánu 17. beaivve 2012 ahte son ii leat lohpidan iige sáhte lohpidit heaitit doarjumis ássamiid .
Killengreen ny departementsråd i FAD	Killengreen FAD ođđa departemeantaráđđi
Politidirektør Ingelin Killengreen ( 63 ) ble i statsråd i dag utnevnt til ny departementsråd i Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) .	Politiijadirektevra Ingelin Killengreen ( 63 ) nammaduvvui otná stáhtaráđis ođđa departemeantaráđđin Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementii ( FAD:i ) .
Killengreen overtar etter Karin Moe Røisland som går av med pensjon .	Killengreen joatká maŋŋil Karin Moe Røisland guhte manai ealáhahkii .
- Jeg er veldig glad for at vi får en ny departementsråd som har bred og solid ledererfaring .	- Mun lean hui ilus go mii dál oažžut ođđa departemeantaráđi geas lea nana ja viiddis jođihanvásáhus .
Som direktør for Politidirektoratet gjennom 10 år og politimester i Oslo fem år før det har hun vært en markant , synlig og tydelig leder .	10 jagi Politiijadirektoráhta direktevran ja ovdal dan vihtta jagi Oslo politiijameašttirin lea son leamašan mihtilmas , oinnolaš ja čielga jođiheaddji .
Før den tid har Killengreen i over ti år hatt ulike lederjobber i Justisdepartementet , blant annet som departementsråd .	Ovdal dán lea Killengreen badjel logi jagi áigodagas leamašan jođiheaddjivirggit Justiisadepartemeanttas , earret eará departemeantaráđđin .
Killengreen kjenner den statlige forvaltningen godt , noe som er viktig i den jobben som hun nå skal inn i , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Killengreen dovdá stáhta hálddahus bures , mii lea dehálaš dan virggis masa son dál lea nammaduvvon , dadjá ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
Ingelin Killengreen har juridisk embetseksamen fra Universitetet i Oslo fra 1972 og har vært saksbehandler , byråsjef , avdelingsdirektør , ekspedisjonssjef og departementsråd i Justisdepartementet .	Ingelin Killengreenas lea juridihka ámmátlogaheapmi man válddi Oslo Universitehtas 1972 ja lea leamašan áššemeannudeaddji , doaimmahathoavda , ossodatdirektevra , ekspedišuvdnahoavda ja departemeantaráđđi Justiisadepartemeanttas .
Hun har også en periode arbeidet som dommerfullmektig i Oslo skifterett .	Son lea maiddái ovtta áigodaga bargan duopmárváldin Oslo juogadanrievttis .
De siste 15 årene har hun først vært politimester i Oslo og deretter direktør for Politidirektoratet .	Maŋimus 15 jagiid lea son álggos bargan Oslo politiijameašttirin ja dasto politiijadirektoráhta direktevran .
Det er ikke bestemt når Killengreen vil tiltre som departementsråd i FAD.	Ii leat vel mearriduvvon goas Killengreen álgá FAD departemeantaráđđin .
Bilde : Ingelin Killengreen ble utnevnt til ny departementsråd i Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet i statsråd i dag .	Politiijadirektevra Ingelin Killengreen ( 63 ) nammaduvvui otná stáhtaráđis ođđa departemeantaráđđin Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementii ( FAD:i ) .
Nr. : 110/10	Nr. : 110/10
Statsminister Jens Stoltenberg besøker Kirkenes	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg guossástallá Girkonjárgga
Priv . til red. .	Priv. til red.
Stoltenberg reiser den 15. september til Kirkenes etter undertegningen av delelinjeavtalen mellom Norge og Russland .	Stoltenberg vuolgá Girkonjárgii čakčamánu 15. beaivvi maŋŋil go lea vuolláičállán Norgga ja Ruošša gaskasaš juohkolinnjá šiehtadusa .
Avtalen undertegnes i Murmansk tidligere samme dag .	Šiehtadus vuolláičállojuvvo Murmánskkas árat seammá beaivvi .
Statsministeren ledsages av utenriksminister Jonas Gahr Støre og statsråd Karl Eirik Schjøtt-Pedersen .	Stáhtaministara čuovvuba maid olgoriikkaministtar Jonas Gahr Støre ja stáhtaráđđi Karl Eirik Schjøtt-Pedersen .
Kl. 18.00 ( tidspunktet kan forskyves noe , avhengig av når programmet i Murmansk avsluttes ) : Stoltenberg vil orientere om avtalen og mulighetene som følger av denne i dialog med sentrale aktører i nord .	Dii. 18.00 ( áigi sáhttá maŋiduvvot , lea dan duohkin goas prográmma Murmánskkas heaittihuvvo ) : Stoltenberg čilge šiehtadusa sisdoalu ja ovttasbargo vejolašvuođaid birra davviguovlluid guovddáš oasálastiiguin .
Statsministeren er tilgjengelig for pressen etter møtet .	Preassa sáhttá deaivvadit stáhtaministariin maŋŋil čoahkkima .
Sted : Thon Hotell Kirkenes .	Báiki : Thon Hotealla Girkonjárggas .
Møtet etterfølges av en mottagelse med utenriksminister Støre og statsråd Schjøtt-Pedersen .	Dán čoahkkima maŋŋil lea fas deaivvadeapmi olgoriikkaministariin Støriin ja stáhtaráđiin Schjøtt-Pederseniin .
Les mer om avtalesigneringen i Murmansk .	Loga eambbo vuolláičállima birra Murmánskkas .
Pressekontakt for statsministeren er kommunikasjonsrådgiver Arvid Samland , telefon 930 51 458 .	Stáhtaministara preassagulahalli lea gulahallanráđđeaddi Arvid Samland , telefovdna 930 51 548 .
Pressekontakt for utenriksministeren er kommunikasjonsrådgiver Marte Lerberg Kopstad , 995 22 026 .	Olgoriikkaministara preassagulahalli lea gulahallanráđđeaddi Marte Lerberg Kopstad , telefovdna 995 22 026 .
Nyhet , 08.02.2012	Ođas , 08.02.2012
En ny Kirkenes-erklæring om samarbeid i Barentsregionen i støpeskjeen	Girkonjárgga-julggaštus Barentsguovllu ovttasbarggus ođasmahttojuvvo
I 2013 er det 20 år siden Kirkenes-erklæringen om samarbeid i Barentsregionen ble undertegnet .	Jagi 2013:s lea 20 jagi vássán dan rájes go Girkonjárgga-julggaštus Barentsguovllu ovttasbarggu oktavuođas vuolláičállojuvvui .
Arbeidet med en oppdatert erklæring , ” Kirkenes II-erklæringen ” , er påbegynt .	Julggaštusa ođasmahttin bargu » Girkonjárgga II-julggaštus ” lea álggahuvvon .
I 2013 vil Barentsrådet markere at det er 20 år siden Kirkenes-erklæringen om samarbeid i Barentsregionen ble underskrevet .	Barentsráđđi áigu jagi 2013 ávvudit ahte 20 jagi leat vássán dan rájes go Girkonjárgga-julggaštus vuolláičállojuvvui .
I den forbindelse er det startet et arbeid for å oppdatere erklæringen fra 1993 .	Dán oktavuođas lea álggahuvvon bargu ođasmahttit 1993 julggaštusa .
I dette arbeidet vil man vurdere erfaringene fra samarbeidet , se nærmere på ufordringene og trekke opp perspektiver og muligheter for den videre utvikling .	Dán oktavuođas lea maid dárbu árvvoštallat ovttasbarggu bohtosiid , geahčadit hástalusaid ja mearridit perspektiivvaid ja vejolašvuođaid viidáset bargui .
Da Kirkenes-erklæringen ble utformert i 1992/93 , begynte arbeidet med en uformell gruppe i norsk UD .	Girkonjárgga-julggaštus hábmejuvvui jagiid 1992/93 , ja barggu álggahii dalle eahpeformálalaš bargojoavku Norgga Olgoriikadepartemeanttas .
Gruppen utarbeidet , i nær uformell kontakt med de andre landene i regionen , konsepter og ideer til de formelle drøftingene av erklæringen .	Bargojoavku ráhkadii , eahpeformálalaš lagas ovttasbargguin regiovnna guoskevaš riikkaiguin , árvalusaid ja jurdagiid julggaštusa formálalaš digaštallamiidda .
Som i 1992/93 er det igjen nedsatt en uformell arbeidsgruppe i norsk UD .	Nugo dalle 1992/1993:s , de lea dál ge nammaduvvon eahpeformálalaš bargojoavku Norgga OD:s .
Gruppen ledes av seniorrådgiver Sverre Jervell og vil jobbe tett med landene i Barentsregionen og andre relevante parter .	Seniorráđđeaddi Sverre Jervell jođiha dán bargojoavkku mii galgá lahkalagaid bargat ovttasráđiid Barentsguovllu riikkaiguin ja eará guoskevaš oasálaččaiguin .
Arbeidsgruppen vil i løpet av høsten 2012 oversende forslag og innspill til det norske formannskapet i Barentsrådet .	Bargojoavku áigu jagi 2012 čavčča mielde sáddet árvalusaid ja ávžžuhusaid Barentsráđi Norgga jođihangoddái .
Innspillene vil deretter kunne brukes i en eventuell formell konsultasjonsprosess om en oppdatert erklæring mellom de ulike aktørene i Barentssamarbeidet .	Julggaštusa ođasmahttin barggus sáhttet de Barentsovttasbarggu oasálaččat maŋŋil geavahit árvalusaid ja ávžžuhusaid vejolaš formálalaš ráđđádallanproseassas .
Forslag og kommentarer kan sendes til :	Eahpeformálalaš bargojoavku háliida áinnas .
Kirkerådet	Girkoráđđi
Kirkerådet har som hovedoppgave å være Kirkemøtets forberedende og iverksettende organ .	Girkoráđi váldobargamuš lea doaibmat Girkočoahkkima válmmašteaddji ja čađaheaddji orgánan .
Kirkerådet har 17 medlemmer ; 10 leke medlemmer , hvorav minst én kirkelig tilsatt , og 4 prester .	Girkoráđis leat 17 lahtu ; 10 ámmátoahpohis lahtu geain okta galgá leat girkus barggus , ja njeallje báhpa .
Disse velges av Kirkemøtet .	Daid vállje Girkoráđđi .
Dessuten er en biskop , valgt av Bispemøtet , medlem .	Dasto lea okta bisma lahttu , gean Bismačoahkkin vállje .
Kirkerådet velges for 4 år .	Girkoráđđi válljejuvvo njealji jahkái .
Lederne i Mellomkirkelig råd og Samisk kirkeråd møter fast i Kirkerådet med tale- og forslagsrett .	Girkuidgaskasaš ráđi ja Sámi girkoráđi jođiheaddjit servet bissovaččat Girkoráđi čoahkkimiidda ja sudnos lea sárdnun- ja evttohanvuoigatvuohta .
Kirkerådet holder møte inntil 5 ganger om året .	Girkoráđđi doallá čoahkkima eanemusat vihttii jagis .
Et arbeidsutvalg tar seg av løpende saker mellom møtene .	Bargolávdegoddi fuolaha oktilis áššiid čoahkkimiid gaskkas .
Kirkerådet forbereder de saker som skal behandles av Kirkemøtet , iverksetter Kirkemøtets beslutninger og leder arbeidet mellom Kirkemøtets samlinger .	Girkoráđđi válmmašta daid áššiid maid Girkočoahkkin galgá meannudit , čađaha Girkočoahkkima mearrádusaid ja jođiha barggu Girkočoahkkima čoahkkanemiid gaskkas .
Kirkerådet avgir uttalelser når departementet ber om det .	Girkoráđđi addá cealkámuša go departemeanta dan dáhttu .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Kirsten N. Sara Ørsnes :	Kirsten N. Sara Ørsnes :
Fra Kautokeino til døveskole i 1940	Guovdageainnus bealjehemiid skuvlii 1940:s
Fortalt til Kristin Sara	Muitalan Kristin Sarai
Kirsten Sara , Trondheim 1943 ( Foto : Thorleif Wardenær )	Kirsten Sara , Trondheim 1943 ( Govva : Thorleif Wardenær )
Kristin Sara , Trondheim 1994 ( Foto : Svein Lund )	Kristin Sara , Trondheim 1994 ( Govva : Svein Lund )
Kirsten N. Sara Ørsnes ( Ellána Risten ) ble født i en reindriftsfamilie i Kautokeino 1930 .	Kirsten N. Sara Ørsnes ( Ellána Risten ) riegádii Guovdageainnu boazosápmelačča jovkui 1930:s .
Hun var født døv , og ble sendt til Trondheim offentlige skole for døve da hun var rundt 10 år gammel .	Son lei bealjeheapmi riegádeamis juo ja sáddejuvvui Troandima almmolaš skuvlii bealjehismánáid váste go lei birrasiid 10 jahkásaš .
Etter døveskolen tok hun husmorskolen ved Stavanger offentlige skole , yrkesskole for døve piker og arbeida som syerske i Ålesund , hushjelp i Kautokeino og senere på Luma lampefabrikk i Oslo .	Maŋŋel bealjehemiid skuvlla son váccii ruovttudikšunoahpa Stavangera almmolaš skuvllas , bealjehis nieiddaid fidnoskuvlla ja barggai goarrun Ålesundas , biigui Guovdageainnus ja barggai dasto maŋŋil Luma lámpáfabrihkas Oslos .
I Oslo traff hun sin mann .	Oslos son gávnnai isida .
De giftet seg og flyttet til Tarva i Bjugn i Sør-Trøndelag , der hennes mann fikk en stilling som fjøsrøkter .	Soai náitaleigga ja fárriiga Tarvai , Bjugnii Lulli-Trøndelagii gos su isit oaččui návetbarggu .
Seinere kjøpte de seg en egen gård og bosatte seg i Rissa i Sør-Trøndelag .	Maŋŋil soai osttiiga sierra dálu ja ásaiga Rissai Lulli-Trøndelagii .
De fikk fem barn .	Sudnuide šadde 5 máná .
Hennes datter , Kristin Sara ( Ellána Ristena Risten ) er født i 1965 og oppvokst i Rissa .	Su nieida , Kristin Sara ( Ellána Ristena Risten ) lea riegádan 1965:s ja bajásšaddan Rissas .
Hun er utdannet døvetolk og har i 2009 intervjuet sin mor om hennes barndom og skolegang .	Son lea oahppan bealjehemiid dulka ja lea 2009:s jearahallan eatnistis su mánnávuođa ja skuvlavázzima birra .
Intervjuet er komplettert med opplysninger som vi har funnet i Kautokeino skolestyres arkiv .	Su jearahallamii mii leat lasihan dieđuid maid leat gávdnan Guovdageainnu skuvlastivrra vuorkkáin .
Barndom på fjellet	Mánnávuohta duoddaris
Jeg vokste opp med familien på fjellet , i siidaen , og vi flyttet etter reinen .	Bajásšadden joavkkus duoddaris , siiddas , ja mii jođiimet bohccuiguin .
Jeg hadde to søstre og en bror .	Mus ledje guokte oappá ja okta viellja .
Det var et lite , oversiktlig samfunn og jeg kjente alle .	Lei unna servodagaš , ja mun dovden buohkaid .
Det er mest voksne jeg husker fra den tiden og ikke andre barn .	Muittán eanas ollesolbmuid in ge mánáid .
Det kan komme av at jeg kommuniserte mest med min mor og bror .	Soaitá danne go gulahallen buoremusat etniinan ja vieljainan .
Og min fetter Nils Gaup husker jeg spesielt godt , fordi har brukte å skøye .	Ja vilbealán Nils Gaupa gal muittán bures , go son lávii leaikkastallat .
Det er også kommunikasjon .	Dat lea maiddái gulahallan .
Mine søsken regnet jeg ikke som barn , de var søster eller bror .	Oappáidan ja vielljan in atnán mánnán , sii ledje oappát ja viellja .
Hverdagen besto av lek og faste gjøremål .	Beaivválaččat stoagaimet ja barggaimet dihto bargguid .
Jeg hentet ved , fyrte og kokte kaffe .	Guottašin muoraid , dolastin ja vuššen gáfe .
Der var jeg flink , har mor fortalt .	Ledjen čeahppi , lea eadnán muitalan .
Hun brukte å skryte av det og si at jeg hadde et godt hode å tenke med .	Son lávii rámpostallat , dajai mus lei buorre jurddašeaddji oaivi .
Vi kommuniserte med tegn og gester .	Moai gulahalaime cuoigumiin ja čájehallamiin .
Ellers så var hunden min faste følgesvenn .	Muđui lei beana mu guoibmi .
Jeg var veldig sky og trakk meg fort unna når det kom fremmede .	Ledjen hui árgi ja čiehkádin ovttatmano go guossit bohte .
Jeg likte å leke med lasso , fange og bli fanget og jeg likte å være alene .	Mu mielas lei somá njorostallat , darvehit ja darvehallat , ja mun háliidin leat okto .
Det var et fritt liv .	Lei sorjjasmeahttun eallin .
Hunden fulgte alltid etter meg og da var jeg glad og trygg .	Beatnagat čuovvoledje mu álo , ja de ledjen oadjebas ja ilus .
Mor trodde vel at jeg skulle ut på do , for jeg sa aldri noe om marerittene .	Eadni várra doaivvui mu manname hivssegii , go mun in goassege muitalan ahte ledjen deddon .
Jeg husker spesielt godt en gang jeg var ute på mine vandringer mens sola ennå sto i horisonten .	Muittán erenoamážit oktii go ledjen vuot vázzime ja beaivváš lei jur badjáneame .
Det var en ørn .	Goaskin dat lei .
Men jeg hadde hunden med meg så jeg ble ikke redd , bare nysgjerrig .	Mus lei beana mielde in ge mun de ballan , šadden dušše sáhkkii .
Jeg så at hunden ble ilter og satte av gårde etter den så jeg visste at hunden passet på meg .	Oidnen go beana dego suhtai ja rohkkáhii lotti , ja de dihten beana várjalii mu .
Jeg fortalte aldri mor hva jeg opplevde fordi hun var streng og jeg tenkte at hun ikke likte at jeg dro av gårde alene .	In muitalan goassege eadnásan maid vásihin go son lei hui garas muinna ii ge soaitán liikot dasa go ledjen mannan okto olggos .
Hun var snar med pekefingeren og formante meg .	Son lávii hui gearggus gieldit mu .
Hun prøvde å vise meg at det var dyr utenfor siidaen som var større enn hunden .	Geahččalii čájehit munnje ahte dobbelis siidda ledje eallit mat ledje vel stuorábut go beana .
Men den historien kunne jeg ikke forstå . Jeg ikke hadde sett det .	Dan mun dieđusge in ipmirdan , go in lean oaidnán dakkár ealli .
De ville ha meg til å forstå at det fantes ulv som var farlig , men det var ikke lett .	Sii vigge dáguhit munnje ahte doppe ledje gumppet , dat ledje várálaččat , muhto ii lean álki .
En dag tok min far og bror meg ut i skogen for å vise meg et reinkadaver .	Muhtumin áhččán ja vielljan válddiiga mu mielde vuovdái , čájeheigga ráppi .
Kanskje jeg da ville skjønne at det var ulv der ute ?	Amma mu dal de ipmirdan ahte doppe leat gumppet ?
– Se der , – den er spist av ulv og den kan spise deg også , sa de strengt til meg . Men det jeg ikke hadde sett , verken forsto eller aksepterte jeg .	– Gea duo , – diet lea borahallan gumpii ja gumpe sáhttá borrat du maid , dajaiga garrasit munnje , muhto mun in dohkkehan in ge ipmirdan maidege maid in lean oaidnán ieš .
Jeg var veldig sta sånn .	Ledjen dan dáfus hui ceaggái .
Et dyr som var større enn en hund og som kunne spise meg eksisterte ikke i min verden .	Danne mu ipmárdusas ii gávdnon obage ealli mii lei stuorát go beana ja sáhtii borrat mu .
Jeg trivdes godt på fjellet og var ikke så glad i å besøke familie i bygda eller sove i hus .	Mu mielas lei somá eallit duoddaris in ge mun háliidan galledit fulkkiidan gilis in ge oađđit viesus .
I bygda var det dessuten så mange fremmede , som hadde så rare klær .	Doppe orui nu gárži ja moskkus , ja mun láittastuvvagohten fargga .
Jeg tenkte så mye rart da jeg var barn , men det var en morsom tid .	Ja gilis ledje nu ollugat geain ledje ártegis biktasat . Ballen apmasiin .
Jeg husker jeg var misunnelig på min bror som hadde rein .	Jurddašin ollu ipmašiid mánnán , muhto dat lei goit suohtas áigi .
Jeg klagde til mor og hun lovte meg faktisk en kalv .	Muittán go gáđaštin vielljan danne go sus ledje bohccot .
Jeg måtte bare vente til våren når kalvene kom .	Váidalin eadnásan , ja son lohpidii addit munnje miesi .
Men dessverre ble jeg sendt av gårde til døveskolen og jeg fikk ikke se den vokse opp . Men jeg hadde et øremerke .	Fertejin vuordit giđđii guottetáigái , muhto de ges šadden vuolgit bealjehemiid skuvlii in ge beassan oaidnit miesi stuorrume , mearka mus gal lei .
Jeg var stolt av det .	Ledjen hui gába dainna .
Før jeg ble sendt til døveskolen , kom krigen med fly over himmelen .	Ovdalgo šadden vuolgit bealjehemiid skuvlii , de šattai soahti ja girdit girddašedje .
Det var voldsomt .	Lei issoras .
Mitt klareste minne er at jeg var ute og lekte med Ellen , mitt søskenbarn .	Čielgaseamos muitu lea báhcán go ledjen olgun stoahkame Elliin , oambeliin .
Plutselig sprang alle og gjemte seg .	Fáhkkestaga buohkat viehkaledje čiehkádit .
Ellen ropte på meg og sa at jeg måtte skynde meg .	Elle čurvii munnje ja siđai doapmat .
Jeg sprang etter og gjemte meg med henne , men forsto ingenting .	Vihken su maŋis ja moai čiehkádeimme , muhto in ipmirdan maidege .
Senere kikket jeg ut og først da så jeg flyene .	Maŋŋelaš guovlalin olggos , ja de oidnen girdiid .
De fortalte meg at det var farlig og at de skjøt på det som rørte seg .	Sii muitaledje munnje ahte dat ledje várálaččat , báhče buot mii lihkadii .
De viste meg min brors gevær og da forsto jeg at de kunne skyte meg .	Sii čájehedje munnje vielja bissu , ja de ipmirdin ahte sii sáhttet báhčit mu .
Min mor fortalte at lensmann Dahl hadde vært hos oss på fjellet , kjøpte rein og reist til Sverige .	Eadni muitalii ahte leansmánni Dahl lei leamaš min siiddas , oastán herggiid ja mannan Ruŧŧii .
Men hva forsto vel jeg hva det betydde ?	Na mun ba dáiden ipmirdan mii dat ges lei ?
Laga egne tegn	Ráhkadeimmet iežamet giehtasániid
Jeg lærte ikke tegnspråk slik som døve barn gjør nå .	In oahppan bealjehemiid giela nu go dálá mánát .
Det var ingen som visste noe om døve og om tegnspråk .	Ii oktage diehtán bealjehemiid ja giehtagiela birra .
Jeg er ikke engang sikker på at familien skjønte at jeg var døv på det tidspunktet .	In dieđe vel dan ge áibbas sihkkarit ležže go min joavku ipmirdan obage ahte mun ledjen bealjeheapmi .
Vi lagde tegn og gester .	Mii ráhkadeimmet čájehansániid ja čujuhanlihkastagaid .
Jeg var spesielt knyttet til min mor og bror siden de var gode på å lage tegn .	Ledjen hirbmadit gesson eadnái ja villjii danne go soai leigga čeahpit ráhkadit čájehanmeahtaliid .
Søstrene mine var også flinke , men det var min bror som fortalte hva som skjedde rundt omkring .	Oappáguovttos leigga maiddái čeahpit , muhto viellja dat muitalii munnje mii olgun dáhpáhuvai .
Det kunne være om flokken , hvor de var , hvor mange kalver , hvilke av dyrene som ble slaktet , hvordan man slaktet , øremerker og hvem som eide dyrene .	Soittii ealu birra , gos dat lei , ollu miesit go ledje , guđe bohccuid sii áigo njuovvat , mot njuvvet , merkejit misiid ja gean guđege boazu lei .
Han var flink til å bruke kroppsspråk , han kunne blitt skuespiller .	Son lei hui čeahppi čájáhallat oaivila gorudiin , son livččii sáhttán šaddat neavttárin .
Vi laget tegn for konkrete ting og personer som var viktig i vårt liv .	Mii ráhkadeimmet dovdomearkkaid guđege dávvirii ja midjiide lagas gullevaš olbmuide .
Thomas hadde et tegn , han hadde et arr på kinnet , så tegnet ble utledet av det .	Thomasis lei su iežas dovdomearka , sus lei árba muođus , ja danne dovdomearka dahkkui das .
Det var en jeg oppfattet som var fæl til å drikke , så jeg mimet han .	Muhtun olbmo árvidin lei hui juhkki , ja mun áđđestallen su .
Men min bror lærte meg også bokstaver så vi kunne skrive navn .	Vielljan oahpahii munnje bustávaid maiddái , vai beasaime čállit namaid .
Det eneste jeg kunne si var enkle ting som « Bittu » hunden , « Ante » min bror og « e e » eadni ( mor ) .	Áidna man sealggadin dadjat lei « Bittu » , beana , « Ánte » viellja , ja « e e » , eadni .
Jeg så at folk pratet med hverandre , og jeg hermet uten at jeg skjønte hva de egentlig gjorde .	Oidnen go olbmot humadedje , ja mun áđđestallen sin vaikko in ipmirdan maid sii barge .
Jeg hadde jo ikke hørt tale .	In mun lean goit gullan hupmama .
Det eneste jeg husker jeg har hørt er hundeglam .	Áidna maid muittán gullan lea beanašáikasa .
Og jeg hørte faktisk fly under krigen .	Ja soađi áigge gullen girdi nai .
Det var skremmende .	Lei hui issoras .
Jeg luktet dem før de kom .	Buoremusat muittán girdihája .
De andre hørte flyene lenge før de viste seg på himmelen og lenge før de luktet .	Haksen daid ovdal go dat ihte albmái ja ovdal go dat haksogohte .
Jeg så bare at alle sprang og gjemte seg .	Oidnen dušše go buohkat viehkaledje čiehkádit .
Det rare var at noen ganger var folk rolige når det kom fly .	Imaštallen go olbmot muhtumin eai ballán go girdit bohte .
Jeg forsto aldri hvorfor noen fly var farlige og andre ikke , men jeg gjorde som de andre .	In ipmirdan goassege manne muhtun girdit ledje várálaččat ja manne muhtumat eai lean várálaččat , muhto mun bargen nu go buohkat earát .
Kort opphold på Kautokeino folkeskole	Oanehis áigi Guovdageainnu álbmotskuvllas
Da jeg var sju år ville mor at jeg skulle begynne på skolen i Kautokeino med de andre elevene .	Go ledjen deavdán čieža jagi , de eadni siđai mu álgit skuvlii Guovdageidnui daid eará mánáid mielde .
Det første jeg husker er alle som så på meg og lurte på om jeg kunne snakke .	Ovddemus maid muittán lea go buohkat gehčče munnje ja háliidedje diehtit máhtán go hupmat .
De spurte om jeg kunne si « A » og « B » osv. for å sjekke om jeg kunne prate .	Jerre máhtán go dadjat « A » ja « B » jna. vai gullet máhtán go hupmat .
De ville jeg skulle gjenta det de sa .	Sii sihte mu geardduhit maid ieža dadje .
Det var skremmende .	Lei issoras .
Jeg følte meg uvel og stakk meg unna .	Šadden measta buohcci ja viehkalin eret .
Etter hvert roet det seg og jeg ble med i leken i skolegården .	Fargga sii eai jearahan šat , ja de vulgen mun nai stoahkat skuvlašilljui .
Det verste jeg husker var timene hvor jeg satt ved skolepulten og ikke forsto noen ting .	Váivvimus muitu lea go čohkkájin skuvlapulttes in ge ipmirdan maidege .
Alt fløy over hodet på meg .	Buot dego girddii mu oaivvi badjel .
Lærerne hadde ikke kunnskap verken om døve eller tegnspråk , så jeg fikk ikke undervisning .	Oahpaheddjiin ii lean máhttu ii bealjehemiid birra ii ge giehtagiela birra , danne in ožžon oahpu .
Bare det å forstå når elevene reiste seg for å synge .	Dušše dan ipmirdit ahte oahppit čuoččahedje lávlut ?
Hvordan kunne jeg vite hva sang var når jeg aldri hadde hørt ?	Mas ba mun ges dihten mii lávlun lea go in lean gullan dan goassege ?
I regnetimene var det også trasig .	Rehketdiimmuin lei maiddái ahkit .
Ingen hadde lært meg noe om tall før .	Ii oktage lean oahpahan munnje loguid .
Så da elevene regnet og viste meg hva de hadde gjort syntes jeg det var ekkelt .	Lei váivi go oahppit rehkenaste ja čájehedje maid sii leat bargan .
Jeg ble nok mye overlatt til meg selv .	Šadden leat ollu iehčanassii .
Hva annet skulle de gjøre ?	Maid ba hal sii muđui dihte bargat ?
Det var fælt at lærerne ikke brydde seg .	Lei suivat go oahpaheaddjit eai ge beroštan .
Det var veldig dårlig synes jeg .	Dat gal lea mu mielas oba heitot .
For meg var det bare skit å være der !	Munnje ii lean doppe earágo dušši !
Jeg opplevde også at elever apte etter meg og lage grimaser .	Vásihin maiddái go oahppit áđđestalle mu ja njezzo munnje .
De skjønte vel ikke bedre , men jeg ble sint og fortalte det til noen voksne .	Eai sii dieđusge ipmirdan dađi eanet , muhto mun suhtten ja váidalin ollesolbmuide .
Jeg forsto at de ikke brydde seg De skjønte ikke hva jeg sa , så jeg gikk til min bror .	Ipmirdin ahte sii eai beroštan , eai sii dieđusge ipmirdan , ja de mannen vielja lusa .
Da ble det slåsskamp , for han forsvarte meg .	De šattai doarru , son dieđusge bealuštii mu .
Det var fælt å være på skolen og jeg ville hjem .	Skuvllas lei ahkit ja váivi , ja mun háliidin vuolgit ruoktot .
På internatet var det greit .	Internáhtas gal vel dohkkii .
Husmor var streng og det var ikke noe tull der .	Dálueamit lei hui garas , ja doppe eai beassan láhttet fasttit .
Jeg måtte ta vare på tøyet mitt og klare meg selv slik som de andre elevene .	Fertejin ieš váruhit biktasiiddan ja dávviriiddan nu go eará oahppit .
Heldigvis ble jeg ikke forskjellsbehandlet sånn .	Lihkus sii eai vealahan mu dan dáfus .
Men jeg hadde ingen å kommunisere med .	In gulahallan gal ovttain ge .
Bare mine søsken .	Dušše oappáidanguin ja vieljainan .
Etter en stund kom mor på besøk og da nektet jeg å være der .	Fargga bođii eadni fitnat , ja de gal in šat gárron báhcit .
Jeg ville hjem .	Háliidin ruoktot .
Jeg holdt henne og gråt . Så slik ble det , jeg fikk dra hjem .	Dollen su ja čirron , ja nu de šattai , bessen vuolgit ruoktot .
Jeg gikk på skolen to - tre måneder og lengre skolegang ble det ikke for meg i Kautokeino .	Vázzen skuvlla moadde mánu , ja dađi eanet skuvlla in vázzán gal Guovdageainnus .
Til Tromsø for undersøking	Romssa gávpogii iskkadeapmái
Jeg skjønte selvfølgelig ikke at vi skulle reise til Tromsø da vi dro dit .	In ipmirdan dieđusge ahte leimmet vuolgime Romsii go vulggiimet .
Det jeg skjønte var at vi skulle av gårde med båt og at noe skulle settes på hodet og kroppen .	Ipmirdin gal ahte galggaimet vuolgit fatnasa mielde , ja ahte sii áigo bidjat juoidá mu oaivái ja gorudii .
Jeg husker ikke så mye av reisen , bare legekontoret og legen .	In muitte nu ollu dan mátkkis , dušše doaktárkantuvrra ja doaktára .
Vi ble mottatt av en smilende mann som sa god dag .	Muhtun dievdu bođii munno ovddal ja mojohalai , rávkkai buorebeaivvi .
Han pekte på meg , ørene mine og tok meg i hånden bare for å gjenta dette en gang til .	Son cuoiggui munnje , mu beljiide ja dollii mu gihtii , geardduhii fas . Nivkalin .
Jeg nikket . Han fortsatte å peke og så gape .	Son cuoiggui ain ja galgen rabestit njálmmi .
Jeg syntes han var rar .	Mu mielas son lei ártet .
Undersøkelsen var ikke annet enn at han så i halsen og ørene .	Ii iskkadeapmi lean dađi eanet go ahte son guovllai mu čoddagii ja beljiide .
Men han så at jeg var døv og anbefalte skole i Trondheim .	Son oinnii ahte ledjen bealjeheapmi ja rávvii bidjat mu skuvlii Troandimii .
Mor fikk også vite at jeg var døv på grunn av røde hunder under svangerskapet .	Eadni gulai ahte ledjen šaddan dakkárin go sus lei bárkodávda go váccii muinna .
Så reiste vi hjem .	Ja de moai vulggiime ruoktot .
Da jeg var vel hjemme begynte min bror å forklare at jeg skulle reise langt vekk for å gå på skole .	Go leimme ollen ruoktot , de viellja muitališgođii munnje ahte galggan vuolgit guhkás vázzit skuvlla .
Han sa bestemt « JO » og pekte på ørene for å vise at jeg ikke hørte .	Ipmirdin ahte ferten fas vuolgit juosat , muhto in háliidan in ge áigon gárrut vuolgit .
Samtidig ville han få meg til å forstå at han hørte og derfor gikk på skole i bygda .	Son humai garrasit munnje ja dajai « JUO » , cuoiggui mu beljiide čájehan dihte ahte mun in gula .
Jeg visste ikke at de fleste hørte og heller ikke at jeg var døv .	In mun diehtán ahte eanas olbmot gulle ja in ge dan ahte mun ledjen bealjeheapmi
Kautokeino skolestyres arkiv 1940 Sak 10/40 Sending av barn på døveskole .	Guovdageainnu skuvlastivrra vuorká 1940 Ášši 10/40 Sáddet mánáid bealjehemiid skuvlii
Vedtak enstemmig : Skolestyret beslutter om å søke plass for Kirsten Nilsdtr. Sara og Anders H. Buljo på døveskole .	Ovttajienalaš mearrádus : Skuvlastivra mearrida ohcat saji Kirsten Nilsdtr. Sarai ja Anders H. Buljoi bealjehemiid skuvlii .
Det tok to år før jeg ble sendt til døveskolen .	Golle guokte jagi ovdalgo sáddejuvvojin bealjehemiid skuvlii .
Det er nok flere grunner til at det tok så lang tid .	Mii jođiimet ealuin , ja dálvet , dehe giđđat lei dávjá heajos siivu .
Vi flyttet med flokken og når det var vinter eller vårløsning var det ofte vanskelig føre .	Ledjen leamaš skuvllas Guovdageainnus eai ge sis lean buorit vásáhusat das go sáddejedje mu ruovttus eret .
Dessuten så hadde jeg vært på skolen i Kautokeino og man hadde dårlig erfaring med å sende meg bort .	Álttá bealjeheamit gal ledje áigá álgán vázzit bealjehemiid skuvllaid , álge dohko go šadde skuvliiálgima ahkái .
Dessuten , hvem kunne noe om døve ? Vi bodde for langt unna slik viten .	Oahpásnuvven bealjehemiid skuvllas ollugiidda geat ledje doppe eret .
Døve fra Alta gikk allerede på døveskolen på den tiden og de begynte ved vanlig skolealder .	Ráhkkanit vuolgit Lihkus sii válde mu mielde iešguđet báikái vaikko in ipmirdan manne .
Forberedelser til reisen	Nu mun ohppen ja vásihin .
Heldigvis ble jeg tatt med til steder uten at jeg forsto hvorfor .	Mu mielas lei gal buoremus siiddas gos dihten mot buot lei ja mii dáhpáhuvai .
En dag dro vi til gamlehjemmet i Kautokeino .	Muhtin beaivvi mii manaimet Guovdageainnu boarrásiidruktui .
Vi bodde der en stund og det ble ordnet med klær og utstyr til meg .	Oruimet doppe moadde beaivvi ja sii lágidedje munnje biktasiid ja eará maid dárbbašin .
Der fikk jeg ny risku [ 1 ] og to liidni [ 2 ] og to kofter .	Doppe ožžon riskku , guokte liinni ja guokte gávtti .
Jeg skjønte ikke hvorfor jeg fikk to kofter , liidni og ull-liidni .	In ipmirdan manne ožžon guokte gávtti , liinni ja ulloliinni .
Det ble også ordnet med skaller og bellinger .	Adde munnje goikkehiid ja bittuid vel .
Jeg syntes det var stas .	Mu mielas lei dat olles ávvu .
Etter å ha vært der noen dager gikk det opp for meg jeg at jeg skulle reise .	Go ledjen orron doppe moadde beaivvi , de ipmirdin ahte mun galgen vuolgit .
Da gråt jeg stille .	De čirron jaskadit .
På gamlehjemmet jobbet en døv kvinne som het Bolette , senere gift Westavik .	Boarrásiidruovttus lei bealjehis nissonolmmoš man namma lei Bolette , maŋŋil náitalan Westavikan .
Hun vasket og stelte for de eldre der .	Son basai ja divššui boarrásiid doppe .
Bolette bodde bare et par år i Kautokeino og senere flyttet hun til Trondheim .	Bolette orui dušše moadde jagi Guovdageainnus , de son fárrii Troandimii .
Hun hadde gått på døveskolen og hadde bilder fra da hun ble konfirmert der .	Son lei vázzán bealjehemiid skuvlla ja sus ledje govat dan áiggis go konfirmerejuvvui doppe .
Jeg så at hun brukte tegn .	Oidnen ahte son máhtii čájehansániid .
Hun fortalte at hun var døv slik som meg og hadde gått på døveskolen .	Son muitalii son lei bealjeheapmi nu go mun ja lei vázzán bealjehemiid skuvlla .
Jeg forsto hva en fremmed sa .	Ipmirdin maid son amas olmmoš muitalii .
Det var en forunderlig opplevelse .	Lei oba erenoamáš vásáhus munnje .
Jeg forsto at jeg skulle reise til den skolen på bildene for å lære meg å lese og skrive sammen med mange andre barn .	Ipmirdin ahte galgen vuolgit dan skuvlii mii oidnui govain ja galgen oahppat lohkat ja čállit ollu eará mánáiguin ovttas .
Men for å erte meg fortalte hun at hvis jeg ikke var lydig kom lærerne til å klype meg i øreflippene .	Son hárddašii mu ja muitalii ahte jos in lean siivui , de gal oahpaheaddji cikcii mu bealljái .
Jeg visste ikke om det var sant og undret meg mye , for jeg hadde ikke øreflipper .	In diehtán leaččai go duohta ja imaštallen sakka , eai hal mus lean goit bealljelasttat .
Hun var den eneste jeg hadde møtt i mitt liv som sa at hun var lik meg .	Son lei áidna olmmoš mu eallimis gii lei dadjan ahte son lei maiddái dakkár go mun .
Jeg var kanskje den første fra Kautokeino som ble sendt til døveskole .	Soiten vuosttaš Guovdageain-olmmoš gii sáddejuvvojin bealjehemiid skuvlii .
Senere ble Anders Buljo også sendt til døveskolen .	Maŋŋil sáddejuvvui Anders Buljo maiddái bealjehemiid skuvlii .
Han var på det tidspunktet 15 år .	Son lei dalle 15-jahkásaš .
Jeg synes det er merkelig .	Mu mielas dat lea imaš .
Men han ble senere sendt til Andebu [ 3 ] for han « pratet » visst ikke .	Maŋŋil sáddejedje su Andebuai [ 1 ] vissa danne go son ii « hupman » .
Det synes jeg var urettferdig og mener det var en feilplassering .	Mu mielas ii lean dat vuoiggalaš , oaivvildan dat lei boasttu báiki sutnje .
Senere ble han blind , kom hjem og ble værende hos sin familie .	Son čalmmehuvai maŋŋil , máhcai fas ruoktot ja orrugođii iežas olbmuid hálddus .
Han var dyktig å jobbe , men snakket ikke .	Son lei čeahpes bargi , muhto ii son hupman .
Hva som gjorde at det ble slik , det vet jeg ikke .	In dieđe manne leaččai šaddan dakkárin .
Heldigvis kom jeg til Tromsø til undersøkelse og senere til døveskolen tidligere enn han , takket være min mor .	Lihkus mun bessen Romsii iskkademiide ja dasto bealjehemiid skuvlii ovdal go son , eadnán dat rábidii mu dohko .
Lang reise til Trondheim	Guhkes mátki Troandimii
Så ble det slik at Anders Pentha ordnet med hesteskyss til Alta .	Ja de šattai nu ahte Anders Pentha doalvvui mu heastasáhtuin Áltái .
Det var jo ikke bilskyss den gangen .	Ii dalle lean biilasáhttu .
Han hadde bondegård med hest og var bare 20 år tror jeg .	Sus lei oapmedállu ja heasta ja doaivvun son lei dušše 20 jahkásaš .
Astrid Solberg , som var sykepleier fra Stavanger , skulle reise til Tromsø og fulgte meg på veien .	Astrid Solberg , gii lei buohccedikšu ja Stavangeris eret , lei vuolgime Romssa gávpogii ja ofelasttii mu .
Det var en lang reise .	Lei guhkes mátki .
Vi overnattet i Alta og der fikk jeg se krigen .	Idjadeimme Álttás ja doppe oidnen soađi .
Jeg visste ikke det var krig og hadde heller ingen begreper om hva det var .	In diehtán soahti dat lei , ii ge mus lean dasa mihkkege ipmárdusaid .
Jeg bare så soldater komme .	Oidnen soalddáhiid boahtime .
Sykepleieren og jeg var ute og gikk og plutselig så tutet det bak oss .	Moai buohccedikšuin leimme vázzime go fáhkkestaga báládii munno maŋábealde .
Det var nok et skikkelig rabalder , men jeg hørte ingenting .	Lei vissa hirbmat rigearra , muhto mun in gullan das maidege .
Hun røsket meg til siden .	Son gaikkihii mu doaresbeallái .
Jeg kunne ha blitt drept !	Livččen sáhttán vuojahallat jámas !
Soldatene så veldig sinte ut og jeg ble veldig redd .	Soalddáhat orro suhttan hirbmadit ja mun suorganin .
De kom i lastebiler på lastebiler og slikt hadde jeg ikke sett før .	Lástabiillat bohte maŋŋemaŋŋálaga , in lean oaidnán dakkáriid ovdal .
Etter to dager dro vi med båt sørover .	Golle guokte beaivvi , ja de vulggiime lulás fatnasa mielde .
På turen videre fikk vi følge av en mann som hadde jobbet i Finnmark i mange år og skulle reise hjem .	Manadettiin čuovvolii munno olmmái gii lei bargan máŋga jagi Finnmárkkus ja lei dál manname ruoktot .
Han var fra Kristiansand og hadde vært hos oss på fjellet , så mine foreldre kjente han .	Son lei kristiansandalaš , lei leamaš min olbmuid luhtte duoddaris ja dovddai mu váhnenguovtto .
Jeg tror han snekret hus , men jeg synes også å huske at han var i Samemisjonen .	Doaivvun son snihkkii viesuid , muhto orun muitime su leamaš Sámemiššovnnas maiddái .
Jeg husker første gang han kom til lavvuen .	Muittán su vuohččan go bođii min lávvui .
Han hadde rare klær , var veldig høy og jeg glante selvfølgelig og lurte på hvem han var .	Sus ledje ártegis gárvvut , lei hui stuoris , mun gávken sutnje ja imaštallen gii son die ges lea .
Jeg ante ikke hva han het , men har fått vite senere at det var Adolf , som var søskenbarn til fru Brekke som var lærer på døveskolen .	In diehtán gii son lei , muhto maŋŋil lean gullan ahte son lei Adolf ja lei bealjehemiid skuvlla oahpaheaddji fru Brekke vilbealli .
Båten gikk til Tromsø og jeg visste ikke at det var Adolf som skulle følge meg resten av turen til døveskolen .	Fanas manai Romssa gávpogii in ge mun diehtán ahte Adolf dat galggai mu ofelažžan bealjehemiid skuvlii .
Sykepleieren gikk av i Tromsø og jeg var nødt å reise videre med mannen alene .	Buohccedikšu bázii Romssa gávpogii , ja mun šadden viidáseappot dan ádjá mielde .
Jeg husker at jeg var veldig sur og tverr .	Muittán ledjen hui bahámielas ja jeagoheapmi .
Jeg ville ikke skilles fra sykepleieren .	In áigon earránaddat buohccedikšuin .
Jeg visste ikke hvor jeg skulle og hun var den som jeg var trygg på .	In diehtán gosa galgen ja su mielde goit ledjen oadjebas .
Jeg kjente henne fra gamlehjemmet .	Dovden su boarrásiidruovttu rájes .
Små glimt som jeg husker av turen videre var at jeg ble oppmerksom på en båt med et merkelig rør .	Muhtun oasážiid mátkkis lulás maid muittán lea go fuomášin fatnasa mas lei hui ártegis suovvabohcci .
Adolf viste med tegn at det eksploderte og at en båt sank .	Adolf čájehii gieđaiguin ahte dat bávkkehii ja muhtun fanas vuojui .
Jeg forsto at det var noe som ødela slik som min brors gevær .	Ipmirdin ahte juoga billistii nu go vielljan bissu . Kanovnna mun ledjen oaidnán .
Det var en kanon jeg hadde sett .	Muittán go čirron ollu lulás manadettiin .
Båten var full av tyskere og de prøvde å leke med meg .	Fatnasis ledje dievva duiskalaččat , ja sii vigge stoagáidahttit mu .
Jeg husker de tok bilder og jeg fikk penger og sjokolade .	Muittán go sii govvejedje mu ja ožžon ruđa ja šuhkoláde .
De trøstet meg så godt de kunne og var snille . Men da vi kom frem til Trondheim endret ansiktene deres seg .	Sii jeđđejedje mu nu bures go sáhtte ja ledje siivvut , muhto go olliimet Troandimii , de gal sin ámadajut rivde .
De ble strenge og avvisende .	Sii šadde bahát ja garrasat .
Da jeg forsto at jeg skulle av båten , gråt jeg igjen .	Go ipmirdin ahte dál galgen gáddái , de čirron .
Adolf prøvde nok å forklare at det var hit jeg skulle for å gå på skole , men jeg orket ikke forstå .	Adolf geahččalii čilget munnje ahte deike mun galgen skuvlii , muhto mun in gillen šat ipmirdit .
Etter hvert resignerte jeg og fulgte med ham .	Maŋážassii vuollánin ja vulgen su mielde .
Mitt første inntrykk var krigen , tyskerne og alt som var bombet og ødelagt .	Mu vuosttaš muitogovva doppe lea soahti , duiskalaččat ja go buot lei bombejuvvon ja billahuvvan .
Jeg så soldater marsjere i gatene .	Oidnen soalddáhiid vázzime gáhtaid mielde .
Det var krigsskip , mye støy og jeg opplevde det som ubehagelig .	Doppe ledje soahtefatnasat , ollu rigearra ja mu mielas lei dat hui unohas .
Jeg hadde ikke begrep om krig og heldigvis for det .	Ii mus lean obage ipmárdus soađis , buorelihkus .
Jeg var vel litt dum .	Ledjen várra veahá gáiggas nai .
Jeg forsto ikke at tyskerne drepte .	In ipmirdan ahte duiskalaččat goddaledje olbmuid .
Døveskolen i Trondheim holdt til i dette bygget 1855-1991 .	Troandima bealjehemiid skuvla lei dán visttis 1855-1991 .
Nå er bl.a. Norsk Døvemuseum her .	Dál lea ee. Norgga bealjehemiidmusea dás .
Sovesalen på døveskolen , bildet er tatt ca. 1938	Bealjehemiid skuvlla oađđinsála , govviduvvon su. 1938 .
Først da skjønte jeg at jeg var døv	Easka de ipmirdin ahte ledjen bealjeheapmi
Vi tok trikken til døveskolen .	Manaime trihka mielde bealjehemiid skuvlii .
Det jeg husker av mitt møte med døveskolen var at vi ble mottatt av en lærer som het fru Hansen .	Dat maid muittán das , lea go oahpaheaddji bođii ovddal , su namma lei fru Hansen .
Hun smilte , klappet hendene sammen og ga meg en skikkelig klem .	Son moddjái , spežžii gieđaidis oktii ja dollii mu birra .
Det syntes jeg var rart .	Mu mielas lei hui ártet .
Jeg kjente jo henne ikke .	In dal mun goit dovdan su .
Hun tok meg i hånden og leide meg inn i et rom .	Son dollii mu gihtii ja láidii mu muhtun latnjii .
Der var det flere elever og de niglodde på meg .	Doppe ledje máŋga oahppi , ja sii gávke munnje .
Men mest av alt så brukte de tegn over alt .	Buoremusat muittán go buohkat doppe hupme giehtagiela .
Først da skjønte jeg at jeg var døv og at det var flere som var det .	De easka ipmirdin ahte ledjen bealjeheapmi , ja earát ledje maiddái dakkárat .
Det gikk også opp for meg at det var det min familie hadde prøvd å fortelle meg når de puttet pekefingrene i ørene og ristet på hodet .	Áddejin ahte min joavkku olbmot dat ledje geahččalan munnje muitalit dan – go ledje coggalan čuvddiideaset bealjeráigái ja bárdán oaivvi .
Jeg hadde jo egentlig aldri skjønt hva det betydde .	In lean rievtti mielde goassege ipmirdan mii dat lei .
Her sa elevene ; – er du døv ?	Dáppe dadje oahppit : – Leat go bealjeheapmi ?
– bruker du tegn ?	– Humat go giehtagiela ?
Så kom inspektør fru Sæter .	De bođii bearráigeahčči fru Sæter .
Hun sa til meg med tegn : Du – komme – spise .	Son dajai munnje giehtagillii : – Don – boađe – borrat .
Vi gikk inn til spisesalen .	Moai manaime boradanlatnjii .
Der var det en frodig husmor som het fru Iversen og hun var streng .	Doppe lei váfis áhkku , su namma lei fru Iversen ja son lei hui garas .
Jeg ble litt skeptisk til henne .	In luohttán sutnje áibbas .
Hun var fra Finnmark , fikk jeg vite senere .	Son lei finnmárkolaš , gullen maŋŋil .
Da vi hadde spist gikk vi opp noen etasjer og inn i et klasserom .	Go leimmet boradan , de vácciimet bajás moadde láhttegearddi ja skuvlalatnjii .
I den timen var det lærer fru Brekke som var tilstede og jeg skulle lære å skrive navnet mitt .	Oahpaheaddjin dan diimmus lei fru Brekke , ja mun galgen oahppat čállit naman .
Da ble jeg forvirret .	De gal seahkánin .
Jeg sa jeg het Risten , men skrev Kristen for jeg hadde sett at navnet mitt begynte med « K » her på skolen .	Dadjen mu namma lei Risten , muhto čállen Kristen , go nu ledjen oaidnán iežan nama čállon « K » dán skuvllas .
– Nei , sa læreren , – du heter Kirsten !	– Ii , du namma lea Kirsten , dajai oahpaheaddji .
Læreren forklarte meg at Kristen var et guttenavn og Kirsten var et jentenavn .	Oahpaheaddji čilgii munnje ahte Kristen lea bártni namma , ja Kirsten lea nieidda namma .
Senere så har jeg forstått at hun hadde ikke skjønt at jeg prøvde å si Risten slik jeg hadde lært hjemme på fjellet .	Maŋŋil lean ipmirdan ahte son ii lean ipmirdan ahte mun geahččalin dadjat Risten , nu go ledjen oahppan ruovttus .
Hva visste vel hun om samisk ?	Maid ba hal son diđii ge sámi birra ?
Jeg godtok hva læreren sa og skrev Kirsten for ettertiden .	Dohkkehin dan maid oahpaheaddji dajai ja čálligohten Kirsten .
Og det var jo det som sto i papirene mine .	Ja nu hal lei ge čállon mu báhpiriidda .
Men forvirringen ble aldri oppklart mens jeg gikk på skolen .	Dat eahpečielggasvuohta ii čielgan goassege dan áiggis go vázzen skuvlla doppe .
Først senere som voksen har jeg skjønt hvorfor det ble slik .	Easka maŋŋil , ollesolmmožin lean ipmirdan manne nu šattai .
Da Adolf reiste ble jeg veldig usikker , men det var barn å leke med og jeg lærte fort tegnspråk , – så det gikk bra .	Go Adolf vulggii fas , de šadden hui eahpádussii , muhto doppe ledje mánát geaiguin stohken , ja ohppen jođánit giehtagiela – manai bures .
Og jeg fikk artikulasjonstrening og lærte å prate på norsk , vel det var ord og navn på forskjellige ting .	Ja ohppen maiddái cealkit sániid ja ohppen hupmat dárogiela , iešguđetlágan dávviriin ledje gusto sánit ja namat .
Kautokeino skolestyres arkiv 1943	Guovdageainnu skuvlastivrra vuorká 1943
Ref. av Risten Saras karakterer ved Døveskolen pr. 18/12-43	Risten Sara árvosánit Bealjehemiid skuvllas pr. 18/12-43
Åtte år på internatet	Gávcci jagi internáhtas
Jeg bodde på internat på døveskolen i Trondheim i åtte år .	Orron bealjehemiid skuvlla internáhtas Troandimis gávcci jagi .
Der fikk jeg venner og hadde det bra .	Doppe ožžon ustibiid ja mus lei buorre dilli .
Jeg trivdes godt .	Lokten áiggi bures .
Det var ingen som mobbet meg for at jeg var samisk eller noe slikt .	Ii oktage hárdán mu danne go ledjen sápmelaš dehe eará dihte .
Det var et godt miljø blant elevene .	Ohppiid gaskkas lei buorre biras .
Men helt fri for mobbing var det ikke .	Áibbas hárdima haga goitge ii lean .
Det var en jente fra Harstad som noen elever mente så samisk ut og de terget henne for det .	Eará oahppit hárde muhtun Harstada nieiddaža go sus lei sámi hápmi .
Da gråt hun og pleide å si at jeg var heldig som ikke hadde samiske trekk så jeg slapp å bli mobbet .	Nieiddaš čierui ja dajai mus lei lihkku go ii lean sámi hápmi eai ge hárdán mu .
Hva nå det skulle bety ?	Maid son dainna oaivvildii ?
Hun var vel kanskje samisk .	Soittii ieš sápmelaš .
Elever på døveskolen spiller " Rødhette og ulven " .	Bealjehemiid skuvlla oahppit nektet « Ruksesgahpir ja gumpe » .
Kirsten Sara er nr. 3 fra venstre foran .	Kirsten Sara lea nr. 3 gurut bealde .
Helt til høyre i bildet er Sigurd Ottar Ørsnes , som hun seinere gifta seg med .	Olgeš bealde lea Sigurd Ottar Ørsnes , geainna maŋŋil náitalii .
Lite kontakt med familien	Unnán oktavuohta ruovttuin
Ingen i familien kom til Trondheim og så hvordan jeg hadde det på døveskolen .	Ii oktage min joavkkus boahtán Troandimii geahččat mot muinna lea bealjehemiid skuvllas .
Min mor var aldri der , heller ikke til min konfirmasjon .	Eadnán ii fitnan goassege doppe , ii mu konfirmašuvnnain ge .
Flere andre elever fikk gaver , men det kom ingenting hjemmefra til meg .	Ollu eará oahppit ožžo skeaŋkkaid , muhto munnje ii boahtán ruovttus ii mihkkege .
Det var aldri snakk om det på skolen .	Eai skuvllas hupman goassege dan birra .
Heller ikke til jul var det gave .	In vel juovllaide ge ožžon skeaŋkka .
Men jeg fikk et smykke fra en lærer engang .	Muhtumin ožžon čikŋahearvva oahpaheaddjis .
Det var en elev til som heller ikke fikk gaver hjemmefra og som fikk noe fra den samme læreren .	Muhtun eará oahppi ii ge ožžon maidege ruovttus , ja son maiddái oaččui juoidá dan oahpaheaddjis .
Hun syntes vel synd på oss , men det var ikke tradisjon for oss å gi gaver på den måten .	Oahpaheaddji mielas leimme moai várra nu heajut , muhto ii hal mis lean dakkár vierru attašit skeaŋkkaid dainna lágiin .
Jeg kom til internatet da jeg var ni – ti år og bodde der til jeg var 17 år .	Bohten internáhttii go ledjen ovcci – logi jahkásaš ja orron doppe dassážii go ledjen 17-jahkásaš .
På den tiden hadde jeg kontakt med familien min i sommerferien .	Dan gaskkas oidnen iežamet joavkku olbmuid geasseluomus . Muđui reivvestalaimet .
Oddmund Sandvik , som bodde i Siebe , kunne norsk , så han hjalp mor å skrive .	Oddmund Sandvik , gii orui Siebes , máhtii dárogiela , veahkehii eatnán čállit .
Min bror var flink til å skrive og han sendte brev til meg av og til .	Eadnán lei čeahppi čállit , ja Oddmund sáddii munnje reivve duollet dálle .
Dessuten fikk jeg også brev fra andre slektninger .	Eará fulkkiin maiddái ožžon reivviid .
Det var moro å brevveksle og på den måten holdt vi kontakt gjennom årene .	Lei suohtas reivvestallat , ja nu mii gulahalaimet čuovvovaš jagiid .
Jeg har fremdeles gjemt på det første julekortet jeg fikk .	Mus lea ain áimmuin vuosttaš juovlakoarta man ožžon .
Der sto det « God Jul » med en pen håndskrift .	Dasa lei čállon « God Jul » čáppa giehtačállagiin .
Jeg fikk det i 1940 og jeg har gjemt det som en skatt .	Ožžon dan 1940:s , ja lean álo vurkkodan dan dego hui divrras dávvira .
Når det ble sommerferie , reiste jeg til Kvænangen .	Go šattai geasseluopmu , de lávejin vuolgit Návutnii .
Der bodde jeg hos pleieforeldre til mine foreldre kunne komme og hente meg .	Doppe orron biebmováhnemiid luhtte dassážii go mu váhnemat bođiige viežžat mu .
Men til jul eller påske var det ingen hjemreise .	Juovllaide ja beassážiidda gal in beassan vuolgit ruoktot .
Det var ikke penger til den slags .	Fertiimet bissut bealjehemiid skuvllas .
Mor sendte penger til meg den tiden jeg gikk på skolen , så jeg manglet ingenting .	Eadni lávii sáddet munnje ruđa dalle go vázzen bealjehemiid skuvlla , ii mus váilon mihkkege .
Det var slik at når vi reiste hjem på ferie dro alle som skulle med båt nordover sammen i følge med en fra døveskolen .	Lávii nu ahte go vulggiimet ruoktot lupmui , de vulggiimet fárrolaga buohkat geat galggaimet davás fatnasa mielde , ja bealjehemiid skuvlla bargi lei ofelažžan .
Etter hvert som båten la til kaiene sto det alltid noen som fulgte elevene videre , enten familie eller noen andre .	Dađistaga go fanas ain gáddánii kájáid lusa , de bohte muhtumat ohppiid ovddal , juogo fuolkkit dehe earát .
Så når båten la til kai der jeg skulle av , kom pleieforeldrene mine og hentet meg .	Go fanas ollii gáddái dohko gosa mun galgen , de bođiiga biebmováhnemat viežžat mu .
Vi rodde natta hjem .	Sugaimet ruoktot ihkku .
Det var jo lite med transportmidler den gang og i alle fall under krigen .	Eai dalle lean dat oallut fievrrut ja sáhtut , eai soahteáigge goit .
Samme når vi skulle tilbake .	Nu lei maiddái go vulggiimet fas skuvlii .
Jeg ble rodd det første stykket , så en overnatting og lokalbåt til Tromsø .	Soai suvddiiga mu vuosttaš oasi mátkkis , de idjadit ja de báikkálaš fatnasa mielde Romssa gávpogii .
Deretter på den store hurtigruta hvor det var en fra døveskolen som reiste sammen med alle elevene .	Doppe dan stuora johtilisfatnasa mielde lei bealjehemiid bargi min ofelažžan .
Det kom på elever både i Harstad og Bodø samt andre steder nedover kysten .	Sihke Harstadas ja Bodeajjus bohte oahppit fatnasii , ja eará mearragátte báikkiin lulásguvlui .
Mine pleieforeldre i Kvænangen var snille , men strenge .	Mu biebmováhnen guovttos Návuonas leigga siivvut , muhto garrasat muinna .
Jeg hadde veldig respekt for dem .	Mun duođalaččat áktejin sudno .
Senere når jeg skulle tilbake til døveskolen , ble jeg fulgt av Reidar Johansen .	Maŋŋil , go vulgen fas bealjehemiid skuvlii , de čuovui sudno boarráseamos bárdni Reidar mu .
Han var 23–24 år den gangen .	Son lei 23–24-jahkásaš dalle .
Han tok godt vare på meg og ordnet opp når jeg skulle reise .	Son rábidii buot mu ovddas ja ráhkkanii munnje veahkkin .
Vi kommuniserte ved å prate og skrive lapper .	Moai gulahalaime čálašemiin báberbihtáide .
Jeg har mye å takke ham for .	Biebmojoavku ledje fal min verddet .
Vist fram i samekofte	Čájehuvvojin gávttiin
– Det er mye jeg kan trekke fram fra skoletiden , men jeg husker spesielt en artikulasjons- og munnavlesningstime i første klasse .	– Livččii ollu muitaleamoš skuvlaáiggis , muhto muittán erenoamážit čielgasit cealkin- ja bavssaipmirdandiimmu vuosttaš klássas .
Rektor Beyer kom inn i timen , så på meg og spurte : Er du fra Kautokeino ?	Rektor Beyer bođii diibmui , geahčastii munnje ja dajai : – Leat go don guovdageaidnulaš ?
Jeg nikket .	Mun nivkalin .
Jeg hadde oppfattet ordet Kautokeino .	Ipmirdin sáni « Kautokeino » .
Så kom han bort til meg , tok meg i handa og sa « god dag » .	De son bođii mu lusa , dollii mu gihtii ja dajai « god dag » .
Jeg reiste meg , tok han i hånden og neide pent .	Mun čuoččahin , dollejin su gihtii ja nejjestin čábbát .
Så sa han ; « Du må tegne en rein » .	De son dajai : « Galggat dennjet et bohcco . »
Jeg skjønte ikke hvorfor , men jeg begynte å tegne .	In ipmirdan manne , muhto álgen sárgut bohcco .
Han så på tegningen og nikket .	Eará oahppit ožžo maiddái dennjenbarggu .
De andre hadde også fått tegneoppgaver .	De mii juhkkojuvvuimet moatti jovkui .
Deretter ble vi delt inn i grupper .	Mun šadden B-klássii .
Jeg kom i B-klassen .	Muhtumat besse A-klássii .
Noen kom i A. På den måten nivå-delte de klassene .	Nu sii juhke ohppiid guhtege máhtolašvuođa mielde .
Ellers så husker jeg godt husmor , fordi hun likte å ta på meg kofta og dra på besøk til sine venner når hun hadde fri .	Muđui muittán bures min dálueamida , danne go son háliidii cokkahit munnje gávtti ja dolvvodit mu oahppásiiddis lusa go son ii lean barggus .
Da gikk vi i gata slik at hun kunne vise meg frem og så på besøk til noen .	Moai vácciime gáhta mielde , son čájáhalai mu olbmuide , ja de manaime oahppaladdat muhtun olbmuid .
Det kunne bli sene kvelder og jeg var ofte trøtt og sliten når vi kom tilbake .	Muhtumin lei juo maŋŋit eahket go vulggiime , ledjen váiban hirbmadit go bođiime fas ruovttoluotta .
Neste morgen var jeg trøtt på skolen .	Nuppe beaivvi ledjen váibbas skuvllas .
Dette varte helt til jeg kom i 3. eller 4. klasse .	Nu lei dassážii go ollejin 3. dehe 4. klássii .
Da krigen var over , kunne alle elevene reiste hjem .	Oainnát go soahti nogai , de besse buot oahppit vuolgit ruoktot .
Jeg reiste til Kvænangen og mor og far kom og hentet meg .	Mun mannen Návutnii , ja áhčči ja eadni vieččaiga mu .
Der sa jeg til mor at jeg ikke ville ha samiske klær på skolen .	Dadjen eadnásan ahte in fuola šat sámi biktasiid skuvlii .
Jeg ville hun skulle gjemme dem hjemme . Eller gi dem til Ellen , min slektning .	Sihten su čiehkat daid biktasiid eret , dehe addit daid Ellii , mu fuolkái .
Jeg var så lei av at husmor og andre lærere tok meg med ut på kaffebesøk for å vise meg fram .	Ledjen nu gallánan dasa go dálueamit ja earát dolvo mu olbmuid lusa gáfeguossái čájáhussan .
Jeg ville jo leke med barna på døveskolen .	Mun goit háliidin stoahkat mánáiguin bealjehemiid skuvllas .
Det var et slit å bli vist frem på det viset . Men det siste sa jeg ikke til mor .	Lávejin jur nu váibat go šadden dakkár čájáhussan , muhto dan gal in muitalan eadnásan .
Så da høsten kom og jeg var tilbake på døveskolen spurte husmor etter mine sameklær .	Go de šattai fas čakča ja bohten fas bealjehemiid skuvlii , de jearai dálueamit mu sámi biktasiid .
Hun sa jeg var dum som hadde lagt dem igjen hjemme .	Son logai mu jallan go ledjen guođđán daid ruoktot .
Jeg svarte ikke .	In vástidan .
Jeg orket ikke .	In nagodan šat .
Rektor mente også at jeg skulle ha tatt med meg sameklærne .	Rektora mielas maiddái livččen galgan váldit mielde sámi biktasiiddan .
Tenk at jeg måtte være med dem hver lørdag .	Jurddaš go šadden vuolgit sin mielde juohke lávvordaga .
Jeg var så lei .	Ledjen nu váivahuvvan .
Men de andre elevene var sjalu på meg .	Eará oahppit gal gáđaštedje mu .
De så bare at jeg fikk være med på besøk hver lørdag og spise kaker og annet godt .	Sin mielas ledjen mun « ánuheaddji » . Danne mun in šat beroštan mastege sámis .
Derfor ga jeg blaffen i alt det samiske . Dessverre fikk jeg ikke tilbake mine samiske klær fra husmor .	Dađibahábut in ožžon šat dálueamidis sámebiktasiiddan , daid mat mus ledje go dalle go bohten dohko .
De jeg hadde når jeg kom .	Dat gal jávke áibbas .
De ble borte . Det har smertet meg .	Munnje lea dat leamaš bávččasin .
Min mor spurte etter klærne da jeg kom hjem og jeg kunne ikke svare .	Eadnán jearai mus sámi biktasiid go máhccen fas ruoktot .
Det var flaut .	In diehtán vástidit .
Jeg vet at husmor gjemte på dem på loftet på skolen fordi det var så mange elever som ville prøve klærne mine .	Dieđán ahte internáhta dálueamit dat čiegai daid loktii vai eará mánát eai vikka geahččaladdat daid .
Men de kom aldri til rette igjen .	Eai biktasat gal dihton dađi eanet .
Da jeg kom til skolen første gang ble jeg forresten kledd opp og tatt med til fotograf .	Go bohten skuvlii vuohččan , de gárvvuhedje mu ja dolvo mu govvejeaddji lusa .
Det ble skrevet i avisen meg .	Čálle aviisii mu birra .
Det var visst en begivenhet at det kom ei samejente til skolen kledd i kofte .	Lei vissa erenoamáš dáhpáhus go sámi nieiddaš bođii skuvlii sámegávttiin .
Jeg fikk det bildet noen år senere .	Ožžon dan gova muhtun jagiid maŋŋil .
Men det var lite prat om samer på døveskolen .	In dalle diehtán ahte dat lei leamaš aviissas .
Likevel opplevde jeg ikke at det å være same som vanskelig .	Eai bealjehemiid skuvllas hupman nu ollu sápmelaččaid birra .
Heller ikke at det var vanskelig å tilpasse seg en norsk kultur .	Ii dan dihte lean gal mu mielas váttis doppe sápmelažžii , dehe heivehit iežas dáru kultuvrii .
Det var bare ikke et tema .	Dat ášši ii lean sáhkan doppe .
Ble jeg spurt om jeg var same sa jeg alltid ja .	Jos mus jerre lean go sápmelaš , de dadjan álo ahte lean .
Mer var det ikke med det .	Ii das lean šat dađi eanet .
Det eneste som var vanskelig var alle disse besøkene .	Áidna mii lei váttis , lei go šadden buot daid olbmuid lusa guossái .
Jeg ville helst leke med andre barn .	Háliidin stoahkat earáiguin .
Jeg ble jo bare kvalm av kakene og kaffen og så måtte jeg takke pent og spise .	Buot dat gáhkut ja gáffe lei jur vuovssihahtti , ja fertejin giitit čábbát ja borrat .
De voksne hadde det hyggelig , men ikke jeg .	Ollesolbmuide lei dat suohtas , muhto ii mu mielas gal .
Ikke skjønte jeg hva de pratet om , for det gikk over hodet på meg .	In ge mun ipmirdan maid sii hupme , sánit manne mu guora .
Og bare det å komme sent hjem , etter at alle hadde lagt seg , trøtt og sliten , kle av seg og komme seg i seng .	Ja lei ges dat ahte ollet ruoktot maŋŋiteahket , maŋŋel go buohkat ledje nohkkan , ledjen váibbas , ja de nuoladit ja velledit seŋgii .
Av og til kunne klokka bli både tolv og ett før vi var tilbake til skolen .	Muhtumin lávii diibmu guoktenuppelohkái dehe okta ihkku go máhcaimet fas skuvlii .
Men det å være samisk hadde jeg ingen problemer med .	Iešalddis dat go ledjen sápmelaš gal ii daguhan makkárge váttisvuođaid .
Tale og artikulasjon , ikke tegnspråk	Hupmat čielgasit , ii giehtagiela atnit
På skolen var det mest tale og artikulasjon i timene .	Skuvllas lei eanas aivve hupman ja artikulašuvdna ( čielgasit-cealkin ) diimmuin .
Der var det ikke lov å bruke tegnspråk .	Doppe ii lean lohpi atnit giehtagiela .
Det var viktig at vi lærte å uttale lydene og lære ord , norsk selvfølgelig .	Lei dehálaš oahppat cealkit jienaid ja oahppat sániid , dárogillii dieđusge .
Men jeg lærte fort .	Mun dat gal ohppen jođánit .
Vi hadde også andre fag , som for eksempel regning .	Mis ledje eará fágat , omd. rehkenastin .
Jeg var ikke så flink der .	Das in gal lean nu čeahppi .
Vi hadde ikke tegnspråk i timene .	Ii mis lean giehtagiella skuvladiimmuin .
Brukte vi tegnspråk der inne fikk vi et rapp over fingrene med pekestokken .	Jos doppe mettiimet atnit giehtagiela , de dearpaledje sii min suorpmaide cuoigunsoppiin .
Vi prøvde likevel i smug , men læreren oppdaget det fort .	Vikkaimet gal suoli atnit giehtagiela , muhto oahpaheaddji oinnii min dakkaviđe .
Det var kun på fritiden vi brukte tegnspråk oss elever imellom .	Dušše friddjaáiggis mii oahppit aniimet giehtagiela gaskaneamet .
De yngste lærte av de eldre .	Nuorabut ohppe boarráseappuin .
Lærerne og de ansatte på skolen håndhevet reglene på skolen flittig .	Easka arvat maŋŋil álge atnit giehtagiela bealjehemiid skuvlla oahpahusas .
De var strenge , men likevel var de snille .	Na , gal soittii gal dat nai nuo ja ná .
Vi ble veldig passet på i forhold til hvordan vi kledde oss .	Sii bearráigehčče hui dárkilit dan mot mii gárvodeimmet .
De skulle ikke ha syke barn og vi skulle være pent kledd .	Eai sis galgan buohcci mánát , ja mii galggaimet gárvodit čábbát .
Der var det ikke rom for slurv .	Šlurváivuohta gal ii dohkkehuvvon .
Hvis jeg gikk ut uten kåpe ble jeg sendt fort inn for å ta den på .	Jos mannen olggos kovppa haga , de gal gevrejedje mu fas vissui coggat dan badjelasan .
Men i september var det tilbake med støvlettene .	Čakčamánus lei fas bággu coggat dálveskuovaid .
De hadde stålkant og når alle elevene løp i gangene så kunne jeg høre at det klapret .	Dálveskuovain ledje stállerávddat ja go buot oahppit vihke feaskáriin , de sáhtten gullat ahte čolkkii .
Jeg hørte nok ikke så mye , men jeg var ikke vant til lyder .	In mun gal gullan nu ollu , muhto in lean hárjánan jienaide .
Det var så stille på fjellet så jeg opplevde det som bråk .	Meahcis lei nu jaskat ahte vásihin dan jiena riedjan .
Jeg hadde bare så vidt hørt hundeglam og flydur tidligere .	Ledjen dušše gullan beatnagiid šáikasa ja girdiid jurrama ovdal .
Det var en ny opplevelse .	Dat lei ođđa vásáhus munnje .
Støvlettene var også vonde å gå med .	Dálveskuovat godde maiddái julggiid váccidettiin .
Men slik var det .	Na nu hal dat nai lei .
Dagen startet kl. 7 med frokost og så var det å være på skolen hele dagen .	Skuvlabeaivi álggii diibmu 7:s iđitborramušain , ja de galggaimet skuvllas beaivvi miehtá .
Det var ikke lekser , men egen lesetime fra 15 til 16 hver dag .	De lei gaskabeaiborramuš , ja diibmu 17:s ges goarrun ja duddjon .
Vi hadde timeplan hele dagen frem til kveldmaten kl. 19 , som var grøt .	Mis lei diibmoplána olles beaivái gitta eahketborranáigái , diibmu 19:s , de gaccaimet buvrru .
Leggetid var klokken 20 .	Nohkkanáigi lei diibmu 20:s .
Det var ikke mye fritid .	Ii lean gal ollu friddjaáigi .
Vi ble beskjeftiget hele dagen , også lørdag .	Min ájihedje vel lávvordaga nai beaivvi miehtá .
Søndag var fri , med unntak av at vi måtte på gudstjeneste .	Sotnabeaivvi gal lei friddja earret de go galggaimet ipmilbálvalussii girkui .
Slik var det på døveskolen .	Nu lei dilli bealjehemiid skuvllas .
Men det tok tid før jeg skjønte hvorfor jeg skulle på skolen .	Goitge golai áigi ovdal go ipmirdin manne mun šadden dan skuvlii .
Det som jeg skjønte etter hvert var at det var viktig å lese , skrive og prate for så å bli konfirmert .	Dan gal ipmirdin fargga ahte lei dehálaš lohkat , čállit ja hupmat ja de konfirmerejuvvot .
Jeg var vel godt opp i tredje eller fjerde klasse før det demret for meg .	Ledjen bures juo ollen goalmmát dehe njealját skuvlajahkái go dan fuomášin .
En annen ting var at jeg heller ikke kan huske at jeg forsto at krigen var vanskelig for folk .	Nubbi eará ášši lea go in ipmirdan ahte soahti lei váttis dilli olbmuide .
Jeg hadde møtt tyske soldater på båten og de var snille .	Ledjen oaidnán duiskka soalddáhiid fatnasis , ja sii ledje siivvut .
De hadde til og med gitt meg penger og sjokolade .	Ledje addán munnje vel ruđa ja šukuláde nai .
Det ble pratet mye blant elevene om Hitler og nazismen og at det fulgte tvang og død med dem .	Oahppit hupme ollu Hitlera ja nazismma birra , go dat daguhedje bákku ja jápmima .
Det var først da jeg så ødeleggelsene at jeg forsto hva de snakket om .	Go oidnen billistemiid , de ipmirdin man birra sii hupme .
Men når vi døve elever gikk i byen og brukte tegnspråk kom det av og til soldater til oss med godteri .	Go mii bealjehis mánát vácciimet gávpogis , de dávjá soalddáhat adde midjiide njálgáid .
Jeg visste ikke ha vi skulle mene .	In diehtán maid galggaimet oaivvildit dasa .
På skolen lærte jeg først og fremst å lese , skrive og regne .	Skuvllas ohppen ovddemusta lohkat , čállit ja rehkenastit .
Oppveksten på døveskolen hadde sine sider den også .	Gal bajásšaddamis bealjehemiid skuvllas ledje nai eará bealit .
De som hadde rike foreldre fikk klær hjemmefra og de som ikke var så godt bemidlet fikk fra skolen .	Rikkis olbmuid mánát ožžo biktasiid ruovttus , ja hejotbirgejeaddji mánát ožžo daid skuvllas .
Vi jentene gikk alle med ullkjoler og forklær .	Mii nieiddažat buohkat gárvodeimmet ulločuvllaiguin ja firkaliiguin .
Guttene hadde vadmelsbukser og skjorte .	Bártnážiin ledje gákkesbuvssat ja báidi .
Ullklærne klødde noe forferdelig og vi klorte oss til blods .	Ullobiktasiiguin satnjidii liikki issorasat ja mii ruohkaimet iežamet varaide .
Vi manglet ikke mat , men det var mye sur mat .	Ja gohput ledje ruostasat , dat báidne borramuša .
Grøten var ofte full av klumper , men vi måtte spise og det var likt for alle .	Buvrrus ledje dávjá ollu čoalttut , muhto fertiimet gazzat dan , buohkaide seamma dilli .
Savnet etter familien var tungt , men jeg var i et miljø hvor jeg forsto og hadde venner .	Ohcalin iežamet joavkku issorasat , muhto ledjen goit dakkáriid searvvis geat ipmirdedje , ja mus ledje ustibat .
Utskrift av Kautokeino skolestyres møtebok for 15/3-1947	Sierračálus Guovdageainnu skuvlastivrra beavdegirjjis 15/3-1947
Husmorskolen for døve	Bealjehemiid dálueamitskuvla
– Etter at jeg var ferdig på døveskolen gikk jeg på husmorskole for døve i Stavanger .	– Maŋŋel go gergen bealjehemiid skuvllas , de vázzen bealjehemiid dálueamitskuvlla Stavangeris .
Jeg gikk der i to år .	Vázzen doppe guokte jagi .
Man skulle jo lære å lage mat , stelle hus , sy og veve .	Doppe olmmoš galggai oahppat ráhkadit borramuša , čorget viesu , goarrut ja čuoldit .
Jeg gikk der først et år , men de mente det var for lite , så jeg måtte gå et år til .	Álggos vázzen doppe jagi , muhto sii oaivvildedje ahte mun ferten vázzit vel jagi doppe .
Det var skolen i Stavanger som anbefalte det , sammen med døvepresten .	Stavanger skuvla ja bealjehemiid báhppa dat ávžžuhedje mu joatkit .
Jeg hadde lyst på vevlinjen på en skole for døve i Hamar .	Mus lei miella vázzit čuoldinsuorggi bealjehemiid skuvllas Hamaris .
Presten syntes ikke om det , så det ble et år til i Stavanger .	Báhppa ii lean mielas dasa , ja nu šadden Stavangerii vel jagi .
Jeg syntes ikke skolen i Stavanger var god .	Ii mu mielas lean Stavangera skuvla nu buorre .
Jeg mente at jeg kunne lære mer i Hamar , men man føyde seg etter presten .	Oaivvildin mun oahpašin eanet Hamaris , muhto olmmoš jeagadii dieđusge báhpa .
En bra ting med skolen i Stavanger var likevel at vi lærte å svømme .	Buorre bealli Stavangera skuvllas lei dattege ahte mun ohppen vuodjat doppe .
Det var ikke så mange valgmuligheter for døve den gang .	Eai dalle lean nu galle dakkár vejolašvuođa bealjehemiide .
Da jeg var ferdig i Stavanger jobbet jeg som syerske i Ålesund , men ville hjem og dro til Kautokeino .	Go gergen Stavangeris , de bargen goarrun Ålesundas , muhto háliidin ruoktot ja vulgen Guovdageidnui .
Der fikk jeg jobb som hushjelp .	Doppe ožžon barggu biigán .
Jeg skulle stelle både i huset og fjøset hos en familie .	Galgen bargat sihke náveha ja viessobarggu muhtun joavkku luhtte .
Der sluttet jeg etter et år og ble hjemme .	Das luhpen go ledjen biigon jagi ja báhcen ruoktot .
Jeg husker far spurte en gang om jeg ville være i reindrifta .	Muittán áhči go jearai háliidivččen go bargat bohccuiguin .
Jeg hadde mistet det samiske språket og det var vanskelig å kommunisere med familien .	Ledjen vajálduhttán sámegiela in ge báljo gulahallan iežamet olbmuiguin .
Jeg hadde sterke bånd , men ikke felles språk .	Mis lei ollu oktasašvuohta , muhto ii oktasaš giella .
Det måtte bli norsk .	Fertejin dárostit .
Så jeg dro til Oslo og begynte å jobbe på en lampefabrikk .	Ja nu mun vulgen Osloi ja bargagohten lámpáfabrihkas .
Jeg hadde venner blant døve .	Bealjeheamit dat ledje mu ustibat .
Same uten samisk	Sápmelaš sámegiela haga
I dag er det slik at jeg føler meg samisk , ikke norsk , men jeg kan ikke språket .	Dál lea nu ahte lean iežan mielas sápmelaš , in rivgu , muhto in máhte gal giela .
Jeg bruker norsk .	Dárostan .
Jeg ble skolert vekk fra min kultur , men husk at det var nødvendig .	Oahpahuvvojin iežan kultuvrras eret , muhto fertet muitit ahte nu lei dárbu .
Kautokeino hadde ikke kunnskap eller tilbud til døve elever .	Guovdageainnus ii lean máhtolašvuohta eai ge fálaldagat bealjehis ohppiide .
Alternativet hadde vært å ikke få skolegang i det hele tatt .	Molssaeaktun dasa livččii ahte in lean obage beassat vázzit skuvlla .
Hva da ?	Mot de ?
Det er vondt å ha mistet sitt språk og sin kultur , men jeg fikk et annet som jeg kan kommunisere på .	Lea bávččas go olmmoš lea massán gielas ja kultuvrras , muhto ožžon dan giela sadjái eará giela mainna gulahalan .
Men den gang var det ikke snakk om samisk på døveskolen .	Mus lea maiddái kultuvrralaš gullevašvuohta bealjehemiid servodahkii .
Etter å ha vært borte lenge og kommet tilbake som voksen , ble det ikke det samme .	Mus lávii lagasvuohta vielljasan , muhto maŋŋel go ledjen jávkan nu guhká , de ii lean šat nu .
Vi kjente ikke hverandre .	Ean moai šat dovddadan .
Ting endrer seg over år og jeg var veldig skuffet da jeg oppdaget at jeg var en fremmed .	Ollu earáhuvvá áiggi mielde , ja mun beahtahallen sakka go fuomášin ahte lean amasnuvvan .
Det var så mye som hadde skjedd på disse årene .	Nu ollu lei dáhpáhuvvan daid vássán jagiid .
Jeg har god kontakt med familie , slektninger og venner .	Mus lea buorre oktavuohta joavkkuinan , fulkkiiguin ja oahppásiiguin .
De har også vært flinke til å besøke meg i Trøndelag opp gjennom årene .	Sii leat maiddái leamaš viššalat finadit min luhtte Trøndelagas vássán jagiid .
Men noe vil alltid mangle : De årene vi ikke hadde sammen .	Goitge váilu juoga álo , dat jagit maid eat beassan vásihit ovttas .
Tilknytningen blir sterkere og mer viktig med årene .	Gullevašvuođa dovdu lassána dađistaga ja šaddá hui mávssolažžan .
Og nå er også økonomien bedre .	Ja dál lea ruhtadilli maiddái buoret .
Jeg kan reise hjem og besøke mine , men jeg kan ikke bo der .	Sáhtán finadit ruovttus iežan olbmuid luhtte , muhto mun in sáhte orrut doppe .
Jeg føler meg ofte ensom i min egen kultur .	Lean dávjá hui oktonas iežan kultuvrra dáfus .
Men jeg er heldig som har familie som har holdt på kontakten .	Mus lea goitge lihkku , go mus leat iežan olbmot geat leat doalahan oktavuođa muinna .
Det må jeg være glad for .	Dan ovddas gal galggan leat ilus .
Det er heller ikke enkelt for dem å prate norsk til meg .	Ii sidjiide ge leat álki dárostit muinna .
Heldigvis har de også vært flinke til å holde kontakt med mine barn .	Lihkus leat sii nai leamaš hui čeahpit doalahit oktavuođa mu mánáiguin .
Jeg er takknemlig for at min mor sendte meg til døveskolen .	Lean giitevaš danne go eadnán sáddii mu bealjehemiid skuvlii .
Hun tok en modig avgjørelse .	Dat lei duostilis dahku .
[ 1 ] Sølje [ 2 ] Sjal til samekofte [ 3 ] Hjemmet for døve i Andebu i Vestfold blei oppretta 1931 .	Vaikko lean ge massán gielan , de ožžon goit oahpu juobe . [ 1 ] Bealjehemiid ruoktu Andebus Vestfoldas ásahuvvui 1931:s .
Det er nå en del av Stiftelsen Signo .	Lea dál oassin ásahusas Stiftelsen Signo .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Nyhet , 03.07.2012	Ođas , 04.07.2012
Russlands kjernekraftverk – konsekvenser for Norge	Ruošša atomafápmorusttegat – váikkuhusat Norgii
Studien er gjennomført på oppdrag fra Utenriksdepartementet ( UD ) og er et tiltak under regjeringens handlingsplan for atomvirksomhet og miljø i nordområdene .	Guorahallan lea dahkkon Olgoriikadepartemeantta ( OD ) dáhtu mielde ja lea okta doaibmabidju ráđđehusa davviguovlluid atomafápmodoaimmaid ja birasáššiid doaibmaplánas .
Studien viser at utslippet en hypotetisk katastrofal ulykke ved Leningrad kjernekraftverk utenfor St. Petersburg , vil være vesentlig høyere fra en av kraftverkets fire gamle reaktorer enn fra en av de nye som er under konstruksjon .	Guorahallamis boahtá ovdan ahte radioaktiivvalaš suođđama vejolašvuohta katastrofalaš lihkohisvuođa geažil Leningrada atomafápmorusttegis St. Petersburgga guovllus lea mihá stuorit atomafápmorusttega njealji boares atomareáktoriin go ovttage daid ođđa reáktoriin mat dál huksejuvvojit .
Av de ulike ulykkesscenarier som er vurdert , vil en ulykke av Tsjernobyl-karakter med vindretning mot Norge og lite nedbør være av størst konsekvens sett fra norsk synsvinkel .	Iešguđetlágan árvvoštallojuvvon lihkohisvuođagovahallamat čájehit , ahte Tsjernobyl sturrosaš lihkohisvuohta váikkuhivččii min oainnu mielde Norgii eanemus , jos bieggahálti jorggiha Norgga guvlui ja jos lea unnán njuoskkádat .
I dialog med russiske myndigheter vil vi derfor arbeide videre med å bedre sikkerhetsnivåene ved særlig de gamle reaktorene ved Leningrad , sier statssekretær Torgeir Larsen .	Ruošša eiseválddiiguin ovttas áigut mii danne joatkit sihkkarastit erenoamáš daid boares atomareáktoriid Leningrada guovllus , cealká stáhtačálli Torgeir Larsen .
Norge bidrar allerede med trening av personell og samarbeider med ledelsen ved Leningrad kjernekraftverket , sammen med både Finland og Sverige .	Norga lea juo mielde lágideamen bargiide hárjehallamiid ja bargá ovttas Leningrada atomafápmorusttega jođiheddjiiguin , Suomain ja Ruoŧain ovttas .
Sikkerheten ved Leningrad kjernekraftverk har i løpet av de siste 15 årene blitt betydelig bedre , både ved omfattende russisk egeninnsats og ved vestlig hjelp .	Sihkkarvuohta Leningrada atomafápmorusttegis lea olu buorránan daid 15 maŋimuš jagiid , Ruošša iežas árjjálaš doaimmaid bokte ja oarjemáilmmi vehkiin .
Klage	Váidin
Helsetilsynet i fylkene er klageinstans for pasienter som mener de ikke har fått oppfylt sine pasientrettigheter .	Fylkkaid Dearvvašvuođabearráigeahčču lea divššohasaid váidalanásahus jos oaivvildit ahte divššohasvuoigatvuođat eai leat ollašuvvan .
Før man kan klage må man be helsepersonellet / institusjonen om å få den helsehjelpen , informasjonen eller bistanden man mener å ha krav på , såkalt anmodning om oppfyllelse .	Ovdalgo sáhttá váidit , de ferte bivdán dearvvašvuođabargiin / ásahusas dearvvašvuođaveahki , dieđuid dahje eará veahki maid oaivvilda sus lea vuoigatvuohta oažžut , nu gohčoduvvon ollašumi ávžžuhus .
For en nærmere informasjon om klagereglene se Statens helsetilsyns sider :	Eanet dieđuid váidinnjuolggadusaid birra gávnnat Stáhta dearvvašvuođabearráigeahču siidduin :
Rettigheter og klagemuligheter	Rettigheter og klagemuligheter
Klagenemnda for Offentlige Anskaffelser ( KOFA )	Almmolaš háhkamiid váiddanammagoddi ( AHVN )
Offentlige anskaffelser har stor betydning for effektiviteten og ressursbruken i offentlig sektor , og utgjør samtidig et viktig marked for næringslivet .	Almmolaš háhkamat váikkuhit mearkkašahtti láhkai bevttolašvuhtii ja ruhtageavaheapmái almmolaš suorggis , ja doibmet seammás dehálaš márkanin ealáhusaide .
Undersøkelser om hvordan eksisterende håndhevelsessystem i Norge fungerer for offentlige anskaffelser har vist et stort behov for en alternativ tvisteløsningsmodell til ordinær domstolsbehandling .	Iskkadallamat mo dálá hálddašanvuogádat Norggas doaibmá almmolaš háhkamiid dáfus , lea čájehan ahte lea stuorra dárbu ásahit molssaeavttot riidočoavdinmálle dábálaš duopmostuollogieđahallama sadjái .
Regjeringen har fulgt opp dette og det er utarbeidet en egen forskrift for klagenemndas virksomhet , vedtatt ved kgl. res. 15.11.2002 .	Ráđđehus lea dán čuovvolan ja lea ráhkadahttán sierra láhkaásahusa váiddanammagotti doaimma várás , mii mearriduvvui gonagaslaš resolušuvnnain skábmamánu 15. b. 2002 .
Klagenemnda trådte i funksjon fra 1. januar 2003 .	Váiddanammagoddi doaibmagođii ođđajagemánu 1. b. 2003 .
Klagenemnda består av et sekretariat og en nemnd på til sammen 10 medlemmer .	Váiddanammagottis lea čállingoddi ja nammagoddi mas leat oktiibuot 10 lahtu .
Nemnda er oppnevnt av Regjeringen og er dels uavhengige advokater og dels hentet fra domstolene og universitetene .	Nammagotti nammada Ráđđehus ja dan lahtut leat muhtumassii sorjjasmeahttun advokáhtat ja muhtumassii fagaolbmot duopmostuoluin ja universitehtain .
Oppnevningen er basert på et faglig grunnlag og med en sammensetning som sikrer teoretisk og praktisk erfaring og innsikt .	Sii nammaduvvojit fágalaš vuođuset geažil ja sin čoahkádus galgá sihkkarastit teorehtalaš ja praktihkalaš vásáhusaid ja máhtu .
I den enkelte sak deltar tre av nemnda medlemmer .	Juohke áššái servet golmmas nammagotti lahtuin .
Nr. : 076/12	Nr. : 076/12
Klare rammer for energipolitikken	Čielga rámmat energiijapolitihkas
Statsbudsjettet 2013	2013 Stáhtabušeahtas
I en egen del av budsjettproposisjonen gir regjeringen en status for energipolitikken .	Bušeahttaproposišuvnnas lea sierra oassi mas ráđđehus čilge energiijapolitihka árvodássi .
Der fremgår det at regjeringen har en bred energipolitikk , og at rammene for satsingen nå er nå lagt blant annet gjennom :	Das ovdanboahtá ahte ráđđehusas lea viiddis energiijapolitihkka , ja ahte áŋgiruššama rámmat dál leat mearriduvvon earret eará dáid váldočuoggáid bakte :
At det er etablert et felles elsertifikatmarked med Sverige	Ahte lea ásahuvvon oktasaš elektrisitehta duođašteami márkan Ruoŧain
At det er lagt fram en handlingsplan for fornybardirektivet	Ahte leat ovddidan doaibmaplána ođasmahttingohččosa váste
At det gjennom Nettmeldingen er fastlagt en politikk for utbygginger og reinvesteringer i det sentrale overføringsnettet .	Ahte Neahttadieđáhusa bakte leat mearridan politihka huksemiidda ja ođđasis háhkamiidda guovddáš sirddihanfierpmádagas .
At konsesjonsbehandlingen har blitt styrket	Ahte konsešuvdnameannudeapmi lea nannejuvvon
- Rammevilkårene er nå på plass for betydelige investeringer .	- Rámmaeavttut mearkkašahtti háhkamiidda lea dál doaimmas .
Vi gjennomfører nå en bred satsing på tiltak over et bredt felt for å sikre en effektiv , robust og miljøvennlig energiforsyning , sier statsråd Ola Borten Moe .	Mii dál govdadit á ŋ giruš šat doaibmabijuid viidát surggiin vai sihkkarastit beaktilis , nana ja birasustitlaš energiijafálu , dadjá stáhtará đđ i Ola Borten Moe .
Styrkingen av konsesjonsbehandlingen gjennom blant annet økt saksbehandlingskapasitet og utarbeidelse av retningslinjer har ført til at antall gitte konsesjoner har økt betydelig de siste årene .	Konsešuvnnameannudeami nannen earret eará lassi áššemeannudannávccaiguin ja njuolggadusaid hábmema bakte lea dagahan ahte juolluduvvon konsešuvnnaid lohku maŋimus jagiid lea bures lassánan .
Regjeringen vil fortsette å styrke konsesjonsbehandlingen gjennom en strengere prioritering av saker , samt en helhetlig og regionvis tilnærming .	Ráđđehus áigu joatkit nannemis konsešuvnnaid meannudeami áššiid garraset vuoruheami , ja ollislaš ja guovlulaš lahkanaddama bakte .
Videre har Regjeringen lagt fram en strategi og lov om fornybar energiproduksjon til havs .	Viidáset lea Ráđđehus ovddidan strategiija ja lága ođasmahtti energiijabuvttadeami birra ábis .
Som en del av oppfølgingen av strategien er det pekt ut områder som kan være egnet for havbasert vindkraft .	Oassin strategiija čuovvoleamis de leat čujuhan guovlluide mat sáhttet heivvolačča áhpevuođustuvvon bieggafápmui .
Regjeringen tar sikte på å lyse ut områder for utbygging av havvindmøller .	Ráđđehusas lea áigumuš almmuhit ođđa guovlluid áhpebieggamilluid huksema várás .
Grunnlaget for utbygging vil være markedsprisen for kraft og inntekter fra elsertifikater .	Huksema vuođđun galget leat bieggafámuid márkanhattit ja elfápmodohkkehusa dietnasat .
- Regjeringen har økt satsingen på FoU og kompetansebygging innenfor havvind , og vil videreføre denne for å få ned kostnadene og om mulig gjøre havvind konkurransedyktig i forhold til andre teknologier , sier olje- og energiminister Ola Borten Moe .	- Rá đđ ehus deattuha ja vuoruha DjO ( Dutkama ja Oahpahusa ) ja gealbohuksema áhpebiekka suorggis , ja áigu danin dáinna joatkit vai vuolidit goluid ja dagahit áhpebiekka gilvonávccalaš eará teknologiijaid ektui , lohka oljo- ja energiijaministtar Ola Borten Moe .
Med dette kvitterer Regjeringen også ut Energiutvalgets rapport ( NOU .	Dákko bakte dohkkeha ráđđehus maiddái Energiijalávdegotti raportta ( NAČ .
2012:9 Energiutredningen – verdiskapning , forsyningssikkerhet og miljø ) .	2012:9 Energiijačielggadeapmi – árvoháhkan , bieggafápmolágádusa sihkarvuohta ja biras ) .
Energiutvalget avga sin innstilling 5. mars 2012 .	Energiijalávdegoddi ovddidit árvalusastit 2012 njukčamánu 5. beaivvi .
Utredningen har vært på offentlig høring .	Čielggadeapmi lea leamašan almmolaš gulaskuddamis .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 .
Klemet Isaksen Hætta :	Klemet Isaksen Hætta :
25 år som potet	25 jagi buđehin
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundii
Klemet I. Hætta , 2005 ( Foto : Svein Lund )	Klemet I. Hætta , 2005 ( Govva : Svein Lund )
På Samisk videregående skole og reindriftsskole bruker man å si at Klemet er som poteten – man kan bruke han til det meste .	Sámi joatkkaskuvllas ja boazodoalloskuvllas lávejit lohkat ahte Lemet lea dego buđet – sáhttá geavahit su vaikko masa .
Der har han i omtrent 25 år arbeida i mange funksjoner og undervist i mange fag , sjøl om han ikke har lærerutdanning .	Doppe son lea máŋga jagi bargan máŋgga doaimmain ja oahpahan máŋga fága , vaikko sus ii leat oahpaheaddjioahppu .
Klemet Isaksen Hætta ( Issát Lemet ) er født i 1955 og oppvokst i Bildaveaiguolba , 15 km oppover elva fra Kautokeino kirkested .	Klemet Isaksen Hætta ( Lemet Issáha Lemet ) lea riegádan 1955:s ja bajásšaddán Bildoveaiguolbanis , Guovdageainnu márkanis 15 km bajás eanu mielde .
Han gikk grunnskole i Kautokeino 1962–71 , og begynte så på gymnas i Karasjok , men slutta og tok heller utdanning i mekaniske fag i Kautokeino og Hammerfest .	Son váccii vuođđoskuvlla Guovdageainnus 1962–71 , ja dan maŋŋil álggii gymnásii Kárášjohkii , muhto heittii ja válddii baicce oahpu mekánalaš fágain Guovdageainnus ja Hámmárfeasttas .
Han har arbeida i mekanisk industri , på museum , som bonde og lærer .	Son lea bargan mekánalaš industriijas , museas , boandan ja oahpaheaddjin .
Her forteller han om sine erfaringer som elev og lærer .	Dá son muitala iežas vásáhusain oahppin ja oahpaheaddjin .
Frykta de norske som djevelen	Balaimet dážain dego neavrris
– Vi bodde på en plass der det svært sjelden kom dážat ( ikke-samer ) .	– Oruimet dakkár báikkis gosa hui hárve bohte dážat .
Vi frykta de norske som djevelen sjøl , og dersom det kom en nordmann brukte vi barna å rømme unna .	Balaimet dážain dego neavrris , ja mii mánát láviimet báhtarit jus muhtin dáža bođii .
Jeg hadde vel hørt litt norsk , men forsto ingenting da jeg begynte på skolen .	Ledjen gal veahá gullan dárogiela , muhto in ipmirdan in sáni ge dalle go álgen skuvlii .
Foreldrene mine snakka aldri om skolen .	Mu váhnemat eaba goassege hupman skuvlla birra .
De fortalte ikke om sin egen skolegang .	Eaba muitalan iežaska skuvlavázzimis .
Først etter av vi barna blei voksne , kunne mor fortelle litt om skoletida si .	Easka go mii mánát leimmet rávesolbmot , muitalii eadni veahá iežas skuvlaáiggi birra .
Da fortalte ho mest om internatet og hjemreisene , lite om undervisninga og skoletimene .	Dalle muitalii eanaš internáhtas ja ruovttumátkkiin , muhto unnán oahpahusas ja skuvladiimmuin .
Et halvår før jeg skulle begynne så begynte de å snakke om at til høsten skulle jeg på skolen .	Jahkebeale ovdal go mun álgen de hupmagođiiga ahte čakčat galgen skuvlii .
De fulgte meg til bygda og var en dag på skolen .	Čuovuiga mu márkanii ja leigga beaivvi skuvllas .
Men så måtte de dra hjem .	Muhto de fertiiga vuolgit .
Rømte hjem	Báhtarin ruoktot
Jeg måtte bo på internatet og de første åra kom jeg ikke hjem mer enn en gang i måneden .	Fertejin orrut internáhtas ja álgojagiid in beassan ruoktot go sullii oktii mánus .
Det var foreldrenes ansvar å frakte barna til internatet og hente oss igjen .	Lei váhnemiid ovddasvástádus buktit mánáid internáhttii ja viežžat min fas .
Jeg tror at skolen betalte litt til foreldre som frakta barna .	Jáhkán ahte skuvla mávssii veahá váhnemiidda geat dolvo ja vižže mánáid .
Om sommeren dro vi med båt og om vinteren kjørte vi med rein de første åra .	Gesset jođiimet fatnasiin ja dálvet vujiimet álgojagiid herggiiguin .
Jeg husker at noen ganger var det traktor og slede , jeg husker ikke hvem som organiserte det .	Muittán ahte muhtin háve lei tráktor ja reahka , in muitte gii organiserii dan .
Om våren når det var dårlig is kunne vi ikke dra hjem .	Giđđa go lei rášes jiekŋa , de eat beassan ruoktot .
Etter hvert fikk vi dra noe oftere hjem , da jeg gikk i 6. klasse var det annen hver helg .	Dađistaga beasaimet mannat veahá dávjjit ruoktot , go leimmet 6. luohkás lei juohke nubbi vahkkoloahpa .
Det er sjølsagt tungt å være så lenge på internat .	Lei dieđusge váivi leat nu guhká internáhtas .
Spesielt husker jeg en gang jeg var på internatet og det var hjemreisehelg .	Erenoamážit muittán oktii go ledjen internáhtas ja lei vahkoloahppa go galggaimet ruoktot .
Men jeg var sjuk og fikk ikke reise hjem .	Muhto mun ledjen buohcci in ge beassan ruoktot .
Flere ganger rømte jeg fra skolen .	Máŋgii báhtarin skuvllas , bidjen viega .
Noen ganger var vi flere som rømte i lag , andre ganger rømte jeg aleine .	Muhtumin leimmet moadde oahppit geat báhtaredje ovttas , eará háve báhtarin okto .
Jeg var ikke mer enn sju år gammel da jeg første gangen gikk aleine hjem .	In lean go čieža jahkásaš go vuosttaš háve vázzen okto ruoktot .
Før jeg nådde hjem var det bekmørkt .	Ovdal go ollejin ruoktot lei bihkka seavdnjat .
Sjøl om vi tidlig var vant til å ferdes ute i naturen , var det jo ikke ufarlig .	Vaikko leimmet juo árrat hárjánan vánddardit meahcis , de sáhtii leat várálaš .
Jeg husker i sju – åtteårsalderen at jeg kledde av meg og vassa over den strie Suohpatjohka .	Muittán go ledjen čieža-gávccijahkásažžan ahte nuoladin ja gállen rávdnjái Suohpatjoga rástá .
Og en gang på våren var vi flere som rømte hjem på elveisen .	Oktii giđđat leimmet moattis geat báhtareimmet eanu mielde .
En av oss gikk gjennom isen , men heldigvis klarte en annen å trekke han opp igjen .	Muhtin mis gáhccái jieŋa čađa , muhto lihkus earát nagodedje geassit su bajás fas .
Når vi kom hjem forsøkte vi å si at vi hadde fått fri , men det trodde ikke foreldrene våre særlig på .	Go bođiimet ruoktot geahččaleimmet muitalit ahte leimmet ožžon friddja , muhto váhnemat eai jáhkán bearehaga dasa .
Så de torde ikke annet enn å frakte oss rømlingene tilbake til skolen igjen .	Go mis ii lean dalle telefovdna , de ii lean beare riŋget skuvlii ja jearrat .
Når vi kom tilbake til skolen , blei vi så straffa .	De váhnemat eai duostán go doalvut báhtareddjiid skuvlii fas .
En vanlig straffemetode var å måtte sitte igjen etter måltidet , enten i matsalen eller i et eget lite rom som blei låst fra yttersida .	Dábálaš ráŋggáštusvuohki lei ahte fertiimet báhcit maŋŋil borramuša , juogo borranlanjas dahje sierra lanjažis mii lássejuvvui olggobealde .
En gang blei jeg låst inne etter middag og glømt igjen .	Oktii lássejedje mu dan latnjii gaskabeaimállása maŋŋá , ja de vajálduhtte mu dohko .
Først da jeg ikke møtte til kveldsmaten , kom internatbetjeninga på at de hadde låst meg inne .	Easkka go in boahtán eahkesborramuššii de internáhtabargit fuomášedje ahte ledjen lássen mu dan latnjii .
Jeg husker spesielt godt en gang jeg blei straffa .	Ráŋggášteapmi ja veahkaváldin Muittán ovtta ráŋggášteami bures .
Maten på internatet var annerledes enn hjemme , og det var tvang å spise .	Biebmu internáhtas lei earálágan go ruovttus , ja lei bággu borrat .
Jeg klarte ikke spise tomatsuppe , det klarer jeg ikke den dag i dag .	Mun in nagodan borrat tomáhtamálli , in ge otne sáhte borrat dan .
Om vi ikke spiste alt , måtte vi på mørkekottet .	Jus eat borran visot , fertiimet sevdnjeslatnjii .
Det var et svært lite mørkt kott , der måtte vi sitte i timesvis .	Hui unnán sevdnjeslatnja lei , doppe fertiimet čohkkat diibmoviissaid .
Dersom man ikke kom til matsalen presis , fikk man ikke spise , for døra blei låst .	Jus ii ollen boradanlatnjii rievttes áigái , de ii beassan boradit , go dalle lássejedje uvssa .
De skulle sivilisere oss , lære oss å følge klokka .	Galge siviliseret min , oahpahit min čuovvut diimmu .
Det blei ikke kunngjort på forhånd hva slags middag det var .	Ii almmuhuvvon ovdalgihtii makkár gaskabeaimális lei .
Blant barna var det streng rangordning .	Mánáid gaskkas lei garra árvoortnet .
Vi fikk bare ei brødskive med pålegg på , og ofte blei små og svake barn tvunget til å gi den til de sterkere .	Oaččuimet dušše ovtta láibevajahasa mas lei suvli , ja dávjá unna ja geahnohis mánát bággejuvvojedje addit dan gievrrabuidda .
Jeg husker at noen elever kasta andre elever ut av vinduet , når det var 30 grader kaldt , og de måtte løpe barfota rundt hele internatet for å komme inn igjen .	Muittán ahte muhtin oahppit bálkestedje eará ohppiid láseráigge olggos , go lei 30 gráda buolaš , ja fertejedje viehkat gápmagahttá birra olles internáhta vai beassat sisa fas .
Husmor var Gunhild Olsen .	Dálueamit lei Gunhild Olsen .
Ho var allerede da ei gammel dame , og hadde vært i den stillingen i 30 år , men ennå ikke lært samisk .	Son lei dalle juo boares áhkku , ja lei leamaš dan virggis badjel 30 jagi , muhto ii vel oahppan sámegiela .
Ho forsto kanskje litt , men snakka ikke .	Son soaitá ipmirdan veahá , muhto ii hupman gal .
Det var mange forferdelige hendinger på skolen .	Ledje ollu issoras fearánat dan áiggi skuvllas .
Noen saker var så ille at jeg ikke kan fortelle om det .	Muhtin áššit ledje nu issorasat ahte mun in sáhte ge muitalit dan birra .
Men jeg vet at det var seksuelle overgrep på internatet i den tida .	Muhto dieđán ahte ledje seksuála veahkaváldimat internáhtas dan áigge .
Skyldige var både lærere og andre som arbeida på internatet , og det var både jenter og gutter blant dem det gikk ut over .	Sivalaččat ledje sihke oahpaheaddjit ja earát geat barge internáhtas dahje orro doppe , ja ledje sihke nieidamánát ja bárdnemánát geat gillájedje .
Kautokeino barneskole som nybygg	Guovdageainnu mánáidskuvla go lei juste huksejuvvon .
( postkort Widerøe )	( Widerøe - poastakoarta )
Kautokeino internat - matsalen , 1965 .	Guovdageainnu internáhtta - borranlatnja , 1965 .
Elevene er fra høyre : Berit Anne Oskal ( Kemi ) , Anne Astrid Nikolaisen ( Silvola ) , Anne Kristine Skum ( Steinfjell ) , Kristine Turi ( Nystad ) , Brita Inger Hætta ( Eira ) , Anne Grethe Hætta ( Eira ) , Ellen Eira ( Rasdal ) , Inga Kristine ?	Berit Anne Oskal ( Kemi ) , Anne Astrid Nikolaisen ( Silvola ) , Anne Kristine Skum ( Steinfjell ) , Kristine Turi ( Nystad ) , Brita Inger Hætta ( Eira ) , Anne Grethe Hætta ( Eira ) , Ellen Eira ( Rasdal ) , Inga Kristine ?
, Karen Inga Utsi .	, Karen Inga Utsi .
Språket gjorde forskjell	Giella dagahii erohusa
Skolen var delt i parallellklasser – « I » var internatklassen , « K » var kirkestedsklassen .	Skuvla lei juhkkojuvvon bálddalas luohkáide – « I » lei internáhtaluohká , « K » lei kirkesteds- dahje márkanluohkká .
Det var stor forskjell på disse klassene .	Lei stuora erohus dáid luohkáid gaskkas .
I K-klassen var det mange norsktalende elever og de fleste samisktalende elever hadde lært mer eller mindre norsk før de begynte på skolen .	K-luohkáin ledje ollu dárogiel oahppit , ja eanaš sámegiel oahppit ledje maiddái dábálepmosat oahppan muhtin muddui dárogiela ovdal go álge skuvllii .
I min klasse var det ikke en eneste som hadde norsk som morsmål .	Mu luohkás ii ovttasge lean dárogiella eatnigiellan .
Noen flyttsamebarn hadde lært norsk på kysten når de om sommeren hadde lekt med barna der .	Moadde johttisámemáná ledje oahppan dárogiela mearragáttis go ledje gesset stoahkan doppe mánáiguin .
Men de fleste av oss , vi forsto ingenting av undervisninga i starten .	Muhto eatnasat mis , mii eat ipmirdan álggos maidege oahpaheamis .
Lærerne var nesten alle norskspråklige .	Oahpaheaddjit ledje measta buohkat dárogielagat .
Og de elevene som kunne norsk fikk sjølsagt best kontakt med lærerne .	Ja sii geat máhtte dárogiela ožžo dieđusge ollu buoret oktavuođa oahpaheddjiiguin .
Særlig husker jeg at dersom noen hadde gjort noe galt , kunne elevene som kunne norsk forklare læreren at det ikke var deres feil , men noen andres .	Erenoamážit muittán ahte jus muhtin lei dahkan juoidá bahádaguid , oahppit geat máhtte dárogiela sáhte čilget oahpaheaddjái ahte ii lean su sivva , muhto muhtin eará sivva .
Slik kunne de sjøl komme seg unna , men vi som ikke kunne skolespråket ikke kunne forsvare oss .	Nu sáhtte ieža beassat eret , muhto mii geat eat máhttán eat sáhttán bealuštit iežamet .
Noen få lærere var samiskspråklige , men de brukte ikke samisk i skolen .	Moadde oahpaheaddji gal ledje sámegielagat , muhto sii eai atnán sámegiela gaskaoapmin .
Derfor var det ikke stor forskjell mellom norskspråklige og samiskspråklige lærere .	Danin ii lean stuora erohus dárogiel ja sámegiel oahpaheddjiid gaskkas .
Jeg husker godt da jeg første gang sa noe på norsk i en time , da gikk jeg i 4. klasse .	Muittán bures go vuosttaš geardde atnen dárogiela diimmus , de ledjen 4. luohkás .
Angikk ikke oss som mennesker	Ii guoskan midjiide olmmožin
Da var det en annen pedagogikk enn nå .	Dalle lei eará pedagogihkka go dál .
Det var svært liten muntlig kommunikasjon i klasserommet .	Lei hui unnán njálmmálaš gulahallan luohkkálanjas .
Vi pleide å lære tekster utenat .	Láviimet oahppat dajaldagaid bajiloaivvi .
Muntlig fortellermåte , som var svært verdifull for meg da jeg var liten , det blei ikke utvikla i skolen .	Njálmmálaš muitalanvuogi , mii munnje lei hui mávssolaš go ledjen unni , dat ii dikšojuvvon skuvllas .
Når vi kom inn i skoletimene , var det slik en monoton lyd .	Go bođiimet skuvladiibmui , de lei dakkár monotona jietna .
Vi måtte skrive ned det som læreren skreiv på tavla .	Fertiimet čállit maid oahpaheaddji čálii távvalii .
Først forsto vi ikke så mye , men sjøl da vi begynte å forstå , følte vi at det ikke gjaldt oss .	Álggos eat ipmirdan nu ollu , muhto velá go ipmirdišgođiimet dovddaimet ahte dat ii guoskan midjiide .
Vi kjente ikke den verdenen som var i bøkene .	Mii eat dovddan dan eallima mii lei girjjiin .
Vi hadde ikke referanser til det som læreren underviste , det var fra en annen verden .	Mis ii lean referánsa dasa maid oahpaheaddji oahpahii , dat lei eará máilmmi birra .
Derfor brydde vi oss ikke om det , da det ikke angikk oss som mennesker .	Eat beroštan das , go ii dat guoskan midjiide olmmožin .
Om morgenen og kvelden måtte vi synge .	Iđđes ja eahkes fertiimet lávlut .
Jeg husker ikke sangene , men de var alltid fra samme boka , Norsk Skolesangbok eller noe slikt .	In muitte makkár , muhto álo seamma girjjis , Norsk Skolesangbok dahje dakkáriid .
Vi sto og sang .	Čuoččuimet ja lávlluimet .
Alt var bare på norsk , salmene også .	Visot dušše fal dárogillii , maiddái sálmmat .
Nå husker jeg ikke en eneste salme eller sang som vi sang .	Dál in muitte ovttage sálmma dahje lávlaga maid lávlluimet .
For oss var det viktigste det som skjedde utenom skoletimene .	Midjiide lei deháleabbo mii dáhpáhuvai olggobealde skuvladiimmuid .
Skolen var en veldig stor bygning , den var ferdig bygd et par år før jeg begynte .	Skuvla lei hirbmat stuora gárdin , dat lei gárvánan moadde jagi ovdal go mun álgen .
Jeg tror at det store bygget påvirka elever og lærere – det var en ny æra , sterkere fornorsking .	Jáhkán ahte dat stuora visti váikkuhii ohppiid ja oahpaheddjiid – dat lei ođđa « æra » , eambbo dáruiduhttin .
De første åra jeg gikk på skolen var det ikke skole hele året .	Álgojagiid go mun vázzen skuvlla lei ain nu ahte eat lean skuvllas olles jagi .
Reindriftsbarna var på skolen mellom jul og påske og vi fastboende barna var på skolen høst og vår .	Boazodoallománát ledje skuvllas gaskal juovllaid ja beassážiid , ja mii dálonmánát leimmet skuvllas čakčat ja giđđat .
Men i den tida om vinteren da vi var hjemme , så hadde vi en slags brevskole .	Muhto dan áigi go leimmet ruovttus dálvet , de lei muhtin lágan reiveskuvla .
Fra 2. eller 3. klasse fikk vi mange arbeidsoppgaver med oss hjem da vi dro hjem til jul .	2. dahje 3. klássas oaččuimet hui ollu bargobihtáid mielde go manaimet ruoktot juovllaide .
De skulle vi svare på og sende svara som brev til skolen .	Daid galggaimet vástidit ja sáddet vástádusaid reiven skuvlii .
Men det var vanskelig å svare når vi ikke fikk noen hjelp hjemme .	Muhto lei váttis vástidit go eat ožžon veahki ruovttus .
Matematikken gikk nå på et vis , men med norsk og andre fag var det verre .	Matematihkain gal manai muhtin muddui , muhto dárogielain ja eará fágaiguin lei vearrát .
Og vi hadde ikke slik orden i papira hjemme , så ofte blei det både kaffeflekker og annen forurensing på papira før vi fikk sendt dem til skolen .	Ii ge mis lean dakkár ortnet ruovttus báhpiriiguin , nu ahte dávjá šattai gáfe- ja vuodjadielkkut báhpárii ovdal go sáddiimet dan ruovttoluotta boasttain .
Og posten , den gikk i den tida en gang i uka .	Ja boasta , dat bođii dan áiggi oktii vahkus .
Seinere blei det helårsskole for alle , jeg tror det var da jeg begynte i 4. klasse .	Maŋŋil šattai ollesjagiskuvla buohkaide , jáhkán ahte dat lei dalle go mun álgen 4. luohkkái .
På internatet kunne vi noen ganger få hjelp med hjemmeleksene , men det var ganske tilfeldig .	Internáhtas sáhtiimet muhtumin oažžut veahki bargat ruovttubargguin , muhto lei hui sahtedohko .
Jeg husker at ei tid var det et rom som sto åpent , der kunne vi få hjelp .	Muittán ahte muhtin áigge lei latnja mii lei rabas , doppe sáhtiimet oažžut veahki .
Ellers var det opp til hvem som var vakt på internatet .	Muđui lei dan duohken gii lei bearráigeahčči internáhtas .
Noen ganger var det en lærer , som vi kunne spørre om hjelp , noen ganger andre , som det ikke nytta å spørre .	Muhtumin dat lei oahpaheaddji , geas sáhtiimet jearrat veahki , muhtumin muhtin eará , geas ii ábuhan jearrat .
Da jeg de siste to åra bodde hjemme , var det ingen som kunne hjelpe meg .	Go guokte maŋimus jagiid orron ruovttus ii oktage sáhttán veahkehit mu .
Hjemmeverdenens og skoleverdenens verdier	Ruovttumáilmmi ja skuvlamáilmmi árvvut
Jeg har i ettertid tenkt over hva som hendte da samiske barn kom til en skole , som for dem var en fullstendig annen verden .	Lean maŋŋil jurddašan dan birra mii dáhpáhuvai go sámi mánát bohte skuvlii , mii sidjiide lei áibbas eará máilbmi .
De måtte gi seg fullstendig over på skolens vilkår , godta skolens regler , språk og verdier .	Sii fertejedje áibbas vuollánit skuvlla eavttuide , dohkkehit skuvlla njuolggadusaid , giela ja árvvuid .
Det var som kristne som gir seg over til Gud . De skal ikke lenger bry seg om den verdenen der de har levd før , men forkaste verden og dens fristelser .	Dat lei dego risttalaččat geat addet iežaset Ipmilii : Sii eai šat galgga beroštit dan máilmmis gos sii leat eallán ovdal , muhto hilgut máilmmi ja dan geahččalusaid .
På samme måte skulle samebarna forkaste språket til slekta si , kunnskapen og verdiene .	Seamma láhkái galge sámi mánát hilgut sin soga giela , máhtu ja árvvuid .
Mange gjorde det , og da var lærerne fornøyde med dem .	Máŋggas dahke dan , ja dalle ledje oahpaheaddjit duhtavaččat singuin .
Andre ga seg aldri over , det gjaldt særlig gutter som kom fra reindrifta og fra fastboende familier som bodde langt fra bygda .	Earát fas eai goassege vuollánan , dat guoskkai erenoamážit bártniide geat bohte boazodoalus ja doaresbealde dálonbearrašiin .
De godtok ikke premissene at det var viktig å lære norsk og skolepensum , få gode karakterer og være på skolen hver dag .	Sii eai dohkkehan premissaid ahte lea dehálaš oahppat dárogiela ja skuvlapensuma , oažžut buriid árvvosániid ja leat skuvllas juohke beaivvi .
Og så lenge det var slik , så nytta det ikke hva skolen gjorde , verken straff eller belønning etter skolens vilkår hjalp , så lenge barna hadde helt andre verdier .	Ja nu guhká go lei nu , de ii ábuhan vaikko maid skuvla dagai , ii ráŋggášteapmi ii ge bálkkašupmi skuvlla eavttuid mielde veahkehan , nu guhká go mánáin ledje áibbas eará árvvut .
Kursplanen avgjorde framtida	Kursaplána mearridii boahtteáiggi
I 8. og 9. klasse blei vi delt etter kursplaner i faga norsk , engelsk , tysk og matematikk .	8. ja 9. luohkáin juhkkojuvvuimet kursaplánaid mielde dárogielas , eŋgelasgielas , duiskkagielas ja matematihkas .
I andre fag var vi sammen , i de samme klassene som vi alltid hadde vært i .	Eará fágain leimmet ovttas , seamma luohkás go álo leimmet .
Formelt skulle vi velge kursplan sjøl , men i praksis var det læreren som bestemte .	Formálalaččat galggaimet ieža válljet plána , muhto duohta dilis mearridii oahpaheaddji .
Likevel var vi noen som gjorde motstand .	Dattetge leimmet muhtimat geat vuostálasttiimet .
Læreren hadde satt meg på plan 2 i matematikk , men jeg krevde plan 3 og fikk det .	Oahpaheaddji lei bidjan mu plána 2:i matematihkas , muhto mun gáibidin plána 3 ja ožžon dan .
Det var slik at dersom du ikke hadde høyeste kursplan , var vegen stengt både til gymnas og mange andre skoler .	Lei nu ahte jus dus ii lean alimus kursaplána , de lei luodda giddejuvvon sihke gymnásii ja máŋga eará skuvllaide .
I klassen min var det bare noen få som valgte høyeste kursplaner , men i K-klassen hadde de fleste elevene plan 3 .	Mu klássas ledje dušše moattis geat válljejedje alimus kursaplána , muhto K-luohkás lei eanas ohppiin kursaplána 3 .
Hovedårsaka til det var språket .	Váldosivva dasa lei giella .
Blant dem som ikke forsto skolespråket da de begynte , var det få som nådde så langt at de kunne klare seg på de høyeste planene .	Sin gaskkas , geat eai ipmirdan skuvlla giela go álge , eai lean gállis geat olle dan dássái ahte sáhtte birget alimus plánas .
Nå begynte tidene å endre seg – far snakka om at jeg burde gå videre på skole .	Mus ledje fuolkkit geat ledje vázzán skuvlla , vilbealli ja eanu .
Jeg hadde slektninger som hadde gått på skoler , en fetter og en onkel .	Mu váhnemat eaba diehtán nu ollu skuvllaid birra , eaba hupman makkár skuvlla berren vázzit .
Foreldrene mine visste ikke så mye om skoler .	Dattetge movttiidahtiiga mu ohcat skuvllaid .
De sa ingenting om hva slags skole jeg burde gå . Likevel ga de meg motivasjon for å søke skoler .	Dihten ahte mii vihtta máná eat sáhttán buohkat eallit min šibitdálus , muhtimat fertejedje ohcat eará birgenvugiid .
Jeg visste at vi fem barna ikke alle kunne leve av gårdsdrifta vår , noen måtte søke annet levebrød .	Eanas boazodoallománáin eai lean dalle dakkár ovdagovat , váhnemat sávve ahte sii galge báhcit boazodollui .
De fleste reindriftsbarna hadde ikke slike forbilder .	Ja dát váikkuhii dieđusge sin skuvlamoktii .
De fleste av dem dro hjem da de var ferdige med grunnskolen , de gikk ikke mer på skole .	Eatnasat sis manne ruoktot go gerge vuođđoskuvllas , sii eai vázzán eambbo skuvlla .
Til « samisk » gymnas	« Sámi » gymnásii
Jeg hadde hørt om Karasjok gymnas , som var starta da jeg begynte i 8. klasse .	Ledjen gullan Kárášjoga gymnása birra , mii lei álggahuvvon dalle go mun álgen 8. luohkkái .
Og jeg tenkte at det kunne være en veg for meg .	Ja jurddašin ahte dat livččii geaidnu munnje .
Jeg visste ikke mer om hva jeg ville med det .	In diehtán eambbo maid áigon dainna .
Men da jeg var ferdig med ungdomsskolen var vi fire fra Kautokeino som dro rett til Karasjok . .	Muhto go gearggaimet nuoraidskuvllas , de leimmet njealjis Guovdageainnus geat vulggiimet njuolga Kárášjohkii .
Det var ikke så enkelt å dra til Karasjok som i dag , når man kan kjøre dit på under to timer .	Ii lean nu álki johtit Kárášjohkii go dál , go sáhttá vuodjit váile guovtti diimmus .
« Indre riksveg » var ennå ikke ferdig , og vi måtte enten dra over Alta og Lakselv eller gjennom Finland over Enare .	« Indre riksveg » ii lean vel gárvis , ja fertiimet johtit juogo Álttá ja Leavnnja bokte dahje Suoma bealde Anára bokte .
Det var dengang såpass lite kontakt mellom Kautokeino og Karasjok at vi knapt hadde hørt Karasjok-dialekten før vi kom dit , og vi trengte litt tid å venne oss til den .	Lei dalle ain dan mađe unnán oktavuohta Guovdageainnu ja Kárášjoga gaskkas , ahte eat baljo lean gullan Kárášjot-suopmana ovdal go bođiimet dohko , ja dárbbašeimmet veahá áiggi hárjánit dasa .
Når vi så kom hjem til Kautokeino , brukte vi nye ord , og folk her spurte hva vi sa , de forsto ikke de samiske orda fra østlige dialekter .	Go fas bođiimet ruoktot Guovdageidnui , geavaheimmet juo ođđa sániid , ja olbmot dáppe jerre maid mii logaimet , sii eai ipmirdan min nuorttabealde sámegiel sániid .
I samisk slo man to klasser sammen , med en lærer , det blei ei fryktelig stor gruppe .	Sámegielas časke guokte luohká oktii , ovttain oahpaheddjiin , šattai issoras stuora joavku .
Og samiskundervisninga blei da også så som så .	Sámegieloahpahusa han šattai nuo ja ná .
Samisklærer var Isak Østmo .	Sámegieloahpaheaddji lei Isak Østmo .
Nesten alle andre lærere var søringer .	Measta buot eará oahpaheaddjit ledje dážat ja rivggut Lulli-Norggas .
Rektor må ha vært en svært anonym person , for jeg husker ikke navnet hans .	Rektor ferte leat leamaš hui anonyma , go in muitte su nama ge .
Men inspektør var Jon Eldar Einejord [ 1 ] .	Muhto inspektevra dat lei Jon Eldar Einejord [ 1 ] .
Han snakka da bare norsk .	Son humai dalle dušše dárogiela .
Jeg visste ikke engang at han var same .	In diehtán ge ahte son lei sápmelaš .
Demonstrasjon for samisk språk	Demonstrašuvdna sámegiela ovddas
Før « Karasjok gymnasklasser med samisk » blei starta , var det i mange år snakk om å sette igang et samisk gymnas .	Ovdal go « Karasjok gymnasklasser med samisk » álggahuvvui lei máŋga jagi sáhka álggahit sámi gymnása .
Men utenom samiskfaget var det ikke mye samisk skole .	Muhto earret sámegielfága ii lean mihkkege sámi skuvla .
All annen undervisning var på norsk og innholdet var som i alle andre gymnas .	Buot eará oahpahus lei dárogillii ja sisdoallu lei nugo buot eará gymnásain .
Men vi elever var ikke fornøyde med det .	Muhto mii oahppit eat duhtan dasa .
En dag demonstrerte vi .	Muhtin beaivi demonstreriimet .
Da deltok vi ikke i den vanlige undervisninga .	Dalle eat váldán oasi dábálaš oahpaheamis .
Hele dagen snakka vi bare samisk , også til de norskspråklige lærerne .	Olles beaivvi humaimet dušše sámegillii , maiddái dárogiel oahpaheddjiide .
Vi holdt appell og avisene skreiv om det .	Doalaimet appealla ja aviissat čálle dan birra .
[ 2 ] Samisklæreren vår likte det vi gjorde , men det var ikke alle som likte det . Det var ganske stor motstand , særlig blant elevene som kom fra kysten .	2 Min sámegieloahpaheaddji gal liikui dasa maid dagaimet , muhto buohkat eai liikon , lei oalle garra vuosteháhku , erenoamážit ohppiid gaskkas geat bohte mearragáttis .
Jeg gikk på gymnaset halvannet år , så slutta jeg .	Vázzen gymnása beannot jagi , ja de heiten .
Jeg hadde ingen konkrete planer om hva jeg skulle med gymnas , jeg ville hjem og jeg var ikke fornøyd med skolen .	Mus eai lean makkárge konkrehta plánat maid galgen dainna gymnásain , háliidin ruoktot ja in lean duhtavaš skuvllain .
Det var ikke fordi det ikke gikk bra i faga .	Ii lean dan dihte go ii mannan bures fágain .
Det var en slags protest , men kom veldig brått .	Dat lei muhtin lágan proteasta , muhto bođii hui fáhkkestaga .
Jeg bare bestemte meg for at nå drar jeg hjem , og så dro jeg .	Mearridin ovttatmanu ahte mun manan ruoktot , ja de vulgen .
Så dro jeg rett på vidda og fanga ryper hele vinteren .	Go heiten , de mannen njuolgga meahccái – bivden rievssahiid miehtá dálvvi .
Krav også i yrkesskolen	Fidnoskuvllas maid gáibádusat
Neste skoleåret begynte jeg på yrkesskolen i Kautokeino , på maskin- og mekanikerlinja .	Boahtte skuvlajagi álgen fidnoskuvlii Guovdageidnui – mašiidna- ja mekanihkarsuorgi .
På den skolen var det enda mindre samisk enn i Karasjok .	Dán skuvllas lei vel unnit sámegiella go Kárášjogas .
Vi spurte hva dette var for skole som hadde samisk navn , men ikke noe samisk innhold .	Bijaimet jearaldaga mii dat lea skuvllaid , mas lei sámi namma , muhto ii lean sámi sisdoallu .
Vi tenkte vi måtte snu skolen i samisk retning .	Jurddašeimmet jorggihit skuvlla sámi guvlui .
Vi hadde allmøter på skolen .	Mis ledje álbmotčoahkkimiid ( allmøte ) skuvllas .
Rektor forsøkte å dirigere møtene våre .	Rektor geahččalii dirigeret min čoahkkimiid .
Da gjorde vi et vedtak om at rektor ikke skulle ha talerett på våre møter .	Dalle mearrideimmet ahte rektoris ii galgan leat hupmanvejolašvuohta min čoahkkimiin .
Vi krevde samiskundervisning og samiske lærebøker .	Gáibideimmet sámegiel oahpahusa ja sámegiel oahppogirjjiid .
Krava sendte vi til styret for skolen .	Gáibádusaid sáddiimet skuvlla stivrii .
Jeg husker at samiskundervisninga starta midt i året , det kan ha vært på grunn av kravet vårt .	Muittán ahte sámegieloahpahus álggii gasku jagi , sáhttá leat leamaš min gáibádusa geažil .
Men det var bare som valgfag på kveldstid .	Muhto ii lean go válljenfágan eahkedis .
Ut å søke arbeid – og hjem igjen	Olggos ohcat barggu – ja ruoktot
Etter skolen fikk jeg arbeid i Bidjovagge gruver .	Skuvlla maŋŋá ožžon barggu Biedjovákki ruvkkes .
Der arbeida jeg på verktøy- og delelageret , der jeg fikk nytte av det jeg hadde lært i den mekaniske utdanninga .	Bargen bargoneavvo- ja oasserádjosis , gos ožžon ávkki das maid ledjen oahppan mekánalaš oahpus .
Men det arbeidet varte ikke mer enn et år , for da blei gruva lagt ned .	Dat bargu ii bistán go jagi , go dalle ruvke heaittihuvvui .
Jeg dro da til Hammerfest og tok et halvt års sveisekurs , og deretter måtte jeg i militæret .	Mannen dalle Hámmárfestii ja válden jahkebeali sveisenkurssa , ja dan maŋŋá fertejin soahtevehkii .
Men jeg hadde mer lyst til å arbeide , og da jeg fikk arbeid på Tromsø skipsverft , slutta jeg på skolen med det samme .	Go gergen doppe álgen teknihkalaš fágaskuvlii Romsii , muhto mus lei eambbo miella bargat , ja go ožžon barggu Tromsø skipsverftas , heiten skuvllas dakkaviđe .
Blant annet var jeg oppslager eller hjelpemann for smeden , og slik lærte jeg tradisjonelt smiarbeid .	Skiippabarggahagas ohppen hui ollu , earret eará ledjen « oppslager » dahje rávddi veahkkin ja ohppen dakkár árbevirolaš rávdebarggu .
Men i 1980 gikk firmaet konkurs , og jeg måtte flytte igjen .	Muhto 1980:s reastaluvai fitnodat ja mun fertejin fárret fas .
Denne gangen dro jeg til Harstad , til et annet skipsverft .	Dán háve fárrejin Hárštái , eará skiippabarggahahkii .
I mange år hadde jeg arbeida med foto , og da hadde Kautokeino bygdetun en ledig stilling med et fotoprosjekt .	Máŋga jagi ledjen bargan govaiguin , ja dalle lei Guovdageainnu gilišiljus rabas virgi govvaprošeavttas .
Da slutta jeg i Harstad og arbeida et år på museet .	De heiten Háršttás ja bargen museas jagi .
– Da det engasjementet tok slutt , fikk jeg arbeid på ungdomsskolen , det var i begynnelsen av 1985 .	Boandan ja oahpaheaddjin – Go museabargu nogai , de ožžon barggu nuoraidskuvlii 1985 álggus .
Det arbeida jeg i halvannet år i omtrent halv stilling , jeg underviste mest i matematikk og naturfag .	Bargen doppe beannot jagi sullii bealle virggis , oahpahin eanaš matematihka ja luonddufága .
Det var ei artig erfaring .	Dat lei hui somás vásáhus .
Jeg oppdaga at jeg hadde et slags anlegg for å undervise .	Fuomášin ahte mus ledje muhtin lágan attáldagat oahpahanbargui .
Allerede mens jeg arbeida på ungdomsskolen fikk jeg noen timer på videregående skole , og skoleåret 1986/87 arbeida jeg der .	Juo dalle go bargen nuoraidskuvllas ožžon moadde diimmu joatkkaskuvllas , ja 1986/87 bargen jagi doppe .
Men så døde far min , og jeg måtte ta over ansvaret for gården .	Muhto dalle jámii mu áhčči ja fertejin váldit badjelasan dálu .
Et tiår arbeida jeg som bonde før jeg ga opp og la ned drifta i 1998 .	Bargen logenáre jagi dállodoallin ovdal go vuollánin ja heaittihin eanandoalu 1998:s .
I den tida hadde jeg nesten hvert år mer eller mindre arbeid på videregående skole også , mest i tekniske fag og utmarksfag .	Dan áigge mus lei measta juohke jagi unnit ahte eanet bargu joatkkaskuvllas maid , vuosttažettiin teknihkalaš fágat ja meahcástallanfága .
Jeg har vært med å bygge opp utmarksfaget .	Lean leamaš mielde hukset meahcástallanfága .
Jeg kan si at det faget har to hovedmål : elevene skal kunne klare seg i utmarka og samtidig verne om naturen .	Sáhttá dadjat ahte dan fágas leat guokte váldoulbmila : oahppit galget oahppat birget meahcis ja seammás várjalit luonddu .
– Da jeg første gang starta som lærer , hadde jeg ikke mer enn halvannet år gymnas og halvannet år opplæring i mekaniske fag .	– Go vuosttaš háve álgen oahpaheaddjin , de mus ii lean go beannot jagi gymnása ja beannot jagi mekánalaš oahppu .
Så tok jeg i 1988 fagkurs i reindrift som privatist .	De válden 1988:s boazodoalu fágakurssa privatistan .
Da jeg slutta med jordbruket var tanken min å ta utdanning slik at jeg kunne få fast stilling som lærer .	Go heaittihin eanandoalu lei mu jurdda váldit oahpu nu ahte sáhtten oažžut bistevaš oahpaheaddjibarggu .
Først tok jeg studiekompetanse som privatist .	Vuos válden lohkangelbbolašvuođa privatistan .
Men så fikk jeg plutselig full jobb et år på videregående .	Muhto de ožžon fáhkkestaga olles barggu joatkkaskuvllas jagi .
Etterpå begynte jeg å lese matematikk på Universitetet i Tromsø .	Maŋŋil lohkagohten matematihka Romssa universitehtas .
Jeg tok et par eksamener , men jeg klarte meg ikke uten inntekt , for da gikk både kona mi og begge døtrene våre på skole samtidig .	Válden gal moadde eksámena , muhto in birgen dietnasa haga , go dalle sihke eamit ja nieiddaguovttos ledje seammás skuvllaid vázzime .
Og da videregående skole igjen tilbød meg arbeid , kunne jeg ikke si nei .	Ja go dalle joatkkaskuvla fas fálai munnje barggu , de in sáhttán hilgut dan .
Samtidig som jeg hadde delstilling på videregående , leste jeg urfolkskunnskap på Samisk høgskole .	Seammás go mus lei oassevirgi joatkkaskuvllas , lohken álgoálbmotoahpa Sámi allaskuvllas .
Det var et svært interessant studium .	Dat han lei hui miellagiddevaš oahppu .
Men så i 2003 hadde videregående skole så mange søkere at de måtte sette i gang to klasser på naturbrukslinja .	Ja de 2003:s ledje joatkkaskuvllas nu ollu ohccit ahte álggahuvvojedje guokte luonddudoalloluohká .
Da trengte skolen veldig til en tilleggslærer i naturbruk .	De dárbbašii skuvla hirbmadit liigeoahpaheaddji luonddudoalus .
Og året etter skjedde det samme igjen og jeg måtte utsette studieplanene nok en gang .	Jagi maŋŋil dáhpáhuvai seamma fas , ja fertejin maŋidit lohkanplánaid vel oktii .
Klemet og elevane Anniken Hætta og Aslak Anders Hætta setter opp trestamme til å hogge på , i bakgrunnen læreren Inge Andersen .	Klemet ja oahppit Anniken Hætta ja Aslak Anders Hætta bidjet smáhkkomuora , sin duohken oahpaheaddji Inge Andersen .
På isfiske med en reindriftsklasse og gjesteelever fra Samisk opplæringssenter i Enare .	Oaggunmátkkis boazodoalloluohkáin ja Anára Sámi Oahppoguovddáža guosseohppiiguin , jáhkkimis 2000:s .
Samarbeid over grensene	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
Samisk videregående skole og reindriftsskole er den eneste skolen i Norge som har reindriftsopplæring .	Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla lea áidna skuvla Norggas mas lea boazodoallooahppu .
Det betyr at det er et ganske lite fagmiljø .	Dat mearkkaša ahte lea oalle unna fágalaš biras .
Men lignende opplæring finst både i Finland , Sverige og Russland , og de forskjellige skolene har sine sterke og svake sider .	Muhto sullásaš oahpahus lea sihke Suoma , Ruoŧa ja Ruošša bealde , ja iešguđetge skuvllas leat buorit ja geahnohis bealit .
Derfor har lærerne lenge tenkt at det bør være et samarbeid mellom de samiske videregående skolene .	Danin oahpaheaddjit leat guhká jurddašan ahte berre leat eambbo ovttasbargu sámi joatkkaskuvllaid gaskkas .
I 1999 søkte Klemet penger fra skolen til et utviklingsprosjekt for å utvikle samarbeidet med andre samiske skoler .	1999:s ozai Lemet ruđa skuvllas ovdánahttinprošektii man ulbmil lei ovddidit ovttasbarggu eará skuvllaiguin .
Første gang fikk han ikke , men året etter var en annen lærer med på søknaden og da fikk de litt finansiering .	Vuosttaš háve ii ožžon , muhto jagi maŋŋil lei nubbi oahpaheaddji mielde ohcamis ja dalle oaččuiga veahá .
– Vi starta med samarbeid med Enare , seinere kom Lovozero med og til slutt Jokkmokk .	– Álggiimet ovttasbargat Anáriin , maŋŋil bođii Lujávri mielde ja loahpas Johkamohkki .
I tre år fikk vi penger av skolen til dette .	Golbma jagi oaččuimet ruđa dasa skuvllas .
Først var kontakten i første rekke mellom lærere , men etter hvert blei det også elevutveksling .	Álggos lei oktavuohta vuosttažettiin oahpaheddjiid gaskkas , muhto dađistaga šattai maiddái ohppiidlonuhallan .
Nå har elevene våre vært i alle de andre landa , og deres elever har vært her .	Dál min oahppit leat leamaš buot eará riikkain , ja sin oahppit leat leamaš dáppe .
Samarbeidet er først og fremst mellom linjer som underviser naturbruk / reindrift .	Ovttasbargu lea vuosttažettiin surggiid gaskkas mas oahpahuvvo luonddudoallu / boazodoallu .
Skolene har hvert sitt spesielle ansvar ; vi har siidadoallu og samisk språk , Enare har slakting og kjøtt- og fiskeproduksjon , Jokkmokk har duodjiemner av rein og Lovozero har blant annet reinkjøring .	Iešguđet skuvllas lea sierra ovddasvástádus : Mis lea siidadoallu ja sámegiella , Anáris lea njuovvan ja biergo- ja guollebuvttadeapmi , Johkamohkis lea duodjeávdnasat bohccos ja Lujávrris lea ee. hearggástallan .
I Lovozero har de bygd opp en egen reinflokk for skolen , noe som mangler ved de andre skolene .	Sis lea sierra skuvlasiida , juoga mii váilu eará skuvllain . Mii leat leamaš Anáris guokte vahku ja Ruoššas vahkku .
Vi har vært to uker i Enare og ei uke i Lovozero .	Erenoamážit Ruošša-mátki lei hui mávssolaš ohppiide .
Vi har så vært på kysten med elever fra finsk og russisk side .	Mii leat leamaš mearragáttis Suoma ja Ruoŧa bealde ohppiiguin .
I 2003 søkte de fire skolene sammen om et Interreg-prosjekt , og i 2004 fikk vi 2,5 millioner kroner .	2003 ozaimet mii njeallje skuvlla ovttas Interreg-prošeavtta , ja 2004:s oaččuimet 2,5 miljovnna ruvnno .
Hver skole har omtrent en halv stilling til arbeidet med dette prosjektet .	Juohke skuvllas lea sullii bealle virgi dán prošektii .
Sjøl har jeg arbeida mye med dette .	Ieš lean maŋimus jagi bargan hui ollu dáinna .
Vi er to lærere som har delt 40 % stilling .	Moai letne guokte oahpaheaddji geat letne juohkán 40 % virggi .
Klemet i lavvoen i lag med eleven Mikkel Isak I. Oskal .	Lemet lávus ovttas ohppiin Mikkel Isak I. Oskal
Samarbeid over grensene : Klemet i Lovozero i lag med Anna Prahova .	Ovttasbargu rájáid rastá : Lemet Lujávrris ovttas Anna Prahovain
Utdanning – men hva slags ?	Oahppu – muhto makkár ?
For Samisk videregående skole er det veldig nyttig å ha en lærer som kan undervise både tradisjonell utmarksbruk , tekniske fag i reindrift , matematikk og mekaniske fag .	Sámi joatkkaskuvlii lea hirbmat ávkkálaš ahte sis lea oahpaheaddji gii sáhttá oahpahit sihke árbevirolaš meahcásteami , teknihkalaš fágaid boazodoalus , matematihka ja mekánalaš fágaid .
Alle disse faga har Klemet hatt på timeplanen , og i tillegg har han i kortere tid vikariert bl.a. i engelsk .	Buot dáid fágaid Lemehis leat leamaš diibmoplánas , ja dasa lassin lea leamaš oanehis áiggi sadjásažžan ee. eŋgelasgielas .
Men allsidig kunnskap gir aleine ingen formell lærerkompetanse .	Muhto máŋggabealat máhttu iešalddis ii atte formálalaš oahpaheaddjigealbbu .
Derfor får Klemet fortsatt lønn som lærer uten utdanning , og han får arbeid bare ett år om gangen .	Danin Lemet oažžu ain bálkká gealbbohis oahpaheaddjin , ja oažžu barggu dušše jagi ain hávális .
Om det er arbeid , er det bra .	Ieš sus ii leat panihkka dan dihte .
Om det ikke er det , så kan han studere videre .	Jus lea bargu , de lea buorre , jus ii leat , de beassá studeret veahá fas .
Han har mange planer , fagbrev i reindrift og som sveiser , fullføre matematikk og urfolkskunnskap .	Sus leat ollu plánat , váldit fágareivve boazodoalus ja sveisejeaddjin , gárvvistit matematihka ja álgoálbmotoahpu .
5 år har gått – fortsatt « potet »	5 jagi mannan – ain « buđet »
Så langt nådde vi da Klemet fortalte i 2005 .	Ná guhkás olliimet go Lemet muitalii jagis 2005 .
Og da fortellinga hans ikke fikk plass i Samisk skolehistorie 2 , så har den venta til nå .	Ja go Lemeha muitalus ii dalle čahkan Sámi skuvlahistorjjá 2. girjái , de dat lea vuordán dán rádjái .
Og da måtte vi oppdatere fortellinga .	Ja fertiimet dalle ođasmahttit muitalusa .
Da vi høsten 2010 leita etter Klemet , fant vi han fortsatt på Samisk videregående skole og reindriftsskole , men denne gang på kursinspektørens kontor .	Go 2010 čavčča ohcen Lemeha , de gávdnen su ain Sámi joatkkaskuvllas ja boazodoalloskuvllas , muhto dán háve kursainspektevrra kantuvrras .
Og så forteller han :	Ja de son muitala :
– I 2006 trengte skolen et års vikarlærer i mekaniske fag .	– 2006:s dárbbašii skuvla jagi sadjásaš oahpaheaddji mekánalaš fágain .
Det blei til to år , mens læreren i mekaniske fag vikarierte som rektor .	Ja dat šattai guokte jagi , dan botta go mekánalaš fágaid oahpaheaddji lei skuvlla sadjásaš rektorin .
Så hadde jeg fullt arbeid igjen .	De mus lei olles bargu fas .
Da dette var over , skulle jeg studere , men så blei det mer arbeid på skolen .	Go dan gergen , de galggašin studeret , muhto de šattai eará bargu skuvllas .
De tilbød meg halv stilling i reindriftsopplæringa og i tillegg underviste jeg datakurs og arbeida med Helse – Miljø — Sikkerhet .	Sii falle munnje bealle virggi boazodoallooahpus , ja dasa lassin oahpahin datakurssaid ja bargen HMS:in ( Helse-miljø-sikkerhet , Dearvvašvuohta-biras-sihkkarvuohta ) .
Den kombinasjonen hadde jeg i to år .	Dakkár kombinašuvdna mus lei guokte jagi .
Så skulle kursinspektøren ha et års permisjon , og jeg fikk det vikariatet , samtidig som jeg fortsatt hadde HMS-arbeidet og underviste på reindriftslinja .	De kursainspektevrras galggai leat jagi virgelohpi , ja mun ožžon dan gaskaboddosaččat , seammás go mus lea ain HMS-bargu ja oahpahan boazodoallosuorggis .
Det internasjonale samarbeidet om reindriftsopplæring har ikke virka noe særlig i noen år , men nå har vi starta opp igjen , og alle fire landa er med .	Boazodoallooahpu riikkaidgaskasaš ovttasbargu ii leat doaibman nu bures muhtin jagiid , muhto dál mii leat álgán fas , ja buot njeallje riikka leat mielde .
Jeg deltar i ei internasjonal gruppe på skolen , der vi også arbeider med utvekslingsprogramma NorPlus og Comenius .	Mus livččii miella joatkit dan barggu , muhto lea váttis go in dieđe man guhká mus lea bargu .
anskelig å planlegge kurs	Váttis plánet kursafálaldagaid
Samisk videregående skole og reindriftsskole har nesten alltid hatt voksenopplæringskurs , men det har vært og er fortsatt vanskelig å planlegge slike kurs .	Sámi joatkkaskuvllas ja boazodoalloskuvllas lea measta álo leamaš rávesolbmuidkurssat , muhto lea leamaš ja lea ain váttis plánet dákkár kurssaid .
– Det går fra kurs til kurs , vi mangler fortsatt en strategi framover .	– Dat manná kurssas kursii , mis váilo ain strategiija ovddosguvlui .
Og kursavdelinga har ikke egne lærere .	Ja kursaossodagas , dahje resursaguovddážis , eai leat sierra oahpaheaddjit .
Det betyr at vi til hvert enkelt kurs enten forsøke å få lærere fra videregående skole , eller søke etter folk utafra .	Dat mearkkaša ahte mii fertet iešguđet kursii juogo geahččalit oažžut oahpaheddjiid joatkkaskuvllas , dahje ohcat olggobealde olbmuid oahpahit .
Og når vi ønsker å arrangere et kurs , må vi først finansiere det .	Ja go mii háliidit lágidit muhtin kurssa , de fertet vuos ruhtadit dan .
De siste åra har det vært mange datakurs , for det er noe som alle nå må kunne .	Maŋimus jagiid leat leamaš ollu datakurssat , go dat lea dakkár maid buohkat dál fertejit máhttit .
Det har vært særlig mange reindriftssamer på disse kursa , og vi har også hatt egne seniorkurs for pensjonister .	Lea leamaš erenoamáš ollu boazodoallit dain kurssain , ja mis lea maiddái leamaš sierra seniorkurssat penšunisttaide .
Det er fortsatt stort behov for samiskkurs , både skrivekurs for samisktalende og kurs for norsktalende .	Lea ain stuora dárbu lágidit sámegielkurssaid , sihke čállinkurssaid sámegielagiidda ja kurssaid dárogielagiidda .
Det skulle ha vært stipend slik at alle som trenger det fikk gå kurs og ta fri fra arbeidet .	Galggašii leat stipeanda , nu ahte buohkat geat dárbbašit besset vázzit kurssa ja besset váldit friddja barggus dan botta .
Men dessverre ser det ikke ut som situasjonen for voksenopplæring blir noe bedre .	Dađe bahábut ii oro rávesolbmuidoahpu dilli buorráneame .
Nå har vi nettopp fått planer for å bygge nybygg for videregående skole , men i den sammenheng har de ikke tenkt på plass for voksenopplæringa .	Dál lean juste ožžon plána hukset ođđa joatkkaskuvlavisttiid , muhto eai leat dan oktavuođas jurddašan ge resursaguovddážii sadji .
Slutt på lærerkarrièren ?	Oahpaheaddjikarrieara loahpa ?
Før denne boka gikk i trykken var skoleåret 2011/12 igang , og kva gjør så Klemet nå ?	Ovdal go dát girji prentejuvvo lea skuvlajahki 2011/12 álgán , ja maid Lemet bargá dál ?
For første gang på mange år har han ingen faste timer på videregående skole .	Vuosttaš geardde máŋgga jahkái sus eai leat fásta diimmut joatkkaskuvllas .
Den eneste avtalen han har med skolen er at han skal ta noen klasser med ut i naturen og undervise i praktisk naturbruk .	Áidna šiehtadus mii sus lea skuvllain lea ahte son galgá váldit muhtin luohkáid mielde meahccái oahpahit meahcásteami .
Hva skal han så gjøre videre ?	Maid son áigu dálle ?
– Videregående skole har planer om å tilby voksenopplæringskurs i sveising og datalære , kanskje jeg kan gjøre noe der .	– Joatkkaskuvllas lea plánat fállat rávesolbmuidkurssa sveisemis ja dihtorbarggus , ja soaittán sáhttit dahkat juoidá das .
Jeg har også tenkt på sjøl å lage kurs for ungdom i hvordan klare seg i naturen .	Lean maiddái ieš jurddašan ráhkadit kurssaid mas nuorat ohppet mo birget meahcis .
Jeg ser at både samisk og norsk ungdom trenger det .	Oainnán ahte sihke sámi ja dáža nuoraid dál dárbbašit dan .
Jeg kunne godt tenke meg å fortsette med samarbeidet over grensene .	Háliidivččen man nu láhkái joatkit riikkaidgaskasaš ovttasbarggu .
Når samene bor i fire land , er det mye som trekker dem i hver sin retning og det er vanskelig å opprettholde felles samisk kultur og aktiviteter .	Go sámit orrot njealji riikkas , de lea nu ollu mii gesset sin iešguđetge guvlui , ja lea váttis doalahit oktasaš sámi kultuvrra ja doaimmaid .
– Hva med studieplanene ?	– Na ba studieplánat ?
Når skal du få deg formell lærerkompetanse ?	Goas don oaččut formálalaš oahpaheaddjigealbbu ?
– Jeg vet ikke om jeg noen gang kommer dit , men jeg har ikke stengt døra helt .	– In dieđe ollen go goassege dohko , muhto in leat vel áibbas gidden uvssa .
Det er ennå mye som jeg har lyst til å lære , så nå skal jeg starte å undersøke mulighetene .	Lea ollu maid háliidan oahppat , áiggun dál ohcagoahtit makkár vejolašvuođat leat .
[ 1 ] Jon Eldar Einejord ( 1939-2007 ) var ansatt ved Karasjok gymnas / Samisk videregående skole 1969-1997 , fra 1975 som rektor .	[ 1 ] Jon Eldar Einejord ( 1939-2007 ) barggai Kárášjoga gymnásas / Sámi joatkkaskuvllas 1969–1997 , 1975 rájes rektorin .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis
Nr. : 196-09	Nr. : 196-09
Klima og Afghanistan sentrale tema i Stoltenbergs møte med Obama	Dálkkádat ja Afghanistána ledje guovdilis áššit Stoltenberga ja Obama čoahkkimis
Arbeidet for en sterk politisk klimaavtale i København og den militære og sivile innsatsen i Afghanistan var viktige tema i dagens møte i Oslo mellom statsminister Jens Stoltenberg og USAs president Barack Obama .	Bargu oaččohit áigái nana politihkalaš dálkkádatsoahpamuša Københámmanis ja militeara ja siviila áŋgiruššan Afghanistánas ledje dehálaš fáttát stáhtaministtar Jens Stoltenberga ja USA presideantta Barack Obama otná čoahkkimis Oslos .
Stoltenberg lanserte en økning i det norske tilskuddet til den afghanske hæren og politiet .	Stoltenberg almmuhii ahte Norga áigu lasihit iežas ruhtadoarjaga Afghanistána soahtevehkii ja politiijii .
Satsingen blir på 110 millioner amerikanske dollar i perioden 2010 til 2014 .	Doarjaga sturrodat šaddá oktiibuot 110 miljon amerihkálaš dollara áigodahkii 2010 -2014 .
Statsminister Stoltenberg og president Obama .	Stáhtaministtar Stoltenberg ja presideanta Obama .
- I møtet i dag diskuterte vi vår tids største utfordring , klima .	- Otná čoahkkimis mii digaštalaimet min áiggi stuorámus hástalusa , dálkkádaga .
Amerikansk lederskap er helt avgjørende for at verden skal lykkes med klimainnsatsen .	Amerihkálaš njunušgoddi leat áibbas mearrideaddji dehálaš jus máilbmi galggaš lihkostuvvat dálkkádatáŋgiruššamiin .
I samtalen understreket Stoltenberg at i-landene må stå for finansiering av klimatiltak i fattige land .	Ságastallamis Stoltenberg deattuhii ahte industriijariikkat fertejit ruhtadit dálkkádatdoaibmabijuid geafes riikkain .
Han ga også presidenten en orientering om det norsk-meksikanske initiativet når det gjelder finansiering , et vesentlig tema i forhandlingene i København .	Son čilgii maiddái presidentii norgalaš-meksikánalaš áššeovddideami dakkár ruhtadeami hárrái , dehálaš fáddán Københámmana šiehtadallamiidda .
Stoltenberg og Obama var enige om at Norge og USA skal samarbeide for å sikre at tiltak for å redusere utslipp fra tropisk regnskog blir et vesentlig element i avtalen i København .	Stoltenberg ja Obama leigga ovttaoaivilis ahte Norga ja USA gaget bargat ovttasráđiid sihkkarastin dihtii ahte doaibmabijut mat geahpidit luoitimiid trohpalaš arvemeahcis šaddet dehálaš oassin Københámmana soahpamušas .
Det norske samarbeidet med Brasil om vern i Amasonas har allerede resultert i vesentlige utslippsreduksjoner .	Norgga ovttasbargu Brasiillain suodjalit Amasonasa lea jo váikkuhan mearkkašahtti geahpádusaide .
Stoltenberg hilste velkommen USAs økte engasjement for utvikling og stabilisering i Afghanistan .	Stoltenberg dovddahii ilu go USA áigu lasihit iežas áŋgiruššama buoridit ovdáneami ja stáđisvuođa Afghanistánas .
Han la særlig vekt på at det er positivt at beskyttelse av sivilbefolkningen og kapasitetsbygging i Afghanistan får større oppmerksomhet .	Son anii erenoamáš buorrin ahte beroštišgohtet eambbo siviilaálbmoga suodjaleamis ja návcca huksemis Afghanistánas .
- Norge står ved sine militære og sivile forpliktelser i Afghanistan .	- Norga fuolaha iežas militeara ja siviila geatnegasvuođaid Afghanistánas .
Hvis vi skal nå vårt felles mål i Afghanistan , er det helt vesentlig at vi støtter de afghanske sikkerhetsstyrkene .	Jos mii galgat ollašuhttit iežamet oktasaš ulbmila Afghanistánas , de lea áibbas dárbbašlaš doarjut afghánalaš sihkkarvuođasoahteveaga .
Vi må gjøre det mulig for afghanerne selv å ta ansvar for sin egen sikkerhet , sa statsminister Stoltenberg .	Mii fertet nu bargat ahte afghánalaččaide lea vejolaš váldit ovddasvástádusa iežaset sihkkarvuođas , celkkii stáhtaministtar Stoltenberg .
Det økte norske bidraget på totalt 110 millioner amerikanske dollar vil fordeles med 60 millioner dollar til den afghanske hæren og 50 millioner dollar til opplæring av politiet .	Norgga lassiveahkis mii lea buohkanassii 110 miljon amerihkálaš dollara , galget 60 miljon dollara addojuvvot Afghanistána soahtevehkii ja 50 miljon dollara galget addojuvvot politiija oahpaheapmái .
Norsk bistand til Afghanistan er allerede på 120 millioner dollar hvert år og for tiden er Norge inne med rundt 500 soldater i Afghanistan .	Norgga jahkásaš veahkki Afghanistánii lea jo 120 millioner dollara ja dál leat Norggas sullii 500 soalddáha Afghanistánas .
Nr. : 56/12	Nr. : 56/12
Klimameldingen : Reduserte klimagassutslipp fra transportsektoren	Dálkkádatdieđáhus : Fievrridansuorggi dálkkádatgássanuoskkideapmi geahppána
Regjeringen legger i dag fram en ny klimamelding .	Ássiidlohku lassána , erenoamážit stuorra gávpogiin ja daid birrasiin .
Transportsektoren står for 32 prosent av Norges samlede klimagassutslipp . – Langt kraftigere lut må til for å få ned klimagassutslippene fra transport , sier samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa .	Dálkkádatdieđáhusas almmuhuvvo , ahte fievrridanpolitihkka rievdaduvvo sakka ja ahte ráđđehusa ulbmil lea , ahte go johtalus lassána stuorra gávpogiin , de lasáhus galgá čovdojuvvot kollektiivajohtalusain , sihkkeliin ja vázzimiin .
Vi blir stadig flere her i landet , særlig i og rundt de store byområdene .	Vuoruha kollektiivajohtalusa ja sihkkeldoaimmaid stuorra gávpogiin ja daid birrasiin
I klimameldingen varsles en videre omlegging av transportpolitikken og det slås fast at regjeringen har som mål at trafikkveksten i store byområder skal tas med kollektivtrafikk , sykkel og gange .	- Mii fertet ovddidit stuorra gávpotguovlluid geaidnovuogádagaid nu , ahte go johtalusdárbu lassána , de dat čovdojuvvo dan láhkai ahte eanebut johtet kollektiivafievrruiguin , sihkkelastet dahje vázzet .
Det er ikke bare best for lokalmiljø og klima , men også langt rimeligere enn om vi forsøker å møte trafikkveksten med å øke kapasiteten i vegnettet , sier samferdselsministeren .	Dat lea buoremus sihke báikkálaš birrasii ja dálkkádahkii , ja lea maid ollu hálbbit , go ahte iskkašeimmet dustet johtalusa lassáneami dan láhkai , ahte lasihivččiimet geaidnofierpmi kapasitehta , johtalusministtar dadjá .
Regjeringen vil prioritere kollektivformål og sykkeltiltak i samferdselsbevilgningene til storbyområdene .	Ráđđehus vuoruha kollektiivajohtalusa ja sihkkeldoaimmaid , go juolluda johtalusdoarjaga stuorragávpotguovlluide .
Regjeringen vil også øke statens tilskudd til driften av den fylkeskommunale kollektivtransporten .	Ráđđehus juolluda maid eanet stáhtadoarjaga fylkkagielddaid kollektiivajohtalusa doaimmaheapmái .
- Den økte statlige innsatsen vil forbeholdes de byområdene som inngår forpliktende avtaler med staten om å legge om transportpolitikken .	- Stáhta doarju dušše gávpotguovlluid , mat dahket geatnegahtti soahpamušaid stáhtain dan hárrái , ahte sii rievdadit johtaluspolitihka .
Når staten stiller med mer penger , vil kravet være at andelen som reiser kollektivt , sykler og går skal øke i forhold til andelen som bruker privatbil , sier Kleppa .	Go stáhta juolluda eanet ruđa , de mii gáibidit ahte sin oassi , geat johtet kollektiivafievrruiguin , sihkkelastet ja vázzet , lassána eanet go sin oassi , geat johtet priváhtabiillain , Kleppa nannesta .
Dette forutsetter at kommuner og fylker bidrar aktivt gjennom arealpolitikk , bedre tilrettelegging for syklende og gående og en økt satsing på utvikling av kollektivtilbudet .	Dat eaktuda , ahte gielddat ja fylkkat servet areálapolitihkkabargui , láhčet diliid sihkkelastiide ja vázziide ja áŋgireappot ovddidit kollektiivafálaldaga .
Styrker jernbanen	Nanne ruovdemáđija
Jernbanen skal få en mer sentral plass i transportsystemet .	Ruovdemáđija oažžu mávssolut sajádaga fievrridanvuogádagas .
Investeringene skal økes , særlig rundt de største byene .	Investeremiid lasihit , erenoamážit stuorra gávpogiid birrasiin .
Regjeringen vil også legge fram en samlet godsstrategi i ny Nasjonal transportplan ( NTP ) .	Ráđđehus maid ovddida oppalaš gálvofievrridanstrategiija ođđa Nationála fievrridanplánas ( NTP ) .
Strategien vil legge vekt på å overføre gods fra veg til sjø og bane , der dette tjener miljøet .	Strategiijas gálvvuid eai šat fievrrit nuge geainnuid mielde , go meara ja ruovdemáđija mielde , go dat ii goarit birrasa nu sakka .
Dobler sykkelinnsatsen	Guovttegeardán sihkkeláŋgiruššan
I forbindelse med ny NTP vil regjeringen ta et krafttak for sykkel , går det frem av meldingen .	Dieđáhusas muitaluvvo , ahte ráđđehus ovddida nannosit sihkkeliin johtima ođđa NTP oktavuođas .
Bevilgningene til gang- og sykkelveger økes , slik at den årlige bevilgningen ved utgangen av første del av NTP-perioden blir dobbelt så høy som nå .	Vázzin- ja sihkkelluottaide juolludit eanet ruđa , nu ahte NTP-áigodaga vuosttaš muttu loahpas lea juolludeapmi beali stuorát go dál .
- Satsing på sykkel er et kinderegg .	- Sihkkeláŋgiruššan lea dego kindermanni .
Det er ikke bare bra for miljøet og for å bedre fremkommeligheten i byområdene våre .	Dat lea buorre birrasii ja álkidahttá johtima min gávpotguovlluin .
Økt sykkelbruk er også en vidundermedisin for folkehelsen over hele landet , sier samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa .	Sihkkeliin johtin lea maid ereliiggán dálkkas álbmotdearvvašvuhtii olles min riikkas , johtalusministtar Magnhild Meltveit Kleppa čilgesta .
- Jeg ønsker å forbeholde en betydelig del av de statlige midlene til de fylker og kommuner som viser at de også selv vil satse .	- Mun háliidan stivret stuorra oasi stáhta ruđain daid fylkkaide ja gielddaide , mat čájehit ahte sii ieža maid áŋgiruššet .
Slik vil effekten av den statlige innsatsen kunne bli enda større , påpeker hun .	Nu stáhta áŋgiruššamis oažžu vel stuorát ávkki , son čujuhastá .
Reduserer gjennomsnittlig utslipp fra personbiler med 1/3	Geahpeda personbiillaid gaskamearálaš nuoskkideami goalmmádasain
I dag ligger det gjennomsnittlige utslippet av CO 2 på om lag 130 gram per km for nye biler som selges .	Ođđa biillat , maid dán áigge vuvdet , luitet gaskamearálaččat 130 grámma CO 2 kilomehterii .
I Klimameldingen foreslår regjeringen at det gjennomsnittlige utslipp fra nye personbiler skal reduseres med 35 prosent til 85 g / km i 2020 .	Ráđđehus árvala dálkkádatdieđáhusas geahpedit personbiillaid gaskamearálaš luoitima 35 proseanttain , nu ahte dat ii livčče go 85 g / km 2020 .
- Regjeringen har i løpet av få år bidratt til at utslippene av CO 2 fra nye biler i Norge har falt med 30 prosent .	- Ráđđehus lea moatti jagis váikkuhan dasa , ahte ođđa biillat luitet 30 proseantta unnit CO . 2 Norggas .
Nå ønsker vi å kutte utslippene med ytterligere en tredjedel fra dagens nivå .	Dál mii háliidit geahpedit nuoskkideami vel goalmmádasain dálá hivvodaga ektui .
Norge skal være helt i front både på mål og virkemidler på dette området , sier Kleppa .	Norga galgá leat áibbas ovddimuččas sihke ulbmiliid ja gaskaomiid dáfus dán suorggis , Kleppe dadjá .
En rekke tiltak skal bidra til reduksjonen , blant annet :	Dá leat muhtin doaimmat , maiguin geahpedit nuoskkideami :
Å fortsette å bruke bilavgiftene til omlegging til en mer miljø- og klimavennlig bilpark .	Joatkit biiladivadiiguin , mat stivrejit dan guvlui , ahte geavahit birrasii ja dálkkádahkii buoret biillaid .
Å utvikle et opplegg for utvidet miljøinformasjon ved salg av nye biler .	Ovddidit ortnega , mas muitalit birasdieđuid ođđa biillaid vuovdima oktavuođas .
Å vurdere gradvis å fase inn krav til miljøegenskaper og CO2-utslipp for drosjer som kan benytte kollektivfelt .	Árvvoštallat dađistaga gáibidišgoahtit dákssiin , mat besset geavahit kollektiivadoali , ahte dat devdet birasiešvuođaid ja CO2-geahpedangáibádusaid .
Å etablere systemer for overvåkning og kontroll av trafikkutviklingen i kollektivfeltene slik at el-biler og hydrogenbiler kan få tilgang til kollektivfeltene lengst mulig uten at det forsinker kollektivtrafikken .	Ásahit vuogádaga , mainna gozihit ja bearráigehččet kollektiivadoliid johtolaga , nu ahte rávdnjebiillat ja hydrogenabiillat besset geavahit kollektiivadoliid nu guhká go vejolaš hehttekeahttá kollektiivajohtalusa .
Å være pådriver i det internasjonale arbeidet for standardisering av løsninger og harmonisering av regelverk for null- og lavutslippsbiler .	Ovddidit riikkaidgaskasaš barggu , mas standardiserejit čovdosiid ja harmoniserejit njuolggadusaid , mat gusket biillaide , mat eai nuoskkit dahje nuoskkidit dušše vehá .
Å bidra til utbyggingen av infrastrukturen for elektrifisering og alternative drivstoff , blant annet gjennom Transnova .	Ovddidit infrastruktuvrra huksema vai lea vejolaš geavahit rávdnjebiillaid ja molssaevttolaš boaldámušaid , earret eará Transnova bokte .
Å gi plugg-in hybrider tilgang til parkering med ladetilgang .	Ráhkadit plug-in hybridaide bisánansajiid , main beassá gealdit biillaid .
Fortsatt være internasjonalt i front når det gjelder å legge til rette for bruk av el- og hydrogenbiler .	Joatkit riikkaidgaskasaš njunušin dan dáfus , ahte láhčit dilálašvuođaid rávdnje- ja hydrogenabiillaid geavaheapmái .
Transnova blir permanent	Transnova šaddá bistevažžan
Transnova gir støtte til prosjekter som bidrar til bruk av alternative drivstoff og prosjekter som bidrar til overgang til mer miljøvennlige transportformer .	Transnova doarju prošeavttaid , mat ovddidit molssaevttolaš boaldámušaid geavaheami ja prošeavttaid , maid vehkiin geavahišgohtet fievrridanvugiid , mat eai nu sakka goarit birrasa .
Transnova ble etablert som et prøveprosjekt under Statens vegvesen i 2009 .	Transnova ásahuvvui geahččalanprošeaktan Stáhta geaidnodoaimmahaga vuollásažžan 2009 .
Nå blir ordningen permanent og regjeringen vil gradvis øke det statlige tilskuddet .	Dál ortnet šaddá bistevažžan ja ráđđehus lasiha dađistaga stáhtadoarjaga .
- Dette vil gjøre Transnova til et enda sterkere og mer slagkraftig organ for å forsere omleggingen av transportsektoren i miljøvennlig retning , sier samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa .	- Dan láhkai Transnova šaddá nannosut ja beaktilut orgánan , mii jođálmahttá fievrridansuorggi rievdadeami birrasa dáfus buorebun , johtalusministtar Magnhild Meltveit Kleppa lasihastá .
Les Klimameldingen her ( Miljøverndepartementet )	Loga Dálkkádatdieđáhusa dás ( Birasdepartemeanta )
Nyhet , 05.12.2011	Ođas , 07.12.2011
Klimamøtet i Durban er kommet godt i gang	Dálkkádatčoahkkin bures boahtán johtui Durban gávpogis
Klimaforhandlingene i Durban er kommet godt i gang , men møtet er preget av usikkerhet om hva som blir utfallet .	Dálkkádatšiehtadallamat Durban gávpogis leat juo bures álggahuvvon , muhto čoahkkimis vuhtto eahpesihkkarvuohta bohtosiid ektui .
Det grønne klimafondet og Kyotoprotokollens framtid er de viktigste temaene .	Ruoná dálkkádatfoandda ja Kyoto-protokolla boahtteáigi leat deháleamos temát .
- Det sør-afrikanske presidentskapet har invitert til åpne konsultasjoner om forventninger til forhandlingene .	- Mátta-Afrihkká presideantagoddi lea bovden rabas konsultašuvnnaide šiehtadallamiid vuordámušaid birra .
I neste uke vil møteledelsen forsøke å samle sprikende forslag til noe som er mer fokusert og håndterbart .	Boahtte vahkus geahččala čoahkkinjođihangoddi čohkket iešguđetlágan árvalusaid ja oaččuhit áigái árvalusaid main lea deaddu ja vejolaš meannudit .
Det blir en stor utfordring , sier Norges forhandlingsleder Henrik Harboe .	Dát šaddá stuorra hástalussan , cealká Norgga šiehtadallannjunuš Henrik Harboe .
Adrian Macey fra New Zealand som leder forhandlingene om Kyotoprotokollen la lørdag fram ulike alternativer for en forlengelse av avtalen .	New Zealandalaš Adrian Macey gii jođiha Kyoto-protokolla ovddidii lávvardaga iešguđetlágan molssaeavttuid movt joatkit šiehtadusa .
Det var på bakgrunn av samtaler med de landene som vil ta på seg en ny forpliktelsesperiode og utviklingslandene .	Vuođđun dasa ledje ságastallamat daid riikkaiguin geat háliidit badjelasaset váldit geatnegahttojuvvon áigodaga ja ovdánahttinriikkaid .
Forutsetningen er at det blir laget et mandat for en forhandlingsprosess fram mot en bindende avtale som omfatter alle land .	Eaktun lea ahte ráhkaduvvo mandáhta šiehtadallanprosessii man boađus lea čadni šiehtadus mas buot riikkat leat mielde .
- Norge og EU har understreket at en slik avtale må være ferdigforhandlet innen 2015 .	- Norga ja EO leaba deattuhan ahte šiehtadus ferte loahpalaččat meannuduvvon ovdal jagi 2015 .
Kina , India og USA har i forhandlingene pekt mer i retning av 2020 .	Kina , India ja USA leat šiehtadallamiid bokte almmuhan jagi 2020 .
Det er for sent , sier Harboe .	Dát lea menddo maŋŋit , lohká Harboe .
Norges sjefsforhandler Henrik Harboe i Durban prater med NGO representanter .	Norgga njunuššiehtadalli Henrik Harboe Durbanas ságastallamin NGO áirasiiguin .
( Tone Hertzberg ) / Miljøverndepartementet	( ToneHertzberg ) / Birasgáhttendepartemeanta
Også USA har sagt at de ønsker et vedtak nå selv om de har innsigelser .	Maiddái USA lea cealkán ahte sii háliidit ahte mearrádus galgá dál dahkkot vaikko vel sis leat ge vuosteákkat árvalussii .
Målet er at fondet skal bli operativt så snart som mulig .	Ulbmilin lea ahte foanda galgá doaibmagoahtit nu johtilit go vejolaš .
- Det er gode sjanser for at vi får fondet vedtatt i Durban , sier Harboe .	- Mis lea buorre doaivva ahte foanda mearriduvvo Durban čoahkkimis , lohká Harboe .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 .
Sverre Østerbøl :	Sverre Østerbøl :
Stadig flere velger samisk i Kirkenes	Eanet ja eanet Girkonjárggas válljejit sámegiela
Fortalt til Siv Rasmussen	Muitalan Siv Rasmussenii
Sverre Østerbøl ( Foto : Siv Rasmussen )	Sverre Østerbøl ( Govva : Siv Rasmussen )
Ved Kirkenes videregående skole starta de aller første elevene med samisk på slutten av 1980-tallet , med Gunvor Rasmussen som lærer .	Girkonjárgga joatkkaskuvllas álggii sámegieloahpahus 1980-logu loahpas , ja vuosttaš sámegieloahpaheaddji lei Gunvor Rasmussen .
Begge disse lærerne har fortalt i Samisk skolehistorie 2 .	Goappašat oahpaheaddjit muitalit Sámi skuvlahistorjá 2 - girjjis .
Siden blei forholda bedre da skolen fikk fast samisklærer .	Dilli buorránii go skuvla oaččui bistevaš sámegieloahpaheaddji .
Sverre Østerbøl ( født 1949 ) , opprinnelig fra Karasjok , begynte som faglærer på bilfag på Hesseng videregående skole i 1986 .	Sverre Østerbøl ( r. 1949 ) , ovddeš kárášjohkalaš , álggii biilafága oahpaheaddjin Hesseng joatkkaskuvlii 1986:s .
Fra høsten 1997 har han bare hatt samiskundervisning .	1997 čavčča rájes lea son oahpahan dušše sámegiela .
Siv Rasmussen er medlem av redaksjonen for Samisk skolehistorie .	Siv Rasmussen lea Sámi skuvlahistorjjá doaimmahusjoavkku miellahttu .
Hun er født i 1963 og oppvokst i Sør-Varanger , og er nå doktorgradsstipendiat ved Universitetet i Tromsø .	Son lea riegádan 1963:s ja bajásšaddan Mátta-Várjjagis , ja dál son lea doavttirdutkosa stipendiáhttan Romssa universitehtas .
Hun er nærmere presentert i bind 2 , der hun skriver om Sør-Varangers skolehistorie .	Suinna leat oahpásnuvvan 2. girjjis , mas son čállá Mátta-Várjjaga skuvlahistorjjá birra .
Intervjuet er gjort i januar 2007 .	Dát jearahallan lea čállon 2007 ođđajagimánus .
Siv Rasmussen , Deatnu / Tana 2007 .	Siv Rasmussen , Deatnu 2007 .
– Jeg hadde jo ikke tenkt på at jeg skulle bli samisklærer på heltid .	– In lean jurddašan šaddat ollesáiggi sámegieloahpaheaddjin .
Sverre Østerbøl viser meg rundt på Kirkenes videregående skole på Hesseng utenfor Kirkenes .	Sverre Østerbøl oahpista mu Girkonjárgga joatkkaskuvllas Hessengas lahka Girkonjárgga .
Da bilmekanikeren begynte å undervise var det på Hesseng videregående skole , som var en skole for yrkesfag .	Go son , biiladivodeaddji , álggii oahpaheaddjin dohko , de lei Hesseng joatkkaskuvla fidnofágaid skuvla .
Den gangen lå Kirkenes videregående skole med allmenne , økonomiske og administrative fag i Kirkenes .	Dalle lei Girkonjárgga joatkkaskuvla Girkonjárggas , ja das ledje oppalašfágat , ekonomiija ja hálddahusfágat .
I 2002 ble de to skolene slått sammen og plassert på Hesseng under navnet Kirkenes videregående skole .	2002:s ovttastahttojuvvoje dat guokte skuvlla , ja dat biddjoje Hessengii . Namman šattai Girkonjárgga joatkkaskuvla .
I dag har skolen rundt 120 ansatte og 550 elever fordelt på åtte studieretninger .	Dál leat skuvllas sullii 120 bargi ja 550 oahppi gávcci oahpposuorggis .
I tillegg står et språkstudio til deres disposisjon .	Lea čuvges , buhtisáimmut skuvla mas leat valjit oahpponeavvut .
– Hvordan har tilbudet om samiskundervisningen utviklet seg i løpet av de årene du har vært lærer her ?	Eanas sámegieloahpahus lea unna lanjažis , muhto doarvái saddjái sámegieljoavkkuide . Dasa lassin besset sii geavahit giellastudio .
– I begynnelsen måtte foreldre og elever streve for at ungdommene skulle få samiskundervisning .	– Mot lea sámegielfálaldat rievdan daid jagiid go don leat bargan oahpaheaddjin dáppe ?
Det første året hadde jeg tre jenter fra Karasjok på allmenne fag , i tillegg var det en gutt som hadde samisk C-språk , det vil si fremmedspråk .	Vuosttaš jagi ledje mus oahppin golbma kárášjotnieidda geat vázze oppalašfágaid . Lei maiddái bárdni geas lei sámegiella C-giellan , amasgiellan .
På yrkesfag var det noen flere som hadde samisk .	Fidnofágain lei eanet ohppiin sámegieloahpahus .
I dag er det over 30 elever som leser samisk på Kirkenes videregående skole .	Dál ohppet badjel 30 oahppi sámegiela Girkonjárgga joatkkaskuvllas .
Mye forandret seg da det kom ny opplæringslov i 1998 , som ga den enkelte elev en individuell rett til å lese samisk .	Ollu rievddai dan rájes go bođii ođđa oahpahusláhka 1998:s . Dan mielde oaččui juohke oahppi rievtti lohkat sámegiela .
Dette har ført til at stadig flere velger samisk .	Dat lea dagahan ahte eanet ja eanet oahppit válljejit sámegiela .
Det er faktisk så mange at vi nå søker etter en ekstra samisklærer .	Leat nu ollugat ahte dál mii ohcat vel ovtta sámegieloahpaheaddji .
For tida har vi ikke nok lærerressurser til at alle elever kan få tradisjonell klasseromsundervisning .	Dál eai leat dan mađe oahpaheaddjit ahte sáhtášeimmet buohkaide lágidit dábálaš oahpahusa skuvlalanjas .
Vi har derfor et samarbeid med Karasjok videregående skole , som underviser noen av gruppene i samisk via internett og lyd / bilde-studio .	Danne mii bargat searválaga Sámi joatkkaskuvllain Kárášjogas , sii oahpahit muhtumiid min ohppiid interneahta ja jietna- / govva-studio bokte .
Læreren i Karasjok har da ansvaret for alt ; undervisning , arbeidsoppgaver , karakterer .	Oahpaheaddjis Kárášjogas lea de ollislaš ovddasvástádus ; oahpahusas , bargobihtáin , árvosániin .
Utafor Kirkenes videregående skole er det informasjonsskilt både på norsk og samisk .	Girkonjárgga joatkkaskuvlla olggobealde lea diehtojuohkin sihke dárogillii ja sámegillii .
– Hvordan er samiskundervisninga organisert hos dere ?	– Mot lea din sámegieloahpahus organiserejuvvon ?
– Kirkenes videregående er en skole med både studieforberedende og yrkesfaglige utdanningsprogram .	– Girkonjárgga joatkkaskuvllas leat sihke lohkangelbbolašvuođa ja fidnofágaid oahpahusprográmmat .
Vi tilbyr samiskundervisning på alle utdanningsprogram og klassetrinn .	Mii fállat sámegieloahpahusa buot oahpahusprográmmaide ja luohkáide .
Elevene på allmenne fag kan velge samisk som 1. språk , 2. språk eller C-språk .	Oppalašfágaoahppit besset válljet sámegiela vuosttašgiellan , nubbingiellan dehe C-giellan .
Men for elever som behersker samisk har vi tilbud om samiskundervisning , også på de yrkesfaglige utdanningsprogrammene .	Dábálaččat fidnofágain ii beasa válljet C-giela . Danne eai beasa dain surggiin lohkat sámegiela sii guđet eai máhte sámegiela ovddežis .
På allmenne fag har elevene som velger samisk som C-språk , samisk fire timer uka alle tre skoleårene .	Ohppiide geat máhttet sámegiela mis gal lea sámegielfálaldat , maiddái fidnofága oahppoprográmmaide .
I tillegg til dette kan man også velge samisk påbygging , som er et tilbud om utvidet samiskundervisning , med opptil 6 timer per uke .	Ohppiide geain lea sámegiella vuosttaš dehe nubbingiellan lea golbma diimmu vahkkus vuosttaš luohkás , ja njeallje diimmu vahkkus nuppi ja goalmmát luohkás .
– Lærer elevene som ikke kan samisk fra før samisk her ?	– Ohppet go sámegiela dáppe sii geat eai máhte sámegiela ovddežis ?
Har dere for eksempel språkbad eller kortere intensive perioder med samisk ?	Lea go dis omd. giellalávgu dehe oanehisáigge intensiiva oahput sámegielas ?
– Nei , det har vi ikke .	– Eai , dat mis eai gal leat .
Her er det 4 timer i uka , gjennom hele skoleåret .	Dáppe lea njeallje diimmu vahkkus , skuvlajagi miehtá .
Men de får i hvert fall lære strukturen i språket og noe sitter jo alltids igjen , så kan de lettere ta det opp igjen seinere .	Diehttelasat ii leat álki oahppat giela dušše skuvlalanjas , muhto sii ohppet goit giela ráhkadusa , ja juoga goit darvána muitui , ja de lea álkit joatkit dainna fágain maŋŋil .
– Hvilke elever velger samisk ?	– Makkár oahppit válljejit sámegiela ?
På C-språk er det mange her fra Sør-Varanger , til sammen åtte elever dette skoleåret .	C-gielas leat ollugat dáppe Mátta-Várjjagis , oktiibuot gávcci oahppi dán skuvlajagi .
Noen av disse har hatt samisk på barne- og ungdomsskolen , mens for andre igjen er språket helt nytt .	Muhtumiin sis lea leamaš sámegieloahpahus mánáid- ja nuoraidskuvllas , earáide lea dat ges áibbas amas giella .
– Vet du om disse elevene fra Sør-Varanger har samisk bakgrunn ?	– Dieđát go lea go dain Mátta-Várjjat ohppiin sámi duogáš ?
– Jeg har ikke spurt hvorfor de går på samisk og om de har samisk bakgrunn .	– In leat jearran manne sii váldet sámegiela ja lea go sis sámi duogáš .
Men noen elever har fortalt at de har samisk bakgrunn .	Muhtun oahppit leat muitalan ahte sis lea sámi duogáš .
Andre sier at de ikke har det , men at de likevel vil lære seg samisk .	Earát ges leat muitalan ahte sis ii leat gal sámi duogáš , muhto sii goitge háliidit oahppat sámegiela .
– En tidligere elev fra Sør-Varanger fortalte at hun ikke fikk samiskundervisning på sitt nivå her på skolen , til tross for at hun hadde hatt samisk på barne- og ungdomskolen .	– Muhtun ovddeš oahppi Mátta-Várjjagis eret muitalii ahte son ii ožžon sámegieloahpahusa iežas dási mielde vaikko sus lei leamaš sámegiella mánáidskuvllas ja nuoraidskuvllas .
– Hun gikk på yrkesfag , der man ikke har C-språk .	– Son váccii fidnofágaid suorggis , doppe ii leat C-giella .
– Har dere det som skal til for å gjennomføre samiskundervisninga ?	– Lea go dis buot maid dárbbašehpet sámegieloahpahussii ?
– Vi har fått prosjektpenger fra Sametinget , både midler som er tildelt via fylkeskommunen og direkte fra Sametinget .	– Mii leat ožžon prošeaktaruđaid Sámedikkis , sihke fylkkagieldda bokte ja njuolga Sámedikkis . Daid giellaruđaid lea leamaš álki oažžut .
Pengene er brukt til innkjøp av samiske bøker til biblioteket , datamaskiner , tv , radio , innredning av eget klasserom og en stor lávvu .	Daid leat mii atnán sámegielgirjjiide girjerádjui , dihtoriidda , tv:i , radioi , sierra skuvlalanja biergasiidda ja stuora lávvui .
– I starten da de to skolene ble slått sammen til en skole var det en del problemer .	– Leat go vássán jagiid leamaš váttisvuođat sámegieloahpahusas dehe muđui sámegiela geavahusas dán skuvllas ?
Den gangen var det for eksempel ikke så vanlig å høre samisk i kantina .	– Álggos go dát guokte skuvlla ovttastahttojuvvoje , de ledje váttisvuođat .
Man har vel følt at det ikke ble helt akseptert av enkelte ansatte og elever .	Dovdostalai ahte muhtun bargit ja oahppit eai dohkkehan sámegiela .
Vi har også hatt tilfeller der lærere og andre elever har reagert på at samisktalende elever snakket samisk seg i mellom i klasserommene , noe som har ført til avisoppslag .	Muhtun oahpaheaddjit ja oahppit leat maiddái moaitán go sámegielat oahppit leat sámástan gaskaneaset skuvlalanjas , ja aviissat leat čállán dan birra . Dál lea eará dilli , sámegiela dohkkehit buorebut .
I dag har forholdene endret seg , og det er mer akseptert å bruke samisk .	Bargit ja oahppit servet maiddái viššaleappot sámi guoskevaš doaluide .
Vi hadde nettopp et todagers besøk av de samiske veiviserne .	Mis ledje duvle sámi ofelaččat dáppe moadde beaivvi .
Veiviserne er tre samiske ungdommer fra ulike områder av Sápmi , som reiser rundt og informerer om samiske forhold .	Ofelaččat leat golbma iešguđet sámi guovllu nuora geat johtet miehtá Norgga ja muitalit sámi diliid birra .
Dette besøket hadde bra oppslutning , men dessverre er ikke alle ansatte like positive til slike samiske tiltak .	Sin galledeapmái bohte ollugat , muhto ii leat buorre go buot bargit eai leat mielas dakkár sámi doaluide .
Det samme gjelder når vi arrangerer den samiske folkedagen , 6. februar . Heller ikke her ønsker alle ansatte å delta .	Nu lea maiddái go lágidit sámi álbmotbeaivvi doaluid , guovvamánu 6. b. , eai dasa ge háliit buot bargit searvat .
Vi har feiret denne dagen helt fra vi holdt til på den gamle skolen .	Mii leat ávvudan dan beaivvi dan rájes go leimmet boares skuvllas .
Vi har hatt konserter med joik og samisk sang .	Mis leat leamaš konsearttat ja leat lávlon sámegillii .
Dette året kommer Marit Øverli Hætta , tidligere år har vi hatt blant andre Ulla Pirttijärvi-Länsman og Øystein Nilsen .	Dán jagi boahtá Marit Hætta Øverli , ovdal leaba leamaš Ulla Pirttijärvi-Länsman ja Øystein Nilsen .
I tillegg har vi taler , og så serverer vi biđus .	Mis lea beaivvi sátnevuorut , ja mii guossohit biđđosa .
I mange år har jeg vært i ledelsen for dette arrangementet , men nå har skolens administrasjon tatt mer over .	Ledjen daid doaluid jođiheaddjin olu jagiid , muhto dál lea skuvlla hálddahus váldán badjelasaset eanas daid .
Det er jo skolens ansvar egentlig , ikke mitt som samisklærer .	Skuvlla ovddasvástádus dat lea ge , iige mu , sámegieloahpaheaddji ovddasvástádus .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis
Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune MØTEPROTOKOLL Kommunestyret Møtested :	Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune Čoahkkinprotokolla Suohkanstivra
Les-bygg	Čoahkkinbáiki : Les-viessu
Møtedato : 08.10.09	Čoahkkindáhton : 08.10.09
Tid : kl. 09:00 – 13:30	Áigi : dii. 09:00 – 13:30
Til stede på møtet : Kommunestyre medlemmer for valgperioden 2007 – 2011 .	Oasálastit : Suohkanstivra lahtut 2007 – 2011 .
JSL . :	JSL : SáB :
Per Nils Saari	Per Andersen Bæhr
FrP : Nils Mathis O. Hætta	Anne Gro Gaup Isak Mathis O. Hætta
Tolk : Kirsten Ellen Marie Hætta	Ellen Anete Hætta Hans Ole N. Eira
Tolk : Mikkel Magnus Utsi	Mikkel Per M. Bongo BB . :
_____________________ Klemet Erland Hætta ( SáB ) Ordfører	Isak Mathis Buljo
__________________ Per A. Bæhr ( JSL )	Per Nils Saari Leif Isak Eide Nilut
______________________ Ellen Anete Hætta ( GDL )	Várrelahtut : Nils Mathis O. Hætta ( O. ) B
Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune	Svein Ole Sandvik ( OB ) Kurt Are Hætta ( H )
MØTEPROTOKOLL Utvalg	Ii oktage várreláhttu .
Kommunestyret 08.10.09	Ole Henrik Magga ( SáB )
Kommunestyret holdt møte den 08.10.09 på Les-bygg .	Ellen J. Sara Eira ( SáB ) Mikkel Aslak Logje ( SáB )
Innkalling var sendt skriftlig med kopi til 1. varamedlem .	Johan Henrik Buljo ( SáB ) Berit Marie P. E. Eira ( JSL )
Navneopprop : Ordfører foretok navneopprop .	Hans Isak Olsen ( GDL ) Inger Lise Singer ( GDL )
Godkjennelse av innkallingen : Innkallingen ble enstemmig godkjent .	Earát :
Møtet er lovlig satt .	Ráđđeolmmai : Keskitalo
Formannskapet avgir høringsuttalelse i møte 16.10.09 , kl. 09:00 .	Dulka : Kirsten Ellen Marie Hætta Dulka : Mikkel Magnus Utsi
Sak 31/09 og 32/09 behandles etter sak 33/09 .	Sadjásaš ráđđeolmmai : Anne-Marie Gaino Čálli : Bals
Praktisk informasjon : Kommunestyret fikk omvisning på Diehtosiida kl. 12:15 .	__________________ Per A. Bæhr ( JSL )
Etterpå spiste kommunestyret lunsj på kafeen på Diehtosiida .	______________________ Ellen Anete Hætta ( GDL ) Sátnejođiheaddji
TV-aksjon 2009 : Ordfører oppfordret kommunestyremedlemmer til å bli bøssebærere til årets TV-aksjon som arr .	Kopiija čoahkkingirjjis sáddejuvvo : Suohkanstivraláhtut + 1. várreláhtut , VEFIK IKS , dárkkistan lávdegottit + 1 .
Leder i TV-aksjonskomiteen i Kautokeino er Anton Dahl .	Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune ČOAHKKINPROTOKOLLA Lávdegoddi
SAKSLISTE Saksnr :	Čoahkkindáhton
Innhold :	Suohkanstivra
2. tertialregnskap 2009 . PS 27/09	Nammačuorvun : Sátnejođiheaddji čuorvvui namaid .
PS 28/09 Innspill til Regional samferdselsplan for Finnmark 2010-13 .	Sak 28/09 Innspill til Regional samferdselsplan for Finnmark 2010–13 , utgår .
Valg av medlemmer til skolenes samarbeidsutvalg .	Formannskapet avgir høringsuttalelse i møte 16.10.09 , kl. .
Reguleringsplan for gang- og sykkelveg langs Bredbuktnesveien – egengodkjenning – ny behandling .	Sak 31/09 og 32/09 behandles etter sak 33/09 .
Søknad om skjenkebevilling til Studentsamskipnaden i indre Finnmark på kantinen til vitenskapsbygget i Kautokeino .	TV-ákšon 2009 : Sátnejođiheaddji ávžžuhii suohkanstivralahtuid veahkkin čoaggit ruđa TV-akšuvdnii mii lea 18. beaivvi golggotmánu 2009 .
PS 32/09	PS 26/09
PS 33/09	PS 27/09
LHL Bygg-boligene i Kautokeino og omdanning til borettslag .	Bušeahttamudden .
PS 34/09	PS 28/09
Coop Marked Kautokeino .	PS 34/09
PS 35/09	PS 35/09
Søknad fra Hætta Pedersen AS ( Rema 1000 ) ved Geir Pedersen om utvidet salgsbevilling for alkoholholdige drikker gruppe 1 med inntil 4,75 volumprosent alkoholinnhold .	Ohcan Hætta Pedersen AS ( Rema 1000 ) Geir Pedersen bokte viiddiduvvon vuovdinlobi alkoholalaš juhkamušaide dássi 1 alkoholasisdoallu 4,75 volumaproseantta rádjái .
PS 26/09 2 .	PS 26/09 2 .
TERTIALREGNSKAP 2009 .	TERTIÁLAREHKETDOALLU 2009 .
Arkivsaksnr. 2009/273 .	Arkiivaáššenr. 2009/273 .
Arkiv : 210 .	Arkiiva 210 .
Forslag til vedtak : Regnskapet for 2. tertial tas til etterretning .	Mearrádusevttohus : Rehketdoallu 2. tertiála dohkkehuvvo .
Formannskapets innstilling , enst . :	Ovdagotti mearrádus , ovttajien. . :
Regnskapet for 2. tertial tas til etterretning .	Rehketdoallu 2. tertiála dohkkehuvvo .
Kommunestyrets behandling : Ellen J. Sara Eira ( SaB ) er inhabil i saken da hun er rektor / enhetsleder ved Kautokeino ungdomsskole , jfr. Kommunelovens § 40 .	Suohkanstivrra gieđahallan : Ellen J. Sara Eira ( SáB ) lea bealálaš áššis go lea rektor Guovdageainnu nuoraidskuvllas , jfr . Kommunelovens § 40 .
Ordfører fremmet formannskapets innstilling til vedtak .	Sátnejođiheaddji ovddidii ovdagotti mearrádusevttohusa .
Formannskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Ovdagotti evttohus dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Kommunestyrets vedtak , enst . :	Suohkanstivrra mearrádus , ovttajien. . :
Regnskapet for 2. tertial tas til etterretning .	Rehketdoallu 2. tertiála dohkkehuvvo .
PS 27/09 BUDSJETTREGULERING - oktober 2009	PS 27/09 Arkiivaáššenr. 2009/151 .
Arkiv : 153 .	Arkiiva : 153 .
Forslag til vedtak : Det gjøres følgende økninger i rammene : Driftsbudsjettet : Ramme 3 ; IT-avd Ramme 4;Kautokeino ungdomsskole Ramme 5 ; Kautokeino sykehjem Ramme 5 ; Hjemmetjenesten Ramme 7 ; oppussing Ajagohpi Sum	BUŠEAHTTAMUDDEN - golggotmánnu 2009 Mearrádus evttohus : Čuovvovaš lasiheapmi rámmain dahkkojuvvojit : Doaibmabušeahtta : Rámma 3 : IT-ossodat kr. . Rámma 4 : Bálkágolut Guovdageainnu nuoraidskuvla kr. .
kr. 500 000 kr. 200 000 kr. 400 000 kr 600 000 kr. 300 000 kr. 2 000 000 ; belastes disposisjonsfondet .	Rámma 5 : Sadjásaš / badjeláigi Guovdageainnu buhcciidruovttus kr. . 500 000 200 000 400 000
Investeringsbudsjettet : Ramme 6 ; vannrensenanlegg Ramme 7 ; Utvidelse Maze barnehage kr. .	Rámma 5 : Ruovttubálvalusas Rámma 7 : Divodat ásodaga Ájagobis Summá
Ombygging av Malin-gården kr. .	kr. .
Sum kr. 300 000 220 000 kr. kr. .	600 000 kr. 300 00 kr. 2 000 000 disp .
520 000 920 000 ; belastes disposisjonsfondet .	300 000 220 000 kr. 520 000 920 000 disp . foandda
Formannskapets innstilling , enst . :	Ovdagotti evttohus , ovttajien. . :
Det gjøres følgende økninger i rammene : Driftsbudsjettet : Ramme 1 : Formannskapet Ramme 3 ; IT-avd Ramme 5 ; Kautokeino sykehjem Ramme 5 ; Hjemmetjenesten Ramme 7 ; oppussing Ajagohpi Sum Investeringsbudsjettet : Ramme 6 ; vannrensenanlegg Ramme 7 ; Utvidelse Maze barnehage kr. .	Čuovvovaš lasiheapmi rámmain dahkkojuvvojit : Doaibmabušeahtta : Rámma 1 : Ovdagoddi Rámma 3 : IT-ossodat Rámma 5 : Guovdageainnu buhcciidruovttus Rámma 5 : Ruovttubálvalusas Rámma 7 : Rievdadit Malin-dálu ásodagaide Summá : Investerenbušeahtta : Rámma 6 : Čáhceráidnenrusttet Rámma 7 : Stuoridit Máze mánáidgárddi Rievdadit Malin-dálu ásodagaid Summá :
kr. 300 000 kr. 500 000 kr. 400 000 kr 600 000 kr. 300 000 kr. 2 100 000 ; belastes disposisjonsfondet .	kr. 300 000 kr. 500 000 kr. 400 000 kr. 600 000 kr. 300 000 kr. 2 100 000 disp .
300 000 220 000 kr. 520 000 kr. 1 020 000 ; belastes disposisjonsfondet .	kr. 400 000 kr. 300 000 kr. 220 000 kr. 520 000 kr. 1 020 000 disp .
Kommunestyrets behandling : Ordfører fremmet formannskapets innstilling .	Suohkanstivrra gieđahallan : Sátnejođiheaddji ovddidii ovdagotti evttohusa .
Formannskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Ovdagotti evttohus dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Kommunestyrets vedtak , enst . :	Suohkanstivrra mearrádus , ovttajien. . :
kr. 300 000 kr. 500 000 kr. 400 000 kr 600 000 kr. 300 000 kr. 2 100 000 ; belastes disposisjonsfondet .	kr. 300 000 kr. 500 000 kr. 400 000 kr. 600 000 kr. 300 000
kr. .	Summá :
300 000 220 000 kr. 520 000 kr. 1 020 000 ; belastes disposisjonsfondet .	kr. 500 000 kr. 300 000 kr. 220 000 kr. 520 000 kr. 1 020 000 disp .
PS 28/09 Arkivsaksnr. 2009/652 .	foandda Arkiivaáššenr. 2009/652 .
Arkiv : 130 .	Arkiv : 130 .
INNSPILL TIL REGIONAL SAMFERDSELSPLAN FOR FINNMARK 2010 – 2013 .	INNSPILL TIL REGIONAL SAMFERDSELSPLAN FOR FINNMARK 2010 – 2013 .
Formannskapets behandling : Formannskapet avgir innstilling på et senere møte .	Ovdagotti meannudeapmi : Ovdagoddi buktá evttohusa maŋit čoahkkimis .
Kommunestyrets vedtak , enst . :	Suohkanstivrra mearrádus , ovttajien. . :
Saken utgår .	Ášši váldo eret .
Formannskapet avgir høringsuttalelse i møte 16.10.09 , kl. 09:00 .	Ovdagoddi addá gulaskuddancealkámuša čoahkkimis 16.10.09 , dii. 09.00 .
PS 29/09 Arkivsaksnr. 2009/627 .	PS 29/09 Arkiivaáššenr. 2009/627 .
Arkiv : 033 .	Arkiiva : 033 .
VALG AV MEDLEMMER TIL SKOLENES SAMARBEIDSUTVALG .	Válljet miellahtuid skuvllaid ovttasbargolávdegoddái .
Formannskapets behandling : Formannskapet avgir ikke innstilling .	Ovdagoddi ii dohkket evttohusa .
Kommunestyrets behandling : Forslag fra Isak Mathis Buljo ( SP . ) :	Suohkanstivrra meannudeapmi : Isak Mathis Buljo evttohus ( GB . ) :
Som kommunens representant i samarbeidsutvalget velges : Ved Kautokeino barneskole : Vararepresentanter :	Suohkana áirrasin ovttasbargolávdegoddái válljejuvvo : Guovdageainnu mánáidskuvllas :
Inga J. Eira 1 .	Inga J. Eira
Anne Gro Gaup 2 .	Anne Gro Gaup 2 .
Ann Synnøve Steinfjell .	Ann Synnøve Steinfjell .
Ved Kautokeino ungdomsskole : Vararepresentanter :	Guovdageainnu nuoraidskuvllas :
Inger Lise Singer 1 .	Inger Lise Singer
Anders Lango .	Anders Lango .
Mikkel N. N. Eira	Mikkel N. N. Eira
Ved Lahpoluoppal skole : Vararepresentanter :	Láhpoluobbal skuvllas :
Mikkel Aslak Logje .	Mikkel Aslak Logje .
Ved Maze skole : Vararepresentanter :	Máze skuvllas :
Hans Ole Eira 1. 2 .	Hans Ole Eira Várreláhtut :
Forslag fra Anton Dahl ( V ) : Ordfører får fullmakt til å oppnevne vararepresentanter til Láhpoluoppal skole og Máze skole .	Anton Dahl ( G ) evttohus : Sátnejođiheaddji oažžu doaimmahanválddi nammadit várreláhtuid Láhpoluobbal ja Máze skuvlii .
Forslag fra Isak Mathis Buljo ble enstemmig vedtatt .	Isak Mathis Buljo evttohus dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Forslag fra Anton Dahl ble enstemmig vedtatt .	Anton Dahl evttohus dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Kommunestyrets vedtak , enst . :	Suohkanstivrra mearrádus , ovttajien. . :
Som kommunens representant i samarbeidsutvalget velges : Ved Kautokeino barneskole : Vararepresentanter :	Suohkana áirrasin ovttasbargolávdegoddái válljejuvvo : Guovdageainnu mánáidskuvllas :
Inga J. Eira 1 .	Inga J. Eira
Anne Gro Gaup 2 .	Anne Gro Gaup 2 .
Ann Synnøve Steinfjell .	Ann Synnøve Steinfjell .
Ved Kautokeino ungdomsskole : Vararepresentanter :	Guovdageainnu nuoraidskuvllas :
Inger Lise Singer 1 .	Inger Lise Singer
Anders Lango .	Anders Lango .
Mikkel N. N. Eira	Mikkel N. N. Eira
Ved Lahpoluoppal skole : Vararepresentanter :	Láhpoluobbal skuvllas :
Mikkel Aslak Logje .	Mikkel Aslak Logje .
Ved Maze skole : Vararepresentanter :	Máze skuvllas :
Hans Ole Eira 1. 2 .	Hans Ole Eira Várreláhtut :
Ordfører får fullmakt til å oppnevne vararepresentanter til Láhpoluoppal skole og Máze skole .	Sátnejođiheaddji oažžu doaimmahanválddi nammadit várreláhtuid Láhpoluobbal ja Máze skuvlii .
PS 30/09 Arkivsaksnr. 2007/608 .	PS 30/09 Árkiiváššenr .
Forslag til vedtak : Kommunestyret viser til § 27-2 i plan- og bygningsloven og vedtar å egengodkjenne reguleringsplan for gang- og sykkelveg langs Bredbuktnesvegen , med tilhørende bestemmelser .	Regulerenplána - Vázzin- ja sihkkelastingeaidnu Bredbuktnesveien guora – iešdohkkeheapmi – ođđa meannudeapmi Mearrádus evttohus : Suohkanstivra čujuha plána- ja huksenlága §:i 27-2 ja mearrida iešdohkkehit regulerenplána vázzin- ja sihkkelastingeaidnu Bredbuktnesveien mielde , oktan gullevaš mearrádusaiguin .
Landbruksnemndas uttalelse : Landbruksnemnda beklager at reguleringsplanen går utover dyrket jord .	Landbruksnemndas uttalelse : Eanandoallolávdegoddi šálloša go regulerenplána manná gilvojuvvon eatnamiid badjel .
Men samfunnsinteressene er av stor betydning p.g.a. trafikksikkerhetsgrunner , nærområde til skolen der barn ferdes med mer .	Muhto servodatberoštumis lea stuora mearkkašupmi johtolatsihkkarvuođa dihte , skuvlla lagasbiras gos mánát vánddardit ja eará .
Saken går videre til Planutvalget for videre behandling .	Ášši manná viidásit plánalávdegoddái meannuduvvot doppe .
Planutvalgets vedtak , enst . :	Plánenlávdegotti mearrádus , ovttajien. . :
Planutvalgets viser til § 27-2 i plan- og bygningsloven og legger fram reguleringsplan for gangog sykkelveg langs Bredbuktnesvegen til kommunestyret for egengodkjenning .	Plánenlávdegoddi čujuha plána – ja huksenlága § 27-2 ja buktá ovdán regulerenplána vázzin jasihkkelastingeainnu Bredbuktnesveien mielde , nu ahte suohkanstivra sáhttá dohkkehit dan ieš .
Formannskapets innstilling , enst . :	Ovdagotti evttohus , ovttajien. . :
Kommunestyret viser til § 27-2 i plan- og bygningsloven og vedtar å egengodkjenne reguleringsplan for gang- og sykkelveg langs Bredbuktnesvegen , med tilhørende bestemmelser .	Suohkanstivra čujuha plána- ja huksenlága §:i 27-2 ja mearrida iešdohkkehit regulerenplána vázzin- ja sihkkelastingeaidnu Bredbuktnesveien mielde , oktan gullevaš mearrádusaiguin .
Kommunestyrets behandling : Ordfører fremmet formannskapets innstilling til vedtak .	Suohkanstivrra meannudeapmi : Sátnejođiheaddji ovddidii ovdagotti evttohusa mearriduvvot .
Formannskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Ovdagotti evttohus dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Kommunestyrets vedtak , enst . :	Suohkanstivrra mearrádus , ovttajien. . :
Kommunestyret viser til § 27-2 i plan- og bygningsloven og vedtar å egengodkjenne reguleringsplan for gang- og sykkelveg langs Bredbuktnesvegen , med tilhørende bestemmelser .	Suohkanstivra čujuha plána- ja huksenlága §:i 27-2 ja mearrida iešdohkkehit regulerenplána vázzin- ja sihkkelastingeaidnu Bredbuktnesveien mielde , oktan gullevaš mearrádusaiguin .
PS 31/09 Arkivsaksnr. 2009/598 .	PS 31/09 Árkiivaáššenr .
KANTINEN TIL VITENSKAPSBYGGET I KAUTOKEINO .	Sis-Finnmárkku studeanttaidovttastus Diehtosiidda kantiinnas Guovdageainnus .
Jan Magne Hestvik godkjennes som skjenkestyrer og Direktør Ole Anders Skum som stedsfortreder med det forbehold at kunnskapsprøven er bestått .	Jan Magne Hestvik dohkkehuvvo dárjudanlobi jođiheaddjin ja direktevra Ole Anders Skum dohkkehuvvo sadjásažžan dainna eavttuin ahte máhtolašvuođa geahččaleami lea ceavzán .
Alle undersøkelser og forskning viser entydig at større tilgang medfører større forbruk totalt .	Buot iskkadeamit ja dutkan čájeha ahte go lea álkit oažžut alkohola , de maiddai lassána alkohola juhkan obbalaččat .
Kommunen har ikke noen gang før mottatt søknad om skjenkebevilling til Studentsamskipnaden i Kautokeino og en slik bevilling vil dermed bli en utvidelse av nåværende tilbud .	Suohkan ii leat goassege ovdal ožžon dárjudanlobiohcama Studeanttaidovttastusas Guovdageainnus , ja dákkár lohpi mearkkaša ahte otná fálaldat stuorru .
Vitenskapsbygget er en vesentlig forbedring av servicetilbudet i bygda og rommer svært mange arbeidsplasser .	Diehtosiidda dihte buorrána bálvalusfálaldat báikkis ja doppe lea máŋga bargosaji birra sáhka .
Det søkes bare om bevilling til lukkede arrangement i kantinen og møterom .	Ohccojuvvo dušše dárjudanlohpi giddejuvvon lágidemiide kantiinnas ja čoahkkinlanjain .
Det er svært vanlig i Kautokeino å arrangere store lukkede arrangement ved Buletjavri og nå også i det siste på Bakteharji og hvor det ofte gis tillatelse til å servere alkohol .	Guovdageainnus lea šaddan dábálaš lágidit stuora giddejuvvon lágidemiid Buletjávrris ja dan maŋemus áiggi maiddai Báktehárjjis , ja gos dávjá addo lohpi dárjudit alkohola .
Siden bevillingen gis til lukkede arrangement , forutsettes det at dette ikke er noen generell bevilling i åpningstiden på kantina , men til et fåtalls anledninger .	Go lohpi addojuvvo giddejuvvon lágidemiide , eaktuduvvo ahte dát ii leat dábálaš lohpi kantiinna rabasáiggis , muhto dušše muhton moatti lágidemiide .
Studentsamskipnaden i Indre Finnmark ved direktør Ole Anders Skum innvilges skjenkebevilling for øl og vin samt brennevin ved lukkede arrangement på kantinen og i møterom på Vitenskapsbygget .	Ovdagotti mearrádusevttohus : Sis-Finnmárkku Studeanttaidovttastus direktevrra Ole Anders Skum bokte oažžu vuollaga ja viina ja buolleviinni dárjudanlobi giddejuvvon lágidemiin Diehtosiidda kantiinnas ja čoahkkinlanjain .
Jan Magne Hestvik godkjennes som skjenkestyrer og Direktør Ole Anders Skum som stedsfortreder med det forbehold at kunnskapsprøven er bestått .	Jan Magne Hestvik dohkkehuvvo dárjudanlobi jođiheaddjin ja direktevra Ole Anders Skum dohkkehuvvo sadjásažžan dainna eavttuin ahte máhtolašvuođa geahččaleami lea ceavzán .
Alle undersøkelser og forskning viser entydig at større tilgang medfører større forbruk totalt .	Buot iskkadeamit ja dutkan čájeha ahte go lea álkit oažžut alkohola , de maiddai lassána alkohola juhkan obbalaččat .
Kommunen har ikke noen gang før mottatt søknad om skjenkebevilling til Studentsamskipnaden i Kautokeino og en slik bevilling vil dermed bli en utvidelse av nåværende tilbud .	Suohkan ii leat goassege ovdal ožžon dárjudanlobiohcama Studeanttaidovttastusas Guovdageainnus , ja dákkár lohpi mearkkaša ahte otná fálaldat stuorru . Diehtosiida buorida bálvalusfálaldaga báikkis ja doppe leat máŋga bargosaji .
Det søkes bare om bevilling til lukkede arrangement i kantinen og møterom .	Ohccojuvvo dušše dárjudanlohpi giddejuvvon lágidemiide kantiinnas ja čoahkkinlanjain .
Det er svært vanlig i Kautokeino å arrangere store lukkede arrangement ved Buletjavri og nå også i det siste på Bakteharji og hvor det ofte gis tillatelse til å servere alkohol .	Guovdageainnus lea šaddan dábálaš lágidit stuora giddejuvvon lágidemiid Buletjávrris ja dan maŋemus áiggi maiddai Báktehárjjis , ja gos dávjá addo lohpi dárjudit alkohola .
Siden bevillingen gis til lukkede arrangement , forutsettes det at dette ikke er noen generell bevilling i åpningstiden på kantina , men til et fåtalls anledninger .	Go lohpi addojuvvo giddejuvvon lágidemiide , eaktuduvvo ahte dát ii leat dábálaš lohpi kantiinna rabasáiggis , muhto dušše muhton moatti lágidemiide .
Kommunestyrets behandling : Isak Mathis O. Hætta ( GDL ) ble enstemmig erklært inhabil da han har salgs- og serveringsløyve på Kautokeino Villmarkssenter .	Suohkanstivrra gieđahallán : Isak Mathis O. Hætta mearriduvvui ovttajienalaččat bealálažžan go sus lea vuovdin – ja dárjun doaibmalohpi Guovdageainnu Villmarksenteris .
Forslag fra Anton Dahl ( V ) : Saken utsettes .	Anton Dahl evttohus ( G ) : Ášši maŋiduvvo .
Kommunens ambulerende skjenkebevilling benyttes inntil kommunestyret har behandlet rusmiddelplanen i desember møtet .	Suohkana gaskaboddosaš dárjudanlohpi geavahuvvo dassážii go suohkanstivra lea meannudan gárrenmirkoplána čoahkkimis mii lea juovlamánus 2009 .
Studentsamskipnaden har også anledning til å søke NAV om bevilgning .	Studeanttaidovttastusas lea maid vejolašvuohta ohcat NAV .
Forslag fra Anton Dahl fikk 8 stemmer for og 8 stemmer imot .	’ as lobi . 8’is dorjo Anton Dahl ja gávccis jienastedje vuostá .
Ordførerens dobbelstemme avgjorde og forslag fra Anton Dahl falt med 9 mot 8 stemmer .	Sátnejođiheaddji duppaljietna mearridii , ja Anton Dahl evttohus gáhčai 9 jienain 8 jiena vuosttá .
Ordfører fremmet formannskapets innstilling til vedtak .	Sátnejođiheaddji ovddidii ovdagotti evttohusa mearriduvvot .
Formannskapet innstilling ble vedtatt mot 6 stemmer .	Ovdagotti evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat 6’a jiena vuosttá .
Kommunestyrets vedtak , mot 6 stemmer : Studentsamskipnaden i Indre Finnmark ved direktør Ole Anders Skum innvilges skjenkebevilling for øl og vin samt brennevin ved lukkede arrangement på kantinen og i møterom på Vitenskapsbygget .	Suohkanstivrra mearrádus , 6 jiena vuostá : Sis-Finnmárkku Studeanttaidovttastus direktevrra Ole Anders Skum bokte oažžu vuollaga ja viina ja buolleviinni dárjudanlobi giddejuvvon lágidemiin Diehtosiidda kantiinnas ja čoahkkinlanjain .
Jan Magne Hestvik godkjennes som skjenkestyrer og Direktør Ole Anders Skum som stedsfortreder med det forbehold at kunnskapsprøven er bestått .	Jan Magne Hestvik dohkkehuvvo dárjudanlobi jođiheaddjin ja direktevra Ole Anders Skum dohkkehuvvo sadjásažžan dainna eavttuin ahte máhtolašvuođa geahččaleami lea ceavzán .
Alle undersøkelser og forskning viser entydig at større tilgang medfører større forbruk totalt .	Buot iskkadeamit ja dutkan čájeha ahte go lea álkit oažžut alkohola , de maiddai lassána alkohola juhkan obbalaččat .
Kommunen har ikke noen gang før mottatt søknad om skjenkebevilling til Studentsamskipnaden i Kautokeino og en slik bevilling vil dermed bli en utvidelse av nåværende tilbud .	Suohkan ii leat goassege ovdal ožžon dárjudanlobiohcama Studeanttaidovttastusas Guovdageainnus , ja dákkár lohpi mearkkaša ahte otná fálaldat stuorru . Diehtosiida buorida bálvalusfálaldaga báikkis ja doppe leat máŋga bargosaji .
Det søkes bare om bevilling til lukkede arrangement i kantinen og møterom .	Ohccojuvvo dušše dárjudanlohpi giddejuvvon lágidemiide kantiinnas ja čoahkkinlanjain .
Det er svært vanlig i Kautokeino å arrangere store lukkede arrangement ved Buletjavri og nå også i det siste på Bakteharji og hvor det ofte gis tillatelse til å servere alkohol .	Guovdageainnus lea šaddan dábálaš lágidit stuora giddejuvvon lágidemiid Buletjávrris ja dan maŋemus áiggi maiddai Báktehárjjis , ja gos dávjá addo lohpi dárjudit alkohola .
Siden bevillingen gis til lukkede arrangement , forutsettes det at dette ikke er noen generell bevilling i åpningstiden på kantina , men til et fåtalls anledninger .	Go lohpi addojuvvo giddejuvvon lágidemiide , eaktuduvvo ahte dát ii leat dábálaš lohpi kantiinna rabasáiggis , muhto dušše muhton moatti lágidemiide .
PS 32/09 Arkivsaksnr. 2008/158 .	PS 32/09 Arkiiváššenr .
Arkiv U 63. SØKNAD FRA OVE`S VARESENTER AS OM UTVIDET SALGSBEVILLING FOR ALKOHOLHOLDIGE DRIKKER GRUPPE 1 MED INNTIL 4,75 VOLUMPROSENT ALKOHOLINNHOLD .	Arkiiva U 63. OVES VARESENTER AS OHCAN VIIDDIDUVVON VUOVDINLOBI ALKOHOLALAŠ JUHKAMUŠAIDE DÁSSI 1 ALKOHOLASISDOALLU 4,75 VOLUMAPROSEANTTA RÁDJÁI .
Beliggenheten til søkers butikk er ikke i nærheten av skolen og dermed heller ikke svært synlig for utsatte grupper slik som barn , ungdom og personer med alkoholproblemer .	Ohcci gávpi ii leat skuvlla lahka , ja dan dihte ii leat hirbmat oidnosis rašes joavkkuide nu movt mánát , nuorat ja olbmot geain leat alkoholaváttisvuođat .
Et argument som ofte dukker opp under behandlingen av bevillingssøknader er konkurransemessige hensyn og hensynet til å unngå forskjellsbehandling .	Deattuhuvvo ahte lea rievtti vuostá go ii deattut alkoholapolitihkalaš beliid . Ágga mii dávjá boahtá lobiohcamiid oktavuođas lea gilvaleaddji bealit ja ahte garvit ohcciid meannudit iešguđetlahkat .
Under merknader til loven sies det at kommunen kan fritt foreta et valg av søkere og ut fra ” små forskjeller ” og dermed forskjellsbehandle .	Nu movt oaidná lága mearkkašumiid vuolde sáhttá suohkan friddja válljet ohcciid “ smávva erohusaid ” vuođul ja dan láhkái meannudit iešguđetlahkat .
Det som er viktig er at valget blir begrunnet . Likevel , Oves Varesenter søker om slik utviding i salgstid som Coops butikk og Rema 100 har fått . .	Dat mii lea dehálaš lea ahte válljen ákkastallo Goitge , Oves Varesenter ohcá viiddiduvvon vuovdinlobi nu movt Coop ja Rema 1000 leat ožžon .
Et avslag vil dermed gi forskjellsbehandling innad i kommunen .	Hilgun dagaha ahte meannuduvvojit iešguđetlahkat suohkana siskkobealde .
Formannskapets innstilling , enst . : Ove`s varesenter AS v / Ove Olsen Hætta innvilges utvidet salgsbevilling for alkoholholdige drikker gruppe 1 , med inntil 4,7 volumprosent alkohol , fra kl. 10:00 til 20:00 på hverdager og kl. 10:00 til 18:00 på dager før søn- og helligdager .	Mearrádusevttohus : Oves varesenter AS Ove Olsen Hætta bokte oažžu viiddidit vuovdinlobi Guovdageainnu suohkanis lága guhkimus áiggiide , diibmu 10.00 – 20.00 árgabeivviid ja diibmu 10.00 – 18.00 lávvordagaid ja beivviid ovdal bassebeivviid Guovdageainnu suohkanis , alkoholalaš juhkamušaide dássi 1 , alkohola volumaproseantta 4,7 rádjái .
Bevillingen gjelder til 30.06.2012 .	Dát lohpi lea 30.06.2012 rájes .
Over Aleksander Hætta godkjennes som stedfortreder med det forbehold at kunnskapsprøven er bestått .	Ove Aleksander Hætta dohkkehuvvo sadjásažžan dainna eavttuin ahte máhtolašvuođa geahččaleami lea ceavzán .
Kommunestyrets behandling : Isak Mathis O. Hætta ( GDL ) ble enstemmig erklært inhabil da han har salgs- og serveringsløyve på Kautokeino Villmarkssenter .	Suohkanstivrra gieđahallan : Isak Mathis O. Hætta mearriduvvui ovttajienalaččat bealálažžan go sus lea vuovdin – ja dárjun doaibmalohpi Guovdageainnu Villmarksenteris .
Ordfører fremmet formannskapets innstilling til vedtak .	Sátnejođiheaddji ovddida ovdagotti evttohusa mearriduvvot .
Formannskapet innstilling ble enstemmig vedtatt mot 1 stemme .	Ovdagotti evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat 1 jiena vuostá .
Kommunestyrets vedtak , mot 1 stemme : Ove`s varesenter AS v / Ove Olsen Hætta innvilges utvidet salgsbevilling for alkoholholdige drikker gruppe 1 , med inntil 4,7 volumprosent alkohol , fra kl. 10:00 til 20:00 på hverdager og kl. 10:00 til 18:00 på dager før søn- og helligdager .	Suohkanstivrra mearrádus 1 jiena vuostá : Oves varesenter AS Ove Olsen Hætta bokte oažžu viiddidit vuovdinlobi Guovdageainnu suohkanis lága guhkimus áiggiide , diibmu 10.00 – 20.00 árgabeivviid ja diibmu 10.00 – 18.00 lávvordagaid ja beivviid ovdal bassebeivviid Guovdageainnu suohkanis , alkoholalaš juhkamušaide dássi 1 , alkohola volumaproseantta 4,7 rádjái .
Bevillingen gjelder til 30.06.2012 .	Dát lohpi lea 30.06.2012 rájes .
Over Aleksander Hætta godkjennes som stedfortreder med det forbehold at kunnskapsprøven er bestått .	Ove Aleksander Hætta dohkkehuvvo sadjásažžan dainna eavttuin ahte máhtolašvuođa geahččaleami lea ceavzán .
PS 33/09 Arkivsaksnr. 2009/643 .	PS 33/09 Árkiivaáššenr . 2009/643 .
Arkiv 613 .	Árkiiva 613 .
LHL BYGG-BOLIGENE I KAUTOKEINO OG OMDANNING TIL BORETTSLAG .	LHL BYGG-VIESUT GUOVDAGEAINNUS JA NUPPÁSTUHTTIN ÁSODATSEARVI .
Forslag til vedtak : Kautokeino kommune selger gnr 3 , bnr 267 og gnr 3 , bnr 269 til Borettslaget Kautokeino for kr. 1 554 000 .	Mearrádusevttohus : Guovdageainnu suohkan vuovdá gnr 3 , bnr 267 ja gnr 3 , bnr 269 Guovdageainnu ásodatsearvái ( Borettslaget Kautokeino ) kr. 1 554 000 ovddas .
Rådmannen gis fullmakt til å erverve andel nr 9 og 10 i det stiftede borettslaget for en samlet innskuddssum på kr. 777 000 .	Ráđđeolmmái oažžu válddi oastit oasi nr 9 ja 10 ásahuvvon ásodatsearvvis supmi ovddas mii lea kr. 777 000 .
Andel nr 9 og 10 selges videre til beboere eller andre interesserte for minimum kr. 388 500 pr andel .	Oassi nr 9 ja 10 vuvdojuvvojit viidásit ássiide dahje eará berošteddjiide unnimusat kr 388 500 juohke oasi ovddas .
Formannskapets innstilling , enst . :	Ovdagotti evttohus , ovttajien. . :
Kautokeino kommune selger gnr 3 , bnr 267 og gnr 3 , bnr 269 til Borettslaget Kautokeino for kr. 1 554 000 .	Guovdageainnu suohkan vuovdá gnr 3 , bnr 267 ja gnr 3 , bnr 269 Guovdageainnu ásodatsearvái ( Borettslaget Kautokeino ) kr. 1 554 000 ovddas .
Rådmannen gis fullmakt til å erverve andel nr 9 og 10 i det stiftede borettslaget for en samlet innskuddssum på kr. 777 000 .	Ráđđeolmmái oažžu válddi oastit oasi nr 9 ja 10 ásahuvvon ásodatsearvvis supmi ovddas mii lea kr. 777 000 .
Andel nr 9 og 10 selges videre til beboere eller andre interesserte for minimum kr. 388 500 pr andel .	Oassi nr 9 ja 10 vuvdojuvvojit viidásit ássiide dahje eará berošteddjiide unnimusat kr 388 500 juohke oasi ovddas .
Kommunestyrets behandling : Ordfører fremmet formannskapets innstilling til vedtak .	Suohkanstivrra gieđahallán : Sátnejođiheaddji ovddida ovdagotti evttohusa mearriduvvot .
Formannskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Ovdagotti evttohus dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Kommunestyrets vedtak , enst . :	Suohkanstivrra mearrádus , ovttajien. . :
Kautokeino kommune selger gnr 3 , bnr 267 og gnr 3 , bnr 269 til Borettslaget Kautokeino for kr. 1 554 000 .	Guovdageainnu suohkan vuovdá gnr 3 , bnr 267 ja gnr 3 , bnr 269 Guovdageainnu ásodatsearvái ( Borettslaget Kautokeino ) kr. 1 554 000 ovddas .
Rådmannen gis fullmakt til å erverve andel nr 9 og 10 i det stiftede borettslaget for en samlet innskuddssum på kr. 777 000 .	Ráđđeolmmái oažžu válddi oastit oasi nr 9 ja 10 ásahuvvon ásodatsearvvis supmi ovddas mii lea kr. 777 000 .
Andel nr 9 og 10 selges videre til beboere eller andre interesserte for minimum kr. 388 500 pr andel .	Oassi nr 9 ja 10 vuvdojuvvojit viidásit ássiide dahje eará berošteddjiide unnimusat kr 388 500 juohke oasi ovddas .
PS 34/09 Arkivsaksnr. 2007/408 .	PS 34/09 Árkiivaáššenr . 2007/408 .
Arkiv : U 63. SØKNAD FRA COOP FINNMARK BA OM GODKJENNING AV NY STEDFORTREDER FOR SKJENKEBESTYRER FOR SALGSBEVILLING FOR ALKOHOLHOLDIGE DRIKKE KLASSE 1 .	Árkiiva U 63 COOP FINNMARK BA OHCAN DOHKKEHIT OĐĐA OVDDASTEADDJI VUOVDINLOBI DÁRJUHANJOĐIHEADDJI OVDDAS ALKOHOLALAŠ JUHKAMUŠAIDE DÁSSI 1 .
COOP MARKED KAUTOKEINO .	COOP MARKED GUOVDAGEAIDNU .
BEGRUNNELSE : Det er ikke noe å utsette på den utpekte stedfortreder i forhold til å være stedfortredende styrer .	ÁGGA : Nammaduvvon olbmos ii leat mihkkege maid cuiggoda dan ektui ahte leat jođiheaddji ovddasteaddjin .
Formannskapets innstilling , enst . :	Ovdagotti evttohus , ovttajien. . :
Elise O Hætta f. 22.12.73 godkjennes som stedfortreder for styrer ved Coop Finnmark BA for salg av alkoholholdige drikker gruppe 1 , med inntil 4,7 volumprosent alkohol , med forbehold om bestått kunnskapsprøve .	Elise O. Hætta r. 22.12.73 dohkkehuvvo jođiheaddji ovddasteaddjin Coop Finnmark:s BA vuovdit alkoholalaš juhkamušaid dássi 1 , 4,7 volumaproseanta rádjái , dainna eavttuin ahte máhtolašvuođa geahččaleami lea ceavzán .
Kommunestyrets behandling : Ordfører fremmet formannskapets innstilling til vedtak .	ÁGGA : Nammaduvvon olbmos ii leat mihkkege maid cuiggoda dan ektui ahte leat jođiheaddji ovddasteaddjin .
Kommunestyrets vedtak , mot 1 stemme : Elise O Hætta f. 22.12.73 godkjennes som stedfortreder for styrer ved Coop Finnmark BA for salg av alkoholholdige drikker gruppe 1 , med inntil 4,7 volumprosent alkohol , med forbehold om bestått kunnskapsprøve .	Suohkanstivrra mearrádus , 1 jietna vuostá : Elise O. Hætta r. 22.12.73 dohkkehuvvo jođiheaddji ovddasteaddjin Coop Finnmark:s BA vuovdit alkoholalaš juhkamušaid dássi 1 , 4,7 volumaproseanta rádjái , dainna eavttuin ahte máhtolašvuođa geahččaleami lea ceavzán .
BEGRUNNELSE : Det er ikke noe å utsette på den utpekte stedfortreder i forhold til å være stedfortredende styrer .	ÁGGA : Nammaduvvon olbmos ii leat mihkkege maid cuiggoda dan ektui ahte leat jođiheaddji ovddasteaddjin .
PS 35/09 Arkivsaksnr. 2007/1037 .	PS 35/09
Arkiv : U 63. SØKNAD FRA HÆTTA PEDERSEN AS ( REMA 1000 ) VED GEIR PEDERSEN OM UTVIDET SALGSBEVILLING FOR ALKOHOLHOLDIGE DRIKKER GRUPPE 1 MED INNTIL 4,75 VOLUMPROSENT ALKOHOLINNHOLD .	Arkiivaáššenr. 2007/1037 Arkiiva U 63 OHCAN HÆTTA PEDERSEN AS ( REMA1000 ) BEIR PESERSEN BOKTE VIIDDIDUVVON VUOVDINLOBI ALKOHOLALAŠ JUHKAMUŠAIDE DÁSSI 1 ALKOHOLASISDOALLU 4,75 VOLUMAPROSEANTTA RÁDJÁI .
Som styrer godkjennes : Geir Pedersen Som stedfortredende styrer godkjennes : Bente Hætta BEGRUNNELSE : Det skal legges vekt på alkoholpolitiske hensyn i henhold til Alkoholloven .	Jođiheaddji dohkkehuvvo : Geir Pedersen Jođiheaddji sadjásažžan dohkkehuvvo : Bente Hætta ÁGGA : Alkoholalága mielde galgá deattuhit alkoholapolitihkalaš beliid .
Beliggenheten til søkers butikk er ikke midt i sentrum og ikke i nærheten av skolene og dermed heller ikke svært synlig for utsatte grupper slik som barn , ungdom og personer med alkoholproblemer .	Ohcci gávpi ii leat gasku márkana , iige leat skuvllaid lahka iige nu hirbmat oidnosii rašes joavkkuide nu movt mánát , nuorat ja olbmot geain leat alkoholaváttisvuođat .
Et argument som ofte dukker opp under behandlingen av bevillingssøknader er konkurransemessige hensyn og hensynet til å unngå forskjellsbehandling .	Ágga mii dávjá boahtá lobiohcamiid oktavuođas lea gilvaleaddji bealit ja ahte garvit ohcciid meannudit iešguđetlahkat .
Under merknader til loven sies det at kommunen kan fritt foreta et valg av søkere og ut fra ” små forskjeller ” og dermed forskjellsbehandle .	Nu movt oaidná lága mearkkašumiid vuolde sáhttá suohkan friddja válljet ohcciid “ smávva erohusaid ” vuođul ja dan láhkái meannudit iešguđetlahkat .
Det som er viktig er at valget blir begrunnet .	Dat mii lea dehálaš lea ahte válljen ákkastallo .
Tidligere eier av Rema 1000 og Coops butikk har fått utvidet bevilling slik som Hætta Pedersen AS ved Rema 1000 søker om .	Rema 1000 ovddit eaiggát ja Coop gávpi leat ožžon viiddiduvvon lobi nu movt Hætta Pedersen AS Rema 1000 dál ohcá .
Et avslag vil dermed gi forskjellsbehandling da konkurrenten er nettopp Coop som har slik bevilling og Remas butikk er den butikken som plasseringsmessig vanskelig kan gi argumenter for avslag vurdert opp mot konkurransehensyn .	Hilgun addá dan dihte meannudeami mii lea earálágan , go gilvaleaddjis , mii lea Coop , lea dakkár vuovdinlohpi , ja Rema gávpi lea dat gávpi mii báikki ektui váddásit sáhttá ákkastallat hilguma go árvvoštallá gilvaleami beliid .
Formannskapets innstilling , enst . : 1 .	Ovdagotti gieđahallán : 1 .
Etter søknad datert 31.08.09 gis bevilling for salg av alkoholholdige drikker gruppe 1 med inntil 4,75 % til Hætta Pedersen as som driftsselskap for Rema 1000. 2 .	Ohcamii 31.08.09 addo lohpi jođihanfitnodat Rema 1000 Hætta Pedersen AS vuovdit álkoholalaš juhkamušaide dássi 1 , 4,7 volumaproseanta rádjái . 2 .
Kommunestyrets behandling : Tilleggsforslag fra Jan Ole Buljo ( SP ) til pkt. 1 : Bevillingen gjelder til 30.06.2012 .	Suohkanstivrra gieđahallán : Jan Ole Buljo ( GB ) lassievttohus 1. čuoggái : Lohpi 30.06.2012 rádjai .
Tilleggsforslag fra Ellen Anette Hætta ( GDL ) til pkt. 2 : Åpningstiden fra kl. 09:00 .	Ellen Anette Hætta ( GDL ) lassievttohus 2. čuoggái : Rahpanáiggit 09.00 rájes .
Ordfører fremmet formannskapets innstilling til vedtak .	Sátnejođiheaddji ovddidii ovdagotti evttohusa mearriduvvot .
Votering : Formannskapets innstilling pkt. 1 Forslag fra Jan Ole Buljo ( SP . )	Jienasteapmi : Ovdagotti evttohus 1. čuoggái Jan Ole Buljo evttohus ( GB . )
Formannskapets innstilling pkt. 2 Forslag fra Ellen Anete Hætta ( GDL )	Ovdagotti evttohus 2. čuoggái Ellen Anette Hætta / GDL )
= ble vedtatt mot 1 stemme .	= mearriduvvui 1 jiena vuostá .
= ble vedtatt mot 1 stemme .	= mearriduvvui 1 jiena vuostá .
= ble vedtatt mot 6 stemmer .	= mearriduvvui 6 jiena vuostá .
= falt mot 6 stemmer .	= 6 jiena jienastedje vuostá .
Kommunestyrets vedtak : 1 .	Suohkanstivrra mearrádus : 1 .
Etter søknad datert 31.08.09 gis bevilling for salg av alkoholholdige drikker gruppe 1 med inntil 4,75 % til Hætta Pedersen as som driftsselskap for Rema 1000 .	Ohcamii 31.08.09 addo vuovdinlohpi jođihanfitnodat Rema 1000 Hætta Pedersen AS alkoholalaš juhkamušaide dássi 1 alkoholasisdoallu 4,7 volumaproseanta rádjái .
Bevillingen gjelder til 30.06.2012. 2 .	Lohpi addo 30.06.2012 rádjai . 2 .
Kommunikasjonsenheten	Gulahallanovttadat
Kommunikasjonsenheten formidler spørsmål fra pressen til politisk ledelse og fagavdelingene .	Gulahallanovttadat gaskkusta gažaldagaid preassas politihkalaš njunušgoddái ja fágaossodagaide .
Vi hjelper presse og publikum med å finne fram til rett avdeling for kommentarer , bakgrunnsstoff og saksopplysninger .	Mii veahkehit preassa ja álbmoga gávdnat rivttes ossodaga vai besset dáhttut komenttaid , duogášdieđuid ja áššedieđuid .
Kommunikasjonssjef Frode Jacobsen	Gulahallanhoavda Frode Jacobsen
Pressekontakt	Preassagulahalli
[ Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ]
Senior kommunikasjonsrådgiver Ragnvald Berggrav	Senior gulahallanrávvejeaddji Ragnvald Berggrav
Pressekontakt	Preassagulahalli
[ Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ]
Kommunikasjonsrådgiver Tor Audun Gram	Gulahallanrávvejeaddji Tor Audun Gram
Pressekontakt	Preassagulahalli
[ Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ]
Senior kommunikasjonsrådgiver Ann Kristin Lindaas	Senior gulahallanrávvejeaddji Ann Kristin Lindaas
Nettredaktør / pressekontakt	Neahttadoaimmaheaddji / preassagulahalli
[ Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ]
Senior kommunikasjonsrådgiver Leiv Ellingsen	Senior gulahallanrávvejeaddji Leiv Ellingsen
[ Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ]
Gáldu - Kompetansesenteret for urfolks rettigheter	Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš
Kompetansesenteret for urfolks rettigheter er etablert av den norske regjering , og senteret er lokalisert til Kautokeino .	Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáža lea Norgga ráđđehus ásahan , ja dat lea Guovdageainnus .
Kompetansesenteret har til formål å øke kunnskapen om og forståelsen for urfolksrettigheter og samiske rettigheter .	Gelbbolašvuođaguovddáža ulbmil lea háhkat ja gilvit dieđuid álgoálbmogiid vuoigatvuođaid ja sámiid vuoigatvuođaid birra ja buoridit álgoálbmogiid ja sámiid vuoigatvuođaid áddejumi .
Senteret skal samle inn , bygge opp , systematisere , vedlikeholde , bearbeide , tilrettelegge og formidle relevant informasjon og dokumentasjon om urfolksrettigheter nasjonalt og internasjonalt .	Guovddáš galgá čohkket , hukset , sysstematiseret , doalahit , gárvvistit , láhčit geavahan láhkai ja gaskkustit áššáiguoski dieđuid ja duođáštusa riikkalaš ja riikkaidgaskasaš álgoálbmotvuoigatvuođaid birra .
Senteret kan også påpeke behovet for forskning på aktuelle områder .	Guovddáš sáhttá maiddái fuomášuhttit makkár dutkandárbbut leat guovdilis surggiin .
Konkurransepolitisk avdeling	Gilvopolitihkalaš ossodat
Ekspedisjonssjef Jan A. Halvorsen , tlf. 22 24 47 84 Forværelse tlf. 22 24 47 77	Ekspedišuvdnahoavda Jan A. Halvorsen , tlf. 22 24 47 84 Ovdalatnja tlf. 22 24 47 77
Konkurransepolitisk avdeling ivaretar departementets overordnede ansvar for gjennomføringen av konkurransepolitikken .	Gilvopolitihkalaš ossodat fuolaha departemeantta bajimusdási ovddasvástádusa mii guoská gilvopolitihka čađaheapmái .
Det innebærer blant annet ansvar for :	Dat sisttisdoallá earret eará čuovvovaš ovddasvástádusaid :
Utforming av den norske konkurranseloven , lov om offentlige anskaffelser og lov om offentlig støtte med tilhørende forskrifter .	Hábmet Norgga gilvolága , almmolaš háhkamiid lága ja almmolaš doarjagiid lága ja daidda gullevaš láhkaásahusaid .
Gjennomføring av EØS-avtalens konkurranseregler , regler om offentlige anskaffelser og offentlig støtte i norsk rett	Čađahit EØS-šiehtadusa gilvonjuolggadusaid , njuolggadusaid almmolaš háhkamiid birra ja almmolaš doarjaga birra Norgga rievttis
Behandle klager etter :	Meannudit váidagiid mat gusket :
Konkurranseloven Lov om offentlige anskaffelser ( ESA-klagesaker ) Lov om offentlig støtte ( ESA-klagesaker ) Lov om formidling av landsdekkende posttjenester	Gilvoláhkii Almmolaš háhkamiid láhkii ( ESA-váiddaáššit ) Almmolaš doarjagiid láhkii ( ESA-váiddaáššit ) Lahkii riikkaviidosaš poastabálvalusaid gaskkusteami birra
Konkurranseloven	Gilvoláhkii
Lov om offentlige anskaffelser ( ESA-klagesaker )	Almmolaš háhkamiid láhkii ( ESA-váiddaáššit )
Lov om offentlig støtte ( ESA-klagesaker )	Almmolaš doarjagiid láhkii ( ESA-váiddaáššit )
Lov om formidling av landsdekkende posttjenester	Lahkii riikkaviidosaš poastabálvalusaid gaskkusteami birra
Etatsstyring av Konkurransetilsynet , inkludert sekretariatet til Klagenemnda for offentlige anskaffelser ( KOFA )	Gilvobearráigeahču etáhtastivremii , dás maiddái Almmolaš háhkamiid váiddanammgoddái ( AHVNii ) gulli čállingotti hálddašeapmái .
Å bidra til at konkurransehensyn blir tilstrekkelig ivaretatt på andre politikkområder	Váikkuhit dasa ahte gilvodeasttaid fuolahit doarvái bures eará politihkalaš surggiin
Avdelingen består av følgende seksjoner :	Ossodagas leat čuovvovaš sekšuvnnat :
Seksjon for etatstyring og konkurranseøkonomi Seksjonen har ansvaret for den administrative etatsstyringen av Konkurransetilsynet og koordineringen av den faglige etatsstyringen .	Etáhtastivrema ja gilvoekonomalaš sekšuvdna Sekšuvnnas lea ovddasvástádus Gilvobearráigeahču hálddahuslaš etáhtastivremis ja dat galgá fágalaš etáhtastivrema oktiiheivehallat .
Seksjonen skal legge til rette for faglig samordning innen avdelingen , og har ansvar for økonomiske og administrative saker som berører avdelingen , særlig i tilknytning til etatsstyringen .	Sekšuvdna galgá láhčit dili ossodaga fágalaš ovttasdoaibmamii , ja dat lea ovddasvástideaddji ekonomalaš ja hálddahuslaš áššiin mat gusket ossodahkii , erenoamážit dain mat gusket etáhtastivremii .
Seksjonen har videre ansvaret for behandling av konkurransepolitiske spørsmål og ivaretakelse av konkurransehensynet overfor andre departementer , knyttet til deres regelverksutvikling og atferd som har virkning på konkurransen .	Sekšuvnna ovddasvástádus lea dasto meannudit gilvopolitihkalaš gažaldagaid ja fuolahit gilvoberoštumi eará departemeanttaid ektui , mii guoská daid njuolggadusovddideapmái ja daguide mat váikkuhit gilvui .
Seksjonen behandler konkurranseøkonomiske spørsmål ved avdelingens arbeid med klagesaker etter konkurranseloven og postloven , og følger opp konkurransepolitiske spørsmål i nasjonale utvalg og råd og i internasjonale organisasjoner som OECD og WTO.	Sekšuvdna meannuda gilvoekonomalaš áššiid go dat bargá váiddaáššiiguin gilvolága ja poastalága vuođul , ja čuovvola gilvopolitihkalaš gažaldagaid riikkalaš lávdegottiin ja ráđiin ja riikkaidgaskasaš organisašuvnnain nugo OECDas ja WTOs .
Seksjon for offentlig støtte og konkurranserett Seksjonen har ansvar for juridiske spørsmål i tilknytning til konkurranseloven , pristiltaksloven og EØS konkurranseloven , herunder spørsmål vedrørende desentralisert håndheving av art. 53 og 54 EØS .	Almmolaš doarjagiid ja gilvorievtti sekšuvdna Sekšuvnnas lea ovddasvástádus juridihkalaš gažaldagain mat gusket gilvoláhkii , haddedoaibmaláhkii ja EØSa gilvoláhkii , dás maiddái gažaldagain mat gullet artihkkala 53 ja 54 EØS ollašuhttima lávda goziheapmái .
Videre har seksjonen ansvar for utforming , tolkning og evaluering av forskrifter til lovgivningen .	Sekšuvnnas lea viidáseappot ovddasvástádus hábmet , dulkot ja árvvoštallat lágaid láhkaásahusaid .
Seksjonen leder avdelingens behandling av klager etter konkurranseloven og postloven .	Sekšuvdna jođiha ossodaga váiddameannudemiid gilvolága ja poastalága vuođul .
Seksjonen har også ansvaret for utforming og fortolkning av regelverket nasjonalt og internasjonalt i tilknytning til offentlig støtte , herunder lov om offentlig støtte med tilhørende forskrifter .	Sekšuvnnas lea maid ovddasvástádus hábmet ja dulkot riikkalaš ja riikkaidgaskasaš lágaid mat gusket almmolaš doarjagiidda , dás maiddái lágaid almmolaš doarjagiid birra oktan daidda gulli láhkaásahusaiguin .
Seksjonen har ansvaret for oppfølging av notifikasjoner , rapportering , koordinering og informasjon i tilknytning til regelverket for offentlig støtte i EØS .	Sekšuvnnas lea ovddasvástádus čuovvolit dieđihemiid , raporteremiid , oktiiordnemiid ja diehtojuohkima mat čatnasit almmolaš doarjagiidda guoski lágaide EØSas .
Når det gjelder internasjonalt samarbeid , følger seksjonen opp dette i EØS og WTO.	Sekšuvdna čuovvola EØSa , WTOa ja OECDa riikkaidgaskasaš ovttasbarggu mii gullá almmolaš doarjagiidda .
Seksjon for offentlig anskaffelser Seksjonen har ansvaret for utforming og fortolkning av regelverket nasjonalt og internasjonalt i tilknytning til offentlige anskaffelser .	Almmolaš háhkamiid sekšuvdna Sekšuvnnas lea ovddasvástádus hábmet ja dulkot riikkalaš ja riikkaidgaskasaš lágaid mat gusket almmolaš skáhppomiidda .
Seksjonen har ansvaret for oppfølging av notifisering , rapportering , koordinering og informasjon i tilknytning til regelverkene og behandler saker som er klaget inn til EFTAs overvåkningsorgan ( ESA ) .	Sekšuvnnas lea ovddasvástádus čuovvolit dieđihemiid , raporteremiid , oktiiordnemiid ja diehtojuohkima mat čatnasit lágaide ja dat meannuda áššiid mat leat váidojuvvon EFTA gozihanorgánii ( ESAi ) .
Seksjonen følger opp det internasjonale samarbeidet om offentlige anskaffelser i EØS .	Sekšuvdna čuovvola EØSa , WTOa ja OECDa riikkaidgaskasaš ovttasbarggu mii gullá almmolaš háhkamiidda .
Konkurransetilsynet	Gilvobearráigeahčču
Konkurransetilsynets hovedoppgave er å håndheve konkurranseloven .	Gilvobearráigeahču váldobargun lea bearráigeahččat ahte gilvoláhka čuvvojuvvo .
Bedrifter har plikt til å melde fusjoner og oppkjøp til Konkurransetilsynet , og tilsynet kan gripe inn mot oppkjøp og fusjoner som begrenser konkurransen vesentlig . Tilsynet kan på selvstendig grunnlag vurdere offentlige ordninger og reguleringer og påpeke konkurransebegrensende effekter .	Fitnodagain lea geatnegasvuohta dieđihit Gilvobearráigehččui jus ovttastahttet doaimmaid dahje jus ostet nuppiid doaimmaid , ja bearráigeahčču sáhttá iežas seaguhit áššái jus oaidná ahte das lea sáhka dakkár oastimis dahje ovttastahttimis mii oalle muddui hehtte gilvaleami .
Fornyings- og administrasjonsdepartementet legger rammene for Konkurransetilsynets arbeid , og er klageinstans for tilsynets vedtak og avgjørelser .	Bearráigeahčču sáhttá áibbas friddja vuođu alde árvvoštallat almmolaš ortnegiid ja reguleremiid ja cuiggodit gilvohehttejeaddji váikkuhusaid .
Tildelingsbrev til Konkurransetilsynet 2009 ( nynorsk , PDF )	Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeanta lea bearráigeahču mearrádusaid váiddainstánsa .
Konsultasjonsplikt i samiske saker	Konsultašuvdnageatnegasvuohta sámi áššiin
Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som angår dem .	Álgoálbmogin lea sámiin vuoigatvuohta jerrojuvvot sidjiide guoski áššiin .
Denne retten er nedfelt i ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige saker , artikkel 6 .	Dát vuoigatvuohta čuožžu ILO-konvenšuvnnas nr. 169 iehčanis stáhtaid álgoálbmogiid ja olmmoščearddaid birra , 6. artihkkalis .
I Avtale om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget , inngått mellom kommunal- og regionalministeren og sametingspresidenten 11. mai 2005 , er det fastsatt nærmere prosedyrer for hvordan konsultasjonene med Sametinget skal foregå .	Šiehtadusas stáhta ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvnnaid čađahanvugiid birra , man vuollai gielda- ja guovloministtar ja sámediggepresideanta čáliiga miessemánu 11. beaivvi 2005 , leat mearriduvvon dárkilet vuogit mo konsultašuvnnat Sámedikkiin galget čađahuvvot .
Sametingets plenum ga sin tilslutning til prosedyrene 1. juni 2005 .	Sámedikki dievasčoahkkin dohkkehii čađahanvugiid geassemánu 1. beaivvi 2005 .
Ved kongelig resolusjon 1. juli 2005 ble det stadfestet at de avtalte prosedyrene skal gjelde for hele statsforvaltningen .	Gonagaslaš resolušuvnnain suoidnemánu 1. beaivvi 2005 nannejuvvui ahte sohppojuvvon prosedyrat galget gustot oppa stáhtahálddahussii .
Sak : Fag- og timefordelingen for elever med samisk i fagkretsen	Sak : Fag- og timefordelingen for elever med samisk i fagkretsen
Kontaktinformasjon	Oktavuohtadiehtojuohkin
Tips : For å liste ut alle ansatte i en enhet kan du la feltet for navn eller tlf. nr stå tomt .	Cavgileapmi : Divtte namma-dahje tel. nr. - ruvttu leat guorusin , de oččut ovdan buot ossodaga bargiid
Besøksadresse : Einar Gerhardsens plass 3 , Oslo .	Galledanadreassa : Einar Gerhardsens plass 3 , Oslo .
Fem fagavdelinger har andre besøksadresser .	Viđa fágaossodagas lea eará galledančujuhus .
Kart med ADs besøksadresser	Kárta ADa galledančujuhusaiguin
Postadresse : Postboks 8019 Dep . 0030 Oslo	Poastaadreassa : Poastaboksa 8019 Dep. 0030 Oslo
E-post : E-post til Arbeidsdepartementet E-post til ansatte : fornavn . .	E-poasta : Bargiid e-poasta : .
no eller . no .	no dahje initiála .
E-post til Arbeidsdepartementet Arbeidsdepartementet er forpliktet til å behandle alle dokumenter , inkludert e-post , i samsvar med bestemmelsene i offentleglova 19. mai 2006 nr. 16 .	E-poasta Bargodepartementii Bargodepartemeanttas lea geatnegasvuohta gieđahallat buot áššebáhpáriid , ja maiddái e-poastta , almmolašvuođalága ( miessemánnu 19. beaivvi 2006-mannosaš lága nr. 16 ) mearrádusaid vuođul .
Det betyr blant annet at alle departementets saksdokumenter , inkludert all korrespondanse til og fra departementet , som hovedregel er offentlige .	Dat mearkkaša earret eará ahte departemeantta buot áššebáhpárat , dás máiddái departemeantta buot reivestallamat , dábálaččat leat almmolaččat .
Den som ønsker det , kan be om innsyn i departementets saksdokumenter etter offentlighetsloven .	Dat gii dan háliida , sáhttá beassat geahčadit departemeantta áššedokumeanttaid almmolašvuođalága vuođul .
Send derfor ikke brev eller e-poster til departementet med informasjon som du ikke ønsker skal bli allment kjent .	Ale ge sádde dakkár reivviid dahje e-poasttaid departementii main leat dakkár dieđut maid don it háliit galget šaddat almmolažžan .
Dersom dokumentet inneholder taushetsbelagte opplysninger , vil disse bli strøket før det gis innsyn i dokumentet .	Jus dokumeanttas leat dieđut mat eai galgga almmuhuvvot jávohisvuođageatnegasvuođa geažil , de sihkkojuvvojit dat ovdalgo giige beassá dokumeantta geahčadit .
Opplysninger om noens helsetilstand , og opplysninger om at noen er eller har vært pasient , er alltid taushetsbelagte .	Dieđut dihto olbmo dearvvašvuođadili birra , ja dieđut das ahte dihto olmmoš lea dahje lea leamaš divssohassan , eai galgga goassege almmuhuvvot jávohisvuođageatnegasvuođa geažil .
Departementet er etter arkivloven ( lov av 4. desember 1992 nr. 126 ) forpliktet til å føre offentlig journal .	Departemeanta lea arkiivalága ( juovlamánu 4. beaivvi 1992-mannosaš lága nr. 126 ) vuođul geatnegahttojuvvon girjet jornála .
I journalen skal all korrespondanse til og fra departementet føres opp .	Journálii galgá buot reivelonuhus departemeanttain čállojuvvot .
Følgende opplysninger går som hovedregel fram av offentlig journal : Avsenders navn , mottakers navn , dokumentets dato og en kort beskrivelse av dokumentets innhold .	Dábálaččat leat dát dieđut gávdnomis almmolaš journálas : Sáddejeaddji namma , vuostáiváldi namma , dokumeantta beaivemearri ja dokumeantta sisdoalu oanehis govvideapmi .
Journalen blir imidlertid alltid ført på en slik måte at den ikke røper taushetsbelagte opplysninger .	Dattetge galgá jounála álot girjejuvvot nu ahte dakkár dieđut mat galget suollemassan bissut jávohisvuođageatnegasvuođa geažil , eai ivttihuvvo .
Vil du ha et skriftlig svar , må du oppgi navn og ordinær postadresse .	Jus háliidat čálalaš vástádusa , de fertet čállit iežat nama ja dábálaš poastačujuhusa .
Telefon : Sentralbord 22 24 90 90	Telefovdna : Telefovdnaguovddáš 22 24 90 90
Kontaktinformasjon	Gulahallandiehtojuohkin
Sentralbord Departementenes felles sentralbord : 22 24 90 90 Forsvarsdepartementet : 23 09 80 00	Cavgileapmi : Divtte namma-dahje tel. nr. - ruvttu leat guorusin , de oččut ovdan buot ossodaga bargiid
Henvendelser til det enkelte departements redaksjon går via kontaktskjema på departementenes sider .	Oktavuođa sierranas departemeanttaiguin válddát gulahallanskovi bokte departemeanttaid ruoktosiidduin .
Tips : For å liste ut alle ansatte i en enhet kan du la feltet for navn eller tlf. nr stå tomt .	Cavgileapmi : Divtte namma-dahje tel. nr. - ruvttu leat guorusin , de oččut ovdan buot ossodaga bargiid
Besøksadresse : Grubbegt .	Fitnanadreassa : Grubbegt .
Kontrollkomiteen for Finnmarkseiendommen	Finnmárkkuopmodaga dárkkástuslávdegoddi
Komiteen er etter finnmarksloven § 16 gitt disse oppgavene :	Lávdegoddi galgá finnmárkkulága § 16 vuođul :
a ) Kontrollere at virksomheten i Finnmarkseiendommen drives i samsvar med finnmarksloven og annen lovgivning .	a ) Gozihit ahte doaibma Finnmárkkuopmodagas čađahuvvo finnmárkkulága ja eará lágaid mielde .
b ) Velge en eller flere statsautoriserte revisorer til å revidere Finnmarkseiendommens regnskap .	Válljet ovtta dahje eanet stáhta dohkkehan revisoraid dárkkistit Finnmárkkuopmodaga rehketdoalu .
c ) Godkjenne Finnmarkseiendommens årsregnskap , årsberetning og revisjonsberetning .	c ) Dohkkehit Finnmárkkuopmodaga jahkerehketdoalu , jahkedieđáhusa ja revišuvdnadieđáhusa .
d ) Godkjenne styrets godtgjørelse .	d ) Dohkkehit stivrra bálkkáid .
e ) Godkjenne låneopptak og garantistillelser .	e ) Dohkkehit loatnaváldimiid ja dáhkádusaddimiid .
f ) Godkjenne utdeling av overskudd .	f ) Dohkkehit vuoittu juohkima .
Navn på medlemmer :	Lahtuid namat :
Kristin Normann , leder , med Hans Petter Graver som vara .	Kristin Normann , jođiheaddji , Hans Petter Graver sadjásaš jođiheaddji .
Eva Danielsen Husby , med Einar Johansen som vara .	Eva Danielsen Husby , Einar Johansen sadjásaš lahttu .
] an Erik Henriksen , med Wibke Slåttsveen som vara .	Jan Erik Henriksen , Wibke Slåttsveen sadjásaš lahttu .
Kosthold og ernæring	Biebmodoallu ja biebman
De generelle hovedmålene i ernæringspolitikken er å redusere kostholdsrelaterte helseskader i befolkningen , sikre at mat og drikke er helsemessig trygg , og bidra til at kostholdet tilfredsstiller forbrukernes krav samt at maten er produsert på en bærekraftig og miljøvennlig måte .	Biebmopolitihka oppalaš váldoulbmil lea geahpedit dearvvašvuođaváttuid maid biebmodoallu buktá álbmogiid , sihkkarastit ahte borramuš ja juhkamuš lea dorvvolaš dearvvašvuođa dáfus , ja váikkuhit dasa ahte biebmodoallu duhtada geavaheddjiid gáibádusaid , ja ahte borramuš buvttaduvvo ceavzilis ja birasustitlaš vuogi mielde .
Ernæringsarbeidet framover er hovedsakelig knyttet opp til oppfølging av Handlingsplan for bedre kosthold i befolkningen 2007-2011 .	Biebmodoalu boahtteáiggi váldodoaibma lea ge čuovvolit Doaibmaplána buoret biebmodoallu álbmoga várás 2007-2011 .
I ernæringsarbeidet tar norske myndigheter i bruk flere typer strategier og virkemidler samtidig .	Norgga eiseválddit geavahit biebmodoalus iešguđetlágan strategiijaid ja gaskaomiid oktanaga .
Varierte tiltak	Iešguđetlágan doaibmabijut
For å redusere sosiale ulikheter i kosthold brukes tiltak på samfunnsnivå som :	Servodatdásis geavahuvvojit čuovvovaš doaibmabijut geahpedan dihtii sosiálaerohusaid biebmodoalus :
bruk av prisvirkemidler	haddegaskaoamit
arbeid for bedre tilgang på sunne matvarer i barnehage , skole , arbeidsliv og fritid	ráhčat vai dearvvašlaš biebmut gávdnojit mánáidgárddiin , skuvllain , bargoeallimis ja friddjaáiggis
merking av mat	borramušaid merken
samhandling med aktører i privat og frivillig sektor .	ovttasdoaibman priváhta ja eaktodáhtolaš surggiid gaskka
Myndighetene arbeider for bedre kompetanse på ernæring hos forbrukere og nøkkelgrupper innen utdanning , helse og arbeidsliv .	Eiseválddit bidjet návccaid dasa ahte buoridit geavaheddjiid ja čoavddajoavkkuid borramušgealbbu oahpahusas , dearvvašvuođas ja bargoeallimis .
Etater i kostholdsarbeidet	Ásahusat biebmodoallobarggus
Helsedirektoratet har ansvar for å følge og vurdere utviklingen i norsk kosthold , gi vitenskapelig baserte råd om kosthold og samarbeide med andre samfunnssektorer med sikte på å fremme folkehelsa .	Dearvvašvuođadirektoráhtas lea ovddasvástádus čuovvolit ja árvvoštallat Norgga biebmodoalu ovdánahttima , addit dieđalašvuođustuvvon ráđiid biebmodoalu birra ja ovttasbargat eará servodatsurggiiguin buoridan dihtii álbmotdearvvašvuođa .
Departementet oppnevner Nasjonalt råd for ernæring som er et faglig uavhengig kunnskaps- og kompetanseorgan som skal arbeide for å bedre ernæringssituasjonen i befolkningen .	Departemeanta nammada Našunála biebmoráđi mii lea fágalaš sorjjasmeahttun oahppo- ja gealboguovddáš man doaibma lea buoridit álbmoga biebmodili .
Rådet er administrativt tilknyttet Helsedirektoratet , avdeling ernæring .	Ráđđi gullá hálddahuslaččat Dearvvašvuođadirektoráhta biebmodoalu ossodahkii .
Mattilsynet har ansvar for regelverk som er relevant på ernæringsområdet .	Biebmobearráigeahčus lea ovddasvástádus njuolggadusaid hárrái mat gusket biebmosuorgái .
Finanstilsynet	Kredihttabearráigeahčču
Finanstilsynet skal arbeide for at banker , forsikringsselskaper og finansieringsforetak følger lover og regler som er vedtatt for finansmarkedet .	Kredihttabearráigeahču bargun lea gozihit ahte báŋkkut , dáhkádussearvvit ja ruhtadanfitnodagat čuvvot lágaid ja njuolggadusaid mat leat mearriduvvon ruhtadanmárkanii .
Det samme gjelder verdipapirforetak , børs og autoriserte markedsplasser , verdipapirregistre , eiendomsmeglere , e-pengeforetak , revisorer og regnskapsførere .	Seamma guoská maid árvobáberdoaimmaide , børsii ja autoriserejuvvon márkaniidda , árvobáberregistariidda , opmodatvuovdaleddjiide , e-ruhtadoibmii , revisoraide ja rehketdolliide .
Kontrollen skjer blant annet ved at Finanstilsynet vurderer de styrings- og kontrollfunksjonene selskapene etablerer og går gjennom regnskaper og dokumenter .	Bearráigeahčču čađahuvvo earet eará nu ahte Kredihttabearráigeahčču árvvoštallá daid stivren ja bearráigeahččandoaimmaid maid fitnodagat ja searvvit ásahit ja geahčada rehketdoaluid ja dokumeanttaid .
Når Finansdepartementet behandler saker som gjelder finansmarkedet , er det vanlig å be om Finanstilsynets vurdering før en avgjørelse blir tatt .	Go Ruhtadandepartemeanta gieđahallá áššiid mat gusket ruhtadanmárkanii , de dat sihtá dábálaččat . Kredihttabearráigeahču árvvoštallama ovdal go ieš dahká mearrádusa .
Finanstilsynet skal hvert år gi Finansdepartementet en melding om sin virksomhet .	Kredihttabearráigeahčču galgá jahkásaččat buktit Ruhtadandepartementii doaibmačilgehusa .
Denne legger Finansdepartementet fram for Stortinget i en årlig kredittmelding .	Ruhtadandepartemeanta ovddida dan jahkásaččat Stuoradiggái jahkásaš kredihttadieđáhussan .
Etatens utgifter dekkes i sin helhet av de institusjonene som det føres tilsyn med .	Etáhta goluid gokčet ollásii dat institušuvnnat maid etáhtta bearráigeahččá .
Finanstilsynet hadde ved utgangen av 2005 196 ansatte .	Kredihttabearáigeahčus ledje 2005 jagi loahpas 196 bargi .
Nyhet , 20.01.2012	Ođas , 20.01.2012
Kriseinformasjon på nett	Heahtedieđut neahtas
Statsminister Jens Stoltenberg besøkte fredag Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap ( DSB ) i Tønsberg .	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg galledii bearjadaga Servodatsihkkarvuođa- ja gearggusvuođa direktoráhta ( DSB . ) Tønsberg gávpogis .
Her åpnet han blant annet et nytt nettsted for kriseinformasjon til innbyggerne .	Dáppe son ee. rabai ássiide ođđa neahttabáikki heahtedieđuid birra .
Statsministeren fikk først en orientering om direktoratets arbeid .	Stáhtaministarii čilgejuvvojedje álggos direktoráhta doaimmat .
Deretter møtte han direktoratets ansatte og åpnet kriseinfo.no , myndighetenes nye nettsted for kriseinformasjon før , under og etter kriser .	Dasto deaivvadii son direktoráhta bargiiguin , ja rabai kriseinfo.no , eiseválddiid ođđa neahttabáiki heahtedieđuid birra , ovdal heahtedili , heahtedilis ja maŋŋil .
Ved store hendelser er det mange myndigheter som har relevant informasjon til innbyggerne , og det kan være vanskelig å vite hvor man skal finne relevant innhold .	Go duođalaš dáhpáhusat deaividit , de leat olu eiseválddiin áigeguovdilis dieđut ássiide , ja máŋgii sáhttá váttis diehtit gos áššáigullevaš dieđut leat gávdnamis .
På nettstedet kriseinfo.no skal befolkningen finne tilgjengelig , tydelig og relevant informasjon i en krise – uavhengig av hvilken sektor som håndterer krisen .	Neahttabáikkis kriseinfo.no galgá álbmot heahtedilis gávdnat dieđuid mat leat olámuttos , čielgasat ja áššáigullevaččat - beroškeahttá roasu hálddašeaddji suorggis .
kriseinfo.no	Kriseinfo.no
Tale / artikkel , 02.04.2012	Sárdni / artihkal , 02.04.2012
Av : Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk	Eanandoallo- ja biebmoministtár Lars Peder Brekk
Kronikk : Reindriftspolitikken gir næringen utviklingsmuligheter	Boazodoallopolitihkka addá ealáhussii ovdánanvejolašvuođaid
Av : Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk	Eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Samisk reindrift er både en næring og en levemåte , den har også muligheter som ikke er fullt ut utnyttet i dag .	Sámi boazodoallu lea sihke ealáhus ja eallinvuohki . Das leat maid vejolašvuođat , maiguin ii ávkkástallojuvvo ollásit dálá dilis .
Nylig var jeg invitert til å presentere den nye Landbruks- og matmeldingen på Sametinget i Karasjok .	Ledjen gieskat bovdejuvvon Sámediggái Kárášjohkii ovdanbuktit ođđa Eanandoallo- ja biebmodieđáhusa .
Gjennom den nye meldingen har regjeringen lagt frem en reindriftspolitikk som skal fremme muligheter , og sikre en bærekraftig utvikling av næringen .	Ođđa dieđáhusain ráđđehus lea ovdanbuktán boazodoallopolitihka , mainna ovddidit vejolašvuođaid , ja sihkkarastit ealáhussii nana ovdáneami .
Jeg har et sterkt ønske om at den samiske reindriften kan få utnyttet potensialet som finnes i næringen .	Sávan nannosit , ahte sámi boazodoallu nagoda ávkkástallat vejolašvuođaiguin , mat ealáhusas leat .
For å lykkes er det helt avgjørende at Sametinget , næringen og myndighetene sammen jobber for at reindriften skal utvikles i en positiv retning .	Dainna lihkostuvvan eaktuda , ahte Sámediggi , ealáhusat ja eiseválddit barget ovttas dan ovdii , ahte boazodoallu ovdána positiiva guvlui .
Det er derfor gledelig at vi i møter med Sametingsrådet og Norske Reindriftssamers Landsforbund ( NRL ) er blitt enige om en vei videre basert på god kontakt og dialog .	Danin lean hui movtta , go mii leat čoahkkimastán Sámediggeráđiin ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkaservviin ( NBR ) ja boahtán ovtta oaivilii das mo mii bargat viidáseappot buriin gulahallamiin .
Ny reindriftsavtale Det er likeledes gledelig at Staten og NRL den 23. februar inngikk en ny reindriftsavtale for 2012/2013 .	Ođđa boazodoallošiehtadus Illudan maid , go Stáhta ja NBR guovvamánu 23. b. vuolláičálle ođđa boazodoallošiehtadusa áigodahkii 2012/2013 .
Avtalen innebærer økonomiske tiltak i reindriftsnæringen på i alt 104,5 millioner kroner .	Soahpamuš fátmmasta oktiibuot 104,5 miljovnna kruvnno ruhtadoarjjan boazodoalloealáhussii .
Dette er en økning på 2,5 millioner kroner i forhold til inneværende reindriftsoppgjør .	Dat lea 2,5 miljovnna eanet , go ovddit boazodoallosoahpamušas .
Avtalen vektlegger reindrift som næring , med bedre tilrettelegging for de næringsutøverne som har reindrift som hovednæring .	Šiehtadusas deattuhit boazodoalu ealáhussan , nuba heivehusat dahkkojuvvojit erenoamážit daid ealáhusbargiid ovdii , geain boazodoallu lea váldoealáhussan .
Jeg mener at avtalen gir grunnlag for en fortsatt positiv utvikling av reindriften .	Mun oaivvildan , ahte boazodoallu sáhttá ain ovdánit positiivvalaččat šiehtadusa vuođul .
Potensialet for etterspørsel er større enn potensialet for produksjon Næringen står i en unik posisjon fordi produksjonen foregår på naturens premisser .	Jearru sáhttá lassánit eanet go buvttadeapmi Ealáhusas lea áidnalunddot dilli , danin go buvttadeapmi dahkkojuvvo luonddu eavttuiguin .
Reinkjøttet er en eksklusiv matvare , og jeg mener at potensialet for etterspørsel er større enn potensialet for produksjon .	Bohccobiergu lea erenoamáš borramušgálvu ja mun oaivvildan ahte jearru sáhttá lassánit stuorábun go maid buvttadeapmi sáhttá lassánit .
Det er derfor meget viktig at alle reinbeitedistrikt utnytter det potensialet som finnes for å øke produksjon gjennom økt slakteuttak og et tilpasset reintall .	Danin lea ereliiggán mávssolaš , ahte buot boazodoalloorohagat ávkkástallet vejolašvuođaiguin lasihit buvttadeami dan láhkai , ahte lasihit njuovvamiid ja heivehit boazologu .
Økologisk bærekraftig reintall I de fleste områdene har siida og reinbeitedistrikt nå selv utarbeidet og fått fastsatt økologisk bærekraftig reintall .	Ekologalaččat nana boazolohku Eanaš guovlluid siiddat ja orohagat leat dál ieža gávnnahan ja dohkkehahttán ekologalaččat nana boazologu .
Her har lovens intensjon om økt ansvar for forvaltning av distriktets ressurser fungert utmerket .	Lága áigumuš , ahte orohagat váldet eanet ovddasvástádusa valljodagaideaset hálddašeames , leage dakko ollašuvvan erenoamáš bures .
Jeg vil berømme disse distriktene for et meget grundig og godt arbeid med bruksreglene .	Háliidan rábmot dáid orohagaid go leat bargan hui vuđolaččat ja bures doallonjuolggadusaiguin .
I noen få områder har myndighetene derimot måtte fastsette et økologisk bærekraftig reintall for distriktene .	Muhtun hárve guovllus leat eiseválddit ferten mearridit orohagaid ekologalaččat nana boazologu .
Oppfølging av fastsatt reintall er , og vil være en prioritert oppgave fremover .	Mearriduvvon boazologu čuovvuleami vuoruhit dás ovddos guvlui .
Distriktene som må redusere reintallet , skal utarbeide reduksjonsplaner .	Orohagat , mat galget geahpedit boazologu , galget ráhkadit geahpedanplánaid .
Jeg forventer at de fleste gjennomfører reduksjonen i løpet av slaktesesongen 2012/2013 .	Mun vuorddán ahte eatnašat geahpedit boazologu njuovvanáigodagas 2012/2013 .
Reindriftens mange ressurser Reindriften har også andre ressurser enn kjøttproduksjon som kan utnyttes bedre enn i dag .	Boazodoalu ollu resurssat Boazodoalus leat maid eará resurssat , go bierggu buvttadeapmi , maiguin sáhtášii ávkkástallat buorebut go maid dál dahkko .
Samfunnet har et økende behov for tjenester innen læring og omsorg .	Servodat dárbbaša eanet bálvalusaid oahpahus- ja fuolahussuorggis .
For eksempel kan barn og unge ha behov utover vanlig klasseromsundervisning .	Ovdamearkka dihte mánát ja nuorat sáhttet dárbbašit earáge go dábálaš oahpahusa luohkkálanjas .
Jeg mener at næringens virksomhet både på fjellet og i hjemmet er en utmerket arena for læring .	Mun oaivvildan , ahte ealáhusa doaimmat sihke duoddaris ja ruovttus , addet buriid vejolašvuođaid oahppamii .
Og reindriften har gode tradisjoner for å lære opp barn og unge i familiens ” reindriftskole ” .	Boazodoalus leatge nana árbevierut mánáid ja nuoraid oahpaheames bearraša » boazodoalloskuvllas ” .
I tillegg har reindriften et potensial til å levere spennende tjenester og produkter til reiselivet .	Boazodoalus leat maid vejolašvuođat doaimmahit gelddolaš bálvalusaid ja buktagiid mátkkoštanealáhussii .
I dag er det enkelte reineiere som kombinerer reindrift med reiselivsvirksomhet .	Dán áigge ovttastahttet muhtin badjeolbmot boazodoalu ja mátkkoštanealáhusa doaimmaid .
Det kan være servering av samisk tradisjonsmat , aktiviteter knyttet til driften , friluftslivsaktiviteter eller noe annet .	Sii soitet fállat árbevirolaš sámi borramušaid , doaimmaid boazodoalu oktavuođas , olgodoaimmaid dahje eará .
Det er viktig at den samiske reindriften utnytter alle disse mulighetene slik at næringen kan utvikles videre .	Lea mávssolaš , ahte ealáhus ávkkástallá buot daid vejolašvuođaiguin , nu ahte ealáhus sáhttá ain ovdánit .
Jeg er glad for at partene under forhandlinger om reindriftsavtalen for 2012/2013 har blitt enige om at det skal utvikles et systematisk tilbud innen reiseliv , og andre tjenester som samfunnet etterspør .	Mun lean movtta das , ahte oasálaččat leat 2012/2013 boazodoallošiehtadusa šiehtadallamiid oktavuođas boahtán ovtta oaivilii dan hárrái , ahte ovddidit vuogádatlaš mátkkoštanealáhusfálaldaga , ja maiddái eará bálvalusaid , maid servodat dárbbaša .
En velfungerende forvaltning Forutsetningen for å kunne få til en god utvikling i reindriften er en velfungerende og effektiv forvaltning .	Hálddahus mii doaibmá bures Boazodoalu buorre ovdáneapmi eaktuda , ahte hálddahus maid doaibmá bures ja beaktilit .
I Landbruks- og matmeldingen har vi foreslått omfattende endringer i den offentlige forvaltningen av reindriften .	Eanandoallo- ja borramušdieđáhusas mii leat árvalan rievdadit boazodoalu almmolaš hálddahusa oalle viidát .
Forslaget innebærer at det administrative ansvaret for områdekontorene blir overført til de fem nordligste fylkesmennene .	Árvaluvvo sirdit orohatkantuvrraid hálddahuslaš ovddasvástádusa viđa davimus fylkkamánnii .
Videre at områdestyrenes avvikles , og at deres oppgaver blir overført | til fylkesmennene .	Guovllustivrrat loahpahuvvojit dasto , ja daid doaimmat sirdojuvvojit fylkkamánniide .
Forslaget skal bidra til en mer effektiv og enhetlig forvaltning , som også evner å se næringens særegne behov .	Árvalusaid ulbmil lea ráhkadit beaktilut ja oktilaččat hálddahusa , mii ain nagoda oaidnit ealáhusa erenoamáš dárbbuid .
For reindriftskompetansen på områdekontorene vil ikke forsvinne .	Guovllukantuvrraid boazodoallogelbbolašvuohta ii jávkka .
En overføring av områdekontorene til fylkesmannen betyr bedre samordning av spørsmål om areal , miljø og reindrift .	Guovllukantuvrraid sirdin fylkkamánnii mielddisbuktá , ahte areála- , biras- ja boazodoallogažaldagat buohtalastojuvvojit buorebut .
Reindriftsstyret foreslås videreført med samme oppnevning som før .	Boazodoallostivrra árvalit dasto joatkašuvvat seammálágan nammademiin go dássážii .
Dermed er det samiske perspektivet i forvaltningen vel ivaretatt .	Dan láhkai sámi oaidninguovlu váldojuvvo bures vuhtii hálddahusas .
Nå som reindriften gjennom 2007-loven har fått økt ansvar for interne anliggender , vil det nye systemet tilrettelegge for en god og hensiktsmessig forvaltning .	Dál go boazodoallu lea 2007 lága vuođul ožžon eanet ovddasvástádusa siskkáldas áššiin , de ođđa vuogádat láhčá dilálašvuođaid buori ja ulbmillaš hálddašeapmái .
Kulturdepartementet har ansvar for kultur , medier , idrett , frivillig virksomhet , tros- og livssynssamfunn og pengespill og lotteri .	Kulturdepartemeantta ovddasvástádus lea kultuvra , mediat , falástallan , eaktodáhtolaš doaimmat , oskku-ja eallinoaidnoservodagat , ruhtaspealut ja lotteriijat .
Kulturminister	Kulturministtar
Anniken Huitfeldt	Anniken Huitfeldt
Kalender Bildearkiv	Anniken Huitfeldta govat
Mer om ministeren	Eanet ministara birra
Regjeringens kultursatsing øker med 780 millioner kroner	Stáhtastipeanda vuorrasat ánssášeaddji dáiddáriidda – juohkin jagi 2010 čavčča
Av dette går 643,7 millioner kroner til å oppfylle Kulturløftet . 135 millioner kroner går til økning til prosjektering av Nasjonalmuseet .	Dáiddáriid vástesaš stáhta stipeanddaid ja garantiijasisaboađuid lávdegoddi lea Kulturdepartemeantta namas addán vihtta ođđa stipeandda vuorrasat ánssášeaddji dáiddárii .
Stipendet er på 20 000 kroner pr. år .	Stipeanda lea 20 000 ruvnnu jahkái .
Arne Nordheims komponistpris til Ruben Sverre Gjertsen	Arne Nordheima komponistabálkkašupmi Ruben Sverre Gjertsenii
Komponisten Ruben Sverre Gjertsen er tildelt Arne Nordheims komponistpris for 2010 .	Komponista Ruben Sverre Gjertsen lea ožžon Arne Nordheima komponistabálkkašumi jagi 2010 .
Kulturminister Anniken Huitfeldt overrakte prisen fredag kveld under en konsert i Grønland kirke i regi av Ultimafestivalen .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt geigii bálkkašumi bearjadat eahkeda konsearttas mii dollojuvvui Grønlanda girkus Ultimafestivála olis .
Etterbetaling av kompensasjon for bortfall av automatinntekter til Norges Blindeforbund og Norsk Folkehjelp	Lassebuhtadusa máksin Norgga Čalmmehemiidlihttui ja Norgga Álbmotveahkkái automáhtasisaboađuid massima geažil
I statsråd fredag vart det bestemt at Norges Blindeforbund får etterbetalt 2,9 millionar kroner og Norsk Folkehjelp 664 000 kroner i kompensasjon for at dei ikkje lenger har løyve til å stille opp gevinstautomatar .	Stáhtaráđis bearjadaga mearriduvvui ahte Norgga Čalmmehemiidlihttu ( Norges Blindeforbund ) oažžu máksojuvvot 2,9 milj. ruvnnu ja Norgga Álbmotveahkki ( Norsk Folkehjelp ) fas 664 000 ruvnnu lassebuhtadussan dannego dain ii šat leat lohpi dinet ruđaid spealloautomáhtaiguin .
Detaljprosjektering av Eidsvollsbygningen	Eidsvoll-vistti bienalaš plánenbargu
Regjeringen besluttet i statsråd i dag å bevilge inntil 4 millioner kroner til å sette i gang Statsbyggs detaljprosjektering av Eidsvollsbygningen .	Ráđđehus stáhtaráđis mearridii odne juolludit gitta 4 miljovnna ruvnno rádjai Eidsvoll-vistti divodeami bienalaš plánenbargui .
Høring - evaluering av tilskuddsordningene for minoritetsmedier [ 02.09.2010 ]	Dát dáhkida ahte divodanbargu ovdána plána mielde ja galgá gárvvistuvvot ovdal vuođđolága ávvudeami jagi 2014:s .
Samspill 2010 - nasjonal konferanse	Polskka-Norgga kulturprošeavttat ožžot doarjaga
21. og 22. oktober arrangeres Samspill 2010 på Britannia hotell i Trondheim .	17 ođđa ovttasbargoprošeavtta leat dohkkehuvvon ruhtaduvvot kulturlonuhallanfoandda bokte .
Tema for konferansen er kultur og helse - forskning og praksis med utgangspunkt i den nasjonale satsingen på Den kulturelle spaserstokken .	Prošeavttat gusket musihka- ja lávdedáidagii , govvadáidagii ja kulturárbái ja dasa lassin doaimmat sihke Polskkas , Norggas , Islánddas ja Liechtensteinas .
Høring - Medietilsynets gjennomgang av NRKs tjenester på nye medieplattformer	Lávdegoddi osko- ja eallinoaidnopolitihkkii vuođđuduvvon
Medietilsynet har på oppdrag fra Kulturdepartementet utarbeidet en rapport som vurderer hvorvidt NRKs tjenester på nye plattformer er i samsvar med allmennkring-kasteroppdraget slik det går frem av NRKs vedtekter .	Mii dárbbašit eambbo ollislaš osko- ja eallinoaidnopolitihkka , ja máŋgga guovllus lea gáibiduvvon almmolaš guorahallan dan suorggis . Dainna lávdegottiin mii čuovvut Soria Moria 2 , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Høringsfristen er forlenget til 29. oktober 2010 . Utlysning av stimuleringsmidler til Kultur i inkluderende arbeidsliv	Ráđđehus háliida addit bisovaš lobi girjelágádusaide bidjat vuođđohatti čáppagirjjálašvuhtii ja áššeprosai maŋŋel go otná merren nohka juovlamánu 31. b 2010 .
Kulturdepartementet har bevilget 5 millioner til ” Kultur i inkluderende arbeidsliv ” .	NRK váldočoahkkin lea odne nammadan ođđa stivra , já válljen William Nygaard stivrajođiheaddjin .
Søknadsfristen er 15. september 2010 .	Stuorit valljivuođa resursajoavku nammaduvvon
Lotteritilsynet har lagt ut informasjon på sine nettsider om bruk av norske betalingskort i utenlandske spillkiosker og lignende .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt lea nammadan joavkku mii galgá ovttasbargat kulturásahusaiguin govdadit valljivuođa ektui .
Les her hva du kan gjøre for å unngå å få problemer med ditt kort på ferie .	Ráđđehus lea odne juohkán 416,7 milj. ruvnno Norsk Tipping OS badjebáhcagis kulturulbmiliidda .
Polsk-norske kulturprosjekter får støtte	5 miljovdna ruvdno loaktimii bargosajiin
17 nye samarbeidsprosjekter er nå godkjent for finansiering fra Kulturutvekslingsfondet .	50 mill. kruvnnu ođđa ortnegii buhtadit lassiárvodivvaga valáštallanrusttegiid huksehusain
Prosjektene omfatter musikk- og scenekunst , billedkunst og kulturarv og involverer aktiviteter i både Polen , Norge , Island og Liechtenstein . Opprettelse av 20 nye frivilligsentraler i 2010	Ráđđehus lea odne Stuoradiggái evttohan juolludit 50 mill. kruvnnu jahkái 2010 ođđa rámmastivrejuvvon ortnega bokte mii galgá buhtadit lassiárvodivvaga valáštallanrusttegiid huksehusain .
Registrere tilknytning mellom enheter i Frivillighetsregisteret	Oppalaš supmis badjel bealli , váile 800 miljovdna falástallanrusttegiidda .
Frivillige organisasjoner kan nå registrere tilknytningsforhold mellom sentralledd , regionalledd og lokalledd som er registrert i Frivillighetsregisteret .	Danne áigot čavget ja čielggasmahttit buohkaid geatnegasvuođa geahččalit caggat fasttes vearredaguid dan láhkai ahte váidet dakkáriid politiijii .
Nr. : 27/10	Nr. : 27/10
Kulturdepartementets menneskerettspris for journalister til Connie Bentzrud og Asbjørn Øyhovden , TV 2	Kulturdepartemeantta olmmošvuoigatvuođabálkkašupmi journalisttaide Connie Bentzrud ja Asbjørn Øyhovden , TV 2
Prisen utdeles hvert annet år og til journalister som i særlig grad har satt søkelyset på aktuelle menneskerettighetsspørsmål i Norge .	Bálkkašupmi geigejuvvo juohke nuppi jagi ja daidda journalisttaide geat erenoamážit leat čalmmustuhttán áigeguovdilis olmmošvuoigatvuođaáššiid Norggas .
Bentzrud og Øyhovden har gjennom en rekke reportasjer og nyhetsinnslag over flere år avdekket grov systemsvikt overfor barn .	Bentzrud ja Øyhovden leaba ollu reportášain ja ođasáššiin máŋggaid jagiid fuomášuhttán duođalaš systemabeahttima mánáid ektui .
Prisvinnerne Connie Bentzrud og Asbjørn Øyhovden .	Connie Bentzrud ja Asbjørn Øyhovden .
- Tidligere brukte journalister som regel biologiske foreldre som kilde i barnevernssaker .	- Ovdal geavahedje journalisttat dábálaččat biologalaš váhnemiid gáldun mánáidsuodjalusáššiin .
Disse journalistene har satt fokus på barnas situasjon .	Dát journalista guovttos leaba čalmmustuhttán mánáid dili .
Det har vært viktig , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Dat lea leamaš dehálaš , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Prisen er totalt på kr 100 000 og et litografi av kunstneren Håkon Bleken .	Bálkkašupmi lea buohkanassii 100 000 ru ja litografiija maid dáiddár Håkon Bleken lea ráhkadan .
Prisen deles ut av statsråd Anniken Huitfeldt ved åpningen av Nordiske Mediedager i Bergen , onsdag 5. mai .	Bálkkašumi geige stáhtaráđđi Anniken Huitfeldt Daviiriikkalaš Mediabeivviid rahpama oktavuođas Birggonis gaskavahku miessemánu 5. b. .
Nyhet , 16.03.2012	Ođas , 16.03.2012
Kulturministeren åpnet nytt digitaliseringsbygg	Kulturministtar rabai ođđa digitaliserenguovddáža
Det nye digitaliseringsbygget i Nasjonalbiblioteket i Rana huser avansert teknologi som digitaliserer den norske kultur- og kunnskapshistorien .	Našunálagirjerádjosa ođđa digitaliserenguovddážis , Rátnus , gávdno ovdáneaddji teknologiija mii digitalisere Norgga kultuvrralaš ja historjjálaš dieđuid .
I det nye bygget er det produksjonsløyper for trykt materiale .	Dán ođđa guovddážis gávdnojit buvttadanrusttegat digitaliseret almmuhuvvon girjjiid .
Tusenvis av bøker omformes til digitale filer som bevares for ettertiden i Nasjonalbibliotekets digitale sikringsmagasin .	Girjjit duháhiid mielde ráhkaduvvojit digitála fiilan mat vurkejuvvojit maŋit áigái Našunálagirjerádjosa digitála sihkkarastinmagasiinnas .
I den grad opphavsrettslige forhold åpner for det gjøres den norske bok- og avisstammen tilgjengelig for brukere på nett .	Nu guhkás go dahkkivuoigatvuođat dahket dan vejolažžan , de digitaliserejuvvo Norgga girje- ja aviisačoakkáldat neahttageavaheddjiide ávkin .
Nærmere 61 000 bøker er i dag tilgjengelige i fulltekst i Nasjonalbibibliotekets søketjeneste .	Sullii 61 000 dievas čállojuvvon girjji leat dál gávdnamis Našunálagirjerádjosa ohcanbálvalusas .
I tillegg er store mengder aviser , fotografiske materiale , lyd og manuskripter tilgjengelige .	Dasa lassin leat olu aviissat , govvamateriálat , jietnavuorkkát ja giehtačállosat gávdnamis .
Se nettsidene til Nasjonalbiblioteket for mer informasjon	Geahča Našunálagirjerádjosa ruovttusiidduid jos háliidat eanet dieđuid ( dárogillii ) .
Nr. : 63/10	Nr. : 63/10
Kulturministeren gratulerer Tromsø	Kulturministtar sávvá lihku Romsii
Bildet : Fra venstre Morten Sand , Jøran Aulin-Jansson , kulturminister Anniken Huitfeldt , ekspedisjonssjef Henning Gorholt , Herman Kristoffersen , Arild Hausberg , Børge Robertsen , Jan-Eirik Johnsen og Roar Dons .	Govva : Gurut ravddas Morten Sand , Jøran Aulin-Jansson , kulturministtar Anniken Huitfeldt , ekspedišuvdnahoavda Henning Gorholt , Herman Kristoffersen , Arild Hausberg , Børge Robertsen , Jan-Eirik Johnsen ja Roar Dons .
Kulturminister Anniken Huitfeldt gratulerer Tromsø som fikk tildelt oppdraget med å arrangere sjakk-OL i 2014 .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt sávvá lihku Romsii geasa juhkkojuvvui bargun lágidit Šáhkka-OG 2014:s .
- Jeg er strålende fornøyd med at generalforsamlingen i Det internasjonale sjakkforbundet FIDE har valgt Tromsø som arrangørby for Sjakk-OL i 2014 , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	- Mun lea hui duhtavaš go riikkaidgaskasaš šáhkkalihttu , FIDE , lea válljen Romssa gávpoga 2014 šáhkka-OG lágideaddjin , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
- Sjakk er en av verdens største idretter , sier kulturminister Huitfeldt .	- Šáhkka lea okta dain stuorimus falástallansurggiin máilmmis , lohka kulturministtar Huitfeldt .
- Det er høy prestisje å bli tildelt arrangementet av sjakk-OL og en stor anerkjennelse av Tromsø og det arbeidet som Selskapet Sjakk Tromsø 2014 AS har lagt ned .	– Lea alla gudnin go leat ožžon šáhkka-OG doaluid lágidit ja rápmin Romsii ja dan bargui maid fitnodat Sjakk Tromsø 2010 lea bargan .
Jeg er opptatt av effekten som et sjakk-OL i Tromsø kan få for spillets utbredelse i Norge og sjakkens betydning for læring og utvikling hos barn , unge og voksne , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Dan maid anán dehálažžan lea dat movt šáhkka-OG Romssas sáhttá dagahit ahte šáhkka leavvá Norggas ja šáhka mearkkašumi oahppamii ja ovdáneapmái mánáin , nuorain ja rávisolbmuin , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Jeg tror sjakk-OL vil få en rekke positive ringvirkninger for Tromsø , Nord-Norge og Norge , ikke minst for reiseliv , eksportrettet næringsliv og omdømme generelt , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Mun doaivvun ahte Šáhkka-OG buktá positiiva váikkuhusaid Romsii , Davvi-Norgii ja olles Norgii , iige unnimusat mátkeealáhusaide , olgoriikkagávppašan ealáhusaide ja muđui beaggimii , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Prop . 88 S Tilsagn om statstilskudd til å arrangere sjakk-OL i Tromsø 2014	Prop. 88 S Stáhtadoarjjalohpádus šáhkka-OG lágideapmái Romssas 2014:s
Innst. 239 S ( 2009–2010 ) ( på Stortingets nettsider )	239 S ( 2009–2010 ) ( Stuorradikki neahttasiidduin )
Kulturvernavdelingen	Kultursuodjalusossodat
Kulturvernavdelingens arbeidsområde omfatter bygg og museum , arkiv , bibliotek , språk og litteratur .	Kultursuodjalusossodaga bargosuorgái gullet visttit ja museat , arkiivvat , girjerádjosat , giella ja girjjálašvuohta .
I tillegg har avdelingen ansvaret for å koordinere internasjonale saker på kulturområdet .	Dasa lassin lea ossodaga ovddasvástádus oktiiheivehit riikkaidgaskasaš áššiid kultursuorggis .
Ekspedisjonssjef Roy Kristiansen	Ekspedišuvdnahoavda Roy Kristiansen
Kunnskaps- minister Kristin Halvorsen	Máhttoministtar Kristin Halvorsen
Kunnskapsminister Kristin Halvorsen har ansvar for politikken knyttet til barnehagesaker og opplæringssaker .	Máhttoministtár Kristin Halvorsenis lea ovddasvástádus politihkas mii lea čadnon mánáidgárde- ja oahpahuáššiide .
Opplæringssaker omfatter opplæring fra grunnskole og til og med videregående skole og voksenopplæring .	Oahpahusáššit fátmmastit oahpahusa vuođđoskuvlla rájes gitta joatkkaskuvlii ja rávisolbmuidoahpahussii .
Utdanning Sosialpedagogikk mellomfag 1981 Kriminologi grunnfag 1982 Yrkeserfaring	Oahppu Sosialpedagogalaš gaskafága 1981:s Kriminologiija vuođđofága 1982:s Bargovásihus
Kunnskapsminister ( fra 20. oktober )	Máhttoministtar ( golggotmánu 20. beaivvi rájes )
Finansminister	Finansministtar
Leder i Sosialistisk Venstreparti	Sosialisttalaš Gurutbellodaga jođiheaddji
Stortingsrepresentant for Oslo	Stuorradiggeáirras Oslo ovddas
Medlem av Utenrikskomiteen	Olgoriikalávdegotti miellahttu
Stortingets delegasjon for forbindelser med Europaparlamentet	Stuorradikki ortingets delegasjon for forbindelser med Europaparlamentet
Medlem Kontroll- og konstitusjonskomiteen	Dárkkistan- ja vuođđudanlávdegotti miellahttu
Konsultasjonsorganet for EØS-saker	EØS-áššiid konsultašuvdnaorgána
Medlem Finanskomiteen	Finanslávdegotti miellahttu
Andre verv 1996 Varamedlem Billighetserstatningsutvalget 1985 Observatør FNs generalforsamling	Eará áirrasdoaimmat 1996 Billighetserstatningsutvalget , varrelahttu 1985 ONa váldočoahkkaneami áici
Kunstavdelingen	Dáiddaossodat
Kunstavdelingens arbeidsområde omfatter blant annet musikk , scenekunst , billedkunst , Nasjonalmuseet , Norsk kulturråd , Den kulturelle skolesekken og Den kulturelle spaserstokken , arkitektur , offentlig rom og design , kunstnerpolitikk og mangfold .	Dáiddaossodaga bargosuorgái gullet earet eará musihkka , lávdedáida , govvadáida , Našunalmusea , Norgga kulturráđđi , Kultuvrralaš skuvlalávka ja Kultuvrralaš vázzinsoabbi , arkitektuvra , almmolaš lanjat ja design , dáiddapolitihkka ja girjáivuohta .
Ekspedisjonssjef Kjell Myhren	Ekspedišuvdnahoavda Kjell Myhren
Nr. : 33/2011	Nr. : 33/2011
Kystfiskeutvalget for Finnmark	Finnmárkku riddoguolástuslávdegoddi
Fiskeri- og kystministeren og Sametingsrådet har i dag gjennomført konsultasjoner om oppfølgingen av Kystfiskeutvalget for Finnmark , og oppnådde enighet om forslagene til tiltak .	Guolástus- ja riddoministtar ja sámediggeráđđi leaba otne čađahan ráđđádallamiid das mo čuovvolit Finnmárkku riddoguolástuslávdegotti árvalusaid ja soahpan evttohuvvon doaimmaid ektui .
Vi er også enige om at vi har en noe ulik forståelse av hvor langt de folkerettslige forpliktelsene strekker seg i fiskerispørsmål , fortsetter fiskeri- og kystministeren .	Mii leat maid seammá oaivilis ahte mis lea goabbat lágan áddejupmi dasa ahte man ollu álbmotrievttálaš njuolggadusat gusket guolásteapmái , joatká guolástus- ja riddoministtar .
Den videre prosess er at regjeringa vil legge fram saken for Stortinget når Sametinget har fullført sin behandling av saken .	Viidáset proseassa lea ahte ráđđehus áigu ášši ovddidit Stuoradiggái maŋŋil go Sámediggi lea meannudan ášši .
Havressursloven får videre en ny bestemmelse om at det skal legges vekt på samisk bruk og dens betydning for samiske lokalsamfunn ved tildeling av kvoter .	Áhperesursaláhkii boahtá dasto ođđa mearrádus ahte sámi guolásteapmi ja dan mearkkašupmi sámi báikegottiide galgá deattuhuvvot eriid juogadettiin .
Det settes av en tilleggskvote på 3000 tonn til åpen gruppe i virkeområdet .	Lasihuvvo vel 3000 tonna liigeearri maid buohkat sáhttet juogadit doaibmaguovllus .
Videre er det foreslått å opprette en fjordfiskenemnd for Finnmark , Troms og Nordland som vil kunne bli en viktig rådgiver for nasjonale myndigheter .	Dasto lea evttohuvvon ásahit vuotnabivdolávdegotti Finnmárkku , Romssa ja Nordlándda várás mii galgá doaibmat ráđđeaddin našunála eiseválddiide .
Det skal arbeides videre med en rammeavtale mellom Fiskeri- og kystdepartementet og Sametinget om konsultasjoner .	Dasa lassin galgá ráhkaduvvot rámmašiehtadus gaskal Guolástus- ja riddodepartemeantta ja Sámedikki ráđđádallamiid birra .
Fjordfiskenemndas arbeidsområder , samt hvilken betydning uttalelser fra nemnda skal ha , vil bli vurdert i dette arbeidet .	Vuotnabivdo lávdegotti bargoviidodat , ja lávdegotti cealkámušaid mearkkašupmi galgá dán oktavuođas árvvoštallojuvvot .
Til sist er det foreslått at krav om anerkjennelse av rett til fiskeplasser som i dag kan framsettes for domstolene , nå skal kunne framsettes for Finnmarkskommisjonen .	Loahpas lea vel evttohuvvon ahte guollebivdinsajiid dohkkeheami gáibádusaid maid dál lea vejolaš ovddidit duopmostuoluid ovdii , dál galgá sáhttit ovddidit Finnmárkkukommišuvdnii .
Om dette er aktuelt for områdene utenfor Finnmark vil måtte vurderes i forbindelse med oppfølgingen av Samerettsutvalget II.	Jos dát šaddá áigeguovdilis áššin guovlluin olggobealde Finnmárkku , de dan ferte árvvoštallat Sámevuoigatvuođalávdegotti II čuovvoleames .
Nr. : 6	Nr. : 6
Landbruk og bygdenæringer over hele landet	Eanandoallu ja giliealáhusat miehtá riikka
Regjeringen vil ha landbruk over hele landet , og vil gi virkemidlene i landbrukspolitikken en tydeligere distriktsprofil .	Ráđđehus háliida eanandoalu miehtá riikka , ja áigu addit eanandoallopolitihka gaskaomiide čielgaset guovlluprofiila .
Regjeringen vil styrke det lokale og regionale handlingsrommet og opprette Regionale bygdeutviklingsprogram .	Ráđđehus áigu nannet báikkálaš ja guovlulaš doaibmanmuni ja ásahit Guovlulaš giliovdánahttinprográmmaid .
Meld .	St.dieđ. .
St. 9 ( 2011–2012 ) Landbruks- og matpolitikken	9 ( 2011–2012 ) Eanandoallo- ja biebmopolitihkka
Pressekonferansen på Nett-TV om Melding til Stortinget om landbruks- og matpolitikken	Preassakonferánsa Neahtta-TV:s Stuoradikki dieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra
Se også video med Landbruks- og matminister Lars Peder Brekks kommentarer	Geahča maiddái video Eanandoallo- ja biebmoministtariin Lars Peder Brekk kommentáraiguin
Norsk landbruk forvalter 60 – 70 prosent av landets arealer .	Norgga eanandoallu hálddaša 60-70 proseantta riikka areálain .
Landbruket spiller en viktig rolle for bosetting og sysselsetting i store deler av landet , og bidrar til verdiskaping gjennom produksjon av mat , trevirke og fellesgoder .	Eanandoallu lea dehálaš ássamii ja barggolašvuhtii eanas osiin riikkas , ja buktá árvoháhkama biebmo- , muorra- ja oktasašburiid buvttademiin .
Regjeringen legger derfor til grunn et bredt landbruksbegrep , som omfatter jordbruk , matproduksjon , skogbruk , reindrift og bygdenæringer , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Ráđđehus bidjá danin vuođđun viiddis eanandoallodoahpaga , mii siskkilda eanandoalu , biebmobuvttadeami , vuovdedoalu , boazodoalu ja giliealáhusaid , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Bygdenæringer Spennvidden i produkter og tjenester er stort innen matspesialiteter , naturbasert reiseliv , utleie av jakt og fiske , vann- og vindkraftproduksjon og tjenester innenfor utdannings- , oppvekst- , helse- og omsorgssektoren .	Giliealáhusat Earenoamáš biepmuin , luondduvuđot mátkeealáhusas , bivddu ja guolásteami láigoheamis , čáhce- ja bieggafápmobuvttadeamis ja oahppo- , bajásšaddan- , dearvvašvuođa- ja fuollasuorggi bálvalusain gávdnojit ollu iešguđetlágan buktagat ja bálvalusat .
Meldingen introduserer bygdenæringer som en fellesbetegnelse på næringsvirksomhet og utvikling av næring som baserer seg på landbrukets ressurser .	Dieđáhus váldá atnui giliealáhusaid oktasašnamahussan ealáhusdoaimmaide ja ealáhusaid ovdánahttimii mat geavahit eanandoalu resurssaid vuođđun .
Regjeringen vil gjøre politikken mer treffsikker ved å :	Ráđđehus áigu dahkat politihka eambbo deaivilin go :
Styrke distriktsprofilen i produksjonstilskuddene ved å målrette de bedre mot områder hvor utviklingen i jordbruket er bekymringsfull i forhold til målet om et aktivt jordbruk over hele landet .	Buvttadusdoarjagiin nanne guovlluprofiilla nu ahte daid buorebut geavaha guovlluide gos eanandoalus lea vuorjašuhtti dilli dan mihttomeari ektui ahte miehtá riikka galgá leat aktiivvalaš eanandoallu .
Det gjelder spesielt på deler av Vestlandet , Agder , / Telemark fjellområdene og i Nord-Norge .	Dát guoská earenoamážit Vestlándda osiide , Agder , / Telemárkui meahcceguovlluide ja Davvi-Norgii .
Legge til rette for at næringsutviklingsmidlene i større grad forvaltes fylkesvis .	Láhčit dili dasa ahte fylkkat eambbo hálddašit ealáhusovdánahttinruđaid .
Etablere regionale bygdeutviklingsprogram som omfatter virkemidler for næringsutvikling , miljøtiltak og skogtiltak .	Ásahit guovlulaš giliovdánahttinprográmmaid masa gullet gaskaoamit ealáhusovdáneami , birasdoaimmaid ja vuovdedoaimmaid váste .
Legge til rette for lokal forvaltning av BU-midler i områder med spesielle utfordringer , eksempelvis i fjellområdene og nordområdene .	Láhčit dili báikkálaš GO-ruđaid hálddašeapmái guovlluin gos leat earenoamáš hástalusat , ovdamearkka dihte meahcceguovlluin ja davviguovlluin .
For spesielt å imøtekomme utfordringer og potensiale i landbruksavhengige kommuner , vil Landbruks- og matdepartementet styrke satsingen i slike kommuner .	Earenoamážit dusten dihte eanandoallodárbbašeaddji suohkaniid hástalusaid ja vejolašvuođaid , de áigu Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta nannet barggu dakkár suohkaniin .
Som ledd i Regjeringens arbeid for utvikling av fjellområdene og nordområdene , vil Landbruks- og matdepartementet styrke satsingen på fjell-landbruk og arktisk landbruk .	Oassin ráđđehusa ovdánahttinbarggus meahcceguovlluid ja davviguovlluid , de áigu Eanandoallo - ja biebmodepartemeanta nannet meahcce-eanandoalu ja árktalaš eanandoalu barggu .
Vurdere soneinndelingen for de landbrukspolitiske virkemidlene .	Árvvoštallat guovlojuohkima eanandoallopolitihkalaš gaskaomiin .
Spørretimespørsmål og svar , 14.06.2012	Gažadandiibmogažaldagat ja - vástádusat , 14.06.2012
Landbruks- og matministerens innlegg i Stortinget ved behandlingen av Prop . 122 S(2011-2012 ) Jordbruksoppgjøret 2012 - endringer i statsbudsjettet for 2012 m.m. .	Eanandoallo- ja biebmoministara sáhkavuorru Stuorradikkis dan oktavuođas , go meannudedje Prop. 122 S(2011-2012 ) 2012 eanandoallošiehtadusa - 2012 stáhtabušeahta rievdadusaid 2012 m. m.
Les hele debatten i Stortinget under Sak nr. 10	Loga Stuorradikki digaštallanreferáhta áššis nr. 10
President ,	Presideanta ,
Det ville vært mer å oppnå gjennom forhandlinger .	Sii livčče olahan eanet soabadallamiin .
Slik må det være , av hensyn til forhandlingsinstituttet , og forhandlingsinstituttet vil jeg forsvare .	Soahpameahttunvuohta lea divrras . Nu ferte leat , vai soabadallan doaibmá , ja mun háliidan bealuštit soabadallama .
Det er gjennom samarbeid vi oppnår de beste resultatene for jordbruket og for samfunnet .	Ovttasbargguin mii olahit buoremus bohtosiid eanandollui ja servodahkii .
Gjennom forhandlinger har jordbruket oppnådd forhandlingsgevinster på 40 000–50 000 kr per årsverk under denne regjeringa .	Šiehtadallamiin eanandoallu lea olahan šiehtadallanovdun 40 000-50 000 kr juohke jahkebarggu nammii dán ráđđehusa áigge .
Men brudd og aksjoner er et mulig utfall av forhandlinger .	Muhto šiehtadallamiid boađusin sáhttá maid leat soahpameahttunvuohta ja das čuovvovaš akšuvnnat .
Vi har sett det på flere områder i år .	Dan mii leat oaidnán máŋgga suorggis dán jagi .
Det er legitimt , og jeg respekterer det .	Dat lea maid lobálaš vuohki , ja mun dohkkehan dan .
For først gang på tolv år har en ny stortingsmelding om landbruks- og matpolitikken blitt behandlet i Stortinget og vært grunnlaget for et jordbruksoppgjør .	Vuosttaš háve guoktenuppelot jagis Stuorradiggi lea meannudan ođđa stuorradiggedieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra , mii lea leamaš eanandoalločovdosa vuođđun .
Det er neppe tilfeldig – og kanskje forståelig – at bruddet kommer i det første oppgjøret som følger opp meldingen .	Ii dáidde leat soaittáhagas – ja kánske lea áddehahttige – ahte soahpameahttunvuohta bohciida vuosttaš šiehtadallamiin , main čuovvulit dieđáhusa .
Jeg tar reaksjonene og utålmodigheten fra næringen på største alvor .	Mun válddán duođas ealáhusa reakšuvnnaid ja gierdameahttunvuođa .
Vi skal nå målene i meldingen over tid , og da må vi lytte til de tydelige signalene fra dem som skal gjøre måloppnåelsen mulig .	Mii áigut juksat dieđáhusa ulbmiliid guhkes áigodagas , ja dalle fertet dárkilit guldalit sin čielga jiena , geat dahket ulbmiliid juksama vejolažžan .
Dette oppgjøret er meldingens første oppfølgingspunkt , og jeg vil understreke at det følger opp meldingen på mange viktige områder .	Dát čoavddus lea vuosttaš lávki , mainna čuovvulit dieđáhusa , ja mun deattuhan ahte dat čuovvula dieđáhusa máŋgga mávssolaš suorggis .
Det viderefører en god inntektsutvikling , som riktignok ville blitt enda bedre hvis vi hadde kommet i reelle forhandlinger og fått et resultat .	Das ovddidit ain buori dienasovdáneami , mii gal livččii šaddan ain buoret , jos mii livččiimet duođas beassan šiehtadallat ja livččiimet olahan šiehtadusa .
Det legger til rette for å prioritere kapitaltilgang ved alle de nødvendige investeringene som ligger foran oss i jordbruket .	Čovdosiin láhčet dilálašvuođaid dasa , ahte vuoruhit kapitála daid háhkamiidda , mat eanemusat dárbbašuvvojit eanandoalus .
Det prioriterer korn …	Das vuoruhit gortni ...
Det prioriterer korn- , storfekjøtt- og grøntsektoren , som er de områdene som har best markedsmuligheter , og hvor vi bør kunne dekke mer av hjemmemarkedets etterspørsel med norsk produksjon .	Čovdosis vuoruhit gordne- , šibitbiergo- ja ruonassuorggi , mat leat dat suorggit , main leat buoremus márkanvejolašvuođat , ja main mii berret sáhttit gokčat stuorát oasi ruovtturiikka márkana jearrus norgga buvttademiin .
Det legger til rette for et agronomiløft for å ta bedre vare på jorda og bedre yteevnen .	Dasa mii láhčit dilálašvuođaid agronomiija nannemiin , nu ahte buorebut fuolahit eatnamis ja buoridit dan buvttadannávcca .
Og oppgjøret styrker distriktsprofilen og legger til rette for en mer regionalt tilpasset politikk .	Čovdosis nannejit maid guovlluprofiilla ja láhčet dilálašvuođaid guovlluide heivvolut politihkkii .
Under næringskomiteens høring om oppgjøret , la jeg merke til at det var få merknader til prioriteringene i fordelingen , tvert imot ble det gitt uttrykk for en viss tilfredshet .	Go čoavddus lei gulaskuddamis ealáhuslávdegottis , mun fuomášin , ahte juogu vuoruhemiide eai lean ollu fuomášuhttimat , muhtun muddui ovdanbukte baicce duhtavašvuođa daid hárrái .
Hovedproblemet , ifølge jordbruket og høringen , var for lite penger – bedre inntektsmuligheter .	Váldočuolbman eanandoalu ja gulaskuddanoasálaččaid oainnu mielde lei ruđa vátnivuohta – buoret dinenvejolašvuođat .
Meldingen og dette oppgjøret manifesterer den nye kursen vi startet i 2006 , som vi skal videreføre .	Dieđáhus ja dát čoavddus nannejit ođđa linnjá , maid mii álggaheimmet 2006 , ja maid mii áigut joatkit .
Inntektspolitikken har alltid vært kjernen av den landbrukspolitiske debatten i Norge .	Dienaspolitihkka lea álo leamaš Norgga eanandoallopolitihka váldun .
Gjennom bruddet og gjennom aksjonene gjorde jordbruket det klart at det er bedre inntektsmuligheter som er hovednøkkelen til økt produksjon og fortsatt landbruk over hele landet .	Go šiehtadallamat boatkanedje ja go eanandoalus čájehedje miela , de bođii čielgasit ovdan , ahte buoret dinenvejolašvuođat dat mielddisbuktet lassánan buvttadeami ja eanandoalu joatkašuvvama miehtá riikka .
Det bør vi , og det bør høyresiden , merke seg , for det er det motsatte av hva de går inn for i innstillingen og i sine alternative budsjetter .	Dan mii berret , ja dan berrejit olgešbealde guldalit , go sii ovddidit ášši ain justa nuppi guvlui árvalusas ja molssaevttolaš bušeahtainis .
Årets materiale viste en inntektsutvikling som var bedre enn fjorårets avtale la til grunn – vel 10 000 kr for hele regjeringsperioden fra 2006–2012 .	Jagi dieđut ovdanbukte buoret dienasovdáneami , go diimmá šiehtadusas – roahkka 10 000 kr olles ráđđehusáigodagas 2006–2012 .
Årsaken er nye arbeidsforbrukstall fra Statistisk sentralbyrå som fortsatt er til evaluering .	Nu gárttai Statistihka guovddášdoaimmahaga ođđa bargogolahusloguid geažil , maid ain leat árvvoštallamin .
Det var en spesiell situasjon , men det er både viktig og nødvendig for forhandlingsinstituttet å legge grunnlagsmaterialet fra Budsjettnemnda til grunn .	Dilli lei erenoamáš , muhto soabadallamiin lea sihke mávssolaš ja vealtameahttun geavahit Bušeahttalávdegotti vuođđomateriála .
Det gjorde regjeringen i en helhetsvurdering .	Dan ráđđehus dagai ollislašvuođa árvvoštallamis .
Med grunnlag i den inntektsutviklingen materialet viste , la tilbudet vi la fram opp til en vekst på 13 000 kr per årsverk fra 2012 til 2013 – et tilbud som ville blitt forbedret dersom vi hadde lyktes i forhandlingene .	Go geahčadat dan dienasovdáneami , masa dieđut čujuhit , de min fálaldat livččii mielddisbuktán 13 000 kr eanet jahkedietnasii 2012 rájes gitta 2013 rádjai – ja fálaldat livččii šaddan vel buoret jos livččiimet lihkostuvvan šiehtadallamiin .
Dette er målt på den måten som Budsjettnemnda er omforent om .	Dát lea mihtiduvvon vugiin , masa Bušeahttalávdegoddi miehtá .
Det er også presist gjengitt i jordbrukets krav .	Dat lea maid dárkilit čilgejuvvon eanandoalu gáibádusas .
Dette er en viktig del av forhandlingsinstituttet , for det er mange måter å måle inntekt for næringsdrivende på .	Dát lea mávssolaš oassi šiehtadallamiin , danin go ealáhusdolliid boađuid sáhttá mihtidit máŋggain vugiin .
Den måten Budsjettnemnda måler på , er – og må være – åpen og transparent .	Vuohki , mainna Bušeahttalávdegoddi mihtida , lea – ja ferte leat – rabas ja čađaoinnolaš .
Men vi ser at informasjonsbehovet er stort her .	Mii oaidnit dattetge ahte dárbbašuvvojit sakka ollu eanet dieđut dan oktavuođas .
I tillegg tilføres Landbrukets utviklingsfond gjennom oppgjøret 275 mill. friske kr. .	Eanandoalu ovddidanfondii čovdosis lasihit 275 milj. ođđa ruhtan .
Alternativet ville være å redusere utbetalingene fra fondet til bøndene , eller belaste egenkapital og likviditet , slik Høyre gjør i sitt alternative forslag .	Molssaeaktun livččii lean geahpedit boanddaid foandamávssuid , dahje geavahit iežaskapitála ja likviditehta , nu mo Olgeš ovddida molssaevttolaš árvalusastis .
Tilførselen regjeringen foreslår , gir en forsvarlig fondsforvaltning og styrker grunnlaget for å gi investeringstilskudd framover .	Ráđđehus árvala lasihit ruđa , nu ahte foandda sáhttá hálddašit dohkálaččat , ja vai nannet investerendoarjagiid juolludanvuođu boahtteáiggis .
Det er et prioritert område i meldingen , og det er et sentralt krav også fra jordbruket .	Suorgi vuoruhuvvo dieđáhusas , ja dat lea leamaš okta eanandoalu váldogáibádusain .
Samtidig må det understrekes at vi har en konkurranseutfordring , og vi må sikre en rimelig fordeling av verdiene som skapes i hele matkjeden .	Seammás mii fertet deattuhit , ahte mis leat hástalusat gilvaleami ektui , ja ahte mii fertet sihkkarastit , ahte biebmogollosa árvvut juohkásit govttolaččat .
Jeg er derfor glad for at initiativet til gjennomgang av styrkeforholdene i verdikjeden for mat nå skal konkretiseres ved at flertallet ber regjeringen starte arbeidet med å utrede en lov om god handelsskikk .	Lean danin movtta das , ahte leat dál konkretiseremin álgaga , mas geahčadit biepmu árvogollosa osiid fápmogoriid , go eanetlohku bivdá ráđđehusa guorahallagoahtit lága , mii válddahallá buriid gávppašanvugiid .
Og jeg er glad for at dette arbeidet har bred tilslutning både her i salen og i organisasjonslivet .	Lean maid movtta das , ahte dán barggu dorjot viidát sihke dán lanjas ja organisašuvnnain .
Vi vil fortsette å løse utfordringene og nå målene gjennom den norske modellen med aktiv samhandling med nærings- og arbeidslivet .	Mii áigut ain čoavdit hástalusaid ja juksat ulbmiliid Norgga málle mielde , mas doaibmat aktiivvalaččat ovttas ealáhus- ja bargoeallimiin .
Regjeringen har tydeliggjort sin landbruks- og matpolitikk gjennom stortingsmeldingen Velkommen til bords .	Ráđđehus lea čilgen eanandoallo- ja biebmopolitihkas stuorradiggedieđáhusas Velkommen til bords .
Den skal følges opp over flere år .	Dan mii čuovvulit máŋga jagi ovddos guvlui .
Årets brudd viser at næringen mener at det haster å bedre inntektsmulighetene videre for å nå målene i meldingen .	Jagi soahpameahttunvuohta čájeha , ahte ealáhusa mielas lea hoahppu buoridit dienasvejolašvuođaid , vai olahit dieđáhusa ulbmiliid .
Det er jeg enig i .	Lean ovtta oaivilis dan hárrái .
Jeg har studert opposisjonens alternativer og forslag i innstillingen til dette oppgjøret .	Lean logadan opposišuvnna molssaeavttuid ja evttohusaid , mat leat dán čovdosa árvalusas .
Høyre og Fremskrittspartiet utfordrer sammen den norske matmodellen mer enn tidligere .	Olgeš ja Ovddádusbellodat hástalit ovttas Norgga biebmomálle eanet go ovdal .
De utfordrer importvernet , de utfordrer forhandlingsinstituttet og markedsreguleringen .	Dat hástalit importasuoji , dat hástalit šiehtadallanvuogi ja márkanmuddema .
Råvareprisene skal reduseres og budsjettstøtten skal gradvis ned .	Roavaávdnasiid hattiid galgá geahpedit ja bušeahttadoarjja galgá dađistaga geahppánit .
I sine alternative budsjetter begynner de med henholdsvis 2 mrd. kr og 7 mrd. kr. .	Molssaevttolaš bušeahtaineaset dat álggahit nubbi 2. miljárddain ja nubbi 7 miljárddain kruvnnuin .
Jordbruket skal strukturrasjonaliseres og landbrukspolitikken skal ikke lenger brukes for å skape bosetting og sysselsetting i distriktene .	Eanandoalu struktuvrra galgá rationaliseret ja eanandoallopolitihka ii galgga šat geavahit ássama ja barggu doalaheapmái boaittobeale guovlluin .
La meg si at det siste vil jo komme av seg selv , for selve forslaget fra de to partiene vil gi sterkt svekket inntektsmuligheter for det norske jordbruket .	Ferten namuhit ahte maŋimuš gal ordnašuvašii jo ieš alddisge , go duon guovtti bellodaga árvalus muđuige jo geahpeda norgga eanandoalu dinenvejolašvuođaid .
Og det må være svært lenge siden det har vært så vanskelig å se hva en samlet opposisjons alternative landbrukspolitikk skulle bestå i .	Ja ferte leat oba guhkes áigi das , go maŋimuš lea leamaš ná váttis oaidnit , mii olles opposišuvnna molssaevttolaš eanandoallopolitihkka lea .
Jeg er glad for Kristelig Folkepartis engasjement for det norske jordbruket .	Mun lean movtta das , ahte Kristtalaš álbmotbellodat áŋgiruššá norgga eanandoalu ovdii .
Jeg må også si at jeg er glad for at representanten Reiten i debatten i dag har understreket at Kristelig Folkeparti ikke har valgt side ennå .	Movttiidahttá maid , go áirras Reiten otná digaštallamis nannii , ahte Kristtalaš álbmotbellodat ii leat vel válljen beali .
Men det må være åpenbart at Kristelig Folkeparti ikke vil kunne realisere noe i nærheten av sine ambisjoner i et eventuelt samarbeid med høyresiden .	Muhto ferte leat čielggas , ahte Kristtalaš álbmotbellodat ii sáhte ollašuhttit olus maidege iežas áigumušain jos dat ovttasbargá olgešbeliin .
Landbruks- og matmeldingen er offensiv , til beste for jordbruket , for norske bygder og for det norske samfunnet .	Eanandoallo- ja biebmodieđáhusas leat stuorra áigumušat eanandoalu ovdii , Norgga giliid ovdii ja Norgga servodaga ovdii .
Jeg beklager at det ble brudd med jordbruket i år , men både Senterpartiet og regjeringen skal fortsatt følge opp ambisjonene i meldingen .	Šállošan ahte šiehtadallamat eanandoaluin eai lihkostuvvan dán jagi , muhto sihke Guovddášbellodat ja ráđđehus áigot ain bargat dieđáhusa nana áigumušaid ovdii .
Det er tydelig at det er det beste et flertall i det norske storting kan komme opp med .	Lea čielggas , ahte dat lea buoremus , maid norgga stuorradikki eanetlohku sáhttá oaivvildit .
Spørretimespørsmål og svar , 14.06.2012	Gažadandiibmogažaldagat ja - vástádusat , 14.06.2012
Landbruks- og matministerens innlegg i Stortinget ved behandlingen av Prop . 104 S Reindriftsavtalen 2012/2013 , og endringer i statsbudsjettet for 2012 m.m. .	Eanandoallo- ja biebmoministara sáhkavuorru Stuorradikkis dan oktavuođas go meannudedje Prop. 104 S Reindriftsavtalen 2012/2013 , ja 2012 stáhtabušeahta rievdadusaid ja eará .
Les hele debatten i Stortinget under Sak nr. 11	Loga olles Stuorradikki digaštallama áššis nr. 11
President ,	Presideanta ,
Den 23. februar kom staten og Norske Reindriftssamers Landsforbund fram til en reindriftsavtale for 2012/2013 .	Guovvamánu 23. b. stáhta ja Norgga boazosápmelaččaid riikkasearvi vuolláičálle 2012/2013 boazodoallošiehtadusa .
Etter fjorårets brudd er jeg glad for at det igjen ble avtale .	Diimmá soahpameahttunvuođa maŋŋá illudan , go dán jagi fas soabadedje .
Jeg mener avtalen er god og gir grunnlag for en positiv utvikling i næringen .	Oaivvildan soahpamuša buorrin ja oainnán , ahte dat addá ealáhussii buriid ovdánanvejolašvuođaid .
Avtalen prioriterer tiltak for verdiskaping og økt markedsrettet produksjon .	Soahpamušas vuoruhit doaimmaid , mat ovddidit árvoráhkadeami ja márkanii heivehuvvon buvttadeami .
Avtalen bygger videre på å gjøre virkemidlene i reindriftsavtalen mer næringsrettet , og legger mer til rette for de reindriftsutøverne som har reindrift som hovedvirksomhet .	Boazodoallošiehtadusa gaskaomiid rievdadit ain eanet dakkárin , ahte dat ovddidit boazodoalu ealáhussan , ja šiehtadusas láhčet dilálašvuođaid eandalii daidda boazodolliide , geain boazodoallu lea váldoealáhussan .
For å nå de reindriftspolitiske mål er det nødvendig at reindriftsloven og reindriftsavtalen utfyller hverandre og trekker i samme retning .	Boazodoallopolitihkalaš ulbmiliid juksan eaktuda , ahte boazodoalloláhka ja boazodoallošiehtadus dievasmahttet nubbi nuppi , ja bossot ovtta guvlui .
Situasjonen i årets reindriftsavtaleforhandlinger føyer seg for øvrig inn i et bilde hvor mange krevende utfordringer har eksponert seg i næringen .	Dán jagi boazodoallošiehtadallamiid rámman lea muđui leamaš dilli , mas ealáhusas leat leamaš ollu hástalusat , mat gáibidit ollu .
Ikke minst gjelder dette ressurssituasjonen i deler av Finnmark .	Dat guoská erenoamážit Finnmárkku osiid resursadillái .
Jeg har det overordnede ansvaret for å nå målet om en bærekraftig reindrift .	Mus lea bajimuš ovddasvástádus das , ahte boazodoallu olaha nanuvuođa ulbmila .
Imidlertid er det slik at det er reindriften selv som har førstehåndsansvaret for å utarbeide bruksregler som sikrer økologisk bærekraftig beitebruk og reintall .	Boazodoalus lea dattetge vuosttaš ovddasvástádus ráhkadit doallonjuolggadusaid , maiguin sihkkarastet ekologalaččat nana guohtungeavaheami ja boazologu .
Jeg har i flere tilfeller funnet det nødvendig å gripe inn i disse prosessene .	Mun lean máŋgii oaidnán dárbbašlažžan seaguhit iežan dáid proseassaide .
Jeg viser her til arbeidet med å fastsette øvre reintall og departementets forventninger om at gitte kriterier ble brukt både i utarbeidelsen og godkjenningen av reintallet .	Čujuhan dás bargui , mas mearridit bajimuš boazologu ja departemeanttaid vuordámušaide das , ahte boazolohku evttohuvvo ja dohkkehuvvo dihto kriteraid vuođul .
Jeg kan også vise til at departementet har omgjort enkelte reintallsvedtak fordi det ikke var sannsynliggjort at de vedtatte reintallene var bærekraftige .	Sáhtán maid čujuhit dasa , ahte departemeanta lea rievdadan muhtun boazolohkomearrádusaid , go ii leat čájehuvvon jáhkehahttin , ahte mearriduvvon boazologut livčče lean ekologalaččat nannosat .
Disse omgjøringene viser at vi tar ressurssituasjonen i reindriften svært alvorlig .	Rievdadusat čájehit , ahte mii oaivvildit boazodoalu resursadili duođalaš áššin .
Distriktene som nå må redusere sitt reintall , skal utarbeide reduksjonsplaner .	Orohagat , mat dál fertejit geahpedit boazologuset , galget ráhkadit geahpedanplánaid .
Slaktesesongen 2012/2013 blir første mulighet for å følge opp disse planene .	Plánaid besset čuovvulišgoahtit njuovvanáigodagas 2012/2013 .
Jeg vil understreke viktigheten av at myndighetene og næringen lykkes med dette arbeidet .	Háliidan deattuhit , man mávssolaš lea ahte eiseválddit ja ealáhusat lihkostuvvet dán barggus .
Utarbeidelse av reduksjonsplanene og oppfølgingen av disse er også hovedtesten på om reindriften var moden for det økte ansvaret som ble etterspurt og imøtekommet ved den siste revisjonen av reindriftsloven vi fikk i 2007 .	Geahpedanplánaid ráhkadeapmi ja daid čuovvuleapmi leat maid váldočájánassan das , leago boazodoallu láddan viidásut ovddasvástádussii , maid dat lea bivdán ja ožžon boazodoallolága ođasmahttimis , mii dahkkojuvvui 2007 .
Oppfølging av reindriftens bruksregler og behov for en tilpassing av reintallet til beiteressursene i deler av Finnmark gir behov for et økt slakteuttak av rein fra Finnmark .	Boazodoalu doallonjuolggadusaid čuovvuleapmi ja dat , ahte Finnmárkku osiid boazologu dárbbaša heivehit guohtonresurssaide , mielddisbuktá ahte Finnmárkkus ferte beassat njuovvat eanet bohccuid .
Økt uttak vil kreve at dagens slaktekapasitet i Finnmark utnyttes på en bedre måte .	Lea vejolaš njuovvat eanet bohccuid , muhto dat gáibida , ahte ávkkástallat buorebut Finnmárkku njuovvankapasitehtain .
Redusert kapasitetsutnyttelse de siste årene har hatt sin hovedårsak i en vanskelig markedssituasjon .	Maŋimuš jagiid eai leat geavahan kapasitehta ollásit , danin go márkanis lea leamaš heajos dilli .
Markedssituasjonen ser nå heldigvis lysere ut , og man ser en positiv utvikling .	Márkan orru dál dattetge buorráneamen , ja oaidnit positiiva ovdáneami .
Imidlertid vil reduksjonsplanene og et økt uttak av slakterein kreve at reinkjøttbransjen arbeider aktivt og godt mot markedet .	Geahpedanplánat ja eanet bohccuid njuovvan gáibida dattetge , ahte bohccobiergosuorgi bargá aktiivvalaččat ja vuđolaččat márkana ektui .
Stortinget har i løpet av det siste året hatt økt oppmerksomhet omkring reindriftspolitikken .	Stuorradikkis leat maŋimuš jagi digaštallan boazodoallopolitihka áŋgireappot go ovdal .
Jeg har besvart en rekke skriftlige spørsmål , og en rekke problemstillinger er blitt drøftet .	Mun lean vástidan ollu čálalaš gažaldagaid , ja leat ságaškuššan ollu sierra čuolmmaid .
Denne økte interessen for reindriftspolitikken finner jeg positiv .	Oainnán beroštumi badjáneami buorrin .
Men med bakgrunn i svarene og de debatter som har funnet sted , finner jeg enkelte av mindretallets merknader i innstillingen noe overraskende .	Muhto vástádusaid vuođul ja daid digaštallamiid vuođul mat mis leat leamaš , de imaštalan vehá muhtin mearkkašumiid , maid unnitlogu lahtut leat ovddidan árvalusa hárrái .
Jeg mener at flere av de forslag som fremmes , vil gjøre det vanskelig å nå de reindriftspolitiske målene , og jeg vil derfor benytte anledningen til å kommentere enkelte av disse .	Leat ovddiduvvon máŋga dakkár evttohusa , mat mu mielas váttásmahttet boazodoallopolitihka ulbmiliid juksama , ja háliidange dás geavahit liibba buktit iežan oainnu daid hárrái .
Komiteens medlemmer fra Fremskrittspartiet , Høyre og Kristelig Folkeparti er negative til importvern som grunnlag for prisdannelse .	Lávdegotti lahtut , geat gullet Ovddádusbellodahkii , Olgežii ja Kristtalaš álbmotbellodahkii , eai liiko importasuodjái , mii livččii hatti vuođđun .
Siden vinteren 2003 er det ikke omsatt importkvoter for reinkjøtt med redusert tollsats .	Dálvvi 2003 rájes eai leat jorahan bohccobierggu importaeriid , main livččii geahpeduvvon duolloearri .
Jeg vil understreke at dette tiltaket i vesentlig grad har bidratt til økt uttak av norskprodusert rein .	Háliidan deattuhit , ahte dainna doaimmain leat lasihan Norggas buvttaduvvon bohccuid vuovdima .
Det økte uttaket har kompensert for den importen som ble gjennomført tidligere .	Lasihuvvon vuovdin lea leamaš buhtadussan dan importta ektui , mii ovdal lea čađahuvvon .
I og med at det økte uttaket i hovedsak er knyttet til Finnmark , har dette tiltaket vært sentralt for å unngå en vesentlig økning av reintallet .	Ja go stuorát vuovdin laktása eanaš Finnmárkui , de dat lea leamaš mávssolaš doaibma dan dáfus , ahte dainna leat hehtten boazologu lassáneames sakka .
Videre reiser komiteens medlemmer fra Fremskrittspartiet , Høyre og Kristelig Folkeparti spørsmål ved omfanget av tap av rein som skyldes rovvilt , og at nåværende ordning er basert i for liten grad på krav til dokumentasjon av tap .	Dasto lávdegotti lahtut , geat ovddastit Ovddádusbellodaga , Olgeža ja Kristtalaš álbmotbellodaga , eahpidit massinloguid , mat čatnasit boraspiriide , ja oaivvildit ahte dálá ortnegis eai gáibit doarvái duođaštusaid massimiin .
Jeg vil si at jeg finner uttalelsene fra mindretallet noe spesiell ved at uttalelsene bidrar til en kanskje uheldig stigmatisering av en næring som flere steder er svært utsatt for store tap til rovvilt .	Háliidan ovdanbuktit , ahte unnitlogu cealkámušat leat mu mielas vehá erenoamážat dan dáfus , ahte dat stigmatiserejit ealáhusa , mii máŋgga guovllus lea gártan gillát hui stuorra massimiid boraspiriid geažil .
Disse medlemmene mener også at arealbehovet for reindriftsnæringen ikke skal gå foran eller på bekostning av annen næringsutvikling eller andre interesser i samme område .	Dát lahtut oaivvildit maid , ahte boazodoalloealáhusa areáladárbu ii galgga vuoruhuvvot eará ealáhusaid ovdáneami ovddabeallái dahje eará beroštumiid ovddabeallái seammá guovllus .
Et slikt syn er å anse reindriftsutøvelsen som tålt bruk – et syn som var rådende i store deler av siste århundre .	Dakkár oaidnu , mas boazodoallu aiddo dal de dohkkehuvvo , ráđđii guhkes áiggiid mannan jahkečuođis .
Imidlertid er det slik at reindriften har sine bruksrettigheter som det må tas hensyn til , på samme måte som man gjør det overfor andre brukere og rettighetshavere .	Dattetge dilli lea nu , ahte boazodoalus leat iežas geavahanvuoigatvuođat , maid ferte váldit vuhtii , seamma láhkai go eará geavaheddjiid ja vuoigatvuođalaččaid guovdu dahkkojuvvo .
I tillegg vil jeg minne om at norske myndigheter er forpliktet både internasjonalt og nasjonalt til å ivareta reindriftens arealgrunnlag .	Háliidan maid muittuhit , ahte Norgga eiseválddiin lea sihke riikkaidgaskasaččat ja riikka siskkáldasat nannejuvvon geatnegasvuohta gáhttet boazodoalu areálavuođu .
Landbrukspolitisk avdeling	Eanandoallopolitihkalaš ossodat
Landbrukspolitisk avdeling arbeider i hovedsak med å utforme og tilrettelegge for en bærekraftig landbruksproduksjon og foredlingsindustri som gir grunnlag for verdiskaping og sysselsetting i alle deler av landet .	Eanandoalloolitihkalaš ossodat bargá eanas hábmet ja láhčit dilálašvuođa ceavzilis ja eanandoallobuvttadeapmái ja muohkadanindustriijii mii lea árvoháhkama ja bargguid vuođđun eará ossiin riikkas .
I tillegg fremgår viktige føringer i St.prp. nr. 65 ( 2001-2002 ) , Jordbruksavtalen , Reindriftsavtalen og St.meld. nr. 19 ( 1999-2000 ) og Stortingets behandling av disse .	Dasa lassin leat maiddái deaŧalaš eavttut Sd.prp. nr. 65 ( 2001-2002 ) Eanandoallošiehtadus 2002 , Sd.prp. 58 ( 2001-2002 ) Boazodoallošiehtadus 2002-2003 ja Sd.dieđ. nr. 19 ( 1999-2000 ) ja stuorradikki gieđahallamis .
I tillegg kommer sentrale føringer fra Regjeringen .	Dasa lassin bohtet guovddáš eavttut Ráđđehusas .
Landbrukspolitisk avdeling har som mål å legge til rette for en langsiktig bærekraftig produksjon av norsk matvarer som imøtekommer forbrukernes behov og ivaretar landbrukets multifunksjonelle oppgaver , hvor et miljøvennlig landbruk , hensynet til kulturlandskapet , kulturminner og biologisk mangfold står sentralt .	Eanandoallopolitihkalaš ossodaga ulbmil lea heivehit láhčit dili guhkesáigásaš ja ceavzilis biebmogálvvuid buvttadeapmái mii deavdá geavaheddjiid gáibádusaid ja áimmahuššá eanandoallu multifunkšunála doaimmaid , mas birasustitlaš eanandoallu , kultureanadaga , kulturmuittut ja biologalaš girjávuohta lea guovddážis .
Landbrukspolitisk avdeling har fagansvar for jordbruksavtalen og de årlige jordbruksforhandlingene mellom staten og :	Eanandoallopolitihkalaš ossodagas lea fágovddasvástádus eanandoallošiehtadusas ja jahkásaš eanandoallošiehtadusain gaskal stáhta ja :
Dette arbeidet skal medvirke til rimelige matvarepriser , verdiskaping , større produktmangfold , miljøtiltak , konkurransedyktige råvarepriser , et lavere kostnadsnivå , en produksjon som er tilpasset etterspørselen i markedet , samt sikre næringsutøverne muligheten for ei inntekt og levekår som er på linje med resten av befolkningen .	Dát bargu galgá leat mielde váikkuheame govttolaš biebmogálvohattiid oaččuheami , árvoháhkamii , stuorát buvttavállji , birasdoaimmaide , gilvogierdilis ávnnasháttiide , unnit goluide , buvttadeapmái mii lea heivehuvvon márkana jerrui , ja sihkkarastit ealáhusdoaimmaheddjiide vejolašvuođa oažžut sisaboađu ja eallineavttuid mat leat seammalágánat go muđui álbmogis .
Oppfølgingen og gjennomføringen jordbruksavtalen skjer i et samarbeid med	Eanandoallošiehtadusa čuovvoleapmi ja čađaheapmi dahkko ovttas Stáhta eanandoallohálddahusain .
Landbrukspolitisk avdeling har ansvaret for deler av departementets internasjonale arbeid på området som :	Eanandoalluspolitihkalaš ossodagas lea ovddasvástádus muhtun osiin departemeantta riikkaidgaskasaš barggus dakkár surggiin go :
Oppfølgingen av importvernet for jordbruksvarer m.m. .	Sisafievrredansuodjalusa čuovvoleapmi jna. .
I arbeidet med tiltak rettet mot økt verdiskaping og næringsutvikling innen landbrukssektoren samarbeider Landbrukspolitisk avdeling med :	Bargu doaimmaiguin mat galget lásihit árvoháhkama ja ealáhusovdánahttin eanandoallosektora siskkobealde . Eanandoalluspolitihkalaš ossodat ovttasbargá :
Fagansvaret for reindriftsavtalen og de årlige reindriftsforhandlinger mellom staten og Norske Reindriftssamers Landsforbund ligger til Landbrukspolitisk avdeling .	Eanandoallopoltihkalaš ossodagas lea fágaovddasvástádus boazodoallošiehtadusas ja jahkásaš boazodoallošiehtadallamiin gaskal stáhta ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi .
Gjennomføringen av de tiltak som fastsettes i reindriftsavtalen skjer i et samarbeid med Reindriftsforvaltningen i Alta og Sametinget .	Daid doaimmaid čađaheapmi mat mearriduvvojit boazodoallošiehtadusas lea ovttasbargu Boazodoallohálddahusain ja Sámedikkiin .
Målsetningen med departementets politikk på området er en økonomisk , økologisk og kulturell bærekreft reindrift .	Ulbmil departemeantta politihkain dan suorggis lea ekonomalaččat , ekologalaččat , ja kultuvrralaččat ceavzilis boazodoallu .
Hovedutfordringen i dette arbeidet er å oppnå en balanse i bruken av beiteressursene , opprettholde en næring med samisk egenart , samt sikre en kvalitetsproduksjon av reinsdyrkjøtt som trygger inntektsgrunnlaget for utøverne .	Dán barggu váldohástalus lea olahit dássejumi guohtuneatnamiid geavaheamis , bisuhit ealáhusa mas lea sámi iešvuohta , ja sihkkarastit bohccobierggu buvttadeami mas lea kvalitehta mii nanne boazodolliid sisaboahtovuođu .
Landbrukspolitisk avdeling har kontakt med en rekke institusjoner og etater i gjennomføringen av landbrukspolitikken .	Eanandoalluspolitihkalaš ossodagas lea oktavuohta ollu ásahusaiguin ja etáhtaiguin eanandoallopolitihka čađaheamis .
Nr. : 5/2012	Nr. : 5/2012
Langsiktig og god forvaltning av våre felles sparemidler	Guhkesáigásaš ja buorre hálddašeapmi min oktasaš seastinruđaide
– En langsiktig og god forvaltning legger til rette for at verdiene i Statens pensjonsfond kan komme både dagens og framtidige generasjoner til gode .	- Guhkesáigásaš ja buorre hálddašeapmi láhčá dilálašvuođaid vai Stáhta penšunfoandda árvvut bohtet ávkin dálá ja boahttevaš buolvvaide .
Vi utvikler nå investeringsstrategien videre .	Mii leat dál bargamin investerenstrategiijain .
I tråd med det vi varslet i fjor , legger vi opp til endringer av strategien på flere områder .	Nu go almmuheimmet diibmá , áigut mii rievdadit strategiija muhtun surggiin .
Dette vil styrke grunnlaget for investeringene , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Dát nanosmahtášii investeremiid , cealká ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen .
Regjeringen legger i dag fram meldingen til Stortinget om forvaltningen av Statens pensjonsfond i 2011 .	Ráđđehus ovddida Stuorradiggái otne jagi 2011 dieđáhusa Stáhta penšunfoandda hálddašeamis .
– Utgangspunktet for arbeidet med strategien er å søke høyest mulig internasjonal kjøpekraft innenfor moderat risiko .	- Vuolggasadjin strategiija bargui lea oččodit áigái nu beaktilis internašunála oastinfámu váiduduvvon riskkain .
Pensjonsfondet forvaltes på vegne av den norske befolkningen .	Penšunfoanda hálddašuvvo Norgga álbmoga ovddas .
Etiske fellesverdier må danne grunnlaget for en ansvarlig forvaltning av fondet , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Ehtalaš oktasašárvvut galget leat vuođđun foandda ovddasvástideaddji hálddašeapmái , dadjá ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen .
– Mer enn halvparten av fondet er i dag investert i Europa .	- Eanet go bealli foanddas lea dál investerejuvvon Eurohpás .
Ettersom vi tradisjonelt har kjøpt mest varer og tjenester fra Europa , har det vært naturlig å tenke at vi beskytter fondets internasjonale kjøpekraft mot valutakurssvingninger ved å investere betydelig i europeiske verdipapirmarkeder .	Go mii gálvvuid ja bálvalusaid dábálaččat leat oastán Eurohpás , de lea leamaš lunddolaš jurddašit ahte mii várjalat foandda internašunála oastinfámuid valuhttarievddademiid vuostá jos investeret eanaš eurohpálaš árvobábirmárkanis .
Ny forskning som ble presentert i fjorårets melding viste at valutarisikoen i SPU er relativt liten og mindre enn tidligere antatt .	Ođđa dutkan mii almmuhuvvui diimmá dieđáhusas čalmmustahtii ahte SPO valuhttariska lea vuollin ja vuollelis go leimmet jáhkán .
Konklusjonen var derfor at fondets andel av europeiske investeringer burde reduseres over tid slik at den geografiske spredningen av fondet blir bedre .	Loahppaboađus šattai dalle ahte eurohpálaš investeremiid foandda oasi berre áiggi mielde geahpedit buoridahttit foandda geográfalaš lávdadeami .
Stortinget sluttet seg til dette , sier Johnsen .	Stuorradiggi mieđai dása , cealká Johnsen .
Endringene innebærer at andelen investert i Europa over tid reduseres fra 54 til nærmere 40 prosent .	Rievdadusat mielddis buktet ahte investerenoassi Eurohpás unniduvvo 54 proseanttas lagabui 40 prosentii .
Andelen som plasseres i framvoksende økonomier øker fra 6 til 10 prosent .	Oassi mii biddjojuvvo šaddi ekonomiijaide lassána 6 proseanttas 10 prosentii .
Økningen gjenspeiler at framvoksende markeder gradvis får større tyngde .	Lassáneapmi čalmmustahttá ahte šaddi márkanat dađistaga ožžot eanet mearkkašumi .
( Se egen pressemelding om investeringsstrategien )	( Geahča sierra preassadieđáhusa investerenstrategiija birra ) .
– Erfaringene med forvaltningen av Statens pensjonsfond er gode .	- Vásihusat Stáhta penšunfoandda hálddašeamis leat buorit .
Siden det første innskuddet i fondet i 1996 er strategien for investeringene utviklet gradvis .	Vuosttas mávssu rájes fondii jagi 1996 leat investeremat dađistaga ahtanuššan .
I år tar vi nye skritt for å få en enda bedre geografisk spredning av investeringene .	Dán jagi váldit mii ođđa lávkki lávdadit investeremiid ain eanet geográfalaččat .
Resultater 2011 Den samlede markedsverdien til Statens pensjonsfond utland ( SPU ) økte med 234 milliarder kroner i 2011 , til 3 312 milliarder kroner .	Jagi 2011 bohtosat Stáhta olgoriikka penšunfoandda ( SPO ) jagi 2011 oppalaš márkanárvu lassánii 234 miljárdda kruvnnuin , 3 312 miljárdda kruvdnui .
Fondet ble tilført 274 milliarder kroner fra staten , mens avkastningen på plasseringene var -86 milliarder kroner , tilsvarende -2,5 prosent .	Stáhta fievrridii 274 miljárdda kruvnnu fondii , ja ruhtaseastimiid vuoitu lei -86 miljárdda kruvnnu , mii vástida -2,5 proseantta .
Resultatet var 0,1 prosentenheter lavere enn avkastningen på fondets referanseindeks .	Boađus leai 0,1 proseantaovttadaga vuollelis go vuoitu foandda čujuhanindeavssas .
Verdien av Statens pensjonsfond Norge ( SPN ) falt med drøyt 5 milliarder kroner , til 129,5 milliarder kroner .	Stáhta penšunfoandda Norge ( SPN ) árvu njiejai badjelaš 5 miljárdda kruvnnuin , 129,5 miljárdda kruvdnui .
Avkastningen på plasseringene var -3,9 prosent , som er 1,3 prosentenheter bedre enn indeksen .	Ruhtaseastimiid vuoitu lei -3,9 proseantta , mii lea 1,3 proseantaovttadaga allelis go indeaksa .
– Erfaringene viser at verdien og avkastningen av Statens pensjonsfond kan svinge betydelig fra år til år .	- Duođaštusat čájehit ahte Stáhta penšunfoandda árvu ja vuoitu sáhttá sakka molsašuddat jagis jahkái .
Fondet har en høy evne til å tåle slike svingninger .	Foanddas gal leat návccat gierdat dákkár molsašuddamiid .
Først og fremst fordi fondet er en langsiktig investor .	Vuosttamužžan go foanda lea guhkesáigásaš ruhtaluvvejeaddji .
Handlingsregelen for bruk av oljeinntekter i det enkelte års statsbudsjett er også innrettet for å tåle slike svingninger , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Doaibmanjuolggadus mo geavahit oljosisaboađuid jahkásaš stáhtabušeahtain lea maid ráhkaduvvon gierdat dákkár molsašuddamiid , muitala ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen .
Over tid er det skapt betydelige verdier i forvaltningen av Statens pensjonsfond .	Stáhta penšunfoandda hálddašeamis leat áiggi mielde buvttaduvvon dehálaš árvvut .
Siden 1998 er det oppnådd en samlet avkastning på plasseringene i SPU på 640 milliarder kroner .	Jagi 1998 rájes lea SPO ruhtaseastimiid vuoitu oktiibuot 640 miljárdda kruvnnu .
Også resultatene i den aktive forvaltningen i Norges Bank har bidratt til denne verdiskapingen .	Maiddái Norgga Báŋkku árjjálaš hálddašeapmi lea váikkuhan dán árvobuvttadeapmái .
Den forventede realavkastningen av plasseringene i SPU er anslått til 4 prosent .	Vurdojuvvon duohtavuoitu SPO ruhtaseastimiin lea meroštallojuvvon 4 prosentii .
Dette er et anslag som skal dekke både opp- og nedgangstider over generasjoner .	Dát meroštallan galgá gokčat sihke heajos- ja buriid áiggiid buolvvas bulvii .
For perioden 1997-2011 har realavkastningen av SPU vært 2,7 prosent i gjennomsnitt per år .	Áigodagas 1997-2011 lea SPO duohtavuoitu leamaš gaskamearálaččat 2,7 proseantta jahkásaččat .
Avkastningen i disse 15 årene er godt innenfor det som må regnes som normale svingninger rundt en forventning på 4 prosent .	Vuoitu dán 15 jagis lea bures siskkobealde dábálaš molsašuddamiid mii lei rehkenastojuvvon 4 prosentii .
Se også :	Geahča maid :
Meld .	Meld .
St. 17 ( 2011-2012 ) Forvaltning av Statens pensjonsfond 2011	St. 17 ( 2011-2012 ) Forvaltning av Statens pensjonsfond 2011
Pressemelding 6/2012 : Videreutvikling av investeringsstrategien for SPU	Pressemelding 6/2012 : Videreutvikling av investeringsstrategien for SPU
Nett-TV fra pressekonferansen	Nett-TV fra pressekonferansen
Plansjer brukt under pressekonferansen	Plansjer brukt under pressekonferansen
Kronikk i Aftenposten : Tillit og forutsigbarhet	Kronikk i Aftenposten : Tillit og forutsigbarhet
Utdypende rapporter til meldingen finnes på samlesiden over publikasjoner til Statens pensjonsfond .	Čilgejuvvon raporttat dieđáhussii gávdnojit Stáhta penšunfoandda čállosiid oktasašsiidduin .
Ledelsens sekretariat	Jođihangotti čállingoddi
Avdelingsdirektør Gisle Norheim	Ossodatdirektevra Gisle Norheim
Ledelsens sekretariat tiltrettelegger , kvalitetssikrer , koordinerer og prioriterer på vegne av departementsråden saker som forelegges statsråden og har et helhetlig ansvar for statsrådens aktiviteter .	Jođihangotti čállingoddi ráhkkanahttá , kvaliteahtasihkkarastá , buohtalastá ja vuoruha departemeantaráđi ovddas áššiid , mat ovddiduvvojit stáhtaráđđái , ja oppalaččat ovddasvástidit stáhtaráđi doaimmain .
I sekretariatet inngår også militær assistent for statsråden .	Čállingottis lea maid stáhtaráđi militeara sadjásaš .
I tillegg til stabsfunksjonen for statsråden gir Ledelsens sekretariat også støtte til øvrig politisk ledelse samt departementsrådsfunksjonen .	Stáhtaráđi ovdagotti doaimma lassin jođihangotti čállingoddi doarju maiddái eará politihkalaš jođihangotti ja departemeantaráđi doaimma .
Sekretariatet er administrativt tilknyttet departementsråden .	Čállingoddi lea hálddahuslaččat čadnojuvvon departemeantaráđđái .
Nr. : 52	Nr. : 52
Legger til rette for næringsutvikling og verdiskapning i samiske områder	Láhčá diliid ealáhusovddideapmái ja árvoháhkamii sámi guovlluin
– I samiske områder og i samisk kultur er bruken av naturen , naturressursene og landskapet sentral .	– Sámi guovlluin ja sámi kultruvrras leat luonddu , luondduresurssaid ja eanadaga geavaheapmi guovddáš ášši .
Verdiskapningsprogrammet for næringskombinasjoner er et viktig tiltak for å skape ny næringsvirksomhet basert på samiske tradisjoner , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma lea dehálaš doaibmabidju go áigumuš lea álggahit ođđa ealáhusdoaimma man vuođđu lea sámi árbevierut , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen .
Regjeringen har i 2008 satt av 6,5 millioner kroner til et verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner .	Ráđđehus lea jagi 2008 várren 6,5 milj. ruvnnu lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmii .
Programmet omfatter blant annet samisk reiselivsutvikling .	Prográmma lea earret eará sámi mátkeealáhusaid várás .
– Målet er å fremme levedyktige virksomheter , og bidra til en bærekraftig utvikling i samiske samfunn .	– Ulbmil lea ovddidit eallinnávccalaš doaimmahusaid ja ceavzilis ovdáneami sámi servodagain .
Vi ønsker å diskutere med Sametinget blant annet strategier for utvikling av utmarksnæringer i samiske strøk og bedring av rammebetingelsene for duodjinæringen ( samisk håndverk ) , sier Hanssen .	Mii háliidit Sámedikkiin digaštallat earret eará strategiijaid mo livččii vejolaš ovddidit meahcceealáhusaid sámi guovlluin ja mo sáhtášii buoridit duodjeealáhusa rámmaeavttuid , dadjá Hanssen .
En viktig del av næringsstrukturen i samiske områder er basert på produksjon innenfor jordbruk , fiske , reindrift , utmarksvirksomhet , duodji .	Sámi guovlluid ealáhusstruktuvrra dehálaš oassi vuođđuduvvá eanadoalu , guolásteami , boazodoalu , meahcásteami ja duoji buvttadeapmái .
Kombinasjoner av disse har dannet grunnlag for bosetting og sysselsetting .	Lotnolassii dat leat leamaš ássama ja barggaheami vuođđu .
– Kombinasjoner av både tradisjonelle og nye næringer gir muligheter for bedre utnyttelse av ressursene , jevn inntekt og muligheter for inntektsøkninger , sier arbeids- og inkluderingsministeren	– Go olbmot ávkkástallet sihke árbevirolaš ja ođđa ealáhusaiguin veahkkálagaid , de dat addá resurssaid buoret ávkkástallama , jeavddalet sisaboađu ja vejolašvuođaid lasi dinet , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar .
I reindriftspolitikken vil gjennomføringen av den nye reindriftsloven ha høy prioritet i tiden framover .	Boazodoallopolitihkas vuoruhuvvo ođđa boazodoallolága čađaheapmi sakka boahttevaš áiggi .
Utforming av bruksregler vil være viktig .	Doallonjuolggadusaid hábmen lea dehálaš .
For å sikre en fremtidig livskraftig reindrift er det behov for en bedre sikring av reindriftens arealer .	Sihkkarastin dihtii ceavzilis boazodoalu lea dárbu buorebut sihkkarastit boazodollui eatnamiid .
Dette gjelder særlig de arealene som er nødvendige for en bærekraftig reindrift .	Dát guoská erenoamážit daidda areálaide mat dárbbašuvvojit sihkkarastit ceavzilis boazodoalu .
Det vil derfor fortsatt arbeides aktivt med arealspørsmål i forhold til reindriftsnæringen .	Danne lea áigumuš ain bargat árjjalaččat boazoealáhusa areálagažaldagaiguin .
For å styrke denne innsatsen er det satt i gang et interdepartementalt samarbeid med sikte på bl.a. å få en større grad av helhetstenkning i arealforvaltningen .	Nannen dihtii dán áŋgiruššama lea álggahuvvon departemeanttaid gaskasaš ovttasbargu man ulbmil earret eará lea oaččohit buoret ollisvuođajurddašeami areálahálddašeapmái .
I mange samiske distrikter er fiske av stor betydning , og da ofte i kombinasjon med andre næringer .	Máŋgga sámi guovllus lea guolásteapmi hui mávssolaš , dávjá eará ealáhusaid lassin .
Det samiske fisket er i det alt vesentlige et fjord- og kystfiske .	Sámi guolásteapmi lea eanaš vuotna- ja riddoguolásteapmi .
På bakgrunn av fiskets sentrale betydning for det materielle grunnlaget for samisk kultur , omfattes en rekke fiskerispørsmål av konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og regjeringen .	Danne go guolásteapmi lea hui dehálaš sámi kultuvrra ávnnaslaš vuđđui , de gullet muhtun guolástusgažaldagat Sámedikki ja ráđđehusa gaskasaš konsultašuvdnasoahpamuššii .
Det viktigste samepolitiske spørsmål på marin sektor vil være oppfølging av innstillingen fra Kystfiskeutvalget for Finnmark .	Mariidna suorggi deháleamos sámepolitihkalaš ášši lea Finnmárkku riddoguolástanlávdegotti čuovvoleapmi .
Legitimasjon	Legitimašuvdna
Stortingsvalg	Stuorradiggeválga
Valgloven krever at en velger som er ukjent for stemmemottaker skal legitimere seg .	Válgaláhka gáibida ahte jienasteaddji gean jienastatvuostáiváldi ii dovdda , galgá duođaštit gii son lea .
En annen person i valglokalet kan ikke gå god for eller bekrefte velgerens identitet .	Nubbi olmmoš válgalanjas ii sáhte dáhkidit dahje duođaštit jienasteaddji identitehta .
Gode eksempler på legitimasjon er pass , førerkort og bankkort med bilde , men du kan også bruke annen type legitimasjon .	Danne váldde mielddát legitimašuvnna go leat vuolgimin jienastit , go doarvái ii leat muitalit nama ja riegádanbeaivvi .
Kravet er at den inneholder velgerens navn , fødselsdato og bilde .	Gáibádus lea ahte das lea jienasteaddji namma , riegádanbeaivi ja govva .
Hvis du oppholder deg på en institusjon som sykehjem , sykehus eller fengsel , kan du få en ansatt ved institusjonen til å bekrefte din identitiet .	Jos don leat dakkár ásahusas go buohcciidsiiddas , buohcciidviesus dahje giddagasas , de sáhtát bivdit ásahusa bargi duođaštit gii don leat .
Legitimasjon	Legitimašuvdna
Sametingsvalg	Sámediggeválga
Forskrift om valg til Sametinget krever at en velger som er ukjent for stemmemottaker skal legitimere seg .	Láhkaásahus sámediggeválgga birra gáibida ahte jienasteaddji gean jienastatvuostáiváldi ii dovdda , galgá duođaštit gii son lea .
En annen person i valglokalet kan ikke gå god for eller bekrefte velgerens identitet .	Nubbi olmmoš gii lea válgalanjas , ii sáhte dáhkidit dahje duođaštit jienasteaddji identitehta .
Gode eksempler på legitimasjon er pass , førerkort og bankkort med bilde , men du kan også bruke annen type legitimasjon .	Danne váldde mielddát legitimašuvnna go leat vuolgimin jienastit , go doarvái ii leat muitalit nama ja riegádanbeaivvi .
Kravet er at den inneholder velgerens navn , fødselsdato og bilde .	Gáibádus lea ahte das lea jienasteaddji namma , riegádanbeaivi ja govva .
Hvis du oppholder deg på en institusjon som sykehjem , sykehus eller fengsel , kan du få en ansatt ved institusjonen til å bekrefte din identitiet .	Jos don leat dakkár ásahusas go buohcciidsiiddas , buohcciidviesus dahje giddagasas , de sáhtát bivdit ásahusa bargi duođaštit gii don leat .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Lempi Mikalsen :	Lempi Mikalsen :
Koftesømlærer og husholdsbestyrer	Gáktegoarrunoahpaheaddji ja ruovttudoallohoavda
Fortalt til Svein Lund	Muitaluvvon Svein Lundii
Lempi Mikalsen , 2004 ( Foto : Svein Lund )	Lempi Mikalsen , 2004 ( Govva : Svein Lund )
Lempi Mikalsen ( Rávdi Lempi ) er født i Guovdageaidnu i 1921 og har bodd der hele livet .	Lempi Mikalsen ( Rávdi Lempi ) lea riegádan Guovdageainnus 1921:s ja lea orron doppe olles eallináigge .
Ei tid bestyrte hun Fjellstua , ellers har hun arbeida både på hotellet og samvirkelaget .	Ovtta gaskka lei son Duottarstobu hoavdan , muđui lea son bargan sihke hoteallas ja samvirkelágas .
Innimellom har hun tatt oppdrag som rettstolk , mellom samisk , finsk og norsk .	Gaskkohagaid lea son bargan riektedulkan sámegiela , suomagiela ja dárogiela gaskkas .
Da hun søkte jobben som sømlærer i 1953 , presenterte hun kvalifikasjonene sine slik : « Søker timelærerstillingen i lue- og koftesøm og bukse- og skjortesøm ved Statens heimeyrkeskole for samer .	Go ozai barggu goarrunoahpaheaddjin 1953:s , de ovdanbuvttii son iežas čehppodaga ná : « Ozan oahpaheaddjivirggi gahper- ja gáktegoarrumis ja buksa- ja báidegoarrumis Stáhta ruovttufidnoskuvllas sámiide .
Jeg har i flere år sydd både norske og samiske dame- og herreklær til private på stedet og utenbygds .	Mun lean ollu jagiid gorron sihke dáčča ja sámi nisson- ja dievddobiktasiid priváhta olbmuide báikkis ja olggobealde gili .
Jeg kan også nevne at jeg har sydd kofte til Finnmark Fylkeshusflidslags vandreutstilling og kofte , lue og reinseletøi til den samiske utstilling i Karasjok 1951 .	Sáhtán maid namuhit ahte lean gorron gávtti Finnmárkku Fylkaduodjesearvvi johtočájáhussii , ja gávtti , gahpira ja ávohasaid sámi čájáhussii Kárášjogas 1951:s .
Har gjennomgått : 1. « Klipp og sy-selv » sykurs i 12 hefter av Mme Lyse de Landroy .	Lean čađahan : 1. « Vaja ja goaro ieš » Mme Lyse de Landroy goarrunkurssa 12 oasis .
Vandrekurs i søm og husstell ved Norges Kr. . Ungdomsforbund 1938. 5 mndr .	Norgga Risttalaš Nuoraidlihtu goarrun- ja ruovttudoalu johtokurssa 1938:s. 5 mánu Guovdageainnus .
Fylkeshusflidslagets vevekurs i 1939 i Kautokeino 2 mndr .	Fylkkaduodjesearvvi čuoldinkurssa 1939:s Guovdageainnus , 2 mánu .
Husmorlagets sykurs i 1950 i Kautokeino . »	Dálueamitsearvvi duodjekurssa 1950:s Guovdageainnus .
– Begge foreldra mine kom fra Finland , far fra Enontekiö og mor fra Sør-Finland .	– Goappašat váhnemat bođiiga Suoma bealde , áhčči Eanodagas ja eadni Lulli-Suomas .
De flytta til Kautokeino like før jeg blei født .	Soai jođiiga Guovdageidnui veahá ovdal go mun riegádin .
Far min var smed , han hadde gått 4 år i smedlære i Tornio .	Áhčči lei rávdi , son lei čađahan 4 jagi rávdeoahpu Durdnosis .
Han var eneste faglærte smed i Kautokeino , og han laga en mengde redskaper og bruksting for folk , som ljåer , sigder , økser , reinbjeller og låser .	Son lei áidna oahppan rávdi Guovdageainnus , ja ráhkadii ollu atnudiŋggaid olbmuide , nugo liššáid , sirppiid , ákšuid , bohccobielluid ja lásaid .
Vevkurs i Kautokeino , før krigen .	Gođđinkursa Guovdageainnus , ovdal soađi .
Lempi Mikalsen foran i midten .	Lempi Mikalsen gasku ovddabealde .
Trespråklig	Golmmagielat
– Hjemme snakka vi finsk , men jeg lærte både samisk og norsk av andre unger og snakka alle tre språka før jeg begynte på skolen .	– Ruovttus humaimet suomagiela , muhto ohppen sihke sámegiela ja dárogiela eará mánáin , ja hupmen buot golbma giela ovdal go álgen skuvlii .
Derfor hadde jeg ikke noe språkproblem med skolen .	Danin eai lean mus giellaváttisvuođat skuvllas .
Den var jo bare på norsk .	Dat lei oainnat dušše dárogillii .
Jeg begynte på skolen i 1927 , ett år før tida .	Mun álgen skuvlii 1927:s , jagi ovdal meari .
I første klasse fikk jeg Anders Bongo som lærer .	Vuosttaš luohkás ožžon Anders Bongo oahpaheaddjin .
Men siden jeg allerede kunne lese da jeg begynte , blei jeg etter bare tre uker flytta opp i andre klasse .	Muhto danin go máhtten juo lohkat go álgen , de sirdojuvvojin mun maŋŋel 3 vahkku nuppi luohkkái .
Læreren vår der var Karen Aarseth .	Min oahpaheaddji doppe lei Karen Aarseth .
Seinere fikk jeg også mannen hennes , Lyder Aarseth , som lærer , samt Ludvig Madsen og en Kvåle , som kom sørfra .	Maŋŋel ožžon maid su isida Lyder Aarsetha oahpaheaddjin , ja maid Ludvig Madsen ja muhtin Kvåle , gii lei lulde eret .
Vi bodde i Øverbygda , det var ikke lenger enn at jeg kunne gå til skolen , men ei tid på høsten og våren måtte jeg bo på internatet , for den gang var det ikke bru over elva .	Mii oruimet badjegeahčen gili , ii lean guhkit go ahte sáhtten vázzit skuvlii , muhto ovtta áiggi giđđat ja čakčat fertejin orrut internáhtas , go dan áigge ii lean šaldi rastá eanu .
Lauri , Lempi og / ja Ellen ( Hætta ) Keskitalo	Lauri , Lempi ja Ellen ( Hætta ) Keskitalo
Helt fra jeg var en jentunge var jeg veldig interessert i søm , jeg sydde blant annet mi egen konfirmasjonskofte .	Dan rájes go ledjen nieiddaš , de beroštin hui ollu goarrumis , mun lean ovdamearkka dihte gorron iežan konfirmašuvdnagávtti .
Seinere fikk jeg gå et sykurs på 4 måneder .	Maŋŋel bessen vázzit goarrunkurssa 4 mánu .
Før jeg gifta meg jobba jeg på fjellstuene på Suolovuopmi og Bingis .	Ovdalgo náitalin , de bargen mun duottarstobuin Suolovuomis ja Biggejávrris .
Under evakueringa holdt vi til på Østfjellet , 8 mil fra bygda .	Eváhko áigge oruimet mii nuortan , 8 miilla gilis eret .
Det er ikke skrevet mye om oss som rømte innover vidda .	Ii leat čállojuvvon nu ollu min birra guđet báhtareimmet duoddarii .
Jeg har nå begynt å skrive ned noen minner , kanskje det kan bli trykt en gang .	Lean dál álgán čállit muhtin muittuid , soitet deaddiluvvot muhtumin .
Norges Kristelige forbunds husmorskole 1937 , Lempi nr. 4 fra venstre .	Norgga risttalas lihtu dálueamitskuvla 1937 , Lempi nr. 4 gurutbealde . .
Lærer i koftesøm	Oahpaheaddji gákteduojis
Da Statens heimeyrkeskole for samer blei starta i 1952 , var flere i familien til Lempi Mikalsen innblanda .	Go Stáhta ruovttufidnoskuvla sámiide álggahuvvui 1952:s , de ledje oallugat Lempi Mikalsena bearrašis searvvis .
Eldste broren , Toivo Keskitalo , var med både i plannemnda for yrkesopplæring for samer og i den første kommunale yrkesnemnda , som fungerte som styre for skolen de første åra .	Boarráseamos viellja , Toivo Keskitalo , lei mielde sihke plánenlávdegottis fidnooahpahusas sámiide ja vuosttaš suohkanlaš fidnolávdegottis , mii doaimmai skuvlla stivran vuosttaš jagiid .
Han jobba også ei stund som snekkerlærer .	Ovtta áiggi barggai son maid snihkkároahpaheaddjin .
Den andre broren , Lauri , var med i det neste styret .	Nubbi viellja , Lauri , lei mielde maŋit stivrras .
Han hadde også kurs på yrkesskolen de første åra .	Son doalai maid kurssaid fidnoskuvllas vuosttaš jagiid .
Ett år etter at skolen var starta opp , begynte Lempi å holde kurs i koftesøm .	Jagi maŋŋel go skuvla lei boahtán johtui , de álggii Lempi doallat gáktegoarrunkurssa .
– Det var 3 måneders kurs og jeg hadde all undervisninga aleine på det kurset .	– Lei golmma mánnosaš kursa , ja mun ledjen akto oahpaheaddjin dán kurssas .
Jeg måtte kjøpe inn stoff .	Mun osten sisa láđđiid .
Skolen betalte alle utgifter til stoffet .	Skuvla govččai buot olggosgoluid láđđiide .
Som duodji-konsulent skulle Lauri ha et ord med i laget om hvilken stil vi skulle lære bort .	Dan geažil go Lauri lei duodjekonsuleanta , de galggai son beassat leat mielde mearrideame makkár stiila mii galggaimet oahpahit .
Det skulle være litt sånn som det var i gamle dager .	Galggai leat veahá dološ málle .
På den tida var det begynt å komme pyntebånd i handelen , men det skulle vi ikke bruke .	Dien áigge ledje álgán hearvabáttiid vuovdit gávppiin , muhto daid eat galgan geavahit .
Vi kjøpte kroklisser , breie og smale , og ellers var det å klippe ut tunger av klede .	Mii osttiimet roncciid , govda ja seakka , ja muđui čuohpaimet njuniid láđđis .
Nå er jo kautokeinokofta helt forskjellig fra det den var i den tida .	Dál lea guovdageaingákti áibbas earalágán go dan áigge lei .
Nå er det så mye ferdige pynteband å få kjøpt , og man setter det ene over det andre til det blir et eneste kaos .	Dál oažžu nu ollu hearvabáttiid oastit , ja dál bidjet bátti bátti nala gitta dassážii go šaddá oktan moivin .
Vevkurs på bedehuset i 1939 .	Gođđinkursa searvegoddeviesus 1939:s .
Lærer Anny Haugen og elev Laura Lund .	Oahpaheaddji Anny Haugen ja oahppi Laura Lund .
Noen læreplaner hadde vi ikke å holde oss til , det måtte vi lage sjøl .	Mis eai lean oahppoplánat maid čuovuimet , daid dagaimet ieža .
Det var jo bare mine egne erfaringer og det jeg hadde lært av eldre samer .	Ledje dušše iežan hárjáneamit , ja dat maid ledjen oahppan vuorrasit sápmelaččain .
Vi begynte jo med enklere ting til å begynne med .	Álggos gal álggiimet álkit diŋggaid goarrut .
Elevene måtte jo først lære å bruke symaskinene .	Oahppit ferteje vuos oahppat geavahit goarrunmášiinnaid .
Nå er jo ikke samisk søm det samme som vanlig norsk søm .	Lea nu ahte sámi goarrun ii leat seamma go dáčča goarrun .
I norsk søm er det mer broderier og blonder og slikt .	Dáčča goarrumis leat eanet « broderiat ja blonderat » ja diekkárat .
Da jeg sjøl gikk på kurs fikk vi en lapp som vi skulle sy alle slags sømmer på , og så måtte vi sy knapphull .	Go ieš vázzen kurssa , de oaččuimet láđđebihtá masa galggaimet goarrut juohkelágán sávnnjiid , ja šattaimet goarrut boalloráiggi .
Samisk koftesøm er noe helt annet .	Sámi gáktegoarrun lea áibbas eará .
Jeg underviste bare i koftesøm , men der var jo andre sømkurs også .	Mu kurssas lei dušše gáktegoarrun , muhto doppe ledje maid eará goarrunkurssat .
Blant sømlærerne i den tida husker jeg Inga Triumf , Marit Nilima og Inga M. Hætta .	Goarrunoahpaheddjiid gaskkas geaid muittán , ledje Inga Triumf , Marit Nilima ja Inga M. Hætta .
Noen av dem som spilte en rolle i heimeyrkeskolens eldste historie : Anna Larsen , Sigurd Skoglund , Inga S. Näkkälä Triumf , Marit Pentha Nilima , Lauri Keskitalo og Adam Triumf .	Muhtin sis geain lei dehálaš rolla ruovttufidnoskuvlla álgojagiin : Anna Larsen , Sigurd Skoglund , Inga S. Näkkela Triumf , Marit Pentha Nilima , Lauri Keskitalo og Adam Triumf .
Det var rein praksisundervisning , vi hadde ikke noe yrkesteori .	Oahpahus lei dušše praktihkalaš oahpahus , mis ii lean obage teorehtalaš oahpahus .
Vi instruerte elevene på det språket de forsto best , det var ingen som f.eks. sa oss at vi måtte bruke norsk .	Mii oahpaheimmet ohppiid dan gillii maid ipmirdedje buoremusat , ii lean omd. oktage gii logai midjiide ahte galgat hupmat dárogiela .
Skolen hadde ikke egne lokaler de første åra , så kursa gikk delvis på Fjellstua , delvis på skolebrakka .	Skuvllas eai lean alddis lanjat vuosttaš jagiid , nu ahte kurssat ledje vuoruid mielde Duottarstobus , ja nuppe vuoruid skuvlabráhkas .
Det var ganske kaotisk i den tida .	Lei oalle moivi dien áigge .
Det var hele tida meninga man skulle bygge nytt , men det tok veldig lang tid .	Lei čađat hupmu ahte hukset ođđasa , muhto dat válddii hui guhkes áiggi .
Sigurd Skoglund var styrer da jeg begynte , men så var det flere år som skolen var uten styrer .	Sigurd Skoglund lei jođiheaddji go mun álgen , muhto de lei ollu jagiid go skuvllas ii lean jođiheaddji .
Da var det ikke ordinære klasser , bare kurs som skolens styre arrangerte .	Dalle eai lean albma luohkát , dušše kurssat maid skuvlastivra lágidii .
Skoletur til Finland på 1950-tallet .	Skuvlamátki Supmii , 1950-logus. .
Samarbeide med ungdommen	Ovttasbargu nuoraiguin
I 1960 flytta skolen inn i nybygde lokaler .	1960:s fárrii skuvla easkka huksejun visttiide .
Lempi Mikalsen jobba ikke som lærer etter det , med unntak av at hun vikarierte litt på husstellinja .	Lempi Mikalsen ii bargan oahpaheaddjin dan maŋŋel , earret go lei muhtumin sadjásažžan ruovttudoallosuorggis .
Likevel skulle hun etter noen år komme tilbake til videregående skole , der internatet blei arbeidsplassen hennes fra 1975 til hun gikk av med pensjon i 1988 .	Lihkká galggai son máŋga jagi maŋŋel boahtit ruovttoluotta joatkkaskuvlii , gos internáhtta šattai su bargobáikin 1975 ' rájes gitta dassážii go šattai penšunistan 1988:s .
– Før jeg begynte på internatet , var jeg bestyrer på Fjellstua .	– Ovdalgo álgen internáhttii , de ledjen jođiheaddjin Duottarstobus .
Da jeg skulle slutte der , spurte jeg daværende rektor Ole Einar Olsen om han ville leie Fjellstua til internat .	Go galgen heaitit doppe , de jerren dalá rektoris , Ole Einar Olsenis , áigu go son láigohit Duottarstobu internáhttan .
Det ville han , og jeg fikk ordna så skolen fikk leie av Samemisjonen .	Dan son áiggui , ja mun ordnejin nu ahte skuvla beasai láigohit Sámemišuvnnas .
Samtidig ba Ole Einar meg å søke på stillingen som internatstyrer .	Seammás bivddii Ole Einar mu ohcat internáhtajođiheaddjivirgái .
Jeg hadde hele ansvaret for internatet , jeg opplevde aldri noen form for overprøving av det jeg bestemte , verken fra rektor eller styret for skolen .	Mus lei olles ovddasvástádus internáhttii , inge dovdan goasse ahte dárkkistedje maid mearridin , ii rektor iige skuvlastivra .
Vi laga frokost og kveldsmat på hvert av internata , men alle internatelevene gikk til grunnskoleinternatet for å spise middag .	Lassin skuvlla iežas internáhta , de láigoheimmet ovtta áiggi lanjaid sihke Duottarstobus ja osiid vuođđoskuvlla internáhtas .
Vi hadde både dagvakt og nattevakt .	Mis ledje sihke beaive- ja idjafávttat .
På det meste hadde jeg ansvar for 8 ansatte .	Eanemusat ledje mus 8 bargi .
Vi fikk alltid pengene til å strekke til , jeg kan ikke huske at vi ikke klarte å kjøpe det vi trengte .	Mis lei álo doarvái ruhta , in muitte ahte eat nagodan oastit maid dárbbašeimmet . Mus lei ollu oktavuohta ohppiiguin dan áigge .
Jeg hadde jo veldig mye kontakt med elevene i den tida .	Go galgá leat ná ollu dahkamuš nuoraiguin , de ferte máhttit singuin .
Skal man ha så mye med ungdom å gjøre , så må man kunne med dem .	Jus sin álgá bealkkehit ja njálmmi geavahit , de gal berre luohpat .
Det gikk så fint , i mi tid var vi så gode kamerater og venner .	Manai hui bures , mu áigge leimmet nu buorit olbmážat .
Selvfølgelig var det jo litt liv av og til , ungdom er nå ungdom .	Dieđusge lei eallin muhtumin , nuorat han leat nuorat .
Men når man bare tar seg tid og prater med dem , så løser det seg gjerne .	Muhto go beare váldá áiggi humadit singuin , de dávjá čoavdašuvvet bárttit .
Jeg hadde også mye forbindelse med foreldrene , jeg hadde nok mer kontakt med dem enn lærerne hadde .	Mus lei maid ollu oktavuohta váhnemiiguin , mus lei sihkkarit eanet oktavuohta singuin go oahpaheddjiin lei .
Vi hadde jo et reglement , bl.a. for når elevene skulle være inne om kvelden .	Mis ledje maid njuolggadusat , nugo goas oahppit galge sisa eahkediid .
Det blei avgjort ut fra hvor gamle de var , og det blei også tatt hensyn til hva foreldrene mente .	Dat mearriduvvui das man boarrásat sii leat , ja váldojuvvui maid vuhtii maid váhnemat oaivvildedje .
Hvis det ikke hadde vært noe reglement så hadde det vært vanskelig å ha så mange elever boende på internatet .	Jus eai livčče makkárge njuolggadusat , de eai livčče sáhttán nu ollu oahppit orrut internáhtas .
Selvfølgelig var det jo litt bråk av og til .	Diehttelas lei veahá riedja muhtumin .
Det hendte at nattevakta ringte meg på natta , og jeg måtte stå opp og dra ned dit og megle .	Dáhpáhuvai maid ahte idjafákta čuojahii munnje ihkku , ja dalle fertejin lihkkat ja vuolgit dohko vulos soabahit .
Det var gjerne gutter som kom utafra og ville inn til jentene på internatet .	Ledje dávjá bártnit , geat bohte olggobealde ja áigo sisa nieiddaid lusa internáhttii .
Og det hendte jo at jentene var med på det og åpna takluker og vinduer .	Dáhpáhuvai maid ahte nieiddat ledje mielde dás ja rahpe sidjiide dáhkkeluŋkkaid ja lásiid .
Men når jeg kom ned dit da gikk det greitt , da sa de at nei , vi skal ikke bråke .	Muhto go mun ollejin dohko vulos , de gal manai bures , de lohke ahte eai sii áiggo riedjat .
De tok meg i armen og vi leide hverandre og de sa at joda , vi skal fare hjem .	Sii válde mu gihtii ja mii láidiimet guhtet guoibmámet olggos ja sii lohke ahte mii mannat ruoktot . .
I den alderen er det jo gjerne slik at elevene har gleda seg til å komme hjemmefra og få gjøre som de vil .	Sin agis lea dávjá nu ahte leat illudan vuolgit ruovttus ja beassat dahkat nugo ieža háliidit .
Mange føler seg ensomme og de har forskjellige problemer , og vi som jobba på internatet måtte lytte til dem og forsøke å råde .	Oallugat dovdet iežaset akto ja sis leat iešguđetlágán váttisvuođat , ja mii guđet barggaimet internáhtas fertiimet guldalit sin ja geahččalit nevvodit sin .
Så internatarbeidet har nå ikke bare vært solskinn , avslutter Lempi , og synes at det får holde med det .	Nu ahte internáhttaáigi ii leat leamaš dušše geahpas ja hávski , loahpaha Lempi Mikalsen .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Tale / artikkel , 06.02.2012	Sárdni / artihkal , 06.02.2012
Av : Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk	Eanandoallo- ja biebmoministtár Lars Peder Brekk
Lihkku Sámi álbmotbeaivviin !	Lihkku Sámi álbmotbeivviin !
Av : Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk	Eanandoallo- ja biebmoministtár Lars Peder Brekk
Samefolkets dag er en stor markering der vi feirer samene og det samiske .	Sámi álbmotbeaivi lea mávssolaš mearkabeaivi , goas mii ávvudit sápmelaččaid ja sápmelašvuođa .
Dette er også dagen for å feire den samiske reindriften – en viktig samisk næring og kulturbærer !	Dan beaivvi mii ávvudit maid sámi boazodoalu – mávssolaš sámi ealáhusa ja kulturguoddi .
I den senere tid har det vært mye oppmerksomhet rundt utfordringene næringen sliter med , men nå vil jeg heller trekke frem det positive i denne næringen .	Maŋimuš áiggiid leat čalmmustahttán garrasit ealáhusa rahčamušaid , muhto dás háliidan namuhit ealáhusa positiiva beliid , ja erenoamážit dan , man láhkai ealáhus buktá buriid olles servodahkii .
Beitearealer – reinens gode Samisk reindrift er en næring og en levemåte som har eksistert i flere århundrer i Norge .	Sápmelaččat leat ealihan iežaset bohccuiguin ja sin eallin lea uhcit eanet čatnasan bohccuide .
Samene har i ulik grad levd av- , og med rein .	Álggus goddebivdin , dasto ealuid guođoheaddjin .
Dagens nomadiske driftsform har sin bakgrunn i dyrenes naturlige vandring mellom de ulike årstidsbeitene .	Dálá johttisápmelaččaid eallinvuohki vuođđuduvvá elliid lunddolaš johtimii iešguđet áigodagaid guohtumiid gaskka .
Dette er selve bærebjelken i den samiske reindriften .	Dasa sámi boazodoalu vuođđuduvvá .
Derfor er også næringen helt avhengig av tilgang på arealer .	Danin ealáhus lea nu sorjavaš das , ahte besset johtit viiddis duovdagiin .
Noen ganger kan det være vanskelig å forstå hvorfor den samiske reindriften skal ” beslaglegge ” så mye land .	Muhtimin sáhttá leat váttis áddet manin sámi boazodoallu » gáibida ” nu ollu eatnamiid .
Gjennom internasjonale avtaler om vern av urfolks rettigheter har vi i Norge forpliktet oss til å beskytte reindriftsamenes beitearealer .	Norga lea vuolláičállán riikkaidgaskasaš soahpamušaid , mat geatnegahttet min suddjet sámi badjeolbmuid guohtunguovlluid .
Uten beitearealer , ingen samisk reindrift !	Guohtumiid haga badjedilli ii leat máilmmis !
Mat med historie !	Borramuš , mas lea historjá !
Samisk reindrift er leverandør av en delikatesse med unike smaks og næringsmessige kvaliteter , nemlig reinkjøtt .	Sámi boazodoallu buvttada hersko , man máistu ja biebmoárvvut leat áidnalunddogat , namalassii bohccobierggu .
Det er et smakfullt kjøtt , som også inneholder sunne fettsyrer og vitaminer .	Bohccobierggus lea buorre máistu ja das leat maid dearvvašlaš buoidesivrrat ja vitamiinnat .
Det er noe av det sunneste kjøttet vi kan spise .	Dat gullá dearvvašleamos biergguide , maid sáhttit borrat .
I tillegg har det en særegen historie : Kjøttet er produsert av et folk som i mange hundre år har levd i og med naturen .	Das lea dasa lassin erenoamáš duogáš : Bierggu buvttada álbmot , mii lea máŋggaid jahkečuđiid eallán luonddus ja luondduin .
Dette er den gode historien om mat produsert med omtanke for dyr og natur .	Dát lea buorre muitalus borramušas , man buvttadeamis váldet vuhtii elliid ja luonddu .
Det er slik samisk reindrift er på sitt beste !	Dat lea sámi boazodoallu buoremus oaidninsajis !
Reindriftens mange ressurser Reindriften har også et potensial for større utnyttelse av eksisterende ressurser .	Boazodoalu ollu valljodagat Boazodoalus sáhtášii maid nannoseappot ávkkástallat dálá valljodagain .
I dag er det mange reindriftskvinner som produserer sko og klær laget av reinskinn .	Ollu badjenissonat gorrot gápmagiid ja biktasiid , sihke feastagárvun ja árgabeaibivvun .
Både til festbruk og til hverdags . Det er få plagg som er så varme som de laget av reinskinn .	Eai leat olus eará biktasat , mat leat nu lieggasat go duoljis ja gápmasiin ráhkaduvvon bivut .
Ulike ekspedisjoner til kalde og ugjestmidle strøk har i århundrer visst å bruke disse flotte produktene .	Galbma ja guorba guovlluid mátkkálaččat leat jahkečuđiid diehtán geavahit dáid erenoamáš buktagiid .
Kanskje fremtidens ekspedisjoner også vil kle seg i reinskinn ?	Soitet boahtte áiggi dutkanmátkkálaččat maid gárvodit duoljis ja gápmasiin ráhkaduvvon bivuide ?
Reindriftsfamiliens " tradisjons- og kulturskole " Reindriften er også en arena for læring .	Badjebearraša " árbevierro- ja kulturskuvla " Boazodoalu olis maid oahppá .
Barna trekkes tidlig inn i næringen .	Mánát servet unnivuođa rájes bargguide .
De får følge med i det daglige arbeidet hjemme og ute med reinflokken .	Sii besset čuovvut beaivválaš barggu ruovttus ja ealu luhtte .
Hjemme skal de lære å ta vare på kjøtt og andre produkter slaktedyrene gir .	Ruovttus sii galget oahppat rádjat biergguid ja eará buktagiid go njuvvet elliid .
De skal lage mat av kjøtt , blod og innmat , og skape kunstgjenstander av reinskinn og gevir .	Sii málestit bierggus , varas ja siskilušain , ja ráhkadit dáiddadujiin duljiin ja čorvviin .
Det er mye barna må få med seg , og reindriftsfamilien gjør en storartet jobb .	Mánáin lea ollu oahppamuš , ja badjebearrašat dahket erenoamáš barggu .
I dag er det flere dyktige utøvere som lager matspesialiteter av reinkjøttet , også tilbudet til forbruker har økt betraktelig de senere årene .	Dán áigge leat eanet badjeolbmot , geat ráhkadit erenoamáš biebmobuktagiid bohccobierggus , ja fálaldat lea čielgasit viidon maŋimuš jagiid .
Jeg mener også at i reindriftens læringsarena ligger det et potensielt tilbud til samfunnet for øvrig : At andre kan få delta i familiens ” tradisjons- og kulturskole ” knyttet til den daglige driften .	Mun oaivvildan maid , ahte boazodoalu oahppanbirrasis leat vejolašvuođat olles servodahkii : Earát maid sáhtášedje beassat searvat bearraša » árbevierro- ja kulturskuvlii ” , mii doaibmá beaivválaš bargguid olis .
Dette kan styrke reindriftsfamiliens virksomhet , og hjelpe for eksempel barn og unge som trenger et ekstra tilbud i skolehverdagen .	Dan láhkai sáhtášii nannet badjebearraša doaimma , ja veahkehit ovdamearkka dihte mánáid ja nuoraid , geat dárbbašit lassifálaldaga skuvlaárgabeaivvis .
Under årets forhandlinger om en ny reindriftsavtale har derfor Statens forhandlingsutvalg invitert næringens organisasjon til å utvikle et tilbud , tilpasset den samiske reindriften og de ulike brukernes behov .	Dán jagi ođđa boazodoallošiehtadusa oktavuođas Stáhta šiehtadallanlávdegoddi lea hástán ealáhusa organisašuvnna ovddidit fálaldaga , mii heivešii sámi boazodollui ja sierra geavaheddjiid dárbbuide .
Et tilbud til reiselivet Den samiske reindriften har etter min mening også en mulighet til å levere spennende og attraktive tjenester til reiselivet .	Mátkeealáhusa fálaldat Mun oaivvildan , ahte sámi boazodoalu olis sáhttá maid fállat gelddolaš bálvalusaid , mat geasuhit mátkkošteddjiid .
Mange turistmål bruker i dag samisk reindrift i markedsføringen av destinasjonen .	Ollu báikkit geavahit dán áiggi sámi boazodoalu iežaset márkanfievrrideames .
Enkelte reineiere leverer også ulike opplevelsesbaserte tjenester til reiselivet .	Muhtin badjeolbmot fálletge mátkeealáhussii sierralágan bálvalusaid , main mátkkálaččat ožžot erenoamáš vásáhusaid .
Jeg mener at det er viktig å åpne opp for at reindriften på en systematisk måte kan utvikle et godt reiselivstilbud .	Mun oaivvildan mávssolažžan láhčit vejolašvuođaid dasa , ahte boazodoallu sáhttá vuogádatlaččat ovddidit buriid fálaldagaid mátkeealáhussii .
I den nye landbruksmeldingen ” Velkommen til bords ” sier regjeringen at vi vil bidra til dette .	Ođđa eanandoallodieđáhusas , " Velkommen til bords " , ráđđehus almmuha ahte mii áigut doarjut dan .
En livskraftig næring og kulturbærer Jeg har et sterkt ønske om at den samiske reindriften kan få utnyttet potensialet som finnes i næringen .	Nana ealáhus ja kulturguoddi Mun sávan nannosit , ahte sámi boazodoallu beassá ovddidit vejolašvuođaid , mat ealáhusas leat .
Det er derfor helt avgjørende at reindriften og myndighetene sammen jobber for at den samiske reindriften skal være en livskraftig og stolt næring , og kulturbærer	Danin lea ereliiggán mávssolaš , ahte boazodoallu ja eiseválddit barget ovttas dan ovdii , ahte boazodoallu sáhttá leat nana ja čeavlás ealáhus ja kulturguoddi .
Til slutt vil jeg istemme denne hilsningen hentet fra Samfolkets sang . Den er skrevet av Isak Saba , lærer og kirkesanger fra Nesseby , i 1906 .	Loahpas searvvan Sámi soga lávlaga dearvvaheapmái , maid unjárgalaš oahpaheaddji ja girkolávlu Sáppáid Issát , Isak Saba , čálii 1906 .
Dearvva dutnje , sitkes sohka !	Dearvva dutnje , sitkes sohka !
Dearvva dutnje , ráfi ruohtas !	Dearvva dutnje , ráfi ruohtas !
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Hans Lindkjølen :	Hans Lindkjølen :
Kirkens rolle i samisk opplæring	Girku rolla sámi oahpahusas
Mens Hans Lindkjølen var rektor ved Den samiske folkehøgskolen var han så ofte som mulig på vidda med reindriftssamer .	Dalle go Hans Lindkjølen lei Sámi álbmotallaskuvlla rektorin , son lei nu dávjá go vejolaš meahcis ovttas badjeolbmuiguin .
Her er han i lavvoen sammen med Marit Kemi .	Dá son lea lávus ovttas Máret Kemiin .
Hans Lindkjølen er født i Eidskog i Hedmark i 1923 .	Hans Lindkjølen lea riegádan Eidskogas Hedmárkkus 1923:s .
Han har nordisk hovedfag , etnologi , pedagogikk og kristendomskunnskap .	Sus lea davviriikkaid gielaid váldofága , etnologiija , pedagogihkka ja kristtalašvuođaoahppu .
Han har vært lærer og rektor ved Den samiske folkehøgskolen i Karasjok , rektor ved Sameskolen i Troms , samt lærer , rådgiver og rektor i grunnskolen i Drammen .	Son lea bargan Sámi álbmotallaskuvlla oahpaheddjiin ja rektorin Kárášjogas , Romssa sámeskuvlla rektorin , ja vuođđoskuvlla oahpaheddjiin , neavvun ja rektorin Drammenis .
Med permisjon fra skolen hadde han statsstipend for å forske i eldre litteratur om Nordkalotten og dens folk .	Go sus lei virgelohpi skuvllas , de dutkkai stáhtastipeanddain boarrásut girjjálašvuođa Davvekálohta ja dán guovllu olbmuid birra .
Hans Lindkjølen har publisert en rekke artikler og 15 bøker , flertallet av dem handler om samiske forhold .	Lindkjølen lea almmuhan ollu artihkkaliid ja 15 girjji , eatnašat dain leat sámi dilálašvuođaid birra .
Blant dem er biografier over flere forkjempere for samisk kultur og tre bind om samene i litteraturen gjennom tidene : Nordisk saga , Nordkalotten og Urfolk i Nord .	Daid gaskkas leat biografiijat sámi kultuvrra máŋgga ovdamanni birra ja golbma sámiid girjjálašvuođa girjji doložis dálážii : Nordisk saga ( Davviriikkalaš sága ) , Nordkalotten ( Davvikalohtta ) ja Urfolk i Nord ( Eamiálbmogat Davvin ) .
Før almueskolens tid omkring 1740 var det kirken som sto for all undervisning i hele Norge .	Ovdal álbmotskuvlla áiggi sullii 1740:s doaimmahii girku buot oahpahusa olles Norggas .
Først i 1790 kom det påbud om bygdekommisjoner til å styre med skole- og fattigvesenet .	Easka 1790:s bođii gohččun ahte gililávdegottit galget hálddašit skuvla- ja gefiidfuolahusdoaimma .
De første tilløp til skoleopplæring for almuen kom i gang på Nord-Møre og i Romsdal .	Álgo skuvlaoahpahusfálaldagat álbmoga várás álggahuvvojedje Davvi-Møres ja Romsdalas .
De skrev til kongen i København og fortalte om almuens uvitenhet .	Sii čálle Københámmanii gonagassii ja muitaledje álbmoga diehtemeahttunvuođa birra .
Kongen reagerte positivt på henvendelsen , og de såkalte Syvstjerne-prestene ble foregangsmenn for leseopplæring .	Gonagas vástidii reivii positiivvalaččat , ja nu gohčoduvvon Syvstjerneprestene ( Čiežanástebáhpat ) ledje lohkanoahpahusa álggaheaddjit .
Hensikten var at folket selv skulle bli i stand til å lese bibelen , katekismen og andre gudelige bøker .	Ulbmil lei ahte olbmot ieža galge máhttit lohkat Biibala , katekismusa ja eará ipmilbalolaš girjjiid .
I 1759 sendte kongen ut en forordning om at barna skulle konfirmeres i 14-15-årsalderen og senest i 19-årsalderen .	1769:s sáddii gonagas gohččuma ahte mánát galge konfirmerejuvvot 14-15-jahkásažžan ja maŋimusat 19-jahkásažžan .
For å bli konfirmert måtte de kunne lese i bok .	Jos galge konfirmerejuvvot , de fertejedje máhttit lohkat girjji .
Det var det ikke alle fattigmannsbarn som hadde lært .	Dan eai lean gal buot geafes váhnemiid mánát oahppan .
Her dukker tragediene opp .	Dás de badjána lihkohis eallinvuorbi .
Det gikk så langt at ungdom ble plassert i tukthus til de lærte å lese .	Nu garra mearrádusat ledje ahte nuoraid bidje giddagassii dassážii go ledje oahppan lohkat .
De som klarte å rømme under konfirmasjon , mistet sin sosiale status .	Sii geat nagodedje báhtarit , masse sosiálalaš árvvu .
Verst var det at de ikke fikk gifte seg .	Verremus lei ahte sii eai beassan náitalit .
Ikke så få rømte til skogs og frøs ihjel .	Oalle máŋgasat báhtaredje meahccái ja galbmojedje jámas .
Det gjaldt særlig i fortvilelse over ikke å kunne gifte seg , når jentene oppdaget at de var gravide .	Dát dáhpáhuvai erenoamážit doaivvuhisvuođas go eai beassan náitalit , go nieiddat fuomášedje ahte ledje mánáláhkai .
( Tegning : Josef Halse )	( Govva : Josef Halse )
Skolesituasjonen i Nord-Norge	Davvi-Norgga skuvladilálašvuohta
Var skolesituasjonen vanskelig i Sør-Norge , var den langt vanskeligere i Nord-Norge .	Jos skuvladilálašvuohta lei váttis Mátta-Norggas , de lei dat ollu váddásat Davvi-Norggas .
Her var det tre folkeslag med hvert sitt språk og hver sin kultur ; nordmenn , samer og kvener .	Dáppe ledje golbma álbmoga guđesge sierra giella ja sierra kultuvra ; dážat , sámit ja kveanat .
Mye taler for at samene allerede før reformasjonen såvel fra russisk som fra svensk / finsk og norsk side var kjent med kristendommen , men at den på grunn av manglende skriftspråk var lite befestet og sterkt oppblandet med deres opprinnelige sjamanisme .	Lea oalle vissis ahte sápmelaččat juo ovdal reformašuvnna sihke Ruošša , ja maiddái Ruoŧa / Suoma ja Norgga bealde ledje oahpásmuvvan kristtalašvuhtii , muhto váilevaš čállingiela geažil lei dat unnán cieggan , ja dan lei noaidevuohta mealgadii báidnán .
Det er blant samene , som blant en rekke andre folk , de kristne misjonærer som først utviklet et skriftspråk .	Ledje kristtalaš miššonearat geat álggos ráhkadedje čállingiela , sihke sámiide ja eará álbmogiiddage .
Innføringen av samisk språk i undervisning og forkynnelse ga i Norge støtet til en kulturpolitisk strid , som har blusset opp med jevne mellomrom i nærmere 300 år .	Sámegiela geavaheapmi oahpahusas ja sárdnideamis , bohciidahtii Norggas kulturpolitihkalaš riiddu , ja mii ain lagabui 300 jagi lea jámma riiddu bohciidahttán .
Den samiske kirke- og skolehistorie er to sider av samme sak .	Sámi girko- ja skuvlahistorjá leat guokte beali seamma áššis .
Det var nemlig kirken som tok på seg å ordne undervisningen i Sameland .	Lei namalassii girku mii badjelasas válddii lágidit oahpahusa Sámis .
Dermed ble det også en oppgave for prester og misjonærer å utvikle skriftspråk og gi ut bøker på samisk .	Danin lei báhpaid ja miššonearaid bargun ráhkadit maiddái čállingiela ja almmuhit girjjiid sámegillii .
Den lutherske kirkens krav om at folk skulle lære Guds ord på sitt eget tungemål gjorde at misjonærer allerede på 1600-tallet prøvde å gjøre samisk til skriftspråk , og noe ble også trykt . [ Den første boka på samisk ble trykt i Sverige i 1619 .	Lutheralaš girku gáibádus ahte olbmot galge oahppat Ipmila sáni maiddái iežaset gillii , dagahii ahte miššonearat juo 1600-logus geahččaledje dahkat sámegiela čállingiellan , ja muhtun girjjiid maiddái almmuhedje 1416 Dalle juo dien áigge geahččaledje oažžut Norgga beale sámiid vázzit skuvlla .
I 1714 opprettet kong Fredrik IV Misjonskollegiet i København , og ga det i oppdrag å begynne misjonsarbeid blant samene i Finnmark .	1714:s vuođđudii gonagas Fredrik IV Miššonkollegia Københámmanii , ja álggahii vuolggahusbarggu Finnmárkku sámiid gaskkas .
Dette ble satt i gang under Thomas von Westens ledelse .	Dát álggahuvvui Thomas von Westena jođihemiin .
I 1716 opprettet han " Seminarium Skolasticum " i Trondheim , og det ble senteret for skolearbeidet blant samene .	1716:s son vuođđudii " Seminarium Skolasticum " Troandimii , ja dát šattai skuvllabarggu guovddážin sámiid gaskkas .
Thomas von Westen reiste flere ganger omkring i samiske områder for å sette i gang skoler og få bygget kirker .	Thomas von Westen mátkkoštii máŋgii sámi guovlluide skuvllaid álggahit ja girkuid hukset .
Han gikk inn for å skaffe samene ABC-bok og andre lærebøker på samisk .	Son barggai háhkat sámiide Áppesa ja eará oahppogirjjiid sámegillii .
Hans medarbeidere oversatte flere bøker og deler av Bibelen , men bare Luthers Lille katekismus ble trykt i 1728 med dobbelt tekst på samisk / norsk .	Su mielbargit jorgaledje máŋga girjji ja osiid Biibalis , muhto dušše Luthera Uhca Katekismus deaddiluvvui 1728:s sámi / dáru duppalteavsttain .
Biskop Peder Krogh var hele tiden uenig med Thomas von Westen i at samene skulle få opplæring i sitt morsmål .	Bisma Peder Krogh vuostálasttii oppa áigge Thomas von Westena oainnu ahte sápmelaččat galge oažžut oahpahusa eatnigillii .
I 1723 begynte Knud Leem å studere samisk , og i 1725 sendte Thomas von Westen han til Porsanger og Laksefjord som misjonær .	1723:s lohkagođii Knud Leem sámegiela ja 1725:s sáddii Thomas von Westen su Porsáŋgui ja Lágesvutnii miššonearan .
I 1728 ble Leem utnevnt til sokneprest i Alten-Talvik .	1728:s Leem nammaduvvui suohkanbáhppan Áltái-Dálbmeluktii .
Helt fra starten av sin misjonsgjerning gikk Leem inn for å leve seg inn i samisk språk og tenkemåte .	Miššonbarggu álggu rájes juo Leem háliidii oahppat sámegiela ja sámi jurddašanvuogi .
Han gikk i samiske klær og snakket til folket på deres morsmål .	Son geavahii sámi gárvvuid ja hálai olbmuide iežaset eatnigillii .
Da von Westen døde i 1727 , trummet biskop Krogh igjennom at alle samebarn skulle få sin opplæring på norsk / dansk , slik at de kunne bruke norske bøker og delta i gudstjenester sammen med nordmenn .	Go von Westen jámii 1727:s , de bággii bisma Krogh dahkat mearrádusa ahte buot sámemánát galgá oahpahuvvot dáro- , / dánskkagillii nu ahte sii sáhtte geavahit dárogiela girjjiid ja oassádallat ipmilbálvalusas ovttas dážaiguin .
Seminarium Skolasticum ble nedlagt , og misjonærene ble pålagt å undervise samene på norsk .	Seminarium Skolasticum heaittihuvvui , ja miššonearaid gevrejedje oahpahit sámiid dárogillii .
Ikke alle fulgte dette påbudet . Noen fortsatte å følge von Westens linje .	Eai buohkat jeagadan dán gohččuma , ja barge ain von Westena vuoiŋŋas .
Lovfestet skolegang	Láhkavuođustuvvon skuvlavázzin
Da det i 1739 ble lovfestet skolegang for alle på landet i Norge , gjaldt det også samene , som etter loven fikk samme rett og plikt til skolegang som andre .	Go 1739:s láhkavuođustedje skuvlavázzima buohkaide Norgga boaittobeale guovlluin , de dát gustui maiddái sápmelaččaide , geat lága mielde ožžo seamma vuoigatvuođa ja geatnegasvuođa skuvlavázzimii nugo earátge .
Det dreide seg i første rekke om konfirmasjonsskoler .	Vuosttažettiin dát guoskkai konfirmašuvdnaskuvllaide .
Nye biskoper så problemet , og i 1752 ble " Seminarium Lapponicum " opprettet i Trondheim .	Ođđa bismmat oidne váttisvuođa , ja 1752:s vuođđuduvvui " Seminarium Lapponicum " Troandimii .
Det skulle utdanne samiskkyndige misjonærer og oversette bøker til samisk .	Dat galggai oahpahit sámegielat miššonearaid ja jorgalit girjjiid sámegillii .
Med tittel av professor ble Leem utnevnt til bestyrer av seminaret .	Professortihtteliin nammaduvvui Leem seminára jođiheaddjin .
Han ble der til sin død i 1774 .	Son bisui dán barggus gitta jápminbeaivái 1774:s .
I 1748 ga Leem ut en samisk språklære og i 1756 et dansk-samisk glossar : " En Lappesk Nomenclator efter den Dialect , som bruges af Fjeld-Lapperne i Porsanger-Fjorden " .	1748:s almmuhii Leem sámegiela giellaoahpu ja 1756:s dánskka-sámegiela sátnegirjji : " En Lappesk Nomenclator efter den Dialect , son bruges av Fjeld-Lapperne i Porsanger-Fjorden " ( Sámi sátnegirji Porsáŋgguvuona boazosámiid dialeavtta mielde ) .
I 1767 ga han ut Luthers Lille Katekismus og en ABC-bok på samisk .	1767:s son almmuhii Luthera Uhca Katekismusa ja Áppesa sámegillii .
Da Leem døde i 1774 var han nesten ferdig med en ordbok i to bind .	Go Leem jámii 1774:s , lei son measta gárvvistan guokte sátnegirjji .
Første bind var fra samisk til dansk og latin , andre bind var fra dansk og latin til samisk .	Vuosttaš girji lei sámegielas dánskkagillii ja latiinnagillii , nubbi girji lei dánskkagielas ja latiinnagielas sámegillii .
Verket ble fullført av misjonær i Varanger , Gerhard Sandberg , og ble utgitt i 1781 .	Girjjiid gárvvistii Várjjaga miššoneara , Gerhard Sandberg , ja dat almmustuvve 1781:s .
Leem blir reknet som grunnleggeren av det nordsamiske skriftspråket .	Leem adnojuvvo davvisámegiela čállingiela vuođđudeaddjin .
Det kom to nye biskoper til Trondheim på denne tiden .	Dán áigodagas bohte guokte ođđa bismma Troandimii .
De var sterke motstandere av samisk og la ned seminaret i 1774 .	Sii garrasit vuostálaste sámegiela ja heaittihedje seminára 1774:s .
Samme år som seminaret ble nedlagt , kom Olav Josephsen Hjort til Kautokeino som sokneprest .	Seamma jagi go seminára heaittihuvvui , de bođii Olav Josephsen Hjort Guovdageidnui suohkanbáhppan .
Som ansvarlig for opplæringen av samene i sin menighet , ble han av kirkens ledelse pålagt å påse at all litteratur trykt på samisk ble inndratt .	Oahpahusa ovddasvástideaddjin iežas searvegotti sámiide , oaččui son girku njunnošiin gohččuma ahte galggai buot prentejuvvon sámegiela girjjálašvuođa váldit ruovttoluotta .
Uten skånsel gikk han til verket og konfiskerte alt han kom over av samiske trykksaker .	Son ii seastán ovttage ja ribadii buot sámegiela girjjiid maid gávnnai .
På folkemunne ble han gående under navnet Harde-Hjort .	Olbmot gohčodedje su buddestatnamain Garra-Jorta .
Hadde samenes leseferdighet vært dårlig før , så ble den ikke bedre etter dette .	Jos sámiid lohkangelbbolašvuohta lei headju ovddežis , de dat ii buorránan dán maŋŋá .
Misjonærer og prester klaget sin nød og ba om at samisk igjen måtte få sin plass i opplysningsarbeidet .	Miššonearat ja báhpat váidaledje heađi ja bivde lobi geavahišgoahtit fas sámegiela čuvgehusbarggus .
I Øst-Finnmark var P. V. Deinboll prest og prost i 1816 .	Nuorta-Finnmárkkus lei P. V. Deinboll báhppan ja proavasin 1816:s .
Men språkvanskene var hele tiden en hindring .	Muhto giellaváttisvuođat ledje oppaáigge heahtin .
I 1826 ble nødropene tatt til følge .	1826:s duohtanválde heahtečurvosiid .
Da ble den første offentlige lærerskole i Norge startet på Trondenes .	Dalle álggahuvvui vuosttaš almmolaš oahpaheaiskuvla Norggas Runáššis ( Trondenesa ) .
Den tok særlig sikte på å utdanne samer og andre som ville arbeide i sameområdene i nord .	Dat galggai erenoamážit bargat oahpahit sámiid ja earáid geat háliidedje bargat davvin sámeguovlluin .
Under påtrykk av den finsk-karelske befolkning i syd-øst økte samenes antall sterkt i Finnmark i tiden 1567-1865 , i følge J. A. Friis .	Go Suoma-Gárjila álbmot mátta-nuortan báhkkegohte davás , de laskkai sámiid lohku sakka Finnmárkkus áigodagas 1567-1865 , J. A. Friisa dieđuid mielde .
I Sverige , Finland og Russland avtok antallet samer i samme periode .	Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas geahppánii sápmelaččaid lohku seamma áigodagas .
Begynnelsen av 1700-tallet var sterkt preget av krig mellom Finland og Russland .	1700-logu álggus lei Suoma ja Ruošša gaskasaš soahti giksin .
Det finske folk var da så utarmet at nærmest alle som kunne krype og gå flyktet til Finnmark eller Nord-Sverige .	Suopmelaš álbmot lei dalle nu gefon ahte sii measta buohkat geat sáhtte beahkit ja vázzit , báhtaredje Finnmárkui dahje Davvi-Ruŧŧii .
Monopoltyranniet som bergenskjøpmennene øvet , gjennom privilegier de hadde fått av den danske regjering , reduserte den norske befolkning i Finnmark sterkt .	Oktogávperiekti mii Bergena gávpejasain lei ovdavuoigatvuođaid bokte maid sii ledje ožžon dánskalaš ráđđehusas , geahpedii garrasit dáža álbmoga Finnmárkkus .
I 1845 var det ved folketellingen nesten dobbelt så mange samer og kvener som det var nordmenn i Finnmark .	1845:s ledje álbmotlohkama oktavuođas measta beali eanet sápmelaččat ja kveanat go dážat Finnmárkkus .
Samisk og finsk var dagligspråket blant flertallet .	Eatnašiid beaivválašgiella lei sámegiella ja suomagiella .
Samebarna hadde derfor store problem med å forstå undervisningen som foregikk på norsk .	Sámemánáin ledje danin stuorra váttisvuođat áddet oahpahusa mii lei dárogillii .
N. V. Stockfleth gjorde en stor innsats for samisk språk , men som prest var han svært streng og etter Kautokeino-opprøret i 1852 var han blant dem som ivret for strenge straffer .	N. V. Stockfleth áŋgirušai nannet sámegiela , muhto báhppan son lei hui garas , ja Guovdageainstuimmiid maŋŋil son lei daid gaskkas geat gáibidedje garra ráŋggáštusaid .
Nils Vibe Stockfleth	Nils Vibe Stockfleth
I 1825 reiste presten Nils Vibe Stockfleth omkring i sine sogn Vardø , Vadsø , Nesseby og Lebesby med annekssognene Tana og Kjøllefjord .	1825:s mátkkoštii Nils Vibe Stockfleth iežas suohkaniin Várggáin , Čáhcesullos , Unjárggas , Davvesiiddas ja vuollásaš suohkaniin Deanus ja Gilevuonas .
Han holdt gudstjenester og gikk på husbesøk for å få kjennskap til barnas leseferdigheter .	Son doalai ipmilbálvalusaid ja gallestalai ruovttuid oahpásmuvvan dihtii mánáid lohkangelbbolašvuhtii .
Snart oppdaget han at mange voksne på grunn av dårlig undervisning og mangel på kirkelig betjening ikke var konfirmert .	Farga fuomášii ahte máŋga ollesolbmo heajos oahpahusa ja girku váilevaš bálvalusaid geažil eai lean konfirmerejuvvon .
Han kom fram til at om samene var kristne i navnet , måtte de i praksis regnes som halvt hedninger med all sin overtro .	Son gávnnahii ahte vaikko sápmelaččat ledje kristtalaččat namas , de geavatlaččat sii ledje bealle báhkinat diidaoskkuset geažil .
Det gikk raskt opp for ham at skulle han oppnå noe blant disse menneskene , måtte han lære både språket og levemåten deres .	Son johtilit áddii ahte jos son galggai lihkostuvvat dáiguin olbmuiguin , de fertii oahppat sihke sin giela ja sin eallinvuogi .
Dessuten fikk han utgitt en samisk grammatikk for norsktalende , en foreløpig oversettelse av deler av Det nye testamente , foruten et par mindre arbeider .	Ja de velá almmuhii sámegiela grammatihka dárogielagiidda , gaskaboddosaš ođđa testameantta osiid jorgaleami ja dasto velá moadde unnit barggu .
I tiden fra 1825 bidro Stockfleth til at både kirke og stat fattet større interesse for samene og deres språksituasjon .	1825 áigodaga rájes Stockfleth váikkuhii dasa ahte sihke girku ja stáhta beroštišgohte eanet sámiin ja sin gielladilálašvuođas .
8. april 1846 sendte Stockfleth en forestilling til kongen om at vordende prester burde lære samisk og finsk .	Cuoŋománu 8. beaivve 1846:s sáddii Stockfleth evttohusa gonagassii ahte báhppastudeanttat berrejedje oahppat sáme- ja suomagiela .
Forslaget ble innstilt av Regjeringen 12. februar 1848 , og vedtatt ved kgl.res. av 24. februar samme år .	Evttohusa dohkkehii Ráđđehus guovvamánu 12. beaivve 1848 , ja mearriduvvui gonagaslaš resolušuvnna bokte guovvamánu 24. beaivve seamma jagi .
Stockfleth sto sjøl for undervisningen i disse språk ved universitetet i Christiania til J. A. Friis overtok i 1851 .	Stockfleth ieš oahpahii dáid gielaid Christiania universitehtas dassážii go J. A. Friis badjelasas válddii 1851:s .
Men Stockfleth hadde sine motstandere .	Muhto Stockflethas ledje vuostálastit .
Sokneprest Zetlitz var en av dem .	Okta lei suohkanbáhppa Zetlitz .
Han hadde vært sokneprest i Kistrand prestegjeld fra 1836 , et prestegjeld som omfattet nesten alle flyttsamer i Vest-Finnmark .	Son lei leamaš suohkanbáhppan Čuđegietti ( Kistrand ) báhppasuohkanis 1836 rájes , ja dán báhppasuohkanii gulle measta buot Oarje-Finnmárkku johttisápmelaččat .
Stockfleths argeste motstander blant de geistlige var prost Aars i Alten-Talvik .	Stockfleth stuorámus vuostálasti girkolaččaid gaskkas lei Álttá-Dálbmeluovtta proavás Aars .
Prost Aars gikk dessuten kraftig ut mot den nylig vedtatte kongelige resolusjon av februar 1848 , der det var vedtatt at det skulle tas hensyn til kunnskaper i samisk og kvensk ved utnevnelse av prester .	Proavás Aars vuosttaldii maiddái garrasit aiddo mearriduvvon guovvamánu 1848 gonagaslaš resolušuvnna , mas lei mearriduvvon ahte eiseválddit galge deattuhit sámegiel ´a ja kveanagiela máhtu go báhpaid virgádedje .
I årene 1841-1843 oppholdt Stockfleth seg lange perioder i Kautokeino .	Jagiid 1841-1843 orui Stockfleth guhkes áigodagaid Guovdageainnus .
Som stedfortredende ordfører i sokneprest Zetlitz ' fravær ledet han det første møtet i skolekommisjonen .	Suohkanbáhpa Zetlitz sadjásažžan son jođihii sátnejođiheaddjin vuosttaš skuvlakommišuvnna čoahkkima .
Anders Bær gir i sine fortellinger et bilde av forholdet mellom embedsmennene og samene som ikke alltid går i Stockfleth ' s favør .	Anders Bær govvidii iežas muitalusain ámmátolbmuid ja sámiid gaskavuođaid ja dát eai lean gal Stockflethii gudnin .
Han kunne opptre på en så streng og autoritær måte at hans militære bakgrunn skinte alt for tydelig igjennom .	Son sáhtii leat hui garas ja válddálaš , ja dien láhkai bures vuhttui su militearalaš duogáš .
Etter oppdrag fra biskop Juell i Tromsø reiste Stockfleth til Kautokeino i oktober 1851 og ble der til april 1852 .	Romssa bismma Juella gohččuma mielde vulggii Stockfleth Guovdageidnui golggotmánus 1851:s ja orui doppe gitta cuoŋománnui 1852 .
Oppdraget gikk ut på å prøve å lede den læstadianske vekkelsesbevegelsen inn i gode baner .	Bargun lei geahččalit ráfáidahttit leastadialaš morránan sámiid .
Om denne vinteren forteller han i sin " Dagbog over mine Missionsreiser i Finmarken " .	Dán dálvvi birra muitala son iežas girjjis " Dagbog over mine Missionsreiser i Finnmarken " ( Mu Finnmárkku miššonmátkkiid beaivegirji ) .
J. A. Friis utarbeida samisk grammatikk og ordbok og oversatte mange religiøse skrifter til samisk .	J. A. Friis ráhkadii sámegiel grammatihka ja sátnegirjji ja jorgalii máŋga risttalaš čállosiid sámegillii .
For et norsk publikum er han nok mest kjent for romanen Laila .	Dážat han dovdet su vuosttažettiin Laila-romána dihtii .
Her fra Beaivváš Sámi Teahters forestilling i 2002 .	Dát govva lea Beaivváš Sámi Teahtera čájálmasas 2002:s .
J. A. Friis	J. A. Friis
I 1848 rykket teologen J. A. Friis ut med en artikkel i Morgenbladet , der han fordømte myndighetenes fornorskningspolitikk .	1848:s teologa J. A. Friis čálii Morgenbladet-aviissas artihkkala , mas son garrasit láittii eiseválddiid dáruiduhttinpolitihka .
Så lenge samene får sin kristendomsundervisning på norsk , vil de ikke få tak i selve kjernen av budskapet , sier han .	Nu guhká go sápmelaččat kristtalašvuođaoahpahusas oahpahuvvojit dárogillii , de sii eai áddegoađe sáni duohtavuođa , son cealká .
De vil heller føle det slik at kristendommen blir et tvangsmiddel til å lære dem norsk .	Sii bohtet baicca dovdat ahte kristtalašvuohta lea bággoneavvu oahpahit sidjiide dárogiela .
Friis skrev i en tid i norsk åndsliv som var utpreget rasistisk .	Friis čálii áigodagas goas Norgga vuoiŋŋalašeallin lei erenoamáš rasisttalaš .
Da samene ble sett på som en laverestående rase enn nordmenn , mente man at den beste hjelp man kunne gi dem , var å fornorske dem så raskt som mulig .	Go sámiid oidne heajut nállin go dážaid , de sii oaivvildedje ahte buoremus veahkki maid sáhtte fállat , lei dáruduhttit sin nu johtilit go vejolaš .
Johan Sverdrup uttalte i 1863 : " - Den eneste Redning for Lapperne er at absorberes med den norske Nation . "	Johan Sverdrup árvalii 1863:s : - Áidna gáddjojupmi sámiide lea sin suddadit dáža čerdii .
Dette ble den offisielle politikk til langt ut på 1900-tallet .	Dát lei almmolaš politihkka 1900-logu loahpa geahčái .
I 1851 ble Friis midlertidig dosent og utgiver av samiske oversettelser .	1851:s doaimmai Friis gaskaboddosaš doseantan ja sámi jorgalemiid almmuheaddjin .
Det ble imidlertid hevdet at en lærestol i samisk var en " upassende videnskapelig Luxus " .	Dattetge čuoččuhuvvui ahte sámegiela universitehta oahpaheaddjiámmát lea " heivemeahttun dieđalaš joavdelasvuohta " .
Først i 1874 ble Friis utnevnt til ordinær professor i samisk og kvensk med embedsmessig forpliktelse til å utføre oversettelsesarbeid .	Easka 1874:s nammaduvvui Friis sámegiela ja kveanagiela dábálaš professorin ja sus lei ámmátlaš geatnegasvuohta bargat jorgalanbargguid .
Friis la ned et betydelig arbeid i lappologien og utga både grammatikk , ordbok og " Lappiske Sprogprøver " .	Friis doaimmahii áŋgirit lappologiija barggu ja almmuhii sihke grammatihka , sátnegirjji ja " Lappiske Sprogprøver " ( Sámegiela ovdamearkkaid ) .
Han behandlet også samenes gamle religion og oversatte samiske eventyr og folkesagn .	Son čálii maiddái sámi ovddeš oskku birra ja jorgalii sámi máidnasiid ja cukcasiid .
En stor del av Friis ' arbeidstid gikk med til å oversette religiøse skrifter til samisk .	Stuorra oassi Friisa bargoáiggis golai jorgalit vuoiŋŋalaš čállosiid sámegillii .
Med bistand av Lars J. Hætta , som også deltok i den fullstendige bibeloversettelse 1895 , utarbeidet Friis i 1870 den første utgaven av den samiske salmeboken med tekster , alterbok og bønner .	Lars J. Hætta ( Jáhkoš-Lásse ) vehkiin , gii maiddái oassádalai ollislaš biibaljorgalanbarggus 1895:s , čálii Friis 1870:s vuosttaš sámegiela sálbmagirjji teavsttaiguin , áltárgirjjiin ja rohkosiiguin .
I sin artikkelproduksjon , først og fremst i Morgenbladet , reiste Friis en rekke kontroversielle spørsmål om samene og deres viktigste problemer .	Iežas artihkkaliin , vuosttažettiin Morgenbladet aviissas , Friis digaštalai nággovuloš sámiide guoskevaš áššiid ja deaŧaleamos hástalusaid .
Ved offentlig å rette søkelyset mot åpenbar diskriminering av den samiske minoritet , åpnet han den debatt som siden i større eller mindre grad har pågått om det samiske språk og dets status .	Go son almmolaččat áicáhii čielga nállevealáheami sámi unnitlogu vuostá , de bohciidahtii son digaštallama mii maŋŋá unnit eanet lea joatkašuvvan sámegiela ja dan árvvu hárrái .
Skoleinstrukser	Skuvlanjuolggadusat
I 1870 kom det en skoleinstruks som ga skolekommisjonen fullmakt til å avgjøre på hvilket språk religionsundervisningen skulle foregå .	1880:s mearriduvvui skuvlanjuolggadus mii attii skuvlakommišuvdnii fápmudusa mearridit guđe giela galggai geavahit kristtalašvuođaoahpahusas .
Striden om språket i skolen endte med et nederlag for samisk med instruksen i 1880 .	Giellariidu skuvllas nogai 1880-njuolggadusain mii mearkkašii sámegiela vuoittahallama .
Der ble det slått fast at samisk og kvensk ikke skulle brukes mer " end Forholdene gjøre uomgjængelig fornødent " .	Das mearriduvvui ahte sámegiella ja kveanagiella ii galgan geavahuvvot eanet go " maid dilálašvuođat dahke vealtameahttumit dárbbašlažžan " .
Denne fornorskningsinstruksen ble innskjerpet i 1898 og dannet grunnlaget for skolens virksomhet gjennom flere generasjoner .	Jagi 1898 skuvlanjuolggadus nannii dáruiduhttima ja lei njuolggadussan máŋgga buolvva ohppiid skuvladoibmii .
I språkpolitikken ble i prinsippet samene og kvenene stilt likt .	Giellapolitihkalaččat meannudedje sápmelaččaid ja kveanaid prinsihpalaččat seammaláhkai .
Myndighetene var urolige for den sterke økning av finske innvandrere etter 1850 og ønsket derfor å styrke norsk kultur og nasjonalfølelse i de fjerne og utsatte grensefylker i nord .	Eiseválddit ledje balus go Suoma sisafárrejeddjiid lohku lassánii hirbmadit maŋŋá 1850 ja danin dáhtto nannet Norgga kultuvrra ja čeardadovddaldaga gáidosis ja uhkiduvvon rádjafylkkain davvin .
Når striden spisset seg slik til som den gjorde , skyldtes dette i stor grad den læstadianske bevegelse , som sto sterkt i Finnmark på den tiden .	Go riidu garai nugo dáhpáhuvai , de lei leastadialaš lihkadus váldosivvan dasa , ja dat lei hui nanus Finnmárkkus dan áigodagas .
De læstadianske predikantene talte for det meste finsk , og for samer og kvener ble dermed finsk " det hellige språk " .	Leastadialaš sárdneolbmát sárdnidedje eanaš suomagillii , ja sámiide ja kvenaide nu šattai suomagiella " bassi giellan " .
Nordmennene hadde stått for det meste av den utstrakte brennevinshandelen , som var i ferd med å ødelegge det samiske folk .	Ledje eanaš dážat geat fievrridedje dán viiddes buolleviidnagávppi , mii lei sámi álbmoga doalvumin hevvui .
De læstadianske predikantenes fordømmelse av brennevinet virket samtidig som en fordømmelse av dem som skaffet det til veie .	Leastadialaš sárdneolbmáid buolleviinni moaitin lei beaktil , ja seammás sii moite garrasit sin geat háhke viinni .
Edrueligheten skapte en ny livsstil innen de læstadianske menigheter .	Juguhisvuohta rievdadii leastadialaš searvegottiid eallinvuogi buoret guvlui .
Dette fellesskapet ga medlemmene en langt større selvbevissthet .	Dát searvevuohta dagahii miellahtuide ollu buoret iešdovddu .
De ble rustet til å ta opp kampen for sitt språk og sin kultur .	Sii nanusmuvve bealuštišgoahtit iežaset giela ja kultuvrra .
Midt oppe i denne uforsonlige striden sto J. A. Friis .	Gasku dán soahpameahttun riiddu lei J. A. Friis .
Han hevdet bl.a. at et fremmed språk gjør Guds ord dunkelt , og at betydningen av det har lett for å bli glemt .	Son čuoččuhii ee. ahte amas giella láivuda Ipmila sáni ja ahte dan mearkkašupmi álkidit vajálduvvá .
Det blir som med den sæd som falt på steingrunn .	Dát šaddá seammaláhkai go siepman mii geađgeeatnamii gahččá .
Jeg vil have min Samvittighed fri , jeg vil ikke have Ansvaret for ikke at have protesteret . "	Mun háliidan iežan oamedovddu buhtisin , mun in háliit badjelasan váldit ovddasvástádusa das ahte in leat vuosttaldan . "
Norsk finnemisjon	Norgga sámemiššuvdna
Da biskop Johannes Nilssøn Skaar tiltrådte sitt embede i Tromsø i 1885 , stilte han seg helt på Friis ' side i språkdebatten .	Go bisma Johannes Nilssøn Skaar doaibmagođii ámmáhisttis Romssas 1885:s , son bealuštii Friis ollásit gielladigaštallamis .
Sokneprester og proster i Finnmark skrev til biskop Skaar om den åndelige nød i deres menigheter .	Finnmárkku suohkanbáhpat ja proavasat čálle bismii Skaarii iežaset searvegottiid vuoiŋŋalaš heađi birra .
Biskopen fikk også henvendelser fra samene sjøl om at de måtte få forkynnelse og religionsundervisning på samisk .	Maiddái sámit ieža válde oktavuođa bismmain ja gáibidedje oažžut sárdnideami ja kristtalašvuođaoahpahusa sámegillii .
Da myndighetene fortsatte å vende det døve øret til både biskop og professor , tok biskop Skaar skjeen i sin egen hånd og stiftet Norsk Finnemisjon den 28. februar 1888 .	Go eiseválddit ain biehttaledje guldaleames sihke bismma ja professora , de bisma Skaar ieš loktii ášši ja vuođđudii Norgga Sámemiššuvnna ( Norsk Finnemisjon ) guovvamánu 28. beaivve 1888:s .
Målet var bl.a. : a ) å motarbeide den harde og urettferdige fornorskningen , b ) å forkynne Guds ord for samene i de uoverkommelige distrikter , c ) å motarbeide læstadianismen som en kirkens fiende , d ) å gi samene hele bibelen og andre skrifter på samisk .	Ulbmil lei ee. : a ) vuosttaldit garra ja vuoigatmeahttun dáruiduhttima , á ) sárdnidit Ipmila sáni sámiide boaittobeale guovlluin , d ) vuosttaldit leastadialaš oskku mii lei girku vašálaš , e ) áddit sámiide olles biibala ja eará čállosiid sámegillii .
Årsaken til biskopens syn på læstadianismen var de meldinger han mottok fra sokneprestene om de vansker de hadde med de gjenstridige læstadianske soknebarna .	Bismma oainnu leastadialaš oskui ledje suohkanbáhpaid dieđut báidnán , mat muitaledje iežaset váttisvuođaid birra nággáris leastadialaš suohkanmánáiguin .
De ble betraktet som kirkens fiender og måtte bekjempes .	Sii atne girku vasálažžan ja daid fertii vuosttaldit .
Etter at biskopen selv fikk møte disse soknebarna , endret han fullstendig mening , og betraktet dem som kirkens viktigste støttespillere .	Maŋŋá go bisma ieš beasai deaivvadit iežas suohkanmánáiguin , de son rievdadii ollislaččat oainnu , ja anii sin girku deaŧaleamos doarjjaolmmožin .
I kirkelige kretser og innen misjonsselskapene hadde motstanden mot fornorskningen sin rot i selve budskapet : Folk skulle få Guds ord på sitt eget språk .	Girkolaš birrasiin ja miššonservviid siskkobealde lei dáruiduhttinvuosttaldeami Ipmila sáni mielde : Olbmot galge gullat Ipmila sáni iežaset gillii .
Det var i tråd med Martin Luthers intensjon .	Dát lei áibbas Martin Luthera ulbmila mielde .
I 1893 overtok Peter Bøckman bispestolen i Tromsø etter biskop Skaar .	1893:s čohkkedii Peter Bøckman bismastullui bismma Skaar maŋis .
Han var helt på linje med sin forgjenger i kampen mot den hardhendte fornorskning i skolene for samer .	Sus lei áibbas seamma oaidnu go su ovdamannis ahte vuosttaldit vearrás dáruiduhttima skuvllain mat ledje sámiide oaivvilduvvon .
Han gjorde flere energiske henstillinger til departementet om at barna måtte få kristendomsundervisningen på morsmålet .	Son máŋgii álvvalaččat ávžžuhii departemeantta ahte mánát galge oahppat kristtalašvuođa eatnigillii .
Finnemisjonen ble også drevet i samme spor .	Sámemiššuvdna jođihuvvui maiddái seamma vuoiŋŋas .
I 1896 kom Bibelen på samisk , og dermed var en kjempeoppgave løst .	1896:s almmuhuvvui Biibbal sámegillii , ja nu lei stuorra hehttehus jávkan .
Den andre hovedoppgaven var at Guds ord måtte bli forkynt på samisk for samene .	Nubbi váldohástalus lei ahte Ipmila sáni sárdnidit sámegillii sámiide .
Det var en stilltiende forutsetning i utgangspunktet at forkynnerne enten skulle være samer eller nordmenn som var vokst opp blant samene .	Lunddolaš eaktun lei álgoálggus juo ahte sárdnideaddjit galge jogo leat sápmelaččat dahje dážat geat ledje sámiid gaskkas bajásšaddan .
Etter hvert kom likevel en større del av Finnemisjonens forkynnere sørfra .	Dađistaga bohte liikká stuorát oassi Sámemiššuvnna sárdnideddjiin máddin .
Norsk Finnemisjon ble ledet av et selvoppnevnt tre-mannsstyre .	Norgga Sámemiššuvnna ( Norsk Finnemisjon ) jođihedje siskkáldasat nammaduvvon golmma-olbmástivra .
Mange reagerte mot det eneveldige styret , og mange lokale foreninger gikk over til Det norsk-lutherske Finnemisjonsforbund , som ble stiftet i 1910 .	Máŋggas imaštedje dán oktomearrideaddji stivrra , ja máŋga báikkálaš searvvi serve Norgga-lutheralaš Sámemiššonlihttui ( Det norsk-lutherske Finnemisjonsforbund ) , mii vuođđuduvvui 1910:s .
Skoletilbud for sørsamene	Skuvlafálaldat máttasámiide
Fra 1820-30-årene til langt ut på 1900-tallet hadde samene i nord-østre Namdalen en helt spesiell skoleordning .	1820-30-loguin gitta 1900-loguid loahpageahčái lei davvi-nuorta Nååmesjevuemies ( Namdalen ) áibbas erenoamáš skuvlaortnet .
Presten Peder Schnitler Krag fikk reist kirka i Røyrvik i 1828 , og la forholdene til rette for at samebarna i hans menighet skulle få en skikkelig skolegang .	Báhppa Peder Schnitler Krag huksii girku Raavrvijhke gillái 1828:s , ja nu lážii dilálašvuođa vai su searvegotti sámemánát galge oažžut albma oahpahusa .
I andre menigheter var det annerledes .	Eará searvegottiin lei earaláhkai .
På grunn av hele familiens flytting til fjells med reinflokken og mangel på norsk skoletilbud , var det flere familier som sendte sine barn til Svenska Missionssälskapets skoler i Sverige på slutten av 1800-tallet .	Dan geažil go olles bearaš johttái duoddariidda boazoealuin ja váilevaš skuvlafáladaga geažil , de máŋga bearraša sáddejedje mánáideaset Ruŧŧii Ruoŧa Miššonsearvvi skuvllaide ( Svenska Missionssälskapets skoler ) 1800-logu loahpageahčen .
Da unionen med Sverige ble oppløst i 1905 , ble norske samebarn nektet skolegang i Sverige .	Go ovttastus Ruoŧain nogai 1905:s , de biehttaledje váldimis Norgga beale sámemánáid skuvlii Ruŧŧii .
Emissær Paul Pedersen , som var knyttet til Trondhjems Indremisjonskrets , fikk stadig høre om de vanskelige skoleforholdene .	Johtti sárdneolmmái Paul Pedersen , gii gulai Troandima Sismiššonbiirii , gulai álelassii dáid váttis skuvladilálašvuođaid birra .
Da det arbeidet Trondhjems Indremisjonskrets hadde startet opp blant samene gikk over i Norsk Finnemisjon i 1911 , fulgte Pedersen med , og Finnemisjonen overtok skolehjemmet i 1917 .	Go bargu maid Troandima Sismiššonbiire lei álggahan sámiid gaskii šattai Norgga Sámemiššuvnna ( Norsk Finnemisjon ) vuollái , de čuovui Pedersen mielde , ja Sámemiššuvdna válddii badjelasas skuvlaruovttu 1917:s .
De kjøpte skolebygningen i 1924 .	Sii oste skuvlaviesu 1924:s .
Siste elevkullet ved sameskolen i Havika , før denne blei nedlagt i 1951	Havika sámeskuvlla maŋimus oahppibuolva ovdal go skuvla heaittihuvvui 1951:s .
( Kilde : Samenes Venn / Rogstad : Streiftog i Samenes saga )	( Gáldu : Samenes Venn / Rogstad : Streiftog i Samenes saga )
Det som skapte strid om Sameskolen i Havika , var skolens helt ut ikke-samiske lærer- og tjenerstab .	Dat mii bohciidahtii riiddu Havika Sámeskuvllas , lei dat go skuvllas ledje dušše dáža oahpaheaddjit ja bargit .
Særlig elevene fra de indre og nordlige bygdene hadde tildels store vansker i begynnelsen , fordi de ikke forsto læreren .	Erenoamážit lei siseatnama ja davvi giliid ohppiide álggus oalle stuorra váttisvuohtan , go sii eai ádden oahpaheaddji .
Finnemisjonen møtte til dels sterk kritikk for dette .	Sámemiššuvdna moitojuvvui oalle garrasit dán geažil .
Skolen ble av flere samiske kritikere sett på som en fornorskningsanstalt .	Skuvlla ollu sámi kritihkkárat atne skuvlla dáruiduhttinásahussan .
Krigen 1940-45 satte en stopper for skoledriften i Havika .	Soahti 1940-45 bissehii Havika skuvladoaimma .
Etterkrigstida innevarslet et nytt syn på samene .	Maŋŋásoahteáigge rievddai oaidnu sámiid ektui .
Den urett som okkupasjonsmakta demonstrerte som herrefolk , kastet nytt lys over nordmennene som herrefolk overfor minoritetsgruppa .	Vearrevuohta maid okkupašuvdnafápmu stivrejeaddjin lei čájehan , almmostahtii dážaid hearrán unnitlogu ektui .
Jens Otterbech	Jens Otterbech
Jens Otterbech ble født i Talvik i Finnmark i 1868 , men vokste opp i Østfold .	Jens Otterbech riegádii Dálbmeluovttas Finnmárkkus 1868:s , muhto bajásšattai Østfoldas .
Etter teologisk embedseksamen avla han eksamen i samisk i 1893 .	Maŋŋá teologalaš ámmáteksámena son čađahii sámegiela eksámena 1893:s .
Året etter ble han sokneprest i Kistrand .	Nuppi jagi son bargagođii Čuđegietti suohkanbáhppan .
Han sparte aldri på kreftene når det gjaldt å formidle evangeliet til samene og ble svært populær i sin menighet .	Son gal ii láikošan sámiide evangelia sárdnideamis ja lei hui bivnnut iežas searvegottis .
På folkemunne gikk han under navnet Finnmarkspresten .	Olbmot gohčodedje su Finnmárkkobáhppan .
I årene 1899-1902 redigerte han sammen med sokneprest Tandberg i Lebesby bladet " Sami Usteb " .	Jagiid 1899-1902 son doaimmahii ovttas Davvesiidda suohkanbáhpain Tandbergain bláđi " Sámi Usteb " .
Bladet var på samisk og ble utgitt av Norsk Finnemisjon .	Bláđđi lei sámegillii ja dan almmuhii Norgga Sámemiššuvdna .
Da Otterbech forlot Finnmark i 1902 , ble Tandberg alene om redaksjonen til utgangen av 1903 , og bladet opphørte , til stor sorg for samene .	Go Otterbech guđii Finnmárkku 1902:s , de Tandberg bázii okto doaimmaheaddjin gitta 1903 lohppii , ja bláđđi nogai , stuorra morašin sámiide .
Tandberg forlot Finnmark året etter .	Tandberg guđii Finnmárkku jagi maŋŋá .
Styret var kommet til at læstadianske forkynnere var lite skikket til å bli sendt ut i en kirkelig gjerning .	Stivra lei gávnnahan ahte leastadialaš sárdnideaddjit eai lean dohkálaččat girkolaš doaimmaide .
Fra 1880-årene hadde de norske myndigheter gjort alt de kunne for å ta fra samene all bruk av deres eget språk i skolen .	1880-logu rájes ledje dáža eiseválddit dahkan buot maid sáhtte ollásit rievidit sámiin iežaset giellageavaheami skuvllas .
De lærere som benyttet norsk , fikk høyere lønn enn de som for sin samvittighets skyld tillot seg å bruke samisk .	Oahpaheaddjit geat geavahedje dárogiela , ožžo buoret bálkká go sii geat oamedovddu geažil mieđihedje geavahit sámegiela .
Otterbech brukte sterke ord mot dette , og en gang skrev han : - Tvangssystemet er gjennomført med en hardhjertet konsekvens .	Otterbech geavahii garra sániid dán vuostá , ja čálii oktii ná : - Bággovuogádat lea čađahuvvon garraváimmot váikkuhusain .
Man kan ikke tenke på det uten at den dypeste harme kommer opp i en .	Olmmoš ii sáhte dán birra smiehttat nu ahte ii moarás .
De første ti-årene av 1900-tallet ble fornorskningslinjen i skolen fulgt mer konsekvent enn noen gang før .	1900-logu álgologijagiid garai dáruiduhttinvuohki skuvllas jearggaleabbon go goassige ovdal .
Vulgær-darwinistiske idéer ga også ringeakten for andre raser et skinn av vitenskapelig alibi .	Ovttageardánis-darwinisttalaš jurdagat adde eará čearddaid badjelgeahččamii muhtun lágan dieđalaš ákka .
For å gjøre noe konkret med språksituasjonen foreslo Otterbech i 1911 at Finnemisjonen måtte sette i gang en ungdomsskole i Karasjok .	Konkrehtalaččat buoridit gielladili , de evttohii Otterbech 1911:s ahte Sámemiššuvdna galggai álggahit nuoraidskuvlla Kárášjohkii .
I mange år var han redaktør av " Lappenes Venn " , og i boken " Kulturverdier hos Norges finner " , skrev han viktige ting om kirkens rolle blant samene .	Ollu jagiid lei son bláđi " Lappenes Venn " ( Sámiid ustit ) doaimmaheaddji , ja girjjis " Kulturverdier hos Norges finner " ( Norgga sámiid kulturárvvut ) čilgii son deaŧalaš beliid girku rollas sámiid gaskkas .
På et møte i Bergen i 1910 ble fire finnemisjonsforeninger slått sammen til Det norsk-lutherske Finnemisjonsforbund , populært kalt Finneforbundet .	Čoahkkimis Bergenis 1910:s ovttastahtte dien njeallje sámemiššuvdnasearvvi oktan searvin , Norgga-lutheralaš Sámemiššonlihttu ( Det norsk-lutherske Finnemisjonsforbund ) , miellaseamosit gohčoduvvon Sámelihttun ( Finneforbundet ) .
Jens Otterbech ble valgt til formann i hovedstyret .	Jens Otterbech válljejuvvui váldostivrra ovdaolmmožin .
Han møtte sterk kritikk for at han hadde stiftet en ny landsorganisasjon .	Su garrasit moite go lei vuođđudan ođđa riikkasearvvi .
Han forsvarte seg med at Finneforbundet skulle være noe mer enn Indremisjonsselskapet , som hadde et norskpreget opplegg i Finnmark .	Son bealuštii iežas dainna ákkain ahte Sámelihttu ( Finneforbundet ) galggai leat eanet go Sismiššonsearvi ( Indremisjonsselskapet ) , mas lei dárrolaš doaibma Finnmárkkus .
På spørsmål hvorfor ikke Finneforbundet kunne slutte seg til Norsk Finnemisjon , svarte Otterbech at styret for Norsk Finnemisjon ikke ville gå med på de krav som ble stilt til et demokratisk selskap .	Go jerre manin Sámelihttu ( Finneforbundet ) ii sáhttán searvat Norgga Sámemiššuvdnii ( Norsk Finnemisjon ) , de vástidii Otterbech ahte Norgga Sámemiššuvnna stivra ii háliidan miehtat gáibádusaide maid demokráhtalaš searvi fertii čuovvut .
Dessuten la den seg opp kapital av innsamlede midler , istedet for å bruke pengene straks i kampen for samenes sak .	Dasa lassin dat sesttii čohkkejuvvon ruđaid dan sadjái go dakkaviđe geavahit ruđaid sámiide buorrin .
Ikke lenge etter at Finneforbundet var stiftet , imøtekom Norsk Finnemisjon alle de krav som tidligere var stilt .	Veaháš maŋŋá go Sámelihttu ( Finneforbundet ) lei vuođđuduvvon mieđihii Norgga Sámemiššuvdna ( Norsk Finnemisjon ) buot gáibádusaid mat ovdal ledje ovddiduvvon .
Etter lange forhandlinger ble de to selskapene slått sammen til Norges Finnemisjonsselskap i 1925 .	Guhkes šiehtadallamiid maŋŋá dahke dán guovtti searvvi oktan searvin , Norgga Sámemiššonsearvin ( Norges Finnemisjonsselskap ) 1925:s .
Finneforbundet hadde på forhånd gjort henvendelse til Norsk Finnemisjon om de ville gå inn for opprettelse av en kristelig ungdomsskole for samer dersom det ble sammenslåing .	Sámelihttu ( Finneforbundet ) lei ovddalgihtii jearran Norgga Sámemiššuvnnas ( Norsk Finnemisjon ) ahte mihtetgo ásahit kristtalaš nuoraidskuvlla sámiide jos šadde oktan searvin .
Sammen med lærer Johannes Hidle ga Otterbech i 1917 ut boken " Fornorskningen i Finmarken " .	Ovttas oahpaheddjiin Johannes Hidlein almmuhii Otterbech 1917:s girjji " Fornorskningen i Finnmarken " ( Dáruiduhttin Finnmárkkus ) .
I 1918 fikk Otterbech de fleste stemmene ved bispevalget til Nord-Norge , men på grunn av sitt passifistiske standpunkt til militærvesenet , ble han ikke utnevnt .	1918:s oaččui Otterbech eanemus jienaid Davvi-Norgga bismaválggas , muhto iežas pasifisttalaš oaivila geažil militearadoaimmas son ii namahuvvon virgái .
I 1919 søkte han avskjed som prest og ble generalsekretær i Finnemisjonsforbundet .	1919:s ozai son heaitit báhppan ja álggii Sámemiššonlihtu váldočállin .
Både som prest og senere misjonsleder gikk Otterbech inn for et broderlig samarbeid med læstadianerne .	Sihke báhppan ja maŋŋá miššonjođiheddjin Otterbech háliidii vieljalaš ovttasbarggu leastadialaččaiguin .
Han ga alltid uttrykk for den store betydning læstadianismen hadde .	Son álo deattuhii man ollu leastadialaš osku mearkkašii .
Etter sammenslåingen fattet styret vedtak som direkte hindret et samarbeid med læstadianerne .	Maŋŋá oktiisearvama dagai stivra mearrádusa mii njuolgga heađuštii ovttasbarggu leastadialaččaiguin .
På generalforsamlingen i 1945 fikk Adolf Steen satt en stopper for dette , og siden har igjen Samemisjonen satsa på samarbeid .	1945 jahkečoahkkimis Adolf Steen bissehii dán vuosttaldeami , ja dan maŋŋá lea fas Sámemiššuvdna vuoruhan ovttasbarggu .
Samemisjonssamling på Šuoššjávri , mellom Karasjok og Kautokeino	Sámemišuvdnačoakkalmas Šuoššjávrris
Den samiske ungdomsskole	Sámi nuoraidskuvla
Skolen fikk navnet : " Jens Otterbechs minne " , men offisielt ble den hetende Den samiske ungdomsskole ( DSU ) .	Skuvlla namman šattai : " Jens Otterbecha muitu " , muhto almmolaččat gohčodedje Sámiid nuoraidskuvlan ( Den samiske ungdomsskole - DSU ) .
Pastor Ottar Bondevik ble skolens første rektor .	Pastor Ottar Bondevik lei skuvlla vuosttaš rektor .
Det lyder nesten som et eventyr når de gamle forteller om de første skoleår .	Orru dego máinnas go vuoras olbmot muitalit vuosttaš skuvlajagiid birra .
Elevene kom til fots , i elvebåt eller med hesteskyss .	Oahppit bohte vácci , johkafatnasiin dahje heastasáhtuin .
Skolelokalene var små og primitive , og lå spredt med opp til en kilometers avstand .	Skuvlalanjat ledje smávvát ja bálljásat , ja ledje bieđgguid , gaska sáhtii leat gitta kilomehtera .
Noen på den ene og noen på den andre siden av elva .	Muhtumat ledje duon bealde ja nuppit fas nuppi bealde joga .
Vasskjøring og vedsaging hørte med til dagsprogrammet .	Čáhceviežžan ja muoraidsahán lei juohkebeaivválaš doaibma .
Vinterstid gikk formingslærer Olav Sunnseth flere kilometer hver morgen mellom de spredte husene og nørte opp i svartovnene .	Dálvet duodjeoahpaheaddji Olav Sunnseth váccii máŋga kilomehtaera juohke iđida dáid bieđggos visttážiid gaskka ja bijai dola muorrauvnnaide .
Sommeren 1938 ble det vedtatt å bygge egne lokaler .	1938 geasi mearridedje hukset sierra viesu .
Arbeidet ble satt i gang , men våren 1940 satte krigen en stopper for arbeidet , og skolen ble stengt .	Huksegohte , muhto 1940 giđa soahti bissehii barggu , ja skuvla giddejuvvui . Easka 1947:s álggahedje fas Sámi nuoraidskuvlla huksema .
Nå begynte kampen for godkjenning av skolen .	Dál bargagohte oažžut skuvlla dohkkehuvvot .
Samordningsnemnda for skoleverket uttalte i 1948 : - Det må bli ein skule reist og kontrollert av statsmaktene .	Skuvllaid ovttastahttinlávdegoddi ( Samordningsnemnda for skoleverket ) celkkii 1948:s : - Dán skuvlla galget stáhtaeiseválddit hukset ja hálddašit .
Skoledirektør Lyder Aarseth gikk sterkt inn for at Finnemisjonen skulle få bygge og drive skolen .	Skuvladirektevra Lyder Aarseth áŋgirit doarjjui ahte Sámemiššuvdna galggai oažžut hukset ja jođihit skuvlla .
Han skrev : - Skolen imøtekommer , som det første nyreiste skolebygg i Finnmark etter krigen , et skrikende behov for undervisning i de samiske distrikter .	Son čálii : - Skuvla duhtada heahtedárbbu , vuosttaš ođđahuksejuvvon skuvlavistin Finnmárkkus maŋŋá soađi , álggahit oahpahusa sámi guovlluin .
I 1949 ble skolen åpnet med 30 elever , og Roald Svarstad som rektor .	1949:s rahpe skuvlla 30:in ohppiin , ja Roald Svarstad lei rektor .
Året etter godkjente departementet skolens plan og bygninger , og ga den statstilskott etter gjeldende regler .	Jagi maŋŋá dohkkehii departemeanta skuvlla plána ja visttiid , ja juolludii stáhtadoarjaga doaibmi njuolggadusaid mielde .
Fra 1950 overtok pastor Thor With som rektor .	1950-logus álggii Thor With rektorin .
Det nye skoleanlegget ble innviet i 1951 .	Ođđa skuvlarusttet vihahuvvui 1951:s .
Skoleplanene for de første årene viser klart skolens doble hensikt .	Vuosttaš skuvlaplánat čájehedje čielgasit skuvlla duppal ulbmila .
Det skulle være en kristelig ungdomsskole med den fagkrets som var vanlig på den tid , men samtidig en skole der de samiske disipliner fikk sin plass .	Dat galggai leat kristtalaš nuoraidskuvla fágaiguin mat dan áigge ledje dábálaččat , muhto seammás galge skuvllas leat sámi fáttát .
Hele tida hadde Den samiske ungdomsskole / folkehøgskole samisk språk , samisk kulturhistorie , lue- og koftesøm , båndveving , horn- og beinsløyd i sine fagplaner .	Oppa áigge lei Sámi nuoraidskuvlla / álbmotallaskuvlla ( Den samiske ungdomsskole ) / folkehøgskole fágaplánain sámegiella , sámi kulturhistorjá , gahper- ja gáktegoarrun , čuoldin , čoarve- ja dákteduodji .
Skolen arbeidet aktivt for å bevisstgjøre de unge om det de eide i den samiske kulturarv .	Skuvla barggai árjjalaččat dahkat nuoraid dihtomielalažžan sámi kulturárbbi árvvus .
Den samiske folkehøgskolen i Karasjok hadde stor betydning for samisk ungdom .	Kárášjoga Sámi álbmotallaskuvla lei hui mávssolaš sámi nuoraide .
Her er noen elevarbeider på utstilling .	Dá leat muhtin ohppiiid duojit čájáhusas .
Forkjemperen for samisk språk og kultur , Odd Mathis Hætta , sier blant annet om sitt skoleår ved Den samiske ungdomsskole i Karasjok : - I samisk manglet vi høvelige lærebøker og litteratur .	Sámi giela ja kultuvrra ovddasteaddji , Odd Mathis Hætta , dadjá earret eará iežas skuvlajagi birra Sámi nuoraidskuvllas Kárášjogas : - Sámegielas mis váilo heivvolaš oahppogirjjit ja girjjálašvuohta .
Ingen av oss i klassen hadde hatt undervisning i samisk , men vi hadde derimot gjennom en mekanisk form fått terpet inn norske ordklasser , substantivformer , verbbøyninger og mye annet .	Mis ii lean ovttasge leamaš sámegiela oahpahus , muhto mii leimmet baicca mekánalaš vuogi mielde oahppan dárogiela sátneluohkáid , substantiivavugiid , vearbasojahemiid ja ollu eará .
Folkeskoleundervisningen vi hadde fått , hadde liten overføringsverdi til undervisning i samisk ved DSU .	Álbmotskuvllaoahpahusas maid mii leimmet čađahan lei unnán sirddihanárvu sámegiela Sámi nuoraidskuvlla oahpahussii .
At vi likevel fikk et godt grunnlag for videre skolegang , såvel i matematikk og samisk som i de andre fagene , viser det faktum at flere av oss tok videre utdanning etter å ha sittet under frøken Kathrine Johnsens kateter .	Mii liikká oaččuimet buori vuođu joatkkaohppui , sihke matematihkas ja sámegielas ja eará fágain , ja dan duođašta dat ahte mii leimmet máŋggas geat vácciimet joatkkaoahpu maŋŋá go leimmet čohkkán oahpaheaddji Kathrine Johnsena oahpaheaibeavddi guoras .
De fleste elever kom fra Finnmark .	Eanaš oahppit ledje Finnmárkkus eret .
Men alle områder i landet med samisk bosetting var representert .	Muhto oahppit bohte buot sámi ássama riikkaguovlluin .
Samekomitéens innstilling	Sámelávdegotti árvalus
Samekomitéen la i 1959 fram sin innstilling til departementet , og denne ble sendt ut til høring .	Sámelávdegoddi ovddidii 1959:s árvalusas departementii , ja dát sáddejuvvui gulaskuddamii .
Da skjedde en spontan politisk polarisering i de samiske områder .	Dalle fáhkka dáhpáhuvai politihkalaš polariseren sámi guovlluin .
På en rekke områder gikk innstillingen inn for styrking av samisk språk og kultur .	Árvalus evttohii ollu váldočuoggáid nannen dihtii sámegiela ja - kultuvrra .
Spesielt i Karasjok ble dette møtt med en massiv motstand .	Erenoamážit Kárášjogas dáid evttohusaid vuosttaldedje sakka .
Aksjonen gikk blant annet ut på å få vekk alle dobbelttekstede bøker i skolen .	Vuostálastima ulbmil lei earret eará hilgut buot duppaltekstejuvvon skuvlagirjjiid .
Det gjaldt bibelhistorie , katekismus og noen få lesebøker .	Dát guoskkai biibbalhistorjái , katekismussii ja moatti lohkangirjái .
Kravet var krast og konkluderte med at man nå bare ville ha norske bøker i skolen .	Gáibádus lei garas ja loahpahii ahte dás duokko háliidedje dušše dárogiela girjjiid skuvllas .
Det var undertegnet av 326 samisktalende foreldre .	Dán ledje 326 sámegielat váhnema vuolláičállán .
Argumentene var at Samekomitéen ville skru utviklingen tilbake .	Ákkat ledje ahte Sámelávdegoddi dáhtui ovdáneami bissehit ja mannat vássánáigái .
Uttrykk som " en samisk ghetto " på Finnmarksvidda ble brukt , og virket sterkt .	Dajaldat nugo " sámi ghetto " Finnmárkku duoddaris gullui , ja das lei nana váikkuhus .
Paul Ryan var på den tiden rektor ved DSU .	Paul Ryan lei dan áigge Sámi nuoraidskuvlla rektorin .
Han har i et notat gitt en forklaring på dette fenomenet .	Son lea mearkkastusas geahččalan čilget dán dáhpáhusa .
En far ba om at hans sønn måtte slippe samisk som fag .	Muhtun áhčči bivddii ahte su bárdni ii galgan dárbbašit sámegiela fága oahppat .
Da ønsket ikke ble imøtekommet , falt denne bitre bemerkning : - Dere norske har alltid bestemt over oss samer .	Go ii ožžon mieđáhusa , de bahča mielat mearkkašeapmi goaikkehii : - Dii dážat galgabehtet álo mearridit min sápmelaččaid badjel .
Og når vi nå fremmer krav , så nekter dere å ta oss alvorlig , med den begrunnelse at vi ikke forstår vårt eget beste .	Ja go mii dál buktit gáibádusaid , de biehttalehpet dii min duođas váldimis , dáinna ákkain ahte mii eat ádde min iehčamet buori .
Et pionerarbeid	Álgojalgejeaddjibargu
Den samiske ungdomsskolen sto for et pionerarbeid innen den samiske skolepolitiske sektor .	Sámi nuoraidskuvla lei sámi skuvlapolitihkalaš suorggi álgojalgejeaddjibargu .
I utredningen " Samisk kultur og utdanning " ( NOU .	Čielggadusas " Sámi kultuvra ja oahpahus " ( Samisk kultur- og utdanning ) ( NAČ . / NOU .
1985:14 ) heter det : - Den eneste skole hvor det i 50-årene ble gitt regelmessig undervisning i samisk språk og kulturhistorie var Den samiske Folkehøgskole i Karasjok .	85:14 ) sáhttá lohkat : - Áidna skuvla mii 50-logus fálai jeavddalaččat sámegiela ja kulturhistorjjá oahpahusa lei Sámi álbmotallaskuvla Kárášjogas .
De samiske fag var ikke omfattende , men var obligatoriske , og det samisk / kulturelle miljø som skolen forsøkte å skape , har utvilsomt bidratt til det omslag i opinionen som kom i den nye generasjonen .	Sámi fágat eai leat gal nu máŋga , muhto ledje bákkolaččat , ja sámi / kultuvrralaš biras , man skuvla geahččalii ovddidit , lea eahpitkeahttá rievdadan ođđa buolvvaid oaivila .
Skolen ønsket i denne perioden å være en vekker .	Skuvla dáhtui dán áigodagas leat boktaleaddjin .
I psykologiundervisningen ble det lagt vekt på personlighetsutvikling .	Psykologiijaoahpahusas mii deattuheimmet persovnnalaš ovdáneami .
Skolens oppgave ble å bevisstgjøre de unge - hjelpe dem til et møte med seg selv .	Skuvlla ulbmil lei dahkat nuoraid dihtomielažžan - veahkehit sin iežainis deaivvadit .
I stedet for å ha en følelse av underlegenhet burde de være stolte av sine fedre og mødre , som ikke hadde bukket under til tross for en vanskelig tilværelse .	Dan sadjái go ahte sii galge dovdat iežaset vuolleárvosažžan , de berrejedje sii leat rámis iežaset áhčiin ja etniin , geat eai lean vuollánan vaikko elle váttis dilálašvuođas .
Svært mange har benyttet skolen som et springbrett for videre utdanning .	Hui máŋggas leat atnán skuvlla joatkkaoahpu vuođđun .
Skolen skiftet navn fra Den samiske ungdomskole til Den samiske folkehøgskole i 1964 .	Skuvla molssui nama Sámi nuoraidskuvllas ( Den samiske ungdomskole ) Sámi álbmotallaskuvlan ( Den samiske folkehøgskole ) 1964:s .
Reindrifts-kvinnen Ellen Marie Anti ( Rávdul-Elle ) hadde følt fattigdommens svøpe på kroppen fra barnsben av .	Boazosámi-nissonolmmoš Rávdol Elle ( Ellen Marie Anti ) lei vásihan geafivuođa givssi mánnávuođa rájes juo .
Hun er et godt eksempel på språkforvirringen i mellomkrigstida .	Son lei buorren ovdamearkan soahtegaskaáiggi giellamoivái .
Da hun kom til skoleinternatet på Smørstad i Lakselv i 1922 , visste hun ikke at det fantes mer enn ett språk .	Go son bođii skuvlainternáhttii Smørstadii Levdnjii 1922:s , son jáhkii ahte dušše okta giella gávdnui .
Hun var født og oppvokst på fjellet og hadde aldri før vært nede i bygda .	Son lei riegádan ja bajásšaddan duoddaris ja ii lean goassige leamaš vuollin gilis .
Nå ble hun plassert sammen med barn som snakket bare norsk , noen som snakket bare finsk og noen som snakket bare samisk , slik hun selv gjorde .	Dál son šattai ovttas mánáiguin geat dušše hálle dárogiela , muhtimat hálle dušše suomagiela ja muhtimat dušše sámegiela , nugo son ieš hálai .
Klasseforstanderen var en ung sørlending , som snakket bare norsk .	Klássaoahpaheaddji lei nuorra máttarivgu , ja hálai dušše dárogiela .
Skoleåret var seks uker før jul og seks uker etter jul .	Skuvlajahki lei guhtta vahkku ovdal juovllaid ja guhtta vahkku maŋŋá juovllaid .
I løpet av det tredje skoleåret begynte Ellen Marie å snappe opp en del av det læreren sa .	Goalmmát skuvlajagis áddegođii Rávdol Elle osiid das maid oahpaheaddji dajai .
Da hun sluttet på skolen , snakket hun tre språk flytende .	Go son gearggai skuvllas , de son hálai golbma giela njuovžilit .
I 1930 , da Ellen Marie var 16 år og begynte i konfirmantskole hos sokneprest Alf Wiig i Karasjok , hadde hun aldri sett en samisk bok - kunne bare lese norsk .	1930:s , dalle go Rávdol Elle lei 16 jahkásaš ja álggii rihppaskuvlii suohkabáhpa Alf Wiig lusa Kárášjohkii , de son ii lean goassige oaidnán sámegiela girjji - máhtii dušše lohkat dárogiela .
Hos Wiig foregikk all undervisning på samisk .	Wiig oahpahii buot sámegillii .
Da hun ikke kunne lese samisk , fikk hun låne norske bøker av Wiig .	Go son ii máhttán lohkat sámegiela , de luoikkahii Wiig sutnje dárogiela girjjiid .
På egen hånd lærte hun seg senere å lese samisk .	Ieš oahpai maŋŋá lohkat sámegillii .
Prestefruen , Margarethe Wiig , som satt midt oppe i språkforvirringen , laget med sine egne illustrasjoner den samiske ABC-boken , som ble til stor nytte i den samiske opplæringen .	Báhpaeamit , Margarethe Wiig , gii lei gasku giellamoivvi , ráhkadii iežas sárgumiiguin sámegiela Áppesa , mii lei stuorra ávkin sámegiela oahpahusas .
Når hun ble spurt om å være med i forskjellige styrer og råd , svarte Ellen Marie alltid ja .	Go Rávdol Elle jerre leat mielde sierranas stivrrain ja ráđiin , de son álo mieđihii .
Hun ønsket å delta i arbeidet for å skape et mer menneskevennlig samfunn .	Son háliidii oassádallat barggus hábmen dihtii eanet olmmošaddjás servodaga .
Slik ble hun sittende i styret for Norges samemisjon og i styret for Den samiske folkehøgskole i mange år .	Dán láhkai son lei Norgga sámemiššuvnna stivrras ja Sámi álbmotallaskuvlla stivrras máŋga jagi .
Hennes argument var : - Ungdommens utdanning og framtid har ligget meg sterkt på hjertet .	Su vuođuštus lei : - Nuoraid oahpahus ja boahtteáigi lea mus nannosit váimmu alde .
Jeg ville gjerne de skulle få del i det jeg sjøl har gått glipp av .	Mun duođai háliidin ahte sii galget oažžut oasi das maid mun ieš massen .
I min tid som teorilærer ved Den samiske folkehøgskole i 1960-årene ga jeg en gang følgende stiloppgave : " Vansker og problemer jeg har møtt i min skoletid " .	Iežan áigodagas teoriijaoahpaheddjin Sámi álbmotallaskuvllas 1960-jagiid adden oktii čuovvovaš stiilabarggu : " Váttisvuođat ja hástalusat maid lean vásihan iežan skuvlaáigodagas " .
Fra den første dagen en starter på skolen må en begynne å lære et " fremmed " språk , nemlig norsk .	Vuosttaš beaivvi rájes go skuvlii álgá , de ferte oahppagoahtit " amas " giela , namalassii dárogiela .
Det høres vel litt rart ut når jeg sier at norsk er et fremmed språk , men det var det for oss som begynte på skolen for 12 år siden .	Soaitá leat ártet ahte mun dajan ahte dárogiella lea amas giella , muhto nu dat lei midjiide geat álggiimet skuvlii 12 jagi áigi .
Vi hadde bare snakket samisk hjemme , og ellers også når vi var sammen med andre barn .	Mii leimmet dušše hállan sámegiela ruovttus , ja muđuige go leimmet ovttas eará mánáiguin .
Vi kunne rett og slett ikke ett eneste norsk ord da vi begynte på skolen .	Mii duođai eat máhttán eat sánige dárogiela go skuvlii álggiimet .
Etter et par års skolegang lærte jeg jo en del norsk , men langt fra så mye at jeg kunne snakke skikkelig .	Moatti skuvlajagis oahpaimet gal veahá dárogiela , muhto guhkkin eret nu ollu ahte máhtten hállat albmaláhkai .
Samisk ble bannlyst i tredje klasse .	Sámegiella gildojuvvui goalmmát luohkás .
Etter den tid hadde en etter reglementet ikke lov å snakke samisk i timene .	Dán maŋŋá ii lean njuolggadusaid mielde lohpi hállat sámegiela diimmuin .
Prøvde en å svare på samisk , fikk en dette svaret : Det er vel nå klart at vi snakker norsk på skolen .	Jos geahččalii sámegillii vástidit , de oaččui dán vástádusa : Ammal dál lea čielggas ahte mii hállat dárogiela skuvllas .
Når jeg hadde fått terpa inn norsken hele timen , kom jeg ut i friminuttene og prata samisk .	Go mun ledjen rahčan dárogielain olles diimmu , de mannen bottuin olggos ja hállen sámegiela .
I internatet snakka vi også samisk , og selvsagt når jeg kom hjem .	Internáhtas hálaimet mii maiddái sámegiela , ja dieđusge go ruoktot bohten .
Hva annet førte det til enn at jeg begynte å blande sammen to helt ulike språk .	Dát dieđusge dagahii ahte mun seaguhišgohten guokte áibbas guovttelágan giela .
Til slutt torde jeg ikke si noe for ikke å dumme meg ut .	Maŋážassii in duostan šat jietnadit go ballen iežan heahpašuhttit .
Ennå kan jeg kjenne denne redselen , men mer sjelden nå . ...	Ain dovddan dán balu , muhto hárvvibut dál . ...
En annen gang ga jeg følgende stiloppgave : " Fedrearven - en byrde eller ballast for livet " .	Buot mii gullá dárogillii , das lean mun ballan ja lean dan vašuhan olles ealliman - ja várra ain joatkašuvvá nie ...
Samme elev skrev da blant mye annet : " ... Språket er nok det viktigste et folk kan arve etter forfedrene .	Seamma oahppi dalle čálii earret ollu eará : " ... Giella gal várra lea deaŧaleamos maid sáhttá árbet ovdaváhnemiin .
Det samiske språket er viktig for oss som vil være samer .	Sámegiella lea deaŧalaš midjiide geat háliidat leat sápmelažžan .
De som prøver å benekte sin samiske herkomst , river ned , tråkker på og ødelegger det forfedrene har gitt dem .	Sii geat geahččalit biehttalit iežaset sámi seađu , gaikkodit , dulbmet ja bilidit dan maid ovdaváhnemat leat sidjiide skeŋken .
Dette er direkte synd mot det fjerde bud . ...	Dát lea njuolgga suddu njealját báhkkoma vuostá . ...
fedrearven vil nok heller være en ballast for livet enn en byrde , bare vi vil være oss selv , og bare vi er villige til å føre fedrearven videre . "	váhnemiid árbi gal baicca lea ávkin eallimis iige noađđin , go mii fal háliidat leat mat mii leat , ja go fal leat mielas viidásut fievrredit váhnemiid árbbi . "
Etter femti års drift ble Den samiske folkehøgskolen lagt ned i 1985 .	Maŋŋá vihttalot jagi doaimma , de heaittihuvvui Sámi álbmotallaskuvla 1985:s .
De siste ti årene var på mange måter preget av usikkerhet .	Maŋimuš logi jagi lei dilli máŋggaláhkai eahpesihkar .
Samisk ungdom søkte ikke lenger skolen i tilstrekkelig antall .	Eai šat doarvái ollu sámi nuorat ohcan skuvlii .
Utdanningsbehovet var etter hvert dekket av den offentlige skolen , selv om fag som duodji fortsatt lå etter .	Oahpahusdárbbu duhtadii dađistaga almmolaš skuvla , vaikko duodjefága ain lei bázahallan .
Diskusjonen om samisk språk og kultur ble stadig heftigere utover i 1960-årene .	Digaštallan sámegiela ja - kultuvrra ektui garai dađistaga 1960-logus .
Striden ble av noen karakterisert som språklig borgerkrig i Karasjok , og gikk i stor grad etter de politiske partigrenser .	Riiddu leat muhtumat gohčodan gielalaš siskkáldassoahtin Kárášjogas , ja čuovui mealgadii politihkalaš bellodatrájiid .
Det dreide seg kort og godt om det samiske språks livsrett i skolen og i dagliglivet .	Dát lei duohtadilis sámegiela ceavzima birra skuvllas ja beaivválaš eallimis .
Nå må det bli slutt på dette overformynderiet .	Dál ferte heaittihit dán bajábealhovdema .
Mange av de eldre var imidlertid positive til skolen , som hadde gitt dem en start i livet , og bl.a. etter oppmuntring av disse , ble skolen startet opp igjen .	Máŋga vuorrasut olbmo gal dattetge ledje positiivvalaččat skuvlii , mii lei sidjiide láhčán vuođu eallimis , ja ee. sin ávžžuhusa mielde , de álggahuvvui skuvla fas .
Men elevtilgangen var så svak at driften etter noen få år igjen måtte innstilles .	Muhto ledje nu unnán oahppit ahte doaimma heaittihedje fas moadde jagi maŋŋá .
Ved nedleggelsen sa tidligere rektor ved skolen , Thor With , bl.a. : - Etter 50 års tjeneste for samisk ungdom er ikke lengere Den samiske folkehøgskolen et tilbud .	Heaittiheami oktavuođas dajai ovddeš skuvlarektor , Thor With , ee. : - Maŋŋá 50 jagi bálvalusa sámi nuoraide ávkin , de ii leat šat Sámi álbmotallaskuvla mihkkege fálaldagaid .
Den har gjort sin tjeneste - en meget viktig tjeneste .	Dat lea bálvalan oasis - hirbmat deaŧalaš bálvalusa addán .
Helt fra første året den kom i gang har denne skolen måttet kjempe for sin eksistens .	Vuosttaš jagi rájes go skuvla álggahuvvui , de lea dát skuvla ferten rahčat birgejumis ovddas .
Den måtte først av alt vinne tillit blant samisk ungdom , og den gjorde det .	Vuosttažettiin dat fertii oažžut luohttámuša sámi nuoraid gaskkas , ja dan gal dagai .
Den måtte også kjempe for sin plass hos myndighetene og hos de misjonskritiske skeptikerne .	Dat fertii maiddái soahtat oažžut doarjaga eiseválddiin ja miššonmoaitálas eahpideddjiin .
I et intervju sa en gang en tidligere elev ved Den samiske Folkehøgskolen : - Her var det godt å være .	Jearahallamis dajai oktii muhtun Sámi álbmotallaskuvlla ovddeš oahppi : - Dáppe lei buorre dilli .
Her ble jeg klar over hvem jeg selv var .	Dáppe mun ohppen gii mun ieš lean .
Her fikk jeg mot til å se framover , og tro til å se oppover .	Dáppe mun duostagohten ovddasguvlui smiehttat , ja oskut bajásguvlui .
Samisk gudstjeneste i Akershus slottskapell .	Sámi ipmilbálvalus Akershusa šloahttakapeallas .
Blix , Erik Schytte : Kirker og kirkeliv i Karasjok .	Gáldut : Blix , Erik Schytte : Kirker og kirkeliv i Karasjok .
Tromsø 1974 Halvorsen , Karen : Fra Almueskolens historie Historisk tidsskrift .	Tromsø 1974 Halvorsen , Karen : Fra Almueskolens historie Historisk tidsskrift .
4-1991 Universitetsforlaget Hætta , Odd Mathis : NRK .	4-1991 Universitetsforlaget Hætta , Odd Mathis : NRK .
' s samiske sendinger 1946-84 .	' s samiske sendinger 1946-84 .
UIT 1984 Lindkjølen , Hans : J. A. Friis og samene .	UIT 1984 Lindkjølen , Hans : J. A. Friis og samene .
Sámi varas 1983 Lindkjølen , Hans : Nordkalotten .	Sámi varas 1983 Lindkjølen , Hans : Nordkalotten .
Oppdagelser-Ressurser-Misjon .	Oppdagelser-Ressurser-Misjon .
Atheneum 1995 Lindkjølen , Hans : Nordkalottfolket .	Atheneum 1995 Lindkjølen , Hans : Nordkalottfolket .
Piera-Johannes fra Karasjok .	Piera-Johannes fra Karasjok .
Ansgar 1989 Lindkjølen , Hans : Sameradioens mor - Kathrine Johnsen .	Ansgar 1989 Lindkjølen , Hans : Sameradioens mor - Kathrine Johnsen .
Davvi Girji 1995 Lindkjølen , Hans : Viddas folk .	Davvi Girji 1995 Lindkjølen , Hans : Viddas folk .
Rávdul-Elle fra Finnmarksvidda .	Rávdul-Elle fra Finnmarksvidda .
Davvi Girji 1991 Norges samemisjon hundre år .	Davvi Girji 1991 Norges samemisjon hundre år .
Sámi varas 1988 Norges samemisjon Årbok 1981-83 og 1984-86 .	Sámi varas 1988 Norges samemisjon Årbok 1981-83 og 1984-86 .
Sámi varas Otterbech , Jens : Kan du tilgi ?	Sámi varas Otterbech , Jens : Kan du tilgi ?
Lunde 1971 Qvigstad , Just : Historisk oversikt over Oplysningsarbeidet blandt Finnerne i Finmarken .	Lunde 1971 Qvigstad , Just : Historisk oversikt over Oplysningsarbeidet blandt Finnerne i Finmarken .
Tromsø 1907 Steen , Adolf : Finnemisjonen 75 år .	Tromsø 1907 Steen , Adolf : Finnemisjonen 75 år .
Norges finnemisjonsselskap 1963 Vår kirke i nord 1967 Bispedømmerådene i Hålogaland	Norges finnemisjonsselskap 1963 Vår kirke i nord 1967 Bispedømmerådene i Hålogaland
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Lone Synnøve Hegg :	Lone Synnøve Hegg :
Eksistensiell skolehistorie fra Loppa	Eksistensiálalaš skuvlahistorjá Láhpis
Lone Hegg ( Foto : Andreas Hegg )	Lone Hegg ( Govva : Andreas Hegg )
Lone Synnøve Hegg ( f. Jørgensen ) er født i 1975 og oppvokst på Sandland i Loppa i Vest-Finnmark .	Lone Synnøve Hegg ( r. Jørgensen ) lea riegádan 1975:s ja lea bajásšaddan Sáttomohgáttis Láhpis Oarje-Finnmárkkus .
Der gikk hun grunnskolen .	Doppe son váccii vuođđoskuvlla .
Denne artikkelen bygger på hovedfagsoppgava Norsk eller samisk ?	Dán artihkkala vuođđun lea váldofágabargu Norsk eller samisk ?
I spenningsfeltet mellom eksistens og vitenskap .	I spenningsfeltet mellom eksistens og vitenskap .
Lone Hegg har arbeida som lærer og pedagogisk-psykologisk rådgiver .	Lone Hegg lea bargan oahpaheaddjin ja pedagogalaš-psykologalaš ráđđeaddin .
Hun bor nå i Vadsø og arbeider i Finnmark fylkeskommune , for tida som prosjektleder for Kunnskapsløftet .	Son ássá dál Čáhcesullos ja bargá Finnmárkku fylkkagielddas , gos juste dál ( 2006 ) bargá Máhttoloktema prošeaktajođiheaddjin .
Når jeg spør en noe yngre kvinne fra kommunen , om hvilket forhold elevene på hennes skole hadde til det samiske , svarer hun at hun husker noen bilder av samer fra o-fagsboka .	Go jearan muhtun nuorabuš nissonolbmos seamma suohkanis ahte movt su skuvlla oahppit vásihedje sámivuođa , de son vástida ahte son muitá muhtun sápmelaš govaid o-fága oahppogirjjis .
Selv om det samiske ikke har vært et verbalt tema på skolen i Loppa , har det vært et eksistensielt viktig tema for mange av oss , bevisst eller ubevisst .	Vaikko sámivuohta ii leat ge leamaš dakkár ášši man birra hupme Láhpi skuvllas , de dat goitge lea eksistensiálalaš fáddá mii lea dehálaš ollugiidda mis , dihtomielalaččat dahje dieđekeahttá .
Jeg er fra Sandland , en liten bygd i Loppa .	Lean eret Sáttomohgáttis , mii lea unna giláš Láhpis .
Der bodde jeg til jeg var femten år .	Doppe ássen gitta dassážii go ledjen vihttanuppelohkái jagi .
Sandland var verdens beste plass , helt til jeg ble tenåring .	Sáttomohgáddi lei buoremus báiki máilmmis , gitta dassážii go šadden nuppelot jahkásažžan .
Da ble det verdens verste .	De šattai máilmmi vearrámus báikin .
Som fjortenåring hadde jeg mange ting å stri med .	Njealjenuppelotjahkásažžan ledje mus ollu áššit mat váivvidedje .
Blant annet irriterte jeg meg over utseendet mitt .	Vuosttažettiin in orron iežan mielas doarvái fávru .
Det meste var håpløst : tynn kropp , tynt hår , små øyne , små pupper , glippeglis og kviser .	Ii mihkke lean nu go galggai leat : ledjen beare guoirras , vuovttat beare njárbadat , čalmmit beare unnit , čiččit beare unnit , romes modji ja čivhllit .
Men det aller verste var kinnbena .	Muhto vearrámusat ledje muohtočohkat .
De stakk ut av ansiktet mitt og fylte hele speilet .	Dat bullájedje ámadeajus ja leabbájedje miehtá speadjala .
Sandland skole 1907	Sáttomohgátti skuvla 1907
Skolen i Loppa	Skuvla Láhpi suohkanis
Det var ikke alltid lett å få lærere til en avkrok av verden .	Ii lean álo álki oažžut oahpaheddjiid muhtun doaresbealbáikái máilmmis .
De som kom var sjelden fra Finnmark , men var oftest folk sørfra , med syngende dialekter og flagrende gevanter .	Eai lean galle finnmárkulačča geat bohte dohko , dávjá ledje lullinorgalaččat geat hupme lávlu suopmaniid ja geain ledje libardeaddji lihkastagat .
Noen spiste tang og tare til middag , mens andre trivdes best barføtt , hele året .	Muhtumat borre stuolá ja stára málisin , ja earrásat ges liikojedje rabasjulggiid vázzit birra jagi .
Vi elevene fikk nye impulser og noe å knise av i friminuttene .	Mii oahppit oaččuimet ođđa jurddafáttáid ja fuobmáimet ollu maid beasaimet boagustit friddjaminuvttaid .
Disse lærerne visste antakelig like lite som oss om at folketellingen i Loppa fra 1845 viser at 60,6 % av befolkningen var samer .	Diet oahpaheaddjit gal sihkkarit eai diehtán buorebut go mii ge ahte Láhpi 1845 ' olmmošlohkan čájehii ahte 60,6 % suohkanássiin ledje sápmelaččat .
I 1920 synker dette tallet til 37,83 % der finner og blanding av samer og finner også er inkludert .	1920:s lea dát lohku njiedjan 37,83 prosentii , ja das leat mielde olbmot geain lea sihke suoma ja sámi gullevašvuohta .
I 1970 sier 2,6 % av befolkningen , at de muligens er samer .	1970:s lohká 2,6 % álbmogis ahte sii várra leat sápmelaččat .
Da er alle finner og blandingsfolk borte i folketellingen .	Muhtun giliin dovdo lestadiánalaš osku , muhto ii buot giliin .
Loppa kommune består av mange små bygder , med kommunesenteret Øksfjord som den største bygda .	Sáttomohgáddi lea ovdamearkkadihte dakkár gilli gos diet osku ii vuhtton nu bearehaga .
Noen av bygdene er preget av det læstadianske , mens i andre bygder , for eksempel Sandland , finner du svært lite av dette trossamfunnet .	Sáhttá go leat nu ahte lestadiánalaš gilit leat buorebut váldán vára sámi kultuvrras ja iešvuođas go dat gilit gos ii lean lestadiánalaš osku ?
Kan det tenkes at de læstadianske bygdene i Loppa bedre har tatt vare på den samiske kulturen og identiteten enn de ikke-læstadianske ?	Ságastaladettiin muhtun dievdduin ja nissonolbmuin geat leaba eret Bártnatvuonas , mii lea Sáttomohgátti ránnjágilli , ožžon dan ipmárdusa ahte soai eaba dorjon dien oaivila .
Selv om begge der kan fortelle om en større nærhet til det samiske språket , er det ingen av dem som ser på bygda som samisk , eller har sett på det samiske som noe tema .	Vaikko lohkaba ge dovdat eanet lagasvuođa sámegillii , de soai eaba gal sáhte iežaska gili gohčodit sámi gillin , ii ge sámivuohta leat juoga man birra doppe olbmot hupmet .
Selv om den tidligere nevnte mannen mener at det ikke er noe samisk skolehistorie å snakke om på 1900–tallet , kan han fortelle at da han gikk på skole i Loppa kommune , rundt 1940 , kunne alle ungene samisk .	Vaikko ovdalis namahuvvon olmmái logai ge ahte 1900-logus ii leat hupmanveara sámi skuvlahistorjá , de son muitala ahte go son váccii skuvlla Láhpi suohkanis , birrasiid 1940:s , de máhtte buot mánát sámegiela .
Men da jeg spør om de snakket det på skolen , avkrefter han det på det sterkeste .	Muhto go jearan hupme go sii sámegiela skuvllas , de son gal biehttala dan garrasit .
« Nei , nei , nei , ingen av oss snakket samisk på skolen » .	« Ii heađisge , ii oktage mis gal hupman sámegiela skuvllas » .
En eldre kvinnelig lærer kan fortelle at bestemoren snakket samisk og at moren forsto samisk , men at det samiske aldri var noe tema , verken da hun var elev eller lærer i bygda .	Muhtun vuoras nissonoahpaheaddji muitala ahte su áhkku humai sámegiela ja su eadni ipmirdii sámegiela , muhto sámegiela birra ii galgan hubmojuvvot , ii dalle go son lei skuvlavázzi , ii ge maŋŋil ge go son bargagođii oahpaheaddjin gilis .
Klassebilde av 4. klasse ved Øksfjord barneskole 1953 .	Ákšovuona mánáidskuvlla 4. luohkká 1953:s .
I bakgrunnen bygninga som ble brukt til skolebrakke før den nye skolen kom .	Duogabealde skuvlabráhkka mii geavahuvvui ovdal go ođđa skuvla huksejuvvui .
Denne blei også brukt som skoleinternat Fra nærmest kamera og bakover , venstre rekke : Trygve Andersen , Ingolf Bye , Solveig Andersen , Gunnveig Magnussen , Steinar Aslaksen , Jens Børve , Ole Wirkola .	Dat geavahuvvui maiddái internáhttan Ovdimusas maŋosguvlui , gurut ráiddus : Trygve Andersen , Ingolf Bye , Solveig Andersen , Gunnveig Magnussen , Steinar Aslaksen , Jens Børve , Ole Wirkola .
Høyre rekke : Willi Flatmo , Gunnar Rydheim , Terje Johansen , Peder R. Winterseth , Torfinn Kiil , Solfrid Wilhelmsen , Hilde Bosch , Evy-Ann Larsen	Olgeš ráidu : Willi Flatmo , Gunnar Rydheim , Terje Johansen , Peder R. Winterseth , Torfinn Kiil , Solfrid Wilhelmsen , Hilde Bosch , Evy-Ann Larsen
Hver sommer var det rein å se på Sandland .	Juohke geasi bohte bohccot Sáttomohgáddái .
Da kom også samene .	Ja de bohte maid sápmelaččat .
De var merkelige folk disse samene .	Diet sápmelaččat ledje imašlaš olbmot .
Det var tydelig at mange i bygda hadde mindre positive ting å si om dem .	Lei čielggas ahte ollugat giliolbmuin hupme heajos ságaid sin birra . .
Det at rein trådde ned gjerder og spiste opp hagene til folk , gjorde ikke saken noe bedre .	Ja buoret ii šaddan dilli go bohccot dulbmo áiddiid ja guhto olbmuid gittiin .
« Fjellfinn » var et skjellsord vi brukte når vi skulle være riktig tøffe på ungdomsskolen .	« Fjellfinn » lei cielossátni maid geavaheimmet go galggaimet olbmástallat nuoraidskuvllas .
Noe stort annet forhold til samer , hadde jeg ikke .	Duođi eanet oktavuohta ii lean mus sápmelaččaiguin .
De bodde i Karasjok , Kautokeino og Masi , og reiste rundt med rein .	Sii orro Kárášjogas , Guovdageainnus ja Mázes , ja johte bohccuiguin duohkot deike .
Det ubevisste tema	Dieđekeahtes fáddá
Samisk identitet har ikke vært et tema man har snakket om i Loppa .	Sámi identitehta ii leat leamaš dakkár ášši man birra olbmot leat hupman Láhpis .
Likevel kan man si at det er et eksistensielt viktig tema for de aller fleste i Finnmark .	Liikká sáhttá lohkat ahte dát lea eksistensiálalaš dehálaš fáddá eatnasiidda Finnmárkkus .
Spør man om det samiske i de fornorskede områdene , kan man oppleve sinne , trykket stemning , forundring og spørsmål tilbake .	Jus jearrá juoidá sámi áššiid birra dáruiduvvan guovlluin , de dat dagaha heajos , lossa dilálašvuođa , imaštallama ja olmmoš oažžu gažaldagaid vástádussan .
De fleste har en holdning til det samiske .	Eanas olbmuin leat juogalágan dovddut sámivuhtii .
Mange har svært sterke meninger .	Eatnasiin leat hui garra oaivilat .
Nettopp fraværet av kunnskap om den samiske historikken i tidligere sjøsamiske kommuner , som for eksempel Loppa , viser at dette er et vanskelig tema .	Čájehuvvo ahte dát lea váttis fáddá juste dan dihtii go sámi historjjá birra ii leat oahpahuvvon ovdalaš mearrasámi suohkaniin , nugo ovdamearkka dihte Láhpis .
Hvorfor var det samiske fraværende på skolen i Loppa på 1900-tallet ?	Manne ii galgan oahpahuvvot sámiid birra Láhpis 1900-logus ?
Dersom man ønsker seg en historie , er det ingen problem å finne den .	Jus olmmoš háliida historjjá gullat , de ii leat váttis dan gávdnat .
De fleste i Finnmark klarer å lete frem forfedre fra Sør-Norge , Frankrike , Sverige eller andre eksotiske strøk , dersom de bare leter lenge nok .	Eatnasat Finnmárkkus máhttet ohcat iežaset máttuid Mátta-Norggas , Frankriikkas , Ruoŧas dahje eará eksohtalaš guovlluin , go beare fal ohcet doarvái guhká .
I tenårene baserte jeg hele mitt opphav på en forbryter fra Gudbrandsdalen .	Nuorravuođas mun lávejin lohkat ahte olles mu soga máddu lea muhtun vearredahkki gii lei eret Gudbrandsdalenis .
Familien min stammer fra Gudbrandsdalen .	Mu bearaš boahtá Gudbrandsdalenis .
Ja , vi vet familiebakgrunnen vår helt tilbake til tidlig på 1800-tallet .	Ja mii leat čuvvon iežamet soga duogáža gitta álggogeahčái 1800-logu .
Peder Bjerk var dreng på en gård i Øyer i Gudbrandsdalen .	Peder Bjerk lei reaŋgan muhtun oapmedálus Øyeris Gudbrandsdalenis .
I forbindelse med at han urettmessig ble anklaget for tyveri , slo han ned lensmannen .	Son lei vigiheamet sivahallojuvvon suolan , ja danne son časkkii leansmánne .
Han ble sendt på tukthus i Oslo , og deretter bar det til Finnmark .	Son sáddejuvvui ráŋggáštusvissui Osloi , ja dasto Finnmárkui .
Barna og kona ble igjen på Øyer og han stifta ny familie i Alta .	Mánát ja eamit báhce Øyerii ja son oaččui ođđa bearraša Áltái .
Hvorfor ønsket jeg å være fra Gudbrandsdalen ?	Manne háliidin leat Gudbrandsdalenis eret ?
Hvorfor koblet jeg ikke det jeg så i speilet med samisk opphav ?	Manne in háliidan dovddahit ahte dat maid speadjalis oidnen , lei mu sámi gullevašvuohta ?
Hvorfor brukte vi fjellfinn som et skjellsord ?	Manne geavaheimmet sáni « fjellfinn » cielossátnin ?
Jeg ønsket nok å være mest mulig lik mine jevnaldrende .	Háliidin leat eanemus lági mielde seammalágan go earát mu ahkásaččain .
Dersom noen hadde fortalt oss om vår samiske historie , ville vi ha forstått det ?	Jus soames livččii midjiide muitalan min sámi historjjá , livččiimet go ipmirdan dan ?
Jeg har en vag erindring om at en lærer fra bygda fortalte oss i klassen om vi alle hadde noe samisk i oss .	Orun dego muitimin ahte okta gili oahpaheaddji muitalii min luohkkái ahte mis lei buohkain juogalágan sámi gullevašvuohta .
På den ene siden hørte jeg det , og husker det .	Orun gal dego gullan dan , ja muittán maid dan .
På den andre siden tok jeg det ikke inn over meg .	Muhto nuppe bealis fas in diktán dan moktege alccen čuohcat .
Jeg hadde en underlig opplevelse her om dagen .	Mus lei imaš vásáhus dá muhtun beaivvi .
Da jeg satt og tenkte på mine besteforeldre slo en tanke meg : Dersom de snakket samisk , var det vel fordi de var samiske ?	Go čohkkádin ja smiehtadin áhku ja ádjá birra , de fuobmájin juoidá . Jus soai humaiga sámegiela , de han soai fertiiga lean sápmelaččat ?
Underlig nok var dette en erkjennelse som nå først begynte å synke inn i min bevissthet .	Vaikko lei ge oalle ártet , de lei nu ahte diet dovddasteapmi vuodjugođii easka de mu ipmárdussii .
Pappa må ha vært samisk da .	Ja dasto han fertii áhčči maid leat sápmelaš .
Teoretisk sett gjør det meg halvt samisk .	Teorehtalaččat lean mun dalle beallesápmelaš .
Jeg måtte le litt ... nei det kan umulig stemme at det er slik det er .	Fertejin veaháš boagustit ... ii jur nie gal oba sáhttán ge leat .
Jeg så i folketellinga at bestefar snakket samisk .	Oidnen olmmošlohkamis ahte áhčči lei sámegielat .
Begge foreldrene snakket også samisk , men han var pleiesønn .	Goappešagat su váhnemat leigga sámegielagat , muhto son lei sudno biebmobárdni .
Derfor vet jeg ennå ikke om hans virkelige foreldre var samiske .	Danne in dieđe vel dál ge leigga go su albma váhnemat sápmelaččat .
Jeg tror kanskje det .	Jáhkán soai leigga .
Bestemor kan ha vært litt norsk .	Áhkku soaitá leamaš veaháš rivgu .
Det burde dessuten ikke bety så mye hvor mye samisk jeg er .	Muhto ii hal das galggaše leat nu ollu dadjamuš man ollu sápmelaš mun lean .
Jeg kan ikke plutselig bare bli samisk .	In mun sáhte báifáhkka šaddat sápmelažžan .
Det vil jeg ikke .	Dan in háliit .
Likevel blir jeg litt stolt når jeg blir presentert som same .	Muhto liikká dovddan čeavláivuođa go muhtun presentere mu sápmelažžan .
Jo , det er veldig fremmed og jeg blir litt varm og flau , men jeg kjenner stolthet også .	Juo , dat lea gal hui amas dovdu , ja mun veaháš báhkkanan ja heahpanan , muhto dovddan maid čeavláivuođa .
Da er ikke mitt såkalte etniske utseende noe å lure på eller skjemmes over heller .	Ja de in dárbbaš ge imaštallat manne lean nugohčoduvvon čearddalaš oaidnit ja in dárbbaš dainna heahpanaddat ge .
På en måte er det , som alltid har vært så negativt , litt positivt da .	Muhtun láhkái šaddá ge dasto dat mii álo lea leamaš nu heittot , veaháš buorre .
Det er ikke alle jeg har lyst å snakke om det med .	In mun buohkaiguin háliit dan birra hupmat .
Tror ikke jeg skal reise til Sandland og snakke om at jeg kanskje er same med det første !	In jáhke goit ovddemus gillet vuolgit Sáttomohgáddái hupmat iežan sámi gullevašvuođa birra !
Det hadde blitt en helt annen sak enn å gjøre det i Tromsø .	Livččii áibbas eará ášši hupmat Romssas dan birra .
For jeg kjenner skammen .	Dasgo mun dovddan ain heahpada .
Vår etniske tilhørighet og identitet er viktig for oss .	Min čearddalaš gullevašvuohta ja identitehta lea dehálaš midjiide .
Det som er viktig for oss setter gjerne i gang mekanismer vi selv ikke har full kontroll over .	Ja dat mii midjiide lea dehálaš , bidjá dávjá johtui juoidá min siste maid mii ieža eat nagot stivret .
Mye skjer på det ubevisste plan . [ Jeg bruker faguttrykk som jeg har hentet fra dybdepsykologien , og bruker dem i denne tradisjonens betydning , først og fremst basert på Carl Gustav Jung .	Ollu dáhpáhuvvá olggobealde min dihtomiela [ Geavahan fágacealkagiid maid lean viežžan čikŋodatpsykologiijas , ja lean daid geavaheami dán árbevieru ipmárdusas vuođđudan vuosttažettiin Carl Gustav Jung čilgehusaide .
For nærmere avklaring viser jeg til hovedfagsoppgaven min . ]	Jus dáhtut dárkilit čilgejumi , de čujuhan iežan váldofágačállosii . ]
Det er vanskelig å forstå at jeg kunne snakke nedsettende om samer og bruke fjellfinn som skjellsord , når mitt utseende så tydelig bærer preg av samisk opphav .	Lea váttis ipmirdit manne hupmen badjelgeaččamiin sápmelaččaid birra ja manne geavahin fjellfinn sáni cielossátnin , go olles mu olgguldas hápmi nu čielgasit čájeha mu sámi gullevašvuođa .
En slik erkjennelse ble imidlertid fortrengt [ Fortrengning : Sammenlign det ubevisste system med et stort forværelse , en slags salong , og det bevisste med et mindre rom .	Muhto diekkár dovddasteami gal duvdojuvvo eret . [ Eret duvdin : Bálddastahtá dieđekeahttá systema stuora ovdalanjain , juogalágan salonggain , ja dihtomielalašvuohta lea ges unnit latnja .
På terskelen mellom de to rommene står en vokter .	Uksabeallás dien guovtti lanja gaskkas lea vákta .
Han sensurerer sjelsimpulsene og slipper dem ikke inn i det mindre rommet hvis han ikke liker dem .	Son sirre jurddafáttáid mat millii bohtet , ii ge luoitte daid dan unnit latnjii jus ieš ii daidda liiko .
Når sjelsimpulsene har trengt seg frem til terskelen og blir vist tilbake av vokteren , da kan de ikke lenger bli bevisste ; vi sier at de er blitt fortrengt . ]	Go jurddafáttát mat millii bohtet bahkkejit uksabeallá rádjái , ja vákta ii luoitte daid meattá , de dat eai sáhte šat bissut dihtomielas , ja de mii lohkat ahte dat leat eret duvdojuvvon . ]
, og befant seg ikke i det bevisste rom før flere år senere .	, ja dat ii boahtán mu dihtomillii ovdal ollu jagiid maŋŋil .
Hets mot samene , både i spøk og alvor , er noe de fleste som bor i fylket har et forhold til .	Sápmelaččaid hárdin , sihke leaikkastallamiin ja duođalašvuođas , lea juoga mii lea oahpes ášši buohkaide dán fylkkas .
De fleste har hørt eller sagt noen samevitser .	Eatnasat leat gullan dahje muitalan sámi vitssaid .
Mange har vært sinte på samene eller sett ned på samisk kultur og språk .	Ollugat leat suhttan sápmelaččaide dahje leat badjelgeahččan sin kultuvrra ja giela .
Mange kan fortelle hvordan de har følt hetsen på nært hold .	Ollugat muitalit movt sii leat vásihan hárdima iežaset lahkosis .
Jeg har ofte fått kommentarer for mitt samiske utseende , også fra folk fra Alta .	Olbmot geažuhit dávjá ahte mun lean oaidnit dego sápmelaš , maiddái áltálaččat lávejit dan dadjat .
På en måte jeg oppfatter som nedsettende , mener de bestemt at jeg må være fra Kautokeino eller Karasjok .	Ja dadjet dan nu ahte dat čuohcá munnje unohassan , lohket ahte don gal fertet lea juogo Guovdageainnus dahje Kárášjogas eret .
Dersom jeg da sier at jeg vet at jeg har samiske trekk og at jeg faktisk er sjøsamisk , blir de brydde og dropper temaet .	Jus láven de vástidit ahte mun dieđán ahte mus lea sámi hápmi ja ahte mun lean ge mearrasápmelaš .
Når man rangerer en gruppe mennesker ut fra deres etniske tilhørighet , passer man inn under definisjonen rasist .	Dat gii sirre muhtun olmmošjoavkku čearddalaš gullevašvuođa vuođul , sáhttá definerejuvvot rasistan .
Ironisk nok kommer man , i mange tilfeller , med rasistiske kommentarer om en etnisk gruppe , som man selv er en del av .	Ja lea ge oalle ártet ahte dávjá olmmoš dadjala juoidá rasistalaččat dan čearddalaš joavkku birra masa ieš gullá .
Det kan derfor drøftes om rasisme er et riktig begrep å benytte når man skal drøfte det komplekse forholdet mellom samisk og norsk i Finnmark .	Danne sáhttá ge digaštallat ahte lea go rasisma rievttes doaba čilget dan váttis oktavuođa mii Finnmárkkus lea sápmelaččaid ja dáččaid gaskkas .
Skam kan føles lammende .	Oktasaš heahpat Heahpat ástada .
I tillegg til det vonde ved å føle skam , er det ikke allment akseptert å føle skam .	Heahpat bávččagahttá , ja dasa lassin ii leat almmolaččat dohkkehuvvon ahte heahpanit .
Det er ikke akseptert å skjemmes over at man er same .	Ii leat dohkkehuvvon ahte olmmoš galgá beassat heahpanaddat dan dihte go lea sápmelaš .
Slikt er det ikke lov å si , ikke en gang tenke .	Nie ii oaččo dadjat , ii ge jurddašit ge .
Denne skammen må derfor fortrenges , slik at skammen finnmarkingen føler over det samiske , kan være ubevisst .	Danne ferte dán heahpada čiegadit , nu ahte dat heahpat maid finnmárkulaččat dovdet iežaset sámivuođa dihte , galgá bissut čihkosis , olbmo dihtomiela duogábealde .
Skammen over å være samisk er lett å forstå på grunn av fornorskningen og hetsen .	Dáruiduhttima ja hárdima geažil lea álki ipmirdit manne olbmot heahpanit sámivuođaset dihtii .
I mange generasjoner har vi blitt fortalt at samisk tilhørighet ikke er så bra som norsk .	Ollu buolvvaid čađa lea midjiide muitaluvvon ahte sámi gullevašvuohta ii leat nu buorre go dáru gullevašvuohta .
Det samiske språket er blitt nedvurdert og derfor gått tapt i mange familier .	Sámegiella lea badjelgehččojuvvon ja danne leat ollu bearrašat massán dan giela .
Ennå i dag blir samisk kultur og identitet diskriminert .	Ain dál vealahuvvo sámi kultuvra ja identitehta .
Nå står finnmarkingene selv for store deler av denne diskrimineringen .	Dál leat finnmárkulaččat ieža sivalaččat eanas dien vealaheapmái .
Vi har lært å diskriminere det samiske .	Mii leat oahppan vealahit sámivuođa .
I tillegg er det et naturlig selvforsvar , for å slippe å bli diskriminert selv .	Dasa lassin dat lea lunddolaš iešgáhttendoaibma , vai ieš ii vealahuvvo .
Man kan si at det i Finnmark eksisterer en kollektiv skam over å være samisk , ved siden av stoltheten mange av oss også føler .	Sáhttá ge lohkat ahte finnmárkulaččat dovdet oktasaš heahpada iežaset sámi gullevašvuođa dihte , seammás go muhtumat maid dovdet čeavláivuođa .
På individnivå forklarer dybdepsykologien [ Carl Gustav Jung ] oss at slik som ethvert legeme kaster en skygge , har også psyken en skyggeside .	Eaŋkilolbmo dásis čilge čikŋodatpsykologiija [ Carl Gustav Jung ] midjiide ahte juohke diŋggas lea suoivvan , ja maiddái olbmo psyhkas lea suoivvanbealli .
For å kompensere for denne skyggesiden har vi også de mer siviliserte sidene : over-jeg og kultur-over-jeg .	Buhtadan dihtii dán suoivvanbeali , de leat mis maid eanet siviliseren bealit : bajit-mun ja kultuvra-bajit-mun .
Skyggens stemme sier : Samer er stygge , små , primitive og ikke så mye verdt som nordmenn .	Suoivana jietna dadjá : Sápmelaččat lea romit , unnit , oktageardánat , ii ge sis leat seamma alla árvu go dáččain .
Man vet når man ser en same , det er ikke til å ta feil av .	Olmmoš gal áigá juo oaidná goal lea sápmelaš , sin gal dovdá .
Lone , du må ikke fremheve dine samiske sider – de er stygge .	Lone , it galgga nu oainnusindahkat iežat sámi beliid – dat leat romit .
Hør på dialekten til de som er fra indre Finnmark , og enda holder på med samisk tull .	Gula mat movt sisfinnmárkulaččat hupmet , sii geat ain dádjot daid sámi tullja áššiiguin .
De kan ikke snakke ordentlig norsk en gang !	Sii eai máhte dárogiela ge albmaládje hupmat !
Du kan være glad for at du er blitt norsk .	Oaččut leat ilus go leat dárrolažžan šaddan .
Det er selvsagt dumt at du ikke har sluppet unna de samiske trekkene .	Diehttelas lea váivi go it beasa iežat sámi hámis earránassii .
Kinnbena og øynene er ikke noe du trenger å være stolt av .	Muohtočohkat ja čalmmit eai leat jur čevllohallanveara .
De avslører deg .	Dat almmuhit du .
Du vet jo at uansett hva de sier , så er ikke det noe eksotisk eller flott å være same i Norge .	Dan gal dieđát ahte maid dal de ain logažet , de ii leat moktege eksohtalaš dahje somá leat sápmelaš Norggas .
Er du indianer , kan etnisitet være spennende i Norge , men ikke som same .	Jus leat indiána , de dat gal lea gelddolaš čearddalašvuohta Norggas , muhto ii fál sápmelaš .
Det er ikke bare søringene som ler av samene – alle ler av dem .	Eai leat dušše lulli norgalaččat geat boagustit sápmelaččaid – sin boagustit buohkat .
Ordentlige finnmarkinger ler høyest .	Albma finnmárkulaččat boagustit buot njálgámusat .
Dine trekk er ikke rene og dine øyne er små .	Dus ii leat buhtis neahku ja du čalmmit leat beara unnit .
Se hvor stygt det er !	Gea man ropmi dat lea !
Ikke tro at noen synes det er pent .	Ale fal doaivvo ahte ovttage mielas diet leat čábbát .
Ønsker du virkelig å kunne et slikt stygt språk ?	Hálidat go duođai oahppat diekkár fasttes giela ?
Hør hvor grovt og primitivt det høres ut !	It go gula man roavvát ja oktageardánit dat čuodjá !
Vet du ikke at samer er urenslige og uærlige ?	It go dieđe ahte sápmelaččat leat nuoskkit ja eahperehálaččat ?
I tillegg er de farlige når de drikker !	Dasa lassin leat sii várálaččat juhkanoaivvis !
De utnytter systemet og tar fra oss pengene !	Sii geavahit systema ja váldet min ruđaid !
Ikke la dem ta makta fra deg !	Ale divtte sin váldit iežat fámu !
Du er norsk !	Don leat dárrolaš !
Tror du på tullpratet til bedreviterne ?	Jáhkát go buotdihttiid tulljaságaide ?
Selvsagt kan du få slippe å tenke på din samiske arv .	It don gal dárbbaš smiehttat iežat sámi árbbi .
Hvorfor skal du plages med det ?	Manne galggat dainna vuorjat iežat ?
Hvorfor skal du søke tilbake til noe som ikke har noe verdi ?	Manne galggašit ohcat maŋás juogamasa mas ii leat makkárge árvu ?
Hvorfor søke til det du egentlig skjemmes over ?	Manne ohcat juoidá mii duohtavuođas lea dutnje stuora heahpadin ?
Se på de stygge koftene – du må aldri finne på å ta på deg noe slikt .	Geahča man romes gávttit – it galgga goassege diekkára coggat badjelasat .
Da vet jo alle hvor du kommer fra .	De goit buohkat juo oidnet gosa don gulat .
Det er ille nok å komme fra Finnmark .	Lea juo doarvái lossat leat Finnmárkkus eret .
Ta på deg bunaden og dyrk det rene , norske !	Cokka bunáda ja nanne dan mii lea buhtis , mii gullá dárrui .
Vil du også bli ledd av kanskje ?	Áiggut go iežat maid dahkat bogostahkan ?
Kall deg aldri samisk !	Ale goassege loga iežat sápmelažžan !
Over-jeg ’ ets skyldfølelse sier : Du kan ikke si slikt .	Bajit-mu sivalašvuođadovdu dadjá : Diekkáriid it sáhte dadjat .
Du kan ikke en gang tenke slikt .	It galgga diekkáriid jurddašit ge .
Man skal ikke se ned på andre mennesker , det kan kalles rasisme .	Olmmoš ii galgga badjelgeahččat eará olbmuid , dat gohčoduvvo rasisman .
Du er et dårlig menneske som kan tillate deg å tenke slike tanker !	Leat heajos olmmoš gii divttát iežat nie jurddašit !
I tillegg er du halvt same selv .	Dasa lassin leat don ieš beallesápmelaš .
Tenk på alle vennene du har som er av samisk slekt !	Jurddaš buot ustibiiddát geat leat sámi sogalaččat !
Er ikke de fine og pene mennesker ?	Eai go sii leat albma fiinna olbmot ?
Du vet om mange flotte samer .	Don dovddat ollu fiinna sápmelaččaid .
Det er fint med kofte .	Gákti lea čáppat .
Kjenn bare etter – du har lyst på en flott Loppakofte !	Smiehta mat – ii go dus ge oro miela oažžut čáppa Láhpi gávtti !
Samisk kultur er ekte og en del av deg .	Sámi kultuvra lea albma ja dat lea okta oassi dus maid .
Du burde være stolt over å ha samisk tilhørighet og være en del av den fine kulturen , sammen med fine og kreative mennesker .	Galggašit čevllohallat iežat sámi gullevašvuođa dihtii ja leat oassin dien fiinna kultuvrras , ovttas eará fiinna hutkkálaš olbmuiguin .
Kultur over-jeg ’ ets skyldfølelse sier : Du skal elske din neste som deg selv .	Kultuvra-bajit-mu sivalašvuođadovdu dadjá : Galggat ráhkistit lagamuččaidat nugo iešiežat .
Det er ikke godtatt å mislike noen på grunn av utseende eller etnisitet .	Ii leat dohkálaš ahte ii liikot olbmuide sin neagu dahje čearddalašvuođa dihtii .
Den norske stat og nordmenn har ikke vært snille mot samer .	Norgga stáhta ja dáččat eai leat leamaš siivvut sápmelaččaid vuostá .
Vi må være snille mot samene .	Mii galgat leat siivvut sápmelaččaiguin .
Menneskeheten bør skjemmes for all urett som er gjort mot grupper av folk .	Olmmošeatnatvuohta berrešii heahpadit buot vuoigatmeahttunvuođa dihtii mii lea dahkkojuvvon muhtun olmmošjoavkkuid vuostá .
Det har skjedd før og det skjer andre plasser , men det kan ikke skje her .	Dat lea ovdal dáhpáhuvvan ja dat dáhpáhuvvá eará báikkiin , muhto dat ii sáhte dáppe dáhpáhuvvat .
Vi er et kultivert , høyt utviklet samfunn .	Mis lea olmmošvierru , ja leat ovdánahttán alladási servodaga .
Kan det være positivt å vedkjenne seg en mørk skyggeside ?	Sáhttá go leat buorre dovddahit iežas suoivvanbeali ?
Min erfaring er at gjennom å vedkjenne seg en slik side , er det lettere å ta avstand fra den og kjenne den igjen hos andre .	Mu vásáhus lea ahte go olmmoš beassá mieđihit ahte sus lea diekkár bealli , de lea maid álkit gáidadit das eret ja fuobmát dan earáin .
Det vil ta tid for oss finnmarkinger å bli bevisst vår kollektive skam , og snu den til stolthet .	Manná guhkes áigi ovdalgo mii finnmárkulaččat duostat dihtomielalaččat dovdat dán oktasaš heahpada , ja jorgalahttit dan buorrevuohtan .
På samme måte tar det tid for enkeltindividet å erkjenne den samiske tilhørigheten og finne tak i stoltheten .	Seammaládje manná maid guhkes áigi ovdalgo eaŋkilolbmot nagodit dovddahit iežaset sámi gullevašvuođa ja dovdat dan buorren .
Uten å få kunnskap om historien er ungene på skolene i Loppa sjanseløse .	Jus eai oahpa historjjá , de leat Láhpi skuvllaid mánát doaivaga haga .
Erkjennelsen starter med kunnskapen , så kan man kjempe med psyken på et senere stadium , for så å omsette i handling .	Dovddasteapmi boahtá go oažžu oahpu , ja dan maŋŋil sáhttá psyhkalaččat rahčagoahtit ja dasto nákce juoidá dahkat .
Fra min oppdagelse av at besteforeldrene mine snakket samisk , tok det fem år før jeg meldte meg inn i samemanntallet .	Dan rájes go mun gávnnahin ahte áhkku ja áddjá humaiga sámegiela , de manai vihtta jagi ovdalgo dieđihin sámi jienastuslohkui .
Jeg har planlagt å kjøpe meg Loppakofte , men har ennå ikke orket tanken på å gå på kurs i samisk .	Lean smiehttan oastit Láhpi gávtti , muhto in leat vel nagodan jurddašit ge álgit sámegiel kursii .
Det kjennes ennå ikke naturlig å snakke om det samiske med folk fra Loppa , men jeg tør å gjøre det .	Ii oro vel lunddolaš hupmat sámi ságaid Láhpi olbmuiguin , muhto duosttan mun gal dan dahkat .
Med nesten alle .	Measta buohkaiguin .
En liten bit skolehistorie fra Loppa ?	Oasáš Láhpi skuvlahistorjjás ?
Trass i min kunnskap om fornorskningen , psyken og historien fra Loppa , får jeg dessverre vanskeligheter med å oppsummere dette som samisk skolehistorie .	Vaikko mus leat ge dieđut dáruiduhttima , psyhka ja Láhpi historjjá birra , de liikká lea munnje váttis ráhkadit dás čoahkkáigeasu mii livččii sámi skuvlahistorjá .
Med bakgrunnskunnskap fra Kåfjord i Troms , vet jeg at det ikke er uvanlig at vi sjøsamer får følelsen av at vi må unnskylde oss for å få være med i det samiske fellesskapet .	Duogášdieđut mat mus leat Gáivuonas Romssas , muitalit ahte sáhttá geavvat nu ahte mii mearrasámit oažžut dan dovddu ahte mii fertet dego ándagassiiátnumiin searvat sámi oktavuhtii .
Oppsummeringen blir derfor som følger : I 1845 var 60,6 % av oss samer .	Danne lea mu čoahkkáigeassu ná : 1845:s ledje 60,6 % mis sápmelaččat .
Rundt 1940 kunne mange av ungene på skolen samisk .	Birrasiid 1940:s máhtte ollu mánát skuvllas sámegiela .
Mange av oss vet at vi er samiske .	Ollugat mis diehtit ahte mii leat sápmelaččat .
Noen er til og med stolte av det .	Muhtumat velá čevllohallet ge dan dihtii .
Vi har lenge hatt skole i Loppa kommune .	Mis lea guhká leamaš skuvla Láhpis .
I noen av bygdene er det til og med skole ennå .	Muhtun giliin lea ain skuvla .
Da kan vi vel kalle dette en liten bit samisk skolehistorie fra Loppa ?	Ii go de sáhtáše ge gohčodit dán oasážin Láhpi sámi skuvlahistorjjás ?
Kilder :	Gáldut :
Gamst , Leonhard / Samuelsberg , Harald : Loppas historie – Bygdebok for Loppa kommune .	Gamst , Leonhard / Samuelsberg , Harald : Loppas historie – Bygdebok for Loppa kommune .
Loppa kommune 1983 Hegg , Lone : Norsk eller samisk ?	Loppa kommune 1983 Hegg , Lone : Norsk eller samisk ?
I spenningsfeltet mellom eksistens og vitenskap .	I spenningsfeltet mellom eksistens og vitenskap .
Universitetet i Tromsø 2000	Universitetet i Tromsø 2000
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Harald Samuelsberg og Leonhard Gamst :	Harald Samuelsberg ja Leonhard Gamst :
Samene og skolen i Loppa	Sámás : Elle Márjá Vars
Hanna og Harald Samuelsberg	Hanna ja Harald Samuelsberg
Om det er lite samisk skolehistorie fra Loppa på 1900-tallet , er her desto mer på 1800-tallet .	Jus lea unnán skuvlahistorjá gávdnamis Láhpis 1900-logus , de lea goit valjit dieđut 1800-logus .
Den beste kilden til denne er Loppas historie – Bygdebok for Loppa kommune , skrevet av Harald Samuelsberg og Leonhard Gamst .	Buoremus gáldu dán oktavuođas lea Loppas historie – bygdebok for Loppa kommune ( Láhpi historjá – Láhpi suohkana giligirji ) , maid Harald Samuelsberg ja Leonhard Gamst leaba čállán .
Mens de fleste bygdebøker fra kyst-Finnmark ofrer liten plass på samiske skoleforhold , har denne boka et 23 siders kapittel med tittelen « Samene og skolen » .	Eanas giligirjjiin riddo-Finnmárkkus leat unnán dieđut sápmelaččaid skuvladilálašvuođaid birra , muhto dán girjjis gal lea 23-siidosaš artihkal man namma lea Samene og skolen ( Sápmelaččat ja skuvla ) .
En del av dette er riktignok generelt stoff som gjelder for større områder , men her er også mye konkrete opplysninger om skolen for samene i Loppa .	Vaikko oassi dás lea ge oppalaš skuvlaáššiid birra , de das gávdná maid ollu konkrehtalaš dieđuid Láhpi sápmelaččaid skuvladili birra .
Fra dette kapitlet har vi her tatt med noen utdrag .	Moai letne dás váldán muhtun osiid mielde dien kapihttalis .
Harald Samuelsberg ( 1911–86 ) var oppvokst i Loppa .	Harald Samuelsberg ( 1911–86 ) bajásšattai Láhpis .
Av utdanning hadde han bare ungdomsskole ( folkehøgskole ) , men han hadde ei rekke yrker , til dels samtidig .	Sus lei dušše vuođđoskuvla ( álbmotskuvla ) , muhto barggai máŋggalágan bargguid , dávjá seamma áiggis .
Han var bl.a. fisker , betjent ved fiskerioppsynet , lærervikar , fabrikkarbeider og lensmannsbetjent , før han i 1948 overtok familiens småbruk .	Earet eará lei son guolásteaddji , guollebearráigeahču bálvá , sadjásaš oahpaheaddji , fabrihkkabargi ja leansmanbálvá ovdalgo son 1948:s válddii badjelasas iežas bearraša oapmedálu .
Seinere var han ei tid kontorsjef i Hasvik kommune .	Maŋŋil barggai son maid ovtta áiggi Ákŋoluovtta suohkana kánturhoavdan .
Samuelsberg satt i kommunestyret i Loppa for Arbeiderpartiet , ei tid som ordfører , før han blei stortingsrepresentant 1958–69 .	Samuelsberg lei Bargiidbellodaga áirras Láhpi suohkanstivrras , ovtta áiggi lei son maid sátnejođiheaddjin , ovdalgo válljejuvvui stuoradiggeáirrasin 1958–69 .
Han var også den første lederen av Norsk sameråd ( 1964–80 ) .	Son lei maid Norgga sámeráđi vuosttaš jođiheaddji ( 1964–80 ) .
Etter 11 år på Stortinget blei han ikke nominert igjen av Finnmark Arbeiderparti i 1969 , og det har vært hevda at det var hans samepolitiske syn som gjorde at han ikke var ønska lenger .	Go lei leamaš 11 jagi Stuoradikkis , de ii evttohan Finnmárkku Bargiidbellodat su šat 1969:s , ja lea gullon ahte lei su sámepolitihkalaš oaidnu mii lei sivvan dasa go su eai šat háliidan áirrasin .
Han hadde et utall verv i parti og offentlige råd og utvalg , og var bl.a. medlem av Folkeskolekomiteen av 1963 , Nordisk samarbeidsorgan for reindrifts- og samespørsmål 1964–1980 og Samerettsutvalget fra 1980 .	Sus ledje ollu doaimmat bellodagas , almmolaš ráđiin ja lávdegottiin , ja lei earet eará miellahttun 1963 ' Álbmotskuvlalávdegottis , Boazodoalu- ja sámeáššiid davviriikkalaš lávdegottis 1964–1980 ja Sámi vuoigatvuođalávdegottis 1980 ' rájes .
Leonhard Gamst ( 1904–87 ) vokste opp på Loppa øy og hadde alt sitt virke der .	Leonhard Gamst ( 1904–87 ) bajásšattai Láhpi sullos ja barggai buot iežas doaimmaidis doppe .
Etter krigen var han konstituert lærer i flere år , seinere dreiv han forretning .	Maŋŋel soađi biddjojuvvui son oahpaheaddjivirgái mas barggai máŋga jagi , ja dan maŋŋel jođihii son gávppi .
Han var i mange år skolestyreformann i Loppa kommune .	Son lei ollu jagiid Láhpi suohkana skuvlastivrra ovdaolmmoš .
Gamst har også skrevet boka Slekten Gamst og Loppa øy .	Gamst lea maid čállán girjji : Slekten Gamst og Loppa øy .
Samene og skolen	Sápmelaččat ja skuvla
... Så lenge v. Westen levde , ble undervisning på samisk forsøkt innført for alle samebarn sålangt det var mulig .	... Nu guhká go v. Westen elii , de geahččaledje čađahit sámegiel oahpahusa buot sámi mánáide nu viidát go lei vejolaš .
Om situasjonen i Loppa skriver han , etter sitt besøk her i 1717 : « Loppens finner som er kun 6 familier og deriblandt ingen Fieldfinner , har noch udi deris egen Præsts omhyggelighed , særdelis siden hands klocher kand temmelig Lappisk , en schickelig Person .	Láhpi dilálašvuođa birra čállá son ná , maŋŋel go lea finadan dáppe 1717:s : « Loppens finner son er kun 6 familier og deriblandt ingen Fieldfinner , har noch udi deris egen Præsts omhyggelighed , særdelis siden hands klocher kand temmelig Lappisk , en schickelig Person .
Ellers kunde till ydermeere framgang Korsnes Skolemestere af Alten 1 gang i aaret rejse til Bergsfjord og der samle Loppens finner , randsage , bestyrche og undervise dem » . ...	Ellers kunde till ydermeere framgang Korsnes Skolemestere af Alten 1 gang i aaret rejse til Bergsfjord og der samle Loppens finner , randsage , bestyrche og undervise dem » .
I en Underretning om den Beskaffenhed , der findes ved Loppens Kald udi West-Finmarken , datert Loppen 17. september 1746 skriver sogneprest Peder Krop bl.a. : « Finnerne i Loppens og Hasvik sogner ere temmelig vel oplyste så de eftergive ikke den anden almue udi oplysning .	Diehtun dilálašvuođa birra mii lea Láhpi báhpasuohkanis doppe Oarje-Finnmárkkus , beaiváduvvon čakčamánu 17. beaivvi 1746 , čállá suohkanbáhppa Peder Krop earet eará : « Finnerne i Loppens og Hasvik sogner ere temmelig vel oplyste så de eftergive ikke den anden almue udi oplysning .
Finnernes børn vise sig gjerne mest lærvillige .	Finnernes børn vise sig gjerne mest lærvillige .
De lærer deres Kristendom på Norsk mål , og de finnebørn jeg udi min tid haver haft til beredelse til Confirmation ere fundne de bedste » .	De lærer deres Kristendom på Norsk mål , og de finnebørn jeg udi min tid haver haft til beredelse til Confirmation ere fundne de bedste » .
Biskop Schønheyder var på en visitasreise i Finnmark i 1790 og besøkte da også Loppa .	Biskop Schønheyder lei galledanmátkkis Finnmárkkus 1790:s ja finai dalle maid Láhpis .
I sin visitasberetning skriver han bl.a. om Loppa ; « Ungdommens kundskab er meget fattig .	Mátkečállosis čállá son earet eará Láhpi birra ná : « Ungdommens kundskab er meget fattig .
Kun 1 finneskolemester .	Kun 1 finneskolemester .
Klokkeren gammel og avfeldig » . ...	Klokkeren gammel og avfeldig » .
Schønheyder er den første som forteller oss at det har vært en sameskolelærer i Loppa .	Schønheyder lea vuosttaš gii muitala midjiide ahte Láhpis lea leamaš sámeskuvlaoahpaheaddji .
Hvor lenge det har vært en slik lærer her , vet vi ikke .	Man guhká dáppe leamaš diekkár oahpaheaddji , dan eat dieđe .
Men uansett : En omgangslærer i Loppa med dens spredte samebosetning , og med den korte undervisningstid det var , kunne ikke gi noen resultater .	Muhto almmatge : Johtti oahpaheaddji doaibma Láhpis , gos olbmot orrot nu bieđgguid , dan áiggi go lei oanehis oahppanáigi , ii leat dákkár čoavddus mii sáhttá addit nu buriid bohtosiid .
Ennå så sent som i 1850 heter det at samebarna kun har 4 dagers skole i året .	Ain nu maŋŋit go 1850:s daddjo ahte sámemánáin lea dušše 4 beaivvi skuvla jagis . .
Her fra Loppa har vi bare sparsomme opplysninger om forholdene ved skolen .	Dáppe Láhpis leat mis hui unnán dieđut skuvladilálašvuođaid birra .
Sameskolelæreren som Schønheyder nevner , kan ikke ha fortsatt så lenge i stillingen .	Sámekuvlaoahpaheaddji maid Schønheyder namuha , ii sáhte leamaš beare guhká iežas virggis .
Ved folketellingen i 1801 , nevnes ingen slik skolemester .	1801 olmmošlohkamis ii namuhuvvo diekkár skuvlameašttir .
Den 5. november 1804 skriver sogneprest Struve i Loppa at almuen ikke betalte noe til skoleholderne ( lærerne ) , og at foreldrene ikke kunne unnvære sine barn hjemme . ...	Skábmamánu 5. beaivvi 1804 čállá suohkanbáhppa Struve Láhpis ahte álbmot ii mávsse maidege skuvlaolbmáide ( oahpaheddjiide ) , ja ahte váhnemat eai birgen mánáideaset haga ruovttuin . ...
Arbeidet med å lære samene norsk , og fruktene av skolens arbeide i det hele , har ikke svart til forventningene .	Ii lihkostuvvan nu bures oahpahit sápmelaččaide dárogiela , ja oppalohkái ii buktán skuvlla bargu beare buriid šattuid .
Det vitner mange uttalelser fra den tid om .	Dan duođaštit ollu cealkámušat dien áiggis .
I 1802 skriver således sogneprest Qvale i Hammerfest : « Man finder kun faa blandt Finnerne , der kan læse taalelig i en dansk Bog , færre , der kan gjøre Rede for deres Kristendom ... » .	1802:s čállá ge Hámmárfeastta suohkanbáhppa Qvale : « Man finder kun faa blandt Finnerne , der kan læse taalelig i en dansk Bog , færre , der kan gjøre Rede for deres Kristendom ... » .
... Men sykdom og krig tiltross : Noen skolegang har det likevel blitt , også for samebarna .	... Muhto vaikko ledje ge dávddat ja soahti : Veaháš skuvlejupmi aŋkke lei , maiddái sámi mánáide .
I 1809 hører vi første gang om en lærer i Øksfjord .	1809:s gullat vuosttaš geardde muhtun oahpaheaddji birra Ákšovuonas .
Han het Jacob Pedersen .	Su namma lei Jacob Pedersen .
I skattemanntallet er han oppført under rubrikken Skattefinner .	Vearrodieđuin lea su namma čállojuvvon « Skattefinner » vuollái .
Han er altså same , og har da sannsynligvis vært omgangsskolelærer - eller som det heter – skoleholder – for samebarna i Øksfjord , muligens også i Nuvsfjord eller i Loppa forøvrig . ...	Dasto son lea sápmelaš , ja lea várra leamaš johtti skuvlaoahpaheaddji – dahje nugo gohčodedje – skuvlaolmmái – Ákšovuona sámi mánáide , soaitá maid leamaš Cukcavuonas dahje muđuige Láhpis . ...
Det sto dårlig til med opplysningen blant barn og ungdom på den tid .	Dalá áiggi mánáin ja nuorain ii lean nu ollu bajásčuvgehus .
Under en visitas i Loppa i 1819 møtte det 25 barn , hvorav de fleste vel har vært samer , men bare få av dem kunne lese i bok eller svare på spørsmålene .	Muhtun galledeamis Láhpis jagis 1819 čohkkejedje 25 máná , ja eanas oassi ledje várra sámi mánát , muhto dušše moattes sis máhtte lohkat girjjis dahje vástidit gažaldagaid .
Det hadde ikke vært skolelærer der , på lange tider .	Doppe ii lean leamaš skuvlaoahpaheaddji guhkes áigái .
« En dyktig sameskolemester var ikke å få i sognet » , heter det .	« Ii leat vejolaš oažžut čeahpes sámeskuvlaolbmá suohkanii » , daddjui .
I 1826 var det en omgangsskolelærer i Loppa , « der de fleste av innbyggerne var samer , hvor vel mennene for en del forsto norsk , men ikke kvinnene , og hvor skoleholderen ( læreren ) var en nordmann som ikke forsto samisk » .	1826:s lei johtti skuvlaoahpaheaddji Láhpis , « gos eanas oassi ássiin ledje sápmelaččat , ja gos dievddut ipmirdedje veaháš dárogiela , muhto nissonolbmot eai , ja gos skuvlaolmmái ( oahpaheaddji ) lei dáčča gii ii ipmirdan sámegiela » .
... Stockfleth var denne gang i Øksfjord i vel to uker .	... Dán háve lei Stockfleth Ákšovuonas sullii guokte vahku .
Han leste med distriktets finske ungdom , skriver han , hvilket må bety at han holdt skole der .	Son logai dan guovllu sámi nuoraiguin , čállá son , mii ferte mearkkašit ahte son lágidii skuvlla doppe .
Det må ha vært en fast skole i Øksfjord med eget skolehus allerede .	Ákšovuonas ferte leamaš skuvla ja sierra skuvlavisti juo dalle .
I 1859 eller deromkring – heter det – blei et skolehus flyttet fra Hamna til Øksfjord , eller til Nøisomhed som kjøpmann Buck hadde døpt eiendommen der han bodde og hadde sin forretning .	1859:s dahje sullii dieid áiggiid – nugo celkojuvvo – sirdojuvvui skuvlavisti Hamnas Ákšovutnii , dahje Nøisomhed nammasaš báikái , nugo giehmánne Buck lei gohčodišgoahtán iežas báikki , gos ieš ásai ja jođihii gávppi .
Det må ha vært lærermangel i Øksfjord som har ført til at Stockfleth har kommet hit . ...	Ferte leamaš oahpaheaddjivátni Ákšovuonas mii lea dagahan ahte Stockfleth lea ferten boahtit deike . ...
Og så kommer Stockfleth litt inn på kunnskapsnivået hos den samiske ungdom i Øksfjord og Talvik .	Maiddái dán oktavuođas guoskkaha Stockfleth Ákšovuona ja Dálbmeluovtta sámi nuoraid máhtolašvuođadási .
« Det var en merkelig Fremgang disse tvende Folks Ungdom i de sidste tvende Aar , efter Indførelsen af Lærebøger i deres Fædrenesprog , havde gjort » .	« Det var en merkelig Fremgang disse tvende Folks Ungdom i de sidste tvende Aar , efter Indførelsen af Lærebøger i deres Fædrenesprog , havde gjort » .
Mere om den sak skriver han ikke , kanskje det ikke har vært så mye å skrive om heller . ...	Ii ge son čále duođi eanet dien ášši birra , ii soaitte ge leat leamaš nu ollu eanet maid čállit . ... ...
I 1840 hadde Loppa fått en ny sogneprest .	1840:s lei Láhppái boahtán ođđa suohkanbáhppa .
Det var Christoffer Andreas Lassen .	Namalassii Christoffer Andreas Lassen .
Om ham skal vi høre i andre sammenhenger .	Su birra mii gullat eará oktavuođain .
Han stilte seg på Stockfleths side i språkstriden .	Son manai Stockfletha beallái giellanákkus .
Hans ettermann , Markus Meyer som kom til Loppa i juni 1848 , var fornorskningsmann , og førte striden over på det lokale plan .	Su maŋisboahtti , Markus Meyer , gii bođii Láhppái geassemánus 1848 , lei dáruiduhttinolmmái ja son sirddii nákku báikkálaš dássái .
Det hadde vært mange skoleforsømmelser i Loppa , og skolekommisjonen hadde overveiet å ta ibruk tvangsmidler for å få barna til å gå på skole .	Láhpi skuvlamánát ledje ollu eret skuvllas , ja skuvlakommišuvdna lei veardidan geavahit bággogaskaomiid oažžun dihtii mánáid skuvlii .
Det var værst for samebarna om de skulket skolen , og foreldrene kunne ikke hjelpe til med lesingen hjemme , fordi de etter eget utsagn ikke forsto de nye samiske bøker , altså Stockfleths bøker .	Vearrámus dilis ledje sámi mánát jus sii jávke skuvllas , go sin váhnemat eai sáhttán veahkehit lohkamiin ruovttus , daningo sii eai lohkan iežaset ipmirdit olus maidege sámegiel girjjiin , namalassii Stockfletha girjjiin .
Dette ble hevdet ved en visitas i Loppa den 8. juli 1846 ved biskop Kjerschow og prost Aars i Talvik .	Dát bođii ovdan go bismma Kjerschow ja Dálbmeluovtta proavás Aars galledeigga Láhpi suoidnemánu 8. beaivvi 1846 .
Ny visitas på Loppa 3 år senere ved prost Aars og sogneprest Meyer .	Proavás Aars ja suohkanbáhppa Meyer leigga ođđa galledanmátkkis Láhpis 3 jagi maŋŋil .
De fant ut at de norske og de sameungdommer som snakket norsk , hadde mere kunnskaper enn de samer som utelukkende var undervist på samisk .	Dalle soai gávnnaheigga ahte dárogielagat ja dat sámi nuorat geat hupme dárogiela , máhtte eanet go dat sápmelaččat geaidda oahpahuvvui dušše sámegillii .
Og nå ble det bestemt at alle samebarn skulle undervises på norsk .	Ja dan rájes mearriduvvui ahte buot sámi mánát galget oahpahuvvot dušše dárogillii .
Jens Mortensen , – finne ( kvæn ) av fødsel , men som snakket både norsk og samisk , hadde vært sameskolemester i Øksfjord siden 1838 hvor han bodde , og hvor det var skolehus i Hamna .	Jens Mortensen , – riegádeamis suopmelaš ( kveana ) , muhto humai sihke dárogiela ja sámegiela , lei leamaš skuvlameašttir ruovttubáikkistis Ákšovuonas 1838 ' rájes , gos skuvlavisti lei Hamna nammasaš báikkis .
Var det konfirmasjonsforberedelse på Loppa , kom han dit sammen med sine elever for å være tolk for dem , når presten underviste konfirmantene .	Go lei rihppaskuvla Láhpis , de son manai dohko iežas ohppiiguin vai beasai dulkot sidjiide go báhppa skuvlii konfirmánttaid .
Men folk var misfornøyd med Mortensen fordi han var doven og likegyldig .	Muhto olbmot eai lean duhtavaččat Mortenseniin , daningo son lei láiki ja fuollameahttun .
Før hadde han undervist på samisk , etter visitasen i 1849 måtte han undervise på norsk .	Ovdal lei son oahpahan sámegillii , muhto maŋŋel bismma galledeami 1849:s fertii son oahpahišgoahtit dárogillii .
Det var prostens og prestens vilje , sa han .	Dat lei báhpa ja proavvása dáhttu , logai son .
Foreldrene viste verken ut eller inn , de var vel aldri blitt spurt i den sak .	Váhnemat eai diehtán maid galge dahkat , sis ii lean goassege jerrojuvvon dien áššis .
De var fullstendig i villrede , og viste ikke hva som var best for barna : Skulle de lese norsk , eller skulle de lese samisk ?	Sii eai diehtán maid galge , ja eai ge diehtán mii mánáide livččii buoremus : Galgego lohkat dárogiela , vai galgego lohkat sámegiela ?
At prosten hadde endret opfatning , skyldes at han igjen hadde hatt visitas i Loppa . Det var den 11. august 1850 .	Proavás lei molson oaivila daningo son lei fas fitnan galledeamen Láhpi , borgemánu 11. beaivvi 1850 .
Nå gjorde han den erfaring at mange av samebarna leste norsk uten å forstå språket .	Dál son lei ges vásihan dan ahte sámi mánát lohke dárogiela , muhto eai ipmirdan ieža maid lohke .
Det var da han ga ordre om at undervisningsspråket for samebarna skulle være samisk .	De son attii ge fas dieđu ahte sámi mánáid oahpahangiella galggai leat sámegiella .
Så er det igjen visitas i Loppa .	De lea fas bismma galledeapmi Láhpis .
Denne gang den 26. juni 1851 .	Dál ges geassemánu 26. beaivvi 1851 .
Det hadde vært biskopskifte .	Lei boahtán ođđa bisma .
Kjerschow var avløst av Juell .	Kjerschow sadjái lei boahtán Juell .
Det ble videre opplyst at det var godt håp om å få en samelærer etter Mortensen « i Loppa samiske og Øksfjord skoledistrikt » .	Čuvgejuvvui maid ahte lei buorre doaivva gávdnat sámi oahpaheaddji Mortensena sadjái « Láhpi sámi ja Ákšovuona skuvlabiirii » .
Der hadde ikke vært ført noen skolejournal på grunn av lærernes « Uskrivedyktighed » .	Ii lean čállojuvvon skuvlajournála oahpaheddjiid « váilevaš čállinmáhtu » sivas .
Samtidig med Jens Mortensen har det også vært en samelærer i Bergsfjord .	Oktanaga Jens Mortenseniin lea maid leamaš sámi oahpaheaddji Beasfearddas ( Jogas ) .
Det var Johan Peder Pedersen som bodde i Hommelvik i Bergsfjord , og som må ha gått av som lærer omkring 1850-tallet .	Namalassii Johan Peder Pedersen , gii ásai Hommelviikkas , ja gii ferte lean luohpan oahpaheaddjin birrasiid 1850-logus .
Stockfleths bøker ble nå brukt i undervisningen i sameskolen .	Stockfletha girjjit geavahuvvojedje dál buot sámeskuvlla oahpahusas .
Den nye biskopen hadde ingen innvendinger mot det .	Ođđa bismmas ii leat mihkkege vuosteháguid dasa .
To år senere er J. Wetlesen prost i Vestfinnmark .	Guokte jagi maŋŋil lea J. Wetlesen Oarje-Finnmárkku proavás .
Han konstaterer at det står dårlig til med kunnskapene hos samebarna i Loppa .	Son gávnnaha ahte sámi mánáin Láhpis lea heittot máhttu .
Han mener at årsaken er å finne i sameskolelærerens mangel på « iver i sitt kall » , og i foreldrenes sløvhet og fattigdom .	Su oaivila mielde lea dasa sivvan ahte sámeskuvlaoahpaheaddjis váilu « beroštupmi iežas gohččumii » , ja go váhnemat leat nu šlunddit ja geafit .
Det var tydelig at biskopen ville ha tilsyn med det som skjer med kristendomsundervisningen i skolen .	Lea čielggas ahte bisma dáhtui bearráigeahččat skuvlla risttalašvuođa oahpaheami.1854:s lea son fas galledanmátkkis Láhpis .
Han finner ut at samebarna står tilbake i kunnskaper og lesning , enda de har hatt en språkkyndig lærer .	Son gávnnaha ahte sámi mánát leat bázahallan oahpu ja lohkama dáfus , vaikko sis leamaš giellačeahppi oahpaheaddjin .
Helt uvitende var to barn som etter ønske av foreldrene var blitt undervist i norsk , de forsto ikke noe av det de forsøkte å pugge , forklarte læreren .	Áibbas diehtemeahttunvuođas leigga guokte máná geaid váhnemat ledje sihtan oahpahit dárogillii , ja soai eaba ipmirdan maidege das maid oahpahalaiga bajiloaivvi , čilgii oahpaheaddji .
Sogneprest Meyer fikk nå vite at han ikke måtte la foreldrene bestemme hvilket språk barrna skulle undervises på .	Suohkanbáhppa Meyer beasai ge de gullat ahte sus ii ábuhan diktit váhnemiid mearridit makkár gillii sin mánáid galggai oahpahit .
Biskopen var en mektig mann .	Bisma lei fámolaš olmmoš .
Meyer skriver således i et brev , datert 1.12.1848 – etter å ha vært her et halvt år , – at samene i Loppa er « nedsunket i Råhed og Armod » , men at de mer opplyste av dem kan tale norsk .	Nu čállá ge dasto Meyer reivves , mii lea beaiváduvvon 1.12.1848 – go lea leamaš dáppe jahkebeali , – ahte Láhpi sámit leat « vudjon garra ja vártnuhis dillái » , muhto čeahpimusat sis gal máhttet hupmat dárogiela .
Han tar kunnskaper i norsk som et tegn på opplysning .	Son mihtidii olbmo bajáščuvgejumi dárogiel máhtuin .
Selv kunne han jo ikke samisk , og kunne derfor ikke snakke med sine sognebarn på deres eget språk , likevel har han funnet ut at de som snakker norsk , er mer opplyste enn de som ikke gjør det .	Ieš son ii gal máhttán sámegiela , ja de ii sáhttán ge hupmat iežas báhpasuohkana mánáiguin sin iežaset eatnigillii , ja liikká son lea gávnnahan ahte sis geat máhttet dárogiela lea eanet diehtu go sis geat eai máhte dan giela .
Våren og sommeren 1850 var seminarlærer A. J. Lasson på en stipendreise i Vest-finnmark .	1850 ' giđa ja geasi lei semináraoahpaheaddji A. J. Lasson stipeandamátkkis Oarje-Finnmárkkus .
Han var kyndig i samisk , og hovedformålet med hans reise var å studere språket ute blant folket .	Son lei sámegiel čeahppi , ja ulbmil su mátkkiin lei studeret giela olbmuid searvvis .
Men biskopen hadde også bedt ham se på skoleforholdene .	Muhto bisma lei su maid bivdán geahččat skuvladilálašvuođaid .
Lasson besøkte også Øksfjord , og her ble han nærmest rystet over forholdene .	Lasson finadii maid Ákšovuonas , ja maid son doppe oinnii , dat gal hirpmástuhtii su .
Norsk var så godt som ukjent , også blant mennene .	Dárogiella lei eatnasiidda áibbas amas , maiddái dievdduide .
Han forteller at det bor 30 samefamilier i « den to mil lange fjord , der famle omkring i det tykkeste Mørke » .	Son muitala ahte doppe ásset 30 sámi bearraša « dan guokte miilla guhkkosaš vuotnagáttis , geat ráivot suohkadeamos seavdnjadasas » . .
Vi har fått vite litt om visitasen i Loppa i 1849 , der prost Aars og sogneprest Meyer hadde funnet ut at de samebarn som utelukkende var undervist på samisk , kunnskapsmessig sto langt tilbake i forhold til de som var blitt undervist på norsk .	Mii leat gullan veaháš galledeami birra Láhpis 1849:s , dalle go proavás Aars ja suohkanbáhppa Meyer leigga gávnnahan ahte dat sámi mánát geat ledje ožžon dušše sámegillii oahpu , ledje máhtolašvuođa dáfus mihá maŋŋelis go sii geaidda lei oahpahuvvon dárogillii .
Vi må ha lov til å tro at sognepresten har forsterket inntrykket ved det han har hevdet overfor prosten .	Orru leamen nu ahte suohkanbáhppa lea iežas vásáhusaid garraseappot vel deattuhan go lea muitalan proavásii .
Men prosten må vel ha hatt en mistanke om at alt ikke var som det ble sagt .	Muhto proavás orru vihkon ahte buot ii leat nu go lei muitaluvvon sutnje .
Året etter var han tilbake i Loppa , og nå gjorde han andre erfaringer .	Maŋit jagi lei son fas Láhpis , ja dál son oaččui doppe eará vásáhusaid .
Det er tydelig at det er Meyers ånd som svever over forsamlingen .	Lea čielggas ahte lea Meyera vuoigŋa mii duddjo čoahkkimis .
I en erklæring av 14. april s.å. til departementet , bruker han lignende uttrykk .	Son geavaha sullasaš cealkagiid go cuoŋománu 14. beaivvi seamma jagi čállá cealkámuša departementii .
De samiske lærebøker « ere inntvungne i Skolen » , og skriftspråket var fremmed både for barn og foreldre .	Sámegiel oahppogirjjit « leat bággejuvvon skuvlii » , ja čállingiella lei amas sihke mánáide ja váhnemiidda .
Loppa kommunestyre med sogneprest Meyer som ordfører , hadde i møte 2. april 1849 erklært norsk for « det eneste Middel til at bibringe Finnerne sand Oplysning og Kultur » .	Láhpi suohkanstivra , man sátnejođiheaddji lei Meyer , lei čoahkkimis 2. beaivvi cuoŋománus 1849 cealkán ahte dárogiella lea « áidna vuohki movt oažžut sápmelaččaid olahit duohta čuvgejumi ja kultuvrra » .
Det var i april måned i 1849 at fornorskningsforkjemperne i Loppa gikk til storaksjon mot det samiske språk .	Ja lei ge cuoŋománnu 1849 go Láhpi dáruiduhttinovddideaddji álggahii garra vuostálastima sámegiela vuostá .
Kjøpmann Hjort Stuwitz – som også var medlem av kommunestyret , skriver den 17. i denne måned , at da han for 30 år siden kom til Loppa , fant han en velopplyst almue .	Giehmánne Hjort Stuwitz – gii maiddái lei suohkanstivraáirras , čállá seamma mánu 17. beaivvi , ahte go son bođii oahpaheaddjin Láhppái 30 jagi das ovdal , de son deaivvadii doppe oalle bures bajásčuvgejuvvon álbmogiin .
Det skyldtes at en norskfødt skolelærer som bare underviste på norsk , hadde vært en dyktig lærer og gjort et godt arbeide .	Sivvan dasa lei ahte dárogiel oahpaheaddji , gii lei riegádeamis dárrolaš , lei oahpahan dušše dárogillii , ja lei leamaš čeahpes oahpaheaddji gii lei bargan buori barggu .
« Nå derimot stod det dårlig til » .	« Muhto dál gal lei heajos dilli » .
Årsaken må søkes i de samiske lærebøker som verken barna eller foreldre forstod , « langt mindre Læreren » .	Jus dasa galgá siva gávdnat , de ferte ohcat dain sámegiel oahppogirjjiin maid eai mánát eai ge váhnemat ipmirdan , « ja guhkkin eret vel oahpaheaddji » .
Også formannskapet i Alta , / Talvik der prost Aars hadde vært ordfører , hadde lite godt å si om Stockfleth .	Ii Álttá / Dálbmeluovtta ovdagoddi ge , gos proavás Aars lei leamaš sátnejođiheaddjin , diehtán beare ollu buriid cealkit Stockfletha birra .
I et vedtak fra 1849 heter det at norsk måtte bli hovedspråket i religionsundervisningen , da det var kjent at flesteparten av samene selv ønsket at barna skulle lære norsk .	Muhtun mearrádusas mii dahkkui 1849:s , celkojuvvo ahte dárogiella galgá leat váldogiellan oskku oahpaheamis , daningo lei dovddus ášši ahte eanas oassi sápmelaččain dáhttot iežaset mánáide dárogiel oahpahusa .
Det er tydelig at samspillet mellom prest og prost har vært i orden , likeså mellom formannskapene i Alta / Talvik og Loppa .	Lea čielggas ahte báhppa ja proavás leaba bures ovttasdoaibman , ja nu maiddái Álttá / Dálbmeluovtta ja Láhpi ovdagottit .
Vi aner hensikten med vedtakene og erklæringene . ...	Mearrádusaid ja cealkámušaid ulbmila sáhttá vuohttit . ... ...
Det var ikke noen tilfredsstillende undervisning samebarna fikk i skolen på den tid , selv under de daværende forhold .	Sámi mánát eai ožžon dohkálaš oahpu skuvllas dien áiggi , eai dalá áiggi dili ektui ge .
Her ser vi bort fra språkundervisningen som i mange tilfeller ingen undervisning var , fordi barna ikke forsto det de leste .	Ja de mii eat geahča ge giellaoahpahussii mii máŋgga oktavuođas ii oba sáhttán ge gohčoduvvot oahpahussan , daningo mánát eai ipmirdan dan maid lohke .
Skoletidens lengde innskrenket seg til 2 å 3 uker undervisning , når det i det hele ble undervist , d.v.s. når det var en lærer til å undervise .	Skuvlaáigi lei gáržžiduvvon 2 dahje 3 vahkkui , jus juo oppanassiige čađahuvvui oahpahus , namalassii jus lei oahpaheaddji gii sáhtii oahpahit .
Seminarlærer Lasson sier i sin innberetning fra den stipendreise han foretok i 1850 at samebarna i Vest-Finnmark kun hadde 4 dage årlig på skolen .	Semináraoahpaheaddji Lasson cealká iežas dieđáhusas stipeandamátkkis maid čađahii 1850:s ahte Oarje-Finnmárkku sámi mánát ledje dušše 4 beaivvi jagis skuvllas .
Undervisningen innskrenket seg i regelen til lesning og religion , det var det barna lærte .	Oahpaheapmi gáržžiduvvui dábálaččat dušše lohkamii ja oskku oahpahussii , dat lei maid mánát ohppe .
Noen bedring i lærersituasjonen i Loppa ble det ikke , selv om lærerskolen var flyttet til Tromsø , og hadde fått langt flere elever enn før .	Láhpis ii gal buorránan oahpaheaddjidilli , vaikko oahpaheaddjiskuvla lei ge sirdojuvvon Romsii , ja lei sadji mihá eanet ohppiide go ovdal .
Lærerne i Loppa – både de som underviste de norske barn og de som underviste de samiske – var enda i 1860 da den nye loven om almuesskolen kom , uten utdanning .	Láhpi oahpaheddjiin – sihke sis geat oahpahedje dáru mánáid ja sis geat oahpahedje sámi mánáid – váillui oahppu – ain 1860:s go ođđa álbmotskuvlaláhka bođii .
De var så og si hentet inn fra gata .	Sin ledje njulgestaga viežžan geainnuid alde oahpaheaddjin .
Kanskje fikk de litt opplæring eller undervisning av presten , eller av en eldre lærer eller av klokkeren , kanskje de ikke fikk det engang .	Soittii lean ahte báhppa , boarrásit oahpaheaddji dahje luhkkár lea veaháš sin oahpahan , muhto ii leat sihkar ahte sii ožžo oppanassiige oahpu .
Og undervisningen måtte bli deretter .	Ja gal de juo diehtá movt oahpaheapmi šattai .
De fleste av den samiske befolkning som var i absolutt flertall i Loppa , kunne lite eller overhodet ikke norsk . ...	Sápmelaččat ledje čielga eanetlohku Láhpi álbmogis , ja eanas oassi sis eai bálljo máhttán dárogiela dahje eai oppanassiige máhttán dan . ...
Det er sansynligvis nå omkring 1861 , etterat skolen er flyttet og gjenoppbygd på « Nøisomhet » – at Andreas Aslaksen er kommet til Øksfjord som lærer og kirkesanger .	Orru leamen nu ahte lea dáid áiggiid , birrasiid 1861:s , maŋŋil go skuvla lea sirdojuvvon ja ođđasis huksejuvvon « Nøisomhet » báikái – go Andreas Aslaksen boahtá Ákšovutnii oahpaheaddjin ja girkolávlun .
Øksfjord fikk sin kirke i 1848 , og den skal ha en kirkesanger .	Ákšovutnii huksejuvvui girku 1848:s , ja girkus galggai leat lávlunláidesteaddji .
Andreas Aslaksen er same ifølge folketellingen , men « taler godt norsk » . ...	Andreas Aslaksen lei olmmošloguid mielde sápmelaš , gii « hupmá bures dárogiela » . ...
Andreas Aslaksen var lærer i Øksfjord til 1867 , da han måtte gå av fordi kretsen fikk en lærer med utdanning .	Andreas Aslaksen barggai Ákšovuonas oahpaheaddjin 1867 ' rádjái , de šattai heaitit go dan guvlui bođii oahppan oahpaheaddji .
Det var Lars Edvard Larsen fra Tromsøysund .	Son lei Lars Edvard Larsen gii lei eret Loavganuoris .
Han hadde eksamen fra Tromsø lærerskole , hvor han sansynligvis har fått undervisning i samisk .	Sus lei Romssa oahpaheaddjiskuvllas eksámen , gos son jáhkkimis maid lei lohkan sámegiela .
Han må ha sluttet som lærer like etter 1870 .	Son ferte leat heaitán oahpaheaddjin maŋŋel 1870 .
Det året tok Peder Morten Nuth eksamen ved lærerskolen i Alta , og det heter at han fikk lærerposten i Øksfjord like etter . ... ...	Go dan jagi čađahii Peder Morten Nuth eksámena Álttá oahpaheaddjiskuvllas , ja muitaluvvo ahte son oaččui oahpaheaddjivirggi Ákšovuonas dakka maŋŋelaš . . ... ...
i 1864 kom Lasse Andersen fra Burfjord i Kvænangen hit til Loppa .	1864:s bođii Lasse Andersen Buvrovuonas Návuona suohkanis deike Láhppái .
Han bosatte seg først i Sør-Tverrfjord , senere på Marøya , og ennå senere i Leirvika i Bergsfjord .	Son ásai álggos Bártnatvutnii , ja dasto son fárrii Máreaddjui , ja dan maŋŋel fas Speaidnagohppái ( Leirviikii ) .
Han var same , men « taler norsk meget godt » heter det i folketellingsskjema fra 1865 , der han forøvrig er nevnt som fisker og husmann . ...	Son lei sápmelaš , gii « hupmá hui bures dárogiela » čuožžu 1865 ' olmmošlohkanskovis , gosa muđui lea merkejuvvon ahte son lei guolásteaddji ja dállodoalli . ...
I 1868 holdt han skole i Sør-Tverrfjord der skolehuset var , og hvor han visstnok også bodde . ...	1868:s lágidii son skuvlla Bártnatvuonas gos skuvlavisti lei , ja gos son vissa ieš maid orui . ...
Det sies at han var lærer helt til han ble avløst av en lærer som hadde eksamen fra en lærerskole .	Daddjojuvvo ahte son barggai oahpaheaddjin gitta dassážii go su sadjái bođii oahpaheaddji geas lei oahpaheaddjiskuvllas eksámen . .
Loppa skole 1907	Láhpi skuvla 1907
Øksfjord internat 1913	Ákšovuona internáhtta 1913
Loppa var på Lasse Andersens tid et « overgangsdistrikt » , og ettersom flertallet av barna i hans krets var samisktalende , skulle undervisningen foregå på samisk .	Lasse Andersena áiggi lei Láhppi dakkár « muhttásanguovlu » , ja go eanas oassi su guovllu mánáin ledje sámegielagat , de galggai oahpahuvvot sámegillii .
Men som det heter i instruksen .	Muhto nugo daddjojuvvo bagadusas .
« Læreren skulle alltid ha for øye at norsk etterhvert skulle bli undervisningsspråket for de viderekommende barn . »	« Oahpaheaddji galggai čađat atnit muittus dan ahte dárogiella dađistaga galggai šaddat oahpahusgiellan mánáid viidásit oahpaheamis . »
Som den pliktoppfyllende mann Lasse var fulgte han nok instruksen .	Lasse lei lágalaš olmmái , ja son gal sihkkarit čuovui dien bagadusa .
Men biskop Essendrop som i 1866 hadde visitas i Loppa , var ikke fornøyd med undervisningen .	Muhto bisma Essendrop gii galledii Láhppái 1866:s , ii lean duhtavaš oahpahemiin .
Han mente at barna hadde fått for mye undervisning på samisk .	Su oaivila mielde lei mánáide oahpahuvvon beare ollu sámegillii .
Instruksens ord om undervisningsspråket synes biskopen å ha glemt .	Bisma ii orron muitimin maid bagadusa sánit dadje oahpahangiela birra .
Lasse Andersen var læstadianer , og hans elever har sikkert fått god undervisning i kristendomskunnskap .	Lasse Andersen lei leastadianalaš , ja son lea sihkkarit oahpahan iežas ohppiide buori risttalašvuođa .
Biskop Skaar ville ha ham til å ta lærerskolen , men Lasse syntes han var for gammel til det .	Bisma Skaar áiggui oččodit su oahpaheaddjiskuvlii , muhto Lasse mielas lei son beare boaris skuvlii álgit .
Vi har allerede nevnt Peder Morten Nuth .	Mii leat juo namuhan Peder Morten Nutha .
For å skaffe flere lærere til « overgangsdistriktene » i Finnmark , ble det i 1863 opprettet en lærerskole i Alta .	Oažžun dihtii eanet oahpaheddjiid « Finnmárkku muhttásanguovlluide » , ásahuvvui 1863:s oahpaheaddjiskuvla Áltái .
Denne skolen ble lagt ned i 1870 bare etter 7 års virksomhet etter å ha utdannet 25 lærere .	Diet skuvla loahpahuvvui 1870:s , go lei leamaš doaimmas dušše 7 jagi , ja 25 oahpaheaddji ledje čađahan oahpu dan skuvllas .
Om skolens elever skriver rektor Qvigstad : « Elevene var saa godt som alle finsk- og kvænsktalende og deres Færdighet i Norsk ved Optagelsen meget tarvelig » .	Skuvlla ohppiid birra čállá rektor Qvigstad : « Dadjat juo buot oahppit ledje sámegielagat – ja kveanagielagat ja sin dárogielamáhttu lei viehka fuotni dalle go bohte ja álge oahppin » .
Lærer Nuth hørte til det siste kullet av Alta lærerskoles elever .	Oahpaheaddji Nuth lei okta dain maŋemusain gii váccii Álttá oahpaheaddjiskuvlla .
I sin omtale av skolen skriver Helge Dahl i Skolestell og språkpolitikk i Finnmark 1814 –1905 , side 161 at Peder Morten Johannessen Nuth var same fra Loppa , men hans modersmål er lappisk og norsk .	Helge Dahl čállá skuvlla birra girjjis Skolestell og språkpolitikk i Finnmark 1814 –1905 , siidu 161 , ahte Peder Morten Johannessen Nuth lei Láhpi sápmelaš , muhto su eatnigiella lea sámegiella ja dárogiella .
Han hadde friplass ( Finnefondstipend ) under skolegangen i Alta , slik de øvrige elever også hadde .	Sus lei nuvttá oahpposadji ( Sámifoanddastipeanda ) go váccii Álttás skuvlla , nugo maiddái dain eará ohppiin ge lei .
Hans far – Johan Peder Pedersen , Hommelvik , – hadde vært sameskolelærer i Bergsfjord . ...	Su áhčči – Johan Peder Pedersen , Hommelviika , – lei leamaš sámeskuvlaoahpaheaddjin Beasfearddas ( Jogas ) . . ...
Det er sannsynlig at han fikk lærer- og kirkesangerposten i Øksfjord så snart han var ferdig med lærerskolen .	Orru leamen sihkar ahte son beasai oahpaheaddji – ja girkolávluvirgái Ákšovutnii dakkaviđe go gearggai oahpaheaddjiskuvllas .
Pr. 31.12.1900 hadde Nuth 29 års tjenestetid i skolen , og han må da ha begynt sin lærergjerning i 1871 .	31.12.1900 rádjái lei Nuth bargan 29 jagi skuvllas , ja danne son ferte ge leat álgán oahpaheaddjibargui 1871:s .
Han må vel til å begynne med ha undervist både i Øksfjord og Nuvsfjord , muligens på 2 steder i begge fjorder . ...	Álggos son várra lea oahpahan sihke Ákšovuonas ja Cukcavuonas , várra guovtti báikkis goappáge vuonas . . ...
Han var den første og eneste same fra Loppa som hadde lærereksamen , han ble også den siste samisktalende lærer her .	Son lei vuosttaš ja áidna sápmelaš Láhpis geas lei oahpaheaddjiskuvllas eksámen , ja son gárttai maid maŋemus sámegiela oahpaheaddjin dáppe .
De lærere som var Nuths samtidige , hadde alle hatt friplasser ved Tromsø lærerskole og hadde der lært samisk .	Buot oahpaheaddjit geat barge seamma áiggis go Nuth , ledje ožžon nuvttá skuvlasajiid Romssa oahpaheaddjiskuvlii ja ledje doppe oahppan sámegiela .
Undervisningssproget skal være norsk , finsk eller kvænsk bruges kun som Hjælpemiddel til at forklare , hvad der er uforstaaelig for Børnene , og ikke i vidre Udstrækning , end Forholdene gjør uomgjengelig fornødent . »	Oahpahangiella galgá leat dárogiella , sámegiella dahje kveanagiella galgá geavahuvvot dušše veahkkegaskaoapmin čilget dan maid mánát eai ipmir , ii ge galgga geavahuvvot eanet go bággodilálašvuođain . »
Det lærerne hadde lært av samisk , fikk de svært lite bruk for .	Nu ahte ii lean beare stuora atnu dan sámegillii maid oahpaheaddjit ledje oahppan .
Heretter er det at fornorskningen setter inn for alvor .	Ja dán áiggi rájes álggahuvvui ge duođalaš dáruiduhttin .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Nr. : 69	Nr. : 69
Lovendringer kan bidra til økt deltakelse ved sametingsvalget	Láhkarievdadus sáhttá váikkuhit dasa ahte eanebut servet sámediggeválgii
Endringer i sameloven vedrørende sametingets valgordning er i dag vedtatt i statsråd .	Odne leat sámelága rievdadusat sámedikki válgaortnega hárrái dohkkehuvvon stáhtaráđis .
– Målsettingen med lovendringene er å sikre større legitimitet og status for Sametinget , og gjennom dette bidra til økt deltakelse ved sametingsvalget , sier arbeids- og inkluderingsminister Dag Terje Andersen .	– Láhkarievdadusa ulbmil lea sihkkarastit stuorát lobálašvuođa ja árvvu Sámediggái , ja dakko bokte váikkuhit ahte eanebut servet sámediggeválgii , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar Dag Terje Andersen .
I samme statsråd er endringer i forskrift for sametingsvalget , som har betydning for nominasjonsprosessene , fastsatt .	Seamma stáhtaráđis leat mearriduvvon dat sámediggeválgga láhkaásahusat , main lea mearkkašupmi evttohasaid nammadanproseassaide .
– Lovendringene vil gjøre at mandatfordelingen i Sametinget samsvarer bedre med de avgitte stemmene , sier arbeids- og inkluderingsminister Dag Terje Andersen .	- Láhkarievdadusat dagahit ahte Sámedikki mandáhtajuohku heive buorebut addojuvvon jienaide , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar Dag Terje Andersen .
– Revisjon av Sametingets egen valgordning er en sak hvor det er naturlig og hensiktsmessig at Sametinget har betydelig innflytelse .	– Lea sihke lunddolaš ja ulbmillaš ahte Sámedikkis lea mearkkašahtti váikkuhusfápmu Sámedikki iežas válgaortnega ođasmahttii .
Vi har derfor lagt avgjørende vekt på Sametingets syn , fortsetter statsråden .	Danne mii leat bidjan mearrideaddji deattu Sámedikki oidnui , joatká stáhtaráđđi .
Bakgrunn	Duogáš
Lagtingets vedtak er likelydende med forslaget regjeringen fremmet i odelstingsproposisjonen ( Ot. prp. nr. 43 ( 2007-2008 ) .	Láhkadikki mearrádus lea ideanttalaš dainna evttohusain maid ráđđehus ovddidii odeldiggeproposišuvnnas ( Ot. prp. nr. 43 ( 2007-2008 ) .
Endringsforslagene omfatter blant annet valgkretsinndelingen og mandatfordelingen .	Rievdadusevttohusaide gullet earret eará válgabiirejuogadeapmi ja mandáhtajuohku .
Tallet på valgkretser ved Sametingsvalget foreslås redusert til 7 , fra 13 i dag .	Sámediggeválgga válgabiirriid lohku evttohuvvo vuoliduvvot 13 válgabiirres 7 válgabiirii .
Revisjonen gjør at behovet for ordningen med utjevningsmandater faller bort , og ordningen er fjernet .	Ođasmahttin mielddisbuktá ahte eai dárbbašuvvo dássenmandáhtat ja danne lea dat ortnet loahpahuvvon .
Sametinget vil således igjen ha 39 mandater .	Nappo leat ge fas Sámedikkis 39 mandáhta .
Lovendringene vil bli gjennomført med virkning for sametingsvalget i 2009 .	Láhkarievdadusat čađahuvvojit nu ahte dat gustojit 2009 sámediggeválgii .
Lovendringene forutsetter ytterligere endringer i forskriften om valg til Sametinget .	Láhkarievdadusat gáibidit ahte láhkaásahus Sámedikki válgga birra rievdaduvvo ain eanet .
Departementet tar sikte på en gjennomgåelse av forskriften 2. halvår 2008 , men enkelte forskriftsendringer må fastsettes allerede nå , før nominasjonsprosessene begynner .	Departemeanta áigu geahčadit láhkaásahusa nuppi jahkebealis 2008 , muhto muhtun láhkaásahusrievadusaid ferte dál juo mearridit , ovdalgo evttohasaid nammadanproseassat álggahuvvojit .
Lov- og forskriftsendringene bygger på en rapport fra et faglig ekspertutvalg som er nedsatt av Sametinget , i forståelse med departementet .	Láhka- ja láhkaásahusrievdadusat leat vuođđuduvvon dan fágalaš áššedovdijoavkku raportii , man Sámediggi nammadii , ovttasráđiid departemeanttain .
Sametinget er konsultert i arbeidet med regjeringens lov- og forskriftsforslag og vil bli konsultert i det påfølgende forskriftsarbeidet .	Ráđđehusa láhka- ja láhkaásahusevttohusa barggu oktavuođas leat čađahuvvon konsultašuvnnat Sámedikkiin ja Sámediggi galgá kosulterejuvvot boahttevaš láhkaásahusbarggu oktavuođas .
Lover og regler skal støtte digitale arbeidsformer	Lágat ja njuolggadusat galget doarjut digitála bargovugiid
I dag må du gi uttrykkelig godkjenning dersom du ønsker å motta digital post fra forvaltningen .	Dán áigge don fertet sierra dohkkehit , ahte don sávat oažžut digitála poastta hálddahusas .
I fremtiden vil dette prinsippet snus , slik at digital post blir det vanlige .	Boahtteáiggis dát šaddá nuppi gežiid , nu ahte digitála poasta šaddá váldun .
Regjeringen vil gjennomgå lover og forskrifter for å fjerne unødvendige hindringer mot digitalisering av offentlige virksomheters kommunikasjon , arbeidsform og tjenester .	Ráđđehus áigu rievdadit lágaid ja láhkaásahusaid , amaset hehttet almmolaš doaimmahagaid gulahallama , bargovugiid ja bálvalusaid digitaliserema .
- Mange av dagens lover og forskrifter ble laget på en tid da vi jobbet med penn og papir .	- Ollu dán áiggi lágain ja láhkaásahusain leat ráhkaduvvon dalle go ain barggaimet peannáin ja báhpáriin .
I dag er hverdagen en annen .	Dálá dilli lea earálágan .
Vi jobber på pc-er , kommuniserer elektronisk og arkiverer dokumenter digitalt .	Mii bargat dihtoriiguin , gulahallat elektrovnnalaččat ja vurket dokumeanttaid digitálalaččat .
Om vi skal realisere den digitale forvaltningen , må vi derfor tilpasse regelverket til digitale arbeidsformer og digital kommunikasjon , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Jos áigut ollašuhttit digitála hálddahusa , de mii fertet heivehit njuolggadusbuktosa digitála bargovugiide ja digitála gulahallamii , ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud dadjala .
Forvaltningsloven stiller i dag krav om at mottaker må godkjenne at enkeltvedtak kan sendes som digital post .	Dálá hálddahusláhka gáibida , ahte vuostáiváldi dohkkeha , ahte ovttaskas mearrádusa sáddejit digitála poastan .
Regjeringen ønsker å snu dette prinsippet slik at post fra forvaltningen kan sendes digitalt med mindre mottakeren har reservert seg mot digital post .	Ráđđehus háliida rievdadit vuogi nu , ahte hálddahus sáhttá sáddet poastta digitálalaččat earret jos vuostáiváldi lea biehttalan sáddemis alcces digitála poastta .
Regjeringen vil også arbeide for at lover og forskrifter skal legge til rette for at informasjon som er levert til én offentlig virksomhet , i større utstrekning enn i dag kan gjenbrukes av andre offentlige virksomheter .	Ráđđehus áigu maid heivehit lágaid ja njuolggadusaid nu ahte dieđuid , mat leat addojuvvon ovtta almmolaš doaimmahahkii , galget sáhttit geavahit eará almmolaš doaimmahagain álkibut go dán áigge .
Det er også behov for å endre lovverket slik at forvaltningen kan bruke informasjon i offentlige fellesregistre mer effektivt , for eksempel opplysninger i Folkeregisteret .	Láhkabuktosa dárbbaša maid rievdadit nu , ahte hálddahus sáhttá beaktileappot geavahit almmolaš oktasaš registariid dieđuid , ovdamearkka dihte Álbmotregistara dieđuid .
- Gjenbruk av opplysningene skal ivareta personvernet til den enkelte innbygger .	- Go dieđuid geavahit máŋgga sajis , de ferte gáhttet ovttaskas ássi persovdnadieđuid .
Bruken skal begrenses til opplysninger som er nødvendige og riktige for det formål det skal brukes til , sier Rigmor Aasrud .	Geavahusa galgá ráddjet dárbbašlaš dieđuide , mat leat rievttes dieđut dan ulbmilii , masa dat geavahuvvojit , Rigmor Aasrud dadjala .
I følge regjeringens digitaliseringsprogram er det en rekke bestemmelser i lover og - forskrifter som begrenser videreutvikling av offentlige , digitale tjenester .	Ráđđehusa digitaliserenprográmmas ovdanbuktojuvvo , ahte lágain ja láhkaásahusain leat ollu njuolggadusat , mat hehttejit almmolaš digitálabálvalusaid ovddideami .
En annen utfordring er at de som utformer regelverk ikke er tilstrekkelig oppmerksom på at utformingen av regelverk må legge til rette for digitale løsninger .	Nuppi dáfus njuolggadusaid hábmejeaddjit eai leat doarvái gozuid alde dan hárrái , ahte njuolggadusaid hábmemis ferte addit vejolašvuođa geavahit digitála čovdosiid .
Regjeringen vil arbeide for at regelverket kan legge til rette for digitalisering .	Ráđđehus áigu bargat dan ovdii , ahte njuolggadusbuvttus sáhttá ovddidit digitaliserema .
I tillegg til tilpasninger i eksisterende regelverk skal forslag til fremtidig lov- og regelverk utformes slik at det understøtter og legger til rette for digitale tjenester .	Dálá njuolggadusbuktosa heiveheami lassin galgá boahtteáiggi láhka- ja njuolggadusbuktosa árvalusaid hábmet nu , ahte dat dorjot ja ovddidit digitála bálvalusaid .
Les regjeringens digitaliseringsprogram " På nett med innbyggerne "	Loga ráđđehusa digitaliserenprográmma » På nett med innbyggerne ” ( girjedárogillii )
Lover og regler	Lágat ja njuolggadusat
Under lover og regler finner du utvalgte deler av regelverk som er knyttet til Fiskeri- og kystdepartementets ansvarsområder .	Lágaid ja njuolggadusaid vuolde gávnnat lágain válljejuvvon osiid mat čatnasit Guolástus- ja riddodepartemeantta ovddasvástádussurggiide .
For å få en komplett oversikt over lover og forskrifter , henvises det til Lovdata .	Jus háliidat buot lágaid ja láhkaásahusaid logahallama , de geahča Lovdata vuolde .
Lover og regler	Lágat ja njuolggadusat
regjeringen.no har ingen komplett oversikt over gjeldende lover .	Dán siiddus gávnnat lágaid ja láhkaásahusaid sámegillii jorgaluvvon .
En slik oversikt finnes hos Lovdata , der også alle lover og forskrifter finnes i fulltekst .	Oza siiddus www.lovdata.no ollislaš bajilgova buot lágain . Láhka háhkamis ja roggamis minerálavalljodagaid
Nr. : 24/2012	Nr. : 24/2012
Lovforslag om oppfølging av kystfiskeutvalget	Láhkaevttohus riddolávdegotti čuovvoleami birra
Regjeringa har i dag fremmet en lovproposisjon til oppfølging av kystfiskeutvalgets innstilling om retten til fiske i havet utenfor Finnmark .	Ráđđehus lea odne bidjan ovdan láhkaproposišuvnna mo čuovvolit riddolávdegotti árvalusa guolástanvuoigatvuođa birra mearas Finnmárkku olggobealde .
- Jeg er glad for at vi i dag - etter en omfattende og god prosess - legger fram våre forslag og svar til Stortinget i denne viktige saken .	- Lean ilus go mii odne – viiddes ja buori proseassa vuođul – bidjat ovdan iežamet evttohusaid ja vástádusaid Stuorradiggái dán dehálaš áššis .
Forslagene baserer seg på enigheten som ble oppnådd etter konsultasjoner med Sametinget , og vi mener tiltakene vil sikre reelle muligheter til å drive og utvikle tradisjonelt fiske for alle som bor i virkeområdet for tiltakene , sier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	Evttohusat leat vuođđuduvvon dan ovttamielalašvuhtii maid juvssaimet maŋŋá konsultašuvnnaid Sámedikkiin , ja mii oaivvildit ahte doaibmabijut sihkkarastet duohta vejolašvuođaid čađahit ja ovddidit árbevirolaš guolásteami buohkaide geat ásset doaibmabijuid váikkuhanguovllus , dadjá guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen .
De var samtidig enige om at de har en ulik forståelse av hvor langt de folkerettslige forpliktelsene strekker seg i fiskerispørsmål .	Seammás sii ledje ovttamielalaččat das ahte sis lei iešguđet áddejupmi das man guhkás álbmotrievttálaš geatnegasvuođat gustojit guolástusáššiin .
Sametingets flertall sluttet seg til tiltakene i plenum , med forbehold om ulik tolkning av rettsgrunnlagene .	Sámedikki eanetlohku mieđai doaibmabijuide dievasčoahkkimis , dainna várašumiin ahte riektevuođut áddejuvvojit iešguđet láhkai .
På bakgrunn av enigheten i konsultasjonene legger regjeringen nå fram en proposisjon om endringer i deltakerloven , havressurslova og finnmarksloven for Stortinget .	Ovttamielalašvuođa vuođul konsultašuvnnain ovddida dál ráđđehus Stuorradiggái proposišuvnna rievdadusaid birra oassálastinlágas , mearraresursalágas ja finnmárkkulágas .
Sametingets synspunkter til de folkerettslige spørsmålene er synliggjort i særskilte merknader i proposisjonen .	Sámedikki oainnut álbmotrievttálaš gažaldagaide leat oainnusmahttojuvvon sierra mearkkašumiin proposišuvnnas .
Nærmere om forslagene :	Eanet evttohusaid birra :
Det sentrale i forslagene er at det lovfestes en rett til å fiske – på visse vilkår - for alle som bor i Finnmark , Nord-Troms og andre områder i Troms og Nordland som har hatt sjøsamisk bosetting over en viss tid .	Evttohusain lea dat deháleamos ahte lága bokte nannejuvvo vuoigatvuohta guolástit – dihto eavttuid vuođul – buohkaide geat ásset Finnmárkkus , Davvi-Romssas ja eará guovlluin Romssas ja Nordlánddas gos lea leamaš mearrasámi ássan dihto áiggi .
En slik lovfesting er ikke nødvendig av hensyn til folkeretten eller internrettslig , men regjeringa vil likevel lovfeste en slik rett for å vise den store verdien det kystnære fisket har for utsatte kyst- og fjordområder i nord .	Dakkár láhkamearrideapmi ii dárbbašuvvo álbmotrievtti dihtii dahje siskkáldasrievtti dihtii , muhto ráđđehus áigu dattetge lága bokte mearridit dakkár vuoigatvuođa čájehan dihtii dan stuorra árvvu mii riddolagaš guolástusas lea áitojuvvon riddo- ja vuotnaguovlluide davvin .
I tillegg er det foreslått å tydeliggjøre Norges folkerettslige forpliktelser i havressursloven og deltakerloven og å sette av en tilleggskvote til åpen gruppe i virkeområdet .	Dasa lassin lea evttohuvvon čielggasmahttit Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid mearraresursalágas ja oassálastinlágas ja várret lasseeari doaibmaguovllu rabas jovkui .
For 2011 og 2012 er det allerede satt av 3000 tonn i tilleggskvote .	2011 ja 2012 várás leat juo várrejuvvon 3000 tonna lasseearis .
Videre er det foreslått å opprette en fjordfiskenemnd for Finnmark , Troms og Nordland .	Viidáseappot lea evttohuvvon ásahit vuotnaguolástuslávdegotti Finnmárkku , Romssa ja Nordlándda várás .
Nemnda vil ikke ha beslutningsmyndighet , men vil kunne bli en viktig rådgiver for nasjonale myndigheter , og styrke den lokale innflytelsen i fiskeriforvaltningen .	Lávdegottis ii galgga leat mearridanváldi , muhto dat sáhttá šaddat dehálaš ráđđeaddin nationála eiseválddiide , ja nannet báikkálaš váikkuhanfámu guolástushálddašeapmái .
Det vil jobbes videre med å etablere en rammeavtale mellom Fiskeri- og kystdepartementet og Sametinget om konsultasjoner .	Guolástus- ja riddodepartemeantta ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvnnaid rámmašiehtadusa ásahanbargu jotkojuvvo .
Arbeidsområdene til fjordfiskenemnda , og vektlegging av dens uttalelser , vil bli vurdert i dette arbeidet .	Vuotnaguolástuslávdegotti bargoviidodagat , ja dan cealkámušaid deattuheapmi , galgá árvvoštallojuvvot dán barggus .
For å legge til rette for at fiskere får utnyttet lokale ressurser er det foreslått å innføre et forbud mot fiske innenfor fjordlinjene for fartøy over 15 meter , men med muligheter for å gjøre unntak .	Láhčin dihtii vejolašvuođaid dasa ahte guolásteaddjit besset ávkkástallat báikkálaš resurssaiguin , lea evttohuvvon ásahit gildosa guolásteami vuostá vuotnalinnjáid siskkobealde fatnasiidda mat leat guhkit go 15 mehtera , muhto spiehkastanvejolašvuođain .
Til sist er det foreslått at krav om anerkjennelse av enerett eller fortrinnsrett til fiskeplasser som i dag kan framsettes for domstolene , nå skal kunne framsettes for Finnmarkskommisjonen .	Loahpas lea evttohuvvon ahte gáibádusa dohkkehit áidnavuoigatvuođa dahje ovddu bivdosajiide maid dál sáhttá ovddidit duopmostuoluide , dál galgá sáhttit ovddidit Finnmárkkukommišuvdnii .
Om dette er aktuelt for områdene utenfor Finnmark vil måtte vurderes i forbindelse med oppfølgingen av Samerettsutvalget II.	Ferte Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvoleami oktavuođas árvvoštallat lea go dát áigeguovdil guovlluide Finnmárkku olggobealde .
Luft- , post- og teleavdelingen	Áibmo- , poasta- ja teleossodat
[ Samferdselsdepartementet ]	Ekspedišuvdnahoavda
Luft- , post- og teleavdelingen	[ Johtalusdepartemeanta ]
Luftfartsseksjonen ( LS )	Áibmojohtolatsekšuvdna
[ Samferdselsdepartementet ]	[ Johtalusdepartemeanta ]
Post- og teleseksjonen ( PTS )	Poasta- ja telesekšuvdna
[ Samferdselsdepartementet ]	[ Johtalusdepartemeanta ]
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Randi Nordback Madsen og Trygve Madsen :	Randi Nordback Madsen ja Trygve Madsen :
Skolen for samer sett fra mange vinkler	Skuvla sámiid várás gehččon máŋgga láhkai
Fortalt til Svein Lund	Muitaluvvon Svein Lundii
Trygve og Randi Nordback Madsen foran hytta deres i Bassevuovdi , Karasjok , påska 2003 .	Trygve ja Randi Nordback Madsen čuččodeame barttaska ovddabealde Bassevuovddis Kárášjogas , 2003 beassážat .
Det finnes knapt et ektepar som har så allsidige opplevelser med skolen for samiske elever som Trygve og Randi Nordback Madsen .	Eai dáidde leat galle dakkár náittosguimmeža , geain leat nu iešguđetlágan vásáhusat sámi mánáid skuvlavázzimis , go Trygve Madsenis ja Randi Nordback Madsenis .
Til sammen representerer de erfaringer fra roller som elev , student , forelder , lærer i grunnskole og videregående skole , rektor , skoledirektør og konsulent i departementet .	Sudnos leat oktiibuot vásáhusat sihke oahppin , studeantan , váhnemin , vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla oahpaheaddjin , rektorin , skuvladirektevran ja departemeantta konsuleantan .
De har arbeida på så forskjellige steder som Kautokeino , Karasjok , Lebesby , Vadsø og Oslo .	Soai leaba bargan máŋgga báikkis nugo Guovdageainnus , Kárášjogas , Davvesiiddas , Čáhcesullos ja Oslos .
Randi Nordback Madsen er født i 1930 og oppvokst i Follafoss i Nord-Trøndelag .	Randi Nordback Madsen riegádii 1930:s ja bajásšattai Follafossas Davvi-Trøndelágas .
Da hun for første gang møtte samiske elever , kunne hun ikke et ord samisk .	Go son vuosttaš geardde deaivvadii sámi ohppiiguin , de ii máhttán sánige sámegiela .
Trygve Madsen er født i 1927 og oppvokst i Kautokeino , der far hans var lærer .	Trygve Madsen riegádii 1927:s ja bajásšattai Guovdageainnus , gos su áhčči lei oahpaheaddjin .
Hjemmespråket var norsk , men han lærte samisk fra den tidligste barndommen .	Ruovttugiella lei dárogiella , muhto son oahpai sámegiela mánnán juo .
– Ingen hadde fortalt om andre språk enn norsk	– Ii oktage lean muitalan eará gielaid birra go dárogiela
– Folkeskolen min var den gamle landsfolkeskolen , forteller Randi .	– Mu álbmotskuvla lei boares giliálbmotskuvla , muitala Randi .
– Vi gikk annenhver dag , og på de dagene som det ikke var skole var jeg med familien i forskjellig slags arbeid , bl.a. skogplanting .	– Mii vácciimet skuvlla juohke nuppi beaivvi , ja daid beivviid go ii lean skuvla , de ledjen bearrašan mielde bargamin máŋggalágan bargguid , ee. gilvviimet muoraid .
Etter folkeskolen ville jeg gå videre på skoler , men det var det heller lite støtte for i lokalmiljøet .	Maŋŋá álbmotskuvlla , de háliidin joatkit skuvlavázzima , muhto báikkálaš birrasis lei unnán doarjja dasa .
Likevel kom jeg meg avgårde og tok gymnas i Oslo .	Datte bessen mátkái ja gearggahin gymnása Oslos .
Etter gymnaset søkte jeg lærerskolen , men kom ikke inn fordi jeg var for ung .	Maŋŋá gymnása ohcen oahpaheaddjiskuvlii , muhto in beassan dohko álgit go ledjen menddo nuorra .
Derimot fikk jeg jobb som erstatningslærer i Finnmark .	Baicca bessen bargui Finnmárkui sadjásašoahpaheaddjin .
Det var et sjokk .	– In diehtán ollenge mii mus lei vuordagis .
Ingen hadde fortalt meg at jeg kunne møte elever som snakket noe annet enn norsk .	Ii oktage lean muitalan munnje ahte doppe sáhtán deaivvadit ohppiiguin geat hálle eará giela go dárogiela .
Men det viste seg at en stor del av elevene var samisktalende og norskkunnskapene var det heller skralt med .	Ja čájehuvvui ahte eanaš oahppit ledje sámegielagat ja dárogiela gal máhtte unnán .
Jeg har etterpå lurt på om de i det hele lærte noe av meg det året jeg var der .	Mun lean maŋŋá jurddašan ahte ohppe go son sii maidege dan jagi go mun ledjen doppe .
Dette året gjorde et enormt inntrykk .	Diet jahki bisánii munnje muitui .
Jeg forsto at noe var bort i veggene galt , når man kunne ta artium [ Examen artium = eksamen fra gymnas , studiekompetanse .	Áddejin ahte juoga lei áibbas endorii , go Norggas sáhtii oažžut artiuma [ Examen artium = gymnásaeksamen , dárbbašlaš eksámen beassat universitehtii .
Uttrykket gikk av bruk etter at Lov om videregående opplæring blei innført i 1976. ] i Norge uten å få høre at det fantes landsmenn som snakket andre språk enn norsk .	Vástidii sullii dálá joatkkaskuvlla oppalašfágalaš suorggi eksamenii . ] gulakeahttá ahte doppe leat seamma riikka olbmot , geat hálle eará giela go dárogiela .
Etter et år som erstatningslærer dro Randi til lærerskolen på Levanger .	Go Randi lei bargan jagi sadjásašoahpaheaddjin , de manai Levangerii oahpaheaddjiskuvlii .
Erfaringene fra Finnmark gjorde at hun da som særoppgave i pedagogikk skrev om opplæring for samiske elever .	Finnmárkku vásáhusaidis geažil son dalle čálii pedagogihka sierrabargun sámi ohppiid oahpahusa birra .
Oppgaven har hun ennå tatt vare på , og når vi kommer på besøk til Hønefoss , får vi se den .	Dát bargu lea sus ain áimmuin , ja go galledat su Hønefossas , de beassat geahčadit dan .
Ut fra at den er skrevet tidlig på 1950-tallet er det et imponerende arbeid , og et klart oppgjør med den fornorskingspolitikken som da dominerte og som hun selv hadde vært med å sette ut i livet i skolen .	Go jurddaša ahte dat lea čállojuvvon 1950-logu álggogeahčen , de dat lea vuđolaš bargu , ja dat suokkardallá dáruiduhttinpolitihka mii dalle jođihuvvui ja man son ieš lei searvvis dahkamin duohtan skuvllas .
I oppgaven sammenligner hun lesehastighet hos elever ved skoler i Indre Finnmark og i Trøndelag .	Dán barggus son buohtastahttá Sis-Finnmárkku ja Trøndelága skuvllaid ohppiid lohkanleavttu .
– Det var slik man tenkte den gang , sier hun nå .	– Nu dalle jurddašedje , dadjá son dál .
– Ut fra det man nå vet om lesing og forståelse , kan man si at dette ikke ga et rett bilde .	– Dan maid mii dál diehtit lohkama ja áddema birra , de sáhttá dadjat ahte dát ii addán rivttes gova .
Det var ikke lesehastigheten , men forståelsen som skulle vært målt .	Ii leat lohkanleaktu , muhto ádden mii livččii galgan mihtiduvvot .
Tospråklig bare i kristendom	Guovttegielalaš dušše risttalašvuođas
Trygve vokste opp og gikk på skole i et ganske annet miljø :	Trygve šattai bajás ja váccii skuvlla áibbas eará birrasis :
– Foreldrene mine kom fra Salten i Nordland til Kautokeino i 1920 .	– Mu váhnemat fárrejedje Sálttus Guovdageidnui jagis 1920 .
Far min . , Ludvig Madsen , var lærer , mens mor var hjemme med fem barn og fjøs .	Mu áhčči , Ludvig Madsen , lei oahpaheaddji , ja eadni lei ruovttus viđain mánáin ja doalai náveha .
Far leste samisk med presten Smith , og snakket etter hvert språket flytende .	Áhčči logai sámegiela báhppa Smithain , ja hállagođii sámegiela njuovžilit .
Foreldrene mine ble i Kautokeino frem til evakueringa i 1944 .	Mu váhnen-guovttos ásaiga Guovdageainnus gitta eváhko rádjai 1944 .
Da dro de til hjemtraktene sine i Salten .	Dalle soai fárriiga ruovttuguvlui Sáltui .
Far fikk jobb som lærer der , og der ble de boende .	Áhčči beasai oahpaheaddjin dohko , ja dohko soai ásaiduvaiga .
På skolen i Kautokeino hadde vi fire lærere .	Guovdageainnu skuvllas mis ledje njeallje oahpaheaddji .
Ved siden av far var det Anders Bongo , Alfred Larsen og Marit Grønolen .	Áhči lassin ledje Anders Bongo , Alfred Larsen ja Marit Grønolen .
Hun var den eneste av dem som ikke snakket samisk .	Marit Grønolen lei áidna sis gii ii hállan sámegiela .
I kristendom hadde vi tospråklige bøker , både katekisme , bibelhistorie og ikke minst Bibelen .	Risttalašvuođas ledje mis guovttegielalaš girjjit , sihke katekisma , biibbalhistorjá ja dieđusge Biibbal vel .
Vi kunne lese og si frem leksen på det språket vi ville .	Mii sáhtiimet lohkat ja muitalit jitnosit ruovttubihtáid dan gillii masa háliideimmet .
Ellers var lærebøkene bare på norsk , men lærerne brukte mye samisk i undervisningen , i alle fall frem til 4.–5. klasse .	Muđui mis ledje dušše dárogiel oahppogirjjit , muhto oahpaheaddjit geavahedje ollu sámegiela oahpahusas , ainjuo gitta 4.–5. luohká rádjai .
Det var ikke lett å få videre utdanning for oss som vokste opp i Indre Finnmark i den tiden .	Midjiide , geat ásaimet Sis-Finnmárkkus , ii lean álki álgit joatkkaohppui dan áigge .
Før krigen var det bare to fra Kautokeino som fikk realskole .	Ovdal soađi vácciiga dušše guovttis realskuvlla .
Den ene var min søster , den andre var Edel Hætta Eriksen .	Nubbi lei mu oabbá , ja nubbi gis Edel Hætta Eriksen .
[ Se Edel Hætta Eriksens fortelling i Samisk skolehistorie 1 . ]	[ Geahča Edel Hætta Eriksena muitalus , Sámi skuvlahistorjá 1 . ]
Jeg ville bli lærer , men det var ingen enkel sak å få til .	Mun áigon šaddat oahpaheaddjin , muhto dat ii lean mihkkege álkes áššiid .
I Kautokeino fikk jeg bare 6 års folkeskole .	Guovdageainnus in ožžon go 6 jagi álbmotskuvlla .
For å komme videre dro jeg til Trøndelag .	Vai beasan joatkit , de vulgen Trøndelagii .
Der tok jeg handelsskolen på Levanger og et 2 måneders puggekurs ved Skogn folkehøgskole , beregnet på opptaksprøven for lærerskolen .	Doppe Levangeris mun vázzen gávpeskuvlla ja Skogn álbmotallaskuvllas gis guovttemánnosaš bajilmáhttinkurssa , mii lei jurddašuvvon oahpaheaddjiskuvlii sisabeassangeahččaleami várás .
I tillegg tok jeg norsk og regning som korrespondansekurs mens jeg var i militæret .	Dasa lassin vel čađahin dárogiela ja rehkenastima korrespondánsakurssaid go ledjen militearas .
Med dette kom jeg inn på 4-årig lærerskole i Levanger .	Dát dagahedje ahte bessen álgit Levangerii 4-jagi oahpaheaddjiskuvlii .
Her traff jeg for øvrig Randi , som gikk på 2-årig linje .	Doppe moai Randiin gávnnadeimme , son váccii 2-jagi suorggi .
Siste året på lærerskolen tok jeg også skolesanglærereksamen ved Musikkonservatoriet i Trondheim .	Maŋimuš jagi oahpaheaddjiskuvllas válden maiddái skuvlalávlunoahpaheaddjieksámena Troandima Musihkkakonservatorias .
Fra 1953 til 1955 arbeidet Trygve Madsen som lærer i Karasjok og skoleåret 1955/56 arbeidet begge i Malm i Nord-Trøndelag .	1953 ' rájes 1955 ' rádjai Trygve barggai oahpaheaddjin Kárášjogas ja skuvlajagi 1955 barggaiga goappašagat Malmas Davvi-Trøndelágas .
Fra 1956 til 1958 arbeidet Trygve som programsekretær i sameradioen , som da var en del av NRK-Finnmark i Vadsø .	1956 ' rájes 1958 ' rádjai Trygve Madsen barggai prográmmačállin sámeradios , mii dalle lei oassin NRK-Finnmárkkus Čáhcesullos .
Der var han den første og eneste som var ansatt på full tid med ansvar for samiske sendinger .	Doppe son lei vuosttaš ja áidna bargi , gii barggai ollesáiggi ja sus leige ovddasvástádus sámi sáddagiidda .
– Vi hadde Erling Hirsti som nyhetsoppleser , Agnes Øwre hadde husmorprogram og bror min . , Erland Madsen , hadde jordbruksprogram .	– Mis lei Erling Hirsti gii logai ođđasiid , Agnes Øwre ráhkadii dálueamitprográmmaid ja mu viellja Erland Madsen lágidii gis eanadoalloprográmmaid .
Selv hadde jeg barneprogram i tillegg til ansvar for organiseringa .	Mus alddán lei mánáidprográmma lassin ovddasvástádus organiseremii .
Skolespørsmål var lite omtalte i programmene , vi fortalte litt om hva Samekomiteen arbeidet med , men selve innstillingen fra komiteen kom ikke før etter at jeg sluttet der .	Skuvlaáššit unnán gullojedje dáin prográmmain . Mii muitaleimmet veahá das maid Sámelávdegoddi barggai , muhto lávdegotti árvalus ii boahtán ovdalgo mun heiten doppe .
Felles arbeidsplasser i Karasjok	Oktasaš bargosajit Kárášjogas
Fra 1958 til 1960 var de begge ansatt ved Grensen skole i Karasjok kommune , Trygve som styrer og Randi som lærer .	Áigodagas 1958-60 barggaiga goappašagat Rájá skuvllas Kárášjoga gielddas , Trygve lei jođiheaddjin ja Randi oahpaheaddjin .
I 1960 flyttet de til Karasjok skole på kirkestedet , der de fikk de samme rollene .	1960:s fárriiga Kárášjoga skuvlii , mii lei márkanbáikkis , doppe soai barggaiga seamma bargguid .
Dette var en tid med mye strid .	Dát lei dakkár áigi goas ledje ollu riiddut .
Fornorskningspolitikerne slo ned på alt som smakte av samisk i skolen .	Dáruiduhttinpolitihkkárat vašuhedje buot mii jo leaččai sámegillii gullevaš skuvllas .
– Jeg husker at en lærer som het Eivind Tønnesen hadde latt elevene skrive noen samiske ord , forteller Trygve .	– Muittán ovtta oahpaheaddji gean namma lei Eivind Tønnesen , ja gii lei suovvan ohppiid čállit moadde sámegiel sáni , muitala Trygve .
– Da tok fornorskningstilhengerne det opp i skolestyret og ville at denne læreren skulle få en reprimande .	– Dan gal dáruiduhttindoarjaleaddjit válde ovdan skuvlastivrras ja háliidedje ahte oahpaheaddji galggai cuiggoduvvot .
Så hard var fornorskingspolitikken som dominerte i kommunen .	Nu garas lei dáruiduhttinpolitihkka mii dalle lei fámolaš gielddas .
Sang og musikk i skolen	Lávlun ja musihkka skuvllas
Hele livet har Trygve vært interessert i sang og musikk .	Olles eallima lea Trygve beroštan lávlumis ja musihkas .
Allerede i barndommen skaffet han seg et trekkspill , og fortsatt er han aktiv på dette instrumentet , bl.a. i Ringerike trekkspillklubb .	Jo mánnán hágai geasanasa , ja ain čuojahallá dáinna čuojanasain , ee. Ringerike geasanasjoavkkus .
Ellers er det piano som han har spilt mest .	Muđui son lea eanemusat čuojahan piano .
Han har komponert mange sanger og da den aller første plata med samisk sang kom ut i 50-åra , var det Marie Varsi som sang Gussavuordi med melodi av Trygve Madsen .	Son lea bidjan šuoŋa máŋgga lávlagii ja go buot vuosttamuš sámi lávlunskearru ilmmai 50-logus , de lávllui Marie Varsi Gussavuordi masa Trygve Madsen lei šuoŋa bidjan .
Han har også oversatt en del sanger til samisk og gitt ut en tospråklig sangbok [ Lávlagirji – samisk sangbok .	Son lea maid jorgalan ollu lávlagiid sámegillii ja almmustahttán guovttegielalaš lávlungirjji ovttas Isak Østmoin ja Thorleif Bergain . [ Lávlagirji – samisk sangbok .
Universitetsforlaget 1975 ] , sammen med Isak Østmo og Thorleif Berg .	Universitetsforlaget 1975 ] – Mii eat beassan juigosiid gal geavahišgoahtit skuvllas .
Hadde vi gjort det , og foreldrene fått høre det , hadde jeg fått sparken .	Jos mii dan livččiimet dahkan , ja váhnemat dan gullan , de livččen lihcohallan .
Det vi kunne gjøre var å oversette norske sanger til samisk og å lage nye sanger .	Áidna maid sáhtiimet dahkat lei heivehit dárogiel lávlagiid sámegillii ja ráhkadit ođđa lávlagiid .
En av de første bøkene med samiske sanger var av Pekka Lukkari .	Ovtta dain vuosttaš sámegiel lávlungirjjiin doaimmahii Pekka Lukkari .
Den første utgaven kom i 1948 , den andre i 1960 .	Vuosttaš girji ilmmai 1948:s , nubbi gis 1980:s .
Der var det fem nye sanger som vi hadde samarbeidet om .	Das ledje vihtta ođđa lávlaga maiguin moai ovttasbarggaime .
En initiativrik musikklærer sørfra satte igang opplæring på strykeinstrumenter , og resultatet blei dette orkesteret .	Hutkás ja ealljáris mátta-norgalaš musihkkaoahpaheaddji álggii streaŋgačuojanasaid čuojahanoahpahusa , ja boađus lei dát čuojahanjoavku .
Samisk grunnfag i Oslo	Sámegiela vuođđofága Oslos
I 1962–63 dro både Randi og Trygve til Oslo for å studere samisk grunnfag .	Áigodaga 1962–63 leigga sihke Randi ja Trygve Oslos lohkamin sámegiela vuođđofága .
Det var første året det ble tilbudt dette studiet i Oslo .	Dalle lei vuosttaš geardde go sáhtii lohkat vuođđofága Oslos .
Det ble da gitt tilbud til lærere om et års studiepermisjon for å lese samisk , mot 5 års bindingstid .	Oahpaheddjiide fállojuvvui jagi lohkanvirgelohpi lohkat sámegiela , ja čatnanáigi lei 5 jagi .
Samiskfaget var et unntak fra kravet om studiekompetanse .	Dán fágii ii gáibiduvvon lohkangelbbolašvuohta .
Å få studiekompetanse var noe annet enn senere , det eneste som telte var eksamen fra gymnas eller examen artium som det da ble kalt .	Oažžut lohkangelbbolašvuođa lei juoga eará go maŋŋá , áidna mii galggai lei gymnása eksámen dahje examen artium , manin dan dalle gohčodedje .
Randi hadde studiekompetanse , siden hun hadde gått gymnaset , mens Trygve ikke hadde det etter datidens regler , selv om han hadde 4-årig lærerskole og norsk mellomfag fra Norges lærerhøgskole .	Randis lei lohkangelbbolašvuohta , go lei vázzán gymnása , muhto Trygves ii lean dat dalá njuolggadusaid mielde , vaikko sus lei 4-jagi oahpaheaddjiskuvla ja dárogiela gaskafága Norgga oahpaheaddjiskuvllas .
Samisk var derfor det eneste faget han fikk lov til å studere på universitetet .	Sámegiella lei danin áidna fága maid son sáhtii lohkat universitehtas .
Samisklærerne var Thor Frette , Knut Bergsland og Asbjørn Nesheim .	Sámegiela oahpaheaddjit ledje Thor Frette , Knut Bergsland ja Asbjørn Nesheim .
– De var ganske forskjellige : Frette var systematisk og teoretisk , Bergsland var nokså flygende , mens Nesheim , som hadde hovedansvar for kulturhistorien , var en veldig flink underviser .	– Sii ledje iešguđetláganat : Frette lei systemáhtalaš ja teorehtalaš , Bergsland lei gis hui mohkkái ja Nesheim , geas lei váldoovddasvástádus kulturhistorjjás , lei hui čeahppi oahpahit .
Språkdelen var svært teoretisk grammatikk .	Giellaoassi lei hui teorehtalaš giellaoahppa .
Blant studentene var det både folk med samisk som morsmål og folk som knapt kunne noe samisk fra før .	Studeanttat ledje sihke olbmot , geain lei sámegiella eatnigiellan ja olbmot , geat eai báljo máhttán sámegiela ovdalaččas .
Studentene kom stort sett fra Finnmark , og faget ble kalt « Finnmarkssamisk » .	Eanaš studeanttat bohte Finnmárkkus , ja fága gohčoduvvui « Finnmárkku sámegiellan » .
Undervisningen foregikk på norsk og studentene skulle og svare på norsk ved skriftlig eksamen .	Oahpahus lei dárogillii ja studeanttat galge maiddái vástidit dárogillii eksámenis .
Blant studentene var det mange som senere skulle spille en stor rolle i samisk skole og kulturliv , som Nils og Laila Jernsletten , Thorleif Berg , Kristian Nymo , Anna Mørk og Isak Østmo .	Studeanttaid searvvis ledje máŋggas , geat maŋŋil šadde guovddáš olmmožin sámi skuvllas ja kultureallimis , nugo Nils ja Laila Jernsletten , Thorleif Berg , Kristian Nymo , Anna Mørk ja Isak Østmo .
I den tiden måtte lærere som hadde vanlig lærerutdanning og tok tilleggsutdanning søke skolestyret om å få godkjent adjunktkompetanse .	Dan áigge galge oahpaheaddjit , geain lei dábálaš oahpaheaddjioahppu ja geat válde lassioahpu , ohcat skuvlastivrras oažžut adjunktagelbbolašvuođa dohkkehuvvot .
Etter bestått samisk grunnfag søkte Randi om å få adjunktkompetanse .	Maŋŋá go sámegiela vuođđofága cevzzii , de Randi ozai oažžut adjunktagelbbolašvuođa dohkkehuvvot .
Skolesjefen innstilte på avslag , og skolestyret sa nei .	Skuvlahoavda árvalii biehttalit ohcamuša , ja skuvlastivra mieđihii dasa .
De mente samisk ikke var et undervisningsfag , og derfor ikke telte i skolen .	Sii oaivvildedje ahte sámegiella ii lean oahpahusfága , ja danin ii lohkkojuvvon buorrin skuvllas .
Randi anket til Skoledirektøren og fikk støtte .	Randi váidalii Skuvladirektevrii ja doppe oaččui doarjaga .
Men skolesjefen ga seg ikke og anket saken til departementet .	Muhto skuvlahoavda ii vuollánan ja váidalii ášši departementii .
Etter vedtak i departementet fikk hun endelig godkjenning .	Departemeantta mearrádusa vuođul de oaččui viimmat dan dohkkehuvvot .
Dermed var det slått fast fra høyeste hold at samisk var en kompetanse som skolen trengte .	De lei celkojuvvon bajimuš dásis ahte sámegiella lei gelbbolašvuohta man skuvla dárbbašii .
Men ennå skulle det gå flere år før faget kom på timeplanen i grunnskolen .	Muhto ain galge mannat ollu jagit ovdalgo fága iđii vuođđoskuvlla diibmoplánii .
Samisk for norsken sin del	Sámegiella dárogiela nannema várás
Da det ble åpnet for samisk begynneropplæring , var det stor skepsis blant mange foreldre .	Go beassagohte oahpahit sámegiela álgodásis , de váhnemat eai lean nu mielas dasa .
Da skoledirektøren sendte ut skriv om dette , argumenterte han med at samiskundervisningen var for å styrke norsklæringen .	Go skuvladirektevra sáddii čállosa dán birra , de ákkastalai ahte sámegieloahpahus lei dárogiela nannema várás .
Selv om mange mente det å lese og skrive samisk hadde en egenverdi , var norsklæring ennå det eneste anerkjente målet .	Vaikko ollugat oaivvildedjege ahte lohkat ja čállit sámegiela lea iešalddis mávssolaš , de lei dárogiela oahppan ain áidna dohkkehuvvon mihttun .
Trygve og Randi arbeidet begge på Karasjok barneskole da samisk begynneropplæring starta i 1967 .	Trygve ja Randi barggaiga goappašagat Kárášjoga mánáidskuvllas go sámegiela álgooahpahus álggahuvvui 1967:s .
Det var bare 7 elever som fikk opplæring på samisk første året , alle var fra kirkestedskretsen .	Ledje 7 oahppi , geat ožžo sámegiela oahpahusa vuosttaš jagi , buohkat gulle márkanbirii .
Trygve hadde klassen i samisk , Randi hadde den i norsk .	Trygve oahpahii sidjiide sámegiela , Randi gis dárogiela .
Det var ikke bare samiskundervisningen som var noe nytt , men også at norsk skulle undervises som det fremmedspråket det var for elevene , ikke som noe de « burde » forstå .	Ii lean dušše sámegieloahpahus mii lei ođas , muhto maiddái ahte dárogiella galggai oahpahuvvot amasgiellan nugo dat lei ohppiide , dárogiella ii oahpahuvvon juonin man sii « berrejedje » áddet .
[ Trygve Madsen forteller mer om dette i artikkelen Om sameskolen i Norge , som står i Samisk skolehistorie 1 . ]	[ Trygve Madsen muitala eambbo dán birra artihkkalis Norgga sámeskuvlla birra , girjjis Sámi skuvlahistorjá 1. ]
Karasjok kommune fikk tidlig ungdomsskole , og fikk oppleve de skiftende ordningene for organisering av ungdomsskolen .	Kárášjoga gildii ásahuvvui áigá jo nuoraidskuvla , ja sii besse vásihit nuppástuhtti ortnegiid ahte mo nuoraidskuvla galggai organiserejuvvot .
– Det verste var perioden med kursplaner .	– Váigadeamos lei kursaplánaáigodat .
Foreldra valgte som regel laveste kursplan , de trodde ikke ungene ville klare mer .	Váhnemat dábálaččat válljejedje vuolimus kursaplána , eai sii navdán mánáideaset nagodit eambbo .
I andre miljøer der foreldrene hadde mer ambisjoner for ungenes skolegang , valgte de høyere kursplan , selv om elevene ikke var særlig flinke .	Eará birrasiingis váhnemiin ledje eambbo vuordámušat mánáidasaset , ja válljejedje bajimuš kursaplána , vaikko vel oahppit eai lean nu čeahpit .
Resultatet ble veldig urettferdig : En elev med Mg fra kursplan 2 ble rangert etter en elev med Ng fra kursplan 3 .	Boađus ii šaddan govttolaš : Muhtin kursaplána 2 oahppi , gii oaččui Hui buorre ( Mg ) árvvoštallojuvvui heajubun go kursplana 3 oahppi geas lei Oalle buorre ( Ng ) .
Og samiske elever fikk ofte en ekstra ulempe når de søkte videregående skoler , de kom ikke inn fordi de hadde hatt lave kursplaner i ungdomsskolen .	Ja sámegielat ohppiide dat čuozai eambbo go earáide go ohce joatkkaskuvllaide , eai sii beassan dohko álgit , go sis ledje vuolit kursaplánat nuoraidskuvllas .
I Karasjok var Trygve og Randi med på mye kulturell aktivitet i bygda .	Kárášjogas soai oassálasttiiga ollu kultuvrralaš doaimmain báikkis .
De første årene de var i Karasjok dirigerte Trygve blandakoret .	Vuosttaš jagiid go leigga Kárášjogas , de Trygve láidestii seahkalaskoara .
I årene 1958–60 var Trygve aktivt med og startet teatergruppa « Katta » ( Karasjok Amatør-Teater Til Adspredelse ) .	Jagiid 1958–60 Trygve lei searvvis álggaheamen teáhterjoavkku « Katta » ( Karasjok Amatør-Teater Til Adspredelse ) .
Alle disse stykkene ble spilt på norsk .	Buot dát bihtát čájehuvvojedje dárogillii .
Trygve arrangerte også riksteaterforestillinger på samisk , den første var Dávggaid vuolde i 1963 , den neste Dola birra med Per Hætta .	Trygve maid lágidii riikkateáhterčájálmasaid sámegillii , vuosttaš lei Dávggáid vuolde 1963:s , nubbi lei Dola birra Per Hættain .
Trygve og Randi var også med og spilte i Riksteaterets første samiske dukketeaterforestilling : Mikku-Mát ' te ja su us ' tibat .	Trygve ja Randi leigga maid čájeheamen Riikkateáhtera vuosttaš vávváteáhterčájáhusa ; Mikku-Mát ' te ja su us ' tibat .
Trygve Madsen var en ildsjel i arbeidet med å få igang teater på samisk .	Trygve Madsen barggai hui áŋgirit oaččuhit sámegiel teáhtera .
På 1960-tallet arrangerte Riksteateret sammen med Svenska Teatern en turne med dukketeater på samisk .	1960-logus jođii Riksteateret ovttasbarggus Svenska Teaterniin sámegiel vávváteáhteriin .
Oslo : Elevutveksling og samiskkurs	Oslo : Ohppiidlonohallan ja sámegielkursa
I 1968 ble Randi valgt til nestleder i Norsk lærerlag , og flyttet da til Oslo .	1968:s válljejuvvui Randi Norgga oahpaheaddjisearvvi nubbinjođiheaddjin , ja fárrii dalle Osloi .
Dette vervet hadde hun frem til 1973 .	Dát doaibma sus lei gitta 1973 ' rádjai .
Etter tida i lærerlaget var Randi rektor i Oslo , først på Årvoll , så på Nordseter ungdomsskole .	Maŋŋá oahpaheaddjisearvvi áiggi , de lei Randi rektorin Oslos , álggos vuos Årvollas , ja dasto Nordseter nuoraidskuvllas .
Trygve flyttet også med til Oslo , der han fikk arbeid som rektor i nabokommunen Nittedal og senere på Munkerud skole i Oslo .	Trygve fárrii maiddái Osloi , gos son bargagođii rektorin kránnjágielddas Nittedalas ja maŋŋil Munkerud skuvllas Oslos .
Under tiden på Munkerud sto han i spissen for en storstilt elevutveksling mellom denne skolen og Karasjok barneskole .	Munkerudas barggadettiin son lei njunnošis láidesteamen hui viiddis ohppiidlonohallama dán skuvlla ja Kárášjoga mánáidskuvlla gaskkas .
– Det var slik at SAS hadde et ekstremt godt tilbud til barn under 12 år som reiste sammen med voksne .	– Lei nu ahte SAS:s lei hirbmat buorre fálaldat mánáide , geat eai lean vel deavdán 12 jagi ja geat mátkkoštedje rávesolbmuiguin fárrolaga .
Dette gjorde at denne utvekslingen ikke kostet skolene mer enn en vanlig leirskole i nærheten .	Dat mearkkaša ahte dát lonohallan ii šaddan skuvllaide máksit eambbo go dábálaš leairaskuvla lahkosiin .
Vi gjennomførte derfor utvekslingen med de eldste elevene som kunne utnytte dette tilbudet , dvs. 5. klasse .	Mii danin lonohalaimet boarráseamos ohppiid , geat sáhtte geavahit dán fálaldaga ; 5. luohkkálaččaid .
Elevene bodde hos hverandre en uke , og de var med i undervisningen på skolen .	Oahppit orro guhtet guimmiideaset luhtte vahkku , ja sii čuvvo oahpahusa skuvllas .
I Karasjok fikk elevene tur ut på vidda , i Oslo fikk de se turistattraksjoner som Holmenkollen og Norsk Folkemuseum .	Kárášjogas oahppit fitne maiddái duoddaris , Oslos gis besse fitnat erenoamáš turistabáikkiin nugo Holmenkollenis ja Norgga Álbmotmuseas ( Norsk Folkemuseumas ) .
En av de aller største begivenhetene var da elevene fra Karasjok ble invitert til lunsj hos Kong Olav på Slottet .	Stuorámus dáhpáhusaid searvvis lei go Kárášjoga oahppit bovdejuvvojedje Šlohttii Gonagas Ovllá lusa boradit .
Det kunne være 70 til 90 elever med på en slik tur , så vi fylte opp hele fly og SAS tjente nok ikke mye på oss .	Sáhtte leat 70–90 oahppi dákkár mátkkis mielde , nu ahte mii devddimet olles girdi ja SAS ii dáidde gal leat dinen áktánasat min dihtii .
Så det ble snart slutt på dette tilbudet og da hadde vi ikke råd til å fortsette .	Nu ahte fargga heaittihedje dán fálaldaga ja mis ii lean šat várri joatkit lonohallama .
Det er nå gått omtrent 30 år siden denne utvekslinga , men mange familier holdt kontakt lenge .	Dál leat gollan sullii 30 jagi lonohallama rájes , muhto máŋga bearraša leat guhká doalahan oktavuođaid .
Noen har fortsatt kontakt .	Soapmásiin lea ain oktavuohta .
Tidlig på 1980-tallet var det stor interesse for samiskkurs i Oslo .	1980-logu álggus jearahišgohte sámegielkurssaid Oslos .
Først fikk jeg spørsmål fra Sámiid Searvi ved Ragnhild Nystad om jeg kunne ta på meg et kveldskurs .	Álggos jearai Sámiid Searvvi Ragnhild Nystad mus ahte sáhtášin go váldit badjelasan eahketkurssa .
Etter hvert måtte vi dele opp i to nivå , for begynnere og for dem som kunne litt .	Veahá áiggi geažes fertiimet juohkit kurssa guovtti dássái , daid várás geat ledje álgodásis ja daidda geat jo máhtte veahá .
Davvin-bøkene var nettopp kommet , og de var på den nye rettskrivingen .	Davvin-girjjit ledje aiddo ilbman , ja dat ledje ođđa čállinvuohkái .
Den hadde ikke jeg lært , jeg måtte lære meg den etter hvert som jeg underviste .	Dan in lean oahppan , mun fertejin ieš oahppat dađistaga go oahpahin .
Så tok Sámiid Searvi initiativ til å få samisk inn i skolen i Oslo .	Ja de Sámiid Searvi oččodišgođii sámegiela Oslo skuvllaide .
Det var delte meninger i rektorkollegiet om det skulle åpnes for å bytte ut nynorsk med samisk .	Rektorat ledje guovtti oaivilis ahte galge go addit vejolašvuođa lonuhit ođđadárogiela sámegielain .
Men så kom det et rundskriv fra KUF som avklarte saken .	Muhto de sáddii Girko- ja oahpahusdepartemeanta johtočállosa , mii čielggadii ášši .
Da sendte jeg ut et skriv på skolen min og noen naboskoler og vi fikk 3–4 elever som ville ha samisk .	Dalle mun bidjen johtui čállosa iežan skuvllas ja muhtun kránnjá skuvllain ja oaččuimet 3-4 oahppi , geat háliidedje sámegiela .
Det måtte opp i skolestyret for at jeg som rektor skulle få lov å bruke undervisningstiden min til samiskundervisning .	Skuvlastivra fertii meannudit ahte galggan go mun rektorin beassat geavahit oahpahusáigán sámegieloahpahussii .
Etter noen år fikk vi den første eleven med samisk i videregående skole .	Muhtun jagiid maŋŋá oaččuimet vuosttaš oahppi sámegielain joatkkaskuvlii .
Jeg hadde henne første året , men så fikk jeg jobb i Kiruna og dro dit , og Randi tok over andre året .	Son lei mus oahppin vuosttaš jagi , muhto de ožžon barggu Gironis ja fárrejin dohko , ja Randi válddii badjelasas dán oahppi nuppi jagi .
Men så dro hun også nordover , så tredje året overtok Bibbi Johnskareng .	Muhto de fárrii Randige davás , nu ahte goalmmát jagi oahpahii Bibbi Johnskareng su .
Det pussige er at denne eleven ikke hadde noen samisk bakgrunn , hun var helnorsk .	Ártegeamos lei ahte dán oahppis ii lean sámi duogáš , son lei rivgonieida .
Hun hadde ikke tilgang på noe samisk språkmiljø i Oslo , så vi tok henne med til hytta i Karasjok hver gang vi reiste dit .	Sus ii lean vejolašvuohta hállat sámegiela Oslos , nu ahte moai válddiime su mielde iežame bartii Kárášjohkii álo go dohko manaime .
Samisk i Vadsø og Kirkenes	Sámegiella Čáhcesullos ja Girkonjárggas
I 1986 ble Randi Nordback Madsen utnevnt til skoledirektør i Finnmark , en stilling hun hadde til 1992 .	I1986:s nammaduvvui Randi Nordback Madsen Finnmárkku skuvladirektevran , dán virggis son lei 1992 ' rádjai .
I denne perioden bodde de i Vadsø .	Dán áigodaga soai ásaiga Čáhcesullos .
Trygve forteller : – I 1987 opprettet de samiske kunstnerorganisasjonene et felles sekretariat .	Trygve muitala : – 1987:s sámi dáiddárorganisašuvnnat ásahedje oktasaš čállingotti .
Det ble kalt « Čálli » .	Dan sii gohčodedje « Čállin » .
Jeg ble da ansatt som sekretær og begynte der i januar 1987 .	( Sámi Musihkkáriid Searvi ) . Mun álgen bargat čállin dohko ođđajagemánus 1987:s .
– Mens jeg arbeidet for kunstnerorganisasjonene fikk jeg spørsmål fra Vadsø videregående skole om jeg kunne ta på meg samiskundervisning .	– Dáiddárorganisašuvnnain barggadettiin jearai Čáhcesullo joatkkaskuvla mus ahte sáhtášin go oahpahit sámegiela doppe .
De hadde ikke hatt noe tilbud om samisk før , så jeg var den første samisklæreren der .	Sis ii lean leamaš goassege sámegiela fálaldat ovdal , nu ahte mun ledjen vuosttaš sámegieloahpaheaddji doppe .
Første året hadde jeg bare en elev , og var bare timelærer .	Vuosttaš jagi lei mus dušše okta oahppi , ja ledjen dušše diibmooahpaheaddjin .
Allerede året etter var det mange flere elever som ville ha samisk .	Maŋit jagi juo ledje eanet oahppit , geat háliidedje oahppat sámegiela .
Da hadde jeg full lærerjobb , med noen musikktimer ved sida av samisken .	Dalle mus lei olles oahpaheaddjivirgi , ja sámegiela lassin ledje vel moadde musihkkadiimmu .
Deretter var det full jobb med samisk og vel så det .	Dan maŋŋil lei olles bargu sámegielain ja vel eambboge .
Siste året jeg var der hadde jeg 36 elever .	Maŋimuš jagi go ledjen doppe , de ledje mus 36 oahppi .
Jeg sørget for å fortelle elevene at dersom de valgte samisk ville de stå mye sterkere når de søkte arbeid , og det var argument som virket !	Mun váruhin muitalit ohppiide ahte jos sii válljejit sámegiela , de sii čužžot nannosat juolggi alde go ohcet bargguide , ja dat ágga gal doaimmai !
Jeg hadde undervisning på hele 4 trinn : førstespråk , andrespråk , de som hadde hatt litt samisk i grunnskolen og de som starta helt blanke .	Mun oahpahin 4 dásis : sámegiela vuosttaš giellan ja nubbingiellan , daid geat ledje veahá oahppan sámegiela nuoraidskuvllas ja daid geat eai máhttán maidege .
De fleste elevene kom fra Tana og Nesseby .	Eanaš oahppit ledje Deanus ja Unjárggas eret .
Gruppene varierte fra en enslig elev til over 10 elever .	Joavkkut ledje iešguđet sturrodagas , ovtta oahppis gitta logi oahppái .
Siste året hadde jeg i tillegg samiskundervisningen på Kirkenes videregående skole .	Maŋimuš jagi lei mus vel sámegieloahpahus Girkonjárgga joatkkaskuvllas .
De var desperate fordi de manglet samisklærer , og jeg fikk tilbud om enten å ta fly eller kjøre bil .	Sii ledje heađis go váillui sámegieloahpaheaddji , ja munnje fálle jogo girdit dahje vuodjit dien gaskka .
Men flyrutene passet ikke , så jeg ble å kjøre bil 17 mil hver vei hver fredag .	Muhto girdiruvttot eai heiven , nu ahte fertejin vuodjit 17 miilla goappáge guvlui juohke bearjadaga .
Jeg startet klokken 6 om morgenen og var ikke hjemme før sene kvelden .	Vulgen ruovttus 6 áigge iđđedis ja in joavdan ruoktot ovdalgo maŋŋiteahkeda .
Det var fire elever på to forskjellige nivå .	Ledje njeallje oahppi goabbat dásis .
« Samefiendtlig » skoledirektør	« Sámevuostálasti » skuvladirektevra
Randi var skoledirektør i en tid med store endringer i skoletilbudet for samiske elever .	Randi barggai skuvladirektevran daid áiggiid go sámi ohppiid skuvlafálaldat sakka nuppástuvai .
Skoledirektøren skulle kontrollere at skolestyrenes vedtak var etter lov og rett .	– Skuvladirektevra galggai dárkkistit ahte skuvlastivrraid mearrádusat ledje lágaid ja njuolggadusaid mielde .
Vi gikk derfor gjennom skolestyreprotokollene .	Mii geahčadeimmet danin skuvlastivrraid beavdegirjjiid .
I Kautokeino hadde skolestyret vedtatt å innføre samisk som obligatorisk fag .	Guovdageainnu skuvlastivra lei mearridan álggahit sámegiela geatnegahtton fágan .
Men det var ikke lovhjemmel for det i den tiden , det ble det først senere .	Muhto dan áigge ii lean dasa láhkavuođđu , easkka maŋŋil šattai nu .
Jeg var derfor nødt til å si fra at vedtaket var ulovlig , selv om jeg kunne ønske at det skulle være lov .	Danin fertejinge cealkit ahte mearrádus ii lean lobálaš , vaikko vel livččenge dáhtton dan lobálažžan .
Dermed ble jeg hengt ut i avisen Sámi Áigi som den samefiendtlige skoledirektøren .	Danin Sámi Áigi-aviisa fallehii mu sámevuostálasti skuvladirektevran .
I starten hadde vi også ansvar for å gå gjennom tilsettinger av lærere , det vil si at vi måtte godkjenne skolestyrenes vedtak .	Álggedettiin lei mis maiddái ovddasvástádus geahčadit oahpaheddjiid virgádemiid , dat mearkkaša ahte mii galggaimet dohkkehit skuvlastivrraid mearrádusaid .
Dette ble senere desentralisert til kommunene .	Maŋŋil daid adde gielddaide mearridit .
En viktig oppgave for Skoledirektøren var å heve kunnskapsnivået blant lærerne .	Skuvladirektevrras lei deaŧalaš bargu nannet oahpaheddjiid máhttodási .
Derfor satte vi i gang kurs for lærere – forsøkte å få i gang kurs også for samisk opplæring , i samarbeid med Samisk utdanningsråd .	Danin álggaheimmetge kurssaid oahpaheddjiid várás – geahččalin maid álggahit kurssaid sámegiela oahpahusa várás , ovttasráđiid Sámi oahpahusráđiin .
Et viktig ledd i arbeidet var å få ansatt pedagogiske konsulenter i kommunene .	Deaŧalaš oassi dán barggus lei virgádit pedagogalaš konsuleanttaid gielddaide .
Skoledirektøren i Finnmark fikk en ganske stor bevilgning til å fordele til kommunene for styrking av opplæringen for samiske elever .	Finnmárkku skuvladirektevra oaččui oalle ollu ruđa juohkit gielddaide nannet sámi ohppiid oahpahusa .
Det meste gikk til samiskundervisning , men vi kunne også gi penger til delingstimer i fag som norsk og matematikk .	Eanemusat manai sámegieloahpahussii , muhto sáhtiimet maiddái addit ruđa juohkindiimmuide dakkár fágain go dárogielas ja matematihkas .
Jeg arbeidet også mye med finskundervisningen .	Bargen maiddái ollu suomagieloahpahusain .
I den tiden begynte en skole med kvenskundervisning , noe jeg var skeptisk til .	Dan áigge oahpahišgođii okta skuvla kveanagiela , dasa in lean nu mielas .
Jeg mente de skulle holde seg til finsk , som var et standardisert språk .	Oaivvildin ahte sii galge čuovvut suomagiela , mii lei standardiserejuvvon giella .
Det var i mi tid som skoledirektør at arkivet for Skoledirektøren i Finnmark ble overført til Statsarkivet i Tromsø .	Mu áiggis go ledjen skuvladirektevran , de Finnmárkku skuvladirektevrra arkiiva sirdojuvvui Stáhtaarkiivii Tromsii .
Jeg måtte gå gjennom dette , bl.a. for å avgjøre hva som skulle være offentlig tilgjengelig og hva som skulle være unntatt offentlighet .	Fertejin dan dárkkistit , ee. mearridit maid sáhtii albmosin dahkat ja mat eai galgan šaddat almmolažžan .
Det var mye som var skrevet om navngitte elever .	Ollu lei čállojuvvon nammejahkii ohppiid birra .
Blant annet har mange elever blitt stemplet som åndssvake , mens den reelle grunnen for mange kan ha vært språkproblemer , dysleksi eller kanskje også hørsels- og synshemninger .	Muhtun oahppit leat navdojuvvon miellaváillagin , muhto duohta sivva lei baicca ahte ollugiin ledje giellaváttisvuođat , dysleksiija dahje dáide maid leamaš gulus ja oainnus sivat .
Skolelegeordningen fungerte ikke alle steder like godt .	Skuvladoavtterortnet ii doaibman buot báikkiin seamma bures .
Jeg synes at det er galt å la slike dokumenter være offentlig tilgjengelige .	Mu mielas lea boastut dahkat dánlágan čállosiid almmolažžan .
De ble skrevet i en tid da diagnostisering av lærevansker og hjelpetiltak var så godt som ikke-eksisterende noe sted i landet .	Dát čállojedje dan áigge go oahppanváttisvuođat eai iskojuvvon eaige veahkkedoaimmat lean oažžunláhkai gostege dán riikkas .
Alle på sitt nivå	Juohkehaš iežas dásis
– Jeg har vært opptatt av at alle som ønsker samisk skal få et tilbud på sitt nivå , og krav som de kan mestre .	–– Lean beroštan das ahte juohkehaš gii háliideaš sámegiela , galgá oažžut fálaldaga iežas dásis ja gáibádusaid maid sáhttá hálddašit .
Derfor mener jeg det er viktig at grunnskolen har tilbudet « samisk språk og kultur » , som er en læreplan på lavere nivå enn andrespråk .	Danin oaivvildange deaŧalažžan ahte vuođđoskuvla sáhttá fállat « sámi giela ja kultuvrra » , mii lea oahppoplána vuolit dásis go nubbinegiella .
Om elever kommer flyttende til en samisk kommune f.eks. midt i grunnskolen , er det for hardt å kreve at de skal mestre andrespråksplanen .	Jos oahppit fárrejit sámi gielddaide omd. dalle go vuođđoskuvllas leat joavdan gaskkamuddui , de lea menddo garas gáibidit sin hálddašit nubbingielaplána .
En bør ikke legge planene for høyt , det kan elevene knekke både ryggen og interessen på .	Plánat eai berreše biddjot menddo alás , dalle sáhttet oahppit sihke vuollánit ja beroštumi massit .
I Utdanningsdepartementet	Oahpahusdepartemeanttas
Den siste jobben Randi Nordback Madsen hadde før hun gikk av med pensjon var i Oslo , i Utdanningsdepartementet som spesialrådgiver for samiske og nordnorske skolespørsmål .	Maŋimuš virgi mas Randi Nordback Madsen lei ovdalgo manai ealáhahkii , lei Oslos , Oahpahusdepartemeanttas . Doppe son lea sámi ja davvinorgalaš skuvlagažaldagaid erenoamášráđđeaddi .
Denne jobben var i grunnskoleavdelingen .	Dát bargu lei vuođđoskuvlaossodagas .
Hun hadde ikke noe med videregående opplæring eller høgskolen å gjøre , og det var ikke noen tilsvarende stilling for disse skoleslagene .	Sus ii lean mihkkege dahkamušaid joatkkaoahpuin iige allaskuvllain , ja dáid skuvllaid várás ii lean dánlágan virgi .
– Da jeg begynte i departementet fikk jeg igjen å gjøre med midlene til samiskundervisning , nå fra en annen vinkel , nemlig å fordele penger til fylkene .	– Go álgen departementii bargui , de fas šattai mu bargun sámegieloahpahusa ruđaid hálddašit , muhto dál earáláhkai , namalassii juohkit ruđaid fylkkaide .
Fra departementet kunne vi si at vi betaler , dersom dere skaffer lærer .	Departemeanttas sáhtiimet dadjat ahte mii máksit , jos dii háhkabehtet oahpaheaddji .
Det gjaldt også om det ikke var så mye som 3 elever , som var det minimum loven krevde for at elevene hadde krav på å få samiskundervisning .	Nu lei vejolaš vaikko vel eai leange 3 oahppi , mii lei unnimus gáibádus lága mielde ovdalgo oahppit sáhtte gáibidit sámegieloahpahusa .
Vi hadde veldig få saker der kommunene var negative til samiskundervisning .	Mis ledje hui unnán áššit , mas oidno ahte gielddat eai lean nu miellasat addit sámegiel fálaldaga .
Men det var noen tilfeller , der det fantes lærer , men der kommuner likevel ikke ville gi samiskundervisning .	Muhto lei gal moatti háve nu ahte livččii lean oahpaheaddji , muhto gielddat eai datte háliidan fállat sámegieloahpahusa .
De ville heller ikke søke om penger før foreldrene fikk bekreftet fra departementet at kommunen ville få penger om de søkte .	Eai ohcatge háliidan ruđaid ovdalgo vánhemat ožžo departemeantta duođaštit ahte gielda sáhttá oažžut ruhtadoarjaga jos ohcá .
Det største problemet for å kunne gi samiskopplæring til alle som ønsket det , var likevel mangel på lærere .	Stuorámus váttisvuohtan fállat sámegieloahpahusa buohkaide geat háliidedje , lei datte go oahpaheaddjit váilo .
Samisklærerne burde jo både ha lærerutdanning og samisk som fag , men ofte måtte man bruke lærere med mangelfull utdanning .	Sámegieloahpaheaddjiin berrii lean sihke oahpaheaddjioahppu ja sámegiella fágan , muhto dávjá fertejedje geavahit oahpaheddjiid , geain lei váilevaš oahppu .
I min tid begynte vi å arbeide for å utvikle et fjernundervisningstilbud til skoler uten samisklærer .	Mu áiggis bargagođiimet ovdánahttit gáiddusoahpahusfálaldaga skuvllaide , main eai lean sámegieloahpaheaddjit .
Det er svært gledelig å se at dette nå begynner å komme i orden flere steder .	Hávski lea oaidnit ahte dál lea dát doaibmagoahtán máŋgga sajis .
Fjernundervisning alene er ikke nok , det må være en kombinasjon med kortere opphold på en skole med samiskundervisning , slik man nå bl.a. gjør det på sameskolen i Hattfjelldal .	Dušše gáiddusoahpahus ii leat doarvái , oahppit fertejit beassat muhtun áiggiid leat skuvllain main lea sámegieloahpahus , nugo omd. Aarborde sámeskuvllas dahket .
Rektor Hans Lindkjølen ved Sameskolen i Målselv overrekker gave til Randi Nordback Madsen , fordi hun som konsulent i departementet hadde sørga for fortgang i saka med bygging av sameskole .	Málatvuomi sámeskuvlla rektor Hans Lindkjølen geige skeaŋkka Randi Nordback Madsenii , dan dihtii go son departemeantta konsuleantan lei váikkuhan dasa ahte huksejuvvui ođđa sámeskuvla .
I departementet kjente jeg det slik at jeg hadde en friere posisjon enn jeg hadde hatt som skoledirektør .	Departemeanttas dovden alddán friddjasat bargodili go dalle go bargen skuvladirektevran .
Det var mer åpning for å kunne foreslå ting .	Doppe lei buoret vejolašvuohta evttohit áššiid .
Jeg opplevde at de stolte på det arbeidet jeg gjorde og jeg fikk mye spørsmål om samiske saker .	Dovden ahte luhtte dan bargui maid bargen ja mus jerrojuvvui hui ollu sámi áššiid hárrái .
Noen hadde virkelig satt seg inn i sakene .	Muhtumat gal bures dovde dánlágan áššiid .
Jeg kan ikke si jeg møtte noen motstand i departementet .	In dovdan makkárge vuostehágu departemeanttas .
Arbeidet med Reform 97 startet så vidt i mi tid .	Ođastusa 97 bargu álggahuvvui mu áiggi .
Departementet ønsket i utgangspunktet å få en felles plan med en norsk og en samisk del .	Álggedettiin háliidii departemeanta oktasaš plána mas lea dáru ja sámi oassi .
Innholdet skulle være mest mulig likt .	Sisdoallu galggai lean nu ovttalágan go vejolaš .
Men Samisk utdanningsråd gikk inn for en egen samisk plan .	Muhto Sámi oahpahusráđđi háliidii sierra sámi plána .
De mente det ville gi bedre mulighet til gjennomgående å kunne sikre samisk kultur og historie i en egen samisk læreplan .	Doppe oaivvildedje ahte buorebut sáhtášii sihkkarastit sámi kultuvrra ja historjjá sierra sámi oahppoplánas .
Den ble vedtatt samtidig med at kjennskap til samene , deres historie og kultur ble integrert i den nasjonale ( norske ) planen .	Dat mearriduvvui seamma áiggi go našunála plánii integrerejuvvui ahte oahppit galge oahppat dovdat sámiid , sámi historjjá ja kultuvrra .
Imponert over Samisk utdanningsråd	Sámi oahpahusráđđi dagai buori barggu
– Samisk utdanningsråd var et av de rådene som departementet virkelig hadde nytte av .	– Sámi oahpahusráđđi lei okta dain ráđiin , mii duođaid lei departementii ávkin .
Jeg var særlig imponert over den jobben utdanningsrådet gjorde med lærebøker .	Mu mielas dagai Oahpahusráđđi viehka buori barggu oahppogirjjiid hárrái .
De fikk mye ut av lite , men jeg vet at de ofte slet med forlagene .	Sii ožžo unnánaččas ollu , muhto dieđán ahte sii dávjá bártidedje lágádusaiguin .
På denne tiden startet diskusjonen om Samisk utdanningsråd skulle være under Sametinget .	Dan áiggi ságastallagohte ahte galgá go Sámi oahpahusráđđi šaddat Sámedikki vuollásažžan .
Det var ikke noe entydig ønske fra rådets side .	Ráđđi ii nu čielgasit livčče háliidan dan .
Sett fra departementets side var det godt med direkte linjer , men jeg håper den løsningen som ble valgt er den beste for samisk skoleutvikling .	Departementii lei hui buorre go ledje njuolgga oktavuođat , muhto sávan ahte válljejuvvon čoavddus lea buoremus sámi skuvlaovdánahttimii .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Magne Skåden :	Magne Skåden :
Ingen forsto at jeg lærte	Sámás : Marit Eira Gaino
Magne Skåden , 2007 ( Foto : Rigmor Bang , Harstad Tidende )	Magne Skåden , 2007 ( Govva : Rigmor Bang , Harstad Tidende )
Magne domantrener Skåden ( 1977 ) er vokst opp og bosatt i Planterhaug i Skånland , ei av de samiske markebygdene , med samisk mor og norsk far .	Magne domantrener Skåden ( 1977 ) lea bajásšaddan ja orru sámi márkogilis Láŋtdievás Skániin , sámi etniin ja dáža áhčiin .
Han er diagnostisert dypt psykisk utviklingshemmet , en diagnose han har levd under og som fortsatt opprettholdes av helsevesenet .	Sus lea buozanvuohta mii lea gohčoduvvon garrasit psykalaččat doaimmashehttejuvvomin , ja dán nama vuolde son lea álo eallán , ja dearvvašvuođabálvalusas ain gohčodit su nu .
Hans nærmeste har alltid visst at det bodde mye i ham , men ikke visst hvordan få tak i det og utvikle det .	Su lagamusat leat álo diehtán ahte lei ollu su siste , muhto eai diehtán movt dan bohtet diehtit ja ovdánahttit dan .
Han har gått på Boltås skole , Skånland skole og Skånland videregående skole , med blanda resultat , fordi han i den tida ikke hadde noen effektiv metode for å kommunisere til omverdenen hva han forsto og hva han ville .	Son lea vázzán Vatnjavári skuvlla , Skániid skuvlla ja Skániid joatkkaskuvlla , iešguđet lágan bohtosiiguin , dan sivas go sus dan áiggis ii lean makkárge beaktilis metoda muitalit earáide maid son ipmirdii ja háliidii .
I 2004 ble forfatteren og familien hans kjent med The Institutes for the Achievement of Human Potential i USA , også kalt Domaninstituttet , og Magne Skåden begynte å trene etter instituttets metoder for hjerneskadde .	2004:s oahpásnuvai čálli ja su bearaš The Institutes for achievement of human potential , IAHP , maiddái gohčoduvvon Domaninstituhttan , Philadelphias USA:s . 2004 čavčča álggii Magne Skåden heivehit iežas hárjehallanmetodaide vuoiŋŋašvigát olbmuid várás .
Utviklinga deretter har vært rivende .	Ovdáneapmi das maŋás lea leamaš erenoamáš stuoris .
23. april 2005 skrev forfatteren sitt første ord ved fasilitert skriving , dvs. handskrift med finmotorisk støtte av en annens hand .	Cuoŋománu 23. b. 2005 dat luovvanii . Dán beaivvi čálii girječálli iežas vuosttaš sáni fasiliterema bokte , mii mearkkaša ahte čállá giehtačállagiin eará olbmo gieđa fiinnamotorihka vehkiin .
Siden har han fem bokutgivelser bak seg : I 2006 kom debutboka Jeg er fri !	Dan rájis lea son čállán vihtta girjji . 2006:s almmuhuvvui su vuosttaš girji Jeg er fri !
Ett år med domantrening .	Ett år med domantrening .
I 2007 kom bøkene På egne ben !	2007:s almmuhuvvui girji På egne ben !
To år med domantrening og Jeg hadde en underlig drøm .	Seamma jagi almmuhuvvui Jeg hadde en underlig drøm .
Fablisert møte mellom hjerneskade og helsevesen .	Fablisert møte mellom hjerneskade og helsevesen .
I 2008 kom oppfølgeren I mine drømmer åpnes hus !	2008:s almmuhuvvui čuovvoleapmi I mine drømmer åpnes hus !
Hans hittil siste bok , Jeg er ikke en fjellklatrer , er en novellesamling .	Su maŋimus girji dássážii , Jeg er ikke en fjellklatrer ( Mun in leat várregizzu ) , lea noveallačoakkáldat .
I 2006 holdt han sitt første foredrag på Høgskolen i Harstad om domantrening , siden har han hatt flere foredrag rundt i landet .	2006:s son doalai iežas vuosttaš logaldallama Harstad allaskuvllas domanhárjehallama birra , dan rájis lea son doallan ollu logaldallamiid miehtá riikka .
Forfatteren trener fortsatt doman .	Girječálli joatká ain domanhárjehallamiin .
Ville være som de andre	Háliidii leat dego earát
Jeg har alltid ønsket å være som de andre .	Mun lean álo sávvan beassat leat dego earát .
Jeg sammenlignet meg med andre barn i området – og i den sammenligninga falt jeg helt gjennom .	Mun buohtastahtten iežan eará mánáiguin guovllus , ja dan buohtastahttimis gahččen áibbas olggobeallai .
De sprang , syklet , lekte – og fremfor alt pratet .	Sii vihke , sihkkelaste , stohke – ja buot ovddemus – sii hupme .
En gang måtte det bli min tid , trodde jeg , og naivt trodde jeg at dette skulle skje på skolen .	Oktii ferte boahtit mu áigi , jáhkken , ja ovttageardán go ledjen de jáhkken ahte dát dáhpáhuvvá skuvllas .
Det var jo på skolen man lærte ting , hadde jeg forstått .	Skuvllas han oahpai áššiid , ledjen ipmirdan .
Så full av forhåpninger var jeg klar for min første skoledag .	Dievva vuordámušaiguin ledjen gárvvis vuolgit vuosttaš skuvlabeaivái .
Antagelig var jeg den mest spente førsteklassingen som begynte på bygdeskolen det året .	Várra ledjen dat vuosttašluohkáhas guhte lei eanemus gealdagasas gii álggii giliskuvlii dan jagi .
Men jeg lærte fort at heller ikke her skjedde det noe særlig .	Muhto ohppen johtilit ahte ii dáppe ge dáhpáhuvvan nu ollu .
Jeg klarte aldri det andre klarte , og etter som årene gikk , resignerte jeg og innså at jeg aldri ville klare å nå de andre igjen .	Mun in nagodan goasse dan maid earát nagodedje , ja go jagit vásse , vuollánin ja oidnen ahte in goasse nagot šat joksat earáid .
For meg var det uforståelig hvorfor det var slik med meg – og jeg begynte å se på meg selv som dumme Magne .	Munnje lei ipmirmeahttun man dihte mun ledjen dákkár – ja álgen oaidnit iežan doavkkes Magnen .
Etter hvert trodde jeg at navnet mitt , Magne , betydde den dumme .	Áiggi mielde álgen jáhkkit ahte mu namma , Magne , mearkkaša doavki .
Så fast var den forestillinga at da livet mitt tok en U-sving i 2005 da domantreninga begynte , følte jeg ubehag ved navnet mitt .	Nu garrasit lei dat jáhkku darvánan munnje , ahte go mu eallin nuppástuvai 2005:s go domanhárjehallan álggii , de dovden vuostehágu iežan nammii .
Jeg ville være noe annet enn Magne nå som jeg domantrente , og jeg prøvde på alle måter å få signalisert dette .	Mun áigon leat soames eará go Magne dál go domanhárjehallen , ja geahččalin dan juohke ládje gaskkustit lagamusaide .
Selvsagt lyktes jeg ikke i det før jeg i april 2005 begynte å fasilitere og etter hvert begynte å skrive om domantrenerarbeidet .	Diehttelas in lihkostuvvan dainna ovdal cuoŋománu 2005:s go álgen fasiliteret ja dađistaga čállit domanhárjehallanbarggu birra .
I august 2005 fikk jeg egen blogg , og jeg signerte med domantrener .	Borgemánu 2005:s ožžon iežan blogga , ja doppe vuolláičállen domanhárjehallin .
For en stund siden spurte foreldrene mine om jeg ville forandre fornavnet mitt , det var jo en enkel sak i dag , og jeg måtte ta en gjennomgang for meg sjøl på navnet mitt og om det var meg .	Ii nu áigá jearaiga mu váhnemat ahte áiggun go lonuhit iežan ovddanama , dat han lea álkis ášši dán áigge , ja dalle šadden guorahallat akto iežan nama , ja lei go dan-namat olmmoš mun .
Jeg foretok en del vurderinger , en stund på navnet Magnus , som er navnet på en tippoldefar , men jeg forkastet også det .	Dalle veardádallen dárkilit , oanehiš áiggi nama Magnus , mii maid lei mu máttar- máttarádjá namma , muhto hilgon dan .
Jeg forble Magne med domantrener som mellomnavn .	Mu namman bisui ain Magne , muhto bidjen domanhárjehalli gaskanamman .
Bildet er tatt vinteren 1985 på barneskolen .	Govvejuvvon mánáidskuvllas 1985 dálvvi .
Mamma mente diagonalgang-trening var viktig og fikk ordnet meg ski med to sett bindinger og staver med to sett handlykkjer .	Eadni oaivvildii diagonála-čuoiganhárjehallan livččii dehálaš ja son fuolahii munnje sabehiid guvttiid bessodagaiguin ja soppiid guvttiid giehtafárffuiguin .
Men disse skiene ble tunge å manøvrere , så skolen la dem bort .	Muhto dáiguin sabehiiguin lei hui lossat čuoigat , ja skuvllas bidje daid eret .
Men pappa og jeg brukte dem .	Muhto moai áhčiin geavaheimme daid .
To år på rad ble jeg klubbmester i Fjell skilag på disse skiene .	Šadden Fjell skilag klubbameašttirin dáiguin sabehiiguin guokte jagi maŋŋálaga .
Senere ble skiene satt bort heime også .	Maŋŋil vurkejuvvojedje sabehat ruovttus maid .
Nå er de på hanebjelkene i garasjen og minner om en svunnen tid .	Dál sii leat báhcán boares muitun garáša bielkkaid ala .
Noen arkiv lukket jeg dypt ned i minnet	Muhtin árkiivvaid vurkejin čiekŋalassii muitui
Samisk skolehistorie – skrive til bindet om spesialundervisning – var et spørsmål det tok tid å svare ja på , faktisk 3 ½ år .	Sámi skuvlahistorjá – čállit girjái erenoamášoahpahusa birra – lei gažaldat masa golai guhkes áigi vástidit , juo , olles 3 ja bealle jagi .
Jeg fikk spørsmålet høsten 2005 , svarte ja , men ombestemte meg .	Ožžon dán gažaldaga 2005 čavčča , vástidin juo , muhto fas geassádin .
Jeg orket ikke åpne arkivene fra skoletida .	In háliidan rahpat boares arkiivvaid skuvlaáiggis .
Men i påsken 2009 , da jeg igjen fikk spørsmålet , kjente jeg at jeg nå kunne gå tilbake til skoletida og huske derfra .	Muhto beassážiid 2009 , go fas ožžon gažaldaga , de dovden ahte dál sáhtán fas muittašit skuvlaáiggi .
Jeg har i ettertid skjønt at jeg nok hadde en skolegang over gjennomsnittet for min hjerneskade , fordi mine foreldre fulgte meg tett , og fordi skoleadministrasjonen i Skånland var uhyre positiv i forhold til min utvikling . De to faktorene tok jeg den gang som en selvfølge , men senere har jeg skjønt at det ikke var det .	Mu skuvlavázzima dássi lei badjelis gaskameari mu vuoiŋŋašvigi ektui , go mu váhnemat čuovuiga dárkilit mu skuvlavázzima , lean dál maŋŋil ipmirdan , ja maiddái dál maŋŋil oaidnán ahte skuvlahálddahus Skániin lei hui positiiva mu ovdáneapmái ; guokte faktora maid dan áiggi válden diehttelassan , muhto maid maŋŋil lean fuobmán ahte eai dattege lean nu diehttelas áššit .
Ingen kunne vite da de drev og tilrettela mitt tilbud at det eneste jeg ønsket , var å være som de andre , klare det de andre klarte og lære det de andre lærte .	Ii oktage sis geat barge ja heivehalle munnje skuvlafálaldaga , ipmirdan ahte áidna maid háliidin lei leat dego earát , máhttit dan maid earát ja oahppat dan maid earát .
Så sterk var trangen til å lære det de andre lærte at da Miki Nagayaki på Domaninstituttet i november 2005 spurte hva jeg ønsket å lese , svarte jeg at jeg ville lese det de andre lærte og leste gjennom grunnskolen og videregående skole .	Nu nanu miella lei oahppat seamma maid earát ahte go Miki Nagayaki Domaninstituhtas skábmamánu 2005 jearai mus maid mun háliidan lohkat , de vástidin ahte háliidan lohkat dan seamma maid earát lohket , ja nu lohken buot vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla girjjiid .
Og slik ble det .	Ja nu šattai .
Da vi var tilbake fra USA og skulle bygge opp det nye programmet , inklusive leseprogrammet , lånte vi grunnskolens bøker , et forholdsvis stort antall , av Skånland skole , og videregåendes bøker lånte vi av Skånland videregående skole .	Go bođiimet ruovttoluotta USA:s ja galggaimet hukset munnje dan ođđa prográmma , maiddái lohkanprográmma , de luoikkaheimmet mii vuođđoskuvlla girjjiid , mat gárte oalle ollu , Skániid vuođđoskuvllas , ja joatkkaskuvlagirjjiid luoikkaheimmet Skániid joatkkaskuvllas .
Vi registrerte og registrerer alle aktiviteter systematisk , og går vi tilbake til leselista for perioden fra november 2005 til mai 2006 finner vi grunnskolens bøker der .	Ášši lea nu ahte mii logahalaimet ja ain logahallat buot doaimmaid systemáhtalaččat , ja jus mii geahččat lohkanlisttu maŋos áigodahkii skábmamánu 2005:s miessemánu 2006 rádjái , gávdnat mii vuođđoskuvlla girjjiid doppe .
Jeg hadde et skoleopplegg der jeg skulle jobbe med å utvikle fysiske ferdigheter .	Skuvllas lei mu bargovuohki nu ahte galgen geahččalit ovdánahttit iežan fysalaš attáldagaid .
Dette skulle skje på et rom der jeg var alene med en lærer eller en assistent , alt etter som .	Dát galggai dáhpáhuvvat ovtta lanjas gos ledjen akto oahpaheddjiin dahje assisteanttain , movt ain heivii .
Min skolehverdag var som jeg sa antagelig litt mer enn gjennomsnittet fordi jeg har de foreldrene jeg har , og fordi det i utdanningssystemet alltid har befunnet seg positive støttespillere for meg , folk som gjerne ville gjøre noe for min utvikling .	Mu árgabeaivi skuvllas lei nu go ovdal namuhuvvon várra veahá eanet losit go gaskamearalaččat dan sivas go mus leat dat váhnemat mat mus leat , ja dan sivas go oahpahusvuogádagas álo leat leamaš positiivvalaš doarjjaolbmot mu lahka , olbmot geat háliidedje dahkat juoidá mu ovdáneapmái .
Likevel , jeg var alene og utenfor , alltid alene uansett om jeg hadde en assistent i nærheten .	Lihkká ledjen akto ja olggobealde , álo akto vaikko mus lei assisteanta iežan lahka .
Jeg var alene og hadde bare meg selv , følte jeg , å stole på i systemet .	Ledjen akto , ja dovden ahte mus eai lean vuogádagas earát go ieš , geasa sáhtten luohttit .
I ettertid i fugleperspektiv ser jeg noe annet , men den gang var jeg alene .	Maŋŋil lean oaidnán ahte ii lean nu , muhto dalle ledjen akto .
Helt alene .	Áibbas akto .
Jeg var alene i livet til jeg begynte å fasilitere og slik kunne kommunisere meg ut .	Ledjen akto máilmmis gitta álgen fasiliteret ja dan bokte bessen kommuniseret olggos guvlui .
Mange ting spilte inn i læringsprosessen .	Vuosttažettiin váillui mus oahppanmokta .
For det første var jeg null motivert , langt under null motivert , til å være på enerom og gjøre noe jeg anså som dilldall .	Mu oahppanmokta lei vuollelis go ii veaháge , mokta leat sierra lanjas ja dahkat juoidá mii mu mielas lei joavdelas .
For det andre bygde ikke opplegget på en forståelse av hjernefunksjoner , hjerneskade og reparasjon av hjerneskade .	Nuppádassii , oahpahusvuohki ii leat vuođđuduvvon ipmárdusa nala jierpmi doaibmamis , vuoiŋŋašvigi birra ja dan divodeamis .
Det ble symptomrettet , ikke årsaksrettet .	Šattai dovdomearkkaid birra bargu , ii ge sivaid vuostá bargojuvvot .
For det tredje bygde det på en slags forståelse som sa at jeg ikke kunne foreta noe særlig intelligensmessig læring .	Goalmmádassii lei mu oahppan huksejuvvon juoga lágan ipmárdussii ahte mun in sáhttán doaimmahit makkárge jierpmálaš oahppama .
For det fjerde manglet vi totalt kommunikasjonsverktøy mellom meg og de andre .	Njealjádassii váilo mis gulahallangaskaoamit gaskkal mu ja earáid .
De andre forstod ikke mine lyder , og noen annen kommunikasjon som tegnspråk og piktogram ble aldri noe kommunikasjonsverktøy av ulike årsaker .	Earát eai ipmirdan mu jienaid , ja eará lágan gulahallangaskaoamit nugo giehtagiella ja piktográmma eai šaddan goasse gulahallangaskaoapmin ieš guđet lágan sivaid geažil .
Piktogram var i min oppfatning tull .	Piktográmma lei mu mielas joavdelas .
I tillegg var opplæringa sporadisk og fungerte best etter hver gang mine foreldre hadde hatt møte med skolen omkring min opplæring .	Dasa lassin lei oahpahus dušše muhtumin , ja doaimmai buoremusat maŋŋil juohke háve go mu váhnemat ledje čoahkkinastán skuvllain mu oahppama birra .
Så konklusjonen må bli – det var ingen kommunikasjon mellom meg og mine lærere eller assistenter – langt mindre med mine medelever .	Loahpa loahpas sáhttá dadjat ahte ii lean makkárge gulahallan gaskal mu ja oahpaheddjiid dahje assisteanttaid – ja vel unnit eará skuvlamánáiguin .
Jeg forstod dem .	Mun ipmirdin sin .
De forstod ikke meg og anså antagelig at jeg ikke hadde noe å formidle som var verd å høre på .	Sii eai ipmirdan mu ja doivo sihkkarit ahte mus ii lean mihkke gaskkustit maid livččii gánnáhan gullat .
Inn – men ikke ut	Sisa – muhto ii olggos
Jeg ble ansett å ikke ha noe å formidle i det hele tatt .	Ipmárdus lei ahte mus ii lean mihkke gaskkustit earáide .
Kanskje fordi min hjerneskade arter seg slik at jeg ikke har samsyn .	Soaitá leat dan sivas go mu vuoiŋŋašvihki lea dakkár ahte mun in nagodan darvvihit čalmmiid ovtta sadjái .
Vel , det er blitt bedre etter fire år med domantrening .	Muhto dát lea buorránan njealji jagi doman-hárjehallamiin .
Ved manglende samsyn fester man ikke øynene .	Go váilu dákkár darvvihanoaidnu , de ii nagot bissehit čalmmiid ovtta sadjái .
Tomme øyne betyr for de fleste at det ikke er noe budskap å formidle .	Guoros čalmmit leat eatnasiidda seamma go ahte ii leat mihkke gaskkustit .
Jeg har autistiske trekk og ansikt som ikke viser følelser .	Mus leat autistalaš dovdomearkkat ja ámadadju mii ii čájet dovdduid .
Gråt jeg eller lo jeg så ingen det , og det var lett å anta at jeg ikke følte noe .	Jus mun čirron dahje boagustin , de ii oaidnán oktage dan , ja dan sivas lei álki jáhkkit ahte mus eai lean dovddut .
Tomme øyne , tomt ansikt !	Guoros čalmmit , guoros ámadadju !
Jeg har dårlig motorikk , både fin- og grovmotorikk .	Mus lea heitot motorihkka , sihke fiinna- ja roavvamotorihkka .
Jeg har ikke språk , sies det .	Mus ii leat giella , nu dadjet .
Jeg har bare høge skrik .	Mun dušše huikkán garrasit .
Når jeg skulle eller skal si noe , tar jeg i for å få det ut .	Go áigon dahje áiggun dadjat maide , de ferten ražastit vai boahtá olggos .
Jeg lærte etter hvert at det jeg sa kom ut som høge skrik selv om jeg i mitt hode hørte hva jeg sa .	Áiggi mielde ohppen ahte dat maid dadjen , bođii olggos dušše čuorvvasin vaikko iežan oaivvis gullen maid dadjen .
Svaret på det jeg sa , pleide bli : Ikke skrik sånn , Magne !	Vástádussan ožžon dábálaččat : Ale čearggo nie , Magne !
Slutt å rope , Magne !	Heaitte čeargume , Magne !
Noen og hver kan tenke seg at det ikke ble noen fruktbar kommunikasjon av dette .	Juohkehaš ipmirda ahte dás ii boahtán makkárge gulahallan .
Siden jeg ikke hadde språk ut , regnet man vel med at jeg ikke kunne ta noe inn heller .	Go mus ii lean giella olggos , de jáhkke várra ahte in sáhte maide váldit sisa ge .
Men akkurat det henger ikke på greip .	Muhto juste dat gal ii doala deaivása .
Veiene inn til hjernen er de fem sansene , og jeg tok inn via ører , øyne , lukt , smak og følelse .	Geaidnu jierbmái manná dan viđa áiccu čađa , ja mun gullen , oidnen , haksen , smáhkejin ja mus ledje dovddut .
Jeg som andre .	Mus nu go earáin .
Men når det gjaldt å få ut noe av det jeg hadde tatt inn og bearbeidet , da var jeg ikke som andre .	Muhto go galgen oažžut olggos maidege maid ledjen ožžon sisa ja mii lei láddan mu siste , de gal in lean nu go earát .
Så jeg gikk gjennom mitt skoleløp uten språk og uten at utdanningssystemet forventet noe særlig innabords som man kunne få ut med kommunikasjon .	Nu ahte mu skuvlavázzin lei giela haga ja mas oahpahusvuogádat ii vuordán maide mus siste maid sáhtáše oažžut olggos gulahallama bokte .
Jeg gikk gjennom mine skoleår uten å få formidle meg mer enn det jeg klarte gjennom kroppsspråk og ved å protestere ved å være vrang på det jeg ikke likte .	Mun vázzen skuvlajagiid nu ahte in sáhttán gaskkustit eanet go dan maid nagodin gorutgielain ja go vuostálasten ja ledjen váttis go lei juoga masa in liikon .
Faktisk ble dette etter hvert gjennom livet min sterkeste kommunikasjon generelt , å være vrang og signalisere at jeg gav faen i det som skulle skje .	Duođai šattai dát mu buoremus gulahallan muđuige eallimis , ahte leat váttis ja nu dieđihit ahte adden jalgadasa dasa mii galggai dáhpáhuvvat .
Prøv et sånt skoleløp noen og enhver , og jeg tror flere enn jeg ville blitt vrang !	Geahččal dákkár skuvlavázzima , de jáhkán earát ge ledje šaddat váddásat !
Slik er min hjerneskade .	Diekkár lea mu vuoiŋŋašvihki .
Andre hjerneskader arter seg ulikt .	Eará vuoiŋŋašvigit leat eará ládje .
Men min hjerneskade er neppe så spesiell at jeg er den eneste i Sápmi med den .	Muhto mu vuoiŋŋašvihki ii leat nu erenoamáš ahte mun lean áidna Sámis geas dat lea .
Det betyr at det sitter og har sittet barn og unge som jeg har sittet .	Dát mearkkaša ahte leat leamaš ja leat ain mánát ja nuorat geat čohkkájit nu go mun dahken .
For meg synes det som unødig bruk av diagnoser på symptomer til en i beste fall symptomrettet opplæring med de ekstra minustegn jeg opplevde i min skoletid .	Mu mielas orru leame dárbbašmeahttun geavahit symptomaid ráhkadit diagnosa ja buoremus lági mielde ráhkadit oahpaheami dáiguin liige minusbeliiguin maid mun vásihin mu skuvlaáiggis .
Sitter det fremdeles midthjerneskadde barn i Sápmi slik jeg satt ? Ingen forsto at jeg lærte	Gávdnojit go Sámis ain mánát geain lea sivva gaskavuoiŋŋamaččain ja geat čohkkájit seamma ládje go mun dahken ?
Fra barneskolen er de positive minner de gangene jeg var på klasserommet sammen med de andre .	Mánáidskuvllas leat buoremus muittut dalle go bessen leat luohkkálanjas eará mánáiguin ovttas .
Det var der jeg helst ville være .	Lei doppe gos eanemusat háliidin leat .
Et år hadde jeg faste timer på klasserommet og en egen tilpasset pult .	Ovtta jagi ledje mus fásta diimmut luohkkálanjas ja mus lei alccen heivehuvvon beavdi .
Jeg satt ved pulten min og skulle pusle med mitt der , noe jeg ikke gjorde .	Mun čohkkájin iežan beavdeguoras ja galgen buđaldit iežan bargguiguin das , muhto dan in dahkan .
Jeg fulgte intenst med i det som foregikk oppe ved tavla . Jeg sugde til meg som en tørr svamp .	Mun čuvvon baicca dárkilit mielde mii dáhpáhuvai távvala luhtte , ja njammen alccen oahpu dego goike guopparas .
Jeg lærte fort å ikke spørre om det jeg ikke forstod . Da ble jeg nødt til å forlate klasserommet .	Ohppen jođánit ahte in ábut jearrat jus lei juoga maid in ipmirdan , go de šadden guođđit luohkkálanja .
Jeg forstyrret med mine høge skrik , ble det sagt .	Mun muosehuhtten iežan čuorvumiin , nu lohke .
Jo da , jeg husker mye fra barneskolen , men de virkelig positive minnene er fra klasserommet .	Juo , muittán ollu mánáidskuvllas , muhto buoremus muittut leat báhcán luohkkálanjas .
Så orker jeg ikke huske skidagene og utedagene der jeg måtte bli igjen på skolen mens de andre dro ut , unntatt de gangene mine foreldre i forkant klarte forhindre at jeg ble igjen på skolen alene .	Ja de in háliit muitit čuoiganbeivviid ja olgobeivviid goas fertejin báhcit skuvlii go earát manne olggos , earret daid háviid go mu váhnemat ovdagihtii nagodedje hehttet ahte mun báhcen skuvlii akto .
Jeg orker heller ikke huske de lettvinte og tilfeldige løsningene , ei heller at en-til-en-opplegget var avhengig av hvem jeg hadde en-til-en med .	In háliit ge muitit daid álkis ja soaittáhatlaš čovdosiid , in ge dan ahte nuppis nubbái oahpahus lei sorjavaš das geainna ledjen ovttas .
Med noen fungerte det godt .	Soapmásiiguin doaimmai bures .
Med andre ble det ofte slik at jeg småsov , mens den en-til-en-voksne leste avisa eller gjorde andre ting .	Earáiguin fas šattai nu ahte oađestuvven , ja rávis olbmot lohke aviissaid dahje buđaldedje eará ládje .
Slike opplegg krever beinhard yrkesetikk fra de voksne .	Dákkár oahpahus gáibida garra bargoetihka rávis olbmuin .
Jeg var med mine autistiske trekk nattevandrer i perioder .	Mun ledjen iežan autistalaš dovdomearkkaiguin áiggiid idjagohcálas .
Da sov jeg ut på skolen mens mine foreldre fortvilt prøvde å snu søvnvanene .	Dalle ođđen bures skuvllas dan botta go mu váhnemat garrasit geahččaleigga oažžut mus jorggihit oađđima .
Ganske umulig og vanskelig .	Lei veadjemeahttun ja váttis .
Jeg husker at jeg i de periodene pleide ligge på et mørkt rom – våken – med en av foreldrene mine .	Muittán ahte muhtin áiggiid lávejin veallát sevdnjes lanjas – gozuid nalde – nuppiin mu váhnemiin .
Når de ble morgen , dro jeg på skolen for å sove ut , og de på jobb .	Go šattai iđit , de vulgen skuvlii nohkkat , ja soai bargui .
Om skolen ikke kunne prøve å snu dette ?	Ii go skuvla geahččalan dán rievdadit ?
Jo , jeg husker så godt at da jeg ble ungdomsskoleelev på Skånland skole , ble det andre boller på mange måter .	Juo , muittán bures ahte go álgen nuoraidskuvlii Skániid skuvllas , de rievddai dilli máŋgga ládje .
Straks en slik periode startet , la de om opplegget på skolen .	Dakkaviđe go dákkár áigodat álggii , de rievdadedje bargovugiid skuvllas .
Jeg var mye ute , og sovnet jeg , var det for 5–10 minutter og ikke for hele skoledagen eller deler av den .	Ledjen ollu olgun , ja jus ribahin nahkáriid , de lei dušše 5–10 minuhttii , ii ge olles skuvlabeaivái dahje osiide das .
Heime fulgte de opp om ettermiddagen , og ganske snart var en slik periode over takket være godt samarbeide mellom ungdomsskolen og heimen , det ser jeg nå i ettertid .	Ruovttus čuovvoledje dán bargovuogi maŋŋil skuvlla , ja fargga lei dát áigodat nohkan , giitun ovttasbargui gaskal nuoraidskuvlla ja ruovttu , dan oainnán dál maŋit áiggis .
Da syntes jeg det var et mas , men et mas som totalt avskaffet vandreperiodene , det vil si nattevåkinga .	Dalle lávii dát mu mielas vuorjan , muhto vuorjan mii oalát heaittihii mu idjagohcima .
Jeg får si til mitt forsvar – jeg våkte ikke om natta for å være ekkel !	Ferten gal beassat lohkat , iežan bealuštussan – in gohcán gal dan dihte háliidin leat bahánihkkán !
Jeg klarte bare ikke sove .	Mun dušše in nagodan oađđit .
Faktisk er det ungdomsskolen jeg husker som det mest positive i mitt løp fra barnehage ( der jeg ikke husker noe , tror jeg ) og til og med videregående .	Lea nuoraidskuvla maid muittán buoremus vásihussan buot mu skuvlavázzimiin dan rájis go álgen mánáidgárdái ( mas juo in várra muitte maidege ) , ja gitta dassái gergen joatkkaskuvllas .
Jeg hadde mitt eget rom på ungdomsskolen også , men jeg kan ikke huske at jeg følte meg så alene der .	Mus lei sierra latnja nuoraidskuvllas maid , muhto orun muitime ahte in dovdan iežan nu akto doppe .
Jeg tror det skyldes teamet rundt meg som var aktive og på en underlig måte fikk meg til å føle meg som en av teamet og som sådan ikke alene , samt at jeg prøvde å gjøre mitt beste der .	Mun jáhkán ahte dasa lei sivvan bargojoavku geat muinna barge , sii ožžo mu dovdat dego oassin dán joavkkus , ja dainna lágiin in dovdan iežan akto , ja dasa lei maid sivvan ahte duođas geahččalin bargat iežan buoremusa doppe .
Teamet var kreative i sine opplegg , og jeg husker med glede mange av de ting vi gjorde der .	Bargojoavkkus ledje hutkát iežaset bargovugiiguin , ja muittán iluin ollu maid doppe barggaimet .
På Grovfjorden våren 1992 i sjekta til Asbjørn Pedersen .	Roabáhis 1992 giđa Asbjørn Pedersena fatnasis .
Ragnhild Sørlie og Elsa Pedersen Skogstad på bildet .	Ragnhild Sørlie ja Elsa Pedersen Skogstad leaba maid govas .
På ungdomsskolen følte jeg meg som en av teamet .	Nuoraidskuvllas dovden ahte ledjen oassin joavkkus .
Siste dag på ungdomsskolen .	Maŋimuš beaivi nuoraidskuvllas .
Arne Iversen var teamlederen min på ungdomsskolen .	Arne Iversen lei mu joavkojođiheaddji nuoraidskuvllas .
4-gruppe fungerte ikke for meg	Njelješjoavku ii doaibman munnje
Skoleadministrasjonen var positiv .	Skuvlla hálddahus lei positiiva .
Rektor følte jeg var min rektor også .	Skuvlla rektora dovden maid dego iežan rektorin .
Men dette nedfelte seg ikke i dynamikk rundt mitt opplegg .	Muhto dát ii dovdon makkárge movttiidahttimiin mu bargovugiide .
Jeg husker enkelte ansatte som aktive og etiske i forhold til meg og mitt opplegg .	Muittán ahte muhtin bargit ledje aktiiva ja ehtalaččat mu vuostá ja mu bargovugiid vuostá .
Men jeg husker også andre som sløve og rimelig ikke-etiske .	Muhto muittán maid earáid geat ledje duipát ja unnán ehtalaččat .
Russeforberedelsene er et vagt minne om et plutselig styr her heime da man oppdaget at russekort , russenavn og den prosessen gikk uten meg .	Ruoššaráhkkanemiin muittán unnán , dušše dan go fáhkkestaga šattai issoras riedja ja hušša dáppe ruovttus go fuobmáje ahte ruoššakoarttat , ruoššanamma ja diet proseassa manai mu meattá .
Foreldrene mine ringte en av de andre elevene , som heiv seg rundt og ordnet opp i det i siste liten .	Mu váhnemat riŋgejedje muhtin eará oahppái , gii ovttatmano álggii bargat mu ovddas ja nu nagodii ordnet buot maŋimus áigemearis .
I ettertid ser jeg hvor sårbart et skoleopplegg er for elever som meg og hvor avhengig det er av en dyktig og engasjert teamleder og yrkesetiske og engasjerte medarbeidere .	Maŋŋil oainnán man rašši skuvlavuogádat lea dákkár ohppiide dego mun ledjen , ja man sorjavaš dat lea čeahpes ja áŋgiris joavkojođiheddjiin ja bargoehtalaš ja áŋgiris mielbargiin .
Det blir lett subb og unnaluring i slike en til en opplegg og misbruk av B-timer [ 2 ] til for eksempel å løse øyeblikkets vikarproblem – likeså gjerne som det blir effektiv opplæring .	Šaddá jođánit bargguid eretduvdin ja garvin dákkár nuppis nubbái bargovugiin ja B-diimmuid [ 2 ] boasttugeavaheapmi , go atnet dáid diimmuid čoavdit sadjásašoahpaheddjiid dárbbuid go fáhkka čuožžila dat dárbu , seamma leahtuin go ahte šaddá beaktilis oahpaheapmi .
Ulike reaksjoner da jeg begynte å fasilitere	Iešguđetlágan oainnut go álgen fasiliteret
Da jeg begynte å fasilitere i april 2005 og verden rundt meg fikk vite at jeg forstod , fulgte med og alltid hadde forstått og fulgt med , sa en av mine tidligere lærere at hun nå virkelig var glad for at hun trygt kunne møte meg og se meg i øynene . Hun visste at hun ikke hadde slumset med meg , behandlet meg stygt , snakket nedsettende om meg eller kommentert mine foreldre som kravstore og vanskelige .	Go álgen fasiliteret cuoŋománu 2005 ja máilbmi mu birra beasai diehtit ahte ipmirdin , čuvvon mielde ja ahte álo ledjen ipmirdan ja čuvvon mielde , de dajai okta mu ovddeš oahpaheddjiin ahte son dál lei ilus go bures duosttai deaivvadit muinna ja geahččat mu čalmmiide , Son diđii ahte son lei čábbát láhtten muinna , ii lean meannudan fasttit mu vuostá , ii ge hupman fasttiid mu birra dahje gohčodan mu váhnemiid badjelmearálaš gáibideaddjin ja váttisin .
Hun kunne trygt møte meg , sa hun , og det har hun gjort mange ganger – møtt meg , mener jeg .	Son duosttai duođas muinna deaivvadit , logai son , ja dan son lea máŋgii dahkan – deaivvadan muinna .
Andre unngår meg og behandler meg som luft .	Earát fas garvet mu ja atnet mu áibmun .
De ser meg ikke .	Sii eai oainne mu .
Kanskje lurer de på hva jeg kan huske både å ha opplevd og ha hørt .	Soaitá ahte sii jurddašit maid mun muittán das maid lean vásihan ja gullan .
Grovt sett kan jeg dele denne gruppen i tre . 1 ) De som møter meg med glede , spør og gler seg over min framgang .	Roavvásit sáhtán juohkit dáid olbmuid golmma jovkui : 1 ) sii geat deaivvadit muinna iluin , jearahit ja illudit mu ovdánemiin .
Dette er en promille , men de er der , og jeg treffer dem ender nu og da .	Dát lea dušše unna oasáš olbmuin , muhto sii leat dás , ja mun deaivvadan duollet dálle singuin .
Rakrygget rektor	Ceaggás rektor
Jeg husker mange spesielle episoder gjennom skoleløpet og vil avslutningsvis ta med en jeg husker med glede .	Muittán máŋga erenoamáš vásihusa skuvlaáiggis ja áiggun loahpas váldit mielde ovtta maid muittán iluin .
Rektor på skolen på videregående husker jeg som en rakrygget skoleleder for også meg .	Joatkkaskuvlla rektor lei maiddái mu ovddas ceaggás skuvlajođiheaddji .
I mange situasjoner følte jeg ham virkelig som min rektor også .	Máŋgga dáfus dovden mun su iežan rektorin maid .
Jeg kan nevne en av dem .	Sáhtán dás namuhit ovtta dáhpáhusa .
Jeg reiste til og fra skolen med skolebussen hver dag , jeg som de andre .	Mun mannen ja bohten bussiin skuvlii juohke beaivvi , nu go earát ge .
I bussen satt jeg helt fremst . Jeg hadde min faste plass , men det var ikke der jeg ville sitte .	Lei gudnin mu váhnemiidda ahte bessen busse čuovvut , in ge lean nu erenoamáš ahte dárbbašin drošše váldit .
Jeg ville sitte bak i bussen sammen med den tøffe gjengen som hoiet og styrte der .	Busses čohkkájin ovddemusas , mus lei iežan fásta sadji , muhto in han mun háliidan doppe čohkkát .
Men slik ble det jo ikke .	Muhto nu han mun in beassan .
I blant hoiet og styrte jeg på min plass i bussen , ble ivrig og sparket med beina .	Muhtumin huiken ja stivrejin iežan sajis ovddageahčen , vilden ja čikčen julggiiguin .
De mente jeg skremte førsteklassingene som var med skolebussen .	Ovtta beaivvi ožžo mu váhnemat telefovnna bussefitnodagas .
De hadde fått klage , sa de , fra foreldrene til en av disse førsteklassingene .	Sii oaivvildedje ahte mun balddán vuosttašluohkahasaid geat čuvvot busse .
Nå mente busselskapet at jeg kunne kjøre drosje .	Sii leat ožžon váidagiid , lohke , muhtin dáid mánáid váhnemiin .
Og dett var dett !	Ja de lei dahkkon !
Mine foreldre ble rasende , det tror jeg er det rette ordet , og nektet .	Mu váhnemat suhtaiga issorasat , nie jáhkán rievttamus dadjat , ja hilgguiga árvalusa .
De ville ha et møte med busselskapet og skolen , videregående , om saken .	Soai áigguiga čoahkkima bussefitnodagain ja joatkkaskuvllain dán ášši birra .
Det ble et belivet møte på mange måter , tror jeg .	Jáhkán ahte šattai issoras ságastallan máŋgga ládje .
Jeg var ikke med der , og egentlig var jeg ikke spent på utfallet .	In lean ieš dan čoahkkimis , in ge lean duođas nu gealdagasas ge gullat bohtosa dán čoahkkimis .
Jeg hadde etter hvert lært å vite i hvilke situasjoner mine foreldre ikke bøyde av , og dette var en av dem , det følte jeg .	Ledjen áiggiid čađa oahppan makkár áššiin mu váhnemat eaba vuollánan ja dá lei okta dain , dan gal dovden .
Den store overraskelsen var ikke at de ikke bøyde seg for busselskapet . Overraskelsen var rektor som ikke bøyde av seg og hadde sagt noe sånt som at han ikke aksepterte denne trakasseringa av en av hans elever .	Dat mii duođas hirpmástuhtti mu , ii lean gal ahte mu váhnemat eaba vuollánan , muhto rektor gii maid ii vuollánan ja lei dadjan juoga ládje de go ahte son ii dohkket ahte ná skuhččejit su oahppi .
For annet enn trakassering var det ikke .	Go eará go skuhččen ii lean dát .
Rektor på Skånland videregående skole hadde ringt rektor på Skånland skole ( som jeg følte var min rektor også mens jeg var ungdomsskoleelev der ) og snakket med ham om saken .	Skániid joatkkaskuvlla rektor lei čuojaldahttán Skániid skuvlla rektorii ( gean ledjen maid dovdan iežan rektorin dalle go vázzen nuoraidskuvlla doppe ) ja hupman suinna dán ášši birra .
Rektor på Skånland skole heiv seg rundt og kontaktet foreldrene til de førsteklassingene som reiste med samme skolebuss som jeg , og han fikk bekreftet at ingen hadde redde barn – og ingen hadde klaget til busselskapet !	Skániid skuvlla rektor lei álgán bargat áššiin ja lei jearran dáid vuosttašluohká mánáid váhnemiin geat čuvvo busse , ja de gulai ahte ii oktage mánná lean balddáskan – ja ahte ii oktage váhnen lean váidán bussefitnodahkii !
Nå ville rektor på videregående vite hva dette egentlig var !	Dál háliidii joatkkaskuvlla rektor duođas boahtit diehtit mii lei dáhpáhuvvan !
Han bad busselskapet redegjøre for sine egentlige motiver for at de ville hive meg av bussen .	Son bivddii bussefitnodaga albma ládje čilget man vuođul sii háliidit mu eret busses .
Det hele kokte ned til at plutselig en dag kjørte en annen sjåfør denne skolebussen , og flere bussreisende enn jeg var glad for det skiftet .	Boađusin dás lei ahte ovtta beaivvi lei eará olmmoš gii vujii busse , ja oallut eará mátkkošteaddjit go mun liikoje go lotnašuvai bussevuoddji .
Jeg vet ikke om jeg og mine foreldre noen gang fikk den unnskyldninga rektor sa busselskapet nå burde komme med til oss !	In dieđe lean go mun dahje mu váhnemat ožžon ándagassii bivdima bussefitnodagas maid rektor gáibidii dál galget addit midjiide !
Skolen fant ikke vegen	Skuvla ii gávdnan geainnu
Faktisk kan jeg ikke huske at hjernen var tema i det hele tatt før vi begynte domantreningsforberedelsene i 2004 .	Duođas in sáhte muitit ahte vuoiŋŋamaččat ledje áigeguovdilis áššin ovdal go álggiimet domanhárjehallama ráhkkanemiiguin 2004:s .
På Domaninstituttet ser jeg barn i skolealderen utvikle seg på det helhetlige hjerneutviklingsprogrammet de får .	Domaninstituhtas oainnán mánáid geat ovdánit ollislaš vuoiŋŋamašovdánahttinprográmmain maid sii ožžot .
I dette programmet inngår fysisk trening , fysiologisk program , intellektuelt program og ernæringsprogram , samt grundig legesjekk to ganger i året .	Dán prográmmas lea fysalaš hárjehallan , fysiologalaš prográmma , intellektuála ovddidanprográmma ja biebmanprográmma , ja maid vuđolaš doavtteriskkus guovtti háve jagis .
Fagfolk på de ulike felt samarbeider , og det blir et helhetlig program som retter seg mot hjerneutvikling og evalueres og videreutvikles to ganger i året .	Fágaolbmot dán suorggis ovttasbarget , ja buktet ovtta ollislaš prográmma mii lea vuoiŋŋamašovdáneami várás ja mii evaluerejuvvo ja viidáset ovdánahttojuvvo guovtti háve jagis .
Det ligger en helhetlig plan bak , og denne helhetlige planen bygger på et bilde av og en forståelse av hjernens funksjoner .	Dás lea ollislaš plánen duogábealde , ja dát ollislaš plána lea huksejuvvon govvii ja ipmárdussii vuoiŋŋamaččaid doaibmamis .
Sammenligner jeg dette med mitt program i den obligatoriske skolen , det staten Norge tilbyr slike som meg , virker det skoleløpet jeg gjennomgikk fragmentert og tafatt .	Jus buohtastahtán dán iežan prográmmain maid ožžon geatnegahtton skuvllas , dainna fálaldagain maid Norgga stáhta fálai dákkáriidda go mun lean , de orro skuvlavázzin maid mun vázzen hádjánan ja váilevaš .
Ikke på grunn av enkeltmennesket eller skoleadministrasjonen i kommunen , men på grunn av den viten eller manglende viten om hjerneutvikling som lå til grunn for den veiledningen opplæringa fikk .	Ii fal ovttaskas olbmuid dahje suohkana skuvlahálddahusa dihte , muhto dan ipmárdusa dihte dahje ipmárdusa váilevašvuođa dihte vuoiŋŋašvigiid birra mii lei vuođđun dan bagadussii maid oahpahus oaččui .
Mange år etter skiene og håpet om diagonaltrening , la Domaninstituttet patterning som program .	Máŋga jagi maŋŋá go rassen sabehiiguin ja diagonála-hárjehallamiin , bijai Domaninstituhtta munnje « patterning » prográmman .
Dette var blant annet diagonaltrening .	Dás lei earret eará diagonála-hárjehallan .
Anne Oppholt leder patterning .	Anne Oppholt jođiha « patterning » - hárjehallama .
Maren Anne Nygård og Katya Tverfjeld beveger armene , og foreldrene mine beina .	Maren Anne Nygård ja Katya Tverfjeld lihkaheaba mu gieđaid , ja eadni ja áhčči lihkaheaba mu julggiid .
Alt i et rytmisk og avstemt mønster .	Buot dáhpáhuvvá ritmmalaš , ovddalgihtii mearriduvvon minstara mielde .
Jeg vet ikke hvor mange patterning jeg hadde i de fire åra det varte , men mellom 30-40 frivillige vekslet på å gå her hver dag i fire år .	In dieđe man galle háve čađahin dakkár hárjehallama dan njealji jagis maid prográmma bisttii , muhto ledje eaktodáhtolaš veahkit mat johte dáppe beaivválaččat . Oktiibuot ledje 30-40 veahki .
Ikke en patterning ble avlyst av mangel på hjelpere .	Eat dárbbašan goassege šluhttet ovttage hárjehallama danin go eai lean veahkit .
Lærte samisk likevel	Ohppen almmátge sámegiela
Mine besteforeldre brukte samisk seg i mellom , men norsk til sine barn . Mine besteforeldre holdt den samiske fanen oppe , og deres barn fortsatte i samme løp , men på andre og utvidede grunnlag .	Láŋtdievvá lea sámi gilli , mu áhkku ja áddjá humaiga sámegiela gaskaneaskka , muhto dárogiela iežaska mánáide , mu áhkku ja áddjá doalaiga sámivuođa badjin , ja mánát jotke seamma ládje , muhto eará ja viiddiduvvon vuođu nalde .
De forstod alle samisk , og i dag er alle samisktalende mer på tross av enn på grunn av ...	Sii buohkat ipmirdedje sámegiela , ja odne leat sii buohkat sámegielagat buorebutge das fuolakeahttá go danin .
Min mor og en tante ble lærere i den samiskundervisningen som etter hvert eksploderte i Skånland .	Mu eadni ja muoŧŧá álggiiga oahpaheaddjin sámegieloahpus mii áiggi mielde laskkai garrasit Skániin .
Men ved oppstart var der « familiens barn » som leste samisk .	Muhto álggus ledje « bearraša mánát » geat lohke sámegiela .
Jeg gjorde det ikke .	Mun in dahkan dan .
Tross min usle diagnose visste mine foreldre at jeg forstod det som skjedde på norsk .	Dan vearrás diagnosa geažil mii mus lei de dihte mu váhnemat ahte mun ipmirdan mii dáhpáhuvvá dárogillii .
Det ble slik at norsk ble heimespråket hos oss .	De šattai nu ahte dárogiella lei min ruovttugiella .
Ingen ville at jeg skulle falle utenfor .	Ii oktage dáhtton ahte mun galgen dovdat iežan olggobealde .
Men jeg vet at min mor brukte samisk til mine søsken når hun var alene med dem .	Muhto dieđán ahte mu eadni humai sámegiela mu oappáiguin ja vieljaiguin go son lei akto singuin .
Jeg hadde ingen måter å melde fra at hun kunne bruke samisk til meg også , ei heller at jeg glødende ville være med på samiskundervisningen generelt .	Mus ii lean makkárge vejolašvuohta dieđihit eadnái ahte sáhtii hupmat sámegiela muinna maid , ii ge dan ahte mus livččii leamaš miella čuovvut earáge sámegieloahpahusa .
Jeg var med på en god del aktiviteter og faktisk også på et mange dagers språkbad .	Ledjen mielde ollu doaimmain , ja maiddái ovtta máŋggabeaivásaš giellalávgumis .
Men jeg var ikke elev i undervisninga .	Muhto mun in lean oahppin oahpahusas .
Hvordan jeg lærte samisk ?	Movt mun ohppen sámegiela ?
Aner ikke .	In dieđe .
Antagelig på samme måte som andre lærer et språk passivt .	Várra seamma ládje go earát ohppet ovtta giela passiivvalaččat .
Man hører det mye og forstår etter hvert .	Go gullá dan ollu , de álgá maid ipmirdit dan .
Min mor og bestemor brukte samisk seg i mellom .	Mu eadni ja áhkku humaiga sámegiela gaskaneaskka .
Dessuten pleide jeg henge litt der Sigbjørn , min litt eldre bror , og Emma Margret , min lillesøster , gjorde lekser .	Dasto lávejin mun doppe gos Sigbjørn , mus boarrásit viellja , ja Emma Margret , mu nuorat oabbá , barggaiga leavssuid .
Alle monner drar , antar jeg , og er interessen der , lærer man .	Juohke diŋggas ávki , jáhkán mun , ja go beroštupmi gávdno , de gal oahppá .
Og interessert var jeg .	Ja mus lei beroštupmi .
I dag kan jeg skrive på samisk .	Odne máhtán čállit sámegillii .
I domanprogrammets leseprogram har jeg lest det jeg kom over av samiske bøker .	Domanprográmma lohkanprográmmas lean lohkan buot girjjiid maid gávdnen sámegillii .
Men norsk er det språket jeg lettest uttrykker meg på .	Muhto dárogiella lea goitge dat giella movt álkimusat máhtán ovdanbuktit iežan .
Sånn er det bare .	Dat lea dušše nu .
Et menneske i min situasjon er avhengig av en velfungerende administrasjon generelt .	« Hálddahus » Olmmoš mu dilis lea sorjavaš buori hálddahusas obbalaččat .
Fasilitator ?	Fasilitahtor ?
Tja , hvem som helst kan lære seg å fasilitere med en hjerneskadd .	Na , juohkehaš sáhttá oahppat fasiliteret vuoiŋŋašváttot olbmuin .
Det gjelder bare å ha tålmod til man har lært seg teknikken .	Lea dušše sáhka leat gierdavaš gitta dassái go oahppá teknihka .
Jeg fasiliterer også på data og på en lightwriter , et apparat som gjengir skift som tale .	Mun fasiliteren maid dihtoriin ja čuovgačálániin , apparáhtain mii dahká čállosa jietnan .
På Domaninstituttet har jeg sett små barn fasilitere på board .	Domaninstituhtas lean oaidnán unna mánážiid fasilitereme « bevddiin » ( board ) .
Fasilitering er så enkelt at ingen bør sitte uten den kommunikasjonsmuligheten bare fordi fagfolk ikke bruker , kjenner eller anerkjenner den .	Fasiliteren lea nu álki ahte ii oktage galggaše dárbbašit čohkkát dan gulahallanvejolašvuođa haga dušše dan dihte go fágaolbmot eai geavat , dovdda dahje dohkket dan .
Fagfolk anerkjente i sin tid ikke at jorda var rund .	Fágaolbmot eai ovdal ge dovddastan ahte máilbmi lea jorbbas .
Ettersom jorda i dag er rund , og det er en selvfølge , antar jeg at det vil gå slik med fasilitering som kommunikasjon også .	Go juo gearddi máilbmi lea odne jorbbas , ja dat lea diehttelas , de árvidan mun ahte maiddái fasiliteren šaddá dohkkehuvvot gulahallanreaidun áiggi mielde .
Det blir en selvfølge !	Dat šaddá maid diehttelassan !
Magne Skåden skriver med støtte av " administrasjonen " , i dette tilfellet mora , Asbjørg Skåden .	Magne Skåden čállá « hálddahusas » doarjagiin , mii dán háve lea su eadni , Asbjørg Skåden .
Men en velsmurt og velfungerende administrasjon – det er alfa og omega .	Muhto geabbilis ja bures doaibmi hálddahus – dat lea buot .
Når jeg for eksempel skal holde foredrag , fasiliterer jeg det .	Go mun áiggun omd. doallat logaldallamiid , de mun fasiliteren dan .
Administrasjonen legger det inn på Powerpoint [ 3 ] , og jeg leter etter høvelige bilder – sammen med administrasjonen – som så legger det inn på Powerpoint der jeg ønsker det eller handleder meg i innlegging av bildene .	Hálddahus bidjá dan Powerpointii [ 3 ] , ja ieš ozan heivvolaš govaid – ovttas hálddahusain – mii dasto bidjá daid prográmmii gokko mun háliidan dahje bagadallá mu go bijan daid govaid dohko .
På selve foredraget er vi tre .	Logaldallamiin leat mii golmmas fárrolaga .
Den ene av oss , min far , leser foredraget , mens den andre lar min tekst rulle parallelt .	Okta mis , mu áhčči , lohká logaldallama dan botta go nubbi joraha teavstta seammás .
Den siste av oss , jeg , sitter såre fornøyd der framme og gler meg stort , men det ser ingen sånn uten videre .	Mun fas čohkkán hui duhtavažžan doppe ovddageahčen , ja illudan sakka , muhto dan ii oainne oktage nie ovttatmano .
På samme måte med arbeid i Stuornjárgga Sámenuorak [ 4 ] , der jeg er nestleder .	Seamma ládje lea Stuornjárgga Sámenuorak [ 4 ] , searvvi bargguin , gos mun lean nubbinjođiheaddji .
Jeg fasiliterer på møter .	Mun fasiliteren čoahkkimiin .
Det er ingen hemmelighet at min administrasjon melder at de går til streik om jeg kommer heim fra et årsmøte som leder , en streik jeg faktisk forstår .	Ii leat mihkke čiegusvuođaid ahte mu hálddahus manná bargoheaitagii jus mun ovtta beaivvi boađán ruoktot jahkečoahkkimis jođiheaddjin , ja dán bargoheaitaga ipmirdivččen .
Som jeg sa : Et menneske som jeg trenger en velfungerende administrasjon , og det er nok å fungere på fra før for min administrasjon .	Nu go dadjen : olmmoš gii lea dákkár go mun , dárbbaša bures doaibmi hálddahusa , ja lea doarvái bargu ovdalaččas mu hálddahusas .
Om jeg i denne artikkelen har såret eller krenket noen , beklager jeg det .	Jus mun lean dán artihkkalis soardán dahje moaitán ovttage , de šállošan dan .
Jeg ønsker ikke å såre noen hva angår mitt tidligere skoletilbud , verken mine foreldre , skoleadministrasjonen i Skånland eller administrasjonen på daværende Skånland videregående skole eller de mennesker som stod på i skolehverdagen min .	In háliit ovttage soardit das mii guoská mu ovddeš skuvlafálaldahkii , in iežan váhnemiid , Skániid skuvlahálddahusa , dalá Skániid joatkkaskuvlla hálddahusa dahje sin geat rahče mu ovddas mu skuvlaárgabeaivvis .
Jeg forteller min historie , sett fra min vinkel og med den ballasten jeg har fått gjennom den kunnskapen om hjerneutvikling disse snart fem år med domantrening har gitt meg .	Mun muitalan iežan muitalusa , mu oaidninčiegas dainna nođiin maid lean ožžon dan máhtus maid domanhárjehallan maŋimus viđa jagis lea munnje addán .
[ 1 ] 4-grupper og 8-grupper er små klasser i videregående skole , beregna på elever med psykiske utviklingshemminger eller andre lærevansker .	[ 1 ] 4–joavkkut ja 8-joavkkut leat unna luohkážat joatkkaskuvllas , mat leat oaivvilduvvon psykalaš doaimmashehttejuvvon olbmuide dahje earáide geain leat oahppanváttisvuođat .
( red. ) [ 2 ] B-timer er ekstra lærertimer som skoler får tildelt for undervisning av elever med særskilte behov .	[ 2 ] B-diimmut leat liige oahpaheaddjidiimmut maid skuvllat ožžot oahpahan dihte ohppiid geain leat erenoamáš dárbbut .
( red. ) [ 3 ] Powerpoint er et presentasjonsprogram for datamaskiner , del av kontorprogrampakka Microsoft Office .	[ 3 ] Powerpoint lea čájehanprográmma dihtoriin , oassi kánturprográmmapáhkas Microsoft Office .
( red. ) [ 4 ] Stuornjárgga Sámenuorak er ei samisk ungdomsforening , tilslutta Norske Samers Riksforbund .	( doaim . ) [ 4 ] Stuornjárgga Sámenuorak lea sámi nuoraidsearvi , mii gullá Norgga Sámiid Riikkasearvái .
( red. )	( doaim . )
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa	Johtalusministtar Magnhild Meltveit Kleppa
Samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa har ansvar for politikken knyttet til transport av personer og gods , telekommunikasjon og posttjenester .	Johtalusministaris Magnhild Meltveit Kleppas lea ovddasvástádus dan politihkas mii guoská olbmuid ja gálvvuid fievrrideapmái , telekommunikašuvdnii ja poastabálvalusaide .
Kleppa er født i 1948 i Fister i Rogaland , og har tidligere vært statsråd i Kommunal- og regionaldepartementet ( Stoltenberg II ) og i Sosialdepartementet ( Bondevik I ) .	Kleppa riegádii jagi 1948 ja lea ovdal leamaš Gielda- ja guovlodepartemeantta stáhtaráđđi ( Stoltenberg II-ráđđehusas ) ja Sosiáladepartemeantta stáhtaráđđi ( Bondevik I-ráđđehusas ) .
Politiske verv	Politihkalaš luohttámušdoaimmat
2009 Statsråd , Samferdselsdepartementet , Jens Stoltenbergs andre regjering 2007-2009 Statsråd , Kommunal- og regionaldepartementet , Jens Stoltenbergs andre regjering 2000-2007 Stortingsrepresentant for Rogaland 1997-2000 Statsråd , Sosialdepartementet , Kjell Magne Bondeviks første regjering 1993-1997 Stortingsrepresentant for Rogaland 1992-1993 Administrasjonsutvalget Rogaland 1991-1993 Rogaland fylkesutvalg 1988-1991 Samferdselsstyret Rogaland 1987-1993 Gulating Lagmannsrett 1984-1987 Helse- og sosialstyret , Hjelmeland kommune 1980-1983 Byggekomiteen , Hjelmeland kommune 1979-1987 Hjelmeland kommunestyre	2009 Stáhtaráđđi , Johtolatdepartemeanta , Jens Stoltenberga nuppi ráđđehusas 2007-2009 Gielda- ja guovlodepartemeantta stáhtaráđđi , Jens Stoltenberga nuppi ráđđehusas 2000-2007 Rogalándda stuorradiggeáirras 1997-2000 Sosiáladepartemeantta stáhtaráđđi , Kjell Magne Bondevika vuosttas ráđđehusas 1993-1997 Rogalándda stuorradiggeáirras 1992-1993 Rogalándda hálddahuslávdegotti lahttu 1991-1993 Rogalándda fylkkalávdegotti lahttu 1988-1991 Rogalándda johtaluslávdegotti lahttu 1987-1993 Gulatinga lágamánneriekti 1984-1987 Hjelmelándda suohkana dearvvašvuođa- ja sosiálastivrra lahttu 1980-1983 Hjelmelándda suohkana huksenlávdegotti lahttu 1979-1987 Hjelmelándda suohkanstivrra áirras
Medlemskap i stortingskomiteer og delegasjoner	Stuorradiggelávdegottiid ja sáttagottiid lahttovuohta
2005-2007 Kontroll- og konstitusjonskomiteen 2005-2007 Den utvidede utenrikskomité 1993-2007 Valgkomiteen 2001-2005 Kommunalkomiteen 1993-1997 Finanskomiteen 1996-1997 Utvalget for å vurdere styrking av Stortingets utredningskapasitet m.m. . 1996 Delegat til FNs generalforsamling	2005-2007 Dárkkistan- ja konstitušuvdnalávdegotti lahttu 2005-2007 Viiddiduvvon olgoriikalávdegotti lahttu 1993-2007 Válgalávdegotti lahttu 2001-2005 Gieldalávdegotti lahttu 1993-1997 Finánsalávdegotti lahttu 1996-1997 Lahttu lávdegottis mii árvvoštalai ee. Stuorradikki čielggadannávcca nannema 1996 Delegáhta ONa váldočoahkkimii
Yrkeserfaring	Bargoduogáš
1982-1992 Rådgiver 1970-1992 Lærer , Hjelmeland skule 1970-1971 Lærer , Jørpeland ungdomsskole 1967-1968 Lærer , Jøsneset skule	1982-1992 Ráđđeaddi 1970-1992 Oahpaheaddji Hjelmelándda skuvllas 1970-1971 Oahpaheaddji Jørpelándda nuoraidskuvllas 1967-1968 Oahpaheaddji Jøsneseta skuvllas
Utdanning	Oahppu
1979-1985 Samfunnsfag , spesialpedagogikk og biologi , Stavanger lærerhøgskole 1979 Kristiansand lærerhøgskole 1967 Examen artium	1979-1985 Servodatfága , erenoamášpedagogihkka ja biologiija Stavangeraoahpaheaddjiallaskuvllas 1979 Kristiansándda oahpaheaddjiallaskuvla 1967 Examen artium
Andre verv	Eará luohttámušdoaimmat
1992-1997 Representantskapet for Gjensidige Liv 1988-1996 Representantskapet for Gjensidige , Rogaland	1992-1997 Gjensidige Liv dáhkádussearvvi ovddastusgotti lahttu 1988-1996 Rogalándda Gjensidige dáhkádussearvvi ovddastusgotti lahttu
Mangel på samiske lærere og læremidler	Váilot sihke sámegielat oahpaheaddjit ja sámi oahpponeavvut
En fersk evaluering av Kunnskapsløftet Samisk viser at det fortsatt er betydelige utfordringer når det gjelder samiskopplæringen i norsk skole .	Máhttoloktema Sámi oahppoplána aiddo ilbman iskkadeapmi čájeha ahte ain leat arvat hástalusat dasa mii guoská sámegiela oahpahussii Norgga skuvllain .
Mangel på lærere og læremidler er to av de viktigste utfordringene .	Oahpaheddjiid ja oahpponeavvuid váilivuohta lea guokte deháleamos hástalusa .
Nordlandsforskning har evaluert Kunnskapsløftet Samisk .	Nordlandforskning lea evalueren Máhttoloktema Sámi oahppoplánaid .
Rapporten ” - Mot en likeverdig skole ?	Raporta » - Mot en likeverdig skole ?
Sluttrapport fra evalueringsarbeidet av Kunnskapsløftet Samisk ” viser utfordringer på det samiske feltet når det gjelder implementeringen av Kunnskapsløftet Samisk .	Sluttrapport fra evalueringsarbeidet av Kunnskapsløftet Samisk ” almmuha hástalusaid sámi suorggi ektui Máhttoloktema Sámi oahppoplánaid beavttálmahttimis .
Det er stor mangel på lærere som har kompetanse i samisk opplæring .	Oahpaheaddjiváili geainna lea gealbu oahpahit sámegillii lea stuoris .
For å bøte på dette har det siden 2010 vært ordninger med ettergivelse av studielån for samiske språk i lærerutdanningen .	Buoridan dihtii dán dili de leat jagi 2010 rájes biddjojuvvon johtui ortnegat nugo studieloatna vuolideapmi sidjiide geat lohket sámegiela oahpaheaddjioahpus .
Det er også vedtatt en nasjonal rekrutteringsstrategi for samisk høyere utdanning ( 2011 – 2014 ) , der rekruttering av lærerstudenter til de samiske språkene er hovedprioritet .	Našunála rekrutterenstrategiija sámi alit ohppui ( 2011 – 2014 ) lea maid mearriduvvon , gos váldovuoruheapmi lea rekruteret oahpaheaddjistudeanttaid sámegielat ohppuide .
Videre pekes det på at læremiddelsituasjonen er dårligere enn for majoritetselevene .	Maiddái čujuhuvvo ahte oahpponeavvodilli lea heittoheappot go majoritehtaohppiin .
Hun mener at den digitale læremiddelportalen , Ovttas , kan være et viktig bidrag når det gjelder utvikling og spredning av læremidler .	Son oaivvilda ahte digitála oahpponeavvoportála , Ovttas , soaitá leat dehálaš gaskaoapmin ovddidit ja čalmmustahttit oahpponeavvuid .
Innføringen av Kunnskapsløftet Samisk ble gjennomført på kortere tid enn innføringen av den norske læreplanen .	Máhttoloktema Sámi oahppoplánat čađahuvvojedje oaneheabbo áiggis go našunála oahppoplánat .
Innføringen har også vært mer krevende .	Čađaheapmi lea maid leamaš eanet gáibideaddji .
De samiske elevene har høyere timetall enn de norske .	Sámi ohppiin leat eanet oahppodiimmut go dáža ohppiin .
For samiske elever kan det også være vanskelig å praktisere språket i dagligtale på grunn av at språkarenaene ofte er begrenset .	Sámegielat ohppiide lea maid váddásat geavahit sámegiela beaivválaččat sivas go giellaarenat dávjá leat ráddjejuvvon .
Nordlandsforskning konkluderer likevel med at det gjøres et imponerende arbeid fra mange lærere .	Nordlandsforskning lea dattege gávnnahan ahte olu oahpaheaddjit dahket hirbmat vuđolaš ja mearkkašahtti barggu .
Rapporten fra Nordlandsforskning viser at mange kommuner ikke ivaretar sin informasjonsplikt om den individuelle retten til samiskopplæring .	Nordlandsforskning raporta almmuha ahte leat olu gielddat mat eai fuolat iežaset diehtojuohkingeatnegasvuođa dasa mii guoská ovttaskas oahppi vuoigatvuhtii oahpahussii sámegielas .
Det er skoleeiers ansvar å informere elever og foreldre om dette .	Lea skuvlaeaiggáda ovddasvástádus addit dieđuid sihke ohppiide ja váhnemiidda dán birra .
– Det må sees nærmere på hvordan elever og foreldre skal få kjennskap til den retten elevene faktisk har til slik opplæring .	- Ferte dárkileappot guorahallat movt gaskkustit dieđuid ohppiide ja váhnemiidda rivttiid birra mat ohppiin duođai leat dákkár oahpahussii .
Det trengs fortsatt økt innsats for at opplæringen i og på samisk kan sies å være likeverdig med den opplæringen majoritetselevene får , sier statssekretæren .	Ain lea dárbu buoridit árjjaid vai oahpahus sámegillii ja sámegielas šaddá ovttaárvosažžan majoritehtaohppiid oahpahusain , dadjá stáhtačálli .
– Det gode samarbeidet mellom Kunnskapsdepartementet og Sametinget , både på administrativt og politisk nivå , er helt avgjørende for en god utvikling videre , sier Dahle .	- Buorre ovttasbargu Máhttodepartemeantta ja Sámedikki gaskkas , sihke hálddahus ja politihkalaš dásis , lea áibbas mearrideaddjin viidásat ovdáneapmái , dadj ala Dahle .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 Davvi Girji 2009 .
Marion Palmer :	Marion Palmer :
Det lukta høytid , frihet og fengsel	Haksui ávvuáigi , veaidalas ja giddagas
Marion Palmer utafor huset sitt i Kvalsund , 2005 ( Foto : Svein Lund )	Marion Palmer iežas viesu olggobealde , Ráhkkerávjjus 2005 ( Govva : Svein Lund )
Marion Palmer er født i 1953 og oppvokst i Kvalsund , Hammerfest og Trondheim .	Marion Palmer lea riegádan 1953:s ja bajásšaddan Ráhkkerávjjus , Hámmárfeasttas ja Troandimis .
Hun arbeida i mange år i fiskeindustrien og var tillitsvalgt på Frionor i Trondheim .	Son barggai máŋga jagi guolleindustriijas ja lei luohttámušolmmoš Frionoras Troandimis .
Seinere har hun tatt kulturstudiet på Høgskolen i Telemark .	Maŋŋil son lea lohkan kulturfága Telemárkku allaskuvllas ja bargan Hålogaland amatørteaterselskapas Romssas .
Fra 1997 bor Marion igjen i Kvalsund , der hun ved sida av skjønn- og faglitterær skriving arbeider på sykehjemmet .	1997 rájes Marion orru fas Ráhkkerávjjus , gos čáppa- ja fágagirjjálaš čállima lassin lea bargan buohcceruovttus .
I artikkelen Forfall og fornorsking foran siterer vi lærer Johan Johansen som skreiv at « der i Halsen kreds kun er 5 norske børn , medens de øvrige børn enten er af lappisk ( 22 ) , kvænsk ( 7 ) eller blandet herkomst ( 6 ) .	Artihkkalis Goarráneapmi ja dáruiduhttin Fálesnuoris dás ovddabealde mii bájuhit oahpaheaddji Johan Johansena , gii čálii ahte « Čeaváhačča biirres leat dušše 5 dážamáná , eará mánáin fas lea sámi ( 22 ) , kveana ( 7 ) dahje seaguhuvvon duogáš ( 6 ) .
Trods dette foregaar dog undervisningen i denne kreds udelukkende paa norsk , da børnene er særdeles flinke til at tale og forstaa dette sprog . »	Dattetge oahpahuvvo dán biirres dušše fal dárogillii , go mánát leat hui čeahpit hupmat ja ipmirdit dan giela . »
Et av disse « lappiske børn » , som var flink å snakke norsk , var bestemor til Marion .	Dáid sámi mánáid gaskkas , geat ledje čeahpit dárostit , lei Mariona áhkku .
Ho var samtidig den siste i sin familie som snakka samisk .	Son lei seammás maŋimus iežas sogas gii máhtii sámegiela .
Marion Palmer har gitt ut 3 bøker med dikt og andre skjønnlitterære tekster , ei av dem er oversatt til samisk .	Marion Palmer lea almmuhan golbma girjji mas leat divttat ja eará čáppagirjjálaš teavsttat . Dáid gaskkas lea okta jorgaluvvon sámegillii .
Det lukta	Haksui
Det lukta kalde ganga med lysegrønne vegga , lakkerte trappetrinn med nedslettne kanta og gjenklang av bekksømsko mot golvbelegg som va malt grått .	Haksui galbma feaskkir ja šovkesruoná seainnit , jorbesravddat láhkkejuvvon ráidalasat ja bieksogápmagiid skájanas ránisin málejun láhtti vuostá
Det lukta bordvers .	Haksui biebmosálbma .
O du som metter liten fugl .	Ja don gii biepmat lottážiid
Lukta matboksa og smørpapir og hjembakt brød med Per margarin og Sunda . Grønne flaske med lunka melk og skrukork .	Haksui niesteboksa , vuostabábir ja láibi oktan Sundain ja Permargariiinnain Skruvagoarkkat ruoná boahtaliid siste loika mielki
Det lukta Fadervår og Alltid freidig når du går .	Haksui Áhččemin ja Roahkkadin Ipmil geainnuid alde
Det lukta klasserom med peikestokk og sur våt svamp .	Haksui skuvllalatnja , suvron svámpa ja čujussoabbi
ABC og grønne åttetallsborda og en stygg blekkflekk i leseboka .	Haksui dipmabábir ja bleahkkaboahtal ABC girji ja ruoná gávccešhearva .
Lukta kollbøtte attme svart ovn med døre som gnall og håndarbeid som aldri blei ferdig .	Haksui čáhppes koallaskállu sloaŋkkouvssat uvnna guoras ja gaskan báhcán giehtaduodji .
Det lukta husorgel .	Haksui viesso-orgel .
Kom mai du skjønne milde .	Boađe miessemánu šearuvuođainat .
Lukta høytid , frihet og fengsel på samme tid .	Haksui ávvuáigi , veaidalas ja giddagas seamma bottus .
Halsen skole 2. kl. 1958	Čeabehačča skuvlla 2. luohkká 1958
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Nr. : 26/12	Nr. : 26/12
Markering av ettårsdagen for 22. juli 2011	Suoidnemánu 22. beaivvi 2011 jahkebeaivvi čalmmusteapmi
Ettårsdagen for angrepene mot Utøya og i regjeringskvartalet vil bli markert med ulike seremonier rundt om i landet .	Utøya ja ráđđehuskvartála fallehemiid jahkebeaivi čalmmustuvvo iešguđet lágan doaluiguin miehtá riikka .
Regjeringen har besluttet å legge til rette for nasjonale markeringer i forbindelse med ettårsdagen for 22. juli 2011 .	Ráđđehus lea mearridan láhčit dilálašvuođaid našunála čalmmustemiide suoidnemánu 22. beaivvi 2011 jahkebeaivvi oktavuođas .
Disse er :	Dát leat :
Kransnedleggelse i Regjeringskvartalet	Lieđđebidjamat ráđđehuskvartálas
Utendørs kveldsarrangement på Rådhusplassen i Oslo med taler og musikk .	Eahketdoalut olgun Rådhusplassen nammasaš báikkis Oslos sártniiguin ja musihkain .
Arrangementet vil bli direktesendt på fjernsyn .	Doalut sáddejuvvojit njuolggosáttan TV bokte .
I tillegg vil det bli avholdt minnegudstjenester i Den norske kirke , blant annet i Oslo domkirke og Hole kirke .	Dasa lassin lágiduvvojit muitoipmilbálvalusat Norgga girkus , earret eará Oslo duopmogirkus ja Hole girkus .
Regjeringen kommer også til å bistå praktisk i forbindelse med et arrangement for etterlatte på Utøya om morgenen den 22. juli samt AUFs arrrangement på Utøya senere samme dag .	Ráđđehus áigu maid praktihkalaččat veahkehit doaluid oapmahaččaid lágidemiid oktavuođas Utøyas iđđedis suoidnemánu 22. beaivvi ja AUF doaluin Utøyas maŋŋelis seamma beaivvi .
- 22. juli har preget oss alle , og regjeringen ønsker å bidra til at hele folket får ta del i markeringen ett år etter , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	- Suoidnemánu 22. beaivvi dáhpáhusat leat čuohcan midjiide buohkaide , ja ráđđehus háliida veahkehit vai olles álbmot beassá searvat čalmmustemiide jagi maŋŋil , dadjala kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Mat , makt og avmakt	Borramuš , fápmu ja fámuhisvuohta
Matkjedeutvalgets maktanalyse , ” Mat , Makt og avmakt – om styrkeforholdene i verdikjeden for mat ” , viser at de store matvarekjedene over tid har økt sin makt i forhold til de andre leddene i verdikjeden .	Borramušgávpeovttastusaid lávdegoddi čájeha fápmoguorahallamisttis ” Mat , Makt og avmakt – om styrkeforholdene i verdikjeden for mat ” ahte stuorra borramušgávpeovttastusaid fápmu lea áiggi mielde lassánan árvoviđjjiid eará lađđasiid ektui .
- Matkjedeutvalget har gjennomført en grundig utredning av styrkeforholdene i verdikjeden og påvist en sterk endring i styrkeforholdene i favør av handelen .	- Borramušgávpeovttastusaid lávdegoddi ( Matkjedeutvalget ) lea vuđolaččat guorahallan árvoviđjji fápmogaskavuođaid ja čájehan , ahte fápmogaskavuođat leat nannosit rievdan , nu ahte gávppi dilli lea sakka buorránan .
Funnene til Matkjedeutvalget er helt i tråd med tilsvarende undersøkelser som er gjennomført i andre land .	Lávdegotti bohtosat dollet deaivása eará riikkain dahkkojuvvon vástideaddji iskosiiguin .
De endringer utvalget påviser er av et slikt omfang og av en slik karakter at det vil være nødvendig med videre politisk oppfølging , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk ( Sp ) .	Rievdadusat , maid lávdegoddi čájeha , leat dan muttus viidásat , ahte daid ferte čuovvulit viidáseappot politihkalaččat , eanadoallo- ja biebmodepartemeanta Lars Peder Brekk ( Gb ) dadjala .
På høring - Denne rapporten er et viktig bidrag til den videre debatten om hvordan produksjon og omsetning av maten vår kan ivareta forbrukernes interesser .	Gulaskuddamis - Dát raporta lea mávssolaš oassi viidásut ságastallamis dan birra , mo borramuša buvttadeamis ja vuovdimis sáhttet váldit vuhtii geavaheddjiid beroštumiid .
Rapporten vil skape fortsatt debatt om maktforholdene på matvareområdet , og det trenger vi , sier fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud ( Ap ) .	Raporta boktá viidásut digaštallama borramušgálvosuorggi fápmogaskavuođaid birra , dan mii dárbbašit , dadjá ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud ( Bb ) .
- Matkjedeutvalget har kommet med flere omfattende forslag som kan gripe inn i forholdet mellom leverandørene og dagligvarekjedene .	- Borramušgávpeovttastusaid lávdegoddi lea árvalan viiddis doaimmaid , maiguin sáhttá váikkuhit gálvolágideddjiid ja borramušgávpeovttastusaid gaskavuođa .
Det kan påvirke konkurranseforholdene mellom kjedene .	Dat sáhttá váikkuhit borramušgávpeovttastusaid gaskasaš gilvodillái .
De konkurransemessige virkningene av forslagene er ikke nødvendigvis entydige .	Ii leat dattetge čielggas , makkár váikkuhusat árvalusain lea gilvalandillái .
Rapporten skal nå ut på høring .	Raporta galgá dál gulaskuddamii .
Høringen vil ha betydning for arbeidet med å styrke konkurransen gjennom hele verdikjeden for mat , sier Aasrud .	Gulaskuddamis lea mearkkašupmi bargui , man olis nannet gilvaleami borramuša olles árvoviđjjis , Aasrud dadjala .
- Matkjedeutvalget peker på viktige utfordringer som vedrører maktforhold , åpenhet og informasjon om markedsmekanismer og produkter .	- Borramušgávpeovttastusaid lávdegoddi čujuha mávssolaš hástalusaide , mat gusket fápmogaskavuođaide , rabasvuhtii ja dieđuide márkanmekanismmaid ja buktagiid birra .
- Jeg ønsker at norske forbrukere skal få større utvalg og mangfold i butikkene i fremtiden .	– Mun sávan , ahte Norgga golaheaddjit galget oažžut stuorát válljenmuni ja máŋggabealatvuođa gávppiide boahtteáiggis .
I denne utredningen er det flere spennende forslag som peker i den retningen , sier barne- , likestillings og inkluderingsminister Audun Lysbakken ( SV ) .	Dán guorahallamis leat ollu gelddolaš evttohusat , mat čujuhit dan guvlui , mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttinministtar Audun Lysbakken ( SG ) dadjá .
- Vi satte ned dette utvalget for å finne løsninger som kan skape økt tillit blant forbrukerne og vi er villige til å følge opp med politisk handling for å nå de målene , sier Lysbakken .	- Mii ásaheimmet lávdegotti , vai gávnnašeimmet čovdosiid , maiguin sáhttit buoridit geavaheddjiid luohttámuša suorgái , ja mis lea dáhttu čuovvulit ášši politihkalaš doaimmaiguin , vai juksat ulbmiliid , Lysbakken dadjala .
Sikre forbrukerne Utvalget foreslår en lov for å sikre redelighet i forhandlinger og god handelskikk .	Sihkkarastit geavaheddjiid beali Lávdegoddi árvala ásahit lága , mainna sihkkarastet čorgatvuođa ráđđádallamiidda ja buori gávpevieru .
Gjennom loven skal forbrukerne sikres både rimelige priser , godt utvalg , god kvalitet og at varene er lett tilgjengelige .	Lágain galgá sihkkarastit geavaheddjiide govttolaš hattiid , buori válljenmuni , nana kvaliteahta ja dan ahte gálvvut leat álkit olámuttos .
For å sikre håndhevelse av loven foreslår utvalget et ombud .	Lága čuovvuleapmin lávdegoddi árvala ásahit áittardeaddji .
I tilegg mener utvalget at det bør opprettes en dagligvareportal og bedre merking av matvarer .	Lávdegoddi oaivvilda dan lassin , ahte berre ásahit beaivválašgálvvuid uvssoha ja merket borramušgálvvuid buorebut .
Utvalget ber også om at myndighetene vurderer behovet for en egen Franciselov slik som i Sverige .	Lávdegoddi bivdá maid eiseválddiid árvvoštallat sierra Francise-lága , nu mo Ruoŧas lea .
Matkjedeutvalget har undersøkt hele verdikjeden , også leverandørene og matindustrien .	Borramušgávpeovttastumiid lávdegoddi lea guorahallan olles árvoviđjji , maiddái gálvolágideddjiid ja borramušindustriija .
Blant leverandørene kan de største sette betingelsene for de sterkeste merkevarene , men øvrige leverandører , primærprodusenter og kjøpmenn har liten innflytelse og innsikt i egne betingelser .	Gálvolágideddjiid gaskkas sáhttet gievrramusat bidjat eavttuid nannoseamos mearkagálvvuide , muhto eará gálvolágideddjiin , vuođđobuvttadeddjiin ja gávpejasain lea unnán váikkuhanváldi ja diehtu iežaset eavttuid birra .
Utvalget mener at en videre utvikling i favør av handelsleddet vil gi et ubalansert maktforhold i verdikjeden for mat .	Lávdegoddi oaivvilda , ahte jos dilli ovdána dan guvlui , ahte gávpejaslađas oažžu ain buoret dili , de dat mielddisbuktá eahpebalánssa borramuša árvoviđjái .
Dette vil være til skade for en sunn konkurranse til beste for forbrukerne .	Dat vahágahtášii dearvvaš gilvaleami , mii lea golaheddjiid ovdun .
Maktforskyvning Utvalget har avdekket forhold som det mener kan karakteriseres som urimelig forretningsadferd .	Fámu sirdáseapmi Lávdegoddi lea fuomášan diliid , maid dat oaivvilda eahpegovttolaš gávpeláhttemin .
Slike forhold kan få konsekvenser for forbrukerne gjennom vareutvalg og priser , og har betydning for utviklingen av hele verdikjeden for mat .	Dakkár diliin sáhttet leat čuovvumušat geavaheddjiid gálvovalljodahkii ja hattiide , ja dat váikkuhit maid borramuša olles árvoviđjái .
Disse forholdene er i dag ikke omfattet av eksisterende lovgivning .	Dálá lágat eai govčča dáid diliid .
EU arbeider med tilsvarende kartlegging av urimelig forretningspraksis og det diskuteres ulike tiltak .	EU lea dál vástideaddji vugiin kártemin eahpegovttolaš gávppašanvugiid ja digaštallá sierralágan doaimmaid .
Land som Frankrike og England har allerede utarbeidet lovverk .	Riikkat dego Frankriika ja Englánda leat jo ráhkadan lágaid dan várás .
Utvalgets leder , Einar Steensnæs deltar i EUS høynivåforum som arbeider med dette temaet .	Lávdegotti jođiheaddji , Einar Steensnæs searvá EOS alladási forumii , mii bargá dáinna fáttáin .
- Utvalgets utredning viser at handelen ikke lenger bare er handel , men også kontrollerer distribusjon , innkjøp og i økende grad industri og primærproduksjon .	- Lávdegotti guorahallan čájeha , ahte gávpi ii leat šat dušše gávpi , muhto dat stivre maiddái distribušuvnna , oastimiid ja eanet ja eanet maiddái industriija ja vuođđobuvttadeami .
Handelen fremstår da som konkurrent til sine øvrige leverandører .	Gávpejasat orrot dalle gilvaleamen eará gálvolágideddjiiguin .
Denne maktforskyvningen , som også skjer internasjonalt , understreker at det var viktig og framsynt å sette ned Matkjedeutvalget , sier Lars Peder Brekk .	Dát fápmosirdáseapmi , mii dáhpáhuvvá maiddái riikkaidgaskasaččat , nanne ahte lei boahtteáiggi ovdáneami dáfus dehálaš ásahit borramušgávpeovttastusaid lávdegotti , Lars Peder Brekk cealká .
Mat , fiskeri og landbruk	Biebmu , guolástus ja eanadoallu
Matpolitikken skal sikre forbrukerne trygg mat av riktig kvalitet gjennom sunn matproduksjon .	Biebmopolitihkka galgq sihkkarastit geavaheddjiide bures borahahtti biepmu mas lea dohkálaš kvalitehta ja mii lea buvttaduvvon dearvvašlaš buvttademiin .
Fiskeri- og kystpolitikken skal bidra til en langsiktig miljømessig forsvarlig verdiskapning for hele samfunnet og samtidig bidra til rettferdig fordeling av ressursene .	Riddo- ja guolástuspolitihkka galgá váikkuhit guhkesáigásaš birrasa dáfus dorvvolaš árvoháhkamii oppa servodahkii ja seammás váikkuhit resurssaid vuoiggalaš juogadeapmái .
Regjeringens mål er å opprettholde et levende landbruk over hele landet .	Ráđđehusa ulbmil lea doalahit ealli eanadoalu miehtá riikka .
Landbruks- og matdepartementet har hovedansvaransvar for matpolitikk og for landbrukspolitikken .	Enandoallo- ja biebmodepartemeanttas lea váldoovddasvástádus biebmopolitihkas ja eanadoallopolitihkas .
Fiskeri- og kystdepartementet har hovedansvar for fiskeri- og havbruksnæringen , sjømattrygghet og fiskehelse og – velferd .	Guolástusdepartemeanttas lea váldoovddasvástádus guolástus- ja mearrdoalloealáhusas , mearrabiebmooadjebasvuođas ja guolledearvvašvuođas ja - čálggus .
På denne siden finner du informasjon og dokumenter som berører mat , fiskeri og landbruk på et overordnet nivå .	Dán siiddus gávnnat dieđuid ja dokumeanttaid mat gusket bibmui , guolástussii ja eanadollui bajimus dásis .
Du kan utforske temaet nærmere i menyen til høyre .	Sáhtát guorahallat fáttá dárkileappot fálus mii lea olgeš bealde .
Abonner på e-postvarsling	Diŋgo e-poastadieđiheami
Nyheter fra departementene om mat , fiskeri og landbruk :	[ Láhkaásahus , Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta , 14.06.2010 ]
Svar på skriftlig spørsmål nr. 1789 fra stortingsrepresentant Svein Flåtten Produksjonstilskudd grunnvilkår	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta mearridan geassemánu 14. b 2010 Stuoradikki jahkásaš mearrádusa mielde boazodoallošiehtadusa birra .
Produksjonstilskudd grunnvilkår	Láhkaásahusa dievasteakstas
Naturmangfaldet budsjettvinnar på miljøsida i 2011-budsjettet	Njuolggadus njuvvojuvvon bohccuid duođašteami birra
[ Pressemelding , Miljøverndepartementet , 05.10.2010 ]	[ Láhkaásahus , Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta , 14.06.2010 ]
Arbeidet med naturmangfaldet gis ein ytterlegare auke med 80 millionar kroner i statsbudsjettet for 2011 .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta mearridan geassemánu 14. b 2010 Stuoradikki jahkásaš mearrádusa mielde boazodoallošiehtadusa birra .
Auka satsing mot krypsiv	Láhkaásahusa dievasteakstas
[ Pressemelding , Miljøverndepartementet , 05.10.2010 ]	[ Láhkaásahus , Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta , 14.06.2010 ]
Miljøverndepartementet aukar innsatsen i kampen mot krypsiv og sett av tre millionar kroner på budsjettet for neste år .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta mearridan geassemánu 14. b. 2010 Stuoradikki jahkásaš mearrádusa mielde boazodoallošiehtadusa birra .
[ Pressemelding , Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ]	Láhkaásahusa dievasteakstas Njuolggadus doarjaga birra orohagaide ja boazoservviide
Effektiviserer pengebruken for å sikre de viktigste oppgavene .	[ Láhkaásahus , Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta , 14.06.2010 ]
Følger opp stortingsmeldingen om et mer klimaeffektivt landbruk . Målretter forskningen og gjør den mer næringsrettet	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta mearridan geassemánu 14. b 2010 Stuoradikki jahkásaš mearrádusa mielde boazodoallošiehtadusa birra .
Budsjett for bedre og sikrere sjøtransport langs kysten	Njuolggadus doarjaga birra siidaosiide ja boazoservviide
[ Pressemelding , Fiskeri- og kystdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Láhkaásahus , Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta , 14.06.2010 ]
Videre foreslås å bedre vilkårene for sjøtransporten ved å redusere kystavgiften og bedre den maritime infrastrukturen .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta mearridan geassemánu 14. b 2010 Stuoradikki jahkásaš mearrádusa mielde boazodoallošiehtadusa birra .
Flere fiskerihavner og nye tiltak i farleiene	Eanandoallošiehtadallamat : 950 miljovdna ruvdno eanandollui
[ Pressemelding , Fiskeri- og kystdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođas , Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta , 15.05.2010 ]
Tiltak i farleiene øker på sin side sikkerheten i sjøtransporten og gjør det lettere å ta seg fram til sjøs .	Eanandoallošiehtadallan : Stáhta ja Norgga Boanddaidsearvi leat soahpan eanandoallošiehtadusa man rámma lea 950 miljovnna ruvdno .
Økt satsing på skog- , klima og energitiltak	Eanandoallošiehtadus : Ovddida gáibádusas
[ Pressemelding , Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođas , Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta , 27.04.2010 ]
Regjeringen styrker tiltakene som skal gi økt opptak av CO 2 i skog , mer råstoff til bioenergi og økt trebruk med 6 millioner kroner .	Eanandoallošiehtadus : Dán jagáš eanandoallošiehtadallamat álget odne maŋŋilgo eanandoallu ovddida gáibádusas stáhtii . Dat dáhpáhuvvá dii. 12.00 R5:s .
Totalt foreslår regjeringen å bruke 291 millioner kroner på slike tiltak .	Šiehtadallamiid áigeplána mielde galget šiehtadallamat loahpahuvvot miessemánu 15 .
Styrka beredskap mot akutt forureining	Hui buorit bohtosat lobihis guolásteami vuostálastimis
[ Pressemelding , Fiskeri- og kystdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Guolástus- ja riddodepartemeanta , 26.04.2010 ]
- For å styrkje beredskapen mot akutt forureining foreslår regjeringa å auke løyvinga til slepebåtberedskap med 30 millionar kroner og midlane til beredskap mot akutt forureining med 25 millionar kroner i budsjettet for 2011 .	- Norgga ja Ruošša eiseválddiid árjjalaš rahčamuša geažil lea lobihis , dieđitkeahtes ja muddekeahtes dorskeguolásteapmi geahpiduvvon eambbo go 100 000 tonna rájes nu ollu ahte jagi 2009 ii oppa registrerejuvvon ge šat dakkár dorskebivdu .
Vidare foreslår vi å løyve 30 millionar kroner til handtering av skipsvrak i 2011 , seier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen	Mii leat lahkalagaid bargan ovttasráđiid Ruošša eiseválddiiguin , ja bohtosat čájehit ahte mii leat lihkostuvvan , cealká guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen .
Flere dokumenter om temaet	Eanet dokumeanttat fáttá birra
Nr. : 5	Nr. : 5
Matnasjonen Norge	Biebmonašuvdna Norga
Matnasjonen Norge skal sikre nok mat , trygg mat og matmangfold .	Biebmonašuvdna Norga galgá sihkkarastit doarvái biepmu , dorvvolaš biepmu ja biebmovalljivuođa .
Produksjon av mat med lokal identitet vil være det viktigste satsingsområdet for å utvikle nye næringer på matområdet .	Buvttadit biepmu báikkálaš identitehtain šaddá deháleamos nannensuorgin vai biebmosuorggis ihtet ođđa ealáhusat .
Regjeringen vil vurdere oppfølgingen av Matkjedeutvalgets utredning i lys av innspillene som kommer i forbindelse med høringen av denne .	Ráđđehus áigu árvvoštallat čuovvolit Biebmogoalloslávdegotti guorahallama árvalusaid geažil mat dan gulaskuddama oktavuođas bohtet .
Meld .	St.dieđ. .
St. 9 ( 2011–2012 ) Landbruks- og matpolitikken	9 ( 2011–2012 ) Eanandoallo- ja biebmopolitihkka
Pressekonferansen på Nett-TV om Melding til Stortinget om landbruks- og matpolitikken	Preassakonferánsa Neahtta-TV:s Stuoradikki dieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra
Se også video med Landbruks- og matminister Lars Peder Brekks kommentarer	Geahča maiddái video Eanandoallo- ja biebmoministtariin Lars Peder Brekk kommentáraiguin
- Maten er et kontaktpunkt i samfunnet , den dekker grunnleggende behov , skaper glede og sprer kultur .	- Biebmu lea servodagas oktavuođagaskaoapmin , dat gokčá vuođđodárbbuid , addá ilu ja lávdada kultuvrra .
Den er bærer av identitet og vår felles kulturarv .	Dat lea identitehtaguoddi ja lea min oktasaš árbi .
Matens mange egenskaper og oppgaver danner grunnlaget for Norge som matnasjon , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Biepmu olu iešvuođat ja barggut leat vuođđun ásahit Norgga biebmonášuvdnan , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
- Norsk matproduksjon har stolte tradisjoner .	- Norgga biebmobuvttadeamis leat vuovdnás árbevierut .
Norge har råvarer i ypperste klasse fra land og sjø .	Norggas leat alimusdását vuođđoávdnasat gáttis ja mearas .
Ved å forene gode norske råvarer og kulinariske tradisjoner med impulser utenfra , hevder norske kokker seg i verdenstoppen , sier Brekk .	Go buriid norgga álgoávdnasiid ovttastahttá kulináralaš árbevieruiguin , seahkálagaid olggobealde impulssaiguin , de norgga goahkat leat máilmmi buoremusaid searvvis , dadjá Brekk .
- Mat og matkultur gir grunnlag for verdiskaping .	- Biebmu ja biebmokultuvra lea árvoháhkamii vuođđun .
Veksten i omsetning av matspesialiteter var 13 prosent sist år , og er tre ganger så høy som for totalmarkedet for mat og drikke , sier landbruks- og matminister Brekk .	Earenoamáš biepmuid gálvojohtu lassánii 13 %:in maŋemus jagi , ja lea golmma geardde beadjelis go biepmuid ja juhkamušaid ollislašmárkanis , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Brekk .
All mat som omsettes i Norge skal være trygg å spise .	Galgá leat dorvvolaš borrat buot biepmu mii vuvdojuvvo Norggas .
Forhold knyttet til kosthold og ernæring , helse og sunnhet , pris , kvalitet , vareutvalg og tilgjengelighet skal ivaretas .	Galgá váldit vuhtii biebmodoalu ja biebmama , dearvvašvuođa , hatti , kvalitehta , gálvovalljodaga ja ahte dát lea gávdnanláhkái .
All norskprodusert mat skal være sporbar slik at den kan følges gjennom produksjonskjeden helt ut til forbruker .	Buot norggabuvttaduvvon biepmuid galgá sáhttit guorrat nu ahte daid sáhttá čuovvut buvttadusgollosis gitta geavaheaddjái .
God kontakt mellom matprodusent og forbruker er viktig .	Buorre oktavuohta gaskal biebmobuvttadeaddji ja geavaheaddji lea dehálaš .
Norsk matsektor er avhengig av at forbrukerne velger norsk mat .	Norgga biebmosuorgi lea dan duohken ahte geavaheaddjit válljejit norgga biepmuid .
Produksjon og foredling må ha forbrukerens og samfunnets tillit .	Buvttadeapmi ja reiden dárbbaša geavaheaddji ja servodaga luohttámuša .
Folk må ha kunnskap om betydningen av å ha norsk matproduksjon .	Olbmuin galgá leat máhtolašvuohta dan birra maid norgga biebmobuvttadeapmi mearkkaša .
Åpenhet og innsyn i hele matvarekjeden er viktig for å sikre forbrukerinteressene og en tilfredstillende samfunnsmesig kontroll .	Lea dehálaš ahte visot biebmogálvogollosis lea rabasvuohta ja geahčadanvejolašvuohta vai sihkkarastá geavaheaddjiberoštumiid ja dohkálaš servodatlaš bearráigeahču .
Økologisk landbruk kan bidra til å fremme et mer miljøvennlig landbruk , og til å gi forbrukerne et mangfoldig tilbud .	Ekologalaš eanandoallu sáhttá váikkuhit vai ovddiduvvo eanet birasustitlaš eanandoallu , ja addit geavaheddjiide ollu fálaldagaid .
Regjeringen vil :	Ráđđehus áigu :
Rådet skal se innsatsen på området i sammenheng og vurdere tiltak for i fellesskap å videreutvikle norsk matsektor .	Ráđđi galgá geahčadit oktilis árjabidjamiid suorggis ja árvvoštallat doaimmaid maiguin searvevuođas viidáset ovdánahttá norgga biebmosuorggi .
Videreføre Verdiskapingsprogrammet for matproduksjon gjennom et nytt utviklingsprogram for norske matspesialiteter , Lokalmatprogrammet .	Joatkit biebmobuvttadeami Árvoháhkanprográmma ja ásahit ođđa ovdánahttinprográmma bokte , Báikkálaš biebmoprográmma .
Arbeide for at 15 prosent av matproduksjonen og matforbruket skal være økologisk i 2020 .	Bargat dan ala ahte 15 proseanta biebmobuvttadeamis ja biebmogeavaheamis galgá leat ekologalaš jagis 2020 .
Vurdere oppfølgingen av Matkjedeutvalgets utredning i lys av innspillene som kommer i forbindelse med høringen av denne .	Árvvoštallat čuovvolit Biebmogoalluslávdegotti guorahallama daid árvalusaid geažil mat dan gulaskuddama oktavuođas bohtet .
Mattilsynet	Biebmobearráigeahčču ( Mattilsynet )
Mattilsynet , med hovedkontor i Oslo , er en felles etat under Landbruks- og matdepartementet , Fiskeri- og kystdepartementet og Helse- og omsorgsdepartementet .	Biebmobearráigeahčču ( Mattilsynet ) mas lea váldokantuvra Oslos , lea oktasaš etáhta Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta , guolástus ja riddodepartemeantta ja dearvvašvuođa ja fuolahusdepartemeantta vuolde .
Mattilsynet har ansvar for å føre tilsyn med trygghet og kvalitet av sjømat .	Biebmobearráigeahču ovddasvástádus lea mearrabiepmu oadjebasvuođa ja kvaliteahta .
Mattilsynet har 8 regionkontor og 64 distriktskontor over hele landet .	Biebmobearráigeahčus leat 8 regiovdnakantuvrra ja 64 guovlukantuvrra miehtá riikka .
Nasjonalt senter for fisk og sjømat ligger i Bergen	Guoli- ja guollebiepmu našunála guovddáš lea Bergenis .
Drikkevann	Juhkančáhci
Helse- og omsorgsdepartementet har overordnet ansvar for regelverket på drikkevannsområdet .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttas lea bajimus ovddasvástádus juhkančáhceguovlluid njuolggadusaid hárrái .
Norge har rik tilgang på gode vannkilder .	Norggas gávdnojit ollu buorit čáhcegáldot .
De fleste nordmenn har tilgang på drikkevann av god kvalitet fra sitt vannverk .	Eanaš norgalaččat ožžot buori kvalitehta čázi iežaset čáhcedoaimmahagas .
Det er vannverkenes ansvar at vannet oppfyller drikkevannsforskriftens krav .	Lea čáhcedoaimmahagaid ovddasvástádus ahte čáhci deavdá juhkančáhcenjuolggadusaid gáibádusaid .
Det er viktig at befolkningen har tillit til det norske drikkevannet , ikke minst fordi helsemyndighetene gir råd om å drikke mer vann .	Lea dehálaš ahte álbmogis lea luohttámuš Norgga juhkančáhcái , áinnas go dearvvašvuođaeiseválddit rávvejit olbmuid juhkat eambo čázi .
Helse- og omsorgsdepartementet har overordnet ansvar for at underliggende etater , som Mattilsynet og Folkehelseinstituttet , kan utføre sine oppgaver .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttas lea bajimus ovddasvástádus vuollásaš ásahusaide , nu go Biebmobearráigeahču ja Álbmotdearvvašvuođainstituhta ektui , vai dat sáhttet doaimmahit bargguset .
Hvem har ansvar for hva på drikkevannsområdet ?	Geas lea ovddasvástádus juhkančáhceguovlluin ?
Mattilsynet har ansvar for godkjenning , tilsyn og beredskap .	Biebmobearráigeahčču ovddasvástádus juhkančáhceguovlluin lea dohkkeheapmi , bearráigeahčču , ja gearggusvuohta .
Mattilsynet har laget en handlingsplan for tilsyn på drikkevannsområdet .	Biebmobearráigeahčču lea ráhkadan doaibmaplána juhkančáhceguovlluid bearráigeahču várás .
Folkehelseinstituttet skal utføre forvaltningsstøtteoppgaver ( vannverksregisteret , analyser , rådgivning ) .	Álbmotdearvvašvuođainstituhtta galgá doaimmahit hálddašandoaimmaid , ( čáhcedoaimmahatregistera , analysaid ja neavvumiid )
/ UNECE ) .	/ UNECE ) .
Behov for oppgraderinger	Dárbu ođasmahttimiidda
Vannverkenes daglige drift må være robust , slik at de også er rustet til krisesituasjoner .	Čáhcedoaimmahagaid beaivválaš jođiheapmi galgá leat starggas , vai sii bures nagadit dustet vejolaš heahtediliid .
Det er viktig med sårbarhetsanalyser , gode beredskaps- og varslingsplanerplaner samt øvelser .	Lea dehálaš ahte sis leat hearkkesvuođaanalysat , buorit gearggusvuođa- ja dieđihanplánat , ja maiddái hárjehallamat .
Det er behov for oppgradering av gammelt eller dårlig ledningsnett for drikkevann / avløp .	Lea dárbu ođasmahttit boares dahje heajos juhkančáhce- ja rufefierpmádagaid .
Muligheter for klimaendringer med mer ekstremvær og flom kan også gi utfordringer fremover .	Vejolaš dálkkádatrievdamat garradálkkiiguin ja dulvviiguin addet maid hástalusaid boahtteáiggis .
Det er viktig å ha spesielt fokus på forbedringsmuligheter , spesielt for en del av de mindre vannverkene .	Lea erenoamáš dárbu deattuhit buoridanvejolašvuođaid , erenoamáš muhtun smávit čáhcedoaimmahagain .
Les mer :	Loga eanet :
Mattilsynet	Mattilsynet
Folkehelseinstituttet	Folkehelseinstituttet
Norsk Vann	Norsk Vann
Medieavdelingen	Mediaossodat
Under Medieavdelingen hører norske og internasjonale mediespørsmål , herunder pressespørsmål , kringkastings- og opphavsrettslovgivning , film- og videogramlovgivning , filmspørsmål , mv. .	Mediaossodahkii gullet norgalaš ja internašuvnnalaš mediagažaldagat , nugo preassagažaldagat , jietna-ja govvasádden- ja vuoigatvuođalágat , filbma-ja videográmmalágat , filbmagažaldagat ja diekkárat .
Avdelingen er også ansvarlig for statlige pengespill og private lotterier .	Ossodaga ovddasvástádus leat maid stáhtalaš ruhtaspeallut ja priváhta lotteriijat .
Under avdelingen sorterer Medietilsynet , Norsk filminstitutt og Lotteri- og stiftelsestilsynet .	Dán ossodahkii gullet Mediabearráigeahčču , Norgga filbmainstituhtta ja Lotteriija- ja vuođđudusbearráigeahčču .
Avdelingen ivaretar også statens eieransvar for NRK AS .	Ossodat áimmaguššá maid NRK .
, Filmparken AS og Norsk Tipping AS.	, Filmparken AS ja Norsk Tipping AS stáhta oamastanovddasvástádusa .
Avdelingen er delt i fire seksjoner .	Ossodat lea juhkkon njealjo sekšuvdnii .
Ekspedisjonssjef Nina Økland	Ekspedišuvdnahoavda Nina Økland
Seksjon M 1	Sekšuvdna M 1
Opphavsrett og IT. .	Dahkkivuoigatvuohta ja IT.
Seksjon M 2	Sekšuvdna M 2
Pressepolitiske spørsmål , generelle filmpolitiske spørsmål , film- og videogramlovgiving , budsjett og etats- og eigarstyring og generelle mediepolitiske spørsmål .	Preassapolitihkalaš gažaldagat , oppalaš filbmapolitihkalaš gažaldagat , filbma- ja videográmmalágat , bušeahtta ja etáhtta-ja oamasteaddjistivren ja oppalaš mediapolitihkalaš gažaldagat .
Seksjon M 3	Sekšuvdna M 3
Kringkastingslovgivning , lokalkringkasting , konsesjonsspørsmål mv. og konvergens .	Jietna- ja govvasáddenlágat , lagasradiosáddemat , konsešuvdnagažaldagat jna. ja konvergens .
Seksjon M 4	Sekšuvdna M 4
Statlige pengespill og private lotterier .	Stáhtalaš ruhtaspeallut ja priváhta lotteriijat .
Melde til barnevernet	Dieđihit mánáidsuodjalussii
Privatpersoner kan melde saker anonymt til barnevernet .	Priváhtaolbmot sáhttet dieđihit áššiid namahemiid mánáidsuodjalussii .
Det vil si at de varsler barnevernet om at de er bekymret for et barn , men ønsker at deres egen identitet holdes hemmelig for den familien det gjelder .	Sii dalle dieđihit mánáidsuodjalussii ahte sii vuorjašuvvet muhtin máná dihte , muhto sii háliidit ahte sin identitehta ii galgga almmuhuvvot dan bearrašii masa dat guoská .
Sett fra barnevernets side er det ønskelig at folk står fram .	Mánáidsuodjalusa bealis háliidit ahte olbmot almmuhit namaset .
Men selv om folk vil være anonyme , har barnevernet plikt til å undersøke saken på vanlig måte .	Muhto vaikko olbmot eai háliit almmuhit geat sii leat , de mánáidsuodjalus lea geatnegahtton iskat ášši dábálaš lági mielde .
Barnevernet kan gi anonymitet , men det kan ikke frita folk for vitneplikt når saken skal behandles i fylkesnemnda eller i domstolene .	Mánáidsuodjalus sáhttá olbmuid diktit leat namaheapmin , muhto ii sáhte olbmuid luvvet vihtanuššangeatnegasvuođas go ášši galgá meannuduvvot fylkkalávdegottis dahje duopmostuoluin .
Da må det oppgis hvem som har meldt saken .	Dalle ferte almmuhuvvot gii ášši lea dieđihan .
Kontakt barnevernet	Oktavuođa mánáidsuodjalusain :
Kontaktinformasjon for politiet , barnevernvakter , barnevernet i kommunene og det statlige , regionale barnevernet .	Oktavuohtadieđut politiijaide , mánáidsuodjalusvávttaide , suohkaniid mánáidsuodjalussii ja stáhtalaš , regionála mánáidsuodjalussii .
Nr. : 045-09	Nr. : 045-09
Mer fleksible permitteringsregler	Eanet máškidis virgeluopmonjuolggadusat
Regjeringen foreslår å senke kravet til arbeidstidsreduksjon for rett til dagpenger ved permittering til 40 prosent .	Ráđđehus evttoha geahpidit gáibádusa man ollu bargoáigi galgá oatnut beaiveruđaid oažžumis virgeluomu oktavuođas 40 prosentii .
Samtidig foreslås det å utvide avbruddsperioden ved permittering pga. arbeid , uten at det påløper nye lønnspliktdager og ventedager før dagpengeutbetaling , fra fire til seks uker .	Seammás evttohuvvo viiddidit gaskkalduhttináiggi go lea virgeluopmu barggu dihte , almmá oažžumis ođđa bálkágeatnegasbeaivvit ja vuordinbeivviid ovdal go beaiveruđaid oažžu , njealji vahkus guđa vahkkui .
– Med disse endringene blir det enklere å fordele permitteringer , helt eller delvis , på flere arbeidstakere og over lengre tidsrom .	– Dáid rievdadusaiguin šaddá álkit juogadit virgeluomuid , ollásit dahje belohahkii , eanet bargiid gaskkas ja guhkit áigodahkii .
Forslagene imøtekommer et sterkt ønske hos partene i arbeidslivet , sa statsminister Jens Stoltenberg under sitt besøk hos Eramet AS i Sauda i dag .	Evttohusat mihtet bargoeallima bealálaččaid garra sávaldagaid , dajai stáhtaministtar Jens Stoltenberg go son odne galledii Eramet AS Saudas .
På bakgrunn av situasjonen på arbeidsmarkedet foreslås det at kravet til arbeidstidsreduksjon for rett til dagpenger under permittering , senkes til 40 prosent .	Bargomárkana dili dihte evttohuvvo ahte gáibádus dan ektui man ollu bargoáigi galgá oatnut beaiveruđaid oažžumis virgeluomu oktavuođas , geahpiduvvo 40 prosentii .
Ved å senke kravet til arbeidstidsreduksjon legges det til rette for mer fleksible permitterings ­ordninger .	Go geahpida gáibádusa bargoáiggi oatnuma hárrái láhččojuvvo vejolašvuohta oaččuhit eanet máškidis virgeluopmoortnegiid .
En arbeidstids ­reduksjon på 40 prosent vil gjøre det enklere å gjennomføre såkalt rullerende permitteringer .	Bargoáiggi oatnun 40 proseanttain dagaha álkibun čađahit ng. molssašuddi virgeluomuid .
I motsetning til kravet på 50 prosent , utgjør 40 prosent to hele arbeidsdager innenfor en arbeidsuke , noe som vil gjøre gjennomføringen av permitteringer enklere .	Dálá 50 proseanta gáibádusa ektui , mearkkaša 40 proseanta guokte olles bargobeaivvi ovtta bargovahkus , mii daga álkibun virgeluomu čađahit .
Avbrudd i permitteringsperioden pga. arbeid i mer enn fire uker vil etter dagens regler innebære ny permittering , noe som innebærer nye lønnspliktdager etter lønnspliktloven , og nye ventedager før rett til dagpenger .	Jus bargguhis virgeluomu gaskkalduhttá barggu dihte guhkit go njeallje vahku de dat dálá ortnega mielde mearkkaša ahte dat meannuduvvo dego ođđa virgeluopmun , mii fas mearkkaša ođđa bálkágeatnegas beivviid bálkágeatnegaslága mielde , ja ođđa vuordinbeivviid ovdal go fas sáhttá oažžut beaiveruđaid .
Dette er bakgrunnen for å utvide avbruddsperioden til seks uker .	Dát leage duogáš dasago gaskkalduhttináigodat viiddiduvvo guđa vahkkui .
Arbeidsgiver kan da fordele hele eller delvise permitteringer på flere personer over lengre perioder uten å bli belastet med kostnadene med nye lønnspliktdager .	Bargoaddi sáhttáge juohkit virgeluomu ollásit dahje belohahkii eanet bargiid gaskkas guhkit áigái almmá šaddamis máksit ođđa bálkágeatnegas beivviid ovddas .
Ved å endre reglene om rett til gjenopptak av dagpengeperioden etter arbeid i permitteringsperioden tilsvarende , vil permitterte ikke få permitteringslønn , men unngår nye ventedager før dagpengene blir utbetalt .	Go njuolggadusat rivdet nu ahte sáhttá fas joatkit beaiveruhtaáigodagain maŋŋil go virgeluopmoáiggis lea bargan , de sii geain lea leamašan virgeluopmu eai oaččo virgeluopmobálkká , muhto eastadit ođđa vuordinbeivviid ovdal go beaiveruđat máksojuvvojit .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet tar sikte på at begge de foreslåtte endringene i dagpengeforskriften gjennomføres så snart som mulig , og senest fra 1 .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigumuš lea ahte goappaš evttohuvvon rievdadusat beaiveruhtaláhkaásahusas čađahuvvojit nu jođánit go vejolaš ja maŋimusat suoidnemánu 1 .
juli .	beaivvi .
Mer fleksible permitteringsregler : – Med disse endringene blir det enklere å fordele permitteringer , helt eller delvis , på flere arbeidstakere og over lengre tidsrom .	Eanet máškidis virgeluopmonjuolggadusat : – Dáid rievdadusaiguin šaddá álkit juohkit virgeluomu , juogo ollásit dahje belohahkii , eanet bargiid gaskkas guhkit áigái .
Forslagene imøtekommer et sterkt ønske hos partene i arbeidslivet , sa statsminister Jens Stoltenberg under sitt besøk hos Eramet AS i Sauda i dag .	Evttohusat mihtet bargoeallima bealálaččaid garra sávaldagaid , dajai stáhtaministtar Jens Stoltenberg go son odne galledii Eramet AS Saudas .
Nr. : 4	Nr. : 4
Mer og bedre landbruk for pengene	Buoret ja eanet eanandoallu ruđaid ovddas
Et importvern som fungerer	Importasuddjen mii doaibmá
Økte rammer for forskning og kunnskapsformidling	Stuorit rámmat dutkandoaimmaide ja máhttogaskkusteapmái
Styrket innsats i skogbruket	Bidjat eanet árjjaid vuovdedollui
Fortsatt sterk satsing på trygg mat	Eanet vuoruhit sihkkaris borramušsuorggi
Arbeidet med å følge opp landbruks- og matmeldingen er i gang	Eanandoallo- ja borramušdieđáhusa čuovvolandoaimmat leat jođus
Dette er noen av hovedtrekkene i statsbudsjettet for 2013 .	Dá lea stáhtabušeahta váldovuoruheamit jahkái 2013 .
Landbruks- og matminister Trygve Slagsvold Vedum viser til at dette budsjettet er første skritt på veien mot å oppfylle målene i landbruks- og matmeldingen " Velkommen til bords " ( Meld .	Eanandoallo- ja biebmoministtar Trygve Slagsvold Vedum čujuha dasa ahte dát bušeahtta lea vuosttas lávki juksat eanandoallo- ja borramušdieđáhusa » Buresboahtin beavdái ” ( St.dieđ. no .
St. 9 2011-2012 ) som Stortinget ga sin tilslutning til i april .	9 2011-2012 ) mihttomeriid maid Stuoradiggi dohkkehii cuoŋománus .
Sammen med jordbruksavtalen er importvernet bånnplanken for å sørge for at inntektsmulighetene er tilfredsstillende , sier Vedum .	Eanandoallošiehtadus ovttas importasuddjemiin galget váikkuhit dasa ahte dienasvejolašvuođat šaddet dohkálaččat , cealká Vedum .
Prop . 1 S ( 2012-2013 ) 	Prop. 1 S ( 2012-2013 )
Bedre og mer tilpasset landbruk I jordbruksoppgjøret som Stortinget vedtok i juni , er det satt av 100 millioner kroner i tilskudd til grøfting .	Buoret ja eanet heivehuvvon eanandoallu Eanandoallošiehtadusas maid Stuoradiggi dohkkehii geassemánus , lea várrejuvvon 100 miljovnna kruvnnu eanaroggandoaimmaide .
Dette er ett av tiltakene for å følge opp landbruks- og matmeldingen .	Dat lea okta doaibmabidju eanandoallo- ja borramušdieđáhusa ollašuhttimis .
Godt drenert dyrka mark er helt nødvendig for å forbedre dyrkingsteknikken og dermed legge grunnlaget for økt produktivitet .	Bures gilvojuvvon eatnamat leat áibbas dárbbašlaččat buoridit gilvinteknihka mii lea dehálaš eaktun lasihit borramušbuvttadeami .
- Ett av hovedmålene i meldinga er at norsk landbruksproduksjon skal øke i takt med befolkningsutviklingen .	- Okta mihttomearri dieđáhusas lea ahte norgga eanandoallobuvttadeapmi galgá stuorrut olmmošlogu lassáneami mielde .
Da må vi utnytte arealene bedre , sier Trygve Slagsvold Vedum .	Danne fertet mii buorebut geavahit areálaid , cealká Trygve Slagsvold Vedum .
Han viser også til forslaget om å etablere regionale bygdeutviklingsprogram bestående av næringsprogram , miljøprogram og skog- og klimaprogram .	Son čujuha maid árvalussii ásahit guovlulaš giliovddidanprográmmaid masa gullet ealáhusprográmma , birasprográmma ja vuovde- ja dálkkádatprográmma .
Økt forskningsinnsats For å nå målet om økt matproduksjon , trenger landbrukets utøvere ny og oppdatert kunnskap .	Lasihit dutkandoaimmaid Borramušgálvvuid buvttadanulbmiliid ollašuhttimii dárbbašit eanandoallit ođđa ja áigeguovdilis máhtu ja gelbbolašvuođa .
Sammen med økningen i årets jordbruksoppgjør utgjør den økte satsingen på forskning og rådgivning 25 millioner kroner .	Oktan dán jagáš eanandoallošiehtadusa lassidoarjagiin lea juolludeapmi dutkan- ja bagadallansuorgái 25 miljovnna kruvnnuin .
- Jeg vil målrette mer forskning til matproduksjon og legge til rette for at kunnskapen formidles til næringen og at næringen selv tar i bruk ny kunnskap .	- Mun háliidan eanet dutkama geavahit borramušbuvttadeapmái ja ahte máhtu galggašii fievrriduvvot ealáhussii , ja ahte ealáhus ieš geavahišgoađášii daid .
Jeg oppretter også en ekspertgruppe for korn og en for storfekjøtt for å sikre at de riktige tiltakene blir iverksatt , sier Vedum .	Mun ásahan maid ekspeartajoavkkuid sihke gordne ja šibitsuorggi várás sihkkarastin dihtii ahte rivttes doaibmabijut álggahuvvojit , dadjá Vedum .
Det legges opp til en særskilt satsing for å øke matproduksjonen , tilpasse produksjonen til et endra klima og øke konkurranseevna i næringsmiddelindustrien .	Dál lea maid áigumuš bidjat erenoamáš návccaid viiddidit borramušbuvttadeami , heivehit buvttadeami dálkkádatmolsašupmái ja lasihit gilvalannávccaid borramušgálvoindustriijas .
Landbruks- og matministeren legger vekt på forskning for å sikre nok og trygg mat .	Eanandoallo- ja biebmoministtar deattuha dutkama sihkkarastit doarvái ja buorre borramuša .
Mer til skogbruket Soria Moria-erklæringen slo fast at regjeringen skulle satse mer på skogbruk .	Eanet vuovdedollui Soria-Moria-julggáštusas mearriduvvui ahte ráđđehus galgá eanet vuoruhit vuovdedoalu .
Helt siden det første budsjettet regjeringen hadde hele ansvaret for – i 2007 – er rammene for skogbrukssatsingen økt .	Vuosttas bušeahta rájes , masa ráđđehusas lei ollislaš ovddasvástádus – jagi 2007 - leat juolludusat vuovdedollui lassánan .
Det gjelder også for 2013-budsjettet .	Dát gusto maiddái jagi 2013-bušehttii .
Til sammen er det øker tilskuddene til skogbruket med 17 millioner kroner slik at det til sammen er satt av 331 millioner kroner .	Oktiibuot leat doarjagat vuovdedollui lassánan 17 miljovnna kruvnnuin nu ahte dasa lea várrejuvvon 331 miljovnna kruvnnu .
10 millioner kroner går til styrking av skogbruksvirkemidlene i jordbruksavtalen .	10 miljovnna galgá geavahuvvot nannet vuovdedoalu váikkuhangaskaomiid eanadoallošiehtadusa ulbmiliid mielde .
5 millioner kroner går over bioenergiprogrammet .	5 miljovnna galgá geavahuvvot bioenergiijaprográmmii .
Fortsatt sterk innsats for trygg mat Norge har en gunstig situasjon når det gjelder forekomst av matbåren sykdom sammenlignet med andre land .	Bidjat árjjaid sihkkaris borramuššii Norggas lea jos buohtastahttá eará riikkaiguin oadjebas dilli dávddaid ektui mat čuvvot borramušaid mielde .
Dette kommer blant annet av at forekomst av smittestoff i mat og hos husdyr er relativt liten .	Sivvan dasa lea earret eará ahte leat hui uhcán njoammuávdnasat borramušas ja šibihiin .
Regjeringen vil videreføre sin satsing på trygg mat , god dyrevelferd og god plante- og dyrehelse .	Ráđđehus áigu ain ovddidit doaimmaid mat addet sihkkaris borramuša , buorre elliidčálggu ja buorre šaddo- ja elliiddearvvašvuođa .
Reindrift i balanse Reindriftsavtalen på 105 millioner kroner sikrer rimelige inntektsmuligheter for reindriftsnæringen .	Boazodoallu balánssas 105 miljovnna sturrosaš boazodoallošiehtadus sihkkarastá govttolaš dienasvejolašvuođaid boazodollui .
Det er også enighet om å etablere en egen ordning for lærings- og omsorgsbaserte tjeneste i reindriften .	Lea maid ovttaoaivilvuohta ásahit sierra oahppo- ja fuolahusbálvalusaid boazodollui .
- Når nå også beitebruksplanene blir tatt i bruk , vil Norge få en reindrift i god balanse både økonomisk og økologisk , sier landbruks og matminister Trygve Slagsvold Vedum .	- Go guohtunplánat dál váldojuvvojit atnui , de oažžu Norga dakkár boazodoalu mas lea buorre balánsa , sihke ekonomalaččat ja ekologalaččat , dadjala eanadoallo- ja biebmoministtar Trygve Slagsvold Vedum .
Nr. : 34/12	Nr. : 34/12
Mer til idrettsanlegg og friluftsliv	Eanet valáštallanrusttegiidda ja olggustallamii
Regjeringen har i dag besluttet å fordele 1,564 milliarder kroner i spillemidler til idrettsformål for 2012 .	Ráđđehus lea otne mearridan juohkit 1,564 miljovnna kruvnnu spealloruđaid valáštallandoaimmaide jahkái 2012 .
Hovedfordelingen 2012 ( .	Váldojuohkimat 2012 ( pdf . )
Hovedfordelingen 2012 , Idrettsanlegg i kommunene ( .	Váldojuohkimat 2012 , Valáštallanrusttegat gielddain ( pdf . )
Prioritering av tilskudd til idrettsanlegg i landets kommuner bidrar til at flere av disse anleggene kan realiseres , sier statsråd Anniken Huitfeldt .	Ruhtavuoruheapmi valáštallanrusttegiidda mielddis buktá ahte muhtun dáid rusttegiid dál lea vejolaš hukset , cealká stáhtaráđđi Anniken Huitfeldt .
Mer til idrettsanlegg i kommunene	Eanet valáštallanrusttegiidda gielddain
697,5 millioner kroner går til bygging og rehabilitering av idrettsanlegg i kommunene .	Lea juhkkojuvvon 697,5 miljovnna kruvnnu ođđa visttiide ja divodeames ja ođasteames rusttegiid gielddain .
Dette er en økning på 14 millioner kroner i forhold til i fjor .	Dat lea 14 miljovnna kruvnnu lassáneapmi diimmá ektui .
Anleggspolitisk program	Rusttetpolitihkalaš prográmma
Anleggspolitisk program ( utstyr , kostnadskrevende anlegg og anlegg i pressområder ) videreføres i 2012 .	Rusttetpolitihkalaš prográmma ( reaidduide , gollogáibideaddji rusttegiidda ja rusttegiidda olmmošvaljis guovlluin ) joatkašuvvá jagi 2012 .
Norges idrettsforbund og olympiske og paralympiske komité	Norgga Valástallanlihttu ja olympia ja paralympia komitéa
Norges idrettsforbund og olympiske og paralympiske komité ( NIF ) har tidligere mottatt 566 millioner kroner i spillemidler for 2012 .	Norgga Valástallanlihttu ja olympia ja paralympia komitéa ( NIF ) oažžu 566 miljovnna kruvnnu jahkái 2012 .
Lokale lag og foreninger	Báikkálaš joavkkut ja searvvit
Lokale lag og foreninger som driver idrett og fysisk aktivitet for barn og ungdom mottar 156 millioner kroner i spillemidler for 2012 .	Báikkálaš joavkkut ja searvvit mat jođihit mánáid ja nuoraid valáštallandoaimmaid ja rumašlaš aktivitehtaid ožžot 156 miljovnna kruvnno spealloruđaid jahkái 2012 .
- De lokale idrettslagene mottar 156 millioner kroner i spillemidler i 2012 .	- Báikkálaš valáštallansearvvit ožžot 156 miljovnna kruvnnu spealloruđaid jahkái 2012 .
I tillegg vil lagene motta betydelige beløp fra grasrotandelen og momskompensasjonsordningen for frivillige organisasjoner .	Lassin searvvit ožžot vel mealgadis supmi álbmotoasseruđain ja lassiárvoortnetruđain eaktodáhtolaš organisašuvnnaid várás .
Samlet gir midlene et viktig bidrag til lokal idrettsaktivitet for barn og ungdom , sier Huitfeldt .	Doarjagat oktiibuot leat mávssolaččat mánáid ja nuoraid báikkálaš valáštallandoaimmaide .
Friluftsliv	Olggustallan
Det er fordelt 12,5 millioner kroner til friluftstiltak for barn og ungdom .	Lea juhkkojuvvon 12,5 miljovnna kruvnnu mánáid ja nuoraid olggustallan doaimmaide .
Dette er en økning på 0,5 millioner kroner i forhold til 2011 .	Doarjja lea jagi 2011 ektui lassánan 0,5 miljovnna kruvnnuin .
- Spillemiddeltilskuddet til friluftstiltak for barn og ungdom har økt fra 5,6 millioner kroner i 2008 til 12,5 millioner kroner i 2012 , sier statsråd Huitfeldt .	- Spealloruhtadoarjja olggustallan doaimmaide mánáide ja nuoraide lassáná 5,6 miljovnna kruvnnuin 2008 ektui , oktiibuot 12,5 miljovnna kruvdnui 2012:s .
Det er også tildelt 9 millioner kroner til anlegg for friluftsliv i fjellet ( hytter og stier ) .	Maiddái lea juolluduvvon 9 miljovnna kruvnnu meahcástallan rusttegiidda ( barttat ja bálgát ) .
Nr. : 169/07	Nr. : 169/07
Mer til samiske kulturformål	Lasáhus sámi kulturulbmiliidda
Regjeringen vil bedre Sametingets mulighet til å drive en aktiv kulturpolitikk .	Ráđđehus áigu buoridit Sámedikki vejolašvuođa doaimmahit árjjalaš kulturpolitihka .
I Kultur- og kirkedepartementets budsjett for 2008 er det derfor foreslått en økning på 6,1 millioner kroner til 53,5 millioner kroner til samiske kulturformål .	Danne evttohuvvo Kultur- ja girkodepartemeantta 2008 bušeahtas 6,1 miljon ruvdnosaš lassáneapmi sámi kulturulbmiliidda 53,5 miljon ruvdnui .
Bevilgningen til samiske kulturformål er dermed økt med 21,4 millioner kroner over tre år .	Nu lea ge juolludus sámi kulturulbmiliidda lasihuvvon 21,4 miljon ruvnnuin golmma jagis .
Bevilgningen til samiske kulturformål blir disponert av Sametinget .	Juolludusa sámi kulturulbmiliidda galgá Sámediggi hálddašit .
Forslaget for 2008 omfatter driftsmidler til Østsamisk museum i Neiden , som Sametinget har forvaltningsansvaret for .	Evttohussii 2008 várás gullet dat doaibmaruđat Nuortasámi museii Njávdámis , main Sámedikkis galgá leat hálddašanovddasvástádus .
Forslaget omfatter også midler til innkjøp av kunst ved Nordvestsamisk museumssiida ( De Samiske Samlinger ) .	Evttohussii gullet maiddái ruđat oastit dáidagiid Davvioarjesámi museasiidii ( Sámiid Vuorkádávviriidda ) .
Det er også foreslått bevilget midler til to samiske kulturbygg over Kultur- og kirkedepartementets budsjett for 2008 .	Lea maid evttohuvvon juolludit ruđaid guovtti sámi kulturvistái Kultur- ja girkodepartemeantta 2008 bušeahtas .
Regjeringen har avsatt 9,7 millioner kroner til bygging av nytt Østsamisk museum i Neiden .	Ráđđehus lea várren 9,7 miljon ruvnno hukset ođđa Nuortasámi musea Njávdámii .
Dette byggeprosjektet ble igangsatt i 2007 og skal etter planen stå ferdig i 2008 .	Dát huksen álggahuvvui 2007:s ja galgá plána mielde leat gárvvis 2008:s .
Videre har regjeringen foreslått en bevilgning på 3 millioner kroner til prosjektering av utvidelse og ombygging av Ája Samisk Senter i Kåfjord .	Viidáseappot lea ráđđehus evttohan juolludit 3 miljon ruvnno prošekteret Ája Sámi Guovddáža viiddideami ja rievdadeami Gáivuonas .
Bevilgningen til samiske aviser er foreslått økt med 5 millioner kroner .	Juolludus sámi aviissaide lea evttohuvvon lasihuvvot 5 miljon ruvnnuin .
Nr. : 110 – 2012	Nr. : 110 – 2012
Statsbudsjettet 2013	2013 Stáhtabušeahtta :
Mer trygghet og bedre beredskap	Eanet oadjebasvuohta ja buoret gearggusvuohta
Regjeringen fortsetter arbeidet for å skape mer trygghet og mindre kriminalitet og foreslår å styrke budsjettet med 713,1 millioner kroner .	Ráđđehus joatká bargguin ásahit eambbo oadjebasvuođa ja unnit rihkolašvuođa ja evttoha nannet bušeahta 713,1 miljovnna ruvnnuin .
Store deler av økningen går til oppfølging av 22. juli-kommisjonens forslag til bedre beredskap .	Eanas oassi lassáneamis adno čuovvolit suoidnemánu 22. b. - kommišuvnna evttohusaid buoret gearggusvuhtii .
I tillegg foreslår regjeringen en milliardinvestering i nye redningshelikoptre .	Dasa lassin evttoha ráđđehus miljárdda investerema ođđa gádjunhelikopteriidda .
– Kjernen i regjeringens politiske prosjekt er å understøtte et samfunn med små forskjeller , der folk opplever trygghet , deltakelse og tilhørighet i små og store fellesskap .	– Deháleamos ráđđehusa politihkalaš prošeavttas lea doarjut dakkár servodaga gos leat unnán erohusat , gos olbmot vásihit oadjebasvuođa , oassálastima ja gullevašvuođa smávva ja stuora searvevuođain .
Dette krever en velfungerende justispolitikk , sier justis- og beredskapsminister Grete Faremo .	Dát gáibida bures doaibmi justiisapolitihka , dadjá Justiisa- ja gearggusvuođaministtar Grete Faremo .
22. juli-kommisjonen konkluderte med at lærdommene etter 22. juli i større grad handler om « ledelse , samhandling , kultur og holdninger – enn mangel på ressurser , behov for ny lovgivning , organisering eller store verdivalg » .	Suoidnemánu 22. b. - kommišuvnna loahppaárvvoštallan ahte eanasoassi das maid oahpaimet maŋŋel suoidnemánu 22. b. gullá » jođiheapmái , ovttasdoaibmamii , kultuvrii ja miellaguottuide – go dan ahte váilot resurssat , ahte lea dárbu ođđa lágaide , organiseremii dahje stuora árvoválljemiidda ” .
– Disse lærdommene kan ikke vedtas .	– Visot maid dás lea oahppan ii sáhte mearridit .
De må utvikles over tid .	Daid ferte ovdánahttit áiggi badjel .
Men vi må starte nå , og vi må begynne på toppen , hos oss selv .	Muhto mii fertet dál álgit , ja mii fertet álgit bajimusas , alddiineamet .
Med dette budsjettforslaget setter jeg et forsterket lederansvar og endringsledelse på dagsorden , både i Justis- og beredskapsdepartementet og justissektoren for øvrig , sier Faremo .	Dáinna bušeahttaevttohusain bijan mun áššelistui nannejuvvon jođihanovddasvástádusa ja rievdadanjođiheami , sihke Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeanttas ja muđuige justiisasuorggis , dadjá Faremo .
Styrket sentral krisehåndtering – Justis- og beredskapsdepartementet skal ta et større lederansvar og vi må endre vår måte å lede på .	– Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeanta galgá váldit stuorát jođihanovddasvástádusa ja mii fertet rievdadit min jođihanvuogi .
Grepene vi har tatt med sivilt situasjonssenter og styrking av den sentrale kriseledelsen i departementet , peker i riktig retning .	Doaimmaid maid leat bidjan johtui siviila dilálašvuođaguovddážiin ja go leat nannen guovddáš heahtedili jođihangotti departemeanttas , čájeha ahte manná rievttes guvlui .
En forsterket rolle som pådriver krever ny kompetanse , sier Faremo .	Nannejuvvon vuojeheaddji doaibma gáibida ođđa gelbbolašvuođa , dadjá Faremo .
Regjeringen foreslår derfor å styrke beredskaps- og sikkerhetsarbeidet i departementet med 40 millioner kroner neste år .	Ráđđehus danin evttoha departemeanttas nannet gearggusvuođa- ja sihkarvuođabarggu 40 miljovnna ruvnnuin boahtte jagi .
En viktig del av departementets pådriverrolle er å intensivere tilsynsaktiviteten med andre departementer og underliggende etater .	Dehálaš oassi departemeantta vuojehandoaimmas lea čavget bearráigeahččodoaimma eará departemeanttaiguin ja vuollásaš etáhtaiguin .
Gjennom tilsyn skal det påses at samtlige departementer har oversikt over risiko og sårbarhet i egen sektor , gjennomfører tiltak og øver regelmessig .	Bearráigeahčuin galgá fuolahit ahte buot departemeanttain lea bajilgovva iežaset suorggi riskkas ja hearkivuođas , sii čađahit doaimmaid ja hárjehallet jámmat .
Døgnbemannet sivilt situasjonssenter For å styrke Justis- og beredskapsdepartementets evne til krisehåndtering er det i 2012 opprettet et døgnbemannet sivilt situasjonssenter .	Jándor birra doaibmi siviila dilálašvuo đ aguovddáš . Nannen dihte Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeantta heahtedili hálddašannávccaid lea 2012:s ásahuvvon jándor birra siviila dilálašvuođaguovddáš .
Regjeringen foreslår å øke bevilgningen til dekning av helårsvirkningen i 2013 .	Ráđđehus evttoha lasihit ruhtajuolludeami gokčat 2013 ollesjagiváikkuhusa .
Ledelsesutvikling i politiet Politidirektøren jobber nå med et bredt anlagt endringsprogram i Politidirektoratet .	Politiijas jođihangoddeovddideapmi . Politiijadirektevra bargá dál viiddis ásahuvvon rievdadusprográmmain Politiijadirektoráhtas .
Dette endringsprogrammet foreslår regjeringen å styrke med 25,5 millioner kroner til neste år .	Ráđđehus evttoha nannet dán rievdadusprográmma 25,5 miljovnna ruvnnuin boahtte jahkái .
Ledergruppen i direktoratet vil bli utvidet for å forsterke kompetanse og gjennomføringskraft .	Direktoráhta jođihanjoavku viiddiduvvo vai gelbbolašvuohta ja čađahannákca nannejuvvo .
Det er tatt strukturelle grep ved å etablere egne avdelinger for IKT og for beredskap .	Leat čađahuvvon struktuvrralaš doaimmat go sierra DGT ja gearggusvuođa ossodagat leat ásahuvvon .
– Politiet står overfor utfordringer som krever sterkere lederskap , økt kompetanse om kommunikasjonsteknologi og en kultur for leveranser , sier Faremo .	– Politiijas leat stuora hástalusat mat gáibidit nannoset jođihangotti , eanet gelbbolašvuođa gulahallanteknologiija birra ja lágidankultuvrra , dadjá Faremo .
IKT i politiet Politiets IKT-infrastruktur og dagens straffesakssystemer trenger omfattende fornying og oppgradering .	Politiija DGT-vuođđostruktuvra ja dálá ráŋggáštusášševuogádagat dárbbašit viiddis ođasmahttima ja buorideami .
Arbeidet med IKT i politiet fortsetter i 2013 . Ny IKT-infrastruktur skal etter planen være ferdig innført i politidistriktene i 2013 .	DGT bargu politiijas joatká 2013:s Ođđa DGT-vuođđostruktuvra galgá plána mielde gárvvisin atnui váldojuvvon politiijaguovlluin 2013:s .
Regjeringen foreslår 20 millioner kroner til arbeidet med å fornye politiets IKT-systemer .	Ráđđehus evttoha 20 miljovnna ruvnno politiijaid DGT-vuogádagaid ođasmahttinbargui .
Regjeringen har valgt en konseptstrategi for nye straffesakssystemer i politiet som innebærer en omfattende fornying av politiets IKT-systemer .	Ráđđehus lea válljen konseaptastrategiija politiija ođđa ráŋggáštusášševuogádagaide mii mielddisbuktá viiddis ođasteami politiija DGT-vuogádagain .
Det foreslås 30 millioner kroner til dette arbeidet i 2013 .	30 miljovnna ruvdno evttohuvvo dán bargui 2013:s .
Det er i 2011 og 2012 satt av om lag 250 millioner kroner innenfor politiets driftsramme til arbeidet med å fornye politiets IKT-systemer .	Politiijaid doaibmarámmas lea 2011:s ja 2012:s várrejuvvon birrasiid 250 miljovnna ruvdno bargui ahte ođasmahttit politiijaid DGT-vuogádagaid .
Det er behov for å sette av midler til IKT-fornying også i 2013 .	Lea dárbu várret ruđaid DGT-ođasteapmái maiddái 2013:s .
Beredskapssenter for raskere respons Et nytt beredskapssenter i Oslo som samler Beredskapstroppen , hundetjenesten og politihelikoptrene er under planlegging , i tråd med 22. juli-kommisjonens anbefaling .	Gearggusvuođaguovddáš jođánet reakšuvnna váste . Suoidnemánu 22. b. - kommišuvnna rávvaga mielde leat pláneme ođđa gearggusvuođaguovddáža Osloi mii čohkke Gearggusvuođajoavkku , beatnatbálvalusa ja politiijahelikopteriid .
Det vil bedre politiets beredskap og responstid .	Dát buorida politiijaid gearggusvuođa ja reakšuvdnaáiggi .
Regjeringen har stilt en tomt på Alnabru i Groruddalen til disposisjon for senteret .	Ráđđehus lea guovddážii várren viessosaji Alnabruas Groruddalenis .
– Vi foreslår nå å bevilge 10 millioner kroner til planlegging av nytt beredskapssenter , sier Faremo .	– Mii evttohit dál juolludit 10 miljovnna ruvnno ođđa gearggusvuođaguovddáža plánemii , dadjá Faremo .
Politihelikopter operativt døgnet rundt Regjeringen foreslår å øke budsjettet til Oslo politidistrikt med 10 millioner kroner .	Politiijahelikopter birra jándora doaimmas . Ráđđehus evttoha lasihit Oslo politiijaguovllu bušeahta 10 miljovnna ruvnnuin .
Styrkingen skal gå til vedlikehold og oppgradering av utstyr til politihelikopter for å sikre forutsigbarhet og døgnkontinuerlig drift av politihelikoptertjenesten .	Nannen galgá geavahuvvot bajásdoallat ja ođasmahttit biergasiid politiijahelikopteriidda vai sihkkarastá diehttevašvuođa ja birra jándora doaimma politiijahelikopterbálvalussii .
– Vi har bedt Politidirektoratet om å iverksette alle hjelpetiltak for raskest mulig å sikre døgnkontinuerlig drift og følger dette arbeidet tett , sier Faremo .	– Mii leat bivdán Politiijadirektoráhta bidjat johtui buot veahkkedoaimmaid nu ahte jođáneamos lági mielde sihkkarastá birra jándora doaimma ja mii čuovvut dán barggu dárkilit , dadjá Faremo .
Utdanne flere politifolk Regjeringen vil styrke politiet gjennom et høyt opptak til Politihøgskolen .	Eanet oahppan politiijat oažžut . Ráđđehus áigu nannet politiija go Politiijaallaskuvlii galgá leat alla sisaváldin .
I 2007 og 2008 ble det tatt opp 432 studenter .	2007:s ja 2008:s sisaváldojuvvojedje 432 studeantta .
I 2009 ble opptaket økt til 552 studenter .	2009:s lassánii sisaváldin 552 studentii .
Fra 2010 ble opptaket økt til 720 studenter .	2010 rájes sisaváldin lassánii 720 studentii .
– Dette nivået vil vi videreføre også i 2013 , sier Faremo .	– Dán dási áigut joatkit maiddái 2013:s , dadjá Faremo .
Politiutdanningen foregår i Oslo , Bodø , Kongsvinger og Stavern .	Politiijaoahppu lágiduvvo Oslos , Bådådjos , Kongsvingeris ja Stavernas .
Flere operative politifolk Regjeringen foreslår å øke bevilgningene til politiet med 150 millioner kroner til økt bemanning .	Eambbo doaibmi politiijat . Ráđđehus evttoha lasihit ruhtajuolludemiid politiijaide 150 miljovnna ruvnnuin bargoveaga lasiheapmái .
Tiltaket innebærer om lag 70 nye årsverk i Oslo politidistrikt og inntil 280 nye årsverk i politi- og lensmannsetaten for øvrig .	Doaibma mielddisbuktá birrasiid 70 ođđa jahkedoaimma Oslo politiijaguovllus ja muđui gitta 280 ođđa jahkedoaimma politiija- ja leansmánneetáhtas .
– Dette legger til rette for at politimestrene skal kunne ansette det første rekordhøye kullet på 720 avgangsstudenter fra Politihøgskolen .	– Dát láhčá dili dasa ahte politiijameastárat sáhttet virgádit dan vuosttaš hirbmat stuora joavkku , 720 studeantta geat gerget Politiijaallaskuvllas .
Det skal bidra til flere operative polititjenestemenn i alle distrikt , mer trygghet og mindre kriminalitet , sier Faremo .	Dat galgá buktit eambbo doaibmi politiijaid buot guovlluide , eanet oadjebasvuođa ja unnit rihkolašvuođaid , dadjá Faremo .
Regjeringen foreslår også å øke bevilgningene til politiet til dekning av helårsvirkningen av å ansette nyutdannede fra Politihøgskolen sommeren 2012 .	Ráđđehus evttoha maiddái lasihit ruhtajuolludemiid politiijaide buhttet birrajagi váikkuhusa das go virgáda Politiijaallaskuvllas áiddooahppan olbmuid 2012 geasi .
En robust sikkerhetstjeneste Det er avgjørende for vår trygghet at vi har en sikkerhetstjeneste som er godt nok rustet for å løse sitt samfunnsoppdrag .	Nanu sihkarvuođabálvalus . Lea mearrideaddjin min oadjebasvuhtii ahte mis lea sihkarvuođabálvalus mii lea doarvái bures ráhkkanan čoavdit iežas servodatbargguid .
Regjeringen foreslår å øke bevilgningen til PST med 30 millioner kroner for å styrke organisasjonen både bemanningsmessig og knyttet til drift og investeringer .	Ráđđehus evttoha lasihit ruhtajuolludemiid PSB:i 30 miljovnna ruvnnuin vai organisašuvdna nannejuvvo sihke bargoveagalaččat ja doaimmaid ja investeremiid dáfus .
Vi har dessuten nedsatt et eksternt utvalg som gjennomgår situasjonen i PST. .	Mii leat dasalassin ásahan olgguldas lávdegotti mii galgá guorahallat PSB dili .
Nye redningshelikoptre Regjeringen foreslår å skaffe inntil 16 nye , moderne , allværs søk- og redningshelikoptre til Fastlands-Norge .	Ođđa gádjunhelikopterat . Ráđđehus evttoha háhkat eanemusat 16 ođđa , ođđaáigásaš , buotlágán dálkki ohcan- ja gádjunhelikopteriid Nannán-Norgii .
– Dette er en milliardinvestering i redning og beredskap i Norge og vil forbedre redningshelikoptertjenestens evne til å løse viktige samfunnsoppgaver som søk , redning og luftambulanse .	– Dát lea miljárdda investeren gádjumii ja gearggusvuhtii Norggas ja dat boahtá buoridit gádjunhelikopterbálvalusa návccaid čoavdit dehálaš servodatbargguid nugo ohcamiid , gádjumiid ja áibmoambulánssa .
Vi må sørge for best mulig utnyttelse av samfunnets samlede beredskapsressurser .	Mii fertet fuolahit ahte servodaga ollislaš gearggusvuođaresurssat ávkkástallojuvvojit buoremus lági mielde .
Derfor har vi også klargjort retningslinjene for bruk av redningshelikoptrene for å sikre politiet høy prioritet og rask responstid ved akutte hendelser , sier Faremo .	Danin mii leat maiddái čielggadan njuolggadusaid gádjunhelikopteriid geavaheapmái nu ahte sihkkarastit politiijaide alla vuoruheami ja jođánis reakšuvdnaáiggi fáhkka dáhpáhusain , dadjá Faremo .
De nye helikoptrene skal kunne redde 20 mennesker helt ute ved 150 nautiske mil fra grunnlinjen .	Ođđa helikopterat sáhttet gádjut 20 olbmo gitta 150 nautalaš miilla vuođđolinjjás eret .
Det er i budsjettforslaget tatt kostnadsmessig høyde for inngåelse av kontrakt om leveranse av nye redningshelikoptre , men av hensyn til anbudskonkurransen oppgis ikke det konkrete beløpet .	Bušeahttaevttohusas leat váldojuvvon vuhtii golut mat gullet dasa ahte soahpamuša dahkat das ahte buvttadit ođđa gádjunhelikopteriid , muhto fálagilvvu geažil ii almmuhuvvo konkrehta submi .
Samtidig foreslår regjeringen å styrke redningstjenesten med 300 millioner kroner for å sikre videre drift av dagens fastlandsbaserte redningshelikopterflåte med Sea King-helikoptre .	Seammás evttoha ráđđehus nannet gádjunbálvalusa 300 miljovnna ruvnnuin vai sihkkarastá viidáset doaimma dálá Sea King-helikopteriid gádjunhelikopteriidda nannámis .
I tillegg foreslås det å videreføre styrkingen av driften av helikoptrene med 40 millioner kroner fra 2012 .	Dasa lassin evttohuvvo joatkit nanneme helikopteriid doaimma 40 miljovnna ruvnnuin 2012 rájes .
Til sammen foreslås det å avsette 340 millioner kroner for å ivareta et økende vedlikeholdsbehov av Sea King-maskinene i 2013 .	Oktiibuot evttohuvvo várrejuvvot 340 miljovnna ruvdno áimmahuššat Sea King-mašiinnaid lassáneaddji bajásdoallandárbbuid 2013:s .
Styrking av DSB Regjeringen foreslår å styrke Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap ( DSB ) med 45 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha nannet Servodatsihkarvuođa- ja gearggusvuođa direktoráhta ( SGD . ) 45 miljovnna ruvnnuin .
Dette vil innebære en styrking av arbeidet med øvelser , planverk , analyse og tilsyn .	Dát mielddisbuktá nannema hárjehallama , plána , analiissa ja bearráigeahču bargguin .
– Bare gjennom å lære av øvelser , blir vi bedre forberedt ved neste krise , sier Faremo .	– Dušše hárjehallamiid oahppama bokte leat mii buorebut ráhkkanan boahtte heahtedilis , dadjá Faremo .
DSBs arbeid med å begrense tilgang av kjemikalier skal også styrkes .	SGD galgá maiddái nannet barggu mii gullá gáržžidit kemikálaid olaheami .
Bedre nødvarslingssystem COSPAS-SARSAT ( C ) / S er et nødvarslingssystem innen internasjonal redningstjeneste som benytter satellitter for å fange opp nødsignaler og angi posisjonen til den som er i nød .	Buoret heahtedieđihanvuogádat . COSPAS-SARSAT ( C ) / S lea riikkaidgaskasaš gádjunbálvalusa heahtedieđihanvuogádat mii geavaha satellihtaid mat dustejit heahtesignálaid ja almmuhit posišuvnna das gii lea heađis .
Ny teknologi skal erstatte dagens system og C / S-utstyr skal plasseres i nye satellitter .	Ođđa teknologiija galgá boahtit dálá vuogádaga sadjái ja C / S- biergasat biddjojit ođđa satellihtaide .
Dette vil gi en bedre redningstjeneste gjennom mer nøyaktig posisjonsbestemmelse av nødstedte , raskere varsling og en tilbakemeldingsfunksjon som viser at nødhjelp er på vei .	Dát addá buoret gádjunbálvalusa go eambbo juste gávdná posišuvnna das gii lea gártan heahtái , buktá jođánet dieđiheami ja ruovttoluottadieđihanfunkšuvnna mii čájeha ahte heahteveahkki lea boahtime báikái .
Regjeringen vil derfor oppgradere hovedredningssentralen .	Ráđđehus áigu danin ođasmahttit váldogádjunguovddáža .
Bedre IKT-sikkerhet Regjeringen prioriterer arbeidet med datasikkerhet høyt og foreslår å styrke NorCERT med 32,6 millioner kroner .	Buoret DGT-sihkarvuohta . Ráđđehus vuoruha datasihkarvuođabarggu hui ládje ja evttoha nannet NorCERT 32,6 miljovnna ruvnnuin .
Det betyr at senteret kan doble kapasiteten og dermed få på plass bedre beredskap døgnet rundt .	Dat mearkkaša ahte guovddáš sáhttá duppalastit kapasitehta ja dasto oažžut sadjái buoret birra jándora gearggusvuođa .
Budsjettøkningen vil legge til rette for å styrke og videreutvikle NorCERT som et operativt nasjonalt sektorovergripende senter for håndtering av trusler og angrep på samfunnskritiske IKT-systemer .	Bušeahtalasiheami maiddái láhčá dili dasa ahte nannet ja ain ovddidit NorCERT operatiivvalaš našunála suorgerasttideaddji guovddážin mii gieđahallá áitagiid ja fallehemiid servodathearkkes DGT-vuogádagaid ektui .
Det nordiske samarbeidet blir også styrket .	Davviriikkalaš ovttasbargu maiddái nannejuvvo .
Bevilgningen er over Forsvarsdepartements budsjett .	Ruhtajuolludeapmi lea Suodjalusdepartemeantta bušeahta bokte .
Forskning på samfunnssikkerhet og beredskap Terroraksjonen 22. juli 2011 aktualiserer økt forskningsinnsats innenfor samfunnssikkerhet og beredskap .	Servodatsihkarvuođa ja gearggusvuođadutkan . Terrorakšuvdna suoidnemánu 22. b. 2011:s dagai áigeguovdilin bidjat eambbo dutkannávccaid servodatsihkarvuhtii ja gearggusvuhtii .
I tillegg har andre hendelser , som ekstremvær og ras , problemer med telenettet og ulykker til sjøs , vist behov for større forskningsinnsats med et sektorovergripende perspektiv .	Dasalassin leat eará dáhpáhusat , nugo earenoamášdálkkit ja riđut , váttisvuođat Tele-fierpmádagain ja lihkohisvuođat mearas , čájehan ahte lea dárbu suorgerasttideaddji perspektiivii bidjat eanet dutkannávccaid .
JD vil i samarbeid med andre departementer starte opp et nytt forskningsprogram innenfor samfunnssikkerhet og beredskap i regi av Norges Forskningsråd .	JD áigu ovttas eará departemeanttaiguin álggahit ođđa dutkanprográmma servodatsihkarvuhtii ja gearggusvuhtii Norgga Dutkanráđi olis .
Det foreslås avsatt 20 millioner kroner til forskningsprogrammet i 2013 .	Evttohuvvo ahte 2013:s dutkanprográmmii várrejuvvo 20 miljovnna ruvdno .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
« Den aller største milepæl i næringens historie »	« Buot stuorámus olahus ealáhusa historjjás »
Trekk av reindriftsutdanningas historie samla av Svein Lund	Oasit boazodoallooahpus maid Svein Lund lea čohkken Sámás : Sara Ellen J. Eira
Artikkelen er skrevet av redaktøren , Loyd Villmo . ]	Artihkal lea doaimaheddji , Loyd Villmo , čállán . ]
Skolen kom svært raskt igang , de første elevene inntok skolen allerede året etter at landsmøtet i Norske reindriftssamers landsforbund ( NRL ) hadde reist krav om egen reindriftsskole .	Skuvla bođii johtilit johtui , ja vuosttaš oahppit álge skuvlii juo jagi maŋŋel go NBR ' riikačoahkkin lei bidjan gáibádusa álggahit sierra boazodoalloskuvlla .
Det er skrevet svært lite om reindriftsutdanningas historie .	Lea čállon hui unnán boazodoallooahpahusa historjjá birra .
SJSBS / SVSRS 1952–2002 .	SJSBS / SVSRS 1952–2002 .
SVSRS 2002 ] , men denne behandler hovedsakelig utviklinga etter flyttinga til Kautokeino i 1981 .	SJSBS 2002. ] , muhto das čállo eanaš áigodagas maŋŋil sirdima Guovdageidnui 1981:s .
Noen hevder at den første reindriftsskolen var i Jiebmaluokta ( Hjemmeluft ) i Alta . Der er tavla deres bevart .	Mii leat danin geahččalan čohkket muhtin osiid ovdáneamis , vuosttažettiin ovdal oktiičaskima Sámi joatkkaskuvllain .
Derfor er det så mange helleristninger av rein , reingjerde , fiske og fangst . Alt dette er fortsatt pensum på reindriftsskolen .	Dát dieđut leat čohkkejuvvon Boazodoalloođđasat bláđiid ja Romssa stáhtaarkiivva dokumeanttaid vuođul , ja maiddái skuvlla ovdalaš oahpaheddjiid dieđuid vuođul .
Helleristninger med rein fra Alta	Báktegovus Álttás mii čájeha bohccuid .
( Tegning : Tromsø Museum / Arvid Sveen )	( Govva : Tromsø Museum / Arvid Sveen )
Reindriftsopplæring ved Heimeyrkeskolen ?	Boazodoallooahpahus ruovttufidnoskuvllas ?
På den tida Statens heimeyrkeskole for samer blei oppretta i Kautokeino , var reindrift den helt dominerende næringa i kommunen .	Dalle go Stáhta ruovttufidnoskuvla sámiide álggahuvvui Guovdageidnui , lei boazodoallu buot stuorámus ealáhus suohkanis .
Kautokeino yrkesskolenemnd kom 22. februar 1952 med et forslag til skoleplan .	Guovdageainnu fidnoskuvlalávdegoddi buvttii guovvamánu 22. beaivve 1952:s evttohusa skuvlaplánii .
Her heter det under punktet yrkeslære : « Herunder økonomisk utnytting av den enkelte rein og reinflokken , foredling av hunderaser , reinsykdommer , kastrering , slakting , behandling av kjøtt , beiteforhold , merkeregistrering , reindriftsloven og muligens mer . »	Dás čuožžu bargooahpu vuolde čuokkis : « Dása gullá ekonomalaš ávkkásteapmi ovttaskas bohccos ja ealus , beananáliid náláštuhttin , boazodávddat , gálden , njuovvan , biergogieđahallan , guohtundilálašvuođas , mearkaregistreremis , boazodoallolágas ja soaitimis eanet . »
Likevel fikk sjølve reindrifta i praksis en beskjeden plass i skolen .	Liikká oaččui ieš boazodoallu unnán saji skuvllas .
Heimeyrkeskolen ga i første rekke opplæring i binæringer som kunne kombineres med reindrift , som forskjellige former for metall- , tre- og hornsløyd , skinnberedning , søm og vev .	Ruovttufidnoskuvla attii vuosttažettiin oahpahusa liigeealáhusain maid sáhtii ovttastit boazodoaluin , nugo iešguđetlágán metálla- , muorra- ja čoarveduojis , náhkkedikšumis , goarrumis ja čuoldimis .
Reindrift som variant av hagebruk	Boazodoallu variántan gilvvagárdedoalus
Statens reindriftsskole blei oppretta i 1968 på Borkenes i Kvæfjord i Sør-Troms .	Stáhta boazodoalloskuvla álggahuvvui 1968:s Borkenesas Giehtavuonas Lulli-Romssas .
Etter navnet å dømme var reindriftsskolen en sjølstendig skole , men i praksis var den heller ei linje under Statens hagebruksskole ( seinere Statens gartnerskole ) .	Nama bokte orru dát skuvla leamaš sierra skuvlan , muhto duohtavuođas lei okta suorgi Stáhta gilvvagárdeskuvllas . ( Álggos lei almmolaš namma Statens hagebruksskole , maŋŋel Statens gartnerskole ) .
Reindriftsutdanninga var underlagt hagebruksskolens rektor og styre , som blei utvida med to representanter for å ivareta reindriftsinteressene .	Boazodoallooahpahus gulai gilvvagárdeskuvlla rektora ja stivrra vuollái . Stivra viididuvvui guvttiin áirasiin , vai boazodoalu beroštumit váldojuvvojit vuhtii .
Reindriftsskolen hadde bare en egen lærer , med tittel av overlærer i reindrift .	Boazodaolloskuvllas lei dušše okta sierra oahpaheaddji , mas lei ámmátnamma boazodoalu badjeoahpaheaddji .
I mange fag blei reindriftselevene undervist av lærerne fra hagebruksskolen , til dels med fellesundervisning i store klasser med både reindrifts- og hagebrukselever .	Máŋgga fágas ožžo boazodoallooahppit oahpahusa gilvvagárdeskuvlla oahpaheddjiin , muhtomin lei maid oktasaš oahpaheapmi boazodoallo- ja gilvvagárdeskuvlla ohppiin .
Sjøl navnet Statens reindriftsskole var det så vidt at man fikk bruke .	Lei jur dan nalde ahte ožžo geavahit nama Stáhta boazodoalloskuvla .
Det møtte motstand fra Finansdepartementet ( ! ) .	Vuosttaldeapmi bođii Finánsadepartemeanttas ( ! )
som uttalte at « – det inntil videre ikke er grunn til å gi kursvirksomheten annen betegnelse enn reindriftskurs » .	mii celkkii : « ... dás ovddosguvlui ii leat dárbu eará nammii kursafálaldahkii go boazodoallokursa » .
Da protesterte skolens fagstyre og skreiv til Landbruksdepartementet : « . . Vi er redd for at betegnelsen reindriftskurs kan gi elevene og næringens folk en følelse av mindreverdighet også på dette felt , og det har vel neppe vært departementets mening . »	1 Dan vuosttaldii skuvlla fágastivra ja čálii Eanandoallodepartementii : " ... Mii ballat ahte namahus boazodoallokursa addá ohppiide ja ealáhusa olbmuide heajos iešdovddu maiddái dás , ja dat árvideames ii leat leamaš departemeantta oaivil » .
[ Brev av 30.10.1968 : Reindriftskurset – navnespørsmålet .	[ Reive 30.10.1968 : Reindriftskurset – navnespørsmålet .
Kilde : Arkiv for Statens gartnerskole , Statsarkivet i Tromsø . ]	Gáldu : Statens gartnerskole arkiiva , Romssa stáhtaarkiivas . ]
Når reindriftsskolen var plassert på en hagebruksskole , blei mye av undervisninga prega av det .	Go boazodoalloskuvla lei gilvvagárdeskuvllas , de dat váikkuhii oahpahussii .
Her fra et av drivhusa på skolen , i døra sønnen til reindriftslærer Per Holm Varsi .	Dát govva lea muhtin gilvvavisttis , uvssas lea boazodoallooahpaheaddji Per Holm Varsi bárdni .
Fra internatet på Borkenes .	Borkenesa internáhtas .
Fra venstre John Brekkfjell og Peer Gaup .	Gurut bealde John Brekkfjell ja Peer Gaup .
Lærermangel	Oahpaheaddjiváilevuohta
Fra starten har det vært vanskelig å finne lærere med både høyere landbruksutdanning , pedagogisk utdanning og god kjennskap til reindrifta .	Álggu rájes lea juo leamaš váttis gávdnat oahpaheddjiid , geain lea sihke alit oahppu eanandoalus ja pedagogihkas , ja geat bures dovdet boazodoalu .
Andre året begynte Per Holm Varsi som hovedlærer .	Maŋit jagi álggii Per Holm Varsi váldooahpaheaddjin .
Han var sivilagronom , fra jordbruksmiljø i Tana , og noen av elevene mente at han ikke kunne så mye om praktisk reindrift .	Son lei sivilagronoma , lei eanandoallobirrasis Deanus , ja muhtin oahppit oaivvildedje ahte son ii máhttán nu ollu praktihkalaš boazodoalu .
Likevel gjorde han en stor innsats for skolen og var der til 1974 , da han blei rektor ved Finnmark landbruksskole .	Lihkká barggai son buori barggu skuvllas , ja lei doppe gitta 1974 ' rádjái . Dalle son álggii Finnmárkku eanandoalloskuvlla rektorin .
Etter at han slutta var det ikke mulig å få tak i kvalifisert lærer .	Maŋŋel go son heittii , de ii lean vejolaš oažžut dohkálaš oahpaheaddji skuvlii .
Skoleåret 1974/75 var det derfor ingen lærer i reindrift .	Danne ii lean oahpaheaddji boazodoalus skuvlajagi 1974/75 .
Reindriftsskolen 1974/75 : Bare 4 elever og ingen egentlig reindriftslærer .	Boazodoalloskuvla 1974/75 : Dušše 4 oahppi ja ii oktage albma boazodoallooahpaheaddji .
Lærere : John Hovd , overlærer i hagebruk , Albrigt Myrstad , rektor , Idar Hunstad , overlærer i jordbruk og John J. Nordfjell , kursleder reindrift .	Oahpaheaddjit : John Hovd , gilvvagárdedoalu váldooahpaheaddji , Albrigt Myrstad , rektor , Idar Hunstad , eanandoalu váldooahpaheaddji ja John J. Nordfjell , boazodoalu kursajođiheaddji .
Elever : Nelly Stenfjell , Annar Nordfjell , Johan Ingvald Sara , Isak Isaksen Eira .	Oahppit : Nelly Stenfjell , Annar Nordfjell , Johan Ingvald Sara , Isak Isaksen Eira .
Høsten 1975 blei så Jens Halvdan Mosli tilsatt .	1975 ' čavčča nammaduvvui Jens Halvdan Mosli virgái .
Han hadde landbrukshøgskole , men begrensa kunnskaper om reindrift .	Son lei vázzán eanandoalloallaskuvlla , muhto sus ii lean nu ollu gelbbolašvuohta boazodoalus .
Han blei i jobben til 1980 .	Son lei dán barggus gitta 1980 ' rádjái .
Da han slutta var det ingen som søkte på stillingen som overlærer i reindrift .	Go son heittii , de ii ohcan oktage boazodoallooahpaheaddjin .
Resultatet var at det ikke blei noe kurs i 1980/81 .	Das lei boađusin ahte ii lean kursa oahppojagi 1980/81 .
Reindriftsnytt	Boazodoalloođđasat
Et av de viktigste midlene for å få ut informasjon om reindriftsskolen var bladet Reindriftsnytt , som blei redigert og i stor grad skrevet av statskonsulent Loyd Villmo .	Okta dain deháleamos neavvuin oažžut dieđihit boazodoalloskuvlla birra , lei Boazodoalloođđasat / Reindriftsnytt - bláđđi , maid stáhtakonsuleanta Loyd Villmo doaimmahii ja buorre muddui čálii .
I omtrent annet hvert nummer sto det noe om skolen .	Sullii juohke nuppi nummaris lei juoga skuvlla birra .
Reindriftsnytt - fra gammel og nyere tid	Boazodoalloođđasat - dološ ja ođđa áiggis
I nr. 2-70 fortelles det om de økonomiske vilkåra for elevene : « Den økonomiske siden for elevene synes nå å løses bra .	Nummaris 2-70 muitaluvvo ohppiid ekonomalaš eavttuid birra : « Ekonomalaš bealli ohppiide orro dál čoavdašuvvame bures .
Det siste årskull har hatt alt gratis på skolen .	Maŋemus jagi oahppit leat ožžon buot nuvttá skuvllas .
De som har rein sjøl , slik at de må leie noen til å ta seg av denne mens de går på skolen , har fått statstilskudd til gjeterhjelp . »	Sis , geain leat alddiineaset bohccot , ja geat leat šaddan bálkáhit soapmása daid guođohit dan botta go ieža vázzet skuvlla , leat ožžon stáhtadoarjaga guođohanveahkkái . »
Året etter reklameres det i tillegg med fri reise til og fra skolen .	Jagi maŋŋel fállojuvvo nuvttá mátki skuvlla ja ruovttu gaskkas .
Et par år seinere skreiv bladet : « Det er neppe noen annen skole her i landet som har så stor økonomisk støtte til elevene som reindriftsskolen . »	Moadde jagi maŋŋel čálii bláđđi : « Ii leat várra oktage eará skuvla Norggas mas lea nu stuora ekonomalaš doarjja ohppiide go boazodoalloskuvllas . »
Reindriftsnytt skreiv stadig om de forskjellige feltkurs og ekskursjoner som skolen hadde .	Boazodoalloođđasat-bláđis čálle dávjá iešguđetlágán fealtakurssaid ja olgomátkkiid birra mat skuvllas ledje .
Her blei det også gjort kjent når enkelte av reindriftsskolens tidligere elever fortsatte på andre skoler , som utmarksteknikerutdanning eller landbrukshøgskolen .	Dás dahkkui maid dovddusin jus muhtin ovdalaš oahppi jotkkii eará skuvllaide , nugo meahcástanteknihkarohppui dahje eanandoalloallaskuvlii .
Så lenge Villmo redigerte Reindriftsnytt , til 1979 , hadde bladet ei jevn dekking av skolen og siden redaktøren kjente skolen godt , blei dekkinga også pålitelig .	Nu guhká go Villmo doaimmahii Boazodoalloođđasat-bláđi , 1979 rádjái , de lei bláđis ollu skuvlla birra ja go doaimmaheaddji dovddai skuvlla bures , de šadde maid čállosat jáhkehahttin .
Ei annen sak er at den kanskje blei litt ukritisk , fordi han ville bruke bladet til å rekruttere framtidige elever , og dermed blei det viktig å stille skolen i et godt lys .	Eará ášši lea ahte soittii šaddat veahá eahpekritihkalaččat , go son háliidii geavahit bláđi dasa ahte oččodit eambbo ohppiid skuvlii , ja de lei dehálaš skuvlla rámpot .
Seinere blei det mindre nær kontakt mellom Reindriftsnytt og skolen .	Maŋŋel ii lean šat nu lagas oktavuohta Boazodoalloođđasat-bláđi ja skuvlla gaskas .
Det kunne i perioder føre til mer kritiske artikler , men også artikler som bar preg av liten kjennskap til forholda .	Dát mielddisbuvttii muhtin áiggiid eanet kritihkalaš čállosiid , muhto maiddái čállosiid main vuhttui unnán máhttu diliid birra .
Flytting til Finnmark	Sirdin Finnmárkui
Sjøl om mange elever de første åra uttrykte at de trivdes på Borkenes , kom det etter hvert sterkere og sterkere krav om flytting av skolen , både fra elever , lærere og fra reindriftsnæringa .	Vaikko ollu oahppit celke vuosttaš jagiid ahte sii loktet áiggi bures Borkenesas , de bohte áiggi mielde garrasit ahte ` garrasit gáibádusat sirdit skuvlla , sihke ohppiin , oahpaheddjiin ja boazodoalloealáhusas .
I 1973 forfatta elevene et opprop til alle lokallag i NRL og ba dem gå inn for å få flytta skolen fra Borkenes .	1973:s čálle oahppit ávžžuhusa buot NBR ' báikkálaš servviide ja bivde sin bargat dainna ahte sirdit skuvlla eret Borkenesas .
I 1977 oppnevnte Landbruksdepartementet et utvalg for å utrede ny skoleplan for Statens reindriftsskole .	1977:s nammadii Eanandoallodepartemeanta lávdegotti , mii galggai ráhkadit ođđa skuvlaplána Stáhta boazodoalloskuvlla várás .
Utvalget foreslo våren 1979 ei utbygging med 1-årig grunnkurs , 1-årig fagkurs , kombinert brevkurs / fagskole og kortere kurs .	Lávdegoddi evttohii 1979:s viiddidit skuvlafálaldagaid vai šaddá jagi vuođđokursa , jagi fágakursa , sihke reivekursa / fágaskuvla ja oanehit kurssat .
Det skulle likevel gå mange år før det skjedde noe særlig med dette .	Goitge vásse jagit ovdalgo dáhpáhuvai nu ollu dáinna áššiin .
De første åra hadde skolen nok med å overleve .	Vuosttaš jagiid lei skuvllas doarvái ceavzit .
Utvalget var enig om at skolen burde flyttes , men ikke om hvor den skulle flyttes .	Lávdegoddi lei ovttaoaivilis ahte skuvla galggašii sirdojuvvot , muhto eai lean ovttaoaivilis gosa galge sirdit dan .
I begynnelsen av 1981 hadde Reindriftsnytt flere artikler om reindriftsskolen .	1981 álggus ledje Boazodoalloođđasat-bláđis máŋga čállosa boazodoalloskuvlla birra .
Bladet kritiserer i første rekke Landbruksdepartementet , som ennå ikke har klart å avgjøre noe når det gjelder framtida til skolen .	Bláđđi cuiggoda vuosttažettiin Eanandoallodepartemeantta , mii ii leat velge nagodan maidege mearridit mii guoská skuvlla boahtteáigái .
Man mener at uklarhet om flytting av skolen og hvilke tilbud som skal gis er ei viktig årsak til at ingen ville søke den ledige lærerstillinga .	Sii oaivvildit ahte sivvan go ii oktage leat ohcan guoros oahpaheaddjivirgái , lea eahpečielggasvuohta skuvlla sirdimis ja makkár fálaldagaid galget fállat doppe .
Ingen av disse forutsetningene skulle vise seg å holde .	Čájehuvvui ahte dát eavttut eai dollojuvvon .
Den som til sist fikk ansvaret for å gjennomføre flyttinga og sette i gang reindriftsskolen i Kautokeino var Ing-Lill Pavall , som kom fra reindriftsmiljø i Nordland og nettopp var uteksaminert fra landbrukshøgskolen .	Son gii maŋemus oaččui ovddasvástádusa čađahit sirdima ja bidjat johtui boazodoalloskuvlla Guovdageidnui , lei Ing-Lill Pavall , gii lei boazodoallobirrasis Nordlánddas ja aiddo lei geargan eanandoalloallaskuvllas .
Reindriftsskolen skulle få plass på Samisk videregående skole , men her var det ingen ledig plass og skolen var under utbygging .	Boazodoalloskuvla galggai oažžut saji Sámi joatkkaskuvllas , muhto doppe ii lean guoros sadji ja skuvlla ledje stuorideame .
Første året starta derfor reindriftsundervisninga opp seint på høsten , i bestyrerboligen på Fjellstua .	Vuosttaš jagi álggahuvvui boazodoallooahpahus maŋŋit čakčat , Duottarstobu jođiheaddjiviesus .
Reindriftsskolen første året etter flyttinga til Kautokeino .	Boazodoalloskuvla vuosttaš jagi maŋŋil sirdima Guovdageidnui .
Fra venstre : Ragnhild S. Hætta , Aslak E. Utsi , Ing-Lill Pavall ( lektor ) , Ole Einar Olsen ( rektor ) , Ann Mari Steinfjell , Per O. Sara , Odd Bjørnar Bjørkås , Marit M. Fjellheim , Inge E. Danielsen , Nils Mikkel M. Buljo , Isak O. Oskal , Rolf G. Sarre .	Gurut bealde : Ragnhild S. Hætta , Aslak E. Utsi , Ing-Lill Pavall ( lektor ) , Ole Einar Olsen ( rektor ) , Ann Mari Steinfjell , Per O. Sara , Odd Bjørnar Bjørkås , Marit M. Fjellheim , Inge E. Danielsen , Nils Mikkel M. Buljo , Isak O. Oskal , Rolf G. Sarre .
Trengsel og konflikter	Sajihisvuohta ja gižžu
Om flyttinga ikke skjedde uten problemer , førte den i alle fall til at søkninga av elever til fagkurset i reindrift tok seg kraftig opp .	Jus vel fárren ii mannan ge bárttiid haga , de mielddisbuvttii goit ahte ohcamat boazodoalu fágakursii lassánedje ollu .
Særlig fra Kautokeino og andre reindriftskommuner i Finnmark var det nå langt flere som ønska å ta reindriftsutdanning .	Erenoamážit Guovdageainnus ja eará Finnmárkku boazodoallosuohkaniin ledje dál ollu eanet geat sávve váldit boazodoallooahpu .
Utbygginga av Samisk videregående skole var planlagt før vedtaket om flytting av reindriftsskolen , så det blei ikke så mye mer plass for reindriftskolen da nybygget til den videregående skolen sto ferdig i 1982 .	Sámi joatkkaskuvlla huksen lei plánejuvvon ovdalgo mearridedje sirdit boazodoalloskuvlla , nu ahte ii šaddan gal nu olu buoret sadji boazodoalloskuvlii go joatkkaskuvlla ođđa visti válbmanii 1982:s .
Da reindriftsskolen flytta inn den høsten , blei det raskt konflikter om klasserom og andre lokaler .	Go boazodoalloskuvla fárrii sisa dien čavčča , de šattai fargga riidu luohkkálanjaid ja eará lanjaid nalde .
Reindriftsskolen hadde fra starten svært små ressurser , og bare ei lærerstilling ( ! )	Boazodoalloskuvllas ledje álggu rájes hui unnán resurssat , ja dušše okta oahpaheaddjivirgi ( ! )
fram til 1983 .	gitta 1983 ' rádjái .
Da blei det utvida til to stillinger , men skolen hadde fremdeles verken godkjent læreplan eller ei eneste godkjent lærebok .	Dalle viiddiduvvui guovtti oahpaheaddjái , muhto skuvllas ii lean vel dohkkehuvvon oahppoplána iige oktage dohkkehuvvon oahppogirji .
Fra 1982 hadde skolene felles rektor , men de hadde hvert sitt styre og lå under hvert sitt departement .	1982 ' rájes lei skuvllain oktasaš rektor , muhto goabbat stivra ja leigga goabbat departemeantta vuolde .
På den ene sida ønska reindriftsskolen en egen skole .	Nuppi bealis dáhtui boazodoalloskuvla alcces sierra skuvlla .
På den andre sida ba styret for Samisk videregående skole i 1985 utdanningsdepartementet si opp leieavtalen med Statens reindriftsskole .	Nuppe dáfus fas bivddii Sámi joatkkaskuvlla stivra 1985:s Oahpahusdepartemeantta cealkit eret láigošiehtadusa Stáhta boazodoalloskuvllain .
I 1986 skulle den felles rektoren ha et års permisjon og lærerorganisasjonene vedtok da å blokkere stillingen så lenge en rektor var pålagt å lede to skoler .	1986:s válddii oktasaš rektor virgelobi jahkái , ja oahpaheaddjiorganisašuvnnat mearridedje de caggat virggi nu guhká go okta rektor lei biddjon jođihit guokte skuvlla .
Det endte med at reindriftsskolen fikk egen rektor , men to år etter blei skolene likevel slått sammen til en skole .	Boađus šattai ahte boazodoalloskuvla oaččui sierra rektora , muhto guokte jagi maŋŋel biddjojuvvoje goitge dát guokte skuvlla oktii .
Gjennom tidene har det hendt mange ganger at nye folk fra Landbruksdepartementet , Utdanningsdepartementet og andre sentrale myndigheter har kommet for å inspisere skolen .	Áiggiid čađa lea máŋgii dáhpáhuvvan ahte ođđa olbmot Eanandoallodepartemeanttas , Oahpahusdepartemeanttas ja eará guovddáš eiseválddit leat boahtán dárkkistit skuvlla .
Gang på gang har gjestene etter omvisninga spurt : « – Ja , men hvor er så reindriftsskolen ? »	Álohii leat guossit maŋŋel vistti čájeheame jearran : « – juo , muhto gos lea dalle boazodoalloskuvla ? »
Først da har det gått opp for dem at det ikke var uten grunn at elever og lærere hadde klaga over dårlige lokaler .	Easka dalle leat ipmirdan ahte ii leat duššiid dihte ahte oahpaheaddjit ja oahppit leat váidalan heajos lanjaid .
Etter noen år klarte skolen å kjøpe et gammelt mellager som lå på øversida av skolen , der de kunne lagre en del utstyr .	Muhtin jagiid maŋŋel nagodii skuvla oastit ovtta boares jáfforádjosa mii lei bajábealde skuvlla , doppe sáhtte vurkkodit muhtin reaidduid .
Man fikk flere faste klasserom ettersom det blei flere klasser , men reindriftslinjas behov for rom til forskjellige praktiske aktiviteteter har ennå i 2006 ikke blitt oppfylt .	Bohte gal eanet luohkkálanjat dađi mielde go lassánedje luohkát , muhto boazodoallosuorggi latnjadárbbut iešguđetlágán praktihkalaš bargguide ii leat vel čoavdašuvvan dál 2006:s .
Ønsket om ei samisk reindriftsutdanning skulle stadig komme til å kollidere med departemental styring og sentralt fastsatte retningslinjer og læreplaner .	Sávaldat oažžut sámi boazodoallooahpu šattai vuostálaga departemeanttaid stivrejumiin ja guovddášeiseválddiid njuolggadusaiguin ja oahppoplánaiguin .
Reindriftsutdanninga passa ikke helt inn , verken som landbruksskole eller som del av videregående skole .	Boazodoallooahppu ii heiven nu bures , ii eanandoalloskuvlan iige joatkkaskuvlla oassin .
Blant annet var det uklart hvilke kvalifikasjonskrav som skulle stilles til lærere .	Ovdamearkka dihte ii lean čielggas makkár gelbbolašvuođa gáibádusat galge oahpaheddjiide .
I 1981 oppnevnte Lærerutdanningsrådet et utvalg til å « greia ut praksis og utdanningskrav for lærarar i reindrift » .	1981:s nammadii oahpaheaddjioahpporáđđi ( lærerutdanningsrådet ) lavdegotti mii galggai « bidjat gáibádusa praktihkalaš duogážii ja oahppogáibádusa oahpaheddjiide boazodoalus » .
Det var visst ikke så enkelt , for to år seinere purra rådet og ba om en snarlig sluttføring av arbeidet .	Dát ii lean vissa nu álki , go guokte jagi maŋŋel gáibidii fas ráđđi ahte bargu galggai gárvvistuvvot jođánit .
Problemet skulle fortsette i alle fall til godt ut på 90-tallet .	Čuolmmat joatkašuvvve vel guhkás 90-lohkui .
På norsk eller på samisk ?	Dárogillii vai sámegillii ?
De aller fleste elevene ved skolen var samer , og et godt flertall hadde samisk som morsmål .	Eanas oahppit ledje sápmelaččat , ja eatnasiin sis lei sámegiella eatnigiellan .
Likevel var undervisninga utelukkende på norsk , i alle fall så lenge skolen var på Borkenes .	Liikká čađahuvvui oahpahus dárogillii , goit nu guhká go lei Borkenesas .
Blant elevene blei det snakka både nordsamisk , sørsamisk og norsk , og norsk var det eneste språket alle forsto .	Ohppiid gaskkas hubmojuvvui sihke davvisámegiella , lullisámegiella ja dárogiella , ja dárogiella lei áidna giella maid buohkat ipmirdedje .
Våren 1969 , ved avslutninga av første skoleår , holdt elevenes representant Per Mathis Skum en tale .	Giđđat 1969:s , vuosttaš skuvlajagi loahpaheames , doalai ohppiid ovddasteaddji Per Mathis Skum sártni .
Reindriftsnytt refererte fra denne : « Med hensyn til skoleplanen ga Skum uttrykk for at elevene syntes den var meget god , men de hadde ønsket flere timer norsk . »	Boazodoalloođđasat bájuhit dan : « Mii guoská skuvlaplánai muitalii Skum ahte dat lei ohppiid mielas hui buorre , muhto ledje sávvat eanet dárogiel diimmuid . »
[ Reindriftsnytt 2-1969 , s. 20 . ]	[ Reindriftsnytt 2-1969 , s. 20 . ]
Dette sier mye om språksituasjonen den gang .	Dát muitala ollu giela dili birra dan áiggis .
Mange elever hadde for dårlig grunnlag i norsk for å få fullt utbytte av en skole med bare norsk som undervisningsspråk .	Oallugiin lei beare heittot vuođđu dárogielas , ahte sáhtte oažžut dievas ávkki skuvllas mas lei dušše dárogiella oahpahusgiellan .
Derfor ønska de mer norsk .	Danin háliidedje eanet dárogieldiimmuid .
Derimot var det da ikke noe uttalt ønske om undervisning i eller på samisk .	Sávaldat oažžut oahpaheami sámegielas dahje sámegillii ii baicca oba namuhuvvonge .
Før 1976 ser det ikke ut til at det har vært samiskundervisning ved reindriftsskolen .	Ovdal 1976 ' ii oro leamaš sámegiel oahpahus boazodoalloskuvllas .
Norsk dominerte som undervisningsspråk også etter flyttinga til Kautokeino .	Eanemusat deattuhuvvui dárogiella oahpahusgiellan maiddái maŋŋel fárrema Guovdageidnui .
Fra skolens side ønska man mer samisk , men møtte mange hindringer , bl.a. negativ holdning i Landbruksdepartementet .	Skuvlla bealis sávve eanet sámegiela , muhto ledje ollu hehttehusat , omd. vuostemiella Eanandoallodepartemeantta bealis .
I 1984 blei det holdt et drøftingsmøte om plan- og læremiddelsituasjonen ved Statens reindriftsskole .	1984:s dollojuvvui suokkardallančoahkkin Stáhta boazodoalloskuvlla plána- ja oahpponeavvodili birra .
Det kom fram klare motsetninger i synet på undervisningsspråket .	Doppe bohte ovdan čielga vuostálasvuođat oahpahusgiela oainnus .
Stipendiater med pionerarbeid	Stipendiáhtat pionerbargguin
I tillegg til fagkurset i reindrift hadde reindriftsskolen ei ordning med stipendiater .	Boazodoalu fágakurssa lassin lei boazodoalloskuvllas stipendiáhttaortnet .
Etter gjennomført fagkurs kunne elevene søke om et stipendiatår .	Maŋŋel čađahuvvon fágakurssa sáhtte oahppit ohcat jahkái stipendiáhttan .
Som regel var det to stipendiater .	Dávjá ledje guokte stipendiáhta .
Stipendiaten fikk lønnstrinn 1 og et reisestipend , og en av lærerne fikk en viss tidsressurs som veileder .	Stipendiáhtta oaččui bálkáceahki 1 ja mátkestipeandda , ja okta oahpaheddjiin oaččui vissis áiggi leat bagadallin .
Stipendiatene skulle arbeide sjølstendig med spørsmål i tilknytning til reindrifta , og flere av dem tok opp spørsmål som skulle få stor betydning .	Stipendiáhtat galge bargat iešheanalis gažaldagaiguin mat guske boazodollui , ja oallugat sis válde bajás gažaldagaid mat galge oažžut stuora mearkkašumi .
Det var en stipendiat ved skolen som første gang satte fingeren på arbeidsmiljøproblemer i reindrifta , først etter dette tok helsepersonell og reindriftas egne organer dette opp .	Lei okta stipendiáhtta skuvllas mii vuosttaš geardde cuiggodii bargobirasváttisvuođaid boazodoalu siskkobealde , ja easka dan maŋŋel álge dearvvašvuođabargit ja boazodoalu orgánat das beroštit .
Da reindriftsutdanninga blei treårig blei stipendiatordninga avvikla .	Go boazodoalloskuvla šattai 3-jagáš skuvlan , de loahpahuvvui stipendiáhttaortnet .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Miljø- og kollektivtransportseksjonen	Luodda- ja mearrajohtolatsekšuvdna
Ansvarlig for samordning av departementets arbeid med kollektivtransport , miljøspørsmål og bedre tilgjengelighet til transport .	Luodda- ja mearrajohtolaga rámmaeavttut , virgefievrredanlága mielde . Láhka- ja láhkanjuolggadusbargu .
Arbeid med samferdsel og miljø , deriblant virkemiddelbruk overfor miljøproblemer i samferdselssektoren .	Obbalaš juridihkalaš gažaldagat , váidagat ja dulkomat virgefievrredanlága mielde .
Ansvaret for kollektivtransportspørsmål generelt , og virkemidler som kan bedre tilgjengeligheten til kollektive transportmidler .	Gielddaid ja fylkkagielddaid sisaboahtovuogádat go guoská johtolatulbmiliidda , doarjja ja riikkageaidnodoarjja hurtigruvttui ja riikkaluoddafearggaide , mas lea stáhtadáhkádus riikafearggaide fárus .
Avgiftspolitiske saker , spesielt knyttet til miljø- og transportavgifter .	Riikkaidgaskasaš fievrredanáššit , ea.ea lotnolas fievrredanšiehtadusat .
Internasjonale kollektivtransport- og miljøsaker .	Obbalaš čielggadan- ja ovdánahttinbargu .
Avdelingsdirektør Anne Brendemoen	Avdelingsdirektør Anne Brendemoen
Seksjon for miljøøkonomi og analyse	Birasekonomiija ja analysa sekušuvdna
Nasjonale miljøanalyser , sammenhengen mellom økonomisk utvikling og miljø .	Našuvnnalaš birasanalysat , oktavuohta gaskkal eknomalaš ovdáneami ja birrasa .
Miljøprofilen i statsbudsjettet og nasjonalbudsjettet .	Birasprofiila stádabušeahtas , našunalbušeahtta .
Økonomiske virkemidler .	Ekonomalaš gaskaoamit .
Miljødata .	Birasdata .
Koordinering av miljøvernforskning og miljøovervåking .	Birasgáhttendutkama ja birasgoziheami buohtalastin .
Koordinering av arbeidet med St.meld. om Regjeringens miljøpolitikk og rikets miljøtilstand og EØS-statsstøttereglene .	Buohtalastit St. dieđ. barggu mii lea Ráđđehusa birasgáhttenpolitihka birra ja riikka birasdili birra ja EØS-stádadoarjjanjuolggadusat .
Miljø- og utviklingsminister Erik Solheim	Biras- ja ovddidanministtar Erik Solheim
Politiske verv	Politihkalaš doaimmat
Miljø- og utviklingsminister , Jens Stoltenbergs andre regjering	Biras- ja ovddidanministtar , Birasgáhttendepartemeanta , Olgoriikadepartemeanta , Jens Stoltenberga nuppi ráđđehusas
Utviklingsminister , Utenriksdepartementet , Jens Stoltenbergs andre regjering	Ovddidanministtar , Olgoriikadepartemeanttas , Jens Stoltenberga nuppi ráđđehusas
Stortingsrepresentant for Oslo	Stuorradiggeáirras Oslos
Stortingsrepresentant for Oslo	Stuorradiggeáirras Oslos
Stortingsrepresentant for Sør-Trøndelag	Stuorradiggeáirras Lulli-Trøndelágas
Leder for Sosialistisk Venstreparti	Sosialisttalaš gurutbellodaga jođiheaddji
Medlem i Sosialistisk Venstrepartis hovedstyre	Sosialisttalaš gurutbellodaga váldostivrra lahttu
Partisekretær for Sosialistisk Venstreparti	Sosialisttalaš gurutbellodaga bellodatčálli
Leder for Sosialistisk Ungdom	Sosialisttalaš nuoraid jođiheaddji
Medlemskap i stortingskomiteer og delegasjoner	Stuorradiggelávdegottiid ja sáttagottiid lahttovuohta
Den utvidede utenrikskomité	Viiddiduvvon olgoriikalávdegoddi
Utenrikskomiteen	Olgoriikalávdegoddi
Samferdselskomiteen	Johtoluslávdegoddi
Valgkomiteen	Válgalávdegoddi
Konsultasjonsorganet for EØS-saker	EØS-áššiid Konsultašuvdnaorgána
Delegasjonen for forbindelser med Europaparlamentet	Eurohpaparlameantta oktavuođaid sáttagoddi
Delegasjonen til Natos parlamentarikerforsamling	NATOa parlamentarihkkárčoahkkima sáttagoddi
Delegasjonen til OSSEs parlamentarikerforsamling	OSSEa parlamentarihkkárčoahkkima sáttagoddi
Valgkomiteen	Válgalávdegoddi
Den utvidede utenrikskomité	Viiddiduvvon olgoriikalávdegoddi
Utenrikskomiteen	Olgoriikalávdegoddi
Delegasjonen for forbindelser med Europaparlamentet	Eurohpaparlameantta oktavuođaid sáttagoddi
Konsultasjonsorganet for EØS-saker	EØS-áššiid Konsultašuvdnaorgána
Delegasjonen til OSSEs parlamentarikerforsamling	OSSEa parlamentarihkkárčoahkkima sáttagoddi
Parlamentarikerdelegasjonen til konferansen for sikkerhet og samarbeid i Europa	Parlamentarihkkársáttagoddi Eurohpá sihkkarvuođa ja ovttasbarggu konferánsii
Valgkomiteen	Válgalávdegoddi
Den utvidede utenrikskomité	Viiddiduvvon olgoriikalávdegoddi
Samferdselskomiteen	Johtoluslávdegoddi
Yrkeserfaring	Bargoduogáš
Seniorrådgiver , Utenriksdepartementet	Seniorráđđeaddi , Olgoriikadepartemeanttas
Konsulent i Norges Handicapforbund	Konsuleanta Norgga Handicaplihtus
Utdanning	Oahppu
Cand.mag. ( historie og samfunnsfag ) , Universitetet i Oslo	Cand.mag. ( historjá ja servodatfágat ) , Oslo universitehtas
Andre verv	Eará doaimmat
Valgobservatør Hviterussland , Georgia , Russland og Ukraina	Dárkojeaddji Belarusis , Georgias , Ruoššas ja Ukráinas
Observatør FNs konferanse om miljø og utvikling	Dárkojeaddji ONa konferánssas birrasa ja ovdáneami birra
Observatør FNs konferanse om befolkning	Dárkojeaddji ONa veahkadatkonferánssas
Observatør FNs konferanse om miljø og utvikling	Dárkojeaddji ONa konferánssas birrasa ja ovdáneami birra
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Mimmi og Anton Bæivi :	Mimmi ja Anton Bæivi :
– Skolen har tatt kunnskapene fra oss	– Skuvla lea rivven mis iežamet máhtu
Fortalt til Svein Lund	Muitaluvvon Svein Lundi
Mimmi Bæivi ( Foto : Basia Głowacka )	Mimmi Bæivi ( Govva : Basia Głowacka )
På Eidvågeidet på Seiland i Hammerfest har vi oppsøkt ekteparet Mimmi og Anton Bæivi , og fått en lang prat med Mimmi og en kort prat med Anton .	Muotkevuonas [ 1 ] Sievjjus Hámmárfeasttas mii leat fitnan náittospára Mimmi ja Anton Bæivi luhtte ja ságastallan guhká Mimmiin ja veahá Antoniin .
Mimmi Johanne Bæivi er født i 1950 , og vokste opp på Seiland , først i Hønseby , seinere i Eidvågen .	Mimmi Johanne Bæivi riegádii 1950:s , ja šattai bajás Sievjjus , álggos Njižževuonas , maŋŋil Muotkevuonas .
9-årig grunnskole gikk hun på Fjordtun internat i Rypefjord på Kvaløya .	Son váccii 9-jagi vuođđoskuvlla Fjordtun internáhtas Lávželuovttas Fálás .
Deretter gikk hun ett år på gymnas og ett år handelsskole , så blei det ikke mer skolegang .	De váccii jagi gymnása ja jagi gávpeskuvlla , ja dan maŋŋá ii šaddan eambbo skuvllaid vázzin .
Hun har hatt et allsidig yrkesliv ; i forsikring , på fiskebruk , som småbruker , kokke og de siste åra i Redningsselskapet .	Mimmis lea leamaš máŋggabealat fidnoeallin ; bargan dáhkádusain , guolleindustriijas , smávvadálolažžan , goahkkan ja maŋimus jagiid Redningsselskapas ( gádjunsearvi ) .
Hun var den siste ordføreren i Sørøysund kommune før kommunen blei slått sammen med Hammerfest i 1992 .	Son lei Sállannuori suohkana maŋimus sátnejođiheaddji ovdal go suohkan ovttastahttojuvvui Hámmárfeasttain 1992:s .
Da Mimmi var fire år gammel mista hun begge foreldrene og hun flytta da til Eidvågen , der hun vokste opp hos bestemor og en gammelonkel .	Dalle go Mimmi lei njealjejahkásaš , jámiiga su váhnemat , ja son fárrii dalle Muotkevutnii , gos šattai bajás áhku ja edno luhtte .
– Vi hadde det i grunnen godt i barndommen .	– Mis han lei oalle buorre dilli mánnávuođas .
Vi var aldri rike , men vi hadde det trygt .	Mii eat goassege lean riggát , muhto eliimet oadjebasat .
Vi kjente omgivelsene , vær og vind og vi visste hvor vi skulle skaffe maten i fra .	Dovddaimet birrasa , dálkki ja biekka ja diđiimet gos háhkat biepmu .
Jeg hørte aldri at familien min så på seg sjøl som fattige .	In goassege gullan ahte mu bearaš anii iežas geafin . Áhku skuvla
– Bestemor la aldri skjul på at hun var same .	– Áhkku ii goassege čiegadan ahte son lei sápmelaš .
Sjøl kunne hun bare samisk da hun i 1906 begynte på en skole der alt foregikk på norsk .	Ieš máhtii dušše sámegiela dalle go son 1906:s álggii skuvlii mas visot lei dárogillii .
Det var hardt de første åra da elevene ikke forsto læreren og blei nekta å snakke sammen på sitt eget språk .	Álgojagit ledje garrasat , go oahppit eai ipmirdan oahpaheaddji , ja sámegiela hupmat gaskaneaset lei gildojuvvon .
Men skolen varte da bare 5–6 uker for året .	Muhto skuvla dalle ii bistán go 5-6 vahku jagis .
Skolen var dengang på Jansnes ytterst i Eidvågen .	Skuvla lei dalle Jánsanjárggas , olggumuš Muotkevuonas .
Her var det en lærer og ei husmor .	Doppe lei okta oahpaheaddji ja vel dálueamit .
Det var ikke store bygget , men det skulle tjene både som skole og internat .	Ii lean stuora viessu , muhto dat galggai doaibmat sihke skuvlan ja internáhttan .
Det var bare ett klasserom , og det var også soverom for guttene .	Lei dušše okta luohkkálatnja , ja dat lei maiddái bártniid oađđinlatnja .
Jentene sov på loftet .	Nieiddat ođđe lovttas .
Skolen hadde en naturlig plassering på neset mellom to fjorder , og når fedrene var ute og fiska , kom de ofte innom skolen med fisk .	Skuvla lei guovddaš báikkis njárggas guovtti vuona gaskkas , ja go áhčit ledje guollebivddus , de fitne dávjá skuvllas guliin .
Ellers måtte elevene ha med seg mat hjemmefra .	Muđui fertejedje oahppit váldit borramuša mielde ruovttus .
Det gikk mye på saltkjøtt .	Lei dávjá sáltebiergu .
De merka kjøttbitene med forskjellig-farga garn , så hver skulle få igjen sin bit når det var kokt .	Sii merkejedje biergobihtáid iešguđet ivnnát láiggiin , vai juohkehaš galggai oažžut iežas bihtá go lei vuššon .
Bestemor ville gjerne lære , men språkproblema gjorde at det tok lang tid før hun fikk noe særlig ut av skolen .	Áhkku áinnas livččii háliidan oahppat , muhto giellaváttisvuođaid geažil ádjánii guhká ovdal go oahpai maidege skuvllas .
Som de aller fleste i den tida trakk hun den konklusjonen av skolesituasjonen at hun måtte lære ungene sine norsk så de fikk mer ut av skolegangen .	Son oahpai dušše vuođđoáššiid ; lohkat , čállit ja rehkenastit . Eambbo ii oahppan , ja dalle ii lean goassege sáhka ahte galggašii skuvlla vázzit eambbo go čieža jagi .
Derfor snakka hun norsk til sine barn og barnebarn .	Danin son dárostii iežas mánáide ja áhkkubiidda .
Mimmis bestemor , Martha Johannessen , i midten med søstrene Ella ( t.h. ) og Inga ( t.v. )	Mimmi áhkku , Martha Johannessen , oappáidis Ella ja Inggá gaskkas
Den lange skolestreiken	Guhkes skuvlastreaika
Fjordtun internat i Rypefjord var et av de store statsinternatene som blei reist på begynnelsen av 1900-tallet for å fornorske samer og kvener .	Fjordtun internáhtta Lávželuovttas lei stuora stáhtainternáhtaid gaskkas , mat ceggojuvvojedje 1900-logi álggos dáruiduhttit sámiid ja kvenaid .
Det blei som de fleste andre internat i Finnmark brent under krigen , og den første etterkrigstida var internatet i brakker .	Nu go eanaš internáhtat Finnmárkkus dat maid boldojuvvui soađis , ja álgoáiggi soađi maŋŋá lei internáhttaskuvla bráhkain .
– På siste halvdel av 50-tallet var her en bitter strid om plassering av internatskolen .	– 1950-logu loahpas lei dáppe garra riidu internáhttaskuvlla sajusteami birra .
Etter krigen hadde det vært brakkeskole og brakkeinternat i Rypefjord .	Bráhkkaskuvla ja bráhkkainternáhtta lei leamaš Lávželuovttas .
Når den permanente skolen skulle bygges , krevde befolkninga på Seiland å få den plassert der .	Go bistevaš skuvla galggai huksejuvvot , de gáibidedje Sievjju-olbmot ahte skuvla galggai huksejuvvot dohko .
På den tida var det hele 60–70 unger bare i Eidvågen .	Dan áiggi ledje 60–70 máná dušše Muotkevuonas .
Høsten 1957 gikk foreldrene til skolestreik .	1957 čavčča álggahedje váhnemat skuvlastreaikka .
Jeg hadde begynt på skolen den høsten og bare gått 6 uker da streiken brøyt ut .	Mun ledjen álgán skuvlii dan čavčča , ledjen dušše guhtta vahkku vázzán skuvlla go streaika álggii .
Det var nettopp kommet en ny skoledirektør .	Muhto šattai váttisin . Lei ođđa skuvladirektevra .
Han ville ikke gi seg på at alt skulle samles i Rypefjord .	Son ii vuollánan , son doalahii oainnu ahte visot galggai čohkkejuvvot Lávželuktii .
Streiken kom heller ikke fram i media .	Streaika ii beaggán mediain ge .
Streiken varte ut hele skoleåret . Da måtte foreldrene gi seg , og sende ungene til Rypefjord .	Streaika bisttii gitta skuvlajagi lohppii , dan maŋŋá fertejedje váhnemat vuollánit , ja de mieđihedje mánáideaset sáddet Lávželuktii .
Foreldra som hadde streika blei hardt straffa , de blei dømt til bøter .	Váhnemat , geat ledje streiken , ráŋggáštuvvojedje garrasit , sii sáhkkohalle .
Men myndighetene hadde vanskelig for å drive inn bøtene , og de som ikke betalte måtte i stedet gå i fengsel .	Muhto eiseválddit eai fidnen olbmuid máksit daid sáhkuid , ja sii geat eai máksán fertejedje mannat giddagassii .
Det var en fra Hønseby som nekta å betale bot og som måtte sone i fengsel i Hammerfest .	Lei muhtin Njižževuotnalaš gii biehttalii máksimis , ja de fertii čohkkát giddagasas Hámmárfeasttas .
Da han kom tilbake spurte bestemor han hvordan det hadde vært .	Go son bođii ruovttoluotta , jearai áhkku mo lei leamaš .
Joda , sa han , det var bra forhold i fengslet .	Juo , logai , lei buorre dilli giddagasas .
Da bestemte hun seg for at hun også skulle i fengsel .	Dalle áhkku mearridii ahte son maid galggai giddagassii .
Hun tok båten inn til Hammerfest , meldte seg på politistasjonen og sa hun skulle sitte i fengsel på grunn av skolestreiken .	Son vulggii fatnasiin Hámmárfestii , manai politistašuvdnii ja logai ahte son galggai čohkkát giddagasas skuvlastreaikka dihtii .
– Men hvordan skal jeg komme hjem , sa bestemor , det går ingen båt dit i dag .	– Muhto mo galggan beassat ruoktot , jearai áhkku , dohko ii mana fanas odne .
Det endte med at politiet måtte betale hotell til henne , og bestemor var riktig fornøyd da hun kom hjem igjen .	Boađus lei ahte politiija fertii máksit hotealla áhkkui , gii lei hui duhtavaš go bođii ruoktot .
Jeg trur ikke de prøvde seg på å straffe flere foreldre etter det .	In jáhke ahte geahččaledje ráŋggáštit eanet váhnemiid dan maŋŋá .
De fleste som var i skolestreik hadde jo samisk bakgrunn , men det samiske var likevel aldri inne i bildet under streiken .	Eatnasiin , geat ledje skuvlastreaikkas , lei sámi duogáš . Muhto sámi áššit dattetge eai namuhuvvon streaikkas .
Det var jo i den tida alt skulle være norsk og skolen ville jo ha det samme innholdet uansett hvor den lå .	Dat han lei dan áiggi go visot galggai leat dárogillii , ja skuvllas livččii leamaš seamma sisdoallu vaikko gos dat livččii leamaš .
Det som foreldra ønska var en skole som var så nær at barna kunne bo hjemme .	Dan maid váhnemat sávve lei skuvla mii lei nu lahka ruovttu ahte mánát livčče sáhttit orrut ruovttus .
På internat i Rypefjord	Internáhtas Lávželuovttas
Det permanente internatet , som blei bygd på slutten av 1950-tallet i Rypefjord , var i drift helt til 1985 .	Bistevaš internáhtta , mii huksejuvvui 1950-logu loahpas Lávželuktii , lei doaimmas 1985 rádjái .
Mimmi fikk hele sin grunnskole på Fjordtun .	Mimmi váccii olles vuođđoskuvlla Fjordtunas .
– Med at vi måtte bo på internat i hele skoletida fikk vi avstand til dagliglivet og hjembygda .	– Danin go fertiimet olles skuvlaáiggi orrut internáhtas , de šattai stuora gaska min ja ruovttugili beaivválaš eallima gaskkas .
Mens jeg var i barneskolen var det enda den gamle ordninga med turskole , vi gikk gjerne fire uker på skolen av gangen .	Dalle go mun ledjen mánáidskuvllas lei ain boares vuorroskuvlaortnet , vácciimet njeallje vahku skuvlla ain hávil .
Det førte til at søsken som havna på forskjellige skoleturer blei skilt , slik at de gikk vekselvis på skole og så hverandre bare i jula , påska og sommerferien .	Dat mearkkašii ahte oappát ja vieljat geat ledje iešguđet vuorus sirrejuvvojedje , sii vázze skuvlla vuoruid mielde ja oaidnaledje dušše fal juovllaid , beassážiid ja geasseluomus .
Det vi lærte på skolen var bare fra bøker – de samme bøkene som resten av landet hadde .	Skuvllas oahpaimet dušše fal girjjiin – seamma girjjit geavahuvvoje miehtá riikka .
Kunnskapen folk hadde her ute blei aldri verdsatt .	Báikkálaš olbmuid máhttu ii goassege árvvusadnojuvvon .
Ingen så på det folk hadde som noe man kunne utvikle videre i skolesystemet .	Ii oktage atnán báikkálaš olbmuid máhtu dakkárin maid sáhtášii ovdánahttit viidáseappot skuvlavuogádagas .
Vi hadde liksom ikke noen egen historie .	Mis máhkaš ii lean iežamet historjá .
Bestemor var igrunnen veldig bevisst på verdien av den lokale kulturen og kunnskapen , det gjorde at vi lettere så hva som mangla i skolen .	Áhkku han lei hui dihtomielas man árvvolaš lei báikkálaš kultuvrra ja máhttu , dat dagahii álkibun midjiide fuobmát mii váillui skuvllas .
Det har vært mye fokus på at vi skulle ta utdanning og klaging over at foreldra ikke motiverte elevene .	Lei ollu sáhka das ahte mii galggašeimmet gazzat oahpu , ja váhnemat váidaluvvojedje go eai movttiidahttán ohppiid .
Slik gjorde myndighetene det til elevenes og foreldrenes ansvar og skyld , i stedet for å spørre hva som var galt med skolen .	Nu eiseválddit hoige ovddasvástádusa ja siva ohppiide ja váhnemiidda , eai ge jearran mii lei boastut skuvllain .
Å bo på internatet var igrunnen ikke så galt .	Ii lean ge nu heitot internáhtas orrut .
Jeg har mest positive minner fra det .	Mus leat eanaš buorit muittut das .
Der var vi mange unger i lag , mens hjemme var det få å leike med .	Doppe leimmet máŋga máná ovttas , ruovttus ledje unnán mánát geaiguin stoahkat .
Det var aldri slik at jeg ikke ville dra til skolen når neste skoleturen kom – da så jeg fram til å treffe vennene mine igjen .	Ii lean goassege nu ahte in háliidan mannat skuvlii go boahtte skuvlavuorru lahkonii – dalle illudin deaivvadit ustibiiddánguin .
De første åra var det trangt , vi var 12–14 elever på rommet .	Álgojagiid lei hui gárži , oruimet 12–14 oahppi seamma lanjas .
Men så blei det bygd nytt internat og deretter var vi bare 2–4 elever på hvert rom .	Muhto de huksejuvvui ođđa internáhtta ja dan maŋŋá eat lean go 2–4 oahppi seamma lanjas .
Det var jo reine luksusen .	Dat han lei hearrá dilli .
Ungene som bodde i Rypefjord misunte oss faktisk litt .	Mánát geat orro Lávželuovttas gal gáđaštedje min veaháš .
Internatet var vårt , og vi følte vel at skolen også hørte til oss internatungene , mer enn til dem som bodde i Rypefjord .	Internáhtta lei min , ja dovddaimet ahte skuvla maiddái gulai midjiide internáhttamánáide , eambbo go sidjiide geat orro Lávželuovttas .
Det var faste internatlærere som fulgte oss opp på ettermiddagene .	Ledje fásta internáhttaoahpaheaddjit geat čuovvuledje min maŋŋágaskabeivviid .
Hver dag var det satt av halvannen time til lekselesing , og da var det alltid en lærer der som vi kunne spørre om hjelp .	Juohke beaivvi lei biddjon beannot diimmu leaksolohkamii , ja dalle lei álo muhtin oahpaheaddji doppe , geas sáhtiimet jearrat veahki jus dan dárbbašeimmet .
Av betjeninga på internatet var det noen som brydde seg om ungene .	Internáhttabargiid gaskkas ledje moattis geat duođaid beroštedje mánáin .
Men det var ikke populært hos internatstyreren , de fikk visst kjeft for å ta seg for godt av oss .	Muhto dasa ii liikon internáhttahoavda , go sii gusto bealkkahalle go válde mis vára beare bures .
Lang skoleveg	Guhkes skuvlamátki
– Da jeg gikk på skole var det verken ferge eller veg 1. De første åra blei vi sendt med skyssbåten « Streif » , en gammel treg båt som rulla noe forferdelig når det blåste , og det gjorde det jo gjerne .	– Dalle go mun vázzen skuvla ii lean fearga ii ge geaidnu deike . Álgojagiid sáddejuvvuimet sáhttofatnasiin « Streif » , boares njoazes fatnasiin , mii sugadii issorasat go bosui , ja dábálaččat lei ollu biegga dáppe .
Skipperen var aleine mannskap om bord og opptil 30 unger blei stengt inne nede i rommet .	Skiipahoavda lei ieš okto fatnasa bargoveahka , ja gitta 30 máná giddejuvvojedje vuolit latnjii .
Der måtte vi ta vare på oss sjøl og hverandre , de største måtte passe på de små .	Doppe fertiimet birget ieža ja veahkehit guđetguimmiideamet , stuorimusat fertejedje váldit unnimusain vára .
Der var det ovn , og den måtte vi passe på at ingen brant seg på eller spydde på .	Doppe lei omman , ja fertiimet fáktet nu ahte ii oktage boaldán iežas dahje vuoksán ommana ala .
Mange var jo sjøsjuke , og det var tross alt bedre at de da spydde på golvet enn på ovnen .	Máŋggas han buohccájedje , ja dalle lei buoret vuovssadit láhttái go ommanii .
Gå på do kunne vi ikke .	Eat sáhttán hivssegastit .
Seinere blei det noe bedre , da blei vaktmesteren på internatet , Teodor Trondsen sendt med oss på turen .	Maŋit jagiid šattai veahá buoret , go dalle šattai internáhta dálluhoaiddár Teodor Trondsen mielde mátkkiide .
Han brydde seg virkelig om ungene , men det skulle man visst helst ikke i den tida , for det var mange som så stygt på han for det .	Son duođaid beroštii mánáin , muhto dan gal ii livčče galgan dan áiggi , go ledje máŋggas geat gehčče sutnje bastilis čalmmiiguin dan dihte .
Folk budde jo på mange små plasser , og det var de færreste som hadde såpass til kai at skyssbåten kunne gå til lands .	Olbmot han orro máŋgga unna gilážis , eai lean galle báikki gos lei dan mađe ruggu ahte sáhttofanas beasai gáddái .
Båten måtte derfor ligge ut på fjorden mens foreldra rodde ut for å ta imot eller levere ungene .	Fanas fertii danin orustit fávllis dan botta go váhnemat suhke fatnasa lusa váldit mánáid vuostá dahje sáddet mánáid .
Når det var turskifte på skolen leverte og henta båten unger samtidig , slik at ettersom noen gikk av kom nye på og båten var omtrent like full hele tida .	Go lei vuorromolsun skuvllas , de fanas buvttii ja vieččai mánáid oktanaga , nu ahte go muhtimat vulge fatnasis , de earát bohte fatnasii , ja fanas lei sullii seamma dievva olles áiggi .
Noen hadde så dårlig med « skoleklær » at det hendte at søsken som gikk forskjellige skoleturer bytta jakke med hverandre når de gikk av og på skyssbåten .	Muhtin mánáin ledje nu unnán « skuvlabiktasat » ahte oappát ja vieljat geat vázze iešguđetge skuvlavuoru , lonuhedje jáhka nuppiideasetguin go ledje guođđimin sáhttofatnasa dahje vuolgimin ođđa skuvlavurrui dainna .
Seinere blei det slutt på skyssbåten og vi ungene måtte på egen hånd dra med lokalbåten .	Maŋŋil heaittihuvvui sáhttofanasortnet , ja mii mánát fertiimet iehčanassii mannat skuvlii báikkálaš fatnasiin .
Den gikk fra Hammerfest , og dit måtte vi gå , noe som kunne være svært tungt særlig på vinteren , for det var ikke skikkelig veg .	Dat manai Hámmárfeasttas , ja dohko fertiimet vázzit skuvllas . Mátki Hámmárfestii sáhtii leat hui lossat , erenoamážit dálvet , go ii lean albma geaidnu .
Det var ingen som passa på at vi kom med rett båt .	Ii oktage dárkkistan ahte mii beasaimet rievttes fatnasa fárrui .
En gang skulle alle ungene reise hjem til jul , og de var dratt til byen for å dra med båt .	Oktii galge buot mánát mannat ruoktot juovllaide , ja sii ledje mannan gávpogii gávdnat iešguđet fanassáhtu .
Men da de skulle vaske på internatet fant de en elev som skulle vært med båten til Vinna .	Muhto go internáhtabargit galge bassat internáhtas , de gávdne oahppi gii galggai leat vuolgán fatnasiin Skihččolii .
Han hadde gått til byen , men ikke funnet båten , så han gikk tilbake til internatet .	Son lei vázzán gávpogii , muhto ii lean gávdnan fatnasa , ja de máhcai internáhttii .
Men lokalbåten gikk ikke inn til alle hus , og for mange kunne det bli lang og tung veg hjem fra der de blei satt på land .	Muhto báikkálaš fanas ii mannan gáddái juohke dálu lahka , ja máŋgasiidda sáhtii šaddat guhkes ja losses mátki ruoktot dan gáddebáikkis gosa fanas lei guođđán sin .
Det kunne være å grynne flere kilometer i opp til en meter snø .	Sáhtii šaddat gállit moadde kilomehtera muohttagis , mii sáhtii leat gitta mehter gassat .
Vi bodde like ved der båten kom inn , men ungene i Survika måtte gå fra oss .	Mii oruimet lahka das gos fanas bođii gáddái , muhto mánát Gáŋkkus fertejedje vázzilit min luhtte .
Da sa ho bestemor : – Det er ikke så farlig med survikingene , de er så små at de rømmes i en margarinkasse .	Dalle logai áhkku : – Ii leat nu váralaš gáŋkolaččaiguin , sii leat nu unnit ahte čáhket margariidnakássii .
Det var jo ennå få som hadde telefon , så vi fikk ikke gitt melding til foreldra om at ungene var trygt forvart hos oss .	Ii lean vuos dábálaš ahte olbmuin lei telefovdna , de mii eat beassan dieđu addit váhnemiidda ahte mánát ledje dorvvolaččat min luhtte .
Det hører med til historia at båtbilletten måtte vi sjøl betale .	Gullá muitalussii ahte fanasbileahta fertiimet ieža máksit .
I dag ville ingen finne på å sende unger slik .	Dál ii oktage sáddešii mánáid dán láhkái .
Men vi blei i alle fall sjølstendige på den måten .	Muhto šattaimet goit iešheanalažžan dán láhkái .
Og vi lærte å hjelpe hverandre .	Ja oahpaimet veahkehit guđetguimmiideamet .
Holdningen fra skolen si side var helt klar : Foreldrene hadde ingen ting på skolen å gjøre .	Skuvlla bealis lei oaidnu áibbas čielggas : Váhnemiin ii lean makkárge dahkamuš skuvllas .
De kunne til nød få lov å komme innom på internatet , men ikke på skolen .	Heađis sáhtte beassat finastit internáhtas , muhto eai fal skuvllas .
Dette ga et klart signal til elevene : Foreldrene hadde ingenting å bidra med , kunnskapen deres var ingenting verdt .	Dát lei čielga diehtu ohppiide : Váhnemat eai máhttán maidege maiguin sáhtáše veahkehit mánáid oahppamii , sin máhttu ii lean man ge veara .
Elever stengt inne i skapet	Oahppit giddejuvvon skáhppii
– Før jeg skulle begynne på skolen , fikk jeg høre : – Du må lære å lese og skrive før du kommer på skolen – for du får frøken Anderssen .	– Ovdal go galgen skuvlii álgit , bessen gullat : – Don fertet oahppat lohkat ja čállit ovdal go boađát skuvlii – go oaččut « frøken Anderssen » .
Og det fikk jeg , fra 1. til 3. klasse hadde jeg Anna Anderssen .	Ja nu ožžon ge , 1. luohká rájes 3. luohká rádjái mus lei Anna Anderssen .
Hun hadde da allerede vært der i flere tiår , hun kjente de lokale forholda og kjente familiene .	Son lei dalle juo leamaš doppe moaddelogi jagi , son dovddai báikkálaš diliid ja dovddai bearrašiid .
Hun hadde også vært lærer for min mor .	Son lei maiddái leamaš mu eatni oahpaheaddji .
Anna var ei streng dame .	Anna lei garra nisson .
Om ikke elevene oppførte seg helt som de skulle , var det i skammekroken .	Jus oahppit eai meannudan juste nu go galge , de fertejedje heahpatčihkii .
Jeg husker at ei jente som blei sendt i skammekroken blei så redd at hun tissa seg ut , Golvet var skeivt og alle kunne se at det rant etter golvet ut fra kroken .	Muittán muhtin nieidda gii sáddejuvvui heahpatčihkii , son balai nu ahte cissai buvssaide . Láhtti lei vitnjut ja buohkat oidne ahte golggai láhtti mielde eret čiegas .
Ho kunne ta ungene og løfte dem fra golvet etter ørene .	Anna sáhtii loktet mánáid beljiid duohken .
Ei annen straff var å bli stengt inne i skapet .	Eará ráŋggáštus lei skáhppii giddejuvvot .
Eleven måtte sitte tvikroket nederst i bokskapet og Anna låste døra .	Oahppi fertii čohkkat roaŋkut vuolimusas girjeskábes ja Anna lássii uvssa .
Frøken Anderssen var ikke på talefot med skolestyreren .	« Frøken » Anderssen ii lean háleštanmuttus skuvlajođiheddjiin .
De snakka rett og slett ikke til hverandre , men skreiv brev , og vi ungene måtte gå over gangen og levere breva .	Soai eaba oba ságastallan , muhto reivvestattaiga , ja mii mánát fertiimet mannat feaskára rastá reivviid addit .
Hver morgen måtte noen av jentene på internatet gå hjem til henne og hente henne til skolen , og når skoledagen var over , måtte de følge henne hjem igjen .	Juohke iđit ferteje muhtin internáhta nieiddat mannat Anna ruoktot su viežžat skuvlii , ja go skuvlabeaivi lei nohkan , de ferteje čuovvut su ruoktot fas .
Alle visste at Anna Anderssen var same fra Tana , men det var noe det ikke skulle snakkes høyt om .	Buohkat dihte ahte Anna Anderssen lei sápmelaš Deanus , muhto dan birra ii galgan hupmat jitnosit .
En gang var det noen som hadde omtalt henne som « finn » .	Oktii lei muhtin máinnašan su « finn » an .
Det tok hun opp i klassen og da ramsa hun opp hvor mange i klassen som hadde samisk bakgrunn .	Dan son namuhii luohkás ja de son logai geain min luohkás lei sámi duogáš .
Men hun la bare vekt på fedrenes bakgrunn .	Muhto son deattuhii dušše fal áhčiid duogáža .
Om meg sa hun at Mimmi er ikke same , for far hennes kom fra Andøya .	Mu birra logai ahte Mimmi ii leat sápmelaš , go su áhčči bođii Ánddás .
Da protesterte de andre ungene , de kjente jo til slekta til mor mi .	Dalle vuosttaldedje eará mánát , go sii han dovde mu eatni soga .
For elever som var flinke på skolen kunne nok Anna være en god lærer .	Ohppiide geat ledje čeahpit skuvllas , Anna gal sáhtii leat buorre oahpaheaddji .
Men for dem som hadde tungt for å lære var det lite hjelp å få , de blei regna som stakkarslige , og særlig gikk det utover elever med samisk bakgrunn .	Muhto daidda geaidda lei lossat oahppat , ii lean olu veahkki oažžumis , sii fuonášuvvoje , ja erenoamáš váivi lei mánáide geain lei sámi duogáš .
Det var ingen tvil om at for Anna var det det norske som hadde status .	Ii dárbbašan eahpidit ahte Annai lei dážavuohta mas lei árvu .
Anna Anderssen , 1971 .	Anna Anderssen , 1971 .
Vi hadde ganske stabile lærere , bare 3 klassestyrere på 9 år .	Mis ledje oalle bistevaš oahpaheaddjit , dušše fal golbma luohkkájođiheaddji ovcci jagis .
I ungdomsskolen fikk jeg Asbjørn Anderssen som klassestyrer , han var sønn av Pavel Anderssen , bror til Anna .	Nuoraidskuvllas ožžon Asbjørn Anderssen luohkkájođiheaddjin , son lei Anna vielja , Pavel Anderssena , bárdni .
Da jeg begynte i ungdomsskolen i 1963 hørte jeg til andre kullet som fikk 9-årig ungdomsskole i Sørøysund .	Dalle go álgen nuoraidskuvlii , mun gullen Sállannuoris nuppi jahkodahkii , mii váccii 9-jagaš nuoraidskuvlla .
Dengang var det kursplaner på ungdomsskolen , vi blei tvunget til å velge mellom plan 1 , 2 eller 3 i norsk , matematikk og engelsk .	Dalle ledje kursaplánat nuoraidskuvllas , ja mii bággejuvvojedje válljet plána 1 , 2 dahje 3 dárogielas , matematihkas ja eŋgelasgielas .
Rådgiveren ville sette meg på plan 3 , men jeg sa jeg ville ha kursplan 2 , fordi jeg ville lære sammen med vennene mine .	Ráđđeaddi áiggui mu válljet 3. dási plána , muhto mun lohken ahte háliidin 2. dási plána , dan dihte go háliidin oahppat ovttas iežan ustibiiguin .
Det var en slags demonstrasjon fra mi side mot dette systemet som splitta oss .	Dat lei mu bealis muhtin lágan miellačájáhus dan vuogádaga vuostá mii háddjii min .
Da skolen nærma seg slutten , så vi jo fram til at den skulle være over .	Go skuvlaloahppa lahkonišgođii de mii dieđusge illudeimmet geargat .
Men å flytte på hybel i byen og sitte der helt aleine – det var faktisk verre .	Muhto gávpogii fárret ja áibbas okto čohkkát hybelis , dat han lei vearrát go internáhtas orrut .
Likevel var det slik at når vi begynte på videregående hadde vi blitt fjerna så langt fra hjemmemiljøet at vi ikke lenger hadde lyst å dra hjem i helgene .	Dattetge lei nu ahte go álggiimet joatkkaskuvlii , de mii leimmet nu guhkás gáidan ruovttubirrasis ahte mis ii lean šat miella mannat ruoktot vahkkoloahpas .
Når jeg tenker tilbake på den skolen vi hadde , er det i grunnen rart at det blei folk av oss .	Go jurddašan dan skuvlla mii mis lei , de gal lea ártet ahte šattaimet olmmožin .
Men det var ikke alle det gikk like bra med , og skolen må nok ta mye av skylda for at mange seinere har fått psykiske problemer og alkoholproblemer .	Muhto ii mannan seamma bures buohkaiguin , ja skuvla ferte váldit stuora oasi sivas ahte máŋggas maŋŋil leat ožžon psykalaš váttisvuođaid ja alkoholaváttisvuođaid .
Vår kunnskap var negativ	Min máhttu ii lean man ge veara
– På skolen i Rypefjord var det aldri snakk om lokale forhold og lokalhistorie .	– Skuvllas Lávželuovttas ii lean goassege sáhka báikkálaš dilis ja báikkálaš historjjás .
Der lærte vi aldri å være stolt av vårt eget ståsted , tvert om opplevde vi at den bakgrunnen vi hadde og den kunnskapen vi hadde om naturen og livberging var noe mindreverdig , noe vi skulle skamme oss over og glømme .	Doppe eat goassege oahppan čevllohallat min iežamet vuođus , baicce vásiheimmet ahte duogáš mii mis lei , máhttu mii mis lei meahci ja birgema birra , lei heittot , juoga maid mii galggaimet heahpanit , juoga maid galggaimet vajálduhttit .
Jeg tenker på alt våre forfedre og formødre kunne , som ingen kan i dag , rett og slett fordi denne kunnskapen blei definert som negativ og derfor ikke ført videre .	Jurddašan man ollu min máttarmáttut máhtte maid ii oktage šat máhte dál , dušše dan dihte go dát máhttu ii adnojuvvon man ge vearan ja danin ii fievrriduvvon viidáseappot .
De fleste lærerne kom jo utafra , men jeg husker at vi hadde en lærer som var fra Seiland .	Eanaš oahpaheaddjit bohte eará guovlluin , muhto muittán ahte mis lei muhtin oahpaheaddji gii lei Sievjjus eret .
Han underviste meg , men jeg må si at han ikke var mye prega av det verdigrunnlaget vi vokste opp med .	Son oahpahii mu , muhto ferten lohkat ahte son ii lean ollu báidnon dan árvovuđđui mainna mii šattaimet bajás .
Han var flink i pensum , men gjorde ingen ting for å ta opp lokale forhold .	Son lei čeahppi lohkanmeari-áššiin , muhto ii namuhan báikkálaš diliid .
Da han hadde vært og snakka med bestemor slo ho ganske enkelt fast at han hadde tatt skade av å utdanne seg .	Dalle go son lei leamaš min luhtte ja ságastallan áhkuin , de áhkku celkkii ahte oahppu lei vahágahttán su .
Av alle lærere jeg har vært borti som elev , som mor og som lokalpolitiker er det bare en som jeg følte at ikke var helt med på alt som blei forkynt fra sentralt hold .	Buot oahpaheddjiid gaskkas , geaid lean deaivan oahppin , eadnin ja báikkálaš politihkkariin , lea dušše okta gean lean dovdan ahte ii čuvvon visot mii bođii guovddáš eiseválddiin .
Det var Bertil Johansen på Fjordtun .	Dat lei Bertil Johansen Fjordtunas .
Han følte jeg at gjenspeilte samiske verdier .	Dovden ahte son speadjalasttii sámi árvvuid .
Samisken blir borte	Sámegiella jávká
– Fra barndommen var jeg vant til å høre samisk , sjøl om vi ungene bare snakka norsk .	– Mánnávuođa rájes ledjen hárjánan gullat sámegiela , vaikko mii mánát humaimet dušše dárogiela .
Jeg husker en gang i 12–13-års-alderen at jeg forsøkte å si noe på samisk til en eldre mann .	Muittán oktii 12–13-jahkásažžan ahte geahččalin dadjat juoidá sámegillii muhtin boares divdui .
Men det kan visst ikke ha blitt helt rett , for han lo sånn av meg , at jeg bestemte meg for at det prøver jeg aldri mer på .	Muhto ii sáhte leat šaddan áibbas riekta , go son boagustii mu nu sakka ahte mearridin ahte dan in goassege áigon geahččalit šat .
Men jeg forstår det aller meste på samisk .	Muhto ipmirdan measta visot mii daddjo sámegillii .
I generasjonen til mine besteforeldre snakka de fleste samisk på Seiland .	Mu áhku ja ádjá buolvvas hupme eatnašat Sievjjus sámegiela .
I foreldregenerasjonen min blei samisken borte i Hønseby , men holdt seg noe lenger i Eidvågen .	Váhnenbuolvvas jávkkai sámegiela Njižževuonas , muhto bisttii veaháš guhkit Muotkevuonas .
Men blant dem som er på min alder er det svært få som kan snakke samisk og mange som heller ikke forstår .	Muhto mu ahkásaččaid gaskkas leat dušše moattis geat máhttet sámástit , ja máŋggas geat eai ipmir ge .
Blant dem som i dag er under 50 år er språket stort sett helt borte .	Sin gaskkas geat dál leat vuollil 50 jagi lea giella measta áibbas jávkan .
Med språket forsvant også i stor grad den samiske identiteten .	Gielain jávkkai maiddái buorre muddui sámi identitehtta .
Mange ville ikke være ved den samiske bakgrunnen sin og det var ikke populært å snakke om det .	Máŋggas eai háliidan dovddastit ge ahte sis livččii sámi duogáš , dat lei dakkár man birra ii galgan hupmat .
Endelig egen skole	Viimmat iežamet skuvla
Sjøl om streiken for egen skole i 1957/58 endte med nederlag og straff for foreldra , ga befolkninga ikke opp kampen .	Vaikko 1957/58 skuvlastreaikka boađus lei ahte váhnemat vuoittahalle ja ráŋggáštuvvojedje , de sii eai vuollánan .
Kravet blei reist igjen og igjen og Mimmis engasjement for skole var en av årsakene til at hun blei valgt inn i Sørøysund kommunestyre i 1979. – Der var da fortsatt stor motstand mot at vi skulle få egen skole .	Gáibádus ceggejuvvui máŋgii ja Mimmi beroštupmi skuvlii lei okta sivva dasa ahte son 1979:s válljejuvvui Sállannuori suohkanstivrii . – Doppe lei dalle ain stuora vuosteháhku dan jurdagii ahte galggašeimmet hukset skuvlla deike .
Det blei satt opp mot bygging av industriområde og boligfelt i Rypefjord .	Dat biddjojuvvui Lávželuovtta industriijaguovllu ja ásodatbáikki vuostá .
Først måtte vi få industri i sentrum slik at kommunen fikk skatteinntekter , deretter kunne det kanskje bli råd til litt til utkantene , var argumentet .	Ágga lei dakkár , ahte álggos fertiimet oažžut industriija guovddážii nu ahte suohkan oččošii eambbo vearroruđaid , dan maŋŋá soaitá bázášii ruhtabinná doaresbealbáikkiide .
Men hvor ?	Muhto gosa ?
Det var hovedsakelig to bygder , Hønseby og Eidvågen med 15 km mellom , og begge ville ha skolen .	Ledje guokte gili , Njižževuotna ja Muotkevuotna , 15 km daid gaskkas , ja goappašat háliidedje skuvlla .
I gamle dager hadde den ligget på neset mellom fjordene , men der var ingen hus i nærheten og ingen egna tomt .	Dolin lei skuvla leamaš njárggas vuonaid gaskkas , muhto doppe eai lean eará viesut , ii ge lean vuogaš viessohuksenbáiki .
Det tok noen år med krangel mellom bygdene .	Giliid gaskasaš riidu bisttii moadde jagi .
Viktig for løsninga var at det blei bygd vei mellom Hønseby og Eidvågen og videre fergesamband over til Kvaløya .	Go huksejuvvui geaidnu Njižževuona ja Muotkevuona gaskii feargaoktavuođain Fálái , lei ášši čoavdinláhkái .
Veien hadde bygdefolket kjempa for siden 1919 , den blei ferdig i 1984 .	Geainnu ledje giliolbmot gáibidan 1919 rájes , dat gárvvistuvvui 1984:s .
Dermed blei det mulig med daglig skoleskyss .	Dán láhkái šattai beaivválaš skuvlasáhttu vejolažžan .
Det endte med at skolen blei plassert i Hønseby .	Loahpas skuvla huksejuvvui Njižževutnii .
Den fikk navnet Daltun skole og blei innvia i 1985 .	Dat nammaduvvui Daltun skuvlan ja rahppui 1985:s .
På det meste har det vært 26 elever , i skoleåret 2009/10 var elevtallet nede i 7 .	Lea leamaš gitta 26 oahppi , muhto 2006:s eai lean go 14 .
Eidvågen sett fra Eidvågeidet .	Muotkevuotna gehččon Roavis .
Hønseby med Daltun skole i bakgrunnen .	Njižževuotna Daltun skuvllain duogážis .
Få år etter at Daltun skole var starta arrangerte skolen ei temauke om « Seiland på våre oldeforeldres tid » .	Moadde jagi maŋŋil go Daltun skole lei doaibmagoahtán , lágiidii skuvla fáddávahkku « Máttarváhnemiid Sievju » .
Det var et veldig engasjement blant folk for å bidra til dette .	Lei hui stuora beroštupmi olbmuid gaskkas searvat dasa .
Alle leita fram gamle ting og fortalte fra gamle dager .	Buohkat ohce boares diŋggaid ja muitaledje dološ áiggis .
Da dette skulle presenteres på grendehuset var det stappfullt av folk .	Dalle go dát galggai ovdanbuktojuvvot lei giliviessu spagga dievva .
Ikke bare foreldre og besteforeldre stilte opp men også folk som ikke hadde barn eller barnebarn i skolen .	Eai fal dušše váhnemat , áhkut ja ádját boahtán , muhto maiddái olbmot geain eai lean mánát eai ge mánáidmánát skuvllas .
Mange kom langveis fra .	Máŋggas bohte guhkkin .
Dette viser et sug etter å få lære hva som er vårt eget , dette er en kunnskap som skolen og storsamfunnet har tatt fra oss .	Dát čájeha man stuorra dárbu olbmuin lea oahppat mii lea min iežamet , dát lea máhttu maid skuvla ja stuoraservodat leat rivven mis .
Siden har det dessverre vært så som så med skolens tilknytning til lokalsamfunnet .	Dan maŋŋá lea skuvlla čanus báikkálaš servodahkii dađe bahábut leamaš nu ja ná .
Det er bare en lærer som er fra distriktet , og de kjenner lite til lokal kultur og historie .	Lea dušše okta oahpaheaddji gii boahtá dán guovllus , ja oahpaheaddjit dihtet unnán báikkálaš kultuvrra ja historjjá birra .
Når de skal ta opp emner som gjelder samer , klarer de ikke å få rett fokus .	Go sii galget gieđahallat fáttáid mat gusket sámiide , de sii eai nagot fokuseret .
For eksempel skulle de ha samisk dag på skolen , da dreide alt seg om Kautokeino og reindrifta .	Ovdamearkka dihtii galggai leat sámi beaivi skuvllas , dalle lei visot Guovdageainnu ja boazodoalu birra .
Jeg spurte rektor hvorfor de skulle servere reinkjøtt på samisk dag .	Jerren rektoris manne sii galget guossohit bohccobierggu sámi beaivvis .
Hvorfor kunne de ikke ha fisk ?	Manne eai sáhttán vuoššat guoli .
Nei , det kunne de ikke for det var ikke samisk .	Ii fal , dat ii livččii sámi , vástidii .
Og det skjer i en skole der de fleste elevene har sjøsamisk bakgrunn .	Ja dát dáhpáhuvvá skuvllas gos eanaš ohppiin lea mearrasámi duogáš .
Ikke lett å være same i Hammerfest	Ii álki leat sápmelažžan Hámmárfeasttas
Da samemanntallet blei oppretta , meldte jeg meg straks inn der og så spurte jeg hva bestemor mente .	Dalle go sámi jienastuslohku álggahuvvui , dieđihin dakkaviđe dohko , ja de jerren áhkus maid son oaivvildii .
Ho sa da at jeg måtte ikke tru at det var bare å snu det vi var innpoda med gjennom mange generasjoner , at det samiske var noe mindreverdig som vi måtte forsøke å komme bort fra .	Son logai ahte in galgan jáhkkit ahte lei álki rievdadit dan maid mii leimmet máŋggaid buolvvaid čađa oahppan , ahte sámevuohta lei unnitárvvosaš , mas galggašeimmet geahččalit eret beassat .
Da jeg meldte meg inn i samemanntallet var det mange slags reaksjoner fra slektningene mine .	Go dieđihin sámi jienastuslohkui , láhttejedje mu fuolkkit nu máŋggaláhkái .
Noen kom og spurte : Kunne jeg også meldt meg inn der ?	Muhtimat jerre : Sáhtášin go mun maid dieđihit dohko ?
Andre blei sinte fordi jeg hadde blottstilt dem som samer , mens noen fikk sjokk , for de visste ikke at de hadde noen samisk bakgrunn , foreldrene hadde aldri fortalt det .	Earát suhtte munnje go ledjen almmostahttán sin sápmelažžan , ja muhtimat fas hirpmástuvve go eai diehtán ahte sis lei makkárge sámi duogáš , go dan eai lean váhnemeaset goassege muitalan .
Jeg kunne fortalt mange historier om hva man blir møtt med når man står fram som same her , men jeg skal ta et lite utvalg .	Sáhtášin muitalit máŋga fearána das maid sáhttá vásihit go almmolaččat cealká iežas sápmelažžan , sáhtán moadde ovdamearkka namahit .
Ole Johan Nikodemussen i Kokelv har skrevet slektshistorie fra Kvalsund , Porsanger og Måsøy .	Jáhkovuotnalaš Ole Johan Nikodemussen lea čállán Fálesnuori , Porsáŋggu ja Muosáid sohkahistorjjá .
Han ønska også å skrive om Sørøysund , men da fikk han klar beskjed om å holde fingrene av fatet .	Son háliidii maiddái čállit Sállannuori birra , muhto dalle oaččui čielga dieđu ahte dan ii dárbbašan ba smiehttat ge .
I Sørøysund ville man ikke vite av noe slektshistorie som kunne avsløre hvor mange som hadde samisk bakgrunn .	Dáppe olbmot eai háliidan makkárge sohkahistorjjá mii sáhtášii almmustahttit man olusiin sis lei sámi duogáš .
Her på Seiland er en kar som gjerne forteller om russerne og danskene som kom hit og som han stammer fra .	Dáppe lea olmmái gii áinnas muitala ruoššaid ja dánskalaččaid birra , geat bohte deike , ja geat ledje su máttut .
Men når vi spør han hvem disse innflytterne gifta seg med , da blir han alvorlig fornærma .	Muhto jus mii jearrat sus geaiguin dát sisafárrejeaddjit náitaledje , de son hárdašuvvá albmaláhkái .
De skal ikke nevnes .	Sii eai galgga namuhuvvot .
Nils Andersen i Eidvågen var handelsmann og en av de aller siste som brukte sørøysundkofta offentlig .	Nils Andersen Muotkevuonas lei gávpejas ja lei Sievjju-gávtti maŋimuš geavaheddjiid gaskkas .
Her taler han til Kongen i Trondheim 1945 .	Dás sárdnida Gonagassii Troandimis 1945 .
Mimmi Bæivi viser fram Seilandskofta si .	Mimmi Bæivi čájeha Sievjogávttis .
Egen kofte	Iežamet gákti
– Her på Nordre Seiland har vi ei egen samekofte .	– Dáppe Davit Sievjjus lea mis iežamet sámegákti .
Den var i vanlig bruk til tidlig på 1900-tallet , noen brukte kofta fram til 2. verdenskrigen , bare ganske få i åra etterpå .	Dat lei dábálaččat anus 1900-logu álggu rádjái , muhtimat geavahedje gávtti 2. máilmmisoađi rádjái , dušše moattis soađi maŋŋá .
Bestemor mi sydde kofter , men da gikk det mest på Kautokeino-kofter .	Mu áhkku goarui gávttiid , muhto son goarui eanaš Guovdageainnu-gávttiid .
Men etter henne var det ingen her som kunne sy kofter , så da jeg skaffa meg Seilands-kofte , måtte jeg få den sydd i Kautokeino !	Su maŋŋá ii lean oktage dáppe gii máhtii gávttiid goarrut , nu ahte go mun háhken Sievjju-gávtti alccesan , de fertejin dan goaruhit Guovdageainnus !
Men det er ikke mange som kjenner denne kofta og noen har ikke engang godtatt at det finnes ei samekofte herfra .	Muhto eai leat máŋggas geat dovdet dán gávtti ja muhtimat eai leat dohkkehan ge ahte gávdno sámegákti dáppe .
Da jeg hadde kofta mi på meg første gang i Hammerfest var det ei dame fra Sørøya som spurte hva slags kofte jeg hadde .	Dalle go mun vuosttaš háve ledjen gávttehassan Hámmárfeasttas , lei muhtin Sállannisu gii jearai mus makkár gákti mus lei .
Da jeg fortalte at det var Seiland , / Hammerfest-kofte blei ho sint og sa : – Ikke lyg , noe slikt finnes ikke .	Go muitalin ahte dat lei Sievju- / Hámmárfeasta-gákti de son suhtai ja logai : – Ale gielis , dakkár ii gávdno .
Men sjøsamene har ikke bare hatt vanskelig for å bli anerkjent i sitt eget miljø .	Muhto mearrasámiide ii leat leamaš váttis dohkkehuvvot sápmelažžan dušše iežamet birrasis .
Også blant de samisktalende samene i Indre Finnmark har de hatt vanskelig for å bli anerkjent som samer .	Maiddái sámegielat sámiid gaskkas Sis-Finnmárkkus lea leamaš váttis mearrasámiide dohkkehuvvot sápmelažžan .
– Da jeg kom på Sametinget var det framtredende personer som spurte meg hva jeg gjorde der .	– Dalle go mun válljejuvvojin / bessen Sámediggái ledje doppe guovddáš olbmot geat jerre mus maid mun doppe .
Da måtte jeg svare at jeg var valgt inn på samme grunnlag som de andre representantene og at forresten er det ingen av sametingsrepresentantene som har mer samisk navn enn meg !	Dalle fertejin vástidit ahte ledjen válljejuvvon seamma vuođus go eará áirasat ge , ja muđui ii leat ii oktage sámediggeáirras geas lea eambbo sámi goargu go mus !
Besteforeldre	Áhkkun ja áddján
– Jobben min i Redningsselskapet er mest å drive forebyggende arbeid blant barn og unge i samarbeid med skolene .	– Mu bargu Redningsselskapas lea eanaš eastadeaddji bargu mánáid ja nuoraid gaskkas ovttasbarggus skuvllaiguin .
Jeg reiser mye rundt .	Mátkkoštan ollu skuvllaid gaskkas .
Elevene får komme ombord på redningsskøyta , og vi underviser om sjøen og hvordan man skal sikre seg .	Oahppit besset fitnat gádjunfatnasis , ja mii oahpahit meara birra ja mo galgá sihkkarastit iežas .
Barna har ikke samme kontakt med sjøen som før .	Mánáin ii leat seamma oktavuohta mearain go ovdal .
Det var skremmende å se at i et fiskevær som Berlevåg hadde ungene ikke vært i båt og ikke gått på kaia .	Lei suorggahahtti oaidnit ahte vearas nugo Bearalvágis eai lean mánát leamaš fatnasis eai ge rukkus .
Nå har Mimmi og Anton sjøl blitt besteforeldre , så langt har de 5 barnebarn , og de eldste har allerede begynt på skolen .	Dál leaba Mimmi ja Anton ieža šaddan áhkkun ja áddján , dán rádjái sudnos leat vihtta mánáidmáná , ja boarrásepmosat leat juo álgán skuvlii .
– Jeg vil gjerne være med å lære dem det jeg sjøl lærte som barn , i fjæra og ellers i naturen .	– Háliidivččen leat mielde oahpaheame sidjiide dan maid ieš ohppen mánnán fiervvás ja muđui meahcis .
Mimmi har også engasjert seg for at barnebarna hennes skal få samiskundervisning , men det har vært svært vanskelig å få til .	Mimmi lea maiddái áŋgiruššan das ahte su áhkubat galget oažžut sámegieloahpu , muhto lea leamaš hui váttis dán ordnet .
I fire år ba foreldra om at barna skulle få samiskundervisning , men ingen ting blei gjort fra skolens side .	Njeallje jagi ohcaledje váhnemat sámegieloahpu mánáidasaset , muhto skuvla ii bargan maidege .
Først da det kom ny rektor fikk de melding om at de måtte skrive en skriftlig søknad , og først da kom ønsket deres videre i systemet .	Easkka go ođđa rektor álggii , de oaččuiga dieđu ahte galggaiga čálalaš ohcamuša čállit , ja easkka dan maŋŋá jođii sudno sávaldat viidáseappot skuvlavuogádagas .
Siden det ikke var mulig å få tak i samisklærer til skolen , blei det organisert fjernundervisning og hospitering .	Go ii lean vejolaš fidnet sámegieloahpaheaddji skuvlii , de lágidii skuvla / suohkan gáiddusoahpahusa ja hospiterenortnega .
Men det har bare fungert delvis .	Muhto dat lea dušše doaibman muhtin muddui .
Et av barnebarna , som går i ungdomsskolen , har fått fjernundervisning , den andre , som går i barneskolen , har etter et halvt år ennå ikke fått noe tilbud .	Nubbi áhkut , gii vázzá nuoraidskuvlla , lea ožžon gáiddusoahpahusa , muhto nubbi , gii vázzá mánáidskuvlla , ii leat ožžon makkárge fálaldaga vaikko lea juo jahkebealle gollan [ 2 ] .
Fra samisk til engelsk	Sámegielas eŋgelasgillii
Anton Bæivi ( Foto : Basia Głowacka )	Anton Bæivi ( Govva : Basia Głowacka )
Anton Marensius Bæivi er født i 1941 og vokste opp hos besteforeldra i Eidvågen .	Anton Marensius Bæivi lea riegádan 1941:s ja šaddan bajás áhkus ja ádjás luhtte Muotkevuonas .
Skole fikk han først i Mefjord på Sørøya , seinere på Fjordtun internat .	Skuvlla váccii álggos Girkovuonas Sállanis , dasto Fjordtun internáhtas .
Han har for det meste vært fisker og sjømann , og har tatt utdanning som maskinist på Croftholmen ved Porsgrunn og seinere Oslo maskinistskole .	Son lea eanaš bargan guolásteaddjin ja mearraolmmájin , ja sus lea mašinistaoahppu Croftholmenis Porsgrunn lahka ja maŋŋil Oslo maskinistskoles .
Noen år var han også på verksted på land , før han reiste til sjøs igjen fram til han gikk av med pensjon i 2003 .	Moadde jagi barggai divohagas gáttis , ovdal go vulggii fas meara ala dassái go manai ealáhahkii 2003:s .
– I barndommen bodde jeg mest hos besteforeldra mine .	– Mánnávuođas orron eanáš áhku ja ádjá luhtte .
De gikk med kofte og snakka bare samisk , og til jeg var omtrent fire år gammel kunne jeg lite norsk .	Soai leaigga gávttehasat ja humaiga dušše fal sámegiela , ja dan rádjái go šadden njeallje jagi boarisin máhtten unnán dárogiela .
Norsk lærte jeg meg under evakueringstida fra 1944 til 1946 , da vi var i Sør-Trøndelag .	Dárogiela ohppen easkka eváhkoáiggis 1944-46 , go leimmet Lulli-Trøndelagas .
Likevel blei samisken vedlikeholdt og snakka i familien .	Dattetge humaimet ain sámegiela bearrašis .
Da jeg skulle starte på skolen var det jo midt i gjenreisingstida og skolene var ikke ferdig gjenoppbygd .	Dalle go galgen skuvlii álgit lei ođđasishuksenáigi ja skuvllat eai lean vel gárvvisin huksejuvvon .
Først gikk vi noen uker på Mefjord skole lengst nord på Sørøya .	Álggos vácciimet moadde vahku Girkovuona skuvllas Sállama davágeahčen .
Der var det et slags internat , men det var ennå nesten ikke møbler .	Doppe lei muhtinlágán internáhtta , muhto eai baljo lean vuos stohpogálvvut .
Jeg husker best at vi måtte stå og spise .	Muittán ahte fertiimet čuoččudettiin boradit .
Den skolegangen vi fikk der ute var så kortvarig og dårlig at den ikke blei godkjent som 1. klasse , så året etter , da Fjordtun internat var klart til å ta imot oss , måtte vi starte i 1. klasse på nytt .	Skuvlafálaldat maid doppe oaččuimet lei nu heitot , ja bisttii nu oanehaččat ahte ii dohkkehuvvon 1. luohkkán , ja jagi maŋŋil fertiimet vázzit 1.luohká ođđasit Fjordtun internáhtas , mii dalle lei gárvvis váldit min vuostá .
Det var skolebrakke med vedfyring , og de første åra var det fryktelig trangt .	Lei skuvlabráhkka maid ligge muorraopmaniin , ja vuosttas jagiid lei issoras gárži doppe .
Så blei det bygd ferdig skoler ute på Sørøya , da blei det bedre plass til oss på Fjordtun .	De huksejuvvojedje skuvllat Sállanii ja dalle šattai buoret sadji midjiide Fjordtunas .
Den første læreren jeg hadde på Fjordtun var Pavel Anderssen .	Vuosttaš oahpaheaddji mii mus lei Fjordtunas lei Pavel Anderssen .
Pavel var vanskelig å få kontakt med .	Lei váttis fidnet oktavuođa suinna .
Vi hørte aldri et ord om det eller et ord samisk fra han .	Son han lei sápmelaš Deanus eret , muhto dakkáriid birra ii oktage hupman .
Og det var jo jeg , siden jeg måtte bruke to år på 1. klasse .	Mii eat goassege gullan sáni dan birra , eat ge gullan sus sáni ge sámegillii .
Fjordtun brakkeinternat sto ferdig i 1949 .	Fjordtun bráhkkainternáhtta 1949 .
Vi forsto jo ikke den gangen hvor viktig det var å holde på morsmålet .	Mii eat ipmirdan dalle man dehálaš lea doalahit eatnigiela .
Da jeg i ungdommen reiste ut til sjøs , hørte jeg lite samisk i mange år , og etter hvert glei det mer og mer bort .	Dalle go nuorran mannen meara nala , in baljo gullan sámegiela máŋgga jahkái , ja dađistaga dat jávkagođii .
Det blei også færre og færre å snakke samisk med her omkring .	Dál mii leat dušše njealjis dán bealde Sievjju geat máhttet sámegiela .
Når språket er så lite i bruk , blir det vanskelig å finne ord .	Go giella lea nu unnán anus , de šaddá váttis gávdnat sániid .
Men jeg snakker nå fremledes samisk med flyttsamene som er her på sommeren .	Muhto mun goit ain sámástan boazosápmelaččaiguin geat leat dáppe gesset .
Jeg kan også lese samisk .	Máhtán maiddái lohkat sámegiela .
Vi hadde Nuorttanaste [ 2 ] hjemme da jeg vokste opp , alle gamle damer her omkring leste jo Nuorttanaste i den tida .	Mis lei Nuorttanaste ruovttus go šadden bajás , buot áhkut dáppe han lohke Nuorttanaste dan áiggi .
Da jeg dro til sjøs måtte jeg raskt lære meg engelsk .	Go mannen meara nala fertejin jođánit oahppat eŋgelasgiela .
Det hadde jeg ikke hatt på folkeskolen , så det var først på maskinistskolen at jeg fikk engelsk som fag .	Dan in lean oahppan álbmotskuvllas , lei easkka mašinistaskuvllas ahte ožžon eŋgelasgiela fágan .
Noen av elevene kunne mye engelsk , andre kunne svært lite .	Muhtin oahppit máhtte ollu eŋgelasgiela , earát fas hui unnán .
Læreren sa : Vi starter fra 3. klasses pensum , så alle kan henge med .	Oahpaheaddji logai : Mii álgit 3. luohká lohkanmeriin , vai buohkat sáhttet čuovvut mielde .
Men det var tungt den første tida .	Muhto lei dattetge lossat álggus .
Etter hvert blei det mindre og mindre norsk mannskap , mer og mer utlendinger , så det blei engelsk som blei arbeidsspråket .	Dađistaga unnui norgalaš mearraolbmuid lohku , eanet ja eanet olgoriikkalaččat barge norgga fatnasiin , ja de šattai eŋgelasgiella min bargogiellan .
Jeg husker på en båt var vi 43 mann fra 27 nasjoner .	Muittán muhtin fatnasis leimmet 43 olbmo 27 riikkas .
Den siste båten jeg var på var vi bare tre norske , resten var polakker .	Maŋimus fatnasis gos bargen , leimmet dušše golbma norgalačča , earát ledje polskalaččat .
Men nå når jeg har vært på land noen år , begynner det å bli tungt å snakke engelsk og . Så nå holder jeg meg helst til norsk .	Muhto dál go lean leamaš muhtin jagiid gáttis , de lea šaddagoahtán lossat hupmat eŋgelasgiela maid , nu ahte dál doalahan millosepmosit dárogiela .
[ 1 ] Se intervju i annen artikkel i denne boka .	[ 1 ] Báikkálaš sámegiel suopmana mielde : Muorkevuonna .
Fredrik Nilsen døde i 2009 .	Fredrik Nilsen jámii 2009:s .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	In English
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Henry Minde :	Henry Minde :
Fornorskinga av samene - hvorfor , hvordan og hvilke følger ?	Sámiid dáruiduhttin - manin , mo ja makkár váikkuhusat ?
Henry Minde på urfolkskonferanse på Universitetet i Tromsø , høsten 2003 .	Henry Minde álgoálbmotkonferánssas Romssa universitehtas 2003 čavčča .
Henry Minde er født i 1945 i Grovfjord i Skånland kommune .	Henry Minde riegádii 1945:s Roabas Skániid suohkanis .
I 1955 flyttet han til Alta , der han gikk ut av gymnaset i 1967 .	1955:s fárrii son Áltái , gos son loahpahii gymnása 1967:s .
Han er nå professor i historie ved Universitetet i Tromsø .	Son lea dál Romssa universitehta historjáprofessor .
Henry Minde har skrevet en rekke artikler og flere bøker om samisk og nordnorsk historie .	Minde lea čállán ollu artihkkaliid ja máŋggaid girjjiid sámi ja Davvi-Norgga historjjás .
Dette er et utdrag av et notat som han skrev for Sametinget til møtet 27.-31. mai 2002 , sak 23/02 : Samefolkets fond .	Dát lea oassi čállosis maid son čálii duogášnotáhtan Sámediggái miessemánu 27.-31. beivviid 2002 ’ čoahkkimii , ášši 23/02 : Sámiálbmoga foanda .
Notatet er tidligere i bearbeidet form trykt på engelsk i Acta Borealia 2003 , nr. 2 .	Čálus lea rievdaduvvon hámis jorgaluvvon ja almmuhuvvon eŋgelasgillii Acta Borealias 2003 , nr. 2 .
Den historiske bakgrunnen	Historjjálaš duogáš
Minoritetspolitikken overfor samene var i Norge lenge ensbetydende med fornorskingspolitikk .	Minoritehtapolitihkka sámiid ektui Norggas lei guhká seammá go dáruiduhttinpolitihkka .
Fornorskingspolitikkens begynnelse og avslutning kan knyttes til to hendelser , som begge hadde et materielt innhold , men også fikk en sterk symbolverdi .	Dáruiduhttinpolitihka álggu ja loahpa sáhttá čatnat guovtti dáhpáhussii , ja guktuin lei ávnnaslaš sisdoallu , muhto maiddái nana govastatárvu .
Den første var opprettelsen av Finnefondet i 1851 .	Nubbi lei Sámefoandda ( Finnefondet ) ásaheapmi 1851:s .
Den andre var Altasaken 1979-81 .	Nubbi fas lei Álttáášši 1979-1981 .
Fornorskingspolitikken ble introdusert innen kultursektoren som det er sagt " med skolen som slagmark og lærerne som frontsoldater " .	Dáruiduhttinpolitihkka álggahuvvui kultursuorggi bokte ja dáhpáhuvai nu ahte " skuvla lei soahtešilljun ja oahpaheaddjit ledje ovdasoalddáhin " .
[ Einar Niemi : Kulturmøte , etnisitet og statlig intervensjon på Nordkalotten .	[ Einar Niemi : Kulturmøte , etnisitet og statlig intervensjon på Nordkalotten .
Den nordiska mosaiken . Uppsala 1997 s. 268 ] Det tema som kom i fokus var dermed språket .	Girjjis : Andersson ( red. ) : Den nordiska mosaiken , Uppsala 1997 s. 268 ] Fáddá mii šattai guovddážin lei giella .
Det ble et mål på og et symbol for fornorskingspolitikkens fallitt eller suksess .	Dat šattai mihttun ahte eahpelihkostuvai go dáruiduhttinpolitihkka vai menestuvai go .
Flere samfunnssektorer ble utover 1900-tallet trukket inn , men jeg vil her konsentrere meg om skole- og språkpolitikken .	Dát váikkuhii máŋgga servodatsuorgái 1900-logus , muhto dás mun guorahalan skuvla- ja giellapolitihka .
Skolen ble i løpet av 1800-tallet hjørnesteinen i styringen av enhver nasjonalstat .	1800-logus juohke našonálstáhta anii skuvlla deaŧalažžan stáhtastivrejumis .
Gjennomslaget for assimilasjonspolitikken var ikke enestående i verden utover 1800-tallet .	Assimilašuvdnapolitihka menestuvvan ii lean mihkkege erenoamážiid máilmmis 1800-logus .
Assimilasjonspolitikken var uløselig knyttet til framveksten av sterke nasjonalstater .	Assimilašuvdnapolitihkka lei nannosit čadnojuvvon gievrras našonálstáhtaid ásaheapmái .
Det var ikke oppkomsten og eksistensen av en assimilasjonspolitikk som atskilte Norge fra andre stater , men den målbevisste , kontinuerlige og langvarige utførelsen av den .	Ii lean assimilašuvdnapolitihka ásaheapmi dahje eksisteansa mii earuhii Norgga eará stáhtaid ektui , muhto dán politihka ulbmillaš , oktilis ja guhkálmas doaibma .
Det er det som gjør den historiske arven av fornorskingspolitikken moralsk besværlig og politisk betent den dag i dag .	Dát dat lea mii dagaha dáruiduhttinpolitihka morálalaččat váivádussan ja politihkalaččat heavvun otná dán beaivve .
På bildet ser vi elever , foreldre og lærere ved skolen på Vuohppečorru .	Govas oaidnit ohppiid , oahpaheddjiid ja muhtin váhnemiid . skuvllas Vuohppečorrus .
( Kilde : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 8 , s. 15 )	( Gáldu : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 8 , s. 15 )
Forskningshistoria	Dutkanhistorjá
Det var lærere og pedagoger som først ble opptatt av fornorsking som studiefelt .	Oahpaheaddjit ja pedagogat dat álggos fuomášedje dáruiduhttima dutkagoahtit .
Lærerstanden hadde vært de sentrale myndigheters håndgangne menn i prosessen , de hadde vært sentrale aktører og hadde hatt en rolle som etter hvert ble mer og mer omdebattert .	Oahpaheaddjit ledje leamaš guovddáš eiseválddiid biiggát ja reaŋggat dán proseassas , sii ledje leamaš guovddážis oasseváldin ja sin rolla dađistaga digaštallagohte eanet ahte eanet .
Språk , skole og kristen oppseding sto sentralt i fokus .	Giella , skuvla ja kristtalaš bajásgeassin ledje guovddáš fáttát .
Det var arven etter venstrestatens dannelses- og nasjonsbyggingsperspektiv som lenge dominerte de historiske framstillingene .	Lei gurutstáhta čuvgejupme- ja našuvdnahuksenoainnu árbi mii guhká ráđđii historjjálaš ovdanbuktojumiid .
Etter 2. verdenskrig begynte forskere å få øye på de sosialdarwinistiske innslag og rasemessige overtoner som dannet bakteppe for den tidligere politikken – og forskningen .	2. máilmmisoađi maŋŋá fuobmágohte dutkit sosiáldarwinisttalaš osiid ja nálálaš mearkkaid mat ledje ovddeš politihka - ja dutkama duogážin .
Problemene skolen møtte i samiske områder , ble nå ikke lenger begrenset til et språklig spørsmål som kunne løses med mer raffinerte pedagogiske knep .	Váttisvuođat mat bohciidedje sámi guovlluid skuvllain , dál eai ráddjejuvvon dušše gielalaš áššiide maid sáhtii čoavdit pedagogalaš juonaiguin .
Problemet måtte studeres i lys av sosiale prosesser både innafor og utafor skolehuset .	Váttisvuođa fertii geahččat sihke skuvlaviesu siskkáldas ja olgguldas sosiálalaš proseassaid ektui .
Det store bidraget på dette feltet var Anton Hoëms doktoravhandling , trykt i 1976 .	Stuorra bargu dán oktavuođas lei Anton Hoëma doavtterdutkkus , almmuhuvvon 1976:s .
Han viste detaljert hvordan statsmakten ennå på 1960-tallet gjennom skoleverket hadde beholdt en omfattende og dyptgående kontroll over det samiske samfunnet .	Son čájehii dárkilit mo stáhtaváldi ain 1960-logus skuvladoaimma bokte viidát ja čiekŋalit stivrii sámi servodaga . Historjádutkit maŋŋit dutkagohte dán fáttá .
Det skjedde fra en uventet synsvinkel , nemlig i en studie som hadde sitt utgangpunkt i utenriks- og sikkerhetspolitikk .	Vuorddekeahtes oaidninvuogis dakkár dutkan bohciidii , namalassii guorahallan man vuođđun lei olgoriikka- ja sihkkarvuođapolitihkka .
Tromsø-historikerne Knut Einar Eriksen og Einar Niemi satte det sikkerhetspolitiske motiv i forgrunnen når de i boka Den finske fare skulle forklare fornorskningspolitikken i nord .	Romssa historjádutki-guovttos Knut Einar Eriksen ja Einar Niemi loktiiga sihkkarvuođapolitihkalaš motiivva ovdan go Den finske fare-girjjis galggaiga čilget dáruiduhttinpolitihka davvin .
Boka utkom i 1981 da gufset fra den kalde krigen var merkbart i nordområdene og preget den politiske debatten .	Girji almmustuvai 1981:s , dallego galbma soađi ramádat vuhttui davviguovlluin ja báinnii politihkalaš digaštallama .
Mens minoritetspolitikken i seg selv har blitt viet markant oppmerksomhet , så har de kulturelle og sosio-økonomiske konsekvensene av fornorskingspolitikken fått langt mindre oppmerksomhet , selv om temaet er omhandlet i flere større arbeider og vitenskapelige artikler .	Vaikko minoritehttapolitihkka iešalddis lea stuorra fuomášumi ožžon , de leat dáruiduhttinpolitihka kultuvrralaš ja sosio-ekonomalaš váikkuhusat fuomášuhttojuvvon oalle unnán , vaikko fáddá lea guorahallojuvvon moanat stuorát bargguin ja dieđalaš artihkkaliin .
Vi finner interessante observasjoner og analyser fra Johs. Falkenbergs Laksefjordsstudie alt fra 1941 til Ivar Bjørklunds Kvænangenshistorie fra 1985 .	Mis leat miellagiddevaš dárkomat ja guorahallamat Johs. Falkenberga Lágesvuonaguorahallamis nu árrat go 1941:s ja Ivar Bjørklunda Návuonahistorjá 1985:s .
[ Ivar Bjørklund : Fjordfolket i Kvænangen .	[ Ivar Bjørklund : Fjordfolket i Kvænangen .
Harald Eidheim klargjør hvordan nordmennenes holdning overfor samene gir seg utslag i negativ diskriminering .	Harald Eidheim čielggada mo dážaid guottut sámiid ektui bohciidahttet negatiivvalaš vealaheami .
Han lanserer hypotesen om at nordmenns , deriblant de offentlige organers , holdninger blir mer og mer negative jo nærmere man kommer de samiske kjerneområdene .	Son almmuha árvvoštallama ahte dážaid , ja dát mearkkaša maiddái almmolaš ásahusaid , guottut šaddet eanet ahte eanet negatiivvalažžan mađe lagabui olmmoš boahtá sámi váldoguovlluid .
Han insisterer på at samenes samtidssituasjon må sees først og fremst som en del av de statssamfunn som samene som minoritet lever innenfor .	Son nágge ahte sámiid dáláš dilálašvuođa ferte vuosttažettiin oaidnit daid stáhtaservodagaid oassin gos sápmelaččat unnitlohkun ellet .
Den asymmetriske maktrelasjonen mellom nordmenn , den norske offentlighet og samene førte til at samiske kulturtrekk ble henvist til den private sfæren , mens den ble forsøkt skjult i den offentlige sfæren .	Asymmetralaš fápmooktavuohta dážaid , Norgga almmolašvuođa ja sámiid gaskkas , dagahii ahte sámi kulturdovdomearkkat duvdojuvvojedje priváhta dássái , ja seammás dán geahččaledje čiegadit almmolaš dásis .
Det sosialantropologiske paradigmet på fornorskinga har ikke resultert i noen større sammenfattende monografi over fornorskingsprosessens konsekvenser .	Sosiála-antropologalaš paradigma dwáruiduhttimis ii leat buktán makkárge stuorát ollislaš monografiija dasa mo dáruiduhttinproseassat váikkuhedje .
Trolig er dette en indikasjon på hvor sammensatt og tabubelagt dette emnet er , i hvert fall blant de grupper som ble mest utsatt og som gjennomgikk de smerteligste erfaringer .	Jáhkkimis lea dát mearka ahte man seagáš ja gildojuvvon dát fáddá lei , ain juo joavkkuide geat eanemusat ledje uhkiduvvon ja geat vásihedje bákčaseamos diliid .
Tradisjonell forskning vil møte mange problemer og støte på etiske dilemmaer .	Árbevirolaš dutkan vásiha ollu váttisvuođaid ja deaivvada ehtalaš bahkadasaiguin .
På den ene siden kreves det stor fortrolighet med informantene for å kunne samle inn opplysninger og data .	Nuppi bealis gáibiduvvo ahte galget oskkáldasvuođa atnit muitaleddjiidasaset oažžun dihtii dieđuid ja dáhtaid .
På den andre siden er den informasjon forskerne på denne måten får tilgang til så mangslungen , tvetydig og sårbar for informanten at den bare kan brukes med den største omhu .	Nuppi bealis fas leat dieđut maid dutki dán láhkai oažžu nu máŋggabealagat , mearritmeahttumat ja rašit muitaleaddjái ahte dáid sáhttá geavahit dušše hui várrogasat .
Vi ser dette i de mange intervjusamlinger som er utført av lokalhistorikere og lokale museer .	Dán mii vuohttit ollu jearahallamiin maid báikkálaš historjádutkit ja báikkálaš museat leat čađahan .
Vanligvis forteller folk mange historier fra deres skoletid .	Dábálaččat olbmot muitalit ollu muitalusaid skuvlaáiggisteaset .
Men fra de samiske miljøene har slike fortellinger og opplysninger hittil vært en mangelvare eller så har de vært overfladiske og kortfattede .	Muhto sámi birrasiin leat dákkár muitalusat ja dieđut dán rádjái leamaš hárvenaččat dahje ahte dát leat coahkásat ja oanehaččat .
Det er all grunn til å tro at denne forskjellen skyldes en fortrengt skam over erfaringer og episoder som mange samer har fra sin egen skoletid .	Mus lea árta jáhkkit ahte dán erohusa duogážin lea ahte sámit leat háliidan vajálduhttit heahpatlaš vásáhusaid ja dáhpáhusaid skuvlaáiggiineaset .
Faser i fornorskingspolitikken	Dáruiduhttinpolitihka áigodagat
Overgangsfasen , ca. 1850-1870	Dili muhttásanáigodat , su. 1850-1870
Å tale morsmålet var en menneskerett mente man med grunnlag i arven fra humanistisk-romantiske strømninger i samtida .	Eatnigiela hállan lei olmmošvuoigatvuohta oaivvildedje sii dalášáiggi humanisttalaš-romantihkalaš rávnnjáldaga árbbiset mielde .
Den fremste talsmann for disse strømninger ble presten N. V. Stockfleth som oversatte og utga en rekke bøker på samisk til bruk i skolen og kirka .	Dáid rávnnjáldagaid buoremus bealušteaddji lei báhppa N. V. Stockfleth , gii jorgalii ja almmuhii ollu girjjiid sámegillii skuvlla ja girku atnui .
Stockfleths linje hadde fått sterk støtte fra embetsmannspartiet på Stortinget og i regjeringen .	Stockfletha oaidnu oaččui nana doarjaga ámmátolbmobellodagas Stuorradikkis ja Ráđđehusas .
Denne - med vår tids øyne - " liberale " språkpolitikken møtte imidlertid motstand blant de kondisjonerte i Finnmark , særlig da Stockfleth sidestilte samene og kvenene kulturpolitisk .	Dán - min dálášáiggi oainnuin - " liberála " giellapolitihka dattetge vuosttaldedje hearrát Finnmárkkus , erenoamážit go Stockfleth bálddalasttii sámiid ja kveanaid kulturpolitihkalaččat .
I 1848 og de påfølgende samlinger kom Stockfleths linje i språkpolitikken under heftig debatt på Stortinget .	1848:s ja čuovvovaš čoahkkimiin digaštalai Stuorradiggi garrasit Stockfletha giellapolitihkalaš oainnu .
Diskusjonen innevarslet en hardere holdning fra myndighetenes side overfor minoritetene i nord .	Digaštallamat ledje ovdasaččat mat muitaledje garrasut miellaguottu eiseválddiid bealis davviguovllu unnitlogu álbmogiid ektui .
I den første fasen kom tiltakene til å rette seg mot samene i såkalte overgangsdistrikter .	Álgoáigodagas álggahedje doaibmabijuid sámiid vuostá nu gohčoduvvon dili muhttásanguovlluin .
Fra 1851 opprettet Stortinget en egen budsjettpost , det såkalte " Finnefondet " , for å fremme undervisning av norsk og for å sørge for opplysning av det samiske folket .	1851:s ásahii Stuorradiggi sierra bušeahttapoastta , nu gohčoduvvon " Sámefoandda " ( " Finnefondet " ) , ovddidan dihtii dárogiela oahpahusa ja omardit sámi álbmogii bajásčuvgehusa .
Tabell 1 : Finnefondet , årlige bevilgninger og promille av statsforvaltningens utgifter . [ Kilder for statistikken : Bjørg Larsson : Finnefondet .	Tabealla 1 : Sámefoanda , jahkásaš juolludeamit ja stáhtahálddahusa goluid promilla [ Statistihka gáldu : Bjørg Larsson : Finnefondet .
Universitetet i Tromsø 1989 , s. 58 og Historisk statistikk 1978 ]	Universitetet i Tromsø 1989 , s. 58 ja Historisk statistikk 1978 ]
Årlige bevilgninger fra finnefondet i kr. .	Jahkásaš juolludeamit sámefoanddas ruvnnuiguin
I promille av statsforvaltningens utgifter	Stáhtahálddahusa goluin promillan
En beregning for budsjettåret 2002 viser til sammenlikning at overføringene til øremerkede samiske formål utgjør i underkant av 1 ‰ av det samlede statsbudsjett , hvorav vel 1/3 forvaltes av samene selv , gjennom Sametinget .	Bušeahttajagi 2002 meroštallan čájeha bajábeale loguid veardidallama ektui ahte várrejuvvon juolludeamit sámi doaimmaide ledje vuollelis 1 ‰ ollislaš stáhtabušeahtas , badjelaš 1/3 dain ruđain hálddašit sámit ieža , Sámedikki bokte .
Tabellen viser at den andelen staten brukte til fornorskinga gjennom Finnefondet alene , var – bortsett fra de første to decennier – på høyde med og gjerne litt høyere enn det Sametinget i dag har å rutte med .	Tabealla čájeha ahte ruhtasturrodat , maid stáhta geavahii dáruiduhttimii dušše Sámefoandda bokte , lei - earret guokte vuosttaš jahkeloguid - seamma ollu ja vaikkoba eanet go mii Sámedikkis dál lea .
Og i perioder på begynnelsen av 1900-tallet var midlene som ble stilt til rådighet for Finnefondets fornorskingstiltak større enn den andelen som samlet i dag går til samiske formål .	Ja muhtun áigodagain 1900-logu álggus ledje juolludeamit maid Sámefoanda oaččui dáruiduhttindoaimmaide stuorábut go dat oassi mii dál ollislaččat juolluduvvo sámi doaimmaide .
Konsolideringsfasen , ca. 1870-1905	Nannema áigodat , su. 1870-1905
Fra slutten av 1860-tallet begynte Stortinget å skjerpe fornorskingstiltakene .	1860-logu loahpageahčen garradišgođii Stuorradiggi dáruiduhttindoaimmaid .
Den store finske innvandringa til Øst-Finnmark ble trukket fram .	Sii cuiggodedje stuorra suoma sisafárrema Nuorta-Finnmárkui .
Tiltakene som hadde blitt satt i verk , hadde ikke fått den ønskede virkning .	Doaimmat maid ledje čađahan , eai lean váikkuhan nugo ledje jáhkkán .
Det var snarere slik , ble det hevdet , at norsk språk var på tilbakegang blant samer og kvener .	Lei baicca nu , oaivvildedje , ahte dárogiella lei hedjonan sámiid ja kveanaid gaskkas .
Mens fornorskingstiltakene i den første fasen var motivert ut fra sivilisatoriske og nasjonalistiske hensyn , kom sikkerhetspolitikk der " de nasjonale hensyn " ble avgjørende både for mål og strategi .	Dáruiduhttindoaimmat ledje álgoáigodagas álggahuvvon siviillalaš ja našuvnnalaš sivaid geažil , ja sihkkarvuođapolitihkka fas doaimmai dakko gokko " našuvnnalaš sivat " ledje váldoákkat sihke ulbmila ja strategiija hárrái .
Det var dette som var bakgrunnen for at Stortinget i 1868 vedtok at Finnefondets midler skulle omfatte tiltak som også var rettet mot den kvenske befolkninga .	Dát lei duogážin go Stuorradiggi 1868:s mearridii ahte Sámefoandda ruđat galge maiddái juolluduvvot doaimmaide mat ledje oavvilduvvon kveana álbmogii .
En rekke innskjerpinger ble etter hvert innført .	Ollu gáržžideamit dahkkojuvvojedje dađistaga .
Et sentralt redskap ble en instruks som direksjonen for Tromsø Stift i 1880 utarbeidet for lærerne i overgangsdistriktene .	Váldogaskaoapmi lei instruksa man Romssa bismaguovllu hálddahus ráhkadii oahpaheddjiide gielladili muhttásanguovlluin .
Instruksen slo fast at alle samiske og kvenske barn skulle lære å tale , lese og skrive norsk , mens alle tidligere passuser om at barna skulle lære morsmålet ble strøket .	Instruvssas sáhtii lohkat ahte buot sámi ja kveana mánát galge oahppat hállat , lohkat ja čállit dárogiela , ja buot ovddeš cealkimat ahte mánát galge oahppat eatnigiela , sihkkojuvvojedje .
Lærere som ikke kunne vise gode resultater i denne prosessen med " ombytte av sprog " , fikk ikke lønnspålegg .	Oahpaheaddjit geat eai sáhttán čájehit buriid bohtosiid dán " giellamolsundoaimmas " , eai ožžon bálkálasáhusa .
For en som hadde undervist i 7 år utgjorde det mellom 23 og 30 % av lønna .	Oahpaheaddjái gii lei oahpahan 7 jagi , dát dagai 23-30% bálkkás .
Samiske eller kvenske lærere så ingen hensikt i å søke dette pålegget , mens norske lærere ble økonomisk avhengig av å dokumentere den iver de la i fornorskingsarbeidet .	Sámi ja kveana oahpaheaddjit eai oaidnán makkárge áigaga ohcat dán lasáhusa , muhto dáža oahpaheaddjit fertejedje ekonomalaš sivaid geažil duođaštit iežaset áŋgirvuođa dáruiduhttinulbmila čađaheamis .
Instruksen av 1880 markerte det endelige gjennombruddet for den strenge fornorskingslinja .	1880 ’ instruksa aiddostahtii garra dáruiduhttinpolitihka loahpadassii lihkostuvvama .
Instruksen av 1880 om språkbruk i skolen betydde ei kraftig skjerping av fornorskingspolitikken .	1880 instruksa skuvlla giellageavaheami birra mielddisbuvttii ahte dáruiduhttin šattai vel gárraset go ovdal .
Men mindre endringer i 1898 gjaldt denne til omlag 1960 .	Unna rievdadusaiguin 1898:s dát lei skuvlla politihka sullii 1960 rádjái .
Den siste og mest seigdryge skoleinstruksen ble lansert i 1898 , og fikk klengenavnet " Wexelsen-plakaten " , etter kirkestatsråden .	Maŋimus ja sitkadeamos skuvlabagadus ilmmai 1898:s , ja buddestatnamman šattai " Wexelsenplakáhta " , nammaduvvon girkostáhtaráđi mielde .
Igjen viste man i begrunnelsene til faren fra øst og igjen innløp rapporter om forverring av språksituasjonen .	Dál fas čujuhedje álggus nuorttabeale várrii ja fas čállojuvvojedje raporttat mat muitaledje ahte gielladilli lei vearránan .
Instruksen befalte lærerne til og med å kontrollere at samiske og kvenske elever heller ikke brukte morsmålet sitt i friminuttene .	Bagadus maiddái kevrii oahpaheddjiid dárkkistit ahte sámi ja kveana oahppit eai geavahan eatnigielaset eai bottuinge .
Målsetningen ble opprettholdt og skjerpet , mens metodene og omfanget ble endret .	Dát áigumuš doalahuvvui ja nannejuvvui , vaikko vuogit ja viidodat rievddai .
Beløp som var blitt brukt til opplæring i samisk og kvensk ved Tromsø Lærerskole falt bort .	Ruhtasupmit maid ledje juolludan sámegiela ja kveanagiela oahpahussii Romssa oahpaheaddjiskuvllas heaittihuvvojedje .
Av 187 friplasselever som tok eksamen i perioden 1872-1906 var bare 12 fra Finnmark .	187 nuvttásadjeohppiin geat čađahedje eksámena áigodagas 1872-1906 ledje dušše 12:s Finnmárkkus eret .
Også noen fra Troms og Nordland må ha hatt en slik bakgrunn .	Mii eat dieđe gal gallásis dáin lei minoritehtaduogáš .
Til sammenlikning ble det mellom 1883-1905 tatt opp 10 samer og 5 kvener ved skolen .	Veardidangovvan ledje 1883-1905 áigodagas 10 sámi oahppi ja 5 kveana skuvllas .
Skepsisen mot å oppta samiske og kvenske elever var voksende i hele perioden .	Skuvlla bealis ledje dilssit sisaváldit sámi ja kveana ohppiid olles dán áigodaga .
[ Sitert etter Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark . Universitetsforlaget 1957 ]	[ Bájuhan Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark Universitetsforlaget 1957 ]
Dette forslag på yrkesforbud på etnisk grunnlag vant ingen gehør i første omgang , men to tiår senere ga Wexelsenplakaten grønt lys for tiltaket .	Dát čearddalašvuđot fidnogielddusevttohus ii čuovvoluvvon álggos , muhto guoktelogi jagi maŋŋá , Wexelsen-plakáhtta dohkkehii dán áigumuša .
Vi har sett at bevilgningene til fornorskingstiltakene økte kraftig på begynnelsen av 1900-tallet .	Mii leat oaidnán ahte ruhtajuolludeamit dáruiduhttindoaimmaide lassánedje hirbmasit 1900-logu álggus .
Bakgrunnen var både en større frykt og oppmerksomhet om " den finske fare " og den nasjonale opphisselsen rundt unionsoppløsninga .	Duogáš lei sihke stuorra ballu ja fuopmášupmi " suoma vára " ja našuvnnalaš bođđejupmi ovttastatluvvema oktavuođas .
I løpet av kort tid ble nye tiltak gjennomført :	Oanehis áigodagas lassedoaibmabijuid čađahedje :
det ble satt en stopper for kurs i samisk og finsk ved Tromsø seminar .	Seammás heaittihedje sáme- ja kveanaduogáš ohppiid nuvttásadjeortnega .
myndighetene foretrakk lærere med norsk bakgrunn i samiske og kvenske områder , det vil si at man innførte yrkesforbud for samer og kvener i skolen .	Eiseválddit oide dážaduogáš oahpaheddjiid sámi ja kveana guovlluin , dát mearkkaša ahte ásahedje fidnogildosa skuvllas sámiide ja kvenaide .
pedagogiske metoder som mest effektivt skulle fremme fornorsking , ble diskutert på lærerstevner og demonstrert av skoledirektøren personlig .	Pedagogalaš vugiid mat beaktilamosit ovddidedje dáruiduhttima , digaštalle oahpaheddjiid čoagganemiin ja skuvladirektevra ieš daid demonstrerii .
Den statlige kontrollen med fornorskingstiltakene ble kraftig innskjerpet , spesielt innen skoleverket .	Dáruiduhttindoaimmaid stáhtalašdárkkisteapmi nannejuvvui hirbmadit , erenoamážit skuvladoaimmahagas .
Fram til århundreskiftet hadde de lokale myndigheter hatt kontroll med og ansvar for fornorskingsarbeidet .	Jahkečuođimolsumii lei báikkálaš eiseválddiin kontrolla dáruiduhttinbargguin ja ovddasvástádus dan ovddas .
De statlige myndigheter ga Bernt Thomassen i oppgave å sette de nye målsetningene ut i livet .	Stáhta eiseválddit gohččo Bernt Thomassena čađahišgoahtit ođđa áigumušaid .
I " Sagai Muittalægje " ble han kalt Bobrikoff , etter generalguvernøren som var utnevnt av tsaren for å russifisere Finland .	Aviissas " Sagai Muittalægje " gohčoduvvui son Bobrikoffan . Bobrikoff lei generálaguvernevra , gean cára lei nammadan ruoššaiduhttit Suoma .
F.eks. deltok han på lærerstevnene hvor han selv demonstrerte nye pedagogiske metoder i fornorskingas tjeneste .	Ovdamearkka dihtii oassádalai Thomassen oahpaheddjiid čoagganemiin gos son oahpahii ođđa pedagogalaš vugiid dáruiduhttinbálvalusas .
Avisa Sagai muittalægje ( Nyhetsfortelleren ) , som kom ut i tida 1904-1912 , motarbeida fornorskingspolitikken .	Aviisa Sagai muittalægje , mii almmuhuvai áigodagas 1904-12 , vuostálasttii dáruiduhtinpolitihka .
I 1906 blei Sámi soga lávlla for første gang offentliggjort her . 80 år etterpå fikk denne status som felles samisk nasjonalsang .	1906:s almmuhuvvui dás vuosttaš geardde Sámi soga lávlla , mii 80 jagi maŋŋil mearriduvvui sámi álbmotlávlagin .
Av skoledirektørene er Thomassen sin rolle i fornorskingsarbeidet mest beryktet både i samtida - og i dag bl.a. fordi et utvalg av korrespondansen hans som embetsmann er blitt publisert .	Skuvladirektevrraid gaskkas lea Thomassen beakkáneamos dáruiduhttinbarggu geažil sihke áiggistis - ja dál , ee. go oassi su čálašemiin ámmátolmmožin lea almmustuhttojuvvon .
[ Hoëm og Tjeldvoll : Etnopolitikk som skolepolitikk .	[ Hoëm og Tjeldvoll : Etnopolitikk son skolepolitikk .
Universitetsforlaget 1980 ] Vi kan merke oss at begrunnelsen han ga , ikke var bare nasjonalistisk og sikkerhetspolitisk , men også velferdspolitisk .	Universitetsforlaget 1980 ] Dás mii fuomášat ahte su vuođustus ii lean dušše našuvnnalaš ja sihkkarvuođapolitihkalaš , muhto maiddái čálgopolitihkalaš .
Gjennom fornorskningen fører veien til utvikling og fremgang også for dem " .	Dáruiduhttima bokte lea ovdáneapmi ja ahtanuššan maiddái sidjiide " .
[ Sitert etter Eriksen og Niemi : Den finske fare .	[ Bájuhuvvon dán girjji mielde : Eriksen og Niemi : Den finske fare .
Universitetsforlaget 1991 , s. 114 ]	Universitetsforlaget 1991 , s. 114 ]
Kulminasjonsfasen , ca. 1905-1950	Alimusaidáigodat , su. 1905-1950
I første del av denne fasen ble " tiltak som var blitt lansert tidligere , konsolidert og ideologiene fasttømret " .	Dán áigodaga álggus nannejedje " doaimmaid maid ovdal ledje almmuhan ja ideologiijaid dássejedje " .
Etter første verdenskrig fikk Norge felles grense både mot Russland og Finland .	Maŋŋá vuosttaš máilmmisoađi lei Norggas oktasašrádjá sihke Ruoššain ja Suomain .
Mellomkrigstida kom til å bli preget av avskjerming overfor Finland og – mer relevant i vår sammenheng - " indre offensiv " ovenfor kvener og samer .	Soahtegaskaáigi golai suddjet Suoma vuostá ja - midjiide eanet áššáigullevaš - sámiid ja kveanaid vuostá " siskkáldas fálleheapmái " .
Organet markerer kulminasjonen av den norske assimilasjonspolitikken som fortsatte inn i etterkrigstida og som karakteristisk nok ble nokså upåvirket av f.eks. regimeskiftet i 1935 .	Dát ásahus lei mearkan ahte dáža assimilašuvdnapolitihkka lei bárisin doaibmamin , ja dát politihkka joatkašuvai maŋŋásoahteáigái , iige omd. ráđđenvuohkemolsun 1935:s rievdadan dan mange láhkai .
Finnmarksnemnden markerer også den stadig sterkere bindingen som etter hvert oppsto mellom minoritets- og sikkerhetspolitikken og som spesielt karakteriserer den særegne karakter og form fornorskingspolitikken framsto i .	Finnmárkonammagoddi maiddái aiddostahttá dan nannoseabbo čatnasumi mii dađistaga šaddá minoritehta- ja sihkkarvuođapolitihka gaskii ja mii erenoamážit válddaha dáruiduhttinpolitihka sierralágan dovdomearkka ja vuogi .
Hemmeligholdelsen må i tillegg sees som en reaksjon på den organiserte motstanden fra og kritikken av skolepolitikken på samisk hold .	Suollemasvuođa ferte dása lassin oaidnit vuosteváikkuhussan organiserejuvvon sámiid skuvlapolitihka vuosttaldeami ja dán politihka moaitaga ektui .
Både frykten for storfinske ambisjoner og samisk mobilisering , førte altså til mer " fordekte " begrunnelser for iverksettelsen av nye tiltak .	Sihke stuorrasuopmelaš ambišuvnnat ja sámi mobiliseren dagahedje eanet " čiegus " ákka ođđa doaibmabijuid álggahit .
Den store økningen skulle dekke den statlige satsinga på internater som et nytt , mer effektivt middel i fornorskningsarbeidet .	Dát stuorra lassáneapmi galggai máksit stáhta internáhttavuoruhemiid mat galge leat ođđa , eanet ulbmillaš dáruiduhttinbarggu gaskaoapmin .
I første omgang ble internatene reist som grensefestninger i kvensk-dominerte områder , men senere kom også Indre Finnmark og Tysfjord med i programmet .	Álggus internáhtaid huksejedje rádjarusttegin kveanaid váldoguovlluide , muhto maŋŋá internáhttahuksenprográmma guoskkai maiddái Sis-Finnmárkui ja Divtasvudnii .
Straks etter at verdenskrigen var over , tok skoledirektøren i Finnmark karakteristisk nok initiativ for å endre navnet på Finnefondet til en mer " nøytral " betegnelse .	Dalán go máilmmisoahti nogai , Finnmárkku skuvladirektevra mihtilmasat evttohii rievdadit Sámefoandda / Finnefondet nama eanet " neutrála " namahussan .
Trolig må initiativet sees i sammenheng med de samiske landsmøtene som var blitt holdt i de foregående år .	Dán evttohusa dáidá fertet oaidnit sámi riikkačoahkkimiid ektui , maid ledje doallan ovdalašjagiid .
Departementet fulgte rådet , og fra 1921 ble Finnefondet kamuflert som et generelt virkemiddel : " Særbidrag til folkeskolene i Finmark landdistrikter " .	Departemeanta čuovui dán rávvaga ja 1921:s Sámefoanda oaččui háma leat dábálaš gaskaoapmi : " Sierralasáhus álbmotskuvllaide Finnmárkku báikegottiin " .
Bjørg Larsson som har studert hvordan midlene over Finnefondet ble brukt , konkluderer med at " bevilgningene til finnefondet fortsatte som før " .	Bjørg Larsson gii lea guorahallan mo Sámefoandda ruđat geavahuvvojedje , gávnnaha ahte " juolludeamit Sámefondii joatkašuvve nugo ovdalge " .
Chr. Brygfjeld var en av etterfølgerne til Thomassen i embetet som skoledirektør og statens hovedkontrollør av fornorskingstiltakene fra 1923 til 33 .	Chr. Brygfjeld lei Thomassena maŋisčuovvu skuvladirektevrra ámmáhis ja stáhta dáruiduhttindoaibmabijuid váldogoziheaddji 1923:s gitta 1935:i .
( ... ) De få individer som er igjen av den oprinnelige lappiske folkestamme er nu så degenereret at det er lite håp om nogen forandring til det bedre for dem .	( ... ) Diet moadde olbmo mat velá gávdnojit álgosámi čearddas leat dál nu goarránan čearda ahte ii leat báljo doaivva oččodit sin buoret dillái .
De er håpløse og hører til Finnmarkens mest tilbakesatte og usleste befolkning og skaffer den største kontigent herfra til vore sindsykeasyler og åndssvakeskoler . "	Sii leat vártnuheamit ja gullet Finnmárkku eanemus bázahallan ja gealbboheamos álbmogii ja sin álbmot leat stuorámus joavku seahkemielagiid ja heaigomielagiid skuvllaide . "
[ Sitert etter Eriksen og Niemi : Den finske fare .	[ Bájuhuvvon dán girjji mielde : Eriksen og Niemi : Den finske fare .
Universitetsforlaget 1991 , s. 114 , s. 258 ] Ifølge Brygfjeld var fornorskinga av samene en udiskutabel sivilisatorisk oppgave for den norske staten som følge av nordmennenes rasemessige overlegenhet .	Universitetsforlaget 1991 , s. 114 , s. 258 ] Brygfjelda mielas lei sámiid dáruiduhttin čielga sivilisatoralaš ( čuvgehuslaš ) bargu Norgga stáhtii go dážat ledje nálálaččat alladássáseabbot .
Her skilte han mellom samer og kvener siden han anså de sistnevnte som et kulturfolk , de " driftigste og dyktigste " i Finnmark .	Dás son earuhii sámiid ja kveanaid go son anii kveanaid leat kulturálbmogin , " searaleapmosat ja áhpaseapmosat " Finnmárkkus .
At kvenene måtte fornorskes , var ene og alene av sikkerhetspolitiske årsaker .	Ahte kveanaid fertii dáruiduhttit , lei dušše sihkkarvuođapolitihkalaš sivaid geažil .
Fra midten av 1800-tallet skilte ikke myndighetene mellom samiske og kvenske elever mht. fornorskingstiltakene i skoleverket .	1800-logu gaskkamuttus eiseválddit eai earuhan sámi ja kveana ohppiid das mii guoskkai skuvladoaimmahusa dáruiduhttindoaibmabijuide .
Men i mellomkrigstida begynte man oftere å foreta en distinksjon her .	Muhto soahtegaskaáiggis álge dávjjibut earuhit dáid .
Denne ulikebehandlinga kunne for samenes del være av negativ karakter , basert på en sivilisasjonsskala der samene kom til kort .	Sámiid ektui sáhtii leat negatiivvalaš dát sierragieđahallan , mii lei vuođđuduvvon sivilisašuvdnamihtárii mas sámit eai olahan báljo mange muddui .
Eller den kunne være positiv ut fra et historisk argument : I motsetning til kvenene , som var for innvandrere å regne , var samene et gammelt urfolk på Nordkalotten .	Dahje ahte dat sáhtii leat positiivvalaččat historjjálaš ákka beales : kveanaid ektui , geat ledje rehkenastojuvvon leat sisafárrejeaddjit , ledje sápmelaččat dološ eamiálbmot Davvikalohtas .
Denne forskjellsbehandlinga av samer og kvener ble da også gjennomført i Lov om folkeskolen i 1936 .	Dán láhkai earuhit sámiid ja kveanaid čađahuvvuige 1936 ’ Álbmotskuvlalágas .
Den tidligere adgangen til i nødsfall å bruke finsk som hjelpespråk , på linje med samisk , falt nå bort .	Ovddeš lohpi heađis oažžut geavahit suomagiela veahkkegiellan , seammaláhkai go sámegiela , dál heaittihuvvui .
Et underliggende motiv var sikkerhetspolitiske , men dette kom bare til uttrykk i uoffisielle betenkninger , ikke i offentlige stortingsdebatter .	Duogášmotiiva lei sihkkarvuođapolitihkalaš , muhto dát ovdanbođii dušše eahpealmmolaš smiehttamušain , iige almmolaš stuorradiggedigaštallamiin .
Den nye arbeiderpartiregjeringa fulgte med andre ord opp de tidligere borgerlige regjeringers fornorskings- og assimilasjonspolitikk .	Ođđa bargiidbellodatráđđehus čuovui nu ovddeš borgárlaš ráđđehusaid dáruiduhttin- ja suddadanpolitihka .
I Kvænangen , som i mange andre kystkommuner , har det foregått et identitetsskifte .	Návuonas , nugo máŋgga eará mearragáttesuohkanis , lea identitehta molsásan .
Mens et flertall av befolkninga tidligere regna seg som samer eller kvener , regna rundt 1970 praktisk talt alle seg som norske .	Ovdal eanetlohku anii iežaset sápmelažžan dahje kveanan , muhto birrasiid 1970 atne measta buohkat iežaset dážan .
Tromsø museum har illustrert denne utviklinga slik .	Romssa musea lea govvidan identitehtamolsuma .
Avviklingsfasen , ca. 1950-1980	Loahpahanáigodat , su. 1950-1980
Formelt gjaldt instruksen fra 1898 , Wexelsenplakaten , inntil Stortingets behandling av Samekomiteens innstilling i 1963 .	Formálalaččat 1898 ’ instruksa , Wexelsenplakáhta , lei doaimmas gitta dassážii go Stuorradiggi gieđahalai Sámelávdegotti evttohusa 1963:s .
I Tor Edvin Dahls bokrapport forteller en lærer som var fra Oslo : " Så var det å passe på at barna aldri snakket samisk eller finsk , vi hadde fått beskjed fra skolestyreren at de ikke fikk lov til å snakke sitt eget morsmål , heller ikke i friminuttene eller før og etter skoletid .	Tor Edvin Dahl girjeraporttas muitala muhtun oahpaheaddji , guhte lei Oslos eret , ná : " Ja de fertiimet váruhit ahte mánát eai goassige hállan sámegiela dahje suomagiela , mii leimmet ožžon dieđu skuvlahoavddas ahte sii eai ožžon lobi hállat iežaset eatnigiela , eai bottuinge dahje ovdal ja maŋŋá skuvlaáiggi .
Det skulle være norsk , dermed basta . "	Dárogiela galge hállat , bákkus . "
[ Tor Edvin Dahl : Samene i dag - og i morgen .	[ Tor Edvin Dahl : Samene i dag - og i morgen .
Ingen behøver å snakke finsk eller samisk " , var beskjeden vi fikk !	Ii oktage dárbbaš hállat suomagiela dahje sámegiela " , lei diehtu midjiide !
- Inntil Internatstyreren gjorde meg oppmerksom på at samisk og finsk var deres morsmål og at Internatet var deres annet hjem .	- Dassážii go internáhttahoavda čuvgehii munnje ahte sámegiella ja suomagiella lei sin eatnigiella ja ahte internáhtta lei sin nubberuoktu .
I dag 20 år senere kan man gremmes . "	Odne 20 jagi maŋŋá olmmoš sáhttá heahpanit . "
[ Anders Ole Hauglid : Deaivvadeapmi Porsáŋgguin / Om å møte Porsanger , i : Gaup / Utsi ( red . ) Ruovttobálgá rái / På hjemveger 1984 ]	[ Anders Ole Hauglid : Deaivvadeapmi Porsáŋgguin / Om å møte Porsanger , girjjážis : Gaup / Utsi ( red ) Ruovttobálgá rái / På hjemveger 1984 ]
Det fins eksempler på at lærere ga offentlig uttrykk for rasistiske holdninger .	Olbmot maid dihtet muitalit ahte oahpaheaddjit almmolaččat ovddidedje nállevealahanguottuid .
Skolen hadde med Bråstad Jensens formulering : " ( ... ) uheldige følger for utviklinga av sjølbildet til mange samiske og kvenske elever .	Bråstad Jensen muitala ahte skuvla " ... vahágahtii máŋgga sámi ja kveana oahppi iešgova ovdáneapmái .
På skolen fikk de jo mer eller mindre utilsløret vite hvor liten verdi deres morsmål og deres kulturelle forankring i det hele tatt hadde . "	Skuvllas sidjiide muitaledje oalle njuolga ahte sin eatnigielas ja sin kultuvrralaš gullevašvuođas oppanassiige lei unnán árvu . "
[ Eivind Bråstad Jensen : Den norske skoles rolle i fleretniske samfunn i Nord-Troms på trettitallet , i : Norsk Pedagogisk Tidsskrift 3-1990 , s. 14 ]	[ Eivind Bråstad Jensen : Den norske skoles rolle i fleretniske samfunn i Nord-Troms på trettitallet , Norsk Pedagogisk Tidsskrift 3-1990 , s. 14 ]
Først fra 1960-tallet har vi en større undersøkelse om forholdet mellom skole og lokalsamfunn og om hvilke resultater , rent kunnskapsmessig , skoleutviklinga i fornorskingsperioden førte til .	Easka 1960-logus lea mis stuorát guorahallan skuvlla ja báikkálaš servodaga gaskavuođa birra ja das makkár bohtosiid , diehtodásis , dáruiduhttináigodaga skuvlaovdáneapmi dagahii .
Den gangen lå elevprestasjonen i de sentrale nordsamiske områder i gjennomsnitt markert under normalplanens minstekrav og det hadde i løpet av hele 1900-tallet skjedd en økende avstand mellom skolen og samene , sosialt og kulturelt .	Dalle ledje ohppiidbohtosat guovddáš davvisámegiela guovlluin gaskamearálaččat čielgasit normálaplána unnimusgáibádusaid vuolábealde ja olles 1900-logus lei šaddan dađistaga stuorát erohus skuvlla ja sámiid gaskii , sosiálalaččat ja kultuvrralaččat .
Fornorskingspolitikkens virkninger	Dáruiduhttinpolitihka váikkuhusat
Omlegging av sosiale institusjoner må ha fått dyptgripende konsekvenser for enkeltmenneskenes forhold til hverandre .	Stáhta sáhtii muhtun muddui mieiggastit doaibmi beaivválaš rasismii , muhto iešalddis dát fuonášii olbmuid geaidda dát politihkka guoskkai .
Det har likevel blitt pekt på hvor bemerkelsesverdig liten den sosiale uroen var under hele denne moderniserings- og fornorskingsperioden .	Muhto lea liikká čujuhuvvon ahte man mearkkašahtti unni sosiálalaš ráfehisvuohta lei olles dán ođasmahttin- ja dáruiduhttináigodagas .
Eriksen og Niemi har lansert som " en rimelig hypotese " at uten " den finske fare " " ville ikke fornorskingspolitikken overfor samene blitt gjennomført såvidt strengt over så langt tidsrom " .	Eriksen ja Niemi leaba almmuhan " govttolaš hypotesan " ahte " suoma vára " haga " ii livčče dáruiduhttinpolitihkka sámiid ektui čađahuvvon dan mađi garrasit nu guhkes áigodaga badjel " .
Nyere forskning har likevel trukket fram at myndighetenes politikk overfor samene sør for Finnmark , særlig reindriftssamene , i like høy grad var preget av nasjonale , sosialdarwinistiske og rasistiske motiver .	Ođđasut dutkan lea liikká fuomášahttán ahte eiseválddiid politihka sámiid ektui máddelis Finnmárkku , erenoamážit boazosápmelaččaid ektui , ledje našuvnnalaš , sosiáldarwinisttalaš ja rasisttalaš motiivvat sakka báidnán .
[ Roald Berg : Norge på egen hånd .	[ Roald Berg : Norge på egen hånd .
Universitetsforlaget 1995 , s. 143 ]	Universitetsforlaget 1995 , s. 143 ]
Resultatet i de sjøsamiske områdene var at samene " forsvant " fra folketellingene , og samiske interesser og identitet i fiskerinæringa ble stigmatisert .	Boađus mearrasámiid guovlluin lei ahte sámit " jávke " álbmotlohkamis ja sámi beroštumit ja identitehta guolástusealáhusas hávváduvvui .
Med andre ord har studier som er gjort om den norsk-svenske reinbeitekonflikten , reindrifta i Norge nasjonalt og regionalt og lokalsamfunn i Sør-Troms og Ofoten både utfylt og modifisert Eriksen og Niemis arbeide på dette punktet .	Nuppiiguin sániiguin daddjon de leat guorahallamat mat leat čađahuvvon Norgga-Ruoŧa boazoguohtunriiddus , boazodoalus Norggas našuvnnalaččat ja regionalaččat ( guovlluguovdasaš ) ja báikkálaš servodagain Mátta-Romssas ja Ofuohtas sihke ollistan ja mudden Eriksena ja Niemi barggu dán oktavuođas .
Fra annen forskning vet vi at denne form for avmakt som minoritetene opplevde under fornorskinga har sosialpsykologiske konsekvenser .	Eará dutkamiin mii diehtit ahte dákkár vuoimmehisvuohta maid minoritehtat vásihedje dáruiduhttima áigodagas , čuohcá sosiálpsykologalaččat .
På den ene siden aktiviseres forskjellige forsvarsmekanismer for å tilpasse seg til det sosiale trykket og de nye forholdene .	Dát sáhttá váikkuhit ahte sierranas várjalusmekanismmat doaibmagohtet heivehan dihtii iežaset sosiálalaš áŧestussii ja ođđa dilálašvuođaide .
Men dersom trykket fra omgivelsene blir sterkt og vedvarende nok , vil det på den andre siden " komme til å prege eget selvbilde , undergrave selvrespekt og egenverdi , og i verste fall lede til selvforrakt og overdreven kritisk innstilling til andre medlemmer av ens egen gruppe " .	Muhto go birrasa áŧestus stuorru ja bistá doarvái guhká , de nubbi váikkuhus lea ahte " dat hábme iešgova , dađistaga njeaidá iežas árvvusatnima ja iešárvvu , ja bahámusat váikkuhus lea go dat dagaha iešbadjelgeahččama ja liiggás kritihkalaš guottu iežas čeardda olbmuide " .
[ Bjørn Hvinden ( red. ) : Romanifolket og det norske samfunnet .	[ Bjørn Hvinden ( red. ) : Romanifolket og de norske samfunnet .
Følgene av hundre års politikk for en nasjonal minoritet , Fagbokforlaget 2000 , s. 19 ]	Følgene av hundre års politikk for en nasjonal minoritet , Fagbokforlaget 2000 , s. 19 ]
Hva var følgene for folks identitet og selvfølelse ?	Mo váikkuhii olbmuid iešdovdui ja iešsihkkarvuhtii ?
I norsk litteratur finner man utallige skildringer av skolens overgrep mot barn , på basis av stands- og klassemessige forhold .	Norgga girjjálašvuođas gávdnojit lohkameahttun govvádusat skuvlla veahkaválddi birra mánáid ektui , sehtui geahčadettiin .
En kunne vente mange slike beretninger om det som hadde foregått i over et hundreår i samiske og kvenske bosettingsområder .	Sáhtášii vuordit ollu dákkár muitalusaid dan birra mii lea dáhpáhuvvan eanetgo čuohtejagi sámi ja kveana ássanguovlluin .
Som nevnt innledningsvis mangler vi i stor grad historisk og samfunnsvitenskapelig forskning om de sosialpsykologiske konsekvenser av fornorskinga om samer – og for øvrig også kvener .	Nugo namahuvvon álggus , de mis duođai váilu historjjálaš ja servodatdieđalaš dutkan mii čilgešii mo sámiid ja maiddái kveanaid dáruiduhttin váikkuhii sosiálpsykologalaččat .
Jeg skal likevel sammenfatte noen observasjoner på bakgrunn av vitnesbyrd som opp til i dag er kjent i litteraturen og i minnesamlinger .	Mun áiggun liikká čoahkkáigeassit muhtun dárkomiid , duođaštusaid vuođul mat otnáža rádjái leat gávdnamis girjjálašvuođas ja muitočoakkálmasain .
Hvilke konsekvenser fikk fornorskingspolitikken for utviklinga i en kritisk fase i unge menneskers livsløp ?	Mo skuvlamánát ieža vásihedje skuvlii álgima ? Mo váikkuhii dáruiduhttinpolitihkka nuorra olbmuid eallimii rašis áigodagas ?
( En del av disse vitnesbyrda er gjengitt i originalartikkelen , men utelatt her .	( Dáid duođaštusaid oasit leat bájuhuvvon originálaartihkkalis , muhto dás leat daid guođđán .
Red. )	Doaim . )
Et gjennomgående trekk i vår sammenheng er at fortidens hendelser fort fortaper seg i et halvmørke .	Min vásáhusaid dábálaš dovdomearka lea ahte vássánáiggi dáhpáhusat johtilit jávket gerbmosii .
De menneskelige omkostninger ved de tiltak som ble gjennomført er , som alt antydet , vanskelig å dokumentere .	Olmmošlaš gillámušat čađahuvvon doaimmaid dáfus leat , nugo juo lean geažihan , váddásat duođaštit .
Siden skriftkulturen i mindre grad er utbredt blant minoriteter , og siden lojalitet og skamfølelse har vært vanlig , kan en tale om et strukturtrekk , nemlig det at " makten skjuler sine spor " .	Go čálalaš kultuvra lea eahpedábálaš minoritehtaid gaskkas ja go oskkáldasvuohta ja heahpu lea leamaš dábálaš , de sáhttá dás oaidnit ráhkadusdovdomearkka , namalassii ahte " fápmu čiehká iežas luottaid " .
Det er derfor ikke så merkelig at man i faglitteraturen finner forholdsvis få eksempler på organisert motstand blant samer og kvener direkte rettet mot gjennomføringa av fornorskingstiltakene .	Danin ii leat nu imašlaš ahte fágagirjjálašvuođas hárve fuomáša organiserejuvvon vuosttaldeami ovdamearkkaid sámiid ja kveanaid gaskkas mat leat dáruiduhttindoaibmabijuid čađaheami njuolggavuosttaldeapmi .
Til det var avmaktsfølelsen blant minoritetsgruppene for stor og de sentrale makthaverne var overbevist om at deres tilslutning heller ikke var nødvendig .	Dán duostama hehttii unnitlogujoavkkuid garra vuoimmehisvuođadovdu ja guovddáš eiseválddiid mielas sii eai dárbbašange sin mieđáhusa .
Dette ser vi godt demonstrert da fornorskingspolitikken i en kort periode ble angrepet av ledelsen i Finnemisjonen , dvs. kretser innen Den norske kirka .	Dán mii oaidnit čielgasit demonstrerejuvvon go Sámemiššuvnna njunnožat veahážii rohkkáhedje dáruiduhttinpolitihka , dát ledje olbmot Norgga girkus .
Både skoledirektør Thomassen og biskop Dietrichson ble nødt til å rykke ut til forsvar for fornorskingspolitikken .	Sihke skuvladirektevra Thomassen ja bisma Dietrichson fertiiga almmolaččat bealuštit dáruiduhttinpolitihka .
Hovedargumentene var at det alt overveiende flertall av meningsberettigede var for den førte politikken .	Váldovuođustusat ledje ahte stuorra eanetlohku , geain lei oaivilvuoigatvuohta , dohkkehedje doaibmi politihka .
Opposisjonen ble karakterisert som reaksjonær idet den gikk inn for en tilbakevending til tidligere forvirring med hensyn til skolespråket og fordi de overså at fornorskingen ville medføre at samene ble hevet materielt , kulturelt og religiøst .	Opposišuvnna gohčodedje ruovttoluottarahčalassan go dat dáhtui máhccat fas ovddeš moivasii sihke skuvlagiela ektui ja go sii eai dáhtton áddet ahte dáruiduhttin mielddisbuvttii ahte sápmelaččat loktejuvvojedje sihke materiálalaččat , kultuvrralaččat ja vuoiŋŋalaččat .
Dessuten hevdet Thomassen og Dietrichson at det var uriktig at samene selv hadde satt seg imot fornorskingen .	Dasa lassin Thomassen ja Dietrichson čuoččuheigga ahte ii lean duohta ahte sápmelaččat ieža ledje vuosttaldan dáruiduhttima .
Her overså på den ene siden skoledirektøren og biskopen den tydelige samepolitiske opposisjonen Anders Larsen og Isak Saba hadde representert .	Dás skuvladirektevra ja bisma vuos eaba vuhtiiváldán čielga sámepolitihkalaš opposišuvnna man Anders Larsen ja Isak Saba ovddasteigga .
På den andre siden kunne Thomassen og Dietrichson vise til ytringer på samisk hold som ga dem støtte .	Dasto sáhtiiga Thomassen ja Dietrichson čujuhit sámiid oaiviliidda mat dorjo sudno oainnu .
Det var en utbredt oppfatning i enkelte kyststrøk der samene tidligere var i flertall , at samisk språkrøkt er fåfengt .	Muhtun riddoguovlluin , gos sámit ovddežis ledje eanetlogus , lei oktasaš áddejupmi ahte sámi gielladikšun lei ávkkeheapmi .
Vi har sett at " den samiske smerten " kan ha vært utbredt blant de som var i opposisjon , men sannsynligvis enda mer djupfølt og traumatisk blant de som ivrigst prøvde å tilpasse seg fornorskingspresset .	Mii leat oaidnán ahte opposišuvdna sáhttá leat giksašuvvan " sámi gillámušas " , muhto dát vissa čuozai garrasabbo ja lei eanet traumatihkalaš sidjiide geat áŋgireamosit geahččaledje heivehit iežaset dáruiduhttingáibádussii .
Slik sett var det mange ganger den sistnevnte gruppa som kom til å inneha den alvorligste offerrollen .	Dán láhkái lei máŋgii maŋimus namahuvvon joavku mii gillái vearrámus oaffarrolla .
Fornorskningspolitikken overfor samer og kvener ble fra myndighetenes side presentert å være til deres eget beste .	Eiseválddit muitaledje ahte dáruiduhttinpolitihkka sámiid ja kveanaid ektui lei dáid olbmuid buorrin .
Ut fra det bildet embetsmennene hadde av minoritetene , var det ingen grunn til å invitere samer og kvener til dialog og medinnflytelse i prosessen .	Eiseválddiid oainnu sivas minoritehtaid hárrái , de ii lean makkárge ágga bovdet sámiid ja kveanaid gulahallamii ja proseassa mielváikkuheapmái .
Det som tilsynelatende trengtes var paternalistisk beskyttelse .	Dat mii orui dárbbašuvvomin , lei áhčálaš suodjaleapmi .
Selv om virkemidlene kunne motiveres å ha sosial og velferdsmessig innretning , ble de realisert gjennom enveiskommunikasjon og tvang .	Vaikko doaibmabijuide oalgguhedje sosiálalaš ja buresbirgejumi fálaldahkan , de dát čađahuvvojedje ovttaguvllot gulahallama ja bákku bokte .
Altakampen var et tidsskifte i samisk historie .	Álttá-Guovdageainnu-eanu dulvadanriidu lei sámehistorjjálaš áigejorggaldat .
Noen av lenkene som blei brukt ved aksjonene har nå fått plass i den samiske utstillinga på Tromsø museum .	Muhtin viđjjit mat geavahuvvojedje akšuvnnain leat dál ožžon saji Romssa Musea sámi čájáhusas .
Avsluttende kommentarer	Loahppajurdagat
Vår kunnskap om fornorskingsprosessen er skjevt fordelt .	Min diehtu dáruiduhttinproseassa birra lea váilevaš .
Stor innsats er gjort med hensyn å klarlegge de politiske sidene av fornorskingen .	Hirbmat árjjalaččat leat kárten dáruiduhttima politihkalaš beliid .
Jeg vil mene at det er like viktig for oss – og i hvert fall på tide - å få kjennskap til fornorskingsprosessens virkninger som dens årsak .	Mun oaivvildan ahte lea seamma deaŧalaš midjiide oažžut diehtit - ja dál lea áigi dan dahkat - mo dáruiduhttinproseassa váikkuhii ja maid árttaiguin .
Bare på den måten kan man vurdere aktørenes handlinger fra både maktens og avmaktens side ; fra de som introduserte prosessen og fra de som bar byrdene av fornorskingspresset .	Dušše dán láhkai lea vejolaš árvvoštallat oasálaččaid daguid sihke fámostalliid ja vuoimmehisvuođa gillájeaddjiid bealis ; sin bealis geat álggahedje proseassa ja sin geat fas gillájedje dáruiduhttingulbmáris .
Å bli tatt for å være same offentlig var et personlig nederlag .	Almmolaččat gávnnahallat leat sápmelaš lei persovnnalaš vuoittahallan .
Fattigdom ble knyttet til nordmenns bilde på den autentiske samen .	Dážaid oainnus lei geafivuohta autenttalaš sápmelašvuođa dovdomearka .
Bærekraftige motbilder ble først mulig når den moderne samebevegelsen ga grunnlag for store kollektive aksjoner .	Ceavzilis vuosteoainnut ilbme easka go ođđaáigásaš sámelihkadus hásttuhii stuorit oktasaš akšuvnnaide .
De samiske aksjonene under Alta-kampen 1979-82 er de mest kjente , men den ble etterfulgt av en rekke lokale aksjoner som er mindre kjent i den norske offentlighet .	Álttá vuostálastináiggi sámi akšuvnnat 1979-82 leat dovdoseamosat , muhto dan maŋŋá ledje moanat báikkálaš akšuvnnat mat eai leat nu oahppásat Norgga almmolašvuođas .
Jeg har forsøkt å finne et mål for å sammenlikne den offentlige innsatsen for fornorsking med hva som i dag bevilges til samiske formål over statsbudsjettet .	Mun lean geahččalan gávdnat mihtu vai sáhtán veardádallat almmolaš ruhtasturrodaga , mii dáruiduhttimii geavahuvvui , dálá juolludemiiguin stáhtabušeahtas sámi ulbmiliidda .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
MinID-suksess krever 13 millioner kroner mer	MuID-menestus gáibida 13 milliuvnna ruvdnosaš lasáhusa
Over halvparten av landets voksne befolkning har skaffet seg MinID , og både antall brukere og antall pålogginger stiger fortsatt .	Badjel beali riikka rávis álbmogis lea alccesis háhkan MuID , ja sihke geavaheddjiid lohku ja sisaloggenlohku lea ain stuorrumin .
- MinID har utviklet seg til å bli en voldsom suksess med dobling i bruken siste år , derfor foreslår regjeringen 13 millioner kroner i en ekstrabevilgning , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	- MuID lea šaddan hirbmat menestus , go geavaheapmi lea duppalaston maŋimuš jagi . Danin evttoha ráđđehus 13-milliuvdnasaš lássejuolludeami , dadjá ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
Stadig flere innbyggere benytter seg av elektronisk kommunikasjon med det offentlige .	Eanet ja eanet ássit válljejit elektrovnnalaččat gulahallat almmolaš ásahusaiguin .
- MinID lykkes så godt fordi løsningen er svært brukervennlig .	- MuID lea menestus danin go lea nu álki dihtorčovdosa geavahit .
Innbyggerne skal ha et digitalt førstevalg i kontakt med det offentlige , og da er elektronisk ID nødvendig .	Elektrovnnalaš ID lea dárbbašlaš , nu ahte riikka ássiide álkimus vuohki váldit oktavuođa almmolaš ásahusaiguin šaddá digitála vuogádaga bokte .
Når alt kan gjøres på skjerm , sparer det offentlige penger og for innbyggerne blir det raskere og enklere , sier fornyingsministeren .	Go sáhttá buot dahkat šearpmas , de seastá almmolašvuohta ruđaid , ássiide šaddá álkit , ja manná jođánabbot maid , dadjá ođasmahttinministtar .
Med hjelp av fødselsnummer , selvvalgt passord og en engangskode via sms , får brukerne mulighet til å levere selvangivelse , bytte fastlege , levere meldekort til NAV , søke studieplass og studielån , få tilgang til pensjonsopplysninger og en rekke andre offentlige tjenester .	Riegádan- ja persovdnanummiriin , iešválljejuvvon beassansániin ja lasi beassansániin mii doaibmá oktii ja mii sáddejuvvo geavaheaddjái sms bokte , besset geavaheaddjit addit selvána , lonuhit fástadoaktára , addit NAV:ii dieđihankoartta , ohcat skuvlasaji ja lohkanloana , oaidnit iežaset penšundieđuid ja máŋgga eará almmolaš bálvalusaid .
Antall offentlige etater som bruker MinID er i stadig vekst .	Leat ain eanet ahte eanet almmolaš ásahusat mat geavahišgoahtit MuID .
Den foreslåtte ekstrabevilgningen på 13 millioner kroner i revidert nasjonalbudsjett er nødvendig for å håndtere den økte pågangen fra innbyggere og fra offentlige etater som ønsker å ta i bruk løsningen .	Evttohuvvon 13-milliuvnnasaš lassejuolludeapmi reviderejuvvon našunálabušeahtas lea dárbbašlaš jus galgat nagodit gieđahallat lasi geavaheami sihke ássiid ja almmolaš etáhtaid bealis mat háliidit váldit atnui MuID dihtorčovdosa .
2 150 000 av landets befolkning over 15 år bruker nå MinID .	2 150 000 Norgga ássiin geat leat badjel 15 jagi geavahit dál MuID .
Tale / artikkel , 27.01.2012	Sárdni / artihkal , 03.02.2012
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Tale ved minnemarkeringen på Holocaustdagen	Sárdni Holocaustbeaivvi muitobottus
Kjære alle sammen ,	Ráhkis buohkat ,
I år er det 70 år siden « Donau » kastet loss fra denne kaia og la ut på skammens seilas .	Dál lea 70 jagi dan rájes go « Donau » guđii dán kájá ja vulggii heahpada borjjasteapmái .
532 jøder var brutalt stuet om bord .	532 juvddálačča ledje roavvát norron fatnasii .
Bare ni vendte tilbake .	Dušše ovccis bohte ruovttoluotta .
En av dem var Samuel Steinmann .	Maŋemus gii lea báhcán eallit lea Samuel Steinmann .
Jeg er spesielt glad for at du er her sammen med oss .	Mun lean earenoamáš ilus go don leat dáppe ovttas minguin .
I dag minnes vi de millioner av uskyldige som ble utslettet i historiens mest grufulle folkemord .	Odne muittašit daid miljovnnaid vigihemiid geaid jávkadedje historjjá vearrámus álbmotgoddimis .
Vi minnes alle de norske jødene som ble drept .	Mii muittašit buot norgga juvddálaččaid geat gottáhalle .
Vi minnes romfolket , de funksjonshemmede , homofile og andre ofre for Hitler-regimets ondskap .	Mii muittašit Rom-álbmoga , doaimmashehttejuvvon olbmuid , homofiillaid ja earáid geat gillájedje Hitler-ráđđenvuogi bahávuođa .
Holocaust vil for alltid vanære menneskehetens historie .	Holocaust boahtá álohii eahpegudnejahttit olmmošvuođa historjjá .
Torsdag 26. november 1942 kom holocaust til Norge .	Duorastaga skábmamánu 26. b. ollii holocaust Norgii .
En av de mange som ble arrestert den dagen var Ruth Maier .	Okta dain ollugiin gii arresterejuvvui dan beaivvi lei Ruth Maier .
Hennes historie er kjent takket være Gunvor Hofmo og Jan Erik Vold .	Su historjá lea oahpis Gunvor Hofmo ja Jan Erik Vold geažil .
I grålysningen den 26. november trampet tunge støvler opp trappa i hybelhuset ” Englehjemmet ” i Oslo .	Skábmamánu 26. b. iđitčuovganeamis stempo lossa skuovat láigolanjaviesu » Englehjemmet ” tráhppá bajás Oslos .
Kort tid etter så skremte venninner den spede jødiske jenta bli ført ut døra i Dalsbergstien 3 .	Veaháš maŋŋelaš oidne balddáskan nieidaustibat ahte seakka juvddálaš nieida dolvojuvvui uksaráiggi olggos Dalsbergstien 3:s .
Det siste glimtet av Ruth Maier er at hun dyttes inn i en sort bil av to kraftige norske politifolk .	Maŋemus maid oidne lei go guokte rávis norgga politiija hoigadeigga Ruth Maiera sevdnjes biilla sisa .
Fem dager senere er 22-åringen død .	Vihtta beaivvi maŋŋel lea 22-jahkásaš jápmán .
Myrdet i gasskammeret i Auschwitz .	Gottáhallon Auscwitz gássakámmáris .
Heldigvis er det en menneskelig egenskap å lære av våre feil .	Lihkus lea olmmošlaš iešvuohta oahppat iežamet boasttuvuođain .
Og det er aldri for seint .	Ja ii leat goassege beare maŋŋit .
Over 50 år etter krigen fastsatte Stortinget et oppgjør , kollektivt og individuelt , for den økonomiske likvidasjonen de norske jødene var utsatt for .	Eanet go 50 jagi maŋŋel soađi attii Stuoradiggi ekonomalaš buhtadusa , kollektiivvalaš ja ovttaskas , goddimiid ovddas maid norgga juvddálaččat vásihedje .
Resultatet ble en moralsk aksept av statens ansvar for handlinger begått mot norske jøder under 2. verdenskrig .	Dan boađusin lei moralaš dohkkeheapmi stáhta ovddasvástádusas daguid ovddas mat dahkkojedje Norggas juvddálaččaid vuostá 2.máilmmisoađis .
Hva med ugjerningene mot Ruth Maier og de andre jødene ?	Naba vearredaguiguin mat ledje Ruth Maiera ja eará juvddálaččaid vuostá ?
Drapene er uten tvil nazistenes verk .	Goddimat leat eahpitkeahttá nasisttaid dagut .
Men det var nordmenn som arresterte .	Muhto ledje norgalaččat geat arresterejedje .
Det var nordmenn som kjørte bilene .	Ledje norgalaččat geat vudje biillaiguin .
Og det skjedde i Norge .	Ja dat dáhpáhuvai Norggas .
I løpet av krigen ble 772 norske jøder og jødiske flyktninger arrestert og deportert .	Soahteáiggis 772 norgga juvddálačča ja juvddálaš báhtareaddjit aresterejuvvojedje ja deporterejuvvojedje .
Bare 34 overlevde .	Dušše 34:s besse heakkas .
Uten å frata nazistene ansvaret , er det tid for å se at politifolk og andre nordmenn deltok i arrestasjoner og deportasjoner av jøder .	Eat leat gal váldime nasisttain eret ovddasvástádusa , muhto lea gal áigi oaidnit ahte politiijat ja eará norgalaččat serve arresteret ja deporteret juvddálaččaid .
Jeg finner det i dag riktig å uttrykke vår dype beklagelse over at dette kunne skje på norsk jord .	Mu mielas lea odne lunddolaš dovddahit ahte min mielas lea duođai šállošahtti ahte dát sáhtii dáhpáhuvvat norgga eatnamis .
Like viktig som å beklage er å lære .	Seamma dehálaš go šállošit lea oahppat .
Og enda viktigere :	Ja vel deháleabbo :
Å forplikte oss til å bekjempe holdninger og handlinger som leder oss bort fra anstendighet og sivilisasjon .	Geatnegahttit iežamet vuosttildit miellaguottuid ja daguid mat gáidadit min eret šigolašvuođas ja sivilisašuvnnas .
70 år etter smerter det meg å si at ideene som ledet til holocaust fortsatt lever .	70 jagi maŋŋel bávččagahttá munnje dadjat ahte idéat mat daguhedje holocausta ain gávdnojit .
Over hele verden ser vi at enkeltmennesker og grupper sprer intoleranse og frykt .	Miehtá máilmmi oaidnit mii ahte ovttaskasolbmot ja joavkkut gilvet gierdameahttunvuođa ja balu .
De dyrker voldelige ideologier som kan lede til antisemittisme og hat mot minoriteter .	Sii geavahit veahkaválddálaš ideologiijaid mat sáhttet dagahit antisemittisma ja vaši minoritehtaid vuostá .
Også norske jøder forteller at de lever i frykt .	Maiddái norgga juvddálaččat muitalit ahte sii ellet balus .
I avisa Vårt Land leser vi at noen av våre jøder er redde for å gjøre seg synlige som jøder .	Vårt Land áviissas lohkat ahte muhtumat min juvddálaččain ballet oainnusindahkame iežaset juvddálažžan .
Slik skal vi ikke ha det i Norge .	Norggas mis ii galgga leat nu .
Ingen skal behøve å skjule sin tro , kulturelle identitet eller legning .	Ii oktage galgga dárbbašit čiehkat iežas osku , kultuvrralaš identitehta dahje soju .
Ethvert menneske er like mye verdt .	Juohke olmmoš lea seamma dehálaš .
Alle har like rettigheter .	Buohkain leat seamma vuoigatvuođat .
Slik , og bare slik , skal det være i Norge	Nu , ja dušše nu , galgá leat Norggas
Naturligvis kan det være fristende å vende seg bort fra ubehaget .	Diehttalasat sáhttá leat miella jorggihit eret unohisvuođas .
Overse de gryende tegn til ondskap .	Ii beroštit dovdomearkkain mat čájehit ahte bahávuohta lassána .
Men vi har ikke lov .	Muhto mis ii leat lohpi .
Da svikter vi som mennesker .	Dalle mii beahttit olmmožin .
Da svikter vi oss selv .	Dalle beahttit iežamet .
I stedet skal vi love hverandre å møte totalitære forførere med fasthet .	Mii baicca galgat lohpidit nubbi nubbái ahte mii dustet visot válddálaš fillejeddjiid nanusvuođain .
Vi skal argumentere mot dem med klippefast tro på humanitet og likeverd .	Mii galgat ákkastallat sin vuostá dainna ahte mis lea nanu jáhkku olmmošvuhtii ja dásseárvui .
Å verne utsatte grupper mot trusler og vold er et oppdrag for fellesskapet .	Searvevuođa bargu lea suodjalit rašes joavkkuid áitagiid ja veahkaválddálašvuođaid vuostá .
Målet er det samme :	Ulbmil lea dat seamma :
Det skal være trygt å være jøde i Norge .	Norggas galgá leat oadjebas leat juvddálaš .
Ingen – intet menneske , ingen minoritet – skal behøve å leve i frykt her i landet .	Ii oktage – ii oktage olmmoš , ii oktage minoritehta – galgga riikkas dárbbašit eallit balus .
Minnesmerker 22. juli	Muitobáccit Suoidnemánu 22. beaivvi oktavuođas
Den regjeringsoppnevnte styringsgruppen for minnesmerker / minnemonumenter har i dag levert sin rapport til Kulturdepartementet .	Ráđđehusa nammaduvvon muitobácciid stivrenjoavku lea otne geigen raporttastis Kulturdepartementii .
Styringsgruppens mandat var å utrede og foreslå utforming av minnesmerker / minnemonumenter i Oslo og i tilknytning til Utøya .	Stivrenjoavkku mandáhta lei čielggadit ja árvalit muitobácciid Osloi ja Utøyai . Raporta – girjegillii ( pdf . )
- Jeg vil takke Styringsgruppen for en god og grundig rapport som vil danne et solid grunnlag når regjeringen skal ta sin beslutning , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	- Mun háliidan giitit Stivrenjoavkku buori ja vuđolaš rapporta ovddas mii doaibmá nanu vuođđun go ráđđehus dahká mearrádusastis , cealká kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Lokalisering :	Ásaheapmi :
Styringsgruppen foreslår følgende lokalisering av minnested i Oslo :	Muitobácciide Oslos árvala stivrenjoavku čuovvovaš báikkiid :
Nisseberget i Slottparken Regjeringskvartalet	Nisseberget Slottsparken:s Ráđđehuskvartála
Styringsgruppen foreslår følgende lokalisering av minnested i Hole kommune :	Muitobácciide Hole gielddas árvala stivrenjoavku čuovvovaš báikkiid :
Sørbråten Lauvodden ( Veikroa )	Sørbråten Lauvodden ( Veikroa )
Begrunnelsen for forslagene går fram av rapporten fra Styringsgruppen .	Árvalusaid vuođuštusat bohtet ovdan Stivrenjoavkku raporttas . Golut :
De samlede kostnadene for kunstprosjektet i Oslo og Hole er beregnet til 23,3 millioner kroner .	Dáiddaprošeavtta ollislaš golut Oslos ja Hole gielddas leat meroštallojuvvon 23,3 miljovnna kruvdnui .
I tillegg til dette kommer kostnader knyttet til tilrettelegging på de stedene som blir valgt av regjeringen .	Lassin bohtet vel lágidangolut daid báikkiin maid ráđđehus mearrida .
Videre prosess :	Viidásat proseassa :
Det er regjeringen som beslutter hvor minnestedene skal ligge .	Ráđđehus dat mearrida gosa muitobáccit galget ceggejuvvot .
Styringsgruppen anbefaler at Kunst i offentlig rom ( KORO ) skal ha det operative og kunstfaglige ansvaret for minnestedene .	Stivrenjoavku ávžžuha ahte Kunst i offentlige rom ( KORO ) vástida muitobácciid dáiddafágalaččat ja čađaheami .
Videre anbefales det at prekvalifiseringen etterfølges av en lukket konkurranse med inntil 20 deltakere .	Dasto ávžžuhuvvo ahte maŋŋil go lágideaddjit leat ovdagihtii árvvoštallojuvvon de galget 20 oassálasti bovdejuvvot gittagilvui .
Det legges opp til at minnesmerkene kan bli avduket senest 22. juli 2015 .	Muitobácciid almmolaš almmuheapmi galgá čađahuvvot maŋimuš suoidnemánu 22. beaivvi 2015 .
Styringsgruppen :	Stivrenjoavku :
Nr. : 116/11	Nr. : 116/11
Minnesmerker og hedring etter angrepene 22. juli	Muitobáccit ja gudnejahttimat maŋŋil suoidnemánu 22. beaivve fallehemiid
Regjeringen har besluttet at det skal opprettes to minnesmerker etter 22. juli , både i Oslo og i tilknytning til Utøya .	Ráđđehus lea mearridan cegget guokte muitobácci maŋŋil suoidnemánu 22. beaivve , sihke Osloi ja Utøyai .
Regjeringen setter ned en styringsgruppe som skal utrede og foreslå utforming av minnesmerkene .	Ráđđehus nammada stivrenjoavkku čielggadit ja árvalit muitobácciid hámi .
Minnesmerkene skal hedre omkomne , overlevende , hjelpemannskaper og frivillige .	Muitobáccit galget gudnejahttit sin geat leat duššan , heakkas beassan , veahkkebargiid ja eaktodáhtolaččaid .
Gruppen skal ledes av Åse Kleveland .	Åse Kleveland jođiha joavkku .
- Minnesmerkene skal både ivareta minnene etter de omkomne og representere en kollektiv hedring av frivillige , overlevende og hjelpemannskaper .	- Muitobáccit galget muitun sidjiide geat dušše ja ovddastit kollektiivvalaš gudnejahttima eaktodáhtolaččaid ektui , sin ektui geat besse heakkas ja veahkkebargiid ektui .
Styringsgruppa skal ha representanter fra Kulturdepartementet , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , AUF , den nasjonale støttegruppen etter 22. juli hendelsene og de berørte i regjeringskvartalet .	Stivrenjoavkku ovddastit áirasat Kulturdepartemeanttas , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas , AUF , našunála doarjjajoavkkus maŋŋil suoidnemánu 22. b. dáhpáhusaid ja guskkolaččat ráđđehuskvartálas .
Styringsgruppen skal ha nær dialog med Oslo kommune og Hole kommune om lokalisering av minnesmerkene og skal legge fram sin innstilling til Kulturdepartementet innen 1. april 2012 .	Stivrenjoavkkus galgá lagaš gulahallan Oslo gielddain ja Hole gielddain báikki ektui gosa muitobáccit galget ceggejuvvot ja galgá ovdanbuktit árvalusas Kulturdepartementii ovdal cuoŋománu 1.b.2012 .
Det opprettes ikke særskilte individuelle hedersbevisninger knyttet til 22. juli .	Dat eai ásahuvvo sierra oktagaslaš gudneduođaštusat suoidnemánu 22. b. oktavuhtii .
Det kan likevel gis individuell heder innenfor gjeldende ordning med medaljer og dekorasjoner .	Almmatge lea vejolaš čájehit oktagaslaš gudnejahttimiid doaibmi njuolggadusaid mielde mat gusket medáljjaide ja čiŋahemiide .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Anne Smeland og Svein Kollstrøm :	Anne Smeland og Svein Kollstrøm :
Tana montessoriskole – fra protest til alternativ	Tana montessoriskole – vuostalastimis molssaektui
Fortalt til Svein Lund	Svein Lundii muitaluvvon
Svein Kollstrøm er styreleder ved Tana montessoriskole .	Svein Kollstrøm lea Tana montessoriskole stivrajođiheaddji .
Tana er den eneste kommunen i Finnmark som har en privatskole basert på en bestemt pedagogikk .	Deatnu lea áidna gielda Finnmárkkus gos lea priváhtaskuvla man vuođđun lea alternatiiva pedagogihkka .
Bakgrunnen for skolen er ganske spesiell – den oppsto som resultat av motstanden mot innføring av obligatorisk samisk læreplan .	Duogáš dása lea viehka erenoamáš – skuvla lea bákkolaš sámi oahppoplána vuostálastima boađus .
Rektor Anne Smeland ( f. 1964 ) er oppvokst bl.a. i Tana .	Rektor Anne Smeland ( r. 1964 ) lea bajásšaddan earet eará Deanus .
Hun er utdannet førskolelærer og logoped og var rektor ved Tana montessoriskole fra 2002 til 2005 .	Son lea ovdaskuvlaoahppaheaddji ja logopeda ja lei Tana montessoriskole rektor 2002 rájes gitta 2005 lohppii .
Styreleder Svein Kollstrøm ( f. 1960 ) er oppvokst i Tana .	Stivrajođiheaddji Svein Kollstrøm ( r. 1960 ) lea bajásšaddan Deanus .
Han er bonde og har agronomutdanning fra Finnmark landbruksskole .	Son lea boanda ja sus lea agronomaoahppu Deanu eanandoalloskuvllas .
Artikkelen bygger på intervju høsten 2003 .	Artihkkala vuođđun lea jearahallan 2003 ’ čavčča .
Rektor Anne Smeland viser noen av de spesielle læremidlene som montessoriskolene bruker .	Rektor Anne Smeland čájeha muhtun erenoamáš montessoriskuvlla oahpponeavvuid .
Vi finner Tana montessoriskole i Søndre Luftjok , på østsida av elva .	Mii gávdnat Tana montessoriskole Máddi Luovttejogas , Deanu nuorttabealde .
Skolebygget er ikke bygd som skole , men opprinnelig « driftshytte » for Statnett .	Skuvlavisti ii lean skuvlan huksejuvvon , muhto lei Statnett « doaibmabarta » .
Seinere er det ombygd og påbygd , men likevel er det i trangeste laget .	Maŋŋá lea viiddiduvvon ja rievdaduvvon , muhto liikká lea viehka gárži .
Skolen starta i august 1999 og i skoleåret 2003/04 er det 69 elever , fordelt på klassetrinna 1–10 .	Skuvla álggahuvvui 1999 ' borgemánus , ja 2003/04 skuvlajagis leat dás 69 oahppi 1.–10. luohká rádjái .
Elevene kommer fra nedre del av Tana kommune og fra nabokommunen Nesseby .	Oahppit bohtet Vuolle-Deanus ja ránnjágielddas Unjárggas .
– Skolen er godkjent for 90 elever , forteller rektor , men her er ikke plass til flere elever enn vi har i dag .	– Skuvla lea dohkkehuvvon gitta 90 oahppi várás , muitala rektor , muhto dása eai čága eanet oahppit go dat mat dál leat .
– Om den samiske læreplanen hadde blitt tvangsinnført i dag , hadde det samme skjedd , svarer Svein Kollstrøm .	– Jus sámi oahppoplána livččii dál biddjojuvvon johtui bákkuin , de livččii seammá boađus , vástida Svein Kollstrøm .
Samisk identitet for nordmenn og kvener ?	Sámi identitehta dážaide ja kvenaide ?
– Det var spesielt formuleringene om formålet med samisk læreplan som var årsaka , fortsetter Anne Smeland .	– Ledje erenoamážit dajaldagat sámi oahppoplána ulbmila birra , mat dagahedje riiddu , joatká Anne Smeland .
Det som førte til de skarpeste reaksjonene var vel at skolen skulle utvikle elevenes samiske identitet .	Dat mii bohciidahtii garrasamos vuostehágu , lei ahte skuvla galggai ovddidit ohppiid sámi identitehta .
Det hadde vært greitt om dette bare var en plan for undervisning av samiske elever på samisk , men ikke som eneste plan for et område der store deler av befolkninga ikke er samer eller ikke regner seg som samer .	Livččii ortnegis jus dát plána guoskkašii dušše sámi ohppiid mat galge oahpu gazzat sámegillii , muhto ii lean dohkálaš go lei áidna plána mii galggai gokčat guovllu gos stuorra oassi álbmogis eai leat sápmelaččat dahje eai dovdda iežaset sápmelažžan .
Svein Kollstrøm legger til : – Da den samiske læreplanen blei innført , var det en kven fra Tana som uttalte i radioen : – Først var jeg kven .	Svein Kollstrøm lasiha : – Go sámi oahppoplána bođii atnui , de lei kveana Deanus mii radios dajai : – Álggus ledjen kveana .
Så fortalte skolen at jeg var norsk .	De skuvla muitalii ahte lean dáža .
Nå skal skolen fortelle barna mine at de er samer .	Dál galgá skuvla muitalit mánáidasan ahte sii leat sápmelaččat .
– Jeg har jo lest gjennom hele den samiske læreplanen .	– Mun han lean lohkan olles sámi oahppoplána .
Mesteparten av innholdet syns jeg er greitt .	Eanáš sisdoallu lea áibbas buorre .
Vi har jo for eksempel bare godt av å lese om samisk historie .	Ovdamearkka dihtii lea buorre lohkat sámi historjjá .
Men der var en del ting som jeg og mange andre har reagert på .	Muhto ledje muhtun áššit man vuostá sihke mun ja earát leat reageren .
En av dem er at elevene skal forberedes på å leve i det samiske samfunnet .	Okta lea ahte skuvla galgá ohppiid ráhkkanahttit sámi servodagas eallit .
Som om det fantes et samfunn som var entydig samisk .	Dego livččii servodat mii lea oktageardánis sámi servodat .
Og i den nasjonale læreplanen står det at elevene skal lære seg respekt og toleranse og forståelse for andre folkeslag .	Ja nášunála oahppoplánas lea čállon ahte oahppit galget oahppat vuhtii váldit , gierdat ja áddet eará álbmotjoavkkuid .
Men det er ikke med i den samiske læreplanen . I alle fall sto det ikke i den første utgava .	Muhto sámi oahppoplánas dát ii leat mielde , ii goittot vuosttaš veršuvnnas .
Og hvorfor ikke det ?	Na , manne bat ii ?
Nå skal man liksom ta hevn .	Dál galget mahkáš mávssahit .
Dårlig informasjon	Fuones diehtojuohkin
– Informasjonen til skolene og foreldrene om den samiske læreplanen var dårlig , både fra departementet og fra kommunen , fortsetter Svein Kollstrøm .	– Skuvllaide ja váhnemiidda lei váilevaš diehtojuohkin sámi oahppoplána birra , sihke departemeantta bealis ja gieldda bealis , joatká Svein Kollstrøm .
– Forskjellige folk sa forskjellige ting og det kom svært motstridende konklusjoner .	– Iešguđet olbmot čilgejedje iešguđetgeláhkái , ja ledje áibbas vuostálasti konklušuvnnat .
Vi foreldre som protesterte mot innføringa av den samiske læreplanen hadde flere møter med representanter for departementet .	Mii váhnemat geat vuostálasttiimet sámi oahppoplána atnuiváldima , čoahkkimasttiimet departemeantta áirasiiguin moanaid gerddiid .
Problemet er at i departementet der er det så mange man skal forholde seg til .	Čuolbma lea , ahte departemeanttas leat nu ollu olbmot geaiguin ferte áddehallat .
Vi hadde bl.a. en underdirektør her oppe , han var fra Vestlandet .	Lei earret eará vuolitdirektevra gii finai dáppe , son lei oarje-Norgalaš .
Han forsto ikke hvorfor vi protesterte .	Son ii ádden manne mii vuostálasttiimet .
Da han kom trudde han alle i Finnmark var samer .	Go deike bođii , de gáttii ahte buot finnmárkolaččat leat sápmelaččat .
Når vi hadde prata litt med han , så sa han at han skjønte godt at vi protesterte på å innføre denne læreplanen for alle .	Go de leimmet suinna háleštallan , de dajai iežas áddet manne mii eat dohkkehan dán oahppoplána buohkaid várás .
Vi klaga til sivilombudsmannen over brudd på lover og regler i saksbehandlinga .	Váidaleimmet siviláittardeaddjái go lágat ja njuolggadusat eai lean čuvvojuvvon dán áššis .
Det var ikke samsvar mellom det som blei sendt på høring og det som blei innført .	Dat mii bođii gulaskuddamii ii lean seamma go dat mii váldui atnui .
Og er det ei vesentlig endring skal det sendes på ny høring .	Ja go lea mearkkašahtti erohus , de galgá ášši ođđasit gulaskuddamii .
Vi fikk medhold fra sivilombudsmannen om at den samiske læreplanen var ulovlig innført .	Siviláittardeaddji lei ovttaoaivilis minguin ahte sámi oahppoplána lea lobiheamet váldon atnui .
Men hva hjalp det , planen blei jo innført likevel .	Muhto mii ávkkiid das , plána han liikká čađahuvvui .
Alle skal joike !	Buohkat galget juoigat !
Kollstrøm mener den samiske læreplanen må være skrevet for helt andre forhold enn dem han kjenner fra nedre Tana .	Kollstrøm oaivvilda sámi oahppoplána ferte leat čállojuvvon áibbas eará servodatdiliid ektui , go maid son dovdá Vuolle-Deanus .
– Jeg kan ta et par eksempler på hvordan en firkanta tolking av denne læreplanen kunne slå ut i vårt område .	– Sáhtán mottiin ovdamearkkain čilget mo sáhtášii geavvat min guovllus jus oahppoplána ádde justa nu mo lea čállojuvvon .
Det står i læreplanen at elevene skal kunne lage og framføre sine egne joiker .	Oahppoplánas čuožžu ahte oahppit galget máhttit bidjat ja juoigat luđiid .
Dette kravet gjelder sjøl om elevene ikke har samisk som språk .	Dát lea gáibádus vaikko oahppit eai máhte sámegiela .
Eldste sønnen min hadde en lærer som var bergenser , og han forlangte at ungene skulle joike .	Mu boarrásamos gánddas lei oahpaheaddji gii lei Bergenis eret , ja son gal gáibidii ahte mánát galge juoigat .
Jeg prøver å lære mine unger at de skal høre på det lærerne sier , men det blir jo helt fortvilt .	Ieš lei gitta čalmmiiguin huradeamen , mahkáš juoiggai . Lei áibbas endorii , ii han son máhttán juoigat .
På et av møtene med departementet var rådgiveren for samiske skolespørsmål der .	Vikkan mánáidasan oahpahit ahte galget jeagadit oahpaheddjiid , muhto šaddá čađa váivi .
Så spurte jeg han om han oppfatta seg som same .	Ovtta departemantačoahkkimis lei sámi skuvlaáššiid ráđđeaddi .
Jo , det var han jo .	De jerren sus lea go sápmelaš ?
– Så da vil jeg oppfordre deg til å ta en joik for oss , nå er vi bare seks voksne personer her .	Dat gal lei . Na , de mun ávžžuhan du juoiggastit , mii han eat leat go guhtta ollesolbmo dás .
Nei , det ville han ikke , han kunne ikke joike .	Na , dan gal ii sáhttán , ii máhttán juoigat .
– Men , sa jeg , – likevel så går dere inn for at våre unger , som ikke kan et ord samisk , skal lage og framføre joiker for hele klassen .	– Muhto , lohken , – liikká de háliidehpet ahte min mánát , geat eai máhte sánige sámegiela , galget bidjat ja juoigat luđiid olles luohká ovddabealde .
Det står i den samiske læreplanen at ungene skal kunne fastsette hvor Sameland er .	Sámi oahppoplánas čuožžu ahte mánát galget máhttit meroštallat gos Sápmi lea .
Jeg spurte rådgiveren om hva Sameland er , og han sa det er alle steder der samer til forskjellige tider har vandra .	Jerren ráđđeaddis mii Sápmi lea , ja son dajai ahte Sápmi lea doppe gos sápmelaččat iešguđet áiggi leat vádjolan .
Ja , sa jeg , da er Oslo også Sameland .	Na , dadjen , dalle Oslo gal gullá Sápmái .
Nei , det ville han ikke være med på .	Son gal ii miehtan dasa .
Så jeg ga han et kart og ba han tegne Sameland .	De adden sutnje kártta , ja bivden su sárgut dien Sámi .
Men det ville han ikke .	Muhto dan gal ii háliidan .
Skolestreik og hjemmeundervisning	Skuvlastreaika ja ruovttooahpahus
Av de seks kommunene der samisk læreplan blei innført , var det større eller mindre protester i tre ; Tana , Porsanger og Kåfjord .	Guđa gielddas gos sámi oahppoplána váldui atnui , ledje stuorát dahje unnit vuostálastimat golmma gielddas : Deanus , Porsáŋggus ja Gáivuonas .
Siden departementet hadde avgjort at alle skolene i forvaltningsområdet for samisk språk skulle ha den samiske læreplanen , blei protestene delvis kobla til krav om at kommunene skulle ut av forvaltningsområdet .	Ja go departemeanta lei mearridan ahte buot sámi hálddašanguovllu skuvllaide galggai sámi oahppoplána , de bođii oahppoplána vuostálastimiid lassin gáibádus ahte gielddat galge sámi hálddašanguovllus eret .
I Kåfjord blei det diskutert om man skulle lage privatskole for å unngå den samiske læreplanen , men bare i Tana gjorde man alvor av det .	Gáivuonas digaštalle priváhtaskuvlla asáheami vai garvvášedje sámi oahppoplána , muhto Deatnu lei áidna gielda gos priváhtaskuvla šattai duohtan .
Man danna « Foreldreaksjonen for nasjonal læreplan i Tana » og i september 1997 blei over 80 barn tatt ut av skolen .	« Váhnenakšuvdna nášunála oahppoplána bealis Detnui » vuođđuduvvui . Čakčamánus 1997 váldojuvvojedje badjel 80 máná eret skuvllas .
Skolestreiken ramma de tre skolene Boftsa , Austertana og Seida , sterkest slo det ut i Austertana der et stort flertall av elevene blei holdt borte .	Skuvlastreaika guoskkai golbma skuvlla : Bokcá , Juovlavuotna ja Sieidá . Vearrámus lei Juovlavuonas , gos eanáš oassi ohppiin báhce ruoktot .
De fikk da hjemmeundervisning av foreldrene , delvis med hjelp av pensjonerte lærere .	Váhnemat ja penšunerejuvvon oahpaheaddjit oahpahedje mánáid ruovttuin .
Etter noen uker kom ei ny regjering som lova å løse problemet , og foreldrene lot barna gå tilbake til skolen igjen .	Moadde vahku maŋŋá bođii ođđa ráđđehus mii lohpidii čoavdit riiddu , ja váhnemat luite mánáideaset fas skuvlii .
Jon Lilletun var nå blitt utdanningsminister , og han hadde tidligere vist forståelse for kravet til foreldreaksjonen .	Jon Lilletun lei dál šaddan oahpahusministtarin , ja son lei ovdal čájehan áddejumi váhnenakšuvnna gáibádusaide .
3. september 1997 sa han , ifølge avisa Dagen : « Løsningen er å utsette reformen et år og satse på et venteår når man oppdaget den meget sterke motstanden .	Čakčamánu 3. b. 1997 dajai son , Dagen - aviissa mielde : " Čoavddus lea ođastusa maŋidit . Go leat garra vuostehágu vávján , de lea buorre vuordit jagi .
Dette venteåret kunne de to skolekretsene med flertall for samisk hatt samisk læreplan , og de tre skolekretsene med flertall for nasjonal læreplan hatt nasjonal læreplan .	Vuordinjagis sáhtášedje dat guokte skuvlabiire , gos lea eanetlohku sámi oahppoplánii , geavahit sámi oahppopláná , ja dat golbma skuvlabiire , gos lea eanetlohku nášunála oahppoplánii , sáhtášedje nášunála oahppoplána čuovvut .
I løpet av dette året kunne man ha brukt tid til å finne fram til en minnelig ordning .	Dán jagi mielde sáhtášii de áiggi geavahit čovdosa gávdnat man buohkat sáhttet dohkkehit .
Etter mitt syn burde det fortsatt være muligheter for et slikt forlik . »	Mu mielas galggašii ain leat vejolaš dien láhkái soabadit . "
Dette ga de aksjonerende foreldrene et håp , men i desember vedtok stortingsflertallet at de samiske læreplanene skulle gjelde i alle offentlige skoler i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dát attii akšunerejeaddji váhnemiidda fas doaivaga , muhto Stuoradiggi mearridii juovlamánus ahte sámi oahppoplána galggai leat anus buot almmolaš skuvllain sámi hálddašanguovllus .
Departementet endra noen av de mest omstridte formuleringene i den samiske læreplanen , bl.a. om å utvikle elevenes samiske identitet .	Departemeanta rievdadii de muhtun sámi oahppoplána riidodajaldagaid , earet eará dajaldaga gos čuožžu ahte plána galgá ovddidit ohppiid sámi identitehta .
Men de protesterende foreldrene slo seg ikke til ro med det .	Muhto vuosttaldeaddji vánhemat eai duhtan dása .
I følge Svein Kollstrøm var det for seint å snu : – Nå blei de verste formuleringene seinere endra , men da var vi kommet så langt i arbeidet med å lage et alternativ at vi ikke ville snu .	Svein Kollstrøm čilge ahte lei menddo maŋŋit jorgalit : – Dál de rievdadedje vearrámus dajaldagaid , muhto dalle leimmet juo boahtán nu guhkás min bargguin ráhkadit molssaeavttu , ahte eat háliidan jorgalit .
Det er vanskelig å leve på nykker fra departementet .	Lei váttis eallit departemeantta hovrriid mielde .
Vi vurderte steinerskole , montessoriskole og kristen skole .	Árvvoštalaimet steinerskuvlla , montessoriskuvlla ja risttalaš skuvlla .
Etter flertallets mening var det bedre å bygge på pedagogikk enn på livssyn .	Eanetlogu oaivila mielde lei buoret hukset pedagogihka ala go eallinoainnu ala .
Noen få trakk seg da det blei klart at det ikke blei en kristen skole .	Moattis geassádedje go šattai čielggas ahte ii šatta risttalaš skuvla .
Steinerskole syntes vi var for spesielt , så vi endte med montessori .	Steinerskuvla orui min mielas menddo erenoamáš , de šattai montessoriskuvla .
Vi visste vel ikke så veldig mye om dette skoleslaget da vi starta , men i dag er de fleste glade for at vi valgte som vi gjorde .	Eat diehtán nu olu dakkár skuvllas go álggaheimmet dan , muhto dál leat eatnašat duhtavaččat go válljiimet nu mo dagaimet .
På montessoriskoler har hver elev sin egen arbeidsplass og elevene arbeider mer sjølstendig enn i andre skoler .	Montessoriskuvllain lea juohke oahppis iežas bargosadji , ja oahppit barget iešheanalaččabut go eará skuvllain .
I alle klasserom er det hyller med læremidler som elevene kan bruke .	Juohke luohkkálanjas leat hilduin oahpponeavvut maid oahppit sáhttet geavahit .
Hvorfor montessoriskole ?	Manne montessoriskuvla ?
Montessoriskolene er oppkalt etter den italienske legen Maria Montessori ( 1870–1952 ) .	Montessoriskuvla lea namas ožžon itálialaš doaktára Maria Montessori ( 1870–1952 ) mielde .
Hun utvikla en egen pedagogisk metode som ligger til grunn for montessoribarnehager og - skoler i mange land .	Son ovdánahtii iežas pedagogalaš vuogi mii lea máŋgga riikka montessorimánáidgárddiid ja - skuvllaid vuođđun .
– Hva er det viktigste med montessoripedagogikken ?	– Mii lea dehálamos montessoripedagogihkas ?
– Det er en annerledes måte å lære på , sier styrelederen .	– Lea earálágán oahppanvuohki , dadjá stivrajođiheaddji .
De siste åra har skolen vært alt for teoretisk .	Maŋimuš jagit lea almmolaš skuvla leamaš menddo teorehtalaš .
Skolen presenterer ideene bak skolen slik : « Maria Montessori erfarte gjennom sitt arbeid at når barn ble aktive på en positiv måte kunne de lære mye som i utgangspunktet virket umulig .	Skuvla ovdanbuktá iežas pedagogihka ná : " Maria Montessori vásihii bargguidis bokte ahte go mánát šadde doaimmalažžan positiivva vuogi mielde , de sáhtte oahppat olu mii ovddalgihtii orui veadjemeahttumin .
Skolen bygger på hennes pedagogiske prinsipper og metoder med en klar innebygget progresjon .	Skuvlla vuođđun leat su pedagogalaš prinsihpat ja vuogit , main lea hui čielga progrešuvdna .
I motsetning til vanlig skole som går fra det nære til det fjerne tar vi utgangspunkt i de lange linjene og « de store fortellingene » for å gi sammenheng og oversikt før vi studerer detaljene .	Nuppeláhkái go almmolaš skuvllat , mat váldet vuođu lagas birrasis ja de mannet stuorát linjjáide , de mii álgit guhkit linjjáiguin ja « stuorrá muitalusaiguin » vai oaidnit oktavuođaid ja ollislašvuođaid , ovdalgo álgit detálljaid geahččat .
Vi bruker mindre lærebøker enn andre fordi vi anvender montessorimateriell som stimulerer til aktiv tenkning og konkretiserer abstrakte termer og begreper .	Geavahit unnit oahppogirjjiid go earát , go mii geavahit montessorioahpponeavvuid mat movttiidahttet aktiivvalaš jurddašeapmái , ja mat konkretiserejit abstrákta doahpagiid ja tearpmaid .
Materiellet og oppgavene har fasit og gir elevene selv mulighet til å se om de har gjort rett .	Oahpponeavvuin ja bargobihtáin lea čoavdda , ja oahppit sáhttet de ieža geahččat leat go bargan riekta .
I tillegg til ferdig produsert materiell lager lærerne selv en stor del av materiellet som brukes .	Gárvásit ráhkaduvvon oahpponeavvuid lassin , dit bare ráhkadit oahppaheaddjit ieža stuorra oasi oahpponeavvuin mat geavahuvvojit .
Det er lite lærerstyrt undervisning .	Lea unnán oahpahus maid oahpaheaddji stivre .
Læreren er tilrettelegger og veileder som skal tiltrekke og fange barnets interesse og oppmerksomhet for nytt stoff .	Oahpaheaddji lea bagadalli ja láhčá dili nu ahte mánná geasuhuvvo ođđa fáttáide , ja nu ahte son berošta ođđa áššiid oahppat .
Når materiell er presentert , eller nytt stoff gjennomgått velger barnet selv arbeidsoppgaver blant det som er tilgjengelig og i henhold til egen plan .	Go oahpponeavvu lea presenterejuvvon dahje go ođđa ášši birra lea hállon , de mánná ieš vállje bargobihtáid daid gaskkas mat leat biddjon su ovdii , ja iežas plána ektui .
De planlegger eget arbeid alene , eller sammen med andre , de formulerer problemstillinger og planlegger presentasjonen .	Sii plánejit iežaset barggu okto dahje earáiguin ovttas , sii hápmejit čuolmmaid ja plánejit ovdanbuktima .
Eleven skal ha mulighet til å arbeide uforstyrret i lange tidsperioder og kunne konsentrere seg og fullføre en oppgave før det tar pause .	Oahppi galgá beassat ráfis bargat guhkit áiggi , galgá beassat čiekŋudit bargui ja válbmet barggu ovdalgo bisána vuoiŋŋastit .
Derfor er det tilrettelagt for individuelle pauser i løpet av øktene og felles utetid en klokketime midt på dagen .	Danin lea dilli láhččon ovttaskas bottuide bargoáiggis , ja lea oktasaš olgoáigi mii bistá olles tiimmu gasku beaivvi .
Vi er opptatt av å være mye ute og utnytte de mulighetene vi har i nærmiljøet .	Midjiide lea dehálaš leat olu olgun ja geavahit lagasbirrasa vejolašvuođaid .
Klasserommene er innredet etter fag , slik at elevene vet nøyaktig hvor de finner materiell og litteratur .	Luohkkálanjat leat fágáid mielde hábmejuvvon , nu ahte oahppit álo dihtet juste gokko gávdnet oahpponeavvuid ja čáppagirjjálašvuođa .
Disse har fargekoder etter et spesielt system og progresjon .	Dáin leat ivdnekodat dihto systema ja progrešuvnna mielde .
– Det er ikke gjort over natta å bygge opp en montessoriskole , forteller rektor .	– Montessoriskuvlla ii sáhte ovtta ijas hukset , muitala rektor .
– Derfor er vi fortsatt under oppbygging .	– Danin leat ain huksemin skuvlla .
Man regner med at det tar 10–15 år å gjennomføre montessoripedagogikken fullt ut .	Rehkenasto ain ádjánit 10-15 jagi ollásit čađahit montessoripedagogihka .
– Bevisste foreldre velger det de tror er den beste pedagogikken for ungene sine , sier styrelederen .	– Dihtomielalaš váhnemat válljejit dan maid sii atnet buoremus pedagogihkkan mánáidasaset , lohká stivrajođiheaddji .
– Dette er i dag viktigere enn spørsmålet om samisk læreplan .	– Dát dat lea dál dehálabbot go sámi oahppoplána-gažaldat .
Man kan ikke drive en skole i årevis bare på ei sak .	Ii sáhte skuvlla jođihit jahkeviissaid ovtta ášši geažil .
Når vi har starta montessoriskole er det derfor mye mer som ligger bak enn misnøye med den samiske læreplanen .	Go mii leat álggahan montessoriskuvlla , de lei danin olu eará mii lea duogábealde go dušše duhtameahttunvuohta sámi oahppoplánii .
Ideer om privatskole fantes i Tana før samisk læreplan kom opp – som alternativ til offentlig skole .	Jurdagat priváhtaskuvlla birra ledje Deanus ovdal go sámi oahppoplána bođii – almmolaš skuvlla molssaeaktun .
Ikke rikmannsskole	Ii fal riggáid skuvla
Når vi hører om privatskoler , tenker vi gjerne på skoler for barn av rike foreldre .	Go gullat priváhtaskuvllaid birra , de jurddašit dávjá skuvllaid riggáid mánáid várás .
Er montessoriskolen en rikmannsskole ?	Lea go montessoriskuvla riggáid skuvla ?
– Det argumentet kjenner jeg godt , sier Svein Kollstrøm .	– Dán ákka dovddan bures , dadjá Svein Kollstrøm .
– Før vi begynte med dette , var jeg ikke tilhenger av privatskole .	– Ovdal go dáinna álggiimet , de in dorjon priváhtaskuvllaid .
Vi er jo oppvokst i et sosialdemokrati .	Mii han leat bajásšaddan sosialdemokratiijas .
For å få en privatskole som ikke er for rike folk , og det er ikke denne , så må vi faktisk jobbe ganske mye sjøl .	Jus galgat fidnet priváhtaskuvlla nu mo dát , mii ii leat dušše riggáid várás , de fertet ieža maid olu bargat .
Vi driver skolen på statstilskudd med tillegg av litt foreldrebetaling .	Mii jođihit skuvlla stáhtadoarjagiin , dasa lassin mákset váhnemat veaháš .
Denne er på 800 kr. pr. måned for første barn , deretter 400 kr. pr. barn .	Sii mákset 800 ru. mánnosaččat vuosttaš mánás , dasto 400 ru. mánnui eará mánáin .
I tillegg driver foreldrene mye dugnadsinnsats , som vask og vedlikehold , kjøring og tilsyn .	Dasa lassin barget váhnemat olu nuvttá , sii basset skuvlla , hoidejit dan , bearráigehččet dálu ja fievrridit mánáid .
I tillegg hender det at vi får gaver .	Muhtumin oažžut skeaŋkkaid velá .
– Lærerne har også stått veldig på , legger Anne Smeland til , De har gjort mye ubetalt arbeid på overtid , skulle vi ha betalt for alt , hadde det aldri gått rundt .	– Oahpaheaddjit leat maid duođaid bargan , lasiha Anne Smeland . Sii leat olu nuvttá bargan bargoáiggi maŋŋá , jus galggašeimmet buot máksit , de eat livčče birgen .
Vi er svært bevisste på økonomi .	Leat hui dihtomielalaččat ekonomiijas .
Siden vi ikke er en del av kommunens innkjøpsordning , velger vi sjøl hvilke forhandlere vi vil kjøpe fra .	Go eat leat oassin gieldda sisaoastinvuogádagas , de mearridit ieža gos oastit .
For foreldrene er det viktig at skolepengene er lave .	Váhnemiidda lea dehálaš ahte lea govttolaš skuvlamáksu .
Det skal være en skole for alle , ikke en rikmannsskole .	Galgá leat skuvla buohkaid várás , ii fal riggáid mánáid várás .
Gjennomsnittsinntekta blant foreldrene er heller under enn over gjennomsnittet i kommunen .	Min váhnenjoavkku gaskamearálaš sisaboahtu lea baicce unnit go muđui gielddas .
Vi må også si at mange lærere og ledelsen på de offentlige skolene i Tana har vært veldig greie med oss .	Fertet maid lasihit ahte máŋga oahpaheaddji ja jođiheaddji Deanu almmolaš skuvllain leat duođaid leamaš šiega minguin .
– Må man ha noen spesiell utdanning for å være lærer ved en montessoriskole ?	– Dárbbaša go erenoamáš oahpu beassat montessoriskuvlla oahpaheaddjivirgái ?
– Det er ønskelig at lærerne på skolen er montessoripedagoger .	– Livččii gal buoremus ahte skuvlla oahpaheaddjit leat montessoripedagogat .
Å rekruttere ferdig utdannede montessorilærere har vist seg vanskelig .	Leat vásihan ahte lea váttis háhkat oahppan montessorioahpaheaddjiid .
I Norge har Norwegian Montessori College gitt tilbud om montessoripedagogutdanning i flere år .	Norggas lea Norwegian Montessori College máŋga jagi fállan montessoripedagogihkkaoahpu .
Dette studiet er basert på to år med intensive sommerkurs i Oslo hvor en lærer fag og metodikk med praktisk eksamen i oktober .	Studeanta oahppá fágaid ja metodihka guovtti jagi intensiivvalaš geassekurssas , de lea geavatlaš eksámen golggotmánus .
Teoridelen er nettbasert med innlevering av essays , diskusjonsforum osv. og ei ukes skriftlig hjemmeeksamen .	Teoriijaoasi lohká interneahta bokte , das leat esseijat , digaštallanlatnja jna. ja vahkkosaš ruovttueksámen .
Noen studenter reiser til utlandet , hvor de har egne lærerskoler .	Muhtun studeanttat mannet olgoriikii , doppe leat sierra oahpaheaddjiskuvllat .
Høsten 2004 starter Høgskolen i Nesna med årsstudium i montessoripedagogikk , desentralisert over to år .	2004 ’ čavčča álggaha Nesna allaskuvla montessoripedagogihka jahkeovttadaga , maid sáhttá oasseáiggis lohkat guovtti jagi badjel , ja lea lávdaduvvon oahppu .
For å få starte opp en montessoriskole er det et minimumskrav at minst en lærer har utdanning i montessoripedagogikk .	Ferte leat unnimusat okta oahpaheaddji geas lea montessoriduogáš ovdal go beassá montessoriskuvlla álggahit .
Da skolen startet opp fikk vi tak i en utdanna montessoripedagog som hadde arbeidet ved en skole i USA .	Go skuvla álggahuvvui dás , fidniimet deike montessoripedagoga gii lei bargan USA:s .
I år har vi to ferdig utdanna montessoripedagoger og en som er ferdig i oktober 2004 .	Dán jagi leat mis guokte montessoripedagoga , ja vel okta geargá montessorioahpus golggotmánu 2004:s .
Det har vært stor utskiftning i personalet og vi satser på å rekruttere lærere med lokal tilknytning i tillegg til litt import sørfra .	Leat leamaš olu molsumat bargoveagas , ja geahččalit dál háhkat báikkálaš oahpaheddjiid deike mátta-norgga oahpaheddjiid lassin .
Noen av de ansatte har allmennlærerutdanning , mens andre har fag fra universitetet .	Muhtun oahpaheaddjit leat vázzán dábálaš oahpaheaddjioahpu , earát ges leat fágaid lohkan universitehtas .
– Allerede på de første møtene som var om å danne privatskole blei det tatt opp om at de som ville det skulle ha anledning til å lære samisk eller finsk som andrespråk .	Ii leat makkárge " ii fal sápmi " - skuvla – Dalle juo go čoahkkáneimmet vuosttaš háviid hállat priváhtaskuvlla vuođđudeamis , de loktejuvvui ášši sáme- ja suomagiel nubbingieloahpahusas .
Det er motsatt av det som blei framstilt om at vi var rasister som ikke ville ha noe med det samiske å gjøre .	Lea áibbas nubbeláhkái go dan maid mediat leat ovdanbidjan , ahte mii leimmet mahkáš rasisttat geat eat háliidan makkárge dahkamuša sámevuođain .
Av 69 elever har i dag 15 samisk som andrespråk , mens 30 har finsk .	69 ohppiin leat dál 15:s lohkamin sámegiela nubbingiellan , ja 30:s lohket suomagiela .
Vi har ikke lykkes i å rekruttere egen samisk lærer og baserer oss på timelærere som også arbeider på andre skoler .	Eat leat nagodan fidnet iežamet sámegieloahpaheaddji , fertet duhtat tiibmooahpaheaddjiide geat maiddái barget eará skuvllain .
– Hva er det som avgjør elevenes eller foreldrenes valg av språk ?	– Mii mearrida ohppiid dahje váhnemiid giellaválljema ?
– Mange her i Tana er etnisk blanda , sier Svein Kollstrøm .	– Máŋggas dáppe Deanus dovdet gullevašvuođa máŋgga čerdii , lohká Svein Kollstrøm .
– De som velger samisk eller finsk har det jo gjerne i slekta .	– Sii geat válljejit sámegiela dahje suomagiela bohtet dávjá sáme- dahje suomasogas .
I stor grad velger elevene sjøl , i en del tilfeller velger søsken forskjellig .	Eanáš háviid oahppit ieža válljejit , muhtumin válljejit oarbinaččat ( oappát ja viellját ) ge iešguđetlágán giela .
Det viser at også annet enn familiebakgrunnen spiller inn .	Dát fas čájeha ahte ii leat álo sohkaduogáš mii mearrida .
Mine unger har finsk .	Mu mánát lohket suomagiela .
Far min var fjerde generasjons kven i Norge , men kunne ikke noe norsk da han begynte på skolen .	Áhččán lei 4. buolvva kveana Norggas , muhto ii máhttán ii veaháge dárogiela go skuvlii álggii .
Mor mi var norsk .	Eadnán lei rivgu .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Nyhet , 10.02.2011	Ođas , 10.02.2011
- Nå er vi i gang	- Dál mii leat jođus
Mandag møttes sameminister Rigmor Aasrud og sametingspresident Egil Olli på Røros .	Vuossárgga deaivvadeigga sámeministtar Rigmor Aasrud ja sámediggepresideanta Egil Olli Plassjes .
Møte markerte starten på det politiske arbeidet med forslagene fra Samerettsutvalget om samiske rettsforhold i områdene sør for Finnmark .	Čoahkkimiin čalmmustahtte dan politihkalaš barggu álggaheami , man olis bargagohtet Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusaiguin , mat gusket sámiid vuoigatvuođadiliide Finnmárkku máttabealde .
- Det er en lang rekke kompliserte spørsmål som skal løses , så dette kommer til å bli en krevende prosess , sa statsråd Aasrud etter møtet .	- Ollu máŋggadáfot jearaldagat vurdet čoavdima , nu ahte proseassa šaddat gáibidit ollu , stáhtaráđđi Aasrud dadjalii čoahkkima maŋŋá .
Samerettsutvalget II har utredet rettigheter til og disponeringen og bruken av land og vann i samiske områder i syv fylker , fra Troms i nord til Hedmark i sør .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II lea čielggadan čieža fylkka sámi guovlluid eatnamiid ja čázádagaid vuoigatvuođaid ja hálddašeami , Romssas davvin gitta Hedmárkui máddin .
Forslagene tar for seg en lang rekke temaer og vil kreve en omfattende prosess i forhold til lokale og regionale interesser .	Árvalusat guoskkahit ollu iešguđetlágan fáttáid ja gáibidit viiddis proseassa báikkálaš ja guovlluguovdasaš beroštumiid ektui .
Enkelte av utvalgets forslag berører også Finnmark .	Muhtumat lávdegotti árvalusain guoskkahit maid Finnmárkku .
- Det er mange ulike interesser som skal involveres , og jeg er nå først og fremst opptatt av å etablere gode samarbeidsforhold med alle berørte parter , fortsatte statsråden .	- Leat ollu sierralágan beroštumit , mat galget fátmmastuvvot , ja lean dál ovddemusat ásaheamen buriid ovttasbargooktavuođaid buot oasálaččaiguin , geaidda ášši guoská , stáhtaráđđi joatká .
Forslagene fra Samerettsutvalget II berører mange departementer , og det er nødvendig med god koordinering .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti II árvalusat guoskkahit ollu departemeanttaid doaimmaide , maid ferte de bálddalastit bures .
Derfor opprettes det nå en embetsmannsgruppe som skal ledes av Fornyingsdepartementet og Justisdepartementet .	Danin ásahit dál virgeolbmuid joavkku , maid Ođasmahttindepartemeanta ja Justisdepartemeanta jođihit .
Det legges opp til en bred prosess for å informere og innhente synspunkter fra befolkningen i de berørte områdene , særlig via berørte fylkeskommuner og kommuner , Sametinget , samt nærings- og interesseorganisasjoner .	Barggu ráhkkanit ollašuhttit viiddis proseassan , mas juohkit dieđuid ja háhkat dieđuid guovlluid ássiin , erenoamážit guovllu fylkkagielddaid , gielddaid , Sámedikki ja ealáhus- ja beroštumiservviid bokte .
Møtet mellom Aasrud og Olli fant sted i gammen hos Eva Norfjell og Magne Haugom i familiebedriften Rørosrein , som også bød på lunsj med sørsamiske spesialiteter og sledetur med kjørerein .	Aasrud ja Olli deaivvadeigga Eva Norfjell ja Magne Haugom bearašfitnodaga Rørosrein goađis , gos sudnuide guossohedje máttasámi herskos mállásiid . Maŋŋá beasaiga vel vuojašit herggiiguin .
Bilde : Eva Norfjell og Magne Haugom i familiebedriften Rørosrein , sammen med sametingspresident Egil Olli og sameminister Rigmor Aasrud .	Govva : Rørosrein-bearašfitnodaga Eva Norfjell ja Magne Haugom , ovttas sámediggepresideanttain Egil Olliin ja sámeministariin Rigmor Aasrudiin .
Bilde : Alle samlet rundt bordet til oppstartsmøtet om den videre oppfølging av arbeidet med Samerettsutvalget sør for Finnmark .	Govva : Buohkat leat boahtán čoahkkimii , mainna álggahit Finnmárkku máttabeale Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu čuovvuleami .
Bilde : Statsråd Aasrud forsyner seg av sørsamiske spesialiteter .	Govva : Stáhtaráđđi Aasrud váldimin máttasámi herskuid .
Bilde : Sameminister Rigmor Aasrud og sametingspresident Egil Olli i sleden .	Govva : Sámeministtar Rigmor Aasrud ja sámediggepresideanta Egil Olli reagas .
Nå kan du kikke forvaltningen i kortene	Dál don beasat diehtit maid hálddahus bargá
Offentlig elektronisk postjournal ( OEP ) er lansert som den første av sitt slag i verden .	Almmolaš elektrovnnalaš poastajournála ( AEP ) lea máilmmi vuosttamus almmolaš elektrovnnalaš poastajournála mii oppanassiige lea almmuhuvvon .
– Fra og med i dag kan alle nå bestille innsyn i sentralforvaltningens dokumenter .	– Otná rájes sáhttet buohkat diŋgot beassama geahčadit guovddášhálddahusa dokumeanttaid .
Før var det kun journalister som kunne gjøre dette .	Ovdal besse dušše journalisttat dan dahkat .
OEP er åpenhet og demokrati i praksis , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	AEP lea rabasvuohta ja demokratiija geavadis , cealká ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
På OEP.no er det mulig å bla og søke i postjournalene .	AEP.no čujuhusas lea vejolaš bláđet ja ohcat poastajournálain .
Finner du noe interessant , kan du enkelt bestille innsyn i dokumentet .	Jus gávnnat juoidá mii beroštahttá , de sáhtát álkit dáhttut beassat dokumentii ja dan lohkat .
- Åpenhet forutsetter tilgjengelighet .	- Rabasvuohta eaktuda beassama .
Med OEP kan både eksperter og nybegynnere på enkel måte skaffe seg oversikt og innblikk i statsforvaltningen .	AEPain sáhttet sihke čeahpit ja easkkaálgit álkit oažžut stáhtahálddahusas visogova ja oaidnit maid dat bargá .
Vi har gjennom flere år sett hvor viktig tilgang til postjournaler er for pressen når det gjelder kritisk journalistikk .	Mii leat máŋga jagi oaidnán man dehálaš poastajournálat leat pressii go dat galgá čađahit kritihkalaš journalistihka .
Jeg håper OEP blir et verktøy for demokrati og innbyggermedvirkning , sier fornyingsminister Aasrud .	Mun doaivvun AEP šaddá dakkár reaidun mii váikkuha demokratiijii ja ássiid searvamii , dadjá ođasmahttinministtar Aasrud .
Også tidligere har det vært mulig for alle å bestille innsyn i offentlige dokumenter , men det forutsatte at man kjente til en bestemt sak .	Ovdal ge lea leamaš vejolaš beassat geahčadit almmolaš dokumeanttaid , muhto dalle fertii olmmoš diehtit dihto ášši gávdnoma birra .
Kun journalister har hatt en generell oversikt over hvilke saker som sendes til og fra for eksempel departementene .	Dušše journalisttain lea leamaš oppalaš visogovva das mat dokumenttaid sáddejuvvojit ovdamearkka dihtii departemeanttaide ja departemeanttain .
- Med OEP får alle den tilgangen som før var forebeholdt journalister , dessuten gjør nå flere virksomheter enn før sine postjournaler tilgjengelig , sier statsråden .	- AEPain ožžot buohkat dan vejolašvuođa mii ovdal lei aivve journalisttain , ja dan lassin bidjet eanet doaimmahagat go ovdal poastajournálaideaset olbmuid olámuddui , cealká stáhtaráđđi .
Ved lansering 18. mai 2010 er alle departementene , Statsministerens kontor samt flere statlige virksomheter med i OEP .	Go dat almmuhuvvo miessemánu 18. beaivvi 2010 , de leat buot departemeanttat , Stáhtaministara kontuvra ja vel máŋga stáhtalaš doaimmahaga mielde AEPas .
Flere virksomheter vil bli faset inn etter hvert som disse er klare til å delta .	Arvat doaimmahagat bohtet lassin dađistaga go dat leat gárvásat searvat .
Direktoratet for forvaltning og IKT ( Difi ) har forvalnings- og administrasjonsansvaret for tjenesten .	Hálddahusa ja IKTa direktoráhtas lea ovddasvástádus hálddašit ja jođihit bálvalus .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet har hatt ansvaret for utviklingen av OEP.	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas lea leamaš ovddasvástádus ráhkadit AEPa .
Lær mer og ta i bruk OEP på www.oep.no	Loga eambbo ja váldde atnui AEPa dás www.oep.no
Nr. : 33/2011	Nr. : 33/2011
Når målene for langtidsplanen og veteranarbeidet styrkes	Guhkesáiggeplána ulbmilat ja veteránaid doaimmat nannejuvvojit
Med regjeringens forslag til forsvarsbudsjett på 40,5 milliarder kroner ferdigfinansieres langtidsplanen for Forsvaret .	Ráđđehus árvala 40,5 miljárdda kruvnnu sturrosaš suodjalusbušeahta čađahit Suodjalusa guhkesáiggeplána .
– Dette er viktig for å sikre mer varig balanse i Forsvaret , fastslår forsvarsminister Grete Faremo .	– Dát lea dehálaš sihkkarastit bistevaš dássejuvvon doaimmaid Suodjalusas , deattuha suodjalusministtar Grete Faremo .
Målene i langtidsplanen for perioden 2009–2012 nås gjennom både bevilgningsopptrapping på 895 millioner kroner og intern ressursfrigjøring i Forsvaret for 1 260 millioner kroner .	Guhkesáiggeplána 2009 – 2012 ulbmiliid lea vejolaš ollašuhttit 895 miljovnna kruvnnu sturrosaš juolluduslassánemiin ja Suodjalusa siskkáldas resursageahpedemiin mii dahká 1 260 miljovnna kruvnnu .
I 2012 styrkes forsvarsbudsjettet med 672 millioner kroner gjennom bevilgningsøkning , effektiviseringer og organisasjonstiltak .	Jagi 2012 lasihuvvo suodjalusbušeahtta 672 miljovnna kruvnnuin juolluduslassánemiin , beavttálmahttindoaimmaid ja organisašuvdnadoaimmaid bokte .
Gjennomføring av langtidsplanens målsettinger og styrking av forebyggingsarbeid og rettigheter for veteraner prioriteres med bevilgningsøkninger .	Guhkesáiggeplána ulbmiliid čađaheapmi ja easttadandoaimmaid nannen ja veteránaid vuoigatvuođat vuoruhuvvojit juolluduslassánemiid bokte .
Økt felles innsats fra regjering og forsvar - Både regjeringen og Forsvaret har levd opp til de forsikringer som ble gitt da forsvarsplanen ble vedtatt av Stortinget i 2008 .	Eanet ovttasbargu gaskal ráđđehusa ja suodjalusa - Sihke ráđđehus ja Suodjalus leaba čuvvon lohpádusaid mearriduvvon suodjalusplánas maid Stuoradiggi dohkkehii jagi 2008 .
Vi har foreslått et budsjett der hovedmålene i langtidsplanen 2009–2012 med blant annet mer varig balanse mellom budsjett , oppgaver og forsvarskapasiteter nå er godt innenfor rekkevidde , sier forsvarsminister Grete Faremo .	Mii leat árvalan bušeahta guhkesáiggiplána 2009 – 2012 váldoulbmiliid eavttuid mielde , ee. ahte guhkit áigái doalahit dássedeattu gaskal bušeahta , doaimmaid ja suodjalusnávccasetemiid , muitala suodjalusministtar Grete Faremo .
Budsjettstyrkingen går til prioriterte områder i Forsvarets langtidsplan som økt bemanning , økt øving og trening , en stor vinterøvelse i Nord-Norge og innfasing av nye kapasiteter som fregatter , helikoptre og transportfly .	Bušeahttalassáneapmi geavahuvvo Suodjalusa guhkesáiggeplána vuoruhuvvon doaimmaide , nugo bargiidveaga lasihit , eanet hárjehallamat , stuorra dálvehárjehallan Davvi-Norggas ja ođđa rusttegiid oastit nugo fatnasiid , helikopteriid ja fievrridangirdiid .
I tillegg foreslår regjeringen bevilgningsøkning til bedre ordninger for våre veteraner .	Ráđđehus evttoha vel juolluduslassáneami buoridit ortnegiid mat gusket iežamet veteránaide .
En bedre kompensasjonsording for de med skader fra før 2010 , tettere oppfølging av de som kommer hjem fra operasjoner og et nyopprettet apparat for ivaretakelse av veteranene iverksettes .	Buoret buhtadusortnega sidjiide geat leat lápmašuvvan ovdal jagi 2010 , buorebut čuovvolit sin geat bohtet ruoktot soahteriikkain ja vuogádaga álggahit mii galgá áimmahuššat veteránaid .
- Parallelt med den pågående forsvarsomstilingen leverer Forsvaret solide resultater i daglige operasjoner både hjemme og ute .	- Dássálagaid jotkkolaš suodjalusnuppástuhttimiin fuolaha Suodjalus buriid bohtosiid juohke beaivvi sihke ruovtturiikkas ja olgoriikkas .
Samlet gir budsjettstyrkingen grunnlag for å øke Forsvarets operative evne , sier Faremo .	Oppalohkkái addá bušeahttalassáneapmi vuođu buoridit Suodjalusa doaibmannávccaid , lohká Faremo .
Samtidig leverer forsvarssektoren selv sin del av langtidsplanavtalen med interne effektiviseringer og organisasjonsmessige tiltak for 315 millioner kroner i 2012 og frigjør med dette til sammen 1 260 millioner kroner i løpet av den fireårige planperioden .	Suodjalussuorgi ollašuhttá de ieš guhkesáiggišiehtadusa iežas oasi siskkáldas beavttálmahttin- ja organisašuvdnadoaibmabijuiguin 315 miljovnna kruvnnu ovddas jagi 2012 ja geahpeda dalle plánaáigodaga njealji jagis oktiibuot 1 260 miljovnna kruvnnu .
Regjeringen foreslår også en videre satsing på veteranarbeidet med 59 millioner kroner mer enn i saldert budsjett 2011 .	Ráđđehus evttoha maiddái ain vuoruhit veteránaid doaibmabijuid 59 miljovnna kruvnnuin eanet go sáldejuvvon 2011 bušeahtas .
I tillegg til økte bevilgninger til den særskilte kompensasjonsordningen åpner budsjettforslaget for en rekke tiltak som samlet representerer en betydelig satsing på personell før , under og etter deltakelse i utenlandsoperasjoner .	Sierra buhtadusortnega juolluduslassánemiin leat bušeahttaevttohusas olu doaibmabijut bargiid várás , ovdal go vulget olgoriikii , go leat olgoriikkas ja go máhccet fas ruoktot .
Budsjettfakta Forsvarsbudsjettet foreslås i 2012 økt med 1 315 millioner kroner i forhold til saldert budsjett for 2011 .	Bušeahttafáktat Jagi 2012 Suodjalusbušeahtta evttohuvvo lasihuvvot 1 315 miljovnna kruvnnuin jagi 2011 sáldejuvvon bušeahta ektui .
Netto reell bevilgningsøkning utgjør 257 millioner kroner ( 0,65 prosent ) mens resterende 1 058 millioner kroner gjelder pris- og lønnskompensasjoner og andre tekniske endringer .	Netto ollislaš juolluduslassáneapmi dahká 257 miljovnna kruvnnu ( 0,65 proseantta ) ja reasta 1 058 miljovnna kruvnnu lea hadde- ja bálkálassáneamit ja eará teknihkalaš rievdadusat .
Reelle bevilgningsendringene gjelder :	Ollislaš juolludusrievdadusat :
Oppfølging av langtidsplanen økes med 283 millioner kroner	Guhkesáiggiplána čuovvoleapmái lasihuvvo 283 miljovnna kruvnnu
Kompensasjonsordningen for veteraner reelt med 59 millioner kroner	Veteránaid buhtadusortnegii juolluduvvo 59 miljovnna kruvnnu
Inntektene reduseres netto med 85 millioner kroner , med tilsvarende reduserte utgifter , bl.a. fordi ferdigstillelsen av Joint Warfare Centre i 2011 medfører reduserte refusjoner fra NATO	Sisaboađut unniduvvojit 85 miljovnna kruvnnuin netto , ja seamma olu golut , ee. go Joint Warfare Centre gárvvisteapmi 2011:s mielddisbuktá uhcit refušuvnnaid NATO:s .
Driftsbudsjettet foreslås til 30 510 millioner kroner , en reell økning på 410 millioner kroner .	Doaibmabušehttii árvaluvvo 30 510 miljovnna kruvnnu , ollislaš lassáneapmi lea 410 miljovnna kruvnnu .
Totalt investeringsbudsjett foreslås til 10 053 millioner kroner , en reell reduksjon på netto 153 millioner kroner .	Ollislaš investerenbušehttii árvaluvvo 10 053 miljovnna kruvnnu , 153 miljovnna kruvnnu uhcit go ovdal .
Nettoreduksjonen skyldes blant annet at forsinkelser hos leverandører som medfører innfasing av materiell noe senere enn opprinnelig planlagt og at Joint Warfare Centre ferdigstilles i 2011 .	Sivvan geahpedeapmái lea ee. go lágideaddjit eai leat doallan plánejuvvon áigemeriid rusttegiid fievrridemiid oktavuođas ja ahte Joint Warfare Centre gárvvistuvvo jagi 2011 .
Bevilgningen til nasjonale byggeprosjekter foreslås økt med 171 millioner kroner .	Árvaluvvo lasihit juolludusa 171 miljovnna kruvnnuin našunála huksenprošeavttaide .
Hærens bevilgning 5 540 millioner kroner Forslag til reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrker Hærens budsjett samlet med 183 millioner kroner .	Hærenii 5 540 miljovnna kruvnnu juolludus Árvaluvvon juolluduslassáneapmi ja siskkáldas resurssaid geahpedeamit buoridit Hæren bušeahta oktiibuot 183 miljovnna kruvnnuin .
I løpet av langtidsperioden får Hæren hevet sitt årlige bevilgningsnivå med reelt 326 millioner kroner .	Guhkesáiggiplána áigodagas oažžu Hæren lasihuvvot iežas jahkásaš juolludusa 326 miljovnna kruvnnuin .
Dette betyr økt øvingsaktivitet og bemanning der brigadesystemet prioriteres .	Dát mearkkaša ahte hárjehallamat ja bargoveahka vuoruhuvvojit brigadevuogádagas .
Hærens bemanning styrkes med om lag 60 prosent i perioden 2006–2012 .	Hæren bargiid lohku lassána sullii 60 proseantta áigodagas 2006 – 2012 .
Sjøforsvarets bevilgning 3 416 millioner kroner Forslag til reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrker Sjøforsvarets budsjett samlet med 105 millioner kroner .	Mearrasuodjalussii 3 416 miljovnna kruvnnu juolludus Árvaluvvon juolluduslassáneapmi ja siskkáldas resurssaid geahpedeamit lasihit Mearrasuodjalusa bušeahta oktiibuot 105 miljovnna kruvnnuin .
I løpet av langtidsperioden får Sjøforsvaret hevet sitt årlige bevilgningsnivå med reelt 250 millioner kroner .	Guhkesáiggiplána áigodagas lassána Mearrasuodjalusa jahkásaš juolludus 250 miljovnna kruvnnuin .
Aktivitetsnivået i Sjøforsvaret økes i forhold til 2011 .	Dát mearkkaša ahte doaimmat Mearrasuodjalusas lassánit jagi 2011 ektui .
Innfasingen av de nye fartøyene gir et moderne og styrket sjøforsvar med operativ slagkraft og bedret tilstedeværelse i nord .	Ođđa fatnasiid oastimat mielddisbuktet ođđaáigásaš ja beaktilis mearrasuodjalusa mas leat doaibmannávccat ja mii dávjjibut borjjasta davviguovlluin .
Luftforsvarets bevilgning 4 103 millioner kroner Forslag til reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrker Luftforsvarets budsjett samlet med 84 millioner kroner .	Áibmosuodjalussii 4 103 miljovnna kruvnnu juolludus Árvaluvvon juolluduslassáneapmi ja siskkáldas resurssaid geahpedeamit lasihit Áibmosuodjalusa bušeahta oktiibuot 84 miljovnna kruvnnuin .
I løpet av langtidsperioden får Luftforsvaret hevet sitt årlige bevilgningsnivå med reelt 121 millioner kroner .	Guhkesáiggiplána áigodagas lassána Áibmosuodjalusa jahkásaš juolludus 121 miljovnna kruvnnuin .
Innføringen av C-130J transportfly ferdigstilles .	C-130J fievrridangirdit galget ostojuvvot .
NH- 90 helikoptre mottas og innføres .	NH- 90 helikopterat galget vuostáiváldot ja doaibmagoahtit .
Bemanningen av helikoptermiljøene blir styrket .	Helikopter bargoveahka galgá nannejuvvot .
Aktiviteten med kampfly , maritime overvåkingsfly og fly for elektronisk krigføring videreføres , med særlig vekt på nordområdene for den flyoperative virksomheten .	Soahtegirdiid , maritiibma vákšungirdiid ja elektronalaš soahtegirdiid doaimmat galget jotkojuvvot , erenoamážit girdindoaimmat davviguovlluin .
Heimvernets bevilgning 1 109 millioner kroner Forslag til reell bevilgningsøkning og intern ressursfrigjøring styrker Heimevernets budsjett samlet med 54 millioner kroner .	Ruovttusuodjalussii 1 109 miljovnna kruvnnu juolludus Árvaluvvon juolluduslassáneapmi ja siskkáldas resurssaid geahpedeamit lasihit Ruovttusuodjalusa bušeahta oktiibuot 54 miljovnna kruvnnuin .
Minimum 50 prosent av forsterknings- og oppfølgingsstyrken skal trenes årlig fra 2012 i tråd med forutsetningene i langtidsplanen , en økning fra 38 prosent i saldert budsjett 2011. 90 prosent av innsatsstyrken skal trenes , som tidligere år , og seilingsaktiviteten for Reine-klassen videreføres på 2011-nivå .	Uhcimus 50 proseantta nanosmahttin- ja čuovvolanmilitearaveagas galgá jahkásaččat hárjehallat jagi 2012 rájes guhkesáiggiplána eavttuid mielde , 38 proseantta lassáneapmi sáldejuvvon 2011 bušeahta ektui . 90 proseantta militearaveagas galgá hárjehallat , nugo ovdalis jagiid , ja Reine-klássa borjjasteamit joatkašuvvet jagi 2011-dási mielde .
Kystvaktens bevilgning 993 millioner kroner Forslag til reell bevilgning og intern ressursfrigjøring styrker Kystvaktens budsjett samlet med 6 millioner kroner .	Riddobearráigehččui 993 miljovnna kruvnnu juolludus Árvaluvvon juolluduslassáneapmi ja siskkáldas resurssaid geahpedeamit lasihit Riddosuodjalusa bušeahta oktiibuot 6 miljovnna kruvnnuin .
Fartøystrukturen er modernisert og Kystvakten vil i 2012 disponere 14 fartøyer .	Fanasstruktuvra ođasmahttojuvvo , ja Riddobearráigeahčču oamasta de 14 fatnasa jagi 2012 .
Utnyttelse av de nye fartøyene i ytre kystvakt og ivaretakelse av regjeringens nordområdesatsing prioriteres .	Dál vuoruhuvvojit ođđa fatnasiid borjjasteamit áhpeguovlluin olgolis mearas , ja ráđđehusa davviguovlluidáŋgiruššamat .
Patruljeaktiviteten , både i den indre og i den ytre kystvakten , videreføres på 2011-nivå .	Bearráigeahččandoaimmat joatkašuvvet jagi 2011-dási mielde , sihke siskelis ja olgolis mearas .
Bevilgning til norske styrker i utlandet 1 234 millioner kroner Budsjettet for norske styrker i utlandet foreslås videreført på om lag samme høye nivå som i saldert budsjett 2011 .	Norgga olgoriikka soahtevehkii 1 234 miljovnna kruvnnu juolludus Bušeahtta Norgga olgoriikka soahtevehkii árvaluvvo joatkkašuvvat seammá dásis go sáldejuvvon jagi 2011 bušeahtta .
Innsatsen vil ytterligere rettes mot å styrke afghanernes evne til å ivareta stabilitet og sikkerhet i eget land .	Soahteveahka galgá veahkehit afganistanlaččaid vai sii nákcejit oaččuhit áigái stáđisvuođa ja sihkkarvuođa iežaset riikkas .
Dette vil legge grunnlaget for å endre innretningen på og etter hvert redusere det norske styrkebidraget frem mot 2014 .	Dát dahká de vejolažžan rievdadit soahteveaga ja dađistaga geahpedit norgga soahteveahkaoasi jagi 2014 rádjai .
Tiltak som følger av en krevende sikkerhetssituasjon gis høy prioritet .	Gáibideaddji sihkkarvuođa doaibmabijut vuoruhuvvojit hui bajás .
Regjeringen vurderer løpende behovet for å stille nye bidrag til FN-ledede operasjoner .	Ráđđehus árvvoštallá dađistaga ON-jođihuvvon soahteveahkadárbbuid .
Bevilgning til kompensasjonsordning for veteraner 110 millioner kroner Regjeringen foreslår 110 millioner kroner til å videreføre den særskilte kompensasjonsordningen for veteraner som har pådratt seg psykiske belastningsskader i utenlandsoperasjoner i perioden fra 1978 til 1. januar 2010 .	Veteránaid buhtadusortnegii 110 miljovnna kruvnnu juolludus Ráđđehus árvala 110 miljovnna kruvnnu joatkit sierra buhtadusortnega veteránaide geat leat šaddan gillát psykalaččat olgoriikkasođiid geažil 1978 rájes ođđajagimánu 1. beaivvi 2010 rádjái .
Det er en økning på 59 millioner kroner fra saldert budsjett 2011 .	Dát lea 59 miljovnna eanet go sáldejuvvon 2011 bušeahtta ektui .
Bevilgning til handlingsplan for veteraner 30 millioner kroner Regjeringen foreslår å øremerke 30 millioner kroner til nye tiltak for å ivareta våre veteraner .	Veteránaid doaibmaplánii 30 miljovnna kruvnnu juolludus Ráđđehus árvala várret 30 miljovnna kruvnnu ođđa doaimmaide mat galget áimmahuššat iežamet veteránaid .
Pengene skal styrke hele Forsvarets apparat til å ivareta veteranene – ” én dør inn ” , samt finansiere gjensynstreff og familiesamlinger .	Ruđat galget veahkehit olles Suodjalussuorggi vuogádaga áimmahuššat veteránaid – » uksa sisa ” , ja ruhtadit deaivvademiid ja bearaščoahkkanemiid .
Handlingsplanen ” I tjeneste for Norge ” omfatter 126 tiltak hvorav ca. 80 skal følges opp i forsvarssektoren , og oppfølgingen av tiltakene er allerede godt i gang .	Doaibmaplána » I tjeneste for Norge ” sisttisdoallá 126 doaibmabiju ja suodjalussuorgi galgá gozihit sullii 80 , ja doaibmabijut leat bures juo boahtán johtui .
Bevilgning til materiellinvesteringer 8 059 millioner kroner Regjeringens forslag betyr en fortsatt betydelig satsing på materiellinvesteringer og fornyelse av forsvarssektoren i samsvar med langtidsplanen .	Gálvoinvesteremiidda 8 059 miljovnna kruvnnu juolludus Ráđđehusa árvalus mearkkaša ahte guhkesáiggiplána eavttuid mielde lea ain dárbu vuoruhit gálvoinvesteremiid ja suodjalussuorggi ođasmahttimiid .
Bevilgningen reduseres reelt med 250 millioner kroner i 2012 , hovedsakelig på grunn av leverandørforsinkelser .	Juolludus geahpeduvvo ollislaččat 250 miljovnna kruvnnuin 2012:s , ja váldosivvan dasa leat maŋŋonan gálvolágideamit .
Videre har anskaffelsen av fire F- 35 kampfly til treningsformål , og bestillingsprosessen relatert til disse , startet opp .	Dasto leat háhkagoahtán njeallje F- 35 soahtegirdi hárjehallamiid várás , ja diŋgonproseassa dáidda lea juo álggahuvvon .
Investeringer i NATO-infrastruktur er samlet på 216 mill. kroner og reelt redusert med 74 millioner kroner .	NATO-siskkáldas struktuvrra investeremiidda lea juolludus oktiibuot 216 miljovnna kruvnnu ja lea ollislaččat geahpeduvvon 74 miljovnna kruvnnuin .
Reduksjonen skyldes at Joint Warfare Centre er ferdigstilt i 2011 og at det derfor ikke er vesentlige gjenstående utgifter knyttet til dette prosjektet .	Sivvan geahpedeapmái lea ahte Joint Warfare Centre lea gárvvistuvvon jagi 2011 ja dán prošektii eai leat šat báhcán olu mávssekeahtes golut .
Nærings- og handelsminister Trond Giske	Ealáhus- ja gávpeministtar Trond Giske
Politiske verv	Politihkalaš doaimmat
2009- Statsråd , Nærings- og handelsdepartementet , Jens Stoltenbergs andre regjering	2009- Ealáhus- ja gávpeministtar , Jens Stoltenberga nubbi ráđđehus
2005-2009 Statsråd , Kultur- og kirkedepartementet , Jens Stoltenbergs andre regjering	2005-2009 Stáhtaráđđi , Kultur- ja girkodepartemeanta , Jens Stoltenberga nubbi ráđđehus
2001-2005 Stortingsrepresentant for Sør-Trøndelag	2001-2005 Stuorradiggeáirras Lulli-Trøndelaga ovddas
2001-2005 Medlem i Arbeiderpartiets gruppestyre	2001-2005 Miellahttu Bargiidbellodaga joavkostivrras
2000-2001 Statsråd , Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet , Jens Stoltenbergs første regjering	2000-2001 Stáhtaráđđi , Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta , Jens Stoltenberga vuosttaš ráđđehus
1997-2001 Stortingsrepresentant for Sør-Trøndelag	1997-2001 Stuorradiggeáirras Lulli-Trøndelaga ovddas
1992-1996 Medlem i Arbeiderpartiets sentralstyre	1992-1996 Miellahttu bargiidbellodaga guovddášstivrras
1992-1996 Leder i AUF	1992-1996 BNS ( AUF ) jođiheaddji
1990-1996 Medlem i AUFs sentralstyre	1990-1996 BNS ( AUF ) guovddášstivrra miellahttu
1989-1990 Leder i Sør-Trøndelag AUF	1989-1990 Lulli-Trøndelaga BNS ( AUF ) jođiheaddji
Medlemskap i stortingskomiteer og delegasjoner	Miellahttovuohta Stuorradiggelávdegottiin- ja delegašuvnnain
2001-2005 Familie- , kultur- og administrasjonskomiteen	2001-2005 Bearaš- , kultuvra- ja hálddahuslávdegoddi
1997-2001 Finanskomiteen	1997-2001 Ruhtadanlávdegoddi
1997-2001 Valgkomiteen	1997-2001 Válgalávdegoddi
1999 Delegat til FNs generalforsamling	1999 Delegáhtta ON . ’ a váldočoahkkaneapmái
Utdanning	Oahppu
1997 Cand.mag. ( sosialøkonomi , statsvitenskap og jus ) , Universitetet i Oslo / NTNU	1997 Cand.mag. ( sosialekonomiija , stáhtadieđa ja jussa ) , Oslo Universitehta / NTNU
Nyhet , 26.04.2010	Ođas , 26.04.2010
Stoltenberg tar i mot Medvedjev	Stoltenberga vuostáiváldá Medvedjeva
Næringslivssamarbeid mellom Norge og Russland	Ealáhusovttasbargu gaskal Norgga ja Ruošša
De bilaterale næringsforbindelsene er viktige når Russlands president Medvedjev besøker Norge .	Bilaterála ealáhusoktavuođat leat deaŧalaččat go Ruošša presideanta Medvedjev guossástallá Norgga .
Presidenten deltar sammen med statsminister Stoltenberg på en større norsk-russisk næringslivskonferanse i Oslo mandag .	Presideanta oassálastá ovttas stáhtaministtar Stoltenbergain stuorát norgga ruošša ealáhuskonferánssas Oslos vuossárgga .
- Jeg er sikker på at Medvedjevs statsbesøk til Norge vil stimulere til videreutvikling av det norsk-russiske næringssamarbeidet , sier statsminister Jens Stoltenberg .	- Lean sihkkar ahte Medvedjeva stáhtaguossástallan Norggas váikkuha ovdánahttit norgga-ruošša ealáhusovttasbarggu viidáseappot , lohká stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
Formålet med konferansen er å vise bredden og de framtidige mulighetene i det norsk-russiske næringssamarbeidet .	Ulbmil konferánssain lei čájehit viidodaga ja norgga-ruošša boahtte áiggi ovttasbarggu vejolašvuođaid .
Sentrale tema er energi , fiskeri , utvikling av nye teknologier og industri ­samarbeid .	Guovddáš fáttat ledje energiija , guolásteapmi , ođđa teknologiijaid ja industriijaovttasbarggu ovdánahttin .
Sentrale norske og russiske næringslivsledere vil også få anledning til å møte Stoltenberg og Medvedjev .	Guovddáš norgga ja ruošša ealáhusjođiheddjiin lei maiddái liiba deaivat Stoltenberga ja Medvedjeva .
Gode rammebetingelser er viktige forutsetninger for utbyggingen av næringsforbindelsene mellom Norge og Russland .	Buorit rámmaeavttut leat deaŧalaš eavttut ealáhusoktavuođaid huksemii gaskal Norgga ja Ruošša .
Russisk tilslutning til WTO og muligheten for en fremtidig EFTA-handelsavtale med Russland vil bidra til dette .	Ruošša searván WTO:i ja vejolašvuohta boahttevaš EFTA-gávpešiehtadussii Ruoššain lea maiddái veahkkin dasa .
Disse spørsmålene vil også være tema under besøket .	Dát gažaldagat leat maiddái fáddán guossástallama vuolde .
– En handelsavtale mellom EFTA-landene og Russland har høy prioritet for Norge og vi støtter russisk WTO-medlemskap , sier Stoltenberg .	– Norga vuoruha EFTA-riikkaid ja Ruošša gávpešiehtadusa hui bajás ja mii doarjut ruošša WTO-mielláhttovuođa , lohká Stoltenberg .
Russland er en viktig handelspartner for Norge .	Ruošša lea deaŧalaš gávpeoasálaš Norgii .
I fjor hadde vi en samlet norsk eksport til og import fra Russland på 12 milliarder kroner .	Diibmá lei mis oktasaš norgga olggosriikkas fievrredeapmi ja sisarikkiifievrredeapmi Ruoššas 12 miljárdda kruvnno ovddas .
Sjømat utgjør over 80 prosent av samlet norsk eksport til Russland .	Mearrabiebmu dahká badjel 80 proseantta norgga oktasaš olggosriikka fievrredeamis Ruššii .
De siste 10 år har stadig flere norske selskaper engasjert seg og i dag har over 100 norske bedrifter fast tilstedeværelse i Russland .	Maŋemus 10 jagi leat eanet ja eanet norgga fitnodagat áŋruššagoahtán ja odne leat badjel 100 norgga fitnodagas bissovaččat Ruoššas .
Avdeling for naturforvaltning	Luondduhálddašanossodat
Avdelingen arbeider med strategi- og politikkutvikling samt forvaltningsoppgaver innenfor vern og bærekraftig bruk av biologisk mangfold og friluftsliv .	Ossodat bargá strategiija- ja politihkkaovddidemiin ja maid hálddašanbargguiguin biologalaš eatnatvuođa ja olgoáibmodoaimmaid suodjaleami ja ceavzilis geavaheami siskkobealde .
Avdelingen har også koordineringsansvar for departementets arbeid i forhold til fylkesmannen .	Ossodagas lea koordinerenovddasvástádus departemeantta gielddaguvllot bargui ja koordineren barggus regiunála dási ektui .
I tillegg har avdelingen ansvar for Norges deltakelse i FNs konvensjon om biomangfold og Cartagenaprotokollen om GMO . , Norges deltakelse i internasjonalt samarbeid vedrørende skog , NASCO og andre internasjonale konvensjoner som omhandler biologisk mangfold .	Dasa lassin lea ossodagas ovddasvástádus Norgga oassálastimii ON konvenšuvnnas bioeatnatvuođa birra ja Cartagenaprotokollii GMO birra , Norgga oassálastimii riikkaidgaskasaš ovttasbarggus áššiide mat gusket meahccái , NASCOi ja eará gaskariikkalaš konvenšuvnnaide mat leat biologalaš eatnatvuođa birra .
Ekspedisjonssjef Torkel Ramberg	Ekspedišuvdnahoavda Torkel Ramberg
Avdelingssekretariatet	Luondduhálddašanossodat
Seksjon for hav- og vannmiljø	Ossodatčállingoddi
Seksjon for biologisk mangfold og biosikkerhet	Bioeatnatvuođa ja bioteknologiija sekšuvdna
Seksjon for friluftsliv og arealforvaltning	Olgoáibmodoaimmaid ja areálahálddašeami sekšuvdna
Seksjon for artsforvaltning og skog	Luonddugáhttema ja fuođđohálddašeami sekšuvdna
Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeider	Nidarosa Duopmogirku Ovddeštusbarggut
Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeider ( NDR ) har som hovedmål å bevare , formidle og utvikle Nidaros Domkirke og Erkebispegården som levende kulturminner og kirkelige byggverk .	Nidarosa Duopmogirku Ovddeštusbargguid ( NDO ) ulbmil lea bisuhit , gaskkustit ja ovddidit Nidarosa Duopmogirku ja Árkabismagárdima ealli kulturmuitun ja girkolaš visteráhkadussan .
NDR skal viderutvikles som et nasjonalt kompetansesenter for restaurering av verneverdige bygninger i stein .	NDO galgá ovddiduvvot viidáseappot suodjalanárvosaš geađgevisttiid ovddešteami vástesaš riikkalaš gelbbolašvuođaguovddážin .
NDR ansvar for bevaring og sikring av Nidarosdomen og omvisningstjenesten i katedralen .	NDOs lea ovddasvástádus seailluhit ja sihkkarastit Nidarosa Duopmogirku ja oahpistanbálvalusa katedrálas .
NDR har også ansvar for drift og vedlikehold av Erkebispegården , det store nasjonalmonumentet som ligger vegg i vegg med Nidarosdomen .	NDOs lea maiddái ovddasvástádus doaimmas daollat ja ortnegis doallat Árkabismagárdima , mii lea stuorra nationálamonumeanta das Nidarosa Duopmogirku bálddas .
I Erkebispegården finner man bl.a. Nordens eldste verdslige bygning og to museer .	Dasto Árkabismagárdimis leat earret eará Davviriikkaid boarráseamos máilmmálaš visti ja guokte musea .
Nr. : 30/10	Nr. : 30/10
Nina Økland ny ekspedisjonssjef i Medieavdelingen	Nina Økland ođđa ekspedišuvdnahoavda Mediaossodagas
Nina Økland ble i statsråd i dag utnevnt til ekspedisjonssjef i Kulturdepartementets Medieavdeling .	Otná stáhtaráđis nammaduvvui Nina Økland ekspedišuvdnahoavdan Kulturdepartemeanta Mediaossodahkii .
Økland har vært konstituert ekspedisjonssjef siden nyttår .	Økland lea gaskaboddosaččat leamašan ekspedišuvdnahoavdan ođđajagi rájes .
Økland har lang og variert erfaring fra departementet , både som saksbehandler og leder .	Øklandas lea guhkes ja nana vásihus departemeantas , sihke áššemeannudeaddjin ja jođiheaddjin .
Hun begynte i Kulturdepartementet ( tidligere Kirke- og undervisningsdepartementet ) i 1986 .	Son álggii Kulturdepartementii ( ovddeš Girko- ja oahpahusdepartementii ) jagi 1986´s .
Da var hun saksbehandler i Administrasjons- og økonomiavdelingen før hun ble byråsjef i Medieavdelingen og senere underdirektør .	Dalle son lei áššemeannudeaddjin Hálddahus- ja ekonomiijaossodagas ovdal go nammaduvvui doaimmahathoavdan mediaossodahkii ja maŋŋil vuolitdirektevran .
I 2001 ble hun avdelingsdirektør og nestleder i avdelingen .	Jagi 2001 son nammaduvvui ossodatdirektevran ja nubbinjođiheaddjin dán ossodagas .
I første halvår i 2009 var Økland konstituert ekspedisjonssjef i Samfunns- og frivillighetsavdelingen .	2009 vuosttaš jahkebeali lei Økland gaskaboddosaš ekspedišuvdnahoavdan Servodat- ja eaktoáhtoossodahkii .
Økland er født 20.10.1954 og er utdannet cand.mag. ved Universitetet i Oslo i 1980 med mellomfag historie og norsk og grunnfag i statsvitenskap .	Økland lea riegádan 20.10.1954 ja lea 1980´s váldán cand.mag. dási oahpu Oslo Universitehtas historjjá gaskafága ja dárogiella ja stáhtadieđa vuođđofága .
Nærings- og kulturkomiteen Møtebok 03/10	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Čoahkkingirji 003/10
Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 14.09.10 kl. 09.00-09.30 og kl. 15.30-16.30 , 15.09.10 kl. 09.00-10.00 og kl. 15.15-16.00 , 16.09.10 kl. 09.00-10.30 og kl. 13.00-13.30 Sted : Karasjok Saksliste	Áigi : 14.09.10 dii. 09.00-09.30 ja dii. 15.30-16.30 , 15.09.10 dii. 09.00-10.00 ja dii. 15.15-16.00 , 16.09.10 dii. 09.00-10.30 ja dii. 13.00-13.30 .
Saksnr.	Báiki : Kárášjohka Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Godkjenning av innkalling og saksliste Sametingets innspill til reindriftsavtale for 2011/2012 Sametingets møteplan 2011 og 2012 - endringer	Gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi Sámedikki cealkámuš 2011/2012 boazodoallošiehtadussii Sámedikki čoahkkinplána 2011 ja 2012 – rievdadusat
Tilstede	Sajis
Nestleder Geir Tommy Pedersen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Nubbinjođiheaddji Geir Tommy Pedersen , Norgga Sámiid Riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Heidi P. Greiner Haaker , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Miellahttu Heidi P. Greiner Haaker , Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( BB . )
Medlem Knut Store , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Miellahttu Knut Store , Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( BB . )
Medlem Skjalg Jensen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Miellahttu Skjalg Jensen , Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( BB . )
Medlem Inga-Lill Sundset , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Miellahtu Inga-Lill Sundset , Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( BB . )
Medlem Bjørn Inge Mo , vara for Margit Eli Anti Oskal , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Miellahttu Bjørn Inge Mo , Margit Eli Anti Oskal ovddas , Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( BB . )
Medlem Olaf Eliassen , Árja Medlem Nils Djupen , vara for Randi A. Skum , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Miellahttu Olaf Eliassen , Árja ( Á ) Miellahttu Nils Djupen , Randi A. Skum ovddas , Norgga Sámiid Riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Áile Javo , vara for Mathis N. Eira , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Miellahttu Áile Javo , Mathis N. Eira ovddas , Norgga Sámiid Riikkasearvi ( NSR . )
/ Sfp Medlem Selmer Johansen , Aud Marthinsen , Fremskrittspartiet ( FrP ) Medlem Rolf Wilhelmsen , vara for Torill Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF . )	Miellahttu Selmer Johansen , Aud Marthinsen ovddas , Ovddádusbellodat ( OB . ) Miellahttu Rolf Wilhelmsen , Toril Bakken Kåven ovddas , Nordkalottfolket ( NKF )
Permisjoner	Virgelobit
Sekretær : Tove Anti og Siv Marit Romsdal Eira Spørsmål til sametingsrådet / plenumsledelsen	Čállin : Tove Anti ja Siv Marit Romsdal Eira Gažaldat sámediggeráđđái
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 31/10 .	Lávdegottis ledje gažaldagat sámediggeráđđái áššis 31/10 .
Medlem i sametingsrådet Marianne Balto svarte på spørsmålene 15.09.10 kl. 09.15 .	Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto vástidii gažaldagaid 15.09.10 dii. 09.15 .
Møtesekretær : Skriv inn navn Side 3 av 11	Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
008/10 : Godkjenning av innkalling og saksliste	008/10 : Gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi
Vedtak :	Mearrádus
NKK 009/10 : Sametingets innspill til reindriftsavtale for 2011/2012	EKL 009/10 : Sámedikki cealkámuš 2011/2012 boazodoallošiehtadussii
Nærings- og kulturkomiteens innstilling	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus Álgu
Geir Tommy Pedersen , Áile Javo og Nils Djupen og medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lávdegotti unnitlohku , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Áile Javo ja Nils Djupen ja Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR . )
Det er behov for å sette fokus på problemstillingene knyttet til bruken av Møtesekretær : Skriv inn navn	Lea deaŧalaš geahččat mo eará ealáhusat geavahit areálaid ja mo meahcceresursaávkkástallan dáhpáhuvvá .
Komiteen ber om at sametingsrådet fremmer en sak om arealsituasjonen for reindrifta .	Lea dárbu viidát čalmmustahttit čuolbmačilgehusaid eanageavaheami oktavuođas .
Forslag Forslag 1	Evttohus Evttohus 1
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo og Skjalg Jensen , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Áile Javo og Nils Djupen , medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lávdegoddi , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo ja Skjalg Jensen , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Áile Javo ja Nils Djupen , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter og medlemmet fra Árja Olaf Eliassen foreslår å endre følgende setning under kapittelet " Virkemiddelordningene i reindriften " : Kalvetilskudd på kr 5 per kg for en kalv på 18 kg utgjør kr 90 , kontra økning på tidligslaktetilskuddsatsen som utgjør kr 50 .	/ Sámeálbmotbellodat ( SáB ) lahttu Gunn Britt Retter , Árjja lahttu Olaf Eliassen evttohit rievdadit čuovvovaš cealkaga kápihttalis " Boazodoalu váikkuhangaskaoapmeortnegat " : Miessedoarjja 5 ru kilo ovddas miesis mii deaddá 18 kilo šaddá leat 90 ru , árranjuovvandoarjjameari ektui mii gártá leat 50 ru. .
Forslag 2	Evttohus 2
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo og Skjalg Jensen , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen og medlemmet fra Nordkalottfolket Rolf Wilhelmsen foreslår følgende : Kapittel ” Avgifter i reindriften ” siste setning endres til : Ut fra de positive signalene Sametinget har fått fra ulike departementer forventes det en snarlig løsning .	Lávdegotti eanetlohkku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo ja Skjalg Jensen , Árjja lahttu Olaf Eliassen ja Nordkalottfolket lahttu Rolf Wilhelmsen evttohit čuovvovačča : Kapihttalis " Divadat boazodoalus " rievdaduvvo maŋimus cealkka dánin : Daid positiiva signálaid vuođul maid Sámediggi lea ožžon iešguđet departemeanttain , vurdojuvvo ahte ášši čovdojuvvo fargga .
Forslag 3	Evttohus 3
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo og Skjalg Jensen , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen og medlemmet fra Nordkalottfolket Rolf Wilhelmsen foreslår følgende : Kap. " Slakterisituasjonen høsten 2010 " : Overskriften foreslås endret til ” Markedssituasjon ” Det foreslås et nytt avsnitt i tillegg : Sametinget anser det som avgjørende at markedsarbeidet med reinkjøtt og biprodukter lykkes i form av volumsøkning for å opprettholde en pris til reineier som kan bedre næringas lønnsomhet .	Lávdegotti eanetlohkku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo ja Skjalg Jensen , Árjja lahttu Olaf Eliassen ja Nordkalottfolket lahttu Rolf Wilhelmsen evttohio čuovvovačča : Kap. " Njuovvandilli 2010 čavčča " : Evttohuvvo ahte bajilčála galgá leat ” Márkandilli ” Lassin evttohuvvo ođđa teakstaoassi : Sámediggái lea hui deaŧalaš ahte bohccobierggu ja lassebuktagiid vuovdaleapmi lihkostuvvá dainna lágiin ahte hivvodat lassána vai bisuhuvvo dakkár haddi boazoeaiggádii , mii sáhttá buoridit ealáhusa gánnáhahttivuođa .
Markedsarbeidet må rettes mot hele aktørkjeden fra reineier til sluttbruker .	Vuovdaleapmi ferte čađahuvvot buot oassálastiid ektui boazoeaiggáda rájes gitta loahppageavaheaddji rádjai .
Hvis ordningen skal fases ut av avtalen er det viktig å få en god oppfølging fra fylkeskommunenes side for å sikre at ordningen fortsetter på en forsvarlig måte .	Jus ortnet galgá sihkkojuvvot šiehtadusas , de lea deaŧalaš oažžut buori čuovvoleami fylkkagielddaid bealis vai sihkkarastojuvvo ahte ortnet jotkojuvvo dohkálaš vuogi mielde .
Forslag 4	Evttohus 4
Geir Tommy Pedersen , Áile Javo og Nils Djupen og medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lávdegotti unnitlohku , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Áile Javo ja Nils Djupen ja Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter fremmer følgende forslag : Kap " Arealsituasjonen " strykes .	/ Sámeálbmotbellodat ( SáB ) lahttu Gunn Britt Retter ovddidedje čuovvovaš evttohusa : Kap " Areáladilli " sihkkojuvvo .
Følgende avsnitt settes inn sist i dokumentet : Sametinget har merket seg at arealsituasjonen for reindrifta har endret seg betraktelig .	Čuovvovaš cealkkaoassi biddjojuvvo dokumeantta lohppii : Sámediggi oaidná ahte boazodoalu areáladilli lea rievdan ollu .
Økt bruk av arealene til andre formål enn reindrift er omfattende og stadig voksende , som følge av for eksempel verneprosesser , vindkraft og annen kraftutbygging , kraftlinjer , mineralvirksomhet , hyttebygging , motorferdsel osv. .	Eanet areálageavaheapmi eará áigumušaide go boazodollui lea fuopmášahtti ja lassáneamen , earret eará suodjalanproseassaid , bieggafápmo- ja eará fápmohuksemiid , el-fápmolinjáid , mineráladoaimmaid , bartahuksemiid ja mohtorjohtalusaid jna. geažil .
I tillegg er det viktig å drøfte hvordan arealene skal brukes av andre næringer og hvordan høsting av naturressursene skal kunne foregå .	Dan lassin lea deaŧalaš ságastallat dan birra mo eará ealáhusat galget geavahit areálaid ja mo luondduresursaávkkásatallan galgá sáhttit dáhpáhuvvat .
Arealsituasjonen for reindrifta fremmes som en egen sak for plenum .	Boazodoalu areáladilli ovddiduvvo sierra áššin dievasčoahkkimii .
På den måten ivaretar man en variert slakteristruktur som både produsent , slakteriene og markedet vil være tjent med .	Dainna lágiin fuolaha girjás njuovvanstruktuvrra mii lea gánnáhahtti sihke samediggi@samediggi.no buvttadeddjiide , njuovahagaide ja márkaniidda .
Sametinget mener at det bør det åpnes for at siidaandelene kan slakte inntil 100 dyr uten veterinærgodkjenning mot dagens 10 .	Sámediggi oaivvilda ahte siidaoasit berrejit beassat njuovvat nu www.samediggi.no ollu og 100 bohcco almmá šibitdoaktára dohkkeheami haga dan ektui go dálá 10 .
Dette kan bidra til å lette noe på den vanskelige slakterisituasjonen .	Dát sáhttá leat mielde geahpedeamen dán váttes njuovvandili .
Siste setning i følgende avsnitt byttes ut ( endringer i kursiv ) : Det er svært viktig at markedsføring av reinkjøtt følges opp slik at varen er tilgjengelig på markedet .	Čuovvovaš teakstaoasi maŋimus cealkka lonuhuvvo eret ( rievdadusat finjučállagiin ) : Lea hui deaŧalaš ahte bohccobierggu vuovdaleapmi čuovvoluvvo dainna lágiin ahte gálvu lea fidnemis márkanis .
Det er nødvendig å iverksette tiltak som sikrer leveranse av reinkjøtt til markedet .	Dakkár doaibmabijut dárbbašuvvojit mat sihkkarastet bohccobierggu márkanii .
Dette er en utfordring for alle aktørene i verdikjeden .	Dát lea hástalus buohkaide árvoráiddus .
Ved at siidaandelene ikke får slaktet , vil det for mange også bety en avkorting i tilskuddene , fordi reintallet blir for høyt .	Go siidaoasit eai beasa njuovvat , de dat mearkkaša ollugiidda ahte doarjagat unnot , go boazolohku šaddá menddo stuoris .
Etter Sametingets vurdering vil ikke dagens vinterbeiter kunne bære de store reinflokkene som inkluderer mesteparten av produksjonsdyrene .	Dasto lea Sámediggi fuolastuvvan go politihkalaš mihttomearit Finnmárkku boazolohkui ahte dat galgá heivehuvvot guohtumiidda , ain maŋŋonit , ja dan váikkuhusa geažil .
Dette vil kunne medføre større beitebelastning på vår / sommer og høstbeitene , samt kunne føre til økt konfliktnivå mellom reindrifta og i forhold til andre .	Sámedikki árvvoštallama vuođul eai gierdda dálá dálveguohtumat stuorra ealuid mas eanaš ealihanbohcco leat mielde . Dát sáhttá loaktit giđđa- / geasse- ja čakčaguohtumiid ge , ja lasihit riidduid boazodoalus ja earáid ektui .
Nytt avsnitt siste side " Revisjon av reindriftsloven " Sametinget ber om at revisjon av de deler av reindriftsloven som ikke ble behandlet sist gang , snarlig igangsettes .	Ođđa teakstaoassi maŋimus siiddus " Boazodoallolága ođasmahttin " Sámediggi bivdá ahte dat boazodoallolága oasit , mat eai meannuduvvon maŋimus háve , ođasmahttojuvvojit fargga .
Forslag 5	Evttohus 5
Komiteens medlem fra Fremskrittspartiet Selmer Johansen fremmet følgende forslag : Sametinget anser reindriftsavtalen for å være et forhold mellom departementet og reindriftsnæringen .	Lávdegotti Ovddádusbellodaga lahttu Selmer Johansen , ovddidii čuovvovaš evttohusa : Sámedikki oaidnu lea ahte boazodoallošiehtadus lea departemeantta ja boazodoalu gaskavuohta .
Sametinget bør derfor unnlate å komme med uttalelse forhold til denne avtalen .	Danne ii berre Sámediggi ovddidit cealkámušaid dán šiehtadussii .
Det vil være en mistillit til næringen dersom Sametinget på denne måten forsøker å operere på næringens vegne .	Dat livččii eahpeluohttámuš ealáhussii jus Sámediggi dáinna lágiin geahččala meannudit ealáhusa bealis .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa .
NKK 010/10 : Sametingets møteplan 2011 og 2012 - endringer	EKL 010/10 : Sámedikki čoahkkinplána 2011 ja 2012 – rievdadusat
Nærings- og kulturkomiteens innstilling : Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus Álgu
Dette gjøres gjennom endringer i møteplanen .	Dat dahkkojuvvo čoahkkinplána rievdadeami bokte .
Med dette utgår samlingen i september , unntatt i valgår , da det fortsatt vil være fire møter .	Dainna lágiin sihkkojuvvo čakčamánu čoahkkin , earret válgajagis goas ain galget leat njeallje čoahkkima .
Midler som frigjøres ved denne reduksjonen foreslås å avsettes til styrking og oppdatering av fagkomiteene .	Evttohuvvo ahte dat ruđat mat dalle sestojuvvojit , geavahuvvojit fágalávdegottiid nannemii ja gealbudeapmái .
Forslag	Evttohusat
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo og Skjalg Jensen , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Áile Javo og Nils Djupen , medlemmet fra norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lávdegoddi , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ) ( Bb lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo ja Skjalg Jensen , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Áile Javo ja Nils Djupen , Norgga sámiid riikkasearvvi / Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
/ Sfp GunnBritt Retter , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen , medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Selmer Johansen og medlemmet fra Nordkalottfolket Rolf Wilhelmsen , fremmet følgende forslag : Forslag 1	/ SáB lahttu Gunn-Britt Retter , Árja lahttu Olaf Eliassen , Ovddádusbellodaga ( Frp ) lahttu Selmer Johansen ja Nordkalottfolket lahttu Rolf Wilhelmsen , ovddidedje čuovvovaš evttohusa : Evttohus 1
Sametinget ser behovet for å få utredet flere alternativer for organisering av Sametingets plenumssamlinger .	Sámediggi oaidná dárbbu oažžut čielggaduvvot eanet vejolašvuođaid mo organiseret Sámedikki dievasčoahkkimiid .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Møtesekretær : Skriv inn navn	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Sametinget ser behovet for å få utredet flere alternativer for organisering av Sametingets plenumssamlinger .	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 9 av 11	10 siidu 12 siiddus
Møtesekretær : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 10 av 11	11 siidu 12 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen og funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med Nærings- og kulturkomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo lávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 16.09.10 Nærings- og kulturkomiteen	Kárášjohka , 16.09.10 .
Geir Tommy Pedersen nestleder	Geir Tommy Pedersen lávdegotti nubbinjođiheaddji
Gunn Britt Retter saksordfører	Gunn Britt Retter áššejođiheaddji
Skjalg Jensen skyggesaksordfører	Skjalg Jensen suoivvanáššejođiheaddji
Møtesekretær : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 11 av 11	12 siidu 12 siiddus
Nærings- og kulturkomiteen Møtebok 02/10	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Čoahkkingirji 02/10
Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
10 Sted : Karasjok Saksliste Saksnr.	Áigi : 26.05.10-28.05.10 Báiki : Kárášjohka Áššelistu : Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Tilstede	Sajis :
Leder Kåven , Toril Bakken Nestleder Pedersen , Geir Tommy Medlem Haaker , Heidi P. Greiner Medlem Oskal , Margit Eli Anti Medlem Store , Knut Medlem Eira , Mathis Nilsen Medlem Bæhr , Per A. Medlem Eliassen , Olaf Medlem : Jensen , Skjalg Varamedlem Nystad , Sten-Egil For Marthinsen , Aud ( FrP ) Varamedlem Grape , Cecilie for Randi Skum ( NSR . ) Varamedlem Inga , Arild Pettersen For Sundset , Inga-Lill ( AP . )	Jođiheaddji Kåven , Toril Bakken Nubbinjođiheaddji Pedersen , Geir Tommy Miellahttu Haaker , Heidi P. Greiner Miellahttu Oskal , Margit Eli Anti Miellahttu Store , Knut Miellahttu Eira , Mathis Nilsen Miellahttu Bæhr , Per A. Miellahttu Eliassen , Olaf Miellahttu : Jensen , Skjalg Várrelahttuhttu Nystad , Sten-Egil Marthinsen , Aud ( OB ) ovddas Várrelahttu Grape , Cecilie Randi Skum ( NSR ) ovddas Várrelahttu Inga , Arild Pettersen Sundset , Inga-Lill ( BB ) ovddas
Nordkalottfolket ( NKF . )	Nordkalottfolket ( NKF . )
Norske samers riksforbund ( NSR . )	Norgga Sámiid Riikkasearvi ( NSR . )
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( AP . )	Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( BB . )
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( AP . )	Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( BB . )
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( AP . )	Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( BB . )
Norske samers riksforbund ( NSR . )	Norgga Sámiid Riikkasearvi ( NSR . )
Flyttsamelista ( FSL . )	Johttisápmelaččaid listu ( FSL . )
Árja ( Á ) Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( AP . )	Árja ( Á ) Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( BB . )
Fremskrittspartiet ( FrP ) Norske samers riksforbund ( NSR . )	Ovddádusbellodat ( OB . Norgga Sámiid Riikkasearvi ( NSR . )
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( AP )	Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( BB . )
Norske samers riksforbund ( NSR . )	Norgga Sámiid Riikkasearvi ( NSR . )
Norske samers riksforbund ( NSR . ) )	Norgga Sámiid Riikkasearvi ( NSR . )
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( AP . )	Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( BB . )
Fra administrasjonen	Ovddádusbellodat ( OB . )
Siv Marit Romsdal Eira Spørsmål til sametingsrådet	Siv Marit Romsdal Eira Gažaldat Sámediggeráđđái
Komiteen ved NSR hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 21/10 .	Lávdegottis NSR bealis lei gažaldat Sámediggeráđđái áššis 21/10 .
Egil Olli i sametingsrådet svarte på spørsmålene 26.05.10 kl 13.30 Komiteen ved NSR hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 23/10 .	Egil Olli sámediggeráđis vástidii gažaldahkii 26.05.10 dii 13.30 Lávdegottis NSR bealis lei gažaldat Sámediggeráđđái áššis 23/10 .
Vibeke Larsen i sametingsrådet svarte på spørsmålet 26.05.10 kl 15.35 Møtesekretær : Siv Marit Romsdal Eira	Vibeke Larsen sámediggeráđis vástidii gažaldahkii 26.05.10 dii 15.35 Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit Romsdal Eira
Side 2 av 12	2 siidu 12 siiddus
Komiteen ved FSL hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 21/10 .	Lávdegottis JLa bealis ledje gažaldagat Sámediggeráđđái áššis 21/10 .
Vibeke Larsen i sametingsrådet svarte på spørsmålene 27.05.10 kl 09.30 , i tillegg svarte hun på spørsmål fra komiteen om mineralloven .	Vibeke Larsen sámediggeráđis vástidii gažaldagaide 27.05.10 dii 09.30 , dan lassin son vástidii lávdegotti gažaldagaide minerálalága birra .
Møtesekretær : Siv Marit Romsdal Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit Romsdal Eira
Side 3 av 12	3 siidu 12 siiddus
NKK 004/10 : Godkjenning av innkalling og saksliste	EKL 004/10 : 20 : Gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi
Vedtak :	Mearrádusárvalus :
Godkjenning av innkallingen Innkallingen av 24.03.10 ble enstemmig godkjent Sakslisten som fulgte innkallingen ble enstemmig godkjent , med følgende endringer : Møtet i komiteen er åpent .	Gohččuma dohkkeheapmi 24.03.10 gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat Gohččumii mielddistuvvon áššelistu dohkkehuvvui ovttajienalaččat čuovvovaš rievdadusaiguin : Lávdegotti čoahkkin lea rabas .
Møtesekretær : Siv Marit Romsdal Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit Romsdal Eira
Side 4 av 12	4 siidu 12 siiddus
NKK 005/10 : Valg av saks- og skyggeordfører	EKL 005/10 : 20 : Áššejođiheaddji ja suoivvanáššejođiheaddji válljen
Møtesekretær : Siv Marit Romsdal Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit Romsdal Eira
Side 5 av 12	5 siidu 12 siiddus
NKK 006/10 : Sametingets mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser	EKL 006/10 : Sámedikki minerálaplánaveahkki minerálaresurssaid iskkademiide ja roggamiidda
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus Álgu
Mineralveilederen som Nærings og kulturkomiteen har behandlet skal være Sametingets veileder for hvordan samisk kultur , næring og bosetning blir ivaretatt ved mineralvirksomhet i de samiske områdene .	Dat minerálaplánaveahkki maid Ealáhus- ja kulturlávdegoddi lea meannudan , galgá leat Sámediggái veahkkin das mo sámi kultuvra , ealáhusat ja ássan fuolahuvvo mineráladoaimmaid oktavuođas sámi guovlluin .
Knut Store , Arild Pettersen Inga , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal og Skjalg Jensen , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen og medlemmet fra Nordkalottfolket Toril Bakken Kåven , Ser at mineralveilederen er et viktig verktøy i forhold til å sikre samiske interesser i forbindelse med mineraldrift i samiske områder .	Lávdegotti eanetlohku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( BB ) lahtut Knut Store , Arild Pettersen Inga , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal ja Skjalg Jensen , Árja lahttu Olaf Eliassen ja Nordkalottfolket lahttu Toril Bakken Kåven , oidnet minerálaplánaveahki deaŧalaš reaidun das ahte sihkkarastit sámi beroštusaid mineráladoaimmaid oktavuođas sámi guovlluin .
Som basis for forhandlinger med eventuelle mineralselskaper , må det foreligge en helhetlig næringspolitikk og i særdeleshet mineralpolitikk .	Vuođđun šiehtadallamiidda vejolaš minerálafitnodagaiguin ferte leat ollislaš ealáhuspolitihkka ja erenoamážit minerálapolitihkka .
Komiteen ber om at sametingets mineralpolitikk stadfestes som helhet , enten som del av en sak om helhetlig samisk næringspolitikk , eller som eget politikkområde .	Lávdegoddi bivdá ahte Sámedikki minerálapolitihkka mearriduvvo ollislažžan , juogo oassin áššis ollislaš sámi ealáhuspolitihka birra , dahje sierra politihkkasuorgin .
Viktige tema til klargjøring vil være etiske retningslinjer , opprydding etter endt gruvedrift , eierstrukturer og miljøstandarder .	Deaŧalaš fáttát mat livčče čielggadanveahkkin , leat etihkalaš njuolggadusat , čorgen maŋŋá ruvkedoaimmaid , eaiggátvuođastruktuvrrat ja birasstandárddat .
, Geir Tommy Pedersen , Cecilie Grape og Mathis N. Eira Mineralvirksomhet i Samiske områder Komiteens medlemmer fra NSR . , Geir Tommy Pedersen , Cecilie Grape , Mathis Nilsen Eira viser til Sametingets vedtak i sak 47/08 og 27/09 .	Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) láhtut , Ger Tommy Pedersen , Cecilie Grape ja Mathis N. Eira Mineráladoaimmat sámi guovlluin Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) láhtut , Ger Tommy Pedersen , Cecilie Grape ja Mathis N. Eira čujuhit Sámedikki mearrádusaide áššiin 47/08 ja 27/09 .
Stortinget vedtok 10.06.09 mineralloven og denne trådte i kraft 01.01.10 .	Stuorradiggi dohkkehii 10.06.09 minerálalága ja dat bođii fápmui 01.01.10 .
Disse medlemmene mener at Sametinget aktivt må sikre naturgrunnlaget for samisk kultur , og ivareta samens land- og ressursrettigheter etter folkeretten , intern rett , historiske rettigheter , samt samisk rettsforståelse og bruk .	Dát lahtut gávnnahit ahte láhka ii ollašuhte stáhta álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid sápmelaččaid ektui eai ge sii sáhte mieđihit minerálaláhkii , ja ahte Sámediggi dán vuođul ii ge sáhte mieđihit daidda doaimmaide maid láhkaevttohus áiggošii muddet .
Disse medlemmene mener at minerallovforslaget regulerer erverv og utvinning av mineralressurser , uten at forslaget sikrer tilstrekkelig vern i forhold samens rettigheter ved inngrep , deltakelse i beslutningsprosesser og tilføring av nytteverdi ved utvinning .	Dát lahtut oaivvildit ahte Sámediggi árjjalaččat ferte sihkkarastit sámi kultuvrra luondduvuđđosa , ja fuolahit sámi eana- ja resursavuoigatvuođaid álbmotrievtti , siskkáldas rievtti , historjjálaš vuoigatvuođaid , ja sámi riekteáddejumi ja geavaheami vuođul .
Møtesekretær : Siv Marit Romsdal Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit Romsdal Eira
Side 6 av 12	6 siidu 12 siiddus
Disse medlemmene konstaterer at loven slik den nå foreligger ikke gir grunnlag for samarbeid for mineralbasert næringsutvikling i tradisjonelle samiske områder .	Dát lahtut oaivvildit ahte minerálaláhkaevttohus mudde minerálaoamasteami ja - ávkkástallama , vaikke vel evttohus ii sihkkarastte doarvái suodjaleami sámi vuoigatvuođaide sisabahkkema oktavuođas , oassálastima mearrádusproseassaide ja ávkki roggama oktavuođas .
Medlemmene ønsker et lovverk som gir forutsigbarhet for alle parter og mulighet for sameksistens mellom tradisjonelle og nye næringer .	Dát lahtut gávnnahit ahte láhka nu mo dat lea dál , ii atte ovttasbargovuođu minerálavuđot ealáhusovddideapmái árbevirolaš sámi guovlluin .
Medlemmene advarer mot en utvikling hvor ny industriell aktivitet truer tradisjonell bruksutøvelse eller samiske næringer og gjennom dette det materielle grunnlaget for den samiske kulturen .	Lahtut várrejit dakkár ovddideami vuostá mas ođđa industriijadoaibma áitá árbevirolaš geavaheami dahje sámi ealáhusaid ja dakko bokte sámi kultuvrra vuđđosa .
Disse medlemmene mener at Sametinget må utarbeide en helhetlig rammeverk for mineralvirksomhet gjeldende for samiske tradisjonelle områder , som også innebærer etiske standarder for Sametingets mineralpolitikk .	Dát lahtut oaivvildit ahte Sámediggi ferte ráhkadit ollislaš rámmaid daidda mineráladoaimmaide mat čađahuvvojit sámi árbevirolaš guovlluin , mat maid bidjet etihkalaš standárddaid Sámedikki minerálapolitihkkii .
Dette rammeverket vil danne grunnlag for forhandlinger mellom Sametinget og mineralselskaper om mineralvirksomhet i samiske områder .	Dát rámmat galget leat vuođđun Sámedikki ja minerálafitnodagaid gaskasaš šiehtadallamiidda mineráladoaimmaid birra sámi guovlluin .
Disse medlemmene mener at Sametinget må uforme en modell for forhandlinger som klargjør på hvilken måte forhandlinger skal foregå og hva som skal inngå i eventuelle avtaler .	Dát lahtut oaivvildit ahte Sámediggi ferte ráhkadit šiehtadallanmálle mii čielggada guđe láhkai šiehtadallamat galget dahkkojuvvot ja mii dat galgá leat mielde vejolaš šiehtadusain .
Disse medlemmene mener at Sametinget har ansvar for å ta et helhetlig hensyn til alle berørte samiske interesser i sin behandling av mineralvirksomhet , folkeretten er en del av rammen for mineralvirksomhet i samiske områder .	Dát lahtut oaivvildit ahte Sámedikkis lea ovddasvástádus das ahte atnit ollislaš fuola buot guoskevaš sámi beroštusain go meannuda mineráladoaimmaid , álbmotriekti lea oassi sámi guovlluid mineráladoaimmaid rámmas .
Disse medlemmene vil understreke at undersøkelser og drift på mineralresursene vil bare kunne skje i full respekt for og ved aktiv etterlevelse av de globale menneskerettighetene , og vil slik bidra til en rettferdig og bærekraftig utvikling .	Dát lahtut deattuhit ahte minerálaid iskkadeapmi ja roggan sáhttá dušše čađahuvvot go máilmmiviidosaš olmmošvuoigatvuođat adnojit dievaslaččat árvvus ja doahttaluvvojit árjjalaččat , ja dan láhkai dat leat mielde duddjomin rehálaš ja ceavzilis ovddideami .
Reindrifta har en slik rolle utfra den nye plan- og bygningsloven .	Boazodoalus lea dákkár rolla ođđa plána- ja huksenlágas .
Reindriften hadde også en slik rolle utfra den forrige plan- og bygningsloven , nemlig å ivareta reindriftas interesser .	Boazodoalus lei maid dákkár rolla ovddit plána- ja huksenlágas , fuolahit boazodoalu beroštumiid .
Erstatter Sametingsrådets innstilling Møtesekretær : Siv Marit Romsdal Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit Romsdal Eira
Side 7 av 12	7 siidu 12 siiddus
Mineralvirksomhet i Samiske områder Sametinget viser til Sametingets vedtak i sak 47/08 og 27/09 .	Boahtá Sámediggeráđi árvalusa sadjái Mineráladoaimmat sámi guovlluin Sámediggi čujuha Sámedikki mearrádusaide áššiin 47/08 ja 27/09 .
Stortinget vedtok 10.06.09 mineralloven og denne trådte i kraft 01.01.10 .	Stuorradiggi dohkkehii 10.06.09 minerálalága ja dat bođii fápmui 01.01.10 .
Sametinget konstaterer at loven ikke oppfyller statens folkerettslige forpliktelser ovenfor samene og kan ikke gi sitt samtykke til mineralloven .	Sámediggi gávnnaha ahte láhka ii ollašuhte stáhta álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid sápmelaččaid ektui eai ge sii sáhte mieđihit minerálaláhkii .
Dette innebærer at Sametinget på denne bakgrunn heller ikke kan gi sin tilslutning til de aktiviteter lovforslaget søker å regulere . Sametinget vil aktivt sikre naturgrunnlaget for samisk kultur , og ivareta samens land- og ressursrettigheter etter folkeretten , intern rett , historiske rettigheter , samt samisk rettsforståelse og bruk .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi dán vuođul ii ge sáhte mieđihit daidda doaimmaide maid láhkaevttohus áiggošii muddet Sámediggi áigu árjjalaččat sihkkarastit sámi kultuvrra luondduvuđđosa , ja fuolahit sámi eana- ja resursavuoigatvuođaid álbmotrievtti , siskkáldas rievtti , historjjálaš vuoigatvuođaid , ja sámi riekteáddejumi ja geavaheami vuođul .
Minerallovforslaget regulerer erverv og utvinning av mineralressurser , uten at forslaget sikrer tilstrekkelig vern i forhold samens rettigheter ved inngrep , deltakelse i beslutningsprosesser og tilføring av nytteverdi ved utvinning .	Minerálaláhkaevttohus mudde minerálaoamasteami ja - ávkkástallama , vaikke vel evttohus ii sihkkarastte doarvái suodjaleami sámi vuoigatvuođaide sisabahkkema oktavuođas , oassálastima mearrádusproseassaide ja ávkki roggama oktavuođas .
Sametinget konstaterer at loven slik den nå foreligger ikke gir grunnlag for samarbeid for mineralbasert næringsutvikling i tradisjonelle samiske områder .	Sámediggi háliida dakkár lágaid maid vuođul buohkain lea vejolaš plánet boahtteáiggi ja mat addet vejolašvuođa árbevirolaš ja ođđa ealáhusaide doaibmat bálddalagaid .
Sametinget ønsker et lovverk som gir forutsigbarhet for alle parter og mulighet for sameksistens mellom tradisjonelle og nye næringer .	Nu mo láhka lea dál , de dat hehtte mineráladoaimmaid dan sajis go ovddidit daid árbevirolaš sámi ássanguovlluin nu guhká go láhka ii fuolat sámi vuoigatvuođaid .
Sametinget advarer mot en utvikling hvor ny industriell aktivitet truer tradisjonell bruksutøvelse eller samiske næringer og gjennom dette det materielle grunnlaget for den samiske kulturen .	Sámediggi várre dakkár ovddideami vuostá mas ođđa industriijadoaibma áitá árbevirolaš geavaheami dahje sámi ealáhusaid ja dakko bokte sámi kultuvrra vuđđosa .
Sametinget vil utarbeide en helhetlig rammeverk for mineralvirksomhet gjeldende for samiske tradisjonelle områder , som også innebærer etiske standarder for Sametingets mineralpolitikk .	Sámediggi áigu ráhkadit ollislaš rámmaid daidda mineráladoaimmaide mat čađahuvvojit sámi árbevirolaš guovlluin , mat maid bidjet etihkalaš standárddaid Sámedikki minerálapolitihkkii .
Dette rammeverket vil danne grunnlag for forhandlinger mellom Sametinget og mineralselskaper om mineralvirksomhet i samiske områder .	Dát rámmat galget leat vuođđun Sámedikki ja minerálafitnodagaid gaskasaš šiehtadallamiidda mineráladoaimmaid birra sámi guovlluin .
Sametinget vil uforme en modell for forhandlinger som klargjør på hvilken måte forhandlinger skal foregå og hva som skal inngå i eventuelle avtaler .	Sámediggi áigu ráhkadit šiehtadallanmálle mii čielggada guđe láhkai šiehtadallamat galget dahkkojuvvot ja mii dat galgá leat mielde vejolaš šiehtadusain .
Sametinget har ansvar for å ta et helhetlig hensyn til alle berørte samiske interesser ved mineralvirksomhet , folkeretten er en del av rammen for mineralvirksomhet i samiske områder .	Sámedikkis lea ovddasvástádus das ahte atnit ollislaš fuola buot guoskevaš sámi beroštusain go meannuda mineráladoaimmaid , álbmotriekti lea oassi sámi guovlluid mineráladoaimmaid rámmas .
Leting , undersøkelser og drift på mineralresursene vil bare kunne skje i full respekt for og ved aktiv etterlevelse av de globale menneskerettighetene , og vil slik bidra til en rettferdig og bærekraftig utvikling .	Dát lahtut deattuhit ahte minerálaid iskkadeapmi ja roggan sáhttá dušše čađahuvvot go máilmmiviidosaš olmmošvuoigatvuođat adnojit dievaslaččat árvvus ja doahttaluvvojit árjjalaččat , ja dan láhkai dat leat mielde duddjomin rehálaš ja ceavzilis ovddideami .
Møtesekretær : Siv Marit Romsdal Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit Romsdal Eira
Side 8 av 12	8 siidu 12 siiddus
Man må først utrede hvordan denne mineralplanveilederen kan virke inn på reindriftas , andre primærnæringers og andre interessers rolle før og nå i forhold til tidligere og nåværende plan- og bygningslov og grunnlovens § 105 b .	Ferte vuos guorahallat mo dát minerálaplánaveahkki sáhttá váikkuhit dan rollii mii omd. boazodoalus , eará vuođđoealáhusain ja bealálaččain lea ja lea leamaš , ovddeš ja dáláš plána- ja huksenlága ja vuođđolága § 105 b oktavuođas .
Fra FrP Forslag 3	OBas Evttohus 3
Mineralutvinning er regulert i lover og forskrifter gitt av Storting og Regjering .	Minerálaroggan lea muddejuvvon dain lágain ja láhkaásahusain maid Stuorradiggi ja Ráđđehus addet .
Konsesjoner gis av direktoratet .	Direktoráhta addá konsešuvnnaid .
I den grad det skal gis vilkår som skal begrense skadevirkninger og bidra til bærekraftig utvikling , skal disse sikre allmenne interesser for alle innbyggere .	Jus galget biddjojuvvot eavttut mat unnidit vahágiid ja váikkuhit ceavzilis ovddideapmái , de dat galget sihkkarastit oppalaš beroštusaid buot ássiide .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Siv Marit Romsdal Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit Romsdal Eira
Side 9 av 12	9 siidu 12 siiddus
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus Álgu
Sametingets planveileder danner grunnlag for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Sámedikki plánaveahkki lea vuođđun sámi kultuvrra , ealáhusdoaimmaheami ja servodateallima sihkkarastimii .
Ny plandel i Plan- og bygningsloven ble vedtatt av Stortinget 05.06.08 og trådte i kraft 01.01.09 .	Stuorradiggi dohkkehii Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi 05.06.08 ja dat bođii fápmui 01.01.09 .
Sametinget ga i sak 24/07 sitt samtykke til lovforslaget .	Sámediggi mieđihii láhkaevttohussii áššis 24/07 Mineráladoaimmat Sámi guovlluin
Forslag	Evttohusat
Knut Store , Arild Pettersen Inga , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal og Skjalg Jensen , fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Mathis N. Eira , Geir Tommy Pedersen og Cecilie Grape , fra Árja Olaf Eliassen , fra Flyttsamelista ( Fsl ) Per A. Bæhr og fra Nordkalottfolket Toril Bakken Kåven ,	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( BB ) lahtuin Knut Store , Arild Pettersen Inga , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal ja Skjalg Jensen , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Mathis N. Eira , Geir Tommy Pedersen ja Cecilie Grape , Árja lahtus Olaf Eliassen , Johttisápmelaččaid listtu ( JL ) lahtus Per A. Bær ja Nordkalottfolket lahtus Toril Bakken Kåven ,
Forslag 1	Evttohus 1
Tillegg tredje avsnitt siste setning i Sametingsrådets forslag til innstilling : Samisk kulturutøvelse og næringer som er truet og sterkt presset , som kulturbasert høsting , utmarksnæringer , sjøsamisk fiske og kombinasjonsbruk , jordbruk og reindrift , må det tas spesiell hensyn til i planarbeidet .	Lasáhus Sámediggeráđi árvalusevttohusa goalmmát teakstaoasi maŋimus cealkagii : Plánabarggus ferte váldit erenoamáš deastta dain sámi kulturdoaimmain ja ealáhusain , mat leat áitojuvvon ja garrasit gáržžiduvvo , nu go kulturvuđot ávkkástallama , meahcceealáhusaid , mearrasámi guolásteami ja lotnolasdoaluid , eanadoalu ja boazodoalu .
Punkt 6.3 Tillegg : … som bruket kan vinterfø , samt arealer for nødvendige installasjoner .	Čuokkis 6.3 Lasáhus : … go šibitdoallu sáhttá biebmat dálvvi miehtá , ja areálaid dárbbašlaš installašuvnnaide .
Punkt 6.4 Endring : Stryk ordet ” samt ” i 3. linje .	Čuokkis 6.4 Rievdadus : Sihko sáni ” ja ” 3. linjás .
Tillegg siste setning ; Dette gjelder blant annet områder for jakt , fiske , vedhugst , sanking av bær , urter og sennagress , samt uttak av virke for duodji som enkeltpersoner eller grupper av personer helt eller delvis har sitt livsgrunnlag knyttet til utnyttelsen av , samt arealer for nødvendige installasjoner .	Lasáhus maŋimus cealkagii ; Dát guoská earret eará guovlluide fuođđobivddu , guollebivddu , muorračuohppama , murjema ja gámasuinniid čuohppama várás , ja maiddái ávdnasiid viežžama várás duddjomii ja dakkár doaimmaide main eaŋkalolbmot dahje joavkkut ollásit dahje muhtun muddui ellet ja maidda dárbbašit ávdnasiid , ja areálaid dárbbašlaš installašuvnnaide .
6.5 endres til å lyde som følger : Kommuneplandelens arealdel og reguleringsplaner skal i nødvendig utstrekning sikre arealer for reindrifta , dette gjelder blant annet nødvendig vår- , sommer- , høst- vinterbeite , herunder flytteleier , trekkveier , drivningsleier , slakte- , og merkeplasser , og kalvings- luftings- , brunst- og parringsområder , samt arealer for nødvendige installasjoner .	6.5 rievdaduvvo dánin : Gielddaplána areálaoassi ja regulerenplánat galget nu guhkás go lea dárbu sihkkarastit boazodoalloareálaid boazodoalu deaŧaleamos resursavuođđun , dát guoská earret eará dárbbašlaš giđđa- , geasse- , čakča- ja dálveguohtumiidda , ja maiddái johtolagaide , boazobálgáide , vuojehangaskkaide , njuovvan- ja mearkunbáikkiide , guottet- , bálgan- ja ragatguovlluide , areálaide dárbbašlaš installašuvnnaide .
Møtesekretær : Siv Marit Romsdal Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit Romsdal Eira
Side 10 av 12	10 siidu 12 siiddus
Fra FrP Forslag 2	OBas Evttohus 2
Første avsnitt i Sametingsrådets forslag til innstilling endres til å lyde som følger :	Sámediggeráđi árvalusevttohusa vuosttaš cealkkaoassi rievdaduvvo dánin : Stuorradiggi dohkkehii plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi 05.06.08 ja dat bođii fápmui 01.07.09 .
formålsbestemmelsen for lovens plansystem .	Sámediggi mieđihii láhkaevttohussii Áššis 24/07 .
( Ny tekst er understreket ) Resten av innstillingen fra rådet strykes .	( Ođđa teaksta lea vuolláisárgojuvvon ) Buot dat eará ráđi evttohusas sihkkojuvvo .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Siv Marit Romsdal Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit Romsdal Eira
Side 11 av 12	11 siidu 12 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen og funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med Nærings- og kulturkomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo lávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 28.05.10 Nærings- og kulturkomiteen	Kárášjohka , 28.05.10
Toril Bakken Kåven komitéleder	Toril Bakken Kåven lávdegotti jođiheaddji
Skjalg Jensen saksordfører	Skjalg Jensen Áššejođiheaddji
Møtesekretær : Skriv inn navn	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit Romsdal Eira
Mathis N. Eira saksordfører	Mathis N. Eira áššejođiheaddji
Side 12 av 12	12 siidu 12 siiddus
Nærings- og kulturkomiteen Møtebok 01/11	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Čoahkkingirji 01/11
Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 22.02.-22.04.11 Sted : Karasjok Saksliste	Áigi : 22.02.-24.02.11 Báiki : Kárášjohka Áššelistu Áššenr. .
Sakstittel	Áššenamahus
Innspill til jordbruksforhandlingene 2011 Etablering av klageorgan for tilskuddsaker	Evttohus 2011 eanadoallošiehtadallamiidda Váiddaorgána ásaheapmi doarjjaáššiid várás
Tilstede	Sajis
Leder Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Nestleder Geir Tommy Pedersen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Jođiheaddji Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF . ) Nubbinjođiheaddji Geir Tommy Pedersen , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Heidi P. Greiner Haaker , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Heidi P. Greiner Haaker , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Knut Store , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Knut Store , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Skjalg Jensen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Skjalg Jensen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Inga-Lill Sundset , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Inga-Lill Sundset , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Mathis Nilsen Eira , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Mathis Nilsen Eira , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Gunn-Britt Retter , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lahttu Gunn-Britt Retter , Norgga sámiid riikkasearvi / Sámeálbmot bellodat ( NSR . )
/ Sfp Medlem Per A. Bæhr , Flyttsamelista ( FSL . )	/ SáB Lahttu Per A. Bæhr , Johttisápmelaččaid listu ( JsL . )
Medlem Olaf Eliassen , Árja Medlem Aud Marthinsen , Fremskrittspartiet ( FrP ) Permisjoner	Lahttu Olaf Eliassen , Árja Lahttu Aud Marthinsen , Ovddádusbellodat
Margit Eli A. Oskal , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Margit Eli A. Oskal , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Toril Bakken Kåven Nordkalottfolket ( NKF . )	Toril Bakken Kåven Nordkalottfolket ( NKF . )
21.-22.02.11 Randi A. Skum , Norske samers riksforbund ( NSR . )	21.-22.02.11 Randi A. Skum , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Aud Martinsen , Fremskrittspartiet ( FrP ) permisjon fra 24.02.11 kl 10.00 Forfall	Aud Martinsen , Ovddádusbellodat virgelohpi 24.02.11 dii 10.00 rájes Hálddahusas
Sekretær : Siv Marit Romsdal Eira Saksordfører og skyggesaksordfører :	Čállin : Siv Marit Romsdal Eira Áššejođiheaddji ja suoivaáššjođiheaddi :
Frist for spørsmål til Sametingsrådet er kl 09.00 første dag . Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 015/11 .	Áigemearri buktit gažaldagaid Sámediggeráđđái Telefaks lea +47 dii 78 47 09.00 40 90 vuosttaš beaivvi .
Møtesekretær : Skriv inn navn	samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Side 2 av 10	Lávdegottis ledje gažaldagat sámediggeráđđái áššis 015/00 .
Medlem i sametingsrådet Vibeke Larsen svarte på spørsmålene kl 13.35 .	Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen vástidii gažaldagaid dii 13.35 .
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 010/11 .	Lávdegottis ledje gažaldagat sámediggeráđđái áššis 010/11 .
Medlem i sametingsrådet Marianne Balto svarte på spørsmålene kl 14.35 .	Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto vástidii gažaldagaid dii 14.35 .
Frist for forslag kl 09.00 andre dag for begge saker . Møtesekretær : Skriv inn navn	Áigemearri buktit evttohusaid lei dii 09.00 nuppi beaivvi goappašiid áššiide .
NKK 001/11 : Innspill til jordbruksforhandlingene 2011	EKL 001/11 : Evttohus 2011 eanadoallošiehtadallamiidda
Nærings- og kulturkomiteens innstilling	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus :
Sametinget kommer med innspill til jordbruksforhandlingene mellom staten og næringsorganisasjoner i jordbruket .	Álgu Sámediggi buktá evttohusaid stáhta ja eanadoalu ealáhusorganisašuvnnaid gaskasaš šiehtadallamii .
På denne måten kan Sametinget være med på å påvirke utviklingen i jordbruket .	Dan láhkai sáhttá Sámediggi leat mielde váikkuheamen eanadoalu ovdáneami .
Merknader	Mearkašumit
Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og medlemmet fra Norske samers riksforbund og Samefolkets parti NSR . / SfP ) Gunn-Britt Retter og medlemmet fra Flyttsamelista ( Fsl ) Per A. Bæhr fremmer følgende merknad : Sametingets status i forhold til landbruksforhandlingene Komiteens mindretall viser til Sametingets vedtak i forbindelse med jordbruksforhandlingene 2010 , og finner det uakseptabelt at Sametingets rolle i forhandlingene ikke er blitt styrket .	Lávdegotti unnitlohku , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) ja Sámeálbmotbellodaga ( SáB ) lahttu Gunn-Britt Retter ja Johttisápmelaččaid listtu ( JsL ) lahttu Per A. Bæhr ovddidedje čuovvovaš mearkkašumi : Sámedikki stáhtus eanadoallošiehtadallamiid ektui Lávdegotti unnitlohku čujuha Sámedikki mearrádussii 2010 eanadoallošiehtadallamiin , ja gávnnaha dohkkemeahttumin ahte Sámedikki rolla šiehtadallamiin ii nannejuvvo .
Sametinget har fått utvidede roller innen ulike samiske fagområder , samt konsultasjonsavtalen .	Sámediggi lea ožžon viiddiduvvon rolla iešguđet sámi fágasurggiin , ja konsultašuvdnašiehtadusas .
Komiteens mindretall ønsker å få mulighet til å bidra til at jordbruksnæringens rammebetingelser sikres og styrkes , og på den måten følge opp våre forpliktelser overfor næringen , blant annet har for levende samiske bygder .	Lávdegotti unnitlohku háliida oažžut vejolašvuođa váikkuhit dasa ahte eanadoalu rámmaeavttut sihkkarastojuvvojit ja nannejuvvojit , ja dan láhkai čuovvolit min geatnegasvuođaid ealáhussii , earret eará ealli sámi giliid várás .
Komiteens mindretall krever at forhandlingsinstituttet for jordbruksavtalen revideres slik at den reflekterer den folkerettslige utvikling .	Lávdegotti unnitlohku gáibida ahte eanadoallošiehtadusa šiehtadallaninstituhtta ođasmahttojuvvo nu ahte dat reflektere álbmotrievttálaš ovdáneami .
Sametinget bør ha full informasjon og deltakelse i alle stadier av beslutningsprosessen , og skal kunne gi sitt forhåndsinformerte samtykke til forslag til tiltak og økonomiske rammer og at deres synspunkter og vurderinger framkommer i det som forelegges øvrige departementer og i proposisjonen til Stortinget .	Sámediggi berre oažžut buot dieđuid ja beassat oassálastit buot dásiin mearrádusproseassas , galgá beassat addit miehtama go evttohuvvojit doaibmabijut ja ekonomalaš rámmat dieđuid ovddalgihtii oažžuma vuođul ja ahte sin oainnut ja árvvoštallamat bohtet ovdan das mii biddjojuvvo ovdan eará departemeanttaide ja proposišuvnnas Stuorradiggái .
Dette innebærer at Sametinget og Landbruks- og matdepartementet kommer til enighet om prosedyrer når det gjelder de ulike prosessene som leder frem til en endelig jordbruksavtale .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta soabadit prosedyraid iešguđet proseassaid oktavuođas maid vuođul sohppojuvvo loahpalaš eanadoallošiehtadus .
Videre ber komiteens mindretall om at også avtaleinstituttet for jordbruksforhandlingene vurderes , herunder flerpartsforhandlinger mellom Sametinget , Norges Bondelag , Norsk Bonde- og Småbrukarlag og Staten .	Viidáseappot bivdá lávdegotti unnitlohku ahte maiddái eanadoallošiehtadallama šiehtadusinstituhtta árvvoštallojuvvo , dás maiddái Sámedikki , Norgga boanddaidsearvvi , Norgga boanddaid- ja smávvadálolaččaid ja Stáhta gaskasaš šiehtadallamat .
Slik strukturen for jordbruksforhandlingene er i dag , samsvarer dette ikke med folkerettslige forpliktelsene som Norge har påtatt seg ovenfor samene som urfolk . .	Nu mo eanadoallošiehtadallamiid stuktuvra lea odne , de dat ii čuovo daid álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid maid Norga lea váldán badjelasas sápmelaččaid ektui álgoálbmogin .
Forslag	Evttohusat
/ SfP GunnBritt Retter , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen , medlemmet fra Flyttsamelista ( Fsl ) Per A. Bæhr og medlemmet fra Nordkalottfolket Toril Bakken Kåven fremmer følgende forslag : Forslag 1	/ SfP lahttu Gunn-Britt Retter , Árjja lahttu Olaf Eliassen , Johttisápmelaččaid listtu ( JsL ) lahttu Per A. Bæhr ja Nordkalottfolket lahttu Toril Bakken Kåven ovddidedje čuovvovaš evttohusa : Evttohus 1
Punkt 2 : Lønnsomhet Et tillegg som punktet begynner med .	Čuokkis 2 : Gánnáhahttivuohta Lasáhus mainna čuokkis álgá .
Jordbruksoppgjøret er å betrakte som et inntektsoppgjør for yrkesutøverne for jordbruksnæringen .	Eanadoalu loahppameanut adnojuvvojit leat eanadoalloealáhusa fidnobargiid sisaboađu loahppameannun .
En grunnleggende forutsetning for at landbruket eksistens og utvikling er at lønnsomheten i jordbruket skal være konkurransedyktig i forhold til andre yrker .	Vuođđoeaktun dasa ahte eanadoallu galgá ceavzit ja ovdánit , lea ahte gánnáhahttivuohta eanadoalus galgá sáhttit gilvvohallat eará fidnuiguin .
Slik er det ikke i dag og dette bærer næringen preg av med stadige bruksnedleggelse og manglende rekruttering til næringen .	Nu ii leat dál ja dat čuohcá ealáhussii dainna lágiin ahte čađat heaittihuvvojit doalut go rekrutteren ealáhussii lea váilevaš .
For at noen skal finne det interessant å satse på bondeyrket framfor andre yrker , spesielt unge mennesker , er at disse finner det økonomisk interessant .	Jus galgá leat beroštahtti ovdal álgit boandan go eará fidnuin , erenoamážit nuoraide , de galgá dat sin mielas leat gánnáhahtti .
Dessverre er inntektsforskjellen mellom jordbruket og andre grupper i samfunnet altfor stor .	Dađibahábut leat sisaboahtoerohusat menddo stuorrát eanadoalu ja eará servodaga joavkkuid gaskkas .
Den store inntektsforskjellen mellom jordbruket og andre grupper må reduseres .	Ferte uhcidit dan stuorra sisaboahtoerohusa mii lea eanadoalu ja eará joavkkuid gaskkas .
Driftsgrunnlag må styrkes , spesielt for mindre bruk , inntekten fra gården må gjøre det mulig å ha bondeyrket som eneyrke med en akseptabel inntekt .	Doaibmavuođu ferte nannet , erenoamážit uhcit doaluide , ferte šaddat vejolažžan doaibmat boandan dohkálaš sisaboađuin dušše dainna sisaboađuin mii boahtá dálus .
Dette vil gjøre næringen attraktiv for unge mennesker og vil være avgjørende for rekruttering av ungdom til bondeyrket .	Dat geasuhivččii nuoraid ja livččii hui deaŧalaš dasa ahte rekrutteret nuoraid boandafidnui .
Punkt 5 : Overskriften " Økte melkekvoter for bruk som har lavere kvoter enn 120 000 liter " erstattes med " Melkekvoter " For å sikre en variert bruksstruktur må de minste brukene prioriteres ved økning av melkekvoter .	Čuokkis 5 : Bajilčállaga " Stuorát mielkeearit doaluide main lea unnit earri go 120 000 lihttara " sadjái boahtá " Mielkeearit " Sihkkarastimin máŋggabealat doallostruktuvrra fertejit unnimus doalut vuoruhuvvot mielkeeriid lassánemiin .
Punkt 6 .	Čuokkis 6 .
Setningen " Kostnadsutviklingen for inntransport av slakt har heller ikke fulgt kosnadsutviklingen . "	Cealkaga " Gorudiid fievrridangolut eai gal leat čuovvun gollolassáneami . "
erstattes med : Inntektsutviklingen for kjøtt har ikke fulgt kostnadsutviklingen for inntransport av slakt .	sadjái boahtá : Biergobuvttadeami sisaboahtoovdáneapmi ii leat čuvvon gorudiid fievrrideami gollolassáneami .
Punkt 8 .	Čuokkis 8 .
Konfliktforebyggende tiltak endring i punkt 8 , erstatter 1. setning : Avtalepartene har avsatt 1,0 mill , kr over jordbruksavtalen 2011 til konfliktforebyggende tiltak mellom jordbruks- og reindriftsnæringen .	Nággoeastadeaddji doaibmabijut Rievdadus 8. čuoggás , boahtá 1. cealkaga sadjái : Šiehtadusbealit leat várren Šiehtadusbealit lávejit jahkásaččat várret 1,4 miljon ru nággoeastadeaddji doaibmabijuide 2011 eanadoallošiehtadusas doaibmabijuide eastadit nákkuid eanadoalu ja boazodoalu gaskkas .
Det ble avsatt 1,4 mill over Reindriftsavta1en 2011 til samme tiltak .	2011 boazodoallošiehtadusas várrejuvvui 1,4 miljon ru. seamma doaibmabidjui .
Partene må avsette like store beløp til denne ordningen .	Bealit fertejit várret seamma stuorra supmi dán ortnegii .
I punkt 8 i 1. og 2. avsnitt er innspillet om opplysningsvirksomhet gjentatt to ganger .	Čuoggás 8 i 1. ja 2. teakstaoasis lea evttohus čuvgehusbarggu Telefon +47 78 47 40 00 birra geardduhuvvon guktii .
Det foreslås dermed følgende : Punkt 8 , 2. avsnitt , nest siste setning strykes .	Danne evttohuvvo ahte : Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no Čuokkis 8 , 2. teakstaoassi , nubbi maŋimus cealkka sihkkojuvvo .
Videre flyttes siste setning til kapittel 8 , 1. avsnitt , mellom setningene om opplysningsvirksomhet , som slutter med ordene : ( ... ) " de konfliktforebyggende tiltakene " og begynner med " Det psykososiale presset " ( ... ) .	Viidáseappot sirdojuvvo 8. kapihttala maŋimus cealkka , 1. teakstaoasis , gaskal cealkagiid čuvgehusbarggu birra , mii loahpahuvvo sániiguin : ( ... ) " nággoeastadeaddji doaibmabijuin " ja álgá ná " Psykososiálalaš deaddu " ( ... ) .
Punkt 8 , nytt 3. avsnitt : Det er i dag lite kunnskap om biologiske forhold i områdene der det foregår sambeiting mellom Møtesekretær : Skriv inn navn	Čuokkis 8 , ođđa 3. teakstaoassi : Dál lea uhccán diehtu biologalaš diliid birra daid guovlluin gos sihke šibihat ja bohccot guhtot .
Sametinget ønsker derfor mer kunnskap og forskning på beitemønster i forhold til biotop utnyttelse .	Danne háliida Sámediggi eanet dieđuid ja dutkama guohtunmálles biotohpa ávkkástallama ektui .
Det er også behov for mer kunnskap om sykdomsoverføring mellom dyr på utmarksbeite .	Dárbbašuvvo maiddá eanet diehtu mo dávddat njommot eallis eallái guohtuneatnamiin .
Punkt 8 , tidligere 3. avsnitt ( nytt 4. avsnitt ) , ny siste setning : Dette forutsetter enighet mellom partene .	Čuokkis 8 , ovddeš 3. teakstaoassi ( ođđa 4. teakstaoassi ) , ođđa maŋimus cealkka : Eaktun lea ahte bealit soabadit .
Forslag til nytt punkt 12 .	Evttohus ođđa 12 čuoggán .
Vinterskader på eng og avlingssvikt I jordbruket finnes det to ordninger for skader forårsaket av klimatiske forhold — vinterskader er relatert til forhold som skjer i overvintringsperioden og avlingssvikt som skjer i vekstsesongen .	Dálvevahágat gittiide ja šaddovahágat Eanadoalus leat guokte ortnega daid vahágiid várás mat čuožžilit dálkkádagaid geažil - dálvevahágat mat čatnasit dálveáigodahkii ja dálvevahágat mat dáhpáhuvvet šaddoáigodagas .
Ordningene for erstatning av skader på eng er ikke tilrettelagt for Troms og Finnmark .	Gittiid vahátbuhtadusortnet ii leat heivehuvvon Romssa ja Finnmárkku fylkkaide .
De færreste kan høste mer enn en gang på grunn av klimatiske forhold .	Hárvelohkosaš boanddat sáhttet rádjat šattuid eanet go oktii dálkkádaga geažil .
Jordbruket i disse områdene er dessuten preget av høy andel av leiejord , jordteigene ligger spredt og avstanden mellom teigene er ofte store .	Dáid guovlluin leat maid ollu láigoeatnamat , giettit leat biđgosis ja dávjá lea gittiid gaska guhkki .
Ved skader skaper disse forholdene store utfordringer når engareal må sås på nytt igjen .	Dákkár dilit buvttihit stuorra hástalusaid vahágiid oktavuođa go gittiid ferte gilvit ođđasis .
Det har vært en spesiell vekstsesong i Troms i 2010 .	Romssa fylkkas lea 2010 šaddoáigodat leamaš erenoamáš .
Det viser at jordbruket drives under arktiske forhold der både vinterskader og avlingssvikt i vekstsesongen har forekommet samme år .	Dat čájeha ahte eanadoallu doaimmahuvvo árktalaš diliin mas sihke dálvevahágat ja šaddovahágat leat dáhpáhuvvan seamma jagi .
I følge tall fra Troms bondelag har 289 gårdbrukere søkt om vinterskader på eng og 500 om avlingssvikt .	Romssa boanddaidsearvvi logut čájehit ahte 289 eanadoalli leat ohcan buhtadusa dálvevahágiid ovddas ja 500 eanadoalli šaddovahágiid ovddas .
Det er lik sats for hele landet .	Máksomearri lea dat seamma olles riikii .
For å kompensere for det store arealbehovet og klimatiske forhold må egenandelen reduseres til 10 % for overvintringsskader i Troms og Finnmark .	Jus galggaš buhtadit dan stuorra areáladárbbu ja dálkkádat diliid , de ferte iežasoassi vuoliduvvot 10 prosentii dálvevahágiid ovddas Romssa ja Finnmárkku fylkkain .
Egenandelen ved avlingssvikt er på 30 % .	Šaddovahága iežasoassi lea 30 % .
I likhet med vinterskader på eng er det lik prosentsats for hele landet .	Seamma láhkai go dálvevahágiid oktavuođas , de lea seamma proseantamearri olles riikii .
Det slår uheldig ut for jordbruket i samiske områder .	Dat lea unohas sámi guovlluid eanadollui .
Foruten de utfordringene som er nevnt ovenfor vil ikke en gårdbruker i nord kunne regne med å så enga i skadeåret og samtidig få avling det året i det hele tatt .	Earret daid hástalusaid mat leat namuhuvvon ovddabealde , de ii sáhte eanadoalli davvin vuordit ahte sáhttá gilvit gietti dan jagi go vahát deaividii ja seammás sáhttit rádjat šattuid dan jagi obanassiige .
Alternativet er enten å slakte ned buskapen eller å kjøpe inn vinterfôr .	Molssaeaktun lea juogo njuovvat šibihiid dahje oastit dálvefuođđara .
Egenandelen må halveres til 15 % for avlingssvikt i samiske områder .	Iežasoasi ferte unnidit 15 proseantan šaddovahágiid oktavuođas sámi guovlluin .
Forslag 2	Evttohus 2
Medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Martinsen fremmet følgende forslag : Innspill til jordbruksforhandlingene 1 .	Ovddádusbellodaga lahttu Aud Martinsen evttohii čuovvovačča : Evttohus eanadoallošiehtadallamiidda 1 .
Sametinget ønsker at det leges til rette for en utvikling av jordbruket i hele Norge .	Sámediggi háliida ahte galgá láhččojuvvot eanadoalu ovddideapmái olles Norggas .
En forutsetning for dette er et friere landbruk som gir den enkelte bonde et reelt valg til produksjon innenfor de rammer som markedet , egeninteresse og økonomi setter .	Boanddat galget adnojuvvot iehčanas Telefaks +47 78 47 40 90 lea stuorra luohttámuš Norgga ealáhusdoallin seamma dásis go eará ealáhusdoallit .
Sametinget vil anmode om at Landsbruksforhandlingene legger til rette for at de omfattende reguleringer i landbruket opphører , og hver enkelt næringsdrivende innenfor landbruket gis mulighet for omstilling og markedstilpasning som gjør den mindre avhengig av offentlige tilskudd .	Sámediggi ávžžuha Eanandoallodepartemeantta láhččit dilálašvuođaid dasa ahte dát viiddes muddemat eanadoalus loahpahuvvojit , ja juohke okta ealáhusdoalli eanadoalus oažžu vejolašvuođa heivehit iežas ođđa dillái ja márkanii nu ahte sii eai dárbbaš nu ollu almmolaš doarjagiid .
Sametinget ønsker et rikt plante- og dyreliv i Norge .	Sámediggi háliida ahte Norggas galgá leat šláddjás šaddo- ja elliidgeardi .
Det bør søkes opprettholdt en bestand av jerv , bjørn og gaupe .	Berre geahččalit várjalit geatke- , guovža- ja albbasmáddodaga .
Forvaltningen av denne må skje lokalt der en har forutsetning for å vurdere situasjonen , og derfor må prioriterte rovdyrsoner avvikles .	Dan hálddašeapmi ferte dahkkojuvvot báikkálaččat doppe gos lea máhtolašvuohta árvvoštallat dilli , ja danne ferte heaittihit vuoruhuvvon boraspireavádagaid .
Nødvergeretten bør også omfatte hund Møtesekretær : Skriv inn navn	Heahtegádjunvuoigatvuhtii berre maid gullat beana maid boraspire falleha njuolgga .
Side 7 av 10	Lávdegotti ráva
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametingets støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
NKK 002/11 : Etablering av klageorgan for tilskuddsaker	EKL 002/11 : Váiddaorgána ásaheapmi doarjjaáššiid várás
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus :
Sametingets plenum vedtok i sak 49/10 å legge ned sametingets tilskuddstyre fra og med årsskiftet 2011/12 .	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii áššis 49/10 heaittihit sámedikki doarjjastivrra jahkemolsuma 2011/12 rájes .
Behandlingen av tilskuddsøknader overføres da til sametingsrådet .	Doarjjaáššiid meannudeapmi sirdojuvvo dalle sámediggeráđđái .
Sametingets plenum må derfor i sak 15/11 etablere et klageorgan for tilskuddsaker Forslag	Sámedikki dievasčoahkkin ferte dalle áššis 15/11 ásahit váiddaorgána doarjjaáššiid várás .
Komiteens flertall , medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Evttohusat Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker og Skjalg Jensen , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen , medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Martinsen og medlemmet fra Nordkalottfolket Toril Bakken Kåven fremmer følgende forslag : Forslag 1	Lávdegotti eanetlohku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi samediggi@samediggi.no Persdatter Greiner Haaker ja Skjalg Jensen , Árjjawww.samediggi.no lahttu Olaf Eliassen ja Nordkalottfolket lahttu Toril Bakken Kåven ovddidedje čuovvovaš evttohusa : Evttohus 1
3. avsnitt , siste setning , stryk : " samt god skriftlig fremstillingsevne . "	3. teakstaoassi , maŋimus cealkka , sihko : " ja buorre čállindáidu . "
Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira , medlemmet fra Norske samers riksforbund og Samefolkets part ( NSR . ) / SfP Gunn-Britt Retter og medlemmet fra Flyttsamelistas ( Fsl ) Per A. Bæhr foreslår følgende : Forslag 2	Lávdegotti unnitlohku , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) ja Sámeálbmotbellodaga ( SáB ) lahttu Gunn-Britt Retter ja Johttisápmelaččaid listtu ( JsL ) lahttu Per A. Bæhr evttohit čuovvovačča : Evttohus 2
Etablering av klageorgan for tilskuddssaker Nytt 3 avsnitt : Sametingets klagenemnd for tilskuddssaker består av fem personer valgt av og blant Sametingets representanter .	Váiddaorgána ásaheapmi doarjjaáššiid várás Ođđa 3. teakstaoassin : Sámedikki váiddaorgánas doarjjaáššid várás leat vihtta olbmo geaid Sámediggi lea válljen Sámedikki áirasiid gaskkas .
Nest siste avsnitt endres til å lyde som følger : Administrative ressurser tilknyttet Sametingets klagenemd for tilskuddssaker legges under Plenumsstaben for å skille denne fra den øvrige administrasjon tilknyttet sametingsrådet .	Nubbi maŋimus teakstaoassi rievdaduvvo dánin : Hálddahuslaš resurssat mat čatnasit Sámedikki váiddaorgánii doarjjaáššiid várás dievasčoahkkin bargoveaga vuollásažžan vai dat sirrejuvvojit eret muđui dan hálddahusas mii lea čadnojuvvon sámediggeráđđái .
Avdelingsdirektøren for plenumsstaben har personalansvar for administrative ressurser knyttet til klageorganet .	Dievasčoahkkin bargoveaga ossodatdirektevrras lea bargiidovddasvástádus hálddahuslaš resurssas mii lea čadnojuvvon váiddaorgánii .
Viktige kompentanseområder vil være juridisk kompetanse , samisk språk og kulturkunnskap , god kjennskap til samiske næringer og samfunnsforhold .	Deaŧalaš gealbosuorgin leat juridihkalaš gelbbolašvuohta , sámi giella ja kulturmáhttu , dovdat bures sámi ealáhusaid ja servodatdiliid .
Ved behov kan det innhentes ekstern bistand for vurdering av sakene .	Dárbbu mielde galgá sáhttit viežžat veahki olggobealde árvvoštallat áššiid .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđii árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Skriv inn navn	Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 9 av 10	11 siidu 12 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen ja funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med Nærings- og kulturkomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Ealáhus- ja kulturlávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 24.02.11 Nærings- og kulturkomiteen	Kárášjohka , 24.02.11 Ealáhus- ja kulturlávdegoddi
Toril B. Kåven komitéleder	Toril B. . Kåven lávdegotti jođiheaddji
Olaf Eliassen saksordfører	Olaf Eliassen áššejođiheaddji
Mathis N. Eira saksordfører	Mathis N. Eira áššejođiheaddji
Nærings- og kulturkomiteen Møtebok 2/11	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Čoahkkingirji 02/11
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 09:00 - 10:30 og 13:30 - 15:30 Sted : Karasjok Saksliste Saksnr.	Áigi : 24.05.11 - 26.05.11 Báiki : Kárášjohka Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Motorisert ferdsel i utmarka i barmarkssesongen Retten til fiske i sjøsamiske områder	Mohtorfievrruiguin vuodjin meahcis bievlan Guolástanriekti mearrasámi guovlluin
Tilstede	Sajis
Leder Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF . )	Jođiheaddji Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF . )
Nestleder Geir Tommy Pedersen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Nubbinjođiheaddji Geir Tommy Pedersen , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Heidi P. Greiner Haaker , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Heidi P. Greiner Haaker , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Margit Eli Anti Oskal , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Margit Eli Anti Oskal , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Knut Store , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Knut Store , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Inga-Lill Sundset , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Inga-Lill Sundset , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Randi Skum , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Randi Skum , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Mathis Nilsen Eira , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Mathis Nilsen Eira , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Gunn-Britt Retter , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lahttu Gunn-Britt Retter , Norgga sámiid riikkasearvi / Sámeálbmot bellodat ( NSR . )
/ Sfp Medlem Per A. Bæhr , Flyttsamelista ( FSL . )	/ SáB Lahttu Per A. Bæhr , Johttisápmelaččaid listu ( JsL . )
Medlem Skjalg Jensen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Skjalg Jensen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Fra administrasjonen	Hálddahusas
Sekretær : Siv Marit Romsdal Eira Spørsmål til sametingsrådet	Čállin : Siv Marit Romsdal Eira Gažaldat sámediggeráđđái
Komiteen hadde skriftlige spørsmål til sametingsrådet i sak 27/11 Retten til fiske i sjøsamiske områder .	Lávdegottis ledje čálalaš gažaldagat sámediggeráđđái áššis 27/11 .
Medlem i sametingsrådet Egil Olli svarte på spørsmålene 24.05.11 kl 17.25 .	Sámediggeráđi lahttu Egil Olli vástidii gažaldagaide 24.04 dii 17.25 .
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 2 av 20	2 siidu 20 siiddus
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 3 av 20	3 siidu 20 siiddus
NKK 003/11 : Motorisert ferdsel i utmarka i barmarkssesongen	EKL 003/11 : Mohtorfievrruiguin vuodjin meahcis bievlan
Sametingsrådet viser i sin innstilling til overordnede linjer for saken om motorisert ferdsel i utmarka i barmarkssesongen .	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus : Álgu Sámediggeráđđi čujuha evttohusastis bievlavuodjima deaŧaleamos beliide .
Merknader	Mearkašumit
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen og Margit Eli Anti Oskal , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen , medlemmet fra Nordkalottfolket Toril Bakken Kåven og medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Marthinsen kom med følgende merknad : Overordnet prinsipper De overordnede prinsipper for endring av loven om motorferdsel i utmark , må være at nærhet gir rett .	Lávdegotti eanetlohku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen ja Margit Eli Anti Oskal , Árjja lahttu Olaf Eliassen , Nordkalottfolket lahttu Toril Bakken Kåven ja Ovddádusbellodaga lahttu Aud Marhinsen ovddidedje čuovvovaš mearkkašumi : Bajimus prinsihpat Bajimus prinsihpat man vuođul rievdadit lága mohtorjohtolaga birra meahcis , ferte leat ahte lagašvuohta addá vuoigatvuođa .
Lokalbefolkningen i en kommune eller fylke må gis fortrinnsrett foran folk bosatt utenfor regionen .	Gieldda dahje fylkka báikkálaš álbmogis ferte leat ovdavuoigatvuohta ovddabealde olbmuid geat ásset guovllu olggobealde .
Mange oppholder seg også i flere kommuner i løpet av året .	Ollugat orrot maiddái máŋgga gielddas jagi mielde .
Uansett bør nærhetsprinsippet ligge til grunn .	Aŋkke ferte lagašvuođaprinsihppa leat vuođđun .
Kommunenes selvbestemmelse og dispensasjonsrett bør styrkes , både med tanke på utøvelse av loven og opprettelse av løypenett .	Gielddaid iešmearrideapmi ja hálddašanvuoigatvuohta berre nannejuvvot , sihke lága čađaheami ja láhtuid ásaheami ektui .
Det er kommunene som best kjenner sitt lokale område , og som dermed best kan ivareta dispensasjonsmyndigheten .	Gielddat dat dovdet iežaset báikkálaš guovllu buoremusat , ja geat danne buoremusat sáhttet fuolahit hálddašanválddi .
Dette gjelder også i forbudstiden fra 5. mai til 31. juli .	Nu lea maiddái gildojuvvon áigodagas miessemánu 5. b. rájes suoidnemánu 31. b. rádjai .
De tradisjonelle utmarksnæringer skal behandles likt .	Árbevirolaš meahcceealáhusat galget oažžut seamma meannudeami .
Reindrift og andre utmarksnæringer ( sanking , foredling og salg av bær , innlandsfisk og andre naturgoder ) er likeverdige næringer , og skal ha lik rett til ferdsel i forbindelse med sin næring .	Boazodoallu ja eará meahcceealáhusat ( murjen ja daid viidáseappot ráhkadeapmi ja vuovdin , sáivaguolásteapmi ja eará luondduriggodagat ) leat ovttaárvosaš ealáhusat , ja dain galgá seamma vuoigatvuohta johtaleapmái iežaset ealáhusa oktavuođas .
Dette innebærer at utmarksnæringer må gis direkte hjemmel i loven til transport i forbindelse med næring .	Dat mearkkaš ahte meahcceealáhusat fertejit oažžut njuolgga fievrridanlobi lágas ealáhusa oktavuođas .
Dette innbefatter også at næringer behandles likt i fredningstiden fra 5. mai til 30. juni .	Dat mearkkaša ahte ealáhus oažžu seamma meannudeami ráfáiduhttináigodagas miessemánu 5. b. rájes geassemánu 30. b. rádjai .
I dag lider næringsutøvere ved at man ikke får drive sin tradisjonelle høsting og utmarksnæring i denne avgjørende perioden .	Dál gillájit ealáhusbargit go eai beasa doaimmahit árbevirolaš meahcceávkkástallama dán deaŧalaš áigodagas .
Transport i forbindelse med kulturbasert høsting lovfestes for å sikre befolkningen å beholde det levesettet man har hatt i generasjoner .	Fievrrideapmi kulturvuđot ávkkástallama oktavuođas mearriduvvo lága bokte sihkkarastin dihtii ahte álbmot beassá eallit nu mo sii leat eallán máŋggaid buolvvaid .
Samiske næringer I mange tilfeller er utfordringen innenfor utmarksnæring det motsatte av hva DN og staten legger opp til .	Sámi ealáhusat Máŋgii lea meahcceealáhusaid hástalus áibbas eará go dan maid DN navdá .
Det er skapt et inntrykk av at presset på naturen er stort , og at det er store mengder mennesker på fjellet som kjører mye .	Lea vuolggahuvvon dakkár oaidnu ahte sisabahkkemat lundui leat stuorrát , ja ahte dievva olbmot vuojašit meanddo ollu mehciin .
Enkelte samiske næringer er avhengig av å bevege seg på barmark .	Nu lea dilli erenoamážit meahcceealáhusain , masa maiddái boazodoallu gullá .
Dette gjelder spesielt utmarksnæringer , som også inkluderer reindrift .	Dálá láhka vealaha iešguđet ealáhusaid . Dán erohusmeannudeami ii sáhte lávdegoddi dohkkehit .
Loven slik den er i dag , diskriminerer mellom de ulike næringene .	Buot ealáhusat fertejit dárkilit guorahallat iežaset vuodjima amaset vahágahttit luonddu .
Alle næringer må i tillegg ha en kritisk gjennomgang av sin kjøring slik at naturskader unngås .	Meahcceealáhusaid bargiid logu njiedjan maŋimus 30 jagi maŋŋágo mohtorjohtolatláhka mearriduvvui , lea beanta roassun .
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 4 av 20	4 siidu 20 siiddus
Det er grunn til å tro at dette er en medvirkende årsak .	ain lea lohpi vuodjit ealáhusoktavuođas , eai leat vásihan dákkár dramáhtalaš njiedjama .
Dette er en trussel mot en av de mest tradisjonsrike deler av samisk næring og kultur .	Dát lea áittan daidda osiide sámi ealáhusas ja kultuvrras , mat leat eanemus árbevirolaččat .
Skal samisk utmarksnæring ha en mulighet til å utvikle seg , må man ha samme rettighet til å kjøre i næringsøyemed som man ser at reindrifta har .	Jus sámi meahcceealáhusain galgá leat vejolašvuohta ovdánit , de fertejit leat seamma vuoigatvuohta vuodjit ealáhus oktavuođas go dan mii bozodoalus lea .
Det er positivt at den samiske befolkning i økende grad utvikler bedrifter innenfor moderne næringer som blant annet reiseliv .	Lea buorre go sámi álbmot cegge eanet fitnodagaid ođđaáiggi ealáhusain nu go ovdamearkka dihtii mátkeealáhusas .
Mange av disse er basert på snøscooterturer på vinteren , og noen også barmarkskjøring i barmarksesongen .	Ollu dain leat vuođđuduvvon muohtaskohtervuodjimii dálvet , ja muhtumat maiddái bievalavuodjimii .
Dette kan gi arbeidsplasser i distriktene , økt stolthet og kan gi økt kunnskap rundt samisk kultur .	Dát sáhttá buvttihit bargosajiid olggobealde čoahkkebáikkiid , buoret iešdovddu ja sáhttá buoridit máhtu sámi kultuvrra birra .
Hvis dette går på bekostning av innskrenket bruk for lokalbefolkningen , vil dette diskriminere de fastboende .	Jus dát dagaha ahte báikki olbmuid johtalanvejolašvuođat gáržžiduvvojit , de dat vealaha dáloniid .
Det vil da være mulig for utenbygds å kjøpe seg en reise hvor motorisert ferdsel er inkludert , mens lokalbefolkning ikke har samme mulighet .	Dalle šaddá vejolašvuohta eará giliid olbmuin oastit dakkár mátkki masa gullá mohtorjohtolat , vaikke vel báikki olbmuin ii leat seamma vejolašvuohta .
En slik utvikling kan ikke komiteen støtte .	Dakkár ovdáneami ii sáhte lávdegoddi doarjut .
Samisk utmarksbruk Dagens lov tar ikke alle nødvendige hensyn til samiske lokalsamfunns tradisjonelle bruk og lokalbaserte virksomheter .	Sámi meahcceávkkástallan Dálá lágat eai doahttal sámi báikegottiid árbevirolaš geavahusa ja dakkár doaimmaid mat leat báikkálaččat vuođđuduvvon .
Kjøring på barmark er en avgjørende viktig del av samisk utmarksbruk , og derfor vesentlig for den samiske kulturen .	Bievlavuodjin lea deaŧalaš sámi meahccegeavaheapmái , ja danne deaŧalaš sámi kultuvrii .
Det er ikke kjøringen i seg selv , men selve transporten til og fra utmarka som er viktig .	Ii leat vuodjin iešalddis , muhto ieš dat fievrrideapmi meahccái ja meahcis mii lea deaŧalaš .
Samisk utmarksbruk er under sterkt press pga den restriktive praksisen av motorferdselloven .	Sámi meahcceávkkástallan gillá garrasastit mohtojohtolatlága gáržžes geavada geažil .
Folk opplever å bli mistenkeliggjort når de ønsker å bruke naturgodene slik de tradisjonelt har gjort , noe som oppfattes i strid med folks rettsoppfatning .	Olbmot vihkohallojuvvojit go sii háliidit ávkkástallat luondduriggodagaiguin nu mo sii árbevirolaččat leat dahkan , ja dát lea sin mielas olbuid riekteoainnu rihkkun .
Der hvor forvaltningen ønsker vern , har samene alltid vernet ved å bruke naturen på bærekraftig måte .	Daid guovlluid maid hálddašeapmi háliida suodjalit , daid lea sápmelaččat álo suodjalan ceavzilis ávkkástallamiin .
Det må være et bærende prinsipp at samisk utmarksbruk hensyn tas i det nye lovverket .	Vuođđoprinsihppan ferte leat ahte sámi meahcceávkkástallan váldojuvvo vuhtii ođđa lágain .
Komiteen vil påpeke at motorisert ferdsel ikke nødvendigvis skaper store utfordringer i naturen .	Lávdegoddi čujuha dasa ahte mohtorjohtolat ii dárbbaš vuolggahit stuorra hástalusaid lundui .
Enhver menneskelig aktivitet i naturen skaper virkninger , og at det da synes i terrenget at det har vært menneskelig aktivitet , er også naturlig .	Buot olbmo doaimmain luonddus leat váikkuhusat , ja ahte dalle vuhtto eanadagas ahte doppe leat olbmot leamaš doaimmas , ja dat lea lunddolaš .
Det har også befestet seg myter om at et kjørespor er nærmest uopprettelig , og vil bli stående som et sår i landskapet til evig tid .	Maiddái leat darvánan dakkár gáttut ahte vuodjinluottaid ii baljo sáhte ge jávkadit , ja ahte dat cigget eanadahkii dego hávvin agibeaivái .
Selv i myrlendte områder ser man at kjørespor gror igjen relativt raskt når kjøringen opphører .	go vel jeakkádagain ge oaidnit ahte vuodjinluottat savvot viehka johtilit go vuodjin nohká .
Det har også vært stort fokus på at trafikken med ATVer har økt kraftig de siste årene .	Lea maiddái deattuhuvvon garrasit ahte ATV-johtolat lea lassánan garrasit maŋimus jagiid .
Det er ganske naturlig at antallet har økt siden mange har byttet over fra annet kjøretøy .	Lea hui lunddolaš ahte lohku lea lassánan go ollugat leat lonuhan fievrruid .
Noe av økningen kan skyldes dette , og ikke nødvendigvis økt motorferdsel i naturen .	Dát lea oassi lassáneami sivas ii ge mohtorjohtolat luonddus dárbbaš leat lassánan dan sivas .
Drøftinger rundt rapporten Rapporten drøfter ulike tiltak for å begrense skadepåvirkningen fra barmarkskjøring på kort og lang sikt , hvor det blant annet nevnes flere punkter . Flere av disse har negative konsekvenser for samisk næring og naturbruk .	Raportta digaštallan Raporta váldá ovdan iešguđet doaibmabijuid mat sáhttet ráddjet bievlavuodjima vahágiid oanehat ja guhkit áigái , mas earret eará namuhuvvojit máŋga čuoggá ja dain leat muhtumiin negatiiva váikkuhusat sámi ealáhusaide ja luondduávkkástallamii .
Spesielt viktig er det å merke seg forslag : Fase ut terrengbiler – løyper kun for ATV .	Erenoamáš deaŧalaš lea mearkkašit dán evttohusa : Gieldit meahccebiillaid - dušše ATV-lahtut .
Vi antar bakgrunnen for forslaget kan være at det i enkelte områder har utviklet seg fritidskjøring med spesielt utrustede biler .	Jáhkimis evttohusa duogáš lea dat ahte muhtun guovlluin lea badjánan astoáiggevuodjin erenoamážit bierggastuvvon biillaiguin .
Men , terrengbiler og traktor har vært brukt i generasjoner for å dra til fjells , og er fortsatt det viktigste kjøretøy for deler av utmarksnæringa .	Muhto meahccebiillaiguin ja tráktoriiguin leat olbmot buolvvaid čađa vuodján meahccái , ja dat leat ain dat deaŧalameamos fievrrut ollu meahcceealáhusain .
En terrengbil kjører sjelden ut av sporet fordi bilen ikke er bygget for å tåle dette , mens en ATV enkelt kan kjøres overalt .	Meahccebiila vuodjá hárve olggobealde luotta go biila ii lea ráhkaduvvon dan gierdat , muhto ATV:in sáhttá álkit vuodjit juohke saji .
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 5 av 20	5 siidu 20 siiddus
Innføre tiltak i forbindelse med elgvald .	Čađahit doaibmabijuid ealgavállaid oktavuođas .
Grønne elgvald kan være en ide , om valdene er forholdsvis små , og de legges til områder som likevel er vanskelig tilgjengelig med motorkjøretøy .	Ruoná ealgavállat sáhttá leat buorre jurdda , jus vállat leat viehka uhcit , ja daid ferte bidjat dakkár guovlluide gosa liikká lea váttis beassá mohtorfievrruiguin .
Å begrense antall dispensajoner pr jaktlag gir ikke nødvendigvis positiv effekt .	Sierralobiid logu ráddjemis juohke bivdojoavkku nammii ii dárbbaš leat positiiva váikkuhus .
Det vil da bli lastet mer vekt per kjøretøy , noe som igjen vil føre til økt belastning på marka .	Dalle fievrriduvvo eanet gálvu juohke fievrruin , mii fas dagaha stuorát deattu eatnamii .
Krav til opplæring , kurs eller førerkort vil ramme de med streng økonomi , og skaper mer byråkrati .	Gáibádus váldit oahpu , kurssa dahje vuodjinkoartta čuohcá daidda geain ii leat nu buorre ekonomiija , ja stuorruda byråkratiija .
Det vil sannsynligvis ikke gi færre naturskader .	Várra ii lasit luondduvahágiid .
I så måte synes holdningsskapende arbeid mer effektivt .	Dan dáfus orrot dakkár doaibmabijut mat loktejit dihtomielalašvuođa buoret .
I tilrådningen foreslår styringsgruppen forvaltningsmodell B. Om dette blir et alternativ , må løypene avklares i forhold til berørte interesser som blant andre naturvern , kulturminner , landbruk og utmarksnæringer .	Stivrenjoavku rávve válljet hálddašanmodealla B. . Jus dát šattaš molssaeaktun , de ferte čielggadit láhtuid dakkár guoskevaš beroštusaid ektui go earret eará luonddugáhttema , eanadoalu ja meahcceealáhusaid .
Det forutsetter at sametinget får saken til behandling når et eventuelt forslag til ny forskrift foreligger .	Biddjojuvvo eaktun ahte Sámediggi oažžu ášši meannudeapmái go vejolaš ođđa láhkaásahusevttohus boahtá .
Forslag	Evttohusat
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen og Margit Eli Anti Oskal , fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , fra Norske samers riksforbund og Samefolkets parti NSR .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtuin Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen ja Margit Eli Anti Oskal , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga sámiid riikkasearvvi ja Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
/ SfP ) Gunn-Britt Retter , fra Árja Olaf Eliassen , fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Marthinsen og fra Nordkalottfolket Toril Bakken : Forslag 1	/ SfP lahtus Gunn-Britt Retter , Árjja lahtus Olaf Eliassen , ovddádusbellodaga lahtus Aud Marthinsen ja Nordkalottfolket lahtus Toril Bakken : Evttohus 1
Fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , fra Norske samers riksforbund og Samefolkets parti NSR .	Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga sámiid riikkasearvvi ja Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
/ SfP ) Gunn-Britt Retter og fra Flyttsamelista ( Fsl ) Per A. Bæhr : Forslag 2	/ SfP lahtus Gunn-Britt Retter ja Johttisápmelaččaid listtu ( JsL ) lahtus Per A. Bæhr : Evttohus 2
Kommer i tillegg til Sametingsrådets forslag til innstilling .	Boahtá lassin Sámediggeráđi mearrádusárvalussii .
Sametinget viser til at motorferdsel i utmark har økt de siste årene .	Sámediggi čujuha dasa ahte mohtorjohtolat meahcis lea lassánan maŋimus jagiid .
Sametingets utgangspunkt er at motorisert ferdsel i utmarka skal foregå under kontrollerte former og at barmarkskjøring begrenses .	Sámedikki vuolggasadjin lea ahte johtolat meahcis galgá dáhpáhuvvat bearráigeahču vuođul ja ahte bievlavuodjin ráddjejuvvo .
Ved all ferdsel i utmark skal det tas hensyn til og ikke være til hinder for utøvelse av primærnæringer .	Buot johtolemiid oktavuođas meahcis galgá vuođđoealáhusaid doaimmaheapmi váldojuvvot vuhtii ii ge leat hehttehussan dasa .
Videre må det sikres at det gis dispensasjoner for motorisert ferdsel etter godkjente løyper og traseer .	Viidáseappot ferte sihkkarastit ahte addojuvvojit sierralobit beassat johtalit dohkkehuvvon láhtuid ja spáittuid mielde .
Vår samiske identitet og selvforståelse er knyttet til landskapet omkring oss og vår egen ressursutnyttelse .	Min sámi identitehta ja iežamet áddejupmi čatnasa dan eanadahkii mii lea min birra ja min iežamet resursaávkkástallamii .
I dag opplever vi at andre gruppers bruk av våre områder tillegges større vekt og betydning enn den samiske bruken av områdene .	Dál vásihit ahte biddjojuvvo stuorát deaddu ja mearkkašupmi dasa mo eará joavkkut geavahit min guovlluid go guovllu sámi geavaheapmái .
Dette er ikke akseptabelt .	Dat ii leat dohkálaš .
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Danne oaivvilda Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 6 av 20	6 siidu 20 siiddus
Forvaltning av motorferdsel utgjør en del av miljøforvaltningen som handler om å ta vare på naturen og landskapet vårt , gjennom å regulere samfunnets påvirkning av miljøet .	Mohtorjohtolaga hálddašeapmi lea oassi dan birashálddašeamis mas lea sáhka min luonddu ja eanadaga fuolaheamis , dakko bokte ahte muddet servodaga birasváikkuhusa .
Landskapet omkring oss og vår egen ressursutnyttelse er nær knyttet til vår samiske identitet og selvforståelse , og dette grunnlaget må sikres og kunne overføres til kommende generasjoner .	Dat eanadat mii lea min biira ja min iežamet resursaávkkástallan lea lahka čadnojuvvon min sámi identitehtii ja iešáddejupmái , ja dán vuođu ferte sihkkarastit nu ahte dan sáhttá fievrridit viidáseappot boahtte buolvvaide .
Sametinget ber derfor Sametingsrådet om å fremme en sak for plenum med utgangspunkt i prosjektrapporten Barmarkskjøring i Finnmark 2010 .	Danne bivdá Sámediggi Sámediggeráđi ovddidit ášši dievasčoahkkimii prošeaktaraportta vuođul Bievalvuodjima birra Finnmárkkus 2010 .
I forslag til innstilling må rådets anbefalinger i forhold til forvaltning og tiltak inngå .	Mearrádusárvalusas fertejit ráđi rávvagat hálddašeami ja doaibmabijuid ektui leat mielde .
Det må også tas stilling til barmarkskjøring i forhold til områder utenfor Finnmark .	Ferte maid dahkkojuvvot oaivil bievlavuodjima birra guovlluin olggobealde Finnmarkku .
Sametinget ber også Sametingsrådet fremme sak for plenum når ny forskrift for barmarkskjøring og eventuell lovendring foreligger .	Sámediggi bivdá maiddái Sámediggeráđi ovddidit ášši dievasčoahkkimii go ođđa láhkaásahus bievlavuodjima birra ja vejolaš láhkarievdadusat leat biddjojuvvon ovdan .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 7 av 20	7 siidu 20 siiddus
NKK 004/11 : Retten til fiske i sjøsamiske områder	EKL 004/11 : Guolástanriekti mearrasámi guovlluin
Nærings- og kulturkomiteens innstilling	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus : Álgu
Nærings- og kulturkomiteen har drøftet sak NKK 04/11 : Retten til fiske i sjøsamiske områder , og kommer med sine tilrådninger til Sametinget .	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi lea ságaškuššan ášši NKK 04/11 : Guolástanriekti mearrasámi guovlluin , ja ovddida rávvagiiddis Sámediggái .
Sametinget har behandlet Kystfiskeutvalget og samerettsutvalgets høringsuttalelse om kyst og fjordfiske i sjøsamiske områder , NOU 2007:12 og Kystfiskeutvalgets forslag til Finnmarkslov i Nou 2008:5 . Det har vært konsultasjoner mellom Sametingsrådet og Fiskeri og kystdepartementet .	Sámediggi lea meannudan Riddoguolástuslávdegotti ja sámi vuoigatvuođalávdegotti gulaskuddancealkámuša riddo- ja vuotnabivddu birra mearrasámi guovlluin , NOU 2007:12 ja Riddoguolástuslávdegotti evttohusa Finnmárkkuláhkii NOU:2008 5. : Konsultašuvnnat leat čađahuvvon Sámediggeráđi ja Guolástus- ja riddodepartemeantta gaskkas .
Merknader	Mearkašumit
Komiteens flertall , medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . ) Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen og Margit Eli Anti Oskal , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen og medlemmet fra Nordkalottfolket Toril Bakken Kåven , kom med følgende merknad : Komiteen viser til at Kystfiskeutvalget har selv oppsummert sine forslag i tolv hovedpunkter .	Komiteens flertall , medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen go Margit Eli Anti Oskal , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen go medlemmet fra Nordkalottfolket Toril Bakken Kåven , kom med følgende merknad : Lávdegoddi čujuha dasa ahte Riddoguolástuslávdegoddi lea ieš čoahkkáigeassán iežas evttohusaid guoktenuppelogi váldočuoggán .
Disse lyder : 1 .	Dát leat : 1 .
Det blir fastslått som et prinsipp at folk bosatt ved fjordene og langs kysten i Finnmark har rett til fiske i havet utenfor Finnmark på grunnlag av historisk bruk og folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Deattastuvvo prinsihppan ahte olbmuin geat ásset vuonain ja rittuin Finnmárkkus lea guolástanriekti mearas Finnmárkku olggobealde historjjálaš geavaheami vuođul ja daid álbmotrievtti njuolggadusaid vuođul , mat gustojit álgoálbmogiidda ja minoritehtaide .
Denne retten til fiske gjelder for alle folkegrupper .	Dát guolástanriekti gusto buot álbmojoavkkuide .
Dette er en rett som den enkelte fisker har overfor fiskerimyndighetene , og som ikke krever at fiskeren kjøper en kvote .	Dát lea riekti mii ovttaskas guolásteaddjis lea guolástuseiseválddiid ektui , ii ge dat geatnegahte guolásteaddji oastit eari .
Retten innebærer at utvalget besvarer spørsmålet om minimumskvote positivt .	Riekti mearkkaša ahte lávdegoddi vástida positiivvalaččat gažaldahkii uhcimuseari birra .
Minimumskvoten gjelder ikke bare for fartøy under ti meter , men for alle fiskere bosatt i Finnmark .	Uhcimusearri ii gusto dušše fatnasiidda mat leat oanehat go logi mehterea , muhto buot guolásteddjiide geat ásset Finnmárkkus .
Et regionalt styringsorgan kan etter en nærmere vurdering åpne for at fiske også kan utøves av andre .	Regionála stivrenorgána sáhttá lagat árvvoštallama vuođul suovvat earáid ge bivdit .
Utenfor fjordene har fiskere bosatt utenfor Finnmark rett til fiske på lik linje med finnmarksfiskere .	Vuonaid olggobealde lea guolásteddjiin geat ásset Finnmárkku olggobealde , seamma guolástanvuoigatvuohta go finmmárkkubivdiin ge .
Det blir etablert et regionalt styringsorgan , i loven kalt Finnmark fiskeriforvaltning , der Finnmark fylkesting og Sametinget hver velger tre medlemmer til styret .	Regionála stivrenorgána ásahuvvo , lágas gohčoduvvon Finnmárkku guolástushálddahus , masa Finnmárkku fylkksdiggi ja Sámediggi válljejit golbma lahtu stivrii .
Dette styringsorganet gir regler om fartøystørrelse og redskapsbruk i havet ut til fire nautiske mil utenfor grunnlinjene .	Dát stivrenorgána ráhkada njuolggadusaid fanassturrodaga ja bivdosiid geavaheami birra meara njeallje nautalaš miilla rádjai vuođđolinjjáid olggobealde .
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 8 av 20	8 siidu 20 siiddus
Det regionale styringsorganet vil få myndighet til å motta og fordele kvoter og tillatelser og foreta andre disposisjoner til fremme av fjord og kystfisket i Finnmark .	Regionála stivrenorgána oažžu válddi váldit vuostái ja juogadit eriid ja lobiid ja čađahit eará doaibmabijuid mat galget leat buorrin vuotna- ja riddoguolásteapmái Finnmárkkus .
De kvoter som fordeles på denne måten skal være personlige og ikke kunne omsettes .	Dat earit mat juogaduvvojit dán láhkai , galget leat persovnnalaččat ii ge daiguin galgga sáhttit gávppašit .
I tillegg fremhever utvalget flere enkelttiltak som også vil kunne bidra til å styrke fjord- og kystfiske i Finnmark .	Dan lassin deattuha lávdegoddi muhtun ovttaskas doaibmabiju mat maid sáhttet leat mielde nannemin vuotna- ja riddoguolásteami Finnmárkkus .
Eventuelle krav om anerkjennelse av rettigheter i fjord- og kystområdene utenfor Finnmark skal behandles av Finnmarkskommisjonen .	Vejolaš gáibádusaid ahte dohkkehit rivttiid vuotna- ja riddoguovlluin Finnmárkku olggobealde , galgá Finnmárkkukommišuvdna meannudit .
Utvalgets forslag innebærer i sum en egen kystfiskesone for Finnmark , i loven kalt Finnmarkssonen .	Lávdegotti evttohus mearkkaša oppalohkái sierra riddoguolástusavádaga Finnmárkui , lágas gohčoduvvon Finnmárkkuavádat .
Komiteen vil videre påpeke at ILO 169 artikkel 7(1 ) og 15(1 ) forplikter staten til at urfolk deltar i henholdsvis utforming , gjennomføring og evaluering av planer og programmer , og bruk , forvaltning og bevaring av naturressursene .	Lávdegoddi čujuha viidáseappot dasa ahte ILO 169 artihkkat 7(1 ) ja 15(1 ) geatnegahttet stáhta diktit álgoálbmogiid hábmet , čađahit ja árvvoštallat luondduresrussaid plánaid ja prográmmaid , ja geavaheami , hálddašeami ja áimmahuššama .
Disse artiklene vektlegger deltakelsen i forvaltningen eller den kollektive utøvelsen av de lover og administrative tiltak som er vedtatt etter konsultasjoner ihht ILO 169 artikkel 6 og SP artikkel 27 .	Dát artihkkalat deattuhit oassálastima dáidda lágaid ja hálddahuslaš doaibmabijuid hálddašeapmái dahje oktasaš doaimmaheapmái , mat leat mearriduvvon konsultašuvnnain ILO 169 artihkkala 6 ja SP artihkkala 27 vuođul .
Komiteen viser videre til at selv om konsultasjoner omhandler forhold av offentligrettslig karakter , kan det vanskelig sies at konsultasjoner innebærer deltakelse i den offentligrettslige forvaltningen .	Lávegoddi čujuha viidáseappot dasa ahte vaikke vel konsultašuvnnat gieđahallet almmolašrievttálaš áššiid , de ii várra sáhte dadjat ahte konsultašuvnnat mearkkašit oassálastima almmolašrievttálaš hálddašeapmái .
En ivaretakelse av konsultasjonsforpliktelsene ved forvaltning av fiskeriressursene ihht . ILO 169 artikkel 6 og SP artikkel 27 er derfor ikke tilstrekkelig for å sikre samisk medvirkning i forvaltningen av naturressursene , som følger av ILO 169 artikkel 7 og artikkel 15 .	Danne ii leat konsultašuvdnageatnegasvuođaid fuolaheapmi guolleresurssaid hálddašeamis ILO 169 artihkkala 6 ja SP artihkkala 27 vuođul doarvái dasa ahte sihkkarastit sámi váikkuhusa luondduresurssaid hálddašeamis , mii čuovvu ILO 169 artihkkala 7 ja artihkkala 15 .
Komiteens mindretall , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , medlemmet fra Norske samers riksforbund og Samefolkets parti NSR .	Lávdegotti unnitlohku , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ja Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
1 Geir Ulfstein og Hans Petter Graver : Rapport med folkerettslig vurdering av forslag til ny Finnmarkslov , Artikkel 15 2 Rapport fra arbeidsgruppen som har gjennomgått utkastet til Nordisk samekonvensjon , 03.10.07s. 26 Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	SÁMI VUOIGATVUOĐAT BEASSAT GEAVAHIT MEARRAAREÁLAID , BIVDIT MEARA JA EALLI MARIIDNA RESURSSAID Dát lávdegoddelahtut bidjet vuođđun ahte ášši 27/11 Guolástanriekti mearrasámi guovlluin , ovddiduvvon " soabaheapmin " Sámediggeráđi ja Guolástus- ja riddodepartemeantta gaskasaš Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 9 av 20	9 siidu 20 siiddus
Disse medlemmene i komiteen viser til Sametingets vedtak i sak 23/08 og konstaterer at Fiskeri- og kystdepartementet har avvist Sametingets vedtak .	Dát lávdegoddelahtut čujuhit Sámedikki mearrádussii áššis 23/8 ja gávnnahit ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta lea hilgon Sámedikki mearrádusa .
Disse medlemmene i komiteen konstaterer at fiskeri- og kystdepartementet har avvist Kystfiskeutvalgets ulike forslag nærmest i sin helhet og medlemmene konstaterer videre at konsultasjonsprossens forslag ikke oppfyller statens folkerettslige forpliktelser ovenfor samene .	Dát lávdegoddelahtut gávnnahit ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta lea hilgon Riddolávdegotti sierranas evttohusaid dadjat juo ollásit ja lahtut gávnnahit viidáseappot ahte konsultašuvdnaproseassa evttohus ii ollašuhte stáhta álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid sápmelaččaid ektui .
Disse medlemmene i komiteen mener at Sametinget aktivt må sikre naturgrunnlaget for samisk kultur , og ivareta samens land- og ressursrettigheter etter folkeretten , intern rett , historiske rettigheter , samt samisk rettsforståelse og bruk .	Dát lávdegoddelahtut oaivvildit ahte Sámediggi árjjalaččat ferte sihkkarastit sámi kultuvrra vuođu , ja fuolahit sámiid eana- ja resursavuoigatvuođaid álbmotrievtti , siskkáldas rievtti , historjjálaš vuoigatvuođaid vuođul , ja sámi riekteáddejumi ja - geavaheami vuođul .
Disse medlemmene i komiteen finner det uakseptabelt at Fiskeri- og kystdepartementet har avvist kystbefolknings historiske rett til fiske og at FKD legger til grunn at dagens fiskeriforvaltning er innenfor Norges folkerettslige forpliktelser ovenfor urfolk .	Dát lávdegoddelahtut gávnnahit dohkkemeahttumin ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta lea hilgon riddoálbmoga historjjálaš guolástanrievtti ja ahte GRD bidjá vuođđun ahte dálá guolástushálddašeapmi lea Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid siskkobealde álgoálbmogiid ektui .
at ungdom i sjøsamiske områder ikke har en rett til å begynne i forfedrenes yrke .	Dat mearrakaš earret eará ahte mearrasámiguovlluid nuorain ii leat vuoigatvuohta álgit máttarmáttuid fidui .
Dette innebærer at disse medlemmene i komiteen ikke kan gi sin tilslutning og samtykke til resultatet av konsultasjonsprosessen mellom Sametingsrådet og Fiskeri- og kystdepartementet ( FKD ) om Kystfiskeutvalgets forslag .	Dát mearkkaša ahte dát lávdegoddelahtut eai sáhte doarjut Sámediggeráđi ja Guolástus- ja riddodepartemeantta ( GRD ) gaskasaš konsultašuvdnaproseassa bohtosa Riddoguolástuslávdegotti evttohusa birra eai ge mieđihit dasa .
BAKGRUNN Fiskeri- og kystdepartementet høringsbrev ble publisert 11.04.2008 : « NOU .	DUOGÁŠ Guolástus- ja riddodepartemeantta gulaskuddanreive almmuhuvvui 11.04.2008 : « NOU .
2008 : 5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark – høyring Kystfiskeutvalet for Finnmark vart oppnemnt ved kongeleg resolusjon 30. juni 2006 .	2008 : 5 guolástanriekti mearas olggomealde Finnmárkku - gulaskuddan Riddoguolástuslávdegoddi Finnmárkku várás nammaduvvui gonagaslaš resolušuvnna bokte geassemánu 30. b. 2006 .
NOU 2007 : 13 Den nye sameretten inneheld i kapittel 22 ulike synspunkt og vurderingar knytt til kyst- og fjordfiske i sjøsamiske område .	NOU 2007 : 13 Ođđa sámeriekti , das leat 22. kapihttalis iešguđet oainnut ja árvvoštallamat riddo- ja vuotnaguolásteami birra mearrasámi guovlluin .
Denne innstillinga vart sendt på høyring 15. februar 2008 .	Dát evttohus sáddejuvvui gulaskuddamii guovvamánu 15. b. 2008 .
Vi ber dei høyringsinstansane som vil gje høyringssvar til denne delen av NOU 2007 : 13 , om å sende det til Fiskeri- og kystdepartementet saman med høyringssvar til NOU 2008 : 5 .	Mii bivdit daid gulaskuddanásahusaid mat háliidit ovddidit gulaskuddan gulaskuddancelkámušaid dán NOU 2007:13 oassái , dan sáddet Guolástus- ja riddodepartementii oktan gulaskuddanvástádusain mii gullá NOU 2008:5 .
Høyringsfristen er sett til 1. desember 2008 . »	Gulaskuddanáigemearri lea juovlamánu 1. b. 2008 . "
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 10 av 20	10 siidu 20 siiddus
Norske Samers Riksforbund ( NSR ) har på sitt 39. landsmøte 2007 i Bodø fattet følgende vedtak : « Norske Samers Riksforbund understreker at kystfiskeutvalgets mandat er mangelfullt , blant annet fordi det samiske bosetningsområdet går utover Finnmark , og at samene bor langs og utnytter marine ressurser i et sammenhengende kystfarvann fra russisk side og langs hele kysten ned til Trøndelag .	Riddoguolástuslávdegotti mandáhta Norgga Sámiid Riikkasearvi ( NSR ) lea 39. riikkačoahkkimis 2007 Bådåddjos dahkan čuovvovaš mearrádusa : « Norgga Sámiid Riikkasearvi deattuha ahte riddoguolástuslávdegotti mandáhta lea váilevaš , earret eará go sámi ássanguovlu lea viiddit go Finnmárku , ja ahte sápmelaččat ásset boatkankeahtes riddoguovlluin Ruošša ráji rájes gitta Trøndelága rádjai gos sii ávkkástallet mariidna resurssaiguin .
I tillegg er det en mangel ved prosessen at retten til levende marine ressurser utover fisk , herunder introduserte arter som for eksempel kongekrabbe , ikke er inkludert i kystfiskeutvalgets mandat .	Lea maid váilevašvuohtan proseassas go riekti ealli mariidna resurssaide earret guoli , dás maiddái sisafievrriduvvon šlájaide nu go gonagasreabbái , ii leat mielde riddoguolástuslávdegotti mandáhtas .
Norske Samers Riksforbund krever derfor at samiske rettigheter må behandles under ett . »	Norgga Sámiid Riikkasearvi gáibida danne ahte sámi rievttit galget gieđahallojuvvot oktanaga . »
NSR sier i sitt vedtak om kystfiskeutvalget at mandatet er mangelfullt , både når det gjelder geografi og innhold .	NSR dadjá mearrádusastis riddoguolástuslávdegotti birra ahte mandáhta lea váilevaš , sihke geográfiija ja sisdoalu dáfus .
Selv om en rekke temaer ikke er beskrevet i mandatet , velger KFU å uttale seg om feks . kongekrabbe og oppdrett .	Vaikke vel olle fáttát eai leat válddahuvvon mandáhtas , de vállje riddoguolástuslávdegoddi addit cealkámuša earret eará gonagasreappá ja biebmama birra .
II ) drøfter en rekke forslag som det ikke taes stilling til i kystfiskeutvalgets utredning , bla . en rekke forslag som vil berøre forvaltningen av fisket også for Finnmark , dette gjelder bla .	Muhto Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II árvvoštallá máŋga evttohusa maid riddoguolástuslávdegotti čielggadus ii árvvoštala , earret eará máŋga evttohusa mat gusket guolástushálddašeapmái maiddái Finnmárkkus , dát guoská earret eará Sámedikki rollii nationála guolástushálddašeamis .
SRU II sier i kap. 22.5.5.2 bla . følgende : « Samerettsutvalget vil også understreke at bruken av de marine områdene må ses i sammenheng .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II dadjá kapihttalis 22.5.5.2 ee. čuovvovačča : « Sámi vuoigatvuođalávdegoddi deattuha maiddái ahte mariidna guovlluid geavaheami ferte geahččat oktanaga .
Virksomhet som kan få innvirkning på fisket i sjøsamiske fjorder og kystfarvann , for eksempel oppdrettsvirksomhet , og oppføring og drift av faste installasjoner som sjøkraftverk , omlastingsterminaler og ilandføringsanlegg for petroleum , må planlegges og drives på en slik måte at virksomheten ikke truer lokale fiskestammer eller det biologiske mangfoldet .	Doaimmaid main sáhttá leat váikkuhu guolásteapmái mearrasámi vuonain ja rittuin , ovdamearkka dihtii biebmamat , ja dakkár bistevaš rusttegiid huksen ja doaimmaheapmi go mearrafápmorusttegiid , ođđasislástenterminálaid ja oljju ja gássa gáddáibuktinresttegiid , ferte plánet ja doaimmahit dakkár vugiin ahte doaibma ii áitte báikkálaš guollenáliid dahje biologalaš šláddjivuođa .
Det vil for å realisere dette blant annet være viktig at både Sametinget og andre samiske og lokale fiskeriinteresser gis en rolle i de aktuelle beslutningsprosessene . »	go dán galgá duohtan dahkat de lea deaŧalaš ahte sihke Sámediggi ja eará sámi ja báikkálaš guolástusberoštusat besset searvat guovdilis mearridanproseassaide . »
Samtidig er det på det rene at fjord- og kystfiske er en viktig næring i sjøsamiske områder ikke bare i Finnmark , men også i deler av Troms og Nordland . »	Seammás lea čielggas ahte vuotna- ja riddoguolásteapmi lea deaŧalaš ealáhus mearrasámi guovlluin ii dušše Finnmárkkus , muhto maiddái osiin Romssas ja Nordlánddas . »
« Selv om Kystfiskeutvalgets mandat er begrenset til fjorder i og kystområder utenfor Finnmark , og utvalget derfor ikke kommer med noen tilrådninger for områder utenfor , vil utvalget likevel anta at forholdene i sjøsamiske områder i Nordland og Troms neppe er vesentlig forskjellige fra forholdene i Finnmark .	« Vaikke vel Riddoguolástuslávdego mandáhta lea ráddjejuvvon vuonaide ja riddoguovlluide olggobealde Finnmárkku , ja danne ii buvtte lávdegoddi rávvagiid bajábealde guovlluide , de navdá lávdegoddi dattetge ahte dilit mearrasámi guovlluin Nordlánddas ja Romssas eai leat várra ollu earaláganat go dilit Finnmárkkus .
De løsninger som foreslås for Finnmark , vil derfor trolig kunne være aktuelle også for sjøsamiske områder , eventuelt med tilgrensende områder ellers i landet . »	Čovdosat mat evttohuvvojit Finnmárkui , leat várra heivvolaččat maiddái mearrasámi guovlluide , vejolaččat daid rádjeguovlluide muđuige riikkas . »
( Vår understrekning ) .	( Min vuolláisárgga ) .
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 11 av 20	11 siidu 20 siiddus
Det ville imidlertid gi dårlig mening å avgrense det geografiske virkeområdet for eventuelle forslag fra Samerettsutvalget for å styrke kyst- og fjordfisket i sjøsamiske områder , slik at de ikke også omfatter Finnmark . »	Dattetge ii leat jierpmálaš ráddjet geográfalaš doaibmaguovllu Sámi vuoigatvuođalávdegotti vejolaš evttohusaide nannen dihtii riddo- ja vuotnabivddu mearrasámi guovlluin , nu ahte ii ge Finnmárku gula dasa . »
Forholdet til andre utredninger og politiske prosesser I tillegg er det avgitt rekke utredninger om samiske rettigheter til marine ressurser , disse har vørt både grundig og omfattende , og Sametinget har ved en rekke anledninger behandlet fiskerispørsmål .	Gaskavuohta eará čielggadusaide ja politihkalaš proseassaide Leat vel čađahuvvon máŋga čielggadusa sámi vuoigatvuođaid birra mariidna resurssaide , dát leat sihke vuđolaččat ja viidát , ja Sámediggi lea máŋgii meannudan guolástusáššiid .
Sak R 32/08 i Sametingsrådet , Rapport om ILO-konvensjonen nr. 169 , berører bla . forholdet vedrørende konsultasjonsprosessen om strukturtiltak for fiskeflåten og Kystfiskeutvalgets mandat .	Sámediggeráđi ášši R 32/08 , Raporta ILO-konvenšuvnna nr. 169 birra , gieđahallá earret eará beliid konsultašuvdnaproseassa oktavuođas bivdofatnasiid struktuvradoaibmabijuid ja Riddoguolástuslávdegotti mandáhta birra .
I Sametingsrådets vedtak slås det fast i rapporten til ILO at Sametinget har flere eksempler på brudd på både på konsultasjonsavtalene og konsultasjonsplikten i forhold til ILO som gjelder rettigheter til marine ressurser .	Sámediggeráđi mearrádusas deattastuvvo raporttas ILO:ii ahte Sámedikkis leat máŋga ovdamearkka mat čájehit ahte sihke konsutašuvdnašiehtadusat ja konsultašuvdnageatnegasvuohta ILO ektui leat rihkkojuvvon go guoská vuoigatvuohta mariidna resrussaide .
I sak R 32/08 berøres også prosessene i forhold til stortingsmeldingene om kongekrabbe , strukturvirkemidler i fiskeflåten og ny havressurslov .	Áššis R 31/08 gieđahallojuvvojit maiddái proseassat stuorradiggemearrádusaid ektui gonagasreappá , bivdofatnasiid struktuvraváikkuhangaskaomiid ja ođđa mearraresursaláhga birra .
Sametingets syn har fulgt sakene og er referert i den siste av de tre prosessene , St.meld. nr. 40 ( 20062007 ) Forvaltning av kongekrabbe under punkt 5.3.2 som lyder : " Sametinget har gitt uttrykk for at urfolksperspektivet skulle vært inkludert i meldingen , slik regjeringen , etter Sametingets syn , er forpliktet til etter nasjonal rett og folkeretten .	d Sámedikki oaidnu lea čuvvon áššiid ja lea referejuvvon dan golmma maŋimus proseassas , St.dieđ. nr. 40 ( 2006-2007 ) Gonagasreappáid hálddašeapmi čuoggás 5.3.2 mas daddjojuvvo : " Sámediggi lea dovddahan ahte álgoálbmotperspektiiva lei galgat leat mielde dieđáhusas , nu mor ráđđehus , Sámedikki oainnu mielde , lea geatnegahttojuvvon nationála rievtti ja álbmotrievtti vuođul .
Sametinget bemerker at selv om Kystfiskeutvalget er i gang med en utredning , er ikke alle aspekter ved urfolksrettigheter berørt der .	Sámediggi meakkaša ahte vaikke vel Riddoguolástuslávdegoddi lea álggahan čielggadeami , de eai leat buot ágoálbmotvuoigatvuođaid bealit guoskkahuvvon das .
Sametinget kan ikke akseptere at urfolksspørsmålet skyves ut til parallelle og etterfølgende prosesser ved å avvente Kystfiskeutvalgets konklusjoner .	Sámediggi ii sáhte dohkkehit ahte álgoálbmotgažaldat duvdojuvvo buohtalas ja čuovvovaš proseassaide vuorddidettiin Riddoguolástuslávdegotti loahppajurdagiid .
Sametinget understreker at Kystfiskeutvalget springer ut av en annen lovprosess , og at utvalgets mandat gjelder samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark og inneholder ingen eksplisitt passus om uttak av kongekrabbe .	Sámediggi deattuha ahte Riddoguolástuslávdegoddi lea vuolgán eará láhkaproseassas , ja ahte lávdegotti mandáhta guoská sápmelaččaid ja earáid guolástanriektái mearas olggobealde Finnmárkkku ii ge das daddjojuvvo erenoamážit gonagasreabbabivddu birra .
Sametinget kjenner heller ikke til at Kystfiskeutvalget har fått informasjon om at enda et nytt saksområde skal skyves inn under utvalgets arbeid .	Ii ge Sámediggi dieđe lea go Riddoguolástuslávdegoddi ožžon dieđuid dan birra ahte vel okta áššesuorgi galgá lasihuvvot lávdegotti bargui .
Departementet var helt tydelig på at ordlyden i mandatet skulle være begrenset til fiske , og ikke til viltlevende marine ressurser .	Departemeantta čielga oaidnu lei ahte galggai daddjojuvvot ahte mandáhta galggai ráddjejuvvot guolásteapmái , ii ge luođuealli mariidna resurssaide .
Både hver for seg og samlet utgjør dette etter Sametingets syn et bevisst brudd på folkeretten fra departementets side . "	Sihke ovttaskas dáhpáhussan ja oktii buot dát lea Sámedikki oainnu mielde álbmotrievtti dihtomielalaš rihkkun departemeantta bealis . "
Side 12 av 20	12 siidu 20 siiddus
Sametinget har framhevet at de deler av havressurslovutvalgets mandat som ikke ble oppfylt hva gjelder samiske rettigheter til havressursene , måtte følges opp i departementets arbeid og konsultasjoner med Sametinget om lovforslaget .	Sámediggi lea deattuhan ahte dat oasit mearraresursalágalávdegotti mandáhtas , mat eai ollašuhttojuvvon sámi mearraresursavuoigatvuođaid ektui , fertejit čuovvoluvvot departemeantta barggus ja konsultašuvnnain Sámedikkiin láhkaevttohusa birra .
Sametinget har klart gitt uttrykk for at det ikke er tilstrekkelig at dette løses ved at man henviser til parallelle eller etterfølgende prosesser .	Sámediggi lea čielgasit dadjan ahte ii leat doarvái ahte dat čovdojuvvo čujuhettiin buohtalas dahje čuovvovaš proseassaide .
Sametinget er kritisk til at departementet likevel har valgt en behandlingsform der kun deler av loven skal fremmes , fordi det vil umuliggjøre en nødvendig helhetlig behandling .	Sámediggi moaitá go departemeanta dattetge lea válljen dakkár gieđahallanvuogi mas dušše oasit lágas galget ovddiduvvot , go dalle šaddá veadjemeahttun čađahit dárbbašlaš ollislaš meannudeami .
Sametinget understreker at en slik behandlingsform innebærer at departementet fremmer en proposisjon som er en videreføring av et forslag til en havressurslov som bygger på ufullstendige premisser og heller ikke er tilstrekkelig vurdert .	Sámediggi deattuha ahte dakkár gieđahallanvuohki mearkkaša ahte departemeanta ovddida proposišuvnna mii lea dakkár mearraresursaláhkaevttohusa joatkkan , mii lea vuođđuduvvon dievasmeahttun premissaide ii ge leat doarvái bures árvvoštallojuvvon .
Det klareste eksempel på dette er de ulike geografiske virkeområder som ligger i forslaget til havressurslov og i Kystfiskeutvalgets mandat .	Čielgaseamos ovdamearkan dasa leat dat sierranas geográfalaš doaibmaguovllut , mat gullet mearraresursalága evttohussii ja Riddoguolástuslávdegotti mandáhtii .
Sametinget viser til at disse begrensingene var noe departementet selv insisterte på blant annet under henvisning til at det ville komme senere lovprosesser , som havressursloven .	Sámediggi čujuha dasa ahte dát ráddjehusat ledje dakkárat maid departemeanta ieš nággii váldit mielde earret eará dainna čujuhusain ahte sáhtte boahtit eará láhkaproseassat , nu go mearraresursaláhka .
Departementets valgte behandlingsform av havressursloven vil dermed føre til at man likevel må gjøre oppfølgende lovarbeid både for de områder som omfattes og som ikke omfattes av Kystfiskeutvalgets mandat .	Dat vuohki mo departemeanta válljii gieđahallat mearraresursalága , dagaha danne ahte liikká ferte čuovvolit láhkabarggu sihke daid guovlluid várás masa Riddoguolástuslávdegotti mandáhta gusto ja daid guovlluid várás maidda dat ii gusto .
Sametingets subsidiære posisjon har innebåret at Sametinget ikke motsetter seg at loven fremmes nå , men at det i proposisjonen framkommer at og hvordan Regjeringen raskt forplikter seg til å følge opp urfolksdimensjonen .	Sámedikki subsidiára oaidnu leat mielddisbuktán ahte Sámediggi ii leat vuosttaldan dan ahte láhka ovddiduvvo dál , muhto ahte prososišuvnnas boahtá ovdan ahte ja manne Ráđđehus fargga geatnegahttojuvvo čuovvolit álgoálbmotdimenšuvnna .
Sametinget har funnet grunn til å presisere at en eventuell tilslutning til havressursloven som helhet bare kan gis når det foreligger et proposisjonsforslag på bakgrunn av Kystfiskeutvalgets utredning , og det nødvendige oppfølgende tilleggsarbeid utover Kystfiskeutvalgets nåværende mandat .	Sámediggi lea gávnnahan dárbbu aiddostahttit ahte vejolaš mieđiheapmi mearraresursaláhkii dievaslaččat sáhttá dušše dalle dahkkojuvvot go ovddiduvvo proposišuvdnaevttohus Riddoguolástuslávdegotti čielggadusa vuođul , ja go dárbbašlaš lassi čuovvolanbarggu vuođul earret Riddoguolástuslávdegotti dálá mandáhta .
Avgjørende for Sametingets endelige standpunkt vil her være hvorvidt lovens helhet da omsider vil være innefor udiskutable folkerettslige rammer .	Sámedikki loahpalaš oidnui lea áibbas deaŧalaš lea go láhka ollásit čielga álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Sametinget legger til grunn at departementet i det oppfølgende arbeid snarest utarbeider et grunnlagsmateriale for reelle og substansielle konsultasjoner .	Sámediggi bidjá vuođđun ahte departemeant čuovvolanbarggus farggamusat ráhkada vuođđomateriála duohta ja konkrehta konsultašuvnnaide .
Konkrete lovforslag må som et resultat av dette utarbeides og en snarlig og oppfølgende proposisjon må fremmes for Stortinget i inneværende stortingsperiode . "	Konkrehta láhkaevttohus ferte dán vuođul ráhkaduvvot ja čuovvoleaddji proposišuvdna ferte farggamusat ovddiduvvot Stuorradiggái dán stuorradiggeáigodagas . "
Urfolksrettigheter og historiske rettigheter Det sirkumpolare området har vært dominert av urfolk som historisk har bebodd området og utnyttet ressursene .	Álgoálbmotrievttit ja historjjálaš rievttit Eanasoassi olbmuin Sirkumpolára guovllus leat leamaš álgoálbmogat geat historjjálaččat leat orostaddan guovlluin ja ávkkástallan resurssain .
Det er et område med årtusenlang bosetning , bruk og tilhørighet .	Dát lea guovlu gos olbmot duhátjagiid leat orron , geavahan ja gosa lea gullevašvuohta .
Området har en rik kulturarv , og særegne tilpasninger basert på naturgrunnlaget og tradisjonelle kunnskaper om miljøet .	Guovllus lea kulturárberiggodat , ja iežas heiveheamit masa luondduvuođustus ja máhttu birrasa birra leat vuođđun .
Staten Norge er grunnlagt på territoriet til to folk , samer og nordmenn .	Norgga stáhta lea huksejuvvon guovtti álbmoga territoriai , sápmelaččaid ja dážaid .
Det samiske folk har i samiske områder en historisk , sedvanemessig og urfolksbasert rett i forhold til marine ressurser og til disponeringen av saltvannsområdene . Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Territoria lea sihke eanan , ja maiddái mearra ja áhpeguovllut ( bajábealde ja vuolábealde eatnama , bajábealde ja Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 13 av 20	13 siidu 20 siiddus
at samene også har en historisk rett til en andel av bestandene , uansett om den befinner seg i Barentshavet ( torsk ) eller rundt Island ( sild ) .	Dat mielddisbuktá earret eará ahte sápmelaččain maiddái lea historjjálaš riekti osiide náliin , leaš dál Barentsguovllus ( dorski ) dahje birra Islándda ( sallit ) .
Dette er bestander som vandrer og jevnlig befinner seg i samiske områder .	Dát lea nálit , mat johtáladdet , ja dássidit gávdnojit sámi guovlluin .
Samene høster og har tradisjonelt høstet av disse ressursene .	Sápmelaččat ávkkástallet ja leat árbevirolaččat ávkkástallan dáin resurssain .
Det er dermed viktig at det også tas utgangspunkt i fisket som en ressurs og ikke bare hvor fisket har vært drevet .	Dan sivas lea dehálaš geahččat guoli resursan ii ge dušše dan gos guolásteapmi čađahuvvui .
Rettigheter til fiske knytter seg særlig til forvaltningen av de ulike fiskebestandene .	Guolástanvuoigatvuođat leat erenoamážit čadnon daid iešguđet guollenáliid hálddašeapmái .
Helhetlige fordelingsspørsmål er avgjørende i forhold til hvem som skal kunne fiske på hva .	Ollislaš juogadangažaldagat leat mearrideaddjin dasa gii galgá beassat bivdit maid .
For eksempel er viktige arter forbeholdt den havgående flåte .	Ovdamearkka dihtii leat dehálaš nálit várrejuvvon áhpefatnasiidda .
Fiske med store havgående fartøy fratar ikke uten videre samene rettigheter utenfor de kystnære farvann .	Áhpefatnasiid guolásteapmi ii almmá mange haga váldde eret sápmelaččaid vuoigatvuođaid mearas olggobealde rittu .
Disse medlemmene i komiteen vil også vise til urfolksrettigheter i andre land f.eks. Canada , New Zeeland og Norge .	Miellahtut komitéas áigot maid čujuhit álgoálbmotrivttiide eará riikkain , omd. Canadas , Ođđa Zeelandas ja Norggas .
- Canada .	- Canada .
Den Canadiske staten dekker minst 50 ulike urfolk med store kulturelle og geografiske forskjeller innen sine grenser .	Canada stáhtas leat unnimusat 50 iešguđet álgoálbmogat geain lea stuora erohus sihke kultuvrralaččat ja geográfalaččat iežas rájáid siskkobealde .
Den Canadiske stat henter sin legitimitet fra ulike lokale politiske nivå .	Canada stáhta oažžu dohkkeheami iešguđet dásiin báikkálaš politihkas .
Den sentrale regjeringen må forholde seg både til ulike Urfolksgrupper og regionale politikere når politikk skal utformes .	Guovddáš ráđđehus ferte vuhtii váldit sihke iešguđet álgoálbmotjoavkkuid ja regionálalaš politihkkáriid go hábme politihka .
- New Zeeland .	- Ođđa Zeelanda .
Maoriene utgjør ca. 15% av landets befolkning .	Riikka álbmogis leat sullii 15 % Maorit .
I løpet av nyere tid er rettigheter tilbakeført til Maoriene .	Ođđasit áiggis leat Maorit ožžon ruovttoluotta iežaset vuoigatvuođaid .
Det anslås at de kontrollerer ca. 1/3 av landets fiskerikvoter og er aktive i alle deler av fiskerinæringa .	Meroštallojuvvo ahte sii háldejit sullii goalmmádasoasi buot riikka guolleeriin ja leat aktiivvalaččat mielde buot osiin guolástusealáhusas .
Disse medlemmene i komiteen viser til at tidligere politikk og allerede innførte ordninger har i liten grad tatt hensyn til samiske rettigheter , statlige myndigheter har plikt til å innarbeide rettighetene i dagens forvaltnings system .	Komitéa miellahtut čujuhit dasa ahte ovddeš politihkka ja ortnegat mat juo leat váldon atnui unnán váldet vuhtii sámi vuoigatvuođaid , stáhtalaš eiseválddiin lea geatnegasvuohta vuhtiiváldit vuoigatvuođaid otná hálddašansystemas .
Dette innebærer et medlemmenes syn at det gjeldende forvaltningsregimet er rettstridig ved at det strider mot etablerte rettigheter etter intern rett og folkeretten .	Dát mielddisbuktá miellahtuid oainnu mielde ahte dálá hálddašanvuohki ii leat lágalaš go lea ásahuvvon vuoigatvuođaid vuostá siskkáldas rievtti ja álbmotrievtti ektui .
Disse medlemmene i komiteen mener at samiske rettigheter til fiske må anerkjennes og styrkes i form av konkrete lovbestemmelser som sikrer og anerkjenner samer og andres rett til fiske .	Komitéa miellahtut oaivvildit ahte sámi vuoigatvuođat guolásteapmái fertejit dohkkehuvvot ja nannejuvvot konkrehta láhkamearrádusaid bokte mat sihkkarastet ja dohkkehit sámiid ja earáid rievtti guolásteapmái .
Det er viktig at en sikrer og vektlegger hensynet til de marine ressurser som en del av samenes materielle kulturgrunnlag , sikrer samisk deltakelse og medbestemmelse i ressursforvaltningen samt sikrer og styrker det samiske materielle kulturgrunnlag eksempelvis ved tilbakeføring av historiske rettigheter .	Lea dehálaš ahte beroštupmi mariidna resurssaide sihkkarastojuvvo ja deattuhuvvo oassin sápmelaččaid materiálalaš kulturvuođus , sihkkarastojuvvo ahte sápmelaččat besset oassálastit ja mielde mearridit resurssahálddašeamis ja maid sihkkarastá ja nanne sámi materiálalaš kulturvuođu ovdamearkka dihtii jus máhcaha historjjálaš vuoigatvuođaid .
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 14 av 20	14 siidu 20 siiddus
Disse medlemmene i komiteen ber også om at konsultasjonsprosessene vurderes og gjennomgås i forhold til de erfaringer Sametinget har i denne sak og i andre konsultasjoner , med sikte på at konsultasjonsprosessene er i henhold til folkeretten .	Komitéa miellahtut bivdet maid ahte konsulterenproseassat veardiduvvojit ja dárkkistuvvojit daid vásihusaid ektui mat Sámedikkis leat dán áššis ja eará konsultašuvnnain , dainna ulbmilin ahte sihkkarastit ahte konsulterenproseassat leat dohkálaččat álbmotrievtti ektui .
Forslag	Evttohusat
Fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) , fra Árja og fra Nordkalottfolket : Forslag 1	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . ) , Árja ja Nordkalottfolket evttohit : Evttohus 1
Erstatter Sametingsrådets forslag til innstilling .	Dát biddjojuvvo Sámediggeráđi árvalusa sadjái .
Når det gjelder historiske rettigheter mener Sametinget at disse eksisterer og alltid har eksistert på bakgrunn av bosetning og bruk ved kysten i over 10 000 år .	Sámediggi oaivvilda ahte historjjálaš vuoigatvuođat gávdnojit ja leat álohii leamaš ássama ja ávkkástallama vuođul rittus badjel 10 000 jagi .
Samene har slike rettigheter på grunnlag av alders tids bruk og lokale sedvanerettigheter .	Sámiin leat dákkár vuoigatvuođat dološ áiggiid rájes geavaheami vuođul ja báikkálaš boares vieruid vuođul .
Sametinget har videre understreket at regjeringen må ta hensyn til gammelt lovverk på dette området .	Dasto lea Sámediggi deattuhan ahte ráđđehus ferte vuhtii váldit boares lágaid dán suorggis .
Eksempelvis lappekodisillen fra 1751 og Jordutvisningsresolusjonen fra 1775 som fastslår finnmarkingenes førsterett til fiske .	Ovdamearkka dihte 1751 lappekodisilla ja 1775 Eanalága main nannejuvvo ahte finnmárkulaččain lea vuosttaš vuoigatvuohta guolásteapmái .
Det var et flertall av samer i Finnmark på den tid .	Dan áigge ledje Finnmárkkus sámit eanetlogus .
Sametinget minner også om Kåfjorddommen som også beveger seg langt i retning av å uttrykke at det er snakk om sedvanerettighet hvor de lokale fiskerne fikk erstatning .	Sámediggi muittuha maiddái Gáivuona-duomu mii maiddái čujuha dan guvlui ahte das lea sáhka boaresvirot vuoigatvuođain man vuođul báikkálaš guolásteaddjit ožžo buhtadusa .
Dette fordi fiskefeltene deres ble mindre tilgjengelig på grunn av kraftutbyggingen som førte til mere is på fjorden .	Dan geažil go sin guolástansajiide šattai váddáset beassat elfámu huksema geažil mii buvttihii eanet jieŋa vutnii .
Sametinget viser til at norske myndigheter vant frem i fiskerigrensesaken mot Storbritannia 3 i Haag med den begrunnelse at læren om « fritt fiske » aldri hadde fått fotfeste langs Norges kyst .	Sámediggi čujuha ahte norgga eiseválddit vuite guolástusrádjeáššis Stuorra brittánnia vuostá Haagas dainna ákkain go oahppa “ friija bivdu ” ii goassige lean cieggan Norgga rittus .
Dommen viser at påvisningene av den historiske bruken langs kysten med lokale sedvaneregler , var sentral for avgjørelsen .	Duomus oidno ahte historjjálaš geavaheami čájeheapmi miehtá rittu báikkálaš boares vieruiguin , lei mearrádusa guovddážis .
Disse historiske kjensgjeringene må også vurderes i lys av Norges forpliktelser etter blant annet Art. 37 i FNs Urfolksdeklarasjon .	Dát historjjálaš duohtavuođat fertejit maiddái árvvoštallojuvvot Norgga geatnegasvuođaid olis earret eará ON álgoálbmotjulggaštusa 37. artihkkala mielde .
Sametinget konstaterer at samene har etablerte rettigheter til fiske og andre fornybare marine ressurser i de kystnære samiske områdene .	Sámediggi konstatere ahte sámit leat ásahan bivdovuoigatvuođaid ja vuoigatvuođaid eará ođasmuvvi mariidna resurssaide riddolagaš sámi guovlluin .
Denne retten bygger både på samenes tilstedeværelse og historiske bruk av sine tradisjonelle områder og på folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Dát riekti vuođđuduvvá sámiid leahkimii ja historjjálaš geavaheapmái iežaset árbevirolaš guovlluin ja álbmotrievtti njuolggadusaide álgoálbmogiid ja minoritehtaid hárrái .
Sametinget presiserer at ingen av de lovmessige tiltak gjør inngrep i disse allerede eksisterende rettighetene .	Dát lea eavttutkeahtes duohtavuohta , ja dan dorjot earret eará Riddoguolástuslávdegotti evttohus ja riikkaidgaskasaš riekti .
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 15 av 20	15 siidu 20 siiddus
Sametingets syn på rettighetsgrunnlaget for retten til fiske i sjøsamiske områder forutsettes å komme til uttrykk i lovproposisjonens omtale av rettsgrunnlagene .	Eaktuduvvo ahte Sámedikki oaidnu guolástusvuoigatvuođa riektevuđđui mearrasámi guovlluin boahtá mielde láhkaproposišuvnnas riektevuođuid namuheami oktavuođas .
Sametinget har tidligere vedtatt , og står fast ved at alle relevante rettskilder , så vel som nasjonale og internasjonale eksperter , underbygger sjøsamenes historiske rettigheter til fiske og deres rett til særskilte tiltak for å bevare og styrke deres kultur og levesett .	Sámediggi lea ovdal mearridan , ja doalaha das gitta ahte buot relevánta riektegáldut , sihke nationála ja riikkaidgaskasaš áššedovdit , bealuštit ahte mearrasámiin leat historjjálaš guolástanvuoigatvuođat ja sis lea vuoigatvuohta oažžut sierra doaibmabijuid maid bokte suodjalit ja nannet sin kultuvrra ja eallinvuogi .
Sametinget mener det er grunnleggende at lovgivningen innenfor fiskerisektoren må være innenfor Norges folkerettslige forpliktelser og i henhold til de historiske rettigheter samene alltid har hatt til fisket .	Sámediggi oaivvilda ahte lea mearrideaddji deaŧalaš ahte láhkaaddin guolástussuorggis bisuhuvvo Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid siskkobealde ja dávista dasa ahte sámiin leat historjjálaš bivdovuoigatvuođat mat álohii leat leamaš .
Sametinget konstaterer at de foreslåtte tiltakene kan anses som et viktig første skritt på vei mot en full sikring og anerkjennelse av samenes og den øvrige lokalbefolknings rettigheter til de viltlevende marine ressurser etter intern rett og folkeretten .	Sámediggi konstatere ahte evttohuvvon doaibmabijut sáhttet leat deaŧalaččat vuosttaš lávkin sámiid ja eará báikegotti olbmuid ollislaš vuoigatvuođaid sihkkarastima ja dohkkeheami guvlui luonddu mariidna resurssaid ektui sihke siskkáldas rievtti ja álbmotrievtti oktavuođas .
En slik anerkjennelse fra statlige myndigheters vil kunne bidra til en gjenoppretting av tidligere tiders urett og assimileringspolitikk som særlig rammet den sjøsamiske befolkning .	Dát dohkkeheapmi stáhta eiseválddiid beales sáhtášii váikkuhit ovddeš áiggiid eahperievtti ja dáruiduhttinpolitihka fas ealláheapmái mii erenoamážit čuozašii mearrasámi álbmogii .
Dette vil også styrke urfolks påvirkningsmulighet innenfor den nasjonale fiskeripolitikken .	Dat nannešii maiddái álgoálbmogiid váikkuhanvejolašvuođa nationála guolástuspolitihka oktavuođas .
Sametinget ser det videre som nødvendig at retten til å fiske i fjordene og i de kystnære farvann nå lovfestes .	Sámediggi oaidná ahte viidáseappot lea deaŧalaš ahte guolástanriekti vuonain ja riddolagaš čázádagain dál nannejuvvo lágain .
Dette vil sikre at historien ikke gjentar seg og man risikerer ikke å kaste kyst- og fjordfiskerne på land .	Dát sihkkarasttášii dan ahte historjá ii fas ođasmuvašii ja beasašeimmet eret dan balus ahte riddo- ja vuotnabivdit gárttašedje gáddái .
Sametinget er positiv til tiltak som kan hindre at norske myndigheter stenger ute de minste båtene fra fisket i fjorder og kystnære farvann , og mener det er nødvendig at denne gruppen skal prioriteres fremfor andre ved ressursknapphet .	Sámediggi lea positiivvalaš daid doaibmabijuide mat sáhttet hehttet norgga eiseválddiid giddemis unnimus fatnasiid eret vuotna- ja riddolagaš bivddus , ja oaivvilda ahte lea dárbu vuoruhit dán joavkku ovddabeallái earáid jos šattaš resursavátnivuohta .
Derfor anser Sametinget det som nødvendig med en egen lovregel som forplikter fiskeriforvaltningen til å legge vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur og samiske lokalsamfunn i alle typer avgjørelser som berører disse samfunnene .	Danne lea Sámedikki mielas dárbu oažžut sierra láhkanjuolggadusaid maid bokte geatnegahttit guolástuseiseválddiid bidjat stuorát deattu sámi kultuvrra ja sámi báikegottiid vuhtii váldimii juohke lágan mearrádusain mat gusket dáid servodagaid .
Sametinget understreker viktigheten av at departementet støtter opp om forslaget å styrke vernet av de minste båtenes ressurstilgang , blant annet ved å innføre et generelt forbud mot fiske for båter over 15 meter innenfor fjordlinja .	Sámediggi deattuha man deaŧalaš lea ahte departemeanta dorjjošii evttohusa unnimus fatnasiid suodjalusa nannemis resursaoažžuma ektui , earret eará ahte gieldit oppalaččat bivdimis fatnasiiguin mat leat badjel 15 mehtera vuotnalinjá siskkobealde .
Folkerettens minstestandarder må alltid ligge til grunn , og Sametinget viser til at den prinsipale posisjon hele tiden har vært at ILO konvensjon 169 må inkorporeres i norsk rett , primært gjennom menneskerettsloven .	Álbmotrievtti unnimus standárddat fertejit álohii leat vuođđun , ja Sámediggi čujuha ahte prinsihpalaš dilli oppa áiggi lea leamaš ahte ILO konvenšuvdna 169 heivehuvvo norgga riektái , váldoáššis olmmošvuoigatvuođalága bokte .
Siden dette standpunktet ikke har fått gehør fra norske myndigheter vil det være et skritt i riktig retning at Norges eksisterende folkerettslige forpliktelser overfor samene som urfolk presiseres i deltakerloven .	Go dát oaidnu ii leat ožžon doarjaga norgga eiseválddiin , de lea okta lávki rivttes guvlui dat ahte Norgga gustovaš álbmotrievttálaš geatnegasvuođat sámiid guovdu go lea álgoálbmot , dárkilastojuvvojit oasseváldilágas .
Det er prinsipielt viktig at det foreslås en lovbestemmelse som skal sikre at fiskeriforvaltningen i fremtiden skal være i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Prinsihpalaččat lea deaŧalaš ahte evttohuvvo láhkamearrádus man bokte sihkkarastojuvvo dat ahte guolástushálddašeapmi boahtteáiggis dávistivčče álbmotrievtti njuolggadusaide álgoálbmogiid ja minoritehtaid hárrái .
Sametinget ser behov for en presisering av at lokale sedvanerettigheter og historiske rettigheter til fisket må anerkjennes .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu dárkilastit dan ahte báikkálaš boaresvirot ja historjjálaš vuoigatvuođat guolásteapmái fertejit dohkkehuvvot .
Kommisjonen har derfor ikke mulighet til å arbeide etter det tidsperspektivet som finnmarkslovens intensjoner tilsier . Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Danne lea deaŧalaš ahte Finnmárkkukommišuvdna galgá finnmárkkulága bokte nannet ja identifiseret ja dohkkehit geavahan- ja eaiggáduššanvuoigatvuođaid Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 16 av 20	16 siidu 20 siiddus
På dette området legges konsultasjonsresultatet til grunn , og man har oppnådd et videre virkeområde enn det Kystfiskeutvalgets mandat ga rom .	Sámi boaresvieruid geavaheami dohkkeheapmi dáinna lágiin váikkuha dan ahte boahttevaš buolvva sámiide sihkkarastojuvvo oadjebas boahtteáigi sin máttuid guovlluid árbevirolaš geavaheami vuođul .
Rettighetsbestemmelsen , forholdet til folkeretten , vektleggingsbestemmelsen og forbudet mot større båter samt minimumskvoter gjelder for hele det sjøsamiske området .	Sámediggái lea oppa áiggi leamaš deaŧalaš ahte maiddái guovlluide olggobealde Finnmárkku , galget guoskat dat doaibmabijut ja láhkamearrádusat mat biddjojuvvojit .
Sametinget støtter også opp om at store deler av Troms fylke og deler av Nordland omfattes av lovforslaget .	Sámediggi doarju maiddái dan ahte stuorra oasit Romssa fylkkas ja oasit Norlánddas gulašedje láhkaevttohussii .
Sametinget har i alle år arbeidet for en sterkere lokal forankring i forvaltningen av fiskeressursene .	Sámediggi lea buot jagiin bargan dan ala ahte šattašii nannoset báikkálaš faggi guolleresurssaid hálddašeamis .
Dette for gi fiskerne større innflytelse når bruken av ressursene avgjøres .	Danne vai guolásteddjiide addojuvvošii stuorát váikkuhanfápmu resurssaid geavaheami mearrideapmái .
Sametinget mener man skal tillegge et lokalt forankret forvaltningsorgan beslutningsmyndighet , for eksempel når det gjelder redskapsbegrensninger , kvotefordeling , fastsettelse av fjordlinjer og dispensasjon fra forbudet mot større båter .	Sámediggi oaivvilda ahte dasa lassin galgat bidjat báikkálaš hálddašanorgána mearrádusváldin , omd. go guoská reaidogáržžidemiide , bivdoeriid juohkimii , vuotnalinjáid nannemii ja sierra lohpái gieldit stuorát fatnasiin bivddu .
Sametinget ved flere anledninger understreket at en løsning som ikke medfører beslutningsmyndighet vil være under de folkerettslige minstestandarder , da med tanke på retten til medbestemmelse i den offentligrettslige ressursforvaltningen samene har etter ILO konvensjon 169 art 15 .	Sámediggi lea ollu gerddiid deattuhan ahte čoavddus mii ii buvttit mearridanválddi lea vuolábealde álbmotrievttálaš unnimus standárddaid , jurddašettiin mielde mearridanvuoigatvuođa almmolaš rievttálaš resursahálddašeamis mii sámiin lea ILO konvenšuvnna 169 , artihkkala 15 mielde .
Det er av grunnleggende betydning at samene ikke blir i mindretall i et slikt organ og at organet skal kunne foreslå lokale reguleringer i Finnmark , Troms og Nordland , samt foreslå hvordan fordelingen av tilleggskvoter skal skje .	Mearrideaddji deaŧalaš lea ahte sámit eai šatta unnitlohkui dán lágan orgánas ja ahte orgána galgá sáhttit evttohit báikkálaš reguleremiid Finnmárkkus , Romssas ja Norlánddas , ja evttohit movt lassebivdoearit galget juhkkojuvvot .
Sametinget legger i denne forbindelse til grunn at et slikt nemnd i kraft av sin kompetanse om lokale forhold også bør ha mulighet til å utvikle seg over tid .	Sámediggi bidjá dán oktavuođas vuođđun dan ahte dát lávdegoddi danne go das lea gelbbolašvuohta báikkálaš diliin berre maiddái oažžut vejolašvuođa ovdánahttit iežas áiggi mielde .
Nemnden forutsettes å være en tung faglig og politisk aktør , og en sentral premissleverandør for fiskeriforvaltningen .	Eaktuduvvo ahte lávdegoddi lea fágalaččat gievra ja politihkalaš aktevra , ja guovddáš eaktobiddji guolástanhálddašeapmái .
Sametinget beklager at løsningen som nå foreslås for fremtidig fiskeriforvaltning ikke ligger innenfor udiskutable folkerettslige rammer .	Sámediggi šálloša go čoavddus mii dál evttohuvvo boahtteáiggi guolástushálddašeapmin ii leat digaštalakeahtes álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Det er derfor enighet om at partene gjennom nye forhandlinger skal avgjøre hvilke arbeidsområder og myndighet nemnden skal ha .	Danne leat ovttaoaivilis ahte bealit galget ođđa šiehtadallamiid bokte mearridit makkár bargosuorggit ja váldi lávdegottis galgá leat .
Sametinget ønsker å sikre samenes medbestemmelse etter folkeretten ved at det gjennomføres videre konsultasjoner hvor det blant annet utarbeides en egen rammeavtale om konsultasjoner i fiskerispørsmål mellom fiskeridepartementet og Sametinget .	Sámediggi háliida sihkkarastit sámiid mielmearrideami álbmotrievtti olis , dan bokte ahte čađahit viidásit konsultašuvnnaid gos earret eará hábmejit sierra rámmašiehtadusa guolástusáššiid konsultašuvnnaide gaskal guolástusdepartemeantta ja Sámedikki .
Rammeavtalen skal styrke Sametingets stilling i fiskerisaker utover den generelle konsultasjonsretten i konsultasjonsavtalen av 2005 .	Rámmašiehtadus galgá nannet Sámedikki saji guolástusáššiin viidábut go oppalaš konsultašuvdnarievtti 2005 konsultašuvdnašiehtadusa mielde .
For Sametinget vil det være avgjørende at en løsning skal ivareta retten til medbestemmelse i ILO konvensjonen 169 art 15 .	Sámediggái lea hui dehálaš ahte čoavddus goziha ILO soahpamuša 169 art 15 mielmearridanrievtti .
Sametingets rolle og andre spørsmål knyttet til forvaltningen av marine ressurser i de tradisjonelle sjøsamiske områdene , må avklares i det videre arbeidet med Samerettsutvalget II .	Sámediggi vuordá ahte čoavddus mii dás govviduvvo vuosttaš lávkin Riddoguolástuslávdegotti evttohusa čuovvoleamis , ferte árvvoštallot ovttas Sámi vuoigatvuođalávdegotti II viidásit proseassain .
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 17 av 20	17 siidu 20 siiddus
Videre tar Sametinget forbehold om at de oppfølgende prosesser man har blitt enige om , skal resultere i en løsning som er innenfor udiskutable folkerettslige rammer .	Sámedikki rolla ja eará gažaldagat mariidna resurssaid hálddašeamis mearrasámi guovlluin , fertejit čielggaduvvot Sámi vuoigatvuođalávdegotti II viidásit barggus .
Særlig gjelder dette styrking av samenes rett til deltakelse i den offentligrettslige forvaltningen av fiskeressursene og Sametingets krav om anerkjennelse av de historiske rettighetene samene har etter alders tids bruk og annet grunnlag .	Earenoamážit nannet sápmelaččaid rivttiid beassat searvat guolástusresurssaid almmolašrievttálaš hálddašeapmái ja Sámedikki gáibádus ahte sápmelaččaid historjjálaš rievttit dološáiggi rájes geavaheami bokte ja eará vuođul , dohkkehuvvojit .
Fra Norske samers riksforbund ( NSR ) , fra Norske samers riksforbund og Samefolkets parti NSR .	Norgga Sámiid Riikkasearvvis ( NSR . ) , Norgga Sámiid Riikkasearvvis ja Sámeálbmotbellodagas ( NSR . )
/ SfP ) og fra Flyttsamelista ( Fsl ) : Forslag 2	/ SáB ja Johttisápmelaččaid listtus ( JsL . ) : Evttohus 2
Erstatter Sametingsrådets forslag til innstilling .	Dát biddjojuvvo Sámediggeráđi árvalusa sadjái .
Sametinget kan ikke slutte seg til resultatet av konsultasjonsprosessen mellom Sametingsrådet og Fiskeri- og kyst departementet om Kystfiskeutvalgets forslag .	Sámediggi ii sáhte miehtat Sámediggeráđi ja Guolástus- ja riddodepartemeantta gaskasaš konsultašuvdnaproseassa bohtosii Riddoguolástuslávdegotti evttohusa birra .
Forslag 3	Evttohus 3
Sametinget mener også at merknader til lovendringer må foreligge før Sametinget behandler saken .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte mearkkašumit láhkarievdadusaide fertejit ovddiduvvot ovdalgo Sámediggi meannuda ášši .
Fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Marthinsen : Forslag 4	Ovvádusbellodagas Aud Marthinsen : Evttohus 4
Erstatter Sametingsrådets forslag til innstilling .	Dát biddjojuvvo Sámediggeráđi árvalusa sadjái .
Retten til fiske i sjøsamiske områder Sametinget kan ikke slutte seg til rådets innstilling .	18 siidu 20 siiddus Guolástanriekti mearrasámi guovlluin Sámediggi ii sáhte miehtat ráđi evttohussii .
Sametinget viser til Kystfiskeutvalgets innstilling i NOU 2008:5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark ( Finnmarksfiskeloven ) og til Samerettsutvalgets innstilling i NOU 2007:13 Den nye Sameretten .	Sámediggi čujuha Riddoguolástuslávdegotti evttohussii NOU 2008:5 Guolástanriekti mearas olggobealde Finnmárkku ( Finnmárkkuguolástanláhka ) ja Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohussii NOU 2007:13 Ođđa Sámiriekti .
Sametinget er kritisk til å gi særrettigheter til enkeltgrupper på bakgrunn av sosial , kulturell , historisk eller etnisk tilhørighet på bekostning av den øvrige befolkning .	Sámediggi moaitá go addojuvvojit sierravuoigatvuođat ovttaskas joavkkuide sosiálalaš , kultuvrralaš , historjjálaš dahje čearddalaš gullevašvuođa vuođul bahán álbogii muđui .
Sametinget er opptatt av like rettigheter til alle som ønsker å ha fiske som næringsvei uavhengig av hvor i landet de kommer fra .	Sámediggái leat ovttaárvosaš vuoigatvuođat deaŧalaččat buohkaide geat háliidit guolásteami ealáhussan beroškeahttá gos riikkas sii bohtet .
Side 18 av 20	Lávdegotti ráva
Sametinget er opptatt av at det legges opp til et fiskeri i samsvar med en forsvarlig ressursforvaltning og høsting av fiskebestandene i norsk territorialfarvann .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Siv Marit R. Eira	Čoahkkingirjji čálli : Siv Marit R. Eira
Side 19 av 20	19 siidu 20 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen og funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med Nærings- og kulturkomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo lávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 26.05.11 Nærings- og kulturkomiteen	Kárášjohka , 26.05.11 Ealáhus- ja kulturlávdegoddi
Toril Bakken Kåven komitéleder	Toril Bakken Kåven lávdegotti jođiheaddji
Randi A. Skum saksordfører	Randi A. Skum áššejođiheaddji
Heidi P. Greiner Haaker saksordfører	Heidi P. Greiner Haaker áššejođiheaddji
Nærings- og kulturkomiteen Møtebok 3/11	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Čoahkkingirji 3/11
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 19. - 20. september 2011 Sted : Karasjok Saksliste Saksnr.	Áigi : čakčamánu 19. - 20. b. 2011 Báiki : Kárášjohka Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Sametingets melding om næringsutvikling	Sámedikki dieđáhus ealáhusovddideami birra
Tilstede	Sajis
Leder Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF . )	Jođiheaddji Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF . )
Nestleder Geir Tommy Pedersen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Nubbinjođiheaddji Geir Tommy Pedersen , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Heidi P. Greiner Haaker , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Heidi P. Greiner Haaker , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Margit Eli Anti Oskal , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Margit Eli Anti Oskal , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Knut Store , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Knut Store , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Inga-Lill Sundset , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Inga-Lill Sundset , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Inger Jørstad , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Inger Jørstad , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Mathis Nilsen Eira , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Mathis Nilsen Eira , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Per A. Bæhr , Flyttsamelista ( FSL . )	Lahttu Per A. Bæhr , Johttisápmelaččaid listu ( JsL . )
/ Sfp for Gunn-Britt Retter Varamedlem Cecilie Grape , Norske samers riksforbund ( NSR ) for Randi Skum Permisjoner :	/ SáB Gunn-Britt Retter sajis Várrelahttu Cecilie Grape , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . ) Randi Skum sajis
/ Sfp Fra administrasjonen Sekretær : Roy Amundsen Spørsmål til sametingsrådet	Čállin : Roy Amundsen Gažaldat sámediggeráđđái / dievasčoahkkinjođihangoddái
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet / plenumsledelsen i sak 005/11 Medlem i sametingsrådet Marianne Balto svarte på spørsmålene .	Lávdegottis ledje gažaldagat sámediggeráđđái / dievasčoahkkinjođihangoddái áššis 005/11 . Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto vástidii gažaldagaide .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 2 av 10	2 siidu 10 siiddus
005/11 : Sametingets melding om næringsutvikling	005/11 : Sámedikki dieđáhus ealáhusovddideami birra
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 3 av 10	3 siidu 10 siiddus
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus :
Plenum vedtok i sak 10/10 i forbindelse med behandlingen av utvidelse av virkeområdet om at det skulle utarbeides strategier for næringsutvikling .	Dievasčoahkkin mearridii áššis 10/10 doaibmaguovllu viiddideami meannudeami oktavuođas ahte ealáhusovddideapmái galget strategiijat hábmejuvvot .
Videre har Telemarksforskning på oppdrag av Sametinget foretatt en analyse av bosetting , arbeidsplasser og næringsutvikling i samiske områder .	Viidáset lea Telemarksforskning guorahallan Sámedikki ovddas orrundábiid , bargosajiid ja ealáhusovddideami sámi guovlluin .
Merknader	Mearkkašumit
Man ser behovet for et overordnet fokus på utvikling av samiske næringer .	Mii oaidnit dárbbu vel eanet fokusa bidjat sámi ealáhusaid ovddideapmái .
Det er ønskelig med en sterk visjon , klar retning og målrettede prioriteringer som fremmer et sterkt samisk næringsliv .	Lea maid sávahahtti nana višuvnnas , čielga geainnus ja ulbmillaš vuoruhemiin mat ovddidit gievrras sámi ealáhusaid .
Sametinget har begrensede ressurser til rådighet , og videre politikkutvikling innebærer også å prioritere ut fra områder hvor det er særskilt behov for utvikling .	Sámedikkis leat ráddjejuvvon resurssat várrin , ja viidáset politihkkaovddideapmi mielddisbuktá maid vuoruhit surggiid gaskkas gos lea erenoamáš dárbu ovddideapmái .
Samene har verdifull kunnskap om natur , klima , miljø og tradisjoner og vi forvalter unike kulturverdier , språk og kunnskap om næringsveier og levesett i våre områder .	Sápmelaččain lea mávssolaš máhttu luonddu , dálkkádaga , birrasa ja árbevieruid birra ja mii hálddašit erenoamáš kulturárvvuid , giela ja máhtu ealáhussurggiid ja eallinvugiid birra min guovlluin .
Denne kunnskapen må bevares og videreutvikles for å møte framtidige utfordringer knyttet til global utvikling , miljømessige og økologiske endringer samt andre endringer i samfunnene .	Dát máhttu ferte seailluhuvvot ja ovdánahttojuvvot vai sáhttit dustet hástalusaid boahtteáiggis mat gusket globála ovdáneapmái , biraslaš ja ekologalaš rievdadusaide ja eará rievdadusaide servodagas .
Komiteens flertall mener at naturen og nærhet til naturen er utgangspunktet for samisk kultur , og dermed også for samiske næringer .	Lávdegotti eanetlohku oaivvilda ahte luondu ja lagasvuohta lundui leat vuolggasadjin sámi kultuvrii , ja dan bokte maiddái sámi ealáhusaide .
Tradisjonell høsting er fortsatt viktig for husholdningsøkonomien i samiske områder .	Sámi guovlluin lea árbevirolaš ávkkástallan ain dehálaš viessodoalu ekonomiijai .
Komiteens flertall har følgende visjon for sametingets overordnede næringsarbeid : Visjoner ” Et rikt og bærekraftig samisk næringsliv med sterkt fundament i samisk natur , språk og kultur ” .	Lávdegotti eanetlogus leat čuovvovaš višuvnnat Sámedikki bajimus mihttomearrái ealáhusbargguin : Višuvnnat ” Sámi ealáhusat mat leat nannosat ja ceavzilat , ja main sámi luondu , giella ja kultuvra leat vuođđun " .
Med utgangspunkt i visjonen , ønsker komiteens flertall et samisk næringsliv som skal få muligheter til å utvikles og være bærekraftig også i fremtiden .	Lávdegotti eanetlohku sávvá , go bidjá višuvnna vuođđun , sámi ealáhusaid mat galget oažžut vejolašvuođa ovdánahttit ja leat ceavzilat maiddái boahtteáiggis .
Retning – overordnede målsetninger Komiteens flertall ønsker at følgende overordnede målsetninger skal være bærende i det videre arbeidet : Nærhet til naturen danner et viktig verdigrunnlag for samisk kultur , språk og næring .	Ovddosguvlui – bajimus mihttomearit Lávdegotti eanetlohku sávvá ahte čuovvovaš bajimus mihttomearit galget leat vuođđun viidáset barggus : Lagasvuohta lundui lea dehálaš árvun sámi kultuvrii , gillii ja ealáhussii .
Viktige samiske kulturbærere som primærnæringene inkludert duodji sammen med andre kulturnæringer , må videreutvikles og styrke gjennom et sterkere samarbeid , som f eks næringsklynger .	Dehálaš sámi kulturguoddit , dego vuođđoealáhusat oktan dujiin ovttas eará kulturealáhusaiguin , fertejit ovdánahttojuvvot ja nannejuvvot buori ovttasbarggu bokte , omd. ealáhusčoakkáldagaid bokte .
Annet samisk næringsliv skal styrkes i utsatte samiske områder .	Eará sámi ealáhusat galget nannejuvvot sámi guovlluin mat leat rašes dilis .
Prioriteringer Komiteens flertall mener at innsatsområdene må prioriteres ut fra de områder man ønsker å satse på .	Vuoruheamit Lávdegotti eanetlohku oaivvilda ahte áŋgiruššansuorggit fertejit vuoruhuvvot daid surggiid gaskkas maid áigu vuoruhit .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 4 av 10	4 siidu 10 siiddus
Med utgangspunkt i det potensialet man finner i den enkelte region eller lokalområde , bør man bistå med etableringsopplæring og kunnskap .	Go geahččá vejolašvuođaid mat gávdnojit iešguđet guovlluin , de ferte veahkehit álggahanoahpahusain ja máhtuin .
Dette vil gi bedre grunnlag for å lykkes med egen næringsutvikling .	Dát mielddisbuktá buoret vuođu lihkostuvvat iežas ealáhusovddidemiin .
Sametinget må innta en mer aktiv rolle i å styre midlene mot de innsatsområder man synes er viktige , og i større grad utnytte mulighetene for ekstern samfinansiering .	Sámediggi ferte eanet aktiivvalaččat stivret ruđaid daidda áŋgiruššansurggiide mat dan mielas leat dehálaččat , ja buorebut ávkkástallat vejolašvuođain searvat ruhtadeapmái ovttas eará olggobealde orgánaiguin .
Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene og Innovasjon Norge bør også i større grad legge grunnlaget for de næringsprioriteringene man ønsker å gjøre .	Ovttasbargošiehtadusat fylkkasuohkaniiguin ja Innovašuvdna Norga berrejit maid leat eanet vuođđun ealáhusvuoruhemiide maid háliida .
Dette vil føre til større finansielle muskler og at effekten av satsingene blir sterkere .	Dát mielddisbuvttášii eanet ruđalaš návccaid ja áŋgiruššamat šattašedje beaktileappot .
Naturbaserte næringer For de naturbaserte næringene må driftsgrunnlaget sikres og styrkes slik at utkommet fra næringene gjør det mulig å ha yrkene som eneyrke med en akseptabel inntekt for de som ønsker det .	Luondduvuđot ealáhusat Luondduvuđot ealáhusaide ferte doaibmavuođđu sihkkarastojuvvot ja nannejuvvot nu ahte gánnáhahttivuohta ealáhusain addá vejolašvuođa birget dušše dáinna ealáhusain , ja ahte das boahtá dohkálaš dienas sidjiide geat dan háliidit .
Dette vil gjøre næringen attraktiv for unge mennesker og vil være avgjørende for rekruttering av ungdom til yrkene .	Dát dahká ealáhusa eanet geasuheaddjin nuorra olbmuide ja lea mearrideaddjin nuoraid rekrutteremii dáidda surggiide .
Jordbruk og reindriftsforhandlingene er å betrakte som et inntektsoppgjør for yrkesutøverne i næringene .	Eanandoallo- ja boazodoallošiehtadallamiid sáhttá oaidnit bálkášiehtadallamin ealáhusaid doaimmaheddjiide .
For at noen skal finne det interessant å satse på disse yrkene framfor andre yrker , spesielt unge mennesker , er at disse finner det økonomisk interessant .	Vuđolaš eaktun dáid ealáhusaid bistimii ja ovdáneapmái lea ahte gánnáhahttivuohta sáhttá gilvalit eará bargguiguin , ja ahte erenoamážit nuorat olbmot oidnet dáid bargguid ekonomalaččat miellagiddevažžan .
Komiteens flertall mener at hovedmålsetningen for jordbruket og reindriftsnæringen er at disse sikres et inntektsgrunnlag som gjør det mulig å kunne ha en inntekt på linje med andre sammenlignbare grupper , dette gjelder også for utmarksnæringene .	Lávdegotti eanetlohku oaivvilda ahte váldomihttomearrin eanandollui ja boazodollui lea ahte ealáhusat sihkkarastojuvvojit dietnasa mii dahká vejolažžan dinet seamma bures go eará dienasbarggus mainna sáhttá buohtastahttit , dát guoská maid meahcástanealáhusaide .
Utmarksnæringen er blitt kraftig svekket .	Meahcástanealáhusat leat raššuduvvon ollu .
Dette har gjennom årtier vært med å bidra til at tradisjonelle utmarksnæringer nå er på et minimumsnivå .	Dát lea leamaš mielde váikkuheame dasa ahte árbevirolaš meahcásteapmi lea measta nohkan .
Det er behov for forsterket fokus på utmarksnæringer , for å utnytte de naturressursene som finnes og skape lønnsomme og bærekraftige arbeidsplasser .	Lea dárbu lasihit fokusa meahcástanealáhusaide , vai sáhttá ávkkástallat luondduriggodagain mat gávdnojit ja háhkat gánnáhahtti ja bistevaš bargosajiid .
Komiteens flertall merker seg at utmarksnæringen , ( her tenkt som innlandsfiske , bærsanking osv. ) regnes som en del av primærnæringer .	Lávdegotti eanetlohku oaidná ahte meahcásteapmi ( dás jurddašuvvo sáivačázi guolásteapmi , murjen jna. ) rehkenastojuvvojit oassin vuođđoealáhusain .
I landbrukssammenheng har utmarksnæring vært regnet som en tilleggsnæring , men i de samiske områder har utmarksnæring gjerne vært eneste inntekt , eller viktig inntekt sammen med annen næring .	Eanadoalu oktavuođain lea meahcásteapmi rehkenastojuvvon lassiealáhussan , muhto sámi guovlluin lea dávjá meahcásteapmi leamaš áidna sisaboahtu , dahje dehálaš sisaboahtun ovttas eará ealáhusain .
Kombinasjoner av flere næringer har vært livsgrunnlaget for samer i generasjoner .	Ovttastahttin máŋgga ealáhusas lea leamaš birgenláhkin máŋgga buolvva sápmelaččaide .
Det er lite fokus på ressursmessige forhold i de ulike samiske næringer .	Lea unnán fokus leamaš diliide mat gehččet resurssaid iešguđetge sámi ealáhusain .
Hvor mye midler går til ulike type næringer , og bidrar Sametingets midler til at naturen fortsatt får være grunnlaget for samisk næringsutvikling .	Man ollu ruhta manná iešguđetlágan ealáhusaide , ja váikkuhit go Sámedikki ruđat dasa ahte luondu ain sáhttá leat vuođđun sámi ealáhusovdáneapmái .
Næringskombinasjoner hvor man kombinerer ulike primærnæringer inkludert duodji og andre næringer , har alltid vært viktig i samiske områder , og danner grunnlaget for bærekraftig drift gjennom året .	Lotnolasealáhusat gos iešguđet vuođđoealáhusat doaimmahuvvojit lotnolassii , nugo duodji ja eará ealáhusat , leat álo leamaš dehálaččat sámi guovlluin , ja leat vuođđun ceavzi doaibmamii jagi čađa .
Dette må styrkes og videreutvikles .	Dan ferte nannet ja ovddidit .
Komiteens flertall mener at hovedmålsetningen for fiskeriyrket er at disse sikres et inntektsgrunnlag som gjør det mulig å kunne ha en inntekt på linje med andre sammenlignbare grupper .	Lávdegotti eanetlohku oaivvilda ahte guolástusámmáha váldomihttu lea sihkkarastit sin dinestusvuođu nu ahte sis maiddái lea dakkár dienas go eará seammásullásaš joavkkuin .
Driftsgrunnlaget med et tilstrekkelig kvotegrunnlag må sikres og styrkes slik at utkommet fra næringen gjøre det mulig å ha yrkene som eneyrke med en akseptabel inntekt for de som ønsker det .	Doaibmavuođu dohkálaš earrevuođuin ferte sihkkarastit ja nannet , nu ahte ealáhusa gánnáhahttivuođa bokte lea vejolaš doaimmahit dan oktofidnun dohkálaš sisaboađuin sidjiide geat dan háliidit .
Dette vil gjøre næringen attraktiv for unge mennesker og vil være avgjørende for rekruttering av ungdom til yrkene .	Dainna lágiin šattašii ealáhus geasuheaddji nuoraide , ja maiddái mávssolaš nuoraid rekruterenbarggus dán ámmáhii .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 5 av 10	5 siidu 10 siiddus
For å fastsette distrikts- og siidagrenser må Sametinget arbeide for at det snarest opprettes en rettighetskommisjon for reindrifta .	Mearridan dihte guovlo- ja siidarájiid ferte Sámediggi áŋggirdit ahte farggamusat nammaduvvošii vuoigatvuođakommišuvdna boazodoalu várás .
Komiteens flertall mener at en næringspolitikk fordrer prioriteringer innenfor ulike samiske næringer , og de prioriteringer man ønsker å gjøre for årene fremover .	Lávdegotti eanetlohku oaivvilda ahte ealáhuspolitihkka mielddisbuktá vuoruhemiid iešguđetge sámi ealáhusaid siskkobealde , ja daid vuoruhemiid maid áigot čađahit ovddasguvlui .
Arbeidet legges frem for plenum , og vil da gi viktige retningslinjer for fremtidige budsjetter .	Bargu biddjo ovdan dievasčoahkkimis , ja dat addá de dehálaš njuolggadusaid boahttevaš bušeahtaide .
Det er ønskelig at det settes fokus på hvordan øke etablererhyppigheten i samiske områder , og samtidig øke lønnsomheten i de mest potensielle virksomhetene .	Lea sávahahtti deattuhit mot lasihit álggaheddjiid sámi guovlluide , ja seammás buoridit gánnáhahttivuođa dain eanemus potensiála fitnodagain .
Herunder EØS avtalens forpliktelser .	Das maiddái EØS šiehtadusa geatnegasvuođat .
Sametinget har ansvar for å ta helhetlig hensyn til alle berørte samiske rettighetshaveres interesser i sin behandling av næringssaker .	Sámedikkis lea ovddasvástádus ollislaččat vuhtiiváldit buot guoskevaš sámi vuoigatvuođalaš beroštusaid go meannudit ealáhusáššiid .
Dette flertallet viser til at regjeringen har slått fast at den ser nordområdene som Norges viktigste strategiske satsingsområde i årene som kommer hvor et av hovedsatsingsområdene er å sikre urfolks kultur og livsgrunnlag .	Dát eanetlohku čujuha ahte ráđđehus lea cealkán ahte sii oidnet davviguovlluid Norgga deháleamos strategalaš vuoruhansuorgin boahtteáiggis , mas okta váldovuoruhansuorgi lea sihkkarastit álgoálbmogiid kultuvrra ja eallinvuođu .
I publikasjonen , nye byggesteiner i nord om regjeringens nordområdestrategi ( 12.03.2009 ) , uttaler regjeringen følgende : ” Regjeringens nordområdepolitikk skal bidra til å trygge urfolkenes språk , kultur , næringer og samfunnsliv .	Gihppagis " nye byggesteiner i nord om regjeringens nordområdestrategi"12.03 . 2009 ( ođđa huksenávdnasat davvin ráđđehusa davviguovlostrategiijas ) , cealká ráđđehus čuovvovačča : Ráđđehusa davviguovlopolitihkka galgá váikkuhit álgoálbmogiid giela , kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima sihkkarastima .
I satsingen fremover vil regjeringen legge til rette for at urfolk selv på en proaktiv måte , etter egne ønsker og behov , har vilkår for å delta i prosessene og kan nyttiggjøre seg de muligheter framtidig utvikling i nord kan gi .	Vuoruhemiin ovddasguvlui áigu ráđđehus láhčit dili nu ahte álgoálbmogat ieža , iežaset vuolggahemiin , ja iežaset sávaldagaid ja dárbbuid vuođul , besset bidjat eavttuid proseassaid searvamii ja ávkkástallat dain vejolašvuođain maid boahttevaš ovddideapmi davviguovlluin sáhttá buktit .
Tiltakene skal legge til rette for en positiv kunnskaps- , kapasitets- og kompetanseutvikling . ”	Doaimmat galget heivehit buori máhtto- , kapasitehta- ja gelbbolašvuođaovddideami .
Det er viktig at sametingsrådet i sitt videre arbeid tar hensyn til dette .	Lea hui dehálaš ahte sámediggeráđđi iežas viidásit barggus goziha dan .
Dette flertallet mener at en næringspolitikk fordrer konkrete tiltak gjennom en forpliktende involvering fra flere parter , offentlige og private .	Dát eanetlohku oaivvilda ahte ealáhuspolitihkka gáibida konkrehta doaibmabijuid geatnegahtti searvama bokte máŋgga bealis , almmolaš ja priváhta .
Noe av utfordringene i å få til et tettere samspill mellom ulike virkemiddelapparater som sorterer under flere offentlige instanser .	Oassin hástalusain lea oažžut buoret ovttasdoaibmama iešguđet váikkuhangaskaomiid gaskkas mat doibmet máŋgga almmolaš instánssaid vuolde .
Komiteens mindretall , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Elin Kristin Henriksen , Mathis Nilsen Eira og Cecile Grape og medlemmet fra Flyttsamelista ( Fsl ) Per A. Bæhr viser til at en verden er i rask utvikling som skaper nye utfordringer og muligheter som følge av globaliseringen og miljøendringene .	Lávdegotti unnitlohku , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Elin Kristin Henriksen , Mathis Nilsen Eira ja Cecile Grape ja Johttisápmelaččaid listu ( JsL ) lahttu Per A. Bæhr čujuhit ahte máilmmis lea jođánis ovdáneapmi , ja dat mielddisbuktá ođđa hástalusaid ja vejolašvuođaid globaliserema ja birasrievdademiid geažil .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 6 av 10	6 siidu 10 siiddus
Komiteens mindretall merker seg at meldingen er en beskrivende melding som er meget begrensende i forhold til en fremstilling av en helhetlig næringsutvikling for Sametinget , og konstaterer samtidig at det ikke foreslås særlige kultur- og næringspolitiske tiltak utover tidligere foreslåtte planer og vedtak .	Sámedikki rámmat ealáhusaktevran Lávdegotti unnitlohku mearkkaša ahte dieđáhus lea čilgejeaddji dieđáhus mii lea hui ládje gáržžiduvvon dan ektui ahte ovddidit ollislaš ealáhusovddideami Sámediggái , ja gávnnaha seammás ahte eai evttohuvvo sierra kultur- ja ealáhuspolitihkalaš doaimmat eanet go dan mii ovdal lea evttohuvvon plánain ja mearrádusain .
Komiteens mindretall vil påpeke nødvendigheten av at Sametingets næringspolitikk må ses i sammenheng , en sektorovergripende næringspolitikk hvor flere områder må innbefattes .	Lávdegotti unnitlohku oaidná dan dárbbašlažžan ahte Sámedikki ealáhuspolitihkka ferte gehččojuvvot bálddalagaid , surggiidgaskasaš ealáhuspolitihkka mii fátmmasta eambbo surggiid .
Her kan nevnes infrastruktur ( herunder jernbane , sjøtransport , energiforsyning og ny kommunikasjonsteknologi ) , kompetanse og utdanning , bruk av arealer ( sjø og land ) , akvakultur , maritime næringer osv. .	Dás sáhttá namuhit vuođđostruktuvrra ( mas maiddái lea mielde ruovdemáđija , mearrageaseheami , energiijavárri ja ođđa gulahallanteknologiija ) , gelbbolašvuohta ja oahppu , eatnamiid geavaheapmi ( mearra ja eanan ) , čáhcedikšun , guolástus ealáhusat jna. .
Komiteens mindretall henstiller sametingsrådet i sitt videre arbeid også å ta utgangspunkt i blant annet regjeringens nordområdepolitikk , herunder samisk deltagelse og medbestemmelse i ulike satsninger som for eksempel Framsenteret i Tromsø , samt i de organ som har ansvar for gjennomføringen og utviklingen av nordområdene .	Lávdegotti unnitlohku ávžžuha sámediggeráđi iežaset viidáset barggus váldit vuođu maiddái earret eará ráđđehusa davviguovlopolitihkas , mas maiddái lea mielde sámi oassálastin ja mielmearrideapmi iešguđet áŋgiruššamiin dego ovdamearkka dihte Framsenteret Romssas , ja maid dain orgánain main lea ovddasvástádus čađahit ja ovdánahttit davviguovlluin .
Komiteens mindretall ber sametingsrådet gjøre rede for hvordan Sametinget skal involveres i de politiske beslutningsprosessene om og i nordområdene .	Lávdegotti unnitlohku bivdá sámediggeráđi čilget movt Sámediggi galgá seaguhuvvot daidda politihkalaš mearridanproseassaide davviguovlluid birra ja davviguovlluin .
Ressursgrunnlaget Komiteens mindretall mener at sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , og ivaretakelse av samens land- og ressursrettigheter etter folkeretten , intern rett , historiske rettigheter , samt samisk rettsforståelse og bruk er avgjørende for utvikling av det samiske samfunnet .	Resursavuođđu Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte sámi kultuvrra luondduvuđđosa sihkkarastin , ja sámiid eana- ja resursavuoigatvuođaid suodjaleapmi álbmotrievtti vuođul , siskkáldas riekti , historjjálaš vuoigatvuođat , ja sámi riekteáddejupmi ja geavaheapmi leat áibbas deaŧalaččat sámi servodaga ovdáneapmái .
Det er viktig å se på hvordan arealene brukes av ulike næringer , hvordan høsting av naturressursene foregår og hvordan rettighetshavernes interesser blir ivaretatt .	lea deaŧalaš geahčadit mo areálat geavahuvvojit iešguđet ealáhusain , mo luondduresursaávkkástallan dáhpáhuvvá ja mo vuoigatvuođaeaiggádiid beroštusat fuolahuvvojit .
Komiteens mindretall henstiller sametingsrådet om å fremme sak om arealsituasjonen for næringene .	Lávdegotti unnitlohku ávžžuha sámediggeráđi ovddidit ášši ealáhusaid areáladili birra .
Sametinget må opprette egne tilskuddordninger for reindrifta og få disse finansiert .	Sámediggi ferte ásahit sierra doarjjaortnegiid boazodoalu várás ja oažžut daid ruhtaduvvot .
Dette bør omfatte virkemiddelordninger som ikke dekkes av dagens ordninger .	Das fertejit gullat dakkár váikkuhangaskaoapmeortnegat maid dálá ortnegat eai govčča .
Sametingets eierskap Komiteens mindretall ber sametingsrådet om å utarbeide et helhetlig rammeverk for næringsvirksomhet gjeldende for samiske tradisjonelle områder .	Sámedikki eaiggátvuohta Lávdegotti unnitlohku bivdá sámediggeráđi ráhkadit ollislaš rámmaid ealáhusdoibmii mat gustojit sámi árbevirolaš guovlluide .
Komiteens mindretall henstiller sametingsrådet om å fremme en sak for Sametinget om Sametingets rolle som næringsutvikler og aktør i samiske områder , herunder avklaring av forretningsmessig eierskap i tilknytning til industriell virksomhet og deltakelse i industriutviklingen .	Lávdegotti unnitlohku ávžžuha sámediggeráđi ovddidit ášši Sámediggái Sámedikki rolla birra ealáhusovddideaddjin ja - oassálastin sámi guovlluin , dás maiddái čielggadit gávppálaš eaiggátvuođa industriijadoaimmaid ektui ja oassálastima ektui industriijaovddideapmái .
Dette bør også omfatte etiske retningslinjer for slik virksomhet , miljøhensyn , sosiale og kulturelle hensyn samt økonomisk vederlag .	Dasa berrejit maid gullat njuolggadusat dakkár doaimma várás , birasberoštusat , sosiála- ja kulturberoštusat ja ekonomalaš buhtadus .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 7 av 10	7 siidu 10 siiddus
Et annet mindretall , medlemmene fra Árja , Fremskrittspartiet ( Frp ) og Nordkalottfolket viser til at samfunnsutviklingen de senere årene har ført til at det ofte gis prosjektbasert støtte som alternativ til passiv driftsstøtte .	Eará unnitlohku , Árja lahttu , Ovddádusbellodaga lahttu ja Nordkalottfolket lahttu čujuhit dasa ahte servodatovdáneapmi maŋimus jagiid lea dagahan ahte dávjá addojuvvo prošeaktavuđot doarjja molssaeaktun passiiva doaibmadoarjagii .
Dette sikrer i større grad at midlene utnyttes optimalt og går til ønskede formål .	Dát sihkkarastá buorebut ahte ruđat geavahuvvojit buoremus lági mielde ja mannet jurddašuvvon áigumušaide .
Dette er også en ting som må vurderes i forhold til Sametingets støtteordninger .	Dán maid ferte árvvoštallat Sámedikki doarjjaortnegiid ektui .
Dette mindretallet mener at det bør være et klart definert formål for utvikling for alle de næringer som får driftsstøtte fra Sametinget .	Dát unnitlohku oaivvilda ahte buot daid ealáhusaid ovddideami ulbmil , mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikkis , berre leat čielgasit mearriduvvon .
Målet kan eksempelvis være opprettholdelse , videreutvikling og modernisering av tradisjonelle samiske næringer .	Ulbmil sáhttá ovdamearkka dihtii lea árbevirolaš sámi ealáhusaid seailluheapmi , viidáset ovddideapmi ja ođasmahttin .
I utgangspunktet bør ingen næring få driftsstøtte i mer enn 5 år .	Iešalddis ii berre oktage ealáhus oažžut doaibmadoarjaga eanet go 5 jagi .
Duodjinæringen får en forholdsmessig stor andel av midlene som er avsatt til næringsformål , og er en viktig samisk kulturbærer .	Duodjeealáhus oažžu gorálaččat stuorra oasi dain ruđain mat leat várrejuvvon ealáhusulbmiliidda , ja lea deaŧalaš sámi kulturguoddi .
Samtidig har ikke duodjinæringen klart å modernisere og tilpasse seg dagens marked , og det er få bedrifter som har lønnsom drift .	Seammás ii leat duodjeealáhus nagodan ođasmahttit iežas ja heivehit iežas dálá márkaniidda , ja eai ge leat ollu fitnodagat mat leat gánnáhahttit .
Vern av områder – et hinder for samiske næringer . Staten har for tiden planer om å verne store områder i Finnmark .	Guovlluid suodjaleapmi - hehttehussan sámi ealáhusaide Stáhtas leat dál plánat suodjalit stuorra guovlluid Finnmárkkus .
Noen av disse er kjerneområder for samisk utmarksnæring , og allerede har et midlertidig vern gitt store konsekvenser for næringsutøvere .	Muhtumat dain leat sámi meahcceealáhusaid guovddášguovllut , ja dál lea juo gaskaboddasaš suodjaleapmi čuohcan garrasit ealáhusdoaimmaheddjiide .
For å kunne fortsette med den tradisjonelle utmarksnæringen blir dermed flere næringsutøvere kriminalisert , eller de må legge ned deler av utmarksnæringen .	Jus galgá leat vejolaš joatkit árbevirolaš meahcceealáhusain , de dalle šaddet eanet ealáhusdoaimmaheaddjit rihkolažžan , dahje sii fertejit heaitit muhtun osiiguin meahcceealáhusas .
Mindretallet kan ikke akseptere at statens vern presser mennesker til å legge ned sin bærekraftige næring , som i uminnelige tider har vært drevet uten negative konsekvenser for naturen .	Unnitlohku ii sáhte dohkkehit ahte stáhta suodjalus bágge olbmuid heaittihit sin ceavzilis ealáhusa , mii nu guhká go mii muitit lea doaimmahuvvon almmá negatiiva váikkuhusaid haga lundui .
Statens vern av naturområder i Finnmark er en av de største truslene mot tradisjonell utmarksnæring og høsting , sammen med regelverk som ikke er tilpasset næringen .	Stáhta luonddusuodjaleapmi Finnmárkkus lea okta dain stuorámus áitagiin árbevirolaš meahcceealáhusa ja - ávkkástallama vuostá , oktan daid njuolggadusaiguin mat eai leat heivehuvvon ealáhussii .
Dette er en uholdbar situasjon som Sametinget må prioritere å løse .	Dát dilli ii leat dohkálaš ja Sámediggi ferte dan vuoruhit čoavdit .
Utfordringer i utmarksnæring Tradisjonelle utmarksbrukere hvor kunnskapsoverføringen skjer fra generasjon til generasjon , danner grunnlaget for utmarkshøsting og utgjør senere de mennesker som etablerer seg med utmarksnæring .	Hástalusat meahcceealáhusain Árbevirolaš meahccegeavaheaddjit , gos máhttogaskkusteampi manná buolvvas bulvii , leat meahcceávkkástallama vuođđu ja leat dasto sii geat vuođđudit meahcceealáhusa .
Grunnlaget for utmarksnæring ligger dermed i tradisjonell høsting og nytenkende foredling .	Meahcceealáhusa vuođđun lea dalle árbevirolaš ávkkástallan ja hutkás náláštuhttin .
Såfremt Sametinget velger å opprettholde driftsstøtte til noen næringer , må man også innføre driftsstøtte for utmarksnæringer .	Jus Sámediggi vállje bisuhit doaibmadoarjaga muhtun ealáhusaide , de ferte maid ásahit doaibmadoarjaga meahcceealáhusaide .
Medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) mener hovedoppgaven i næringspolitikken må være å stimulere til økt verdiskaping i næringslivet .	Ovddádusbellodaga lahttu oaivvilda ahte ealáhuspolitihkka ferte leat dat ahte movttiidahttit eanet árvoháhkamii ealáhuseallimii .
Alle skal i utgangspunktet ha anledning til å etablere en ny bedrift uten tillatelse fra det offentlige eller fra private organisasjoners side .	Buohkain galgá álgooainnu mielde leat vejolašvuohta vuođđudit ođđa fitnodaga almmá lobi haga almmolašvuođas dahje priváhta organisašuvnnain .
Dette medlemmet vil derfor arbeide for å fjerne og forenkle byråkratiske lover og bestemmelser som hindrer dette .	Dát lahttu áigu danne bargat dan ala ahte sihkkojuvvojit ja álkiduvvojit byråkráhtalaš lágat ja mearrádusat mat hehttejit dan .
Utgangspunktet for all næringspolitikk må være at alle bransjer skal drive næringsvirksomhet basert på prinsippet om fri konkurranse , fordi dette også i praksis gir de beste samfunnsmessige løsninger .	Buot ealáhuspolitihka vuolggasadjin ferte leat ahte buot suorggit galget doaimmahit ealáhusaid friija gilvvohallama prinsihpa vuođul , danne go dat maiddái geavadis addá buoremus servodatlaš čovdosiid .
Med dette menes at man ikke forskjellsbehandler enkeltbedrifter og næringer .	Dáinna oaivvilduvvo ahte ii galgga vealahit eaŋkil fitnodagaid ja ealáhusaid .
Et likt rammeverk for alle næringer bidrar til at det vil bli satset på og flyttet ressurser til de bedriftene og næringene som er mest lønnsomme , ikke dem som politikerne plukker ut .	Dakkár oktasaš rámmat buot ealáhusaid várás dagaha ahte dat fitnodagat ja ealáhusat mat leat eanemus gánnáhahttit , ožžot resurssaid , eai ge dat maid politihkkárat válljejit .
En slik næringspolitikk er ikke passiv , men derimot aktiv ved at den ikke korrigerer markeder , men overlater til velfungerende markeder og forbrukere å avgjøre hva som skal produseres .	Dakkár ealáhuspolitihkka ii leat passiiva , muhto baicce aktiiva dakko bokte ahte dat ii heivet ja njulge márkaniid , muhto diktá bures doaibmi márkaniid ja geavaheddjiid mearridit mii dat galgá buvttaduvvot .
Dette medlemmet er svært opptatt av å gi gode rammevilkår for næringslivet i Norge , og erkjenner at enkelte næringer i distriktene har spesielle utfordringer .	Dát lahttu berošta ollu das ahte addojuvvojit buorit rámmaeavttut ealáhusaide Norggas , ja dovddasta ahte muhtun ealáhusain boaittobeale guovlluin leat sierra hástalusat .
Dette gjelder blant annet eksportnæringer , turistnæringer og primærnæringer .	Dát guoská earret eará eksportaealáhusaide , turismaealáhusaide ja vuođđoealáhusaide .
Disse utfordringene berører også den samiske befolkningen .	Dát hástalusat gusket maiddái sámi álbmogii .
I distriktene er næringsvirksomhet som knytter seg til høsting av naturressursene ofte drevet i småskala , og som tilleggsnæring .	Boaittobeale guovlluin lea ealáhusdoaibma mii lea čadnojuvvon luondduresursaávkkástallamii dábálaččat smávvilbuvttadeapmi , ja lasseealáhussan .
Slik virksomhet påvirkes av klima og miljøet , og er væravhengig .	Dakkár doibmii váikkuha dálkkádat ja biras , ja dat sorjá dálkkis .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 8 av 10	8 siidu 10 siiddus
Alle innbyggerne i distriktene , uavhengig av etnisk opprinnelse , bør ha de samme muligheter til å nyttiggjøre seg de naturresursene som finnes der de bor .	Buot báikegottiid ássiin , beroškeahttá čearddalašvuođas , berrejit leat seamma vejolašvuođat ávkkástallat daid luondduresurssaiguin mat leat doppe gos sii ásset .
Dette vil gjøre muligheten for selvberging bedre , og bidra til å opprettholde bosettingen i utkant-Norge .	Dat buoridivččii iešbirgenlági , ja livččii mielde bisuheamen ássama boaittobeal-Norggas .
Dette medlemmet ønsker å samarbeide med kommunene om næringslivet og næringsutvikling .	Dát lahttu háliida ovttasbargat gielddaiguin ealáhuseallimin ja ealáhusovddidemiin .
Kommunene er de nærmeste til å utvikle næringsvirksomheten i sine områder , på vegne av alle innbyggerne .	Gielddat dat leat lagamusat ovddit ealáhusdoaimma iežaset guovlluin , buot ássiid bealis .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđ árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 9 av 10	9 siidu 10 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen ja funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med nærings- og kulturkomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Ealáhus- ja kulturlávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 20.09.11 Nærings- og kulturkomiteen Toril Bakken Kåven komitéleder	Kárášjohka , 20.09.2011 Ealáhus- ja kulturlávdegodde Toril Bakken Kåven lávdegotti jođiheaddji
Mathis Nilsen Eira saksordfører	Mathis Nilsen Eira áššejođiheaddji
Nærings- og kulturkomiteen Møtebok 004/11	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Čoahkkingirji 004/11
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 28.-29.11.11 Sted : Karasjok Saksliste Saksnr.	Áigi : 28.-29.11.11 Báiki : Kárášjohka Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Innspill til reindriftsavtalen 2012- 2013 Godkjennelse av næringsavtalen i duodji 2012	Cealkkámušat 2012 - 2013 boazodoallošiehtadussii Duoji 2012 ealáhusšiehtadus – dohkkeheapmi
Tilstede	Sajis
Nestleder Geir Tommy Pedersen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Nubbinjođiheaddji Geir Tommy Pedersen , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Heidi P. Greiner Haaker , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Heidi P. Greiner Haaker , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Margit Eli Anti Oskal , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Margit Eli Anti Oskal , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Inger Jørstad , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Inger Jørstad , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Inga-Lill Sundset , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) , tiltrådte komitémøtet 29.11.11 kl. 08.30 Medlem Mathis Nilsen Eira , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Inga-Lill Sundset , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb ) , searvvai lávdegottečoahkkimii 29.11. dii. 08.30 Lahttu Mathis Nilsen Eira , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Randi Skum , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Randi A. Skum , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Gunn-Britt Retter , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lahhtu Gunn-Britt Retter Norgga sámiid riikkasearvi / Sámeálbmotbellodat ( NSR . )
/ Sfp Medlem Per A. Bæhr , Flyttsamelista ( FSL . )	/ SáB Lahttu Per A. Bæhr , Johttisápmelaččaid listu ( JsL . )
Medlem Olaf Eliassen , Árja Medlem Aud Marthinsen , Fremskrittspartiet ( FrP ) Permisjoner :	Lahttu Olaf Eliassen , Árja Lahttu Aud Marthinsen , Ovddádusbellodat Virgelobit
Leder Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF . )	Jođiheaddji Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF . )
Medlem Knut Store , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Knut Store , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Fra administrasjonen Sekretær : Tove Anti Spørsmål til sametingsrådet	Čállin : Tove Anti Gažaldat sámediggeráđđái / dievasčoahkkinjođihangoddái
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 044/11 og 47/11 .	Lávdegottis ledje gažaldagat sámediggeráđđái áššiiguin 044/11 ja 047/11 .
Medlemmene i sametingsrådet Ellinor Jåma og Marianne Balto svarte på spørsmålene .	Sámediggeráđi láhttut Ellinor Jåma ja Marianne Balto vástidideiga gažaldagaide .
Møtesekretær : Tove Anti	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 2 av 9	2 siidu 10 siiddus
Møtesekretær : Tove Anti	Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 3 av 9	3 siidu 10 siiddus
NKK 006/11 : Innspill til reindriftsavtalen 2012- 2013	EKL 006/11 : Árvalusat 2012 - 2013 boazodoallošiehtadussii
Nærings- og kulturkomiteens innstilling	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus :
Innledning	Álgu
Saken dreier seg om innspill til reindriftsavtalen som gjøres gjeldende fra 1.7. 2012 for driftsåret 201213 .	Áššis lea sáhka daid árvalusain boazodoallošiehtadussii mat galget gustot 1.7. 2012 rájes doallojahkái 2012-13 .
Det er årlige reindriftsforhandlinger mellom Norske reindriftssamers Landsforbund / NRL og Staten ved Landbruks – og matdepartementet ( LMD ) .	Čađahuvvojit jahkásaš boazodoallošiehtadallamat gaskal Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi / NBR ja Stáhta , Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta ( EBD ) bokte .
Hovedavtalen for reindriften § 4 og Sametingets reindriftspolitiske mål , danner grunnlaget for Sametingets rolle i den årlige reindriftsavtalen .	Boazodoalu váldošiehtadusa § 4 ja Sámedikki boazopolitihkalaš mihttomearit leat vuođđun Sámedikki rollii jahkásaš boazodoallošiehtadallamiin .
Sametingsrådet presenterer innspill fra Sametingets plenum som blir behandlet på høsten .	Sámediggeráđđi ovddida daid árvalusaid Sámedikki dievasčoahkkimis , mat meannuduvvojit čakčat .
Innspillene blir deretter presentert for NRL i et eget møte i november / desember .	Dasto ovddiduvvojit árvalusat NBR:ii sierra čoahkkimis skábmamánus / juovlamánus .
Politisk ledelse i LMD får presentert innspillene i etterkant av møtet med NRL .	EBD politihkalaš njunušgoddi oažžu árvalusaid maŋŋá čoahkkima NBR:in .
Møtet med LMD har ikke konsultasjonsstatus og Sametinget har observasjonsstatus i forhandlingene .	Čoahkkimis EBD:in ii leat konsultašuvdnastáhtus ja Sámedikkis lea dárkojeaddjistáhtus šiehtadallamiin .
Grunnlagsdokumentet for forhandlingen er totalregnskapet for reindriftsnæringen , og presentasjonen av totalregnskapet i november er vanligvis innledningen til reindriftsforhandlingene .	Šiehtadallama vuođđodokumeanta lea boazodoalu ollislašrehketdoallu , ja rehketdoalu ovddideapmi skábmamánus lea dábálaččat boazodoallošiehtadallamiid álggaheapmi .
Forhandlingene foregår fra november til februar og Stortinget behandler avtalen i mai .	Šiehtadallamat dáhpáhuvvet skábmamánus guovvamánu rádjai ja Stuorradiggi meannuda šiehtadusa miessemánus .
Avtalen gjøres da gjeldende .	Dalle boahtá šiehtadus fápmui .
Forslag Forslag 1	Evttohusat Evttohus 1
Forslag fra Arbeiderpartiet ( AP . )	Forslag 1
Heidi P. Greiner Haaker , Margit Eli Oskal Anti , Inger Jørstad og Inga Lill Sundset , Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti Gunn-Britt Retter , Árja Olaf Eliassen og Flyttsamelista ( FSL . )	Evttohus Bargiidbellodaga ( Bb ) lahtuin Heidi P. Greiner Haaker , Margit Eli Oskal Anti , Inger Jørstad ja Inga-Lill Sundset , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga sámiid riikkasearvvis / Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
Under ” Virkemiddelordningen i avtalen ” : Ny siste setning , 4. avsnitt og nye kulepunkter : Sametinget mener den økonomiske rammen må økes .	4 siidu 10 siiddus Haddegahččan boazodoalus mii oktiibuot dagahii ahte boazodoalu sisaboađut njidje , ferte buhtaduvvot .
Det samme må gjelde tap av tilskudd som følge av reduserte inntekter .	Seamma láhkai ferte dahkkojuvvot daid doarjjamassimiid ektui maid uhcit sisaboađut dagahedje .
5. avsnitt : Siste setning strykes .	5. teakstaoassi : Maŋimus cealkka sihkkojuvvo .
Tillegg siste avsnitt under punktet Reindriftsavtale for 2012/2013 " … . .	Lasáhus maŋimus teakstaoassái čuoggá Boazodoallošiehtadus 2012/13 vuolde " … . .
, jfr. jordlova §1 og kap IV § 9 " .	, geahča eanalága §1 ja kap IV § 9 " .
Tillegg under ” Rekruttering ” : Etter siste avsnitt : Sametinget ber om at ordningen med etablerertilskudd til unge under 35 år også gjelder nyopprettede siidaandeler .	Lasáhus ” ” Rekrutteren vuolde : Maŋŋá maŋimus teakstaoasi : Sámediggi bivdá ahte álggahandoarjjaortnet daid nuoraid várás mat leat vuollel 35 jagi , maiddái gustojit ođđaálggahuvvon siidaosiide .
Siste avsnitt flyttes ovenfor kulepunktene .	Maŋimus teakstaoassi sirdojuvvo kuvlačuoggáid bajábeallái .
Første kulepunkt endres til følgende : Sametinget anmoder om at fagbrevordningen opprettholdes .	Vuosttaš kuvlačuokkis rievdaduvvo dánin : Sámediggi ávžžuha ahte fágareiveortnet jotkojuvvo .
Det tilføyes nye kulepunkter : Det må sikres gode generasjonsoverganger med betraktelig økning av økonomiske ordninger som gjør det attraktivt å avvikle .	Ođđa kuvlačuoggát lasihuvvojit : Ferte sihkkarastit buriid buolvasirdimiid mealgat sturát ekonomalaš ortengiiguin mat dahket heaittiheami geasuheaddjin .
Sideordnet rekrutteringsandel skal ha samme økonomiske ordninger som siidaandelen .	Buohtalas rekrutterenoasis galget leat seamma ekonomalaš ortnegat go siidaoasis .
Tillegg under punktet ” Distriktstilskudd ” , etter siste avsnitt : Tilskudd til reinbeitedistriktene må ha med kompetansehevingstiltak for reinbeitedistriktene , noe som er avgjørende for at reinbeitedistriktene kan ivareta sine reinbeitearealer .	Lasáhus čuoggá ” Orohatdoarjja ” vuolde , maŋŋá maŋimus teakstaoasi : Doarjagiin orohagaide ferte leat mielde gealbudandoaibmabijut orohagaid várás , mii lea áibbas dárbbašlažžan dasa ahte orohagat sáhttet áimmahuššat iežase boazoguohtunareálaid .
Sametinget vil foreslå at distriktstilskuddet kan deles i flere deler som ivaretar distriktets ansvar for siidaer og siidaandeler – en fast del og en variabel sum per siidaandeler i distriktet .	Sámediggi evttoha ahte orohatdoarjaga galgá sáhttit juohkit máŋgga oassái mat fuolahit orohaga ovddasvástádusa siiddain ja siidaosiin - fásta oassi ja submi mii rievdá orohaga siidaosiid vuođul .
En annen kan knyttes til reindriftens arbeid med arealvern .	Nubbi sáhttá čadnojuvvo boazodoalu bargui areálasuodjalemiin .
Denne kan beregnes slik : En del beregnes ut fra reinbeite ditriktenes arealstørrelse ( alle årstidsbeiter ) En del beregnes ut fra antall kommuner som reinbeitedistriktenes årstidsbeitene er i . En del beregnes ut fra antall fylkeskommuner som reinbeitedistriktenes årstidsbeiter er i .	Dan sáhttá meroštalla ná : Okta oassi rehkenastojuvvo orohaga areálasturrodaga vuođul ( buot jagiáiggiid guohtumat ) Okta oassi rehkenastojuvvo daid gielddaid logu vuođul gos orohaga jagiáiggiid guohtumat leat Okta oassi rehkenastojuvvo daid fylkkagielddaid logu vuođul gos orohaga jagiáiggiid guohtumat leat 6 .
Nest siste kulepunkt under avsnittet ” Distriktstilskudd ” strykes .	Nubbi maŋimus kuvlačuokkis teakstaoasi ” Orohatdoarjja ” sihkkojuvvo .
Avsnittet ” Kalvetilskudd ” erstattes med : Kalveslaktetilskudd I forhandlingene i 2010 besluttet partene å øke kalveslaktetilskuddet med kr 50 til kr 250 .	Teakstaoasi ” Miessedoarjja ” sadjá boahtá : Miessenjuovvandoarjja 2010 šiehtadallamiin mearridedje šiehtadallit lasihit miessenjuovvandoarjag 50 ruvnnus 250 ruvnnu rádjai .
Kalveslaktetilskuddet er svært viktig da de fleste reineierne slakter mest kalv .	Miessenjuovvandoarjja lea hui deaŧalaš go eanaš boazoeaiggádat njuvvet eanemusat misiid .
Sametinget mener at kalveslaktetilskuddet må økes for å stimulere til økt slakteuttak På grunn av rovvilttap innføres alternativt tilskudd på antall slaktet rein levert slakteriet .	Sámediggi oaivvilda ahte miessenjuovvandoarjja ferte lasihuvvo vai njuovvan movttiidahttojuvvo Boraspirevahágiid geažil ásahuvvo molssaevttolaš doarjja daid njuvvojuvvon bohccuid logu vuođul , mat lágiduvvojit njuovahahkii .
Ordningen skal gjelde hele Norge .	Ortnet galgá gustot olles Norgii .
Reineiere skal ha valgmulighet til å avgjøre hvilken støtteordning som passer dem best .	Boazoeaiggádiin galgá leat válljenmunni mearridit guđe doarjjaortnegat heivejit sidjiide buoremusat .
Rovvilt .	Boraspiret .
Ny siste setning under 3. kulepunkt : I denne sammenheng vil også Sametinget bidra i oppfølgingen av rovviltforliket .	Ođđa maŋimus cealkka 3. kuvlačuoggá vuolde : Dán oktavuođas áigu Sámediggi leat mielde čuovvoleamen boraspiresoabaheami .
Sametinget er av den oppfatning at reindriftsnæringa sliter med store tap av rein grunnet rovvilt i alle reinbeiteområder .	Rievdadus , vuosttaš ja nubbi cealkagat rievdaduvvojit ná : Sámedikki oaidnu lea ahte boazodoallu rahčá stuorra vahágiiguin boraspiriid geažil buot orohagain .
Avgifter i reindriften Nye kulepunkter : Sametinget forventer at de ulike departementene finner frem til en permanent løsning .	Divadat boazodoalus Ođđa čuoggát : Sámediggi vuordá ahte iešguđetge departemeanttat gávnnahit bistevaš ortnega .
Inntil man får et likeverdig avgiftsregime , kreves det kompensasjon for avgiftene . 10 .	Dassážiigo ovttaárvosaš divatráđđenvuohki boahtá , de gáibidit buhttema divadiid ovddas 10 .
Omdømme Nytt siste kulepunkt : Det må igangssettes et arbeid hvor reinkjøtt som kvalitetsvare styrkes innenfor alle ledd i produksjonskjeden .	Beaggin Ođđa maŋimus čuokkis : Ferte oažžut johtui barggu nannet bohccobierggu kvalitehtagálvun buot dásiin buvttadeamis .
Ny setning nr. 2 i andre avsnitt : Sametinget anser det som svært viktig at reindriftas omdømme styrkes .	Ođđa 2. cealkka nuppi teakstaoasis : Sámedikki mielas lea hui dehálaš nannet Sámedikki beaggima .
Tillegg under avsnitt Markedsutvalget , overskrift etter 1. avsnitt : VSP-Rein : Kompetanseheving innen markedsarbeid og forretningsdrift 12 .	Lasáhus teakstaoassái Márkanlávdegoddi , bajilčála 1. teakstaoasi maŋŋá : ÁHP-Boazu : Gealbudeapmi vuovdaleamis ja gávppašeamis 12 .
Under punktet ” klassifisering ” , tredje setning vil man tilføye ” Hedmark ” .	Čuoggá ” Klassifiseren ” vuolde , goalmmát cealkagii lasihuvvošii ” Hedmárku ” .
Nytt siste kulepunkt : Sametinget mener klassifisering må gjøres av en ekstern nøytral part .	Ođđa maŋimus kuvlačuokkis : Sámediggi oaivvilda ahte klassifiserema ferte dahkkojuvvot bealátkeahttá .
Småskala slakting Sametinget mener at det er viktig at både store og små slakteriaktører ivaretas for å få en variert slakteristruktur som både produsent , slakteriene og markedet vil være tjent med .	Smávvilnjuovvan Sámediggi oaivvilda ahte lea deaŧalaš ahte sihke stuorra ja smávva njuovahagat váldojuvvojit vuhtii vai šaddá máŋggabealat njuovvanstruktuvra mii lea ávkin sihke buvttadeaddjái , njuovahagaide ja márkanii .
Sametinget mener det bør det åpnes for at siidaandelene kan slakte flere rein utover dagens 10 uten veterinærgodkjenning .	Sámediggi oaivvilda ahte berre addojuvvot vejolašvuohta siidaosiide njuovvat eanet bohccuid go dálá 10 almmá veterineara dohkkehemiin .
En viktig begrunnelse for dette er at reineierne gjennom en slik ordning vil kunne ivareta den lokale omsetningen .	Deaŧalaš ággan dasa lea ahte boazoeaiggádat dákkár ortnega bokte sáhtášedje fuolahit báikkálaš gávpejoru .
Reintallstilpasning : Lovens intensjon om økt selvstyre må legges til grunn i arbeidet for å sikre legitimitet i næringa .	Boazologu heiveheapmi : Lága áigumuš lasihit iešstivrema ferte biddjojuvvot vuođđun go ealáhusa lobálašvuohta mearriduvvo .
Bruksreglene : Kulepunktet endres til følgende : Sametinget anbefaler departementet om snarest å klargjøre overfor reindriftsnæringa om hvordan bruksreglene skal følges opp og hvordan bruken av sanksjoner skal anvendes .	Doallonjuolggadusat : Kuvlačuokkis rievdaduvvo ná : Sámediggi rávve departemeantta jođáneamos lági mielde čilget boazodollui mo doallonjuolggadusat galget čuovvoluvvot ja mo ráŋggáštusat galget geavahuvvot .
Forslag 2	Forslag 2
Sametinget mener at de årlige vedtaken om eksempelvis reindriftsnæringens og jordbrukets rammebetingelser ikke er lønnsoppgjør , men en fastsettelse av muligheter for å skape inntekter .	Sámediggi oaivvilda ahte jahkásaš mearrádusat ovdamearkka dihtii boazodoalu ja eanadoalu rámmaeavttuid birra ii leat bálkášiehtadallan , muhto daid vejolašvuođaid mearrideapmi mat sáhttet addit sisaboađuid .
Sametinget ber regjeringen justere periodiseringen av reindriftsavtalen til å følge kalenderåret , og at forhandlingene kommer inn som en del av budsjettprosessen .	Das bivdojuvvo ráđđehus muddet boazodoallošiehtadus áigodaga bidjama gustot kaleanddarjahkái , ja ahte šiehtadallamat šaddet oassin bušeahttaproseassas .
Reindriften er en betydelig næring i flere områder i Norge .	Boazodoallu lea deaŧalaš ealáhus ollu guovlluin Norggas .
Sametinget er opptatt av at reindriftsnæringen har gode rammebetingelser for sin drift og utvikling , samtidig som en bærekraftig ressursutnytting opprettholdes .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte boazodoalus leat buorit rámmaeavttut iežaset doibmii ja ovdáneapmái , seammás go guoddevaš resursaávkkástallan fuolahuvvo .
Sametinget respekterer imidlertid at det er Norske Reindriftssamers Landsforbund som er statens motpart i forhandlinger om reindriftsavtalen , og mener derfor prinsipielt at Sametinget ikke bør være høringsinstans .	Dattetge árvvusadnojuvvo ahte Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi lea stáhta vuostebealli boazodoallošiehtadallamiin , ja mii oaivvildit danne ahte prinsihpalaččat ii berre Sámediggi leat gulaskuddanásahussan .
Sametinget ønsker likevel å komme med innspill til reindriftsavtalen : De siste tiår har reintallene i Finnmark økt betydelig .	Sámediggi háliida liikká ovddidit árvalusa boazodoallošiehtadussii : Maŋimus logijagis lea boazolohku Finnmárkkus lassánan mealgadit .
Antall rein i aktuelle områder må reduseres betydelig for å samsvare med de beiteressursene som er tilgjengelige for å sikre en bærekraftig ressursutnytting .	Boazolohku guoskevaš guovlluin ferte uhciduvvot mealgadit vai dávista daidda guohtumiidda mat gávdnojit nu ahte sáhttá fuolahit guoddevaš resursaávkkástallama .
Det skal stilles krav om produktivitet , inntjeningsevne og kostnadseffektivitet i reindriftsnæringen .	Biddjojuvvojit gáibádusat buvttadanmunnái , dinenvejolašvuhtii ja gollobeaktilvuhtii boazodoalus .
En bedre utnytting av verdiskapingspotensialet er sentralt i denne sammenheng .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš buoret ávkki atnit árvoháhkanvejolašvuođas .
Et av virkemidlene er verdiskapingsprogrammet for reindrift .	Okta váikkuhangaskaomiin lea boazodoalu árvoháhkanprográmma .
De ressursene som Innovasjon Norge besitter , både innenfor kompetanseheving , bedriftsetablering , bedriftsutviklingsprogrammer , design og markedsføring , må i større grad også utnyttes overfor reindriftsnæringen og tilstøtende næringer .	Daid resurssain mat Innovašuvdna Norggas leat , sihke gealbudeapmái , fitnodatvuođđudeapmái , fitnodatovddidanprográmmaide , hábmemii ja vuovdaleapmái , ferte buoret ávkki atnit sihke boazodoalu ektui ja boazodollui guoskevaš ealáhusaid ektui .
Dette må utnyttes på en mer effektiv måte , samtidig som nettverksarbeid mellom de ulike aktørene og andre næringer må styrkes .	Das ferte atnit eanet ávkki , seammás go fierpmádatbargu iešguđet oassálastiid ja eará ealáhusaid gaskkas ferte nannejuvvot .
Rovviltsituasjon Reindriftsnæringen rammes av en stadig økning i rovviltbestandene .	Boraspiredilli Boazodoallu gillá lassáneami boraspiremáddodagaid geažil .
Dette er en trussel mot næringen , og det må derfor legges til rette for økt beskatning på rovvilt i reindriftsområder .	Dát lea áittan ealáhussii , ja danne ferte láhčit dasa ahte báhčit eanet boraspiriid boazodoalloguovlluin .
Reindriftsnæringen vil bestandig være utsatt for rovdyrproblematikken jf Stortingets vedtak om rovdyrbestander , områder for ynglende rovdyr bør derfor søkes lagt langt unna viktige områder for reindriftsnæringen .	Boazodollui gal álo čuohcá boraspireváttisvuohta geahča Stuorradikki mearrádusa boraspiremáddodagaid birra , danne ferte geahččalit boraspiriid čivgansajiid ásahit guhkás eret boazodollui deaŧalaš guovlluid .
Innføring av lokalforvaltning for å ta ut skadedyr som påfører næringen tap bør innføres som en permanent ordning .	Dakkár hálddašanortnet berre ásahuvvot bistevaš ortnegin ahte báhčit boraspiriid mat vahágahttet ealáhusa .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 7 av 9	7 siidu 10 siiddus
NKK 007/11 : Godkjennelse av næringsavtalen i duodji 2012	EKL 007/11 : Duoji 2012 ealáhusšiehtadus – dohkkeheapmi
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Komiteens tilrådning Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus : Álggahus
Sametinget underskrev en hovedavtale for duodjinæringen den 29. mars 2005 med Landsorganisasjonen Sámiid duodji og Duojáriid eláhussearvi .	Sámediggi vuolláičálii Riikaservviin Sámiid duodji ja Duojáriid ealáhusservviin duodjeealáhusa váldošiehtadusa njukčamánu 29. b. 2005 .
På denne bakgrunnen forhandler Sametinget årlige næringsavtaler med duodjiorganisasjonene som Sametinget skal godkjenne .	Dan vuođul šiehtadallá Sámediggi jahkásaš ealáhusšiehtadusaid duodjeorganisašuvnnaiguin maid Sámediggi galgá dohkkehit .
Komiteen behandler avtalen inngått den 15. 09. 2011 .	Lávdegoddi meannuda 15.09.2011 beaiváduvvon šiehtadusa .
Forslag	Evttohus
Heidi P. Greiner Haaker , Margit Eli Oskal Anti , Inger Jørstad og Inga-Lill Sundset , Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti Gunn-Britt Retter , Árja Olaf Eliassen , Flyttsamelista ( FSL . )	Evvtohus Bargiidbellodaga ( Bb ) lahtuin Heidi P. Greiner Haaker , Margit Eli Oskal Anti , Inger Jørstad ja IngaLill Sundset , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahttui Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga sámiid riikkasearvvi / Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
Per A. Bæhr og Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Marthinsen : Nytt siste avsnitt til Sametingsrådets forslag til innstilling : Plenum delegerer til Sametingsrådet å foreta endringer i hovedavtalen for duodjinæringen i forhold til vurderingen av fagutvalgets sammensetting .	/ SáB lahtuin Gunn-Britt Retter , Árjja Olaf Eliassen , Johttisápmelaččaid listtu ( JsL ) lahtus Per A. Bæhr ja Ovddádusbellodaga lahtus Aud Marthinsen : Ođđa maŋemus teakstabihttá Sámediggeráđi mearrádusárvalussii : Dievasčoahkkin addá Sámediggeráđđái vuoigatvuođa rievdadit duodjeealáhusa váldošiehtadusa fágalávdegotti čoahkádusa ektui .
Ved større organisatoriske endringer må saken fremmes for plenum .	Stuorát organisatuvrralaš rievdadusat fertejit ovddiduvvot dievasčoahkkimii .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Tove Anti	Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 8 av 9	9 siidu 10 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen og funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med nærings- og kulturkomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Ealáhus- ja kulturlávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 29.11.11 Nærings- og kulturkomiteen Geir Tommy Pedersen nestleder	Kárášjohka , 29.11.11 Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Geir Tommy Pedersen lávdegotti jođiheaddji
Randi A. Skum saksordfører	Randi A. Skum áššejođiheaddji
Nærings- og kulturkomiteen Møtebok 01/12	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Čoahkkingirji 01/12
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 20.2.2012 - 21.2.2012 Sted : Karasjok Saksliste	Áigi : 20.2.2012 - 21.2.2012 Báiki : Kárášjohka Áššelista
Saksnr.	Áššenr. .
Sakstittel	Áššetihttal
Endringer av reindriftsforvaltningen - grunnlag og premisser Innspill til jordbruksforhandlingene 2012	Rievdadusat boazodoallohálddašeamis - vuođđu ja eavttut Cealkámuš 2012 eanadoallošiehtadallamiidda
Tilstede	Tilstede
Leder Heidi P. Greiner Haaker , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Jođiheaddji Heidi P. Greiner Haaker , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Nestleder Geir Tommy Pedersen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Nubbinjođiheaddji Geir Tommy Pedersen , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
Medlem Margit Eli Anti Oskal , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) ( tiltrådte komitémøtet 21.2.2012 kl. 09.00 ) Medlem Knut Store , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Margit Eli Anti Oskal , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb ) ( bođii lávdegoddečoahkkimii 21.2.2012 dii. 09.00 ) Lahttu Knut Store , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Inger Jørstad , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Inger Jørstad , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Inga-Lill Sundset , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Inga-Lill Sundset , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Randi Skum , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Randi Skum , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
Medlem Mathis Nilsen Eira , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Mathis Nilsen Eira , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
Medlem Gunn-Britt Retter , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lahttu Gunn-Britt Retter , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
/ Sfp Medlem Per A. Bæhr , Flyttsamelista ( FSL . )	/ Sámeálbmotbellodat ( SáB ) Lahttu Per A. Bæhr , Johttisámiid lista ( JSL . )
Medlem Olaf Eliassen , Árja ( tiltrådte komitémøtet 20.2.2012 kl. 09:35 ) Medlem Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF . )	Lahttu Olaf Eliassen , Árja ( bođii lávdegoddečoahkkimii 20.2.2012 dii. 09:35 ) Lahttu Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF . )
Varamedlem Selmer Johansen , Fremskrittspartiet ( FrP ) for Aud Martinsen Fra administrasjonen	Várrelahttu Selmer Johansen , Ovddádusbellodat ( FrP ) Aud Martinsen ovddas Hálddahusas
Sekretær : Roy Amundsen Permisjoner :	Čálli : Roy Amundsen Permišuvnnat :
Medlem Inger Jørstad , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) , permisjon 20.2.2012 Medlem Aud Marthinsen , Fremskrittspartiet ( FrP ) , permisjon 20.2. - 21.2.2012 Saksordfører og skyggesaksordfører	Lahttu Inger Jørstad , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb ) , permišuvdna 20.2.2012 Lahttu Aud Marthinsen , Ovddádusbellodat ( FrP ) , permišuvdna 20.2. - 21.2.2012 Áššejođiheaddjit ja suoivvanáššejođiheaddjit
Sak 001/12 Endringer av reindriftsforvaltningen - grunnlag og premisser Saksordfører : Per A. Bæhr Skyggesaksordfører : Inga-Lill Sundset Sak 002/12 Innspill til jordbruksforhandlingene 2012 Saksordfører : Olaf Eliassen Skyggesaksordfører : Geir Tommy Pedersen Spørsmål til sametingsrådet	Ášši 001/12 Rievdadusat boazodoallohálddašeamis - vuođđu ja eavttut Áššejođiheaddji : Per A. Bæhr Suoivvanáššejođiheaddji : Inga-Lill Sundset Ášši 002/12 Cealkámuš 2012 eanadoallošiehtadallamiidda Áššejođiheaddji : Olaf Eliassen Suoivvanáššejođiheaddji : Geir Tommy Pedersen Gažaldagat Sámediggeráđđái
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 001/12 og 002/12 .	Lávdegottis ledje gažaldagat Sámediggeráđđái áššiin 001/12 ja 002/12 .
Medlem i sametingsrådet Ellinor Marita Jåma svarte på spørsmålene i sak 001/12 .	Sámediggeráđi lahttu Ellinor Marita Jåma vástidii gažaldagaide áššis 001/12 .
Administrasjonen v / seniorrådgiver Brita Oskal Eira redegjorde for Sametingsrådet i sak 001/12 .	Hálddahus seniorráddeaddi Brita Oskal Eira bokte čilgii ášši 001/12 Sámediggeráđi ovddas .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 2 av 15	2 siidu 14 siiddus
Medlem i sametingsrådet Marianne Balto på spørsmålene i sak 002/12 .	Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto vástidii gažaldagaide áššis 002/12 .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 3 av 15	3 siidu 14 siiddus
001/12 : Endringer av reindriftsforvaltningen - grunnlag og premisser	001/12 : Rievdadusat boazodoallohálddašeamis - vuođđu ja eavttut
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus Álggahus
Sametinget behandler i denne saken forslaget til endringer av reindriftsforvaltningen – grunnlag og premisser .	Sámediggi meannuda dán áššis evttohusa mii guoská rievdadusaide boazodoallohálddašeamis vuođđu ja eavttut .
Landbruks- og matdepartementet fremmer en endring av forvaltningsstrukturen , med avvikling av områdestyrer og samtidig overføring av områdekontorene til fylkesmannen i de fem nordligste fylkene .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ovddida rievdadusaid hálddašanstruktuvrras , nu ahte guovllustivrrat heaittihuvvojit ja guovllukantuvrrat sirdojuvvojit fylkkamánni vuollásažžan viđa davimus fylkkas .
Sametinget forutsetter at Landbruks- og matdepartementet etter høringen av sitt forslag legger til rette for korrekte og løsningsorienterte konsultasjoner om framtidig forvaltningsstruktur for den offentlige reindriftsforvaltningen .	Sámediggi eaktuda ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta maŋŋá iežas evttohusa gulaskuddama láhčá albma ja čoavddusvuđot konsultašuvnnaid boahtteáiggi hálddašanstruktuvrra birra almmolaš boazodoallohálddašeamis .
Dette innebærer at de er åpne for at ulike ordninger blir vurdert og at andre løsninger enn departementets forslag velges .	Dát mearkkaša dan ahte sii leat rahpasat árvvoštallat sierra lágan ortnegiid ja ahte eará čovdosat go departemeantta evttohus válljejuvvojit .
Merknader	Mearkkašumit
Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lávdegotti unnitlohku , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum ja Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter , Flyttsamelista ( FSL . ) Per A. Bæhr mener tiden er moden for en helhetlig gjennomgang av organisering av forvaltningen av reindrifta .	/ Sámeálbmotbellodaga ( SáB ) lahttu Gunn-Britt Retter , Johttisámiid listta lahttu Per A. Bæhr oaivvildit ahte áigi lea láddan ollislaččat geahčadit boazodoallohálddašeami organiserema .
Dette må gjøres i tett dialog med næringen selv og Sametinget , nettopp fordi reindriften er en spesifikk samisk næring I en slik gjennomgang vil det også være naturlig å vurdere hvilken rolle Sametinget skal ha i den framtidige forvaltningen .	Dát ferte dahkkojuvvot lávga gulahallamiin ealáhusain ja Sámedikkiin , juste danne go boazodoallu lea erenoamáš sámi ealáhus . Dán geahčadeami oktavuođas lea maiddái lunddolaš árvvoštallat makkár rolla Sámedikkis galgá leat boahtteáiggi hálddašeami oktavuođas .
Komiteens mindretall beklager at Landbruks- og matdepartementet ikke har gjennomført reelle konsultasjoner med Sametinget og NBR / NRL om denne saken , og mener at uten en slik prosess er beslutningsgrunnlaget for omorganisering og avvikling av områdestyrene altfor mangelfullt .	Lávdegotti unnitlohku šálloša go Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ii leat čađahan duohta konsultašuvnnaid Sámedikkiin ja NBR:in dán áššis , ja oaivvilda ahte almmá dán proseassa haga lea mearrádusvuođđu ođđasis organiseremii ja guovllustivrraid heaittiheapmái menddo váilevaš .
Mindretallet stiller seg kritisk til forslaget om å overføre reindriftas regionkontorer til fylkesmannsembetene , blant annet fordi dette vil fragmentere viktige fagmiljøer og forhindre en helhetlig forvaltning av en samisk og er en viktig språk- og kulturbærer .	Unnitlohku cuiggoda dan go evttohuvvo sirdit boazodoalu guovllukantuvrraid fylkkamanniid vuollái , earret eará danne go dát háddje deaŧalaš fágabirrasiid ja hehtte sámi ealáhusa ollislaš hálddašeami mii lea deaŧalaš giella- ja kulturguoddi .
I tillegg vil man risikere å miste verdifull reindriftsfaglig kompetanse .	Dasa lassin sáhttá leat várra ahte massit divrras boazodoallofágalaš gelbbolašvuođa .
Mindretallet mener at hensynet til " effektiv " saksbehandling ikke kan veie tyngre enn hensynet til demokrati og den reindriftssamiske kunnskapen i forvaltningssammenheng .	Unnitlogu oaivila mielde " árjjalaš " áššemeannudeapmi ii sáhte leat losit ágga demokratiija ektui ja boazosámi máhtu ektui hálddašanoktavuođas .
Komiteens mindretall er også bekymret for reinbeitedistriktenes og siidaenes kapasitet til å følge opp plan- og arealsaker , og mener at den foreslåtte ordningen ikke kan innføres uten at denne kapasiteten økes og at det sikres reindriftssamisk medvirkning i beslutningsprosessene i saker på regionalt og lokalt nivå .	Lávdegotti unnitlohku vuorjašuvvá maiddái boazodoalloorohagaid ja siiddaid kapasitehta geažil čuovvolit plána- ja areálaáššiid , ja oaivvilda ahte evttohuvvon ortnet ii sáhte váldojuvvot atnui almmá ahte dát kapasitehta nannejuvvo ja ahte sihkkarastojuvvo boazosámi mielde váikkuheapmi mearrádusproseassain guovlulaš ja báikkálaš dási áššiin .
I dette ligger også at reindriften gjennom medvirkning i forvaltningen på regionalt nivå må ha innsigelseskompetanse .	Dasa gullá maiddái dat ahte boazodoalus mielde váikkuheami bokte hálddašeamis guovlulaš dásis ferte leat vuostálastinváldi .
Komiteens mindretall mener det er bekymringsfullt at innsigelseskompetansen som områdestyrene har hatt siden 1978 er tenkt overført Fylkesmannen , blant annet fordi fylkemannsembetet har mange roller i forhold til arealsaker .	Lávdegotti unnitlohku lea fuolastuvvan go vuostálastinváldi mii guovllustivrrain lea leamaš jagi 1978 rájes lea jurddašuvvon sirdojuvvot Fylkkamánni vuollásažžan , earret eará danne go fylkkamánnis leat ollu rollat areálaáššiin .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 4 av 15	4 siidu 14 siiddus
Komiteens mindretall mener det må tas initiativ til en ny prosess som kan avklare framtidig organisering og Sametingets rolle , der NBR / NRL og Sametinget inkluderes fra starten av .	Lávdegotti unnitlogu oaivila mielde ferte álggahit ođđa proseassa man bokte čilget boahtteáiggi organiserema ja Sámedikki rolla , mas NBR ja Sámediggi leat mielde álggu rájes .
I påvente av en slik avklaring , kan det åpnes for midlertidige løsninger så framt disse tar høyde for de nevnte forhold som helhetlig forvaltning , samisk selvbestemmelse og reindriftas kapasitet i arealsaker .	Vuorddedettiin dán čilgehusa , sáhtášii bidjat gaskaboddosaš čovdosiid nu guhká go dain váldojuvvojit vuhtii namuhuvvon bealit nugo ollislaš hálddašeapmi , sámi iešmearrideapmi ja boazodoalu kapasitehta areálaáššiin .
Medlemmet fra Nordkalottfolket , Toril Bakken Kåven fremmer følgende merknad : Ny reindriftslov trådte i kraft i 2007 , og inneholder mange verktøy for forvaltning av reindriftsnæringen .	Nordkalottfolket lahttu , Toril Bakken Kåven ovddidii čuovvovaš mearkkašumi : Ođđa boazodoalloláhka bođii fápmui 2007:s , ja das leat ollu gaskaoamit boazodoalu hálddašeapmái .
Det er blant annet gitt sterkere sanksjonsmuligheter gjennom loven , enn det man hadde hjemmel til tidligere .	Earret eará leat addojuvvon nannoseappo sankšuvdnavejolašvuođat lága bokte , go mii ovdal lei .
Det bør være aksept for at det tar tid å innarbeide en ny lov i næringen .	Berre dohkkehuvvot ahte manná áigi heivehit ođđa lága ealáhusa várás .
Reintallet i enkelte distrikter i Finnmark har lenge vært for høyt , og man hører stadig om overtredelse av loven mtp høyeste tillate antall beitedyr , beitegrenser som overskrides , overskridelse av beitetidsbestemmelser osv. .	Boazolohku muhtun orohagain Finnmárkkus lea guhká leamaš badjin , ja gullo dávjá ahte láhka rihkkojuvvo alimus lobálaš boazologu ektui , guohtonrájit eai doahttaluvvo , guohtonáigemearrádusat jna rihkkojuvvojit .
Gjennom den nye reindriftsloven reguleres reintallet i hvert enkelt distrikt , og det er nå kun et fåtall som ikke har fastsatt reintallet .	Ođđa boazodoallolága bokte regulerejuvvo boazolohku juohke ovttaskas orohagas , ja dál eai leat šat ollu mat eai leat mearridan boazologu .
Områdestyrene er statens verktøy i forvaltningen av reindriften .	Guovllustivrrat leat stáhta gaskaoamit boazodoalu hálddašeamis .
Områdestyrene har en viktig funksjon .	Guovllustivrrain lea deaŧalaš doaibma .
Ved at områdestyret både har personer med reindriftsfaglig bakgrunn og personer fra samfunnet forøvrig , har det potensial for å få tillit og legitimitet både i reindriftsnæringen , i det samiske samfunn generelt og i ikke-samiske samfunn .	Dan bokte go guovllustivrrain leat olbmot geain lea boazodoallofágalaš duogáš ja olbmot muđui servodagas , lea vejolašvuohta oažžut luohttámuša ja legitimitehta sihke boazodoalus , sámi servodagas oppalaččat ja ii-sámi servodagas .
Det er prisverdig at Landbruksdepartementet søker løsninger som kan gjøre reindriftsnæringen og forvaltningen mer effektiv og at man ønsker å bidra til at forvaltningen har høy legitimitet i både i næringen og samfunnet for øvrig .	Rámiidit go Eanadoallodepartemeanta geahččala čovdosiid mat sáhttet beavttálmahttit boazodoalu ja - hálddašeami eanet ja ahte lea sávaldat váikkuhit dan ahte hálddašeamis livččii nana legitimitehta sihke ealáhusas ja servodagas muđui .
Men , å gjøre endringer på et såpass tidlig tidspunkt etter at reindriftsloven har trådt i kraft , synes som en overilt handling .	Muhto dahkat rievdadusaid ná árrat maŋŋá go boazodoalloláhka lea boahtán fápmui , orru mu mielas unnán jurddašuvvon .
I stedet bør man lete etter andre tiltak som kan gjøre ikrafttreden av reindriftsloven , og forvaltningen av reindriften i Norge , mer effektiv .	Dan sadjái sáhtášii ohcat eará doaibmabijuid maid bokte eanet beavttálmahttit boazodoallolága fápmui boahtima , ja boazodoalu hálddašeami Norggas .
En alternativ måte å bidra til løsning på utfordringer i reindrifta vil være : 1 .	Molssaektosaš čovdosat hástalusaide boazodoalus livčče : Guovllustivrrat bisuhuvvojit nugo odne 3-5 jagi áigodagas viidáseappot .
Dette vil gi områdestyrene tid til å implementere de nye reintallene og løse andre utfordringer i næringen .	Dát attášii guovllustivrraide áiggi heivehit ođđa boazologuid ja čoavdit eará hástalusaid mat leat ealáhusas .
Det gjøres en evaluering innen 3-5 år , for å se på ytterligere forbedringer , evt omorganiseing om det viser seg at dagens organisering ikke fungerer tilfredsstillende .	3-5 jagi sisa čađahuvvo evalueren , geahčadan dihte maid eanet sáhtášii buoridit , vejolaš ođđasis organiseren čájeha ahte dáláš organiseren ii doaimma dohkálaččat .
En evaluering bør settes ned av representanter fra både reindrifta og andre naturnæringer ( jordbruk , utmarksnæring etc ) , i tillegg til LMD og Sametinget .	Evalueremis berrejit leat mielde sihke boazodoalu ja eará luondduealáhusaid ( eanadoallu , meahcceealáhusat jna ) ovddasteaddjit lassin Eanadoallo- ja biebmodepartementii ja Sámediggái .
Reindriftsforvaltningen øker fokuset på å a ) hensiktsmessige , raske og klare sanksjoner dersom næringen ikke følger det rammeverket og pålegg som er vedtatt , og b ) sikre tilfredsstillende informasjon til både reindriften og samfunnet for øvrig .	Boazodoallohálddašeapmi bidjá guovddážii dan a ) ahte leat ulbmillaš , johtilis ja čielga sankšuvnnat jos ealáhus ii čuovo rámmaeavttuid ja gáibádusaid mat leat mearriduvvon , ja b ) sihkkarastá dohkálaš diehtojuohkima sihke boazodollui ja servodahkii muđui .
Å sikre god informasjon er avgjørende viktig for å lykkes med håndhevingen av den nye reindriftsloven , og sikre tillit til at prosessene skjer på en god måte .	Buori diehtojuohkima sihkkarastin lea vealtameahttun deaŧalaš jos galggaš lihkostuvvat das ahte ođđa boazodoalloláhka doahttaluvvo , ja sihkkarastit luohttámuša dasa ahte proseassat dáhpáhuvvet buori vuogi mielde .
Dette vil også bidra til økt legitimitet både hos reindriftsnæringen og samfunnet for øvrig .	Dát sáhttá maiddái váikkuhit buoret legitimitehta sihke boazodoalus ja servodagas muđui .
Det opprettes et uavhengig kontrollorgan som skal kontrollere at reindriftsnæringen og forvaltningen drives i tråd med de rammebetingelser som er vedtatt .	Ásahuvvo sorjjasmeahttun bearráigeahččanorgána mii galgá bearráigeahččat ahte boazodoallu ja hálddašeapmi doaimmahuvvo daid rámmaeavttuide dávistettiin mat leat mearriduvvon .
Kontrollorganet bør kunne kontrollere alle aspekter ved reindriften : etterprøvelse av reintellinger , telling ved store årlig rapporterte avvik , etterfølgelse av beitetidsbestemmelser og beitegrenser , rovdyrtap etc. .	Bearráigeahččanorgána berre sáhttit bearráigeahččat buot beliid boazodoalus ; dárkkistit boazolohkamiid , lohkat dan oktavuođas jos jahkásaččat dieđihuvvojit spiehkastagat , čuovvut guohtonáigemearrádusaid ja guohtonrájiid , boraspirevahágiid jna. .
Mange i næringen har lenge bedt om et uavhengig kontrollorgan .	Ealáhusas leat ollugat juo guhkit áiggi bivdán sorjjasmeahttun bearráigeahččanorgána .
Dette vil bidra til at flere får tillit til systemet økt troverdighet i reindriften .	Dát sáhttá váikkuhit dan ahte eambbogat ožžot luohttámuša vuogádahkii eanet jáhkehahttivuođa boazodoalus .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 5 av 15	5 siidu 14 siiddus
Forslag	Evttohusat
Forslag fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Evttohus Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ( Bb . )
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal og Inger Jørstad , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal ja Inger Jørstad , Norgga Sámiid Riikkasearvvis ( NSR . )
Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . ) / Sfp GunnBritt Retter , Árja Olaf Eliassen og Flyttsamelista ( FSL . )	Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga Sámiid Riikkasearvvi / Sámeálbmotbellodaga ( SáB ) lahtus GunnBritt Retter , Árjas Olaf Eliassen ja Johttisámiid listtas ( JSL . )
Per A. Bæhr Forslag 1	Per A. Bæhr Evttohus 1
Punkt 1 : 3. setning flyttes som ny siste setning under punkt 2 og endres til følgende : Derfor vil Landbruks- og matdepartementets forslag om avvikling av områdestyrer og samtidig overføring av områdestyrene til fylkesmannen i de fem nordligste fylkene ikke kunne gjennomføres slik det foreligger i dag .	Čuokkis 1 : Goalmmát cealkka sirdojuvvo ođđa maŋimuš cealkkan čuoggá guokte vuolde ja rievdaduvvo leat ná : Danne ii leat vejolaš čađahit Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta evttohusa ahte heaittihit guovllustivrraid ja seammás sirdit guovllustivrraid fylkkamánni vuollásažžan viđa davimus fylkkas dan hámis go dat dál leat .
Punkt 6 , første avsnitt : Ny andre setning : Sametinget kan blant annet ikke slutte seg til påstandene om at : 5. og 6. kulepunkt strykes Punkt 7 : 2. kulepunkt strykes .	Čuokkis 6 , vuosttaš teakstaoassi : Ođđa nubbi cealkka : Sámediggi ii sáhte earret eará guorrasit čuoččuhusaide ahte : Viđát ja guđat kuvlačuokkis sihkkojuvvojit . Čuokkis 7 : Nubbi kuvlačuokkis sihkkojuvvo .
Punkt 9 : 1. kulepunkt endres til følgende : Samenes rett til selvbestemmelse og selvstyre etter FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter artikkel 1 og FNs erklæring om urfolks rettigheter artikkel 3 og 4 må legges til grunn .	Čuokkis 9 : Vuosttaš kuvlačuokkis rievdaduvvo leat ná : Sápmelaččaid vuoigatvuohta iešmearrideapmái ja iešstivremii ON konvenšuvnna vuođul siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra artihkkalis 1 ja ON álgoálbmotvuoigatvuođaid julggaštusa artihkkalat 3 ja 4 biddjojuvvojit vuođđun .
2. kulepunkt endres til følgende : Samenes har rett til å vedta egne prioriteringer i saker som angår våre liv og landområder og utøve kontroll med vår egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling etter ILO-konvensjonen nr. 169 artikkel 7 .	Nubbi kuvlačuokkis rievdaduvvo leat ná : Sápmelaččaid vuoigatvuohta mearridit iežaset vuoruhemiid dakkár áššiin mat gusket sin eallimii ja eatnamiidda ja hálddašit min iežamet ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami ILO konvenšuvnna 169 artihkkala 7 vuođul .
Resultat av disse undersøkelser skal anses som grunnleggende kriterier for gjennomføringen av slik virksomhet ” .	Dáid dutkamiid bohtosat galget leat deháleamos vuođđun go mearriduvvo daid doaimmaid ollašuhttima hárrái . "
3. kulepunkt endres til følgende : Staten har en plikt til å sikre det materielle kulturgrunnlaget etter FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter artikkel 27 .	Goalmmát kuvlačuokkis rievdaduvvo leat ná : Stáhtas lea geatnegasvuohta sihkkarastit ávnnaslaš kulturvuđđosa ON konvenšuvnna vuođul siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid artihkkala 27 mielde .
Det påligger også en plikt for staten å legge til rette for at samisk språk , kultur og samfunnsliv sikres og utvikles , jfr. Grl § 110 a .	Stáhtas lea maiddái geatnegasvuohta láhčit diliid nu ahte sámi giela , kultuvrra ja servodateallima sáhttá sihkkarastit ja ovddidit , geahča Vuođđolága § 110a .
Punkt 11 : 3. kulepunkt endres til følgende : Sametinget må sammen med NRL og Landbruks- og matdepartementet nedsette et utvalg for å utrede framtidig organisering av reindriftsforvaltninga .	Čuokkis 11 : Goalmmát kuvlačuokkis rievdaduvvo leat ná : Sámediggi ferte , Norgga Boazosápmelaččaid Riikaservviin ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain ovttasráđiid nammadit lávdegotti mii galgá čielggadit boazodoallohálddašeami boahtteáiggi organiserema .
Side 6 av 15	6 siidu 14 siiddus
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Selmer Johansen Forslag 4	Evttohus Ovddádusbellodagas Selmer Johansen bokte Evttohus 2
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Sametinget er av den formening at forvaltningen av reindriftsnæringen skal være underlagt statens forvaltning av reindriftsnæringen .	Sámediggeráđi mearrádusárvalusa sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo dát : Sámediggi oaivvilda ahte boazodoalu hálddašeapmi galgá leat stáhta vuollásaš boazodoalu hálddašeapmi .
Sametinget er av den formening at tilsyns- og klageorgan for reindriftsnæringen bør ivaretas av Landbruks- og matdepartementet .	Sámediggi oaivvilda ahte boazodoalu bearráigeahččan- ja váiddaorgána berre leat Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta .
Forslag fra Nordkalottfolket ( NKF . )	Evttohus - Nordkalottfolket ( NKF . )
Toril Bakken Kåven Forslag 5	Toril Bakken Kåven Evttohus 3
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Det er beklagelig at LMD ikke har konsultert om denne saken på forhånd , og åpnet for å vurdere alternative løsninger .	Sámediggeráđi mearrádusárvalusa sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo dát : Šállošit go Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ii leat konsulteren dán áššis ovdagihtii , ja rahpan vejolašvuođa árvvoštallat molssaektosaš čovdosiid .
Ved en bedre prosess ville man antakelig kommet frem til en bredere forståelse av hverandres synspunkter , og dermed skapt mer legitimitet for de foreslåtte endringene , uansett hvilke endringer som måtte komme .	Buoret proseassa oktavuođas livčče várra šaddan viidát áddejupmi nubbi nuppi oainnuide , ja dieinna lágiin livčče šaddan buoret legitimitehta evttohuvvon rievdadusaide , beroškeahttá das makkár rievdadusat dal bohtet .
Sametinget konstaterer at reindrifta og reindriftsforvaltningen har flere utfordringer , blant annet knyttet til for høyt reintall i enkelte distrikter , overholdelse av regelverk som beitetidsbestemmelse , beitegrenser i tillegg til utfordringer både med tanke på habilitetsspørsmål , tillit og integritet .	Danne lea váttis doarjut boazodoallohálddašeami ođđa organiserema . Sámediggi konstatere ahte boazodoallu ja boazodoallohálddašeamis leat ollu hástalusat , earret eará menddo alla boazologu geažil muhtun orohagain , guohtonnjuolggadusaid , guohtonrájiid doahttaleamis , lassin hástalusaide mat leat sihke bealátkeahtesvuođa , luohttámuša ja integritehta ektui .
I tillegg kommer utfordringer knyttet til produktutvikling og markedsføring av reinkjøtt .	Dasa lassin bohtet vel hástalusat mat gusket buvttaovddideapmái ja bohccobierggu vuovdaleapmái .
Å legge ned områdestyrene vil ikke nødvendig vis endre dette .	Guovlluidstivrraid heaittiheami bokte ii soaitte rievdat dilli mii lea .
Reindriftsloven av 2007 har fått virke for kort tid til at alle virkemidlene og sanksjonsmuligheter nedfelt i loven har blitt tilfredsstillende implementert og benyttet i praktisk forvaltning .	Jagi 2007 boazodoalloláhka lea doaibman menddo oanehis áiggi ahte buot váikkuhangaskaoamit ja sankšuvdnavejolašvuođat lága ektui livčče dohkálaččat heivehuvvon ja geavahuvvon geavatlaš hálddašeamis .
Samtidig som reindriftsloven og områdestyrene bør få virke en lengre periode , må det nedsettes et uavhengig kontrollorgan som kan kontrollere at reindriftsnæringen drives i tråd med de rammebetingelser som er vedtatt .	Seammás go boazodoalloláhka ja guovllustivrrat berrejit doaibmat guhkit áigodaga , ferte biddjojuvvot sorjjasmeahttun bearráigeahččanorgána mii sáhttá bearráigeahččat dan ahte boazodoallu doaimmahuvvo dávistettiin daid rámmaeavttuide mat leat mearriduvvon .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusa ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Muđui doarju Sámediggi Sámediggeráđi mearrádusárvalusa .
002/12 : Innspill til jordbruksforhandlingene 2012	002/12 : Cealkámuš 2012 eanadoallošiehtadallamiidda
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 7 av 15	7 siidu 14 siiddus
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus Álggahus
Sametinget kommer i plenum med årlige innspill til jordbruksforhandlingene .	Sámedikki dievasčoahkkin láve jahkásaččat buktit cealkámuša eanadoallošiehtadallamiidda .
Sametinget ser at jordbruket står ovenfor store fremtidige utfordringer og dette gjelder spesielt for landbruksstrukturen i det som av mange beskrives som arktiske områder .	Sámediggi oaidná ahte eanadoalus leat ovddabealde stuorra hástalusat boahtteáiggis ja dat gusket erenoamážit eanadoallostruktuvrii maid ollugat leat gohčodišgoahtán árktalaš guovlun .
Sametinget har også merket seg at regjeringen har lagt frem for Stortinget en overordnet melding om landbruks- og matpolitikken .	Sámediggi lea maiddái bidjan merkii ahte ráđđehus lea ovddidan Stuorradiggái bajimuš dási dieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra .
Forslag	Evttohus
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal og Inger Jørstad , Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Evttohus Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal ja Inger Jørstad , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum ja Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR . )
/ Sfp GunnBritt Retter , Árja Olaf Eliassen , Flyttsamelista ( FSL . ) Per A. Bæhr og Nordkalottfolket ( NKF . )	/ Sámeálbmotbellodaga ( SáB ) lahtus Gunn-Britt Retter , Árja lahtus Olaf Eliassen , Johttisámiid listta lahtus Per A. Bæhr ja Nordkalottfolket ( NKF ) lahtus Toril Bakken Kåven Evttohus 1
Andre avsnitt strykes .	Nubbi teakstaoassi sihkkojuvvo .
3. avsnitt endres til : Det har de siste årene vært en svært bekymringsfull utvikling for jordbruksnæringen i de samiske områdene .	Goalmmát teakstaoasi sadjái biddjojuvvo čuovvovaš : Eanadoalus lea maŋimuš jagiin leamaš hárehis ovdáneapmi sámi guovlluin .
I Finnmark fylke er det en markant nedgang i antall bruk fra 2004 til 2011 fra 438 jordbruksbedrifter til 352 jordbruksbedrifter .	Finnmárkku fylkkas lea doaluid lohku njiedjan čielgasit jagi 2004 rájes 2011 rádjai , 438 eanadoallofitnodagas leat báhcán 352 .
Det er en nedgang på over 20 % .	Njiedjan lea badjel 20 % .
I Troms er nedgangen enda større fra 1462 bruk i 2004 til 1083 bruk i 2010 , som utgjør 26 % .	Romssas leat vel eanet geahppánan doalut 2004:s ledje 1462 doalu ja 2010:s vel 1083 doalu , njiedjan 26 % .
Nedgangen i antall bruk er ekstra bekymringsfull ettersom jordbruksmiljøene allerede er små sammenliknet med jordbruket på landsbasis og i flere kommuner i samiske områder er jordbruket sterkt svekket ved at det er få produsenter igjen .	Doallologu njiedjan ii leat buorre erenoamážit danne go eanadoallobirrasat sámi guovlluin leat unnit go buohtastahttá daid eanadoaluin riikadásis ja ollu gielddain sámi guovlluin lea eanadoallu nu unnon ahte eai leat báhcán šat nu galle buvttadeaddji .
Nedgangen vil også få negative konsekvenser for matproduksjonen , meierier , slakterier , videreforedlingsanlegg og for handelsstanden i de samiske bosetningsområdene .	Doaluid geahppáneapmi buktá fuones váikkuhusaid biebmobuvttadeapmái , meieriijáide , njuovahagaide , nállašuhttinrusttegiidda ja gávppiide sámi ássanguovlluin .
En ytterligere nedgang i jordbruket vil derfor utfordre det samiske næringslivet og true næringen som en betydningsfull kultur- og språkarena .	Eanadoalu ain eanet unnun hástala danne sámi ealáhuseallima ja áitá ealáhusa deaŧalaš kultur- ja giellaarenan .
Nest siste setning i 3. avsnitt utgår og gjøres om til et neste avsnitt og endres til : Et annet forhold er at gjennomsnittsalderen for gårdbrukerne har økt .	Nubbin maŋimuš cealkka goalmmát teakstaoasis sihkkojuvvo ja biddjojuvvo čuovvovaš teakstaoassin ja rievdaduvvo leat ná : Nubbi eará bealli lea dat go persovnnalaš doallit leat boarásmuvvan .
Mens det i Finnmark var 18 % brukere over 60 år i 2004 var andelen steget til 25 % i 2011 .	Finnmárkkus ledje 18 % dolliin badjel 60 jagi 2004:s ja juo 25 % 2011:s .
I Troms er det samme utvikling – der var tallene henholdsvis 18 % i 2004 og 26 % i 2011. 5. avsnitt strykes .	Romssas lea ovdáneapmi seammalágan - gos seamma logut leat 18 % 2004:s ja 26 % 2011:s . Viđát teakstaoassi sihkkojuvvo .
7. avsnitt , første setning , endres til : Begrepet arktisk landbruk er blitt lansert fra ulik hold og Sametinget ønsker en særskilt satsning på arktisk landbruk .	Čihččet teakstaoasi , vuosttaš cealkka rievdaduvvo leat ná : Ollugat geavahit doahpaga árktalaš eanadoallu ja Sámediggi háliida erenoamážit áŋgiruššat árktalaš eanadoaluin .
Første setning i 3. avsnitt under punkt 1 . Lønnsomhet , endres til : Møtesekretær : Roy Amundsen	Vuosttaš cealkka goalmmát teakstaoasi čuoggá 1 vuolde , Gánnáhahttivuohta , rievdaduvvo leat ná : Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 8 av 15	8 siidu 14 siiddus
Sametinget mener at den grovfor baserte produksjonen skal prioriteres spesielt i nordområdene .	Sámediggi oaivvilda ahte roavvafuođarvuđot buvttadus galgá vuoruhuvvot erenoamážit davvi guovlluin .
Andre setning i 3. avsnitt under punkt 1 .	Nubbi cealkka goalmmát teakstaoasi čuoggá 1 vuolde Gánnáhahttivuohta sihkkojuvvo .
Lønnsomhet strykes Siste setning i 3. avsnitt under punkt 1 .	Maŋimuš cealkka goalmmát teakstaoasi čuoggá 1 vuolde Gánnáhahttivuohta sihkkojuvvo .
Lønnsomhet strykes 4. avsnitt endres til : Når departementet vil ha en gjennomgang av distriktsprofilen i produksjonstilskuddene , regner Sametinget med at Sametinget blir inkludert i dette arbeidet .	Njealját teakstaoassi rievdaduvvo leat ná : Dalle go departemeanta áigu geahčadit buvttadandoarjagiid distriktaprofiila , rehkenastá Sámediggi beassat leat mielde dán barggus .
Overskriften punkt 4 endres til : 4 .	Njealját čuoggá bajilčála rievdaduvvo leat dát : 4 .
Melkeproduksjon Nytt 2. avsnitt under punkt 4 : Geitenæringen har vært og er under omfattende omstilling ved en sanering av geitebesetningen i Norge , hvor målsetningen er å avskaffe enkelte sykdommer som opptrer hos geit .	Mielkebuvttadeapmi Ođđa nubbi teakstaoassi čuoggá 4 vuollái : Gáicaealáhus lea leamaš ja lea viidát nuppástuhttojuvvomin gáicadikšuma ektui Norggas , ja mihttomearrin lea oažžut eret muhtun dávddaid mat bohtet gáiccaide .
Sametinget er spesielt bekymret for de bruksnedleggelsene som saneringsprosjektet medfører og vil vektlegge at det settes i gang nye tiltak i forbindelse med jordbruksforhandlingene som sikrer en fortsatt livskraftig geitnæring .	Sámediggi lea erenoamážit fuolas dan geažil go doalut heaittihuvvojit dikšunprošeavtta geažil ja deattuha ahte álggahuvvojit ođđa doaibmabijut eanadoallošiehtadallamiid oktavuođas maiguin sihkkarastojuvvo ain ceavzilis gáicaealáhus .
Under punkt 5 , endres nest siste setning til : Det samme forholdet gjelder også for transport av kunstgjødsel og kraftfôr der behovet for kraftfôr har økt betraktelig ettersom melkeytelsen har gått opp pr. melkeproduserende dyr .	Viđát čuoggá vuolde rievdaduvvo nubbin maŋimuš cealkka ja dat galgá leat ná : Dat seamma guoská maiddái gieddegilvagiid ja šibitjáffuid geasehangoluide , go dárbu šibitjáffuide lea lassánan mealgat dađi mielde go mielkebuvttadeaddji gusat ealli nammii leat eanet bahčigoahtán .
Nytt punkt 6 : I generasjoner har samer høstet av naturen ; i kombinasjon mellom ulike næringer , som jordbruk , utmarksnæringer og sjøfiske .	Ođđa guđát čuokkis : Buolvvas bulvii leat sámit ávkkástallan mehciin ; lotnolagaid sierra ealáhusaid gaskka , nugo eanadoalu , meahcceealáhusaid ja mearrabivddu gaskka .
Man har gjerne hatt hovedutkomme fra jordbruk , men også inntekter fra ulike andre næringer .	Áinnas lea leamaš váldodienas eanadoalus , muhto vižže dietnasa maiddái eará ealáhusain .
Dette er gjerne ofte utmarksnæringer som innlandsfiske , bær- og urtesanking , skogdrift eller annet .	Dat leat leamaš sáivaguollebivdu , murjjiid ja urtasiid čoaggin , meahccedoallu ja eará .
Utmarksnæringer , både som binæring for landbruket og selvstendig næring er fortsatt en viktig samisk kulturbærer i nordområdene , men sliter med store utfordringer .	Meahcceealáhusat , sihke eanadoalu oalgeealáhussan ja iešheanalis ealáhussan leat ain deaŧalaš sámi kulturguoddit davvi guovlluin , muhto rahčet stuorra hástalusaiguin .
For å styrke samisk landbruk må man øke fokuset også på utmarksnæringer ; dette kan gi viktig og lønnsom tilleggsnæring .	Sámi eanadoalu nannema oktavuođas ferte bidjat guovddážii maiddái meahcceealáhusaid ; dát sáhttet addit deaŧalaš ja gánnáhahtti lasseealáhusa .
Spesielt bør man fokusere på utviklingsarbeid innenfor innlandsfiske , bær- og urtesakning .	Erenoamážit berre bidjat guovddážii ovddidanbarggu sáivaguollebivddu , murjjiid ja urtasiid čoaggima siskkobealde .
Punkt 6 endres til punkt 7 .	Guđát čuokkis rievdá čihččet čuokkisin .
Rovviltpolitikken har direkte Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 9 av 15	9 siidu 14 siiddus
innvirkning på det økonomiske resultatet i saueholdet .	Boraspirepolitihkka váikkuha njuolga sávzadoaluid ekonomalaš bohtosii .
Rovviltforliket innebærer at det skal være både beitedyr og rovvilt i utmarka .	Boraspiresoabahusain oaivvilduvvo ahte galget leat sihke guohtoneallit ja boraspiret meahcis .
Etter Sametingets syn er denne målsetningen vanskelig forenlig i enkelte beiteområder .	Sámedikki oaivila mielde buktá dát mihttomearri váttisvuođaid muhtun guohtonguovlluide .
Punkt 7 endres til punkt 8 .	Čihččet čuokkis rievdá gávccát čuoggán .
En slik arena kan være et positivt tiltak for å forebygge konflikter og gjøre det enklere å finne konstruktive løsninger .	Dán lágan arena sáhtášii leat positiivvalaš doaibmabidju mainna eastadit riidduid šaddamis ja sáhtášii lea álkit gávdnat konstruktiivvalaš čovdosiid .
På den måten vil de mellommenneskelige forholdene mellom partene kunne forbedres .	Dáinna lágiin sáhtášii buoridit olmmošgaskavuođaid beliid gaskka .
Sametinget anser det som nødvendig at statlige myndigheter prioriterer arbeidet med konfliktforebyggende tiltak for å øke forståelsen av hverandres næringer og samordne de ulike brukerinteressene .	Sámedikki mielas lea dárbbašlaš ahte stáhta eiseválddit vuoruhit barggu riidoeastadeaddji doaibmabijuiguin buoridan dihte áddejumi nuppi ealáhussii ja oktii ordnen dihte sierra geavaheaddjiberoštumiid .
Informasjon om hverandres næringer er en viktig del av de konfliktforebyggende tiltakene .	Diehtojuohkin earáid ealáhusaid birra lea deaŧalaš oassi riidoeastadeaddji doaibmabijuin .
Det er derfor viktig å unngå at konflikter skal kunne utvikle seg .	Dát lea deaŧalaš vai sáhttá eastadit riidduid lassáneamis .
Det psykososiale presset konflikter medfører vil over lengre tid kunne være til skade for berørte parter .	Dat psykososiála deaddu sáhttá guhkkit áiggi badjel dagahit vahágiid guoskevaš beliide .
Bygging av reingjerder er et tungt økonomisk løft , men er en investering for mange år framover .	Boazoáiddiid huksen lea lossat ekonomalaččat , muhto dat lea investeren máŋgga jahkái ovddasguvlui .
Ved å bygge gjerder vil jordbruksnæringen i ettertid bli spart for merarbeid samtidig som man sikrer avlingene .	Áiddiid huksemiin sáhttá eanadoallu maŋit áiggis seastit iežas liigebarggus , seammás go njuovvaneallit sihkkarastojuvvojit .
I flere tilfeller kan inngjerding av større områder være aktuelt .	Muhtun oktavuođain sáhttá leat áigeguovdil áidut sisa stuorát guovlluid .
Det kan dreie seg om arealer som er avgrenset på en naturlig måte av terreng , bebyggelse etc. .	Dás sáhttá leat sáhka dakkár areálain main lea juo lunddolaš rádji eatnamis , huksehusain jna. .
Det bør være mulig å bevilge tilskudd til slike konfliktforebyggende tiltak .	Berrešii leat vejolašvuohta juolludit doarjaga maiddái dán lágan riidoeastadeaddji doaibmabijuide .
Dette forutsetter enighet mellom partene .	Dát eaktuda soabalašvuođa beliid gaskka .
Det er i dag lite kunnskap om biologiske forhold i områdene der det foregår sambeiting mellom småfe og rein .	Dál lea unnán máhttu biologalaš dili birra guovlluin gos sávzzat ja bohccot guhtot fárrolaga .
Sametinget ønsker derfor mer kunnskap og forskning på beitemønster i forhold til biotop utnyttelse .	Danne háliida ge Sámediggi eanet máhttu ja dutkama guohtonminstariid birra biotohpa geavaheami ektui .
Det er også behov for mer kunnskap om sykdomsoverføring mellom dyr på utmarksbeite .	Dárbu lea maiddái oažžut eanet máhttu dávddaid njoammumis elliid gaskka mat guhtot meahcis .
Punkt 8 endres til punkt 9 .	Čuokkis 8 rievdaduvvo leat čuokkis 9 .
Punkt 9 endres til punkt 10 .	Čuokkis 9 rievdaduvvo leat čuokkis 10 .
Første avsnitt under punkt 9 i sametingsrådets forslag til innstilling endres til : Sametingets virksomhet omfatter de områder i landet der det bor samer .	Vuosttaš teakstaoassi Sámediggeráđi mearrádusárvalusa ovccát čuoggás rievdaduvvo leat ná : Sámedikki doaibma siskkilda daid guovlluid riikkas gos sámit ásset .
Enkelte av Sametingets innspill i forbindelse med jordbruksforhandlingene er tatt til følge de siste årene , men med en geografisk begrensning .	Oassi Sámedikki cealkámušain eanadoallošiehtadallamiid oktavuođas leat vuhtii váldojuvvon maŋimuš jagiin , muhto dat leat geográfalaččat ráddjejuvvon .
Både endring av arealgrenser for tilskudd og økte melkekvoter har kommet deler av den samiske befolkning til gode , men ikke hele .	Sihke areálarájiid rievdadeamis doarjaga ektui ja eanet mielkeearit leat boahtán ávkin sámi álbmogii , muhto ii buohkaide .
Det finnes en rekke områder utenfor hvor det bor samer som driver med jordbruk - det gjelder spesielt Troms og nordre del av Nordland .	Leat ollu guovllut olggobealde gos ásset sámit geat barget eanadoaluin erenoamážit Romssas ja davit osiin Norlánddas .
Økonomiske tiltak som settes verk i samiske områder må dekke større geografiske områder .	Ekonomalaš doaibmabijut mat biddjojuvvojit johtui sámi guovlluin galget guoskat stuorát geográfalaš guovlluide .
Midlene har ikke vært justert på mange år .	Ruđat eai leat heivehuvvon máŋgga jahkái .
Meldingen har Møtesekretær : Roy Amundsen	Ođđa goalmmát teakstaoassi : Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 10 av 15	10 siidu 14 siiddus
overordnede målsetninger som bl.a. matvaresikkerhet , landbruk over hele landet , økt verdiskaping og bærekraftig landbruk .	Dieđáhusas leat bajimuš mihttomearit nugo earret eará borramušgálvosihkarvuohta , eanadoallu miehtá riikka , buoret árvoháhkan ja ceavzilis eanadoallu .
Stortinget behandling av meldingen vil danne grunnlaget for landbrukspolitikken fremover og Sametinget ønsker å være en viktig premissgiver for å sikre og styrke jordbruksnæringens rammebetingelser i samiske områder .	Dieđáhusa Stuorradikkis meannudeapmi lea vuođđun eanadoallopolitihkkii ovddasguvlui ja Sámediggi háliida leat deaŧalaš eavttuid biddji sihkkarastin ja nannen dihtii eanadoalu rámmaeavttuid sámi guovlluin .
Forslag fra Norske samers riksforbund Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Evttohus Norgga Sámiid Riikasearvvis Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norgga Sámiid Riikasearvvis ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter og Árja Olaf Eliassen Forslag 2	/ Sámeálbmotbellodagas ( SáB ) Gunn-Britt Retter ja Árjas Olaf Eliassen Evttohus 2
Nytt siste avsnitt : Sametinget har registrert at Landbruks- og matdepartementet har lagt fram en stortingsmelding om landbruks- og matpolitikk , St.meld. St.9 , velkommen til bords ( 2011-2012 ) .	Ođđa maŋimuš teakstaoassi : Sámediggi lea oaidnán ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea ovddidan stuorradiggedieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , stuorradiggedieđáhus 9 , man namma lea " velkommen til bords " ( 2011-2012 ) .
Sametingets finner naturlig at det i sammenheng med behandlingen av stortingsmeldingen å styrkes Sametingets rolle i landbrukspolitikken .	Sámedikki mielas lea lunddolaš ahte dán stuorradiggedieđáhusa meannudeami oktavuođas nannejuvvo Sámedikki rolla eanadoallopolitihkas .
Sametinget må få utvidede roller innen ulike samiske fagområder , samt utvikle konsultasjonsavtalen for landbrukssektoren .	Sámediggi ferte oažžut viidábuš rollaid sierra sámi fágasurggiid siskkobealde , ja vuordá ahte eanadoalu várás ovddiduvvo konsultašuvdnašiehtadus .
Sametinget ønsker å få mulighet til å bidra til at jordbruksnæringens rammebetingelser sikres og styrkes , og på den måten følge opp våre forpliktelser overfor næringen , blant annet ansvaret Sametinget har for levende samiske bygder .	Sámediggi háliida oažžut vejolašvuođa váikkuhit dan ahte eanadoalu rámmaeavttut sihkkarastojuvvojit ja nannejuvvojit , ja dieinna lágiin čuovvolit geatnegasvuođaid ealáhusa guovdu , earret eará ovddasvástádusa mii Sámedikkis lea ealli sámi giliid ektui .
Sametinget krever at forhandlingsinstituttet for jordbruksavtalen revideres slik at den reflekterer den folkerettslige utvikling .	Sámediggi gáibida ahte eanadoallošiehtadusa šiehtadallaninstituhtta ođasmahttojuvvo nu ahte dat dávista álbmotrievttálaš ovddideapmái .
Sametinget bør ha full informasjon og deltakelse i alle stadier av beslutningsprosessen , og skal kunne gi sitt forhåndsinformerte samtykke til forslag til tiltak og økonomiske rammer og at deres synspunkter og vurderinger framkommer i det som forelegges øvrige departementer og i proposisjonen til Stortinget .	Sámediggi berre oažžut buot dieđuid ja berre searvat buot dásiin mearrádusproseassain , ja galgá sáhttit addit ovdagihtii miehtama doaibmabidjoevttohusaide ja ekonomalaš rámmaide ja ahte sin oainnut ja árvvoštallamat bohtet ovdan das maid eará departemeanttat lohket ja proposišuvnnas Stuorradiggái .
Dette innebærer at Sametinget og Landbruks- og matdepartementet kommer til enighet om prosedyrer når det gjelder de ulike prosessene som leder frem til en endelig jordbruksavtale .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta galget soahpat bargovugiid go guoská sierra proseassaide mat loahpalaččat buvttihit eanadoallošiehtadusa .
Videre ber Sametinget om at også avtaleinstituttet for jordbruksforhandlingene vurderes , herunder flerpartsforhandlinger mellom Sametinget , Norges Bondelag , Norsk Bonde- og Småbrukarlag og Staten .	Dasto bivdá Sámediggi ahte maiddái eanadoallošiehtadusa šiehtadallaninstituhtta árvvoštallojuvvo , maiddái beliid gaskasaš šiehtadallamiin Sámedikki , Norgga Boanddaidsearvvi , Norgga Boanddaid ja Smávvadálolaččaid searvvi ja stáhta gaskka .
jordbruksforhandlingene har i dag , samsvarer dette etter Sametingets syn ikke med folkerettslige forpliktelsene som Norge har påtatt seg ovenfor samene som urfolk .	Nugo struktuvra dál lea earret eará eanadoallošiehtadallamiin , de ii dávis dat Sámedikki oainnu mielde álbmotrievttálaš geatnegasvuođaide mat Norggas leat sámiid guovdu go dat lea álgoálbmot .
Forslag fra Norske samers riksforbund Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Evttohus Norgga Sámiid Riikasearvvis Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norgga Sámiid Riikasearvvis ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter , Fremskrittspartiet ( FrP ) Selmer Johansen , Flyttsamelista ( FSL . ) Per A. Bæhr og Nordkalottfolket ( NKF . )	/ Sámeálbmotbellodagas ( SáB ) Gunn-Britt Retter , Ovddádusbellodagas Selmer Johansen , Johttisámiid listtas Per A. Bæhr ja Nordkalottfolket ( NKF ) lahtus Toril Bakken Kåven Evttohus 3
Sametinget vil behandle stortingsmelding om landbruks- og matpolitikken , Meld . St. 9 ( 2011-2012 ) , Velkommen til bords , på neste plenumsmøte .	Sámediggi áigu meannudit Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta ovddidan stuorradiggedieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , stuorradiggedieđáhus 9 , man namma lea " velkommen til bords " ( 2011-2012 ) , boahtte dievasčoahkkimis .
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Selmer Johansen Forslag 4	Evttohus Ovddádusbellodagas Selmer Johansen bokte Evttohus 2
Side 11 av 15 Ordningen med jordbruksforhandlinger har eksistert siden 1950 tallet .	Sámediggeráđi mearrádusárvalus sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo čuovvovaš : Eanadoallošiehtadallanortnet lea doaibman 1950 logu rájes .
Jordbruksavtalen regulerer blant annet målpris på råvarer som korn , melk , egg og kjøtt fra svin og lam soneinndeling for produksjonstilskudd bøndenes inntekt samt produksjonsmål 2. desember 2011 ble det lagt frem en ny stortingsmelding for landbruket .	Eanadoallošiehtadusas regulerejuvvo earret eará gortni , mielkki , maniid ja spiinne- ja lábbábierggu haddi buvttadandoarjaga juohku geográfalaččat boanddaid dienas ja dasto buvttadanmihttu Juovlamánu 2. b. 2011 ovddiduvvui ođđa stuorradiggedieđáhus eanadoalu várás .
Da hadde det gått nærmere 10 år siden forrige melding om landbrukspolitikken hadde vært behandlet .	Dan rájes lei gollan logi jagi dan rájes go ovddit eanadoallopolitihkalaš dieđáhus lei meannuduvvon .
Og i denne perioden har det vært store endringer i norsk landbruk Hvert år legges det ned nærmere 1.000 gårdsbruk ( nesten 2-3 gårdsbruk daglig ) , og over 36.000 gårdsbruk står tomme .	Dán áigodagas leat leamaš stuorra rievdadusat Norgga eanadoalus . Juohke jagi heaittihuvvojit lagabui 1 000 doalu ( measta 2-3 doalu beaivvis ) , ja badjel 36 000 doalu leat gurrosat .
Litt over 44.000 gårdsbruk søkte om produksjonstilskudd i 2011 ; dette representerer om lag 53.000 ansatte i primærproduksjonen .	Veaháš badjelaš 44 000 doalu ohce buvttadandoarjaga 2011:s ; nu ahte leat birrasii 53 000 bargi vuođđobuvttadusas .
Imidlertid er det knappe 13-14 prosent av disse som faktisk driver med landbruk på heltid , over 2/3 henter hovedinntekten sin utenfor næringen .	Dattetge lea nu ahte váile 13-14 proseantta dáin duođai barget eanadoaluin olles áiggi , badjel 2/3 viežžá váldodietnasa olggobealde ealáhusa .
Dette gir et bilde av at vi produserer mat i Norge på dugnad .	Dát addá dakkár gova ahte mii buvttadit borramuša Norggas lotnolasbargun .
Den siste tiden har det aktualisert seg forholdet til markedsregulatorene Tine , Nortura og Norske Felleskjøp da vi har hatt store behov for å dekke innenlands etterspørsel etter basismatvarer som storfekjøtt , svinekjøtt , sauekjøtt , melk og smør , for ikke å glemme korn til mat og kraftforproduksjon .	Maŋimuš áiggiin lea leamaš áigeguovdil oktavuohta márkana stivrejeddjiide Tine , Nortura ja Norske Felleskjøp go mis lea leamaš stuorra dárbu duhtadit jearaldagaid riikka siste vuođđoborramušgálvvuid ektui nugo šibitbiergu , spiinnebiergu , sávzzabiergu , mielki ja vuodja , ja ii heive vajálduhttit gortni borramuša várás ja fuođđarbuvttadusa .
Vi opererer i dag med et system som sikrer oss en selvforsyningsgrad på knappe 41-44 prosent for basisråvarer fra norsk landbasert landbruk .	Mis odne lea dakkár vuogádat mii sihkkarastá iežamet atnui váile 41-44 proseantta vuođđoborramušgálvvuin Norgga eanadoalus .
Og det samtidig som vi overfører over 17 milliarder årlig til landbruket .	Ja seammás fievrridit mii badjel 17 miljárdda ruvnnu jahkásaččat eanadollui .
Ca 61 prosent av bondens årsinntekt anses for å være offentlige overføringer .	Sullii 61 proseantta boandda jahkedietnasis boahtá almmolaš ruhtadeamis .
Samtidig eksporterer vi fra en annen primærnæring ; nemlig fiskeri og havbruk for nærmere 55 milliarder kroner årlig , noe som utgjør om lag 38 millioner fiskemåltid hver dag .	Dasto vuovdit mii eará vuođđoealáhusain ; namalassii guolástusas ja mearrageavahusas lagabui 55 miljárdda ruvnnu ovddas jahkásaččat , mii dahká birrasii 38 miljovnna guollebiebmu olbmo nammii juohke beaivvi .
Dette regnes ikke med i selvforsyningsgraden , men Sametinget er av den formening at fisk også er mat .	Dát ii lohkkojuvvo mielde iežas atnui geavahussii , muhto Sámedikki oaivila mielde lea guolli maid borramuš .
Frem til 2005 hadde også fiskeri mye av det rigide reguleringssystemet som landbruket har , men etter dereguleringen har næringen selv sett sitt potensiale gjennom lønnsomhetsvurderinger og forsøker hele tiden å være innovative og ekspandere produksjonen Vi har i dag en handelslekkasje til Sverige på nærmere 11 milliarder årlig ifølge SSB , hvorav ca ½ kan relateres til matvarer .	Gitta jagi 2005 rádjai lei maiddái guolástusain hui moalkás regulerenvuogádat nugo eanadoalus lea , muhto ođđaregulerema maŋŋá lea ealáhus ieš oaidnán vejolašvuođaidis gánnáhahttivuođa árvvoštallamiid bokte ja geahččala oppa áiggi hutkat ođđa ja viiddidit buvttadusa . Dál mis lea gávpesuođđan Ruŧŧii lagabui 11 miljárdda ru ovddas jahkásaččat Statistihkalaš Guovddáš doaimmahaga dieđuid mielde , mas sullii bealli sáhttet leat borramušgálvvut .
Dette rammer spesielt landbruks- og næringsmiddelindustrien på Østlandet .	Dát čuohcá erenoamážit eanadoallo- ja ealáhusávnnasbuvttadeapmái Østlánddas .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 12 av 15	12 siidu 14 siiddus
Skal vi i Norge kunne ha et landbruk som er lønnsomt og som kan konkurrere opp i mot våre nærmeste naboland så må kursen på landbrukspolitikken endres drastisk og det må skje nå .	Jos mis Norggas galgá sáhttit leat gánnáhahtti eanadoallu ja mii sáhttá gilvalit min lagamus ránnjáriikkaiguin , de ferte eanadoallopolitihka rievdadit hui ollu ja dan ferte dahkat dál .
Det er mye bedre at vi selv starter denne prosessen enn at vi blir oss fortalt å gjøre det av andre når en ser utviklingen i EU og med tanke på WTO forhandlingene .	Ollu buoret lea go mii ieža álggahit dán proseassa dan sadjái go midjiide earát muitalit movt mii galgat dahkat , go oaidnit ovdáneami EO:s ja go jurddašit WTO šiehtadallamiid .
Bedre rammevilkårene for bønder som ønsker å satse som selvstendig næringsdrivende på heltid Fremme forslag om nødvendige lovendringer slik at bo- og driveplikten og prisreguleringen av landbrukseiendom kan oppheves .	Buoret rámmaeavttut boanddaide geat háliidit áŋgiruššat iešheanalis ealáhusdoallin olles áiggi Evttohit dárbbašlaš láhkarievdadusaid nu ahte ássan- ja doaibmageatnegasvuođa ja eanadoalloopmodaga hadderegulerema sáhttá heaittihit .
Endring av jordlovens bestemmelser om delingsforbud .	Rievdadit eanalága mearrádusaid juohkingildosa .
Oppheve de geografiske begrensningene og antall deltakere for deltakelse i samdrifter .	Heaittihit geográfalaš ráddjemiid ja oasseváldilogu ovttasdoibmii searvama oktavuođas .
Oppheve kvotetak innen produksjon Tillate demonstrasjonssalg og servering ved besøk i produksjonslokaler eller i tilknytning til disse .	Heaittihit bajimuš earredási buvttadusas Addit lobi doallat čájáhusvuovdimiid ja guossohit galledemiid oktavuođas buvttadanlokálain dahje daid oktavuođas .
Bidra til at arbeidet med utvikling av nisje- og spesialprodukter i landbruket samt markedsføring av disse , intensiveres .	Váikkuhit dan ahte bargu dihtomárkan- ja erenoamášbuktagiid ovddidemiin eanadoalus ja dasto daid vuovdalemiin , beavttálmahttojuvvo .
Økt satsing på bioenergi innen landbruket	Eanet áŋgiruššat bio-energiijain eanadoalu siskkobealde .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Muđui doarju Sámediggi Sámediggeráđi mearrádusárvalusa .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 14 av 15	13 siidu 14 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen ja funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med nærings- og kulturkomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkingirjji ja leat gávnnahan ahte mearrádusat leat fievrriduvvon čoahkkingirjái nu mo ealáhus- ja kulturlávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 21.2.2012 Nærings- og kulturkomiteen	Kárášjohka , 21.2.2012 Ealáhus- ja kulturlávdegoddi
Heidi P. Greiner Haaker komitéleder	Heidi Persdatter Greiner Haaker Jođiheaddji
Per A. Bæhr saksordfører	Per A. Bæhr áššejođiheaddji
Nærings- og kulturkomiteen Møtebok 002/12	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Čoahkkingirji 002/12
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 4. - 6.6.2012 Sted : Karasjok Saksliste Saksnr.	Áigi : 4. - 5.6.2012 Báiki : Kárášjohka Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Landbrukspolitiske utfordringer Forvaltning av fiske etter anadrom laksefisk	Eanageavahanpolitihkalaš hástalusat Anadromalaš luossaguliid bivddu hálddašeapmi
Tilstede	Sajis
Leder Heidi P. Greiner Haaker , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Jođiheaddji Heidi P. Greiner Haaker , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Nestleder Geir Tommy Pedersen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Nubbinjođiheaddji Geir Tommy Pedersen , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Varamedlem Ann Solveig Eriksen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) , for Margit Eli Anti Oskal Medlem Knut Store , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Várrelahttu Ann Solveig Eriksen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . ) , Margit Eli Anti Oskal sajis , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Inger Jørstad , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Inger Jørstad , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Inga-Lill Sundset , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Inga-Lill Sundset , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Mathis Nilsen Eira , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Mathis Nilsen Eira , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Gunn-Britt Retter , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lahhtu Gunn-Britt Retter Norgga sámiid riikkasearvi / Sámeálbmotbellodat ( NSR . )
/ Sfp Varamedlem Rolf Wilhelmsen , Nordkalottfolket , for Toril Bakken Kåven .	/ SáB Lahhtu Rolf Wilhelmsen , Nordkalottfolket , Toril Bakken Kåven sajis .
Tiltrådte komitémøtet 5.6.2012 kl. 08.30 Medlem Per A. Bæhr , Flyttsamelista ( FSL . )	Searvvai lávdegoddečoahkkimii 5.6.2012 dii. 08.30 Lahttu Per A. Bæhr , Johttisápmelaččaid listu ( JsL . )
Medlem Olaf Eliassen , Árja .	Lahttu Olaf Eliassen , Árja .
Tiltrådte komitémøtet 4.6.2012 kl. 09.45 Medlem Aud Marthinsen , Fremskrittspartiet ( FrP ) Permisjoner	Searvvai lávdegoddečoahkkimii 4.6.2012 dii. 09.45 Lahttu Aud Marthinsen , Ovddádusbellodat Virgelobit
Medlem Margit Eli Anti Oskal , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) , permisjon 4.6. - 5.6.2012 Medlem Randi Skum , Norske samers riksforbund , permisjon 4.6. - 5.6.2012 Medlem Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF ) , permisjon 4.6. - 5.6.2012 Fra administrasjonen	Lahttu Margit Eli Anti Oskal , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb ) , virgelohpi 4.6. - 5.6.2012 Lahttu Randi Skum , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR ) , virgelohpi 4.6. - 5.6.2012 Lahttu Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket ( NKF ) , virgelohpi 4.6. - 5.6.2012
Sekretær : Roy Amundsen Saksordfører og skyggesaksordfører	Čállin : Roy Amundsen Áššejođiheaddji ja suoivvanáššejođiheaddji
Sak 003/12 Landbrukspolitiske utfordringer Saksordfører : Inga-Lill Sundset Skyggesaksordfører : Geir-Tommy Pedersen Sak 004/12 Forvaltning av fiske etter anadrom laksefisk Saksordfører : Gunn-Britt Retter Skyggesaksordfører : Heidi P. Greiner Haaker	Ášši 003/12 Eanageavahanpolitihkalaš hástalusat Áššejođiheaddji : Inga-Lill Sundset Suoivvanáššejođiheaddji : Geir-Tommy Pedersen Ášši 004/12 Anadromalaš luossaguliid bivddu hálddašeapmi Áššejođiheaddji : Gunn-Britt Retter Suoivvanáššejođiheaddji : Heidi P. Greiner Haaker
Spørsmål til sametingsrådet	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 003/12 og i sak 004/12 .	Lávdegottis ledje gažaldagat sámediggeráđđái áššiin 003/12 ja 004/12 .
Medlem i sametingsrådet Marianne Balto svarte på spørsmålene i sak 003/12 .	Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto vástidii gažaldagaide áššis 003/12 .
Administrasjonen ved seniorrådgiver John Osvald Grønmo redegjorde for Sametingsrådet i sak 003/12 .	Hálddahus seniorráđđeaddi John Osvald Grønmo bokte čilgii Sámediggeráđi bealis áššis 003/12 .
Medlem i sametingsrådet Marianne Balto svarte på spørsmålene i sak 004/12 .	Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto vástidii gažaldagaide áššis 004/12 .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 3 av 11	3 siidu 11 siiddus
003/12 : Landbrukspolitiske utfordringer	003/12 : Eanageavahanpolitihkalaš hástalusat
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti evttohus Álggahus
Sametinget behandler i denne saken landbrukspolitiske utfordringer .	Sámediggi meannuda dán áššis eanageavahanpolitihkalaš hástalusaid .
Hovedtema er arktisk landbruk , matproduksjon , arealressurser , bygdenæringer og rekruttering .	Váldofáddán lea árktalaš eanadoallu , borramušbuvttadeapmi , areálaresurssat , giliealáhusat ja rekrutteren .
Forslag	Evttohus
Forslag fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . ) Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Ann Solveig Eriksen og Inger Jørstad , og fra Árja Olaf Eliassen Forslag 1	Evttohus Bargiidbellodatjoavkkus ( Ap ) Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Ann Solveig Eriksen , Inger Jørstad , Árja Olaf Eliassen Evttohus 1
Kapittelet om melkeproduksjon og sauehold : 2. setning fjernes .	Kapihtal mielkebuvttadeami ja sávzadoalu birra : 2. cealkka sihkkojuvvo .
Kapittelet om arealressurser : Ny 1. setning : Dyrka jord og dyrkbar jord samt utmarksbeiter danner grunnlaget for det grasbaserte jordbruket i samiske områder .	Kapihtal areálaresurssaid birra : Ođđa 1. cealkka : Ráhkaduvvon eana , gilvvehahtti eana ja meahcceguohtoneana leat vuođđun suoidnevuđot eanadollui sámi guovlluin .
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen og Mathis Nilsen Eira , fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Evttohus Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen ja Mathis Nilsen Eira , Norgga sámiid riikkasearvvi / Sámeálbmot bellodaga ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter , og fra flyttsamelista Per A. Bæhr Forslag 2	/ SáB lahtus Gunn-Britt Retter , johttisápmelaččaid listtu lahtus Per A. Bæhr Evttohus 2
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Sametinget viser til sak 11/12 der et enstemmig Sametinget ber om at : « Sametinget vil behandle stortingsmelding om landbruks- og matpolitikken , Meld . St. 9 ( 2011-2012 ) , Velkommen til bords . »	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja dan sadjái boahtá dát : Sámediggi čujuha áššái 11/12 mas ovttajienalaš Sámediggi bivdá ahte : « Sámediggi áigu meannudit stuorradiggedieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , Dieđ. St. 9 ( 2011-2012 ) , Velkommen til bords . »
Sametinget beklager at sametingsrådet ikke har fulgt opp Sametingets enstemmige vedtak ved å ikke fremme denne saken for Sametinget .	Sámediggi šálloša go sámediggeráđđi ii leat čuvvon Sámedikki ovttajienalaš mearrádusa go ii leat ovddidan dán ášši Sámediggái .
Sametinget beklager også sterkt at sametingsrådet ikke har tatt kontakt med Stortinget for å klargjøre at Sametinget ønsket å behandle stortingsmeldingen om den overordnede landbruks- og matpolitikken .	Sámediggi šálloša maiddái garrasit go sámediggeráđđi ii leat váldán oktavuođa Stuorradikkiin čilget ahte Sámediggi háliida meannudit stuorradiggedieđáhusa bajimus eanageavaheami- ja borramušpolitihka birra .
Sametinget konstaterer at Sametinget er avskåret fra å influere på Stortingets behandling av den fremtidige overordnede landbrukspolitikken .	Sámediggi gávnnaha ahte Sámediggi ii beasa váikkuhit Stuorradikki meannudeapmái boahttevaš bajimus eanageavahanpolitihka birra .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 4 av 11	4 siidu 11 siiddus
Forslag 3	Per A. Bæhr Evttohus 3
Kapittelet om bygdenæringer : 5. , 6. og 7. avsnitt strykes Begrunnelse : Reindriftsbasert turisme er ikke avklart med NRL , derfor kan det ikke tas med i jordbruksmeldingen .	Kapihtal giliealáhusaid birra : 5. , 6. ja 7. teakstaoasit sihkkojuvvojit Ákkasteapmi : Boazodoallovuđot turisma ii leat čielggaduvvon NBR:ain , danne dat ii sáhte váldojuvvot mielde eanadoallodieđáhussii .
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Aud Marthinsen Forslag 4	Evttohus Ovddádusbellodagas ( FrP ) Aud Marthinsen Evttohus 4
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Norge er et vidstrakt land med en desentralisert næringsstruktur .	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja dan sadjái boahtá dát : Norga lea luomus riika lávdaduvvon ealáhusstruktuvrrain .
En stor del av verdiskapingen skjer utenfor sentrale strøk .	Stuorra oassi árvoháhkamis dáhpáhuvvá olggobealde guovddáš guovlluid .
Gjennom generelle rammebetingelser må det legges til rette for at verdiskaping også skal kunne skje i distriktene , samt at verdiene i større grad må kunne beholdes der de skapes .	Oppalaš rámmaid bokte ferte láhččojuvvot dasa ahte árvoháhkan maiddái sáhttá dáhpáhuvvat báikegottiin , ja ahte árvvuid galgá buorebut sáhttit doalahit doppe gos dat buvttaduvvojit .
Kommuner som aktivt legger til rette for næringsutvikling , bør få igjen for dette gjennom selskapsskatten .	Gielddat mat árjjalaččat láhčet ealáhusovddideapmái , berrejit oažžut ruovttoluotta dan ovddas fitnodatvearu bokte .
Dette bør skje på en slik måte at ikke alle midlene fra selskapsskatten havner i den kommunen hvor hovedkontoret ligger , men at en forholdsmessig riktig del tilfaller de kommuner hvor verdiskapingen faktisk finner sted .	Dat berre dáhpáhuvvat dainna lágiin ahte eai buot fitnodatvearroruđat man dan gildii gos váldokantuvra lea , muhto ahte gorálaččat rivttes oassi manná daidda gielddaide gos árvoháhkan duođai dáhpáhuvvá .
Verdiskaping i distriktene hemmes ved at bedrifter tappes for kapital gjennom hardhendt beskatning .	Árvoháhkan báikegottiin hehttejuvvo dakko bokte ahte fitnodagat masset kapitála menddo garra vearuheami bokte .
Det bør legges til rette for at bedrifter kan utvikle seg i hele landet ved en generell avvikling av formuesskatt og reduksjon av arbeidsgiveravgift og inntektsskatt , samt en kraftig nedsettelse av avgiftsnivået .	Berre láhččojuvvot dasa ahte fitnodagat sáhttet ovdánit miehtá riikka opmodatvearu oppalaš heaittiheami bokte ja bargoaddidivada ja dienasvearu vuolideami bokte , ja dakko bokte ahte garrasit vuolidit divatdási .
En av de viktigste utfordringene for næringslivet i distriktene knytter seg til samferdsel .	Okta deaŧaleamos hástalusain báikegottiid ealáhuseallimii čatnasa johtolahkii .
Transport av varer til kunder og markeder er en betydelig utfordring dess lenger vekk man kommer fra viktige havner og byer i Norge .	Gálvvuid fievrrideapmi kundariidda ja márkaniidda lea mearkkašahtti stuorra hástalus mađi guhkkelebbui eret Norgga hápmaniid ja gávpogiid boahtá .
Derfor er det behov for økt utbygging av infrastruktur i hele landet .	Danne ferte lasihit infrastruktuvrra huksema miehtá riikka .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 5 av 11	5 siidu 11 siiddus
Dagens politikk med massive reguleringer og overføringer har ikke fungert .	Dálá politihkka ollu muddemiiguin ja ruhtavehkiiguin ii leat doaibman .
Ved å avskaffe og forenkle lover som i dag begrenser bøndenes frihet , vil landbruket bli bedre rustet til å klare seg på lik linje med andre næringer .	Go heaittiha ja álkida dáid lágaid mat dál gáržžidit boanddaid friijavuođa , de dat dagahivčče ahte eanageavaheamis birgešii seamma bures go eará ealáhusain .
Eierne av landbrukseiendommer må få råderett til å bruke og omsette disse uten unødvendig politisk styring .	Eanageavahanopmodagaid eaiggádat fertejit beassat friija geavahit ja vuovdit dáid dárbbašmeahttun politihkalaš stivrejumi haga .
Dette medfører blant annet at prisreguleringen på landbrukseiendommer fjernes .	Boahtteáiggediđolaš eanadoallopolitihkka ferte sihkkarastojuvvot dainna lágiin ahte nannet priváhta opmodatvuoigatvuođa .
Forbrukernes stilling må styrkes når det gjelder valgfrihet og landbruksvarer .	Geavaheddjiid dilli ferte nannejuvvot go guoská válljenfriijavuhtii ja eanageavahangálvvuide .
Det må bli en friere omsetning av matvarer , blant annet ved at samvirkeorganisasjonenes monopolstilling , særordninger og andre konkurransehindrende ordninger fjernes .	Gávppašeapmi borramušgálvvuiguin ferte šaddat friijabun , earret eará dakko bokte ahte ovttasdoaibmanorganisašuvnnaid monopoladilli , sierraortnegat ja eará ortnegat mat hehttejit gilvvohallama , heaittihuvvojit .
Dagens produksjonskvoter og reguleringseksport virker hemmende og hindrer et fritt og konkurransefremmende marked .	Dálá buvttadanearit ja muddeneksporta leat hehttehussan ja hehttejit friija ja gilvvohallanovddideaddji márkana .
Den enkelte produsent må stå fritt til å levere sine varer til den som tilbyr de gunstigste betingelsene .	Ovttaskas buvttadeaddji ferte beassat friija lágidit gálvvuidis dasa gii fállá buoremus eavttuid .
Produsentene må selv kunne velge om produktene skal selges direkte til forbruker , kjede eller til videreforedling .	Buvttadeaddji ferte ieš beassat válljet galget go buktagat vuvdojuvvot njuolgga geavaheaddjái , gávpeovttastussii vai viidáset ráhkadeapmái .
Det bør også legges til rette for at lokale produsenter kan produsere og selge egenproduserte alkoholholdige varer som øl , vin og sider direkte til kunder .	Berre maiddái láhččojuvvot dasa ahte báikkálaš buvttadeaddjit sáhttet buvttadit ja vuovdit iežaset buvttaduvvon alkohola gálvvuid nu go vuola , viinna ja sidera njuolgga kundarii .
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
004/12 : Forvaltning av fiske etter anadrom laksefisk	004/12 : Anadromalaš luossaguliid bivddu hálddašeapmi
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 6 av 11	6 siidu 11 siiddus
I den videre prosess og konsultasjoner ble det ikke oppnådd enighet mellom Sametingsrådet og Miljøverndepartementet .	Viidáset proseassas ja konsultašuvnnain ii juksojuvvon ovttamielalašvuohta gaskal Sámediggeráđi ja Birasgáhttendepartemaentta .
På denne bakgrunn behandler Nærings- og kulturkomiteen sak om Forvaltning av anadrome laksefisk .	Dan vuođul meannuda Ealáhus- ja kulturlávdegoddi ášši anadromalaš luossaguliid hálddašeami .
Forslag	Evttohus
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen og Mathis Nilsen Eira , fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Evttohus Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen ja Mathis Nilsen Eira , Norgga sámiid riikkasearvvi / Sámeálbmot bellodaga ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter , og fra Flyttsamelista ( FSL . ) , Per A. Bæhr Forslag 1	/ SáB lahtus Gunn-Britt Retter , johttisápmelaččaid listtu lahtus Per A. Bæhr Evttohus 1
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Sjølaksefiskerne i Norge har rett til å fiske på laks .	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja dan sadjái boahtá dát : Mearraluossabivdiin Norggas lea vuoigatvuohta bivdit luosa .
Rettigheten til sjølaksefisket ansees å ha et selvstendig rettsgrunnlag ved siden av finnmarksloven § 22 første ledd bokstav b ) .	Mearraluossabivdovuoigatvuohta adnojuvvo leat iehčanas riektevuođđu finnmárkkulága § 22 vuosttaš lađđasa bustáva b ) bálddas .
For samiske sjølaksefiskere følger dette av SP artikkel 27 og ILO 169 artikkel 15 nr. 1 , jf. artikkel 13 og artikkel 23 .	Sámi mearraluossabivdiide dát čuovvu SP artihkkalis 27 ja ILO 169 artihkkalis 15 nr. 1 , gč. artihkkala 13 ja artihkkala 23 .
Når det gjelder historiske rettigheter slår Sametingsrådet fast at disse eksisterer , og alltid har eksistert på bakgrunn av bosetning og bruk ved kysten i uminnelige tider .	Mii guoská historjjálaš vuoigatvuođaid deattasta Sámediggeráđđi ahte dát gávdnojit , ja ahte dat leat álo gávdnon ássama ja geavaheami vuođul rittus doloža rájes .
Samer og andre bosatt ved kysten har slike rettigheter på grunnlag av alders tids bruk , lokale sedvanerettigheter og folkeretten .	Sápmelaččain ja earáin geat ásset rittus , leat dakkár vuoigatvuođat dološ áiggi rájes geavaheami , vieruiduvvanrivttiid ja álbmotrievtti vuođul .
Sametinget har også som målsetting å bevare og gjenoppbygge laksebestander av en størrelse og sammensetning som sikrer mangfold innen arten og utnytter dens produksjonsmuligheter .	Sámedikki ulbmil lea maid seailluhit ja fas oččodit luossamáddodagaid dakkár sturrodagas ja čoahkádusas mat sihkkarastet šlája šláddjivuođa ja ahte dainna buvttademiin sáhttá ávkkástallat .
Tradisjonell kunnskap skal ligge til grunn for lakseforvaltningen sammen med biologisk kunnskap for å få det beste grunnlaget for forvaltningen , jf. naturmangfoldloven § 8 .	Árbediehtu galgá leat vuođđun luossahálddašeapmái ovttas biologalaš máhtuin vai fidne buoremus vuođu hálddašeapmái , gč. Luonddušláddjivuođalága § 8 .
Dette betyr at det er nødvendig å fremskaffe og systematisere tradisjonell kunnskap både om elv og sjø som grunnlag for fiskereguleringer .	Dat mearkkaša ahte lea dárbu háhkat ja vuogáidahttit árbedieđu sihke joga ja meara birra vuođđun guollemuddemiidda .
Sjølaksefiske er en viktig del av det totale ressursgrunnlaget som utgjør livsgrunnlaget for den sjøsamiske befolkning .	Mearraluossabivdu lea deaŧalaš oassi ollislaš resursavuođus mii lea birgenláhkin mearrasámi álbmogii .
Sametingsrådet konstaterer at de samlede laksereguleringer i sjø er så strenge at sjølaksefiskets eksistensgrunnlag er truet .	Sámediggeráđđi gávnnaha ahte luossamuddemat ollislaččat mearas leat nu garrasat ahte mearraluossabivddu birgenláhki lea áitojuvvon .
Sametingsrådet og Miljøverndepartementet inngikk i november 2010 en rammeavtale som skulle sikre at rettighetshaverne ble involvert i arbeidet med å regulere laksefisket i Nord-Troms og Finnmark .	Sámediggeráđđi ja Birasgáhttendepartemeanta šiehtadedje skábmamánus 2010 rámmašiehtadusa mii galggai sihkkarastit ahte vuoigatvuođaeaiggádat besse mielde muddet luossabivddu Davvi-Romssas ja Finnmárkkus .
Arbeidsutvalgets rapport ble avgitt 6. november 2011 .	Bargolávdegotti raporta geigejuvvui skábmamánu 6. b. 2011 .
Arbeidsutvalget for fiskereguleringer i NordTroms og Finnmark kom med et forslag til fiskerguleringer i elv og sjø for 2012 , samt en langsiktig strategi for reguleringene .	Bargolávdegoddi guolástanmuddemiid várás Davvi-Romssas ja Finnmárkkus evttohii guolástanmuddemiid jogain ja mearas 2012 várás , ja guhkesáigge strategiijaid muddemiidda .
I oppfølgingsarbeidet mellom Sametingsrådet og DN var det enighet om elvereguleringene , regulering i sjø for 2012 i Nord Troms , men ikke om reguleringer i sjø i Finnmark .	Čuovvolanbarggus gaskal Sámediggeráđi ja Luondduhálddašandirektoráhta lei ovttamielalašvuohta johkamuddemiid hárrái , muddemiid hárrái mearas 2012 várás Davvi-Romssa , muhto ii fal muddemiid hárrá mearas Finnmárkkus .
I henhold til rammeavtalen , når det ikke er oppnådd enighet , gjennomførte Sametingsrådet og Miljøverndepartementet konsultasjoner om det videre reguleringsarbeidet .	Rámmašiehtadusa vuođul , go ii juksojuvvon ovttamielalašvuohta , čađahii Sámediggeráđđi ja Birasgáhttendepartemeanta konsultašuvnnaid viidáset muddenbarggu birra .
Miljøverndepartementet fulgte direktoratets innstilling om ikke å gjenutvide fisketiden i Finnmark med henvisning til Direktoratet for naturforvaltnings innstilling , arbeidsutvalgets anbefalinger og hensynet til Russland , med unntak av regionen i Porsanger som fikk en gjenutvidelse .	Birasgáhttendepartemeanta čuovui direktoráhta evttohusa ahte ii galgga fas viiddidit bivdidáiggiid Finnmárkkus čujuhettiin Luondduhálddašandirektoráhta evttohussii , bargolávdegotti rávvagiidda ja Ruošša vuhtiiváldimii , earret dan guovllu Porsáŋggus mii fas oaččui viiddideami .
Sametingsrådets posisjon var at hele Arbeidsutvalgets forslag til reguleringer måtte bli gjeldende for 2012 .	Sámediggeráđi oaidnu lei ahte olles Bargolávdegotti muddenevttohus galggai gustot 2012 várás .
Det ble ikke oppnådd enighet mellom Sametingsrådet og Miljøverndepartementet .	Ii juksojuvvon ovttamielalašvuohta gaska Sámediggeráđi ja Birasgáhttendepartemeantta .
Dette innebar at Sametingsrådet ikke kunne gi sin tilslutning til departements reguleringsforslag eller forslag til konklusjoner .	Dat mearkkašii ahte Sámediggeráđđi ii sáhttán miehtat departemeantta muddenevttohussii dahje loahppajurddaevttohussii .
Sametinget vil understreke at uten Sametingets og rettighetshavernes tilslutning har reguleringen ingen legitimitet eller forankring blant de berørte brukere .	Sámediggi deattuha ahte almmá Sámedikki ja vuoigatvuođaeaiggádiid mieđiheami haga , ii leat muddemis mihkkege lobálašvuođaid dahje čatnaseapmi guoskevaš geavaheddjiid gaskkas .
Sametinget ber Sametingsrådet ta initiativ til at dem kritiske situasjon for sjølaksefiskerne rapporteres til FN .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi váldit álgaga dasa ahte dát mearraluossabivdiid duođalaš dilli dieđihuvvo ON:ii .
Norge er medlem av North Atlantic Salmon Conservation Organisation ( NASCO ) som blant annet utarbeider retningslinjer for regulering av anadrome laksefisk .	Norge lea North Atlantic Salmon Conservation Organisation ( NASCO ) lahttu , mii earret eará ráhkada njuolggadusaid anadroma luossaguliid muddema várás .
Sametinget ber Sametingsrådet påpeke behovet for å innarbeide urfolkshensyn i retningslinjer fra den nordatlantiske laksevern organisasjonen , NASCO .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi čujuhit dan dárbbu ahte váldit mielde álgoálbmogiid dárbbu davviatlántalaš luossamuddema organisašuvnna , NASCO , njuolggadusain .
Manglende anerkjennelse av sjølaksefiskernes rettigheter og stadig strammere regulering i sjø truer sjølaksefiskernes eksistensgrunnlag .	Mearraluossabivdiid vuoigatvuođaid váilevaš dohkkeheapmi ja dađis čavagset muddemat mearas áitet mearraluossabivdiid birgenlági .
Sametingets manglende gjennomslag i utforming av reguleringer og forvalting av laksefiske forverrer denne tendensen .	Go Sámediggi ii nagodan oažžut dohkkehuvvot iežas oainnuid luossabivddu muddemiid hábmemis ja hálddašeamis , de dat hedjonahttá dán soju .
Sametinget mener at prinsippet om anerkjenning av historisk rett og deltakelse i forvaltning er så viktige for de sjøsamiske lokalsamfunn og Sametinget at det må prioriteres .	Sámediggi oaivvilda ahte prinsihppa historjjálaš vuoigatvuođaid dohkkeheami birra ja dan prinsihpa dohkkeheapmi ahte galgá beassat leat mielde hálddašeamis , lea nu deaŧalaš mearrasámi báikegottiide ja Sámediggái ahte dan ferte vuoruhit .
Sametinget må prioritere å forberede en slik rettslig avklaring både i det nasjonale og internasjonale rettssystemet .	Lávdegoddi oaivvilda ahte Sámediggi ferte ráhkkanahtti dakkár rievttálaš čielggadeami sihke nationála ja riikkaidgaskasaš riektevuogádagas .
Sametinget må prioritere ressurser til alliansebygging i forhold til rettighetshavere og / eller deres organisasjoner , avklaring av hvem som skal reise rettskrav og juridisk , økonomisk og praktisk assistanse fram til man har utprøvd de rettslige mulighetene som finnes for å sikre sjølaksefiskernes rettigheter .	Sámediggi ferte vuoruhit resurssaid lihttohuksemiid vuoigatvuođaeaiggádiid ektui ja/dahje sin organisašuvnnaid ektui , čielggadit gii dat galgá gáibidit vuoigatvuođaid ja juridihkalaš , ekonomalaš ja geavatlaš veahki dassážiigo dat rievttálaš vejolašvuođat leat geahččaluvvon , mat gávdnojit mearraluossabivdiid vuoigatvuođaid sihkkarastimii .
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Aud Marthinsen Forslag 2	Evttohus Ovddádusbellodagas ( FrP ) Aud Marthinsen Evttohus 2
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Uavklarte rettighetsspørsmål er en ulempe for en konkurranseutsatt næring som fiskeriene .	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja dan sadjái boahtá dát : Eahpečielggaduvvon vuoigatvuođagažaldagat leat hehttehussan dakkár gilvvohallanvuđot ealáhussii go guolástusaide .
Sametinget mener at fiskerettighetene er nasjonale , og at de dermed skal forvaltes nasjonalt .	Sámediggi oaivvilda ahte guolástanvuoigatvuođat leat nationála , ja danne daid galgá hálddašit nationála dásis .
Det er et viktig poeng at man i årtier har skapt verdier langs hele kysten i de forskjellige sesongfiskeriene .	Lea deaŧalaš ágga ahte logemat jagiid leat háhkkojuvvon árvvut miehtá olles rittu iešguđet áigodatguolástusain .
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Møtesekretær : Roy Amundsen	Dat ahte gáržžidit guolásteddjiid vejolašvuođa geavahit olles rittu , Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 8 av 11	8 siidu 11 siiddus
Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	lea stuorra lávki maŋás guvlui , ja stuorra noađđin sihke bivdofatnasiidda ja guolleindustriija ollu bargosajiide .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 9 av 11	9 siidu 11 siiddus
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 10 av 11	10 siidu 11 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen og funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med nærings- og kulturkomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Ealáhus- ja kulturlávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 5.6.2012 Nærings- og kulturkomiteen	Kárášjohka , 5.6.2012 Ealáhus- ja kulturlávdegoddi
Heidi P. Greiner Haaker komitéleder	Heidi P. Greiner Haaker Lávdegotti jođiheaddji
Gunn-Britt Retter saksordfører	Gunn-Britt Retter áššejođiheaddji
Inga-Lill Sundset saksordfører	Inga-Lill Sundset áššejođiheaddji
Lov om saltvannsfiske m.v. . DATO : LOV-1983-06-03- 40	LÁHKA 1983-06-03 nr 40 : Láhka mearraguolásteami jna. birra
DEPARTEMENT : FKD ( Fiskeri- og kystdepartementet )	Dát lea eahpeformálalaš jorgaleapmi dárogielas davvisámegillii .
INNHOLD	SISDOALLU
Lov om saltvannsfiske m.v. .	Láhka mearraguolásteami jna. birra
Kapittel I. Lovens virkeområde .	Kapihtal I. Lága doaibmaguovlu .
Lovens stedlige virkeområde .	Lága báikkálaš doaibmaguovlu .
Lovens saklige virkeområde .	Lága áššálaš doaibmaguovlu .
Folkerettslig begrensning .	Álbmotrievttálaš ráddjen .
Kapittel II .	Kapihtal II .
Begrensninger i fiske m.v. .	Guolástusa jna. ráddjemat .
Reguleringsfullmakter .	Muddenfápmudusat . § 4a .
§ 4 a . Redskapsbegrensing for ikke-manntallsførte fiskere	Guolásteaddjiidlogahallamii girjekeahtes guolásteddjiid bivddusráddjen .
Fartøykvoter .	Fanasearit .
§ 5 a .	§ 5a .
Spesielle kvoteordninger .	Sierra earreortnegat .
Salgsorganisasjonenes myndighet til å fastsette kvoter .	Vuovdinorganisašuvnnaid váldi mearridit eriid .
Inndragning av fangst utover fastsatt kvote .	Mearriduvvon eari badjelmearálaš sállaša duogušteapmi .
Adgang til å drive fiske med trål .	Lohpi guolástit trolain .
§ 8 a .	§ 8a .
Adgang til å drive fiske med større fartøy som nytter annet redskap enn trål	Lohpi guolástit stuorát fatnasiin mii geavaha eará bivdosa go trola .
Plikt til å gi oppgave og til å lytte på radio .	Girjengeatnegasvuohta ja geatnegasvuohta guldalit radio .
§ 9 a .	§ 9a .
Plikt til å gi oppgave ved mottak av fangst .	Girjengeatnegasvuohta go váldá vuostái sállaša .
§ 9 b .	§ 9 b . .
Departementet kan ved forskrift pålegge den som leverer fangst å betale en avgift av fangstverdien til et strukturfond for ...	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain geatnegahttit su gii buktá sállaša , … § 10 .
Reguleringsrådets kompetanse .	Muddenráđi gelbbolašvuohta .
Kapittel III .	Kapihtal III .
Utnytting , utkast og omsetning av fangst .	Sállaša geavaheapmi ja bálkesteapmi ja gávppašeapmi sállašiin .
Utnytting og utkast .	Sállaša geavaheapmi ja bálkesteapmi .
Forbud mot omsetning .	Gávppašangielddus .
Kapittel IV .	Kapihtal IV .
Fiske og fangst i sjøen på søn- og helligdager .	Guolástus ja bivdu mearas sotnabeivviid ja basiid .
Helligdagsfredning .	Ráfáiduhttin bassin .
Kapittel V. Regler om orden på fangstfelt m.v. .	Kapittel V. Ortnetnjuolggadusat bivdoguovllus jna. .
Aktsomhet .	Várrugasvuohta .
Vikeplikt .	Garvingeatnegasvuohta .
Forkastregelen .	Suohppunovdavuorronjuolggadus .
Fiske med krokredskaper .	Guolásteapmi vuoggabivdosiiguin .
Fiske med landnot .	Guolásteapmi gáddenuhtiin .
Snurpenotfiske .	Guolásteapmi soaikonuhtiin .
Drivgarnfiske .	Mearragolgadeapmi .
Fiske med trål og snurrevad .	Guolásteapmi trolain ja snoranuhtiin .
Sammenvikling av redskaper .	Bivdosiid okttiisorron .
Merking av redskap .	Bivdosiid merken .
Bruk av sprengstoff og skytevåpen .	Bávkkanasaid ja báhčinvearjjuid geavaheapmi .
Stengsetting .	Steaŋgga bidjan .
Forbud mot å etterlate gjenstander i sjøen .	Gielddus guođđit áđaid merrii .
Fiske m.m. og annen virksomhet .	Guolásteapmi jna. ja eará doaibma .
Fiske ved lokaliteter til akvakultur .	Guolásteapmi guollebiebmanrusttegiid lahka .
Kapittel VI .	Kapihtal VI .
Berging av redskap .	Bivdosiid gádjun .
Opplysningsplikt .	Dieđihangeatnegasvuohta .
Bergelønn .	Gádjunbálká .
Innløsning .	Lotnun .
Forskrifter om berging .	Láhkaásahusat gádjuma birra .
Kapittel VII .	Kapihtal VII .
Utvalg og lokale oppsyn .	Juhkosat ja báikkálaš bearráigeahčut .
Tilsynsmenn og utvalg .	Bearráigeahččit ja juhkosat .
Tilsynsmennenes oppgaver .	Bearráigeahččiid bargamušat .
Utvalgets kompetanse .	Juhkosa gelbbolašvuohta .
Forskrifter om utvalg .	Láhkaásahusat juhkosiid birra .
Forvaltningslovens anvendelse .	Hálddašanlága geavaheapmi .
Lokale fiskerioppsyn .	Báikkálaš guoálatusbearráigeahčut .
Det lokale fiskerioppsyns kompetanse .	Báikkálaš guolástusbearráigeahču gelbbolašvuohta .
Megling av det lokale fiskerioppsyn .	Báikkálaš guolástusbearráigeahču soabaheapmi .
Særlige rettergangsregler .	Sierra riektemeannudannjuolggadusat .
Kapittel VIII .	Kapihtal VIII .
Erstatning .	Buhtadus .
Objektivt ansvar .	Objektiiva ovddasvástádus .
Bevisbyrderegler .	Duođaštangeatnegasvuođanjuolggadusat .
Panterett for erstatning .	Pántavuoigatvuohta buhtadusa várás .
Kap. . IX .	Kapihtal IX .
Kontroll og håndheving .	Dárkkistus ja giehtaguššan .
Fiskeridirektoratets kompetanse	Guolástusdirektoráhta gelbbolašvuohta .
§ 45 a .	§ 45a .
Salgsorganisasjonenes kontrollansvar m.v. .	Vuovdinorganisašuvnnaid dárkkistanovddasvástádus jna. .
Kontrollavgift	Dárkkistandivát .
Kapittel X. Straffebestemmelser og rettergangsregler m.v. .	Kapihtal X. Ráŋggáštusmearrádusat ja riektemeannudannjuolggadusat jna. .
Straffansvar .	Ráŋggáštusovddasvástádus .
Inndragning .	Duogušteapmi .
Kapittel XI .	Kapihtal XI .
Ikrafttreden .	Fápmuiboahtin .
Oppheving og endring av andre lover .	Eará lágaid fámuhuhttin ja rievdadeapmi .
Loven her trer i kraft fra den tid Kongen bestemmer ...	Dát láhka doaibmagoahtá dan áiggi rájes maid Gonagas mearrida .
Lov om saltvannsfiske m.v. .	Láhka mearraguolásteami jna. birra .
Jfr. tidligere lover 25 juni 1937 nr. 20 , 17 juni 1955 og 17 jan 1975 nr. 1 .	Gč. ovddeš geassemánu 25. b. 1937-mannosaš lága nr. 20 , geassemánu 17 b. 1955-mannosaš lága ja ođđajagimánu 17 b. 1975-mannosaš lága nr. 1 .
Kapittel I. Lovens virkeområde .	Kapihtal I. Lága doaibmaguovlu .
Lovens stedlige virkeområde .	Lága báikkálaš doaibmaguovlu .
a ) i farvann under norsk jurisdiksjon ,	Norgga stáhtalahtuide ja Norggas ássi olbmuide dát láhka gusto :
, III .	, III .
, X og § 24 .	, X ja §:i 24 .
Kongen kan bestemme at også andre deler av loven skal gjelde for norske fartøy i slike farvann , d ) på det norske fastland i forbindelse med omlasting , landing , transport , oppbevaring og ved kontroll av omsetning av fisk som nevnt i § 2 første ledd .	Gonagas sáhttá mearridit ahte lága eará oasit ge galget gustot Norgga fatnasiidda dáin mearraguovlluin , d ) Norgga nannámis guliid sirddedettiin nuppi fatnasis nuppi fatnasii , guliid gáddái buvttidettiin , guliid fievrridettiin , guliid vurkedettiin ja guollegávppašeami gozihettiin nu mo namahuvvon § 2 vuosttas lađđasis .
Likestilt med norsk statsborger eller person bosatt i Norge er etter denne lov :	Ovttadássásaš Norgga stáhtalahtuin dahje Norggas ássi olbmuin lea dán lága vuođul :
a ) aksjeselskap , allmennaksjeselskap og annet selskap med begrenset ansvar når selskapets hovedkontor og styrets sete er i Norge , b ) staten , innretning eller fond som styres av staten , samt norsk kommune ,	a ) oasusfitnodat , dábálaš oasusfitnodat ja eará fitnodat ráddjejuvvon ovddasvástádusain go fitnodaga váldokantuvra ja stivra lea Norggas , b ) stáhta , lágádus dahje foanda man stáhta stivre , ja vel Norgga gielda , c ) juohkehaš gii guolásta dahje bivdá Norgga fatnasiin .
Med norsk fartøy menes fartøy som oppfyller vilkårene i sjøloven § 1 første , annet og fjerde ledd .	Norgga fatnasiin oaivvilduvvo fanas mii ollašuhttá mearralága § 1 vuosttas , nuppi ja njealját lađđasiid eavttuid .
For andre enn de som går inn under de foregående ledd , får kapitlene V , VI .	Earáide go daidda geat gullet dás ovddabealde namahuvvon lađđasiidda , galget kapihttalat V , VI .
, VIII , IX og X anvendelse i farvann som nevnt i første ledd bokstav a .	, VIII , IX ja X gustot , mearraguovlluin nu go namahuvvon vuosttas lađđasa bustáva a vuolde .
Forskrifter fastsatt etter kapittel II får anvendelse i disse farvann for de som er nevnt i foregående punktum når det er uttrykkelig bestemt .	Láhkaásahusat mat leat mearriduvvon kapihttala II vuođul , galget gustot dáin mearraguovlluin daidda geat leat namahuvvon ovddit dadjosis go dat leat čielgasit mearriduvvon .
For andre enn de som går inn under de foregående ledd , får kapitlene IX og X og forskrifter fastsatt etter kapittel II dessuten anvendelse i farvann som nevnt i første ledd bokstav b i den utstrekning dette følger av overenskomst med fremmed stat , eller det drives fiske eller fangst med statsløst fartøy .	Earáide go daidda geat heivejit ovddit lađđasiidda , galget kapihttalat IX ja X ja kapihttala II vuođul mearriduvvon láhkaásahusat dasa lassin gustot mearraguovlluin nu mo namahuvvon vuosttas lađđasa bustáva b vuolde jus dát čuovvu vieris riikkain dahkkojuvvon soahpamušas , dahje jus guolástuvvo dahje bivdojuvvo fatnasiin mii ii gula mange riikii .
I forskrift fastsatt etter kapittel II kan også bestemmes at § 11 skal få tilsvarende anvendelse .	Láhkaásahusas mii lea mearriduvvon kapihttala II vuođul , sáhttá maiddái mearriduvvot ahte § 11 galgá gustot seamma láhkai .
Kongen kan bestemme at loven eller deler av den ikke skal gjelde bestemte områder .	Gonagas sáhttá mearridit ahte láhka dahje dan oasit eai galgga gustot dihto guovlluin .
Endret ved lover 23 des 1988 nr. 99 , 24 juni 1994 nr. 39 , 3 mai 1996 nr. 24 ( i kraft 1 jan 1997 ) , 13 juni 1997 nr. 44 ( i kraft 1 jan 1999 iflg. res. 17 juli 1998 nr. 615 ) , 21 jan 2000 nr. 8 , 15 juni 2001 nr. 51 , 22 des 2006 nr. 96 .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 , geassemánu 24. b. 1994-mannosaš lágain nr. 39 , miessemánu 3. b. 1996-mannosaš lágain nr. 24 ( fápmui biddjojuvvon ođđajagimánu 1. b. 1997 ) , geassemánu 13. b. 1997-mannosaš lágain nr. 44 ( fápmui biddjojuvvon ođđajagimánu 1. b. 1999 suoidnemánu 17. b. 1998-mannosaš resolušuvnnain nr. 615 ) , ođđajágimánu 21. b. 2000-mannosaš lágain nr. 8 ja geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
Lovens saklige virkeområde .	Lága áššálaš doaibmaguovlu .
Denne lov gjelder for fiske i sjøen med unntak av fiske etter anadrome laksefisk .	Dát láhka gusto mearraguolásteapmái earret anadroma guliid guolásteapmái .
Med fisk forstås her også pigghuder og skall- og bløtdyr ( krepsdyr og skjell ) .	Guollin lohkkojuvvojit dás maiddái biikanáhkagat ja skálžo- ja šlieddaeallit ( kreaktaeallit ja skálžžut ) .
Loven gjelder også omlasting , landing , transport , oppbevaring og ved kontroll av omsetning av fisk og mottak og levering av forsynings- og støttetjenester .	Láhka gusto maiddái guliid sirdimii nuppi fatnasis nuppi fatnasii , guliid gáddái buktimii , guliid fievrrideapmái , guliid vurkemii ja guollegávppašeami goziheapmái .
Lovens kapitler II .	Lága kapihttalat II .
, III .	, III .
, IV .	, IV .
, IX og X samt § 24 gjelder og for sel- og hvalfangst .	, IX ja X ja vel § 24 gustojit njuorjjo- ja fálisbivdui ge .
Kongen kan bestemme at andre av lovens kapitler helt eller delvis skal gjelde for slik fangstvirksomhet .	Gonagas sáhttá mearridit ahte lága eará kapihttalat áibbas dahje muhtumassii galget gustot dákkár bivdimiidda .
Videre kan Kongen bestemme at kapitel V og X skal gjelde for fiske etter anadrome laksefisk .	Viidáseappot sáhttá gonagas mearridit ahte kapihttalat V ja X galget gustot anadroma luossaguliid bivdimii .
Kongen kan og bestemme at kapitlene II .	Gonagas sáhttá maiddái mearridit ahte kapihttalat II .
, V , VI .	, V , VI .
, VIII og X helt eller delvis skal gjelde for annen virksomhet enn fiske .	, VIII ja X áibbas dahje muhtumassii galget gustot eará doaimmaide go guolásteapmái .
Fiskeridirektoratet kan tillate at vitenskapelige undersøkelser og praktiske fiskeforsøk utøves uten hensyn til bestemmelsene i eller i medhold av denne lov .	Guolástusdirektoráhta sáhttá addit lobi čađahit dieđalaš iskkadallamiid ja geavatlaš guolástusgeahččaladdamiid beroškeahttá dán lágas dahje mearrádusain mat leat addojuvvon dán lága vuođul .
Endret ved lover 15 mai 1992 nr. 47 , 15 juni 2001 nr. 51 , 22 des 2006 nr. 96 .	Rievdaduvvon miessemánu 15. b. 1992-mannosaš lágain nr. 47 ja geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
Folkerettslig begrensning .	Álbmotrievttálaš ráddjen .
Denne lov berører ikke retten til skipsfart i den økonomiske sone , jfr. lov av 17. desember 1976 nr. 91 om Norges økonomiske sone , og lovens regler gjelder med de begrensninger som følger av folkeretten eller overenskomst med fremmed stat .	Dát láhka ii guoskka mearrajohtolatvuoigatvuhtii ekonomalaš avádagas , gč , juovlamánu 17. b. 1976-mannosaš lága nr. 91 Norgga ekonomalaš avádaga birra , ja lága njuolggadusat gustojit daid ráddjemiiguin , mat čuvvot álbmotrievttis dahje vieris riikkain dahkkojuvvon soahpamušas .
Kapittel II .	Kapihtal II .
Begrensninger i fiske m.v. .	Guolástusa jna. ráddjemat .
Reguleringsfullmakter .	Muddenfápmudusat .
For å forvalte de levende ressurser i havet på en hensiktsmessig måte , når internasjonale avtaler gjør det nødvendig eller en rasjonell eller hensiktsmessig utøvelse eller gjennomføring av fiske og fangst tilsier det , kan departementet gi forskrifter om :	Go áigu hálddašit ealli resurssaid mearas ulmmálaččat , ja go riikkaidgaskasaš soahpamušat dan gáibidit dahje go háliida jierpmálaš ja ulbmillaš guolásteami ja bivddu dahje daid čađaheami , de sáhttá departemeanta addit láhkaásahusaid :
c ) minstemål og minstevekt , d ) maskevidde , dimensjoner og utforming av fiskeredskaper ,	Ollesearis sáhttá bidjat dihto hivvodagaid dihto áigodagaide ja dihto fanasčohkiide .
e ) tillatt bifangst , f ) forbud mot eller regulering av fangstmåter og bruk av redskaper ,	Departemeantta lobi haga ii oaččo giige luoitit organismmaid ja ealli meađđemiid vuonaide ja mearraguovlluide .
g ) havdeling mellom forskjellige redskapsgrupper , fartøygrupper og størrelsesgrupper på bestemte områder ,	Láhkaásahusain dahje buođu mearrádusain sáhttá lohpi addojuvvot luoitit dihto organismmaid dihto guovlluide .
l ) fiske , fangst og tarehøsting som foregår på samme område , m ) forbud mot å ha bestemte redskaper ombord og oppbevaring av fiskeredskaper som ikke kan nyttes i det område fartøyet befinner seg ,	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 , geassemánu 11. b. 1993-mannosaš lágain nr. 73 , suoidnemánu 17. b. 1998-mannosaš lágain nr. 57 ja geassemánu 15 b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
n ) beskatning av flora og fauna som ødelegger verneverdige arter ,	Guolásteaddjiidlogahallamii girjekeahtes guolásteddjiid bivddusráddjen .
p ) forbud mot eller regulering av bruk av utstyr og innretninger om bord som kan nyttes til sortering , oppmaling , utkast av fisk eller dumping av bearbeidet fangst ,	Jus departemeanta ii mearrideš eará § 4 vuođul , de sáhttá olmmoš gii ii leat girjejuvvon guolásteddjiid ja bivdiid jna. logahallamii ( guolásteaddjiidlogahallamii ) , guolástit čuovvovaš bivdosiiguin :
q ) plikt til å ha godkjent kalibreringsdokument av RSW-tanker , tegninger og beskrivelse av oppbevaringsrom og binger samt dokument med stuingsoversikt om bord , r ) adskilt stuing av de enkelte fiskeslag og fiskeprodukter ,	a ) giehtaváđuin , stákkuin ja dušše ovttain giehtaváđđomašiinnain dahje uštinmašiinnain , b ) firpmiiguin mat oktiibuot eai leat guhkibut go 210 mehtera , c ) liinnaiguin main leat eanemusat 300 vuokka ja d ) eanemusat 20 dáinniin dahje merddiin .
s ) plikt til å ha og anvende bestemt utstyr for kontroll , rapportering og posisjonsbestemmelse .	Guolásteaddjiidlogahallamii girjekeahtes guolásteddjiin ii leat lohpi bivdit trolain , snoranuhtiin ja nuhtiin .
Departementet kan bestemme at en del av totalkvoten for den enkelte bestand fastsatt etter § 4 , skal leveres for tilvirkning ved landanlegg i bestemte distrikt . Av totalkvoten kan det avsettes bestemte kvanta til bestemte tidsrom og til bestemte grupper av fartøy .	Go dihto guollemáttodaga stuorámus sálašhivvodat lea mearriduvvon § 4 vuođul dahje go dihto máttodaga ekonomalaš ja jierpmálaš ávkkástallan dahká dan govttolažžan , de sáhttá departemeanta addit láhkaásahusaid oassálasti fatnasiid eriid birra dihto áigodagaide ja juohke bivdomátkái .
I fiske på bestander som står i fare for å bli overbeskattet , kan departementet forby at norsk fartøy nyttes av andre enn norske statsborgere eller dem som er likestilt med norske statsborgere etter § 1 annet ledd .	Sálašráddjema sáhttá mearridit ovtta dahje eanet bivddusčohkiid , fanasčohkiid ja sturrodatčohkiid várás . Fatnasiid eriid sáhttá mearridit fatnasiid sturrodaga vuođul , goastadannávcca vuođul ja dan barggaheami vuođul , maid sállaša buvttadeapmi gáibida fatnasis ja gáttis .
Tillatelse til utsetting kan gis ved forskrift for visse organismer og for bestemte områder eller ved enkeltvedtak .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit dárkilat mearrádusaid ovttadateriid mearrideami ja juohkima birra .
Redskapsbegrensing for ikke-manntallsførte fiskere	Vuovdinorganisašuvnnaid váldi mearridit eriid .
Med mindre departementet bestemmer noe annet med hjemmel i § 4 , kan person som ikke er registrert i manntall for fiskere og fangstmenn m.v. ( fiskermanntallet ) , drive fiske med følgende redskaper :	Go dihto guollemáttodahkii lea mearriduvvon stuorámus sálašhivvodat , de sáhttá departemeanta fápmudit vuovdinorganisašuvnna , man njuolggadusat leat dohkkehuvvon juovlamánu 14. b. 1951-mannosaš lága nr. 3 vuođul njuoskaguliid gávppašeami birra , mearridit oassálasti fatnasiid eriid dihto juogadannorpmaid vuođul .
c ) liner med inntil 300 angler og	Mearriduvvon eari badjelmearálaš sállaša duogušteapmi .
Det er forbudt for ikke-manntallsførte fiskere å fiske med trål , snurrevad og not .	Ná galgá leat beroškeahttá das šattaš go das ráŋggáštusovddasvástádus vai ii .
Departementet kan gi dispensasjon for bruk av landnot . Fra et enkelt fartøy kan det ikke fiskes med større antall redskap enn nevnt i første ledd .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid das ahte vuovdinorganisašuvdna sáhttá buhtadit gáddáibuktingoluid , go lea čielggas ahte lassesálaš ii lean bivdojuvvon eaktodáhtolaččat .
Departementet kan fastsette forskrifter om utforming av redskap , hva som er å anse som redskap og om gjennomføring av fritidsfiske etter denne paragraf .	Departemeanta sáhttá maiddái addit láhkaásahusaid das mo dat sálaš dahje dan sállaša árvu , mii lei badjel mearriduvvon eari , galgá rehkenastojuvvot , ja mo ruđat galget geavahuvvot .
Tilføyd ved lov 13 juni 1997 nr. 41 .	Rievdaduvvon juovlamánu 21. b. 1984-mannosaš lágain nr. 94 ja juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 .
Fartøykvoter .	Gielddus ii gusto reahkatrolemii ja kreaktatrolemii .
Kvoten kan også fastsettes forskjellig for de ulike redskapsgrupper .	Lohpi sáhttá ráddjejuvvot dihto guovlluide ja dihto áigodagaide .
Departementet kan ved forskrift gi nærmere bestemmelser om fastsettelse og fordeling av enhetskvoter .	Departemeanta mearrida mii galgá lohkkojuvvot trolan .
Salgsorganisasjonenes myndighet til å fastsette kvoter .	Lohpi guolástit stuorát fatnasiin mii geavaha eará bivdosa go trola .
Salgsorganisasjonen kan videre etter nærmere regler , bemyndiges til å gi forskrifter om en hensiktsmessig avvikling av fisket .	a ) fatnasiid sturrodaga vuođul , b ) iešguđet bivdosiid várás , c ) jagi iešguđet áiggiid várás , d ) iešguđet riddogaskkaid várás .
Inndragning av fangst utover fastsatt kvote .	Girjengeatnegasvuohta ja geatnegasvuohta guldalit radio .
Departementet kan gi forskrifter om at salgsorganisasjonen kan gi vederlag for omkostningene ved ilandføring , når det er åpenbart at merfangsten ikke var tilsiktet .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain mearridit ahte bivdooassálastit dahje guolástusoassálastit galget guldalit dihto radiofrekveanssaid dihto áiggiid vai ožžot dieđuid daid muddemiid birra , mat biddjojuvvojit doibmii .
Departementet kan også gi forskrifter om hvordan fangst eller verdi av fangst utover fastsatt kvote skal beregnes , og hvordan midlene skal disponeres .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain maiddái mearridit ahte guolástusfatnasa eaiggádis dahje geavaheaddjis lea geatnegasvuohta guldalit ja vástidit čuorvumiid jna. radiotelefovnnas .
Adgang til å drive fiske med trål .	Girjengeatnegasvuohta go váldá vuostá sállaša .
Det er forbudt å fiske med trål utenfor det norske fastland i området innenfor 12 nautiske mil fra grunnlinjene .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain geatnegahttit juohkehačča gii vurke sállaša dahje gávppaša dakkár sállašiin ,
Kongen kan fastsette at det skal være adgang til å drive trålfiske i området mellom 4 og 12 nautiske mil utenfor grunnlinjene over hele eller bestemte deler av kyststrekningen østenfor en linje rettvisende 136 ° fra Lindesnes fyr .	a ) hálddustis atnit biergasiid sálašhivvodaga dárkkisteami várás , b ) dealgat sállaša dihto láhkai , ja c ) hálddustis atnit vurkenlánjaid ja sálašlanjaid tevdnegiid ja válddahusaid ja vel dokumeantta mii čájeha mo sálaš lea delgojuvvon .
Departementet bestemmer hva som er å anse som trål . Endret ved lover 23 des 1988 nr. 99 , 11 juni 1993 nr. 73 .	Lasihuvvon geassemánu 11. b. 1993-mannosaš lágain nr. 73 , rievdaduvvon geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
§ 8 a .	§ 9 b . .
Adgang til å drive fiske med større fartøy som nytter annet redskap enn trål Departementet kan ved forskrift forby fiske med fartøy over en viss størrelse langs kysten innenfor grunnlinjene eller innenfor en linje trukket i en viss avstand fra grunnlinjene .	Departemeanta addá dárkilat mearrádusaid divadiid birra , dás maiddái divatmáksingeatnegasvuođa birra , divada sisagáibideami birra ja struktuvrafoandda geavaheami birra , ja vel su dieđihangeatnegasvuođa birra , gii buktá sállaša vuostáiváldái ja gii vuostáiváldá sállaša .
I forskrift etter første ledd kan det gis ulike bestemmelser	Divatsturrodaga galgá Stuorradiggi mearridit jahkásaš bušeahttameannudeamistis .
a ) etter fartøyenes størrelse ,	Divada sisagáibidangolut ja doarjjajuolludeamit struktuvrafoanddas buhtaduvvojit sisamáksojuvvon divatruđaiguin .
b ) for ulike redskap , c ) for forskjellige tider av året ,	Dát paragráfa gusto vihtta jagi fápmuiboahtima beaivvi rájes .
Departementet kan ved forskrift fastsette at fangstdeltakere eller deltakere i et fiske skal lytte på bestemte radiofrekvenser til bestemte tider for å motta meldinger om reguleringer som blir iverksatt .	Muddenráđi gelbbolašvuohta . Ovdalgo ráhkaduvvojit muddenmearrádusat § 4 ja § 8 vuođul , de sáhttá dáhttut cealkámuša ráđis man departemeanta lea nammadan .
Departementet kan gi nærmere regler om kunngjøring av slike meldinger .	Muddenráđi cealkámuša galgá dáhttut ovdalgo fanasearit mearriduvvojit § 5 vuođul .
Departementet kan ved forskrift også fastsette at eier eller bruker av fiskefartøy har plikt til å lytte og besvare anrop m.v. på radiotelefon .	Departemeanta addá dárkilat njuolggadusaid daid ráđiid čoahkádusa ja doaimma birra , mat nammaduvvojit vuosttas lađđasa vuođul . Kapihtal III .
Plikt til å gi oppgave ved mottak av fangst .	Sállaša geavaheapmi ja bálkesteapmi .
Departementet kan ved forskrift pålegge enhver som mottar , oppbevarer eller omsetter fangst fra norsk eller utenlandsk fartøy å gi oppgaver og opplysninger om fangstuttak til fiskeriadministrasjonen og til vedkommende salgsorganisasjon .	Eallinnávccalaš guliid maid leat bivdán rihkodettiin dán lága mearrádusaid dahje dán lága vuođul addojuvvon mearrádusaid , galget dallánaga luoitit merrii . Departemeanta sáhttá gieldit jápmán dahje jámadeaddji guliid buktimis gáddái ja gieldit sállaša ja guollebázahusaid bálkesteames merrii .
Det samme gjelder når fangst overføres fra fiskefartøyet til annet fartøy .	Guolástusdirektoráhta dahká duoguštanmearrádusa .
Departementet kan ved forskrift pålegge enhver som oppbevarer eller omsetter slik fangst a ) å ha utstyr for kontroll av fangstmengden ,	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa das ahte vuovdinorganisašuvdna sáhttá buhtadit goluid go lea čielggas ahte sálaš ii leat bivdojuvvon eaktodáhtolaččat .
b ) å stue fangst på bestemt måte , og	§ 7 njealját lađas geavahuvvo seamma láhkai .
Departementet kan ved forskrift bestemme at enhver som mottar slik fangst skal gi fiskeriadministrasjonen eller vedkommende salgsorganisasjon forhåndsvarsling om fiskefartøys anløp .	Departemeanta sáhttá ovttaskas guolástussii mearridit láhkaásahusain das ahte dat sálaš dahje sálašárvu , maid vuovdinorganisašuvdna galgá oažžut , galgá uhciduvvot .
Tilføyd ved lov 11 juni 1993 nr. 73 , endret ved lov 15 juni 2001 nr. 51 .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 ja geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
Departementet kan ved forskrift pålegge den som leverer fangst å betale en avgift av fangstverdien til et strukturfond for kapasitetstilpasning av fiskeflåten .	Ii leat lohpi vuostáiváldit sállaša dahje gávppašit sállašiin maid leat bivdán rihkodettiin dán lága mearrádusaid dahje dán lága vuođul addojuvvon mearrádusaid .
Departementet gir nærmere bestemmelser om avgiften , herunder om plikten til å svare avgift , innkreving av avgiften og anvendelse av strukturfondet , samt om opplysningsplikt for den som leverer og den som mottar fangst .	Dárkkistansivaid geažil sáhttá departemeanta gieldit dan sállaša riikii sisafievrrideames , mii lea bivdojuvvon Norgga guolástusduopmoválddi olggobealde dan áiggi go ii leat lohpi gávppašit sállašiin dán paragráfa vuođul .
Skyldig avgift er tvangsgrunnlag for utlegg .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 .
Denne paragraf gjelder i fem år fra dato for ikrafttredelsen .	Kapihtal IV . Guolástus ja bivdu mearas sotnabeivviid ja basiid .
Reguleringsrådets kompetanse . Før det utferdiges regulerende bestemmelser etter § 4 og § 8 kan det innhentes uttalelse fra et råd oppnevnt av departementet .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa guolásteami ja bivdima birra sotna- ja bassebeivviid dahje daid oktavuođas dihto guovlluid dahje dihto guolástusaid dahje dihto fanasčohkiid várás , go dát lea dárbbašlaš fuolahettiin
Reguleringsrådets uttalelse skal innhentes før det fastsettes fartøykvoter etter § 5 .	Guovlluin gosa bearráigeahččo- dahje juogusortnegat leat ásahuvvon , gč. kap. .
Departementet kan gi nærmere regler om sammensetning og virksomhet for råd oppnevnt etter første ledd . Kapittel III .	VII , sáhttá departemeanta gieldit lustaoagguma ja astoáiggiguolásteami go láhkaásahusat leat dan várás addojuvvon vuosttas lađđasa vuođul :
Utnytting , utkast og omsetning av fangst .	Kapihtal V. Ortnetnjuolggadusat bivdoguovllus jna. .
Utnytting og utkast .	Várrugasvuohta .
Vedtak om inndragning treffes av Fiskeridirektoratet .	Son gii boahtá bivdoguvlui gos bivdosat leat mearas , galgá iskat gokko bivdosat leat .
Departementet kan gi forskrift om at salgsorganisasjonen kan gi vederlag for omkostningene når det er åpenbart at fangsten ikke var tilsiktet .	Fatnasat eai galgga stivret dahje orustit nu ahte bivdosat vahágahttojuvvojit dahje dárbbašmeahttumit sáhttet vahágahttojuvvot dahje ahte bivdinvejolašvuođat dárbbašmeahttumit heađuštuvvojit .
Departementet kan for det enkelte fiskeri ved forskrift bestemme at den fangst eller fangstverdi som tilfaller salgsorganisasjonen , skal reduseres .	Dát geatnegasvuohta čájehit várrugasvuođa gáibiduvvo maiddái go bivdosiid leat suohppumin , feastimin ja oahppamin .
Endret ved lover 23 des 1988 nr. 99 , 15 juni 2001 nr. 51 .	Bivdinvejolašvuođa ii leat lohpi heađuštit dahje bilidit báhčalemiin , riejain jd. . § 15 .
Forbud mot omsetning .	Garvingeatnegasvuohta .
Omsetning er likevel tillatt når Fiskeridirektoratet har truffet vedtak etter § 11 om at fangsten tilfaller salgsorganisasjonen .	Ii leat lohpi áŋkorastit dakkár bivdosadjái gokko golgadanfierpmit dahje govduliinnat leat suhppojuvvon ja leat rievdamin .
Av kontrollmessige grunner kan departementet forby import av fangst tatt utenfor norsk fiskerijurisdiksjonsområde i den tid det er forbudt å omsette fangst etter denne paragraf .	Fatnasiin main eai leat bivdosat mearas , galget sirdit go gohčohallet jus dat gártet daid guolásteddjiid ovdii , geat leat bivdigoahtán dahje suohppugoahtán bivdosiiddiset .
Fiske og fangst i sjøen på søn- og helligdager .	Áŋkorastojuvvon fanas mii heađušta nuohttuma , galgá sirdit go gohčohallá jus eará dohkálaš áŋkorastinsadji lea dakko lahkosiin .
Helligdagsfredning .	Suohppunovdavuorronjuolggadus .
a ) en rasjonell eller hensiktsmessig utøvelse eller gjennomføring av fiske og fangst ,	Jus guokte dahje eanet fatnasat suohppugohtet bivdosiiddiset oktanaga , de dain lea seamma vuoigatvuohta .
b ) den alminnelige helligdagsfred , eller	§ 17 . Guolásteapmi vuoggabivdosiiguin .
c ) når det foreligger andre særlige omstendigheter .	Jus steaŋga lea biddjojuvvon , de ferte nuohti bures gozihit .
I områder hvor oppsyns- eller utvalgsordning er etablert , jf kap. . VII , kan departementet forby sports- og fritidsfiske når det er gitt forskrifter i medhold av første ledd .	Vai garvvášii unohas gilvvu go lea bivdimin sallidiid ja šealgoreavvasiid gáddenuhtiin , sáhttá departemeanta addit láhkaásahusaid das mat vuoigatvuođat bivdis galget leat gáddenuohttebivddus guolásteami ektui eará bivdosiiguin .
Aktsomhet .	Guolásteapmi soaikonuhtiin .
Den som kommer til fiskefelt hvor redskap er satt ut , skal gjøre seg kjent med hvor redskapen står .	Soaikonuohti galgá suohpput seahpeborddi beallái nu ahte fanas johtá birra nuohti seahpebeliid .
Fartøy må ikke manøvrere eller plasseres slik at fangstredskaper skades eller unødig utsettes for fare eller at fangstmuligheter unødig hemmes . Denne aktsomhetsplikt gjelder også under setting , sleping eller trekking av redskaper .	Jus giige suohppu golgadanfirpmiidis nuppiid golgadanfirpmiid lahka ja oktiirievdan ii oro garvimis , de galgá juoidá dahkkojuvvot sihkkarvuođa dihtii vai garvá oktiirievdama , vaikko geassit de ferteš bivdosiid .
Det er forbudt å hindre eller ødelegge fangstmuligheter ved skyting , støy o.l. .	Seamma láhkai galgaba goappašagat dahkat go lea oktiirievdanvárra eará sivaid geažil .
Vikeplikt .	Guolásteapmi trolain ja snoranuhtiin .
Det er forbudt å ankre på område hvor drivgarn eller fløytliner er utsatt og i drift .	Departemeanta sáhttá mearridit ahte vuosttas lađđasa rádjá galgá leat oanehat dahje ii oppa galgga gustot ge :
Fartøy som ikke har redskaper ute , skal på oppfordring flytte dersom det ligger i veien for fiskere som har begynt å fiske eller går i gang med å sette ut sine redskaper .	a ) reahka- dahje šákšatrolemii , b ) guolásteapmái snoranuhtiin , c ) rádjaguovlluide gokko trolas ja/dahje snoranuohtis lea áidnavuoigatvuohta dihto guvlui § 4 bustáva g vuođul .
Forankret fartøy som er til hinder for notkast , skal på oppfordring flytte så fremt annen brukbar ankerplass finnes i nærheten .	Dán paragráfa mearrádusat eai galgga geavahuvvot doppe gos juogusortnet lea ásahuvvon § 33 vuođul . Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 .
Forkastregelen .	Bivdosiid oktiisorron .
Den som først begynner å sette ut sine redskaper og fortsetter med det uten usedvanlig opphold , har rett til det havområde som redskapene krever eller vil omslutte .	Jus nuppiid bivdosiid ferte botket dahje gálgat go dat leat sorrojuvvon nuppi bivdosii dahje fatnasii , de galgá dan dahkat nu ahte ollislaš vahát šaddá nu uhcci go vejolaš .
Begynner to eller flere fartøy å sette ut sine redskaper samtidig , har de lik rett .	Ii leat lohpi botket nuppi olbmo bivdosa jus bivdosiid sáhttá sirret eará láhkai .
Fiske med krokredskaper må skje i betryggende avstand fra utestående not og ikke nærmere enn 100 meter .	Jus nuppi olbmo bivddus lea botkejuvvon dahje čovdojuvvon eará osiin , de galgá daid fas albma láhkai oktii čatnat dahje geatnit .
Fiske med landnot .	Bivdosiid merken .
Er sperring satt ut , må det holdes forsvarlig vakt ved noten .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid bivdosiid ja buddemiid merkema birra .
Når uoverstigelige hindringer ikke foreligger , skal på forlangende noten straks senkes slik at nødvendig ferdsel kan foregå over den .	Ii leat lohpi guolástit bávkkanasaiguin . Fatnasis eai galgga leat bávkkanasat go dat lea guolástanguovllus dahje johtimin dohko dahje doppe eret .
For å unngå uheldig konkurranse under sild- og brislingfiske med landnot kan departementet gi forskrifter om hvilke rettigheter landnotfiske har i forhold til fiske med andre redskaper .	Bávkkanasaid sáhttá geavahit go árenastá fállá . Departemeanta addá láhkaásahusaid das mo galgá heakkahuhttit njurjo , fállá , ákkolaggámáttu ( šuorjja ) ja dakkáračča .
Utsetting av snurpenot må foregå til styrbord slik at fartøyet svinger ( runder noten ) til styrbord .	Departemeanta sáhttá gieldit báhčinvearjjuid geavaheames guolásteamis ja addit láhkaásahusaid dákkár bivdovuogi birra .
Drivgarnfiske .	Steaŋgga bidjan .
Det samme gjelder for begge drivere når fare for sammendriving har andre årsaker . Den som ved sleping av drivgarnslenke forårsaker kollisjon med andre redskaper , plikter å trekke sine garn først .	Ii leat lohpi guolástit lagat go 100 mehtera ja johtit lagat go 20 mehtera dakkár feastinnuohtis dahje steaŋggas eret , mii lea giddejuvvon gáddái dahje áŋkorastojuvvon eará láhkai .
b ) fiske med snurrevad ,	Gielddus guođđit áđaid merrii .
c ) grenseområder der trål og / eller snurrevad etter § 4 bokstav g har enerett til bestemt område .	Ii leat lohpi diktit bivdosiid , buddemiid ja eará áđaid orrut dárbbašmeahttumit mearas dahje mearrabotnis .
Bestemmelsene i denne paragraf får ikke anvendelse der utvalgsordning er opprettet etter § 33 .	Sus gii rihkku dán paragráfa , lea geatnegasvuohta čorget ja jávkadit eret áđaid .
Endret ved lov 23 des 1988 nr. 99 .	Dákkár doaibmabijuid goluid sáhttá bákkuin mávssihit .
Sammenvikling av redskaper .	Guolásteapmi jna. ja eará doaibma .
Bruk av sprengstoff og skytevåpen .	Guolásteapmi biebmanrusttegiid lahka .
Bruk av sprengstoff til fangst av fisk er forbudt . Sprengstoff må ikke finnes om bord i fartøy som er på fiskefeltet eller på vei til og fra feltet .	Guolástan- ja johtingildosa birra biebmanrusttegiid lahka gustojit geassemánu 14. b. 1985-mannosaš lága nr. 68 njuolggadusat guliid , skálžoealliid ja dakkáraččaid biebmama birra .
Sprengstoff kan brukes ved harpunering på hval .	Rievdaduvvon geassemánu 16. b. 1989-mannosaš lágain nr. 58 .
Departementet gir forskrifter om avlivningsmåten ved fangst av sel , hval , brugde og lignende . Departementet kan forby bruk av skytevåpen ved fangst av fisk og gi forskrifter om slik fangstmåte .	Son gii gádju eret rievdan , láhppojuvvon dahje guđđojuvvon bivdosa , dás maiddái geahppafatnasa ja eará biergasiid , galgá johtileamos lági mielde dieđihit dán birra eaiggádii dahje lagamus almmolaš eiseváldái .
Stengsetting .	Gádjunbálká .
§ 26 . Forbud mot å etterlate gjenstander i sjøen .	Gádjunbálká ii galgga leat gáddjojuvvon bivdosa árvvu stuorát .
Det er forbudt å kaste i sjøen redskaper og andre gjenstander som kan hemme utøvelsen av fisket , skade fisk , fiskeredskaper eller sette fartøy i fare .	Gáddju oažžu dan sállaša maid son gádju . Jus sállaša árvu lea mealgat stuorát go gádjunbálká , de dat sáhttá vuoliduvvot dahje sihkkojuvvot .
Det er også forbudt å la redskaper , fortøyninger og andre gjenstander unødvendig bli stående igjen i sjøen eller på bunnen .	Eaiggát ii leat geatnegahttojuvvon lotnut dan mii lea gáddjojuvvon . Ii sáhte gáibidit oažžut dan mii lea gáddjojuvvon , ovdalgo gádjunbálká ja golut leat máksojuvvon .
Den som handler i strid med denne paragraf er forpliktet til å rydde opp og fjerne gjenstandene .	Láhkaásahusat gádjuma birra . Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusaid bivdosiid gádjuma birra .
Fiskeridirektoratet kan gi pålegg om rydding og fjerning .	Juhkosat ja báikkálaš bearráigeahčut . § 33 .
Etterkommes ikke pålegg gitt i medhold av annet ledd , kan Fiskeridirektoratet iverksette nødvendige tiltak for den ansvarliges regning og risiko .	Departemeanta sáhttá dihto guovlluide mearridit ahte ovtta dahje eanet bivddusčohkiid várás galget válljejuvvot bearráigeahččit ja juhkosat .
Utgifter ved slike tiltak er tvangsgrunnlag for utlegg .	Jus guovllus leat eanet juhkosat , de sáhttá departemeanta nammadit juhkosiid oktasaš ovdaolbmo .
Fiske m.m. og annen virksomhet .	Bearráigeahččiid bargamušat .
For å beskytte naturlige og kultiverte fiskeressurser , anlegg for dyrking av alger og fiskernes fangstmuligheter , herunder bruk av kaste- og låssettingsplasser , kan Kongen innenfor 4 nautiske mil fra grunnlinjene gi forskrifter om utøvelsen av annen virksomhet enn fiske .	Juhkosat mat leat nammaduvvon § 33 vuođul , sáhttet , hehtten dihtii iešguđet bivddusčohkiid oktii boahtimis , dahje sihkkarastin dihtii guolásteami jierpmálaš čađaheami , go mearrádusat addojuvvon § 4 vuođul eai leat hehttehussan , iežaset guovllu várás addit láhkaásahusid :
Om fiske- og ferdselsforbud i nærheten av lokaliteter til akvakultur gjelder reglene i akvakulturloven . Endret ved lover 16 juni 1989 nr. 58 , 17 juni 2005 nr. 79 ( i kraft 1 jan 2006 ) .	Láhkaásahusaid mat leat addojuvvon vuosttas lađđasa vuođul , sáhttet bivddusčoahki 10 oassálasti mat leat ovddastuvvon juhkosis , dahje uhcimusat viđas bivddusčoahkis mii ii leat ovddastuvvon juhkosis , guoddalit Guolástusdirektoráhtii ovdalgo 2 vahku leat gollan fápmuibidjama maŋŋá .
Kapittel VI . Berging av redskap .	Guoddaleapmi ii mielddisbuvtte maŋideami .
Berget fangst tilfaller bergeren .	Hálddašanlága geavaheapmi .
Er verdien av fangsten betydelig større enn bergelønnen , kan denne helt eller delvis falle bort .	Hálddašanlága kapihtal VII ii gusto daidda mearrádusaide , mat leat addojuvvon § 35 vuođul .
§ 32 . Forskrifter om berging .	Báikkálaš guolástusbearráigeahčut .
Departementet kan fastsette forskrifter om berging av redskaper .	Departemeanta sáhttá dihto guovlluide ásahit báikkálaš guolástusbearráigeahču .
Departementet kan for bestemte områder bestemme at det for en eller flere redskapsgrupper skal velges tilsynsmenn og utvalg .	Departemeanta sáhttá dáidda guovlluide addit láhkaásahusaid bearráigeahččobirradagaid juohkima birra , bearráigeahču doaibmanáiggi birra ja guolástusoassálastiid dieđihan- ja girjengeatnegasvuođa birra .
Er det flere utvalg i et område , kan departementet tilsette felles formann for utvalgene .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid das mo dán lága čuovvun galgá gozihuvvot .
I et slikt område kan departementet også bestemme at det skal være et fellesutvalg .	Jus bearráigeahččohoavda ii leat nammaduvvon , de sáhttá departemeanta addit dákkár válddi .
Tilsynsmennene skal representere fiskernes interesse i å opprettholde ro og orden på fiskefeltet og skal ved veiledning og advarsel søke å hindre overtredelse av bestemmelser i eller i medhold av denne lov .	Sáhttá gáibidit ahte son gii lea áššáskuhttojuvvon , dallánaga dieđiha dohkkeha go son vai ii go dohkket dan sáhku , maid bearráigeahču virgeolmmoš lea sutnje čálihan .
b ) setting og trekking av redskaper , herunder bestemmelser om signal og tid for setting og trekking , c ) tidspunkt for utseiling til fiskefeltet , herunder bestemmelser om signal ,	Báikkálaš guolástusbearráigeahču virgeolbmot galget nu bures go lea vejolaš geahččalit čoavdit dakkár soahpameahttunvuođa , mii lea bohciidan guolásteamis dahje guolásteami oktavuođas , nu ahte buot bealit leat duhtavaččat .
f ) redskapers merking når disse ikke kommer i strid med forskrifter fastsatt etter § 23 .	Borgemánu 13. b. 1915-mannosaš láhka nr. 5 duopmostuoluid birra § 106 bealatkeahtesvuođa birra gusto soabaheaddjái .
Klagen har ikke oppsettende virkning .	Rievdaduvvon geassemánu 26. b. 1992-mannosaš lágain nr. 86 .
Forvaltningslovens anvendelse .	Sierra riektemeannudannjuolggadusat .
Kapittel VII i forvaltningsloven får ikke anvendelse på vedtak truffet i medhold av § 35 .	Vuosttas lađas gusto seamma láhkai dákkár áššečuoččaldahttimiidda . Kapihtal VIII .
Lokale fiskerioppsyn .	Objetiiva ovddasvástádus .
Departementet kan for slike områder gi forskrifter om inndeling i oppsynsdistrikter , oppsynets funksjonstid og melde- og oppgaveplikt for deltakerne i fisket .	Buhtadangeatnegasvuohta vuosttas lađđasa vuođul sáhttá geahpeduvvot dahje sihkkojuvvot jus vahágahtti duođašta ahte son ii leat dagahan vahága . § 43 .
Til å forestå dette oppsyn kan departementet tilsette oppsynssjef .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 .
Det lokale fiskerioppsyns kompetanse .	Pántavuoigatvuohta buhtadusa várás .
Oppsynet skal føre kontroll med at bestemmelsene i denne lov og i lov av 14. desember 1951 nr. 3 om omsetning av råfisk og forskrifter gitt i medhold av disse lover blir overholdt . Departementet kan gi forskrifter om kontroll med overholdelse av denne lov .	Vahátbuhtadusa gáibádussan dán lága vuođul ja buhtadusgáibádussan go oktii beaškkihit bivdofatnasat , veahkkefatnasat , fatnasat mat leat fievrrideamen guliid , dahje eará fatnasat mat leat fárus bivddus , lea vuoigatvuohta pántan váldit vahágahtti searvvi fatnasiid , bivdosiid ja sállaša .
Ansvarshavende på fartøyet skal gi oppsynet nødvendig bistand og opplysninger .	Mearralága kapihttala 3 njuolggadusat mearrapántta birra gustojit seamma láhkai .
Kongen kan bestemme at oppsynssjefen har politi- og påtalemyndighet , og fastsette nærmere bestemmelser om oppsynssjefens forhold til den ordinære politi- og påtalemyndighet .	Vuoruheami dáfus lea gáibádus ovttadássásaš dainna gáibádusain , mii lea namahuvvon mearralága § 51 vuosttas lađđasa 4. nummiris .
Oppsynssjefen kan innenfor sin kompetanse etter tredje ledd gi tjenestemann i oppsynet politimyndighet og rett til å utferdige forelegg .	Vuoigatvuohta pántan váldit sállaša gahččá eret go sálaš lea vuostáiváldái dolvojuvvon , muhto velgoheaddji oažžu dan sadjái pántavuoigatvuođa vuovdinárvui .
Er det ikke tilsatt oppsynssjef , kan departementet gi slik myndighet .	Rievdaduvvon geassemánu 24. b. 1994-mannosaš lágain nr. 39 . Kapihtal IX .
Megling av det lokale fiskerioppsyn .	Guolástusdirektoráhta gelbbolašvuohta .
Domstolen skal uten unødig opphold og foran andre embetsforretninger fremme saker som gjelder overtredelse av lover og forskrifter nevnt i § 39 første ledd , mens oppsyn etter § 38 er i virksomhet .	Norgga mearraguovlluin , juovlamánu 14. b. 1951-mannosaš láhka nr. 3 njuoskaguliid gávppašeami birra ja geassemánu 24. b. 1994-mannosaš láhka nr. 34 njuoskaguliid jna. vuosttas oastin logahallama birra , ja vel láhkaásahusat mat leat addojuvvon dáid lágaid vuođul .
Objektivt ansvar . Enhver som volder skade på redskaper som er satt ut i sjøen for fangst , plikter uten hensyn til skyld å erstatte skaden , herunder tap av fangst og tap som følge av avbrekk i fisket .	Guolástusdirektoráhtagalgá juohkehačča luhtte geasa nubbi lađas gusto , beassat hehttejumi haga dárkkistit rehketdoalu ja eará áššáiguoski dokumeanttaid ja dieđuid beroškeahttá das mo dat vurkejuvvojit , ja galgá hehttejumi haga beassat áššáigulli áđaid lusa .
Erstatningsplikten etter første ledd kan reduseres eller falle bort dersom skadevolder godtgjør at han er uten skyld i skaden .	Ovddasvástideaddji dahje su ovddasteaddji galgá ieš vuolláičállit dan raportta maid bearráigeahčči lea čállán , muhto son sáhttá dasa čállit dárbbašlaš mearkkastagaid .
Bevisbyrderegler .	Guolástusdirektoráhta sáhttá dárkkistandoaimmastis geassit bivdosiid ja daid buddemiid .
Endret ved lov 23 des 1988 nr. 99 .	Fanas galgá guossohit biepmu ja ođđinsaji .
For krav på skadeserstatning etter denne lov og for erstatningskrav som følge av sammenstøt mellom fiskefartøyer , hjelpefartøyer , fartøyer som deltar i føring av fisk eller andre fartøyer som deltar i fisket , has panterett i det skadevoldende lags fartøyer , redskaper og fangst .	Fanaseaiggát ja ovddasvástideaddji dan fatnasis , mii doalvu sállaša olgoriikii dahje olgoriikka fatnasiidda ja fitnodagaide dahje fitnodagat mat dolvot sállaša dahje buktagiid olgoriikii , sáhttet geatnegahttojuvvot addit daid dieđuid , maidda lea dárbu go čađaha dárkkistusa vuosttas lađđasa vuođul .
Reglene om sjøpant i sjøloven kapittel 3 gjelder tilsvarende . Med hensyn til prioritet er kravet likestilt med de krav som er nevnt i sjøloven § 51 første ledd nr 4 .	Guolástusdirektoráhta sáhttá ásahit registara daid dieđiuid čohkkema , vurkema ja geavaheami várás , maid leat ožžon dakkár biergasiiguin maidda čujuhuvvo § 4 vuosttas lađđasa s-bustávas .
Panterett i fangst faller bort når fangsten er levert , men fordringshaveren får i stedet panterett i salgssummen .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid dárkkisteami birra mii čađahuvvo dán paragráfa vuođul , dás maiddái :
Kap. .	§ 45a .
§ 45 . Fiskeridirektoratets kompetanse	Vuovdinorganisašuvnnaid dárkkistanovddasvástádus jna. .
Fiskeridirektoratet skal , hos enhver som omfattes av annet ledd , gis uhindret adgang til å kontrollere regnskap og andre relevante dokumenter og opplysninger uansett hvordan disse oppbevares , og skal gis uhindret adgang til relevante gjenstander .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dárkkistandivada birra , dás maiddái dárkilat mearrádusaid geatnegasvuođa birra divada máksit , divatgáibideami birra ja su dieđihangeatnegasvuođa birra , gii nubbái bidjá ja nuppis vuostáiváldá sállaša , go dát mearrida divatgeatnegasvuođa viidodaga .
Ansvarshavende eller dennes representant skal gi Fiskeridirektoratet nødvendig bistand og opplysninger , legge fram relevante gjenstander og dokumenter m.m. , bekrefte kopier , datautskrifter , lagerlister m.m. , og tillate merknader i fangstdagbok , mottaksjournal og lignende .	Fámuhuhttojuvvon geassemánu 13. b. 1997-mannosaš lágain nr. 42 ( fápmui biddjojuvvon skábmamánu 5. b. 1999 skábmamánu 5. b. 1999-mannosaš resolušuvnnain nr. 1143 ) , fas lasihuvvon juovlamánu 17. b. 2004-mannosaš lágain nr. 89 ( fápmui biddjojuvvon ođđajagimánu 1. b. 2005 ) .
Ansvarshavende eller dennes representant skal undertegne den rapporten inspektøren setter opp , men kan påføre rapporten de merknader som finnes nødvendig .	( Fámuhuhttojuvvon geassemánu 13. b. 1997-mannosaš lágain nr. 42 ( fápmui biddjojuvvon skábmamánu 5. b. 1999-mannosaš resolušuvnnain nr. 1143 ) . )
Fiskeridirektoratet kan stanse og undersøke fartøy og steder som nevnt i annet ledd .	Kapihtal X. Ráŋggáštusmearrádusat ja riektemeannudannjuolggadusat jna. . § 53 .
Ansvarshavende for fartøy kan pålegges å stanse fiske og fangst og å trekke trål og annen fiskeredskap .	Jus leat erenoamáš čavgejeaddji dilit , de sáhttá dubmehallat giddagassii čohkkát gitta 2 jahkái .
Fiskeridirektoratet kan under sin kontrollvirksomhet trekke redskap og forankring til slike .	Jus rihkkuma lea olgoriikka fanas dahkan olggobealde mearraterritoria , de ii geavahuvvo giddagasráŋggáštus .
Fiskeridirektoratet kan om nødvendig kreve hjelp av politiet for å få utført kontrollen .	Lága rihkkun adnojuvvo rihkkumuššan . Geahččaleapmi ráŋggáštuvvo seamma láhkai go ollašuhttojuvvon rihkkun .
Nødvendig kost og losji skal gis på fartøyets kostnad .	Fanasjođiheaddji sáhttá dohkkehit sáhkkocealkima barggaheaddji ovddas .
Inspektør og observatør skal uten vederlag gis adgang til å nytte radio og annet kommunikasjonsutstyr .	Barggaheaddji sáhttá maiddái dubmehallat dakkár áššis mii čuoččaldahttojuvvo fanaseaiggáda vuostái .
Fiskeridirektoratet kan undersøke rederiregnskap og kan pålegge fryseribedrifter å gi opplysninger om fangst som mellomlagres i vedkommende bedrift .	Jus fanasveaga lahttu lea rihkkuma dahkan ja ráŋggáštusovddasvástádus dalle gullá fanasjođiheaddjái , de ii galgga vuollásaš bargi ráŋggáštuvvot .
Reder og ansvarshavende ombord på fartøy som leverer fangst til utlandet eller til utenlandske skip og bedrifter eller selskap som leverer fangst eller produkter til utlandet , kan pålegges å gi de opplysninger som er nødvendige for utøvelse av kontroll etter første ledd .	Rievdaduvvon suoidnemánu 20. b. 1991-mannosaš lágain nr. 66 , geassemánu 13. b. 1997-mannosaš lágain nr. 42 ( fápmui biddjojuvvon skábmamánu 5. b. 1999-mannosaš resolušuvnna nr. 1143 vuođul ) ja geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 . § 54 .
Departementet kan gi forskrift om kontroll som utøves etter paragrafen her , herunder fastsette bestemmelser om :	Sáhttá mearriduvvot ahte pntavuoigatvuohta dahje eará vuoigatvuođat biergasiidda mat leat duoguštuvvon , ollásit dahje muhtumassii gahččet eret .
observatørens myndighet og plikter ,	Eará lágaid fámuhuhttin ja rievdadeapmi .
hvilke fartøygrupper og hvor mange fartøy som skal ha inspektør eller observatør ombord , samt hvordan utvelgelsen av fartøy skal skje ,	Dát láhka doaibmagoahtá dan áiggi rájes maid Gonagas mearrida . Seamma áiggi rájes fámuhuhttojuvvojit čuovvovaš lágat : - - -
at fartøy helt eller delvis skal bære lønns- og transportkostnader m.v. ved gjennomføring av inspektør- og observatørordninger ,	Lága fápmuiboahtima rájes rievdaduvvojit eará lágat čuovvovaččat : - - -
Nr. : 128/10	Nr. : 128/10
Rekordsatsing på nordområdene	Eanet áŋgiruššan davviguovlluin go goassege ovdal
Nordområdene er vårt viktigste strategiske satsingsområde i utenrikspolitikken .	Davviguovllut leat min deháleamos strategalaš áŋgiruššansuorgi olgoriikapolitihkas .
Derfor har regjeringen systematisk styrket satsingen i nordområdene de siste årene .	Danne lea ráđđehus systemáhtalaččat nannen áŋgiruššama davviguovlluin maŋimuš jagiid .
Denne satsingen fortsetter .	Dát áŋgiruššan jotkojuvvo .
- Vi foreslår en økning på 168 millioner kroner til satsingen på nordområdene .	- Mii árvalit 168 milj. ruvdnosaš lassáneami davviguovloáŋgiruššamii .
Totalt vil regjeringen bruke om lag 1,2 milliarder kroner til nordområdetiltak neste år , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Oktiibuot áigu ráđđehus geavahit sullii 1,2 miljárdda ruvnnu davviguovlodoaibmabijuide boahtte jagi , cealká stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
Under åpningen av Framsenteret i Tromsø i dag presenterte statsminister Jens Stoltenberg , kunnskapsminister Kristin Halvorsen og kommunalminister Liv Signe Navarsete regjeringens nordområdesatsing for neste år .	Fram-guovddáža rahpamis Romssa gávpogis odne almmuhedje stáhtaministtar Jens Stoltenberg , máhttoministtar Kristin Halvorsen ja gieldaministtar Liv Signe Navarsete ráđđehusa davviguovloáŋgiruššama boahtte jagi .
- Aldri før er det satset så mye på nordområdene som under denne regjeringen .	- Eai goassege ovdal leat nu ollu návccat biddjojuvvon davviguovlluide go dan maid dát ráđđehus bidjá .
Vår politikk er en bred nasjonal satsing på bosetting , arbeid , verdiskaping , klima og miljø , bærekraftig forvaltning , kunnskap og kultur , sier Jens Stoltenberg .	Min politihkka lea viiddis riikkalaš návccaid bidjan ássamii , bargui , árvoháhkamii , dálkkádahkii ja birrasii , ceavzilis hálddašeapmái , máhttui ja kultuvrii , cealká Jens Stoltenberg .
I mars 2009 la regjeringen frem dokumentet ” Nye byggesteiner .	Njukčamánus 2009 almmuhii ráđđehus dokumeantta ” Ođđa huksengeađggit davvin .
Neste trinn i Regjeringens nordområdestrategi ” hvor syv satsingsområder defineres .	Ráđđehusa davviguovlostrategiija boahttevaš lávki , ” mas čieža áŋgiruššansuorggi definerejuvvojit .
Dokumentet inneholder ambisiøse målsetninger og tiltak som gir regjeringens nordområdesatsing ny retning for de neste 10-15 årene .	Dokumeanta sisttisdoallá gudneáŋgiris ulbmiliid ja doaibmabijuid mat ođđasit háltádit ráđđehusa davviguovloáŋgiruššama boahtte 10-15 jagi .
Sammen med Nordområdestrategien , som ble lagt fram 1. desember 2006 , legger de to dokumentene opp til en helhetlig , koordinert og langsiktig nordområdepolitikk .	Oktan Davviguovlostrategiijain , mii almmuhuvvui juovlamánu 1. b. 2006 , dáinna guovtti dokumeanttin lea ollislaš , oktiiheivehallojuvvon ja guhkesáigásaš davviguovlopolitihkka ulbmilin .
Strategien inneholdt 22 ulike tiltakspunkter .	Strategiija sisttisdoallá 22 sierranas doaibmabidjočuoggá .
Disse tiltakene er nå i hovedsak enten gjennomført eller igangsatt .	Dát doaibmabijut leat dál eanaš čađahuvvon dahje álggahuvvon .
- Nordområdene har helt unike forutsetninger og en spesiell sårbarhet , derfor trenger vi mer kunnskap om natur og ressurser .	- Davviguovlluin leat áibbas áidnalunddot eavttut ja sierralágan raššivuohta , ja danne mii dárbbašit eambbo dieđuid luonddu ja resurssaid birra .
Forskning og kunnskapsutvikling er derfor en bærebjelke i vår nordområdesatsing , sier kunnskapsminister Kristin Halvorsen .	Dutkan ja máhttobuorideapmi leat vuođđu min davviguovloáŋgiruššamis , dadjá máhttoministtar Kristin Halvorsen .
Regjeringen vil styrke arbeidet på flere områder , ikke minst på helhetlig overvåkings- og varslingssystem for nordområdene ( BarentsWatch ) , utvikling av mineralbasert næringsvirksomhet , marin bioprospektering , oppfølging av nordområdesatsingen på miljøområdet , værradar i Øst-Finnmark , nytt polarforskningsprogram i Norges forskningsråd og kunnskapsutvikling i nordområdene og Arktis .	Ráđđehus áigu nannet barggu máŋgga suorggis , ja ii ba unnimisat ge lea áigumus ráhkadit ollislaš bearráigeahččan- ja dieđihanvuogádaga davviguovlluid várás ( BarentsWatch ) , ovddidit minerálavuđot ealáhusdoaimmaid , ovddidit mariidna biospekterema , čuovvolit davviguovloáŋgiruššama birassuorggis , ráhkadit dálkerádara Nuorta-Finnmárkui , ráhkadit ođđa buolladutkanprográmma Norgga dutkanráđđái ja áŋgiruššat máhttoovddidemiin davviguovlluin ja Árktisis .
Regjeringen vil være med å støtte opp om den regionale utviklingen for å skape arbeidsplasser og styrke samarbeidet med vår nabo i nord på flere områder .	Ráđđehus áigu leat mielde doarjumin regionála ovddideami vai šaddet bargosajit ja vai ovttasbargu min ránnjáriikkain davvin nanosmuvvá máŋgga suorggis .
For å sikre bosetting og økt verdiskaping i nord er god infrastruktur viktig , derfor vil regjeringen gjennomføre det store samferdselsløftet som er varslet i Nasjonal Transportplan , sier kommunalminister Liv Signe Navarsete .	Go áigumuš lea sihkkarastit ássama ja árvobuvttadeami davvin lea buorre vuođđostruktuvra dehálaš , ja danne áigu ráđđehus čađahit stuorra johtalusvuoruheami mii lea dieđihuvvon Riikkalaš johtalusplána , cealká gieldaministtar Liv Signe Navarsete .
Nordisk samisk samarbeid	Davviriikkalaš sámi ovttasbargu
Sverige , Finland og Norge har et samarbeid om samiske spørsmål både på embets- og politisk nivå .	Ruoŧas , Suomas ja Norggas lea ovttasbargu sámi áššiid olis sihke ámmát- ja politihkalaš dásis .
Gjennom Nordisk embetsmannsorgan for samiske spørsmål møtes myndighetene og sametingene i de tre landene jevnlig for gjensidig informasjon og diskusjon .	Sámi áššiid davviriikkaid ámmátolbmoorgána bokte deaivvadit dán golmma riikka eiseválddit ja sámedikkit jeavddalaččat lonuhallat dieđuid ja digaštallat .
Et fast samarbeid på politisk nivå ble etablert i 2001 mellom sametingspresidentene og ministrene med ansvar for samiske saker i de tre landene .	2001 ásahuvvui maiddái bistevaš ovttasbargu politihkalaš dásis gaskal sámediggepresideanttaid ja ministariid geain lea ovddasvástádus golmma riikka sámeáššiin .
Om nordisk samisk samarbeid	Davviriikkalaš sámi ovttasbargu
Etter at Nordisk samarbeidsorgan for same- og reindriftsspørsmål ble opprettet ved Kgl. res. i 1964 , har Norge , Sverige og Finland hatt et samarbeid i samiske spørsmål på flere nivåer .	Maŋŋágo Davviriikkaid sámi- ja boazodoalloáššiid ovttasbargoorgána ásahuvvui Gonagaslaš resolušuvnnain 1964 , lea Norggas , Ruoŧas ja Suomas leamaš sámi áššiin ovttasbargu máŋgga dásis .
Nordisk samekonvensjon	Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna
En nordisk ekspertgruppe overleverte sin innstilling med et utkast til en nordisk samekonvensjon høsten 2005 .	Áššedovdijoavku geigii evttohusa Helssegis skábmamánu 16. b. 2005 , Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámeministariid ja gullevaš sámediggepresideanttaid oktasaščoahkkimis .
Nordland blir samisk pilotfylke	Nordlánda šaddá sámi geahččalanfylka
FAD bevilger i 2011 nærmere 2,3 millioner til Fylkesmannen i Nordland til arbeidet med oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	FAD juolluda jagi 2011:s váile 2,3 miljovnna ruvnno Nordlándda Fylkkamánni bargui Ráđđehusa sámegielaid doaibmaplánain .
Da statssekretær Raimo Valle besøkte fylkeshovedstaden Bodø i Nordland kom han med nyheten om at Nordland er valgt ut som pilotfylke .	Dalle go stáhtačálli Raimo Valle galledii fylkkaoaivegávpoga Bådåddjo Nordlánddas de son almmuhii ahte Nordlánda lea válljejuvvon geahččalanfylkan .
Prosjektet skal vare i to år og har en ramme på ca 2 millioner kroner .	Prošektii , mii galgá bistit guokte jagi , lea mearriduvvon sullii 2 miljovnna ruvnno sturrosaš ruhtajuolludeapmi .
- Nordland fylke har språkområder som omfatter både nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk .	- Nordlándda fylkkas lea leat sihke davvisámegielat , julevsámegielat ja lullisámegielat guovllut .
Over flere år har fylkesmannen i Nordland opparbeidet seg verdifulle erfaringer som veileder for kommuner med samiske brukere , sier Valle og fortsetter .	Mii háliidit geahččalanprošeavtta bakte olahit vuogádatlaš , ulbmillaš ja máhttovuođustuvvon barggu sámi gažaldagaiguin daid suohkaniin gos sámit orrot , dadjá stáhtačálli Raimo Valle , ja joatká ,
- Vi ønsker gjennom pilotprosjektet å få til et systematisk , planmessig og kunnskapsbasert arbeid med samiske spørsmål i kommuner med samisk befolkning .	Prošeakta galgá njeallje surggiid čalmmustahttit : mánáid ja nuoraid bajásšaddaneavttuid , sámi gielaid , dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagaid , ja boazodoalu ja areálapolitihka .
Dette er viktig for at den enkelte same skal kunne nyte godt av den retts- og politikkutviklingen som har funnet sted til fordel for samene i Norge de siste par tiår .	- Dát bargu lea dehálaš vai juohke áidna sápmelaš galgá sáhttit ávkkástallat vuoigatvuođa- ja politihkkaovdáneami mii lea dáhpáhuvvan maŋimus moaddelot jagi ja boahtán ávkin sápmelaččaide Norggas .
Kommunene er svært viktige velferdsprodusenter – også for den samiske befolkningen .	Suohkanat leat hui dehálaš čálgobuvttadeaddjit – maiddái sápmelaččaid ektui .
Prosjektet skal fokusere på disse fire områdene : Barn og unges oppvekstvilkår , samiske språk , helse- og sosialtilbud og reindrift og arealpolitikk	Jus suohkanat guddet dan ovddasvástádusa mii sidjiide gullá sámepolitihka čuovvoleamis de dat dagaha buoret eavttuid suodjalit ja ovdánahttit sámi gielaid , kultuvrra ja ealáhusaid , lohká stáhtačálli Raimo Valle .
Det nye prosjektet starter høsten 2011 og avsluttes våren 2013 .	Dát ođđa prošeakta álggahuvvo 2011 čavčča ja loahpahuvvo jagi 2013 giđa .
Prosjektet vil få en egen prosjektleder som skal jobbe tett med kommunene .	Prošektii nammaduvvo sierra prošeaktajođiheaddji guhte galgá lahkalaga ovttasbargat suohkaniiguin .
Fylkesmannen Hill-Marta Solberg håper å ha dette på plass etter sommerferien .	Fylkkamánni Hill-Marta Solberg sávvá ahte nammadeapmi lea dahkkon maŋŋil geasseluomu .
Ved avslutning av pilotprosjektet skal Fylkesmannen komme med anbefalinger om videre arbeidet .	Geahččalanprošeavtta loahpaheami oktavuođas galgá Fylkkamánni buktit rávvagiid joatki bargui .
- Jeg tror prosjektet vil ha stor overføringsverdi i forhold til andre fylker , avslutter Valle .	Mun jáhkán ahte dán prošeavtta vásáhusat šaddet leat ávkkálačča eará fylkkaide , loahpaha Valle .
Nyhet , 24.01.2011	Ođas , 24.01.2011
Nordmenns netthandel på europatoppen	Norgalaččaid neahttagávppašeapmi Eurohpá njunnošis
Nesten dobbelt så mange nordmenn handler på nettet sammenliknet med gjennomsnittet i Europa .	Sullii duppal geardde eanet norgalačča gávppašit neahta bokte go veardida Eurohpá ektui .
- Netthandel gjør Norge mer digitalt og skaper innovasjon , så dette er gledelig , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud i en kommentar til analysen fra SSB.	- Norga ovdána digitálalaččat ja ođđahutkamušat lassánit neahttagávppašeami bokte , mii illudahttá , muitala ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud cealkámušastis SGD ( SSB ) analysa ektui .
Mens 70 prosent av innbyggere i Norge handler på Internett , gjør kun 37 prosent av EU-innbyggerne det samme .	Sullii 70% Norgga álbmogis gávppašit Interneahta bokte , ja EO-álbmot gávppaša fas 37% .
- Netthandel øker tilfanget på avanserte IKT-tjenester og innovasjon i vare- og tjenestenæringene .	- Neahttagávppašeapmi lasiha ođđaáigásaš DGT- bálvalusaid ja gálvo- ja bálvalusealáhusaid ođđahutkamušaid .
Ca. 20 prosent av den totale omsetningen i næringslivet skjer elektronisk i dag .	Elektronalaš gávppašeapmi dahká sullii 20% olles ealáhusdoaimma gávpejođus dán áiggi .
Jeg tror vi er langt unna å ta ut potensialet på dette området sier fornyingsminister Aasrud .	Mun jáhkán ahte mii guhkkin eret leat geavahan buot gávppašan vejolašvuođaid dán suorggis , cealká ođasmahttinministtar Aasrud .
Nøkkeltall om informasjonssamfunnet 2009 viser at 43 prosent av befolkningen brukte nettet til å kjøpe reiser og overnatting .	Jagi 2009 diehtojuohkinservodaga čoavddalogut čájehit ahte 43 proseantta álbmogis gávppašedje mátkkiid ja idjasajiid neahta bokte .
38 prosent kjøpte billetter , mens om lag én av fire handlet klær , bøker , film og musikk på nettet i 2009 .	38 proseantta oste bileahtaid , ja jagi 2009 osttii juohke njealját olmmoš biktasiid , girjjiid , filmmaid ja musihka Interneahta bokte .
Andelen som handler på nettet , har økt med ni prosent fra 2006 til 2009 .	Neahttagávppašeddjiid lohku lea lassánan ovcci proseanttain jagi 2006 rájes jagi 2009 rádjái .
Halvparten av dem som ikke handler på nettet , begrunner dette med at de foretrekker å handle personlig .	Bealli sis geat eai gávppaš neahta bokte , čilgejit ahte sii háliidit persovnnalaččat gávppašit .
Men også bekymring for betalingssikkerheten , personvern og manglende kunnskaper begrenser netthandelen , viser analysen .	Muhto ballu máksinsihkkarvuhtii , ja personsuodjalus ja váilevaš dieđut maid ráddjejit neahttagávppašeami , čájeha analysa .
Av analysen går det også frem at eldre i stadig større grad bruker nettet til å kjøpe varer og tjenester .	Analysas maid boahtá ovdan ahte báris ahkásaččat dávjjibut gávppašit neahta bokte gálvvuid ja bálvalusaid .
Mens én av ti seniorer handlet på nettet i 2006 , var dette tallet tredoblet i 2009 .	Jagi 2006 gávppašii juohke logát báris ahkásaš neahta bokte , muhto jagi 2009 lea dát lohku lassánan golmmain gerddiin .
Hele statistikken er tilgjengelig på nettsidene til SSB.	Ollislaš statistihka gávnnat SGD ( SSB ) neahttasiidduin ( girjegillii )
Noreg og Russland underteiknar avtale om grensebuarbevis	Norga ja Ruošša čállet vuollái soahpamuša rádjaássiduođaštusa birra
I samband med det andre utanriksministermøtet i Den nordlege dimensjon i Oslo 2. november underteikna Noreg og Russland ein avtale om forenkling av reiser for grensebuarar i Noreg og Russland .	Davvi dimenšuvnna nuppi olgoriikaministtarčoahkkima oktavuođas Oslos skábmamánu 2. b. . Norga ja Ruošša čálle soahpamuša vuollái mii galgá álkkásmahttit Norgga ja Ruošša rádjaássiid mátkkošteami rájá rastá .
- Avtalen om grensebuarbevis vil innebere ei vesentleg forenkling for innbyggjarane i grense , ¬området og dermed leggje til rette for auka kontakt mellom Noreg og Russland .	- Soahpamuš rádjaássiduođaštusa birra álkkásmahttá mearkkašahtti láhkai rájá goappáge beallásaš guovlluid ássiid dili , ja nu dat láhčá dilálašvuođaid dasa ahte Norgga ja Ruošša oktavuođat lassánit ja nanosmuvvet .
Dette er eit viktig steg på vegen til å opne opp grenseområdet for endå tettare kontakt og samarbeid mellom Noreg og Russland i nord , seier utanriksminister Jonas Gahr Støre .	Dát lea dehálaš lávki vel eambbo rahpat rájá Norgga ja Ruošša gaskasaš lagat oktavuođaide ja ovttasbargui davvin , cealká olgoriikaministtar Jonas Gahr Støre .
Innbyggjarane i dei delane av Noreg og Russland som ligg mindre enn 30 kilometer frå grensa , samt heile Korzunovo kommune , vil kunne søkje om grensebuarbevis .	Daid osiid ássit Norggas ja Ruoššas mat leat lagabus go 30 kilomehtera eret rájás , ja vel oppa Korzunovo gielda , sáhttet ohcat rádjaássiduođaštusa .
Innehavarar kan opphalde seg i opptil 15 dagar i strekk i grenseområdet i den andre staten utan visum .	Sii guđet ožžot duođaštusa , sáhttet orrut guhkimusat 15 beaivvi hávis visuma haga nuppi riikka rádjaguovllus .
Avtalen vil omfatte opptil 9 000 personar i Sør-Varanger kommune og opptil 45 000 personar i Petsjenga rajon på russisk side .	Soahpamuš sáhttá guoskat gitta 9 000 ássái Mátta-Várjjaga gielddas ja gitta 45 000 ássái Pečeŋga rajonas Ruošša bealde .
- Avtalen vil styrkje det regionale samarbeidet i nord og leggje til rette for auka aktivitet på land , både innan turisme og anna næringsliv .	- Soahpamuš nanne guvllolaš ovttasbarggu davvin ja láhčá dilálašvuođaid eanet gáddedoaimmaide , sihke turismii ja eará ealáhusaide .
Det vil og betre vilkåra for folk-til-folk-samarbeidet i våre to land , seier kommunal- og regionalminister Liv Signe Navarsete .	Dat buorida maiddái álbmogis-álbmogii-ovttasbarggu eavttuid guovtti riikkasteamet , cealká gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete .
Forhandlingane om grensebuarbevis er på norsk side blitt leidde av Justisdepartementet , som også vil koordinere arbeidet med å innføre ordninga .	Justiisadepartemeanta lea Norgga bealde jođihan šiehtadallamiid rádjaássiduođaštusa birra , ja dat galgá maid oktiiheivehit ortnega čađaheami .
- Eg er godt nøgd med at denne avtalen kjem på plass .	- Mun lean hui duhtavaš ahte dát soahpamuš lea vuolláičállojuvvon .
Vi har i seinare tid òg styrkt samarbeidet med russiske myndigheiter på justissektoren , og vi har ein avtale om tilbaketaking av personar utan lovleg opphald .	Mii leat maŋimuš áiggi nannen ovttasbarggu Ruošša eiseválddiiguin justiisasuorggis ge , ja mii leat dahkan soahpamuša dakkár olbmuid máhcaheami birra geain ii leat orrunlohpi nuppi riikkas .
Den fungerer godt , seier justisminister Knut Storberget .	Dat doaibmá bures , dadjá justiisaministtar Knut Storberget .
Grensebuarbeviset er eit steg på vegen i ein større prosess for å opne for meir samarbeid over den norsk-russiske grensa .	Rádjaássiduođaštus lea lávki stuorát proseassas mii galgá rahpat vejolašvuođaid bargat eambbo ovttasráđiid Norgga-Ruošša rájá rastá .
Utanriksministrane Støre og Lavrov har sett seg høge mål for det vidare samarbeidet mellom Noreg og Russland , og ei felles norsk-russisk erklæring om styrkt grensenært samarbeid ble også underteikna i dag .	Olgoriikaministara guktos Støres ja Lavrovas leat stuorát ulbmilat Norgga ja Ruošša viidásat ovttasbarggu hárrái , ja oktasaš Norgga-Ruošša julggaštus rádjalagaš ovttasbarggu nannema birra čállojuvvui maiddái vuollái odne .
- Felleserklæringa om styrkt grensenært samarbeid viser at Russland og Noreg har felles dagsorden når det gjeld utvikling av samarbeidet i nord .	- Oktasašjulggaštus rádjalagaš ovttasbarggu nannema birra čájeha ahte Ruoššas ja Norggas lea oktasaš áigumuš das mii guoská ovttasbarggu ovddideapmái davvin .
Det finst eit stort potensial på område som til dømes petroleumsutvinning , energieffektivisering og reiseliv .	Ollu leat vejolašvuođat dakkár surggiin go ovdamearkka dihtii petroleaávkkástallamis , energiijabeavttálmahttimis ja mátkeealáhusain .
Vi har også mykje å vinne på å styrke samarbeidet om miljø og sjøsikkerhet , seier Støre .	Midjiide lea maid ávki nannet ovttasbarggu birrasa ja mearradorvvolašvuođa hárrái , cealká Støre .
- For at det grenseoverskridande samarbeidet skal fungere , må gode ordningar for grensepassering , arbeidsmigrasjon og tollklarering vere på plass .	- Jus rádjarasttideaddji ovttasbargu galggaš doaibmat , de fertejit leat buorit ortnegat rádjarasttideami , bargiid johtaleami ja tuollodárkkisteami várás .
Ennå kan mykje gjerast for å betre dagens ordningar .	Dálá ortnegiid lea vejolaš dahkat ollu buorebun .
Desse temaa står difor sentralt i erklæringa , seier utanriksministaren .	Danne leat dát fáttát guovdilat julggaštusas , dadjá olgoriikaministtar .
De to utanriksministrane vil følgje opp arbeide under erklæringa i sine regelmessige møter .	Olgoriikaministara guovttos áiguba čuovvolit julggaštussii guoski barggu jeavddalaš čoahkkimiinniska .
Felleserklæring fra Norge og Russland	Norgga ja Ruošša oktasašjulggaštus
Faktaark	Fáktaárka
Felleserklæringen på russisk	Oktasašjulggaštus ruoššagillii
Les mer om avtalen på Justisdepartementets sider	Loga eambbo soahpamuša birra Justiisadepartemeantta siidduin
Sjå bilete frå møtene på UDs Flickr side	Geahča govaid čoahkkimiin ODa Flickr siiddus
Norge - en digital nasjon i verdenstoppen	Norga – digitála riika máilmmenjunnošis
EU har analysert Norge som digital nasjon .	EU lea analyseren Norgga digitála riikan .
Konklusjonen er klar i en ny rapport : Norge er i verdenstoppen når det gjelder bredbåndsutbredelse , internettbruk og likestilt deltagelse i det digitale samfunnet .	Loahppajurdda lea čielggas ođđa raporttas : Norga lea máilmmi njunušriika go lea sáhka govdafierpmádaga lávdadeamis , interneahttageavaheamis ja dásseárvosaš searvamis digitála servodahkii .
- Å komme så godt ut i en undersøkelse er selvfølgelig svært gledelig .	- Rámi oažžut iskkadallamis lea dieđusge hui somá .
Jeg er stolt over at vi i Norge har et inkluderende informasjonssamfunn og hvor elektroniske offentlige tjenester brukes mye .	Mun lean rámis go mis Norggas lea searvadeaddji diehtojuohkinservodat mas elektruvnnalaš bálvalusat geavahuvvojit ollu .
For å bevare og utvikle velferdsstaten må vi ta i bruk IKT på flere områder og på smartere måter , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Seailluhan dihtii ja ovddidan dihtii čálgoriikamet mii fertet váldit atnui DGT ( IKT ) eanet surggiin ja čeahpit vugiiguin , cealká ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
EU-rapporten heter ” Europe ’ s Digital Competitiveness Report ” og tar for seg bruk av IKT i europeiske land inkludert Norge .	EU-raportta namma lea ” Europe ’ s Digital Competitiveness Report ” ja dat válddahallá DGTa geavaheami Eurohpá riikkain ja maiddái Norggas .
Rapporten er den offisielle femårs-vurderingen av EØS- og EU-landenes utvikling av IKT-modenhet .	Raporta lea almmolaš viđajagi guorahallan mas EØS- ja EU-rikkaid DGT-láddan guorahallojuvvo .
Statistisk Sentralbyrå er en viktig leverandør av norske tall , og Fornynings- , administrasjons- og kirkedepartementet har bidratt til å finansiere arbeidet .	Statistihkalaš Guovddášdoaimmahat lea Norgii gulli loguid dehálaš skáhppojeaddji , ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta lea fas ruhtadan barggu .
Landanalysen av Norge inneholder mange godord :	Norgga analysas riikan lea ollu rápmi :
Norge er i front når det gjelder internettilgang , med høy dekningsgrad på bredbånd .	Norga lea njunnošis das mii guoská interneahta olámuddui , ja govdafierpmádagas lea alla gokčandássi .
Bare i Sverige og Island har en større andel av hjemmene bredbånd .	Dušše Ruoŧas ja Islánddas lea eanet ruovttuin govdafierpmádat .
Trådløst bredbånd og 3 G brukes mer i Norge enn gjennomsnittet i EU .	Árppohis govdafierpmádat ja 3 G geavahuvvojit eambbo Norggas go dat mii lea gaskamearri EUs .
86 prosent av norske innbyggerne er koblet til Internett , og 42 prosent kobler seg på trådløse nettverk utenfor hjem og jobb .	86 proseanttas Norgga ássiin lea Interneahttaoktavuohta , ja 42 proseanttas lea vejolašvuohta beassat árppohis neahttafierpmádahkii go sii eai leat ruovttus ja bargobáikkis .
Norge er i verdenstoppen når det gjelder internettbruk , både når det gjelder frekvens og type aktiviteter .	Norga lea máilmmenjunnošis interneahttageavaheamis , sihke dávjodaga ja doaibmašlája dáfus .
76 prosent av innbyggerne bruker Internett daglig , og 77 prosent har nettbank .	76 proseantta ássiin geavahit Interneahta beaivválaččat ja 77 proseanttas ássiin lea neahttabáŋku .
Norge er det beste enkeltlandet når det gjelder digital inkludering , hvor alle grupper deltar i informasjonssamfunnet .	Norga lea buoremus buođu riika go lea sáhka digitála searvadeamis , mas buot joavkkut servet diehtojuohkinservodahkii .
Spesielt står norske seniorer frem som mer deltagende og nettkyndige enn i andre land	Erenoamážit Norgga boarrásat leat viššalat ja čeahpit neahttageavaheaddjit go boarrásat eará riikkain .
Rapporten Europe ’ s Digital Competitiveness Report ( pdf , engelsk )	Raporta Europe ’ s Digital Competitiveness Report ( pdf , eŋgelasgillii )
Gjennomgang av de undersøkte landene ( pdf , engelsk )	Guorahallojuvvon riikkaid válddahallan ( pdf , eŋgelasgillii )
Norges statskalender legges ned	Norgga stáhtakaleanddar heaittihuvvo
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) har besluttet å legge ned Norges statskalender i trykt og elektronisk utgave med virkning fra 1. januar 2012 .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( FAD ) lea mearridan heaittihit Norgga stáhtakaleandara prentejuvvon ja elektrovnnalaš hámis ođđajagimánu 1. b. 2012 rájes .
Norges statskalender har opplevd abonnementssvikt de siste årene .	Norgga stáhtakaleanddar lea vásihan ahte diŋgojeaddjilogut leat unnon maŋemus jagiid .
Dette har medført at verken trykt eller elektronisk utgave lenger er selvfinansierende .	Dát lea mielddisbuktán ahte prentejuvvon dahje elektrovnnalaš veršuvdna ii leat šat ieš - ruhtadeaddji .
Mye av informasjonen i statskalenderen finnes i dag på andre nettsteder .	Ollu stáhtakaleandara dieđuin gávdná dál maiddái eará neahttabáikkiin .
Departementenes servicesenter har på oppdrag fra FAD gjennomført en behovs- og brukerundersøkelse .	Departemeanttaid bálvalusguovddáš lea FAD ovddas čađahan dárbo- ja geavaheaddjiiskkadeami .
Undersøkelsen viser at det er lite bruk og behov for kalenderen .	Dárboiskkadeapmi čájeha ahte kaleanddar geavahuvvo unnán ja dasa lea unnán dárbu .
Departementet har derfor besluttet å legge ned Norges statskalender i trykt og elektronisk utgave med virkning fra 1. januar 2012 .	Departemeanta lea danin mearridan heaittihit Norgga stáhtakaleandara prentejuvvon ja elektrovnnalaš hámis ođđajagimánu 1. b. 2012 rájes .
Statskalenderen inneholder i dag blant annet oversikt over statsinstitusjoner med opplysninger om antall ansatte , virksomhetsområder , organisering , budsjetter og ansvarsområde .	Stáhtakaleandaris gávdná dál earret eará bajilgova stáhtaásahusain dieđuiguin man ollu bargit doppe leat , doaibmasurggiid , organiserema , bušeahtaid ja ovddasvástádussuorggi birra .
Videre inneholder den oversikt over Stortingets sammensetning , regjeringen , kongehuset , domstolene og opplysninger om dekorasjoner .	Viidáset dat čájeha bajilgova Stuoradikki oktiibidjamis , ráđđehusas , gonagasviesus , duopmostuoluin ja dieđuin hervemiid birra .
Brukere av statskalenderen kan oppsøke nettstedene til Statens tjenestemannsregister , Statistisk sentralbyrå , Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste eller den enkelte statlige virksomhets nettside .	Stáhtakaleandara geavaheaddjit sáhttet fitnat dákkár neahttasiidduin ; Stáhta virgeolbmuidregisttar , Statistihkalaš guovddášdoaimmahat , Norgga servodatdieđalaš databálvalus dahje iešguhtetge stáhtalaš doaimmaid neahttasiiddus .
Nyhet , 16.10.2012	Ođas , 24.10.2012
Norsk fregatt skal lede NATOs maritime styrke	Norgga fregáhtta galgá jođihit NATO mearraveaga
En norsk fregatt skal være kommandofartøy for NATOs stående maritime styrke i andre halvår 2013. – Dermed vil fregatten lede det viktige arbeidet med å bekjempe piratvirksomhet utenfor kysten av Afrikas horn , sier forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Norgga fregáhtta galgá leat kommándofanasin NATO bistevaš mearravehkii 2013 maŋit jahkebealis . – Dasto fregáhtta boahtá jođihit dan dehálaš barggu ahte vuosttaldit mearrarievvárdoaimma Afrihká čoarvvi rittu olggobealde , dadjá suodjalusministtar Anne-Grete Strøm Erichsen .
Forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen og styrkesjef Henning Amundsen ( Forsvarsdepartementet )	Suodjalusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen ja veahkahoavda Henning Amundsen ( Suodjalusdepartemeanta )
NATO har bedt Norge om å ta lederrollen for Standing Nato Maritime Group 1 ( SNMG1 ) i andre halvår 2013 .	NATO lea sihtán Norgga jođihišgoahtit Standing Nato Maritime Group 1 ( SNMG1 ) 2013 maŋit jahkebealis .
Gjennom denne rollen vil fregatten og staben også lede operasjonen Ocean Shield .	Dán rolla bokte fregáhtta ja stába maiddái boahtá jođihit Ocean Shield doaimma .
Det er første gang de nye fregattene deltar i en NATO-operasjon .	Lea vuohččan go ođđa fregáhtta searvá NATO-doibmii .
- Med dette viser vi at Norge er rede til å ta på seg viktige oppgaver på vegne av NATO også til havs .	- Dáinna mii čájehit ahte Norga lea gearggus váldit badjelasas dehálaš doaimmaid NATO oktavuođas maiddái ábis .
Norge har moderne fregatter med stor kapasitet , godt trente mannskaper og stabsoffiserer som kan lede krevende maritime operasjoner , understreker forsvarsministeren .	Norggas leat ođđaáigásaš fregáhtat stuora kapasitehtain , bures hárjánan veagat ja stábaoffisearat geat sáhttet jođihit gáibidahkes maritiimma doaimmaid , deattuha suodjalusministtar .
Det er de samme NATO-styrkene som vil komme til unnsetning dersom det skulle oppstå en situasjon som krever internasjonal krisehåndtering i våre nærområder .	Leat dat seamma NATO-veagat mat bohtet veahkkin jus čuožžila dilli mii gáibida riikkaidgaskasaš kriisahálddašeami min lagasguovlluin .
Sikrere seilinger Piratvirksomheten har vært høy i Det indiske hav siden 2008 .	Sihkkaret borjjasteamit Indialaš ábis leat leamašan ollu mearrarievvárdoaimmat .
En mer offensiv taktikk fra de internasjonale anti-piratstyrkene og skipsfartsnæringens preventive tiltak har gjort seilingene noe sikrere .	Leat šaddan veaháš sihkkaret borjjasteamit riikkaidgaskasaš mearrarievvárvuosttildeaddji veaga vuolggaheaddji taktihka ja mearrajohtolatealáhusa eastadeaddji doaimmaid geažil .
Fra våren 2011 har det vært en klar nedgang i antall kapringer , men problemet er fortsatt stort .	2011 giđa rájes lea fanasfaskemiid lohku čielgasit njiedjan , muhto dát lea ain stuora váttisvuohtan .
- Piratsituasjonen har bedret seg , men det er fortsatt nødvendig med militære tiltak som kan bidra til å øke sikkerheten for skipstrafikk og sjøfolk .	- Mearrarievvárdilli lea buorrán , muhto lea ain dárbu militeara doaimmaide mat sáhttet buoridit mearrajohtolaga ja mearraolbmuid sihkarvuođa .
Den militære , maritime tilstedeværelsen er fortsatt nødvendig for at situasjonen ikke igjen skal komme ut av kontroll , sier forsvarsminister Strøm-Erichsen .	Militeara , maritiimma doppe leahkin lea ain dárbbašlaš vai dilli fas ii vearás , dadjá suodjalusministtar Strøm-Erichsen .
Fregatten vil ha med kyst- eller marinejegere med kapasitet til å visitere eller pågripe pirater .	Fregáhtas bohtet leat mielde riddo- dahje mearrasoalddáhat geain lea kapasitehta ránsáhket ja váldit giddagassii mearrarievváriid .
Må løses på land Piratvirksomheten har rammet den globale skipstrafikken hardt de siste årene .	Ferte nannámis čovdojuvvot Mearrarievvárdoaibma lea čuohcan globála mearrajohtolahkii garrasit maŋemus jagiid .
Den utgjør en betydelig trussel for humanitære forsyninger til Somalia .	Dat lea oalle stuora áittan humanitára váráiduhttimiidda Somaliai .
- Norge er en stor skipsfartsnasjon , og ønsker å bidra for å bekjempe piratvirksomheten .	- Norga lea stuora mearrajohtolatnašuvdna , ja háliida veahkkin vuosttaldeame mearrarievvárdoaimma .
Samtidig er det viktig å understreke at den langsiktige løsningen på piratproblemet ligger på land , sier Strøm-Erichsen .	Seammás lea dehálaš deattuhit ahte guhkesáiggi čoavddus mearrarievvárdoibmii gávdno nannámis , dadjá Strøm-Erichsen .
Kostnad Kostnaden ved å delta i NATOs stående marinestyrke er beregnet til rundt 94 millioner kroner .	Golut Golut go searvá NATO bistevaš mearravehkii meroštallojuvvo máksit birrasiid 94 miljovnna ruvnno .
Tilleggsutgifter til deltakelse som styrkesjef i Ocean Shield er beregnet til 60 millioner kroner , derav 45 millioner i 2013 .	Lassigolut searvat Ocean Shield veahkahoavdan meroštallojuvvo máksit 60 miljovnna ruvnno , 2013:s dahket dat golut 45 miljovnna ruvnno .
Utgiftene dekkes innenfor rammen av forsvarsbudsjettet .	Golut gokčojuvvojit suodjalusbušeahta rámma siskkobealde .
Norge har tidligere deltatt med en fregatt til EU-operasjonen Atalanta ( aug 2009-jan10 ) pluss stabsoffiserer både til EU- og NATO-operasjonen .	Norga lea ovdal searvan fregáhtain EO Atalanta doibmii ( borgemánnu 2009– ođđajagimánnu 10 ) ja stábaoffisearaiguin sihke EO- ja NATO-doaimmaide .
I 2011 deltok et Orion overvåkingsfly i NATO-operasjonen Ocean Shield i en periode på tre måneder .	2011:s searvvai Orion gozihangirdi NATO Ocean shield doibmii golmma mánu áigodahkii .
Fakta og bakgrunn : Det går om lag 20 000 skip gjennom dette havområdet årlig , og rundt tusen av dem er norsk-kontrollerte .	Fákta ja duogáš : Birrasiid 20 000 skiippa johtet dán áhpeguovllu meaddel jahkásaččat ja birrasiid duháha dain leat Norga-ráđđejumi vuolde .
Om lag halvparten av disse fører norsk flagg .	Sullii bealli dain geavahit norgga leavgga .
NATO etablerte sin maritime operasjon , Ocean Shield , 17. august 2009 .	NATO ásahii iežas maritiimma doaimma , Ocean Shield , borgemánu 17. b. 2009:s .
Operasjonen ledes fra NATOs maritime hovedkvarter i Northwood utenfor London .	Doaibma jođihuvvo NATO maritiimma váldoguovddážis Northwoodas olggobealde Londona .
EUs maritime operasjon utenfor Somalia heter Atalanta og ble opprettet i 2008 .	EO maritiimma doaimmas Somalia olggobealde lea namma Atalanta ja dat ásahuvvui 2008:s .
Det internasjonale anti-piratarbeidet er organisert med mandat fra FNs sikkerhetsråd .	Riikkaidgaskasaš mearrarievvár-vuosttildeaddji bargu lea organiserejuvvon ON sihkarvuođa mandáhtain .
FNs sikkerhetsråd har gjennom flere resolusjoner oppfordret stater og organisasjoner til å delta i bekjempelsen av den somaliske piratvirksomheten .	ON sihkarvuođaráđđi lea máŋga resolušuvnna bokte ávžžuhan stáhtaid ja organisašuvnnaid searvat somálialaš mearrarievvárdoaimma vuosttaldeapmái .
Nr. : 060-11	Nr. : 060-11
- Norsk innsats har bidratt til å redde liv i Libya	- Norgga bargu lea váikkuhan heakkaid suddjet Libyas
- Det var helt riktig at Norge tok sin del av ansvaret for å beskytte sivilbefolkningen i Libya .	- Lei áibbas riekta ahte Norga válddi oasi ovddasvástádusas suddjemis siviila álbmoga Libyas .
Menneskeliv er reddet .	Olbmoheakkat leat suddjejuvvon .
Vi har svekket regimets militære evne og vi har forhindret omfattende overgrep mot sivile , sa statsminister Jens Stoltenberg i sin redegjørelse for Stortinget i dag om operasjonene i Libya .	Mii leat fuoniduhttán ráđđenvuogi militeara návccaid ja mii leat eastadan viiddis veahkaválddálašvuođa siviila álbmoga vuostá , dajai stáhtaministtar Jens Stoltenberg čilgehusastis Stuorradiggái odne doaimmaid birra Libyas .
Han understreket samtidig at Norges oppdrag ikke er fullført , og gjorde det klart at operasjonene kan bli langvarige .	Son deattuhii seammás ahte Norgga doaibma ii leat ollašuvvon , ja dajai seammás ahte operašuvdna sáhttá bistit guhka .
Statsministeren sa at sikkerhetsrådets vedtak om anvendelsen av militær makt trolig hindret omfattende sivile tap og lidelser .	Stáhtaministtar dajai ahte dorvoráđi mearrádus ahte ávkkástallat militeara fámu doaivumis lea eastadan viiddis siviila vahágiid ja gillámušaid .
– Det er likevel fortsatt en urovekkende situasjon for sivilbefolkningen .	– Siviila álbmogis lea ain duođalaš dilli .
Selv om vi har lykkes med å forhindre angrep på sivilbefolkningen er det fortsatt stor usikkerhet om den videre situasjonen , sa statsministeren .	Vaikko mii lea lihkostuvvan eastadeames fallehemiid siviilaálbmoga vuostá de lea ain stuorra eahpesihkarvuohta ovddasguvlui , dajai stáhtaministtar .
- Ved å bruke militær makt mot sitt eget folk har store deler av det internasjonale samfunnet uttrykt at oberst Gadaffi har mistet sin legitimitet som leder og at han bør tre tilbake .	- Go oberst Gadaffi lea geavahan militeara fámu iežas álbmoga vuostá de eanas oassi riikkaidgaskasaš servodagain leat cealkán ahte Gadaffi lea massán jođihanlobálašvuođa ja ahte son berre geassádit .
Norge deler dette syn , sa Stoltenberg .	Norga doarju dán oainnu , dajai Stoltenberg .
Stoltenberg fremhevet at den tydelige støtten fra land i den arabiske og afrikanske verden var avgjørende for vedtaket i FNs sikkerhetsråd .	Stoltenberg deattuhii ahte arábia ja Afrihká riikkaid čielga doarjja lei ON dorvoráđi mearrádusa vuođđun .
– Vi merker oss at operasjonene blir hilst velkommen i den arabiske verden .	– Mii mearkkašit dan ahte arábia riikkat sávvet operašuvnnaid bures boahtima .
- Det internasjonale samfunn må arbeide for at våpenhvile kan innføres , at militære styrker trekkes tilbake og at det åpnes for humanitære hjelpeorganisasjoner .	- Riikkaidgaskasaš servodat ferte ovttasbargat orustahttimis vearjogeavaheami , ja militeara veagaid eret riikkaid ja baicca čáhkket saji humaniteara veahkkeorganisašuvnnaide .
Det må innledes en politisk prosess for forsoning og omfattende reformer , sa statsministeren .	Stáhtaministtar dajai ahte ferte álggahuvvot politihkalaš proseassa vai šaddá vejolažžan olahit soabalašvuođa ja viiddis ođastusaid .
Stoltenberg avsluttet sin redegjørelse med å fremheve Forsvarets innsats .	Stoltenberg loahpahii čilgehusastis ja deattuhii Suodjalusa barggu .
- Det står stor respekt av hvordan Forsvaret møtte utfordringen .	– Dat vuohki movt Suodjalus lea dusten hástalusa árvvusadnojuvvo .
Som statsminister er jeg stolt av det mot og ansvar våre militære viser i disse dager , sa statsministeren .	Stáhtaministariin lean hui rámis go vásihan duostilvuođa ja ovddasvástádusa maid min militeara dál čájeha , dajai stáhtaministtar .
Les redegjørelsen her .	Loga čilgehusa dás .
Nr. : 13	Nr. : 13
Norsk landbruk skal vokse	Norgga eanandoallu galgá stuorrut
Regjeringen vil øke matproduksjonen og legge vekt på bruk av norske ressurser .	Ráđđehus áigu lasihit biebmobuvttadeami ja deattuhit norgga resurssaid geavaheami .
Produksjonen skal vokse i takt med økende folketall .	Buvttadeapmi galgá lassánit olmmošlogu lassáneami mielde .
Norge skal i årene framover produsere minst like mye av maten sin selv .	Norga galgá boahttevaš jagiin buvttadit unnimusat seammá ollu iežas biepmu ieš .
Inntektsmulighetene i landbruket skal videreutvikles , og kapitaltilgangen skal bedres .	Eanandoalu sisaboahtovejolašvuođaid galgá ovdánahttit viidáset , ja kapitálagávdnan galgá buoriduvvot .
Ved økt etterspørsel etter trevirke vil regjeringen legge til rette for at hogsten i norske skoger kan økes .	Jus lassána jearru muoraide , de ráđđehus áigu láhčit dili dasa ahte norgga vuvddiin sáhttá čuollat eambbo muoraid .
Meld .	St.dieđ. .
St. 9 ( 2011–2012 ) Landbruks- og matpolitikken	9 ( 2011–2012 ) Eanandoallo- ja biebmopolitihkka
Pressekonferansen på Nett-TV om Melding til Stortinget om landbruks- og matpolitikken	Preassakonferánsa Neahtta-TV:s Stuoradikki dieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra
Se også video med Landbruks- og matminister Lars Peder Brekks kommentarer	Geahča maiddái video Eanandoallo- ja biebmoministtariin Lars Peder Brekk kommentáraiguin
- Dette er første gang hele landbruks- og matsektoren , hele bredden og hele verdikjeden er samlet i en felles melding .	- Lea vuohččan ahte olles eanandoallo- ja biebmosuorgi , olles viidodat ja buot árvogoallus lea čohkkejuvvon oktasaš dieđáhussii .
Dette er en Stortingsmelding om mat , jordbruk , skog , reindrift , bygdenæringer , kunnskap , innovasjon og distrikspoltikk , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Dát lea Stuoradiggedieđáhus biepmu , eanandoalu , vuovddi , boazodoalu , giliealáhusaid , máhtu , innovašuvnna ja guovllupolitihka birra , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
- Da den rød-grønne regjeringen overtok , var inntektsnivået i jordbruket på et skremmende lavt nivå .	- Dalle go rukses-ruoná ráđđehus válddii badjelasas stivrema , de eanandoalus dienasdássi lei balddihahtti vuollegis dásis .
Avstanden til andre grupper i samfunnet hadde økt i årene før vi overtok .	Gaska eará servodatjoavkkuide lei lassánan jagiin ovdalgo mii válddiimet badjelasas stivrema .
Det var helt nødvendig med en snuoperasjon , sier landbruks- og matministeren .	Lei áibbas dárbbašlaš jorgalahttit dán dili , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar .
- Derfor har den rød-grønne regjeringen helt siden 2005 arbeidet systematisk med å bedre inntektsmulighetene i jordbruket .	- Danin lea rukses- ruoná ráđđehus 2005 rájes bargan vuogádatlaččat buoridit eanandoalus sisaboahtovejolašvuođaid .
Så langt har vi oppnådd å gi jordbruket muligheten til den samme økningen som andre grupper har hatt , målt i kroner , sier Brekk .	Dán rádjái mii leat olahan eanandollui addit vejolašvuođa seamma lassáneapmái go mii eará joavkkuin lea leamašan , mihtiduvvon ruvnnuid mielde , dadjá Brekk .
- Fra 2006 – 2012 er inntektsøkningen om lag 110.000 kroner pr årsverk , eller 70 prosent .	- 2006:s – 2012 rádjái lea sisaboahtolassáneapmi sullii 110.000 ruvnno juohke jahkedoaimmas , dahje 70 proseantta .
Det er dette vi har levert siden 2005 , og det er denne politikken regjeringen vil videreutvikle , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Dát lea min boađus 2005 rájes , ja dán politihka ráđđehus háliida ovdánahttit viidáset , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Nasjonal matsikkerhet FN anslår behov for å øke verdens matproduksjon med 70 prosent fram til 2050 .	Našunála biebmosihkarvuohta ON meroštallá ahte máilmmi biebmobuvttadeami dárbbaša lasihit 70 proseanttain jagi 2050 rádjái .
Den globale matsituasjonen er et viktig bakteppe for Regjeringen når den framtidige matproduksjonen i Norge skal vurderes .	Máilmmiviidosaš biebmodilli lea dehálaš duogážin Ráđđehussii go Norggas galgá árvvoštallat boahtteáigásaš biebmobuvttadeami .
Norge er blant de landene i verden med minst matjord pr innbygger .	Norga gullá daidda riikkaide máilmmis gos lea unnimus muoldoeanan juohke ássi nammii .
Regjeringen vil derfor ha et sterkt jordvern for å sikre dyrka mark for framtidig matproduksjon .	Ráđđehus danin háliida nanu eanangáhttema vai sihkkarastá gilvvaeatnamiid boahtteáiggi biebmobuvttadeapmái .
Regjeringen vil vurdere behovet for å gjeninnføre nasjonale beredskapslagre av matkorn .	Ráđđehus áigu árvvoštallat dárbbu fas ásahit biebmogortniide našuvnnalaš gearggusvuođarájuid .
Nytt regelverk for beredskapslagring av såkorn trer i kraft i 2012 .	Ođđa njuolggadusat gilvvagortniid gearggusvuođarádjamii bohtet fápmui 2012:s .
Landbruk over hele landet Landbruk over hele landet er et mål for Regjeringen , og en viktig forutsetning for økt matproduksjon .	Eanandoallu miehtá riikka Ráđđehusa mihttomearri lea eanandoallu miehtá riikka , ja dat lea dehálaš eaktun lasihti biebmobuvttadeami .
Virkemidlene i landbrukspolitikken skal derfor gis en tydeligere distriktsprofil .	Eanandoallopolitihka váikkuhangaskaoamit galget danin oažžut čielgaset guovlluprofiila .
For å kunne ta i bruk ressursene over hele landet , trenger vi både små og store gårder .	Mii dárbbašit sihke smávva ja stuora dáluid , vai sáhttit geavahit resurssaid juohke sajes riikkas
Importvern Importvernet er en bærebjelke i norsk landbrukspolitikk , og er en forutsetning for å opprettholde en norsk matproduksjon .	Sisafievrredansuddjen Sisafievrredansuddjen lea dat mii doallá badjin norgga eanandoallopolitihka , ja lea eaktun dasa ahte bisuhit norgga biebmobuvttadeami .
Ved en eventuell ny WTO-avtale vil Regjeringen ta i bruk virkemidlene i avtalen som sikrer den norske matvaresektoren .	Ráđđehus áigu vejolaš ođđa WTO-šiehtadusas váldit atnui šiehtadusa váikkuhangaskaomiid mat sihkkarastet norgga biebmogálvosuorggi .
Ved en slik avtale må det gis kompensasjon for tap av inntekt for bonden .	Dakkár šiehtadusas galgá boanda oažžut buhtadusa go massá sisaboađuid .
Natur i balanse Natur i balanse er et mål i seg selv , og en forutsetning for all landbruksnæring .	Luondu balánssas Luondu mii lea balánssas lea iešalddis mihttomearri , ja lea eaktun buot eanandoalloealáhussii .
Landbruket skal ta sin del av ansvaret for å redusere egen forurensing , klimagassutslipp , og ivaretakelse av naturmangfold .	Eanandoallu galgá váldit iežas oasi ovddasvástádusas geahpedit iežas nuoskkidemiid , dálkkádatgássaluoitimiid , ja áimmahuššat luondduvalljivuođa .
Både skogen og jorda er store karbonlagre , og råstoff fra skogen kan erstatte fossilt brensel .	Sihke vuovdi ja eanan leat stuora kárbonvuorkkát , ja álgoávdnasat vuovddis sáhttet geavahuvvot fossiila boaldámušaid sajis .
Landbruket skal være en del av løsningen på klimautfordringene .	Eanandoallu galgá leat oassin das mot dálkkádathástalusaid čoavdá .
Treffsikker landbrukspolitikk For å gjøre landbrukspolitikken mer treffsikker , skal distriktsprofilen i produksjonstilskuddene styrkes , og næringsutviklingsmidlene skal i større grad forvaltes regionalt .	Deaivilis eanandoallopolitihkka Buvttadusdoarjagiin galgá nannet guovlluprofiilla vai eanandoallopolitihkka šaddá eambbo deaivilin , ja ealáhusovdánahttinruđaid galget guovlulaččat eanet beassat hálddašit .
Regjeringen vil styrke satsingen i kommuner der landbruket utgjør en stor del av næringsvirksomheten .	Ráđđehus áigu nannet barggu dain suohkaniin gos eanandoallu lea stuora oassi ealáhusdoaimmain .
Regjeringen ønsker økt omsetning av ubebodde landbrukseiendommer og mer aktiv bruk av mindre eiendommer til bosetting og fritidsbruk .	Ráđđehus háliida eanet jođu ávdin eanandoalloopmodagaide ja unnit opmodagaid eambbo geavahit ássamii ja astoáiggegeavaheapmái .
Det skal bli enklere å få kjøpt bolig eller fritidseiendom gjennom fradeling av romslige tomter , tun og bolighus .	Galgá šaddat álkit oastit viesu dahje astoáiggeopmodaga go čáhkkilis huksensajiid , olgošiljuid ja orrunviesuid várás oažžu dahkat eanajuohkimiid .
Regjeringen vil :	Ráđđehus áigu :
Sikre utøverne i landbruket en inntektsutvikling og sosiale vilkår på linje med andre grupper .	Sihkkarasit eanandolliide sisaboahtoovdáneami ja sosiála eavttuid seamma ládje go eará joavkkuin leat .
Regjeringen vil derfor videreutvikle inntekts- og velferdspolitikken i landbruket med utgangspunkt i den landbrukspolitikken som er ført etter 2005 .	Ráđđehus áigu danin ovdánahttit eanandoalu sisaboahto- ja čálgopolitihka dan eanandoallopolitihka vuođul mii lea jođihuvvon maŋŋel 2005 .
Kapitaltilgangen skal bedres .	Kapitálagávdnan galgá buorránit .
Investeringsvirkemidlene skal , innenfor jordbruksavtalens ramme , gis økt prioritet , og bidra til en variert bruksstruktur over hele landet .	Investerengaskaoamit galget , eanandoallošiehtadusa rámma siskkobealde , vuoruhuvvot eambbo ja váikkuhit dasa ahte oažžu máŋggalágan doallostruktuvrra miehtá riikka .
Bygge videre opp skogressursene og møte eventuell økt etterspørsel etter råstoff fra skogen ved å legge til rette for økt bærekraftig avvirkning og uttak av skogbiomasse .	Hukset vuovderesurssaid ja jus lassána jearru vuovddi álgoávdnasiidda , de dan dustet dalle ja láhčit dili ceavzilis vuovdečuollamii ja vuovddi bio-mássa eret váldimiidda .
Skogbrukets infrastruktur skal utvikles .	Vuovdedoalu infrastruktuvrra galgá ovdánahttojuvvot .
Sikre en bærekraftig reindrift gjennom reintall tilpasset beitegrunnlaget .	Sihkkarastit ceavzilis boazodoalu go boazologu heiveha guohtuneatnamiid ektui .
Utvikle Matnasjonen Norge og ha produksjon av mat med lokal identitet som det viktigste satsingsområdet for å utvikle nye næringer på matområdet .	Ovdánahttit Biebmonašuvnna Norgga ja buvttadit biepmu mas báikkálaš identitehta galgá leat deháleamos nannensuorgin dasa ahte biebmosuorggis ovdánahttit ođđa ealáhusaid .
Bruke bygdenæringer som en fellesbetegnelse på næringsvirksomhet og utvikling av næring som baserer seg på landbrukets ressurser .	Geavahit giliealáhusaid oktasašnamahussan ealáhusdoaimmaide ja ealáhusovdánahttimiidda main eanandoalu resurssat leat vuođđun .
Videreføre den store forskningsinnsatsen på landbruks- og matområdet .	Viidáset fievrredit daid ollu dutkanárjjaid eanandoallo- ja biebmosuorggis .
Forskning og utvikling er en avgjørende faktor for ny næringsvirksomhet og økt verdiskaping .	Dutkan ja ovdánahttin leat mearrideaddji faktorat ođđa ealáhusdoaimmaide ja eanet árvoháhkamii .
Gjennomføre tiltak for å øke rekrutteringen til landbruket .	Čađahit doaimmaid vai buorida rekrutterema eanandollui .
Økte inntekts- og investeringsmuligheter er viktig .	Eanet sisaboahto- ja investerenvejolašvuođat leat dehálaččat .
Evaluere struktur og innhold i landbruks- og gartnerutdanningen på videregående nivå .	Árvvoštallat eanandoallo- ja gilvvagárddebargioahpu struktuvrra ja sisdoalu joatkkaskuvlla dásis .
Nr. : 34/2007	Nr. : 34/2007
Nye hovedtall i det reviderte budsjettet for 2007 :	Ođđa váldologut 2007 ođastuvvon bušeahtas :
Norsk økonomi inne i en sterk høykonjunktur	Norgga ekonomiija nana allakonjunktuvrras
Etter over tre år med sterk vekst i fastlandsøkonomien er Norge inne i en markert høykonjunktur .	Maŋŋil badjel golbma jagi nana lassánemiin nannánekonomiijas lea Norga dál čalmmusteaddji allakonjunktuvrras .
Det har aldri vært flere i arbeid , og arbeidsledigheten er den laveste på nærmere 20 år .	Eai leat goassige ovdal leamaš eanebut barggus , ja bargguhisvuohta ii leat lagabui 20 jagis leamaš ná vuollin .
Vi har hatt høy økonomisk vekst i Norge i flere år .	Mis lea Norggas máŋggaid jagiid leamaš alla ekonomalaš lassáneapmi .
Den gode utviklingen i arbeidsmarkedet har gitt grunnlag for en sterk vekst i husholdningenes inntekter .	Dát buorre ovdáneapmi bargomárkanis lea bidjan vuđđosa bearatgottiid boađuid nana lassáneapmái .
Samtidig har høy produktivitetsvekst og en kraftig oppgang i verdensøkonomien bidratt til god lønnsomhet i norsk næringsliv .	Seammás lea alla buvttadanlassáneapmi ja máilbmeekonomiija garra lokten dagahan ahte norgga ealáhusain lea buorre gánnáheapmi .
- Utviklingen i norsk økonomi er svært gledelig .	- Norgga ekonomiija ovdáneapmi lea hirbmat illudahtti .
Arbeidsledigheten går ned i hele landet , og nedgangen omfatter alle aldersgrupper .	Bargguhisvuohta njiedjá miehtá riikka , ja njiedjan guoská visot ahkejoavkkuide .
Den gunstige situasjonen i arbeidsmarkedet øker mulighetene for at flere kan få fotfeste i yrkeslivet .	Bargomárkana soahppilis dilli lasiha vejolašvuođaid dasa ahte eanebut besset ja bissot fidnodoaimmain .
Dette er bra både for den enkelte og for landet , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Dát lea buorre sihke sidjiide ja riikii , dadjá finánsaministtar Kristin Halvorsen .
- Samtidig er kapasitetsutnyttelsen i økonomien høy .	- Seammás lea kapasitehtaávkkástallan ekonomiijas alla dásis .
Så langt har arbeidsinnvandring bidratt til å avhjelpe mangel på arbeidskraft i flere næringer .	Ná guhkás lea bargosirddolašvuohta leamaš veahkkin máŋggaid ealáhusaid bargofámu váillis .
Nå melder stadig flere bedrifter om kapasitetsbegrensninger .	Dál dieđihit moanat fitnodagat kapasitehtaráddjehusaid birra .
I en slik situasjon er det fare for en kostnadsvekst som det over tid kan bli vanskelig å leve med for de konkurranseutsatte næringene .	Dákkár dilis soaitá nu mannat ahte golut badjánit nu ahte gilvočuoci ealáhusain lea guhkit áigái váttisin birget .
Regjeringen vil derfor holde bruken av oljeinntekter på et nivå som understøtter en fortsatt balansert utvikling i norsk økonomi , understreker finansminister Kristin Halvorsen .	Ráđđehus áigu danne doalahit oljoboađuid geavaheami dakkár dásis mii joatká norgga ekonomiijas ain dássidis ovdáneami , deattuha finánsaministtar Kristin Halvorsen .
Hovedtrekkene i Regjeringens forslag i revidert budsjett for 2007 er :	Ráđđehusa 2007 ođastuvvon bušeahta váldosárgosat leat :
Det strukturelle , oljekorrigerte budsjettunderskuddet reduseres med 3,2 milliarder kroner , fra 71 milliarder kroner i det vedtatte budsjettet til 67,8 milliarder kroner i revidert budsjett .	Struktuvrralaš , oljodivvojuvvon bušeahttavuollebáza geahpeduvvo 3,2 miljárdda kruvnnuin , mearriduvvon bušeahtas 71 miljárdda kruvnnus 67,8 miljárdda kruvdnui ođastuvvon bušeahtas .
Revisjonen innebærer at bruken av oljepenger kommer ned i 3,8 prosent av kapitalen i Statens pensjonsfond – Utland .	Revišuvdna mearkkaša ahte oljoruđa geavaheapmi njiedjá 3,8 prosentii Stáhta penšunfondii – Olgoriika kapitálii .
2007 ligger dermed an til å bli det første året etter innføringen av handlingsregelen der bruken av oljeinntekter blir lavere enn forventet fondsavkastning .	2007 orro danne šaddamin dat vuosttaš jahki maŋŋil doaibmanjuolggadusa álggaheami goas oljoboađuid geavaheapmi šaddá vuollelis go vurdojuvvon foandafitnet .
Målt som andel av trend-BNP for Fastlands-Norge utgjør underskuddet 4,3 prosent .	Mihtiduvvon trend-BNP oassin Nannán-Norgii šaddá vuollebáza 4,3 proseantta .
Den reelle , underliggende veksten i statsbudsjettets utgifter anslås til 3 ž prosent fra 2006 til 2007 .	Duohta , vuollásaš lassáneapmi stáhtabušeahta goluin rehkenasto leat 3 ž proseantta 2006:s 2007:i .
Dette er ž prosentpoeng mer enn i vedtatt budsjett .	Dát lea ž proseantačuoggá eanet go dohkkehuvvon bušeahtas .
Oppjusteringen av utgiftsveksten må ses i sammenheng med at utgiftene i statsregnskapet for 2006 ble lavere enn anslått i Nasjonalbudsjettet 2007 .	Gollolassáneami bajásmudden ferte bidjat dan oktavuhtii ahte 2006 stáhtarehketdoalu golut šadde vuollelat go meroštallon 2007 Nationálabušeahtas .
Anslaget for kommunesektorens inntekter i 2007 er oppjustert med 1,3 milliarder kroner reelt i forhold til saldert budsjett .	Gielddasuorggi 2007 boađuid meroštallan lea bajásmuddejuvvon 1,3 miljárdda kruvnnuin duohtan salderejuvvon bušeahta ektui .
Realveksten i kommunenes samlede inntekter fra 2006 til 2007 anslås til 0,5 prosent , eller knapt 1,3 milliarder kroner , regnet i forhold til regnskap for 2006 .	Gielddaid ollislaš boađuid duohtalassáneapmi 2006:s 2007:i meroštallo 0,5 prosentii , dahje illá 1,3 miljárdda kruvnnu , rehkenaston 2006 rehketdoalu ektui .
For 2006 anslås nå den reelle veksten i kommunenes samlede inntekter til hele 12,8 milliarder kroner , tilsvarende 5,6 prosent .	2006 ovddas meroštallo dál duohta lassáneapmi gieldda ollislaš boađuin gitta olles 12,8 miljárdda kruvdnui , mii vástida 5,6 proseantta .
Det oljekorrigerte budsjettunderskuddet i 2007 er 38,8 milliarder kroner , om lag 15,3 milliarder kroner lavere enn i saldert budsjett .	Oljodivvojuvvon bušeahttavuollebáza 2007:s lea 38,8 miljárdda kruvnnu , sullii 15,3 milljárdda kruvnnu vuolibut go salderejuvvon bušeahtas .
Statens netto kontantstrøm fra petroleumsvirksomheten anslås til vel 301 milliarder kroner i 2007 , 63,5 milliarder kroner under nivået i saldert budsjett .	Stáhta netto reaidaruhtarávdnji petroleumdoaimmas meroštallo bures 301 miljárdda kruvdnui 2007:s , 63,5 miljárdda kruvnnu vuolibut go salderejuvvon bušeahta dásis .
Nedjusteringen må bl.a. ses i sammenheng med at anslaget for oljeprisen er satt ned , fra 390 kroner pr. fat i saldert budsjett til 370 kroner pr. fat nå , samtidig som anslaget for petroleumsproduksjonen er redusert med vel 9 prosent .	Vuollemudden ferte ee. leat dan oktavuođas go oljohatti meroštallan lea vuoliduvvon , 390 kruvnnus juohke lihti nammii salderejuvvon bušeahtas 370 kruvdnui lihti nammii dál , seammás go petroleumbuvttadeami meroštallan lea vuoliduvvon buori 9 proseanttain .
Nettoavsetningen til utenlandsdelen av Statens pensjonsfond anslås til i underkant av 263 milliarder kroner , etter at overføringen til statsbudsjettet på 38,8 milliarder kroner er trukket fra .	Nettojohtu Stáhta penšunfoandda olgoriikaoasis meroštallo vuollel 263 miljárdda kruvdnui , maŋŋil go sirdin stáhtabušehttii 38,8 miljárdda kruvnnuin lea das gesson .
Samlet overskudd på statsbudsjettet og i Statens pensjonsfond anslås til 338 milliarder kroner i 2007 .	Stáhtabušeahta ja Stáhta penšunfoandda ollislaš badjebáza meroštallo leat 338 milljárdda kruvnnu 2007:s .
Markedsverdien av den samlede kapitalen i Statens pensjonsfond anslås til 2 273 milliarder kroner ved utgangen av 2007 .	Stáhta penšunfoandda ollislaš kapitála márkanárvu meroštallo leat 2 273 miljárdda kruvnnu 2007 loahpas .
Samtidig anslås statens pensjonsforpliktelser i folketrygden til nesten 4 200 milliarder kroner ved utgangen av 2007 .	Seammás meroštallojit stáhta penšungeatnegasvuođat álbmotoajus meastá 4 200 miljárdda kruvdnui 2007 loahpas .
Nøkkeltall for norsk økonomi Høy aktivitet i norsk økonomi Norsk økonomi er inne i en sterk høykonjunktur .	Čoavddalogut norgga ekonomiijas Bures doaibmi norgga ekonomiija Norgga ekonomiija lea dál nana allakonjunktuvrras .
Den årlige veksten i BNP for Fastlands-Norge har vært om lag 4 ½ prosent i tre år .	BNP jahkásaš lassáneapmi Nannán-Norggas lea leamaš sullii 4 ½ proseantta golbma jagi .
Lave renter og sterk inntektsvekst har understøttet en markert oppgang i husholdningenes etterspørsel .	Vuollegis reanttut ja nana boahtolassáneapmi lea dorjon čalmmustahtti lassáneami bearatgottiid jearus .
Samtidig har god lønnsomhet og høy kapasitetsutnyttelse bidratt til en betydelig vekst i fastlandsbedriftenes investeringer .	Seammás lea buorre gánnáheapmi ja alla kapasitehtaávkkástallan veahkehan sakka lassáneapmái nannánfitnodagaid investeremiidda .
En kraftig økning i oljeinvesteringene har også trukket innenlandsk etterspørsel opp .	Oljoinvesteremiid nana lassáneapmi ge lea lokten riikalaš jearu .
Veksten i BNP for Fastlands-Norge anslås nå til 3 ž prosent i 2007 , ž prosentpoeng mer enn lagt til grunn i Nasjonalbudsjettet 2007 .	Nannán-Norgga BNP lassáneapmi meroštallo dál 3 ž prosentii 2007:s , ž proseantačuoggái eanet go mii lei vuođđun 2007 Nationálabušeahtas .
Anslagene innebærer at 2007 blir det fjerde året på rad med vekst klart over trend .	Meroštallamat mearkkašit ahte 2007 šaddá njealját maŋŋálas jahki lassánemiin čielgasit badjel treandda .
Rekordlav ledighet og stramt arbeidsmarked Den sterke oppgangen bidrar til at stadig flere personer kommer i jobb , og arbeidsledigheten er på sitt laveste nivå på nærmere 20 år .	Olahusvuollegis bargguhisvuohta ja čavga bargomárkan Nana lassáneapmi dagaha ahte dađis eanebut besset bargguide , ja bargguhisvuohta lea vuolimus dásis lagabui 20 jahkái .
Det siste året har sysselsettingen økt med om lag 70 000 personer .	Maŋimuš jagi lea barggaheapmi lassánan sullii 70 000 olbmuin .
For 2007 sett under ett anslås veksten i sysselsettingen nå til 50 000 personer , mot 30 000 personer i Nasjonalbudsjettet 2007 .	2007:i oppalaččat meroštallo barggaheami lassáneapmi dál 50 000 olbmui , dan ektui go 2007 Nationálabušeahtas ledje 30 000 olbmo .
Som gjennomsnitt for året anslås arbeidsledigheten , målt ved Statistisk sentralbyrås arbeidskraftundersøkelse , til 2 ½ prosent av arbeidsstyrken .	Jagi gaskamearrin meroštallo bargguhisvuohta , mihtiduvvon Statistisk sentralbyrå bargofápmoiskkadeamis , bargoveagas 2 ½ proseantta .
Til tross for høy arbeidsinnvandring melder nå stadig flere bedrifter om problemer med å skaffe kvalifisert arbeidskraft .	Vaikke lea ge alla bargosirddolašvuohta , dieđihit dađis eanet fitnodagat váttisin háhkat dohkálaš bargofámu .
Høyere lønnsvekst Tilstrammingen i arbeidsmarkedet har bidratt til økende lønnsvekst .	Alladat bálkalassáneapmi Bargomárkanis čavgen lea dagahan lassáneaddji bálkalassáneami .
Det tekniske beregningsutvalget for inntektsoppgjørene anslår at den gjennomsnittlige årslønnsveksten økte fra 3,3 prosent i 2005 til 4,1 prosent i 2006 .	Boahtoloahpparehkega teknalaš meroštallanlávdegoddi meroštallá gaskamearálaš jahkebálkalassáneami lassánit 3,3 proseanttas 2005:s 4,1 prosentii 2006:s .
På bakgrunn av resultatene så langt i årets lønnsoppgjør , er gjennomsnittlig årslønnsvekst i 2007 anslått til 4 ž prosent i Revidert nasjonalbudsjett 2007 .	Boađuid vuođul jagi bálkaloahpparehkegis ná guhkás , lea gaskamearálaš jahkebálkalassáneapmi 2007:s meroštallon 4 ž prosentii 2007 Ođastuvvon nationálabušeahtas .
Anslaget forutsetter blant annet at lønnsveksten for grupper som får sin lønn basert på lokale forhandlinger blir om lag på linje med resultatet for de avsluttede oppgjørene .	Meroštallan eaktuda earret eará ahte bálkalassáneapmi daid joavkkuide mat ožžot bálkkáset vuođđuduvvon báikkálaš šiehtadallamiidda , šaddet sullii seamma go loahpahuvvon loahpparehkegiid bohtosiidda .
For Norges handelspartnere er lønnsveksten anslått til vel 3 prosent i år .	Norgga gávpeverddiide lea bálkalassáneapmi meroštallon bures 3 prosentii dán jahkái .
Lønnskostnadene fortsetter dermed å øke sterkere enn hos våre handelspartnere .	Bálkagolut danne jotket lassáneamen garrasat go min gávpeverddiin .
Dette er 1 prosentpoeng lavere enn anslått i Nasjonalbudsjettet 2007 .	Dát lea 1 proseantačuokkis vuollelat go meroštallon 2007 Nationálabušeahtas .
Sterk vekst også internasjonalt Veksten i verdensøkonomien har vært sterk de siste årene .	Nana lassáneapmi maiddái riikkaidgaskasaččat Mailbmeekonomiija lassáneapmi lea leamaš nanus daid maŋimuš jagiid .
Også framover ventes det en solid vekst internasjonalt .	Boahttevuođas ge vurdo nana lassáneapmi riikkaidgaskasaččat .
I Kina og India er den økonomiske veksten fortsatt høy .	Kiinnas ja Indias lea ekonomalaš lassáneapmi ain allat .
Veksten i verdensøkonomien samlet antas å avta fra om lag 5 ½ prosent i fjor til litt under 5 prosent i år .	Máilmmiekonomiija lassáneapmi ollislaččat navdo geahpeduvvot sullii 5 ½ proseanttas diibmá veaháš vuollel 5 prosentii dán jagi .
For Norges handelspartnere legges det til grunn at BNP-veksten avtar fra 3 ž prosent i fjor til 3 ŧ prosent i år .	Norgga gávpeverddiide biddjo vuođđun ahte BNP-lassáneapmi njiedjá 3 ž proseanttas diibmá 3 ŧ prosentii dán jagi .
Fortsatt høy oljepris Den sterke veksten i verdensøkonomien har bidratt til økt etterspørsel etter viktige norske eksportprodukter som metaller og råolje og oppgang i prisene .	Ain alla oljohaddi Máilmmiekonomiija nana lassáneapmi lea dagahan lassáneaddji jearu dehálaš norgalaš eksportabuktagiin nugo metállaid ja luondduoljju ja hattiid goargŋuma .
Prisen på råolje steg fra vel 200 kroner pr. fat som gjennomsnitt for 2003 til rundt 450 kroner pr. fat i fjor sommer , men har deretter falt noe tilbake .	Luondduoljohaddi goargŋui bures 200 kruvnnus lihti nammii gaskamearrin 2003:s sullii 450 kruvdnui lihti nammii diimmá geasi , muhto lea dasto veaháš njiedjan .
I Revidert nasjonalbudsjett 2007 er det lagt til grunn en oljepris på 370 kroner pr. fat for inneværende år , 20 kroner mindre enn i vedtatt budsjett for 2007 .	2007 Ođastuvvon nationálabušeahtas lea vuođđun biddjon 370 kruvnnu lihti nammii oljohaddi dán jahkái , 20 kruvnnu vuollelat go 2007 dohkkehuvvon bušeahtas .
Hovedtall på statsbudsjettet og i Statens pensjonsfond .	Váldologut stáhtabušeahtas ja Stáhta penšunfoanddas .
Mrd. kroner	Mrd. kruvnnuin
Regnskap	Rehketdoallu
Anslag	Merošt .
Totale inntekter	Ollislaš boađut
1 Inntekter fra petroleumsvirksomhet	1 Boađut petroleumdoaimmas
1.1 Skatter og avgifter	1.1 Vearut ja divadat
1.2 Andre petroleumsinntekter	1.2 Eará petroleumboađut
2 Inntekter utenom petroleumsinntekter	2 Boađut eará go petroleumboađuin
2.1 Skatter og avgifter fra Fastlands-Norge	2.1 Vearut ja divadat Nannán-Norggas
2.2 Andre inntekter	2.2 Eará boađut
Totale utgifter	Ollislaš golut
1 Utgifter til petroleumsvirksomhet	1 Golut petroleumdoibmii
2 Utgifter utenom petroleumsvirksomhet	2 Golut eará go petroleumdoaimmas
Overskudd på statsbudsjettet før overføring til Statens pensjonsfond – Utland	Badjebáza stáhtabušeahtas sirdimii Stáhta penšunfondii – Olgoriika
- Netto kontantstrøm fra petroleumsvirksomheten	- Netto reaidaruhtarávdnji petroleumdoaimmas
= Oljekorrigert overskudd	= Oljodivvojuvvon badjebáza
+ Overført fra Statens pensjonsfond – Utland	+ Sirdon Stáhta penšunfoanddas – Olgoriika
= Overskudd på statsbudsjettet	= Badjebáza stáhtabušeahtas
+ Netto avsatt i Statens pensjonsfond – Utland	+ Netto várrejuvvon Stáhta penšunfoanddas – Olgoriika
+ Rente- og utbytteinntekter mv. i Statens pensjonsfond 1	+ Reanto- ja fitnetboađut jna. . Stáhta penšunfoanddas 1
= Samlet overskudd på statsbudsjettet og i Statens pensjonsfond	= Badjebáza oktiibuot stáhtabušeahtas ja Stáhta penšunfoanddas
Memo :	Memo :
Markedsverdien av Statens pensjonsfond – Utland 2	Stáhta penšunfoandda – Olgoriika 2 márkanárvu
Markedsverdien av Statens pensjonsfond 2,3	Stáhta penšunfoandda2 3 , márkanárvu
1 ) Statens pensjonsfond ble opprettet 1. januar 2006 som en overbygning for Statens petroleumsfond og Folketrygdfondet .	1 ) Stáhta penšunfoanda ásahuvvui ođđajagimánu 1. b. 2006 badjelhuksehussan Stáhta petroleumfondii ja Álbmotoadjofondii .
For 2005 viser tabellen kun til det tidligere Statens petroleumsfond .	2005 ovddas čájeha tabealla dušše ovddeš Stáhta petroleumfondii .
2 ) Ved utgangen av året .	2 ) Jagi loahpas .
3 ) Inkluderer kapitalen i Folketrygdfondet for 2005 ekskl. kontolånene til staten .	3 ) Fátmmasta 2005 Álbmotoadjofoandda kapitála earret kontoloanaid stáhtii .
Kilder : Statistisk sentralbyrå og Finansdepartementet .	Gáldut : Statistisk sentralbyrå ja Finánsadepartemeanta .
Hovedtall for norsk økonomi .	Váldologut norgga ekonomiijas .
Prosentvis endring fra året før .	Proseantamiel nuppástusat jagi ovdal rájes .
Mrd. kroner 2006 1 )	Mrd. kruvnnut 2006
Faste 2004-priser :	Fásta 2004-hattit :
Privat konsum	Priváhta konsuma
Offentlig konsum	Almmolaš konsuma
Bruttoinvesteringer i fast kapital	Bruttoinvesteremat fásta kapitálas
Oljeutvinning og rørtransport	Oljobohkan ja bohccefievrrideapmi
Bedrifter i Fastlands-Norge	Fitnodagat Nannán-Norggas
Boliginvesteringer	Viessoinvesteremat
Etterspørsel fra Fastlands-Norge	Jearru Nannán-Norggas
Eksport	Eksporta
Herav : Råolje og naturgass	Dás : Luondduolju ja luonddugássa
Tradisjonelle varer	Árbevirolaš gálvvut
Import	Importa
Herav : Tradisjonelle varer	Dás : Árbevirolaš gálvvut
Bruttonasjonalprodukt	Bruttonationálabuvtta
Herav : Fastlands-Norge	Dás : Nannán-Norga
Fastlands-Norge uten el.	Nannán-Norga el . haga
Andre nøkkeltall :	Eará čoavddalogut :
Sysselsetting , personer	Barggaheapmi , olbmot
Arbeidsledighetsrate , AKU ( nivå )	Bargguhisvuođarate , AKU ( dássi )
Årslønn	Jahkebálká
4 ž	4 ž
Konsumprisindeksen ( KPI )	Konsumhaddeindeaksa ( KPI )
KPI-JAE 2 )	KPI-JAE2 )
Oljepris , kroner pr. fat	Oljohaddi , kruvnnu lihti nammii
Driftsbalansen ( pst. av BNP )	Jođihanbalánsa ( pst. av BNP )
Husholdningenes sparing , pst. av disponibel inntekt	Bearatgottiid seastin , pst. boađus mii lea hálddus
1 ) Foreløpige nasjonalregnskapstall .	1 ) Vuosttain nationálarehketdoallologut .
2006-kroner. 2 ) Konsumprisindeksen justert for avgiftsendringer og utenom energivarer .	2006-kruvnnut. 2 ) Konsumhaddeindeaksa muddejuvvon divatnuppástusaide ja earret energigálvvuid .
Kilder : Statistisk sentralbyrå og Finansdepartementet .	Gáldut : Statistisk sentralbyrå ja Finánsadepartemeanta .
Kilder : Statistisk sentralbyrå , NAV og Finansdepartementet .	Kilder : Statistisk sentralbyrå , NAV og Finansdepartementet .
Nr. : 45/10	Nr. : 45/10
Norsk-russisk samarbeid ytterligere styrket	Norgga-ruošša ovttasbargu nannejuvvo vel eambbo
– Forholdet mellom Norge og Russland har aldri vært så godt som nå .	– Norgga ja ruošša gaskavuohta ii leat goassege leamaš buoret go dál .
President Medvedjevs besøk er viktig og vil ytterligere styrke det norsk-russiske samarbeidet .	Presideanta Medvedjeva guossástallan lea deaŧalaš ja nanne norgga-ruošša ovttasbarggu vel eambbo .
Møtene har vært preget av en åpen tone og gjensidig vilje til samarbeid , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Čoahkkimiin lea leamaš rabasvuohta ja lotnolas dáhttu ovttasbargat , lohká stáhtaministtar .
Statsminister Jens Stoltenberg og utenriksminister Jonas Gahr Støre i møte med Russlands president Dmitrij Medvedjev tirsdag morgen .	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja olgoriikkaministtar Jonas Gahr Støre čoahkkimis Ruošša presideanttain Dmitrij Medvedjev maŋŋgabargga iđit .
Se flere bilder fra møtene mellom Stoltenberg og Medvedjev .	Geahčá eambbo govaid čoahkkimiin gaskal Stoltenberga ja Medvedjeva
Se pressekonferansen med Stoltenberg og Medvedjev på Nett-TV .	Geahčá preassakonferánssa Stoltenbergain ja Medvedjevain Neahtta-TV:s
Samarbeid i nord , energi , fiskeri og andre bilaterale spørsmål var sentrale temaer under president Medvedjevs to dager lange besøk i Norge .	Guovddáš fáttat presideantta Medvedjeva guovtti beaivvi guossástallamis Norggas ledje ovttasbargu davvin , energiija , guolásteapmi ja eará bilaterála gažaldagat ledje .
I tillegg har internasjonale spørsmål , som europeisk sikkerhet og klima , stått høyt på dagsorden .	Dasa lassin leat riikkaid gaskasaš gažaldagat , nugo eurohpálaš sihkkárvuohta ja dálkkádat , leamaš badjin beaivvi daguin .
– Vi er enige om å arbeide for en snarlig undertegning av avtalen om grenseboerbevis .	– Mii leat ovttaoaivilis bargat oažžut šiehtadusa rádjeássiduođaštusa vuolláičállojuvvot johtilit .
Avtalen vil gjøre det mulig å reise visumfritt for befolkningen i en sone på 30 km på begge sider av grensen , sier Stoltenberg .	Šiehtadus dahká vejolažžan mátkkoštit visuma haga álbmogii 30 km avádagas goappašat bealde ráji , lohká Stoltenberg .
Begge parter var tilfreds med det vellykkede samarbeidet om bekjempelse av ulovlig fiske som går helt tilbake til 1950-tallet .	Goappašat bealálaččat leigga duhtavaččat lihkostuvvan ovttasbargguin hehttet lobihis guolásteami mii manná maŋás gitta 1950-lohkui .
Takket være dette samarbeidet er de viktigste bestandene i Barentshavet og Norskehavet i god forfatning .	Oažžu giitit dán ovttasbarggu go dat deaŧaleamos máddodagat Barentsábis ja Norggaábis buori veajuin .
Det ulovlige fisket har vært på 100 000 tonn i året .	Lobihis guolásteapmi lea leamaš 100 000 tonna jagis .
I fjor ble det ikke registret noe ulovlig fiske .	Diibmá ii registrerejuvvon guđegelágan lobihis guolásteapmi .
På energiområdet ble det undertegnet en avtale om samarbeid om energieffektivisering og fornybar energi .	Energiijasuorggis vuolláičállojuvvui energiijabeaktileabbondahkama- ja ođasmahtti energiija ovttasbargošiehtadus .
Begge land er store olje- og gassprodusenter , og det legges derfor stor vekt på samarbeid i denne sektoren .	Goappašat riikkat leaba stuorra oljo- ja gássabuvttadeaddjit , ja biddjo danne stuorra deaddu ovttasbargui dán suorggis .
Utviklingen av Stockman-feltet vil utløse et stort potensial for næringslivsaktivitet .	Stockman-guovllu ovdáneapmi rahpá stuorra vejolašvuođa ealáhusdoaimmaheapmái .
Det arbeides også med å utvikle felles regelverk for helse , miljø og sikkerhet i petroleumsutvinning i Barentshavet .	Bargojuvvo maiddái ovdánahttit oktasaš dearvvašvuođa- , biras- , ja sihkkárvuođanjuolgadusaid petroleumaviežžama várás Barentsábis .
Det nye samarbeidet om energieffektivisering vil , i tillegg til å øke tilgangen på gass , også styrke miljødimensjonen i dette samarbeidet .	Ođđa ovttasbargu dahkat energiija beaktileabbon , nanne dán ovttasbarggu birasdimenšuvnna , dasa lassin go lassánahttá gássa fitnema ,
På næringslivsseminaret som ble arrangert på besøkets første dag , møttes norske og russiske selskaper for å diskutere mulighetene for økt samarbeid .	Ealáhussemináras mii lágiduvvui galledeami vuosttas beaivvi , deaivvadedje norgga ja ruošša fitnodagat digaštallat vejolašvuođaid ovttasbargat eambbo .
Sentrale tema var olje- og gassutvinning i barske klimaforhold , fiskeri , akvakultur og teknologiutvikling .	Guovddáš fáttat ledje oljo- ja gássabohkan garra dálkkádatdilis , guolásteapmi , akvakultuvra ja teknologiijaovdánahttin .
Statsminister Stoltenberg og president Medvedjev diskuterte også rammevilkår for næringslivet . Stoltenberg understreket betydningen av forutsigbarhet og sikkerhet for investeringer .	Stáhtaministtar Stoltenberg ja presideanta Medvedjev digaštalaiga maiddái ealáhusaid rámmaeavttuid Stoltenberga deattuhiii man mávssolaš háhkamiid vuorddehahttivuohta ja sihkkárvuohta lea .
De to avtalene som ble undertegnet om justissamarbeid er en videreutvikling av det mangeårige samarbeidet mellom norsk og russisk kriminalomsorg .	Dat guokte justisaovttasbargošiehtadusa mat vuolláičálluiga lea norgga ja ruošša máŋggajagáš vearredahkkifuolaheami ovttasbarggu viidáseappot ovdánahttin .
Viktige områder i det videre samarbeidet vil være utviklingen av alternative straffereaksjoner , styrking av friomsorgen og tverrfaglig tilnærming til unge lovbrytere .	Deaŧalaš suorggit ovttasbarggus leat viidáseappot molssaevttolaš ráŋggáštanvugiid ovdánahttin , friddjafuolahusa nannen ja fágaidgaskasaš lahkoneapmi láhkarihkkuide .
Det ble også undertegnet en avtale om samarbeid på meteorologiområdet , som vil forbedre værvarslingen for Barentshavet og tilliggende områder .	Vuolláičállojuvvui maiddái ovttasbargošiehtadus meterologijjasuorggis , mii buorida dálkedieđuid addima barentsábi dáfus ja guovlluin dakko birrasis .
Samarbeidet innebærer utveksling av forskning , eksperter og teknisk informasjon .	Ovttasbargu siskkilda dutkama , ekspearttaid ja teknihkalaš dieđuid lonohallama .
I møtet med president Medvedjev understreket statsministeren betydningen av at det sivile samfunn får arbeide fritt i Russland .	Deaivvadeamis presideanta Medvedjevain deattuhii stáhtaministtar man mávssolaš lea siviila servodahkii beassat bargat friddja Ruoššas .
Mange norske , frivillige organisasjoner har rapportert om problemer med å operere i Russland , både administrative vanskeligheter og visumproblemer .	Ollu norgga , eaktudáhtolaš searvvit leat raporteren váttisvuođaid doaibmat Ruoššas , sihke hálddahuslaš váttisvuođaid ja visumváttisvuođaid .
Norsk arbeidslivsforum	Norgga ealáhuseallima fora
Norsk arbeidslivsforum ble stiftet høsten 1994 .	Norgga bargoealáhusfora vuođđuduvvui 1994 čavčča .
Ifølge vedtektene er formålet " å fremme tverrfaglig utveksling av kunnskap , informasjon og forskning om arbeidslivsspørsmål ved foredrag , diskusjoner o.l. og ved internasjonale kontakter . "	Dan njuolggadusaid mielde lea dan ulbmil ” ovddidit fágaidrastásaš máhtu , dieđuid ja dutkama lonohallama bargoeallimii guoski gažaldagaid birra ovdaságaiguin , digaštallamiin ja dakkáraččaiguin ja riikkaidgaskasaš oktavuođaiguin .
Foreningen treffer ikke vedtak .	Searvi ii daga maidege mearrádusaid .
Forumet bygger på individuelt medlemskap , men virksomheter kan tegne støttemedlemskap .	Individuála lahttovuohta dat addá vuoigatvuođa oassálastit fora doaimmaide .
Norsk Polarinstitutt	Norgga Polarinstituhtta
Norsk Polarinstitutt ( NP ) er den sentrale statsinstitusjon for kartlegging og gjennomføring av praktiske og vitenskapelige undersøkelser i polarområdene , foruten å være faglig og strategisk rådgiver overfor den sentrale forvaltning i polarspørsmål .	Norgga Polarinstituhtta ( NP ) lea guovddáš stádaásahus mii kárte ja čađaha geavatlaš ja dieđalaš iskkademiid polarguovlluin , ja dat lea maid fágalaš ja strategalaš ráđđeaddi guovddáš hálddahussii polarjearaldagain .
Polarinstituttet skal også bistå DN . , SFT .	Polarinstituhtta galgá maid veahkehit SLB:a , SFT .
, RA og Sysselmannen som faglig rådgiver .	, RA ja áššeolmmái fágalaš ráđđeaddin .
NP er myndighetsorgan for oppfølging og gjennomføring av norsk miljølovgiving i Antarktis .	NP lea váldeorgána mii galgá čuovvolit ja čađahit Norgga biraslágaid Antarktis guovllus .
NP skal være en sentral aktør i Polarmiljøsenteret og en aktiv medspiller i utvikling og gjennomføring av forskningssamarbeidet i senteret .	NP galgá leat guovddáš oassálasti Polarbirasguovddážis ja dat galgá leat aktiivvalaš veahkki guovddáža dutkanovdánahtti ovdánahttimis ja čađaheamis .
NP skal delta i internasjonale samarbeidsfora og ivareta faglige oppgaver som selvstendig forskningsinstitusjon ; være et internasjonalt kontaktpunkt i polarsaker og formidle kontakt mellom norske og internasjonale fagmiljøer .	NP galgá oassálastit gaskariikkalaš ovttasbargoforain ja vuhtii váldit fágalaš bargguid iešheanalaš dutkanásahussan ; dat galgá leat okta gaskariikkalaš gulahallanguovddáš polaráššiin ja gaskkustit oktavuođa gaskal norgga ja gaskariikkalaš fágabirrasiid .
Grunnlaget for NPs rolle og funksjon er den samlede kompetansen instituttet har utviklet når det gjelder polar miljøkunnskap , kartlegging og logistikk .	NP rolla ja doaimma vuođđu lea dat čohkkejuvvon gelbbolašvuohta maid instituhtta lea čohkken go lea sáhka polar birasmáhtus , kártemis ja logistihkas .
NPs faglige kunnskapsbasis og aktivitet skal være innefor biologisk mangfold , klima og miljøgifter i nord - og polarområdene .	NP fágalaš diehtovuođđu ja aktivitehta galgá guoskat biologalaš girjáivuhtii ja maid dálkkádaga ja birasmirkkuid oktavuhtii davvi- ja polarguovlluin .
Hovedstrategier for å nå målene er :	Váldostrategiijjat olahan dihte mihtuid leat :
å framskaffe og formidle kunnskap som grunnlag for aktivt og forebyggende miljøvernarbeid i nord - og polarområdene	háhkat ja gaskkustit dieđuid mat leat vuođđun aktiivvalaš ja eastadeaddji birasgáhttenbarggus davvi- ja polarguovlluin
å legge til rette sin polarhistoriske samling og sitt bibliotek , for studier av norsk og internasjonal polarhistorie , bl.a. for eksterne forskere .	bidjat olámuddui iežas polarhistorjjálaš čoakkáldaga ja iežas girjerádjosa , main besset earret eará olggobeale dutkit studeret norgga- ja gaskariikkalaš polarhistorjjá .
topografisk og geologisk kartlegging av Svalbard , Jan Mayen og norske biland i Antarktis , foruten framstilling av kartprodukter gjennom sine logistikkressurser både å legge forholdene til rette for instituttets egen feltvirksomhet og tilby fellestjenester for norske polarforskere .	Svalbarda , Jan Mayena ja Antarktisa Norgga liigeeatnamiid topográfalaš ja geologalaš kárten , ja maid kártabuktagiid ovdanbuktit iežas logistihkkaressursaid bokte nu ahte dainna lágiin láhčá dili instituhta ja iežas olgobargodoibmii , ja maid fállá oktasaš bálvalusaid norgga polardutkiide .
Videre skal NP bidra til at etablering av både nasjonal og internasjonal forskningsaktivitet på Svalbard skjer på en slik måte at nasjonale interesser på øygruppen ivaretas .	Viidáseappot de galgá NP sihke našuvnnalaš ja gaskariikkalaš dutkandoaimmaid ásaheami bokte Svalbardas leat mielde fuolaheame ahte dat dáhpáhuvvá dainna lágiin ahte našuvnnalaš beroštumit dain sulluin váldojit vuhtii .
Ny prost i Alta	Ođđa proavás Áltái
Sokneprest Olav Øygard ( 54 ) ble i statsråd i dag utnevnt til prost i Alta prosti i Nord-Hålogaland bispedømme .	Suohkanbáhppa Olav Øygard ( 54 ) lea stáhtaráđis otne nammaduvvon proavástin Álttá proavásgoddái Davvi-Hålogalándda bismagottis .
Sokneprest Olav Øygard avla teologisk embetseksamen i 1980 og praktisk-teologisk eksamen i 1981 .	Suohkanbáhppa Olav Øygard čađahii teologalaš ámmáteksámena jagi 1980 ja praktihkalaš-teologalaš eksámena 1981:s .
Tidligere har han vært skoleungdomsprest i Finnmark , vikarprest i Kautokeino og sokneprest i Sør-Varanger .	Son lea ovdal doaibman skuvlanuoraidbáhppan Finnmárkkus , sadjásaš báhppan Guovdageainnus ja suohkanbáhppan Mátta-Várjjagis .
Fra 1991 til 2006 var han kapellan i Alta , og fra 2006 har han vært sokneprest i Alta .	1991 rájes jagi 2006 rádjái lei son kapellána Álttás , ja jagi 2006 rájes suohkanbáhppan Álttás .
Nyhet , 01.10.2010	Ođas , 01.10.2010
Ny rapport om det samiske samfunnet	Ođđa raporta sámi servodaga birra
Samiske medier har hatt en positiv utvikling siden årtusenskiftet .	Sámi mediain lea leamašan positiiva ovdáneapmi duhátjahkemolsuma rájes .
Spesielt TV-sendinger har stor appell , og bruken av samiske internettmedier er i framgang .	Earenoamážiid TV-sáddagat leat geasuhan , ja sámi interneahttamediat geavahuvvojit dávjjibut .
Det har imidlertid vært en nedgang i opplaget til de samiskspråklige avisene .	Dattetge lea sámegielat áviissaid deaddilanlohku njiedjan .
Det viser rapporten Samiske tall forteller – 3 , som ble lagt fram av faglig analysegruppe for samisk statistikk i dag .	Dat ovdanboahtá raporttas Sámi logut muitalit – 3 , man sámi statistihka fágalaš lađastanjoavku odne almmuhii .
Rapporten belyser en rekke temaer og kommer med en del anbefalinger på de ulike områdene .	Raporttas válddahit moanaid fáttáid ja ovddidit rávvagiid iešguđetge surggiide .
Blant annet viser den at Sametingets valgmanntall har økt , spesielt i Tromsø og Alta kommuner .	Earret eará čájeha raporta ahte Sámedikki jienastuslohku lea lassanan , earenoamážiid Tromssa ja Álttá suohkaniin .
Folketallet i Sametingets tilskuddsområde for næringsutvikling har sunket med 16 prosent , utviklingen er tydeligst i Vest-Finnmark .	Sámedikki ealáhusovdáneami doarjjaguovllus lea olmmošlohku njiedjan 16 proseanttain , man čielgasit oaidná Oarje-Finnmárkkus .
Tallet på grunnskoleelever med samisk i fagkretsen har hatt en tilbakegang på 23 prosent siden 2005 , først og fremst blant elever som har samisk som andrespråk .	Vuođđoskuvlla ohppiid lohku geain lea sámegiella fágasuorggis lea njiedjan 23 proseanttain 2005 rájes , vuosttažettiin oahppit geain lea sámegiella nubbingiellan .
Andre temaer som belyses er uføretrygd og sosialhjelp , utdanningsnivå og bosted , og samisk språk i barnehage og skole .	Eará fáttát mat guoskkahuvvojit raporttas leat lámisoadju ja sosiálaveahkki , oahppodássi ja ássanbáiki , ja sámegiella mánáidgárddis ja skuvllas .
Faglig analysegruppe for samisk statistikk er nedsatt av Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet og Sametinget og skal legge frem en årlig rapport med oversikt og analyse av aktuelle utviklingstrekk i det samiske samfunnet .	Sámi statistihka fágalaš lađastanjoavkku man Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ja Sámediggi lea nammadan galgá jahkásaččat ovddidit raportta sámi servodaga áigeguovdilis ovdánandovdomearkkaid ja suokkardeami birra .
Arbeidet skal bidra til økt kunnskap som kan brukes av regjeringen og Sametinget i det samepolitiske arbeidet , både i konsultasjoner , budsjettforberedelser og tiltaksutvikling .	Bargu galgá vuolggahit máhtolašvuođa mii sáhttá geavahuvvot sámepolitihkalaš barggus ráđđehusas ja Sámedikkis , sihke ráđđádallamiin , bušeahttaráhkkananbarggus ja doaibmabijuid ovdánahttimis .
Rapporten ble presentert på Sametinget i Karasjok 1. oktober .	Raporta almmuhuvvui Sámedikkis Kárášjogas golggotmánu 1 .
Les rapporten	Loga raportta
Nr. : 53/12	Nr. : 53/12
Idrettsmeldingen ” Den norske idrettsmodellen ” Ny tippenøkkel vil styrke satsingen på idrettsanlegg	Valáštallandieđáhus » Den norske idrettsmodellen ” ( Norgga valáštallanmodealla )
Endring av tippenøkkelen , satsing på anlegg og tilrettelegging for deltakelse er hovedsaker i den nye idrettsmeldingen .	Juohkinčoavdaga rievdadus , rusttegiid vuoruheapmi ja oassálastin vejolašvuođat leat váldoáššit valáštallandieđáhusas .
- Idrett er folkeeie i Norge .	– Valáštallan lea álbmotoamastus Norggas .
Nesten alle har vært innom den organiserte idretten .	Measta buohkat leat man nu láhkai leamaš mielde organiserejuvvon valáštallamis .
Vi trener mer enn noen gang før .	Mii hárjehallat maid eanet go ovdal .
Og vi opplever at store deler av befolkningen er medeiere når vi har store arrangementer .	Ja mii vásihit ahte stuora oassi álbmogis leat mieleaiggádat go lágidat stuora doaluid .
Den norske idrettsmodellen handler om deltakelse , frivillighet og inkludering , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Norgga valáštallanmodeallas lea sáhka searvamis , eaktodáhtolašvuođas ja ovttastuhttimis , cealká kulturministtar Anniken Huitfeldt .
I dag legger regjeringen fram en stortingsmelding om idrett Meld . St. 26 ( 2011 – 2012 ) ” Den norske idrettsmodellen ” .	Ráđđehus ovddida otne stuoradiggedieđáhusa valáštallama birra St.dieđ. 26 ( 2011-2012 ) » Den norske idrettsmodellen ” .
Satsing på anlegg og tilrettelegging for at alle som ønsker det kan delta i fysisk aktivitet er viktige mål for meldingen .	Dieđáhusa dehálaš mihttomearrin lea rusttegiid vuoruhit ja fálaldagaid heivehit vai buohkat geat háliidit sáhttet searvat fysalaš doaimmain .
- Men det er et stort gap mellom behovet for idrettsanlegg og tilgjengelige spillemidler .	- Muhto lea stuora gaska min riikka valáštallan rusttegiid huksendárbbus ja spealloruđaid oažžumis .
Særlig gjelder dette innenfor pressområder , befolkningstette områder og storbyer .	Dát guoská erenoamážit olmmošvaljis guovlluide , čoahkkebáikkiide ja stuora gávpogiidda .
Derfor er det behov for å styrke idrettsområdet gjennom å endre tippenøkkelen , sier kulturministeren .	Danne lea dárbu nanusmahttit valáštallansuorggi juohkinčoavdaga rievdadusaid bokte , cealkila kulturministtar .
I meldingen går regjeringen inn for å endre bestemmelsen i pengespilloven som regulerer fordelingen av overskuddet fra Norsk Tipping AS .	Dieđáhusas ráđđehus dáhtu rievdadit ruhtaspealloláhka mearrádusa mii mudde Norsk Tipping AS badjebáhcaga juohkima .
Det foreslås å utvikle en ny tippenøkkel der spilleoverskuddet fordeles med 64 prosent til idrettsformål , 18 prosent til kulturformål og 18 prosent til humanitære og samfunnsnyttige organisasjoner .	Árvaluvvo ovddidit ođđa juohkinčoavdaga dainna áigumušain ahte Norsk Tipping AS badjebáhcaga juohkima oktavuođas juohkit 64 proseantta valáštallandoaimmaide , 18 proseantta kulturdoaimmaide ja 18 proseantta humaniteara ja servodatberošteaddji organisašuvnnaide .
Endringen vil gjennomføres gradvis etter beslutninger i det enkelte budsjettår .	Rievdadusat čađahuvvojit dađistaga jahkásaš bušeahttamearrádusaid bokte .
Den delen av kulturlivet som i dag får direkte støtte av tippemidlene , vil med dette vedtaket få en økning på 50 prosent når innfasingen er gjennomført .	Dat suorgi kultureallimis mii otne oažžu njuolgga spealloruđaid , oažžu dán mearrádusa mielde 50 proseantta eanet doarjaga go rievdadusat leat ollásit čađahuvvon .
Den kulturelle skolesekken og kulturtiltak for barn og unge finansieres over spillemidlene .	Kultuvrralaš skuvlalávka ja mánáid ja nuoraid kulturdoaimmat ruhtaduvvojit spealloruđaiguin .
Regjeringen vil øke satsingen på bygging og rehabilitering av idrettsanlegg som følge av endringer i befolkningssammensetningen og bosettingsmønstre .	Álbmotčoahkkádusa ja ássanminstara rievdadusaid geažil áigu Ráđđehus bidjat eanet návccaid hukset ja divodit valáštallanrusttegiid .
Regjeringen vil prioritere idrettsanlegg som har høyt brukspotensial , gode muligheter for flerbruk , høy dekningsgrad og mangfold .	Ráđđehus háliida vuoruhit valáštallanrusttegiid mat dávjá geavahuvvojit , maid sáhttá geavahit máŋggalágan doaimmaide ja main lea alla gokčandássi ja girjáivuohta .
I tillegg vil interkommunale idrettsanlegg få økt støtte .	Lassin ožžot vel gielddaidgaskasaš valáštallanrusttegat eanet doarjaga .
Storbyer og pressområder vil få økt prioritet .	Stuora gávpogat ja olmmošvaljis guovllut vuoruhuvvojit .
- Anleggssatsingen er det viktigste tiltaket for å stimulere til aktivitet i befolkningen , sier kulturminister Huitfeldt .	- Rusttetáŋgiruššan lea deháleamos doaibmabidju movttiidahttit álbmoga eanet lihkadit rumašlaččat , dadjá kulturministtar Huitfeldt .
- Barn og ungdom er hovedmålgruppe for idrettspolitikken og vi vil satse spesielt på å utvikle aktivitetstilbudet til ungdom .	– Mánát ja nuorat leat valáštallanpolitihka váldoulbmiljoavku , ja mii áigut erenoamážit nuoraide vuoruhit rumašlaš aktivitehtaid .
Vi skal også opprettholde et omfattende og godt aktivitetstilbud for barn , og styrke satsingen på idrett for personer med nedsatt funksjonsevne , både innenfor topp- og breddeidretten .	Mii áigut maiddai bisuhit viiddis ja buriid lihkadanfálaldagaid mánáid várás , ja nannet valáštallandoaimmaid olbmuide geain leat vuoliduvvon doaibmannávccat , sihke váldovaláštallamis ja álbmotvaláštallamis .
I tillegg er inaktive en viktig , ny målgruppe , sier kulturministeren .	Lassin leat sii geat eai lihkat nu olu , dehálaš ulbmiljoavku , lohká kulturministtar .
Tilskuddet til Norges idrettsforbund og olympiske og paralympiske komité blir opprettholdt på et høyt nivå for å sikre idretten gode rammebetingelser og et omfattende aktivitetstilbud .	Norgga valáštallanlihttu ja olympia ja paralympia komitea ruhtadoarjja bisuhuvvo alla dásis sihkkarastit dán valáštallamii buriid rámmaeavttuid ja viiddis valáštallanfálaldagaid .
Forutsatt en endring av tippenøkkelen vil regjeringen :	Dainna eavttuin ahte juohkinčoavdda rievdaduvvo háliida ráđđehus :
Bygge flere idrettsanlegg , særlig innenfor pressområder , befolkningstette områder og storbyer	Hukset eanet valáštallanrusttegiid erenoamážit olmmošvaljis guovlluide , čoahkkebáikkiide ja stuora gávpogiidda
Styrke satsingen på lokale lag og foreninger gjennom at inntil 12,5 prosent av overskuddet fra Norsk Tipping AS til idrettsformål anvendes til tilskuddsordningen	Nannet báikkálaš servviid ja joavkkuid áŋgiruššamiid dainna lágiin ahte gitta 12,5 proseantta Norsk Tipping AS valáštallandoaimmaid vástesaš badjebáhcagis geavahuvvo doarjjaortnegiidda .
Styrke tilskuddet til barneidrett for å opprettholde et omfattende og kvalitativt godt aktivitetstilbud for denne målgruppen	Vuoruhit nuoraide valáštallanfálaldagaid maid lea álki fidnet ja eaige leat gilvalanvuđot fálaldagat , ja lágidit ovddidanguvllot nuoraidvaláštallamiid
Legge bedre til rette for at personer med nedsatt funksjonsevne kan drive idrett på topp- og breddenivå	Láhčit dilálašvuođaid vai olbmot geain leat vuoliduvvon doaibmannávccat sáhttet valáštallat sihke váldo- ja álbmotvaláštallan dásis
Styrke tilskuddet til toppidretten og sørge for at den drives innenfor faglige og etisk forsvarlige rammer	Lasihit doarjaga váldovaláštallamii ja fuolahit ahte dat jođihuvvo fágalaš ja ehtalaš dohkkehuvvon rámmaid siskkobealde
Nr. : 54/12	Nr. : 54/12
Ny tippenøkkel	Ođđa juohkinčoavdda
- Regjeringen vil at idretten skal få en større andel av Norsk Tippings overskudd , sa kulturminister Anniken Huitfeldt da hun i dag presenterte Meld . St. 26 ( 2011 – 2012 ) Den norske idrettsmodellen .	- Ráđđehus háliida ahte valáštallan galgá oažžut stuorit oasi Norsk Tipping badjebáhcagis , celkkii kulturministtar Anniken Huitfeldt go son otne ovddidii St.dieđ. 26 ( 2011-2012 ) Den norske idrettsmodellen ( Norgga valáštallanmodealla ) .
- Økt ressursgrunnlag er nødvendig for å sikre god måloppnåelse innenfor den statlige idrettspolitikken .	- Resursalassáneapmái lea dárbu sihkkarastit buriid bohtosiid stáhta valáštallanpolitihka oktavuođas .
Særlig gjelder dette i forhold til idrettsanlegg , sa kulturministeren .	Dát guoská erenoamážit valáštallanrusttegiidda , dajai kulturministtar .
Endringen vil gjennomføres gradvis etter beslutninger i det enkelte budsjettår .	Rievdadusat čađahuvvojit dađistaga jahkásaš bušeahttamearrádusaid bokte .
Den delen av kulturlivet som i dag får direkte støtte av tippemidlene , vil med dette vedtaket få en økning på 50 prosent når innfasingen er gjennomført .	Dat suorgi kultureallimis mii otne oažžu njuolgga spealloruđaid , oažžu dán mearrádusa mielde 50 proseantta eanet doarjaga go rievdadeamit leat ollásit čađahuvvon .
Den kulturelle skolesekken og kulturtiltak for barn og unge finansieres over spillemidlene .	Kultuvrralaš skuvlalávka ja mánáid ja nuoraid kulturdoaimmat ruhtaduvvojit spealloruđaiguin .
Nr. : 101/10	Nr. : 101/10
Skolestart 2010 : Ny GIV mot frafall	Skuvlaálgin 2010 : Ođđa JOAČ ( Ny GIV ) hehttet skuvlaheaitima
Kampen mot frafall i videregående opplæring var hovedtema da statsminister Jens Stoltenberg og kunnskapsminister Kristin Halvorsen i dag markerte skolestart sammen med elever ved Fyrstikkalleen skole i Oslo .	Rahčamušat hehttet skuvlaheaitima joatkkaskuvllas leai váldotemá go stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja máhttoministtar Kristin Halvorsen otne álggaheigga ođđa skuvlajagi ovttas Fyrstikken skuvlla ohppiiguin Oslos .
Der ble satsningen for å få flere til å fullføre , ” Ny GIV . ”	Doppe almmuhuvvui áŋgiruššandoaibma » Ođđa JOAČ ” ( Joatkkaoahpahusa čađaheapmi ) .
Se tv-overføring av besøket her	Dán galledeami sáhtát geahččat TV:s
Les mer om regjeringens tiltak for økt gjennomføring her	Loga eambo ráđđehusa doaimmaid birra vai eanebut čađahit joatkkaoahpahusa
- Tror på gode resultater på ny skole	- Doaivu buriid bohtosiid ođđa skuvllas
- Vi vet at de som ikke fullfører videregående opplæring i større grad enn andre ungdommer sliter med å skaffe seg jobb .	- Mii diehtit ahte sii geat eai čađat joatkkaoahpahusa rahčet eanet go eará nuorat oažžumis bargguid .
Det er få jobber igjen som ikke krever at du kan bruke et dataprogram , forstår engelsk eller kan regne .	Gávdnojit uhcán barggut mat eai gáibit máhtu geavahit dihtorprográmmaid , máhttit eŋgelasgiela dahje rehkenastit .
Derfor er kampen mot frafall så viktig , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Danne lea dehálaš doaimmaide hehtten dihtii skuvlaheaitima , dadjá stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
Den nye satsningen for å få flere til å fullføre , ” Ny GIV . ” ( Gjennomføring i videregående opplæring ) , ble presentert for elevene :	Ođđa áŋgiruššandoaibma ahte oažžut eanet ohppiid čađahit joatkkaoahpahusa , » Ođđa JOAČ ” ( joatkkaoahpahusa čađaheapmi ) , ovdanbuktojuvvui ohppiide :
- Nå går startskuddet for en nasjonal dugnad for å øke gjennomføringen .	- Našuvnnalaš dásis biddjo dát bargu johtui gos álbmogassii ferte ráhčat vai eanebut čađahit joatkkaoahpu .
Vi er allerede i gang med samarbeid med fylkene , og vi vil også ha systematisk samarbeid med politisk ansvarlige i alle fylker .	Mis lea juo ovttasbargu fylkkaiguin , ja mis galgá maid systemáhtalaš ovttasbargu buot fylkkaid politihkalaš ovddasvástideddjiiguin .
Alle gode krefter lokalt og nasjonalt må nå dra i samme retning , sier kunnskapsminister Kristin Halvorsen .	Buorit fámut mat gávdnojit báikkálaččat ja riikkadásis fertejit dál bargat ovtta guvlui , cealká máhttoministtar Kristin Halvorsen .
Regjeringen har allerede satt i verk en rekke tiltak for bedre gjennomføring , og vil i løpet av det neste året legge fram flere nye tiltak .	Ráđđehus lea juo bidjan johtui arvat doaimmaid buoridit čađaheami , ja áigu boahtte jagi mielde bidjat johtui olu ođđa doaimmaid .
I 2010 ble det blant annet satt av 225 millioner kroner til styrking av lærlingtilskuddet og oppfølging av svake elever i Vg 1. Satsningen Ny GIV vil pågå fram til 2013 .	Jagi 2010is lea ee. várrejuvvon 225 miljovnna nannet oahpahallidoarjaga ja čuovvolit Jo ohppiid geat rahčet fágalaččat . » Ođđa JOAČ ” doaimmat joatkašuvvet jagi 2013 rádjái .
Våren 2011 legger kunnskapsministeren frem en stortingsmelding om ungdomstrinnet , som blant annet vil ta for seg hvordan ungdomstrinnet kan bli mer praktisk og virkelighetsnær og gi mestring og trivsel for elevene .	Giđđat 2011 almmuha máhttoministtar stuoradiggedieđáhusa nuoraidskuvlla birra , mii ee. meannuda movt nuoraidceahki dahkat eanet praktihkalažžan ja árgabeaivválažžan , ja movt buoridit ohppiid máhtu ja loaktima .
- Vi vet at overganger kan være kritiske øyeblikk i opplæringen .	- Mii diehtit ahte nuoraidskuvllas boahtit joatkkaskuvlii sáhttá garrasit čuohcat oahppamii .
Bedre samarbeid mellom ungdomsskole og videregående opplæring er noe av det vi vil jobbe med framover , sier kunnskapsminister Kristin Halvorsen .	Ovddasguvlui mii bidjat návccaid buoridit ovttasbargu nuoraidskuvlla ja joatkkaskuvlla gaskka , dadjá máhttoministtar Kristin Halvorsen .
Nr. : 71/2010	Nr. : 71/2010
Nye budsjettall for 2010	Jagi 2010 bušeahta ođđa logut
Finansdepartementet har i dag lagt fram proposisjonen om ny saldering av statsbudsjettet for 2010 .	Finánsadepartemeanta lea odne buktán ovdan proposišuvnna jagi 2010 stáhtabušeahta ođđa sáldema birra .
Det strukturelle , oljekorrigerte underskotet i 2010 er no berekna til 119,6 milliardar kroner . Dette er ein reduksjon på 5,2 milliardar kroner samanlikna med berekninga i Nasjonalbudsjettet 2011 .	Struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza jagi 2010 meroštallojuvvo dál 119,6 miljárdda ruvdnun , mii lea 5,2 miljárdda ruvnnu unnit go meroštallan lei Jagi 2011 nationálabušehttii .
Samstundes er det oljekorrigerte underskotet redusert med drygt 12 milliardar kroner , til 109,4 milliardar kroner .	Seammás lea oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza njeidojuvvon eanebuš go 12 miljárdda ruvnnuin , 109,4 miljárdda ruvdnun .
I fjor haust vedtok Stortinget eit budsjett for 2010 som la opp til ein bruk av oljeinntekter , målt ved det strukturelle , oljekorrigerte budsjettunderskotet , på 148,5 milliardar kroner .	Diimmá čavčča mearridii Stuorradiggi jahkái 2010 dakkár bušeahta masa oljoboađut galge geavahuvvot , mihtiduvvon struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš bušeahttavuollebáhcagiin , mii lei 148,5 miljárdda ruvnnu .
Målt ved endringa i det strukturelle underskotet som del av verdiskapinga i fastlandsøkonomien , innebar det foreslegne budsjettet ein ekspansiv etterspurnadsimpuls berekna til 0,6 prosentpoeng .	Mihtiduvvon struktuvrralaš vuollebáhcaga nuppástuvvamis nannánekonomiija árvobuvttadeami oassin , mielddisbuvttii evttohuvvon bušeahtta viidáneaddji jearroduvdosa mii meroštallojuvvui 0,6 proseantan .
Avstanden til 4-prosentbana vart berekna til knapt 45 milliardar kroner .	Gaska 4-proseantadássái meroštallojuvvui leat 45 miljárdda ruvnnu vuolibužžan .
Endringar i samband med med Revidert nasjonalbudsjett 2010 minska berekninga for det strukturelle , oljekorrigerte budsjettunderskotet med 17 milliardar kroner , til 131,5 milliardar kroner .	Nuppástusat Jagi 2010 reviderejuvvon nationálabušeahta oktavuođas geahpedii struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš meroštallama 17 miljárdda ruvnnuin , 131,5 miljárdda ruvdnun .
Berekninga for strukturelle skattar vart justert opp med 10 milliardar kroner , i hovudsak som følgje av at innbetalte skattar og avgifter vart høgare enn venta i 2009 og inn i 2010 .	Struktuvrralaš vearuid meroštallan lassánii 10 miljárdda ruvnnuin , eanaš dan geažil go sisamáksojuvvon vearut ja divadat ledje eanet go vurdojuvvon jagi 2009 ja jagi 2010 álgui .
Berekninga av inntekter utanom skattar og avgifter vart oppjustert med 4 milliardar kroner , i hovudsak knytt til aukte utbytteinntekter .	Sisaboađuid meroštallan earret vearro- ja divatsisaboađuid lassánedje 4 miljárdda ruvnnuin , eanaš lassánan vuoitoboađuid geažil .
I tillegg vart utgiftene sett ned med 3 milliardar kroner .	Dan lassin vuoliduvvojedje golut 3 miljárdda ruvnnuin .
I Nasjonalbudsjettet 2011 vart berekninga for det strukturelle , oljekorrigerte underskotet i 2010 sett ytterligare ned , med 6,7 milliardar kroner , til 124,8 milliardar kroner .	Jagi 2011 nationálabušeahtas vuoliduvvui struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáhcaga meroštallan vel 6,7 miljárdda ruvnnuin , 124,8 miljárdda ruvdnun .
Aukte strukturelle skattar for om lag 3 milliardar kroner av dette , særleg knytt til høge innbetalingar av tilleggsforskot frå føretak i mai .	Dás dahke struktuvrralaš vearut sullii 3 miljárdda ruvnnu , erenoamážit dat mat čatnasedje fitnodagaid lasseovdaruđaid alla sisamáksimiidda miessemánus .
I tillegg vart utgiftene sett ned med 3,7 milliardar kroner , i stor grad som følgje av lågare utgifter under folketrygda .	Dan lassin vuoliduvvojedje golut 3,7 miljárdda ruvnnuin , eanaš álbmotodjui guoski vuolit goluid geažil .
Endringar i samband med nysaldert budsjett inneber ein ytterligare nedgong i berekninga for det strukturelle , oljekorrigerte underskotet på 5,2 milliardar kroner .	Nuppástusat ođđasit sáldejuvvon bušeahta oktavuođas dagahit vel eanet njiedjama struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáhcaga meroštallamii mii lea 5,2 miljárdda ruvnnu .
Berekninga for strukturelle skattar har vorte auka med 5,4 milliardar kroner .	Struktuvrralaš vearuid meroštallan lea lassánan 5,4 miljárdda ruvnnuin .
Denne oppjusteringa må sjåast i lys av skatteoppgjeret for inntektsåret 2009 , som vart lagt fram av skattestyresmaktene den 20. oktober .	Bajásmuddema ferte geahččat dienasjagi 2009 vearrorehketdoalu ektui maid vearroeiseválddit almmuhedje golggotmánu 20. beaivvi .
Likninga for etterskotspliktige skattytarar syner at skattane for 2009 frå føretak og andre etterskotspliktige skatteytarar , som bokførast i budsjettet for 2010 , har heldt seg på et høgare nivå enn det som vert lagt til grunn i Nasjonalbudsjettet 2011 .	Maŋŋegeatnegas vearromáksiid livnnet čájeha ahte jagi 2009 vearut fitnodagain ja eará maŋŋegeatnegas vearromáksiin , mat girjejuvvojit jagi 2010 bušehttii , leat bisson alit dásis go dat mii lei biddjojuvvon vuođđun Nationálabušehttii jagi 2011 várás .
Utanom auka strukturelle skatteinntekter , bidreg endringar i statsbudsjettet sine utgiftar og øvrige inntekter til å auke det strukturelle , oljekorrigerte underskotet med 0,2 milliardar kroner .	Earret lassánan struktuvrralaš vearroboađuid stáhtabušeahta goluid ja muđuid boađuid nuppástusat lassánahttet struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáhcaga 0,2 miljárdda ruvnnuin .
Det vert foreslått at berekninga for staten sine utbytteinntekter i 2010 vert sett ned med 4,2 milliardar kroner samanlikna med berekninga i Nasjonalbudsjettet 2011 .	Stáhta jagi 2010 vuoitosisaboađuid meroštallan evttohuvvo vuoliduvvot 4,2 miljárdda ruvnnuin meroštallama ektui mii lei Jagi 2011 nationálabušeahtas .
Dette gjeld attendeføring av utbetalt utbytte frå Statkraft i 2010 .	Dát guoská dan máksojuvvon jagi 2010 vuoittu máhcaheapmái mii bođii Statkraftas .
Medrekna framlegget om ein kapitaltilførsel på 9,8 milliardar kroner , inneber det at eigenkapitalen i selskapet kan aukast med 14 milliardar kroner .	Jus olmmoš rehkenastá mielde 9,8 miljárdda ruvdnosaš evttohuvvon kapitálalassáneami , de mearkkaša dat ahte fitnodaga ieškapitála sáhttá lasihuvvot 14 miljárdda ruvnnuin .
Øvrige endringar bidreg til å minske det strukturelle , oljekorrigerte underskotet i 2010 med 4,0 milliardar kroner jamført med berekninga i Nasjonalbudsjettet 2011 .	Nuppástusat muđuid váikkuhit dasa ahte struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza jagi 2010 geahppána 4,0 miljárdda ruvnnuin go buohtastahttá meroštallamiin mii lea Jagi 2011 nationálabušeahtas .
Framlegget om å auke rammetilskotet til kommunane med 1 mrd. kroner i 2010 for å utvikle ei mer verdig eldreomsorg , er da medrekna .	Evttohus lasihit gielddaid rápmajuolludusa ovttain miljárdda ruvnnuin jagi 2010 vai gielddat sáhttet fuolahit boarrásiid gelbboleappot , lea dalle rehkenastojuvvon mielde .
Etter dette kan det strukturelle , oljekorrigerte underskotet i 2010 bereknast til 119,6 milliardar kroner .	Struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza jagi 2010 sáhttá dan maŋŋá meroštallojuvvot 119,6 miljárdda ruvdnun .
Den berekna bruken av oljeinntekter i 2010 ligg om lag 14 milliardar kroner over forventa realavkasting av kapitalen i Statens pensjonsfond utland ved inngangen til året .	Oljoruđaid meroštallojuvvon geavaheapmi jagi 2010 lea sullii 14 miljárdda ruvnnu eambbo go vurdojuvvon reálavuoitu dan kapitálas mii lei Stáhta penšuvdnafoanddas olgoriikkas jagi álggus .
Målt som andel av verdiskapinga i fastlandsøkonomien , bereknast det strukturelle , oljekorrigerte underskotet å auke med 0,4 prosentpoeng frå 2009 til 2010 .	Mihtiduvvon nannánkapitála árvoháhkama oassin meroštallojuvvo struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza lassánit 0,4 proseanttain jagis 2009 jahkái 2010 .
Sidan Stortinget vedtok budsjettet i fjor haust , er berekninga for det oljekorrigerte underskotet på statsbudsjettet redusert med 44,4 milliardar kroner .	Maŋŋágo Stuorradiggi mearridii bušeahta diimmá čavčča , de lea oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáhcaga meroštallan stáhtabušeahtas unnon 44,4 miljárdda ruvnnuin .
Det oljekorrigerte underskotet vert no berekna til 109,4 milliardar kroner .	Oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza meroštallojuvvo dál 109,4 miljárdda ruvdnun .
Dette underskotet dekkjast av ei motsvarande overføring frå Statens pensjonsfond utland .	Dát vuollebáza gokčojuvvo seammasturrosaš ruhtasupmiin Stáhta penšuvdnafoanddas olgoriikkas .
Berekninga for statens netto kontantstrøm frå petroleumsverksemda i 2010 er oppjustert med 51,4 milliardar kroner , frå 220,4 milliardar kroner i saldert budsjett til 271,7 milliardar kroner .	Netto ruhtaboahtin petroleadoaimmain stáhtii jagi 2010 leat meroštallojuvvon lassánit 51,4 miljárdda ruvnnuin , 220,4 miljárdda ruvnnu rájes sáldejuvvon bušeahtas 271,7 miljárdda ruvnno rádjai .
Oppjusteringa av kontantstraumen kjem i hovudsak av at det no vert berekna høgare petroleumsprisar i 2010 enn det som vart lagt til grunn i saldert budsjett .	Ruhtaboahtin meroštallojuvvo lassánit eanaš dannego petroleahattit jagi 2010 dál leat alibut go dat mat biddjojuvvojedje vuođđun sáldejuvvon bušehttii .
Den reelle , underliggjande utgiftsveksten på statsbudsjettet for 2010 , vert no berekna til 1 ½ prosent målt i forhold til rekneskap for 2009 .	Duohta , vuollálas gollolassáneapmi jagi 2010 stáhtabušeahtas meroštallojuvvo dál 1 ½ proseantan mihtiduvvon jagi 2009 rehketdoalu ektui .
Den nominelle , underliggjande utgiftsveksten er 4,8 prosent .	Nominála , vuollálas gollolassáneapmi lea 4,8 proseantta .
I Nasjonalbudsjettet 2010 , som vart fremja hausten 2009 , vart den reelle , underliggjande utgiftsveksten berekna til 1 ¾ prosent .	Jagi 2010 nationálabušeahtas , mii ovddiduvvui čakčat 2009 , meroštallojuvvui duohta , vuollálas gollolassáneapmi 1 ¾ proseantan .
I proposisjonen med framlegg om ny saldering av statsbudsjettet for 2010 , fremjast det og framlegg om lovendringar knytta til avviklinga av Statens petroleumsforsikringsfond , som vart varsla i Nasjonalbudsjettet 2011 .	Proposišuvnnas mas evttohuvvo jagi 2010 stáhtabušeahta ođđa sálden , árvaluvvojit maiddái láhkanuppástuhttimat mat čatnasit Stáhta petroleadáhkádusfoandda heaittiheapmái , mii dieđihuvvui Jagi 2011 nationálabušeahtas .
47 LS ( 2010-2011 ) .	Eambbo ollisteaddji dieđut leat gávdnamis dás : Prop. 47 LS ( 2010-2011 ) .
Nr. : 37/09	Nr. : 37/09
Nye byggesteiner i nord	Ođđa huksengeađggit davvin
Regjeringen la 12. mars fram videreutviklingen av nordområdestrategien , ” Nye byggesteiner i nord ” .	Ráđđehus bidjá odne ovdan davviguovllustrategiija viidásetovddideami , ” Ođđa huksengeađggit davvin ” .
Den innebærer en kraftig satsing på næringsutvikling til lands og til havs og en opptrapping på investeringer til samferdsel , farleder og havner i nord .	Dat mearkkaša nana áŋgiruššama ealáhusovddidemiin sihke eatnama ja meara alde ja eanet investeremiid eanajohtolahkii , mearrajohtolagaide ja hámmaniidda davvin .
Se presentasjonen på Nett-TV .	Geahča ovdanbuktima Neahtta-TVas .
Regjeringen legger i dag fram planer for arbeidet med nordområdene de neste 10-15 årene .	Ráđđehus bidjá odne ovdan plánaid dan bargui mii galgá dahkkojuvvot davviguovlluin boahtte 10-15 jagis .
– I Soria Moria-erklæringen slo regjeringen fast at nordområdene er Norges viktigste strategiske satsingsområde .	– Soria Moria-julggaštusas deattastii ráđđehus ahte davviguovllut leat Norgga deháleamos strategalaš áŋgiruššanguovllut .
I desember 2006 la vi fram vår nordområdestrategi hvor vi pekte ut 22 tiltakspunkter som allerede er gjennomført eller i ferd med å bli gjennomført .	Juovlamánus 2006 bijaimet ovdan davviguovllustrategiijamet mas mii čujuheimmet 22 doaibmabiju mat leat juo čađahuvvon dahje mat leat čađahuvvomin .
Nå er det tid for nye byggesteiner i nordområde-satsingen .	Dál lea áigi geavahišgoahtit ođđa huksengeđgiid davviguovlluáŋgiruššamis .
Vi trekker opp linjene for en sterk satsing på næringsutvikling .	Mii čujuhit man nannosit ja mo mii áigut áŋgiruššat ealáhusovddidemiin .
For neste ti-års periode vil vi ha et vesentlig høyere investeringsnivå for å oppgradere transportnett og havner i nord , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Boahtte logijagi áigodagas galgá mis leat mealgat stuorát investerendássi buoridan dihtii jotholatfierpmi ja hámmaniid davvin , dadjá stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
– Det er riktig at utfordringene i nord er spesielt store , og nå går vi i gang med å ta igjen etterslepet .	– Duohta lea ahte hástalusat davvin leat earenoamáš stuorrát , ja dál mii áigut oanedit maŋášvuođa .
Vi tar et krafttak for vegene .	Mii ražastit geainnuid várás .
Jeg vil også understreke den veldig positive distriktspolitiske effekten totalt sett , sier samferdselsminister Liv Signe Navarsete .	Deattuhan maiddái dan buori guovlopolitihkalaš beavttu maid dat buktá oppalohkái , dadjá johtolatministtar Liv Signe Navarsete .
Regjeringen vil arbeide videre med utviklingen av et mer helhetlig overvåkings- og varslingssystem for de nordlige havområder .	Ráđđehus áigu joatkit ovddidemiin ollislaš gozihan- ja dieđihanvuogádaga davit mearraguovlluid várás .
Regjeringen tar også grep for å videreutvikle kunnskapsmiljøene i Tromsø til et internasjonalt ledende senter for forskning på klima og miljø .	Ráđđehus čađaha maiddái doaimmaid vai máhttobirrasat Romssas ovddiduvvojit riikkaidgaskasaš njunušguovddážin dálkkádat- ja birasdutkamis .
Regjeringen har startet arbeidet med å forberede beslutningsgrunnlaget for å kunne anskaffe et nytt isgående forskningsfartøy .	Ráđđehus lea ráhkkanišgoahtán mearridanvuođu vai sáhttá háhkat ođđa dutkanfatnasa mii sáhttá johtit jiekŋamearas .
Forutsatt at kvalitetssikringen er tilfredsstillende tar regjeringen sikte på å anskaffe et nytt isgående forskningsfartøy med hjemmehavn i Tromsø i løpet av de nærmeste årene .	Dainna eavttuin ahte kvalitehtasihkkarastin lea dohkálaš , de áigu ráđđehus lagamus jagiin háhkat ođđa jiekŋameara johtti dutkanfatnasa mas lea ruovttuhámman Romssas .
– For infrastruktur og sjøsikkerhet langs kysten , og for utvikling av framtidens marine næringer inneholder neste trinnet i nordområdestrategien helt sentrale byggesteiner .	– Davviguovllustrategiija boahtte ceahkis leat hui guovddáš huksengeađggit vuođđostruktuvrra ja mearrasihkarvuođa várás miehtá rittu , ja boahttevaš mariidna ealáhusaid ovddideami várás .
Dette er en god dag for befolkninga i nord og for Norge , sier fiskeri- og kystminister Helga Pedersen .	Otná beaivi lea buorre beaivi davviguovllu álbmogii ja Norgii , dadjá guolástus- ja riddoministtar Helga Pedersen .
Regjeringen vil legge til rette for en nasjonal satsing på oppdrett av torsk .	Ráđđehus áigu láhčit dilášvuođaid nationála áŋgiruššamii dorskebiebmamis .
Regjeringen vil også etablere en nasjonal satsing på marin bioprospektering for å videreutvikle en av våre viktigste næringer og utnytte våre marine ressurser på en ny måte .	Ráđđehus áigu maiddái ásahit nationála áŋgiruššama mariidna bioprospektemiin ovddidan dihtii ovtta min deháleamos ealáhusain ja ávkkástallan dihtii min mariidna resurssaiguin ođđa vuogi mielde .
– Nordområdepolitikken dreier seg om å konsentrere innsatsen om tunge prosjekter på strategiske satsingsområder der Norge har naturlige fortrinn , historisk , geografisk og kompetansemessig , for å etablere fremtidsrettet virksomhet i nord , og samtidig styrke både landsdelen og Norges posisjon internasjonalt , sier utenriksminister Jonas Gahr Støre .	– Davviguovlopolitihkas lea sáhka das ahte čohkket áŋgiruššama lossa prošeavttaide dakkár strategalaš áŋgiruššansurgiin main Norggas lea lunddolaš ovdu , historjjálaččat , geográfalaččat ja gelbbolašvuođa dáfus , vai sáhttit ásahit bohtteáiggiguvllot doaimmaid davvin , ja seammás nannet sihke riikkaoasi ja Norgga sajádaga riikkaidgaskasaččat , dadjá olgoriikaministtar Jonas Gahr Støre .
Nr. : 79	Nr. : 79
Nye samiske veivisere	Ođđa sámi ofelaččat
Tre nye samiske veiviserne ble fredag presentert på Márkomeannu samiske festival i Evenes i Nordland .	Golbma ođđa sámi ofelačča oahpásmahttojuvvojedje bearjadaga Márkomeannu sámi festiválas Evenáššis Nordlánddas .
Det er Kristine Marie Inga / Risten Márja Inga , 19 år fra Sortland , Ina-Ristin Danielsen Gundersen , 20 år fra Hell og Ul-Juhan Partapuoli , 20 år fra Deatnu-Tana .	Sii leat Kristine Marie Inga / Risten Márja Inga , 19 jahkásaš sortlándalaš , Ina-Ristin Danielsen Gundersen , 20 jahkásaš hellalaš ja Ul-Juhan Partapuoli , 20 jahkásaš deatnulaš .
– Det å ha kunnskap om hverandre , og om forskjellige kulturer sin egenart , er avgjørende for at vi skal få et samfunn basert på toleranse og respekt for hverandre .	- Ahte mis leat dieđut guhtet guimmiideamet birra ja sierranas kultuvrraid iešlági birra , lea mearrideaddji dehálaš go mii geahččalit ovddidit dakkár servodaga man olbmot girdet ja gudnejahttet guhtet guimmiideaset .
Samiske veivisere gjør her en meget viktig jobb , sier statssekretær Raimo Valle i Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Dán barggus lea sámi ofelaččain hui dehálaš doaibma , dadjá Bargo- ja searvadahttindepartemeantta stáhtačálli Raimo Valle .
De nye samiske veiviserne ( fra venstre ) : Kristine Marie Inga / Risten Márja Inga , Ul-Juhan Partapuoli og Ina-Ristin Danielsen Gundersen .	Ođđa sámi ofelaččat : Kristine Marie Inga / Risten Márja Inga , Ul-Juhan Partapuoli ja Ina-Ristin Danielsen Gundersen .
De nye veiviserne er det 5. kullet med veivisere siden prosjektet ble startet i 2004 .	Ođđa ofelaččat leat viđat ofelašjoavku dan rájes go prošeakta álggahuvvui jagi 2004 .
Veiviserne og deres budskap har blitt svært godt mottatt ved de skolene der de har vært .	Dat skuvllat maid ofelaččat leat galledan , leat ofelaččaid ja sin ságaid bures váldán vuostá .
Dette viser evalueringen av prosjektet som ble gjort i 2007 .	Dan duođašta árvvoštallan mii čađahuvvui jagi 2007 .
– Regjeringen har på bakgrunn av de gode erfaringene med prosjektet gjort samiske veivisere til et fast tiltak fra og med 2008 , sier statssekretær Raimo Valle .	- Ráđđehus lea prošeavtta buriid vásáhusaid vuođul mearridan ofelaččaid bistevaš doaibmabidjun jagi 2008 rájes , dadjá stáhtačálli Raimo Valle . Eanet dieđut : www.samiskeveivisere.no
Nr. : 20/09	Nr. : 20/09
Nye tiltak for næringsliv og husholdninger	Ođđa doaibmabijut ealáhusaide ja dállodoaluide
– Regjeringen foreslår å etablere to nye fond med en samlet kapital på 100 milliarder kroner .	– Ráđđehus árvala vuođđudit guokte ođđa foandda main buohkanassii kapitála sturrodat lea 100 miljárdda ruvnnu .
De to fondene skal gjøre det lettere for bedrifter og husholdninger å få tilgang til lån og bidra til å stabilisere finansmarkedet , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Dat guokte foandda galget fitnodagaide ja dállodoaluide álkkásmahttit oažžut loanaid ja nu leat mielde stargadeamen ruhtadusmárkana , cealká stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
Se pressekonferansen på Nett-TV	Geahča preassakonferánssa Neahtta-TV:s
Finansminister Kristin Halvorsen , statsminister Jens Stoltenberg og samferdselsminister Liv Signe Navarsete presenterer nye tiltak for næringsliv og husholdninger .	Finánsaministtar Kristin Halvorsen , stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja johtalusministtar Liv Signe Navarsete buktet ovdan ođđa doaibmabijuid ealáhusaid ja dállodoaluid várás .
– Dette er viktig for å få i gang gode næringslivsprosjekter , slik at vi opprettholder og skaper arbeidsplasser , sier finansminister Kristin Halvorsen .	– Dát lea deaŧalaš oažžun dihtii johtui buriid ealáhusprošeavttaid maiguin sáhttit seailluhit ja vuođđudit ođđa bargosajiid , cealká finánsaministtar Kristin Halvorsen .
– For å motvirke at sviktende kredittilgang fører til at gode prosjekter ikke får finansiering og ellers lønnsom virksomhet stopper opp , foreslår regjeringen nå tiltak som vil bidra til å få finansmarkedene til å fungere bedre , sier samferdselsminister Liv Signe Navarsete .	– Vai váilevaš ruhtadeamit eai hehtte buriid prošeavttaid oažžumis dárbbašlaš ruđalaš vuođu ja dakkár doaimmaid mat muđuid leat buorit , bissáneames , de ráđđehus dál árvala doaibmabijuid mat galggašedje virkkosmahttit ruhtadusmárkaniid buorebut doaibmat , cealká johtalusministtar Liv Signe Navarsete .
Statens finansfond Regjeringen foreslår å etablere Statens finansfond med en kapital på 50 milliarder kroner .	Stáhta ruhtadusfoanda Ráđđehus árvala vuođđudit Stáhta ruhtadusfoandda mas lea kapitálan 50 miljárdda ruvnnu .
Statens finansfond blir en egen institusjon .	Stáhta ruhtadusfoanda šaddá leat sierra ásahus .
Bankene er solide i dag , men har behov for å styrke kjernekapitaldekningen for å møte svakere konjunkturer og styrke sin konkurransekraft .	Báŋkkut leat odne nana dilis , muhto dain lea dárbu nanusmahttit vuođđokapitála gokčama vai sáhttet hálddašit heajut konjunktuvrraiguin ja nannet iežaset gilvalanvuoimmi .
I en situasjon med svikt i finansmarkedene bør staten bidra med kapital for å styrke bankene og sette bankene bedre i stand til å opprettholde normal utlånsvirksomhet .	Dakkár dilis mas ruhtadusmárkanat leat raššon , stáhta berre searvat kapitálain mainna nanusmahttá báŋkkuid ja dahká daidda sin dábálaš loatnajuolludeaddji doaimma álkibun .
Kjernekapital på 50 milliarder kroner kan isolert sett tilsvare en utlånsevne på 400-500 milliarder kroner .	Vuođđokapitála mii lea 50 miljárdda stuoru , sáhttá , go dat sierra gehččojuvvo , vástidit loatnajuolludanvuoibmái mii lea 400-500 miljárdda stuoru .
– Vi stiller nå opp med fellesskapets ressurser , og setter derfor krav som begrenser lønn og bonus for bankenes ledende ansatte , sier Halvorsen .	– Mii dál váldit atnui oktasaš servodaga resurssaid , ja danne mii bidjat eavttuid mat ráddjejit daid bálkkáid ja bonus-mávssuid meriid maid báŋkkuid jođiheaddjit sáhttet oažžut , cealká Halvorsen .
Statens obligasjonsfond I tillegg foreslår Regjeringen å etablere Statens obligasjonsfond med en kapital på 50 milliarder kroner .	Stáhta obligašuvdnafoanda Lassin Ráđđehus árvala vuođđudit Stáhta obligašuvdnafoandda 50-miljárdda ruvnnu sturrosaš kapitálain .
Det bidrar til at bedriftene kan hente finansiering ikke bare direkte fra bankene , men også i et styrket obligasjonsmarked .	Dat váikkuha dasa ahte fitnodagat sáhttet skáhppot alcceseaset ruhtadeami eai duššefal njuolga báŋkkuin , muhto maiddái nanusmuvvan obligašuvdnamárkanisge .
Statens obligasjonsfond skal forvaltes av Folketrygdfondet .	Stáhta obligašuvdnafoandda galgá Álbmotoadjofoanda hálddašit .
– Obligasjonsmarkedet er tradisjonelt en viktig finansieringskilde for både banker og andre foretak , men fungerer ikke lenger tilfredsstillende .	– Obligašuvdnamárkan lea árbevirolaččat deaŧalaš ruhtadangáldu sihke báŋkkuide ja eará fidnodoaimmaide , muhto dat ii šat doaimma dohkálaččat .
Gjennom et betydelig engasjement fra statens side i dette markedet , kan vi bidra til at det virker bedre , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Go stáhta lea duođalaččat mielde dán márkanis , de mii sáhttit váikkuhit dasa ahte márkan doaibmá buorebut , cealká finánsaministtar Kristin Halvorsen .
Omfattende tiltak mot finanskrisen er nå iverksatt Siden i fjor høst har usikkerhet og frykt for nye tap preget de internasjonale finansmarkedene .	Viiddis doaibmabijut leat dál álggahuvvon ruhtadusmárkana bahkadasa geahpedeapmái Mannan čavčča rájis leat riikkaidgaskasaš ruhtadusmárkaniid dovdomearkan leamaš eahpesihkkarvuohta ja ballu massimis eambbo ruđaid .
Finanskrisen bidrar til at den internasjonale nedgangskonjunkturen kan bli dyp .	Finánsabahkadasa geažil riikkaidgaskasaš maŋásmannansodju sáhttá ollit čiekŋalassii .
Internasjonalt er det iverksatt svært omfattende tiltak for å få penge- og kredittmarkedene til å fungere bedre og dempe virkningene av finanskrisen på realøkonomien .	Riikkaidgaskasaš dásis leat álggahuvvon viehka viiddis doaibmabijut mat galggašedje oažžut ruhtadus- ja kredihttamárkaniid doaibmat buorebut , nu ahte finánsabahkadas ii galgga čuohcit nu bahás ávnnasdilálaš ekonomiijii ( realekonomiijii ) .
– Også i Norge har vi gjort mye for å bedre situasjonen .	– Norggasge mii leat dahkan ollu geahpedan dihtii váttis dili .
De tiltakene som nå legges fram , kommer i tillegg til de omfattende tiltakene som allerede er iverksatt .	Dat doaibmabijut maid mii dál bidjat ovdan , bohtet lassin daidda viiddis doaibmabijuide mat juo leat álggahuvvon .
Dette er tiltak som vil komme næringslivet og husholdninger i hele landet til gode , sier samferdselsminister Liv Signe Navarsete .	Dát leat dakkár doaibmabijut mat šaddet ávkin ealáhusdoaimmaide ja dállodoaluide miehtá riikka , cealká johtalusministtar Liv Signe Navarsete .
Bytteordningen blir nå også utvidet .	Lonohallanortnetge viiddiduvvo dál .
Løpetiden i avtalene mellom staten og deltakerene utvides med inntil fem år i 2009 .	Stáhta ja oasálaččaid gaskasaš soahpamušaid doaibmanáigi guhkeduvvo gitta viđa jahkái jagi 2009 .
Hensikten med forslaget er å gi bankene større sikkerhet for langsiktig finansiering , og spre avtalene og forfall på avtalene over flere perioder .	Árvalusa ulbmil lea addit báŋkkuide stuorát sihkkarvuođa sin guhkesáigásaš ruhtademiid ovdii , ja lávdadit soahpamušaid ja daid heaitimiid máŋgga áigodahkii .
Norges Bank har i flere omganger redusert renten .	Norgga Báŋku lea máŋgga vuorus geahpedan reanttu .
Til sammen er renten siden oktober redusert med 3,25 prosentpoeng til 2,5 prosent .	Buohkanassii reantu lea golggotmánu rájis unnon 3,25 proseantačuoggáin 2,5 prosentii .
Budsjettpolitikken brukes nå meget aktivt for å dempe tilbakeslaget i norsk økonomi .	Bušeahttapolitihkka geavahuvvo dál viehka aktiivvalaččat unnidan dihtii norgalaš ekonomiija maŋásmannama .
12. oktober la regjeringen fram et forslag om en bytteordning , der bankene får låne statspapirer i bytte mot obligasjoner med fortrinnsrett .	Golggotmánu 12. b. ráđđehus bijai ovdan árvalussan lonohallanortnega , mas báŋkkut ožžot stáhtabáhpáriid loanas obligašuvnnaid sadjái main lea ovdamunnevuoigatvuohta .
Stortinget vedtok kort tid etter de nødvendige fullmakter .	Stuorradiggi mearridii dasttá maŋŋelaš dárbbašlaš fápmudusaid .
Ordningen , som har en samlet ramme på 350 milliarder kroner for 2008 og 2009 , har lettet bankenes innlånsmuligheter .	Ortnet , mas rápma lea buohkanassii 350 miljárdda ruvnnu jagiide 2008 ja 2009 , lea buoridan báŋkkuid vejolašvuođaid alcceseaset lonet .
Vi har økt egenkapitalen i Kommunalbanken og Argentum , økt rammene til Garantiinstituttet for eksportkreditt og Innovasjon Norge , og vi gir statlige lån til Eksportfinans .	Mii leat stuorrudan oamikapitála Kommunálabáŋkkus ja Argentumis , viiddidan ’ Garantiinstituttet for eksportkreditt ’ ja ‘ Innovasjon Norge ’ nammasaš ásahusaid vástesaš rámaid , ja mii juolludit stáhtalaš loanaid ‘ Eksportfinans ’ nammasaš ásahussii .
Vi har foreslått å endre skattereglene for å bedre bedriftenes likviditetssituasjon .	Mii leat árvalan nuppástuhttit vearronjuolggadusaid buoridan dihtii fitnodagaid reaidaruhtadili .
Finansminister Kristin Halvorsen på pressekonferansen om nye tiltak for næringsliv og husholdninger .	Finánsaministtar Kristin Halvorsen preassakonferánssas mas fáddán leat ođđa doaibmabijut ealáhusdoaimmaid ja dállodoaluid várás .
Nr. : 01/10	Nr. : 01/10
Nytt departementsnavn fra årsskiftet er Kulturdepartementet	Ođđa departemeantanamma ođđajagi rájes lea Kulturdepartemeanta
I forbindelse med endringer i departementsstrukturen ble kirkesakene flyttet over til Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet fra 1. januar .	Departemeanttaid rievdademiid oktavuođas sirdojuvvo girkoáššit Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementii ođđajagimánu 1. beaivvi rájes .
Nytt navn på Kultur- og kirkedepartementet er Kulturdepartementet .	Kultur- ja girkodepartemeantta ođđa namma lea Kulturdepartemeanta .
Endringene fører til at vi får KUD som ny forkortelse og alle e-postadressene endres .	Nuppástus mearkkaša ahte dán departemeantta ođđa oanádus šaddá KUD ja ahte buot e-boastačujuhusat rivdet .
Eksempel : .	Ovdamearka : .
no endres til	no rievdá ja šaddá ná :
Ny nettadresse er : www.regjeringen.no/kud	Ođđa neahttačujuhus lea : www.regjeringen.no/kud
Vår adresse er som før , men med nytt departementsnavn :	Min poastačujuhus lea nugo ovdal , muhto departemeanttas lea ođđa namma :
Kulturdepartementet , Postboks 8030 Dep , 0030 Oslo	Kulturdepartementet , Postboks 8030 Dep. , 0030 Oslo
Nr. : 72/2012	Nr. : 72/2012
Nytt isgåande forskingsfartøy til 1,4 milliardar kroner	Ođđa dutkanfanas 1,4 miljárdda ruvdnui mii sáhttá
Regjeringa foreslår å byggje eit nytt isgåande forskingsfartøy .	Ráđđehus árvala hukset ođđa jiekŋaceavzi dutkanfatnasa .
Fartøyprosjektet har ei samla kostnadsramme på i overkant av 1,4 mrd kroner , og regjeringa foreslår at det giast startløyving på 75 millionar kroner i 2013-budsjettet .	Fanasprošeavtta ollislaš gollorámma lea badjelaš 1,4 miljárdda ruvnno , ja ráđđehus árvala ahte 75 miljovnna ruvnno sturrosaš álgojuolludeami 2013-bušeahtas .
– Eit nytt isgåande fartøy vil vere viktig for forskinga om klima og miljø i polare strøk og for ressurskartlegging i nordområda , seier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	– Ođđa jiekŋaceavzi fanas lea dehálaš dálkkádaga ja birrasa dutkamii polára guovlluin ja resursagártemii davviguovlluin , dadjá guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen .
Arktis og Antarktis har ei nøkkelrolle for det globale klimaet .	Arktalaš ja Antárktalaš guovlluin lea dehálaš sajádat máilmmiviidosaš dálkkádahkii .
Eit isgåande forskingsfartøy vil styrkje Noreg si evne til å bidra med viktig kunnskap i det internasjonale klimaarbeidet gjennom auka forskingsinnsats i Arktis og Antarktis .	Jiekŋaceavzi dutkanfanas nanne Norgga vejolašvuođaid searvat dehálaš máhtolašvuođain riikkaidgaskasaš dálkkádatbargui nannejuvvon dutkanbiju bakte arktalaš ja antárktalaš guovlluin .
Fartøyet er planlagt som et multifunksjonsfartøy .	Fanas lea plánejuvvon fanasin mii sáhttá adnot máŋggalágan doaimmaide .
I tillegg til klima- og polarforsking og undervisning vil det også bli brukt til ressurskartlegging i nordområda .	Lassin dálkkádat- ja poláradutkamii ja oahpahussii de dat galgá maiddái adnot resursakártemiidda davviguovlluin .
Fartøyet skal erstatte forskingsfartøya ” Lance ” og ” Helmer Hansen ” , som er ombygde fiskefartøy .	Dát fanas boahtá ” Lance ” ja ” Helmer Hansen ” dutkanfatnasiid sadjái , mat leat ođastuvvon ja nuppástuvvo bivdofatnasat .
Det nye fartøyet er spesialbygd som isgåande forskingsfartøy , og vil gi heilt andre moglegheiter til forsking og undervisning i polare område enn fartøya dei skal erstatte .	Dát ođđa fanas lea spesiálahuksejuvvon jiekŋaceavzi dutkanfatnasiin , ja dagaha áibbas eará vejolašvuođaid čađahit dutkama ja oahpahusa polára guovlluin go maid sáhtte daid fatnasiiguin maid sadjái dat fanas boahtá .
Fartøyet vil ha heimehamn i Tromsø , og dei viktigaste brukarane vil vere Norsk Polarinstitutt , Universitetet i Tromsø og Havforskingsinstituttet .	Fatnasa ruovttuhápman galgá leat Romsa , ja deháleamos geavaheaddjit leat Norgga Polarinstituhtta , Romssa Universiteahta ja Mearradutkaninstituhtta .
Havforskingsinstituttet har ansvaret for byggjeprosessen .	Huksenproseassa lea Mearradutkaninstituhta ovddasvástádus .
Det nye fartøyet ventast å gå av stabelen i 2015 .	Dat ođđa fanas vurdojuvvo gárvvistuvvot 2015:s .
Nr. : 105/2006 Dato : 01.12.2006 Kontaktperson : Ekspedisjonssjef Arne Benjaminsen mob. 480 64 549	Nr. : 105/2006 Dato : 01.12.06 Kontakt : Ekspedisjonssjef Arne Benjaminsen mob. 480 64 549
Nytt isgående forskningsfartøy	Ođđa jiekŋagierdi dutkanskiipa
Regjeringen vil utrede behovet for moderne forskningsfartøy som er egnet til å operere langt mot nord .	Ráđđehus áigu čielggadit makkár dárbu lea ođđaáigásaš dutkanskiippaide mat sáhttet doaibmat guhkkin davvin .
Et slik skip vil bidra til nødvendig informasjon for politiske beslutninger og forvaltning av nordområdene .	Dakkár skiipa sáhttá háhkat dieđuid vuođđun politihkalaš mearrádusaide ja davveguovlluid hálddašeapmái .
Det gjelder utviklingen av petroleumsnæringen og fiskerinæringen og det gjelder overvåking og økt forståelse av miljø , klima og ressursene i nord .	Dás lea sáhkan petroleumealáhusa ja guolástusealáhusa ovddideapmi , ja maiddái davveguovlluid birrasa , dálkkádaga ja resurssaid bearráigeahčču ja buoret ipmárdus .
Havområdene i nord er et av verdens viktigste spiskammer samtidig som de er sårbare .	Davi áhpeguovllut leat máilmmi deaŧaleamos borramušáiti , ja seammás dáid guovlluid lea hui álki billistit .
Arktis er et nøkkelområde fordi det er ekstra utsatt som ” endestasjon ” for forurensinger fra sørlige breddegrader .	Árktis lea čoavddaguovlu , go erenoamážit dán guovllu áitet lulit guovlluid nuoskkideamit , mat čoagganit dasa .
Det er behov for omfattende geologisk kartlegging i nordområdene .	Dárbu lea viidát kártet davveguovlluid geologalaččat .
Et flerbruksskip med muligheter til å gå igjennom tykk is og med utstyr til å foreta grunne boringer og innsamling av seismikk vil bety mye for den geologiske kartleggingen .	Go livččii máŋggadoaimmat skiipa mii sáhttá boltut gassa jieŋaid ja bohkat čoahkásiid ja čoaggit seismihka , de dat sáhtášii leat stuorra ávkin geologalaš kártemii .
Dette vil sette Norge i førersetet når det gjelder denne type undersøkelser i nord .	Dat doalvvošii Norgga njunnošii dákkár iskkademiid dáfus davvin .
Et nytt forskningsfartøy vil også være viktig i forbindelse med undervisning og utdanning .	Ođđa dutkanskiipa livččii maid deaŧalaš oahpaheapmái ja oahpahussii .
Den norske flåten av forskningsfartøy består av 12-14 fartøy .	Norgalaš dutkanskiipasuvdosii gullet 12-14 skiippa .
Flere av fartøyene er modifiserte fiske- eller fangstfartøy .	Máŋga skiippa leat ođđasis heivehuvvon ovddeš guolástus- ja bivdofatnasat .
Fire av fartøyene vil være over 30 år gamle innen 2010 .	Njeallje skiippa šaddet leat badjel 30 jagi boarrásat go jahki 2010 dievvá .
Det må gjennomføres en grundig planleggingsprosess før det eventuelt kan fattes endelig vedtak om bygging av fartøy .	Vuđolaš plánenproseassa ferte čađahuvvot ovdalgo lea vejolaš loahpalaččat mearridit ahte skiippat galget huksejuvvot .
I den sammenheng skal også de norske planene ses i sammenheng med andre lands planer .	Dan oktavuođas fertejit norgalaš plánat buohtastahttojuvvot eará riikkaid plánaiguin .
Prosessen forankres i Fiskeri- og kystdepartementet og gjennomføres i samarbeid med Miljøverndepartementet , Olje- og energidepartementet og Kunnskapsdepartementet .	Proseassabáikin galgá leat Guolástus- ja riddodepartemeanta , ja proseassa ferte čađahuvovt ovttas Birasgáhttendepartemeanttain , Oljo- ja energiijadepartemeanttain ja Máhtto ­departemeanttain .
Nytt om samepolitikken nr 1 - 2008	Ođđasat sámepolitihkas nr 1 - 2008
4. juni 2008 - årgang 5 - Nytt om samepolitikken	04.06.2008 - 5. jahkegeardi - Ođđasat sámepolitihkas
Stoltenberg og Hanssen i Karasjok	Stoltenberg ja Hanssen Kárášjogas
Skal sikre samers rettigheter	Áigu sihkkarastit sámiid vuoigatvuođaid
Mange utfordringer videre i samepolitikken	- Ain leat ollu hástalusat sámepolitihkas
GOLLEGIELLA - Nordisk samisk språkpris deles ut høsten 2008	GOLLEGIELLA - Davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi geigejuvvo čakčat 2008
Gir 800 000 kr til samekonferanse	Addá 800 000 ruvnno sámekonferánsii
Framleggelsen av stortingsmeldingen	Stuorradiggedieđáhusa ovdanbuktin
Stoltenberg og Hanssen i Karasjok	Stoltenberg ja Hanssen Kárášjogas
Statsminister Jens Stoltenberg og Arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen la 30. mai fram stortingsmeldingen om samepolitikken under Sametingets plenum i Karasjok .	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen almmuheigga stuorradiggedieđáhusa sámepolitihka birra miessemánu 30. beaivvi Sámedikki dievasčoahkkimis Kárášjogas .
- Jeg er ekstra glad for å besøke Sametinget samme dag som arbeids- og inkluderingsministeren presenterer regjeringens stortingsmelding om samepolitikken – nettopp her i Karasjok og i Sametinget , sa Jens Stoltenberg i sin tale til Sametinget under sitt første offisielle besøk i Karasjok .	- Lean erenoamáš ilus galledit Sámedikki seamma beavvi go bargo- ja searvadahttinministtar buktá ovdan ráđđehusa stuorradiggedieđáhusa sámepolitihka birra – jure juste dáppe Kárášjogas ja Sámedikkis , dajai Jens Stoltenberg sártnistis Sámediggái go son vuosttaš gearddi galledii Kárášjoga virggálaččat .
Etter statsministerens tale la Bjarne Håkon Hanssen fram stortingsmeldingen om samepolitikken , en melding som fokuserer på hverdagspolitikken ; den enkelte samiske brukers møte med offentlig forvaltning .	Stáhtaministara sártni maŋŋá almmuhii Bjarne Håkon Hanssen stuorradiggedieđáhusa sámepolitihka birra , ja dieđáhus čalmmusta árgabeaivválaš politihka ; sámi geavaheaddji deaivvadeami almmolaš hálddahusain .
Språk er også sentralt i meldingen , og en egen handlingsplan for samisk språk er ett av tiltakene .	Giella ge deattastuvvo dehálažžan dieđáhusas , ja sámegiela doaibmaplána lea okta doaibmabijuin .
Også opplæring , Sametingets innflytelse , næringsutvikling og verdiskapning , grenseoverskridende samarbeid og nordområdepolitikk er sentrale temaer i stortingsmeldingen .	Maiddái oahpahus , Sámedikki dadjamus , ealáhusovddideapmi ja árvoháhkan , rájáidrasttideaddji ovttasbargu ja davviguovlopolitihkka leat guovdilis fáttát stuorradiggedieđáhusas .
Et eksempel på samisk hverdagspolitikk i praksis fikk Stoltenberg og Hanssen oppleve på et besøk på Karasjok helsesenter etter at meldingen var lagt fram og pressen hadde fått sitt .	Stoltenberg ja Hanssen beasaiga vásihit beaivválaš politihka geavadis galledettiin Kárášjoga dearvvašvuođaguovddáža maŋŋágo dieđáhus lei buktojuvvon ovdan ja preassa lei beassan divvut gažaldagaid .
Ordfører i Karasjok , Kjell Sæther , tok i mot og viste de to rundt på senteret .	Kárášjoga sátnejođiheaddji , Kjell Sæther , válddii sudno vuostá ja oahpistii sudno guovddážis .
Det ble tid til å hilse på flere av brukerne av senteret , i tillegg til samtaler med de ansatte .	Dearvvašvuođaguovddáža eanaš geavaheaddjit hállet dušše sámegiela , ja danne lea gáibádus ahte bargit ge hálddašit sámegiela .
De fleste av brukerne av helsesenteret snakker bare samisk , derfor er det satt krav til at de ansatte behersker språket .	Danne háhká guovddáš sámegielalaš bargiid Suomas , ja vel lágida oahpahusa daidda bargiide geat eai hála sámegiela .
Kontoret ble etablert i november 2007 og er godt rustet til å levere tjenester på både norsk og samisk , 8 av 10 ansatte er samisktalende .	Kontuvra ásahuvvui skábmamánus 2007 ja nákce bures fállat bálvalusaid sihke dáro- ja sámegillii , go gávccis logi bargis leat sámegielagat .
Skal sikre samers rettigheter	Áigu sihkkarastit sámiid vuoigatvuođaid
Regjeringen vil i større grad sette samiske brukeres møte med offentlig forvaltning og tjenesteyting på dagsorden .	Ráđđehus áigu eambbo bidjat iežas bargolistui sámi geavaheddjiid dili go deaivvadit almmolaš hálddahusaiguin ja bálvalusdoaimmaiguin .
Gode og likeverdige offentlige tjenestetilbud til den samiske befolkningen krever at offentlige virksomheter har kunnskap om samiske forhold innenfor egen sektor .	Jos sámi álbmogii galget leat buorit ja norgalaččaiguin muđui ovttadássásaš bálvalusfálaldagat , de gáibiduvvo ahte almmolaš doaimmat dovdet sámi dilálašvuođaid mat gullet sin doaibmansurggiide .
Stortingmelding nr 28 ( 2007-08 ) Samepolitikken	St.dieđ. nr. 28 ( 2007–2008 ) Sámepolitihkka
– Det offentlige må bli flinkere til å møte samiske brukere i hverdagen .	– Almmolašvuohta ferte čeahpput meannudit sámi geavaheddjiiguin maiguin deaivvadit árgabeaidilis .
Dette er viktig fordi det gjelder den enkelte sames velferd og rettssikkerhet , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Dat lea dehálaš dannego das sorjá guđege sámi olbmo čálgu ja lágalaš oadjebasvuohta , cealká stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
I stortingsmeldingen om samepolitikken fokuser regjeringen på betydningen av å styrke samisk språk og samiskspråklig informasjon i offentlig forvalting og tjenesteyting .	Sámepolitihka stuorradiggedieđáhusas ráđđehus čalmmusta dehálažžan nannet sámegiela ja buoridit sámegielalaš dieđuid mat bohtet almmolaš hálddahusas ja bálvalusdoaimmain .
Tilstrekkelig personell med samisk språk og kulturkompetanse er avgjørende for samiske brukeres opplevelse av kvalitet i tjenestene , og for å gi et tilstrekkelig godt tilbud .	Ahte leat doarvái sámegielalaš ja kulturmáhtolaš bargit , lea eaktu jos sámi geavaheaddjit galget vásihit ahte bálvalusdoaimmain lea buorre dássi , ja jos fálaldagat galget leat doarvái buorit .
Dette er et ansvar alle offentlige organer har , selv om omfanget vil kunne variere .	Dát lea dakkár ovddasvástádus mii gullá buot almmolaš orgánaide , vaikko dan viidodat sáhttá rievddaldit .
I helsesektoren er det for eksempel slik at kommuner og helseforetak skal sørge for nødvendig tolkehjelp hvis helsepersonellet ikke har nødvendig språkkunnskap .	Dearvvašvuođasuorggis lea omd. nu , ahte suohkan , suohkanat ja dearvvašvuođadoaimmahusat galget fuolahit dárbbašlaš dulkaveahki jos dearvvašvuođabargiin ii leat doarvái giellamáhttu .
Manglende språkforståelse hos helsepersonell kan medføre feilbehandling og at alvorlig sykdom ikke blir oppdaget i tide .	Go dearvvašvuođabargiin lea váillálaš giellaipmárdus , de dat sáhttá dagahit boastto divššu ja dan ahte bahás dávddat eai fuopmášuvvo doarvái árrat .
Stadig flere offentlige virksomheter har tilpasset sitt tilbud til samiskspråklige brukere og den samiske befolkningen generelt .	Dađistaga eanet almmolaš doaimmat leat heivehan iežaset fálaldagaid sámegielalaš geavaheddjiide ja sámi álbmogii oppalohkái .
Samtidig er det fortsatt mange virksomheter , både kommuner , statlige organer og helseforetak som ikke i tilstrekkelig grad har foretatt en slik tilpasning , og undersøkelser viser dessverre at samisk språkkompetanse i offentlige organer er mangelfull .	Seammás leat vel ain dálge ollu doaimmahusat , sihke suohkanat , stáhtalaš orgánat ja dearvvašvuođadoaimmahusat , mat eai leat doarvái heivehan iežaset , ja iskkadeamit čájehit dađe bahát ahte sámegielalaš máhttu lea váillálaš almmolaš orgánain .
Dette gjelder både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Nu lea dilli sihke sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde .
– For at samisk språk skal ha en sikker fremtid i Norge , er det nødvendig å se innsatsen for samisk språk samlet , og på tvers av sektorer og forvaltningsnivå .	– Jos sámegillii galgá leat oadjebas boahtteáigi Norggas , de lea dárbu geahčadit sámegiela seailluhanbargguid oppalohkái , ja surggiid rájiin ja hálddahusdásiin beroškeahttá .
Regjeringen vil derfor invitere Sametinget til et samarbeid om en handlingsplan for samisk språk , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Ráđđehus danne áigu bovdet Sámedikki ovttasbargat sámegiela doaibmaplánain , nu cealká bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen .
Se egen pressemelding om handlingsplanen	Loga sierra preassadieđáhusa doaibmaplána birra
Sametingets stilling	Sámedikki sajádat
Regjeringen vil sette i gang et omfattende lovarbeid for å tydeliggjøre Sametingets formelle stilling .	Ráđđehus áigu álggahit viiddis láhkabargguid mat čielggasmahttet Sámedikki formála sajádaga .
Regjeringen er opptatt av å sikre Sametinget reell innflytelse på områder som er viktige for det samiske samfunn , og tydeliggjøre Sametingets frie stilling .	Ráđđehusa áigumuš lea sihkkarastit Sámediggái duohtadilálaš váikkuhanválddi dain surggiin mat leat dehálaččat sámi servodahkii , ja čielggasmahttit Sámedikki friddja sajádaga .
I dette arbeidet vil man bygge videre på erfaringene med konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Dan barggu lea áigumuš hukset daidda vásáhusaide mat leat Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid gulahallamiin .
Se egen pressemelding om Sametingets selvstendige stilling	Loga sierra preassadieđáhusa Sámedikki iešheanalaš sajádaga birra
Noen tiltak på sentrale samfunnsområder	Muhtun doaibmabijut guovdilis servodatsurggiin
Samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres i planlegging , utredning og når beslutninger tas i de regionale helseforetakene .	Sámi divššohasaid vuoigatvuohta ja dárbu oažžut heivehuvvon bálvalusaid , lea dárbu ohcalit ja váldit vuhtii plánain , čielggademiin ja mearrádusain mat dahkkojuvvojit guvllolaš dearvvašvuođadoaimmahusain .
Helse- og omsorgsdepartementet vil samtidig styrke veiledningen i forhold til kommunale og fylkeskommunale tjenester .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu seammás buoridit diehtojuohkima suohkanlaš ja fylkkasuohkanlaš bálvalusaid dáfus .
Regjeringen vil kartlegge i hvilken grad elever ikke får oppfylt sine rettigheter til et fullverdig opplæringstilbud i samisk , og hvordan dette eventuelt kan bedres .	Ráđđehus áigu kártet man muddui lea duohta ahte skuvlavážžiid vuoigtatvuođat oažžut dievas oahppofálaldagaid sámegielas eai ollašuva , ja dat vejolaččat galget buorránit .
Kunnskapsdepartementet fremmer flere tiltak rettet mot grunnopplæring , samiske læremidler , voksenopplæring og rekruttering til samiske lærerutdanninger .	Máhttodepartemeanta ovddida máŋga doaibmabiju vuođđooahpahusa , oahpponeavvuid , rávesolbmuid oahpahusa ja sámi oahpaheddjiidohppui háhkama várás .
Det legges generelt vekt på å videreutvikle det grenseoverskridende samarbeidet på nordisk nivå og i nordområdene , blant annet i tilknytning til språkarbeid , opplæring og læremidler , forskning og høyere utdanning , barn og unge , og næringsutvikling .	Ráđđehus áigu nannet barggu nuortalaččaid / goltálaččaid gillii ja kultuvrii ávkin . Erenoamáš deaddu biddjojuvvo dasa , ahte buoridit rádjerasttideaddji ovttasbarggu davviriikkalaš ja davviguvllolaš dásis , ee. gielladoaimmaid , oahpahusa ja oahpponeavvuid , dutkama ja alit oahpahusa , mánáid ja nuoraid , ja ealáhusaid ovddideami oktavuođas .
Regjeringen vil arbeide videre med å følge opp prosessen med å utvikle en Nordisk Samekonvensjon .	Ráđđehus áigu joatkit barggu mainna áigumuš leat oažžut áigái davvi ¬riikkalaš sámekonvenšuvnna .
Regjeringen vil legge til rette for at Sametinget kan føre en selvstendig kulturpolitikk , og det blir foreslått at Sametinget får alt ansvar for å prioritere mellom aktuelle kulturbyggeprosjekter .	Ráđđehus áigu láhčit dilálašvuođaid Sámediggái , vai sáhttá jođihit iešheanalaš kulturpolitihka , ja árvaluvvo ahte Sámediggi galgá oažžut ovddasvástádussan vuoruhit áigeguovdilis kulturhuksenprošeavttaid .
Det forelås at en som hovedregel tar i bruk husleieordningen i statlig finansiering av nye kulturbygg som prioriteres av Sametinget .	Árvaluvvo váldonjuolggadussan ahte viessoláigoortnet geavahuvvo ođđa kulturviesuide maid Sámediggi vuoruha ja stáhta ruhtada .
Regjeringen ønsker å rette større oppmerksomhet mot hvordan samepolitiske målsettinger og etablerte rettigheter kommer til praktisk uttrykk innenfor velferdsstatens ordninger og tilbud , slik at samer kan ha trygghet for at deres behov imøtekommes .	Ráđđehus dáhttu eambbo fuomášumi dasa , mo sámepolitihkalaš ulbmilat ja vuođđu ¬duvvon vuoigatvuođat bohtet geavatlaš ávkin čálgostáhta ortnegiin ja fálaldagain , vai sámit sáhttet luohttit dasa , ahte sin dárbbut váldojuvvojit vuhtii .
I styringsdialogen med statlige virksomheter må det arbeides med å synliggjøre samiske hensyn .	Stivrenráđđádallamiin mat leat stáhtalaš doaimmahusaiguin , ferte ulbmil leat oažžut oidnosii sámi dárbbuid .
Et slikt arbeid er påbegynt blant annet overfor Arbeids- og velferdsetaten , regionale helseforetak og det statlige barnevernet .	Dakkár áigumuš lea ee. Bargo- ja čálgoetáhta , guvllolaš dearvvašvuođa ¬doaibmabijuid ja stáhtalaš mánáidsuodjalusa dáfus .
Bedre rekrutteringen av personell med samiskspråklig kompetanse .	Buoridit sámegielalaš fidnomáhtolaš olbmuid háhkama virggiide .
Dette handler om å skape best mulig rekrutteringsgrunnlag samt å stimulere rekrutteringen til samiskspråklig utdanning på alle nivåer .	Áigumuš lea oažžut áigái nu buori virgáiháhkanvuođu go vejolaš , ja movttiidit olbmuid váldit oahpu sámegielas buot dásiin .
Regjeringen vil vurdere tiltak for å styrke rekrutteringen til høyere utdanning som gir kompetanse i samisk språk , for eksempel forkurs i nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk språk og stipendordninger .	Ráđđehus áigu árvvoštallat doaibmabijuid mat buoridivčče rekruhttema alit oahpahussii mas ožžot máhtu sámegielas , omd. davvisámegiela , julevsámegiela ja lullisámegiela ovdakurssaid ja stipeandaortnegiid .
Mange har opplevd at det er vanskelig å få tak i nødvendig tolkehjelp .	Ollugat leat vásihan ahte lea váttis fidnet dulkaveahki .
Regjeringen vil derfor , sammen med Sametinget og Samisk høgskole , gjennomgå dagens tolketjeneste og vurdere hvilke tiltak som vil være nødvendig for å etablere en velfungerende tolketjeneste .	Ráđđehus danne áigu ovttasráđiid Sámedikkiin ja Sámi allaskuvllain geahčadit otnáš dulkabálvalusa ja árvvoštallat makkár doaibmabijuid lea dárbu álggahit vuođđudan dihte buresdoaibmi dulkabálvalusa .
Det er et stort behov for etter- og videreutdanning av ansatte i offentlig sektor knyttet til samiske forhold .	Stuorra dárbu lea lasse- ja joatkkaohppui sis guđet barget sámi dilálašvuođaide guoski almmolaš surggiin .
Sametinget har vært orientert om arbeidet med og innholdet i stortingsmeldingen .	Sámediggi lea ožžon dieđuid dán barggus mii lea leamaš stuorradiggedieđáhusain ja dan sisdoaluin .
Det vil bli konsultert med Sametinget om konkretiseringen og gjennomføringen av tiltakene som legges fram i meldingen .	Sámedikkiin šaddet vel ráđđádallamat dieđáhusa doaibmabijuid duohtan deavdimis ja čađaheamis .
Forrige stortingsmelding om samepolitikken ble lagt fram i 2001 ( St. meld. nr. 55 ) .	Ovddeš stuorradiggedieđáhus sámepolitihka birra biddjojuvvui ovdan jagi 2001 ( St. dieđ. nr. 55 ) .
En tilleggsmelding til denne kom i 2002 ( St. meld. nr. 33 ) .	Lassdieđáhus bođii dasa jagi 2002 ( St. dieđ. nr. 33 ) .
- Mange utfordringer videre i samepolitikken	- Ain leat ollu hástalusat sámepolitihkas
Han kan muligens puste litt lettere nå , statssekretær Raimo Valle , nå som stortingsmeldingen om samepolitikken er lagt fram .	Son sáhttá várra bosihastit dál , stáhtačálli Raimo Valle , go stuorradiggedieđáhus sámepolitihka birra lea almmuhuvvon .
Arbeidet med meldingen har nemlig tatt opp mye av tida hans siden han ble utnevnt til statssekretær for samiske saker i oktober i fjor .	Son lea oainnat ollu iežas bargoáiggis geavahan bargat dieđáhusain dan rájes go nammaduvvui sámi áššiid stáhtačállin golggotmánus diibmá .
- Et viktig mål for den rød / grønne regjeringen er sterke og gode offentlige tjenester , og dette må også gjelde på det samiske området .	- Rukses / ruoná ráđđehusa dehálaš ulbmil lea addit nana ja buriid almmolaš bálvalusaid , ja nu galgá dilli leat sámi guovlluin ge .
Jeg er spesielt opptatt av hvordan velferdsstaten møter den samiske bruker , både når det gjelder helsevesenet , NAV , skoleverket og barnehagen , sier Raimo .	Munnje lea erenoamáš dehálaš mo čálgostáhta váldá vuostá sámegielalaš geavaheddjiid , ja dat guoská sihke dearvvašvuođalágádussii , NAVii , skuvlalágádussii ja mánáidgárdái , dadjá Raimo .
– Samepolitikken må iverksettes også på lokalt og regionalt nivå , slik at det kan tilbys tjenester som er tilpasset samisk språk og kultur på alle områder der det offentlige tilbyr tjenester .	– Sámepolitihkka ferte čađahuvvot sihke báikkálaš ja guvllolaš dásis ge nu ahte lea vejolaš fállat dakkár bálvalusaid mat leat heivehuvvon sámi gillii ja kultuvrii buot surggiin main almmolaš bálvalusat fállojuvvojit .
Dette er også noe som har fått hovedfokuset i stortingsmeldingen .	Aiddo dat čalmmustuvvo ge váldoáššin stuorradiggedieđáhusas .
Selv om Raimo Valle ikke har sittet i statssekretærstolen mer enn et drøyt halvår har han egentlig jobbet med samepolitikk hele sitt voksne liv .	Vaikko vel Raimo Valle ii leat leamaš stáhtačálli guhkit go badjelaš jahkebeali , de lea son rievtti mielde bargan sámepolitihkain oppa ráves agis .
Gjennom frivillig arbeid i studietida og deltakelse i diverse offentlige arbeidsgrupper .	Eaktodáhtolaš barggu bokte studeantan ja máŋggalágan almmolaš bargojoavkkuid lahttun .
I tillegg var han en kort periode i en underdirektørstilling i Sametinget .	Dan lassin son barggai oanehis áigodaga Sámedikki vuolitdirektevran .
Han har både samisk og kvensk bakgrunn , og er også godt kjent med den kvenske debatten i Norge .	Sus lea sihke sámi ja kveana duogáš ja son dovdá bures kveana digaštallama ge Norggas .
Selv om stortingsmeldingen nå er lagt fram betyr det ikke late dager på statssekretærkontoret .	Vaikko vel stuorradiggedieđáhus dál lea almmuhuvvon , de dat ii mearkkaš ahte stáhtačállis šaddet barggohis beaivvit .
- Det er mange utfordringer framover , nå skal vi ha fokus på iverksetting av tiltakene i meldingen , bl.a. utarbeide en handlingsplan for samisk språk .	– Ain leat ollu hástalusat , dál mii áigut fuolahit ahte dieđáhusa doaibmabijut čađahuvvojit , earret eará ahte sámegiela doaibmaplána ráhkaduvvo .
Samtidig jobbes det i forhold til rettighetssaker som Nordisk samekonvensjon , mineralloven , naturmangfoldsloven og forskrifter til ny valgordning for Sametinget .	Seammás bargojuvvo vuoigatvuođaáššiiguin nu mo Davviriikkalaš sámekonvenšuvnnain , minerálalágain , luonddušláddjiivuođalágain ja Sámedikki ođđa válgaortnega láhkaásahusaiguin .
- Det som slår meg er hvor omfattende samiske spørsmål er i regjeringssystemet , og for en viktig rolle Sametinget spiller i dette systemet .	– Dat mii čuohcá čalbmái lea man viiddis saji sámi áššit leat ožžon ráđđehusvuogádagas , ja man dehálaš sajádat Sámedikkis lea dán vuogádagas .
Konsultasjonsordningen er et godt verktøy for å lage system i dette arbeidet , sier Raimo .	Konsultašuvdnaortnet lea buorre vuogáidahttinneavvu dán barggus , dadjá Raimo .
Vi skal nå utvide ordningen til også å omfatte budsjettspørsmål .	Mii áigut dál viiddidit ortnega maiddái bušeahttaáššiide .
Han har et godt forhold til Sametinget og kjenner de fleste både i tinget og i administrasjonen etter et tett samarbeid gjennom mange år .	Sus lea buorre gaskavuohta Sámediggái ja son dovdá eatnašiid dikkis ja hálddahusas máŋgga jagi lagaš ovttasabarggu geažil .
– Kanskje har jeg rekord i å besøke plenumssamlingene ?	– Leaččan go son mun dat olmmoš gii lea leamaš eanemus dievasčoahkkimiin ?
Det er nemlig ikke mange plenum opp gjennom årene jeg har gått glipp av , avslutter statssekretæren .	Dat dievasčoahkkimat eai leat galle main mun in leat leamaš jagiid čađa , loahpaha stáhtačálli .
GOLLEGIELLA - Nordisk samisk språkpris deles ut høsten 2008	GOLLEGIELLA - Davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi geigejuvvo čakčat 2008
Gollegiella - Nordisk samisk språkpris skal deles ut for tredje gang høsten 2008 under det årlige møtet mellom sameministrene og sametingspresidentene .	Gollegiella - davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi geigejuvvo goalmmát geardde čakčat 2008 sámeministariid ja sámediggepresidenttaid deaivvadeamis Helssegis skábmamánus .
Gollegiella - Nordisk samisk språkpris ble innstiftet av sameministrene og sametingspresidentene i Norge , Sverige og FInland .	Giellabálkkašumi leat ásahan sámeáššiin vástideaddji ministarat Norggas , Ruoŧas ja Suomas ovttas dáid riikkaid sámediggepresideanttaiguin .
Prisen deles ut annethvert år , første gang i 2004 .	Bálkkašupmi geigejuvvui vuosttaš geardde jagi 2004 , ja dat juhkkojuvvo juohke nuppi jagi .
Språkprisen er på 12 500 euro .	Bálkkašumi sturrodat lea 12 500 euro .
Målet med språkprisen Språkprisen skal medvirke til å fremme , utvikle eller bevare det samiske språket i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Giellabálkkašumi ulbmil Giellabálkkašumi ulbmilin lea váikkuhit sámegiela ovddideapmái , gárggiidahttimii ja seailluheapmái Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Hvem kan få prisen ?	Gii sáhttá oažžut bálkkašumi ?
Språkprisen kan tildeles enkeltpersoner , grupper , organisasjoner , foreninger og / eller institusjoner som har gjort en betydningsfull innsats for å fremme det samiske språket skriftlig , muntlig eller i annen form .	Giellabálkkašupmi juhkkojuvvo ovttaskas olbmuide ( maiddái joavkkuide ) dehe servošiidda ( omd. searvi , ovttastus , ásahus , instituhtta ) mat leat earenoamážit bidjan návccaid sámegiela ovddideapmái , gárggiidahttimii dehe seailluheapmái .
Prisen kan deles mellom flere . Foreslå en kandidat !	Bálkkašumi supmi sáhttá juogadit eanet go ovtta vuoitái .
Enkeltpersoner , organisasjoner , institusjoner eller myndigheter i Norge , Sverige , Finland og Russland kan foreslå sin kandidat til språkprisen 2008 .	Evttot kandidáhtat ! Ovttaskas olmmoš , joavku dehe searvvuš Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas sáhttá dahkat evttohusa jagi 2008 bálkkašumi vuoitin .
Lag et skriftlig forlag på en prisvinner samt en begrunnelse for forslaget på max 1-2 sider . Forslaget må være komitéen i hende senest 13. juni 2008 .	Evttohus bálkkašumi vuoitin oktan čálalaš ákkastallamiin man guhkkodat oažžu leat eanemustá 1-2 siiddu , galgá ollet geassemánu 13. beaivvi rádjai dán čujuhussii :
Gollegiella - sekretariat for bedømningskomitéen : Ellen Näkkäläjärvi Sametinget Saarikoskentie 4 FIN- 99870 ENARE ( Inari ) Finland	Gollegiella - árvvoštallanlávdegotti čálli Ellen Näkkäläjärvi Sámediggi Saarikoskentie 4 FIN- 99870 ANÁR FINLAND
Les mer om Gollegiella	Gollegiella
Gir 800 000 kroner til samekonferanse	Addá 800 000 ruvnno sámekonferánsii
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har besluttet å støtte Samerådets 19. konferanse med 800 000 kroner .	Bargo- ja searvádahttindepartemeanta lea mearridan doarjut Sámiráđi 19. konferánssa 800 000 ruvnnuin .
Konferansen avholdes i Rovaniemi i Nord Finland i oktober 2008 .	Konferánsa lágiduvvo Roavvenjárggas Davvi Suomas 2008 golggotmánus .
Regjeringen har som målsetning å fremme kontakt og samhold mellom samer over landegrensene .	Ráđđehusas lea ulbmilin ovddidit sámiid ovttastallama ja oktavuođaid riikarájiid rastá .
Samerådets grenseoverskridende arbeid er i tråd med denne målsetningen og vi ønsker derfor å bidra til at den 19. samekonferansen kan gjennomføres , sier statssekretær Raimo Valle .	Sámiráđi rádjerasttideaddji bargu čuovvu juste dán ulbmila , ja danin mii háliidit veahkehit vai 19. sámekonferánsa sáhttá lágiduvvot , dadjá stáhtačálli Raimo Valle .
Samerådet er et samarbeidsorgan for samiske organisasjoner i Finland , Norge , Sverige og Russland , og er en uavhengig samisk organisasjon ( NGO ) .	Sámiráđđi lea ovttasbargoorgána Suoma , Norgga , Ruoŧa ja Ruošša sámi organisašuvnnaide , ja lea iešmearrideaddji sámi organisašuvdna ( NGO ) .
Samekonferansen , som avholdes hvert fjerde år , er Samerådets øverste beslutningsorgan .	Sámekonferánsa , mii lágiduvvo juohke njealját jagi , lea Sámiráđi bajimus mearridanorgána .
Den 19. samekonferansen avholdes i Rovaniemi 27.10.-2.11.08 , med samisk kulturarv som hovedtema .	19. sámekonferánsa lágiduvvo Roavvenjárggas 27.10 – 2.11.08 , ja sámi kulturárbi lea váldofáddán .
- Samekonferansen har spilt en viktig rolle i den samepolitiske utviklingen etter 2. verdenskrig og har fortsatt stor betydning for samisk organisasjonsliv og same- og urfolkspolitikk både i et nasjonalt , nordisk og internasjonalt perspektiv , sier Valle .	- Sámekonferánsa lea leamašan dehálaš sámepolitihkalaš ovdáneapmái maŋŋel 2. máilmmisoađi ja dat lea ain hui dehálaš sámi organisašuvnnaide ja sáme- ja álgoálbmotpolitihkkii sihke sisriikkalaš , davviriikkalaš ja gaskariikkalaš perspektiivvas , dadjá Valle .
Om Nytt om samepolitikken	Ođđasat sámepolitikas birra
Gitt ut av Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Same- og minoritetspolitisk avdeling .	Almmustahtii Bargo- ja searvadahttindepartemeanta , Sámi- ja minoritehtapolitihkalaš ossodat .
Ansvarlig redaktør : Petter Drefvelin	Ovddasvástideaddji doaimmaheaddji : Petter Drefvelin
Redaktør : Hanne Lauveng , e-post :	Doaimmaheaddji : Hanne Lauveng - E-poasta :
Arbeids- og inkluderingsdepartementet Postboks 8019 Dep , 0030 Oslo	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Poastačujuhus 8019 Dep. , 0030 Oslo
Nytt om samepolitikken nr 1 2007	Ođđasat sámepolitihkas nr 1 2007
18. juni 2007 - årgang 4 - Nyhetsbrev om samepolitikken	18.06.2007 - 3. jahkegeardi
Nytt nettsted om samepolitikken	Ođđa neahttabáiki sámepolitihka birra
Statssekretærer på reise i samiske områder	Stáhtačállit mátkkošteame sámi guovlluin
Norges innlegg til FNs permanente forum for urfolkssaker	Norgga sáhkavuorru ON eamiálbmotáššiid bistevaš forumii
Ny rapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer	Ođđa raporta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttabargovugiid birra
Nytt nettsted om samepolitikken	Ođđa neahttabáiki sámepolitihka birra
– Regjeringen skal legge fram en bred stortingsmelding om prinsippene i samepolitikken til høsten .	- Ráđđehus áigu ovddidit viiddes stuorradiggedieđáhusa sámepolitihka prinsihpaid birra čakčat .
Før dette ønsker vi oss innspill , avveininger og synspunkter om samepolitiske spørsmål fra flest mulig både i og utenfor de samiske miljøene , sier statsråd Bjarne Håkon Hanssen .	Dan oktavuođas mii dárbbašit evttohusaid , árvvoštallamiid ja oainnuid sámepolitihkalaš áššiid birra nu ollugiin go vejolaš sihke sámi birrasiin ja sámi birrasiid olggobealde , dadjá stáhtaráđđi Bjarne Håkon Hanssen .
Dette er bakgrunnen for at statsråden på et folkemøte i Karasjok i april lanserte nettportalen www.samepolitikken.no som en kanal for meninger og innspill fra befolkningen .	Dát lea duogážin dasa go stáhtaráđđi álbmotčoahkkimis Kárášjogas cuoŋománus almmuhii neahttabáikki www.samepolitikken.no mii lea báiki gos olbmot sáhttet buktit oaiviliid ja árvalusaid .
I tillegg til muligheten for å si sin mening om samepolitikken inneholder nettportalen blant annet informasjon og bakgrunn for dagens samepolitikk , en grovskisse over temaene i stortingsmeldingen og spørsmål og svar om samepolitikken .	Dan lassin ahte neahttauskkádagas beassá buktit ovdan oaiviliid sámepolitihka birra , de leat das maiddái dieđut dálá sámepolitihka ja dan duogáža birra , oanehaččat stuorradiggedieđáhusa fáttáid birra ja gažaldagat ja vástádusat sámepolitihkkii .
– Jeg håper nettportalen vil bli brukt aktivt !	- Sávan ahte neahttauskkádat geavahuvvo árjjalaččat !
sier Bjarne Håkon Hanssen .	dadjá Bjarne Håkon Hanssen .
Statssekretærer på reiser i samiske områder	Stáhtačállit mátkkošteame sámi guovlluin
I forbindelse med arbeidet med stortingsmeldingen om samepolitikken har statssekretærer og embetsverk fra ulike departementer foretatt reiser i både Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag .	Sámepolitihka stuorradiggedieđáhusa barggu oktavuođas leat iešguđet departemeanttaid stáhtačállit ja ámmátdoaimmahagat mátkkoštan sihke Finnmárkkus , Romssas ja Nordlánddas ja Davvi-Trøndelágas .
Målet med reisene har vært å orientere om regjeringens arbeid med samepolitikken , og å få innspill til det videre arbeidet med samepolitikken .	Mátkkiiguin lea ulbmil leamašan muitalit ráđđehusa sámepolitihka barggu birra , ja oažžut árvalusaid sámepolitihka viidáset bargui .
" Turneen " startet i april med en tredagers busstur fra Troms til Finnmark .	” Gierdomátki ” álggii cuoŋománus go lágiduvvui golmmabeaivásaš bussemátki Romssas Finnmárkui .
Statssekretærer og embetsverk fra tolv departementer fikk informasjon og innspill fra ulike samiske miljøer i området .	Guoktenuppelohkái departemeantta stáhtačállit ja ámmátdoaimmahagat ožžo dieđuid ja árvalusaid guovllu iešguđet sámi birrasiin .
Statsråd Bjarne Håkon Hanssen deltok på deler av opplegget , og var også med på et folkemøte i Karasjok .	Stáhtačálli Bjarne Håkon Hanssen oassálasttii , ja lei maid fárus álbmotčoahkkimis Kárášjogas .
I mai reiste statssekretær Berit Oskal Eira og embetsverk fra tre departementer til Snåsa og Trones i Nord-Trøndelag .	Miessemánus mátkkoštedje stáhtačálli Berit Oskal Eira ja golbma departemeantta ámmátdoaimmahaga Snoasai ja Tronesii Davvi-Trøndelágas .
Her ble fylkeskommunen , kommuner og aktuelle institusjoner i området invitert til et møte .	Dáppe bovdejedje čoahkkimii fylkkagieldda , suohkaniid ja guovllu gullevaš ásahusaid .
Sist sto Indre-Troms og Nordre Nordland for tur .	Maŋemussii fitne Sis-Romssás ja Davit Nordlánddas .
På en innholdsrik todagers reise i begynnelsen av juni fikk flere kommuner og samiske institusjoner besøk av statssekretæren og embetsverk fra i alt fem departementer .	Geassemánu álggus lei guovtti beaivásaš mátki ollu dáhpáhusaiguin mas ollu suohkanat ja sámi ásahusat ožžo viđa departemeantta stáhtačálli ja ámmátdoaimmahaga guossin .
Les om reisene på www.samepolitikken.no	Loga mátkkiid birra www.samepolitikken.no
Fra folkemøte i Karasjok .	Álbmotčoahkkimis Kárášjogas .
Fra venstre møteleder Trygve Solbakk , sametingsrepresentant Egil Olli , sametingspresident Aili Keskitalo , statssekretær i Kultur- og kirkedepartementet Randi Løvland og statsråd Bjarne Håkon Hanssen .	Gurutbealde čoahkkinjođiheaddi Trygve Solbakk , sámediggeáirras Egil Olli , sámediggepresideanta Aili Keskitalo , Kultur- ja girkodepartemeantta stáhtačálli Randi Løvland ja stáhtačálli Bjarne Håkon Hanssen .
Norges innlegg til FNs Permanent forum for urfolkssaker	Norgga sáhkavuorru ON eamiálbmotáššiid bistevaš forumii
Den sjette sesjonen av FNs Permanente forum for urfolkssaker ble avholdt i New York i perioden 14.-25. mai .	ON eamiálbmotáššiid Bistevaš foruma guđat sešuvdna lágiduvvui New Yorkas áigodagas miessemánu 14.-25 .
Norges FN ambassadør , Johan L. Løvald holdt Norges innlegg til forumet tirsdag 14. mai .	Norgga ON ambassaádevra , Johan L. Løvald doalai Norgga sáhkavuoru forumii disdaga miessemánu 14 .
Norge har vært aktivt med på å etablere Permanent forum for urfolkssaker som arrangeres i årlig i New York .	Norga lea aktiivvalaččat leamaš fárus ásaheame Eamiálbmotáššiid bistevaš foruma mii lágiduvvo jahkásaččat New Yorkas .
Forumet er først og fremst et rådgivende og koordinerende organ for urfolksspørsmål i FN , og består av 16 medlemmer .	Foruma lea vuosttažettiin ja ovddemusat ráđđeaddi ja ovttastahtti orgána ON eamiálbmotgažaldagaide , ja das leat 16 miellahtu .
Åtte av dem er urfolksrepresentanter og åtte er nominert av regjeringer .	Gávccis sis leat eamiálbmotáirasa ja gávccis leat ráđđehusat nammadan .
Ved etableringen av forumet har urfolk fått en institusjon og en møteplass innen FN-systemet for å fremme sine rettigheter .	Foruma ásahemiin leat eamiálbmogat ožžon institušuvnna ja deaivvadanbáikki ON-vuogádagas gos sáhttet ovddidit vuoigatvuođaideaset .
Forumets første sesjon ble holdt i 2002 hvor Ole Henrik Magga ble valgt til formann .	Foruma vuosttaš sešuvdna lágiduvvui 2002:s gos Ole Henrik Magga válljejuvvui ovdaolmmožin .
Han ble etterfulgt av Victoria Tauli-Corpuz fra Filippinene som nå er leder for forumet .	Su maŋis válljejuvvui Victoria Tauli-Corpuz Filippiinnain gii dál jođiha foruma .
Les innlegget her ( engelsk ) Om Permanent forum for urfolkssaker	Loga sáhkavuoru dás ( eŋgelasgiella ) Eamiálbmotáššiid bistevaš foruma birra
Ny rapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer	Ođđa raporta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttabargovugiid birra
Arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen og sametingspresident Aili Keskitalo fikk 27. april overlevert en arbeidsgrupperapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer .	Bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen ja sámediggepresideanta Aili Keskitalo oaččuiga cuoŋománu 27. b. bargojoavkkus raportta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttabargovugiid birra .
Rapporten er blitt utarbeidet av en arbeidsgruppe bestående av medlemmer fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Justisdepartementet og Sametinget .	Raportta lea bargojoavku ráhkadan mas leat Bargo- ja searvadahttindepartemeantta , Justisdepartemeantta ja Sámedikki áirasat .
Arbeidsgruppen ble nedsatt i forståelse mellom arbeids- og inkluderingsministeren og sametingspresidenten .	Bargo- ja searvadahttinministtar ja Sámediggepresideanta leigga ovttaoaivilis dasa ahte bargojoavku ceggejuvvui .
I rapporten foreslås det at Sametinget gjennom endringer i sameloven gis en formelt mer uavhengig stilling i forhold til regjeringen enn det tilfellet er i dag .	Raporttas evttohuvvo ahte Sámediggi sámelága rievdadusaiguin formálalaččat oažžu eambbo iešráđálaš sajádaga ráđđehusa ektui go dan mii otná dilli lea .
Forslaget innebærer i all hovedsak en formalisering av den faktiske situasjonen .	Evttohus mielddisbuktá ovddemusat ahte duohta dilálašvuohta formaliserejuvvo .
Det foreslås videre at det etableres budsjettprosedyrer for fastsetting av de årlige overordnede økonomiske rammene for Sametinget og samiske formål for øvrig .	Viidáset evttohuvvo ahte ásahuvvojit bušeahttabargovuogit maiguin mearrida jahkásaš bajitdási ekonomalaš rámmaid Sámediggái ja eará sámi doaimmaide .
Arbeidet har tatt sitt utgangspunkt i folkerettslige forpliktelser og ønsket om å styrke de demokratiske prosessene i det samiske samfunnet .	Bargui leat vuođđun álbmotrievttálaš geatnegasvuođat ja dáhttu ahte nannet sámi servodaga demokráhtalaš proseassaid .
Det har videre vært en målsetting å styrke samhandlingen mellom regjeringen og Sametinget og effektivisere regjeringens arbeid med samiske saker .	Dasa lassin leamašan áigumuš nannet ráđđehusa ja Sámedikki ovttasdoaibmama ja beaktilahttit ráđđehusa barggu sámi áššiiguin .
Arbeidsgruppen har hatt medlemmer fra Sametinget , Justis- og politidepartementet og Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Bargojoavkkus leat leamašan Sámedikki , Justis- ja politiijadepartemeantta ja Bargo- ja searvadahttindepartemeantta miellahtut .
Regjeringen og Sametinget vil konsultere om de tiltak som foreslås i rapporten , og saken vil bli drøftet i stortingsmeldingen om samepolitikken som skal legges fram høsten 2007 .	Ráđđehus ja Sámediggi áigot čađahit konsultašuvnnaid gaskaneaset daid doaibmabijuid birra , mat evttohuvvojit raporttas , ja ášši digaštallojuvvo stuorradiggedieđáhussas sámepolitihka birra mii almmuhuvvo 2007 čavčča .
Sametinget tar sikte på å behandle saken i plenumsmøtet i september .	Sámediggi áigu meannudit ášši čakčamánu dievasčoahkkimis .
Arbeidsgrupperapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer	Bargojoavkku raporta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttabargovugiid birra
Om Nytt om samepolitikken	Ođđasat sámepolitikas birra
Gitt ut av Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Same- og minoritetspolitisk avdeling .	Almmustahtii Bargo- ja searvadahttindepartemeanta , Sámi- ja minoritehtapolitihkalaš ossodat .
Ansvarlig redaktør : Petter Drefvelin Redaktør : Hanne Lauveng , e-post :	Ovddasvástideaddji doaimmaheaddji : Petter Drefvelin Doaimmaheaddji : Hanne Lauveng
Arbeids- og inkluderingsdepartementet Postboks 8019 Dep , 0030 Oslo	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Poastačujuhus 8019 Dep. , 0030 Oslo
Nytt om samepolitikken nr 2 - 2007	Ođđasat sámepolitihkas nr 2 - 2007
5. oktober 2007 - årgang 4 - Nytt om samepolitikken	05.10.2007 - 4. jahkegeardi
Øker innsatsen til samiske formål med 49 millioner kroner	Lasihit áŋgiruššama sámi ulbmiliidda 49 miljovnna kruvnnuin
Verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner i samiske strøk	Árvoháhkanprográmma lotnolasealáhusaide sámi guovlluin
Satsing på tradisjonell samisk kunnskap	Nannet árbevirolaš sámi máhtu
Økte tilskudd til samiske aviser	Lassánan doarjagat sámi aviissaide
Mer til samiske kulturformål	Lasáhus sámi kulturulbmiliidda
Urfolkserklæringen vedtatt av FNs generalforsamling	Eamiálbmotjulggaštus maid ON . ’ a váldočoahkkin lea mearridan
Får midler til å utrede de praktiske konsekvensene av urfolks rett til selvbestemmelse	Oažžu ruđa čielggadit eamiálbmogiid iešmearridanrievtti geavatlaš vákkuhusaid
100 000 kroner til utvikling av samisk lovspråk	100 000 ruvdno sámi láhkagiela ráhkadeapmái
Det samiske veiviserprosjektet – en suksess	Sámi ofelašprošeakta – buorre menestus
Øker innsatsen til samiske formål med 49 millioner kroner	Lasihit áŋgiruššama sámi ulbmiliidda 49 miljovnna kruvnnuin
Regjeringen foreslår i statsbudsjettet for 2008 å øke bevilgningen til særskilte samiske formål med om lag 49 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha 2008 stáhtabušeahtas lasihit juolludemiid sierra sámi ulbmiliidda birrasiid 48 miljovnna kruvnnuin .
Samlet innsats i 2008 blir om lag 753 millioner kroner .	Ollislaš áŋgiruššan jahkái 2008 lea birrasiid 753 miljovnna kruvnno .
Sametingets budsjett øker med 36 millioner kroner .	Sámedikki bušeahtta lassána 36 miljovnna kruvnno .
– Det er viktig for regjeringen at samisk språk , kultur , nærings- og samfunnsliv har en sikker framtid i Norge .	– Ráđđehussii lea dehálaš ahte sámi gielas , kultuvrras , ealáhus- ja servodateallimis lea oadjebas boahttevuohta Norggas .
I dette budsjettforslaget har Regjeringen sørget for en betydelig vekst i bevilgninger til samiske formål .	Bušeahttaevttohusas lea Ráđđehus fuolahan dettolaš láhkái lasihit juolludemiid sámi ulbmiliidda .
Med denne satsingen håper Regjeringen å bidra til innovasjon og nyskapning innen ulike samiske næringer , sier statsråd Bjarne Håkon Hanssen .	Dáinna áŋgiruššamiin sávvá Ráđđehus veahkehit oažžut ođastemiid ja ođđafuomášemiid iešguđetlágan sámi ealáhusaide , dadjá stáhtaráđđi Bjarne Håkon Hanssen .
Bevilgninger til Sametinget gis over flere departementers budsjett .	Sámediggái addojit juolludeamit máŋggaid departemeanttaid bušeahtain .
Sametinget vil ifølge budsjettforslaget forvalte om lag 311 millioner kroner til samiske formål i 2008 .	Sámediggi gártá bušeahttaevttohusa mielde hálddašit sullii 311 miljovnna kruvnno sámi ulbmiliidda 2008:s .
Over Arbeids- og inkluderingsdepartementets budsjett foreslås bevilgningen til Sametinget økt med 27,3 millioner kroner i 2008 , til 191,4 millioner kroner .	Bargo- ja searvadahttindepartemeantta bušeahtas evttohit lasihit Sámedikki juolludemiid 27,3 miljovnna kruvnnuin jahkái 2008 , gitta 191,4 miljovnna kruvdnui .
Bevilgningsforslaget inkluderer 8,4 millioner kroner til inventar og utstyr i de deler av det nye vitenskapsbygget i Kautokeino som Sametinget skal benytte .	Juolludanevttohusas lea mielde 8,4 miljovnna kruvdno viessodiŋggaide ja biergasiidda dan oassái ođđa dieđaviesus Guovdageainnus maid Sámediggi galgá geavahit .
Videre skal 5 millioner kroner av økningen dekke Snåsa kommune og Nord-Trøndelag fylkeskommunes merutgifter i forbindelse med at forvaltningsområdet for samisk språk utvides til også å omfatte Snåsa kommune i 2008 .	Viidáset galgá 5 miljovnna kruvnno lassáneamis gokčat Snoasa suohkana ja Davvi-Trøndelága fylkkasuohkana eambbogoluid go viiddiduvvo sámegiela hálddašanguovlu nu ahte fátmmasta maiddái Snoasa suohkana 2008:s .
Innlemmelsen av Snåsa kommune er et viktig tiltak for å styrke sørsamisk språk , sørsamisk får en status i lovverket på linje med lulesamisk og nordsamisk .	Snoasa suohkana fátmmasteapmi lea dehálaš doaibmabidju nannet lullisámi giela , lullisámegiella lea ožžon lága bokte árvvu dássálagaid julevsámegielain ja davvisámegielain .
Regjeringen følger opp Soria Moria-erklæringen , og foreslår å bevilge 6,5 millioner kroner i 2008 for å etablere et verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner i samiske strøk .	Ráđđehus čuovvola Soria Moria-julggaštusa , ja evttoha juolludit 6,5 miljovnna kruvnno 2008:s ásahit árvoháhkanprográmma lotnolasealáhusaide sámi guovlluin .
Regjeringen foreslår å bevilge midlene til Sametinget , som vil få ansvaret for å administrere verdiskapningsprogrammet .	Ráđđehus evttoha ruđaid juolludit Sámediggái mii galgá ovddasvástidit árvoháhkanprográmma hálddašeami .
Målsetningen med verdiskapningsprogrammet er å støtte tiltak som bidrar til utvikling av samisk næringsliv .	Árvoháhkanprográmma mihttomearri lea doarjut doaibmabijuid mat veahkehit ovddidit sámi ealáhusaid .
Verdiskapningsprogrammet bør også omfatte en utvikling av samisk tradisjonelt håndverk ( duodji ) som næring .	Árvoháhkanprográmma berre maid fátmmastit nu ahte ovdánahttá sámi árbevirolaš duoji ealáhussan .
Kultur- og kirkedepartementets budsjett til samiske kulturformål foreslås økt med 6,1 millioner kroner i 2008 , til 53,5 millioner kroner .	Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahtas evttohit sámi kulturulbmiliidda lasihit 6,1 miljovnna kruvnno 2008:s , gitta 53,5 miljovnna kruvdnui .
Bevilgningsforslaget omfatter driftsmidler til Øst-samisk museum i Neiden , som Sametinget har forvaltningsansvar for .	Juolludanevttohus fátmmasta doaibmaruđaid Nuõrttasaa ' mii mu ' zei Njávdámis masa Sámedikkis lea hálddašanovddasvástádus .
Forslaget omfatter også midler til innkjøp av kunst ved Nordvestsamisk museumssiida ( De Samiske Samlinger ) .	Evttohus fátmmasta maiddái doarjjaruđaid dáidaga oastimii Davveoarjesámi museumsiidii ( Sámi vuorkádávvirii ) .
Bevilgningen til samiske kulturformål er dermed økt med 21,4 millioner kroner over tre år .	Juolludeapmi sámi kulturulbmiliidda leage dasto lassánan 21,4 miljovnna kruvnnuin golmma jagis .
I tillegg er det over kultur- og kirkedepartementets eget budsjett foreslått bevilget midler til to samiske kulturbygg .	Dasa lassin lea kultur- ja girkodepartemeanta iežas bušeahtas evttohan juolludit ruđa guovtti sámi kulturvissui .
Til byggingen av nytt Østsamisk museum i Neiden foreslås det bevilget 9,7 millioner kroner .	Ođđa nuõrttasaa ' mii mu ' ze huksema nammii Njávdámis evttohit juolludit 9,7 miljovnna kruvnno .
Dette byggeprosjektet ble igangsatt i 2007 og skal etter planen stå ferdig i 2008 .	Dát huksenprošeakta álggahuvvui jagis 2007 ja galgá plána mielde leat gárvvis 2008:s .
Videre har regjeringen foreslått en bevilgning på 3 millioner kroner til prosjektering av utvidelse og ombygging av Àja Samisk Senter i Kåfjord .	Viidáset lea ráđđehus evttohan 3 miljovnna kruvnno juolludit prošektet Ája Sámi guovddáža stuorideami ja ođastuhttima Gáivuonas .
De samiske avisene som mottar pressestøtte over Kultur- og kirkedepartementets budsjett , er fådagersaviser .	Sámi aviissat mat ožžot preassadoarjaga Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahtas leat aviissat mat ilbmet moddii vahkus .
Økt utgivelseshyppighet vil bidra til å styrke avisenes funksjon som informasjonskilder og debattfora i det samiske samfunnet .	Go ilbmet dávjjibut , de dat veahkeha nannet aviissaid funkšuvnna diehtogáldun ja digaštangaskaoapmin sámi servodagas .
Regjeringen foreslår derfor at bevilgningen til tilskudd til samiske aviser over Kultur- og kirkedepartementets budsjett økes med 5 millioner kroner i 2008 .	Ráđđehus evttohage dasto lasihit doarjjaruđa juolludeami sámi aviissaide Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahtas 5 miljovnna kruvnnuin jahkái 2008 .
Regjeringen vil styrke Sametingets arbeid med samiske kulturminner og kulturmiljøer .	Ráđđehus áigu nannet Sámedikki sámi kulturmuito- ja kulturbirasbarggu .
Det foreslås derfor å øke bevilgningen til tilskudd til samisk kulturminnevernarbeid over Miljøverndepartementets budsjett med 1 million kroner i 2008 , til 3 millioner kroner .	Danne evttoha lasihit doarjjaruđa sámi kulturmuitosuodjalanbargguide Birasgáhttendepartemeanta bušeahtas 1 miljovnna kruvnnuin 2008:s , gitta 3 miljovnna kruvdnui .
Regjeringen ønsker å styrke arbeidet med ivaretakelsen av tradisjonell samisk kunnskap i Norge og foreslår en bevilgning på 1,3 millioner kroner til formålet i 2008 .	Ráđđehus háliida nannet barggu mii fuolaha árbevirolaš sámi máhtu Norggas ja evttoha juolludit 1,3 miljovnna kruvnno dán ulbmilii 2008:s .
Det er også foreslått økte bevilgninger til Gáldu – Kompetansesenteret for urfolks rettigheter og Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift .	Leat maiddái evttohan lasihit juolludemiid Gáldui – Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš ja Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš .
Oversikt over bevilgninger til samiske formål ( 1000 kr . ) :	Bajilgovva - juolludeamit sámi ulbmiliidda ( 1000 kr . ) :
Bevilgning 2008	Juolludeapmi 2008
Utenriksdepartementet	Olgoriikadepartemeanta
Kunnskapsdepartementet	Máhttodepartemeanta
Justis- og politidepartementet	Justis- ja politidepartemeanta
Kultur- og kirkedepartementet	Kultur- ja girkodepartemeanta
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovlodepartemeanta
Arbeids- og inkluderingsdepartementet	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta
Helse- og omsorgsdepartementet	Dearvvašvuođa ja fuolahusdepartemeanta
Landbruks- og matdepartementet	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta
Fornyings- og administrasjonsdepartementet	Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeanta
Miljøverndepartementet	Birasgáhttendepartemeanta
Samlet bevilgning	Ollislaš juolludeapmi
Samefolkets fond	Sámeálbmot foanda
1 Beløpet til samiske formål fordeles senere .	1 Ruhta sámi ulbmiliidda juogaduvvo maŋŋil .
2 Samlet bevilgning til samiske formål fordeles senere .	2 Ollislaš juolludeapmi sámi ulbmiliidda juogaduvvo maŋŋil .
Bevilgninger til samiske formål i 2008	Juolludeamit sámi áigumušaide 2008 stáhtabušeahtta
Verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner i samiske strøk	Árvoháhkanprográmma lotnolasealáhusaide sámi guovlluin
Regjeringen følger opp Soria Moria-erklæringen og foreslår at det fra 2008 etableres et verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner i samiske strøk .	Ráđđehus čuovvola Soria-Moria-cealkámuša ja evttoha ahte 2008:s ásahuvvo árvoháhkanprográmma lotnolasealáhusaide sámi guovlluin .
Kostnadene knyttet til etableringen av programmet er beregnet til 6,5 millioner kroner .	Golut mat gullet prográmma ásaheapmái leat meroštallojuvvon leat 6,5 miljovnna ruvnno .
Regjeringen foreslår at disse midlene bevilges Sametinget , som vil få ansvaret for å administrere verdiskapningsprogrammet .	Ráđđehus evttoha dáid ruđaid juolludit Sámediggái , mii oažžu ovddasvástádusa árvoháhkanprográmma hálddašit .
- Regjeringen vil i dialog med Sametinget nå i høst arbeide med å få på plass den praktiske gjennomføringen av programmet .	- Ráđđehus áigu dialogas , Sámedikkiin dál čakčat , čielggadit mot prográmma geavatlaččat galgá čađahit .
Målsetningen med verdiskapningsprogrammet vil bl.a. kunne være å støtte tiltak som bidrar til innovasjon og utvikling innen innlandsfiske , laksefiske , fjordfiske og reindriftsturisme .	Árvoháhkanprográmma ulbmil sáhttá ea.ea. leat doarjut doaibmabijuid mat ođastit ja ovdánahttet jávrreguollebivddu , luossabivddu , vuotnaguolásteami ja boazodoalloturismma .
Verdiskapningsprogrammet bør også omfatte en utvikling av duodji som næring , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Árvoháhkanprográmmii berre maiddái fárrui ahte duodji galgá šaddat ealáhussan , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen .
Satsing på tradisjonell samisk kunnskap	Nannet árbevirolaš sámi máhtu
Å bevare og dokumentere tradisjonell kunnskap er svært viktig for bevaring og utvikling av samisk kultur .	Árbevirolaš máhtu lea dehálaš bisuhit ja duođaštit go galgá bisuhit ja ovdánahttit sámi kultuvrra .
Derfor foreslår regjeringen å sette av 1,3 millioner kroner til dette arbeidet i 2008 .	Danin árvala ráđđehus várret 1,3 miljovnna ruvnno dán bargui 2008:s .
Samisk tradisjonskunnskap er en viktig kompetanse , og et supplement til tradisjonell akademisk forskning .	Sámi árbevirolaš máhttu lea hui dehálaš máhttu , mii lea lassin dábálaš akademalaš dutkamii .
Det er en grunnleg ­gende kunnskap med tanke på framtidig utvikling og innovasjon .	Dát lea vuđolaš máhttu boahtteáiggi ovdáneami ja innovašuvnna dáfus .
Slik kunnskap kan være avgjørende forutsetninger for å kunne ta vare på og utvikle språket , kulturen og næringstilpassingene .	Dakkár máhttu sáhttá leat mearrideaddji eaktun go galgá bisuhit ja ovdánahttit giela , kultuvrra ja ealáhusheivehemiid .
Det må legges til rette for økt bruk av samisk som originalspråk i forskningen om samiske forhold , særlig der forskningen dreier seg om tradisjonell kunnskap , og når forskningsresul ­tatene skal formidles til samiske brukere og miljøer .	Dilálašvuođaid galgá láhčit nu ahte sámegiella galgá eanet geavahuvvot orginálagiellan sámi dilálašvuođaid dutkamiin , earenoamážit go árbevirolaš máhtu birra dutkojuvvo , ja go dutkanbohtosiid galgá gaskkustit sámi geavaheddjiide ja birrasiidda .
Hovedformålet med tilskuddsposten vil være å støtte tiltak som har til formål å innhente , systematisere og formidle samers tradisjonelle kunnskaper .	Váldoáigumuš doarjjapoasttain lea doarjut doaibmabijuid maiguin galgá háhkat , vuogáidahttit ja gaskkustit sámiid árbevirolaš máhtuid .
Økte tilskudd til samiske aviser	Lassánan doarjagat sámi aviissaide
Regjeringen foreslår å øke tilskuddene til de samiske avisene med 5 millioner kroner , for å bidra til etablering av samisk dagsavis .	Ráđđehus evttoha lasihit doarjagiid sámi aviissaide 5 miljon ruvnnuin , veahkkin beaivválaš sámi aviissa ásaheapmái .
De samiske avisene spiller en uvurderlig rolle for demokratisk debatt og språkutvikling i det samiske samfunnet .	Ii sáhte oppa mihtidit ge man mávssolaččat sámi aviissat leat demokráhtalaš digaštallmii ja giellaovddideapmái sámi servodagas .
Regjeringen legger til grunn at en dagsavis vil kunne ha en helt annen funksjon som informasjonskilde og debattforum enn dagens fådagersaviser .	Ráđđehus atná vuođđun ahte beaivválaš sámi aviisa doaimmašii áibbas earaláhkai diehtojuohkingáldun ja digaštallanforan go dálá aviissat mat almmuhuvvojit dušše moddii vahkkui .
Regjeringen er derfor innstilt på å legge til rette for økt utgivelseshyppighet i de samiske avisene og foreslår å øke tilskuddet til samiske aviser med 5 millioner kroner .	Danne lea Ráđđehus mielas láhčit dilálašvuođaid dasa ahte sámi aviissat almmuhuvvojit dávjjibut ja evttoha lasihit doarjaga sámi aviissaide 5 miljon ruvnnuin .
Departementet vil i denne sammenheng foreta en ny vurdering av regelverket for pressestøtten til de samiske avisene .	Dan oktavuođas áigu departemeanta ođđasit árvvoštallat preassadoarjagiid njuolggadusaid sámi aviissaid várás .
Spørsmålet vil bli nærmere omtalt i den kommende stortingsmeldingen om samepolitikk .	Ášši máinnašuvvo lagabui boahttevaš stuorradiggedieđáhusas sámepolitihka birra .
Mer til samiske kulturformål	Lasáhus sámi kulturulbmiliidda
Regjeringen vil bedre Sametingets mulighet til å drive en aktiv kulturpolitikk .	Ráđđehus áigu buoridit Sámedikki vejolašvuođa doaimmahit árjjalaš kulturpolitihka .
I Kultur- og kirkedepartementets budsjett for 2008 er det derfor foreslått en økning på 6,1 millioner kroner til 53,5 millioner kroner til samiske kulturformål .	Danne evttohuvvo Kultur- ja girkodepartemeantta 2008 bušeahtas 6,1 miljon ruvdnosaš lassáneapmi sámi kulturulbmiliidda 53,5 miljon ruvdnui .
Bevilgningen til samiske kulturformål er dermed økt med 21,4 millioner kroner over tre år .	Nu lea ge juolludus sámi kulturulbmiliidda lasihuvvon 21,4 miljon ruvnnuin golmma jagis .
Bevilgningen til samiske kulturformål blir disponert av Sametinget .	Juolludusa sámi kulturulbmiliidda galgá Sámediggi hálddašit .
Forslaget for 2008 omfatter driftsmidler til Østsamisk museum i Neiden , som Sametinget har forvaltningsansvaret for .	Evttohussii 2008 várás gullet dat doaibmaruđat Nuortasámi museii Njávdámis , main Sámedikkis galgá leat hálddašanovddasvástádus .
Forslaget omfatter også midler til innkjøp av kunst ved Nordvestsamisk museumssiida ( De Samiske Samlinger ) .	Evttohussii gullet maiddái ruđat oastit dáidagiid Davvioarjesámi museasiidii ( Sámiid Vuorkádávviriidda ) .
Det er også foreslått bevilget midler til to samiske kulturbygg over Kultur- og kirkedepartementets budsjett for 2008 .	Lea maid evttohuvvon juolludit ruđaid guovtti sámi kulturvistái Kultur- ja girkodepartemeantta 2008 bušeahtas .
Regjeringen har avsatt 9,7 millioner kroner til bygging av nytt Østsamisk museum i Neiden .	Ráđđehus lea várren 9,7 miljon ruvnno hukset ođđa Nuortasámi musea Njávdámii .
Dette byggeprosjektet ble igangsatt i 2007 og skal etter planen stå ferdig i 2008 .	Dát huksen álggahuvvui 2007:s ja galgá plána mielde leat gárvvis 2008:s .
Videre har regjeringen foreslått en bevilgning på 3 millioner kroner til prosjektering av utvidelse og ombygging av Ája Samisk Senter i Kåfjord .	Viidáseappot lea ráđđehus evttohan juolludit 3 miljon ruvnno prošekteret Ája Sámi Guovddáža viiddideami ja rievdadeami Gáivuonas .
Bevilgningen til samiske aviser er foreslått økt med 5 millioner kroner .	Juolludus sámi aviissaide lea evttohuvvon lasihuvvot 5 miljon ruvnnuin .
Urfolkserklæringen vedtatt av FNs generalforsamling	Eamiálbmotjulggaštus maid ON . ’ a váldočoahkkin lea mearridan
– Dette er en svært gledelig dag for samene og andre urfolk over hele verden , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Lea ilolaš ja stuorra beaivi sámiide ja eará eamiálbmogiidda miehtá máilmmi , lohká bargo ja searvádahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen .
– I dag , den 13. september , ble FN-erklæringen om urfolksrettigheter vedtatt i FNs generalforsamling .	- Odne čakčamánu 13. beaivvi , mearriduvvui eamiálbmotjulggaštus ON . ’ a váldočoahkkin .
Erklæringen er ikke et folkerettslig bindende dokument , men vil legge viktige føringer i det videre arbeidet for å fastslå hvilke rettigheter urfolk har .	Julggaštus ii leat čadni álbmoriektedokumeanta , muhto bidjá deaŧalaš eavttuid bargui ovddosguvlui mearridit makkár vuoigatvuođat eamiálbmogiin leat .
Erklæringen vil nok bli særlig viktig for fattige urfolk i land i Sør som er blant de mest marginaliserte grupper i samfunnet , sier statsråden .	Julggaštus šaddá earenoamáš deaŧalaš geafes eamiálbmogiidda lullin geat leat eanemus marginaliserejuvvon joavkkut obba servvodagas , lohká stáhtaráđđi .
Erklæringen har bestemmelser både når det gjelder grunnleggende behov som mat , helse og utdanning , i tillegg til bestemmelser om bruk av tradisjonelle ressurser og landområder .	Julggaštusas leat mearrádusat mat gusket vuođđodárbbuide nugo biebmu , dearvvašvuohta ja oahppu , ja dasa lassin mearrádusat árbevirolaš resurssaid ja eatnamiid geavaheami birra .
– For Norges del er urfolkserklæringen i tråd med regjeringens politikk overfor samene , presiserer sameminister Bjarne Håkon Hanssen .	- Norgga bealis čuovvu ráđđehus politihka sámiid guovdu eamiálbmotjulggaštusa , deattuha , sámeministtar Bjarne Håkon Hanssen .
Bakgrunn Erklæringen er utarbeidet i en prosess med tett samarbeid mellom stater og ulike urfolksgrupper .	Duogáš Julggaštusa ráhkadeapmi leamaš proseassa mas leamaš lagas ovttasbargu gaskal stáhtaid ja iešguhtetge eamiálbmotjoavkkuid .
Norske myndigheter har deltatt aktivt i arbeidet med urfolkserklæringen siden dette startet i 1984 .	Norgga eiseválddit leat árjjalaččat searvan bargat eamiálbmotjulggaštusain dán rájes go álggahuvvui 1984:s .
Regjeringens mål har vært en erklæring som kan bidra til et styrket rettslig vern for verdens urfolk .	Ráđđehusa mihttomearri lea leamaš julggaštus mii sáhttá leat veahkkin nanneme máilmmi eamiálbmogiid riektesuodjaleami .
I arbeidet har regjeringen hatt et nært samarbeid med Sametinget som hele tiden har vært representert i den norske delegasjonen til forhandlingene i FN om urfolkserklæringen .	Barggustis lea ráđđehusas leamaš lagas ovttasbarggu Sámedikkiin mii čađat lea leamaš ovddastuvvon norgga sáttagottis go leat šiehtadallan eamiálbmotjulggaštusa ON .
FNs menneskerettighetsråd sluttet seg i juni 2006 til utkastet til urfolkserklæringen fremmet fra en arbeidsgruppe etablert av Menneskerettighetskommisjonen .	’ a eamiálbmotráđđi doahttalii geassemánus 2006:s evttohuvvon eamiálbmotjulggaštusa maid bargojoavku maid Álbmoriektekommišuvnda lei ásahan buvttii .
Under den påfølgende behandlingen i generalforsamlingens 3. komité i november 2006 ble det vedtatt at man skulle forsøke å vedta en erklæring innen utgangen av september 2007 .	Go váldočoahkkima 3. lávdegoddi lei gieđahallame dan skábmamánus 2006:s mearriduvvui ahte galge geahččalit mearridit julggaštusa ovdal čakčamánu loahpas 2007 .
Får midler til å utrede de praktiske konsekvensene av urfolks rett til selvbestemmelse	Oažžu ruđa čielggadit eamiálbmogiid iešmearridanrievtti geavatlaš vákkuhusaid
– Dette er et svært spennende og nyttig prosjekt , sier statssekretær Berit Oskal Eira .	– Dát lea hirbmat gelddolaš ja ávkkálaš prošeakta , lohká stáhtačálli Berit Oskal Eira .
– Også på bakgrunn av at FNs generalforsamling vedtok FN-erklæringen om urfolks rettigheter 13. september , er dette prosjektet viktig .	- Maiddái dan vuođul go ON . ’ a váldočoahkkin mearridii ON-julggaštusa eamiálbmogiid birra čakčamánu 13. beaivvi , lea dát prošeakta deaŧalaš .
Urfolkserklæringen legger viktige føringer i arbeidet for å fastslå hvilke rettigheter urfolk har , sier Berit Oskal Eira .	Eamiálbmotjulggaštus bidjá deaŧalaš eavttuid bargui mearridit makkár vuoigatvuođat eamiálbmogiin leat , lohká Berit Oskal Eira .
Kompetansesenteret har også søkt midler til oversettelse av ILOs guide til ILO-konvensjon 169 om stammefolk i selvstendige saker , til norsk og samisk .	Gelbbolašvuođaguovddáš lea maiddái ohcan ruđa jorgalit ILO bagadusa ILO-konvenšuvnii 169 čearddaid birra iešráđđejeaddji stáhtain , dárogillii ja sámegillii .
Departementet har tildelt 173 000 kroner totalt til disse prosjektene .	Departemeanta lea juolludan 173 000 ruvnno obbalaččat dáidda prošeavttaide .
100 000 kroner til utvikling av samisk lovspråk	100 000 ruvdno sámi láhkagiela ráhkadeapmái
- Samisk er et språk med stor ordrikdom , men når det gjelder juridisk terminologi på samisk er det nødvendig med en nyutvikling , sier statssekretær Berit Oskal Eira .	- Sámegiella lea giella mas lea stuora sátneriggodat , muhto sámegillii gal dárbbaša ráhkadit ođđa juridihkalaš terminologiija , dadjá stáhtačálli Berit Oskal Eira .
Utviklingen av samisk juridisk terminologi vil styrke bruken av samisk språk i rettsvesenet og i offentlig forvaltning .	Sámi juridihkalaš terminologiija ráhkadeapmi boahtá nannet sámegiela geavaheami riektelágádusas ja almmolaš hálddašeamis .
Dette er bakgrunnen for at regjeringen ønsker å støtte Tana kommunes prosjekt Samisk lovspråk videre , sier statssekretæren .	Ráđđehus háliida dan vuođul ain doarjut Deanu gieldda Sámi láhkagiela prošeavtta , dadjá stáhtačálli .
Prosjektet Samisk lovspråk ble startet opp i 2006 , støttet av Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget , og liste over ferdigstilte termer vil foreligge denne høsten .	Sámi láhkagiella prošeakta álggahuvvui 2006:s , Bargo- ja searvadahttindepartemeantta ja Sámedikki doarjagiin , ja gárvvistuvvon tearpmain almmuhuvvo listu dán čavčča .
I prosjektets fase 2 vil dette arbeidet videreføres , og Tana kommune har som mål å utarbeide en komplett norsk-samisk ordliste med juridiske termer med utgangspunkt i tvisteloven .	Prošeavtta nuppi muttus boahtá dát bargu jotkojuvvot ja Deanu gielddas lea ulbmilin riidolága vuođul ráhkadit juridihkalaš tearpmain ollislaš dáru-sámi sátnegirjji .
Tvisteloven har vært utgangspunkt for arbeidet fordi dette er en sentral lov som inneholder mange juridiske termer som er i daglig bruk .	Riidoláhka lea leamaš vuođđun bargui daningo dát lea dehálaš láhka mii sisttisdoallá ollu juridihkalaš tearpmaid mat beaivválaččat geavahuvvojit .
Prosjektgruppen har solid kompetanse , som deltakere fra Universitetet i Tromsø , Sametinget , og Samisk nærings- og utviklingssenter , i tillegg til erfarne oversettere og juridiske fagpersoner .	Prošeaktajoavkkus lea nanu gelbbolašvuohta , das leat fárus Romssá Universitehta , Sámedikki Sámi ealáhus- ja guorahallanguovddáža ovddasteaddjit , dasa lassin leat maiddái hárjánan jorgaleaddjit ja juridihkalaš fágaolbmot .
- Tana kommunes prosjekt passer godt inn i regjeringens mål om aktivt og utvidet bruk av samisk språk , sier Berit Oskal Eira .	- Deanu gieldda prošeakta heive hui bures ráđđehusa ulbmiliidda ahte sámegiella galgá eanet ja aktiivvalaččat geavahuvvot .
Det samiske veiviserprosjektet – en suksess	Sámi ofelašprošeakta – buorre menestus
- Jeg har hele tiden hatt et godt inntrykk av det samiske veiviserprosjektet .	- Mu mielas lea čađat gaskka leamaš sámi ofelašprošeakta hui buorre .
At evalueringen av prosjektet nå slår fast at dette er et vellykket konsept egnet for permanent drift , er derfor ikke uventet , men svært gledelig , sier statssekretær i Arbeids- og inkluderingsdepartementet Berit Oskal Eira .	Dál go prošeavtta evalueren duođašta ahte dát bargovuohki lea menestuvvan ja heive bistevaš doaibman , de dihten dan juo ovdagihtii , muhto dat lea hui illudahtti – dadjá Bargo- ja searvadahttindepartemeantta stáhtačálli Berit Oskal Eira .
Samiske veivisere 2007/2008 : Brita Iren Thomasson , Berit Kristine Andersen Guvsám og May-Synnøve Trosten .	Brita Iren Thomasson , Berit Kristine Andersen Guvsám ja May-Synnøve Trosten .
De samiske veiviserne ble etablert som et prosjekt av departementet i 2004 .	Sámi ofelašprošeavtta ásahii departemeanta jagis 2004 .
Årlig har tre samiske ungdommer fått opplæring ved Samisk Høyskole og deretter reist rundt på skoler for å spre kunnskap om samisk kultur , historie og levemåte .	Juohke jagi leat golbma sámenuora gazzan oahpu Sámi Allaskuvllas ja das maŋŋil finadan skuvllain juohkime dieđuid sámi kultuvrras , historjjás ja eallinvuogis .
De har også på den måten kunnet snakke med jevnaldrende om hvordan det er å være ung og samisk i dag .	Dáinna lágiin leat sii beassan ságastallat seammaahkásaš nuoraiguin das movt lea eallit sámenuorran dán áiggi .
Regjeringen er innstilt på at tiltaket skal kunne fortsette i regi av Samisk Høyskole .	Ráđđehusas lea dáhttu joatkit prošeavtta Sámi Allaskuvllas .
Statskonsult har nå på oppdrag fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet evaluert prosjektet .	Statskonsult lea Bargo- ja searvadahttindepartemeantta ovddas árvvoštallan prošeavtta .
Evalueringen tegner et meget positivt bilde av virksomheten , og viser at besøkene av veiviserne har vært svært lærerike , både for lærere og elever .	Árvvoštallan addá hui buori gova doaimmas , ja čájeha ahte ofelaččaid bargu lea leamaš hui buorre oahppa sihke oahpaheddjiide ja ohppiide .
Lærerne mener veiviser konseptet fungerer godt til å fjerne fordommer og vrangforestillinger om samisk kultur .	Oahpaheddjiid mielas ofelašdoaibma lea buorren ávkin jávkadit ovdagáttuid ja boasttuoainnuid mat olbmuin leat sámi kultuvrra ektui .
Nær sagt samtlige elever mener de har hatt utbytte av besøkene i form av økt kunnskap .	Measta buot oahppit oaivvildit ahte lea leamaš ávkkálaš dieđu huksemis go ofelaččat leat finadan sin skuvllas .
Statskonsult peker på at kanskje Sverige og Finland med fordel kunne slutte seg til veiviseropplegget .	Statskonsult fuomášahttá maid ahte soaittášii ávkin Ruŧŧii ja Supmii searvat ofelašdoibmii .
Videre sier Statskonsult at opplegg og arbeidsmåten for veiviserprosjektet har overføringsverdi til andre sammenhenger hvor man ønsker å spre kunnskap og påvirke holdninger .	Viiidáset Statskonsult dadjá ahte ofelašprošeavtta bargovuohki ja doaibma sáhttá maid geavahuvvot eará oktavuođain mas háliida gilvit dieđuid ja váikkuhit miellaguottuid .
Departementet har derfor bevilget 150 000 kroner til et forprosjekt som skal vurdere en nordisk utvidelse .	Sámi allaskuvla lea juo ohcan ruđaid ovdaprošektii mas galget árvvoštallat prošeavtta viiddideami Ruŧŧii ja Supmii .
– I løpet av høsten vil vi ta saken opp med våre nordiske departementskolleger , sier statssekretær Berit Oskal Eira .	- Mis lea dáhttu juolludit ruđa ovdaprošektii , dadjá Oskal Eira . Mii áigut maid čavčča mielde doalvut ášši min davviriikkalaš departemeantakollegaide .
Statskonsults evaluering ( PDF )	Loga raportta dáš ( PDF )
Om Nytt om samepolitikken	Ođđasat sámepolitikas birra
Gitt ut av Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Same- og minoritetspolitisk avdeling .	Almmustahtii Bargo- ja searvadahttindepartemeanta , Sámi- ja minoritehtapolitihkalaš ossodat .
Ansvarlig redaktør : Petter Drefvelin	Ovddasvástideaddji doaimmaheaddji : Petter Drefvelin
Redaktør : Hanne Lauveng , e-post :	Doaimmaheaddji : Hanne Lauveng - E-poasta :
Arbeids- og inkluderingsdepartementet Postboks 8019 Dep , 0030 Oslo	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Poastačujuhus 8019 Dep. , 0030 Oslo
Nr. : 3/2012	Nr. : 3/2012
OECDs landrapport om norsk økonomi	OECD riikkaraporta norgga ekonomiija birra
Organisasjonen for økonomisk samarbeid og utvikling ( OECD ) la i dag fram sin rapport om norsk økonomi .	Ekonomiija ovttasbarggu ja ovdáneami organisašuvdna ( OECD ) geigii odne raporttas norgga ekonomiija birra .
Finansminister Sigbjørn Johnsen takker Patrick Lenain og Paul O ’ Brien fra OECD for rapporten de overleverte .	Ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen giitá OECD Patrick Lenain ja Paul O ’ Brien raporttas , maid soai geigiiga .
- OECDs vurdering av norsk økonomi er et nyttig innspill for norske myndigheter .	- OECD norgga ekonomiija árvvoštallan lea ávkkálaš norgga eiseválddiide .
Jeg merker meg at OECD legger vekt på at retningslinjene for finans- og pengepolitikken og Statens pensjonsfond utland tjener Norge vel .	Mun oainnán , ahte OECD deattuha , ahte ruhtadan- ja ruhtapolitihka njuolggadusat ja Stáhta olgoriikkapenšuvdnafoanda leat stuorra ávkin Norgii .
Dette er vurderinger jeg deler fullt ut , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Daid árvvoštallamiid hárrái mun lean ollásit ovtta oaivilis , ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen dadjala .
Rammeverket for den økonomiske politikken bidrar til økonomisk stabilitet på kort sikt og til bærekraftige offentlige finanser på lang sikt .	Ekonomiijapolitihka rámmat ovddidit ekonomiija nanusvuođa oanehis áigodagas ja nana almmolaš ruhtadeami guhkes áigodagas .
Jeg merker meg at dette rammeverket etter OECDs vurdering har bidratt til at Norge har klart seg godt gjennom den internasjonale finanskrisen .	Mun oainnán , ahte OECD oaivvilda dáid rámmaid váikkuhan dasa , ahte Norga lea ceavzán bures riikkaidgaskasaš ruhtadanroasus .
- OECD peker på at Norge scorer høyt på internasjonale sammenlikninger av velferd og livskvalitet .	- OECD čujuha dasa , ahte Norga birge bures riikkaidgaskasaš buohtastahttimiin , main geahčadit buorredili ja eallinkvaliteahta .
Jeg legger merke til at OECD ser dette i sammenheng med vår måte å organisere samfunnet på , med stor grad av likhet , inkludering og trygghet for innbyggerne .	Fuomášan maid , ahte OECD oaidná , ahte dat lea oktavuođas min vugiin organiseret servodaga , man ássit leat buori muddui ovttaárvosaččat , ovttaiduvvan ja oadjebasat .
Disse kvalitetene trenger ikke gå på bekostning av økonomisk utvikling , tvert imot , sier finansministeren .	Dat kvaliteahtat eai dárbbaš gillát go ekonomiija ovdána , baicce nuppi gežiid , ruhtadanministtar nannesta .
- OECD viser i rapporten til at sykefraværet og antallet personer på uføretrygd er høyt i Norge .	- OECD čujuha raporttas dasa , ahte Norggas leat ollugat eret barggus buohcama geažil ja bargonávccahisvuođapenšuvnnas .
OECD skriver at de tiltakene Regjeringen har iverksatt på disse områdene , må vurderes etter hvert som man vinner erfaring med dem .	OECD čállá , ahte ferte vihkkedallat doaimmaid , maid Ráđđehus lea johttáhan daid surggiin , dađistaga go vásihit mo dat doibmet .
Hvis de ikke virker etter hensikten , bør også andre tiltak vurderes .	Jos dat eai doaimma ulbmila mielde , berre árvvoštallat maiddái eará doaimmaid .
OECD peker her på viktige utfordringer i norsk økonomi , sier Sigbjørn Johnsen .	OECD čujuha dakko norgga ekonomiija mávssolaš hástalusaide , Sigbjørn Johnsen dadjala .
Nødvendige tiltak er innført , og vi vil følge dem opp .	Mii leat johttáhan dárbbašlaš doaimmaid , ja čuovvulit daid .
Arbeidskraften er vår viktigste ressurs , og vi må sørge for at arbeidslivet legges til rette slik at flest mulig kan bidra .	Bargofápmu lea min mávssoleamos valljodat , ja mii fertet fuolahit , ahte nu ollugat go vejolaš sáhttet searvat bargoeallimii .
Det er til det beste både for den enkelte og for fellesskapet , sier finansministeren .	Dat lea buoremussan sihke ovttaskas olbmui ja oktasašvuhtii , ruhtadanministtar lasihastá .
- OECDs rapport om Norge inneholder denne gang to utdypende kapitler , ett om kapitalbeskatning og ett om effektivitet i offentlig sektor .	- OECD Norgga raporta sisdoallá dán vuoru guokte vuđolut kapihttala , nubbi kapitálavearuheami birra ja nubbi almmolaš suorggi beaktilisvuođa birra .
Regjeringen har høye ambisjoner i arbeidet med å videreutvikle velferdsstaten , sier finansministeren .	Ráđđehusas lea alla áigumušat dan hárrái mo ovddidit čálgostáhta , ruhtadanministtar dadjala .
Effektiv beskatning og effektiv utnyttelse av ressursene er da viktig .	Beaktilis vearuheapmi ja beaktilis ávkkástallan valljodagaiguin lea dan oktavuođas mávssolaš .
OECDs anbefalinger vil tjene som innspill i arbeidet med disse problemstillingene .	OECD ávžžuhusat veahkehit min , go bargat dáid gažaldagaiguin .
Nett-TV fra pressekonferansen Lysark fra presentasjonen OECDs nettside om landrapporten Overview of the Economic Survey of Norway	Nehtta-TV preassakonferánssas Presentašuvnna čuovgaárkkat Riikkaraportta birra OECD neahttasiiddus Overview of the Economic Survey of Norway
Offentlig elektronisk postjournal - OEP	Almmolaš elektrovnnalaš poastajournála - AEP
I OEP kan du søke i brev og dokumenter fra statlige virksomheter og bestille de du ønsker innsyn i .	AEP siste máhtát ohcat stáda doaimmaid reivviid ja dokumeanttaid ja daid diŋgot maid don háliidat dárkkistit .
Ved å bruke OEP har du mulighet til å følge den politiske beslutningsprosessen på Internett på tvers av virksomhetsgrensene .	Go geavahat AEP de máhttát interneahta bokte politihkalaš mearridanproseassa doaibmarájiid rastá dárkkistit .
Bestillingene du gjør blir sendt direkte til virksomheten .	Stáda etáhtat almmuhit almmolaš journálaideaset AEP bokte .
Hva er OEP ?	Mii lea AEP ?
Offentlig elektronisk postjournal er en felles publiseringstjeneste for statlige virksomheters postjournaler .	Almmolaš elektronihkalaš poastajournála lea buot stáda doaimmaid poastajournálaid oktasaš almmuhanbálvalus .
Virksomhetene bruker publiseringsløsningen til å gjøre sine egne postjournaler tilgjengelig på Internett for alle .	Doaimmat geavahit almmuhančovdosa go bidjet poastajournálaideaset internehttii buohkaide .
De ulike postjournalene blir deretter samlet i en felles database som blir gjort søkbar for brukerne .	Dan maŋŋel dát iešguđet poastajournálat leat čoggojuvvon oktasaš diehtovuđđui gos geavaheaddjit sáhttet daid ohcat .
Brukerne kan søke etter informasjon gjennom OEP og bestille innsyn i den informasjonen de finner interessant .	Geavaheaddjit sáhttet dieđuid ohcat AEP bokte ja diŋgot geahčadeami dain dieđuin maid atnet miellagiddevažžan .
Denne bestillingen blir sendt til den virksomheten som er ansvarlig for journaloppføringen .	Diŋgon sáddejuvvo dán doibmii mas lea ovdasvástádus journálaráhkadeami ovddas .
Deretter blir bestillingen behandlet av virksomheten som et innsynskrav , og brukeren får svar direkte fra virksomheten .	Dan maŋŋel doaibma gieđahallá diŋgoma gieđahallangáibádussan , ja geavaheaddji oažžu vástádusa njuolga doaimmas .
Nr. : 28/2012	Nr. : 28/2012
Offentlig utvalg skal vurdere lønnsdannelsen	Almmolaš lávdegoddi árvvoštallá bálkágaskavuođaid
Et offentlig utvalg skal se nærmere på hvordan lønnsdannelsen i Norge fungerer .	Almmolaš lávdegoddi geahčadišgoahtá lagabui man vuođul Norgga bálkkát meroštallojuvvojit .
Det ble klart da regjeringen i dag hadde møte med partene i arbeidslivet for å drøfte erfaringer fra lønnsoppgjørene de senere årene .	Dat čielggai , go ráđđehus čoahkkimasttii odne bargoeallima oasálaččaiguin . Čoahkkimis guorahalle maŋimuš jagiid bálkášiehtadusaid .
– I tillegg til å oppsummere erfaringer med årets inntektsoppgjør , bør utvalget vurdere erfaringene med lønnsdannelsen gjennom de 12 årene som er gått siden vi innførte handlingsregelen og inflasjonsmålet for pengepolitikken .	– Dan lassin , ahte lávdegoddi geassá čoahkkái jagi bálkášiehtadusaid , de berre lávdegoddi árvvoštallat vásáhusaid das , man vuođul bálkkáid leat meroštallan maŋimuš 12 jagi áigge , mat leat vássán dan rájes go ásaheimmet doaibmanjuolggadusa ja ruhtapolitihka inflašuvdnaulbmila .
Utvalget skal også drøfte makroøkonomiske utviklingstrekk som kan skape utfordringer for norsk økonomi og lønnsdannelsen framover , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Lávdegoddi galgá maid ságaškuššat makroekonomiija iešvuođaid , mat soitet hástalit norgga ekonomiija ja bálkágaskavuođaid boahtteáiggis , stáhtaministtar Jens Stoltenberg dadjala .
Professor Steinar Holden ved Universitetet i Oslo vil lede utvalget , som vil bli satt sammen på en liknende måte som Holden II-utvalget .	Oslo universitehta professor Steinar Holden jođiha lávdegotti , mii čohkkejuvvo seammá sullasaččat go Holden II-lávdegoddi .
For ti år siden så Holden II-utvalget på lønnsdannelsen i Norge i lys av innføringen av inflasjonsmål i pengepolitikken og handlingsregelen i finanspolitikken i mars 2001 .	Logi jagi dassái Holden II-lávdegoddi geahčadii Norgga bálkágaskavuođaid dan vuođul , ahte njukčamánus 2001 ásahedje ruhtapolitihka inflašuvdnaulbmila ja ruhtadanpolitihka doaibmanjuolggadusa .
Holden II-utvalget var et ekspertutvalg der partene i arbeidslivet var representert .	Holden II-lávdegoddi lei áššedovdilávdegoddi , mas bargoeallima oasálaččain ledje ovddasteaddjit .
– En god dialog mellom politiske myndigheter og partene er en viktig del av det inntektspolitiske samarbeidet , sier statsminister Jens Stoltenberg .	– Dat ahte politihkalaš eiseválddit ja bargoeallima oasálaččat gulahallet bures lea mávssolaš boahtopolitihka ovttasbargui , stáhtaministtar Jens Stoltenberg nannesta .
Finansdepartementet vil komme tilbake med en nærmere beskrivelse av mandat og sammensetning av utvalget i nærmeste framtid .	Ruhtadandepartemeanta almmustahttá lagamus áiggis bargoviidodaga govvádusa ja lávdegotti dárkilut čohkiidusa .
Nyhet , 29.09.2010	Ođas , 04.10.2010
Øker aktiviteten i Forsvaret	Lasiha doaimma Suodjalusas
Regjeringens langtidsplan for Forsvaret følges opp .	Ráđđehusa guhkesáiggeplána suodjalusa várás čuovvoluvvo .
Det blir derfor ingen kutt i forsvarsbudsjettet neste år , sier forsvarsminister Grete Faremo .	Boahtte jahkái ii unniduvvo suodjalusbušeahtta , dadjá suodjalusministtar Grete Faremo .
Onsdag besøkte hun hovedbasen til Sjøforsvaret , Haakonsvern orlogssstasjon i Bergen .	Gaskavahku son galledii mearamilitearaguovddáža , Haakonsvern orlogsstašuvnna Bergenis .
Der lovet hun at økt aktivitet vil bli prioritert til neste år .	Doppe son lohpidii ahte lassáneaddji doaibma vuoruhuvvo boahtte jahkái .
Den totale seilingsaktiviteten i Sjøforsvaret vil øke fra 2010 til 2011 .	Mearamiliteara borjjastandoaibma galgá lassánit 2010 – 2011 rádjai .
- Vi prioriterer å ta i bruk nye kapasiteter , som Sjøforsvarets nye fartøyer i Frithjof Nansen- og Skjold-klassen .	- Mii vuoruhat atnui váldimis ođđa rusttegiid , nugomat mearamiliteara ođđa fatnasiid Frithjof Nansen- ja Skjold-klássa sturrodagas .
Når disse er på plass og settes i drift neste år vil vi ha en av Europas mest moderne mariner , sier forsvarsminister Grete Faremo .	Go mii daid fatnasiid oažžut ja atnui váldit boahtte jahkái de mis lea okta dain eanemus ođđaáigásaš mearamilitearabálvalusain Eurohpás , dadjá suodjalusministtar Grete Faremo .
Ingen kutt Langtidsplanen for Forsvaret følges opp , og ingen forsvarsgrener får kutt i budsjettene sine .	Ii gáržžideapmi Suodjalusa guhkesáiggi plána čuovvoluvvo , eaige guđege suodjalussurggiid bušeahtat gáržžiduvvo .
- Vi øker både seiling og trening , spesielt for områdestrukturen i Heimevernet , sier hun .	- Mii lasihat borjjasteami ja hárjehallamiid , earenoamážiid ruovttusuodjalusas , lohka son .
Forsvarsbudsjettet legges frem 5. oktober , og forsvarsministeren ønsker ikke å gå inn på detaljer i budsjettet før dette .	Suodjalusa bušeahtta ovdanbiddjo golggotmánu 5. beaivvi , ja suodjalusministtar danin ii čiekŋut bušeahta bienaide ovdal dan .
Økonomi og næringsliv	Ekonomiija ja ealáhuseallin
Næringslivet er avhengig av at det føres en økonomisk politikk som sikrer konkurranseevnen .	Ealáhuseallin lea das sorjavaš ahte riikkas lea dakkár ekonomalaš politihkka mii sihkkarastá gilvalannávcca .
Finansdepartementet har ansvaret for å planlegge og iverksette den økonomiske politikken .	Ruhtadandepartemeanttas lea ovddasvástádus plánet ja čađahit ekonomalaš politihka .
Nærings- og handelsdepartementet har ansvaret for å utforme en fremtidsrettet næringspolitikk .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanttas lea ovddasvástádus hábmet boahtteáigái heivehuvvon ealáhuspolitihka .
På denne siden finner du nyheter fra departementene som omhandler økonomi og næringsliv .	Dán siiddus gávnnat daid ođđasiid departemeanttain mat leat ekonomiija ja ealáhuseallima birra .
Du kan utforske temaet nærmere i menyen til høyre .	Sáhtát guorahallat fáttá dárkileappot fálus olgešbealde .
Abonner på e-postvarsling	Diŋgo e-poastadieđiheami
Tilpasning av skattereglene til pensjonsreformen	Ruhtadanministara cealkámuš Norgga Báŋkku reantomearrádussii
[ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođas , Ruhtadandepartemeanta , 05.05.2010 ]
Endringer i e-momsen	Finánsamárkandieđáhus 2009
[ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	– Maŋimus jagi lea ruđalaš stáđisvuohta buorránan .
Regjeringen foreslår å innføre merverdiavgiftsplikt når privatpersoner bosatt i Norge kjøper elektroniske tjenester fra utlandet .	Iežaskapitála báŋkkuin ja dustenkapitála heaggadáhkádusfitnodagain lea dál mealgat buoret go maid lei jagi dás ovdal .
– Det bør betales merverdiavgift ved nedlasting av filmer og e-bøker mot betaling , uavhengig av om produktet kjøpes fra tilbyder etablert i Norge eller utlandet .	Seammás lea ain eahpečielggas movt Norgga ekonomiija ovdána ovddasguvlui , muhto Norga leat buorebut ceavzán finánsaroasu go eanas eará riikkat .
Vi må ha like konkurransevilkår , sier finansminister Sigbjørn Johnsen . Gavefradragsordningen utvides	Ekonomalaš ahtanuššan lea dađistaga buorránan , ja heahtedoaimmaid heaittiheapmi lea danin bures juo álggahuvvon , dadjá ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen .
[ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Ruhtadandepartemeanta , 22.04.2010 ]
Regjeringen foreslår å utvide gavefradragsordningen til også å gjelde for frivillige organisasjoner i EØS-området .	Ruhtadandepartemeanta lea odne sádden gulaskuddamii raportta sierragessosiid birra vearrovuogádagas alla buohcangoluid dihte .
Mer lønnsomt med lavere CO2-utslipp	Ođđa doaibmabijut ealáhusaide ja dállodoaluide
[ Pressemelding , Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 08.02.2009 ]
For ytterligere å styrke motivasjonen til å anskaffe biler med lave CO2-utslipp foreslår Regjeringen en mindre justering av engangsavgiften .	– Ráđđehus árvala vuođđudit guokte ođđa foandda main buohkanassii kapitála sturrodat lea 100 miljárdda ruvnnu .
– Vi følger opp tidligere endringer i engangsavgiften som har bidratt til betydelig lavere CO2-utslipp fra nye personbiler , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Dat guokte foandda galget fitnodagaide ja dállodoaluide álkkásmahttit oažžut loanaid ja nu leat mielde stargadeamen ruhtadusmárkana , cealká stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
1784 fra stortingsrepresentant Jan Tore Sanner	Ráđđehus bidjá ovdan doaibmabijuid bargosajiid nannemii
[ Brev til Stortinget , Finansdepartementet , 04.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 26.01.2009 ]
Vurdering fra Skattedirektoratet - dok. .	- Bargu buohkaide lea vuosttamuš ulbmil .
1775 fra Christian Tybring-Gjedde [ Brev til Stortinget , Finansdepartementet , 04.10.2010 ]	Danne ráđđehus odne bidjá ovdan doaibmabijuid mat galget bisuhit dáláš bargosajiid ja vuođđudit ođđage .
Forskrift 30. september 2010 om endring av forskrift om eiendomsmegling	Stáhtaministtar dieđiha ođđa doaibmabijuid finánsaheahtedili vuostá
[ Forskrift , Finansdepartementet , 30.09.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Stáhtaministara kantuvra , 26.11.2008 ]
Forskrift 30. september 2010 om endring av forskrift om revisjon og revisorer	Ráđđehus áigu árrat ođđajagis ovddidit ođđa doaibmabijuid stáhtabušeahtas sihkkarastin dihtii norgga bargosajiid .
[ Forskrift , Finansdepartementet , 30.09.2010 ]	[ Ossodat , Ruhtadandepartemeanta , 17.06.2006 ]
Flere dokumenter om temaet	Eanet dokumeanttat fáttá birra
Økonomiavdelingen ( ØA )	Ekonomiijaossodaga jođiha ekspedišuvdnahoavda Nina Bjerkedal .
Økonomiavdelingen ledes av ekspedisjonssjef Knut Moum .	Ossodatdirektevra Knut Moum lea ossodaga nubbinjođiheaddji .
Avdelingen er inndelt i 5 seksjoner og et sekretariat .	Ossodagas leat 5 sekšuvnna .
Avdelingen overvåker og analyserer den økonomiske utviklingen i Norge og utlandet , og har ansvaret for samordningen av den økonomiske politikken , herunder finanspolitikken , kommuneøkonomien og pengepolitikken .	Ossodat goziha ja analysere ekonomalaš ovdáneami Norggas ja olgoriikkain , ja lea ovddasvástideaddji buohtalastit ekonomalaš politihka , dasa gullá maid ruhtadanpolitihkka , suohkaniid ruhtadilli ja ruhtapolitihkka .
Koordineringen av arbeidet med nasjonalbudsjettet skjer i Økonomiavdelingen .	Našunálbušeahta koordinerenbargu dáhpáhuvvá Ekonomiijaossodagas .
Avdelingen utarbeider analyser av blant annet sysselsettingspolitikk og arbeidstilbud , offentlige finanser , pensjonspolitiske spørsmål og miljøforhold .	Ossodat ráhkada analysaid mat earet eará gusket barggahanpolitihkkii ja bargofálaldahkii , almmolaš ruhtademiide , penšuvdnapolitihkalaš gažaldagaide ja birasoktavuođaide .
Avdelingen er også ansvarlig for departementets langsiktige analyser og framskrivinger .	Ossodaga ovddasvástádus leat maid departemeantta guhkesáiggi analysat ja ovddosčáliheamit .
I tillegg har Økonomiavdelingen ansvar for opptak og forvaltning av statens egne lån .	Dasa lassin lea Ekonomiijaossodat ovddasvástideaddji stáhta iežas loanaide ja daid hálddašeapmái .
Seksjon for gjeldsforvaltning og klimakvotehandel ( SGK )	Vealgesekšuvdna ( VS ) Doaibmi sekšuvdnajođiheaddji : Doaibmi ossodatdirektevra Hans Christian Tronstad .
Seksjonsleder : Avdelingsdirektør Sigurd Klakeg Oppgaver : Opptak og betjening av statens lån utenlands og innenlands , samt statsgarantier for låneopptak og statens likviditetsforvaltning i makro .	Barggut : Váldit loanaid stáhta ovddas ja hálddašit daid loanaid olgoriikkain ja riikka siskkobealde , ja stáhtadáhkádusat loanaide ja stáhta máksinnávcca hálddašeapmi makros .
Internadministrasjon , herunder avdelingsbudsjettet og personalsaker .	Siskkáldas hálddašeapmi , dasa gullá maid ossodatbušeahtta ja bargiidáššit .
Seksjon for realøkonomi og pengepolitikk ( SRP )	Realekonomalaš sekšuvdna ( RS . )
Seksjonsleder : Avdelingsdirektør Yngvar Tveit Oppgaver : Analyse og vurdering av stabiliseringspolitikken , konjunkturutviklingen og landets konkurranseevne , herunder lønns- og prisutviklingen .	Sekšuvdnajođiheaddji : Ossodatdirektevra Yngvar Tveit . Barggut : Analyseret ja árvvoštallat stáđišvuođapolitihka , konjunktuvraovdáneami ja riikka gilvalannávccaid , dasa gullá maid bálká- ja haddeovdáneapmi .
Koordinering av arbeidet med nasjonalbudsjettet .	Koordineret našunálbušeahttabarggu .
Vurdering av utviklingen i arbeidsmarkedet , og analyse av arbeidsmarkedspolitikken .	Bargomárkana ovdáneami árvvoštallan , ja analyseret bargomárkanpolitihka .
Inntektspolitiske spørsmål , herunder inntektsoppgjør der staten er part .	Dienaspolitihkalaš gažaldagat , dan vuolde maid dienasgáibádusat gos stáhta lea bealálaš .
Vedlikehold og videreutvikling av avdelingens modell- og analyseapparat , herunder avdelingens bruk av EDB-tekniske hjelpemidler .	Bearráigeahččat ja viidásit ovddidit ossodaga modealla- ja analyseapparáhta , dasa gullá maid ossodaga EDB-teknihkalaš veahkkeneavvuid geavaheapmi .
Videre arbeider seksjonen med problemstillinger knyttet til modernisering og effektivisering av offentlig sektor	Meroštallamat mat gusket našunálbušeahtaid ráhkadeapmái ja ossodaga dađistaga doaimmat .
Seksjon for internasjonal økonomi ( SIØ )	Riikkaidgaskasaš ekonomiija sekšuvdna ( RES . )
Seksjonsleder : Avdelingsdirektør Halvor Hvideberg Oppgaver : Internasjonal konjunkturovervåkning og internasjonalt økonomisk samarbeid , arbeid i forhold til EØS .	Sekšuvdnajođiheaddji : Ossodatdirektevra Halvor Hvideberg . Barggut : Gozihit riikkaidgaskasaš konjunktuvrra ja riikkaidgaskasaš ekonomalaš ovttasbargguid EØS .
, EFTA , EU .	, EFTA , EU .
, OECD , IMF .	, OECD , IMF .
, IBRD , EBRD , WTO .	, IBRD , EBRD , WTO .
, Øst-Europaspørsmål og nordiske saker , herunder Den nordiske investeringsbanken .	, Nuorta-Eurohpágažaldagaid ja davviriikkalaš áššiid oktavuođain , dasa gullá maid Davviriikkalaš investerenbáŋku .
Seksjonen har et særlig ansvar for å koordinere departementets arbeid med EØS- og EU-saker .	Sekšuvnnas lea earenoamáš ovddasvástádus koordineret departemeantta EØS- ja EU-áššit .
Seksjon for offentlige finanser og makroøkonomisk analyse ( SOA )	Almmolaš ruhtademiid ja makroekonomalaš analysaid sekšuvdna ( ARS . )
Seksjonsleder : Avdelingsdirektør Per Mathis Kongsrud Oppgaver : Analyser av offentlige finanser , herunder finanspolitiske indikatorer og beregninger av statsbudsjettets inntektsside .	Sekšuvdnajođiheaddji : Ossodatdirektevra Per Mathis Kongsrud . Barggut : Analyseret almmolaš ruhtademiid , dasa gullet maid ruhtadanpolitihkalaš indikatorat ja stáhtabušeahta dienasbeliid meroštallamat .
Arbeid med kommuneøkonomi og det generelle økonomiske opplegget overfor kommunesektoren .	Suohkanekonomiija barggut ja oppalaš ekonomalaš plána suohkansuorggis .
Analyse av den økonomiske politikken .	Analyseret ekonomalaš politihka .
Utredninger og analyser av langsiktig og sektorovergripende karakter for å vurdere virkninger av politikken på prioriterte områder .	Guhkesáiggi ja sektorgaskasaš čielggadeamit ja analysat maid ulbmil lea árvvoštallat politihka váikkuhemiid vuoruhuvvon surggiin .
Analysene omfatter blant annet langsiktige økonomiske utviklingstrekk , miljøutviklingen og befolkningsutviklingen , samt virkninger av regelendringer og tiltak på ulike områder .	Analysat sisttisdollet earet eará guhkesáiggi ekonomalaš ovdánandovdomearkkaid , birasovdáneami ja olmmošovdáneami , ja njuolggadusrievdademiid ja doaimmaid váikkuhusaid iešguđet surggiin .
Metodespørsmål knyttet til økonomisk planlegging .	Metodagažaldagat mat leat čadnon ekonomalaš plánemii . .
Vedlikehold og videreutvikling av avdelingens modell- og analyseapparat .	Bearráigeahččat ja viidásit ovddidit ossodaga modealla- ja analyseapparáhta .
Sekretariatet for bærekraftig utvikling	Bargomárkan- ja penšunsekšuvdna ( BPS . )
Sekretariatsleder : Avdelingsdirektør Inge Skeie Oppgaver : Finansdepartementet har ansvaret for å samordne regjeringens arbeid med bærekraftig utvikling .	Barggut : Sekšuvdna árvvoštallá barggahanpolihka hábmema , dan bargui gullet maid njuolggadusat ja ortnegat mat váikkuhit bargomárkana doaibmavuohkái , ja bargofálaldaga ja bargomárkana doaibmavuogi ovddideapmi .
Sekretariatet bidrar med analyser og koordinerer departementets arbeid på dette området .	Sekšuvnnas lea ovddasvástádus analyseret penšunpolitihkalaš gažaldagaid ja koordineret departemeantta penšunnuppástusa čuovvolanbargguid .
Økonomiseksjonen ( ØKS )	Ekonomiijasekšuvdna
Samordning og styring av departementets budsjettarbeid .	Departemeantta bušeahttabarggu ovttastahttin ja stivren .
Avleggelse av statsregnskapet .	Stáhtarehketdoalu buktin .
Ansvaret for departementets interne budsjett og regnskap .	Ovddasvástádus departemeantta siskkáldas bušeahtas ja rehketdoalus .
Fellessaker på økonomiområdet , bl.a. generelle styringsopplegg , økonomiinstrukser og - fullmakter og budsjettutvikling .	Oktasašáššit ekonomiijasuorggis , ea.ea obbalaš stivrenvuogit , ekonomiijanjuolggadusat ja – fápmudusat ja bušeahttaovdánahttin .
Riksrevisjonssaker som ikke behandles av andre avdelinger .	Almmolaš háhkamiid njuolggadusaid dulkon ja geavaheapmi .
Økonomisk sosialhjelp	Ekonomalaš sosiálaveahkki
Sosialtjenesten er som følge av sitt ansvar for å forebygge sosiale problemer og bedre levekårene for vanskeligstilte , en viktig aktører i innsatsen fattigdom .	Danne go das lea ovddasvástádus eastadit sosiála váttisvuođaid ja buoridit heajumuččaid eallindili , de lea sosiálabálvalus dehálaš geafivuođa eastadeaddji .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har overordnet ansvar for sosialtjenesteloven kapittel 5 ( økonomisk stønad ) , kapittel 5 A ( kvalifiseringsprogrammet ) og § 4-5 ( midlertidig husvære ) .	Gielddain dat lea váldoovddasvástádus sosiálabálvalusain ja ekonomalaš doarjagiin . Bargodepartemeanttas lea bajimus oddasvástádus sosiálabálvaluslága 5. kapihttalis ( ekonomalaš doarjagiid birra ) ja paragráfas 4-5 ( gaskaboddasaš orrunsaji birra ) .
Helse- og omsorgsdepartementet har det overordnet ansvaret for sosialtjenesteloven og har fagansvaret for lovens øvrige deler .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttas lea bajimus ovddasvástádus sosiálabálvaluslága eará osiin .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har også et overordnet ansvar for økonomisk rådgivning i kommunene , mens ansvaret for gjeldsordningsloven er lagt til Barne- og likestillingsdepartementet .	Sosiála- ja dearvvašvuođadirektoráhtas lea ovddasvástádus sosiálabálvaluslága ja láhkaásahusaid hálddašeamis . Spiehkastahkan leat njuolggadusat stáhta bearráigeahču hárrái , main Stáhta dearvvašvuođabearráigeahčus lea hálddašanovddasvástádus .
Arbeids- og velferdsdirektoratet ivaretar oppgaver knyttet til de delene av sosialtjenesteloven som hører inn under Arbeids- og inkluderingsdepartements ansvarsområde .	Departemeanta lea addán láidesteaddji njuolggadusaid dasa mo galgá meroštallat birgendoarjaga sosiálalága § 5-1 goalmmát lađđasa vuođul .
Økonomisk stønad og kvalifiseringsprogrammet forvaltes av de lokale NAV-kontorene .	Báikkálaš NAV-kantuvrrat dat galget hálddašit ekonomalaš doarjagiid ođđa bargo- ja čálgohálddašeami vuođul .
Nr. : 30/2010	Nr. : 30/2010
Meir midlar til isbryting og oljevernaksjon	Eambbo ruhta jiekŋa- ja oljogáhttenakšuvdnii
Regjeringa foreslår å løyve 10 millionar kroner til Kystverket som følgje av ekstraordinære kostnader til isbryting vinteren 2010 .	Ráđđehus evttoha juolludit 10 miljovnna ruvnno Kystverketii daid erenoamáš lassigoluid geažil mat leat leamaš jiekŋačuollamiid geažil 2010 dálvvi .
For å sluttføre opprenskingsarbeidet etter ” Full City ” - forliset foreslår regjeringa ei ytterlegare løyving på 34 millionar kroner i revidert budsjett for 2010 .	Loahpahan dihte buhtistanbargguid » Full City ” vuodjuma maŋŋel , evttoha ráđđehus juolludit vel 34 miljovnna ruvnno 2010 reviderejuvvon bušeahtas .
Vinteren 2010 har det vore ein lang og samanhengande kuldeperiode på Austlandet .	2010 dálvvi lea leamaš guhkes ja bistilis buolašáigodat Østlánddas .
På grunn av isen i Oslofjorden var det nødvendig å leige fartøy til isbryting for å halde hovudleia og bileier opne for ferdsel .	Jiekŋa Oslovuonas lea dagahan ahte leat šaddan láigohit rusttega mii čuollá jieŋaid guovllus vai váldo- / oalgejohtalusa bissu rabas .
I tillegg har is i drift skada navigasjonsinnretningane .	Baldot leat dasa lassin vahágahtton navigašuvdnarusttegiid .
Regjeringa foreslår difor å løyve 10 millionar kroner til Kystverket for å dekkje dei ekstraordinære kostnadene knytt til isbryting og reparasjon av skadar .	Ráđđehus árvala dan dihte juolludit 10 miljovnna ruvnno Kystverketii gokčat daid lassigoluid mat leat leamaš jiekŋačuollama ja divodemiid geažil .
MV " Full City " forliste 31. juli 2009 utanfor Langesund , og oljelekkasjen frå skipet førte til oljepåslag langs kysten .	MV » Full City ” vuojui suoidnemánu 31. beaivvi 2009 Langesund olggobealde . Skiippas golggai olju ja dagahii oljovahágiid rittus .
Då det omfattande opprenskingsarbeidet vart avbrote i slutten av november 2009 var det samla opp om lag 2 600 tonn avfall tilsølt av olje .	Go viiddis buhtistanbarggut gaskkalduvve skábmamánu loahpageahčen , de ledje čohkkejuvvvon birrasiid 2 600 tonna oljonuoskkiduvvon bázahusat .
Oljevernarbeidet held fram våren 2010 .	Oljogáhttenbargu jotkojuvvo 2010 giđa .
Samla aksjonskostnad er rekna til 234 millionar kroner . 200 millionar vart løyvd i 2009 .	Oppalaš akšuvdnagolut leat árvvoštallojuvvon 234 miljovdna ruvdnui , mas 200 miljovnna ruvnno juolluduvvui 2009:s .
Opprenskingsarbeid er allereie sett i gang , og målet er å sluttførearbeidet i løpet av sommaren .	Buhtistanbarggut leat juo álggahuvvon , ja mihttu lea geargat buhtistemiin geasi mielde .
I revidert budsjett for 2010 fremmar regjeringa forslag om 34 millionar kroner i tilleggsløyving .	2010 reviderejuvvon bušeahta oktavuođas ovddiduvvo evttohus juolludit 34 miljovnna ruvnno lassijuolludeami .
Kontakt : Pressevakt 22 24 66 99	Gulahallanolmmoš : Preassavákta 22 24 66 99
Nr. : 170/07	Nr. : 170/07
Økte tilskudd til samiske aviser	Lassánan doarjagat sámi aviissaide
Regjeringen foreslår å øke tilskuddene til de samiske avisene med 5 millioner kroner , for å bidra til etablering av samisk dagsavis .	Ráđđehus evttoha lasihit doarjagiid sámi aviissaide 5 miljon ruvnnuin , veahkkin beaivválaš sámi aviissa ásaheapmái .
De samiske avisene spiller en uvurderlig rolle for demokratisk debatt og språkutvikling i det samiske samfunnet .	Ii sáhte oppa mihtidit ge man mávssolaččat sámi aviissat leat demokráhtalaš digaštallmii ja giellaovddideapmái sámi servodagas .
Regjeringen legger til grunn at en dagsavis vil kunne ha en helt annen funksjon som informasjonskilde og debattforum enn dagens fådagersaviser .	Ráđđehus atná vuođđun ahte beaivválaš sámi aviisa doaimmašii áibbas earaláhkai diehtojuohkingáldun ja digaštallanforan go dálá aviissat mat almmuhuvvojit dušše moddii vahkkui .
Regjeringen er derfor innstilt på å legge til rette for økt utgivelseshyppighet i de samiske avisene og foreslår å øke tilskuddet til samiske aviser med 5 millioner kroner .	Danne lea Ráđđehus mielas láhčit dilálašvuođaid dasa ahte sámi aviissat almmuhuvvojit dávjjibut ja evttoha lasihit doarjaga sámi aviissaide 5 miljon ruvnnuin .
Departementet vil i denne sammenheng foreta en ny vurdering av regelverket for pressestøtten til de samiske avisene .	Dan oktavuođas áigu departemeanta ođđasit árvvoštallat preassadoarjagiid njuolggadusaid sámi aviissaid várás .
Spørsmålet vil bli nærmere omtalt i den kommende stortingsmeldingen om samepolitikk .	Ášši máinnašuvvo lagabui boahttevaš stuorradiggedieđáhusas sámepolitihka birra .
Olje- og energiminister Terje Riis-Johansen	Oljo- ja energiijaministtar Terje Riis-Johansen
Politiske verv 2008-	Politihkalaš doaimmat
Statsråd , Landbruks- og matdepartementet , Jens Stoltenbergs andre regjering	Stáhtaráđđi , Eanandoallo- ja biebmoministtár , Jens Stoltenberga nubbi ráđđehus
Leder Skien Senterparti	Skien Guovddášbellodaga jođiheaddji
Medlem Skien næringsråd	Skien ealáhusráđi miellahttu
1. vararepresentant Skien bystyre	1. várrelahttu Skien gávpotstivrras
Politisk rådgiver , Finansdepartementet , Kjell Magne Bondeviks første regjering	Politihkalaš ráđđeaddi , Finansadepartemeanttas , Kjell Magne Bondevika vuosttaš ráđđehus
Stortingsrepresentant for Telemark	Telemárkku Stuoradiggeáirras
Medlem av Skien bystyre	Skien gávpotstivrra miellahttu
Medlem av Telemark fylkesting	Telemárkku fylkkadikki miellahttu
Politisk sekretær , Telemark Senterparti	Politihkalaš čálli , Telemárkku Guovddášbellodat
Gruppesekretær for Senterpartiets stortingsgruppe	Joavkočálli Guovddášbellodaga stuoradiggejoavkkus
Medlemskap i stortingskomiteer og delegasjoner	Stuoradikkekomiteaid ja áirrasgottiid miellahttun
Kommunalkomiteen	Suohkankomitea
Konsultasjonsorganet for EØS-saker	Gulahallanorgána EØS-áššiin
Yrkeserfaring	Bargovásáhus
Daglig leder for Riis-Johansen Park & Anlegg AS	Riis-Johansen Park & Anlegg AS beaivválaš jođiheaddji
Utdanning	Oahppu
Landbruksteknikk , Høgskolen i Hedmark	Eanandoalloteknihkka , Hedmárkku allaskuvla
Agrotekniker ( regnskap og økonomi ) , Øksnevad Jordbruksskole	Agroteknihkkar ( rehketdoallu ja ekonomiija ) , Øksnevad Eanandoalloskuvla
Agronom , Søve Landbruksskole	Agronoma , Søve Eanandoalloskuvla
Andre verv	Eará doaimmat
Styremedlem Bondelaget	Boanddaidsearvvi stivramiellahttu
Medlem i styret for Høgskolen i Telemark	Telemárkku allaskuvlla stivramiellahttu
Nestleder for Nei til EU	Ii fal EU nubbejođiheaddji
Kontaktutvalget mellom innvandrere og norske myndigheter	Oktavuođalávdegoddi gaskal sisafárrejeddjiid ja norgga eiseválddiid
Samferdselsutvalget Telemark	Telemárkku johtalusdepartemeanta
Sentralstyremedlem i Norges Bygdeungdomslag	Norgga Gilinuoraidsearvvi guovddášstivrra miellahttu
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Gunnar Olsen :	Gunnar Olsen :
Fornorskning i kystdistriktene	Sámás : Issát Sámmol Heatta
Gunnar Olsen i snekka si , som han brukte til å frakte varer til internatet i Snefjord .	Gunnar Olsen fatnasis , maid geavahii fievrridit gálvvuid internáhttii .
Gunnar Olsen ( Lille ) ( 1897–1977 ) vokste opp i Austertana .	Gunnar Olsen ( Lille ) ( 1897–1977 ) bajásšattai Deanodagas .
Han gikk Øytun ungdomsskole i Havøysund og lærerskole i Kristiania ( Oslo ) .	Son váccii Øytun nuoraidskuvlla Ávanuoris ja oahpaheaddjiskuvlla Oslos .
Han var skole- og internatstyrer i Snefjord i Måsøy fra 1921 til 1963 .	Son lei skuvla- ja internáhttahoavdan Muorralis Muosáid gielddas 1921 rájes 1963 rádjái .
Han er nærmere beskrevet i artikkelen om samiske lærerpionerer i denne boka .	Su birra lea eanet čállon dán girjjis artihkkalis Finnmárkku dáruiduhttin šattai sin eallimin .
Dette er et utdrag av en artikkel han skreiv i 1963 , da han studerte samisk ved Universitetet i Oslo .	Dá lea čoahkkáigeassu artihkkalis maid son čálii 1963:s , go penšunistan logai sámegiela Oslo universitehtas .
Så vidt vi kjenner til har den tidligere ikke vært trykt .	Dađi mielde go mii diehtit , de ii leat dat deaddiluvvon ovdal .
Teksten er her gjengitt i hans egen skrivemåte .	Čálus lea dás dan hámis nu go son ieš dan čálii .
Hele artikkelen er gjengitt i internettutgava av denne boka .	Olles artihkkala mii leat almmuhan dán girjji interneahttahámis .
... [ F ] or å få tilpasset skoleloven her nord i språk-blandede skolekretser , måtte der utarbeides Instruks i tillegg til skolelover .	... Vai skuvlaláhka galggai heivet moatti giela skuvlabiiriide dáppe davvin , de ferteje ráhkadit Bagadusa lassin skuvlalágaide .
Den første Instruks kom ut i l 870. Den ga læreren rettledning om bruken av norsk og samisk .	Vuosttaš Bagadus bođii l870:s . Das lei bagadus oahpaheaddjái dárogiela ja sámegiela anu dáfus .
I kretser hvor flertallet av barna ikke forstod norsk , skulle barna foruten norsk , også lære å lese samisk eller kvensk .	Dain biiriin gos eanas mánát eai ipmirdan dárogiela , doppe galge mánát oahppat lohkat sámegiela dehe láttegiela lassin dárogillii .
Vel nok innskjerpet den læreren ( lærerne ) til å bruke mest mulig norsk i sin undervisning , men Instruksen var allikevel mild , så de fleste av lærerne holdt seg til samisk og kvensk .	Vaikko dat nannii ge mearrádusa ahte oahpaheaddji galgá atnit eanas aivve dárogiela oahpahusastis , de lei Bagadus goitge oalle láivváš , nu ahte eanas oahpaheaddjit doalahedje sámegiela ja láttegiela .
Dette hadde Stiftsdireksjonen merket seg , at det gikk rent elendig med norskopplæringen , og at framgangen i de siste 20 – 30 år var ringe .	Bismagoddedirekšuvdna lei fuomášan ahte dárogieloahpahusain manai njulgestaga hejot , dat lei ovdánan unnán vássán 20 – 30 jagis .
Derfor måtte den gamle instruksen i støpeskjeen – og omarbeides .	Danne sii ferteje divodišgoahttit dan boares bagadusa .
Så ga Tromsø Stiftsdireksjon en ny Instruks for lærerne i de samiske og kvenske overgangsdistrikter i 1880 .	Ja de 1880:s Romssa Bismagoddedirekšuvdna dagai ođđa Bagadusa oahpaheddjiide sámi ja látti rievdadusguovlluin .
Mye av de gamle reglene var utelatt , bl.a. at samebarn skulle lære å lese samisk – og kvensk ( eller ) – som undervisningsspråk – helt utelukket .	Ollu dain boares njuolggadusain ledje váldon eret , ee. lei áibbas hilgojuvvon ahte sámi mánát galge oahppat lohkat sámegiela – ja láttegiela , dahje ahte dát gielat galget leat oahpahusgiellan .
Bare ved kristendomsundervisningen kunne det i visse tilfelle gjøres unntakelser .	Dušše risttalašvuođaoahpahusas sáhtte gáidat muhtumin dan njuolggadusas .
Hittil hadde skolekommisjonene hatt stor myndighet over undervisningen i skolen , men nå blir den skåret ned på flere måter .	Dássážii lei skuvlakommišuvnnas leamaš stuora fápmu skuvlla oahpahusas , muhto dán rájes gal geahpeduvvui dat máŋgga láhkái .
Nå var det selve Stiftsdireksjonen som skulle overvåke skolens arbeide og språkforholdene på en mer direkte måte enn før .	Dál galggai Bismagoddedirekšuvdna ieš bearráigeahččat skuvlla barggu ja gielladilálašvuođaid mihá eanet go ovdal .
De lærerne som ikke fulgte Instruksen på punkt og prikk , skulle ikke få et lønnstillegg som var eslet til lærerne i de språkblandede distrikter .	Dat oahpaheaddjit guđet eai čuvvon Bagadusa čuoggás čuoggái , eai galgan oažžut bálkálasáhusa mii lei mearriduvvon moattegielat guovlluid oahpaheddjiide .
Fra neste år kunne ingen lærer vente dette tillegg med mindre han med punktlighet og nidkjærhet etterlever Instruksen » .	Čuovvovaš jagi rájes ii ábuhan oktage oahpaheaddji vuordit lasáhusa jos ii lean dárkilit ja áŋgirit čuvvon Bagadusa . »
Instruksen var gitt , og den var streng .	Bagadus lei mearriduvvon , ja dat lei garas .
Men om den ble bokstavelig etterfulgt , er en annen sak .	Ležže go hal dan čuvvon nu juste , dat gal lea fas eará ášši .
En tror helst at de eldre lærerne fortsatte etter den gamle metoden .	Mii háliidit goit navdit ahte boares oahpaheaddjit ain atne dan boares vuogi .
Og så må en huske på at de alminnelig brukte lærebøkene , bibelhistorie og katekismus hadde dobbel tekst .	Ja de fertet muitit ahte dain dábálaš oahppogirjjiin , biibbalhistorjjás ja katekismusas lei duppalteaksta .
« Barna hadde helst sine øyne på den samiske tekst . »	« Mánáid čalmmit vigget čuovvut aivve sámegiel teavstta . »
Men barna hadde helst sine øyne på den samiske tekst .	Goitge mánát čuvvo áinnas sámegiel čállosa .
Og de fleste eldre lærerne fortsatte Stockfleths metode – å bruke samisk , og kanskje enkelte ganger mere enn strengt tatt nødvendig .	Ja eanas boarráset oahpaheaddjit atne ain Stockfletha vuogi – atnit sámegiela , ja muhtumin vel eanet go lei dárbu . Lei álkit oahpahit mánáid lohkat sámegillii go dárogillii .
Det var lettere å lære barna å lese på samisk enn på norsk , for da måtte læreren oversette og forklare nesten hvert ord , hvis man underviste på norsk .	Go dárogillii oahpahii , de fertii oahpaheaddji čilget sidjiide measta juohke sáni . Ollugat goitge ohppe dárogiela , ja sii šadde hui čeahpit maiddái rehkenastimis ja čállimis .
Mange lærte allikevel å tilegne seg det norske språk , og de ble også flinke både i regning og skrivning .	Oaivámuš fágan lei goitge risttalašvuohta , ja vaikko eai ovdánan ge nu bures dain eará fágain , de ožžo goit hui vuđolaš mánnávuođaoahpu .
Men kristendomskunnskap var hovedfag , og om de ikke gjorde så stor framgang i de andre fag , så lærte de i all fall sin barnelærdom grundig .	Ulbmilcealkkan šattai dasto : « Ipmil divttášit min ovdánit du oahpahusas , vai dat maid mii oahppat ii goassege vajálduvvoše , muhto šattašii minguin oktanaga beaivvis beaivái .
At det kan modnes som du sådde , og vi hos deg må finne nåde , og du i oss ditt velbehag » .	Vai láttašii dat maid don gilvet , ja vai mii dus gávnnašeimmet árpmu , ja don ges mis buorredáhtolašvuođat . »
Instruksen av 1880 ble grunnlaget for fornorskningsarbeidet i lang tid framover .	1880 Bagadus šattai dan rájes guhká dáruiduhttima vuođđun .
Lektor Helge Dahl har kalt den « En fornorskningens Magna Charta » .	Lektor Helge Dahl lea gohčodan dan « Dáruiduhttima Magna Charta » .
Og den ble også etterfulgt av den yngre garden .	Ja nuorat buolva maiddái čuovui dan .
Men på den måten vakte den bitterhet og misnøye hos mange samer .	Nu dat goitge daguhii bahčavuođa dovddu ja duhtameahttunvuođa sámiid gaskii .
Skoledirektør Killengreen i Tromsø stift skriver om dette i 1886 bl.a. : « Misnøyen har en dobbelt årsak .	Skuvladirektevra Killengreen Romssa gávpoga bismaguovllus čállá ee ná 1886:s dan áššis : « Duhtameahttunvuhtii leat moadde siva .
Dels råder hos samene en frykt for at man legger an på å borttage deres språk , dels formener de at man ved å lade norsk bli undervisningssproget , vil rette et slag mot børnenes tilegnelse av kristendommens sannheter .	Vuos dat go sápmelaččat ballet ahte sin giela leat áigume duššadit , ja dasto oaivvildit sii ahte go dárogiella dahkko sin mánáid oahpahusgiellan , de heađuštuvvojit sin mánát oahppamis risttalašvuođa duohtavuođaid .
Man kan også høre uttalelser at Finnen som den eldste Beboer av disse trakter har rett til å kreve sitt sprog opprettholdt som kirke- og skolesprog . »	Lávejit maiddái gullostit dadjame ahte sápmelaččat , dáid guovlluid ovddemus ássit , galget beassat doalahit gielaset girko- ja skuvlagiellan . »
For samene var skolen det sted der barna lærte sin religion , andre fag interesserte dem ikke . – skriver Helge Dahl i Språkpolitikk og skolestell i Finnmark .	Sápmelaččaide lea skuvla dat báiki gos mánát ohppet religiovnna , eará fágain dat eai beroš – čállá Helge Dahl girjjis « Språkpolitikk og skolestell i Finnmark » ( Finnmárkku skuvlapolitihka ja skuvllaid lágideapmi . )
La oss nå se hvordan Skolen og Kirken ser på utviklingen på dette område .	Gehččot mat dál mot Skuvla ja Girku atniba dán suorggi earáhuvvama .
Skolens representant er skoledirektør Killengreen , og Kirkens representant er biskop Skår .	Skuvlla ovddasteaddjin lea skuvladirektevra Killengreen , ja Girku ovddasteaddjin lea bisma Skår .
I 1886 foretar skoledirektør Killengreen en inspeksjonsreise til Finnmark for å se skolens arbeide på nært hold .	1886:s johtá skuvladirektevra Killengreen Finnmárkkus vai oaidná ieš skuvllaid doaimmaid .
Han tegner et nokså lyst bilde av skolens framgang .	Son gohčoda skuvlla ovdáneami hui čuovgadin .
I reisemeldingen heter det : « Skolens arbeide for fornorskning var kommet i god gang .	Mátkedieđáhusastis son čállá : « Skuvllaid dáruiduhttin lei álggahuvvon bures .
Men så kommer Kirkens representant , Biskop Skår .	Muhto de ges boahtá Girku ovddasteaddji , bisma Skår .
Johannes Nilssøn Skaar ( Maleri : Keller .	Johannes Nilssøn Skaar ( Njuohtan Keller .
En stund senere har han hatt sitt første møte i Polmak – med samene .	Fargga lea ge sus juo leamaš vuosttaš čoahkkin Buolbmágis – sápmelaččaiguin .
Hans første møte med den samiske befolkning i Finnmark , nærmere bestemt Polmak – kan betegnes med Vene Vidi Vici .	Su vuosttaš oaidnaleapmi Finnmárkku sámi álbmogiin , namalassii Buolbmágis – sáhttá gohčoduvvot Vene Vidi Vici .
Jeg kom , jeg så , jeg vant .	Bohten , oidnen , vuiten .
Da de skulle skilles fra ham , sa samenes ordfører : Kjære Biskop , glem nå ikke oss småfinner .	Go sii galge earránaddat , de dajai sápmelaččaid sátnejođiheaddji ná : Ráhkis Bisma , ale fal vajálduhte min , sápmelaččažiid .
Nei , biskopen skulle ikke glemme dem .	Ii , bisma ii áigon vajálduhttit sin .
Det viste seg at barna i Polmak var riktig flinke – og leste godt . – og bedre den samiske teksten , enda skolen ikke hadde hjulpet dem med morsmålet .	Buolbmátmánát ledje hui čeahpit – lohke bures – ja sámegiel čállosa lohke sii vel buorebut , vaikko skuvla ii lean veahkehan sin eatnigiela oahpahusain .
En får det inntrykk at den første visitasen i Polmak var meget vellykket og skapte gjensidig glede og forståelse .	Orru leamen nu ahte vuosttaš bismaoahppaladdan Buolbmágis lihkostuvai bures ja dagai oktasaš ilu ja ipmárdusa .
Barna og ungdommen var åpne og meddelsomme nu når de fikk bruke sitt morsmål .	Mánát ja nuorat ledje roahkkadat ja hállát de go besse geavahit eatnigielaset .
Men stillingen i Nesseby var ikke riktig så lyst .	Unjárggas ii gal lean dilli nu buorre .
Den var mørk og trist .	Sáhttá dadjat dan seavdnjadin ja ahkidin .
I visitasberetningen leser man : « De barn som møtte i Nesseby , var vel skikket til å vekke medlidenhet .	Oahppaladdandieđáhussii lea čállon : « Dat mánát geat bohte mu lusa Unjárggas , dahke olbmui jur morašdovddu .
Fattige og forkomme så de ut i sine lappete og lasete skinnvamser , fattig og forkrøplet syntes også deres ånd å være .	Sii ledje geafit ja goarráneame duokŋaduvvon rámsobiktasiiguin , ja geafi ja goarránan orui leamen sin vuoiŋŋalašvuohta nai .
Lesningen i det norske Nytestamente var nærmest en karikatur .	Ođđa testameantta lohkan lei dego bilku .
Barna greide bare enstavelsesord på et par bokstaver .	Mánát máhtte dušše ovttastávval sániid ja moadde bustáva .
Lesningen i den samiske tekst gikk mye bedre og ville sannsynligvis ha vært upåklagelig dersom skolen hadde hjulpet dem .	Sámegiel čállosa lohkan manai mihá buorebut ja livččii várra leamaš boasttuvuođaid haga jos skuvla livččii veahkehan sin dainna .
Lærernes katekisasjon var for det meste undervisning i norsk .	Oahpaheddjiid katekiseren lei eanas aivve dárogiel oahpahus .
Den ene talte med barna om den hellige dåp .	Nubbi humai mánáiguin bassi gástta birra .
De samme trøstesløse visitasmeldinger .	De son johtá viidáseappot nuorttas , gitta Girkonjárgii .
Selv om en del av de mere oppvakte barn kunne lese , så forstod de sørgelig lite .	Vaikko vel čeahpimus mánát máhtte ge lohkat , de sii ipmirdedje áibbas unnán das maid lohke .
« Det var ondt å se » — skriver biskopen « hvor disse livlige Børn var blevne forkvaklede ved en uheldig Instruks .	« Lei ahkit oaidnit » — čállá bisma « mot dat movttegis mánát ledje goarráneame heivemeahttun bagadusa geažil .
Hvor flydende var ikke deres Tunge i den innbyrdes Samtale , hvor stammende og stotrende i undervisningstimen . »	Vuoi man njuovžil sin njuovčča lei go ságastalle gaskaneaset , ja vuoi mo sii roahkkasadde ja vavddadedje oahppodiimmuin . »
Om samebarn i Måsøy skriver Biskopen : De få samebarn som møtte i Måsøy , stod på et lavt kunnskapstrinn .	Muosáid sámemánáid dáfus čállá Bisma : Dat moadde sámemáná geat bohte min lusa Muosáin , ledje vuollegis oahppodásis .
Men det framgår av Biskopens visitasberetning at det stod dårligere til i Østfinnmark enn i Vestfinnmark .	Bismma oahppaladdandieđáhusas boahtá ovdan ahte Nuorta-Finnmárkkus lei heajut dilli go Oarje-Finnmárkkus .
Grunnen til det må en vel søke i at innvandringen fra Finnland kom over Neiden og Bugøyfjord , og den fortsatte helt til århundreskiftet .	Sivvan dasa ferte leat leamaš sisafárren Njávdáma ja Reaisavuona bokte , ja dat bisttii gitta čuohtejahkemolsuma rádjái . Oarje-Finnmárkkus gal lei juo dássedis dilli .
I Vestfinnmark var forholdene allerede stabiliserte .	Doppe atne eanas dárogiela ja sámegiela skuvllas .
Mens forholdene i Østfinnmark var mere kompliserte , for der måtte også kvensk brukes som hjelpespråk .	Nuorta-Finnmárkkus lei veahá váddáset dilli , go doppe ferteje atnit maiddái láttegiela ( kveanagiela ) veahkkegiellan .
Men en må heller ikke glemme at en Biskops visitasberetning kan ofte virke litt ensidig .	Goitge ii galgga vajálduhttit ahte Bismma oahppaladdandieđáhus sáhttá neaktit ovttabealálažžan .
De kunne kanskje litt før de gikk hjemmefra , men nå kan de ingenting , og de våger ikke å se opp , for alles øyne er rettet på dem – og der kommer bispen stigende nedover i strålende skrud , eller i en lang svart kappe , og med umåtelig store briller på nesen – verdig og alvorlig .	Sii soite gal máhttán juoidá go vulge ruovttus , muhto dál eai máhttán šat maidege , eai ge sii roahkadan geahččat geasage , go buohkat gehčče sidjiide – ja de boahtá ieš bisma ávvobiktasiidisguin , dehe sus lea guhkes čáhppes bivttas , issoras stuora čalbmeláset njuni alde – árvvolaš ja duođalaš .
Og mange av disse er allerede blitt skremte med den strenge biskopen , som er mye strengere enn presten .	Ja ollu dáin mánáin ledje juo balddahallojuvvon dainna garra bismmain , guhte lea mihá garraset go báhppa .
Så står de stakkarene der , redde og skjelvende .	Ja de sii čužžot das ja doarggistit baluin .
Og da blir ofte de svarene bispen får pumpet ut av dem – bakvendte og meningsløse . F. eks. « Han hadde frastet i 40 dager » – « sette ham på templet tine » .	Ja de dat vástádusat maid bisma bohčá sis nektet vulosoaivválas ja endorii , omd. « Han hadde frastet i 40 dager » – « sette ham på templet tine » .
Når man leser om disse bakvendte svarene , virker de kanskje litt pirkete , og det framgår heller ikke av beretningen at feilene ble rettet og forklart .	Go lohkat dáid jorggu vástádusaid birra , de orrot gal dat leamaš veahá badjelmearálaš cuiggodusat , ii ge dieđáhusas muitaluvvo divvojuvvoje ja čilgejuvvoje go boasttuvuođat .
Enda et eksempel til : En 13 års gammel jente leste tålelig godt , men med en betoning som tydet på liten forståelse .	Vel okta ovdamearka : Muhtun 13-jahkásaš nieiddaš logai hui čielgasit , muhto lohkannuohtas dovdui ahte son ii ipmirdan lohkosa .
Det var Joh. 13,38 hun leste .	Son logai Joh. 13,38 .
Biskopen : – Hva heter hane på samisk ?	Bisma : – Mii lea hane sámegillii ?
– Hva er en hane , er det et menneske eller en fisk eller en fugl ?	Nieida ii vástidan . – Mii lea hane , lea go olmmoš , guolli dehe loddi ?
Spørsmålet ble oversatt til samisk . Svar : – Guolle ( fisk ) .	( Gažaldat dulkojuvvui sámegillii ) Vástádus : – Guolli .
Men man må allikevel innrømme at Biskop Skår var en nidkjær kirkens hyrde .	Fertet gal mieđihit ahte Bisma Skår lei gudneáŋgiris girkolaš báimman .
Han likte å bli kalt « Finnenes Biskop » , og det var han også . På kirkeferd , Kolvik i Porsanger 1909/1910 .	Son liikui go sii gohčodedje su « Finnenes Biskop » , sápmelaččaid bisma , ja nu son lei ge maiddái .
Fornorskningen fortsatte sin skjeve gang .	Dáruiduhttin manai ain ovddasguvlui nuo ja ná .
Instruksen av 1880 måtte overholdes .	1880 bagadus galggai čuvvojuvvot .
Resultatet ble som før .	Boađus lei nu go ovdal .
Samisktalende barn gikk på skolen år etter år – og tilegnet seg svært lite av sin skolegang .	Sámegielat mánát vázze skuvlla jagiid jagiid maŋŋái – ja ohppe unnán skuvlavázzimis .
Det gikk noenlunde bra så lenge de hadde den gamle læreren , for ham var Instruksen en plakat som ikke skulle overholdes .	Manai gal oalle bures nu guhká go sis lei dat ovddit oahpaheaddji , go dan mielas lei Bagadus dakkár gohčus man ii galgan jeagadit .
Men den yngre lærergarden gikk ivrig inn for fornorskningen .	Nuorat geardi gal hui áŋgirit čuovui dáruiduhttima .
Det samme gjorde den yngre presteslekt også , de fra 1890–1900-årene .	Nu dahke maiddái nuorra báhpat , sii guđet álge ámmáhii 1890–1900 jagiid .
En skal her ta et eksempel på hvor ensidig en del av dem gikk inn for fornorskningen .	Áiggun dás bidjat ovdamearkan man ovttageardánit muhtumat sis čuvvo dáruiduhttima .
Omkring århundreskiftet holdt en fornorskningsprest på å skrive inn konfirmanter til konfirmasjonsskolen , som ble holdt i mai og juni .	Jahkečuođi molsuma sullii lei dáruiduhttinbáhppa čállime konfirmánttaid konfirmašunskuvlii , mii galggai miessemánus ja geassemánus .
Så kommer en mor med datra si som var i konfirmasjonsalderen .	De boahtá muhtun eadni nieiddainis gii lei konfirmašunagis .
Men det var nå så som så med hennes kunnskaper i norsk .	Nammačállimiin gal vel manai bures , muhto su dárogielmáhttu gal lei nuo ja ná .
Men det var ikke elevens skyld .	Ii ge hal dat lean oahppi sivva .
Det gamle klokkeren hadde brukt bare samisk som undervisningsspråk i skolen , så den stakkars eleven kunne svært lite norsk .	Boares luhkkár lei atnán dušše sámegiela oahpahusgiellan skuvllas , danne dat oahppi riehpu máhtii nu unnán dárogiela .
Derfor ville moren at hun måtte få lov å lese på sitt morsmål i konfirmasjonsskolen også , all den stund hun ikke hadde lært norsk på skolen .	Danne su eadni dáhtui ahte nieida galggašii beassat lohkat eatnigiellasis maiddái konfirmašunskuvllas , go juo ii lean oahppan dárogiela skuvllas .
Nei , det var ikke tale om .	Dan gal ii beassan , ii heađisge .
I konfirmasjonsskolen brukes bare norsk , var prestens svar .	Konfirmašunskuvllas galgá dušše dárogiella , vástidii báhppa .
Men da får hun jo ingen nytte av sin seks ukers skolegang , mente den nødstedte moren .	Ii hal de goit leat sutnje mihkkege ávkkiid dan guđa vahkkosaš skuvllas , oaivvildii heađástuvvan eadni .
Den gamle klokkeren hadde reddet så mangen nødstedte mødre før , kanskje det hjalp hvis hun fikk klokkeren til å gå i forbønn for hennes datter , tenkte moren .	Ii lean áhpu . Boares luhkkár lea veahkehan oallut bártahuvvan etniid , ammahal de sáhtášii rohkadallat mu nieidda ovddas nai , jurddašii nieiddaža eadni .
Den gamle klokkeren gikk hjem med uforrettet sak .	Boares luhkkár šattai máhccat ruoktot čoavddekeahttá áššiin .
Den alminnelige regel var jo den at de som ikke fylte minimumskravet i kristendomskunnskap – ble hjemsendt .	Dábálaš njuolggadus lei ahte son guhte ii máhttán unnimus meari risttalašvuođas – son bijahalai eret konfirmašunskuvllas .
På samisk heter det čuoldet . Men presten hadde ikke i sinne å čuoldet noen .	Sámegillii lea dat čuoldit , muhto báhppa ii áigon čuoldit ovttage eret .
Nei , alle skulle konfirmeres enten de nå kunne noget eller ikke .	Buohkat galget konfirmerejuvvot , máhtáš dal maidge dehe ii .
Nei , det var ikke det hun var redd for at datra ikke ville bli konfirmert , for hun visste at den unge presten ikke sendte hjem noen ukonfirmert .	Na ii son dál ballan ahte nieida ii beassan konfirmerejuvvot , go son diđii ahte nuorra báhppa ii sádde ovttage ruoktot konfirmerekeahttá .
Ja , så ble den stakkars jenta konfirmert etter seks ukers skolegang – sammen med en hel del andre som stod omtrent på samme kunnskapstrinn i norsk .	De nieidariehpu šattai konfirmerejuvvot maŋŋel dan guđa vahkkosaš skuvlla – oktan earáiguin geat ledje ovtta dásis suinna vátna dárogielmáhtu dáfus .
Ja , så er vi kommet til det 20. århundre . m.a.o. tiden etter 1905 .	De mii leat ollen 20. čuohtejahkái , nuppiin sániin dan áigái mii lea 1905 maŋŋil .
Et nytt tidsskifte begynner .	Álgá ođđa áigi .
Finnmark blir eget skoledirektorat med en i alle deler våken og målbevisst skoledirektør .	Finnmárku dahkko sierra skuvladirektorahttan , ja das lea juohke dáfus áicevaš ja árjjalaš skuvladirektevra .
På hans initiativ blir den samiske linjen på Tromsø lærerskole inndratt .	Su evttohusa mielde dat heaittihuvvo ge Romssa gávpoga oahpaheaddjiskuvlla sámi suorgi .
Til å begynne med var det heller en vanskelig tid for mange barn i de språkblandede distrikter .	Álgobáliid lei oalle váttis áigi ollu mánáide moattegielat guovlluin .
Den gamle lærergarden faller av , og nye rykker inn .	Boares oahpaheaddjebuolva jávká , ja ođđasat bohtet sadjái .
De nye går inn for fornorskning uten å bruke samisk som hjelpespråk .	Ođđa oahpaheaddjit álget dáruiduhttima eai ge ane sámegiela veahkkegiellan .
I mange skoler var samebarn i majoritet , og samisk hjemmespråk både ute og inne .	Ollu skuvllain ledje sámi mánát eanetlogus , ja sámegiella lei sis ruovttugiellan sihke olgun ja viesus .
Men i skolen var bare norsk .	Skuvllas adnui dušše dárogiella .
I enkelte kretser fortsatte læreren enda en tid å bruke samisk som hjelpespråk , når han ikke øynet noen annen utveg .	Muhtun biiriin gal oahpaheaddji vel muhtun áigge anii sámegiela veahkkegiellan , go ii orron oaidnime eará vejolašvuođaid .
Atter andre stilte noen stikkprøver nå og da for å forvisse seg om barna hadde forstått .	Soames earát ges duollet dalle iskkadedje leat go mánát ipmirdan .
Bokranselen ble tyngre for hvert år , for nye bøker måtte anskaffes ved hvert skoleårs begynnelse .	Ja de fas doapmat viidáseappot , go diibmoplánas ledje dievva fágafáttát maid galge ollet guorahallat juohke beaivve .
Ingen hadde tid til å snakke samisk mere– og så var den ikke brukbar mere på skolen . ...	Girjeránsel losui jagis jahkái , go juohke skuvlajagi álggus galge boahtit ođđa girjjit .
Eller at samene er blitt så å sie helt fornorsket i kystdistriktene .	Ii ovttasge lean šat dilli sámástit – ii ge dat anihan šat skuvllas .
En kan med full rett fastslå at samene har klart overgangen .	Bisánehkot dál oanehaš ja geahčastehkot mot lea mannan .
At der er enkelte robotter blant dem , er ikke til å unngå .	Dehe dat go rittu sápmelaččat leat áibbas dáruiduvvan .
Men slike finnes jo også blant den norskættede befolkning .	Sáhttá roahkka dadjat ahte sápmelaččat leat gierdan rievdadusa .
For det første .	Mii dasa lea sivvan ?
De vil være norske borgere og forbinder dette med norsk talemål og norske seder og skikker .	Vuosttažettiin : Sii háliidit eallit Norgga ássin ja dasa gullá dárogiella ja dáččaid vuogit ja vierut .
Og en ting til – og som kanskje er hovedgrunnen .	Ja de vel okta – ja dat soaitá ge váldosivvan .
De samene som nå er kommet opp i 40 årene , tenker tilbake på de trange tider i 20–30 årene .	Dat sápmelaččat guđet dál leat badjel 40 jagi boarrásat , muitet 20–30 jagiid vátna áiggi .
Og uten å vite det selv , forbinder de samisk med de vanskelige forhold de vokste opp i , mens derimot det norske språk , seder og skikker forbindes med den norske overklasse de kjente til .	Vaikko eai dieđe ge dan ieža , de jurddašit sii ahte sámegiella gullá dan heajos birgenláhkái mas sii bajásšadde , ja dárogiella , dáru vuogit ja vierut gullet ges buresbirgejeaddji dáru álbmogii geaid sii dovde .
Og resultatet blir da dette : Å være same er å være fattig og ussel , men å være norsk , betyr velstand .	Boađusin das šaddá ná : Sápmelaš lea geafi ja heitot , muhto dáččavuohta dahká buori birgenlági .
Det er meget mulig at denne tankegangen har festet seg i underbevisstheten uten dog selv å være seg bevist .	Lea roahkka vejolaš ahte dakkár jurddašanvuohki lea darvánan sidjiide almma iežaset dieđu .
Centraliseringen har gjort at mange boplasser er blitt øde .	Čohkkenvuogit leat daguhan ollu báikkiid ávdimin .
Staten har til og med ydet pengehjelp til nedrivning og flytting av husene til mere centrale steder .	Stáhta lea vel ruhtaveahki nai addán vai viesuid gaikkodit ja sirdet daid guovddáš báikkiide .
Dermed kom de med i arbeidslivet og i full høyde med de andre .	Nu sii besse bargguide , ollásit earáid dássái .
Unge gutter som før hadde rodd hjemmefiske med faren , fikk plass på trålere og større bankbåter .	Nuorra bártnit geat ovdal ledje bivdán guliid das lahka áhčiideaset mielde , dat besse dál bargui trolariidda ja stuora bivdofatnasiidda .
Noen har fått fast arbeide som garn- og notbøtere hos de større noteierne .	Muhtumat leat ožžon barggu stuora nuohtte-eaiggádiid fierbme- ja nuohttečivttašeaddjin .
Takket være deres ferdighet i garnbitting .	Danne go leat čeahpes čivttašeaddjit .
De hadde ikke råd til å kjøpe ferdig monterte torske- og seigarn , mens de drev hjemmefiske .	Sii eai nagodan oastit gárvves dorske- ja sáidefirpmiid iežaset bivdui .
Nei , de kjøpte tråd og snøre og bandt selv det garnbruket de måtte trenge til hjemmefisking .	Sii oste árppuid ja oaraid ja morde ieža daid bivdosiid maid dárbbašedje iežaset bivddus .
Dermed fikk de utrolig ferdighet i garnbitting .	Danne sii šadde issoras čeahpit moardit ja čiktit .
De store noteierne foretrekker derfor ungdommen fra fjordene til mannskap på sine båter .	Ja danne stuora nuohtte-eaiggádat váldet áinnas vuotnagáttiid nuoraid bargui iežaset fatnasiidda .
Og mange av dem har også anskaffet seg båter og bruk til å drive bankfiske .	Ja ollugat sis leat maiddái háhkan alcceseaset fatnasiid ja bivdobiergasiid áhpebivdui .
Jeg kjenner en kar fra en av fjordene i Vestfinnmark .	Dovddan muhtun Oarje-Finnmárkku vuotnalačča .
Allerede i 6–7 års alderen var han full befaren i garnbitting .	Áigá 6–7 jahkásažžan lei juo oahppan čivttašeaddji .
Nå er han trålbas .	Dál son lea trolabarggu jođiheaddji .
Disse ungdommer som ovenfor er nevnt , er en stor del sameungdom fra fjordene i Vestfinnmark .	Dat nuorat geaid dás lean namuhan , leat eatnasat Oarje-Finnmárkku vuonaid sámi nuorat .
Så lenge de gikk der hjemme , var samisk deres heimemål , men de var også så å si full befaren i norsk .	Nu guhká go sii orro ruovttus , de lei sámegiella sin ruovttugiella , vaikko máhtte gal maiddái dárogiela buori muddui .
Og når de så kom ut i arbeidslivet , var ikke språket lenger til hinder for dem .	Ja go sii de álge bargguide , de ii hehtten giellavátni sin .
De ble smeltet sammen med norsk element .	Sii šadde dego oktan dárogielagiiguin .
Skøytespråket var norsk , kai-språket og butikk-språket likeså .	Bivdofatnasa giella lei dárogiella , ja gáddegiella ja gávpegiella maiddái dárogiella .
Og norsk er også blitt heimespråk for disse utflytterne som har slått seg ned der og stiftet familie og egne heimer .	Ja dárogiella lea šaddan ruovttugiellan maiddái sidjiide geat leat fárren eret ruoktobáikkiin ja ásahan sierra joavkkuid ja ruovttuid .
Dermed er norsk blitt morsmålet for tredje generasjon .	Ja nu lea dárogiella šaddan goalmmát buolvva eatnigiellan .
Så får vi stanse igjen og se tilbake på forholdene i fjordbygdene i Finnmark , og da særlig i Vestfinnmark .	Ja bisanehkot dál fas ja geahčastehkot mot Finnmárkku vuotnagiliid dilálašvuođat leat , erenoamážit Oarje-Finnmárkkus .
Hvordan går det så med disse fjordbygdene , blir de avfolket – eller blir der en liten rest tilbake som fortsetter i fedrenes levevis – hjemmefiske og litt jordbruk ?	Mot dasto manná daiguin vuotnagiliiguin , guorranit go dat – vai báhcá go muhtun geardi vel dohko geat ellet nu go sin váhnemat leat eallán – vuotnabivdduin ja veahá eanadoaluin ?
Nei , helt avfolket blir de ikke , i all fall ikke i første omgang .	Mot manná gielain ? Sámegiella gal suige ceavzá doppe – oalát doaresbealde .
Hvordan går det så med språket ?	Ja dat eallá bures doppe .
Det har gledet meg å kunne legge merke til at samisk blir brukt som heimespråk .	Lea illudahttán mu oaidnit ahte sámegiella adno ruovttugiellan .
Vel nok er språket blitt sørgelig fattig på ord og vendinger , men det er da samisk – og betraktes framleis som modersmålet .	Vaikko giella lea ge veahttan ja geffon sániid ja doahpagiid dáfus , dat lea goitge sámegiella – ja adno ain eatnigiellan .
« Den dagen samisk språk er borte , er også det avgjørende kjennemerket på samene borte » .	« Dan beaivvi go sámegiella lea jávkan , de lea maiddái sápmelačča váldu dovdomearka jávkan . » .
Måtte alle samene være våkne at så ikke skjer .	Buot sápmelaččat galggaše gozuid alde vai nu ii geavaše .
« Lat oss ikkje forfederne gløyma under alt som me venda og snu , for dei gav oss ein arv til å gøyma , han er større enn mange vil tru . »	« Allot fal vajálduhte máttuideamet buot das maid rievdadit ja jorgalit , go sii adde midjiide vuorkádávvira mii lea mihá stuorát go ollugat doivot .
[ 1 ] Katekismevers fra 1693 , Norsk salmebok 548 [ 2 ] Desse linjene er skrive av Ivar Aasen , frå songen « Dei vil alltid klaga og kyta »	[ 1 ] Katekismusa vearša 1693 rájes , Norsk salmebok 548 [ 2 ] Dáid cealkagiid lea Ivar Aasen čállán , lávlagii « Dei vil alltid klaga og kyta »
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Om nordisk samisk samarbeid	Davviriikkalaš sámi ovttasbargu
Myndighetene i Sverige , Finland og Norge har hatt et samarbeid om samiske spørsmål siden Nordisk samarbeidsorgan for same- og reindriftsspørsmål ble opprettet ved Kgl. res. i 1964 .	Ruoŧa , Suoma ja Norgga eiseválddit leat bargan ovttas sámi áššiiguin dan rájes go Davviriikkalaš sáme- ja boazodoalloáššiid ovttasbargoorgána ásahuvvui Gonagaslaš resolušuvnnain 1964 .
Dette samarbeidsorganet har vært et kontaktorgan på embetsnivå mellom de tre landenes regjeringer for informasjon og diskusjon .	Dát ovttasbargoorgána lea leamaš gulahallanorgána ámmátdásis dien golmma riikka ráđđehusaid gaskkas diehtojuohkima ja digaštallama várás .
Samarbeidsutvalget ble i 2001 erstattet av Nordisk embetsmannsorgan for samiske spørsmål som også har representasjon fra sametingene .	Ovttasbargolávdegotti sadjái bođii 2001 Davviriikkaid ámmátolbmoorgána sámi áššiid várás , mas maiddái sámedikkit leat ovddastuvvon .
I 2000 ble det etablert et fast samarbeid mellom sametingspresidentene og ministrene som har ansvaret for samiske saker i Finland , Sverige og Norge .	2000 ásahuvvui bistevaš ovttasbargu sámediggepresideanttaid ja daid ministariid gaskkas , geain lea ovddasvástádus sámi áššiin Suomas , Ruoŧas ja Norggas .
Ministrene og sametingspresidentene møtes regelmessig for å orientere om , drøfte og behandle samiske spørsmål av felles interesse .	Ministarat ja sámediggepresideanttat deaivvadit jeavddalaččat juohkit dieđuid , ságaškuššat ja meannudit sámi áššiid main lea oktasaš beroštupmi .
Målsettingen med det nye nordiske samarbeidet er å styrke og utvikle det samiske folkets språk , kultur , næringer og samfunnsliv .	Ođđa davviriikkalaš ovttasbarggu ulbmil lea nannet ja ovddidit sámi álbmoga giela , kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima .
Samarbeidet har uformell , men nær tilknytning til Nordisk Ministerråd .	Ovttasbarggus lea eahpeformálalaš , muhto lagaš čatnaseapmi Davviriikkaid Ministtarráđđái .
Forberedelse og oppfølging av saker ivaretas av Nordisk embetsmannsorgan for samiske spørsmål .	Áššiid ráhkkaneami ja čuovvoleami fuolaha Davviriikkaid ámmátolbmoorgána sámi áššiid várás .
Ansvaret for sammenkalling og ledelse av møtene går på omgang mellom de tre landene .	Dan golmma riikkas lea vuoruid mielde ovddasvástádus gohččut čoahkkimiidda ja jođihit daid .
I 2005 overtar Finland ansvaret for sekretariatsfunksjonen fra Sverige som overtok denne fra Norge i 2004 .	2005 sirdojuvvo Supmii čállingoddedoaimma ovddasvástádus Ruoŧas , masa dat sirdojuvvui Norggas 2004 .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet er ansvarlig departement i Norge .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea ovddasvástideaddji departemeanta Norggas .
Gruppen leverte sitt forslag til en Nordisk samekonvensjon i november 2005 .	Áššedovdijoavku bargagođii ođđajagimánus 2003 , ja áigumuš lea ahte joavku lea ráhkadan sámekonvenšuvdnaevttohusa jagis 2005 .
Sametingene i Finland , Sverige og Norge har opprettet et felles samarbeidsorgan , Samisk parlamentarisk råd .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga beale sámedikkit leat ásahan oktasaš ovttasbargoorgána , nammalassii Sámi parlamentáralaš ráđi .
Rådet er et institusjonalisert samarbeid mellom sametingene i saker som berører samer i flere stater eller samene som ett folk .	Ráđđi lea institušonalisierejuvvon ovttasbargu sámedikkiid gaskkas , dakkár áššiin mat gusket sápmelaččaide máŋgga riikkas dahje sápmelaččaide oktan álbmogin .
Sekretariatsfunksjonen følger det sameting som har presidentvervet .	Čállingoddedoaibma čuovvu dan sámedikki mas lea presideantadoaibma .
Samisk parlamentarisk råd vil være et viktig organ i det nye nordiske samarbeidet framover , og vil også ha betydning i en internasjonal sammenheng .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea dehálaš orgána ođđa davviriikkalaš ovttasbarggus viidáseappot , ja das lea maiddái mearkkašupmi riikkaidgaskasaččat .
Det er derfor viktig at rådet har gode samarbeidsvilkår og utviklingsmuligheter .	Danne lea dehálaš ahte ráđis leat buorit ovttasbargoeavttut ja ovdánanvejolašvuođat .
Protokoller fra nordiske fellesmøter Nordisk samekonvension - Direktiv för en expertgrupp Vedtekter for nordisk embetsmannsorgan	Davviriikkalaš oktasaščoahkkimiid beavdegirjjit Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna – Áššedovdijovkui mándáhta Sámi gažaldagaid davviriikkalaš ámmátolbmoorgána njuolggadusat
Nr. : 013/11	Nr. : 013/11
Boligbyggelag og andre private får bygge omsorgsplasser	Viessohuksensearvvit ja priváhtat besset hukset fuolahansajiid
For å sikre målet om 12.000 nye heldøgns omsorgsplasser innen 2015 øker regjeringen det statlige investeringstilskuddet med totalt 2,5 milliarder kroner og styrker mulighetene for samarbeid med boligbyggelag og andre private ved utbygging av sykehjem og heldøgns omsorgsplasser .	Ráđđehus háliida sihkkarastit ulbmila , man mielde galget leat 12.000 ođđa birrajándora fuolahansaji ovdal 2015 , ja lasiha danin stáhta investerendoarjaga oktiibuot 2,5 miljárddain kruvnnuin . Dat maid addá stuorát vejolašvuođaid ovttasbargat viessohuksenservviiguin ja eará priváhta oasálaččaiguin buhcciidruovttuid ja birrajándordikšunsajiid huksema olis .
- Regelverket for ordningen endres slik at kommunene kan bestemme om de vil bygge selv eller inngå avtaler for utbygging med ideelle aktører , boligbyggelag eller andre private .	- Ortnega njuolggadusat rivdet , nu ahte gielddat besset mearridit huksejitgo sii ieža vai dahketgo huksensoahpamušaid ideála oasálaččaiguin , viessohuksenservviiguin dahje eará priváhta oasálaččaiguin .
Vi trenger at alle gode krefter samarbeider for å nå målene vi har satt oss om heldøgns omsorg til alle som trenger det innen 2015 .	Buot buriid fámuid ovttasbargan dárbbašuvvo , vai juksat iežamet ulbmiliid birrajándora fuolaheami hárrái , nu ahte buohkat geat dan dárbbašit galget dan maid oažžut ovdal 2015 .
Derfor styrker vi også det statlige investeringstilskuddet til utbygging av plasser , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Danin mii maid nannet stáhta investerendoarjaga sajiid huksemii , stáhtaministtar Jens Stoltenberg dadjá .
- Kommunene får nå større spillerom i arbeidet med å få på plass et framtidsrettet omsorgstilbud .	- Gielddat ožžot dál stuorát válljenmuni boahtte áiggi fuolahanfálaldaga ráhkadeamis .
Kommunene kan velge om de vil bygge omsorgsplasser i egen regi eller om de vil inngå avtaler med ideelle organisasjoner , boligbyggelag eller andre , sier kommunal- og regionalminister Liv Signe Navarsete .	Gielddat sáhttet válljet háliiditgo dat ieža huksehit fuolahansajiid vai dahketgo dat soahpamušaid ideála organisašuvnnaiguin , viessohuksenservviiguin dahje earáiguin , gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete dadjala .
Det statlige investeringstilskuddet skal stimulere kommunene til å fornye og øke tilbudet av sykehjemsplasser og omsorgsboliger for personer med behov for heldøgns helse- og sosialtjenester , uavhengig av alder , diagnose eller funksjonshemming .	Stáhta investerendoarjja galgá movttiidahttit gielddaid ođasmahttit ja viiddidit fálaldagaset , masa gullet buhcciidruovttosajit ja birrajándora dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat dárbbašeaddji olbmuide geahčakeahttá ahkái , diagnosii dahje doaibmahehttehussii .
Målet er å gi tilsagn om tilskudd til 12 000 heldøgns omsorgsplasser i perioden 2008-2015 .	Ulbmil lea juolludit doarjaga 12 000 birrajándora fuolahansadjái áigodagas 2008-2015 .
- Det skal være godt å bli gammel i Norge .	- Galgá leat buorre boarásmuvvat Norggas .
Vi blir flere eldre .	Mii vuorrasat šaddat eambbosat .
Flere vil bli rammet av demens og vi må sørge for gode , tilpassede botilbud samtidig som vi jobber for å øke bemanning og kompetanse .	Eambbosat fáhtehallet demensii ja mii fertet ásahit buriid , heivehuvvon ássanfálaldagaid seammás go háhkat eanet bargiid ja gelbbolašvuođa .
Når vi sier at kommunene må sikre seg 30 års disposisjonsrett og utbyggerne må bygge etter kravene som stilles , så mener vi dette er en god ordning , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Go mii dadjat ahte gielddat galget sihkkarastit alcceseaset 30 jagi hálddašanvuoigatvuođa ja huksejeaddjit galget hukset eaktuduvvon gáibádusaid mielde , de mii oaivvildit ahte dát lea buorre ortnet , dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen dadjala .
Økt tilskudd til kommunene	Eanet doarjja gielddaide
Regjeringen legger frem forslag om å øke den statlige tilskuddsandelen med i gjennomsnitt 40 prosent .	Ráđđehus evttoha lasihit stáhta doarjjaoasi gaskamearálaččat 40 proseanttain .
Tilskuddet til en sykehjemsplass øker dermed fra i overkant av 660 000 kroner til om lag 890 000 kroner .	Ovtta buhcciidruoktosaji doarjja lassána náppo badjelaš 660 000 kruvnnos gitta sullii 890 000 kruvdnui .
Tilsvarende øker tilskuddet til en omsorgsbolig fra i overkant av 440 000 til om lag 670 000 .	Seammá láhkai lassána fuolahanvistti doarjja badjelaš 440 000 kruvnnos sullii 670 000 kruvdnui .
Samlet betyr dette en økning på om lag 2,5 milliarder kroner i utbyggingsperioden .	Lassáneapmi lea oktiibuot sullii 2,5 miljárdda kruvnno huksenáigodagas .
- Kommuner som allerede har bygd eller er i gang med å bygge ut omsorgsplasser , skal ikke komme dårligere ut .	- Gielddat , mat leat jo huksen dahje leat huksemin fuolahansajiid , eai galgga dás dáhpet .
Endringene vi foreslår betyr en ekstra ” gavepakke ” på om lag 730 millioner kroner til de kommunene som har bygd ut plasser siden oppstart av ordningen i 2008 .	Rievdadusat , maid mii evttohit , mielddisbuktet 730 miljovnna kruvnno ” lassiskeaŋkka ” gielddaide , mat leat huksen sajiid ortnega álggaheami rájes 2008 .
Det kommer godt med når kommunene skal sikre innbyggerne sine gode velferdstjenester , sier Navarsete .	Dat gal dárbbašuvvo , go gielddat sihkkarastet ássiidasaset buriid čálgofálaldagaid , Navarsete dadjala .
Fleksibel og tydelig	Njuovžilut ja čielgasut
For å bidra til at kommunene skaffer flere heldøgns omsorgsplasser ønsker regjeringen å gjøre tilskuddsordningen mer fleksibel og tydelig .	Ráđđehus háliida gielddaid háhkat eanet birrajándora fuolahansajiid , ja rievdada danin doarjjaortnega njuovžileabbon ja čielgasabbon .
Med disse endringene vil kommune kunne bruke statstilskuddet både til å finansiere omsorgsplasser de eier selv eller de kan bruke tilskuddet i finansiering av anskaffelse av tilsvarende plasser gjennom langsiktige avtaler med ideelle eller andre private aktører .	Daiguin rievdadusaiguin gielddat sáhttet stáhtadoarjagiin sihke ásahit fuolahansajiid , maid sii ieža oamastit , dahje sii sáhttet doarjagiin ruhtadit vástideaddji sajiid háhkama guhkes áiggi soahpamušaiguin ideála dahje eará priváhta oasálaččaiguin .
Kommunene må sikre seg disposisjonsrett til omsorgsplassene i minst 30 år .	Gielddat galget sihkkarastit hálddašanvuoigatvuohta fuolahansajiide unnimusat 30 jahkái .
Tildelingen vil skje med utgangspunkt i de generelle kravene i ordningen , blant annet heldøgns omsorg , demenstilpassing og universell utforming .	Juolludemiid dahket ortnega oppalaš gáibádusaid vuođul , mii gokčá earret eará birrajándora fuolaheami , demensaheivehusa ja universála hábmema .
Gjennomgangen av regelverket har vist at statsstøtteregelverket gjør dagens ordning svært krevende for kommunene og at det er vanskelig å skille mellom ideelle og kommersielle aktører i forhold til statsstøtte .	Njuolggadusaid geahčadeamis leat fuomášan , ahte dálá ortnet lea menddo lossat gielddaide stáhtadoarjaga njuolggadusaid geažil ja ahte lea váttis sirret ideála ja gávppálaš oasálaččaid stáhtadoarjaga oktavuođas .
Endringen som regjeringen foreslår innebærer at mulighet til å videretildele tilskudd blir avviklet , og tilskuddet vil bli gitt til kommunene som ansvarlige for tjenestene , uavhengig av om kommunene selv bygger , eller om kommunene samarbeider med andre aktører på alminnelige forretningsmessige vilkår .	Ráđđehus evttoha rievdadit ortnega nu ahte ii šat sáhte juolludit doarjaga viidáseappot , ja ahte doarjja addojuvvo gielddaide , geain lea ovddasvástádus bálvalusain , geahčakeahttá dasa huksejitgo gielddat ieža vai ovttasbargetgo sii eará oasálaččaiguin dábálaš gávppálaš eavttuiguin .
Ønsker flere tilbydere av elektronisk ID	Sávvet eanebuid fállat elektrovnnalaš ID
Elektronisk ID ( eID ) gir innbyggerne sikker innlogging til alle offentlige nettjenester .	Elektrovnnalaš ID ( eID ) vehkiin ássit sáhttet sihkkaris vugiin logget buot almmolaš neahttabálvalusaide .
Regjeringen vil åpne for at eID fra flere enn dagens leverandører kan brukes på offentlige nettjenester .	Ráđđehus áigu bargat dan ovdii , ahte ođđa aktevrraid eID sáhttá geavahuvvot almmolaš neahttabálvalusain .
- For å bruke offentlige nett-tjenester trenger innbyggerne å identifisere seg .	- Go ássit áigot geavahit almmolaš neahttabálvalusaid , sii fertejit identifiseret iežaset .
Flere innbyggere må ta i bruk eID på høyt sikkerhetsnivå slik at vi kan få fart på digitaliseringen av offentlige tjenester .	Eanet ássit galget geavahišgoahtit eID , mas lea alla sihkarvuođadássi , vai almmolaš bálvalusaid digitaliseren jođálmuvvá .
Regjeringen vil derfor åpne for flere private leverandører av eID .	Ráđđehus áigu danin suovvat eanet priváhta aktevrraid fállat eID .
Vi tar også sikte på å etablere et nasjonalt ID-kort med elektronisk ID på høyt sikkerhetsnivå , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Mii áigut maid ásahit nationála ID-koartta , man elektrovnnalaš ID doallá alla sihkarvuođadási , ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud dadjá .
I dag bruker nærmere 2,7 millioner innbyggere den offentlige løsningen MinID til å logge seg inn på offentlige tjenester .	Dán áigge geavahit lagabui 2,7 miljovnna ássi almmolaš čovdosa MinID , go sii loggejit almmolaš bálvalusaide .
MinID kan brukes til de fleste tjenestene som tilbys i dag , men er ikke sikker nok til å brukes til tjenester med blant annet personsensitivt innhold .	MinID sáhttá geavahuvvot eanaš bálvalusaid oktavuođas , maid dán áigge fállet , muhto dat ii leat doarvái sihkar , vai dainna sáhtášedje geavahit bálvalusaid , main lea earret eará persovdnasensitiiva sisdoallu .
Til slike tjenester kan innbyggerne bruke privat eID fra Commfides og Buypass .	Dakkár bálvalusaid ássit sáhttet geavahit priváhta eID , maid Commfides ja Buypass fállet .
Direktoratet for forvaltning og IKT har nå utlyst en ny konkurranse om å levere eID på høyt sikkerhetsnivå til bruk mot offentlige netttjenester .	Hálddahus- ja DGT-direktoráhtta lea dál almmuhan fálaldatgilvvu , mas gilvalit dakkár eID fállamis , mas lea alla sihkarvuođadássi ja mii geavahuvvo almmolaš neahttabálvalusaid oktavuođas .
En samfunnsøkonomisk analyse gjennomført av Metier i 2010 anslår en samfunnsøkonomisk gevinst av eID-programmet på cirka fire milliarder kroner over ti år .	Metier lea 2010 servodatekonomiija guorahallamis árvvoštallan , ahte servodatekonomiija seastá sullii njeallje miljárdda kruvnno logi jagis eID-prográmmain .
De forventede gevinstene kommer hovedsakelig ved at gode eID-løsninger kan gjøre det mulig for statlige virksomheter å etablere gode elektroniske tjenester .	Váldoseastu boađášii dan láhkai , ahte buorit eID-čovdosat addet stáhta doaimmahagaide vejolašvuođa ásahit buriid elektrovnnalaš bálvalusaid .
Regjeringens digitaliseringsprogram " På nett med innbyggerne "	Loga ráđđehusa digitaliserenprográmma » På nett med innbyggerne ” ( girjedárogillii )
Tale / artikkel , 06.05.2010	Sárdni / artihkal , 18.05.2010
Av : Forsvarsminister Grete Faremo	Suodjalusministtar Grete Faremo
Ønsker innspill	Háliida árvalusaid
Forsvarsdepartementet har siden i fjor sommer arbeidet med å vurdere ulike alternativer for hvor de nye F-35-kampflyene skal lokaliseres .	Suodjalusdepartemeanta lea diimmá geasi rájes árvvoštallan molssaeavttot báikkiid mat sáhtášedje leat ođđa F-35-soahtegirdiid guovddášbáikin .
Valget står mellom Bodø , Evenes og Ørland , eller kombinasjoner av disse .	Jogo Budejju , Evenášši ja Ørlándda gaskkas fertejit válljet , dahje mo nu ge báikádit daid moatti báikái .
Forsvarsministeren har besøkt alle de tre aktuelle stedene , her er hun på Ørland .	Suodjalusministtar lea galledan buot golbma guovdilis báikki , dá son lea Ørlánddas .
Av forsvarsminister Grete Faremo	Suodjalusministtar Grete Faremo čálii
Jeg fikk nylig overlevert den foreløpige rapporten fra utredningsarbeidet .	Mun lean easkka gieskat ožžon čielggadanbarggu gaskaboddasaš raportta .
Det er mange ulike hensyn som skal tas i de videre vurderingene , og for at alle miljøer skal kunne gi sine innspill og bli hørt er rapporten sendt på bred høring .	Ollu iešguđetlágan deasttaid lea dárbu vuhtii váldit árvvoštallamiin ovddasguvlui , ja raporta lea sáddejuvvon viiddis gulaskuddamii nu ahte buot birrasat galget beassat buktit iežaset árvalusaid ja gullojuvvot áššis .
Kampfly er en av Forsvarets viktigste kapasiteter .	Soahtegirdit leat Suodjalusa deháleamos soahtenávccat .
Et effektivt kampflyvåpen er avgjørende for at Forsvaret skal kunne løse sine oppgaver , både hjemme og ute .	Beaktilis áibmosoahteveahka lea mearrideaddji dehálaš Suodalussii vai dat sáhttá čađahit iežas doaibmamušaid , sihke riikkasteamet ja dan olggobealde .
De nye F-35-flyene vil sammen med en god og riktig baseløsning gi et stort løft for Forsvaret .	Ođđa F-35-girdit jus dat ožžot buori ja rivttes bása , buoridit Suodjalusa hui ollu .
Den basestrukturen vi velger nå skal vi leve med i flere tiår fremover .	Dainna básastruktuvrrain maid mii dál válljet , fertet mii birget máŋgalot jagi .
At forholdene ligger best mulig til rette for at Forsvaret skal kunne løse oppgavene sine og få nødvendig trening må derfor veie tungt .	Hui stuorra deaddu ferte biddjojuvvot dilálašvuođaid láhčimii nu ahte Suodjalus galgá sáhttit čoavdit doaibmamušaidis ja beassat hárjehallat doarvái bures .
Samtidig er det en rekke andre forhold som må tas hensyn til .	Seammás leat eará dilálašvuođat ge maid lea dárbu vuhtii váldit .
Løsningen må være kostnadseffektiv og langsiktig for Forsvarets struktur , hensyn til miljøet må ivaretas , og vi må sikre en løsning som er god i et større , samfunnsøkonomisk perspektiv .	Čoavddus ferte leat beaktil goluid dáfus ja dat ferte leat guhkesáigásaš Suodjalusa struktuvrii , birrasa lea dárbu vuhtii váldit , ja mii fertet oažžut dakkár čovdosa mii lea buorre stuorát servodatekonomalaš perspektiivvas .
Det er også viktig å sikre stabilitet og forutsigbarhet for Forsvarets ansatte og deres familier .	Lea máiddái dehálaš sihkkarastit ahte Suodjalusa bargit ja sin bearrašat dovdet bissovašvuođa ja ovddalgihtii vuorddehahttivuođa .
Derfor må et helhetlig perspektiv ligge til grunn for en beslutning med så store økonomiske og samfunnsmessige konsekvenser .	Danne lea dárbu ahte lea ollisalaš oaidnin dakkár mearrádusa vuođus mas leat nu stuorra ekonomalaš ja servodatlaš čuovvumušat .
Vurdering av alternativene Rapporten som nå er på høring inneholder ingen anbefaling av hvilken baseløsning som bør velges .	Molssaeavttuid árvvoštallan Raporttas mii dál lea gulaskuddamis , ii leat miige rávvagiid das guđemuš básačoavddus berre válljejuvvot .
Den er først og fremst en vurdering av hvor egnet alternativene er .	Das lea eanaš árvvoštallojuvvon man heivvolaččat molssaeavttut leat .
Den ser også på konsekvenser og kostnader knyttet til det enkelte alternativ .	Dat maiddái geahčada guđege molssaeavttu váikkuhusaid ja goluid .
Utredningsarbeidet er ikke ferdig på alle områder .	Buot surggiid čielggadeapmi ii leat vel gárvvis .
Vi ser heller ikke bort fra at høringsinnspillene vil kunne avdekke behov for ytterligere utredning .	Mii sáhttit maid vuordit ahte gulaskuddancealkámušat dagahit ahte šaddá dárbu ain eambbo čielggadit ášši .
Bredt grunnlag Det er stilt spørsmål om hvorfor vi ber om innspill så tidlig i prosessen , snarere enn å vente til vi har kartlagt alle sider og kommet frem til en anbefaling .	Viiddis vuođđu Leat boahtán gažaldagat manne mii dáhttut árvalusaid nu árrat ášši proseassas , eat ge vuordde dássá go mii leat kárten ášši buot beliid ja buktán rávvaga .
Vi har to overordnede mål med høringen .	Mis leat guokte bajimus ulbmila gulaskuddamiin .
Med etablering av en kampflybase følger en rekke konsekvenser , både positive og negative .	Soahtegirdibása ásaheapmi dagaha váikkuhusaid , sihke buriid ja bahás čuovvumušaid .
Dette kan for eksempel være byggevirksomhet , behov for infrastruktur og støyskjerming .	Dakkárat sáhttet ovdamearkka dihtii leat huksendoaimmat , vuođđostruktuvrra dárbu ja ráhtasuodjaleami dárbu .
I tillegg ønsker vi å høre berørte offentlige og private institusjoner og organisasjoners syn .	Dan lassin mii háliidit gullat áššáiguoskevaš almmolaš ja bođolaš ásahusaid ja organisašuvnnaid oainnu .
Jeg ønsker på denne måten å sikre innspill fra andre aktører og interessenter enn dem som har vært direkte involvert i utredningsarbeidet , slik at flest mulig utfordringer , konsekvenser og muligheter kommer opp .	Dán láhkai mun háliidan sihkkarastit árvalusaid eará doaibmiin ja berošeaddjiin go dain geat leat njuolgga leamaš mielde čielggadanbarggus , nu ahte nu ollu hástalusat , váikkuhusat ja vejolašvuođat go jo vejolaš bohtet ovdan .
Og jeg ønsker disse innspillene nå , slik at de kan behandles grundig , og innarbeides på en god måte i det endelige beslutningsgrunnlaget .	Ja mun háliidan oažžut árvalusaid dál , nu ahte daid lea vejolaš gieđahallat vuđolaččat , ja nu ahte dat buori vuogi mielde bohtet fárrui loahpalaš mearridanvuđđui .
Slik sikrer vi et best mulig grunnlag når vi skal legge frem en anbefaling for Stortinget .	Nu mii sihkkarastit buoremus vejolaš vuođu go mii galgat ovddidit evttohusa Stuorradiggái .
Lokalt engasjement Jeg besøkte Evenes , Bodø og Ørland i februar , og fikk se og lære om mulighetene og løsningene for alle stedene .	Stuorra báikkálaš beroštupmi Mun galledin Evenášši , Budejju ja Ørlándda guovvamánus , ja bessen oaidnit ja oahppat buot báikkiid vejolašvuođaid ja čovdosiid .
Jeg fikk også oppleve det sterke lokale engasjementet rundt hver av disse basene .	Mun maid bessen vásihit dan stuorra beroštumi mii dain báikkiin lea básaáššis .
Valget av fremtidig kampflybase er en svært viktig beslutning for de berørte lokalsamfunn , så vel som for Forsvaret .	Boahtteáiggi soahtegirdibása válljen lea hui dehálaš mearrádus guoskevaš báikkálaš servodagaide , nu go dat lea Suodjalussii ge .
Jeg håper og tror at engasjerte lokalsamfunn vil komme med konstruktive og nyttige innspill til oss i denne prosessen .	Mun doaivvun ja jáhkán ahte hui berošteaddji báikkálaš servodagat buktet konstruktiiva ja ávkkálaš árvalusaid midjiide dán proseassas .
Innspillene fra høringsrunden vil være viktige bidrag i arbeidet med å utforme en anbefaling overfor Stortinget .	Gulaskuddanvuoru cealkámušat leat dehálaš addagat dan bargui , mii galgá hábmet evttohusa Stuorradiggái .
Vi skal velge en lokalisering som Forsvaret og de berørte stedene skal leve med i lang tid fremover .	Mii áigut válljet dakkár báikádeami mainna Suodjalus ja guoskevaš báikkit galget eallit guhkes áiggi .
Jeg er derfor opptatt av å få flest mulig i tale og å sikre at så mange stemmer som mulig blir hørt før vi trekker konklusjoner i arbeidet .	Danne mun háliidan gulahallat nu oluin go vejolaš ja sihkkarastit ahte nu ollu jienat gullojuvvojit ovdalgo mii dahkat loahppajurdagiid dán barggus .
Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomite Møtebok 04/09	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegoddi Čoahkkingirji 04/09
Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 17.11.2009 Sted : Karasjok Saksliste Saksnr.	Áigi : 17.11.2009-19.11.2009 Báiki : Kárášjohka Áššelistu : Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Godkjenning av innkalling og saksliste Valg av saks- og skyggeordfører Samefolkets fond - prioriteringer for ny valgperiode	Gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi Áššejođiheaddji ja várreáššejođiheaddji válljen Sámeálbmotfoandda - ođđa válgaáigodaga vuoruheamit
Tilstede	Sajis :
Leder Silje Karine Muotka , Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	Jođiheaddji Silje Katrine Muotka , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
Nestleder Geir Johnsen , Arbeiderpartiets Sametingsgruppe ( Ap . )	Nubbinjođiheaddji Geir Johnsen , Bargiidbellodaga Sámedikkejoavku ( Bb . )
Medlem Jørn Are Gaski , Arbeiderpartiets Sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Jørn Are Gaski , Bargiidbellodaga Sámedikkejoavku ( Bb . )
Medlem Anne Helene Saari , Arbeiderpartiets Sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Anne Helene Saari , Bargiidbellodaga Sámedikkejoavku ( Bb . ) )
Medlem Kirsti Guvsám , Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	Lahttu Kirsti Guvsám , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
Medlem Miriam Paulsen , Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	Lahttu Miriam Paulsen , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . ) )
Medlem Olof Anders Kuhmunen , varamedlem for Åge Nordkild , Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	Lahttu Olof Anders Kuhmunen , várrelahttu Åge Nordkild ovddas , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
Medlem Trond Are Anti , Norske Samers Riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lahttu Trond Are Anti , Norgga Sámiid Riikasearvi / Sámi álbmot bellodat ( NSR . )
/ SfP Medlem Odd Iver Sara , Árja Medlem Anders Somby , Flyttsamelista Medlem Hans Eriksen , Fremskrittspartiet Medlem og rådsmedlem Marianne Balto , Arbeiderpartiets Sametingsgruppe ( Ap . )	/ SáB Lahttu Odd Iver Sara , Árja Lahttu Anders Somby , Johttisámilista Lahttu Hans Eriksen , Ovddádusbellodat Lahttu ja ráđđelahttu Marianne Balto , Bargiidbellodaga Sámedikkejoavku ( Bb . )
Medlem og rådsmedlem Ellinor Marita Jåma , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) Permisjoner	Lahttu ja ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma , Åarjel-Saemiej Gielh Permišuvnnat :
Medlem Åge Nordkild , Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	Lahttu Åge Nordkild , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
Sekretær : Inger Eline Eira Buljo Spørsmål til sametingsrådet / møtelederskapet / kontrollkomiteen	Čállin : Inger Eline Eira Buljo Gažaldat Sámediggeráđđái :
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 47/09 .	Lávdegottis ledje gažaldagat Sámediggeráđđái dievasčoahkkima áššis 47/09 .
Medlem i sametingsrådet Marianne Balto svarte på spørsmålene .	Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto vástidii gažaldagaide .
Møtesekretær : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 2 av 6	2 siidu 7 siiddus
008/09 : Godkjenning av innkalling og saksliste	008/09 : Gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi
Vedtak : Godkjenning av innkallingen Innkallingen av 06.11.09 ble enstemmig godkjent Sakslisten som fulgte innkallingen ble enstemmig godkjent .	Mearrádus : Gohččuma dohkkeheapmi 06.11.09 gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat . Gohččumii mielddistuvvon áššelistu dohkkehuvvui ovttajienalaččat
009/09 : Valg av saks- og skyggeordfører	009/09 : Áššejođiheaddji ja várreáššejođiheaddji válljen
Vedtak : Sak 47/09	Mearrádus : Ášši 47/09
Saksordfører Skyggesaksordfører	Áššejođiheaddji Várreáššejođiheaddji
Jørn Are Gaski ( DnA ) Kirsti Guvsám ( NSR )	Jørn Are Gaski ( Bb . ) Kirsti Guvsám ( NSR )
010/09 : Samefolkets fond - prioriteringer for ny valgperiode	010/09 : Sámeálbmotfoandda - ođđa válgaáigodaga vuoruheamit
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling :	Bajásšaddan- , fuolahus ja oahppolávdegotti árvalus : Mearkkašumit :
Komiteens medlemmer fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lávdegotti lahtuin Norgga sámiid riikkasearvvis ( NSR . )
Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Trond Are Anti , Olof Anders Kuhmunen og Miriam Paulsen , og fra Flyttsamelista ( Fsl ) Anders Somby jr. har følgende merknad : Fordobling av Samefolkets Fond	Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Trond Are Anti , Olof Anders Kuhmunen ja Miriam Paulsen , ja Johttisámilisttas ( Fsl ) Anders Somby jr. leat čuovvovaš mearkkašumit : Sámeálbmotfoandda duppalastin
Komiteen mener at Samefolkets fond må fordobles .	Lávdegoddi oaivvilda ahte Sámeálbmotfoanda ferte duppalastojuvvot .
Med et fond på 75 millioner gis det en årlig avkasting på rundt 4,5 millioner .	75 miljovdnasaš foanddas boahtá sullii 4,5 miljovdna reantun .
Fornorskningspolitikken staten førte mot samene første til enorme kulturelle , språklige og identitetsmessige tap .	Stáhta dáruiduhttinpolitihkka sápmelaččaid ektui mielddisbuvttii issoras stuorra kultuvrralaš , gielalaš ja identitehtalaš massimiid .
For å rette på noe av skadene , blant annet ved å øke antall samiske språkbærere trengs et stort økonomisk løft .	Vai sáhttá muhtun muddui váidudit dáid vahágiid , earret eará dainna lágiin ahte sámegielagiid lohku lassánivččii , de dárbbašuvvo stuorra ekonomalaš lassáneapmi .
Komiteen mener den årlige avkastningen ikke er tilstrekkelig for å bøte på skadene av fornorskningen , og ber derfor sametingsrådet om å jobbe for å få fordoblet Samefolkets fond .	Lávdegoddi oaivvilda ahte jahkásaš reanttut eai leat doarvái dasa ahte buhtadit dáruiduhttima vahágiid , ja bivdá sámediggeráđi bargat dan ala ahte Sámeálbmotfoanda duppalastojuvvo .
Støtte til kvenfond	Doarjja kvenafondii
Komiteen har lagt merke til at det fra norske kveners side er uttrykt ønske om at det opprettes et kvenfond tilsvarende Samefolkets fond .	Lávdegoddi lea oaidnán ahte Norgga kvenaid bealis lea dovddahuvvon sávaldat ahte ásahuvvo kvenafoanda mii lea Sámeálbmotfoandda sullasaš .
Kvener er en minoritet i Norge , og norske myndigheter er derfor forpliktet til å ivareta og utvikle kvensk kultur og språk .	Kvenat lea minoritehta Norggas , ja Norgga eiseválddit leat danne geatnegahttojuvvon gáhttet ja ovddidit kvena kultuvrra ja giela .
Komiteen ønsker at norske myndigheter oppretter et kvenfond , da de allerede er opprettet fond for samer og for romanifolket .	Lávdegoddi háliida ahte Norgga eiseválddit ásahit kvenafoandda , go gearddi lea jo ásahuvvon foanda sápmelaččaid ja romániálbmoga várás .
Samisk filmfond	Sámi filbmafoanda
Komiteen ønsker at Sametinget bidrar til opprettelse av et samisk filmfond , og mener det vil styrke og øke samisk filmproduksjon .	Lávdegoddi háliida ahte Sámediggi váikkuha dasa ahte sámi filbmafoanda ásahuvvo , ja oaivvilda dat nannešii ja lasihivččii sámi filbmabuvttadeami .
Film både dokumenterer og formidler på samme tid , samt styrker både kultur , språk og samisk tradisjonskunnskap .	Filbma seammás sihke duođašta ja gaskkusata , ja nannet sihke kultuvrra , giela ja sámi árbedieđu .
Komiteen mener at fem millioner til et filmfond i utgangspunktet er en engangsinvestering .	Lávdegoddi oaivvilda ahte vihtta miljovnna filbmafondii lea álgojurdaga mielde ovttagearddi investeren .
Evaluering	Árvvoštallan
Ved utgangen av neste Sametingsperiode har Samefolkets fonds midler virket i bortimot seks år .	Boahtte sámediggeáigodaga loahpageahčen leat Sámeálbmotfoandda ruđat doaibman lagabui guhtta jagi .
Komiteen ser behov for at det før strategiene legges i perioden 2013- 2018 er en omfattende evaluering av virkningene av Samefolket fond .	Lávdegoddi oaidná ahte ovdalgo áigodaga 2013 - 2018 strategiijat biddjojuvvojit , dárbbašuvvo viidát árvvoštallat Sámeálbmofoandda váikkuhusaid .
Komiteen mener også at man da må se på om det er andre områder som da vil være viktig å satse på .	Lávdegoddi oivvilda maiddái ahte dalle ferte geahčadit leat go eará suorggit maiguin lea deaŧalaš áŋgiruššat .
Forslag :	Evttohus :
Forslag fra NSR og Flyttsamelista : Forslag 1 Nytt punkt 4 ) Film Mål : økt samisk filmproduksjon Sametinget vil bruke fem millioner av den oppsparte kapitalen til et filmfond Forslag 2	Evttohus NSRas ja Johttisámilisttas : Evttohus 1 Ođđa čuokkis 4 ) Filbma Mihttomearri : lassi sámi filbmabuvttadeapmi Sámediggi áigu geavahit vihtta miljovnna sestojuvvon kapitálas filbmafondii Evttohus 2
Side 4 av 6 Sametinget vil synliggjøre for allmennheten hvilke prosjekter som er støttet av Samefolkets fond .	Lasáhus : Sámeálbmotfoandda čalmmustahttin Sámediggi áigu čalmmustahttit almmolašvuhtii guđe prošeavttat leat ožžon doarjaga Sámeálbmotfoanddas .
Sametinget vil derfor merke alle produkter / prosjekter som er støttet av Samefolkets fond .	Sámediggi áigu danne merket buot buktagiid / prošeavttaid maid Sámeálbmotfoanda lea dorjon .
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Hans Eriksen : Forslag 3	Evttohus Ovvádusbellodagas ( FrP ) Hans Eriksen bokte : Evttohus 3
I stedet for Sametingsrådets forslag til innstilling foreslås følgende : Sametinget ønsker å avskaffe Samefolkets fond , og vil anmode Stortinget om dette .	Sámediggeráđi evttohusa sadjái árvaluvvo ahte : Sámediggi háliida loahpahit Sámeálbmotfoandda , ja ávžžuha Stuorradikki dahkat dan .
Inntil Stortinget fatter vedtaket om å avskaffe fondet , vil Sametinget benytte avkastningen fra Samefolkets fond til forbedring av skolene med samisk undervisning , der det er skrikende mangel på både samiske læremidler og samiskspråklige lærere .	Dassážiigo Stuorradiggi mearrida loahpahit foandda , áigu Sámediggi geavahit Sámeálbmotfoandda reanttuid buoritdit daid skuvllaid main lea sámegiel oahpahus , gos váilot issoras ollu sihke oahpponeavvut ja sámegielat oahpaheaddjit .
Sametinget vedtar følgende satsingsområder i perioden 2009-2013 : 1 ) Språkutviklingstiltak Mål : Gjøre samisk språk tilgjengelig for de som ønsker å bruke det .	Sámediggi mearrida čuovvovaš áŋgiruššansurggiid áigodahii 2009-2013 : 1 ) Giellaovddidandoaibmabijut Mihttomearri : Dahkat nu ahte buohkat geat háliidit geavahit sámegiela , besset dan dahkat .
2 ) Tradisjonell kunnskap - dokumentasjon og formidlingsprosjekter Mål : Tradisjonell kunnskap skal være levende kunnskap 3 ) Litteratur Mål : Sikre nye utgivelser av samisk litteratur Komiteens tilrådning :	2 ) Árbediehtu - duođašteapmi ja gaskkustanprošeavttat Mihttomearri : Árbediehtu galgá leat ealli máhttu 3 ) Girjjálašvuohta Mihttomearri : Sihkkarastit ođđa sámi girjjálašvuođa almmuhemiid Lávdegotti ráva :
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 5 av 6	6 siidu 7 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen ja funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 19.11.09 Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteen	Kárášjohka , 19.11.09 Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi
Silje Karine Muotka komitéleder	Silje Karine Muotka lávdegoddejođiheaddji
Jørn Are Gaski saksordfører	Jørn Are Gaski áššejođiheaddji
Side 6 av 6	7 siidu 7 siiddus
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomite Møtebok 01/10	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegoddi Čoahkkingirji 01/10
Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 09.02.2010 kl. 09:00 10.02.2010 kl. 09:00-15:30 , 17:00-18:00 , fraksjonsledermøte kl. 20:00-20:30 11.02.2010 kl. 09:00 Sted : Karasjok Saksliste	Áiggit : 09.02.2010 dii. 09:00 10.02.2010 dii. 09:00-15:30 , 17:00-18:00 , frakšunjođiheaddjičoahkkin dii. 20:00-20:30 11.02.2010 dii. 09:00 Báiki : Kárášjohka Áššelistu : Áššenr. .
Sakstittel	Áššenamahus
Godkjenning av innkalling og saksliste Valg av saks- og skyggeordfører Rapportering på direktebevilgninger fra Sametinget i 2008 for de samiske språksentrene Reinbeitekonvensjonsforhandlingene mellom Norge og Sverige	Gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi Áššejođiheaddji ja suoivvanáššejođiheaddji válljen - Davvisámegiella Sámi giellaguovddážiid raporttat Sámedikki 2008 njuolggodoarjagiin Boazoguohtonkonvenšuvnna šiehtadallamat gaskkal Norgga ja Ruoŧa
Leder Silje Karine Muotka , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Jođiheaddji Silje Karine Muotka , Norgga sámiid riikasearvi ) ( NSR .
Nestleder Geir Johnsen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Nubbinjođiheaddji Geir Johnsen , Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Kirsti Guvsám , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Kirsti Guvsám , Norgga sámiid riikasearvi ) ( NSR .
Medlem Miriam Paulsen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Miriam Paulsen , Norgga sámiid riikasearvi ) ) ( NSR .
Medlem Åge Norkild , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Åge Nordkil , Norgga sámiid riikasearvi ) ( NSR .
Medlem Rolf Mathi Reisænen , Norske samers riksforbund ( NSR ) varamedlem for Trond Are Anti , Norske Samers Riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lahttu Rolf Mathi Reisænen , Norgga sámiid riikasearvi ( NSR . ) várrelahttu Trond Are Anti , Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR . )
/ SfP Medlem Anders Somby jr. .	/ SáB ovddas Lahttu Anders Somby jr. .
, Flyttsamelista Medlem Jørn Are Gaski , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	, Johttisápmelaččaid listu Lahttu Jørn Are Gaski , Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Ronny Wilhelmsen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) , varamedlem for Anne Helene Saari , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . ) Medlem Hans Eriksen , Fremskrittspartiet ( Frp ) Medlem og rådsmedlem Marianne Balto , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Ronny Wilhemsen , Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( Bb ) , várrelahttu Anne Helene Saari , Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( Bb ) ovddas Lahttu Hans Eriksen , Ovddádusbellodat ( Frp ) Lahttu ja ráđđelahttu Marianne Balto , Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem og rådsmedlem Ellinor Marita Jåma , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) Permisjoner : Medlem Anne Helene Saari , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu ja ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) Permišuvnnat : Lahttu Anne Helene Saari , Bargiidbellodaga Sámediggejoavku ( Bb . )
08.-11.02.10 Medlem Trond Are Anti , Norske Samers Riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	08.-11.02.10 Lahttu Trond Are Anti , Norgga sámiid riikasearvi ( NSR . )
/ SfP 08.-11.02.10 Medlem Odd Iver Sara , Árjá 08.-11.02.10 Fra administrasjonen	/ Sámeálbmotbellodat ( NSR . ) / SáB 08.11.02.10 Lahttu Odd Iver Sara , Árjá 08.-11.02.10 Hálddahusas
Sekretær : Inger Eline Eira Buljo Spørsmål til sametingsrådet	Čállin : Inger Eline Eira Buljo Gažaldat Sámediggeráđđái : / Čoahkkinjođihangoddái / Bearráigeahččanlávdegoddái
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 07/10 og sak 08/10 Medlem i sametingsrådet Marianne Balto svarte på spørsmålene til sak 07/10 .	Lávdegottis ledje gažaldagat Sámediggeráđđái áššis 07/10 ja 98/10 . Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto vástidii ášši 07/10 gažaldagaid .
Medlem i sametingsrådet Ellinor Marita Jåma svarte på spørsmålene til sak 08/10 .	Sámediggeráđi lahttu Ellinor Marita Jåma vástidii ášši 08/10 gažaldagaid .
Møtesekretær : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 2 av 7	2 siidu 7 siiddus
Møtesekretær : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 3 av 7	3 siidu 7 siiddus
001/10 : Godkjenning av innkalling og saksliste	BFOL 001/10 : Gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi
Godkjenning av innkallingen Innkallingen av 28.01.10 ble enstemmig godkjent .	Mearrádus : 28.01.10 gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat
Sakslisten som fulgte innkallingen ble enstemmig godkjent .	Gohččumii mielddistuvvon áššelistu dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Komiteens arbeidsform Komiteen er enig om at møtetidspunkt som avviker fra programmet som regel protokolleres .	Lávdegoddi lea ovttaoaivilis ahte čoahkkináiggit mat spiehkkasit prográmmas dábálaččat galget protokollerejuvvot .
Komiteen fastsetter som hovedregel fast frist for spørsmål til Sametingsrådet til kl.12 00 : den dagen komitemøtene begynner .	Lávdegoddi mearrida váldonjuolggadussan bistevaš áigemeari bidjat gažaldagaid Sámediggeráđđái diibmu 12:00 dan beaivve go lávdegoddečoahkkimat álget .
002/10 : Valg av saks- og skyggeordfører	BFOL 002/10 : Áššejođiheddjiid ja suoivvanáššejođiheddjiid válljen
Sak 07/10 Rapportering på direktebevilgninger fra Sametinget i 2008 for de samiske språksentrene Saksordfører : Åge Norkild Skyggesaksordfører Ronny Wilhelmsen Sak 08/10 Reinbeitekonvensjonsforhandlingene mellom Norge og Sverige Saksordfører Geir Johnsen Skyggesaksordfører Anders Somby jr. .	Ášši 07/10 Sámi giellaguovddážiid raporttat Sámedikki 2008 njuolggodoarjagiin Áššejođiheaddji Åge Norkild Suoivvanáššejođiheaddji Ronny Wilhelmsen Ášši 08/10 Boazodoallokonvenšuvnna šiehtadallamat gaskkal Norgga ja Ruoŧa Áššejođiheaddji Geir Johnsen Suoivvanáššejođiheaddji Anders Somby jr. .
003/10 : Rapportering på direktebevilgninger fra Sametinget i 2008 for de samiske språksentrene	BFOL 003/10 : Sámi giellaguovddážiid raporttat Sámedikki 2008 njuolggodoarjagiin
Merknader :	Mearkkašumit :
Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet sametingsgruppe Geir Johnsen , Jørn Are Gaski , Ronny Wilhelmsen , Marianne Balto og Fremskrittspartiets Hans Eriksen konstaterer at språksentrene jobber med å fremme og styrke samisk språk i henhold til Sametingets målsettinger for tilskudd .	Lávdegoddi , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Geir Johnsen , Jørn Are Gaski , Ronny Wilhelmsen ja Marianne Balto ja Ovddádusbellodaga lahttu Hans Eriksen duođaštit ahte giellaguovddážat barget sámegiela ovddidemiin ja nannemiin Sámedikki ulbmiliid ektui oažžut doarjaga .
Det er imidlertid beklagelig at det fortsatt er skrikende mangel på samiske læremidler og samiskspråklige lærere .	Muhto lea váidalahtti go ain váilot nu olu sámi oahpponeavvut ja sámegielat oahpaheaddjit .
Komiteens mindretall ved medlemmer fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Norkild , Rolf Mathi Reisænen og Miriam Paulsen mener at retten til å lære og å utvikle sitt morsmål er	Lávdegotti unnitlohku , Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) lahtut Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Norkild , Rolf Mathi Reisænen ja Miriam Paulsen oaivvildit ahte vuoigatvuohta oahppat ja ovdánahttit Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 4 av 7	4 siidu 7 siiddus
grunnleggende .	iežas eatnigiela lea hui dehálaš .
Mange samer har vokst opp uten samisk språk , og andre har vokst opp uten lese- og skrivetrening på samisk .	Olu sápmelaččat leat bajásšaddan sámegiela haga , ja earát fas leat bajásšaddan sámegiela lohkan- ja čállinhárjehallama haga .
Komiteens mindretall konstaterer at de samiske språksentrene bidrar til å legge til rette for at alle samer får mulighet til å lære å bruke samisk , både muntlig og skriftlig .	Lávdegotti unnitlohku duođašta ahte sámi giellaguovddážat váikkuhit diliid láhčimii vai buot sápmelaččat ožžot vejolašvuođa oahppat geavahit sámegiela , sihke njálmmálaččat ja čálalaččat .
Språksentrene gir bedre muligheter for å ivareta og sikre utvikling for de forskjellige samiske språkene .	Buot giellaguovddážat leat guovddáš aktevrrat sámegielaid iešguđetlágan hástalusaid dustemii .
Komiteens mindretall registrerer at de samiske språksentrene jobber for å sikre likeverdige samiske språktilbud .	Giellaguovddážat addet buoret vejolašvuođaid gozihit ja sihkkarastit sámegielaid ovdánahttima .
Språksentrenes virksomhet viser både relevant og målrettet innsats for å styrke samisk språk .	Lávdegotti unnitlohku oaidná ahte sámi giellaguovddážat geahččalit sihkkarastit ovttaárvosaš sámi giellafálaldagaid .
De samiske språksentrene er også sentrale i forhold til tilrettelegging for språklig mangfold , blant annet ved at dokumentasjon av og videreutvikling av samiske dialekter prioriteres i språkarbeidet .	Giellaguovddážiid doaimmat čájehit sihke relevánta ja ulbmillaš rahčamušaid nannet sámegiela . Sámi giellaguovddážat leat maiddái guovddážis gielalaš máŋggabealatvuođa heiveheamis , earret eará go sii iežaset giellabarggus vuoruhit sámi suopmaniid duođašteami ja ovddideami .
Språkbrukere og spesielt språkbærere er helt avgjørende for å bevare et språk og de samiske språksentrene er arenaer for å ivareta den kompetanse som disse har og formidle denne kunnskapen til flere .	Giellageavaheaddjit ja earenoamážit giellaoamasteaddjit leat hui dárbbašlaččat giela seailluheapmái ja sámi giellaguovddážat leat arenat mat gáhttejit sin gelbbolašvuođa ja gaskkustit sin máhtuid viidásit earáide .
Komiteens mindretall merker seg at språksentrene er viktige arenaer for både barn og voksne samer .	Lávdegotti unnitlohku mearkkaša ahte giellaguovddážat leat dehálaš arenat sihke sámi rávisolbmuide ja mánáide .
De samiske språksentrene bidrar til å synliggjøre samisk språk , og dermed øke bruken av samisk på ulike nivåer .	Sámi giellaguovddážat čalmmustahttet sámegiela , ja dakko bokte viidána sámegiela geavaheapmi iešguđetge dásiin .
Språksentrene iverksetter og driver frem mange spennende lokale og regionale språkprosjekter .	Giellaguovddážat álggahit ja jođihit máŋga gelddolaš báikkálaš ja regiovnnalaš giellaprošeavtta .
Sametinget registrerer viktigheten av at de samiske språksentrene sikres gode muligheter for lokalt og regionalt språkarbeid .	Sámediggi oaidná man dehálaš livččii sihkkarastit sámi giellaguovddážiidda buriid vejolašvuođaid doaimmahit giellabargguid báikkálaččat ja regiovnnalaččat .
Dette er bakgrunnen for at NSRs sametingsgruppe i budsjett 2009 foreslo å styrke de samiske språksentrenes virksomhet med kr 300.000,- til hvert språksenter .	Dat lea duogáš manne NSR sámediggejoavku 2009 bušeahtas evttohii nannet sámi giellaguovddážiid doaimmaid 300.000,- juohke giellaguovddážii .
Komiteens mindretall vil at språksentrene tilføres ressurser , slik at de kan iverksette ytterlige språktiltak .	Lávdegotti unnitlohku háliida ahte giellaguovddážat ožžot eanet resurssaid , vai besset álggahit eanet gielladoaimmaid .
Forslag :	Evttohusat :
Komiteen , medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lávdegoddi , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku lahtut ( Bb . )
, Norske samers riksforbund ( NSR ) , medlemmet fra Åarjel Saemiej Gielh ( ÅaSG ) , medlemmene fra Flyttsamelista og Fremskrittspartiet fremmer følgende tilleggsforslag : Forslag 1 : Etter de 2 første linjene side 2 tilføyes : Sametinget mener at de samiske språksentrenes rapportering for 2008 dokumenterer et behov for en gjennomgang av framtidig organisering , finansiering og rollefordeling når det gjelder samisk språkarbeid i en egen utredning , jamfør vedtak i sak 45/09 .	, Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) lahtut , Åarjel Saemiej Gielh ( ÅaSG ) lahttu , Johttisápmelaččaid listtu lahtut ja Ovddádusbellodat ovddidit čuovvovaš liigeevttohusa : Evttohus 1 : 2 . Siiddus 2 vuosttaš linjjá vuollái lasihuvvo : Sámediggi oaivvilda ahte sámi giellaguovddážiid raporttat 2008 ovddas duođaštit ahte lea dárbu geahčadit sámi giellabarggu boahttevaš organiserema , ruhtadeami ja rollaid juogadeami sierra čielggadusas , veardit mearrádusa áššis 45/09 .
Sametinget merker seg behovet for at det etableres flere samiske språksentre og at de eksisterende sentrene fortsatt utvikles .	Sámediggi oaidná ahte livččii dárbu ásahit eanet sámi giellaguovddážiid ja ovdánahttit dálá guovddážiid .
Komiteens tilrådning :	Lávdegotti ávžžuhus :
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi evttohusa árvalussii .
004/10 : Reinbeitekonvensjonsforhandlingene mellom Norge og Sverige	BFOL 004/10 : Boazoguohtonkonvenšuvnna šiehtadallamat gaskkal Norgga ja Ruoŧa
Møtesekretær : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 5 av 7	5 siidu 7 siiddus
Komiteens tilrådning :	Lávdegotti ávžžuhus :
Dette fordi Sametinget ikke kan se at grunnlaget for en behandling av saken er tilstede på det nåværende tidspunkt .	Lávdegoddi rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Sámediggi bivdá dán ášši meannudeami maŋidit boahtte lávdegoddečoahkkimii ja dievasčoahkkimii .
Komiteen trenger mere tid på å sette seg bedre inn i saken .	Sivvan dasa lea ahte Sámedikkis ii leat doarvái vuođđu meannudit ášši dál .
Møtesekretær : Skriv inn navn	Lávdegoddi dárbbaša eanet áiggi čiekŋudit áššái .
Undertegnede har lest møteprotokollen og funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 11.02.10 Oppvekst- og utdanningskomiteen	Kárášjohka , 11.02.10 Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi
Silje Karine Muotka komitéleder	Silje Karine Muotka lávdegoddejođiheaddji
Åge Norkild saksordfører	Åge Norkild áššejođiheaddji
Geir Johnsen saksordfører	Geir Johnsen áššejođiheaddji
Møtesekretær : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 7 av 7	7 siidu 7 siiddus
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteen Møtebok 02/10	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegoddi Čoahkkingirji 02/10
Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 26.05.10 kl 13.00 - 14.00 og kl 15.30 - 18.00 27.05.10 kl 09.00 - 10.30 og 13.30 - 14.30 , fraksjonsledermøte 1430 - 1500 28.05.10 kl 09.00 - 10.30 og 13.00 - 15.00 Sted : Karasjok	26.05.10 dii. 13.00 - 14.00 ja 15.30 - 18.00 27.05.10 dii 09.00 - 10.30 ja 13.30 - 14.30 , frakšunjođiheaddjičoahkkin dii. 14.30 - 1500 28.05.10 dii 09.00 - 10.30 ja 13.00 - 15.00
Saksnr.	Báiki : Kárášjohka Áššelistu : Áššenr. .
Sakstittel	Áššenamahus
Godkjenning av innkalling og saksliste Valg av saks- og skyggeordfører Reinbeitekonvensjonsforhandlingene mellom Norge og Sverige Tanavassdraget - lokal forvaltning	Gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi Áššejođiheaddji ja suoivvanáššejođiheddjiid válljen Boazoguohtonkonvenšuvnna šiehtadallamat gaskkal Norgga ja Ruoŧa Deanučázádat – báikkálaš hálddašeapmi
Tilstede	Sajis
Leder , Muotka , Silje Karine , Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	Jođiheaddji , Muotka , Silje Karine , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
Nestleder , Johnsen , Geir , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( AP . )	Nubbinjođiheaddji , Johnsen , Geir , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem , Magga , Mariann Wollmann , Arbeiderparitets sametingsgruppe ( AP . )	Lahttu , Magga , Mariann Wollmann , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem , Gaski , Jørn Are , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( AP . )	Lahttu , Gaski , Jørn Are , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem , Saari , Anne Helene , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( AP . )	Lahttu , Saari , Anne Helene , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem , Sara , Odd Iver , Árja Medlem , Bransfjell , Ida Marie ( permisjon 26.05.10 ) , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) Medlem , Guvsám , Kirsti , Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	Lahttu , Sara , Odd Iver , Árja Lahttu , Bransfjell , Ida Marie ( permišuvdna 26.05.10 ) , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) Lahttu Guvsám , Kirsti , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
Medlem , Anti , Trond Are , Norske Samers Riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lahttu , Anti , Trond Are , Norgga Sámiid Riikasearvi / Sámeálbmot bellodat ( NSR . )
/ SfP Medlem , Nordkild , Åge , Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	/ SáB Lahttu , Nordkild , Åge , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
Medlem , Paulsen , Miriam , Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	Lahttu , Paulsen , Miriam , Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR . )
Medlem , Anders Somby jr. .	Lahttu , Anders Somby jr. .
, Flyttsamelista ( FsL ) Medlem , Hans Eriksen , Fremskrittspartiet ( FrP ) Permisjoner	, Johttisápmelaččaid listu ( JsL . ) Lahttu , Hans Eriksen , Ovddádusbellodat ( FrP )
Ida Marie Bransfjell , 25. - 26.05.10 .	Ida Marie Bransfjell , 25. - 26.05.10 .
Geir Johnsen , 25.05.10 Kirsti Guvsám , 25.05.10 .	Geir Johnsen , 25.05.10 Kirsti Guvsám , 25.05.10 .
Fra administrasjonen	Hálddahusas
Sekretærer : Kirsten Anne Guttorm og Kåre Balto	Čállin : Kirsten Anne Guttorm ja Kåre Balto
Møtesekretær : Kirsten Anne Guttorm	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 2 av 11	2 siidu 11 siiddus
Åpen høring om reinbeitekonvensjonen	Rabas gulaskuddan boazoguohtonkonvenšuvnna birra
Sametingets oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteen inviterte til åpen høring i saken om reinbeitekonvensjonen .	Sámedikki bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi bovdii rabas gulaskuddamii boazoguohtonkonvenšuvnna áššis .
Interesserte var bedt om å melde sin interesse innen 25.05. kl 12.00 .	Berošteaddjit ledje bovdejuvvon dieđihit beroštumi ovdal 25.05. kl 12.00 .
Høringen ble avholdt 26.05.10 , kl 13.00 - 14.00 og 17.00 - 1800 .	Gulaskuddan dáhpáhuvai 26.05.10 , dii 13.00 - 14.00 ja 17.00 - 1800 .
Innen fristen var følgende påmeldt : Per Anders Nutti , ordförande for Saarivuoma Sameby John Tomas Påve , viceordförande for Saarivuoma Sameby Per Ole Oskal , Saltfjellet reinbeitedistrikt Nina Oskal , Saltfjellet reinbeitedistrikt Per Mathis Oskal , nestleder i Hjerttind reinbeitedistrikt Høring kl 13.00 - 14.00 : Per Anders Nutti la frem sitt syn i saken .	Áigemeari siskkobealde ledje čuovvovaččat dieđihan : Per Anders Nutti , Saarivuoma Čearu ságadoalli John Tomas Påve , Saarivuoma Čearu nubbin ságadoalli Per Ole Oskal , Saltfjellet boazodoalloorohat Nina Oskal , Saltfjellet boazodoalloorohat Per Mathis Oskal , Hjerttind boazodoalloorohat nubbinjođiheaddji Gulaskuddan dii 13.00 - 14.00 : Per Anders Nutti ovddidii iežas oainnu áššis .
Komiteen fikk utdelt et brev fra Saarivuoma Sameby .	Lávdegoddái juhkkojuvvui reive Saarivuoma čearus .
Det ble åpnet for spørsmål og kommentarer fra komiteen .	Lávdegoddi beasai jearrat gažaldagaid ja kommenteret .
Per Anders Nutti og John Tomas Påve svarte på spørsmål fra komiteen .	Per Anders Nutti ja John Thomas Påve vástideigga lávdegotti gažaldagaide .
Høring kl 17.05 - 17.45 : Per Mathis Oskal la frem sitt syn i saken .	Gulaskuddan dii 17.05 - 17.45 : Per Mathis Oskal ovddidii iežas oainnu áššis .
Det ble åpnet for spørsmål og kommentarer fra komiteen .	Lávdegoddi beasai jearrat gažaldagaid ja kommenteret .
Per Mathis Oskal svarte på spørsmål fra komiteen .	Per Mathis Oskal vástidii lávdegotti gažaldagaide .
Per Ole Oskal la frem sitt syn i saken .	Per Ole Oskal ovddidii iežas oainnu áššis .
Det ble åpnet for spørsmål og kommentarer fra komiteen .	Lávdegoddi beasai jearrat gažaldagaid ja kommenteret .
Per Ole Oskal svarte på spørsmål fra komiteen .	Per Ole Oskal vástidii lávdegotti gažaldagaide .
Spørsmål til sametingsrådet	Gažaldat Sámediggeráđđái
Komiteen ved NSR hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 24/10 Tanavassdraget - lokal forvaltning .	Lávdegottis NSR bokte ledje gažaldagat ráđđái dievaščoahkkima áššis 24/10 Deanučázádat- báikkálaš halddašeapmi .
Medlem i sametingsrådet Marianne Balto svarte på spørsmål i sak 24/10 Tanavassdraget - lokal forvaltning , onsdag 26.05.10 , kl 15.36 - 15.50 .	Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto vástidii gažaldagaid áššis 24/10 Deanučázádat- báikkálaš halddašeapmi . , gaskkaváhku 26.05.10 , dii 15.36 - 15.50 .
Møtesekretær : Kirsten Anne Guttorm	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 3 av 11	3 siidu 11 siiddus
OOUK 005/10 : Godkjenning av innkalling og saksliste	BFOL 005/10 : Gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi
Vedtak :	Mearrádus :
Godkjenning av innkallingen Innkallingen av 10.05.10 ble enstemmig godkjent Sakslisten som fulgte innkallingen ble enstemmig godkjent , med følgende tillegg : Møtet i komiteen er åpent .	Gohččuma dohkkeheapmi 10.05.10 gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat Gohččumii mielddistuvvon áššelistu dohkkehuvvui ovttajienalaččat čuovvovaš rievdadusaiguin : Lávdegotti čoahkkin lea rábas .
Frist for innlevering av merknader og forslag fredag 28.05.10 , kl 0900 .	Áigemearri buktit mearkkašumiid ja evttohusaid bearjadaga 28.05.10 , dii 0900 .
Møtesekretær : Kirsten Anne Guttorm	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 4 av 11	4 siidu 11 siiddus
OOUK 006/10 : Valg av saks- og skyggeordfører Saksordfører Skyggesaksordfører Sak 22/10 Reinbeitekonvensjonsforhandlingene mellom Norge og Sverige Geir Johnsen Anders Somby jr. .	BFOL 006/10 : Áššejođiheddjiid ja suoivvanáššejođiheddjiid válljen Áššejođiheaddji Suoivvanáššejođiheaddji Ášši 22/10 Boazoguohtonkonvenšuvnna šiehtadallamat gaskkal Norgga ja Ruoŧa Geir Johnsen Anders Somby jr. .
Møtesekretær : Kirsten Anne Guttorm Hans Eriksen	Ášši 24/10 Deanučázádat – báikkálaš hálddašeapmi Hans Eriksen Magga
Mariann Wollmann Magga	Mariann Wollmann
Side 5 av 11	5 siidu 11 siiddus
OOUK 007/10 : Reinbeitekonvensjonsforhandlingene mellom Norge og Sverige	BFOL 007/10 : Boazoguohtonkonvenšuvnna šiehtadallamat gaskkal Norgga ja Ruoŧa
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus Álggahus
Komiteen har behandlet sak 22/10 Reinbeitekonvensjonsforhandlingene mellom Norge og Sverige .	Lávdegoddi meannudii ášši 22/10 Boazoguohtunkonvenšuvnna šiehtadallamat gaskal Norgga ja Ruoŧa .
Komiteen har behandlet sametingsrådets innstilling til høring .	Lávdegoddi lea meannudan sámediggeráđi gulaskuddanevttohusa .
Sametinget har saken til høring før endelig behandling i Stortinget .	Ášši lea gulaskuddamis Sámedikkis ovdal go loahpalaččat meannuduvvo Stuoradikkis .
Merknader	Mearkkašumit
Komiteen konstaterer at konvensjonsteksten artikkel 7 representerer en løsning hvor reinbeitedistrikt og samebyer har anledning til å gjøre interne avtaler for bruken av beitearealer .	Lávdegoddi mearkkaša ahte konvenšuvnna teaksta artihkal 7 govvida čovdosa man vuođul orohagat ja čearut sáhttet siskkáldasat šiehtadit guohtuneatnamiid geavaheami birra .
Komiteen vil fremheve denne delen av konvensjonsforslaget som et sentralt element i forhold til å finne lokale løsninger som kan tre i funksjon fremfor konvensjonens fremforhandlede områdeprotokoll ved behov .	Lávdegoddi háliida deattuhit dán oasi konvenšuvdnaevttohusas guovddáš elemeantan dan ektui ahte gávdnat báikkálaš čovdosiid mat dárbbu mielde sáhttet doaibmat ovdalii konvenšuvnna šiehtadallojuvvon guovlluprotokolla .
Komiteen mener det er viktig med dialog og forhandlinger mellom partene , og ser det som svært viktig at reinbeitedistrikter / samebyer kommer til enighet seg i mellom om fordeling av arealer .	Lávdegoddi oaivvilda ahte gulahallan ja šiehtadallan beliid gaskkas lea dehálaš , ja oaidná hui dehálažžan ahte orohagat / čearut soabadit gaskaneaset eatnamiid juogadeami ektui .
Komiteen vil peke på at det er behov for at en rettighetskommisjon for reindrifta opprettes for å gjennomgå de respektive rettighetsgrunnlagene .	Lávdegoddi mearkkašahttá ahte šiehtadallanlávdegottis ii lean riektevuođuid árvvoštallan oassin sin mandáhtas , earret eará Sámedikki ovdalaš várašumiid dihte .
NSRs sametingsgruppe fremmet forslag om opprettelse av en rettighetskommisjon for reindrifta for sametingsrådet i oktober 2008 .	Lávdegoddi čujuha ahte lea dárbu ásahit Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 6 av 11 Forslag	6 siidu 11 siiddus
Fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	riektekommišuvnna boazodollui mii geahčada gullevaš riektevuođuid .
Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Anne Helene Saari , medlemmet fra Árja Odd Iver Sara , medlemmet fra Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) Ida Marie Bransfjell og medlemmet fra Flyttsamelista ( FsL ) Anders Somby jr	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtuin Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski ja Anne Helene Saari , Árjja lahtus Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) lahtus Ida Marie Bransfjell ja Johttisápmelaččaid listtu ( JsL ) lahtus Anders Somby jr
Forslag 1	Evttohus 1
1. avsnitt erstattes med : Sametinget viser til innstillingen fra Norsk-Svensk Reinbeitekommisjon av 1997 , og de prosessene som har ledet til det framforhandlede utkastet til ny norsk-svensk reinbeitekonvensjon .	1. teakstabihtá sadjái čuovvovačča : Sámediggi čujuha Norgga-Ruoŧa Boazoguohtunkommišuvnna jagi 1997 árvalussii , ja proseassaide mat leat doalvvuhan ođđa šiehtadallojuvvon Norgga-Ruoŧa boazoguohtunkonvenšuvdnaevttohussii .
Sametinget slutter seg til det overordnede formålet med reinbeitekonvensjonen som er å fremmet og utvikle samarbeid på tvers av landegrensene , mellom reinbeitedistrikter og enkelte siidaer , samarbeid som gir både økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift i begge land .	Sámediggi čuovvola boazoguohtunkonvenšuvnna bajimus mihttomeari mii lea ovddidit ja ovdánahttit ovttasbarggu riikkarájiid rastá , gaskal orohagaid ja ovttaskas siiddaid , ovttasbargu mii dagaha sihke ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzi boazodoalu goappaš riikkain .
Sametinget mener at det er av avgjørende betydning for at formålet med konvensjonen oppnås , at konvensjonen sikrer forutsigbarhet , åpenhet og trygge rammer for den grenseoverskridende reindriften .	Sámediggi oaivvilda hui dárbbašlažžan ahte konvenšuvdna sihkkarastá rabasvuođa , einnostahtti ja oadjebas rámmaid rájiidrasttideaddji boazodollui , vai konvenšuvnna ulbmila olahit .
Sametingets behandling av konvensjonsutkastet , herunder skriftlig høringsrunde og muntlig høring i saken , har gitt tinget utfyllende opplysninger i saken som har vært av stor betydning for Sametingets vedtak .	Konvenšuvdnaevttohusa gieđahallama bokte , sihke čálalaš ja njálmmálaš gulaskuddamiin áššis , lea Sámediggi ožžon dárkilis dieđuid ášši birra mat lea leamaš stuora mearkkašupmi Sámedikki mearrádussii .
Sametinget konstaterer at reinbeitekonvensjonen med tilhørende områdeprotokoller for områdene sør for Saltfjellet på en tilfredsstillende måte ivaretar reindriften på norsk side .	Sámediggi mearkkaša ahte boazoguohtunkonvenšuvdna oktan gullevaš guovlluprotokollaiguin guovlluide lulábealde Sáltoduoddara dohkálaččat goziha norgga bealde boazodoalu .
Dette gjelder særlig mangel på anerkjennelse av nødvendig og forsvarlig vinterbeiteland for enkelte distrikter , slik som Hjerttind , / Stallonjarga Mauken , Helligskogen , Gielas , Skjomen og Saltfjellet reinbeitedistrikter .	Dat guoská earenoamážit dasa ahte muhtun orohagaid dárbbašlaš ja dohkálaš dálveguohtumat eai leat dohkkehuvvon , nugo Hjerttind , / Stállonjárgga Mievkki , Basevuovddi , Gielas , Skievvá ja Sáltoduoddara orohagat .
Sametinget ønsker å bidra til at Staten kan finne egnet måte for nyforhandlinger med det formål å oppnå enighet , forutsigbarhet og godt samarbeid mellom reinbeitedistriktene på begge sider av grensen .	Sámediggi áigu váikkuhit dasa ahte Stáhta gávnnašii dohkálaš ođđašiehtadallanvuogi mas ulbmil lea olahit ovttamielalašvuođa ja einnostahtti ja buori ovttasbarggu orohagaid gaskkas goabbat bealde ráji .
En slik prosess må sikre nødvendig deltakelse fra de berørte reinbeitedistrikter i tråd med konvensjonsutkastets formål .	Dakkár proseassa ferte sihkkarastit dárbbašlaš searvama guoskevaš orohagain nu mot konvenšuvnna evttohusa ulbmilis daddjo .
Side 7 av 11	7 siidu 11 siiddus
Artikkel 6 : Artikkel 6 , nest siste avsnitt , 2. setning endres til : Sametinget har merket seg Helligskogen reinbeitedistrikts betenkeligheter om begrensninger i adgangen til å begjære Overprøvingsnemndens avgjørelser overprøvd av de nasjonale domstoler .	Artihkal 6 : Artihkal 6 , nubbinmaŋemus teakstabihttá , 2. cealkka rievdaduvvo dánin : Sámediggeráđđi lea mihtten Basevuovddi boazoorohaga eahpádusaid gáržžidusaid birra beassat gáibidit ahte nationála duopmostuolut dárkkistit Dárkkistannammagotti mearrádusaid .
Artikkel 6 , siste avsnitt erstattes med : Sametinget anerkjenner de inngåtte områdeprotokoller unntatt områdeprotokollene for reinbeitedistriktene Hjerttind , / Stallonjarga Mauken , Helligskogen , Gielas , Skjomen og Saltfjellet , jfr. de paragrafer som omhandler disse distrikt i områdeprotokollen .	Artihkal 6 , maŋemus teakstabihtá sadjái boahtá čuovvovaš teakstabihttá : Sámediggi dohkkeha šiehtaduvvon guovlluprotokollaid earret Hjerttind , / Stállonjárga Mievkki , Basevuovddi , Giellasa , Skievvá ja Sáltoduoddara orohagaid guovlluprotokollaid , vrd. daid paragráfaid mat guoskkahit daid orohagaid guovlluprotokollas .
Disse reinbeitedistriktene , skal gjennom å tilføres ressurser settes i stand til å kunne føre videre avtaleforhandlinger .	Dat boazoorohagat galget resursalasiheami bokte oažžut vejolašvuođa joatkit šiehtadallamiid .
Det påhviler Staten i å ta et slikt ansvar og Sametinget forutsetter at dette ansvaret oppfylles .	Dat lea stáhta ovddasvástádus ja Sámediggi vuordá ahte dát ovddasvástádus devdojuvvo .
Artikkel 7 Siste setning erstattes med : Sametinget viser imidlertid til sitt prinsipielle syn når det gjelder de nordligste konvensjonsområdene , hvor det etter tingets syn må igangsettes en ny prosess med hensyn til områdeprotokoller som vil muliggjøre et slikt fremtidig samarbeid og fravikelse om fremforhandlet protokoll som artikkel 7 forutsetter .	Artihkal 7 Maŋemus cealkaga sadjái dát cealkka : Sámediggi čujuha dattetge iežas prinsihpalaš oidnui go guoská davimus konvenšuvdnaprotokollaide , gos Sámedikki mielas ferte biddjot johtui ođđa proseassa guovlluprotokollaid ektui mat rahpet vejolašvuođa dakkár boahttevaš ovttasbargui ja spiehkasteapmái šihttojuvvon protokollas nu go artihkal 7 eaktuda .
Siste avsnitt erstattes med : Sametinget konstaterer at de fleste vinterbeiteområder som er tildelt reinbeitedistrikter fra norsk side betinger flytting av rein med bil .	Maŋemus teakstabihtá sadjái dát teakstabihttá : Sámediggi gávnnaha ahte eanaš dálveguohtunguovlluin , mat leat ožžon orohagaid Norgga bealde , fertejit biillaiguin fievrridit ealuid .
Bruk av konvensjonsbeitene vil kunne medføre store kostnader for reinbeitedistriktene , både med hensyn til selve flyttingen og med oppbygging av ny infrastruktur .	Konvenšuvdnaguohtumiid geavaheapmi mielddisbuktá stuora goluid orohagaide , sihke johtima oktavuođas ja ođđa infrastruktuvrra huksema oktavuođas .
Møtesekretær : Kirsten Anne Guttorm	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 8 av 11	8 siidu 11 siiddus
Fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Trond Are Anti , Åge Nordkild og Miriam Paulsen	Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild , Miriam Paulsen ja Norgga Riikkasearvvi / Sámeálbmot bellodaga ( NSR . )
Forslag 2	Evttohus 2
Tilleggsforslag etter siste avsnitt : Behovet for en egen rettighetskommisjon for reindrifta Sametinget konstaterer at forhandlingsutvalget ikke hadde vurdering av rettsgrunnlagene som en del av mandatet , blant annet som følge av Sametingets tidligere reservasjoner .	Liigeevttohus maŋemus teakstabihtá maŋŋái : Dárbu sierra riektakommišuvdnii boazodollui Sámediggi mearkkašahttá ahte šiehtadallanlávdegottis ii lean riektevuođuid árvvoštallan oassin sin mandáhtas , earret eará Sámedikki ovdalaš várašumiid dihte .
NSRs sametingsgruppe fremmet forslag om opprettelse av en rettighetskommisjon for reindrifta for sametingsrådet i oktober 2008 .	NSR sámediggejoavku ovddidii sámediggeráđđái golggotmánu 2008 evttohusa ásahit riektekommišuvnna boazodollui .
Fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Hans Eriksen	Ovddádusbellodaga lahtu , Hans Eriksen
Forslag 3	Evttohus 3
Alternativt forslag til rådets innstilling : Saken om Reinbeitekonvensjonen er godt utredet og belyst i saksfremlegget .	Molssaevttolaš evttohus ráđi árvalussii : Boazoguohtunkonvenšuvnna ášši lea bures čielggaduvvon ja čuvgejuvvon áššečilgehusas .
Dette er en grenseoverskridende problemstilling , og våre to lands nasjonalforsamlinger avgjør denne saken uten Sametingets innblanding .	Dat lea rájiidrasttideaddji čuolbma , ja min guovtti riikka našunálačoahkkimat mearridit dán áššis almmá Sámedikki seaguheami haga .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ávžžuhus
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi evttohusa árvalussii .
Møtesekretær : Kirsten Anne Guttorm	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 9 av 11	9 siidu 11 siiddus
OOUK 008/10 : Tanavassdraget - lokal forvaltning	BFOL 008/10 : Deanučázádat – báikkálaš hálddašeapmi
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus Álggahus
Komiteen har behandlet høringsuttalelse i sak Tanavassdraget - lokal forvaltning .	Lávdegoddi lea meannudan gulaskuddancealkámuša áššis Deanučázádat – báikkálaš hálddašeapmi .
Forslag	Evttohusat
Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Anne Helene Saari , medlemmet fra Árja Odd Iver Sara , medlemmet fra Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) Ida Marie Bransfjell og medlemmet fra Flyttsamelista ( FsL ) Anders Somby jr. .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb , ) lahtut Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Anne Helene Saari , Árjja lahtu Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) lahtu Ida Marie Bransfjell ja Johtisápmelaččaid listu ( JsL ) lahtu Anders Somby jr
Forslag 1	Evttohus 1
3. avsnitt strykes .	3. teakstaoassi sihkkojuvvo .
Tillegg : Siste setning , 4. avsnitt , følgende tillegg til slutten av setningen : " … for den lakseførende delen av tanavassdraget " .	Lasáhus : Maŋimus cealkka , 4. teakstaoassi , čuovvovaš lasáhus cealkaga lohppii : " … dan oassái deanučážádagas gosa luossa manná " .
Tillegg , settes som 3. siste avsnitt : Sametinget er uenig i Tanautvalgets forslag til virkeområde , og mener virkeområdet for forskriften , jmf § 1 , må begrenses til lakseførende strekning , som foreslått i Samerettsutvalget .	Lasáhus , biddjojuvvo 3. maŋimus teakstaoassin : Sámediggi ii leat ovttamielas Deanulávdegotti evttohussii doaibmaguovlun , ja oaivvilda ahte láhkaásahusa doaibmaguovlu , vrd. § 1 , ferte gáržžiduvvot dan oassái gosa luossa manná , nu mo Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea evttohan .
En endring som foreslått av Tanautvalget , vil gi utvidete rettigheter , og dette kan ikke sametinget akseptere .	Dakkár rievdadus maid Deanulávdegoddi lea evttohan , attášii viiddiduvvon vuoigatvuođaid , ja dan ii sáhte Sámediggi dohkkehit .
Sametinget noterer seg at utvalget foreslår å utvide virkeområde uten å innlemme berørte parter fra det foreslåtte virkeområdet .	Sámediggi mearkkaša ahte lávdegoddi evttoha viiddidit doaibmaguovllu almmá searvvaheames daid beliid geaidda evttohuvvon doaibmaguovlu guoská .
Fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Hans Eriksen	Ovddádusbellodaga lahtu , Hans Eriksen
Forslag 2	Evttohus 2
Sametinget slutter seg til Tanautvalgets enstemmige forslag .	Sámediggi guorrasa Deanulávdegotti ovttajienalaš evttohussii .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ávžžuhus
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi evttohusa árvalussii .
Møtesekretær : Kirsten Anne Guttorm	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 10 av 11	10 siidu 11 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen og funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med Oppveksts- , omsorgs- og utdanningskomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 28.05.10 Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteen	Kárášjohka , 28.05.10
Silje Karine Muotka komitéleder	Silje Karine Muotka lávdegotti jođiheaddji
Geir Johnsen saksordfører	Geir Johnsen áššejođiheaddji
Hans Eriksen saksordfører	Hans Eriksen áššejođiheaddji
Side 11 av 11	11 siidu 11 siiddus
Nr. : 51/2011	Nr. : 51/2011
Oppdaterte budsjettall for 2011	Jagi 2011 bušeahtta ođđa logut
Finansdepartementet har i dag lagt fram proposisjonen om ny saldering av statsbudsjettet 2011 .	Finánsadepartemeanta lea otne buktán ovdan proposišuvnna jagi 2011 stáhtabušeahta ođđa sáldema birra .
Det blir gjort rede for vedtatte og foreslåtte endringer i statsbudsjettet gjennom året og for endringer i anslagene for skatter og avgifter .	Dás čilgejuvvojit jagi miehtá mearriduvvon ja árvaluvvon nuppástuhttimat stáhtabušehttii ja vearuid ja divadiid meroštallojuvvon nuppástuhttimat .
Det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet i 2011 anslås nå til 99 milliarder kroner , som er en reduksjon på 9,8 milliarder kroner sammenliknet med anslaget i Nasjonalbudsjettet 2012 .	Struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza jagis 2011 meroštallojuvvo dál 99 miljárdda kruvdnun , mii lea 9,8 miljárdda kruvnnu unnit go meroštallojuvvon Jagi 2012 nationálabušeahtta .
Den anslåtte bruken av oljeinntekter i 2011 ligger 24,3 milliarder kroner under 4-prosentbanen av kapitalen i Statens pensjonsfond utland ved inngangen til året .	Oljoruđaid meroštallojuvvon geavahus jagi 2011 lea 24,3 miljárdda kruvnnu , 4-proseantta vuollelis go kapitála Stáhta penšuvdnafoanddas olgoriikkas .
Samtidig er det oljekorrigerte underskuddet redusert med 22 milliarder kroner , til 84,2 milliarder kroner .	Seammás lea oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza njeidojuvvon 22 miljárdda kruvnnuin , 84,2 miljárdda kruvdnun .
Det ga et underskudd på statsbudsjettet på 128,1 mrd. kroner , når statens petroleumsinntekter holdes utenom og det korrigeres for virkningen av konjunkturer , jf. tabellen nedenfor .	Dát mielddisbuktá 128 , 1 miljárdda kruvnnu vuollebáhcaga stáhtabušehttii jagi álggus , go stáhta petroleasisaboađut eai leat mielde ja go konjunktuvrralaš váikkuhusat rievddadit , gč. tabealla dás vuollelis .
Bruken av oljeinntekter ble beregnet til å ligge 7,4 milliarder kroner over forventet realavkastning av Statens pensjonsfond utland i 2011 .	Oljoruđaid meroštallojuvvon geavaheapmi lea 7,4 miljárdda kruvnnu eambbo go vurdojuvvon reálavuoitu Stáhta penšuvdnafoanddas olgoriikkas .
Endringene i forbindelse med Revidert nasjonalbudsjett 2011 reduserte det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet fra 128,1 milliarder kroner til 112,9 milliarder kroner .	Nuppástusat Jagi 2011 reviderejuvvon našunálabušeahta oktavuođas unnidii struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáhcaga 128,1 miljárdda kruvnnus 112,9 miljárdda kruvdnun .
Anslaget for skatter og avgifter fra fastlandsøkonomien ble oppjustert med 13 milliarder kroner etter justering for virkningen av konjunkturutviklingen ( strukturelle skatter ) .	Nannánekonomiija vearuid ja divadiid meroštallan lassánii 13 miljárdda kruvnnuin , eanaš vearrosisaboađuid geažil ( struktuvrralaš vearut ) .
Anslaget for øvrige poster styrket budsjettet med netto 2,2 milliarder kroner , i hovedsak som følge av økte utbytteinntekter .	Eará poasttaid sisaboađuid geažil lasihuvvui bušeahtta 2,2 miljárdda kruvnnuin , eanaš lassánan vuoitoboađuid geažil .
I Nasjonalbudsjettet 2012 ble anslaget for det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet i 2011 satt ned til 108,8 milliarder kroner .	Jagi 2012 našunálabušeahtas vuoliduvvui struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáhcaga meroštallan 108,8 miljárdda kruvdnui .
Anslaget for strukturelle skatter ble oppjustert med drøyt 4 milliarder kroner .	Struktuvrralaš vearut lasihuvvojedje 4 miljárdda kruvnnuin .
Anslaget for det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet reduseres nå ytterligere .	Struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáhcaga meroštallan vuoliduvvo vel eambbo dál .
Ny informasjon om likningen og skatteoppgjøret for inntektsåret 2010 viser at utliknede skatter fra foretak utenom oljevirksomhet økte kraftig fra 2009 til 2010 og mer enn det som ble lagt til grunn i Nasjonalbudsjettet 2012 .	Ođđa dieđut dienasjagi 2010 livnnetloguid ja vearrorehketdoalu birra čájehit ahte fitnodagaid vearut lassánedje hirbmadit earret oljodoaimmas jagis 2009 jahkái 2010 , ja eambbo go mii Jagi 2012 našunálabušeahtas lei meroštallojuvvon .
Også utliknet skatt fra personlige skattytere økte mer enn det som tidligere var lagt til grunn .	Maiddái persovnnalaš vearromáksiid vearut lassánedje eambo go álggos meroštallojuvvon .
En gjennomgang av den nye informasjonen tilsier at anslaget for strukturelle skatter i 2011 settes opp med om lag 3 milliarder kroner .	Ođđa dieđut mielddisbuktet ahte struktuvrralaš vearuid meroštallan lasihuvvo sullii 3 miljárdda kruvnnuin jagi 2011 .
Øvrige poster utenom skatter og avgifter bidrar til å redusere det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet med 6,8 milliarder kroner i forhold til anslagene for 2011 i Nasjonalbudsjettet 2012 .	Eará oasit earret vearut ja divadat mielddisbuktet ahte struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáhcaga meroštallan njiedjá 6,8 miljárdda kruvnnuin jagi 2011 meroštallama ektui Jagi 2012 našunálabušeahtas .
Det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet i 2011 kan etter dette anslås til 99 milliarder kroner , som er 9,8 milliarder kroner lavere enn lagt til grunn i Nasjonalbudsjettet 2012 .	Jagi 2011 struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza meroštallojuvvo 99 miljárdda kruvdnui , mii lea 9,8 miljárdda unnit go mii Jagi 2012 našunálabušeahtas lea biddjojuvvon vuođđun .
Målt som andel av verdiskapingen i fastlandsøkonomien anslås det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet å bli redusert med 0,6 prosentpoeng fra 2010 til 2011 .	Mihtiduvvon nannánkapitála árvoháhkama oassin meroštallojuvvon struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza njiedjá 0,6 proseanttain jagis 2010 jahkái 2011 .
Budsjettet for 2011 framstår dermed nå som litt mer innstrammende enn tidligere anslått .	Jagi 2011 bušeahtta lea de veháš unnit go álggos árvvoštallojuvvon .
Siden Stortinget vedtok budsjettet i fjor høst er det oljekorrigerte underskuddet på statsbudsjettet redusert med 50,8 milliarder kroner .	Maŋŋágo Stuorradiggi mearridii bušeahta diimmá čavčča , de lea oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáhcaga meroštallan stáhtabušeahtas geahpeduvvon 50,8 miljárdda kruvnnuin .
Reduksjonen skyldes i stor grad økte skatteinntekter fra fastlandsøkonomien , særlig som følge av høyere skatter fra næringslivet enn lagt til grunn i Nasjonalbudsjettet 2011 , økte utbytteinntekter og reduserte renteutgifter .	Nannánekonomiija lassi vearrosisaboađut leat erenoamážit váikkuhan geahpedeapmái , áinnas ealáhusaid aliduvvon vearuid geažil mat eai lean Jagi 2011 našunálabušeahtas mielde , eambo vuoitoboađut ja unniduvvon reantogolut .
Det oljekorrigerte underskuddet i 2011 anslås nå til 84,2 milliarder kroner .	Jagi 2011 oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza meroštallojuvvo dál 84,2 miljárdda kruvdnun .
Dette underskuddet dekkes ved en tilsvarende overføring fra Statens pensjonsfond utland .	Dát vuollebáza gokčojuvvo seammá sturrosaš ruhtasupmiin Stáhta penšuvdnafoanddas olgoriikkas .
Anslaget for statens netto kontantstrøm fra petroleumsvirksomheten i 2011 er satt opp med 64,5 milliarder kroner fra saldert budsjett , til 352,5 milliarder kroner .	Netto ruhtaboahtin petroleadoaimmain stáhtii jagi 2011 lea meroštallojuvvon lassánit sáldejuvvon bušeahtas 64,5 miljárdda kruvnnuin , 352,5 miljárdda kruvnnu rádjai .
Oppjusteringen skyldes hovedsakelig høyere petroleumspriser i 2011 enn anslått i fjor høst .	Lassáneapmi lea eanaš dannego petroleahattit jagis 2011 leat alibut go dat mii lei meroštallojuvvon diimmá čavčča .
Den reelle , underliggende utgiftsveksten på statsbudsjettet anslås nå til 2 ¼ prosent i 2011 , målt i forhold til regnskapet for 2010 .	Duohta , vuollálas gollolassáneapmi jagi 2011 stáhtabušeahtas meroštallojuvvo dál 21/4 proseantan , mihtiduvvon jagi 2010 rehketdoalu ektui .
Dette er om lag som lagt til grunn i Nasjonalbudsjettet 2011 .	Dát lea sullii seammá go dat mii Jagi 2011 našunálabušeahtas lei ovddiduvvon .
Den nominelle , underliggende utgiftsveksten er anslått til 5,7 pst. .	Nominála , vuollálas gollolassáneapmi lea meroštallojuvvon 5,7 proseantta .
Anslag for 2011 på ulike tidspunkt .	Jagi 2011 meroštallamat iešguđet áiggiid .
Mrd. kroner og prosent	Mrd. kruvnnut ja proseanta
NB 11 ( høst 2010 )	NB . 11 ( čakčat 2010 )
RNB .	RNB .
11 ( vår 2011 )	11 ( giđđat 2011 )
NB 12 ( høst 2011 )	NB . 12 ( čakčat 2011 )
Nysaldert ( nå )	Ođđasáldejuvvon ( dál )
A ) Oljekorrigert underskudd , mrd. kroner	A ) Oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza , mrd. kruvnnu
B ) Strukturelt , oljekorrigert underskudd , mrd. kroner	B . ) Struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáza , mrd. kruvnnu
C ) Forventet fondsavkastning , mrd. kroner	C ) Einnostuvvon foandavuoitu , mrd. kruvnnu
D ) Avstand til 4%-banen ( B-C ) , mrd. kroner	D ) Gaska 4 prosentii ( B-C ) , mrd. kruvnnu
E ) Budsjettimpuls , prosentpoeng	E ) Bušeahttamannolat , proseanttat
F ) Reell underliggende utgiftsvekst , pst. .	F ) Duohta vuollálas gollolassáneapmi , pst. .
G ) Overskudd i statsbudsjettet og Statens pensjonsfond , mrd. kroner	G ) Stáhtabušeahta ja Stáhta Penšuvdnafoandda badjebáza , mrd. kruvnnu
) Endring i det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet målt som andel av trend-BNP for Fastlands-Norge .	Struktuvrralaš , oljorehketdoalu maŋŋásaš vuollebáhcaga nuppástuhttimat mihtiduvvon oassin Nannán-Norgga BNP-loguin
Kilde : Finansdepartementet	Gáldu : Finánsadepartemeanta
45 S ( 2011-2012 ) .	Dárkilat dieđuid gávnnat dáppe : Prop. 45 S ( 2011-2012 )
Nyhet , 17.10.2012	Ođas , 17.10.2012
Oversikt over regjeringens oppfølging av anbefalinger fra FNs spesialrapportør for urfolks rettigheter	Bajilgovva das mot ráđđehus čuovvola ON eamiálbmotvuoigatvuođaid spesiáladieđiheaddji ávžžuhusaid
FNs spesialrapportør for urfolks rettigheter , professor James Anaya , ga i januar 2011 ut en rapport om samenes situasjon i Finland , Sverige og Norge .	ON eamiálbmotvuoigatvuođaid spesiáladieđiheaddji , professor James Anaya , almmuhii 2011 ođđajagimánus raportta sámiid dili birra Suomas , Ruoŧas ja Norggas .
Regjeringen har nå laget en oversikt over hvordan anbefalingene fra Anaya til Norge følges opp .	Ráđđehus lea dál ráhkadan bajilgova das Mot Norga čuovvola Anaya ávžžuhusaid .
Spesialrapportørens rapport fra 2011 inneholder en rekke merknader og anbefalinger til statene .	Spesiáladieđiheaddji 2011 raporta sisttisdoallá muhtun mearkkašumiid ja ávžžuhusaid stáhtaide .
De fleste av anbefalingene til Norge blir allerede fulgt opp , enten ved prosesser som er godt i gang , eller ved at regjeringen har tatt stilling til spørsmålene som er reist .	Eanas ávžžuhusain mat gullet Norgii leat juo čuovvoluvvon , juogo proseassaiguin mat juo bures leat boahtán johtui , dahje go ráđđehus lea mearridan juoidá gažaldagaide mat leat jerrojuvvon .
Oversikten ( på engelsk ) er et verktøy for myndighetene i arbeidet med å følge opp anbefalingene fra spesialrapportøren .	Bajilgovva ( eŋgelasgillii ) lea reaidu eiseválddiide barggus čuovvolit spesiáladieđiheaddji ávžžuhusaid .
Dokumentet er skrevet på engelsk for lett å kunne brukes av departementene i aktuelle internasjonale sammenhenger .	Dokumeanta lea čállojuvvon eŋgelasgillii vai departemeanttaide lea álki dan geavahit áigeguovdilis riikkaidgaskasaš oktavuođain .
Oversikten vil bli oppdatert i 2013 og 2014 .	Bajilgovva ođasmahttojuvvo 2013:s ja 2014:s .
Overview of Norway ' s follow-up of the report ( pdf )	Overview of Norway ' s follow-up of the report ( pdf )
Rapport fra FNs spesialrapportør for urfolks rettigheter om samenes situasjon i nordiske land - 2011 ( PDF )	ON eamiálbmotvuoigatvuođaid spesiáladieđiheaddji raporta sámiid dili birra davviriikkain - 2011 ( PDF )
Rapport fra FNs spesialrapportør for urfolks rettigheter om samenes situasjon i nordiske land - 2011 - norsk oversettelse ( PDF )	ON eamiálbmotvuoigatvuođaid spesiáladieđiheaddji raporta sámiid dili birra davviriikkain – 2011 – dárogiel jorgaleapmi ( PDF )
Nr. : 140	Nr. : 140
Oppgaver knyttet til Ressurssenter for natur- og reindriftstjenester overføres til NAV	Bargamušat mat čatnasit Luonddu- ja boazodoallobálvalusaid resursaguovddážii , sirdojuvvojit NAVii
Regjeringen foreslår i saldert budsjett for 2007 at oppgaver knyttet til Ressurssenter for natur- og reindriftstjenester overføres Arbeids- og velferdsetaten .	Ráđđehus evttoha 2007 salderejuvvon bušeahtas ahte dat bargamušat mat čatnasit Luonddu- ja boazodoallobálvalusaid resursaguovddážii , sirdojuvvojit Bargo- ja čálgoetáhtii .
NAV-Kautokeino vil etter mitt syn være den virksomheten i Kautokeino som innehar den bredeste kunnskapen om arbeidsmarkedet i Indre Finnmark .	– Easkka Guovdageidnui ásahuvvon NAV-kontuvrra doaimmaid oassi lea veahkehit daid olbmuid geat heitet boazodoalus ja álget eará bálkáhuvvon bargui .
Kontoret har kompetanse om samisk språk , kultur og næringsliv som vil være avgjørende når etaten skal bistå personer fra reindriften .	Kontuvrras lea gelbbolašvuohta gielas , kultuvrras ja ealáhuseallimis mii lea mearrideaddji dehálaš go etáhta galgá veahkehit boazodoalus heaiti olbmuid .
Målet må være å finne annet inntektsgivende arbeid hvor reindriftsutøveres unike kunnskap kan nyttiggjøres , sier statssekretær Raimo Valle .	Ulbmil ferte leat gávdnat sidjiide eará dienasbarggu mas boazodoalli áidnolaš máhttu lea ávkkálaš , dadjá stáhtačálli Raimo Valle .
Med sitt nettverk av samarbeidspartnere og sin kompetanse om arbeidsmarkedet og arbeidsrettede tiltak , vil Arbeids- og velferdsetaten ha gode forutsetninger for å finne hensiktsmessige løsninger for reindriftsutøvere som forlater reindriften .	Iežas ovttasbargoguimmiiguin ja gelbbolašvuođain bargomárkana birra ja barggu háhkki doaibmabijuid birra leat Bargo- ja čálgoetáhtas buorit vejolašvuođat gávdnat heivvolaš čovdosiid boazodolliide geat heitet bargamis boazodoalus .
Opplysningsvesenets fond	Čuvgehuslágádusa foanda
Opplysningsvesenets fond er en av landets største grunneiere og er blant annet eier av mange prestegårder , presteboliger , festetomter og store skogarealer .	Čuvgehuslágádusa foanda lea okta riikka stuorámus eanaeaiggádiin ja dat eaiddáduššá earret eará ollu báhpagárdimiid , báhpadáluid , láigoviessosajiid ja stuorra vuovdeviidodagaid .
Opplysningsvesenets fond skal tilgodese kirkelige formål i samsvar med Grunnloven § 106 og lov om Opplysningsvesenets fond .	Čuvgehuslágádusa foanda galgá fuolahit girkolaš ulbmiliid Vuođđolága § 106 vuođul ja lága vuođul Čuvgehuslágádusa foandda birra .
Fondet har mange likhetstrekk med en stiftelse i dette at verdier skal bevares og avkastningen tilgodese spesielt definerte formål .	Foanda sulastáhttá máŋgga láhkai vuođđudussii dannego árvvut galget bisuhuvvot ja vuoitu galgá geavahuvvot erenoamážit mearriduvvon ulbmiliidda .
Fondet forvaltes av Forvaltningsorganet for Opplysningsvesenets fond og er underlagt Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) .	Foandda hálddaša Čuvgehuslágádusa foandda hálddašanorgána ja dat lea biddjojuvvon Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta ( OHDa ) vuollásažžan .
Nr. : 50/2011	Nr. : 50/2011
Nytt hovedstyre i Norges Bank	Norgga Báŋkku ođđa váldostivra
Regjeringen har i dag gjenoppnevnt Liselott Kilaas som medlem til hovedstyret i Norges Bank , og oppnevnt Egil Matsen som nytt medlem til hovedstyret .	Ráđđehus lea otne ođđasis nammadan Liselott Kilaas Norgga Báŋkku váldostivrra miellahttun , ja ođđa váldostivrra miellahttun fas Egil Matsen .
Espen R. Moen oppnevnes som nytt 2. varamedlem til Norges Banks hovedstyre , til erstatning for Egil Matsen .	Espen R. Moen nammaduvvui 2. várrelahttun Norgga Báŋkku váldostivrii , Egil Matsen sadjái .
Alle medlemmene er oppnevnt for perioden 1. januar 2012 – 31. desember 2015 .	Buot miellahtut leat nammaduvvon áigodahkii ođđajagimánu 1. b. 2012 – juovlamánu 31.12.2015 .
Liselott Kilaas har bedriftsøkonomisk kompetanse og erfaring fra næringslivet .	Liselott Kilaas:s lea fitnoekonomalaš máhtu ja hárjáneapmi ealáhuseallimis .
Egil Matsen er professor ved Institutt for samfunnsøkonomi , NTNU , og forsker innen makroøkonomi og finans , og har vært 2. varamedlem i hovedstyret siden 1. januar 2010 .	Egil Matsen lea professor NTNU servodatekonomalaš instituhtas , ja makroekonomiija- ja finánsasuorggi dutki , ja lea doaibman váldostivrra 2. várrelahttun ođđajagimánu 1. beaivve 2010 rájes .
Espen R. Moen oppnevnes som nytt 2. varamedlem til Norges Banks hovedstyre til erstatning for Egil Matsen .	Espen R. Moen nammaduvvo 2. várrelahttun Norgga Báŋkku váldostivrii Egil Matsen sadjái .
Moen er professor i samfunnsøkonomi ved BI og professor II ved Universitetet i Oslo .	Moen lea servodatekonomiija professor BI:s ja professor II Oslo Universitehtas .
- Jeg er godt tilfreds med den nye sammensetningen av hovedstyret .	- Mun lean hirbmat duhtavaš váldostivrra čoahkkádusain .
Det er viktig at hovedstyrets sammensetning reflekterer en bred faglig bakgrunn og kompetanse , og med betydelig innsikt i samfunnsøkonomiske problemstillinger , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Lea dehálaš ahte váldostivrras lea viiddis fágaduogáš ja gealbu , ja buorre áddejupmi servodatekonomalaš áššečuolmmaide , lohká finánsaministtar Sigbjørn Johnsen .
Fra 1. januar 2012 vil hovedstyret med dette få følgende sammensetning ( de ansattes representanter er ikke tatt med ) :	Váldostivrra čoahkkádus ođđajagimánu 1. beaivve 2012 rájes ( bargiid áirras ii leat dás mielde ) :
Leder : Sentralbanksjef Øystein Olsen Nestleder : Visesentralbanksjef Jan Fredrik Qvigstad	Jođiheaddji : Váldobáŋkku hoavda Øystein Olsen Nubbinjođiheaddji : Váldobáŋkku sadjásašhoavda Jan Fredrik Qvigstad
Første varamedlem : Universitetsstipendiat Gøril Bjerkan , Bærum Andre varamedlem : Professor Espen R. Moen , Oslo	Nubbi várrelahttu : Professor Espen R. Moen , Oslo
Organisasjon	Organisašuvdna
Arbeidsdepartementet har fire fagavdelinger , to administrasjonsavdelinger og en stabsavdeling .	Bargodepartemeanttas leat čieža fágaossodaga , guokte hálddahusossodaga ja bargoveahkaossodat .
Departementet ledes av arbeidsministeren .	Departemeantta jođiha bargo- ja searvadahttinministtar .
Statsråden har en politisk stab med to statssekretærer og en politisk rådgiver .	Stáhtaráđis lea politihkalaš bargoveahka mas leat njeallje stáhtačálli ja politihkalaš ráđđeaddi .
Departementsråden er departementets administrative leder .	Departemeantaráđđi lea departemeantta hálddahusa jođiheaddji .
I departementsrådens stab inngår presse- og kommunikasjonsseksjonen , forværelse for departementsråd , og forværelser for politisk ledelse .	Departemeantaráđi bargovehkii gullet preassa- ja gulahallansekšuvdna , departemeantaráđi ovdakontuvra ja politihkalaš njunušgotti ovdakontuvrrat .
Organisasjonskart ( Klikk på bildet for større versjon )	Organisašuvdnakárta Stuorrudastte kártta čoahkkalemiin .
Organisasjon	Organisašuvdna
Departementet fungerer som sekretariat for fiskeri- og kystministeren , og utøver sin administrative myndighet gjennom oppgaver som tilrettelegging og implementering av lover og reguleringer .	Departemeanta doaibmá guolástus- ja riddoministara čállingoddin , ja geavaha iežas hálddahuslaš válddi dakkár bargamušaid bokte go lágaid ja njuolggadusaid lágidemiin ja fápmuibidjamiin .
Det er ca. 110 tilsatte i Fiskeri- og kystdepartementet .	Lea su. 110 bargi Guolástus- ja riddodepartemeanttas .
Fordelt på kjønn er det nesten like mange menn som kvinner ansatt .	Juhkkon sohkabeliide leat dát gosii lihkka ollu dievddut go nissonat .
Departementet ble opprettet i 1946 .	Departemeanta ásahuvvui1946’s .
Norge var den første nasjonen i verden som etablerte et eget departement for fiskeriene .	Norga lei vuosttas našuvdna mailmmis mii ásahii sierra departemeantta guolástussii .
Før den tid sorterte fiskerisaker under Handelsdepartementet .	Ovdal dan gulle guolástusáššit Gávpedepartemeantta vuollái .
Fiskeri- og kystdepartementet har ansvar for disse områdene	Guolástus- og riddodepartemeanttas lea ovddasvástádus dáin surggiin
Fiskerinæringen	Guolástusealáhus
Havbruksnæringen	Áhpegeavahanealáhus
Sjømattrygghet , fiskehelse og - velferd	Mearrabiebmooadjebasvuohta , guolledearvvašvuohta ja - buorredilli
Havner , infrastruktur for sjøtransport og beredskap mot akutt forurensing	Hápmanat , mearrajohtolaga infrastruktuvra ja fáhkka nuoskkideapmi gearggusvuohta
Departementet fungerer som sekretariat for fiskeri- og kystministeren , og utøver sin administrative myndighet gjennom oppgaver som tilrettelegging og implementering av lover og reguleringer .	Departemeanta doaibmá Guolástus- ja riddoministara čállingoddin , ja doaimmaha hálddahuslaše válddis dakkár doaimmaiguin nugo lágaid ja njuolggadusaid heiveheapmi ja čađaheapmi .
Departementet konsentrerer seg om de viktigste politiske oppgavene , mens faglige oppgaver og behandling av enkeltsaker i større grad behandles i underliggende etater og institusjoner .	Departemeanta guovdilasta deaŧaleamos politihkalaš bargguid , ja fágalaš doaimmat ja ovttaskas áššit gieđahallojit fas eanet vuolit etáhtain ja ásahusain .
Fiskeri- og kystdepartementet er organisert i tre avdelinger	Guolástus- ja riddodepartemeanta lea organiseremis leat njeallje ossodaga
Avdeling for havbruk , sjømat og marked	Áhpegeavaheami- , mearrabiebmo- ja márkanossodat
Forsknings- og innovasjonsavdelingen	Dutkan- ja innovašuvdnaossodat
Havressurs- og kystavdelingen	Resurssa- ja áhpeossodat
Kommunikasjonsenheten og administrasjonsenheten er direkte underlagt departementsråden .	Gulahallanovttadat ja hálddáhusovttadat lea biddjon njuolga departemeantaráđi vuollái .
Organisasjonskart	Organisašuvdnakárta
Organisasjon	Organisašuvdna
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet samordner fornyingsarbeidet i offentlig sektor og har ansvar for forvaltningspolitikk , konkurransepolitikk , IKT-politikk , kirkesaker , den statlig arbeidsgiverpolitikken og spørsmål knyttet til samer og nasjonale minoriteter .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta oktiiheivehallá ođasmahttinbarggu almmolaš suorggis ja das lea ovddasvástádus hálddahuspolitihkas , gilvopolitihkas , DGT-politihkas , girkoáššiin , stáhtalaš bargoaddipolitihkas ja áššiin mat gullet sámiide ja nationála unnitloguide .
Departementet ledes av fornyings- , administrasjons- og kirkeministeren .	Departemeantta jođiha ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar .
Statsråden har en politisk stab med to statssekretærer og en politisk rådgiver .	Stáhtaráđis lea politihkalaš stába mas leat guokte stáhtačálli ja okta politihkalaš rávvejeaddji .
Departementsråd Karin Moe Røisland er departementets øverste administrative leder .	Departemeantaráđđi Karin Moe Røisland lea departemeantta bajimus hálddahuslaš jođiheaddji .
I departementsrådens stab inngår Kommunikasjonsenheten og forværelse for departementsråd og politisk ledelse .	Departemeantaráđi stábas leat Gulahallanovttadat ja departemeantaráđi ja politihkalaš njunnošiid ovdalatnja .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet har syv avdelinger : Administrasjonsavdelingen , Avdeling for IKT og fornying , Arbeidsgiverpolitisk avdeling , Kirkeavdelingen , Konkurransepolitisk avdeling , Same- og minoritetspolitisk avdeling og Statsforvaltningsavdelingen .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas leat čieža ossodaga : Hálddahusossodat , DGT- ja ođasmahttinossodat , Bargoaddipolitihkalaš ossodat , Girkoossodat , Gilvopolitihkalaš ossodat , Sámi- ja minoritehtapolitihkalaš ossodat ja Stáhtahálddahusossodat .
Organisasjon	Organisašuvdna
Forsvarsministeren er Forsvarsdepartementets sjef og politiske leder .	Suodjalusministtar lea Suodjalusdepartemeantta hoavda ja politihkalaš njunuš .
Hun har en statssekretær og en politisk rådgiver .	Sus lea stáhtačálli ja politihkalaš ráđđeaddi .
Departementsråden er departementets høyeste faste embetsmann .	Departemeantaráđđi lea departemeantta bajimus fásta virgeolmmoš .
Departementsråden skal avlaste og være rådgiver for statsråden i arbeidet med ledelse og samordning av departementets arbeid .	Departemeantaráđđi galgá veahkehit stáhtaráđi ja addit ráđiid stáhtaráđđái departemeantta jođihan- ja buohtalastinbarggus .
Departementsråden har i sin stab en assisterende departementsråd som fungerer i departementsrådens fravær , en internrevisjon , en kommunikasjonsenhet og et sekretariat .	Departemeantaráđi bargovehkii gullá sadjásaš departemeantaráđđi , gii doaibmá departemeantaráđi ovddas , siskkáldas dárkkisteapmi ja čállingoddi .
Departementet er inndelt i fire fagavdelinger som ledes av hver sin ekspedisjonssjef :	Departemeanta juohkása muđui viđa fágaossodahkan , maid guđege jođiha ekspedišuvdnahoavda .
Forsvarsdepartementet har disse underliggende etatene :	Suodjalusdepartemeanttas leat čuovvovaš ossodagat :
Forsvaret er Forsvarsdepartementets største underliggende etat med ansvar for styrkeproduksjon og de ulike våpengrener .	Suodjalus lea Suodjalusdepartemeantta stuorámus vuollásaš etáhta , man ovddasvástádus lea fámuid buvttadeapmi ja sierra vearjosurggiin .
Forsvarets forskningsinstitutt ( FFI ) har til formål å drive forskning og utvikling for Forsvarets behov .	Suodjalusa dutkaninstituhta ( SDI ) ulbmil lea dutkat ja ovdánahttit Suodjalusa dárbbuid mielde .
FFI skal være Forsvarets politiske og militære ledelses rådgiver i faglige spørsmål innenfor instituttets arbeidsområde .	SDI galgá leat Suodjalusa politihkalaš ja militeara jođihangotti ráđđeaddi dakkár fágalaš gažaldagain , mat gullet instituhta bargosuorgái .
Forsvarsbygg har kontorer over hele landet og har ansvar for all bygningsmasse i Forsvaret .	Suodjalushuksehusas leat kantuvrrat miehtá riikka , ja das lea ovddasvástádus buot Suodjalusa visttiin .
Nasjonal sikkerhetsmyndighet ( NSM ) er opprettet som direktorat med virkning fra 1. januar 2003 .	Nationála sihkkarvuođaváldi ( NSV ) lea ásahuvvon direktoráhttan ođđajagemánu 1. b. 2003 rájes .
Direktoratet er administrativt underlagt Forsvarsdepartementet , og rapporterer med faglig ansvarslinje til Justisdepartementet for oppgave løsning i sivil sektor og til Forsvarsdepartementet for militær sektor .	Direktoráhtta gullá hálddahuslaččat Suodjalusdepartementii , ja vástida fágalaččat Justisdepartementii siviila suorggi doaimmaid čoavdimis ja Suodjalusdepartementii militeara suorggis .
Organisasjon	Organisašuvdna
Kommunal‑ og arbeidsdepartementet ( KRD ) ble opprettet i 1948 .	Gielda- ja guovlodepartemeanta ( GGD ) ceggejuvvui 1948 .
Til å begynne med arbeidet departementet med arbeidsmarkedet og med kommunal økonomi og styring .	Álggus lei departemeanttas ovddasvástádus gažaldagain , mat guske baromárkanii ja gielddalaš ekonomiijai ja stivremii .
I takt med samfunnsutviklingen har departementet siden skiftet navn flere ganger , og har fått endret sitt arbeidsområde .	Departemeanta lea das rájes go álggahuvvui ja dađistaga go servodat lea gárgeduvvan , ožžon eatnat ođđa bargoduovdagiid .
I dag har departementet ansvaret for spørsmål som gjelder bolig‑ og bygningspolitikk , regional‑ og distriktspolitikk , lokalforvaltning , kommuneøkonomi og gjennomføring av valg .	Dál lea departemeanttas ovddasvástádus gažaldagain , mat gustojit ásodatpolitihkkii , regionála- ja guovllupolitihkkii , báikkálašhálddaheapmái ja válggaid čađaheapmái .
Statsråden og to statssekretærer utgjør den politiske ledelsen i Kommunal‑ og regionaldepartementet .	Stáhtaráđđi ja golbma stáhtačálli leat Gielda- ja guovlodepartemeantta politihkalaš jođihangoddi .
I tillegg har statsråden en politisk rådgiver .	Lassin lea stáhtaráđis politihkalaš ráđđeaddi .
Departementsråden innehar den øverste faste embetsstillingen i departementet .	Departemeantaráđđi helpe ja rávve stáhtaráđi , ja bálddalastá departemeantta barggu .
Departementsråden avlaster og er rådgiver for statsråden , og samordner arbeidet i departementet .	Departemeanttas lea dieđihanovttadat , mii galgá čuvgehit vuoigatvuođain , evttohusain ja mearrádusain , mat gullet departemeantta vuollái .
Kommunal‑ og regionaldepartementet har ca. 190 ansatte .	Gielda- ja guovlodepartemeanttas leat sullii 190 virgehasa .
Kort fortalt fungerer departementet som stab for statsråden .	Departemeanta doaibmá bargogoddin stáhtaráđđai , juos oanehaččat galgá muitalit .
Plan‑ og administrasjonsavdelingen har en samordningsfunksjon og skal sørge for effektiv drift av departementet , mens Kommunikasjonsenheten er departementets fagenhet for kommunikasjon .	Departemeanttas leat dál guhtta ossodaga : Ásodat- ja huksenossodat , Regionálapolitihkalaš ossodat , Gieldaossodat , Plána- ja hálddahusossodat
Organisasjon	Organisašuvdna
Det er ca. 160 tilsatte i den sentrale landbruksadministrasjonen i Regjeringskvartalet i Oslo .	Ráđđehuskvartálas Oslos leat guovddáš eanandoallohálddahusas sullii 160 bargi .
Landbruks- og matdepartementet ble opprettet 1. april 1900 .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta ásahuvvui cuoŋománu 1. beaivvi 1900:s .
Før den tid sorterte landbrukssaker under Indredepartementet .	Ovdal dan ledje eanandoalloáššit Siskkáldasdepartemeantta vuolde .
Siden da har tallet på avdelinger og kontorer vekslet en god del .	Maŋŋel dan leat ossodagaid ja kantuvrraid logut rievddadan oalle ollu .
Organisasjon	Organisašuvdna
Nærings- og handelsdepartementet har ansvaret for å utforme en fremtidsrettet næringspolitikk .	Ealáhus- ja gávpedepartemeantta ovddasvástádus lea hábmet boahttevuhtii ealáhuspolitihka .
Det innebærer å påvirke alle politikkområder som har betydning for verdiskaping .	Dat mearkkaša ahte galgá váikkuhit buot politihkkasurggiide mat gusket árvoháhkamii .
Det er den samlede verdiskapingen i landet som bestemmer nivået på velstand og velferd i Norge .	Lea ollislaš árvoháhkan riikkas mii lea mearrideaddjin dasa makkár dássi buresbirgejeaddji Norggas galgá leat .
Målet for regjeringens næringspolitikk er derfor at vi skal ha størst mulig verdiskaping i norsk økonomi .	Danin lea ráđđehusa ealáhuspolitihka ulbmil ahte mis galgá leat nu buorre árvoháhkan go vejolaš norgga ekonomiijas .
Departementet skal utforme , forvalte og tilrettelegge politikk for norsk næringsvirksomhet og fremme handel , forskning og innovasjon , entreprenørskap , tilgang på kompetent kapital , samt andre næringspolitiske virkemidler og skipsfartspolitikk .	Departemeanta galgá hábmet , hálddašit ja láhčit dili norgga ealáhuspolitihkkii ja ovddidit gávppašeami , dutkama ja innovašuvnna , barggaheaddji doaimma , gelbbolaš kapitála oažžuma , ja eará ealáhuspolitihkalaš váikkuhangaskaomiid ja skiipajohtolatpolitihka .
Nærings- og handelsdepartementet skal også bidra til samordning av ulike departementers arbeid for å sikre en helhetlig , god og fremtidsrettet næringspolitikk .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta galgá maid váikkuhit oktiiheivehit iešguđet departemeanttaid barggu sihkkarastit ollislaš , buori ja ovddosguvluidoaibmi ealáhuspolitihka .
Departementet er sekretariat for nærings- og handelsministeren .	Departemeanta lea ealáhus-ja gávpeministara čállingoddi .
Dette innebærer å gi faglige råd til statsråden og regjeringen på det næringspolitiske området og bistå i utarbeidelsen av dokumenter til Stortinget .	Dát mearkkaša ahte galgá addit fágalaš ráđiid stáhtaráđđái ja ráđđehussii ealáhuspolitihkalaš suorggis ja veahkehit ráhkadit Stuoradiggái dokumenttaid .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .
Anne Kirsten Østby :	Anne Kirsten Østby :
- Vanskelig å kutte internatforbindelsen	- Váttis botket internáhttačatnagasa
Intervjua av Ingjerd Tjelle	Ingjerd Tjelle jearahallan Sámás : Máret Sárá
Anne Kirsten Østby ( Foto : Ingjerd Tjelle )	Anne Kirsten Østby ( Govva : Ingjerd Tjelle )
Sist på 1990-tallet intervjuet tidligere NRK-journalist Ingjerd Tjelle tidligere elever og ansatte ved internater i Finnmark .	1990-logu loahpageahčen jearahalai ovddeš NRK-journalista Ingjerd Tjelle Finnmárkku internáhtaid ovddeš ohppiid ja bargiid .
Fortellingene til elevene ble trykt i boka Bortsendt og internert .	Internáhttamánáid muitalusat deaddiluvvojedje girjái Bortsendt og internert .
Møter med internatbarn ( Polar forlag 2000 ) , men intervjuene med tidligere internatansatte har ikke blitt trykt tidligere .	Møter med internatbarn ( Polar lágádus 2000 ) , muhto internáhttabargiid jearahallamat eai leat ovdalis almmuhuvvon .
Vi har fått lov til å trykke Ingjerd Tjelles intervju med Anne Kirsten Østby .	Mii leat ožžon lobi deaddilit Ingjerd Tjelle jearahallama Soffá-Per-Jovnna Ánne Kirsttiin .
Selv om de to siste internatene i Finnmark ble lagt ned sommeren 1999 , eksisterer det fortsatt et internat i Anne Kirsten Østbys hode .	Vaikko guokte maŋimus internáhta Finnmárkkus heaittihuvvojedje geasset 1999:s , de liikká gávdno internáhtta Soffá-Per-Jovnna Ánne Kirstte oaivvis .
Hun sier nemlig " Internatet , vær så god " når du ringer henne på arbeidsplassen som er kantina på skolen i Karasjok .	Son namalassii vástida " Internáhtta , leage buorre " go čuojahit su bargosadjái mii lea skuvlla boradanlatnja Kárášjogas .
Hun kan også si " internatet " når folk ringer hjem til henne .	Son maiddái meaddá vástidit " internáhtta " go olbmot čuojahit sutnje ruoktot .
Internatlivet har fulgt henne så lenge at det er vanskelig å bare kutte forbindelsen .	Internáhttaeallin lea su čuvodan nu guhká ahte lea váttis fáhkkestaga botket čatnagasa .
Det begynte for vel 50 år siden .	50 jagi dás ovdal dat álggii .
Den sju år gamle samejenta fra Anarjokdalen måtte sendes til internatet i Karasjok .	Čiežajahkásaš sámenieiddaža Anárjogas fertejedje sáddet internáhttii Kárášjohkii .
Som så mange andre samisktalende barn forstod hun lite eller ingenting av det som skjedde i klasserommet .	Nugo máŋga eará sámegielahálli máná , de son unnán áddii dahje ii maidige ádden das mii klássalanjas dáhpáhuvai .
- Jeg husker merkelig nok ingenting fra klasserommet og hva som skjedde i timene .	- Imaštalan go mun in muitte maidige das mii klássalanjas ja diimmuin dáhpáhuvai .
Vanligvis har jeg ikke problemer med husken , men akkurat der er jeg blank .	Dábálaččat mus ii leat váttisvuohta muittuin , muhto justa diekko gal in muitte maidige .
Og i ettertid har jeg funnet ut at det må skyldes at jeg ikke skjønte noe av det som foregikk der .	Maŋŋá lean gávnnahan ahte dát ferte leat dan sivas go mun in ádden maidige das mii doppe dáhpáhuvai .
Det må ha vært en avgrunn mellom oss elevene og de norske lærerne .	Fertii leat botnihisvuohta min ohppiid ja dáža oahpaheddjiid gaskkas .
Jenter på Grensen skole .	Rája skuvlla nieiddat .
Fra venstre : Marie Anna Krokmo ( Anti ) , Ellen Ingrid Ulvenes , Ingrid Moeng ( Boine ) , Berit Anne Anti ( Laiti ) , Marit Boine ( Østby ) , Anne Kirsten Boine ( Østby ) , Sigrid Lund ( Boine ) .	Gurut bealde : Marie Anna Krokmo ( Anti ) , Ellen Ingrid Ulvenes , Ingrid Moeng ( Boine ) , Berit Anne Anti ( Laiti ) , Marit Boine ( Østby ) , Anne Kirsten Boine ( Østby ) , Sigrid Lund ( Boine ) .
Et lyspunkt finnes likevel midt i hukommelsestapet - i 5. klasse fikk Anne Kirstens klasse en lærer som kunne samisk .	Liikká lea illu muittohisvuođas - 5. luohkás Ánne Kirste oaččui oahpaheaddji gii máhtii sámegiela .
- Vi var lykkelige fordi vi kunne kommunisere .	- Mii leimmet lihkolaččat go áddehalaimet .
Minnene herfra dreier seg blant annet om en omreisende tryllekunster som hadde forestilling i internatkjelleren og en vaktmester og kjæresten hans som gjorde inntrykk .	Muittut dáppe ledje earret eará ahte johtti geaidindáiddáris lei čájáhus internáhttakealláris ja viessohoaiddár ja su moarsi geat muitui leaba báhcán .
Dessuten var rommene stengt hele dagen , så fantasien på hva de skulle bruke fritida til hadde fritt spillerom .	Lanjat ledje lohkas olles beaivve , nu ahte sii fertejedje geavahit hutkáivuođa jos galge asttuáigge loaktit .
Leker fantes ikke , bortsett fra lærerungenes , som man tjuvlånte av og til .	Duhkorasat eai gávdnon erret go oahpaheddjiid mánáin ja daid mii luoikkaheimmet muhtumin .
Hun vrir ansiktet i grimaser når hun forteller om det - matstellet er ikke bestandig noe hun minnes med glede .	Son nirvu go muitala dán birra - borramušat eai leat dat maid mielas muittaša .
Kanskje var det den fæle havresuppa som gjorde at hun senere ble husmor-assistent , husmor og kjøkkensjef på internat ?	Soaitá leat dán bahča hávvarmáli sivva ahte son maŋŋá šattai internáhta dáloeamida veahkkebargin , dálueamidin ja gievkkanhoavdan ?
Konfirmasjon i Karasjok 1958 .	Konfirmašuvdna Kárášjogas 1958:s .
Liksom flyttsamer og fastboende hadde hver sin skolekrets , hadde de også hver sin konfirmasjon .	Seammaláhkái go badjeolbmuin ja dáloniin lei goappat skuvlabiire , de sis lei maiddái goappat konfirmašuvdna .
Anne Kirsten blei konfirmert med den fastboende gruppa .	Ánne Kirste konfirmerejuvvui dáloniid joavkkus .
Dette bildet forteller mye om den utviklinga som var på gang i Karasjok i den tida : Alle guttene har dress , mens jentene har kofte .	Dát govva muitala ollu ovdáneami birra mii dalle dáhpáhuvai Kárášjogas ; Buot gánddain lea dreassa , nieiddain fas lea gákti .
I flyttsamekretsen hadde også guttene kofte .	Badjeolbmuidbiirres lei maiddái gánddain gákti .
Presten er Kielland , konfirmantene er : Berit Salomonsen , Marit Anne Bæverrud , Berit Anne Anti , Ragnhild Strømeng , Ingrid Moeng , Ellen Kirsten Biti , Dagny Johnskareng , Marit Boine , Ingrid Lyngstad , Ruth Salomonsen , Astrid Nergård , Ingvald Nedredal , Andreas Persen , Gerd Sundset , Hans Petter Boine , Åge Hegge Hansen , Nils Arne Rasmus , Edvard Østby , Inga Anna Somby , Sigrid Lund , Anne Kirsten Østby , Josef Rieser , Anne Kirsten Engstad , John Moeng , Edvard Nordsletta , Alf Grønvold , Nils Anders Furuly , Leif Petter Grønmo , Ragnhild Anti , Gunhild Myrskog , Ingvald Svineng ( Åsen ) , Sverre Bjørkmo .	Báhppa lea Kielland ja konfirmánttat leat : Berit Salomonsen , Marit Anne Bæverrud , Berit Anne Anti , Ragnhild Strømeng , Ingrid Moeng , Ellen Kirsten Biti , Dagny Johnskareng , Marit Boine , Ingrid Lyngstad , Ruth Salomonsen , Astrid Nergård , Ingvald Nedredal , Andreas Persen , Gerd Sundset , Hans Petter Boine , Åge Hegge Hansen , Nils Arne Rasmus , Edvard Østby , Inga Anna Somby , Sigrid Lund , Anne Kirsten Østby , Josef Rieser , Anne Kirsten Engstad , John Moeng , Edvard Nordsletta , Alf Grønvold , Nils Anders Furuly , Leif Petter Grønmo , Ragnhild Anti , Gunhild Myrskog , Ingvald Svineng ( Åsen ) , Sverre Bjørkmo .
I 1962 skulle hun som 18-åring vende tilbake til Grensen skoleinternat hvor hun hadde tilbragt noen av sine ungdomsår .	Sierra borramuš oahpaheddjide go dat maid oahppit ožžo 1962:s son máhcai fas 18-jahkásažžan Rájá skuvlainternáhttii gos son lei orron nuorravuođa jagiid .
Mye hadde endret seg - blant annet var det mer pålegg til brødskivene .	Ollu lei rievdan - earret eará lei eanet láibesuvli .
Men praksisen med å gi lærerne som jobbet ved skolen bedre mat enn elevene , var den samme nå som da Anne Kirsten gikk der som barn .	Muhto dáhpi addit oahpaheddjiide buoret borramuša go ohppiide , dat gal lei seamma dál go dallego Ánne Kirste doppe mánnán orui .
- Det ble dekket med hvit duk og disket skikkelig opp for lærerne .	- Oahpaheddjiide bidje vilges beavdeliinni ja albmaláhkai herskuid ráhkadedje .
De fikk bestandig den beste maten , og gjerne noe ekstra i forhold til elevene , forteller Anne Kirsten , og legger til at de fire årene på Grensen internat var fine og inneholdt mye samvær med ungene .	Sii ožžo álo buoremus borramuša ja dávjá herskuid ohppiid ektui , muitala Ánne Kirste ja lasiha ahte dát njeallje jagi Rájá internáhtas ledje buorit ja ahte sii ollu servvoštalle mánáiguin .
- Vi som jobbet ved internatet slo mye ball og spilte yatzy sammen med elevene , og de var også mye på besøk på rommene våre .	- Mii geat barggaimet internáhtas časkkiimet ollu spáppa ja spealaimet yatzy ohppiiguin , ja sii maiddái ollu gallestalle min lanjain .
( Tegning : Josef Halse )	( Govva : Josef Halse )
En ny verden på 1970-tallet	Ođđa máilbmi 1970-logus
I 1966 sluttet Anne Kirsten ved Grensen for å gifte seg .	1966:s heittii Ánne Kirste Rájás go náitalii .
Hun ble borte fra internatverdenen i ni år , og da hun kom tilbake til Karasjok internat i 1975 var det en helt ny verden hun kom til .	Son lei eret internáhttaeallimis ovcci jagi , ja go son bođii ruovttoluotta Kárášjoga internáhttii 1975:s , de lei álfárot ođđa máilbmi .
Internatet var organisert på en ny måte , med fire avdelinger .	Internáhtta lei ođasmahttojuvvon ja das ledje njeallje ossodaga .
Det var egne avdelinger for småjenter , smågutter og de store .	Ledje sierra ossodagat smávvanieiddažiidda , smávvagánddažiidda ja stuorábuidda .
Hver avdeling hadde sin stue med TV. Mange flere jobbet der , og ungene stod mer i fokus enn de hadde gjort før .	Juohke ossodagas lei sierra TV-latnja . Ollu eanet bargit ledje , ja mánát ledje eanet guovddážis go ovdalis ledje .
- Det ble mye mer kontakt med ungene .	- Dál lei ollu eanet oktavuohta mánáiguin .
De var veldig ofte inne på kjøkkenet , og vi hadde mer tid til dem .	Sii ledje hui dávjá gievkkanis ja mis lei eanet áigi sidjiide .
Matbudsjettet var dessuten mye mer romslig enn tidligere , og det merket man jo selvfølgelig på utvalget av mat .	Borramušbušeahtta lei ollu stuorát go ovdal , ja dan mii fuomášeimmet go oinniimet borramuššlájaid .
Mange som ikke skulle vært der	Ollusat geat eai livčče galgan leat doppe
Etter så mange år som ansatt ved internat har Anne Kirsten sett mange unger som har hatt det vanskelig .	Nu ollu jagiid maŋŋá internáhttabargin , de lea Ánne Kirste oaidnán ollu mánáid geain lei váttis .
Ikke alle taklet å bo borte fra foreldrene .	- Mun oidnen ahte ollusiin lei lossa dilli .
De var kanskje beskjedne og fant seg ikke til rette .	Eai buohkat birgen go fertejedje fárret váhnemiid luhtte eret .
Jeg har derfor måttet trøste utrøstelige unger , og noen ganger har jeg selv hatt lyst til å grine med dem .	Sii soite leat hujut ja eai loaktán . Mun lean danin jeđđen jeđđekeahtes mánáid , ja máŋgii lean ieš háliidan čierrut singuin ovttas .
Anne Kirsten er ikke tvil om at det har jobbet mange personer ved internatene i Finnmark som aldri skulle vært der .	Ánne Kirste ii eahpit ahte leat ollosat bargan Finnmárkku internáhtain geat eai goassige livčče galgan doppe bargat .
Hun mener de rett og slett ikke passet inn i systemet og brydde seg for lite om ungene .	Son oaivvilda ahte sii eai gal heiven vuogádahkii ja ahte sii unnán beroštedje mánáin .
- Å gjøre forskjell på elevene utfra om man likte dem eller ikke , eller på bakgrunn av hvilken posisjon foreldrene hadde , var også vanlig .	- Vealahit ohppiid das ahte liiko dahje ii liiko sidjiide , dahje váhnemiid sajádaga vuođul , lei maiddái dábálaš .
Jeg husker spesielt en episode som skar i hjertet mitt , og som sier litt om at det også var en del lærere som ikke burde jobbet ved skolene .	Mun muittán erenoamážit ovtta dáhpáhusa mii mu váimmu bávččagahtii ja mii muitala veaháš dan birra ahte ledje maiddái muhtun oahpaheaddjit geat eai livčče berren bargat skuvllas .
En morgen på gårdsplassen så jeg en elev som klamret seg til låret på en lærer .	Muhtun iđit internáhttafeaskáris oainnán mun oahppi gii fiŋgá oahpaheaddji badjeváhkás ja gillju .
Lærere som løste problemer på denne måten burde vel kanskje ikke vært der , undrer Anne Kirsten .	Oahpaheaddjit geat čovde váttisvuođaid dán láhkai eai livčče várra berren leat doppe , Ánne Kirste imaštallá .
På kjøkkenet på internatet har Anne Kirsten jobba i mange år .	Internáhta gievkkanis lea Ánne Kirste bargan máŋga jagi .
( Tegning av Inger Seierstad , fra Boahtte-áigge-bárdni ja Liisá )	( Inger Seierstad sárgun , girjjis Boahtte-áigge-bárdni ja Liisá )
Glede og vemod over at det er slutt	Illu ja váivi go dát lea vássánáigi
På spørsmålet om internatene har vært et gode for Finnmark , svarer Anne Kirsten at hun er glad på vegne av elevene at denne tida er over .	Go jearan ahte leatgo internáhtat leamaš buorrin Finnmárkui , de Ánne Kirste vástida ahte son lea ilus ohppiid bealis go dát áigi lea vássán .
Likevel tror hun mange foreldre så på internatene som et gode .	Liikká son jáhkká ahte máŋga váhnema atne internáhtaid buorrin .
Skal jeg svare på om internatlivet har vært et gode for meg , så vil jeg svare ja .	Jos galggan vástidit lei go internáhttaeallin buorrin munnje , de vástidan miehtemielas .
Jeg har hatt en fin arbeidsplass med et godt arbeidsmiljø .	Mus lea leamaš fiinna bargosadji buriin bargobirrasiin .
Anne Kirsten legger ikke skjul på at det var vemodig da det sommeren 1999 var slutt for de to siste internatene i Karasjok og Kautokeino .	Ánne Kirste ii čiegat ahte lei váivi go geasset 1999:s guokte maŋimus internáhta Kárášjogas ja Guovdageainnus heittihuvvojedje .
En epoke var over , og usikkerheten over framtida bredte seg blant Anne Kirsten og de andre ansatte ved internatet i Karasjok .	Áigodat lei vássán , ja boahtteáiggi eahpesihkkarvuohta givssidii Ánne Kirstte ja eará internáhttabargiid Kárášjogas .
Men hun fikk raskt jobb ved den Samiske Folkehøyskolen i Karasjok .	Muhto son fargga fidnii barggu Sámi Allaskuvllas Kárášjogas .
Likevel sa hun sa opp etter kort tid på grunn av usikkerheten knyttet til skolens framtid .	Liikká son heittii oanehis áiggi maŋŋá dannego skuvllas lei eahpesihkkaris boahtteáiggi .
Ungdomsskolen i bygda ville imidlertid ha henne tilbake som kantineleder på skolen , og dermed var ringen på en måte sluttet .	Gili nuoraidskuvla háliidii su ruovttoluotta skuvlla boradanlatnjajođiheaddjin , ja nu lei riekkis ollašuvvan .
Nå er hun tilbake ved det gamle internatet , og kan på nytt gjøre det hun er best på - nemlig servere mat til barn .	Dál lea son fas ruovttoluotta boares internáhtas , ja sáhttá fas dahkat dan maid son buoremusat máhttá - namalassii borramuša mánáide dárjjodit .
Nå er det imidlertid til barn som slipper internattilværelsen .	Dál dat gal lea mánáide , geat eai dárbbaš internáhtas orrut .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Ot.prp. nr. 25	Od.prp. nr. 25
Om lov om reindrift ( reindriftsloven )	Boazodoallolága birra
Tilråding fra Landbruks- og matdepartementet av 26. januar 2007 , godkjent i statsråd samme dag .	Eanandoallo- ja borramušdepartemeantta evttohus ođđajagemánu 26. b. 2007 dohkkehuvvon stáhtaráđis seamma beaivve .
( Regjeringen Stoltenberg II )	( Ráđđehus Stoltenberg II )
Dokumentet i pdf-format	Dokumeanta pdf-hámis
Se alle saksdokumenter	Geahča buot áššebáhpáriid
Vis detaljert innholdsfortegnelse	Dárkilis sisdoallologahallan
1 Proposisjonens hovedinnhold	1 Proposišuvnna váldosisdoallu
2 Bakgrunnen for lovforslaget	2 Láhkaevttohusa duogáš
3 Høring og konsultasjoner	3 Gulaskuddan ja ráđđádallamat
4 Reindriften i dag	4 Dálá boazodoallu
5 Gjeldende rett	5 Gustovaš riekti
6 Reindriftslovgivningen i Sverige og Finland	6 Boazodoallolágat Ruoŧas ja Suomas
7 Reindriftslovutvalgets forslag	7 Boazodoalloláhkalávdegotti árvalus
8 Departementets vurderinger	8 Departemeantta árvvoštallamat
9 Økonomiske , administrative og miljømessige konsekvenser	9 Ekonomalaš , hálddahuslaš ja biraslaš váikkuhusat
10 Merknader til de enkelte bestemmelser	10 Mearkkašumit iešguđet mearrádusaide
Tilråding	Ráva Evttohus
Ot.prp. nr. 43	Od.prp. nr. 43
Om lov om endringer i sameloven	Láhka sámelága rievdadusaid birra
Tilråding fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet av 28. mars 2008 , godkjent i statsråd samme dag .	Bargo- ja searvadahttindepartemeantta ávžžuhus njukčamánu 28. b. 2008 , dohkkehuvvoni stáhtaráđis seamma beaivvi .
( Regjeringen Stoltenberg II )	( Stoltenberg II ráđđehus )
Dokumentet i pdf-format ( 961 kb )	Dokumeanta pdf-hámis ( 1,1 Mb )
Se alle saksdokumenter	Geahča buot áššebáhpáriid
Vis detaljert innholdsfortegnelse	Dárkilis sisdoallologahallan
1 Proposisjonens hovedinnhold	1 Proposišuvnna váldosisdoallu
2 Bakgrunnen for lovforslaget	2 Láhkaevttohusa duogáš
3 Konsultasjoner med Sametinget	3 Ráđđádallamat Sámedikkiin
4 De enkelte lovendringsforslagene	4 Láhkarievdadus evttohusat
5 Økonomiske og administrative konsekvenser	5 Ekonomálaš ja hálddahuslaš váikkuhusat
Forslag til lov om endringer i sameloven	Evttohus láhka mii rievdada sámelága
Nyhet , 11.09.2012	Ođas , 13.09.2012
Overfører sikkerhetsansvaret til afghanske myndigheter	Sirdá sihkarvuođaovddasvástádusa Afganistana eiseválddiide
( Stian Lysberg Solum , Forsvaret )	( Stian Lysberg Solum , Forsvaret )
Seremonien ble holdt i norsk-ledede Camp Maimana .	Seremoniija lágiduvvui Camp Maimanas , maid norgalaččat leat jođihan .
Til stede var Norges og Latvias forsvarsministre og forsvarssjefer , representanter fra amerikanske forsvarsmyndigheter , provinsguvernør Faisal Begzad og representanter for afghanske militære og sivile myndigheter .	Seremoniijai serve Norgga ja Latvia suodjalusministarat ja suodjalushoavddat , Amerihká suodjaluseiseválddiid ovddasteaddjit , provinssa guvernevra Faisal Begzad ja Afganistana militeara ja siviila eiseválddiid ovddasteaddjit .
- Dagens seremoni markerer et veiskille for Faryab .	- Otná seremoniija čalmmustahttá áiggiid rievdama Faryabas .
Gjennom mange år har norske styrker bygget og trent opp de lokale sikkerhetsstyrkene til selv å en dag overta sikkerhetsansvaret i provinsen .	Norgga joavkkut leat máŋga jagi ovddidan ja hárjehan báikkálaš sihkarvuođajoavkkuid , vai dat ovtta beaivve ieža fuolahit provinssa sihkarvuođaovddasvástádusas .
I dag markerte vi at den dagen er kommet , sier forsvarsminister Espen Barth Eide .	Odne mii čalmmustahttit ahte dát beaivi lea boahtán , suodjalusministtar Espen Barth Eide dadjala .
Takket være dere har våre egne sikkerhetsstyrker nå blitt selvdrevne , sier Faryabs provinsguvernør Faisal Bagzad .	Lea din gudni , ahte min iežamet sihkarvuođajoavkkut dál birgejit iehčanasat , Faryaba provinssa guvernevra Faisal Bagzad cealká .
Den norske PRT-leiren overdras til afghanerne som en gave fra Norge til Afghanistan .	Norgga PRT-leaira sirdojuvvo afganistanalaččaide ja lea Norgga skeaŋka Afganistanii .
Dette kommer i tillegg til den leiren Norge allerede har bygget og donert til den afghanske hæren i området .	Skeaŋkka lassin Norga lea ovddežis jo huksen leairra ja addán dan guovllu afganistanalaš soahtevehkii .
- Norge så tidlig at det beste vi kunne gjøre for Afghanistan på militær side var å bygge afghansk kapasitet , både med hensyn til militære ferdigheter , god ledelse og gode holdninger .	- Norga oinnii árrat , ahte buoremus maid sáhttit bargat Afganistana ovdii militeara suorggis , lea buoridit afganistanalaččaid kapasitehta , sihke militeara gálggaid dáfus ja buori jođiheami ja buriid guottuid dáfus .
Derfor har vi også kommet tidligere i mål med dette enn hva som er tilfellet for enkelte andre områder av Afghanistan , sier Eide .	Danin mii leat maid olahan ulbmila árat , go muhtin eará guovlluin Afganistanas , Eide cealkila .
Afghansk ansvar Uttrekningen av de norske styrkene fra Faryab-provinsen er en del av NATOs strategi fram mot avslutning av ISAF-operasjonen i 2014 .	Afganistanalaččaid ovddasvástádus Norgga joavkkuid geassádeapmi Faryab-provinssas gullá NATO strategiijai , mii laktása ISAF-operašuvnna loahpaheapmái 2014 .
Under forsvarsminister Espen Barth Eides besøk i Kabul i april anmodet ISAF-ledelsen Norge om å avvikle arbeidet i Faryab innen 1. oktober .	Go suodjalusministtar Espen Barth Eide finai Kabulas cuoŋománus , de ávžžuhii ISAF-njunuš Norgga loahpahit Faryab-doaimmaid ovdal golggotmánu 1. beaivvi .
Dette var omlag et halvt år tidligere enn Norge i utgangspunktet hadde antatt .	Dat lea sullii jahkebeali ovdal , go masa Norggas ledje ráhkkanan .
Beslutningen inngår i ISAFs arbeid med å konsentrere innsatsen på færre steder i Afghanistan som et skritt på veien mot at ISAF-operasjonen avsluttes i 2014 .	Mearrádus lea oktavuođas dainna , ahte ISAF ii áiggo áŋgiruššat šat nu ollu sajiin Afganistanas , muhto čohkke baicce návccaid dihto sajiide dassáigo loahpaha ISAF-operašuvnna 2014 .
- En raskere uttrekning har skapt en betydelig logistisk og administrativ utfordring , men dette er noe Forsvaret har løst på en utmerket måte , sier forsvarsministeren .	- Jođánut geassádeapmi lea hástalan min logistihka dáfus ja hálddahuslaččat , muhto Suodjalus lea čoavdán ášši erenoamáš bures , suodjalusministtar nannesta .
Eide understreker at dette på ingen måte betyr at utfordringene i Faryab er løst .	Eide deattasta , ahte dat ii mange láhkai mearkkaš ahte Faryab hástalusat livčče čovdojuvvon .
- Afghanistan er et svært sammensatt land med mange interne stridigheter som ikke militær tilstedeværelse alene kan løse .	- Afganistan lea hui máŋggadáfot riika , mas leat ollu siskkáldas ruossalasvuođat , maid eai sáhte čoavdit dušše dainna , ahte guovllus leat militeara joavkkut .
Så også i Faryab .	Dat guoská maiddái Faryabii .
Sikkerhetssituasjonen i Faryab vil være utfordrende i lang tid .	Faryaba sihkarvuođadilli bissu hástaleaddjin vel guhkes áiggi .
- Jeg mener ISAF har truffet riktig med hensyn til når nærværet i Faryab skulle avsluttes .	- Mun oaivvildan , ahte ISAF lea válljen rievttes áiggi loahpahit joavkkuid barggu Faryabas .
I slike operasjoner må man kjenne sin besøkelsestid .	Dakkár operašuvnnain ferte fihttet goas lea áigi loahpahit barggu .
Man skal være til stede så lenge som nødvendig , men heller ikke lengre .	Ferte leat guovllus nu guhká go dat lea vealtameahttun , muhto ii maid guhkit .
Å erkjenne dette er å ta ansvar , både for egne styrker og for våre afghanske partnere , legger han til .	Dan dohkkeheapmi gullá ovddasvástádusa váldimii , sihke iežas joavkkuid beales ja min afganistanalaš ovttasbargiid beales , son lasihastá .
Forsvarsministeren understreker at den takk han retter til de som i dag tjenestegjør i Faryab også rettes til deres forgjengere .	Suodjalusministtar deattasta , ahte go son giitá Faryaba bargiid , de giittus fátmmasta maiddái daid olbmuid , geat barge doppe ovdal .
Forsvarsminister Eide takker de norske soldatene ( Stian Lysberg Solum , Forsvaret )	Suodjalusministtar Eide giitala norgga soalddáhiid ( Stian Lysberg Solum , Suodjalus )
- Jeg vil rette en stor og ektefølt takk til alle de som tjenestegjør i dag , samt alle som har tjenestegjort i årene som har gått .	- Háliidan olles váimmuin giitit buohkaid , geat leat bálvalusas dál , ja buohkaid , geat jagiid áigge leat bálvalan .
De har gjort en formidabel innsats for Norge og storsamfunnet .	Sii leat bargan ereliiggán buori barggu Norgga ja stuorraservodaga ovdii .
Aller mest går mine tanker til de tapre soldatene vi har mistet , til deres familie og nærmeste , og til alle de som har kommet hjem med fysiske eller psykiske arr fra innsatsen i Faryab , sier Eide .	Liggosamos jurdagat mannet oavánis soalddáhiidda , geat eai leat šat min gaskkas , sin bearrašiidda ja lagamusaide , ja buohkaide geat leat ožžon fysihkalaš dahje psykihkalaš háviid Faryaba barggus , Eide dadjá .
Norge fortsatt i Afghanistan ISAF konsentrerer nå innsatsen om de store befolkningssentrene og de viktigste transportrutene .	Norga joatká ain Afganistanas ISAF čohkke dál návccaid guovddášbáikkiide , main leat ollu ássit , ja mávssoleamos johtolagaide .
Avviklingen av den norsk-ledede PRT Maimana er en del av denne strategien .	Norgga jođihan PRT Maimana doaimmaid loahpaheapmi gullá dan strategiijai .
Norge vil nå konsentrere sin innsats i Mazar-e-Sharif og Kabul .	Norga čohkke dál áŋgiruššamis Mazar-e-Sharifii ja Kabulii .
- Vi vil videreføre spesialstyrkenes svært vellykkede trening av det afghanske politiets beredskapsstyrke i Kabul .	- Min spesiálajoavkkut hárjehahttet ain Afganistana politiija gearggusvuođajoavkkuid Kabulas , dainna mii leat lihkostuvvan bures .
Vi stiller også med personell til en felles nordisk-latvisk enhet som skal trene opp afghansk politi i Mazar-e-Sharif , og et C-130J Hercules transportfly vil være på plass og stilles til ISAFs rådighet i løpet av få uker , sier forsvarsministeren .	Mis leat maid ain bargit Davviriikkaid ja Latvia oktasaš ovttadagas , mii hárjehahttá Afganistana politiija Mazar-e-Sharifas , ja C-130J Hercules fievrridangirdi lea guovllus ja ISAF joavkkuid geavahusas moatti vahku siste , suodjalusministtar dadjá .
Norge vil være militært til stede i Afghanistan helt fram til utgangen av 2014 .	Norgga militeara joavkkut leat Afganistanas gitta 2014 lohppii .
Etter dette vil vi , sammen med NATO , bistå i visse rådgivnings- og opplæringsfunksjoner , men på et betydelig lavere nivå enn i dag .	Dan maŋŋá mii áigut NATO olis doarjut dihto rávven- ja oahpahandoaimmaid , muhto eat šat seammá viidát go dál .
Samtidig viderefører vi den sivile bistanden på et høyt nivå .	Seammás mii joatkit siviila doarjaga alla dásis .
Økonomisk støtte til driften av de afghanske sikkerhetsstyrkene vil fortsette i hvert fall fram til 2017 .	Afganistana sihkarvuođajoavkkuid dorjot ruđalaččat ain jo 2017 rádjái .
Nr. : 21/11	Nr. : 21/11
Fremmer Norges første stortingsmelding om kvalitet og pasientsikkerhet	Ovddida Norgga vuosttaš stuorradiggedieđáhusa kvalitehta ja pasieantadorvvolašvuođa birra
Regjeringen vil bedre kvaliteten i helsetjenesten .	Ráđđehus áigu buoridit kvalitehta dearvvašvuođabálvalusas .
Det aller viktigste for styring av helsetilbudet er resultatene av behandlingen .	Dat mii lea buot deháleamos dearvvašvuođafálaldagaid stivrejumis leat divššu bohtosat .
Regjeringen vil derfor i 2012 fremme Norges første stortingsmelding om kvalitet og pasientsikkerhet i helse- og omsorgstjenesten .	Ráđđehus áigu danin jagi 2012 ovddidit Norgga vuosttaš stuorradiggedieđáhusa kvalitehta ja pasieantadorvvolašvuođa birra dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusas .
De siste årene er det betydelig bedret overlevelse for mange pasientgrupper .	Maŋimus jagiid ollu pasieantajoavkkuid gaskkas eanet ellet guhkibut dávdadálkkodeami olis .
Denne meldingen skal legge grunnlaget for arbeidet i årene fremover .	Dát dieđáhus galgá geavahuvvon vuođđun čuovvovaš jagiid barggus .
- Vi har fått til gode resultater i norsk helsevesen , men det er rom for å bli enda bedre .	- Mii lea olahan buori bohtosiid norgga dearvvašvuođabálvalusas , muhto lea gal vejolaš ain eanet buoridit .
Det viktigste for pasientene er kvaliteten på behandlingen .	Dat mii pasieanttaide lea dehálaš lea divššu kvalitehta .
Vi må derfor måle kvalitet og gjøre resultatene tilgjengelig for alle .	Mii fertet danin mihtidit kvalitehta ja láhččet bohtosiid olámuttos buohkaide .
Kvalitet blir da mer sentralt blant annet i styringen av sykehusene .	Dalle kvalitehta šaddá eanet guovddážis earret eará buohcceviesuid stivrejumis .
Overlevelse , pasienttilfredshet , uønskede hendelser og komplikasjoner er eksempler på hva vi vil måle .	Eallin , pasieantaduhtavašvuohta , sávatmeahttun dáhpáhusat ja váttisvuođat lea ovdamearkkaid das maid mii áigut mihtidit .
Vi vil se på hvordan disse resultatene kan brukes til å bedre pasientbehandlingen , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Mii áigut geahččat movt dát bohtosat sáhttet geavahuvvot pasieantadivššu buorideames , dadjá stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
- Det skal etableres kvalitetsregistre for eksempel innen kreft og andre områder for å skaffe bedre kunnskap .	- Buorideames máhtolašvuođa de galgá omd. boras ja eará surggiin ásahuvvot kvalitehtaregisttar .
For 20 år siden overlevde under halvparten fem år etter en kreftdiagnose , nå er det nesten to tredjedeler , sier Stoltenberg .	20 jagi dás ovdal de vuolil bealli borasbuhcciin elle vihtta jagi maŋŋil go ožžo borasdiagnosa , ja dál ges váile guokte goalmmádas oassi , lohka Stoltenberg .
Måling av kvalitet vil gi brukerne støtte til informerte valg om behandlingssted og befolkningen generelt bedre innsikt i helsetjenesten	Mihtideames kvalitehta de geavaheaddjit ožžot veahki válljet dikšunbáikki ja álbmogii lea láhččojuvvon buoret diehtu dearvvašvuođabálvalusa birra .
Han understreker videre at systematisk arbeid med kvalitet og pasientsikkerhet er et sentralt element i samhandlingsreformen og viktig for å lykkes med å realisere nasjonale helsepolitiske mål til beste for hele befolkningen .	Viidáset son deattuha ahte systemáhtalaš bargu kvalitehtain ja pasieantadorvvolašvuođain lea guovddážis ovttasdoaibmanođastusas ja lea dehálaš vai lihkostuvvat duohtandahkamis našunála dearvvašvuođapolitihkalaš mihttomeriid mii lea ávkin olles álbmogii .
- Vi ønsker å få en varig god pasientsikkerhetskultur , og legge til rette for et læringssystem for meldte skader .	- Mii háliidat buori pasieantadorvvolašvuođa dilálašvuođa , ja láhččet vuogádaga mas oahppat dieđihuvvon vahágiin .
Det avgjørende at vi lærer av feil hvis vi skal gjøre behandlingen tryggere .	Lea mearrideaddjin ahte mii oahppat meattáhusain jus galgat dagahit divššu dorvvoleabbon .
Derfor vil Regjeringen fremme lovforslag for Stortinget å lovfeste kravene til systematisk kvalitets- og pasientsikkerhetsarbeid i hele helse- og omsorgstjenesten denne våren , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Danin áigu ráđđehus ovddidit láhkaárvalusa Stuorradiggái ja lágain gáibidit systemáhtalaš kvalitehta- ja pasieantadorvvolašvuođabarggu olles dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusas dán giđa , dadjá dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Regjeringen har allerede satt fokus på pasientsikkerhet gjennom pasientsikkerhetskampanjen » I trygge hender ” som ble lansert av helse- og omsorgsministeren 27. januar .	Ráđđehus lea juo čalmmustahttán pasieantadorvvolašvuođa pasieantadorvvolašvuođakampánjjain » Dorvvolaš hálddus ” man dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar almmuhii ođđajagimánu 27 .
Målet med kampanjen er å redusere antall pasientskader .	Ulbmil kampánjjain lea geahpidit pasieantavahágiid logu .
- Det er også igangsatt arbeid med å utvikle nasjonale kvalitetsindikatorer , som inngår i et internasjonalt samarbeid .	- Mii leat maiddái bargamin ovdánahttimis našunála kvalitehtamearkkaid , mat leat oassin riikkaidgaskasaš ovttasbarggus .
Over tid vil dette gi oss informasjon om utviklingen både nasjonalt og internasjonalt , sier Strøm-Erichsen .	Áiggi mielde dás oažžut dieđuid ovdáneami birra sihke našunalalaččat ja riikkaidgaskasaččat , lohká Strøm-Erichsen .
I forslag til ny kommunal helse- og omsorgslov foreslås det å lovfeste kravene til systematisk kvalitets- og pasientsikkerhetsarbeid i hele helse- og omsorgstjenesten og å stille nasjonale kvalitets- og funksjonskrav til fastlegetilbudet .	Ođđa suohkaniid dearvvašvuođa- ja fuolahuslága evttohusas árvaluvvo lága bakte bidjat gáibádusaid dearvvašvuođa- ja fuolahussuorggi systemáhtalaš kvalitehta- ja pasieantadorvvolašvuođabargui ja bidjat našunála kvalitehta- ja doaibmagáibádusaid fástadoavttirfálaldahkii .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Sigbjørn Hølmebakk :	Sigbjørn Hølmebakk :
Karasjoks lokale pave	Kárášjoga báikkálaš páva
Sigbjørn Hølmebakk ( Foto utlånt av Arnstein Hølmebakk )	Sigbjørn Hølmebakk ( Gova luoikan Arnstein Hølmebakk )
Striden om samisk språk i skolen har vært hardere i Karasjok enn noen andre steder , og særlig skarp var den rundt 1960 .	Nággu oččodit skuvlii sámegiela lea leamaš garrasat Kárášjogas go gostege eará guovlluin , ja dat lei erenoamáš garas 1960 áiggiid .
I Samisk skolehistorie 1 brakte vi Sigrunn Rønbecks minner fra denne tida og noen sitater fra Hans Rønbeck .	Sámi skuvlahistorjjá vuosttaš girjjis buvttiimet Sigrunn Rønbecka muittuid dán áiggis ja moadde sitáhta Hans Rønbeckas .
Her har vi funnet fram et dokument fra 1959 som skildrer språkstriden fra et motsatt synspunkt .	Dál gis leat gávdnan čállosa 1959:s mii muitala giellanákku birra nuppi oaidnin sajis .
Artikkelen Karasjoks lokale pave , som er skrevet av forfatteren Sigbjørn Hølmebakk , blei trykt som kronikk i Dagbladet 25.06.1959 .	Karasjoks lokale pave-artihkkalis , man girječálli Sigbjørn Hølmebakk lea čállán , almmustahttui kronihkkan Dagbladetis 25.06.1959 .
Den er også trykt i essaysamlinga Hundevakt Grålysning , som kom ut i 1974 .	Dat lea maiddái almmustahtton Hundevakt Grålysning-essayčoakkáldagas , mii ilmmai 1974:s
Sigbjørn Hølmebakk ( 1922–81 ) var født i Flekkefjord og bodde mesteparten av livet i Oslo .	Sigbjørn Hølmebakk ( 1922–81 ) riegádii Flekkefjordas ja ásai eanaš áiggi Oslos .
Han bodde et par år i Finnmark , mest i Vadsø .	Son orui moadde jagi Finnmárkkus , eanaš áiggi Čáhcesullos .
Hølmebakk skreiv både noveller , romaner , skuespill og ei ungdomsbok .	Hølmebakk čálii sihke noveallaid , románaid , čájálmasaid ja nuoraidgirjji .
Romanen Fimbulvinteren , om raseringa av Finnmark 1944 , blei filmatisert under tittelen Brent jord .	Fimbulvinteren – romána mii gieđahalai Finnmárkku boaldima ja bilidemiid 1944:s , ráhkaduvvui filbman , man namma šattai Brent jord .
Hølmebakk var aktiv i avisa Orientering og en av initiativtakerne til stiftinga av Sosialistisk Folkeparti .	Hølmebakk lei aktiiva Orientering-áviissas ja son lei okta dain , geat álggahedje Sosialisttalaš Álbmotbellodaga ( Sosialistisk Folkeparti ) .
Det ville være feilaktig å tro at kampen om samnorsken er vårt eneste språkproblem i dag .	Lea boastut navdit ahte oktasašdárogiela nággu lea min áidna giellačuolbma dál .
Men likevel er striden minst like forbitret , selv om den foregår i det stille .	Muhto datte lea nággu seamma vaššái , vaikko dát ii gulustuva gosage .
Samene er et stillfarende folk , og det er nettopp om det samiske språk at striden pågår .	Sámit eai lea guhkásgullojeaddjit , ja sámegiella leage riidofáddán .
Men språkstriden er bare det ytre tegn , frontlinjen i en kamp hvor større ting står på spill .	Muhto giellanággu lea dušše olgguldas mearka , dat dat vuojiha doaru stuorát fámuid vuostá .
Til syvende og sist er det et spørsmål om samenes være eller ikke være , om de skal fortsette som egen folkegruppe med sitt språk , sin særegne kultur og tradisjon , eller om denne minoritet skal opphøre å eksistere .	Loahpaloahpas leage jearaldat ahte lea go sápmelaččain mihkkege doaivagiid , galget go sii šat sáhttit eallit sierra álbmogin mas lea sierra giella , sierralágan kultuvra ja árbevierut , vai galgá go dát unnitloguálbmot luohpat leahkimis sierra álbmogin .
En finner samer blant de ivrigste fornorskningstilhengere , på samme måte som nordmenn ofte er de beste talsmenn for samisk språk og kultur .	Maiddái leat sápmelaččat daid searvvis , geat áŋgirepmosit barget dáruiduhttimiin , seamma láhkai go norgalaččatge dávjá leat sámi giela ja kultuvrra bisuhanbarggu áŋgiris ovddasmannit .
Men grenselinjen er likevel klar nok , og sterkt forenklet ser den slik ut :	Muhto rádjá gal lea datte čielggas , ja hirbmadit álkiduvvon , de dat lea dákkár :
Bare på denne måte har de muligheter til å hevde seg på like fot .	Dušše dán láhkai lea sis vejolašvuohta birgehaddat seamma dásis .
Derfor er det en livsbetingelse at det samiske språk blir holdt i hevd .	Danin lea sin eallineaktu ahte sámegiella doalahuvvo .
Motparten mener at dette er romantisk ønsketenkning .	Nubbi joavku gis oaivvilda ahte dát lea dušše románttalaš háliidus .
Samene er nordmenn , og de må ta konsekvensen av det .	Sápmelaččat leat norgalaččat , ja sii fertejit dan dohkkehit .
Samisk språk og kultur er bare en hindring som helst bør ryddes av veien .	Sámi giella ja kultuvra leat dušše hehttehussan , ja man gal berre duvdilit eret .
Kast koften og komagen på bålet , glem at du er same , og fram for alt : glem ditt samiske språk , så skal du være min bror og du skal lenge leve i landet !	Bálkes gávtti ja čázehiid dollii , vajáldahte ahte leat sápmelaš , ja deaŧaleamos : vajáldahte sámegielat , don dalle beasat leahkit mu vielljan ja don beasat eallit guhká dán riikkas !
Det har seg slik at i Karasjok – samenes hovedstad – skal planene om den linjedelte 9-årige skole nå settes i verk .	Lea áddehahtti ahte lea vuosttažettiin skuvllas gos dát nággu oidno buoremusat , ja dál gis ođđa skuvlaláhka lea suhttadan olbmuid .
I Karasjok er det også planlagt en reindriftslinje ( R-linjen ) som særlig er beregnet på fjellsamene .	Oahppit besset vázzit guđa jagi álbmotskuvlla ja golmma jagi suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvlla .
Samisk språk vil her også få en stor plass .	Sámegiella oažžu dás stuorra saji .
Mannen som har utarbeidet undervisningsplanene for reindriftslinjen , er lærer Bjørn Aarseth , som i ti år har vært lærer i Karasjok kommune .	Almmái , gii lea ráhkadan boazodoallosuorggi oahppoplánaid , lea oahpaheaddji Bjørn Aarseth , gii logi jagi lea bargan Kárášjoga gieldda oahpaheaddjin .
Da stillingen som undervisningsleder ved ungdomsskolen ble lyst ledig , var han en av søkerne .	Dalle go nuoraidskuvlla oahpahusjođiheaddjivirgi almmuhuvvui rabasin , de lei son okta , gii ozai dasa .
I Karasjok er dette ensbetydende med å falle i unåde hos bygdas mektigste mann – Hans Rønbeck .	Kárášjogas dat mearkkašii ahte beassá dovdat báikki fámoleamos albmá – Hans Rønbecka – vuostehágu .
Den som ikke kjenner Hans Rønbeck i Karasjok , har aldri satt sine ben i Karasjok .	Dat , gii ii dovddaš Hans Rønbecka Kárášjogas , son gal ii leat goassege fitnan Kárášjogas .
Det er umulig å gi ham noen titel , han innehar så mange verv at det er vel bare ham selv som kan holde rede på dem alle .	Sutnje lea hui váttis addit virgenamahusa , sus ledje nu ollu doaimmat ahte dáidá dušše son ieš gii diehtá man ollu ledje oktiibuot .
Tidligere var han kommunens kontorsjef , men måtte gi avkall på denne stilling da de mange ombud truet med kommunal forstoppelse .	Ovdal lei son gieldda kántorhoavda , muhto fertii cealkit dán virggi eret go su máŋga doaimma áite gielddalaš buđđosemiin .
Nå er han bl. a. likningssjef , og først og fremst formann i Karasjok Arbeiderparti , som har en sterk stilling i bygda .	Dál son lea ee. livnnethoavda , ja vuosttažettiin Kárášjoga Bargiidbellodaga ovdaolmmoš , bellodat mas lea stuorra fápmu báikkis .
Mange medgir at han er en dyktig mann , flere klager over den makten han har fått , mens alle er enige om at han er « fornorskningens » mest rabiate talsmann i hele Finnmark fylke .	Ollugat mieđihit ahte son lea čeahpes almmái , muhtumat váidalit go sus lea dat fápmu mii sus lea , ja buohkat leat ovttaoaivilis ahte son lea « dáruiduhttima » goaddáseamos ovddasmanni olles Finnmárkku fylkkas .
Han er medlem av skolestyret , hvor Arbeiderpartiet har flertall , og her dirigerer han sine tropper .	Son lea skuvlastivrra lahttu , ja das lea Bargiidbellodagas eanetlohku , ja doppe son stivre iežas veaga čavga gieđain .
Da stillingen som undervisningsleder ved ungdomsskolen skulle tilsettes , var lærer Aarseth den desidert beste kandidat .	Go nuoraidskuvlla oahpahusjođiheaddjivirgái galggai biddjot olmmoš , de dasa lei oahpaheaddji Aarseth buot buoremus evttohas .
Men Rønbeck anså ansettelsen av Aarseth som et alvorlig slag mot « fornorskningslinjen » , og med Arbeiderpartiets flertall i skolestyret , fikk han drevet igjennom et vedtak som stiller den meget omtalte lærernød i Finnmark i et noe merkelig lys .	Muhto Rønbecka mielas lei Aarseth heajumus mii sáhteš dáhpáhuvvat , go son sáhtii heađuštit « dáruiduhttináigumuša » , ja go Bargiidbellodagas lei eanetlohku skuvlastivrras , de son oaččui sin dahkat dakkár mearrádusa mii ii orron mangeláhkai soahpamin dan duohtavuhtii ahte Finnmárkkus duođaid váilo oahpaheaddjit .
Vedtaket lød : « Skolestyret anser ingen av søkerne kvalifisert , og foreslår derfor stillingen lyst ut på ny . »	Mearrádus čuojai ná : « Skuvlastivra ii ane ovttage ohcci dohkálažžan , ja evttoha almmuhit virggi ođđasit . » .
Mindretallet forlangte tilført protokollen at de anså lærer Aarseth fullt ut kvalifisert , men dette blir for meget for Rønbeck , den mektige mann .	Unnitlohku gáibidii lasihit beavdegirjái ahte sii gal atnet oahpaheaddji Aarsetha ollásit dohkálažžan , muhto dán ii duddon gal Rønbeck , fámolaš almmái .
I vill affekt forlanger han , uten å i samrå seg med sine partifeller , å få innført i protokollen at Aarseth manglet de personlige egenskaper som stillingen krevet .	Moaris son gáibidii , almmá jearakeahttá bellodatustibiinnis , lasihit beavdegirjái ahte Aarsethas váilot persovnnalaš iešvuođat , mat leat dárbbašlaččat dán virggis .
Men for en gangs skyld går samvittigheten foran partitukten , og her lider Rønbeck sitt første nederlag .	Muhto aiddo dán háve gal duvdila oamedovdu bellodatduorggaid eret , ja dál Rønbeck vuoittahallá vuosttaš geardde .
Partifellene nekter å gå med på denne grunnløse offentlige sjikane mot en mann som i ti år har arbeidet utrettelig for bygdas beste .	Bellodatustibat biehttalit mieđiheames dán láhkai almmolaččat oaguhit vigihis albmá , gii logi jagi lei gillilit bargan gildii buorrin .
For selv Rønbeck kan ikke skjule at Aarseth nyter stor anseelse i bygda , og han vet også at det knapt finnes den mann i landet som er bedre kvalifisert til stillingen enn nettopp lærer Aarseth .	Ii Rønbeckge sáhte čiegadit ahte Aarsetha atne alla árvvus báikkis , ja son diehtá maiddái ahte dán riikkas ii galgga báljo gávdnot almmái , gii lea eanet dohkálaš dán virgái go aiddo oahpaheaddji Aarseth .
I årevis har han arbeidet for å stå best mulig rustet som lærer , og hans utdannelse taler for seg selv .	Son lea ollu jagiid juohke láhkai ráhkkanan oahpaheaddjiámmáhii , ja su oahppu duođaštage dan .
Han har lærerskole , lærerhøyskole , bibliotekkurs , kurs i administrasjon , to kurs i Sverige der han studerte samiske skoleforhold , Idrettshøyskolen i Danmark og endelig har han i et Fulbrightstipendiat studert skoleforhold i språkblandede distrikter i Amerika , særlig i de områdene hvor indianerne danner språklige minoriteter .	Sus lea oahpaheaddjiskuvla , oahpaheaddjiallaskuvla , girjerájuskursa , hálddahuskursa , guovttevahkkosaš kursa Ruoŧas , gos son logai sámi skuvladilálašvuođaid birra , Valáštallanallaskuvla Danmárkkus ja son lea maiddái Fulbright-stipendiáhttan lohkan skuvladilálašvuođaid máŋggagielatguovlluin Amerihkás , erenoamážit dain guovlluin gos indiánat leat gielalaš unnitloguálbmogat .
Han snakker selvfølgelig også samisk .	Son máhttá dieđusge maiddái sámegiela .
Det er denne mann Karasjok skolestyre stempler som uskikket til undervisningsleder .	Dán albmá dat skuvlastivra cealká ahte ii dohkke doaibmat oahpahusjođiheaddjin .
Ved et tilfelle er skoleinspektøren i Karasjok avskåret fra å gi innstilling i saken , p. gr. a . slektskapsforhold med lærer Aarseth .	Dál ii sáhttán Kárášjoga skuvlainspektevra cealkit maidege áššái , go son lei oahpaheaddji Aarsetha fuolki .
Tilsynelatende kunne det se ut som Rønbeck hadde seiret .	Orui leamen nu ahte Rønbeck lei vuoitán .
Men heldigvis var det ikke alle som bøyet seg under partipisken .	Muhto lihkus eai buohkat vuollánan bellodatduorggaide .
Bygdekunstneren Per Hætta , som selv er same og fremtredende medlem av Karasjok Arbeiderparti , har kjempet med nebb og klør mot Rønbeck i denne saken .	Báikki dáiddár Per Hætta , gii ieš lea sápmelaš ja Kárášjoga Bargiidbellodaga guovddáš miellahttu , doarui bátnegáski Røndbecka vuostá .
Da han ikke fikk medhold i sitt lokale partilag , som Rønbeck behersker , søkte han hjelp utenfra .	Go ii ožžon beallásis iežas báikkálaš searvvi , man Rønbeck hálddašii , de fertii ohcalit veahki eará sajis .
I en stor artikkel , hvor han bl. a. belyser de vansker som møter samiske barn i skolen når de skal stå overfor en lærer hvis språk de ikke forstår , beskylder han Rønbeck for å motarbeide de samiske interesser og han roper et varsko mot Rønbecks partiterror .	Stuorra artihkkalis , mas son ee. čilge váttisvuođaid maid sámi mánát šaddet vásihit skuvllas go galget geahččalit gulahallat dakkár oahpaheddjiin , gean giela eai máhte , son sivahallá Rønbecka vuostálastit sámi beroštumiid ja son fuomášahttá mo Rønbeck vuortnuha bellodaga olis .
Det fatale er nå at Vest-Finnmark Arbeiderblad nekter å ta inn artikkelen , medmindre partiet har gitt den sin velsignelse .	Muhto vuorrástuvvá go Vest-Finnmark Arbeiderblad-áviisa ii dáhto almmuhit artihkkala , earret dalle jos bellodat nu suovvá dahkat .
Han har tidligere vært truet med å bli utstøtt av sitt parti på grunn av sine avvikende meninger , og nå henger eksklusjonsøksa igjen over hans hode .	Su leat ovdal jo áitán lihccut bellodatmiellahttun go sus leat earálágan oaivilat , ja dál vuot ii leat diehtu man guhká son birgeha iežas miellahttuvuođa .
Men opposisjonen har likevel båret frukt .	Muhto opposišuvdna lea datte váikkuhan juoga buorrái .
I et nytt skolestyremote led Rønbeck sitt annet nederlag .	Ođđa skuvlastivračoahkkimis Rønbeck šattai nuppe geardde vuoittahallat .
Etter fire timers opprivende debatt , fattet skolestyret vedtak om å beklage sin tidligere uttalelse .	Njealjediibmosaš garra ságastallama maŋŋá , skuvlastivra mearridii šállošit ovddeš cealkámušas .
Rønbeck unnlot riktignok å møte før avstemningen var foretatt og han uttalte etterpå at han ville stemt mot , men alle er klar over at dette bare var en tom manøvre for å dekke over tilbaketoget .	Rønbeck gal ii boahtán eisege dohko ovdal jienasteami ja maŋŋá son celkkii ahte son gal livččii jienastan vuostá , muhto buohkat dihte ahte dát ii lean go juotna su beales mo čiegadit geassádeami .
Når han lot det skje , var det kun fordi stillingen ellers sto i fare for å bli blokert av lærerorganisasjonene .	Go son divttii nu dáhpáhuvvat , de lei dušše danin go virggi sáhtte oahpaheaddjiorganisašuvnnat bissehit .
Jeg ankom til Karasjok umiddelbart etter at møtet var ferdig , og fikk dessverre ikke anledning til å følge debatten .	Mun bohten Kárášjohkii dalá maŋŋá čoahkkima , ja in beassan čuovvut ságastallama .
Det ble sterkt beklaget at Dagbladets korrespondent dukket opp i Karasjok på det nåværende tidspunkt , og til en viss grad kan en også forstå at partene nødig vil uttale seg .	Ii adnojuvvon buorren ahte Dagbladet korrespondeanta bođii Kárášjohkii aiddo dál , ja sáhttá gal muhtun muddui áddet manne bealit eai háliidan cealkit maidege .
Han nevner at det bare har vært faglige hensyn som har vært avgjørende for ham , og da jeg nevner Hættas artikkel , feier han det av med at ingen legger vekt på det Hætta sier .	Son dadjá ahte leat dušše fágalaš bealit mat leat leamaš deaŧalaččamusat sutnje , ja go namuhan Hætta artihkkala , de son dušše láhttestii ahte ii oktage beroš das maid Hætta dajaš .
Her vurderer han utvilsomt feil .	Dás son árvvoštallá áibbas boastut .
noen dager , sitter jeg igjen med inntrykket av at Hætta har sterk støtte , selv blant Arbeiderpartiets medlemmer .	Go lean leamaš moadde beaivvi Kárášjotguovllus , de lean vávján ahte Hætta dorjot ollugat , maiddái Bargiidbellodaga miellahtut .
Han snakker samenes sak , blir det sagt .	Son hállá sámiid ášši , dadjet doppe .
Ja , han har til og med nektet å diskutere den nye skoleloven for at det ikke skal bli kjent at samisk er oppført som undervisningsspråk .	Jo , son lea maid biehttalan ságastallamis ođđa skuvlalága birra vai mat ii šatta dovddusin ahte sámegiella lea biddjon oahpahusgiellan .
Men hva hjelper det at partiet og myndighetene i Oslo sier at vi samer skal få lov å lære vårt eget språk .	Muhto maid bat dat veahkeha go bellodat ja eiseválddit Oslos dadjet ahte mii sámit galgat beassat oahppat iežamet giela .
Her i Karasjok er det Rønbeck som bestemmer , og hvis noen vil si noe annet enn det han mener , må han gå til en høyreavis .	Dáppe Kárášjogas lea Rønbeck guhte mearrida , ja jos jo leaš muhtin geas leat eará oaivilat go sus , de son ferte mannat olgešbellodatáviisii .
Politikk er noe skitt !	Politihkka lea dušši !
Det er heller ikke så merkelig at en så dyktig mann som Rønbeck kan skape seg den sterke posisjon han har i dag .	Ii leat datge nu ártet ahte nu čeahpes almmái go Rønbeck sáhttá alcces láhčit nu nana dili go sus lea dál .
Det er en voldsom utvikling igang innen kommunen , bl. a. ligger Karasjok blant de beste i landet når det gjelder nyrydding .	Gielda dál ovdána juohke láhkai , omd. lea Kárášjohka buoremusaid searvvis riikkas gos eatnamiid barget .
Og sett med planøkonomiske øyne er det rimelig at samisk språk og kulturtradisjon blir sett på som en alvorlig hindring .	Go geahččá plánaekonomalaččat , de lea govttolaš sámegiela ja kulturárbbi atnit duođaid hehttehussan .
Et annet spørsmål spiller også inn – forholdet til de norske .	Lea maid eará gažaldagas sáhka – oktavuohta norgalaččaide .
Uten tvil føler mange samer seg underlegne , og det å bli tatt for norsk er ofte deres høyeste ønske , særlig hvis de kommer utenfor bygdas grenser .	Ii leat oppa eahpideamesge , ollu sápmelaččat dovdet iežaset vuolibun , ja sii sakka háliidit ahte earát galget sin navdit norgalažžan , erenoamážit go leat eará báikkiin .
Det er et gammelt ordtak her oppe : « En skal ikke rote så lenge i slekta før komagen stikker fram . »	Dološ sátnevájas dáppe leage : « Ii dárbbaš guhkás guorrat soga ovdalgo čázetnjunit ihtet . »
Den beste måten å skjule komagen på , er å lære seg norsk .	Buoremus vuohki čiehkat gámanjuniid , lea oahppat dárogiela .
Jeg har hørt mange historier om samer som er reist ut , som er blitt flirt av og gjort narr av , slik at de er tvunget til å reise tilbake til sine hjemplasser .	Lean gullan ollu muitalusaid sápmelaččaid birra , geat leat geahččalan fárret eará guovlluide , muhto geaid leat čaibman ja bilkidan , nu ahte leat šaddan fas máhccat ruovttubáikkiidasaset .
De som går inn for lærer Aarseth , mener at det beste botemiddel mot denne uforstand , nettopp ligger i å vekke samenes selvbevissthet .	Sii , geat dorjot oahpaheaddji Aarsehta , oaivvildit ahte ii leat eará vuohki fuomášahttit olbmuid , go boktit sámiid iešdiđolašvuođa .
Og det ser også ut som det samiske språk fortsatt holder seg levende .	Maiddái orru leamen nu ahte sámegiella ain riibá .
Selv om Rønbecks syn skulle seire og samiskundervisningen ble utryddet av skolen , vil det likevel gå mange generasjoner før de klarer å utrydde språket .	Vaikko vel Rønbecka oaidnu vuittešge ja sámegiel oahpahus heaittihuvvo skuvllas , de datte mannet máŋga buolvva ovdalgo nagodit jávkadit giela .
Hvis de noen gang klarer det . »	Jos jo goassege nagodežžet dan dahkat . »
Striden vil sikkert fortsette , både åpent og under overflaten .	Nággu dáidá joatkašuvvat , sihke oidnosis ja healmmi duohken .
Derfor blir valget av undervisningsleder ved Karasjok skole ikke bare en lokal feide , men et symptom og en retningsviser for utviklingen i hele vår nordligste landsdel .	Danin ii šatta Kárášjoga oahpahusjođiheaddji válljen dušše báikkálaš nággun , muhto mearkan ja láidesteaddjin dasa mo olles min davimus riikkaoassi ovdána .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Pensjonstrygden for sjømenn	Mearraolbmuid penšuvdnaoadju
Pensjonstrygden for sjømenn omfatter , etter hovedregelen , norske sjømenn og personer med fast bopel i Norge som er arbeidstakere på norskregistrerte skip .	Mearraolbmuid penšuvdnaoadju guoská , váldonjuolggadusa mielde , norgalaš mearraolbmuide ja olbmuide geain lea bistevaš orrunsadji Norggas ja geat barget logahallojuvvon norgalaš fatnasiin .
Pensjonstrygden for sjømenn er en egen lovbestemt offentlig tjenestepensjonsordning som er tilpasset folketrygden .	Mearraolbmuid penšuvdnaoadju lea sierra lágas mearriduvvon bálvaluspenšuvdnaortnet mii lea heivehuvvon álbmotodjui .
Ordningen har som hovedformål å yte sjømannspensjon ( alderspensjon ) mellom 60 og 67 år .	Ortnega váldoulbmil lea juohkit mearraolbmuid penšuvnna ( ahkepenšuvnna ) dan vuoigaduvvomiidda gaskal 60 ja 67 jagi .
Pensjonstrygden finansieres ved avgifter fra sjømenn og rederier og ved tilskudd fra staten .	Penšuvdnaoaju ruhtadit mearraolbmuid ja fanasfitnodagaid organisašuvnnaid divadat ja stáhta ruhtadoarjagat .
Trygden hører administrativt inn under Arbeids- og inkluderingsdepartementet ( fra 1.1.2006 ) .	Oadju lea hálddahusa dáfus Bargo- ja Searvadahttindepartementta vuolde ( ja lea leamaš nu ođđajagemánu 1. b. 2006 rájes ) .
Pensjonstrygden ledes av et styre med medlemmer fra sjømennenes og rederienes organisasjoner .	Penšuvdnaoaju jođiha stivra mas leat lahtut mearraolbmuid ja fanasefitnodagaid organisašuvnnain .
Administrasjonen , som er lokalisert i Oslo , har som hovedoppgave å innkreve pensjonsavgifter og å sørge for at sjømannspensjoner utbetales til alle berettigede til rett tid .	Dan hálddahus mii lea Oslos , galgá vuosttažettiin gáibidit penšuvdnadivadiid ja fuolahit ahte mearraolbmuid penšuvnnat máksojuvvojit buot vuoigaduvvomiidda rivttes áigái .
Avdelingsdirektør Bjørn Tørmo	Bargit ja gearggusvuohta
På personalområdet utfører fagenheten personal- og lønnspolitiske oppgaver , løpende personalforvaltning , ledelses- , kompetanse- og organisasjonsutvikling .	Fágajuogus bargá bargiiid- ja bálkápolitihkalaš bargguid , hálddaša bargiid , ja goziha jođihan , - gealbo- ja organisašuvdnaovddideami dađistaga .
Videre ivaretas administrative koordineringsoppgaver for departementsledelsen .	Dasa lassin galgá áimmahuššat hálddahuslaš koordinerenbargguid departemeantta jođihangotti ovddas .
I personalområdet inngår også oppfølging bruk / utvikling av departementets kontorlokaler og administrasjon av kontortekniske tjenester og rekvisita .	Bargiid áimmahuššamii gullá maid departemeantta kanturlanjaid geavaheapmi / ovddideapmi ja kanturteknihkalaš bálvalusaid ja dárbašiid bearran .
På beredskapsområdet koordinerer fagenheten strategi og mål for departementets beredskapsarbeid .	Gearggusvuođasuorggis koordinere fágajuogus strategija ja ulbmiliid mat gusket departemeantta gearggusvuođabargguide .
Nærings- og handelsdepartementet er et sentralt logistikk- / forsyningsdepartement .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta lea guovddáš logistihkka- / dárbašiidháhkandepartemeanta .
gjennomføre risiko og sårbarhetsanalyser innen departementets ansvarsområde bidra til å legge forholdene til rette for at næringslivet skal kunne fungere best mulig i krise- / krigssituasjoner	Juogus čuovvola dieid bargguid ná : Čađaha riska- ja rašesvuođaanalysaid departemeantta ovddasvástádussuorggis ja lea veahkkin láhčimen dilálašvuođaid nu ahte ealáhusat sáhttet buoremus lági mielde doaibmat heahte- / soahtediliin .
utvikle og vedlikeholde virkemidler for beredskapsarbeidet i nært samarbeid med næringslivet , andre departementer , fagetater og forsvaret	Ovddida ja bearráigeahččá gearggusvuođabargguid váikkuhangaskaomiid lagas ovttasbargguin ealáhusaiguin , eará departemeanttaiguin , fágaetáhtaiguin ja suodjalusain .
Fagenheten har også ansvar for å utvikle og vedlikeholde departementets kriseberedskap og sikkerhetsarbeid .	Fágajuhkosis lea maid ovddasvástádus ovddidit ja bearráigeahččat departemeantta heahtegearggusvuođa ja sihkarvuođabargguid .
Petroleumstilsynet	Petroleabearráigeahčču
Petroleumstilsynet ( Ptil ) skal legge premisser for og følge opp at aktørene i petroleumsvirksomheten holder et høyt nivå for helse , miljø , sikkerhet og beredskap og gjennom dette også bidra til å skape størst mulig verdier for samfunnet .	Petroleabearráigeahčču galgá eavttuid bidjat dasa ja fuolahit dan ahte petroleadoaimma oassálastit dollet alla dási dearvvašvuođa , birrasa , sihkkarvuođa ja gearggusvuođa dáfus ja dan bokte maiddái háhkat nu stuorra árvvuid servodahkii go vejolaš .
Petroleumstilsynet har ansvar for regelverk og tilsyn med helse , miljø og sikkerhet på sokkelen og enkelte anlegg på land .	Petroleabearráigeahčus lea ovddasvástádus njuolggadusain ja bearráigeahčus mat gusket dearvvašvuhtii , birrasii ja sihkkarvuhtii Norgga nannánjuolggis ja muhtin rusttegiin gáttis .
Tilsvarende som for Arbeidstilsynet gir utlendingsloven og allmenngjøringsloven Petroleumstilsynet ansvar og myndighet i forhold til tilsyn med lønns- og arbeidsvilkår for utenlandske arbeidstakere .	Olgoriikalaččaidláhka ja dáhppenláhka bidjet nu mo Bargobearráigehččui maiddái Petroleabearráigehččui ovddasvástádusa ja válddi gozihit olgoriikkalaš bargiid bálká- ja bargoeavttuid .
Petroleumstilsynet er et selvstendig , statlig tilsynsorgan , underlagt Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Petroleabearráigeahčču lea iehčanas stáhtalaš bearráigeahččoorgána mii lea biddjojuvvon Bargo- ja searvadahttindepartemeantta vuollai .
Tilsynet holder til i Stavanger , og er samlokalisert med Oljedirektoratet ( OD ) .	Bearráigeahču bargolanjat leat Stavangeris , ja dan gávdná seamma sajis go Oljodirektoráhta ( OD ) ge .
Plan- og finanskomiteen Møtebok 01/10	Plána- ja finánsalávdegoddi Čoahkkingirji 01/10
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 09.02.2010 - 11.02.2010 Sted : Karasjok Saksliste	Áigi : 09.02.2010 - 10.02.2010 Báiki : Kárášjohka Áššelistu
Saksnr.	Áššenr. .
Sakstittel	Áššetihttal
Godkjenning av innkalling og saksliste Valg av saks- og skyggeordfører Sametingets årsmelding 2009 Revidering av forretningsorden	Gohččuma ja áššelistta dohkkeheapmi Ášše- ja suoivvanáššejođiheddjiid válljen Sámedikki 2009 jahkedieđáhus Čoahkkinortnega revideren
Tilstede	Čoahkkimis
Leder Sten Erling Jønsson , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Jođiheaddji Sten Erling Jønsson , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Nestleder Ann-Mari Thomassen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Nubbijođiheaddji Ann-Mari Thomassen , Norgga sámiid riikasearvi ( NSR . )
Medlem Hilde Anita Nyvoll , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Hilde Anita Nyvoll , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Willy Ørnebakk , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Willy Ørnebakk , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Ragnhild Melleby Aslaksen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Ragnhild Melleby Aslaksen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Aili Keskitalo , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Aili Keskitalo , Norgga sámiid riikasearvi ( NSR . )
Medlem Rolf Johansen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Rolf Johansen , Norgga sámiid riikasearvi ( NSR . )
Medlem Jarle Jonassen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Jarle Jonassen , Norgga sámiid riikasearvi ( NSR . )
Medlem og rådsmedlem ( visepresident ) Láilá Susanne Vars , Árja Permisjoner	Lahttu ja ráđđelahttu ( várrepresideanta ) Láilá Susanne Vars , Árja Permišuvnnat
Medlem Hilde Anita Nyvoll , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) .	Lahttu Hilde Anita Nyvoll , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb ) .
Permisjon 10.02.10 fra 12.00 11.02.10 Medlem og rådsmedlem ( president ) Egil Olli , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) .	Permišuvdna 10.02.10 dii. 12.00 rájes - 11.02.10 rádjai . Lahttu ja ráđđelahttu ( presideanta ) Egil Olli , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb ) .
Permisjon 09.02.10 09.00 - 12.00 Medlem og rådsmedlem ( visepresident ) Láilá Susanne Vars , Árja .	Permišuvdna 09.02.10 dii. 09.00 - 12.00 . Lahttu ja ráđđelahttu ( várrepresideanta ) Láilá Susanne Vars , Árja .
Permisjon 09.02.10 09.00 - 12.00 Fra administrasjonen	Permišuvdna 09.02.10 dii. 09.00 12.00 . Hálddahusas
Sekretærer : Roy Amundsen og Ottar Guttorm Spørsmål til sametingsrådet og møtelederskapet	Čállit : Roy Amundsen ja Ottar Guttorm Gažaldagat sámediggeráđđái ja čoahkkinjođihangoddái
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 003 Sametingets årsmelding 2009 og til møtelederskapet i sak 004 Revidering av forretningsorden .	Lávdegottis ledje gažaldagat sámediggeráđđái áššis 003 Sámedikki 2009 jahkedieđáhus ja čoahkkinjođihangoddái áššis 004 Čoahkkinortnega revideren .
Medlem i sametingsrådet Vibeke Larsen svarte på spørsmål i sak 003 Sametingets årsmelding 2009 .	Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen vástidii gažaldagaide áššis 003 Sámedikki 2009 jahkedieđáhus .
Plenumsleder Jarle Jonassen og medlem av møtelederskapet Jørn Are Gaski svarte på spørsmål i sak 004 Revidering av forretningsorden .	Dievasčoahkkinjođiheaddji Jarle Jonassen ja čoahkkinjođihangotti lahttu Jørn Are Gaski vástideigga gažaldagaide áššis 004 Čoahkkinortnega revideren .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirji čalli : Roy Amundsen
Side 2 av 18	2 siidu 19 siiddus
001/10 : Godkjenning av innkalling og saksliste	001/10 : Gohččuma ja aššelisttu dohkkeheapmi
Innkallingen av 28.01.10 ble enstemmig godkjent Sakslisten som fulgte innkallingen ble enstemmig godkjent med følgende tillegg : Møtet i komiteen er åpent .	28.01.10 beaiváduvvon gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat . Áššelistu mii čuovui gohččuma dohkkehuvvui ovttajienalaččat čuovvovaš lasáhusaiguin : Lávdegotti čoahkkin lea rabas .
Komiteen behandlet forslag fra medlem Arthur Tørfoss , Fremskrittspartiet ( Frp ) om intern tidsbruk i komiteen .	Lávdegoddi meannudii Ovddádusbellodaga lahttu Arthur Tørfoss evttohusa siskkáldas áigegeavaheami birra lávdegottis .
Komiteen voterte ikke over forslaget , men intensjonen i forslaget blir brakt videre til møtelederskapet .	Lávdegoddi ii jienastan evttohusas , muhto evttohusa áigumuš sáddejuvvui viidáseappot čoahkkinjođihangoddái .
002/10 : Valg av saks- og skyggeordfører	002/10 : Ášše- ja suoivvanáššejođiheddjiid válljen
Sak 003/10 Sametingets årsmelding 2009 Sak 004/10 Revidering av forretningsorden	Ášši 003/10 Sámedikki 2009 jahkedieđáhus Ášši 004/10 Čoahkkinortnega revideren
Saksordfører Hilde Anita Nyvoll Arthur Tørfoss	Áššejođiheaddji Hilde Anita Nyvoll Arthur Tørfoss
Skyggesaksordfører Aili Keskitalo Marie Therese N. Aslaksen	Suoivvanáššejođiheaddji Aili Keskitalo Marie Therese N. Aslaksen
Ragnhild Melleby Aslaksen ble valgt til settesaksordfører i sak 003/10 Sametingets årsmelding 2009 under Hilde Anita Nyvolls permisjon .	Ragnhild Melleby Aslaksen válljejuvvuin sadjásaš áššejođiheaddjin áššis 003/10 Sámedikki 2009 jahkedieđáhus dan botta go Hilde Anita Nyvoll:s lei permišuvdna .
003/10 : Sametingets årsmelding 2009 Plan- og finanskomiteens innstilling : Innledning	003/10 : Sámedikki 2009 jahkedieđáhus Plána- ja finánsalávdegotti árvalus : Álggahus
Sametingets årsmelding , inkludert Sametingets regnskap for 2009 , omhandler Sametingets politiske og forvaltningsmessige aktivitet i 2009 .	Sámedikki jahkedieđáhus , mas mielde Sámedikki 2009 rehketdoallu , válddahallá Sámedikki politihkalaš ja hálddahuslaš doaimma 2009:s .
Sametingets forvaltning av ulike tilskuddsordninger omtales delvis under kapitlene som omhandler det aktuelle fagområdet , og delvis under kommentarene til regnskapet .	Sierra doarjjaortnegiid hálddašeami birra Sámedikkis válddahallojuvvo muhtun muddui kapihttaliin mat gusket guoskevaš fágasuorgái , ja muhtun muddui rehketdoalu mearkkašumiin .
Sametingets årsmelding viser også til fremtidige utfordringer Sametinget står overfor .	Sámedikki jahkedieđáhusas čujuhuvvo maiddái boahtteáiggi hástalusaide mat leat Sámedikkis ovddabealde .
I sameloven § 1-3 heter det " Sametingets årsmelding sendes til Kongen " og Stortinget har fattet vedtak om at " Regjeringen fremlegger inntil videre for Stortinget årlig stortingsmelding om Sametingets virksomhet .	Sámelágas § 1-3 čuožžu ahte " Sámedikki jahkedieđáhus sáddejuvvo Gonagassii " ja Stuorradiggi lea mearridan ahte " Ráđđehus ovddida dan dasto doaisttážii Stuorradiggái jahkásaš stuorradiggedieđáhussii Sámedikki doaimma birra .
En gang i hver stortingsperiode fremlegges melding om de tiltak som foretas for å sikre og utvikle samenes språk , kultur og samfunnsliv .	Oktii juohke stuorradiggeáigodagas ovddiduvvo dieđáhus daid doaibmabijuid birra mat dahkkojuvvojit sámiid giela , kultuvrra ja servodateallima sihkkarastimis ja ovddideamis .
( Innst. O. nr. 79 1986-87 ) .	( Árv . O. nr. 79 1986-87 ) .
Merknader :	Mearkkašumit :
Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Egil Olli , Willy Ørnebakk og Ragnhild Melleby Aslaksen , medlemmet fra Árja Láilá Susanne Vars , medlemmet fra Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) Marie Therese Nordsletta Aslaksen og medlemmet fra Høyre ( H ) Knut Roger Hansen , mener at Sametingets årsmelding er oversiktlig og omfattende .	Lávdegotti Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Egil Olli , Willy Ørnebakk ja Ragnhild Melleby Aslaksen , Árjja lahttu Láilá Susanne Vars , Sámit Lulli-Norggas lahttu Marie Therese Nordsletta Aslaksen ja Olgešbellodaga lahttu Knut Roger Hansen , oaivvildit ahte Sámedikki jahkedieđáhus lea buorre ja viiddis .
Årsmeldingen har fra i år av fått samme oppbygging og struktur som Sametingets budsjett .	Jahkedieđáhus lea dán jagi ožžon seamma hámi go mii Sámedikki bušeahtas lea .
Side 3 av 18	3 siidu 19 siiddus
brev fra Riksrevisjonen i juni 2009 .	Sámediggi oaččui geassemánus 2009 reivve Riikarevišuvnnas .
Riksrevisjonen hadde utført revisjon av Sametingets regnskap og gjennomføring av budsjett for 2008 .	Riikarevišuvdna lei revideren Sámedikki rehketdoalu ja 2008 bušeahta .
De hadde ingen merknader til dette .	Das eai lean makkárge mearkkašumit daidda .
Utfordringer : Sametinget må utvikles til å bli et bedre redskap for den samiske befolkningen i by og bygd , både i og utenfor forvaltningsområdene .	Hástalusat : Sámediggi ferte ovddiduvvot buoret gaskaoapmin sámi álbmoga várás gávpogiin ja giliin , sihke hálddašanguovllus ja dan olggobealde .
Sametinget må bidra til at konfliktnivået mellom ulike samiske interesser reduseres gjennom etablering av arenaer som kan bidra til økt forståelse og bedre dialog i samfunnet .	Sámediggi ferte geahččalit unnidit nággodási sierra sámi beroštusaid gaskka arenaid ásaheami bokte mat sáhttet váikkuhit buoret áddejumi ja gulahallama servodagas .
Institusjonen må også innad gjennomgå arbeidsformer med tanke på riktig ressursbruk .	Ásahus ferte maiddái siskkáldasat geahčadit bargovugiid rivttes resursageavaheami ektui .
Sametinget må få til evalueringsrutiner for alle tilskuddsordninger også faste budsjettposter .	Sámediggi ferte oažžut áigái evaluerendagaldumiid buot doarjjaortnegiid várás maiddái fásta bušeahttapoasttaide .
Målet er et Sameting med tillit hos folket .	Ulbmilin lea oažžut olbmuid luohttámuša .
De folkerettslige forpliktelser som stat , fylke og kommune har på dette området , må virkeliggjøres lokalt .	Dat álbmotrievttálaš geatnegasvuođat mat stáhtas , fylkkain ja gielddain leat dán oktavuođas , fertejit duohtan dahkkojuvvot báikkálaččat .
På alle samfunnsområder , i hele livsløpet fra vugge til grav , skal vi sette fokus på enkeltmenneskets behov og deres hverdagsliv i sine nærområder .	Buot servodatsurggiin , geahtu rájes gitta hávdái , galgat mii bidjat guovddážii ovttaskas olbmuid dárbbu ja sin beaivválaš eallima sin lagaš guovlluin .
Språk- og kulturbarrierer har medført at helse- og sosialtilbudet har vært mindre tilgjengelig for en stor del av den samiske befolkningen .	Giella- ja kulturcakkit leat mielddisbuktán dan ahte dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldat ii leat leamaš nu bures olámuttos stuorra oassái sámi álbmogis .
Forståelse og kunnskaper om kulturbakgrunn , språk og identitet er viktig .	Áddejupmi ja máhttu kulturduogáža , giela ja identitehta birra lea deaŧalaš .
Målet er å utvikle en god helse- og sosialtjeneste tilpasset den samiske befolkningens behov .	Mihttomearrin lea ovddidit buori dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldaga mii lea heivehuvvon sámi álbmoga dárbbuide .
Spesielt samiske barns rettigheter , som er under barnevernets omsorg , har rett til å bruke sitt morsmål og ivareta sin kultur .	Erenoamážit ovddidit daid sámi mánáid vuoigatvuođaid geat leat mánáidsuodjalusa geahčus , go sis lea vuoigatvuohta geavahit eatnigielaset ja gozihit kultuvrraset .
Det er et stort behov for et landsdekkende system for tolketjenester for helse- og sosialsektoren .	Stuorra dárbu lea oažžut riikaviidosaš dulkabálvalusaid dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggi várás .
De samiske språksentrene har spilt en stor rolle og komiteens flertall er positiv til flere slike institusjoner .	Sámi giellaguovddážat leat hui deaŧalaččat ja lávdegotti eanetlohku lea positiivvalaš oažžut eanet dákkár ásahusaid .
Samiske barns språkferdigheter i samisk er grunnlaget for mulighet til fullverdig deltakelse i det samiske samfunnet .	Sámi mánáid giellagálggat sámegielas leat vuođđun vejolašvuhtii ollislaččat beassat searvat sámi servodagas .
I dagens samfunn skal samisk språk og kultur gis vilkår for fortsatt eksistens .	Dáláš servodagas galget sámi gillii ja kultuvrii addojuvvot eavttut bisuhan dihte daid .
Sametingets stilling må styrkes , slik at det har reell innflytelse på språkets utvikling i barnehagene og i skoleverket .	Sámedikki sajádaga ferte nannet , nu ahte das lea duohta váikkuhanfápmu giellaovdáneapmái mánáidgárddiin ja skuvllain .
Tidlig språkopplæring er den sikreste vei til å erobre det samiske språket .	Sihkkareamos vuohki movt oahppat sámegiela lea árra giellaoahpahus .
Sametinget deltok på utforming av regjeringens handlingsplan for samiske språk og forventer at denne også følges opp i kommende budsjett .	Sámediggi searvvai ráđđehusa doaibmaplána hábmemii sámegiela várás ja vuordá ahte dat čuovvoluvvo boahttevaš bušeahtas .
De statlige overføringene til dekning av merutgiftene som kommuner og fylkeskommuner får på grunn av tospråklighet må økes og evalueres .	Stáhta ruđaid daid liigegoluid várás mat gielddain ja fylkkagielddain leat guovttegielatvuođa geažil , ferte nannet ja evalueret .
Vi er opptatt av at bevilgningene fører til økt samisk språkbruk .	Midjiide lea deaŧalaš ahte juolludusat nannešedje sámegiela geavaheami .
Refusjonssatsene til språkundervisning i grunn- og videregående skole , må justeres slik at satsen dekker de faktiske kostnadene .	Refušuvdnameriid vuođđo- ja joatkkaskuvllaid giellaoahpahusa várás , ferte divvut duođalaš goluid ektui .
Rekruttering og utdanning av samisk fagpersonell i alle sektorer er en viktig forutsetning for utviklingen av det samiske samfunnet .	Sámi fágaolbmuid rekrutteren ja oahppu buot surggiin lea deaŧalaš eaktu sámi servodaga ovddideapmái .
Det må i tillegg legges vekt på å utvikle desentraliserte utdanningstilbud .	Dasa lassin ferte deattuhit lávdaduvvon oahppofálaldagaid ovddideami .
For å styrke rekrutteringen av studenter til høyere samisk utdanning og forskning , må institusjonene drive aktiv informasjon og utvikling av sine tilbud .	Studeanttaid rekrutterema nannema oktavuođas alit sámi ohppui ja dutkamii , fertejit ásahusat árjjalaččat juohkit dieđuid fálaldagaideaset birra ja ovddidit daid .
Bygdesamfunnene er avhengige av blant annet en godt tilpasset skolestruktur og grendeskolene er viktige .	Giliservodagat leat earret eará sorjavaččat bures heivehuvvon skuvlastruktuvrras , ja giliskuvllat leat deaŧalaččat .
Realisering av et nasjonalt samisk kunstmuseum i Karasjok , en nasjonal scene til Beaivváš Sámi Teáhter , samt Várdobáiki samiske senter prioriteres .	Nationála sámi musea duohtan dahkan Kárášjogas , nationála lávdi Beaivváš Sámi Teáhterii , ja Várdobáiki sámi guovddáš vuoruhuvvojit .
Sametinget vil styrke Åarjelhsaemien Teatere og gi det bedre utviklingsmuligheter .	Sámediggi áigu nannet Åarjelhsaemien Teatere ja addit dasa buoret ovdánanvejolašvuođaid .
Det er også nødvendig å sikre det økonomiske fundamentet til et samisk filmsenter i Kautokeino .	Dárbu lea maiddái sihkkarastit ekonomalaš vuođu sámi filbmaguovddážii Guovdageainnus .
Vi vil bidra til å sikre et godt driftsgrunnlag for allerede etablerte samiske møteplasser , slik som samisk hus i Oslo .	Mii áigut váikkuhit buori doaibmavuođu sihkkarastima juo ásahuvvon deaivvadansajiide , nugo sámi vissui Oslos .
Vi ser videre behovet for tilsvarende møteplasser og felles kulturarenaer i større byer , slik som Trondheim og Tromsø .	Mii oaidnit ahte lea dárbu oažžut sullasaš deaivvadanbáikkiid ja oktasaš kulturarenaid stuorát gávpogiin , nugo Troandimis ja Romssas .
Dette for å sikre stabil bosetting .	Sámi museat rahčet ollu hástalusaiguin .
Evaluering av Sametingets utviklingsfond påpeker at Sametinget treffer godt med sine tilskuddordninger og er et Møtesekretær : Roy Amundsen	Sámedikkis leat stuorra vuordámušat viidáset áŋgiruššamiidda Kulturloktema II ektui . Čoahkkingirji čalli : Roy Amundsen
Side 4 av 18	4 siidu 19 siiddus
viktig virkemiddel for å redusere fraflytting i samiske distrikt .	Sámediggi ferte ovddidit ollislaš ealáhuspolitihka sihkkarastin dihte dássidis ássama .
På grunn av stor interesse er det behov for å øke bevilgningene til fondet .	Stuorra beroštumi geažil lea dárbu lasihit juolludusaid fondii .
Komiteens flertall ser flere utfordringer ved reindrifta og det vil være viktig å se på fremtidig forvaltning .	Lávdegotti eanetlohku oaidná eanet hástalusaid boazodoalus ja lea deaŧalaš geahčadit boahtteáiggi hálddašeami .
Det er nødvendig å videreføre prosessen med å revidere reindriftsloven .	Dárbu lea joatkit viidáseappot boazodoallolága reviderenproseassain .
Sjøsamisk kultur og tradisjonell næringsutøvelse må bevares og videreutvikles .	Mearrasámi kultuvra ja árbevirolaš ealáhusbargu ferte suodjaluvvot ja viidáset ovddiduvvot .
Dette bør gjøres ved å skape et godt grunnlag for rekruttering av ungdom til næringen .	Dán berre dahkat dan bokte ahte háhkat buori vuođu nuoraid rekrutteremii ealáhussii .
Sjølaksefisket må sikres rettighetsgrunnlaget .	Mearraluossabivdui ferte sihkkarastit riektevuođu .
Dette er en viktig tradisjonsnæring , særlig i de sjøsamiske områder .	Dat lea deaŧalaš árbevirolaš ealáhus , erenoamážit mearrasámi guovlluin .
Rettigheter til fiskedøgn har det siste året blitt redusert og næringen er fortsatt under sterkt press .	Vuoigatvuođat guollejándorii leat maŋimuš jagis unniduvvon , ja ealáhus lea ain garrasit áitojuvvon .
På bakgrunn av dette må ressursgrunnlaget for sjølaksefisket sikres .	Dán vuođul ferte mearraluossabivddu resursavuođu sihkkarastit .
Det må ikke etableres oppdrettsanlegg i gyte- og oppvekstområder for fisk .	Guollebiebmanrusttegat fertejit ásahuvvot guliid gođđan- ja ahtanuššanguovlluide .
Kystsoneplan og konsekvensanalyser må utarbeides før etablering skjer .	Riddoplána ja váikkuhusčielggadeamit fertejit dahkkojuvvot ovdal go ásahemiid sáhttá čađahit .
Det er behov for å foreta en ytterligere forbedring av rovviltforvaltningen .	Suodjaluvvon boraspiret dagahit sámi eanadollui ja boazodollui stuorra vahágiid .
Blant annet mangler det fortsatt skikkelig bestandsovervåking av rovviltet .	Dárbu lea ain eanet buoridit boraspirehálddašeami . Earret eará váilu ain boraspiriid albma nállebearráigeahččan .
Det må avsettes tilstrekkelig med ressurser slik at overvåking og registrering viser et korrekt bilde av virkeligheten , og gir grunnlag for regionale forvaltningsplaner for rovvilt og uttak av rovdyr .	Ferte bidjat doarvái resurssaid nu ahte bearráigeahččan ja registreren čájehit rivttes gova duohtavuođas , ja addá vuođu regionála hálddašanplánaide boraspiriid hárrái ja boraspiriid njeaidima hárrái .
Komiteens flertall vil støtte lokalbefolkningens motstand mot verneprosesser som går utover deres bruk av ressursgrunnlag for næringer og tradisjonelle bruksområder .	Lávdegotti eanetlohku doarju báikegottiid olbmuid go vuostálastet suodjalanproseassaid mat čuhcet ealáhusaide resursavuođu geavaheami hárrái ja árbevirolaš ávkkástallanguovlluid hárrái .
Dette gjelder alle de planlagte og iverksatte vernprosesser , eksempelvis de planlagte og igangsatte nasjonalparker , landskapsvernområder , naturreservater samt marine verneområder .	Dát guoská buot plánejuvvon ja álggahuvvon suodjalanproseassaide , ovdamearkka dihte plánejuvvon ja álggahuvvon álbmotmehciide , eanadatsuodjalanguovlluide ja mariidna suodjalanguovlluide .
Vi vil arbeide for at Samerettsutvalget IIs forslag om opprettelse av en egen kartleggingskommisjon for områdene sør for Finnmark igangsettes snarlig .	Dasto áigut mii bargat dan ala ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti II evttohus sierra kártenkomišuvnna ásaheamis guovlluide mat leat máttabealde Finnmárkku čađahuvvo jođáneamos lági mielde .
Vi vil at Sametinget og samiske lokalsamfunn skal få en styrket rolle ved etableringen av nye grunnforvaltningsorganer i Nordland , Troms og sørsameområdet .	Mii háliidit ahte Sámediggi ja sámi báikegottit oččošedje nannoseappo rolla ođđa vuođđohálddašanorgánaid ásaheami oktavuođas Norlánddas , Romssas ja máttasámeguovllus .
Hvis Samerettsutvalget IIs innstilling med forslag til loveendringer går igjennom , så er det er nødvendig med en konsekvensutredning for Finnmark .	Jos Sámi vuoigatvuođalávdegotti II árvalus láhkarievdadusevttohusa hárrái ollašuvaš , de lea dárbu dahkat váikkuhaniskanguorahallama Finnmárkku ektui .
Sametinget er det eneste representative organet for den samiske befolkningen i Norge .	Sámediggi lea sámi álbmoga áidna ovddasteaddji orgána Norggas .
Sametinget er således det sentrale organ til å representere samene i offisielle nasjonale og internasjonale sammenhenger der urfolkspørsmålet er involvert .	Nu ahte Sámediggi lea guovddáš orgána sámiid ovddasteaddjin almmolaš nationála ja riikkaidgaskasaš oktavuođain gos lea sáhka álgoálbmotáššiin .
Sametingets rolle som samenes eget parlament , må være å utvikle en politikk som gagner det samiske samfunn .	Sámedikki rolla sámiid iežaset parlameantan , ferte leat dat ahte ovddidit dakkár politihka mas lea ávki sámi servodahkii .
Sametinget må få reell innflytelse til å iverksette politikken på områder som er viktig for det samiske samfunn , for eksempel reindriftspolitikken .	Sámediggi ferte oažžut duohta váikkuhanfámu čađahit politihka surggiin mat leat deaŧalaččat sámi servodahkii , ovdamearkka dihte boazodoallopolitihka .
Alt liv er avhengig av at menneskene har respekt for naturen .	Buot eallin sorjá das ahte olbmot gudnejahttet luonddu .
Det er særlig viktig å bevare de samiske næringer i tråd med samisk naturforståelse .	Erenoamáš deaŧalaš lea suodjalit sámi ealáhusaid sámi luondduáddejupmái dávistettiin .
Den kulturelle og sosiale verdi som ligger i utøvelsen av våre primærnæringer og i bruk av utmarka , er et viktig grunnlag for vår framtid .	Dat kultuvrralaš ja sosiálalaš árvu mii lea barggus min vuođđoealáhusaiguin ja mehciin ávkkástallamis , lea deaŧalaš vuođđun min boahtteáigái .
Komiteens mindretall , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	5 siidu 19 siiddus
Ann-Mari Thomassen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen , Jarle Jonassen , fremmer følgende merknader : Sametingets virksomhet i 2009 Sametingets virksomhet i 2009 er forankret i Sametingets budsjett for 2009 , behandlet i Sametinget i sak 40/08 og Sametingets reviderte budsjett for 2009 , behandlet i sak 24/09 , samt i planer og vedtak Sametinget har gjort .	Lávdegotti unnitlohku Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) lahtut Ann-Mari Thomassen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen , Jarle Jonassen , ovddidit čuovvovaš mearkkašumi : Sámedikki doaibma 2009:s Sámedikki doaibma 2009:s lea čadnojuvvon Sámedikki 2009 bušehttii , maid Sámediggi meannudii áššis 40/08 ja Sámedikki reviderejuvvon 2009 bušehttii , mii meannuduvvui áššis 24/09 , ja plánaide ja mearrádusaide maid Sámediggi lea dahkan .
NSR sametingsgruppe foreslo sammen med Samefolkets parti i sak 40/08 Sametingets budsjett 2009 en betydelig styrking av Sametingets virkemidler innenfor opplæring , språk , kultur , helse , ungdom og Møtesekretær : Roy Amundsen	NSR sámediggejoavku ovttas Sámeálbmotbellodagain evttohii áššis 40/08 Sámedikki 2009 bušeahtta mealgat nannet Sámedikki váikkuhangaskaomiid oahpahusa , giela , kultuvrra , dearvvašvuođa , nuoraid ja ealáhusaid siskkobealde .
Disse forslagene var tilleggs- og endringsforslag til Sametingsrådets innstilling .	Dát evttohusat ledje lassi- ja rievdadusevttohussan Sámediggeráđi árvalussii .
NSR .	Ferte šállošit go NSR .
/ SfPs forslag fikk dessverre ikke flertall , og var derfor ikke grunnlaget for Sametingets virksomhet i 2009 .	/ SáB evttohus ii ožžon eanetlogu , ja danne ii lean vuođđun Sámedikki doibmii 2009:s .
Med bakgrunn i ovennevnte budsjettforslag , og andre forslag og saker reist av NSR sametingsgruppe , har komiteens mindretall følgende kommentarer til Sametingets årsmelding og regnskap for 2009 : Kap 1 .	Bajábealde namuhuvvon bušeahttaevttohusa vuođul , ja eará evttohusaid ja áššiid vuođul maid NSR sámediggejoavku lea ovddidan , lea lávdegotti unnitlogus mearkkašumit Sámedikki 2009 jahkedieđáhussii ja rehketdollui : Kap 1 .
Samlet bevilgning til Sametinget Den samlede bevilgningen til Sametinget i 2009 utgjorde kr. 329.643.000,- .	Oktasaš juolludus Sámediggái Oktasaš juolludus Sámediggái 2009:s lei 329.643.000,- ru. .
Denne bevilgningen er betraktelig mindre enn de budsjettbehovene Sametinget har gitt uttykk for i tidligere vedtak , bl.a. i Sametingets innspill til statsbudsjettet for 2009 , der budsjettbehovet for 2009 ble vurdert som kr. 65.000.000,- høyere enn rammen for 2008 , uten at det da var tatt høyde for lønns- og prisvekst .	Dát juolludus lea mealgat unnit go dat bušeahttadárbbut maid Sámediggi dovddahii ovddit mearrádusain , earret eará Sámedikki árvalusain 2009 stáhtabušehttii , mas jagi 2009 bušeahttadárbun árvvoštallojuvvui 65.000.000,- ru eanet go 2008:s , almmá bálká- ja haddegoarkŋuma haga . Lávdegotti unnitlohku šálloša go guovddáš eiseválddiin váilu áddejupmi das makkár ovddidandárbbut sámi servodagas leat .
Komiteens mindretall beklager denne manglende forståelsen fra sentrale myndigheter når det gjelder utviklingsbehovene i det samiske samfunnet .	Lávdegotti unnitlohku deattuha dán vuođul ahte lea dárbu ásahit eará bušeahttameannudanvugiid Sámedikki juolludusaid várás sámi ulbmiliidda .
En arbeidsgruppe nedsatt av Sametinget og Regjeringen har allerede i 2007 vurdert og foreslått konsultasjonsprosedyrer mellom Regjering og Sametinget .	Sámedikki ja ráđđehusa ásahan bargojoavku lea juo 2007:s árvvoštallan ja evttohan konsultašuvdnavugiid Ráđđehusa ja Sámedikki gaskka .
Komiteens mindretall forventer at denne saken finner en løsning snarest .	Lávdegotti unnitlohku vuordá ahte dát ášši čoavdašuvašii farggamusat .
Gapet mellom Sametingets vurderinger av ressursbehovet og bevilgningene over statsbudsjettet er for stort , og dette illustrerer misforholdet i vurderinger og prioriteringer .	Sámedikki árvvoštallan resursadárbbu ja stáhtabušeahta juolludusaid gaskka lea menddo stuorra gaska , ja dát govve dan bonjuvuođa mii lea árvvoštallamiin ja vuoruhemiin .
Det er på høy tid vurderingene til samenes folkevalgte organ får større vekt når det gjelder økonomiske avsetninger .	Dál lea alimus áigi bidjat stuorát deattu sámiid álbmotválljen orgána árvvoštallamiidda go guoská ekonomalaš juolludusaide .
Komiteens mindretall konstaterer at flere fagdepartementer ikke er villige til å bidra med faste bevilgninger til Sametinget , til tross for at deres saksområder er av betydning for samefolket .	Lávdegotti unnitlohku konstatere ahte máŋga departemeantta eai dáhtoše addit fásta juolludusaid Sámediggái , vaikko sin áššesuorggit leat ge deaŧalaččat sámi álbmogii .
Komiteens mindretall konstaterer videre at for noen departementers vedkommende har bevilgningen stått på stedet hvil til tross for at Sametinget har fått større myndighet eller oppgaver innenfor saksfeltet .	Lávdegotti unnitlohku konstatere dasto ahte muhtun departemeanttaid juolludusat leat bisson seamma dásis vaikko Sámediggi lea ge ožžon stuorát válddi dahje eanet doaimmaid áššesuorggi siskkobealde .
Retten til selvbestemmelse for samene handler om at vi samer har en udiskutabel rett til vår fortid , nåtid og fremtid som et folk .	Sámiid iešmearridanvuoigatvuođa oktavuođas lea sáhka ahte mis sámiin lea čielga riekti min ovddeš áigái , dálááigái ja boahtteáigái álbmogin .
Komiteens mindretall anser Sametingets mulighet til å påvirke bevilgningene til samiske formål som helt grunnleggende for det samiske folkets selvbestemmelse .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte Sámedikki vejolašvuođas beassat váikkuhit juolludusaid sámi ulbmiliidda lea áibbas mearrideaddji mearkkašupmi sámi álbmoga iešmearrideapmái .
Kap 2 .	Kap 2 .
Komiteens mindretall mener likevel at Sametinget innenfor det handlingsrommet som finnes kan prioritere noe annerledes .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda dattetge ahte dan doaibmavejolašvuođas mii Sámedikkis lea sáhtášii vuoruhit veaháš eará láhkai .
Det framgår av våre forslag til budsjett og revidert budsjett for 2009 , som vil bli kommentert under de enkelte kapitlene .	Dat boahtá ovdan min bušeahttaevttohusas ja 2009 reviderejuvvon bušeahtas , maidda leat biddjojuvvon mearkkašumit ovttaskas kapihttaliin .
Disse forslagene innebar et kutt på kr.11.705.000,hovedsakelig i midler satt av til Sametingets drift og interne prosjekter , til fordel for utadrettede virkemidler , en omfordeling mellom ulike virkemiddelordninger og endringer i målsetninger og prioriteringer for disse .	Dáin evttohuvvui váldit eret 11.705.000,- ru váldoáššis Sámedikki doaimmas ja siskkáldas prošeavttain , ávkin váikkuhangaskaomiide olggobealde , eará láhkai juohkit sierra váikkuhangaskaoapmeortnegiid ja rievdadit dáid Čoahkkingirji čalli : Roy Amundsen
Disse alternative prioriteringene er redegjort for under kommentarene til de enkelte kapitlene .	Dát molssaektosaš vuoruheamit leat válddahallojuvvon mearkkašumiin mat lea ovttaskas kapihttaliidda .
Kap 3 .	Kap 3 .
Virkemidler 2009 Komiteens mindretall konstaterer at Sametingsrådet foretar betydelige omdisponeringer i forhold til avsetningene til ulike virkemiddelordninger .	Jagi 2009 váikkuhangaskaoamit Lávdegotti unnitlohku konstatere ahte Sámediggeráđđi geavaha hui ollu eará láhkai ruđaid váikkuhangaskaoapmeortnegiin .
Formelt sett har Sametingsrådet fullmakt til visse omdisponeringer , men det bekymrer komiteens mindretall at relativt store beløp overføres fra Sametingets søkerbaserte virkemiddelordninger , til ordninger disponert av Sametingsrådet der det ikke finnes kriterier , prioriteringer , retningslinjer eller klageadgang .	Formálalaččat lea Sámediggeráđis fápmudus dihto muddui geavahit daid eará láhkai , muhto lávdegotti unnitlogu lea fuolas go viehka stuorra supmit sirdojuvvojit eret Sámedikki ohcanvuđot váikkuhangaskaomiin , ortnegiidda maid Sámediggeráđđi hálddaša , go dalle eai gusto eavttut , vuoruheamit , njuolggadusat dahje váiddavejolašvuohta .
Dette innebærer etter vår oppfatning en vilkårlighet i forvaltningen av en betydelig del av Sametingets ressurser , og er en trussel mot prinsippene om rettferdighet , likebehandling og åpenhet i Møtesekretær : Roy Amundsen	Dát mearkkaša min oaivila mielde dan ahte viehka stuorra oassi Sámedikki resurssain hálddašuvvojit eavttuid haga , ja dat leat áittan prinsihpaide nugo rievttalašvuohta , dásseárvosaš meannudeapmi ja rabasvuohta hálddašeamis .
Dette har NSR / SfP forsøkt å forebygge i sitt budsjettforslag for 2009 , der det ble foreslått at Sametingsrådets omdisponeringer skulle skje etter forslag fra Tilskuddsstyret .	Dán lea NSR . / SáB geahččalan eastadit iežas bušeahttaevttohusas 2009:s , mas evttohii ahte Sámediggeráđđi galggai Doarjjastivrra evttohusa mielde hálddašit ruđaid eará láhkai geavaheami .
Tilskuddstyret har til enhver tid oversikt over hvilke virkemiddelordninger som opplever stor etterspørsel , tilskuddstyret er tverrpolitisk sammensatt og virkemiddelordningene de disponerer er regulert av retningslinjer i tråd med god forvaltningspraksis .	Doarjjastivrras lea álohii geahčastat das makkár váikkuhangaskaoapmeortnegiidda lea stuorámus jearaldat , doarjjastivra lea doarespolitihkalaččat čohkkejuvvon ja váikkuhangaskaoapmeortnegiidda maid dat hálddaša leat njuolggadusat buori hálddašangeavahussii dávistettiin .
Kap 4 .	Kap 4 .
Opplæring Sametingsrådet mener at opplæringssystemet skal ta utgangspunkt i den samiske elevens og det samiske samfunnets behov .	Oahpahus Sámediggeráđđi oaivvilda ahte oahpahusvuogádat galgá váldit vuolggasaji sámi ohppiid ja sámi servodaga dárbbuin .
Dette skal gjenspeiles gjennom hele det samiske opplæringssystemet , fra barnehage til universitet .	Dát galgá leat olles sámi oahpahusvuogádaga vuođđun , mánáidgárddi rájes gitta universitehtii .
Opplæringssystemet er et sentralt verktøy for å sikre det samiske samfunnet nødvendig kompetanse , og for å formidle samisk språk og kultur til nye generasjoner .	Oahpahusvuogádat lea guovddáš gaskaoapmi man bokte sihkkarastit sámi servodahkii dárbbašlaš gelbbolašvuođa , ja man bokte gaskkustit sámi giela ja kultuvrra ođđa sohkabuolvvaide .
Komiteens mindretall vil uttrykke bekymring for Sametingets manglende gjennomslag overfor Kunnskapsdepartementet i sentrale utdannelsespolitiske saker , slik det framgår av årsmeldingen .	Lávdegotti unnitlohku dovddaha ahte lea fuolas go Sámediggi ii leat bastán Máhttodepartemeantta guovdu guovddáš oahpahuspolitihkalaš áššiin , nugo boahtá ovdan jahkedieđáhusas .
Dette gjelder spesielt i forhold til nødvendige endringer i Opplæringsloven og i fag- og timefordelingen i grunnskolen .	Dát guoská erenoamážit dárbbašlaš rievdadusaide Oahpahuslágas ja fága- ja diibmojuohkimis vuođđoskuvllain .
Komiteens mindretall mener at samiske barn bør ha individuell rett til opplæring i og på samisk , og til et samisk barnehagetilbud , og har løftet saken på Sametinget .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte mánáin galgá leat individuála riekti oahpahussii sámegielas ja sámegillii , ja sámi mánáidgárdefálaldat , ja lea ovddidan ášši Sámediggái .
NSR sametingsgruppe ønsket i sine forslag til budsjett og revidert budsjett for 2009 å styrke Sametingets avsetninger til produksjon av nye samiske læremidler .	NSR sámediggejoavku sávvá iežas bušeahttaevttohusas ja reviderejuvvon 2009 bušeahtas nannet Sámedikki juolludusaid ođđa sámi oahpponeavvuid buvttadeapmái .
Sametinget har fortsatt ikke , 1 1/2 år etter at man vedtok Strategisk plan for samisk læremiddelproduksjon , fått innsikt i den endelige kostnaden for den nye ordningen med gratis læremidler .	Sámediggi ii leat vel ge beannot jagi maŋŋá go Sámi oahpponeavvuid strategalaš buvttadanplána mearriduvvui , fuomášan man ollu dat ođđa ortnet nuvttá oahpponeavvuiguin máksá .
Komiteens mindretall konstaterer at årsmelding og regnskap for 2009 viser at Sametinget ikke tok tilstrekkelig høyde for denne kostnaden i budsjett 2009 .	Lávdegotti unnitlohku konstatere ahte jahkedieđáhus ja 2009 rehketdoallu čájeha ahte Sámediggi ii leat doarvái bures vuhtii váldán dáid goluid 2009 bušeahtas .
Posten for kjøp av læremidler er overskredet med nesten det tredobbelte , etter at Sametinget allerede disponerte 1 mill kr som NSR .	Poasttas oahpponeavvuid oastin lea geavahuvvon measta golmma gearddi eanet , maŋŋá go Sámediggi juo geavahii 1 miljon ru das maid NSR .
/ SfP foreslo i revidert budsjett for 2009 .	/ SáB evttohii 2009 reviderejuvvon bušeahtas .
Komiteens mindretall mener at produksjonen av nye samiske læremidler skulle vært høyere prioritert fra Sametingets side , og at situasjonen fortsatt ikke er løst .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte ođđa sámi oahpponeavvuid buvttadeapmi livččii galgan leat badjelii vuoruhuvvon Sámedikki bealis , ja ahte dilli ain lea čoavddekeahttá .
Komiteens mindretall imøteser arbeidet med oppfølging av rapporten fra arbeidsgruppen for en mer effektiv læremiddelproduksjon .	Lávdegotti unnitlohku vuordá barggu bargojoavkku raportta čuovvolemiin beaktileappo oahpponeavvobuvttadeami hárrái .
Komiteens mindretall merker seg at saken med for lave refusjonssatser for samiskundervisning fortsatt ikke er løst .	Lávdegotti unnitlohku oaidná ahte ášši unna refušuvdnamáksomeriiguin sámegiela oahpahussii ain lea čoavddekeahttá .
Denne saken har vist seg å være en flaskehals for oppfylling av samiske elevers språklige rettigheter , og komiteens mindretall imøteser den videre prosessen .	Lea čájehan ahte dát ášši lea hehtten sámi ohppiid giellavuoigatvuođaid ollašuhttima , ja lávdegotti unnitlohku vuordá viidáset proseassa .
NSR .	NSR .
/ SfP foreslo i budsjett 2009 å inkludere deltidselever i målgruppen for stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole .	/ SáB evttohii 2009 bušeahtas váldit mielde oasseáigeohppiid stipeandda olahusjovkui mii lea ohppiid várás geain sámegiella lea fágasuorggis joatkkaskuvllain .
Kap 5 .	Kap 5 .
Språk Komiteens mindretall mener at samisk språk skal være et av de viktigste satsningsområdene fremover .	Giella Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte sámegiella galgá leat okta dain deaŧaleamos áŋgiruššansurggiin ovddos guvlui .
Komiteens mindretall vil arbeide for et språkløft som skal sikre alle samer tilgang til samiske tjenestetilbud og muligheter for å bruke eget språk .	Lávdegotti unnitlohku áigu bargat giellaloktemiin sihkkarastin dihte sámiide sámegielat bálvalusfálaldagaid ja vejolašvuođaid geavahit iežas giela .
Det er behov for en ny målrettet språkpolitikk for radikalt å øke andelen samer som snakker og skriver samisk .	dainna áigumušain ahte lohku sámiid gaskkas geat máhttet hállat ja čállit sámegiela laskkašii hui sakka .
Denne språkpolitikken er det viktig at det er Sametinget selv som utformer , og at Sametinget også disponerer over verktøy og ressurser til å virkeliggjøre politikken .	Deaŧalaš lea ahte Sámediggi ieš hábmešii dán giellapolitihka , ja ahte Sámedikkis maiddái gávdnošedje gaskaoamit ja resurssat duohtan dahkat dán politihka .
Komiteens mindretall er svært positiv til arbeidet med Regjeringens handlingsplan for samiske språk , og ser det som en erkjennelse av tidligere manglende innsats fra sentrale myndigheter .	Lávdegotti unnitlohku lea hui duhtavaš Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána bargguin , ja oaidná ahte guovddáš eiseválddiid váilevaš áŋgiruššan ovdal julggaštuvvo dien bokte .
Komiteens mindretall er opptatt av samiske språkbrukeres rettigheter i møte med offentlige myndigheter .	Lávdegotti unnitlohku dáhttu bargat sámi giellageavaheddjiid vuoigatvuođaiguin vai sámegiela sáhttá geavahit almmolaš eiseválddiid ektui .
Man mottar stadig signaler om at manglende oppfylling av rettigheter fastsatt i samelovens språkregler og opplæringsloven .	Bohtet dađistaga signálat ahte mearrádusat mat lea sámelága giellanjuolggadusain ja oahpahuslágas eai ollašuhtto lágaid ulbmila mielde .
Derfor har NSR sametingsgruppe foreslått å opprette et tilsynsorgan for samisk språk .	Danne lea NSR sámediggejoavku evttohan ahte ásahuvvošii bearráigeahččan orgána sámegiela várás .
NSR sametingsgruppe har også foreslått at Sametinget kartlegger brudd på samelovens språkregler .	NSR sámediggejoavku lea maiddái evttohan ahte Sámediggi kártešii sámelága giellanjuolggadusaid rihkkumiid .
Komiteens mindretall ser samiske språksentre som viktige aktører for å gjennomføre et samisk språkløft .	Lávdegotti unnitlohku oaidná ahte sámi giellaguovddážat leat deaŧalaš aktevrrat sámi giellaloktema čađaheamis .
NSR sametingsgruppe foreslo i budsjett 2009 å styrke de samiske språksentrenes virksomhet med kr 300.000,- til hvert språksenter , med en oppfordring til språksentrene om å prioritere voksenopplæring i samisk .	NSR sámediggejoavku evttohii 2009 bušeahtas nannet sámi giellaguovddážiid doaimma 300.000,- ruvnnuin guđege giellaguovddážii , ávžžuhusain giellaguovddážiidda ahte vuoruhit rávis olbmuid oahpahusa sámegielas .
Kap 6 .	Kap 6 .
Kultur Komiteens mindretall ønsker økt satsing på et mangfoldig kulturliv .	Kultuvra Lávdegotti unnitlohku háliida eanet riggudahttit kultureallima .
Kultur er det fellesskap av idéer , verdier og normer som et samfunn har og som man ønsker å føre videre til den kommende generasjon .	Kultuvra lea dat oktasaš ideat , árvvut ja norpmat mat servodagas leat ja maid háliidit gaskkustit viidáseappot boahttevaš sohkabuolvvaide .
Samisk kulturpolitikk omfatter veldig mange områder , slik som møteplasser , litteratur , musikk og joik , festivaler , teater , kulturarbeidsplasser , duodji , kunstneravtale , film og idrett .	Sámi kulturpolitihkka siskkilda hui ollu surggiid , dat leat nugo deaivvadansajit , girjjálašvuohta , musihkka ja luođit , festiválat , teáhter , kulturbargosajit , duodji , dáiddáršiehtadus , filmmat ja valáštallan .
NSR .	NSR .
/ SfPs budsjettforslag for 2009 innebar en betydelig økning til flere samiske kulturformål .	/ SáB lei 2009 bušeahttaevttohusastis evttohan lasihit mealgat máŋgga sámi kulturulbmilii .
NSR .	NSR .
/ SfP foreslo i budsjett 2009 å øke bevilgningen til flere samiske kulturhus , inkludert Vilgesvárri , Samisk hus i Oslo og Duoddara Ráffe .	/ SáB evttohii 2009 bušeahtas lasihit juolludusaid máŋgga sámi kulturvissui , daid gaskkas Vilgesvárri , Oslo sámi viessu ja Duoddara Ráffe .
I tillegg foreslo man Álttá Siida , Beaiveálgu i Bjerkvik og Vuonnamárkánat i Varangerbotn som faste poster på Sametingets budsjett .	Dasa lassin lei evttohuvvon Álttá Siida , Beaiveálgu Ráhkas ja Vuonnamárkánat Vuonnabađas fásta poastan Sámedikki bušeahtas .
I tillegg foreslo man økninger til de søkerbaserte virkemiddelordningene for musikk og litteratur på hhv. kr. 300.000,- og kr 400.000,- .	Dasa lassin leimmet evttohan lasihit ruđa ohcanvuđot váikkuhangaskaoapmeortnegiidda musihka ja girjjálašvuođa várás , musihkkii 300.000,- ru ja girjjálašvuhtii 400.000,- .
NSR .	NSR .
/ SfP foreslo videre at støtteordningen for samisk litteratur også skulle omfatte skjønnlitteratur , ikke bare faglitteratur .	/ SáB evttohii dasto ahte sámi girjjálašvuođa doarjjaortnet galggašii siskkildit čáppagirjjálašvuođa , iige dušše fágagirjjálašvuođa .
Kap 7 .	Kap 7 .
Næring og kap 8 .	Ealáhusat ja kap 8 .
Miljø- og kulturvern Komiteens mindretall vil arbeide for å utvikle samisk næringsliv med sikte på varige og lønnsomme bedrifter og arbeidsplasser som bidrar til lokal , regional og nasjonal verdiskapning .	Birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Lávdegotti unnitlohku áigu bargat sámi ealáhuseallima ovddidemiin dainna áigumušain ahte šattašedje bissovaš ja gánnáhahtti fitnodagat ja bargosajit mat váikkuhit báikkálaš , regionála ja nationála árvoháhkama .
Komiteens mindretall er også opptatt av å sikre rammebetingelsene for primær- og kombinasjonsnæringer , både i forhold til rettigheter , lovgivning og forvaltning .	Lávdegotti unnitlogu mielas lea deaŧalaš sihkkarastit vuođđo- ja lotnolasealáhusaid rámmaeavttuid , sihke vuoigatvuođaid , láhkaaddima ja hálddašeami ektui .
Komiteens mindretall vil arbeide for at utmarksnæringens ressursgrunnlag og næringsutøvernes rettigheter styrkes i relevant utmarkslovgivning .	Lávdegotti unnitlohku áigu bargat dan ala ahte meahcástanealáhusaid resursavuođđu ja ealáhusbargiid vuoigatvuođat nannejuvvojit daidda guoski meahcástanláhkaaddimis .
Komiteens mindretall konstaterer at miljøsaken er den største fellesutfordringen vi står ovenfor .	Lávdegotti unnitlohku konstatere ahte birasášši lea stuorámus oktasaš hástalus mii mis lea ovddabealde .
Komiteens mindretall vil presisere at urfolks rolle i å drive frem den negative utviklinga som nå truer vår felles fremtid har vært minimal .	Lávdegotti unnitlohku dárkilastá ahte álgoálbmogat leat hui unnán leamaš mielde stivremin dan negatiivvalaš ovdáneami mii dál áitá min boahtteáiggi .
NSR .	NSR .
Økningen til jordbruk var forbeholdt støtte til kjøp av statlige melkekvoter .	Lasáhus eanadollui lei oaivvilduvvon doarjjan oastit stáhta mielkeeriid .
NSR .	NSR .
/ SfP foreslo videre at ordningen for støtte til maskiner og redskaper i jordbruket skulle omfatte enkeltsøkere , og ikke bare redskapslag .	8 siidu 19 siiddus doarjjaortnet mášiinnaide ja reaidduide eanadoalus galggai siskkildit ovttaskas ohcciid , iige dušše reaidorieggáid .
Komiteens mindretall har ved flere anledninger løftet saken om torskeoppdrett i Lyngenfjorden , og noterer seg det arbeidet Sametinget har gjort i saken .	Lávdegotti unnitlohku lea ollu oktavuođain ovddidan ášši dorskebiebmama hárrái Ivguvuonas , ja oaidná maid Sámediggi lea bargan áššiin .
Kap 9 .	Kap 9 .
Helse- og sosialsatsing Komiteens mindretall mener det er viktig å nå målsetningen om en helhetlig og likeverdig helse- og sosialtjeneste for det samiske folk .	Dearvvašvuođa- ja sosiálaáŋgiruššamat Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte lea deaŧalaš juksat mihttomeari ollislaš ja dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ektui sámi álbmoga várás .
Helsepersonell må ha tilstrekkelig samisk kultur- og språkkompetanse .	Dearvvašvuođa bargiin galgá leat dohkálaš sámi kultur- ja giellagelbbolašvuohta .
Undersøkelser viser at samiskspråklige er mindre fornøyde helsetjenester enn andre , noe som kan ha sammenheng med kommunikasjonsproblemer .	Iskkadeamit čájehit ahte sámegielagat eai leat nu duhtavaččat go earát dearvvašvuođabálvalusaiguin , masa sivvan sáhttet leat gulahallanváttisvuođat .
Derfor er rekruttering av samiske helsearbeidere og fagfolk viktig for å nå målet om likeverdige helsetjenester .	Danne lea deaŧalaš rekrutteret sámi dearvvašvuođa bargiid ja fágaolbmuid juksan dihte ulbmila dásseárvosaš dearvvašvuođabálvalusaid hárrái .
Komiteens mindretall viser til evalueringen av sametingets tilskudd til helse- og sosialprosjekter , og er svært fornøyde med at evalueringen viser at tilskuddene har god effekt i forhold til målsetningene .	Lávdegotti unnitlohku čujuha sámedikki doarjagiid evalueremii dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaid ektui , ja lea hui duhtavaš go evalueren čájeha ahte doarjagat leat hui beaktilat mihttomeriid ektui .
Komiteens mindretall mener likevel at Sametinget må stimulere til at disse effektene også sikres i luleog sørsamisk område .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda dattetge ahte Sámediggi ferte movttiidahttit ahte dát sihkkarastojuvvo maiddái julev- ja máttasámi guovllus .
NSR .	NSR .
/ SfP foreslo i budsjett for 2009 en økning på kr. 500.000,- til kartlegging av eldre samers behov i Sør-Norge , og kr.500.000,- til forebyggende tiltak innen helse .	/ SáB evttohii 2009 bušeahtas lasihit 500.000,- ru boarráset sámiid dárbbu kártemii MáttaNorggas , ja 500.000,- ru eastadeaddji doaibmabijuide dearvvašvuođa siskkobealde .
Når det gjaldt prioriteringer under virkemidlene ønsket NSR .	Go guoská váikkuhangaskaomiid vuoruhemiide , de sávai NSR .
/ SfP i tillegg å inkludere ungdom og psykisk helse , rus- og spilleavhengighet og kroniske pasientgrupper .	/ SáB dasa lassin siskkildit dasa nuoraid ja psykalaš dearvvašvuođa , gárren- ja speallansorjjasvuođa ja guhkálmas buhcciid .
Prioriteringen av ungdom og psykisk helse kommer som en følge av henstillinger fra den felles samiske ungdomskonferansen i 2008 , der psykisk helse og selvmord blant unge samer var ett av temaene .	Nuoraid vuoruheapmi ja psykalaš dearvvašvuohta váldojuvvui 2008:s dollojuvvon oktasaš sámi nuoraidkonferánssa ávžžuhusa mielde , man oktavuođas psykalaš dearvvašvuohta ja iešsoardin nuorra sápmelaččaid gaskkas lei okta fáttáin .
Kap 10 .	Kap 10 .
Samiske organisasjoner , kap 11 .	Sámi organisašuvnnat , kap 11 .
Andre virkemidler og kap 12 .	Eará váikkuhangaskaoamit ja kap 12 .
Andre tiltak som ikke er virkemidler Komiteens mindretall mener at kontakten på tvers av landegrensene har avgjørende betydning for bevaring av tradisjoner og for utvikling av samisk fellesskap og mangfold .	Eará doaibmabijut mat eai leat váikkuhangaskaoamit Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte oktavuohta riikarájáid rastá lea mearrideaddji deaŧalaš árbevieruid suodjaleapmái ja sámi oktasašvuođa ja riggodaga ovddideapmái .
Vi vil arbeider for en sterkere grenseoverskridende samisk organisering .	Mii áigut bargat dan ala ahte nannet rájárastá sámi organiserema .
På bakgrunn av initiativet fra den fellessamiske ungdomskonferansen foreslo NSR .	Oktasaš sámi nuoraidkonferánssa álgaga vuođul evttohii NSR .
/ SfP i sitt budsjettforslag for 2009 å sette av kr. 150.000 til etableringen av en allsamisk ungdomsorganisasjon .	/ SáB iežas 2009 bušeahttaevttohusas várret 150.000 ru visotsámi nuoraidorganisašuvnna ásaheapmái .
NSR .	NSR .
/ SfP foreslo i budsjett 2009 å sette av kr. 250.000,- til Grenseoverskridende samarbeid mellom Sirma og Utsjok skole .	/ SáB evttohii 2009 bušeahtas várret 250.000,- ru rájárastá ovttasbargui Sirpmá ja Ohcejoga skuvllaid gaskka .
NSR .	NSR .
Komiteens mindretall viser til at det fortsatt er mange samiske eldre som har behov for veiledning og skrivehjelp i forbindelse med kontakt med offentlige myndigheter og andre .	Lávdegotti unnitlohku čujuha ahte ollu sámi boarrásiin ain lea dárbu oažžut bagadusa ja čállinveahki go sis lea oktavuohta almmolaš eiseválddiiguin ja earáiguin .
Denne saken har komiteens mindretall tidligere sørget for at Sametinget flere ganger har løftet med sentrale myndigheter .	Lávdegotti unnitlohku lea ovdal fuolahan ahte Sámediggi máŋgga gearddi lea ovddidan ášši guovddáš eiseválddiid ektui .
Tilsvaret fra regjeringen har gjentatte ganger vært at dette er et kommunalt ansvar .	Ráđđehus lea geardduhan máŋgii ahte gielddain dat lea das ovddasvástádus .
Komiteens mindretall mener at Sametinget bør bidra til at kommunene etablerer slike tilbud der det er behov for det .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte Sámediggi berre váikkuhit dan ahte gielddat ásahit dán lágan fálaldaga doppe gos dasa lea dárbu .
NSR .	Danne evttohii ge NSR .
/ SfP foreslo derfor i budsjett 2009 å sette av kr 1. milll til kommuner som ønsket å etablere veiledningstjeneste for lese- og skrivesvake samer .	/ SáB 2009 bušeahtas várret 1 miljon ru gielddaide mat háliidit ásahit bagadanbálvalusa sápmelaččaide geain leat lohkan- ja čállinváttisvuođat .
Kap 13 .	Kap 13 .
Samefolkets fond Komiteens mindretall er svært fornøyd med interessen for de søkerbaserte ordningene tilknyttet Samefolkets fond .	9 siidu 19 siiddus Lávdegotti unnitlohku lea hui duhtavaš go oaidná makkár beroštupmi lea sámeálbmotfoandda ohcanvuđot ortnegiidda .
Den store interessen dokumenterer engasjementet i det samiske samfunnet for å reparere konsekvensene av fornorskningspolitikken når det gjelder samisk språk og kulturarv .	Dát stuorra beroštupmi duođašta áŋgiruššamiid sámi servodagas dan ektui ahte njulget dáruiduhttinpolitihka váikkuhusaid go guoská sámi gillii ja kulturárbái .
Komiteens mindretall er likevel skuffet over i hvor liten grad Sametinget har greid å synliggjøre bruken av fondsavkastningen .	Lávdegotti unnitlohku lea dattetge beahtahallan go oaidná man unnán Sámediggi lea nagodan oainnusmahttit foandda geavaheami .
Samefolkets fond har i en årrekke vært en svært følsom sak i forhold mellom samefolket , Sametinget og den norske staten .	Sámeálbmotfoanda lea máŋga jagi leamaš hui rašis ášši sámi álbmoga , Sámedikki ja Norgga stáhta gaskka .
Nettopp derfor er det svært viktig fra Sametingets side å synliggjøre hvordan fondsavkastningen kommer språk og kulturarbeidet til nytte .	Juste danne livččii ge hui deaŧalaš Sámedikki bealis oainnusmahttit mainna lágiin foandda buvttadeapmi lea ávkin gillii ja kulturbargui .
Det framgår tydelig av Sametingets vedtak i sak 59/07 at dette var intensjonen til Sametingets plenum , som etter komiteens mindretall ikke har blitt fulgt opp godt nok .	Sámedikki ášši 59/07 mearrádusas boahtá čielgasit ovdan ahte Sámedikki dievasčoahkkima áigumuššan lei juste dat , mii lávdegotti unnitlogu mielas ii leat dohkálaččat čuovvoluvvon .
Alle bevilgninger burde forplikte støttemottakere til å merke utgivelser eller andre prosjekter på en slik måte at det er tydelig for brukere og lesere at prosjektet er finansiert gjennom Samefolkets fond .	Buot juolludusat galggašedje geatnegahttit doarjjaožžuid merket almmuhemiid dahje eará prošeavttaid dainna lágiin ahte geavaheaddjit ja lohkkit čielgasit oidnet ahte prošeakta lea ruhtaduvvon sámeálbmotfoandda bokte .
Samisk film er et moderne kulturuttrykk som kan formidle urfolkskultur og verdensforståelse på våre egne Møtesekretær : Roy Amundsen	Sámi filbma lea ođđaáigásaš kulturčájehanvuohki mii sáhttá gaskkustit álgoálbmotkultuvrra ja min iežamet eavttuid áddejumi máilmmis .
Komiteens mindretall er bekymret for hvordan Sametinget skal kunne bidra til et samisk filmfond uten å ta i bruk avkastningen fra Samefolkets fond .	Lávdegotti unnitlohku lea fuolastuvvan go oaidná movt Sámediggi galggašii sáhttit váikkuhit sámi filbmafoandda válddekeahttá geavahussii sámeálbmotfoandda buvttadeami .
Kap 14 .	Kap 14 .
Driftsutgifter politisk nivå For å sikre en bedre balanse mellom interne behov på Sametinget , og behovene ute i de samiske samfunnene foreslo NSR .	Politihkalaš dási doaibmagolut Sihkkarastin dihte dássedeattu Sámedikki siskkáldas dárbbuid , ja daid dárbbuid gaskka mat leat olggobealde sámi servodagain , evttohii NSR .
/ SfP en reduksjon på kr. 765.000,- i driftsutgiftene på politisk nivå .	/ SáB ahte politihkalaš dási doaibmagolut unniduvvojit 765 000 ru. .
Kap 15 .	Kap 15 .
Driftsutgifter administrativt nivå For å sikre en bedre balanse mellom interne behov på Sametinget , og behovene ute i de samiske samfunnene foreslo NSR .	Hálddahusa doaibmagolut Sihkkarastin dihte dássedeattu Sámedikki siskkáldas dárbbuid , ja daid dárbbuid gaskka mat leat olggobealde sámi servodagain , evttohii NSR .
/ SfP en reduksjon på kr. 4.800.000,- i driftsutgiftene på administrativt nivå .	/ SáB ahte hálddahusa doaibmagolut unniduvvojit 4.800.000,- ru. .
Kap 16 .	Kap 16 .
Utfordringer Komiteens mindretalls visjon er mangfoldige og levekraftige samiske samfunn .	Hástalusat Lávdegotti unnitlogu višuvdnan lea girjás ja gievrras sámi servodat .
Vi ønsker å ivareta og utvikle mangfoldet av de kulturelle uttrykksformer og verdisyn vårt samfunnsliv representerer .	Mii háliidit gozihit ja ovddidit kultuvrralaš čájehanvugiid girjáivuođa ja dan árvooainnu maid min servodateallin ovddasta .
Samisk bosetting er spredt , og det er de samiske bygdene som tradisjonelt har utgjort ryggraden i samisk samfunns- , kultur- og næringsliv .	Sámi ássan lea bieđgguid , ja árbevirolaččat leat sámi gilit doallan sámi servodateallima , kultureallima ja servodateallima heakkas .
Komiteens mindretall ønsker å styrke lokalsamfunn både langs kysten og i innlandet og utvikle disse til arnesteder for samiske verdier og livsutfoldelse .	Lávdegotti unnitlohku háliida nannet báikegottiid sihke rittus ja siseatnamis ja ovddidit dáid sámi árvvuid ja eallima árdnabáikin .
Flere og flere bosetter seg eller vokser opp i byer og tettbygde strøk .	Eanet ja eanet olbmot ásaiduvvet dahje šaddet bajás gávpogiin ja čoahkkebáikkiin .
Like viktig er det å gi disse et samisk livsgrunnlag , både språklig , kulturelt og yrkesmessig .	Seamma deaŧalaš lea addit daidda sámi eallinvuođu , sihke giela , kultuvrra ja ámmáha dáfus .
En sentral utfordring for det samiske samfunnet er det fragmenterte ansvaret for gjennomføringen av statens samepolitikk .	Sámi servodaga guovddáš hástalussan lea bieđgguid ovddasvástádus stáhta sámepolitihka čađaheamis .
Ansvaret for virkeliggjøring av lovfestede rettigheter ligger i mange tilfeller på andre forvaltningsnivåer enn det nasjonale .	Ovddasvástádus láhkageatnegahttojuvvon vuoigatvuođaid duohtan dahkamis gullá ollu gerddiid eará hálddašandásiide go nationála dássái .
Det regionale og lokale forvaltningsnivået har ikke bestandig , ressurser , vilje eller kompetanse til å oppfylle lovkrav eller nasjonale ambisjoner for samepolitikken .	Regionála ja báikkálaš hálddašandásiin eai álohii leat resurssat , dáhttu dahje gelbbolašvuohta ollašuhttit láhkagáibádusaid dahje nationála áigumušaid sámepolitihka ektui .
Komiteens mindretall minner om at forpliktelsene overfor samene som et urfolk ligger på et nasjonalt nivå , og dette forplikter statlige myndigheter til å sikre underliggende forvaltningsnivåers vilje eller ressurser til å oppfylle statens samepolitikk .	Lávdegotti unnitlohku muittuha ahte geatnegasvuođat sámiid guovdu go lea álgoálbmot gullet nationála dássái , ja dat geatnegahttá stáhta eiseválddiid sihkkarastit vuolit hálddašandásiid dáhtu dahje resurssaid ollašuhttit stáhta sámepolitihka .
Dette er spesielt bekymringsverdig i saker som gjelder samiske barn , samiske pasienter og eldre .	Erenoamáš fuolas leat áššiid ektui mat gusket sámi mánáide , sámi pasieanttaide ja boarrásiidda .
Retten til selvbestemmelse for samene handler om at vi samer har en udiskutabel rett til vår fortid , nåtid og fremtid som et folk .	Sámiid iešmearridanvuoigatvuođa oktavuođas lea sáhka das ahte mis sámiin leat čielga rievttit min ovddeš áigái , dálá áigái ja boahtte áigái álbmogin .
Komiteens mindretall framhever behovet for å konkretisere innholdet i selvbestemmelsesbegrepet , og mener de følgende sakene bidrar til dette : -	Lávdegotti unnitlohku deattuha ahte lea dárbu konkretiseret iešmearridandoahpaga sisdoalu , ja oaivvilda ahte čuovvovaš áššit váikkuhit dasa :
Komiteens mindretall mener i den sammenheng at det er behov for en avklaring av sentrale rettighetssaker som Sametinget har arbeidet med i en årrekke allerede .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte dán oktavuođas lea dárbu čielggadit guovddáš vuoigatvuođa áššiid maiguin Sámediggi lea bargan juo ollu jagiid .
Komiteens mindretall ønsker her å trekke fram Kystfiskeutvalget og Samerettsutvalget II .	Lávdegotti unnitlohku háliida dás geassit ovdan Riddoguolástanlávdegotti ja Sámi vuoigatvuođalávdegotti II .
Side 10 av 18 høring , og det er på høy tid det settes en tidsramme for den videre oppfølgingen av sakene .	Goappašiid lávdegottiid áššit leat leamaš gulaskuddamis , ja lea alimus áigi bidjat áigerámmaid áššiid viidáset čuovvoleapmái .
Komiteens mindretall ser fram til konstruktive konsultasjoner om sakene , men viser samtidig til Sametingets enstemmige uttalelser som understreker det samiske rettighetsgrunnlaget .	Lávdegotti unnitlohku vuordá mielas konstruktiivvalaš konsultašuvnnaid áššiid birra , muhto seammás čujuha Sámedikki ovttajienalaš cealkámušaide main deattuhuvvo sámi riektevuođđu .
Sametingets årsmelding 2009 – oppfølging av intensjoner ved søkerbaserte tilskudd Innenfor flere søkerbaserte tilskuddsordninger viser årsmeldingen at tildelte midler ikke er benyttet eller er blitt omdisponert fordi det ikke er fremmet søknader innenfor prioriteringene gjort ved budsjettbehandlingen .	Sámedikki 2009 jahkedieđáhus – ohcanvuđot doarjagiid áigumušaid čuovvoleapmi Jahkedieđáhusas oidno ahte máŋgga ohcanvuđot doarjjaortnegis eai leat geavahuvvon juolluduvvon ruđat dahje leat geavahuvvon eará láhkai danne go eai lean boahtán ohcamat vuoruhemiid siskkobealde mat ledje biddjojuvvon bušeahtas .
Regnskapet viser også at søkerbaserte tilskudd viser et resultat i virkemiddelregnskapet på ca 2,7 millioner , eller 3,7 % av tildelingen som ikke er benyttet .	Rehketdoallu čájeha maiddái ahte ohcanvuđot doarjagiid boađus váikkuhangaskaoapmerehketdoalus lea sullii 2,7 miljon ru , dahje 3,7 % juolludusas ii leat geavahuvvon .
Dette resultatet synes å fremkomme som følge av at prioriteringene gjort for den enkelte tilskuddsordningen blir oppfattet å være uttømmende .	Dát boađus orru boahtimin dan geažil go vuoruheamit ovttaskas doarjjaortnegiidda leat áddejuvvon dievaslažžan .
For fremtidig bruk av de tildelte midlene , forstås plenums prioritering å være retningsgivende og grunnlag for sortering i de tilfellene søkermengden overstiger bevilgningen på den enkelte ordning .	Juolluduvvon ruđaid geavaheami oktavuođas boahtteáiggis , áddejuvvo dievasčoahkkima vuoruheapmi rávvejeaddjin ja vuođđun movt sirret ohcciid dalle go leat eanet ohcamat go maid juolludus lea ovttaskas ortnegii .
Når søknadsmassen er begrenset , har tilskuddsmyndigheten anledning å bevilge tilskudd til ikkeprioriterte tiltak som oppfyller kravene som er gitt for den enkelte tilskuddsordning .	Dalle go leat unnán ohccit , lea doarjjaeiseváldis vejolašvuohta juolludit doarjaga ii-vuoruhuvvon doaibmabijuide mat ollašuhttet gáibádusaid mat leat biddjojuvvon ovttaskas doarjjaortnegii .
Det vil si - Mål for tilskuddsordningen - Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen - Målgruppe for tilskuddsordningen - Kriterier for måloppnåelse Dermed opprettholdes intensjonene ved opprettelsen av ordningen bedre , samtidig som tilskuddsstyret gis større politisk handlingsrom .	Dat leat : - Doarjjaortnega mihttomearri - Doarjjaortnega doarjjaoažžu - Doarjjaortnega olahusjoavku - Ulbmilolahusa eavttut Dieinna lágiin bisuhuvvojit ortnega ásaheami áigumušat buorebut , ja dan seammás addojuvvo doarjjastivrii stuorát politihkalaš doaibmamunni .
Komiteens mindretall ber Sametingsrådet ta dette til følge i videre budsjettprosesser .	Lávdegotti unnitlohku bivdá Sámediggeráđi čuovvolit dán viidáset bušeahttaproseassain .
De samiske barnehagene er viktige arenaer i den første grunnopplæringen i samisk språk .	mánáidgárddit galget válddahallojuvvot boahtte “ Stuorradiggedieđáhusas kvalitehta birra mánáidgárddiin ” .
I mange samiske områder er de samiske barnehagene den eneste arenaen for samisk språkopplæring .	Sámi mánáidgárddit leat deaŧalaš arenat sámegiela vuosttaš álgooahpahusas .
Årsakene er historisk betinget i tidligere fornorskningspolitikk fra statlige myndigheter .	Dasa leat historjjálaš sivat ovddeš dáruiduhttinpolitihka geažil stáhta eiseválddiid bealis .
Fornorskningpolitikken er offisielt forlatt , men de samiske samfunnene sliter med ettervirkningene av den .	Dáruiduhttinpolitihkka lea almmolaččat guđđojuvvon , muhto sámi servodagat rahčet ain dan maŋŋá váikkuhusaiguin .
Mange av dagens foreldregenerasjon er enspråklig norsktalende eller har et passivt samisk språk , men ønsker å ta tilbake det samiske språket ved å velge en samiskspråklig barnehagehverdag til sine barn .	Ollugat dáláš vánhenbuolvvas máhttet dušše dárogiela dahje sis lea passiivvalaš sámegiella , muhto sii háliidit váldit ruovttoluotta sámegiela dan bokte ahte válljejit sámegielagiid mánáidgárddi iežaset mánáide .
Komiteens mindretall er bekymret for den stadig vedvarende mangelen på samiskspråklig pedagogisk personell i mange samiske barnehager .	Lávdegotti unnitlohku lea fuolas go ain váilot sámegielat pedagogalaš olbmot ollu sámi mánáidgárddiin .
Dette er spesielt et problem i samiske områder der samisk språk står svakt .	Dát lea erenoamáš váttisvuohta dain sámi guovlluin gos sámegiella lea rašis dilis .
UNESCO definerer samisk som truet .	UNESCO meroštallá ahte sámegiella lea áitojuvvon .
Det påligger alle parter , og særlig offentlige myndigheter , et særlig ansvar for å tilrettelegge for at samisk språk for så gode vekstmuligheter som mulig .	Buot beliin , ja erenoamážit almmolaš eiseválddiin , lea erenoamáš ovddasvástádus láhčit diliid nu ahte sámegiella oažžu nu buorre go vejolaš ahtanuššanvejolašvuođaid .
Komiteens mindretall mener at samiske barns individuelle rett til et samisk barnehagetilbud bør styrkes gjennom barnehageloven , slik at også den språklige dimensjonen reelt ivaretas gjennom forvaltning og tilsyn .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte sámi mánáid individuála vuoigatvuohta oažžut sámi mánáidgárdefálaldaga berre nannejuvvot mánáidgárdelága bokte , vai maiddái gielladimenšuvdna duohtavuođas gozihuvvo hálddašeami ja bearráigeahččama bokte .
Stortingsmelding om kvalitet i barnehagen må også omtale det perspektivet .	Maiddái dát perspektiiva ferte válddahallojuvvot stuorradiggedieđáhusas kvalitehta birra mánáidgárddiin .
Komiteens mindretall mener også at samisk språk må være et av kompetansekravene i ansettelser av personell i samiske barnehager , på lik linje med kravet om pedagogisk kompetansekrav .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda maiddái ahte sámegiella ferte leat okta gelbbolašvuođagáibádus olbmuid virgádemiid oktavuođas sámi mánáidgárddiide , seamma dásis pedagogalaš gelbbolašvuođagáibádusain .
Samiskspråklig barnehagepersonell i samiske barnehager er grunnleggende for å sikre en god og helhetlig samiskopplæring der barnets miljø som helhet inkluderer den samiske dimensjonen .	Mearrideaddji deaŧalaš lea ahte sámi mánáidgárddiin leat sámegielat bargit sihkkarastin dihte buori ja ollislaš giellaoahpahusa doppe gos máná biras ollislaččat siskkilda sámi dimenšuvnna .
Komiteens mindretall mener også at Sametinget og Kunnskapsdepartementet må se på rekrutteringen av samiskspråklige førskolelærere og grunnskolelærere i samiske områder der samisk språk står svakt .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda maiddái ahte Sámediggi ja Máhttodepartemeanta fertejit geahčadit sámegielat ovdaskuvlaoahpaheddjiid ja vuođđoskuvlaoahpaheddjiid rekrutterema dakkár sámi guovlluin gos sámegiella lea rašis dilis .
En av løsningene er å tilrettelegge for samisk språk og samisk grunnskolelærer- og førskolelærerutdanning også på andre høgskoler enn Samisk høgskole Medlemmet fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Arthur Tørfoss er prinsipielt imot Sametinget som politisk organ .	Okta čoavddus sáhtášii leat dat ahte sámegiela ja sámi vuođđoskuvlaoahpaheddjiid- ja ovdaskuvlaoahpaheddjiid oahppu láhččojuvvošii earáge allaskuvllain go aivve Sámi allaskuvllas . Ovddádusbellodaga lahttu Arthur Tørfoss lea prinsihpalaččat vuostá Sámedikki politihkalaš orgánan .
Medlemmet mener at Sametinget har vokst langt utover sitt mandat som rådgivende organ til Stortinget , noe som vises gjennom fremlagte årsberetning med en utstrakt virkemiddelbruk .	Lahttu oaivvilda ahte Sámediggi lea ahtanuššan guhkás meaddel iežas mandáhta Stuorradikki ráđđeaddi orgánan , mii oidno daid viiddis váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte mat leat ovddiduvvon jahkedieđáhusas .
Virkemiddelbruken er rettet mot mennesker i aktuelle områder med etnisk tilknytning , og gir disse menneskene særfordeler den øvrige befolkning ikke har .	Váikkuhangaskaomiid geavaheapmi guoská olbmuide guoskevaš guovlluin ja dain lea etnalaš čanas , ja dat addet dáid olbmuide sierra ovdamuniid álbmoga ektui muđui .
Dette er en politikk medlemmet mener er prinsipielt og demokratisk uriktig .	Lahttu oaivvilda ahte dát politihkka ii leat prinsihpalaččat iige demokráhtalaččat riekta .
Dette medlemmet viser videre til den enorme ressursbruken i administrasjon av Sametinget .	Dát lahttu čujuha viidáseappot dan issoras resursa geavaheapmái mii lea Sámedikki hálddahusas .
Medlemmet påpeker at ressursbruken i Sametingets politiske organ og Sametingets administrasjon i 2009 alene utgjorde 30 % av de totale overføringene til Sametinget , noe som er langt over det som kan anses som akseptabelt .	Lahttu čujuha ahte resursageavaheapmi Sámedikki politihkalaš orgánas ja Sámedikki hálddahusas 2009:s okto lei 30 % ollislaš juolludemiin Sámediggái , mii leat mealgat stuorát go maid sáhttá dohkkehit .
Forslag :	Evttohus :
Forslag fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
, Norske samers riksforbund ( NSR . )	, Norgga sámiid riikasearvi ( NSR . )
, Árja , Samer bosatt i SørNorge ( SbS ) og Høyre ( H ) : Forslag 1	, Árja , Sámit Lulli-Norggas ja Olgešbellodat evttohit : Evttohus 1
Endringsforslag under kapittel 7 Næring , avsnittet Reindrift , andre setning , siste ledd : møter hvor alle reinbeitedistriktene i Norge var invitert , og møte med Norges reindriftssamers landsforbund .	Rievdadusevttohus kapihttalii 7 Ealáhusat , teakstaoasis Boazodoallu , nuppi cealkagii , maŋimuš lađđasii : ... čoahkkimiin gosa buot boazodoalloorohagat Norggas ledje bovdejuvvon , ja čoahkkimis Norgga boazosápmelaččaid riikkaservviin .
Forslag 2	Evttohus 2
Høringsfristen var 01.12.09 .	Gulaskuddanáigemearrin lei 01.12.09 .
Forslaget innebærer forhandlinger om en avtale mellom Sametinget , direkte berørte samiske interesser og lokalsamfunn og mineralselskap om søknader for undersøkelsesrett , prøveuttak , utvinningsrett og driftskonsesjon etter mineralloven .	Evttohusa ulbmilin lea čađahit šiehtadallamiid Sámedikki , njuolga guoskevaš sámi beroštusaid ja báikegottiid ja minerálaservviid gaskka ohcamiid hárrái mat gusket iskanriektái , iskosiid váldimii , rogganriektái ja doaibmakonsešuvdnii minerálalága mielde .
Forslaget presiser at slike forhandlinger ikke innebærer en tilsidesetting av mineralloven .	Evttohusas dárkilastojuvvo ahte šiehtadallamiiguin ii leat áigumuš garvit minerálalága .
Det understrekes i høringsforslaget at saksbehandlingsregler som følger av mineralloven selvsagt skal følges .	Gulaskuddanevttohusas deattuhuvvo ahte dieđusge galget áššemeannudannjuolggadusat mat čuvvot minerálalága čuvvojuvvot .
Forslag fra Fremskrittspartiet : Forslag 3	Evttohus Ovddádusbellodagas : Evttohus 3
Sametingets årsmelding tas til orientering .	Sámedikki jahkedieđáhus váldojuvvo diehtun .
Komiteens tilrådning :	Lávdegotti ráva :
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa .
004/10 : Revidering av forretningsorden Plan- og finanskomiteens innstilling : Innledning	004/10 : Čoahkkinortnega revideren Plána- ja finánsalávdegotti árvalusevttohus : Álggahus
Sametinget får seg forelagt forslag til endret forretningsorden .	Sámediggái ovddiduvvo čoahkkinortnega rievdadusevttohus .
Endringssaken som behandles er tidligere kunngjort i Sametingets konstituerende møte .	Rievdadusášši mii meannuduvvo , lea ovdal almmuhuvvon Sámedikki ásahančoahkkimis .
Både Sametingets grunnregler og forretningsorden er da revidert i inneværende periode .	Sihke Sámedikki vuođđonjuolggadusat ja čoahkkinortnet leat dalle ođasmahttojuvvon dán áigodagas .
Grunnreglene var til behandling desember 2009 , og forretningsorden legges nå frem for revidering .	Vuođđonjuolggadusat meannuduvvojedje juovlamánus 2009 , ja čoahkkinortnet ovddiduvvo dál ođasmahttimii .
Intensjonen er at grunnreglene og forretningsorden skal være i overensstemmelse .	13 siidu 19 siiddus vuođđonjuolggadusat ja čoahkkinortnet galget leat oktiiheivehuvvon .
Deler av ordlyden i forretningsorden som nå ligger til behandling er derfor flyttet fra de tidligere grunnreglene .	Oasit das mii dan čoahkkinortnegis daddjojuvvo , mii dál galgá meannuduvvot , leat danne vižžojuvvon ovddeš vuođđonjuolggadusain .
Møtelederskapet har lagt frem et forslag til flertallsinnstilling der hovedendringen er at det valgte sametingsrådet skal utgå fra plenum .	Čoahkkinjođihangoddi lea bidjan ovdan evttohusa eanetlohkoárvalussan mas váldorievdadussan lea ahte válljejuvvon sámediggeráđđi galgá guođđit dievasčoahkkima .
Det er fra et mindretall i møtelederskapet lagt frem forslag til at dagens praksis videreføres .	Čoahkkinjođihangotti unnitlohku lea ovddidan evttohusa ahte dálá geavat bisuhuvvo .
Flertallsinnstillingen fra møtelederskapet kan anses å være en videreutvikling av den parlamentariske modellen i Sametinget .	Čoahkkinjođihangotti eanetlohkoevttohus sáhttá adnojuvvot Sámedikki parlamentáralaš málle viidáset ovddideapmin .
Ved gjennomgangen der Sametinget gjør nødvendige endringer bør det legges vekt på at den forretningsorden som vedtas er så tydelig at alle tolker den på samme måte , og at det dermed ikke i ettertid oppstår uenighet om hvordan bestemmelsene skal fortolkes .	Guorahaladettiin , go Sámediggi dahká dárbbašlaš rievdadusaid , berre deattuhuvvot ahte dat čoahkkinortnet mii dohkkehuvvo , lea nu čielggas ahte buohkat dulkojit dan seamma láhkai , ja ahte dalle ii čuožžil sierramielalašvuohta das mo mearrádusaid galgá dulkot .
Merknader :	Mearkkašumit :
Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Egil Olli , Willy Ørnebakk og Ragnhild Melleby Aslaksen , medlemmet fra Árja Láilá Susanne Vars , medlemmet fra Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) Marie Therese Nordsletta Aslaksen og medlemmet fra Høyre ( H ) Knut Roger Hansen utfordrer møtelederskapet til å gjennomgå alle arbeidsordninger med mål om å effektivisere saksbehandlingen .	Lávdegotti eanetlohku , Bargiidbellodaga ( Bb ) sámediggejoavkku lahtut Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Egil Olli , Willy Ørnebakk ja Ragnhild Melleby Aslaksen , Árja lahttu Láilá Susanne Vars , lahttu joavkkus Sámit mat ásset Mátta-Norggas ( SbS ) Marie Therese Nordsletta Aslaksen ja Olgešbellodaga lahttu Knut Roger Hansen , hástala čoahkkinjođihangotti guorahallat buot bargoortnegiid dainna ulbmiliin ahte beavttálmahttit áššemeannudeami .
Møtelederskapet utfordres å forberede en utbytteordning som gjelder alle gruppene i Sametinget .	Čoahkkinjođihangoddi hástaluvvo ráhkkanahttit dakkár lonuhanortnega mii guoská buot joavkkuide Sámedikkis .
Komiteens mindretall , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Ann-Mari Thomassen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen , Jarle Jonassen mener at saka omhandler to forhold : -	Lávdegotti unnitlohku , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Ann-Mari Thomassen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen , Jarle Jonassen oaivvilda ahte áššegieđahallamis leat guokte beali : -
Organisering av saksbehandlingen på Sametinget Videreutvikling av parlamentarismen på Sametinget .	Sámedikki áššemeannudeami organiseren Sámedikki parlamentarismma viidáset ovddideapmi .
Komiteens mindretall legger vekt på at man i endringsprosessen må søke å oppnå bred oppslutning om den politiske organiseringen på Sametinget .	Lávdegotti unnitlohku deattuha ahte rievdadanproseassas ferte geahččalit juksat viiddes doarjaga Sámedikki politihkalaš organiseremii .
Dette som indikasjon på at slike endringer må komme som følge av fremtidsrettede drøftinger , og ikke som følge av mer situasjonsbetingede endringsbehov som posisjonen til enhver tid måtte føle .	Dát berre leat ovdamearkan dasa ahte dakkár rievdadusat fertejit leat boahtteáiggediđolaš ságaškuššamiid boađus , ii ge čoavddusin dan dilis dillái rievdadusdárbui mii posišuvnnas lea áiggis áigái .
Komiteens mindretall mener at en utvikling av den politiske organiseringen må ha som målsetting å utvikle demokratiet på Sametinget .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte politihkalaš organiserema ovddideamis ferte leat ulbmilin ovddidit Sámedikki demokratiija .
Dette betinger at alle grupperinger må sikres tilstrekkelige arbeidsforhold for å kunne utøve sitt ansvar for det samfunnet man er satt til å representere .	Dat eaktuda ahte buot joavkkuide ferte sihkkarastojuvvot doarvái buorre bargodilli vai sii sáhttet doaimmahit ovddasvástádusaset dan servodahkii maid sii leat biddjon ovddastit .
Sametinget har hatt som god tradisjon å kjøre prosesser med bred deltakelse for å utvikle samisk demokrati .	Sámedikkis lea buorre árbevierrun čađahit proseassaid viiddes oassálastimiin ovddidan dihtii sámi demokratiija .
Nystø-utvalget var et slikt tverrpolitisk utvalg som vurderte fordeler og ulemper ved videreutvikling av den politiske organiseringen .	Nystø-lávdegoddi lei dakkár doarespolitihkalaš lávdegoddi mii árvvoštalai politihka organiserema viidáset ovddideami ovdduid ja hehttehusaid .
Dette har vært opplevd positivt , og bidratt til å styrke tilliten mellom posisjon og opposisjon .	Dát lea vásihuvvon positiivan , ja veahkehan nannet posišuvnna ja opposišuvnna gaskasaš luohttámuša .
Komiteens mindretall mener at foreliggende forslag fra flertallskonstellasjonen er en maktforskyvelse mellom posisjon og opposisjon .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte dát eanetlogu evttohus lea fápmosirdin posišuvnna ja opposišuvnna gaskka .
Komiteens mindretall konstaterer at forslaget til omorganiseringen begrunnes med behov for større arbeidskapasitet hos posisjonen .	Lávdegotti unnitlohku gávnnaha ahte ođđasit organiserema evttohusa ággan geavahuvvo ahte posišuvdna dárbbaša eanet bargonávccaid .
Denne økningen i humanressursen innebærer en maktforskyving mellom posisjonen og opposisjonen som må utjevnes .	Dát olmmošlaš resurssaid lassáneapmi mearkkaša fápmosirdima posišuvnna ja opposišuvnna gaskka maid ferte jevdet .
Møtelederskapets forslag om at plenumsleder skal utgå fra opposisjonen er et visst bidrag i en slik balansering .	Čoahkkinjođihangotti evttohus ahte dievasčoahkkinjođiheaddji galgá boahtit opposišuvnnas , veahkeha ollašuhttit dakkár dássedeattu .
En utvikling av parlamentarismen som demokratisk styreform innbærer ikke alene å styrke posisjonen i parlamentet , men også å styrke opposisjonens arbeidsmuligheter .	Parlamentarismma ovddideapmi háldenvuohkin ii mearkkaš dušše parlameantta posišuvnna nannema , muhto maiddái opposišuvnna bargovejolašvuođaid nannema .
Komiteens mindretall mener videre at det man ikke har oversikt over økonomiske og administrative konsekvenser av de foreslåtte endringene .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda viidáseappot ahte ii leat visotgovva evttohuvvon rievdadusaid ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusain .
Dette bør være en del av beslutningsgrunnlaget for et ansvarlig organ .	Dát berre leat oassin ovddasvástideaddji orgána mearrádusvuođus .
Komiteens mindretall mener også at en utvikling av parlamentarismen på Sametinget kan ha konsekvenser for forholdet til sentrale myndigheter , for eksempel i forhold til gjennomføring av konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og Regjeringen .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda maiddái ahte Sámedikki parlamentarismma ovddideamis sáhttet leat váikkuhusat oktavuhtii guovddáš eiseválddiiguin , ovdamearkka dihtii Sámedikki ja Ráđđehusa gaskasaš konsultašuvdnašiehtadusa čađaheami ektui .
Dette er forhold som bør vurderes .	Dáid beliid berre árvvoštallat .
Komiteen mener videre at en utvikling av parlamentarismen på Sametinget må innebære ordninger der Sametingsrådets medlemmer står ansvarlige overfor plenum .	Lávdegoddi oaivvilda viidáseappot ahte Sámedikki parlamentarismma ovddideamis fertejit leat dakkár ortnegat ahte Sámediggeráđi lahtuin lea ovddasvástádus dievasčoahkkimii .
Komiteen mener derfor at det må nedsettes en tverrpolitisk arbeidsgruppe som vurderer alle forhold i videreutvikling av parlamentarisme , og kommer med forslag til innstillende myndighet .	Lávdegoddi oaivvilda danne ahte ferte ásahuvvot doarespolitihkalaš bargojoavku árvvoštallat buot beliid parlamentarismma viidáset ovddideamis , ja ovddida evttohusa árvaleaddji eiseváldái .
Saken tas til behandling i komité og plenum ved samlingen i mai 2010 .	Ášši meannuduvvo lávdegottis ja dievasčoahkkimis 2010 miessemánu čoahkkimis .
Forslag :	Evttohus :
Forslag fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Evttohus Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ( Bb . )
, Árja , Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) og Høyre ( H ) :	, Árja , Sámit mat ásset Mátta-Norggas ja Olgešbellodagas : Evttohus 1
§7 delsetningen strykes : Leder utgår fra opposisjonen .	§7 cealkkaoassi sihkkojuvvo : Jođiheaddji gullá opposišuvdnii .
§ 17 femte ledd endres til : Sametingsrådets medlemmer gis inntil 5 minutter taletid .	§ 17 viđát teakstaoassi rievdaduvvo leat ná : Sámediggeráđi lahtut ožžot eanemusat 5 minuhta sárdnunáiggi .
§ 22 endring første linje : sametingsrådets medlemmer byttes ut med sametingsrådet § 26 a : ) stryk i første setning ordet enten , i andre setning ordene eller de som er for + da .	§ 22 rievdadus vuosttaš linjás : sánit sámediggeráđi lahtuide lonohallojuvvo sániin sámediggeráđđái § 26 a : ) sihkkut vuosttaš cealkagis sáni juogo , nuppi cealkagis sániid dahje sin guđet dorjot árvalusa + de .
Punktet blir å lyde : Ved bruk av voteringsanlegg , og ved at møtelederen oppfordrer de representanter som er imot et forslag om å reise seg .	Dajus čuodjá dalle ná : Jienastanreaiddu geavahemiin , ja go čoahkkinjođiheaddji gohčču daid áirasiid guđet vuosttaldit árvalusa , čuožžilit .
Møtelederen kan foreta kontravotering .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá čađahit vuostejienasteami .
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) :	Evttohus Norgga sámiid riikkasearvvis ( NSR . ) :
Forslag 2	Evttohus 2
( Utgangspunktet er en felles vilje til å utvikle Sametinget som et parlamentarisk system . )	( vuođđun lea oktasaš dáhttu viiddidit Sámedikki parlamentáralaš vuogádahkan . )
Forslag fra medlemmet fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Arthur Tørfoss : Forslag 3	Evttohus Ovddádusbellodaga lahtus Arthur Tørfoss : Evttohus 3 KAPIHTAL 1 SÁMEDIKKI DIEVASČOAHKKIMAT
KAPITTEL 1 SAMETINGETS PLENUMSMØTER § 3 Antall møter Endring : Hele § utgår KAPITTEL 2 ORGANISERING OG OPPGAVER § 9 Valgkomiteen Endres til : Etter at et nytt sameting har konstituert seg , velger plenum blant representantene en valgkomité med 1 representant fra hver gruppering .	§ 3 Čoahkkimiid lohku Rievdadus : Olles § sihkkojuvvo KAPIHTAL 2 ORGANISEREN JA BARGGUT § 9 Válgalávdegoddi Rievdaduvvo leat ná : Maŋŋá go Sámediggi lea iežas vuođđudan , de vállje dievasčoahkkin áirasiid gaskkas válgalávdegotti , ovtta áirasa juohke joavkkus .
Leder og nestleder velges av plenum .	Dievasčoahkkin vállje jođiheaddji ja nubbijođiheaddji .
Valgkomiteen gir innstilling om alle valg som plenum overdrar til den å forberede .	Válgalávdegoddi ovddida evttohusa buot válggain maid dievasčoahkkin fápmuda dan ráhkkanahttit .
§ 10 Valg av president og utnevning av sametingsråd Endres til : Plenum velger blant sine representanter en president som er leder for sametingsrådet .	§ 10 Presideantta válljen ja sámediggeráđi nammadeapmi Rievdaduvvo leat ná : Dievasčoahkkin vállje áirasiid gaskkas presideantta mii lea sámediggeráđi jođiheaddji .
Presidenten er valgt dersom vedkommende oppnår mer enn halvparten av de avgitte stemmer ved første votering .	Presideanta lea válljejuvvon jos vuosttaš jienasteamis oažžu eanet go beali jienastuvvon jienastagain .
Oppnås ikke mer enn halvparten av de avgitte stemmer , foretas en ny votering .	Jus ii oaččo eanet go beali jienastuvvon jienastagain , de jienastuvvo ođđasis .
Her regnes den som Møtesekretær : Roy Amundsen	Dalle lea válljejuvvon presideantan son guhte oažžu eanemus jienastagaid .
valgt som har fått flest stemmer . Har to kandidater fått samme stemmetall , foretas ny votering blant disse to .	Jos guokte árvalusa leat ožžon seamma ollu jienastagaid , de galgá dán guokte árvalusa ođđasis jienastit .
Presidenten utnevner blant representantene minst to rådsmedlemmer til sametingsrådet og orienterer plenum om utnevningen .	Presideanta nammada áirasiid gaskkas unnimusat guokte ráđđelahtu sámediggeráđđái ja čilge dievasčoahkkimii nammadeami birra .
Har et flertall i plenum uttrykt mistillit til sametingsrådet , meddeler presidenten sametingsrådets avgang .	Jus Sámedikki eanetlohku lea ovddidan eahpeluohttámuša sámediggeráđđái , de dieđiha presideanta ahte sámediggeráđđi guođđá doaimmas .
Fratrer presidenten , fratrer hele sametingsrådet .	Jos presideanta guođđá doaimmas , de guođđá olles sámediggeráđđi doaimmas .
Ny president velges og nytt sametingsråd utnevnes etter reglene i denne paragraf .	Ođđa presideanta válljejuvvo ja ođđa sámediggeráđđi nammaduvvo dán paragráfa njuolggadusaid mielde .
Presidenten kan til enhver tid endre på sametingsrådets sammensetning .	Presideanta sáhttá vaikke goas rievdadit sámediggeráđi čoahkádusa .
§ 11 Sametingsrådets oppgaver Endring : … Sametingsrådets har møteplikt i Sametingets plenum .	§ 11 Sámediggeráđi barggut Rievdadus : … Sámediggeráđis lea geatnegasvuohta čuovvut Sámedikki dievasčoahkkimiid .
( understreket tekst utgår dersom rådet ikke trer ut av plenum , jfr. §10 ) § 14 Valg av kontrollutvalg Endring : Plenum velger et kontrollutvalg på 5 medlemmer der både leder og nestleder velges fra opposisjonen .	( vuolláisárgojuvvon teaksta sihkkojuvvo jus ráđđi guođđá dievasčoahkkima , gč. §10 ) § 14 Bearráigeahččanlávdegotti válljen Rievdadus : Dievasčoahkkin vállje bearráigeahččanlávdegotti mas leat 5 lahtu , gos sihke jođiheaddji ja nubbijođiheaddji válljejuvvo opposišuvnna áirasiid gaskkas .
Kontrollutvalgets medlemmer kan ikke sitte i den fagkomiteen som behandler Sametingets budsjetter og regnskap .	Bearráigeahččanlávdegotti lahtut eai sáhte leat mielde dan fágalávdegottis mii gieđahallá Sámedikki bušeahtaid ja rehketdoalu .
Kontrollutvalgets protokoller legges frem til orientering i Sametingets plenum .	Bearráigeahččanlávdegotti beavdegirjjit biddjojuvvojit ovdan Sámedikki dievasčoahkkimii diehtun .
KAPITTEL 3 FORHANDLINGER I PLENUM § 16 Tale- og forslagsrett Endring Møtende representanter har tale- og forslagsrett under Sametingets forhandlinger .	KAPIHTAL 3 DIEVASČOAHKKIMA RÁĐĐÁDALLAMAT § 16 Sárdnun- ja evttohanvuoigatvuohta Rievdadus Áirasiin geat leat boahtán čoahkkimii lea sárdnun- ja evttohanvuoigatvuohta Sámedikki ráđđádallamiin .
Sametingsrådet har talerett under forhandlingene .	Sámediggeráđis lea sárdnunvuoigatvuođa ráđđádallamiin .
( Utgår forutsatt at sametingsrådet utgår fra plenum ) .	( Sihkkojuvvo jus sámediggeráđđi boahtá dievasčoahkkimis ) .
Representantene taler fra Sametingets talerstol .	16 siidu 19 siiddus Áirasat sárdnot Sámedikki sárdnestuolus .
Anmodning om ordet til en sak skjer fra representantens plass .	Áirasat galget leat iežaset sajis go bivdet sáhkavuoru .
Taleren retter ordet til møteleder , og holder seg strengt til den sak som er under behandling .	Guhte sárdnu , ovddida sártnis čoahkkinjođihangoddái , ja galgá čavga bissut áššis maid leat meannudeamen .
Gruppene holder seg til den tildelte taletiden .	Joavkkut doahttalit juogaduvvon sárdnunáiggi .
Understreket ord utgår .	Vuolláisárgojuvvon sátni sihkkojuvvo .
§ 19 Utilbørlig adferd Endring : § 19 utgår .	§ 19 Heivemeahttun láhtten Rievdadus : § 19 sihkkojuvvo .
KAPITTEL 4 SAKSBEHANDLINGEN § 22 Spørsmål til sametingsrådet Endres til : Det er adgang for representanter å fremme spørsmål til sametingsrådets medlemmer under plenumsmøtets sak " Spørsmål til Sametingsrådet " .	KAPIHTAL 4 ÁŠŠEMEANNUDEAPMI § 22 Gažaldagat sámediggeráđđái Rievdaduvvo leat ná : Áirasiin lea vejolašvuohta divvut gažaldaga sámediggeráđđái Sámedikki dievasčoahkkima áššis “ Gažaldagat Sámediggeráđđái ” .
Spørsmål kan bare omhandle saker og gjelde saker som naturlig hører inn under Sametingets virkeområde .	Gažaldagat sáhttet dušše guoskat áššiide mat lunddolaččat gullet Sámedikki doaibmaviidodahkii .
Spørsmål om saker som er ført opp på sakslisten eller naturlig inngår i saker som er til behandling i gjeldende plenumsmøte avvises .	Gažaldagat dakkár áššiide mat leat biddjojuvvon áššelistui dahje lunddolaččat gullet áššiide maid guoskevaš dievasčoahkkin lea gieđahallamin , hilgojuvvojit .
Spørsmål til sametingsrådet kan stilles som a ) Skriftlig spørsmål eller Møtesekretær : Roy Amundsen	Gažaldagat sámediggeráđđái sáhttet leat juogo a ) Čálalaš gažaldagat dahje b . )
b ) Muntlig spørsmål Skriftlig spørsmål leveres skriftlig til plenumsledelsen senest en uke før plenumsmøtet og gjøres kjent for representantene ved plenumsmøtets begynnelse .	Njálmmálaš gažaldagat Čálalaš gažaldagat ovddiduvvojit dievasčoahkkinjođihangoddái maŋimustá vahku ovdal dievasčoahkkima ja almmuhuvvojit áirasiidda go ášši gieđahallan álgá dievasčoahkkimis .
Spørsmålsstilleren får inntil 5 minutter taletid og svareren inntil 10 minutter taletid .	Gažadeaddji oažžu gitta 5 minuhta rádjái sárdnunáiggi ja vástideaddji gitta 10 minuhta rádjai sárdnunáiggi .
Det er adgang til tilleggsspørsmål .	Lea vejolaš buktit lassigažaldagaid .
Spørsmålsstilleren får inntil 3 minutter taletid og svareren inntil 5 minutter taletid .	Gažadeaddji oažžu gitta 3 minuhta rádjai sárdnunáiggi ja vástideaddji gitta 5 minuhta rádjai sárdnunáiggi .
Andre representanter kan ta ordet til saken .	Eará áirasat sáhttet dáhttut sáhkavuoru .
Disse får inntil 3 minutter taletid .	Sii ožžot gitta 3 minuhta rádjai sárdnunáiggi .
Muntlige spørsmål tas først under sekvensen " Spørsmål til sametingsrådet " .	Njálmmálaš gažaldagat ovddiduvvojit easkka oasis “ Gažaldagat sámediggeráđđái ” .
Det settes av inntil 30 minutter til spontanspørsmål med muntlige spørsmål .	30 minuhta várrejuvvojit spontána njálmmálaš gažaldagaide .
Et muntlig spørsmål skal være kort og begrenset til ett minutt , og den som svarer gis inntil 3 minutter .	Njálmmálaš gažaldat galgá lea oanehaš ii ge guhkit go minuhta , ja vástideaddji oažžu eanemusat 3 minuhta sárdnunáiggi .
Det gis anledning til et oppfølgingsspørsmål .	Lea vejolaš ovddidit lassigažaldaga .
Den som ønsker å stille spørsmål skal før møtet gi møteleder beskjed .	Son guhte háliida ovddidit gažaldaga , galgá ovdal čoahkkima dieđihit čoahkkinjođiheaddjái .
Sametingsrådet står fritt i å velge hvem i rådet som skal svare på spørsmålet .	Sámediggeráđdi sáhttá friija válljet gii dat galgá vástidit gažaldahkii .
En representant kan ikke stille mer enn ett hovedspørsmål underspontanspørretimen .	Áirras ii sáhte ovddidit eanet go ovtta váldogažaldaga spontánagažadanbottus .
Møteleder avgjør hvem som kan stille spørsmål , og i hvilken rekkefølge .	Čoahkkinjođiheaddji mearrida gii dat sáhttá ovddidit gažaldaga , ja guđe vuorus .
Spørsmålsstiller har ansvar for å forsikre seg om at spørsmålet ikke er meldt som skriftlig spørsmål .	Gažadeaddjis lea ovddasvástádus bearráigeahččat ahte gažaldat ii leat dieđihuvvon čálalaš gažaldahkan .
Komiteens tilrådning :	Lávdegotti ráva :
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig møtelederskapets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirji čalli : Roy Amundsen
Side 17 av 18	18 siidu 19 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen og funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i samsvar med Plan- og finanskomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Plána- ja finánsalávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 11.02.10 Plan- og finanskomiteen	Kárášjohka , 11.02.10 Plána- ja finánsalávdegoddi
Sten Erling Jønsson komitéleder	Sten Erling Jønsson lávdegotti jođiheaddji
Arthur Tørfoss saksordfører	Arthur Tørfoss áššejođiheaddji
Ragnhild Melleby Aslaksen saksordfører	Ragnhild Melleby Aslaksen sadjásaš áššejođiheaddji
Plan- og finanskomiteen Møtebok 3/2010	Plána- ja finánsalávdegoddi Čoahkkingirji 3/2010
Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 14.09.10 - 16.09.10 Sted : Karasjok Saksliste	Áigi : 14.09.10 - 16.09.10 Báiki : Kárášjohka Áššelistu Áššenr. .
Sakstittel	Áššetihttal
Godkjenning av innkalling og saksliste Valg av saks- og skyggeordfører Verneprosesser i samiske områder Næringsavtale for duodji 01. januar - 31. desember 2011 - godkjenning	Gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi Áššejođiheddjiid ja várreáššejođiheddjiid válljen Suodjalanproseassat sámi guovlluin Duoji ealáhusšiehtadus ođđajagimánu 1. b. - juovlamánu 31. b. 2011 – dohkkeheapmi
Tilstede	Sajis
Leder Sten Erling Jønsson , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Jođiheaddji Sten Erling Jønsson , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Olof Anders Kuhmunen , vara for Ann-Mari Thomassen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Olof Anders Kuhmunen , Ann-Mari Thomassen várrelahtu , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Hilde Anita Nyvoll , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Hilde Anita Nyvoll , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Willy Ørnebakk , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Willy Ørnebakk , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Ronny Wilhelmsen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( AP . )	Lahttu Ronny Wilhelmsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Ragnhild Melleby Aslaksen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Lahttu Ragnhild Melleby Aslaksen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Rolf Johansen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Rolf Johansen , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Jarle Jonassen , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Lahttu Jarle Jonassen , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Nestleder Ann-Mari Thomassen , Norske samers riksforbund ( NSR ) , permisjon 14.09.10 - 16.10.10 Fra administrasjonen	Nubbijođiheaddji Ann-Mari Thomassen , Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR ) . Permišuvdna 14.09.10 16.10.10 .
Sekretær : Roy Amundsen Spørsmål til sametingsrådet	Hálddahusas Čálli : Roy Amundsen Gažaldat sámediggeráđđái
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 011/10 Verneprosesser i samiske områder .	Lávdegottis ledje gažaldagat sámediggeráđđái dievasčoahkkima áššis 011/10 Suodjalanproseassat sámi guovlluin .
Medlem av sametingsrådet Vibeke Larsen svarte på spørsmålene .	Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen vástidii gažaldagaide .
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 012/10 Næringsavtale for duodji 01. januar 31. desember 2011 - godkjenning .	Lávdegottis ledje gažaldagat sámediggeráđđái dievasčoahkkima áššis 012/10 Duoji ealáhusšiehtadus ođđajagimánu 1. b. - juovlamánu 31. b. 2011 – dohkkeheapmi .
Medlem av sametingsrådet Marianne Balto svarte på spørsmålene .	Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto vástidii gažaldagaide .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 2 av 8	2 siidu 8 siiddus
PFK 009/10 : Godkjenning av innkalling og saksliste Vedtak	03.09.10 beaiváduvvon gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
Møtet i komiteen var åpent .	Mearrádus
PFK 010/10 : Valg av saks- og skyggeordfører Vedtak Sak 011/10 Sak 012/10	Áššejođiheddjiid ja suoivvanáššejođiheddjiid válljen : Áššis 011/10 Áššis 012/10
Saksordfører Hilde Anita Nyvoll Jarle Jonassen	Áššejođiheaddji Hilde Anita Nyvoll Jarle Jonassen
Skyggesaksordfører Aili Keskitalo Ragnhild Melleby Aslaksen	Suoivvanáššejođiheaddji Aili Keskitalo Ragnhild Melleby Aslaksen
PFK 011/10 : Verneprosesser i samiske områder	PFL 011/10 : Suodjalanproseassat sámi guovlluin
Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álgu
Verneprosesser i samiske områder er en prinsipiell drøftelse som tar for seg grunnlaget for vernearbeidet , roller i verneplanarbeidet , Sametingets tidligere saksbehandling og status for pågående verneprosesser .	Suodjalanproseassat sámi guovlluin lea prinsihpalaš ášši mas guorahallat suodjalanbarggu vuođu , suodjalanplánabarggu rollaid , Sámedikki ovddit áššemeannudeami ja stahtusa dain suodjalanproseassain mat leat jođus .
Vernearbeidet er basert på statlig politikk og er ikke et initiativ fra Sametinget .	Suodjalanbargu lea vuođđuduvvon stáhta politihkkii iige dat leat Sámedikki álgga .
I verneplansaker har Sametinget konsultasjonsrett på alle myndighetsnivåer som er regulert i avtale med Miljøverndepartementet .	Suodjalanplánaproseassaid oktavuođas lea Sámedikkis konsultašuvdnariekti buot váldedásiiguin mat leat regulerejuvvon šiehtadusas Birasgáhttendepartemeanttain .
Naturen danner grunnlaget for samisk kultur og det gjenspeiles i de rike benevnelsene på natur i det samiske språket .	Luondu lea sámi kultuvrra vuođđu ja mii oidno dain rikkis namahusain mat leat luonddu birra sámegillii .
Høsting og bruk av natur er fremdeles svært viktig i samisk nærings- og samfunnsliv .	Luondduresurssaiguin ávkkástallan ja daid geavaheapmi leat ain hui deaŧalaččat sámi ealáhus- ja servodateallimis .
Sametinget vil ta endelig stilling til hvert enkelt verneforslag på en helhetlig måte .	Sámediggi áigu dahkat loahpalaš oainnu buot suodjalanevttohusaide ollislaš vugiin .
Forslag	Evttohusat
Medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Olof Anders Kuhmunen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen og Jarle Jonassen , fremmer følgende forslag : Forslag 1	Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) lahtut Olof Anders Kuhmunen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen ja Jarle Jonassen , ovddidit čuovvovaš evttohusa : Evttohus 1
Samisk tilstedeværelse og tradisjonell bruk , som jakt , fiske og sanking av planter og bær , og reindrift , har etterlatt naturen slik at andre oppfatter den som tilnærmet urørt og verdt å bevare for	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo čuovvovaš : Sámediggi oaivvilda ahte lea čájehan ahte árbevirolaš sámi luonddugeavaheapmi ja luondduresurssaiguin ávkkástallan guhkes áiggi badjel lea sihke ceavzil ja árvvus adnojuvvon biologalaš
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 3 av 8	3 siidu 8 siiddus
Bruken har heller ikke hindret allmennhetens tilgang til naturopplevelser .	riggodaga ektui sámi guovlluin .
Sametinget mener derfor at samisk bruk ikke har vært noen trussel mot bevaring av det biologiske mangfoldet .	Geavaheapmi lea suodjalan sámi guovllu ja sihkkarastán biologalaš riggodaga ekovuogádagaid , šlájaid ja náliid ektui .
Sametinget og Miljøverndepartementet ble i januar 2007 enige om hvordan verneplanarbeid skal foregå for å sikre samisk medbestemmelse ved opprettelse av nasjonalparker eller annet vern i samiske områder da retningslinjer for verneplanarbeid etter naturvernloven i samiske områder ble undertegnet .	Sámediggi oaivvilda danne ahte sámi geavaheapmi ii goassige leat leamaš áittan biologalaš riggodaga bisuheapmái . Sámediggi ja Birasgáhttendepartemeanta sohpe movt suodjalanbarggu bokte sihkkarastojuvvošii sámi mielde mearrideami álbmotmehciid ásahemiid dahje eará suodjaleami oktavuođas sámi guovlluin , ođđajagimánus 2007 dalle go suodjalanplána njuolggadusat luonddusuodjalanlága vuođul sámi guovlluid várás vuolláičállojuvvojedje .
Retningslinjenes formål er å sikre at konsultasjoner i forbindelse med alle forslag om vern etter naturvernloven ( senere naturmangfoldloven ) i samiske områder skal foregå i god tro og med målsetting om å oppnå enighet mellom staten og Sametinget , samiske interesseorganisasjoner og samiske rettighetshavere .	Njuolggadusaid ulbmilin lea sihkkarastit ahte konsultašuvnnat buot suodjalanevttohusaid oktavuođas luonddusuodjalanlága mielde ( maŋŋá luondduvalljodatláhka ) sámi guovlluin galget dahkkojuvvot buriin jáhkuin ja dainna ulbmilin ahte juksat ovttamielalašvuođa stáhta ja Sámedikki , sámi beroštusorganisašuvnnaid ja sámi vuoigatvuođaoamasteddjiid gaskka .
Konsultasjonsordningen og retningslinjene for verneplanarbeid er etter Sametingets oppfatning et skritt i riktig retning når det gjelder å sikre samene som urfolk innflytelse i beslutningsprosesser som dreier seg om bruk og vern i samiske områder .	Sámedikki oaivila mielde lea konsultašuvdnaortnet ja suodjalanplánabarggu njuolggadusat lávki rivttes guvlui go guoská sámiide váikkuhanfámu sihkkarastimii go lea álgoálbmot , dain mearrádusproseassain mat gusket sámi guovlluid geavaheapmái ja suodjaleapmái .
Retningslinjene er derfor å betrakte som en kompromissløsning , og ikke en optimal løsning for samisk innflytelse .	Danne sáhttá lohkat ahte njuolggadusat lea kompromissačoavddus , iige dat leat buoremus čoavddus sámi váikkuhanfámu ektui .
Retningslinjene er nye , og pågående prosesser , og vil være viktig for å kunne vurdere om retningslinjene er tilstrekkelige og om de blir praktisert i tråd med målsetningen om økt samisk innflytelse .	Njuolggadusat leat ođđasat , ja proseassat mat leat jođus , ja leat deaŧalaččat go galgá sáhttit árvvoštallat ahte leat go njuolggadusat dohkálaččat ja geavahuvvojit go dat dan ulbmila ektui ahte oažžut stuorát váikkuhanfámu sámiid beales .
Sametinget oppfatter retningslinjene som minimumskrav for samisk innflytelse , og vil avvise verneprosesser som ikke oppfyller disse minimumskravene .	Sámediggi atná njuolggadusaid unnimus gáibádussan sámi váikkuhanfámu ektui , ja hilgu suodjalanproseassaid mat eai deavdde dáid unnimus gáibádusaid .
Sametinget mener arbeidsutvalgene som opprettes etter avtalen mellom Sametinget og Miljøverndepartementet må sikres både økonomiske og administrative ressurser for å kunne gjøre arbeidet de er satt til på en tilfredsstillende måte .	Sámediggi oaivvilda ahte bargolávdegottiide mat ásahuvvojit maŋŋá šiehtadusa Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta gaskka ferte sihkkarastit sihke ekonomalaš ja hálddahuslaš resurssaid vai sáhttet dahkat dan barggu mii daidda lea biddjojuvvon dohkálaš vuogi mielde .
Uten tilfredsstillende arbeidsforhold for de lokale arbeidsutvalgene , mener Sametinget at avtalen om retningslinjer for verneplanarbeid etter naturvernloven i samiske områder ikke er oppfylt .	Sámediggi oaivvilda ahte jos báikkálaš bargolávdegottiin eai leat dohkálaš bargodilit , de ii leat vejolaš ollašuhttit šiehtadusa suodjalanplána njuolggadusaid luonddusuodjalanlága mielde sámi guovlluin .
For samisk kultur betyr det biologiske mangfoldet livs- og næringsgrunnlaget for blant annet reindrift , og fragmentering av utmark og beiteområder er svært uheldig .	Sámi kultuvrii lea biologalaš girjáivuohta eallin- ja ealáhusvuođđu earret eará boazodollui , ja meahci ja guohtoneatnamiid botkodeapmi lea hui eahpeoiddolaš .
Reindrifta er avhengig av et mangfold av naturtyper for forskjellige perioder på året og for reinflokkens forskjellige sykluser .	Boazodoallu lea sorjavaš máŋggalágan luondduguovlluin iešguđege áigodagain jagis ja ealu sierralágan geardduide .
Mister man noen av disse viktige nisjeområdene i naturen mister man samtidig en del av livsgrunnlaget for reindrifta .	Jos masset ovttage dáin dihto deaŧalaš guovlluin luonddus , de masset seammás oasi boazodoalu eallinvuđđosis .
Ett inngrep kan bety lite , mange små inngrep vil bety enormt .	Okta lihkahallan sáhttá mearkkašit unnán , muhto ollu smávva lihkahallamat čuhcet issoras garrasit .
Fleksibilitet og mangfold er viktig blant annet i forhold til klimaendringer .	Dávggasvuohta ja girjáivuohta leat deaŧalaččat earret eará dálkkádatrievdamiid ektui .
Reduksjon av muligheten til fleksibilitet og biologisk mangfold øker reindriftens sårbarhet og risikoen for tap .	Dávggasvuođa ja biologalaš girjáivuođa vejolašvuođa fuonideapmi raššuda vel ain eanet boazodoalu ja addá stuorát riskavára .
Evnen til fleksibilitet er viktig også i forhold til å kunne møte klimaendringer og miljøutfordringer .	Dávggasvuođa dáidu lea deaŧalaš maiddái dálkkádat rievdamiid ja birashástalusaid oktavuođas .
Sametinget konstaterer at i noen samiske områder vil vern være den eneste beskyttelse mot andre arealinngrep .	Sámediggi konstatere ahte muhtun sámi guovlluin lea suodjaleapmi áidna suodji eará areálalihkahallamiid vuostá .
Reindriftas rettigheter må ikke innskrenkes ved etablering av verneområder .	Boazodoalu vuoigatvuođat eai galgga gáržžiduvvot suodjalanguovlluid ásahemiid oktavuođas .
Ved etablering av verneområder sier man at denne naturen er viktig og representerer sammen med andre verneområder et mangfold av natur innenfor Norges grenser .	Suodjalanguovlluid ásaheami oktavuođas daddjojuvvo ahte dát luondu lea deaŧalaš ja dat lea ovttas eará suodjalanguovlluiguin girjás luondu Norgga rájáid siste .
Implisitt sier man samtidig at områder som faller utenfor verneområdet og dets buffersone , er mindre verdifull for naturmangfoldet og er på den måten frigjort for inngrep .	Eahpenjuolga daddjojuvvo seammás ahte guovllut mat eai gula suodjalanguovlluide ja dan cakkadeaddji guvlui , eai leat nu deaŧalaččat luonddu girjáivuhtii ja leat dieinna lágiin luvvejuvvon lihkahallamiin .
Motivasjonen for vern av natur representerer en motvekt til inngrep fra samfunnsutviklingen .	Luonddu suodjaleapmi lea vuostebealli lihkahallamiidda servodatovddideamis .
Sametinget ønsker fortgang i arbeidet med vern av marine områder , under forutsetning av at tradisjonelt fjordfiske med passive redskap som for eksempel line , garn , teine og ruse kan fortsette innenfor de vernede områdene .	Dan árjja mii dál vásihuvvo sámi guovlluid ektui juksat suodjalanulbmila Norggas , ferte danne geahččat eará lihkahallamiiguin fárrolaga sámi guovlluin sihke ruvkedoaimma ektui ja elrávdnjehuksemiid ektui bieggamilluiguin ja elfápmolinnjáiguin .
Det må utvikles vernekategorier for marint vern som sikrer Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 4 av 8	4 siidu 8 siiddus
tradisjonelt fjordfiske og der marine verneprosesser må ta hensyn til samisk bruk ( lokal bruk ) av området .	Suodjalanguovlluid ásahemiid sáhttá áddet nu ahte guovllut mat leat dan olggobealde luvvejuvvojit eará ulbmiliidda ja lihkahallamiidda .
Sametinget anser at oppdrettsanlegg i fjordene kan representere en trussel mot tradisjonelt fjordfiske .	Sámediggi oaivvilda ahte mariidna guovlluid suodjaleapmi ii mainna ge lágiin galgga hehttet árbevirolaš guollebivddu .
Oppdrett er arealkrevende , og representerer et potensial for smitte av sykdommer som kan innebære en forstyrrelse av villfiskenes genetiske egenart .	Guollebiebman gáibida ollu areálaid , ja dain sáhttet njoammut dávddat mat sáhttet čuohcat luondduguliid genehtalaš iešláhkái .
Avslutningsvis vil Sametinget minne om at eiendoms- og rettighetsforhold i Finnmark ikke er endelig avklart så lenge Finnmarkskommisjonen knapt har påbegynt sitt arbeid , og at det må tas hensyn til dette når det gjelder all disposisjon av grunn i Finnmark .	Loahpas áigu Sámediggi muittuhit ahte eana- ja riektebealit Finnmárkkus eai leat loahpalaččat čielggaduvvon nu guhká go Finnmárkkukommišuvdna aiddo dal de lea álggahan barggus , ja dat ferte vuhtii váldojuvvot buot eanadisposišuvnnaid oktavuođas Finnmárkkus .
For de samiske områdene fra Troms og sørover anser Sametinget det som svært viktig at kartleggingskommisjonen som skal utrede yttergrensene for det kollektive området det samiske folket har brukt til tradisjonelle samiske næringer , settes i gang med sitt arbeid .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ahte kártenkommišuvdna sámi guovlluid ektui mii galgá čielggadit oktasaš guovlluid olggumuš rájáid Romssa rájes máttás guvlui ja guovlluid maid sámi álbmot lea geavahan árbevirolaš sámi ealáhusaide , biddjojuvvo bargguinis johtui .
Denne kartleggingen kan skje uavhengig av øvrige rettighetsprosesser .	Dán kártema sáhttá čađahit sorjjakeahttá eará riekteproseassain .
Kommisjonen og domstolen må ta tilbørlig hensyn til samiske rettsoppfatninger og sedvaner i forbindelse med kartlegging og avgjørelse av rettskrav i den sammenheng .	Kommišuvdna ja duopmostuollu fertejit dan oktavuođas bures váldit vuhtii sámi riekteáddejumiid ja dološ vieruid kártedettiin ja riektegáibádusaid mearrideamis .
Dette er viktig også i forhold til vurderinger som gjøres i forhold til arbeid med verneplaner .	Dát lea deaŧalaš maiddái daid árvvoštallamiid ektui mat dahkkojuvvojit suodjalanplánabarggu ektui .
I 2006 ble det ferdigstilt en rapport som gjennom en offisiell overrekkelse til Sametingets og Miljøverndepartementets politiske ledelse viste forankring nasjonalt både blant det samiske folk og norske myndigheter .	2006:s gárvvistuvvui raporta mii almmolaš geigema bokte Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta politihkalaš jođiheddjiide čájeha ahte das lea faggi nationálalaččat sihke sámi álbmoga ja norgga eiseválddiid gaskkas .
Rapporten viser hvordan arbeidet med å sikre bruk og vern i Tysfjord– Hellmobotn skal føres videre for å sikre det viktige naturområdet med lulesamisk bosetting og kulturtradisjoner .	Raporta čájeha movt bargu doaluid ja Divttasvuona-Hellemobotn suodjalemiin galgá jotkojuvvot viidáseappot suodjalan dihte dakkár deaŧalaš guovlluid gos lea julevsámi ássan ja kulturvierut .
Sametinget merker seg at prosessen , som var en milepæl for å integrere verneinteresser og tradisjonell samisk bruk , ikke har hatt noen utvikling siden 2006 .	Sámediggi bidjá merkii ahte proseassa , mii lei guovddážis suodjalanberoštusaid ja árbevirolaš sámi geavahusa searvvaheamis , ii leat ovdánan jagi 2006 rájes .
Medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Arthur Tørfoss fremmer følgende forslag : Forslag 2	Ovddádusbellodaga lahttu Arthur Tørfoss ovddidii čuovvovaš evttohusa : Evttohus 2
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Verneprosesser i samiske områder er i hovedsak et anliggende for berørte kommuner og berørte næringer .	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo čuovvovaš : Suodjalanproseassat sámi guovlluin gullet vuosttažettiin guoskevaš gielddaide ja ealáhusaide .
Lokalpolitisk råderett over arealene i den enkelte kommune , uavhengig av etnisitet , er et grunnleggende demokratisk prinsipp .	Báikkálaš politihkalaš ráđđenvuoigatvuohta areálaid badjel ovttaskas gielddas , sorjjakeahttá etnalašvuođas , lea vuođđo demokráhtalaš prinsihppa .
Sametinget forholder seg til dialogen mellom disse partene og vil ikke komme med egne innspill .	Sámediggi diktá gulahallama jorrat dáid beliid gaskka iige áiggo buktit ieš árvalusaid .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 5 av 8	5 siidu 8 siiddus
PFK 012/10 : Næringsavtale for duodji 01. januar - 31. desember 2011 - godkjenning	PFL 012/10 : Duoji ealáhusšiehtadus ođđajagimánu 1. b. - juovlamánu 31. b. 2011 – dohkkeheapmi
Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álgu
Avtalepartene Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi og Sametinget underskrev en næringsavtale for duodji for 2011 den 27.08 2010 .	Šiehtadusbealit Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi ja Sámediggi vuolláičálle 27.08 2010 duoji ealáhusšiehtadusa jagi 2011 várás .
Målet for næringsavtalen er å utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer .	Ealáhusšiehtadusa ulbmilin lea ovddidit ealáhuslaš duoji nu ahte das lea buoret gánnáhahttivuohta ja vai iešráhkaduvvon dujiid jođihivččii buorebut .
I henhold til § 11 i Hovedavtalen av 29.03.05 skal inngått avtale med partene godkjennes av sametingets plenum .	Váldošiehtadusa § 11 ektui , beaiváduvvon 29.03.05 galgá Sámedikki dievasčoahkkin dohkkehit dahkkojuvvon šiehtadusa beliid gaskka .
Næringsavtalen for duodji har virket i fem år , og har truffet sin primære målgruppe , og duodji som næring er i vekst .	Duoji ealáhusšiehtadus lea doaibman vihtta jagi , ja juksan vuođđo olahusjoavkku , ja duodji ealáhussan lea ahtanuššamin .
Komiteens mindretall mener at duodji som kultur er viktig i hele det samiske området .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte duodji kultuvran lea deaŧalaš olles sámi guovllus .
Duodji er viktig som identitetsbærer for den samiske kulturen , et viktig element i bærekraftig utnyttelse av naturressurser , som arena for språk- og kunnskapsformidling , viktig i rekruttering av næringsutøvere i duodji , for å nevne noe .	Duodji lea sámi kultuvrra deaŧalaš identitehtaguoddi , deaŧalaš oassi luondduresurssaid ceavzilis ávkkástallamis olles sámi guovllus , lea giella- ja máhtolašvuođa gaskkustanarena , deaŧalaš ealáhusdolliid rekrutteremis duodjái , namuhan dihte juoidá .
Duodji som kulturbærende arena må styrkes , men dette må Sametinget kunne gjøre uten å svekke duodji som næring .	Duodji kulturguoddi arenan ferte nannejuvvot , muhto dan ferte Sámediggi dahkat almmá geahnohuhtekeahttá duoji ealáhussan .
Næringsavtalens driftstilskuddsordning omfatter avtaleåret 2011 også aksjeselskap .	Ealáhusšiehtadusa doaibmadoarjjaortnet šiehtadusjagis 2011 siskkilda maiddái oasusservviid .
Samtidig settes det et absolutt tak på avsetningen til driftstilskudd .	Seammás biddjojuvvo čielga rádji doaibmadoarjagii .
Komiteens mindretall ber om at konsekvensene av disse endringene vurderes i forkant av neste forhandlingsrunde .	Lávdegotti unnitlohku bivdá ahte dáid rievdademiid váikkuhusat árvvoštallojuvvojit ovdal boahtte šiehtadallamiid .
Komiteens mindretall er kjent med at Tysfjord ASVO AS og Árran i fellesskap har søkt om midler til et prosjekt over samarbeidsavtalen mellom NFK og SD. .	Lávdegotti unnitlohku diehtá ahte Tysfjord ASVO AS ja Árran ovttas leat ohcan ruđaid prošektii Norlándda fylkkasuohkana ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargošiehtadusa bokte .
Midlene skal brukes til duodjeutvikling og kommer ikke i konflikt med midlene som er ment til duodjeveilederstilling .	Ruđat galget geavahuvvot duodjeovddideapmái , eaige dat goarit daid ruđaid mat leat oaivvilduvvon duodjebagadusvirgái .
Duodje som kulturbærer og identitetsuttrykk er viktig i lule- og pitesamisk område , men det kreves et målrettet arbeid for å styrke virksomheten ytterligere .	Duodji kulturguoddin ja identitehta čájeheaddjin lea deaŧalaš julev- ja bihtánsámi guovllus , muhto ferte dahkkojuvvot ulbmillaš bargu nannen dihte doaimma eanet .
Komiteens mindretall oppfordrer Nordland fylkeskommune og sametingsrådet å prioritere midler til et slikt prosjekt .	Lávdegotti unnitlohku ávžžuha Norlándda fylkkagieldda ja sámediggeráđi vuoruhit ruđaid dán prošektii .
Forslag	Evttohusat
Medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Arthur Tørfoss fremmer følgende forslag : Forslag 1	Ovddádusbellodaga lahttu Arthur Tørfoss ovddidii čuovvovaš evttohusa : Evttohus 2
Tillegg til sametingsrådets forslag til innstilling : Næringsavtalen for duodji er viktig for å opprettholde den samiske kulturarv .	Dattetge lea maiddái deaŧalaš sihkkarastit ahte ruđat mat juolluduvvojit geavahuvvojit áigumušaid mielde , ja ahte šiehtadusain sihkkarastojuvvo iešráhkaduvvon duodji nugo lea háliidus .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 6 av 8	6 siidu 8 siiddus
Sametinget ber om å bli forelagt en utredning som viser effektene av hovedavtalen for duodjinæringen i god tid før neste avtale skal inngås med næringen .	Sámediggi bivdá oažžut čielggadusa mas oidno makkár beaktu duodjeealáhusa váldošiehtadusas lea leamaš , buori áiggis ovdal boahtte šiehtadusa dahkama ealáhusain .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čálli : Roy Amundsen
Side 7 av 8	7 siidu 8 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen ja funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med plan- og finanskomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo Plána- ja finánsalávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 16.09.10 Plan- og finanskomiteen	Kárášjohka , 16.09.10 Plána- ja finánsalávdegoddi
Sten Erling Jønson komitéleder	Sten Erling Jønsson lávdegotti jođiheaddji
Jarle Jonassen saksordfører	Jarle Jonassen áššejođiheaddji
Hilde Anita Nyvoll saksordfører	Hilde Anita Nyvoll áššejođiheaddji
Plan- og finanskomiteen Møtebok 02/12	Plána- ja finánsalávdegoddi Čoahkkingirji 02/12
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 04.06.12 kl. 0830 - 1700 og 05.06.12 kl. 0830 - 1700 . Sted : Karasjok Saksliste	Áigi : 04.06.12 dii. 08.30 - 17.00 ja 05.06.12 dii. 08.30 - 17.00 Báiki : Kárášjohka Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Sametingets reviderte budsjett 2012	Sámedikki 2012 reviderejuvvon bušeahtta
Tilstede	Sajis
Medlem Hilde Anita Nyvoll Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Sámit Mátta-Norggas Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Ronny Wilhelmsen Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( AP . )	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . ) Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Medlem Aili Keskitalo Norske samers riksforbund ( NSR . )	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . ) Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Rolf Johansen Norske samers riksforbund ( NSR . )	Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . )
Medlem Jarle Jonassen Norske samers riksforbund ( NSR . )	Norgga sámiid riikkasearvi ( NSR . ) Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . )
Permisjoner :	Virgelobit
Sekretær : Marit Ellen Mienna og Ottar Guttorm Saksordfører og skyggesaksordfører Sak 005/12 Sametingets reviderte budsjett 2012	Čállin : Marit Ellen Mienna ja Ottar Guttorm Áššejođiheaddji ja suoivvanáššejođiheaddji Ášši 005/12 Sámedikki reviderejuvvon bušeahtta 2012
Saksordfører : Hilde Anita Nyvoll Skyggesaksordfører : Arthur Tørfoss Spørsmål til sametingsrådet / plenumsledelsen	Hilde Anita Nyvoll Arthur Tørfoss Gažaldat sámediggeráđđái / dievasčoahkkinjođihangoddái
Komiteen hadde spørsmål til sametingsrådet i sak 005/12 - Sametingets reviderte budsjett 2012 .	Lávdegottis ledje gažaldagat sámediggeráđđái dievasčoahkkima áššis 005/12 .
Medlem i sametingsrådet Vibeke Larsen svarte på spørsmålene .	Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen vástidii gažaldagaid .
Møtesekretær : Ottar Guttorm	Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 2 av 9	2 siidu 9 siiddus
005/12 : Sametingets reviderte budsjett 2012	005/12 : Sámedikki 2012 reviderejuvvon bušeahtta
Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álggahus
Budsjett er en plan for anskaffelse og anvendelse av ressurser , samtidig som det er et viktig kontrollog oppfølgingsverktøy i Sametingets økonomistyring .	Bušeahtta lea háhkan- ja resursageavahanplána , seammás go dat lea deaŧalaš bearráigeahččan- ja čuovvolanreaidu Sámedikki ekonomiijastivremis .
Budsjettet viser de økonomiske konsekvensene av planene for gitt budsjettperiode , derfor fremmer Sametingsrådet revidert budsjett 2012 .	Bušeahtta čájeha dihto bušeahttaáigodaga plánaid ekonomalaš váikkuhusa , danne ovddida Sámediggeráđđi 2012 reviderejuvvon bušeahta .
Ved årsavslutning 2011 viser det seg av Sametinget har et regnskapsmessig underskudd på kr. 11.643.871 .	Jahkeloahpas 2011 čájehuvvo ahte Sámedikkis lea 11.643.871 ruvdnosaš vuollebáza rehketdoalus .
Ved å trekke dette beløpet fra den opparbeidede egenkapital på kr. 13.046.290 , så blir det et overskudd på kr. 1.402.419 til refordeling ved revidert budsjett for 2012 .	Go dán supmi geassá eret 13.046.290 ruvdnosaš gártaduvvon iežaskapitálas , de gártá 1.402.419 ruvdnosaš badjebáza ođđasis juogadeapmái jagi 2012 reviderejuvvon bušeahtas .
Merknader	Mearkkašumit
Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Ronny Wilhelmsen og Willy Ørnebakk , medlemmet fra Árja Alf Isaksen og medlemmet fra Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) Marie Therese Nordsletta Aslaksen . Fremskrittspartiet ( FrP ) Arthur Tørfoss gir sin tilslutning til avsnitt en og to i merknaden .	Lávdegotti eanetlohku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Ronny Wilhelmsen ja Willy Ørnebakk , Árja lahttu Alf Isaksen , Sámit Mátta-Norggas lahttu Marie Therese Nordsletta Aslaksen ja Ovddádusbellodaga lahttu ( FrP ) Arthur Tørfoss dorjot mearkkašumi vuosttaš ja nuppi teakstaoasi .
Komiteen fremmer følgende merknad : Samisk læremiddel- og terminologiutvikling Komiteens flertall merker seg at det i revidert nasjonalbudsjett er bevilget via Sametinget kr. 700.000 som skal brukes til sørsamisk læremiddel- og terminologiutvikling i Elgå-miljøet .	Lávdegoddi ovddida čuovvovaš mearkkašumi : Sámi oahpponeavvo- ja terminologiijaráhkadeapmi Lávdegotti eanetlohku mihtte ahte reviderejuvvon nationálabušeahta lea juolluduvvon Sámedikki bokte 700.000 ru. mii galgá geavahuvvot lullisámi oahpponeavvo- ja terminologiijaráhkadeapmái Elgåprošeavttas .
Gollegiella Staten har også i revidert nasjonalbudsjett bevilget kr. 100.000 til Gollegiella , den nordiske samiske språkprisen , for å dekke utgiftene til utdelingen som rullerer mellom de nordiske landene .	Gollegiella Stáhta lea reviderejuvvon nationálabušeahtas juolludan 100.000 ru. . Gollegillii , davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmái , gokčat goluid juolludeapmái maid davviriikkat juhket vuoruid mielde .
I 2012 skal Norge betale .	2012:s galgá Norga máksit .
Etter Stortingets behandling av saken den 04. juni 2012 er det tvingende nødvendig å forberede og gjennomføre rettslige prosesser for å få en juridisk stadfesting av befolkningens rett til fisket i samiske kyst- og fjordområder .	Maŋŋel go Stuoradiggi meannudii ášši geassemánu 4. beaivvi 2012 , lea bákkolaš ja dárbu ráhkkanahttit ja čađahit rievttálaš proseassaid , oaččuhit juridihkalaš nannema álbmoga vuoigatvuođain guolástit sámi riddo- ja vuotnaguovlluin .
I første omgang må det settes av midler til et forberedende arbeid i tråd med forslaget fra NSR om nytt kapittel kalt Borjadat / medvind .	Álggos ferte vuos ráddjet ruđaid ráhkkananbargui , mii čuovvu NSR evttohusa ođđa kapihttalii namahuvvon Borjadat / miehtebiegga .
Dette skal dreie seg om alliansebygging og støtte til rettighetshavere og interessenter som vil prøve sine rettigheter til fisket i domstoler nasjonalt og internasjonalt .	Dát galgá gustot oktiisearvamiid ja doarjagiid vuoigatvuođalaččaide ja berošteddjiide , geat áigot guolástanvuoigatvuođaideaset oažžut geahččaluvvot duopmostuoluin našuvnnalaččat ja gaskariikkalaččat .
I tillegg skal satsningen omfatte økonomisk , juridisk og praktisk assistanse .	Lassin dasa galget vuoruheapmái gullat ekonomalaš , juridihkalaš ja praktihkalaš veahkki .
De økonomiske rammene i revidert budsjett gir begrensede muligheter og må følges opp i budsjettet for 2013 med omfattende bevilgninger .	Reviderejuvvon bušeahta ekonomalaš rámmat addet ráddjejuvvon vejolašvuođaid , ja ferte dasto čuovvoluvvot 2013 bušeahtas viiddis juolludemiiguin .
I tillegg til dette bør sametingsrådet benytte sin fullmakt til omdisponering av budsjettmidler slik at dette arbeidet kan gis tilstrekkelig omfang så snart som mulig .	Lassin dása berre Sámediggeráđđi geavahit iežas fápmudusa sirdit bušeahttaruđaid , vai dát bargu oažžu dárbbašlaš viidodaga nu fargga go vejolaš . Evttohus
Forslag Forslag 1 Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Evttohus 1 Evttohus Norgga sámiid riikkasearvvis ( NSR . )
Revidert budsjett 2012 – innledning Sametinget har arbeidet for å sikre samiske rettigheter til de marine ressursene helt siden Sametingets opprettelse .	Reviderejuvvon bušeahtta 2012 – álggaheapmi Sámediggi lea bargan sihkkarastit sámi vuoigatvuođaid mearrariggodagaide , dan rájes go Sámediggi ásahuvvui .
Fiskeressursene har vært og er fremdeles et viktig grunnlag for samisk språk , kultur og bosetning i samiske kyst- og fjordstrøk .	Guolástanriggodagat leat leamaš ja leat ain dehálaš vuođđun sámi gillii , kultuvrii ja ássamii sámi riddo- ja vuotnaguovlluin .
Sametinget støttet enstemmig innstillingen fra Kystfiskeutvalget , NOU 2008:5 , som innebar en anerkjennelse av kystbefolkningas historiske rettigheter til fiske , samt deltakelse i forvaltninga av fiskeriressursene i Finnmark .	Sámediggi doarju ovttajienalaččat Riddoguolástanlávdegotti , NOU2008:5 , mii buvttii mielddis riddoálbmoga historjjálaš vuoigatvuođaid dohkkeheami guolásteapmái , ja maiddái oassálastima guolástanriggodagaid hálddašeapmái Finnmárkkus .
Saken er nå behandlet i Stortinget .	Ášši lea dál meannuduvvon Stuoradikkis .
Heller ikke Stortinget vil anerkjenne historiske rettigheter til fiskeressursene til den sjøsamiske befolkningen .	Ii Stuoradiggi ge áiggo dohkkehit mearrasámeálbmoga historjjálaš vuoigatvuođaid guolástanriggodagaide .
Prinsippet om anerkjenning av historisk rett og deltakelse i fiskeriforvaltning er så viktige for Sametinget at det må prioriteres .	Prinsihppa historjjálaš vuoigatvuođaid hárrái ja oassálastin guolástanhálddašeamis , lea nu dehálaš Sámediggái , ahte dat ferte vuoruhuvvot .
Vår nære historie har vist at den manglende anerkjennelsen har medført at mange samiske fjordfiskere har blitt ” kasta på land ” , og manglende gjennomslag i utforming av fiskeripolitikk og forvaltning har forverret denne tendensen .	Min lagas historjá lea čájehan ahte váilevaš dohkkeheapmi lea dagahan ahte máŋga sámi vuotnaguolásteaddji leat “ guđđojuvvon gáddái ” , ja váilevaš ipmárdus guolástanpolitihka hábmemis ja hálddašeamis , leat dahkan dán dili vearrábun .
På grunn av regjeringens og Stortingets avvisning av de viktigste delene av Kystfiskeutvalgets forslag må Sametingets forberede seg på en rettslig avklaring av samiske rettigheter til marine ressurser .	Sivas go ráđđehus ja Stuoradiggi leat hilgon dehálaš osiid Riddoguolástanlávdegotti evttohusas , de ferte Sámediggi ráhkkanit sámi vuoigatvuođaid ja mearrariggodagaid rievttálaš čielggadeapmái .
Sametinget setter i revidert budsjett av en million kroner for å forberede satsningsområdet Borjadat .	Sámediggi bidjá reviderejuvvon bušeahtas miljovnna ruvnno ráhkkanahttit vuoruhanbarggu Borjadat .
Borjadat i sin helhet omfatter alliansebygging i forhold til rettighetshavere og / eller deres organisasjoner , avklaring av hvem som skal reise rettskrav og juridisk , økonomisk og praktisk assistanse fram til man har utprøvd de rettslige mulighetene som finnes .	Borjadat gusto ollislaččat oktiisearvanbarggu vuoigatvuođalaččaid dáfus ja / dahje sin organisašuvnnaid , čielggadeami geat galget sáhttit rievttálaš gáibádusa ovddidit ja maid ekonomalaš , juridihkalaš ja praktihkalaš veahki , dassá go dat rievttálaš vejolašvuođat mat gávdnojit , leat geahččaluvvon .
Borjadat innebærer også informasjon og kommunikasjon om saken lokalt i samiske miljøer og blant kystbefolkningen for øvrig , i norske politiske miljøer og i internasjonale fora .	Borjadat gusto maiddái dieđuid ja gulahallama áššis , báikkálaččat sámi birrasis ja muđui riddoálbmogis , norgga politihkalaš birrasis ja gaskariikkalaš oktavuođain .
I tillegg skal det avsettes ressurser til utvikling av forslag om andre avbøtende tiltak som bidrar positivt til bosetning og bolyst i kystnære strøk , i form av en Handlingsplan for samiske kyst- og fjordstrøk .	Lassin dasa galget várrejuvvot ruđat ovdánahttit eará evttohuvvon váidudandoaimmaid , mat sáhttet buoridit ásaideami ja ássanhálu lagas riddoguovlluin , nugo Doaibmaplána hámis , sámi riddo- ja vuotnaguovlluid várás .
Forslag 1 9.8 INNSATSOMRÅDE : BORJADAT : / MEDVIND SAMISKE RETTIGHETER – MARINE RESSURSER 9.8.1 Mål Bedre grunnlaget for bosetning i samiske kyst- og fjordområder , gjennom sikring av det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Evttohus 1 9.8 ÁŊIRUŠŠANSUORGI : BORJADAT : SÁMI VUOIGATVUOĐAT – MARIIDNA RESURSSAT 9.8.1 Mihttomearit Buoret vuođđu ássamii sámi riddo- ja vuotnaguovlluin , sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 5 av 9	4 siidu 9 siiddus
Sikre større samisk innflytelse i utformingen av fiskeripolitikk Utarbeide en handlingsplan for samiske kyst- og fjordstrøk 9.8.3 Strategier Bidra til at det blir reist søksmål av rettighetshavere eller representanter for rettighetshavere Bistå rettighetshavere praktisk , juridisk og økonomisk gjennom hele rettsprosessen , både innenlands og internasjonalt Bygge allianser med relevante interesser i fiskeri- og kystpolitikk Informasjon og kommunikasjon om saken lokalt , nasjonalt og internasjonalt Igangsette prosess om avbøtende tiltak 9.8.4 Kriterier for måloppnåelse Gjennomføre aktiviteter i henhold til planen 9.8.5	Sámi vuoigatvuođaid máhcaheapmi mearraareálaide ja mariidnaresurssaide 9.8.2 Oassemihttomearit Riektegažaldaga čilgen nationála ja riikkaidgaskasaš riektevuogádagas Stuorát sámi váikkuhanfámu sihkkarastin guolástuspolitihka hábmemis Doaibmaplána ráhkadeapmi sámi riddo- ja vuotnaguovlluid várás 9.8.3 Strategiijat Váikkuhit dan ahte vuoigatvuođaoamasteaddjit dahje vuoigatvuođaoamasteddjiid ovddasteaddjit čuoččaldahttet ášši Veahkehit vuoigatvuođaoamasteddjiid geavatlaččat , juridihkalaččat ja ekonomalaččat olles riekteproseassa čađa , sihke riikka siste ja riikkaidgaskasaččat Lihtodit relevánta guolástus- ja riddopolitihka beroštumiiguin Diehtojuohkin ja gulahallan ášši birra báikkálaččat , nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat Čađahit proseassa váidudeaddji doaibmabijuid birra 9.8.4 Ulbmilolahusa eavttut Čađahuvvon doaimmat plána ektui 9.8.5
Oversikt over økonomiske virkemidler RR 2010	Geahčastat ekonomalaš váikkuhangaskaomiin
Rev 2011	Rev Buš 2011 2011
Revidert Bud 2012 2012	Revidert Buš 2012 2012
( i 1000 kr . ) Avvik i %	( 1000 ru:in ) Avvik i %
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Rev Bud 2012 2012	Rev Bud 2012 2012
Avvik i %	Avvik i %
Tabell 9.7.5 Akt. .	Tabealla 9.7.5 Akt. .
Benevnelse PROSJEKT I EGEN REGI Sum 9.7.5.1	Submi 9.7.5.1 Akt. .
BORJADAT / MEDVIND	BORJADAT
Akt. .	Submi
Ordningen forvaltes av Sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa Sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes kr 1 000 000 til rettslige avklaringer av historiske rettigheter til fiske i sjøsamiske fjord- og kystområder .	Jahkái 2012 várrejuvvo 1 000 000 ru. . Čielggadit rievttálaččat historjjálaš guolástanvuoigatvuođaid mearrasámi vuotna- ja riddoguovlluin .
Side 6 av 9	5 siidu 9 siiddus
Benevnelse Konferanser i regi av Sametinget Benevnelse E-læring samiske språk	Konferánssat maid Sámediggi lágida
Budsjett 2012 1 873 000	Bušeahtta 2012 1 873 000
Budsjett 2012 ( 3 400 000 )	E-oahppan sámegielat ( 3 400 000 )
Refordel . budsjett 700 000	Ođđasis juogaduvvon bušeahtta 700 000
Refordel . budsjett	Ođđasis juogaduvvon
FrPs forslag	FrP evttohus
FrPs forslag 700 000	FrP evttohus 700 000
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Møtesekretær : Ottar Guttorm	Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 7 av 9	7 siidu 9 siiddus
Møtesekretær : Skriv inn navn	Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 8 av 9	8 siidu 9 siiddus
Undertegnede har lest møteprotokollen ja funnet at de vedtak som er ført inn i protokollen er i overensstemmelse med plan- og finanskomiteens vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu mo plána- finánsalávdegoddi lea mearridan .
Karasjok , 05.06.12 Plan- og finanskomiteen	Kárášjohka , 05.06.12 plána- ja finánsalávdegoddi
Marie Therese N. Aslaksen komitéleder	Marie Therese Nordsletta Aslaksen lávdegotti jođiheaddji
Hilde Anta Nyvoll saksordfører	Hilde Anita Nyvoll áššejođiheaddji
Plan- , økonomi- og administrasjonsavdelingen ( PØA )	Plána- , ja ekonomija- , ja hálddahusossodat
Ekspedisjonssjef Anders Buttedahl	Ekspedišuvdnahoavda Anders Buttedahl
Planseksjonen ( PLS )	Plánasekšuvdna
Økonomiseksjonen ( ØKS )	Ekonomiijasekšuvdna
Administrativ seksjon ( AS )	Hálddahuslaš sekšuvdna
Planseksjonen ( PLS )	Plánasekšuvdna
Strategisk planlegging , utredning og analyse av problemstillinger på tvers av transportsektorene , særlig knyttet til utarbeiding av Nasjonal transportplan .	Strategalaš plánen , váttisvuođaid čielggadeamit ja guorahallamat fievrredansektoriid rastá , earenoamážit čadnon Našunála fievrredanplána ráhkadeapmi .
Konkurranseflater og rammevilkår transportsektorene imellom .	Gilvvu ja rámmaeavttut fievrredansektoriid gaskka .
Utvikling av plan- og analyseverktøy .	Plána- ja guorahallanneavvuid ovdánahttin .
Arbeid med plansaker og stortingsmeldinger fra andre departementer .	Bargu plánaáššiiguin ja eará departemeanttaid stuorradiggedieđáhusaiguin .
Koordinering av departementets arbeid knyttet til intelligente transportsystemer ( ITS ) .	Departemeanta bargu go guoská intelligeanta fievrredanvuogágaid ( IFV ) ovttastahttimii .
Samordning og overordnet ansvar for forskning og utredning over departementets budsjett .	Ovttastahttin ja bajimus ovddasvástideaddji dutkamis departemeanta bušeahta badjel .
Internasjonalt samarbeid om transportforskning , særlig gjennom ERA-NET Transport .	Riikkaidgaskasaš fievrredandutkama ovttasbargu , earenoamážit ERA-NET fievrredeami olis .
Internasjonale saker med hovedvekt på planlegging og infrastruktur , særlig knyttet til Transeuropeiske nettverk ( TEN ) og Barents-samarbeidet .	Riikkaidgaskasaš áššit mas lea váldodeaddu plánemis ja infrastruktuvrras , earenoamážit čadnon Transeuropeálaš fierpmádagaide ( TEF . ) ( TEN ) ja Barents-ovttasbargui .
Samordning av det nordiske regjeringssamarbeidet på samferdselsområdet .	Davviriikkalaš ráđđehusovttasbarggu ovttastahttin johtolatsuorggis .
- Setter ambisiøse mål for nordområdene	- Mearridan gudneáŋgiris ulbmiliid davviguovlluide
- Gjennom Nordområdemeldingen setter regjeringen ambisiøse mål for hvordan nordområdesatsingen skal drives fremover de neste 20-30 årene .	- Ráđđehus lea Davviguovlluiddieđáhusas mearridan gudneáŋgiris ulbmiliid movt jođihit davviguovlluidáŋgiruššama boahttevaš 20-30 jagi .
Fokus er på utenrikspolitikken , i tillegg legges det vekt på hvordan nordområdepolitikken skal bidra til arbeid og verdiskaping over hele landet , sier utenriksminister Jonas Gahr Støre .	Dás lea olgoriikapolitihkka guovddážis , ja dasa lassin galget vel olu návccat biddjot dasa movt davviguovlluidáŋgiruššan sáhttá oaččuhit áigái bargguid ja árvoháhkama miehtá riikka , dadjá olgoriikaministtar Jonas Gahr Støre .
Fra lansering av nordområdemeldingen i Bodø 18.11.2011 ( Utenriksdepartementet / Marte Kopstad )	Davviguovlluiddieđáhus almmuhuvvui Bådådjos 18.11.2011 . ( Olgoriikadepartemeanta / Marte L. Kopstad )
Regjeringen legger i dag fram sin stortingsmelding om nordområdepolitikken Nordområdene – visjoner og virkemidler .	Ráđđehus almmuha otne stuoradiggedieđáhusa davviguovlluidpolitihka birra Davviguovllut – višuvnnat ja gaskaoamit .
- Vi skal sikre fortsatt fred og stabilitet i nordområdene .	- Mii galgat joatkevaččat sihkkarastit ráfi ja dássitvuođa davviguovlluin .
Vi vil bidra til en bærekraftig forvaltning av ressursene .	Mii galgat oaččuhit áigái ceavzilis resursahálddašeami .
Vi skal styrke det internasjonale samarbeidet og den internasjonale rettsorden som er avgjørende for all satsing i nord .	Mii áigut nannet riikkaidgaskasaš ovttasbarggu ja riikkaidgaskasaš riekteortnega mii lea mearrideaddjin davviguovlluid ollislaš áŋgiruššamiidda .
- De siste seks årene har vi vist at handling følger ord .	- Mii leat daid maŋimuš guhtta jagi čájehan ahte sátni lea dollojuvvon ja lohpádusat čađahuvvon .
Fra delelinje med Russland til satsing på kunnskap , fiskeri , energi , nye næringer og et aktivt nordområdediplomati .	Rádjageassin ášši Ruoššas ja máhttovuoruheapmi , guolásteapmi , energiija , ođđa ealáhusat ja árjjálaš davviguovlluiddiplomatiija .
Nå ser vi fremover og legger frem en forpliktende strategi og konkrete tiltak for nye satsinger , sier utenriksminister Støre .	Dál mii geahččat ovddasguvlui ja ovddidat geatnegahtti strategiijaid ja konkrehta doaibmabijuid ođđa áŋgiruššansurggiide , cealká olgoriikaministtar Støre .
Meldingen avklarer strategiske valg for nordområdepolitikken , redegjør for oppnådde resultater og presenterer en rekke prioriterte satsinger .	Dieđáhus čielggada davviguovlluidpolitihkalaš strategalaš válljejumiid , almmuha olahuvvon bohtosiid ja ovddida olu vuoruhuvvon áŋgiruššansurggiid .
Bevilgningene vil komme i de årlige statsbudsjettene .	Ruhtajuolludeamit bohtet jahkásaš stáhtabušeahta bokte .
- Det har skjedd mer i nord enn vi kunne forvente da Stoltenberg-regjeringen pekte ut nordområdene som sin viktigste prioritet i utenrikspolitikken .	- Davvin lea olu eanet dáhpáhuvvan go dan maid leimmet vuordán dalle go Stoltenberg-ráđđehus mearridii ahte davviguovllut galget leat deháleamos áŋgiruššansuorgi olgoriikapolitihkas .
Samarbeidet med Russland , avklaring av Norges grenser til havs og kontinentalsokkelens utstrekning samt forankring av det arktiske samarbeidet med sekretariat i Tromsø , har vi nådd viktige utenrikspolitiske mål .	Ovttasbargu Ruoššain , Norgga mearrarájáid ja nannánjuolggi viidodaga čielggadeapmi ja čállingotti ásaheapmi Tromsii árktalaš ovttasbarggu nanusmahttit , čájehit ahte mii leat olahan dehálaš olgoriikapolitihkalaš ulbmiliid .
Dette legger grunnlaget for å videreutvikle næringsvirksomhet og verdiskaping på land og i havet , sier utenriksministeren .	Dát leat vuođđun ovdánahttit ealáhusdoaimmaid ja árvoháhkama sihke nannámis ja mearas , lohká olgoriikaministtar .
- Med Barentshavet som ny energiregion i Europa , gode utsikter for mineralutvinning i nord , økt skipsfart i nordlige og arktiske farvann står vi foran et spennende kapittel i Nord-Norges og Norges historie , sier Støre .	- Barentsáhpi Eurohpá ođđa energiijaguovlun , buorit oljobohkan vejolašvuođat davviguovlluin , eanet skiipajohtalus davvi- ja arktalaš mearraguovlluin mearkkašit ahte mii dál vásihat gelddolaš oasi Davvi-Norgga ja Norgga historjjás , lohká Støre .
I stortingsmeldingen understreker regjeringen at nordområdesatsingen er en nasjonal strategi , som involverer alle departementer og som bygger på et bredt samarbeid mellom offentlig og privat sektor .	Ráđđehus deattuha stuoradiggedieđáhusas ahte davviguovlluidáŋgiruššan lea našunála strategiija , mas leat mielde departemeanttat ja man vuođđun lea almmolaš ja priváhta suorggi viiddis ovttasbargu .
– Dette er et generasjonsprosjekt , en nasjonal satsing hvor miljøer over hele landet skal trekkes med , sier Støre .	- Dát lea buolvvaidgaskasašprošeakta , našunála strategiija masa riikkamiehtásaš birrasat galget beassat searvat , muitala Støre .
Les stortingsmeldingen her .	Loga stuoradiggedieđáhusa dáppe .
Følg presentasjonen av stortingsmeldingen fra Universitetet i Nordland , Bodø her .	Stuoradiggedieđáhusa almmuheami Nordlándda universitehtas , Bådådjos , sáhtát dáppe geahččat .
Politisk rådgiver Roger Solheim	Politihkalaš ráđđeaddin Roger Solheim
Roger Solheim ble ansatt som politisk rådgiver for kulturminister Anniken Huitfeldt 28. oktober 2009 .	Roger Solheim biddjojuvvui virgái kulturministara Anniken Huitfeldta politihkalaš ráđđeaddin golggotmánu 28. beaivvi 2009 .
Solheim kom fra stillingen som informasjonssjef i Norges Fotballforbund ( NFF ) .	Dan ovdal Solheim lei Norgga Spábbačiekčanlihtu diehtojuohkinhoavda .
Solheim har avsluttet sitt arbeidsforhold til NFF som følge av sin politiske rolle i Kulturdepartementet .	Solheim lea loahpahan iežas bargooktavuođa Norgga Spábbačiekčanlihttui ( NFFii ) iežas politihkalaš rolla geažil Kulturdepartemeanttas .
For å unngå spørsmål om habilitet vil Solheim i de første 6 måneder i departementet ikke delta i forberedelsen av saker der NFF er part .	Vai ii šatta habilitehtas gažaldat , de ii áiggo Solheim searvat áššeráhkkanemiide gos NFF lea bealálažžan dan vuosttaš guđa mánus go son bargá departemeanttas .
Solheim har også tidligere innehatt politiske stillinger for Arbeiderpartiet , som politisk rådgiver i Sosial- og helsedepartementet og politisk sekretær i Troms fylkeskommune .	Solheimas leat ovdal ge leamaš politihkalaš virggit Bargiidbellodagas , namalassii Sosiála- ja dearvvašvuođadepartemeantta politihkalaš ráđđeaddi virgi ja Romssa fylkkasuohkana politihkalaš čálli virgi .
Solheim er cand. mag. med Offentlig politikk og administrasjon , Sosialøkonomi , matematikk og statistikk .	Solheim lea cand. mag. ja son lea lohkan Almmolaš politihka ja hálddahusa , Sosiálaekonomiija , matematihka ja statistihka .
Han har i tillegg Informasjon og informasjonsledelse fra BI ( del av Master of Management )	Dan lassin sus lea Diehtojuohkin ja diehtojuohkinjođiheapmi fágan BIs ( Master of Management oassin )
Yrkeserfaring : 2000 - 2009 Informasjonssjef Norges Fotballforbund 1997 – 2000 Informasjonssjef / - rådgiver AS Vinmonopolet 1994 – 1997 Politisk rådgiver Sosial- og helsedepartementet 1993 – 1994 Politisk sekretær for fylkesordføreren i Troms	Bargoduogáš : 2000 - 2009 Norgga spábbačiekčanlihtu diehtojuohkinhoavda 1997 – 2000 AS Vinmonopoleta diehtojuohkinhoavda / - ráđđeaddi 1994 – 1997 Sosiála- ja dearvvašvuođadepartemeantta politihkalaš ráđđeaddi 1993 – 1994 Romssa fylkkasuohkana fylkkasátnejođiheaddji politihkalaš čálli
Utdanning : 2007 Master of Management , delkurs i Informasjon og informasjonsledelse 1999 Sosialøkonomi mellomfag 1998 Semesteremne i matematikk og statistikk 1992 Sosialøkonomi grunnfag 1990 Offentlig politikk og administrasjon , mellomfag 1989 Offentlig politikk og administrasjon , grunnfag 1988 Examen Philosophicum 1988 Examen Artium .	Oahppu : 2007 Master of Management , Diehtojuohkima ja diehtojuohkinjođiheami oassekursa 1999 Sosiálaekonomiija gaskafága 1998 Matematihka ja statistihka lohkanbadjeoahppu 1992 Sosiálaekonomiija vuođđofága 1990 Almmolaš politihkka ja hálddahus , gaskafága 1989 Almmolaš politihkka ja hálddahus , vuođđofága 1988 Examen Philosophicum 1988 Examen Artium .
Samfunnsfaglinjen med fordypning i bedriftsøkonomi	Servodatfágalinnjá fitnodatekonomiija čiekŋudemiin
Organisasjonserfaring : / tillitsverv 2009 Leder for BI Alumni Kommunikasjon 1991 – 1999 Medlem av kommunestyret i Tromsø 1990 – 1994 Nestleder i Tromsø Arbeiderparti 1990 – 1991 Leder av Troms AUF , medlem av AUFs landsstyre 1987 Delegat til landsmøtet i NGS fra Tromsdalen videregående skole	Organisašuvdnavásáhus : / luohttámušdoaimmat 2009 BI Alumni Kommunikasjon jođiheaddji 1991 – 1999 Romssa suohkanstivrra áirras 1990 – 1994 Romssa bargiidbellodaga sadjásaš jođiheaddji 1990 – 1991 Romssa fylkka AUFa jođiheaddji , AUFa riikkastivrra lahttu 1987 Tromsdalen Videregående skole ( Sálašvákki joatkkaskuvlla ) sáttatolmmoš NGSa riikkačoahkkimii
Øvrig politisk ledelse	Eará politihkalaš njunnožat
Statssekretær Inger-Anne Ravlum	Stáhtačálli Inger-Anne Ravlum
Statssekretær Raimo Valle	Stáhtačálli Raimo Valle
Politisk rådgiver Trond Blattmann	Politihkalaš ráđđeaddi Trond Blattmann
Øvrig politisk ledelse	Eará politihkalaš jođiheaddjit
Den politiske ledelsen i departementene består av statssekretærer og politiske rådgivere .	Departemeanttaid politihkalaš jođihangoddi lea stáhtačállit ja politihkalaš ráđđeaddit .
Statssekretærer utnevnes i statsråd , mens politiske rådgivere ansettes av Statsministerens kontor .	Stáhtaráddi nammada stáhtačálliid , ja Stáhtaministtar kantuvra virgáda politihkalaš ráđđeaddiid .
Den politiske ledelsen skiftes ved regjeringsskifter .	Politihkalaš jođihangoddi molsojuvvo go ráđđehus molsojuvvo .
Statssekretær Hege Solbakken	Stáhtačálli Hege Solbakken
Statssekretær Dag-Henrik Sandbakken	Stáhtačálli Dag-Henrik Sandbakken
Statssekretær Guri Størvold	Stáhtačálli Guri Størvold
Politisk rådgiver Anja Kristin Salte Hjelseth	Politihkalaš ráđđeaddi Anja Kristin Salte Hjelseth
Øvrig politisk ledelse	Eará politihkalaš njunnožat
Statssekretær Lotte Grepp Knutsen	Stáhtačálli Lotte Grepp Knutsen
Lotte Grepp Knutsen ble utnevnt som statssekretær i Kulturdepartementet 20. oktober 2009 .	Lotte Grepp Knutsen nammaduvvui Kulturdepartemeantta stáhtačállin golggotmánu 20. beaivvi 2009 .
I perioden fra januar til august i 2010 var hun konstituert statssekretær ved Statsministerens kontor .	Ođđajagemánu 2010 rájes borgemánu 2010 rádjái lei son konstituerejuvvon stáhtačállin stáhtaministara kantuvrras .
Statssekretær Lubna Jaffery Fjell	Stáhtačálli Lubna Jaffery Fjell
Lubna Jaffery Fjell ble utnevnt til statssekretær i Kulturdepartementet 23. oktober 2009 .	Lubna Jaffery Fjell nammaduvvui Kulturdepartemeantta stáhtačállin golggotmánu 23. beaivvi 2009 .
Lubna Jaffery Fjell kommer fra stillingen som politisk rådgiver for statsrådene Bjarne Håkon Hanssen og Dag Terje Andersen i Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Helse- og omsorgsdepartementet .	Lubna Jaffery Fjell lei dan ovdal stáhtaráđiid Bjarne Håkon Hanssena ja Dag Terje Andersena politihkalaš ráđđeaddi Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas ja Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttas .
Politisk rådgiver Roger Solheim	Politihkalaš ráđđeaddin Roger Remme Solheim
Roger Solheim ble ansatt som politisk rådgiver for kulturminister Anniken Huitfeldt 28. oktober 2009 .	Roger Solheim biddjojuvvui virgái kulturministara Anniken Huitfeldta politihkalaš ráđđeaddin golggotmánu 28. beaivvi 2009 .
Solheim kom fra stillingen som informasjonssjef i Norges Fotballforbund ( NFF ) .	Dan ovdal Solheim lei Norgga Spábbačiekčanlihtu diehtojuohkinhoavda .
Nr. : 53/10	Nr. : 53/10
Polsk-norske kulturprosjekter får støtte	Polskka-Norgga kulturprošeavttat ožžot doarjaga
17 nye samarbeidsprosjekter er nå godkjent for finansiering fra Kulturutvekslingsfondet .	17 ođđa ovttasbargoprošeavtta leat dohkkehuvvon ruhtaduvvot kulturlonuhallanfoandda bokte .
Prosjektene omfatter musikk- og scenekunst , billedkunst og kulturarv og involverer aktiviteter i både Polen , Norge , Island og Liechtenstein .	Prošeavttat gusket musihka- ja lávdedáidagii , govvadáidagii ja kulturárbái ja dasa lassin doaimmat sihke Polskkas , Norggas , Islánddas ja Liechtensteinas .
Prosjekter som mottar støtte etter 5. utlysningsrunde ( pdf )	Prošeavttat mat ožžot doarjaga 5. máinnusteami maŋŋel ( pdf )
– Kulturutvekslingsfondet bidrar til økt kunnskap om og interesse for både norsk og polsk kultur , og er et eksempel på hvordan EØS-midlene er med på å styrke polsk-norsk kontakt og samarbeid .	Kulturlonuhallanfoanda buorida dieđu ja beroštumi norgga ja polskka kultuvrra birra , ja lea buorre ovdamearka got EØS-gaskaoamit leat mielde stivret polskka-norgga oktavuođa ja ovddasbarggu .
Gode og spennende prosjekter fra hele kulturfeltet har fått støtte , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Buorit ja gelddolaš prošeavttat olles kulturbirrasis leat ožžon doarjaga , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Kulturutvekslingsfondet med Polen ble etablert i 2008 .	Kulturlonohallanfoanda Polskka ovddas ásahuvvui 2008:s .
Fondet finansieres i hovedsak av norske EØS-midler og forvaltes av det polske kulturdepartementet .	Foanda eanemusat ruhtaduvvo norgga EØS-gaskaomiid bokte ja hálddašuvvo Polskka kulturdepartemeanta bokte .
Midlene fra fondet går til å støtte kulturell utveksling i form av samarbeidsprosjekter mellom polske søkere og partnere fra Norge , Island eller Liechtenstein .	Foandda gaskaoamit geavahuvvojit doarjut kulturáláš lonohallama ovttasbargoprošeavttaid bokte Polskka ohcciid ja Norgga , Islándda dahje Liechtensteina guimmiid gaskas .
Målet er å styrke dialogen og det kulturelle samarbeidet mellom Polen og giverlandene .	Ulbmil lea nannet gulahallama ja kulturáláš ovddasbarggu Polskka ja juolludanriikkaid gaskas .
Det har totalt vært nærmere 90 millioner kroner til utdeling fra fondet , herunder ca 14 millioner kroner i denne femte og siste runden .	Dát leat leamas lagabui 90 miljovnna ruvnnu foanddas juolludeami hárrái , daid vuolde sullii 14 miljovnna ruvnnu dán viđat ja maŋemus vuorus .
Det har vært stor interesse for Kulturutvekslingsfondet både i Norge og Polen .	Dát lea leamas stuora beroštupmi Kulturlonohallanfoandda hárrái sihke Norggas ja Polskkas .
Siden 2008 har det polske kulturdepartementet mottatt hele 283 prosjektsøknader , hvorav 71 har fått tilsagn om støtte .	2008 rájes Polskka kulturdepartemeanta lea ožžon olles 283 prošeaktaohcamuša , main 71 leat ožžon lohpádusa dorjojuvvot .
Det har vært klart flest søkere fra musikk- og scenekunstfeltet og totalt 35 av de innvilgede prosjektene er fra denne sektoren .	Stuorámus oassi ohcciin lea musihka- ja lávdedáiddabirrasis ja oktiibuot 35 dain ruhtaduvvon prošeavttain gullet dan birrasii .
Innen billedkunstfeltet har 18 prosjekter fått tilsagn om støtte .	Govvadáiddabirrasa siste 18 prošeavtta leat ožžon lohpádusa dorjojuvvot .
Utover dette er det 13 kulturarvsprosjekter , 2 litteraturprosjekter , 2 arkivprosjekter og 1 prosjekt på bibliotekfeltet .	Dasa lassin leat 13 kulturárbeprošeavtta , 2 girjjálašvuođaprošeavtta , 2 vuorkáprošeavtta ja 1 prošeakta girjerádjobirrasis .
Det er norske partnere i mer enn 90 % av prosjektene .	Gávdnojit norgga guoimmit eambo go 90% dain prošeavttain .
Kulturdepartementet koordinerer arbeidet med fondet i Norge , i samarbeid med Norsk kulturråd , ABM-utvikling og Riksantikvaren .	Kulturdepartemeanta jođiha foandda barggu Norggas , Norgga kulturráđi , ABM-ovddideami ja Riikkaantikvára ovddas .
Nærmere informasjon om fondet finnes på .	Eambo diehtu foandda birra gávdno .
Nr. : 38/1	Nr. : 38/1
Positiv holdning til arbeidsinnvandring	Positiiva oaidnu bargosisfárremii
– Arbeidsinnvandring bidrar til fortsatt vekst i Norge .	– Bargosisafárren beavttálmahttá bargomárkaniid ja eaneda árvobuvttadeami .
Regjeringen ønsker derfor å legge til rette for en effektiv arbeidsinnvandring , sa arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen da han presenterte stortingsmeldingen om arbeidsinnvandring i Kirkenes fredag .	Mii fertet geasuhit dárbbašlaš gelbbolašvuođa , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen . Stuorradiggedieđáhusas biddjojuvvojit ovdan ollu doaibmabijut mat galget buoridit bargosisafárrenpolitihka geavahanláđisvuođa , visogova ja einnostuvvivuođa .
Stortingsmelding nr. 18 ( 2007-2008 )	Stortingsmelding nr. 18 ( 2007-2008 )
Statsråden understreket samtidig at arbeidsinnvandring ikke er den ene løsningen på Norges demografiske utfordringer .	Bargosisafárren lea veahkehan váidudit ekonomiija bahkadassoju ja nu guhkidit ekonomiija nana konjunktuvrabadjáneami .
– Regjeringens hovedgrep er å mobilisere nasjonal arbeidskraft gjennom NAV-reformen og pensjonsreformen .	Lassánan bargosisafárren addá eiseválddiide ja servodahkii ođđa vejolašvuođaid ja hástalusaid .
Arbeidsinnvandringen skal supplere denne strategien , sa Hanssen .	Oppamáilbmádeapmi dagaha bargoeallima eanet riikkaidgaskasažžan .
I stortingsmeldingen presenteres en rekke tiltak som skal gi en mer brukervennlig , oversiktlig og forutsigbar arbeidsinnvandringspolitikk .	Bargosisafárren veahkeha gokčat bargofápmojearu ja dakko bokte maiddái jávkadit bargomárkana buhčásiid ja váidudit golloovdáneami .
De siste årene har arbeidsinnvandringen til Norge økt betraktelig .	Bargosisafárren buktá hástalusaid Norgga bargoeallinvuogádahkii .
Arbeidsinnvandrerne har bidratt til å dempe presstendensene i økonomien og dermed til å forlenge den sterke konjunkturoppgangen . Den økte arbeidsinnvandringen stiller myndighetene og samfunnet overfor nye muligheter og utfordringer .	Lea dehálaš sihkkarastit daidda bargiide geat bohtet deike , buriid bargo- ja bálkáeavttuid , eastadit sosiála suohppuma ja čáhppesbarggu ja nannet sihke bargosisafárrejeaddjit iežaset ja sin bearrašiid , go dat leat mielde , ovttaiduhttima Norgga servodahkii .
Tre utviklingstrekk er særlig tydelige :	- Bargofápmu lea min deháleamos resursa .
Globaliseringen gir et stadig mer internasjonalt arbeidsliv .	Olles barggolašvuohta ja vuollegis barggohisvuohta lea Ráđđehusa váldoulbmil .
Arbeidsinnvandring skal ikke fortrenge denne arbeidskraften , men være et supplement , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Bargosisafárren ii galgga duvdit eret dán bargofámu , muhto leat lassin , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen .
- Gjennom arbeids- og velferdspolitikken og den generelle økonomiske politikken legger regjeringen til rette for at disse målene skal nås .	- Bargo- ja čálgopolitihka ja oppalaš ekonomalaš politihka bokte oččoda ráđđehus dáid ulbmiliid ollašuvvat .
Pensjonsreformen og arbeids- og velferdsreformene er sentrale elementer i strategien , legger han til .	Penšuvdnaođastus ja bargo- ja čálgoođastusat leat hui dehálaččat dán strategiijas , son lasiha .
Arbeidsinnvandringspolitikken skal sikre nødvendig kompetanse og arbeidskraft på en måte som samtidig sikrer at de gevinstene som følger av arbeidsinnvandring kommer både arbeidsgiver , enkeltpersoner og samfunn til gode .	Bargosisafárrenpolitihkka galgá sihkkarastit dárbbašlaš gelbbolašvuođa ja bargofámu dainna lágiin ahte dat seammás sihkkarastá ahte bargosisafárrema vuoitu boahtá maiddái bargoaddái , ovttaskas olbmuide ja servodahkii buorrin .
Forslagene som legges fram i meldingen , styrker samlet sett bildet av Norge som et land som er positiv til arbeidsinnvandring .	Evttohusat mat ovddiduvvojit dieđáhusas , nannejit buohkanassii dan ipmárdusa ahte Norga lea dakkár riika mii atná bargosisafárrema positiivan .
Innenfor EØS .	EØS .
/ EFTA-området er innvandringen i stor grad fri .	/ EFTA-guovllus lea sisafárren buori muddui friija .
Regjeringen legger til grunn at arbeidsinnvandring fra tredjeland fortsatt skal være regulert .	Ráđđehus atná vuođđun ahte bargosisafárren goalmmát riikkas ain galgá muddejuvvot .
Stortingsmeldingen presenterer forslag på en rekke områder :	Stuorradiggedieđáhus ovddida evttohusaid máŋgga suorggis :
Endringer i utlendingsregelverket	Endringer i utlendingsregelverket ( rievdadusat njuolggadusain olgoriikkalaččaid várás )
Informasjon , saksbehandling og søknadsprosedyrer	Informasjon , saksbehandling og søknadsprosedyrer ( diehtojuohkin , áššemeannudeapmi ja ohcanmeannudeapmi )
Forslag knyttet til integrering	Forslag knyttet til integrering ( evttohusat ovttaiduhttima oktavuođas )
Økt satsing i nordområdene	Økt satsing i nordområdene ( eanet áŋgiruššan davviguovlluin )
Tiltak for å imøtekomme avsenderlandenes behov	Tiltak for å imøtekomme avsenderlandenes behov ( doaibmabijut mat mieđihit sáddenriikkaid dárbbuide )
Se også :	Geahča maiddái :
Nøkkeltall om arbeidsinnvandring til Norge	Nøkkeltall om arbeidsinnvandring til Norge ( čoavddalogut bargosisafárrema birra Norgii )
Nyhet , 21.02.2012	Ođas , 21.02.2012
Brekk i Karasjok	Brekk Kárášjogas
Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk brukte dagen i Karasjok i møter med Sametinget , Sametingsrådet , Reindriftsforvaltningen og på åpent folkemøte om kvelden .	Eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk lei beaivvi Kárášjogas čoahkkinastimin Sámedikkiin , Sámediggeráđiin , Boazodoallohálddahusain ja rabas álbmotčoahkkimis eahkedis .
Tilpassing av reintallet , omorganisering av Reindriftsforvaltningen og konsultasjoner mellom Sametinget og Landbruks- og matdepartementet var hovedpunkter .	Boazologu heiveheapmi , Boazodoallohálddahusa ođđasit organiseren ja Sámedikki ja Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta ráđđádallamat ledje váldoáššin .
Brekk sitt ærend var å presentere den nye Meldingen til Stortinget om landbruks- og matpolitikken , " Velkommen til bords " og drøfte aktuelle spørsmål i tilknytning til reindriften .	Brekk lei boahtán ovdanbuktit ođđa Stuorradiggedieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra , " Velkommen til bords " ja ságaškuššat boazodoalu áigeguovdilis gažaldagaid .
Les Brekks tale til Sametinget	Loga Brekk sáhkavuoru Sámedikkis
Les Brekks tale på folkemøte	Loga Brekk sáhkavuoru álbmotčoahkkimis
I Sametinget , fra venstre : Direktør i Sametinget Rune Fjellheim , Sametingspresident Egil Olli og landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Sámedikkis , gurot bealde : Sámedikki direktevra Rune Fjellheim , Sámediggepresideanta Egil Olli ja eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
En stolt matproduksjon - Samisk reindrift er en stolt matproduksjon , en leverandør av en delikatesse med unike smaks og næringsmessige kvaliteter , sa landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Čeavlás borramušbuvttadeapmi - Sámi boazodoallu lea čeavlás borramušbuvttadeapmi . Dat doaimmaha hersko , mas lea áidnalunddot máistu ja biepmuskvaliteahtat , eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk dadjalii .
- Reinkjøtt er smakfullt kjøtt , og inneholder sunne fettsyrer og vitaminer .	– Boazodoalus lea buorre máistu , dearvvašlaš buoidesivrrat ja vitamiinnat .
Det er noe av det sunneste kjøttet vi kan spise , sa Brekk .	Dat gullá dearvvašleamos biergguide , maid sáhttit borrat , Brekk lasihasttii .
I tillegg har reinkjøtt en særegen historie : Kjøttet er produsert av et folk som i mange hundre år har levd i og med naturen .	Bohccobierggus lea dasa lassin iežas historjá : Bierggu buvttada álbmot , mii lea máŋggaid jahkečuđiid eallán luonddus ja luondduin .
Dette er den gode historien om mat produsert med omtanke for dyr og natur .	Dát lea buorre muitalus borramušas , mii buvttaduvvo elliid ja luonddu vuhtiiváldimiin .
- Reindriften er i en unik situasjon der potensialet for etterspørsel er langt større enn potensialet for produksjon .	- Boazodoalus lea áidnalunddot dilli , mas bierggu jearru sáhttá šaddat stuorábun go maid lea vejolaš buvttadit .
I dette ligger det store muligheter for økt verdiskaping , sa Lars Peder Brekk .	Das leat stuorra vejolašvuođat lasihit árvoháhkama , Lars Peder Brekk dajai .
Økologisk bærekraft - Tilpassing av reintallet til beitegrunnlaget , og oppfølging av fastsatt reintall er en prioritert oppgave fremover , sa landbruks- og matministeren .	Ekologalaš nanuvuohta - Dás duohko vuoruhit boazologu heiveheami guohtumiid ektui ja čuovvulit mearriduvvon boazologu , eanandoallu- ja biebmoministtar dajai .
Enten blir tilgangen på viktige beitearealer innskrenket i konkurranse med andres behov for areal , eller beitegrunnlaget i deler av reindriften blir forringet fordi reintallet er for høyt .	Boazodoalu hástalusat laktásit máŋgii guohtumiidda . Jogo guohtumat gáržot go gilvalit earáiguin , geat dárbbašit guovlluid , dahje muhtin guovlluin geavvá nu , ahte guohtumat guorbagohtet , go boazolohku lea menddo allat .
- Jeg er særlig bekymret for utviklingen kjerneområdene for den samiske reindriften – i indre Finnmark .	- Lean erenoamážit fuolastuvvan sámi boazodoalu guovddášguovlluin - Sis-Finnmárkkus .
Her er flest reineiere og flest rein , sa Brekk .	Doppe leat eanaš badjeolbmot ja eanaš bohccot , Brekk dadjalii .
Dessverre er det også her vi finner lavest produksjon og inntjening i reindriften påtross av at disse områdene fra naturens side har de aller beste forutsetningene for høy produksjon .	Dađi bahábut lea dan guovllu boazodoalus maid unnimus buvttadeapmi ja dienas , vaikko luonddu beales dáid duovdagiin leat buoremus eavttut alla buvttadeapmái .
Dette representerer en tilbakegang for denne viktige og tradisjonsrike samiske næringen .	Dan dáfus dát mávssolaš ja árbevirolaš sámi ealáhus lea váldán lávkki maŋos guvlui .
- Denne tilbakegangen vil regjeringen sette en stopper for .	- Ráđđehus háliida bissehit headjuma .
Landbruks- og matmeldingen viser klart hvilke endringer vi ønsker å gjennomføre , sa landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Eanandoallo- ja biebmodieđáhus čájeha čielgasit , maid mii háliidit rievdadit , eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk celkkii .
I de fleste områdene har siida og reinbeitedistrikt nå selv utarbeidet og fått fastsatt økologisk bærekraftig reintall .	Eanaš guovlluid siiddat ja orohagat leat dál ieža gávnnahan ja dohkkehahttán ekologalaččat nana boazologu .
Her har lovens intensjon om økt ansvar for forvaltning av distriktets ressurser fungert utmerket .	Lága áigumuš , ahte orohagat váldet eanet ovddasvástádusa valljodagaideaset hálddašeames , leage dakko ollašuvvan erenoamáš bures .
Brekk berømmet disse distriktene for et meget grundig og godt arbeid med bruksreglene .	Brekk rábmui dáid orohagaid go leat bargan hui vuđolaččat ja bures doallonjuolggadusaiguin .
I deler av indre Finnmark har reindriften derimot av ulike årsaker ikke utarbeidet økologisk bærekraftig reintall .	Sis-Finnmárkku muhtin osiin fas eai leat iešguđet ákkaid geažil ráhkadan ekologalaččat nana boazologu .
Reindriftsstyret har derfor måtte fastsette reintall for de fleste distrikt i Vest-Finnmark , og noen i Øst-Finnmark reinbeiteområde .	Boazodoallostivra lea danin ferten mearridit máŋgga Oarje-Finnmárkku orohaga boazologu , ja muhtin orohahkii maid Nuorta-Finnmárkku boazoguohtunguovllus .
- Det er helt avgjørende at myndighetene og næringen lykkes med dette arbeidet .	- Lea ereliiggán mávssolaš , ahte eiseválddit ja ealáhus lihkostuvvet dáinna bargguin .
Reindriftens fremtid er nemlig avhengig av legitimitet både i Stortinget og i samfunnet for øvrig , sa Lars Peder Brekk .	Boazodoalu boahtteáigi dárbbaša legitimitehta sihke Stuorradikkis ja eará servodagas , Lars Peder Brekk dajai .
Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk og representanter fra Samfetingsrådet , rådsmedlem Marianne Balto , rådsmedlem Ellinor Marita Jåma sametingsmedlem og Sametingspresident Egil Olli .	Eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk ja Sámediggeráđi ovddasteaddjit ráđđelahttu Marianne Balto , ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma , sámediggelahttu ja Sámediggepresideanta Egil Olli .
Den offentlige forvaltningen av reindriften Regjeringen har foreslått endringer i den offentlige forvaltningen av reindriften .	Boazodoalu almmolaš hálddašeapmi Ráđđehus lea árvalan rievdadit boazodoalu almmolaš hálddašeami , nu ahte dat šattašii beaktilut ja ollislaččat .
- Reindriftsforvaltningen er for isolert fra annen offentlig forvaltning , forvaltningsstrukturen er uoversiktlig , saksbehandlingstiden er lang og det er vanskelig å skille mellom næring og forvaltning , sa landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	- Boazodoallohálddahus lea menddo sierralágaid buot eará almmolaš hálddašeamis , hálddahusa ráhkadus lea menddo eahpečielggas , áššiid meannudeapmi ádjána guhká ja lea váttis earuhit ealáhusa ja hálddahusa , eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk dajai .
Han viste til at en evaluering av den offentlige forvaltningen oppført som et viktig tiltak i reindriftspolitikken i Soria Moria II .	Son čujuhii dasa ahte almmolaš hálddahusa árvvoštallan ( evalueren ) namuhuvvo mávssolaš bargun Soria Moria II boazodoallopolitihkas .
I 2001 ble det gjort en utredning med forslag til endringer i reindriftsforvaltningen gjennom Lovutvalgets arbeid .	2001:s láhkalávdegoddi guorahalai boazodoallohálddahusa ja árvalii rievdadit dan .
Under møte om landbruks- og matmeldingen den 17. februar 2011 varslet Landbruks- og matdepartementet Sametingets administrasjon at det vil bli gjennomført endringer i reindriftsforvaltningen , og at det vil bli invitert til særskilte konsultasjoner .	Čoahkkimis eanandoallo- ja biebmodieđáhusa birra guovvamánu 17. b. 2011 Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta almmuhii Sámedikki hálddahussii , ahte boazodoallohálddahus rievdaduvvo , ja ahte dan olis bovdejit sierra ráđđádallamiidda .
Invitasjon med en helhetlig redegjørelse for endringsforslaget ble sendt Sametinget i april 2011 .	Sámediggái sáddejedje bovdehusa ja ollislaččat čielggaduvvon árvalusrievdadusa cuoŋománus 2011 .
De ansatte på Reindriftsforvaltningen var da orientert om de planlagte endringene 4. april 2011 .	Boazodoallohálddahusa bargit ožžo dieđu plánejuvvon rievdadusain cuoŋománu 4. b. 2011 .
- De varslede endringene innebærer at reindriften får en mer moderne og tidsriktig forvaltning som samtidig tar vare på evnen til å se næringens særegne behov .	- Almmuhuvvon rievdadusat mielddisbuktet , ahte boazodoallu oažžu ođđaáigásaččat ja áigái heivvolaččat hálddahusa , mii seammás ain nagoda oaidnit ealáhusa erenoamáš dárbbuid .
Reindriftskompetansen på områdekontorene vil ikke forsvinne , sa Lars Peder Brekk .	Orohatkantuvrraid boazodoallogelbbolašvuohta ii jávkka , Lars Peder Brekk dajai .
Nr. : 31/2012	Nr. : 31/2012
Priv . til red. . :	Priváhta doaimmahussii
Presseinvitasjon : Statsbudsjettet for 2013	Preassabovdehus : 2013 stáhtabušeahtta
Regjeringens forslag til statsbudsjettet for 2013 legges frem mandag 8. oktober klokken 10.00 .	Ráđđehusa 2013 stáhtabušeahta evttohus ovdanbuktojuvvo vuossárgga golggotmánu 8. b. dii. 10.00 .
Finansminister Sigbjørn Johnsens pressekonferanse starter klokken 12.30 i Plenumssalen i R 4. Budsjettdokumentene kan hentes fra kl 10.00 utenfor Plenumssalen i R 4 ( Inngang fra Møllergata 17 ) .	Ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen doallá preassakonferánssa dii. 12.30 R 4 dievasčoahkkinlanjas . Bušeahttadokumeanttaid sáhttá viežžat dii. 10.00 rájes R 4 dievasčoahkkinlanja olggobealde ( Sisa Møllergata 17 uvssas ) .
Kl. 06.30 : Finansminister Sigbjørn Johnsen er tilgjengelig for en kort kommentar til pressen .	Dii. 06.30 : Finánsaministtar Sigbjørn Johnsen vástida preassa gažaldagaid oanehaččat ásodagas olggobealde .
Kontaktperson for finansministeren er politisk rådgiver Randi Ness , tlf. 907 61 682 .	Ruhtadanministara oktavuođaolmmoš lea politihkalaš ráđđeaddi Randi Ness , tel. 907 61 682 .
Hun vil være til stede fra kl 06.15 .	Su fáhte dii. 06.15 rájes .
Vennligst ta hensyn til beboerne i området og vær oppmerksom på at dette er et trafikkert område .	Váldet fal vuhtii guovllu ássiid ja lehket várrugasat johtolaga ektui .
Kl. 10.00 : Finansminister Sigbjørn Johnsen holder finanstalen i Stortinget .	Dii. 10.00 : Ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen doallá ruhtadansáhkavuoru Stuorradikkis .
Finanstalen blir overført for journalister på storskjerm i Plenumssalen , R 4. Pressehefte og budsjettdokumentene er tilgjengelige på regjeringen.no fra klokken 10.00 .	Ruhtadansáhkavuoru čájehit journalisttaide stuorra šearpmas R 4 dievasčoahkkinlanjas . Preassagihppaga ja bušeahttadokumeanttaid sáhttá viežžat neahttasiiddus regjeringen.no dii. 10.00 rájes .
Pressekonferansen overføres direkte på Nett-TV .	Preassakonferánssa čájehit njuolggosáttan Nett-TV:s .
Statsbudsjettet blir også presentert på statsbudsjettportalen www.statsbudsjettet.no .	Stáhtabušeahta ovdanbuktet maid stáhtabušeahttaportálas www.statsbudsjettet.no .
I tillegg til budsjettdokumentene og pressestoff inneholder nettportalen en A-Å-oversikt over aktuelle tema og en fylkesvis oversikt over tiltakene i statsbudsjettet .	Bušeahttadokumeanttaid ja preassadieđáhusaid lassin neahttaportálas lea A-Å-várddus , mas logahallet áigeguovdilis fáttáid ja stáhtabušeahta doaimmaid fylkkaid mielde .
Budsjettdokumenter i papirversjon kan hentes fra klokken 10.00 i Plenumssalen , R 4. Hovedregelen er et sett per person .	Bušeahttadokumeanttaid sáhttá viežžat báberhámis diibmu 10.00 rájes R 4 dievasčoahkkinlanjas . Váldonjuolggadussan lea okta gihppu guđege olbmui .
De som ønsker flere eksemplarer kan bestille hos Fagbokforlaget ( ) .	Dat geat dárbbašit eanet gáhppálagaid sáhttet diŋgot Fagbokforlaget ( ) bokte .
Offentlig sektor kan bestille hos Departementenes Servicesenter ( ) .	Almmolaš suorggi bargit sáhttet diŋgot Departemeanttaid bálvalanguovddážis ( ) .
Nr. : 10/2012	Nr. : 10/2012
Presseinvitasjon	Preassabovdehus
Pressekonferanse om Revidert nasjonalbudsjett 2012	Preassakonferánsa 2012 dárkkistuvvon nationálabušeahta birra
Revidert nasjonalbudsjett blir lagt fram tirsdag 15. mai .	Dárkkistuvvon nationálabušeahtta ovdanbuktojuvvo maŋŋebárgga miessemánu 15. beaivvi .
Nettstedet statsbudsjettet.no oppdateres kl. 10.45 med blant annet budsjettdokumenter , pressemeldinger og en liste med stikkord om endringer i budsjettet .	Neahttasadjái statsbudsjettet.no almmustahttet dii. 10.45 earret eará bušeahttadokumeanttaid , preassadieđáhusaid ja bušeahttarievdadusaid čoavddasátnelisttu .
Statlige bedrifter og organisasjoner kan henvende seg til Departementenes Servicesenter ( tlf. : 22 24 98 60 ) for flere dokumenter .	Stáhta fitnodagat ja organisašuvnnat sáhttet diŋgot Departemeanttaid bálvalusguovddážis ( tel. : 22 24 98 60 ) eanet dokumeanttaid .
Merk : Inngang Plenumssalen er fra Møllergata , ved siden av varemottaket til R 4.	Fuomáš : Dievasčoahkkinlatnjii beassá Møllergatas , R 4 gálvouvssa bálddas .
Her finner du pressemeldinger fra Statsministerens kontor og alle departementene .	Preassadieđáhusat Dás gávnnat don Statsminsiterens kantovrra ja buot departemeanttaid preassadieđáhusaid .
Pressemeldinger fra tidligere regjeringer ( Dokumentarkivet )	Preassadieđáhusat ovdalaš ráđđehusain ( Dokumeantavuorká )
Abonner på e-postvarsling	Diŋgo e-poastadieđiheami
Abonner på RSS-feed ( høyreklikk og kopier snarvei )	Diŋgo RSS-feed ( Coahkkal olgešboalu ja máŋge leaŋkka )
Kraftig satsing på helse og omsorg	Barggu ja čálggu bušeahtta
[ Helse- og omsorgsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ruhtadandepartemeanta , 05.10.2010 ]
– Norge har klart seg bedre enn de fleste andre land gjennom finanskrisen .	– Norga lea birgen buorebut go eanaš eará riikkat finánsakriissas .
En hovedoppgave for den økonomiske politikken er å holde sysselsettingen oppe og arbeidsledigheten nede .	Ekonomalaš politihka váldodoaibmamuš lea doalahit barggaheami badjin ja barggohisvuođa vuollin .
Dette har vi lykkes godt med .	Das mii leat bures lihkostuvvan .
Nå bygger vi videre på disse gode resultatene .	Dál mii hukset viidáseappot dáid buriid bohtosiid ala .
Statsbudsjettet for 2011 er et ansvarlig budsjett for å sikre arbeidsplasser , velferd og verdiskaping , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Jagi 2011 stáhtabušeahtta lea ovddasvástideaddji bušeahtta mii sihkkarastá bargosajiid , čálggu ja árvobuvttadeami , cealká finánsaministtar Sigbjørn Johnsen .
Mer til sykehusene	Áiggiid girkobušeahtta
[ Helse- og omsorgsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 05.10.2010 ]
Regjeringen ønsker å redusere ventetidene og øke kvaliteten på sykehusbehandlingen .	Norgga girku lea okta bušeahttavuoitiin ráđđehusa jagi 2011 stáhtabušeahttaárvalusas .
Samhandlingsreformen nødvendig for å møte utfordringene	Dat mearkkaša 10,9 proseantta lassáneapmi jagi 2010 sáldejuvvon bušeahta ektui .
[ Helse- og omsorgsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 05.10.2010 ]
Regjeringen foreslår å øke bevilgningen til samhandlingsreformen med ytterligere 200 millioner .	2011 stáhtabušeahtain Ráđđehus ain láhče viiddis stáhtalaš huksendoaimma .
– Ett år før samhandlingsreformen trer i kraft er vi godt i gang med å møte fremtidens helseutfordringer .	Háhkanbušeahtta Ođasmahttin- hálddahus- ja girkodepartemeantta vuolde lea 3,2 miljárdda ruvnno .
Nøkkeltall i budsjettet for 2011 [ Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 05.10.2010 ]
Mer til omsorg [ Helse- og omsorgsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 05.10.2010 ]
Regjeringen foreslår å bevilge 222 millioner kroner som investeringstilskudd til 2000 heldøgns omsorgsplasser .	Juolludeamit sámi ulbmiliidda dagaha 2011:s sullii 829 miljovnna ruvnno , mii mearkkaša 27 miljovnna ruvnno lassáneami 2010 rájes .
Satsinga på miljø aukar	Kulturministtar sávvá lihku Romsii
[ Miljøverndepartementet , 05.10.2010 ]	[ Kulturdepartemeanta , 02.10.2010 ]
Dei siste åra har Miljøverndepartementet hatt ein god vekst i budsjetta , og dette held fram .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt sávvá lihku Romsii geasa juhkkojuvvui bargun lágidit Šáhkka-OG 2014:s .
I 2011 kjem dei største aukingane innan oppfølging og vern av naturmangfald og til tiltak i nordområda .	Eanet áŋgiruššan davviguovlluin go goassege ovdal [ Stáhtaministara kantuvra , 29.09.2010 ]
I tillegg satsar regjeringa på miljøforsking og på innhenting av kunnskap og data .	Davviguovllut leat min deháleamos strategalaš áŋgiruššansuorgi olgoriikapolitihkas .
Innsatsen på klima og kulturminne blir halde oppe på eit høgt nivå .	Danne lea ráđđehus systemáhtalaččat nannen áŋgiruššama davviguovlluin maŋimuš jagiid .
Statens inntekter og utgifter – en oversiktstabell	Snåasen tjïelte – tjïelten saemien baaltenomme
[ Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 24.09.2010 ]
Statens samlede inntekter i 2011 er beregnet til 1 113 milliarder kroner og samlede utgifter til 960 milliarder kroner .	Snåasen tjielteståvroe nænnoesti tjåanghkosne suehpeden 27. b. 2010 , ohtsedidh dam saemien nommem Snåasen tjïelte baaltenommine nåhtadidh tjieltese .
Naturmangfaldet budsjettvinnar på miljøsida i 2011-budsjettet	Stáhtastipeanda vuorrasat ánssášeaddji dáiddáriidda – juohkin jagi 2010 čavčča
[ Miljøverndepartementet , 05.10.2010 ]	[ Kulturdepartemeanta , 24.09.2010 ]
Arbeidet med naturmangfaldet gis ein ytterlegare auke med 80 millionar kroner i statsbudsjettet for 2011 . Regjeringens forslag til skatte- og avgiftsopplegg for 2011	Dáiddáriid vástesaš stáhta stipeanddaid ja garantiijasisaboađuid lávdegoddi lea Kulturdepartemeantta namas addán vihtta ođđa stipeandda vuorrasat ánssášeaddji dáiddárii .
[ Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	Stipeanda lea 20 000 ruvnnu jahkái .
Regjeringen foreslår å tilpasse skattereglene til pensjonsreformen slik at det skal lønne seg mer å arbeide ved siden av å motta pensjon .	[ Kulturdepartemeanta , 17.09.2010 ] Komponista Ruben Sverre Gjertsen lea ožžon Arne Nordheima komponistabálkkašumi jagi 2010 .
Samtidig videreføres og styrkes Regjeringens fordelingspolitikk gjennom skattesystemet . Samlede skatter og avgifter holdes om lag uendret .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt geigii bálkkašumi bearjadat eahkeda konsearttas mii dollojuvvui Grønlanda girkus Ultimafestivála olis .
Fra finanskrise til optimistisk framtidstro	8,4 miljon dokumeantta eai jávkka
[ Nærings- og handelsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 17.09.2010 ]
– I budsjettet for 2011 er noen av tiltakene som ble iverksatt for å dempe virkningene av finanskrisen skalert ned .	- Buohkaide galgá leat čielggas ahte 8,4 miljon dokumeantta mat odne leat ovddeš elektruvnnalaš poastajournálas ( EPJas ) eai jávkka .
Samtidig er det økt satsing på virkemidler som bidrar til et nyskapende , kunnskapsbasert og miljøvennlig næringsliv , sier nærings- og handelsminister Trond Giske .	Dan cealká ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud komentan preassa čállimii ahte ođđa elektruvnnalaš poastajournála sáhttá dagahit ahte olbmot eai šat beasa ovddeš poastajounála sisdoalu lohkat .
Statsbudsjettet 2011 : Nytt løft for samferdsel – 1,5 milliardar kroner meir til drift og vedlikehald	Lassebuhtadusa máksin Norgga Čalmmehemiidlihttui ja Norgga Álbmotveahkkái automáhtasisaboađuid massima geažil
[ Samferdselsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Stáhtaministara kantuvra , 15.09.2010 ]
- Regjeringa tek eit nytt stort løft for veg- og jernbanenettet i landet , og satsar særleg på drift og vedlikehald .	Norga ja Ruošša čálle odne vuollái soahpamuša maritiibma rádjageassima ja ovttasbarggu birra Barentsábis ja Buollaábis .
No stansar vi forfallet på vegane og byrjar arbeidet med å ta att etterslepet på jernbanen , seier samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa .	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja Ruošša presideanta Dimitrij Medvedjev leigga das , go olgoriikaministara guovttos Jonas Gahr Støre ja Sergej Lavrov čáliiga šiehtadusa vuollái Murmánskkas .
37 millioner til Framsenteret	Priv. til red.
[ Miljøverndepartementet , 05.10.2010 ]	[ Stáhtaministara kantuvra , 08.09.2010 ]
Dermed vil senteret i Tromsø få totalt 37 millioner kroner over statsbudsjettet i 2011 , mot 17 millioner i år .	Stoltenberg vuolgá Girkonjárgii čakčamánu 15. beaivvi maŋŋil go lea vuolláičállán Norgga ja Ruošša gaskasaš juohkolinnjá šiehtadusa .
Tilpasning av skattereglene til pensjonsreformen	Šiehtadus vuolláičállojuvvo Murmánskkas árat seammá beaivvi .
[ Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	Norga ja Ruošša vuolláičálliba šiehtadusa
Statsbudsjettet 2011 : 15,1 milliardar kroner til vegføremål – løyvingar til vedlikehald aukar med 60 prosent	Šiehtadus Norgga ja Ruošša mearrarájá geassima hárrái ja ovttasbarggu birra Barentsábis ja Buollaábis galgá vuolláičállojuvvot Murmánskkas čakčamánu 15. beaivvi 2010 .
[ Samferdselsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Kulturdepartemeanta , 03.09.2010 ]
- Neste år blir det eit stort løft for drift og vedlikehald på vegnettet . Veksten i etterslepet i vedlikehaldet blir stansa .	Ráđđehus stáhtaráđis mearridii odne juolludit gitta 4 miljovnna ruvnno rádjai Eidsvoll-vistti divodeami bienalaš plánenbargui .
Det blir auke i løyvingane til investeringar , medrekna ein milliard kroner til rassikring , seier samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa .	Dát dáhkida ahte divodanbargu ovdána plána mielde ja galgá gárvvistuvvot ovdal vuođđolága ávvudeami jagi 2014:s . Finnmárkku allaskuvla - 900 000 ruvnno
[ Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 24.08.2010 ]
Regjeringen foreslår å innføre merverdiavgiftsplikt når privatpersoner bosatt i Norge kjøper elektroniske tjenester fra utlandet .	Finnmárkku allaskuvla galgá nannet fidnohutkankultuvrra allaskuvllas . Innovašuvdna Norga juolluda 900 000 ruvnno allaskuvlla áŋgiruššamii .
Auka satsing mot krypsiv	Hárštá allaskuvla - 2,9 milj. ruvnno
[ Miljøverndepartementet , 05.10.2010 ]	[ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 24.08.2010 ]
Miljøverndepartementet aukar innsatsen i kampen mot krypsiv og sett av tre millionar kroner på budsjettet for neste år .	Hárštá allaskuvla áigu ovttasáđiid Romssa universitehtain ja Narviikka allaskuvllain nannet fidnohutkankultuvrra duon golmma oahpahusásahusas .
Statsbudsjettet 2011 : 11,5 milliardar kroner til jernbanen	Budejju allaskuvla - 1 600 000 ruvnno
[ Samferdselsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 24.08.2010 ]
Regjeringa foreslår 11,5 milliardar kroner til jernbaneformål for 2011 .	Budejju allaskuvla áigu nannet fidnohutkankultuvrra allaskuvllas .
[ Miljøverndepartementet , 05.10.2010 ]	[ Stáhtaministara kantuvra , 23.08.2010 ]
Miljøverndepartementet sitt budsjett for vassmiljø blir auka med 15 millionar kroner .	Álggaha ehtalaš njuolggadusaid dearvvašvuođadoaimmahagaid stivramiellahtuid várás
Det er starten på eit stort løft for vassmiljøet i Noreg .	[ Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta , 20.08.2010 ]
Gavefradragsordningen utvides [ Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	Maiddái dearvvašvuođadoaimmahagaid stivrraid várás galget leat ehtalaš njuolggadusat .
Prioriterer kunnskap og utdanning [ Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	Dat lea dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen gávnnahan .
Budsjett for bedre og sikrere sjøtransport langs kysten	Doarjjaortnet mii galgá lasihit dieđuid válggaid birra
[ Fiskeri- og kystdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 19.08.2010 ]
- Det er et sterkt budsjett for kysten når regjeringa i 2011 vil styrke bevilgningen til oppfølging av Nasjonal transportplan , slepebåtberedskap , beredskap mot akutt forurensning og vrakhåndtering .	Organisašuvnnat ja eará doaibmit geat háliidit lassánahttit dieđuid válggaid birra ja/dahje oaččohit eanebuid jienastit gielddastivra- ja fylkkadiggeválggain jagi 2011 , sáhttet ovdal čakčamánu 20. beaivvi ohcat doarjaga departemeanttas
Budsjett for arbeid	Dutká veteránaid
[ Arbeidsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Suodjalusdepartemeanta , 11.08.2010 ]
Regjeringens målsetting for budsjettet er å legge fram et samlet opplegg for å holde sysselsettingen oppe og arbeidsledigheten lav .	– Go oažžut eanet máhtu de mii buorebut sáhttit fállat rievttes veahki daid veteránaide geat dan dárbbašit , dadjá suodjalusministtar Grete Faremo .
Mer lønnsomt med lavere CO2-utslipp	Polskka-Norgga kulturprošeavttat ožžot doarjaga
[ Finansdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Kulturdepartemeanta , 07.07.2010 ]
– Vi følger opp tidligere endringer i engangsavgiften som har bidratt til betydelig lavere CO2-utslipp fra nye personbiler , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Prošeavttat gusket musihka- ja lávdedáidagii , govvadáidagii ja kulturárbái ja dasa lassin doaimmat sihke Polskkas , Norggas , Islánddas ja Liechtensteinas .
[ Samferdselsdepartementet , 05.10.2010 ]	Norga – digitála riika máilmmenjunnošis
Forslag og tiltak i samferdselssektoren .	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 06.07.2010 ]
29 millioner kroner til tannhelse	EU lea analyseren Norgga digitála riikan .
Regjeringen foreslår å øke bevilgningen med 29 millioner kroner til tannhelse i neste års budsjett .	Årromelastoeviertieh prosjektasse ” Gnest ” Snåasesne [ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 02.07.2010 ]
– Vi satser nå på å få utdannet mer personell og en distriktsprofil på utdanningen for å få mer tilgjengelige tannhelsetjenester , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	– Daate geerve barkoe årrome daejtie bøøremes veeljedh daejstie 260 ohtsemijstie , tjïelten- jih regijovnaleministere Liv Signe Navarsete jeahta . Årromelastoeviertieh prosjektasse ” Laavenjosteme ” – akte maahtoejarnge jïjtjesyjhtehts barkoen åvteste
Effektiviserer landbruksforvaltningen	[ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 02.07.2010 ]
[ Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ] Effektiviserer pengebruken for å sikre de viktigste oppgavene .	– Daate geerve barkoe årrome daejtie bøøremes veeljedh daejstie 260 ohtsemijstie , tjïelten- jih regijovnaleministere Liv Signe Navarsete jeahta .
Følger opp stortingsmeldingen om et mer klimaeffektivt landbruk .	Årromelastoeviertieh prosjektasse ” Iedtjeles noereraerieh Finnmarkesne ”
Målretter forskningen og gjør den mer næringsrettet	[ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 28.06.2010 ]
5,7 milliardar kroner meir til kommunane [ Kommunal- og regionaldepartementet , 05.10.2010 ]	35 prosjekth abpe rijhkesne leah åådtjeme 32 miljovnh kruvnh juktie barkedh årromelastojne .
Regjeringa foreslår at kommunane får ei reell inntektsauke på 5,7 milliardar kroner neste år . Auka skatteinntekter i 2010	– Daate geerve barkoe årrome daejtie bøøremes veeljedh daejstie 260 ohtsemijstie , tjïelten- jih regijovnaleministere Liv Signe Navarsete jeahta .
[ Kommunal- og regionaldepartementet , 05.10.2010 ]	Lávdegoddi osko- ja eallinoaidnopolitihkkii vuođđuduvvon
Nye anslag viser at kommunane får auka skatteinntektene sine med om lag 800 millionar kroner i 2010 .	Mii dárbbašit eambbo ollislaš osko- ja eallinoaidnopolitihkka , ja máŋgga guovllus lea gáibiduvvon almmolaš guorahallan dan suorggis .
Flere fiskerihavner og nye tiltak i farleiene	Buhcciidsiiddain 10 proseanta eanet doaktárat
[ Fiskeri- og kystdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta , 24.06.2010 ]
- Fiskerihavnene er viktige for å videreutvikle fiskerinæringa og sikre bosetting langs kysten .	Dan leat nagodan , dadjá dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Raskere bosetting av flyktninger i kommunene	[ Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta , 23.06.2010 ]
[ Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet , 05.10.2010 ]	111 prošeavtta olles riikkkas ožžot oktiibuot 73 miljovnna dearvvašvuođa ovttasdoaibmamii .
Derfor foreslås en styrking og endring av integreringstilskuddet .	66,7 miljovnna juolluduvvo dál , ja reastaruhta fas maŋŋelis dán jagi .
2,8 milliardar kroner til distrikts- og regionalpolitikken	Mii leat hui ilus go ovttasdoaibman dál vuoruhuvvo miehtá riikka .
[ Kommunal- og regionaldepartementet , 05.10.2010 ] Regjeringa foreslår å løyve om lag 2,8 milliardar kroner til distrikts- og regionalpolitikken i 2011 .	Dát boahtá ávkin divššohasaide , lohká dearvvašvuođa ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen ja gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete .
Det er ein auke på nesten 100 millionar kroner frå 2010 .	Årromelastoeviertieh prosjektasse ” Laavlomefaamoe Berlevågesne ”
Rehabilitering av taket på Slottet	[ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 22.06.2010 ]
Totale kostnader for prosjektet er beregnet til 112,6 millioner kroner , og arbeidene vil starte i første halvdel neste år .	35 prosjekth abpe rijhkesne leah åådtjeme 32 miljovnh kruvnh juktie barkedh årromelastojne .
135,2 millionar kroner til regional utvikling i Møre og Romsdal	William Nygaard NRK ođđa stivrajođiheaddjin [ Kulturdepartemeanta , 10.06.2010 ]
Tilskotet til regional utvikling i Møre og Romsdal skal aukast frå 131,3 millionar kroner i 2010 til 135,2 millionar kroner i 2011 .	NRK váldočoahkkin lea odne nammadan ođđa stivra , já válljen William Nygaard stivrajođiheaddjin . Stuorit valljivuođa resursajoavku nammaduvvon
Stor byggevirksomhet i 2011	[ Kulturdepartemeanta , 07.06.2010 ]
[ Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 07.06.2010 ]
I statsbudsjettet for 2011 legger Regjeringen opp til fortsatt høy statlig byggevirksomhet .	- Bija boahttevaš fiberjohtasiidda bohcciid , ovttastahte goaivunbargguid ja ále bija nu alla gáibádusaid dasa man čiekŋalat goivvohagat galget leat .
Investeringsbudsjettet under Fornyings- administrasjons- og kirkedepartementet utgjør 3,2 milliarder kroner .	Dainna lágiin servodat sáhttá seastit miljárddaid seammás go nu olusat go vejolaš ožžot govdafierpmi .
[ Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet , 05.10.2010 ]	Dát leat aiddo ilbman raportta » buorit govdafierpmádat dábit ” bohtosat .
Styrking av fedres rett til foreldrepenger	5 miljovdna ruvdno loaktimii bargosajiin
[ Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet , 05.10.2010 ]	Kulturdepartemeanta almmuha 5 miljovnna ruvnno kultuvrii fátmmasteaddji bargoeallimis .
Miljømerkene Svanen og Blomsten skal gjøres bedre kjent [ Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet , 05.10.2010 ]	Nargosajit ja fitnodagat mat leat lihtodan fátmmasteaddji Bargoeallima ( FB ) ovttasbargošiehtadusa sáhttet ohcat movttiidahttindoarjaga .
Finansportalen.no videreutvikles	Oaččut friddjakoartta ohcama haga
[ Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta , 28.05.2010 ]
Regjeringen foreslår å øke bevilgingen til Finansportalen med 1 million kroner . Regjeringen styrker satsingen på samiske språk	Geassemánu 1. b. rájes galget buohkat oažžut friddjakoartta dearvvašvuođabálvalusaid ja dálkasiid ovddas automáhtalaččat go leat máksán iešosiid 1.840 ruvnno ovddas .
Bevilgningen til samiske formål vil i 2011 utgjøre om lag 829 millioner kroner , en økning på 27 millioner kroner fra 2010 .	– Ođđa ortnet dahká ahte eanebut ožžot ollašuhttajuvvot iežaset vuoigatvuođaid , dadjá dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Økt satsing på skog- , klima og energitiltak	Galget geahčadit njuolggadusaid bákkoheami birra
[ Landbruks- og matdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta , 28.05.2010 ]
Totalt foreslår regjeringen å bruke 291 millioner kroner på slike tiltak .	– Mii háliidit geahpedit bággogeavaheami ja buoridit dan go dan lea dárbu geavahit .
Mer til gratis kjernetid i barnehagene	Ovttamielalašvuohta bálkášiehtadallamis
[ Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 27.05.2010 ]
Regjeringen vil utvide forsøket med gratis kjernetid i barnehage , og foreslår å bevilge ytterligere 7 millioner kroner i statsbudsjettet for 2011 .	- Šiehtadus mearkkaša dehálaš lávkki dásseárvosaš bálkkáid guvlui , dat vuoruha heajosbálkájoavkkuid ja šiehtadusas lea dohkálaš rámma siskkobealde , lohka ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
Meir studentvelferd [ Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 18.05.2010 ]
[ Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet , 05.10.2010 ]	– Otná rájes sáhttet buohkat diŋgot beassama geahčadit guovddášhálddahusa dokumeanttaid .
Regjeringen foreslår å øke FFO og SAFOs driftstilskudd med 1 million kroner i 2011 .	AEP lea rabasvuohta ja demokratiija geavadis , cealká ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
Statsbudsjettet 2011 : Statens vegvesen : Eiga tilsynseining – frå 2012	Sisaboađuid vuoiggalat juogadeapmi gielddaid gaskkas
[ Samferdselsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 11.05.2010 ]
- Regjeringa føreslår at tilsynsoppgåvene til Statens vegvesen vert lagde til ei eiga eining direkte under vegdirektøren .	Ráđđehus evttoha vuogi man mielde lea vejolaš juogadit sisaboađuid vuoiggaleappot gielddaid gaskkas .
Eit slikt skilje er nødvendig for å sikra tilstrekkeleg habilitet i tilsynssaker , seier samferdselsministeren .	– Nu mii sihkkarastit ahte gielddat miehtá riikka sáhttet fállat assiidasaset ovttadássásaš čálgobálvalusaid , cealká gieldaministtar Liv Signe Navarsete .
Fleire studieplassar for å møte utdanningsbølgja	Gielddat ožžot eambbo sisaboađuid boahtte jagi
[ Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 11.05.2010 ]
For å gjere universitet og høgskular i stand til å møte større ungdomskull og samtidig tilby god kvalitet på studia foreslår regjeringa å opprette 2200 nye studieplassar frå hausten 2011 .	– Vaikko leat fuonit ekonomalaš áiggit de vuoruha ráđđehus eambbo ruđaid gielddaide sihkkarastin dihtii buriid čálgobálvalusaid , cealká gieldaministtar Liv Signe Navarsete .
Homoministerens skeive satsinger i 2011	Eanet láigoorrunsajit daidda guđet leat váttes dilis
[ Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Gielda- ja guovlodepartemeanta , 11.05.2010 ]
- Mange homofile står i situasjoner vi må få mer kunnskap om .	- Olus leat ohcan doarjaga ásahit láigoorrunsajiid dán jagi .
Regjeringa vidarefører garantiavtalar eitt år til	Doarjja juolluduvvo dárbbu árvvoštallama vuođul .
[ Fiskeri- og kystdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Guolástus- ja riddodepartemeanta , 11.05.2010 ]
Kulturdepartementets pressemeldinger	Kulturministtar sávvá lihku Romsii
Regjeringen foreslår å innføre ordningen fra 2011 . Regjeringens kultursatsing øker med 780 millioner kroner	Kulturministtar Anniken Huitfeldt sávvá lihku Romsii geasa juhkkojuvvui bargun lágidit Šáhkka-OG 2014:s .
Av dette går 643,7 millioner kroner til å oppfylle Kulturløftet . 135 millioner kroner går til økning til prosjektering av Nasjonalmuseet .	Dáiddáriid vástesaš stáhta stipeanddaid ja garantiijasisaboađuid lávdegoddi lea Kulturdepartemeantta namas addán vihtta ođđa stipeandda vuorrasat ánssášeaddji dáiddárii .
Kringkastingsavgiften øker i 2011	Stipeanda lea 20 000 ruvnnu jahkái .
Økningen vil dekke deler av NRKs lønns- og prisvekst . Mer ansvar til Kulturrådet	Komponista Ruben Sverre Gjertsen lea ožžon Arne Nordheima komponistabálkkašumi jagi 2010 .
Regjeringen flytter ansvaret for fordeling av flere budsjettposter fra departementet til Kulturrådet .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt geigii bálkkašumi bearjadat eahkeda konsearttas mii dollojuvvui Grønlanda girkus Ultimafestivála olis .
Frivilligheten får en økning på 212 millioner kroner – opptrappingen er i rute . [ 05.10.2010 ]	Lassebuhtadusa máksin Norgga Čalmmehemiidlihttui ja Norgga Álbmotveahkkái automáhtasisaboađuid massima geažil
Regjeringen foreslår å øke driftstilskuddet til Den Norske Opera & Ballett med 48,1 millioner kroner til 488,5 millioner kroner i 2011 .	Ráđđehus stáhtaráđis mearridii odne juolludit gitta 4 miljovnna ruvnno rádjai Eidsvoll-vistti divodeami bienalaš plánenbargui .
[ 05.10.2010 ] I årets budsjett satses det spesielt på frie grupper og regionale teatre .	Dát dáhkida ahte divodanbargu ovdána plána mielde ja galgá gárvvistuvvot ovdal vuođđolága ávvudeami jagi 2014:s .
Det frie feltet økes med 11,8 millioner kroner .	Polskka-Norgga kulturprošeavttat ožžot doarjaga
I statsbudsjettet for 2011 foreslår Regjeringen å øke tilskuddet til Dansens Hus i Oslo med 1,5 millioner kroner og til Carte Blanche i Bergen med 0,9 millioner kroner .	Prošeavttat gusket musihka- ja lávdedáidagii , govvadáidagii ja kulturárbái ja dasa lassin doaimmat sihke Polskkas , Norggas , Islánddas ja Liechtensteinas .
Nye avtaler skal sikre mer musikk til flere	Lávdegoddi osko- ja eallinoaidnopolitihkkii vuođđuduvvon
Oslo-Filharmonien og Den norske Opera & Ballett har inngått nye overenskomster med de kunstnerisk ansatte .	Mii dárbbašit eambbo ollislaš osko- ja eallinoaidnopolitihkka , ja máŋgga guovllus lea gáibiduvvon almmolaš guorahallan dan suorggis .
3,3 millioner kroner i økt støtte til folkemusikk	Bisovaš vuođđohaddi čáppagirjjálašvuođa ja áššeprosa ektui
Nye lokaler for Riksscenen ble ferdigstilt i 2010 , og virksomheten er under oppbygging .	Ráđđehus háliida addit bisovaš lobi girjelágádusaide bidjat vuođđohatti čáppagirjjálašvuhtii ja áššeprosai maŋŋel go otná merren nohka juovlamánu 31. b 2010 .
Økningen skal gå til å styrke produksjon og formidling .	William Nygaard NRK ođđa stivrajođiheaddjin [ 10.06.2010 ]
Tilskotsordning for arrangørar vert styrka med 5 millionar kroner	NRK váldočoahkkin lea odne nammadan ođđa stivra , já válljen William Nygaard stivrajođiheaddjin .
I tillegg til at Regjeringa foreslår å auke løyvinga til arrangørstøtteordninga skal ho no gjelde for alle sjangrar , også samtidsmusikk og klassisk musikk .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt lea nammadan joavkku mii galgá ovttasbargat kulturásahusaiguin govdadit valljivuođa ektui . Juogadeames 416,7 milj. ruvnno kulturulbmiliidda jagi 2010:s
Styrking av arkitektur , offentlig rom og visuell kunst i 2011	5 miljovdna ruvdno loaktimii bargosajiin
Visuell kunst , arkitektur og design er et av regjeringens satsingsområder i Kulturløftet .	Kulturdepartemeanta almmuha 5 miljovnna ruvnno kultuvrii fátmmasteaddji bargoeallimis .
Regjeringen øker tilskuddet til visuell kunst , arkitektur og design med 16,2 millioner kroner i 2011 .	Nargosajit ja fitnodagat mat leat lihtodan fátmmasteaddji Bargoeallima ( FB ) ovttasbargošiehtadusa sáhttet ohcat movttiidahttindoarjaga .
I tillegg økes tilskuddet til kunstmuseene med ca 2,4 millioner kroner .	50 mill. kruvnnu ođđa ortnegii buhtadit lassiárvodivvaga valáštallanrusttegiid huksehusain
Regjeringa ønskjer at løyvinga til bibliotek og innkjøpsordningar blir auka med til saman 6 millionar kroner i 2011. 2 millionar kroner skal brukast til ei ny innkjøpsordning for dataspel .	Ráđđehus lea odne Stuoradiggái evttohan juolludit 50 mill. kruvnnu jahkái 2010 ođđa rámmastivrejuvvon ortnega bokte mii galgá buhtadit lassiárvodivvaga valáštallanrusttegiid huksehusain .
Økning til Nasjonalbiblioteket og Arkivverket	Nina Økland ođđa ekspedišuvdnahoavda Mediaossodagas
Regjeringen følger nå videre opp meldingene med forslag om økninger til Nasjonalbiblioteket og Arkivverket .	Otná stáhtaráđis nammaduvvui Nina Økland ekspedišuvdnahoavdan Kulturdepartemeanta Mediaossodahkii .
Et løft for vern av gamle bygninger [ 05.10.2010 ]	Økland lea gaskaboddosaččat leamašan ekspedišuvdnahoavdan ođđajagi rájes .
Eidsvollsbygningen restaurerast til grunnlovsjubileet i 2014	1 558,4 miljon ruvdno speallaruhta falástallanulbmiliidda 2010´s
Regjeringa gjer framlegg om 54,5 millionar kroner til igangsetting av den planlagde restaureringa av Eidsvollsbygningen .	Ráđđehus lea mearridan juohkit 1 558,4 miljovnna ruvnno speallanruđa falástallanulbmiliidda jahkái 2010 .
Kulturdepartementet har gjort framlegg om 163 millionar kroner i tilskot til nasjonale kulturbygg . Dette er ein auke på 5,1 millionar kroner eller om lag 3,2 prosent frå løyvinga i 2010 .	Dasa lassin Kulturdepartemeanta juohká 21,8 miljovnna ruvnno gávdni reantoruđain falástallanulbmiliidda , nu ahte oppalaš juolludeapmi falástallanulbmiliidda 2010 šaddá leat 1 580,2 miljovnna ruvnno .
For 2011 foreslår Regjeringen et tilskudd på 64 millioner kroner i byggetilskudd til Kilden Teater og Konserthus for Sørlandet .	Bálkkašupmi geigejuvvo juohke nuppi jagi ja daidda journalisttaide geat erenoamážit leat čalmmustuhttán áigeguovdilis olmmošvuoigatvuođaáššiid Norggas .
Tilskuddet til institusjonene i Kilden foreslås økt med 10,9 millioner kroner .	Bentzrud ja Øyhovden leaba ollu reportášain ja ođasáššiin máŋggaid jagiid fuomášuhttán duođalaš systemabeahttima mánáid ektui .
Statstilskot sikrar nytt bygg for Aust-Agder kulturhistoriske senter	Stáhta stipeanda ja garantiijasisaboađut dáiddáriid várás 2010 – maŋiduvvon juolludeamit
Kulturdepartementet gjer framlegg om eit samla tilskot på 86,8 millionar kroner til den prosjekterte utbygginga ved Aust-Agder kulturhistoriske senter . Filmløftet fortsetter : 32 millioner mer til satsing på dokumentar , fjernsynsdrama og kinofilm	Stáhta stipeanda ja garantiijasisaboađut dáiddáriid várás lávdegoddi lea juolludan stipeanddaid čuovvovaš joavkkuide : fágagirjjálašvuođačállit , neavttárat , / dohkkáneavttárat teáhtermielbargit ja populáramusihkadahkkit ( nuorra / aiddo álggahan dáiddáriid bargostipeanda ) .
Presentasjon av Kulturdepartementet sitt budsjett for 2011	Paraolympialaš gudnebálkkašupmi Nils Erik Ulsetii
Kulturminister Anniken Huitfeldt presenterer kulturbudsjettet på Riksscenen tysdag 5. oktober kl 13.00 Kulturministeren gratulerer Tromsø	Kulturministtar Anniken Huitfeldt geigii bálkkašumi Norgga Olympialaš gilvvuid ja Paraolympialaš oasseváldiid feasttas lávvardaga cuoŋománu 17. beaivvi 2010 .
Kulturminister Anniken Huitfeldt gratulerer Tromsø som fikk tildelt oppdraget med å arrangere sjakk-OL i 2014 .	Danne áigot čavget ja čielggasmahttit buohkaid geatnegasvuođa geahččalit caggat fasttes vearredaguid dan láhkai ahte váidet dakkáriid politiijii .
Statens stipend for eldre fortente kunstnarar - tildeling hausten 2010	Stáhta stipeanddaid juohkin vuorrasat ánssášeaddji dáiddáriidda
Utvalet for statens stipend og garantiinntekter for kunstnarar har på vegner av Kulturdepartementet gitt fem nye stipend til eldre fortente kunstnarar .	Stáhta dáiddáriid vástesaš stipeanddaid ja dáhkiduvvon sisaboađuid lávdegoddi lea Kulturdepartemeantta namas juohkán 18 ođđa stipeandda vuorrasat ánssášeaddji dáiddárii .
Komponisten Ruben Sverre Gjertsen er tildelt Arne Nordheims komponistpris for 2010 .	Stáhta dáiddáriid vástesaš stipeanddaid ja dáhkiduvvon sisaboađuid juohkin jagi 2010
I statsråd fredag vart det bestemt at Norges Blindeforbund får etterbetalt 2,9 millionar kroner og Norsk Folkehjelp 664 000 kroner i kompensasjon for at dei ikkje lenger har løyve til å stille opp gevinstautomatar .	Jahkái 2010 lea juolluduvvon dáiddastipeanddaide ja dáhkiduvvon sisaboađuide 215 milj. ruvnno , ja submi juohkása nu ahte dáiddastipeanddaide addojuvvo 112 milj. ruvnno ja dáhkiduvvon sisaboađuide fas addojuvvo 103 milj. ruvnno .
Tilskudd til utvidelse av anlegg for hest ved Melsom videregående skole	23 milj. ruvnno Vikersunda sabetsaddinluohká nuppástuhttinhuksemii
Kulturdepartementet har gitt Vestfold fylkeskommune tilsagn om 4 millioner kroner i tilskudd til utbygging av rideanlegget ved Melsom videregående skole .	Kulturdepartemeanta addá 23 milj. ruvnno Vikersunda sabetsaddinluohká nuppástuhttinhuksemii . Proposišuvdna Stuorradiggái Šáhkkaolympiagilvvuid birra Romssa gávpogis jagi 2014
Utvalgets sammensetning og mandat ble presentert før sommeren og mandag 30. august kl. 1030 samles deltakerne i Tros- og livssynspolitisk utvalg for første gang .	Ráđđehus almmuhii odne árvalusa juolludit 70 miljon ruvdnosaš stáhtadoarjaga lágidit Šáhkkaolympiagilvvuid Romssa gávpogis jagi 2014 , jus Romssa gávpot oažžu lágideami .
Starten på møtet er åpent for pressen .	Referánsajoavku lobihis fiilajuogadeami birra
Samme dag som Oslo Kammermusikkfestival arrangerer konsert til minne om Gustav Lorentzen holder kulturminister Anniken Huitfeldt fagdag om barnekultur fredag 27. august fra kl. 10 - 14 i Auditoriet i R5 , Akersgt .	Joavku galgá doaibmat referánsan departemeantta bargui vuoigŋadaguslága ođasmahttimiin , ja dat galgá geahččalit gávdnat vejolaš doaibmabijuid mat sqhttet ráddjet lobihis fiilajuogadeami ja mat seammás sqhttet movttiidit olbmuid eambbo geavahit lobálaš bálvalusaid .
Kulturminister Anniken Huitfeldt besøker Teknisk Museum	Gielddus gaskkustit mávssu ruhtaspealuide Norgga lobiaddima haga
Kulturminister Anniken Huitfeldt besøker onsdag Teknisk Museum . Tema for besøket er den nye støtteordninga for privatarkiv .	Láhkaásahus gildosa birra gaskkustit mávssu ruhtaspealuide maidda Norga ii leat addán lobi , dohkkehuvvui otná stáhtaráđis .
Arrangementet er opent for pressa . Søknadsfrist for kompensasjon av moms for frivillige organisasjoner forlenges til 1. september	Láhkaásahus mielddisbuktá ahte báŋkkut ja máksinásahusat gildojuvvojit gaskkustit máksimiid Norggas olgoriikkalaš speallodoaimmaheaddjiide .
For å legge til rette for at flest mulig organisasjoner skal kunne delta i ordningen , forlenger Kulturdepartementet fristen for å søke om kompensasjon for moms for frivillige organisasjoner .	[ 12.02.2010 ] Ekspedišuvdnahoavda Roy Kristiansen ( 60 ) galgá jođihit Kulturdepartmeantta Kultursuodjalusossodaga mii ásahuvvui ođđa ossodahkan ođđajagimánu 1. beaivvi 2010 .
Polsk-norske kulturprosjekter får støtte	21 polskkalaš-norgalaš kulturprošeavtta ožžot doarjaga
17 nye samarbeidsprosjekter er nå godkjent for finansiering fra Kulturutvekslingsfondet .	21 ođđa ovttasbargoprošeavtta leat dál dohkkehuvvon ruhtaduvvot Kulturlonohallanfoanddas .
Prosjektene omfatter musikk- og scenekunst , billedkunst og kulturarv og involverer aktiviteter i både Polen , Norge , Island og Liechtenstein .	Prošeavttat fátmmastit lávdedáidaga , musihka , kulturárbbi , govvadáidaga , girjjálašvuođa ja arkiivva ja dat siskkildit doaimmaid sihke Buolas , Norggas ja Islánddas .
Utvalg for tros- og livssynspolitikken nedsatt	Siviilaáittardeaddji loahpaha guorahallama
Kulturminister Anniken Huitfeldt presenterer utval for gjennomgang av trus- og livssynspolitikken	Siviilaáittardeaddji lea mearridan ahte ii leat vuođus guorahallat mo Kulturdepartemeanta meannuda báikkálašradiováidagiid .
Fortsatt fastpris på skjønnlitteratur og sakprosa	Ođđa departemeantanamma ođđajagi rájes lea Kulturdepartemeanta
Kulturminister Anniken Huitfeldt har pressemøte om bokavtalen	Kultur- ja girkodepartemeantta ođđa namma lea Kulturdepartemeanta .
Anniken Huitfeldt har pressemøte om bokavtalen i dag kl. 1330 .	Logi miljovnna eambbo sámi kulturulbmiliidda [ 13.10.2009 ]
Samråd om barnekultur	Eambbo sámi kulturulbmiliidda
Kulturminister Anniken Huitfeldt holder samråd om barnekultur torsdag 17. juni .	2010 stáhtabušeahtas lassána juolludus sámi kulturulbmiliidda 10 miljovnna kruvnnuin .
Spennende deltakere med bred erfaring fra ulike felt av barnekulturen gir innspill til kulturministeren .	3,3 miljovnna manná Sámedikki vuollásaš kulturulbmiliidda , mii ollislaččat oažžu 65 miljovnna kruvnno 2010:s .
3,5 millioner kroner til friidrettshall i Sandnes	16 miljovnna ruvnno eanet sámi kulturulbmiliidda
Kulturdepartementet har vedtatt å gi et tilskudd på 3,5 millioner kroner til friidrettshall i Sandnes .	Ráđđehus evttoha lasihit bistevaš doarjaga iešguđet sámi kulturulbmiliidda 16 miljovnna ruvnnuin 2009:s .
Omorganisering av ABM	Beaivválaš Sámi áviissat
Regjeringa la i statsråd i dag fram stortingsmelding om omorganisering på arkiv , bibliotek og museumsfeltet . William Nygaard ny styreleder i NRK	Ráđđehus bidjá vuođđun ahte beaivválaš sámi áviissain sáhttá mihá buoret funkšuvdna diehtojuohkingáldun ja digaštallanbáikin sámi servodahkii go áviissat mat ilbmet muhtin beivviid vahkus .
Det nye styret i NRK er i dag oppnevnt i generalforsamling , med William Nygaard som styreleder .	Ráđđehus evttoha nana sámi kulturáŋgiruššama Kultur- ja girkodepartemeantta 2009 bušeahtas .
1,5 millioner kroner til rekrutteringsbakkene i Granåsen	Stuorra musihkkaáŋgiruššan Romssa fylkii
Ressursgruppe for større mangfold oppnevnt	Riddu Riđđu festivála lea ožžon ” knutepunktstatus ”
Kulturminister Anniken Huitfeldt har oppnevnt en gruppe som skal samarbeide med kulturinstitusjonene om bredere mangfold .	Kulturministtar Trond Giske válljii ikte Riddu Riđu festivála nugohčoduvvon musihka ” knutepunktfestiválan ” .
Kulturdepartementet har vedtatt å gi 10 millioner kroner i tilskudd til fullføring av breddeanleggene i Holmenkollen som inkluderer rekrutteringsbakker og løypetiltak .	Riddu Riđđu festivála oažžu de 2009:i rájes dien namahusa mas čuovvu Kulttur- ja girkodepartemeantta 1 500 000 ruvdnosaš jahkásaš stádadoarjja . Lassánan doarjagat sámi aviissaide
Formålet med ordningen er å kompensere for kostnader som frivillige organisasjoner har til merverdiavgift ved kjøp av varer og tjenester .	Ráđđehus evttoha lasihit doarjagiid sámi aviissaide 5 miljon ruvnnuin , veahkkin beaivválaš sámi aviissa ásaheapmái . Lasáhus sámi kulturulbmiliidda
Regjeringen har i dag fordelt 416,7 mill. kroner av overskuddet i Norsk Tipping AS til kulturformål .	Nu lea ge juolludus sámi kulturulbmiliidda lasihuvvon 21,4 miljon ruvnnuin golmma jagis . Lassi preassadoarjja sámi aviissaide
Kulturdepartement utlyser 5 millioner kroner til kultur i inkluderende arbeidsliv .	Ráđđehus evttoha 2008 bušeahtas lasihit preassadoarjaga sámi aviissaide 5 miljon ruvnnuin .
Arbeidsplasser og bedrifter som har inngått IA-samarbeidsavtale kan søke stimuleringsmidler .	Ulbmil lea doarjut Min Áiggi ja Ášu ovttastumi ja ásahit beaivválaš sámi aviissa .
Nasjonal konferanse for revitalisering av kvensk språk	Nuortasámi musea oažžu 1,5 milliuvnna joatkabargguide
- Konferansen er en oppfølging av regjeringens språkmelding , sier kulturminister Huitfeldt .	Ráđđehus árvala ahte juolluduvvo 1,5 milliuvnna ruvnno ráhkkanahttit ja čađahit Nuortasámi musea huksengilvvu Njávddámis .
Pressesenter	Preassaguovddáš
Her finner du blant annet pressemeldinger , oversikt over pressekontakter , samt annen nyttig informasjon .	Dáppe gávnnat earret eará preassadieđáhusaid , preassabálvalusaid , ja eará dárbbašlaš dieđuid .
Pressehenvendelser	Preassabálvalus
Pressetelefonen 22 24 25 00 er ordinært betjent mellom kl 09.00 og 17.00 mandag til torsdag og mellom kl. 09.00 til 15.00 på fredager .	Preassatelefovdna 22 24 25 00 , dábálaččat rabas gaskal dii. 09.00-17.00 vuossárggas duorastahkii ja gaskal dii. 09.00-15.00 bearjadagaid .
Nyheter og pressemeldinger	Ođđasat
Taler og artikler	Sártnit ja čállosat
KRD på Flickr	GGD Flickr siidduin
Lyd og bilde	Jietna ja govva
Bildearkiv	Govvaarkiiva
Kommunal- og regionalministeren	Gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete
Øvrig politisk ledelse	Eará politihkalaš jođiheaddjit
Administrativ ledelse	Hálddahuslaš jodihangoddi .
Kommunikasjonssjef Liv Merete Wiker	Gulahallanhoavda Liv Merete Wiker
Pressekontakt	Preassagulahalli
Nestleder Anne Marit Schiong	Nubbinjođiheaddji Anne Marit Schiong
Pressekontakt	Preassagulahalli
Seniorrådgiver Kjersti Bjørgo	Seniorráđđeaddi Kjersti Bjørgo
Pressekontakt	Preassagulahalli
Seniorrådgiver Ingvild Dahl Dørnes	Seniorráđđeaddi Ingvild Dahl Dørnes
Pressekontakt	Preassagulahalli
Seniorrådgiver Sissel Mossing	Seniorráđđeaddi Agnar Kaarbø
Pressekontakt	Preassagulahalli
Pressesenter	Preassaguovddáš
Pressemeldinger Statsrådens kalender Bilder av statsråden Øvrig politisk ledelse Informasjonsenheten formidler spørsmål fra pressen til politisk ledelse og fagavdelingene . Vi hjelper presse og publikum med å finne fram til rett avdeling for kommentarer , bakgrunnsstoff og saksopplysninger .	Diehtojuohkinovttadaga bargun lea juohkit dieđuid departemeantta politihkalaš profiilla birra , váikkuhit oažžut buoret dieđuid servodahkii kultur- , falástallan ja eaktodáhtolašvuođapolitihka birra , dieđihit departemeantta dehálaš mearrádusaid ja árvvoštallamiid áigeguovdilis áššiin ja leahkit mielde bargamin dan badjelii ahte almmolašvuođalága áigumuš čuvvojuvvo .
Informasjonsenhetens pressetelefon 90 23 10 93 er betjent alle hverdager mellom kl. 0800 og 1545 .	Diehtojuohkinovttadaga preassatelefuvnnas 90 23 10 93 lea vástideaddji árgabeivviid gaskal diibmu 0800 ja 1545 .
Etter ordinær arbeidstid kan Informasjonsenheten kontaktes ved kommunikasjonssjef Hanne Gjørtz , tlf. 95 75 52 13 .	Maŋŋá dábálaš bargoáiggi oažžu Diehtojuohkinovttadagain oktavuođa go čuojaha gulahallanhovdii Hanne Gjørtz , tlf. 95 75 52 13 .
Kommunikasjonssjef Hanne Gjørtz , tlf. 22 24 70 83 / 95 75 52 13 Faks : 22 24 78 07	Gulahallanhoavda Hanne Gjørtz E-poasta : Telefovdna : 22 24 70 83 Mobiila : 95 75 52 13
Informasjonsrådgiver Marius Bakke , tlf. 22 24 78 56 Informasjonsrådgiver Ketil Frøland , tlf. 22 24 80 35	Diehtojuohkinráđđeaddi Marius Bakke Preassaoktavuohta E-poasta : Telefovdna : 22 24 78 56
Informasjonsrådgiver Karen Moe Møllerop , tlf. 22 24 78 58	Diehtojuohkinráđđeaddi Karen Moe Møllerop Preassaoktavuohta E-poasta : Telefovdna : 22 24 78 58
Informasjonsrådgiver / nettredaktør Wenche Stadven Nybo , tlf 22 24 80 36	Diehtojuohkinráđđeaddi Wenche Stadven Nybo Neahttadoaimmaheaddji E-poasta : Telefovdna : 22 24 80 36
Informasjonssjef Signe Bjørvik	Diehtojuohkinhoavda Signe Bjørvik E-poasta :
Nr. : 9/2007	Nr. : 9/2007
Pressevakttelefon	Preassafáktatelefuvdna
Fiskeri- og kystdepartementet har pressevaktsordning i arbeidstiden .	Priváhta diehtu doaimmahussii
Pressen skal utelukkende benytte telefonnummer 22 24 66 99 mellom 08.00 og 15.45 på hverdager for kontakt med politisk ledelse i Fiskeri- og kystdepartementet .	Vuosárgga guovvamánu 12. b. rájes álggaha Guolástus- ja riddodepartemeanta preassafáktavuorroortnega bargoáiggis . Preassa galgá dušše geavahit telefonnummara 22 24 66 99 gaskal 08.00 ja 15.45 árgabeivviid .
Dersom behovet for kontakt utenom arbeidstid vurderes som særlig viktig , kan pressekontaktene nås på mobil .	Jus lea erenoamáš dehálaš váldit oktavuođa olggobealde bargoáiggi , de fáhte preassagulahalliid mobiillas .
Pressekontakter	Gulahallanovttadat
Psykisk helsearbeid i kommunene	Psykalaš dearvvašvuođadoaibma gielddain
Psykisk helsearbeid i kommunene er tiltak rettet inn mot mennesker med psykiske problemer og lidelser og konsekvenser av lidelser hos den enkelte , deres familier og nettverk .	Gielddaid psykalaš dearvvašvuođadoaimmat leat bálvalusat olbmuide geain leat psykalaš váttisvuođat ja váttut ja geat váttuid geažil leat ožžon vigiid , sin bearrašiidda ja fierpmádahkii .
Psykisk helsearbeid er både et kunnskaps- og et praksisfelt , og det omfatter også forebygging av psykiske problemer og lidelser , opplysningsarbeid og annet arbeid for å motvirke stigmatisering og diskriminering .	Psykalaš dearvvašvuođadoibmii gullá sihke oahppu ja hárjehallamat , ja dasa gullá maid psykalaš váttisvuođaid ja váttuid eastadeapmi , diehtojuohkinbargu ja eará doaimmat hehttet olggušteami ja vealaheami .
Brukermedvirkning og brukerinvolvering skal inngå i tilbudet til den enkelte og ved planlegging , organisering og drift av tjenestene i kommunene .	Juohkehaš gii oažžu fálaldaga galgá ieš beassat leat mielde váikkuheamen dan , ja mielde maiddái plánenbarggus , organiseremis ja gielddaid bálvalusjođiheames .
Organiseringen av det psykiske helsearbeidet varierer fra kommune til kommune .	Psykalaš dearvvašvuođadoaimmaid organiseren rievddada gielddas gildii .
Psykisk helsearbeid for barn og unge	Psykalaš dearvvašvuođadoaibma mánáide ja nuoraide .
Psykisk helsearbeid for barn og unge omfatter tilbud til risikoutsatte barn og unge og forebygging for å hindre utvikling av psykiske lidelser , rusavhengighet og andre psykososiale problemer .	Mánáid ja nuoraid psykalaš dearvvašvuođadoibmii gullet fálaldagat mánáid ja nuoraid riskajoavkkuide ja eastadit psykalaš váttuid ovdáneami , mirkosorjavašvuohta ja eará psykososiála váttisvuođat .
Kommunenes ansvar til barn og unge omfatter blant annet lavterskeltilbud som tilbyr utredning , behandling og oppfølging av barn , unge og deres familier .	1 ( 2006-2007 ) deattuha ahte gielddat boahtteáiggis galget hukset mánáide , nuoraide ja sin bearrašiidda vuosttášceahkkefálaldagaid mat fállet sivvadiđošteami , divššu ja čuovvoleami .
Kommunale tjenester skal styrkes med bl.a. psykologer og høgskoleutdannet personell med videreutdanning i psykososialt arbeid med barn og unge .	Gielddalaš bálvalusat galget nannejuvvot ee. eanet psykologaiguin ja allaskuvlaoahppan bargiiguin geainna lea lassioahppu psykososiála barggus mii guoská mánáide ja nuoraide .
Kultur- og fritidsaktiviteter bør tilrettelegges slik at barn og unge med psykiske vansker inkluderes .	Kultur- ja astoáiggedoaimmat berrejit lágiduvvot dainna lágiin ahte fátmmastit mánáid ja nuoraid geainna leat psykalaš váttut .
Fra 2007 har en rekke høyskoler et tilbud om tverrfaglig videreutdanning i psykososialt arbeid med barn og unge for personell i kommunene .	2007 rájes leat muhtun allaskuvllat fállan gielddabargiide fágaidrasttideaddji lassioahpu mánáid ja nuoraid psykososiála barggus .
Helsedirektoratet har også lansert en egen Veileder i psykisk helsearbeid for barn og unge i kommunene .	( Veileder i psykisk helsearbeid for barn og unge i kommunene ) . Psykalaš dearvvašvuođadoaibma rávis olbmuide .
Psykisk helsearbeid omfatter utredning , behandling og rehabilitering av både lettere psykiske vansker og alvorlige psykiske lidelser .	Psykalaš dearvvašvuođadoaibma fátmmasta sivvadiđošteami , divššu ja veajuiduhttima , sihke geahppa psykalaš váttuid ja eanet duođalaš psykologalaš váttuid .
Kommunenes innsats som rettes inn mot mennesker med alvorlige eller moderate psykiske lidelser vektlegger særlig :	Gielddaid rahčamuš olbmuid ektui geainna leat duođalaš dahje muddejuvvon psykalaš váttut , deattuha erenoamážit :
Tilfredsstillende bolig med tilstrekkelig bistand	Dohkálaš ásodat ja doarvái dohkálaš veahkki
Mulighet til å delta i meningsfylte aktiviteter , om mulig sysselsetting	Vejolašvuohta oasálastit ulbmillaš doaimmain , jos vejolaš barggahusas
Mulighet til å delta i et sosialt fellesskap og unngå sosial isolasjon	Vejolašvuohta oasálastit sosiála ovttasdoaibmamis ja garvit sosiála sierravuođa
Nødvendige og tilpassede helse- og sosialtjenester	Dárbbašlaš ja heivehuvvon dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa
Gjennom Opptrappingsplanen for psykisk helse etablert over 3000 boliger for personer med psykiske lidelser .	Psykalaš dearvvašvuođa áŋgiruššanplána bokte lea ásahuvvon badjel 3000 ásodaga psykalaš buhcciide .
Det er beregnet et behov for 2800 flere boliger .	Lea rehkenastojuvvon ahte lea dárbu vel 2800 ásodahkii .
Dette følges opp gjennom et særskilt investeringstilskudd som er under utreding ( St. 1. prp. nr. 2006-2007 ) .	Dát čuovvoluvvo sierra ruhtadeami bokte maid dál lea árvvoštallamin ( St.prp. no 1 2006-2007 ) .
Helsedirektoratet har utgitt en veileder i psykisk helsearbeid for voksne i kommunene .	Dearvvašvuođadirektoráhta lea almmuhan bagadusa gielddaid psykalaš dearvvašvuođabarggu birra rávis olbmuide .
Helsedirektoratets og fylkesmennenes arbeid	Dearvvašvuođadirektoráhtta ja fylkkamánne doaimmat
Helsedirektoratet er departementets fagdirektorat og har et betydelig ansvar for å iverksette regjeringens politikk på psykisk helsefeltet , jf. http://www.helsedirektoratet.no/psykiskhelse / .	Dearvvašvuođadirektoráhtta lea departemeantta fágadirektoráhta mas lea erenoamáš ovddasvástádus johtui bidjat ráđđehusa psykalaš dearvvašvuođa politihka , gč . http://www.helsedirektoratet.no/psykisk /
Fylkesmennene har ansvar for den statlige oppfølgingen og veiledningen overfor kommunene .	Fylkamánnet galget ovddasvástidit stáhtalaš čuovvoleami ja bagadallama gielddaide .
Fylkesmannen skal gjennom rådgiverne for psykisk helsearbeid bistå kommunene i planarbeid , organisering , kompetanseutvikling og gjennomføring av arbeidet med å styrke tilbudet til mennesker med psykiske problemer , se www.fylkesmannen.no .	Fylkkamánne galgá psykalaš dearvvašvuođa ráđđeaddiid bokte veahkehit gielddaid plánabarggus , organiseremis , gealboovdánahttimis ja čađahit doaimmaid mat nannejit fálaldagaid olbmuide geainna leat psykalaš váttisvuođat , gč. www.fylkesmannen.no .
Rådata skal kunne brukes av flere	Vuođđodieđuid galget eanet sáhttit geavahit
Flere offentlige rådata skal nå bli tilgjengelige for de som måtte ønske å bygge videre på dem .	Eanet almmolaš vuođđodieđut galget lea olámuttos sidjiide geat háliidit daid ávkkástallat .
I dag finnes det både nett-tjenester og mobile applikasjoner som viser alt fra værmeldinger og flytider til bussruter og hvor nærmeste idrettsanlegg er .	Otne leat sihke neahtta-bálvalusat ja mobiila atnu prográmmat buotlágan dieđuid nugomat dálkedieđuid ja girdiáiggiid ja busseruvttuid ja gos lagamus falástallanrusttet lea .
Disse tjenestene er ofte utviklet av private virksomheter selv om de er basert på informasjon som forvaltes av det offentlige .	Dáid bálvalusaid leat eanas priváhta ásahusat hábmen vaikko daidda leat čohkkejuvvon dieđut mat leat almmolaš hálddus .
Fra 1. januar 2011 skal alle egnede rådata gjøres tilgjengelig i maskinlesbare formater .	2011 ođđajagimánu 1. beaivvi rájes galget buot heivvolaš vuođđodieđut lágiduvvot olahahttin ládje mášiidnalohkanhápmái .
- Dette gjelder informasjon som har samfunnsmessig verdi , som kan viderebrukes , som ikke er taushetsbelagt og der kostnadene ved tilgjengeliggjøring antas å være beskjedne , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	- Dát guoská buot dieđuide main lea servodatlaš árvvolašvuohta , maid buohkat sáhttet ávkkástallat , maidda jávohisvuođageasku ii guoskka ja almmuheapmi ii dagat stuora goluid , dadjá ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
Kravet skal inngå i alle tildelingsbrev som departementene skal sende til sine direktorater og etater for 2011 for å beskrive hva de skal gjøre kommende år .	Gáibádus galgá leat mielde buot 2011 juolludusreivviin maid departemeanttat galget sáddet iežaset direktoráhtaide ja ossodagaide mas čilgejit maid sii čuovvovaš jagi galget doaimmahit .
Viderebruk EU har beregnet markedsverdien av offentlige data i EU og Norge til 200 milliarder kroner .	Viidáset atnu EO lea meroštallan ahte EO ja Norgga almmolaš dieđuid márkanárvu lea sullii 200 miljárdda ruvdno .
Ved å gjøre offentlig informasjon i maskinlesbare formater tilgjengelig , åpnes det opp for nye , innovative tjenester basert på disse dataene .	Go láhččet almmolaš dieđuid dakkár hápmái ahte buot mášiinnat daid sáhttet lohkat , de rahppasit vejolašvuođa ásahit ođđa bálvalusaid dáid dieđuid vuođul .
- Vi har valgt å begynne med de dataene det er lettest å frigi .	- Mii leat válljen álgit daid dieđuiguin maid lea álkimus luvvet čiegusvuođas .
Det er et solid første skritt som skal bidra til å øke forståelsen for og bevisstheten om viderebruk , og hvilken verdi rådata kan ha for samfunnet , sier statsråden .	Dát lea vuosttaš dehálaš lávkin dasa mii galgá buoridit ipmárdusa ja dihtomielalašvuođa viidáset geavaheami birra , ja makkár árvu vuođđodieđuin lea servodahkii , lohká stáhtaráđđi .
Fellesføringen sier også at etatene ved nyetablering eller oppgradering av datasystemer skal vurdere om rådata bør gjøres tilgjengelig i maskinlesbare formater .	Oktasaš vuorkun mearkkaša ahte ossodagat go álggahit ođđa dahje ođastit gávdni dihtorvuogádagaid galget árvvoštallat láhččet vuođđodieđuid mášiidnalohkanhápmái ja nu ahte leat olámuttos .
Rundskriv P 5/2010 Fellesføringer i tildelingsbrevene for 2011	Johtočálus P 5/2010 Oktasašvuorku 2011 juolludusreivviin ( čujuhus siidui mii dušše gávdno girjedárogillii )
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Ragnhild Ravna :	Ragnhild Ravna :
Minner fra skolen i Tana – med spesiell vekt på samarbeidet med Per Fokstad	Muittut Deanuskuvllas - erenoamážit ovttasbarggu birra Per Fokstadain
Ragnhild Ravna ( Foto utlånt av Ragnhild Ravna )	Ragnhild Ravna ( Gova luoikan Ragnhild Ravna )
Ragnhild Ravna er født i 1940 og oppvokst i Hurum i Buskerud og i Oslo .	Ragnhild Ravna lea riegádan 1940:s ja lea bajásšaddan Hurumas , Buskerudas ja Oslos .
Etter gymnaset fikk hun jobb som erstatningslærer i Tana .	Gymnása maŋŋá fidnii son barggu duddeoahpaheaddjin Deanus .
Der gifta hun seg og ble boende .	Dohko náitalii ja ásaiduvai .
1959–61 og 1963–2002 var hun ansatt i Tana kommune , først som lærer i barneskolen , seinere i forskjellige stillinger ved skolekontoret og som lærer og rektor ved musikkskole og kulturskole .	1959–61 ja 1963–2002 son lei barggus Deanu gielddas , álggus mánáidskuvlla oahpaheaddjin , dasto iešguđelágán virggiin skuvlakantuvrras , ja musihkaskuvlla ja kulturskuvlla oahpaheaddjin ja rektorin .
I løpet av denne tida har hun tatt lærerutdanning i Oslo og etterutdanning i bl.a. musikk , kulturfag , ledelse og samisk ved høgskolene i Bodø og Alta samt Samisk høgskole .	Seammá áigodagas son lea vázzán oahpaheaddjioahpu Oslos ja lasseoahpu earret eará musihkas , kulturfágas , jođiheames ja sámegielas Bådådjo ja Álttá allaskuvllain ja de vel Sámi allaskuvllas .
Ved sida av arbeidet i skoleverket har Ragnhild Ravna vært aktivt med i Folkeakademiet , og hatt forskjellige tillitsverv lokalt , i Folkeakademiet Hålogaland og på landsplan .	Skuvlabarggu lassin lea Ragnhild Ravna bargan Álbmotakademiijá-searvvis1 , ja sus leamaš iešguđetlágán luohttámušdoaimmat báikkálaččat , Hålogalándda Álbmotakademiijás ja riikadásis .
Hun har også vært leder for Laksen 4 H .	Son lea maiddái jođihan " Laksen " - nammasaš 4H-searvvi .
Per Fokstad ( 1890–1973 ) var lærer og skolestyrer i Tana og en av de fremste forkjempere for en samisk skole .	Per Fokstad ( 1890–1973 ) lei oahpaheaddji ja skuvlajođiheaddji Deanus ja lei sámi skuvlla ovddimus ovddasteddjiid gaskkas .
Allerede på 1920-tallet la han fram sin egen samiske skoleplan , som da fikk liten tilslutning .	1920-logus juo buvttii ovdan iežas sámi skuvlaplána , mii dalle ii fidnen dađe eanet doarjaga .
Han var leder for Samisk råd for Finnmark så lenge dette eksisterte ( 1953–64 ) .	Son lei Finnmárkku sámi ráđi jođiheaddjin nu guhká go dát gávdnui ( 1953–1964 ) .
Vi vil bringe mer stoff om og av Per Fokstad seinere i dette verket .	Mii buktit eanet čállosiid Per Fokstada gieđas ja su birra maŋŋelaš dán girjeráiddus .
Jeg takket ja og fikk like etter telefonkontakt med skolestyrer Per Fokstad .	Mun válden virggi , ja dakka maŋŋá fidnejin telefonoktavuođa skuvlajođiheaddji Per Fokstadain .
Jeg stilte spørsmål om hvor jeg skulle bo og om jeg skulle ta dyne med .	Jerren gos galgen orrut ja galgen go gokčasa váldit fárrui .
Svaret kom : « Hos Nils Olsen » .	Vástádus gullui : « Nils Olsena luhtte . »
Linja ble brutt , det var så dårlig telefonforbindelse nord-sør den gang .	Oktavuohta boatkanii , lei nu fuones telefonoktavuohta davvi ja mátti gaskkas dalle .
Men det kom straks etter telegram fra skolestyreren med ordene « Ta dyne sykkel kom » .	Muhto dakka maŋŋá bođii telegrámma skuvlajođiheaddjis dáiguin sániiguin : « Váldde gokčasa sihkkeliid boađe » .
Jeg dro så med tog , hurtigrute , buss og til sist drosje og kom til Bonakas i Tana .	Mun de vulgen , johten togain , hurtigruvttain , bussiin ja de loahpas vel droššain ja jovden Bonjákassii Deanus .
Min hybelvertinne , Marit , fulgte meg til Per Fokstad .	Mu láigolanja dáloeamit , Marit , mieđuštii mu Per Fokstada lusa .
Her ble jeg tatt godt imot av hele familien , og det skulle bli en av de mest gjestfrie hjemmene jeg besøkte dette første året i Tana .	Doppe válddii olles bearaš váimmolaččat mu vuostá , ja dát lei okta dain fávdnámus ruovttuin maid galledin dán vuosttaš jagi Deanus .
Den 31. august startet skolen etter nesten tre måneders sommerferie .	Borgemánu 31. beaivvi álggii skuvla measta golmma mánnosaš geasseluomu maŋŋá .
Hva slags innføring i læreryrket fikk så 19-åringen med fersk studenteksamen ?	Makkár veahki fidnii de 19-jahkásaš gii lei aiddo geargan gymnásas , ja gii galggai oahpaheaddjin bargagoahtit ?
Jo , det var å gå til materialrommet og leite fram passelige bøker for 2. og 3. skoleår .	Ná , ii lean go vázzilit materiálalatnjii ohcat vuogas girjjiid 2. ja 3. luohkkái .
Heldigvis hadde jeg sjøl gått folkeskolen på firedelt skole , og bøkene var omtrent de samme som jeg sjøl hadde blitt opplært i noen år tidligere .	Lihkus ledjen ieš vázzán álbmotskuvlla njealjeoasát skuvllas , ja girjjit ledje sullii seammá go dat maid mun ledjen čuvvon muhtun jagiid ovdal .
Hvorfor Per Fokstad ikke viste meg « Normalplanen av 1939 » , vet jeg ikke .	Manne Per Fokstad ii čájehan munnje « 1939 ' normálaplána » [ Normalplanen for landsfolkeskolen .
Til venstre : Per Fokstad	KUD 1939. ] , in dieđe .
Til høyre : Bildet er tatt utenfor huset til Per Fokstad i 1960 .	Moadde mánu golle ovdal go fuobmájin ahte dakkár plána gávdno .
Jeg tror Per Fokstad ga meg full tillit til å utføre arbeidet selvstendig .	Jáhkán Per Fokstad luhtii munnje ollásit barggu olis , bessen bargat hui iešheanalaččat .
Han var mer opptatt av å påvirke tenkesettet mitt .	Son vikkai baicce mu jurddašanvuohkái váikkuhit .
Han var i sine siste arbeidsår , fylte 68 år den høsten , jeg i mitt første .	Son lei maŋimuš bargojagistis , devddii 68 dan čavčča , mun ledjen vuosttaš bargojagistan .
Sørnorske studenter og lærere hadde og har fortsatt mye å lære av Finnmark-samfunnet når de kommer hit for å arbeide .	Máttanorgga studeanttat ja oahpaheaddjit sáhtte , ja sáhttet ain oahppat hui olu Finnmárkkuservvodagas go bohtet deike bargat .
Fokstad stilte meg spørsmål , mange i filosofisk retning , fikk meg til å komme på nye tanker .	Fokstad jearadii mus , máŋgii jearai filosofalaš gažaldagaid , fidnii mu smiehttat earáláhkái .
Den gang trodde jeg det var et pluss å komme fra adresse Oslo vest , men oppdaget jo etter hvert at jeg hadde en snever ballast i å forstå ulike kulturer .	Dalle gádden ahte lei buorre boahtit oarje-Oslos , muhto gávnnahin dađe mielde ahte in lean olus maidege oahppan das mo áddehaddat iešguđet kultuvrraid gaskkas .
Heldigvis hadde jeg en oppvekst og hele folkeskoletida fra en liten kommune i Buskerud , og erfaringen derfra var nyttig å ha med til den landsbygda jeg nå hadde flyttet til .	Lihkus ledjen maid bajásšaddan ja vázzán olles álbmotskuvlla uhca gielddažis Buskerudas , ja doppe vásáhusat ledje hui ávkkálaččat dan gilážis gosa dál ledjen boahtán .
Om jeg visste minimalt om samisk levesett , væremåte , tankeverden før , ble denne kunnskapen styrket i samarbeidet med Per Fokstad .	Jus vel dihten hui unnán sámi eallinvuogis , láhttemis ja jurddašanmálles ovdal , de ohppen olu das ovttasbarggus Per Fokstadain .
Han var den store læremester , han hadde en umåtelig energi i å gi av sin viten og forståelse .	Son lei stuorra oahpahanmeašttir , sus ledje rájehis searat máhtus ja áddejumis addit .
Han ville så gjerne at vi som slo oss ned i Tana skulle få øse av den rikdommen som samekulturen stod for .	Son nu háliidii ahte mii geat sajáiduvaimet Detnui galggaimet beassat goaivut sámekultuvrra rikkis gáldus .
I skolefriminuttene ser jeg han for meg stående på det lille lærerværelset på Tana skole ivrig forelesende om det samiske samfunnet , om Tana , om storsamfunnets overgrep , om sorgen over alt som var mistet .	Skuvlabottuin govahalan su čuččodeamen Deanu skuvlla uhca oahpaheaddjilanjažis , áŋgirit logaldallamin sámi servvodaga birra , Deanu birra , stuorraservvodaga vearrivuođaid birra , morraša birra , go moraštii buot , mii lei láhppon .
Han ga seg aldri i det han trodde på .	Ii goassege vuollánan das masa jáhkii .
Derfor ville han bruke meg og flere unge mennesker i kampen for å bevare det samiske .	Danin háliidii geavahit mu ja eará nuoraid buot sámi seailluheami rahčamis .
Jeg er takknemlig for at jeg fikk oppleve og lære av hans tanker .	Lean giitevaš go bessen vásihit su jurdagiid ja oahppat dain .
Han hadde stor omgangskrets av folk som kjempet for bevaring av det samiske samfunnet .	Sus ledje olu oahppásat , olbmot geat rahče sámi servvodaga seailluheami buorrin .
Flere av dem traff jeg i hans hjem .	Máŋgasa sis deiven su báikkis .
Han var sterkt opptatt av forfattere , malere , kringkastingsmedarbeidere , ja folk som kunne formidle ord og tanker gjennom sin kunst og sitt arbeid .	Son hirbmasit beroštii čálliin , govvadáiddáriin , radiomielbargiin , na buohkain geat sáhtte sániid ja jurdagiid ovdanbuktit bargguideaset bokte .
Han brukte å ta seg tre ukers permisjon om høsten for å dra til Oslo .	Son lávii čakčat golbma vahku virgeluomu váldit ja Osloi vuolgit .
Der møtte han innflytelsesrike personer som han så mulighet for å påvirke .	Doppe deaivvadii dehálaš olbmuiguin geaid oinnii vejolažžan váikkuhit .
Men han var ikke nådig mot dem han kalte for « toskhau » .	Muhto ii lean árpmolaš daiguin geaid gohčodii « toskhau » [ jallasoaivvit ] .
Dem nytta det ikke med , og de var ofte fra bestemte kanter av landet .	Olgeš bealde : Govva lea váldon Per Fokstad vistti olggobealde 1960:s .
En historie han likte å fortelle , var da presten her kritiserte han for å gå så sjelden i kirka .	( Govva : Ragnhild Ravna ) Fearán maid oidii muitalit , lei go báhppa lei váidalan ahte bođii nu hárve girkui .
Da hadde han svart : « Jeg plages med magen , ser du , har så dårlig fordøyelse . »	Dalle lei vástidan : « Mun giksašuvan čovjjiin , oainnat , mus lea nu fuones suolbmudeapmi . »
Han hadde en utrolig energi til tross for sin høye alder .	Sus lei jáhkkemeahttun alva vaikko lei viehka boaris .
I dag finner vi neppe lærere som er 68 år .	Dál eat dáidde gávdnatge oahpaheddjiid geat leat 68 jagi .
Han var skolestyrer på Tana skole med 70–80 elever , underviste ca. 25 6.–7. klassinger i alle fag bortsett fra sløyd og styrte skolebiblioteket .	Son lei Deanu skuvlla skuvlajođiheaddjin , skuvllas ledje 70–80 oahppi , son oahpahii 25 6.–7.-luohkkálačča buot fágain earret duojis , ja hoidii vel skuvlagirjerádjosa .
Maken til skolebibliotek skulle en lete langt etter .	Ja seamma buorre skuvlagirjerádjosa gal galgá guhká ohcat , jus oba gávdnoš ge .
Der var en mengde leseverdig voksen litteratur .	Doppe ledje olu buorit girjjit ollesolbmuid várás .
Elevene lånte flittig , fikk ta med seg fire bøker hver uke .	Oahppit luoikkahedje áŋgirit , besse njealji girjji váldit báikái vahkkosaččat .
Men full oversikt etter Deweys system [ Deweysystemet = System for klassifikasjon av faglitteratur , oppfunnet av amerikaneren Melvil Dewey i 1873 .	Muhto girjjit eai lean gal ollásit bardojuvvon Dewey systema mielde . [ Dewey systema = Fágagirjjálašvuođa klassifiserenvuogádat man amerihkálaš Melvil Dewey ovdánahtii 1873:s .
Brukes i de fleste norske bibliotek og i mange andre land .	Geavahuvvo eanáš Norgga girjerádjosiin ja máŋgga eará riikkás ge . ]
Samisk litteratur var så godt som fraværende i 50-årene .	Sámi girjjálašvuohta ii báljo gávdnon 50-logus .
Jeg mener at den første samiskspråklige boka som kom til skolene , var Johan Turis Mui ’ talus sámiid birra i 1965 .	Orun muitimin ahte vuosttaš sámegiel girji mii bođii skuvllaide lei Johan Turi girji Mui ’ talus sámiid birra 1965 .
Det var først i 1945 at Per Fokstad hadde blitt overført til Tana skole i Bonakas , en skolekrets med stor del av samisk befolkning .	Easkka 1945 lei Per Fokstad sirdojuvvon Deanu skuvlii Bonjáhasas , mii lei skuvlabiire gos ásse olu sápmelaččat .
Før krigen var han på Norskholmen skole med stort innslag av finsk / kvensk befolkning .	Ovdal soađi lei son Dážasullo skuvllas , gosa gulle olu suopmelaččat / kveanat .
Hans tidligere elever forteller at han var svært lojal mot myndighetene , dvs. han brukte ikke samisk på skolen i etterkrigstida selv om mange av elevene var samisktalende .	Su ovddeš oahppit muitalit ahte son lei hui oskkáldas eiseválddiid ektui , son ii geavahan sámegiela skuvllas maŋŋásoađiáigge , vaikko olu oahppit ledje ge sámegielagat .
Men han forbød dem ikke å snakke samisk seg imellom .	Muhto ii son gieldán sin sámásteames gaskaneaset ge .
Imidlertid brukte han lokalt samisk stoff i sine mange spennende sagn og fortellinger , joiken « Voi dán Biettár Káre » , og påvirket sterkt tilhørigheten til lokalsamfunnet .	Muhto son geavahii báikkálaš sámi kultuvrra dain máŋggain gelddolaš muitalusain ja máidnasiin maid geavahii oahpahusas , geavahii maid luođi Vuoi dán Biehtár-Káre , ja váikkuhii garrasit dasa ahte oahppit dovde gullevašvuođa báikegoddái .
« Ikke glem ditt eget språk og hjemsted ! »	« Állet vajáldahte giela ja ruovttobáikki ! »
brukte han å innprente elevene .	lávii ohppiide rávvet .
Da Margarethe Wiigs samiske ABC kom ut i 1951 , fikk elevene kjøpt boka av Per Fokstad .	Go Margarethe Wiiga sámi áppes ilmmai 1951:s , de besse oahppit girjji oastit Per Fokstadas .
Da ga han tilbud til noen av elevene om å få lære samisk .	Dalle fálai son sámegieloahpahusa soapmásiidda .
Elevene hans omtaler han med ros for den gode norskopplæringen han ga dem .	Su oahppit rámidit buorre dárogieloahpahusa maid lážii sidjiide .
Det gjaldt så vel grammatikk som litteratur og skriftlig norsk .	Dát guoskkai sihke giella- , girjjálašvuođa- ja čállinoahpaheapmái .
Norsk og matematikk var det viktigste i hans skole .	Dárogiella ja matematihkka ledje dehálamos fágat su skuvllas .
Når de kom seg videre på skoler , ble det lagt merke til hvor dyktige Fokstads elever var i norsk .	Go viiddásat besse eará skuvllaide , de fuomášuhttui man čeahpit dárogielas Fokstada oahppit ledje .
Han vokste opp under den norske nasjonalreisningen , var sjøl 14 år i 1905 , og ble en ivrig formidler av Ivar Aasens tanker og diktning .	Son šattai bajás norgga našunhuksenáiggis , lei ieš 14 jagi 1905:s ja áŋgirit ovdanbuvttii Ivar Aasena jurdagiid ja diktema .
Ivar Aasens sanger ble flittig brukt i skolestua , og Fokstads norske skriftspråk var meget radikalt .	Ivar Aasena lávlagat viššalit geavahuvvojedje skuvlavisttis , ja Fokstada dárogiel čállingiella lei hui radikála .
Jeg har aldri sett noen samiskspråklig skriftlig nedtegning av han .	In leat goassige oaidnán maidege maid son lea sámegillii čállán .
Men skrive samisk må han trolig ha kunnet .	Muhto čállit sámegiela son lea várra máhttán .
Det kunne mange samisktalende fra Tana som var av hans generasjon .	Dan máhtte máŋga sámegielaga Deanus geat gulle su bulvii .
Da de gikk på skolen , hadde det vært to-språklige bøker , norsk på den ene siden og samisk på den motsatte .	Go sii vázze skuvlla , de ledje guovttegielat girjjit , main lei dárogielteaksta nuppi bealde , sámegielteaksta ges nuppi bealde .
Og « da leste vi selvfølgelig den samiske , » fortalte Anna Biggi fra Bonakas , som var født i 1899 .	Ja « dalle logaimet sámegillii dieđusge » , dajai Anna Biggi Bonjáhasas , gii lei 1899:s riegádan .
Fokstad var ikke selv noen utøvende kunstner , men han så skjønnheten og uttrykkene i bilder , tekstiler , joik og annen musikk .	Fokstad ieš ii lean dáiddár , muhto oinnii čábbodaga ja olggosbuktima govain , tekstiilain , luđiin ja eará musihkas .
Han tok med Saviobilder på skolen som elevene skulle prøve å reprodusere .	Son válddii Savio-govaid skuvlii , maid oahppit galge de viggat reproduseret .
Han var ivrig med å få elevene til å øve inn skuespill , julespill og holde basarer .	Son áŋgirušai fidnet ohppiid hárjehallat smávva neaktinbihtáid , juovlabihtáid , ja basáraid doallat .
Skolekringkastinga ble flittig brukt , særlig programmer fra andre kulturer .	Son geavahii viššalit skuvlaradioprográmmaid , eandalit prográmmaid mat muitaledje eará kultuvrraid birra .
Han anså det som viktig å godta andre kulturer og folkeslag .	Su mielas lei dehálaš dohkkehit eará kultuvrraid ja álbmogiid .
Det skulle igjen føre til stolthet av seg sjøl og egen identitet .	Dát fas galggai bohciidahttit iežas kultuvrra ja identitehta dohkkeheami ja rámi .
Men han hadde det slett ikke lett med mange av elevene .	Muhto ii lean eisege álki sutnje buot ohppiid ektui .
Mange foreldre mislikte Per Fokstads samiske holdninger og kamp for det samiske .	Máŋga váhnema eai liikon Per Fokstada jurdagiidda sámevuođas ja su áŋgiruššamii sámivuođa ovddas .
Dette gjorde sitt til at en del elever opponerte , for de visste at de hadde støtte hjemme og dermed ikke noe å frykte om de lagde bråk på skolen .	Dát fas dagahii ahte olu oahppit vuosttaldedje su , go dihte ahte báikkis dorjo sin , eai ge dárbbašan ballat vaikko rigerejedje skuvllas .
Første skoledag på Boftsa skole , ca 25 august 1968 .	Vuosttaš skuvlabeaivi Bovccá skuvllas , su. borgemánu 25.b.1968 .
Barn født i 1961 .	Mánát riegádan 1961:s .
Stående fra venstre Geir Johansen , Trond Solbakken , tvillingene Gunn og Ina Olsen , Berit Opdahl , Rita Alise Johansen , Inger Lise Ramstad , Solfrid Kratteng , Torgunn Torheim og Liv Simonsen , lærer .	Gurutbealde čuožžumin Geir Johansen , Trond Solbakken , currežat Gunn ja Ina Olsen , Berit Opdahl , Rita Alise Johansen , Inger Lise Ramstad , Solfrid Kratteng , Torgunn Torheim ja Liv Simonsen , oahpaheaddji .
På huk fra venstre Kjell Grønnås , Asbjørn Kristoffersen , Mogens ? , Øyvind Ravna , Merethe Berg , Marit Ravna , Mona Stensgård , Solfrid Aslaksen og Bjørg Sabbasen .	Čeagŋut gurutbealde Kjell Grønnås , Asbjørn Kristoffersen , Mogens Bidstrup Andersen , Øyvind Ravna , Merethe Berg , Marit Ravna , Mona Stensgård , Solfrid Aslaksen ja Bjørg Sabbasen
Samisk språk i Tana-samfunnet hadde gjennom flere tiår lidd svært av fornorskningen .	Deanuservvodagas lei sámegiella máŋggaid logiid jagiid juo gillán dáruiduhttima geažil .
Her i Nedre Tana hadde mange institusjoner påvirket i samme retning : Forsvaret , barnehjemmet , embetsstanden , landbruksskolen , Finnemisjonen .	Dáppe Vuolle Deanus ledje olu asáhusat geassán seammá guvlui : Soahteveahka , mánáidruoktu , ámmátlaččat , eanandoalloskuvla , Sámemiššuvdna .
Mange har sagt til meg at tida som flyktning , som evakuert , bidro sterkt til å forkaste og glemme det samiske .	Máŋggas leat munnje muitalan ahte eváhkko- ja báhtáreaddjivásáhus lea báidnán sin guođđit ja vajáldahttit sámegiela ja sámevuođa .
I ettertid forstår vi at evakueringstida ble et dobbelt tap for folk i Tana og alle i Finnmark og Nord-Troms som ble rammet av tyskernes utrydding .	Maŋŋá áddet ahte eváhkko šattai guovttegeardásaš massimin sihke Deanu álbmogii ja olles Finnmárkku ja Davvi-Romssa álbmogii , geaidda duiskalaččaid billisteapmi guoskkai .
De mistet hus , hjem , husgeråd , bilder , og de mistet sin samiske tilhørighet .	Sii manahedje visttiid , ruovttuid , vistegálvvuid , govaid , ja manahedje vel sámi gullevašvuođa .
Språket ble svært fort lagt bort til fordel for det norske .	Giella biddjui jođánit eret , dárogiella bođii sadjái .
Heller ikke Per Fokstad snakket samisk med sine egne barn .	Iige Per Fokstad ieš hállan sámegiela mánáidisguin .
Per Fokstad hadde vært med i komiteen som ble oppnevnt i august 1956 .	Per Fokstad lei leamaš fárus lávdegottis , mii nammaduvvui 1956 borgemánus .
Dette arbeidet må ha styrket troen hans på at det fortsatt var håp for språket og kulturen .	Dát bargu ferte leat dorjon su jáhku , ahte lei ain doaivva sihke gillii ja kultuvrii .
Jeg husker han kunne stå foran samisktalende elever i friminuttene og intenst anmode : « Du må snakke samisk , hála sámegiela ! »	Muittán su čuččodeamen sámegielat ohppiid ovddas bottuin , garrasit ávžžuheamen : « Hála sámegiela ! »
I 1961 nådde Fokstad pensjonsalder .	1961 manai Fokstad ealáhahkii .
Jeg dro til 2-årig lærerskole i Oslo , var da gift i Bonakas , og meget innstilt på å komme tilbake etter endt utdanning .	Mun álgen 2-jahkásaš oahpaheaddjiskuvlii Osloi , ledjen dalle náitalan Bonjákassii , ja ledjen plánen boahtit ruovttoluotta skuvlla maŋŋá .
Folk , natur og kultur passet meg godt .	Lokten bures álbmogiin , lundduin ja kultuvrrain .
Tana skole hadde problemer å få fatt på 1. klasselærer dette året .	Deanu skuvlii lei váttis fidnet 1. luohká-oahpaheaddji dan jagi .
Da var ikke Fokstad snauere enn at han tok et arbeidsår til , men da kun som lærer .	Dalle ii lean Fokstad váttis jearrat , son válddii vel ovtta bargojagi , muhto dán háve oahpaheaddjin .
Bildet er tatt om våren 1960 i bakken ovenfor Tana skole i Bonakas .	Govva lea váldon 1960 giđa luohkás bajábealde Deanu skuvlla , Bonjáhasas .
I finværet dro klassen dit og spiste matpakka si .	Čáppa dálkin manai luohkká dohko niestti borrat .
Fra venstre Ole Sabbasen , Thorbjørn Skjåvik , Are Fokstad , Ragnhild Ravna ( lærer ) , Anna Dervola , Hjørdis Krogh , May Britt Lavre , Lisbeth Biti ( bak ) , Inger ?	Gurutbealde Ole Sabbasen , Thorbjørn Skjåvik , Are Fokstad , Ragnhild Ravna ( oahpaheaddji ) , Anna Dervola , Hjørdis Krogh , May Britt Lavre , Lisbeth Biti ( duohken ) , Inger ?
, Kirsti Nordgaard , Torill Bertheussen , Bjørn Biti .	, Kirsti Nordgaard , Torill Bertheussen , Bjørn Biti .
I 1965 ble den første kulturnemnda i Tana oppnevnt .	1965 nammaduvvui vuosttaš kulturlávdegoddi Deanus .
Per Fokstad ble valgt inn , likedan Anna Biggi , Karl Hjelvik og Toralv Pedersen .	Per Fokstad válljejuvvui dasa , nu mo maiddái Anna Biggi , Karl Hjelvik ja Toralv Pedersen .
Selv ble jeg valgt som leder .	Ieš válljejuvvojin jođiheaddjin .
For meg var det inspirerende å få samarbeide med slike personligheter selv om jeg følte at vi ikke var helt på bølgelengde i kulturarbeidet .	Munnje lei movttiidahtti beassat dakkár mihtilmas olbmuiguin ovttasbargat , vaikko vel dovden ahte eat lean áibbas ovttaoaivilis kulturbarggus .
Per Fokstad fikk 11 år som pensjonist før han døde i 1973 .	Per Fokstad oaččui eallit 11 jagi ealáhagas ovdalgo jámii 1973:s .
I Bonakas kunne vi daglig treffe han spaserende på veien .	Bonjáhasas deaivvadeimmet su vádjoleamen geainnu alde .
Han måtte helst ha seg et par turer om dagen .	Son liikkui fitnat vázzimin moddii beaivái .
Og han tenkte mens han gikk , han hadde fortsatt drømmer , håp og ønsker .	Ja smiehtai váccedettiinis , sus ledje ain niegut , sávaldagat , doaivvut .
Da nyhetsmeldingen kom at Nordisk Samisk Institutt skulle etableres , kom det fra han : « Nå kan jeg dø . »	Go bođii ođasdiehtu ahte Sámi Instituhtta galggai vuođđuduvvot , de logai : « Dál sáhtán jápmit . »
I alle disse siste årene skrev han på ei bok om John Savio .	Buot dáid maŋimuš jagiid lei son čállimin girjji John Savio birra .
Skrivingen lå som en byrde over han .	Čállin lei noađđin su olggiide .
Boka fikk han aldri fullført .	Girjji ii goassege válbmen .
Han hadde stabler av artikler og skriv og avisutklipp på arbeidsrommet og i stua , og det var vel ikke så lett å ha oversikt over alt dette .	Sus ledje artihkkalat , aviisačuohpastagat ja čállosat bargolanjas ja orrunlanjas , ii lean gal nu álki doaladit buot dáin ollislaš gova .
Han jobbet for og ønsket fast samisk teater , samisk gymnas , morsmål i skolen , lengre samiske sendetider i radioen , ja , at alle vi som bor i dette området skal få muligheten til å oppleve verdien av det samiske .	Son háliidii ja barggai buot dáid ovddas : bissováš sámi teáhter , sámi joatkkaskuvla , eatnigiella skuvllas , guhkit sámegiel sáddenáiggit radios . Obalohkái áŋgirušai das ahte buohkat mii geat ássat dáin guovlluin galgat beassat vásihit sámevuođa árvvu .
« Det er så vakkert » , sa han .	« Lea nu čáppat » , dajai ieš .
Det er gått vel 30 år siden hans død , og tenk , så har vi opplevd mye av denne utviklingen som Fokstad drømte om .	Badjelaš 30 jagi leat mannan su jápmima maŋŋá , ja jurddaš , mii leat vásihan olu das maid Fokstad niegadii .
Så mange ganger jeg hadde ønsket at han hadde fått opplevd mye av dette som han hadde sådd spirer til .	Máŋgii lean sávvan ahte son beasašii vásihit olu das masa son lei gilván siepmaniid .
Mens han ennå levde , fikk hans nevøs barn starte skoletida i Seida med samisk som opplæringsspråk ( Skoleloven av 1959 ) .	Dan botta go ain elii , de beasai su neabi mánná álggahit skuvlaáiggi Sieiddás sámegielain oahpahusgiellan ( 1959 skuvlalága mielde ) .
Etter hans død , i 1975 kom ny skolelov der det i § 40 står : « Barn i samiske distrikt kan få samisk dersom foreldrene krever det » .	Maŋŋá go jámii , 1975:s , bođii ođđa skuvlaláhka man § 40:s čuožžu : « Barn i samiske distrikt kan få samisk dersom foreldrene krever de . » .
Jeg gjorde mine elever og foreldre oppmerksom på dette .	Mun de fuomášuhtten oahppiidasan ja sin váhnemiidda ahte sis lea dát riekti .
En del elever ønsket tilbudet , og det ble satt i gang på Seida skole der jeg da arbeidet .	Muhtumat háliidedje dakkáraš fálaldaga , ja sámegielfálaldat álggahuvvui ge Sieiddá skuvllas , gos dalle bargen .
Men det var bare en time pr. uke , elevene lærte nok ikke så mye .	Muhto lei dušše okta tiibmu vahkkui , oahppit eai dáidde oahppat dađe eanet .
Som foreldre søkte vi også om samiskopplæring for vårt yngste barn som svært gjerne ville lære .	váhnemin ozaime maid sámegieloahpahusa nuoramus mánnáseame , gii duođaid háliidii oahppat .
Skolen hadde sterke motforestillinger mot å sette i gang en slik opplæring « som da ville ødelegge for engelskopplæringa » ble det sagt i svarskrivet .	Skuvla vuostálasttii garrasit bidjamis johtui dakkár oahpahusa , « mii dalle bilidivččii eŋgelasgieloahpahusa » , čállojuvvui vástidanreivves .
Men barnet vårt fikk et beskjedent samisktilbud en time i uka sammen med to andre elever .	Muhto mánnáme fidnii gáržžiduvvon sámegielfálaldaga ovtta tiimmu vahkkui guvttiin eará ohppiin .
Denne uviljen til å legge til rette for samiskopplæring har vært merkbar på flere av skolene i Tana .	Dát vuosteháhku láhčit dili sámegieloahpahussii lea leamaš oidnosis moatti Deanuskuvllas .
Da måtte det gå på bekostning av noe annet .	Dalle bilidivččii muhtun eará fága ovddas .
De som har undervist i samisk i gamle Tana kommune har hatt en ensom jobb , ingen å samarbeide med og som oftest har de møtt liten forståelse fra ledelsen .	Sii geat leat oahpahan sámegielas boares Deanu gielddas leat bargan oktonasas , iige leat leamaš geainnage ovttasbargat , ja dábálaččat leat uhcán áddejumi fidnen jođiheddjiin .
Det var liksom så unødvendig med den samisken .	Lei mahkáš nu joavdelas , dat sámegiella .
Skolebuss har vært en del av dagliglivet for mange elever .	Skuvlabusse lea leamaš oassin máŋgga oahppi árgaeallimis .
Her venter elever fra Tana skole på bussen .	Dás vurdet Deanu skuvlla oahppit busse .
Bildet er tatt i Bonakas ca 25. august 1968 , første dag etter sommerferien og aller første skoledag for Øyvind Ravna .	Govva lea váldon Bonjáhasas su. borgemánu 25. b. 1968 , vuosttaš beaivvi geasseluomu maŋŋá , ja Øyvind Ravna vuosttaš skuvllabeaivi .
Derfor fikk også lillebroren Per Torleiv på 3 år også være med .	Danin beasai maiddái unnavieljaš , 3-jahkásaš Per Torleiv čuovvulit .
Fra venstre tvillingene Ole og Per Sabbasen , Øyvind Ravna og Per Torleiv Ravna .	Gurutbealde currežat Ole ja Per Sabbasen , Øyvind Ravna ja Per Torleiv Ravna .
Jeg ble pensjonist i 2002 .	Mannen ealáhahkii 2002:s .
Jeg har fått arbeide i Tana kommune i spennende utviklingsår .	Lean beassan bargat Deanu gielddas hui gelddolaš ovdánahttinjagiid .
Mange unge mennesker har fått tilbake det utdøende språket , og flere barn enn noen gang går i samisk barnehage .	Olu nuorat leat fidnen ruovttoluotta jápmán giela , ja eanet mánát go goassege ovdal vázzet sámi mánáidgárddis .
Samisk er blitt « in » .	Sámegiella lea šaddan « bivnnuhin » .
Deanu sámeskuvla er etablert i nye lokaler og har god rekruttering .	Deanu sámeskuvla lea sajáiduvvan ođđa visttiide ja dohko leat ollugat geat ohcet .
Barn av ikke-samisktalende foreldre kan få tilbake det tapte språket .	Dárogielhálli váhnemiid mánát sáhttet fidnet ruovttoluotta masson giela .
Språket er det beste redskapet i kulturforståelse og tilhørighet .	Giella lea buoremus reaidu kulturáddejumis ja gullevašvuođas .
Men majoritetsspråket er sterkt .	Muhto eanetlogugiella lea nanus .
Det må en langt større innsats til hvis samisk skal bli et reelt likestilt språk i Tana .	Olu eanet návccat ja árja dárbbašuvvo jus sámegiella duođaid galgá šaddat dárogielain dassálagaid Deanus .
Hver lille fremgang for styrking av samisk språk og kultur , enten for enkeltindividet eller for institusjoner , medfører en kamp .	Ovdáneapmi lea leamaš lossat máŋgasiidda , sihke sidjiide geat háliidivčče oaidnit sámekultuvrra ollásit jávkama , ja kultur- ja giellanannejeaddjiid njunnožiidda .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Nr. : 128	Nr. : 128
Raimo Valle ny statssekretær for same- og minoritetssaker	Raimo Valle sáme- ja minoritehtaáššiid ođđa stáhtačálli
Kongen i statsråd utnevnte fredag 25. oktober Raimo Valle ( Ap ) til ny statssekretær i Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Gongagas stáhtaráđis , nammadii bearjadaga golggotmánu 25. b. . Raimo Valle ( Bb ) ođđa stáhtačállin Bargo- ja searvadahttindepartementii .
Valle kommer fra stillingen som assisterende stabssjef i Troms Fylkeskommune .	Válle lea dán rádjai bargan veahkkebargoveakhahoavdan Romssa Fylkkasuohkanis .
Raimo Valle er ny statssekretær ( Foto : Studio Snorre )	Raimo Valle ( Foto : Studio Snorre )
Valle etterfølger Berit Oskal Eira ( Ap ) , som går tilbake til Sametinget .	Valle čuovvu Berit Oskal Eira ( Bb ) , gii máhccá Sámediggái .
Mer informasjon : - utdanning og arbeidserfaring for Raimo Valle - pressemelding fra Statsministerens kontor - statssekretærer og politiske rådgivere i AID .	Eanet dieđut : - Raimo Valle oahppu ja bargovásáhusat - preassadieđáhus Stáhtaministara kantuvrras - BSDa stáhtačálli ja politihkalaš ráđđeaddi .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 .
Ole Magnus Rapp :	Ole Magnus Rapp :
Små ord skaper stor strid i Tana	Smávva sánit dahket stuorra riiddu Deanus
Ole Magnus Rapp ( Foto : Elisabeth Rapp )	Ole Magnus Rapp ( Govva : Elisabeth Rapp )
Aftenposten var den riksavisa som hadde den største dekkinga av striden om den samiske læreplanen , og de fleste artiklene der var skrevet av journalist Ole Magnus Rapp .	Aftenposten lei dat áviisa riikadásis mii čálii eanemus sámi oahppoplánariiddu birra , ja lei Ole Magnus Rapp guhte čálii eanaš artihkkaliid .
Han er født i 1959 og vokst opp i Alta .	Son lea riegádan 1959:s ja lea bajásšaddan Álttás .
Han har blant annet studert « Nordområdekunnskap » og « Turisme på Nordkalotten » ved Høgskolen i Finnmark .	Son lea ee. lohkan Davviguovlomáhtu ja Davvikalohta turismma Finnmárkku allaskuvllas .
Denne artikkelen skreiv han i Aftenposten 13.09.1997 .	Dát artihkal lei Aftenposten-áviissas 13.09.1997 .
Små ord som « identitet » og « Deatnu » har satt sinnene i kok i Tana .	Smávva sánit nu mo « identitehta » ja « Deatnu » leat suhtadan olbmuid Deanus .
Samisk læreplan , som skulle være myndighetenes honnør til samene , har splittet den flerkulturelle kommunen .	Sámi oahppoplána , mii galggai leat eiseválddiid gudneskeaŋka sámiide , lea háddjen máŋggakultuvrralaš gieldda .
Forskjellen på læreplanene er minimale , og det legges ikke opp til tvangsundervisning i samisk .	Lea viehka unnán erohus dan guovtti oahppoplána gaskkas , ii ge šatta bákkolaš sámegieloahpahus .
Likevel har den satt sinnene i kok .	Liikká lea plána suhtadan olbmuid .
Det dreier seg om følelser og om årelang oppbygd aggresjon mot stadig mer samisk . Det begynte med kommunenavnet .	Lea dovdduid birra sáhka , ja lea suhttu mii lea máŋgga jagi badjel sturron go sámegiella dađistaga váldá eanet saji .
Det samiske « Deatnu » og norske « Tana » ble likestilt , og på veiskiltene kom det samiske først .	Sámegielat « Deatnu » ja dárogielat « Tana » šadde ovttadássásažžan , ja geaidnogalbbain čállojuvvui sámegiella bajimussan .
Så kom det samiske læreplanverk .	Muhtun báikkiin báhče ođđa galbbaid .
En nesten tusen siders bok på samisk , lulesamisk og norsk om hvordan skolene skal fremme lokalkultur og flerspråklighet .	Váile duhátsiidosaš girji sámegillii , julevsámegillii ja dárogillii mii čilgii mo skuvllat galget ovddidit báikkálaš kultuvrra ja máŋggagielatvuođa .
Et annet formål med læreplanen er å « fremme samisk identitet » .	Eará ulbmil oahppoplánain lea « ovddidit sámi identitehta » .
– Vi er norske og vi ønsker ikke at våre barn skal bli indoktrinert en samisk identitet , sier en gruppe foreldre med Jan Olsen i spissen .	– Mii leat dážat , eat ge háliit ahte min mánát galget indoktrinerejuvvot sámi identitehtii , dadjá váhnenjoavku man njunuš lea Jan Olsen .
I snart en måned har et varierende antall barn hatt hjemmeundervisning i protest mot samisk læreplan .	Váile mánu lea molsašuddi sturrosaš mánnájoavku oahpahuvvon ruovttus go váhnemat vuosttaldit sámi oahppoplána .
Sist uke var 60–70 pulter ved tre grunnskoler i Tana tomme .	Mannan vahku ledje 60–70 guorus beavddi golbma Deanu gieldda vuođđoskuvllain .
– Departementet har opptrådd klossete , mener rektor Kjell Munkebye ved Seida skole .	– Departemeanta lea čurbošan , oaivvilda rektor Kjell Munkebye Sieiddá skuvllas .
– Hele striden kunne vært unngått med bedre informasjon , eller ved å kalle planen for « nordnorsk » , ikke samisk .	– Sáhtášedje garvet riiddu ollásit jus livčče juohkán dieđuid buorebut , dahje jus gohčodivčče oahppoplána « davvinorggalaš » , ii ge sápmin .
Tana ligger i skjæringspunktet mellom finske , samiske og norske kulturer .	Gieldastivra divttii buot vihtta vuođđoskuvlla válljet goappá oahppoplána háliidedje geavahit .
Tre skoler valgte den norske , to foretrakk den samiske .	Golbma skuvlla válljejedje našunála oahppoplána , guokte skuvlla háliidedje sámi oahppoplána .
Departementet , derimot , viste til at Deatnu / Tana er definert som samiske kommune , med blant annet spesielle økonomiske virkemidler .	Muhto departemeanta čujuhii baicce dasa ahte Deanu gielda lea definerejuvvon sámi gieldan mii earret eará váldá vuostá erenoamáš ruhtadoarjaga .
Kommunen ble pålagt kun å følge samisk læreplan .	Gielda biddjojuvvui čuovvut duššefal sámi oahppoplána .
Anton Hoëm under grunnsteinseremonien for Diehtosiida , Guovdageaidnu 11.06.2007	Anton Hoëm under grunnsteinseremonien for Diehtosiida , Guovdageaidnu 11.06.2007
Demonstrasjon mot innføringen av samisk læreplan foran Tana rådhus , 25.08.1997 .	Sámi oahppoplána doibmiibidjama vuostálastin Deanu ráđđevistti olggobealde 25.08.1997 .
Nr. 2 fra høyre er leder i « Nei til Sameland » , Jan Olsen .	Nubbi olgeš bealde lea « Ii fal Sápmi » jođiheaddji . Jan Olsen .
Til høyre ordfører Leif Sundelin , som blir intervjua om kommunens syn .	Olgešbealde jearahállet sátnejođiheaddji Leif Sundelina gieldda oainnu birra .
Klossete innføring	Čurbošeapmi
Forskjellen på læreplanene er nesten bare kosmetisk , sier professor i pedagogikk Anton Hoëm ved Universitetet i Oslo .	Oahppoplánaid gaskkas erohus lea dadjat juo dušše olgguldas čikŋan , dadjá Oslo universitehta pedagogihkkaprofessora Anton Hoëm .
Han er født og oppvokst i Tanas nabokommune Nesseby og har i 30 år hatt samiske skolespørsmål som spesialitet .	Son lea riegádan ja bajásšaddan Deanu ránnjágielddas , Unjárggas , ja son lea 30 jagi dutkan sámi skuvlagažaldagaid erenoamážit .
– Det er ingen tvil om at reaksjonene mest retter seg mot departementets klossete innføring av planen .	– Lea eahpitkeahttá nu ahte reakšuvnnat čujuhit departemeantta čurbošeapmái go plána doaibmagođii .
Her burde det vært åpnet for valgfrihet i skolekretsene .	Livčče galgan leat vejolaš juohke skuvlabiirii válljet plána .
Hoëm mener at uttrykket « fremmer samisk identitet » burde vært utdypet nærmere .	Hoëm oaivvilda ahte dajaldat « ovddida sámi identitehta » galggašii leat buorebut čilgejuvvon .
– Slik jeg tolker samisk identitet , er dette et moderne , fremtidsrettet og flerspråklig menneske .	– Nu mo mun dulkon sámi identitehta , de lea dát ođđaáigásaš , boahtteáigásaš ja máŋggagielat olmmoš .
Valgfrihet	Válljenmunni
Læreplanen åpner for større valgfrihet enn før .	Oahppoplána láhčá dili stuorát válljenmunnái go ovdal .
Ingen blir tvunget til å lære samisk , man kan faktisk ha en skolehverdag som kun er norsk .	Ii oktage bággehala oahppat sámegiela , sáhttá eallit buiga dárogielat skuvlaárgabeaivvis .
Men Nordkalottens kultur , historie og samfunnsliv er sterkere vektlagt enn i tidligere skoleplaner .	Muhto Davvikalohta kultuvra , historjá ja servvodateallin leat nannosat deattuhuvvon go ovddit skuvlaplánain ledje .
Samisk kultur går på mange måter som en rød tråd gjennom læreplanen .	Sámi kultuvra lea máŋgga láhkái dán plána rukses árpu .
I faget Duodji , samisk håndtverk , skal en både lære om Vincent van Goghs kunstneriske uttrykk og om den samiske kunstneren Synnøve Persens spesielle farvebruk .	Duodjefágas galgá oahppat sihke Vincent van Gogha dáiddalaš bargguid birra ja sámi dáiddára Synnøve Persena erenoamáš ivdnegeavaheami birra .
I første klasse skal en lære samiske joiker , sanger og salmer .	Vuosttas luohkás galgá oahppat sámi luđiid , lávlagiid ja sálmmaid .
Man skal også lære dans .	Galgá maid oahppat dánsuma .
Sangen « Deilig er jorden » er også pensum .	Lávlla « Hávski lea eanan » lea maiddái lohkanlisttus .
I kristendomsfaget skal man lære om de sterke slektsbåndene i samiske familier , om gamle og nye samiske juletradisjoner , om Skapelsen , Jesu fødsel og moral .	Risttalašvuođafágas galgá oahppat sámi bearrašiid sohkadovddu birra , ođđa ja boares sámi juovlaárbevieruin , Sivdnideami , Jesus riegádeami ja morála birra .
I Tana-skolen har læreplanen skapt mange problemer .	Oahppoplána lea buktán máŋga váttisvuođa Deanu-skuvllaide .
Selve planen kom to uker før skolene skulle begynne , og da hadde lærerne forberedt seg på å følge den norske læreplanen .	Ieš plána lei gárvvis guokte vahku ovdal go skuvllat álge ja dalle ledje oahpaheaddjit ráhkkanan našunála oahppoplána čuovvut .
Dessuten har aksjoner skapt uro .	Dasa lassin leat akšuvnnat duddjon ráfehisvuođa .
– Folkegrupper er satt opp mot hverandre .	– Álbmotjoavkkut leat biddjon vuostálagaid .
Det merker vi både i klasserommet og i skolegården , sier rektor Kjell Munkebye ved Seida skole , kommunens største .	Dán vávjit sihke luohkálanjas ja skuvlašiljus , dadjá Sieiddá skuvlla , gieldda stuorimus skuvlla , rektor Kjell Munkebye .
Han tar avstand fra departementets håndtering av skoleplan-saken .	Son ii leat ovttaoaivilis dainna mo departemeanta lea gieđahallan oahppoplánaášši .
– Om man vil fremme samisk språk og kultur ville det tjent saken bedre å la skolene velge læreplan selv , sier han .	– Jus áigu ovddidit sámegiela ja kultuvrra , de livččii buoret diktit skuvllaid ieža válljet oahppoplána , dadjá son .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis
Nr. : 26/2010	Nr. : 26/2010
Rapport om særfradrag for store sykdomsutgifter	Raporta sierragessosa birra stuora buohcangoluid dihte
Finansdepartementet har i dag sendt på høring en rapport om ordningen med særfradrag for store sykdomsutgifter i skattesystemet .	Ruhtadandepartemeanta lea odne sádden gulaskuddamii raportta sierragessosiid birra vearrovuogádagas alla buohcangoluid dihte .
Rapporten er utarbeidet av en interdepartemental arbeidsgruppe som har kartlagt og evaluert dagens særfradragsordning , og vurdert alternative løsninger til ordningen .	Raportta lea departemeanttaidgaskasaš bargojoavku gárven ja lea kárten ja árvvoštallan dálá sierragessosa , ja árvvoštallan molssaevttolaš čovdosiid dálá ortnegii .
- Arbeidsgruppen har her gjort et grundig og solid arbeid på et viktig område .	- Bargojoavku lea dahkan vuđolaš ja nana barggu dehálaš suorggis .
Rapporten gir Finansdepartementet et godt grunnlag for det videre arbeidet med å vurdere dagens ordning , sier statssekretær Schjerva .	Raporta addá ruhtadandepartementii buori vuođu viidáset árvvoštallamis dálá ortnega , dadjá stáhtačálli Schjerva .
Etter gjeldende regler kan skattytere som i løpet av året har hatt utgifter på minst 9 180 kroner på grunn av sykdom eller annen varig svakhet , få fradrag for sykdomsutgiftene ved beregning av skattepliktig inntekt .	Dálá njuolggadusaid mielde sáhttá vearromáksi geas ovtta jagis leat golut unnimusat 9 180 ruvnno ovddas buozalmasvuođa dahje eará bissovaš givssiid dihte , oažžut sierragessosa dávdagoluid ovddas go vearrogeatnegas bálká meroštallojuvvo .
Denne særfradragsordningen for store sykdomsutgifter fungerer ikke tilfredsstillende , blant annet fordi kriteriene for å få fradrag er vage og skjønnsmessige .	Dát sierrageasus ortnet stuora dávdagoluid dihte ii doaimma dohkálaččat , earret eará danin go eavttut oažžut gessosa leat eahpečielgasat ja sáhttet meroštallojuvvot .
Både blant skattyterne og skattemyndighetene er det stor usikkerhet knyttet til hvilke utgifter man kan få fradrag for , og hvordan utgiftene skal dokumenteres .	Sihke vearromáksit ja vearroeiseválddit gaskkas lea stuora eahpesihkarvuohta das makkár goluid ovddas sáhttá oažžut sierragessosa , ja movt golot galget duođaštuvvot .
Ordningen skaper dessuten betydelige administrative problemer .	Dasa lassin ortnet dagaha mealgadis hálddahuslaš váttisvuođaid .
Finansdepartementet nedsatte i januar 2009 en interdepartemental arbeidsgruppe som nå har kartlagt og vurdert dagens ordning .	Ruhtadandepartemeanta ásahii 2009 ođđajagimánus departemeanttaidgaskasaš bargojoavkku mii dál lea kárten ja árvvoštallan dálá ortnega .
Arbeidsgruppen har vurdert både en avvikling av særfradragsordingen og mulige forbedringer av ordningen .	Bargojoavku lea árvvoštallan juogo heaittihit sierrageasus ortnega dahje buorideames ortnega .
Mindretallet tar ikke stilling til om særfradragsordningen bør avvikles eller beholdes , og viser til at denne vurderingen må tas i en politisk beslutningsprosess .	Unnitlohku ii daja maidege dasa ahte galgá go sierrageasusortnet heaittihuvvot vai bisuhuvvot , ja dadjet ahte dat árvvoštallan berre dahkkot politihkalaš mearridanproseassas .
Raskere klagebehandling i Klagenemnda for offentlige anskaffelser	Johtilis váiddameannudeapmi Almmolaš háhkamiid váiddanammagottis
Regjeringen foreslår å øke gebyrene for klagebehandling i Klagenemnda for offentlige anskaffelser ( Kofa ) .	Ráđđehus árvala divadiid lasihit Almmolaš háhkamiid váiddanammagotti ( AHVN ) váiddaáššiin .
Regjeringens forslag til nye gebyrer er kroner 8 000 for rådgivende saker og kroner 1 000 for saker som omhandler ulovlige direkte anskaffelser .	Ráđđehus árvala 8 000 kruvnnu sturrosaš divada ráđđeaddi áššiide ja 1 000 kruvnnu áššiide mat gusket lobihis njuolgga háhkamiidda .
Med økte gebyrer ønsker regjeringen færre avviste saker og raskere saksbehandlingstid .	Lasihuvvon divadiiguin ráđđehus háliida geahpedit hilgojuvvon áššiid ja oaneheabbo áššemeannudanáiggi .
- Kofa skal være et lavterskeltilbud og et alternativ til domstolene .	- AHVN galgá leat fálaldat maid lea álki fitnet ja galgá molssaeaktun dábálaš duopmostuoluide .
Da er det viktig med rask og rimelig klagebehandling .	Dalle lea dehálaš ahte gávdno johtilis ja hálbbes riidočoavdinmálle .
Det går med mye ressurser på saker som blir avvist .	Olu áigi geavahuvvo áššiide mat hilgojuvvojit .
Med økte gebyrer ønsker vi å oppnå bedre begrunnede klager , færre avviste klager og raskere saksbehandling , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Stuorit divvagiiguin háliidat olahit buoret vuođustuvvon váidagiid , unnit hilgojuvvon váidagiid ja njuovžilat áššemeannudeami , cealká ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
Antallet nye saker til Kofa har doblet seg på fem år .	Váiddaáššit AHVN:ii leat beliin lassánan viđa jagis .
I 2011 ble en av tre saker avvist .	Jagi 2011 hilgojuvvui golmma áššis okta .
Dette er saker som for eksempel mangler dokumentasjon , er foreldet eller er ubegrunnede .	Dákkár áššiin váilo ovdamearkka dihtii duođaštusat , ledje boarásmuvvan dahje eai lean doarvái bures vuođustuvvon .
Gjennomsnittlige kostnader per klagesak er ca 40 000 kroner .	Gaskamearálaš golut ledje sullii 40 000 kruvnnu juohke váiddaáššis .
Offentlig sektor i Norge kjøper årlig varer , tjenester og bygge- og anleggsarbeider for om lag 330 milliarder kroner .	Almmolaš suorgi Norggas oastá jahkásaččat gálvvuid , bálvalusaid ja huksen- ja ráhkadusbargguid sullii 330 miljárdda kruvnnu ovddas .
Kofa behandlet i 2011 331 klagesaker om brudd på regelverket for offentlige anskaffelser .	Jagi 2011 meannudii AHVN 331 láhkarihkkun váiddaášši almmolaš háhkamiid oktavuođas .
Nemnda består av ti regjeringsoppnevnte medlemmer .	Váiddanammagottis leat oktiibuot 10 lahtu maid ráđđehus lea nammadan .
Sekretariatet ligger administrativt under Konkurransetilsynet .	Čállingoddi lea hálddahuslaččat Gilvobearráigeahčču vuollásaš .
Nyhet , 20.05.2010	Ođas , 26.05.2010
Råvareressurser og energieffektivitet i fokus	Ministtarčoahkkin Upmis miessemánu 19. beaivvi - álgoávnnasresurssat ja energiijabevttolašvuohta deháleamos áššit
Sveriges næringsminister inviterte til et ministermøte i Umeå 19. mai for å diskutere Barentssamarbeidet .	Ruoŧa ealáhusministtar bovdii ministtarčoahkkimii Ubmái miessemánu 19. b. digaštallan dihtii Barentsovttasbarggu .
Fra norsk side deltok statssekretær Pål Julius Skogholt fra Nærings- og handelsdepartementet .	Norgga bealde searvvai Ealáhus- ja gávpedepartemeantta stáhtačálli Pål Julius Skogholt .
I møtet diskuterte medlemslandene potensialet for næringsutvikling i regionen , med særlig fokus på råvareressurser , energi og energieffektivisering .	Čoahkkimis lahttoriikkat digaštalle vejolašvuođaid ovddidit ealáhusaid regiuvnnas , mas eanaš čalmmustahtte álgoávnnasváriid , energiija ja energiijabeavttálmahttima .
Det ble blant annet oppnådd enighet om å arbeide videre med disse spørsmålene i relevante arbeidsgrupper under Barentssamarbeidet .	Earret eará sohpe bargat dáid áššiiguin viidáseappot ovttasráđiid Bartentsovttasbarggu áššáigullevaš bargojoavkkuin .
Alle deltakere understreket betydningen av samarbeid på tvers av grensene og mellom de regionale nivåene i Barentsregionen .	Buot oassálastit deattuhedje mávssolažžan rájáidrasttideaddji ja regiuvdnadásiid gaskasaš ovttasbarggu Barentsguovllus .
Dette er også i tråd også med regjeringens ambisjoner for nordområdearbeidet	Dát soahpá maiddái ráđđehusa áigumušaide davviguovlobarggus .
- Samarbeid og deltakelse i regionale fora , herunder Barentssamarbeidet , er viktige elementer i regjeringens nordområdearbeid , sier statssekretær Skogholt .	- Ovttasbargu ja oassálastin guvllolaš forain , dás Baretsovttasbarggus ge , leat ráđđehusa davviguovlobarggu dehálaš oasit , cealká stáhtačálli Skogholt .
Barentsregionen er rik på naturressurser , hvor de viktigste er olje , gass , mineraler , tømmer og fisk .	Barentsregiuvdna lea rikkis luondduresurssaid dáfus main dehálepmosat leat olju , gássa , minerálat , dimbarat ja guolit .
I møtet fremhevet statssekretær Skogholt betydningen av infrastruktur for utløsing av potensialet .	Čoahkkimis stáhtačálli Skogholt deattuhii dehálažžan ovddidit vuođđostruktuvrra go áigumuš lea ávkin geavahit vejolašvuođaid .
- Utviklingen av transport og logistikk er nøkkelfaktorer for å utnytte ressursene vi har i regionen ” sier Skogholt	– Fievrrádusa ja logistihka ovddideapmi leat guovdilis fáktorat daid resurssaid ávkkástallamis mat leat regiuvnnas , dadjá Skogholt
Energieffektivitet og fornybar energi som en mulighet for Barentsregionens næringsutvikling ble også drøftet under møtet .	Čoahkkimis energiijabevttolašvuohta ja ođasmuvvi energiija maiddái digaštallojuvvui Barentsguovllu vejolaš ealáhusovddideapmin .
Det er store uutnyttede potensialer på disse områdene .	Dáin surggiin leat ollu vejolašvuođat mat eai leat geavahuvvon .
Skogholt sa blant annet at det er viktig å bygge videre på de gode erfaringer man har hatt med energieffektiviseringssentrene i Nordvest-Russland .	Skogholt dajai earret eará ahte lea dehálaš bargat viidáseappot daid buriid vásáhusaid vuođul mat leat leamaš energiijabeavttálmahttinguovddážiin Davvioarje-Ruoššas .
Statssekretæren benyttet også anledningen til å orientere om konferansen ” Where gas meets ore ” , som finner sted i Kirkenes 22.-23. juni .	Stáhtačálli geavahii maid liibba muitalit ” Where gas meets ore ” nammasaš konferánssa birra , mii dollojuvvo Girkonjárggas geassemánu 22.-23. beivviid .
Konferansen er kommet i stand etter et svensk initiativ , og programmet er utviklet i samarbeid med norske departement og forsknings- og næringsmiljøer .	Konferánsa lágiduvvo Ruoŧa álgaga vuođul , ja prográmma lea ráhkaduvvon ovttasráđiid Norgga departemeanttaiguin ja dutkan- ja ealáhusbirrasiiguin .
Fakta om Barentssamarbeidet :	Duohtadieđut Barentsovttasbarggu birra
Etablert ved Kirkenes-erklæringen januar 1993 .	Ásahuvvui Girkonjárgga julggaštusain ođđajagemánus 1993 .
Formålet er å fremme økonomisk og sosial utvikling i Barentsregionen , og derved bidra til en fredfull utvikling i den nordligste delen av Europa .	Ulbmil lea oaččohit áigái ekonomalaš ja sosiála ovdáneami Barentsguovllus ja dan láhakai váikkuhit ráfálaš ovdáneapmái Eurohpá davimus oasis .
Barentssamarbeidet omfatter 13 fylker i den nordlige delen av Norge , Finland , Russland og Sverige .	Barentsovttasbargui gullet 13 fylkka mat leat Norgga , Suoma , Ruošša ja Ruoŧa davvi osiin .
Regionen dekker et landområde på 1 755 800km2 ( mer enn fem ganger Norges areal )	Regiuvdna gokčá 1 755 800 njealjedaskilomehtera sturrosaš eanaviidodaga ( mii lea viđa gearddi stuorat go Norgga eanaviidodat ) .
Total befolkning 5,54 millioner , hvorav omtrent 4,5 millioner fra Russland .	Doppe ásset 5,54 miljion olbmo , geain sullii 4,5 milovnna orrot Ruoššas .
Regionens viktigste naturressurser ; olje , gass , tømmer , mineraler og fisk .	Regiuvnna deháleamos resurssat leat olju , gássa , dimbarat , minerálat ja guolit .
Sverige overtok formannskapet i Barentssamarbeidet i høst , etter Russland , for perioden 2009-2011 .	Ruoŧŧa válddii čakčat áigodahkii 2009-2011 badjelasas Barentsovttasbarggu jođiheami mii dan ovdal lei Ruoššas .
Les ministererklæringen fra møtet .	Loga čoahkkima ministtarjulggaštusa .
Nr. : 12/2010	Nr. : 12/2010
Referansegruppe om ulovlig fildeling	Referánsajoavku lobihis fiilajuogadeami birra
Kulturdepartementet har i dag oppnevnt en referansegruppe for vurdering av problemstillinger knyttet til ulovlig fildeling .	Kulturdepartemanta lea odne nammadan referánsajoavkku mii galgá árvvoštallat čuolbmačilgehusaid mat čatnasit lobihis fiilajuogadeapmái .
Gruppen skal fungere som referanse for departementets arbeid med revisjonen av åndsverkloven , og skal se på mulige tiltak som kan begrense den ulovlige fildelingen og samtidig stimulere til økt bruk av lovlige tjenester .	Joavku galgá doaibmat referánsan departemeantta bargui vuoigŋadaguslága ođasmahttimiin , ja dat galgá geahččalit gávdnat vejolaš doaibmabijuid mat sqhttet ráddjet lobihis fiilajuogadeami ja mat seammás sqhttet movttiidit olbmuid eambbo geavahit lobálaš bálvalusaid .
Gruppen er sammensatt slik at representanter for ulike berørte interesser – og med ulik tilnærming til problemstillingene – kan vurdere aktuelle spørsmål bredt og effektivt .	Joavku lea nu čoahkkái biddjojuvvon ahte iešguđetlágan guoskkahallojuvvon beroštusaid ovddasteaddjit – ja main leat guđegelágan lahkaneapmi čuobmačilgehusaide – sáhttet árvvoštallat guovdilis áššiid viidát ja beaktilit .
Referansegruppen skal ha sitt første møte 11. mars 2010 .	Referánsajoavku galgá doallat iežas vuosttas čoahkkima njukčamánu 11. beaivvi 2010 .
I Soria Moria II fremgår det at regjeringen vil gjennomgå hvordan opphavsretten , kunstnernes inntekter og rettigheter kan sikres i møte med digital spredning av kunst og kultur .	Soria Moria II:s boahtá ovdan ahte ráđđehus áigu geahčadit mo dahkkivuoigatvuohta , dáiddáriid sisaboađut ja vuoigatvuođat sáhttet sihkkarastojuvvot go lea sáhka dáidaga ja kultuvrra digitála gilvimis .
Kulturdepartementet er nå i gang med en helhetlig revisjon av åndsverkloven , hvor fildelingsspørsmålet er ett av flere temaer .	Kulturdepartemeanta lea dál bargamin vuoigŋadaguslága ollislaš ođasmahttimiin , mas fiilajuogadangažaldat lea okta máŋgga fáttás .
- Utfordringen er å finne løsninger som ivaretar både rettighetshavere og forbrukere , som stimulerer til lovlig bruk , og reduserer omfanget av ulovlig bruk .	- Hástalus lea gávdnat čovdosiid mat fuolahit sihke vuoigatvuođalaččaid ja geavaheddjiid beroštumiid , mat váikkuhit olbmuid lobálaš geavaheapmái , ja mat ráddjejit stuorra lobihis geavaheami .
Jeg håper referansegruppen vil bidra med nyttige innspill til dette arbeidet , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Mun doaivvun ahte referánsajoavku buktá ávkkálaš árvalusaid dán bargui , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Referansegruppen vil være ett av flere virkemidler i en bred og inkluderende prosess frem mot en ny åndsverklov .	Referánsajoavku lea okta eanet doaibmabijuin viiddes ja searvadeaddji proseassas oaččohit áigái ođđa vuoigŋadaguslága .
Det vil også bli arrangert høringsmøter og være åpent for dialog mellom berørte aktører og departementet om aktuelle temaer .	Gulaskuddančoahkkimat galget lágiduvvot ja guoskkahallojuvvon doaibmit ja departemeanta galget sáhttit rahpasit gulahallat guovdilis fáttáid birra .
Sammensetning Mandat Oppnevningsbrev	Čoahkádus Bargomearrádus Nammadanreive
Avdeling for regional planlegging	Regiunála plánema lávdegoddi
Avdelingens ansvarsområde omfatter forvaltningsoppgaver etter plan- og bygningslovens bestemmelser om planlegging og konsekvens ­utredninger .	Ossodaga ovddasvástádussuorgái gullet hálddašanbarggut plána- ja huksenlága mearrádusaid mielde , mii lea suohkana areálaplánema , bohtosiid čielggademiid ja fylkkaplánemiid birra .
Avdelingen har også ansvaret for den nasjonale kart- og geodatapolitikken , og er tillagt etatsstyringsansvaret for Statens kartverk .	Ossodagas lea ovddasvástádus našuvnnalaš kárta- ja geodatapolitihkas , ja dasa lea biddjon Stáhta kártadoaimmahaga etáhtastivrenovddasvástádus .
Ekspedisjonssjef Jarle Jensen	Ekspedišuvdnahoavda Jarle Jensen
Avdelingssekretariatet	Regiunála plánema lávdegoddi
Seksjon for byutvikling	Ossodatčállingoddi
Seksjon for kart , analyse og planinformasjon	Gávpotovddidan , regiunála , areála- ja geasehanpolitihkka sekšuvdna
Seksjon for arealpolitikk og planforvaltning	Geográfalaš diehtojuohkin sekšuvdna
Seksjon for miljø og samfunnsutvikling	Suohkana arealplánema sekšuvdna
Nr. : 32/2012	Nr. : 32/2012
Budsjett 2013 :	2013 bušeahtta :
Regjeringen investerer i velferd og arbeid	Ráđđehus investere čálgui ja bargui
Regjeringens budsjettforslag for 2013 er godt tilpasset en økonomisk situasjon med stor internasjonal uro .	Ráđđehusa 2013 bušeahttaárvalus lea heivehuvvon bures ekonomiija dillái , mas lea ollu riikkaidgaskasaš ráfehisvuohta .
- Ved å holde igjen på oljepengebruken trygger vi arbeidsplassene i konkurranseutsatte bedrifter , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	– Go eat geavat nu valjis oljoruđaid , de sihkkarastit bargosajiid dakkár fitnodagain , main lea garra gilvu , ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen dadjala .
Innenfor disse rammene styrker Regjeringen velferden og legger til rette for framtidig verdiskaping og vekst .	Daid rámmaid siskkobealde Ráđđehus nanne čálggu ja láhčá dilálašvuođaid boahtteáiggi árvoráhkadeapmái ja šaddamii .
God fart i norsk økonomi Mens veksten hos våre handelspartnere er beskjeden og usikkerheten stor , preges norsk økonomi av markert oppgang .	Norgga ekonomiijas buorre leaktu Dan ektui , ahte min gávpeguimmiid šaddu ii leat beare áktánas ja eahpesihkarvuohta lea stuoris , de lea čielga ovdáneapmi mihtilmas norgga ekonomiijai .
Oppgangen understøttes av høy oljepris og lav rente .	Ovdáneami nannejit alla oljohaddi ja vuollegis reantu .
Sysselsettingen har vokst raskere enn ventet , og arbeidsledigheten er lav .	Barggolašvuohta lea šaddan johtileappot go vurdojuvvui , ja bargguhisvuohta lea vuollegaš .
Kontrasten er stor til situasjonen for de fleste av våre handelspartnere .	Lea stuorra erohus eanaš min gávpeguimmiid ektui .
Kombinasjonen av store budsjettunderskudd , høy ledighet og lav økonomisk vekst gjør situasjonen krevende i mange land .	Ollu riikkaid dili váttásmahttet sihke stuorra bušeahttavuolláibáhcagat , alla bargguhisvuohta ja ekonomiija vuollegis ovdáneapmi .
Regjeringen følger handlingsregelen for en gradvis innfasing av oljeinntekter i norsk økonomi .	Ráđđehus čuovvu doaibmanjuolggadusa , man mielde norgga ekonomiijas váldet dađistaga atnui oljoboađuid .
Det bidrar til forutsigbarhet og gir handlingsrom til å møte uforutsette hendelser i framtiden .	Dat mielddisbuktá einnostahttivuođa ja addá doaibmamuni , mainna birget vuorddekeahtes dáhpáhusain boahtteáiggis .
Regjeringens forslag til budsjett gir en bruk av oljeinntekter på vel 125 milliarder kroner neste år .	Ráđđehusa bušeahttaevttohusa mielde geavahit boahtte jagi badjelaš 125 miljárdda kruvnno oljoboađuin .
Det er 26 milliarder kroner under 4-prosentbanen og utgjør 3,3 prosent av anslått kapital i Statens pensjonsfond utland .	Dat lea 26 miljárdda kruvnno 4-proseantta geidnosa vuolábealde ja lea 3,3 proseantta Stáhta olgoriikka penšunfoandda árvaluvvon kapitálas .
- Nå er det ikke tid for å tråkke på gasspedalen .	- Dál ii leat rievttes áigi lasihit leavttu .
Vi legger vekt på at budsjettet for 2013 ikke må bidra til pressproblemer i norsk økonomi .	Mii deattastit 2013 bušeahtas , ahte mii eat galgga bohciidahttit deattaváttisvuođaid norgga ruhtadillái .
Det vil gi fare for at veksten i lønninger og bolig- og eiendomspriser skyter ytterligere fart og gjøre det enda vanskeligere for konkurranseutsatt sektor .	Dat veajášedje mielddisbuktit , ahte bálkkát ja ásodat- ja opmodathattit badjánišgohtet ain garraseappot ja dagahivčče dili ain váddásabbon daid surggiide , main lea garra gilvu .
Ved å holde orden i økonomien har vi lagt til rette for nye arbeidsplasser og holdt arbeidsledigheten lav .	Go doallat ekonomiija čavga suittehiin , mii láhčit dilálašvuođaid ođđa bargosajiide ja doalahit bargguhisvuođa vuollegažžan .
Siden 2005 er det skapt om lag 340 000 nye arbeidsplasser , og to av tre har kommet i privat sektor , sier finansministeren .	2005 rájes leat ráhkaduvvon sullii 340 000 ođđa bargosaji , ja guokte golmma bargosajis leat priváhta suorggis , ruhtadanministtar čilge .
Rom for satsinger I budsjettforslaget for 2013 prioriterer Regjeringen samferdsel , forskning , samfunnssikkerhet og beredskap .	Sadji áŋgiruššamii 2013 bušeahttaárvalusas Ráđđehus vuoruha johtalusa , dutkama , servodatsihkarvuođa ja gearggusvuođa .
- Vi bedrer kvaliteten på fellesskapsløsningene ved å styrke kommuneøkonomien og helse- og omsorgssektoren , sier finansministeren .	– Mii buoridit searvevuođačovdosiid , go nannet gielddaid ruhtadili ja dearvvašvuođa- ja fuolahansuorggi , ruhtadanministtar deattasta .
Regjeringen legger opp til en reell vekst i kommunesektorens inntekter på 6,8 milliarder kroner .	Ráđđehus árvala , ahte gieldasuorggi boađuid duohta šaddan livččii 6,8 miljárdda kruvnno .
Det tilsvarer 1,8 prosent .	Dat vástida 1,8 proseantta .
Av den samlede veksten er 5 milliarder kroner økte frie inntekter .	Ollislaš šaddamis gullet 5 miljárdda kruvnno lassánan friija boađuide .
Bevilgningene til veg- , jernbane- og kystformål under Nasjonal transportplan øker med 3,4 milliarder kroner i 2013 .	, Geaidno- ruovdemáđija- ja riddoulbmiliid juolludeamit Nationála fievrridanplána olis lassánit 3,4 miljárddain kruvnnuin 2013 .
Regjeringen overoppfyller planrammen for 2010-2013 med 1,5 milliarder kroner .	Ráđđehus juolluda 1,5 miljárdda kruvnno eanet , go 2010-2013 plánarámma gáibida .
Regjeringen foreslår at sykehusene reelt skal få 1,95 milliarder kroner mer til drift .	Ráđđehus árvala , ahte buohcceviesut ožžot duohtadilis 1,95 miljárdda kruvnno eanet jođiheapmái .
Det betyr vel 2 prosent fullfinansiert vekst til pasientbehandling .	Dat mearkkaša badjelaš 2 proseantta ollásit ruhtaduvvon lassáneami divššohasaid dálkkodeapmái .
Regjeringen foreslår å styrke dagtilbudet til demente med 100 millioner kroner , samt 88 millioner kroner til 1 750 heldøgns omsorgsplasser .	Ráđđehus árvala nannet dementiijadivššohasaid beaivefálaldaga 100 miljovnnain kruvnnuin , ja juolludit 88 miljovnna kruvnno 1 750 ollesjándora fuolahansadjái .
Regjeringen foreslår 1,4 milliarder kroner mer til forskning .	Ráđđehus árvala juolludit 1,4 miljárdda kruvnno eanet dutkamii .
Dette gir en anslått forskningsinnsats på 27 milliarder kroner og en samlet realvekst på 32 prosent under denne Regjeringen .	Dat mielddisbuktá , ahte árvaluvvon dutkanáŋgiruššan lea 27 miljárdda kruvnno ja ahte oppalaš reálašaddan lea 32 proseantta dán Ráđđehusa áigge .
Det legges til rette for 3 250 flere studieplasser og bygging av 1 000 nye studentboliger .	Láhčit dilálašvuođaid 3 250 ođđa oahpposadjái ja 1 000 ođđa studeantaásodaga huksemii .
Grunnopplæringen styrkes med 483 millioner kroner .	Vuođđooahpahusa nannejit 483 miljovnnain kruvnnuin .
Regjeringen styrker samfunnsikkerheten og beredskapen betydelig .	Ráđđehus nanne mealgat servodatsihkarvuođa ja gearggusvuođa .
Regjeringen vil legge til rette for at nye redningshelikoptre skal kunne leveres i perioden 2016-2020 og tar sikte på kontraktsinngåelse i 2013 .	Ráđđehus háliida láhčit dilálašvuođaid dasa , ahte ođđa gádjunhelikopteriid sáhttet doaimmahit áigodagas 2016-2020 ja soahpamuša galget čállit vuollái 2013 .
Regjeringen vil øke bevilgninger til dagens redningshelikoptre slik at beredskapen kan opprettholdes fram til nye redningshelikoptre er på plass .	Ráđđehus áigu lasihit dálá gádjunhelikopteriid doarjaga , nu ahte sáhttit doalahit gearggusvuođa dassáigo ođđa gádjunhelikopterat leat doaimmas .
Det foreslås også å øke bevilgningene til IKT i politiet og til ansettelser av nyutdannende polititjenestemenn .	Árvalit maid lasihit politiija DGT-juolludemiid ja juolludemiid aiddo oahpus geargan politiijavirgealbmáid bálkáheapmái .
Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap og Justis- og beredskapsdepartementet styrkes .	Servodatsihkarvuođa ja gearggusvuođa direktoráhtta ja Justis- ja gearggusvuođadepartemeanta nannejuvvojit .
Regjeringen følger opp målet for bistand og foreslår en bevilgning tilsvarende 1 prosent av anslått bruttonasjonalinntekt .	Ráđđehus čuovvula ovddidanveahki ulbmila ja árvala juolludit doarjjan 1 proseantta árvaluvvon bruttonationálaboađus .
Det gir en økning av bistandsbudsjettet på 2,4 milliarder kroner .	Dat lasiha ovddidanveahki bušeahta 2,4 miljárddain kruvnnuin .
Kulturløftet om at 1 prosent av statsbudsjettets utgifter skal gå til kulturformål innen 2014 i rute .	, Kulturlohpádus man mielde 1 proseanta stáhtabušeahta goluin geavahuvvo kulturulbmiliidda ovdal 2014 , lea ollašuvvan dán muddui .
Bevilgningene som inngår i løftet øker med 889 millioner kroner .	Juolludeamit , maidda lohpádus guoská , lassánit 889 miljovnnain kruvnnuin .
Momskompensasjonen til frivillighet øker med vel 320 millioner kroner .	Eaktodáhtolašvuođa lassiárvodivatbuhtadus lassána badjelaš 320 miljovnnain kruvnnuin .
Regjeringen fortsetter innsatsen for å forbedre og fornye offentlig sektor .	Ráđđehus áŋgiruššá viidáseappot almmolaš suorggi buoridemiin ja ođasmahttimiin .
Med bevilgningen til EDAG og Altinn på til sammen 413 millioner kroner gjør vi kontakten med det offentlige enklere .	Juolludit oktiibuot 413 miljovnna kruvnno EGBA ( dárogillii EDAG ) ja Altinn doaimmaide , maiguin álkidahttet gulahallama almmolaš eiseválddiiguin .
Regjeringen foreslår 736 millioner til et IKT-moderniseringsprosjekt i Arbeids- og velferdsetaten .	Ráđđehus árvala juolludit 736 miljovnna Bargo- ja čálgoetáhta DGT-ođasmahttinprošektii .
Skattesystemet forbedres og gebyrer reduseres	Buoridit vearrovuogádaga ja geahpedit divadiid
Regjeringen holder skatteløftet , slik at skattenivået fortsatt er på 2004-nivå .	Ráđđehus doallá vearrolohpádusa , man mielde vearuhandássi bissu 2004-dásis .
Det legges ikke opp til større systemendringer i årets skatte- og avgiftsopplegg , men Regjeringen foreslår viktige forbedringer på enkelte områder .	Jagi vearuin ja divadiin eai árval stuorát vuogádatrievdadusaid , muhto Ráđđehus árvala buoridit ovttaskas surggiid .
Blant annet demper Regjeringen insentivene til å plassere penger i eiendom ved å øke ligningsverdiene av næringseiendom og sekundærbolig fra 40 til 50 prosent av anslått markedsverdi .	Ráđđehus váiduda earret eará ruđaid sajušteami opmodagaide dan láhkai , ahte dat bajida ealáhusopmodagaid ja nuppi ásodagaid livnnetárvvuid 40 proseanttas 50 prosentii márkanárvvus .
Samtidig foreslår Regjeringen å øke bunnfradraget i formueskatten fra 750 000 kroner til 870 000 kroner .	Seammás Ráđđehus árvala lasihit opmodatvearu vuođđovuoládusa 750 000 kruvnnos 870 000 kruvdnui .
Dermed vil 50 000 færre betale formueskatt i 2013 og andelen skattytere som betaler formueskatt blir redusert til 16 prosent .	Dan láhkai eai dárbbaš 50 000 olbmo šat máksit opmodatvearu 2013 ja daid vearromáksiid oassi , geat mákset opmodatvearu , geahppána 16 prosentii .
- Vi reduserer sektoravgifter og overprisede gebyrer med om lag 565 millioner kroner , herunder tinglysningsgebyret .	- Mii vuolidit suorgedivadiid ja divadiid , maid haddi lea biddjojuvvon menddo bajás , sullii 565 miljovnnain kruvnnuin , ovdamearkka dihte vuolidit diggelogahallandivada .
Samlet har vi siden 2007 redusert overprisede gebyrer med 1,2 milliarder kroner , sier Sigbjørn Johnsen .	Mii leat 2007 rájes vuolidan oktiibuot 1,2 miljárddain kruvnnuin divadiid , maid haddi lea leamaš menddo allat , Sigbjørn Johnsen dadjala .
Dokumenter : Nasjonalbudsjettet 2013 Statsbudsjettet 2013 Skatter og avgifter 2013	Dokumeanttat : 2013 nationálabušeahtta 2013 stáhtabušeahtta 2013 vearut ja divadat
Finansdepartementets fagproposisjon ( budsjett for Finansdepartementet og etater under departementet )	Ruhtadandepartemeantta fágaproposišuvdna ( Ruhtadandepartemeantta ja dan vuollásaš etáhtaid bušeahtta )
Finanstale Pressehefte	Ruhtadansáhkavuorru Preassagihpa
Pressemeldinger : Pressemelding 32/2012 : Regjeringen investerer i velferd og arbeid Pressemelding 33/2012 : Regjeringens forslag til skatte- og avgiftsopplegg for 2013 Pressemelding 34/2012 : Overprisede gebyrer reduseres Pressemelding 35/2012 : Omregistreringsavgiften reduseres kraftig og miljøprofilen styrkes Pressemelding 36/2012 : Forbedringer i formuesskatten Pressemelding 37/2012 : Tiltak mot skatteunndragelser i drosjenæringen	Preassadieđáhusat : Preassadieđáhus 32/2012 : Ráđđehus investere čálgui ja bargui Preassadieđáhus 33/2012 : Ráđđehusa 2013 vearro- ja divatárvalusat Preassadieđáhus 34/2012 : Vuolidit menddo alla divadiid Preassadieđáhus 35/2012 : Ođđasit registrerema divat vuoliduvvo sakka ja birasprofiila nannejuvvo Preassadieđáhus 36/2012 : Opmodatvearru buoriduvvo Preassadieđáhus 37/2012 : Doaimmat droššeealáhusa vearrobeaitima vuostá
Bilkalkulator	Biilakalkuláhtor
Nr. : 11/09	Nr. : 11/09
Regjeringen legger fram tiltak for arbeid	Ráđđehus bidjá ovdan doaibmabijuid bargosajiid nannemii
- Arbeid for alle er jobb nummer én .	- Bargu buohkaide lea vuosttamuš ulbmil .
Derfor legger regjeringen i dag fram tiltak for å trygge eksisterende arbeidsplasser og skape nye .	Danne ráđđehus odne bidjá ovdan doaibmabijuid mat galget bisuhit dáláš bargosajiid ja vuođđudit ođđage .
Vi foreslår endringer i statsbudsjettet for 2009 som vil dempe virkningene av det internasjonale økonomiske tilbakeslaget , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Mii jagi 2009 stáhtabušehttii árvalit nuppástusaid mat váidudit riikkaidgaskasaš ekonomiija hedjoneami , cealká stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
Se presentasjonen av tiltakspakken på Nett-TV	Geahča doaibmabidjopáhka čilgehusa Neahtta-TV :
Finansminister Kristin Halvorsen , statsminister Jens Stoltenberg og samferdselsminister Liv Signe Navarsete på vei til presentasjonen av tiltakspakken .	Finánsaministtar Kristin Halvorsen , stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja johtalusministtar Liv Signe Navarsete mannamin čilget doaibmabidjopáhka .
Kraftigste tiltak på over 30 år - Dette er de kraftigste tiltakene som er foreslått mot arbeidsløshet på over 30 år og blant de sterkeste virkemidlene i et internasjonalt perspektiv .	Beaktileamos doaibmabijut mat leat leamaš badjel 30 jahkái - Dát leat beaktileamos doaibmabijut mat 30 jahkái leat árvaluvvon bargguhisvuođa vuostái , ja fámoleamos váikkuhangaskaoamit riikkaidgaskasaš perspektiivvas .
Regjeringen følger utviklingen i norsk økonomi svært nøye , og vi vil komme tilbake med ytterligere tiltak hvis behovet tilsier det , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Ráđđehus čuovvu hui dárkilit norgalaš ekonomiija ovdáneami , ja mii máhccat eanet doaibmabijuiguin jos dárbu šaddá dasa , cealká stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
- Regjeringen foreslår nye tiltak for 20 milliarder kroner .	- Ráđđehus árvala 20 miljárdda ruvdnosaš ođđa doaibmabijuid .
Av dette er 16 ž milliarder kroner nye tiltak på budsjettets utgiftsside og 3 ŧ milliarder kroner målrettede skatteletter for næringslivet .	Dain leat 16 ž miljárdda ruvnnu ođđa doaibmabijut mat leat bušeahta gollooasis , ja 3 ŧ miljárdda ruvnnu leat ealáhusdoaimmaid vástesaš ulbmálaš vearrogeahpedusat .
Bruken av oljeinntekter anslås nå å øke med 43 milliarder kroner fra i fjor til i år .	Oljodinestusaid geavaheapmi rehkenastojuvvo lassánit 43 miljárdda ruvnnuin diimmážis dán jahkái .
Dette gir omfattende tiltak for arbeid , velferd og miljø .	Dát mearkkaša viiddis doaibmabijuid bargosajiid , čálggu ja birrasa várás .
I tillegg vil Regjeringen legge fram nye tiltak for å styrke bankenes utlånsevne den 9. februar , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Lassin Ráđđehus áigu guovvamánu 9. b. bidjat ovdan ođđa doaibmabijuid mat nannešedje báŋkkuid loatnaaddinvuoimmi , cealká finánsaministtar Kristin Halvorsen .
Satsing på kommuner , bygg og samferdsel - Vi skal bekjempe arbeidsløshet og ruste opp landet vårt .	Áŋgiruššamat suohkaniid , huksemiid ja johtalusa ávkin - Mii áigut bargat bargguhisvuođa vuostái ja rustet riikamet .
Kommunene er viktige samarbeidspartnere .	Suohkanat leat deaŧalaš ovttasbarganguoimmit .
Derfor øker vi kommunenes budsjetter med 6,4 milliarder kroner .	Danne mii stuorrudit suohkaniid bušeahtaid 6,4 miljárdda ruvnnuin .
Dermed kan vi pusse opp og bygge nye skoler , sykehjem og kirker , sier samferdselsminister Liv Signe Navarsete .	Deba mii sáhttitge ođasmahttit ja hukset ođđa skuvllaid , buohccesiiddaid ja girkuid , cealká johtalusministtar Liv Signe Navarsete .
- Vi skal vedlikeholde og investere i jernbane , veier og havner over hele landet og øker samferdselsbudsjettet med 3,8 milliarder kroner .	- Mii áigut ortnegis doallat ja ruhtadit ruovderaŧiid , geainnuid ja hámmaniid miehtá riikka , ja stuorrudit johtalusbušeahta 3,8 miljárdda ruvnnuin .
Vi skal framskynde , pusse opp og sette i gang nye byggeprosjekter for 2,8 milliarder kroner .	Mii áigut jođálmahttit , divodit ja álggahit ođđa huksenprošeavttaid 2,8 miljárdda ruvnnuin .
Da sikrer vi bedre høgskoler og universiteter , sykehus , idrettsanlegg , fengsler og kulturbygg for framtida , understreker samferdselsminister Liv Signe Navarsete .	Dalle mii dáhkidit boahtteáiggi oažžut buoret allaskuvllaid ja universitehtaid , buohcceviesuid , valáštallanrusttegiid , giddagasaid ja kulturvisttiid , deattuha johtalusministtar Liv Signe Navarsete .
- Tiltakene vi i dag legger fram , kommer næringslivet over hele landet til gode .	- Doaibmabijut maid mii odne bidjat ovdan , šaddet ealáhusdoaimmaide ávkin miehtá riikka .
Det er en god distriktsprofil både i kommunesatsingen , samferdselsatsingen og i skattetiltakene , sier samferdselsministeren .	Buorre guovloprofiila lea sihke suohkan- ja johtalusáŋgiruššamis , ja vearrodoaibmabijuinge , cealká johtalusministtar .
Grønn profil - Vi skal ruste opp Norge ved å redusere klimagassutslipp og satse på miljø .	Ruonas profiila - Mii áigut rustet Norgga dainna lágiin ahte mii geahpedit dálkkádatgássaid luoitimiid ja váldit eambbo vuhtii birrasa .
Det er en klar , grønn profil på tiltakene .	Čielga ja ruonas profiila lea doaibmabijuide .
Vi øker innsatsen for energiøkonomisering og for ny , fornybar energi med 1,2 milliarder kroner .	Mii buoridit áŋgiruššama energiijaseastimis ja ođđa ođasmuvvi energiija geavaheamis 1,2 miljárdda ruvnnuin .
Dermed følger også tiltakene opp den brede enigheten fra klimaforliket i Stortinget .	Deba dát doaibmabijut čuvvotge dan govda ovttamielalašvuođa mii Stuorradikkis lea dálkkádatsoabadis .
Vi styrker arbeidet for å ta vare på kulturminner i Kulturminneåret og vi øker innsatsen for å holde strandsoner og nasjonalparker i stand for folk flest , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Mii nannet barggu mainna váldit vára kulturmuittuin Kulturmuitojagi , ja mii bidjat eanet searaid bisuhit gáddeguovlluid ja suodjaluvvon guovlluid ortnegis eanaš olbmuid várás , cealká finánsaministtar Kristin Halvorsen .
- Vi skal bygge ladestasjoner for el-biler og satse på bioenergi og forskning på havvindmøller .	- Mii áigut hukset deavdinstašuvnnaid el-biillaid várás ja doarjut bioenergiija ja áhpemilluid dutkamiid .
Styrking av jernbanen og gang- og sykkelveier er en svært viktig del av økningen på samferdselsbudsjettet .	Ruovderaŧi ja vázzin- ja sihkkelastinbálgáid nanusmahttin lea deaŧalaš oassi johtalusbušeahta stuorrudeamis .
Vedlikeholds- og byggeprosjektene sikrer oss også mer energieffektive bygg og bedre inneklima fordi de vil følge nye byggeforskrifter , påpeker finansministeren .	Ortnegisdoallan- ja huksenprošeavttat maid sihkkarastet midjiide eambbo energiijabeaktilis ráhkadusaid ja buoret siskkáldas áimmu dainnago dat čuvvot ođđa huksennjuolggadusaid , deattuha finánsaministtar .
Arbeid , omstilling og kompetanse - Vi satser på omstilling og nyskaping i næringslivet med mer enn 2 mrd kroner .	Bargu , nuppástuvvan ja máhttu - Mii áŋgiruššat eanebuin go 2 miljárdda ruvnnuin ealáhusdoaimmaid nuppástuvvamii ja ođđa hutkagiid čađaheapmái .
I tillegg kommer økte lånerammer og lavere skatt til bedriftene .	Lassin bohtet viiddiduvvon loatnarámat ja unniduvvon vearut fitnodagaide .
Vi styrker Innovasjon Norge , Argentum og GIEK .	Mii nannet Innovasjon Norge , Argentum ja GIEK ásahusaid .
Bevilgningene til NAV økes for å følge opp de som blir arbeidsløse , vi forbedrer permitteringsregelverket og øker tilskuddet til lærlinger .	NAV vástesaš juolludeamit stuoriduvvojit doarjun dihtii sin guđet masset bargosajiset , mii buoridit permihttennjuolggadusaid ja stuorrudit doarjagiid fidnohárjehalliide .
Økt innsats på ulike områder vil sikre aktive statlige tiltak overfor bedrifter , bransjer og regioner som rammes av arbeidsløshet og som må ruste seg for framtida , sier samferdselsminister Liv Signe Navarsete .	Eambbo áŋgiruššan sierranas surggiin sihkkarastá aktiiva stáhtalaš doaibmabijuid fitnodagaid , fidnosurggiid ja guovlluid várás maidda bargguhisvuohta čuohcá , ja mat danne fertejit ráhkkanit boahtteáigái , cealká johtalusministtar Liv Signe Navarsete .
Konjunkturavhengig skattelette - Vi innfører en konjunkturavhengig skattelette for 2008 og 2009 for å hjelpe bedrifter som er lønnsomme på sikt gjennom vanskelige tider .	Konjunktuvrrain sorjájeaddji vearrogeahpedeapmi - Mii álggahit konjunktuvrrain sorjájeaddji vearrogeahpedeami jagiide 2008 ja 2009 veahkehan dihtii guhkibu vuollái gánnáhahtti fitnodagaid ceavzit goviid čađa .
Forslaget gir bedriftene en midlertidig mulighet til å tilbakeføre underskudd på inntil 5 millioner kroner .	Árvalus addá fitnodagaide gaskaboddasaš vejolašvuođa máhcahit vuollebáhcagiid mat leat gitta 5 miljon ruvnnu sturrosaččat .
Samlet og for begge år gir dette minst 7 milliarder kroner i lavere skatter og styrket likviditet for bedriftene .	Buohkanassii ja goappašiid jagiide dat dahket unnimusat 7 miljárdda ruvnnu unnit vearuid ja nannejit fitnodagaid reaidaruhtadili .
Den bokførte virkningen i 2009 er 3 ŧ milliarder kroner i lavere skatteinntekter , sier finansminister Kristin Halvorsen .	Girjái fievrriduvvon váikkuhus lea jagi 2009 3 ŧ miljárdda ruvnnu unnit vearrodinestus , cealká finánsaministtar Kristin Halvorsen .
- Vi har hatt en omfattende kontakt med bedrifter , organisasjoner og næringsliv for å høre hvor skoen trykker og for å sette sammen en best mulig pakke av tiltak .	Dárbu lasi doaibmabijuide - Mis lea leamaš viiddis oktavuohta fitnodagaide , organisašuvnnaide ja ealáhusdoaimmaide gullan dihtii gokko losáš lea ja vai sáhttit ráhkadit nu buori doaibmabidjopáhka go vejolaš .
Det har vært en god dialog med opposisjonen , og dette er reflektert i Regjeringens forslag .	Buorit gulahallamat leat leamaš opposišuvnnain , ja dat oidno Ráđđehusa árvalusas .
Regjeringen og Norges Bank har tidligere gjennomført tiltak rettet spesielt mot finanssektoren og penge- og kredittmarkedene .	Ráđđehus ja Norgga báŋku leat ovdal čađahan doaibmabijuid erenoamážit finánsasuorggi ja ruhta- ja kredihttamárkaniid várás .
Regjeringen legger fram nye tiltak 9. februar for å styrke bankenes utlånsevne , slik at næringslivet og husholdningene lettere skal få nye lån , sier finansministeren .	Ráđđehus bidjá ovdan ođđa doaibmabijuid guovvamánu 9. b. nannen dihtii báŋkkuid loatnaaddinvuoimmi , vai ealáhusdoaimmat ja dállodoalut álkibut sáhttet oažžut ođđa loanaid , cealká finánsaministtar .
Regjeringen støtter etableringen av Senter for konkurransepolitikk i Bergen	Ráđđehus doarju gilvopolitihka guovddáža ásaheami Bergenii
- Vi støtter oppstarten av et nasjonalt senter for konkurransepolitikk i Bergen .	- Mii doarjut riikkaviidosaš gilvopolitihka guovddáža ásaheami Bergenii .
Forutsetningene for å bygge opp et slik nasjonalt senter i Bergen er svært gode .	Dakkár riikkaviidosaš guovddáža huksemii leat hui buorit eavttut Bergenis .
Byen har et omfattende akademisk miljø med interesse for og kunnskaper om konkurranseøkonomi og konkurranserett , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Doppe lea viiddis akademiijabiras , mas lea beroštupmi ja máhttu gilvoekonomiija ja gilvovuoigatvuođaid hárrái , ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud dadjala .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet støtter oppstarten av senteret med 500.000 kroner .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta doarju guovddáža álggaheami 500.000 kruvnnuin .
Planene om å etablere et nasjonalt senter for konkurransepolitikk ble lansert av konkurransedirektør Knut Eggum Johansen under et seminar torsdag 17. mars .	Gilvopolitihka riikkaviidosaš guovddaža ásahanplána ovddidii gilvodirektevra Knut Eggum Johansen duorastaga njukčamánu 17. beaivvi semináras .
Senteret skal etableres av Konkurransetilsynet i samarbeid med Universitetet i Bergen ( UiB ) og Norges Handelshøyskole ( NHH ) .	Guovddáža ásaha Gilvobearráigeahčču ovttasbarggus Bergena universitehtain ( UiB ) ja Norgga gávpeallaskuvllain ( NHH ) .
- Vår ambisjon er å gjøre Bergen til en hovedstad for konkurransepolitikk – ikke bare i Norge , men i Norden og på sikt kanskje også i Europa , sier konkurransedirektør Knut Eggum Johansen .	- Min áigumuš lea dahkat Bergena gilvopolitihka guovddážin – ii dušše Norggas , muhto Davviriikkain ja áiggi mielde kánske maiddái Eurohpás , gilvodirektevra Knut Eggum Johansen cealká .
Etableringen av senteret vil bidra til mer tverrfaglighet og samarbeid : - Konkurransepolitikk er tverrfaglig , og det er viktig å sikre samspillet mellom fagfeltene juss og økonomi .	Guovddáža ásaheapmi mielddisbuktá eanet ovttasdoaibmama fágaid gaskii : - Gilvopolitihkka lea fágaidgaskasaš ja lea mávssolaš sihkkarastit juridihka ja ekonomiija fágasurggiid ovttasdoaibmama .
Det nye senteret skal bygge videre på kompetansen som allerede finnes ved UiB , NHH og Konkurransetilsynet , sier Eggum Johansen .	Ođđa guovddáš bargagoahtá dan gealbbu vuođul , mii UiB , NHH ja Gilvobearráigeahčču vuogádagas jo lea , Eggum Johansen dadjala .
Bergen Centre for Competition Law and Economics ( BECCLE ) skal blant annet samle de faste faglige ansatte ved UiB og NHH , postdocs og doktorgradsstipendiater som jobber med konkurransepolitiske spørsmål i ett miljø .	Bergen Centre for Competition Law and Economics ( BECCLE ) galgá earret eará fátmmastit UiB ja NHH bissovaš fágabargiid , postdoc-bargiid ja doavttirgrádastipendiáhtaid , geat barget gilvopolitihka gažaldagaiguin birrasis .
Senteret skal spille en aktiv rolle både i forskning og undervisning og ved å arrangere seminarer og konferanser innen fagfeltet konkurransepolitikk .	Guovddážis galgá leat aktiiva rolla sihke dutkamis ja oahpahusas , ja dat galgá lágidit semináraid ja konferánssaid gilvopolitihka fágasuorggis .
Nyheten om senteret ble sluppet på et seminar arrangert av Konkurransetilsynet i forbindelse med at Knut Eggum Johansen slutter som konkurransedirektør ved utgangen av mars .	Ođas guovddáža birra almmuhuvvui semináras , maid Gilvobearráigeahčču lágidii dan oktavuođas , ahte Knut Eggum Johansen heaitá gilvodirektevran njukčamánu loahpas .
Nr. : 51	Nr. : 51
Regjeringen utarbeider handlingsplan for samisk språk	Ráđđehus ráhkadahttá sámegiela doaibmaplána
- Samisk språk skal ha en sikker framtid i Norge .	- Sámegielas galgá leat sihkkaris boahtteáigi Norggas .
Regjeringen vil invitere Sametinget til et samarbeid for å utvikle en handlingsplan for samisk språk , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Ráđđehus áigu bovdet Sámedikki ovttasbargui ovddidit sámegiela doaibmaplána , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen .
– De siste årene er det satt i gang en rekke tiltak for å styrke og utvikle samisk språk i mange sektorer .	– Maŋimus jagiid leat máŋga doaibmabiju álggahuvvon nannen ja ovddidan dihtii sámegiela ollu surggiin .
Et helhetlig fokus på samisk språk vil kunne avdekke områder hvor innsatsen ikke i tilfredsstillende grad har nådd målgruppen , og eventuelle svakheter i innsatsområder .	Sámegiela ollislaš čalmmusteapmi govččastahttá surgiid main rahčan ii doarvái bures leat ollán ulbmiljovkui , ja dat govččastahttá vejolaš váilliid áŋgiruššansurggiin .
Særlig i forhold til sørsamisk , lulesamisk og østsamisk er det nødvendig med snarlige tiltak , sier Hanssen .	Erenoamážit lullisámegiela , julevsámegiela ja nuortalašgiela várás lea dárbu čađahit doaibmabijuid fargga , dadjá Hanssen .
- Samisk er minoritetsspråk i Norge , Sverige , Finland og Russland .	– Sámegiella lea unnitlohkogiella Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
For at innsatsen med å styrke samisk språk skal ha virkning , må vi også samarbeide over landegrensene , både på kommunalt , regionalt og statlig nivå , sier Hanssen .	Vai sámegiela áŋgiruššan váikkuha bures , lea dárbu bargat ovttas riikarájáid rastá , sihke gielddalaš , guvllolaš ja stáhtalaš dásis , dadjá Hanssen .
I stortingsmeldingen om samepolitikken fokuser regjeringen særlig på betydningen av å styrke samisk språk i offentlig forvalting og tjenesteyting .	Stuorradiggedieđáhusas sámepolitihka birra čalmmusta ráđđehus erenoamážit mávssolašvuođa nannet sámegiela almmolaš hálddašeamis ja bálvalusfállamis .
Regjeringen vil at samisk skal være et levende språk , og da må språket være i aktiv bruk .	Ráđđehus háliida ahte sámegiella galgá leat ealli giella , ja dalle ferte giella leat geavahusas .
Samisk språk skal kunne benyttes på alle samfunnsarenaer , og det skal være synlig , Sier arbeids- og inkluderingsministeren .	Sámegiela galgá sáhttit geavahit buot servodatarenain , ja dat galgá leat oidnosis , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar .
Det er avgjørende at det finnes gode samiskspråklige tilbud i barnehager og skoler .	Mearrideaddji dehálaš lea ahte buorit sámegielat fálaldagat leat mánáidgárddiin ja skuvllain .
Vitaliseringen av samisk språk må ytterligere stimuleres gjennom at det legges bedre til rette for samiskopplæring gjennom hele skoleløpet .	Galgá vel eambbo váikkuhit sámegiela ealáskahttimii dan láhkai ahte láhččojuvvojit buoret vejolašvuođat oahppat sámegiela miehtá skuvlavázzináiggi .
Det må legges til rette for opplæring i samisk for voksne samer som har mistet morsmålet sitt , og lese- og skriveopplæring for voksne samer som snakker samisk .	Dárbu lea addit fálaldaga oahpahallat sámegiela daidda ráves sámiide geat leat massán iežaset eatnigiela , ja sámegielhálli ráves sámiide vejolašvuođa ohpahallat lohkat ja čállit .
Det er stor mangel på personer med kompetanse i samisk språk i Norge , som barnehagepersonell , lærere , lærebokforfattere , oversettere , tolker , innen helse- og sosialvesenet og på en rekke andre samfunnsområder .	Norggas váilot odne ollu bargit geat hálddašit sámegiela , nu mo mánáidgárdebargit , oahpaheaddjit , oahppogirječállit , jorgaleaddjit , dulkkat , dearvvašvuođa- ja sosiálalágadusas ja ollu eará sevodatsurggiin .
Mulige tiltak for å bedre rekrutteringen til samiskspråklige utdanninger og utdanning i samisk språk vil derfor også være et viktig tema i handlingsplanen .	Danne šaddet doaibmaplána dehálaš fáddán vejolaš doaibmabijut mat galget oaččohit eanebuid váldit sámegielat oahpuid ja sámegiela oahpu .
Arenaer som samiske språk- og kultursentra spiller her en viktig rolle .	Dakkár arenat go sámi giella- ja kulturguovddážat leat dalle dehálaččat .
Regjeringen vil fulldigitalisere forvaltningen	Ráđđehus áigu ollásit digitaliseret hálddašeami
Vi vil nå gjøre digital post til hovedregelen i kontakten mellom folk og forvaltning , sa statsminister Jens Stoltenberg under presentasjonen av regjeringens digitaliseringsprogram " På nett med innbyggerne " i dag .	- Mii áigut digitála poastta dahkat dábálaš gulahallanvuohkin álbmoga ja hálddašeami gaskkas , celkkii stáhtaministtar Jens Stoltenberg go otne ovddidii ráđđehusa digitaliserenprográmma » På nett med innbyggerne » .
Han varslet at den neste store reformen for regjeringen er fulldigitaliseringen av offentlig sektor .	Son almmuhii ahte ráđđehusa boahtte stuorra ođastus lea almmolaš suorggi ollásit digitaliseren .
Innbyggerne må aktivt velge papirbaserte løsninger hvis de foretrekker det .	Digitála gulahallan galgá leat dábálaš go hálddašemiin lea oktavuohta .
- Vi skal bruke informasjonsteknologi for å gjøre offentlige tjenester bedre , enklere og mer effektive .	Heivvolaš bálvalusat galget fállojuvvot digitálalaččat ja gulahaladettiin hálddašemiin galgá dát dábálaš gulahallanvuohki .
Vi vil møte folk og næringsliv der de er , når de ønsker .	Ássit sáhttet válljet báberčovdosiid jos dan háliidit .
Med en digitalisert forvaltning vil vi effektivisere måten det offentlige jobber på og frigjøre ressurser til de store velferdsoppgavene , sa statsminister Jens Stoltenberg under presentasjonen av regjeringens nye digitaliseringsprogram i dag .	Mii háliidat deaivat olbmuid ja ealáhuseallima doppe gos sii leat ja goas sidjiide heive . Digitála hálddašemiin mii beavttálmahttit almmolaš suorggi bargovugiid ja luvvet resurssaid stuora čálgodoaimmaide , dajai stáhtaministtar Jens Stoltenberg otne almmuhettiin ráđđehusa ođđa digitaliserenprográmma .
Det blir også en felles ordning for kontaktinformasjon og reservasjon mot digital post .	Oktavuođadieđuide ásahuvvo maid oktasaš ortnet ja digitála poastta ektui várašupmi .
Mange tjenester er allerede digitalisert , men potensialet er fremdeles stort .	Olu bálvalusat leat juo digitaliserejuvvon , muhto ain lea buoridanmunni .
Brev , skjema og faktura skal som hovedregel mottas , behandles og sendes ut digitalt .	Váldonjuolggadussan lea ahte reivvet , skovit ja rehkegat galget vuostái váldojuvvot , meannuduvvot ja sáddejuvvot digitálalaččat .
Automatisert saksbehandling skal benyttes der det er hensiktsmessig .	Automáhtalaš áššemeannudeapmi galgá geavahuvvot jos dat heive buoremusat .
For å oppnå dette tar regjeringen blant annet sikte på at digital post skal overta for brevpost .	Jos dán galggaš olahit , de ráđđehus háliida earret eará molsut báberpoastta digitála poasttain .
- Nitti prosent av oss bruker internett hver dag .	- Okcilogi proseantta álbmogis geavaha interneahta beaivválaččat .
Nå ønsker vi at staten fullt ut digitaliserer tjenestene sine og kommuniserer på en god måte med brukerne , der de er , nemlig på nettet .	Dál háliidat ahte stáhta ollásit digitalisere bálvalusaidis ja gulahallá geavaheddjiiguin vuohkasit , doppe gos sii leat , namalassii neahtas .
Det tror jeg de forventer , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Jáhkán ahte sii dán vurdet , logai ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
Følgende prinsipper ligger til grunn for regjeringens arbeid med fremtidens digitale forvaltning :	Čuovvovaš prinsihpat galget vuođđun ráđđehusa boahtteáiggi hálddašeami digitaliseremis :
Digital kommunikasjon skal være hovedregelen for kontakt med forvaltningen	Digitála gulahallan galgá leat dábálaš go hálddašemiin lea oktavuohta
Forvaltningen skal tilby helhetlige og brukervennlige digitale tjenester .	Hálddašeapmi galgá fállat dievaslaš ja áddehahtti digitála bálvalusaid
Innlogging til offentlige nettjenester skal være enkel og sikker .	Goallosteapmi almmolaš neahttabáikkiide galgá leat álki ja sihkkar .
Alle innbyggere og bedrifter skal få post fra forvaltningen i én sikker , digital postkasse .	Buot ássit ja fitnodagat galget hálddašeamis oažžut poastta sihkkaris digitála poastakássii .
Innbyggere og bedrifter skal få varsling på sms og e-post .	Ássit ja fitnodagat galget dieđihuvvot sms ja e-poastta bokte .
Innbyggere skal få hjelp til å finne fram til og bruke digitale tjenester .	Ássit galget oažžut rávvagiid mo gávdnat ja geavahit digitála bálvalusaid .
Utvikling av IKT-løsninger skal sees i sammenheng med forvaltningens arbeidsprosesser og organisering .	DGT-čovdosiid ovddideapmi galgá gehččojuvvot hálddašeami bargoproseassaid ja organiserema ektui .
Hensyn til personvern og informasjonssikkerhet skal ivaretas .	Personsuodjalus ja diehtosihkkarvuohta galgá váldojuvvot vuhtii .
Digitaliseringstiltak som har betydning for flere tjenester , skal samordnes .	Digitaliserendoaibmabijut main lea mearkkašupmi eanet bálvalusaide galget ovttastahttojuvvot .
Regjeringen arbeider også med en strategi for IKT og verdiskaping som blir lagt fram i løpet av 2012 – " Digital agenda " .	Ráđđehus lea maid bargamin DGT ja árvoháhkama strategiijain mii almmuhuvvo jagi 2012 mielde – » Digital agenda ” .
Nr. : 45/2012	Nr. : 45/2012
Regjeringen vil fulldigitalisere forvaltningen	Ráđđehus áigu ollásit digitaliseret hálddašeami
- Vi vil nå gjøre digital post til hovedregelen i kontakten mellom folk og forvaltning , sa statsminister Jens Stoltenberg under presentasjonen av regjeringens digitaliseringsprogram « På nett med innbyggerne » i dag .	- Mii áigut digitála poastta dahkat dábálaš gulahallanvuohkin álbmoga ja hálddašeami gaskkas , celkkii stáhtaministtar Jens Stoltenberg go otne ovddidii ráđđehusa digitaliserenprográmma » På nett med innbyggerne » .
Han varslet at den neste store reformen for regjeringen er fulldigitaliseringen av offentlig sektor .	Son almmuhii ahte ráđđehusa boahtte stuorra ođastus lea almmolaš suorggi ollásit digitaliseren .
Innbyggerne må aktivt velge papirbaserte løsninger hvis de foretrekker det .	Digitála gulahallan galgá leat dábálaš go hálddašemiin lea oktavuohta .
- Vi skal bruke informasjonsteknologi for å gjøre offentlige tjenester bedre , enklere og mer effektive .	Heivvolaš bálvalusat galget fállojuvvot digitálalaččat ja gulahaladettiin hálddašemiin galgá dát dábálaš gulahallanvuohki .
Vi vil møte folk og næringsliv der de er , når de ønsker .	Ássit sáhttet válljet báberčovdosiid jos dan háliidit .
Med en digitalisert forvaltning vil vi effektivisere måten det offentlige jobber på og frigjøre ressurser til de store velferdsoppgavene , sa statsminister Jens Stoltenberg under presentasjonen av regjeringens nye digitaliseringsprogram i dag .	Mii háliidat deaivat olbmuid ja ealáhuseallima doppe gos sii leat ja goas sidjiide heive . Digitála hálddašemiin mii beavttálmahttit almmolaš suorggi bargovugiid ja luvvet resurssaid stuora čálgodoaimmaide , dajai stáhtaministtar Jens Stoltenberg otne almmuhettiin ráđđehusa ođđa digitaliserenprográmma .
Det blir også en felles ordning for kontaktinformasjon og reservasjon mot digital post .	Oktavuođadieđuide ásahuvvo maid oktasaš ortnet ja digitála poastta ektui várašupmi .
Mange tjenester er allerede digitalisert , men potensialet er fremdeles stort .	Olu bálvalusat leat juo digitaliserejuvvon , muhto ain lea buoridanmunni .
Brev , skjema og faktura skal som hovedregel mottas , behandles og sendes ut digitalt .	Váldonjuolggadussan lea ahte reivvet , skovit ja rehkegat galget vuostái váldojuvvot , meannuduvvot ja sáddejuvvot digitálalaččat .
Automatisert saksbehandling skal benyttes der det er hensiktsmessig .	Automáhtalaš áššemeannudeapmi galgá geavahuvvot jos dat heive buoremusat .
For å oppnå dette tar regjeringen blant annet sikte på at digital post skal overta for brevpost .	Jos dán galggaš olahit , de ráđđehus háliida earret eará molsut báberpoastta digitála poasttain .
- Nitti prosent av oss bruker internett hver dag .	- Okcilogi proseantta álbmogis geavaha interneahta beaivválaččat .
Nå ønsker vi at staten fullt ut digitaliserer tjenestene sine og kommuniserer på en god måte med brukerne , der de er , nemlig på nettet .	Dál háliidat ahte stáhta ollásit digitalisere bálvalusaidis ja gulahallá geavaheddjiiguin vuohkasit , doppe gos sii leat , namalassii neahtas .
Det tror jeg de forventer , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Jáhkán ahte sii dán vurdet , logai ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
Følgende prinsipper ligger til grunn for regjeringens arbeid med fremtidens digitale forvaltning :	Čuovvovaš prinsihpat galget vuođđun ráđđehusa boahtteáiggi hálddašeami digitaliseremis : 1 .
Digital kommunikasjon skal være hovedregelen for kontakt med forvaltningen .	Digitála gulahallan galgá leat dábálaš go hálddašemiin lea oktavuohta
Forvaltningen skal tilby helhetlige og brukervennlige digitale tjenester .	Hálddašeapmi galgá fállat dievaslaš ja áddehahtti digitála bálvalusaid
Innlogging til offentlige nettjenester skal være enkel og sikker .	Goallosteapmi almmolaš neahttabáikkiide galgá leat álki ja sihkkar .
Alle innbyggere og bedrifter skal få post fra forvaltningen i én sikker , digital postkasse .	Buot ássit ja fitnodagat galget hálddašeamis oažžut poastta sihkkaris digitála poastakássii .
Innbyggere og bedrifter skal få varsling på sms og e-post .	Ássit ja fitnodagat galget dieđihuvvot sms ja e-poastta bokte .
Innbyggere skal få hjelp til å finne fram til og bruke digitale tjenester .	Ássit galget oažžut rávvagiid mo gávdnat ja geavahit digitála bálvalusaid .
Utvikling av IKT-løsninger skal sees i sammenheng med forvaltningens arbeidsprosesser og organisering .	DGT-čovdosiid ovddideapmi galgá gehččojuvvot hálddašeami bargoproseassaid ja organiserema ektui .
Hensyn til personvern og informasjonssikkerhet skal ivaretas .	Personsuodjalus ja diehtosihkkarvuohta galgá váldojuvvot vuhtii .
Digitaliseringstiltak som har betydning for flere tjenester , skal samordnes .	Digitaliserendoaibmabijut main lea mearkkašupmi eanet bálvalusaide galget ovttastahttojuvvot .
Regjeringen arbeider også med en strategi for IKT og verdiskaping som blir lagt fram i løpet av 2012 – « Digital agenda » .	Ráđđehus lea maid bargamin DGT ja árvoháhkama strategiijain mii almmuhuvvo jagi 2012 mielde – » Digital agenda ” .
Nyhet , 05.07.2010	Ođas , 05.07.2010
Regjeringen.no på mobilen	Ráđđehus.no mobiilatelefuvnnas
Stadig flere bruker mobiltelefonen til å surfe på nettet .	Dađistaga eanet olbmot geavahit mobiilatelefuvnna surfet neahtas .
Nå har også regjeringen.no kommet i mobiltilpasset versjon .	Dál lea ráđđehus.no dakkár hámis mii heive mobiilatelefuvdnii .
Folk på farta kan derfor enkelt lese regjeringen.no på mobilen .	Danne lea dál johtti olbmuide álki lohkat ráđđehus.no mobiillas .
Brukerundersøkelser har vist at mobilbrukerne i hovedsak er interessert i nyheter , kontakt- og kalenderinformasjon .	Geavaheaddjiidiskkadallan lea čájehan ahte mobiilageavaheaddjiid eanaš beroštahttet ođđasat , gulahallan- ja kaleanddardieđut .
Dette er derfor prioritert innhold for mobile enheter .	Danne dát lea vuoruhuvvon sisdoallu mobiilaovttadagain .
Klikker du deg inn på www.regjeringen.no/mobil / med mobilen får du automatisk opp de tilrettelagte sidene .	Jus coahkkalat iežat dása : www.ráđđehus.no/mobiila / mobiillain , de automáhtalaččat ihtet heivehuvvon siiddut .
Løsningen er utviklet av Departementenes Servicesenter ( DSS ) og Making Waves .	Dán čovdosa leat Departemeanttaid Bálvalusguovddáš ja Making Waves ráhkadan .
Nr. : 121 – 2012	Nr. : 121 – 2012
Regjeringens anke i tomtefestesaken er avvist	Ráđđehusa guoddalus viessosadjeláigoheami áššis lea hilgojuvvon
Den europeiske menneskerettighetsdomstolen ( EMD ) har avvist Regjeringens anke av tomtefestedommen .	Eurohpálaš olmmošvuoigatvuođaduopmostuollu ( EOD ) lea hilgon Ráđđehusa viessosadjeláigoheami duomu guoddalusa .
Dette betyr at EMDs dom 12. juni 2012 blir stående som endelig og at tomtefestelovens regler om forlengelse av festekontrakter ved festetidens utløp må endres .	Dát mearkkaša ahte EOD duopmu , beaiváduvvon geassemánu 12.b.2012:s lea loahpalaš ja ahte viessosadjeláigoheamilága njuolggadusaid ferte rievdadit go guoská láigohanšiehtadusaid guhkideapmái go šiehtadusáigi nohka .
Justis- og beredskapsdepartementet vil umiddelbart iverksette arbeidet med å gjøre de nødvendige endringer i tomtefesteloven , som ivaretar forpliktelsene etter Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen ( EMK ) .	Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeanta áiggu dakkaviđe bargagoahtit dahkamis rievdadusaid viessosadjeláigohanlágas , mii váldá vuhtii eurohpálaš olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnna ( EOK . ) geatnegasvuođaid .
Arbeidet reiser krevende spørsmål på et rettsområde preget av sterke interessemotsetninger .	Bargu čuoččáldahttá gáibidahkes gažaldagaid riektesuorggis gos leat garra vuostálas beroštumit .
Det er videre tale om regler som berører grunnleggende interesser til et betydelig antall mennesker .	Viidáset lea sáhka njuolggadusain mat gusket oalle ollu olbmuide .
Det er derfor viktig av hensyn til både festere og grunneiere at arbeidet gjøres raskt .	Danin lea dehálaš sihke láigoheddjiid ja eananeaiggádiid ektui doaimmahit barggu jođánit .
Regjeringen fremmet 14. september 2012 forslag om en midlertidig lov om rett til forlengelse av feste til bolighus og fritidshus for å avklare rettstilstanden inntil endelig rettsavklaring foreligger .	Ráđđehus ovddidii čakčamánu 14. b. 2012. s evttohusa gaskaboddosaš lága birra mii gullá riektái guhkidit láigoheami orrunviesuide ja astoáiggeviesuide , nu ahte sáhttá čielggadit riektedilálašvuođa dassážii loahpalaš riektečielggadeapmi boahtá .
Dersom lovforslaget blir vedtatt , vil forlengelser av feste til bolighus og fritidshus reguleres av den midlertidige loven inntil endringene i tomtefesteloven er på plass .	Jus láhkaevttohus dohkkehuvvo , de láigoheami guhkideapmi orrunviesuide ja astoáigeviesuide muddejuvvo gaskaboddosaš lágain dassážii rievdadusat leat váldojuvvon mielde viessosadjeláigohanláhkii .
Nr. : 33/2012	Nr. : 33/2012
Regjeringens forslag til skatte- og avgiftsopplegg for 2013	Ráđđehusa 2013 vearro- ja divatárvalus
Regjeringen reduserer gebyrene for tinglysing i fast eiendom betydelig .	Menddo alla divadat Ráđđehus vuolida giddodagaid diggegulahandivadiid mealgat .
Gebyret på tollkredittdeklarasjoner blir redusert til kostnadsriktig nivå .	Duollokredihttadeklarašuvnnaid divat vuoliduvvo rievttes dássái goluid ektui .
Sektoravgifter og overprisede gebyrer reduseres samlet sett med om lag 565 millioner kroner påløpt i 2013 .	Suorgedivadiid ja divadiid , maid hattit leat menddo badjin , geahpedit oktiibuot 565 miljovnnain kruvnnuin 2013 .
I perioden 2007 til 2013 er samlet reduksjon av gebyrer 1,2 milliarder kroner .	Áigodagas 2007 - 2013 leat geahpedan divadiid oktiibuot 1,2 miljárddain kruvnnuin .
Se pressemelding 34/2012 og Prop . 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll kapittel 13 .	Geahča preassadieđáhusa 34/2012 ja Prop. 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll , kapihtal 13 .
Regjeringen foreslår å øke ligningsverdiene av næringseiendom og sekundærbolig i formuesskatten fra 40 til 50 prosent av anslått markedsverdi .	Opmodatvearru Ráđđehus árvala lasihit ealáhusopmodagaid ja nuppiid ásodagaid livnnetárvvu opmodatvearu oktavuođas 40 proseanttas 50 prosentii árvaluvvon márkanárvvus .
Den skattemessige favoriseringen av investeringer i eiendom framfor sparing i bedrift og bank reduseres .	Nu geahpedit ovddu , mii ovdal leamaš giddodahkii investeremis , go buohtastahttá fitnodagain ja báŋkkuin seastimiin .
Det vil dempe insentivene til å plassere penger i flere boliger for å spare skatt , og dermed gi et bidrag til å redusere prispresset på bolig .	Dan láhkai goazahit , ahte ruđaid sajuštit ain ásodagaide , vai sestet vearu , ja dan láhkai leat mielde hehttemin ásodagaid hattiid duvdašuvvamis vel badjelii .
Utvidelsen av skattegrunnlaget finansierer en økning av bunnfradraget i formuesskatten fra 750 000 kroner til 870 000 kroner .	Vearuhanvuođu viiddidemiin ruhtadit opmodatvearu vuođđovuoládusa bajideami 750 000 kruvnnos 870 000 kruvdnui .
Ektepar får dermed et samlet bunnfradrag på 1 740 000 kroner .	Náittosbárat sáhttet nappo oažžut ollislaš vuođđovuoládussan 1 740 000 kruvnno .
Andelen skattytere som vil betale formuesskatt i 2013 , anslås til 16 prosent .	Árvvoštallat , ahte 2013 mákset 16 proseantta vearromáksiin opmodatvearu .
Det er en nedgang fra 33 prosent i 2005 .	Dat lea 33 proseantta unnit go 2005 .
Forslaget styrker omfordelingen gjennom skattesystemet .	Árvalus nanne vearrovuogádaga ođđa juogu .
Se pressemelding 36/2012 og Prop . 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll kapittel 3.1 .	Geahča preassadieđáhusa 36/2012 ja Prop. 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll , čuokkis 3.1 .
Satsstrukturen i lønnsbeskatningen og skattesatsen på aksjeinntekter opprettholdes .	Bargo- ja oasusboađu vearru Bálkávearuheapmi cehkiid mielde ja oasusboađuid vearromearri doalahuvvojit .
Etter skattereformen i 2006 er det små forskjeller i høyeste marginalskatt på aksjeinntekt og arbeidsinntekt .	2006 vearroođastusa maŋŋá eai leat stuorra erohusat oasusboađu ja bargoboađu alimus marginálavearus .
Den reelle progresjonen i lønnsbeskatningen opprettholdes ved at personfradraget , maksimale minstefradrag i lønn og pensjon og innslagspunktene i toppskatten økes med forventet lønnsvekst ( 4 prosent ) .	Bálkávearuheami duohtaprogrešuvnna doalahit dan láhkai , ahte persovdnageasus , bálkká ja penšuvnna stuorámus vuolimus geasus ja allavearu gustončuokkis lasihuvvojit vurdojuvvon bálkábadjáneami veardde ( 4 proseantta ) .
Samtidig prioriterer Regjeringen skattelettelser til dem med lave lønnsinntekter ved å øke satsen i minstefradraget fra 38 til 40 prosent .	Seammás Ráđđehus vuoruha vearrogeahpádusaid sidjiide , geain leat vuollegis boađut , go dat lasiha vuolimus gessosa máksomeari 38 proseanttas 40 prosentii .
Se Prop . 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll kapittel 3.2 .	Geahča Prop. 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll , čuokkis 3.2 .
Skatteregler for ny uførepensjon fra 2015 Stortinget har vedtatt at uførepensjonen i folketrygden skal legges om til ny uføretrygd fra 2015 .	Ođđa bargonávccahisvuođapenšuvnna vearronjuolggadusat 2015 rájes Stuorradiggi lea mearridan , ahte álbmotoaju bargonávccahisvuođapenšuvnna rievdadit bargonávccahisvuođaoadjun 2015 .
De nye reglene forutsetter at den nye uføretrygden skattlegges som lønn .	Ođđa njuolggadusat eaktudit , ahte ođđa bargonávccahisvuođaoaju vearuhit bálkán .
Regjeringen foreslår nå nødvendige endringer i folketrygdloven og skatteloven for å følge opp dette .	Ráđđehus árvala dan vuođul dál dárbbašlaš rievdadusaid álbmotoadjoláhkii ja vearroláhkii , ja čuovvula dili dan láhkai .
Regjeringen foreslår også at uføreytelser fra andre ordninger enn folketrygden skattlegges som lønn .	Ráđđehus árvala maid , ahte eará ortnegiid bargonávccahisvuođadoarjagiid vearuhit bálkán .
Det vil sikre skattemessig likebehandling og et enklere og mer ensartet skattesystem for uføre med tilleggsytelser fra andre ordninger .	Dat sihkkarastá ovttalágan meannudeami vearu dáfus ja álkit ja ovttaláganut vearrovuogádaga bargonávccahemiide , geat ožžot lassidoarjaga eará ortnegiin .
De fleste uføre vil komme bedre ut av omleggingen .	Eanaš bargonávccaheamit ávkkáiduvvet rievdadusain .
Enkelte grupper , i hovedsak med relativt høy inntekt , kan få en skatteøkning .	Muhtin joavkkut , erenoamážit sii , geain leat stuorra boađut , sáhttet gártat máksit eanet vearu .
I tillegg vil en liten gruppe som kun mottar ytelser fra andre ordninger enn folketrygden , få økt skatt .	Dasa lassin stuorát vearu gártá máksit unna jovkkoš , man lahtut ožžot doarjaga dušše eará sajis go álbmotoajus .
Departementet vil komme tilbake med regler som letter overgangen for denne gruppen .	Departemeanta árvala maŋŋá gaskaboddasaš njuolggadusaid , mat veahkehit dán joavkku rievdanáigodagas .
Se faktaark og Prop . 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll kapittel 4 .	Geahča fáktadieđuid ja Prop. 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll , kapihtal 4 .
Omgjøre skatteklasse 2 for enslige forsørgere til et særfradrag Regjeringen foreslår å avvikle dagens ordning med skatteklasse 2 for enslige forsørgere og videreføre fordelen ved klasse 2 i et eget særfradrag .	Oktofuolaheddjiid 2. vearroluohkká rievdá sierrageasusin Ráđđehus árvala heaittihit dálá ortnega , mas oktofuolaheaddjit gullet 2. vearroluohkkái , ja rievdadit 2. luohká ovddu sierrageasusin .
Det nye fradraget skal gis til enslige forsørgere som mottar utvidet barnetrygd .	Ođđa gessosa mihtet oktofuolaheddjiide , geat ožžot viiddiduvvon mánáidruđa .
Omleggingen bidrar til likere behandling av samboere og ektepar .	Rievdadusa ulbmil lea meannudit ovttasássiid ja náittosbáraid eanet sullalagaid .
Det nye særfradraget kan graderes etter antall måneder som enslig forsørger , og lettere tilpasses tilfeller hvor foreldrene har avtalt delt bosted for barn etter separasjon og skilsmisse .	Ođđa sierragessosa sáhttá juohkit cehkiide dan mielde galle mánu olmmoš lea leamaš oktofuolaheaddji , ja álkibut heivehit dakkár oktavuođaide , main váhnemat leat soahpan ahte mánát galget ássat goappáge luhtte sierraneami ja earráneami maŋŋá .
Se faktaark og Prop . 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll kapittel 3.3 .	Geahča fáktadieđuid ja Prop. 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll , kapihtal 3.3 .
Regjeringen foreslår to endringer i næringsbeskatningen som samlet vil øke statens inntekter med anslagsvis 800 millioner kroner på årsbasis .	Ealáhusaid vearuheapmi Ráđđehus árvala ealáhusaid vearuheapmái guokte rievdadusa , maiguin oktiibuot lasihit stáhta boađuid 800 miljovnnain kruvnnuin jagis .
For det første skal fritaksmetoden ikke lenger gjelde for avkastning på midler som livsforsikringsselskapene og pensjonsforetakene forvalter på vegne av kundene .	Vuosttaš árvalusa mielde luvvenvuohki ii šat gusto daid ruđaid vuoittuide , maid heaggadáhkádussearvvit ja penšuvdnafitnodagat hálddašit kundariiddiset beales .
Forslaget fjerner en utilsiktet fordel for disse selskapene .	Árvalus jávkada daid servviid ovddu , mii sidjiide lea gártan plánekeahttá .
Se Prop . 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll kapittel 5 .	Geahča Prop. 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll , kapihtal 5 .
For det andre foreslår Regjeringen at inntekt fra petroleumsutvinning i utlandet unntas fra skatteplikt .	Nuppi árvalusas Ráđđehus evttoha , ahte olgoriikka petrovlaháhkanboađuin ii dárbbaš šat máksit vearu .
De berørte selskapene kan i dag fradragsføre kostnader ved sin utenlandsaktivitet i det norske landskattegrunnlaget uten at Norge kan regne med å få skatteinntekter fra denne virksomheten .	Dán áigge sáhttet dat fitnodagat , maidda dat guoská , bidjat olgoriikkadoaimmaid goluid geasusin daid boađuin , mat sis leat nannámis , iige Norga de beasa oažžut vearroboađuid daid doaimmain .
Ved fravær av skatteplikt opphører også retten til å fradragsføre disse kostnadene i Norge .	Go vearrogeatnegasvuohta nohká , de eai šat beasa bidjat geasusin daid goluid Norggas .
Se Prop . 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll kapittel 6 .	Geahča Prop. 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll , kapihtal 6 .
Taksering av bolig for eiendomsskatteformål Regjeringen åpner for å la kommunene bruke formuesgrunnlagene ved taksering av bolig for eiendomsskatteformål fra eiendomsskatteåret 2014 .	Ásodagaid árvomeroštallan opmodatvearu várás Ráđđehus addá gielddaide vejolašvuođa geavahit opmodatvuođuid , go dat meroštallet ásodagaid árvvu opmodatvearu várás opmodatvearrojagis 2014 .
Det kan redusere kommunenes takseringskostnader .	Dat sáhttá geahpedit gielddaid árvomeroštallangoluid .
Forslaget innebærer at kommunene kan hente ut nødvendig boligdata og formuesgrunnlag fra en portal som utvikles av Skattedirektoratet .	Árvalus mielddisbuktá , ahte gielddat sáhttet viežžat dárbbašlaš dieđuid ásodatdieđuid ja opmodatvuođu uvssohis , maid Vearrodirektoráhtta lea ráhkadeamen .
Det fastsatte formuesgrunnlaget for bolig , redusert med en obligatorisk reduksjonsfaktor , utgjør grunnlaget for eiendomsskatteutskrivingen .	Ásodahkii meroštallojuvvon opmodatvuođđu , mas geahpedit bákkolaš geahpedanfáktora , lea opmodatvearu meroštallama vuođđu .
I tillegg kan grunnlaget bli redusert med en eventuell lokal reduksjonsfaktor som også må gjelde for annen eiendom i kommunen .	Vuođus sáhttet maid geahpedit vejolaš báikkálaš geahpidanfáktora , mii ferte gustot maiddái gieldda eará opmodagaide .
Se Prop . 1 LS ( 2011-2012 ) Skatter , avgifter og toll kapittel 8 .	Geahča Prop. 1 LS ( 2011-2012 ) Skatter , avgifter og toll , kapihtal 8 .
Omregistreringsavgiften har uheldige virkninger , særlig for omsetning av brukte kjøretøy til næringsvirksomhet .	Biras- ja biiladivadat Ođđasit registrerema divadis leat unohis oalgeváikkuhusat , erenoamážit geavahuvvon fievrruid vuovdimis ealáhusdoaimmaide .
Regjeringen foreslår at avgiften blir redusert med 40 prosent reelt for typiske næringskjøretøy og med 12 prosent for øvrige kjøretøy .	Ráđđehus árvala geahpedit divada 40 proseanttain mihtilmas ealáhusfievrruid guovdu ja 12 proseanttain eará fievrruid guovdu .
Dette gir en lettelse på 400 millioner kroner .	Geahpádus šaddá 400 miljovnna kruvnno .
Til sammen blir omregistreringsavgiften redusert med nesten 600 millioner kroner fra 2011 til 2013 .	Ođđasit registrerema divat geahpeduvvo oktiibuot measta 600 miljovnnain kruvnnuin jagis 2011 jahkái 2013 .
Miljøprofilen i avgiftene styrkes ytterligere .	Divadiid birasprofiila nannejuvvo ain eanet .
I tråd med Klimameldingen blir CO 2 - avgiften for petroleumsvirksomheten økt med 200 kroner per tonn .	Dálkkádatdieđáhusa vuođul lasihit petrovladoaimmaid CO 2 - divada 200 kruvnnuin juohke tonnii .
Fiske og fangst i nære farvann får en effektiv CO 2 - avgift på om lag 50 kroner per tonn .	Guolásteapmái ja bivdui lagaš čáziin gusto beaktilis CO 2 - divat , mii lea sullii 50 kruvnno tonnii .
Samtidig blir kontrollavgiften for fiskeflåten fjernet .	Seammás loahpahit guollefatnasiid dárkkistandivada .
Regjeringen foreslår å klargjøre avgiftsplikten på mineralolje og bensin ved å knytte den til produktenes kokepunkt .	Ráđđehus árvala čielggadit minerálaoljju ja bensiinna divatgeatnegasvuođa ja čatnat dan buktaga duldenčuoggái .
Dagens fritak for spillolje vil bli videreført inntil videre .	Bázahasolju lea leamaš ja lea ain luvvejuvvon divatgeatnegasvuođas .
Omleggingen av engangsavgiften på kjøretøy i miljøvennlig retning videreføres ved at det legges større vekt på CO 2 - og NO X - utslipp og mindre vekt på motoreffekt .	Fievrruid geardelunddot divada rievdadeapmi birasdivadin joatkašuvvá dan láhkai , ahte deattuhit eanet CO 2 - ja NO X - luoitimiid , eaige nu ollu šat mohtorbeavttu .
Vrakpanten økes fra 2 000 kroner til 2 500 kroner .	Ráhtomávssu lasihit 2 000 kruvnnos 2 500 kruvdnui .
Se pressemelding 35/2012 og Prop . 1 LS ( 2012-2013 ) kapittel 11 og 21 .	Geahča preassadieđáhusa 35/2012 ja Prop. 1 LS ( 2012-2013 ) , kapihttalat 11 ja 21 .
Regjeringen foreslår å redusere de høyeste tollsatsene på tekstiler , samt å utjevne tollsatsene på flere typer klær .	Duollu Ráđđehus árvala geahpedit tekstiillaid bajimuš duollomeriid , ja dásset máŋggalágan biktasiid duollomeriid .
Dagens kronetollsatser blir erstattet med prosenttoll ved import av biffer og fileter av storfekjøtt , hele eller halve skrotter av lam , samt faste og halvfaste oster .	Dálá kruvdnoduollomeriid sajis gustogoahtá proseantaduollu go riikii buktet šibitbiffaid ja - fileaid , olles dahje beallelábbágorudiid , ja fásta ja beallefásta vuosttá .
For at utviklingslandene ikke skal komme dårligere ut som følge av endringen blir det etablert en ny kvote for storfekjøtt på 500 tonn som er forbeholdt utviklingsland .	Vai ovdáneaddji riikkat eai gilláše rievdadusa geažil , ásahit ođđa 500 tonna šibitbiergoeari , mii gusto dušše ovdáneaddji riikkaide .
Regjeringen foreslår også andre forbedringer i tollpreferansene for utviklingsland , blant annet ved at flere mellominntektsland får økte tollfordeler på en del landbruksvarer og tollfrihet på klær og tekstiler .	Ráđđehus árvala maid buoridit eará duollopreferánssaid ovdáneaddji riikkaid guovdu , earret eará nu , ahte máŋga gaskaboahtoriikka ožžot stuorát duolloovdduid máŋgga eanandoallogálvvus ja duollohisvuođa biktasiid ja tekstiillaid guovdu .
Se faktaark og Prop . 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll kapittel 12 .	Geahča fáktadieđuid ja Prop. 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll , kapihtal 12 .
Regjeringen foreslår å avvikle gjeldende merverdiavgiftsfritak for omsetning av tjenester til offentlig vei og bane fra 1. januar 2013 .	Lassiárvodivat Ráđđehus árvala loahpahit ođđajagemánu 1. b. 2013 lassiárvodivadis luvvema , mii dán áigge guoská bálvalusaid vuovdimii almmolaš geainnuid ja geidnosiid oktavuođas .
Fritakene , som har eksistert siden 1970-årene , er utdaterte og medfører administrative byrder .	Luvven , mii lea leamaš fámus 1970-logu rájes , lea boarásmuvvan ja mielddisbuktá menddo ollu hálddašeami .
Avviklingen er en teknisk forenkling og følges av økte kompensasjoner innenfor en provenynøytral ramme .	Loahpaheapmi dahkkojuvvo teknihkalaš álkidahttimin ja dan čuovvulit lassánan buhtademiin provenyneutrála rámmaid siskkobealde .
Se Prop . 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll kapittel 10 .	Geahča Prop. 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll , kapihtal 10 .
Det maksimale fradraget for fagforeningskontingent økes fra 3 750 kroner til 3 850 kroner .	Eará rievdadusárvalusat - Fágasearvvi miellahttomávssu stuorámus geasus lasihuvvo 3750 kruvnnos 3850 kruvdnui .
De skattefrie kilometergodtgjørelsene ved yrkeskjøring med privatbil økes til samme nivå som kilometersatsene som er framforhandlet mellom staten og hovedsammenslutningene i staten .	- Vearuhis kilomehterbuhtadus das , go vuodjá fidnovuodjimiid priváhtabiillain , lasihuvvo seammá dássái kilomehtermáksomeriiguin , maid stáhta ja váldolihtut leat šiehtadan .
Det sikrer at godtgjørelsen blir skattefri ved anvendelse av disse kilometersatsene .	Dat sihkkarastá , ahte buhtadus bissu vearuheapmin , go namuhuvvon kilomehtermáksomearit geavahuvvojit .
Fra eiendomsskatteåret 2013 innføres det obligatorisk fritak for eiendomsskatt og fritak for å taksere lavproduktive utmarkseiendommer i direkte og indirekte statlig eie og nasjonalparker og naturreservat uansett eier .	- Opmodatvearrojagi 2013 rájes ásahuvvo bákkolaš opmodatvearus luvven ja árvomeroštallamis luvven unnán buvttadeaddji meahcceopmodagaid guovdu , maid stáhta oamasta njuolga dahje eahpenjuolga ja álbmotmehciid ja luonddumehciid guovdu geahčakeahttá dasa , gii daid eaiggáda .
Særavgiften på alkoholfrie drikkevarer økes til samme nivå som særavgiften på lettøl .	- Alkoholahis juhkamušaid sierradivat lasihuvvo seammá dássái gehppesvuollagiin .
Enkelte beløpsgrenser mv. holdes nominelt uendret fra 2012 til 2013 .	- Muhtin submerájáid je. doalahit nominála rievdadusaid haga jagis 2012 jahkái 2013 .
Det vises til nærmere omtale av forslagene i Prop . 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll 2013 .	Čujuhit maid árvalusaid dárkilut čilgehusaide , Prop. 1 LS ( 2012-2013 ) Skatter , avgifter og toll 2013 .
Skatteløftet videreføres med Regjeringens forslag til skatte- og avgiftsopplegg .	Vearrolohpádus Vearrolohpádusa ollašuhttet viidáseappot Ráđđehusa vearro- ja divatárvalusaiguin .
Lettelsen på 681 millioner kroner påløpt i provenytabellen under må ses i sammenheng med at skjerpelsene i næringsbeskatningen ( se ovenfor ) på til sammen 800 millioner kroner påløper i 2012 og derfor ikke framgår av tabellen for 2013 .	681 miljovnna kruvnno geahpádus , mii oidno maŋit siiddu provenytabeallas , lea oktavuođas dainna , ahte ealáhusvearuheami čavgen ( geahča bajábealde ) oktiibuot 800 miljovnnain kruvnnuin lea čoggon 2012 , iige danin oidno 2013 tabeallas .
Disse skjerpelsene er like fullt med ved beregning av skatteløftet .	Čavgemiid váldet liikká vuhtii , go rehkenastet vearrolohpádusa .
Avviket fra skatteløftet etter framleggelsen av 2013-budsjettet er -20 millioner kroner .	Vearrolohpádus spiehkasta 2013 bušeahta ovdandivvuma maŋŋá -20 miljovnna kruvnno .
Anslåtte provenyvirkninger av skatte- og avgiftsopplegget for 2013 .	2013 vearu ja divadiid árvaluvvon provenyváikkuhusat .
Negative tall betyr lettelser .	Negatiiva logut mearkkašit geahpedeami .
Anslagene er regnet i forhold til et referansesystem for 2013 .	Árvalusaid leat rehkenastán 2013 referánsavuogádaga ektui .
Mill. kroner	Milj. kruvnnot
Påløpt	Čoggon
Bokført	Fievr .
Inntektsskattegrunnlaget for personer	Olbmuid boahtovearrovuođđu
Øke satsen i minstefradraget i lønnsinntekt til 40 pst	Bálkáboađu vuolimus gessosa máksomeari lasiheapmi 40 prosentii
Lønnsjustere øvre grense i minstefradraget i pensjonsinntekt	Bálkámuddet penšuvdnaboađu vuolimus gessosa bajimuš rájá
Lønnsjustere personfradraget	Bálkámuddet persovdnagessosa
Erstatte skatteklasse 2 for enslige forsørgere med nytt særfradrag	Buhtadit oktofuolaheddjiid 2. vearroluohká ođđa sierragessosiin
Øke maksimalt fradrag for innbetalt fagforeningskontingent mv. til 3 850 kroner	Lasihit fágaservviide máksojuvvon lahttomávssu je. stuorámus gessosa 3 850 kruvdnui
Øke skattefri kilometergodtgjørelse ved yrkeskjøring med privatbil	Lasihit vearuhis kilomehterbuhtadusa priváhtabiillain vuddjon fidnovuodjimiid oktavuođas
Videreføre andre satser og beløpsgrenser nominelt mv	Doalahit eará máksomeriid ja submerájáid nominálan je
Formuesskatten	Opmodatvearru
Øke ligningsverdiene av sekundærbolig og næringseiendom til 50 pst. av anslått markedsverdi og øke bunnfradraget til 870 000 kroner	Lasihit nuppi ásodaga ja ealáhusopmodaga livnnetárvvu 50 prosentii árvaluvvon márkanárvvus ja lasihit vuođđovuoládusa 870 000 kruvdnui .
Næringsbeskatningen	Ealáhusaid vearuheapmi
Begrense fritaksmetoden for aksjer mv. i livsforsikringsselskap og pensjonsforetak	Ráddjet heaggadáhkádusservviid ja penšuvdnafitnodagaid ossosiid je. luvvenvuogi
Motvirke uthuling av norsk skattegrunnlag ved investeringer i petroleumsvirksomhet i utlandet	Hehttet norgga vearuhanvuođu goarráneami olgoriikka petrovladoaimmaide investeremiid oktavuođas
Miljø- , energi- og bilavgifter	Biras- , energiija- ja biiladivadat
Justere engangsavgiften	Geardelunddot divada mudden
Øke vrakpanten med 500 kroner og vrakpantavgiften med 300 kroner	Lasihit ráhtomávssu 500 kruvnnuin ja ráhtomáksodivada 300 kruvnnuin
Redusere omregistreringsavgiften	Vuolidit ođđasit registrerema divada
Redusere refusjonen av CO 2 - avgift for fiske og fangst tilsvarende om lag 50 kroner per tonn CO 2	Geahpedit guolásteami ja bivddu CO 2 - divada buhtadeami sullii 50 kruvnno juohke CO 2 tonnii
Øke CO 2 - avgiften i petroleumsvirksomheten 1	Lasihit petrovladoaimma CO 2 - divada 1
Andre skatte- og avgiftsendringer	Eará vearro- ja divatrievdadusat
Avvikle merverdiavgiftsfritakene for leveranser til offentlig vei og bane ( netto ) 2	Loahpahit bálvalusaid lassiárvodivatluvvema almmolaš geainnuid ja geidnosiid oktavuođas ( netto ) 2
Øke avgiften for alkoholfrie drikkevarer med 16 øre per liter	Lasihit alkoholahis juhkamušaid divada 16 evrriin lihtterii
Redusere tollsatsene for klær og tekstiler	Vuolidit biktasiid ja tekstiillaid duollomáksomeriid
Forbedre tollpreferanser for utviklingsland	Buoridit ovdáneaddji riikkaid duollopreferánssaid
Sektoravgifter og overprisede gebyrer	S uorgedivadat ja menddo divrras divadat
Redusere gebyret for tollkredittdeklarasjoner	Vuolidit duollokredihttadeklarašuvnna divada
Redusere tinglysingsgebyrene	Vuolidit diggegulahandivadiid
Fjerne kystavgiften	Loahpahit riddodivada
Fjerne kontrollavgiften for fiskeflåten	Loahpahit guolástanfatnasiid dárkkistandivada
Øke kontroll- og tilsynsavgiften for havbruksnæringen	Lasihit mearradoalloealáhusa gozihan- ja geahččodivada
Øke sektoravgiften for delvis finansiering av Petroleumstilsynets aktivitet 3	Lasihit suorgedivada , mainna ruhtadit oasi Petrovlageahču doaimmain 3
Samlede nye skatte- og avgiftsendringer i 2013 4	2013 ođđa vearro- ja divatrievdadusat oktiibuot 4
1 ) Inntekter fra petroleumssektoren er ikke inkludert i tabellen fordi de inngår i Statens pensjonsfond utland .	1 ) Petrovlasuorggi boađut eai leat mielde tabeallas , danin go dat gullet Stáhta olgoriikka penšuvdnafondii .
Det bokførte provenytapet i 2013 skyldes ulik periodisering av inntekter og utgifter , men påvirker ikke det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet og dermed heller ikke handlingsrommet i budsjettet .	Rehketdollui fievrreduvvon 2013 provenytáhpa šaddá , danin go boađuid ja goluid áigodahttet sierraláhkái , muhto dat ii váikkut strukturerejuvvon , oljomuddejuvvon vuolláibáhcagii , iige nappo maid bušeahta doaibmamunnái .
3 ) Nettovirkningen er vesentlig lavere når man tar hensyn til SDØE og høy skattesats i petroleumsvirksomhet .	3 ) Nettováikkuhus lea mealgat vuolit , go váldá vuhtii SDØE ja petrovladoaimmaid alla vearromáksomeari .
4 ) Skatte- og avgiftsendringer som inngår i det strukturelle , oljekorrigerte underskuddet , utgjør 67 mill. kroner .	4 ) Vearro- ja divatrievdadusat , mat gullet struktuvrralaš , oljomuddejuvvon vuolláibáhcagii , leat 67 milj. kruvnno ovdii .
Dette tilsvarer samlet bokført virkning av skatte- og avgiftsopplegget ( -333 mill. kroner ) fratrukket virkningen av å avvikle merverdiavgiftsfritakene for leveranser til offentlig vei og bane ( -400 mill. kroner ) , jf. fotnote 2 i denne tabellen .	Dat vástida vearuid ja divadiid ollislaš rehketdollui fievrreduvvon váikkuhusa ( -333 milj. kruvnno ) , mas geahpedit váikkuhusaid , mat šaddet go heaittihit bálvalusaid lassiárvodivatluvvema almmolaš geainnuid ja geidnosiid oktavuođas ( -400 milj. kruvnno ) , vrd. dán tabealla juolgenohta .
Kilde : Finansdepartementet .	Gáldu : Ruhtadandepartemeanta .
Tale / artikkel , 02.11.2010	Sárdni / artihkal , 02.11.2010
Av : Statssekretær Raimo Valle	Stáhtačálli Raimo Valle
Regjeringens innsats for samiske språk	Ráđđehusa áŋgiruššan sámi gielaid ovddas
Dette er kanskje den største samepolitiske utfordringen fremover .	Navdimis dát lea dat stuorimus sámepolitihkalaš hástalussan ovddasguvlui .
Vi må snu denne utviklingen .	Dán dili lea dárbun rievdadit .
I langt større grad enn tidligere er fokuset også på lulesamisk og på sørsamisk .	Mealgat eanet go ovdal maiddái deattuhan julevsámegiela ja lullisámegiela .
På de halvannet år som er gått siden vi la frem handlingsplanen for samiske språk har vi oppnådd mange resultater , men det er fortsatt mye ugjort .	Vássán beannot jagis das rájes go sámegielaid doaibmaplána ovddiduvvui de leat olahan ollu buori bohtosiid , muhto ain lea ollu dagakeahttá .
Derfor må vi videre .	Danin fertet joatkit .
Sametingets valgmanntall som helhet økte fra 5500 i 1989 til nesten 14 000 i 2009 .	Sámedikki jienastuslohku lassánii oktiibuot 5500 mat ledje jienastuslogus jagi 1989:s - váile 14 000:ii jagi 2009:is .
Samisk kultur og identitet er i fremgang .	Sámi kultuvra ja identitehta ahtanuššá .
Vi kan glede oss over spennende samiske kulturuttrykk på stadig nye områder .	Mii sáhttit illudit go dađistaga ain ihtet gelddolaš sámi kulturilbmaneamit ođđa surggiin .
Bruken av kofta og klær med samisk design er i fremgang .	Gávttiid ja sámi hápmásaš biktasiid geavaheapmi leavvá .
Det skjer rett og slett mye spennende .	Lea ollu gelddolaš mii dáhpáhuvvá .
Utfordringen er å få de positive trendene på kultur og identitet til å gi oss enda flere samiske språkbærere enn i dag .	Hástalussan lea váikkuhit dasa ahte kultuvrra ja identitehta positiiva sojut galggaše dagahit ahte oažžut vel eanet sámi giellageavaheddjiid go dat mat odne leat .
Det er mange positive ting å bygge videre på .	Lea ollu positiiva bealit maid sáhttá deattuhit .
Samiske språk står sterkere i den offentlige bevissthet enn noen gang før .	Sámi gielat leat eanet oidnosis ja gullojit dávjjibut almmolašvuođas go goassege ovdal .
Lover og ordninger som ivaretar språklige rettigheter har bidratt til å øke samiske språks status .	Lágat ja ortnegat mat vuhtiiváldet gielalaš vuoigatvuođaid leat dagahan ahte sámi gielaid árvu lea lassánan .
Vi har styrket informasjonen om rettigheter til samisktilbud i barnehage og grunnskole .	Mii leat nannen diehtojuohkima sámegielat fálaldagaid vuoigatvuođaid birra mánáidgárddiin ja vuođđoskuvllain .
Flere og flere offentlige virksomheter jobber bevist med samisk språk .	Eanet ja eanet almmolaš ásahusat barget dihtomielalaččat sámi gielaiguin .
Mulighetene til å lære seg samisk gjennom utdanningstilbud på ulike nivå aldri har vært så gode som i dag .	Vejolašvuođat oahppat sámegiela oahppofálaldagaid bokte iešguđetge dásiin ii leat goassege leamašan nu buorre go dál .
Antallet kommuner som tilbyr samiskundervisning har økt kraftig , selv om mange av disse gir tilbud bare til en eller noen få elever .	Eanet gielddat mat fállet sámegieloahpahusa lea garrasit lassánan , vaikko máŋga dain fállet oahpahusa ovtta dahje moatti oahppái .
Teknologien gir nye og bedre muligheter gjennom fjernundervisning .	Teknologiija dagaha ođđa vejolašvuođaid gáiddusoahpahusa bokte .
Likevel går antallet elever som tar samisk ned i grunnskolen .	Dattetge vuođđoskuvlla ohppiidlohku geain lea sámegiella njiedjá ( unnu ) .
Dette skjer etter at antallet har økt jevnt i nesten to tiår .	Dat dáhpáhuvvá maŋŋil go ohppiidlohku guovttelot jagis dássidit lea lassánan .
Vi antar fortsatt at avgangen av samiske språkbrukere i samfunnet som helhet er større enn tilveksten .	Mii ain jáhkkit ahte giellageavaheddjiid lohku servodagas njiedjá jođáneappot go ođđa riegádit .
Dette betyr at barnehagene og skolene er helt avgjørende for rekrutteringen av nye språkbærere .	Dát mearkkaša ahte mánáidgárddit ja skuvllat leat áibbaš deaŧalaččat rekruteremis ođđa giellageavaheddjiid .
Det betyr igjen at dere som er på denne konferansen , dere som til daglig jobber med samiske språk i barnehage og skole , dere er utrolige viktige ressurser i språkutviklingsarbeidet .	Dát ges mearkkaša ahte dii geat lehpet searvan dán konferánsii , dii geat beaivválaččat bargabehtet sámi gielaiguin mánáidgárddiin ja skuvllain , dii lehpet earenoamáš deaŧalaš resurssat giellaovdánahttinbargui .
Det er derfor viktig å lytte til deres erfaringer og deres forslag til forbedringer .	Danin lea deaŧalaš gullát ja áicat din vásáhusaid ja makkár buoridanárvalusaid dii buktibehtet buorideames dili .
Hvorfor går tallene ned ?	Manin lohkku njiedjá ?
I grunnskolen gjelder dette særlig for 2. språk og særlig for nordsamisk .	Vuođđoskuvllas guoská dát erenoamážiid nuppi gielat oahpahussii ja erenoamážiid davvisámegielas .
Nedgangen er totalt på 709 elever eller 23 % siden 2005 .	Oktiibuot lea lohku njiedjan 709 ohppiin dahje 23% 2005 rájes .
Antallet samiske barnehager har gått ned fra 46 i 2005 til 37 i 2009 , mens antallet barn i samiske barnehager har gått ned fra 882 til 789 .	Sámi mánáidgárddiid lohku lea njiedjan go 2005 ledje 46 mánáidgárddi ja 2009 ges eai lean go 37 mánáidgárddi , ja mánáidlohku sámi mánáidgárddiin ges lea njiedjan 882:s 789 rádjai .
Antallet barn som får samisktilbud i norske barnehager har økt noe , men kompenserer ikke for nedgangen .	Vaikko leat veaháš eanet mánát geat ožžot sámegielat oahpahusa dárogielat mánáidgárddiin , de dattetge mánáidlohku njiedjá .
Det er likevel gledelig at antallet norske barnehager med samisktilbud er nær fordoblet fra 18 i 2005 til 34 i 2009 .	Lea illudahtti go dárogielat mánáidgárddiid lohku main lea sámegielat fálaldat lea meastá duppalastojuvvon go 18 mánáidgárddi fálle sámegieloahpahusa 2005:as ja jagi 2009:is ledje 34 mánáidgárddi .
Noen vil hevde at nedgangen i antallet barn som tar samisk i grunnskolen og antallet barn i samiske barnehager har sammenheng med folketallsnedgangen i samiske områder .	Soapmásat čuoččuhit ahte duogáš dasago mánáidlohku geain lea sámegiella vuođđoskuvllas ja mánáidlohku sámi mánáidgárddiin njiedjá lea go olmmošlohku sámi guovlluin njiedjá .
Folketallet i STN-området ( SUF-området ) har sunket med 16 % de siste 20 årene .	Olmmošlohku STN-guovllus ( SOF-guovllus ) lea njiedjan 16% maŋimus 20 jagis .
Men det kan også være andre årsaker .	Muhto dása sáhttet maiddái leat eará sivat .
Er det slik at vi for lenge har et et fokus på kvantitet og for lite fokus på kvalitet i samiskopplæringen og i samiske barnehagetilbud ?	Leagoson nu ahte mii beare guhka ja dávjá leat deattuhan logu ja beare hárve unnán kvalitehta sámegieloahpahusas ja sámi mánáidgárdefálaldagain ?
Er det på grunn av læremiddelsituasjonen ?	Mii dákkár dili dagaha : Leago suohkaniid ekonomiija ?
Har det å gjøre med holdninger i skolen , hos elevene og hos foreldrene ?	Dat vuohki movt oahpaheaddji ja ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpahus čađahuvvo ?
Har det å gjøre med organisering av undervisningen ?	Skuvlla , ohppiid dahje vánhemiid guottut ? Oahpahusa organiseren ?
har det å gjøre med pedagogiske metoder ?	Leatgo pedagogalaš vuogit ?
Er det fordi så mange av foreldrene ikke kan støtte barna med språkopplæringen ?	Leago dat ahte nu ollu vánhemat eai sáhte veahkehit mánáideaset giellaoahpahusain ?
Er det fordi det mangler arenaer hvor barna kan bruke samisk utenfor skolen og barnehagen ?	Vai váilot go báikkit gos mánát sáhttet sámástit olggobealde skuvlla ja mánáidgárddi ?
Jeg tror ikke vi finner en enkelt årsak til nedgangen .	Mun in jáhke ahte lea nu álki ahte lea okta sivva dasa go lohku njiedjá .
Dette er spørsmål som vi må ha langt større fokus på fremover .	Dát leat gažaldagat maid ovddasguvlui ain berret eanet deattuhit .
Jeg tror også vi nå må se særlig nøye på situasjonen utenfor de tradisjonelle samiske områdene , det er kanskje her potensialet for økning ligger fremover ?	Mun jáhkán ahte mii berret earenoamážit geahčadit dan dili mii lea árbevirolaš sámi guovlluid olggobealde , go dáidá leat doppe gos ovddasguvlui leat buoremus ovdánanvejolašvuođat ?
Det betyr at alle kommunene der det bor samer må vies oppmerksomhet .	Dát mearkkaša ahte berre buorebut fuolahit daid suohkaniid gos sámit orrot .
Særlig gjelder det byer , regionsentra og større tettsteder .	Earenoamážit guoská dát gávpogiidda , guovloguovddážiidda ja stuorit čoahkkebáikkiide .
Jeg tror også at vi fremover må sette et større fokus på at andre enn samer skal velge samiskopplæring og kunne virke i jobbsammenheng i samiske områder .	Mun jáhkán maiddái ahte mii ovddasguvlui eanet berret deattuhit dan ahte earát go dušše sápmelaččat galget válljet sámegieloahpahusa ja bargat sámi guovlluin .
I høst har vi sett flere medieoppslag på elever som har hatt samisk i mange år i grunnskolen som går ut av skolen uten å beherske samisk .	Dán čavčča lea mediain máŋgii beaggán ahte leat oahppit geain máŋga jagi lea leamašan sámegieloahpahus vuođđoskuvllas dattetge eai máhte sámegiela go skuvllas gerget .
Jeg vet ikke hvor utbredt dette er , men det er mange nok medieoppslag og historier til at jeg blir alvorlig bekymret .	Mun in dieđe man dábálaš dát lea , muhto mediabeaggimat ja historjját dagahit ahte mun duođaid fuolastuvan .
Dersom elevene ikke lærer seg samisk , hverken muntlig eller skriftlig , er det jo et spørsmål om det overhodet har noen hensikt med slik opplæring ?	Jus oahppit eai oahpa sámegiela , eai njálmmálaččat eaige čálalaččat , de oažžu jearrat ahte leago ávki joatkit dákkár oahpahusain ?
Bidrar vi ikke da til negative følelser rundt samisk språk hos både elever , foreldre , lærere , rektorer og skoleeiere ?	Iigo bat dat dagat ahte ohppiide , váhnemiidda , oahpaheddjiide , rektoriidda ja skuvlaeaiggádiidda šaddet heajos dovddut sámi gielaid ektui ?
Regjeringen er opptatt av dette .	Ráđđehus atná dán duođalažžan .
Vi kommer til å høre om resultatene av dette i ett av innleggene på denne konferansen .	Maŋŋelis dán konferánssas gullat sáhkavuoru mas gozihanbohtosat almmuhuvvojit .
En rapport fra kartlegging av elevens vurdering av samiskopplæringen vil foreligge i løpet av høsten .	Kártenbarggu raporta mas leat guorahallan dan movt oahppit árvvoštallet sámegieloahpahusa gárvvistuvvo čavčča mielde .
For mange elever fører samiskundervisningen til at de må ha lengre skoledager og mer skolearbeid .	Ollu ohppiide dagaha sámegieloahpahus ahte sis lea guhkit skuvlabeaivi ja eanet skuvlabargu .
Et utvalg ser nå på fag- og timefordelingen .	Lávdegoddi dál lea geahčadeamen fága- ja diibmojuogu .
Jeg er spent på resultatene av dette arbeidet .	Mun gelddolašvuođain vuorddán dán barggu bohtosiid .
Men jeg er også bekymret for det ensidige fokuset på merarbeid for elevene .	Muhto mun maiddái fuolastuvan go ohppiid liigebargu nu ovttageardániid čalmmustahttet .
Det er også snakk om holdninger .	Dás lea maiddái sáhka guottuin .
God kvalitet fordrer bevisste og kompetente lærere , rektorer og skoleeiere .	Buori kvaliteahta eaktun lea ahte leat dihtomielalaš ja gelbbolaš oahpaheaddjit , rektorat ja skuvlaeaiggádat .
For at disse skal få råd og veiledning om samiskundervisning har vi sammen med Kunnskapsdepartementet og Sametinget gitt midler til et toårig prosjekt med Senter for samisk i opplæringen ved Samisk høgskole .	Vai sii galget oažžut neavvagiid ja rávvagiid sámegieloahpahusa birra de leat mii ovttas Máhttodepartemeanttain ja Sámedikkiin juolludan ruđaid guovtti jagi sámi lohkanguovddáš prošektii Sámi allaskuvllas .
Kriteriet for tildelingen er at senteret skal ha ansvar for nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk .	Eaktun juolludeapmái lea ahte Sámi allaskuvllas galgá leat ovddasvástádus davvi- , julev- ja lullisámegielaid ektui .
Jeg har store forventninger til det arbeidet Samisk høgskole skal gjøre og jeg håper skolene bruker det tilbudet som finnes .	Mus leat stuora vuordámušat dan bargui maid Sámi allaskuvla galgá bargat ja mun sávan ahte skuvllat ávkkástallet gávdni fálaldaga .
God kvalitet i undervisningen fordrer også tilgang på læremidler .	Buorre kvalitehta oahpahusa eaktuda maiddái ahte oahpponeavvut gávdnojit .
Sametinget , Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet har sammen sett på muligheten for en mer effektiv læremiddelutvikling .	Sámediggi , Máhttodepartemeantta ja Oahpahusdirektoráhtta leat ovttas geahčadan movt dagahit oahpponeavvobuvttadeami beaktileabbon .
Rapporten fra dette arbeidet ble lagt frem i juni 2010 .	Dán barggu raporta ovddiduvvui 2010 geassemánus .
Sametinget har ansvar for å følge opp dette arbeidet .	Sámedikkis lea ovddasvástádus čuovvolit dán barggu .
I forhold til læremidler vil jeg også trekke frem at regjeringen i neste års statsbudsjett har foreslått å bevilge 4,7 millioner kroner til Divvun .	Oahpponeavvuid ektui mun maiddái háliidan fuomášuhttit ahte ráđđehus boahtte jagi stáhtabušeahtas lea árvalan juolludit 4,7 miljovnna ruvnno Divvunprošektii .
I tillegg til å utvikle elektroniske sråkverktøy , har Divvun også satset på pedagogisk programvare .	Lassin ovdánahttimis elektrovnnalaš giellareaidduid , lea Divvun maiddái vuoruhan pedagogalaš prográmmaid .
Divvuns produkter er tilgjengelig på nett , og kan brukes fritt .	Divvun buktagat leat gávdnamis neahtas , ja sáhttet nuvttá geavahuvvot .
Vi trenger flere lærere og førskolelærere med kompetanse i de samiske språkene .	Mii dárbbašat eanet oahpaheddjiid ja ovdaskuvlaoahpaheddjiid geain sámegielat gelbbolašvuohta .
Rekruttering til samisk lærerutdanning og lærerutdanning med samisk i fagkretsen er derfor viktig .	Rekruhttemis studeanttaid sámi oahpaheaddjiohppui ja oahpaheaddjiohppui mas lea sámegiella fágasuorggis lea danin dehálaš .
Arbeidet er finansiert av Kunnskapsdepartementet , som også har ansvaret for å følge opp saken .	Barggu lea Máhttodepartemeantta ruhtadan , geas maid lea ovddasvástádus čuovvut ášši .
Høringen er nettopp avsluttet .	Gulaskuddan lea aitto loahpahuvvon .
Det finnes også gode stipendordninger for ungdom som velger samisk som fag i videregående skole og i høyere utdanning .	Maiddái gávdnojit buori stipeandaortnegat nuoraide geat válljejit sámegiela fágan joatkkaskuvllas ja alit oahpahusas .
Det er viktig at ungdom er klar over dette .	Lea dehálaš ahte nuorat dán dihtet .
Like viktig er det å være klar over at utdanning i de samiske språkene gir gode jobbmuligheter .	Ovdánahttimis sámegiela buori geavahan- ja gulahallangiellan de ferte beassat earáiguin sámástit .
For å utvikle et godt samisk bruks- og samhandlingsspråk trenger man å praktisere språket i samvær med andre .	Nordlándda fylkkamánni lágida julevsámi ja lullisámi giellaleairraid ovttasráđiid eará Norgga ja Ruoŧa oasálastiiguin .
Språkleirene og erfaringen fra samarbeidet mellom Sirma skole i Tana og Utsjok skole i Finland har vært positive .	Vásáhusat giellaleairrain ja ovttasbargguin gaskal Sirpmá skuvlla Deanus ja Ohcejoga skuvlla Suomas leat leamašan positiivan .
Jeg tror det ligger store muligheter i grenseoverskridende samarbeid .	Mun jáhkán ahte leat stuora vejolašvuođat rádjerasttildeaddji ovttasbargguin .
Kunnskapsdepartementet vil denne måneden møte representanter for svenske utdanningsmyndigheter for å diskutere mulige samarbeidsområder .	Máhttodepartemeanta áigu dán mánus deaivvadit ruoŧa oahpahuseisseválddiid ovddasteddjiiguin ságastallamis vejolaš ovttasbargosurggiid birra .
Kommunene kan spille en viktig rolle gjennom å etablere møteplasser for bruk av samisk språk .	Gielddain lea dehálaš sajádat ásaheames sámegielat deaivvadanbáikkiid .
Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet vil , i samarbeid med berørte departementer og Sametinget , arrangere en konferanse for å oppsummere erfaringer med slike møteplasser .	Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta áigu , ovttasráđiid guoskevaš departemeanttaiguin ja Sámedikkiin , lágidit konferánssa gos sáhttá čohkket vásáhusaid dákkár deaivvadanbáikkiin .
Det vil være et eget innlegg om satsingen på barnehageområdet fra Kunnskapsdepartementet .	Máhttodepartemeanta ovddasteaddjis lea sierra sáhkavuorru mánáidgárdeáŋgiruššama birra .
Jeg vil likevel understreke viktigheten av at vi lykkes på barnehageområdet .	Mun dattetge áiggun deattuhit man dehálaš lea ahte mii lihkostuvvat mánáidgárdesuorggis .
Her legges et viktig grunnlag for senere språkutvikling .	Doppe láhččojuvvo mánáide deaŧalaš vuođđu giellaovdáneapmái .
Kunnskapsdepartementet har iverksatt en egen kompetansestrategi som har språkmiljø og språkstimulering som en av fire prioriterte områder .	Máhttodepartemeanta lea álggahan iežas gealbostrategiija mas giellabiras ja giellamovttiidahttin lea okta dain njealji vuoruhuvvon surggiin .
I strategien er det understreket at ” samiske barn må få støtte til å bevare sitt språk . ”	Strategiijas deattuhuvvo ahte ” sámi mánát galget oažžut doarjaga seailluheames gielaset . ”
Det er viktig at kommuner og private barnehageeiere følger opp dette .	Lea dehálaš ahte suohkanat ja priváhta mánáidgárdeeaiggádat dán čuovvolit .
Fylkesmennene er i kontaktmøter med departementet bedt om å stimulere til at flere kommuner med samiske barnehager søker om statlige kompetansemidler .	Departemeanta lea gulahallančoahkkimiin bivdán fylkkamánniid movttiidahttit eanet suohkaniid gos lea sámi mánáidgárddit ohcat stáhtalaš gealboruđaid .
Et viktig mål med regjeringens Handlingsplan for samiske språk er å øke bevisstheten i samfunnet om de samiske språkene .	Giellaáŋgiruššamiid bokte háliidat čalmmustahttit sámi gielaid . Mii háliidat ahte gielat galget oidnot mediaid , dáidaga ja kultuvrra bokte .
Samiske språk skal bli en selvfølgelig del av vårt samfunn og skal kunne brukes på alle samfunnsarenaer .	Sámi gielat galget šaddat lunddolaš oassin servodagas ja geavahuvvot buot servodatsurggiin .
Handlingsplanen har en rekke tiltak for å understøtte dette målet .	Doaibmaplánas leat máŋga doaibmabiju mat leat veahkkin joksamis dán mihttomeari .
Regjeringen har de siste tre årene sikret en økning på til sammen 23 millioner kroner til samiske språk over Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementets budsjett .	Dasa lassin lea ráđđehus golmma maŋimus jagiid sihkkarasttán oktiibuot 23 miljovnna ruvnno lassáneami sámi gielaide Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta bušeahta bokte .
Dette kommer i tillegg til de andre departementenes satsinger på samisk språk innenfor sine ordinære budsjetter .	Dát ruđat leat lassin eará departemeanttaid sámegielaid áŋgiruššamiidda dábálaš bušeahtaid bokte .
Til syvende og sist handler det likevel ikke bare om penger .	Loahpaloahpas dattetge ii leat dušše ruđain sáhka .
Hver og en av oss som snakker et eller flere av de samiske språkene er språkbærere .	Juohke áidna mis geat hupmet ovtta dahje máŋga sámi giellasuopmaniin leat giellaguoddit .
Våre valg vil påvirke muligheten for at de samiske språkene skal være levende bruks- og samhandlingsspråk også for våre barn og barnebarn .	Dan maid mii válljet váikkuha dasa man ealli geavahan- ja gulahallangiellan sámegiella lea maiddái min mánáin ja mánáidmánáin .
Arbeidet med å styrke de samiske språkene vil måtte være en kontinuerlig prosess .	Bargu nannemis sámi gielaid lea bistilis proseassa .
Regjeringen vil legge frem første rullering av Handlingsplan for samiske språk ved årsskiftet – og deretter begynne prosessen med neste rullering .	Ráđđehus áigu jahkemolsumis ovdanbidjat sámegielaid doaibmaplána vuosttaš ođasmahttima – ja das maŋŋil álggahit čuovvovaš ođastan proseassa .
Vi ønsker at arbeidet med de samiske språkene skal være rettet mot behovene i det samiske samfunnet .	Mii háliidat ahte bargu sámi gielaiguin galgá heivehuvvot sámi servodaga dárbbuide .
Mange av dere som er her i dag sitter med viktig kompetanse som kan hjelpe oss å gjøre dette arbeidet bedre .	Oallugiin dis geat dáppe dál lehpet lea dehálaš gelbbolašvuohta mii sáhttá midjiide leat veahkkin buoridit dán barggu .
Jeg vil derfor oppfordre dere alle til å komme med innspill på tiltak i handlingsplanen .	Mun ávžžuhan din buohkaid buktit jurdagiid ja árvalit doaibmabijuid mat galggaše váldot mielde doaibmaplánii .
Takk for oppmerksomheten !	Giitu beroštumis !
Nr. : 65/10	Nr. : 65/10
Statsbudsjettet :	Stáhtabušeahtta :
Regjeringens kultursatsing øker med 780 millioner kroner	Ráđđehusa kulturáŋgiruššan doaimmaide lasihuvvo 780 miljovnna
Samlet foreslår regjeringen en kultursatsing på 780 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha oktiibuot 780 miljovnna kruvnnu kulturáŋgiruššan doaimmaide .
Av dette går 643,7 millioner kroner til å oppfylle Kulturløftet .	Dáid ruđain manná 643,7 miljovnna kruvnnu ollašuhttit Kulturlokten áigumušaid .
135 millioner kroner går til økning til prosjektering av Nasjonalmuseet .	135 miljovnna manná Našunálamusea plánenbargguide .
Kulturdepartementets samleside om budsjettet	Kulturdepartemeantta čoahkkesiidu bušeahta birra
Med budsjettforslaget for 2011 fortsetter Regjeringen dette løftet .	Ráđđehus joatká kulturlokten doaimmaid jagi 2011 bušeahttaevttohusas .
De samlede overføringene til kulturformål har økt med om lag 3,3 milliarder kroner i perioden 2006-2011 .	Ollislaš ruhtajuolludeamit kulturdoaimmaide leat lasihuvvon sullii 3,3 miljovnnain áigodagas 2006 – 2011 .
Kulturløftet	Kulturlokten
I Kulturløftet som ble presentert i 2005 , og videreutviklet og utvidet i 2009 , satte Regjeringen ambisiøse mål for kulturlivet , og for den statlige ressursbruken til kulturformål .	Kulturlokten oktavuođas mii almmuhuvvui jagi 2005 , ja mii ovddiduvvui ja viiddiduvvui jagi 2009 , bijai Ráđđehus gáibideaddji ulbmiliid kultureallimii , ja stáhta kulturdoaimmaid resursa geavaheapmái .
Dette inkluderer en økning i bevilgningen til kultur- , norgesfremme- og informasjonsformål under Utenriksdepartementets budsjett på 3,0 millioner kroner .	Dát mielddisbuktá ahte doarjja lasihuvvo 3,0 miljovnna kruvnnuin kultur- , norggaovddidan- ja diehtojuohkindoaimmaide Olgoriikkadepartemeantta bušeahta bokte .
Hovedsatsinger og oppfølgingen av Kulturløftet i 2011 er :	Kulturlokten váldoáŋgiruššamat ja čuovvoleamit jagis 2011 :
212 millioner kroner til merverdiavgiftskompensasjon til frivillige organisasjoner	212 miljovnna buhtadit lassiárvovearu eaktodáhtolaš organisašuvnnaide
Regjeringen foreslår å øke tilskuddet til kompensasjon av merverdiavgift til frivillige organisasjoner med 212 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha lasihit lassiárvovearu buhtadusdoarjaga eaktodáhtolaš organisašuvnnaide 212 miljovnna kruvnnuin .
Til sammen foreslås en bevilgning på 608 millioner kroner i 2011 .	Oktiibuot evttohuvvo 608 miljovnna juolludus jagis 2011 .
Ordningen trådde i kraft 1. januar 2010 og erstattet den tidligere ordningen for kompensasjon av merverdiavgift på enkelte tjenester .	Ortnet fápmuduvvui ođđajagimánu 1. beaivvi 2010 ja bođii ovddit lassiárvovearu buhtadusortnega sadjái .
Økningen siden innføring av ny ordning er på 412 millioner kroner .	Dan rájes go ođđa ortnet doaibmagođii lea lassáneapmi leamaš oktiibuot 412 miljovnna kruvnnu .
Regjeringens satsning på merverdiavgiftskompensasjon bidrar til å styrke rammevilkårene for frivillig sektor .	Ráđđehusa áigumuš buhtadit lassiárvovearu nanne rámmastivrejuvvon ortnega eaktodáhtolaš suorggis .
Samlet skal ordningen trappes opp med en milliard kroner .	Oktiibuot galgá ortnet lassánit ovtta miljárdda kruvdnui .
60 millioner kroner til merverdiavgiftskompensasjon ved bygging av idrettsanlegg	60 miljovnna kruvnnu buhtadit lassiárvovearu valáštallanrusttegiid huksehusain
Regjeringen foreslår å bevilge 60 millioner kroner til denne ordningen i 2011 .	Ráđđehus evttoha juolludit 60 miljovnna kruvnnu dán ortnegii jagis 2011 .
Dette er en økning på 20 prosent – 10 millioner kroner – i forhold til bevilgningen i Revidert statsbudsjett 2010 på 50 millioner kroner .	Dát lea 20 proseantta eanet – 10 miljovnna kruvnnu – go jagi 2010 reviderejuvvon stáhtabušeahtta mii lei 50 miljovnna kruvnnu .
101,6 millioner kroner til scenekunst	101,6 miljovnna kruvnnu lávdedáidagii
Økningen til Den Norske Opera & Ballett er samlet på 48,1 millioner kroner til bl.a. dekning av økte kostnader som følge av endringer i overenskomster med Operaens musikere og økt husleie til langsiktig vedlikehold av operabygget .	Lassidoarjja Den Norske Opera & Ballett ásahussii lea oktiibuot 48,1 miljovnna kruvnnu earret eará gokčat lassigoluid Opera musihkkáriid šiehtadusaid rievdamiid geažil ja lassi viessoláigogoluid operaviesu guhkit áiggi divodemiid geažil .
I årets budsjett satses det spesielt på frie grupper og regionale teatre .	Dán jagi bušeahtas vuoruhuvvojit erenoamážit friija joavkkut ja guovlulaš teáhterat .
De regionale teatrene økes samlet med 20 millioner kroner .	Guovlulaš teáhterat ožžot oktiibuot 20 miljovnna kruvnnu eanet go ovdal .
Det frie feltet økes med 11,8 millioner kroner .	Friija joavkkut ožžot fas 11,8 miljovnna kruvnnu eanet go ovdal .
Dans er et særskilt satsingsområde i budsjettet .	Bušeahtas vuoruhuvvo erenoamážit dánsun suorgi .
Regjeringen ønsker å øke tilskuddet til Dansens Hus med 1,5 millioner kroner og 0,9 millioner kroner til Carte Blanche i Bergen .	Ráđđehus háliida lasihit ruhtadoarjaga Dansen Hus nammasaš ásahussii 1,5 miljovnna kruvnnuin ja 0,9 miljovnna kruvnnu Carte Blanche ásahussii Bergenis .
Samlet bevilgning til scenekunstformål under Norsk Kulturfond for 2011 er foreslått økt med 6,4 millioner kroner .	Ollislaš juolludus Norgga Kulturfoandda lávdedáidagii jahkái 2011 evttohuvvo lasihuvvot 6,4 miljovnna kruvnnuin .
Til de tre institusjonene som i 2011 skal flytte inn i Kilden Teater- og Konserthus for Sørlandet ( Agder Teater , Kristiansand Symfoniorkester og Opera Sør ) gis det samlet økning på 10,9 millioner kroner til styrking av drift og aktivitet .	Golmma ásahussii mat jagis 2011 galget sirdojuvvot Kilden Teater- og Konserthus for Sørlandet nammasaš ásahussii ( Agder Teater , Kristiansand Symfoniorkester ja Opera Sør ) juolluduvvo lasáhus oktiibuot 10,9 miljovnna kruvnnu nannet doaimma ja doaibmabijuid .
Det er i tillegg foreslått 64 millioner kroner i byggetilskudd .	Dasa lassin evttohuvvo 64 miljovnna huksendoarjjan .
Samlet bevilgning til scenekunstformål i budsjettet er på 1,6 milliarder kroner .	Bušeahta ollislaš juolludus lávdedáidda doaimmaide lea 1,6 miljárdda kruvnnu .
48,1 millioner kroner i økning til musikk	48,1 miljovnna kruvnnu eanet musihkkii
Samlet økning til orkestrene er 25,9 millioner kroner .	Oktiibuot lasihuvvo 25,9 miljovnna kruvnnu orkeastariidda .
Nordnorsk Opera og Symfoniorkester har fått en økning på 3,1 millioner kroner .	Davvinorgga Opera ja Symfoniorkester oažžu 3,1 miljovnna kruvnnu lassijuolludusa .
Tilskuddet til Oslo-Filharmonien er økt med nærmere 10,6 millioner kroner , herunder kompensasjon for ny overenskomst med musikerne .	Doarjja Oslo-Filharmonienii lea lassánan lagabui 10,6 miljovnna kruvnnuin , ja dása gullá maiddái musihkkáriid ođđa šiehtadusaid buhtadit .
Under folkemusikkformål er Riksscenen foreslått økt med ca. 2,6 millioner kroner .	Álbmotmusihka oktavuođas evttohuvvo lasihit sullii 2,6 miljovnna kruvnnu Riksscenen doibmii .
Støtte til ettårig prosjekttilskudd under Norsk kulturfond øker med 8,9 millioner kroner .	Norgga kulturfoandda prošeaktadoarjja ovtta jahkái lasihuvvo 8,9 miljovnna kruvnnuin .
Andre områder under musikkformål er samlet økt med 10,7 millioner kroner .	Eará musihkka suorggit ožžot 10,7 miljovnna kruvnnu .
Den samlede bevilgningen til musikkformål i budsjettforslaget for 2011 er på over 1 milliard kroner .	Jagi 2011 bušeahttaevttohusas juolluduvvo musihkka doaimmaide oktiibuot badjelaš 1 miljárdda kruvnnu .
16,2 millioner kroner i økning til visuell kunst , arkitektur og design	16,2 miljovnna kruvnnu lasihuvvo visuála dáidagii , arkitektuvrii ja hábmemii
Det gis i budsjettforslaget en økning på 3,8 millioner kroner til Norsk kulturfonds støtteordninger innenfor visuell kunst .	Bušeahttaevttohusas evttohuvvo lasihit 3,8 miljovnna kruvnnu Norgga kulturfoandda visuála dáidaga doarjjaortnegiidda .
Dette er en økning på 42 prosent i forhold til 2010 .	Dát lea 42 proseantta lassáneapmi jagi 2010 ektui .
Andre kunstformidlingstiltak får en økning på 1,9 millioner kroner herunder Bergen Kunsthall , Vestfossen Kunstlaboratorium og Nordic Light – International Festival of Photography .	Eará dáidda gaskostandoaibmabijut ožžot 1,9 miljovnna kruvnnu lassidoarjaga nu go Bergen Kunsthall , Vestfossen Kunstlaboratorium ja Nordic Light – International Festival of Photography .
Til videre oppfølging av det nasjonale arkitekturpolitiske dokumentet Arkitektur .	Našunála arkitektuvrrapolitihkalaš dokumeantta Arkitektur čuovvoleapmái evttohuvvo lasihit1 9 , miljovnna kruvnnu .
Samlet foreslås visuelle kunstformål , inkludert Nasjonalmuseet for kunst , arkitektur og design , med en bevilgning på 423,9 millioner kroner i 2011 .	Visuala dáidagii , maiddái Nasjonalmuseet for kunst , arkitektur og design , evttohuvvo oažžut oktiibuot 423,9 miljovnna kruvnnu jagis 2011 .
Til prosjektering av Nasjonalmuseets nybygg på Vestbanen foreslås det 160 millioner kroner over Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementets budsjett .	Nasjonalmuseum Vestbanen ođđahuksemii evttohuvvo juolludit 160 miljovnna kruvnnu Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta bušeahta bokte .
Det gis en økning på 19,2 millioner kroner til Nasjonalbiblioteket , herunder blant annet 3 millioner kroner til digitalisering og til utvikling av digitale tjenester i folke- og fagbibliotekene .	26,4 miljovnna kruvnnu eanet gielladoaimmaide , girjjálašvuhtii ja girjerádjosii Našunálagirjerádjosii evttohuvvu lasihit 19,2 miljovnna kruvnnuin ee. 3 miljovnna kruvnnu digitáliserendoaimmaide ja ovddidit digitála bálvalusaid álbmot- ja fágagirjerádjosiin .
Norsk lyd- og blindeskriftbibliotek får en økning på 2,2 millioner kroner .	Norgga jietna- ja čoakkislohkan girjerájus ( Norsk lyd- ja blindeskrift Bibliotek ) oažžu 2,2 miljovnna lasáhusa .
Den samlede bevilgningen til språk , litteratur og bibliotekformål i budsjettforslaget for 2011 er på over 800 millioner kroner .	Ollislaš juolludus jagi 2011 bušeahttaevttohusas lea badjelaš 800 miljovnna kruvnnu gielladoaimmaide , girjjálašvuhtii ja girjerádjosiidda .
54,9 millioner kroner i økning til museer og kulturvern	54,9 miljovnna eanet museaide ja kultursuodjaleapmái
Samlet økning til museene i det nasjonale museumsnettverket er 52,5 millioner kroner .	Našunála museafierpmádat museat ožžot 52,5 miljovnna kruvnnu lasáhusa .
Omtrent halvparten av økningen skal gå til en særlig satsing på bygningsvern ( 27,8 millioner kroner ) , spesielt langs kysten .	Sullii bealli juolludeamis manná erenoamážit viessosuodjalan doaimmaide ( 27,8 miljovnna kruvnnu ) erenoamážit riddoguovlluin .
Samlet foreslås det 936 millioner kroner til museums- og kulturvernformål i budsjettforslaget for 2011 .	Musea- ja kultursuodjalandoaimmaide evttohuvvo oktiibuot 936 miljovnna kruvnnu jagi 2011 bušeahttaevttohusas .
14 millioner kroner til Arkivverket	14 miljovnna kruvnnu Arkivverket ásahussii
Bevilgningen til Arkivverket økes med 14 millioner kroner , herunder en styrking på 3 millioner kroner til sikring av elektroniske arkiv .	Juolludeapmi Arkivverket ásahussii lasihuvvo 14 miljovnna kruvnnuin , mas 3 miljovnna kruvnnu galgá mannat sihkkarastit elektronalaš arkiivva .
Den samlede bevilgningen til arkivformål i budsjettforslaget for 2011 er på 310 millioner kroner .	Ollislaš juolludeapmi arkiivadoaimmaide jagi 2011 bušeahtta árvalusas lea 310 miljovnna kruvnnu .
32 millioner mer til bl.a. dokumentar , fjernsynsdrama og kinofilm	32 miljovnna eanet ee. dokumentáraide , TV-drámái ja kinofilmmaide
Satsingen på film øker med 32 millioner kroner i 2011 .	Filbma vuoruhuvvo 32 miljovnna kruvnnuin jagis 2011 .
Økningen gir bl.a. rom for styrking av produksjonsmidler til dokumentar , fjernsynsdrama og kinofilm , økning i midlene til regionale filmtiltak og innkjøpsordning for dataspill til bibliotekene .	Lasáhus dahká vejolažžan lasihit buvttadandoarjagiid dokumentáraide , TV-drámái ja kinofilmmaide , lasihit doarjagiid guovlulaš filbmadoaimmaide ja girjerádjosiid dihtorspealuid sisaoastinortnegii .
Regjeringen har siden 2005 økt bevilgningene til filmformål med 213 millioner kroner , hvorav økningen til produksjon alene utgjør 177 millioner kroner .	Ráđđehus lea jagi 2005 rájes lasihan juolludusaid filbmadoaimmaide 213 miljovnna kruvnnuin , mas doarjja dušše buvttademiide dahká 177 miljovnna kruvnnu .
Målene i Kulturløftet II er bl.a. at Norge skal bli ledende i Norden på film , fjernsynsdrama og dokumentar , at norsk film skal hevde seg internasjonalt og at 25 prosent av kinomarkedet skal bestå av norske filmer .	Kulturlokten II ulbmilat leat ee. ahte Norga galgá njunnošis Norggas filmmaid , TV-drámá ja dokumentáraid oktavuođas , ahte norgga filmmat galget ceavzit riikkaidgaskasaččat ja ahte 25 proseanta kinomárkanis galget leat norgga filmmat .
2 millioner kroner til innkjøpsordning for dataspill til bibliotekene	2 miljovnna kruvnnu girjerádjosiid dihtorspealuid sisaoastinortnegii
Dataspill har blitt et sentralt kulturuttrykk og er en viktig del av særlig barn og unges kultur- og mediehverdag .	Dihtorspealut leat guovdilis kulturgaskkustan doaibmabijut ja leat dehálaččat erenoamážit mánáid- ja nuoraid kultur- ja mediaárgabeaivvis .
Markedet domineres i dag av utenlandske spill .	Márkanis ráđđejit otne eanaš olgoriikkalaš spealut .
Det er derfor behov for å sikre barn og unge tilgang til alternative produksjoner med norsk språk og innhold .	Danne lea dárbu sihkarastit ahte mánáide ja nuoraide gávdnojit molssaevttolaš buvttadeamit dárogillii ja dáru sisdoaluin .
I St.meld. nr. 14 ( 2007-2008 ) Dataspill og i St.meld. nr. 23 ( 2008-2009 ) Bibliotek foreslås det å etablere en innkjøps- og utlånsordning for dataspill i bibliotekene .	14 ( 2007-2008 ) Dataspill ja St.dieđ. no . 23 ( 2008-2009 ) Bibliotek evttohuvvo ásahit dihtorspealuid sisaoastin- ja luoikanortnega girjerádjosiidda .
Regjeringen foreslår å bevilge 2 millioner kroner til innføring av en slik ordning fra 2011 .	Ráđđehus evttoha juolludit 2 miljovnna kruvnnu ásahit dákkár ortnega jagi 2011 rájes .
163 millioner kroner i tilskudd til nasjonale kulturbygg	163 miljovnna kruvnnu doarjja našunála kulturviesuide
Regjeringen foreslår 163 millioner kroner i tilskudd til nasjonale kulturbygg .	Ráđđehus evttoha juolludit 163 miljovnna kruvnnu sturrosaš doarjaga našunála kulturviesuide .
Dette er en økning på 5,1 millioner kroner fra 2010 .	Dat lea 5,1 miljovnna kruvnnu eanet go jagis 2010 .
I tillegg foreslås det en bevilgning på 54,5 millioner kroner til igangsetting av den planlagte restaureringen av Eidsvollsbygningen under Fornyings- administrasjons- og kirkedepartementets budsjett .	Dasa lassin evttohuvvo juolludit 54,5 miljovnna kruvnnu Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta bušeahta bokte álggahit Eidsvoll-vistti plánejuvvon divodanbargguid .
I årets budsjett foreslås det bevilgninger til ett nybygg .	Dán jagi bušeahtas maid evttohuvvo ruhtajuolludeapmi ođđahuksehussii .
Det gjelder tilskudd til Aust-Agder Kulturhistoriske senter .	Dat lea ruhtadoarjja Aust-Agder Kulturhistorjjálaš guovddážii .
Regjeringens mål om at alle skal bo trygt og godt	Ráđđehusa mihttomearri lea ahte buohkat galget ássat bures ja oadjebasat
Kommunal- og regionaldepartementet har et overordnet ansvar for at alle skal kunne bo trygt og godt .	Gielda- ja guovlodepartemeanttas lea bajimus ovddasvástádus das ahte buohkat galget beassat ássat bures ja oadjebasat .
Departementet forvalter viktige boligvirkemidler innrettet mot å bedre boforholdene for personer og husstander med svak økonomi og særskilte boligbehov .	Departemeanta hálddaša deaŧalaš ássandoaimmaid , maid ulbmil lea buoridit ássandilálašvuođaid olbmuide ja dállodoaluide main lea heajos ruhtadilli ja erenoamáš viessodárbu .
Økonomiske lån og støtteordninger , lovregulering og kompetanse er de sentrale virkemidlene .	Ruhtaloanat ja doarjjaortnegat , láhkamearrádusat ja gelbbolašvuohta leat guovddáš váikkuhandoaimmat .
Virkemiddelbruken skal støtte opp under regjeringens samlede innsats for å bekjempe fattigdom .	Váikkuhandoaimmat galget doarjut ráđđehusa ollislaš mihttomeari geafivuođa eastadeamis .
Kommunal- og regionaldepartementet koordinerer også regjeringens innsats mot bostedsløshet .	Gielda- ja guovlodepartemeanta oktii čatná maiddái ráđđehusa barggu ruovttuhisvuođa vuostá .
Det er Husbanken som forvalter de fleste av de statlige økonomiske boligvirkemidlene .	Lea Viessobáŋku mii hálddaša eanas oasi stáhtalaš ruđalaš viessodoaimmain .
Husbankens hovedoppgave er å legge til rette for at kommunene kan utføre sine oppgaver på en helhetlig og effektiv måte .	Viessobáŋkku váldobargun lea lágidit dilálašvuođaid nu ahte suohkanat sáhttet fuolahit doaimmaideaset ollislaš ja ávkkálaš vuogi mielde .
Husbankens forsterkede rolle som kompetansesenter for kommunene ble sterkt vektlagt i St.meld. nr. 23 ( 2003 - 2004 ) Om boligpolitikken .	Viessobáŋkku nannejuvvon sajádat suohkaniid gelbbolašvuođaguovddážin lea erenoamážit deattuhuvvon Stuoradiggedieđáhusas nr 23 ( 2003-2004 ) Ássanpolitihka birra : St.meld. nr. 23 ( 2003 - 2004 ) Om boligpolitikken .
Les mer om dette på Husbankens nettsider .	Loga eanet dán birra Viessobáŋkku neahttasiidduin : Husbankens nettsider .
De sentrale økonomiske virkemidlene i dette arbeidet er bostøtte , boligtilskudd og startlån .	Guovddáš ruđalaš veahkkedoaimmat dán barggus leat ássandoarjja bostøtte , viessodoarjja boligtilskudd ja álggahanloatna startlån .
Disse virkemidlene forvaltes av Husbanken og kommunene .	Dáid veahkkedoaimmaid hálddašit Viessobáŋku ja suohkanat .
I tillegg forvalter Husbanken også kompetansetilskuddet .	Dasa lassin hálddaša Viessobáŋku maiddái gelbbolašvuođadoarjaga .
Kompetansetilskuddet skal bidra til å heve kompetansen på det bolig- og bygningspolitiske området og tilskuddet gis til utvikling , informasjonstiltak , forskning og pilotprosjekter .	Gelbbolašvuođadoarjja galgá leat mielde buorideame gelbbolašvuođa viesso- ja huksenpolitihkalaš suorggis ja doarjja addojuvvo ovdánahttimii , diehtojuohkindoaimmaide , dutkamii ja álggahanprošeavttaide .
For mer informasjon om de økonomiske virkemidlene , ta kontakt med Husbanken .	Eanet dieđuid ekonomalaš váikkuhandoaimmaid birra gávnnat Viessobáŋkku neahttasiidduin Husbanken .
Plan , 01.12.2006	Plána , 01.12.2006
Regjeringens nordområdestrategiI regjeringens Soria Moria-erklæring heter det at regjeringen ser nordområdene som Norges viktigste strategiske satsingsområde i årene fremover .	Ráđđehusa Soria Moria-julggaštusas celkojuvvo ahte ráđđehus atná davviguovlluid Norgga deháleamos strategalaš ulbmilsuorgin boahttevaš jagiid .
Regjeringens nordområdestrategi ble lagt frem 1. desember 2006 .	Ráđđehusa davviguovlostrategiija biddjojuvvui ovdan juovlamánu 1. b. 2006 .
Den staker ut kursen i nordområdepolitikken og vil sikre bedre samordning og større effekt av satsingen .	Dat dihkkáda luotta davviguovlopolitihkkii ja sihkkarastá ahte viggamušat buorebut heivehuvvojit oktii ja nu beavttálmuvvet .
Den overordnede målsettingen er å skape bærekraftig vekst og utvikling i nordområdene gjennom økt internasjonalt samarbeid om ressursutnyttelse , miljøforvaltning og forskning .	Bajimus ulbmil lea davviguovlluin oaččuhit áigái ceavzilis šattu ja ovdáneami eambbo riikkaidgaskasaš ovttasbargguin resurssaid geavaheamis , birashálddašeamis ja dutkamis .
Et hovedmål er å utvikle kunnskap om , for og i nordområdene .	Okta váldoulbmil lea davviguovlluin buoridit máhtu davvi ­guovlluid birra ja várás .
Regjeringens nordområdestrategi ( i pdf-format ) ( i html ) De 22 tiltakspunktene i nordområdestrategienNetthøring av regjeringens nordområdestrategiDen utenrikspolitiske bakgrunnen for strategien er at nordområdene får stadig økende internasjonal oppmerksomhet .	Ráđđehusa davviguovlostrategiija ( pdf-formáhta ) ( html ) ( dárogillii ) Davviguovlostrategiija 22 doaibmabidjočuoggáNeahttagulahallan ráđđehusa davviguovlostrategiija birra ( dárogillii ) Strategiija olgoriikkapolitihkalaš duogáš lea ahte davviguovllut dađistaga eambbo beroštahttet riikkaidgaskasaš dásis .
Dette skyldes særlig utviklingen på felter som energi og miljø .	Dasa lea sivvan erenoamážit ovdáneapmi energiijasuorggis ja biras , ­suorggis ja daid sullasaš surggiin .
Ressurspotensialet i nord og de globale klimaendringene , som slår ut sterkest i Arktis , gjør nordområdene interessant for mange .	Davi vejolaš resurssat ja máilmmiviidosaš dálkkádat , ­nuppástusat mat čuhcet garrasepmosit Árktisii , dahket davviguovlluid miellagiddevaš guovlun ollugiidda .
I tillegg kommer den økonomiske utviklingen i Russland med utgangspunkt i olje , gass og andre ressurser .	Lassin boahtá Ruošša ekonomalaš ovdáneapmi , mii vuolgá oljjus , gássas ja eará resurssain .
Denne utviklingen har skapt nye samarbeidsmuligheter i nord .	Dat ovdáneapmi lea buktán ođđa ovttasbarganvejolašvuođaid davvin .
De politiske hovedprioriteringene som trekkes opp i strategien er følgende:Vi skal utøve myndighet i nord på en troverdig , konsekvent og forutsigbar måte .	Strategiija buktin politihkalaš váldovuoruhusat leat čuovvovaččat : Mii galgat fámu hálddašit davviguovlluin jáhkehahtti , konsekventa ja árvidahtti vuogi mielde .
Vi skal være helt i front internasjonalt når det gjelder utvikling av kunnskap om , for og i nordområdene .	Mii galgat riikkaidgaskasaš dásis leat njunnošis davviguovlluin máhtu buorideamis davviguovlluid birra ja várás .
Vi skal være den fremste forvalter av miljøet og naturressursene i nordområdene .	Mii galgat leat davviguovlluid birrasa ja resurssaid ovddimus hálddášeaddji .
Vi vil legge til rette for en videreutvikling av petroleumsvirksomheten i Barentshavet , og at virksomheten får størst mulig betydning for norsk og nordnorsk kompetansebygging og for lokal og regional næringsutvikling .	Mii áigut láhčit dilálašvuođaid nu , ahte lea vejolaš ovddidit petroleadoaimma Barents-ábis , ja vai dat doaibma šaddá nu ávkkálaš norgalaš ja davvinorgalaš máhttobuorideapmái go vejolaš , ja báikkálaš ja guvllolaš ealáhusovddideapmái .
Vi vil at nordområdepolitikken skal bidra til å trygge urfolkenes livsgrunnlag , næringer , historie og kultur i nordområdene .	Mii dáhttut ahte davviguovlopolitihkka galgá leat mielde sihkkarastimin álgoálbmogiid eallinvuođu , ealáhusaid , historjjá ja kultuvrra davviguovlluin .
Vi vil videreutvikle folk-til-folk-samarbeidet i nord .	Mii áigut eambbo viiddidit álbmogis-álbmogii ovttasbarggu davvin .
Vi vil styrke samarbeide med Russland .	Mii áigut buoridit ovttasbarggu Ruoššain .
Nordområdestrategien peker på en rekke tiltak som regjeringen vil satse på for å følge opp hovedprioriteringene .	Davviguovlostrategiija čujuha arvat doaibmabijuide maid ráđđehus áigu čađahit čuovvolan dihtii váldovuoruhusaid .
Tiltakene spenner over et bredt felt fra å videreutvikle dialogen med naboer , partnere og allierte om nordområdespørsmål , via tiltak for næringsutvikling i Nord-Norge og grep for å fremme det økonomiske samarbeidet mellom Norge og Russland i nord til økt satsing på forskning og utdanning .	Doaibmabijut ollet hui viidát , gulahallama ovddideami rájis ránnjái , ­guin doaibmaoasálaččaiguin ja lihtolaččaiguin davviguovloáššiin , ja viggamušaiguin mat galggašedje ovddidit ealáhusaid Davvi-Norggas , ja čovdosiiguin mat sáhttet buoridit Norgga ja Ruošša ekonomalaš ovttasbarggu , gitta lasi áŋggiruššama rádjai dutkamis ja oahpahusas .
Særlig det siste punktet har en sentral plass i strategien og oppfølgingen .	Erenoamážit maŋimuš čuoggás lea guovdilis sadji strategiijas ja dan čuovvoleamis .
Det understrekes at kunnskap er selve navet i strategien , og at økt kunnskap er nødvendig for å nå målene , spesielt når det gjelder ressursforvaltning , miljø og klima .	Das deattuhuvvo ahte máhttu lea ieš strategiija caggi , ja ahte buoret máhttu lea dárbbašlaš ulbmiliid čađaheapmái , erenoamážit resurssaid hálddašeamis , biras- ja dálkkádat-áššiin .
Utenriksdepartementet har ansvaret for å koordinere oppfølgingen og samarbeider tett med de andre departementene i dette arbeidet .	Olgoriikadepartemeantta ovddasvástádus lea oktiiheivehit strategiija čuovvolemiid , ja dat bargá lahkalagaid nuppiid departemeanttaiguin dán barggus .
Proposisjoner og meldinger	Proposišuvnnat ja dieđáhusat
Proposisjoner og meldinger er dokumenter som regjeringen legger fram for Stortinget .	Proposišuvnnat ja dieđáhusat leat dokumeanttat maid Ráđđehus bidjá ovdan Stuorradiggái .
Utkast til proposisjoner og meldinger lages av departementene .	Proposišuvnnaid ja dieđáhusaid álgoárvalusa ráhkadit departemeanttat .
brukes når regjeringen foreslår at Stortinget treffer vedtak .	Proposišuvnnat Stuorradiggái ( Prop. ) geavahuvvojit go Ráđđehus árvala Stuorradiggái dahkat mearrádusaid .
Det kan gjelde forslag knyttet til nye eller endrede lover , forslag til statsbudsjett eller endringer i dette samt andre vedtak .	Dat sáhttet leat árvalusat mat gusket ođđa dahje nuppástuhttojuvvon lágaide , árvalusaide mat leat stáhtabušehttii dahje nuppástusaide dasa ja eará mearrádusaide .
Meldinger til Stortinget ( Meld . St. ) brukes når regjeringen vil presentere saker for Stortinget uten at de er knyttet til forslag til vedtak .	Dieđáhusat Stuorradiggái ( Dieđ. St. ) geavahuvvojit go Stuorradiggi áigu ovddidit áššiid Stuorradikki dievasčoahkkimii almmá dan haga ahte dat gusket mearrádusárvalusaide .
Meldingene , og behandlingene i Stortinget danner ofte grunnlaget for en senere proposisjon .	Dieđáhusat , ja daid gieđahallamat Stuorradikkis , šaddet dávjá vuođđun proposišuvdnii maŋŋá .
Proposisjoner og meldinger	Proposišuvnnat ja dieđáhusat
Proposisjoner og meldinger er dokumenter som regjeringen legger fram for Stortinget .	Proposišuvnnat ja dieđáhusat leat dokumeanttat maid Ráđđehus bidjá ovdan Stuorradiggái .
Utkast til proposisjoner og meldinger lages av departementene .	Proposišuvnnaid ja dieđáhusaid álgoárvalusa ráhkadit departemeanttat .
brukes når regjeringen foreslår at Stortinget treffer vedtak .	Proposišuvnnat Stuorradiggái ( Prop. ) geavahuvvojit go Ráđđehus árvala Stuorradiggái dahkat mearrádusaid .
Det kan gjelde forslag knyttet til nye eller endrede lover , forslag til statsbudsjett eller endringer i dette samt andre vedtak .	Dat sáhttet leat árvalusat mat gusket ođđa dahje nuppástuhttojuvvon lágaide , árvalusaide mat leat stáhtabušehttii dahje nuppástusaide dasa ja eará mearrádusaide .
Meldinger til Stortinget ( Meld . St. ) brukes når regjeringen vil presentere saker for Stortinget uten at de er knyttet til forslag til vedtak .	Dieđáhusat Stuorradiggái ( Dieđ. St. ) geavahuvvojit go Stuorradiggi áigu ovddidit áššiid Stuorradikki dievasčoahkkimii almmá dan haga ahte dat gusket mearrádusárvalusaide .
Meldingene , og behandlingene i Stortinget danner ofte grunnlaget for en senere proposisjon .	Dieđáhusat , ja daid gieđahallamat Stuorradikkis , šaddet dávjá vuođđun proposišuvdnii maŋŋá .
Proposisjoner og meldinger	Proposišuvnnat ja dieđáhusat
Proposisjoner og meldinger er dokumenter som regjeringen legger fram for Stortinget .	Proposišuvnnat ja dieđáhusat leat dokumeanttat maid Ráđđehus bidjá ovdan Stuorradiggái .
Utkast til proposisjoner og meldinger lages av departementene .	Proposišuvnnaid ja dieđáhusaid álgoárvalusa ráhkadit departemeanttat .
brukes når regjeringen foreslår at Stortinget treffer vedtak .	Proposišuvnnat Stuorradiggái ( Prop. ) geavahuvvojit go Ráđđehus árvala Stuorradiggái dahkat mearrádusaid .
Det kan gjelde forslag knyttet til nye eller endrede lover , forslag til statsbudsjett eller endringer i dette samt andre vedtak .	Dat sáhttet leat árvalusat mat gusket ođđa dahje nuppástuhttojuvvon lágaide , árvalusaide mat leat stáhtabušehttii dahje nuppástusaide dasa ja eará mearrádusaide .
Meldinger til Stortinget ( Meld . St. ) brukes når regjeringen vil presentere saker for Stortinget uten at de er knyttet til forslag til vedtak .	Dieđáhusat Stuorradiggái ( Dieđ. St. ) geavahuvvojit go Stuorradiggi áigu ovddidit áššiid Stuorradikki dievasčoahkkimii almmá dan haga ahte dat gusket mearrádusárvalusaide .
Meldingene , og behandlingene i Stortinget danner ofte grunnlaget for en senere proposisjon .	Dieđáhusat , ja daid gieđahallamat Stuorradikkis , šaddet dávjá vuođđun proposišuvdnii maŋŋá .
Proposisjoner og meldinger	Proposišuvnnat ja dieđáhusat
Proposisjoner og meldinger er dokumenter som regjeringen legger fram for Stortinget .	Proposišuvnnat ja dieđáhusat leat dokumeanttat maid Ráđđehus bidjá ovdan Stuorradiggái .
Utkast til proposisjoner og meldinger lages av departementene .	Proposišuvnnaid ja dieđáhusaid álgoárvalusa ráhkadit departemeanttat .
brukes når regjeringen foreslår at Stortinget treffer vedtak .	Proposišuvnnat Stuorradiggái ( Prop. ) geavahuvvojit go Ráđđehus árvala Stuorradiggái dahkat mearrádusaid .
Det kan gjelde forslag knyttet til nye eller endrede lover , forslag til statsbudsjett eller endringer i dette samt andre vedtak .	Dat sáhttet leat árvalusat mat gusket ođđa dahje nuppástuhttojuvvon lágaide , árvalusaide mat leat stáhtabušehttii dahje nuppástusaide dasa ja eará mearrádusaide .
Meldinger til Stortinget ( Meld . St. ) brukes når regjeringen vil presentere saker for Stortinget uten at de er knyttet til forslag til vedtak .	Dieđáhusat Stuorradiggái ( Dieđ. St. ) geavahuvvojit go Stuorradiggi áigu ovddidit áššiid Stuorradikki dievasčoahkkimii almmá dan haga ahte dat gusket mearrádusárvalusaide .
Meldingene , og behandlingene i Stortinget danner ofte grunnlaget for en senere proposisjon .	Dieđáhusat , ja daid gieđahallamat Stuorradikkis , šaddet dávjá vuođđun proposišuvdnii maŋŋá .
Proposisjoner og meldinger	Proposišuvnnat ja dieđáhusat
Proposisjoner og meldinger er dokumenter som regjeringen legger fram for Stortinget .	Proposišuvnnat ja dieđáhusat leat dokumeanttat maid Ráđđehus bidjá ovdan Stuorradiggái .
Utkast til proposisjoner og meldinger lages av departementene .	Proposišuvnnaid ja dieđáhusaid álgoárvalusa ráhkadit departemeanttat .
brukes når regjeringen foreslår at Stortinget treffer vedtak .	Proposišuvnnat Stuorradiggái ( Prop. ) geavahuvvojit go Ráđđehus árvala Stuorradiggái dahkat mearrádusaid .
Det kan gjelde forslag knyttet til nye eller endrede lover , forslag til statsbudsjett eller endringer i dette samt andre vedtak .	Dat sáhttet leat árvalusat mat gusket ođđa dahje nuppástuhttojuvvon lágaide , árvalusaide mat leat stáhtabušehttii dahje nuppástusaide dasa ja eará mearrádusaide .
Meldinger til Stortinget ( Meld . St. ) brukes når regjeringen vil presentere saker for Stortinget uten at de er knyttet til forslag til vedtak .	Dieđáhusat Stuorradiggái ( Dieđ. St. ) geavahuvvojit go Stuorradiggi áigu ovddidit áššiid Stuorradikki dievasčoahkkimii almmá dan haga ahte dat gusket mearrádusárvalusaide .
Meldingene , og behandlingene i Stortinget danner ofte grunnlaget for en senere proposisjon .	Dieđáhusat , ja daid gieđahallamat Stuorradikkis , šaddet dávjá vuođđun proposišuvdnii maŋŋá .
Nr. : 56/2012	Nr. : 56/2012
Reguleringer for fangst av kongekrabbe i 2012/2013	2012/2013 gonagasreappá bivddu muddemat
Det kommende reguleringsåret vil løpe fra 1. august 2012 til 31. juli 2013 .	Čuovvovaš muddenjahki lea 2012 borgemánu 1. beaivvi rájes gitta 2013 suoidnemánu 31. beaivvi rádjai .
Det tildeles nå garanterte fartøykvoter , og det vil være anledning til å fangste kongekrabbe hele året .	Dál juhkkojuvvojit dáhkiduvvon fanasearit , ja lea vejolaš bivdit gonagasreappáid miehta jagi .
Det åpnes for at fartøy opp til 15 meter kan delta i åpen gruppe ( mot 13 meter inneværende sesong ) .	Maiddái rahppo vejolašvuohta ahte gitta 15 mehtera guhkkosaš fatnasat sáhttet searvat rabas jovkui ( dálá áigodaga 13 mehtera ektui ) .
Reguleringene er fastsatt etter samråd med Sametinget .	Muddemat leat mearriduvvon ovttasráđiid Sámedikkiin .
For reguleringsåret 2012/2013 får fartøy med eier på blad B pr. 1. januar 2012 en fartøykvote på 2,3 tonn lytefrie hannkrabber , mens øvrige fartøy med adgang til å delta får en fartøykvote på 1,15 tonn .	2012/2013 muddenjahkái ožžot fatnasat main eaiggádat geat 2012 ođđajagimánu 1. beaivái leat B bláđis , fanaseari mainna sáhttet bivdit 2,3 tonna vigihis rávjáreappáid , ja eará fatnasat ges ožžot 1,15 tonna sturrosaš fanaseari .
Dette innebærer at garanterte kvoter for de enkelte fartøy reduseres med i underkant av 10 % sammenlignet med 2011/2012 , noe som har sammenheng med redusert totalkvote .	Dát mearkkaša ahte dáhkiduvvon earit fatnasiidda geahpiduvvo váile 10 %:in 2011/2012 muddenjagi ektui , danin go oppalaš earri lea unniduvvon .
Fakta om reguleringene i det kvoteregulerte området :	Duohtadieđut muddemiid birra earremuddejuvvon guovllus :
Totalkvoten er på 900 tonn hannkrabber , herav 100 tonn skadede hannkrabber , samt 50 tonn hunnkrabber .	Oppalaš earri 900 tonna rávjáreappát , das 100 tonna vaháguvvon rávjáreappát , ja 50 tonna njiŋŋelas reappát .
Totalkvoten fordeles som garanterte fartøykvoter , og det er lagt til grunn en overregulering på vel 20 % gitt samme deltakelse som inneværende reguleringsår .	Oppalašearri juhkkojuvvo dáhkiduvvon fanasearrin , ja vuođđun lea 20 % badjelmearálaš mudden man vuođul seamma oassálastima go dán muddenjagis .
Fartøy med eier på blad B pr. 1. januar 2012 får en fartøykvote på 2,3 tonn lytefrie hannkrabber , mens øvrige fartøy med adgang til å delta får en fartøykvote på 1,15 tonn .	2012/2013 muddenjahkái ožžot fatnasat main eaiggádat geat 2012 ođđajagimánu 1. beaivái leat B bláđis , fanaseari mainna sáhttet bivdit 2,3 tonna vigihis rávjáreappáid , ja eará fatnasat ges ožžot 1,15 tonna sturrosaš fanaseari .
Det skilles ikke på fartøy i lukket og åpen gruppe .	Dás eat earut dahppagas ja rabas joavkku fatnasiid gaskkas .
Det gis tilleggskvoter på inntil 9 % skadede hannkrabber og 5 % hunnkrabber , beregnet av fartøyets fangst av lytefri hannkrabbe pr. uke .	Liigeearri juhkkojuvvo gitta 9 % vaháguvvon rávjá reappáid ovddas ja 5 % njiŋŋelas reappáid ovddas , meroštallojuvvon dan mielde man ollu vigihis rávjá reappáid fanas oktiibuot lea bivdán vahkkosaččat .
Minstemålet på 130 mm skjoldlengde videreføres .	Reappágalbba 130 mm sturrosaš unnimus mihttu bisuhuvvo .
Ved eventuell refordeling av kvote vil refordelt kvantum likevel kunne fangstes i det kvoteregulerte området .	Jus bivdoearit ođđasit juhkkojuvvojit de ođđa bivdomearri dattege sáhttá bivdit earremuddejuvvon guovllus .
Dersom kongekrabbe fangstet utenfor det kvoteregulerte området skal landes innenfor det regulerte området , må landing skje direkte fra fartøy til anlegg som er godkjent av Mattilsynet og registrert i Fiskeridirektoratets register over godkjente kjøpere .	Jus gonagasreappát bivdojuvvojit olggobealde earremuddejuvvon guovllu , de galgá sálaš gáddái dolvojuvvot njuolga fatnasis ja rusttegii mat Biebmobearráigeahčči lea dohkkehan ja mii lea registrerejuvvon dohkkehuvvon oasti Guolástuslogahaga registarii .
Regjeringen foreslår en startbevilgning på 25 millioner kroner til rehabilitering av taket på Slottet i 2011 .	Šloahta dáhki ođasteapmi Ráđđehus árvala 25 milj. ruvdnosaš álgojuolludusa Šloahta dáhki ođasteapmái jagi 2011 .
Totale kostnader for prosjektet er beregnet til 112,6 millioner kroner , og arbeidene vil starte i første halvdel neste år .	Prošeavtta buohkanas golut leat meroštallojuvvon 112,6 milj. ruvdnui , ja bargguid lea áigumuš álggahit boahtte jagi vuosttaš jahkebeali .
- Vi ønsker at staten skal ta vare på sine bygningsmessige verdier på en god måte .	- Mii háliidit ahte stáhta galgá áimmahuššat iežas viessoárvvuid buori vuogi mielde .
Når taket på Slottet er av en dårlig forfatning , må vi bevilge penger for å sette dette i stand , sier fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud .	Go Šloahta dáhkki lea heajos dilis , de mii fertet juolludit ruđaid dan divvumii , cealká ođasmahttin , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud .
Loftet på Slottet har de siste 20 årene blitt brukt til virksomhet som medfører behov for oppvarming .	Šloahta lokta lea maŋimuš 20 jagi geavahuvvon dakkár doaimmaide mat leat mielddisbuktán ahte lea leamaš dárbu ligget lovtta .
Oppvarmede loftsrom som er uisolerte og som på Slottet også er metalltekket , er en teknisk dårlig løsning .	Liggejuvvon loktalanjat mat eai leat skoađastuvvon ja mat Šloahtas maiddái leat gokčojuvvon metállaloavdagiin , leat heajos teknihkalaš čoavddus .
Varm luft blir kondensert mot kobberkledningen på taket , og bordlaget blir fuktet ned .	Liegga áibmu kondenserejuvvo dáhki veaikegokčasa vuostá , ja fiellut láktet .
I tillegg renner smeltet snø og is inn gjennom utette deler i den gamle kobbertekkingen .	Dan lassin golgá suddan muohta ja jiekŋa dakko gokko boares veaikeloavdda ii jeage čázi .
Dette fører til råteskader i bordtaket og i bærende konstruksjoner .	Dát dagaha ahte fiellodáhkki ja dáhki guoddi bielkkát mieskagohtet .
Bærekonstruksjonene ble reparert ved rehabiliteringen på 1990-tallet , og det er stor fare for at disse kan bli påført nye skader hvis ikke noe gjøres .	Dáhki guoddinbielkkát divoduvvojedje 1990-logu ođasteamis , ja várra lea ahte dat sáhttet fas vaháguvvat jus ii mihkkege dahkko .
Arbeidene med å rehabilitere taket på Slottet skal være avsluttet ved årsskiftet 2012/2013 .	Šloahta dáhki ođastanbarggut galget leat čađahuvvon 2012/2013 jahkemolsašupmái .
Prosjektet skal utføres i regi av Statsbygg og bevilgningen til prosjektet ligger på Statsbyggs budsjett for 2011 .	Prošeavtta čađaha Statsbygg nammasaš doaimmahus ja juolludus prošektii lea gávdnomis Statsbygga jagi 2011 bušeahtas .
Rehabilitering	Doaimmaidahttin
Rehabiliteringspenger forvaltes av Arbeids- og velferdsetaten og er hjemlet i folketrygdloven kapittel 10 .	Doaimmaidahttinruđaid hálddaša Bargo- ja searvadahttindepartemeanta álbmotoadjolága 10. kapihttala vuođul .
Det er et vilkår for rett til rehabiliteringspenger at man får aktiv behandling med utsikt til å bedre arbeidsevnen .	Eaktun oažžut doaimmaidahttinruđaid lea ahte olmmoš oažžu dakkár árjjalaš divššu , mii galggašii buoridit bargonávccaid .
Det stilles samme krav til aktivitet som under sykepengeperioden .	Biddjojit seamma doaibmangáibádusat go buohcanruhtaáigodagas .
Hvis personen har et arbeidsforhold , skal han / hun sammen med arbeidsgiver finne tiltak på arbeidsplassen som kan bidra til å opprettholde arbeidsforholdet .	Jus olmmoš lea bargodilis , de son galgá ovttas bargoaddiin hutkat dakkár doaibmabijuid bargosajis , mat sáhttet váikkuhit dan ahte bargodilli bisuhuvvo .
Fører ikke tiltak på arbeidsplassen frem eller personen ikke har et arbeidsforhold , skal det så tidlig som mulig vurderes om det er behov for bistand fra NAV .	Jus doaibmabidju bargosajis ii lihkostuva dahje olmmoš ii leat bargodilis , de galgá nu árrat go vejolaš árvvoštallojuvvot dárbbašuvvo go veahkki Aetáhtas .
Nyhet , 13.02.2009	Ođas , 30.03.2009
Reindrift : Enighet om ny avtale	Boazodoallu : Ođđa šiehtadusa soahpan
Reindrift : Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) og Staten er i dag blitt enige om ny Reindriftsavtale for avtaleåret 2009 - 2010 .	Boazodoallu : Norgga Boazosápmelaččat Riikkasearvi ( NBR ) ja Stáhta sohpe odne ođđa Boazodoallošiehtadusa šiehtadusjahkái 2009 - 2010 .
I avtalen gjøres det viktige endringer i tilskuddsordningene som gjelder Vest Finnmark reinbeiteområde , og som har som mål å bidra til reduksjon og bedre tilpasning av reintallet .	Šiehtadusas leat deaŧalaš rievdadusat dain doarjjaortnegiin , mat gusktet Oarje-Finnmárkku boazoguohtunguvlui , ja dan ulbmil lea váikkuhit boazologu vuolideami ja buoret heiveheami .
Avtalen har en ramme på 101 millioner kroner , som er en økning på 4 millioner kroner i forhold til avtalen for 2008 - 2009 .	Šiehtadusa rámma lea 101 miljon ruvnnu , mii lea 4 miljon ruvnnu lassáneapmi 2008 – 2009 šiehtadusa ektui .
Reindriftsavtale 1. juli 2009 - 30. juni 2010 med sluttprotokoll	Suoidnemánu 1. b. 2009 - geassemánu 30. b. 2010 boazodoallošiehtadus oktan loahppaprotokollain
- Jeg er meget fornøyd med avtalen vi har fått på plass , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	- Lean hui duhtavaš dáinna šiehtadusain , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Avtalen har en klar profil rettet mot å øke slakteuttaket og bidra til en bærekraftig reindriftsnæring .	Šiehtadusas lea čielga profiila mii váldá vuhtii njuovvanhivvodaga ja váikkuha ceavzilis boazodollui .
Kraftig stimulans I Vest Finnmark reinbeiteområde erstattes de tidligere ordningene med kalveslaktetilskudd og tidligslaktetilskudd av et nytt tilskudd hvor reineierne må oppfylle et fastsatt slaktekrav .	Nana arvvosmahttin Oarje-Finnmárkku boazoguohtunguovllus lonuhuvvojit ovddeš miessenjuovvandoarjjaortnegat ja árranjuovvandoarjjaortnegat ođđa doarjagiin mas boazoeaiggádat fertejit ollašuhttit mearriduvvon njuovvangáibádusa .
Dette er innført for å gi en kraftigere stimulans til alle reineiere i området for å redusere og tilpasse reintallet .	Dát lea ásahuvvon nana arvvosmahttimin guovllu buot boazoeaiggádiidda vai boazolohku unniduvvo ja heivehuvvo .
Bedring i økonomien Avtalen gir også en betydelig bedring i økonomien til reinbeitedistriktene .	Ekonomiija buorideapmi Šiehtadus buorida orohagaid ekonomiija mearkkašahtti láhkai .
Distriktene har en viktig rolle i arbeidet med oppfølging av ny reindriftslov .	Orohagain lea deaŧalaš rolla ođđa boazodoallolága čuovvolanbarggus .
Etter loven skal distriktene utarbeide bruksregler for ressursforvaltningen .	Lága vuođul galget orohagat ráhkadit geavahannjuolggadusaid resursahálddašeami várás .
Andre viktige endringer i avtalen er omlegging av regelverket for tilskudd til gjeterhytter .	Eará deaŧalaš rievdadusat šiehtadusas leat guođohanbartadoarjagiid njuolggadusaid rievdadus .
Løsninger med felles hytter blir prioritert .	Oktasaš barttaid geavaheapmi vuoruhuvvo .
Ordningen med livdyrlån avvikles , samtidig som tilskudd til ungdom som etablerer seg gjennom generasjonsovergang , styrkes kraftig .	Loatnaortnet ealihanbohccuid oastimii heittihuvvo , seammásgo doarjagat nuoraide geat álget ealáhussii buolvamolsuma bokte , nannejuvvojit mearkkašahtti láhkai .
Reindrift : Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) og Staten er i dag blitt enige om ny Reindriftsavtale for avtaleåret 2009 - 2010 .	Boazodoallu : Norgga Boazosápmelaččat Riikkasearvi ( NBR ) ja Stáhta sohpe odne ođđa Boazodoallošiehtadusa šiehtadusjahkái 2009 - 2010 .
Nyhet , 13.02.2007	Ođas , 14.02.2007
Reindrift : Enighet om ny reindriftsavtale	Boazodoallošiehtadus 2007-2008
Reindrift : Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) og Staten har i dag inngått ny reindriftsavtale for perioden 01.07.2007 – 30.06.2008 .	Boazodoallu : Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvi ( NBR ) ja Stáhta leat odne soabadan ođđa boazodoallošiehtadusain áigodagas 01.07.2007-30.06.2008 .
Avtalen innebærer økonomiske tiltak i reindriftsnæringen på i alt 97,0 mill kroner , eksklusive tiltak mot radioaktivitet .	Šiehtadusa sisdoallu lea ekonomalaš doaibmabijut oktiibuot 97,0 mill kr ovddas , earret radioaktivitehta doaibmabijuid .
Dette er en økning på 4,5 mill kroner i forhold til inneværende reindriftsavtale .	Dat lea 4,5 mill kr eambbo go dán jagi šiehtadus .
Reindriftsavtalen for 2007-2008 ( pdf , 411 Kb )	Boazodoallošiehtadus 2007-2008
Økt slakting og produksjon - Videreføringen av de produksjonsavhengige tilskuddene som nå er fremforhandlet legger til rette for økt slakting og produksjon , samt skaper en forutsigbarhet for den enkelte reindriftsutøver , sier landbruks- og matminister Terje Riis-Johansen .	Eambbo njuovvan ja buvttadeapmi - Go šiehtadusas leat joatkkan doarjagiid mat leat čadnon buvttadeapmái , de lea láhččojuvvon dilli nu ahte lea vejolašvuohta eambbo njuovvat ja bajidit buvttadeami , mii fas addá eaŋkil boazobargái oadjebasvuođa boahtteáigái , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Terje Riis-Johansen .
Reindriftens utviklingsfond er styrket slik at det nå ligger bedre til rette for å møte næringens utfordringer knyttet til infrastruktur .	Boazodoalu ovdánahttinfoanda lea nannejuvvon nu ahte dál lea buoret vejolašvuohta dustet hástalusaid mat leat ealáhusas go guoská infrastruktuvrii .
- De tiltak som nå er fremforhandlet underbygger den dreining man har hatt i reindriftsavtalens virkemidler de senere årene , med et større næringsrettet fokus og en tilrettelegging for de reindriftsutøverne som har reindrift som hovednæring , sier Riis-Johansen .	– Dat doaibmabijut mat dál leat šihttojuvvon duođaštit dan vuoruheami mii lea leamaš boazodoallošiehtadusas maŋemus jagiid , namalassii eambbo fokus dasa ahte boazodoallu galgá ealáhussan ja maiddái láhčit dili buorebut sidjiide geain lea boazodoallu váldoealáhussan , dadjá Riis-Johansen .
Reindriftsavtalen 2007/2008 sine viktigste mål er å legge til rette for økt omsetning av reinkjøtt , samt stimulere næringen til størst mulig slakteuttak og verdiskaping innenfor gitte rammer .	Boazodoallošiehtadusa 2007/2008 deaŧaleamos mihtut leat láhčit dili nu ahte bohccobiergu vuvdojuvvo eambbo , ja movttiidahttit ealáhusa eanemus lági mielde njuovvat ja nu doalahit árvoháhkama badjin dihto rámmaid siskkobealde .
Reindrift : Det er inngått avtale om ny reindriftsavtale for 2007/2008 .	Boazodoallu : Ođđa boazodoallošiehtadus 2007/2008 lea šihttojuvvon .
Avtalen har en ramme på 97 millioner kroner , som er en økning på 4,5 millioner i forhold til inneværende avtale .	Šiehtadusa rámma lea 97 mill kruvnno , mii lea 4,5 mill kr lassáneapmi otná šiehtadusa ektui .
Nyhet , 10.01.2008	Ođas , 25.01.2008
Reindrift : Enighet om reinbeiteavtale	Boazodoallu : Boazoguohtunšiehtadusa soabadeapmi
Reindrift : Statens forhandlingsutvalg og Grunneierutvalget nord for Aursunden er enige om en reinbeiteavtale .	Boazodoallu : Stáhta šiehtadallanlávdegoddi ja eanaeaiggátlávdegoddi davábealde Aursundena leat soahpan boazoguohtunšiehtadusa .
Avtalen skal legge til rette for reindrift i det området hvor reindriften ikke ble tilkjent beiterettigheter gjennom Høyesteretts avgjørelse i Aursundendommen i 1997 .	Šiehtadus galgá láhčit boazodoalu dilálašvuođa dan guovllus gos boazodoallu ii ožžon guohtunvuoigatvuođaid Alimusrievtti mearrádusa bokte Aursundenduomus 1997:s .
Sentralt i forhandlingene har vært plassering av gjerder .	Šiehtadallamiid guovddážis lea leamaš gažaldat gokko áidut .
Den fremforhandlede løsningen innebærer oppføring av i hovedsak tre gjerder .	Šiehtaduvvon čoavddus mearkkaša ahte váldoáššis áidojuvvojit golbma áiddi .
Minnelig løsning - Det er svært positivt at det nå ligger til rette for en minnelig løsning på denne langvarige konflikten .	Eaktodáhtolaš čoavddus - Lea hui buorre go dál lea vejolaš oažžut eaktodáhtolaš čovdosa dán guhkilmas riidui .
- Dette er en løsning som både sikrer den sørsamiske reindriften på en god måte og de aktive jordbrukerne i området , sier landbruks- og matminister Terje Riis-Johansen .	– Dát čoavddus sihkkarastá buori láhkai sihke máttasámi boazodoalu ja guovllu doaibmi eanadolliid , dadjá eanadoallo- ja biebmoministtar Terje Riis-Johansen .
Videre prosess Avtaleinngåelsen innebærer at forhandlingsutvalgene vil orientere og tilrå reinbeiteavtalen for sine oppdragsgivere , henholdsvis Landbruks- og matdepartementet og de berørte grunneierne nord for Aursunden .	Viidáset proseassa Šiehtadeapmi mearkkaša ahte šiehtadallanlávdegottit áigot dieđihit ja rávvet boazoguohtunšiehtadusa bargoaddiidasaset , namalassii Eanadoallo- ja biebmodepartementii ja guoskevaš eanaeaiggádiidda davábealde Aursundena .
Etter en behandling av avtalen i Landbruks- og matdepartementet vil departementet sende ut en reinbeiteavtale til den enkelte grunneier nord for Aursunden for underskrivning .	Maŋŋágo Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea meannudan šiehtadusa , áigu departemeanta sáddet vuolláičállimii boazoguohtunšiehtadusa iešguđet eanaeaiggádiidda davábealde Aursundena .
Kontaktpersoner : Spesialrådgiver Almar Sagelvmo , 22 24 92 32 Seniorrådgiver Morten Floor , 22 24 92 24 .	Gulahallit : Erenoamášráđđeaddi Almar Sagelvmo , tel. 22 24 92 32 Seniorráđđeaddi Morten Floor , tel. 22 24 92 24 .
Nyhet , 29.06.2007	Ođas , 02.07.2007
Reindrift : Ny reindriftslov	Boazodoallu : Ođđa boazodoalloláhka
Reindrift : Ny reindriftslov trer i kraft fra 1. juli 2007 .	Boazodoallu : Ođđa boazodoalloláhka doaibmagoahtá 1. beaivvi suoidnemánus 2007 .
- Den nye loven vil være et langt bedre redskap enn dagens lov i arbeidet for en bærekraftig reindrift , der reintallet er tilpasset beitegrunnlaget , sier landbruks- og matminister Terje Riis-Johansen .	- Ođđa láhka lea arvat buoret veahkkeneavvu go dálá láhka dan ektui ahte nagodit oažžut boazodoalu šaddat nanu , guoddilis ealáhussan , mas boazolohku lea heivehuvvon guohtoneatnamiid gierdanrájiide , lohká eanandoallo- ja biebmoministtar Terje Riis-Johansen .
- Dette er en merkedag for reindriftsnæringen som har ventet lenge på en ny og bedre lov .	- Dát lea boazoealáhussii mearkabeaivi , danin go ealáhus lea guhká vuordán ođđa ja buoret lága .
Regjeringen har prioritert dette arbeidet , og jeg tror trygt vi kan si at vi har jobbet effektivt med denne saken , sier Riis-Johansen .	Ráđđehus lea vuoruhan dán barggu , ja duosttan roahkka dadjat ahte mii leat bures bargan dáinna áššiin , lohká Riis-Johansen .
Lov om reindrift ( reindriftsloven ) av 15. juni 2007	Diehtočálus ođđa lága birra Geassemánu 15. beaivvi 2007 Boazodoalloáhka
Ny reindriftslov ble vedtatt av Stortinget 7. juni 2007 .	Stuoradiggi dohkkehii ođđa boazodoallolága geassemánu 7. beaivvi 2007 .
Loven ble sanksjonert av Kongen i statsråd 15. juni 2007 .	Gonagas stáhtaráđis dohkkehii lága geassemánu 15. beaivvi 2007 .
Det ble samtidig bestemt at loven skal tre i kraft fra 1. juli 2007 .	Seammás mearriduvvui ahte láhka galgá biddjojuvvot fápmui suoidnemánu 1. beaivvi 2007 .
Dette innebærer at lov om reindrift av 9. juni 1978 oppheves fra samme tidspunkt .	Dát mearkkaša ahte geassemánu 9. beaivvi 1978 boazodoalloláhka biddjojuvvo eret fámus seamma beaivvi .
Det er utarbeidet et informasjonsskriv som tar for seg de viktigste endringene i ny lov .	Lea ráhkaduvvon diehtočálus mas muitaluvvojit deháleamos rievdadusat ođđa lágas .
Her vil det også fremgå hvordan reindriftsnæringen skal forholde seg til den nye loven .	Čavččabeallái lasihuvvojit dárkileappot dieđut dan diehtojuohkimii mii dál lea ráhkaduvvon .
Reindrift : Ny reindriftslov trer i kraft fra 1. juli 2007 .	Boazodoallu : Ođđa boazodoalláhka doaibmagoahtá suoidnemánu 1. beaivvi 2007 .
Nyhet , 07.01.2011	Ođas , 07.01.2011
Reindriftsavtalen 2011/2012 - kravet fra NRL	Boazodoallošiehtadus 2011/2012 – NBR gáibádusat
Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) overleverte Staten ved Landbruks- og matdepartementet sitt krav til forhandlingene om Reindriftsavtalen 2011/2012 den 5. januar 2011 .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ( NBR ) geigii stáhtii , Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta bokte , 2011/2012 Boazodoallošiehtadusa šiehtadallangáibádusaid ođđajagimánu 5. b. 2011:s .
Kravet har en økonomisk ramme på 125 millioner kroner , en økning på 24 millioner kroner i forhold til gjeldende avtale på 101,0 millioner kroner .	Gáibádusa ekonomalaš rámma lea 125 miljovnna ruvnno , mii lea 24 miljovnna lassáneapmi gustovaš šiehtadusa ektui , mii lea 101,0 miljovnna ruvnno .
Se hele kravet fra NRL ( pdf , 658 Kb )	Geahča NBR olles gáibádusa ( pdf , 658 Kb )
Med enkelte justeringer og satsøkninger foreslås de kostnadssenkende og direkte tilskuddene videreført .	Evttohuvvo ahte gollogeahpidandoarjagat ja njuolggodoarjagat jotkojuvvojit muhtin muddemiiguin ja máksomearrelasihemiiguin .
Kravet omfatter en betydelig økning på Reindriftens utviklingsfond for å styrke bl.a reindriftens infrastruktur og Markedsutvalgets arbeid for økt slakting og omsetning av reinkjøtt .	Gáibádussii gullá oalle stuora lassáneapmi Boazodoalu ovdánahttinfondii mainna nanne earret eará boazodoalu infrastruktuvrra ja Márkanlávdegotti barggu oažžut eanet njuovvamiid ja vuovdima bohccobierggus .
Statens tilbud legges fram onsdag 26. januar , og forhandlingene avsluttes innen utgangen av februar 2011 .	Stáhta ovdanbidjá fálaldaga ođđajagimánu 26. b. ja šiehtadallamiiguin gerget 2011 guovvamánu lohppii .
Norske Reindriftsamers Landsforbund har overlevert sitt krav til forhandlingene om Reindriftsavtalen 2011/2012 .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi lea geigen 2011/2012 Boazodoallošiehtadusa šiehtadallangáibádusaid .
Forsidebilde : Rein på beite .	Ovdasiidogovva : Bohccot guohtume .
Nyhet , 09.01.2012	Ođas , 09.01.2012
Reindriftsavtalen 2012/2013 - kravet fra NRL	2012/2013 boazodoallošiehtadus – NBR gáibádus
Norske reindriftsamers landsforening ( NRL ) overleverte Staten ved Landbruks- og matdepartementet sitt krav til forhandlingene om Reindriftsavtalen 2012/2013 den 9. januar 2012 .	Norgga boazosápmelaččaid riikkasearvi ( NBR ) geigii ođđajagemánu 9. b. 2012 Stáhtii Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta bokte iežas gáibádusa 2012/2013 boazodoallošiehtadusa ráđđádallamiidda .
Kravet har en økonomisk ramme på 130,6 millioner kroner .	Gáibádusa ruđalaš rámma lea 130,6 miljovnna kruvnno .
Det er økning på 28,6 millioner kroner i forhold til gjeldende avtale på 102,0 millioner kroner .	Dat lea 28,6 miljovnna kruvnno eanet go dálá šiehtadusas , mii fátmmasta 102,0 miljovnna kruvnno .
Se hele kravet fra NRL ( pdf , 6 Mb )	Loga NBR olles gáibádusa ( pdf , 6 Mb )
Med enkelte justeringer og satsøkninger foreslås de kostnadssenkende og direkte tilskuddene videreført .	NBR árvala doalahit goluid geahpedeaddji ja njuolggodoarjagiid nu , ahte dat vehá dušše muddejuvvojit ja máksomearit lasihuvvojit .
Med bakgrunn i lav produksjon gjennom flere år foreslås et særskilt tilskudd til siida-andeler i Troms , Nordland og Nord-Trøndelag .	Máŋga jagi bistán vuollegaš buvttadeami geažil árvalit erenoamáš doarjaga Tromssa , Nordlándda ja Davvi-Trøndelaga siidaosiide .
Dette tilskuddet erstatter dagens kalvetilskudd i disse områdene .	Doarjja boađášii dálá miessedoarjaga sadjái dain guovlluin .
Videre foreslås konkrete tiltak for å styrke kvinnens stilling i reindriften , samt konkrete tiltak for å sikre rekrutteringen tilnæringen .	NBR árvala maid konkrehta doaimmaid , maiguin nannejit nissoniid sajádaga boazodoalus ja konkrehta doaimmaid , maiguin sihkkarastet ođđa bargiid háhkama ealáhussii .
Kravet omfatter en betydelig økning på Reindriftens utviklingsfond for å styrke blant annet reindriftens infrastruktur , og legge til rette for økt slakting og omsetning av reinkjøtt .	Gáibádusa mielde lasihit čielgasit maid Boazodoalu ovddidanfoandda ruđa , mainna nannejit earret eará boazodoalu infrastruktuvrra , ja láhčet dilálašvuođaid nu ahte njuovvan ja bierggu vuovdin lassána .
Statens tilbud legges fram tirsdag 31. januar , og forhandlingene avsluttes innen utgangen av februar 2012 .	Stáhta ovddida fálaldagas maŋŋebárgga ođđajagemánu 31. beaivvi , ja šiehtadallamiiguin gerget ovdal guovvamánu loahpa 2012 .
Konstituert ekspedisjonssjef , Anne Marie Glosli , tok imot NRLs krav for 2012-2013,fra leder Nils Henrik Sara i Tromsø i dag .	Konstituerejuvvon ekspedišuvdnahoavda , Anne Marie Glosli , válddii vuostá NBR 2012-2013 gáibádusa jođiheaddji Nils Henrik Saras Tromssas odne .
Nyhet , 15.06.2012	Ođas , 15.06.2012
Reindriftsavtalen 2012/2013 i Stortinget	2012/2013 boazodoallošiehtadus Stuorradikkis
Innstilling fra næringskomiteen om reindriftsavtalen 2012/2013 , og endringer i statsbudsjettet for 2012 m.m. , ble i går 14. juni behandlet i Stortinget Innst. 344 S ( 2011-2012 ) , jf. Prop .	Ealáhuslávdegotti árvalus 2012/2013 boazodoallošiehtadusa hárrái , ja 2012 stáhtabušeahta rievdadusat ee. meannuduvvojedje ikte geassemánu 14. b. . Stuorradikkis , vrd. Innst. 344 S ( 2011-2012 ) , ja Prop. 104 S ( 2011-2012 ) .
Les hele innlegget til landbruks- og matminister Lars Peder Brekk	Loga eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk olles sáhkavuoru
Les referatet fra debatten i Stortinget under Sak nr. 11	Loga Stuorradikki digaštallanreferáhta áššis nr. 11
Nyhet , 04.05.2012	Ođas , 07.05.2012
Reindriftsavtalen 2012/2013	Boazodoallošiehtadus 2012/2013
Regjeringen har i statsråd i dag lagt fram proposisjonen om Reindriftsavtalen 2012/2013 , og med forslag om endrede bevilgninger over statsbudsjettet for 2013 med mer .	Ráđđehus lea odne stáhtaráđis ovddidan proposišuvnna 2012/2013 boazodoallošiehtadusa birra , ja árvala rievdadit 2013 stáhtabušeahta juolludemiid earret eará .
Den 23. februar ble det inngått ny reindriftsavtale for perioden 01.07.2012 – 30.06.2013 .	Guovvamánu 23. beaivvi vuolláičállojuvvui ođđa boazodoallošiehtadus áigodahkii 01.07.2012 – 30.06.2013 .
Avtalen innebærer økonomiske tiltak i reindriftsnæringen på i alt 104,5 millioner kroner .	Šiehtadus mielddisbuktá boazodoalloealáhussii ruhtadoarjaga oktiibuot 104,5 miljovnna kruvnno .
Dette er en økning på 2,5 millioner kroner i forhold til inneværende reindriftsoppgjør .	Dat lea 2,5 miljovnna kruvnno eanet go dálá áigodaga boazodoallošiehtadusas .
Se hele proposisjonen om Reindriftsavtalen 2012/2013	· Loga olles proposišuvnna Boazodoalloloahpparehkega 2012/2013 birra
Avtalen innebærer en avvikling av VSP-rein , og etablering av et program for reindriften tilsvarende Lokalmatprogrammet .	Soahpamuš mielddisbuktá , ahte heaittihit boazodoalu árvoráhkadanprográmma ja ásahit boazodollui prográmma , mii sulastahttá Báikkálašbiepmu prográmma .
Partene er blitt enige om å etablere en egen ordning for lærings- og omsorgsbaserte tjenester i reindriften .	Oasálaččat leat boahtán ovtta oaivilii dan hárrái , ahte ásahit sierra ortnega boazodoalu oahppo- ja fuolahusbálvalusaide .
Proposisjonen vil bli behandlet av Stortinget i løpet av våren .	Stuorradiggi meannuda proposišuvnna giđđat .
Regjeringen har i statsråd i dag lagt fram proposisjonen om Reindriftsavtalen 2012/2013 .	Ráđđehus lea odne stáhtaráđis ovddidan 2012/2013 boazodoallošiehtadusa proposišuvnna .
Nyhet , 28.03.2012	Ođas , 28.03.2012
Reineier pålegges å drive ut reinen fra Lenvikhalvøya	Boazoeaiggát gohččojuvvo vuojehit bohccuid eret Ávgolatnjárggas
Områdestyret har pålagt reineier å drive ut rein fra Lenvikhalvøya innen 1. april 2012 .	Guovllustivra lea gohččun boazoeaiggáda vuojehit bohccuid eret Ávgolatnjárggas ovdal cuoŋománu 1. beaivve 2012 .
Områdestyret har også vedtatt at det vil løpe tvangsmulkt i perioden fra 1. april til eventuell tvangsutdrivelse .	Guovllustivra lea maid mearridan máksit bággensáhkku jos ferte bákkus bohccuid eret vuojehit maŋŋil cuoŋománu 1 .
Vedtaket vil effektueres selv om reineieren klager .	Mearrádus fápmuduvvo jos vel boazoeaiggát váidá ge .
Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk ( Sp ) understreker at myndighetene ikke godtar ulovlig reinbeiting .	Eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk ( GB ) deattuha ahte eiseválddit eai dohkket ahte bohccot guhtot lobiheamit .
Statsråden beklager at det igjen har oppstått en situasjon med rein på Lenvikhalvøya .	Stáhtaráđđi šálloša go dilli vuot lea nu ahte bohccot leat Ávgolatnjárggas .
I fjor dreide konflikten seg først om ulovlig norsk , og deretter om ulovlig svensk reindrift på Lenvikhalvøya .	Diibmá čuožžilii váttisvuohta go Norgga beale bohccot , ja maŋŋil vel Ruoŧa beale bohccot lobiheamit ledje Ávgolatnjárggas .
I år er det norsk rein som befinner seg på Lenvikhalvøya .	Dán jagi leat Norgga beale bohccot Ávgolatnjággas .
- Rein som er på ulovlig område skal drives ut på reineiers bekostning .	- Bohccot mat leat lobihis guovlluin galget eret vuojehuvvot boazoeaiggáda mávssuin .
Det ble derfor sendt forhåndsvarsel etter forvaltningsloven om mulig pålegg om utdriving dersom ikke reineier selv fjerner reinen .	Danne sáddejuvvui hálddahuslága mielde diehtu ovddalgihtii gohččuma birra vuojehit bohccuid eret , jos boazoeaiggát ieš ii daga dan .
Jeg er derfor fornøyd med det vedtaket som nå er fattet , sier Brekk .	Danne lean mun duhtavaš mearrádusain mii dál lea dahkkon , cealká Brekk .
Det er områdestyret som etter reindriftsloven fatter vedtak om utdriving og sanksjoner , og hvor også forvaltningsloven og dyrevelferdsloven setter rammer for en oppfølging .	Boazodoallolága mielde lea guovllustivra mii mearrida lea go dárbbašlaš bohccuid eret vuojehit ja ráŋggáštusaid , ja sihke hálddahusláhka ja elliidčálgoláhka mearrida rámmaid viidáset čuovvoleapmái .
Områdestyret hadde denne saken til behandling på møte den 28. mars 2012 .	Guovllustivra meannudii dán ášši njukčamánu 28. beaivve 2012 .
Hvis pålegget ikke etterkommes , vil en tvangsmulkt i henhold til reindriftslovens § 76 begynne å løpe f.o.m. 2. april 2012 .	Jos gohččun ii ollašuhttojuvvo , de doaibmagoahtá bággensáhkku cuoŋománu 2. beaivve 2012 rájes boazodoallolága § 76 mielde .
Dersom det fortsatt befinner seg rein på Lenvikhalvøya etter 13. april 2012 , så vil reinen , for siida-andelens regning , samles og flyttes fra Lenvikhalvøya til det rettmessige området med hjemmel i reindriftsloven § 79 , 1. ledd , nr. 1 .	Jos cuoŋománu 13. beaivve 2012 maŋŋil vel leat bohccot Ávgolatnjárggas , de čohkkejuvvojit ja vuojehuvvojit eret Ávgolatnjárggas lobálaš orohahkii boazodoallolága § 79 , 1. lađđasa , nr. 1 mielde , ja goluid šaddá siidaoassi máksit .
Reindriftsforvaltningen har også gjort svenske reineiere oppmerksom på at en innflytting til Lenvikhalvøya vil være brudd på gjeldende bestemmelser .	Boazodoallohálddahus lea maiddái Ruoŧa beale boazoeaiggádiid fuomášahttán ahte jos johtet bohccuiguin Ávgolatnjárgii , de sii rihkkot gustojeaddji lágaid .
Norske myndigheter vurderer fortløpende nødvendige tiltak for å forhindre en innflytting av svensk rein i området .	Norgga eiseválddit árvvoštallet čađa gaskka dárbbašlaš bijuid mat hehttejit Ruoŧa beale bohccuid johtimis dán guvlui .
Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk påpeker at det ikke skal forekomme ulovlig reinbeiting på Lenvikhalvøya , verken av norske eller svenske reineiere .	Eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk čujuha ahte lobihis boazoguohtumat eai galgga dáhpáhuvvat Ávgolatnjárggas , ja dát guoská sihke Norgga ja Ruoŧa boazoeaiggádiidda .
- Det er reineiers ansvar å sørge for at reinen til enhver tid befinner seg på lovlig område .	- Lea boazoeaiggáda ovddasvástádus fuolahit ahte bohccot álo leat lobálaš guovlluin .
Dette er helt avgjørende for en velordnet reindrift , sier Lars Peder Brekk .	Dát lea mearrideaddjin buori ja doaimmalaš boazodollui , dadjá Lars Peder Brekk .
Nyhet , 31.01.2011	Ođas , 01.02.2011
Reintall må fastsettes på nytt	Boazolohku ferte ođđasit mearriduvvot
Landbruks- og matdepartementet har opphevet Reindriftstyrets vedtak om høyeste reintall for sju reinbeitedistrikter i Finnmark .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta lea fámohuhttán Boazodoallostivrra alimus boazologu mearrádusa čieža orohagain Finnmárkkus .
Sakene blir sendt tilbake til Reindriftsstyret for ny behandling .	Áššit máhcahuvvojit Boazodoallostivrii ođđa meannudeapmái .
Det forutsettes at Reindriftsstyret tar kontakt med de berørte distriktene i den videre prosessen , og at ny behandling i Reindriftsstyret er sluttført innen 15. mars 2011 .	Dás eaktuduvvo ahte Boazodoallostivra váldá oktavuođa guoskevaš orohagaiguin joatki barggu oktavuođas , ja ahte Boazodoallostivra ášši loahpalaččat meannuda ovdal 2011 njukčamánu 15 .
Avgjørende fase Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk understreker at det pågående arbeidet i Reindriftsstyret er svært viktig .	Mearrideaddji dássi Eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk deattuha ahte Boazodoallostivrra álggahuvvon bargu lea hui dehálaš .
- Vi er nå er inne i en kritisk og avgjørende fase for å få reindriften økologisk bærekraftig .	- Bargu oažžumis boazodoalu ekologalaš nanaguoddevaš ealáhussan lea dál váttis ja dehálaš dásis .
Dette gjelder ikke minst i de områdene av Finnmark som i dag både har for høye reintall og opplever beitekonflikter , sier Brekk .	Dát lea dilli earenoamážiid daid guovlluin Finnmárkkus gos odne lea beare alla boazolohku ja guohtunriiddut , dadjá Brekk .
- I en slik situasjon er det særdeles viktig at vi får et reintall som er tilpasset ressurs-grunnlaget , understreker landbruks- og matministeren .	- Dákkár dilis lea earenoamáš dehálaš ahte boazolohku rievdá nu ahte lea heivehuvvon guovllu riggodatvuđđui , deattuha eanadoallo- ja biebmoministtar .
Landbruks- og matdepartementet har opphevet Reindriftstyrets vedtak om høyeste reintall for sju reinbeitedistrikter i Finnmark .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta lea fámohuhttán Boazodoallostivrra alimus boazologu mearrádusa čieža orohagain Finnmárkkus .
- Jeg ser at den prosessen som nå pågår er utfordrende for Reindriftsstyret , sier Brekk .	- Mun oainnán ahte álggahuvvon bargu lea hástalussan Boazodoalostivrii , dadjá Brekk .
Vurdering av Reindriftstyrets vedtak Reindriftsstyret fattet vedtak om høyeste reintall i ni distrikter i Finnmark i sitt møte 9. og 10. desember 2010 .	Árvvoštallat Boazodoallostivrra mearrádusa Boazodoallostivra mearridii čoahkkimis 2010 juovlamánu 9.-10. beivviid alimus boazologu ovcci orohagaide Finnmárkkus .
På grunn av den vanskelige ressurssituasjonen i deler av Finnmark , valgte Landbruks- og matdepartementet å foreta en vurdering av alle disse vedtakene .	Váttis resursadilli dihte muhtun guovlluin Finnmárkkus , válljii Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta árvvoštallat buot dáid mearrádusaid .
Varsel om at departementet skulle foreta en slik gjennomgang , ble derfor sendt de aktuelle distriktene i slutten av desember .	Departemeanta dieđihii dáid orohagaide reive bakte juo juovlamánu loahpas ahte sii áigo árvvoštallan Boazodoallostivrra mearrádusaid .
Departementet har opphevet vedtakene om høyeste reintall for følgende distrikter :	Departemeanta lea fámohuhttán Boazodoallostivrra bajimus boazologu mearrádusa čuovvovaš orohagain :
9 Čorgas	9 Čorgas
19 Sørøy	19 Sállan
26 Lákkonjárga	26 Lákkonjárga
27 Joahkonjárga	27 Joahkonjárga
33 Spalca	33 Spalca
35 Fávrrosorda	35 Fávrrosorda
40 Orda	40 Orda
Økologisk bærekraft Bakgrunnen for at vedtak om høyeste reintall for disse distriktene ble opphevet , er at departementet verken finner det dokumentert eller sannsynliggjort at distriktene vil kunne oppnå målet om økologisk bærekraft med de vedtatte reintallene .	Ekologalaš nanaguoddevašvuođa Duogáš dasa go leat fámohuhttán bajimus boazologu mearrádusa dáid orohagain , lea ahte departemeanta ii oainne duođaštuvvon iige jáhkehahttin ahte dát orohagat sáhttet olahit ekologalaš nanaguoddevašvuođa mearriduvvon boazologuin .
Reindriftsstyrets vedtak om høyeste reintall for distriktene 13 Lagesduottar og 14 A Spiertagaisa er ikke opphevet .	Boazodoallostivrra bajimus boazologu mearrádus orohagain 13 Lágesduottar ja 14 A Spiertagáisá ii leat fámohuhttojuvvon .
Les brevet til Reindrifsstyret ( pdf , 113 Kb )	Loga reivve Boazodoallostivrii ( pdf , 113 Kb )
Les brevet til Reindriftsforvaltningen ( pdf , 99 Kb )	Loga reivve Boazodoallohálddahussii ( pdf , 99 Kb )
Bruksregler Bakgrunnen for at Landbruks- og matdepartementet har foretatt en vurdering av Reindriftsstyrets vedtak , er at reintallet i deler av Finnmark er for høyt i forhold til beitegrunnlaget .	Geavahannjuolggadusat Duogáš dasa go Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta lea árvvoštallan Boazodoallostivrra mearrádusa , lea dasa go muhtun guovlluin Finnmárkkus lea boazolohku beare allat guohtunvuođu ektui .
Bruksreglene , som skal sikre en økologisk bærekraftig utnytting av distriktets beiteressurser , skal godkjennes av områdestyrene .	Geavahannjuolggadusaid , mat galget dáhkidit guohtunvalljodagaid ekologalaš nanaguoddevaš ávkkástallama , galget guovllustivrra dohkkehit .
Men når det gjelder reintallene , skal disse endelig godkjennes av Reindriftsstyret .	Go lea sáhka boazologus , de daid galgá Boazodoallostivra loahpalaččat dohkkehit .
Alle distrikter skal ha utarbeidet og fått godkjent bruksregler i løpet av 2011 .	Buot orohagat lea hábmen geavahannjuolggadusaid , ja dat dohkkehuvvojit jagi 2011 mielde .
Forsidebilde : Rein på beite .	Ovdasiidogovva : Bohccot guhtot .
Nyhet , 11.03.2011	Ođas , 11.03.2011
Reintallsvedtak i Finnmark	Mearrádus Finnmárkku boazologuid birra
Landbruks- og matdepartementet har sendt svar på brev fra Reindriftsforvaltningen om overprøving av reintallsvedtak av desember 2010 .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta lea vástidan Boazodoallohálddahusa reivve go guoská dárkkistit mearrádusa boazologuid birra mii dahkkui 2010 juovlamánus .
Reindriftsforvaltningen har i brev av 11. februar 2011 besvart departementets brev .	Boazodoallohálddahus lea reivves guovvamánu 11.b.2011:s vástidan departemeantta reivve .
Reindriftsforvaltningens brev omhandler blant annet prosess for saksforberedelse , anvendelse av veileder for fastsetting av øverste reintall , og vedtak gjort i Reindriftsstyret om prinsipper for fastsetting av reintall .	Boazodoallohálddahusa reive váldá ovdan earret eará áššeráhkkananproseassa , bagadusa geavaheami alimus boazologuid mearrideapmái ja mearrádusa maid Boazodoallostivra lea dahkan boazologuid mearrideami prinsihpaid birra .
Les hele brevet fra Reindriftsforvaltningen ( pdf , 338 Kb )	Loga Boazodoallohálddahusa olles reivve ( pdf , 338 Kb )
Departementet kommenterer også forhold knyttet til folkeretten .	Departemeanta čielggada maiddái dilálašvuođaid álbmotrievtti ektui .
Landbruks- og matdepartementet tilbyr seg å holde et seminar med Reindriftsforvaltningen om bruken av kriterier for fastsetting av økologisk bærekraftig reintall .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta fállá lágidit seminára Boazodoallohálddahusain dan birra mot geavahit eavttuid mearridit ekolagalaš ceavzilis boazologuid .
Les hele brevet fra Landbruks- og matdepartementet ( pdf , 112 Kb )	Loga Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta olles reivve ( pdf , 112 Kb )
Landbruks- og matdepartementet har sendt svar på brev fra Reindriftsforvaltningen om overprøving av reintallsvedtak av desember 2010 .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta lea vástidan Boazodoallohálddahusa reivve go guoská dárkkistit mearrádusa boazologuid birra mii dahkkui 2010 juovlamánus .
Nr. : 64/2008	Nr. : 64/2008
Rekordsterk satsing på velferd i kommunene	Hirbmat ládje vuoruha suohkaniid čálgobálvalusaid
Regjeringen fortsetter sin satsing på eldre , skole og barnehager .	Ráđđehus joatká vuoruheame boarrásiid , skuvllaid ja mánáidgárddiid .
Så langt har den rød-grønne regjeringen styrket kommuneøkonomien med nesten 21 milliarder kroner .	Dán rádjái lea rukses-ruoná ráđđehus nannen suohkanekonomiija measta 21 miljárdda ruvnnuin .
I kommuneproposisjonen for 2009 følger den opp med ytterligere 7 – 7,5 milliarder kroner i samlet inntektsvekst .	2009 suohkanproposišuvdna čuovvola dán go ollislaš dietnasat lassánit vel 7 – 7,5 miljárdda ruvnnuin .
Av dette utgjør frie inntekter 3,5 – 4 milliarder kroner .	Dás dahket friddja dietnasat 3,5 – 4 miljárdda ruvnno .
- Regjeringen fortsetter sin satsing på kommunene og legger til rette for bedre omsorg , flere barnehageplasser og en enda bedre skole , sier statsminister Jens Stoltenberg .	- Ráđđehus joatká vuoruheame suohkaniid ja láhčá dilálašvuođaid buoret fuolahussii , eanet mánáidgárdesajiide ja vel buoret skuvlii , dadjá stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
- Satsingen på kommunene gjør at vi i løpet av to år har fått 9400 flere ansatte i pleie- og omsorgssektoren .	- Suohkaniid vuoruheapmi mielddisbuktá ahte mii guovtti jagi geahčen leat ožžon 9400 eanet bargi dikšo- ja fuollasuorggis .
Vi er i rute til å nå målet om å styrke pleie- og omsorgssektoren med 10 000 nye ansatte .	Mii leat čuovvume áigumuša ahte nannet dikšo- ja fuollasuorggi 10 000 ođđa bargiin .
Fra og med neste år lovfestes retten til barnehageplass , dette er mulig fordi vi har hatt en rekordutbygging av barnehageplasser som så langt har gitt 26 000 flere barn plass i barnehage .	Boahtte jagi rájes láhkavuođđuduvvo vuoigatvuohta mánáidgárdesadjái , dát lea vejolaš daningo mis leat huksejuvvon hirbmat ollu mánáidgárdesajiid , man geažil dán rádjái leat 26 000 eanet máná ožžon mánáidgárdesaji .
Skolen er styrket blant annet ved at vi innfrir løftet om at alle elever i videregående skole sikres gratis læremidler i skoleåret 2009 , sier Stoltenberg .	Skuvla lea nannejuvvon earret eará go mii ollašuhttit lohpádusa ahte buot joatkkaskuvlla ohppiide sihkkarastojuvvojit nuvttá oahpponeavvut 2009 skuvlajagis , dadjá Stoltenberg .
Jevnere og mer forutsigbart inntektssystem - Kommunene har hovedansvaret for grunnleggende velferdstjenester som skole og omsorg .	Dássedeappot ja eanet diehttevaš dienasvuogádat - Suohkanat leat ožžon váldoovddasvástádusa vuđolaš čálgobálvalusaide nugo skuvllaide ja fuolahussii .
For disse viktige tjenestene kan vi ikke ha for store forskjeller mellom kommunene , eller for store svingninger fra år til år .	Dáin dehálaš bálvalusain eai sáhte suohkaniid gaskkas leat beare stuora erohusat , dahje leat beare stuora rievddadeamit jagis jahkái .
Derfor foreslår regjeringen et nytt inntektssystem som fordeler inntektene jevnere og mer forutsigbart enn i dag , sier kommunal- og regionalminister Magnhild Meltveit Kleppa .	Danin árvala ráđđehus ođđa dienasvuogádaga mii juohká dietnasiid dássedeappot ja eambbo diehttevaččat go dál , dadjá gieldda- ja regionálaministtar Magnhild Meltveit Kleppa .
Dette er en oppfølging av Sørheim-utvalget , som la fram rapport om forslag til nytt overføringssystem for kommunene høsten 2007 .	Dát lea čuovvoleapmi Sørheim-lávdegottis , mii ovdanbijai ođđa ruhtajuolludanvuogádaga árvalusa suohkaniidda 2007 čavčča .
- Det er godt dokumentert at inntektsforskjeller er den viktigste årsaken til forskjeller i tjenestetilbudet mellom kommuner .	- Lea bures duođaštuvvon ahte dienaserohusat leat deháleamos sivvan dasa go suohkaniid gaskkas leat erohusat bálvalusain maid fállet .
Det betyr at vi trenger et system med jevnere fordeling av inntektene og mer stabile og forutsigbare inntekter , sier Kleppa .	Dat mearkkaša ahte mii dárbbašit vuogádaga mas lea dássedeappot juohku dietnasiin ja mas leat eanet stabiila ja diehttevaš dietnasat , dadjá Kleppa .
Nye tilskudd til Oslo , vekstkommunene og distriktene i Sør-Norge Regjeringen foreslår i tillegg å innføre et nytt distriktspolitisk tilskudd i Sør- Norge , et hovedstadstillegg for Oslo , samt et veksttilskudd for kommuner med spesielt høy befolkningsvekst .	Ođđa doarjja Osloi , suohkaniidda mat sturrot ja Lulli – Norgga guovlluide Ráđđehus árvala dasa lassin váldit atnui ođđa guovllupolitihkalaš doarjaga Lulli-Norggas , oaivegávpotlasáhusa Osloi , ja stuorrundoarjaga suohkaniidda gos olmmošlohku earenoamážit lassána .
I revidert nasjonalbudsjett er anslaget for kommunesektorens skatteinntekter i 2008 oppjustert med om lag 1,3 milliarder kroner i forhold til anslaget i statsbudsjettet 2008 .	Ođastuvvon našunálabušeahtas lea suohkansuorggi 2008 vearrodietnasiid meroštallan bajásmuddejuvvon sullii 1,3 miljárdda ruvnnuin 2008 stáhtabušeahta meroštallama ektui .
Kostnadsveksten for kommunesektoren er også oppjustert til 4,8 prosent , som er 0,6 prosentpoeng høyere enn lagt til grunn i statsbudsjettet 2008 .	Suohkansuorggi goluid lassáneapmi lea maiddái bajásmuddejuvvon 4,8 prosentii , mii lea 0,6 proseantačuoggá eanet go mii 2008 stáhtabušeahtas lea biddjojuvvon vuođđun .
Samlet er det reelle inntektsnivået for kommunesektoren om lag uendret i forholdet til statsbudsjettet 2008 .	Ollislaččat lea suohkansuorggi duohta dienasdássi sullii rievddatkeahttá 2008 stáhtabušeahta ektui .
Kommunal- og regionaldepartementets pressetelefon : 22 24 25 00 .	Gieldda-ja regionáladepartemeantta preassatelefuvdna : 22 24 25 00
Rekruttering av personer med ulik seksuell orientering	Sierranas sohkabeallásašvuođa olbmuid rekruhtten
Handlingsplanen har en rekke tiltak som bl.a. skal belyse og formidle denne gruppens situasjon i arbeidslivet .	Doaibmaplánas leat arvat doaibmabijut mat galget ee. čuvget ja addit diehttevassii dán joavkku dili bargoeallimis .
Se handlingsplan for bedre livskvalitet for lesbiske , homofile , bifile og transpersoner 2009 -2012 .	Geahča doaibmaplána lespalaččaid , homofiillaid , bifiillaid ja transalaččaid eallindili buorideami várás 2009 -2012 .
Tale / artikkel , 27.05.2010	Sárdni / artihkal , 27.05.2010
Av : Forsvarsminister Grete Faremo	Suodjalusministtar Grete Faremo
- Respekt , ansvar og mot er Forsvarets kjerneverdier	- Áktejupmi , ovddasvástádus ja jálluvuohta leat suodjalusa guovddášárvvut
Tale av forsvarsminister Grete Faremo under avslutningen av Soldataksjonen 2010 på Rockefeller , Oslo 27. mai 2010 .	Suodjalusministera Grete Faremo sárdni 2010 Soalddátákšuvnna loahpaheapmi Rockefelleris , Oslos 2010 miessemánu 27. beaivvi .
Kjære soldater	Ráhkis soalddáhat
Det er en udelt glede for meg å være i dag .	Munnje lea dievas illun leat dáppe odne .
Førstegangstjeneste i dag er noe helt annet enn det var en del år tilbake .	Eatnasiidda vuosttasgeardebálvalusas dál leat mealgat eanet movttiideaddji doaimmat .
Dere som tjenestegjør i dag har Forsvaret virkelig stor bruk for .	Din geat dál lehpet suodjalusbálvalusas Suodjalus duođaid dárbbaša .
Det gjør også noe med soldatenes motivasjon .	Dat buorebut movttiidahttá soalddáhiid .
Denne forsamlingen har derfor aldri vært bedre enn dere som står her nå .	Dát veahka ii leat goassege ovdal leamašan buorebut go maid dii geat dál leat dáppe .
Jeg håper og tror at dette faktum gjør at dere bærer uniformen deres med hodet ekstra høyt hevet .	Mun sávan ja doaivvun ahte dát duohtavuohta dagaha ahte dii iluin ja čeavláivuođain suodjalusgárvvuin vánddardit .
At det stilles høye krav til de vernepliktige er ikke noe nytt i vår historie .	Ahte leat alla gáibádusat suodjalusgeatnegahtton nuoraide ii lea gal ođas min historjjás .
I middelalderen krevde tjenestedyktig status sterk legemsbygning , raskhet og stødig hjerte .	Gaskaáiggis gáibidedje doaibmanávcca ja nana rumašguottu , jođánvuođa ja luohttevaš váimmu .
Det het seg at : ” han skal have et haardt og bredt Bryst , levende og klare Øine , store Hænder og Knokler , store Been og Tenner , store og harde Sener .	Nu movt dalle daddjui : ” sus galgá leat nana ja govda raddi , ealli ja čielga čalmmit , stuora gieđat ja dávttit , stuora juolggit ja banit , stuora ja garra Suonat .
Krigens Ære og Hæder skal settes over alt ; det er bedre å falle med berømmelse end at leve med Foragt ” .	Soađi gudni ja rápmi lea buot deháleamos ; lea buoret jápmit go rápmi báhcá muitun go eallit badjelgehččojumiin ” .
Som dere skjønner – noen ting forandrer seg aldri .	Nu movt ipmirdehpet – lea juoga mii ii goassege rievdda .
Men andre ting gjør det .	Ja eará bealit gal rivdet .
I dag velger vi våre soldater på et mer etisk grunnlag enn ytre karakteristika .	Dál mii válljet soalddáhiid ehtalaš vuođu mielde go olgguldas dovdomearkkaid vuođul .
Det synes jeg er flott .	Mu mielas dát lea buorre .
Og ikke noe sted kommer dette tydeligere frem enn i Forsvaret .	Ja ii guđege eará sajis go Suodjalusas leat dát nu čielggas ja oidnosis .
I en krise eller krigssituasjon er gjensidig tillit et absolutt krav .	Heahtediliin dahje soahtediliin lea čielga gáibádus ahte buot bealit sáhttet luohttit guhtet guimmiidasaset nala .
Norske soldater gjør en formidabel innsats under både vanskelige og uvante omgivelser .	Norgga soalddáhat barget hui buori barggu sihke váttis ja amas birrasiin .
Det være seg under en stekende afrikansk sol eller i et vinterkledd Afghanistan .	Leaš dál boaldi beaivváš Afrihkás dahje dálvvas Afghanistana .
Soldatene leverer , de holder en høy faglig standard , og de har høy moral .	Soalddáhat doibmet bures , sis lea alla fágalaš dássi , ja sis lea alla morála .
Våre soldater får internasjonal skryt for sine holdninger , og den innsatsen de leverer .	Min soalddáhat ožžon rámi riikkaidgaskasaš dásis guottuideaset ovddas , ja buori barggu ovddas maid barget .
Men la nå ikke alt skrytet av norske soldater gå dere til hodet .	Muhto állet buot rámi nu návddaš ahte beare sakka čevllohallabehtet rámiin .
Det gjelder å holde hodet kaldt når vi politikere blir grepet av de store følelsene på vegne av Norge og Nordmenn .	Dii berrebehtet čielgasit jurddašit go mii politihkkarat čájehit dovdduid Norgga ja norgalaččaid ovddas .
En ting er jeg likevel sikker på : størrelse er ikke alltid viktigst :- Dere er i dag en del av det moderne innsatsforsvaret .	Okta goit lea áibbas čielggas : sturrodat ii leat álot dehálaš:- ) Dii lehpet oassin ođđaáigásaš árjasuodjalusas .
Det store gamle mobiliseringsforsvaret er historie .	Dat stuora ja boares doibmiibidjansuodjalus lea dál historjá .
Dere er del av en kompetanseorganisasjon , der det stilles høye krav til alle , ikke minst de vernepliktige .	Dii lehpet oassin gealboorganisašuvnnas , mas leat alla gáibádusat buohkaide , goittot soalddáhiidda .
Dere skal ha en rekke ferdigheter og kunnskap om moderne våpen og teknologi .	Dis lea ollu máhttu ja čehppodat ođđaáigásaš vearjjuid ja teknologiija birra .
I tillegg må lederne kunne motivere , og soldatene må kunne stole på at de blir ledet på best mulig måte .	Lassin dasa jođiheaddjit galget máhttit movttiidahttit , ja soalddáhat luohttit dasa ahte sin láidestit buoremus lági mielde .
De må også kunne stole på at lederne holder et høyt faglig , etisk og moralsk nivå .	Sii fertejit maiddái luohttit ahte jođiheddjiin lea alla fágalaš , ehtalaš ja morálalaš dássi .
Det har dere forstått , noe som ikke minst kommer til uttrykk under årets soldataksjon .	Dan dii lehpet ipmirdan , mii čielgasit ovdanboahtá dán jagi soalddátakšuvnnas .
Ingen kommer opp i så vanskelige etiske problemstillinger som soldater i felt , derfor er jeg også svært glad for at dette blir tatt alvorlig .	Eai guhtege earát vásit seamma váttis ehtalaš čuolbmabeliid go soalddáhat soahtedilis , danin lean ilus go dát váldo duođalažžan .
Det kan til tider være vanskelig å skille mellom etikk og moral .	Soames áiggi sáhttá leat váttis earuheames etihka ja morála .
Hva er forskjellen ? Vi kan si at etikk er teorien , moral praksis .	Mii sáhttit nu álkit čilget ahte etihkka lea teoriija , ja morála ges lea praktihka .
Det er etikk som har formet mange av de reglene vi finner i internasjonal humanitær rett .	Lea etihkka mii lea hábmen ollu daid njuolggadusaid maid gávdnat riikkaidgaskasaš humanitára rievttis .
Som for eksempel at menneskene skal behandles med respekt og mest mulig humant , også om de er fienden .	Nugomat ahte olbmuid galgá meannudit gudnevuollegašvuođain ja nu humána go vejolaš , maiddái vašálaččaid .
I Afghanistan står vi overfor en fiende som ikke selv anerkjenner eller kjenner folkeretten .	Afghanistanas mii deaivvadit vašálaččain guhte ii doahttal iige dovdda álbmotrievtti .
Likefullt er det avgjørende at vi følger den .	Dattege lea dehálaš ahte mii čuovvut álbmotrievtti .
Her vil jeg gjerne sitere noe Khaled Hosseini skrev i sin glimrende bok , Drageløperen :	Dás háliidan geardduhit oasi das maid Khaled Hosseini čálii báras girjjis , » Drageløperen :
» Krig opphever ikke krav om anstendighet – krig krever anstendighet enda mer enn i fredstid ” .	» Soahti ii heaittit ávddalašvuođagáibádusa – soahti gáibida vel eanet ávddalašvuođa go dalle go lea ráfi ” .
I dag er jentene i ferd med å bli en naturlig del av Forsvaret .	Dál leat nieiddat šaddamiin lunddolaš oassin suodjalusas .
Det er jeg glad for , for etikk og moral handler også om å forhindre diskriminering .	Dán mun illudan , danin go etihkka ja morála maiddái mearkkaša vealaheami eastadeames .
Derfor er jeg opptatt av at begge kjønn skal ha like rettigheter og plikter også i Forsvaret .	Danin mu mielas maiddái suodjalusas goappaš sohkabeliin galget leat seamma vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat .
Når jeg spør befal om hvorfor de valgte Forsvaret eller deltakelse i internasjonale operasjoner , oppgir de fleste at deres yrkesvalg modnet under verneplikten .	Go njunnožiin jearan manin sii válljejedje suodjalusa dahje riikkaidgaskasaš operašuvnnaid , de eatnasat muitalit ahte sin fitnoválljen láttai vearjogeatnegas áiggi vuolde .
Verneplikten er per i dag reservert for menn , og ettersom den er vår viktigste rekrutteringsarena , så blir det tungt å rette opp den skjeve kjønnsbalansen .	Vearjogeatnegasvuohta odne lea várrejuvvon dievdduide , danin go dat lea min deháleamos rekruhttensajádat , de lea váttis njulget bonju sohkabealdássádaga .
Den nye sesjonsordningen er et skritt i riktig retning .	Ođđa sešuvdnaortnet lea lávki rivttes guvlui .
Den betyr at vi når ut til så å si alle unge kvinner .	Dat mearkkaša mii dál joksat measta buot nuorra nieiddaide .
Jeg kan vanskelig se de prinsipielle argumenter mot å etter hvert å gi kvinner og menn de samme retter og plikter i vår tid , også når det gjelder Forsvaret .	Mun gal in oainne prinsihpalaš ákkaid dasa ahte mii dálá áiggis dađistaga láhčet nissoniidda ja dievdduide seamma vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid , maiddái Suodjalusas .
Forsvaret er et system som har praktisert radikal kjønnskvotering av menn i alle år .	Suodjalus lea vuogádat mii álot radikála sohkabealkvoteremis lea válljen dievdduid .
Da må vi tørre å utfordre holdninger og metoder for å få flere kvinner inn i Forsvaret .	Danin mii fertet duostat hástalit guottuid ja vugiid oažžumis eanet nissoniid Suodjalussii .
Kvinner skal være en naturlig del av Forsvaret anno 2010 .	Jagi 2010 rájes nissonat galget leat lunddolaš oassin Suodjalusas .
Både fordi det er rettferdig og fordi Forsvaret trenger kvinnene .	Sihke danin go dat lea vuoiggalaš ja go Suodjalus dárbbaša nissonolbmuid .
Jeg er opptatt av at vi må ta klare standpunkter og at vi forankrer våre synspunkter i overordnede moralske og etiske prinsipper og handlinger .	Mu mielas mis galget leat čielga oaivilat ja ahte vuođđun min oaiviliin leat bajitdási morálalaš ja ehtalaš prinsihpat ja dagut .
Det motsatte av dette er likegyldigheten .	Dat nubbi bealli lea berošmeahttunvuohta .
Arnulf Øverland sa i sitt berømte dikt Du må ikke sove : ” Du må ikke tåle så inderlig vel den urett som ikke rammer deg selv ” .	Arnulf Øverland dajai beakkán divttastis » Du må ikke sove ” : ” Don it galgga ollinge dohkkehit dan vearrivuođa mii alccat ii čuoza ” .
En fred og en frihet som heller ikke vi uten videre har fått servert .	Ráfi ja friddjavuohta ii lea nu diehttelassan .
I 44 år levde jeg med en krigsveteran til far .	44 jagi mu eallimis lei mus áhčči guhte lei soahteveterána .
Han ble tatt til fange av Gestapo , torturert og senere sendt til dødsleiren Natzweiler i 1943 .	Gestapo válddii su fáŋgan , illástedje su ja 1943 sáddejedje su Natzweiler jápminleirii .
Som snaut 22-åring ble han dødsdømt , men han lurte døden flere ganger , og ble reddet da de hvite bussene hentet hjem norske fanger i mars 1945 .	22 jahkásažžan son dubmejuvvui jápmimii , muhto máŋgii son garvvii jápmima , ja gáddjojuvvui dalle go vilges busset 1945 vižže ruoktot norgalaš fáŋggaid .
Hans erfaringer har betydd mye for meg , den jeg er og det jeg står for .	Su vásáhusat leat mearkkašan ollu munnje , dasa mii mun lean ja mii munnje lea dehálaš .
Han lærte meg hvor viktig det er at vi ikke glemmer de grusomheter som skjedde under andre verdenskrig .	Son oahpahii munnje ahte lea dehálaš ahte mii eat vajálduhte nuppi máilmmisoađi surgadis dáhpáhusaid .
Vi må lære av historien .	Mii fertet historjjás oahppat .
Derfor er det så viktig at de som var med fortsetter å snakke og skrive så lenge de kan .	Danin lea dehálaš ahte sii geat ledje mielde jotket hupmamis ja čállimis dáhpáhusaid birra nu guhka go sáhttet .
At menn som Gunnar Sønsteby fortsetter å reise rundt på skoler . At det lages filmer som Max Manus , at det fortsatt skrives bøker .	Lea dehálaš go dievddut nugomat Gunnar Sønsteby joatká mátkkošteames skuvllaid mielde , ja ahte ráhkaduvvojit filmmat nugomat Max Manus birra , ja go ain čállojuvvojit girjjit dán fáttá birra .
At vi fremdeles bryr oss , og skjønner hvorfor vi bryr oss .	Lea dehálaš ahte mii ain beroštit ja diehtit manin mii beroštit .
Å lære av veteranene fra Andre verdenskrig er viktig for oss alle .	Midjiide buohkaide lea dehálaš ahte mii gullat ja oahppat maid veteránat muitalit nuppi máilmmisoađi birra .
Men hvert år får vi også andre veteraner .	Ja dađistaga bohtet vel eanet veteránat .
Veteraner som kjemper i dagens kriger , med dagens våpen , mot dagens undertrykkere .	Veteránat geat rahčet dálá áiggi sođiin , dálá vearjjuiguin ja dálá vealaheddjiid vuostá .
Disse veteranene skal og må vi også lytte til og lære av .	Mii galgat guldalit ja oahppat dáin veteránain maiddái .
De er soldater , akkurat som dere , og de fortjener vår heder og vår støtte .	Sii leat soalddáhat , nu movt diige , ja sii maiddái ánssášit min rámi ja doarjaga .
Dagens norske soldater er fullt på høyde med tidligere generasjoners unge kvinner og menn i alle henseender , og dere bringer våre stolte tradisjoner videre .	Dálá áiggi soalddáhat lea buot ládje seamma dássásažžat ja buorit go maid ovddit buolvvaid nuorra nissonat ja dievddut ledje , ja dii doalvvuhat min čeavlás árbevieruid ovddasguvlui .
Dere er også de mest velutdannede soldater som Kongeriket har fostret , og dere viser gang på gang at dere kan hevde dere i alle situasjoner og under alle himmelstrøk .	Dii lehpet buoremus oahppan soalddáhat mat Gonagasriikka leat bajásšaddan , ja dii lehpet máŋgga geardde čájehan ahte ceavzibehtet buotlágan dilálašvuođain ja guovlluin máilmmis .
Takk for at dere engasjerer dere og lykke til med den fortsatte feiringen av Soldataksjonen 2010 .	Giitu go searvabehtet ja lihkku ain ávvudeames 2010 soalddátákšuvnna .
Havressurs- og kystavdelingen	Áhperesursa- ja ridduossodat
Avdelingen har også fagansvaret for fiskesalgslagene og førstehåndsomsetningen av fiske , økonomiske forhold i fiskeflåten og utfordringene knyttet til strukturen i fangstleddet .	Áhperesursa- ja ridduossodat lea ovddasvástideaddji fágaossodat fáhkkatlaš nuoskkideami gearggusvuhtii , mearrasihkkarvuhtii ja Norgga ealli mariinna riggodagaid hálddašeapmái .
Det samme gjør den nasjonale forvaltningen av deltakelsen i og utøvelsen av fisket samt internasjonale spørsmål knyttet til global og regional ressursforvaltning .	Áhperesursa- ja ridduossodagas lea danne ovddasvástádus bidjat johtui ođđa hápman- ja mearraguovlulága , čađahit ođđa áhperesursalága , ja čuovvolit loksalága , oasálastilága ja njuoskaguollelága .
Havressurs- og kystavdelingen er koordinerende avdeling for kyst- og havmiljøspørsmål , forvaltningsplaner , forholdet mellom fiskeriene og petroleumsvirksomheten , FNs sjøfartsorganisasjon IMO , samt sjøsikkerhet , oljevernberedskap og andre havmiljøspørsmål på Svalbard .	Áhperesursa- ja ridduossodat lea bálddalas ossodat riddo- ja áhpebirasgažaldagaide , hálddašanplánaide , d ja petroleumdoaimmaid oktavuođaide , ON:a mearrajohtalusorganisašuvnnaide ( IMO ) , ja mearrasihkarvuhtii , oljosihkarvuođagearggusvuhtii , ja eará áhpebirasgažaldagaide Svalbardas .
Ekspedisjonssjef Johán H. Williams	Doaibmi ekspedišuvdnahoavda – Áhperesursa- ja ridduossodat Johán H. Williams
Havressurs- og kystavdelingen	Áhperesursa- ja ridduossodat
Nr. : 41-2010	Nr. : 41-2010
Ressursgruppe for større mangfold oppnevnt	Stuorit valljivuođa resursajoavku nammaduvvon
Kulturminister Anniken Huitfeldt har oppnevnt en gruppe som skal samarbeide med kulturinstitusjonene om bredere mangfold .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt lea nammadan joavkku mii galgá ovttasbargat kulturásahusaiguin govdadit valljivuođa ektui .
Gruppen består av fem personer som selv skal bestemme hvilke institusjoner de skal oppsøke .	Joavkkus leat vihtta olbmo ja sii válljejit ieža makkár ásahusaid sii galledit .
Målet er å oppnå større sosial inkludering ved å gjøre mottakere av statlig kulturstøtte mer bevisst på sine egne strategier i dette arbeidet .	Ulbmiliin lea olahit stuorit sosiála searvama go dagahit ahte stáhta kulturdoarjaga vuostáiváldiid dan barggus šaddet eanet dihtomielalaččat iežaset strategiijaid ektui .
- Gruppen må sees i sammenheng med departementets overordnede målsetting : å gjøre kulturelt mangfold til et selvfølgelig og gjennomgående trekk ved institusjonenes virksomhet , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	- Joavkku ferte geahččat departemeanta bajitdási mihttomeari ektui : dagahit kultuvrralaš valljivuođa diehttelassan ja čađačuovvun ásahusa doaimmas , lohká kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Institusjonene rapporterer allerede om sitt arbeid med kulturelt mangfold i programvirksomhet , publikumsarbeid og personalpolitikk .	Ásahusat dál juo raporterejit prográmmadoaimma kultuvrralaš valljivuođa barggu , gehččiiddivššu ja bargiidpolitihka birra .
Gruppen skal på grunnlag av utvalgte institusjoners rapportering og ved direkte kontakt med institusjonene , vurdere hvordan institusjonene gjennom sin strategi og praksis ivaretar kulturelt mangfold i samsvar med rapporteringskrav .	Joavku galgá válljejuvvon ásahusaid raporttaid vuođul ja njuolga gulahallamis ásahusaiguin , árvvoštallat movt ásahusaid strategiijaid ja bargovugiid bakte vuhtiiváldet kultuvrralaš valljivuođa raporterengáibádusaid ektui .
Gruppen skal komme med innspill til departementet om hvordan institusjonene og departementet kan bidra til at målsettingen nås .	Joavku galgá ovddidit árvalusaid departementii das maid ásahusat ja departemeanta sáhttet bargat vai ollašuhttet mihttomeari .
Både program- , publikums- og personalprofil er gjenstand for undersøkelser og diskusjon i gruppens arbeid .	Sihke prográmma- , gehččiid- ja bargiidprofiila leat bealit maid joavku geahčadit go barget .
Spørsmål som gruppen skal ta opp er blant annet hvordan institusjonene arbeider for å nå minoritetspublikum , hvordan de jobber for bred rekruttering av ansatte og ikke minst hvilke føringer dette legger på institusjonenes kunstneriske produksjon .	Gažaldagat mat šaddet digaštallojuvvot joavkkus lea earret eará dat movt ásahusat barget vai olahit unnitálbmotgehččiide , movt sii barget vai sáhttet viidát guovllus rekruhttet bargiid ja movt dát váikkuha ásahusa dáiddalaš buvttadeami .
Gruppens medlemmer :	Joavkku láhttut :
Liv Hege Skagestad ( gruppeleder ) : Plan- og utviklingsleder i Bondeungdomslaget i Oslo .	Liv Hege Skagestad ( joavkojođiheaddji ) : Oslo Boanddanuoraidsearvvi plána- ja ovdánahttinjođiheaddji .
Her har Skagestad vært initiativtager til prosjektet Den mangfoldige scenen , som hun fortsatt leder .	Skagestad dat lea vuolggahan prošeaktajurdaga šDat girjás lávdi ” , man son ain jođiha .
Hun har tidligere arbeidet med blant annet kulturminneforvaltning i Miljøverndepartementet .	Son lea ovdal earret eará bargan kulturmuitogeavahemiin Birasgáhttendepartemeantas .
Sampda ” Samsaya ” Sharma er en indisk-norsk sanger og skuespiller som nå er veletablert i Norge .	Sampda ” Samsaya ” Sharma lea India-norgga lávlu ja neavttár guhte bures lea sajáiduvvan Norgii .
Hun har medvirket i Ungdommens Kulturmønstring , og i NM i Rock havnet hun og bandet hennes i sin tid på andreplass .	Son lea erret eará leamašan mielde Nuoraid Kulturdeaivvadeamis , ja rocka NM-gilvvus son čuojahanjoavkkuinis šadde nubbin buoremus dalle go serve .
Hun har gitt ut en rekke plater og har medvirket som skuespiller i flere filmer .	Son lea almmuhan moanaid skearruid ja lea neavttáriin leamašan mielde máŋgga filmmain .
Samsaya har også arbeidet innen tv og radio .	Samsaya lea maiddái bargan tvŠs ja radioŠs .
Mostafa Pourbayat : Rådgiver for Hedmark fylkeskommunes flerkulturelle satsning siden 1998. 20 års erfaring med flerkulturelt arbeid .	Mostafa Pourbayat : Ráđđeaddi Hedemárkku fylkkasuohkana máŋggakultuvrralaš áŋgiruššamis 1998 rájes . 20 jagi vásáhus máŋggakultuvrralaš barggus .
Pourbayat har bakgrunn som samfunnsviter med utdannelse innen ledelse .	Pourbayat duogáš lea servodatdiehtti ja váldán jođihanoahpu .
Han har blant annet vært med på å bygge opp Glomdalsmuseets flerkulturelle kompetansesenter .	Son lea erret eará leamašan mielde huksemis Glomdal dávvirvuorkká máŋggakultuvrralaš gealboguovddáža .
Har vært saksordfører for Hedmark fylkeskommunes kulturplan , Det flerkulturelle Hedmark .	Son lea maiddái leamašan Hedemárkku fylkkasuohkana kulturplána , máŋggakultuvrralaš Hedemárku , áššejođiheaddji .
Var medlem av referansegruppa for mangfoldsåret .	Son lei miellahttun girjáivuođajagi referánsajoavkkus .
Bosatt i Hedmark .	Ássá Hedemárkkus .
Nefise Özkal Lorentzen , filmskaper .	Nefise Özkal Lorentzen , filbmadahkki .
Özkal Lorentzen har undervist i film og hatt flere oppdrag for Den Kulturelle Skolesekken .	Özkal Lorentzen lea bargan oahpaheaddjin filbmasuorggis ja lea máŋgii bargan Kultuvrralaš skuvlalávkka ovddas .
Bosatt på Nesodden .	Ássá Nesoddenis .
Kjell Magne Mælen , dekan ved Det kunstfaglige fakultet ved Universitetet i Tromsø .	Kjell Magne Mælen , Romssa Universitehta dáiddafágalaš fakultehta dekána .
Kjell Magne Mælen har Norges eneste doktorgrad i publikumsutvikling .	Kjell Magne Mælenis lea Norgga áidna doavttirgráda gehččiidovdánahttimis .
Han har bred yrkeserfaring , både som lærer i grunnskolen , journalist , høyskole - og universitetslektor og med flere stillinger innen for offentlig forvaltning på fylkesnivå .	Sus lea viiddis fidnovásáhus , sihke vuođđoskuvlla oahpaheaddjin , journalistan , allaskuvlla- ja universitehtalektorin ja moanat virggi almmolaš hálddašeamis fylkkadásis .
Avtale mellom Sametinget og Miljøverndepartementet om retningslinjer for verneplanarbeid etter naturvernloven i samiske områder . Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	Šiehtadus Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta gaskka suodjalanplána njuolggadusaid hárrái luonddusuodjalanlága mielde sámi guovlluin Sámiin go lea eamiálbmot lea vuoigatvuohta konsulteret áššiin main sáhttá šaddat njuolga mearkkašupmi sidjiide .
For å sikre at arbeidet med vernesaker etter naturvernloven som berører samiske områder gjennomføres på en tilfredsstillende måte , er Miljøverndepartementet og Sametinget enige om å legge vedlagte retningslinjer for saksbehandling til grunn ved konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Vai sihkkarasto ahte bargu suodjalanáššiiguin mat gusket sámi guovlluide čađahuvvojit dohkálaš vugiin , lea Birasgáhttendepartemeanta ja Sámediggi šaddan ovttaoaivilii ahte njuolggadusat mat leat mildosis biddjojuvvojit áššemeannudeami vuođđun konsultašuvnnaide stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
Oslo , 31. januar 2007 Helen Bjørnøy miljøvernminister	Oslo , ođđajagimánu 31. b. 2007 Helen Bjørnøy birasgáhttenministtar
Aili Keskitalo sametingspresident	Aili Keskitalo Sámedikki presideanta
Retningslinjenes formål er å sikre at konsultasjoner i forbindelse med alle forslag om vern etter naturvernloven i samiske områder skal foregå i god tro og med målsetting om å oppnå enighet mellom staten og Sametinget / samiske interesseorganisasjoner / samiske rettighetshavere .	§1 Ulbmil : Njuolggadusaid ulbmilin lea sihkkarastit ahte konsultašuvnnat buot suodjalanevttohusaid oktavuođas luonddusuodjalanlága mielde sámi guovlluin čađahuvvojit buriin jáhkuin ja dainna ulbmilin ahte juksat ovttaoaivilvuođa stáhta ja Sámedikki / sámi beroštupmiorganisašuvnnaid / sámi riekteoamasteaddjiid gaskka .
For naturområder der det er enighet om at vern ikke får direkte betydning for samiske interesser trenger ikke disse retningslinjene følges .	Ii leat dárbu čuovvut dáid njuolggadusaid dakkár luondduguovlluid ektui gos lea ovttamielalašvuohta ahte suodjaleames ii leat njuolga mearkkašupmi sámi beroštumiide .
§3 Informasjon : Statlige myndigheter og Sametinget plikter å gi full informasjon om alle relevante forhold på alle stadier i behandlingen av verneplansaken .	§3 Diehtojuohkin : Stáhtalaš eiseválddit ja Sámediggi leat geatnegasat addit ollislaš dieđuid buot áššái guoski beliin buot dásiin suodjalanplánaáššiid meannudeames .
Informasjon skal gis på en slik måte at det sikrer fremdriften i saken .	Diehtojuohkin galgá addojuvvot dainna lágiin ahte ášši ovddosjohtu sihkkarastojuvvo .
§4 Protokoll Det skal føres protokoll fra alle konsultasjonsmøter mellom statlige myndigheter og Sametinget / samiske interesseorganisasjoner / samiske rettighetshavere på alle stadier i en verneplansak .	§4 Beavdegirji : Buot konsultašuvdnačoahkkimiin stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki / sámi beroštupmiorganisašuvnnaid / sámi riekteoamasteaddjiid gaskka suodjalanplánašši buot dásiin galgá fievrriduvvot beavdegirji .
I protokollen skal det gis en kort redegjørelse for hva saken gjelder , synspunkter og konklusjon .	Beavdegirjjis galgá oanehaččat čilgejuvvot masa ášši guoská , oainnut ja konklušuvdna .
Utkast til protokoll skrives av statlig myndighet , og protokollen skal godkjennes både av statlig myndighet og Sametinget / samiske interesseorganisasjoner / samiske rettighetshavere .	Beavdegirjeevttohusa čállá stáhtalaš eiseváldi , ja beavdegirjji galget dohkkehit sihke stáhtalaš eiseválddit ja Sámediggi / sámi beroštupmiorganisašuvnnat / sámi riekteoamasteaddjit .
Unntaksvis kan partene bli enige om å ikke føre særskilt protokoll for rene informasjonsmøter .	Áššeoasálaččat sáhttet spiehkastit jos leat ovttaoaivilis ahte ii fievrriduvvo beavdegirji seiva diehtojuohkinčoahkkimiin .
§5 Behandlingsprosess : Det er fylkesmannen , Direktoratet for naturforvaltning og Miljøverndepartementet som er ansvarlige planmyndigheter for arbeidet med forberedelse av verneforslag etter naturvernloven .	§5 Meannudanproseassa : Fylkkamánnis , Luondduhálddašan direktoráhtas ja Birasgáhttendepartemeanttas dat lea ovddasvástádus plánaáššiiguin bargat ja ráhkkanahttit suodjalanevttohusa luonddusuodjalanlága mielde .
§ 5.1 Saksbehandling på lokalt- / regionalt nivå .	§ 5.1 Áššemeannudeapmi báikkálaš- / guovlulaš dásis .
Staten v / vedkommende fylkesmann skal så tidlig som mulig informere Sametinget om planer om oppstart av verneplanarbeid .	Stáhta guoskevaš fylkkamánni bokte galgá nu árrat go vejolaš dieđihit Sámediggái plánaid birra suodjalanplánabarggu álggaheames .
Sametinget skal deretter så raskt som mulig innenfor en ramme på 3 uker gi tilbakemelding til vedkommende fylkesmann om det er	Dan maŋŋá galgá Sámediggi nu johtilit go vejolaš golmma vahku áigerámma siste dieđihit guoskevaš fylkkamánnii leago sávaldat čađahit konsultašuvnnaid .
Fylkesmannen skal deretter drøfte og søke å komme til enighet med Sametinget om en hensiktsmessig , praktisk organisering av verneplanprosessen på lokal- / regionalt nivå slik at samiske interesser blir ivaretatt på en praktisk og konstruktiv måte .	Fylkkamánni galgá dan maŋŋá guorahallat ja geahččalit boahtit ovttaoaivilii Sámedikkiin movt lea ulbmillaš ja movt geavatlaččat organiseret suodjalanplánaproseassa báikkálaš- / guovlulaš dásis nu ahte sámi beroštumit gozihuvvojit geavatlaš ja konstruktiiva vugiin .
Formell melding om oppstart av verneplanarbeidet skal først kunne foretas etter at disse drøftingene er avsluttet .	Formalalaččat sáhttá suodjalanplánabarggu álggaheames dieđihuvvot easkka maŋŋá go dát guorahallamat leat loahpahuvvon .
Dersom det ansees hensiktsmessig av en av partene skal fylkesmannen opprette et eget arbeidsutvalg som skal bistå fylkesmannen i verneplanarbeidet .	Jos muhtun áššeoasálačča mielas lea ulbmillaš , de galgá fylkkamánni ásahit sierra bargolávdegotti mii galgá veahkehit fylkkamánni suodjalanplánabarggus .
Arbeidsutvalget skal sammensettes med bl.a. representanter fra berørte samiske interesseorganisasjoner / samiske rettighetshavere .	Bargolávdegotti čoahkádusas galget leat earret eará guoskevaš sámi beroštupmiorganisašuvnnaid / sámi riekteoamasteaddjiid ovddasteaddjit .
Arbeidsutvalgets mandat og sammensetning fastsettes av fylkesmannen etter konsultasjoner med Sametinget .	Bargolávdegotti mandáhta ja čoahkádusa mearrida fylkkamánni konsultašuvnnaid maŋŋá Sámedikkiin .
Arbeidsutvalget skal kunne fremme forslag om særskilte utredninger for å sikre et best mulig beslutningsgrunnlag i spørsmålet om vern og andre spørsmål som trenger nærmere klargjøring på dette stadiet i saksbehandlingen , og som har betydning for vernespørsmålet .	Bargolávdegoddi galgá sáhttit ovddidit evttohusa sierranas čielggadusaid hárrái vai sihkkarastojuvvošii buoremus vejolaš mearrádusvuođđu gažaldagain mat gusket suodjalan ja eará áššiide maid lea dárbu lagabui čilget dien dási áššemeannudeames , ja main lea mearkkašupmi suodjalanáššái .
Dersom partene ikke blir enige om konsultasjonsprosedyren , herunder utredningsbehovet , skal fylkesmannen bringe saken inn for Direktoratet for naturforvaltning .	Jos áššeoasálaččat eai šatta ovttaoaivilii konsultašuvdnaprosedyra hárrái , maiddái čielggadusdárbbu hárrái , de galgá fylkkamánni doalvut ášši Luondduhálddašan direktoráhtii .
Om nødvendig kan Direktoratet bringe Miljøverndepartementet inn i saken .	Jos lea dárbu , de sáhttá Direktoráhta doalvut ášši Birasgáhttendepartementii .
Fylkesmannen skal i henhold til rundskriv T-3 99 / II Vernearbeidet pkt. 1 – 4 utarbeide et forslag til verneplan og gjennomføre konsultasjonsmøter mv. med Sametinget / samiske interesseorganisasjoner / samiske rettighetshavere etter de retningslinjer som statlige myndigheter og Sametinget er blitt enige om under pkt. 1 .	Fylkkamánni galgá johtočállosa T-3 99 / II Suodjalanbargu čk. 1 – 4 ektui ráhkadit suodjalanplánaevttohusa ja čađahit konsultašuvdnačoahkkimiid j.d. . Sámedikkiin / sámi beroštupmiorganisašuvnnaiguin / sámi riekteoamasteaddjiiguin daid njuolggadusaid mielde maid hárrái stáhta eiseválddit ja Sámediggi leat šaddan ovttaoaivilii čuoggás 1 .
Dersom det oppstår uenighet mellom fylkesmannen og samiske interesser i arbeidsutvalget jf pkt.1 , skal fylkesmannen i høringsmaterialet redegjøre for de ulike standpunktene .	Jos šaddá sierramielalašvuohta fylkkamánni ja sámi beroštumiid gaskkas bargolávdegottis gč. čuoggá 1 , de galgá fylkkamánni gulaskuddanávdnasis selvehit daid iešguđet oainnuid .
Fylkesmannens faglige innstilling i vernesaken er offentlig og skal sendes videre til Direktoratet for naturforvaltning .	Fylkkamánni fágalaš árvalus suodjalanáššiin lea almmolaš ja dat galgá sáddejuvvot viidáseappot Luondduhálddašan direktoráhtii .
Av saksdokumentene skal det fremgå på hvilke punkter det er enighet mellom statlige myndigheter på regionalt nivå og samiske interesser og på hvilke punkter det er uenighet .	Áššebáhpiriin galgá oidnot makkár čuoggáin lea ovttamielalašvuohta guovlulaš dási stáhtalaš eiseválddiid ja sámi beroštumiid gaskka ja makkár čuoggáin lea sierramielalašvuohta .
Der det er uenighet skal Sametingets vurderinger og standpunkter framgå .	Dakko gokko lea sierramielalašvuohta galget Sámedikki árvvoštallamat ja oainnut leat ovddihuvvon .
Dersom det er lagt fram et eget alternativt forslag fra arbeidsutvalget under høringen , skal dette forslaget omtales nærmere sammen med innkomne merknader til forslaget .	Jos bargolávdegoddi lea ovddidan sierra molssaevttolaš evttohusa gulaskuddamis , de galgá dat evttohus válddahallojuvvot lagabui ovttas sisaboahtán mearkkašumiiguin evttohussii .
Enighet på dette stadiet i saksbehandlingen legges til grunn for den videre behandling av saken .	Ovttamielalašvuohta dán dási áššemeannudeames biddjojuvvo vuođđun ášši viidáseappot meannudeapmái .
justeringer i forhold til oppnådd enighet mellom fylkesmannen og samiske interesser .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá leat ágga ahte fylkkamánni háliida muddet dan ovttamielalašvuođa mii lei šaddan fylkkamánni ja sámi beroštumiid gaskka .
Fylkesmannen skal da orientere Sametinget , slik at Sametinget kan få anledning til å respondere på endringer som foretas , og komme med sine merknader som skal tas inn i fylkesmannens endelige tilrådning .	Fylkkamánni galgá dalle dieđihit Sámediggái , vai Sámediggi sáhttá oažžut vejolašvuođa dávistit rievdadusaide mat dahkkojuvvojit , ja buktit mearkkašumiiddis mat galget váldojuvvot mielde fylkkamánni loahpalaš árvalussii .
§ 5.2 Saksbehandling på sentralt nivå .	§ 5.2 Áššemeannudeapmi guovddáš dásis .
Direktoratet for naturforvaltning forestår høring på sentralt nivå , jf rundskriv T-3/99 , II Vernearbeidet pkt. 5 .	Luondduhálddašan direktoráhta jođiha gulaskuddama guovddáš dásis , gč. johtočállosis T3/99 , II Suodjalanbargu čk. 5 .
Direktoratet skal så tidlig som mulig kontakte Sametinget for avtale om konsultasjoner .	Direktoráhta galgá nu johtilit go vejolaš váldit oktavuođa Sámedikkiin ja šiehtadit konsultašuvnnaid .
I høringsmaterialet skal det redegjøres for Sametingets og direktoratets oppfatninger dersom det ikke oppnås enighet mellom partene i forkant av den sentrale høringen .	Gulaskuddanávdnasis galgá selvehuvvot Sámedikki ja direktoráhta oaidnu , jos ii leat šaddan ovttamielalašvuohta áššeoasálaččaid gaskka ovdal guovddáš gulaskuddama .
Dersom det i arbeidsutvalget fremmes flere forslag , jf § 5.1. punkt 3 , skal også disse sendes på sentral høring .	Jos bargolávdegoddi ovddida máŋga evttohusa , gč. § 5.1 , čk. 3 , de galget dat maiddái sáddejuvvot guovddáš gulaskuddamii .
Før endelig tilrådning sendes fra direktoratet til departementet skal direktoratet avklare med Sametinget om det er behov for ytterligere konsultasjoner .	Ovdalgo loahpalaš árvalus sáddejuvvo direktoráhtas departementii , de galgá direktoráhta čielggadit Sámedikkiin ahte leago dárbu eanet konsultašuvnnaide .
Uavhengig av om det gjennomføres egen konsultasjonsrunde eller ikke , skal det i direktoratets tilrådning redegjøres for på hvilke punkter det er enighet mellom direktoratet og Sametinget og på hvilke punkter det er uenighet .	Beroškeahttá das ahte čađahuvvogo sierra konsultašuvdnavuorru vai ii , de galgá direktoráhta árvalusas selvehuvvot makkár čuoggáin lea ovttamielalašvuohta direktoráhta ja Sámedikki gaskka ja makkár čuoggáin fas lea sierramielalašvuohta .
Der det er uenighet skal Sametingets vurderinger og standpunkter komme klart fram i innstillingen .	Dokko gokko lea sierramielalašvuohta galget Sámedikki árvvoštallamat ja oainnut boahtit čielgasit ovdan árvalusas .
§ 5.3 Behandlingen i Regjeringen 1 .	§ 5.3 Ráđđehusa meannudeamit 1 .
Miljøverndepartementet foretar klargjøring for den politiske behandling av vernesaken , jf rundskriv T-3/99 , II Vernearbeidet pkt. 6 .	Birasgáhttendepartemeanta čielggada suodjalanášši politihkalaš meannudeami , gč. johtočállosis T-3/99 , II Suodjalanbargu čk. 6 .
Vedtak om vern skal treffes av Kongen i statsråd .	Suodjalanmearrádusa galgá Gonagas stáhtaráđis dahkat .
Departementet skal som ledd i dette arbeidet ta kontakt med Sametinget og avklare nærmere spørsmålet om ytterligere konsultasjoner ; eventuelt avtale nærmere om hvordan slik konsultasjon skal skje .	Departemeanta galgá oassin dán barggus váldit oktavuođa Sámedikkiin ja čielggadit lagabui ášši eanet konsultašuvnnaid hárrái ; vejolaččat šiehtadit lagabui movt dákkár konsultašuvdna galgá dahkkojuvvot .
Det kan være aktuelt med en egen konsultasjon i etterkant av foreleggelsen før departementet avslutter sitt arbeid med saken før endelig beslutning i Regjeringen .	Sáhttá leat maid dárbu čađahit sierra konsultašuvnna maŋŋá ovddiheami ja ovdalgo departemeanta loahpaha barggus áššiin ja ovdalgo Ráđđehus dahká loahpalaš mearrádusa .
Det skal alltid gis anledning til et slikt avsluttende konsultasjonsmøte dersom det etter departementsforeleggelsen ligger an til endringer av det statlige myndigheter og Sametinget tidligere har hatt en felles oppfatning om .	Álohii galgá addojuvvot vejolašvuohta doallat dán lágan loahpaheaddji konsultašuvdnačoahkkima jos maŋŋá departemeanttas ovddiheami šaddet rievdadusat dan ektui mas stáhtalaš eiseválddiin ja Sámedikkis ovdal lea leamaš oktasaš oaidnu .
Det skal gis tilstrekkelig tid til reelle konsultasjoner , men ikke slik at dette medfører en unødvendig forlengelse av saksbehandlingsprosedyren .	Duohta konsultašuvnnaide galgá addojuvvot doarvái áigi , muhto ii nu ahte dat joavdelasat ájiha áššemeannudanprosedyraid .
Det skal i foredraget til kgl.res. under et særskilt punkt fremgå på hvilke punkter det er enighet mellom Miljøverndepartementet og Sametinget og på hvilke punkter det er uenighet .	Gonagaslaš resološuvnna sáhkavuorus galgá sierra čuoggás ovdanboahtit makkár čuoggáin lea ovttamielalašvuohta Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka ja makkár čuoggáin lea sierramielalašvuohta .
Der det er uenighet skal Sametingets vurderinger og standpunkter fremgå .	Dokko gokko lea sierramielalašvuohta galget Sámedikkit árvvoštallamat ja oainnut boahtit ovdan .
Det er Direktoratet for naturforvaltning som har myndigheten til å godkjenne forvaltningsplaner .	Bargu hálddašanplánain . Luondduhálddašan direktoráhtas dat lea váldi dohkkehit hálddašanplánaid .
Forvaltningsmyndigheten skal påse at samiske interesser blir ivaretatt på en god måte og at utformingen av forvaltningsregimet skal skje i samsvar med konsultasjonsavtalen mellom staten og Sametinget .	Hálddašanváldi galgá fuolahit ahte sámi beroštumit gozihuvvojit buori vuogi mielde ja ahte hálddašanregime árvalus dávista stáhta ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnašiehtadussii .
Nr. : 94/08	Nr. : 94/08
Riddu Riððu festivalen har fått knutepunktstatus	Riddu Riđđu festivála lea ožžon ” knutepunktstatus ”
Kulturminister Trond Giske utpekte i går Riddu Riððu som knutepunktfestival for musikk .	Kulturministtar Trond Giske válljii ikte Riddu Riđu festivála nugohčoduvvon musihka ” knutepunktfestiválan ” .
Riddu Riððu festivalen får fra 2009 knutepunktstatus og et statstilskudd fra Kultur- og kirkedepartementet på 1 500 000 kroner årlig .	Riddu Riđđu festivála oažžu de 2009:i rájes dien namahusa mas čuovvu Kulttur- ja girkodepartemeantta 1 500 000 ruvdnosaš jahkásaš stádadoarjja .
- Riddu Riððu-festivalen har bidratt til å synliggjøre den samiske arven og fått ungdom til å være stolte av hvem de er .	- Riddu Riđđu- festivála lea čalmmustuhttán sámi kulturárbbi ja lea movttiidahttán nuoraid ja boktán sin sámivuođa .
For de som har vokst opp med festivalen , har den vært et identitetsmerke .	Sidjiide geat leat bajásšaddan festiválain lea festivála leamaš identitehtadovdomearka .
Dere tilbyr de unge både røtter og vinger , sa kulturminister Trond Giske ved åpningen av festivalen .	Dii fállabehtet nuoraide máttuid ja sojiid , dajai kulturministtar Trond Giske festivála rahpandoaluin .
- Samisk språk og kultur har i mange år hatt en spesiell plass i arbeidet med å styrke kulturelt mangfold , sa statsråden .	– Sámegielas ja kultuvrras lea moanaid jagiid váilon erenoamáš sadji kultuvrralaš máŋggabealalašvuođa nannemis , dajai stáhtaráđđi .
Riddu Riððu festivalen er en viktig arena for urfolkskulturer i de nordlige områdene , og den eneste festivalen i sitt slag som har fokus på urfolk fra hele verden .	Riddu Riđđu festivála lea dehálaš arena davviguovlluid eamiálbmotkultuvrraide , ja dat lea dat áidna festivála mas lea váldodeaddu olles máilmmi eamiálbmogiidda .
Festivalen er også en inspirasjonskilde for andre urfolk , både når det gjelder kulturell oppblomstring og for hvordan de selv kan videreutvikle lokalsamfunn og regioner .	Festivála movttiidahtte maid eará eamiálbmogiid , sihke sin kultuvrraid ealáskahttema dáfus ja lea ovdamearkan dasa mot sii ieža sáhttet ovdánahttet báikegottiid ja guovlluid .
Det ordinære offentlige driftstilskuddet til knutepunktinstitusjoner i Nord-Norge skal fordeles mellom offentlige tilskuddsparter med 70 pst. på staten og 30 pst. på regionen .	Almmolaš doaibmadoarjja ” knutepunkt ” ásahusaide Davvi Norggas gálga juhkkojuvvot nu ahte almmolaš doarjjaoassi stádas lea 70 % ja 30 % fas ruhtaduvvo guovlludásis .
Sametinget , Troms fylkeskommune og Kåfjord kommune dekker den regionale tilskuddsandelen .	Sámediggi , Romssa fylkkasuohkan ja Gáivuona suohkan gokčet guovlludási ruhtadeami .
Riksantikvaren	Riikaantikvára
Riksantikvaren ( RA ) er direktorat for kulturminneforvaltningen og Miljøverndepartementets rådgivende og utøvende faginstans for forvaltning av kulturminner og kulturmiljøer .	Riikaantikvára ( RA ) lea kulturmuitohálddašeami direktoráhta ja Birasgáhttendepartemeantta ráđđeaddi ja doaibmi fágaásahus kulturmuittuid ja kulturbirrasiid hálddašeamis .
RA har ansvar for å gi faglige bidrag til departementets arbeid med kulturminnevern som en integrert del av miljøvernpolitikken .	RA:s lea ovddasvástádus addit fágalaš veahki departemeantta kulturmuitobargui , mii lea intergrerejun bargu birasgáhttenpolitihkas .
RA har også en rådgivende funksjon overfor annen offentlig forvaltning , allmennheten og næringslivet .	RA:s lea maid ráđđeaddi doaibma eará almmolaš hálddahusaide , álbmogii ja ealáhusaide .
I saker der RA utøver myndighet etter særlov , skal både kulturminnefaglige og andre samfunnsmessige hensyn legges til grunn for avgjørelsene .	Dakkár áššiin gos RA:s lea váldi sierralága mielde , galget sihke kulturmuitofágalaš ja eará servodatlaš beroštumit biddjojuvvot vuođđun mearrádusaide .
Ansvaret for at den statlige kulturminnepolitikken blir gjennomført ligger i RA som i denne sammenheng har et overordnet ansvar for fylkeskommunenes , forvaltningsmuseenes , Sysselmannens og Samisk kulturminneråds arbeid som regionale kulturminnemyndigheter .	RA:s lea ovddasvástádus das ahte stádalaš kulturmuitopolitihkka čađahuvvo , go das lea dán oktavuođas bajimus ovddasvástádus fylkkagielddaid , hálddašanvuorkkáid , Áššeolbmá ja Sámi kulturmuitoráđi bargui go juo leat guovllu kulturmuitoeiseválddit .
RA skal gjennom tilretteleggings- og stimuleringstiltak bidra til at kommunene tar nødvendig hensyn til kulturminner og kulturmiljøer som viktige elementer og ressurser i sine omgivelser .	RA galgá čađahit heivehan- ja movttidahttindoaimmaid ja daid bokte leat veahkkin dasa ahte gielddat váldet dárbbašlaš ovddasvástádusa kulturmuittuide ja kulturbirrasiidda , mat lea deaŧalaš oasit ja riggodagat iežaset birrasiin .
RA skal sikre kulturminner og kulturmiljøer som viktige kunnskapsopplevelses- , og bruksverdier , foruten å bidra til å gi premisser for en bærekraftig bruk av natur- og kulturminneressursene i et samfunn i stadig endring .	RA galgá sihkkarastit kulturmuittuid ja kulturbirrasiid deaŧalaš diehtovásáhus- , ja geavahanárvvuid , ja de vel galgá addit eavttuid nana luonddu- ja kulturmuitoriggodagaide dakkár servodagas mii dađistaga rievdá .
Målet må være at endring bør skje på en måte som gir minst mulig tap av kulturminneverdier .	Mihttomearrin ferte leat ahte rievdadusat galget dáhpáhuvvat dainna lágiin ahte unnimusat láhppojit kulturmuitoárvvut .
Hovedstrategier for å nå målene er å :	Váldostrategiijjat das go galgá olahit mihttomeriid leat :
sikre at kulturminner og kulturmiljøer brukes og forvaltes slik at verdiene bevares og aktiviseres som bidrag til en bærekraftig utvikling	sihkkarastit ahte kulturmuittut ja kulturbirrasat geavahuvvojit ja hálddašuvvojit dainna lágiin ahte árvvut seailluhuvvojit ja aktiviserejuvvojit nana ovdánahttima dihte
påse at vernet av kulturminner og kulturmiljøer har stor geografisk , sosial , etnisk og tidsmessig bredde	fuolahit ahte kulturmuittut ja kulturbirrasat , main váldet vára , lea stuora geográfalaš , sosiálala , čearddalaš ja áiggi ektui girjáivuohta
sikre at kulturminner og kulturmiljøer gir premisser for bruk av arealer og for utformingen av steder og aktuelle anleggs- , ombyggings- og utbyggingstiltak	sihkkarastit ahte kulturmuittut ja kulturbirrasat addet eavttuid das movt adnojit areálat ja movt hábmejuvvojit báikkit ja áigeguovdilis rusttet- , ođastan- ja stuoridandoaimmat
delta i internasjonalt samarbeid for å bidra til å sikre kulturelle rettigheter , utveksle kunnskap og etablere kulturminnevern som en viktig del av et sektorovergripende miljøvern	oasálastit gaskariikkalaš ovttasbargui vai lea veahkkin sihkkarastime kultuvrralaš vuoigatvuođaid , lonohallat dieđuid ja ásahit kulturmuitosuodjaleami , mii galgá leat deaŧalaš oassin sektorrasttideaddji birasgáhttemis .
Statssekretær Roger Schjerva	Stáhtačálli Roger Schjerva
Utdanning 1988- Ex. , phil. Universitet i Oslo 1993- Mellomfag Sosialøkonomi , Universitetet i Tromsø 1996-2000- Sosialøkonomi , Universitetet i Oslo	Ex. , phil. . Oslo universitehtas , 1988 Sosialekonomiija gaskafága , Tromssa universitehtas 1993 Sosialekonomiija , Oslo universitehtas 1996-2000 .
Arbeidserfaring Schjerva har variert arbeidserfaring fra organisasjonsarbeid , bygningsbransjen , hotellnæringen og pleie- og omsorgsektoren	Schjerva lea bargan ruhtadanráđđeaddin ja čállingotti jođiheaddjin SV stuoradiggejoavkkus 1998 rájes .
Han har vært politisk sekretær , fylkesstyremedlem og medlem av representantskapet i Oslo SV.	Son lea leamaš politihkalaš čálli , fylkastivralahttu ja Oslo SG ovttastusgotti lahttu .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Sitater fra intervju med Hans Rønbeck	Hans Rønbeck jearahallama bájuheapmi
Hans Rønbeck ( 1912-1994 ) var i mange år medlem av kommunestyret i Karasjok .	Hans Rønbeck ( 1912-94 ) lei máŋga jagi Kárášjoga gielddastivrra miellahttun .
Her er kommunestyret 1967-71 , med Rønbeck som nr. 5 fra høyre .	Dá lea gielddastivra 1967-71 , Rønbeck lea viđát olgeš bealde .
( Bilde utlånt av De samiske samlinger / Sámiid vuorká-davvirat )	( Govva : Sámiid vuorká-davvirat )
Vi har plukka ut noen sitater som illustrerer hans syn :	Mii leat válljen moadde bájuheami mat čielggadit su oainnu .
Lofotposten , 13. juli 1957 , intervju ved Karl Robert Ertsaas	Lofotposten , suoidnemánu 13. beaivve 1957 - Karl Robert Ertsaas jearahallan
- I Karasjok i dag er over 40 prosent av befolkningen under 16 år .	- Kárášjogas leat dál badjel 40 proseantta álbmogis vuollel 16 jagi .
Det vil si at mellom 50 og 70 ungdommer årlig må søke seg arbeidsplasser utenfor kommunen .	Dát mearkkaša ahte gaskal 50 ja 70 nuora jahkásaččat fertejit ohcat bargosaji gielddarájiid olggobealde .
Fortsetter de å bo her vil vi nådeløst få en stigende arbeidsledighet og underbeskjeftigelse og en fattigdom som vi fikk stifte så alvorlig bekjentskap med i 30-årene at den skulle ha satt avskrekkende merker etter seg .	Jos sii dása náđđot , de mii oažžut árpmuhis dili lassáneaddji bargguhisvuođain ja stuorát bargoveaga go dárbbašat ja geafivuođa man mii dovdat nu bures 30-logus , ja dát livččii galgan leat doarvái balddonassan .
Disse tørre tall skulle gjøre alternativene klare og valget lett : Ungdommen må ut ! ...	Dát sieiva logut galggašedje molssaeavttuid čuvgehit ja dahkat válljema álkibun : Nuorat fertejit guođđit guovllu ! ...
- Hvordan skal opplæringen i folkeskolen best foregå ?	- Mo galgá álbmotskuvlla oahpahus buoremusat doaibmat ?
- Flertallet i skolestyret , det overveiende flertall er samer , går inn for at samisk skal brukes som hjelpesprog de tre første årene .	- Skuvlastivrra eanetlohku , stuorra eanetlohku leat sámit , oaivvildit ahte sámegiella galgá geavahuvvot veahkkegiellan vuosttaš golbma jagi .
Fra det 4. skoleåret foregår all undervisning på norsk . ...	4. skuvlajagi galgá buot oahpahus leat dárogillii . ...
- Men er det ikke en løsning å la samisk og norsk være sideordnede sprog i folkeskolen ?	- Muhto iigo leat buorre čoavddus diktit sámegiela ja dárogiela leat ovttadássásaš giellan álbmotskuvllas ?
- Det vil kreve et voldsomt merarbeid for elevene , og det er norsk som vil bli skadelidende .	- Dát dagahivččii hirbmat ollu eanetbarggu ohppiide , ja dárogiella dat bázahallá .
Nei , det er en så dårlig løsning som vel mulig .	Ii , dát lea nu heajos čoavddus go oppa sáhttáge leat .
- Så har vi den samiske kulturen som er så nært knyttet til samisk sprog .	- De lea oassi sámi kultuvrras mii lea nu gillii gullevaš .
Hva med den , kontorsjef Rønbeck ?	Mo dainna , kantorhoavda Rønbeck ?
Men skal det bli målet må isolasjon være middelet , og det vil uvegerlig føre til stagnasjon for hele den samiske befolkning , og det er samene heldigvis klar over selv .	Muhto jos dát galgá leat ulbmilin , de ferte sirren leat gaskaoapmi , ja dát gal dieđusge goazaha olles sámi álbmoga , dán gal lihkus sámit iežage dihtet .
Derfor ønsker de heller ikke å slå inn på den veien .	Danin sii eaige háliit dán guvlui bargat .
Det er forøvrig en utvikling som har vært i gang lenge , og samene vil lide mest under ethvert forøk på å stoppe den .	Dát lea muđui ovdáneapmi mii guhká lea doaibman , ja sámit gillášedje eanemusat jos oktage geahččala dán bissehit .
Ságat , 26. mai 1990 . Intervjua av Arne Wulff	Ságat , miessemánu 26. beaivve 1990 - Arne Wulff jearahallan .
Intervjuet blir av avisa presentert slik : " Dette intervjuet med tidligere Karasjok-ordfører Hans Rønbeck ble foretatt i 1976 av Arne Wulff .	Aviisa ovdanbuktá jearahallama ná : " Dán jearahallama ovddeš Kárášjoga sátnejođiheddjiin Hans Rønbeckain dagai Arne Wulff 1976:s .
Intervjuet kom aldri på trykk i avisa , fordi daværende redaktør Bjarne Store Jakobsen nektet å trykke det .	Jearahallan ii goassige deaddiluvvon aviissas , daningo daláš doaimmaheaddji Bjarne Store Jakobsen biehttalii dan deaddileames .
Ved en opprydding i Ságats redaksjonsarkiv kom intervjuet frem i dagen igjen .	Ságat doaimmahusrádjosa čorgedettiin , iđii ságastallan fas .
En del av de problemstillinger som omtales i intervjuet er fortsatt aktuelle .	Muhtun áššit mat ságastallamis ovdanbohtet , leat ain áigeguovdilat .
Dessuten har intervjuet historisk interesse .	Dasa lassin lea ságastallamis historjjálaš beroštupmi .
Med samtykke fra Hans Rønbeck trykker derfor Ságat intervjuet - 14 år etter at det ble foretatt .	Hans Rønbecka lobiin danin Ságat dál deaddila jearahallama - 14 jagi maŋŋá jearahallama .
Idag er Rønbeck pensjonist og bosatt i Tromsdalen . "	Dál Rønbeck lea ealáhagas ja orru Sálašvákkis . "
- Fru biskop Wiig laget den dobbelttekstede samiske ABC .	- Bismma eamit Wiig ráhkadii duppaltekstejuvvon sámegiela áppesa .
I 1920-åra var det strid om disse lærebøker , som ble forkastet av det store flertall .	1920-logus lei riidu dáid oahppogirjjiid hárrái , ja stuorra eanetlohku hilggui daid .
Da jeg kom til Karasjok , var innstillingen slik at de ville ikke ha samisktalende lærere og dette var også stemningen etter krigen .	Go mun bohten Kárášjohkii , de lei oaidnu dat ahte sii eai dohkkehan sámegielat oahpaheddjiid , ja dát lei maiddái miellaláhki soađi maŋŋá .
- Jeg husker at Lillemor Isaksen , som hadde gymnas , nesten ikke hadde fått en lærerjobb fordi hun var samisktalende .	- Mun muittán ahte Lillemor Isaksen , geas lei gymnása , measta ii fidnen oahpaheaddjibarggu go son lei sámegielat .
Også i 1949 gikk Karasjok i mot samisk som hjelpespråk i de første 3 år og dette ble gjentatt i 1957 . I 1958 fikk vi framhaldskole og det var et stort framskritt .	Maiddái 1949:s Kárášjohka vuosttaldii sámegiela veahkkegiellan vuosttaš golbma skuvlajagi ja dán geardduhedje 1957:s. 1958:s oaččuimet joatkkaskuvlla ( framhaldsskole ) ja dat lei stuorra lávki ovddosguvlui .
Samekomiteens innstilling møtte atskillig motstand , bl.a. i spørsmålet om skolepolitikken .	Sámelávdegotti evttohusa garrasit vuosttaldedje , ee. skuvlapolitihkalaš áššis . 1959:s rievdadedje skuvlalága .
I 1959 fikk vi endringer i skoleloven .	Sámi álgooahpahus ii galgan leat geatnegahtton .
Dette har hele tiden vært mitt syn .	Dát lea čađat leamaš mu oaidnu .
De foreldre som ikke ønsker at barna skal ha samisk begynneropplæring , bør få slippe det .	Váhnemat geat eai háliit iežaset mánáide sámegiela álgooahpahusa , berrejit dan beassat garvit .
Det var her striden lå , og jeg er glad for at mitt syn seiret .	Dán birra dat riidu lei , ja mun lean ilus go mu oaidnu vuittii .
Skoletilbudet for flyttsamebarna har aldri vært så godt som for fastboende barn .	Johttisámiid mánáide ii leat skuvlafálaldat leamaš seamma buorre go dáloniid mánáide .
Jeg har kjempet i alle år mot egen flyttsamekrets , men det har ikke nyttet .	Mun lean eallinagi vuosttaldan sierra johttisámebiirre , muhto ii dat leat ábuhan .
Flyttsamebarna har fra 27 til 32 skoleuker som er konsentrert til 6 måneder , mens barna til de fastboende har 36 skoleuker over 10 måneder . ...	Johttisámiid mánáin lea 27:s gitta 32 skuvlavahkku heivehuvvon 6 mánnui , ja dálu mánáin fas leat 36 skuvlavahkku 10 mánu badjel . ...
De som har kjempet for at flyttsamebarna skal fratas normale skoletilbud , må ha en tung bør å bære .	Sii geat leat bargan dan ala ahte johttisámiid mánáin ii galgga leat dábálaš skuvlafálaldat , sis ferte leat lossa noađđi guoddit .
Denne samediskrimineringen er vel det verste samene egentlig har vært utsatt for , sier Rønbeck . ...	Dát sámi vealaheapmi lea várra vearrámus mii sámiid ektui lea deaividan , Rønbeck lohká . ...
- Motsetninger mellom to folkegrupper vil alltid føre til at minoriteten taper .	- Guovtti álbmotčeardda vuostálasvuođaid boađus lea ahte unnitlohku vuoittahallá .
Jeg har derfor , helt fra min ungdom , forsøkt å støtte samene i deres livssituasjon , også kulturelt .	Mun lean danin , nuorravuođa rájes juo , geahččalan doarjut sámiid sin eallindilisteaset , maiddái kultuvrralaččat .
Da De Samiske Samlinger ble stiftet i 1937 var jeg aktivt med og ble medlem i det første styre .	Go Sámiid Vuorká-Dávvirat vuođđuduvvui 1937:s , ledjen mun árjjalaččat mielde ja ledjen stivralahttu vuosttaš stivrras .
Allerede dengang var jeg opptatt av at samisk språk og kultur må tas vare på og vernes .	Dalle juo mun áŋgiruššen ahte sámegiela ja kultuvrra galgá seailluhit ja gáhttet .
Ellers hadde jeg selvsagt ikke engasjert meg .	Muđui han mun in livčče áŋgiruššan .
Men jeg sto dengang , som jeg gjør i dag , på en noe annen linje enn en del samer i dag .	Muhto mu oaivil lei dalle , nugo dálge , eará go mii muhtun sápmelaččain dál lea .
Les også Sigrunn Rønbeck : Tilbakeblikk fra Karasjok Arbeiderpartis virke 1934-83	Loga maiddái : Sigrunn Rønbeck : Kárášjoga Bargiidbellodaga doaimma 1934-83 ruovttoluottageahčastat
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Regional Samferdselsplan for Finnmark 2010–2013	Finnmárkku Guvllolaš Johtalusplána 2010–2013
Forord	Álgosánit
Regional samferdselsplan for Finnmark 2010 –2013	Finnmárkku Guvllolaš Johtalusplána 2010–2013
I et fylke som Finnmark er samferdsel viktig .	Johtalus lea dehálaš dakkár fylkii go Finnmárku .
Store avstander og lavt folketall gir oss sammen med klimatiske forhold store utfordringer .	Guhkes gaskkat , vuollegis olmmošlohku ja dálkkádagat addet midjiide stuora hástalusaid .
Samferdsel er i stor grad en nødvendig grunnlegger for næringutvikling i Finnmark og holder liv i vitale lokalsamfunn i hele fylket .	Johtalus lea maid hirbmat dárbbašlaš ealáhusovdánahttimii Finnmárkkus ja doalaha badjin ealli báikegottiid fylkka .
Regional samferdselsplan for Finnmark inneholder handlingsprogram for fylkesveger og kollektivtransport .	Finnmárkku guvllolaš johtalusplána sisdoallá fylkkageainnuid ja kollektiivajohtolaga doaibmaprográmma .
Planen legger føringer for samferdselspolitikken i Finnmark og rulleres årlig i handlingsprogram og budsjett .	Plána bidjá láidestusaid Finnmárkku johtolatpolitihkkii ja ođasmahttojuvvo jahkásaččat doaibmaprográmma ja bušeahta oktavuođas .
Finnmark fylkeskommune har hovedansvaret for samferdsel i fylket .	Finnmárkku fylkkagielddas lea váldo ovddasvástádus fylkka johtolahkii .
Finnmark fylkeskommune er i tillegg løyvemyndighet for transport av personer .	Dása gullet fylkkageaidnofierpmádat , kollektiivafálaldagat mearas ja nannámis , ja dasa lassin vel johtalussihkkarvuohta .
Som Fylkesordfører Runar Sjåstad .	Fylkkasátnejođiheaddji Runar Sjåstad .
fylkeskommune legger vi stor vekt på å ( Foto : Knut Åserud ) komme med innspill og prioriteringer innenfor alle områder som gjelder samferdsel i Finnmark .	Finnmárkku fylkkagielddas lea maid ( Govven : Knut Åserud ) váldi addit lobiid olbmuid fievrridit . Fylkkagieldan mii deattuhat buktit árvalusaid ja vuoruhemiid buot johtolat surggiin Finnmárkkus .
Eksempler på det er riksvegnettet , havner , flyplasser og Hurtigruta .	Ovdamearkkat dasa leat riikkageainnut , hámmanat , girdišiljut ja Hurtigruta .
Forvaltningsreformen som trådte i kraft 1.1.2010 har gitt oss større oppgaver innenfor drift og vedlikehold av vei .	Hálddašanođastus mii fápmuduvvui 1.1.2010 lea midjiide addán eanet bargguid doaimmahit ja divodit geainnuid .
Vi har i dag ca. 150 mil med fylkesveger som skal driftes og vedlikeholdes .	Mis leat dál sullii 150 miilla fylkkageainnut mat galget doaimmahuvvot ja divoduvvot .
98 , Ifjordfjellet , som startet opp i 2009 .	98 , Idjavuonduottar , mii álggahuvvui jagis 2009 .
Med økte oppgaver følger økt ansvar .	Bargguid mielde čuovvu maid eanet ovddasvástádus .
Dette synliggjøres bl.a. ved å fokusere enda sterkere på trafikksikkerhet og universell utforming når det planlegges nye veier og kollektivtilbud .	Dát čalmmustuvvo ee. go plánedettiin ođđa geainnuid ja kollektiivafálaldagaid bidjat ain eanet návccaid johtalussihkkarvuhtii ja doaimmaide mat galget heivvolaččat buohkaide .
Regjeringens nordområdepolitikk gir forventninger om økt industriutbygging knyttet til olje , gass og mineraler .	Ráđđehusa davviguovlluid politihkka addá vuordámušaid ahte industriija doaimmat lassánit , nugo olju , gássa ja minerálat .
Regional samferdselsplan legger til rette for at utviklingen av infrastrukturen er i takt med industriutbygginga .	Guvllolaš johtalusplána áigumuš lea ahte siskkáldas struktuvrra ovdánahttin čuovvu industrihuksemiid .
Regional samferdselsplan 2010 –2013 er Finnmark fylkeskommunes viktigste verktøy for å meisle ut god samferdselspolitikk i årene som kommer .	Guvllolaš johtalusplána 2010 –2013 lea Finnmárkku fylkkagieldda deháleamos gaskaoapmi ávnnastit buori johtolatpolitihka boahttevaš jagiide .
Finnmark fylkeskommune / Finnmárkku fylkkagielda Fylkeshuset , 9815 Vadsø Tlf. 78 96 20 00 / fax 78 96 23 70 e-post : postmottak@ffk.no www.ffk.no	Finnmark fylkeskommune / Finnmárkku fylkkagielda Fylkeshuset , 9815 Vadsø Tlf. 78 96 20 00 / fax 78 96 23 70 e-post : postmottak@ffk.no www.ffk.no
Vadsø , 12. juli 2010	Čáhcesuolu , suoidnemánu 12. b. 2010
ØMERKE	ØMERKE
Opplag : 500 Grafisk produksjon : Bjørkmanns , Alta	Lohku : 500 Gráfalaš buvttadeapmi : Bjørkmanns , Áltá
IL J	IL . J
Forsidefoto : Overgang mellom gammel og ny vei på Ifjordfjellet , fv .	Olggošgovva : Boares ja ođđa geaidnu Idjavuonduoddaris , fg .
98. ( Foto : FFK )	98. ( Govven : FFG )
Tr y k k s a k	Tr y k k s a k
Runar Sjåstad fylkesordfører	Runar Sjåstad Fylkkasátnejođiheaddji
Fylkestingvedtak 09/52 10. desember 2009	Fylkkadiggemearrádus 09/52 10.12. 2009
Regional samferdselsplan for Finnmark 2010 –2013 Vedtak :	Finnmárkku guvllolaš johtalusplána 2010 –2013 Mearrádus :
Følgende punkter tas inn i planen :	Čuovvovaš čuoggát váldojuvvojit plána mielde :
Fylkestinget vedtar regional samferdselsplan for Finnmark 2010–13	Fylkkadiggi dohkkeha Finnmárkku guvllolaš johtalusplána 2010 –13
Kapittel 4 Utvikling av fylkesvegene :	Kapihtal 4 Fylkkageainnuid ovdánahttin :
Fylkestinget legger følgende overordnede satsingsområder fra Nasjonal transportplan 2010–19 til grunn for samferdselspolitikken i Finnmark : • Framkommelighet • Trafikksikkerhet • Miljø • Universell utforming 3 .	Fylkkadiggi bidjá Našuvnnalaš fievrridanplána 2010 –2019 bajitdási vuoruhansurggiid vuođđun Finnmárkku johtolatpolitihkkii : • Jođašahttivuohta • Johtolatsihkkarvuohta • Biras • Buohkaide heivvolaš 3 .
Fylkestinget anser målet i Nasjonal Transportplan 2010–19 om å gjøre Finnmark til en næringsstrategisk plattform til å være et nasjonalt utviklingsprosjekt .	Fylkkadikki mielas lea ahte Našuvnnalaš fievrridanplána 2010 –19 ulbmilin dahkat Finnmárkku ealáhusstrategalaš lávdin lea našuvnnalaš ovdánahttinprošeakta .
Behovet for opprustning / investering i nødvendig infrastruktur er så store at det må bevilges ekstraordinære statlige midler for å løse disse utfordringene .	Siskkáldas struktuvrra ođasmahttin / investeren dárbbut leat nu stuorrát ahte gáibidit sierra stáhtalaš ruhtadeami čoavdin dihtii dáid hástalusaid .
Handlingsprogrammet for fylkesveger for perioden 2010–13 samt budsjett for 2010 vedtas .	Fylkkageainnud doaibmaprográmma áigodahkii 2010 – 2013 ja 2010 bušeahtta dohkkehuvvo .
Ifjordfjellet bygges ut i henhold til finansieringsalternativ tre .	Idjavuonduottar geaidnu huksejuvvo ruhtadanmolssaeavttu golmma mielde .
Det søkes staten om midler til rassikring i henhold til prioritert tiltaksliste i planen .	Stáhtas ohccojuvvo doarjja uđassihkkarastin doaimmaide plána vuoruhuvvon doaibmačuoggáid mielde .
Handlingsprogrammet for kollektivtransporten 2010–13 behandles i fylkestinget i juni 2010 .	Kollektiivajohtolaga doaibmaprográmma 2010 –13 meannuduvvo fylkkadikkis geassemánus 2010 .
Handlingsprogrammet for trafikksikkerhet 2010–13 behandles i kultur- , nærings- og samferdselsutvalget i mars 2010. 8 .	Johtolatsihkarvuođa doaibmaprográmma 2010 –13 meannuduvvo kultur- , ealáhus- ja johtolatlávdegottis njukčamánus 2010. 8 .
Krav om alkolås i transportmidler som utfører skoleskyss vurderes når nye avtaler om skoleskyss skal inngås .	Álkolohkka gáibádus fievrridanráhkadusain skuvlasáhttu oktavuođas árvvoštallojuvvo go ođđa skuvlasáhtut šiehtaduvvojit .
• Vegvesenet bes prioritere planarbeidet slik at arbeidene kan starte så snart som mulig og når nødvendige bevilgninger fra den statlige rassikringsposten foreligger .	• Mii bivdit Geaidnodoaimmahaga vuoruhit plánadoaimmaid vai barggut bohtet johtui nu johtilit go vejolaš ja go dárbbašlaš stáhtalaš ruhtadeamit uđassihkkarastin poasttas leat sajis .
Kapittel 5 Hurtigrutas framtid : Fylkestinget vil vise til at det i perioder , spesielt i Øst-Finnmark , er mange kanselleringer av hurtigrutas anløp i flere havner .	Kapihtal 5 Ruktu boahtteáigi : Fylkkadiggi háliida čujuhit ahte muhtun áiggiid , erenoamážit Nuorta-Finnmárkkus , lea dávjá nu ahte ruktu ii sáhte borjjastit hámmaniidda .
Dette skaper usikkerhet omkring hurtigruten som transportmiddel og kan føre til at flere velger bort hurtigruta ved transport .	Dát dagaha eahpesihkarvuođa ruktu návccaide leat fievrridangaskaoapmin , ja sáhttá dagahit ahte olusat eai vállje johtit dan mielde .
Likeså fører kanselleringer til inntektstap for havnene , noe som går ut over evnen til å vedlikeholde og opprettholde gode og trygge kaianlegg til bruk for blant annet hurtigrutene .	Seammás hámmanat masset sisaboađu eretcealkimiid geažil . Dát váikkuha fas ahte šaddá váddásat ortnegisdoallat buriid ja dorvvolaš hámmaniid ee. hurtigruta borjjastemiide .
Dette skaper også problemer for å opprettholde stabile ekspeditører i havnene .	Dát buktá maiddái váttisvuođaid doalahit stáđis bálvváid hámmaniin .
Fylkestinget forventer at dette blir tatt opp og avklart slik at hurtigruta fortsatt kan være et trygt og pålitelig framkomstmiddel for aktiviteten på kysten .	Fylkkadiggi vuordá ahte dát áššit guorahallojuvvojit ja čielggaduvvojit vai ruktu ain boahtteáiggis lea oadjebas ja dorvvolaš fievrridangaskaoapmi riddoguovllu doaimmaid várás .
Kapittel 6 Fremtidig luftfart , flyruter og flyplassutvikling : Finnmark fylkesting viser til regjeringens Soria Moria-erklæring der det står : « Ordningen med at overskuddsflyplasser betaler for de ulønnsomme flyplassene skal videreføres . »	Kapihtal 6 Boahttevaš áibmojohtolat , girdiruvttot ja girdišiljut : Finnmárkku fylkkadiggi čujuha ráđđehusa Soria Moriacealkámuššii gos čuožžu : « Ortnet ahte girdišiljut mat dinejit bures ruhtadit daid girdišiljuid mat eai dine nu bures galgá joatkašuvvat . »
« Sikre at utviklingen av flyplasser utenfor Avinor-systemet ikke svekker muligheten til å opprettholde et desentralisert flyplasstilbud over hele landet .	« Sihkarastit ahte girdišiljuid huksemat olggobealde Avinorvuogádaga eai billis vejolašvuođaid doalahit girdišiljuid smávit guovlluin miehtá riikka .
Regjeringen vil vurdere tiltak for å sikre finansieringen av Avinors lufthavner . »	Ráđđehus áigu árvvoštallat doaibmabijuid mat sihkkarastet ruhtadeami Avinora girdišiljuide . »
Finnmark fylkesting ber regjeringen føre en politikk som ikke undergraver Avinors inntektsgrunnlag og mulighet til investeringer på sine 46 flyplasser når det gjelder konsesjoner på private flyplasser .	Finnmárkku fylkkadiggi bivdá ráđđehusa fievrridit dakkár politihka mii ii njeaidde Avinora dienasvuođu ja vejolašvuođaid dan 46 girdišiljuin investeret lobiid ja priváhta girdišiljuid ektui .
Kapittel 8 Riksveger og statlige rammer : • Nytt veidekke på veistrekningen mellom Vardø og Vadsø må prioriteres og oppstartes i 2010. • Alt som omhandler innføring av bompengeavgift i Alta tas ut .	Kapihtal 8 Riikkageainnut ja stáhtalaš rámmat : • Ođđa geaidnovuođu gaskal Várggáid ja Čáhcesullo ferte vuoruhit ja álggahit 2010is. • Buot mii guoská ásahit bummadivadii Álttás váldojuvvo eret .
Kapittel 7 Fiskerihavner , stamnetthavner og kystovervåking : • Finnmark fylkeskommune vil påpeke at det er fortsatt mange utfordringer på havnesiden i Finnmark som ikke er løst .	Kapihtal 7 Guolástushámmanat , váldohámmanat ja riddobearráigeahčču : • Finnmárkku fylkkagielda čujuha ahte Finnmárkku hámmaniin ain leat olu čoavddekeahtes hástalusat .
Vi vil sterkt anmode om økte bevilgninger til de mange prosjekter som venter på sin løsning .	Mii ávžžuhat hui garrasit lasihit ruhtadoarjaga daid olu prošeavttaide mat galggašedje gárvvistuvvot .
• Det må ikke igangsettes andre utbygginger i Porsanger , som kan forsinke / utsette den årelange planen med utbygging av Smørfjord havn .	• Eará huksejumit Porsáŋggus eai galgga álggahuvvot , mat sáhttet maŋidit Smiervuona hámman huksejumi , maid jahkeviissaid leat plánen .
• Finnmark fylkeskommune vil vise til arbeidet med å ruste opp « Kystriksvegen » i Finnmark .	• Finnmárkku fylkkagielda čujuha dasa ahte nannet « Riddoriikkageainnu » Finnmárkkus .
Det forventes økt aktivitet tilknyttet ulike prosjekter innen Nordområdene – så vel på sjø som land .	Vurdojuvvo ahte prošeakta doaimmat lassánit Davviguovlluin – sihke mearas ja nannámis .
Skal disse prosjekter lykkes , må vegstandarden løftes .	Jos dát prošeavttat galget lihkostuvvat , de ferte geaidnostandárda buoriduvvot .
Vi vil her trekke fram behovet for å utbedre E 75 mellom Vadsø og Vardø .	Dán oktavuođas namuhat dárbbu buoridit E 75 gaskal Čáhcesullo ja Várggáid .
Vegen har i dag tung trafikk som ikke er tilpassen den standard vegen har .	Dáppe lea johtolat lassánan lossa fievrridanráhkadusaiguin ja mii ii leat heivehuvvon dálá geaidnostandárdii .
Vegen er også en del av Nasjonal turistveg og vil som følge av økt reiselivssatsing få økende trafikkbelastning , spesielt med bobiler .	Geaidnu lea maid oassi Našuvnnalaš mátkeealáhusa geaidnofierpmádagas , ja johtolat lassána mátkeealáhusa vuoruhemiid oktavuođas , erenoamáš ássanbiila johtolat .
Dette vil kunne gi trafikkfarlige situasjoner på grunn av smal vegbane og dårlige / ingen vegskulder .	Dát sáhttá mielddis buktit váralašvuođaid sivas baskkes geainnuid ja heajos / eai makkárge geaidnooalggit .
Innhold	Sisdoallu
Formålet med planen	Plána ulbmil
Regional samferdselsplan for Finnmark 2010 –2013 fastsetter en overordnet planramme for fylkeskommunens samferdselssatsing i regionen .	Finnmárkku Guvllolaš johtalusplána 2010–2013 mearrida fylkkagieldda johtalusáŋggirdeapmái bajit dási plánarámmaid dán guovllus .
Formålet med planen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	Plána ulbmil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	Álgu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rutegående transport / kollektivtrafikk . . . . . . . . . .	Ruvttofievrrideamit / kollektiiva johtolat . . . . . . . .
Utvikling av fylkesveger i årene 2010 –2013 . . .	Fylkkageainnuid ovddidahttin 2010–2013 . . . . .
Hurtigrutas fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	Hurtigruta boahtteáigi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fiskerihavner , stamnetthavner og kystovervåking 20 8 .	20 8 . Riikkageainnut ja stáhtalaš plánarámmat . . . . .
Trafikksikkerhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	Johtolatsihkkarvuohta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transportordningen for funksjonshemmede . . .	Fievrridanortnegat doaibmavádjigiidda . . . . . . .
Fylkesplanen for Finnmark 2006 –2009 ( 2011 ) har følgende overordnede mål for infrastruktur- og kommunikasjonspolitikken i Finnmark :	Finnmárkku fylkkaplána 2006–2009 ( 2011 ) siskkáldas struktuvrra ja johtolatpolitihka mihttomearri Finnmárkkus lea čuovvovaččat :
« Finnmark – der næringsliv og befolkning har et transport- og kommunikasjonstilbud med forutsigbarhet og sikker framkommelighet . »	« Finnmárku – gos ealáhusat ja álbmot ožžot dakkár johtolat- ja fievrridanfálaldagaid mat dollet dási ja sihkkarvuođa . »
Regional samferdselsplan for Finnmark omhandler nasjonale føringer for samferdselspolitikken og gir føringer til fylkeskommunens ansvarsområder innenfor samferdsel .	Našuvnnalaš johtaluspolitihkalaš vuoruheamit leat mielde Finnmárkku Guvllolaš johtalusplánas , ja dat váikkuhit fylkkagieldda johtalus ovddasvástádussuorgái .
Derfor omhandler planen innsatsområder hvor flere aktører har ansvar .	Danne leat plánas mielde áŋgiruššansuorggit gos máŋgasis lea ovddasvástádus .
Planen inneholder viktige mål og innsatsområder blant annet for kjøp av kollektive rutetjenester , utvikling av både fylkesveger og riksveger , luftfart , havnesatsing og trafikksikkerhet .	Plána sisttisdoallá dehálaš mihttomeriid ja áŋgiruššansurggiid , ee kollektiivvalaš johtolatbálvalusaid oastimiid , fylkkageainnuid ja riikkageainnuid ovdánahttin doaimmaid , hámmanhuksejumiid ja johtolatsihkarvuođa .
Finnmark fylkeskommune bygger ny vei over Ifjordfjellet .	Finnmárkku fylkkagielda huksemin ođđa geainnu Idjavuonduoddarii .
Innledning	Álgu
2.1 Nasjonale føringer og nordområdepolitikk Staten gir sentrale nasjonale føringer for transportetatenes prioriteringer via Nasjonal transportplan ( NTP ) .	2.1 Našuvnnalaš vuoruheamit ja davviguovlluid politihkka Našuvnnalaš fievrridanplána ( Nasjonal transportplan – NTP ) vuođul stáhta johtolatetáhta bidjá ovdan dehálaš vuoruhemiid .
Den nyeste planen er St.meld. nr. 16 ( 2008–2009 ) , Nasjonal transportplan ( NTP . )	Ođđaseamos plána lea St.dieđ. no . 16 ( 2008–2009 ) , Našuvnnalaš fievrridanplána ( NTP . )
Finnmark fylkeskommune slutter seg til de overordnede målsettingene i NTP 2010 –2019 og har gjort disse gjeldende for samferdselspolitikken i Finnmark .	Finnmárkku fylkkagielda doarju NTP 2010–2019 bajitdási mihttomeriid , ja dat gustojit maid Finnmárkku johtolatpolitihkkii .
NTP legger til grunn fire satsingsområder med underliggende mål .	NTP vuoruha njeallje áŋgiruššansuorggi vuollásaš ulbmiliiguin .
i nord er så store at det må bevilges ekstraordinære statlige midler for å løse disse utfordringene .	Jođašahttivuohta : Fievrridanfálaldagat ja luohtehahtti fievrrideamit galget buoriduvvot dán áigodagas .
Næringslivet må derfor gis mulighet til å utvikle samarbeid og posisjonere seg i forkant .	Vázziid ja syhkkelastiid jođašahttivuohta galgá buoriduvvot dán áigodagas .
I dette bildet er infrastruktur helt avgjørende .	Áigodagas galget maid guovlluid guhkesgaskkaid johtolatgolut unniduvvot .
Trafikksikkerhet : Antall personer som blir drept eller hardt skadd i vegtrafikken skal reduseres med minst en tredjedel i perioden .	Johtolatsihkarvuohta : Duššan olbmuid dahje roasmmuhuvvon olbmuid lohku galgá áigodagas njiedjat okta goalmmádasain .
Miljø : Bidra til at transportsektoren reduserer klimagassutslippene og redusere Nox – utslippene i sektoren .	Biras : Váikkuhit dasa ahte fievrridansuorgi unnida birasnuoskidemiid ja unnida Nox-luoitimiid dán suorggis .
Havnene i Kirkenes og Hammerfest deltar som rådgivere i partnerskapet .	Garvit meassamiid dehálaš luondduguovlluin ja áimmahuššat dehálaš ekologalaš doaimmaid .
Framkommelighet : Transporttilbudet og påliteligheten i transportmønsteret skal bedres i perioden .	Garvit oljonuoskkidemiid dahje eará birasvaralaš nuoskkidemiid mat sáhttet dáhpáhuvvat mearas .
Universell utforming : Kollektivtransportsystemet skal bli mer universelt utformet i perioden .	Buohkaide heivvolaš : Áigodagas galgá kollektiiva fievrridanvuogádat heivehuvvot buohkaide .
Regjeringen har hatt en offensiv satsing på nordområdepolitikk .	Ráđđehus lea nannosit áŋgiruššan davviguovlluid politihkalaš doaimmain .
« Nye byggesteiner i Nord » fra mars 2009 presenterer visjoner for nordområdene som skaper forventninger om ekstra satsing i fylket .	« Ođđa huksengeađggit davvin » mii álmmu ­huvvui njukčamánus 2009 , álmmuha višuvnnaid davviguovlluide ja vuordámušat leat ahte fylka dál buorebut vuoruhuvvo .
Fylkestinget i Finnmark anser regjeringens nordområdesatsing som et nasjonalt utviklingsprosjekt , og mener at behovet for opprustning / investering i nødvendig infrastruktur	oaivvilda ahte siskkáldas struktuvrra ođasmahttin / investeren dárbbut leat nu stuorrát ahte gáibidit sierra stáhtalaš ruhtadeami čoavdin dihtii dáid hástalusaid .
2.2 Fylkeskommunens ansvar og økonomiske rammer innen samferdsel Fylkeskommunen har det overordnede ansvaret for budsjett , handlingsprogram og tiltak innenfor områdene fylkesveger , kjøp av kollektive rutetjenester , trafikksikkerhet og transporttjenesten for funksjonshemmede .	2.2 Fylkkagieldda johtalussuorggi ovddasvástádus ja ekonomalaš rámmat Fylkkagielddas lea bajimus ovddasvástádus bušehttii , doaibmaplánaprográmmii ja doaibmabijuide čuovvovaš surggiin ; fylkkageainnut , kollektiiva johtalanfálaldagat ja fievrridanbálvalusat doaibmavádjigiidda .
Fylkeskommunens ansvar for kollektivtrafikken er nedfelt i Yrkestransportloven med tilhørende forskrifter .	Fylkkagieldda kollektiivajohtolat ovddasvástádus lea vuođuštuvvon Fidnofievrridanlága ( Yrkestransportloven ) ja láhkaásahusaid ala .
Her slås det fast at fylkeskommunen har det overordnede ansvar for kollektivtrafikken i fylket og er løyve- , takst- og rutemyndighet .	Das celkojuvvo ahte fylkkagielddas lea bajimus ovddasvástádus kollektiivajohtolahkii fylkkas ja das lea lohpe- , táksta- ja ruvttováldi .
Det vil blant annet si at fylkeskommunen yter tilskudd til og tildeler oppdrag innenfor kollektivtransporten som ikke er kommersielt lønnsomme , fastsetter takstregulativ og bestemmer ruteplanene .	Dát mearkkaša earret eará ahte fylkkagielda juolluda ruhtadoarjaga kollektiiva fievrridemiide ja juohká doaimmaid mat ekonomalaččat eai leat gánnáhahtti , mearrida meroštuvvon tákstaregulatiivvaid ja mearrida ruvttoplánaid .
Finnmark fylkeskommune har ansvaret for å sikre og legge til rette for at det i Finnmark er en tilpasset transportberedskap .	Finnmárkku fylkkagielda galgá sihkarastit ja dilálašvuođaid láhčit nu ahte Finnmárkkus gávdno heivehuvvon fievrridangearggusvuohta .
Veolia utgjør den operative transportberedskapen i fylket .	Fylkkas fuolaha Veolia doaibmi fievrridangearggusvuođa .
I forbindelse med forvaltningsreformen overtar fylkeskommunene i 2010 ansvaret for « øvrige riksveger » og riksvegfergene .	Fylkkagielda ovddasvástida 2010 rájes hálddašannuppástusa oktavuođas « eará riikkageainnuid » ja riikkageaidno ­fearggaid .
Finnmark fylkeskommune øker dermed sitt vegansvar fra 623 km til 1501 km og ansvaret for fergeforbindelsen Øksfjord– Hasvik .	Finnmárkku fylkkagielda oažžu de lassi geaidnoovddasvástádusa 623 kilomehteris 1501 kilomehterii ja galgá vástidit feargajođu gaskal Ákšovuona ja Ákŋoluovtta .
Tidligere navn på « gamle riksveger » for eksempel rv. 98 skifter navn til fv .	« Boares riikkageainnuid » ovddeš namma omd. rg .
98 fra 1.1.2010 .	98 molsu nama 01.01.2010 rájes fylkkageaidnun , fg .
Fylkeskommunen utarbeider et eget handlingsprogram for fylkesvegene .	Fylkkagielda ráhkada sierra fylkkageaidnodoaibmaplána .
Programmet ble vedtatt i Fylkestinget 9. desember 2009 .	Prográmma dohkkehuvvui fylkkadikkis juovlamánu 9. b. 2009 .
Handlingsprogrammet gir informasjon om strategier og prioritering av investerings- , drifts- og vedlikeholdstiltak .	Doaibmaplánaprográmmas leat mielde investeren- , doaibmaja divodandoaibmabijuid vuoruheamit ja strategiijat .
Grunnlaget for handlingsprogrammet er Statens vegvesens faglige vurderinger samt innspill fra kommuner og ulike fylkespolitiske vedtak .	Vuođđun doaibmaplánaprográmmii leat Stáhta geaidnoásahusa fágalaš árvvoštallamat ja cealkámušat gielddain ja iešguđet fylkkapolitihkalaš mearrádusat .
Vedlikehold og utbedring av eksisterende vegnett prioriteres .	Dálá geaidnofierpmádaga fuoladeamit ja divodeamit vuoruhuvvojit .
Etter vegtrafikklovens §40 a har Finnmark fylkeskommune et ansvar for å tilrå og samordne trafikksikkerhetsarbeidet i fylket .	Finnmárkku fylkkagielddas lea geaidnojohtolatlága §40a vuođul ovddasvástádus evttohit ja ovttastahttit johtolatsihkarvuođa doaibmabijuid fylkkas .
Finnmark fylkeskommune har den koordinerende rollen og skal se til at tiltak blir gjennomført .	Finnmárkku fylkkagielda galgá kooridneret ja bearrái geahččat ahte doaibmabijut čađahuvvojit .
2.3 Om rollen til statlige sektoretater Kystverket og Statens vegvesen har ansvaret for gjennomføring av tiltakene i de statlige handlingsprogrammene for riksveger og havner / farleder .	2.3 Stáhtalaš suorgeetáhtaid rolla Riddodoaimmahagas ja Stáhta geaidnodoaimmahagas lea ovddasvástádus čađahit doaibmabijuid stáhtalaš riikkageainnuid ja hámman / lođástagaid doaibmaprográmmaid .
Fylkeskommunen har ingen avgjørende innflytelse på prioriteringene , men fylkestinget gir uttalelser til prosessene rundt NTP og de årlige prioriteringene i statsbudsjettet .	Fylkkagielddas ii leat váikkuhanváldi vuoruhemiide , muhto fylkkadiggi sáhttá buktit cealkámušaid NTP proseassaide ja stáhtabušeahta jahkásaš vuoruhemiide .
I tillegg til det ansvaret Statens vegvesen har for riksvegene , er de statlige regionvegkontorene gjennom Veglovens §10 stilt til disposisjon og underlagt fylkeskommunene for oppfølging av fylkesvegene .	Stáhta guvllolaš geaidnokantuvrrat leat Geaidnolága § 10 vuođul fylkkagielddaid vuollásaččat ja galget veahkehit gozihit fylkkageainnuid , lassin Stáhta geaidnodoaimmahaga ovddasvástádusa riikkageainnuid oktavuođas .
For riksveger er regionvegkontorene underlagt Vegdirektoratet .	Riikkageainnuid ektui leat guovlokantuvrrat Geaidnodirektoráhta vuollásaččat .
Siden regionvegkontorene tjener både staten og fylkeskommunene , blir dette kalt « sams vegadministrasjon » .	Go guovlokantuvrrat bálvalit sihke stáhta ja fylkkagielddaid , gohčoduvvo dát « oktaduvvon geaidnohálddahus » .
Gjennom denne organisasjonen skal staten dekke utgifter til vegforvaltning og administrasjon av riks- og fylkesvegnettet samt byggherrekostnader .	Dán organisašuvnna bokte galgá stáhta máksit goluid hálddašit geainnuid ja riikka- ja fylkkageaidnofierpmádaga , ja máksit vel hukseheaddjigoluid .
Fylkeskommunen dekker drift , vedlikehold og investering .	Fylkkagielda máksá doaibma- , fuoladan- ja investerengoluid .
Økonomiske rammer innen samferdselssektoren	Johtalussuorggi ekonomalaš rámmat
Planramme budsjett 2010 ( Mill kr . )	Plánarámma bušeahtta 2010 ( Mill kr . )
Fylkesveger ( drift og vedlikehold ) Fylkesveger ( investeringer ) Kjøp av rutetjenester sjø Kjøp av rutetjenester land ( bussruter ) Tilskudd til skoleskyss Trafikksikkerhet TT-ordning	Fylkkageainnut ( doaibma ja fuoladeapmi ) Fylkkageainnut ( investeremat ) Ruvttobálvalusaid oastin ( leaktofatnasat ) / fylkkageaidnofearggat Doarjagat skuvlasáhttui Doarjagat skuvlasáhttui Johtolatsihkarvuohta TT-ortnet Oktiibuot
Passasjerer går ombord i en av Widerøes Dash 100. ( Foto : Wideroe.no )	Mátkkošteaddjit mannamin Widerøe 100 girdái . ( Govven : Wideroe.no )
Samferdselsdepartementet kjøper tjenester på kortbanenettet etter anbudsrunder ( FOT . 1. ) – rutene Finnmark fylkeskommune er høringsinstans , og sammenfatter synspunkt fra kommuner og flere samarbeidspartnere fra hele fylket i sitt innspill .	Johtolatdepartemeanta oastá oanehisšilljogirdin bálvalusaid maŋŋil fálaldatgilvvohallamiid ( FOT-ruvttot 1. ) Finnmárkku fylkkagielda lea cealkinásahus , ja ráhkada oktasaš cealkámuša maŋŋil go gielddat ja eará ovttasbargoguoimmit miehtá fylkka leat addán iežaset cealkámušaid .
Avinor eier og driver flyplassene i Finnmark .	Avinor eaiggáduššá ja doaimmaha girdišiljuid Finnmárkkus .
Avinor er et aksjeselskap og NTP omfatter derfor ikke økonomiske rammer for luftfartsinfrastrukturen .	Avinor lea oasussearvi ja NTP ii sisttisdoala áibmojohtalusa siskkáldas struktuvrra ekonomalaš rámmaid .
Avinors føringer for den langsiktige utviklingen finnes i konsernets strategiske plan .	Avinora guhkesáiggi ovdánahttin doaimmat leat mielde ovttastumi strategalaš plánas .
Kystverket er statens forvaltningsorgan for sjøsikkerhet , beredskap og sjøtransport ( fiskerihavner ) .	Stáhta mearrasihkkarvuođa , gearggusvuođa ja mearrafievrridan ( guolástushámmanat ) hálddašanorgána lea Riddodoaimmahat .
Strategier og tiltak innenfor områdene prioriteres i NTP 2010 –2019 .	NTP 2010–2019 vuoruha dáid surggiid strategiijaid ja doaibmabijuid .
Kystverkets handlingsprogram for 2010 –2013 ( 2019 ) for Finnmark omhandler farleds- og fiskerihavnprosjekter samt fornyelse av Vardø trafikkstasjon .	Riddodoaimmahaga 2010– 2013 ( 2019 ) doaibmaprográmma Finnmárkui sisttisdoallá lođástat- ja guolástushámmanprošeavttaid ja Várggáid johtolatstašuvnna ođasmahttimiid .
I tillegg til å sikre gjennomføring av NTP , skal handlingsprogrammet være detaljert nok til å danne grunnlag for de årlige budsjettprosessene .	Lassin sihkkarastit NTP čađaheami , galgá doaibmaprográmma leat dan mađe dárkil ahte doaibmá vuođustussan jahkásaš bušeahttaproseassaide .
Handlingsprogrammet er det viktigste referansepunktet for å følge opp målene i NTP .	Doaibmaprográmma lea deháleamos čujuhusčuokkis NTP mihttomeriid ollašuhttimis .
FOT-rute – Forpliktelse til offentlig tjenesteyting	FOT-ruvtto – almmolaš bálvalusgeatnegasvuohta
Polarbase utenfor Hammerfest .	Polarbase Hámmarfeastta olggobealde .
2.4 Informasjon om partnerskap og samarbeidsorganisasjoner Finnmark fylkeskommune deltar i partnerskap som tar sikte på å utvikle infrastrukturen i Finnmark og nordområdene .	2.4 Dieđut searvevuođa ja ovttasbargoorganisašuvnnaid birra Finnmárkku fylkkagielda oasálastá searvevuođas man ulbmilin lea ovdánahttit siskkáldas struktuvrra Finnmárkkus ja davviguovlluin .
Konsultativt trafikksikkerhetsforum ( TS-forum ) er rådgivende og kommer med tilrådninger overfor kultur- , nærings- og samferdselsutvalget ( KNS ) i saker som angår trafikksikkerhet .	Ráđđádalli johtolatsihkarvuođaforum ( Konsultativt trafikksikkerhetsforum , TS-forum ) lea ráđđeaddi ja addá ráđiid kultur- , ealáhus- ja johtolatlávdegoddái ( KNS ) dakkár áššiin mat gusket johtolatsihkarvuhtii .
TS-forum består av representanter fra Finnmark fylkeskommune , Statens vegvesen , Trygg Trafikk , Fylkesmannen i Finnmark og politiet .	TS-forumas leat áirasat Finnmárkku fylkkagielddas , Stáhta geaidnodoaimmahagas , Oadjebas Johtolagas ( Trygg Trafikk ) , Finnmárkku fylkkamánnis ja politiásahusas .
Fylkeskommunen deltar i arbeidsgrupper for å utvikle en helhetlig infrastrukturløsning for Sør-Varanger kommune , fremtidig havneutvikling i Hammerfest kommune samt et mulighetsstudie i Alta .	Fylkkagielda lea searvan bargojoavkkuide ovdánahttit ollislaš siskkáldas struktuvrra čovdosiid Mátta-Várjjat gildii , boahttevaš hámmana Hámmarfeastta gildii ja čielggadit vejolašvuođaid Álttás .
Forprosjekt « Finnmark som industriell næringsstrategisk plattform » er startet opp for å vurdere fylkeskommunens videre rolle i forhold strategisk utvikling av industrimulighetene i fylket knyttet til olje / gass og Shtokmannutbyggingen .	Ovdaprošeakta « Finnmárku industriija ealáhusstrategalaš lávdin » lea álggahuvvon árvvoštallat fylkkagieldda viidásat rolla industriijavejolašvuođaid strategalaš ovdánahttimis fylkkas ja mat leat čadnon oljo- / gássa- ja Shtokmannhuksemiidda .
Rutegående transport / kollektivtrafikk	Ruvttofievrrideapmi / kollektiivajohtolat
3.1 Informasjon om ruteproduksjon og nøkkeltall Finnmark fylkeskommune har inngått en effektiviseringsavtale med Veolia Transport Nord AS ( Veolia ) for perioden 2008 – 2015 .	3.1 Dieđut ruvttobuvttademiid birra ja guovddášlogut Finnmárkku fylkkagielddas lea beavttálmahttin šiehtadus Veolia Transport Nord AS ( Veolia ) ovttastumiin 2008–2015 áigodahkii .
Avtalen omfatter utførelse av mesteparten av ruteproduksjonen på land og sjø i fylket .	Šiehtadus sisttisdoallá buot fievrridanbuvttademiid fylkka gáttiin ja mearas .
I avtalen er det lagt inn en forutsetning om at ruteproduksjonsvolumet fra 2008 skal bli videreført .	Šiehtadus eaktuda ahte ruvttobuvttadansturrodat 2008 rájes galgá ain jotkojuvvot .
Unntatt fra avtalen er bussanbudet i området Midt-Finnmark , som også Veolia er blitt tildelt fra 2010 .	Šiehtadusas ii leat mielde bussefállu Gaska-Finnmárkkus , maid Veolia lea ožžon 2010 rájes .
Dette betyr at flere busser og hurtigbåter har god kapasitet .	Dát mearkkaša ahte olu bussiin ja leaktofatnasiin leat guoros sajit .
Nøkkeltall i kollektivtrafikken i årene 2006–2008	2006 –2008 jagiid kollektiivajohtolaga guovddášlogut
Buss	Busse
3.2 Informasjon om skoleskyss Opplæringsloven slår fast at fylkeskommunen skal organisere skoleskyssen i samarbeid med kommunene .	3.2 Dieđut skuvlasáhtuid birra Oahpahusláhka cealká ahte fylkkagielda galgá lágidit skuvlasáhtuid ovttas gielddaiguin .
Nedleggelser av grendeskoler og endringer i skolestrukturen fører til økt behov for skoleskyss .	Giliskuvllaid heaittiheamit ja skuvlastruktuvrra rievdadeamit mielddisbuktet eanet dárbbu skuvlasáhtuide .
Skoleskyss utføres ofte i kombinasjon med ordinær ruteskyss og er ved siden av helgetrafikk dimensjonerende for materiell som benyttes i kollektivtrafikken .	Skuvlasáhttu dahkko dávjá ovttas dábálaš bussesáhtuin ja lassin vahkkoloahpa johtolaga lea dat mearrideaddjin ráhkadusaide mat geavahuvvojit kollektiiva johtolagas .
3.3 Mål for kollektivtrafikken for årene 2010–2013 Aktuelle delmål fra fylkesplanen 2006–2009(2011 ) :	3.3 Kollektiiva johtolaga mihttomearit jagiid 2010–2013 Fylkkaplána 2006–2009(2011 ) áigeguovdilis oasseulbmilat :
« Å redusere avstandsulempene i distriktene ved et godt kollektivtilbud og gode veier . »	« Báikegottiin geahpedit guhkes gaskkaid headjuvuođaid buriid kollektiivafálaldagaiguin ja buriid geainnuiguin . »
• Samordne persontrafikk og godstrafikk i trafikksvake områder gjennom bruk av transportmidler med muligheter for både person- og godstransport .	• Bargat vai šaddet buoret johtinvejolašvuođat guovlluin ja guovlluid gaskka , ovdánahttit ceavzilis guovlluid , ássan- ja
Nyinnkjøpte busser .	Aiddo ostojuvvon busset .
3.4 Økonomiske rammer for kjøp av kollektive rutetjenester 2010–2013 Til grunn for ruteoppsettet er det definert en minstestandard som sikrer steder med fast bosetting et kollektivtilbud .	3.4 Ekonomalaš rámmat kollektiiva ruvttobálvalusaid oastimiidda jagiid 2010–2013 Mearriduvvon unnimus stándarda lea biddjon vođđun ruvttobálvalusaide , mii sihkkarastá kollektiiva fálaldagaid dakkár báikkiide gos olbmot juo ásset .
Kostnadsnivået innen kollektivtransporten i Finnmark er høyt i forhold til landsgjennomsnittet , men det er nødvendig for å kunne gi det minimumstilbudet som er i dag .	Finnmárkkus leat kollektiiva fievrridangolut stuorrát riikka gaskameari goluid ektui , muhto dasa lea dárbu jos galggaš sáhttit addit unnimus fálaldagaid mat dál juo gávdnojit .
De økonomiske rammene innenfor samferdsel tilsier ikke en økning i produksjonen de nærmeste årene .	Johtalusa ekonomalaš rámmat mearkkašit ahte fálaldagat eai viidán lagamus jagiid .
For at Finnmark fylkeskommune skal kunne tilby innbyggerne et bedre tilbud , er det nødvendig at kollektivtransporttilbudet konsentreres om ruter med et akseptabelt trafikkgrunnlag .	Jos Finnmárkku fylkkagielda galggaš sáhttit addit ássiide buoret fálaldagaid , de lea dárbu ahte kollektiiva fievrridanfálaldat vuoruha ruvttuid gos leat sihke johttit ja gálvvut .
Budsjett for kollektivtransporten :	Bušeahtta kollektiiva fievrrideapmái :
Kjøp av bussruter Kjøp av skoleskyss Kjøp av hurtigbåt / ferge	Busseruvttuid oastin Skuvlasáhtuid oastin Leaktofatnasiid / fearggaid oastin
2010 63,5 mill. kr 16,2 mill. kr 150,7 mill. kr	2010 63,5 mill. kr 16,2 mill. kr 150,7 mill. kr
Hurtigbåtene er viktig for ferskvaretransport til og fra øyer og vegløse samfunn . Finnmark fylkeskommune kjøper i tillegg	Leaktofatnasat leat dehálaččat fievrridit varas borramušaid sulluide ja eret sulluin ja gaidnokeahtes servodagain .
frakttjenester med godsbåten « M / S Sørøy » .	Finnmárkku fylkkagielda oastá vel lassin fievrridanbálvalusaid « M / S Sørøy » fatnasis .
Fylkesvegfergene omtales i eget kapittel om fylkesvegene .	Sierra kapihttalis beasat lohkat fylkkageaidnofearggaid birra .
3.5 Informasjon om ønskede nye tiltak og satsinger for årene fremover Hurtigbåtrutene har en viktig funksjon der andre transporttilbud ikke kan dekke behovet .	3.5 Dieđut ođđa doaibmabijuid ja áŋgiruššamiid birra boahttevaš jagiid Lagamus jagiid lea leaktofatnasiin dehálaš doaibma doppe gos eará fievrridanvejolašvuođat eai gávdno .
Snøhvitruta mellom Alta og Hammerfest var et supplement til annen transport da den ble startet opp som følge av utbygginga på Melkøya utenfor Hammerfest .	Snøhvitruvtto Álttá ja Hámmarfeastta gaskka álggahuvvui lassin eará fievrridemiide dalle go huksenbarggut álggahuvvojedje Muolkkuhis olggobealde Hámmarfeastta .
I dag ser vi jevnt dalende passasjertall til tross for tiltak for å øke bruken av ruta , for eksempel en avtale med Helse Finnmark i sammenheng med pasienttransport .	Dál vásihat ahte mátkkálaččaid lohku njiedjá vaikko doaibmabijut leat ásahuvvon buoridit ruvtto fálaldaga , omd. buhcciidfievrridan šiehtadus Dearvvašvuohta Finnmárku nammasaš ásahusain .
En båtrute mellom Vadsø og Kirkenes har vært etterspurt .	Fanasruvtto gaskal Čáhcesullo ja Girkonjárgga váillahuvvo .
Dette er tiltak som kommunene , Helse Finnmark og næringslivet ønsker å få utredet .	Dán doaibmabiju háliidit gielddat , Dearvvašvuohta Finnmárku ja ealáhuseallin guorahallat .
Finnmark fylkeskommune har derfor startet et forprosjekt for å vurdere den regionale effekten av en slik rute .	Finnmárkku fylkkagielda lea dán oktavuođas álggahan ovdaprošeavtta guorahallat makkár guvllolaš váikkuhusaid dát ruvtto buvttášii .
Flere av anløpsstedene betjenes av private kaieiere og ekspeditører .	Priváhta ruggoeaiggádat ja fanasdoaimmaheaddjit bálvalit olu báikkiid gosa fatnasat bohtet .
For at rutegående båter skal kunne anløpe stedene , er det viktig at disse gruppene har en inntjening som sikrer at de kan ekspedere båtanløp og holde kaiene i forskriftsmessig stand .	Jos ruvttofatnasat galget sáhttit mohkkasit báikkiide , de lea dehálaš ahte bargit dinejit dan mađe olu vai sii sáhttet bálvalit fanasjohtalusa ja ortnegis doallat rukkuid .
Transportøren har inngått avtale med ekspeditørene , og Finnmark fylkeskommune har inngått avtale med kaieierne om betaling for anløp .	Fievrrideaddji lea šiehtadan fanasdoaimmaheddjiiguin , ja Finnmárkku fylkkagielda lea šiehtadan ruggoeaiggádiiguin movt máksit mohkastemiid .
Universell utforming er lovfestet i diskriminerings- og tilgjengelighetsloven som trådte i kraft 1.1.2009 .	Heivvolašvuohta buohkaide lea láhkavuođuštuvvon diskriminerings- og tilgjengelighetsloven nammasaš lágas mii fápmuduvvui 01.01.2009 .
Lovens formål er blant annet å sikre like muligheter og rettigheter til samfunnsdeltakelse for alle , uavhengig av funksjonsevne .	Lága ulbmilin lea ee. sihkarastit ahte buohkat min servodagas galget oažžut seammá árvosaš vejolašvuođaid ja vuoigatvuođaid , sorjjasmeahttumin doaibmannávccaid .
Finnmark fylkeskommune er i gang med dette arbeidet og har blant annet ved anbudsutlysning i Midt-Finnmark stilt krav om universelt utformede busser .	Finnmárkku fylkkagielda lea álggahan barggu , ja lea ee. almmuhettiin fálaldatgilvvohallama Gaska-Finnmárkkus gáibidan ahte busset galget heivehuvvot buohkaide .
Ved innfasing av nytt materiell skal dette være universelt utformet slik at alle kan benytte transportmidlene .	Go ođđa ráhkadusat diŋgojuvvojit , de galget dat heivehuvvon vai buohkat sáhttet fievrridanráhkadusaid geavahit .
Regjeringens nye handlingsplan « Norge universelt utformet 2025 » danner grunnlaget for	Ráđđehusa ođđa doaibmaplána « Norge universelt utformet 2025 » lea vuođđun áŋgiruššamii .
Intensjonen med pilotfylket for universell utforming er å øke innsatsen på regionalt nivå utover det ordinære for å skape bedre og tettere samhandling mellom fylket , kommuner og nasjonale instanser .	Geahččalanfylkka prošeavtta « heivvolašvuohta buohkaide » áigumuš lea áŋgiruššat ahte maiddái guvllolaš dásis buoridit ja nannet ovttasdoaibmama fylkka , gielddaid ja našuvnnalaš ásahusaid gaskka .
NTP 2010 –2019 introduserer en mer offensiv satsing på miljø og setter følgende hovedmål for miljø innen samferdsel :	NTP 2010–2019 áigumuš lea ahte nannosit áŋgiruššat birasáššiin ja lea mearridan johtalusbirrasii čuovvovaš váldoulbmila :
Finnmark fylkeskommune vil oppnå miljømålet i NTP 2010 – 2019 ved å stille krav til miljøvennlig teknologi og drivstoff ved kjøp av transporttjenester .	Finnmárkku fylkkagielda áigu ollašuhttit NTP 2010–2019 birasulbmiliid gáibidettiin birasustitlaš teknologiija ja boaldámušaid go oastá fievrridanbálvalusaid .
Finnmark fylkeskommune har et nært samarbeid med Veolia om tiltak for å redusere utslipp fra kollektivtrafikken .	Finnmárkku fylkkagielda ja Veolia bargaba lahkalagaid geah ­pidit nuoskkidemiid kollektiivajohtolagas .
Et tiltak er at Veolia kurser sine bussjåfører i kjøreteknikk for å redusere drivstofforbruk , og dermed utslippene av klimagasser .	Okta doaibmabidju lea ahte Veolia oahpaha bussevuddjiidis vuodjinteknihka geahpedan dihtii mohtorboaldámuša ja dainna lágiin geahpedit luonddunuoskidemiid .
Et annet tiltak med samme effekt er å redusere hastigheten på hurtigbåtene .	Eará doaibmabidju seammá bohtosiin lea unnidit leavttu leaktofatnasiin .
Det er viktig å merke seg at en ekstra gevinst av begge disse tiltakene er bedre økonomi .	Lea veara mearkkašit ahte goappaš doaibmabijuid lassivuoitu lea buoret ekonomiija .
Regjeringen satte i 2007 i gang programmet « Kollektivtransporten i distriktene » – KID i samarbeid med fylkeskommunene .	Ráđđehus álggahii 2007as prográmma « Kollektiiva fievrrideapmi gilážiin » – KFG ( KID ) fylkkagielddain ovttas .
Målet med prosjektet er å gjennomføre tiltak på utvalgte steder og strekninger for vesentlig styrking av kollektivtilbudet til de reisende i distriktene .	Prošeavtta ulbmilin lea čađahit doaimmaid dihto báikkiin ja geainnuid alde buoridan dihtii kollektiivafálaldagaid mátkkálaččaide smávva gilážiin .
Tiltakene som iverksettes skal ha overføringsverdi til andre områder .	Álggahuvvon doaibmabijuin galgá leat sirdinárvu eará guovlluide .
I Finnmark er bussprosjektet i Alta med i denne ordningen som et pilotprosjekt .	Geahččalanprošeaktan Finnmárkkus lea busseprošeakta Álttás dás mielde .
Utvikling av fylkesvegene i årene 2010–2013	Fylkkageainnuid ovdánahttin doaimmat jagiid 2010–2013
4.1 Status for fylkesvegene Fylkesvegnettet , på 1501 km , består i hovedsak av lavtrafikkerte veger med en årsdøgntrafikk ( ÅDT ) på under 500 biler .	4.1 Fylkkageainnuid stáhtus Fylkka biilageaidnofierpmádagas , 1501 km , leat eanaš geainnut gos ii leat nu stuorra johtolat ja gos jahkejándurjohtolat ( ÅDT ) lea vuollelis go 500 biilla .
Enkelte fylkesveger i byer / tettsteder har imidlertid vesentlig høyere ÅDT på 1500–7000 biler .	Muhtun fylkka biilageainnuin gávpogiin / čoahkkebáikkiin lea ÅDT badjelis , 1500–7000 biilla .
Disse vegene utgjør kun 2,4 % av fylkesvegnettet .	Dát biilageainnut dahket dušše 2,4 % fylkka biilageaidnofierpmádagas .
I fylkesvegnettet inngår to tunneler med lengde over 500 meter , 227 bruer / kulverter og 11 fergekaier .	Guokte tunealla mat leat badjel 500 mehtera guhkku , 227 šaldi / smávit šaldehuksehusat ja 11 feargarukku gullet fylkka biilageaidnofierpmádahkii .
Fylkesvegnettet har stor betydning for næringstransporter fra kysten til riksvegene og for bosetting i distriktene .	Fylkka biilageaidnofierpmádat mearkkaša olu ealáhusfievrridemiide ridduguovlluid riikkageainnuide ja gilážiid ássanvejolašvuođaide .
De viktigste næringstransportene i fylket er matvarer fra produksjonsbedrift til marked .	Fylkka deháleamos ealáhusfievrrideamit leat borramušgálvvut buvttadanfitnodagain vuovdaleddjiide .
En rekke kystkommuner benytter fylkesvegnettet som transportåre til riksvegnettet .	Olu riddogielddat geavahit fylkka biilageaidnofierpmádaga vuodjingeaidnun riikka biilageaidnofierpmádahkii .
98 ( tidligere rv. 98 ) over Ifjordfjellet bidrar til å binde Nordkyn sammen med Varangerområdet og er alternativ øst – vest rute til E 6.	98 ( ovdal rg.98 ) badjel Idjavuonduoddara laktá Čorgaša ja Várnjárgga oktii ja lea nuorta-oarjeruvtto molssaeaktun E6ii .
4.2 Utfordringer for fylkesvegnettet for perioden 2010–2013 Budsjettrammene er i utgangspunktet marginale og må gradvis økes for få en tilfredsstillende gjennomføring av vedtatt handlingsprogram .	4.2 Fylkka biilageaidnofierpmádaga hástalusat áigodagas 2010–2013 Bušeahttarámmat leat gáržžit ja daid ferte dađistaga lasihit čađahan dihtii mearriduvvon doaibmaprográmma . Liige prošeaktagolut ja doaibmabijut mat dađistaga ilbmet gáibidit lassi doarjagiid .
Det er ikke økonomiske rammer for utvikling av nye vegtraseer i perioden .	Vásáhusat čájehit ahte doaimmat šaddet loahpa loahpalaččat divraseabbo .
Tiltakene som ikke er iverksatt har kun en stipulert økonomisk ramme .	Jos galggaš ollašuhttit ulbmiliid , de lea dárbu lassii doarjagiidda .
En fullstendig planlegging for alle tiltakene iverksettes i starten av perioden .	Eai gávdno ekonomalaš rámmat ovddidit ođđa geaidnospáittuid dán áigodagas .
Det vil sikre en tilfredsstillende helhetsoversikt over kostnadsrammer med tidsperspektiv .	Daidda doaimmaide mat eai leat álggahuvvon lea ekonomalaš rámma dušše árvvoštallojuvvon .
Forfallet på fylkesvegnettet er anslått til ca. 700 millioner kr. .	Ollislaš plánabargu buot doaibmabijuide álggahuvvo áigodaga álggus .
Behovet er størst på det gamle fylkesvegnettet . Dårlig tilstand	Dát sihkkarastá doallevaš dieđuid olggosgoluid badjel mat šaddet dán áigodagas .
Fylkesveger i Finnmark 2009/2010	Fylkkageainnut Finnmárkkus 2009/2010
Kart med nye og gamle fylkesveger i Finnmark .	Kárta mii čájeha ođđa ja boares fylkkageainnuid Finnmárkkus .
( Kilde : Statens vegvesen )	( Gáldu : Stáhta geaidnodoaimmahat )
øker faren for oppdukkende behov med betydelige kostnader .	Heajos geainnut sáhttet buktit vel eanet divodemiid mearehis stuorra goluiguin .
Tiltak er da nødvendig for å ivareta trafikksikkerheten og unngå stenging av veger .	Danne lea dárbu doaibmabijuide johtolatsihkkarvuođa sihkkarastimii ja hehttet geainnuid giddemis .
98 Ifjordfjellet , var alternativene en fullføring av igangsatte punktutbedringer eller en mer fullstendig oppgradering .	Fylkkageidnui Idjavuonduottar , ledje molssaeavttut gárvvistit álggahuvvon divodemiid dahje juo ollislaččat ođasmahttit .
Punktutbedringene til ca. 80 millioner kr vil ha en begrenset effekt i forhold til å bedre framkommeligheten sommer og vinter .	Dihto geaidnodivodeamit 80 mill. kruvdnui eai attášii seammá bohtosiid go oažžut áigái buoret jođašahttivejolašvuođaid geassit ja dálvit .
En tilfredsstillende helårsveg vil stipulert koste 400–450 millioner kr og skal finansieres gjennom låneopptak basert på ordningen med rentekompensasjonsordningen og egenfinansiering .	Dohkálaš ollesjagigeaidnu lea rehkenastojuvvon máksit 400–450 mill. kr ja galgá ruhtaduvvot loanaiguin reantobuhtadanortnegis ja iežasruhtademiin .
4.3 Mål og økonomiske rammer for utviklingen av fylkesveger Den overordnede målsettingen fra fylkesplanen for Finnmark for fylkesvegnettet er :	4.3 Fylkkageainnuid ovdánahttin mihttomearit ja ekonomalaš rámmat Finnmárkku fylkkaplána bajimus ulbmil fylkka biilageaidnofierpmádaga dáfus lea :
« Å bedre fremkommelighet og trafikksikkerhet på vegnettet hele året » Følgende rammer legges til grunn for drift , vedlikehold og investeringer på fylkesvegene :	« Buoridit jođašahttivejolašvuođaid ja johtolatsihkkarvuođa biilageaidnofierpmádagas birra jagi » Čuovvovaš rámmat leat mearriduvvon fylkkageainnuid doibmii , divodemiide ja investeremiidda :
Det klargjøres for sprenging på Ifjordfjellet .	Ráhkkaneamin bávkalit Idjavuonduoddaris .
Rammene for overtagelsen av de øvrige riksveger fra 2010	Ekonomalaš rámmat váldit badjelasas lassi riikkageainnuid 2010 rájes
Mill kr. .	Mill kr. .
Drift og vedlikehold på overførte riksveger 108 Investeringer for overførte riksveger 41 Frie inntekter til fylkesvegene 26 Sum 175 Fylkeskommunens rammer for tidligere fylkesveger Drift og vedlikehold Investeringer Overføringer fra 2009 Sum	Lassi riikkageainnuid doaimmahit ja divodit 108 Lassi riikkageainnuid investeremat 41 Muđui eará sisaboađut fylkkageainnuide 26 Oktiibuot 175 Fylkkagieldda rámmat ovddeš fylkkageainnuide Doaibma ja divodeamit Investeremat ( fylkkagieldda loanat investeremiidda ) Sirdán bušehterejuvvon doaimmaid mat eai leat čađahuvvon 2009is Oktiibuot
Mill kr. 40 22 14 76	Mill kr. 40 22 14 76
I rammevurderingene for hele fireårsperioden er det tatt utgangspunkt i de samlede økonomiske rammene for 2010 .	Jagi 2010 ollislaš ekonomalaš rámmat leat biddjon vuođđun rámmaárvvoštallamiidda dán njealji jagi áigodahkii .
Prioriteringer mellom investeringer , drift og vedlikehold er gjort med basis i de strategiske føringene .	Investeremiid , doaimmaid ja divodemiid vuoruhemiid vuođđun leat strategalaš láidesteamit .
De fokuserer på akutte forhold både når det gjelder investeringer og vedlikehold samt økonomiske bindinger som blant annet ligger i inngåtte funksjonskontrakter og øvrige vedlikeholdskontrakter .	Dás oaivvilduvvo fáhkkatlaš dáhpáhusat mat gusket sihke investeremiidda ja divodemiide ja ekonomalaš čanastusaide mat leat šiehtaduvvon doaibmašiehtadusain ja eará ortnegisdoallan šiehtadusain .
Totalt er rammen for 2010 på 244,8 millioner kr. .	Jagi 2010 rámma lea oktiibuot 244,8 millijovnna kruvnnu .
Fylkesvegbudsjett for 2010 og grunnlag for perioden 2010–2013	Jagi 2010 fylkka biilageaidnobušeahtta ( vuođđun 2010– 2013 áigodahkii )
Drift og Inve- vedlikehold steringer Rammer for 2010 Ramme 2010–2013	Doaibma ja Investe- Oktiibuot divodeamit remat Mill. kr Rámmat 2010 fylkka biilageaidnofierpmádahkii Ollislaš rámmat fylkka biilageaidnofierpmádahkii 2010–2013 áigodahkii
Driften av fylkesvegfergene har eget budsjett .	Fylkka biilageaidnofearga doibmii lea sierra bušeahtta .
4.4 Strategier for drift og vedlikehold av fylkesveger Med drift forstås alle oppgaver og rutiner som er nødvendig for at et veganlegg skal fungere best mulig i forhold til trafikantenes daglige bruk .	4.4 Fylkkageainnuid doaibma ja divodan strategiijat Fylkkageainnuid doibmii gullet buot lágan barggut ja dárbbašlaš bargovuogit vai geaidnorusttegat doibmet nu bures go vejolaš mátkkálaččaid beaivválaš geavahusas .
Vedlikehold innebærer tiltak for å opprettholde standarden på vegen .	Divodan doaibmabijuid váldu lea doalahit geaidnostandárdda .
For perioden 2010–2013 vil det være avgjørende å sikre tilstrekkelige bevilgninger til drift og vedlikehold for å redusere forfallet på fylkesvegnettet .	Áigodagas 2010-2013 lea áibbas dárbbašlaš sihkarastit doarvái ruhtaváriid doibmii ja divodemiide hehtten dihtii fylkka biilageaidnofierpmádaga billašuvvamis .
Følgende strategiske føringer legges til grunn for vedlikehold i perioden : • Prioritere vedlikeholdstiltak på konstruksjoner ( fergekaier , bruer , tunneler ) som har alvorlige ( kritiske ) skader eller mangler som utgjør en sikkerhetsrisiko . • Høy innsats til fornying av gamle og nedslitte vegdekker på fylkesveger som er viktige for lokalt / regionalt næringsliv og næringstransport eller ligger i byområder med stor trafikk .	Čuovvovaš strategiijat biddjojit vuođđun divodemiide dán áigodagas : • Vuoruhit divodandoaibmabijuid huksehusaide ( feargahámmanat , šalddit , tuneallat ) mat leat sakka bieđganan ja mat sáhttet leat váralaččat • Návccaid bidjat ođasmahttit boares ja gollan fylkkageainnuid mat leat dehálaččat báikkálaš / guvllolaš ealáhusaide ja ealáhusfievrridemiide , ja gávpotguovlluin stuorra johtolagain • Vuoruhit doaibmabijuid mat unnidit geaidnovuođuid guhkesáiggegollamiid ( čázehuhttin , muorranjáskan ) ja huksehusaid mat unnidit doaibmagoluid • Doaibmašiehtadusat joatkašuvvet gustovaš šiehtadusa standárdagáibádusaiguin .
Avvik i kontraktene gjennomgås i samarbeid med Statens vegvesen .	Šiehtadusaid spiehkasteamit guorahallojuvvojit ovttas Stáhta geaidnodoaimmahagain .
Den økonomiske rammen til drift vil i hovedsak være bundet opp i inngåtte funksjonskontrakter .	Doaimmaid ekonomalaš rámmat leat eanaš čadnon šiehtadallojuvvon doaibmašiehtadusaide .
Gjeldende drifts- og vedlikeholdsstandard for riksvegnettet ( Statens vegvesens håndbok 111 ) legges til grunn for fylkesvegnettet .	Riikageaidnofierpmádaga gustojeaddji doaibma- ja divodanstandárda ( Stáhta geaidnodoaimmahaga giehtagirji 111 ) biddjo vuođđun fylkkageaidnofierpmádahkii .
For å nå målsettingene om å utbedre alvorlige skader og mangler samt redusere forfallet på konstruksjoner og viktige fylkesveger , vil det være behov for en samlet økonomisk ramme på minimum 60 millioner kr pr. år .	Lea dárbu jahkásaš ekonomalaš rámmii mii lea unnimus 60 mill. kr buoridit geainnuid mat leat sakka billašuvvan ja hehttet huksehusaid ja dehálaš fylkkageainnuid billašuvvamis . Fylkkegeainnuid váilevaš divodanbarggut , fg .
Planramme til drift og vedlikehold for perioden 2010–2013 : ( Tall i mill. kr . )	Áigodaga 2010–2013 doaibma ja divodan plánarámma : ( Mill. kr. ) Doaibmašiehtadusat Divodeamit Oktiibuot
Vedlikeholdsetterslep på fylkesvegene , fv .	Ollislaš rámma 2010 2011 2012 2013 400 240 640
4.5 Investeringsbudsjett og strategiske føringer Nye investeringer bidrar til å fornye veginfrastrukturen på vegkropp , bruer , kaier og tunneler .	4.5 Investerenbušeahtta ja strategalaš vuoruheamit Ođđa investeremat veahkehit ođasmahttit geainnuid siskkáldas struktuvrra nu go luoddavuođuid , šalddiid , brukkaid ja tuneallaid .
• Økt fokus på trafikksikkerhetsinspeksjoner og oppfølging av strakstiltak .	( Govven : Fjord 1 MFR OS )
Økonomiske rammer til mindre investeringer for perioden 2010–2013 : Planramme investeringer ( i millioner kr . )	Áigodaga 2010 – 2013 ekonomalaš rámmat smávit investeremiidda : Plánarámma investeremat ( millijovdna kr. )
Mindre investeringer Ifjordfjellet Investeringer totalt	Oktii- 2010 2011 2012 2013 buot
Total 2010 2011 2012 2013 ramme 214 64 50 50 50 332 83 83 83 83 546 147 133 133 133 Aktuelle investeringsprosjekter er beskrevet i vedtatt handlingsprogram for fylkesveger 2010–2013 .	Smávit investeremat 214 64 50 50 50 Idjavuonduottar 332 83 83 83 83 Investeremat oktiibuot 546 147 133 133 133 Áigeguovdilis investerenprošeavttat leat namuhuvvon dohkkehuvvon fylkkageainnuid 2010–2013 doaibmaplánas .
4.6 Informasjon om planlagte rassikringsprosjekter Det tildeles ingen egen ramme for rassikringstiltak av fylkesvegnettet .	4.6 Dieđut plánejuvvon uđassihkarastin prošeavttaid birra Fylkka biilageaidnofierpmádahkii eai juolluduvvo sierra ruhtadoarjagat uđassihkarastin doaimmaide .
Fylkeskommunene må søke staten om midler til formålet .	Fylkkagielda ferte stáhtas ohcat ruhtadoarjaga dákkár doaimmaide .
Prioritert liste legges til grunn for søknad om rassikringsmidler .	Uđassihkarastindoarjja ohcamušas biddjojuvvo vuoruhuvvon listta vuođđun .
Følgende strategiske føringer legges til grunn for rassikringstiltak i perioden : Gjennomføre vedtatte prosjekter .	Čuovvovaš strategalaš vuoruheamit leat vuođđun dán áigodaga uđassihkarastin doaimmaide : Čađahit čuovvovaš prošeavttaid .
• Rassikringstiltak med høy / middels prioritet med lav økonomisk kostnadsramme skal prioriteres i perioden . • Rassikringstiltak med høy / middels prioriterte og høy økonomisk kostnadsramme skal vurderes i neste planperiode .	• Uđassihkarastindoaimmat alla / gaskamearálaš vuoruhemiiguin vuollegis olggosgoluiguin galget dán áigodagas ovddimusat čađahuvvot • Uđassihkarastindoaimmat alla / gaskamearálaš vuoruhemiiguin stuorra goluiguin galget árvvoštallojuvvot boahtte plánaáigodagas .
Det legges opp til å ferdigstille vedtatte ambisjoner på Havøysund ­­vegen i 2010 .	Áigumuš lea ahte jagi 2010is gárvvistit Ávanuori geaidnohuksemiid .
De tre store prosjektene som er f ­ oreslått i 2012/2013 har alle høy prioritet og er mer komplekse prosjekter .	Evttohuvvon golbma stuorra prošeavtta jagiin 2012/2013 vuoruhuvvojit hui bajás , ja leat ge hui gáibideaddji prošeavttat .
Grunnen til at de er plassert i siste del av perioden , er at planleggingen av prosjektene først starter opp i 2010 .	Sivvan ahte dat leat biddjon áigodaga lohppii lea ahte prošeavttaid plánabarggut easkka álggahuvvojedje 2010is .
De øvrige foreslåtte prosjektene er mindre omfattende og har derfor enklere krav til plangrunnlag .	Eará evttohuvvon prošeavttat eai leat nu viidát ja gáibádusat leat ge láivvibut .
Disse vil derfor kunne realiseres tidlig i perioden .	Danne lea daid vejolaš čađahit árrat dán áigodagas .
4.7 Fremtidig drift av fylkesvegferger Det legges opp til å videreføre eksisterende fylkesvegfergestrekninger i perioden .	Finnmárkku fylkka biilageaidnofierpmádahkii ohccojuvvo doarjja čuovvovaš vuoruhuvvon uđassihkarastindoaimmaide áigodagas 2010–2013 .
45 mill. kr 31 mill. kr 14 mill. kr 65–75 mill. kr 6 mill. kr 16 mill. kr 61 mill. kr 287 mill. kr 6 mill. kr	45 mill. kr 31 mill. kr 14 mill. kr 65–75 mill. kr 6 mill. kr 16 mill. kr 61 mill. kr 287 mill. kr 6 mill. kr
4.9 Omklassifisering av fylkesveger Fylkesveger som rustes opp til tilfredsstillende standard etter § 7 i vegloven , skal vurderes omklassifisert til kommunal veg .	4.7 Fylkkageaidnofearggaid boahttevaš doaimmat Áigodagas lea jurdda joatkit dálá fylkkageaidnofeargajohtolaga . Sierra ruhtavárit leat juolluduvvon badjelasas váldit fg .
Aktuelle veger er : Veg nr. .	889 Ákŋoluokta – Ákšovuotna feargga .
Aronnesvegen Skajaluftvegen Kirkenes sykehus Wesselborgen Vardø	Fylkkagielda joatká dálá fylkkageaidnofearggaid doaibmadási .
Alta Alta Sør-Varanger Sør-Varanger Vardø Ras ved fylkesveg 19 – Lille Lerresfjord .	Mill. kr 23 35 58 Fylkkageaidnu 19 – Liidnavuonna , geađggit fearran geainnu ala .
Dette skaper usikkerhet omkring hurtigruten som transportmiddel og kan føre til at flere velger bort hurtigruta ved transport .	4.8 Vázzin- ja syhkkelgeainnut Fylkkagielda galgá vástidit vázzin- ja syhkkelgeainnuid mat mannet daid riikageainnuid buohta mat sirdojuvvojit fylkkagildii .
Likeså fører kanselleringer til inntektstap for havnene . Noe som går ut over evnen til å vedlikeholde og opprettholde gode og trygge kaianlegg til bruk for blant annet hurtigrutene .	Jurdda lea maid ahte gielddat sirdet vázzin- ja syhkkelgeainnuid mat dál mannet fylkkageainnuid buohta fylkkagildii , ja dalle oažžu fylkkagielda ollislaš ovddasvástádusa dien suorggis .
Dette skaper også problemer for å opprettholde stabile ekspeditører i havnene .	Dát dahká vejolažžan ruhtadit doaibmaprográmma vuoruhuvvon doaibmabijuid .
Det forventes at dette blir tatt opp og avklart slik at hurtigruten fortsatt kan være et trygt og pålitelig framkomstmiddel for aktiviteten langs kysten .	4.9 Fylkkageainnuid ođđasit juogustit Fylkkageainnut mat buoriduvvojit dohkálaš standárdda dássái geaidnolága §7 vuođul , galget árvvoštallojuvvot ođđasit juogustuvvot gielddageaidnun : Geaidnonummir Namma
Signalene	Gielda Fg .
Hurtigruta legger til kai i Vadsø .	13 Fg .
Stamflyplassene trafikkeres av SAS og Norwegian .	Áltá Áltá Mátta-Várjjat Mátta-Várjjat Várggát
Både Alta og Kirkenes har direkte flyforbindelse til Oslo .	Aronnesvegen Skajaluftvegen Kirkenes sykehus Wesselborgen Vardø
Widerøe flyveselskap AS betjener de to anbudsområdene på kortbanenettet , men områdene vil bli anbudsutsatt på nytt i planperioden .	Ruktu ( Hurtigruta ) boahtteáigi Johtalusdepartemeanta oastá mearrafievrridanbálvalusaid riddoruvttos Bergen-Girkonjárga Hurtigruten ASA:s .
Det regionale flyrutenettet har sammen med strekningen Tromsø – Lakselv vært lagt ut på anbud .	ahte vuovdaleaddjit fertejit ieža heivehit iežaset riddoruvtto skiipaborjjasteapmái , iige nuppe láhkái .
Det er de siste årene gjort store investeringer på lufthavnene i Finnmark , først og fremst er sikkerhetssonen rundt rullebanene utvidet . Ny terminal er åpnet i Kirkenes i	Finnmárkku fylkkagielda lea evttohan ahte fálaldagas galget mielde skiipaborjjasteamit buot beivviid olles jagi , ja gáibidan seammá skiipaborjjastanmálle ja seammá gáddái mohkastemiid go ovdal .
SAS og Norwegian .	SAS ja Norwegian .
Det er også videre planer for ytterligere investeringer i bygningsmasse på Kirkenes lufthavn .	Lea áigumuš ain viiddidit huksehusaid Girkonjárgga girdišiljus .
Alta lufthavn har fått nytt terminalbygg høsten 2009 .	Álttá girdišillju oaččui ođđa terminálarusttega 2009 čavčča .
Det var Widerøe som trafikkerte strekningen , og ruten ble nedlagt etter halvannet års drift grunnet dårlig belegg .	6.2 Áibmojohtolaga hástalusat Girdiruvttot eai leat leamaš olámuttos mátkeealáhusa iešguđet lágan dálvebuktagiid vuoruhemiide .
Norwegian planlegger å starte opp ruta Oslo – Murmansk . Det ansees derfor ikke formålstjenlig å arbeide for opprettelsen av en ny rute kommende periode .	Dálvit erenoamážit leat olu Oslo-ruvttot mat eai leat heivehuvvon olgoriikkagirdiide Gardermoenis , ja girdi Áltái ja Girkonjárgii vuolgá Oslos menddo árrat .
I forrige anbudsperiode på kortbanenettet , satt samferdselsdepartementet ned maksimalprisene med 20 % .	Jos mátkeealáhusa galgá sáhtit buoridit , de lea dárbu ásahit njuolggo girdiruvtto Finnmárkkus bivnnut gálvomárkaniidda .
Fortsatt er prisene høye på FOT . – rutene sammenlignet med de konkurranseutsatte kommersielle rutene .	Sivas go dán guovllus ásset nu uhcán olbmot , de berrejit vejolaš ođđa ruvttot huksejuvvot olgoriikka girdijohtolaga dietnasa ala .
Samferdselsdepartementet har gitt Avinor mulighet til å gi større rabatter for nyetablering av ruter til utlandet og til å	Dát ferte dahkkot lagas ovttasbargguin mátkelágideddjiiguin ja eará ovttasbargoguimmiiguin , ja dát gáibida investeremiid márkanastindoaimmaide .
bidra i såkalte ruteutviklingsfond . Ruten mellom London og Tromsø er et vellykket eksempel på hva som kan oppnås .	Go buktagiid ovdánahttá Asia ektui , de lea girdišillju Leavnnjas dás guovddážis , danne go doppe sáhttet váldit vuostá stuorra ja dievva girdiid .
Et tiltak i denne forbindelse er investering i snuplasser ved baneendene på Lakselv .	Dat eaktuda ahte mátkeealáhusa siskkáldas struktuvra ovdánahttojuvvo ja buoriduvvo doppe .
• Olje- og gassaktiviteten på norsk sokkel kan få stor betydning for næringsutviklingen i regionen .	Finnmárkku guokte girdiruvtto fálaldatgilvvohallama eaba dáhpáhuva oktanaga áiggi dáfus .
Særlig lufthavnene	Dat dagaha váttisin laktit Leavnnja eará girdiruvttuide Finnmárkkus .
6.4 Økonomiske rammer for perioden 2010–2013 Samferdselsdepartementet fastsetter utbyttepolitikken overfor Avinor .	Fálaldatgilvvohallamiid ovttastahttin áiggi dáfus dagašii vejolažžan oažžut ollislaš gova girdiruvttuin fylkkas .
Fra 2010 innføres det også en ny modell som reduserer utbytte med ca. 250 millioner kr i femårsperioden 2010 –2014 .	Oktavuohta gaskal nuorta- ja oarje-Finnmárkku lea dehálaš , ja dat ferte šaddat vejolažžan johtit ovdan ruoktot seammá beaivvi .
Dette gir Avinor bedre forutsetninger til å møte investerings- og finansieringsutfordringer de neste årene .	( Govven : Avinor ) Girdiruvtto gaskal Girkonjárgga ja Murmánskka lea geahččaluvvon máŋgga geardde .
Ordningen med at overskuddsflyplasser betaler for de ulønnsomme flyplassene skal videreføres .	Widerøe girddii dán guovllus , ja ruvtto heaittihuvvui beannotjagi maŋŋá sivas uhcán mátkkošteddjiid .
Det er ikke gitt signaler fra samferdselsdepartementet om at det planlegges større kjøp av flyruter i Finnmark .	Dál girdá Aeroflot Nord gaskal Romssa– Murmánskka . Norwegian pláne álggahit ruvtto gaskal Oslo ja Murmánskka .
6.5 Politiske prioriteringer for årene fremover	FOTruvttot leat ain divrasat gilvaleaddji ruvttuid ektui .
Lakselv , Kirkenes og Alta samt enkelte regionalplasser er gunstig lokalisert mot nord og øst i forhold til mulig fremtidig plassering av prosesserings- og terminalanlegg for olje og gass .	Erenoamáš girdišiljut Leavnnjas , Girkonjárggas ja Álttás , ja muhton eará guovllut davvin ja nuortan heivejit hui bures boahttevaš vejolaš huksemiidda ja terminálarusttegiidda oljju ja gássa oktavuođas .
• Departementet har bedt om en vurdering av hvorvidt regjeringens satsing i nord har konsekvenser for infrastruktur som ikke kan løses innenfor dagens utbyggingsplaner og økonomiske rammer .	• Departemeanta lea bivdán guorahallat makkár váikkuhusaid ráđđehusa davviguovlluid áŋgiruššan dagaha siskkáldas struktuvrii ja maid ii sáhte čoavdit siskkobealde dálá huksen-
Avinor har i denne sammenheng trukket frem følgende prosjekter : 1 .	Avinor lea dán oktavuođas namuhan čuovvovaš prošeavttaid : 1 .
Hinderfjerning og sikkerhetsområde ved Kirkenes lufthavn . 2 .	Jávkadit hehttehusaid Girkonjárgga girdišiljus ja sihkkarvuođa buoridit 2 .
Mulig fremtidig helikopterbase i Øst-Finnmark for å betjene Shtokmanfeltet .	Vejolaš boahttevaš helikopterseaivunsadji NuortaFinnmárkui bálvalit Shtokmanfeltta .
Ny lufthavn i Hammerfest .	Hámmarfestii ođđa girdišillju .
• Det er behov for å utvide dagens ruteprogram for å oppnå et tilfredsstillende flyrutetilbud i Finnmark .	6.4 Áigodaga 2010–2013 ekonomalaš rámmat Johtalusdepartemeanta mearrida Avinora dienaspolitihka .
Dette vil medføre økt tilskuddsbehov , og samferdselsdepartementet må derfor øke tilskuddsrammen til anbudsrutene i Finnmark .	Ekonomalaš roasuid ja eará dárbbašlaš sihkkarvuođa huksemiid geažil fertii johtolatdepartemeanta 2009is bidjat johtui doaimmaid buoridit Avinora ekonomiija .
• Det er krav om en forbedret vest – øst-forbindelse innenfor en arbeidsdag – begge veger .	• Lea dárbu viiddidit dálá girdiruvttuid juksan dihtii dohkálaš ruvttofálaldagaid Finnmárkkus .
Dette kravet må ikke svekke dagens rutetilbud på regionalflyplassene langs kysten av Finnmark .	Dát gáibádus ii galgga billistit dálá ruvttofálaldaga girdišiljuin Finnmárkku riddoguovlluin .
Det er behov for å legge til rette for gode internforbindelser mot fylkets to sykehus , Kirkenes og Hammerfest .	• Lea dárbu oažžut áigái buriid siskkáldas oktavuođaid fylkka guovtti buohcceviesuide , Girkonjárgii ja Hámmarfestii .
• Flystrømmen må styres inn mot Finnmarks stamflyplasser – Lakselv , Kirkenes og Alta , for å styrke passasjergrunnlaget og for å ha gode forbindelser ut av fylket .	• Girdijohtolat galgá stivrejuvvot Finnmárkku váldo girdišiljuide – Leavdnja , Girkonjárga ja Áltá , loktet mátkkálaččaid logu ja oažžun dihtii buriid oktavuođaid olggobealde fylkka .
• Det er nødvendig å redusere maksimumspris på flybilletter , samt åpne for flere tilgjengelige rabatterte billetter .	• Lea dárbu vuolidit girdibileahtaid badjerádjehattiid , ja fállat eanet hálbbes bileahtaid .
• Finnmark fylkeskommune skal arbeide for en økning av konsesjonsperioden fra dagens tre år til fem år for å få bedre forutsigbarhet og øke konkurransen .	• Finnmárkku fylkkagielda áigu bargat vai girdinlobiid juolludanáigi guhkiduvvo 3 jagis 5 jahkái doalahit dássedis fálaldagaid ja buoridit gilvvohallamiid .
• Det må avsettes statlige midler for å gjennomføre Avinors prioriterte tiltak ved Kirkenes lufthavn innen 2011 .	• Stáhta doarjja ferte juolluduvvot čađahit Avinora vuoruhemiid Girkonjárgga girdišiljus ovdal jagi 2011 .
I NTP for 2010–2019 prioriteres nytt driftsbygg og nytt tårn i Kirkenes Lufthavn , Høybuktmoen .	NTP 2010–2019 vuoruha ođđa doaibmavisti ja ođđa toartna Girkonjárgga girdišilljui , Nuvvosguolbanii .
Det er akutt behov for sprengning av Tennvatnfjellet som vil muliggjøre landing av større fly .	Lea áibbas dárbbašlaš bávkalit eret Gamnesberget vai stuorit girdit sáhttet seaivut .
Det – for utvikling av turisme , samt for betjening av en eventuell økt oljeaktivitet i Barentshavets østlige del .	Danne go – mátkeealáhusa ovdánahttit ja bálvalit oljodoaimmaid mat vejolaččat lassánit nuorttabealde Barentsábi .
• En ny flyplass på Grøtnes ved Hammerfest må utredes snarest dersom de pågående målingene er tilfredsstillende .	• Johtilit ferte guorahallat ođđa girdišillju Grøtnes nammasaš báikái jos mihtideamit mat leat jođus leat dohkálaččat .
Fiskerihavner , stamnetthavner og kystovervåking 7.1 Status Finnmark er avhengig av en effektiv og konkurransedyktig sjøtransport .	Guolástushámmanat , váldohámmanat ja riddobearráigeahčču 7.1 Dálá dilli Finnmárku dárbbaša beaktilis ja gilvaleaddji mearrafievrredeami .
Skip tar hånd om en relativt stor andel av containertransporten .	Fatnasat váldet stuorra oasi containerfievrredeamis .
Opp mot 50 % av godset transporteres sjøvegen på strekningene Tromsø – Finnmark .	Sullii 50% gálvvuin fievrriduvvo meara mielde Romssa ja Finnmárkku gaskka .
Hurtigruten og kystgodstrafikken har en viktig rolle på strekningen .	Ruktu ja riddogálvojohtolat lea hui dehálaš dán guvlui .
NTP 2010–2019 gir fire havner i Finnmark status som stamnetthavner – Alta , Hammerfest , Honningsvåg og Kirkenes .	NTP 2010–2019 lea mearridan njeallje Finnmárkku hámmana váldohámmanin – Áltá , Hámmarfeasta , Honnesváhki ja Girkonjárga .
I tillegg defineres også Melkøya som en stamnetterminal .	Dasto lea maid Muolkkut váldoterminála .
Vardø trafikksentral har bidratt til å styrke overvåkningen og iverksette forebyggende tiltak langs kysten .	Várggáid johtolatguovddáš lea leamaš mielde nannemin bearráigeahču ja johtuibidjan eastadeaddji doaibmabijuid riddoguovllus .
Økt sjøtransport langs finnmarkskysten stiller også sterkere krav til en helhetlig beredskap tilpasset klima og risiko .	Lassi fanasjohtolat Finnmárkku rittus bidjá maid garrasat gáibádusaid ollislaš gearggusvuhtii mii lea heivehuvvon dálkkádahkii ja váralašvuođaide .
Beredskap mot akutt forurensning inngår ikke i handlingsprogrammet .	Gearggusvuohta fáhkkadis nuoskkidan dáhpáhusaide ii leat mielde doaibmaprográmmas .
er at dette ikke inngår i rammedefinisjonen som er lagt til grunn for tiltakene i handlingsprogrammet .	Sivvan dasa lea ahte dát ii gula rámmačilgehussii mii lea vuođđun doaibmaprográmma doaibmabijuide .
7.2 Utfordringer Enkelte deler av stamleden i korridoren ligger utsatt til for vær og vind og har flere områder med sterk strøm .	7.2 Hástalusat Muhtun báikkiin váldojohtolagas leat dávjá dálkkit ja biekkat ja máŋgga sajis lea garra rávdnji .
Stamnetthavnene er viktige knutepunkt for å styrke sjøtransporten i fylket .	Váldohámmanat leat guovddáš báikkit mat nannejit mearrajohtolaga fylkkas .
Dersom sjøtransporten skal øke sin konkurransekraft er det nødvendig å se de ulike transportformene i sammenheng .	Jos mearrajohtolat galggaš buoridit gilvalannávccaidis , de lea dehálaš guorahallat buot lágan fievrredanvugiid oktasaččat .
Regjeringen sier i NTP at vegtilknytningene til stamnetthavner og intermodale knutepunkt skal være riksveger .	Ráđđehus cealká NTP:as ahte geainnut váldohámmaniidda ja intermodála guovddášsajit galget leat riikkageainnut .
Effekten blir be ­grenset når utbedringer i vegtilknytningen må vektes opp mot andre vegprosjekter .	Boađus hedjona jos dáid geainnuid divodeamit galget vihkkeduvvot eará geaidnoprošeavttaiguin .
Videre vil farledsprosjekter inn til stamnetthavnene bli prioritert der det er behov for tiltak .	Dasto vuoruhuvvojit lođastat prošeavttat váldohámmaniidda doppe gos lea dárbu .
Utover dette er det ikke knyttet andre virkemidler til stamnetthavnene .	Muđui eai leat eará gaskaoamit čadnon váldohámmaniidda .
Tiltakene medfører et lavt ambisjonsnivå for fiskerihavnene frem mot 2013 .	Doaibmabijut mielddisbuktet ahte buot áigumušat eai čađahuvvo guolástushámmaniin 2013 rádjái .
Tiltak som er prioritert for neste periode var i Kystverkets handlingsprogram for 2006 –2015 planlagt gjennomført innen 2014 .	Doaibmabijut mat leat vuoruhuvvon boahtte áigodaga ledje Riddodoaimmahaga doaibmaprográmmas 2006–2015 plánejuvvon čađahuvvot ovdal 2014 .
Dette forskyver prioriteringene og svekker fiskerihavnene .	Dát maŋida vuoruhemiid ja heajosmahttá guolástushámmaniid .
Investeringsbehovet er stipulert til totalt 450 millioner kr i fylket .	Fylkka investerendárbu lea rehkenastojuvvon oktiibuot 450 millijovnna kruvnnu .
NTP 2010–2019 har i nordområdekapittelet rettet fokus mot økt havnesamarbeid mot Russland og utvikling av de nordnorske stamnetthavnene .	NTP 2010–2019 davviguovlluidkápihttal deattuha buoridit hámmanovttasbarggu Ruoššain ja davvinorgga váldohámmaniid ovddideami .
Det er viktig at staten bidrar til å støtte kommunen , næringslivet og fylkeskommunen i utviklingen av de viktigste havnene i fylket .	Lea dehálaš ahte stáhta lea mielde doarjumin gielddaid , ealáhuseallima ja fylkkagieldda fylkka deháleamos hámmaniid ovdánahttimis .
Målet er å klargjøre infrastrukturen i forkant og i takt med utviklingen innen oljeog gassindustrien .	Mihttomearri lea ahte álggos vuos gárvvistit siskkáldas struktuvrra ja báldda lagaid oljo- ja gássaindustriijain .
Dette gjelder for både norsk og russisk side i Barentshavet .	Dát guoská Barentsáhpái sihke Norgga ja Ruošša bealde .
7.3 Kystverkets mål og strategier for videre handling Kystverket legger disse strategiene til grunn :	7.3 Riddodoaimmahaga ulbmilat ja strategiijat ovddosguvlui Riddodoaimmahat bidjá čuovvovaš strategiijaid vuođđun :
Fiskerihavner : Prioritere fiskerihavnetiltak ut fra kriterier som kost / nytte betraktninger , marin verdiskaping og bidrag til levende kystsamfunn .	Guolástushámmanat : Vuoruhit guolástushámmaniid doaibmabijuid goluid / ávkeveardidemiiid eavttuid vuođul , mariidna árvobuvttadeami ja leat mielde ráhkadeamen ealli riddoservodaga .
Farleder : Prioritere tiltak som bidrar til bedre sikkerhet og framkommelighet i farleder og i innseilinger til viktige trafikkhavner , samt tiltak som gir størst mulig reduksjon i reisetid og transportkostnader .	Lođastagat : Vuoruhit doaibmabijuid mat addet buoret sihkkarvuođa ja beassama lođastagain ja dehálaš johtolathámmaniin , ja doaibmabijuid mat oanidit mátkkoštanáiggi ja geahpedit fievrridangoluid .
Navigasjonsinnretninger : Prioritere tiltak som øker sikkerheten for passasjertrafikk .	Navigašuvdnahuksehusat : Vuoruhit doaibmabijuid mat sihkkarastet mátkkálaččaid johtolaga .
Prioritere tiltak som gir gevinster i forhold til drifts- og vedlikeholdskostnader .	Vuoruhit doaibmabijuid mat vuolidit doaibma- ja divodangoluid .
7.4 Prioriterte prosjekter 2010 –2019 i Finnmark Tiltak i fiskerihavner og kostnader for perioden 2010–2013 : Fiskerihavner ( millioner kr . )	7.4 Vuoruhuvvon prošeavttat 2010–2019 Finnmárkkus Doaibmabijut guolástushámmaniin ja golut áigodagas 2010–2013 : Guolástushámmanat Millijovnna kruvnnu
Tiltak 2010 Havøysund ( påbegynt ) Mudring Honningsvåg ( nytt tiltak ) Cruisekai	Doaibma- 2010 Oktiibuot bijut 2010–13 Ávanuorri ( álggahuvvon ) Honnesváhki ( ođđa doaibma )
Totalt 2010–13 17 25	Lustamátkeskiippaid brukkat 25
Mudringen i Havøysund havn sluttføres i 2010 .	Mohtten Ávanuoris heaittihuvvo jagis 2010 .
Tiltaket vil få en total kostnadsramme på 70 millioner kr. .	Doaibmabiju ollislaš golut leat 70 millijovnna kruvnnu .
Midler til ny cruisekai i Honningsvåg er en del av regjeringens tiltakspakke .	Ruhtadoarjagat ođđa lustamátkeskiipa bruggii Honnesvágis lea oassi ráđđehusa doaibmabijuid fálaldagas .
Prosjektet starter opp i 2010 .	Prošeakta álggahuvvo 2010 .
I tillegg har også prosjektene Båtsfjord ( molo ) og utdypning / molo av Honningsvåg havn fått tildelt midler for oppstart i 2010 .	Dasa lassin leat prošeavttat Báhcavuonas ( bárrobuođđu ) ja Honnesvági hámmana divodeapmi / bárrobuođđu ožžon doarjagiid álggaheapmái 2010is .
Andre relevante tiltak for Finnmark 2010–2013 : Vardø trafikkstasjon får en årlig driftsramme på 21 millioner kr og 6,6 millioner kr til investeringer i perioden .	Eará guoskevaš doaibmabijut Finnmárkkus 2010–2013 : Várggát johtolatstašuvdna oažžu dán áigodagas jahkásaš doaibmadoarjaga mii lea 21 millijovnna kruvnnu ja 6,6 millijovnna kruvnnu investeremiidda dán áigodagas .
Farleden Tromsø– Honningsvåg og Honningsvåg – Kirkenes tildeles hver 23 millioner kr i perioden for vedlikehold av navigasjonsinnretninger .	Goappašat lođastagat Romssa – Honnesvági gaskka ja Honnesvági– Girkonjárgga gaskka oažžuba 23 millijovnna dán áigodagas navigašuvdnahuksehusaid ortnegisdoallamii .
7.5 Politiske prioriteringer for årene fremover • Regjeringens nordområdesatsing er et nasjonalt utviklingsprosjekt .	7.5 Politihkalaš vuoruheamit boahttevaš jagiid • Ráđđehusa davviguovlluid áŋgiruššan lea našunála ovddidanprošeakta .
Det må derfor bevilges ekstraordinære statlige midler til utredninger og infrastrukturtiltak for å utvikle konkrete områder i Finnmark til en nasjonal næringsstrategisk plattform i nord .	Danne ferte juolluduvvot sierra ruhtadoarjja čielggadandoaimmaide ja siskkáldas struktuvra doaimmaide ovddidit dihto guovlluid Finnmárkkus našuvnnalaš davvi ealáhusstrategalaš guovlun .
• Det er viktig at bevilgning til cruisekai i Honningsvåg foretas fra 2010 .	• Lea dehálaš ahte ruhta juolluduvvo lustamátkeskiippaid bruggii Honnesvágis 2010 rájes .
Fylkestinget forutsetter at bevilgningen gis over post 30 , slik det fremgår i NTP .	Fylkkadiggi eaktuda ahte juolludeapmi boahtá poastta 30 badjel , nugo boahtá ovdan NTP:as .
• Tiltak i fiskerihavnene i Båtsfjord og Berlevåg for perioden 2014–2019 må forseres og gjennomføres i perioden 2010– 2014 .	• Doaibmabijuid Báhcavuona ja Bearalvági guolástushámmaniidda ferte hoahpuhit áigodagas 2014–2019 ja čađahit áigodagas 2010–2014 .
Tiltaket i Smørfjord må tas inn igjen i handlingsprogrammet for perioden 2014–2019 .	Doaibmabiju Smiervuonas ferte fas váldit mielde 2014–2019 doaibmaplánii .
Det må ikke igangsettes andre utbygginger i Porsanger , som kan forsinke / utsette den årelange planen med utbygging av Smørfjord havn .	Dakkár huksehusat eai galgga biddjot johtui Porsáŋggus , mat guozahit / maŋidit Smiervunhámmana jahkeviissaid huksen áigumušaid .
• Farledstiltakene i Tana må starte opp innen 2013 for å sikre at tidsplanen i handlingsprogrammet for 2006–2015 blir gjennomført .	• Lođastat doaibmabijut Deanus galget álggahuvvot ovdal 2013 sihkkarastin dihtii doaibmaprográmma 2006 – 2015 áigeplána čađaheami .
• NTP 2010–19 har i nordområdekapittelet rettet fokus mot økt havnesamarbeid med Russland og utvikling av havnene i Nord – Norge .	• NTP 2010–2019 lea davviguovlluid kapihttalis deattuhan ahte buoridit hámmanovttasbarggu Ruoššain ja Davvi-Norgga hámmaniid ovdánahttit .
Det forventes at Kystverket følger opp dette utredningsarbeidet i samarbeid med fylkeskommunen .	Vurdojuvvo ahte Riddodoaimmahat ovttas fylkkagielddain čuovvola dán čielggadanbarggu .
• Staten må bruke investeringsmidler for å utvikle infrastrukturen i stamnetthavnene .	• Stáhta ferte geavahit investerenruđaid ovddidit váldohámmaniid siskkáldas struktuvrra .
Det forventes at forhold rundt dette utredes snarest i samarbeid med fylkeskommunen .	Vurdojuvvo ahte dát ášši johtileamos lági mielde guorahallojuvvo fylkkagielddain ovttas .
Dette vil kunne bidra til å styrke sjøtransporten langs Finnmarkskysten .	Dát mielddis buvttášii ahte mearrajohtolat miehtá Finnmárkku rittu nannejuvvošii .
• Moloen på Store Korsnes i Alta kommune må renoveres i perioden .	• Bárrobuođu Store Korsnes hámmanis Álttá suohkanis ferte ođasmahttit dán áigodagas .
• Det påpekes at det fortsatt er mange utfordringer på havnesiden i Finnmark som ikke er løst .	• Čujuhuvvo ahte hámmaniin Finnmárkkus ain leat arvat hástalusat mat leat vel čoavddekeahttá .
Det anmodes sterkt om økte bevilgninger til de mange prosjekter som venter på sin løsning .	Mii ávžžuhat nannosit lasihit doarjagiid prošeavttaide mat galggašedje gárvánit .
Riksveger og statlige planrammer	Riikkageainnut ja stáhtalaš plánarámmat
8.1 Status og utfordringer for riksveger Staten har ansvar for riksvegene og prioriteringer gjøres i NTP .	8.1 Riikkageainnuid stáhtus ja hástalusat Stáhta vástida riikkageainnuid ja NTP fas vuoruhemiid .
Handlingsprogrammet 2010 –2013 ( 2019 ) for NTP omfatter drift , vedlikehold og investering for alle veger som inngår i riksvegnettet pr. 1.1.2010 .	NTP doaibmaprográmmii 2010–2013(2019 ) gullet doaibma , divodeamit ja investeremat buot geainnuide mat gullet riikkageaidnofierpmádahkii 01.01.2010 .
I tillegg til å sikre gjennomføring av NTP skal handlingsprogrammet være detaljert nok til å danne grunnlag for de årlige budsjettprosessene .	Lassin ahte sihkkarastit NTP čađaheami galgá doaibmaprográmma dan mađe dárkil ahte dan sáhttá geavahit vuođđun jahkásaš bušeahttabarggus .
Handlingsprogrammet er det viktigste referansepunktet for å følge opp målene i NTP .	Doaibmaprográmma geavahuvvo vuođđun čađahit NTP ulbmiliid .
Riksvegvegnettet er ryggraden i det overordnede nasjonale transportsystemet .	Riikkageaidnofierpmádat lea dat nanu bealli bajit dási našuvnnalaš fievrridanvuogádagas .
Det binder landet sammen og er av særlig betydning for transporter mellom landsdeler og til og fra utlandet .	Dat laktá riikka oktii ja lea erenoamáš mávssolaš fievrridemiide riikkaosiid gaskka , sisriikkas ja olgoriikii .
E 6 er også en viktig transportåre for næringstransport og turisttrafikk til og fra Finnmark .	E 6 lea maid dehálaš johtolatmannu ealáhusfievrridemiide ja mátkeealáhusa johtalussii Finnmárkui ja olggos Finnmárkkus .
Vegnettet har en viktig regional og lokal funksjon i fylket for næringstransportene .	Fylkka ealáhusfievrridemiid ektui lea geaidnofierpmádat dehálaš guvllolaččat ja báikkálaččat .
Det forventes at trafikken gradvis vil øke på vegnettet .	Vurdojuvvo ahte biilageaidnojohtolat lassána dađistaga .
De største prosjektene sammen med mindre tiltak vil bedre regulariteten på kun en begrenset del av vegnettet .	Dušše muhtun biilageainnut buoriduvvojit dássedit stuorra prošeavttaid ja smávit doaibmabijuid bokte .
Rv. 94 Skaidi – Hammerfest .	b . )
( Kilde : Vegbilder Statens vegvesen )	Unnidit váilivuođaid riikka biilageainnuin .
b ) Redusere etterslepet på riksvegene .	Geaidnu SisFinnmárkkus ( rg .
De omklassifiserte vegene gjennom Indre Finnmark ( rv. 92 ) og til Hammerfest ( rv. 94 ) vil også øke behovet og utfordringene .	92 ) ja geaidnu Hámmarfestii ( rg . 94 ) mat leat ođđasit namahuvvon buktet maid lassi dárbbuid ja hástalusaid .
c ) Forsere utbedringer av rv. 94 for å ha tilfredsstillende stan dard før nye industriutbygginger finner sted i Hammerfest .	c ) Hoahpuhit riikkageainnu 94 divodanbargguid joksan dihtii dohkálaš standárdda ovdal go ođđa industriija huksehusat dahkkojuvvojit Hámmarfeasttas .
8.2 Mål og strategier for riksvegnettet NTP 2010 –2019 har prioritert å styrke vedlikeholdet og mindre investeringer for å nå de overordnede målene .	8.2 Riikkageaidnofierpmádaga ulbmilat ja strategiijat NTP 2010 – 2019 lea vuoruhan nannet ortnegisdoallandoaimmaid ja unnidit ruhtajuolludemiid juksan dihtii bajit dási ulbmiliid .
Rammen til drift og vedlikehold økes nasjonalt med 30 % for å bedre driften av et vegnett med økende trafikk .	Doaibma ja ortnegisdoallan rámma lasihuvvo našuvnnalaččat 30 % buoridit geainnuid gos lea stuorra johtolat .
Hovedprioriteringene for riksvegene i Finnmark er å utbedre eksisterende veg og redusere risikoen for ras .	Dasto vuoruhuvvojit smávit doaibmabijut ja investeremat mat buktet buriid johtolatsihkkarvuođa bohtosiid .
Skisse til forslag til den nye brua over Tanaelva ved Tanabru . ( Kilde : Statens vegvesen )	Deháleamos vuoruheamit Finnmárkku riikkageainnuid oktavuođas leat buoridit dálá geainnuid ja unnidit uđas váralašvuođaid .
E 6 Alta vest 1040 160 130 180 + 180 + 160 650 + 60 60 40 160 E 105 Storskog– Hesseng	Riikkageainnuid deháleamos hástalusat leat čuovvovaččat : a ) Doalahit plánejuvvon rusttetdoaimmaid prošeavttaid E 6 Áltá oarji ja E 105 Mátta-Várjjat .
Budsjettramme 2014–19 390	Stáhta geaidnodoaimmahat )
- Stipulert bompengeinntjening ( totalt 160 mill. kr fordelt på årene 2011–13 )	Evttohuvvon ođđa šaldi Deanušalddis .
8.3 Planlagte tiltak og økonomiske rammer for perioden 2010–2013 Handlingsprogrammet har en stipulert planramme .	( Gáldu : Stáhta geaidnodoaimmahat ) 8.3 Plánejuvvon doaibmabijut ja ekonomalaš rámmat áigodahkii 2010–2013
Manglende tildeling i perioden og prisstigning på prosjektene vil redusere oppfyllingsgraden . E 6 Alta vest står som egen post i handlingsprogrammet for å sikre finansiering .	doaimmaide ovddidit dihto guovlluid Finnmárkkus našuvnnalaš ealáhusstrategalaš guovlun dáppe davvin • E 6 Áltá oarji berre gárvvistuvvot ovdal 2015 • Álggahit rg .
E 105 Storskog – Elvenes bru bør ferdigstilles innen 2011 .	E 105 Storskog – Elvenes šaldi berre gárvvistuvvot ovdal 2011 .
Det videre arbeidet på E 105 fra Elvenes bru til Hesseng må vurderes i sammenheng med en helhetlig utredning av vegnettet i og rundt Kirkenes .	Viidásat bargu E 105 Elvenes šaldis Hessengii galgá árvvoštallojuvvot ollislaš geaidnofierpmádaga čielgga dan ­barggu oktavuođas Girkonjárggas ja dan birrasiin • Ođđa riikkageainnut rg .
Trafikksikkerhet 9.1 Informasjon om trafikkulykker	Doaibmaprográmma sisttisdoallá árvvoštallojuvvon plánarámma .
9.2 Mål og informasjon om aktuelle tiltak	Jahkásaš ruhtajuolludeamit bohtet stáhtabušeahta oktavuođas .
Trafikksikkerhet er en viktig del av drift , vedlikehold og investeringer på vegnettet i Finnmark .	Finnmárku oaččui investeremiidda ovddit plánaáigodagas 15 % uhcit go dat mii lei plánarámmas .
Vegtrafikken er et system som består av tre hovedkomponenter : Veg , trafikant og kjøretøy .	Váilevaš juolludeamit dán áigodagas ja prošeavttaid haddelassáneamit guozahit ollašuhttindási .
En trafikkulykke skyldes en svikt eller en feilhandling i en eller flere av disse .	E 6 Áltá oarji lea mielde sierra poastan doaibmaprográmmas sihkkarastin dihtii ruhtadeami .
Tabellen nedenfor viser hvordan ulykkene fordeler seg på det vegnettet fylkeskommunen forvalter i dag og det utvidede fylkesvegnettet etter 2010 .	E 6 Áltá oarji ja E 105 Storskog– Hesseng dievasmahttin barggut joatkašuvvet maŋŋil 2013 . 8.4 Plánejuvvon doaibmabijut maŋŋil jagi 2013 Vuoruhuvvon riikka- geaidnoprošeavttat
Det er femårsperioden 2003– 2007 som er brukt som grunnlag .	Stáhtalaš Bušeahtta rámma rámma mill. kr 2014–2019 430 290 270
Mål fra fylkesplanen 2006–2009 ( 2011 ) og fra trafikksikkerhetsplanen :	Stáhtalaš Bumma 2010 2011 2012 2013 Oktiibuot rámma ruđat 2010–13 mill. kr
Utdeling av skolesekker til de nye 1.-klassingene .	E 6 Áltá oarji 1040 160 130 180 + 180 + 160 +
« Å bedre fremkommelighet og trafikksikkerhet på vegnettet hele året . »	Árvvoštallojuvvon bommadienas ( oktiibuot 160 juogaduvvon jagiide 2011–13 )
I 2002 ble « 0-visjonen » innført som et overordnet grunnlag for trafikksikkerhetsarbeidet i Norge .	Geaidnojohtolat lea vuogádat masa gullet golbma váldooasi : Geainnut , mátkkošteaddjit ja vuojánat .
Dette er en visjon om at ingen skal bli drept eller varig skadd i trafikken .	Boasttu geavaheapmi ovtta dahje máŋgga dáin osiin sáhttet dagahit lihkohisvuođaid .
Trafikksikkerhetsarbeidet skal redusere risikoen for at ulykker oppstår .	Vuođđun lea geavahuvvon vihtta jagi áigodat 2003–2007 .
Hovedstrategiene for fylkeskommunen er å videreføre fokuset på barn , ungdom og kommunalt trafikksikkerhetsarbeid .	9.2 Áigeguovdilis doaibmabijuid ulbmilat ja dieđut Fylkkaplána 2006–2009 ( 2011 ) mihttomearit ja johtolatsihkkarvuođaplána mihttomearit :
Det er relevant å prioritere tiltak rettet mot utforkjøringsulykker ,	« Buoridit jođašahttivuođa ja johtolatsihkkarvuođa geainnuid alde miehtá jagi . »
økt trafikksikkerhet i byer og ha økt fokus på trafikksikkerhetsinspeksjoner og strakstiltak .	Jagi 2002 sisafievrriduvvui « 0-višuvdna » bajit dási ulbmilin Norgga johtolatsihkkarvuođa bargui .
b ) Finnmark fylkeskommune tar sikte på å innføre følgende tiltak for å øke trafikksikkerheten : •	Dát višuvdna lea ahte ii oktage galgga duššat dahje garrasit roasmmuhuvvot johtolatlihkohisvuođas .
Trafikksikkerhetsrevisjoner og en systematisk og uavhengig gransking av trafikksikkerhetsforhold .	Fylkkagieldda váldostrategiijat leat joatkit mánáid , nuoraid ja gielddalaš johtolatsihkkarvuođa doaimmaid .
Trafikksikkerhetsinspeksjon med sikte på å avdekke forhold som kan være til fare for trafikantene . Sette opp rekkverk på aktuelle strekninger .	Lea áigeguovdil vuoruhit doaibmabijuid eastadit badjelluottavuodjimiid , gávpogiin buoridit johtolatsihkkarvuođa ja nannet johtolatsihkkarvuođabearráigeahču ja dalándoaibmabijuid .
Innføre databeregning av risiko for trafikkulykker ( URFtiltak ) . Oppsetting av vegbelysning i aktuelle områder .	Dehálaš doaibmabijut ovddasguvlui : a ) Johtolatsihkkarvuođa doaimmat galget geahpedit váralašvuođaid johtolagas .
Andel av personskade- ulykkene i Finnmark Andel av drepte og alvorlig skadde i Finnmark	Olmmošvahát Duššan ja garrasit lihkohisvuođaid roasmmuhuvvon oassi olbmot Finnmárkkus Finnmárkkus
Dagens fylkesveger 8 % 9 % Utvidet fylkesvegnett 21 % 18 %	Dálá fylkkageainnut 8 % 9 % Viiddiduvvon fylkkageaidnofierpmádat
9.3 Økonomisk planramme for fylkeskommunale trafikksikkerhetsmidler Finnmark fylkeskommunes økonomiske rammer for trafikksikkerhet i 2010 er 3,5 millioner kr. .	9.3 Fylkkagielddalaš johtolatsihkkarvuođa ekonomalaš plánarámma Finnmárkku fylkkagieldda johtolatsihkkarvuođa ekonomalaš plánarámma jahkái 2010 lea 3,5 millijovnna kruvnnu .
Finnmark fylkeskommune vil videreføre nivået på de fylkeskommunale TS-midlene .	Finnmárkku fylkkagielda joatká seammá doaibmadási fylkkagielddalaš TS-ruđain .
Det er viktig å opprettholde en ramme til både fysiske og pedagogiske tiltak i framtida .	Lea dehálaš doalahit ekonomalaš rámma sihke fysalaš ja pedagogalaš boahtteáiggi doaimmaide .
Disse midlene utløser aktiviteter i det enkelte lokalmiljø som har oversteget verdien på det enkelte tilskuddet .	Dát ruđat álggahit ođđa doaimmaid lagasbirrasis mat árvvosmahttet ruhtajuolludemiid .
I handlingsprogrammet for fylkesveger vil trafikksikkerhetstiltak prioriteres som en del av drift- , vedlikeholds- og investeringsbudsjettet .	Fylkkageainnuid doaibmaprográmmas vuoruhuvvojit johtolatsihkkarvuođa doaibmabijut mat leat oassin doaibma- , divodan- ja investerenbušeahtas .
9.4 Informasjon om ønskede nye tiltak og satsinger for årene fremover Fylkestinget har i juni 2009 uttalt at man ønsker å prioritere trafikksikkerhet høyt , knyttet til tiltak innen de ulike programområder .	9.4 Dieđut sávahahtti ođđa doaibmabijuid ja áŋgiruššamiid birra boahttevaš jagiid Fylkkadiggi lea geassemánus jagi 2009 cealkán ahte háliida sakka vuoruhit johtolatsihkkarvuođa , gullevaččat iešguđet prográmmasurggiid doaibmabijuide .
I forhold til byer og tettsteder prioriteres videre utbygging av gang- og sykkelveger .	Gávpogiin ja čoahkkebáikkiin vuoruhuvvojit vázzin- ja syhkkelgeainnuid viidásat huksemat .
Innenfor trafikksikkerhetsarbeidet er det viktig med et faglig nettverk som fungerer både i formell og uformell sammenheng .	Johtolatsihkkarvuođa barggus lea fágalaš fierpmádat dehálaš mii doaibmá formálalaš ja eahpeformálalaš oktavuođain .
Dette blir ivaretatt av dagens TS-forum . Med økt fylkesvegansvar er det nødvendig å tenke trafikksikkerhet på en annen måte .	johtolatsihkkarvuođa lávdegotti ( FJL ) seammá vuogi mielde go dat mii geavahuvvo Nordlánddas ja Romssas , gos politihkkárat oasálastet TS-forum barggus .
Konkret betyr det at fylkeskommunens prioritering av fylkesvegmidler bør ha et økt fokus på trafikksikkerhet .	Go ovddasvástádus fylkka biilageainnuid oktavuođas stuorru , de lea dárbu johtolatsihkkarvuođa smiehttat eará vugiid mielde .
Finnmark fylkeskommune har i en årrekke hatt et tett samarbeid om trafikksikkerhet med Murmansk Oblast .	Danne ávžžuhuvvo ahte Finnmárkku fylkkagielda ásaha Fylkka Finnmárkku fylkkagielda lea jahkeviissaid ovttasbargan lahkalagaid Murmanskka Oblastain .
Samarbeidet har hatt fokus på holdningsskapende arbeid , og barn / unge har vært en prioritert gruppe .	Ovttasbargu lea bidjan fuomášumi miellaguottuid hábmemii , ja mánát / nuorat leat leamaš vuoruhuvvon joavku .
Det er viktig at dette samarbeidet videreutvikles .	Lea dehálaš ahte dát doaibma jotkojuvvo .
En sammenfallende forståelse av trafikkultur og sikkerhet i trafikken er av stor betydning for de tilgrensende fylkene .	Johtolatkultuvrra ja johtolatsihkkarvuođa ovttalágan áddejupmi lea hirbmat mávssolaš dáid ránnjáfylkkain .
Transportordningen for funksjonshemmede	Fievrridanortnegat doaibmavádjigiidda
10.1 Status og mål	10.1 Stáhtus ja ulbmilat
10.2 Utvikling videre	10.2 Ovdánahttin ovddasguvlui
Transportordningen for funksjonshemmede ( TT ) er et etablert tilbud i alle kommuner for reisende som av helsemessige årsaker ikke kan benytte kollektivrutetilbudet .	Fievrridanortnegat doaibmavádjigiidda ( TT ) lea ásahuvvon fálaldat buot gielddaid mátkkošteddjiid várás geat dearvvašvuođa geažil eai sáhte geavahit kollektiiva ruvttofálaldagaid .
I midten av 2009 var det registrert 1324 brukere av ordningen , det vil si vel 1,8 % av befolkningen i Finnmark .	Jagi 2009 gaskkamuttus ledje 1324 registrerejuvvon geavaheaddji geat geavahedje dán ortnega , dát mearkkaša 1,8 % Finnmárkku álbmogis .
En omlegging av reglementet har gjort at Finnmark nå er under landsgjennomsnittet med sikte på antall brukere .	Njuolggadusaid nuppástuhttin váikkuhii ahte Finnmárkku geavaheddjiid lohku lea dál vuollel riikkagaskameari .
Dagens ordning med kuponger vil bli erstattet av magnetkort .	Magnehta koarttat bohtet dál bábirkupoŋŋaid sadjái .
Dette vil gi oss langt bedre oversikt over brukernes anvendelse , og fylkeskommunen vil kunne tilpasse tilbudet bedre til brukerne .	Mii beassat de buorebut čuovvut mielde mátkkošteddjiid geavahusa , ja fylkkagielda sáhttá de fálaldagaid buorebut heivehit geavaheddjiide .
I 2009 brukte Finnmark fylkeskommune 3,2 millioner kr til TTordningen .	Jagi 2009 geavahii Finnmárkku fylkkagielda 3,2 millijovnna kruvnnu TT-ortnegii .
Beløpet vil være det samme for 2010–2013 , men det bør være et mål for Finnmark fylkeskommune at midlene i en så stor grad som mulig brukes på målgruppen .	Ruhtasupmi lea seammá jagiid 2010– 2013 , muhto Finnmárkku fylkkagieldda ulbmil berre leat ahte ruđat nu bures go vejolaš geavahuvvojit ulbmiljovkui .
Flytting av godkjenningsordningen for brukeren fra kommunene til fylkeskommunen vil også være et mulig tiltak .	Geavaheddjiid dohkkehanortnega sirdin gielddain fylkkagildii sáhttá maiddái leat vejolaš doaibmabidju .
Rundskriv , 22.09.2004	Johtočállosat , 30.09.2004
Rundskriv H-18 04 /	Johtočála H-18 04 /
Endringer i sameloven – Sametinget har overtatt ansvaret for føringen av samemanntallet	Sámelága rievadeamit – Sámediggi lea váldán badjelasas ovddasvástádusa girjet sámi jienastuslogu
Innledning Stortinget vedtok den 30. mars 2004 endringer i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Álggaheapmi Stuorradiggi mearridii njukčamánu 30. b. 2004 rievdadit geassemánu 12. b. 1987-mannosaš lága nr. 56 Sámedikki ja eará sámi riektediliid birra ( sámelága ) .
Vedtaket gjelder endringer i samelovens § 2-6 Samemanntallet som er gjort på bakgrunn av Ot.prp. nr. 26 ( 2002-2003 ) og Innst. O. nr. 53 ( 2003-2004 ) fra Stortingets kommunalkomité .	Mearrádus guoská rievdadusaide sámelága paragráfii 2-6 Sámi jienastuslohku , mat leat dahkkojuvvon Ot.prp. nr. 26 ( 2002-2003 ) vuođul ja Stuorradikki gielddalávdegotti Innst. O. nr. 53 ( 2003-2004 ) vuođul .
Lovendringen trådte i kraft 14. mai 2004 .	Láhkarievdadus gustogođii miessemánu 14. b. 2004 .
Sametinget fører samemanntallet sentralt I samelovens § 2-6 er det tilføyd et nytt annet ledd som lyder : ” Begjæring om innføring i samemanntallet rettes til Sametinget ” .	Sámediggi girje ollásit sámi jienastuslogu Sámelága paragráfii 2-6 lea lasihuvvon ođđa nubbi lađas , mii čuodjá ná : ” Ohcan čálihuvvat sámi jienastuslohkui sáddejuvvo Sámediggái ” .
I samme bestemmelse er det presisert at ” Samemanntallet skal føres kommunevis ” .	Seamma mearrádusas lea aiddostahttojuvvon ahte ” Sámi jienastuslohku galgá girjejuvvot gielddaid mielde ” .
Lovendringen innebærer at Sametinget har overtatt bostedskommunenes ansvar for innføring og strykninger i samemanntallet på grunnlag av mottatte begjæringer .	Láhkarievdadus mielddisbuktá ahte Sámediggi lea váldán badjelasas olbmuid ássangielddaid ovddasvástádusa čálihit olbmuid sámi jienastuslohkui ja das sihkkut olbmuid daid ohcamušaid vuođul , maid dat oažžu .
Sametinget har ansvaret for den samlede manntallsføringen og for at manntallet føres kommunevis .	Sámedikkis lea ovddasvástádus olles jienastuslogu girjemis ja das ahte jienastuslohku girjejuvvo gielddaid mielde .
Begjæring om innføring i samemanntallet rettes til Sametinget .	Ohcamušat čálihuvvat sámi jienastuslohkui sáddejuvvojit Sámediggái .
Kommuner som mottar begjæringer , skal sørge for at disse blir oversendt løpende til Sametinget .	Gielddat , mat ožžot ohcamušaid , galget fuolahit ahte dát dađistaga sáddejuvvojit Sámediggái .
Kommunevis valgmanntall Sametinget vil , i samarbeid med Sentralkontoret for folkeregistrering , foreta innføringer i det sentrale folkeregisteret og sørge for at kommunene får et oppdatert valgmanntall til sametingsvalg .	Juohke gieldda válgajienastuslohku Sámediggi áigu , ovttas Álbmotregistrerema guovddáškantuvrrain , čađahit čálihemiid guovddáš álbmotregistarii ja fuolahit ahte gielddat ožžot ođastuvvon válgajienastuslogu sámediggeválgii .
Fristen for søknad om innføring i samemanntallet er i samevalgforskriften foreslått satt til 31. mai .	Áigemearri ohcat čálihuvvama sámi jienastuslohkui lea sámeválgaláhkaásahusas evttohuvvon biddjojuvvot miessemánu 31. beaivái .
De nærmere regler om utlegging av samemanntallet , om adgang til retting og om underretning om endringer , vil som tidligere bli fastsatt i forskrift om sametingsvalg i medhold av samelovens § 2-11 .	Lagat njuolggadusat sámi jienastuslogu bidjama birra almmolaš geahčadeapmái , divvunvejolašvuođa birra ja rievdadandieđiheami birra , galget nu mo ovdal mearriduvvot sámediggeválgga láhkaásahusas sámelága § 2-11 vuođul .
Vi viser i denne forbindelse til utkast til forskrift om sametingsvalget , som for tiden er ute til høring .	Mii čujuhit dán oktavuođas sámediggeválgga láhkaásahusa álgodivodussii , mii dál lea gulaskuddamis .
I forskriftsutkastet legges det opp til at samemanntallet skal oppdateres så lenge det er praktisk mulig frem til valgdagen .	Láhkaásahusa álgodivodusas árvaluvvo ahte sámi jienastuslogu galgá sáhttit ođastit nu guhká go lea geavatlaččat vejolaš gitta válgabeaivái .
Departementet vil presisere at det er Sametinget som har ansvaret for å foreta rettinger / innføringer i samemanntallet , og å videreformidle oppdaterte samemanntall til kommunene .	Departemeanta aiddostahttá ahte Sámedikkis dat lea ovddasvástádus čađahit divvumiid sámi jienastuslogus ja/dahje čálihemiid sámi jienastuslohkui , ja doaimmahit ođastuvvon sámi jienastusloguid gielddaide .
Kommunene har intet ansvar når det gjelder ajourhold av samemanntallet frem til valgdagen .	Gielddain ii leat miige ovddasvástádusaid das mii guoská sámi jienastuslogu ođasteapmái válgabeaivvi rádjai .
Andre endringer Sametinget er ved denne lovendringen også tillagt departementets tidligere myndighet til å gi samtykke til bruk av samemanntallet , blant annet til forskningsformål .	Eará rievdadeamit Sámediggái lea maiddái dáinna láhkarievdademiin sirdojuvvon departemeantta ovddeš váldi diktit earáid geavahit sámi jienastuslogu , earret eará dutkanulbmiliidda .
Den fullstendige teksten til sameloven er tilgjengelig hos Lovdata : www.lovdata.no	Sámelága dievaslaš teavstta gávnnat Lovdata-nammasaš čujuhusas : www.lovdata.no
Med hilsen	Dearvvuođaiguin
Drefvelin Petter ( e.f. ) ekspedisjonssjef	Drefvelin Petter ( fápmudusa vuođul ) ekspedišuvdnahoavda
Máret Guhttor avdelingsdirektør	Máret Guhttor ossodatdirektevra
Rundskriv , 08.06.2011	Johtočállosat , 08.06.2011
Nr. : 9/2011	Nr. : 9/2011
Rundskriv om endringer i forskrift om valg til Sametinget	Johtočálus Sámediggeválggaid láhkaásahusa rievdadusaid birra
Sametinget Kommunene v / valgstyrene og samevalgstyrene Fylkeskommunene v / fylkesvalgstyrene Fylkesmennene De politiske partier Samepolitiske organisasjoner Øvrige adressater	Sámediggi Gielddat válgastivrraid ja sámeválgastivrraid bokte Fylkkagielddat fylkkaválgastivrraid bokte Fylkkamánnit Politihkalaš bellodagat Sámepolitihkalaš organisašuvnnat ( PDF )
Rundskriv om endringer i forskrift om valg til Sametinget - Kommunene skal legge ut Sametingets valgmanntall til offentlig ettersyn hvert valgår fra 2011	Johtočálus Sámediggeválggaid láhkaásahusa rievdadusaid birra – Gielddat galget 2011 rájes bidjat ovdan Sámedikki jienastuslogu almmolaš dárkkisteapmái juohke válgajagi
Ny forskrift om valg til Sametinget nr. 1480 ble fastsatt ved kongelig resolusjon 19. desember 2008 med hjemmel i sameloven , vedtatt av Stortinget i 1988 .	Ođđa láhkaásahus Sámediggeválggaid birra nr. 1480 dohkkehuvvui gonagaslaš resolušuvnna bokte juovlamánu 19. b. 2008 , sámelága vuođul maid Stuoradiggi 1988:s dohkkehii .
Gjeldende fra sametingsvalget i 2009 , ble det innført en ny valgkretsinndeling med reduksjon i antall valgkretser fra 13 til 7 og et skille mellom kommuner med 30 eller flere personer og kommuner med færre enn 30 personer i Sametingets valgmanntall .	Jagi 2009 sámediggeválggaid rájes gusto ođđa válgabiirejuogus mas válgabiriid lohku lea unnon 13 válgabiires 7 válgabirii , ja dan rájes earuhit daid gielddaid gos leat golbmalogis dahje eanebut Sámedikki jienastuslogus dain gielddain gos leat unnit go golbmalogis logahallojuvvon jienastuslohkui .
Velgere i kommuner med færre enn 30 innførte i valgmanntallet , kan kun avgi stemme på forhånd ved sametingsvalget .	Daid gielddaid jienasteaddjit gos leat unnit go golbmalogis jienastuslogus , sáhttet sámediggeválggas dušše jienastit ovdalgihtii .
Ved kongelig resolusjon av 6. mai 2011 er det fastsatt nye endringer til forskrift om valg til Sametinget .	Gonagaslaš resolušuvnna bokte miessemánu 6. b. 2011 dohkkehuvvojedje ođđa láhkaásahusrievdadusat Sámediggeválggaide .
Skjæringstidspunktet for fastsettelse av den kretsvise mandatfordelingen og fastsettelse av skille mellom kommuner med færre enn 30 personer i valgmanntallet , er endret og fastsatt til 30. juni i valgåret for kommunestyrer og fylkesting .	Mearribeaivi biiriid mandáhtajuogu mearrideami hárrái ja goas earuhit gielddaid gos leat unnit go golbmalogis jienastuslogus , lea rievdaduvvon nu ahte dál lea geassemánu 30. b. gielddastivrraid ja fylkkadikkiid válgajagi .
Forskrift om valg til Sametinget nr. 1480 finnes på www.lovdata.no Dette rundskrivet i norsk og samisk versjon og forskriften i samisk versjon finnes på Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementets nettsider .	Láhkaásahusa sámediggeválgga birra nr. 1480 gávnnat www.lovdata.no siiddus . Dán johtočállosa gávnnat dárogillii ja sámegillii , ja láhkaásahusa sámegillii Ođasmahttin- , hálddahus ja girkodepartemeantta neahttasiidduin .
Dokumentene vil også finnes på Sametingets nettsider : www.samediggi.no	Dokumeanttat gávdnojit maiddái Sámedikki neahttasiidduin : www.samediggi.no
Konsekvenser for kommunene Forskriftsendringene forutsetter at kommunene kunngjør og legger ut Sametingets valgmanntall til offentlig ettersyn hvert valgår , dvs. både det året det er valg til kommunestyrer og fylkesting og det året det er valg til Sametinget .	Váikkuhusat gielddaide Láhkaásahusrievdadusat eaktudit ahte gielddat almmuhit ja bidjet ovdan Sámedikki jienastuslogu almmolaš dárkkisteapmái juohke válgajagi , namalassii sihke dan jagi go lea gielddastivrii ja fylkkadiggái válga , ja dan jagi go lea sámediggeválga .
Kommunene skal , fra 2011 , kunngjøre og legge ut Sametingets valgmanntall til offentlig gjennomsyn hvert valgår .	2011 rájes galget gielddat almmuhit ja bidjat ovdan Sámedikki jienastuslogu almmolaš dárkkisteapmái juohke válgajagi .
Sametinget skal utarbeide valgmanntallet og sørge for at kommunene har valgmanntallet i oppdatert stand for kunngjøring og utlegging til offentlig ettersyn .	Sámediggi galgá ráhkadit válgajienastuslogu ja fuolahit ahte gielddain lea ođastuvvon jienastuslohku go almmuhit ja bidjet dan ovdan almmolaš dárkkisteapmái .
Utleggingsmanntallet er bestilt av Sametinget og blir sendt ut til kommunene fra Ergo i en blå farge .	Jienastuslohkočállosiid lea Sámediggi diŋgon , ja Ergo sádde daid alit ivnnis gielddaide .
Departementet henstiller kommunene til å anvende skjønn i spørsmålet om hvordan utleggingen av Sametingets valgmanntall kunngjøres og annonseres .	Departemeanta bivdá gielddaid árvvoštallat guđe vuogi mielde Sámedikki jienastuslohku galgá almmuhuvvot .
Det er flere måter dette kan gjøres på , for eksempel :	Dan sáhttá dahkat máŋgga láhkái , ovdamearkka dihte :
Når kommunene kunngjør at manntallet for kommune- og fylkestingsvalg er lagt ut for offentlig ettersyn , kan det eventuelt tas med i samme annonse at Sametingets valgmanntall er lagt ut for offentlig ettersyn .	Go gielddat almmuhit ahte gieldda- ja fylkkadiggeválggaid jienastuslohku lea ovdanbiddjon almmolaš dárkkisteapmái , de sáhttá seamma almmuhusas dieđihit ahte maiddái Sámedikki válgajienastuslohku lea biddjon ovdan almmolaš dárkkisteapmái .
Et annet alternativ kan være at kommunene kunngjør utlegging av disse to valgmanntall samtidig , men ikke i samme annonse .	Nubbi vuohki sáhttá leat ahte gielddat almmuhit dán guokte válgajienastuslogu ovdanbidjama oktanis , muhto ii seamma almmuhusas .
I kommuner der lokale forhold tilsier det , kan kunngjøring skje i form av direkte meddelelse til den enkelte manntallsførte .	Dain gielddain gos dat orru govttolaččamus , sáhttá almmuhit njuolgga dieđuin juohkehažžii gii lea čálihuvvon jienastuslohkui .
Kunngjøring kan unnlates dersom det ikke er registrert noen personer i Sametingets valgmanntall i kommunen .	Almmuhit ii dárbbaš jus gielddas eai leat registrerejuvvon olbmot Sámedikki jienastuslogus .
Det er kommet frem i høringsrunden at de foreslåtte endringene ikke vil medføre vesentlige administrative konsekvenser , og at merkostnadene vil bli ubetydelige .	Gulaskuddamis lea boahtán ovdan ahte evttohuvvon rievdadusat eai dagat mearkkašahtti hálddahuslaš váikkuhusaid , eai ge mearkkašahtti lassigoluid .
Departementet forutsetter at dekning av eventuelle merkostnader knyttet til kunngjøring vil skje på samme måte som ved kommunestyre- og fylkestingsvalg .	Departemeanta eaktuda ahte jus ležžet lassigolut almmuheami oktavuođas , de dat meannuduvvojit seammaládje go gielddastivrra- ja fylkkadiggeválggaid oktavuođas .
Endringene i forskrift 19. desember 2008 nr. 1480 om valg til Sametinget Forskriftsendringene ble fastsatt ved kongelig resolusjon 6. mai 2011 .	Rievdadusat juovlamánu 19. b. 2008 nr. 1480 láhkaásahussii Sámedikki válggaid birra Láhkaásahusrievdadusat mearriduvvojedje gonagaslaš resolušuvnna bokte miessemánu 6. b. 2011 .
Endringene trådte i kraft fra samme dato .	Rievdadusat bohte fápmui seamma beaivvi .
Endringene i de aktuelle bestemmelser er her uthevet i kursiv :	Guoskevaš mearrádusaid rievdadusat leat dás kursivan :
§ 4 annet ledd lyder : Valgmanntallet utarbeides i de år det er valg til Sametinget og valg til kommunestyrer og fylkesting .	§ 4 nubbi lađas čuodjá : Jienastuslohku ráhkaduvvo daid jagiid , go leat sámediggeválggat ja válggat gielddastivrii ja fylkkadiggái .
Til grunn legges folkeregisteret i kommunen , valgmanntallet ved siste valg og de begjæringer om innføring eller strykning som er kommet inn senest 30. juni .	Vuođusin geavahuvvo gieldda álbmotregisttar , maŋimus válgga jienastuslohku ja dat ohcamušat čálihuvvat jienastuslohkui dahje sihkkojuvvot jienastuslogus , mat leat boahtán maŋimustá válgajagi geassemánu 30. b. .
Folkeregistermyndigheten har ansvar for at Sametinget får de folkeregisteropplysninger som er nødvendige for utarbeidelse av valgmanntallet .	Álbmotregisttareiseválddis lea ovddasvástádus fuolahit ahte Sámediggi oažžu daid álbmotregisttardieđuid maid dat dárbbaša jienastuslogu gárvvisteapmái .
§ 8 første ledd lyder :	§ 8 vuosttaš lađas čuodjá :
Samevalgstyret skal legge Sametingets valgmanntall ut til offentlig ettersyn så snart det lar seg gjøre .	Sámeválgastivra galgá fuolahit ahte Sámedikki jienastuslohku lágiduvvo almmolaš dárkkisteapmái jođáneamos lági mielde .
Valgmanntallet skal ligge ute til og med valgdagen i det året det er valg til Sametinget og i det året det er valg til kommunestyrer og fylkesting .	Jienastuslogu galgá sáhttit dárkkistit gitta válgabeaivvi olggos dan jagi go lea sámediggeválga ja dan jagi go leat válggat gielddastivrii ja fylkkadiggái .
§ 39 a lyder :	§ 39a čuodjá :
Velgere som er manntallsført i kommuner med færre enn 30 manntallsførte kan bare avgi stemme på forhånd , jf. sameloven § 2-3 .	Jienasteaddjit guđet leat logahallojuvvon dakkár gieldda jienastuslohkui , main leat unnit go golbmalogis logahallojuvvon jienastuslohkui , sáhttet dušše jienastit ovddalgihtii , gč. sámelága § 2-3 .
For å avgjøre hvilke kommuner dette skal gjelde for , skal Sametingets valgmanntall pr. 30. juni i det år det sist ble avholdt kommunestyre- og fylkestingsvalg legges til grunn .	Mearridan dihtii guđemuš gielddaide dat guoská , galgá Sámedikki jienastuslohku geassemánu . 30. b. dan jagi go maŋemus dollojuvvui gielddastivrra- ja fylkkadiggeválga adnojuvvot vuođđun .
§ 47 annet ledd lyder :	§ 47 nubbi lađas čuodjá :
I kommuner med færre enn 30 personer i valgmanntallet , jf. § 39 a , er det ikke adgang til å motta stemmer til sametingsvalg på valgdagen .	Dakkár gielddain main leat unnit go golbmalogis jienastuslogus , vrd. § 39a , ii leat vejolaš jienastit sámediggeválgii válgabeaivvi .
§ 67 fjerde ledd lyder :	§ 67 njealját lađas čuodjá :
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet fastsetter formularer , der administrative forhold , mottak og behandling av stemmegivninger og stemmesedler , opptelling , valgoppgjør og kontroll skal protokolleres .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta mearrida lávadagaid , maid mielde galgá beavdegirjet hálddahuslaš dilálašvuođaid , jietnaaddimiid ja jienastanlihpuid vuostáváldima ja gieđahallama , lohkama , válgaloahpparehkenastima ja dárkkisteami .
§ 67 a første ledd lyder :	§ 67a vuosttaš lađas čuodjá :
Fordeling av mandatene på valgkretsene skjer etter St. Laguës metode , jf. sameloven § 2-4 .	Mandáhtat juogaduvvojit válgabiiriide St. Laguë heivehuvvon vuogi mielde , gč. sámelága § 2-4 .
Samtlige 39 mandater til Sametinget skal fordeles på valgkretsene .	Buot Sámedikki 39 áirasa galget juogaduvvot válgabiirriide .
Fordelingstallet for valgkretsen ved mandatfordelingen mellom valgkretsene er antall manntallsførte i valgkretsen .	Válgabiirre juogadanlohku mandáhtaid juogadeamis válgabiirriid gaskkas lea daid olbmuid lohku geat leat čálihuvvan válgabiirre jienastuslohkui .
Sametingets valgmanntall pr. 30. juni i det år det sist ble avholdt kommunestyre- og fylkestingsvalg legges til grunn .	Sámedikki jienastuslohku geassemánu 30. b. dan jagi go maŋemus lei gielddastivra- ja fylkkadiggeválga adnojuvvo vuođđun .
Med hilsen	Dearvvuođaiguin
Petter Drefvelin	Petter Drefvelin
ekspedisjonssjef	ekspedišuvdnahoavda
Máret Guhttor	Máret Guhttor
avdelingsdirektør	ossodatdirektora
Seksjon for Russland , Eurasia og regionalt samarbeid	Miehtámáilbmásaš sihkkarvuođagažaldagaid ja SUS-riikkaid sekšuvdna
Norges bilaterale forhold til – og prosjektsamarbeid med – Russland , Hviterussland , Ukraina , Moldova , Georgia , Armenia , Aserbajdsjan , Kasakhstan , Turkmenistan , Usbekistan , Kirgisistan og Tadsjikistan .	Guovtteriikkagaskasaš oktavuođat SUS-riikkaide ( Ukráinai , Vilgesruššii , Moldovai , ja vel riikkaide Lulli-Káukasusis ja Gaksa-Ásias ) , ja prošeaktaveahkki ODAa dohkkehan OSSE-riikkaide SUS-guovllus .
Atomsikkerhetssamarbeidet med Russland .	Gearggusvuođalávdegotti čállingoddedoaibma .
Den nordlige dimensjon .	Ossodatdirektevra Ole T. Horpestad
Samarbeid med Sametinget i internasjonale urfolkssaker	Ovttasbargu Sámedikkiin riikkaidgaskasaš álgoálbmotáššiin
Når det gjelder Sametingets spesielle stilling som folkevalgt organ , er det viktig å sikre Sametinget innflytelse og at Sametingets kompetanse blir benyttet .	Go Sámediggi lea erenoamáš dilis álbmotválljen orgánan , de lea dehálaš sihkkarastit Sámediggái váikkuhanválddi ja ahte Sámedikki gelbbolašvuohta geavahuvvo .
For regjeringen er det viktig å ha nær kontakt med Sametinget i internasjonale urfolkssaker .	Ráđđehussii lea dehálaš doallat lagaš oktavuođa Sámedikkiin riikkaidgaskasaš álgoálbmotáššiid oktavuođas .
Sametinget har ingen formell rettslig status med hensyn til å representere Norge ved internasjonale forhandlinger .	Sámedikkis ii leat miige formála rievttálaš stáhtusiid ovddastit Norgga riikkaidgaskasaš šiehtadallamiin .
I den grad representanter fra Sametinget skal kunne forhandle eller delta på vegne av den norske stat , vil dette skje gjennom oppnevnelse i norske forhandlingsdelegasjoner .	Jus Sámedikki ovddasteaddjit galget sáhttit ovddastit dahje oassálastit Norgga stáhta ovddas , de fertejit leat nammaduvvon Norgga šiehtadallansáttagottiide .
Regjeringen legger stor vekt på at internasjonale urfolksspørsmål drøftes og forhandles gjennom et nært samvirke mellom regjeringen og urfolksrepresentanter .	Ráđđehus atná dehálažžan ahte ráđđehusa ja álgoálbmogiid ovddasteaddjit guoibmálagaid digaštallet ja šiehtadallet riikkaidgaskasaš álgoálbmotáššiid .
Norske holdninger til internasjonale urfolksspørsmål utformes derfor i nært samarbeid med Sametinget .	Norgga guottut riikkaidgaskasaš álgoálbmotáššiide hábmejuvvojit Sámedikki lagaš ovttasbargguin .
Det legges også stor vekt på at Sametinget i den grad det er mulig skal være representert i internasjonale sammenhenger hvor urfolksspørsmål står på dagsorden .	Dat ge adnojuvvo dehálažžan ahte Sámediggi nu guhkás go lea vejolaš galgá leat ovddastuvvon riikkaidgaskasaš oktavuođain main álgoálbmotáššit leat áššin .
Sametinget har vært representert i den norske delegasjonen i de mest aktuelle internasjonale saker som gjelder urfolks rettigheter .	Sámedikkis leat leamaš ovddasteaddjit Norgga sáttagottis áigeguovdileamos riikkaidgaskasaš áššiin mat gusket álgoálbmogiid vuoigatvuođaide .
Same- og minoritetspolitisk avdeling	Sámi ja minoritehtapolitihkalaš ossodat
Same- og minoritetspolitisk avdeling ( SAMI ) har det overordnete ansvaret for å utforme og samordne statens politikk overfor den samiske befolkningen og de nasjonale minoritetene .	Sámi- ja minoritehtapolitihkalaš ossodagas lea bajit ovddasvástádus hábmet ja oktiiordnet stáhta politihka sámi álbmoga ja nationála unnitloguid guovdu .
Sametinget er det representative , folkevalgte organ for samene .	Sámediggi lea sámiid ovddasteaddji álbmotválljen orgána .
Same- og minoritetspolitisk avdeling har det budsjettmessige og administrative ansvaret for Sametinget i sentralforvaltningen , og bidrar til kontakt og dialog mellom regjeringen og Sametinget .	Sámi- ja minoritehtapolitihkalaš ossodagas lea Sámedikki bušeahta ja hálddahuslaš ovddasvástádus guovddášhálddahusas , ja fuolaha ahte lea oktavuohta ja gulahallan gaskal ráđđehusa ja Sámedikki .
Avdelingen har ansvar for faglig , administrativ og budsjettmessig koordinering i forhold til andre departementer .	Ossodagas lea fágalaš , hálddahuslaš ja bušeahta oktiiordnenovddasvástádus eará departemeanttaid ektui .
Det er også avdelingens ansvar å bidra til utvikling av internasjonal urfolkspolitikk og samordning av samiske spørsmål på nordisk nivå .	Ossodagas lea maiddái ovddasvástádus váikkuhit ahte riikkaidgaskasaš álgoálbmotpolitihkka ovdána ja das lea ovddasvástádus oktiiordnet sámi áššiid davviriikkalaš dásis .
Avdelingen har også ansvar for utvikling og samordning av statlig politikk overfor nasjonale minoriteter , det vil si grupper med langvarig tilknytning til Norge , som jøder , kvener , rom ( sigøynere ) , romanifolket ( taterne / de reisende ) og skogfinner .	Ossodagas lea maiddái ovddasvástádus ovddidit ja oktiiordnet stáhta politihka nationála unnitloguid ektui , dat mearkkaša daid joavkkuid ektui main guhká jo lea leamaš gullevašvuohta Norgii , nu mo juvddálaččaid , kvenaid , rom , romániálbmoga ( táhteriid ) ja vuovdesuopmelaččaid ektui .
Avdelingen forvalter grunnstøtte og prosjektstøtte til organisasjoner med basis i disse gruppene , og har samordningsoppgaver i forhold til andre departementer .	Ossodat hálddaša vuođđodoarjaga organisašuvnnaide maid leat vuođđuduvvon dáid joavkkuid vuođul , ja ossodagas leat bargamušat oktiiordnet áššiid ovttas eará departemeanttaiguin .
Ekspedisjonssjef Petter J. Drefvelin	Ekspedišuvdnahoavda Petter Drefvelin
Same- og minoritetspolitisk avdeling	Sámi ja minoritehtapolitihkalaš ossodat
Avdelingsdirektør Bjørn Olav Megard	Ossodatdirektora Bjørn Olav Megard
Avdelingsdirektør Ninni Kate Rognli	Ossodatdirektora Ninni Kate Rognli
Siste nytt	Ođđasat
Samiske tall forteller 3 lanseres fredag 01 . oktober	Sámi logut muitalit 3 almmuhuvvo bearjadaga golggotmánu 1. b. .
Sametinget inviterer til pressekonferanse i forbindelse med lanseringen av boken " Samiske tall forteller 3 " fredag 01.10.2010 kl.13 .	Sámediggi bovde preassakonferánsii " Sámi logut muitalit 3 " girjji almmuheami oktavuođas bearjadaga 01.10.2010 dii.13 .
00 på Sametinget i Karasjok .	00 Sámedikkis Kárášjogas .
Nytt rådsmedlem i visepresidentens fravær .	Ođđa ráđđelahttu várrepresideantta virgelohpeáigodagas .
President Egil Olli informerte i dag plenum om hvem som trer inn i rådet mens visepresident Láilá Susanne Vars går ut i svangerskapspermisjon fra 1. november .	Odne celkkii presideanta Egil Olli dievasčoahkkimii gii šaddá ođđa ráđđelahttun dan áigodagas go várrepresideanta Láilá Susanne Vars lea mánnáoažžunvirgelobis skábmamánu 1. beaivvi rájes .
Reisepolitikk for Sametingets politiske nivå	Sámedikki politihkalaš dási mátkepolitihkka
Reisepolitikk for Sametingets politiske nivå er fastsatt av Sametinget 03. mars 2006	Sámedikki politihkalaš dási mátkepolitihkka mearriduvvon Sámedikkis njukčamánu 03. b. 2006
Hensikten med reisepolitikken :	Ulbmil mátkepolitihkain :
- Felles retningslinjer for hvordan man skal reise billig og hensiktsmessig i tjenesten .	- Sámedikkis galgat leat oktasaš njuolggadusat movt johtit hálbbimus ja ulbmilleamos vuogi mielde bálvalusas .
- Sikre at regelverk , bestemmelser og inngåtte avtaler er kjent og blir praktisert likt blant alle i Sametinget .	- Dat galgá sihkkarastit ahte buohkat Sámedikkid dovdet njuolggadusaid , mearrádusaid ja dahkkojuvvon šiehtadusaid ja ahte dat geavahuvvojit ovttaláhkai buohkaid ektui Sámedikkis
Reisepolitikk ( norsk )	Mátkepolitihka ( dárugiela )
Reisepolitikk ( samisk )	Mátkepolitihkka ( sámegiela )
Velferdsordninger innenfor duodji	Čálgoortnegiid njuolggadusat duojis
Duodjiutøvere vil få kompensasjon for borfall av arbeidsinntekt ved fødsel og sykdom .	Duojáriidda geat ožžot máná dahje buhcet ožžot buhtadusa bargosisaboađuid manaheami .
Det er blitt klart etter at Sametingsrådet har vedtatt retningslinjer for velferdsordninger i duodji .	Dat lea čielgan maŋŋil go Sámediggeráđđi lea mearridan čálgoortnegiid njuolggadusaid duojis .
Velferdsordningene omfatter duodjiutøvere som har et enkelmannsforetag og er registert i duodjiregisteret .	Ortnet guoská duojáriidda geain leat ovttaolbmofitnodagat ja geat leat duodjeregistaris .
Det finnes tilsvarende velferdsordninger i reindriftsavtalen og jordbruksavtalen .	Gávdo seammasullasaš čálgoortnegat boazodoallošiehtadusas ja eanandoallosiehtadusas .
Sametinget inngikk næringsavtale for 2006 med duodjiorganisasjonene Duojáriid ealáhussearvi og Sámiid Duodji i mars 2005 .	Sámediggi duodjeorganisašuvnnat Duojáriid ealáhussearvi ja Riikkasearvi Sámiid Duodji leat soahpan 2006 ealáhusšiehtadusa duodjái miessemánu 2005 .
Velferdsordninger for duodji vil etter avtalen omfatte 320 000 kroner .	Čálgoortnegiid duojis lea šiehtadusa mielde 320 000 ruvnno .
Retningslinjer for duodji vedtatt	Njuolggadusat duojis mearriduvvon
Sametingsrådet har 29. mars vedtatt retningslinjerfor duodji for utviklings- og investeringstiltak , driftstøtte og velferdsordninger .	Sámediggeráđđi lea njukčamánu 29. beaivvi mearridan duoji njuolggadusat ovddidan- ja invisterendoaimmas , duodjedoaibmadoarjagis ja čálgoortnegis .
Etter næringsavtalen for duodji er rammen for disse tiltakene 6,6 mill. kroner .	Ealáhusšiehtadusa mielde lea rámma dáin doaimmain 6,6 mill. ruvnno .
Sametingsrådet har vedtatt :	Sámediggeráđđi lea mearridan :
- Retningslinjer for driftstøtte til duodji	- Ovddidan- ja investerendoaimmaid njuolggadusat
- Retningslinjer for velferdsordninger i duodji	- Duodjedoaibmadoarjaga njuolggadusat
Utvilkings- og investeringstiltak , driftstøtte til duodji og velferdsordninger i duodji omfatter 6,6 mill. kroner etter næringsavtalen for duodji for 2006 .	- Čálgoortnegiid njuolggadusat duojis Ovddidan- ja invisterendoaibma , duodjedoaibmadoarjja ja čálgoortnet lea duoji 2006 ealáhusšiehtadusa mielde 6,6 mill. ruvnno .
Hele avtalen har en ramme på 8,5 mill. kroner .	Olles šiehtadusas lea rámma 8,5 mill. ruvnno .
PRM . :	PRD . :
Forvaltningsplanen mangler urfolksdimensjon	Eamiálbmotdimenšuvdna váilu hálddašanplána
Regjeringen har i dag lagt fram forvaltningsplan for nordområdene .	Ráđđehus lea odne ovddidan davviguovlluid hálddašanplána .
Sametingspresident Aili Keskitalo er kritisk til at planen mangler urfolksdimensjon .	Sámediggepresideanta Aili Kesktitalo ii leat duhtavaš go plánas váilu eamitálbmotdimenšuvdna .
- Jeg er ikke fornøyd med forslaget til forvaltningsplan for Barentshavet og havområdene utenfor Lofoten , sier sametingspresident Keskitalo .	- Mun in leat duhtavaš Barentsábi ja Lofoahta mearraguovlluid hálddašanplána evttohusain , cealká Keskitalo .
Forvaltningsplanen tar ikke hensyn til urfolksinteresser .	Eamiálbmot beroštumit eai leat vuhtiiváldjuvvon hálddašanplánas .
Dette er også påpekt tidligere i prosessen av Sametinget , og er ikke tatt til følge , konstaterer Keskitalo .	Sámediggi lea ovdal cuiggodan dán , muhto ii leat vuhtiivaldojuvvon , lohka Keskitalo .
- En fullstendig og helhetlig forvaltningsplan for området må ta hensyn til Norges nasjonale og folkerettslige forpliktelser overfor samene .	- Dán guovllu ollislaš hálddašanplána ferte doahttalit Norgga vuođđolága ja eamiálbmotrievttalaš geatnegasvuođaid sápmelaččaid ektui .
Dette vil Sametinget følge opp videre overfor Regjering og Storting , avslutter Keskitalo .	Dán áigu Sámediggi čuovvilit Ráđđehusa ja Stuorradikki ektui , loahpaha Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Landbruks- og matministeren besøker Sametinget	Eanandoallo- ja biebmoministtar galleda Sámedikki
Landbruks- og matminister Terje Riis-Johansen besøker i dag Sametinget .	Eanandoallo- ja biebmoministtar Terje Riis-Johansen fitná Sámedikkis odne .
Det skal holdes konsultasjon om ny reindriftslov , samt møte om jordbruksforhandlingene og om utfordringer for jord- og skogbruksnæringen i Finnmark .	Galgá dollojuvvut ráđđádallan ođđa boazodoallolága birra , ja maiddái čoahkkin eanandoallošiehtadusaid birra ja Finnmárkku eanan- ja vuovdeealáhusa birra .
I konsultasjoner om reindriftsloven deltakere er blant annet landbruks- og matdepartementet ved statsråd Terje-Riis Johansen , president Aili Keslitalo , rådsmedlem Randi Skum , sametingets arbeiderpartiguppe Marianne Balto Henriksen .	Boazodoallolága ráđđádallamiin oasseválde ea.ea. Eanandoallo- ja biepmodepartemeanta Terje-Riis Johansen bokte , presideanta Aili Keslitalo , ráđđelahttu Randi Skum ja sámedikki bargiidbellodatjoavku Marianne Balto Henriksen .
Kontaktperson : Brita Oskal Eira , tel 78 47 41 84 .	Gulahallanolmmoš : Brita Oskal Eira , tel 78 47 41 84 .
artikler	Artihkkalat
Prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget	Stáhta eiseválddiid ja sámedikki gaskasaš konsultašuvnnaid prosedyrat
Prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget	Stáhta eiseválddiid ja sámedikki gaskasaš konsultašuvnnaid prosedyrat
Regjeringen og Sametinget inngikk våren 2005 avtale om konsultasjoner i alle saker som berør samene .	Ráđđehus ja Sámediggi leaba giđđat 2005 dohkkehan šiehtadallamiid áššiin mat gusket sámiide .
Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	Sápmelaččain lea álgoálbmogin vuoigatvuohta konsulterejuvvot dakkár áššiin , mat sidjiide sáhttet váikkuhit njuolga .
For å sikre at arbeidet med saker som kan påvirke samene direkte gjennomføres på en tilfredsstillende måte , er regjeringen og Sametinget enige om å legge vedlagte retningsgivende prosedyrer til grunn ved konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Ráđđehus ja Sámediggi áiguba sihkkarastit ahte bargu dakkár áššiiguin , mat njuolga sáhttet váikkuhit sápmelaččaide , čađahuvvo dohkálaččat , ja leaba ovtta oaivilis das , ahte mielddustuvvon prosedyrat , mat čujuhit guđe láhkai konsultašuvnnaid galgá čađahit , biddjojit stáhta eiseválddiid ja Sámedikki konsultašuvnnaid vuođđun .
Oslo , 11. mai 2005	Oslo , miessemánu 11. b. 2005
Erna Solberg	Erna Solberg
kommunal- og regionalminister	gielda- ja guovloministtar
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
sametingspresident	sámediggepresideanta
Formål	Ulbmil
Formålet med prosedyrene er å :	Prosedyraid ulbmil lea :
● bidra til en praktisk gjennomføring av statens folkerettslige forpliktelse til å konsultere med urfolk .	● veahkehit stáhta geavadis ollášuhttit geatnegasvuođa , mii das álbmotrievtti vuođul lea konsulteret álgoálbmogiin .
● søke å oppnå enighet mellom statlige myndigheter og Sametinget når det overveies å innføre lover eller tiltak som kan påvirke samiske interesser direkte .	● láhčit dilálašvuođaid dasa , ahte stáhta eiseválddit ja Sámediggi bohtet ovtta oaivilii , go lea ● áigomuš ásahit lágaid dahje doaimmaid , mat soitet njuolga váikkuhit sápmelaččaid beroštumiide .
● legge til rette for utviklingen av et partnerskapsperspektiv mellom statlige myndigheter og Sametinget som virker til styrking av samisk kultur og samfunn .	● láhčit dilálašvuođaid dasa , ahte stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskii ovdána oasálašvuođaperspektiiva , mii nanne sámi kultuvrra ja servodaga .
● utvikle felles forståelse for situasjonen og utviklingsbehovet i samiske samfunn .	● ovddidit oktasaš áddejumi sámi servodaga dili ja ovdánahttindárbbu hárrái .
Virkeområde	Doaibmaviidodat
Konsultasjonsprosedyrene gjelder for regjeringen , departementer , direktorater og andre underliggende virksomheter .	● Konsultašuvdnaprosedyrat gusket ráđđehussii , departemeanttaide , direktoráhtaide ja daid vuollásaš eará doaimmaide .
● Konsultasjonsprosedyrene gjelder i saker som vil kunne påvirke samiske interesser direkte .	● Konsultašuvdnaprosedyrat gustojit áššiin , mat sáhttet váikkuhit sápmelaččaid beroštumiide njuolga .
Det saklige virkeområdet for konsultasjoner vil kunne omfatte ulike sakstyper , slik som lover , forskrifter , enkeltvedtak , retningslinjer , tiltak og beslutninger ( f.eks. i stortingsmeldinger ) .	Konsultašuvnnaid áššedoaibmaviidodahkii sáhttet gullat iešguđet áššešlájat nu movt lágat , láhkaásahusat , ovttaskas mearrádusat , njuolggadusat , doaimmat ja mearrádusat ( omd. stuorradiggedieđáhusain ) .
● I saker som er knyttet til det materielle kulturgrunnlaget , slik som arealdisponeringer , arealinngrep og landrettigheter er det geografiske virkeområde for konsultasjoner ( tradisjonelle samiske områder ) Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag fylke , samt kommunene Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen og Røros i Sør-Trøndelag fylke , Engerdal og Rendalen , Os , Tolga , Tynset og Folldal kommuner i Hedmark fylke , og Surnadal og Rindal kommuner i Møre og Romsdal .	● Áššiin , mat laktásit ávnnaslaš kulturvuđđui , nu mo areálageavaheamis , areálaid eará atnui váldimis ja eanavuoigatvuođain , konsultašuvnnaid geográfalaš doaibmaviidodahkii gullet ( árbevirolaš sámi guovllut ) Finnmárku , Romsa , Nordlánda ja Davvi-Trøndelága fylka , ja Mátta-Trøndelága gielddat Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen ja Plassje ( Røros ) , ja Hedmárkku fylkka gielddat Engerdal ja Rendalen , Os , Tolga , Tynset ja Folldal , ja Møre ja Romsdal gielddat Surnadal ja Rindal .
● Saker av generell karakter som må antas å ville påvirke hele samfunnet vil i utgangspunktet ikke omfattes av konsultasjonsplikten .	● Áššiide , mat leat nu oppalaččat , ahte daid navdet váikkuhit olles servodahkii , ii dábálaččat gusto konsultašuvdnageatnegasvuohta .
Informasjon	Dieđuid addin
● Statlige myndigheter skal gi full informasjon om aktuelle saker som kan påvirke samene direkte , og om relevante forhold på alle stadier i behandlingen av saken .	● Stáhta eiseválddit galget addit ollislaš dieđuid áigeguovdilis áššiin , mat soitet váikkuhit sápmelaččaide njuolga , ja maiddái relevánta áššiid birra áššemeannudeami buot dásiin .
Offentlighet	Almmolašvuohta
● Informasjon som utveksles mellom statlige myndigheter og Sametinget i forbindelse med konsultasjoner skal kunne unntas offentlighet , forutsatt at det foreligger hjemmel for dette .	● Dieđuid , maid stáhta eiseválddit ja Sámediggi addet nubbi nubbái konsultašuvnnaid oktavuođas , sáhttá mearridit ii-almmolažžan , jus dasa lea láhkavuođđu .
Meroffentlighet skal praktiseres .	Viiddiduvvon almmolašvuohta galgá praktiserejuvvot .
Partenes endelige standpunkter i de enkelte saker skal være offentlige .	Oasálaččaid loahpalaš oaivilat iešguđet áššiid hárrái galget leat almmolaččat .
Faste møter	Fásta čoahkkimat
● Det skal avholdes faste halvårlige politiske møter mellom statsråden for samiske saker og Sametingspresidenten .	● Sámi áššiid stáhtačálli ja Sámediggepresideanta galgaba doallat fásta čoahkkima juohke jahkebeali .
Fagstatsråder deltar på disse møtene etter behov .	Fágastáhtaráđid oassálastet čoahkkimiidda dárbbu mielde .
I de faste halvårlige politiske møtene skal en ta opp situasjon og utviklingsbehov for samiske samfunn , saker av grunnleggende prinsipiell karakter og pågående prosesser .	Fásta politihkalaš jahkebeallečoahkkimiin váldet ovdan sámi servodagaid dili ja ovddidandárbbuid , áššiid , mat gusket vuođđoprinsihpaide ja proseassaid , mat leat jođus .
● Det skal avholdes faste halvårlige møter mellom Sametinget og det interdepartementale samordningsutvalget for samiske saker .	● Sámediggi ja departemeanttaid gaskasaš sámi áššiid ovttastahttinlávdegoddi galget doallat fásta čoahkkima juohke jahkebeali .
I møtene skal det blant annet redegjøres for aktuelle samepolitiske saker i kommende måneder .	Čoahkkimiin galgá earret eará čilget čuovvovaš mánuid áigeguovdilis sámepolitihkalaš áššiid .
Generelle bestemmelser om konsultasjonsprosedyrene	Konsultašuvdnaprosedyraid oppalaš mearrádusat
● Konsultasjonene med Sametinget skal foregå i god tro og med målsetting om å oppnå enighet om foreslåtte tiltak .	● Sámedikkiin galgá konsulteret luohttámušain ja dainna ulbmiliin , ahte evttohuvvon doaimma hárrái bohtet ovtta oaivilii .
● Statlige myndigheter skal så tidlig som mulig informere Sametinget om oppstart av aktuelle saker som kan påvirke samene direkte , og om hvilke samiske interesser og forhold som kan bli berørt	● Stáhta eiseválddit galget nu árrat go vejolaš dieđihit Sámediggái , go bohciidit áigeguovdilis áššit , mat soitet váikkuhit sápmelaččaide njuolga , ja guđe sámi beroštumiide ja dilálašvuođaide dat soitet guoskat .
● Etter at Sametinget er blitt informert om aktuelle saker , skal Sametinget gi tilbakemelding så snart som mulig om det er ønskelig at det gjennomføres videre konsultasjoner .	● Go Sámediggi lea ožžon dieđu áigeguovdilis áššiin , Sámediggi galgá nu fargga go vejolaš vástidit , háliditgo sii čađahit eambo konsultašuvnnaid .
● Sametinget skal også kunne ta opp saker hvor Sametinget ønsker å gjennomføre konsultasjoner .	Sámediggi galgá maid sáhttit váldit ovdan áššiid , main Sámediggi háliida dahkat konsultašuvnnaid .
Det skal gis tilstrekkelig tid til gjennomføring av reelle konsultasjoner og politisk behandling av forslag .	Duođalaš konsultašuvnnaid čađaheapmái ja evttohusaid politihkalaš meannudeapmái galgá várret doarvái áiggi .
En evt. plenumsbehandling i Sametinget av den aktuelle saken må skje så tidlig som mulig .	Jus áigeguovdilis ášši galgá gieđahallot Sámedikki dievasčoahkkimis , dan galgá dahkat nu árrat go vejolaš .
● Der sakene krever det skal det legges til rette for at det skal kunne avholdes flere konsultasjonsmøter og at saker ikke avsluttes så lenge Sametinget og staten antar at det er mulig å oppnå enighet .	● Go áššiid dáfus lea vealtameahttun , de galgá sáhttit lágidit eanet konsultašuvdnačoahkkimiid , eaige áššiid galgga loahpahit nu guhká go Sámediggi ja stáhta navdet vejolažžan boahtit ovtta oaivilii .
● I saker som behandles i regjeringen skal det i foreleggelsen for øvrige berørte departementer fremgå tydelig hvilke forhold det er oppnådd enighet med Sametinget om , og eventuelt hva det ikke er oppnådd enighet om .	● Go áššiid , maid ráđđehus meannuda , ovdanbuktet eará departemeanttaide , maidda ášši guoská , de galgá čielgasit boahtit ovdan man hárrái leat boahtán ovtta oaivilii Sámedikkiin , ja vejolaččat man hárrái eai leat boahtán ovtta oaivilii .
I proposisjoner og meldinger som fremmes for Stortinget , og der regjeringen har et annet standpunkt enn Sametinget , skal Sametingets vurderinger og standpunkter fremgå .	Proposišuvnnain ja dieđáhusain , maid ovddidit Stuorradiggái , ja main Ráđđehusas lea eará oaivil go Sámedikkis , galget Sámedikki árvvoštallamat ja oaivilat boahtit ovdan .
Protokoll	Beavdegirji
● Det skal føres protokoll fra alle konsultasjonsmøter mellom statlige myndigheter og Sametinget .	● Buot stáhta eiseválddiid ja Sámedikki konsultašuvdnačoahkkimiin galgá čállit beavdegirjji .
I protokollen skal det gis en kort redegjørelse for hva saken gjelder , partenes vurderinger og standpunkter , og konklusjonen i saken .	Beavdegirjjis galgá oanehaččat čilget makkár áššis lea sáhka , oasálaččaid árvvoštallamiid ja oaiviliid , ja loahppajurdaga ášši hárrái .
Behov for utredninger / kunnskapsgrunnlag	Guorahallan- / máhtolašvuođadárbu
Kommunal- og regionaldepartementet og Sametinget nedsetter i fellesskap en faglig analysegruppe som blant annet på bakgrunn av samisk statistikk årlig avlegger en rapport om situasjon og utviklingstrekk i samiske samfunn .	● Gielda- ja guovlodepartemeanta ja Sámediggi ásahit ovttas fágalaš analysajoavkku , mii earret eará sámi statistihka vuođul juohke jagi čállá raportta sámi servodagaid dili ja ovdánansárgosiid birra .
Rapporten legges til grunn for konsultasjoner i konkrete saker og for konsultasjoner om utviklingsbehov for samiske samfunn i ett av de halvårlige møtene mellom statsråden for samiske saker og Sametingspresidenten .	Raporta biddjo konsulterema vuođđun konkrehta áššiid oktavuođas , ja go konsulterejit sámi servodagaid ovdánahttindárbbuid hárrái sámi áššiid stáhtaráđi ja Sámediggepresideantta nuppi jahkebeallečoahkkimis .
● Når statlige myndigheter eller Sametinget mener det er behov for utredninger for å styrke faktagrunnlaget eller det formelle grunnlaget for vurderinger og beslutninger skal dette tilkjennegis så tidlig som mulig og partene skal bringe spørsmål knyttet til mandat for eventuelle utredninger inn i konsultasjonsprosessen .	● Go stáhta eiseválddit dahje Sámediggi oaivvilda , ahte dárbbašit guorahallamiiguin čohkket fákta- dahje formáladieđuid ja dan láhkai nannet ášši árvvoštallan- dahje mearridanvuođu , de galgá dan ovdanbuktit nu árrat go vejolaš , ja oasálaččat galget konsultašuvdnaproseassas váldit ovdan jearaldagaid guorahallamiid mandáhta birra .
Staten og Sametinget skal søke å oppnå enighet om både mandat , og hvem som skal stå for et eventuelt utredningsarbeid .	Stáhta ja Sámediggi galget geahččalit boahtit ovtta oaivilii sihke mandáhta hárrái , ja dan hárrái gii vejolaš guorahallanbarggu galgá čađahit .
Staten og Sametinget har plikt til å bistå med nødvendige opplysninger og materiale som det er behov for ved gjennomføringen av utredningsarbeidet .	Stáhtas ja Sámedikkis lea geatnegasvuohta ovddidit ášši dárbbašlaš dieđuiguin ja ávdnasiiguin , mat guorahallanbarggus dárbbašuvvojit .
Konsultasjoner med øvrige berørte samiske interesser	Konsultašuvnnat eará sámi beroštumiiguin , maidda ášši guoská
● I saker der staten planlegger å konsultere med samiske lokalsamfunn og / eller særskilte samiske interesser som kan bli direkte påvirket av lovgivning eller tiltak , skal staten så tidlig som mulig informere om hvilke interesser / organisasjoner staten mener saken berører , og drøfte samordningen av konsultasjonsprosessene med Sametinget .	● Áššiin , main stáhta áigu konsulteret sámi báikkálaš servodagaiguin ja/dahje dihto sámi beroštumiiguin , maidda láhka dahje doaibma veadjá guoskat njuolga , stáhta galgá nu árrat go vejolaš almmuhit guđe beroštumiide / organisašuvnnaide stáhta oaivvilda ášši guoskat , ja ságastallat Sámedikkiin konsultašuvdnaproseassaid ovttastahttima hárrái .
PRM . :	PRM . :
Nyttig rapport om verneplanarbeid fra Tysfjord / Hellemo	Ávkkálaš raporta Divttasvuona / Oarjevuona suodjalanbarggu birra
Visepresident Johan Mikkel Sara og miljøvernminister Helen Bjørnøy mottok i dag en rapport om hvordan det nasjonale arbeidet for bruk og vern i det lulesamiske området ; Tysfjord / Hellemo skal videreføres .	Várrepresideanta Johan Mikkel Sara ja birasgáhttenministtar Helen Bjørnøy oaččuiga odne raportta dan birra mo julevsámeguovllu ; Divttasvuona / Oarjevuona geavaheami ja suodjaleami našuvnnalaš bargu galgá joktojuvvot .
Rapporten er laget på oppdrag fra Sametinget og Miljøverndepartementet .	Raporta lea čállojuvvon Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta diŋgojuvmi vuođul .
Et utvalg med høg lulesamisk representasjon har utarbeidet planene .	Lávegoddi mas lea stuorra julevsámi ovddasteapmi , lea ráhkadan plánaid .
- Rapporten er et meget nyttig bidrag i Sametingets arbeid med å få på plass særskilte retningslinjer for verneplanarbeid i samiske områder .	- Raporta lea hui deaŧalaš veahkki Sámedikki bargui oažžut sierra njuolggadusaid sámi guovlluid suodjalanbargguide .
Utvalgsarbeidet for Tysfjord / Hellemo har således fungert som en modell for hvordan verneplanarbeid i samiske områder bør gjøres .	Nu lea Divttasvuona / Oarjevuona lávdegoddebargu doaibman ovdagovvan mo suodjalanbargu sámi guovlluin berre dahkkojuvvot .
Det er viktig at beslutninger knyttet til vern tar utgangspunkt i lokalbefolkningens kulturelle forståelse og bruk av natur , sier visepresident Johan Mikkel Sara .	Deaŧalaš lea ahte dat mearrádusat mat dahkkojuvvojit suodjaleami oktavuođas , bidjet báikki olbmuid kulturáddejumi ja luonddugeavaheami vuođđun , dadjá várrepresideanta Johan Mikkel Sara .
- Jeg hadde en positiv samtale om vern i samiske områder med miljøvernminister Helen Bjørnøy i dag .	- Mus lei ávkkálaš ságastallan birasgáhttenministariin Helen Bjørnøyain odne sámi guovlluid suodjaleami birra .
Vi er i en konstruktiv dialog med Miljøverndepartementet om dette temaet , og vi håper på å oppnå enighet omkring retningslinjene innen kort tid .	Mis lea konstruktiiva gulahallan Birasgáhttendepartemeanttain dán fáttás , ja mii doaivut olahit ovttamielalašvuođa njuolggadusaid dáfus hui fargga .
Både forståelsen og viljen til dette er tilstedet , sier Sara .	Mis lea sihke áddejupmi ja dáhttu dasa , dadjá Sara .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
PRM . :	PRD . :
Sametinget kvalitetssikrer samiske navn på offentlige institusjoner	Sámediggi kvalitehtadárkkista sámi namaid almmolaš ásahusain
Sametinget vil være behjelpelig med å kvalitetssikre samiske navn på offentlige institusjoner og etater .	Sámediggi áigu veahkkin kvalitehtasihkkarastit sámi namaid almmolaš ásahusain ja etáhtain .
Oversetting , fastsetting og kvalitetssikring av samiske navn er et samarbeid mellom Sametinget , Arbeids- og inkluderingsdepartementet og SamIT .	Almmolaš ásahusaid sámi namaid jorgaleapmi , mearrideapmi ja kvalitehtassihkarastin lea ovttasbargu gaskal Sámedikki , Bargo- ja searvadahttindepartemeantta ja SamIT .
- I den senere tid er det flere og flere offentlige etater som har begynt å tilby sine tjenester på samisk .	- Maŋemus áiggiid leat eambbo almmolaš ásahusat ja etáhtat geat leat álgán fállat bálvalusaid sámegillii .
Det er veldig gledelig , og det er også i tråd med det Sametinget har etterlyst , nemlig at for samiske brukere av offentlige tjenester er det viktig å få tjenestene på sitt morsmål , sier visepresident Johan Mikkel Sara .	Dát lea movttiidahtti ja lea maid dan maid Sámediggi lea ohcalan , namalassii ahte almmolaš bálvalusaid sámegiel geavaheddjiide lea dehálaš ahte sii ožžot fálaldagaid iežaset eatnigillii , lohká várrepresideanta Johan Mikkel Sara .
Samarbeidet går ut på at Sametinget hjelper oversettere og andre med å kvalitetsikre navn på en offentlige institusjon eller etat , og deretter sender forslaget til Arbeids- og inkluderingsdepartementet og SamIT for registrering og publisering .	Ovttasbargu doaibma dainna lágiin ahte Sámediggi veahkeha jorgaleddjiid ja earáid almmolaš ásahusaid dahje etáhtaid sámegiel namaid kvalitehtasihkarastimiin , ja dan maŋŋel sádde evttohusa Bargo- ja searvadahttindepartementii ja SamIT:ii registreremii ja almmuheapmái .
- Sametinget har i sin språkmelding sagt at Sametinget vil oppmuntre offentlige institusjoner , etater og organer til å bruke samisk .	- Sámediggi lea iežas gielladieđáhusas cealkán ahte Sámediggi áigu movttiidahttit almmolaš ásahusaid , etáhtaid ja orgánaid atnit sámegiela .
Kvalitetssikring av samiske navn på offentlige institusjoner og etater er et av tiltakene .	Almmolaš ásahusaid ja etáhtaid sámegiel namaid kvalitehtasihkarastin lea okta dáin doaimmain .
Oversikten over hvilke offentlige institusjoner og etater som har samiske navn finnes på SamIT sine internettsider : www.samit.no/termer.htm og på Sametingets sider www.samediggi.no	Makkár almmolaš ásahusain lea sámegiel namma gávdná SamITa interneahttasiidduin : www.samit.no/termer.htm ja Sámedikki interneahttasiidduin www.samediggi.no
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
Sametingsrådsmøte	Sámediggeráđđecoahkkin
Sametingsrådet holdet møte i Trondheim 19.-21. april .	Sámediggeráđđi doallá coahkkima Troandimis 19.-21.04 .
Noen av sakene som blir behandlet er læreplanene i samisk , samisk læringsplakat , og Sametingets internasjonale strategier .	Muhtun áššit mat meannoduvvojit leat sámegiela oahppoplánat , sámi oahppoplakáhta , ja Sámedikki riikkaidgaskasaš strategiijat .
Sakslista	Áššelistu
29/06 Godkjenning av innkalling og saksliste	29/06 Gohččuma ja áššelistta dohkkeheapmi
30/06 Referatsaker	30/06 Referáhtaáššit
31/06 Læreplan i samisk som førstespråk Kunnskapsløftet-samisk	31/06 Oahppoplána sámegielas vuosttašgiellan Máhttolohkten-sámegiella
32/06 Læreplan i samisk som andrespråk Kunnskapsløftet-samisk	32/06 Oahppoplána sámegielas nubbigiellan Máhttolohkten-sámegiella
33/06 Prinsippdel II til Læreplanverket for Kunnskapsløftet-samisk	33/06 Máhttoloktema oahppoplánaid prinsihppaoassi- sámegiella
34/06 Samisk læringsplakat Kunnskapsløftet-samisk	34/06 Sámi oahppoplakáhta Máhttolohkten-sámegiella
35/06 Oppnevning av medlemmer til styret for stiftelsen Nordvestsamisk museumssiida	35/06 Davvioarjesámi museasiidda ásahusa stivralahtuid nammadeapmi
36/06 Oppnevning av Samisk programråd 2006 - 2009	36/06 Sámi prográmmaráđi 2006 – 2009 nammadeapmi
37/06 Utvikling for urfolks fremtid - Sametingets internasjonale strategier	37/06 Eamiálbmogiid boahtteáiggi ovddideapmi - Sámedikki riikkaidgaskasaš strategiijat
Kontaktperson	Gulahallanolmmoš
konsulent Trine Guttorm Anti , tlf. 48 18 19 33	konsuleanta Trine Guttorm Anti , tlf. 48 18 19 33
PRM . :	PRD . :
- Mer spillemidler til samisk idrett	- Eambbo speallanruđat sámi valáštallamii
I 2005 ble det for første gang avsatt spillemidler til samiske idrettsformål .	Sámi valáštallan oaččui 2005:s vuosttaš gearddi speallanruđaid .
Dette var et viktig anerkjennelse , men sametingsrådsmedlem Terje Tretnes mener at det er behov for langt større bevilgninger for å kunne møte utfordringene som samisk idrett står overfor .	Dát lei sámi valáštallandoaimmaid dehálaš dohkkeheapmi , muhto Sámediggeráđi lahttu Terje Tretnes oaivvilda ahte dárbbašuvvojit mihá stuorát doargat jus galgá sáhttit dustet valáštallama hástalusaid .
I 2005 ble det for første gang avsatt spillemidler til samiske idrettsformål .	Sámi valáštallan oaččui 2005:s vuosttaš gearddi speallanruđaid .
Kultur- og kirkedepartementet avsatte kr. 300 000 til formålet .	Kultur- ja girkodepartmeanta bijai 300 000 ruvnno dan doibmii .
- Samisk idrett har helt spesielle behov og i dag får for eksempel ikke reinkappkjøring og lassokasting den støtten de trenger .	- Sámi valáštallamis leat hui erenoamáš dárbbut ja dál , ovdamearkka dihtii , eai oaččo heargegilvvohallamat ja njoarosteapmi dan doarjaga maid dat dárbbašit .
Vi ser at samisk idrett mange ganger faller utenfor de idrettsmidler som ellers tildeles i Norge .	Mii vásihat ahte sámi valáštallan dávjá ii oaččo maidege dain valáštallanruđain , mat muđui juolluduvvojit Norggas .
Det må også til en satsing på å rekruttere barn og ungdommer til samisk idrett , sier Tretnes .	Ferte maiddái rahčat vai sámi valáštallan geasuha mánáid ja nuoraid , dadjá Tretnes .
Sametinget har for 2006 avsatt over 1,7 million kroner til Samisk idrettsforbund-Norge , Samisk fotballforbund , og til Samisk idrettsforbunds deltakelse i Arctic Winter Games som i år ble arrangert i Alaska .	Sámediggi lea 2006 várás várren 1,7 milj. ruvnno Norgga beale Sámi valáštallanlihttui , Sámi spábbačiehkčanlihttui ja Sámi valáštallanlihtu oassálastimii Arctic Winter Games:ii , mii dán jagi lágiduvvui Aláskas .
Dette mener Tretnes er en viktig satsing , men langt fra nok .	Dát lea Tretnes mielas deaŧalaš áŋgiruššan , muhto guhkkin eret doarvái .
- Sametinget ikke mulighet til å avsette ytterligere midler til samisk idrett innenfor sine budsjettrammer , selv om behovene er store .	- Sámedikkis ii leat vejolašvuohta várret eanet ruđaid Sámi valáštallamii iežas bušeahttarámma siskkobealde , vaikke vel dárbbut leat ge stuorrát .
Derfor vil det være viktig at samisk idrett blir tilført spillemidler også i fremtiden , og at beløpet oppjusteres årlig inntil en når et nivå den fortjener , avslutter Tretnes .	Danne lea deaŧalaš ahte Sámi valáštallan oažžu speallanruđaid maiddái boahtteáiggis , ja ahte submi muddejuvvo juohke jagi dassážiigo boahtá dan dássái maid sámi valáštallan ánssáša , loahpaha Tretnes .
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Mobil	Mobila
PRM . :	PRD . :
Sametinget inviterer til møte i Tjeldsund om valgordningen	Sámediggi bovde čoahkkimii Dielddanuoris válgaortnega birra
Sametinget har nedsatt et fagutvalg som skal se på alle sider ved sametingsvalget .	Sámediggi lea nammadan fágalávdegotti mii galgá guorahallat buot sámediggeválgga beliid .
Utvalget ledes av professor Per Selle .	Lávdegotti jođiha Per Selle .
For å få innspill til utvalgets arbeid , inviteres det til møte i Tjeldsund 27. april .	Vai oažžu evttohusaid lávdegotti bargui , de bovde čoahkkimii Dielddanuoris cuoŋománu 27. beaivvi .
Møtet vil være åpent for alle interesserte .	Čoahkkin lea rabas buot berošteddjiide .
For å få innspill til utvalgets arbeid , inviteres det til møte på Tjeldsundbrua Kro og Hotell , torsdag 27. april 2006 , kl. 18.30 - 21.00 .	Vai mii oažžut evttohusaid lávdegotti bargui , de bovdet čoahkkimii Tjeldsundbrua Kro og Hotellii , duorastaga cuoŋománu 27. b. 2006 , dii. 18.30 - 21.00 .
Møtet vil være åpent for alle interesserte .	Čoahkkin lea rabas buot berošteddjiide .
Møtet vil spesielt være rettet mot valgkrets 9 Sør-Troms og 10 Nordre Nordland .	Čoahkkin lea erenoamážit jurddašuvvon válgabiirriid Lulli-Romsa 9 ja 10 Davvi-Nordlánda várás .
Tema for møtet er : Valgordning til sametingsvalget - er det behov for endringer ?	Čoahkkima fáddán lea : Sámediggeválgga válgaortnet – dárbbašuvvo go rievdaduvvot ?
Kontaktperson : professor Per Selle , tlf. 480 966 76	Gulahallanommoš : professor Per Selle , tlf. 480 966 76
artikler	Artihkkalat
Om fagutvalget	Fágalávdegotti birra
Samisk programråd oppnevnt	Sámi prográmmaráđđi nammaduvvon
Sametingsrådet har oppnevnt Samisk programråd 2006-2009 .	Sámediggeráđđi lea vahku 16. čoahkkimisttis Troandimis nammadan Sámi prográmmaráđi 2006-2009 .
Programrådet uttaler seg om hovedlinje for NRK Sámi radios programvirksomhet .	Prográmmaráđđi cealká NRK . Sámi radio prográmmadoaimmaid váldolinnjáid birra .
Lederen for Samisk programråd sitter i Kringkastingsrådet som drøfter og uttaler seg om hovedlinjene for programvirksomheten i Norsk rikskringkasting .	Sámi prográmmaráđi jođiheaddji čohkká maid Kringkastingsráđis , mii ságaškuššá ja cealká NRK prográmmadoaimmaid váldolinnjáid birra .
Medlemmer av Samisk programråd :	Sámi prográmmaráđi lahtut :
● Sara Marja Magga , leder ( personlig vara Arne Nystad )	● Sara Marja Magga , leder ( peršovnnalaš várrelahttu Arne Nystad )
● Olav Skogmo , nestleder ( personlig vara Kirsti Guvsam )	● Olav Skogmo , nestleder ( peršovnnalaš várrelahttu Kirsti Guvsam )
● Henrik Eriksen ( personlig vara Per Edvin Varsi )	● Henrik Eriksen ( peršovnnalaš várrelahttu Per Edvin Varsi )
● Nancy Porsanger ( personlig vara Berit Marie P. Eira )	● Nancy Porsanger ( peršovnnalaš várrelahttu Berit Marie P. Eira )
● Aina Dahl ( personlig vara Svein Ole Granefjell )	● Aina Dahl ( peršovnnalaš várrelahttu Svein Ole Granefjell )
PRM:Nye samiske representanter i helseforetakene	PRD . : Ođđa sámi áirasat dearvvašvuođadoaimmain
Sametingsrådet og rådsmedlem Terje Tretnes er tilfreds med at Helse Nord har lyttet til anbefalinger om samiske representanter i styrene for helseforetakene .	Sámediggeráđđi ja ráđđelahttu Terje Tretnes lea duhtavaš go Davi Dearvvašvuohta lea guldalan rávvagiidda dearvvašvuođadoaimmaid stirvrraid áirasiid oktavuođas .
- Sametingsrådet har foreslått sine kandidater ut fra den kompetanse vi anser er nødvendig i helseforetakenes styrer , for å sikre at det etableres et samisk perspektiv og slik styrker helsetjenestene til den samiske befolkningen , sier Tretnes .	- Sámediggeráđđi lea nammadan evttohasaidis dan gelbbolašvuođa vuođul , maid mii oaivvildit dárbbašuvvo dearvvašvuođadoaimmaid stirvrrain , nu ahte ásahuvvo sámi perspektiiva ja dan láhkai nannejuvvojit dearvvašvuođabálvalusat sámi álbmoga várás , dadjá Tretnes .
Sametingsrådet er likevel overrasket over at ikke Helse Nord har samiske representanter i samtlige av regionens helseforetak .	Sámediggeráđđi lea dattetge hirpmástuvvan go Davi Dearvvašvuođas eai leat sámi áirasat buot guovllu dearvvašvuođadoaimmain .
- Vi skulle gjerne ønske at Helse Nord så verdien av samiske representanter i alle helseforetakenes styrer .	- Sávašeimmet ahte Davi Dearvvašvuohta oinnášii sámi áirasiid mávssolažžan buot dearvvašvuođadoaimmaid stirvrrain .
Nettopp i områder hvor det samiske er marginalisert , er det behov for at styrene har kompetanse i og kjennskap til samiske problemstillinger og de utfordringer som er knyttet til helsetjenester til et urfolk , mener Tretnes .	Aiddo fal dain guovlluin gos sámit leat marginaliserejuvvon , lea dárbu ahte stivrrain lea gelbbolašvuohta ja máhtu sámi čuolbmačilgehusain ja dain hástalusain , mat čatnasit álgoálbmoga dearvvašvuođabálvalusaide , oaivvilda Tretnes .
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
Sametingspresidenten møter Troms fylkesråd	Sámediggepresideanta deaivvada Romssa fylkkasuohkana Fylkkaráđiin
Onsdag 3. mai arrangerer Sametinget sin årlige konferanse med samarbeidende kommuner og fylkeskommuner .	Gaskavahku miessemánu 3. b. lágida Sámediggi jahkásaš konferánssa ovttasbargi gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin .
I den forbindelse møtes sametingspresident Aili Keskitalo og fylkesråd Roger Ingebrigtsen fra Troms fylkeskommune for å drøfte framtiden til Skånland videregående skole og det fylkeskommunale utdanningstilbudet overfor den samiske befolkningen i Troms .	Dan oktavuođas deaivvadeaba Sámedikki presideanta Aili Keskitalo ja Romssa fylkkasuohkana Fylkkaráđđi Roger Ingebrigtsen ságaskuššat Skániid joatkkaskuvlla ja fylkkasuohkana oahppofálaldaga boahtteáiggi Romssa sámi álbmoga várás .
Sametingsrådet er bekymret over planene om nedleggelse av Skånland videregående skole , og frykter nedleggelse vil bidra til at færre elever velger samiske fag .	Sámediggeráđđi lea fuolastuvvon plánaid geažil heaittihit Skániid joatkkaskuvlla ja ballá ahte heaittiheapmi dagaha ahte daid ohppiid lohku , geat válljejit sámi fágaid , njiedjá .
Sametingspresidenten ønsker forvaltningsreformen velkommen	Sámediggepresideanta sávvá hálddašanođastussii bures boahtin
Sametinget slutter seg til en ny regionreform som vil svekke og utfordre dagens sentraliserte og sektorinndelte forvaltningssystem , uttalte president Aili Keskitalo på dagens kommunekonferanse .	Sámediggi doarju ođđa regionođastusa mii galgá raššudit ja hástalit otná guovddáštahttojuvvon ja surggiide juhkkojuvvon hálddašanvuogádaga , celkkii presideanta Aili Keskitalo otná suohkankonferánsas .
Sametinget vil bli berørt av forvaltingsreformen gjennom den nye oppgavefordelingen som vil finne sted mellom stat , nåværende fylker og kommunenivå .	Hálddašanođastus váikkuha Sámediggái ođđa bargojuohkima ektui mii galgá doaibmat gaskal stáhta , dálá fylkkaid ja suohkandási .
Den politiske prosessen som nå pågår med full styrke , vil i høy grad berøre Sametingets plass og rolle i det nye regionaliserte Norge .	Politihkalaš proseassa mii dál lea hui garas , vuordimis váikkuha Sámedikki sadjái ja rollii garrasit ođđa regionaliserejuvvon Norggas .
artikler	Artihkkalat
Sametingets konferanse med kommunene og fylkeskommunene	Sámedikki konferánsa gielddaiguin ja filkkagielddaiguin
Nordvestsamisk museumssiida er stiftet	Davveoarjesámi museasiida lea vuođđuduvvon
Stiftelsen Nordvestsamisk museumssiida er nå etablert .	Ásahus Davveoarjesámi museasiida lea dál vuođđuduvvon .
Nordvestsamisk museumssiida er en konsolidering av museene De samiske samlinger , Porsanger museum , Kokelv sjøsamiske museum og Kautokeino bygdetun .	Davveoarjesámi museasiida nanne museaid Sámiid Vuorká-Dávvirat / De samiske samlinger , Porsanger musea , Kokelv sjøsamiske musea ja Guovdageainnu gilišilju / Kautokeino bygdetun .
Konsolideringen er et ledd i en nasjonal museumsreform , og innebærer at museene vil ha en samordnet drift og personalforvaltning .	Nannen lea oassi našuvnnalaš museaođastusas ja mielddisbuktá museaid bálddalas doaimmaheami ja bargiidhálddašeami .
Styreleder for stiftelsen er Liv Østmo .	Ásahusa stivrajođiheaddji lea Liv Østmo .
Med seg i styret har hun Kåre Olli , Ingar Eira , Reidar Erke og Marit Reiersen .	Stivrras leat vel Kåre Olli , Ingar Eira , Reidar Erke ja Marit Reiersen .
Visepresident i Sametinget , Johan Mikkel Sara , er svært glad for at stiftelsen nå er opprettet og har store forventninger til det videre arbeidet .	Sámedikki várrepresideanta , Johan Mikkel Sara , lea hui ilus go ásahus dál lea vuođđuduvvon , ja sus leat stuora vuordámušat viidáset bargui .
- Nå må Kultur- og kirkedepartementet følge opp med bevilgninger til museumsreformen også til de samiske museene , sier Sara .	– Dál ferte Kultur- ja girkodepartemeanta čuovvolit museaođastusa ruhtajuolludemiiguin , maiddái sámi museaide , dadjá Sara .
Styreleder Liv Østmo sier stiftelsen står overfor store utfordringer .	Stivrajođiheaddji Liv Østmo dadjá ahte ásahusas leat stuora hástalusat .
- Konsolideringen av museene er et viktig ledd i utviklingsarbeidet som må til for at museene skal kunne bli solide institusjoner i det samiske samfunn .	– Museaid nannen lea dehálaš oassi ovddidanbarggus mii lea dárbbašalaš vai museat šaddet nanu ásahussan sámi servodagas .
I urfolkssammenheng er det særdeles påkrevd at vi har velorganiserte institusjoner med høy faglig kvalitet , som kan samle , verne og videreformidle vår historie , kulturarv og tradisjonskunnskap .	Álgoálbmotoktavuođas lea earenoamáš dárbbašlaš ahte mis leat bures hábmejuvvon ásahusat main lea alla fágalaš kvalitehta , mat sáhttet čohkket , várjalit ja gaskkustit min historjjá , kulturárbbi ja árbevierromáhtu .
Museene spiller en nøkkelrolle i det å gjøre samisk historie og kultur tilgjengelig for allmennheten .	Musea guovddáš doaibma lea lagadit sámi historjjá ja kultuvrra álbmogii .
De har ikke minst en stor betydning i forhold til det å formidle og videreutvikle samisk identitet , sier Østmo .	Earenoamáš mávssolaš doaibma lea gaskkustit ja viidáset ovddidit sámi identitehta , dadjá Østmo .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
PRM . :	PRD . :
Glad for oppstart av Østsamisk museum	Ilus go Nuortasámi musea huksemat leat álggahuvvon
Keskitalo forutsetter nå at de øvrige prioriterte samiske institusjonene finansieres og realiseres innenfor denne storingsperioden .	Keskitalo eaktuda dál ahte eará vuoruhuvvon sámi ásahusat ge ruhtaduvvojit ja huksejuvvojit dán stuorradiggeáigodagas .
- De samiske lokalsamfunnene er avhengig av arenaer for utvikling av samisk språk , kultur og samfunnsliv .	- Sámi báikkálaš searvegottit sorjájit sámi giela , kultuvrra ja ealáhusaid deaivvadanbáikkiin .
Særlig den østsamiske kulturen trenger sårt positive tiltak , og har måttet vente lenge på oppstarten av museet .	Erenoamážit nuortasámi kultuvra dárbbaša sakka buriid doaibmabijuid , ja sii leat ferten vuordit guhká ovdalgo musea huksenbarggut álggahuvvojit .
Derfor er denne bevilgningen spesielt gledelig , sier Keskitalo .	Danne lea dát juolludus erenoamáš illudahtti , dadjá Keskitalo .
Sametinget ønsker i denne sametings- og stortingsperioden å prioritere utbygging av Aja samisk senter , Samisk kunstmuseum , Saemien Sijte og Østsamisk museum .	Sámediggi háliida dán sámedigge- ja stuorradiggeáigodagas vuoruhit Ája sámi guovddáža , Sámi dáiddamusea , Saemien Sijte ja Nuortasámi musea huksemiid .
Disse prioriteringene ble også møtt med forståelse fra statsrådene Bjarne Håkon Hansen og Kristin Halvorsen på møte med Sametingsrådet 23. februar 2006 .	Stáhtaráđit Bjarne Håkon Hansen ja Kristin Halvorsen leaigga ovttamielas dán vuoruheapmái čoahkkimis Sámediggeráđiin guovvamánu 23. b. 2006 .
Stortingets kommunal- og forvaltningskomite har , i forbindelse med behandling av Sametingets årsmelding , også understreket betydningen av å realisere disse byggeplanene .	Stuorradikki gielda- ja hálddašanlávdegoddi lea , Sámedikki jahkedieđáhusa meannudeami oktavuođas , maiddái deattuhan dáid huksenplánaid čađaheami mávssolašvuođa .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Sametinget møter i FNs permanente forum for urfolk	Sámediggi searvá ONa eamiálbmogiid bistevaš čoahkkimii
Sametingets visepresident Johan Mikkel Sara deltar denne uken ved FNs permanente forum for urfolk i New York .	Sámedikki várrepresideanta Johan Mikkel Sara oassálastá dán vahku ONa eamiálbmogiid bistevaš foruma čoahkkimiin New Yorkas .
Forumet møtes hvert år og har som formål å forene krefter og gi en stemme til urfolk i forhandlingene som finner sted i FN.	Forum čoahkkana juohke jagi ja dan váldoulbmil lea ovttastahttit fámuid ja leat eamiálbmogiid jietnan ONa šihtadallamiin .
Tema for denne sesjonen er tusenårsmålene for urfolk .	Dán sešuvnna fáddán leat álgoálbmogiid duhátjahkeulbmilat .
FNs utviklingsprogram , hovedmotoren bak Tusenårsmålene , har lenge fokusert på urfolk i sine fattigdomsbekjempende prosjekter .	ONa ovddidanprográmma , Duhátjahkeulbmiliid váldoduvdda , lea guhká čalmmustuhttán eamiálbmogiid geafivuođaeastadeaddji prošeavttain .
Link	Liŋka
FNs permanente forum for urfolkssaker ( UNPFII )	ONa duhátjahkeulbmilat ONa eamiálbmogiid bistevaš foruma
Hendelser	Hendelser
Les mer om Sametingets deltakelse	Loga eanet Sámedikki oassálastima birra
PRM . :	PRD . :
Sametinget fikk gjennomslag i årets jordbruksoppgjør	Sámediggi guldaluvvui dán jagi eanadoallošiehtadallamiid loahppameanuin
Sametingsrådet er tilfreds med at partene i årets jordbruksoppgjør ble enige om å øke melkekvotene for Finnmark , i tråd med Sametingets forslag .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go bealit dán jagi eanadoallošiehtadallamiid loahppameanuin šadde ovttaoaivilii eanedit Finnmárkku mielkeeriid , nu mo Sámediggi lei evttohan .
Økningen er på 1 million liter .	Lassáneapmi lea 1 miljon lihtera .
- Melkeproduksjonen er helt avgjørende for det samiske landbruket og for landbruket i Finnmark .	- Mielkebuvttadeapmi lea áibbas dárbbašlaš sámi eanadollui ja Finnmárkku eanadollui .
og nettopp derfor blir melkeproduksjonen fra kyr så viktig for å opprettholde de samiske kulturtradisjonene , sier rådsmedlem Terje Tretnes .	Fylkkas leat uhccán molssaektosaš eanadoallovuogit , ja aiddo danne lea gussamielkebuvttadeapmi nu deaŧalaš sámi kulturárbbiid bisuheampmái , dadjá ráđđelahttu Terje Tretnes .
Sametingsrådet presenterte sine krav om økte melkekvoter til jordbruksforhandlingene i møte med statsråd Terje Riis-Johansen i april .	Sámediggeráđđi ovddidii gáibádusaidis mielkeeriid lasiheami hárrái eanadoallošiehtadalla ¬miidda čoahkkimis stáhtaráđiin Terje Riis-Johansen cuoŋománus .
Økte melkekvoter vil styrke eksisterende landbruk i fylket , samtidig som det vil lette arbeidet med å rekruttere unge og kvinner til næringen .	Lasihuvvon mielkeearit nannejit dáláš eanadoalu fylkkas , seammás go álkiduhttet barggu rekrutteret nuoraid ja nissonolbmuid ealáhussii .
I Finnmark er det i dag 185 melkeprodusenter spredt over et område på 48.000 kvadratkilometer , og melkekvoten for Finnmark utgjør omkring 19 millioner liter .	Finnmárkkus leat dál 185 mielkebuvttadeaddji lávdaduvvon 48.000 njealjehaskilomehtera sturrosaš guvlui , ja Finnmárkku mielkeearri lea birrasii 19 miljon lihtera
- Vi vil videreføre vårt samarbeid med Fylkesmannen i Finnmark og bidra til at årets kvoteøkning kommer utviklingsbruk og bruk med kvoter under 100.000 liter til gode .	- Mii áigut joatkit min ovttasbarggu Finnmárkku fylkkamanniin ja váikkuhit dan ahte dán jagáš earrelassáneapmi boahtá ávkin ovdánahttindoaluide ja doaluide maid earri lea vuollel 100.000 lihtera .
Vårt mål er at det skal være mulig å leve på inntektene av melkeproduksjon i fylket , understreker Tretnes .	Min ulbmil lea ahte galgá leat vejolaš eallit mielkebuvttadandietnasiin fylkkas , deattasta Tretnes .
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Mobil	Mobila
PRM . :	PRD . :
Urfolksrettigheter viktig for å nå FNs tusenårsmål	Eamiálbmotvuoigatvuođat leat deaŧalaččat juksamis ONa duhátjahkemihttomeari
Sametingets visepresident Johan Mikkel Sara mener anerkjennelse av urfolks rettigheter er avgjørende for å realisere FNs tusenårsmål .	Sámedikki várrepresideanta Johan Mikkel Sara oaivvilda ahte eamiálbmogiid vuoigatvuođat lea deaŧalaččat go galgá juksat ONa duhátjahkemihttomeari .
- I forbindelse med tusenårsmålet om å redusere fattigdom er det også viktig at tiltak rettet direkte mot urfolksettes i verk .	- Dan duhátjahkemihttomeari oktavuođas ahte unnidit geafivuođa , lea maiddái deaŧalaš álggahit doaibmabijuid eamiálbmogiid várás .
Jeg har utrykt bekymring for at det rammeverk som så langt er laget ikke eksplisitt tar til ordet for dette , sier Sara .	Mun lean fuolastuvvan go dat rámmat mat dán rádjai leat biddjojuvvon , eai čielgasit dovddat dan , dadjá Sara .
I sitt innlegg understreket Sara særlig betydningen av å ferdigstille og vedta FNs erklæring om urfolk .	Sáhkavuorustis deattuhii Sara erenoamážit man deaŧalaš lea gárvvistit ja dohkkehit ONa eamiálbmotjulggaštusa .
Han viste videre til betydningen av arbeidet med den nordiske samekonvensjonen .	Son čujuhii viidáseappot davviriikkalaš sámekonvenšuvnna barggu mávssolašvuhtii .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
Link	Liŋka
FNs permanente forum for urfolkssaker	ONa bistevaš foruma ONa duhátjahkemihttomeari
artikler	Artihkkalat
Johan Mikkel Saras tale	Johan Mikkal Sara ONa sártni
Sametingets plenumsmøte	Sámedikki dievasčoahkkin
Sametingets plenumsmøte holdes i Karasjok tirsdag 29. mai - fredag 2. juni 2006 .	Sámedikki dievasčoahkkin dollojuvvo maŋŋebárgga miessemánu 29. b. - bearjadaga geassemánu 2. b. 2006 Kárášjogas .
Mandag 28. mai er satt av til gruppemøter .	Vuossárga miessemánu 28. b. lea biddjojuvvon joavkočoahkkimiidda .
Saksliste for plenumsmøtet :	Dievasčoahkkima áššelistu :
- 14/06 Konstituering	- 14/06 Vuođđudeapmi
- 15/06 Sametingsrådets beretning	- 15/06 Sámediggeráđi dieđáhus
- 16/06 Spørsmål til Sametingsrådet	- 16/06 Gažaldagat Sámedifggeráđđái
- 17/06 Sametingsrådets internasjonale satsingsområde - fremlegges tirsdag 30. mai med debatt fredag den 2. juni	- 17/06 Sámediggeráđi riikkaidgaskasaš áŋgiruššansuorggit - ovddiduvvo maŋŋebárgga miessemánu 29. b. ja digaštallan bearjadaga geassemánu 2. b. .
- 18/06 Kunngjøring av nye saker	- 18/06 Ođđa áššiid dieđiheapmi
- 19/06 Samisk læringsplakat og prinsipper for opplæring i læreplanverket for Kunnskapsløftet - samisk	- 19/06 Sámi oahppoplakáhtta ja prinsihpat oahpahussii Máhttolokten - sámi oahppoplánabuktosis
- 20/06 Sametingets reviderte budsjett 2006	- 20/06 Sámedikki reviderejuvvon bušeahtta 2006
- 21/06 Kontrollkomiteen - beretning perioden 2005 - april 2006	- 21/06 Bearráigeahččanlávdegoddi- dieđáhus áigodagas 2005 - cuoŋománnu 2006
- 22/06 Kjøreregler for arbeidet i Sametingets fagkomiteer	- 22/06 Sámedikki fágalávdegottiid bargonjuolggadusat
- 23/06 Sametingets retningslinjer for endret bruk av meahcci ( utmark ) i Finnmark fylke	- 23/06 Sámedikki njuolggadusat Finnmárkku fylkka rievdaduvvon meahccegeavaheami várás
- 24/06 Sametingets møteplan 2007	- 24/06 Sámedikki čoahkkinplána 2007
- 25/06 Oppnevning av klageorgan i henhold til retningslinjer for tilskudd til samiske organisasjoner	- 25/06 Váidalusorgána nammadeapmi sámi organisašuvnnaid doarjjanjuolggadusaid vuođul
Saksdokumentene finnes ved å gå på hovedmenyen	Áššebáhpiriid gávnnat go manat váldomenyii
sakspapirer og møtebøker	áššebáhpirat ja čoahkkingirjjit
og klikker på den røde ruten for Sametingets plenum uke 22 .	ja deaddilat Sámedikki dievasčoahkkima rukses ruvttu vahkku 22 .
Mer informasjon	Eanet dieđuid
For mer informasjon om sakene eller møtet , se vedlagte dokumenter eller skriv / ring til Sametinget i Karasjok : tlf : 78 47 40 00	Jus dáhtošit eanet dieđuid áššiid ja čoahkkima birra , geahča mildosiid dahje čále / ringe Sámediggái : tlf : 78 47 40 00
Tilskuddsmidler til samisk kulturminnevern 2007	Sámi kulturmuitosuodjalusa 2007 doarjjaruđat
Samisk kulturminnevern er en egen tilskuddsordning for konkrete tiltak eller prosjekter innen samisk kulturminnevern .	Sámi kulturmuitosuodjalusas lea sierra doarjjaortnet konkrehta doaibmabjuide dahje prošeavttaide mat gusket sámi kultur- muito ¬suodjalussii .
For 2007 er den økonomiske rammen på kr 1 884 000 .	Ekonomalaš rámma 2007s lea 1 884 000 ruvnno .
Søknadsfristen	Ohcanáigemearri
1. februar 2007 . Mål	Guovvamánu 1. b. 2007 .
Målet med tilskuddsordningen er å verne samiske kulturminner og kulturmiljøer på en måte som bidrar til å styrke og videreføre samisk kultur .	Doarjjaortnega mihttomearrin lea suodjalit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid nu ahte sámi kultuvra nannejuvvo ja seailuduvvo .
Tilskuddsordningen er et nødvendig virkemiddel for å ivareta den samiske kulturarven .	Doarjjaortnet lea dárbbašlaš váikkuhangaskaoapmi sámi kulturárbbi suodjaleamis .
Ordningen bidrar til aktivitet og engasjement omkring samiske kulturminner og kulturmiljøer i samiske lokalsamfunn .	Ortnet lea mielde bohciidahttimin ealjárvuođa bargat sámi kulturmuittuiguin sámi báikegottiin .
Satsingsområder i 2007	Áŋgiruššansuorggit 2007s
• Tilrettelegging / formidling og skjøtsel av samiske kulturminner og kulturmiljøer	• Sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid láhčin / gaskkusteapmi ja seailluheapmi
• Restaurering , forvaltning og vern av samiske bygninger	• Sámi visttiid ovddešteapmi , hálddašeapmi ja suodjaleapmi
• Arkeologiske undersøkelser / dateringer	• Arkeologalaš iskkadeamit / áigemeroštallamat
For en rask og forsvarlig saksbehandling er det avgjørende at søknaden inneholder de nødvendige opplysningene .	Lea áibbas vealtameahttun , jos áššemeannudeapmi galgá mannat johtilit ja dohkálaččat ahte ohcamis leat buot dárbbašlaš dieđut .
Derfor skal søknadsskjema for tilskudd til samisk kulturminnevern benyttes .	Danne lea deaŧalaš ahte sámi kulturmuito ¬suodjalusa ohcanskovvi geavahuvvo .
Prosjektbeskrivelse / tilleggsinformasjon kan gjøres på eget vedlegg .	Sierra mildosii sáhttá bidjat prošeaktačilgehusa / lassidieđuid .
Sametinget har fastsatt retningslinjer for tilskudd til samisk kulturminnevern , se nedenfor .	Sámediggi lea mearridan njuolggadusaid sámi kulturmuitosuodjalusa doarjagii , geahča vuolábealde .
Søknaden sendes	Ohcan sáddejuvvo
Sametinget , Kautokeinoveien 50 , 9730 Karasjok	Sámediggi , / Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Nærmere opplysninger fås ved henvendelse til Sametinget , tlf 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid oažžu Sámedikkis , tlf 78 47 40 00 .
Kontaktperson : Linda van der Spa 75 77 56 79 / 95 70 07 83 .	Gulahallanolmmoš : Linda van der Spa 75 77 56 79 / 95 70 07 83 .
Retningslinjer for tilskudd til samisk kulturminnevern	Artihkkalat Sámi kulturmuitosuodjalusa doarjjanjuolggadusat
Skjema : kulturminnevern ( PDF . )	Skovvi : kulturmuitosuodjaleapmi ( PDF . )
/ norsk	/ dárugiella
Skjema : kulturminnevern ( PDF . )	Skovvi : kulturmuitosuodjaleapmi ( PDF . )
/ samisk	/ sámegiella
Skjema : kulturminnevern ( Word ) / norsk	Skovvi : kulturmuitosuodjaleapmi ( Word ) / dárugiella
Skjema : kulturminnevern ( Word ) / samisk	Skovvi : kulturmuitosuodjaleapmi ( Word ) / sámegiella
PRM . :	PRD . :
Krever reduserte avgifter for reindriften	Gáibidit boazodoalu divadiid unniduvvot
Sametingsrådet ønsker å styrke økonomien i reindriftsnæringen gjennom at alle reindriftsutøvere gis kompensasjon for de faktiske skatter og avgifter de betaler i næringssammenheng .	Sámediggeráđđi háliida nannet boazodoalu ekonomiija dainna lágiin ahte buot boazodoallit ožžot buhtadusa duohta vearuid ja divadiid ovddas maid sii mákset ealáhusoktavuođas .
Rådsmedlem Randi A. Skum .	Ráddelahttu Randi A. Skum .
Kenneth Hætta	Kenneth Hætta
- Dette handler om likebehandling mellom primærnæringene .	- Dás lea sáhka vuođđoealáhusaid ovttaláhkai meannudeames .
Vi ber ikke om andre ordninger for reindriften enn de ordninger som gjelder for andre primærnæringer i Norge .	Mii eat bivdde eará ortnegiid boazodollui go daid ortnegiid mat eará vuođđoealáhusain Norggas leat .
Denne skjevheten bør staten rette opp , sier rådsmedlem Randi A. Skum .	Mii háliidit ahte stáhta njulge dán bonjuvuođa , dadjá ráđđelahttu Randi A. Skum .
Økonomisk utvalg for reindriften har beregnet at den årlige merkostnaden i skatter og avgifter for reindriften i forhold til andre primærnæringer er 31,5 millioner kroner .	Boazodoalu ekonomalaš lávdegoddi lea rehkenastán ahte boazodoalus lea eará vuođđo ¬ealáhusaid ektui 31,5 miljon ruvnno eanet vearro- ja divatgolut jahkásaččat .
I perioden 2003-2004 viser rapporten en kostnadsøkning på investeringer i reindriftsnæringen på 14,3 millioner kroner .	Raporta čájeha áigodagas 2003-2004 ahte investerengolut boazodoalus leat lassánan 14,3 miljon ruvnno .
Sametingsrådet ber Regjeringen ordne opp i saken før de kommende reindriftsforhandlingene .	Sámediggeráđđi bivdá Ráđđehusa ráhkkanahttit ja divvut ášši boahttevaš boazodoallošiehtadallamiid oktavuođas .
- Reindriften er avhengig av løpende investeringer i nye og hensiktsmessige maskiner og utstyr , på lik linje med andre primænæringer .	- Boazodoallu ferte maid dađistaga investeret ođđa ja ulbmillaš mašiinnaid ja dávviriid , nugo eará ge vuođđoealáhusat .
Og tallene viser at investeringene i næringen øker .	Ja ealáhusa loguin oidno ahte investeremat ealáhusas lassánit .
Da er det urimelig at reindriftsutøvere skal drive under andre skatte- og avgiftsbetingelser enn tilsvarende virksomheter .	Dalle lea eahpegovttolaš ahte boazodolliin leat earálágan vearro- ja divateavttut go vástesaš doaimmain .
Vi forutsetter at opprydding i denne saken ikke kommer til avkortning på reindriftsavtalens rammer , sier Skum .	Mii eaktudit ahte dát ášši ii njulgejuvvo dainna lágiin ahte boazodoallošiehtadusa rámmat unniduvvojit , dadjá Skum .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Medlem av Sametingsrådet .	Lahttu Sámediggeráđis .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Mobil	Mobil
PRM . :	PRD . :
Kunstneravtale for 2007	Dáiddáršiehtadus 2007
Sametinget og Samisk kunstnerråd har inngått kunstneravtale for 2007 .	Sámediggi ja Sámi Dáiddárráđđi leat soabadan dáiddáršiehtadusa jagi 2007 ovddas .
Man er enige om en økonomisk ramme for bevilgningene over sametingsbudsjett på 4 350 000 kroner .	Ekonomalaš rámma juolludusaide sámediggebušeahta bokte lea šihttojuvvon 4 350 000 ruvdnui .
Dette tilsvarer en økning på 350 000 kroner eller 9 prosent i forhold til kunstneravtale for 2006 .	Dat lea 350 000 ruvnno dahje 9 proseanta lasáhus jagi 2006 dáiddáršiehtadusa ektui .
Duodji John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
- Årets kunstnersavtale innebærer en betydlig økning sammelignet med avtalen fra 2006 .	- Dán jagáš dáiddáršiehtadus lea stuorra lasáhus go buohtastahttá jagi 2006 šiehtadusain .
I avtalen øker vi driftstøtten til kunstnerorganisasjonene og dobler størrelsen på samisk kunstfond .	Šiehtadusas lasihit doaibmadoarjaga dáiddárorganisašuvnnaide ja duppalastet sámi dáiddafoandda sturrodaga .
Med dette styrker Sametinget både samisk kunst og kultur , sier rådsmelden Terje Tretnes .	Dáinna Sámediggi nanne sihke dáidaga ja kultuvrra , lohká ráđđelahttu Terje Tretnes .
Avtalen omfatter driftstøtte til kunstnerorganisasjoner , stipend til samiske kunstnere , innkjøpsordning av billedkunst og dáiddaduodji , og samisk kunstfond .	Šiehtadus fátmmasta dáiddarorganisašuvnnaid doaibmadoarjaga , sámi dáiddárstipeanddaid , govvadáidaga ja dáiddaduoji oastinortnega , ja sámi dáiddafoandda .
Avtalen skal godkjennes av Sametingets plenum september 2006 .	Sámedikki dievasčoahkkin galgá dohkkehit šiehtadusa čakčamánu 2006 .
Avtalen er en oppfølging av Hovedavtalen for Kunstneravtale av 19. august 2004 .	Šiehtadus čuovvola Dáiddaršiehtadusa váldošiehtadusa beaiváduvvon borgemánu 19. beaivvi 2004 .
Samisk Kunstnerråds Forhandlingsutvalg anser Sametingets forhandlere for å ha forholdt seg profesjonelt , og for å ha ført en og dialog gjennom hele forhandlingsprosessen .	Sámi Dáiddárráđi šiehtadallanlávdegoddi oaivvilda ahte Sámedikki šiehtadallit leat leamaš fidnolaččat , ja leat doallan buori ságastallama šiehtadallanproseassas .
- Vi er fornøyd med at Sametinget øker bevilgningene til samiske kunstnerformål .	- Mii leat duhtavaččat go Sámediggi lasiha juolludusa sámi dáiddaulbmiliidda .
Dette viser at Samarbeidsavtalen som vi har underskrevet med Sametinget har positive ringvirkninger , sier leder Mathis Hætta i Samisk Kunstnerråd .	Dat čájeha ahte ovttasbargošiehtadusas maid mii leat vuolláičállán Sámedikkiin leat buorit váikkuhusat , lohká Sámi Dáiddárráđi jođiheaddji Mathis Hætta .
Sametinget inviterer til folkemøte i Røros	Sámediggi bovde albmotčoahkkimii Plassjes
Sametingets tilskuddsstyre avholder sitt møte i Røros den 27.-28. juni .	Sámedikki doarjjastivra doallá čoahkkima Plassjes 27.-28.06 .
I den forbindelse inviteres interesserte til åpent folkemøte om Sametingets arbeid i den sørsamiske regionen .	Dán oktavuođas bovdet berošteddjiid rabas álbmotčoahkkimii Sámedikki barggu birra lullisámi guovllus .
Ann-Mari Thomassen , leder i Sametingets tilskuddsstyre .	Sámedikki doarjjastivrra jođiheaddji , Ann-Mari Thomassen .
Bente Hætta	Bente Hætta
Tid :	Áigi :
Sted :	Báiki :
Bergstaden hotell , Røros	Bergstaden hotell , Plassje
Sametinget vil ha en kort orientering om sine tilskuddsordninger til blant annet språk og kulturarbeid .	Sámediggi áigu maiddái oanehaččat muitalit earet eará giella ja kulturdoarjaortnegiid birra .
LivsIT - informasjon etter din livssituasjon	LivsIT – diehtojuohkin du eallindili mielde
LivsIT er en standardisert måte å få informasjon fra hele den offentlige sektor til å komme sammen i offentlige nettportaler .	LivsIT lea standárda vuohki oažžut dieđuid olles almmolaš suorggis ja oktii boahtit almmolaš neahttauskkádagain .
Informasjonen er knyttet til en bestemt livssituasjon som du som innbygger befinner deg i .	Dieđut leat čadnojuvvon dihto eallindillái dađi mielde makkár dilis don ássin leat .
Tastatur 2 © Scanpix	© Scanpix
Sametingets tjenester vil du finne tilknyttet riktig livssituasjon , men du vil også finne våre tjenester under vår ordinære menystruktur på førstesiden .	Sámedikki bálvalusaid gávnnat don čadnojuvvon rivttes eallindillái , muhto don gávnnat min bálvalusaid maiddái min dábálaš fállostruktuvrras vuosttaš siiddus .
Målet med LivsIT er å gjøre flest mulig offentlige tjenester tilgjengelig for deg på en måte som gjør det mulig å gjøre bruk disse tjenestene .	LivsIT ulbmilin lea buktit nu ollu almmolaš bálvalusaid go vejolaš olámuddui dutnje dakkár vugiin mainna lea vejolaš geavahit dáid bálvalusaid .
Under Sametingets LivsIT-tilbud vil du finne mange andre tjenester fra andre statlige og kommunale aktører .	Sámedikki LivsIT-fálaldagas gávnnat ollu eará stáhtalaš ja gielddalaš oasálaččaid bálvalusaid .
Slik kan våre nettsider være din portal inn til andre offentlige tjenester og informasjon .	Dieinna lágiin sáhttet min neahttasiiddut leat du uskkádahkan eará almmolaš bálvalusaid ja diehtojuohkima ektui .
Du vil fra den ene dagen til den andre dagen kunne endre livssituasjon .	Eallindilit Don sáhtát beaivvis beaivái rievdadit eallindili .
Du kan derfor velge den livssituasjonen som passer best til de tjenester og den informasjon du har behov for .	Danne sáhtát don válljet dan eallindili mii heive buoremusat daid bálvalusaide ja daid dieđuide maid don dárbbašat .
Du vil kjenne igjen denne måten å organisere informasjon på fra flere andre kommunale og statlige virksomheter .	Don dovdát dán vuogi movt organiseret dieđuid ollu eará gielddalaš ja stáhtalaš doaimmain .
Første gang publisert 04.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 04.02.2005
Andre	Eará
Åpning av Blåfjella-Skjækerfjella / Låarte-Skæhkere nasjonalpark og Lierne / Lijre nasjonalpark	Låarte-Skæhkere álbmotmeahci ja Lijre álbmotmeahci rahpan
I dag åpnes to nasjonalparker i Nord-Trøndelag : Blåfjella-Skjækerfjella / Låarte-Skæhkere nasjonalpark og Lierne / Lijre nasjonalpark .	Odne rahppojuvvojit guokte álbmotmeahci Davvi-Trøndelagas : Låarte-Skæhkere álbmotmeahcci ja Lijre álbmotmeahcci .
Sametingets visepresident Johan Mikkel Sara deltar ved åpningen .	Sámedikki várrepresideanta Johan Mikkel Sara oassálastá rahpamis .
Reindriftsamer i området er missfornøyd med planprosessene for nasjonalparkene og nektar å delta på åpningen .	Boazosámit guovllus leat duhtameahttumat dán guovtti álbmotmeahci plánaproseassaide ja eai searvva rahpamii .
Visepresidenten kommer å ta opp problemstillingen i sin tale .	Várrepresideanta namuhan dan sártnesttis .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
artikler	Artihkkalat
Tale - Åpningen av Blåfjella-Skjækerfjella / Låarte - Skæhkere nasjonalpark og Lierne / Lijre nasjonalpark	Sáhkavuorru - Blåfjella-Skjækerfjella / Låarte - Skæhkere álbmotmeahci ja Lierne / Lijre álbmotmeahci rahpan
Tale - Åpningen av Blåfjella-Skjækerfjella / Låarte - Skæhkere nasjonalpark og Lierne / Lijre nasjonalpark	Sáhkavuorru - Blåfjella-Skjækerfjella / Låarte - Skæhkere álbmotmeahci ja Lierne / Lijre álbmotmeahci rahpan
Tale holdt av visepresident Johan Mikkel Sara ved åpningen av Blåfjella-Skjækerfjella / Låarte - Skæhkere nasjonalpark og Lierne / Lijre nasjonalpark , 26. juni . 2006 .	Várrepresideanta Johan Mikkel Sara sáhkavuorru Blåfjella-Skjækerfjella / Låarte - Skæhkere álbmotmeahci ja Lierne / Lijre álbmotmeahci rahpamis , geassemánu 26. b. 2006 .
Kjære Kronprinsesse Mette-Marit , Fylkesmann , statsråd , biskop , ordførere , ( fylkesordfører ) og gjester .	Ráhkis Kruvdnaprinseassa Mette-Marit , Fylkkamánni , stáhtaráđđi , bisma , sátnejođiheaddjit , ( fylkkasátnejođiheaddji ) ja guossit .
Årsaken til at leveområdene til urfolk er attraktive i forhold til områdevern er det særlige avhengighetsforholdet som finnes mellom urfolks kultur og naturen .	Sivvan dasa go eamiálbmotguovllut geasuhit guovllusuodjaleami ektui , lea dat erenoamáš sorjjasvuođaoktavuohta mii gávdno eamiálbmot kultuvrra ja luonddu gaskka .
Naturen er basis for urfolks eksistens og for deres verdensforståelse , tro , sedvaner , tradisjoner og kultur som helhet .	Luondu lea vuođđun eamiálbmot leahkimii ja sin máilmmeáddejupmái , oskui , vieruide , árbevieruide ja kultuvrii ollislaččat .
For både urfolket og naturen er dette en vinn-vinn situasjon .	Sihke eamiálbmogii ja lundui lea dát vuoitit-vuoitit dilli .
Symbiosen består i at bevaring av levesettet og kulturen til urfolk bidrar til bevaring av det biologiske mangfoldet , og omvendt .	Symbiosa čoahkkana das ahte eamiálbmoga eallinvuogi ja kultuvrra suodjaleapmi váikkuha biologalaš šláddjivuođa suodjaleapmái , ja nuppeguvlui .
De samiske interessene i Norge , og spesielt reindriften , har tidligere vært positive til ulike verneregimer og således støttet opprettelse av nasjonalparker .	Sámi beroštumit Norggas , ja erenoamážit boazodoallu , leat ovdal leamaš positiiva iešguđet suodjalannjuolggadusaide ja nu leat dorjon álbmotmehciid ásaheami .
Det har sin bakgrunn i at reindriften ikke har hatt tilgang til så mange andre former for vern av sine områder .	Duogážin dasa lea dat go boazodoalus ii leat leamaš vejolašvuohta geavahit nu ollu vugiid movt suodjalit guovlluideaset .
Ulike naturvernregimer har således framstått som tiltak som var i reindriftens interesse for å beskytte eget beite- og driftsareal fra ytre press .	Iešguđet luonddusuodjalannjuolggadusat leat ge adnojuvvon dakkár doaibmabidjun ahte gozihit boazodoalu beroštumiid olgguldas bahkkemiid vuostá ja suodjalit guohtoneatnamiid .
Vi må imidlertid konstatere at denne uforbeholdne oppslutning ikke lenger er til stede .	Dattetge fertet mii konstateret ahte dát eai šat dohkkehuvvo eahpádusaid haga .
Dette skyldes blant annet at arronderingen i for stor grad er blitt tilpasset krav fra konkurrerende interesser og , ikke minst , at det er åpnet for en kommersialisering av verneområdet som vil øke presset på allerede utsatte arealer .	Dát boahtá earret eará das go dilli lea menddo guhkás heivehuvvon gilvaleaddji beroštumiid gáibádusaide , ja erenoamážit go suodjalanguovllut leat rahppojuvvon gávppálaš áigmušaide mii sáhttá čuohcat eanet daid guovlluide gosa juo lea bahkkejuvvon .
Sametinget er kjent med at nasjonalparkene som offisielt åpnes i dag , som en forsøksordning er underlagt såkalt lokal forvaltning og forvaltes av nasjonalparkråd hvor også reindriften er tilbudt sete , og at denne forvaltningsordningen skal underkastes evaluering når forsøksperioden utløper i 2008 .	Sámediggi diehtá ahte álbmotmehciin mat dál almmolaččat rahppojuvvojit geahččalanortnegin , lea nu gohčoduvvon báikkálaš hálddašeapmi ja daid hálddašit álbmotmeahcceráđđi masa maid boazodoallu lea ožžon fálaldaga searvat , ja dát hálddašanortnet galgá evaluerejuvvot dalle go geahččalanáigodat lea dievvan 2008:s .
Sametinget imøteser muligheten til å få delta i denne evalueringen , og vi benytter anledningen til å minne om beslutningen under konvensjonen om biologisk mangfold som sier at innen 2010 skal etablering , forvaltning og overvåking av områdevern gjøres med fullverdig urfolksdeltakelse som respekterer deres rettigheter .	Sámediggi vuordá beassat searvat dán evaluremii ja mii geavahit vejolašvuođa muittuhit mearrádusa birra mii lea dahkkojuvvon biologalaš šláddjivuođa konvenšuvnna oktavuođas mas daddjo ahte ovdal jagi 2010 galgá guovllusuodjaleami ásaheapmi , hálddašeapmi ja bearráigeahččan čađahuvvot nu ahte eamiálbmogat ollislaččat sáhttet searvat ja ahte sin vuoigatvuođat árvvus adnojuvvojit .
Endringene er kort oppsummert at man for det første har anlagt et økosystemperspektiv hvor bærekraftig bruk og vern ses i sammenheng , blant annet både for at områdevernet skal være effektivt , men også for å imøtekomme urfolks legitime rettighetskrav .	Rievdadusat leat oanehaččat nu ahte vuosttaš gearddi lea dakkár ekovuogádatperspektiiva mas nana ceavzilis geavaheapmi ja suodjaleapmi gehččojuvvo fárrolagaid , earret eará vai guovllusuodjaleapmi lea beaktil , muhto maiddái vai eamiálbmogiid legitiima vuoigatvuođagáibádusat vuhtii váldojuvvojit .
Her inkluderes rettferdighetsbetraktninger og menneskerettigheter til verneområder .	Dása gullet vuoigatvuođabealit ja olmmošvuoigatvuođat suodjalanguovlluid ektui .
Denne internasjonale utviklingen har dessverre ennå ikke nådd Norge i særlig grad .	Šállošahtti lea go dát riikkaidgaskasaš ovdánahttin ii leat joavdan Norgii nu ollu .
Sametinget har påpekt overfor vernemyndighetene , gjentatte ganger , at dagens vern legger for lite vekt på samspillet mellom natur og kultur , og vern gjennom bruk .	Sámediggi lea čujuhan suodjalaneiseválddiide , ollu gerddiid ahte dáláš suodjaleamis deattuhuvvo menddo unnán oktavuohta luonddu ja kultuvrra gaskka , ja suodjaleapmi geavaheami bokte .
Vern etter naturvernloven blir i dag for ensidig tilpasset det som faller inn under begrepet " klassisk naturvern " , etter vårt syn blir det for snevert og statisk .	Suodjaleapmi luonddusuodjalanlága mielde lea dál ovttabealádit heivehuvvon dasa maid doaba » klassisk naturvern ” siskkilda , min oainnu mielde lea dát menddo gárži ja statistalaš .
Vi forventer nå at vi oppnår enighet med Miljøverndepartementet om vårt forslag til retningslinjer for vernplanarbeid i samiske områder .	Mii vuordit dál ahte mii šaddat ovttaoaivilii Birasgáhttendepartemeanttain min evttohusa hárrái go guoská suodjalanplánabarggu njuolggadusaide sámi guovlluin .
Vårt krav om en betydelig samisk deltakelse ved opprettelse og forvaltning av vernede områder står fortsatt ved lag .	Mis lea ain gáibádus ahte sámit galget mealgat eanet beassat searvat suodjalanguovlluid ásahan- ja hálddašanbargui .
Enhver kommersiell interesse som kan utvikles på grunnlag av verneregimet er derfor eksklusivt forbeholdt de som påføres mulige tap eller ulemper .	Juohke áidna gávppálaš áigumuš mii sáhttá ovddiduvvot suodjalanjuolggadusaid vuođul , guoská danne erenoamážit sidjiide geaidda vahágat sáhttet čuohcat .
Et av det største utfordringene for urfolkene i mange av verdens nasjonalparker er for øvrig problemene som økt turisme fører med seg .	Okta dain stuorámus hástalusain mat eamiálbmogiin leat ollu máilmmi álbmotmehciin , leat muđui dat váttisvuođat maid lassánan turisma mielddisbuktá .
I denne sammenhengen føler jeg det er riktig å nevne at reindriftsamene innenfor Låarte - Skæhkere nasjonalpark besværer overfor Sametinget at verneregimet legger for store begrensninger på reindriftsamenes næringsinteresser , samtidig som det kan legges opp til en kommersialisering av verneområdet som betyr ytterligere press på reindriftens arealer .	Dán oktavuođas lea mus dat dovdu ahte lea riekta namahit dan maid boazosámit Låarte – Skæhkere álbmotmeahcis leat váidalan Sámediggái ahte suodjalanstivrrat ráddjejit menddo sakka boazosámiid ealáhusberoštumiid , seammás go suodjalanguovllut sáhttet geavahuvvot gávppalaš áigumušain mii čuohcá vel ain eanet boazodoalu eatnamiidda .
For oss oppleves dette som et paradoks .	Midjiide dát lea paradoksa .
Sametinget ønsker å bidra til at de vedtatte verneregimene får en utforming som ivaretar urfolksperspektivet , samtidig som at områdets verneverdige karakter ivaretas for framtidige generasjoner .	Sámediggi háliida váikkuhit dan ahte mearriduvvon suodjalannjuolggadusat hábmejuvvojit nu ahte dain gozihuvvo eamiálbmotperspektiiva , seammás go guovllu gáhttenárvosaš bealli suodjaluvvo boahttevaš sohkabuolvvaid váste .
Med disse ord , ønsker jeg oss alle lykke til med vernet .	Dáiguin sániiguin sávan mun midjiide buohkaide lihku suodjalemiin .
PRM . :	PRD . :
Historisk FN-erklæring om urfolks rettigheter	Historjjálaš ON-julggaštus eamiálbmot vuoigatvuođain
Sametingsrådet er svært tilfreds med at FNs generalforsamling nå , etter 22 års diplomati , skal behandle utkastet til FNs erklæring om urfolks rettigheter .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go ON váldočoahkkin dál , maŋŋá 22 jagi diplomatiija , meannuda ON eamiálbmot vuoigatvuođa julggaštusárvalusa .
- Jeg vil understreke at det er urfolk som har større grunn til å være tilfreds enn samene , fordi deres situasjon er så mye verre enn vår egen .	- Mun deattuhan ahte eamiálbmogiin lea stuorát ágga lea duhtavaš go sámiin , danne go sin dilli lea nu ollu vearrát go min dilli .
Når FNs generalforsamling vedtar erklæringen , vil den danne et internasjonal rammeverk for bedre samarbeid og respekt mellom nasjonalstatene og urfolkene i verden , mener sametingspresident Aili Keskitalo .	Go ON váldočoahkkin mearrida julggaštusa , de bidjá dat riikkaidgaskasaččat buoret rámma ovttasbarggu ja árvvus atnima hárrái našonala stáhtaid ja eamiálbmogiid gaskka máilmmis , oaivvilda Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
Den norske regjeringen har i samarbeid med Sametinget og Samerådet siden 1994 arbeidet aktivt overfor FNs råd for menneskerettigheter ( tidligere kommisjonen ) med utkastet til FNs erklæring om urfolks rettigheter .	Norgga ráđđehus lea ovttasráđiid Sámedikkiin ja Sámiráđiin 1994 rájes bargan aktiivvalaččat ON olmmošvuoigatvuođa ráđi ( ovdal komišuvdna ) ektui go guoská ON eamiálbmot vuoigatvuođaid julggaštusárvalussii .
FNs råd for menneskerettigheter vedtok i februar i år det endelige utkastet , som i dag ble vedtatt oversendt FNs generalforsamling for endelig behandling .	ON olmmošvuoigatvuođa ráđđi mearridii guovvamánus dán jagi loahpalaš evttohusa , mii otne lea mearriduvvon sáddejuvvot ON váldočoahkkimii loahpalaš mearrádussii .
Det er ventet at generalforsamlingen vedtar erklæringen innen utgangen av 2006 .	Váldočoahkkin mearrideaš julggaštusa ovdal jagi 2006 loahpa .
- Det er prinsippene om urfolks rett til selvbestemmelse som har vært blant de vanskeligste tema .	- Váddáseamos fáttáid gaskkas leat leamaš eamiálbmogiid iešmearridanprinsihpat .
Men vi har fått helhjertet og kompetent hjelp fra Regjeringen ved Utenriksdepartementet og den permanente norske delegasjonen til FN .	Muhto mii leat ožžon ollislaš ja áššedovdi veahki Ráđđehusas Olgoriikkadepartemeantta bokte ja ON bissovaš Norgga degašuvnna bokte .
Det har vært mange interesser involvert og oppfatningene omkring urfolks rettigheter har vært til dels svært ulike .	Ollu beroštumit leat leamaš mielde ja oainnut eamiálbmot vuoigatvuođaide leat leamaš oalle muddui iešguđet láganat .
Men nettopp derfor er også det gode resultatet så gledelig , sier Keskitalo .	Muhto juste dan geažil illudahttá ge maiddái dat buorre boađus , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
FNs urfolkserklæring - utkast	ON-julggaštus eamiálbmot vuoigatvuođain
Sametingspresident Aili Keskitalos tale ved seremoni for Finnmarkseiendommen	Sámedikki presideantta Aili Keskitalo sáhkavuorru seremoniijas Finnmárkoopmodaga oktavuođas
Vedtaket om finnmarksloven i Odelstinget den 24. mai i fjor markerte en konkretisering av en lang samisk rettighetskamp , og denne seremonien er derfor en milepæl .	Mearrádus Finnmárkolága hárrái Odeldikkis diibmá miessemánu 24. b. bijai konkerehta sisdoalu guhkes sámi riektegižžui , ja dát seremoniija lea danne deaŧalaš .
Deres Kongelige Høyhet Kronprins Haakon , Fylkesmann , Stortingsrepresentanter , statsråder , ordførere , fylkesordfører .	Gonagaslaš majestehta Kruvdnaprinsa Haakon , Fylkkamánni , Stuorradikki áirasat , stáhtaráđit , sátnejođiheddjit , fylkkasátnejođiheaddji .
Kjære alle sammen .	Buorit olbmot .
Vedtaket om finnmarksloven i Odelstinget den 24. mai i fjor markerte en konkretisering av en lang samisk rettighetskamp .	Mearrádus Finnmárkolága hárrái Odeldikkis diibmá miessemánu 24. b. bijai konkerehta sisdoalu guhkes sámi riektegižžui .
Vedtaket innebærer et tidsskille når det gjelder prinsippene forvaltningen av land og vann i Finnmark skal bygge på , og denne seremonien er derfor en milepæl .	Mearrádus lea nuppástuhttán dan prinsihpa masa eana- ja čáhcehálddašeapmi galgá vuođđu , ¬duvvot dát seremoniija lea danne deaŧalaš .
Loven bygger på en erkjennelse av behovet for forsoning mellom staten og samefolket for tidligere urett , og en erkjennelse avbehovet for å sikre at vår mangfoldige kultur og levesett skal bestå også i fremtiden .	Láhka vuođđu ¬duvvo dasa ahte lea dárbu soabahit stáhta ja sámiid gaskka ovddeš eahperievtti dihte , ja julggašta dan ahte lea dárbu sihkkarastit min rikkis kultuvrra ja eallinvuogi maiddái boahtteáiggis .
Finnmarksloven er en felles løsning på de utfordringene vi har sammen .	Finnmárkoláhka lea oktasaš čoavddus daid hástalusaide mat mis leat ovttas .
For Sametinget er det viktig å understreke de forutsetningene som lå til grunn for at vi kunne godta Finnmarksloven .	Sámediggái lea deaŧalaš deattuhit daid eavttuid mat ledje vuođđun dasa ahte mii sáhtiimet dohkkehit Finnmárkolága .
Jeg vil trekke fram noe av det som gjenstår :	Mun válddán dás ovdan soames ášši maiguin fertet bargat :
- det må fremmes et lovforslag som anerkjenner samiske rettigheter til fiskeressursene .	- Ferte ovddiduvvot láhkaevttohus mas sámiid guollebivdovuoigatvuođat dohkkehuvvojit
- østsamenes rettigheter må sikres .	- nuortasámiid vuoigatvuođat fertejit sihkkarastojuvvojit
- vi trenger en helhetlig gjennomgang av andre lover , slik at disse er i samsvar med folkeretten og finnmarksloven .	- Mii fertet ollislaččat geahčadit eará lágaid vai dat dávistivčče álbmotriektái ja Finnmárkoláhkii
Statens eiendomsrett til grunnen i Finnmark har alltid vært bestridt .	Stáhta eanaoamastanriekti Finnmárkkus lea álohii leamaš nággovuloš ášši .
Det er identifiseringen i henhold til finnmarksloven § 5 som vil avklare hvem som er rettighetshavere til denne grunnen .	Identifiseren Finnmárkolága § 5 mielde dat šaddá čilget geas leat vuoigatvuođat eatnamiidda .
Det skal opprettes en kommisjon som skal utrede bruks- og eierrettigheter til den grunnen som Finnmarkseiendommen i dag overtar .	Galgá ásahuvvot komišuvdna mii galgá čielggadit daid eatnamiid geavahan- ja eaiggátvuoigatvuođaid maid Finnmárkkuopmodat dál váldá badjelasas .
Sametinget forventer at kommisjonen kommer på plass ved årsskiftet , og vi ser med forhåpning frem til kommisjonens arbeid .	Sámediggi vuordá ahte komišuvdna lea sajis jahkemolsumis , ja mis leat vuordámušat komišuvnna bargui .
Når disse forutsetningene er oppfylt vil vi være kommet enda et skritt videre i det arbeidet som allerede har vært ført i generasjoner .	Go dát eavttut leatollašuhttojuvvon , de leat fas ovtta lávkki ovdánan dan barggus maid juo ollu sohkabuolvvat leat bargan .
Jeg var et barn under Alta-Kautokeino-konflikten , og rettighetskampen på 70- og 80 tallet er brent inn i minnet mitt for alltid .	Mun ledjen mánná Álttá-Guovdageainnu-gičču áigge , ja vuoigatvuođagižžu 70- ja 80-loguin lea báhcán agibeaivái mu muitui .
Jeg ser fortsatt for meg tv-opptakene av de sultestreikende i lavvoen utenfor Stortinget .	Mun sáhttán ain jurdagiin dego oaidnit TVs nealgudeddjiid lávus olggobealde Stuorra ¬dikki .
Jeg husker datidens kloke samiske ledere , jeg husker samekvinnene på statsministerens kontor .	Mun muittán dan áigge viissis sámi jođiheddjiid , mun muittán sámenissoniid stáhtaministara kantuvrras .
Mange har betalt en høy pris for å delta i rettighetskampen .	Ollugat leat gártan divrasit máksit dan ovddas go leat searvan vuoigatvuođagižžui .
Mine tanker går i dag til alle de som har strevet for at vi skal kunne oppleve denne dagen .	Mu jurdagat mannet buohkaid sin lusa geat leat rahčan dan ala ahte mii galgat beassat vásihit dán beaivvi .
Tankene går også til de av rettighetsforkjemperne som har gått bort i årenes løp , dem skal vi minnes med den dypeste respekt .	Jurdagat mannet maiddái sin lusa geat ovdalis áiggiid leat rahčan vuoigatvuođaid ovddas muhto eai leat šat min gaskkas dáppe , sin mii fertet muitit ja čiekŋalit sin gudnejahttit .
Alt dette er nå en del av samisk , norsk og internasjonal historie .	Buot dát dál lea oassi sámi , Norgga ja riikkaidgaskasaš historjjás .
Men først og fremst er det en del av de felles minnene som vi som bor i Finnmark deler .	Muhto vuosttažettiin lea dát okta oassi min oktasaš muittuin geat ássat Finnmárkkus .
Dagen i dag er også et resultat av samarbeidet Sametinget hadde med Stortinget om Finnmarksloven i fjor vår .	Otnáš beaivi lea maid boađus Sámedikki ja Stuorradikki ovttasbarggus diimmá giđa Finnmárkolága ektui .
Sametingets gjennomførte konsultasjoner med Stortingets Justiskomitè og jeg vil spesielt berømme innsatsen til både daværende Sametingspresident Sven-Roald Nystø , og daværende leder av justiskomiteen Trond Helleland .	Sámediggi čađahii ráđđádallamiid Stuorradikki Justiisalávdegottiin ja áiggun erenoamážit rámidit Sámedikki dalá presideantta Sven-Roald Nystø , ja justiisalávdegotti dalá jođiheaddji Trond Helleland áŋgiruššamiid .
Disse sammen med nåværende justisminister Knut Storberget og andre i komiteen , på Stortinget og på Sametinget , gjorde en forbilledlig jobb for å få loven i havn .	Dát ovttas dálá justiisaministtariin Knut Storberget ja earáiguin lávdegottis Stuorradikkis ja Sámedikkis barge erenoamáš buori barggu oažžun dihte áigái lága .
Det er en glede å se så mange av dere tilstede her i dag .	Lea hui somá oaidnit go ollugat dis lehpet dáppe otne .
Jeg ønsker oss alle i og utenfor Finnmark til lykke med finmarksloven .	Mun sávan midjiide buohkaide Finnmárkkus ja olggobealde Finnmárkku lihku Finnmárkolágain .
Takk for oppmerksomheten .	Giitu beroštumis .
PRM . :	PRD . :
5 millioner til nærings- og kulturprosjekter	5 miljon ruvnno ealáhus- ja kulturprošeavttaide
Ann-Mari Thomassen , leder av Sametingets tilskuddsstyre .	Sámedikki doarjjastivra jođiheaddji , Ann-Mari Thomassen .
Kenneth Hætta	Kenneth Hætta
2,6 millioner er gitt i tilskudd til utgivelse av skjønnlitteratur , mens 1,5 millioner kroner gikk til ulike næringsprosjekter .	2,6 miljon ruvnno lea addon čáppagirjjálašvuođa almmuheapmái , ja 1,5 miljon ruvnno lea addojuvvon iešguđet ealáhusprošeavttaide .
Det ble til sammen gitt støtte til 17 bokprosjekter , herunder 2 lydbøker .	Oktiibuot lea addojuvvon doarjja 17 girjeprošektii , main 2 leat jietnagirjji .
Av de 17 prosjektene var 11 bokprosjekter for barn og unge .	Dán 17 prošeavtta gaskkas ledje 11 mánáid- ja nuoraid girjeprošeavtta .
1,2 millioner ble tildelt til CD-utgivelser .	1,2 miljon ruvnno juolluduvvui CD-almmuhemiide .
Til sammen 10 CD-prosjekter fikk støtte ; av disse ble det gitt støtte til en ung artist , og til en CD med tradisjonell joik .	Oktiibuot ožžo 10 CD-prošeavtta doarjaga ; dás okta addojuvvui doarjjan nuorra artistii , ja árbevirolaš juoigan CD:ii .
Skiippagurrafestivalen ble tildelt 100.000 kroner for 2006 .	Skiippagurrafestiválii juolluduvvui 100.000 ruvnno jagi 2006 .
Det ble tildelt 1 466 000 kroner til ulike nærings- og kulturprosjekter .	1 466 000 ruvnno juolluduvvui iešguđet ealáhus- ja kulturprošeavttaide .
Blant annet ble Duoddára Ráfe tildelt kr 117 000 til refinansiering av pitesamisk senter .	Earret eará oaččui Duoddára Ráfe 117 000 ruvnno bihtánsámi guovddáža ođđasis ruhtadeami oktavuođas .
For øvrig ble jordbrukstiltak i Troms tildelt 400 000 kroner og fiskeritiltak med 370 000 kroner .	Dasto juolluduvvui eanadoallodoaibmabijuide Romssas 400 000 ruvnno ja guolástus ¬doaibmabijuide 370 000 ruvnno .
De øvrige tiltakene knytter seg til næringsetableringer og tiltak som har som mål å synliggjøre samisk kultur i en generell sammenheng .	Eará juolludeamit manne ealáhusásahemiide ja doaibmabijuide maid mihttomearrin lea oainnusin dahkat sámi kultuvrra oppalaččat .
PRM . :	PRD . :
Sjøsamiske rettigheter skal sikres	Mearrasámi vuoigatvuođat galget sihkkarastojuvvot
Sametingspresident Aili Keskitalo er svært tilfreds med at de samiske rettighetene til havet utenfor Finnmark nå skal sikres for ettertiden .	Sámediggepresideanta Aili Keskitalo lea hui duhtavaš go sámi vuoigatvuođat mearas olggobealde Finnmárkku dál galget sihkkarastojuvvot boahtteáigái .
Keskitalo understreker at det ikke er snakk om å etablere nye rettigheter , men en anerkjennelse av rettigheter samene allerede har og aldri har gitt avkall på .	Keskitalo deattuha ahte ii leat sáhka ođđa vuoigatvuođaid ásaheami birra , muhto lea sáhka dohkkehit daid vuoigatvuođaid mat sápmelaččain dál leat ja maid sii eai leat goassege luohpan .
- Havet utenfor Finnmark har vært avgjørende for sjøsamisk kultur og næringsliv gjennom alle år .	- Mearra olggobealde Finnmárkku lea álo leamaš hui dehálaš sámi kultuvrii ja ealáhussii mearragáttiin .
Regjeringen kunngjorde sist fredag utvalget som skal utrede samers og andres rettigheter til ressursene i havet utenfor Finnmark .	Ráđđehus almmuhii mannán bearjadaga lávdegotti mii galgá čielggadit sápmelaččaid ja earáid vuoigatvuođaid meara riggodagaide olggobealde Finnmárkku .
Utvalget ledes av tidligere høyesterettsjustitiarius Carsten Smith , og utredningen skal være avsluttet innen utgangen av 2007 .	Ovdalaš alimusrievttijustitiárius Carsten Smith galgá jođihit lávdegotti , ja čielggadeapmi galgá gárvvistuvvon ovdal go jahki 2007 nohká .
Sametingsrådet er tilfreds med utvalgets sammensetning , og med at utredningen foretas av et uavhengig ekspertorgan .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš lávdegotti čoahkádusain , ja go čielggadeami galget iešráđđejeaddji áššedovdit čađahit .
- Vi forutsetter , slik vi gjorde med Finnmarksloven , at utvalget legger folkeretten til grunn .	- Mii eaktudit , nu go dagaimet Finnmárkolága oktavuođas , ahte lávdegoddi atná álbmotrievtti vuođđun .
Det betyr at de konklusjoner og tiltak som utvalget kommer fram til , må ligge udiskutabelt innenfor folkerettens rammer for urfolks rettigheter .	Dat mearkkaša ahte konklušuvnnat ja doaimmat maid lávdegoddi gávnnaha , fertejit vealttakeahttá leat eamiálbmotvuoigatvuođaid álbmotrievtti rámmaid siskkobealde .
Samtidig er det viktig å understreke at vi ikke ønsker en forvaltning basert på etnisitet , men en område- og bosettingsbasert forvaltning , sier Keskitalo .	Seammás lea dehálaš deattuhit ahte mii eat háliit hálddašeami etnisitehta vuođul , muhto hálddašeami mii lea vuođđuduvvon guovlluide ja ássamii , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
Mandatet	Mandata
Arkitektonisk uttrykk	Arkitektonalaš bealli
De enorme viddene uten de romdannende formasjoner var utgangspunktet for å bruke innhegningen som tema .	Dat stuorra duoddarat eatnamiid ráddjema haga ledje vuolggasadjin geavahit eatnama fáddán .
Huden eller veggen begrenser og beskytter alle funksjoner i bygningen , veggene hegner om og samler menneskene .	Skoađas dahje seaidni ráddje ja suodjala buot doaimmaid visttis , seainnit birastahttet ja čohkkejit olbmuid .
Sametinget © Jaro Hollan	© Jaro Hollan
Sametinget - vandrehallen © Jaro Hollan	© Jaro Hollan © Jaro Hollan
Sametinget - sametingsalen 2 © Jaro Hollan	© Jaro Hollan
Sametinget - konferanserom © Jaro Hollan	© Jaro Hollan
Sametinget - kantinen © Jaro Hollan	© Jaro Hollan
Mens lufta dirrer av kulde i det iskalde lyset skal menneskene oppleve varme og beskyttelse innendørs .	Go áibmu lea galmmas dan jiekŋagalbma čuovggas , de galget olbmot dovdat lieggasa ja suoji vistti siste .
Hele huset skal gi signaler om et interiør krystallklart avgrenset fra den robuste naturen , fra kulda , fra snøen .	Olles visti galgá addit signálaid sisgovas mii čielgasit lea ráddjejuvvon dan gievrras luonddus , buollašis , muohttagis .
Den matematiske geometrien er entydig og gir bygningen en fortjent verdighet og monumentalitet .	Matemáhtalaš geometriija lea ovttačilggolaš ja addá vistái dan árvvu ja goargaivuođa maid dat ánssáša .
Den skråstilte ytterveggen , innhegningen , reiser seg direkte fra lyngen , den luftige spaltekledningen gir assosiasjoner til huden , eller duken som trekkes rundt .	Dat álu olgoseaidni , biras , loktana njuolga dakŋasiin , ja dat rabas seaidneskoađas buktá assosiašuvnnaid olbmo náhkkái , dahje liidnái mii biddjojuvvo birra .
Det klare sjiktet mellom ute og inne er forsøkt forsterket ved at man går inn i bygningen direkte , overgangen mellom ute og inne er like entydig som i lavvoen .	Čielga gearddádat olgo- ja sisseinniid gaskka lea geahččaluvvon nanosmahttot dainna ahte vistái galgá mannat njuolga , ja olgo- ja sisgova gaskasaš erohus lea seamma ovttačilggolaš go lávus .
Vel innenfor åpner interiøret seg , og man fornemmer rommet like klart og entydig som man oppfatter rommet inne i lavvoen .	Siskkabealde rahpasa sisgovva , ja latnja orru seamma čielggas ja ovttačilggolaš go lávus .
Plenumssalen , biblioteket , vandrehallen , møterommene eksponeres , selv deler av eksteriøret inne i atriet oppfattes som en del av interiøret .	Dievasčoahkkinlatnja , bibliotehka , guhkes feaskkir , čoahkkinlanjat bohtet oidnosii , maiddái oasit olgogovas ráddjejuvvon olgoareálas orrot dego leat sisgova oassin .
Vandrehallen	Guhkes feaskárin
Vandrehallen knytter de ulike funksjoner sammen , samtidig som vandrehallen er husets viktigste rom .	Guhkes feaskárin čadnojuvvojit sierralágan doaimmat oktii , seammás go dat lea vistti deataleamos latnja .
Herfra ser man alle andre funksjoner , alle andre mennesker og har kontakt med naturen .	Das oaidná buot eará doaimmaid , buot eará olbmuid ja lea oktavuohta lundui .
Sametinget har for tiden plenumsmøter fire uker i året , under disse ukene kommer representanter fra alle regioner sammen og bærer hver sine karakteristiske fargerike kofter .	Sámedikkis lávejit leat dievasčoahkkimat njeljii jagis , dalle čoahkkanit buot guovlluid áirasat ja sis leat sierramállet ivdnás gávttit .
Den sirkulære vandrehallen og de åpne interiørene er som en åpen scene , alle ser hverandre og de - i dobbel forstand - fargerike menneskene forandrer huset til en fargerik og pulserende scene i kontrast til de store viddene på utsiden .	Jorbamállet feaskkir ja rabas sisgovat leat dego rabas lávdi , buohkat oidnet guđet guimmiideaset ja sii - duppalin oidnet - movt ivdnás olbmot rievdadit vistti ivdnás ja ealli lávdin , maid kontrastan leat viiddis duoddarat olggobealde .
Utsmykning	Dáidda
Plenumssalen er eksponert som et eget volum knyttet sammen med hovedhuset via en innelukket bro .	Dát leat ráfálaš govat beahcepanelas , mat rievddadit beaiwáža mielde , ja čuvget máŋggaláhkái seinne vuostá .
Sametingets hellige rom , plenumssalen , framtrer som det genuine rommet det bør være , avsondret fra all annen støy - også visuell .	Dás oažžut bagadussániid , mat leat deaŧalaččat sámi kultuvrras , ovdal go joavdat dievasčoahkkinlatnjii , ja main čielgasit boahtá ovdan oaivil .
Små leselamper ved hvert representantbord definerer de intime , små rommene i dette voluminøse rommet .	Sámedikki bassi latnja , dievasčoahkkinlantja mii lea nugo dat galgá ge leat , ráddjejuvvon eret riejas - maiddái visuálalaš .
Selve bygningskroppen er en skjev kjegle som er ytterligere abstrahert ved et dypt kutt som danner foaje og flater for lysinnslipp .	Smávva lohkančuovggat juohke áirasa beavddis čájehit lagašvuođa dan stuorra lanjas . Ieš latnja lea vuolil jorbbas ja bajil čohkat , ja lea čiekŋalit nájastuvvon .
Bildet gir klare assosiasjoner til den samiske kultur , og selv om det er mektig , er det ikke overdramatisk i rommet , men gir tvert imot rommet retning og en ytterligere magisk dimensjon .	Govva assosiere čielgasit sámi kultuvrii , ja vaikko dat lea ge stuoris , de dat ii leat menddo dramáhtalaš dan lanjas , muhto baicce čájeha geainnu lanjas ja buktá ain stuorát magihkalaš dimenšuvnna .
Biblioteket	Bibliotehka
Biblioteket terrasseres og knytter seg til uterommet via store glassåpninger mot syd , på galleriet over finnes en masse bokhyller fylt med bøker .	Bibliotehkas lea oktavuohta olgolatnjii stuorra glássaráiggiid čađa máttás guvlui , bajábealde galleriijas leat dievva girjehildut main leat ollu girjjit .
Når man entrer bygningen åpner dette veldige rommet seg , bøkene fyller rommet , mens plenumssalen sees gjennom en stor glassåpning .	Go boahtit sisa vistái , de oaidnit dán hirbmat stuorra lanja , girjjit dievva , ja dievasčoahkkinlatnja oidno fas stuorra glássaráiggiid čađa .
Leseplasser langs vinduene inviterer til studier som i åpne munkeceller .	Lohkansajit miehtá seinniid giktalit lohkkiid boahtit .
Øyet får hvile på den rolige naturen , mer lukkede munkeceller for studier er lokalisert i jevn rytme på galleriet .	Čalmmit besset vuoiŋŋastit dan ráfálaš luonddus , ja lohkansajit leat biddjojuvvon rytmálaččat galleriijas .
Faste innredninger i plenumssal har interiørarkitekt utført i samarbeid med arkitekt , mens bruker selv har engasjert en interiørarkitekt til all løs innredning samt faste montere .	Giddes latnjagálvvuid dievasčoahkkinlanjas lea čiŋahanarkiteakta ovttasráđiid arkiteavttain plánen , ja geavaheaddji lea ieš fas oastán čiŋahanarkiteakta bálvalusaid buot buođu latnjagálvvuid ja giddes čájáhusskáhpaid várás .
Første gang publisert 07.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 07.02.2005
artikler	Artihkkalat
Utførelse og materialbruk	Arkitektonalaš bargu
Nye samiske læreplaner for skoleåret 2006/2007	Ođđa sámi oahppoplánat skuvlajahkái 2006/2007
I det nye skoleåret tas nye læreplaner i bruk .	Ođđa skuvlajagi váldojuvvojit atnui ođđa oahppaplánat .
De nye læreplanene er en del av Kunnskapsløftet – Samisk , som er en ny reform og erstatter L97S .	Ođđa oahppoplánat lea oassi Máhtto ¬loktemis – sámegiella , mii lea ođđa ođastus ja boahtá O97S sadjái .
Reformen innføres gradvis og høsten 2006 tas læreplaner på grunnskolens 1.-9. trinn og i videregående trinn 1 i bruk .	Ođastus váldojuvvo atnui dađistaga ja čakčat 2006 váldojuvvojit atnui oahppoplánat vuođđoskuvlla 1. – 9. luohkáide ja joatkkaceahkkái .
Det var den 29. juni 2006 at Kunnskapsdepartementet fastsatte nye læreplaner for Kunnskapsløftet – Samisk , der Sametinget har hatt et særskilt ansvar for utarbeidelsen .	Máhttodepartemeanta mearridii geassemánu 29. b. 2006 ođđa oahppoplánaid Máhttoloktemii – Sámegiella , maid ráhkadeames lea Sámedikkis leamaš erenoamáš ovddasvástádus .
Følgende nye læreplaner er fastsatt :	Čuovvovaš ođđa oahppoplánat leat mearriduvvon :
- Læreplaner for gjennomgående fag i grunnskolen og videregående opplæring : Naturfag og norsk for elever med samisk som førstespråk .	- Oahppoplánat dábálaš fágaide vuođđo- ja joatkkaskuvllas : Luonddufága ja dárogiella ohppiide geain sámegiella lea vuosttaš giella .
- Læreplaner for grunnskolen : Kristendoms- , religions – og livssynskunnskap , samfunnsfag , duodji , musikk og mat og helse .	- Oahppoplánat vuođđoskuvlii : Risttalašvuođamáhttu- , osku- ja eallinoainnumáhttu , servodatfága , duodji ja biebmu ja dearvvašvuohta .
- Tidligere i år fastsatte Sametingsrådet nye læreplaner for opplæring i samisk som førstespråk og samisk som andrespråk .	- Árat dán jagi mearridii Sámediggeráđđi ođđa oahppoplánaid sámegiela vuosttaš- ja nubbin giela oahpahussii .
Kunnskapsdepartementet har etter konsultasjoner med Sametinget fastsatt fag- og timefordeling i grunnskolen og videregående skolen for elever som har samisk opplæring .	- Máhttodepartemeanta lea Sámedikkiin ráđđádallama maŋŋá mearridan fága- ja diibmojuogu vuođđo- ja joatkkaskuvlii ohppiide geain lea oahpahus sámegielas .
I tillegg er det nå høringsrunde på samiske læreplaner for videregående trinn 2 Reindrift og videregående trinn 2 Design og duodji .	Dasa lassin lea dál sámi oahppoplánaid gulaskuddanvuorru joatkkaskuvlla 2. ceahkkái Boazodoallu ja joatkkaceahkkái 2 Hábmen ja duodji .
Høringsfristen for disser er satt til 29. september i år .	Gulaskuddanáigemearri dáidda lea biddjojuvvon čakčamánu 29. b. dán jagi .
Ytterligere syv samiske læreplaner for videregående opplæring vil i løpet av høsten bli sendt på høring .	Vel čieža sámi oahppoplána joatkkaskuvlla várás sáddejuvvojit gulaskuddamii čakčat .
Link	Liŋka
Fag- og timefordeling	Fága- ja diibmojuohkin vuođđooahpahusas
Læreplaner for grunnskolen	Oahppoplánat vuođđoskuvlii
Læreplaner for opplæring i samisk	Ođđa oahppoplánat sámegiela oahpahussii
PRM . :	PRD . :
Høring om retningslinjer for endret bruk av utmark	Gulaskuddan rievdan meahcci ¬geavaheami njuolggadusain
Sametinget har startet utarbeidelsen av permanente retningslinjer for endret bruk av utmark i Finnmark .	Sámediggi lea ráhkadišgoahtán bissovaš njuolggadusaid rievdan meahccegeavaheami váste Finnmárkkus .
I den forbindelse inviteres alle interesserte til å fremme synspunkter om retningslinjenes innhold til Sametinget .	Dan oktavuođas bovdet buot berošteddjiid ovddidit oainnuid Sámedikki njuolggadusaid sisdollui .
Høringsfristen er 15. oktober 2006 .	Gulaskuddanáigemearri lea golggotmánu 15. b. 2006 .
- Vi ønsker en bred og folkelig høringsprosess omkring utformingen av de permanente retningslinjene .	- Mii háliidit viiddis ja álbmotlaš gulaskuddanproseassa bissovaš njuolggadusaid hábmema oktavuođas .
Det er viktig både for allmennhetens forståelse og aksept for innholdet , både i retningslinjene og Finnmarksloven .	Deaŧalaš lea ahte álbmot ádde ja dohkkeha njuolggadusaid ja Finnmárkkulága sisdoalu .
Derfor legger vi nå opp til en åpen og inkluderende prosess fram til høringsfristens utløp , sier fungerende sametingspresident Terje Tretnes .	Danne áigut mii čađahit rabas ja searvadeaddji proseassa gitta gulaskuddanáigemeari lohppii , dadjá doaibmi presideanta Terje Tretnes .
Sametinget har etablert en egen nettside hvor all nødvendig informasjon er samlet , og hvor det også er mulighet å sende inn sine synspunkter direkte .	Sámediggi lea bidjan sierra neahttabáikki gosa buot dárbbašlaš dieđut leat čohkkejuvvon , ja gosa lea maiddái vejolaš sáddet iežas oainnuid njuolga .
Alle parter som ønsker å komme med innspill oppfordres til å delta aktivt i .	Ávžžuhit buot áššeoasálaččaid geat háliidit buktit árvalusaid searvat aktiivvalaččat .
Sametinget har dessuten planlagt å gjennomføre særskilte møter med Finnmark fylkeskommune , kommuner og berørte organisasjoner i løpet av høsten 2006 .	Dasto áigu Sámediggi čađahit sierra čoahkkimiid Finnmárkku fylkkagielddain , gielddaiguin ja guoskevaš organisašuvnnaiguin čakčat 2006 .
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Mobil	Mobila
artikler	Artihkkalat
Åpen høring om retningslinjer om endret bruk av meahcci / utmark	Njuolggadusat meahccegeavaheami rievdamis – rabas gulaskuddan
styrelseordförande Lars Anders Baer John-Marcus Kuhmunen	ságadoalli Lars Anders Baer John-Marcus Kuhmunen
PRM . :	PRD . :
Eget program for urfolksforskning i nordområdene	Sierra prográmma davviguovlluid eamiálbmotdutkamii
- Det er svært viktig at urfolk selv forsker i sine egne forhold og deltar i den internasjonale kunnskapsoppbyggingen om nordområdene på egne premisser .	- Lea hui dehálaš eamiálbmogiidda ieža dutkat diliset birra ja iežaset eavttuid vuođul searvat riikkaidgaskasaš máhtolašvuođahuksemii davviguovlluid birra .
Derfor oppfordrer vi samiske forskermiljøer om å søke samarbeid med tilsvarende miljøer blant andre urfolk i Arktis .	Danne mii ávžžuhit sámi dutkanbirrasiid geahččalit ásahit ovttasbarggu eará eamiálbmot dutkanbirrasiiguin Árktisis .
Urfolkenes situasjon vil bli sterkt berørt av den framtidige industrisatsingen i nordområdene .	Boahtteáiggi industriijavuoruheapmi davviguovlluin sáhttá čuohcat garrasit eamiálbmogiid dillái .
Det bør derfor utvikles et eget program for et nærmere framtidig samarbeid mellom urfolksforskere i Alaska , Canada , Grønland , Russland og Skandinavia .	Danne berre boahtteáigái ásahit sierra prográmma lagas ovttasbargui eamiálbmotdutkkiid gaskkas Alaskas , Canadas , Ruonáeatnamis , Ruoššas ja Skandinavias .
- Urfolkenes kultur- og kunnskapstradisjon er utviklet over flere tusen år i Arktis .	- Árktalaš eamiálbmogiid kultur- ja máhtolašvuođa árbevierru lea máŋggaid duháhiid jagiid ovdánan .
De ulike urfolksamfunnene har en kulturtradisjon som er basert på høsting av naturressursene i disse områdene .	Iešguđetge eamiálbmotservodagain lea kulturárbevierru man vuođđun lea luondduriggodagaid čohkket iežaset guovlluin .
Deres kulturtradisjoner bærer derfor i seg en grunnleggende kunnskap om naturen og dens bærekraft i disse marginale områdene .	Dan geažil lea sin kulturárbevierus vuđolaš máhttu luonddu ja dan ceavzilvuođa birra dain ravdaguovlluin . Dan máhtu lea hui dehálaš várjalit .
Men det er også viktig at den blir innarbeidet i nye virksomheter som følger med framtidig olje- og gassindustri i Arktis .	Muhto lea maiddái dehálaš fátmmastit dan máhtu ođđa doaimmaide mat čuvvot boahttevaš oljo- ja gássaindustriija Árktisis .
Konferansen for de arktiske parlamentarikerne avholdes annet hvert år .	Árktalaš parlamentáralaččaid konferánsa lágiduvvo juohke nuppi jagi .
Der møtes valgte representanter fra parlamentene i Canada , Danmark , / Grønland Europaparlamentet , Finland , Island , Norge , Russland , Sverige og USA .	Doppe deaivvadit válljejuvvon áirasat parlameanttain Canadas , Danmárkkus , / Ruonáeatnamis Eurohpaparlameanttas , Suomas , Islánddas , Norggas , Ruoššas , Ruoŧas ja USA:s .
Sametingene i Finland , Norge og Sverige deltar også med representanter på konferansen .	Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkit maiddái servet konferánsii iežaset áirasiiguin .
Årets konferanse avholdes i Kiruna , Sverige i tiden 2.- 4. august 2006 .	Dán jagáš konferánsa lágiduvvo Gironis , Ruoŧas borgemánu 2.. gitta 4. b. 2006 .
Lars-Anders Baer , Styrelseordførande Sametinget Sverige , +46 70 316 20 56	Eanet dieđut : Lars-Anders Baer , Ruoŧa Sámedikki ságadoalli , +46 70 316 20 56
Aili Keskitalo , President Sametinget Norge , +47 97 12 93 05	Aili Keskitalo , Norgga Sámedikki presideanta , +47 97 12 93 05
Sametingets ungdomskonferanse 2006	Sámedikki nuoraidkonferánsa 2006
Sametingets ungdomskonferanse i 2006 skal arrangeres 27. – 29. oktober på Svanhovd utenfor Kirkenes .	Sámedikki nuoraidkonferánsa 2006 lea Svanhovdas olggobealde Girkonjárgga . Konferánsa lea golggotmánu 27. – 29 .
SUPU John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Tema for årets konferanse er samiske næringer .	Eambbo dieđut , bovdehus ja almmuheapmi boahtá !
PRM . :	PRD . :
Forventer avgiftsfritak for reindrifta	Vuordá divatluvvema boazodollui
Sametingsrådet frykter ytterligere svikt i lønnsomhet og rekruttering til reindriftsnæringen dersom det ikke innføres avgiftsfritak på driftsmidler , tilsvarende det som finnes i øvrige primærnæringer i Norge .	Sámediggeráđđi lea balus ahte gánnáhahttivuohta ealáhusas ain eanet fuotnána ja rekrutteren boazodollui , jos divadagat eai luvvejuvvo doaibmareaidduin , nugo eará vuođđoealáhusain lea dahkkojuvvon Norggas .
Urimelige rammebetingelser rammer særlig unge utøvere i etableringsfasen .	Eahpegovttolaš rámmaeavttut čuhcet erenoamážit nuoraide ásahandásis .
- Det er urimelig at reindriftsutøvere må betale avgifter for investering og drift av utstyr og installasjoner som det i andre primærnæringar er avgiftsfritak for .	- Lea eahpegovttolaš go boazodoallit fertejit máksit divadiid investeremiin ja reaidduid geavaheames ja installašuvnnain go eará vuođđoealáhusat eai dárbbaš máksit .
Jordbruket har avgiftsfritak , og det finnes ingen rimelig grunn til at reindriftsutøvere skal behandles annerledes , understreker Randi A. Skum , medlem av Sametingsrådet .	Eanadoalus leat divadagat luvvejuvvon , ja ii gávdno makkárge govttolaš ágga meannudit boazodolliiguin earáláhkai , deattuha Randi A. Skum , Sámediggeráđi lahttu .
Sametingetsrådet oppfordrer derfor de ansvarlige departementene om snarest å avklare spørsmålet om avgiftsfritak , slik at saken er avklart innen starten av forhandlingene om ny reindriftsavtale for 2007/2008 .	Danne ávžžuha Sámediggeráđđi ovddasvástideaddji departemeanttaid jođáneamos lági mielde čilget divatluvvenášši , vai ášši lea čilgejuvvon dassážii go ođđa boazodoallošiehtadusa 2007/2008 šiehtadallamat álget .
Sametingetsrådet oppfordrer også partene under reindriftsavtalen til å øke overføringene Reindriftens utviklingsfond , slik at særlig unge utøvere i etableringsfasen kan få nødvendig tilskudd til nødvendige utviklingstiltak som gjeterhytter , gjerdeanlegg og livdyrkjøp .	Sámediggeráđđi ávžžuha maiddái áššeoasálaččaid boazodoallošiehtadallamiin nannet Boazodoalu ovdánahttinfoandda , vai erenoamážit nuorra doallit ásahandásis sáhttet oažžut dárbbašlaš ovdánahttindoaibmabijuid nugo guođodanbarttaid , áiddiid ja ealihanbohccuid váste .
Forslagene fra Sametingsrådet fremmes for førstekommende plenumsmøte i Sametinget og endelig vedtak oversendes som innspill til reindriftsforhandlingene .	Sámediggeráđi evttohusat ovddiduvvojit Sámedikki boahtte dievasčoahkkimis ja loahpalaš mearrádus sáddejuvvo árvalussan boazodoallu ¬šiehtadallamiidda .
- Avgiftsfritak er viktigst for å sikre lønnsomhet i næringen og sikre konkurransevilkårene i forhold til annen primærnæring .	- Divatluvven lea deaŧaleamos gánnáhahttivuođa sihkkarastima dihte ealáhusas ja sihkkarastin dihte gilvoeavttuid nuppi vuođđo ¬ealáhusa ektui .
Men vi trenger også fokus på andre tiltak som kan bidra til å sikre nødvendig rekruttering og langsiktighet i næringen , sier Skum ,	Muhto mii fertet deattuhit maid eará doaibmabijuid mat sáhttet váikkuhit dárbbašlaš rekrutterema ja guhkes ¬áiggi plánema ealáhusas , dadjá Skum .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Medlem av Sametingsrådet .	Lahttu Sámediggeráđis .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Mobil	Mobil
PRM . :	PRD . :
Grenselosenes innsats anerkjennes	Rádjalovssaid bargui addojuvvo árvu
Sametingsrådet ønsker å anerkjenne grenselosenes innsats under 2. verdenskrig , og foreslår derfor å bevilge 1 million kroner til forsknings- og dokumentasjonsvirksomhet om grenselosenes skjebne , under og etter krigen .	Sámediggeráđđi háliida gudnejahttit rádjalovssaid dahkan barggu nuppi máilmmisoađi áigge , ja evttoha danne ahte juolluduvvo 1 miljon ruvnno dutkat ja duođaštit rádjalovssaid doaimma , soađi áiggi ja dan maŋŋá .
- Grenselosene har ikke fått den anerkjennelse de uten tvil fortjener .	- Rádjalovssaide ii addojuvvon dat árvu maid sii eahpitkeahttá ánssášedje .
De berget livet til mange nordmenn som flyktet under krigen , men har i ettertid vært utsatt for rykter og spekulasjoner og offisielle handlinger som er uverdige , sier visepresident Johan Mikkel Sara .	Sii gádjo ollu norgalaččaid eallima geat báhtaredje soađi áigge , muhto maŋŋá leat gártan gullat árvvohis šláddariid ja spekulašuvnnaid ja almmolaš meanuid , dadjá Sámedikki várrepresideanta Johan Mikkel Sara .
Sametingsrådet forutsetter at bevilgningen brukes til forsknings- og dokumetasjonsarbeid knyttet til grenselostrafikken i samiske områder generelt , med spesielt fokus på grenselosene i Tysfjord .	Sámediggeráđđi eaktuda ahte juolludus geavahuvvo dutkan- ja duođaštanbargui rádjalovsadoaimma oktavuođas sámi guovlluin oppalaččat , ja doaibma Divttasvuonas deattuhuvvo erenoamážit .
Arbeidet skal ha fokus på det generelle ved grenselostrafikken , og ikke på grenselosene som enkeltmennesker .	Barggus deattuhuvvo oppalaš rádjalovsa , ¬doaibma eai ge ovttaskas olbmot .
Spesiell fokus skal rettes mot grenselosene skjebne som en del av samenes kollektive historie , sett i lys av fornorskningspolitikken .	Erenoamážit galgá rádjalovssaid dilli deattuhuvvot dego oassin sámiid oktasaš historjjás , go geahččá dáruiduhttin ¬politihka olis .
Árran lulesamiske senter får ansvar for etableringen av virksomheten .	Árranis mii lea julevsámi guovddáš lea ovddasvástádus álggahit doaimma .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
PRM . :	PRD . :
Forvaltningsreformen må sikre samiske interesser	Hálddahusođastus ferte sihkkarastit sámiid beroštumiid
Sametingsrådet støtter gjennomføringen av den såkalte forvaltningsreformen , under forutsetning av at de samiske interessene ivaretas tilstrekkelig .	Sámediggeráđđi doarju nu gohčoduvvon hálddahusođastusa čađaheami , dainna eavttuin ahte sámi beroštumit gozihuvvojit dohkálaččat .
Rådet understreker imidlertid at konsultasjoner med Sametinget må gjennomføres før forvaltningsreformen kan iverksettes .	Ráđđi deattuha dattetge ahte ráđđádallamat Sámedikkiin fertejit čađahuvvot ovdalgo hálddahusođastus sáhttá álggahuvvot .
- Gjennom konsultasjonene vil vi avklare og sikre forholdet mellom de nye forvaltningsnivåene på den ene siden , og samenes rettigheter som folk og urfolk på den andre siden .	- Ráđđádallamiid bokte áigut mii čilget ja sihkkarastit makkár oktavuohta ođđa hálddahusdásiid ja sámiid vuoigat ¬vuođaid gaskka leat , dan olis go sámit lea álbmot ja eamiálbmot .
Det innebærer blant annet at Sametingets rolle overfor de øvrige forvaltningsnivåene må være avklart , sier rådsmedlem Jarle Jonassen .	Dát mearkkaša earret eará dan ahte Sámedikki rolla muđui eará hálddahusdásiid ektui ferte leat čilgejuvvon , dadjá ráđđelahttu Jarle Jonassen .
Jonassen understreker at regionene må sikres ressurser slik at tjenestenivået kan opprettholdes over tid .	Jonassen deattuha ahte guovlluide fertejit sihkkarastojuvvot resurssat vai bálvalusaid dássi sáhttá doalahuvvot áiggi mielde .
Regionene med tradisjonell samisk bruks og bosettingsområder , må dessuten sikres nødvendig kompetanse og ressurser til å følge opp den samepolitikk som utformes av statlige , regionale og lokale forvaltningsnivåer .	Guovlluide mat leat árbevirolaš sámi geavahan- ja ássanguovllut , ferte dasto sihkkarastojuvvot dárbbašlaš gelbbolašvuohta ja resurssat čuovvolit dan sámepolitihka maid stáhta , guovlulaš ja báikkálaš hálddahusdásit hábmejit .
Sametinget må også sikres ressurser for å kunne styrke arbeidet mot regionene .	Sámediggái fertejit maid sihkkarastojuvvot resurssat vai dat sáhttá nannet barggus guovlluid ektui .
Sametingets regionalpolitiske virksomhet har et riksgrenseoverskridende perspektiv .	Sámedikki guovlupolitihkalaš doaimmas lea riikarájá rastá perspektiiva .
- Vi er et folk i fire staten , og det er derfor ønskelig at de samiske bruks- og bosettingsområdene i større grad samles enn hva tilfellet er med dagens organisering , mener Jonassen .	- Min álbmot ássá njeallje riikkas , ja danne sávvat ahte sámi geavahan- ja ássanguovlluin livččii buoret ovttasbargan vejolašvuohta go dál dálá organiseremiin , oaivvilda Jonassen .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Mobil	Mobila
Statsråd Øystein Djupedal fikk samisk alfabet	Sámediggi geigii Stáhtaráđđái Øystein Djupedal sámi alfabehta
Sametingspresident Aili Keskitalo og kunnskapsminister Øystein Djupedal møttes i dag tirsdag 12. september for å drøfte samisk opplæring .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo ja máhttoministtar Øystein Djupedal deaivvadeaigga otne maŋŋebárgga čakčamánu 12. b. guorahallat sámi oahpahusa .
Djupedal fikk da overrakt en plakat med det samiske alfabetet .	Djupedal oaččui plakáhta mas lea sámi alfabehta .
Statsråd Øystein Djupedal fikk samisk alfabet av sametingspresident Aili Keskitalo .	Sámediggi geigii Stáhtaráđđái Øystein Djupedal sámi alfabehta .
Pål Hivand	Pål Hivand
Saker som ble drøftet på møtet var :	Čoahkkima eará fáttát :
Samisk forskning og strategisk institusjonsbygging	Sámi dutkan ja strategalaš institušuvdnahuksen
Opplæringsloven	Oahpahusláhka
Kunnskapsløftet - samisk	Máhttolokten - sámi
Nasjonale prøver - samisk	Našuvnnalaš geahččaleamit - sámi
Kvalitetsutvikling og kompetanseheving i barnehage	Kvalitehtaovddideapmi ja gelbbolašvuođa lokten mánáidgárddiin
Billighetserstatning til samer og kvener som ikke fikk utdanning på grunn av andre verdenskrig og fornorskningspolitikken .	Šállobuhtadus daidda sámiide ja kvenaide , geat eai ožžon oahpu nuppi máilmmi soađi ja dáruiduhttinpolitihka geažil .
Møtet fant sted i Sametinget i Karasjok .	Čoahkkin lei Kárášjogas Sámedikkis .
Link	Liŋka
Fylkesmannen i Finnmark	Finnmárkku Fylkkamánni
Statsrådens program	Stáhtaráđđi prográmma ( Word )
Sápmi - en nasjon blir til	Sápmi - nášuvdna riegada
Tromsø Museums utstilling " Sápmi - en nasjon blir til " er nå tilgjengelig på nett .	Tromssa Musea čájehusa " Sápmi - nášuvdna riegada " lea dál interneahttas .
" Sapmi - en nasjon blir til " er ment som et korrektiv til den offentlige fortellingen om samene .	” Sápmi – nášuvdna riegáda ” museaprošeakta lea oaivvilduvvon njulget almmolaš muitalusa sámiid birra .
I dag er det vel så mye internasjonale sammenhenger og det globale rommet som preger utviklingen av det samiske fellesskap .	Erenoamážit beroštat das mo dát čearddalaš morráneapmi dihkkáda ođđa čuohtejagi vuostá , sihke ideologalaččat ja kultuvrralaččat .
Link	Liŋka
Sápmi - en nasjon blir til	Sápmi - nášuvdna riegada
Bygningsvern i Sirbmá	Huksensuodjalus Sirpmás
Nå starter byggearbeidene i bygningsvernprosjektet i Sirbmá .	Dál álggahuvvojit huksensuodjalanprošeavtta huksenbarggut Sirpmás .
Det aller første arbeidet vil være å reparere et tretak på et stabbur .	Vuosttamuš bargu lea áitti muorrarobi divvun .
Stabbursdør .	Áiteuksa .
Randi Sjølie	Randi Sjølie
I denne første runden vil prosjektet ta for seg et par stabbur og en bolig .	Prošeavtta vuosttaš vuorus leat mielde moadde áitti ja viessu .
Husene skal restaureres og dokumenteres , samtidig som husenes historie skal nedtegnes .	Visttit galget divvojuvvojit ja duođaštuvvot , ja seammás čállojuvvo visttiid birra historjá .
Gjennom dette arbeidet ønsker Sametinget å etablere erfaringer og rutiner for hvordan samiske hus skal restaureres og dokumenteres .	Dán barggu bokte háliida Sámediggi oažžut vásihusaid ja ásahit rutiinnaid movt sámi visttit galget divvojuvvot ja duođaštuvvot .
Samarbeid	Ovttasbargu
Sametinget har etablert samarbeid med Tana kommune og bygdelaget i Sirbmá .	Sámediggi lea álggahan ovttasbarggu Deanu gielddain ja Sirpmá giliservviin .
Roald Renmælmo og Siv Holmin fra Målselv vil utføre arbeidene sammen med lokale håndverkere .	Roald Renmælmo ja Siv Holmin Málatvuomis galgaba čađahit barggu ovttasráđiid báikkálaš snihkkáriiguin .
Planen er å gå videre med prosjektet og etter hvert ta for seg alle 46 freda hus i Sirbmáområdet .	Áigumuššan lea joatkit prošeavttain ja dađistaga divvut buot 46 ráfáidahttojuvvon viesu Sirbmáguovllus .
Midler til prosjektet er gitt av Riksantikvaren .	Riikaantikvára lea juolludan ruđaid prošektii .
Sametingets plenumsmøte september 2006	Sámedikki dievasčoahkkin 2006 čakčamánus
Sametingets plenumsmøte holdes på Sametinget og tar til kl. 09.00 tirsdag 26. september og avsluttes innen kl. 15.30 torsdag 28. september 2006 .	Sámediggi dievasčoahkkin dollojuvvo Sámedikkis ja álgá dii. 09.00 maŋŋebárgga čakčamánu 26. b. ja loahpahuvvo ovdal dii. 15.00 duorastaga čakčamánu 28. b. .
Mandag 25. september er satt av til gruppemøter .	Vuossárga čakčamánu 25. b. dollojuvvojit joavkočoahkkimat .
Mediaseminaret som var planlagt til onsdag 27. september må utsettes for å gi plass til behandling av forslag til ny reindriftslov .	Mediaseminára mii lei plánejuvvon gaskavahku čakčamánu 27. b. ferte maŋidit ja nu čáhkket saji ođđa boazodoalloláhkaevttohusa gieđahallamii .
Møtelederskapets forslag til saksliste :	Čoahkkinjođihangoddi evttoha čuovvovaš áššelisttu :
- Sak 028/06 Konstituering	- Ášši 028/06 Vuođđudeapmi
- Sak 029/06 Sametingsrådets beretning om virksomhet iht forretningsorden § 20	- Ášši 029/06 Sámediggeráđi doaibmadieđáhus
- Sak 030/06 Spørsmål til Sametingsrådet iht forretningsorden § 11	- Ášši 030/06 Gažaldagat Sámediggeráđđái
- Sak 031/06 Kunngjøring av nye saker	- Ášši 031/06 Ođđa áššiid dieđiheapmi
- Sak 032/06 Etablering av forsknings- og dokumentasjonsvirksomhet om grenselostrafikken under 2. verdenskrig	- Ášši 032/06 Dutkan- ja duoaštusdoaimma ásaheapmi dan rádjalovsadoaimma hárrái mii lei nuppi máilmmisoađi áigge
- Sak 033/06 Innspill til reindriftsavtalen 2007/2008	- Ášši 033/06 Evttohusat 2007/2008 boažodoallošiehtadussii
- Sak 034/06 Særskilte regler for Kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde	- Ášši 034/06 Sierra njuolggadusat Bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádus- ja bargosuorgái
- Sak 035/06 Nordisk samekonvensjon	- Ášši 035/06 Davviriikkaid sámekonvenšuvdna
- Sak 036/06 Forvaltningsreform - ansvars- og oppgavefordeling mellom forvaltningsnivåene	- Ášši 036/06 Hálddahusođastus – ovddasvástádus- ja bargojuohku hálddahusdásiid gaskkas
- Sak 037/06 Samarbeidsavtale mellom Nordland fylkeskommune og Sametinget	- Ášši 037/06 Ovttasbargošiehtadus gaskal Nordlándda fylkkasuohkana ja Sámedikki
- Sak 038/06 Landbruks- og matdepartementets utkast til ny reindriftslov	- Ášši 038/06 Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta ođđa boazodoalloláhkaevttohus
For mer informasjon om sakene og plenumsmøtet , se vedlagte dokumenter eller skriv / ring til Sametinget : tlf : 78 47 40 00 , e-post : samediggi@samediggi.no	Jus dáhtut eaet dieđuid áššiid birra ja dievasčoahkkima birra , geahča mildosiid dahje čále / riŋge Sámediggái : tlf : 78 47 40 00 , e-posta : samediggi@samediggi.no
Saksdokumentene finnes ved å gå på linken nedenfor eller på hovedmenyen Sakspapirer og møtebøker .	Áššedokumeantaid gávnnat go manat váldomenyii Áššit ja čoahkkingirjjit .
Komiteinnstillingen i sak 038/06 Landbruks- og matdepartementets utkast til ny reindriftslov skal være klar innen kl. 12.00 tirsdag 26. september .	Lávdegoddeárvalus áššis 038/06 Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta ođđa boazodoalloláhkaevttohus galgá leat gárvvis dii. 12.00 rádjái maŋŋebárgga čakčamánu 26. b. .
Offentlige dokumenter	Almmolaš dokumeanta
Sakspapirer	Áššebáhbir
Reindrift John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
PRM . :	PRD . :
Reindriftsloven holder ikke mål	Boazodoalloláhka ii doala dási
Sametingsrådet har i dag fremmet en sak om regjeringens forslag til ny reindriftslov for næringskomiteen i Sametinget .	Sámediggeráđđi lea odne ovddidan ášši Sámedikki ealáhuslávdegoddái ráđđehusa ođđa boazodoalloláhkaevttohusa oktavuođas .
Reindriften er en sentral samisk næring og en viktig kulturbærer .	Boazodoallu lea dehálaš ealáhus ja dehálaš kulturovddideaddji .
Dette gir reindriften et internasjonalt rettslig vern , det vises særlig til ILO konvensjon 169 .	Dát addá boazodollui riikkaidgaskasaš riektesuodjalusa , dás čujuhuvvo erenoamážit ILO konvenšuvnna nr. 169:ii .
Sametinget ser med bekymring på at reindriften stadig utsettes for press fra ulike hold , slik at situasjonen for reindriften i mange områder er vanskelig .	Sámediggi lea fuolastuvvan das go boazodoallu čađat ferte gillát deaddima iešguđet guovllus nu ahte boazodoallu ollu guovlluin dál lea váttis dilis .
Sametinget er særdeles opptatt av at en ny reindriftslov sikrer og utvikler reindriften slik at vi også i fremtiden kan ha en bærekraftig reindrift .	Sámediggi berošta erenoamážit das ahte ođđa boazodoalloláhka galgá sihkkarastit ja ovddidit boazodoalu vai mis maiddái boahtteáiggis sáhttá leat ceavzilis boazodoallu .
De dokumenter Sametinget hittil har mottatt fra regjeringen gir ikke en betryggelse for at den nye reindriftsloven sikrer og utvikler reindriften .	Dat dokumeanttat maid Sámediggi dán rádjai lea ožžon ráđđehusas , eai atte oadjebasvuođa das ahte ođđa boazodoalloláhka sihkarasttášii ja ovddidivččii boazodoalu .
Sametinget er bekymret for at det rettsvernet reindriften har gjennom internasjonal lov , særlig ILO-konvensjon nr. 169 , nå undergraves .	Sámediggi ballá das ahte dat riektesuodjalus , mii boazodoalus lea riikkaidgaskasaš lágain , erenoamážit ILO-konvenšuvnna nr. 169:s , dál raššuduvvo .
- Vi kan ikke gi vår støtte til regjeringens lovforslag med mindre det gjøres svært omfattende innholdsmessige endringer og det er nå opp til Regjeringen å bidra aktivt til at så skjer , sier Sametingspresident Aili Keskitalo .	- Eat sáhte doarjut ráđđehusa láhkaevttohusa muđui go dahkkojuvvojit hui stuorra rievdadusat sisdoalu dáfus , ja dál lea Ráđđehusa duohken árjjalaččat váikkuhit dasa ahte nu dáhpáhuvvá , dadjá Sámedikki presideanta Aili Keskitalo kommeantan áššái .
Kontaktpersoner :	Gulahallanolbmot :
- rådsmedlem Randi A. Skum , tlf : 970 90 338	ráđđelahttu Randi A. Skum , tlf : 970 90 338
- president Aili Keskitalo , tlf : 971 29 305	ráđđelahttu Aili Keskitalo , tlf : 971 29 305
Ole Henrik Magga mottar menneskerettspris	Ole Henrik Magga oažžu olmmošvuoigatvuođabálkkašumi
Tidligere sametingspresident Ole Henrik Magga mottar menneskerettspris .	Sámedikki ovddeš presideanta Ole Henrik Magga oažžu olmmošvuoigatvuođabálkkašumi .
Det er Universitetet i Oslo som har valgt å hedre Maggas arbeid for menneskerettighetene .	Oslo universitehta áigu gudnejahttit Magga barggu olmmošvuoigatvuođaiguin .
Ole Henrik Magga . Bente Hætta	Ole Henrik Magga Bente Hætta
Ole Henrik Magga ( 59 ) er den første presidenten for Sametinget i Norge , i perioden 1989 og til 1997 , og var også den første lederen av FNs permanente forum for urfolk .	Ole Henrik Magga ( 59 ) lei vuosttaš presideanta Norgga Sámedikkis , jagi 1989 rájes 1997 rádjai , ja son lei maid ON:a bissovaš foruma vuosttaš jođiheaddji .
Magga har vært professor i finsk-ugriske språk ved Universitetet i Oslo , og arbeider nå som professor ved Samisk høgskole .	Magga lea leamaš professora suoma-ugralaš gielain Oslo universitehtas , ja dál son bargá professoran Sámi allaskuvllas .
– Og det er nettopp arbeidet for rettane til urfolk både nasjonalt og internasjonalt som har gjort han fortent til å få UiOs menneskerettspris – Lisl og Leo Eitingers fond , fortel juryleiar , prorektor Haakon Breien Benestad til Uniforum .	– Son lea bargan eamiálbmot vuoigatvuođaiguin sihke našonalaččat ja riikkaidgaskasaččat ja danne lea ánssášan oažžut Oslo Universitehta olmmošvuoigatvuođabálkkašumi – Lisl og Leo Eitingers nammasaš foanddas , muitala juryjođiheaddji , prorektor Haakon Breien Benestad Uniforum:ii .
Støtte til småskala matproduksjon	Doarjja smávitlágan biebmobuvttadussii
Sametingets tilskuddsstyre har gitt støtte til til to kvinner i Nyvoll , Alta kommune , som vil etablere småskala matproduksjon basert på eget råstoff fra sauehold .	Sámedikki doarjjastivra lea juolludan doarjaga guovtti nissonolbmui Nyvoll:as , Álttá suohkanis , geat áiguba ásahit smávitlágan biebmobuvttadusa iežaska sávzadoalu vuođđoávdnasiid vuođul .
Sametingets tilskuddsstyre ser det som positivt at kvinner i jordbruket vil satse på produktutvikling og verdiskaping basert på råstoff fra eget sauehold .	Sámedikki doarjjastivrra mielas lea buorre go eanadoalu nissonolbmot háliidit áŋgiruššat buvttaovddidemiin ja árvoháhkamiin iežaset sávzadoalu vuođđoávdnasiid vuođul .
Målsettingen er å få økt lønnsomhet i fra egen produksjon gjennom sine nisjeprodukter .	Mihttomearrin lea buoridit buvttadusa gánnáhahttivuođa oalgebuktagiiguin .
Disse to støttemottakerne har gått gradvis frem gjennom etablererstipend og fagreiser .	Dát guokte doarjjaoažžu leaba veahážiid mielde bargan ovddosguvlui ásahanstipeandda ja fágamátkkiid vehkiin .
Gjennomført prøveproduksjon har falt heldig ut gjennom god avsetning .	Soai leaba lihkostuvvan geahččalanbuvttadusain ja vuovdán bures .
Nå vil de satse mer bevisst med etablering av eget produksjonslokale .	Dál soai áiguba eanet dihtomielalaččat bargat iežaska buvttadan ¬lokálaid ásahemiin .
Det er også gjort en nisjeavtale med Gilde .	Soai leaba maid dahkan oalgebuvttašiehtadusa Gildein .
- Dette prosjektet viser at det finnes vilje til å gjøre produktutvikling og få til verdiskaping ute i distriktene .	- Dát prošeakta čájeha ahte lea dáhttu bargat buvttaovdánahttimiin ja buvttadit árvvuid báikegottiin .
Spesielt positivt er det at kvinner viser initiativ og har pågangsmot til å skape egne arbeidsplasser der de er bosatt , sier styreleder Ann-Mari Thomassen .	Erenoamáš buorre lea go nissonolbmot čájehit beroštumi ja áŋgirvuođain háhket alcceseaset bargosajiid doppe gos sii ásset , dadjá stivrajođiheaddji Ann-Mari Thomassen .
Sametingets tilskuddsstyre har avholdt et møte i Øksfjord tidleger denne måneden .	Sámedikki doarjjastivra lea doallan čoahkkima Ákšovuonas árat dán mánus .
På møtet ble det innvilget støtte til næringsformål på vel 1 million kroner .	Dán čoahkkimis juolluduvvui badjelaš 1 miljon ruvnno doarjjan ealáhusulbmiliidda .
PRM . :	PRD . :
Fornøyd med løsning i Mauken og Blåtind	Duđavaš Meavkki ja Arvenjárgga čovdosiin
Sametingsrådet er fornøyd med at det er inngått en frivillig avtale mellom Mauken reinbeitedistrikt ved Oskal Siida , Forsvarsbygg og Hærens styrker om en alternativ korridor for sammenbindingen av Mauken og Blåtind skyte- og øvingsfelt .	Sámediggeráđđi lea duđavaš , go Meavkki orohat ja Oskala siida , Suodjalushuksehus ja Eanansuodjalusa fámut leat eaktodáhtolaččat soahpan molssaevttolaš sajis ovttastahttit Meavkki ja Arvenjárgga báhčin- ja hárjehallanguovlluid .
Dette bekrefter Sametinget prinsipielle holdning om at en storstilt innløsning av samiske rettigheter ved tvang er et brudd på folkeretten , sier rådsmedlem Randi Skum .	Dat nanne Sámedikki prinsihpalaš oainnu dan hárrái , ahte sámi vuoigatvuođaid viiddis bággolonisteapmi rihkku álbmotrievtti , ráđđelahttu Randi Skum dadjala .
Sametingsrådet har tidligere ytret seg sterkt kritisk til de avtaler som tiltakshaverne gjør med berørte reindriftsgrupper i inngrepssaker .	Sámediggeráđđi lea ovdal cealkán hui kritihkalaš oainnuid daid soahpamušaid hárrái , maid doaibmabijuid lágideaddjit dahket boazodoalliiguin .
Utfordringer som reiser seg i inngrepssaker er om reindriften kan forhandle vekk beiteland – som de er forvaltere i henhold til den kollektive , samiske retten .	Dakkár áššiid oktavuođas badjána gažaldat sáhttetgo badjeolbmot soahpamušaiguin luohpat guohtomiin – maid sii hálddašit kollektiiva sámi vuoigatvuođaid vuođul .
Her kommer også retten for kommende generasjoner til å drive reindrift inn .	Dasa lea oktavuođas maiddái boahtte buolvvaid vuoigatvuohta bargat boazodoaluin .
En annen dimensjon er at enkelte siida-grupper innenfor et distrikt , inngår separate avtaler med en tiltakshaver og på den måten selger unna samiske rettigheter og arealgrunnlag , som andre distrikt / siida-grupper også kan ha sedvanerett til .	Nubbi bealli áššis lea ahte orohaga ovttaskas siiddat dahket sierra soahpamušaid doaibmabijuid lágideaddjiiguin , ja dan láhkai vuvdet sámi vuoigatvuođaid ja eatnamiid , maidda maiddái nuppiid orohagain / siiddain soitet leat vieruiduvvan vuoigatvuođat .
- Sametingsrådet vil ikke forskuttere behandlingen av avtalen i de pågående konsultasjonene mellom Forsvarsdepartementet og Sametinget om sammenbindingen av Mauken og Blåtind skyte- og øvingsfelt .	- Sámediggeráđđi ii áiggo ovddalgihtii dadjat mo soahpamuš meannuduvvo Suodjalusdepartemeantta ja Sámedikki ráđđádallamiin Meavkki ja Arvenjárgga báhčin- ja hárjehallanguovlluid ovttastahttimis .
Men Sametingsrådet vil imidlertid allerede nå signalisere at selve avtalen er akseptabel dersom den forankres innenfor folkeretten .	Sámediggeráđđi háliida dattetge čujuhit dasa , ahte ieš soahpamuš lea dohkálaš , jos dat vuođđuduvvá álbmotriektái .
Fra Sametingsrådets side vil vi understreke at Sametinget legger til grunn at folkerettens forutsetning om et urfolk ikke kan fortrenges fra sine områder med mindre det foreligger eksepsjonelle situasjoner av overgripende nasjonal interesse .	Sámediggeráđi beales mii háliidit deattuhit ahte Sámediggi bidjá vuođđun álbmotrievtti eavttu , man mielde álgoálbmoga ii sáhte duvdit eret iežas guovlluin , earret jos lea gažaldagas erenoamáš dilli , mas lea viiddis nationála beroštupmi , Skum dadjala .
Dersom og når forsvarets behov for området opphører , skal området falle tilbake til samisk bruk , sier Skum .	Jos ja go suodjalus ii šat dárbbaš guovllu , dat galgá máhcahuvvot sámi geavahussii , Skum cealká .
- Sametinget er på et generelt grunnlag avventende til at det gjøres større inngrep før rettighetene er fullt ut identifisert og arealvernregler er på plass .	- Oppalašvuođa vuođul Sámediggi eaktuda ahte stuorát doaibmabijut eai dahkko ovdalgo vuoigatvuođat leat ollásit identifiserejuvvon ja ovdalgo areálasuodjalannjuolggadusat leat fámus .
Til dette hører det med at en rekke områder ikke er identifisert , noe som må avklares før inngrep kan gjøres .	Das lea oktavuohta dainna , ahte ollu guovllut eai leat vel identifiserejuvvon , ja daid ferte guorahallat ovdalgo daidda sáhttá álggahit makkárge doaibmabijuid .
For Finnmarks vedkommende vil en kommisjon og særdomstol foreta en identifisering av bruks og eierrettigheter .	Finnmárkkus sierra kommišuvdna ja duopmostuollu identifiserejit geavahan- ja oamastanvuoigatvuođaid .
For områder utenom Finnmark avventer Sametinget Samerettsutvalgets konklusjoner .	Finnmárkku olggobeale guovlluid hárrái Sámediggi vuordá Sámi vuoigatvuođalávdegotti loahppajurdagiid .
Sametinget forventer derfor at det ikke gjøres store inngrep i samiske områder der samiske rettigheter er under utredning , avslutter Skum .	Sámediggi eaktuda danin ahte sámi guovlluide , maid sámi vuoigatvuođaid leat guorahallamin , eai álggat doaibmabijuid , Skum loahpaha .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Medlem av Sametingsrådet .	Lahttu Sámediggeráđis .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Mobil	Mobil
Sametingsbygningen - et symbol på det 20. århundrets arkitektur	Sámediggeviessu - 20. jahkečuođi arkitektuvrralaš symbola
Sametingsbygningen er et av 25 norske byggverk som anses som et viktig kulturhistorisk uttrykk for det 20. århundrets arkitektur .	Sámediggeviessu lea okta 25 huksehusa gaskkas Norggas mat adnojuvvojit deaŧalaš kulturhistorjjálaš 20. jahkečuođi arkitektuvrralaš dovdomearkan .
Det mener den norske avdelingen av ICOMOS .	Dan oaivvilda ICOMOS Norgga ossodat .
Sametinget - fasade 3 © Jaro Hollan	© Jaro Hollan
ICOMOS Norge er et faglig forum som arbeider med verdensarvproblematikk og kulturminnespørsmål i Norge .	ICOMOS Norga lea fágalaš forum mii bargá máilmmeárbečuolmmaiguin ja kulturmuitoáššiiguin Norggas .
ICOMOS er et rådgivende organ i kulturminnesaker for FNs organisasjon for utdanning , vitenskap og kultur ( UNESCO ) .	ICOMOS lea ON:a oahpahus- , dieđa- ja kulturorganisašuvnna ( UNESCO ) ráđđeaddiorgána kulturmuitoáššiin .
ICOMOS har nå utarbeidet en liste på 25 bygninger som de mener representerer det beste eller mest typiske ved det 20. århundrets arkitektur i Norge .	ICOMOS lea dál ráhkadan listtu mas leat 25 huksehusa ja maid dat oaivvilda ovddastit buoremusat 20. jahkečuođi arkitektuvrra Norggas .
Blant disse er Sametingsbygningen i Karasjok .	Sámediggeviessu Kárášjogas lea daid searvvis .
- Sametingsbygningen er både kulturelt , historisk og arkitektonisk viktig i kulturminnesammenheng .	- Sámediggeviessu lea sihke kultuvrralaččat , historjálaččat ja arki tek ¬tuvrralaččat deaŧalaš kulturmuittuid oktavuođas .
Bygningen er et symbol på den politiske og kulturelle utviklingen i Norge og i forhold til samene , forklarer prosjektleder Eirik Bøe .	Huksehus govvida dan movt politihkka ja kultuvra Norggas leat ovdánan ja maid sámiid ektui , čilge prošeaktajođiheaddji Eirik Bøe .
Hensikten med ICOMOS ( International Council on Monuments and sites ) arbeid er å øke interessen og kunnskapene om arkitektur fra det 20. århundret .	Ulbmil ICOMOS ( International Council on Monuments and sites ) bargguin lea nannet beroštumi ja máhtolašvuođa 20. jahkečuođi arkitektuvrra birra .
Listen som er utarbeidet vil inngå som det norske bidrag til en verdensomfattende oversikt over det 20. århundrets arkitektur .	Listu mii lea ráhkaduvvon gártá leat Norgga oassi máilmmiviidosaš geahčastahkii 20. jahkečuođi arkitektuvrra hárrái .
Andre byggverk på ICOMOS Norge sin liste er Aker Brygge , Tromsdalen kirke og bru , Gardermoen flystasjon og OL-anlegget på Lillehammer .	Eará huksehusat ICOMOS Norgga listtus leat Aker Brygge , Sálašvákki girku ja šaldi , Gardermoen girdišillju ja OL-rusttet Lillehammeris .
Link	Liŋka
ICOMOS Norge	ICOMOS Norga
Statens kulturhistoriske eiendommer	Stáhta kulturhistorjjálaš opmodagat
artikler	Artihkkalat
Arkitektonisk uttrykk	Arkitektonalaš bargu
Kongens signaturer	Arkitektonalaš bealli
Sametingsbygningen	Dáidda Sámediggeviesus
Utførelse og materialbruk	Gonagasa nammačállosat
Ella Holm Bull	Muitosánit - Ella Holm Bull
Sametingspresident Aili Keskitalo holdt minneord over Ella Holm Bull i forbindelse med åpning av plenum .	Sámediggepresideanta Aili Keskitalo doalai muitosáni Ella Holm Bullii go dievasčoahkkima rahppama oktavuođas .
Det var med stor sorg vi fikk melding om at Ella Holm Bulll hadde gått bort 21. september 2006 .	Stuorra morrašiin gulaimet ahte Ella Holm Bull lei min guođđán čakčamánu 21. b. 2006 .
Ella Holm Bull , døde hjemme hos sin familie i Snåsa .	Ella Holm Bull , jámii ruovttus bearrašis luhtte Snåases .
Våre tanker går til de nærmeste - familie , slekt og venner .	Min jurdagat mannet lagamuččaide – bearrašii , sohkii ja ustibiidda .
Ella Holm Bull ble født 12. oktober 1929 i Røyrvik .	Ella Holm Bull riegádii golggotmánu 12. b. 1929 Røyrvikas .
Ella var eldst i en søskenflokk på fem barn .	Ella lei boarráseamos bearraša viđa mánás .
Foreldrene Nils Pedersen Joma og Anna Sofie Joma var reindriftsamer i Østre Namdal reinbetedistrikt i Nord-Trøndelag .	Váhnenguovttos Nils Pedersen Joma ja Anna Sofie leigga boazosápmelaččat Nuorta Namdala boazoguohtunorohagas Davvi-Trøndelagas .
Ella mistet sin far , tre onkler og to tanter i Dunderlandsulykken sommeren 1948 , da landsmøtedelegater fra Norske Reindriftsamers Landsforbund reiste tilbake etter stiftelsesmøtet i Tromsø .	Ella massii áhččis , golbma etno / čeazi ja guokte muoŧá / siesá Dunderlandlihkohisvuođas 1948 geasi , dalle go Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi riikačoahkkináirasat máhcce ruoktot maŋŋil vuođđudančoahkkima Romssas .
Tapet ga stor innvirking og et varig sår for de etterlatte .	Massin váikkuhii garrasit ja hávvi lea bistán oapmahaččain .
Ella tok lærereksamen ved Nesna Lærerskole i 1954 , og grunnfag i samisk ved Universitetet i Oslo i 1964 .	Ella čađahii oahpaheaddjieksámena Nesna Oahpaheaddjiskuvllas 1954:s , ja sámegiela vuođđofága Osllo universitehtas 1964:s .
Ella Holm Bull giftet seg med reineier Nils Holm Bull fra Røros i 1953 .	Ella Holm Bull náitalii 1953:s boazoeaiggádiin Nils Holm Bull:ain Rørosas eret .
De fikk fire barn : Sigrid Elisabeth ( Sagka - f. 1955 ) , Ellen Kristin ( Ellen - f. 1958 ) , Nils Oskar ( Næjla - f. 1967 ) , Anna Sofie ( Anna Søøfe - f. 1969 ) , og etter hvert femten barnebarn og tre oldebarn .	Soai oaččuiga njeallje máná : Sigrid Elisabeth ( Sagka - r. 1955 ) , Ellen Kristin ( Ellen - r. 1958 ) , Nils Oskar ( Næjla - r. 1967 ) , Anna Sofie ( Anna Søøfe - r. 1969 ) , ja vel 15 mánáidmáná ja golbma máttarmáná .
Men hun har også vært en støtte for andre , mindre samiske språk .	Muhto son lea maiddái leamaš doarjjan eará , uhcit sámegielaide .
Hun har hele tiden vært en forkjemper for sørsamisk språk i en tid da sørsamisk ikke hadde noen plass i samfunnet , og ble sett på et språk uten verdi .	Son lea čađat dorron oarjelsámegiela ovddas dan áiggis go oarjelsámegielas ii lean makkárge sadji servodagas , ja atnui giellan mas ii leat árvu .
Hennes innsats som lærer og språkarbeider har vært helt avgjørende for språkets bevaring og utvikling .	Su bargu oahpaheaddjin ja giellabargin lea leamaš áibbas mearrideaddjin giela seailluheapmái ja ovdánahttimii .
Hun var den første læreren ved Åarjelsaemien skuvle , Sameskolen på Snåsa , da den ble etablert i 1968 .	Son lei dat vuosttaš oahpaheaddji Åarjelsaemien skuvles , go dat ásahuvvui 1968:s .
Der var hun også tilsatt som lærer og rektor helt til hun gikk av med pensjon .	Doppe lei son virggis oahpaheaddjin ja rektorin gitta dassái go joavddai ealahahkii .
Sammen med professor Knut Bergsland utarbeidet Ella den sørsamiske rettskriving i 1974 .	Ovttas professor Knut Bergslandain ráhkadii Ella oarjelsámi riektačállima 1974:s .
Ella Holm Bull har også skrevet et stort antall lærebøker i sørsamisk som benyttes både i Norge og Sverige .	Ella Holm Bull lea maiddái čállán ollu oarjelsámegiel oahppogirjjiid mat geavahuvvojit sihke Norggas ja Ruoŧas .
I tillegg har hun skrevet egne dikt og sanger på sørsamisk .	Earret dan lea son čállán iežas divttaid ja lávlagiid oarjelsámegillii .
Da hun døde var hun nylig engasjert til å skrive " Den samiske historien i Røyrvik og omegn " .	Go jámii lei son aiddo bálkáhuvvon čállit " Sámi historjá Røyrvikas ja dan birrasis ” ( Den samiske historien i Røyrvik og omegn ) .
Som språk- og kulturarbeider har hun bidratt vesentlig til at det i dag finnes skriftlige kilder til kommende generasjoner .	Giella- ja kulturbargin lea son leamaš nana veahkkin dasa ahte dál leat čálalaš gáldut boahttevaš buolvvaide .
Ella Holm Bull er tildelt en rekke priser for sitt arbeid : Kultur- og kirkedepartmentets oversetterpris for barne- og ungdomslitteratur ( 1976 ) , Nord-Trøndelag fylkes kulturpris , Kongens fortjenestemedalje , Samerådets ærepris , samt den første nordiske språkprisen Gollegiella .	Ella Holm Bull lea ožžon máŋga bálkkašumi barggus ovddas : Kultur- ja girkodepartmeantta mánáid- ja nuoraidgirjjálašvuođa jorgalanbálkkašumi , Davvi-Trøndelaga fylkka kulturbálkkašumi , Gonagasa ánsomedálje , Sámeráđi gudnebálkkašumi ja vuosttaš davviriikkalaš giellabálkkašumi Gollegiella .
Ella har hatt en rekke tillitsverv i sitt liv .	Ellas leat leamaš máŋga luohttevašdoaimma .
Ella var medlem i :	Ella lei miellahttun :
● Programrådet for de samiske sendinger	• Sámegiel sáddagiid prográmmaráđis
● Norsk sameråd	• Norgga sámeráđis
● Samisk utdanningsråd	• Sámi oahpahusráđis
● Samisk språknemnd	• Sámi giellalávdegottis
● Utredningsutvalget for Videregående opplæring for samer	• Sápmelaččaid joatkkaoahpahusa čielggadanlávdegottis
● Samekulturutvalget	• Sámekulturlávdegottis
I Sametinget var hun medlem i Sametingsrådet og organisasjonskomiteen .	Sámedikkis lei son Sámediggeráđi ja organisašunlávdegotti miellahttun .
Som menneske blir Ella Holm Bull beskrevet som en varm , omtenksom , inkluderende og sterk person .	Ella Holm Bull govviduvvo liekkusis , fuolalaš , fátmmasteaddji ja nana olmmožin .
Hun var engasjert , samvittighetsfull og arbeidsom .	Son lei berošteaddji , oamedovddolaš ja barggan .
Ella Holm Bull var en stor forkjemper for sørsamisk språk og kultur .	Ella Holm Bull garrasit čuolai oarjelsámegiela ja – kultuvrra beali .
Hun har gjort en uvurderlig innsats i sitt arbeid med barn og unge .	Son lea hirbmat mávssolaš barggu bidjan mánáid ja nuoraid ovddas .
Ella står igjen som et forbilde , inspirasjon og har en sentral plass i den samiske historien , og i våre hjerter .	Ella šattai ovdagovvan , movttiideaddjin ja sus lea guovddáš sadji sámi historjjás , ja min váimmuin .
Hvil i fred .	Vuoiŋŋat ráfis .
( Tyst minutt )	( Jaskes minuhtta )
Verdens urfolk	Máilmmi eamiálbmogat
WIKIPEDIA : http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Blank_maps Wikipedia	Álgoolbmotkárta Wikipedia
Betegnelsen urfolk passer til om lag 300 millioner mennesker som lever i rundt 70 land .	Namahus eamiálbmot heive birrasii 300 miljon olbmui geat ellet birrasii 70 riikkas .
Samene er et urfolk i fire land : Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámit leat njeallje riikka eamiálbmot ; Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Den samiske befolkningen anslås å utgjøre i overkant av 100.000 mennesker .	Meroštallojuvvon lea ahte gávdnojit badjel 100.000 sápmelačča .
Definisjon	Meroštallan
ILO-konvensjon nr. 169 definerer urfolk som : ” folk som har bevart , helt eller delvis , sin tradisjonelle kultur , verdier og institusjoner , og som levde i et visst landområde før storsamfunnet overtok det eller staten ble etablert ” .	ILO-konvenšuvnnas nr. 169 lea eamiálbmot meroštallojuvvon ná : álbmot mii lea doalahan , ollásit dahje belohahkii , iežas árbevirolaš kultuvrra , árvvuid ja ásahusaid , ja mii elii dihto guovllus ovdal go stuorra servodat válddii dan badjelasas dahje ovdal go stáhta ásahuvvui .
Urfolks situasjon varierer betraktelig avhengig av hvilken verdensdel de lever i , hvilke natur- og miljøbetingelser de lever under , og av de politiske , sosiale og økonomiske rammebetingelsene som ulike nasjonalstater setter for sine urfolk .	Eamiálbmogiid dilli molsašuddá mealgat dađi mielde guđe máilmmeoasis sii ellet , makkár luonddu- ja biraseavttuid vuođul sii ellet , ja makkár politihkalaš , sosiálalaš ja ekonomalaš rámmaeavttuid iešguđet našuvnnalaš stáhtat bidjet iežaset eamiálbmogiidda .
Oftest er urfolk i tallmessig minoritet i de land de bor , men i Bolivia , Guatemala og Peru utgjør urfolkene halvparten eller mer av landenes befolkning .	Dávjá leat eamiálbmogat logu dáfus unnitlogus dain riikkain gos ásset , muhto Bolivias , Guatemalas ja Perus lea bealli dahje badjel bealli riikka ássiin eamiálbmogat .
I USA , med en befolkning på 290 millioner mennesker , bor omkring 1,6 millioner personer som regnes som urfolk .	USA:s , gos leat 290 miljon olbmo , ásset birrasii 1,6 miljon olbmo geat lohkkojuvvojit eamiálbmogin .
Det er indianere , inuitter ( eskimoer ) og hawaiianere .	Dat leat indiánat , inuihtat ( eskimot ) ja hawaialaččat .
Annerledeshet	Earáláganvuohta
Felles for urfolk er at de har levd i sine bosettingsområder gjennom historien før disse ble invadert eller kolonisert av storsamfunnene .	Oktasaš eamiálbmogiidda lea dat go sii leat ássan ássanguovlluineaset historjjá čađa ovdal go stuorraservodaga olbmot bahkkejedje sin eatnamiidda dahje koloniserejedje daid .
De har egen kultur , egne språk og egne tradisjoiner som skiller seg fra det øvrige samfunnet rundt .	Sis lea iežas kultuvra , iežaset giella ja iežaset árbevierut mat earuhit sin muđui servodagas .
Ufolkene har gjennom historien blitt undertrykket .	Eamiálbmogat leat vealahuvvon čađa historjjá .
Deres landarealer er beslaglagt , urfolk er tvangsflyttet og deres kulturer har blitt systematisk undertrykket .	Sin eatnamat leat sis eret váldojuvvon , eamiálbmogat leat bággehallan fárret eret ja sin kultuvrrat leat systemáhtalaččat vealahuvvon .
I noen tilfeller har de blitt offer for rene folkemord .	Muhtun oktavuođain leat sii gártan njuolgut álbmotgoddima oaffarin .
Flertallet av verdens urfolk er blant de økonomisk fattigste i verden .	Eanetlohku máilmmi eamiálbmogiin gullá ekonomalaččat geafimusaid searvái máilmmis .
I tillegg trues deres kultur og levesett ved at de fordrives fra sine tradisjonelle områder og språk- og kulturytringer undertrykkes systematisk over store deler av verden .	Dasa lassin áitojuvvo sin kultuvra ja eallinvuohki dainna lágiin ahte sii vuojehuvvojit eret sin árbevirolaš guovlluin ja stuorra osiin máilmmis vealahuvvojit sii systemáhtalaččat giela ja kultuvrra dáfus .
Urfolkenes særegenhet , deres annerledeshet og deres ofte betydelige ulikhet i forhold til majoritetsbefolkningen i de ulike landene , gjør at urfolk kan oppfattes som en trussel mot majoritetsbefolkningenes selvbilde og enhetskultur .	Eamiálbmogiid mihtilmasvuohta , sin earáláganvuohta ja dávjá sin stuorra erohusat majoritehtaálbmoga ektui iešguđet riikkain , dagahit dan ahte eamiálbmogat sáhttet áddejuvvot áittan majoritehtaálbmoga iešgovvii ja ovttadatkultuvrii .
Identititet	Identitehta
De ulike urfolkene knyttes i dag internasjonalt sammen gjennom sin felles historie om kolonisering , understrykkelse , krig , vold , drap og tap av landområder .	Iešguđet eamiálbmogiid čatná dál riikkaidgaskasaččat oktii sin oktasaš historjá nugo koloniseren , vealaheapmi , soahti , veahkaváldi , goddin ja eatnamiid massin .
Identitet som urfolk er nært knyttet til ett eller flere geografisk områder , og med de historiske båndene og med det naturmiljø som folkene har levd i , anvendt og brukt gjennom historien .	Eamiálbmot identitehta lea lávga čadnojuvvon ovtta dahje máŋgga geografalaš guvlui , ja historjjálaš čatnasiiguin ja luonddubirrasiin gos álbmogat leat eallán , maiguin sii leat ávkkástallan ja maid sii leat geavahan historjjá čađa .
Verden forandrer seg og også urfolk forandrer seg og tilpasser seg den nye tiden .	Máilbmi rievdá ja maiddái eamiálbmogat rivdet ja heivehallet iežaset ođđa áigái .
Urfolk beholder visse tradisjoner , mens andre endrer seg med tiden .	Eamiálbmogat bisuhit dihto árbevieruid , ja áigi maid rievdada osiid dain .
Identiteten er – som for alle andre – under stadig forandring .	Identitehta rievdá oppa áiggi nugo buohkain earáin ge .
Internasjonalt samarbeid	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
FNs arbeidsgruppe for urfolk holdt sitt første møte 9. august 1982 , som i dag også er verdens urfolksdag .	ON eamiálbmot bargojoavku doalai vuosttaš čoahkkima borgemánu 9. b. 1982 , mii dál lea maiddái máilmmi eamiálbmotbeaivi .
Siden 2002 har representanter for urfolk møtt i FNs permanente forum for urfolk .	Jagi 2002 rájes leat eamiálbmogiid ovddasteaddjit leamaš mielde ON bissovaš eamiálbmot forumis .
Den første leder for FNs permanente forum for urfolk er Ole Henrik Magga .	ON bissovaš eamiálbmot foruma vuosttaš jođiheaddji lea Ole Henrik Magga .
Magga er tidligere president i Sametinget i Norge ( 1989-1997 ) .	Magga lea maid leamaš Sámedikki presideanta Norgga bealde ( 1989-1997 ) .
Første gang publisert 09.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 09.02.2005
Link	Liŋka
Om urfolk på Wikipedia	Álgoolbmot birra Wikipedias
Wikipedia på norsk	Wikipedia dárugillii
Wikipedia på samisk	Wikipedia sámegillii
Ann-Mari Thomassen . Kenneth Hætta	Ann-Mari Thomassen Kenneth Hætta
PRM . :	PRD . :
Ann-Mari Thomassen nytt rådsmedlem	Ann-Mari Thomassen ođđa ráđđelahttu
Thomassen er født i 1964 , utdannet lærer , har samboer og fire barn .	Thomassen lea riegádan 1964:s , oahpaheaddji , sus lea ovttasorru ja njeallje máná .
Thomassen representerer Norske Samers Riksforbund ( NSR ) .	Thomassen ovddasta Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR ) .
Hun sitter i sin andre periode i Sametinget som representant nr. 1 for valgkrets 9 Sør-Troms .	Son lea nuppi áigodagas Sámedikkis áirras nr. 1 ovccát válgabiires Lulli-Romssas .
Verv i Sametinget	Doaimmat Sámedikkis
2005-09 Sametingsrepresentant ; leder i Tilskuddsstyret , medlem i Plan- og finanskomiteen , varamedlem i Samisk parlamentarisk råd	2005-09 Sámediggeáirras ; Doarjjastivrra jođiheaddji , Plána- ja finánsalávdegotti lahttu , Sámi parlamentáralaš ráđi várrelahttu
2001-05 Sametingsrepresentant ; nestleder i Nærings- og kulturkomiteen , medlem i Samisk parlamentarisk råd	2001-05 Sámediggeáirras ; Ealáhus- ja kulturlávdegotti nubbinjođiheaddji , Sámi parlamentáralaš ráđi lahttu
PRM . :	PRD . :
100.000 kroner til kvinnebladet Gába	100.000 ruvnno nissonbláđđái Gába
Sametingsrådet bevilger 100.000 kroner i et særskilt tilskudd til kvinnebladet Gába .	Sámediggeráđđi juolluda 100.000 ruvnno sierra doarjaga nissonbláđđái Gába .
Med denne bevilgningen ønsker rådet å bidra til målsettingen om utgivelse av seks årlige nummer av bladet .	Dáinna juolludusain háliida ráđđi leat mielde doarjumin dan áigumuša ahte bláđđi sáhttá almmustahttot guđa gearddi jahkái .
- Gába har en viktig funksjon som den eneste publikasjonen dedikert til å dokumentere kvinners situasjon i det samiske samfunnet .	- Gábas lea deaŧalaš doaibma áidna publikašuvdnan mainna lea heivvolaš duođaštit nissonolbmuid dili sámi servodagas .
Bladet bidrar til mangfold i det samiske mediebildet , og dekker saker og saksområder ikke så mange andre publikasjoner gjør .	Bláđđi váikkuha šláddjivuođa sámi mediagovas , ja dat čállá dakkár áššiid ja áššesurggiid birra maid birra eai nu galle eará publikašuvnna čále .
Det er derfor naturlig at Sametinget legger forholdene til rette for en forutsigbar drift av bladet , sier sametingspresident Aili Keskitalo .	Danne lea lunddolaš ahte Sámediggi láhčá bláđđái vejolašvuođa einnostit doaimmas boahtteáiggi , dadjá Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
Sametinget har for 2006 bevilget 400.000 kroner til drift av Gába .	Sámediggi lea 2006:s juolludan 400.000 ruvnno Gába doibmii .
Med tilleggsbevilgningen , vil den samlede bevilgningen til Gába for 2006 være 500.000 kroner .	Dáinna lassijuolludusain , lea ollislaš juolludus Gábai 2006:s 500.000 ruvnno .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
Svanhovd	Svanhovd
Påmelding	Dieđiheapmi
Sametingets ungdomskonferanse 27. - 29. oktober	Sámedikki nuoraidkonferánsa golggotmánu 27. - 29. beaivvi 2006
Sametingets ungdomspolitiske utvalg og Sametinget arrangerer Sametingets femte ungdomskonferanse fredag 27. – søndag 29. oktober 2006 på Svanhovd miljøsenter i Svanvik utenfor Kirkenes .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ja Sámediggi lágideaba Sámedikki viđat nuoraidkonferánssa bearjadagas golggotmánu 27. – sotnabeaivái 29. beaivái Svanhovd birásguovddážis Svanvikas , olggobealde Girkonjárgga .
Konferansens hovedtema er samiske næringer og entreprenørskap .	Konferánssa fáddá lea sámi ealáhusat ja ealáhushutkan .
Vi i Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) ønsker å sette fokus på tradisjonelle og nye næringer .	Mii Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegottis ( SNPL ) áigut čalmmustahttit árbevirolaš ja ođđaáigásaš sámi ealáhusaid .
Hva er eller kan en samisk næring være ?	Mii lea dahje sáhttá leat sámi ealáhus ?
Hvordan kan ungdom være med på å ivareta og utvikle samiske næringer ?	Movt sáhttet nuorat leat mielde váldime vára ja ovdánahttime sámi ealáhusaid ?
Hvilke muligheter og utfordringer kan ungdom som ønsker å satse på en næringsvirksomhet eller etablere en bedrift møte på ?	Makkár vejolašvuođaiguin ja hástalusaiguin sáhttet nuorat deaividit , geat háliidivčče álggahit muhtun ealáhusadoaimma dahje ásahit fitnodaga ?
Frist for påmelding	Dieđihanáigemearri
Påmeldingsfristen er 15. oktober 2006 .	Dieđihanáigemearri lea golggotmánu 15. b. 2006 .
påmeldingsavgift på kr. 200,-	Dieđihandivat mii lea 200 ru. .
må betales før konferansestart .	, ferte máksojuvvot ovdagihtii ovdal konferánssa .
Påmeldingsavgiften blir tilbakebetalt til de som deltar på konferansen .	Dieđihandivat máksojuvvo ruovttoluotta sidjiide geat oassálastet konferánssas .
Påmelding skjer pr. brev , e-mail , eller fax .	Dieđiheapmi dahkko breivviin , e-boasttain dahje faksain .
Opplysninger som vi må ha er : Navn , alder , adresse , e-mail-adresse og telefonnummer .	Dieđut maid dárbbbašit , leat namma , čujuhus , e-boastačujuhus ja telefunnummár .
Funky business - samiske næringer i gammel og ny kofte	Funky business : Sámi ealáhusat boares ja ođđa gávttiin
Fra villsvin og duodji til t-skjorter , reindrift og språk .	Meahccespiinni ja duoji rájes oanehissoaját báidái , boazodollui ja gillii .
Ungt Entreprenørskap vil blant annet snakke om hvordan man går fram for å etablere en bedrift , og Sametinget vil orientere om ulike tilskuddsordninger med mer .	Ungt Entrepenørskap áigu hupmat dan birra movt sáhttá álggahit iežas fitnodaga , ja Sámediggi áigu juohkit dieđuid iešguđetlágan doarjjaortnegiid birra .
Går du med en knakende god idé eller drøm , har du en alle tiders mulighet til å få inspirasjon og tips .	Lea go dus hui buorre jurdda dahje sávaldat , de lea dus dál vejolašvuohta oažžut neavvagiid ja ráđiid .
Nå håper vi DU deltar og kommer med dine synspunkter på spørsmål rundt samiske næringer .	Dál sávvat ahte DON searvvat ja buvttát iežat oaiviliid ja gažaldagaid mat gusket sámi ealáhusaide .
Er politikk noe samiske ungdommer kan satse på ?	Lea go politihkka juoga sámi nuoraid várás ?
Det kommer i tillegg til alt det andre kule , noen unge sametingsrepresentanter som vil gi oss et innblikk i hvordan deres hverdag som ungdom på Sametinget er .	Dát boahtá lassin eará suohttasiidda maid sáhtát vásihit konferánssas . Muhtin nuorra Sámediggeáirásat bohtet muitalit makkár sin árgabeaivi lea nuorra olmmožin Sámedikkis .
Det blir gruppearbeid og diskusjon i plenum .	Šaddet joavkobarggut ja digaštallan dievasčoahkkimis .
Konferansen simultantolkes mellom samisk og norsk .	Konferánsa dulkojuvvo sámegielas dárogillii ja nuppeguvlui .
Tid og sted	Áigi ja báiki
Konferansen begynner fredag 27. oktober kl. 14.00 ( lunsj , registrering og innsjekking fra kl. 13.00 ) på Svanhovd miljøsenter .	Konferánsa álgá bearjadaga golggotmánu 27. beaivvi dii. 14.00 ( boradeapmi ja sisačáliheapmi dii. 13.00 rájes ) Svanhovd birasguovddážis / miljøsenteris .
Det vil bli kveldsarrangement med underholdning fredag og lørdag kveld .	Šaddet eahkesdoalut suohtastallamiin bearjadat- ja lávvordateahkeda .
På søndag 29. oktober avsluttes konferansen kl. 12.30 , med avreise kl. 13.30 .	Sotnabeaivvi golggotmánu 29. beaivvi loahpahuvvo konferánsa dii. 12.30 , vuolgga dii. 13.30 .
Påmeldingsskjema med nevnte opplysninger sendes Sámediggi – Sametinget , Avdeling for oppvekst , språk og kultur , 8270 Drag .	Dieđihanskovvi namuhuvvon dieđuiguin sáddejuvvo Sámediggái , Oahpahus- , giella- ja kulturossodahkii , 8270 Drag .
Fax : 75 77 56 88 , E-post : siri.wernberg@samediggi.no .	Faksa : 75 77 56 88 , E-boasta : siri.wernberg@samegiggi.no
Etter påmeldingsfristen sendes bekreftelse på plass og informasjon om reise og opphold .	Maŋŋel dieđihanáigemeari sáddejuvvo duođaštus , ahte beasat oassálastit ja dieđut mátkki ja orruma birra .
Ungdomskonferanse : Funky business	Nuoraidkonferánsa : Funky business
Sametingets ungdomskonferanse fredag 27. – søndag 29. oktober 2006 arrangeres på Svanhovd miljøsenter i Svanvik utenfor Kirkenes .	Sámediggi lágideaba viđat nuoraidkonferánssa bearjadagas golggotmánu 27. – sotnabeaivái 29. beaivái Svanhovd birásguovddážis Svanvikas , olggobealde Girkonjárgga .
Hovedtema er samiske næringer og entreprenørskap .	Konferánssa fáddá lea sámi ealáhusat ja ealáhushutkan .
Vi i Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) ønsker å sette fokus på tradisjonelle og nye næringer .	Mii Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegottis ( SNPL ) áigut čalmmustahttit árbevirolaš ja ođđaáigásaš sámi ealáhusaid .
Hva er eller kan en samisk næring være ?	Mii lea dahje sáhttá leat sámi ealáhus ?
Hvordan kan ungdom være med på å ivareta og utvikle samiske næringer ?	Movt sáhttet nuorat leat mielde váldime vára ja ovdánahttime sámi ealáhusaid ?
Hvilke muligheter og utfordringer kan ungdom som ønsker å satse på en næringsvirksomhet eller etablere en bedrift møte på ?	Makkár vejolašvuođaiguin ja hástalusaiguin sáhttet nuorat deaividit , geat háliidivčče álggahit muhtun ealáhusadoaimma dahje ásahit fitnodaga ?
Tid og sted	Áigi ja báiki
Konferansen begynner fredag 27. oktober kl. 14.00 ( lunsj , registrering og innsjekking fra kl. 13.00 ) på Svanhovd miljøsenter .	Konferánsa álgá bearjadaga golggotmánu 27. beaivvi dii. 14.00 ( boradeapmi ja sisačáliheapmi dii. 13.00 rájes ) Svanhovd birasguovddážis / miljøsenteris .
Det vil bli kveldsarrangement med underholdning fredag og lørdag kveld .	Šaddet eahkesdoalut suohtastallamiin bearjadat- ja lávvordateahkeda .
På søndag 29. oktober avsluttes konferansen kl. 12.30 , med avreise kl. 13.30 .	Sotnabeaivvi golggotmánu 29. beaivvi loahpahuvvo konferánsa dii. 12.30 , vuolgga dii. 13.30 .
artikler	Artihkkalat
Mer informasjon og påmelding	Eambbo dieđut ja dieđiheapmi
Enklere å velge : samisk eller norsk på nett	Álkit válljet : sámegiela vai dárogiela neahtas
Vi har gjort det enklere for deg å velge hvilket språk du ønsker å bruke på nettsidene .	Giela válljen neahttasiidduin , lea dál álkidahtton . Dál sáhtát válljet giela juo neahttalohkki čujuhusráiddus .
Nettsider 2005	Neahttasiidu 2005
samediggi.no	samediggi.no
Skriver du www.samediggi.no i nettleseren din , vil du komme til Sametingets samiskspråklige sider .	Jus čálát www.samediggi.no du neahttalohkkái , de boađát Sámedikki sámegiel siidduide .
Samisktalende slipper dermed å aktivt velge samisk språk , slik tidligere .	Sámegielagat eai dárbbaš de ieža válljet sámegiela , nugo ovdal fertii dahkkot .
sametinget.no	sametinget.no
Skriver du www.sametinget.no i nettleseren din , vil du komme til våre norskspråklige sider .	Jus čálát www.sametinget.no du neahttalohkkái , de boađát Sámedikki dárogiel siidduide .
Lenking	Goallosteapmi
Lenking / bokmerking til adressene over fungerer , og du kan også lenke til artikler på norsk og samisk .	Goallosteapmi / neahttačujuhusaid merken bajábealde doaibmá , ja sáhtát maiddái goallostit artihkkaliid sihke sámegillii ja dárogillii .
Link	Liŋka
samediggi.no	samediggi.no
sametinget.no	sametinget.no
PRM . :	PRD . :
Forpliktende budsjettforhandlinger er nødvendige	Geatnegahtti bušeahttašiehtadallamat dárbbašuvvojit
Sametingsrådet er tilfreds med at regjeringen nå foreslår å endre budsjettprosessene mellom Sametinget og norske myndigheter .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go ráđđehus dál evttoha rievdadit Sámedikki ja Norgga eiseválddiid gaskasaš bušeahttaproseassa .
Visepresident Johan Mikkel Sara mener årets forslag til statsbudsjett dokumenterer nødvendigheten av reelle og forpliktende forhandlinger mellom Sametinget og regjeringen .	Várrepresideanta Johan Mikkel Sara oaivvilda ahte dán jagi stáhtabušeahttaevttohus duođašta ahte dárbbašuvvojit duohta ja geatnegahtti šiehtadallamat gaskal Sámedikki ja ráđđehusa .
- Sametingets krav for statsbudsjettet 2007 var svært nøkterne og var utarbeidet i forhold til de behov vi mener det samiske samfunnet står overfor .	- Sámedikki gáibádusat 2007 stáhtabušehttii ledje hui mearálaččat ja ledje biddjojuvvon daid dárbbuid mielde maid mii oaivvildit sámi servodagas leat .
Regjeringen velger imidlertid å overse de fleste av våre forslag , og bevilger i praksis bare en marginal økning til Sametinget .	Ráđđehus vállje dattetge badjelgeahččat eatnašiid min gáibádusain , ja juolluda duohtavuođas dušše birzzehis lassáneami Sámediggái .
Misforholdet mellom behov og bevilgninger er det Sametinget som må ta belastningen av , selv om beslutningene er fattet i regjeringen , understreker Sara .	Dárbbuid ja juolludemiid gaskasaš dássehisvuođa dat ferte Sámediggi gillát , vaikke vel lea ge ráđđehus gii lea dahkan mearrádusa , deattuha Sara .
I forslaget for Statsbudsjett 2007 sier regjeringen at det er nødvendig å endre prosedyrene for utarbeidelse av Sametingets budsjett .	2007 stáhtabušeahttaevttohusas dadjá ráđđehus ahte lea dárbu rievdadit prosedyraid mo ráhkadit Sámedikki bušeahta .
Sametinget gjennomførte , i tråd med konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og regjeringen , drøftingsmøter om statsbudsjettet høsten 2005 .	Sámediggi čađahii 2005 čavčča , Sámedikki ja ráđđehusa gaskasaš ráđđádallanšiehtadusa vuođul , ráđđádallančoahkkimiid stáhtabušeahta birra .
Visepresident Johan Mikkel Sara understreker at budsjettprosedyrene må innebære reelle forhandlinger mellom den norske stat og Sametinget .	Várrepresideanta Johan Mikkel Sara deattuha ahte bušeahttaprosedyrat fertejit mielddisbuktit duohta šiehtadallamiid gaskal Norgga stáhta ja Sámedikki .
- Sametinget , som et nasjonalt parlament , kan ikke fortsette og sende politiske ønskelister til et overordnet nivå som selv har politisk interesse i beslutningene om budsjettet .	- Sámediggi , našuvnnalaš parlameantan , ii sáhte šat sáddet politihkalaš sávvanlistta dakkár bajit dássái , mas alddis lea politihkalaš beroštupmi bušeahttamearrádusian .
Dette undergraver i praksis Sametinget som politisk arena .	Dát heađušta duohtavuođas Sámedikki politihkalaš arenan .
Forpliktende budsjettforhandlinger har lenge vært et ønske , og vi er derfor glad for at regjeringen også nå ser nødvendigheten av det , avslutter Sara .	Geatnegahtti bušeahttašiehtadallamat leat guhká sávvojuvvon , ja mii leat danne ilus go maiddái ráđđehus dál oaidná dan dárbbašlažžan , loahpaha Sara .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
artikler	Artihkkalat
PRM . :	PRD . :
Glad for bevilgning til Ája samisk senter og Østsamisk museum	Ilus juolludemiiguin Ája sámi guovddážii ja Nuortasámi museii
Bevilgninger 2007	Stahtabušeahta 2007 Sámediggái
Behov 2007	Dárbbut 2007
PRM . :	PRD . :
Glad for bevilgning til Ája samisk senter og Østsamisk museum	Ilus juolludemiiguin Ája sámi guovddážii ja Nuortasámi museii
Sametingets visepresident Johan Mikkel Sara er svært glad for at regjeringen foreslår å bevilge 20 millioner kroner til Østsamisk museum i statsbudsjettet for 2007 .	Sámedikki várrepresideanta Johan Mikkel Sara lea hui ilus go ráđđehus evttoha juolludit 20 miljon ruvnno Nuortasámi museii 2007 stahtabušeahtas .
- Dette betyr at utviklingen av Østsamisk museum har rammer som kan bidra til revitalisering av den østsamiske kulturen .	- Dát mearkkaša ahte Nuortasámi musea oažžu vejolašvuođaid beassat veahkehit ođđasis ealáskuhttit nuortasámi kultuvrra .
Vi har ventet lenge på denne beslutningen , og ikke minst har den østsamiske befolkningen ventet på en håndsrekning fra storsamfunnet , sier Sara .	Mii leat guhká vuordán dán mearrádusa , ja erenoamážit lea nuortasámi álbmot vuordán doarjaga stuorraservodagas , dadjá Sara .
Regjeringen foreslår investerings- og driftsmidler til Østsamisk museum i Neiden på 20 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha 20 miljon ruvnno investern- ja doaibmaruhtan Nuortasám museii Njávdámis .
Bevilgningen skal sikre byggingen og samtidig finansiere planleggingen av de kommende utstillingene i museet .	Ruđat galget sihkkarastit huksema ja seammás ruhtadit musea boahttevaš čájáhusaid plánema .
Til Ája Samisk Senter foreslås det bevilget 1,5 millioner til ombygging og nye lokaler .	Ája Sámi Guovddážii evttohuvvo juolludit 1;5 miljon ruvnno lanjaid nuppástuhttimii ja ođđa lanjaid huksemii .
Byggingen av museet i Neiden starter sommeren 2007 .	Njávdán musea huksen álggahuvvo 2007 geasi .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
PRM . :	PRD . :
Øker bevilgningene til språk og kultur	Nanne giella- ja kulturbušeahta
Sametingsrådet foreslår å styrke bevilgningene til samisk kultur med 9,9 millioner kroner i neste års budsjett .	Sámediggeráđđi evttoha nannet juolludemiid sámi kultuvrii 9,9 miljon ruvnnuin boahtte jagi bušeahtas .
5 millioner kroner foreslås til styrking av tospråklighet , mens 1,8 millioner kroner bevilges til en styrking av samiske institusjoner og organisasjoner .	5 miljon ruvnno evttohuvvo guovttegielalašvuođa nannemii , ja 1,8 miljon ruvnno fas juolluduvvo sámi ásahusaid ja organisašuvnnaid nannemii .
- Vi øker også bevilgningen i forhold til samarbeidsavtalene med fylkeskommunene med 1,7 millioner kroner .	- Mii lasihit maiddái juolludeami ovttasbargošiehtadusaide fylkkasuohkaniiguin 1,7 miljon ruvnnuin .
Samarbeidet med fylkeskommunene har vært svært vellykket , og vi ønsker nå å synliggjøre og utvikle det gode samarbeidet om samiske kulturtiltak i regionene , sier Jonassen .	Ovttasbargu fylkkasuohkaniiguin lea lihkostuvvan hui bures , ja mii háliidit dál dahkat oainnusin ja ovddidit dán buori ovttasbarggu guovlluid sámi kulturdoaimmaid oktavuođas , dadjá Jonassen .
I tillegg styrker rådet bevilgningene til samiske bokbusser med 500.000 kroner og 370.000 kroner til styrket vern av samiske kulturminner .	Dan lassin evttoha ráđđi nannet juolludemiid sámi girjebussiide 500.000 ruvnnuin ja 370.000 ruvvno sámi kulturmuitosuodjalusa nannemii .
- Vi hadde håpet på bedre økonomiske rammer fra norske myndigheter , og årets budsjett må sees i forhold til de rammene Sametinget er gitt av regjeringen , sier Jonassen .	- Mii leimmet vuordán buoret ekonomalaš rámmaid Norgga eiseválddiin , ja dán jagi bušeahta ferte geahččat daid rámmaid ektui maid Sámediggi lea ožžon ráđđehusas , dadjá Jonassen .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Mobil	Mobila
artikler	Artihkkalat
PRM . :	PRD . :
Forpliktende budsjettforhandlinger er nødvendige	Geatnegahtti bušeahttašiehtadallamat dárbbašuvvojit
PRM . :	PRD . :
Glad for bevilgning til Ája samisk senter og Østsamisk museum	Ilus juolludemiiguin Ája sámi guovddážii ja Nuortasámi museii
Budsjettforslag 2007	Bušeahtaevttuhusa 2007
Sametingsrådets budsjettforslag for 2007	Sámediggeráđi bušeahttaevttohus jagi 2007 ovddas
Sametingsrådet har lagt fram sitt forslag til budsjett for 2007 .	Sámediggeráđđi lea bidjan ovdii iežas bušeahttaevttohusa jagi 2007 ovddas .
Hele budsjettet finner du her .	Olles bušeahta gávdná dás .
Se også tidligere utsendte pressemeldinger nedenfor .	Geahča mat maiddái ovddeš preassadieđáhusaid .
PRM . :	Artihkkalat
PRM . :	PRD . :
Forpliktende budsjettforhandlinger er nødvendige	Geatnegahtti bušeahttašiehtadallamat dárbbašuvvojit
PRM . :	PRD . :
Glad for bevilgning til Ája samisk senter og Østsamisk museum	Ilus juolludemiiguin Ája sámi guovddážii ja Nuortasámi museii
Filer	PRD . :
Budsjettforslaget 2007 - Norsk versjon	Nanne giella- ja kulturbušeahta
Budsjettforslaget 2007 - Samisk versjon	Bušeahtaevttuhusa 2007
PRM . :	PRD . :
Krever omfordeling av fiskekvoter	Gáibida ođđasis juohkit guolleeriid
Sametinget mener at arbeidet med omstruktureringen av fiskeflåten må stilles i bero inntil samiske rettigheter til marine ressurser er identifisert og anerkjent .	Sámediggi oaivvilda ahte bivdofatnasiid ođđais struktrueren ferte bissehuvvot dassážiigo sámi vuoigatvuođat mearraresurssaide leat identifiserejuvvon ja dohkkehuvvon .
Rådsmedlem Randi A. Skum mener det vil være urimelig dersom norske myndigheter ensidig endrer rettighetssituasjonen i kystens viktigste næring .	Sámedikki ráđđelahttu Randi A. Skum oaivvilda ahte livččii eahpegovttolaš jus Norgga eiseválddit ovttabeallásaččat rievdadit vuoigatvuođadili rittu deaŧaleamos ealáhusas .
- En overordnet målsetning for fiskeriene i samiske områder er å sørge for at kystflåten under 15 meter opprettholdes og styrkes pga. dens betydning for bosetting og sysselsetting i fjord og kystsamfunnene .	- Sámi guovlluid guolástusaid bajimus ulbmil lea fuolahit ahte vuollel 15 mehter guhkkosaš riddofatnasat bisuhuvvojit ja nannejuvvojit daid mávssolašvuođa geažil vuonaid ja riddoservodagaid ássamii ja barggaheapmái .
En omfattende omstrukturering av fiskeflåten kan ikke skje uten at man gjennom konsultasjoner med Sametinget oppnår enighet om ivaretakelse av samiske interesser til forvaltning og fordeling av fiskeressursene , understreker rådsmedlem Randi A. Skum .	Bivdofatnasiid viiddes ođđasis strukurerema ii sáhte čađađhit almmá dakkár ráđđádallamiid haga Sámedikkiin , main sohppojuvvo fuolahit sámi beroštusaid guolleresurssaid hálddašeapmái ja juogadeapmái , dettuha ráđđelahttu Randi A. Skum .
I sin høringsuttalelse til NOU 2006:16 Strukturvirkemidler i fiskeflåten uttaler Sametinget at endringer i fiskeflåten må underlegges konsultasjoner mellom norske myndigheter og Sametinget , slik tidligere avtalt .	Gulaskuddancealkámušastis dokumentii NOU 2006:16 bivdofatnasiid struktuvraváikkuhangaskaomiid birra cealká Sámediggi ahte rievdadusat bivdofatnasiid guovdu galget dahkkojuvvot ráđđádallamiid vuođul Norgga eiseválddiid ja Sámedikki gaskkas , nu mo ovdal lea sohppojuvvon .
Sametingets grunnleggende syn er at fiskeforvaltningen må bygge på nærhets- og avhengighetsprinsippet , dette innebærer et regionalt forvaltningsnivå hvor Sametinget må ha en reel deltakelse og medbestemmelse .	Sámedikki vuođđooaidnu lea ahte guollehálddašeapmi ferte vuođđuduvvot lagašvuođa- ja sorjavašvuođaprinsihppii , mii meakkaša dakkár guovlulaš hálddašandási mas Sámedikkis galgá leat duohta oassálastin ja mielmearrideapmi .
- Vi er imot at det innføres strukturkvoter for fiskeflåten under 15 meter .	- Mii leat dan vuostá ahte ásahuvvojit struktuvraearit vuollel 15 mehter bivdofatnasiidda .
Denne flåtegruppen må tvert imot styrkes , og derfor skjermes mot reduksjoner og begrensninger i ressursgrunnlaget .	Dán fanasjoavkku ferte baicce nannet , ja danne suodjaluvvot resursavuđđosa geahpádusaid ja gáržžidusaid vuostá .
Det innebærer at deler av fiskekvotene for den havgående fiskeflåten må overføres til kystflåten , mener Skum .	Dát mearkkaša ahte osiid áhpefatnasiid guolleeriin ferte sirdit riddofatnasiidda , oaivvilda Skum .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Medlem av Sametingsrådet .	Lahttu Sámediggeráđis .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Mobil	Mobil
PRM . :	PRD . :
Sametinget kritisk til nasjonal helseplan	Sámediggi moaitá našuvnnalaš dearvvašvuođaplána
Nasjonal helseplan 2007-2010 ivaretar ikke samiske pasienters rettigheter og behov , og Sametingsrådet er sterkt kritisk til innholdet i planen og regjeringens manglende strategier for satsing på det samisk helsetilbudet .	Našuvnnalaš dearvvašvuođaplána 2007-2010 ii fuolat sámi divššohasaid vuoigatvuođaid ja dárbbuid , ja Sámediggeráđđi moaitá hui garrasit plána sisdoalu ja ráđđehusa váilevaš áŋgiruššama sámi dearvvašvuođafálaldagaiguin .
- Vi konstaterer at planen mangler perspektiver på den samiske befolkningens helsetjenester , og at samiske pasienters behov verken er identifisert eller vurdert av regjeringen .	- Mii mearkkašit ahte plánas váilu áddejupmi sámi álbmoga dearvvašvuođabálvalusain , ja ahte ráđđehus ii leat sámi divššohasaid dárbbu áican ii ge árvvoštallan .
Som en konsekvens av dette inneholder helseplanen ingen strategier for et likeverdige helsetilbud for den samiske befolkningen , sier rådsmedlem Terje Tretnes .	Danne eai leat dearvvašvuođaplánas strategiijat mo ollašuhttit dásseárvosaš dearvvašvuođafálaldaga sámi álbmogii , dadjá ráđđelahttu Terje tretnes .
Nå konstaterer Sametinget at helse- og sosialtilbudet til samiske pasienter i hovedsak er utelatt i planen .	Dál mearkkaša Sámediggi ahte dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldat sámi divššohasaide váldoáššis lea hilgojuvvon plánas .
Rådsmedlem Terje Tretnes mener den videre oppfølgingen av Nasjonal helseplan må bli gjenstand for konsultasjoner mellom Sametinget og norske myndigheter .	Ráđđelahttu Terje Tretnes oaivvilda ahte Našuvnnalaš dearvvašvuođaplána viidáset čuovvuleapmi ferte váldojuvvot ovdan ráđđádallamiin Sámedikki ja Norgga eiseválddiid gaskkas .
- Folkeretten er klar på at helsetjenester overfor urfolk skal skje under urfolkenes ansvar og kontroll .	- Álbmotriekti lea čielggas das ahte dearvvašvuođabálvalusat eamiálbmogiidda galget dáhpáhuvvat eamiálbmogiid ovddasvástádusain ja bearráigeahčuin .
Vi konstaterer at Sametingets innvendinger og innspill ikke er lyttet til i denne saken .	Mii mearkkašit ahte Sámedikki vuosteákkat dán áššis eai leat vuhtii váldojuvvon .
Vi forventer derfor at det videre oppfølgingsarbeidet blir gjenstand for konsultasjoner mellom Sametinget og norske myndigheter , sier Tretnes .	Danne vuordit ahte viidáset čuovvulanbargu váldojuvvo ovdan ráđđádallamiin Sámedikki ja Norgga eiseválddiid gaskkas , dadjá Tretnes .
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
Nasjonal helseplan ( 2007-2010 )	Našuvnnalaš dearvvašvuohtaplána ( 2007-2010 )
Pressemelding ( ODIN ) om helseplanen	Preassadieđahusa ( ODIN ) dearvvašvuođaplána birra
Kongens signaturer	Gonagasa nammačállosat
Signert fiskeskinn © Pål Hivand olavs skinn	G. M. Gonagas Harald V nammačálus stáinnárčuomas 2000:s. © Pål Hivand
Hans Majestet Kong Olav V foresto den offisielle åpningen av det første sameting 1989 .	Gonagaslaš Majestehta Gonagas Olav V rabai almmolaččat vuosttaš sámedikki 1989:s .
I den forbindelse signerte han et reinskinn som i dag har en sentral plass i Sametingsbygningen .	Dan oktavuođas čálii son namas bohcconáhkkái mii dál lea guovddáš sajis Sámediggeviesus .
Hans Majestet Kong Harald V signerte tilsvarende et skinn av steinbit i forbindelse med den offisielle åpningen av Sametingsbygningen høsten 2000 .	Gonagaslaš Majestehta Gonagas Harald V čálii maid namas stáinnárčupmii Sámediggeviesu almmolaš rahpama oktavuođas čakčat 2000 .
Begge ble signert med kullstift og signaturerne er senere bodert med metalltråd .	Goappašat namat čállojuvvojedje čitnastivttain ja namat leat maŋŋá hervejuvvon datneárppuin .
Begge skinn henger i resepsjons- og bibliotekområdet , like ved hovedinngangen .	Stáinnárčuopma ja bohcconáhkki leat heŋgejuvvon resepšuvdna- ja bibliotehkaoassái váldouvssa lahka .
Første gang publisert 10.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 10.02.2005
Tale ved utdeling av Gollegiella-prisen 2006	Sáhkavuorru Gollegiella-bálkkašumi juohkimis 2006
Statsråder , gjester og prisvinnere .	Stáhtaráđit , guossit ja bálkkašumi vuoiti guovttos .
Gratulerer alle sammen , men en særskilt gratulasjon til Harald Gaski og Jouni Moshnikoff .	Lihku buohkaide , muhto erenoamážit sávvat lihku Harald Gaskii ja Jouni Moshnikoffii .
Årets prisvinnere representerer på alle måter essensen i samisk og internasjonalt språkarbeid .	Dán jagi bálkkašumi vuoiti guovttos leaba máŋgga láhkai sámi ja riikkaidgaskasaš giellabarggu áivanat .
De har begge i mange tiår vist engasjement , kompetanse og standhaftighet i forhold til å styrke samisk som språk .	Soai goappašagat leaba máŋga logijagi iežaska gelbbolašvuođain bargan áŋgirit sámegiela nannemiin , ja eaba leat goassige vuollánan .
Og begge har vært viktige premissgivere i den samiske språkutviklingen .	Ja goappašagat leaba leamaš deaŧalaš eavttuid biddjin sámi giella ¬ovddideamis .
For når man arbeider med språk , må man også våge å ha et langt perspektiv på sitt arbeid .	Go bargá gielain , de ferte duostat bargat guhkes áiggi perspektiivvain .
Et perspektiv som strekker lengre enn de prosjekter man til enhver tid arbeider med .	Dakkár perspektiivvain mii manná guhkkelebbui go dan mii lea dábálaš go bargat prošeavttaiguin áiggis áigái .
Lengre enn sin egen karriere .	Guhkkeleabbui go du iežat karriera ollá .
Årets språkvinnere har vist en slik evne .	Dán jagáš giellabálkkašumi vuoiti guovttos leaba čájehan dan .
Først når vi våger å løfte blikket over horisonten , og først når vi våger å se bak de tilbakelagte bakketopper , aner vi betydningen av de tiltak vi hver for oss bidrar med i arbeidet med det samiske språket .	Easkka dalle go mii duostat geahččat albmeravdda badjel , ja easkka dalle go mii duostat geahččat maŋos ¬guvlui daid várrečohkaid duohkai mat leat báhcán , de mii áddegoahtit daid doaibmabijuid mearkkašumi maiguin mii iešguhtege leat rahčan sámegiela oktavuođas .
Til daglig kan mange ting virke små og trivielle , og ikke alltid like betydningsfulle .	Beaivválaččat sáhttá leat ollu mii orru smávis ja ovttageardán , ja mas álohii ii leat nu stuorra mearkkašupmi .
Og man kan kjenne tryggheten og vissheten om seg selv bre seg som en varm og trygg kappe .	Ja sáhttit dovdat oadjebasvuođa ja iešdovddu leavvamin dego dat livččii liekkas mii leavvá go coggat liegga biktasa .
Paulus Utsi har sagt det slik :	Paulus Utsi lea dadjan ná :
Et språk er trygghet , og morsmålet bærer lykke med seg hvor enn et menneske kommer i denne verden .	Giella lea oadjebasvuohta , ja eatnigiella addá lihku vaikke gos dal leš olmmoš dán máilmmis .
Og det blir med tiden enda dyrere når det begynner å forsvinne .	Ja áiggi mielde dat šaddá ain divraseabbon go dat jávkagoahtá .
Jeg vil imidlertid legge til : ingenting gir en slik lykke , og intet er dyrere for oss , enn nettopp et hjertespråk som er gjenvunnet .	Háliidan vel iežan bealis lasihit : ii mihkkege atte dakkár lihku , ii ge mihkkege leat divraseappot midjiide go aiddo dat váimmu giella maid olmmoš lea rahčan oažžut ruovttoluotta .
Tusen takk Harald Gaski og Jouni Moshnikoff .	Duhát giitu Harald Gaski ja Jouni Moshnikoffi guoktái .
Takk for at dere har valgt en vei og slike liv , at vi andre får oppleve resultatene av dem helt inn i våre hjerter .	Giitu go leahppi válljen dákkár geainnu ja dákkár eallimiid , nu ahte mii earát ge beassat daid bohtosiid muosáhit ja dovdat gitta váimmuineamet .
Gratulerer nok en gang med årets Gollegiella-pris .	Sávan oktii vel lihku dán jagi Gollegiella-bálkkašumiin .
Takk for oppmerksomheten .	Giitu beroštumis .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Sametingspresidenten vil styrke urfolkenes deltakelse i Arktisk råd	Sámedikki presideanta áigu nannet searvama Árktalaš ráđis
Urfolks kunnskaper og deltakelse i forvaltningen blir sentrale tema for sametingspresident Aili Keskitalo , som denne uka deltar i Arktisk råds møte i Salekhard i Russland .	Eamiálbmogiid máhtolašvuođat ja searvan hálddašeamis šaddet leat guovddáš fáddán Sámedikki presideanttas Aili Keskitalo , go son dán vahkus searvá Árktalaš ráđi čoahkkimii Salekhardas Ruoššas .
Ressursutnytting , miljøvern , klima og biologisk mangfold er blant sakene som drøftes .	Resursageavaheapmi , birasgáhtten , dálkkádat ja biologalaš šláddjivuohta leat áššiid gaskkas mat guorahallojuvvojit .
Sametingspresident Aili Keskitalo deltar denne uka i den norske delegasjonen til ministermøte i Arktisk råd den 25.-26. oktober i Salekhard i Russland .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo searvá dán vahkus Norgga delegašuvnna fárus Árktalaš ráđi ministtarčoahkkimii golggotmánu 25. – 26. b. . Salekhardas Ruoššas .
Den norske delegasjonen ledes av utenriksminister Jonas Gahr Støre .	Dán sáttagotti jođiha olgoriikaministtar Jonas Gard Støre .
- Jeg har notert meg utkastet til program for Norges formannskap i Arktisk Råd , og registrerer vektleggingen av framtidig helhetlig økosystembasert ressursforvaltning .	- Mun lean oaidnán Norgga ovdagotti Árktalaš ráđi prográmmaevttohusa , ja lean registreren ahte ollislaš ekovuogádatvuođđuduvvon resursahálddašeapmi deattuhuvvo boahtteáiggis .
Urfolkenes spesielle kunnskap , og den betydning videreføringen av denne har for forståelsen av de arktiske samfunn er fremdeles av stor betydning for å sikre en bærekraftig utvikling i den arktiske regionen , mener Keskitalo .	Eami ¬álbmogiid erenoamáš máhtolašvuođain , ja dat mearkkašupmi mii daid viidásetgaskkus ¬teamis lea árktalaš servodaga birra áddejupmái , lea ain stuorra mearkkašupmi dasa movt sihkkasrastit nana ceavzilis ovddideami árktalaš guovllus oaivvilda Keskitalo .
Hun understreker derfor at urfolksdimensjonen og urfolks kunnskaper og kompetanse må være naturlig del når spørsmål om ressursutnytting , miljøvern , klima og biologisk mangfold skal drøftes .	Son deattuha danne ahte eamiálbmotdimenšuvdna ja eamiálbmogiid máhtolašvuođat ja - gelbbolašvuohta galget leat lunddolaš oassin dain áššiin mat galget guorahallojuvvot , nugo resursageavaheapmi , birasgáhtten , dálkkádat ja biologalaš šláddjivuohta .
Dette er momenter sametingspresidenten vil understreke på ministermøtet i Salekhard .	Dáid čuoggáid áigu Sámedikki presideanta deattuhit ministtarčoahkkimis Salekharddas .
- Jeg vil også benytte reisen til samtaler med statsråd Jonas Gahr Støre om Sametingets rolle i nordområdepolitikken .	- Mun áiggun maid geavahit mátki vejolašvuohtan hupmat stáhtaráđiin Jonas Gahr Støre Sámedikki rolla birra davviguovlopolitihkas .
Jeg vil særskilt fremme Sametingets syn når det gjelder etableringen av et sekretariatet for Arktisk Råd i Tromsø .	Mun áiggun sierra ovddidit Sámedikki oainnu Árktalaš ráđi čállingotti ásahanáššái Romsii .
Det er viktig å sikre urfolkenes representasjon i et slikt sekretariat , sier Keskitalo .	Deaŧalaš lea sihkkarastit eamiálbmogiid ovddastusa dákkár čállingottis , dadjá Keskitalo .
Arktisk Råd	Árktalaš ráđđi
Arktisk Råd er eneste regionale samarbeidsorgan som omfatter alle de åtte arktiske land : de fem nordiske , USA .	Árktalaš ráđđi lea áidna guovlulaš ovttasbargoorgána , mas leat mielde buot dat gávcci árktalaš riikka : vihtta davviriikka , USA .
, Canada og Russland .	, Kanada ja Ruošša .
Rådet har i tillegg permanente deltakere som representerer urbefolkningene i den arktiske regionen .	Dasto leat ráđis bissovaš oasseváldit geat ovddastit árktalaš guovlluid eamiálbmogiid .
Samerådet er en av seks urfolksorganisasjoner som deltar på alle nivå i Arktisk råd .	Sámiráđđi lea okta dan guđa eamiálbmotorganisašuvnnas mat servet buot dásiin Árktalaš ráđis .
Norge overtar nå formannskapsvervet i Arktisk Råd for perioden fram til 2008 .	Norga váldá dál badjelasas Árktalaš ráđi ovddagoddeodaimma áigodahkii gitta 2008 rádjai .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Sametingets komitemøter i november 2006	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2006 skábmamánus
Sametingets komitémøter holdes på Sametinget og tar til etter lunsj tirsdag 14. november 2006 og avsluttes innen kl. 14.30 torsdag 16. november 2006 .	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat dollojuvvojit Sámedikkis ja álget maŋŋebárgga skábmamánu 14. b. maŋŋá lunšša ja loahpahuvvojit dii. 14.30 rádjái duorastaga skábmamánu 16. b. .
Mandag 13. november er satt av til gruppemøter .	Vuossárgga skábmamánu 13. b. dollojuvvojit joavkočoahkkimat .
Før lunsj tirsdag 14. november arrangerer Sametingsrådet miniseminaret Forvaltningen av ikke-fornybare naturressursen i nord .	Ovdal lunšša maŋŋebárgga skábmamánu 14. b. doallá Sámediggeráđđi miniseminára Ođasmahtekeahtes luondduriggodagaid hálddašeapmi davvin .
Følgende komiteer skal fremme innstilling i følgende saker :	Čuovvovaš lávdegottit ovddidit árvalusaid čuovvovaš áššiin :
Nærings- og kulturkomiteen	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi
Leder : Marianne Balto Henriksen , tlf : 48 06 33 58	Jođiheaddji : Marianne Balto Henriksen , tlf : 48 06 33 58
Nestleder : Lene Hansen , tlf : 97 77 34 90	Nubbinjođiheaddji : Lene Hansen , tlf : 97 77 34 90
- Sak 047/06 Forslag til Varangerhalvøya og Seiland najsonalparker i Finnmark	- Ášši 047/06 Várnjárgga ja Sievjju álbmotmeahcit Finnmárkkus - evttohus
Saksordfører : Knut Store , tlf : 95 72 06 29	Áššejođiheaddji : Knut Store , tlf : 95 72 06 29
Skyggesaksordfører : Tor Mikalsen , tlf : 99 32 67 44	Suoivanáššejođiheaddji : Tor Mikalsen , tlf : 99 32 67 44
- Sak 049/06 Melding om internasjonale satsingsområder	- Ášši 49/06 Sámediggeráđi dieđáhusa riikkaidgaskasaš áŋgiruššansurggiid birra
Saksordfører : Henrik Eriksen , tlf : 98 04 04 29	Áššejođiheaddji : Henrik Eriksen , tlf : 98 04 04 29
Saksordfører : Klemet Erland Hætta , tlf : 91 87 17 44	Suoivanáššejođiheaddji : Klemet Erland Hætta , tlf : 91 87 17 44
Skyggesaksordfører : Marie Therese N. Aslaksen , tlf : 41 41 12 99	Suoivanáššejođiheaddji : Marie T. N. Aslaksen , tlf : 41 41 12 99
Plan- og finanskomiteen	Plána- ja finánsalávdegoddi
Leder : Roger Pedersen , tlf : 97 06 23 44	Jođiheaddji : Roger Pedersen , tlf : 97 06 23 44
Nestleder : Vibeke Larsen , tlf : 91 14 15 78	Nubbinjođiheaddji : Vibeke Larsen , tlf : 98 85 88 84
- Sak 046/06 Sametingets budsjett 2007 og forslag til statsbudsjettet 2008	- Ášši 046/06 Sámedikki 2007 bušeahtta
Saksordfører : Roger Pedersen , tlf : 97 06 23 44	Áššejođiheaddji : Roger Pedersen , tlf : 97 06 23 44
Skyggesaksordfører : Willy Ørnebakk , tlf : 91 17 47 52	Suoivanáššejođiheaddji : Willy Ørnebakk , tlf. 91 17 47 52 ,
- Sak 052/06 Retningslinjer for bruk av midler fra Sametinget til de politiske gruppene	- Ášši 052/06 Geavahannjuolggadusat ruđaide maid Sámediggi juolluda politihkalaš joavkkuide
Saksordfører : Vibeke Larsen , tlf : 91 14 15 78	Áššejođiheaddji : Vibeke Larsen , tlf. 91 14 15 78
Skyggesaksordfører : Martin Urheim , tlf : 99 50 61 95	Suoivanáššejođiheaddji : Martin Urheim , tlf : 99 50 61 95
Oppvekst- og utdanningskomiteen	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi
Leder : Synnøve Solbakken-Härkönen , tlf : 78 46 96 00	Jođiheaddji : Synnøve Solbakken-Härkönen , tlf : 78 46 96 00
Nestleder : Jørn Are Gaski , tlf : 92 22 05 98	Nubbinjođiheaddji : Jørn Are Gaski , tlf : 92 22 05 98
- Sak 050/06 NOU 2006:2 Staten og Den norske kirke – høring	- Ášši 050/06 Gulaskuddan - Stáda ja Norgga girku NAČ 2006:2
Saksordfører : Hilde Anita Nyvoll , tlf : 91 80 71 30 ,	Áššejođiheaddji : Hilde Anita Nyvoll , tlf : 91 80 71 30 ,
Skyggesaksordfører : Kjersti Myrnes Balto , tlf : 41 50 35 29	Suoivanáššejođiheaddji : Kjersti Myrnes Balto , tlf : 41 50 35 29
- Sak 051/06 Nasjonal helseplan ( 2007-2010 )	- Ášši 051/06 Nášonála dearvvašvuođaplána ( 2007 – 2010 )
Saksordfører : Tone Finnesen , tlf : 99 52 86 12 ,	Áššejođiheaddji : Tone Finnesen , tlf : 99 52 86 12 ,
Skyggesaksordfører : Kirsten Appfjell-Eira , tlf : 95 14 48 04	Suoivanáššejođiheaddji : Kirsten Appfjell-Eira , tlf : 95 14 48 04
Komiteenes innstillinger vil bli behandlet i plenum 28.11 - 1.12. 2006 .	Lávdegottiid árvalusat gieđahallojuvvojit dievasčoahkkimis 28. - 28.11. - 1.12.2006 .
For mer informasjon om sakene og komitmøtene , se vedlagte dokumenter eller skriv / ring til Sametinget : tlf : 78 47 40 00	Jus dáhtut eaet dieđuid áššiid birra ja lávdegoddečoahkkimiid birra , geahča mildosiid dahje čále / riŋge Sámediggái : tlf : 78 47 40 00 , e-posta : samediggi@samediggi.no
Saksdokumentene finnes ved å gå på menyen Sakspapirer og møtebøker og klikke på den røde ruten for Sametingets plenum uke 48 .	Áššedokumeantaid gávnnat go manat menyii Áššit ja čoahkkingirjjit ja deaddilat Sámedikki dievasčoahkkin 48. vahku rukses ruvttu .
PRM . :	PRD . :
Internasjonalt fokus på nordområdene og urfolks rettigheter	Davviguovllut ja eamiálbmogiid vuoigatvuođat guovddážis riikkaidgaskasaččat
Nordområdeutvikling , menneskerettigheter og konsekvenser av klimaendringene bør være fokusområder i Sametingets framtidige internasjonale arbeid .	Davviguovloovddideapmi , olmmošvuoigatvuođat ja dálkkádatrievdamiid váikkuhusat berrejit leat guovddášsuorggit Sámedikki riikkaidgaskasaš barggus boahtteáiggis .
Det mener Sametingsrådet , som presenterer meldingen ” Utvikling for urfolks framtid ” for Sametingets plenum i november 2006 .	Dan oaivvilda Sámediggeráđđi , mii čalmmusta dieđáhusa » Eamiálbmogiid boahtteáiggi ovddideapmi ” Sámedikki dievasčoahkkimis 2006 skábmamánus .
Aili Keskitalo ( 1 ) © Kenneth Hætta	© Kenneth Hætta
- Vi vil styrke det grenseoverskridende samarbeidet og betydelig øke oppmerksomheten om de internasjonale spørsmålene i tiden som kommer .	- Mii áigut nannet rájárastá barggu ja ollu bidjat fuomášumi riikkaidgaskasaš áššiide boahttevaš áiggis .
Urfolkene er under sterkt press , industrielt , kulturelt og klimatisk .	Eamiálbmogat ellet garra deattu vuolde industriija dáfus , kultuvrralaččat ja dálkkádatlaččat .
Den internasjonale utviklingen preger sterkt urfolkene og må i større grad også preges av urfolkenes stemme , mener sametingspresident Aili Keskitalo .	Riikkaidgaskasaš ovdáneapmi báidná sakka eami ¬álbmogiid ja dan maid eanet fertet báidnigoahtit eamiálbmogiid jietna , oaivvilda Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
Sametingsrådet foreslår derfor en rekke tiltak som skal styrke menneskerettighetene og slik bidra til at urfolkene reelt sett kan bestemme over sin egen utvikling og selv ivareta sine interesser internasjonalt .	Sámediggeráđđi lea evttohan ollu doaibmabijuid mat galget nannet olmmošvuoigatvuođaid ja nie váikkuhit ahte eami ¬álbmogat duohtavuođas sáhttet mearridit iežaset ovdáneami ja ieža gozihit beroštumiiddis riikkaidgaskasaččat .
Målet er å sikre likeverd og like utviklingsmuligheter for alle folkegrupper .	Mihttomearrin lea sihkkarastit dássásašvuođa ja ovttalágan ovdánanvejolašvuođaid buot olmmoščearddaide .
Sametingsrådet ønsker derfor å etablere mekanismer for at samene og andre urfolk sikres deler av overskuddet fra utvinning av mineral- og petroleumsvirksomhet og andre ressurser i urfolkenes områder , og at det etableres etiske og menneskerettslige standarder for næringslivsaktører som opererer i urfolksområdene .	Sámediggeráđđi háliida danne ásahit mekanismmaid nu ahte sámiide ja eará eamiálbmogiidda lea vejolaš sihkkarastit eamiálbmot guovlluid minerála- ja petroleuma ¬doaimma ja eará resurssaid roggamis boahtán oasi badjebáhcagis , ja ahte ásahuvvojit etihkalaš ja olmmošrievttálaš standárddat ealáhuseallinoasálaččaid váste mat doibmet eamiálbmotguovlluin .
- Det innebærer at statene anerkjenner urfolkenes rett til selvbestemmelse og at urfolkenes gis en selvstendig stemme i de organer hvor urfolkspolitikken utformes .	- Dát mearkkaša ahte stáhtat dohkkehit eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa ja ahte eamiálbmogiidda addojuvvo iešheanalis jietna dain orgánain gos eamiálbmotpolitihkka hábmejuvvo .
Urfolkene står overfor enormt press fra industri , storsamfunn og klimautviklingen .	Eamiálbmogiidda čuohcá hui sakka deaddu industriija , stuorraservdoaga ja dálkkadatrievdamiid beales .
Dersom urfolkssamfunnene skal kunne bidra konstruktivt og sikre sin egen framtidige eksistens , må vi gis retten , anledningen og ressursene til å delta i internasjonale arbeidet , sier Keskitalo .	Jos eamiálbmotservodagat galget sáhttit váikkuhit konstruktiivvalaččat ja sihkkarastit iežaset baohtteáiggi , de fertet mii oažžut vuoigatvuođa , vejolašvuođa ja resurssaid searvat riikkaidgaskasaš bargui , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Nordisk Råd med fokus på grensehindringer	Davviriikkaid Ráđđi bidjá guovddážii bargat rádjacakkiiguin
Sametingspresident og visepresident for Samisk Parlamentarisk Råd , Aili Keskitalo , uttrykte tilfredshet for at Nordisk Råd prioriterer arbeidet med å bygge gode , grenseoverskridende ordninger .	Sámedikki presideanta ja Sámi parlamentáralaš ráđi sadjásaš presideanta , Aili Keskitalo , dovddahii ahte lea duhtavaš go Davviriikkaid Ráđđi vuoruha barggu hukset buriid , rájiidrasttideaddji ortnegiid .
Aili Keskitalo ( 2 )	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
Keskitalo holdt i dag et innlegg på Nordisk Råds sesjon , hvor hun blant annet understreket viktigheten av Nordisk samekonvensjon .	Keskitalos lei otne sáhkavuorru Davviriikkaid Ráđi sešuvnnas , mas son earret eará deattuhii man deaŧalaš lea davviriikkalaš sámekonvenšuvdna .
- Utkastet til en nordisk samekonvensjon , utarbeidet av en nordisk ekspertgruppe , ble avgitt til ministrene med ansvar for samiske saker og sametingspresidentene i Finland , Norge og Sverige og har vært på høring våren 2006 .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvdnaevttohus , maid davviriikkalaš áššedovdijoavku lea ráhkadan , geigejuvvui ministtariidda geain lea ovddasvástádus sámi áššiin ja Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid presideanttaide , ja dat lea leamaš gulaskuddamis giđđat 2006 .
Et sammendrag av disse høringsuttalelser er blitt presentert for oss , og vi er forespeilet at regjeringene i Finland , Norge og Sverige vil avklare sine posisjoner i løpet av ett år .	Dáid gulaskuddancealkámušaid čoahkádus lea čalmmustuvvon midjiide , ja midjiide lea lohpiduvvon ahte Suoma , Norgga ja Ruoŧa ráđđehusat áigot čilget iežaset oainnuid jagi sisa .
Samisk parlamentarisk råd har anbefalt at regjeringene og sametingene i Finland , Norge og Sverige støtter forslaget til en nordisk samekonvensjon slik det foreligger , sa Keskitalo .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea ávžžuhan Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid ja ráđđehusaid doarjut davviriikkaid sámekonvenšuvdnaevttohusa nugo dat lea ovddiduvvon , dajai Keskitalo .
Hun minnet også om at samene i lang tid har arbeidet for å bli fullverdig representert i Nordisk Råd , og ga uttrykk for støtte til selvstyrende områders ønske om en slik representasjon .	Son muittuhii maid ahte sámit guhkes áiggi juo leat oččodan ollesárvosaš ovddastusa Davvi ¬riikkaid Ráđis , ja dovddahii ahte doarju iešstivrejeaddji guovlluid sávaldaga oažžut dán lágan ovddastusa .
Link	Liŋka
artikler	Artihkkalat
Innlegg på Nordisk råds sesjon 2006 - arbeidet med Nordisk samekonvensjon	Sáhkavuorru Davviriikkaid Ráđi sešuvnnas 2006 – bargu Davviriikkalaš sámekonvenšuvnnain
Innlegg på Nordisk råds sesjon 2006 - arbeidet med Nordisk samekonvensjon	Sáhkavuorru Davviriikkaid Ráđi sešuvnnas 2006 – bargu Davviriikkalaš sámekonvenšuvnnain
Av Aili Keskitalo , visepresident , Samisk Parlamentarisk Råd , president , Sametinget i Norge .	Aili Keskitalo , Sámi parlamentáralaš ráđi várrepresideanta , Sámediggi Norgga bealde
President , medlemmer av Nordisk Råd ,	Presideanta , Davviriikkaid Ráđi lahtut ,
På vegne av Samisk parlamentarisk råd , det parlamentariske samarbeidet mellom sametingene i Finland , Norge og Sverige , vil jeg uttrykke at vi er fornøyde med at Nordisk råd har fokus på grensehindringer i Norden .	Sámi parlamentáralaš ráđi , Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid gaskasaš parlamentáralaš ovttasbarggu ovddas , háliidan dovddahit ahte mii leat duhtavaččat dainna go Davviriikkaid Ráđđi lea bidjan guovddážii barggu bargat davviikkaid rádjacakkiiguin .
Vi samer er ett folk i fire stater .	Sámit orrot njealji riikkas .
For oss skaper grensehindringer daglige utfordringer .	Beaivválaččat buktet rádjacakkit midjiide hástalusaid .
Ulike nasjonale standarder , lover og forvaltningsmessige ordninger oppleves som grensehindringer og har negativ effekt på vår mulighet til å ivareta vår felles kultur , språk og levesett .	Sierralágan našonála standárddat , lágat ja hálddašanortnegat vásihuvvojit rádjá , ¬caggin ja dat váikkuhit negatiivvalaččat min vejolašvuhtii gozihit min oktasaš kultuvrra , giela ja eallinmálle .
Enhver politisk debatt om nedbygging av formelle så vel som fysiske grensehindringer mellom landene vi bor i , er i vår fremste interesse .	Mii beroštit ollu buot lágan politihkalaš ságastallamiin maid áigumuššan lea njeaidit formalalaš ja fysálaš rádjacakkiid daid riikkaid gaskka gos mii orrut .
Sametingene i Finland , Norge og Sverige mener en nordisk samekonvensjon vil være et bidrag til harmonisering av rettigheter på tvers av landegrensene .	Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkit oaivvildit ahte davviriikkalaš sámekonvenšuvdna lea mielde ovttastahttimin vuoigatvuođaid riikkarájiid rastá .
Vi tror den vil bidra til å sikre samene en positiv samfunnsutvikling , der eksistensgrunnlaget vernes og det anerkjennes en selvbestemmelse over egen utvikling og vekst .	Mii jáhkkit , ahte dat sáhttá leat mielde sihkkarastimin sámiide positiivvalaš servodat , ¬ovddideami dainna lágiin ahte leahkinvuođđu suodjaluvvo ja dohkkehuvvo ahte álbmot ieš galgá beassat mearridit iežas ovdánahttima ja ahtanuššama .
Utkastet til en nordisk samekonvensjon , utarbeidet av en nordisk ekspertgruppe , ble avgitt til ministrene med ansvar for samiske saker og sametingspresidentene i Finland , Norge og Sverige og har vært på høring våren 2006 .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvdnaevttohus , maid davviriikkalaš áššedovdijoavku lea ráhkadan , geigejuvvui ministtariidda geain lea ovddasvástádus sámi áššiin ja Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid presideanttaide , ja dat lea leamaš gulaskuddamis giđđat 2006 .
Et sammendrag av disse høringsuttalelser er blitt presentert for oss , og vi er forespeilet at regjeringene i Finland , Norge og Sverige vil avklare sine posisjoner i løpet av ett år .	Dáid gulaskuddancealkámušaid čoahkádus lea čalmmustuvvon midjiide , ja midjiide lea lohpiduvvon ahte Suoma , Norgga ja Ruoŧa ráđđehusat áigot čilget iežaset oainnuid jagi sisa .
Samisk parlamentarisk råd har anbefalt at regjeringene og sametingene i Finland , Norge og Sverige støtter forslaget til en nordisk samekonvensjon slik det foreligger .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea ávžžuhan Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid ja ráđđehusaid doarjut davviriikkaid sámekonvenšuvdnaevttohusa nugo dat lea ovddiduvvon .
Jeg vil i denne forbindelse også videreformidle den internasjonale interesse utkastet til nordisk samekonvensjon har vakt .	Mun áiggun dán oktavuođas gaskkustit dan ahte davviriikkaid sámekonvenšuvdna lea boktán maid riikkaidgaskasaččat beroštumi .
Gode grenseoverskridende ordninger søkes av mange folk splittet opp av politisk skapte grenser .	Buriid rájiidrasttideaddji ortnegiid ohcalit ollu álbmogat mat leat juhkkojuvvon politihkalaččat dahkkojuvvon rájiiguin .
La Norden nok en gang framstå med det gode eksempel : Nordisk råd bør støtte opp om og bidra til en snarlig vedtakelse av nordisk samekonvensjon .	Davviriikkat galggašedje fas ain čájehit buori ovdamearkka : Davviriikkaid Ráđđi berre doarjut davviriikkaid Davviriikkat galggašedje fas ain čájehit buori ovdamearkka : Davviriikkaid Ráđđi berre doarjut davviriikkaid sámekonvenšuvnna ja váikkuhit dan ahte dat johtilit mearriduvvo .
artikler	Artihkkalat
Nordisk Råd med fokus på grensehindringer	Davviriikkaid Ráđđi bidjá guovddážii bargat rádjacakkiiguin
... alt som glitrer	… Buot mii šealgu
Forord av samertingspresident Aili Keskitalo til seminaret " Forvaltningen av ikke-fornybare naturressursen i nord " , tirsdag 14. november 2006 .	Aili Keskitalo rahpansárdni seminárii " Ođasmuvakeahtes resurssaid hálddašeapmi davvin " , disdaga skábmamánu 14. b. 2006 .
Både urfolk verden over , og flere multinasjonale selskaper , har bitre erfaringer fra at uttak av naturressurser har blitt til ruin for lokalsamfunn og urfolk .	Sihke eamiálbmogiin miehtá máilmmi ja máŋgganašuvnnalaš gávpelágádusain leat bahča vásáhusat go luondduresurssaid olggosváldimat leat mielddisbuktán ahte báikkálaš servodagat ja eamiálbmogat leat massan ollu .
Det foreligger en lang historie i at lokalsamfunn og urfolks livsvilkår , naturgrunnlag , næringer og samfunn ikke har blitt tatt hensyn til under planlegging og uttak , med tragiske konsekvenser .	Guhkes historjá muitala ahte báikkálaš servodagat ja eamiálbmogiid eallineavttut , luondduvuođus , ealáhusat ja servodat eai vuhtiiváldojuvvo plánema ja olggosváldima vuolde , ja das leat surgadis váikkuhusat .
Urfolkssamfunn i mange deler av verden har betalt kostnadene ved at noen få har bygget sin rikdom på uttak av naturressurser – enten vi snakker om mineraler , petroleum eller fornybare ressurser - i deres områder .	Eamiálbmogat máŋgga sajis máilmmis leat šaddan gillát ja máksit dan ovddas go muhtumat leat huksen iežaset riggodaga sin guovllu luondduresurssaid olggosváldima vuođul - leažžá dal sáhka minerálaid , petroleuma dahje ođasmahtti resurssaid birra .
Utviklingen i Nordområdene gir muligheter , men representerer også trusler , for utviklingen av det samiske samfunn og i forhold til posisjonen for urfolkene i Arktis .	Davviguovlluid ovdánahttin buktá vejolašvuođaid , muhto dat maiddái áitet , sihke sámi servodaga ovddideami ja Arktisa eamiálbmogiid posišuvnna ektui .
Det er nødvendig å se de ulike utviklingstrekkene i sammenheng for å sikre at verdien fra fremtidig næringsutvikling i nord også kommer urfolkene til gode .	Lea dárbbašlaš árvvoštallat daid iešguđetlágan ovddidanvhámiid ovttas vai sáhttá sihkkarastit ahte boahttevaš ealáhusovddideami árvu davvin maiddái boahtá eamiálbmogiidda buorrin .
Vi ser her paralleller til de utfordringer det norske samfunnet sto overfor i starten av oljeeventyret i Nordsjøen .	Mii oaidnit dás prarleallaid hástalusaide mat norgga servodagas ledje Davvimeara oljohistorjjá álggus .
Det samiske samfunn vil måtte forholde seg til nasjonale og internasjonale selskaper som ønsker tilgang til naturressurser på land og utenfor kysten .	Sámi servodat šaddá gulahallat riikasaš ja riikkaidgaskasaš gávpelágádusaiguin geat háliidit beassat luondduresurssaide sihke nannámis ja olggobealde mearragátti .
Det å etablere gode forvaltningsregimer som sikrer en bærekraftig utnyttelse av ressursene i tråd med en ønsket utvikling av det samiske samfunnet vil være utfordrende .	Hástalussan šaddá ásahit buriid hálddašanstivrraid mat sihkkarastet resurssaid ceavzilis ávkkástallama dan ovdáneami ektui mii lea sávahahtti sámi servodahkii .
I nord vil utfordringene til dels være større enn de var i Nordsjøen fordi det samiske og norske samfunn ikke bare må forholde seg til selskaper , men også til andre stater som har interesser og mål som ikke er avklarte .	Dáppe davvin dáidet hástalusat stuorát go Davvimearas ledje danne go sámi ja dáčča servodagat eai dušše ferte gulahallat gávpelágádusaiguin , muhto maiddái eará stáhtaiguin geain leat beroštumit ja mihttomearit mat eai leat vel čielgan .
Når det gjelder de mineralske ressursene så er Sametingsrådet og Regjeringen enige om oppstart av konsultasjoner vedrørende en ny minerallov .	Go guoská minerálaresurssaide de lea Sámediggeráđđi ja Ráđđehus aitto šiehttan ráđđádallamiid ođđa minerallága birra .
Og vi har videre fått signaler fra Regjeringen om at utnyttelse av mineralforekomstene blir presentert i nordområdestrategien som er rett rundt hjørnet .	Ja viidásit leat mii ožžon signálaid Ráđđehusas ahte minerálagávdnosiid birra ovdanbuktojuvvo davviguovllostrategiijas mii lea dál fargga .
Så temaet for seminaret er meget dagsaktuelt .	Nu ahte seminára fáddá lea hui áigeguovdil .
Det er ikke gull alt som glitrer .	Ii leat golli buot mii šealgu .
Urfolk verden over har historiske erfaringer med det .	Eamiálbmogiin miehtá máilmmi leat dakkáraš vásáhusat .
Og mineralselskapene vet at av tusen leteinitiativ kan kanskje bare ett realiseres i utvinning .	Ja minerálaásahusat dihtet dan ahte duhát ohcamis , soaitá dušše ovttas boahtit boađus .
Velkommen til seminaret ! .	Bures boahtin seminárii .
PRM . :	PRD . :
Ann-Mari Thomassen nytt rådsmedlem	Ann-Mari Thomassen ođđa ráđđelahttun
Ann-Mari Thomassen er oppnevnt som nytt rådsmedlem i Sametingsrådet .	Ann-Mari Thomassen lea ođđa ráđđelahttu Sámedikkiráđis .
Saksområder i Sametingsrådet for Thomassen :	Thomassen ovddasta Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR ) .
• Ungdomspolitikk • Andre næringssaker ( utenom landbruk og duodji )	Son lea nuppi áigodagas Sámedikkis áirras nr. 1 ovccát válgabiires Lulli-Romssas .
Thomassen er født i 1964 , utdannet lærer , har samboer og fire barn .	Thomassen doaibmá 75 % virggis ráđđelahttun gaskamuttu borgemánu rádjái 2007 .
Thomassen representerer Norske Samers Riksforbund ( NSR ) .	• Nuoraidpolitihkka • Eará ealáhusáššit ( earret eanandoalu ja duoji )
Verv i Sametinget :	Doaimmat Sámedikkis :
• 2005-09 Sametingsrepresentant ; leder i Tilskuddsstyret , medlem i Plan- og finanskomiteen , varamedlem i Samisk parlamentarisk råd	• 2005-09 Sámediggeáirras ; Doarjjastivrra jođiheaddji , Plána- ja finánsalávdegotti lahttu , Sámi parlamentáralaš ráđi várrelahttu
• 2001-05 Sametingsrepresentant ; nestleder i Nærings- og kulturkomiteen , medlem i Samisk parlamentarisk råd	• 2001-05 Sámediggeáirras ; Ealáhus- ja kulturlávdegotti nubbinjođiheaddji , Sámi parlamentáralaš ráđi lahttu
Kontakt :	Oktavuohta :
rådsmedlem Ann-Mari Thomassen , tlf. 95 16 89 41	ráđđelahttu Ann-Mari Thomassen , tlf. 95 16 89 41
Sametinget som arbeidsplass	Sámediggi bargosadjin
Vi tilbyr en arbeidsplass med utfordrende og spennende oppgaver .	Mii fállat bargosaji mas leat hástaleaddji ja gelddolaš bargamušat .
Sametingsbygningen i Karasjok © Jaro Hollan	Sámediggevisti Kárášjogas © Jaro Hollan
Sametinget er en nasjonal folkevalgt forsamling for samene i Norge .	Sámediggi lea Norgga bealde sápmelaččaid nationála álbmotválljen orgána .
Sametingets administrasjon har over 100 ansatte .	Sámedikki hálddahusas leat badjel 100 bargi .
Kontorsteder er i Tysfjord , Evenes , Kåfjord , Kautokeino , Karasjok , Snåsa og Nesseby .	Kántorsajit leat Divttasvuonas , Evenášis , Gáivuonas , Guovdageainnus , Kárášjogas , Snoasas ja Unjárggas .
PRM . :	PRD . :
Nettbasert leseprogram for samiske brukere	Neahttavuđot lohkanprográmma sámi geavaheddjiide
Sametingets visepresident , Johan Mikkel Sara , er skuffet over at statsråd Heidi Grande Røys har utelatt samisk språk når hun nå lanserer et gratis verktøy for å gjøre tekst i data- og nettsammenheng om til tale for bokmål og nynorsk .	Sámedikki várrepresideanta Johan Mikkel Sara lea beahtahallan go stáhtaráđđi Heidi Grande Røys lea guođđán sámegiela eret go son dál almmuha nuvttá reaiddu mainna sáhttá rievdadit teavsttaid dihtor- ja neahttaoktavuođas njálmmálaš girjedárrun ja ođđadárogiellan .
- Vi har to offisielle språk i Norge : norsk og samisk .	- Mis leat guokte almmolaš giela Norggas : dáro- ja sámegiella .
Samisktalende data- og nettbrukere har et enormt behov for programvare som gjør samisk lettere tilgjengelig i IT-sammenheng .	Sámegielat dihtor- ja neahttageavaheaddjiin lea stuorra dárbu prográmmagálvui mii buvttášii sámegiela buorebut olámuddui dihtoroktavuođas .
Svært mange samisktalende har det utgangspunktet at de ikke behersker sitt eget skriftspråk , mens de behersker morsmålet muntlig .	Hui ollu sámegielagiin lea dat vuolggasadji ahte sii eai máhte iežaset giela čállit , muhto máhttet gal eatnigielaset njálmmálaččat .
Et tilbud om såkalt talesyntese-program ville derfor være et svært viktig og etterlengtet verktøy for å styrke det samiske språket på alle nivå , sier visepresident Johan Mikkel Sara .	Fálaldat nu gohčoduvvon hállansyntese-prográmma hárrái livččii danne hui deaŧalaš ja váillahuvvon gaskaoapmi mainna nannet sámegiela buot dásiin , dadjá várre ¬presideanta Johan Mikkel Sara .
Fornyingsdepartementet har bedt Telenor og Microsoft om å utvikle et dataprogram som vil gjøre tekst fra programmer og nett om til tale på bokmål og nynorsk .	Ođasmahttindeparemeanta lea bivdán Telenora ja Microsoft ovddidit dihtorprográmma mii sáhttá rievdadit teavstta prográmmain ja neahtas njálmmálaš girjedárrun ja ođđadárogillii .
Programvaren vil være gratis og vil bare kunne kjøres på Windows-plattformen .	Prográmmagálvu lea nuvttá ja dan sáhttá geavahit dušše Windows-plattformen bokte .
Sametinget startet i 2005 arbeidet med å utvikle et eget stavekontroll og orddelingsprogram for nordsamisk og lulesamisk .	Sámediggi álggahii 2005s barggu ovddidit sierra stávenreaiddu ja sátnejuohkinprográmma davvisámegillii ja julevsámegillii .
Programmet skal kunne kjøre på Windows , Linux og MaxOS .	Prográmma galgá sáhttit geavahit Windows , Linux ja MaxOS bokte .
Samtidig har Sametinget laget planer for utvikling av samisk talesyntese .	Seammás lea Sámediggi ráhkadan plánaid ovddidit sámi hállansyntese .
- Når regjeringen ikke tar hensyn til samisk språk i sine utviklingsplaner , så regner jeg med at man viser vilje til å finansiere Sametingets prosjekt for utvikling av samisk talesyntese .	- Go ráđđehus ii váldde vuhtii sámegiela iežas ovddidanplánain , de rehkenasttán mun ahte dat čájeha dáhtu ruhtadit Sámedikki prošeavtta ovddidit sámegiela hállansyntese .
Våre beregninger viser at det vil koste 4,2 millioner kroner per språk .	Min rehkenastimat čájehit ahte dat šattašii máksit 4,2 miljon ruvnno giela nammii .
Nordsamisk og lulesamisk språk vil aktuelt i første omgang , understreker Sara .	Davvisámegiella ja julevsámegiella leat vuosttaš vuorus áigeguovdilat , deattuha Sara .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
Link	Liŋka
( Wikipedia )	Hállansyntese birra
artikler	Artihkkalat
eSápmi - samiske IT-strategier	eSápmi - sámi IT-strategiijat
PRM . :	PRM . :
Skuffet over omkamp om FNs urfolkserklæring	Beahtahallan go ferte ođđasis dáistalit ONa eamiálbmotjulggaštusa alde
Sametingspresident Aili Keskitalo er svært skuffet over at FNs 3. komité nå har vedtatt å utsette behandlingen av FNs urfolkserklæring som ble endelig vedtatt i FNs Menneskerettsråd i juni .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo lea beahtahallan go ON 3. komitea dál lea mearridan maŋidit ON eamiálbmotjulggaštusa meannudeami mii loahpalaččat lea dohkkehuvvon ON Olmmošvuoigatvuođaráđis .
I praksis frykter Keskitalo at utsettelsen vil innebære en omkamp om innholdet i den , og at den endelige erklæringen vil innebære en sterk svekkelse av urfolks rettigheter .	Geavahusas ballá Keskitalo ahte dán mearrádusa geažil rievdá julggaštusa sisdoalu , ja ahte loahpalaš julggaštus sáhttá sakka láivudit eamiálbmogiid vuoigatvuođaid .
- Vi trenger en klar og sterk erklæring .	- Mii dárbbašit čielga ja nana julggaštusa .
Etter 24 års forhandlinger om en internasjonal urfolkserklæring er det bittert å se et slikt resultat , nærmest på målstreken .	Riikkaidgaskasaš eamiálbmotjulggaštusa hárrái , 24 jagi šiehtadallamiid maŋŋá lea bahčat oaidnit dákkár bohtosa , measta moalas .
Jeg er dessuten redd for at dagens beslutning innebærer en betydelig svekkelse av den nyopprettede FNs Menneskerettsrådet .	Dasto balan ahte dát mearrádus geanohuhttá sakka gieskat ásahuvvon ONa Olmmošvuoigatvuođaráđđi .
Alt i alt er dette en svart dag for verdens urfolk , konkluderer Keskitalo .	Buohkanassii lea dát sevdnjes beaivi máilmmi eamiálbmogiidda , oaivvilda Keskitalo .
Ettersom erklæringen nå er stanset på øverste nivå i FN , er det uklart hvordan eller om urfolksrepresentantene vil kunne delta i sluttbehandlingen av erklæringen , ettersom bare statenes representanter er medlem av FNs 3. komité .	Go julggaštus dál lea bissehuvvon ONa bajimuš dásis , de lea eahpečielggas movt besset dahje besset go šat eamiálbmotovddasteaddjit searvat julggaštusa loahppameannudeapmái , go dušše stáhtaid ovddasteaddjit leat lahttun ONa 3. komiteas .
- Man har overfor ufolkene gitt uttrykk for vilje til medbestemmelse og deltakelse i prosessen , for så å stanse hele prosessen i sluttspurten .	- Eamiálbmogiidda lea dovddahuvvon ahte besset searvat prosessii ja leat mielde mearrideamen , ja de bissehuvvo olles proseassa ovdalaš loahppamearrádusa .
Det er spesielt trist å se at stater med store ufolksgrupper er de som vil ha omkamp om urfolkenes rettigheter , sier Keskitalo .	Erenoamáš ahkit lea oaidnit ahte juste stáhtat main leat stuorra eamiálbmotjoavkkut háliidit ođđasis meannudišgoahtit eamiálbmotvuoigatvuođaid , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
Les mer på Gáldu	Loga eambbo Gáldus
PRM . :	PRD . :
Fornøyd med Regjeringens nordområdestrategi	Duhtavaš Ráđđehusa davveguovlostrategiijain
Sametingspresident Aili Keskitalo er fornøyd med Regjeringens strategi for nordområdene , og vektlegger spesielt at norske myndigheter legger til grunn urfolkenes rettigheter i utviklingen av områdene .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo lea duhtavaš Ráđđehusa strategiijain davveguovlluid várás , ja deattuha erenoamážit ahte Norgga eiseválddit bidjet eamiálbmogiid vuoigatvuođaid vuođđun guovlluid ovddideapmái .
- Dette danner et godt grunnlag for samarbeid mellom Sametinget og Regjeringen om nordområdene .	- Dát lea buorre vuođđun Sámedikki ja Ráđđehusa gaskasaš ovttasbargui davveguovlluid ektui .
Anerkjennelse av urfolkenes rettigheter innebærer at vi alle kan utnytte det potensialet som ligger i framtidig utvikling innen næring , forskning og ressursforvaltning , for å skape en sterkere posisjon for samer og andre urfolk i nord , sier Keskitalo .	Eamiálbmogiid vuoigatvuođaid dohkkeheapmi mearkkaša ahte mii buohkat oažžut ávkki dan vejolašvuođas mii lea ealáhusaid , dutkama ja resursahálddašeami boahttevaš ovddideamis , mii addá sápmelaččaide ja davveguovlluid eará eamiálbmogiidda nannoset sajádaga , dadjá Keskitalo .
Keskitalo understreker at styrket samarbeid på tvers av landegrensene , både mellom statene og urfolkene , er nødvendig for en helhetlig og forsvarlig utviklingen av nordområdene .	Keskitalo deattuha ahte nana ovttasbargu rájiid rastá , sihke stáhtaid ja eamiálbmogiid gaskkas , lea dárbbašlaš davveguovlluid ollislaš ja dohkálaš oddideapmái .
Denne uka ga også Sametinget i plenum sin tilslutning til Sametingsrådets melding ” Utvikling for urfolks framtid ” , om Sametingets internasjonale satsingsområder .	Dán vahku doarjjui maiddái Sámedikki dievasčoahkkin Sámediggeráđi dieđáhusa ” Eamiálbmogiid boahtteáiggi ovddideapmi ” , Sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššansurggiid birra .
Utvikling av nordomådene er der nevnt som ett av tre hovedsatsingsområder .	Davveguovlluid ovddideapmi lea okta dan golbma váldoáŋgiruššansuorggis mat leat namuhuvvon das .
- Jeg er glad for at det i Sametinget og i Regjeringen er enighet om en offensiv og internasjonal innsats for å styrke urfolkenes rettigheter og livsvilkår .	- Lean ilus go Sámedikkis ja Ráđđehusas lea ovttamielalašvuohta offensiiva ja riikkaidgaskasaš áŋgiruššamis nannen dihtii eamiálbmogiid vuoigatvuođaid ja eallineavttuid .
Fra Sametinget vil vi prioritere det internasjonale rettighetsarbeidet i FN . , Barentsregionen , og spesielt fokusere på de utfordringene som klimaendringene representerer , sier Keskitalo .	Sámedikki bealis áigut vuoruhit ONa riikkaidgaskasaš vuoigatvuođabarggu , Barentsguovllu , ja erenoamážit čalmmustuhttit hástalusaid dálkkádatrievdama oktavuođas , dadjá Keskitalo .
Til redaksjonene : Sametingets visepresident deltar på Regjerningens presentasjon av nordområdestrategien i Tromsø .	Doaimmahusaide : Sámedikki várrepresideanta oassálastá Ráđđehusa davveguovlluid oahppásmahttimii Romssas .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
Jon Harald Skum ny leder av Sametingets tilskuddsstyre	Jon Harald Skum Sámedikki dorjjastivrra ođđa jođiheaddjin
Representanten Jon Harald Skum , fra Norske Samers Riksforbund ( NSR ) , ble i dag valgt som leder av Sametingets tilskuddsstyre .	Áirras Jon Harald Skum , Norgga Sámiid Riikkasearvvis ( NSR ) , válljejuvvui odne Sámedikki doarjjastivrra jođiheaddjin .
Han fungerer i ledervervet i fram til midten av august .	Son doaibmá jođiheaddjin borgemánu gaskkamuddui .
Jon Harald Skum .	Jon Harald Skum .
Kenneth Hætta	Kenneth Hætta
Skum fungerer for Ann-Mari Thomassen ( NSR ) , som i samme periode vikarerer som medlem av Sametingsrådet for Randi A. Skum , som har svangerskapspermisjon .	Skum doaibmá Ann-Mari Thomassen ovddas , gii seamma áigodagas lea Sámediggeráđi saččásašlahttun Randi A. Skum ovddas , geas lea áhpehisvuođavirgelohpi .
Representanten Anne Marie Gaup Eira ble i samme periode valgt som medlem av Sametingets tilskuddsstyre , mens representanten Kirsti Guvsam fungerer som Eiras personlige varamedlem .	Áirras Anne Marie Gaup Eira válljejuvvui seamma áigodahkii Sámedikki doarjjastivrra lahttun , ja áirras Kirsti Guvsam fas doaibmá Eira persovnnalš várrrelahttun .
artikler	Artihkkalat
Biografi : Jon Harald Skum	Biografija : Jon Harald Skum
Retningslinjer for tilskudd til samisk kulturminnevern	Sámi kulturmuitosuodjalusa doarjjanjuolggadusat
Retningslinjene er delt inn i to deler : Del I omfatter de nye ” skal-kravene ” i Bestemmelser for statlig økonomistyring .	Njuolggadusat leat juhkkon guovtti oassái . I. oasis leat Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid ođđa ” galget-gáibádusat ” .
Del II omfatter andre forhold .	II. oasis leat eará bealit .
DEL I	I OASSI
1 Mål for bruk av midlene	1 Ruhtageavaheami ulbmilat
Hovedmålet er å bidra til å verne samiske kulturminner og kulturmiljø på en måte som styrker samisk kultur og identitet .	Váldoulbmil lea veahkehit suodjalit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa dainna lágiin ahte váikkuhit nannet sámi kultuvrra ja identitehta .
2 Kriterier for måloppnåelse	2 Gáibádusat ulbmiliid juksamii
Sametinget vil undersøke om tilskuddsmottakere har gjennomført de tiltak de har fått tilskuddsmidler til .	Sámediggi áigu iskat leat go doarjjaoažžut čađahan daid doaibmabijuid , maidda sii leat ožžon doarjjaruđaid .
Sametinget vil opplyse om rapporteringskrav i tilskuddsbrevet .	Sámediggi muitala dieđihangáibádusaid birra juolludusreivves .
3 Tildelingskriterier	3 Juolludaneavttut
Sametinget fastsetter mål , strategi og tiltak i sitt årlige budsjett .	Sámediggi mearrida jahkásaččat ulbmiliid , strategiija ja doaibmabijuid bušeahtastis .
Budsjettvedtaket gir overordnede prioriteringer for støtteordningen .	Bušeahttamearrádus mearrida doarjjaortnega bajimuš vuoruhemiid .
Mangfold , likestilling og et helhetlig perspektiv skal være viktige grunnprinsipper for Sametinget .	Sámedikki deaŧalaš vuođđoprinsihppan galget leat máŋggabealatvuohta , dásseárvu ja ollislaš perspektiiva .
Det gis blant annet støtte til restaurering av samiske bygg i samiske lokalsamfunn med samisk deltagelse , registrering av samiske kulturminner og planlegging mv. i forbindelse med kulturminnevern .	Doarjja addo earret eará sámi visttiid divodemiide sámi báikegottiin , maidda sámit servet , sámi kulturmuittuid registreremii ja kulturmuitosuodjaleami plánemii jna. .
Tildeling av støtte skal skje på basis av søknader , jf. del II hva søknaden skal inneholde .	Doarjja galgá juhkkot ohcamiid vuođul , geahča II. oasis maid ohcan galgá siskkildit .
Sametingets tilskuddsstyre kan fastsette ytterligere kriterier for støtte .	Sámedikki doarjjastivra sáhttá mearridit lassi doarjjaeavttuid .
Kriteriene skal være i samsvar med målet for bruken av midlene .	Eavttut galget dávistit ruhtageavaheami ulbmilii .
4 Oppfølging og kontroll	4 Čuovvoleapmi ja dárkkisteapmi
Tilskuddsmottakere skal sende inn rapport til Sametinget .	Doarjjaoažžut galget sáddet raportta Sámediggái .
Rapporten skal vise at tiltaket / prosjektet er gjennomført , eventuelt en avvikrapport i forhold til planen med forklaringer til hvorfor planen ikke ble gjennomført , en oppstilling av hvordan midlene er brukt ( regnskapsoppstilling ) og om prosjektet har vært vellykket eller ikke slik at man kan fange opp gode og dårlige erfaringer fra prosjektene som andre kan ha nytte av .	Dán raporttas galgá oidnot ahte doaibmabidju / prošeakta lea čađahuvvon , jos plánas lea spiehkastuvvon de galgá čilget mii lea rievdan plána ektui ja manne plána ii leat čađahuvvon , čilgehus movt ruđat leat geavahuvvon ( rehketdoalločilgehus ) ja leago prošeakta lihkostuvvan vai ii , nu ahte prošeavttain sáhttá gávdnat buriid ja heajos vásihusaid main sáhtášii leat ávki earáide .
De som får tilskudd over kr 60 000 skal levere et revisorattestert regnskap .	Sii geat ožžot doarjaga badjel 60 000 ruvnno galget buktit revisora duođaštan rehketdoalu .
Avvik skal forklares .	Spiehkasteapmi čilgejuvvo .
Rapporten skal være grunnlaget for utbetalinger til tilskuddsmottaker .	Dát raporttat galget leat vuođđun doarjaga máksimii doarjjaoažžui .
Rapporten skal signeres av to personer .	Guokte olbmo galget vuolláičállit raportta .
Sametingets kontroll av rapportene baseres på risiko og vesentlighetsvurderinger .	Sámedikki raporttaid dárkkisteami vuođđun lea riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallan .
5 Evaluering	5 Árvvoštallan
Den viktigste resultatkontrollen med tilskuddsmidlene gjøres i evalueringene .	Doarjjaruđaid deaŧaleamos boađusdárkkástus dahkko árvvoštallamiin .
Tilskuddsordninger skal evalueres med jevne mellomrom og skal tilpasses hver enkel tilskuddsordning .	Doarjjaortnegat galget árvvoštallot jeavddalaččat ja galget heivehuvvot iešguđet doarjjaortnegii .
Departementet og tilskuddsforvalter skal sørge for at det gjennomføres evalueringer for å få informasjon om tilskuddsordningene er effektive i forhold til ressursbruk , organisering og fastsatte mål , jf Bestemmelser om statlig økonomistyring kap. 6.5 .	Departemeanta ja doarjjahálddašeaddji galget bearráigeahččat ahte čađahuvvojit árvvoštallamat vai oaidná leat go doarjjaortnegat beaktilat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon ulbmiliid ektui , geahča Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.5 kap. .
Plikt til å arbeide for likestilling , forplikter offentlige myndigheter til å arbeide aktivt , målrettet og planmessig for likestilling mellom kjønnene på alle samfunnsområder .	Dásseárvoláhka , 1a § Plikt til å arbeide for likestilling ( geatnegasvuohta ovddidit dásseárvvu ) , geatnegahttá almmolaš eiseválddiid árjjalaččat ja ulbmillaččat ovddidit dásseárvvu sohkabeliid gaskkas buot servodatsurggiin .
Evalueringen skal gi svar på om eller i hvilken grad det eksisterer forskjellsbehandling og eventuelle skjevheter mellom menn og kvinner .	Árvvoštallan galgá čilget lea go , dahje man muddui lea vealaheapmi ja vejolaš vealaheamit almmáiolbmuid ja nissonolbmuid gaskkas .
DEL II	II OASSI
6 Kunngjøringer	6 Almmuheamit
Kunngjøring av ordningen må foretas slik at den aktuelle målgruppen nås ( media , Sametingets hjemmeside ) .	Ortnega galgá almmuhit nu ahte juksá ulbmiljoavkku ( media , Sámedikki ruovttusiidu ) .
Kunngjøringen skal minimum beskrive formålet med støtteordningen , tildelingskriterier , hvilke opplysninger søkeren må gi i søknaden og søknadsfrist .	Almmuhusat galget uhcimusat válddahallat doarjjaortnega ulbmila , juolludaneavttuid , makkár dieđuid ohcci ferte almmuhit ohcamis ja ohcanáigemeari .
7 Krav til søknadens innhold og form	7 Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái
Støtte fra tilskuddsordningen tildeles på grunnlag av søknad .	Doarjja doarjjaortnegis addo ohcama vuođul .
Søknaden skal inneholde søkerens navn og adresse , telefon- og faksnummer , e-postadresse , organisasjonsnummer ( eventuelt personnummer ) , målsetting med prosjektet og hva resultatene skal benyttes til , beskrivelse av søkers og samarbeidspartnere og deres erfaring og bakgrunn , søknadssum og budsjett , framdriftsplan , kostnadsoverslag og finansieringsplan .	Ohcamis galgá boahtit ovdan ohcci namma ja čujuhus , telefon- ja fáksanummir , e-poastačujuhus , organisašuvdnanummir ( vejolaččat heagganummir ) , prošeavtta ulbmil ja masa bohtosat galget geavahuvvot , prošeaktaovddasvástideaddji ja miellbargiid vásihusa ja duogáža čilgen , ohcansubmi ja bušeahtta , ovdánanplána , gollomeroštus ja ruhtadanplána .
Det må søkes på særskilt søknadsskjema og innenfor kunngjorte søknadsfrister .	Ohcan galgá čállot sierra ohcanskovvái ja sáddejuvvot ovdal almmuhuvvon áigemeari .
8 Søknadsbehandling og klagebehandling	8 Áššemeannudeapmi ja guoddalusmeannudeapmi
Sametingets tilskuddsstyre kan delegere behandling av søknader til Sametingets administrasjon .	Doarjja addo ohcamiid vuođul . Sámedikki doarjjastivra sáhttá fápmudit ohcanmeannudemiid Sámedikki hálddahussii .
Avgjørelser om tildeling skal være skriftlig dokumentert .	Juolludanmearrádusat galget leat čálalaččat duođaštuvvon .
Innvilget søknad skal bekreftes med tilskuddsbrev som sendes hver enkelt mottaker .	Juolludus galgá duođaštuvvot juolludusreivviin , mii sáddejuvvo iešguđet vuostáiváldái .
Tilskuddsbrevet skal inneholde de kravene som går frem av Bestemmelser om statlig økonomistyring , pkt 6.3.3 .	Juolludusreivves galget boahtit ovdan dat gáibádusat , mat bohtet ovdan Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.3.3 čuoggás .
For klagebehandling gjelder forvaltningsloven av 10. februar 1967 .	Guoddalusmeannudeapmái gusto guovvamánu 10. b. 1967 mannosaš hálddahusláhka .
Enkeltvedtak kan påklages til tilskuddstyret eller den tilskuddstyret har gitt fullmakt .	Eaŋkilmearrádusaid sáhttá guoddalit doarjjastivrii dahje dasa , geasa doarjjastivra lea fápmudan válddi .
Dersom tilskuddsstyret ikke omgjør opprinnelig enkeltvedtak , går saken til endelig klagebehandling i Sametingsrådet .	Jus doarjjastivra ii rievdat álgoálgosaš eaŋkilmearrádusa , de ášši manná Sámediggeráđđái loahpalaš guoddalusmeannudeapmái .
9 Utbetaling og tilbakebetaling	9 Máksin ja ruovttoluottamáksin
Tilskuddsbeløp utbetales etter hvert som mottakeren har behov for å dekke sine utgifter .	Doarjjasubmi mákso dađistaga go doarjjaoažžus lea dárbu máksit goluidis .
Inntil 70 % av tilskudd kan utbetales etter anmodning når prosjektet er dokumentert igangsatt , og restfinansieringen er dokumentert .	Gitta 70% doarjagis sáhttá máksit ávžžuhusa mielde go duođaštuvvo ahte prošeakta lea álggahuvvon , ja loahpparuhtadeapmi lea duođaštuvvon .
Siste delutbetaling vil bli foretatt når prosjektet er gjennomført og når prosjektrapport og regnskap er sendt Sametinget .	Maŋimuš oassi mákso dalle go prošeakta lea čađahuvvon ja go prošeaktaraporta ja rehketdoallu leat sáddejuvvon Sámediggái .
Tilbakebetaling til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke sender inn rapporter som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til intensjonen med tildelingen , eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Jus doarjjaoažžu ii sádde raportta nugo eaktuduvvon juolludusreivves , addá boasttu dieđuid , doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa áigumuša mielde , dahje jus lea mákson menddo stuorra doarjja , sáhttá Sámediggi gáibidit doarjaga ruovttoluotta máksot .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake tilskuddet , vil Sametinget vurdere rettslig skritt for å få tilbakebetalt sitt tilgodehavende .	Jus doarjjaoažžu dakkár oktavuođain ii mávsse ruovttoluotta ruđaid , de sáhttá Sámediggi árvvoštallat rievtti bokte gáibidit dan mii lea báhcán buorrin .
10 Overordnet kontroll	10 Bajimuš dárkkástus
Sametinget skal etablere et forsvarlig og hensiktsmessig system for tilskuddsforvaltningen som sikrer korrekt saksbehandling fra søknader kommer inn og til endelig sluttutbetaling .	Sámediggi galgá ásahit dohkálaš ja ávkkálaš doarjjahálddašanvuogádaga , mii sihkkarastá reivttes áššemeannudeami dan rájes go ohcan joavdá dassážiigo buot lea máksojuvvon .
Basert på risiko- og vesentlighetsbetraktninger skal Sametinget kontrollere at tilskuddsforvaltningen fungerer kvalitativt som det skal .	Riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallamiid vuođul galgá Sámediggi dárkkistit ahte doarjjahálddašeapmi doaibmá kvalitatiivvalaččat nu go galgá .
Departementets ansvar er å påse at Sametinget har et system for tilskuddsforvaltningen som er i samsvar med økonomiregelverket og at retningslinjene følges .	Departemeanttas lea ovddasvástádus geahččat bearrái ahte Sámedikkis lea doarjjahálddašanvuogádat , mii dávista ekonomiijanjuolggadusaide , ja ahte njuolggadusat čuvvojuvvojit .
I samsvar med Bevilgningsreglementets § 17 kan Sametinget , departementet og Riksrevisjonen iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Juolludannjuolggadusaid 17. § mielde sáhttá Sámediggi , departemeanta ja Riikkarevišuvdna dárkkistit geavahuvvojit go ruđat eavttuid mielde .
Første gang publisert 02.12.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 02.12.2005
Høring : Prinsipper for opplæringen i læreplanverket for Kunnskapsløftet - Samisk	Gulaskuddan : Oahpahusa prinsihpat Máhttolokten - Sámi oahppoplánabuktosis
Sametinget inviterer til høring til Prinsipper for opplæringen - samisk som en del av Læreplanverket for Kunnskapsløftet – Samisk , med høringsfrist 31. januar 2007 .	Sámediggi bovde buktit gulaskuddancealkámušaid Oahpahusa prinsihpaid - sámi evttohussii mii galgá leat oassin Máhttolokten - Sámi oahppoplánabuksosii , gulaskuddanáigemearri lea ođđajagimánu 31. beaivi 2007 .
Høringsinstansene bes uttale seg om utkast til Prinsipper for opplæringen – samisk utdyper og tydeliggjør ut fra et samisk ståsted og perspektiv , de prinsipper som grunnopplæringen i den samiske skolen bør bygge på .	Mii bivdit gulaskuddanásahusaid buktit cealkámušaid das čiekŋuda ja čielggasmahttá go Oahpahusa prinsihpat – sámi gulaskuddanevttohus sámi vuolggasajis ja perspektiivvas , daid prinsihpaid maid vuođu ala sámi skuvla berre huksejuvvot .
Høringsutkastet er på samisk og norsk .	Gulaskuddanevttohus lea sámegillii ja dárogillii .
Høringsinstansene velger selv på hvilket språk de vil uttale seg .	Gulaskuddanásahusat válljejit ieža makkár gillii áigot buktit cealkámušaid .
Høringsinstanser anmodes til å avgi høringsuttalelser elektronisk .	Mii bivdit gulaskuddanásahusaid buktit cealkámušaid elektruvnnalaččat .
Frist 31. januar 2007 .	ođđajagimánu 31. beaivi 2007 .
Høringsutkast	Gulaskuddanevttohusa
Høringsutkastet bygger på " Prinsipper for opplæringen i Læreplanverket for Kunnskapsløftet " , og utdyper og tydeliggjør ut fra samisk ståsted og perspektiv , de prinsipper som grunnopplæringen i den samiske skolen bør bygge på .	Gulaskuddanevttohusa vuođđun lea " Prinsipper for opplæringen i Læreplanverket for Kunnskapsløftet " , ja čiekŋuda ja čilge sámi vuolggasajis ja sámi perspektiivvas , daid prinsihpaid mat berrejit leat vuođđooahpahusa vuođđun sámi skuvllas .
Prinsipper for opplæringen – Samisk skal :	Oahpahusa prinsihpat - sámi galget :
• være forpliktende for opplæring på alle nivåer i grunnskolen og videregående opplæring for elever som får opplæring etter Læreplanverket for Kunnskapsløftet - Samisk	• leat geatnegahtti buot dásiin vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas ohppiide geat ožžot oahpahusa Máhttolokten - Sámi oahppoplánabuktosa mielde
• sammenfatte og utdype bestemmelser i opplæringsloven , forskrift til loven , herunder Læreplanverket for Kunnskapsløftet - Samisk , og må ses i lys av det samlede regelverket	• oktiigeassit ja čiekŋudit oahpahuslága ja láhkaásahusa mearrádusaid , das maid Máhttolokten - Sámi oahppoplánabuvttus , ja dan ferte geahččat buot njuolggadusaid vuođul .
• bidra til å tydeliggjøre skoleeiers ansvar for en opplæring som er i samsvar med lov og forskrift , i tråd med menneskerettighetene og urfolksrettighetene og tilpasset lokale og individuelle forutsetninger og behov	• leat mielde čielggasmahttime skuvlaeaiggáda ovddasvástádusa fállat oahpahusa mii čuovvu lága ja láhkaásahusaid , olmmošvuoigatvuođaid ja álgoálbmotvuoigatvuođaid ja mii lea heivehuvvon báikkálaš ja oktagasláš eavttuid ja dárbbuid mielde
• inngå i grunnlaget for å videreutvikle kvaliteten og for systematisk vurdering av skole og lærebedrift	• leat vuođđun vuođđooahpahusa kvalitehta viidásetovdánahttimis ja skuvlla ja oahppofitnodaga systemáhtalaš árvvoštallamis
• inngå som en naturlig del av det lokale læreplanarbeidet	• lunddolaš oassi báikkálaš oahppoplána barggus
• tydeliggjøre skolenes og lærebedriftenes ansvar for at elever og lærlinger får en opplæring som fremmer utvikling av flerkulturell og sosial kompetanse , læringsstrategier og motivasjon .	• čielggasmahttit skuvllaid ja oahppofitnodagaid ovddasvástádusa das ahte oahppit ja fidnooahppit ožžot oahpahusa mii ovddida máŋggakultuvrralaš ja sosiálalaš gealbbu , oahppanstrategiijaid ja movtta .
Link	Liŋka
Send inn uttalelse ( samediggi@samediggi.no )	Saddes sisa cealkámusa:(samediggi@samediggi.no )
Høringsbrev Kunnskapsløftet ( norsk ) / samisk	Gulaskuddanásahusat Máhttolokten ( dáru ) / sáme
Høringsinstanser Kunnskapsløftet ( norsk ) / samisk	Gulaskuddanevttohusa Máhttolokten ( dárogiella )
Høringsutkast Kunnskapsløftet ( norsk )	Gulaskuddanevttohusa Máhttolokten ( sámegiella )
Høringsutkast Kunnskapsløftet ( samisk )	Gulaskuddanreivve - Máhttolokten ( sámi ) / dáro
PRM . :	PRD . :
Ingen reduksjoner i Samisk Utviklingsfond	Sámi ovddidanfoanda ii unniduvvo
Sametingsrådet ønsker å presisere at medienes oppslag i forrige uke om reduksjoner i bevilgningene til Samisk Utviklingsfond ikke er korrekte .	Sámediggeráđđi háliida aiddostit ahte ii leat riekta nugo mediat mannán vahkus vikkahedje ahte juolludusat Sámi ovddidanfondii leat unniduvvon .
Ut fra Sametingets vedtatte budsjett kan det se ut som om bevilgningen til fondet er redusert med 2,6 millioner .	Sámedikki buseahttamearrádusa vuođul orru dego juolludus fondii livččii unniduvvon 2,6 miljon ruvnnuin .
Det er ikke korrekt .	Dat ii leat dattetge riekta .
- Vi har av fondets ramme bevilget 500.000 kroner til evaluering av Samisk Utviklingsfond , for å se om vi når målene for fondet .	- Mii leat foandda rámmas juolludan 500.000 ruvnno Sámi ovddidanfoandda evalueremii , oaidnin dihte olahitgo mii foandda mihttomeriid .
Det vil være svært nyttig å få dette vurdert nå , sier rådsmedlem Jarle Jonassen .	Lea hui deaŧalaš juste dál dan árvvoštallat , dadjá ráđđelahttu Jarle Jonassen .
I tillegg er det i budsjettet tatt høyde for manglende bevilgning til Interreg-programmene som Sametinget har deltatt i .	Dasa lassin lea bušeahtas vuhtii váldojuvvon váilevaš juolludusat Interreg-prográmmaide maidda Sámediggi searvá .
Disse bevilgningene har tidligere vært gitt i forbindelse med revidert statsbudsjett , og er derfor ikke tatt med i årets ordinære budsjett for Sametinget .	Dát juolludusat leat ovdal addojuvvon reviderejuvvon stáhtabušeahta bokte , ja danne eai leat váldojuvvon mielde dán jagáš Sámedikki dábálaš bušeahtas .
Dette utgjør en reduksjon på 2,1 millioner kroner i forhold til revidert budsjett 2006 .	Dát lea 2,1 miljon ruvnno unnit 2006 reviderejuvvon bušeahta ektui .
Samlet sett gir dette et bilde av en reduksjon i rammen for utvilklingsfondet på 2,6 millioner kroner .	Oktiibuot addá dát dakkár gova ahte ovddidanfoandda rámma lea unniduvvon 2,6 miljon ruvnnuin .
- Det er derfor ikke korrekt at rammene for fondet er redusert .	- Danne ii leat riekta ahte foandda rámmat leat unniduvvon .
Vi bruker noen midler til analyse og evaluering av fondsordningen , og regner med at Regjeringen bevilger Interreg-midler over revidert budsjett dersom man fortsatt ønsker at Sametinget skal delta i Interreg-arbeidet , avslutter Jonassen .	Mii geavahit muhtun ruđaid foandaortnega analyseremii ja evalueremii , ja rehkenastit ahte Ráđđehus juolluda Interreg-ruđaid reviderejuvvon bušeahtas jos ain leš sávaldat ahte Sámediggi galgá searvat Interreg-bargui , dadjá Jonassen loahpas .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Mobil	Mobila
PRM . : - Sametinget engasjert i Kautokeino	PRM - Sámediggi berošta Guovdageainnus
Sametingsrådet vil understreke at man tar overgrepene mot mindreårige i Kautokeino kommune svært alvorlig .	Sámediggeráđđi deattuha ahte sii váldet hui duođas daid vearredaguid mat leat dahkkojuvvon agivuloš mánáid vuostá Guovdageainnus .
Sametinget har vært og vil være politisk engasjert i saken .	Sámediggi lea áŋgiruššan ja áigu áŋgiruššat politihkalaččat dáinna áššiin .
- Det er ikke riktig av Arbeiderpartiet å forsøke og slå politisk mynt på en så alvorlig sak .	- Ii leat vuoiggalaš Bargiidbellodagas geahččalit ávkkástallat dákkár duođalaš áššiin .
Det er viktig at fokus i denne saken ikke tas bort fra de unge jentene som er i en svært vanskelig situasjon .	Dán áššis lea deaŧalaš ain čalmmustahttit daid nuorra nieiddaid , geat leat hui váttis dilis .
Alle krefter må stå sammen i denne saken for å gjøre en best mulig innsats for ungdommene og samfunnet i Kautokeino , sier sametingspresident Aili Keskitalo .	Ferte čohkket buot fámuid dán áššis ja buoremus lági mielde veahkehit Guovdageainnu nuoraid ja servodaga , dadjá Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
Sametinget har gjennomført en rekke tiltak for å styrke samfunnet i Kautokeino .	Sámediggi lea čađahan ollu doaibmabijuid nannen dihtii Guovdageainnu servodaga .
Blant annet inngikk Sametinget i 2005 dialog og samarbeid med mannsforeningen Dievddut for gjennomføring av et prosjekt om holdningsskapende arbeid .	Earret eará álggahii Sámediggi jagis 2005 ságastallama ja ovttasbarggu Dievdduidservviin dainna áigumušain ahte čađahit prošeavtta guottuidduddjonbarggu oktavuođas .
Dievddut gjør et viktig arbeid for at menn selv tar ansvar slik at overgrep mot unge jenter ikke skjer .	Dievddut čađahit deaŧalaš barggu vai almmáiolbmot ieža váldet ovddasvástádusa das ahte eai dahkkojuvvo rihkkumat nuorra nieiddaid vuostá .
Sametingsrådet bidro med 100 000 kroner til prosjektet som i stor grad vært finansiert over Sametingets likestillingsmidler .	Sámediggeráđđi bijai 100 000 ruvnno prošektii mii buori muddui ruhtaduvvui Sámedikki dásseárvoruđaiguin .
Sametingsrådet har også bidratt med 300 000 kroner for gjennomføring av prosjektet om rusforebyggende tiltak for ungdom ved Nuoraid Siida i Kautokeino .	Sámediggeráđđi lea maid juolludan 300 000 ruvnno čađahit dakkár doaibmabijuid Guovdageainnu Nuoraid Siiddas , mat eastadivčče nuoraid geavaheames gárrenávdnasiid .
Vi er i dialog med kommunen og organisasjoner som kan være med å gi ungdomsarbeid et løft i tiden fremover .	Mii leat dál ságastallamin suohkaniin ja organisašuvnnaiguin , mat sáhttet leat mielde ain eanet áŋgiruššat guottuidduddjonbargguin dás dohko .
- Siden i fjor har Sametinget bevilget betydelige midler til prosjekter rettet mot holdningsskapende arbeid .	- Mannan jagi rájes lea Sámediggi juolludan hui ollu ruđaid prošeavttaide maid ulbmil lea duddjot guottuid .
Sametingsrådet tok også opp problemstillingen rundt vold og seksuelle overgrep i sin likestillingspolitiske redegjørelse for et samlet Sameting i februar 2006 .	Sámediggeráđđi čalmmustuhtii maiddái veahkaválddi ja sekuálalaš rihkkumiid dásseárvopolitihkalš čilgehusastis Sámedikki dievasčoahkkimii guovvamánus 2006 .
Holdninger til vold og seksuelle overgrep er viktig arbeid som fortjener politisk oppmerksomhet uavhengig om det er kvinner eller menn som er representert på Sametinget , understreker Keskitalo .	Guottuidduddjon veahkaválddi ja seksuálalaš rihkkumiid ektui lea deaŧalaš bargu mii ánssáša politihkalaš beroštumi beroškeahttá das leat go nissonolbmot vai almmáiolbmot geat leat ovddastuvvon Sámedikkis , deattuha Keskitalo .
PRM . :	PRD . :
- Sametingsrådet ønsker sterke regioner	- Sámediggeráđđi háliida nana háldenguovlluid
En betydelig overføring av oppgaver vil erstatte dagens sentraliserte , sektorinndelte forvaltningssystem .	Mearkkašahtti stuorra bargamušsirdin buhttešii dálá guovdduštuvvon , sektoriidda juhkkojuvvon hálddašanvuogádaga .
Regionene kan dermed styre ressursene fra flere sektorer i samme retning og skape muligheter for en regional planlegging og regionalsatsing som trekker i samme retning .	Nu sáhttet hálddašanguovllut čohkket máŋgga sektora resurssaid seamma ulbmilii ja láhčit vejolašvuođaid dakkár guovlulaš plánemiidda ja áŋgiruššamiidda , mat doibmet rattálagaid .
Det er imidlertid viktig at de nye regionene sikres ressurser og kompetanse til å følge opp statens samepolitikk .	Dattetge lea deaŧalaš ahte ođđa háldenguovlluide sihkkarastojuvvojit resurssat ja gelbbolašvuohta nu ahte sáhttá čuovvolit stáhta sámepolitihka .
- Store regioner gir i følge regjeringens stortingsmelding om forvaltningsreformen større oppgaver til regionene .	- Ráđđehusa stuorradiggedieđáhusas hálddašanođastusa birra boahtá ovdan ahte stuorra háldenguovllut buvttihit stuorát bargamušaid háldenguovlluide .
I tillegg vil dette også samle de samiske område i større grad enn i dag .	Dalle sáhttá buorebut plánet ollislašvuođa vuođul . Dát čohkkešii maiddái sámi guovlluid buorebut go dál .
En større samling vil sikre en bedre koordinering og likebehandling av den samiske befolkningen .	Stuorát čoahkádus sihkkarastá máiddái buoret oktiiordnema ja ahte sámeálbmot oažžu seammalágan bálvalusaid juohke sajis .
En betydelig overføring av oppgaver vil erstatte dagens sentraliserte , sektorinndelte forvaltningssystem .	Mearkkašahtti stuorra bargamušsirdin buhttešii dálá guovdduštuvvon , sektoriidda juhkkojuvvon hálddašanvuogádaga .
Regionene kan dermed styre ressursene fra flere sektorer i samme retning og skape muligheter for en regional planlegging og regionalsatsing som trekker i samme retning .	Nu sáhttet hálddašanguovllut čohkket máŋgga sektora resurssaid seamma ulbmilii ja láhčit vejolašvuođaid dakkár guovlulaš plánemiidda ja áŋgiruššamiidda , mat doibmet rattálagaid .
Det er imidlertid viktig at de nye regionene sikres ressurser og kompetanse til å følge opp statens samepolitikk .	Dattetge lea deaŧalaš ahte ođđa háldenguovlluide sihkkarastojuvvojit resurssat ja gelbbolašvuohta nu ahte sáhttá čuovvolit stáhta sámepolitihka .
- Sametinget har i dag etablert et godt samarbeid med fylkeskommunene som har tradisjonelle samiske bruks- og bosettingsområder gjennom samarbeidsavtalene .	- Sámediggi lea dál ásahan ovttasbargošiehtadusaid bokte buori ovttasbarggu daiguin fylkkasuohkaniiguin , main leat árbevirolaš sámi geavahan- ja ássanguovllut .
For å styrke Sametingets rolle i den regionale utviklingsarbeidet er det nødvendig at slike avtaler også etableres med de nye regionene .	Go galgá nannet Sámedikki rolla guovlulaš ovddidanbarggus , de ferte dákkár šiehtadusaid maiddái dahkat ođđa háldenguovlluiguin .
Siden dette samarbeidet ikke er forpliktende er det viktig å få til et mer forpliktende samarbeid med de nye regionene .	Go dát ovttasbargu ii leat geatnegahtti , de lea deaŧalaš oččodit eanet geatnegahtti ovttasbarggu ođđa hálddašanguovlluiguin .
Sametinget har i prosessen med regjeringen i denne saken lagt vekt på at konsultasjonsavtalen Sametinget har med staten ikke skal svekkes .	Sámediggi lea barggadettiin dáinna áššiin ráđđehusa ektui atnán deaŧalažžan ahte dat konsultašuvdnašiehtadus mii Sámedikkis lea stáhtain , ii galgga geanohahttojuvvot .
I den grad statlig oppgaver overføres regionene må konsultasjonsretten også følge , sier Jonassen .	Go stáhtalaš doaimmat sirdojuvvojit háldenguovlluide , de ferte maiddái konsultašuvdnavuoigatvuohta čuovvut mielde , dadjá Jonassen .
Oppgavene som foreslås overført innen marin sektor , er oppgaver der Sametinget må spille en rolle .	Dat bargamušat mat evttohuvvojit sirdojuvvot mariidnasektoris , leat dakkár bargamušat main Sámedikkis ferte leat dadjamuš .
Dette prinsippet må komme til anvendelse ved regional forvaltning av ressurser .	Dán prinsihpa ferte geavahit resurssaid guovlulaš hálddašeami oktavuođas .
Regjeringen ønsker å opprette regionale forskningsfond .	Ráđđehus háliida ásahit guovlulaš dutkanfoanddaid .
Dette mener vi i Sametingsrådet er meget positivt .	Sámediggeráđi mielas dát lea hui buorre .
- Sametinget må ha en sentral rolle i utformingen av den regional planstrategien i regioner med samisk bruks- og bosettingsområder , spesielt i forhold til Fylkesmannens oppgaver .	- Sámediggi ferte leat guovddážis hábmemin guovlulaš plánastrategiija dain háldenguovlluin , main leat sámi geavahan- ja ássanguovllut , erenoamážit Fylkkamánni bargamušaid ektui .
Det er viktig at Sametinget får en reell innflytelse i planprosessen slik at samiske interesser blir ivaretatt .	Lea deaŧalaš ahte Sámediggi oažžu duohta váikkuhanfámu plánaproseassas vái sámi beroštusat fuolahuvvojit .
Dette kan sikres gjennom for eksempel treparts forhandlinger mellom Sameting , region og staten , avslutter Jonassen .	Dán sáhttá sihkkarastit ovdamearkka dihtii dakko bokte ahte dat golbma beali , Sámediggi , háldenguovlu ja stáhta , šiehtadallet , loahpaha Jonassen .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Mobil	Mobila
Retningslinjer for stipend til studier i spesialpedagogikk	Earenoamášpedagogihka oahppostipeanddaid njuolggadusat
Disse retningslinjer gjelder fra 1. januar 2004 , og erstatter retningslinjer av 1. januar 2002 .	Dát njuolggadusat doaibmagohtet ođđajagimánu 1. b. 2004 rájes , ja buhttejit ođđajagimánu 1. b. 2002 njuolggadusaid .
Retningslinjene er delt inn i to deler : Del I omfatter de nye ” skal-kravene ” i Bestemmelser i statlig økonomistyring .	Njuolggadusat leat juhkkon guovtti oassái . I. oasis leat Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid ođđa ” galget-gáibádusat ” .
Del II omfatter andre forhold .	II. oasis leat eará bealit .
DEL I	I OASSI
1 Mål for bruk av midlene	1 Ruhtageavaheami ulbmilat
Hovedmålet er å bedre det spesialpedagogiske tilbudet til samiske barn med spesialpedagogiske behov .	Váldoulbmil lea buoridit earenoamášpedagogalaš fálaldaga sámi mánáide , geat dárbbašit earenoamášpedagogalaš heiveheami .
Et virkemiddel er å stimulere samisktalende fagfolk til å ta grunn- og videreutdanning i spesialpedagogikk .	Váikkuhangaskaoapmin lea váikkuhit sámegielat fágaolbmuid váldit vuođđo- ja joatkkaoahpu earenoamášpedagogihkas .
2 Kriterier for måloppnåelse	2 Gáibádusat ulbmiliid juksamii
Sametinget vil undersøke om tilskuddsmottakere har gjennomført de tiltak de har fått tilskuddsmidler til .	Sámediggi áigu iskat leat go doarjjaoažžut čađahan daid doaibmabijuid , maidda sii leat ožžon doarjjaruđaid .
Sametinget vil opplyse om rapporteringskrav i tilskuddsbrevet .	Sámediggi dieđiha raporterengáibádusaid birra juolludusreivves .
3 Tildelingskriterier	3 Juolludaneavttut
Sametinget fastsetter mål , strategi og tiltak i sitt årlige budsjett .	Sámediggi mearrida jahkásaččat ulbmiliid , strategiija ja doaibmabijuid bušeahtastis .
Budsjettvedtaket gir overordnede prioriteringer for støtteordningen .	Bušeahttamearrádus mearrida doarjjaortnega bajimuš vuoruhemiid .
Mangfold , likestilling og et helhetlig perspektiv skal være viktige grunnprinsipper for Sametinget .	Sámedikki deaŧalaš vuođđoprinsihppan galget leat máŋggabealatvuohta , dásseárvu ja ollislaš perspektiiva .
Hovedmålgruppen for stipendet er samisktalende fagfolk i Norge som tar utdanning i spesialpedagogikk og som arbeider med samisktalende barn , unge og voksne med behov for spesialpedagogisk tilrettelegging .	Stipeandda váldoulbmiljoavkun leat sámegielat fágaolbmot Norggas , geat váldet earenoamášpedagogalaš oahpu ja barget sámegielat mánáiguin , nuoraiguin ja rávesolbmuiguin , geat dárbbašit earenoamášpedagogalaš heiveheami .
Det kan gjøres unntak fra språkkravet for søkere fra området med få barn , unge og voksne med samisk som førstespråk .	Giellagáibádusas sáhttá spiehkastit , jus ohcci boahtá dakkár guovllus gos leat uhccán mánát , nuorat ja rávesolbmot geain lea sámegiella vuosttašgiellan .
Sametinget prioriterer søkere som tar utdanning innenfor Sametingets prioriterte satsningsområder .	Sámediggi vuoruha ohcciid , geat váldet oahpu Sámedikki vuoruhan ulbmáluššansurggiin .
De årlige satsningsområdene innenfor kompetanseheving vil framgå av kunngjøringen .	Almmuhusas bohtet ovdan jahkásaš gelbbolašvuođaloktema ulbmáluššansuorggit .
Den spesialpedagogiske utdanningen må være på høgskole- eller universitetsnivå .	Earenoamášpedagogalaš oahppu ferte leat allaskuvlla dahje universitehta dásis .
Som videreutdanning må omfanget være på minst 30 studiepoeng fordypning i spesialpedagogikk .	Jus lea joatkkaoahppu , de ferte leat unnimusat 30 čuoggá čiekŋudeapmi earenoamášpedagogihkas .
Som grunnutdanning må omfanget være på minst bachelorgrad , 180 studiepoeng .	Jus lea vuođđooahppu de ferte leat unnimusat bachelorgrádadásis , 180 čuoggá .
I det nordsamiske området vil søknader på andre avdelingsnivå og høyere prioriteres .	Davvisámi guovlluin vuoruhuvvojit ohcamat 2. ossodagas ja bajás .
Det kan søkes stipend til bachelorgrad ( 180 studiepoeng ) , første avdeling ( 30 studiepoeng ) og andre avdeling ( 60 studiepoeng ) , mastergrad ( 120 studiepoeng ) eller embetsstudie .	Stipeandda sáhttá ohcat bachelorgrádii ( 180 čuoggá ) , 1. ossodahkii ( 30 čuoggá ) og 2. ossodahkii ( 60 čuoggá ) , mastergrádii ( 120 čuoggá ) dahje ámmátohppui .
Sametinget tildeler ikke stipend mer enn en gang til hvert nivå , men samme søker kan bli tildelt stipend til to ulike nivå .	Sámediggi ii juoge stipeandda eambbo go oktii juohke dásis , muhto seamma ohcci sáhttá oažžut stipeandda guovtti sierranas dásis .
Det samme vil gjelde for søkere som tar spesialpedagogikk som grunnutdanning .	Seamma gusto ohcciide , geat váldet earenoamášpedagogihka vuođđooahppun .
Sametingets tilskuddsstyre kan fastsette ytterligere kriterier for støtte .	Sámedikki doarjjastivra sáhttá mearridit lassi doarjjaeavttuid .
Kriteriene skal være i samsvar med målet for bruken av midlene .	Eavttut galget dávistit ruhtageavaheami ulbmilii .
4 Oppfølging og kontroll	4 Čuovvoleapmi ja dárkkisteapmi
Stipendmottakeren skal under studieperioden , hvert år sende inn rapport til Sametinget .	Stipeandaoažžut galget oahppoáiggis sáddet raportta Sámediggái juohke jagi .
Rapporten skal vise hvordan midlene er brukt og en bekreftelse fra læreinstitusjonen på at stipendmottakeren er elev ved skolen .	Dán raporttas galgá oidnot mo ruđat leat geavahuvvon ja mielddusin galgá leat duođaštus oahppoásahusas ahte stipeandaoažžu lea skuvlla oahppi .
Sametingets kontroll av rapportene baseres på risiko og vesentlighetsvurderinger .	Sámedikki raporttaid dárkkisteami vuođđun lea riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallan .
5 Evaluering	5 Árvvoštallan
Den viktigste resultatkontrollen med tilskuddsmidlene gjøres i evalueringene .	Doarjjaruđaid deaŧaleamos boađusdárkkástus čađahuvvo árvvoštallamiin .
Tilskuddsordninger skal evalueres med jevne mellomrom og skal tilpasses hver enkel tilskuddsordning .	Doarjjaortnegat galget árvvoštallot jeavddalaččat ja galget heivehuvvot iešguđet doarjjaortnegii .
Departementet og tilskuddsforvalter skal sørge for at det gjennomføres evalueringer for å få informasjon om tilskuddsordningene er effektive i forhold til ressursbruk , organisering og fastsatte mål , jf Bestemmelser om statlig økonomistyring kap. 6.5 .	Departemeanta ja doarjjahálddašeaddji galgá bearráigeahččat ahte čađahuvvojit árvvoštallamat vai oaidná leat go doarjjaortnegat bevttolaččat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon ulbmiliid ektui , geahča Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.5. kap. .
Likestillingsloven , § 1 a . Plikt til å arbeide for likestilling , forplikter offentlige myndigheter til å arbeide aktivt , målrettet og planmessig for likestilling mellom kjønnene på alle samfunnsområder .	Dásseárvolága 1 a § Plikt til å arbeide for likestilling ( geatnegasvuohta ovddidit dásseárvvu ) , geatnegahttá almmolaš eiseválddiid árjjalaččat ja ulbmillaččat ovddidit dásseárvvu sohkabeliid gaskkas buot servodatsurggiin .
Evalueringen skal gi svar på om eller i hvilken grad det eksisterer forskjellsbehandling og eventuelle skjevheter mellom menn og kvinner .	Árvvoštallan galgá čilget lea go dahje man muddui lea vealaheapmi ja vejolaš vealaheamit almmáiolbmuid ja nissonolbmuid gaskkas .
DEL II	II OASSI
6 Kunngjøringer	6 Almmuheamit
Kunngjøring av ordningen må foretas slik at den aktuelle målgruppen nås ( media , Sametingets hjemmeside ) .	Ortnega galgá almmuhit nu ahte juksá guovdilis ulbmiljoavkku ( media , Sámedikki ruovttusiidu ) .
Kunngjøringen skal minimum beskrive formålet med støtteordningen , satsingsområder , tildelingskriterier , hvilke opplysninger søkeren må gi i søknaden og søknadsfrist .	Almmuhusat galget uhcimusat válddahallat doarjjaortnega ulbmila , vuoruhansurggiid , juolludaneavttuid , makkár dieđuid ohcci ferte almmuhit ohcamis ja ohcanáigemeari .
De årlige satsningsområdene innenfor kompetanseheving vil framgå ved kunngjøringen .	Jahkásaš vuoruhansuorggit gelbbolašvuođa loktemis bohtet ovdan almmuhusas .
7 Krav til søknadens innhold og form	7 Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái
Søknaden må inneholde opplysninger om samisk språkkompetanse , arbeidssted og ansettelsesforhold , bekreftelse på studieplass , studiested , fulltids- eller deltidsstudie og opplysninger om økonomiske forhold som studieavgift , reisekostnader og utgifter til utstyr som er en forutsetning for studiedeltakelse .	Ohcamis galget boahtit ovdan dieđut sámegiel gelbbolašvuođa , bargosaji ja virgeeaktosoahpamuša , oahpposadjeduođaštusa , oahpposaji , ollesáigge- dahje oasseáiggeoahpu birra ja dieđut ekonomalaš diliid birra nugo oahppomáksu , mátkegolut ja golut dakkár biergasiidda , mat leat eaktun ohppooassálastimii .
Søknaden må også inneholde opplysninger om eventuell lønn under studietiden , støtte fra offentlig trygdeordning eller stipend fra andre kilder enn Lånekassen .	Ohcamis galgá almmuhit oažžu go bálkká oahppoáiggis , doarjaga almmolaš oadjoortnegiin dahje stipeandda eará sajiin go Loatnakássas .
Søkere som tar andre avdeling eller høyere må legge ved bekreftelse på bestått 1. avdeling eller bachelorgrad .	Ohccit geat váldet 2. ossodaga dahje bajit ossodaga , galget bidjat mielde duođaštusa ahte lea ceavzán 1. ossodaga dahje bachelorgráda .
Søknaden må også inneholde opplysninger om søkeren har mottatt stipend fra Sametinget til samme studiet tidligere , eventuelt på hvilket nivå .	Ohcamis galgá maiddái almmuhit lea go ožžon stipeandda Sámedikkis seamma ohppui ovdal ja makkár dásis .
Det må søkes på særskilt søknadsskjema og innenfor kunngjorte søknadsfrister .	Ohcan galgá čállot sierra ohcanskovvái ja sáddejuvvot ovdal almmuhuvvon ohcanáigemeari .
Søkeren har opplysningsplikt og plikter til å melde fra om avbrudd i utdanningen .	Ohccis lea dieđihangeatnegasvuohta ja son lea geatnegahtton dieđihit jus gaskkalduhttá oahpu .
8 Søknadsbehandling og klagebehandling	8 Áššemeannudeapmi ja guoddalusmeannudeapmi
Sametingets tilskuddsstyre kan delegere behandling av søknader til Sametingets administrasjon .	Doarjja addo ohcama vuođul . Sámedikki doarjjastivra sáhttá fápmudit ohcanmeannudemiid Sámedikki hálddahussii .
Avgjørelser om tildeling skal være skriftlig dokumentert .	Juolludanmearrádusat galget leat čálalaččat duođaštuvvon .
Innvilget søknad skal bekreftes med tilskuddsbrev som sendes hver enkelt mottaker .	Juolludus galgá duođaštuvvot juolludusreivviin , mii sáddejuvvo iešguđet doarjjaoažžui .
Tilskuddsbrevet skal inneholde de kravene som går frem av Bestemmelser om statlig økonomistyring , pkt 6.3.3 .	Juolludusreivves galget boahtit ovdan dat gáibádusat , mat bohtet ovdan Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid čuoggás 6.3.3 .
For klagebehandling gjelder forvaltningsloven av 10. februar 1967 .	Guoddalusmeannudeapmái gusto guovvamánu 10. b. 1967 mannosaš hálddahusláhka .
Enkeltvedtak kan påklages til tilskuddstyret eller den tilskuddstyret har gitt fullmakt .	Eaŋkilmearrádusaid sáhttá guoddalit doarjjastivrii dahje dasa , geasa doarjjastivra lea fápmudan válddi .
Dersom tilskuddsstyret ikke omgjør opprinnelig enkeltvedtak , går saken til endelig klagebehandling i Sametingsrådet .	Jus doarjjastivra ii rievdat álgoálgosaš eaŋkilmearrádusa , de ášši manná Sámediggeráđđái loahpalaš guoddalusmeannudeapmái .
9 Utbetaling og tilbakebetaling	9 Máksin ja ruovttoluottamáksin
Stipendet utbetales hvert halvår .	Stipeanda mákso jahkebeallásaččat .
Tilbakebetaling til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke sender inn rapporter som forutsatt i stønadsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , studier ikke fullføres slik det er forutsatt , søker har misligholdt sin opplysningsplikt , stønaden ikke er benyttet i henhold til intensjonen med tildelingen , eller ved for mye utbetalt stønad .	Jus doarjjaoažžu ii sádde raportta nugo eaktuduvvon juolludusreivves , addá boasttu dieđuid , ii čađat oahpu nugo eaktuduvvon , ohcci lea rihkkon dieđihangeaskku , doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa áigumuša mielde , dahje jus lea mákson menddo stuorra doarjja , sáhttá Sámediggi gáibidit doarjaga ruovttoluotta máksojuvvot .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget vurdere rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jus doarjjaoažžu dakkár oktavuođain ii mávsse ruovttoluotta ruđaid , de sáhttá Sámediggi árvvoštallat rievtti bokte gáibidit dan mii lea báhcán buorrin .
10 Overordnet kontroll	10 Bajimuš dárkkástus
Sametinget skal etablere et forsvarlig og hensiktsmessig system for tilskuddsforvaltningen som sikrer korrekt saksbehandling fra søknader kommer inn og til endelig sluttutbetaling .	Sámediggi galgá ásahit dohkálaš ja ávkkálaš doarjjahálddašanvuogádaga , mii sihkkarastá rievttes áššemeannudeami dan rájes go ohcan lea joavdan dassážiigo buot lea mákson .
Basert på risiko- og vesentlighetsbetraktninger skal Sametinget kontrollere at tilskuddsforvaltningen fungerer kvalitativt som det skal .	Riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallamiid vuođul galgá Sámediggi dárkkistit ahte doarjjahálddašeapmi doaibmá kvalitatiivvalaččat nu go galgá .
Departementets ansvar er å påse at Sametinget har et system for tilskuddsforvaltningen som er i samsvar med økonomiregelverket og at retningslinjene følges .	Departemeantta ovddasvástádus lea geahččat bearrái ahte Sámedikkis lea doarjjahálddašanvuogádat , mii dávista ekonomiijanjuolggadusaide , ja ahte njuolggadusat čuvvojuvvojit .
I samsvar med Bevilgningsreglementets § 17 kan Sametinget , departementet og Riksrevisjonen iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Juolludannjuolggadusaid 17. § mielde sáhttá Sámediggi , departemeanta ja Riikkarevišuvdna dárkkistit geavahuvvojit go ruđat eavttuid mielde .
Første gang publisert 10.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 10.02.2005
PRM . :	PRM . :
Sametingsrådet positiv til evaluering av distriktskvoteordning	Sámediggeráđi mielas lea buorre go guovllubivdoearreortnet evaluerejuvvo
Sametingsrådet stiller seg positive til at det er satt i gang en ekstern evaluering og vil komme med innspill til evalueringsrapporten .	Sámediggeráđi mielas lea buorre go lea álggahuvvon evalueren ja áigu buktit árvalusaid evaluerenraportii .
Rådsmedlem Ann-Mari Thomassen Kenneth Hætta	Ráđđelahttu Ann-Mari Thomassen Kenneth Hætta
- Fiskeri- og kystdepartementet har satt i gang evaluring av distriktskvotene til Fiskeriforskning i Tromsø .	- Guolástus- ja riddodepartemeanta lea álggahan guovllubivdoeriid evaluerema Guolástusdutkamis Romssas .
Sametingsrådet stiller seg positive til at det er satt i gang en ekstern evaluering og vil komme med innspill til evalueringsrapporten .	Sámediggeráđi mielas lea buorre go lea álggahuvvon evalueren ja áigu buktit árvalusaid evalueren ¬raportii .
Hvis resultatet av denne utredningen blir at ordningen med distriktskvoter ikke fungerer , må ordningen tilpasses slik at målsettingen blir oppfylt , sier rådsmedlem Ann-Mari Thomassen .	Jos dán čielggadusa boađus čájeha ahte guovllubivdoearreortnet ii doaimma , de ferte ortnet heivehuvvot nu ahte mihttomearri ollašuvvá , dadjá ráđđelahttu Ann-Mari Thomassen .
I høringsuttalelsen i høst stilte seg Sametinget positivt til ordningen og påpekte blant annet at flåten under 15 meter må prioriteres .	Gulaskuddancealkámušas čakčat lei Sámediggi mielas ortnegii ja čujuhii earret eará ahte fatnasat mat leat vuollel 15 mehtera galget vuoruhuvvot .
Sametingets rolle må ikke forveksles med Finnmark fylkeskommune , som er direkte forvalter av distriktskvoten .	Sámedikki rolla ii galgga malssiduvvot Finnmárkku fylkkagielddain , mii njuolga hálddaša guovllubivdoearreortnega .
Det er fylkeskommunen som fordeler kvoten innad i fylket .	Fylkkagielda dat juogada bivdoeari fylkka siskkobealde .
Sametinget vil jobbe videre for å få innflytelse i forvaltningen av distriktskvoten .	Sámediggi áigu bargat viidáseappot oččodan dihte váikkuhanfámu guovllubivdoeriid hálddašeapmái .
Sametinget arbeider aktivt med fiskeripolitikk og har i løpet av det siste året vært på flere konsultasjoner med Fiskeri- og kystdepartementet angående fiskeriforvaltning .	Sámediggi bargá aktiivvalaččat guolástuspolitihkain ja lea maŋimuš jagis leamaš mielde konsultašuvnnain Guolástus- ja riddodepartemeanttain go guoská guolástushálddašeapmái .
Ved konsultasjonene med departementet har det vært drøftet urfolksrettigheter og retningslinjer for disse .	Konsultašuvnnaid oktavuođas departemeanttain lea ságaškuššon eamiálbmotvuoigatvuođaid birra ja daid njuolggadusaid birra .
Det er svært viktig å få avklart rettighetsspørsmålet .	Hui deaŧalaš lea čilgehit riektegažaldaga .
Hvis rettighetene ikke er avklart er det vanskelig å føre politikk på området .	Lea váttis fievrridit politihka dán suorggis jos vuoigatvuođat eai leat čilgejuvvon .
På nyåret skal Sametinget konsultere om strukturordninger .	Ođđajagis áigu Sámediggi konsulteret strukturortnega hárrái .
Strukturmeldningen er viktig for det samiske fiskeri , fordi det blant annet handler om kvotefordeling .	Strukturdieđáhus lea deaŧalaš sámi guolástussii , danne go dat earret eará válddahallá bivdoearrejuohkima .
- Sametinget vil i tiden fremover være en aktiv deltaker i fiskeripolitikken både på nasjonalt og lokalt plan .	- Sámediggi áigu searvat aktiivvalaččat guolástuspolitihkkii sihke našonála ja báikkálaš dásis .
Minside - offentlig servicekontor på internett	Musiidu - almmolaš bálvaluskantuvra interneahtas
Innbyggerportalen Minside skal bidra til en enklere hverdag for folk flest gjennom å gjøre offentlige tjenester mer tilgjengelige .	Ássiportála galgá dahkat olbmuid árgabeaivvi álkibun dainna lágiin ahte almmolaš bálvalusat galget leat eanet olámuttos .
Tjenesten finnes på norsk og samisk .	Bálvalusa lea sihke dárogillii ja sámegillii .
Offentlige tjenestetilbud er samlet i èn individuelt tilpasset internettportal .	Almmolaš bálvalusfálaldat cohkkejuvvon ovtta juohkehažžii heivehuvvon interneahttaportálii .
Gjennom Minside får alle innbyggere en egen skreddersydd side .	Musiidduin oažžu juohkehaš alcces sierra siiddu .
Informasjonen er tematisk strukturert , og tjenestene er samlet og sortert ut fra innbyggerens behov .	Diedut leat biddjon fáttaid mielde , ja bálvalusat leat cohkkejuvvon ja sirrejuvvon ássiid dárbbuid vuođul .
Som bruker vil du lett kunne finne fram til de tjenestene du trenger uten forkunnskaper om hvilken offentlig etat som har ansvaret for tjenesten .	Geavaheaddjin gávnnat don álkit daid bálvalusaid maid dárbbašat jus vel it diedege ovdagihtii guhte almmolaš etahta ovddasvástádus bálvalus lea .
Link	Liŋka
Musiidui	Musiidui
Til Minside	Til Minside
PRM . :	PRD . :
Reindriften må involveres sterkere i tilpasning av reintallet i Finnmark	Boazodoallu ferte eanet searvvahuvvot boazologu heiveheapmái Finnmárkkus
Sametingspresident Aili Keskitalo understreker at Norge er folkerettslig bundet til et forpliktende samarbeid med Sametinget , og reindriftsnæringen spesielt , i saken om redusert reintall i Finnmark .	Sámedikki presideanta , Aili Keskitalo , deattuha ahte Norga lea álbmotrievttálaččat čadnojuvvon geatnegahtti ovttasbargui Sámedikkiin , ja boazodoaluin erenoamážit , dán áššis .
- Det er blant annet behovet for reindriftens innflytelse som gjør at Sametinget har krevd at den nye reindriftsloven skal gjelde med de begrensninger som følger av ILO- konvensjonene nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	- Earret eará lea boazodoalu dárbu oažžut váikkuhanfámu dagahan ahte Sámediggi lea gáibidan ahte ođđa boazodoalloláhka galgá gustot daid ráddjemiiguin mat čuvvot ILO-konvenšuvnna nr 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain .
Jeg mener at mange av dagens utfordringer i reindrifta kan løses dersom Regjeringen følger opp Sametingets vedtak i reindriftslovsaken , sier sametingspresident Aili Keskitalo .	Mun oaivvildan ahte ollu hástalusaid mat dál leat boazodoalus , sáhttá čoavdit jos Ráđđehus čuovvola Sámedikki mearrádusa boazodoalloláhkaáššis , dadjá Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
Det foreligger en fersk rapport som har vurdert prosessen rundt reintallstilpasning i Vest-Finnmark .	Dál lea gieskat almmuhuvvon raporta mas árvvoštallojuvvo proseassa boazologu heiveheami hárrái Oarje-Finnmárkkus .
Rapporten konkluderer med at Reindriftsstyrets vedtak i 2002 om å oppnå et høyest reintall på 64.300 rein i Vest-Finnmark innen 1. april 2005 , ikke har lykkes .	Raporta konkludere ahte Boazodoallostivrra 2002 mearrádus ahte juksat alimus boazologu 64.300 ovdal cuoŋománu 1. b. 2005 , ii leat lihkostuvvan .
Blant annet skyldes dette at reindriftas tradisjonelle kunnskaper i for liten grad har fått muligheten til å bidra til å danne grunnlaget for vedtaket .	- Sámediggi lea eatnat gerddiid čujuhan dasa ahte boazodoalu orgánat , eaige dušše Norgga eiseválddit , dat fertejit čoavdit boazodoalu siskkáldas áššiid .
Det er viktig for legitimiteten i beslutningene , og for resultatet .	Dat lea deaŧalaš mearrádusaid ja bohtosiid lobálašvuhtii .
Vi konstaterer at verken prosess eller resultat er tilfredsstillende .	Boazologu heiveheami oktavuođas fertet konstateret ahte ii proseassa iige boađus leat dohkálaš .
Myndighetene har ikke maktet å etablere en felles forståelse av verken problem eller løsninger med reindriftsutøverne , sier Keskitalo	Norgga eiseválddit eai leat nagodan ásahit oktasaš áddejumi boazodolliiguin váttisvuođaid eaige čovdosiid hárrái , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Nyttårstale 2007	Ođđajagisárdni 2007
Sametingspresident Aili Keskitalos nyttårstale 2007 .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo ođđajagisárdni 2007 .
Sametingspresident Aili Keskitalo .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
Kjære alle sammen .	Ráhkis álbmot .
I dag er det den første dagen i ett nytt år .	Otne lea ođđa jagi vuosttaš beaivi .
Den mørkeste tiden på året får oss til å søke sammen og finne trygghet i tradisjoner og ritualer .	Dát seavdnjadeamos áigi jagis oažžu min ohcalit guđet guimmiideamet lusa ja gávdnat oadjebasvuođa árbevieruin ja rituálain .
Julehøytiden er en forsoningens tid , en tid til å dvele ved året som gikk .	Juovlaallabasit lea soabahanáigi , áigi smiehtadit dan jagi birra mii lea vássán .
Nyttårsfeiringen er en markering av at vi får en ny start , og nye muligheter .	Ođđajagi ávvudeapmi čalmmusta ahte mis lea ođđa álgu , ja ođđa vejolašvuođat .
Hvis samefolket skal kunne se framover , må vi få anledning til å legge bak oss noe av det som har vært .	Jos sámi álbmot galgá sáhttit geahččat ovddasguvlui , de ferte dat oažžut vejolašvuođa guođđit juoga das mii lea vássán .
I alle fall to vanskelige saker har hindret oss i å se framover , og det er mitt håp at vi snart klarer å forsone oss med dem og gå videre .	Earenoamážit guokte váttis ášši leat hehtten min geahččamis ovddas , ¬guvlui ja mun doaivvun ahte mii fargga nagodivččiimet soabahit daiguin ja joatkit viidásit .
Østsamene er den delen av samefolket som fikk sine landområder delt mellom tre stater , og har dermed mer enn noen andre samer fått hindringer i veien for sin levemåte og kultur .	Nuortasámit leat dat oassi sámi álbmogis geaid eatnamat juogaduvvojedje golmma stáhtii , ja dainna lágiin ledje sis eanet hehttehusat sin eallinvuohkái ja kultuvrii go eará sámiin .
I 2007 starter byggingen av den første østsamiske kulturinstitusjonen .	2007s álggahuvvo vuosttaš nuortasámi kulturásahusa huksen .
La oss sammen bidra til at Østsamisk museum blir en drivkraft i en kulturreisning som både østsamer og andre samer kan være stolte av .	Mii galgat ovttas váikkuhit dan ahte Nuortasámi musea sáhttá geavahuvvot kultuvrra loktemii , ja ahte sihke nuortasámit ja eará sámit sáhttet čevllohallat dainna .
Sametinget vil også arbeide for at fokuset på nordområdene gir et løft for det grenseoverskridende samarbeidet mellom østsamene , slik at vi i ettertiden kan si : det var da det snudde !	Sámediggi áigu maid bargat dan badjelii ahte davviguovlluid beroštupmi lokte rájiidrasttideaddji ovttasbarggu nuortasámiid gaskkas , nu ahte mii maŋit áiggis sáhttit dadjat : dalle dat jorgalahttui !
Mange samer har hatt et vanskelig møte med den norske skolehverdagen .	Ollu sámiin lea leamaš váttis deaividit Norgga skuvlaárgabeivviin .
For én gruppe av våre eldre har den største vanskeligheten vært at de på grunn av krigen og fornorskningspolitikken aldri fikk noen grunnutdanning .	Boarrásiid gaskkas lea joavku geain lea leamaš stuorámus váttisvuohta dat go soađi ja dáruiduhttinpolitihka geažil eai goassege ožžon vuođđooahpu .
Det er mitt håp at dette kan bli en verdig avslutning på en langvarig kamp for anerkjennelse .	Mun doaivvun ahte dát sáhttá árvvolaččat loahpahit daid guhkesáiggi rahčamusaid .
Sametinget vil arbeide for at det blir etablert en hjelpeordning for de som enda sliter med kontakten med offentlige myndigheter .	Sámediggi áigu geahččalit ásahahttit veahkkeortnega sidjiide geat ain rahčet oktavuođain almmolaš eiseválddiid ektui .
2007 skal være året da vi tar i bruk nye ressurser for å sikre en framtid for våre språk og kultur .	2007 galgá leat dat jahki go mii váldit atnui ođđa resurssaid maiguin sihkkarastit boahtteáiggi min gielaide ja kultuvrii .
Virkningene av fornorskningspolitikken fortsetter stadig , og det må enda sterkere grep til for å bremse – og kanskje greie å snu denne utviklingen .	Dáruiduhttinpolitihka váikkuhusat joatkašuvvet ain , ja mii fertet nanno ¬seappot goazahit dan – ja geahččalit jorgalahttit dán ovdáneami .
Mens vi har ventet i mange år på at staten skal oppfylle de forutsetningene Sametinget satte for å kunne ta i bruk Samefolkets fond , så har rentene på fondet samlet seg , og utgjør nå rundt 30 millioner kroner .	Dan botta go mii leat vuordán máŋggaid jagiid ahte stáhta galgá ollašuhttit daid eavttuid maid Sámediggi bijai sámeálbmotfoandda geavaheapmái , de leat foandda reanttut čoggon , ja leat dál birrasii 30 miljon ruvnno .
Arbeidet for samisk språk og kultur trenger disse ressursene , og vi vil i løpet av året som kommer begynne å ta dem i bruk .	Dát resurssat dárbbášuvvojit bargui sámi gielain ja kultuvrrain , ja mii áigut dán jagi áigge geavahišgoahtit daid .
Jeg mener en vesentlig del av disse midlene , 10 millioner kroner , bør gå til å styrke samisk litteratur .	Mun oaivvildan ahte stuora oassi dáin ruđain , 10 miljon ruvnno , berre adnojuvvot sámegiel girjjálašvuođa nanosmahttimii .
Det vil være et stort bidrag til styrking av samisk skriftspråk , fag- og kulturformidling .	Dás lea stuorra ávki sámi čállingiela , fága- ja kulturgaskkusteami nannemii .
I språket , og i den tradisjonelle kunnskapen , ligger vårt folks livsanskuelse og syn på verden lagret .	Min gielas ja min árbevirolaš máhtolašvuođas leat min álbmoga eallinoainnut ja oaidnu máilbmái vurkejuvvon .
Noe av dette – slik som fordommer mot andre folkegrupper og fordommer mot dem som velger å leve livet litt annerledes – bør vi legge fra oss og ikke formidle videre til våre barn .	Oasi dain – nugo ovdagáttuid eará álbmotčearddaide ja ovdagáttuid sidjiide geat válljejit eallit veaháš earáládje – berret mii guođđit , eat ge šat fievrrididt viidásit min mánáide .
Den mest grunnleggende menneskerett er retten til å bestemme over sin egen kropp og seksualitet .	Deaŧaleamos olmmošvuoigatvuohta lea beassat mearridit iežas rupmaša ja seksuali ¬tehta .
Seksuelle overgrep er ikke akseptable , verken i våre eller andre samfunn .	Mii eat dohkket seksuála vearredaguid min gaskkas , eatge eará servodagainge .
Derfor er det med sorg og bekymring jeg ser at barn blir tillagt ansvaret for voksnes handlinger i forbindelse med de beklagelige overgrepssakene i Kautokeino .	Danne mun moraštan ja balan go mánáide biddjojuvvo ovddasvástádus olles ¬olbmuid daguin daid unohis roahcanáššiid oktavuođas Guovdageainnus .
Mange av våre urfolksbrødre og søstre lever under helt andre forhold enn oss .	Ollu eamiálbmotvieljain ja oappáin lea áibbas eará dilli go mis .
Vårt arbeid for en internasjonal anerkjennelse av urfolksrettigheter er derfor også et solidaritetsarbeid .	Danne lea dat bargu maid mii bargat oččodit eamiálbmotvuoigatvuođaid dohkkehuvvot riikkaidgaskasaččat maiddái solidaritehta ¬bargu .
I en verden der utfordringene ikke holder seg innenfor en stats grenser , trenger vi et forpliktende politisk samarbeid , og et rettssamfunn som også er grenseoverskridende .	Máilmmis mas hástalusat eai leat dušše riikka rájáid siskkobealde , dárbbašit mii geatnegahtti politihkalaš ovttasbarggu , ja maid rájiidrasttideaddji riekteservodaga .
Vi som bor i nord trenger større innflytelse på forvaltningen av ressursene i våre egne områder .	Mii geat orrut davvin dárbbašit stuorát váikkuhanfámu min resurssaid hálddašeapmái min iežamet guovlluin .
Skal vi lykkes i dette arbeidet , så må vi jobbe sammen , uavhengig av hvilket folk vi tilhører .	Jos mii dáinna bargguin galgat lihkostuvvat , de fertet mii bargat ovttas , beroškeahttá guđe álbmogii mii gullat .
Men skal vi jobbe sammen må urfolks rettigheter anerkjennes i sterkere grad enn i dag .	Muhto jos galgat bargat ovttas , de fertejit eamiálbmogiid vuoigatvuođat gal oažžut buoret dohkkeheami go dál .
Samiske rettigheter kan være grunnlaget for at vi alle får større innflytelse på vår egen hverdag .	Sámi vuoigatvuođat sáhttet leat vuođđun dasa ahte mii buohkat oažžut stuorát váikkuhanfámu min iežamet árgabeaivái .
I forbindelse med reintallstilpasningen i Vest-Finnmark har vi lært at vi ikke finner gode løsninger uten dialog , og uten respekt for den tradisjonelle kunnskapen .	Boazologu heiveheami oktavuođas Oarje-Finnmárkkus leat mii oahppan ahte mii eat gávnna buriid čovdosiid jus eat gulahala , ja jus eat ane árvvus árbevirolaš máhtolašvuođa .
Et nytt lovverk for reindrifta , som bedre ivaretar folkerettens forpliktelser og samisk rettsoppfatning , er en målsetning i løpet av året som kommer .	Ulbmil boahtte jahkái livčče oažžut ođđa lága boazodollui , mainna buorebut gozihit álbmotrievtti geatnegasvuođaid ja sámi riekteipmárdusa .
Året 2007 kan også være det året da et offentlig utvalg slår fast at samer og andre i Finnmark har rett til fiskeressursene utenfor kysten vår .	Jahki 2007 sáhttá maid leat dat jahki goas almmolaš lávdegoddi dadjá ahte sámiin ja earáin Finnmárkkus lea vuoigatvuohta guolli ¬riggodagaide olggobealde min rittu .
Sametinget vil arbeide for en lovfesting av disse rettighetene – og for en forvaltning som bedre sikrer bosetting og verdiskapning langs kysten .	Sámediggi áigu oččodit láhkačatnosa dáid vuoigat ¬vuođaide – ja dakkár hálddašeami man bokte buorebut sihkkarastojuvvošii ássan ja árvobuvttadeapmi mearragáttiin .
Men en samisk framtid kan ikke sikres bare på grunnlag av fornybare ressurser .	Muhto sámi boahtteáiggi ii sáhte sihkkarastit dušše ođasmuvvi resurssaid vuođul .
Det materielle grunnlaget for samisk kultur har endret seg i løpet av den siste generasjonen .	Sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođđu lea rievdan maŋimuš sohkabuolvva áigge .
Bruken av ikke-fornybare ressurser må utvikles på en skånsom måte , som kommer flest mulig til gode .	Ođasmuvakeahtes resurssaid geavaheapmi ferte ovddiduvvot várrogasat , ja nu ahte leat ávkin nu oallugiidda go vejolaš .
Samtidig som vi sikrer naturgrunnlaget må det også satses på infrastruktur , utdanningsmuligheter , kompetansearbeidsplasser , og utvikling av det private næringsliv for å sikre ungdom en fremtid i våre områder .	Dan seammás go mii sihkkarastit luondduvuđđosa , de fertet mii áŋgiruššat infrastruktuvrrain , oahppovejolašvuođaiguin , gelbbolašvuođabargosajiiguin , ja priváhta ealáhusaid ovddidemiin ja dainna lágiin sihkkarastit nuoraide boahtteáiggi min guovlluin .
Med disse ordene vil jeg uttrykke håp og forventninger til framtiden , og ønske dere alle et godt nytt år .	Dáiguin sániiguin háliidan dovddahit doaivaga ja vuordámušaid boahtteáigái , ja sávan didjiide buohkaide buori ođđa jagi !
Retningslinjer for samiske barnehager	Njuolggadusat sámi mánáidgárddiide
Retningslinjene gjelder fra 1. januar 2004 og erstatter retningslinjene fra 1. januar 2002 .	Dát njuolggadusat gustogohtet ođđajagimánu 1. b. 2004 rájes , ja bohtet ođđajagimánu 1. b. 2002 mannosaš njuolggadusaid sadjái .
Retningslinjene er delt inn i to deler : Del I omfatter de nye ” skal-kravene ” i Bestemmelser i statlig økonomistyring .	Njuolggadusat leat juhkkon guovtti oassái . I. oasis leat Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid ođđa ” galget-gáibádusat ” .
Del II omfatter andre forhold .	II. oasis leat eará bealit .
DEL I	I OASSI
1 Mål for bruk av midlene	1 Ruhtageavaheami ulbmilat
Målet med tilskuddet er å bidra til at samiske barnehager sikrer et tilbud til samiske barn slik at de utvikler sitt samiske språk og kultur , og sin identitet .	Doarjaga ulbmilin lea váikkuhit ahte sámi mánáidgárddit sihkkarastet fálaldaga sámi mánáide nu ahte sii ovddidit iežaset sámegiela ja kultuvrra , ja sin identitehta .
2 Kriterier for måloppnåelse	2 Gáibádusat ulbmiliid juksamii
Sametinget vil undersøke om tilskuddsmottakere har gjennomført de tiltak de har fått tilskuddsmidler til .	Sámediggi áigu iskat leat go doarjjaoažžut čađahan daid doaibmabijuid , maidda sii leat ožžon doarjjaruđaid .
Sametinget vil opplyse om rapporteringskrav i tilskuddsbrevet .	Sámediggi muitala dieđihangáibádusaid birra juolludusreivves .
3 Tildelingskriterier	3 Juolludaneavttut
Sametinget fastsetter mål , strategi og tiltak i sitt årlige budsjett .	Sámediggi mearrida jahkásaččat ulbmiliid , strategiija ja doaibmabijuid bušeahtastis .
Budsjettvedtaket gir overordnede prioriteringer for støtteordningen .	Bušeahttamearrádus mearrida doarjjaortnega bajimuš vuoruhemiid .
Mangfold , likestilling og et helhetlig perspektiv skal være viktige grunnprinsipper for Sametinget .	Sámedikki deaŧalaš vuođđoprinsihppan galget leat máŋggabealatvuohta , dásseárvu ja ollislaš perspektiiva .
For å få ordinært tilskudd gjelder disse tildelingskriterier :	Dábálaš doarjagii gustojit dát juolludaneavttut :
• Barnehagen ( enkelte avdelinger eller barnegrupper ) skal bygge på samisk språk og kultur ( jf vedtektene ) .	• Mánáidgárdi ( ovttaskas ossodagat dahje mánnájoavkkut ) galget vuođđuduvvot sámi giela ja kultuvrra ala ( geahča mearrádusaid ) .
• Barnehagens årsplan skal gjennom mål , tiltak og vurdering vise hvilke prosjekter som skal styrke samisk språk og kultur .	• Mánáidgárddi jahkeplána galgá ulbmiliid , doaibmabijuid ja árvvoštallamiid bokte čájehit makkár prošeavttat galget nannet sámi giela ja kultuvrra .
• Det skal være minst en samisktalende ansatt i barnehagen .	• Mánáidgárddis galgá leat unnimusat okta sámegielat bargi .
• Det kan , etter søknad , gis mulighet for dispensasjon fra språkkravet , jf lov om barnehager og dispensasjon fra utdanningskravet .	• Ohcama mielde sáhttá addit vejolašvuođa spiehkastit giellagáibádusas , geahča mánáidgárdelága ja spiehkastaga oahpahusgáibádusas .
• Det må være minst 5 barn under 3 år eller 10 barn over 3 år i en barnehage / barnegruppe	• Mánáidgárddis / mánnájoavkkus galget leat unnimusat 5 máná vuollel 3 jagi dahje 10 máná badjel 3 jagi .
• Etter søknad gis det mulighet til å opprettholde tilskudd til barnehager som tidligere har mottatt tilskudd og som midlertidig kommer under grensen for antall barn .	• Ohcama mielde addojuvvo vejolašvuohta bisuhit doarjaga mánáidgárddiide mat ovdal leat ožžon doarjaga ja main gaskaboddosaččat leat unnit mánát go rádji lea .
Sametingets kan , etter søknad , gi dispensasjon for ett år av gangen .	Ohcama mielde sáhttá Sámediggi addit sierra lobi jahkái háválassii .
• Det må være samlokalisering av samiske barn	• Sámi mánát galget leat ovttasajis .
• For familiebarnehager som har vedtektsfestet at ordningen eller enkelthjemmet bygger på samisk språk og kultur skal assistenten være samisktalende og barna skal ha samisk bakgrunn .	• Bearašmánáidgárddiin , main lea mearriduvvon ahte ortnet dahje eaŋkilruoktu vuođđuduvvo sámi giela ja kultuvrra ala , galgá veahkkebargi leat sámegielat ja mánáin galgá leat sámi duogáš .
Grunnsats for ordinært tilskudd til hver avdeling er inntil kr 60 000 .	Dábálaš doarjaga vuođđomearri juohke ossodahkii lea 60 000 ruvnno .
Grunnsats for familiebarnehagen er inntil kr 40 000 når familiebarnehagen har ansvar for minst 2 hjem .	Bearašmánáidgárddiid vuođđomearri lea gitta 40 000 ruvnno rádjai go bearašmánáidgárddis lea ovddasvástádus unnimusat guovtti ruovttus .
Ambulerende barnehager kan få tilskudd inntil kr 15 000 .	Johtti mánáidgárddit sáhttet oažžut doarjaga gitta 15 000 ruvnno rádjai .
I tillegg tildeles det inntil kr 22 500 pr. samisktalende barnehageansatte i hel stilling , begrenset oppad til to pr. avdeling .	Dasa lassin juhkkojuvvo gitta 22 500 ruvnno rádjai sámegielat mánáidgárdebargi nammii mat leat olles virggis , eanemusat guoktásii juohke ossodagas .
For deltidsstilling tildeles tilskudd etter stillingens størrelse .	Oasseáigevirgái juolluduvvo doarjja virggi sturrodaga mielde .
Dette tilskuddet skal ikke brukes til ordinær drift .	Dát doarjja ii galgga geavahuvvot dábálaš doibmii .
I barnehagens årsplan skal det derfor klart gå frem at tilskuddet skal brukes til de ekstrautgifter som påløper for å gi et samisk tilbud i barnehagen , som økt bemanning , kompetanseheving , opplæring , innkjøp av utstyr og leker , språktreningsopplegg , kulturformidling , turer mv. .	Mánáidgárddi jahkeplánas galgá danne čielgasit oidnot ahte doarjja geavahuvvo daidda liigegoluide mat bohtet sámegiel fálaldaga geažil mánáidgárddis , nugo eanet bargit , gelbbolašvuođa bajideapmi , oahpahus , dávviriid ja duhkorasaid oastin , giellahárjehallanplána , kultuvrra gaskkusteapmi , mátkkit jna. .
Sametinget kan i tillegg gi støtte til prosjekter og utviklingsarbeid til språkopplæring av enkeltbarn .	Dasa lassin sáhttá Sámediggi addit doarjaga prošeavttaide ja ovddidanbargui mat gusket ovttaskas mánáid giellaoahpahussii .
Prioriterte satsingsområder og vilkår fremkommer i Sametingsplanen og Sametingets strategisk plan for barnehager .	Vuoruhuvvon áŋgiruššansuorggit ja eavttut oidnojit Sámediggeplánas ja Sámedikki strategalaš mánáidgárdeplánas .
Sametingets tilskuddsstyre kan fastsette ytterligere kriterier for støtte .	Sámedikki doarjjastivra sáhttá mearridit lassi doarjjaeavttuid .
Kriteriene skal være i samsvar med målet for bruken av midlene .	Eavttut galget dávistit ruhtageavaheami ulbmilii .
Tildeling av støtte skjer på basis av søknader , jf. del II hva søknaden skal inneholde .	Doarjja juhkkojuvvo ohcamiid vuođul , geahča II. oasis maid ohcan galgá siskkildit .
Sametingsrådet kan endre satsene ved endringer i bevilgningens størrelse til samiske barnehager .	Sámediggeráđđi sáhttá rievdadit máksomeriid nu ahte rievdada juolludusa sturrodaga sámi mánáidgárddiide .
4 Oppfølging og kontroll	4 Čuovvoleapmi ja dárkkisteapmi
Tilskuddsmottakere skal sende inn rapport til Sametinget .	Doarjjaoažžut galget sáddet raportta Sámediggái .
Rapporten skal vise hvordan siste års tildelte midler er brukt og hvilke resultater som ble oppnådd , eventuelt en avviksrapport i forhold til planen med forklaringer til hvorfor planen ikke ble gjennomført , en oppstilling av hvordan midlene er brukt ( regnskapsoppstilling ) og om prosjektet har vært vellykket eller ikke slik at man kan fange opp gode og dårlige erfaringer fra prosjektet som andre kan ha nytte av .	Dán raporttas galgá oidnot movt maŋimuš jagi juolluduvvon ruđat leat geavahuvvon ja makkár bohtosat leat leamaš , jus plánas lea spiehkastuvvon de galgá čilget mii lea rievdan plána ektui ja manne plána ii čađahuvvon , čilgehus movt ruđat leat geavahuvvon ( rehketdoalločilgehus ) ja leago prošeakta lihkostuvvan vai ii , nu ahte prošeavttain sáhttá gávdnat buriid ja heajos vásihusaid main sáhtášii leat ávki earáide .
Rapporten skal signeres av to personer .	Guokte olbmo galget vuolláičállit raportta .
Sametingets kontroll av rapportene baseres på risiko og vesentlighetsvurderinger .	Sámedikki raporttaid dárkkisteami vuođđun lea riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallan .
5 Evaluering	5 Árvvoštallan
Den viktigste resultatkontrollen med tilskuddsmidlene gjøres i evalueringene .	Doarjjaruđaid deaŧaleamos boađusdárkkástus dahkkojuvvo árvvoštallamiin .
Tilskuddsordninger skal evalueres med jevne mellomrom og skal tilpasses hver enkel tilskuddsordning .	Doarjjaortnegat galget árvvoštallojuvvot jeavddalaččat ja galget heivehuvvot iešguđet doarjjaortnegii .
Departementet og tilskuddsforvalter skal sørge for at det gjennomføres evalueringer for å få informasjon om tilskuddsordningene er effektive i forhold til ressursbruk , organisering og fastsatte mål , jf Bestemmelser om statlig økonomistyring kap. 6.5 .	Departemeanta ja doarjjahálddašeaddji galget bearráigeahččat ahte dahkkojuvvojit árvvoštallamat vai oaidná leat go doarjjaortnegat beaktilat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon ulbmiliid ektui , geahča Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.5 kap. .
Plikt til å arbeide for likestilling , forplikter offentlige myndigheter til å arbeide aktivt , målrettet og planmessig for likestilling mellom kjønnene på alle samfunnsområder .	Dásseárvoláhka , 1a § Plikt til å arbeide for likestilling ( geatnegasvuohta ovddidit dásseárvvu ) , geatnegahttá almmolaš eiseválddiid árjjalaččat ja ulbmillaččat ovddidit dásseárvvu sohkabeliid gaskkas buot servodatsurggiin .
Evalueringen skal gi svar på om eller i hvilken grad det eksisterer forskjellsbehandling og eventuelle skjevheter mellom menn og kvinner .	Árvvoštallan galgá čilget lea go , dahje man muddui lea vealaheapmi ja vejolaš vealaheamit almmáiolbmuid ja nissonolbmuid gaskkas .
DEL II	II OASSI
6 Kunngjøringer	6 Almmuheamit
Kunngjøring av ordningen må foretas slik at den aktuelle målgruppen nås ( media , Sametingets hjemmeside ) .	Ortnega galgá almmuhit nu ahte juksá ulbmiljoavkku ( media , Sámedikki ruovttusiidu ) .
Kunngjøringen skal minimum beskrive formålet med støtteordningen , de årlige prioriteringene , tildelingskriterier , hvilke opplysninger søkeren må gi i søknaden og søknadsfrist .	Almmuhusat galget uhcimusat válddahallat doarjjaortnega ulbmila , jahkásaš vuoruhemiid , juolludaneavttuid , makkár dieđuid ohcci ferte almmuhit ohcamis ja ohcanáigemeari .
7 Krav til søknadens innhold og form	7 Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái
Støtte fra tilskuddsordningen tildeles på grunnlag av søknad .	Doarjja doarjjaortnegis juhkko ohcama vuođul .
Søknaden skal inneholde :	Ohcamis galget leat :
• Søkers navn og adresse , kontaktperson , telefon- og faksnummer , organisasjonsnummer ( eventuelt personnummer ) .	Ohcci namma ja čujuhus , oktavuohtaolmmoš , telefon- ja fáksanummir , organisašuvdnanummir ( vejolaš heagganummir )
• - Kopi av siste årsmelding .	• Kopiija maŋimuš jahkedieđáhusas .
• Rapport over bruken av siste års tildelte midler og hvilke resultater som ble oppnådd .	• Raporta maŋimuš jagiid juolluduvvon ruđaid geavaheamis ja makkár bohtosiid leat olahan .
• Årsplan for barnehagen som viser hvilke konkrete tiltak som skal gjennomføres for å styrke samisk språk og kultur .	• Mánáidgárddi jahkeplána mas oidno makkár konkrehta doaibmabijut galget čađahuvvot nannen dihte sámi giela ja kultuvrra .
Årsplanen skal vise hvilken kompetanse barnehagen har med hensyn til samisk kultur og språk .	Jahkeplána galgá čájehit makkár gelbbolašvuohta mánáidgárddis lea sámi kultuvrra ja giela ektui .
Det skal klart gå frem av søknadene at omsøkt støtte ikke skal benyttes til rene driftsoppgaver .	Ohcamiin galgá čielgasit oidnot ahte ohccojuvvon doarjja ii galgga geavahuvvot sieiva jođihandoaimmaide .
• Barnehagens langsiktige plan ( 3-5 år ) som inneholder tiltak for styrking av samisk språk og kultur , jf rammeplan for barnehager .	• Mánáidgárddi guhkesáigge plána ( 3-5 jagi ) mas leat doaibmabijut sámi giela ja kultuvrra nannemii , geahča mánáidgárddiid rámmaplána .
• Barnehagens vedtekter viser at barnehagedriften bygger på samisk språk og kultur .	• Mánáidgárddi njuolggadusat čájehit ahte mánáidgárdedoaibma vuođđuduvvo sámi giela ja kultuvrra ala .
Barnehager som har sendt inn vedtekter før , behøver ikke å sende inn vedtekter med mindre det skjer en endring i vedtektene .	Mánáidgárddit mat ovdal leat sádden njuolggadusaid , eai dárbbaš daid sáddet jus njuolggadusat eai rievdaduvvo .
• Dokumentasjon fra kommunen på at det er ansatt samisktalende personell i barnehagen , eventuell utlysningstekst og søknad om dispensasjon fra språkkravet .	• Duođaštus gielddas ahte virgái leat biddjojuvvon sámegielhálli bargit , vejolaš almmuhusteaksta ja ohcan beassat spiehkastit giellagáibádusas .
Det må søkes innenfor kunngjorte søknadsfrister .	Ohcama ferte sáddet ovdal almmuhuvvon áigemeari .
8 Søknadsbehandling og klagebehandling	8 Áššemeannudeapmi ja guoddalusmeannudeapmi
Søknad om ordinært tilskudd sendes via kommunen .	Dábálaš doarjjaohcan sáddejuvvo gieldda bokte .
Kommunen , som tilsynsmyndighet , må bekrefte at den aktuelle barnehagen / avdeling har vedtektsfestet at den bygger på samisk språk og kultur .	Gielda bearráigeahččanváldin , ferte duođaštit ahte guoskevaš mánáidgárddis / ossodagas lea mearriduvvon ahte doaibma vuođđuduvvo sámi giela ja kultuvrra ala .
Dersom kommuner ikke finner at vilkår for å få det særskilte tilskuddet er til stede , må kommunen ta kontakt med barnehageeierne for nærmere oppklaring .	Jos gielda gávnnaha ahte ii leat vuoigadahttojuvvon oažžut sierra doarjaga , de ferte gielda váldit oktavuođa mánáidgárdeeaiggádiiguin oažžun dihte lagat čilgehusa .
Søknader til prosjekter og utviklingsarbeid sendes direkte til Sametinget .	Ohcamat prošeavttaide ja ovddidanbargguide sáddejuvvojit njuolga Sámediggái .
Sametingets tilskuddsstyre kan delegere behandling av søknader til Sametingets administrasjon .	Doarjja addojuvvo ohcama vuođul . Sámedikki doarjjastivra sáhttá fápmudit ohcanmeannudemiid Sámedikki hálddahussii .
Avgjørelser om tildeling skal være skriftlig dokumentert .	Juolludanmearrádusat galget leat čálalaččat duođaštuvvon .
Innvilget søknad skal bekreftes med tilskuddsbrev som sendes hver enkelt mottaker .	Juolludus galgá duođaštuvvot juolludusreivviin , mii sáddejuvvo iešguđet vuostáiváldái .
Tilskuddsbrevet skal inneholde de kravene som går frem av Bestemmelser om statlig økonomistyring , pkt 6.3.3 .	Juolludusreivves galget boahtit ovdan dat gáibádusat , mat bohtet ovdan Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.3.3 čuoggás .
For klagebehandling gjelder forvaltningsloven av 10. februar 1967 .	Guoddalusmeannudeapmái gusto guovvamánu 10. b. 1967 mannosaš hálddahusláhka .
Enkeltvedtak kan påklages til tilskuddstyret eller den tilskuddstyret har gitt fullmakt .	Eaŋkilmearrádusaid sáhttá guoddalit doarjjastivrii dahje dasa , geasa doarjjastivra lea fápmudan válddi .
Dersom tilskuddsstyret ikke omgjør opprinnelig enkeltvedtak , går saken til endelig klagebehandling i Sametingsrådet .	Jus doarjjastivra ii rievdat álgoálgosaš eaŋkilmearrádusa , de ášši manná Sámediggeráđđái loahpalaš guoddalusmeannudeapmái .
9 Utbetaling og tilbakebetaling	9 Máksin ja ruovttoluottamáksin
Tilskuddsbeløpet utbetales når har Sametinget har mottatt alle vedlegg .	Doarjjasubmi máksojuvvo go Sámediggi lea ožžon buot mildosiid .
Siste delutbetaling vil bli foretatt når prosjektet er gjennomført og når prosjektrapport og særskilt regnskap er sendt Sametinget .	Maŋimuš oassi máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon ja go prošeaktaraporta ja sierra rehketdoallu leat sáddejuvvon Sámediggái .
Tilbakebetaling til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke rapporterer slik forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til intensjonen med tildelingen , eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Jus doarjjaoažžu ii sádde raportta nugo eaktuduvvon juolludusreivves , addá boasttu dieđuid , doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa áigumuša mielde , dahje jus lea mákson menddo stuorra doarjja , de sáhttá Sámediggi gáibidit ruovttoluottamáksima .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake tilskuddet , vil Sametinget vurdere rettslig skritt for å få tilbakebetalt sitt tilgodehavende .	Jus doarjjaoažžu dakkár oktavuođain ii mávsse ruovttoluotta ruđaid , de sáhttá Sámediggi árvvoštallat rievtti bokte gáibidit dan mii lea báhcán buorrin .
10 Overordnet kontroll	10 Bajimuš dárkkástus
Sametinget skal etablere et forsvarlig og hensiktsmessig system for tilskuddsforvaltningen som sikrer korrekt saksbehandling fra søknader kommer inn og til endelig sluttutbetaling .	Sámediggi galgá ásahit dohkálaš ja ávkkálaš doarjjahálddašanvuogádaga , mii sihkkarastá rivttes áššemeannudeami dan rájes go ohcan lea joavdan dassážiigo buot lea máksojuvvon .
Basert på risiko- og vesentlighetsbetraktninger skal Sametinget kontrollere at tilskuddsforvaltningen fungerer kvalitativt som det skal .	Riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallamiid vuođul galgá Sámediggi dárkkistit ahte doarjjahálddašeapmi doaibmá kvalitatiivvalaččat nu go galgá .
Departementets ansvar er å påse at Sametinget har et system for tilskuddsforvaltningen som er i samsvar med økonomiregelverket og at retningslinjene følges .	Departemeantta ovddasvástádus lea geahččat bearrái ahte Sámedikkis lea doarjjahálddašanvuogádat , mii dávista ekonomiijanjuolggadusaide , ja ahte njuolggadusat čuvvojuvvojit .
I samsvar med Bevilgningsreglementets § 17 kan Sametinget , departementet og Riksrevisjonen iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Juolludannjuolggadusaid 17. § mielde sáhttá Sámediggi , departemeanta ja Riikkarevišuvdna dárkkistit geavahuvvojit go ruđat eavttuid mielde .
Retningslinjer for tilskudd til samiske helse- og sosialtjenester	Sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doarjaga njuolggadusat
Disse retningslinjer gjelder fra 1. januar 2004 og erstatter retningslinjer fra 24. november 1998 .	Dát njuolggadusat gustogohtet ođđajagimánu 1. b. 2004 rájes . Njuolggadusat bohtet skábmamánu 24. b. 1998 mannosaš njuolggadusaid sadjái .
Retningslinjene er delt inn i to deler : Del I omfatter de nye ” skal-kravene ” i Bestemmelser i statlig økonomistyring .	Njuolggadusat leat juhkkon guovtti oassái . I. oasis leat Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid ođđa ” galget-gáibádusat ” .
Del II omfatter andre forhold .	II. oasis leat eará bealit .
DEL I	I OASSI
1 Mål for bruk av midlene	1 Ruhtageavaheami ulbmilat
Hovedmål er å utvikle et likeverdig tilbud av helse- og sosialtjenester til det samiske folket .	Váldoulbmilin lea ovddidit dássásaš dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagaid .
Sametingsrådet fastsetter årlige satsingsområder .	Sámediggeráđđi mearrida jahkásaččat ulbmáluššansurggiid .
2 Kriterier for måloppnåelse	2 Gáibádusat ulbmiliid juksamii
Sametinget vil undersøke om tilskuddsmottakere har gjennomført de tiltak de har fått tilskuddsmidler til .	Sámediggi áigu iskat leat go doarjjaoažžut čađahan daid doaibmabijuid , maidda sii leat ožžon doarjjaruđaid .
Sametinget vil opplyse om rapporteringskrav i tilskuddsbrevet .	Sámediggi muitala dieđihangáibádusaid birra juolludusreivves .
3 Tildelingskriterier	3 Juolludaneavttut
Sametinget fastsetter mål , strategi og tiltak i sitt årlige budsjett .	Sámediggi mearrida jahkásaččat ulbmiliid , strategiija ja doaibmabijuid bušeahtastis .
Budsjettvedtaket gir overordnede prioriteringer for støtteordningen .	Bušeahttamearrádus mearrida doarjjaortnega bajimuš vuoruhemiid .
Mangfold , likestilling og et helhetlig perspektiv skal være viktige grunnprinsipper for Sametinget .	Sámedikki deaŧalaš vuođđoprinsihppan galget leat máŋggabealatvuohta , dásseárvu ja ollislaš perspektiiva .
Den som søker må ha virksomhet rettet mot det samiske folket eller mot personell som yter helsetjenester overfor det samiske folket .	Ohccis galgá leat doaibma mii lea sámi álbmoga dahje bargiid váste geat fállet dearvvasvuođabálvalusaid sámi álbmogii .
Sametinget vil prioritere de prosjekter som også forutsetter delvis egenfinansiering .	Sámediggi vuoruha daid prošeavttaid mat maiddái eaktudit oasi iežasruhtadeami .
Aktiviteten bør få varig effekt utover søknadsperioden .	Doaimmas galggašii leat bissovaš beaktu meaddel ohcanáigodaga .
Søker må beskrive hvordan videre oppfølging av tiltaket skal skje innenfor egen budsjettramme etter søknadsperioden .	Ohcci galgá čilget movt doaibmabidju viidáset galgá čuovvoluvvot iežas bušeahttarámmaid siste maŋŋá ohcanáigodaga .
Prosjektene bør inspirere til lokal aktivitet og at deltakerne trekkes med i utformingen av helse- og sosialtjenestene .	Prošeavttat berrejit movttiidahttit báikkálaš doaimmaide ja ahte oasseváldit váldojuvvojit mielde dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid hábmemii .
Prosjektet skal ha overføringsverdi .	Prošeavttas galgá leat sirdinárvu .
Tildeling skal skje i tråd med kriterier for måloppnåelse og de årlige satsingsområdene i helse- og sosialtjenestenes som er vedtatt av Sametinget og søknadene skal for øvrig fylles ut i tråd med Krav til søknadens innhold og form i del II.	Juolludeapmi galgá dahkkojuvvot daid ulbmiliid juksama gáibádusaid ja daid jahkásaš ulbmáluššansurggiid eavttuid mielde maid Sámediggi lea mearridan ja ohcamat galget muđui devdojuvvot Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái vuođul nugo gáibiduvvo II. oasis .
4 Oppfølging og kontroll	4 Čuovvoleapmi ja dárkkisteapmi
Tilskuddsmottakerne skal sende inn rapport til Sametinget .	Doarjjaoažžu galgá sáddet raportta Sámediggái .
Rapporten skal vise at tiltaket / prosjektet er gjennomført , eventuelt en avviksrapport i forhold til planen med forklaringer til hvorfor planen ikke ble gjennomført , en oppstilling av hvordan midlene er brukt ( regnskapsoppstilling ) og om prosjektet har vært vellykket eller ikke slik at man kan fange opp gode og dårlige erfaringer fra prosjektet som andre kan ha nytte av .	Dán raporttas galgá oidnot ahte doaibmabidju / prošeakta lea čađahuvvon , jos plánas lea spiehkastuvvon de galgá čilget mii lea rievdan plána ektui ja manne plána ii leat čađahuvvon , čilgehus movt ruđat leat geavahuvvon ( rehketdoalločilgehus ) ja leago prošeakta lihkostuvvan vai ii , nu ahte prošeavttain sáhttá gávdnat buriid ja heajos vásihusaid main sáhtášii lea ávki earáide .
De som får tilskudd på over kr 100 000 skal levere et revisorattestert regnskap .	Dat geat ožžot doarjaga badjel 100 000 ruvnno galget buktit revisora duođaštan rehketdoalu .
Avvik skal forklares .	Spiehkasteamit galget čilgejuvvot .
Disse rapportene skal være grunnlaget for utbetalinger til tilskuddsmottaker .	Dát raporttat galget leat vuođđun doarjaga máksimii doarjjavuostáiváldái .
Rapporten skal signeres av to personer .	Guokte olbmo galget vuolláičállit raportta .
Sametingets kontroll av rapportene baseres på risiko- og vesentlighetsvurderinger .	Sámediggi dárkkista raporttaid riska- ja mávssolašvuođárvvoštallamiid vuođul .
5 Evaluering	5 Árvvoštallan
Den viktigste resultatkontrollen med tilskuddsmidlene gjøres i evalueringene .	Doarjjaruđaid deaŧaleamos boađusdárkkástus dahkkojuvvo árvvoštallamiin .
Tilskuddsordninger skal evalueres med jevne mellomrom og skal tilpasses hver enkel tilskuddsordning .	Doarjjaortnegat galget árvvoštallojuvvot jeavddalaččat ja galget heivehuvvot iešguđet doarjjaortnegii .
Departementet og tilskuddsforvalter skal sørge for at det gjennomføres evalueringer for å få informasjon om tilskuddsordningene er effektive i forhold til ressursbruk , organisering og fastsatte mål , jf Bestemmelser om statlig økonomistyring kap. 6.5 .	Departemeanta ja doarjjahálddašeaddji galget bearráigeahččat ahte čađahuvvojit árvvoštallamat vai oaidná leat go doarjjaortnegat beaktilat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon ulbmiliid ektui , geahča Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.5 kap. .
Likestillingsloven , § 1 a . Plikt til å arbeide for likestilling , forplikter offentlige myndigheter til å arbeide aktivt , målrettet og planmessig for likestilling mellom kjønnene på alle samfunnsområder .	Dásseárvolága 1 a § Plikt til å arbeide for likestilling ( geatnegasvuohta ovddidit dásseárvvu ) , geatnegahttá almmolaš eiseválddiid árjjalaččat ja ulbmillaččat ovddidit dásseárvvu sohkabeliid gaskkas buot servodatsurggiin .
Evalueringen skal gi svar på om eller i hvilken grad det eksisterer forskjellsbehandling og eventuelle skjevheter mellom menn og kvinner .	Árvvoštallan galgá čilget lea go , dahje man muddui lea vealaheapmi ja vejolaš vealaheamit almmáiolbmuid ja nissonolbmuid gaskkas .
DEL II	II OASSI
6 Kunngjøringer	6 Almmuheamit
Kunngjøring av ordningen må foretas slik at den aktuelle målgruppen nås ( media , Norsk Lysningsblad , Sametingets hjemmeside ) .	Ortnega galgá almmuhit nu ahte juksá ulbmiljoavkku ( media , Norgga Lysningsblad , Sámedikki ruovttusiidu ) .
Kunngjøringen skal minimum beskrive målet med støtteordningen , tildelingskriterier , hvilke opplysninger søkeren må gi i søknaden og søknadsfrist .	Almmuhusat galget uhcimusat válddahallat doarjjaortnega ulbmila , juolludaneavttuid , makkár dieđuid ohcci ferte almmuhit ohcamis ja ohcanáigemeari .
7 Krav til søknadens innhold og form	7 Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái
Støtte fra tilskuddsordningen tildeles på grunnlag av søknad .	Doarjja doarjjaortnegis juhkko ohcama vuođul .
Søknaden skal inneholde	Ohcamis galget leat čuovvovaš dieđut :
• Målsetting med prosjektet , hva resultatene skal benyttes til og hvordan prosjektet får varig effekt utover søknadsperioden	Prošeavtta ulbmil , masa bohtosat galget geavahuvvot ja movt prošeakta oažžu bissovaš beavttu meaddel ohcanáigodaga
• Søkerens navn og adresse , telefon- og faksnummer , e-postadresse og organisasjonsnummer ( eventuelt personnummer )	• Ohcci namma ja čujuhus , telefon- ja fáksanummir , e-poastačujuhus ja organisašuvdnanummir ( vejolaš heagganummir )
• Beskrivelse av prosjektansvarlig og medarbeidere og deres erfaring og bakgrunn	• Prošeaktaovddasvástideaddji ja mielbargiid ja sin vásihusaid ja duogáža birra čilgehus
• Søknadssum og budsjett	• Ohcansubmi ja bušeahtta
• Framdriftsplan med milepæler	• Boahtteáiggeplána áigemuttuiguin
• Kostnadsoverslag og finansieringsplan .	• Gollomeroštus ja ruhtadanplána .
• Hvorvidt søker tidligere er mottatt prosjektmidler	• Lea go ohcci ovdal ožžon prošeaktaruđaid
• Offentlige søkere skal angi hvorfor tiltaket ikke kan dekkes over ordinært driftsbudsjett . .	• Almmolaš ohccit fertejit čilget manne doaibmabidju ii sáhte ruhtaduvvot dábálaš doaibmabušeahtas .
Dette gjelder særlig behovet for eventuell ansettelse av prosjektmedarbeider .	Dát guoská erenoamážit dalle go lea dárbu bidjat virgái prošeaktabargi
• Virksomhetens framtidige oppfølging av prosjektet innenfor egne budsjettrammer	• Prošeavtta čuovvoleapmi boahtteáiggis doaimma iežas bušeahttarámmaid siskkobealde
• Beskrivelse av hvordan prosjektet vil inspirere til lokal aktivitet i det samiske samfunnet og deltakernes medvirkning i utformingen av helse- og sosialtjenestene .	• Čilgehus movt prošeakta movttiidahttá báikkálaš doibmii sámi servodagas ja movt oasseváldit váikkuhit dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid hábmema .
Det må søkes innenfor kunngjorte søknadsfrister .	Ohcama ferte sáddet ovdal almmuhuvvon áigemeari .
8 Søknadsbehandling og klagebehandling	8 Áššemeannudeapmi ja guoddalusmeannudeapmi
Tildeling av støtte skal skje på basis av søknader .	Doarjja addo ohcama vuođul .
Sametinget kan innhente faglige uttalelse om prosjektene fra fagpersoner eller institusjoner .	Sámediggi sáhttá viežžat fágalaš cealkámuša prošeavtta birra fágaolbmuin dahje ásahusain .
En av Sametingsrådets medlemmer behandler søknadene .	Ohcama meannuda muhtun Sámediggeráđi lahtuin .
Behandling av søknader kan delegeres til Sametingets administrasjon .	Ohcamiid meannudeami sáhttá fápmudit Sámedikki hálddahussii .
Avgjørelser om tildeling skal være skriftlig dokumentert .	Juolludanmearrádusat galget leat čálalaččat duođaštuvvon .
Innvilget søknad skal bekreftes med tilskuddsbrev som sendes hver enkelt mottaker .	Juolludus galgá duođaštuvvot juolludusreivviin , mii sáddejuvvo iešguđet vuostáiváldái .
Tilskuddsbrev skal inneholde de kravene som går frem av Bestemmelser om statlig økonomistyring , pkt 6.3.3 .	Juolludusreivves galget boahtit ovdan dat gáibádusat , mat bohtet ovdan Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.3.3 čuoggás .
For klagebehandling gjelder forvaltningsloven av 10. februar 1967 .	Guoddalusmeannudeapmái gusto guovvamánu 10. b. 1967 mannosaš hálddahusláhka .
Enkeltvedtak kan påklages til Sametingsrådet .	Eaŋkilmearrádusaid sáhttá guoddalit Sámediggeráđđái .
Saken går til endelig klagebehandling i Sametingsrådet .	Ášši manná Sámediggeráđđái loahpalaš guoddalusmeannudeapmái .
9 Utbetaling og tilbakebetaling	9 Máksin ja ruovttoluottamáksin
Sametinget utbetaler tilskuddet etter hvert som det er behov for å dekke aktuelle utgifter , normalt fra 2 til 4 terminer .	Sámediggi máksá dađistaga go lea dárbu gokčat guoskevaš goluid , dábálaččat 2-4 oasis .
For store beløp skal det foreligge en foreløpig rapport før siste utbetaling .	Stuorát supmiid ovddas ferte buktit gaskaboddosaš raportta ovdal maŋimuš oasi máksima .
Tilbakebetaling til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke sender inn rapporter som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , ved brudd på taushetsplikten , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til intensjonen med tildelingen , eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Jus doarjjaoažžu ii sádde raportta nugo eaktuduvvon juolludusreivves , addá boasttu dieđuid , doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa áigumuša mielde , dahje jus lea mákson menddo stuorra doarjja , sáhttá Sámediggi gáibidit doarjaga ruovttoluotta máksot .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget vurdere rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jus doarjjaoažžu dakkár oktavuođain ii mávsse ruovttoluotta ruđaid , de sáhttá Sámediggi árvvoštallat rievtti bokte gáibidit dan mii lea báhcán buorrin .
Tilskuddsmidlene er ikke overførbare til påfølgende budsjettår .	Ruđat mat eai leat geavahuvvon , galget máksojuvvot ruovttoluotta .
10 Overordnet kontroll	10 Bajimuš dárkkástus
Sametinget skal etablere et forsvarlig og hensiktsmessig system for tilskuddsforvaltningen som sikrer korrekt saksbehandling fra søknader kommer inn og til endelig sluttutbetaling .	Sámediggi galgá ásahit dohkálaš ja ávkkálaš doarjjahálddašanvuogádaga , mii sihkkarastá rivttes áššemeannudeami dan rájes go ohcan lea joavdan dassážiigo buot lea máksojuvvon .
Basert på risiko- og vesentlighetsbetraktninger skal Sametinget kontrollere at tilskuddsforvaltningen fungerer kvalitativt som det skal .	Riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallamiid vuođul galgá Sámediggi dárkkistit ahte doarjjahálddašeapmi doaibmá kvalitatiivvalaččat nu go galgá .
Departementets ansvar er å påse at Sametinget har et system for tilskuddsforvaltningen som er i samsvar med økonomiregelverket og at retningslinjene følges .	Departemeantta ovddasvástádus lea geahččat bearrái ahte Sámedikkis lea doarjjahálddašanvuogádat , mii dávista ekonomiijanjuolggadusaide , ja ahte njuolggadusat čuvvojuvvojit .
I samsvar med Bevilgningsreglementets § 17 kan Sametinget , departementet og Riksrevisjonen iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Juolludannjuolggadusaid 17. § mielde sáhttá Sámediggi , departemeanta ja Riikkarevišuvdna dárkkistit geavahuvvojit go ruđat eavttuid mielde .
Første gang publisert 10.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 10.02.2005
Retningslinjer for stipend innen rehabiliteringsfag	Njuolggadusat veajuiduhttinfága stipeandda juohkimii
Disse retningslinjer gjelder fra 1. januar 2004 og erstatter retningslinjer av 1. januar 2002 .	Dát njuolggadusat gustogohtet ođđajagimánu 1. b. 2004 rájes , ja bohtet ođđajagimánu 1. b. 2002 mannosaš njuolggadusaid sadjái .
Retningslinjene er delt inn i to deler : Del I omfatter de nye ” skal-kravene ” i Bestemmelser i statlig økonomistyring .	Njuolggadusat leat juhkkon guovtti oassái . I. oasis leat Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid ođđa ” galget-gáibádusat ” .
Del II omfatter andre forhold .	II. oasis leat eará bealit .
DEL I	I OASSI
1 Mål for bruk av midlene	1 Ruhtageavaheami ulbmilat
Hovedmålet er å utvikle et likeverdig tilbud av helse- og sosialtjenester til det samiske folket .	Stipeanda galgá geavahuvvot bestet sámegielat fágaolbmuid váldit oahpu veajuiduhttinfágas .
Stipendet skal brukes til å rekruttere samisktalende fagfolk til å ta utdanning innen rehabiliteringsfag .	Dát galgá buoridit veajuiduhttinfálaldaga sámi guovlluin ja addit sámi olbmuide vejolašvuođa geavahit sámegiela veajuiduhttindilis .
2 Kriterier for måloppnåelse	2 Gáibádusat ulbmiliid juksamii
Sametinget vil undersøke om tilskuddsmottakere har gjennomført de tiltak de har fått tilskuddsmidler til .	Sámediggi áigu iskat leat go doarjjaoažžut čađahan daid doaibmabijuid , maidda sii leat ožžon doarjjaruđaid .
Sametinget vil opplyse om rapporteringskrav i tilskuddsbrevet .	Sámediggi muitala dieđihangáibádusaid birra juolludusreivves .
3 Tildelingskriterier	3 Juolludaneavttut
Sametinget fastsetter mål , strategi og tiltak i sitt årlige budsjett .	Sámediggi mearrida jahkásaččat ulbmiliid , strategiija ja doaibmabijuid bušeahtastis .
Budsjettvedtaket gir overordnede prioriteringer for støtteordningen .	Bušeahttamearrádus mearrida doarjjaortnega bajimuš vuoruhemiid .
Mangfold , likestilling og et helhetlig perspektiv skal være viktige grunnprinsipper for Sametinget .	Sámedikki deaŧalaš vuođđoprinsihppan galget leat máŋggabealatvuohta , dásseárvu ja ollislaš perspektiiva .
Hovedmålgruppen for stipendet er samisktalende fagfolk i Norge som tar utdanning i rehabiliteringsfag .	Stipeandda váldoulbmiljoavkun lea sámegielat fágaolbmot Norggas , geat váldet oahpu veajuiduhttinfágas .
Det kan gjøres unntak fra språkkravet for søkere fra området med få samisktalende personer .	Giellagáibádusas sáhttá spiehkastit dakkár ohcciid ektui geat bohtet guovlluin gos leat unnán sámegielat olbmot .
Stipend kan gis med inntil kr 50 000 .	Stipeandda sáhttá addit gitta 50.000 ruvnno rádjai .
Som hovedregel tildeles ikke stipend til samme studium mer enn en gang .	Váldonjuolggadussan lea ahte stipeanda ii addojuvvo seamma oahpu váldimii eanet go oktii .
Sametinget prioriterer søkere som tar utdanning innenfor Sametingets prioriterte satsningsområder .	Sámediggi vuoruha ohcciid geat váldet oahpu Sámedikki vuoruhan ulbmáluššansurggiid siskkobealde .
De årlige satsningsområdene innenfor kompetanseheving vil framgå av kunngjøringen .	Jahkásaš gelbbolašvuođa bajideami ulbmáluššansuorggit oidnojit almmuhusas .
Utdanningen må være på høgskole- eller universitetsnivå .	Oahppu galgá leat allaskuvlla dahje universitehta dásis .
4 Oppfølging og kontroll	4 Čuovvoleapmi ja dárkkisteapmi
Stipendmottakere skal hvert år sende inn rapport til Sametinget .	Stipeandaoažžut galget juohke jagi sáddet raportta Sámediggái .
Rapporten skal vise hvordan midlene er brukt og skal være signert .	Dát raporta galgá čájehit movt ruđat leat geavahuvvon .
Sametingets kontroll av rapporten baseres på risiko- og vesentlighetsvurderinger .	Raporta galgá vuolláičállojuvvot . Sámediggi dárkkista raporttaid riska- ja mávssolašvuođárvvoštallamiid vuođul .
5 Evaluering	5 Árvvoštallan
Den viktigste resultatkontrollen med tilskuddsmidlene gjøres i evalueringene .	Doarjjaruđaid deaŧaleamos boađusdárkkástus dahkkojuvvo árvvoštallamiin .
Tilskuddsordninger skal evalueres med jevne mellomrom og skal tilpasses hver enkel tilskuddsordning .	Doarjjaortnegat galget árvvoštallojuvvot jeavddalaččat ja galget heivehuvvot iešguđet doarjjaortnegii .
Departementet og tilskuddsforvalter skal sørge for at det gjennomføres evalueringer for å få informasjon om tilskuddsordningene er effektive i forhold til ressursbruk , organisering og fastsatte mål , jf Bestemmelser om statlig økonomistyring kap. 6.5 .	Departemeanta ja doarjjahálddašeaddji galget bearráigeahččat ahte čađahuvvojit árvvoštallamat vai oaidná leat go doarjjaortnegat beaktilat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon ulbmiliid ektui , geahča Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.5 kap. .
Likestillingsloven , § 1 a . Plikt til å arbeide for likestilling , forplikter offentlige myndigheter til å arbeide aktivt , målrettet og planmessig for likestilling mellom kjønnene på alle samfunnsområder .	Dásseárvolága 1 a § Plikt til å arbeide for likestilling ( geatnegasvuohta ovddidit dásseárvvu ) , geatnegahttá almmolaš eiseválddiid árjjalaččat ja ulbmillaččat ovddidit dásseárvvu sohkabeliid gaskkas buot servodatsurggiin .
Evalueringen skal gi svar på om eller i hvilken grad det eksisterer forskjellsbehandling og eventuelle skjevheter mellom menn og kvinner .	Árvvoštallan galgá čilget lea go , dahje man muddui lea vealaheapmi ja vejolaš vealaheamit almmáiolbmuid ja nissonolbmuid gaskkas .
DEL II	II OASSI
6 Kunngjøringer	6 Almmuheamit
Kunngjøring av ordningen må foretas slik at den aktuelle målgruppen nås ( media , Sametingets hjemmeside ) .	Ortnega galgá almmuhit nu ahte juksá ulbmiljoavkku ( media , Sámedikki ruovttusiidu ) .
Kunngjøringen skal minimum beskrive målet med støtteordningen , satsingsområder , tildelingskriterier , hvilke opplysninger søkeren må gi i søknaden og søknadsfrist .	Almmuhusat galget uhcimusat válddahallat doarjjaortnega ulbmila , juolludaneavttuid , makkár dieđuid ohcci ferte almmuhit ohcamis ja ohcanáigemeari .
De årlige satsningsområdene innenfor kompetanseheving vil framgå ved kunngjøringen .	Jahkásaš gelbbolašvuođa bajideami ulbmáluššansuorggit galget oidnot almmuhusas .
7 Krav til søknadens innhold og form	7 Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái
Støtte fra tilskuddsordningen tildeles på grunnlag av søknad .	Doarjja doarjjaortnegis juhkko ohcama vuođul .
Søknaden skal inneholde opplysninger om samisk språkkompetanse , arbeidssted og ansettelsesforhold , bekreftelse på studieplass , studiested , fulltids- eller deltidsstudie og opplysninger om økonomiske forhold som studieavgift , reisekostnader og utgifter til utstyr som er en forutsetning for studiedeltakelse .	Ohcamis galget leat dieđut sámi giellagelbbolašvuođa , bargosaji ja virgedili birra , duođašteapmi oahpposajis , oahppobáikki , ollesáigge- dahje oasseáigeoahpu ja ekonomalaš beliid birra nugo oahppodivaga , mátkegoluid ja dávvergoluid birra mat leat eaktun searvat ohppui .
Søknaden må også inneholde opplysninger om eventuell lønn under studietiden , støtte fra offentlig trygdeordning eller stipend fra andre kilder enn Statens lånekasse for utdanning .	Ohcamis galgá maiddái muitalit oažžu go bálkká oahppoáiggis , doarjaga almmolaš oadjoortnegis dahje stipeandda eará sajiin go Loatnakássas oahpu váste .
Sametinget kan gjøre unntak fra språkkravet dersom søkeren er fra samiske områder med få samisktalende personer .	Sámediggi sáhttá spiehkastit giellagáibádusas jos ohcci lea eret sámi guovlluin , gos leat unnán sámegielat olbmot .
Søknaden må også inneholde opplysninger om søkeren har mottatt stipend fra Sametinget til samme studiet tidligere .	Ohcamis galgá maiddái muitalit leago ohcci ožžon stipeandda Sámedikkis seamma ohppui ovdal .
Søkeren har opplysningsplikt og plikter til å melde fra om avbrudd i utdanningen .	Ohccis lea dieđihangeatnegasvuohta ja son geatnegahtto dieđihit jus heaitá oahpus .
Det må søkes på særskilt søknadsskjema og innenfor kunngjorte søknadsfrister .	Ohcama ferte čállit sierra ohcanskovvái ja dan ferte sáddet ovdal almmuhuvvon áigemeari .
8 Søknadsbehandling og klagebehandling	8 Áššemeannudeapmi ja guoddalusmeannudeapmi
Sametingets tilskuddsstyre kan delegere behandling av søknader til Sametingets administrasjon .	Doarjja addo ohcama vuođul . Sámedikki doarjjastivra sáhttá fápmudit ohcanmeannudemiid Sámedikki hálddahussii .
Avgjørelser om tildeling skal være skriftlig dokumentert .	Juolludanmearrádusat galget leat čálalaččat duođaštuvvon .
Innvilget søknad skal bekreftes med tilskuddsbrev som sendes hver enkelt mottaker .	Juolludus galgá duođaštuvvot juolludusreivviin , mii sáddejuvvo iešguđet vuostáiváldái .
Tilskuddsbrevet skal inneholde de kravene som går frem av Bestemmelser om statlig økonomistyring , pkt 6.3.3 .	Juolludusreivves galget boahtit ovdan dat gáibádusat , mat bohtet ovdan Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.3.3 čuoggás .
For klagebehandling gjelder forvaltningsloven av 10. februar 1967 .	Guoddalusmeannudeapmái gusto guovvamánu 10. b. 1967 mannosaš hálddahusláhka .
Enkeltvedtak kan påklages til tilskuddstyret eller den tilskuddstyret har gitt fullmakt .	Eaŋkilmearrádusaid sáhttá guoddalit doarjjastivrii dahje dasa , geasa doarjjastivra lea fápmudan válddi .
Dersom tilskuddsstyret ikke omgjør opprinnelig enkeltvedtak , går saken til endelig klagebehandling i Sametingsrådet .	Jus doarjjastivra ii rievdat álgoálgosaš eaŋkilmearrádusa , de ášši manná Sámediggeráđđái loahpalaš guoddalusmeannudeapmái .
9 Utbetaling og tilbakebetaling	9 Máksin ja ruovttoluottamáksin
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget vurdere rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jus doarjjaoažžu dakkár oktavuođain ii mávsse ruovttoluotta ruđaid , de sáhttá Sámediggi árvvoštallat rievtti bokte gáibidit dan mii lea báhcán buorrin .
10 Overordnet kontroll	10 Bajimuš dárkkástus
Sametinget skal etablere et forsvarlig og hensiktsmessig system for tilskuddsforvaltningen som sikrer korrekt saksbehandling fra søknader kommer inn og til endelig sluttutbetaling .	Sámediggi galgá ásahit dohkálaš ja ávkkálaš doarjjahálddašanvuogádaga , mii sihkkarastá rivttes áššemeannudeami dan rájes go ohcan lea joavdan dassážiigo buot lea máksojuvvon .
Basert på risiko- og vesentlighetsbetraktninger skal Sametinget kontrollere at tilskuddsforvaltningen fungerer kvalitativt som det skal .	Riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallamiid vuođul galgá Sámediggi dárkkistit ahte doarjjahálddašeapmi doaibmá kvalitatiivvalaččat nu go galgá .
Departementets ansvar er å påse at Sametinget har et system for tilskuddsforvaltningen som er i samsvar med økonomiregelverket og at retningslinjene følges .	Departemeantta ovddasvástádus lea geahččat bearrái ahte Sámedikkis lea doarjjahálddašanvuogádat , mii dávista ekonomiijanjuolggadusaide , ja ahte njuolggadusat čuvvojuvvojit .
I samsvar med Bevilgningsreglementets § 17 kan Sametinget , departementet og Riksrevisjonen iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Juolludannjuolggadusaid 17. § mielde sáhttá Sámediggi , departemeanta ja Riikkarevišuvdna dárkkistit geavahuvvojit go ruđat eavttuid mielde .
Første gang publisert 10.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 10.02.2005
Sametingets komitemøter i februar 2007	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2007 guovvamánus
Sametingets komitémøter holdes på Sametinget og tar til torsdag 15. februar og avsluttes fredag 16. februar .	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat dollojuvvojit Sámedikkis ja álget duorastaga guovvamánu 15. b. ja loahpahuvvojit bearjadaga guovvamánu 16. b. .
Mandag 12. februar er satt av til gruppemøter , og tirsdag 13. februar holder Sametingsrådet et seminar om Samefolkets fond .	Vuossárgga guovvamánu 12. b. dollojuvvojit joavkočoahkkimat , ja maŋŋebárgga guovvamánu 13. b. doallá Sámediggeráđđi seminára Sámeálbmot foandda birra .
Onsdag 14. februar er hele Sametinget invitert til åpningen av Urfolkenes Internasjonale Polarår i Kautokeino .	Gaskavahku guovvamánu 14. b. lea olles Sámediggi bovdejuvvon Álgoálbmogiid riikkaidgaskasaš Polárjagi rahpamii Guovdageainnus .
Følgende komiteer skal fremme innstilling i følgende saker :	Čuovvovaš lávdegottit ovddidit árvalusaid čuovvovaš áššiin :
Nærings- og kulturkomiteen	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi
Leder : Marianne Balto , tlf : 48 06 33 58	Jođiheaddji : Marianne Balto , tlf : 48 06 33 58
Nestleder : Lene Hansen , tlf : 97 77 34 90	Nubbinjođiheaddji : Lene Hansen , tlf : 97 77 34 90
- Sak 07/07 Retningslinjer for verneplanarbeid etter naturmangfoldloven i samiske områder	- Ášši 07/07 Njuolggadusat suodjalanplánabargui luonddusuodjalanlága mielde sámi guovlluin
Saksordfører : Tor Mikalsen , tlf : 99 32 67 44	Áššejođiheaddji : Tor Mikalsen , tlf : 99 32 67 44
Skyggesaksordfører : Marianne Balto , tlf : 49 06 33 58	Suoivanáššejođiheaddji : Marianne Balto , tlf : 49 06 33 58
- Sak 09/07 Kongekrabbe , ressurs eller problem	- Ášši 09/07 Gonagasreabbá , resursa vai váttisvuohta
Saksordfører : Bjarne Store-Jakobsen , tlf : 95 92 62 91	Áššejođiheaddji : Bjarne Store-Jakobsen , tlf : 95 92 62 91
Skyggesaksordfører : Olaf Eliassen , tlf : 48 28 91 29	Suoivanáššejođiheaddji : Olaf Eliassen , tlf : 48 28 91 29
Plan- og finanskomiteen	Plána- ja finánsalávdegoddi
Leder : Roger Pedersen , tlf : 97 06 23 44	Jođiheaddji : Roger Pedersen , tlf : 97 06 23 44
Nestleder : Vibeke Larsen , tlf : 91 14 15 78	Nubbinjođiheaddji : Vibeke Larsen , tlf : 98 85 88 84
- Sak 05/07 Sametingets årsmelding 2006	- Ášši 05/07 Sámedikki 2007 jahkedieđáhus
Saksordfører : Kirsti Guvsám , tlf : 90 83 56 49	Áššejođiheaddji : Kirsti Guvsám , tlf : 90 83 56 49
Skyggesaksordfører : Sten Erling Jönsson , tlf : 97 57 77 33	Suoivanáššejođiheaddji : Sten Erling Jönsson , tlf : 97 57 77 33
Oppvekst- og utdanningskomiteen	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi
Leder : Synnøve Solbakken-Härkönen , tlf : 78 46 96 00	Jođiheaddji : Synnøve Solbakken-Härkönen , tlf : 78 46 96 00
Nestleder : Jørn Are Gaski , tlf : 92 22 05 98	Nubbinjođiheaddji : Jørn Are Gaski , tlf : 92 22 05 98
- Sak 10/07 Sametingsrådets politiske program for perioden 2006-2009	- Ášši 10/07 Sámediggeráđi 2006-2009 áigodaga politihkalaš prográmma
- Sak 06/07 Delutredning om samisk museumsvirksomhet i nordre Nordland og Troms	- Ášši 06/07 Davvi Norlándda ja Romssas guovlluid sámi museadoaimma oassečielggadus
Komiteenes innstillinger vil bli behandlet i plenum 27.02. - 02.03. 2007 .	Lávdegottiid árvalusat gieđahallojuvvojit dievasčoahkkimis 27.02. - 02.03. 2007 .
For mer informasjon om sakene og komitmøtene , se vedlagte dokumenter eller skriv / ring til Sametinget : tlf : 78 47 40 00	Jus dáhtut eaet dieđuid áššiid birra ja lávdegoddečoahkkimiid birra , geahča mildosiid dahje čále / riŋge Sámediggái : tlf : 78 47 40 00 , e-posta : samediggi@samediggi.no
Saksdokumentene kan du finne ved å gå på menyen Sakspapirer og møtebøker og klikke på den røde ruten for Sametingets plenum uke 9 .	Áššedokumeantaid gávnnat go manat menyii Áššit ja čoahkkingirjjit ja deaddilat Sámedikki dievasčoahkkin 9. vahku rukses ruvttu .
Sametingets plenumsmøte i februar / mars 2007	Sámedikki dievasčoahkkin 2007 guovvamánus / njukčamánus
Sametingets plenumsmøte holdes på Sametinget og tar til tirsdag 27. februar og avsluttes fredag 2. mars .	Sámedikki dievasčoahkkin dollojuvvo Sámedikkis ja álgá maŋŋebárgga guovvamánu 27. b. ja loahpahuvvo bearjadaga njukčamánu 2. beaivvi .
Mandag 26. februar er satt av til gruppemøter , og onsdag 28. februar etter lunsj holder Sametingsrådet et seminar om tradisjonell og ny utmarksbruk i samiske områder .	Vuossárga guovvamánu 26. b. lea biddjojuvvon joavkočoahkkimiidda , ja gaskavahku guovvamánu 28. b. maŋŋá gaskabeaivvi doallá Sámediggeráđđi seminára árbevirolaš ja ođđa
Møtelederskapets forslag til saksliste :	Čoahkkinjođihangotti evttohan áššelistu :
- Sak 01/07 Konstituering	- Ášši 01/07 Vuođđudeapmi
- Sak 02/07 Sametingsrådets beretning om virksomhet	- Ášši 02/07 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra
- Sak 03/07 Spørsmål til Sametingsrådet	- Ášši 03/07 Gažaldagat Sámediggeráđđái
- Sak 04/07 Kunngjøring av nye saker	- Ášši 04/07 Ođđa áššiid dieđiheapmi
- Sak 05/07 Sametingets årsmelding 2006	- Ášši 05/07 Sámedikki 2007 bušeahtta
- Sak 06/07 Delutredning om samisk museumsvirksomhet i nordre Nordland og Troms	- Ášši 06/07 Oassečilgehus sámi museadoaimma birra davvi Norlánddas ja Romssas
- Sak 07/07 Retningslinjer for verneplanarbeid etter naturvernloven i samiske områder	- Ášši 07/07 Njuolggadusat suodjalanplánabargui luonddusuodjalanlága mielde sámi guovlluin
- Sak 08/07 Melding om utvikling av utmarksnæringer	- Ášši 08/07 Dieđáhus meahcceealáhusaid ovddideami birra
- Sak 09/07 Kongekrabben , ressurs eller problem	- Ášši 09/07 Gonagasreabbá , riggodat vai váttisvuohta
- Sak 010/07 Melding om Sametingsrådets politiske program 2006-2009	- Ášši 010/07 Dieđáhus Sámediggeráđi 2006-2009 politihkalaš prográmma birra
- Sak 011/07 Sametingsrådets redegjørelse om regionalt samarbeid ( legges fram tirsdag ettermiddag med debatt torsdag ettermiddag )	Ášši 011/07 Sámediggeráđi čilgehus regiovnnalaš ovttasbarggu birra ( ovddiduvvo mannebár maŋŋágaskabeaivvi ja digáštallojuvvo duorastat maŋŋágaskabeaivvi )
For mer informasjon om sakene og plenumsmøtet , se vedlagte dokumenter eller skriv / ring til Sametinget : tlf : 78 47 40 00 , e-post : samediggi@samediggi.no	Jus dáhtut eanet dieđuid áššiid dahje dievasčoahkkima birra , geahča mildosiid dahje čále / riŋge Sámediggái : tlf : 78 47 40 00 , e-posta : samediggi@samediggi.no
Offentlige dokumenter	Almmolaš dokumeanta
Sakspapirer ( norsk )	Áššebáhpir ( dárogiella )
Sakspapirer ( samisk )	Áššebáhpir ( sámegiella )
Utdeling av idrettspris for ungdom	Nuoraid valáštallanbálkkašumi juohkin
Sametingets Idrettspris 2007 deles ut onsdag 23. mai kl. 16.30 i Sametinget .	Sámedikki 2007 valáštallanbálkkašupmi juhkkojuvvo gaskavahkku miessemánu 23. b. dii. 1630 Sámediggevisttis .
Idrettsprisen går til to unge idrettsutøvere som på ulikt vis har markert seg positivt .	Bálkkašupmi juhkkojuvvo guokte nuorra valáštalliide geat leaba goabbat ládje positiivalaččat ovddastan valáštallama .
Prisen er på 25.000 kroner .	Bálkkašumi sturrodat lea 25 000 ruvnno .
Sametinget ønsker å motivere unge til å satse på idrett , og vil i år for første gang dele ut idrettspris til unge samiske idrettsutøvere .	Sámediggi háliida movttiidahttit nuoraid áŋgiruššat valáštallamiin , ja áigu vuosttáš geardde dán jagi juohkit valáštallanbálkkašumi nuorra sámi valáštalliide .
Idrettsprisen kan tildeles enkeltutøvere eller til lag / klubb .	fertejit leat 16-25 jagi boarrásat dan jagi go bálkkašupmi
Til redaksjonene : Informasjonsmøte om adgangsreglement i Sametinget	Doaimmahusaide : Diehtojuohkinčoahkkin Sámediggái beassama mearrádusaid birra
Møteleder Josef Vedhugnes ønsker å møte redaktører og journalister for å informere om adgangsreglementet for Sametinget .	Čoahkkinjođiheaddji Josef Vedhugnes háliida deaivvadit doaimmaheaddjiiguin ja journalisttaiguin ja juohkit dieđuid Sámediggái beassama mearrádusaid birra .
Plenumsleder Josef Vedhugnes .	Čoahkkinjođiheaddji Josef Vedhugnes .
Kenneth Hætta	Kenneth Hætta
Sametingets møtelederskap vedtok i desember 2006 nytt adgangsreglement for Sametinget .	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi mearridii juovlamánus 2006 Sámediggái ođđa beassanmearrádusaid .
Hensikten med reglementet har vært å styrke sikkerheten ved sametingsbygningen og bedre arbeidsmiljøet for de ansatte .	Mearrádusaid ulbmilin lea leamaš nannet sihkarvuođa sámediggeviesus ja buoridit bargiid bargobirrasa .
- En viktig endring er at vi nå vil ha oversikt over enhver som befinner seg i Sametingsbygningen , bl.a. gjennom registrering av besøkende .	- Okta deaŧalaš rievdadus lea dat ahte mii dál háliidit diehtit buohkaid geat leat sámediggeviesus , earret eará ahte registreret gussiid .
Dette gjør vi for å styrke sikkerheten for alle som er i Sametingsbygningen .	Dán mii bargat dan dihte vai nannešeimmet buohkaid sihkarvuođa geat leat Sámediggeviesus .
En annen viktig endring er at filming , fotografering eller lydopptak av de ansatte skal kun skje etter samtykke fra de ansatte om de ønsker å bli eksponert i media , sier plenumsleder Josef Vedhugnes .	Nubbi eará deaŧalaš rievdadus lea ahte bargiid sáhttá filbmet , govvet dahje báddet aivve dalle go bargit dasa mihtet ja jos sii ieža háliidit mediačuvgii , dadjá dievasčoahkkinjođiheaddji Josef Vedhugnes .
Han understreker at Sametingets målsetting er at pressen skal ha gode arbeidsvilkår på Sametinget , og er åpen for å diskutere eventuelle momenter som er til hinder for det , selv om reglementet tidligere har vært på høring .	Son deattuha ahte Sámedikki ulbmilin lea ahte preassas galget leat buorit bargoeavttut Sámedikkis , ja lea rabas ságastallat vejolaš čuoggáid birra mat hehttejit sin barggu , vaikko mearrádusat leat ge ovdal leamaš gulaskuddamis .
Representanter for mediene inviteres derfor til informasjonsmøte om adgangsreglementet , mandag 12. februar kl. 13.00 i audotoriet i Sametinget , Karasjok .	Danne bovdet mediaid ovddasteddjiid diehtojuohkinčoahkkimii beassanmearrádusaid birra , vuossárga guovvamánu 12. b. dii. 13.00 auditorias Sámedikkis Kárášjogas .
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Mobil	Mobil
Send	Sádde
Sametingets adgangsreglement ( norsk )	Njuojggadusat Sámediggái beassama birra ( dárogiella )
Sametingets adgangsreglement ( samisk )	Njuolggadusat Sámediggái beassama birra ( sámegiella )
PRM . :	PRD . :
Avgiftsordninger undergraver samisk reindrift	Divatortnegat heađuštit sámi boazodoalu
Sametingspresident Aili Keskitalo frykter at systematisk forskjellsbehandling av reindriften , i forhold til landbruket , på sikt vil undergrave muligheten for samisk reindrift .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo ballá ahte boazodoalu vuogádatlaččat sierraláhkai meannudeapmi eará vuođđoealáhusaid ektui , áiggi mielde heađušta vejolašvuođa bargat sámi boazodoaluin .
Hun reagerer på at reindriften i enkelte sammenhenger betaler ti ganger mer i avgifter enn andre primærnæringsutøvere .	Son reagere go boazodoallu soames oktavuođain máksá logi gearddi eanet divadiid go eará vuođđoealáhusat .
- Dersom reindrifta skal være levedyktig , må rammebetingelsene være fornuftige og rettferdige .	- Jos boazodoallu galgá ceavzit , de fertejit rámmaeavttut leat jierpmálaččat ja rievttalaččat .
Avgiftsfritt drivstoff er et viktig del av rammebetingelsene for norsk primærnæring , og det er derfor uforståelig at ikke tilsvarende ordning er tilgjengelig for reindriften , sier Keskitalo .	Divahis boaldámuš lea deaŧalaš oassi vuođđoealáhusaid rámmaeavttuin Norggas , ja danne lea váttis áddet ahte ii gávdno vástesaš ortnet boazodolliide , dadjá Keskitalo .
I 2005 betalte næringen 13,2 millioner kroner i engangsavgift ved kjøp av nødvendig utstyr og drivstoff .	2005s mávssii ealáhus 13,2 miljon ruvnno geardedivada dárbbašlaš reaidduid ja boaldámuša oastima oktavuođas .
Dersom næringen hadde vært avgiftsbelagt tilsvarende landbruket , ville besparelsen for reindrifta vært nesten 12 millioner kroner bare i 2005 .	Jos ealáhusas livčče lean seammalágan divatortnet go eanadoalus lea , de livččii boazodoallu dušše 2005s seastán measta 12 miljon ruvnno .
Totalregnskapet for samisk reindrift i Norge viser at kostnadene forbundet med reindrift øker , hvorav investeringer , drift og avskrivninger av maskiner og utstyr utgjør de største kostnadene .	Sámi boazodoalu ollislaš rehketdoallu Norggas čájeha ahte golut mat čatnasit boazodollui lassánit , man oktavuođas stuorámus gollun leat investeremat , doaibma ja geahpádusat mašiinnain ja reaidduin .
Dette skjer samtidig med at inntektene i reindriften reduseres .	Oktanaga dainna unniduvvojit boazodoalu dietnasat .
- Kompensasjon for avgifter ved investering og drift er nødvendig .	- Lea dárbu oažžut divatbuhtadusa investeremiidda ja doibmii .
Bedre og rettferdige rammebetingelser er den viktigste faktoren for en langsiktig positiv , utvikling og en mer lønnsom reindriftsnæring .	Buoret ja rievttalaš rámmaeavttut leat deaŧaleamos bealit guhkes áiggi positiivvalaš ovdáneapmái ja eanet gánnáhahtti boazodollui .
Vi snakker om den eneste , eksklusive urfolksnæringen i landet .	Dás lea sáhka dan áidna , sierra eamiálbmotealáhusa birra min riikkas .
Ikke bare er den viktig for sysselsettingen i samiske områder , men den representerer samtidig en viktig faktor i den språklige og kulturelle utviklingen av det samiske samfunnet , sier Keskitalo .	Dat ii leat deaŧalaš dušše barggolašvuhtii sámi guovlluin , muhto dat lea seammás deaŧalaš sámi servodaga gielalaš ja kultuvrralaš ovddideapmái , dadjá Keskitalo .
Reindriftsforhandlingene for 2007 , mellom Staten og Norske Reindriftssamers Landsforbund ( NRL ) , er startet .	2007 boazodoallošiehtadallamat , stáhta ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi ( NBR ) gaskka , leat álggahuvvon .
NRLs hovedkrav er at reindriftsutøverne innvilges avgiftsfritt drivstoff for kjøretøy som benyttes i næringsøyemed , samt avgiftsfritak for investeringer i driftsmidler , på linje med ordninger i landbruket .	NBR váldogáibádus lea ahte boazodoallit oččošedje divahis boaldámuša mohtorfievrruide mat geavahuvvojit ealáhusas , ja dasto divahis investeremiid doaibmareaidduin , nie movt ortnegat leat eanadoalus .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
PRM . :	PRM . :
Enighet om samer og nasjonalparker	Ovttamielalašvuohta sámiid ja álbmotmehciid hárrái
Sametinget og Miljøverndepartementet er enige om hvordan vernplanarbeid skal foregå for å sikre samisk medbestemmelse ved opprettelse av nasjonalparker eller annet vern i samiske områder .	Sámediggi ja Birasgáhttendepartemeanta leat ovttamielalaččat das movt suodjalanplánabargu galgá čađahuvvot nu ahte sámi mieldemearrideapmi sihkkarastojuvvo álbmotmehciid ásahemiid dahje muđui eará suodjalanbarggu oktavuođas sámi guovlluin .
- Enigheten er viktig , fordi den sikrer at lokalbefolkningens bruk av sine nærområder blir vektlagt i alt arbeid med vern i framtiden .	- Ovttamielalašvuohta lea hui deaŧalaš , go dainna sihkkarastojuvvo ahte báikegottiid olbmuid lagaš guovlluid geavaheapmi deattuhuvvo buot suodjalanbargguin boahtteáiggis .
Gjennom aktiv samisk deltakelse i utrednings- og beslutningsprosesser , og gjennom formidling av samisk kompetanse innen naturbruk , vil vernearbeidet styrkes .	Aktiivvalaš sámi searvama bokte čielggadus- ja mearrádusproseassain , ja sámi gelbbolašvuođa gaskkusteami bokte luonddugeavaheames , nannejuvvo suodjalanbargu .
Og de samiske interessene vil bli bedre ivaretatt enn hva tilfellet har vært til nå , sier Keskitalo .	Ja sámi beroštumit gozihuvvojit buorebut go maid dán rádjai leat gozihuvvon , dadjá Keskitalo .
Sametinget og Miljøverndepartementet har etter konsultasjoner blitt enige om felles retningslinjer for verneplanarbeidet etter naturvernloven i samiske områder .	Sámediggi ja Birasgáhttendepartemeanta leat konsultašuvnnaid maŋŋá šaddan ovttaoaivilii oktasaš njuolggadusaid hárrái suodjalanplánabargui luonddusuodjalanlága mielde sámi guovlluin .
Avtalen ble underskrevet av sametingspresident Aili Keskitalo og miljøvernminister Helen Bjørnøy i Oslo i dag .	Šiehtadusa leaba Sámedikki presideanta Aili Keskitalo ja birasgáhttenministtar Helen Bjørnøy otne vuolláičállán Oslos .
Sametinget har siden 2003 arbeidet for retningslinjer som sikrer samisk deltakelse i alle planstadier ved verneprosesser .	Sámediggi lea 2003 rájes bargan njuolggadusaiguin maiguin sihkkarastit sámi searvama suodjalanproseassaid buot plánadásiin .
Dagens avtale sikrer dette , og er en konkretisering av statens plikt til å gjennomføre konsultasjoner med samene i tråd med prinsippene i ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	Otnáš šiehtadus sihkkarastá dan , ja dat konkretisere stáhta geatnegasvuođa čađahit konsultašuvnnaid sámiiguin daid prinsihpaid mielde mat leat ILO-konvenšuvnnas nr 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain .
- Avtalen innebærer at det kan opprettes egne lokale arbeidsutvalg med samisk representasjon i arbeidet med nasjonalparker .	- Šiehtadus mearkkaša dan ahte sáhttet ásahuvvot sierra báikkálaš bargolávdegottit sámi ovddastusain barggu oktavuođas álbmotmehciiguin .
Samtidig innebærer dette at det samiske samfunnets kapasitet og kompetanse for vern og forvaltning av verneområder må styrkes .	Dasto mearkkaša dat dan ahte sámi servodaga kapasitehta ja gelbbolašvuohta ferte nannejuvvot suodjalanguovlluid suodjaleami ja hálddašeami ektui .
Det er naturlig at Regjeringen bevilger midler over statsbudsjettet slik at disse oppgavene blir tilfredsstillende løst , sier Keskitalo .	Lunddolaš lea ahte Ráđđehus juolluda ruđaid stáhtabušeahtas vai dáid doaimmaid sáhttá dohkálaččat čoavdit , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
PRM . :	PRD . :
Sametinget vil forvalte kongekrabben	Sámediggi áigu hálddašit gonagasreappáid
Sametingsrådet ønsker en ny felles forvaltningsstrategi for kongekrabben og ønsker at det etableres et regionalt forvaltningsnivå .	Sámediggeráđđi háliida ođđa oktasaš hálddašanstrategiija gonagasreappáide ja háliida ahte ásahuvvo guovlulaš hálddašandássi gonagasreappáide .
Denne forvaltningen bør ta utgangspunkt i at kongekrabben er en ressurs med begrenset utbredelse .	Dát hálddašeapmi váldá vuolggasaji das ahte gonagasreabbát lea resursa mii lea gáržžet leavvan .
- Etableringen av regionalt forvaltningsnivå for kongekrabben forutsetter at Sametinget er med å bestemme over blant annet kriterier for deltakelse i og utøvelse av kongekrabbefangst sier rådsmedlem Ann-Mari Thomassen .	- Guovllulaš hálddašandási ásaheapmi gonagasreappáide eaktuda ahte Sámediggi lea mielde mearrideamen earret eará searvaneavttuid ja gonagasreabbábivddu , dadjá ráđđelahttu Ann-Mari Thomassen .
Alle fiskere øst for Nordkapp med fartøy under 15 meter bør kunne delta i fangst av krabben etter søknad . Dette for å sikre bosetting og sysselsetting langs kysten .	Buot guolásteaddjit nuorttabealde Nordkapp geain lea fanas vuollel 15 mehter berrejit sáhttit oassálastit reabbábivddus maŋŋil ohcama vai sihkkarastá ja nanne ássanstruktuvrra rittuin ja vuonain .
For fartøy under 15 meter bør også fangst tillates hele året .	Fatnasat mat leat vuollel 15 mehtera berrejit beassat bivdit gonagasreappáid birra jagi .
En utvidelse av kvoteåret vil kunne lette fisket for de mindre båtene både ut fra bedre sikkerhet ( mindre værutsatt ) og mulighet til å drive krabbefiske når tilgangen på andre arter er vanskelig .	Bivdoearrejagi viiddideapmi álkuduhtášii bivddu unnit fatnasiin sihke buoret sihkarvuođa ( neavrres ¬dálkkiid geažil ) ja vejolašvuođa vuođul bivdit reappáid dalle go eará šlájaid fitnen lea váttis .
- For oss er det viktig at forvaltningen av kongekrabben styrker kystsamfunnene og fiskerinæringen .	- Midjiide lea deaŧalaš ahte gonagasreappáid hálddašeapmi nanne riddoservodagaid ja guolástusealáhusa .
I Sametingets fiskeripolitikk er regional forvaltning , livskraftige kystsamfunn og flåten under 15 meter sentrale momenter for å motvirke negativ utvikling i samiske kyst- og fjordområder , avslutter Thomassen .	Sámedikki guolástuspolitihkas lea guovlulaš hálddašeapmi , nana riddo- ja vuotnaservodagat ja riddofatnasat vuollel 15 mehter guovdilis bealit eastadit heajos ovdáneamis sámi riddo- ja vuotnaguovlluin , dadjá Thomassen loahpas .
Forvaltningen av kongekrabben vil bli behandlet av Sametingets plenum i slutten av februar 2007 .	Gonagasreappáid hálddašeapmi meannuduvvo Sámedikki dievasčoahkkimis 2007 guovvamánu loahpas .
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Leder av Sametingets tilskuddsstyre	Sámedikki doarjjastivrra jođiheaddji
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Mobil	Mobila
Send	Sádde
Link	Liŋka
Åpent seminar om Samefolkets fond	Rabas seminára Sámeálbmotfoandda geavaheapmi birra
Sametingsrådet inviterer alle interesserte til seminar om bruken av Samefolkets fond 13. februar i Karasjok .	Sámediggeráđđi bovde buohkaid Kárášjohkii guovvamánu 13. b. seminárii mas fáddá lea Sámeálbmotfoandda geavaheapmi .
Tidspunkt	Áigi
13.02.2007 kl. 0900 – 1710	13.02.2007 dii. 0900 – 1710
Sted	Báiki
Sametinget , Karasjok	Sámediggi , Kárášjohka
Seminaret er åpent for alle .	Seminára lea rabas buohkaide .
Ingen forhåndspåmelding .	Ii leat dárbu ovdagihtii dieđihit .
Program	Prográmma
09:00-09.10 : Åpning	09:00-09.10 : Rahpan
09:10-10.00 : Ane Sofie Tømmerås : " Samefolkets fond og billighetserstatning ”	09:10-10.00 : Ane Sofie Tømmerås:”Sámeálbmotfoanda ja šallobuhtadus ”
10.00-10.30 : Mary Mikalsen Trollvik : ” Fornorskningen-fortsetter den ? ”	10.00-10.30 : Mary Mikalsen Trollvik : ” Joatkkašuvvá go dáruiduhttin ? ”
10.30-11.20 : Torkel Rasmussen : ” Status for samisk språk i dag ”	10.30-11.20 : Torkel Rasmussen : ” Sámegiela otná dilli ”
11.20-11.30 Pause	11.20-11.30 Boddu
11.30-12.10 : John Gustavsen:"Den samiske kunsten i et nasjonelt byggverk .	11.30-12.10 : John Gustavsen : " Sámi dáidda nášunálalaš huksehusas boahtteáigge perspektiivvas "
12.10-13.00 : Jon Todal : ” Muligheter og utfordringer ved å gjenreise samisk språk – fokus på språkplanlegging ”	12.10-13.00 : Jon Todal : ” Vejolašvuođat ja hástalusat sámegiela ođđasit huksemis – go giellaplánen lea guovddážis
13.00-13.15 : Spørsmål og innspill	13.00-13.15 : Gažaldagat ja oainnut
13.15-14.00 : Lunsj	13.15-14.00 : Borran
14.00-14.20:Anne M. Teigmo Guttorm og Elmine Valkeapää : ” De eldre og fornorskningen ”	14.00-14.20 : Anne M. Teigmo Guttorm ja Elmine Valkeapää : ” Vuorraset olbmot ja dáruiduhttin ”
15.10- 15.40 : Ánde Somby : ” Hvordan ta vare på og utvikle joikearven ? ”	15.10- 15.40 : Ánde Somby : ” Movt sáhtášii seailluhit ja ovddidit juoiganárbbi ? ”
15.40-15.50:Pause	15.40-15.50 : Boddu
15.50-16.20 : Rita Mathisen : ” Språk og kultur i Kåfjord i dag ”	15.50-16.20 : Rita Mathisen : ” Giella ja kultuvra otná Gáivuonas ”
16.20-16.50 : Debatt	16.20-16.50 : Ságastallan
16.50-17.10 : Aili Keskitalo : Avslutning og oppsummering	16.50-17.10 : Aili Keskitalo:Loahpaheapmi ja čoahkkáigeassu
PRM . :	PRD . :
Glad for samisk lyrikk på førerkort	Sámediggepresideanta ilus sámi lyrihka ovddas vuodjingoarttas
Sametingspresident Aili Keskitalo synes det er gledelig at Vegdirektoratet , etter forslag fra Sametinget , har besluttet å bruke samisk lyrikk på neste generasjon førerkort .	Sámediggepresideanta Aili Keskitalo lea ilus go Luoddadirektoráhtta lea mearridan bidjat sámi lyrihka boahtte buolvva vuodjingoarttaide , nugo Sámediggi lea bivdán .
Det er teksten " Dološ muittut " som nå skal pryde baksiden av det norske førerkortet . Teksten er skrevet av Irene Pettersen , kjent fra 70-tallet og gruppa Tanabreddens ungom .	Dat lea " Dološ muittut " mii galgá deaddiluvvot Norgga vuodjingoartta maŋábeallái , teavstta lea Irene Pettersen čállán , gean mii dovdat Tanabreddens ungom joavkkus 70-logus .
Vegdirektoratet regner med at det vil trykkes 900.000 rosa plastkort frem til 2011 .	Luoddadirektoráhtta rehkenastá ahte deaddiluvvojit 900 000 guvgesrukses plastihkkagoartta 2011 rádjái .
Dette vil gjøre teksten den mest utgitte samiske teksten .	- Dat nanne sámegiela nubbin nationála giellan Norggas .
Og ikke minst er dette hyggelig for opphavspersonen Irene Pettersen .	Ja dat lea hui illudahtti sutnje geas teaksta lea vuolgán , namalassii Irene Pettersen .
Dette er en flott gest både overfor Pettersen og overfor samene i Norge , sier Keskitalo .	Lea hirbmat buorre dahkku sihke Pettersena ovddas ja Norgga sápmelaččaid ovddas , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
Vegen og vi	Vegen og vi
Sametingsrådets medlemmer på 6. februar	Sámediggeráđi lahtut guovvamánu 6. b. .
Sametingsrådets fem medlemmer deltar på ulike arrangementer på nasjonaldagen 6. februar .	Sámediggeráđi vihtta lahtu servet iešguđetge lágidemiin sámi álbmotbeaivvi guovvamánu 6. b. .
Her finner du oversikten , samt mer informasjon om de ulike arrangementene .	Dás oainnát gos guhtege searvá , ja gávnnat dieđuid daid iešguđetge lágidemiid birra .
Sametingspresident Aili Keskitalo	Sámediggepresideanta Aili Keskitalo
deltar på seminar om sørsamisk språkvitalisering i Elgå i Engerdal .	searvá lullisámi giellaealáskuhttinsemináras Elgås Engerdalas .
Mer informasjon om arrangementet nedenfor .	Eambbo dieđut doaluid birra vuollelis .
Visepresident Johan Mikkel Sara	Várrepresideanta Johan Mikkel Sara
deltar på arrangement på Kvitbrygga i Sortland , i regi av Vesterålen og Omegn Sameforening .	searvá doaluide Kvitbryggas Suorttain , maid Viestterála ja Biras Sámesearvi lágida .
Rådsmedlem Terje Tretnes	Ráđđelahttu Terje Tretnes
deltar på feiringen i Karasjok .	searvá Kárášjoga doaluin .
Rådsmedlem Jarle Jonassen	Ráđđelahttu Jarle Jonassen
deltar på feiringen 6. februar ved Egge barneskole i Steinkjer .	searvá guovvamánu 6. b. ávvudemiin Egge mánáidskuvllas Steinkjeras .
Rådsmedlem Ann-Mari Thomassen	Ráđđelahttu Ann-Mari Thomassen
deltar på arrangement på Gamtofta i Sørreisa .	searva doaluide Gamtoftas Sørreisain .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Mobil	Mobila
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
6. februar i Karasjok	Guovvamánu 6. b Kárášjogas
6. februar i Sortland	Guovvamánu 6. b Sortlandas
6. februar i Sørreisa	Guovvamánu 6. b Sørreisas
artikler	Artihkkalat
6. februar i Elgå	Guovvamánu 6. b Elgåas
Seminar om samisk språk og feiring av nasjonaldagen i Elgå	Seminára sámegielas ja álbmotbeaivvi ávvudeapmi Elgås
Resultatene fra Sametingets femårige språkprosjekt i Elgå presenteres på seminar 6. februar .	Bohtosat Sámedikki viđajagáš giellaprošeavttas Elgås čalmmustuvvojit semináras guovvamánu 6. b. .
Blant deltakerne er sametingspresident Aili Keskitalo og representanter for Engerdal kommune og Kompetansesenteret for urfolks rettigheter .	Oasseváldiid searvvis leat earret eará Sámedikki presideanta Aili Keskitalo ja Engerdal gieldda ja Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáža ovddasteaddjit .
Språkvitaliseringsprosjektet i Elgå er at samarbeid mellom Sametinget , Samisk høgskole og Elgå skole .	Giellaealáskuhttinprošeakta Elgås lea ovttasbargu Sámedikki , Sámi allaskuvlla ja Elgå skuvlla gaskka .
Prosjektet har maktet å revitalisere sørsamisk og medvirket til at en rekke barn ved Elgå skole nå behersker sørsamisk .	Prošeakta lea nagodan ealáskuhttit lullisámegiela ja váikkuhan dan ahte ollu mánát Elgå skuvllas dál máhttet lullisámegiela .
Språkvitalisering og språkrettigheter i sørsamisk og internasjonalt perspektiv arrangeres 6. og 7. februar i Elgå .	Seminára Giellaealáskuhttin ja giellarievttit máttasámegielas ja riikkaidgaskasaš perspektiivvas lágiduvvo guovvamánu 6. ja 7. beivviid Elgås .
Sametingspresident Aili Keskitalo deltar på saminiaret og på feiringen av 6. februar .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo searvá seminárii ja guovvamánu 6. b. ávvudeapmái .
Link	Liŋka
NRK . :	NRK . :
Barn snakker sørsamisk igjen	Mánát hupmet fas lullisámegiela
Program	Prográmma
Samenes nasjonaldag	Sámi álbmotbeaivi
6. februar er samenes nasjonaldag .	Guovvamánu 6. beaivi lea sámi álbmotbeaivi .
Nasjonaldagen er felles for alle samer , uavhengig om de bor i Norge , Sverige , Finland eller Russland .	Álbmotbeaivi lea oktasaš sámiide , beroškeahttá orrot go sii Norggas , Ruoŧas , Suomas vai Ruoššas .
I 1993 ble nasjonaldagen feiret for første gang , samtidig som FNs internasjonale urbefolkningsår ble offisielt åpnet i Karasjok .	Álbmotbeaivi ávvuduvvui vuosttaš háve 1993:s go ON internášuvnnalaš eamiálbmotjahki almmolaččat rahppojuvvui Kárášjogas .
Den 15. samekonferensen i Helsinki besluttet i juni 1992 at nasjonaldagen skulle være den 6. februar .	15. sámekonfereansa mii dollojuvvui Helssegis geassemánus 1992 mearridii ahte sámi álbmotbeaivi lea guovvamánu 6. beaivi .
Bakgrunnen for datoen er at det første samiske landsmøtet ble avholdt 6. februar 1917 i Trondheim .	Duogáš dáhtonii lea ahte sámiid vuosttaš riikkačoahkkin dollojuvvui guovvamánu 6. b. 1917:s Troandimis .
Det var første gang i historien nord- og sørsamer fra forskjellige land samlet seg til et stort møte for å drøfte og belyse felles saker og problemstillinger .	Dalle lei vuosttaš háve historjjás go davve- ja lullesámit iešguđet riikkas deaivvadedje divaštallat ja fuomášahttit oktasaš áššiid ja váttisvuođaid .
Elsa Laula Renberg stod bak både ideen om og virkeliggjørelsen av møtet som samlet over hundre deltakere , derav en stor del kvinner .	Elsa Laula Renberg vuolggahii čoahkkinjurdaga ja duohtan dagai riikkačoahkkima masa bohte badjel čuođi sápmelačča ja eanašat sin gaskkas ledje nissonat .
artikler	Artihkkalat
Flagget	Leavga
Sametingsrådets medlemmer på 6. februar	Sámediggeráđi lahtut guovvamánu 6. b. .
Seminar om samisk språk og feiring av nasjonaldagen i Elgå	Seminára sámegielas ja álbmotbeaivvi ávvudeapmi Elgås
Pressekontakter i Sametinget Ta kontakt med den fagenhet som best kan besvare dine spørsmål .	Váldde oktavuođa dainna fágaovttadagain mii buoremusat sáhttá vástidit du gažaldagaide .
Generelle spørsmål kan rettes til kommunikasjonsavdelingen .	Oppalaš gažaldagaid sáhttá sáddet Sámedikki gulahallanossodahkii
Pressekontakter i Sametinget	Gulahallanolbmot Sámedikkis
Avdeling	Ossodat
Mobil	Mobil
Rune Sverre Fjellheim	Rune Sverre Fjellheim
Direktør	Direktevra
Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
Avdelingsdirektør for kommunikasjon	Gulahallanossodat
Julie Eira	Julie Eira
Avdelingsdirektør for opplæring , språk og kultur	Oahpahus- , giella- ja kulturossodat
Magne Svineng	Magne Svineng
Avdelingsdirektør for rettigheter , næring og miljø	Vuoigatvuohta- , ealáhus- ja birasossodat
Tommy Somby	Tommy Somby
Avdelingsdirektør for administrasjon	Hálddahusossodat
Randi Romsdal Balto	Randi Romsdal Balto
Avdelingsdirektør for plenumstab	Dievasčoahkkinstába jođiheaddji
Kommunikasjon ( GUL )	Diehtojuohkin ja gulahallan
Navn	Virgi
Sentralbord	Telefovdnaguovddáš
Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
Kommunikasjonsdirektør	Gulahallandirektevra
Hanne Holmgren	Hanne Holmgren
Kommunikasjonsrådgiver	Gulahallanráđđeaddi
Sara Marja Magga	Sara Marja Magga
Kommunikasjonsrådgiver	Gulahallanráđđeaddi
Sametingsrådet - Kontakt	Sámediggeráđđi - Oktavuohta
Navn	Virgi
Mobil	Mobila
Egil Olli	Egil Olli
President	Presideanta
Laila Susanne Vars	Laila Susanne Vars
Visepresident	Várrepresideanta
Marianne Balto	Marianne Balto
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Ellinor Marita Jåma	Ellinor Marita Jåma
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Hagbart Grønmo	Hagbart Grønmo
Politisk rådgiver	Politihkalaš ráđđeaddi
Bjarne Store-Jakobsen	Bjarne Store-Jakobsen
Politisk rådgiver	Politihkalaš ráđđeaddi
Seminar : Tradisjonell og ny utmarksbruk i samiske områder	Seminára : Árbevirolaš ja otná meahcegeavaheapmi sámi guovlluin
Sametingsrådet holdt åpent seminar om utmarksbruk i samiske områder 28. februar .	Sámediggeráđđi bovdii rabas seminárii sámi guovlluid meahccegeavaheami birra guovvamánu 28. b. .
Les alle innleggene her .	Loga buot sáhkavuoruid dáppe .
Bakgrunnen for seminaret er at den samiske bruken av utmark over tid har endret seg , i takt med samfunnsendringene .	Seminára duogáš lea ahte sámi meahccegeavahus lea rievdan áiggiid mielde , nu go servodat ge lea .
Det er viktig for Sametinget å få en oversikt av over de erfaringer og utfordringer samisk bruk av utmark står overfor .	Sámediggái lea dehálaš oažžut dieđuid daid vásáhusaid ja hástalusaid birra mat gusket sámi meahccegeavaheapmái .
Interessene i forhold til utmarka er mange ; ferdsel , bygging av hus , fritids- og næringshytter , anlegg av veier , vindmøller og alpinanlegg , gruvedrift , kultivering av fiskevann og multemyrer , beite , flytteleier , uttak av brensel og materialer , reiseliv m.m. .	Beroštumit mat gusket meahcásteapmái lea máŋga ; johtolat , viessohuksen , friijaáige- ja ealáhusbarttat , geaidnohuksen , bieggamillut ja čierastanrustegat , ruvkedoaimmat , guollejávrriid ja luomejekkiid buorideapmi , guohtumat , johtingeainnut , muorra- ja avdnasviežžan , mátkkoštanealáhus j.e. .
Seminaret skal søke å gi svar på hvilke utfordringer de samiske brukerne står overfor når det gjelder egen og andres bruk av utmarka , og hvordan man kan forene tradisjon og nyutvikling på naturens premisser .	Seminára galggai buktit vástádusaid dasa ahte makkár hástalusat leat sámi geavaheddjiin go ieža ja earát galget atnit ávkki meahccis , ja mo sáhttá ovttastahttit árbevieru ja ođđahutkama luonddu eavttuid mielde .
Presentasjon av Johan Henrik Buljo og Hans Isak Olsen	Presentašuvnna Johan Henrik Buljo ja Hans Isak Olsen
Presentasjon av Nils Henrik Sara	Presentašuvnna Nils Henrik Sara bokte
Presentasjon av Toril Bakken	Presentašuvnna Toril Bakken bokte
PRM . :	PRD . :
Ny museumsstruktur for Nordre Nordland og Sør-Troms	Ođđa museastruktuvra Davit Nordlándda ja Mátta-Romssa várás
Sametingsrådet støtter forslagene om et sterkere samarbeid mellom de samiske museene i Nordre Nordland og Sør-Troms , og foreslår at det etableres et faglig og administrativt samarbeid i regionale museums-siidaer .	Sámediggeráđđi doarju evttohusaid nannet ovttasbarggu Davit Nordlándda ja Mátta-Romssa sámi museaid gaskkas , ja evttoha ahte ásahuvvo fágalaš ja hálddahuslaš ovttasbargu regionála museasiiddain .
- Norske myndigheter styrker nå ressursene kraftig til den norske museumssektoren , men denne økningen har vi ikke sett når det gjelder de samiske museene .	- Norgga eiseválddit bidjet dál ollu resurssaid Norgga museadoaimmaide , muhto dán lassáneami eat leat oaidnán sámi museaid ektui .
Når vi anbefaler et sterke samarbeid mellom eksisterende kultursentra og museer , så er det for å styrke den samlede faglige kompetansen , det helhetlige samiske perspektivet og samtidig bidra til effektiv drift av kultursentraene og de samiske museene , sier visepresident Johan Mikkel Sara .	Go mii rávvet nannoset ovttasbarggu dálá kulturguovddážiid ja museaid gaskkas , de dat lea danne vai olles fágalaš gelbbolašvuohta ja ollislaš sámi perspektiiva nannejuvvo ja seammás váikkuhit ahte kulturguovddážat ja sámi museat jođihuvvojit beaktileappot , dadjá várrepresideanta Johan Mikkel Sara .
Sametingsrådet anbefaler overfor Sametinget i plenum en ny modell for organisering av den samiske museumsvirksomheten i Nordre Nordland og Sør-Troms .	Sámediggeráđđi rávve Sámedikki dievasčoahkkima váldit atnui ođđa modealla mo organiseret Davit Nordlándda ja Mátta-Romssa sámi museadoaimmaid .
Den innebærer at samiske muséer i større grad samordnes med , og gjøres til en del av utviklingen ved de samiske kultursentraene .	Dát mearkkaša ahte sámi museat buorebut oktiiordnejuvvojit sámi kulturguovddážiiguin ja besset mielde daid ovddideapmái .
Ája Samisk senter , Várdobáiki samisk senter , og Árran lulesamisk senter tillegges hovedansvaret for samisk museumsvirksomhet i sine områder .	Ája sámi guovddáš , Várdobáiki sámi guovddáš , ja Árran julevsámi guovddáš ožžot váldoovddasvástádusa sámi museadoaimmain iežaset guovlluin .
- Jeg understreker at staten har et ansvar for at også den samiske delen av museumsreformen tilføres økonomiske midler .	- Mun deattuhan ahte stáhtas lea ovddasvástádus das ahte maiddái museaođastusa sámi oassi oažžu ekonomalaš resurssaid .
Den samiske museumsvirksomheten er i en oppstartsfase , og det må gis rom for å både etablere nye samiske museer , samt å styrke de allerede eksisterende , sier Sara .	Sámi museadoaimmat leat álggahandásis , ja mii fertet oažžut vejolašvuođa ásahit ođđa sámi museaid ja nannet daid mat leat jo ásahuvvon , dadjá Sara .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
Offentlige dokumenter	Almmolaš dokumeanta
Saksliste plenum 27.02.2007	Áššelisttu dievvasčoahkkin 27.02.2007
Tale - Urfolkenes internasjonale polarår	Sárdni - Eamiálbmogiid riikkaidgaskasaš polárajahki
Urfolkenes internasjonale polarår , Guovdageaidnu , Norge , 14. februar 2007 .	Eamiálbmogiid riikkaidgaskasaš polárajahki , Guovdageaidnu , Norga , guovvamánu 14. b. 2007 .
Velkomsthilsen av sametingspresident Aili Keskitalo .	Sámedikki presideantta Aili Keskitalo dearvvahansárdni .
Møteledere , kjære forsamling !	Čoahkkinjođiheaddji , ráhkis olbmot !
På vegne av samene i Norge ønsker jeg velkommen til Sápmi og Guovdageaidnu for åpningen av urfolkenes internasjonale polarår .	Sámiid beales Norggas sávan buresboahtima Sápmái ja Guovdageidnui eamiálbmogiid riikkaid ­gaskasaš polárajagi rahpamii .
Guovdageaidnu har utviklet seg til å bli hovedsetet for samisk forskning og høyere utdanning .	Guovdageaidnu lea šaddan sámi dutkama ja alit oahpu váldobáikin .
Guovdageaidnu er fremdeles i utvikling som sentrum for samisk kunnskapsproduksjon .	Guovdageaidnu lea ahtanuššamin sámi máhtolašvuođabuvttadeami guovddážin .
At det internasjonale polaråret medvirker til en slik utvikling ved markeringer som dette og ved at store forskningsprosjekter også legges til institusjoner her , er riktig og bra .	Dat go riikkaid ­gaskasaš polárajahki váikkuha dán lágan ahtanuššama čalmmustemiid oktavuođas , nugo dát lea ja go stuorát dutkanprošeavttat maiddái biddjojuvvojit ásahusaide dáppe , lea riekta ja buorre .
Det er uttrykk for ny selvbevissthet og vilje til kapasitetsoppbygging i et urfolkssamfunn .	Dát čájeha ođđa dihtomielalašvuođa ja dáhtu hukset kapasitehta eamiálbmotservodagas .
Det er i år 125 år siden det første internasjonale polaråret .	Dál leat 125 jagi vássán vuosttaš riikkaidgaskasaš polárajagi rájes .
Den gangen var også Kautokeino åsted for ett av forskningsprosjektene .	Guovdageaidnu lei dalle ge okta daid dutkanprošeavttaid guovddážin .
Sophus Tromholt oppholdt seg i her og studerte nordlyset .	Sophus Tromholt orui dáppe ja dutkkai guovssahasaid .
Hans innsats har gitt dataene til hvordan forekomsten av nordlys varierer .	Su rahčamuša bokte leat mii ožžon dieđuid guovssahasaid lihkademiid birra .
Jeg vil mene det er grunn til å tro at Tromholts opphold og arbeid her den gangen neppe kunne skje uten at han også benyttet seg av de tradisjonelle kunnskapene samene hadde om bruken av naturen , ressursene og landskapet .	Mun ii jáhke ahte Tromholt livčče sáhttán orrut ja bargat dáppe dalle jus son ii livčče maiddái ávkkástallan dainna árbevirolaš máhtuin , mii sápmelaččain lei luonddu , resurssaid ja eatnadaga geavaheami birra .
Det var andre tider i 1882 og 1932 , da det andre internasjonale polaråret ble avholdt , enn i dag .	1882s ja 1932s ledje earálágan áiggit go dál , dalle go dat nubbi riikkaidgaskasaš polárajahki dollo ­juvvui .
For oss urfolk har vi nå igjen begynt å få instrumenter for å kontrollere våre samfunn og styre vår utvikling .	Mii eamiálbmogat leat fas oažžugoahtán instrumeanttaid maiguin stivret min servodaga ja ahta ­nuššama .
Dette har ikke kommet av seg selv , og mye arbeid gjenstår .	Dát ii leat boahtán nuvttá , ja ollu bargu lea dagakeahttá .
Samtidig skjer endringene av livsgrunnlag og samfunn raskere og mer omfattende enn noen gang før .	Seammás rievdá eallin ­vuođđu ja servodat johtileappot ja mealgat viidábut go goassige ovdal .
Dette stiller store krav til kunnskap , kapasitet og myndighet for faktisk å kunne påvirke vår livssituasjon .	Dát bidjá stuorra gáibádusaid máhtolaš , ­vuođa kapasitehta ja válddi ektui , vai duođas sáhttit váikkuhit min eallindili .
For å planlegge for framtida må vi både forstå nåtida og endringene vi utsettes for .	Go galgat plánet boahtte , ­áiggi de fertet mii sihke áddet dálááiggi ja rievdadusaid mat čuhcet midjiide .
Våre polare områder møter historiens uten sidestykke største endringer hva gjelder grad av og form for ressursutnyttelser , klimaendringer og teknologiske nyvinninger .	Min polára guovlluide váikkuhit dál historjjá stuorámus rievdadusat eanet go goassige ovdal , resursa , ávkkástalla ­miid dálkkádatrievdamiid ja teknologalaš ođđahutkosiid dási ja hámi oktavuođas .
Det er her hos oss klimaendringene først viser seg .	Mii dat dáppe vuohttit dálkkádatrievdamiid ovddimusat .
Høyere middeltemperatur og ny teknologi har økt statenes og petroleumsindustriens interesser for større aktivitet i tradisjonelle urfolks områder i Arktis .	Alit gaskamearálaš temperatuvra ja ođđa teknologiija beroštuhttá stáhta ja petroleaindustriija lasihit doaimmaideaset árbevirolaš eamiálbmotguovlluin Árktisas .
Urfolk risikerer derfor å være de store taperne både ved at naturgrunnlaget endres og ved at store industriinteresser tar seg fram til fortrengsel for vårt livsgrunnlag .	Danne lea ballamis ahte eamiálbmogat vuoittahallet stuorrát sihke dan geažil go luondduvuođus rievdá ja dan geažil go stuorra industriija ­beroštusat bahkkejit sisa min eallinvuđđosii .
Dette trenger ikke skje .	Ná ii dárbbaš dáhpáhuvvat .
Men da må vi som urfolk gis makt og myndighet slik at vi kan bestemme vegvalg av betydning for våre polare områder , og for å gjøre de riktige valgene må vi ha kunnskap .	Mis ferte earret eará leat máhttu das mo mii galgat deaivvadit rievdadusaiguin ja mo mii heivehit iežamet daidda rievdadusaide , ja das guđe guovllut ja doaimmat leat rašit .
Vi må blant annet ha kunnskap om hvordan vi møter og tilpasser endringene , og hvilke områder og virksomheter som er sårbare .	Danne mii dárbbašit duođaštusaid eamiálbmogiid árbevirolaš máhtu birra nu ahte sáhttit gávdnat ođđa heivehan ­strategiijaid .
Det er spennende arbeid .	Dát lea gelddolaš bargu .
I Sametingets internasjonale melding ' Utfordringer for urfolks framtid ' er intensivering av dokumentasjonsarbeid for tradisjonell samisk kunnskap prioritert .	Sámedikki riikkaidgaskasaš dieđáhusas , » Hástalusat eamiálbmogiid boahtte ­áiggi várás ” , lea árbevirolaš sámi máhtu duođašteapmi vuoruhuvvon .
Jeg håper regjeringen også tar den og vil virke til en realisering av slikt dokumentasjonsarbeid .	Mun sávan ahte ráđđehus maiddái duste dan ja váikkuha dakkár duođaštanbarggu ollašuhttima .
Først og fremst fordi det er svært viktig , dernest fordi Norge er forpliktet til det etter biomangfoldskonvensjonen og sist fordi det vil være en opplagt oppfølging av regjeringens egen nordområdestrategi .	Vuosttažettiin dannego dat lea hui deaŧalaš , dasto dannego Norga lea geatnegahttojuvvon dasa biošláddjivuođakonvenšuvnna vuođul ja loahpas vel dannego dat livččii ráđđehusa iežas davviguovlostrategiija lunddolaš čuovvoleapmi .
Det internasjonale polaråret gir både oss som bor oppunder Arktis og dere som bor lenger sør muligheten til å se utfordringene for disse områdene med nye øyne .	Riikkaidgaskasaš polárajahki addá sihke midjiide geat ássat Árktisa lahka , ja didjiide geat ássabehtet lullelebbus , vejolašvuođa oaidnit dáid guovlluid hástalusaid ođđa áddejumiin .
Det gjelder å integrere urfolkenes tradisjonelle kunnskap , innsikt i og forståelse av tilpasninger til endringer , inn i planlegging , forvaltning og overvåkning av samfunnsutviklingen i nordområdene .	Lea dehálaš servodatovdánahttima plánemii , hálddášeapmái ja gozihepmái integreret álgoálbmogiid árbevirolaš máhtu , oahpu ja sin áddejumi mo heivehit iežaset rievdadusaide davviguovlluin .
Lykke til i arbeidet med urfolkenes internasjonale polarår !	Lihku bargui eamiálbmogiid riikkaidgaskasaš polárajagiin !
Adgangsregler for Sametinget	Sámediggái beassama njuolggadusat
Sametingets møtelederskap har fastsatt adgangsreglement for Sametinget .	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi lea mearridan njuolggadusaid Sámediggái beassama várás .
Formålet med adgangsreglementet er å styrke sikkerhet og arbeidsmiljøet i Sametinget for ansatte , folkevalgte og besøkende .	Áigumuš beassannjuolggadusaiguin lea nannet Sámedikki bargiid , álbmotválljen áirasiid ja gallejeaddjiid sihkkarvuođa ja bargobirrasa .
Sametingets adgangsreglement ( norsk )	Njuojggadusat Sámediggái beassama birra ( dárogiella )
Sametingets adgangsreglement ( samisk )	Njuolggadusat Sámediggái beassama birra ( sámegiella )
" Vávvu " av Synnøve Persen	Synnøve Persena dahkan málagovva " Vávvu "
Synnøve Persen er en av de mest betydningsfulle samiske samtidskunstnerne , som har utmerket seg både innen diktning og billedkunst .	Synnøve Persen lea okta deaŧaleamos sámi dálááiggi dáiddáriin ja son lea šaddan dovddusin sihke girjjálašvuođa ja govvadáidaga bokte .
Det er hennes oljemaleri " Vávvu " som overrekkes H.M. kong Harald V i 70 års gave fra Sametinget .	Su oljomálagovva " Vávvu " dat lea mii dál lea geigejuvvon G. M. gonagasa Harald Vii 70-jagi skeaŋkan Sámedikkis .
" Vávvu " .	" Vávvu " .
Oljemaleri av Synnøve Persen	Synnøve Persena dahkan málagovva
Synnøve Persen er født i 1950 , og bor og arbeider i Bevkop i Porsanger kommune .	Synnøve Persen riegádii 1950 , ja ássá ja bargá Beavgohpis Porsáŋggu gielddas .
Persen tok kunstutdannelse på begynnelsen av 1970-tallet , først ved Granums tegne- og maleskole i Oslo ( 1971 ) , så ved Kunstskolen i Trondheim ( 1972 ) og deretter ved Statens Kunstakademi ( 1972-1978 ) i Oslo .	Persen čađahii dáiddaoahpu álgogeahčen 1970-jagi , vuos Granuma sárgun- ja njuohtanskuvllas Oslos ( 1971 ) , ja de Troandima dáiddaskuvllas ( 1972 ) ja dasto Stáhta dáiddaakademiijas ( 1972-1978 ) Oslos .
Siden sin utdannelse har Persen vært utøvende kunstner , og har gjennom sitt over 30-årige kunstnerkarriere hatt en rekke gruppe- og seperatutstillinger og offentlige utsmykkingsoppdrag .	Persen lea doaibman dáiddárin dan rájes go son čađahii oahpus , ja sus leat 30-jagi dáiddárkarrierastis leamaš ollu joavko- ja sierračájáhusat ja almmolaš čiŋahandoiammat .
Persen har dessuten utgitt flere diktsamlinger , hvorav diktsamlingen " Biekkakeahtes Balggis " ble nimonert til Nordisk Råds litteraturpris i 1992 .	Persen lea dan lassin almmuhan máŋga diktačoakkáldaga , ja okta dain , " Biekkakeahtes Balggis " , nammaduvvui Davviriikkaid Ráđi girjjálašvuođabálkkašupmái 1992 .
Synnøve Persen - CV	Synnøve Persen - CV
PRM . :	PRD . :
Sametinget gratulerer H.M. . Kong Harald V på fødselsdagen	Sámediggi sávvá lihku G. M. Gonagas Harald Vii riegádanbeivviin
Sametinget og det samiske folket gratulerer Hans Majestet Kong Harald V med 70 års dagen i dag .	Sámediggi ja sámi álbmot sávvet lihku Gonagaslaš Majestehtii Gonagas Harald Vii su 70-jagi riegádanbeivviin .
I anledningen overrekker sametingspresident Aili Keskitalo parlamentets og folkets gratulasjoner under dagens gratulasjonsdeputasjon .	Dan oktavuođas geige Sámedikki presideanta Aili Keskitalo parlameantta ja álbmoga lihkusáváldagaid otnáš lihkusávvandeputašuvnnas .
Gaven til H.M. . Kong Harald V er oljemaleriet ” Vávvu ” av kunstneren Synnøve Persen .	Skeaŋkan G. M. Gonagas Harald Vii lea oljomálagovva ” Vávvu ” maid dáiddár Synnøve Persen lea dahkan .
Sametingspresident Aili Keskitalo .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
- Vår folkekjære monark , som i dag fyller 70 år , har gjennom hele sitt virke vist et sterkt engasjement for det samiske folk og det samiske samfunn .	- Min álbmotráhkis monárka , gii deavdá 70 jagi , lea olles áiggi doaimmas oktavuođas bargan sakka sámi álbmoga ja sámi servodaga ovddas .
Dette er vi svært takknemlige for .	Das mii leat hui giitevaččat .
Det er derfor en glede for meg , på vegne av alle samer , å overrekke de hjerteligste gratulasjoner til kongen , sier sametingspresident Aili Keskitalo .	Danne lea munnje illu , go beasan buot sámiid ovddas geiget váimmolaš lihkusávaldagaid gonagassii , dadjá Sámeidkki presideanta Aili Keskitalo .
Kong Harald V understreket i sin tale ved åpningen av den nye sametinget i 1997 , at kongeriket Norge var etablert på territoriet til to folk – samer og nordmenn .	G. M. Gonagas Harald V deattuhii sáhkavuorustis ođđa sámedikki rahpamis 1997s , ahte gonagasriika Norga lea ásahuvvon guovtti álbmoga eatnamiidda – sápmelaččaid ja norgalaččaid .
I den samme talen beklaget også kongen den urett som var blitt samene til del gjennom en lang og hard fornorskningsprosess .	Seamma sáhkavuorus šállošii gonagas maiddái dan eahperievtti maid sámit leat gártan gillát guhkes ja garra dáruiduhttinprosessa čađa .
Men både før og senere har vi sett at H.M. .	- Sámiide lei dat illubeaivi ja soabahanbeaivi .
Kong Harald V , og hele den norske kongefamilien , har vært engasjerte i Sametingets og det samiske folkets ve og vel .	Muhto sihke ovdal ja maŋŋá dan leat mii oaidnán go G. M. Gonagas Harald V , ja olles Norgga gonagasbearaš , leat bargan Sámedikki ja sámi álbmoga ávkin .
Det er derfor i dyp takknemlighet og med stor glede vi deltar i feiringen av kongen i dag , sier Keskitalo .	Danne mii searvat čiekŋalis giitevašvuođain ja stuorra iluin gonagasa riegádanbeaivvi ávvudeapmái otne , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
artikler	Artihkkalat
" Vávvu " av Synnøve Persen	Synnøve Persena dahkan málagovva " Vávvu "
PRM . :	PRD . :
Tilbakeviser NRKs uriktige påstander om fravær i Sametinget	Ii leat duohta nugo NRK čuoččuha jávkama birra Sámedikki dievasčoahkkimiin
Sametingets plenumsleder , Josef Vedhugnes , tilbakeviser NRK Sámi radios påstander i Ođđasat tirsdag 20. februar om at halvparten av Sametingets representantene melder forfall til møter .	Sámedikki dievasčoahkkijođiheaddji , Josef Vedhugnes , ii loga duohtan dan maid NRK . Sámi radio čuoččuha Ođđasiin maŋŋebárgga guovvamánu 20. b. ahte bealli Sámedikki áirasiin dieđihit ahte eai boađde čoahkkimiidda .
Sametingets plenumsleder Josef Vedhugnes .	Sámedikki dievasčoahkkijođiheaddji Josef Vedhugnes .
Kenneth Hætta	Kenneth Hætta
Fraværet fra plenumsmøter i inneværende valgperiode er på 14% dvs. 6 permisjoner i snitt av 43 representanter .	Jávkan dievasčoahkkimiin dán válgaáigodagas lea 14% mii mearkkaša 6 permišuvnna gaskamearálaččat 43 áriasa gaskkas .
For alle permisjoner møter normalt varamedlemmer , og det er derfor bare unntaksvis tomme stoler under plenumsmøtene .	Buohkaid ovddas geat leat ožžon permišuvnna boahtá dábálaččat várrelahttu , ja dan geažil leat dušše hárve guoros stuolut dievasčoahkkimiin .
- NRK hevdet dessuten at det angivelig høye fraværet skal skyldes representantenes misnøye med egen lønn .	- NRK čuoččuha maiddái ahte dáid jávkamiid sivvan livčče áirasiid duhtameahttunvuohta bálkkáiguin .
Ingen representanter har søkt om permisjon med begrunnelse i å være misfornøyd med lønna , og vi har heller ikke fått sterke signaler om at lønna er en hindring .	Oktage áirras ii leat ohcan permišuvnna dan geažil go lea duhtameahttun bálkkáin , ja midjiide maid eai leat boahtán garrra signálat das ahte bálká livččii hehttehussan .
Alle som har hatt permisjon har fått innvilget ut fra godkjente grunner , understreker Vedhugnes .	Buohkat geat leat ožžon permišuvnna leat ožžon dan dohkálaš sivaid vuođul , deattuha Vedhugnes .
Plenumsleder Vedhugnes reagerer også på at de feilaktige opplysningene om fravær og lønn ble sammenliknet med tilsvarende opplysninger fra det finske Sametinget , hvor fraværet i følge NRK er omkring 30 prosent .	Dievasčoahkkinjođiheaddji Vedhugnes reagere maiddái daid boasttudieđuide jávkama ja bálkká birramat buohtastahttojuvvojit vástesaš dieđuiguin Sámedikkis Suoma bealde , gos jávkan NRK mielde lea birrasii 30 proseantta .
Vedhugnes understreker at han ikke er fornøyd med 14 prosent fravær , og vil arbeide med å redusere det .	Vedhugnes deattuha ahte son ii leat duhtavaš go jávkan lea 14 proseantta , ja áiggošii unnidit jávkama
- Men påstandene om at halvparten melder forfall har rett og slett ikke rot i virkeligheten .	- Muhto čuoččuhusat ahte bealli áirasiin jávká , lea njulgestaga gielis .
Konklusjonen er kort og godt at det norske Sametinget har betydelig mindre fravær enn det finske Sametinget .	Konklušuvdna lea duođai nu ahte Sámedikkis Norgga bealde lea mealgat unnit jávkan go Sámedikkis Suoma bealde .
Altså stikk motsatt av NRKs konklusjon , sier Vedhugnes .	Juste nuppeláhkai go NRK čuoččuhus , dadjá Vedhugnes .
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Mobil	Mobil
NRK Ođđasat 20.02.2007	Ođđasat 20.02.2007
RSS Feeds	RSS Feed
RSS er en enkel og rask måte å holde seg oppdatert på et nettsteds innhold , uten å besøke det .	RSS lea álkis ja johtilis vuohki čuovvu mielde neahttabáikki sisdoalus , váikke vel ii fina ge doppe .
For å bruke RSS trenger du en nettleser som støtter RSS eller en særskilt RSS-leser .	RSS geavaheapmái dárbbašat dakkár neahttalohkki , mii hálddaša RSS dahje sierra RSS-lohkki .
Det finnes RSS-lesere for de fleste platformer , og i tillegg finnes det flere nettbaserte RSS-lesere .	RSS-lohkkit gávdnojit eanaš vuogádaid várás , ja dan lassin gávdnojit máŋga RSS-lohkki maid sáhttá neahtas geavahit .
Nyere versjoner av de fleste nettlesere har også direkte støtte for RSS , så som Internet Explorer 7 , Opera og Firefox .	Eanaš neahttalohkkiid ođđaset veršuvnnat maid hálddašit RSS , nu mo Internet Explorer 7 , Opera ja Firefox .
Nedenfor finner du RSS Feed fra noen av tjenestene på samediggi.no :	Vuolábealde gávnnat RSS Feed muhtun dain bálvalusain mat leat čujuhusas samediggi.no
Nyheter - norsk	Ođđásat - dárogiella
http://www.sametinget.no/artikkelRSSFeed.asp??NyhetsKategoriID=1&spraak=Norsk	http://www.sametinget.no/artikkelRSSFeed.asp??NyhetsKategoriID=1&spraak=Norsk
Nyheter - samisk	Ođđasat - sámegiella
http://www.sametinget.no/artikkelRSSFeed.asp??NyhetsKategoriID=1&spraak=Samisk	http://www.sametinget.no/artikkelRSSFeed.asp??NyhetsKategoriID=1&spraak=Samisk
Link	Liŋka
Nyheter - norsk	Ođđasat - dárogiella
Nyheter - samisk	Ođđasat - sámegiella
PRM . :	PRD . :
Økt samisk innflytelse med nye regioner	Ođđa háldenguovllut addet stuorát sámi váikkuhanfámu
Sametingsrådet forutsetter at Sametingets innflytelse økes dersom nye regioner skal erstatte de nåværende fylkeskommunene .	Sámediggeráđđi eaktuda ahte Sámedikki váikkuhanfápmu buorrána jos dáláš fylkkagielddaid sadjái boktet ođđa háldenguovllut .
- I dag har vi samarbeidsavtaler med i alt seks ulike fylkeskommuner , og samarbeidet med hver enkelt fungerer svært godt .	- Dál leat ovttasbargošiehtadusat oktiibuot guđain iešguđet fylkkagielddain , ja ovttasbargu daiguin lea doaibman hui bures .
Men koordineringsarbeidet mellom så mange forvaltningsenheter er krevende , og vi ser klart fordelen å kunne forholde oss til færre enheter på regionalt nivå .	Muhto oktiiortnenbargu nu máŋggain hálddašanovttadagain lea lossat , ja min mielas lea čielga ovdamunni bargat unnit ovttadagaid ektui regiovnnalaš dásis .
Dersom nye regioner skal erstatte fylkeskommunene , forutsetter vi at Sametinget gis større innflytelse i arbeidet med samiske saker i regionene , sier Jonassen .	Jos ođđa háldenguovllut galget boahtit fylkkagielddaid sadjái , de eaktudit mii ahte Sámediggái addojuvvo stuorát váikkuhanfápmu háldeguovlluid barggus sámi áššiiguin , dadjá Jonassen .
Sametinget har i dag samarbeidsavtaler med hver av fylkeskommunene i Finnmark , Troms , Nordland , samt en felles avtale med Sør-Trøndelag , Nord-Trøndelag og Hedemark fylkeskommuner i sør .	Sámedikkis leat dál ovttasbargošiehtadusat Finnmárkku , Romssa , Norlándda fylkkagielddaiguin , ja oktasaš šiehtadus Lulli-Trøndelága , Davvi-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkagielddaiguin máddin .
Formålet med avtalene er å styrke samarbeidet mellom Sametinget og fylkeskommunene , og slik styrke arbeidet med samiske og regionalpolitiske saker .	Šiehtadusaid ulbmilin lea nannet ovttasbarggu Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskka , ja dieinna lágiin nannet barggu sámi ja regiovdnapolitihkalaš áššiiguin .
Regjeringen har i Soria Moria erklæringen , i forbindelse med forvaltningsreformen , oppgitt tre hovedmål ved etablering av nye regioner : demokratisering , desentralisering og bedre utnyttelse av lokale fortrinn .	Ráđđehus lea Soria-Moria julggaštusas , hálddašanođastusa oktavuođas , almmuhan golbma váldomihttomeari ođđa regiovnnaid ásaheami oktavuođas ; demokratiseren , lávdadeapmi ja báikkálaš ovdamuniin buorebut ávkkástallan .
- Demokratisering og desentralisering av makt og innflytelse i regionene må innebære at også Sametinget gis økt innflytelse og myndighet i samiske og regionalpolitiske saker i regionene .	- Válddi ja váikkuhanfámu demokratiseren ja lávdadeapmi háldenguovlluin mearkkaša maiddái ahte Sámediggái addojuvvo stuorát váikkuhanfápmu ja váldi háldenguovlluid sámi ja regiovdnapolitihkalaš áššiin .
I forbindelse med forvaltningsreformen forventer vi at Sametingets formelle innflytelse og myndighet i forhold til nye regioner avklares , understreker Jonassen .	Hálddašanođastusa oktavuođas vuordit mii ahte Sámedikki formálalaš váikkuhanfápmu ja váldi ođđa háldenguovlluid ektui čielggaduvvo , deattuha Jonassen .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Mobil	Mobila
PRM . :	PRD . :
Utkast til retningslinjer for endret bruk av utmark	Njuolggadusevttohus rievdaduvvon meahccegeavaheami várás
Etter en bred og omfattende høringsrunde med 7 folkemøter og 43 høringsuttalelser legger Sametingsrådet nå fram utkast til nye retningslinjer for vurderingen av samiske interesser ved endret bruk av utmark etter finnmarksloven § 4 .	Maŋŋá viiddis ja govdadis gulaskuddanvuoru 7 álbmotčoahkkimiin ja 43 gulaskuddancealkámušain ovddida Sámediggeráđđi dál ođđa njuolggadusevttohusa sámi beroštusaid árvvoštallama váste rievdaduvvon meahccegeavaheami oktavuođas finnmárkkulága § 4 mielde .
På bakgrunn av mange gode innspill har Sametingsrådet søkt å utforme retningslinjene slik at de blir lettere tilgjengelig og enklere å praktisere .	llu buriid árvalusaid vuođul lea Sámediggeráđđi geahččalan hábmet njuolggadusaid nu ahte dat šattašedje álkibut olámuttos ja eaŋkaleabbot geavahusas .
Begrepsbruken er klargjort og enkelte av bestemmelsene er slått sammen .	Doabageavaheapmi lea čielggaduvvon ja ovttaskas mearrádusat leat ovttastahttojuvvon .
Det legges også opp til at tiltak som er i samsvar med vedtatt arealplan ikke forutsetter ny og gjentatt vurdering .	Viggamuššan lea maiddái dat ahte doaibmabijuid mat dávistit mearriduvvon areálaplánaide ii leat dárbu ođđasis árvvoštallat .
- Flere av høringsinnspillene tar til orde for at retningslinjene ikke må være til hinder for næringsutvikling i Finnmark .	- Ollu gulaskuddanárvalusain namuhuvvo ahte njuolggadusat eai galgga leat ealáhusovdáneapmái hehttehussan Finnmárkkus .
Det er viktig for meg med gode og langsiktige rammebetingelser både for tradisjonelle og nye næringer , og vårt utkast til retningslinjer søker å legge bedre til rette for dette .	Munnje lea deaŧalaš ahte leat buorit ja guhkesáigásaš rámmaeavttut sihke árbevirolaš ja ođđa ealáhusaid váste , ja min njuolggadusevttohus geahččala láhčit dan váste buoret dili .
Samtidig er det viktig å understreke at endret bruk av arealene kan medføre at vesentlige verdier og grunnlag for samisk kultur går tapt .	Seammás lea deaŧalaš deattuhit ahte areálaid rievdaduvvon geavaheapmi sáhttá dagahit dan ahte sámi kultuvrra deaŧalaš árvvut ja vuođđu láhppojit .
Retningslinjene er derfor et viktig redskap for å sikre at offentlige myndigheter og Finnmarkseiendommen tar tilstrekkelig hensyn til samiske interesser i saker om endret bruk av meacchi , / utmark sier sametingspresident Aili Keskitalo .	Danne leat njuolggadusat deaŧalaš gaskaoapmin dan sihkkarastimis ahte almmolaš eiseválddit ja Finnmárkkuopmodat dohkálaččat váldet vuhtii sámi beroštusaid áššiin rievdaduvvon meahccegeavaheami hárrái , dadjá sámeikki presideanta Aili Keskitalo .
Sametingsrådet skal ferdigstille innstillingen som oversendes Sametingets plenum for behandling i mai 2007 .	Sámediggeráđđi galgá gárvvistit árvalusa mii sáddejuvvo Sámedikki dievasčoahkkima meannudeapmái 2007 miessemánus .
De nye retningslinjene vil erstatte de midlertidige retningslinjer som ble fastsatt i juni 2006 .	Dat ođđa njuolggadusat bohtet daid gaskaboddosaš njuolggadusaid sadjái mat meannuduvvojedje 2006 geassemánus .
- Det utkastet som nå legges frem er ikke politisk ferdigbehandlet av Sametingsrådet .	- Sámediggeráđđi ii leat politihkalaččat válmmasin meannudan dan evttohusa mii dál ovddiduvvo .
Før vi avgir vår endelige innstiling ønsker vi å gi Finnmark fylkeskommune , Finnmarkseiendommen , Regionrådene , fylkesmannen og Reindriftsforvaltningen muligheter til å komme med ytterligere innspill .	Ovdalgo mii buktit min loahpalaš árvalusa , de háliidit mii addit Finnmárkku fylkkagildii , Finnmárkkuopmodahkii , Regiovdnaráđiide , fylkkamánnii ja Boazodoallohálddašeapmái vejolašvuođaid buktit lassiárvalusaid .
Jeg mener at utkastet er et godt utgangspunkt for sluttføring av arbeidet , sier Keskitalo .	Mun oaivvildan ahte evttohus lea buorre vuolggasadji barggu ollisteapmái , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
artikler	Artihkkalat
Åpen høring om retningslinjer om endret bruk av meahcci / utmark	Njuolggadusat meahccegeavaheami rievdamis – rabas gulaskuddan
PRM . :	PRD . :
Tilfreds med løsning for frakt av fisk på bil	Duhtavaš čovdosiin fievrridit guliid biillain
Sametingsrådet er tilfreds med at Fiskeridirektoratet og Norges Råfisklag sammen nå ser ut til å ha funnet en løsning for fiskemottaket Sætrums Fiskekjøp i Smørfjord .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go Guolástusdirektoráhta ja Norges Råfisklag orrot dál ovttas gávdnan čovdosa guollevuostáváldi Sætrums Fiskekjøp ektui Smiervuonas .
Politisk rådgiver Geir Tommy Pedersen Bente Hætta	Politihkalaš ráđđeaddi Geir Tommy Pedersen . Bente Hætta
Frakt av fersk fisk med bil til fiskemottaket vil nå tillates , dersom fangsten veies før transport , og følgeseddel fylles ut og sendes inn .	Dál lea lohpi fievrridit biillain varas guliid guollevuostáváldái , jos sálaš vihkkejuvvo ovdalgo dat fievrriduvvo ja čuovusseaddal devdojuvvo ja sáddejuvvo .
- Sametinget gjorde Fiskeridirektoratat oppmerksom på at regelverket faktisk ga anledning til nettopp denne type løsning .	- Sámediggi fuomásuhtii Guolástusdirektoráhta ahte njuolggadusaid vuođul duođai gávdno juste dán lágan čoavddusvejolašvuohta .
For Sætrums fiskemottak og de berørte fiskerne er løsningen god .	Sætrums Fiskekjøp ja guoskevaš guolásteddjiide lea dát dohkálaš čoavddus .
Jeg er svært tilfreds med at løsningen kom raskt , ettersom det er nå fisken står utenfor kysten , sier politisk rådgiver for Sametingsrådet , Geir Tommy Pedersen	Mun lean hui duhtavaš go čoavddus gávdnui johtilit , danne go guolit dál leat olggobealde rittu , dadjá Sámediggeráđi politihkalaš ráđđeaddi , Geir Tommy Pedersen .
Sætrums fiskemottak i Smørfjord i Porsanger mottar fangst fra flere lokale fiskere i nærområdet .	Sætrums Fiskekjøp Smiervuonas Porsáŋggus váldá vuostá guliid máŋgga báikkálaš guolásteaddjis lagašguovllus .
En stor del av fangsten tas i land av fiskerne selv , og fraktes deretter med bil til fiskemottaket i Smørfjord .	Guolásteaddjit váldet ieža stuorámus oasi sállašis gáddái , ja dat fievrriduvvo dan maŋŋá guollevuostáváldái Smiervuonas .
Ifølge Fiskeridirektoratet var dette i strid med regelverket .	Guolástusdirektoráhta oaivvildii ahte dát lei vuostá njuolggadusaid .
Direktoratet hevdet at fangsten måtte tas i land på et godkjent mottak , slik at den kunne veiing og kontroll kunne skje i henhold til regelverket .	Direktoráhta čuoččuhii ahte sállaša fertii váldit gáddái dohkkehuvvon vuostáváldi luhtte , nu ahte guliid sáhtii vihkket ja dárkkistit njuolggadusaid mielde .
- For fjordfiskere og små fiskemottak er dette en praksis som er økonomisk og praktisk vanskelig å gjennomføre .	- Vuotnabivdiide ja smávva guollevuostáváldiide lea dát geavahus dakkár maid lea ekonomalaččat ja geavatlaččat váttis čađahit .
Nå kan de lokale fiskerne gå hjem etter endt tur , og deretter frakte fangsten til et lokal fiskemottak med bil .	Dál sáhttet báikkálaš guollebivdit mannat ruoktot maŋŋá bivdomátki , ja dan maŋŋá fievrridit sállaša báikkálaš guollevuostáváldái biillain .
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Politisk rådgiver	Politihkkalaš ráđđeaddi
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Mobil	Mobila
Likestillingspris til Ristenrauna Magga	Dásseárvobálkkašupmi Ristenrauna Magga:i
Nordisk samisk likestillingspris 2007 går til Ristenrauna Magga for hennes arbeid for samisk språk , samiske helsetjenster og sitt arbeid mot rusmisbruk .	Davviriikkalaš sámi dásseárvobálkkašumi 2007 oažžu Ristenrauna Magga , su barggu ovddas sámegielain , sámi dearvvašvuođabálvalusaiguin ja su barggu gárrenmirkogeavaheami vuostá .
Prisen blir delt ut av Pekka Aikio på vegne av Samisk parlamentarisk råd , i dag kl. 16.00 i Trondheim .	Pekka Aikio juohká bálkkašumi Sámi parlamentáralaš ráđi ovddas , odne dii. 16.00 Troandimis .
Likestillingsprisen består av et kunstverk og et pengebeløp med en samlet verdi på € 10 000,- .	Dásseárvobálkkášupmi lea dáidda ja ruhtasupmi mas lea oktasaš árvu € 10 000,- .
Prisen kan gis til enkeltpersoner , grupper , bedrifter , organisasjoner , lag eller foreninger , skoler eller andre offentlige etater som engasjerer seg i slikt arbeid , eller har gjennomført tiltak som har styrket og fremmet likestilling i praksis .	Bálkkašumi sáhttet oažžut ovttaskas olbmot , joavkkut , fitnodagat , organisašuvnnat , ovttastumit , searvvit , skuvllat dahje eará almmolaš etahtat mat leat bargan dakkár bargguid , dahje čađahan doaibmabijuid mat leat nannen ja ovddidan dásseárvvu geavatlaččat .
Prisen deles ut hvert femte år .	Bálkkašupmi juhkkojuvvo juohke viđát jagi .
Komiteen er oppnevnt av Samisk parlametarisk råds styre og består av :	Lávdegoddi lea nammaduvvon Sámi parlamentáralaš ráđis ja lahtut leat :
- Willy Ørnebakk	- Willy Ørnebakk
- Tone Finnesen	- Tone Finnesen
- Nilla Tapiola	- Nilla Tapiola
- Maria Sofia Aikio	- Maria Sofia Aikio
- Birger Nilsson	- Birger Nilsson
- Cecilie Ønnhall	- Cecilie Ønnhall
Tale ved prisutdelingen Ærede prisvinner !	Gudnejahttojuvvon bálkkašumi oažžu !
Gjester og tilhørere !	Guossit ja guldaleaddjit !
Det er en stor glede for meg å få lov til å dele ut Nordisk samisk likestillingspris .	Munnje lea stuora illun juohkit dán dásseárvobálkkašumi . Dásseárvobálkkašupmi juhkkojuvvo dál vuosttaš geardde .
Formålet med prisen er å stimulere til økt innsats i arbeidet med å fremme likestilling og likeverd mellom menn og kvinner på tvers av landegrensene i samiske samfunn .	Vuoiti lea bargan sámepolitihkain máŋga jagi , sihke Sámediggeáirrasin ja miellahttun Sámi parlamentáralaš ráđis . Son lea máŋggaid jagiid politihkarin ja dehálaš kulturguoddin ovddastan sámi nissoniid .
Vinneren har jobbet med samepolitikk i mange år , både som representant i Sametinget og som medlem av Samisk parlamentarisk råd .	Sámegiela seailluheapmi ja ovdánahttin leat su barggus leamaš guovddážin , sihke su politihkalaš doaimmas ja dain olu virggiin mat sus leat leamaš .
Hun har i en årrekke vært en representant for de samiske kvinnene , både som politiker og som en viktig kulturbærer .	Son ii leat dušše bargan dásseárvvuin , muhto lea áŋgiruššan olu surggiin , ja dásseárvu lea álo leamaš lunddolaš oassi su barggus .
Hun har vært en ivrig forkjemper for at de unge skal benytte det samiske språket i dagligtalen .	Son lea viššalit áŋgiruššan nuoraid ovddas vai sámástišgoađáše árgabeaivvis .
Hun har videre gjort en stor innsats i å skaffe økonomisk hjelp til kommunene slik at de kan tilby samiskspråklige barnehager .	Son lea maiddái garrasit bargan oažžundihte ekonomalaš veahki suohkanii vai dat sáhttet fállat sámegielat mánáidgárddiid .
Årets prisvinner har vært en av drivkreftene for å få etablert bedre helsetjenester på samisk til den eldre delen av befolkningen .	Dan jagáš bálkkašumivuoiti lea leamaš njunuš olmmožin geahččaleame ásahuhttit buoret sámegielat dearvvašvuođafálaldaga servodaga boarrásiidda .
De eldre er en viktig ressurs og nyter stor respekt i de samiske samfunn .	Boarrásat leat dehálaš resurssat sámis , ja sis lea alla árvu sámi servodagas .
Det er derfor veldig viktig at dette arbeidet også ivaretas av ivrige ildsjeler .	Danne lea hui dehálaš ahte viššalis áŋgiruššit gozihit maiddái dan barggu .
Av andre saker prismottakeren har jobbet med vil jeg spesielt nevne narkotikaproblemene mange samiske samfunn på finsk side har slitt med .	Áššiid searvvis maiguin bálkkašumi vuostáiváldi lea bargan , de háliidan earenoamážit namuhit váttisvuođa gárihuhttinmirkkuin mainna olu sámi servodagat suoma bealde leat rahčan .
Her har hennes innsats hatt stor verdi spesielt med tanke på at de unge er en investering for framtida .	Dákko lea su áŋgiruššan leamaš hirbmat mávssolaš , earenoamážit go jurddaša ahte nuorat leat min boahtteáigi .
Dette er bare noen av saksområdene årets prisvinner har arbeidet med .	Dát leat dušše muhtun áššesuorggit maiguin dán jagáš bálkkašumivuoiti lea bargan .
Hun har satt på dagsorden problemstillinger som kanskje ellers ikke ville ha blitt prioritert i så stor grad .	Son lea bidjan guovddážii čuolmmaid mat muđui eai livčče soaitán vuoruhuvvot nu sakka .
Nordisk samisk likestillingspris 2007 går til Ristenrauna Magga , et forbilde for samiske kvinner .	Davviriikkalaš sámi dásseárvobálkkašumi 2007 oažžu Ristenrauna Magga , sámi nissoniid ovdagovva .
Samisk parlamentarisk råd håper at prisen er til inspirasjon for ditt videre arbeid med samepolitikk i et likestillingsperspektiv .	Sámi parlamentáralaš ráđđi sávvá ahte bálkkašupmi movttidahtášii su bargat viidásit dásseárvosaš sámepolitihkain .
Prisen består av et kunstverk og et pengebeløp med en samlet verdi på € 10 000 .	Bálkkašupmi sisttisdoallá dáiddaduoji ja ruđa , ja das lea oktiibuot árvu € 10 000 .
Kunstverket er et bilde av den samiske kunstneren Roland Pantze fra Arjeplog .	Dáiddaduodji lea govva maid sámi dáiddár Roland Pantze Árjepluovis eret lea ráhkadan .
Bildet er uten tittel .	Govas ii leat namma .
Jeg vil på vegne av Samisk parlamentarisk råd gratulere deg med prisen !	Mun háliidan Sámi parlamentáralaš ráđi bealis sávvat dutnje lihku bálkkašumiin
Statutter for nordisk samisk likestillingspris	Njuolggadusat davviriikkalaš sámi dásseárvobálkkašupmái
Likestillingsprisen består av et kunstverk og et pengebeløp med en samlet verdi på € 10 000,- .	Dásseárvobálkkášupmi lea dáidda ja ruhtasupmi mas lea oktasaš árvu € 10 000,- .
Prisen kan gis til enkeltpersoner , grupper , bedrifter , organisasjoner , lag eller foreninger , skoler eller andre offentlige etater som engasjerer seg i slikt arbeid , eller har gjennomført tiltak som har styrket og fremmet likestilling i praksis .	Bálkkašumi sáhttet oažžut ovttaskas olbmot , joavkkut , fitnodagat , organisašuvnnat , ovttastumit , searvvit , skuvllat dahje eará almmolaš etahtat mat leat bargan dakkár bargguid , dahje čađahan doaibmabijuid mat leat nannen ja ovddidan dásseárvvu geavatlaččat .
Det opprettes en komité for prisen bestående av 6 medlemmer , der hvert av sametingene i Sverige , Finland og Norge oppnevner 1 kvinne og 1 mann .	Ásahuvvo 6-olbmo lávdegoddi , maid Ruoŧa , Suoma ja Norgga sámedikkit nammadit , guhtege ovtta nissonolbmo ja ovtta albmá .
Komiteen oppnevnes i forkant av hver prisutdeling .	Lávdegoddi nammaduvvo ovdal bálkkašumi juohkima .
Forslag på kandidater til prisen kan komme fra komiteen selv , eller fra samiske organisasjoner og institusjoner etter henvendelse fra komiteen .	Lávdegoddi sáhttá ieš evttohit bálkkašumi vuoitiid , dahje sámi organisašuvnnat ja ásahusat sáhttet evttohit lávdegoddái .
Prisen deles ut hvert femte år .	Bálkkašupmi juhkkojuvvo juohke viđát jagi .
PRM:Tromsø som nasjonal søkerby i Norge for OL i 2018	Tromsø – Norgga našunála ohccigávpot 2018 olympiagilvvuide
Samisk parlamentarisk råd viser til at et vinter-OL i nord , der urfolk er inkludert , vil kunne løfte urfolksfokuset i hele det internasjonale samfunn .	Sámi parlamentáralaš ráđđi čujuha dasa , ahte dálve-OG davvin , masa gullet maid álgoálbmogat , lokte álgoálbmotfokusa olles riikkaidgaskasaš servodagas .
Samisk parlamentarisk råd viser til at av kandidatene som søkerby om et vinter-OL i Norge i 2018 , har Tromsø inkludert samene som medvertskap , og vil invitere til deltakelse fra andre arktiske urfolk .	Sámi parlamentáralaš ráđđi čujuha dasa , ahte dain Norgga 2018 dálve-OG ohccigávpotkandidáhtain , lea Romsa váldán mielde sámiid mielguossoheaddjin , ja áigu maid bovdet eará árktalaš álgoálbmogiid mielde .
På denne bakgrunn vil Samisk parlamentarisk råd tilrå Norge å velge Tromsø som nasjonal kandidat til å avholde de olympiske vinterleker i 2018 .	Dáinna duogážiin Sámi parlamentáralaš ráđđi ávžžuha Norgga válljet Romssa našunála kandidáhttan lágidit olympia dálvegilvvuid jagi 2018 .
Samisk parlamentarisk råd	Sámi parlamentáralaš ráđđi
Navn	Namma
Mobil	Mobila
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametinget i Norge	Norgga Sámediggi
Pekka Aikio	Pekka Aikio
Sametinget i Finland	Suoma Sámediggi
Lars Anders Baer	Lars-Anders Baer
Sametinget i Sverige	Ruoŧa Sámediggi
Flagget - dimensjoner og farger	Leavga - dimenšuvnnat ja ivnnit
Flagget - dimensjoner og farger	Leavga - dimenšuvnnat ja ivnnit
Grønn	Ruoná
Pantone 485 C	Pantone 485 C
Pantone 356 C	Pantone 356 C
Pantone 116	Pantone 116 C
Pantone 286 C	Pantone 286 C
PRM . :	PRD . :
Aili Keskitalo ny president i Samisk parlamentarisk råd	Aili Keskitalo ođđa presideanta Sámi parlamentáralaš ráđis
Aili Keskitalo er valgt som president for Samisk parlamentarisk råd .	Aili Keskitalo lea válljejuvvon Sámi parlamentáralaš ráđi presideantan .
Hun ble valgt for 16 måneder ved Samisk parlamentarisk råds fellesmøte i Trondheim .	Son válljejuvvui 16 mánu ovddas Sámi parlamentáralaš oktasaš čoahkkimis Troandimis .
Keskitalo ønsker å prioritere arbeidet med Nordisk samekonvensjonen fremover .	Keskitalo háliida vuoruhit Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna ovddasguvlui .
Samisk parlamentarisk råd er et samarbeidsorgan for sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámedikkiid ovttasbargoorgána .
Rådets oppgave er å arbeide med spørsmål som berører samene på tvers av landegrensene .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargui gullet áššit mat gusket sámiide rastá riikarájiid .
Samisk parlamentarisk råd skal være et fellesorgan som ivaretar samenes interesser og det skal styrke det samiske samarbeidet over landegrensene .	Sámi parlamentáralaš ráđđi galgá doaibmat oktasašorgánan ja galgá gozihit sámiid beroštumiid ja nannet sámiid ovttasbarggu riikarájiid rastá .
Samisk parlamentarisk råd har bestemt at sekretariatsfunksjonen skal ligge hos det Sametinget som har presidentvervet .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea mearridan ahte čállingoddin galgá doaibmat dat Sámediggi mas lea presideanta .
Samisk parlamentarisk råd	Sámi parlamentáralaš ráđđi
Navn	Namma
Mobil	Mobila
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametinget i Norge	Norgga Sámediggi
Pekka Aikio	Pekka Aikio
Sametinget i Finland	Suoma Sámediggi
Lars Anders Baer	Lars-Anders Baer
Sametinget i Sverige	Ruoŧa Sámediggi
Lenker og læringsressurser	Liŋkkat ja oahpporesurssat
Her finner du lenker til relevante norske og samiske læringsressurser på nett .	Dás gávnnat liŋkkaid guoskevaš dáža ja sámi oahpporesurssaide neahtas .
Skolenettet inneholder også en rekke relevante lenker , som vi har lenket til her .	Skuvlaneahtas leat maid ollu guoskevaš liŋkkat , maidda mii leat liŋken dás .
Skolenettet og Sámi Oahpponeahtta inneholder en rekke lenker og læringsressurser .	Skuvlaneahtas ja Sámi Oahpponeahtas leat ollu liŋkkat ja oahpporesurssat .
Du finner veien til disse nederst i artikkelen .	Daid oainnát dán artikkala vuolimuččas .
I tillegg har vi lenket opp flere andre ressurser , spesielt samiske ressurser som vi synes er relevante for samfunnsfaglig fordypning .	Dan lassin leat mii liŋken máŋga eará resurssa , erenoamážit dakkár sámi resurssaid mat min mielas gusket servodatfálgalaš čiekŋudeapmái .
Link	Liŋka
Gáldus faktasamling	Gáldu fáktačoakkáldat
Gáldus filmer om samer	Gáldu filmmat sápmelaččaid birra
Gáldus lenkesamling om urfolk	Gáldu liŋkačoakkáldat álgoálbmogiid birra
InfoNuorra Sápmi	Infonuorra
Sametinget	Sámediggi
Skolenettet : Lenker til politikk og demokrati	Skuvlaneahtta : Liŋkkat politihkkii ja demokratiiji
Skolenettet : Lenker til samfunnskunnskap	Skuvlaneahtta : Liŋkkat servodatmáhttui
Stortinget	Stuorradiggi
Tinget.no	Tinget.no
Ung.no	Ung.no
PRM . :	PRD . :
Løftebrudd fra regjeringen i fiskeripolitikken	Ráđđehus rihkku lohpádusaid guolástuspolitihkas
Sametingspresident Aili Keskitalo reagerer sterkt på at regjeringen i dag har innkalt til pressekonferanse for å legge fram stortingsmelding nr. 21 om strukturpolitikk for fiskeflåten .	Sámedikki presideantta Aili Keskitalo atná hui unohassan go ráđđehus lea gohččon otne pressakonferánsii gos almmuha Stuoradiggedieđáhusa nr. 21 Gulástusfatnasiid struktuvrapolitihkka .
Keskitalo understreker at konsultasjonene mellom Sametinget og regjeringen på ingen måte var sluttført , og at regjeringens hastverk med omlegging av fiskeripolitikken undergraver Kystfiskeutvalgets arbeid og konsultasjonsinstituttet med Sametinget .	Gulástusfatnasiid struktuvrapolitihkka . Konsultašuvnnat Sámedikki ja ráđđehusa gaskal eai lean máŋge láhkái loahpahuvvon ja bealit leigga hápmen oktasaš geatnegahtti protokolla mas ulbmil lei joatkit konsultašuvnnaid .
Dette oppfatter vi også som et klart brudd på selve konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og den norske Regjeringen , sier sametingspresident Aili Keskitalo .	Dan lea čielga rihkkun konsultašuvdnašiehtadusas gaskal Sámedikki ja Norgga ráđđehusa , dadjá Sámedikki presideantta Aili Keskitalo .
Sametinget har tidligere gått sterkt imot forslag om fritt og kommersielt omsettelige kvoter , og strukturering av kystfiskeflåten .	Sámediggi lea ovdal garrasit vuosttildan guolleeriid friddja gávpašeami ja riddoguollefatnasiid strukturerema .
Sametinget mener en slik omlegging vil være svært uheldig og bidra til en rasering av spesielt flåten under 15 meter langs hele kysten .	Sámedikki oaivil lea ahte diekkár rievdadeapmi lea hui heitot ja mielddisbuktá ahte earenoamážit fatnasat vuollel 15 m miehta rittu , goariduvvojit .
Sametinget ble senest 27. februar lovet at Fiskeri- og kystdepartementet ville utrede hvilke konsekvenser de foreslåtte strukturtiltakene ville ha for samiske rettigheter knyttet til fiskeressursene og forholdet til internasjonale forpliktelser .	Guolástus- ja riddodepartemeanta lohpidii Sámediggái máŋemusta guovvamánu 27. b guorahallat makkár váikkuhusaid dat árvaluvvon struktuvrabijut mielddisbuktet sámi vuoigatvuođaide guolleressurssaide ja riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid ektui .
Dette går frem av protokollen fra konsultasjonsmøtet .	Dát boahtá ovdan konsultašuvdnačoahkkima protokollas .
Samtidig pågår et utredningsarbeid i regi av Kystfiskeutvalget , ledet av tidligere høyesterettsjustitiarius Carsten Smith .	Seammás čađaha Riddoguolástuslávdegoddi , man ovddeš alimusriektejustitiarius Carsten Smith jođiha , guorahallanbarggu .
- Det er uakseptabelt å privatisere og kommersialisere kystressursene gjennom et hastevedtak .	- Ii leat dohkálaš privatiseret ja kommersialiseret riddoresurssaid hoahppomearrádusain .
I forbindelse med Finnmarksloven var Sametinget og norske myndigheter enige om å utrede samenes og kystbefolkningens rettigheter .	Finnmárkkulága oktavuođas lei Sámediggi ja norgga eiseválddit ovttaoaivilis guorahallat sámiid ja riddoálbmoga vuoigatvuođaid .
Norske myndigheter viser i dette arbeidet liten respekt , når de på forhånd legger om og kommersialiserer viktige deler av norsk fiskeripolitikk , sier Keskitalo .	Norgga eiseválddit atnet unnán árvvus dien barggu , go ovdalgihtii juo rievdadit ja kommersialiserejit dehelaš osiid Norgga guolástuspolitihkas , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
Pressekonferanse om strukturmeldingen	Preassakonferansa
PRM . :	PRD . :
Regjeringens strukturmelding er en gavepakke til rike redere	Ráđđehusa struktuvradieđáhus lea skeaŋka rikkis fanaseaiggádiidda
Rådet reagerer spesielt på innføringen av avskriving på kvotekjøp .	Ráđđi reagere erenoamážit earreoastingeahpedusa ásaheapmái .
Det betyr større lønnsomhet for store fiskerikonsern med betydelig investeringskostnader .	Dát mearkkaša stuorát gánnáheami stuorra guolleovttastumiide .
- Kort fortalt , betyr det stadig mer rikdom og større utbytte for de få aktørene som allerede tjener seg rike på fellesskapets fiskeressurser .	- Oanehaččat daddjojuvvo dát mearkkaša eanet ja eanet riggodaga ja stuorát vuoittu daidda hárvenaš oassálastiide , geat dál jo riggot searvevuođa guolleresurssaiguin .
Dette er stikk i strid med Sametingets politikk , og i strid med det som tjener befolkningen langs kysten på lang sikt , sier sametingspresident Aili Keskitalo .	Dát lea áibbas vuostá Sámedikki politihka , ja vuostá dan mii lea rittu álbmogii buorrin , dadjá Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
Kjøp og salg av kvoter for fiskeflåten mellom 11 og 15 meter kan medføre en dramatisk reduksjon , i verste fall en halvering , av denne flåtegruppen .	Daid guollefatnasiid eriid gávppašeapmi , mat leat gaskal 11 ja 15 mehtera , sáhttá mielddisbuktit dán fanasjoavkku dramáhtalaš geahpedeami ja vaikke beallideami ge .
Sametingsrådet mener denne flåtegruppen er av avgjørende betydning for bosettingen langs kysten , og representerer en garanti for en forsvarlig forvaltning av fiskeressursene .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte dát fanasjoavku lea hui deaŧalaš rittu ássamii , ja lea dáhkádussan dohkálaš guolleresursahálddašeapmái .
Sametingspresident Aili Keskitalo mener regjeringen burde overført kvoteandeler fra havflåten til kyst- og fjordfiskerne .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo oaivvilda ahte ráđđehus lei berret sirdit eriid áhpefatnasiin riddo- ja vuotnaguolásteddjiide .
- Regjeringen hadde nå en historisk anledning til å tilbakeføre ressursene til befolkningen langs kysten .	- Ráđđehusas lei dál historjjálaš vejolašvuohta sirdit resurssaid ruovttoluotta riddoálbmogii .
Istedenfor valgte regjeringen å legge kystbefolkningens livsgrunnlag ut for salg til høystbydende .	Dan sajis válljii ráđđehus bidjat riddoálbmoga eallinvuođu vuovdimassii sidjiide geat fállet alimus hatti .
Det er en trist dag , avslutter Keskitalo .	Odne lea lossa beaivi , loahpa Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
PRM . :	PRD . :
Regjeringen feilinformerer Stortinget	Ráđđehus addá boasttu dieđuid Stuorradiggái
Konstituert Fiskeri- og kystminister sier i en pressemelding at avtalen om konsultasjoner er etterlevd i arbeidet med strukturmeldingen .	Gaskaboddasaš Guolástus- ja riddoministtar dajai preassadieđáhusas gieskat ahte sii leat čuvvon konsultašuvdnašiehtadusa struktuvradieđáhusbarggus .
Sametingspresident Aili Keskitalo tilbakeviser dette og fastholder at prosessen ikke har vært i henhold til konsultasjonsavtalen .	Sámedikki presideanta hilgu dan ja doalaha ahte proseassas ii leat konsultašuvdnašiehtadus čuvvojuvvon .
- Jeg ser det som åpenbart at konsultasjonsavtalen er brutt i denne saken .	- Mu mielas lea čielggas ahte konsultašuvdnašiehtadus lea rihkkojuvvon dán áššis .
Denne redegjørelsen skulle ligge til grunn for nytt konsultasjonsmøte som aldri ble holdt , sier Keskitalo .	Dát čilgehus galggai leat vuođđun ođđa konsultašuvdnačoahkkimii mii ii dollojuvvon goassege , dadjá Keskitalo .
Regjeringen feilinformerer derfor Stortinget .	Danne addá Ráđđehus boasttu dieđuid Stuorradiggái .
Stortingsmeldingen gir ikke det riktige bildet av konsultasjonen , verken prosess eller posisjoner .	Stuorradiggedieđáhus ii atte rivttes dieđuid konsultašuvnnas , ii proseassa ii ge posišuvnna dáfus .
Sametinget er inneforstått med at regjeringen må fatte en beslutning og at konsultasjonsavtalen skal bidra til at beslutningene oppfyller statens folkerettslige forpliktelser .	Sámediggi vuhtiiváldá ahte ráđđehus ferte dahkat mearrádusa ja ahte konsultašuvdnašiehtadus galgá váikkuhit dasa ahte mearrádusat ollašuhttet stáhta álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid .
Det skal gjennomføres reelle konsultasjoner hvor målet er å oppnå enighet mellom Sametinget og regjeringen for tiltak som dette .	Dakkár duohta konsultašuvnnat galget čađahuvvot , maid ulbmil lea geahččalit juksat ovttamielalašvuođa Sámedikki ja ráđđehusa gaskkas dákkár doaibmabijuid oktavuođas .
- I denne saken ble prosessen brått og uten forvarsel avbrutt fra regjeringens side , stikk i strid med det vi hadde blitt enige om .	- Dán áššis botkejuvvui proseassa fáhkka almmá mange ovddalgihtii dieđiheami haga , áibbas nuppeláhkai go dan maid mii leimmet soahpan .
Jeg er bekymret og overrasket over det som har skjedd i denne saken og håper i det lengste at dette ikke er slik regjeringen akter å forholde seg til Sametinget i fremtiden , avslutter Keskitalo .	Mun lean fuolastuvvan ja hirpmástuvvan dan geažil mii lea dáhpáhuvvan ássis , in ge heaitte sávvamis ahte dát ii leat dat vuohki mainna ráđđehus áigu doalahit gaskavuođas Sámedikkiin , loahpaha Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
PRM . :	PRD . :
200.000 kroner i tilskudd til Bivdi	200.000 ruvdnosaš doarjja Bivdái
Sametingets tilskuddsstyre har i møte 20. mars bevilget 200.000 kroner til den sjøsamiske fangst- og fiskeriorganisasjonen Bivdi .	Sámedikki doarjjastivra lea čoahkkimis njukčamánu 20. b. juolludan 200.000 ru mearrasámi bivdo- ja guolástansearvái Bivdi .
Beløpet tildeles som driftstilskudd for 2007 .	Ruhta juolluduvvo doaibmadoarjjan jahkái 2007 .
I Tilskudd inntil kr 200 000 i driftsstøtte for 2007 .	I Doarjja gitta 200 000 ru rádjai jagi 2007 doaibmadoarjagin .
II 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker .	II 50 % doarjagis máksojuvvo máksinávžžuhus vuođul .
Virksomhetsplan / handlingsplan for inneværende år skal leveres innen 01.08.2007 .	Dán jágáš doaibmaplana gálgá sáddejuvvon ovdal 01.08.2007 .
Resterende 50 % blir utbetalt når årsmelding og revidert driftsregnskap for 2006 foreligger med frist innen 01.08.2007 .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go jáhkedieđahusa ja reviderejuvvon rehketdoallu 2007 lea bukton maŋimustá 01.08.2007 .
Siste frist for utbetaling er 01.10.2007 .	Maŋimus máksináigemearri lea 01.10.2007 .
III Det gis ikke ytterligere driftsstøtte for 2007 eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	III Ii šat addojuvvo eanet doaibmadoarjja 2007 dahje vejolaš lassigoluide .
IV Beløpet belastes post 300 Samisk utviklingsfond .	IV Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Sámi ovddidanfoanda .
Jon Harald Skum	Jon Harald Skum
Leder for Sametingets tilskuddstyre	Sámedikki doarjjastivra jođiheaddji
Jon Harald Skum	Jon Harald Skum
Mobil	Mobil
Jon Harald Skum	Jon Harald Skum
PRM . :	PRD . :
Forventer offensiv satsing på jordbruk i samiske områder	Vuordá vuolggaheaddji áŋgiruššama sámi guovlluid eanadoaluin
Sametingsrådet forventer at regjeringen tilbyr bedre rammebetingelser for jordbruket i de samiske områdene under årets jordbruksforhandlinger .	Sámediggeráđđi vuordá ahte ráđđehus fállá buoret rámmaeavttuid sámi guovlluid eanadollui dán jagáš eanadoallošiehtadallamiin .
Rådsmedlem Terje Tretnes er spesielt bekymret for utviklingen i nordområdene .	Ráđđelahttu Terje Tretnes lea erenoamážit fuolastuvvan davviguovlluid ovdáneami geažil .
- Bøndene i nord har tapt i lønnsutviklingen de siste årene .	- Eanadoallit davvin leat vuoittahallan maŋimus jagiid bálkáovdáneamis .
Usikkerhet knyttet til konsekvensene av krav fra EU og WTO og dårlig lønnsomhet har medført at modernisering av driftsbygninger har stanset .	Eahpesihkarvuohta EUa ja WTOa gáibádusaid váikkuhusaid ja heajos gánnáhahttivuođa geažil lea dagahan ahte doaibmavisttiid ođasmahttin lea bisánan .
Dette medfører at rekruttering til nordnorsk jordbruk begynner å bli svært vanskelig .	Dát mielddibuktá ahte lea šaddagoahtán hui váttis fidnet ođđa bargiid Davvi-Norgga eanadollui .
Denne utviklingen må snus , og det håper jeg at regjeringen vil ha forståelse for , sier Tretnes .	Dán ovdáneami ferte máhcahit , ja dan mun jáhkán ráđđehusa áddet , lohká Tretnes .
Rådsmedlem Terje Tretnes skal 29. mars møte statssekretær Ola T. Heggem for å drøfte innholdet i de kommende jordbruksforhandlingene .	Ráđđelahttu Terje Tretnes galgá njukčamánu 29. b. deaivvadit stáhtačálliin Ola T. Heggem:in ja ságaškuššat boahttevaš eanadoallošiehtadallamiid sisdoalu .
Tretnes har tro på at jordbruket fortsatt kan bidra med viktige arbeidsplasser i samiske områder .	Tretnes jáhkká ahte eanadoalus ain sáhttet leat deaŧalaš bargosajit sámi guovlluin .
Sametingsrådet har tidligere gjennomført møter med jordbruksorganisasjonene i den nordlige landsdelen .	Sámediggeráđis leat ovdal leamaš čoahkkimat davi riikkaoasi eanadoalloorganisašuvnnaiguin .
- Tiden er inne for å differensiere mellom tiltak og ordninger som skal gjelde for sentrale områder og for de nordlige områdene i landet .	- Dál lea áigi earuhit daid doaibmabijuid ja ortnegiid , mat galget guoskat guovddáš guovlluide ja riikka davviguovlluide .
De klimatiske , vekstmessige og økonomiske betingelsene for jordbruket i nord og sør er så forskjellig , at tiltakene må i større grad tilpasses de enkelte områdene , mener Tretnes .	Leat nu stuorra erehusat eanadoalus davvin ja máddin dálkkádaga , šaddama ja ekonomiija dáfus , ahte doaibmabijuid ferte buorebut heivehit iešguđet guovlluide , oaivvilda Tretnes .
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Mobil	Mobila
Stipend til studier i spesialpedagogikk - skoleåret 2007/2008	Earenoamášpedagogihka oahppostipeanda – skuvlajahki 2007/2008
Hovedmålet er å bedre det spesialpedagogiske tilbudet til samiske .	Váldoulbmil lea buoridit earenoamášpedagogalaš fálaldaga sámi mánáide .
Et virkemiddel er å stimulere samisktalende fagfolk til å ta grunn- og videreutdanning i spesialpedagogikk .	Váikkuhangaskaoapmin lea váikkuhit sámegielat fágaolbmuid váldit vuođđo- ja joatkkaoahpu earenoamášpedagogihkas .
Målgruppe	Ulbmiljoavku
Hovedmålgruppen for stipendet er samisktalende fagfolk i Norge som tar utdanning i spesialpedagogikk og som arbeider med samisktalende barn , unge og voksne med behov for spesialpedagogisk tilrettelegging .	Stipeandda váldoulbmiljoavku leat sámegielat fágaolbmot Norggas , geat váldet earenoamášpedagogalaš oahpu ja barget sámegielat mánáiguin , nuoraiguin ja rávesolbmuiguin , geat dárbbašit earenoamášpedagogalaš heiveheami .
Det kan gjøres unntak fra språkkravet for søkere fra området med få barn , unge og voksne med samisk som førstespråk .	Giellagáibádusas sáhttá spiehkastit , jus ohcci boahtá dakkár guovllus gos leat uhccán mánát , nuorat ja rávesolbmot geain lea sámegiella vuosttašgiellan .
Prioritering	Vuoruheapmi
Sametinget prioriterer søkere fra lule- og sørsamisk område .	Sámediggi vuoruha ohcciid julev- ja lullisámiguovlluide .
I det nordsamiske området prioriteres søkere som tar minst 60 studiepoeng eller høyere nivå .	Davvisámi guovlluin vuoruhuvvojit ohcciid geat váldet unnimusat 60 oahppočuoggá dahje alit oahpu .
Tildelingskriterier	Juolludaneavttut
Den spesialpedagogiske utdanningen må være på høgskole- eller universitetsnivå .	Earenoamášpedagogalaš oahppu ferte leat allaskuvlla dahje universitehta dásis .
Som videreutdanning må omfanget være på minst 30 studiepoeng fordypning i spesialpedagogikk .	Jus lea joatkkaoahppu , de ferte leat unnimusat 30 čuoggá čiekŋudeapmi earenoamášpedagogihkas .
Som grunnutdanning må omfanget være på minst bachelorgrad , 180 studiepoeng .	Jus lea vuođđooahppu de ferte leat unnimusat bachelorgrádadásis , 180 čuoggá .
I det nordsamiske området vil søknader på andre avdelingsnivå og høyere prioriteres .	Davvisámi guovlluin vuoruhuvvojit ohcamat 2. ossodagas ja bajás .
Det kan søkes stipend til bachelorgrad ( 180 studiepoeng ) , påbygning til bachelor i spesialpedagogikk ( 60 studiepoeng ) , mastergrad ( 120 studiepoeng ) eller embetsstudie .	Stipeandda sáhttá ohcat bachelorgrádii ( 180 čuoggá ) , lasáhus earenoamášpedagogihka bachelorgrádii ( 60 čuoggá ) , mastergrádii ( 120 čuoggá ) dahje ámmátohppui .
Sametinget tildeler ikke stipend mer enn en gang til hvert nivå , men samme søker kan bli tildelt stipend til to ulike nivå .	Sámediggi ii juoge stipeandda eambbo go oktii juohke dásis , muhto seamma ohcci sáhttá oažžut stipeandda guovtti sierranas dásis .
Det samme vil gjelde for søkere som tar spesialpedagogikk som grunnutdanning .	Seamma gusto ohcciide , geat váldet earenoamášpedagogihka vuođđooahppun .
Søknadsfrist	Ohcanáigi
Sametinget	Eanet dieđut
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Retningslinjer for stipend til studier i spesialpedagogikk	Earenoamášpedagogihka oahppostipeanddaid njuolggadusat
Norsk søknadsskjema ( PDF )	Dárugiella ohcanskovi ( PDF )
Samisk søknadsskjema ( PDF )	Sámegiella ohcanskovi ( PDF )
Samisk søknadsskjema ( Word )	Sámegiella ohcanskovi ( Word )
PRM . :	PRM . :
Glad for valget av Tromsø som kandidat for OL 2018	Ilus Romsa lea válljejuvvon OG 2018 evttohassan
Sametingspresident Aili Keskitalo er svært glad for at idrettsstyret har valgt å støtte søknaden til Tromsø som nasjonal søkerby for Olympiske vinterleker i 2018 .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo lea hui ilus go valáštallanstivra lea válljen doarjut Romssa ohcama beassat riikka ohccigávpogin 2018 Olympia dálvegilvvohallamiidda .
Det er også betryggende at de andre søkerbyene støtter den valgte kandidaten .	Dat maid duhtadahttá go dat eará ohccigávpogat dorjot válljejuvvon evttohasa .
Keskitalo forventer nå at søkerselskapet Tromsø 2018 AS forankrer den videre prosessen også i det samiske samfunnet .	Keskitalo vuordá dál ahte ohccisearvi Tromsø 2018 AS vuođđuda viidáset proseassa maiddá sámi servodahkii .
- Samene og andre urfolk i arktis har behov for den internasjonale oppmerksomheten som OL i Tromsø eventuelt vil medføre .	- Sámit ja Árktisa eará eamiálbmogat dárbbašti dan riikkaidgaskasaš fuomášumii maid OG Romssas vejolaččat mielddisbuktá .
Ikke minst med tanke på de klimautfordringene vi står overfor i arktis og som vil ramme urfolkene sterkt .	Ja áinnas go jurddaša daid dálkkádathástalusaid birra maid mii Árktisas fertet dustet ja mat čuhcet garrasepmosit eamiálbmogiidda .
Sametinget vil derfor bidra til at urfolksinteressene blir ivaretatt i den videre prosessen mot 2018 , sier sametingspresident Aili Keskitalo .	Danne áigu Sámediggi váikkuhit dasa ahte eamiálbmotberoštumit fuolahuvvojit viidáset proseassas 2010 rádjai , dadjá Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
En formell OL-søknad trenger statsgaranti , og både søknad og konseptet skal derfor vurderes av regjeringen .	Formálalaš OG-ohcan dárbbaša stáhtadáhkádusa , ja danne galgá ráđđehus árvvoštallat sihke ohcama ja árvalusa .
Deretter skal søknaden utformes og oversendes den internasjonale olymiske komite , IOC , innen 2010 .	Dasto galgá ohcan hábmejuvvot ja sáddejuvvot riikkaidgaskasaš olympialávdegoddái , IOC:ii , ovdal 2010 .
Dersom Norge og Tromsø skulle bli vert for OL i 2018 , vil det være første gang de olympiske lekere skal arrangeres nord for polarsirkelen , og i de arktiske urfolks hjemland .	Jus Norga ja Romsa galget lágidit 2018 OGa , de šaddá dat vuosttaš gearddi go olympiagilvvut lágiduvvojit davábealde poláragierddu , ja Árktisa eamiálbmogiid ruovtturiikkas .
- I dette perspektivet er det naturlig å invitere de andre urfolkene i arktis innefor kulturprogrammet , og dele scenen med dem .	- Dan perspektiivvas lea lunddolaš bovdet Árktisa eará eamiálbmogiid searvat kulturprográmmii , ja juohkit lávddi singuin .
Fra samisk hold skal søknaden konkretiseres , og både kapasitet og kompetanse må sikres .	Sámiid bealis galgá ohcan konkretiserejuvvot , ja sihke návccaid ja gelbbolašvuođa ferte sihkkarastit .
Søkerselskapets organisering bør også styrkes med samisk deltakelse , både i styret og i administrasjonen , sier Keskitalo .	Ohcansearvvi organiserema berre maiddái nannet sámi oassálastimiin , sihke stivrras ja hálddahusas , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Pressekonferanse 10. april kl 12.00 : Ny valgordning for Sametinget	Redakšuvdnii : Preassakonferánsa cuoŋománu 10. b. . : Ođđa válgaortnet Sámediggái
Det avholdes pressekonferanse tirsdag 10. april kl. 12.00 i Sametinget i forbindelse med presentasjon av anbefalningene fra Sametingets fagutvalg for utredning om valgordningene til sametingsvalget .	Disdaga cuoŋománu 10. b. dii. 12.00 dollo Sámedikkis pressakonferánsa Sámedikki fágalávdegotti ávžžuhusaid ovdanbuktima oktavuođas sámediggeválggaid válgaortnega birra .
Utvalget overrekker 10. april sine konklusjoner til sametingspresident Aili Keskitalo .	Cuoŋumánu 10. b. geige lávdegoddi iežas loahppabohtosiid sámediggepresidentii Aili Keskitaloi .
Etter overrekkelsen vil utvalgsleder Per Selle kort presentere de viktigste konklusjoner og endringer i rapporten " Ny valgordning for Sametinget " .	Dalle áigu lávdegotti jođiheaddji Per Selle oanehaččat ovdanbuktit deháleamos loahppabohtosiid ja rievdademiid raporttas ” Ođđa válgaortnet Sámediggái ” .
Utvalget har bestått av professor Per Selle ( utvalgsleder ) , forsker Torunn Pettersen , professor Bjørn Erik Rasch , forsker Eva Josefsen og professor Nils Oskal .	Lávdegottis ledje mielde ; professor Per Selle ( lávdegotti jođiheaddji ) , dutki Torunn Pettersen , professor Bjørn Erik Rasch , dutki Eva Josefsen ja professor Nils Oskal .
Rapport og sammendrag vil være tilgjengelig på nett fra kl. 12.00 tirsdag 10. april .	Raporta ja čoahkkáigeassu leat gávdnamis interneahtas disdaga cuoŋománu 10. b. dii. 12.00 .
PRM . :	PRD . :
Utvalg foreslår færre valgkretser og større velgermakt	Lávdegoddi evttoha unnit válgabiirriid ja eambbo fámu jienasteddjiide
Sametingets fagutvalg for sametingsvalg foreslår å halvere antall valgkretser fra 13 til 7 fra sametingsvalget 2009 .	Sámedikki sámediggeválggaid fágalávdegoddi evttoha unnidit válgabiirelogu beliin , 13 válgabiirres 7 válgabiirii 2009 sámediggeválggain .
Utvalget foreslår samtidig endringer som vil gi velgerne større innflytelse på personvalget .	Lávdegoddi evttoha seammás rievdademiid mat addet jienasteddjiide buoret váikkuhanvejolašvuođa personválggain .
- Utvalget foreslår på noen områder omfattende endringer i Sametingets valgordning .	- Lávdegoddi evttoha stuora rievdadusaid muhtun osiide Sámedikki válgaortnegis .
Vi mener forslagene representerer en nødvendig modernisering av Sametingets valgordning , som vil gjøre valgene mer representative og forutsigbare .	Mii oaivvildit ahte rievdadusat ovddastit dárbbašlaš ođasmahttimiid Sámedikki válgaortnegii , ja dat dagaha ahte válggat šaddet eanet ovddasteaddjin ja einnostahttin .
Våre forslag innebærer større samsvar mellom samemanntallets størrelse og antall representanter i de ulike valgkretsene , sier professor og utvalgsleder Per Selle .	Min evttohusat mielddisetbuktet ahte jienastuslogu sturrodat ja iešguđet biirriid áirraslohku soahpá buoret oktii , dadjá proffesor ja lávdegotti jođiheaddji Per Selle .
Utvalget forslår å redusere antall valgkretser fra dagens 13 valgkretser til 7 valgkretser .	Lávdegoddi evttoha unnidit válgabiirelogu 13 válgabiires 7 válgabiirii .
Samtidig foreslår utvalget at det samlede antall representanter reduseres fra 43 til 39 .	Seammás evttoha lávdegoddi ahte ollislaš áirraslohku unnu 43 áirasis 39 áirasii .
Alle kretser tildeles 2 faste mandater , mens de resterende mandatplassene skal fordeles forholdsmessig etter antall registrerte i samemanntallet i valgkretsene ved forrige valg .	Juohke válgabiire oažžu guokte fásta mandáhta , ja mandáhttasajit mat báhcet , juhkkojuvvojit gorálaččat juohke válgabiirre jienastuslogu mielde ovddit válggain .
Etter utvalgets forslag skal alle kommuner med flere enn 30 personer registrert i valgmanntallet kunne telle og rapportere valgresultatet elektronisk i det offisielle valgnattsystemet .	Lávdegotti evttohusa mielde galget buot suohkanat gos leat eambbo go 30 olbmo registrerejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , lohkat ja elektruvnnalaččat raporteret válgabohtosiid almmolaš válgaidjavuogádagas .
Disse kriteriene innebærer at 90 prosent av stemmene vil bli talt opp og gjort tilgjengelig valgnatten .	Dat eavttut mielddisetbuktet ahte 90 % jienain lohkkojuvvojit ja almmuhuvvojit válgaija .
Velgere i øvrige kommuner ( med færre enn 30 registrerte i valgmanntallet ) vil bare kunne forhåndsstemme .	Jienasteaddjit eará suohkaniin ( gos leat unnit go 30 olbmo jienastuslogus ) sáhttet dušše jienastit ovddalgihtii .
- Vårt forslag knyttet til valgkretser og mandatfordeling er et samlet og helhetlig forslag .	- Min evttohus mii guoská válgabiirriide ja mandáhttajuohkimii , lea oktasaš ja ollislaš evttohus .
Forslaget for valgoppgjøret medfører at valgresultatet til være klart og offentlig tilgjengelig på valgnatten .	Evttohus válgaloahppameanuid birra mielddisbuktá ahte válgabohtosat leat gárvásat ja almmolaččat válgaija .
Vi mener utvalgets forslag samlet vil styrke velgernes rettigheter og øke legitimiteten og oppslutningen om valget , sier Selle .	Mii oaivvildit ahte lávdegotti evttohus nanne jienasteddjiid rivttiid ja buorida válggaid rievttalašvuođa ja guorraseami , dadjá Selle .
Fagutvalget forslår å endre betegnelsen " samemanntall " til " Sametingets valgmanntall " i sameloven og forskrift .	Fágalávdegoddi evttoha rievdadit doahpaga " sámi jienastuslohku " doahpagii " Sámedikki jienastuslohku " sámelágas ja láhkaásahusain .
Utvalget understreker betydning av at det subjektive kravet om å " oppfatte seg som same " for registrering i manntallet .	Lávdegoddi deattuha mearkkašumi bealálaš eavttus " atnit iežas sápmelažžan " jienastuslogu dieđiheamis .
Utvalget foreslår dessuten at begrepet " hjemmespråk " bør presiseres som " det språk som ble snakket hjemme under oppvekst " .	Muđui evttoha lávdegoddi ahte doaba " ruovttugiella " njulgejuvvo dáinna lágiin ; " giella mii bajásšaddamia vuolde hubmojuvvui ruovttus " .
Sametingets fagutvalg for utredning av sametingsvalget ble nedsatt av Sametingsrådet 30. september 2006 for å gjennomgå hele valgordningen knyttet til Sametingsvalget .	Sámedikki fágalávdegoddi sámediggeválggaid čielggadeapmái , ásahuvvui Sámediggeráđi bokte čakčamánu 30. b. 2006 čađahandihte olles válgaortnega Sámediggeválggaid oktavuođas .
Utvalget ble spesielt anmodet om å vurdere endringer i valgkretsene og mandatfordelingen blant disse .	Lávdegoddi ávžžuhuvvui earenoamážit árvvoštallat válgabiirriid rievdadeami ja mandáhttajuohkima daid gaskkas .
Utvalget har bestått av professor Per Selle ( utvalgsleder ) , forsker Torunn Pettersen , professor Bjørn Erik Rasch , forsker Eva Josefsen og professor Nils Oskal .	Lávdegottis ledje mielde ; professor Per Selle ( lávdegotti jođiheaddji ) , dutki Torunn Pettersen , professor Bjørn Erik Rasch , dutki Eva Josefsen ja professor Nils Oskal .
Per Selle	Aili Keskitalo
Leder av fagutvalg for utredning av Sametingets valgordning	Sámediggepresideanta
Per Selle	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Fagutvalgets rapport ( norsk )	Fágalávdegoddi - oktiigeassu
Forslag til valgkretser	Fágalávdegotti rápporta
Samepolitikken.no - nettsted for debatt om norsk samepolitikk	www.samepolitikken.no : ođđa neahttauskkádaga
Regjeringen har lansert en nettportal for debatt om norsk samepolitikk .	Ráđđehus lea almmuhan neahttauskkádaga gos sáhttá digaštallat Norgga sámepolitihka .
Innspill via portalen skal kunne brukes i utformingen av norsk samepolitikk og høstens stortingsmelding om norsk samepolitikk .	Cealkámušat uskkádagas sáhttet geavahuvvot Norgga sámepolitihka hábmemis ja čavčča stuoradiggedieđáhusas Norgga sámepolitihka birra .
I tillegg til muligheten for å si sin mening om samepolitikken inneholder nettportalen blant annet informasjon og bakgrunn for dagens samepolitikk , en grovskisse over temaene i stortingsmeldingen og spørsmål og svar om samepolitikken .	Dan lassin ahte neahttauskkádagas beassá buktit ovdan oaiviliid sámepolitihka birra , de leat das maiddái dieđut dálá sámepolitihka ja dan duogáža birra , oanehaččat stuorradiggedieđáhusa fáttáid birra ja gažaldagat ja vástádusat sámepolitihkkii .
Link	Liŋka
samepolitikken.no	sámepolitihkka.no
Sametingets komitémøter i mai 2007	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2007 miessemánus
Sametingets komitémøter holdes på Sametinget og tar til tirsdag 8. mai og avsluttes fredag 11. mai .	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat dollojuvvojit Sámedikkis ja álget maŋŋebárgga miessemánu 8. b. ja loahpahuvvojit bearjadaga miessemánu 11. beaivvi .
Mandag 7. mai er satt av til gruppemøter .	Vuossárgga miessemánu 7. b. dollojuvvojit joavkočoahkkimat .
På ettermiddagen tirsdag 8. mai er det informasjon om forslag til ny valgordning , og på ettermiddagen torsdag 10. mai holder Sametingsrådet et miniseminar om likestilling .	Maŋŋá gaskabeaivvi maŋŋebárgga miessemánu 8. b. lea diehtojuohkin ođđa válgaortnetevttohusa birra , ja manná gaskabeaivvi duorastaga miessemánu 10. b. doallá Sámediggeráđđi miniseminára dásseárvvu birra .
Følgende komiteer skal fremme innstilling i følgende saker :	Čuovvovaš lávdegottit ovddidit árvalusaid čuovvovaš áššiin :
Nærings- og kulturkomiteen	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi
Leder : Marianne Balto , tlf : 48 06 33 58	Jođiheaddji : Marianne Balto , tlf : 48 06 33 58
Nestleder : Lene Hansen , tlf : 97 77 34 90	Nubbinjođiheaddji : Lene Hansen , tlf : 97 77 34 90
- Sak 20/07 Sametingets tilskuddstyres rapport 2006	- Ášši 20/07 Sámedikki doarjjastivrra raporta 2006
Saksordfører : Susanne Amalie Andersen , tlf : 92 83 56 49	Áššejođiheaddji : Susanne Amalie Andersen , tlf : 92 83 56 49
Skyggesaksordfører : Knut Store , tlf : 95 72 06 29	Suoivanáššejođiheaddji : Knut Store , tlf : 95 72 06 29
- Sak 23/07 Sametingets retningslinjer etter finnmarksloven § 4	- Ášši 23/07 Sámedikki njuolggadusat finnmárkkulága § 4 vuođul
Saksordfører : Klemet Erland Hætta , tlf : 91 87 17 44	Áššejođiheaddji : Klemet Erland Hætta , tlf : 91 87 17 44
Skyggesaksordfører : Per Edvind Varsi , tlf : 95 96 48 96	Suoivanáššejođiheaddji : Per Edvind Varsi , tlf : 95 96 48 96
- Sak 24/07 Plan- og bygningsloven	- Ášši 24/07 Plána- ja huksenláhka
Saksordfører : Marie Therese N. Aslaksen , tlf : 41 41 12 99	Áššejođiheaddji : Marie Therese N. Aslaksen , tlf : 41 41 12 99
Skyggesaksordfører : Kirsten Appfjell-Eira , tlf : 95 14 48 04	Suoivanáššejođiheaddji : Kirsten Appfjell-Eira , tlf : 95 14 48 04
Plan- og finanskomiteen	Plána- ja finánsalávdegoddi
Leder : Roger Pedersen , tlf : 97 06 23 44	Jođiheaddji : Roger Pedersen , tlf : 97 06 23 44
Nestleder : Vibeke Larsen , tlf : 91 14 15 78	Nubbinjođiheaddji : Vibeke Larsen , tlf : 98 85 88 84
- Sak 19/07 Sametingets reviderte budsjett 2007	- Ášši 19/07 Sámedikki reviderejuvvon bušeahtta 2007
Saksordfører : Kirsti Guvsám , tlf : 90 83 56 49	Áššejođiheaddji : Kirsti Guvsám , tlf : 90 83 56 49
Skyggesaksordfører : Magnhild Mathisen , tlf : 97 57 25 93	Suoivanáššejođiheaddji : Magnhild Mathisen , tlf : 97 57 25 93
- Sak 21/07 St.meld. nr. 21 ( 2006-2007 ) Strukturpolitikk for fiskeflåten	- Ášši 21/07 Sd.dieđ. nr. 21 ( 2006-2007 ) Bivdofatnasiid strukturpolitihkka
Saksordfører : Egil Olli , tlf : 90 02 68 80	Áššejođiheaddji : Egil Olli , tlf : 90 02 68 80
Skyggesaksordfører : Gunn-Britt Retter , tlf : 91 35 92 22	Suoivanáššejođiheaddji : Gunn-Britt Retter , tlf : 91 35 92 22
- Sak 27/07 Reglement for Sametingets politiske nivå - revidering	- Ášši 27/07 Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái - revireren
Saksordfører : Miriam Paulsen , tlf : 97 61 73 77	Áššejođiheaddji : Miriam Paulsen , tlf : 97 61 73 77
Skyggesaksordfører : Vibeke Larsen , tlf : 91 14 15 78	Suoivanáššejođiheaddji : Vibeke Larsen , tlf : 91 14 15 78
Oppvekst- og utdanningskomiteen	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi
Leder : Synnøve Solbakken-Härkönen , tlf : 78 46 96 00	Jođiheaddji : Synnøve Solbakken-Härkönen , tlf : 78 46 96 00
Nestleder : Jørn Are Gaski , tlf : 92 22 05 98	Nubbinjođiheaddji : Jørn Are Gaski , tlf : 92 22 05 98
- Sak 18/07 Sametingets møteplan 2008	- Ášši 18/07 Sámedikki jagi 2008 čoahkkinplána
Saksordfører : Kjersti Myrnes Balto , tlf : 41 50 35 29	Áššejođiheaddji : Kjersti Myrnes Balto , tlf : 41 50 35 29
Skyggesaksordfører : Jørn Are Gaski , tlf : 92 22 05 98	Suoivanáššejođiheaddji : Jørn Are Gaski , tlf : 92 22 05 98
- Sak 22/07 Prinsipper for opplæringen i Læreplanverket for Kunnskapsløftet	- Ášši 22/07 Oahpahusa prinsihpat Máhttolokten-Sámi oahppoplánabuktosis
Saksordfører : Hilde Anita Nyvoll , tlf : 91 80 71 30	Áššejođiheaddji : Hilde Anita Nyvoll , tlf : 91 80 71 30
Skyggesaksordfører : Synnøve Solbakken-Härkönen	Suoivanáššejođiheaddji : Synnøve Solbakken-Härkönen
tlf : 41 64 57 35 04	tlf : 41 64 57 35 04
- Sak 26/07 Endring av hovedavtalen for duodjinæringen	- Ášši 26/07 Duodjeealáhusa váldošiehtadusa rievdadus
Saksordfører : John Harald Skum , tlf : 41 12 15 29	Áššejođiheaddji : John Harald Skum , tlf : 41 12 15 29
Skyggesaksordfører : Per-Ivar Henriksen , tlf : 93 48 43 47	Suoivanáššejođiheaddji : Per-Ivar Henriksen , tlf : 93 48 43 47
Komiteenes innstillinger vil bli behandlet i plenum 22.-25.05.2007 .	Lávdegottiid árvalusat gieđahallojuvvojit dievasčoahkkimis 22.05.-25.05. 2007 .
For mer informasjon om sakene og komitmøtene , se vedlagte dokumenter eller skriv / ring til Sametinget : tlf : 78 47 40 00	Jus dáhtut eaet dieđuid áššiid birra ja lávdegoddečoahkkimiid birra , geahča mildosiid dahje čále / riŋge Sámediggái : tlf : 78 47 40 00 , e-poasta : samediggi@samediggi.no
Saksdokumentene kan du finne ved å gå på menyen Sakspapirer og møtebøker og klikke på den røde ruten for Sametingets plenum uke 21 .	Áššedokumeantaid gávnnat go manat menyii Áššit ja čoahkkingirjjit ja deaddilat Sámedikki dievasčoahkkin 21. vahku rukses ruvttu .
Læreplan i fordypning i samisk	Oahppoplána – sámegiela čiekŋudeapmi
Sametinget har fastsatt Læreplan i fordypning i samisk .	Sámediggi lea mearridan Oahppoplána – sámegiela čiekŋudeapmi .
Læreplanen skal inngå som en del av Læreplanverket for Kunnskapsløftet - Samisk .	Oahppoplána galgá leat oassin Máhttolokten - Sámi oahppoplánabuktosis .
Den gjelder for elever som velger fordypning i samisk på ungdomstrinnet og som allerede får opplæring etter Læreplan i samisk som førstespråk eller Læreplan i samisk som andrespråk .	Dat gusto ohppiide geat válljejit sámegiela čiekŋudeami nuoraidceahkis ja geat juo ožžot oahpahusa Oahppoplána - sámegiella vuosttašgiellan dahje Oahppoplána - sámegiella nubbingiellan mielde .
Link	Liŋka
Fordypning i samisk	Fordypning i samisk
Sámegiela čiekŋudeapmi	Sámegiela čiek
PRM . :	PRD . :
Rapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer	Raporta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttavugiid birra
Arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen og sametingspresident Aili Keskitalo har i dag fått overlevert en arbeidsgrupperapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer .	Bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen ja Sámediggepresideanta Aili Keskitalo leaba odne ožžon bargojoavkoraportta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttavugiid birra .
Forslaget innebærer i all hovedsak en formalisering av den faktiske situasjonen .	Evttohus mearkkaša dálá dili formaliseren .
Det foreslås videre at det etableres budsjettprosedyrer for fastsetting av de årlige overordnede økonomiske rammene for Sametinget og samiske formål for øvrig .	Muđui evttohuvvo ásahit bušeahttavugiid mo mearridit jahkásaš bajimus ekonomiijarámmaid Sámediggái ja sámi áigumušaide muđui .
Arbeidsgruppen ble nedsatt i forståelse mellom arbeids- og inkluderingsministeren og sametingspresidenten .	Bargo- ja searvadahttinministtar ja sámediggepresideanta leaba ovttas ásahan bargojoavkku .
Arbeidet har tatt sitt utgangspunkt i folkerettslige forpliktelser og ønsket om å styrke de demokratiske prosessene i det samiske samfunnet .	Vuođđun dán bargui leat álbmotrievtti geatnegasvuođat ja háliidus nannet sámi servodaga demokratiija proseassaid .
Det har videre vært en målsetting å styrke samhandlingen mellom regjeringen og Sametinget og effektivisere regjeringens arbeid med samiske saker .	Muđui lea leamaš ulbmilin nannet ráđđehusa ja Sámedikki gaskasaš ovttasdoaibmama ja beavttálmahttit ráđđehusa barggu sámi áššiiguin .
Arbeidsgruppen har hatt medlemmer fra Sametinget , Justis- og politidepartementet og Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Bargojoavkkus leat leamaš lahtut Sámedikkis , Justiisa- ja politiijadepartemeanttas ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas .
Regjeringen og Sametinget vil konsultere om de tiltak som foreslås i rapporten , og saken vil bli drøftet i stortingsmeldingen om samepolitikken som skal legges fram høsten 2007 .	Ráđđehus ja Sámediggi áigot čađahit konsultašuvnnaid gaskaneaset daid doaibmabijuid birra , mat evttohuvvojit rapportas , ja ášši digaštallojuvvo stuoradiggedieđáhusas sámepolitihka birra mii almmuhuvvo 2007 čavčča .
Sametinget tar sikte på å behandle saken i plenumsmøtet i september .	Sámediggi áigu meannudit ášši čakčamánu dievasčoahkkimis .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Rapport : alle vedlegg	Raporta Sámedikki birra
PRM . :	PRD . :
Retningslinjer for endret bruk av utmark behandles i Sametinget	Sámediggi meannuda njuolggadusaid meahcceeatnamiid rievdaduvvon ávkkástallanvugiid várás
Sametingspresident Aili Keskitalo .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
© Kenneth Hætta	© Kenneth Hætta
Sametingspresident Aili Keskitalo er svært fornøyd med det brede engasjementet som har vært rundt arbeidet , og understreker at en rekke forslag fra høringsinstansene er tatt med i de endelige retningslinjene .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo lea hui duhtavaš dainna stuorra beroštumiin mii lea leamaš bargui , ja deattuha ahte ollu evttohusat gulaskuddanásahusain leat váldojuvvon mielde loahpalaš njuolggadusaide .
- Det forslaget som Sametingsrådet nå fremmer overfor Sametinget , bærer preg av kompromiss .	- Dan evttohusas maid Sámediggeráđđi dál ovddida Sámediggái , vuhtto ahte dat lea gaskaneassoahpamuš .
Vi har forsøkt å ta hensyn til en del av den kritikk som har vært fremmet .	Mii leat geahččalan vuhtiiváldit oasi dain cuiggodemiin mat leat boahtán ovdan .
Retningslinjene for endret bruk av utmark i Finnmark har vært på to omfattende høringsrunder .	Njuolggadusat meahcceeatnamiid rievdaduvvon ávkkástallanvugiid várás Finnmárkkus leat leamaš guovtti viiddis gulaskuddanvuorus .
I tillegg har det vært gjennomført 7 folkemøter og egne drøftingsmøter med Finnmark fylkeskommune .	Dan lassin leat dollojuvvon 7 álbmotčoahkkima ja sierra ságaškuššančoahkkimat Finnmárkku fylkkagielddain .
Retningslinjene skal bidra til å sikre naturgrunnlaget og utviklingsmuligheter for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Njuolggadusat galget sihkkarastit sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima luondduvuđđosa ja ovddidanvejolašvuođaid .
Sametingsrådet har lagt vekt på å etablere retningslinjer som gir gode og langsiktige rammebetingelser for så vel tradisjonelle som nye næringer , men som samtidig sikrer tilstrekkelig ivaretakelse og vern av samiske interesser .	Sámediggeráđđi lea deattuhan ahte njuolggadusat galget addit buriid ja guhkesáiggi rámmaeavttuid sihke árbevirolaš ja ođđa ealáhusaide , muhto mat seammás sihkkarastet dan ahte sámi beroštumit fuolahuvvojit ja suodjaluvvojit dohkálaččat .
- Denne saken er en direkte oppfølging av finnmarksloven og er slik en av de viktigste sakene Sametinget så langt har hatt til behandling i denne perioden .	- Dát ášši lea finnmárkkulága njuolga čuovvoleapmi ja lea nie okta dain deaŧaleamos áššiin maid Sámediggi dán rádjai lea meannudan dán áigodagas .
Det er derfor viktig for meg at behandlingen av retningslinjene skjer i den samme prinsippfaste og samarbeidende ånd som behandlingen av loven , noe jeg tror forslaget legger godt til rette for , sier Keskitalo .	Danne lea munnje deaŧalaš ahte njuolggadusaid meannudeapmi dáhpáhuvvá seamma prinsihppačavga- ja ovttasbargovuoiŋŋain go lága meannudeapmi , ja mun jáhkán ahte evttohus láhčá dasa vejolašvuođaid , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
Saksliste : Sametingets plenum	Áššelisttu : Sámedikki dievascoahkkin
PRM Samiske interesser styrkes i plan- og bygningsloven	Sámi beroštusat nannejuvvojit plána- ja huksenlágas
Sametingsrådet og regjeringen har gjennom konsultasjoner kommet til enighet om forslag til ny plan- og bygningslov .	Sámediggeráđđi ja ráđđehus leat konsultašuvnnaid bokte soabadan ođđa plána- ja huksenláhkaevttohusa .
I forslaget gis Sametinget blant annet innsigelsesrett i arealplaner som vesentlig svekker det samiske naturgrunnlaget .	Evttohusas oažžu Sámediggi earret eará vuosttaldanvuoigatvuođa daidda areálaplánaide , mat mearkkašahtti láhkai heajosmahttet sámi luondduvuđđosa .
- Jeg er svært fornøyd , både for resultatet og med konsultasjonsprosessen overfor Miljøverndepartementet .	- Lean hui duhtavaš , sihke bohtosiin ja konsultašuvdnaproseassain Birasgáhttendepartemeanttain .
Dette er utvilsomt en seier for samiske rettigheter .	Dát lea eahpitkeahttá vuoitun sámi vuoigatvuođaide .
Forslaget innebærer at samiske interesser skal sikres i all arealplenlegging , sier sametingspresident Aili Keskitalo .	Evttohus mearkkaša ahte sámi beroštusat galget fuolahuvvot buot areálaplánemiin , dadjá sámediggepresideanta Aili Keskitalo .
I tillegg til innsigelsesrett til Sametinget inneholder forslaget til ny plan- og bygningslov blant annet en formålsbestemmelse om at all arealplanlegging skal sikre naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Vuosttaldanvuoigatvuođa lassin Sámediggái sisttisdoallá ođđa plána- ja huksenláhka earret eará dan ulbmilmearrádusa , ahte buot areálaplánen galgá sihkkarastit sámi kultuvrra , ealáhusdoaibmama ja servodateallima luondduvuđđosa .
Loven synliggjør dessuten tydelig at samisk reindrift er en arealbruker som skal ivaretas i arealplanprosesser .	Láhka dahká maid čielggasin ahte sámi boazodoallu lea dakkár areálageavaheaddji mii galgá fuolahuvvot areálaplánaproseassain .
Konsultasjonene mellom Sametingsrådet og Miljøverndepartementet er gjennomført i perioden november 2006 til april 2007 , og partene er nå enige om et sluttdokument som inneholder utdrag av lovforslag og merknader .	Konsultašuvnnat Sámediggeráđi ja Birasgáhttendepartemeantta gaskkas leat čađahuvvon skábmánu 2006 rájes cuoŋománu 2007 rádjai , ja bealit leat dál soabadan loahppadokumeantta mas leat oasit láhkaevttohusas ja mearkkašumiin .
Sametingsrådet har oversendt forslaget til behandling i Sametingets nærings- og kulturkomité .	Sámediggeráđđi lea sádden evttohusa Sámedikki ealáhus- ja kulturlávdegotti meannudeapmái .
- Denne prosessen viser at det er fullt mulig å oppnå enighet mellom Sametinget og norske myndigheter gjennom konsultasjoner .	- Dát proseassa čájeha ahte Sámediggái lea áibbas vejolaš soabadit Norgga eiseválddiiguin konsultašuvnnaid bokte .
Forutsetningen er at man legger de folkerettslige forpliktelsene til grunn og at prosessen preges av fri tilgang til informasjon og åpenhet fra begge parter , sier Keskitalo .	Eaktun lea ahte álbotrievttálaš geatnegasvuođat biddjojuvvojit vuođđun ja ahte proseassas lea vejolaš fidnet buot dieđuid maid mii dárbbašit ja ahte goappašat bealit čájehit rabasvuođa , dadjá Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
Saksliste : Sametingets plenum	Áššelisttu : Sámedikki dievasčoahkkin
Ot.prp. ny plan- og bygningslov ( plandelen )	Ot.prp. ođđa plána- ja huksenláhka ( evttuhusa )
Sluttprotokoll Sametinget og Miljøverndepartement	Protokolla Sámediggi ja Birasdepartemeanta
Samisk samarbeid over landegrensene	Sámiid ovttasbargu riikarájiid rastá
Medlemmer av Samisk parlamentarisk råd på møte i Karasjok 24.04.02	Sámi parlamentáralaš ráđđi 4
Samisk parlamentarisk råd 1	Sámi parlamentáralaš ráđđi 1
Fellesmøte mellom sameministrene og sametingspresidentene I 2000 ble det etablert et samarbeid på nordisk nivå med årlige møter mellom sameministrene og sametingspresidentene .	Sámeministeriid ja sámedikkiid presideanttaid gaskasaš oktasaščoahkkin Cuoŋománus 2000 vuođđuduvvui davviriikkalaš ovttasbargu mii mielddisbuktá ahte dollojuvvojit oktasaščoahkkimat jahkásaččat sámeministeriid ja sámedikkiid presideanttaid gaskka .
Det første felles møtet ble avholdt i november 2000 .	Vuosttaš oktasaš čoahkkin dollijuvvui skábmamánus 2000:is .
Målet er at man skal oppnå et godt samarbeid med gode dialoger og få en mer enhetlig samepolitikk over landegrensene .	Mihttomearrin lea buoredit ja eanet ovttastahttit ovttasbarggu sámi áššiin ja dasto viiddidit oktavuođaid sámedikkiid ja ráđđehusaid gaskka .
På administrativt nivå er det etablert en samarbeidsordning , Nordisk embetsmannsorgan for samiske saker , som skal forberede og følge opp saker i forhold til det politiske samarbeidet .	Hálddáhusdásis lea maid álggahuvvon ovttasbargu , - Davviriikalaš ámmátolbmuidorgána sámi áššiid váras . Dát orgána galgá ráhkkanahttit áššiid ja ovddidit daid politihkalaš ovttasbargo dássái .
Samarbeidet mellom sametingene Samisk parlamentarisk råd Samisk parlamentarisk råd er et samarbeidsorgan for sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Ovttasbargu sámedikkiid gaskka Sámi parlamentáralaš ráđđi Sámi parlamentáralaš ráđđi lea Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámedikkiid ovttasbargoorgána .
Samerådet og samene i Russland har observatørstatus i rådet .	Sámiráđis ja ruoššabeale sámiin lea áicisadji ráđis .
Samisk parlamentarisk råds oppgave er å arbeide med spørsmål som berører samene på tvers av landegrensene .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargui gullet áššit mat gusket sámiide rastá riikarájiid .
Samisk parlamentarisk råd skal være et fellesorgan som ivaretar samenes interesser og det skal styrke det samiske samarbeidet over landegrensene .	Sámi parlamentáralaš ráđđi galgá doaibmat oktasašorgánan ja galgá gozihit sámiid beroštumiid ja nannet sámiid ovttasbarggu riikarájiid rastá .
Samisk parlamentarisk råd har også som mål å samordne den samiske stemme internasjonalt og spesielt i forhold til andre urfolk i verden .	Sámi parlamentáralaš ráđi ulbmilin lea maiddái oktiičatnat sámiid áššiid riikkaidgaskasaččat ja erenoamážit eará eamiálbmogiid ektui máilmmis .
Samisk parlamentarisk råd ble etablert 2. mars 2000 og sametingspresidenten Sven-Roald Nystø ble valgt som rådets første president for 2000 – 2001 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ásahuvvui njukčamánu 2. b. 2000 ja Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø válljejuvvui ráđi vuosttas presideantan áigodahkii 2000 – 2001 .
Samisk parlamentarisk råd har bestemt at sekretariatsfunksjonen skal ligge hos det Sametinget som har presidentvervet .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea mearridan ahte čállingoddin galgá doaibmat dat Sámediggi mas lea presideanta .
Arbeidet i Samisk parlamentarisk råd blir foreløpig finansiert over sametingenes ordinære driftsbudsjett .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargu ruhtaduvvo dál vuos sámedikkiid dábálaš doaibmabušeahtas .
Det første ordinære rådsmøte ble avholdt i Enare 6. oktober 2000 .	Vuosttaš dábálaš ráđđečoahkkin dollojuvvui Anáris golggotmánu 6. b. 2000 .
Neste møte var i Karasjok 22. mai 2001 . Den mest iøyefallende fellessak over landegrensene er det felles samiske språkarbeidet .	Nubbi čoahkkin dollojuvvui Kárášjogas miessemánu 22. b. 2001. Deaŧaleamos oktasaš ášši riikarájiid rastá lea oktasaš sámi giellabargu .
Rådet har påtatt seg ansvaret for den felles samiske språknemnden .	Ráđis lea ovddasvástádus oktasaš sámi giellalávdegottis .
Et annet område som krever samordning og samarbeid over landegrensene er samisk kunst- og kulturarbeid .	Maiddái sámi dáidda- ja kulturbarggu lea dárbu ovttastahttit ja lea dárbu ovttas bargat riikarájiid rastá .
Andre saker som vil være viktig er utdanning , forskning , duodji og annen næringsvirksomhet .	Eará deaŧalaš áššit leat oahpahus , dutkan , duodji ja eará ealáhusdoaibma .
På dagsordenen er også Barentssamarbeidet , Arktisk Råd , Interreg og arbeidet med urfolksspørsmål i FN .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargui gullet maiddái Barentsovttasbargu , Arktálaš ráđđi , Interreg ja ON eamiálbmotbargu .
FNs arbeid med urfolksspørsmål omfatter også arbeidet med urfolks helse i Verdens helseorganisasjon .	ON eamiálbmotbargu siskkilda maiddái barggu eamiálbmogiid dearvvasvuođain Máilmmi dearvvasvuođaorganisašuvnnas .
I tillegg er formålet å få det samiske språkets formelle posisjon opp på samme nivå i alle fire land i det samiske området .	Lávdegoddi galgá maid bargat dan ovdii ahte loktet sámi giela formálalaš dási seamma dássái buot njeallje riikkain sámi guovlluin .
Språknemdas sekretariat er i dag samlokalisert med det norske Sametingets språkavdeling i Kautokeino .	Giellalávdegotti čállingoddi lea norggabeale Sámedikki giellaossodagas Guovdageainnus . Presideanttaid gaskasaš čoahkkimat
Presidentmøter Presidentene i de tre sametingene har møter om felles saker etter behov .	Golmma sámedikki presideanttat dollet čoahkkimiid oktasaš áššiid birra dárbbu mielde .
På disse møter drøftes saker som er av felles interesse for de tre sametingene .	Dáin čoahkkimiin meannuduvvojit dakkár áššit main sámedikkiin leat oktasaš beroštumit .
Følgende sametingsrepresentanter utgjør det norske Sametingets delagasjon ( 2009 - 2013 ) til Samisk parlamentarisk råd	Čuovvovaš sámediggeáirasat leat norggabeale Sámediggedelegašuvnnas ( 2009 - 2013 ) mii lea oassin Sámi parlamentáralaš ráđis .
Egil Olli ( pers. vara : Willy Ørnebakk ) 2 .	Egil Olli ( pers. várrelahttu : Willy Ørnebakk ) 2 .
Marianne Balto ( pers. vara : Ragnhild Melleby Aslaksen ) 3 .	Marianne Balto ( pers. várrelahttu : Ragnhild Melleby Aslaksen ) 3 .
Sten Erling Jønsson ( pers. vara : Jørn Are Gaski ) 4 .	Sten Erling Jønsson ( pers. várrelahttu : Jørn Are Gaski ) 4 .
Láilá Susanne Vars ( pers. vara : Ellinor Marita Jåma ) 5 .	Láilá Susanne Vars ( pers. várrelahttu : Ellinor Marita Jåma ) 5 .
Aili Keskitalo ( pers. vara : Gunn-Britt Retter ) 6 .	Aili Keskitalo ( pers. várrelahttu : Gunn-Britt Retter ) 6 .
Trond Are Anti ( pers. vara : Åge Nordkild ) 7 .	Trond Are Anti ( pers. várrelahttu : Åge Nordkild ) 7 .
Anders Somby jr. ( pers. vara : Kirsti Guvsám )	Anders Somby jr. ( pers. várrelahttu : Kirsti Guvsám )
Sametingspresident Egil Olli og representant Aili Keskitalo går i styret i Samisk parlamentarisk råd .	Sámediggepresideanta Egil Olli ja áirras Aili Keskitalo searvaba Sámi parlamentáralaš ráđđái .
PRM . :	PRD . :
Nye prinsipper for den samiske skolen	Ođđa prinsihpat sámi skuvlla várás
Sametinget behandler i neste uke de nye prinsippene for grunnopplæringen for samisk skole .	Sámediggi meannuda boahtte vahkus ođđa prinsihpaid sámi skuvlla vuođđooahpahusa várás .
Samiske barn skal få kvalitetsmessig god grunnopplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Sámi mánát galget oažžut kvalitiatiiva buori vuođđooahpahusa sámi giela , kultuvrra ja servodateallima vuođul .
- Samiske barn har rett til en likeverdig opplæring .	- Sámi mánái lea vuoigatvuohta oažžut dásseárvosaš oahpu .
Det betyr at samiske barn skal tilbys opplæring på samisk , de skal få lære om egen kultur , egen historie og verdier .	Dat mearkkaša ahte sámi mánáide galgá fállojuvvot oahpahus sámegillii , sii galget beassat oahppat iežaset kultuvrra , iežaset historjjá ja árvvuid birra .
De nye prinsippene for samisk skole pålegger skoleeierne å sørge for at samiske barn får sine rettigheter om likeverdig opplæring , understreker rådsmedlem Jarle Jonassen .	Sámi skuvlla ođđa prinsihpat geatnegahttet skuvlaeaiggádiid fuolahit sámi mánáide sin vuoigatvuođaid dásseárvosaš ohppui , deattuha ráđđelahttu Jarle Jonassen .
Prinsipper for opplæringen innebærer at den samiske skolen skal fremme forståelse for samiske verdier , språk og kultur og skal bidra til å fremme flerspråklighet og flerkulturell forståelse .	Oahpahusa prinsihpat mearkkašit ahte sámi skuvla galgá ovddidit sámi árvvuid , giela ja kultuvrra áddejumi ja galgá váikkuht máŋggagielalašvuođa ja máŋggakultuvrralaš áddejumi ovddideami .
- Skoleeierne må sørge for at lærere og instruktører har kompetanse innen samisk språk , kultur og samfunnsliv .	- Skuvlaeaiggádat fertejit fuolahit ahte oahpaheddjiin ja bagadeaddjiin lea gelbbolašvuohta sámi gielas , kultuvrras ja servodateallimis .
Skolen må også ha et godt samarbeid med hjem og lokalsamfunn for at elevene skal få gode kunnskaper om tradisjonskunnskap , sier Jonassen .	Skuvllas galgá maiddái leat buorre ovttasbargu ruovttuiguin ja báike ¬gottiiguin vai ohppiid oahpašedje bures árbevirolaš máhtolašvuođa birra , dadjá Jonassen .
Prinsipper for opplæringen – Samisk skal fastsettes av Kunnskapsdepartementet og skal gjelde fra skoleåret 2007/2008 .	Máhttodepartemeanta galgá mearridit Oahpahusa prinsihpaid – Sámi , ja dat galget gustogoahtit skuvlajagi 2007/2008 rájes .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Mobil	Mobila
Offentlige dokumenter	Almmolaš dokumeanta
Saksliste ( norsk )	Áššelistu ( dárogiella )
Saksliste ( samisk )	Áššelistu ( sámegiella )
PRM . :	PRD . :
Skuffet over revidert statsbudsjett	Beahtahallan reviderejuvvon stáhtabušeahta geažil
Sametingsrådet er skuffet over at regjeringen ikke finner rom for å justere opp bevilgningene til samiske formål i revidert statsbudsjett .	Sámediggeráđđi lea beahtahallan go ráđđehus ii leat lasihan juolludusaid sámi ulbmiliidda reviderejuvvon stáhtabušeahtas .
Rådsmedlem Jarle Jonassen mener budsjettprosessen illustrerer behovet for å endre budsjettprosessene mellom Sametinget og regjeringen .	Ráđđelahttu Jarle Jonassen oaivvilda ahte bušeahttaproseassa čájeha ahte lea dárbu rievdadit bušeahttaproseassa Sámedikki ja ráđđehusa gaskka .
- Regjeringen er godt kjent med situasjonen og de store økonomiske behovene innenfor nærings- og kultursektoren i det samiske samfunnet .	- Ráđđehus dovdá bures dili ja diehtá daid stuorra ekonomalaš dárbbuid birra mat leat ealáhus- ja kultursuorggis sámi servodagas .
Vi står overfor store utfordringer når det gjelder utvikling av samiske læremidler , utvikling av samisk næringsliv og samisk litteratur , for å nevne noe .	Min ovddabealde leat ollu hástalusat go guoská sámi oahpponeavvuid ovddideapmái , sámi ealáhusaid ja sámi girjjálašvuođa ovddideapmái , namuhan dihte oasi .
Derfor er det trist når regjeringen allikevel ikke bidrar til å dekke disse behovene , sier Jonassen .	Danne lea ahkit go ráđđehus dattetge ii veahket gokčat dáid dárbbuid , dadjá Jonassen .
Nå forventer Sametingsrådet at regjeringen raskt følger opp rapporten om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer .	Dál vuordá Sámediggeráđđi ahte ráđđehus johtilit čuovvola raportta Sámedikki formalalaš sajádaga ja bušeahttaprosedyraid birra .
I rapporten foreslås det at det etableres budsjettprosedyrer for fastsetting av de årlige overordnede økonomiske rammene for Sametinget og øvrige samiske tiltak .	Raporttas evttohuvvo ahte ásahuvvojit bušeahttaprosedyrat jahkásaš bajimuš ekonomalaš rámmaid mearrideapmái Sámedikki ja eará sámi doaibmabijuid váste .
- Dagens ordning om budsjettene til Sametinget og andre samiske formål er uforutsigbar og setter det samiske samfunnet i en avmaktssituasjon ved hvert budsjett .	- Sámedikki dálá bušeahttaortnet ja eará sámi ulbmiliid váste lea vuorddekeahtes ja bidjá sámi servodaga fámohis dillái juohke bušeahta oktavuođas .
Jeg forventer derfor at Sametinget og regjeringen raskt arbeider seg fram til nye prosedyrer for budsjettfordeling , avslutter Jonassen .	Danne vuorddán mun ahte Sámediggi ja ráđđehus barget johtilit oažžut ođđa prosedyraid bušeahtajuohkimii , dadjá loahpas Jonassen .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Mobil	Mobila
artikler	Artihkkalat
PRM . :	PRD . :
Rapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer	Raporta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttavugiid birra
FoU-midler innen tilpasset opplæring	Heivehuvvon oahpaheapmái DjO-doarjja
Sametinget har i 2007 avsatt midler til forsknings- , forsøks- og utviklingsprosjekt innen tilpasset opplæring for elever som følger læreplanverket for Kunnskapsløftet - Samisk .	Sámediggi lea 2007:s várren ruđaid dutkan- , geahččaladdan- ja ovddidanprošeavttaide heivehuvvon oahpaheami várás ohppiide geat čuvvot Máhttolokten – Sámi oahppoplánabuktosa .
Det kan søkes om støtte på inntil kr. 100 000,- til forskningsprosjekt og inntil kr. 50.000,- til forsøks- og utviklingsprosjekt .	Dutkanprošeavttaide sáhttá ohcat gitta 100 000,- ru doarjaga ja geahččaladdan- ja ovddidanprošeavttaide fas gitta 50 000,- ru doarjaga .
Midlene skal gå til dekning av lønn og andre kostnader ved gjennomføring av prosjektene .	Doarjja galgá gokčat bálkká prošeaktaáigodagas ja eará goluid prošeavtta olis .
Det gis ikke støtte til investeringer .	Investeremii ii juolluduvvo doarjja .
Søkeren må være faglig eller administrativt knyttet til en organisasjon i prosjektperioden .	Prošeaktaáigodagas ferte ohcci leat fágalaččat dahje hálddahuslaččat čadnon muhtin organisašuvdnii .
Målgruppe	Ulbmiljoavku
Målgruppen for midlene er fagpersoner og fagmiljøer som arbeider med aktuelle problemstillinger innen tilpasset opplæring for elever som følger læreplanverket for Kunnskapsløftet – Samisk .	Doarjagiid ulbmiljoavku leat fágaolbmot ja fágabirrasat guđet barget áigeguovdilis gažaldagaiguin mat gullet heivehuvvon oahpaheapmái ohppiide geat čuvvot Máhttolokten – Sámi oahppoplánabuktosa .
Søknadsfrist	Ohcanáigemearri
Formål	Ulbmil
Formålet er å utvikle og utprøve ny kunnskap innen tilpasset opplæring for elever som følger Læreplanverket for Kunnskapsløftet – Samisk , i tråd med Sametingets prioriteringer i budsjettet for 2007 .	Ulbmil lea ovddidit ja geahččalit ođđa máhtolašvuođa heivehuvvon oahpaheamis ohppiide geat čuvvot Máhttolokten – Sámi oahppoplánabuktosa , Sámedikki vuoruhemiid ektui 2007 bušeahtas .
Henvendelser kan rettes til :	Eanet dieđut :
Sametingets avdeling for opplæring , språk og kultur	Sámedikki oahpahus- , giella- ja kulturossodagas
Bredbuktnesveien 50 B	Bredbuktnesveien 50 B
9520 Kautokeino	9520 Kautokeino
telefon : 78 48 42 00	telefovdna : 78 48 42 00
telefaks : 78 48 42 42	telefáksa : 78 48 42 42
artikler	Artihkkalat
FoU midler innen tilpasset opplæring - Veiledning	Heivehuvvon oahpaheapmái DjO-doarjja - Bagadus
FoU-midler innen tilpasset opplæring - Retningslinjer	Heivehuvvon oahpaheapmái Djo-doarjja - Doarjjanjuolggadusat
FoU midler innen tilpasset opplæring - Veiledning	Heivehuvvon oahpaheapmái DjO-doarjja - Bagadus
Søknaden skal inneholde opplysninger om hvert av punktene nedenfor .	Ohcamis galget boahtit ovdan čuovvovaš dieđut – geahča čuoggáid vulobealde .
Opplysningene må være så fyldige som mulig , men søknaden må ikke overskride 6 sider .	Dieđut galget leat ollislaččat , muhto ohcan ii berre leat eambbo go 6 siiddu .
Forpliktende avtaler inngås ved en eventuell tildeling .	Jus doarjja juolluduvvo , de čállo sierra šiehtadus .
Søknader som ikke innfrir de formelle kravene , kan bli avvist .	Ohcamat mat leat váilevaččat formálalaš gáibadusáid ektui , sáhttet hilgojuvvot .
Opplysninger om søkeren	Dieđut ohcci birra
Navn	Namma
E-postadresse	E-poastačujuhus
Telefonnummer	Telefonnummar
Bankkontonummer	Báŋkokontunummar
Personnummer	Riegádannummar
Organisasjonsnummer	Organisašuvdnanummar
Faglig kompetanse	Fágalaš gelbbolašvuohta
Utdanning	Oahppu
For å søke på forskningsprosjekt må søkeren minimum ha hovedfag , og prosjektet må være knyttet til høgskole / universitet .	Ohccis ferte leat unnimusat váldofága go ohcá duktanprošeavtta , ja prošeakta ferte leat čadnojuvvuon allaskuvlii / universitehtii .
Nåværende stilling og arbeidssted	Guoskevaš bargoduogáš dán prošeaktabargui
Tema og problemstilling	Fáddá ja čuolbma
Hva er temaet for prosjektet ?	Mii lea prošeaktabarggu fáddá ?
Hva er problemstillingen ?	Mii lea prošeavtta čuolbma ?
Hvilke hovedmål har prosjektet ?	Mat leat prošeavtta váldoulbmilat ?
Hvilke delmål er satt opp for arbeidet ?	Mat leat prošeavtta oasseulbmilat ?
Framdriftsplan	Plána ovdáneapmi
Når har du tenkt å påbegynne prosjektet ?	Goas áiggut álgit prošeaktabargguin ?
Hvor lang tid har du tenkt å bruke på hver del i gjennomføringen av prosjektet ?	Man guhkes áiggi doaivvut geavahit juohke oassái prošeaktabarggus ?
Når planlegger du å avslutte prosjektet ?	Goas leat jurddašan loahpahit prošeaktabarggu ?
Når vil resultatene være tilgjengelig for andre ?	Goas besset earát oaidnit bohtosiid ?
Hvordan har du tenkt å gjennomføre prosjektet ?	Bargovuohki Movt áiggut čađahit prošeavtta ?
Hvem skal du samarbeide med ved gjennomføring ?	Geainna / geaiguin áiggut ovttasbargat prošeavtta ?
Er det inngått avtaler om samarbeid ?	Leat go šiehtadan ovttasbargat ?
Hvilken arbeidsform har du tenkt å bruke ?	Makkár bargovugi áiggut geavahit ?
Økonomiplan for prosjektet	Prošeavtta ekonomiija
Kostnadsoverslag med beløp	Bušeahtta / golloluoitu ja submi
Finansiering med beløp	Ruhtadeapmi ja submi
Budsjettet skal inneholde opplysninger om andre finansieringskilder som for eksempel hel eller delvis lønn for gjennomføring av prosjektet , andre stipend , veiledning som dekkes av andre og lignende .	Bušeahtas galgá boahtit ovdan ruhtadanplána , earret eará jus oažžu bealle dahje olles bálkká čađahit prošeavtta , eará stipeanttaid , bagadallama maid earát mákset ja nu ain .
Vedlegg	Mildosat
Kopi av relevante attester og vitnemål skal legges ved .	Áššáigullevaš bargo- ja skuvladuođastusaid kopiijat galget biddjot mielddusin .
Vedleggene skal nummereres .	Mildosiid galgá nummárastit .
Underskrift og samtykke	Vuolláičála ja duođašteapmi
Søknaden skal dateres og underskrives .	Ohcamii galgá čállit dáhtona ja vuolláičállaga .
Søker samtykker også i at Sametinget kan innhente opplysninger fra andre offentlige institusjoner som yter støtte til prosjektet .	Vuolláičállagiin duođašta ohcci ahte ohcamis leat rievttes dieđut , ja ahte Sámediggi sáhttá viežžat dieđuid eará almmolaš ásahusain mat dorjot prošeavtta ekonomalaččat .
Søknaden sendes til	Ohcan sáddejuvvo
Sametinget	Sámediggi
Bredbuktnesveien 50 B	Bredbuktnesveien 50 B .
9520 Kautokeino	9520 Guovdageaidnu
Formidling	Gaskkusteapmi
Etter gjennomført prosjekt skal tilskuddsmottaker levere skriftlig materiale / rapport til Sametinget som viser prosjektets målsetning , arbeidsmetoder , gjennomføring , resultater og evaluering av arbeidet , jf. Retningslinjer for tilskuddet pkt. oppfølging og kontroll .	Maŋŋel loahpahuvvon prošeaktabarggu galgá doarjjavuosttáiváldi addit čálalaš raportta Sámediggái mii čájeha prošeavtta ulbmila , bargovugiid , čađaheami , bohtosiid ja árvvoštallama , čujuhit Doarjjanjuolggadusaide čuovvoleapmi ja dárkkisteapmi čuoggái .
Rapporten vil bli offentliggjort på www.oahpponeahtta.no	Raporta almmuhuvvo www.oahpponeahtta.no
artikler	Artihkkalat
FoU-midler innen tilpasset opplæring	Heivehuvvon oahpaheapmái DjO-doarjja
FoU-midler innen tilpasset opplæring - Retningslinjer	Heivehuvvon oahpaheapmái Djo-doarjja - Doarjjanjuolggadusat
FoU-midler innen tilpasset opplæring - Retningslinjer	Heivehuvvon oahpaheapmái Djo-doarjja - Doarjjanjuolggadusat
Disse retningslinjer gjelder fra 1. januar 2004 , og erstatter retningslinjer fra 16. mars 2002 .	Dát njuolggadusat doaibmagohtet ođđajagimánu 1. b. 2004 rájes , ja buhttejit njukčamánu 16. b. 2002 njuolggadusaid .
Retningslinjene er delt inn i to deler : Del I omfatter de nye ” skal-kravene ” i Bestemmelser i statlig økonomistyring .	Njuolggadusat leat juhkkon guovtti oassái . I. oasis leat Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid ođđa ” galget-gáibádusat ” .
Del II omfatter andre forhold .	II. oasis leat eará bealit .
DEL I	I OASSI
Mål for bruk av midlene	Ruhtageavaheami ulbmilat
Hovedmålet er å utvikle og utprøve ny kunnskap innen tilpasset opplæring , og å gjøre resultatene fra FoU-arbeidet tilgjengelig for fagmiljøer og andre interesserte gjennom rapporter / skriftlig materiale fra forsknings- , forsøks- og utviklingsarbeid .	Váldoulbmil lea ovddidit ja geahččalit ođđa máhtolašvuođa heivehuvvon oahpaheamis ja dahkat DjO-barggu bohtosiid olámuddui fágabirrásiidda ja eará berošteddjiide dutkan- , geahččaladdan- ja ovddidanbargguid raporttaid / čálalaš materiálaid bokte .
Kriterier for måloppnåelse	Gáibádusat ulbmiliid juksamii
Sametinget vil undersøke om tilskuddsmottakere har gjennomført de tiltak de har fått tilskuddsmidler til .	Sámediggi áigu iskat leat go doarjjaoažžut čađahan daid doaibmabijuid , maidda sii leat ožžon doarjjaruđaid .
Sametinget vil opplyse om rapporteringskrav i tilskuddsbrevet .	Sámediggi dieđiha raporterengáibádusaid birra juolludusreivves .
Tildelingskriterier	Juolludaneavttut
Sametinget fastsetter mål , strategi og tiltak i sitt årlige budsjett .	Sámediggi mearrida jahkásaččat ulbmiliid , strategiija ja doaibmabijuid bušeahtastis .
Budsjettvedtaket gir overordnede prioriteringer for støtteordningen .	Bušeahttamearrádus mearrida doarjjaortnega bajimuš vuoruhemiid .
Mangfold , likestilling og et helhetlig perspektiv skal være viktige grunnprinsipper for Sametinget .	Sámedikki deaŧalaš vuođđoprinsihppan galget leat máŋggabealatvuohta , dásseárvu ja ollislaš perspektiiva .
Fagpersoner og fagmiljøer som arbeider med problemstillinger innen tilpasset opplæring kan søke om støtte .	Fágaolbmot ja fágabirrasat guđet barget áigeguovdilis čuolbmačilgehusaiguin heivehuvvon oahpaheamis , sáhttet ohcat doarjaga .
Søkeren må i prosjektperioden være faglig eller administrativt knyttet til en offentlig institusjon eller en organisasjon som arbeider med barn .	Ohcci ferte prošeaktaáigodagas leat fágalaččat dahje hálddahuslaččat čadnon muhtun almmolaš ásahussii dahje organisašuvdnii , mii bargá mánáiguin .
Tildeling av støtte skal skje på basis av søknader , jf. del II hva søknaden skal inneholde .	Doarjja addo ohcamiid vuođul , geahča II. oasis mii ohcamis galgá boahtit ovdan .
Sametingets tilskuddsstyre kan fastsette ytterligere kriterier for støtte .	Sámedikki doarjjastivra sáhttá mearridit lassi doarjjaeavttuid .
Kriteriene skal være i samsvar med målet for bruken av midlene .	Eavttut galget dávistit ruhtageavaheami ulbmilii .
Oppfølging og kontroll	Čuovvoleapmi ja dárkkisteapmi
Tilskuddsmottakere skal sende inn rapport til Sametinget .	Doarjjaoažžut galget sáddet raportta Sámediggái .
Rapporten skal vise at tiltaket / prosjektet er gjennomført , eventuelt en avvikrapport i forhold til planen med forklaringer til hvorfor planen ikke ble gjennomført , en oppstilling av hvordan midlene er brukt ( regnskapsoppstilling ) og om prosjektet har vært vellykket eller ikke slik at man kan fange opp gode og dårlige erfaringer fra prosjektet som andre kan ha nytte av .	Dán raporttas galgá oidnot ahte doaibmabidju / prošeakta lea čađahuvvon , jos plánas lea spiehkastuvvon de galgá čilget mii lea rievdan plána ektui ja manne plána ii leat čađahuvvon , čilgehus masa ruđat leat geavahuvvon ( rehketdoalločilgehus ) ja lea go prošeakta lihkostuvvan vai ii nu ahte prošeavttain sáhttá gávdnat buriid ja heajos vásihusaid , main lea ávki earáide .
De som får tilskudd på over kr 100 000 skal levere et revisorattestert regnskap .	Sii geat ožžot badjel 100 000 ruvdnosaš doarjaga , galget buktit dárkkisteaddji duođaštan rehketdoalu .
Avvik skal forklares .	Erohusat galget čilgejuvvot .
Disse rapportene skal være grunnlaget for utbetalinger til tilskuddsmottaker .	Dát raporttat galget leat vuođđun go doarjja mákso doarjjavuostáiváldái .
Rapporten skal signeres av to personer .	Guokte olbmo galget vuolláičállit raportta .
Sametingets kontroll av rapportene baseres på risiko- og vesentlighetsvurderinger .	Sámedikki raporttaid dárkkisteami vuođđun lea riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallan .
Evaluering	Árvvoštallan
Den viktigste resultatkontrollen med tilskuddsmidlene gjøres i evalueringene .	Doarjjaruđaid deaŧaleamos boađusdárkkástus čađahuvvo árvvoštallamiin .
Tilskuddsordninger skal evalueres med jevne mellomrom og skal tilpasses hver enkel tilskuddsordning .	Doarjjaortnegat galget árvvoštallot jeavddalaččat ja galget heivehuvvot iešguđet doarjjaortnegii .
Departementet og tilskuddsforvalter skal sørge for at det gjennomføres evalueringer for å få informasjon om tilskuddsordningene er effektive i forhold til ressursbruk , organisering og fastsatte mål , jf Bestemmelser om statlig økonomistyring kap. 6.5 .	Departemeanta ja doarjjahálddašeaddji galgá bearráigeahččat ahte čađahuvvojit árvvoštallamat vai oaidná leat go doarjjaortnegat bevttolaččat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon ulbmiliid ektui , geahča Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.5. kap. .
Likestillingsloven , § 1 a . Plikt til å arbeide for likestilling , forplikter offentlige myndigheter til å arbeide aktivt , målrettet og planmessig for likestilling mellom kjønnene på alle samfunnsområder .	Dásseárvolága 1 a § Plikt til å arbeide for likestilling ( geatnegasvuohta ovddidit dásseárvvu ) , geatnegahttá almmolaš eiseválddiid árjjalaččat ja ulbmillaččat ovddidit dásseárvvu sohkabeliid gaskkas buot servodatsurggiin .
Evalueringen skal gi svar på om eller i hvilken grad det eksisterer forskjellsbehandling og eventuelle skjevheter mellom menn og kvinner .	Árvvoštallan galgá čilget lea go , dahje man muddui lea vealaheapmi ja vejolaš vealaheamit almmáiolbmuid ja nissonolbmuid gaskkas .
DEL II	II OASSI
Kunngjøringer	Almmuheamit
Kunngjøring av ordningen må foretas slik at den aktuelle målgruppen nås ( media , Sametingets hjemmeside ) .	Ortnega galgá almmuhit nu ahte juksá guovdilis ulbmiljoavkku ( media , Sámedikki ruovttusiidu ) .
Kunngjøringen skal minimum beskrive målet med støtteordningen , tildelingskriterier , hvilke opplysninger søkeren må gi i søknaden , søknadsfrist og veiledningen for tilskuddsordningen .	Almmuhusat galget uhcimusat válddahallat doarjjaortnega ulbmila , juolludaneavttuid , makkár dieđuid ohcci ferte almmuhit ohcamis , ohcanáigemeari ja bagadus doarjjaortnega birra .
De årlige satsningsområdene innenfor FoU tiltak vil framgå av kunngjøringen .	Almmuhusas bohtet ovdan FoU doaibmabiju jahkásaš vuoruhansuorggit .
Krav til søknadens innhold og form	Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái
Støtte fra tilskuddsordningen tildeles på grunnlag av søknad .	Doarjjaortnega doarjja addo ohcama vuođul .
Søknaden skal inneholde søkers navn og adresse , telefon- og faksnummer , e-postadresse , organisasjonsnummer ( eventuelt personnummer ) , målsetting med prosjektet og hva resultatene skal benyttes til , beskrivelse av prosjektansvarlig og samarbeidspartnere og deres erfaring og bakgrunn , søknadssum og budsjett , framdriftsplan med milepæler , kostnadsoverslag og finansieringsplan .	Ohcamis galgá boahtit ovdan ohcci namma ja čujuhus , telefon- ja fáksanummir , e-poastačujuhus , organisašuvdnanummir ( vejolaččat heagganummir ) , ulbmil prošeavttain ja masa bohtosat galget geavahuvvot , prošeaktaovddasvástideaddji ja ovttasbargiid válddahallan ja sin vásihusat ja duogáš , ohcansubmi ja bušeahtta , ovdánanplána oktan deaŧalaš muttuiguin , gollomeroštus ja ruhtadanplána .
Det må søkes på særskilt søknadsskjema og innenfor kunngjorte søknadsfrister .	Ohcan galgá čállot sierra ohcanskovvái ja sáddejuvvot ovdal almmuhuvvon ohcanáigemeari .
Søkeren har opplysningsplikt og plikter til å melde fra om avbrudd i utdanningen .	Ohccis lea dieđihangeatnegasvuohta ja son lea geatnegahtton dieđihit jus gaskkalduhttá oahpu .
Søknadsbehandling og klagebehandling	Áššemeannudeapmi ja guoddalusmeannudeapmi
Sametingets tilskuddsstyre kan delegere behandling av søknader til Sametingets administrasjon .	Doarjja addo ohcama vuođul . Sámedikki doarjjastivra sáhttá fápmudit ohcanmeannudemiid Sámedikki hálddahussii .
Avgjørelser om tildeling skal være skriftlig dokumentert .	Juolludanmearrádusat galget leat čálalaččat duođaštuvvon .
Innvilget søknad skal bekreftes med tilskuddsbrev som sendes hver enkelt mottaker .	Juolludus galgá duođaštuvvot juolludusreivviin , mii sáddejuvvo iešguđet doarjjaoažžui .
Tilskuddsbrev skal inneholde de kravene som går frem av Bestemmelser om statlig økonomistyring , pkt 6.3.3 .	Juolludusreivves galget boahtit ovdan dat gáibádusat , mat bohtet ovdan Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.3.3. čuoggás .
For klagebehandling gjelder forvaltningsloven av 10. februar 1967 .	Guoddalusmeannudeapmái gusto guovvamánu 10. b. 1967 mannosaš hálddahusláhka .
Enkeltvedtak kan påklages til tilskuddstyret eller den tilskuddstyret har gitt fullmakt .	Eaŋkilmearrádusaid sáhttá guoddalit doarjjastivrii dahje dasa , geasa doarjjastivra lea fápmudan válddi .
Dersom tilskuddsstyret ikke omgjør opprinnelig enkeltvedtak , går saken til endelig klagebehandling i Sametingsrådet .	Jus doarjjastivra ii rievdat álgoálgosaš eaŋkilmearrádusa , de ášši manná Sámediggeráđđái loahpalaš guoddalusmeannudeapmái .
Utbetaling og tilbakebetaling	Máksin ja ruovttoluottamáksin
For store beløp skal det foreligge en ( foreløpig ) rapport før siste utbetaling .	Stuorra supmiid oktavuođas gálgá čállit ( gaskaboddasaš ) raportta ovdal maŋimuš máksima .
Tilbakebetaling til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke sender inn rapporter som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til intensjonen med tildelingen , eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Jus doarjjaoažžu ii sádde raportta nugo eaktuduvvon juolludusreivves , addá boasttu dieđuid , doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa áigumuša mielde , dahje jus lea mákson menddo stuorra doarjja , sáhttá Sámediggi gáibidit doarjaga ruovttoluotta máksot .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake tilskuddet , vil Sametinget vurdere rettslig skritt for å få tilbakebetalt sitt tilgodehavende .	Jus doarjjaoažžu dakkár oktavuođain ii mávsse ruovttoluotta ruđaid , de sáhttá Sámediggi árvvoštallat rievtti bokte gáibidit dan mii lea báhcán buorrin .
Overordnet kontroll	Bajimuš dárkkástus
Sametinget skal etablere et forsvarlig og hensiktsmessig system for tilskuddsforvaltningen som sikrer korrekt saksbehandling fra søknader kommer inn og til endelig sluttutbetaling .	Sámediggi galgá ásahit dohkálaš ja ávkkálaš doarjjahálddašanvuogádaga , mii sihkkarastá rievttes áššemeannudeami dan rájes go ohcan lea joavdan dassážiigo buot lea máksojuvvon .
Basert på risiko- og vesentlighetsbetraktninger skal Sametinget kontrollere at tilskuddsforvaltningen fungerer kvalitativt som det skal .	Riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallamiid vuođul galgá Sámediggi dárkkistit ahte doarjjahálddašeapmi doaibmá kvalitatiivvalaččat nu go galgá .
Departementets ansvar er å påse at Sametinget har et system for tilskuddsforvaltningen som er i samsvar med økonomiregelverket og at retningslinjene følges .	Departemeantta ovddasvástádus lea geahččat bearrái ahte Sámedikkis lea doarjjahálddašanvuogádat , mii dávista ekonomiijanjuolggadusaide , ja ahte njuolggadusat čuvvojuvvojit .
I samsvar med Bevilgningsreglementets § 17 kan Sametinget , departementet og Riksrevisjonen iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Juolludannjuolggadusaid 17. § mielde sáhttá Sámediggi , departemeanta ja Riikkarevišuvdna dárkkistit geavahuvvojit go ruđat eavttuid mielde .
PRM . :	PRD . :
Sametingspresidenten etterlyste FNs erklæring om urfolks rettigheter	Sámedikki presideanta ohcalii ONa eamiálbmovuoigatvuođaid julggaštusa
Sametingspresident Aili Keskitalo etterlyste fortgang FNs arbeid med erklæringen om urfolks rettigheter .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo ohcalii mo bargu eamiálbmogiid vuoigatvuođaiguin lea ovdánan .
Sametingspresident Aili Keskitalo og leder for FNs permanente forum for urfolk , Victoria Tauli-Corpuz .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo ja ONa bistevaš eamiálbmotforum jođiheaddji , Victoria Tauli-Corpuz .
Anna Silja Turi	Anna Silja Turi
- Nasjonalstatene må , sammen med urfolkene , identifisere hvilke landområder som urfolkene tradisjonelt bebor og bruker .	- Álbmotstáhtat fertejit , ovttas eamiálbmogiiguin , identifiseret daid eanaviidosiid gos eamiálbmogat ellet ja maid sii geavahit .
I den forbindelse må det etableres prosedyrer for åpne og likeverdige konsultasjoner mellom urfolk og myndigheter , og slik skape muligheter for rettferdige og lønnsomme avtaler om utnyttelse av naturressurene i urfolkenes tradisjonelle områder .	Dan oktavuođas ferte ásahit rabas ja dásseárvosaš konsultašuvdnavugiid eamiálbmogiid ja eiseválddiid gaskkas , ja nu dahkat vejolažžan oččodit vuoiggalaš ja gánnáhahtti šiehtadusiad mo ávkkástallat eamiálbmogiid árbevirolaš guovlluid luondduresurssaiguin .
I sitt innlegg tok sametingspresidenten også opp de store konsekvensene som klimaendringene har for urfolkene i nordområdene .	Sáhkavuorustis válddii sámediggepresideanta maiddái ovdan dálkkádatrievdamiid stuorra váikkuhusaid davviguovlluid eamiálbmogiidda .
Keskitalo talte i FN på vegne av den Arktiske regionen i Permanent Forum , bestående av de nordiske urfolksparlamentene ( Grøndlands hjemmestyre og sametingene i Norge , Sverige og Finland ) .	Keskitalo sártnui Bistevaš Foruma Árktalaš guovllu bealis , masa gullet davviriikkaid eamiálbmotparlameanttat ( Ruonáeatama ruovvtusstivra ja sámedikkit Norggas , Ruoŧas ja Suomas ) .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
PRM . :	PRD . :
- Naturen er rammene for vår eksistens	- Luondu lea min vuolggasadji
Rådsmedlem Ann-Mari Thomassen sa i sin tale på Global Eco-tourism Conference 2007 at det spesielle båndet mellom urfolk og natur må beskyttes når turistnæringen skal utvikles i ufolks bosettingsområder .	Ráđđelahttu Ann-Mari Thomassen dajai sáhkavuorustis Global Eco-tourism Conference:s 2007 ahte erenoamáš báddi eamiálbmogiid ja luonddu gaskka ferte suodjaluvvot go turistaealáhus galgá ovddiduvvot eamiálbmotássanguovlluin .
Rådsmedlem Ann-Mari Thomassen .	Ráđđelahttu Ann-Mari Thomassen .
Kenneth Hætta	Kenneth Hætta
Thomassen understreket at naturen ikke bare er viktig for urfolkenes næringsliv , men også for deres verdisett , tro , tradisjoner og helheten i deres kultur .	Thomassen deattuhii ahte luondu ii leat deaŧalaš dušše eamiálbmogiid ealáhusaide , muhto dat lea deaŧalaš maiddái sin árvvuide , oskui , árbevieruide ja ollislašvuhtii sin kultuvrras .
- Det er derfor spesielt gledelig at denne konferansen har nettopp dette perspektivet , og at man bestreber seg på å se urfolkenes rammebetingelser og forsvarlig forvaltning av naturressursene i sammenheng med framtidig utvikling av turisme basert på naturopplevelser , sa Thomassen .	- Danne illudahttá erenoamážit dat go konferánssas lea juste dát perspektiiva , ja ahte lea áigumuš geahččat eamiálbmogiid rámmaeavttuid ja luondduresurssaid dohkálaš hálddašeami dan oktavuođas go boahtteáiggis ovddiduvvo turisma luondduvásihusaid vuođul , dajai Thomassen .
Hun oppfordet turistnæringen til å lære av etisk bevisste petroleumsselskaper som nå anerkjenner og inkorporerer urfolksrettigheter i egne etiske regelverk .	Son ávžžuhii turistaealáhusa oahppat ehtalaččat dihtomielalaš petroleumaservviin mat dál dohkkehit ja heivehit eamiálbmotvuoigatvuođaid iežaset ehtalaš njuolggadusain .
- Dette krever kompetanse på virksomhetenes side .	- Dát gáibida gelbbolašvuođa doaimma beales .
Et selskap som vurderer å etablere virksomhet i urfolks bosettingsområder bør derfor ha kompetanse i hvordan urfolkenes forhold til natur og ressursutnyttelse er .	Searvvis mii árvvoštallá ásahit doaimma eamiálbmot ássanguovlluide berre danne leat gelbbolašvuohta das makkár oktavuohta eamiálbmogiin lea lundui ja resursaávkkástallamii .
De bør dessuten ha generell kompetanse i urfolkenes tradisjoner , samt i nasjonal og internasjonal rett i forhold til urfolk , sa Thomassen .	Muđui berre dain leat oppalaš gelbbolašvuohta eamiálbmogiid árbevieruin , ja dasto nationála ja internationála rievttis eamiálbmogiid ektui , dajai Thomassen .
artikler	Artihkkalat
Les hele talen	Loga olle sáhkavuoru
Sametingets plenumsmøte i mai 2007	Sámedikki dievasčoahkkin 2007 miessemánu
Plenumsmøtet holdes på Sametinget og tar til tirsdag 22. mai kl. 09:00 og avsluttes innen lunsj fredag 25. mai .	Sámedikki dievasčoahkkin álgá maŋŋábárgga miessemánu 22. b. dii. 09.00 ja loahpahuvvo lunssa rádjái bearjadaga miessemánu 25. b. .
Mandag 21. mai er satt av til gruppemøter .	Vuossárga guovvamánu 26. b. lea várrejuvvon joavkočoahkkimiidda .
Møtelederskapets forslag til saksliste :	Čoahkkinjođihangoddi evttoha čuovvovaš áššelisttu :
013/07 Konstituering	013/07 Vuođđudeapmi
014/07 Sametingsrådets beretning	014/07 Sámediggeráđđi doaibmađiedahus Sámedikki čoahkkinortnega § 20 vuođul
015/07 Spørsmål til Sametingsrådet	015/07 Gažaldagat Sámediggeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul
016/07 Kunngjøring av nye saker	016/07 Ođđa áššiid dieđiheapmi Sámedikki čoahkkinortnega § 4 vuođul
017/07 Sametingsrådets likestillingspolitiske redegjørelse	017/07 Sámediggeráđi dásseárvopolitihkalaš čilgehus
018/07 Sametingets møteplan 2008	018/07 Sámedikki jagi 2008 čoahkkinplána
019/07 Sametingets reviderte budsjett 2007	019/07 Sámedikki reviderejuvvon bušeahtta 2007
020/07 Sametingets tilskuddstyres rapport 2006	020/07 Sámedikki dorajjastivra raporta 2006
021/07 St.meld. nr. 21 ( 2006-2007 ) Strukturpolitikk for fiskeflåten	021/07 Sd.dieđ.nr. 21 ( 2006-2007 ) - Bivdofatnasiid strukturpolitihkka
022/07 Prinsipper for opplæringen i Læreplanverket for Kunnskapsløftet - samisk	022/07 Oahpahusa prinsihpat Máhttolokten-Sámi oahppoplánabuktosis
023/07 Sametingets retningslinjer etter finnmarksloven § 4	023/07 Sámedikki njuolggadusat finnmárkkulága § 4 vuođul
024/07 Plan- og bygningsloven	024/07 Plána ja huksenláhka
025/07 Finnmarkseiendommens komtrollkomité - oppnevning av nytt medlem	025/07 Finnmárkkuopmodaga bearráigeahččanlávdegoddi - ođđa lahtu nammadeapmi
026/07 Endring av hovedavtalen for duodjinæringen	026/07 Duodjeealáhusa váldošiehtadusa rievdadus
027/07 Reglement for Sametinget politiske nivå - revidering	027/07 Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái - revideren
Offentlige dokumenter	Almmolaš dokumeanta
Sakspapirer	Áššebáhpirat
PRM . :	PRM . :
Betaversjon av samiske korrekturverktøy	Sámediggi almmuha divvunreaidduid beta-veršuvnna
Sametingets Divvun-prosjekt lanserer den første , offentlig tilgjengelige versjonen av samiske korrekturverktøy for Microsoft Office-pakken som blant annet inneholder programmene Word , Outlook , PowerPoint og Excel .	Divvun-prošeakta almmuha dál vuosttaš , almmolaš veršuvnna čállindárkkistanreaiddus mii doaibmá Microsoft Office-páhkas . Microsoft Offices leat earret eará prográmmat Word , Outlook , PowerPoint ja Excel .
De samiske korrekturverktøyene inneholder stavekontroller for nordsamisk og lulesamisk , og en automatisk orddeler for nordsamisk .	Sámi riektačállinreaiddut sisttisdollet čállindárkkisteami davvi- ja julevsámegielaide ja automáhtalaš sátnejuohkkima davvisámegillii .
Orddeling for lulesamisk vil komme senere i år .	Julevsámegiela sátnejuohkkin almmustuvvo maŋŋelut dan jagis .
Alle verktøyene er gratis , inklusive den endelige versjonen , og all kildekode for verktøyene som Sametinget har råderett over , er fritt tilgjengelig .	Buot reaiddut bohtet nuvttá geavahussii , maiddái loahpalaš veršuvdna ja visot Sámedikkis dahkkon gáldokodat leat friddja oažžumis .
Det er ikke de ferdige verktøyene som nå lanseres , men en såkalt betaversjon , en versjon som burde være fri for alvorlige tekniske og andre feil , men som ikke er helt ferdig utviklet og testet .	Dál eai almmuhuvvo gárvves reaiddut , muhto nu gohčoduvvon beta- veršuvdna , mii lea veršuvdna mas eai galgga leat stuorra teknihkalaš vigit dahje eará vigit , muhto ráhkadeapmi ja testen ii leat loahpalaččat gárvvistuvvon .
Målet med betaversjonen er å få viktige tilbakemeldinger når det gjelder manglende ord , eventuelle tekniske problemer , og andre svakheter som måtte finnes , slik at de kan rettes opp før den endelige versjonen lanseres mot slutten av året .	Divvun-prošeakta doaivu dáinna almmuhemiin oažžut dehálaš dieđuid makkár váilevaš sánit , vejolaš teknihkalaš váttisvuođat ja eará heajos bealit dáid reaidduin leat . Dainna lágiin sáhttá daid divvut ovdal go gárvves veršuvdna almmuhuvvo jagi loahpas .
Korrekturverktøyene som lanseres , er korrekturverktøy for MS Office , for Windows og Mac .	Riektačállinreaiddut mat dál almmuhuvvojit leat MS Office várás , sihke Windows ja Mac geavahanvuogádagaide .
Verktøy for InDesign og OpenOffice .	Reaiddut InDesigna ja OpenOffice .
org vil gjøres tilgjengelige senere .	Reaidduid ođasmahttimat biddjojit jámma sisa .
Verktøyene finnes tilgjengelige på www.divvun.no , og kan lastes ned av alle interesserte .	Reaiddut leat gávdnamis www.divvun.no , ja buot berošteaddjit ožžot daid viežžat .
Kontaktperson : prosjektleder Sjur Nørstebø Moshagen , mob. +358 50 56 34 319 og visepresident Johan Mikkel Sara , mob. 908 29 047	Gulahallanolbmot : prošeaktajođiheaddji Sjur Nørstebø Moshagen , mob. +358 50 56 34 319 ja várrepresideanta Johan Mikkel Sara , mob. 908 29 047
Link	Liŋka
artikler	Artihkkalat
Last ned samisk korrekturverktøy	Viečča sámi riektačállinreaidduid
PRM . :	PRD . :
Ny reindriftslov vedtatt	Ođđa boazodoalloláhka dohkkehuvvon
Stortinget vedtok torsdag en revisjon av reindriftsloven .	Stuorradiggi mearridii duorastaga ođasmahttojuvvon boazodoallolága .
Sametingsrådet mener at lovendringen er en forbedring i forhold til gjeldene lov , men er skuffet over at ILO- konvensjon nr 169 og forslag om et bunnfradrag på 200 dyr ikke er innarbeidet .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte láhkarievdadus lea gustovaš lága buorideapmi , muhto lea beahttašuvvan go ILO-konvenšuvdna nr 169 ja evttohus bidjat 200 ealli vuođđovuoládussan eai leat heivehuvvon .
Sametingsrådet har i kommunikasjon med næringskomiteen vært opptatt av å få inn en bestemmelse om at reindriftsloven skal gjelde med de begrensninger som følger av ILO- konvensjonen , og av et bunnfradrag på 200 dyr for og skjerme siidaer med færre rein ved reintallsreduksjon .	Gulahallamis ealáhuslávdegottiin lea Sámediggeráđđái leamaš deaŧalaš oažžut mearrádusa ahte boazodoalloláhka galgá gustot daiguin ráddjejumiiguin mat čuvvot ILO-konvenšuvnna , ja ahte vuođđovuoládussan galget leat 200 ealli vai suodjala daid siiddaid main leat unnánot bohccot boazologu geahpedeami oktavuođas .
En slik beskyttelse ville sikre ungdom i etableringsfasen .	Dainna suodjaluvvošedje nuorat álggahanmuttus .
- Jeg er allikevel fornøyd med at Stortingets næringskomite forutsetter at de mer grunnleggende rettighetsspørsmålene skal vurderes av Samerettsutvalget 2 .	- Mun lea dattetge duhtavaš go Stuorradikki ealáhuslávdegoddi eaktuda ahte Sámi vuoigat ¬vuođalávdegoddi 2 galgá eanet árvvoštallat guovddáš riektegažaldagaid .
Til høsten vil Samerettsutvalgets forslag foreligge , og da forventer jeg at regjeringen raskt igangsetter arbeidet med en ny og helhetlig reindriftslov , sier sametingspresident Aili Keskitalo .	Čakčat gárvána Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohus , ja mun vuorddán ahte ráđđehus johtilit álggaha barggu ođđa ja ollislaš boazodoallolágain , dadjá Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
- Stortingets vedtak gir et godt utgangspunkt for det kommende arbeidet med en helt ny og helhetlig reindriftslov .	- Stuorradikki mearrádus addá buori vuolggasaji bargui áibbas ođđa ja ollislaš boazodoallu ¬lágain .
Jeg vil understreke at ved neste revisjon av loven må vi sikre reindriftssamisk flertall i reindriftas styringsorganer , avslutter Keskitalo .	Mun áiggun deattuhit ahte lága ođasteamis fertet mii sihkkarastit dan ahte boazodoalu stivrenorgánain šaddet boazu ¬sámit eanetlohkui , loahpaha Keskitalo .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Mobil	Mobila
Sametinget hilser juristen og hedersmannen Otto Jebens i anledning hans fylte 90 år	Sámediggi cealká dearvvuođaid gudnejahttojuvvon juristii Otto Jebensii su 90 jagi beaivvi oktavuođas
Sametinget og sametingspresident Aili Keskitalo hilser juristen og hedersmannen Otto Jebens i anledning hans fylte 90 år .	Sámediggi ja Sámedikki presideanta Aili Keskitalo celket dearvvuođaid gudnejahttojuvvon juristii Otto Jebensii su 90 jagi beaivvi oktavuođas .
Sametingspresident Aili Keskitalo .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo .
Det er i stor ærbødighet Sametinget hilser dr. juris Otto Jebens i anledning hans fylte 90 år den 26. mai i år .	Stuora gudnejahttinvuođain cealká Sámediggi dearvvuođaid dr. juristii Otto Jebensii su 90 jagi beaivvi oktavuođas miessemánu 26. b. dan jagi .
Det er videre med stor glede vi hilser en hedersmann som stadig er like vital og inspirerende i sitt faglige engasjement og som har bidratt sterkt til å gi norsk rett et innhold som også vi samer kan ha tillit til .	Ja stuora iluin cealkit mii dearvvuođaid dán gudnejahttojuvvon olbmui gii ain bissu seamma lášmadin ja movttiidahttá iežas fágalaš áŋgiruššamiin , mii garrasit lea váikkuhan Norgga rievtti sisdoalu masa mii sápmelaččat maid sáhttit luohttit .
I motsetning til flere jurister fostret i det norske juridiske miljøet har Otto Jebens evnet å søke etter rettferdighet og respekt for at samisk kultur og levemåte og at tusen års tilpasning til naturmiljøet har skapt spesielle samiske rettsoppfatninger .	Áibbas nuppeládje go olu eará juristtat Norgga juridihkalaš birrasis , lea Otto Jebens nákcen ohcat vuoiggalašvuođa ja gudnejahttima das ahte sámi kultuvra ja eallinvuohki ja duhát jagi heiveheapmi luonddubirrasii lea ráhkadan earenoamáš sámi vuoigatvuođaipmárdusa .
Dette er rettsoppfatninger som folk i et bestemt miljø mener at de må rette seg etter i kontakt med andre mennesker , og som i bygdemiljøet anses riktig med hensyn til rettigheter og forpliktelser .	Dat leat vuoigatvuođaipmárdusat maid vissis birrasa olbmot oaivvildit ahte fertejit čuovvut go lea oktavuohta eará olbmuiguin , ja mii giliservodagas adno riektan go jurddaša vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid .
En annen forutsetning er at rettsoppfatningen av befolkningen i et område anses som rimelig og rettferdig , ut fra de faktiske forhold i et området .	Nubbi eaktu lea ahte ovtta guovllu álbmoga vuoigatvuođaipmárdus adno govttolažžan ja vuoiggalažžan , dan guovllu duohta dilálašvuođa vuođul .
Samiske rettsoppfatninger har i liten grad blitt prøvet med positivt resultat for norske domstoler .	Sámi riekteáddejumit leat unnán geahččaluvvon positiivvalaš bohtosiiguin Norgga duopmo ¬stuoluide .
Vi tillegger den rettferdssøkende juristen Otto Jebens en stor del av æren for Høyesteretts avgjørelse i Svartskogsaken ( Rt. 2001/1229 ) om eiendomsrett på grunnlag av alders tids bruk hvor førstevoterende dommer uttalte blant annet :	Mii addit vuoiggalašvuođaohcci juristii Otto Jebensii stuorra oasi dan gutnis maid Alimusriekti mearridii Čáhputáššis ( Rt. 2001/1229 ) oamastanrievtti hárrái dološ áiggiid rájes geavaheami vuođul man oktavuođas vuosttašjienasteaddji duopmár celkkii earret eará :
” Hadde en tilsvarende bruk vært utøvd av personer med annen bakgrunn , ville den ha avspeilt at de mente å eie området .	” Jos vástesaš ávkkástallama livčče čuoččuhan eará olbmot geain lea eará duogáš , de livččii várra sin áigumuš eaiggáduššet guovllu .
Samene [ … ] har derimot med sin kollektive ressursutnyttelse ikke samme tradisjon for å tenke på eiendomsrett .	Sámiin [ ... ] go sii leat ovttas ávkkástallan resurssaiguin , ii leat seamma vierru jurddašit oamastanvuoigatvuođa .
Likevel finnes det som påpekt en del eksempler på at de har anvendt formuleringer som gir en sterk indikasjon på en oppfatning om eiendomsrett .	Dattetge gávdnojit nugo čujuhuvvon muhtun ovdamearkkat das ahte sii leat geavahan dakkár dajaldagaid maiguin bures vuhtto oaidnu oamastanvuoigatvuođa hárrái .
Skulle det hindre rettserverv ved alders tids bruk at det finnes flest eksempler på at de har talt om bruksrett , ville deres rådighetsutøvelse , som i innhold tilsvarer utøvelse av eiendomsrett , bli satt i en ugunstig særstilling i forhold til befolkningen for øvrig . ”	Jos dat galggašii caggat riekteoažžuma dološ áiggiid rájes geavaheami vuođul , go gávdnojit eanemus ovdamearkkat das ahte lea leamaš sáhka geavahanvuoigatvuođas , de livččii sin hálddašeapmi , mii sisdoalus vástida oamastanvuoigatvuođa oažžuma , gártat unohis sierradillái álbmoga ektui muđui . ”
Otto Jebens var 82 år da han forsvarte sin juridiske doktorgrad .	Otto Jebens lei 82 jagi boaris go válddii juridihkalaš doavttergráda .
I en alder da de fleste nøyer seg med å beskue sin egen solnedgang fant Otto Jebens det formålstjenlig , hyggelig og inspirerende å ta sin doktorgrad .	Dakkár agis háliidit eatnašat dušše geahčadit návddašit iežaset eallima eahkeda , muhto Otto Jebens mielas lei ulbmillaš , somá ja movttiidahtti váldit doavttergráda .
Han skal være en av de to eldste som har tatt doktorgraden ved Universitetet i Oslo .	Son galgá leat nubbi dan guovtti boarrásepmosa gaskkas , geat leaba váldán doavttergráda Oslo universitehtas .
Vi finner det også formålstjenlig , hyggelig og sterkt inspirerende å lese hans doktorgradsavhandling fordi den for alltid har bidratt til å sette nye standarder for både jurister og alle andre som er interessert i samerett .	Min mielas lea maiddái ulbmillaš , somá ja hui movttiidahtti lohkat su doavttergráda nákkosgirjji danne go dat lea agibeaivái buvttihan ođđa standárddaid sihke juristtaide ja buohkaide earáide geat beroštit sámerievttis .
Samtidig er den en veileder i juridisk metode for den som søker rettferdighet og rimelighet i spørsmål om samiske rettigheter til land og vann .	Dasto dat bagada juridihkalaš metodas sin geat ohcalit vuoiggalašvuođa ja govttolašvuođa sámiid eana- ja čáhcevuoigatvuođa áššiin .
For oss samer gir en person av Otto Jebens sin støpning håp om rettferdighet og tillit til at også vår måte å leve på skal anerkjennes å gi rettigheter , og at vår avhengighet til de om råder hvor vi har våre røtter og vår tilknytning skal sikres inn i framtiden .	Midjiide sámiide addá dakkár olmmoš go Otto Jebens lea , doaivaga vuoiggalašvuođas ja addá luohttá ¬muša das ahte maiddái min eallinvuohki galgá dohkkehuvvot dainna lágiin ahte dat addá vuoigatvuođaid , ja ahte min sorjavašvuohta daidda guovlluide gos min ruohttasat ja min gullevašvuohta lea , galgá sihkkarastojuvvot boahtteáigái .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
sametingspresident	Sámedikki presideanta
PRM . :	PRM . :
Sametinget fikk gjennomslag i fiskeripolitikken	Sámediggi oaččui doarjaga guolástuspolitihkas
Sametingsrådet er tilfreds med at Stortingets næringskomite har lyttet til de advarsler og råd som har kommet fra Sametinget , befolkningen og fiskerinæringen langs kysten .	Sámediggi lea duhtavaš go Stuoradikki ealáhuslávdegoddi guldalii váruhusaid ja ráđiid mat bohte Sámedikkis , álbmogis ja riddoguolástusealáhusas .
Rådsmedlem Ann-Mari Thomasssen sier eierskapsbegrensninger for kystflåten vil kunne forhindre konsentrasjon av kvoterettigheter på få og mektige aktører i næringen .	Ráđđelahttu Ann-Mari Thomassen dadjá ahte riddobivdofatnasiid eaiggátvuođaráddjen sáhttá hehttet ahte moadde gievrras aktevrra ealáhusas ožžot eanas vuoigatvuođaid eriide .
- Sametingsrådet har vært opptatt av å sikre kystfiskeflåtens framtid gjennom hensiktsmessige og forutsigbare rammebetingelser .	- Sámediggeráđđái lea leamaš dehálaš sihkkarastit riddobivdofatnasiid boahtteáiggi ulbmillaš ja einnostahtti rámmaeavttuid bokte .
Jeg konstaterer at vi har fått gjennomslag for viktige deler av Sametingets fiskeripolitikk , sier rådsmedlem Ann-Mari Thomassen .	Mun mearkkašan ahte mii leat ožžon doarjaga dehálaš osiin Sámedikki guolástuspolitihkas , dadjá ráđđelahttu Ann-Mari Thomassen .
Sametingsrådet har tidligere kritisert regjeringens forslag til omstrukturmelding av fiskeflåten for ikke å ta hensyn til kystfiskeflåtens behov .	Sámediggeráđđi lea ovdal moaitán ráđđehusa strukturdieđáhusevttohusa bivdofatnasiid hárrái go dat ii vuhtiiváldán riddobivdofatnasiid dárbbuid .
Regjeringens forslag om fritt omsettelige kvoter for de minste båtene ville medført en rask og omfattende reduksjon i flåten .	Ráđđehusa evttohus ahte unnimus fatnasat galge oažžut friddja jođihahtti eriid livččii mielddisbuktán jođánis ja viiddis geahpádusa bivdofatnasiin .
Sametingsrådet mener likevel at fiskerimyndighetene aktivt må endre på fordelingene av kvoterettighetene mellom hav og kystflåten , og slik styrke kystflåtens driftsgrunnlag og prioritere leveranser av ferskt høykvalitetsråstoff , som vil styrke sysselsetting og verdiskapningen langs kysten .	Sámediggeráđđi oaivvilda dattetge ahte guolástuseiseválddit aktiivvalaččat fertejit rievdadit earrevuoigatvuođaid juogadeami gaskal mearrabivdo- ja riddobivdofatnasiid , ja dainna lágiin nannet riddobivdofatnasiid doaibmavuođu ja vuoruhit varas allakvalitehtalaš vuođđoávdnasiid vuovdima , mii nannešii riddoguovlluid barggolašvuođa ja árvoháhkama .
- Jeg er imidlertid svært skuffet over at verken regjeringen eller Stortinget benyttet anledningen til å vurdere fiskeripolitikken i forhold til landets folkerettslige forpliktelser overfor samene , men skyver spørsmålet over til Kystfiskeutvalget , sier Thomassen .	- Mun lean dattetge garrasit beahtahallan go ráđđehus ja Stuorradiggi eai geavahan liibba dál árvvoštallat guolástuspolitihka riikka álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid vuođul sámiid ektui , muhto hoigadedje ášši viidáseappot Riddoguolástuslávdegoddái , dadjá Thomassen .
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Leder av Sametingets tilskuddsstyre	Sámedikki doarjjastivrra jođiheaddji
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Mobil	Mobila
Send	Sádde
Ordlister på internett	Sátnelisttut interneahtas
På internett kan man finne en del ordlister .	Interneahtas sáhttá gávdnat sátnelisttuid .
Nedenfor følger noen linker til nettbaserte ordlister .	Dás vuolábealde leat moadde njuolggogeainnu sátnelisttuide mat leat interneahtas .
Klikk på Les mer for å se linkene .	Deaddel Loga eambbo vai oainnát njuolggogeainnuid .
Kurs i nordsamisk for nybegynnere	Davvisámegielgursa easkaálgiide
Nordreisa videregående skole arrangerer nybegynnerkurs i nordsamisk .	Ráissa joatkkaskuvla lágida davvisámegielgurssa easkaálgiide .
Oppstart 5. oktober 2010 .	Álgin lea golggotmánu 5. b. 2010 .
Elevtreff / språkuke	Ohppiidvahkku / giellavahku
Det arrangeres e levtreff på Drag i Tysfjord , fra 11. oktober til 13 .	Ohppiid-deaivvadeapmi lágiduvvo Ájluovttas , Divttasvuonas golggotmánu 11.-13.beaivái .
Árran - julevsáme guovdásj inviterer alle elever som gjennomfører undervisning i lulesamisk språk for skoleåret 10/11 til elevtreff / språkuke .	Árran - julevsáme guovdásj bovde buot ohppiid geat lohket julevsámegiela skuvlajagi 2010-2011 , ohppiidvahkkui / giellavahkui .
Påmeldingsfrist : snarest og senest innen mandag 20 .	Diedihanáigemearri : jođánepmosit ja maŋemusat čakčamánu 20 .
september .	beaivvi .
Nye samiske bøker	Ođđa álgooahpahusgirjjit
Sametinget i Finland har utgitt to nye læremidler , nemlig på nordsamisk Áppes - min meahci máidnasat , som Inga Guttorm har skrevet .	Suoma sámediggi lea almmuhan dál ođđa oahpponeavvuid , namalassii Áppes - min meahci máidnasat , maid Inga Guttorm lea čállán ja Salli Parikka lea govaid dahkan .
Den andre boka er på enaresamisk og heter Muu aabis , čohčâ , som Matti Morottaja har skrevet .	Nubbi girji lea Anárašgillii Muu aabis , čohčâ , maid Matti Morottaja lea čállán ja uŋgárlaš Daniel Gelencsér lea govaid dahkan .
Begge bøkene er beregnet for begynneropplæringen .	Goappašat girjjit leat jurddahuvvon álgooahpahussii .
12 500 euro deles ut – det er tid for å foreslå kandidater til GOLLEGIELLA	12 500 evro geigejuvvo – lea áigi evttohit kandidáhtaid GOLLEGIELLA sámi giellabálkkašupmái
1. september er siste frist for å sende inn forslag .	Čakčamánu 1. beaivvi lea maŋemus dieđihanáigemearri sáddet evttohusáid .
Gollegiella - som er en nordisk samisk språkpris , deles for fjerde gang ut til høsten .	Gollegiella - mii davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi geigejuvvo njealját geardde čakčat 2010 .
Det er enkeltpersoner , grupper , organisasjoner eller institusjoner som har gjort en verdifull innstats til fremme av samisk språk som kan vinne prisen .	Giellabálkkašupmi juhkkojuvvo ovttaskas olbmuide ( maiddái joavkkuide ) dehe servošiidda ( omd. searvi , ovttastus , ásahus , instituhtta ) mat leat earenoamážit bidjan návccaid sámegiela ovddideapmái , dehe seailluheapmái .
Nasjonal Samisk barnehage- og skolekonferanse 2010	Sámi našunála mánáidgárde- ja skuvlakonferánsa - 2010
Konferansen med tittelen : " Fra planer til handling " er den 2. og 3. november i Oslo .	Konferánsa man namma lea " Plánain doibmii " lea skábmamánu 2 . Ja 3. b. 2010 Oslos .
Påmeldingsfrist 1. september 2010 .	Dieđihanáigemearri čakčamánu 1. b. 2010
Sametingets bilag publiseres nå fra Trondheim og nordover	Sámedikki diehtojuohkáviisa álmmuhuvvo maiddái davvin
- Målet med bilaget er at flere skal bli kjent med Sametinget og Sametingets virksomhet , sier kommunikasjonsdirektør Jan Roger Østby .	- Váldo ulbmil lea ahte eambbogat galget oahpásmuvvat Sámedikkiin ja min doaimmaiguin , dadjá gulahallandirektevra Jan Roger Østby .
Ny leder valgt i samisk språknemd	Ođđa jođiheaddji válljejuvvon sámi giellalávdegotti ságadoallin
David Jonasson ble valgt som leder i samisk språknemd og nye medlemmer ble valgt til arbeidsutvalget for perioden 2010-2011 .	David Jonasson válljejuvvui sámi giellalávdegotti ságadoallin ja ođđa láhttut válljejuvvoje bargolávdegoddái 2010-2011 áigodahkii .
Språknemndsmedlemmer valgt for 2010-2011	Sámi giellalávdegotti ođđa lahtut áigodahkii 2010-2011
Sametingene i Norge og Sverige har hatt sametingsvalg , og dermed har Samisk språknemnd fått nye medlemmer .	Norggas ja Ruoŧas lea leamaš sámediggeválggat , ja de lea maid Sámi giellalávdegoddi ožžon ođđa lahtuid .
Samisk språknemnds plenumsmøte	Sámi giellalávdegotti dievasčoahkkin
Samisk språknemnd holder plenumsmøte i Sametinget i Karasjok den 27/4-2010 .	Sámi giellalávdegoddi doallá dievasčoahkkima Sámedikki visttis , Kárášjogas , cuoŋománu 27. b. 2010 .
Medlemmene fra Norge , Sverige , Finland og Russland er innkalt til dette møtet , som er beregnet til en dag .	Dohko leat gohččojuvvon láhttut Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas . Čoahkkin bistá ovtta beaivvi .
Møte i Sydsamisk språkseksjon	Lullisámi giellajuhkosa čoahkkin
Østersund skal være Staare på sydsamisk , og ikke Luvlieluspie slik vi har hørt noen steder .	Østersund nammasaš báiki Ruoŧa bealde Sámis galgá dás duohko leat Staare lullisámegillii , iige Luvlieluspie , no go muhtun sajiin lea oidnon ovdal .
Og Liksjoe er det ofesielle sydsamiske stedsnavnet for Lyksele .	Ja Liksjoe galgá leat almmolaš lullisámi báikenamma Lyksele nammasaš báikái .
Dette er noe av det Samisk språknemnds sydsamiske sekjson har bestemt i møtene i 2009 .	Dat ja olu eará lea maid lullisámi giellajuogus lea mannan jagi mearridan sin čoahkkimiin .
Østersund er Staare på samisk	Østersund lea Staare sámegillii
Østersund heter fra nå av Staare på samisk .	Østersund báikenamma lea Staare sámegillii .
Dette har Samisk språknemnds sydsamiske seksjon bestemt .	Dan lea Sámi giellalávdegotti lullisámi juogus mearridan .
Navn på land på sju språk	Riikkaid namat čieža gillii
Navn på sju land er en ny webbpublikasjon med navn på selvstendige stater og deras territorier .	Dán fierbmemateriálas leat máilmmi iehčanas riikkaid ja daid gáiddus sierranas territoriaid namat čieža gillii .
Navnene presenteres på finsk , svensk , nordsamisk , engelsk , tysk , fransk og russisk og materialet oppdateres kontinuerlig .	Materiálas leat riikkaid virggálaš namat , muhto maid dábálaččat adnojuvvon eahpevirggálaš nammahámit .
Gå til forskningssentralens hjemmeside ved å følge linken her .	Mana Ruovttueatnan gielaid dutkanguoddáža ruovttusiidui dákko .
Lavangen blir innlemmet i forvaltningsområde for samisk språk	Loabát mielde sámegiela hálddašanguvlui
Torsdag 1.10.09 blir Lavangen en del av samisk språkforvaltning .	Duorastaga 1.10.2009 searvá Loabága suohkan sámegiela hálddašanguvlui .
Lavangen er den andre kommunen i Troms som innlemmes i forvaltningsområdet .	Loabát lea nubbi suohkan Romssa fylkkas mii lea mielde sámegiela hálddašanguovllus .
Fra før er Gáivuotna / Kåfjord med i forvaltningsområdet .	Ovdalaččas lea Gáivuona suohkan mielde hálddašanguovllus .
Finner du frem ?	Dádjadat go ?
De forskjellige samiske dialektene og språkene har svært like ord for himmelretningene , men du kan fort gå deg vill , spesielt om du er nordsamisk og spør om veien hos en som snakker en annen dialekt enn deg . .	Lea oainnat nu ahte iešguđet sámegielain ja suopmaniin leat seamma sullásaš sánit hálttiide , muhto erenoamážit jus leat davvisápmelaš de soaittát gal áibbas boasttu guvlui bijadit jus eará guovllo sápmelaččaiguin jearat neavvagiid gosa galggat mannat .
Dagens situasjon i samiskundervisningen peker mot en tilbakegang til tidligere tider når samisk ikke hadde en plass i undervisningen og det var et raskt språkskifte blant samene .	Heajut gielladáiddolaččat masset jogo gielaset obban dahje giella báhcá ovdánkeahttá , go revitalisašuvnna vejolažžan dahkki giela čálalaš hálduiváldin ii leat vejolaš .
Antall språkbrukere synker og nye språkbrukere kommer ikke til .	Vuollái 10-jahkásaš sámemánáin olles 70 % ássá sámiid ruovttuguovllu olggobealde .
Med dårlige språkkunnskaper vil disse elevene enten miste språket eller så vil språket ikke utvikles siden de ikke får lese- og skriveferdigheter .	Ruovttuguovllu olggobeale sámeálbmoga čoahkkebáikkit leat Helsset , Oulu ja Roavvenjárga . Ruovttuguovllus leat sámiid giellavuoigatvuođat sihkkaraston buorebut go muđui riikas .
Har du hørt dette ordet ?	Dovddatgo dán sáni ?
Kjenner du verbet spahčat ?	Dovddatgo spahčat-vearbba ?
Kanskje noen gjør det med trange dongeribukser ?	Soapmásat soitet dan dahkat baskkes doŋgeribuvssaiguin ?
Ny organisering av samisk språkarbeid	Sámi giellabargguid ođđa organiseren
Samisk Parlamentaarisk råd har besluttet å opprette et eget forsknings- og fag / ressurssenter for samisk språk .	Sámi Parlamentáralaš Ráđđi lea mearridan ásahit sámegiela dutkan- ja fága / ressursaguovddáža .
Enaresamisk språkdag 30.08.2008 i Enare	Anárašgiela giellabeaivi 30.08.08 Siida museas Anáris .
Enaresamisk forening arrangerte sammen med Kotus ( Forskningscentralen för de inhemska språken ) den enaresamiske språkdagen .	Anárašgiela searvi ovttas Kotusin ( Ruovttueatnan gielaid dutkanguovddaš ) ordniiga anárašgiela giellabeaivvi .
Tema var blant annet samiskspråklig oppdragelse .	Fáddán lei earret eará mánáid giellaoahppan .
Samisk språknemnds uttalelse til svensk språklov	Sámi giellalávdegotti cealkámuš Ruoŧa giellaláhkii
Sveriges regjering har kommet med forslag til ny språklov - Värna språken - förslag til språklag .	Ruoŧa ráđđehus lea evttohan ođđa giellalága - Värna språken - förslag til språklag .
Samisk språknemnd har gitt en uttalelse til denne .	Sámi giellalávdegoddi lea addán cealkámuša dasa .
Nye ord	Ođđa sánit
Har du kommet over nye ord eller oversettelse av ord ?	Leat go don gullan ođđa sámegielsáni dahje jorgaluvvon sáni maid it leat ovdal gullan ?
Eller har du funnet på ett godt ord for noe som ikke er oversatt til samisk før ?	Dahje leat go ieš hutkan ođđa ja buori sáni juoga mas ii leat ovdalaččas jorgaluvvon sátni sámegillii ?
La oss få høre om det , slik at andre også kan få nytte av det .	Dieđit midjiide vai earát maid sáhttet oažžut ávkki das .
NORDISKT SAMISKT SPRÅKPRIS – GOLLEGIELLA	DAVVIRIIKKALAŠ SÁMI GIELLABÁLKKAŠUPMI - GOLLEGIELLA
Det internasjonale språkåret 2008	Riikkaidgaskasaš giellajahki 2008
2008 er FNs internasjonale språkår .	2008 lea ON riikkaidgaskasaš giellajahki .
FN vil gjennom Unesco øke interessen for språk i verden og øke arbeidet med å styrke språk .	ON áigu Unesco bokte boktit beroštumi máilmmi gielaide ja ovddidit giellanannen bargguid .
Tiltak for samisk språk	Doaimmat sámegiela ovddideami várás
Både Samiske sentere , kommuner og andre ildsjeler gjør en bra jobb med å motivere voksne og barn til å lære samisk og bruke samisk .	Sihke Sámi giellaguovddážat , suohkanat ja muđui áŋgiris olbmot movttiidahttit bargguideaset bokte sihke rávisolbmuid ja mánáid oahppat ja geavahit sámegiela .
Dette er med på å holde ved like og styrke samisk språk på plasser hvor samisk ikke har så sterk stilling i lokalsamfunnet .	Dát lea mielde seailluheamis ja nannemis sámegiela dakkár báikkiin gos sámegielas ii leat nu nanu sadji báikkálaš servodagas .
Samiske språkprosjekter i Russland	Giellaprošeavttat Ruošša bealde Sámis
Sameforeningen i Murmansk ( OOSMO ) har begynt med samiskkurs på kolahalvøya .	Murmánskka Guovllu Sámi Searvi ( OOSMO ) lea doallagoahtán sámegielgurssaid Guoládatnjárggas .
Målet er å utvide det samiskspråklige miljøet i forkjellige aldersgrupper på Kolahalvøya .	Ulbmilin lea viiddidit sámegiela hállanbirrasa Guoládatnjárgga sámiid iešguđetge ahkejoavkkuin .
Samisk språklov	Sámi giellalágat
Norge vedtok sameloven i 1987 .	Norga mearridii sámelága 1987 .
Loven omhandler også samisk språk .	Láhka sisttisdoallá maid giellanjuolggadusaid .
Loven ble revidert i 1992 .	Dasa bohte maŋemus rievdadusat 2002:s .
Finland vedtok ny samisk språklov i år 2004 , mens Sverige vedtok samisk språklov i 1992 .	Suopma mearridii ođđa sámi giellalága j. 2004 . Ruoŧŧa ges mearridii sámi giellalága 1992:s .
Loven gir rett til å bruke samisk språk i kontakt med offentlige organer i samisk forvaltningsområdet .	Láhka addá buot sámegielagiidda rievtti geavahit sámegiela go váldá oktavuođa almmolaš eiseválddiin dain guovlluin mat gullet sámi hálddašanguvlui .
Samiske sentre	Sámi guovddážat Norggas
I Norge er det samiske sentre fra Elgå i sydsameområdet til Nesseby i nordsameområdet .	Norggas leat sámi guovddážat Elgå rájes lullisámis gitta Unjárgii davvisámis .
Her finner du linkene .	Dás gávnnat njuolggogeainnuid sámi guovddážiidda .
Samisk språknenmds arbeidsseminar	Sámi giellalávdegoddi lágidii bargoseminára
Samisk språknemnd holdt arbeidsseminar i Kautokeino den 15.5.07 .	Sámi giellalávdegoddi lágidii bargoseminára Guovdageainnus 15. b. miessemánus .
Temaet for seminaret var arbeid med samiske termer og samarbeid om dette over landegrensene .	Bargosemináras oassálaste giellalávdegotti lahtut ja Sámedikkiid njunnošat ja giellabargit .
Samisk språk	Sámegiella
Samisk språk brukes i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámegiella lea anus Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Samisk språk består av 10 språk eller dialekter , nemlig sør- , ume , - pite , - lule- , nord- , enare- , øst- , kildin- og ter , - og akkalesamisk .	Sámegielas leat 10 iešguđetge giela dahje suopmana , namalassii lulli- , ubmi , - bihtán , - julev- , davvi- , anáraš- , nuortalaš- gieldda- ja dárje , - ja áhkilsámegiella .
Disse språkene har igjen sine underdialekter .	Dáin gielain leat fas iešguđetge suopmanat .
Foreløpig er det bare sør- , lule- , nord- , enare , øst , - og kildinsamisk som har egen skriftsspråk .	Vuos lea dušše lulli- , julev- , davvi- , anaraš- , nuortalaš- ja gielddasámegielas sierra čállinvuohki .
Samisk språk er beskyttet av blant annet ILO 169 konvensjonen som Norge har ratifisert , Norges grunnlov , Stedsnavnloven , Samelovens språkregel i Norge , Den samisk språkloven i Sverige og Samisk språklov i Finland og gjennom opplæringsloven i de tre landene .	Sámegiella lea suodjaluvvon ee. ILO konvenšuvnna bokte , maid Norga lea dohkkehan , Norgga vuođđolágas , Báikenammalága bokte , Norgga Sámelága giellanjuolggadusaid bokte , Sámi giellalága bokte Ruoŧas ja Suomas , ja dán golmma riika oahpahuslága bokte .
Internasjonalt er samisk språk beskyttet av blant annet Deklaration om nordisk språkpolitik og European Charter for Regional and Minority Languages	Riikkaidgaskasaččat lea ges suodjaluvvon ee. Davviriikkalaš giellapolitihka julggaštusa bokte , Eurohpá ráđi guovllu gielaid ja vehádatgielaid vuođđogirjji bokte .
artikler Nordisk språkdeklarasjon	Davviriikalaš giellapolitihka julggaštus
Samisk språk - et finsk-ugrisk språk	Sámegiella - suoma-ugralaš giella
Samisk språklov	Sámi giellalágat
GIELLA : Samisk språk	GIELLA : Sámegielat
Enaresamisk	Anárašgiela čállinvuohki
Samenes 16. konferanse som ble holdt i Murmansk i 1996 reviderte dagens Enaresamisk ortografi .	Sámiid 16. konfereansa Murmánskkas 1996 dohkkehii virggálaččat anárašgiela dálá čállinvuogi .
Enaresamisk snakkes omkring Enare sjøen på Finsk side av Sápmi .	Anárašgiela hupmet Anárjávrri birra , Anáris , Suoma bealde sámis .
Kildinsamisk ortografi	Davvisámegiela čállinvuohki
Kildinsamisk brukes i Russland , nærmere bestemt i sentrale deler av Kola .	Davvisámegiela čállinvuohkái bohte dárkkistusat maid Sámi giellalávdegoddi ja Sámeráđđi dohkkeheigga 1984:s .
De fleste som snakker kildinsamisk , er nå bosatt i Lovozero . Kildinsamisk har fire ulike dialekter .	Dan rájes galge davvisámegiela oktasaš čállinvuogi njuolggadusat čuvvojuvvot sihke oahpahusas ja buot almmolaš doaimmain .
Lulesamisk ortografi	Gielddasámegiela čállinvuohki
Ortografien for det lulesamiske skriftspråket ble vedtatt i 1983 .	Gielddasámegiela hupmet Ruoššas , guovddáš osiin Guoládagas .
Denne ortografien baserer seg på svensk og norsk alfabet . Ortografien følger i stor grad Bersland / Ruong systemet .	Dan čállinvuogis lea ruoŧa / norgga alfabehta ja čuovvu oba muddui Bergsland / Ruong vuogádaga .
Nordsamisk ortografi	Lullisámegiela čállinvuohki
Samenes X. konferanse som ble avholdt i Arjeplog den 20.-22.06.1978 , vedtok den nyeste felles nordsamiske ortografien .	Norgga girko- ja oahpahusdepartemeantta ja Ruoŧa Skolöverstyrelse dohkkehii Lullisámegiela čállinvuogi 1978:s .
Samisk språknemnd og samerådet vedtok korrigeringer til den nordsamiske ortografien den 1984 .	Dán čállinvuohkebarggu leigga Knut Bergsland ja Ella Holm Bull ovddidan .
Fra da av skulle den nordsamiske skrivemåten benyttes i undervisningen og ellers i alle offentlige dokumenter .	Nuortalašgiella lea anus Suomas ja Ruoššas , ja lea maid ovdal leamaš Njávdámis ja Báhčaveajis Norggas .
Les mer	Nuortalašgiela čállingiella lea ovddiduvvon 1990-logus .
Samisk språk - et finsk-ugrisk språk	Sámegiella - suoma-ugralaš giella
Samisk er et finsk-ugrisk språk I den uralske språkfamilien .	Sámegiella lea suoma-ugralaš giella urálalaš giellajoavkkus .
Samisk språk blir snakket i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámegiela hupmet Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Samisk språk kan deles i 10 hovedgrupper , nemlig sørsamisk , umesamisk , pitesamisk , lulesamisk , nordsamisk , enaresamisk , skoltesamisk , akkalasamisk , kiltinsamisk og tersamisk .	Sámegielas lea 10 iešguđet giellajoavkku , namalassii lullisámegiella , ubmisámegiella , bihtánsámegiella , julevsámegiella , davvisámegiella , anárašgiella , nuortalašgiella , áhkkilsámegiella , gielddasámegiella ja darjjesámegiella .
Samisk er tradisjonelt blitt brukt fra Engerdal i Norge og Idre i Sverige og Sodankylä og Vuotsu i Finland til østligste del av Kolahalvøya i Russland .	Dát gielat leat hubmojuvvon Ruoŧa Idre ja Norgga Engerdala rájis ja Suomas Soađegili ja Vuohču rájes gitta nuortaleamos osiide Guoládatnjárggas , Ruoššas
Samiske bøker og publikasjoner	Girjjit ja áigečállosat sámegillii
Her presenteres en rekke bøker om språk som er kommet ut de siste årene .	Dás čájehit girjjiid mat leat ilbman daid maŋemus jagiid .
Vi har laget en oversikt over hvilke ordbøker og andre hjelpemidler som fins på samisk og på andre språk , både i bøker og på internett .	Dás oaidnit maid makkár sátnegirjjit ja veahkkeneavvut gávdnojit sámegilli , ja maiddái eará gielaide , girjjiin ja interneahtas .
På denne siden kan du også lese bladet som Samisk språknemnd utgir , nemlig Giellaságat .	Dáin siidduin maid sáhttá geahččat Sámi giellalávdegoddi Giellaságat-láđážiid .
Ordlister på internett	Sátnelisttut interneahtas
På internett kan man finne en del ordlister .	Interneahtas sáhttá gávdnat sátnelisttuid .
Nedenfor følger noen linker til nettbaserte ordlister .	Dás vuolábealde leat moadde njuolggogeainnu sátnelisttuide mat leat interneahtas .
Klikk på Les mer for å se linkene .	Deaddel Loga eambbo vai oainnát njuolggogeainnuid .
Nye samiske bøker	Ođđa álgooahpahusgirjjit
Sametinget i Finland har utgitt to nye læremidler , nemlig på nordsamisk Áppes - min meahci máidnasat , som Inga Guttorm har skrevet .	Suoma sámediggi lea almmuhan dál ođđa oahpponeavvuid , namalassii Áppes - min meahci máidnasat , maid Inga Guttorm lea čállán ja Salli Parikka lea govaid dahkan .
Den andre boka er på enaresamisk og heter Muu aabis , čohčâ , som Matti Morottaja har skrevet .	Nubbi girji lea Anárašgillii Muu aabis , čohčâ , maid Matti Morottaja lea čállán ja uŋgárlaš Daniel Gelencsér lea govaid dahkan .
Begge bøkene er beregnet for begynneropplæringen .	Goappašat girjjit leat jurddahuvvon álgooahpahussii .
Ordbøker og nettressurser	Sátnegirjjit ja neahttaresurssat
Ordbøker og ord- / termbanker er gode hjelpemidler når man jobber med oversetting eller behandler saker på to språk .	Sátnegirjjit ja sátne- / tearbmabáŋkkut leat buorit veahkkeneavvut go lea jorgaleame dehe áššiid meannudeame guovtti gillii .
Språk i Norden 2009	Språk i Norden 2009 girji almmuhuvvon
Språkportalen har utgitt ei ugave av Språk i Norden .	Språkportalen lea almmuhan ođđa Språk i Norden girjji .
Språk i Norden er en årbok for språknemndene og språkrådene i Norden .	Språk i Norden lea giellalávdegottiid ja davviriikkalaš giellaráđiid jahkegirji .
Temaet i år er språkpolitikk og språkattityder .	Fáddán dán jagi lea giellapolitihkka ja giellaguottut .
Ny østsamisk-finsk duodji-ordliste med bilder	Suomagiela – nuorttalašgiela duodjesátnelistu govaiguin
Aune Mettäpuro og Satu Moshnikoff har samlet inn en rekke duodjiord av tradisjonelle østsamiske duodjier , og utgitt en ordliste med mange fine bilder .	Aune Mettäpuro ja Satu Moshnikoff leaba čohkken duodjesániid árbevirolaš nuortalašsámiid dujiin , ja almmuhan sátnelistu mas leat olu čáppa duodjegovat .
Ny bok – østsamisk grammatikkbok .	Ođđa girji – nuortalašgiela giellaoahppagirji
Satu og Jouni Moshnikoff og Eino Koponen har utgitt den første østsamiske grammatikkboka .	Satu ja Jouni Moshnikoff ja Eino Koponen leat almmuhan vuosttaš nuortalašgiela skuvlagiellaoahppa girjji .
Boka er på finsk og østsamisk og tar for seg østsamiske skriveregler .	Girji lea suomagillii ja nuortalaš gillii ja čilge nuortalašgiela čállingiela njuolggadusaid .
Ny ordbok - Ávdnasis duodjin	Ođđa girji - Ávdnasis duodjin
Gunvor Guttorm og Solveig Labba har nylig kommet ut med en ny ordbok " Ávdnasis duodjin " .	Gunvor Guttorm ja Solveig Labba leaba almmuhan ođđa sátnegirjji " Ávdnasis duodjin " .
Boka er en samling ord og termer innen samisk mykduodji .	Girji lea sátne- ja tearbmačoakkáldat sámi dipmaduojis .
Språk i Norden 2008	Davviriikkaid gielat ( Språk i Norden ) 2008
Språk i Norden är en årsskrift för språknämnderna runt om i Norden .	Srpåk i Norden lea davviriikkalaš giellalávdegottiid jahkečála .
Temat för i år är namn , såväl personnamn som ortnamn .	Dán jagáš fáddá lea namat , sihke olbmuid namat ja báikenamat .
Nye grammatiske termer i norskundervisningen	Ođđa grammatihkalaš tearpmat dárogieloahpahusas
Har du skolebarn ?	Leatgo dus skuvlamánát ?
Da har du kanskje oppdaget at de nye skolebøkene i norsk er litt annerledes enn før .	De soaittát fuomášan ahte ođđa skuvlagirjjit dárogielas leat earaláganat go ovdal .
Språkrådet og Utdanningsdirektoratet har anbefalt nye grammatikktermer for norskfaget .	Norgga giellaráđđi ja Oahpahusdirektoráhtta leaba rávven ođđa grammatihkkatearpmaid dárogieloahpahussii .
Termene bygger i hovedsak på Norsk referansegrammatikk fra 1997 . Blant annet har man kuttet ut ordklassen tallord og fått en ny klasse , nemlig determinativer .	Tearpmat leat eanaš čuvvon Norsk referansegrammatikk-girjji mii ilmmai 1997. Earret eará leat heaittihan sátneluohká lohkosánit ja lea boahtán ođđa sátneluohkkán determinatiivvat .
Kunnskap og fagkommunikasjon : rapport fra konferansen Nordterm 2007	Diehtu ja fágagulahallan : rappoarta Nordterm 2007-konferenssas
Nordterm 2007 vart arrangert ved Noregs handelshøgskole i Bergen 13. -16. juni 2007 av Språkrådet i Noreg , Handelshøgskolen , Universitetet i Bergen og forskingsavdelinga Aksis Unifob ved same universitetet .	Nordterm 2007 dollojuvvui Norgga gávpeallaskuvllas Bergenis geassemánu 13.-16. beivviid 2007 . Lágiideaddjit ledje Norgga giellaráđđi , Gávpeallaskuvla , Bergen Universitehta ja dutkanossodat Aksis Unifob seamma universitehtas .
Felles nordisk språkdeklarasjon	Davviriikalaš giellapolitihka julggaštus
Den første felles nordiske språkdeklarasjonen er utgitt på 8 språk .	Vuosttaš oktasaš davviriikkalaš giellapolitihka julggaštus lea gávcci gillii almmuhuvvon .
Den kan bestilles på Nordisk språkråds nettside .	Julggaštusa sáhttá geahččat ja diŋgot Davviriikkaid giellaráđi neahttasiiddus .
Guide to terminology oversatt til norsk	Guide to Terminology jorgaluvvon dárogillii
Ny terminologibok om språkforskning	Ođđa terminologiijagirji gielladutkama várás
Pekka Sammallahti har skrevet boken " Gielladutkama terminologiija " , språkforskningens terminologi , som Davvi girji utga i april 2007 .	Pekka Sammallahti lea čállán girjji " Gielladutkama terminologiija " , maid Davvi Girji lea almmuhan cuoŋománu 2007 .
Boken inneholder termer som studenter møter på i samiske språkstudier på høgskole og universitetet .	Girjjis leat tearpmat masa sámegiela oahppit oahpásnuvvet allaskuvllain ja universitehtain .
Boka er også bra for alle som jobber med samisk språk .	Girji lea muđuige buorre buohkaide geat barget sámegielain .
Lenker til samarbeidsorganer	Njuolggogeainnut
Her finner du lenker til våre samarbeidspartnere og andre nyttige nettressurser .	Dás vuolábealde gávnnat njuolggogeainnuid Sámi giellalávdegotti ovttasbargoorgánaide .
Link	Liŋka
Dansk språknævn	Davviriikkalaš giellaráđđi
Føroyska málnevndin	Dánskka giellalávdegoddi
Nettsted for språknemndene i Norden	Davviriikkaid giellalávdegottit
Nordens språkråd	Divvunprográmma sámegillii
Nordplus Sprog	Nordplus Sprog
Sametinget i Norge	Norgga giellaráđđi
Sametinget i Sverige	Norgga sámediggi
Samisk korrekturverktøy	Ruonaeatnama giellalávdegoddi
Samisk ordatabank	Ruoŧa giellaráđđi
Språkrådet i Norge	Suoma giellaráđđi
Sverigefinsk språkvård	Suoma giellaráđđi Ruoŧas
Bibliotekfaglig	Girjeráju fágalašvuohta
Sametingets bibliotek er en del av Sametingets administrasjon .	Sámedikki girjerádju lea oassi Sámedikki hálddahusas .
Biblioteket har Norges største samling av bøker og annet materiell på samisk språk og om samiske forhold .	Bibliotehkas lea Norgga stuorámus girječoakkáldat ja eará ávdnasat sámegillii ja sámi dilálašvuođaid birra .
Biblioteket er åpent for alle .	Girjerádju lea rabas buohkaide .
Samisk bibliografi Samisk bibliografi i Norge forvaltes av Nasjonalbiblioteket .	Sámi bibliografiija Nationalbiblioteket hálddaša Sámi bibliografiija Norggas .
Også i Sverige og Finland utarbeides samiske bibliografier .	Maiddái Ruoŧas ja Suomas ráhkaduvvojit sámi bibliografiijat .
Du finner mer informasjon om dem i venstremenyen .	Eanet dieđut daid birra leat gurotbeale fálus .
Samiske bibliotek Sametinget har utarbeidet oversikter over samiske bibliotek , og andre bibliotek med samiske samlinger og kilder .	Sámi girjerájut Sámediggi lea ráhkadan listta mii čájeha sámi girjerájuid , ja eará girjerájuid main leat sámi čoakkáldagat ja gáldut .
Samiske databaser Samisk spesialbibliotek har katalogen sin i Bibsys Ask .	Sámi girjekátalogaid gáldut Sámi sierrabibliotehka kataloga lea Bibsys Ask:s .
Du finner også andre databaser med samisk innhold på nett .	Neahtas leat maid eará diehtovuođut sámi sisdoaluin .
Under menyen Søk og finn øverst finner du flere av dem .	Oza ja gávnna-fálus bajimuččas gávnnat máŋga dain .
Tilskudd til samiske samlinger Sametinget har etablert en tilskuddsordning til bibliotek og institusjoner som ønsker å etablere eller utvide sin samiske samling .	Doarjja sámi čoakkáldagaide Sámediggi lea ásahan doarjjaortnega daid girjerájuid ja ásahusaid várás , mat háliidit ásahit dahje viiddidit sámi čoakkáldagaideaset .
Kunngjøring skjer årlig og tildeling på bakgrunn av Sametingets prioriteringer .	Almmuheapmi dáhpáhuvvá jahkásaččat ja juolludeapmi dáhpáhuvvá Sámedikki vuoruhemiid vuođul .
Bokbusser Sametinget i Norge bevilger årlig tilskudd til investeringer og drift av bokbusser i samiske bosettingsområder i Norge .	Girjebusset Sámediggi Norggas juolluda jahkásaččat doarjagiid girjebusseháhkamiidda ja - jođiheapmái sámi ássanguovlluin Norggas .
Også i Sverige og Finland finnes det bokbusser som betjener samiske brukere .	Maiddái Ruoŧas ja Suomas leat girjebusset mat bálvalit sámi geavaheddjiid .
Tjenester	Bálvalusat
Bibliotekets viktigste tilbud til deg som lånekunde er muligheten til å søke ( på nett ) og utlån av kilder .	Girjeráju deaŧaleamos fálaldat dutnje luoikkaheaddjin lea vejolašvuohta ohcat ( neahtas ) ja luoikat gálduid .
Vi tilbyr også utlån av mindre boksamlinger til andre bibliotek i tidsavgrensede perioder .	Mii fállat maid luoikat uhcit girječoakkáldagaid eará girjerájuide ráddjejuvvon áigái .
Sametingets bibliotek © Jaro Hollan	© Jaro Hollan
Nett og multimedia Sametingets bibliotek tilbyr et eget nettsted med søkemotorer og nyttige lenkesamlinger .	Neahtta ja multimedia Sámedikki girjerádju fállá sierra neahttabáikki oktan ohcanreaidduiguin ja ávkkálaš leaŋkačoakkáldagaiguin .
I bibliotekets lokaler i Sametingsbygningen har vi AV- og microfilm-utstyr og datamaskiner som kan benyttes av publikum .	Girjeráju lanjain Sámedikkis leat mis AV- ja microfilbmareaiddut ja dihtorat maid olbmot besset geavahit .
Utlån Biblioteket er åpent for alle .	Luoikkaheapmi Sámedikki girjerádju lea rabas buohkaide .
For lånere som bor utenfor Karasjok foregår utlånet vanligvis gjennom lånerens nærmeste bibliotek .	Luoikkaheaddjit geat eai oro Kárášjogas besset dábálaččat luoikkahit girjjiid lagamus girjerájus .
Vi er behjelpelig med å besvare spørsmål på telefon , e-post eller fax .	Mii vástidit gažaldagaid telefovnnas , e-poasttas dahje fávssa bokte .
Bistand og veiledning Sametingets bibliotek er behjelpelig med å utarbeide lister over anbefalt litteratur og materiell til innkjøp ved oppbygging av egne samiske samlinger på bibliotekene .	Veahkki ja neavvun Sámedikki girjerádju sáhttá neavvut girjerájuid go dat áigot oastit girjjiid ja girjerádjoávdnasiid iežaset sámi čoakkáldagaide .
Ved å henvende seg til biblioteket kan man få hjelp til å finne relevant litteratur og til å søke i databaser og andre informasjonskilder .	Go váldá oktavuođa girjerájuin , de mii sáhttit veahkehit gávdnat guovdilis girjjálašvuođa ja ohcat diehtovuođuin ja eará diehtogálduin .
Forvaltningsbibliotek Sametingets bibliotek er en del av Sametingets administrasjon og lokalisert i Sametingsbygningen i Karasjok , og fungerer som forvaltningsbibliotek for parlamentet .	Hálddašangirjerádju Sámedikki girjerádju lea oassi Sámedikki hálddahusas ja das leat lanjat Sámediggevisttis Kárášjogas , ja doaibmá parlameantta hálddašangirjerádjun .
Prosjektmidler til forsøks- og utviklingsarbeid i samiske barnehager	Prošeaktaruđat geahččaladdan- ja ovdánahttinbargguide mánáidgárddiin
Formålet er at barnehagene gjennom prosjektarbeid skal gjennomføre ulike tiltak med tanke på å fremme bruk av samisk språk og kultur i barnehagen .	Ulbmil lea ahte mánáidgárddit prošeaktabargguid bokte galget sáhttit čađahit iešguđetlágan doaibmabijuid mat ovddidit sámegiela ja kultuvra geavaheami mánáidgárddis .
Sametinget disponener prosjektmidler innen forsøks- og utviklingsarbeid i samiske barnehager .	Sámedikkis leat prošeaktaruđat geahččaladdan- ja ovdánahttinbargguide sámi mánáidgárddiin .
Søknadsfrist	Ohcanáigemearri
1. april 2007 .	Cuoŋumánu 1. beaivvi 2007 .
Mer informasjon	Mer informasjon
Sametingets opplærings- , språk- og kulturavdeling	Eanet dieđuid oažžu Sámedikki oahpahus- , giella- ja kulturossodat
telefon 78 48 42 00	telefovdna 78 48 42 00
telefaks 78 48 42 42	telefáksa 78 48 42 42
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Randi Juuso , tlf. 78 48 42 20	Randi Juuso , tlf. 78 48 42 20
Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 48 42 21	Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 48 42 21
artikler	Artihkkalat
Retningslinjer for samiske barnehager	Njuolggadusat sámi mánáidgárddiide
Skjema - Barnehage prosjekt	Skjema - Barnehage prosjekt
Skovvi - Mánáidgárdi prošeakta	Skovvi - Mánáidgárdi prošeakta
Samisk språknemnds organisering og oppgaver	Sámi giellalávdegotti organiseren ja doaimmat
Samisk språknemnd er et underorgan for Samisk parlamentarisk råd .	SGL lea Sámi parlamentáralaš ráđi vuollásaš orgána .
Sametingene i Norge , Sverige og Finland finansierer Samisk språknemnd .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámedikkit ruhtadit SGL doaimma .
SSN`s offentlige språk er samisk , norsk , / svensk finsk og russisk .	SGL virggálaš gielat leat sámegiella , suomagiella , dáro- / ruoŧagiella ja ruoššagiella .
Samarbeidsorganer er Sametingene i Norge , Sverige og Finland og sameforeningenen på Russisk side , universiteter , høgskoler og fagorganer .	Ovttasbargoorgánat leat Sámedikkiid giellaorgánat ja Ruoššabealde sámi searvvit , universitehtat , allaskuvllat ja fágaorgánat
Samisk parlamentarisk råds plenum oppnevner språknemndas 12 medlemmer for fire år . Disse har Sametingene og sameforeningene i Russland foreslått .	Sámi parlamentáralaš ráđi dievasčoahkkin nammáda giellalávdegotti 12 lahtu njealji jahkái , maid sámedikkit ja Ruošša sámi searvvit leat evttohan .
Det velges 3 medlemmer og fra hvert land pluss varamedlemmer for hver enkel medlem .	Váljjejuvvojit 3 lahtu ja sin sadjásaččat guđege riikas , Suomas , Ruoŧas , Norggas ja Ruoššas .
Medlemmene fra de enkelte land skal representere de forskjellige samiske språkene : sør , - lule , - nord , - enare , , - skolte og kiltin- og tersamisk .	Guđege riika lahtut ovddastit sierra sámegielaid : lulli- , julev- , davvi- , , anáraš- nuortalaš- , gieldda- ja darjjesámegiela Sámi giellalávdegotti doaimmat leat earret eará ;
bevare og utvikle samisk språk ,	Gáhttet ja ovddidit sámegiela
besørge felles terminologi- og normeringsarbeid ,	Terminologiija- ja normerenbargut Neavvut sámegiela áššiin
gi råd i saker som gjelder samisk språk ,	Oktasaš tearbma- ja sátnebáŋkku ( Risten.no )
holde kontakt med andre institusjoner i Sápmi og internasjonalt	Doallat oktavuođaid ásahusaiguin sámis ja gaskkariikalaččat
koordinere samisk språkarbeid ,	Koordineret sámi giellaprošeavttaid
bedre det samiske språkets stilling ,	Diehtojuohkin Tearbmajoavkkuid bargu :
Granske nye ord og termer – Termprosjekter – Termlister – Nye ord	Dárkkistit ođđa sániid ja tearpmaid – Tearbmaprošeavttat – Tearbmalisttut – Ođđa sánit
Publisere ord og termer på Internet – Termgruppemøtet » godkjenner ”	Almmuhit sániid ja tearpmaid interneahtas – Tearbmajoavkočoahkkin dohkkeha
Ta imot merknader for ord og termer fra publikum - legge ut nye ord til høring på nettet , slik at publikum kan kommentere disse .	Vuostáiváldit mearkkašumiid sániide ja tearpmaide álbmogis – Bidját ođđa sániid » gulaskuddamii ” nehttii , olbmot besset kommenteret daid .
Samarbeid med andre termgrupper og fagkyndige – Sametingenes språkorganer – Høyere utdanningsinstitusjoner Språkkonsulentenes oppgaver :	Ovttasbargu eará tearbmajoavkkuiguin ja fágaáššedovdiiguin . – Sámedikkiid giellaorgánat – Alitoahppaninstitušuvnnaiguin Giellakonsuleanttaid bargu :
Forberede termlister eller ord til termgruppens møter .	Ráhkkanáhttit tearbmalisttuid / sániid tearbmajoavkku čoahkkimiidda .
Formidle godkjente ord videre ( språknemnda og ordbanken ) Språkseksjonene :	Dohkkehuvvon sániid doaimmahit viidásit . ( giellalávdegoddái ja sátnevuorkái ) Giellajuhkosat :
Hver språkseksjon har minimum 3 medlemmer , hver seksjon har en leder , som igjen er SSNs faste medlem .	Juohke giellajuhkosis golbma lahtu , juohke juhkosis ságadoalli , gii lea SGL fásta lahttu
Vedtakene sendes SSN	Mearrádusaid sáddet SGLii
Språkseksjonenes vedtak legges ut på nettet .	Mearrádusat dievasčoakkámii dieđáhusáššiin
artikler	Artihkkalat
Samisk språknemnds vedtekter	Sámi giellalávdegotti njuolggadusat
Språkrøkt	Giellagáhtten
Samisk blir ofte påvirket av svensk , norsk og finsk .	Ruoŧagiella , dárogiella ja suomagiella báidnet dávjá sámegiela .
Derfor er det alltid viktig med språkrøkt .	Danne lea álo dárbu gielladikšumii .
Hvis noen har innspill eller spørsmål som vi burde ta opp her så gi gjerne beskjed til administrasjonen .	Jus álbmogis leat jearaldagat dahje sávaldagat man birra mii berret čállit , de áinnas cavgilehpet Sámi giellalávdegotti hálddahusa .
Kontaktinformasjon fins på hovedsiden .	Oktavuohtadieđut leat almmuhuvvon álgosiidus .
Om verbet " Leat "	Vearba " Leat "
Handlernomen	Dahkkinomen
I samisk kan en lage nye ord ved å ta utgangspunkt i et annet ord , f.eks. kan en lage substantiver og adjektiver av verb eller omvendt .	Sámegielas sáhttá ođđa sániid ráhkadit eará sáni vuođul , omd sáhttá vearbbas dahkat substantiivva dehe adjektiivva ja nuppe ládje .
Dette kalles for avledning .	Dan gohčodit suorggideapmin .
Her finnes en forklaring på hvordan en lager handlernomen , dvs. substantiver og adjektiver som forteller hva en er eller kalles for når vedkommende gjør noe .	Dás čilgejuvvo movt vearbbain sáhttá ráhkadit dahkkinomeniid , substantiivvaid ja adjektiivvaid mat muitalit mii muhtun lea go dahká juoidá .
Pronomenet " Ieš " på nordsamisk	Pronomen IEŠ
Pronomenet " selv " på nordsamisk bøyes på veldig mange måter , og mange ganger brukes nettopp dette pronomenet feil .	Pronomen Ieš sojahuvvo hui máŋgga ládje , ja máŋgii sojahuvvo juste dát pronomen boastut .
Særlig bøyningene i dualis og pluralis kan være vanskelige .	Earenoamážit sáhttet guvttiid- ja máŋggaidlogu hámit leat váddásat .
" Gaskaneaset " - eller hvordan ?	Gaskaneaset vai movt ?
Bøŧninga av enkelte adverber på nordsamisk er for mange vanskeligere å huske enn andre .	Soames advearbbaid sojahanmálle lea váddáset muitit dahje fuobmát go earáid .
Dette gjelder særlig når grunnordet + possessive suffikser skal bøyes i personer og tall .	Dát guoská earenoamážit go possessiiva suffivssaid galgá sojahit persovnnaide ja loguide .
Når skal man bruke gaskaneaset ( seg i mellom ) og hvilke andre former finnes ?	Goas galgá leat gaskaneaset ja makkár eará hámit gávdnojit ?
Adjektivets attributter og predikativer	Adjektiivvaid attribuhttahápmi ja predikáhtahápmi
Et adjektiv forklarer om hvordan en substantiv er .	Adjektiiva lea sátni mii čilge movt dehe makkár juoga lea .
Adjektivet brukes som attributt eller predikativ .	Adjektiiva sáhttá leat attribuhtahámis ja predikatiivvahámis .
Som attributt er adjektivet foran substantivet og bøyes ikke .	Adjektiivvas lea attribuhttahápmi ovddabealde substantiivva , ja dalle ii sojahuvvo adjektiiva .
Som predikativ kommer adjektivet etter substantivet .	Adjektiivvas lea predikatiivahápmi maŋábealde substantiivva .
Begge to eller toeina	Guovttá vai guoktin
Her er forklaringen på når hver av dem kan brukes .	Guoktin ja guovttá sániin lea goabbat mearkkašupmi .
Sametinget kjemper for folkeretten	Sámediggi čuolaha álbmotrievtti beale
Arbeidet med Finnmarksloven er en av de største og vanskeligste utfordringene Sametinget har stått overfor .	Bargu Finnmárkkulágain lea okta dain stuorámus ja váddáseamos hástalusain mat Sámedikkis leat leamaš .
Et samlet Sametingsplenum har vedtatt at en framtidig Finnmarkslov må være innenfor udiskutable folkerettslige rammer .	Ovttamielalaš Sámedikki dievasčoahkkin lea mearridan ahte boahttevaš Finnmárkkuláhka ferte leat čielga álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Det forslaget som foreligger i dag oppfyller ikke samenes rettigheter som urfolk .	Dát evttohus mii dál lea ii ollašuhte sámiid vuoigatvuođaid go lea eamiálbmot .
Sametinget og andre representanter for det samiske folk ble langt på vei holdt utenfor da regjeringen utformet sitt lovforslag .	Sámediggi ja eará sámi álbmoga ovddasteaddjit dollojuvvojedje oalle guhkás olggobealde dalle go Ráđđehus barggai láhkaevttohusainis .
Regjeringen brøt dermed konsultasjonsplikten i henhold til ILO-konvensjonen nr. 169 om urfolks rettigheter .	Dainna rihkui Ráđđehus ráđđádallangeatnegasvuođa ILO-konvenšuvnna nr 169 mielde , eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra .
Dette er i strid med folkeretten , og ILOs ekspertkomité har gjort norske myndigheter oppmerksom på deres brudd med folkerettslige forpliktelser .	Dát ii soaba oktii álbmotrivttiin , ja ILO áššedovdilávdegoddi lea fuomášuhttán Norgga eiseválddiide ahte dat leat rihkkon iežaset álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid .
Vi vet ikke hvorfor Regjeringen har holdt oss utenfor , men konstaterer at lovforslaget vil svekke eksisterende samiske rettigheter .	Mii eat dieđe manne Ráđđehus doalai min olggobealde , muhto konstateret ahte láhkaevttohus fuonida daid vuoigatvuođaid mat sámiin dál leat .
Regjeringens forslag til Finnmarkslov har blitt liggende i Stortinget i snart to år .	Ráđđehusa Finnmárkkuláhkaevttohus lea leamaš Stuorradikkis measta guokte jagi .
Og sjelden , eller kanskje aldri , har vi opplevd at et lovforslag har blitt liggende så lenge .	Ja hárve , dahje várra eat goassige , leat vásihan ahte láhkaevttohus orru doppe nu guhká .
Det er også enestående at Regjeringen , etter fremleggelse av lovforslaget , bestiller to ulike utredninger for å belyse sitt eget lovforslag .	Lea maiddái eahpedábaláš go Ráđđehus , maŋŋá go lea ovddidan láhkaevttohusa , diŋgo guokte sierralágan čielggadusa čuvget iežas láhkaevttohusa .
Dette vitner om mangelfullt juridisk forarbeid og dårlige politiske håndverk fra Regjeringens .	Dát duođašta dan ahte dás lea leamaš váilevaš juridihkalaš ovdabargu ja heajos politihkalaš bargu Ráđđehusa beales .
Vi er nå på oppløpsiden .	Mii leat dál loahpahanoasis .
Stortingets justiskomité har bedt Sametinget om å delta i konsultasjoner i sluttfasen av arbeidet .	Stuorradikki Justiisalávdegoddi lea bivdán Sámedikki searvat ráđđádallamiidda barggu loahppaoasis .
Dette er noe konstitusjonelt helt nytt i Norge , da det er Regjeringen – ikke Stortinget – som skal gjennomføre slike konsultasjoner .	Dat go Stuorradiggi čađaha dán lágan ráđđádallamiid lea konstitušuvnnalaččat áibbas ođas Norggas , go Ráđđehus han dat galgá dan dahkat .
Når justiskomiteen likevel ønsker å oppfylle myndighetenes forpliktelser har vi stilt oss positive til det .	Go Justiisalávdegoddi liikká háliida ollašuhttit eiseválddiid geatnegasvuođaid , de leat dat min mielas buorre .
Sametinget har nylig blitt enig med justiskomiteens leder i Stortinget , Trond Helleland ( H ) , om å prøve å få Finnmarksloven vedtatt innen sommeren 2005 .	Sámediggi lea gieskat šaddan ovttaoaivilii Stuorradikki justiisalávdegotti jođiheddjiin , Trond Helleland ( Olgešbellodat ) , ahte geahččalit geassit 2005 mearridit Finnmárkkulága .
Til nå har Sametinget bidratt mest i konsultasjonene med norske myndigheter .	Dán rádjai lea Sámediggi eanemus váikkuhan ráđđádallamiin Norgga eiseválddiiguin .
Vi forventer nå at justiskomiteen kommer på banen , og etablerer en tett og forpliktende dialog med Sametinget .	Mii vuordit ahte Justiisalávdegoddi váikkuhišgoahtá , ja ásaha čavga ja geatnegahtti diáloga Sámedikkiin .
Vi er overbevist om at Sametingets uttalelse og arbeid forøvrig er en av de viktigste årsakene til at Stortinget har skjønt at Regjeringens forslag ikke kan vedtas uten betydelige endringer .	Mis lea nana jáhkku dasa ahte Sámedikki cealkámuš ja bargu muđui lea okta dain deaŧaleamos ákkain go Stuorradiggi lea ádden ahte Ráđđehusa evttohus ii sáhte meannuduvvot almmá stuorra rievdadusaid haga .
Hovedutfordringen nå er at Regjeringens lovforslag er nokså langt unna det Sametinget ønsker – og langt unna det som er Norges folkerettslige forpliktelser overfor den samiske befolkningen .	Váldohástalussan dál lea dat go Ráđđehusa láhkaevttohus spiehkasta oalle ollu Sámedikki sávaldagas – ja lea guhkkin eret Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođain sámi álbmoga ektui .
På vår side har vi tung norsk og internasjonal folkerettsekspertise , som mener at Regjeringens forslag bryter med internasjonale prinsipper for behandling av urfolk .	Min bealde leat nana norgalaš ja riikkaidgaskasaš álbmotriekteáššedovdit , geat oaivvildit ahte Ráđđehus rihkku riikkaidgaskasaš prinsihpaid dan ektui movt meannudit eamiálbmogiiguin .
På denne måten blander lovforslaget sammen rettigheter og forvaltning – det prinsipielle og det praktiske .	Dáinna vugiin seaguha láhkaárvalus oktii vuoigatvuođaid ja hálddašeami – prinsihpalaš beali ja geavatlaš beali .
For Sametinget er det åpenbart at vi samer ikke kan gi avkall på rettigheter mot en passelig gjenytelse fra norske myndigheter .	Sámediggái lea čielggas dat ahte mii sámit eat galgga luohpat vuoigatvuođain Norgga eiseválddiid govttolaš vuosteattáldaga fállama vuostá .
Vi krever omfattende endringer i lovforslaget .	Mii gáibidit stuorra rievdadusaid láhkaevttohusas .
Det viktigste er å få på plass lovparagrafer som anerkjenner de rettighetene det samiske folk faktisk har .	Deaŧaleamos lea oažžut sadjái láhkaparagráfaid maiguin dohkkehuvvojit dat vuoigatvuođat mat sámiin duođai leat .
Først når lovens tolkning og tilpasning til folkeretten er foretatt , er det meningsfylt å diskutere praktiske ordninger for forvaltning av land og vann i Finmark .	Easkka dalle go lága dulkon ja heiveheapmi álbmotriektái lea čađahuvvon , lea jierpmálaš ságastallat geavatlaš ortnegiid birra movt hálddašit eatnamiid ja čáziid Finnmárkkus .
Finnmarksloven er den viktigste folkerettslige saken i Norges nyere historie .	Finnmárkkuláhka lea deaŧaleamos álbmotrievttálaš ášši Norggas ođđaset historjjás .
Hvordan saken behandles er av avgjørende betydning for Norges troverdighet i internasjonale spørsmål .	Das movt dat ášši meannuduvvo lea mearrideaddji mearkkašupmi Norgga luohttámuššii riikkaidgaskasaš áššiin .
Dette gjelder også for Norge som internasjonalt forbilde i arbeidet for urfolkenes rettigheter og øvrig menneskerettighetsarbeid .	Dát guoská maiddái Norgii riikkaidgaskasaš ovdagovvan eamiálbmot vuoigatvuohtabarggus ja muđui olmmošvuoigatvuođabarggus .
Sametinget er klar over de forpliktelser vi har , ikke bare overfor samene i Norge , men også overfor samer i våre naboland .	Sámediggi dovdá bures daid geatnegasvuođaid mat mis leat , ii dušše Norgga beale sámiid ektui , muhto maiddái sámiid guovdu min ránnjáriikkain .
Vi vet at vårt arbeid følges nøye av urfolk verden over .	Mii diehtit ahte eamiálbmogat miehtá máilmmi čuvvot dárkilet min barggu .
Første gang publisert 21.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 21.02.2005
Kulturminneregistrering i Reisa nasjonalpark	Kulturmuittuid registreren Ráissa álbmotmeahcis
Rundt 70 samiske kulturminner er denne høsten registrert i Reisa nasjonalpark og Ráisduottarháldi landskapsvernområde i Troms .	Sullii 70 sámi kulturmuittu leat dán čavčča registrerejuvvon Ráissa álbmotmeahcis ja Ráisduottarháldi eanadatsuodjalanguovllus Romssas .
Čilla ( skyteskjul til jakt ) ved Guhkesjávri , Ráisduottar Ingvild Larsen	Čilla Guhkesjávrris , Ráisduoddaris Ingvild Larsen
Árran ved Guhkesjávri , Ráisduottar Ingvild Larsen	Árran Guhkesjávrris , Ráisduoddaris Ingvild Larsen
Arbeidet er gjort av arkeologer i kulturvernteamet i samarbeid med Cohkolat reinbeitedistrikt ved Peer M. Gaup .	Barggu leat čađahan kultursuodjalanteama arkeologat ovttas Cohkolat boazoorohagain Peer M. Gaup bokte .
Det er funnet ulike typer fangstanlegg , boplasser og gjemmer ( kjøttgjemmer og skattegjemmer ) , gravplasser og lekeplasser for barn .	Doppe leat gávdnon iešguđetlágan bivdorusttegat , ássansajit ja čiegát ( biergočiegát ja árdnahávddit ) , hávdesajit ja mánáid duhkoraddansajit .
Kulturminnene spenner over et langt tidsrom .	Doppe leat guhkesáiggi kulturmuittut .
De ligger i områder som i dag er sentrale for reindrifta og vitner om kontinuitet i bruk .	Dat lea dakkár sajiin mat dál leat hui deaŧalaččat boazodollui ja čájehit oktilaš geavaheami .
Sametinget har fått registreringsoppdraget av Fylkesmannen i forbindelse med forvaltningsplanen for området .	Fylkkamánni lea guovllu hálddašanplána oktavuođas addán Sámediggái registreren ¬barggu .
Hensikten er blant annet å se om ferdsel knyttet til friluftsliv og reindrift har ført til slitasje på kulturminnene .	Ulbmilin lea earret eará geahččat leatgo kulturmuittut billahuvvan astoáiggi ja boazodoalu vánddardeami geažil .
Tilskudd til helse- og sosialtjenester 2007 ( 2. gangs utlysning )	Prošeaktaruđat dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaide 2007 ( 2. geardde almmuhus )
Hovedmål er å utvikle et likeverdig tilbud av helse- og sosialtjenester til det samiske folket .	Váldoulbmilin lea ovddidit dássásaš dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagaid .
Samisk mangfold Ola Røe	Ola Røe
Målgruppe	Ulbmiljoavku
Målgruppe for tiltakene er den samiske befolkningen i Norge .	Doaibmabijuid ulbmiljovku lea sámi álbmot Norggas .
Kommuner , fylkeskommuner , offentlige institusjoner , organisasjoner og bedrifter som har virksomhet rettet mot den samiske befolkning kan søke om prosjektmidler .	Prošeaktaruđaid sáhttet ohcat gielddat , fylkkagielddat , almmolaš ásahusat , organisašuvnnat ja fitnodagat , main leat doaimmat sámi álbmoga várás .
Også prosjekter uten tilknytning til etablerte virksomheter kan tildeles prosjektmidler .	Maiddái dakkár prošeavttaide , mat eai čatnas ásahuvvon doaimmaide , sáhttá oažžut prošeaktaruđaid .
Satsingsområder	Ulbmáluššansuorggit
Årlige satsingsområder bestemmes av Sametinget .	Sámediggi vállje jahkásaš ulbmáluššanšurggiid .
Disse satsingsområdene legges til grunn ved prioritering mellom søknadene .	Dát ulbmáluššansuorggit biddjojit vuođđun go ohcamat vuoruhuvvojit .
For 2007 er det vedtatt følgende satsingsområder :	Jagi 2007 várás leat válljejuvvon čuovvovaš ulbmáluššansuorggit :
• Utrednings- og prosjektarbeid med sikte på tilpasning av helse- og sosialtjenester til samisk virkelighet .	• Čielggadan- ja prošeaktabarggut , main lea áigumuš heivehit dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi duohtavuhtii .
• Metodeutvikling og tilretteleggelse av tiltak for ulike behov innenfor den ordinære helse- og sosialtjeneste i samiske områder .	• Doaibmabijuid metodaovddideapmi ja láhčin sámi guovlluid dábálaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid iešguđet dárbbuid várás .
• Opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse .	• Dearvvašvuođa- ja sosiálabargiid oahpaheapmi sámegielas ja sámi kulturáddejumis .
• Prosjekt som har som formål og utvikle forslag til gode redskaper for å kunne måle og sikre kvalitet på helse og sosialtilbud til den samiske befolkning	• Prošeavttat maid ulbmilin lea ovdánahttit ja evttohit buriid reaidduid dasa movt mihtidit ja sihkkarastit sámi álbmoga vástesaš dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagaid kvalitehta .
Søknadsfrist	Ohcanáigemearri
Personlig veiledning	Peršovnnalaš oaivadus
Ta kontakt med Sametinget dersom du har spørsmål eller trenger personlig veiledning til utarbeiding av søknaden :	Jos dus leat gažaldagat dahje dárbbašat peršovnnalaš oaivadusa movt čállit ohcama ásaheami birra , de sáhtát váldit oktavuođa Servodatossodagain Kárášjogas .
Faks 78 47 40 90	Faksa 78 47 40 90
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Retningslinjer for tilskudd til samiske helse- og sosialtjenester	Sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid doarjaga njuolggadusat
Kunngjøring ( samisk )	Almmuhusa ( sámegiella )
Søknadsskjema ( norsk )	Skovi ( dárugiella )
Veiledning for søker ( norsk )	Ohciid bagadus ( dárugiella )
Veiledning for søker ( samisk )	Ohciid bagadus ( sámegiella )
Søknadsskjema ( norsk ) Word	Skovi ( dárugiella ) Word
Omfattende kampanje for samemanntallet	Viiddes sámi jienastuslohkoáŋgiruššan
Sametinget sender nå ut over 300.000 brosjyrer om samemanntallet og skjema for registrering .	Sámediggi sáddii badjel 300.000 gihppaga sámi jienastuslogu birra ja čálihanskoviid .
Målet er å få flere samer til å registrere seg i samemanntallet .	Áigumuššan lei oččodit eanet sápmelaččaid čálihit iežaset sámi jienastuslohkui .
Kampanjen er den største som er gjennomført siden 1989 .	Áŋgiruššan lea stuorámus mii lea čađahuvvon 1989 rájes .
- Ungdom er en av hovedmålgruppene i kampanjen .	Nuorat lea okta áŋgiruššama váldoulbmiljoavkkuin .
Det er vi veldig tilfredse med , ettersom ungdom i dag er underrepresentert i manntallet .	Dainna mii leat hui duhtavaččat go nuorain dál lea vádjitovddastus jienastuslogus .
Det sier leder i Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) Laila Nystad .	Nu dadjá Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegotti ( SNPL ) jođiheaddji Laila Nystad .
Landsdekkende distribusjon	Riikkaviidosaš juohkašupmi
Materiellet sendes til til unge velgere og husstander i Finnmark , Troms og valgkrets Nordre Nordland , samt videregående skoler i Sør-Trøndelag , Nord-Trøndelag , Nordland , Troms og Finnmark .	Ávdnasat sáddejuvvojit Finnmárkku , Romssa ja Davit Nordlándda válgabiirre nuorra jienasteddjiide ja bearrašiidda , ja Lulli-Trøndelága , Nordlándda , Romssa ja Finnmárkku joatkkaskuvllaide .
I tillegg vil alle kommuner og fylkeskommuner motta informasjonsmateriell .	Maiddái buot gielddat ja fylkkagielddat ožžot diehtojuohkinávdnasiid .
Kriterier	Eavttut
Et av kravene for å registrere seg i samemanntallet er at minimum en av dine oldeforeldre må ha snakket samisk .	Okta eavttuin beassat čálihit iežas sámi jienastuslohkui lea ahte uhcimusat okta du máttaráhkuin / - ádjáin lei sámegielat .
For mange unge vil dette kravet ikke kunne oppfylles , særlig i områder utenfor indre Finnmark .	Ollu nuorat eai ollašuhte dán gáibádusa , erenoamážit guovlluin olggobealde Sis-Finnmárkku .
Hvis en av foreldrene er registrert , kan også barna registrere seg .	Sii besset čálihit iežaset sámi jienastuslohkui jus nubbi sin váhnemiin lea čálihan iežas dohko .
Fristen for å registrere seg slik at man kan stemme ved dette valget er 31. mai 2005 .	Čálihanáigemearri beassat jienastit dán válggas lea miessemánu 31. b. 2005 .
Foreldre har ansvaret	Váhnemiin lea ovddasvástádus
- Hvis ikke voksne nå tar ansvar og registrerer seg i samemanntallet , tar de også denne muligheten fra kommende generasjoner , sier Nystad avslutningsvis .	- Jus rávesolbmot dál eai váldde ovddasvástádusa ja čálihit iežaset sámi jienastuslohkui , de sii maid bilidit boahtte buolvvaid vejolašvuođaid dan dahkamis , loahpaha Nystad .
Første gang publisert 28.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 28.02.2005
Forskrift om bruk av det samiske flagget	Sámi leavgga geavaheami
Fastsatt av Sametinget 27. mai 2004 , i medhold av Sametingets generelle beslutningsmyndighet , og med hjemmel i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) § 1-6 annet ledd .	Sámediggi mearridii njuolggadusaid miessemánu 27 b. 2004 Sámedikki dábálaš mearridanválddi vuođul , ja geassemánu 12. b. 1987 mannosaš lága nr. 56 vuođul Sámedikki ja eará sámi riektediliid birra ( sámeláhka ) § 1-6 nubbi teakstaoassi .
§ 1 Det samiske flagget er felles for samene i Norge , Sverige , Finland og Russland og dermed et felles nasjonalsymbol for hele det samiske folket .	§ 1 Sámiin Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas lea oktasaš leavga , mii dainna lágiin lea olles sámi álbmoga oktasaš álbmotsymbola .
§ 2 Sametinget i Norge gir ved denne forskrift bindende regler for bruk av det samiske flagget på territoriet som omfattes av staten Norge .	§ 2 Norgga beale Sámediggi mearrida dáinna láhkaásahusain geatnegahtti njuolggadusaid das mo sámi leavga galgá geavhuvvot Norgga stáhta eatnamiin .
§ 3 Bruken av det samiske flagget skal gjenspeile den respekt som tilkommer enhver bruk av nasjonale symboler .	§ 3 Sámi leavgga geavaheapmi galgá dávistit dan árvvusatnima , maid juohke álbmotsymbola geavaheapmi ánssáša .
§ 4 Det samiske flagget kan brukes på de fastsatte samiske flaggdagene og ved offisielle samiske anledninger og markeringer .	§ 4 Sámi leavga galgá geavahuvvot mearriduvvon sámi leavgabeivviid ja almmolaš sámi dilálašvuođain ja čalmmustemiin .
Flagget kan brukes ved andre høytider og festlige anledninger for det samiske folket .	Leavgga sáhttá geavahit earáge sámi álbmoga allaáiggálaš ja avvudemiid dilálašvuođain .
De samiske flaggdagene er	Sámi leavgabeaivvit leat
· 6. februar ( Det samiske folkets nasjonaldag )	· guovvamánu 6. b. ( Sámi álbmotbeaivi )
· 25. mars ( Marimesse – Maria bebudelsesdag .	· njukčamánu 25. b. ( Márjjabeaivi – Márjjá ávaštusbeaivi .
Tradisjonell samisk merkedag )	Árbevirolaš sámi mearkabeaivi )
· 24. juni ( Midtsommersdagen – St. Hansdagen .	· geassemánu 24. b. ( Mihcamarbeaivi .
Tradisjonell samisk merkedag )	Árbevirolaš sámi mearkabeaivi )
· 9. august ( FN . ’ s internasjonale urfolksdag ) ,	· borgemánu 9. b. ( Ovttastuvvan našuvnnaid álgoálbmotbeaivi )
· 15. august ( Dagen da det samiske flagget ble godkjent – 15. august 1986 )	· borgemánu 15. b. ( Sámi leavgga dohkkehanbeaivi – borgemánu 15. b. 1986 )
· 18. august ( Dagen da Nordisk Sameråd ble opprettet – 18. august 1956 )	· borgemánu 18. b. ( Sámiráđi vuođđudanbeaivi - borgemánu 18. b. 1956 )
· 26. august ( Dagen da Sametinget i Sverige ble åpnet – 26. august 1993 )	· borgemánu 26. b. ( Ruoŧa beale Sámedikki vuođđudanbeaivi - borgemánu 26. b. 1993 )
· 9. oktober ( Dagen da Sametinget i Norge ble åpnet – 9. oktober 1989 )	· golggotmánu 9. b. ( Ruoŧa beale Sámedikki vuođđudanbeaivi – golggotmánu 9. b. 1989 )
· 9. november ( Dagen da Sameparlamentet i Finland ble opprettet – 9. november 1973 )	· skábmamánu 9. b. ( Sámi parlameantta vuođđudanbeaivi – skábmamánu 9. b. 1973 )
Flagget kan også brukes ved offisielle norske flaggdager , ved offisielle norske anledninger og ved høytider og festlige anledninger for det norske folket , samt når det av forskjellige hensyn er spesielt viktig eller ønskelig	Leavgga sáhttá maid geavahit virggálaš norgalaš leavgabeivviid , virggálaš norgalaš dilálašvuođain , norgalaš álbmoga allaáiggálaš ja ávvudemiid dilálašvuođain , ja maiddái go iešguđet deasttaid geažil lea erenoamáš deaŧalaš dahje sávahahtti .
Det samiske flagget kan også benyttes ved høytider av privat karakter .	Sámi leavgga sáhttá maid geavahit priváhta ávvudemiid oktavuođas .
§ 5 Det samiske flagget kan brukes alene eller sammen med det norske statsflagget , det norske handelsflagget , andre nasjoners flagg og andre typer flagg .	§ 5 Sámi leavgga sáhttá geavahit okto dahje ovttas norgalaš stáhtaleavggain , norgalaš gávpeleavggain , eará našuvnnaid leavggaiguin ja earalágan leavggaiguin .
Ved bruk av det samiske flagget sammen med det norske flagget på samiske flaggdager og ved samiske anledninger , skal flaggene plasseres som nevnt i første ledd .	Go sámi leavga geavahuvvo ovttas norgalaš leavggain sámi leavgabeivviid ja sámi dilálašvuođain , de galget leavggat biddjot nu mo vuosttas teakstaoassi dadjá .
§ 7 Flagget heises i tidsrommet mars – oktober kl. 08.00 og hales ved solnedgang , dog ikke senere enn kl. 21.00 .	§ 7 Áigodagas njukčamánnu - golggotmánnu gessojuvvo leavga dii. 08.00 ja luitojuvvo go beaivi luoitáda , muhto ii dattetge maŋŋá dii. 21.00 .
I tidsrommet november – februar heises flagget kl. 10.00 og hales kl. 15.00 .	Áigodagas skábmamánnu - guovvamánnu gessojuvvo leavga dii. 10.00 ja luitojuvvo dii. 15.00 .
I områdene sør for Nordland fylke heises flagget kl. 09.00 i tidsrommet november - februar og hales ved solnedgang , dog ikke senere enn kl. 21.00 .	Guovlluin máttabealde Nordlándda fylkka gessojuvvo leavga dii. 09.00 áigodagas njukčamánnu - golggotmánnu ja luitojuvvo go beaivi luoitáda , muhto ii dattetge maŋŋá dii. 21.00 .
§ 8 Sametinget kan i særlige tilfeller tillate bruk av det samiske flagget på annen måte enn hva som framgår av disse regler .	§ 8 Sámediggi sáhttá erenoamáš dilálašvuođain suovvat sámi leavgga geavahit earaláhkai go dan mii dáin njuolggadusain čuožžu .
§ 9 Alle spørsmål om bruk av det samiske flagget på eller fra offentlige bygninger blir i tvilstilfeller å forelegge for Sametinget .	§ 9 Go lea eahpádus sámi leavgga geavaheami birra almmolaš visttiin , de galgá váldit oktavuođa Sámedikkiin .
§ 10 Denne forskriften trer straks i kraft .	§ 10 Dát láhkaásahus biddjo fápmui dalán .
Første gang publisert 24.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 24.02.2005
Kommentarer : Forskrift om bruk av det samiske flagget	Dán láhkaásahusa formálalaš láhkavuođđu lea Sámelága § 1-6 nubbi lađas .
Ordlyden i sameloven § 1-6 annet ledd innebærer ikke i seg selv begrensninger for hva Sametinget kan regulere mht. bruken av det samiske flagget .	Sámelága § 1-6 nuppi lađđasa sátnehápmi iešalddis ii ráddje maid Sámediggi sáhttá muddet sámi leavgga geavaheami oktavuođas .
Det er heller ingen begrensninger i andre bestemmelser i sameloven .	Sámelága eará mearrádusat maid eai moktege ráddje .
Det foreligger imidlertid begrensninger i forarbeidene .	Ráddjejumit gávdnojit dattetge ovdabargguin .
De aktuelle forarbeidene er Ot. prp. nr. 34 ( 2002-2003 ) og Innst. O. nr. 59 ( 2002-2003 ) .	Guoskevaš ovdabarggut leat Odeldikki proposišuvdna nr 34 ( 2002-2003 ) ja Árvalus O. nr 59 ( 2002-2003 ) .
Det er i begge disse utrykkelig sagt at Sametinget gjennom forskrift ikke kan pålegge noen å bruke det samiske flagget .	Dain lea čielgasit daddjojuvvon ahte Sámediggi ii sáhte láhkaásahusaiguin geatnegahttit geange geavahit sámi leavgga .
Sametinget kan overfor sitt eget forvaltningsapparat gi bindende regler som inneholder pålegg om bruk i form av instrukser , men dette er forhold som ikke berøres av forskriftene .	Sámediggi sáhttá iežas hálddašanapparáhta ektui addit čadni njuolggadusaid ja ná gohččosiid bokte geatnegahttit geavaheami , muhto dán beali eai guoskkat láhkaásahusat .
Det foreligger imidlertid andre rettsgrunnlag enn de som her er nevnt som innebærer at Sametinget er berettiget til å råde over bruken av det samiske flagget .	Dattetge gávdno eará riektevuođđu go mii dás lea namuhuvvon , man vuođul Sámediggi lea vuoigadahttojuvvon stivret sámi leavgga geavaheami .
Spørsmålet er ikke direkte regulert av de omtalte lovbestemmelsene .	Ášši ii leat njuolga muddejuvvon namuhuvvon láhkamearrádusain .
Sameloven § 2-1 regulerer spørsmålet om Sametingets kompetanse .	Sámelága § 2-1 mudde Sámedikki bargguid ja válddi .
Etter sameloven § 2-1 , siste ledd , har Sametinget beslutningsmyndighet når dette følger av andre bestemmelser i loven , eller er fastsatt på annen måte .	Sámelága § 2-1 maŋimuš lađđasa mielde lea Sámedikkis mearridanváldi go nu oidno eará láhkamearrádusain dahje go earáláhkai lea nu mearriduvvon . Sámedikki vejolaš válddi ferte danne vuolggahit eará riektevuođuin go sámelága vuođul .
Sametinget kan på grunnlag av disse rettsgrunnlag fastsette regler for bruken av det samiske flagget , og samtidig også forby bruk som ikke er i samsvar med disse reglene .	Sámediggi sáhttá dákkár riektevuođu vuođul mearridit njuolggadusaid sámi leavgga geavaheapmái , ja seammás maiddái gieldit geavaheami dalle go dat ii dávis dáid njuolggadusaide .
Dette vil være noe annet enn begrensningene i forarbeidene om at Sametinget ikke kan pålegge noen å bruke flagget .	Dán vuođul lea eará go dat gáržžideamit ovdabargguin ahte Sámediggi ii sáhte geatnegahttit geange geavahit leavgga .
Det viktigste grunnlaget er Samekonferansens forutsetninger da det samiske flagget ble vedtatt .	Deaŧaleamos eavttut leat biddjojuvvon dalle go Sámekonfereansa mearridii sámi leavgga .
Samekonferansen var på vedtakstidspunktet det øverste samiske organ for saker som angår det samiske folket .	Sámekonfereansa lei , dalle go mearrádus dahkkojuvvui , bajimuš sámi orgána áššiin mat gusket sámi álbmogii .
Samekonferansens rolle i slike saker er nå i ferd med å overlates til Samisk parlamentarisk råd , og det vil være dette organet som er kompetent til å råde over bruken av flagget i fremtiden .	Sámekonfereanssa rolla dákkár áššiin lea sirdašuvvamin Sámi parlamentáralaš ráđđái , ja dan orgánas dat gártá leat váldi mearridit leavgga geavaheami boahtteáiggis . Sámediggi ferte dan váldit vuhtii boahtteáiggis .
Sametinget vil måtte forholde seg til dette i framtiden .	Dasto lea vuođđun maiddái Sámedikki oppalaš iešmearridanriekti .
Denne retten kan utledes av prinsippet i Grunnlovens § 110 a .	Dán rievtti sáhttá vuolggahit Vuođđolága § 110 a prinsihpas .
Bruk av det samiske flagget er en viktig del av den samiske kulturutøvelsen som er sikret i grunnlovsbestemmelsen .	Sámi leavgga geavaheapmi lea okta deaŧalaš oassi sámi kulturbarggus mii lea sihkkarastojuvvon vuođđoláhkamearrádusas .
Sametinget er opprettet nettopp for å ivareta det samiske folkets interesser i denne sammenhengen , og det må derfor ligge innenfor Sametingets myndighetsområde å fastsette regler som sikrer de forskjellige former for kulturutøvelse .	Sámediggi lea ásahuvvon juste gozihit sámi álbmoga beroštumiid dán oktavuođas , ja danne ferte dat ahte mearridit njuolggadusaid maiguin sihkkarastit kulturbarggu iešguđet hámiid , gullat Sámedikki váldesuorgái .
Et tredje grunnlag er ILO-konvensjon nr. 169 .	Dasto lea vuođđun maiddái ILO konvenšuvdna nr 169 .
Konvensjonen har ingen bestemmelse som direkte regulerer spørsmålet , men preamblets femte avsnitt inneholder en relevant forutsetning for de stater som har ratifisert konvensjonen .	Konvenšuvnnas ii leat makkárge mearrádus mii njuolga muddešii dán beali , muhto dokumeantta álggahusa viđát teakstaoasis lea lunddolaš eaktu mii guoská daid riikkaide mat leat dohkkehan konvenšuvnna .
Denne delen av preamblet har følgende ordlyd :	Dokumeantta dien oasis lea čuovvovaš sátnehápmi :
” som anerkjenner disse folks ønskemål om kontroll over sine egne institusjoner , sin livsform og økonomiske utvikling , og om å opprettholde og utvikle videre sin identitet , språk , og religion innen rammen av de stater de lever i , ”	” mat dohkkehit dáid álbmogiid sávaldaga bearráigeahččat sin iežaset ásahusaid , eallinvuogi ja ekonomalaš ovdáneami ja doalahit ja ovddidit viidáseappot sin identitehta , giela ja oskku daid stáhtaid rámmaid siskkobealde gos sii ásset , ... ”
Ved menneskerettighetsloven av 21. mai . nr. 30. 1999 er FN-konvensjonen gjort til en del av norsk rett .	Miessemánu 21. b. 1999 mannosaš Olmmošvuoigatvuođalága nr 30 bokte lea ON konvenšuvdna dahkkojuvvon oassin Norgga rievttis .
Art. 27 er dermed gjort direkte anvendelig ved tolkning av sameloven § 2-1 .	27. artihkkala sáhttá dalle njuolga geavahit sámelága § 2-1 dulkomis .
På bakgrunn av disse rettskildene , må Sametingets antas å inneha en kompetanse som strekker seg lenger en sameloven § 1-6 annet ledd og de forhold som er omtalt ved vedtakelsen av bestemmelsen .	Jáhku mielde dáid riektegálduid vuođul lea Sámedikkis váldi guhkkelii go sámelága § 1-6 nuppi lađđasa mielde ja daid beliid vuođul mat leat namuhuvvon mearrádusa mearridettiin .
Bestemmelsen kan dermed leses slik at den kun presiserer enkelte forhold ved bruken det samiske flagget .	Danne sáhttá mearrádusa lohkat nu ahte dat dárkilastá dušše muhtun beliid sámi leavgga geavaheami oktavuođas .
Forskriften er derfor utformet slik at det ikke foreligger noen påbud om bruk .	Láhkaásahus leage hábmejuvvon nu ahte dat ii moktege geatnegahte geavaheami .
Dersom man velger å bruke flagget , vil man derimot måtte legge reglene til grunn .	Dasa gal baicce , jos vállje geavahit leavgga , ferte bidjat njuolggadusaid vuođđun .
Kommentarer til de enkelte bestemmelsene :	Mearkkašumit ovttaskas mearrádusaide
Både Sametingets generelle beslutningsmyndighet og Sameloven § 1-6 annet ledd er oppført som hjemmel for forskriftene .	Sihke Sámedikki oppalaš mearridanváldi ja Sámelága § 1-6 nubbi lađas leat biddjojuvvon láhkavuođđun láhkaásahusaide .
§ 1 Paragrafen klargjør flaggets status som symbol for hele det samiske folket .	§ 1 Paragráfas čilgejuvvo leavgga stáhtus olles sámi álbmoga symbolan .
§ 2 Paragrafen klargjør to forhold .	§ 2 Dán paragráfas čilgejuvvojit guokte beali .
Denne kompetanse samsvarer med de forhold som er gjennomgått tidligere mht. hjemmelsangivelse .	Vuos lea dat ahte Sámedikkis okto lea váldi addit njuolggadusaid sámi leavgga geavaheapmái .
Det andre forholdet er Sametingets begrensning .	Dát váldi dávista daid beliide mat leat čađahuvvon ovdal láhkavuođu ektui .
Sametinget i Norge kan ikke gi regler for områdene på svensk , finsk og russisk side .	Dasto gáržžiduvvo Sámedikki váldi , dan geažil go Sámediggi Norgga bealde ii sáhte bidjat njuolggadusaid Ruoŧa , Suoma ja Ruošša beallái .
Dette følger både av det tradisjonelle lovgrunnlaget for Sametingets virksomhet , samt den interne samiske ordningen ved vedtakelsen av flagget , og den etterfølgende ordningen mellom Sametingene .	Dát čuovvu sihke Sámedikki doaimma árbevirolaš láhkavuođu siskkáldas sámi ortnega go leavga mearriduvvui ja Sámedikkiid gaskasaš ortnega , mii bođii maŋŋá .
§ 3 Bestemmelsen understreker flaggets symbolverdi .	§ 3 Mearrádusas deattuhuvvo leavgga symbolaárvu .
§ 4 Bestemmelsen regulerer bruken av flagget ved samiske anledninger og ved de samiske flaggdagene .	§4 Mearrádusas muddejuvvo leavgga geavaheapmi sámi dilálašvuođain ja sámi leavgabeivviin .
De samiske flaggdagene er de dagene som ble fastsatt av Samekonferansen i Helsingfors i 1992 , samt ytterligere to som senere er fastsatt .	Sámi leavgabeaivvit leat dat beaivvit maid Sámekonfereansa lea mearridan Helssegis 1992 , ja dasto dat guokte beaivvi mat maŋŋá leat mearriduvvon .
Flagget er vedtatt av Samekonferansen , og bestemmelsene om flaggdagene som konferansen har fastsatt vil være bindende for Sametinget .	Leavga lea mearriduvvon Sámekonfereanssas , ja mearrádusat leavgabeivviid birra maid konfereansa lea mearridan čatnet Sámedikki .
Forskriftsbestemmelsen gir også rett til bruk av flagget ved offisielle norske flaggdager og andre offisielle norske anledninger , ved andre høytider , samt ved private anledninger .	Láhkaáasahusmearrádus addá vuoigatvuođa geavahit leavgga Norgga almmolaš leavgabeivviin ja eará almmolaš oktavuođain Norggas , eará allaáiggálaš doaluid oktavuođas , ja dasto eará priváhta oktavuođain .
Bestemmelsen følger resonnementet om at Sametinget ensidig kan bestemme bruken av flagget på norsk side innen rammen av de forutsetninger som Samekonferansen har lagt .	Mearrádusa čuovvu dat geahččanvuohki ahte Sámediggi ovttabealálaččat sáhttá mearridit leavgga geavaheami Norgga bealde daid rámmaid siskkobealde maid Sámekonfereansa lea bidjan .
Bestemmelsen vil dermed være den formelle grunnlaget for bruk ved offisielle norske anledninger .	Mearrádus sáhttáge dalle leat formálalaš vuođđun geavaheami mearrideapmái almmolaš oktavuođain Norggas .
Bestemmelsen skiller imidlertid ikke mellom statlige og kommunale institusjoners bruk av flagget .	Mearrádusas dattetge ii sirrejuvvo leavgga geavaheapmi stáhtalaš ja gieldalaš ásahusaid gaskka .
§ 5 Bestemmelsen klargjør at flagget kan brukes alene eller sammen med andre flagg .	§ 5 Mearrádusas čilgejuvvo ahte leavgga sáhttá geavahit okto dahje oktanaga eará leavggaiguin .
§ 6 Bestemmelsen angir hvordan flagget skal plasseres i de tilfellene den brukes sammen med det norske flagget ved offisielle norske anledninger .	§ 6 Mearrádusas daddjojuvvo movt leavga galgá biddjojuvvot dalle go dat geavahuvvo ovttas Norgga leavggain almmolaš oktavuođain Norggas .
Bestemmelsen må tolkes slik at den innebærer et påbud mht. plassering dersom man velger å bruke det samiske flagget sammen med det norske .	Mearrádus galgá dulkojuvvot nu ahte dat geatnegahttá saji dáfus dalle go sámi leavgga vállje geavahit Norgga leavggain bálddalagaid .
Bestemmelsen tar hensyn til de norske reglene hvor det opereres med en såkalt hedersplass for det norske flagget .	Mearrádusas vuhtii váldojuvvojit norgalaš njuolggadusat , dalle go lea sáhka Norgga leavgga nu gohčoduvvon gudnisaji birra .
Det norske flagget sikres dermed gitt den såkalte hedersplassen , og dette vil gjelde også for flagging i de samiske områdene .	Norgga levgii sihkkarastojuvvo dalle dat nu gohčoduvvon gudnisadji , ja dát guoská maiddái levgemii sámi guovlluin .
Bestemmelsen påbyr også plassering av det samiske flagget når det flagges med andre nasjoners flagg eller andre typer flagg , uansett hvilke flagg det er snakk om .	Mearrádusas geatnegahttojuvvo maiddái sámi leavgga sadji dalle go levgejuvvo eará našuvnnaid leavggaiguin dahje earálágan leavggaiguin , beroškeahttá das makkár leavggas lea sáhka .
Dette har sammenheng med erkjennelsen om at staten Norge er etablert på territoriet til to folk , det norske og det samiske .	Dás lea oktavuohta julggaštussii ahte Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala , norgalaččaid ja sápmelaččaid .
Brukes norsk terminologi kan man si at hedersplassen utvides til å gjelde to flagg , det norske og det samiske .	Jos geavahuvvo norgalaš terminologiija , de sáhttá dadjat ahte gudnisadji viiddiduvvo guoskat guovtti levgii , norgga ja sámi levgii .
Dersom dette prinsippet viser seg å være vanskelig å gjennomføre ved flagging , kan vedkommende statsorgan eller andre anmode Sametinget om tillatelse til å plassere flagget på annen måte etter forskriften § 8 .	Jos čájeha ahte dán prinsihpa lea váttis čađahit levgema oktavuođas , de sáhttá guoskevaš stáhtaorgána dahje earát ávžžuhit Sámedikki addit lobi bidjat leavgga eará láhkai láhkaásahusa § 8 mielde .
Et alternativ for vedkommende organ er selvsagt å unnlate å bruke det samiske flagget ved aktuelle anledning .	Guoskevaš orgánas lea molssaeaktun dieđusge guođđit geavatkeahttá sámi leavgga guoskevaš oktavuođas .
Bestemmelsen gjelder også når man velger å bruke det norske flagget sammen med det samiske flagget , på samiske flaggdager og ved andre samiske anledninger .	Mearrádus guoská maiddái dasa go vállje geavahit Norgga leavgga oktanaga sámi leavggain , sámi leavgabeivviin ja eará sámi dilálašvuođain .
Bruk av det norske flagget ved slike anledninger er etter dagens regler ikke påbudt .	Dáláš njuolggadusaid mielde ii leat bággu dákkár dilálašvuođain geavahit Norgga leavgga .
I tilfeller hvor man velger å bruke det norske flagget , vil plasseringen være uttrykk for en gest overfor det norske folk .	Dalle go vállje geavahit Norgga leavgga , de lea dan sadji gudnečájáhussan Norgga álbmogii .
En slik gest overfor andre har dype røtter i samisk tradisjon .	Dás leat čiekŋalis ruohttasat sámi árbevieruin .
§ 7 Bestemmelsen inneholder nærmere bestemmelser om når flagget skal heises og hales , og er innholdsmessig sammenfallende med det norske flaggreglementet .	§ 7 Mearrádusas leat lagat njuolggadusat dasa , goas leavga galgá gessojuvvot stággui ja fas eret váldojuvvot , ja dat lea sisdoalu dáfus seammalágan go Norgga leavgamearrádus .
§ 8 Bestemmelsen gir rom for Sametinget til å tillate bruk som fraviker disse reglene .	§ 8 Mearrádus luoitá Sámedikki addit lobi spiehkastit dáin njuolggadusain .
Slik tillatelse forutsetter særlige forhold , og skal være en slags sikkerhetsventil ved spesielle situasjoner og ved spesielle forhold .	Dán lágan lohpi eaktuda sierra diliid , ja galgá leat muhtunlágan sihkkarvuođaventiila erenoamáš oktavuođain ja erenoamáš diliin .
Sametinget antas å ikke være kompetent til å gi tillatelse til bruk av flagget som berører flaggets status som et felles nasjonalsymbol for det samiske folket .	Navdimis ii leat Sámedikkis váldi addit lobi dakkár leavgageavaheapmái , mas lea sáhka leavgga stáhtusis sámi álbmoga oktasaš álbmotsymbolan .
§ 9 Bestemmelsen avgjør at Sametinget er riktig organ for avgjørelse av spørsmål som knytter seg til tokning og anvendelse av disse reglene .	§ 9 Mearrádusas mearriduvvo ahte Sámediggi lea rivttes orgána mearridit daid áššiid mat čatnasit dáid njuolggadusaid dulkomii ja geavaheapmái .
§ 10 Forskriften inneholder ikke bestemmelser som har betydning for privat eller offentlig forretningsvirksomhet , og kan derfor straks settes i kraft .	§ 10 Láhkaásahusa mearrádusain ii leat mearkkašupmi priváhta dahje almmolaš gávpedoibmii , ja danne daid sáhttá bidjat fápmui dallánaga .
Første gang publisert 24.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 24.02.2005
artikler	Artihkkalat
Sametingets nye tilbud på nett	Sámedikki ođđa fálaldat neahtas
Sametinget lanserer mars 2005 et nytt tjenestetilbud på nett .	Sámediggi almmuha njukčamánus 2005 ođđa bálvalusfálaldaga neahtas .
Målet er å gjøre det lettere for publikum å benytte seg av Sametingets tjenester .	Mihttomearrin lea ahte olbmuide galgá leat álkit geavahit Sámedikki bálvalusaid .
Det er dessuten et mål å styrke offentlighetens mulighet til innsyn i Sametingets virksomhet og politisk påvirkning .	Dasto lea mihttomearrin nannet almmolašvuođa vejolašvuođa čuovvut Sámedikki doaimma ja politihkalaš váikkuheami .
Nettsider 2005	Neahttasiidu 2005
Sidene du er innepå nå er har omfattende funksjonalitet og innhold i forhold til det tilbudet Sametinget tidligere har hatt .	Siidduin gos don leat dál , lea viiddis doaibma ja sisdoallu dan fálaldaga ektui mii Sámedikkis ovdal lea leamaš .
Flere veier	Máŋga geainnu
Vår ambisjon er at det skal finnes flere veier til den tjenesten eller informasjonen du er på jakt etter .	Min ulbmilin lea ahte galget gávdnot máŋga geainnu dan bálvalussii dahje daid dieđuide maid leat ohcamin .
Derfor vil du oppdage at du kan finne fram til sider og innhold på flere ulike måter .	Danne fuomášat ahte don sáhtát gávdnat siidduid ja sisdoalu iešguđet vugiiguin .
Tospråklighet	Guovttegielatvuohta
Sametinget legger vekt på at sidene skal være funksjonelt tospråklige .	Sámediggi deattuha ahte siiddut galget doaibmat guovtti gillii .
Dette prinsippet er fulgt så langt det teknisk og funksjonelt har vært mulig .	Dát prinsihppa lea čuvvojuvvon nu guhkás go teknalaččat lea leamaš vejolaš .
Imidlertid vil det være slik at enkelte dokumenter og tjenester kun vil finnes på ett språk - ofte vil dette være norsk .	Dattetge sáhttá leat nu ahte muhtun áššebáhpirat ja bálvalusat leat dušše ovtta gillii - eanaš heviid aivve dárogillii .
Dokumenter i postjournalen ( inn- og utgående korrespondanse ) oversettes ikke , men finnes kun på det / de språk de ble skrevet på .	Áššebáhpirat poastajournálas ( poasta olggos ja sisa ) eai jorgaluvvo , muhto dat leat dušše dan gillii go leat čállojuvvon .
Enkelte uitredninger og rapporter vil også kunne være bare på ett språk .	Sáhttá maid geavvat nu ahte muhtun čielggadusat ja raporttat leat dušše ovtta gillii .
LivsIT / Livssituasjoner er et tilbud fra Statskonsult som per i dag kun finnes på norsk og tilbys derfor også på Sametingets sider på norsk .	LivsIT / Eallindilit lea Statskonsult fálaldat mii dál gávdno aivve dárogillii ja danne dat fállojuvvo ge dušše dárogillii Sámedikki siidduin .
Tips og kommentarer	Cavgileamit ja mearkkašumit
Dersom du har kommentarer eller tips til Sametingets nye nettsider kan du sende dem til oss .	Jos dus leat mearkkašumit dahje áiggut cavgilit maid nu Sámedikki ođđa neahttasiidduide , de sáhtát daid sáddet midjiide .
Lenken finner du nedenfor .	Liŋkka gávnnat dás vuolábealde .
Første gang publisert 04.03.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 04.03.2005
artikler	Artihkkalat
LivsIT - informasjon etter din livssituasjon	LivsIT – diehtojuohkin du eallindili mielde
Nettsider for alle	Neahttasiiddut buohkaide
Sametingets nettsider - historikk	Sámedikki neahttasiiddut - historjá
Andre	Eará
Send tips og kommentarer	Sádde cavgileamit ja mearkkašumit
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole 2009/2010	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis 2009/2010
Mål for tilskuddsordningen : Øke antall elever i videregående skole som velger samisk som førstespråk spesielt og opplæring i samisk språk generelt	Doarjjaortnega mihttomearri : Oažžut eanet ohppiid joatkkaskuvllain válljet sámegiela vuosttaš giellan erenoamážit ja oahpahusa sámi gielas oppalaččat
Målgruppe for tilskuddsordningen : Heltidselever i videregående skole som har samisk språk i fagkretsen	Doarjjaortnega olahusjoavku : Joatkkaskuvllaid ollesáigeoahppit geain lea sámegiella fágasuorggis
Kriterier for måloppnåelse : Antall heltidselever i videregående skole som har samisk språk i fagkretsen	Ulbmilolahusa eavttut : Man ollu ollesáigeoahppit joatkkaskuvllain geain lea sámegiella fágasuorggis
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår :	Juolludaneavttut ja máksineavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen skal benyttes ( tilgjengelig fra månedsskifte desember ) / januar	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot ( almmuhuvvo mánnomolsuma juovlamánu ođđajagimánu )
Eleven må være heltidselev ved et lærested godkjent for utdanningsstøtte gjennom Statens lånekasse for utdanning	Oahppi ferte leat ollesáigeoahppi dakkár oahpposajis mas lea vuoigadahttojuvvon oažžut doarjaga Stáhta loatnakássas
Stipendiet utbetales i sin helhet når nødvendig dokumentasjon er fremlagt	Skuvlla duođaštus oahppistáhtusis ja oahpahusas sámegielas biddjojuvvo mielde ohcamii
Elever som har samisk som fremmedspråk fellesfag , programfag eller prosjekt til fordypning	Stipeanda máksojuvvo ollásit go dárbbašlaš duođaštus lea ovddiduvvonMeroštallannjuolggadusat :
Elever som har samisk som fremmedspråk fellesfag , programfag eller prosjekt til fordypning får 50 % reduksjon i forhold til elever som tar samisk som førstespråk .	Ohppiide geain sámegiella lea vierisgiellan oktasašfága dahje čiekŋudanprošeakta vuoliduvvo stipeand 50 % daid ohppiid ektui geain sámegiella lea vuosttaš giellan .
Innenfor hver av språkgruppene fordeles den årlige stipendrammen likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriterier .	Juohke giellajoavkku siskkobealde juogaduvvo jahkásaš stipeandarámma nu ahte doarjjavuoigat ­dahttojuvvon oahppit geat devdet juolludaneavttuid , ožžot ovtta mađe guhtege .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
artikler	Artihkkalat
Overordnete retningslinjer for Sametingets søkebaserte tilskuddsordninger	Bajit njuolggadusat daid doarjagiid hálddašeami odasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat
Musikkutgivelser 2009	Musihkkaalmmuheamit 2009
Mål for tilskuddsordningen : Øke antall tiltak innen samiske musikkuttrykkMålgruppe for tilskuddsordningen : Utgivere av samisk musikk : forlag / plateselskap / registrert foretakKriterier for måloppnåelse : Antall utgivelser av samisk musikkPrioriteringer for 2009 :	Doarjjaortnega mihttomearri : Eanet doaibmabijut sámi musihka ovdanbuktima várásDoarjjaortnega olahusjoavku : Sámi musihka almmuheaddjit : lágádusat / skearrofitnodagat / registrerejuvvon doaimmahagatUlbmilolahusa eavttut : Sámi musihka almmuhemiid lohkuVuoruheamit 2009:s :
CD-utgivelser med musikk for barn	CD- almmuheamit musihkain mánáid várás
CD-utgivelser innenfor sørsamisk musikk	CD- almmuheamit máttasámi musihkas
CD-utgivelser med tradisjonell joik	CD- almmuheamit árbevirolaš juoigamiin
CD-utgivelser med religiøse teksterTildelingskriterier :	CD- almmuheamit oskuvaš teavsttaiguinJuolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. april 2009 .	Ohcanáigemearri cuoŋománu 1. b. 2009 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2009	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2009 vuoruhemiide
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen skal benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet .	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid .
Hvis fristen ikke overholdes , bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus áigemearri ii dollojuvvo , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
Det skal utarbeides prosjektbeskrivelse som omtaler framdriftsplan knyttet til milepæler og prosjektets gjennomførbarhet .	Galgá ráhkaduvvot prošeaktaválddahallan mii máinnaša mo prošeavtta ovdáneapmi čatnasa guovddáš dáhpáhusaide ja man muddui prošeakta lea čađahahtti .
For CD-utgivelser skal det vedlegges demo i 5 eksemplarer	CD-almmuhemiid oktavuođas galget 5 demo gáhppálaga mielddistuvvot .
Som en del av saksbehandlingen av søknader innhentes vurdering fra eksterne fagkonsulenter	Oassin ohcamiid áššemeannudeamis bivdit olggobeale konsuleanttaid árvvoštallat ohcamiid
For CD-utgivelser skal 10 eksemplarer av ferdigstilte CD-er skal sendes Sametinget	CD-almmuhemiid oktavuođas galget 10 gáhppálaga gárvvistuvvon CDas sáddejuvvot Sámediggái
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til nevnte produksjon eller eventuelle kostnadsoverskridelser	Ii addojuvvo šat eanet doarjja namuhuvvon buvttadeapmái dahje vejolaš liigegoluide
Det ytes ikke støtte til investeringerUtbetalingsvilkår :	Ii addojuvvo doarjja investeremiiddaMáksineavttut :
50 % utbetales ved prosjektstart .	50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea čállojuvvon
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá dorjjareivve beaivádeami .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá sáddet rehketdoalu ja raportta mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag .	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat . :
Beregningsregler : Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad For 2009 avsettes kr 1 900 000 til tilskudd til musikkutgivelser .	Meroštallannjuolggadusat Doarjaga sturrodat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul . Jahkái 2009 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjjan sámi musihkkaalmmuhemiide .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
artikler	Artihkkalat
Overordnete retningslinjer for Sametingets søkebaserte tilskuddsordninger	Bajit njuolggadusat daid doarjagiid hálddašeami odasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat
Skjema : Musikkutgivelser 2009	Skjema : Musikk 2008
Skovvi : Musihkka 2009	Skovvi : Musihkka 2008
Overordnete retningslinjer for Sametingets søkebaserte tilskuddsordninger	Bajit njuolggadusat daid doarjagiid hálddašeami odasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat
Sametinget skal gjennom målrettet bruk av tilskuddsordningene sørge for å oppnå tilfredsstillende bruker- og samfunnseffekter fastsatt gjennom årlige budsjettvedtak på de ulike sektorer .	Sámediggi galgá ulbmillaš doarjjortnetgeavahemiin fuolahit ahte dat váikkuhusat geavaheaddjái ja servodahkii , mat leat mearriduvvon jahkásaš bušeahttamearrádusain sierranas surggiid várás , ollašuhttojuvvojit dohkálaččat .
I Sametingets årlige budsjettvedtak er et angitt beløp avsatt til hvert formål .	Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusain leat juohke ulbmilii várrejuvvon ruđat .
Kunngjøringen skal beskrive formålet med tilskuddsordningen og tildelingskriterier .	Almmuhus galgá válddahallat doarjjaortnega ulbmila ja juolludaneavttuid .
Videre skal det opplyses om krav til søknaden og søknadsfrist og hvor søknaden skal sendes .	Viidáseappot galget gáibádusat ohcamii ja ohcanáigemearri almmuhuvvot ja gosa ohcan galgá sáddejuvvot .
3. Mål og kriterier for måloppnåelse Mål og kriterier for måloppnåelse for ordningene fastsettes i Sametingets årlige budsjettvedtak .	3. Ulbmiljuksama mihtut ja eavttut Ortnegiid ulbmiljuksama mihtut ja eavttut mearriduvvojit Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusain .
4. Krav til søknadens innhold og form Tilskudd gis på grunnlag av signert søknad som skal inneholde søkernes navn og postadresse , telefon- og faksnummer , organisasjonsnummer for foretak , næringsdrivende og foreninger , personnummer for privatpersoner , bankkontonummer , hva det søkes støtte til , begrunnelse for søknaden , søkers erfaring og bakgrunn , prosjektbeskrivelse , søknadssum og budsjett , aktuelle samarbeidspartnere , framdriftsplan alternativt plan over bruken av midlene , kostnadsoverslag og finansieringsplan .	4. Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái Doarjja addojuvvo vuolláičállojuvvon ohcama vuođul , mas lea ohcci namma ja poastačujuhus , telefon- ja fáksanummir , fitnodaga , ealáhusdoalli ja searvvi organisašuvdnanummir , ovttaskas olbmo persovdnanummir , báŋkokontonummir , čilgehus masa doarjja ohccojuvvo , čilgehus manne ohcá doarjaga , ohcci vásáhusat ja duogáš , prošeaktačilgehus , ohcansubmi ja bušeahtta , guovdilis ovttasbargobealit , áigeplána man mielde prošeakta galggašii ovdánit dahje plána mo ruđat galget geavahuvvot , goluid merošteapmi ja ruhtadanplána .
Ytterligere krav til søknaden kan fastsettes for den enkelte tilskuddsordning .	Eanet gáibádusat ohcamii sáhttet biddjojuvvot iešguđet doarjjaortnega várás .
Søknad må sendes innenfor kunngjorte søknadsfrister .	Ohcan galgá sáddejuvvot almmuhuvvon ohcanáigemeriid siskkobealde .
Søknader til igangsatte og gjennomførte tiltak behandles ikke .	Doarjjaohcamat álggahuvvon ja čađahuvvon doaibmabijuide eai meannuduvvo .
Søkere registrert i foretaksregisteret skal alltid legge ved attest for skyldig skatt , skattetrekk og merverdiavgift som ikke er eldre enn 2 måneder .	Ohccit geat leat logahallojuvvon fitnodatregistarii , galget álo bidjat mielddusin duođaštusa mii čájeha vearrovealggi , vearrogessosa ja lasseárvodivada mii ii leat boarráset go 2 mánu .
Søkerens virksomhet skal drives i samsvar med gjeldende lover og regler , herunder skatte- og avgifts- og regnskapslovgivningen .	Ohcci doaibma galgá doaimmahuvvot gustojeaddji lágaid ja njuolggadusaid vuođul , dás maiddái vearro- ja divat- ja rehkedoallolágaid vuođul .
Privatpersoner skal levere attest for skyldig skatt .	Ovttaskas olbmot galget duođaštit vearrovealggi .
5. Behandling av søknader For all saksbehandling gjelder Forvaltningslovens bestemmelser , særskilt kapitlene om ugildhet , veiledningsplikt , saksbehandlingstid og taushetsplikt , samt begrunnelsesplikt for enkeltvedtak .	5. Ohcamiid meannudeapmi Buot áššemeannudeapmái gustojit Hálddašanlága mearrádusat , erenoamážit kapihttalaš bealátkeahtesvuođa , bagadangeatnegasvuođa , áššemeannudanáiggi ja jávohisvuođabákku birra , ja maiddái eaŋkilmearrádusaid vuođustangeatnegasvuohta .
Avgjørelser om tildeling av tilskudd skal være skriftlig dokumentert .	Dorjjajuolludanmearrádusat galget leat čálalaččat duođaštuvvon .
Søknader om tilskudd må være Sametinget i hende før planlagte tiltak igangsettes .	Doarjjaohcamat galget leat Sámedikkis ovdalgo plánejuvvon doaibmabidju álggahuvvo .
Søknader om tilskudd til gjennomførte tiltak behandles ikke .	Doarjjaohcamat čađahuvvon doaibmabijuide eai meannuduvvo .
Søknader om tilskudd til igangsatte tiltak kan behandles dersom Sametinget har mottatt søknaden før tiltaket igangsettes .	Doarjjaohcamat álggahuvvon doaibmabijuide sáhttet meannuduvvot jus Sámediggi lea ožžon ohcama ovdalgo doaibmabidju álggahuvvui .
Dette gjelder likevel bare dersom ordningen har som formål å styrke lønnsomheten gjennom å bidra til en gunstigere finansiering .	Dattetge ohcan meannuduvvo dušše go ortnega ulbmil lea nannet gánnáheami dainna lágiin ahte dat veahkeha fidnet buoret ruhtadeami .
6. Tilskuddsbrev Innvilget søknad skal bekreftes med tilskuddsbrev som sendes hver enkelt mottaker .	6. Juolludusreive Juolluduvvon ohcan galgá duođaštuvvot doarjjareivviin mii sáddejuvvo juohke ovtta vuostáiváldái .
Tilskuddsbrevet skal beskrive :	Doarjjareive galgá válddahallat :
mottakers navn , postadresse , organisasjonsnummer og kontonummer som benyttes til utbetaling av tilskuddet	vuostáiváldi nama , poastačujuhusa , organisašuvdnanummira ja kontonummira mii geavahuvvo doarjjamáksimii
formål og hva slags tiltak tilskuddet forutsettes benyttet til tilskuddsbeløp	ulbmila ja guđe doaibmabijuide doarjja galgá geavahuvvot
utbetalingsordning	doarjjasupmi máksinvuogi
vilkår for bruken av midlene fastsatt i Sametingets budsjettvedtak og frist for mottakeren til å akseptere vilkårene	dorjjageavahaneavttuid mat leat mearriduvvon Sámedikki bušeahttamearrádusas ja vuostáiváldi áigemeari dohkkehit eavttuid
krav til rapportering	raporterengáibádusa
kontrolltiltak som kan bli iverksatt , med henvisning til bevilgningsreglementet § 10 annet ledd	bearráigeahččandoaimmat mat sáhttet čađahuvvot , čujuhettiin juolludannjuolggadusaid § 10 nuppi lađđasii
reaksjonsformer dersom mottaker ikke opptrer i samsvar med forutsetningene for tilskuddet , herunder tilbakebetalingsregler 7. Utbetalingsrutiner Utbetalingsrutiner fremkommer av Sametinget økonomireglement og særskilte vilkår for de enkelte ordninger .	dávistanvugiid jus vuostáiváldi ii meannut doarjjaeavttuid vuođul , dás maiddái ruovttoluottamáksinnjuolggadusaid . 7. Máksindagaldumit Máksindagaldumit bohtet ovdan Sámedikki ekonomiijanjuolggadusain ja iešguđet ortnega sierra eavttuin .
8. Klageadgang For klagebehandling gjelder Forvaltningsloven av 10. februar 1967 .	8. Váidinvejolašvuohta Váidaga oktavuođas gusto guovvamánu 10. b. 1967-mannosaš Hálddašanláhka .
Enkeltvedtak kan etter reglene i Forvaltningsloven påklages til Sametingets klageorgan ; klageorgan for de enkelte ordninger framkommer i Sametingets årlige budsjettvedtak .	Eaŋkilmearrádusaid sáhttá váidit Sámedikki váiddaorgánii Hálddašanlága vuođul ; sierranas ortnegiid váiddaorgána boahtá ovdan Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusas .
9. Rapporteringskrav Tilskuddsmottaker skal rapportere til Sametinget om tiltakets måloppnåelse .	9. Raporterengáibádus Doarjjavuostáiváldi galgá dieđihit Sámediggái man muddui doaibmabiju ulbmilat leat ollašuhttojuvvon .
Det skal skje i tråd med krav stilt i tilskuddsbrev og innen oppgitt frist .	Dat galgá dahkkojuvvot daid doarjjareivve gáibádusaid mielde ja biddjojuvvon áigemeriid siste .
Tiltakene skal bidra til å sikre korrekt :	Doaibmabijut galget veahkehit sihkkarastit rivttes :
registrering av faste data	bistevaš dieđuid logahallama
søknadsbehandling , herunder dokumentasjon av beregningsresultater	ohcanmeannudeami , dás maiddá meroštallanbohtosiid duođašteami
registrering av gitte tilsagn om tilskudd	doarjjamáksima rivttes olbmui ja rivttes áigái
registrering i regnskapet	logahallama rehketdollui
behandling av dokumentasjon fra tilskuddsmottakerKontroll av informasjon fra tilskuddsmottaker Sametinget skal kontrollere informasjonen mottakeren sender inn som har betydning for Sametingets beregning av tilskuddsbeløp og tildeling .	duođaštusgieđahallama doarjjavuostáiváldis . Doarjjavuostáiváldi dieđuid dárkkisteapmi Sámediggi galgá dárkkistit daid dieđuid vuostáiváldis , main lea mearkkašupmi Sámedikki doarjjasupmi ja juolludeami merošteapmái .
Gjennomførte kontrolltiltak skal dokumenteres på en tilfredsstillende måte .	Čađahuvvon dárkkistandoaimmat galget duođaštuvvot dohkálaččat .
Sametinget skal videre kontrollere rapporter som tilskuddsmottakeren senere sender inn om måloppnåelsen , jf. pkt. 6.3.6 i Bestemmelser om økonomistyring i staten .	Viidáseappot galgá Sámediggi dárkkistit daid raporttaid ulbmiljuksama birra , maid doarjjavuostáiváldi sádde Sámediggái , gč. Stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid čuoggá 6.3.6 .
Kontrollen skal tilpasses den enkelte tilskuddsordning og skal vurderes i forhold til målet med ordningen .	Dárkkisteapmi galgá heivehuvvot iešguđet doarjjaortnegii ja galgá árvvoštallojuvvot ortnega ulbmila ektui .
Kontrollen skal ha et rimelig omfang i forhold til nytten og kostnadene ved kontrollen .	Dárkkisteapmi galgá leat govttolaš viiddis dárkkisteami ávkki ja goluid ektui .
Sametinget skal kartlegge henholdsvis risiko for at det oppstår feil på grunn av problemer med fortolkning av tilskuddsvilkårene og risiko for uregelmessigheter .	Sámediggi galgá kártet sihke dan riskka mii sáhttá čuožžilit go boastut dulko doarjjaeavttuid ja dan riskka mii čuožžila go njuolggadusaid eai čuvvojuvvo .
Ut fra en vurdering av det samlede risikonivå og hva som er de vesentligste risikomomentene , skal det fastsettes hvilke kontrollpunkter som er mest aktuelle , og hvem som skal foreta kontrollen .	Ollislaš riskadási árvvoštallama vuođul ja dan vuođul mat dat leat dat deaŧaleamos riskkat , galget mearriduvvot guđe čuoggát leat áigeguovdilepmosat , ja gii dat galgá čađahit bearráigeahču .
Sametinget kan bestemme i hvilken utstrekning informasjon i rapporter fra tilskuddsmottaker skal være attestert av statsautorisert eller registrert revisor , eventuelt om andre kontrollmeldinger skal innhentes .	Sámediggi sáhttá mearridit man muddui doarjjavuostáiváldi raportadieđuid galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon dárkkisteaddji leat duođaštan , vejolaččat galgá go viežžat eará dárkkistandieđuid .
11. Tilbakebetalingsregler Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd .	11. Ruovttoluottamáksinnjuolggadusat Sáhttá gáibiduvvot ahte doarjagat galget máksojuvvot ruovttoluotta Sámediggái jus vuostáiváldi ii ollašuhte daid eavttuid mat leat mearriduvvon doarjjareivves , jus son addá boasttu dieđuid dahje jus doarjja ii geavahuvvo juolludeami ulbmiliid mielde dahje jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jus vuostáiváldi ii mávsse ruovttoluotta dakkár diliin , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit oažžut ruovttoluotta dan mii lea buorrin .
12. Evaluering Sametinget skal sørge for at det jevnlig gjennomføres evalueringer for å få informasjon om tilskuddsordninger er effektive i forhold til ressursbruk , organisering og fastsatte mål .	12. Árvvoštallan Sámediggi galgá fuolahit jeavddalaš árvvoštallamiid oaidnin dihtii leat go doarjjaortnegat bevttolaččat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon ulbmiliid ektui .
13. Øvrige bestemmelser Øvrige bestemmelser fremgår av Sametinget årlige budsjettvedtak og Reglement for økonomistyring i staten .	13. Eará mearrádusat Eará mearrádusat bohtet ovdan Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusas ja Stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusain .
I samsvar med Stortingets bevilgningsreglement § 10 kan Sametinget iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Stuorradikki juolludannjuolggadusaid § 10 vuođul sáhttá Sámediggi dárkkistit ahte ruđat geavahuvvojit eavttuid mielde .
14. Ikrafttreden og oppheving Dette regelverk trer i kraft 1.1.2008 og kan kun endres eller oppheves av Sametingets plenum .	Fápmuiboahtin ja fámohuhttin Dát njuolggadusat bohtet fápmui 01.01.2008 , ja daid sáhttá dušše Sámedikki dievasčoahkkin rievdadit dahje fámohuhttit .
Finnmarksloven	Finnmárkkuláhka
Stortinget Finnmarksloven ble vedtatt i 17. juni 2005 etter en prosess som startet allerede i 1980 da Samerettsutvalget ble opprettet .	Finnmárkkuláhka mearriduvvui geassemánu 17. beaivvi 2005 maŋŋil guhkes proseassa mii álggii 1980 go Sámevuoigatvuođalávdegoddi ásahuvvui .
Ulike deler av Finnmarksloven trer i kraft til ulik tid slik at hele loven er i kraft 1. januar 2007 .	Finnmárkkulága oasit biddjojuvvojit fápmui iešguđet áiggis ja olles láhka biddjo fápmui ođđajagemánu 1. beaivvi 2007 .
Finnmarksloven	Finnmárkkuláhka
Bakgrunnen for loven	Lága duogáš
Gjennom Grunnloven og sameloven har Norge slått fast at at statlige myndigheter har en plikt til å sikre at samene kan sikre og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv .	Vuođđolága ja sámelága bokte lea Norga cealkán ahte stáhta eiseválddiin lea geatnegasvuohta sihkarastit ahte sámit sáhttet sihkarastit ja ovddidit iežaset giela , kultuvrra ja servodaga .
Norge har også ratifisert ILO konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk , samt gjort flere av FNs menneskerettighetskonvensjoner til en del av nasjonal lovgiving .	Norga lea maid dohkkehan ILO-konvenšuvnna eamitálbmogiid ja čearddaid birra , ja lea dahkan muhtun ON:a olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnain našunála láhkan .
Denne retten er også slått fast i en rekke dommer der samene har vunnet i Høyesterett .	Dát vuoigatvuohta lea celkon máŋgga duomus main sámit leat vuoitan Alimus rievttis .
Finnmarksloven er derfor en konsekvens av samenes rettigheter til land og vann i Finnmark .	Finnmárkkuláhka lea dan dihte boađus das ahte sámiin leat vuoigatvuođat eatnamiidda ja čáziide .
Om finnmarksloven	Finnmárkkulága birra
Finnmarksloven slår fast at samene gjennom langvarig bruk av land og vann har opparbeidet kollektive og individuelle rettigheter til grunn i Finnmark .	Finnmárkkuláhka nanne ahte sámit leat eatnamiid ja čáziid bistilis geavahemiin rábidan vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda .
Det skal etableres en kommisjon for kartlegging av disse rettighetene .	Finnmárkkukommišuvdna ásahuvvo go galgá kártet dáid vuoigatvuođaid .
Det skal også opprettes en særdomstol som skal avgjøre tvister om slike rettigheter .	Galgá maiddái ásahuvvot sierraduopmustuollu mii meannuda váttisvuođaid vuoigatvuođaid birra .
Finnmarksloven må følge ILO konvensjon 169. om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	Finnmárkkuláhka ferte čuovvut ILO-konvenšuvnna 169 eamiálbmogiid ja čearddaid birra .
Loven må også anvendes i samsvar med folkeretten .	Láhka galgá maid adnojuvvot álbmotrievtti mielde .
Rettigheter i loven	Lága vuoigatvuođat
Alle innbyggerne får i sin hjemmekommune :	Buot suohkana ássit ožžot : ▪ fierbmut jávregulliid
▪ fiske etter anadrome laksefisk med faststående redskap i sjøen	▪ bivdit mearrarávddu , mearradápmoha ja luosa gittaneavvuguin mearas
▪ sanke av egg og dun	▪ čoaggit maniid ja uvjjaid
▪ hogge av lauvskog til brensel for husbehov	▪ váldit lastamuoraid boaldámuššan dáludárbui
▪ stikke av torv til brensel og annet husbehov	▪ loggut lavnnjiid boaldámuššan ja eará dáludárbui
▪ ta ut lauvskog til bruk som gjerdestolper og hesjestaur i reindrift og jordbruk	▪ váldit lastamuoraid áidestoalpun ja áhcestoalpun boazodoallo- ja eanandoalloealáhussii
Alle innbyggerne i Finnmark får :	Buot Finnmárkku ássit ožžot :
▪ jakte på storvilt	▪ bivdit fuođđuid
▪ jakte og fange av småvilt	▪ bivdit smávva fuđđožiid
▪ fiske i vassdrag med stang og handsnøre	▪ oaggut jogain ja jávrriin stákkuin ja giehtaduorgguin
▪ plukke multer	▪ čoaggit luopmániid
▪ ta ut trevirke til husflid	▪ váldit muoraid duodjá
Alle innbyggerne i Norge får :	Buot Norgga ássit ožžot :
▪ jakte og fange småvilt	▪ bivdit smávva fuđđožiid
▪ fiske i vassdrag med stang og håndsnøre	▪ oaggut jogain ja jávrriin stákkuin ja giehtaduorgguin
▪ plukke multer til egen husholdning	▪ čoaggit luopmániid iežaset ruovttudollui
Jakt , fangst og fiske krever alltid tillatelse .	Bivdu álo gáibida lobi .
Tillatelse til fiske etter anadrome laksefisker i sjøen gis fortrinnsvis til personer som er tilknyttet primærnæringene og som bor fast i området .	Lohpi bivdit mearrarávddu , mearradápmoha ja luosa addojuvvo ovddimusat olbmuide , geat gullet vuođđoealáhusaide ja ásset bissovaččat guovllus .
Kommunen kan :	Suohkan sáhttá :
▪ gi enkeltpersoner eller grupper rett til å utnytte enkelte ressurser i bestemte områder nær bygden .	▪ addit eaŋkilolbmuide dahje joavkkuide 10 jahkái háválassii vuoigatvuođa ávkkástallat muhtun valljodagaind dárkileappot mearriduvvon guovlluin gili lahka .
Finnmarkseiendommen kan :	Finnmárkkuopmodat sáhttá :
▪ gi lokale organisasjoner rett til å utnytte enkelte ressurser i bestemte områder	▪ addit báikkálaš servviide 10 jahkái háválassii vuoigatvuođa hálddašit luondduvalljodagaid ávkkástallama mearriduvvon guovlluin
▪ gi andre grupper almenheten tillatelse til å utnytte naturresurser ut over det de har rett til etter loven	▪ addit eará joavkkuide dahje álbmogii lobi ávkkástallat luondduvalljodagain viidábut og sis lea vuoigatvuohta lága mielde
▪ gi regler om utnyttelse av fornybare ressurser	▪ addit dárkilet njuolggadusaid ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallama birra
▪ begrense ressursutnyttelse i bestemte områder	▪ mearridit gáržžádusaid valljodagaid ávkkástallamii mearriduvvon guovlluin
Finnmarkseiendommen	Finnmárkkuopmodat
Når Finnmarksloven trer i kraft , overføres all grunn i Finnmark som Statskog forvalter til et nytt organ kalt Finnmarkseiendommen .	Go Finnmárkkuopmodat biddjojuvvo fápmui , de sirdojuvvojit buot Finnmárkku eatnamat maid Statskog hálddaša ođđa orgánii Finnmárkkuopmodahkii .
Finnmarkseiendommen vil i utgangspunktet forvalte grunnen på samme måte som en privat grunneier .	Finnmárkkuopmodat boahtá hálddašit eatnamiid nugo priváhta eananeaiggátge .
Det betyr at Finnmarkseiendommen i utgangspunktet kan bestemme hvordan grunnen skal utnyttes .	Dat máksá ahte Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit movt eatnamat galget ávkkástallojuvvot .
Det finnes imidlertid en del viktige unntak fra dette .	Almmatge lea muhtun dehálaš spiehkastagat das .
Dessuten har innbyggerne i Finnmark visse rettigheter til blant annet jakt , fiske og multeplukking på denne grunnen .	Ovddimussan leat Finnmárkkulágas njuolggadusat hálddašeami birra . Finnmárkku ássiin leat maid vissis vuoigatvuođat earret eará bivdui ja lubmemii .
Finnmarkseiendommen skal ledes av et styre på seks personer .	Finnmárkkuopmodaga galgá jođihit stivra , mas leat guhtta lahtu .
Finnmark fylkesting og Sametinget skal velge tre styremedlemmer hver .	Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi válljeba golbma stivralahtu goabbáge .
Alle styremedlemmene skal være bosatt i Finnmark .	Buot lahtut galget orrut Finnmárkkus .
Styret velger selv hvem som skal være leder og nestleder .	Stivra vállje jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
Finnmarkskommisjonen	Finnmárkkukomišuvdna
Finnmarkskommisjonen skal kartlegge rettighetsforhold på den grunnen som Finnmarkseiendommen overtar fra Statskog SF .	Finnmárkkukomišuvdna galgá kártet vuoigatvuođaid dain eatnamiin maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas Statskogas .
Før Finnmarkskommisjonen starter utredningen av et område , kunngjøres det i lokale medier og på annen hensiktsmessig måte .	Ovdalgo Finnmárkkukomišuvdna čielggadisgoahtá muhtun guovllu galgá dat almmuhuvvot báikkálaš mediain dahje eará ulbmilaš vuogi mielde .
Finnmarkskommisjonen er ikke en domstol , og er derfor ikke avhengig av at partene går til sak for å kunne utrede et område .	Finnmárkkukommišuvdna ii leat duopmostuollu iige leat sorjavaš das ahte áššeoasálaččat čuoččáldahttet ášši ovdal og sáhttá čielggadit muhtun guovllu .
Kommisjonen har selv ansvaret for at rettighetsforholdene på Finnmarkseiendommens grunn blir utredet .	Komišuvnnas lea alddis ovddasvástádus das ahte vuoigatvuođadilit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin čielggaduvvojit .
Kommisjonen kan oppnevne representanter for ulike interessegrupper som kan følge kommisjonens arbeid .	Komišuvdna sáhttá nammadit iešguđetlágan beroštusjoavkkuid ovddasteddjiid geat sáhttet čuovvut komišuvnna barggu .
Dermed sikrer man at partenes interesser blir ivaretatt uten at hver part må opptre med egen advokat eller lignende .	Dainna sihkkarastá áššeoasálaččaid beroštusaid áimmahuššama nu ahte juohke áššeoasálaš ii šatta váldit sierra advokáhta dahje sullasačča .
Utgiftene til partenes representanter dekkes av staten .	Áššeoasálaččaid ovddasteddjiid goluid másá sáhta .
Ordningen er en form for rettshjelp fra statens side .	Ortnet lea muhtun lágan riekteveahkki stáhta beales .
Finnmarkseiendommen har plikt til å ta skriftlig stilling til kommisjonens rapport .	Finnmárkkuopmodat lea geatnegahttojuvvon čálalaččat cealkit oaivila komišuvnna raportta hárrái .
Utmarksdomstolen	Meahcceduopmustuollu
Dersom det er uenighet om rettigheter i områder som Finnmarkskommisjonen har utredet , kan partene bringe saken inn for Utmarksdomstolen for Finnmark .	Jos ain leat sierramielas vuoigatvuođaid alde guovlluin maid Finnmárkkukomišuvdna lea čielggadan sáhttet áššoasálaččat doalvut ášši Finnmárkku meahcceduopmustullui .
Dette er en særdomstol som avsier rettslig bindende dommer .	Dat lea sierraduopmostuollu mii cealká rievttálaččat čadni duomuid .
Det er opp til de private partene å kreve saken behandlet av domstolen .	Ovttaskas áššoasálaččat mearridit iteža gáibiditgo duopmostuolu gieđahallat ášši .
Domstolen vil bare behandle tvister om rettigheter til Finnmarkseiendommens grunn .	Duopmostuollu gieđahallá dušše soahpatmeahttunvuođaid vuoigatvuođaid alde Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Staten dekker nødvendige utgifter partene har hatt i saker der Finnmarkseiendommen har motsatt seg en konklusjon fra kommisjonen om at andre har rettigheter til grunnen .	Stáhta máksá dárbbašlaš goluid mat áššeoasálaččain leat leamaš áššiin main Finnmárkkuopmodat lea vuostálastán komišuvnna konklušuvnna ahte earáin lea vuoigatvuohta eatnamii .
Hvis to private parter går til sak for domstolen , gjelder de vanlige reglene om dekning av saksomkostninger i rettssaker .	Jus guokte áššoasálačča bidjaba ášši duopmustullui de gustojit dábálaš njuolggadusat diggeáššiid áššegoluid máksimis .
Det betyr at hver part i utgangspunktet selv må dekke sine omkostninger , med mindre den ene parten taper saken fullstendig .	Dat mearkkaša ahte iešguđege áššeoasálaš ferte máksit goluidis jus nubbi áššoasálaš ii vuoittáhala áššis oalát .
Det skal uansett ikke betales rettsgebyr for å føre en sak for Utmarksdomstolen .	Goitge ii dárbbaš máksit riektedivada go bidjá ášši Meahcceduopmostullui .
Utmarksdomstolens dommer kan ankes direkte til Høyesterett .	Meahcceduopmustuolu duomut sáhttet váidaluvvot njuolgga Alimusriektái .
Link	Liŋka
Finnmárkkuláhka Finnmarksloven	Finnmárkkuláhka ( sámegillii )
Finnmarksloven.no	Finnmarksloven.no
Folkerettslig vurdering av loven	Laga álbmorievttáláš árvvostallan ( dárogillii )
artikler	Artihkkalat
Finnmarksloven - Sametingets konsultasjoner med Justiskomiteen	Finnmárkkuláhka - Sámediggi ráđđedallan Justislávdegottiin
Andre juridiske vurderinger	Eará juridihkalaš árvvoštallat
Sak 19/05 Finnmarksloven	Sak 19/05 Finnmarksloven
Linker	Linker
Samisk kultur	Sámi kultuvra
Det samiske folket har levd spredt utover fire nasjonalstater , og har alltid vært mangfoldig i tradisjoner og levemåter .	Sámi álbmot lea ássan bieđgguid njealji álbmotstáhtas ja das leat álohii leamaš rikkis árbevierut ja máŋggabealat eallinvuogit .
Til tider har samene blitt utsatt for en hard assimileringspolitikk .	Muhtumin leat sámit ferten gillát garra oktiisuddadanplitihka .
Allikevel er samisk kultur i dag levende , allsidig og i utvikling .	Liikká lea sámi kultuvra dál ealli ja máŋggabealat ja lea ovdáneamen .
Kulturen uttrykkes gjennom blant annet språk , næringer , kunst , musikk , klesdrakter , duodji , dikting og litteratur .	Kultuvra albmana giela , ealáhusaid , dáidaga , musihka , biktasiid , duoji , diktema ja girjjálašvuođa bokte .
Regjeringens målsetting for samepolitikken omfatter blant annet ” å legge til rette for at den samiske folkegruppen kan sikre og utvikle ( … ) sin kultur .	Ráđđehusa sámepolitihka ulbmilii gullá earret eará « láhčit vejolašvuođaid nu ahte sámi álbmot sáhttá nannet ja ovddidit ( ... ) kultuvrras . »
Dette ansvaret har staten som følge av grunnloven og ILO-konvensjonen om urfolks rettigheter .	Stáhtas lea dát ovddasvástádus Vuođđolága olis ja ILO-soahpamuša olis eamiálbmogiid vuoigatvuođaid hárrái .
Noe av dette ansvaret har blitt lagt til Sametinget som blant annet igjennom Samisk kulturfond skal ” fremme tiltak for samisk kultur og tiltak for samiske barn og unge , samt stimulere samiske kulturaktiviteter for den samiske befolkningen ” .	Oassi dán ovddasvástádusas lea biddjojuvvon Sámediggái mii galgá earret eará Sámi kulturfoandda bokte ovddidit sámi kultuvrra ja doaibmabijuid sámi mánáid ja nuoraid várás , ja váikkuhit sámi kulturdoaimmaid sámi álbmoga várás .
Sametinget har også fått ansvaret for å forvalte samiske kulturminner .	Sámediggái lea maid biddjojuvvon ovddasvástádus hálddašit sámi kulturmuittuid .
Her følger noen eksempler på hvordan Sametinget arbeider for å fremme samisk kultur .	Dás leat namuhuvvon muhtun ovdamearkkat mat čájehit mo Sámediggi bargá ovddidit sámi kultuvrra :
- tilrettelegger språkopplæring i samisk språk og gir støtte til utvikling av samiske læremidler	- áhčá vejolašvuođaid sámegiel oahpahussii ja addá doarjaga sámi oahpponeavvuid ráhkadeapmái
- gir støtte til bok- , film- og CD-prosjekter	- addá doarjaga girje- , filbma- ja CD-prošeavttaide
- gir støtte til samiske bokbusser og driver Samisk spesialbibliotek	- addá doarjaga sámi girjebussiide ja doaimmaha Sámi sierrabibliotehka
- tilrettelegging av videregående opplæring i f.eks. reindriftsfaget og samisk kunsthåndverk ( Duodji )	- doarju politihkalaččat árbevirolaš sámi ealáhusaid nugo boazodoalu , vuotnaguolástusa ja meahcceealáhusaid
- gir støtte til videreutvikling av samisk kunsthåndverk	- láhčá vejolašvuođaid joatkkaoahpahussii omd. boazodoallofágas ja duojis
- gir støtte til samiske forlag og foreninger	- addá doarjaga sámi lágadusaide ja servviide
- utdeler stipend til samiske kunstnere og forfattere	- juohká stipeanddaid sámi dáiddáriidda ja čálliide
Kilder / Mer informasjon	Gáldut / Eanet dieđut
Solbakk , John T. 2004. ” Samene- en håndbok ” .	Solbakk , John T. 2004. ” Samene- en håndbok ” .
Karasjok : Davvi Girji .	Kárášjohka : Davvi Girji .
Sametinget .	Sámediggi .
2005. ” Sametingets årsmelding 2004”- Karasjok : Sametinget .	2005. ” Sámedikki jahkedieđáhus 2004”- Kárášjohka : Sámediggi .
Første gang publisert 07.03.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 07.03.2005
Samisk statistikk 2010	Sámi statistihkka 2010
Samisk statistikk 2010 inneholder statistikk med relevans for samiske samfunnsforhold i Norge .	Sámi statistihkka 2010 girjjis leat statistihkat mat gusket Norgga sámi servodatdilálašvuođaide .
Statistikken har i hovedsak en geografisk tilnærming , med vekt på samiske bosettingsområder nord for Saltfjellet .	Statistihkain adnojuvvo eanas geográfalaš lahkaneapmi , mas deattuhuvvojit sámi ássanguovllut Sáltoduoddara davábealde .
I tillegg inngår noe landsomfattende samisk statistikk .	Lassin dasa leat maiddái muhtun sámi statistihkat mat gusket olles riikii .
Formålet med publikasjonen er å gi en samlet og oppdatert framstilling av offisiell samisk statistikk .	Girjji ulbmil lea addit ollislaš ja ođastuvvon almmolaš sámi statistihkka dieđuid .
Målgruppen er alle institusjoner og enkeltpersoner som har behov og interesse for denne typen statistikk .	Ulbmiljoavkkut leat buot ásahusat ja ovttaskas olbmot geain lea dárbu ja beroštupmi dákkáraš statistihkkii .
Publikasjonens språk er norsk og nordsamisk .	Girji lea sihke dáro- ja davvisámegillii .
Publikasjonen er en videreutvikling av tilsvarende publikasjoner fra 2006 og 2008 .	Girji lea viiddiduvvon ja ovddiduvvon čuovvolus seammásullásaš girjjiin mat almmuhuvvo jagiid 2006s ja 2008s .
Link	Liŋka
Samisk statistikk	Sámi statistihkka
Sametinget mot endringer i sjølaksefisket	Sámediggi vuostá rievdadusaid mearraluossa-bivddus
Sametinget ser med bekymring på konsekvensene av forslaget til regulering av sjølaksefisket i Finnmark .	Sámediggi ballá Finnmárkku mearraluossabivddu regulerenevttohusa váikkuhu-sain .
I Finnmark er samers og andres rettigheter til fiske i havet enda ikke avklart i påvente av utvalgets konklusjoner .	Finnmárkkus eai leat sámiid ja earáid guolástanvuoigatvuođat mearas vel čielggaduvvon vuorddi-dettiin lávdegotti konklušuvnnaid .
- Om de foreslåtte reguleringene gjennomføres før dette arbeidet er ferdig og rettighetene til fiske er avklart av Stortinget , vil en regulering av sjølaksefisket av det omfang som er forespeilet kunne føre til uopprettelig skade for samisk kultur og vanskeliggjøre rettighetsprosessene som står for døren , sier visepresident I Sametinget Marianne Balto .	– Jos evttohuvvon rievdadusat čađahuvvojit ovdalgo dát bargu lea gárvvis ja ovdalgo guolástanvuoigatvuođat leat čielggaduvvon Stuorradikki bealis , de dat stuorra rievdadusat mat leat jurddašuvvon mearraluossabivddu reguleremis sáhttet buktit njulgekeahtes vahágiid sámi kultuvrii ja váttásmahttit vuoigatvuođaproseassaid mat leat ovddabealde , dadjá Sámedikki várrepresideanta Marianne Balto .
Før Kystfiskeutvalgets konklusjoner foreligger , bør det derfor etter Sametingets mening ikke foretas endringer av dagens reguleringer for sjølaksefisket .	Sámedikki oaivila mielde ii galgga dáláš mearraluossa-bivddu reguleren rievdaduvvot ovdalgo Riddoguolástanlávdegotti konklušuvnnat leat buktojuvvon .
De nye forskriftene må også ses i sammenheng med utvalget som skal ledes av Miljøverndepartementet og utrede forslag til lokal forvaltning av Tanavassdraget .	Ođđa láhkaásahusaid ferte maid árvvoštallat lávdegotti ektui maid Birasgáhttendepartemeanta galgá jođihit ja mii galgá čielggadit Deanujoga báikkálaš hálddašanevttohusa .
Utvalget skal blant annet påse at den lokale fiskeforvaltningen blir utformet i samsvar med gjeldende rettigheter .	Lávdegoddi galgá earret eará fuolahit ahte báikkálaš guolástanhálddašeapmi hábmejuvvo gustovaš vuoigatvuođaide dávis ¬tettiin .
- Ettersom Tanavassdraget er den største premissgiveren ikke bare for elvefisket men også for sjølaksefisket i fylket , bør fisket forvaltes slik at det sikrer både sjø- og elvelaksefiskets overlevelse i framtida , fortsetter visepresidenten .	– Dasto oaivvilda várrepresideanta ahte go juo Deanujohka lea dat stuorámus eavttuid biddji ii dušše johkabivddus muhto maiddái mearráluossabivddus fylkkas , de berre guolástus hálddašuvvot sihke mearra- ja johkaluossabivddu ceavzima sihkkarastimiin boahtteáiggis .
Også av den grunn bør det ikke foretas store endringer av dagens forvaltning før Tanautvalgets konklusjoner foreligger , uttaler Sametinget I sin høringsuttalelse til Direktoratet for Naturforvaltning .	Dan geažil maid ii berre dahkat stuorra rievdadusaid dáláš hálddašeamis ovdalgo Deanujogalávdegotti konklušuvnnat leat boahtán , cealká Sámediggi gulaskuddancealkámušastis Luondduhálddašan Direktoráhtii .
Krokgarnfisket er foreslått redusert mest , mens det er tillatt å fiske med kilenot I sjøen fra 10 .	Guolásteami regulerenevttohus Finnmárkkus loaktá ealáhusa measta beliin miehtá rittu nuorttabeale rájes oarjjásguvlui .
Regulering av fisket etter anadrome laksefisk	Guolástusa reguleren anadromalaš luossabivddu
Sametingets valgmanntall 2005	2005 Sámedikki jienastuslohku
Sametingets valgmanntall fra 2005 var på 12 538 personer .	Sámedikki jienastuslogus 2005:s ledje 12 538 olbmo .
Dette danner grunnlaget for mandatfordelingen i valgkretsene for valget i 2009 .	Dasa vuođđuduvvo áirrasjuohku válgabiirriin jagi 2009 válggas .
Sametingets valgmanntall ved valget i 2005 fordelt på valgkretser og kommuner .	Sámedikki válgajienastuslogu juohkáseapmi 2005 válggas válgabiirriid ja gielddaid gaskka .
Figuren viser også samemanntallet ved tidligere valg fordelt på valgkretser .	Govus čájeha maiddái movt sámi jienastuslohku lea juohkásan ovddit válggain válgabiirriid gaskka .
Trykk på figuren for å gjøre den større .	Deaddil govvosa stuoridan dihte dan .
Størst økning fra 2001 til 2005 var i Alta , / Kvalsund Nord-Troms , Midt-Troms og Sør-Norge .	Jienastuslohku stuorui 2001 rájes 2005 rádjai eanemusat Álttá , / Fálesnuori Davvi-Romssa , Gaska-Romssa ja Mátta Norgga válgabiirriin
1 Varanger	1 Várjjat
2 Tana	2 Deatnu
3 Karasjok	3 Kárášjohka
4 Kautokeino	4 Guovdageaidnu
5 Porsanger	5 Porsáŋgu
6 Alta / Kvalsund	6 Áltá / Fálesnuorri
7 Nord-Troms	7 Davvi-Romsa Nord-Troms
8 Midt-Troms	8 Gaska-Romsa
9 Sør-Troms	9 Lulli-Romsa
10 Nordre Nordland	10 Davvi Nordlánda
11 Midtre Nordland	11 Gaska Nordlánda
13 Sør-Norge	13 Lulli-Norga
Jokkmokk-erklæringen	Johkamohki julggaštus
Parlamentarikerkonferansen John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Den historiske og første Sameparlamentarikerkonferansen , sammensatt av representantene fra Sametingene i Finland , Norge og Sverige med deltakelse av representanter for samene i Russland , samlet i Johkámohki , / Jokkmokk 24. februar 2005 :	Dát historjjálaš ja vuosttaš Sámiparlamentarihkkárkonferánsa , mas leat Suoma , Norgga ja Ruoŧa beale Sámedikkiid áirasat ja Ruošša sámiid ovddasteaddjit , čoahkkanan Johkamohkkái guovvamánu 24. beaivvi 2005 :
Anser	Atná
denne forsamling som en historisk milepæl i det samepolitiske arbeidet , og som en påminnelse om at vi samer er ett folk , forent gjennom vår felles historie , kultur , språk og landområder , og som en bekreftelse på at rikenes grenser ikke skal eller kan bryte vårt fellesskap ;	dán čoahkkima historjjálaš muitobázzin sámepolitihkalaš barggus , ja muittuhussan dasa ahte mii sámit leat okta álbmot , oktiičadnojuvvon oktasaš historjjá , kultuvrra , giela ja eatnamiid bokte , ja duođastussan dasa ahte riikkarájit eai galgga , eai ge sáhte botket min oktasašvuođa ;
Slår fast	Aiddostahttá
at de nordiske statene , gjennom lappekodisillen av 1751 har anerkjent samene som et folk med rett til egen framtid , uten hinder av riksgrensene som da ble trukket .	ahte Davviriikkat , jagi 1751 lappekodisiila bokte , leat dovddastan sámiid álbmogin mas lea vuoigatvuohta iežas boahttevuhtii almma hehttekeahttá dalá riikkarájiin .
Det skjedde gjennom en sikring av samenes rett til bruk av land og vann , og omfattende interne selvbestemmelsesordninger .	Dát dáhpáhuvai sihkkarastima bokte sámiid vuoigatvuođaid eanan- ja čáhcegeavaheapmái , ja viiddis siskkáldas iešmearridanortnegiid bokte .
Dette er langt på veg i tråd med moderne folkerett .	Ođđaáigáisaš álbmotriekti sisttisdoallá buori muddui dan seamma .
Erklærer	Julggašta
Erklærer	Julggašta maiddái
Framhever	Deattuha
i den forbindelse nødvendigheten av at nasjonalstatene , i samsvar med grensetraktaten av 1751 , herunder lappekodisillen , og folkeretten , fortsatt anerkjenner og respekterer det samiske folkets rett til selv å bruke og forvalte egne naturrikdommer og ressurser til beste for det samiske samfunn , og understreker at det samiske folket ikke i noen tilfeller kan fratas sitt eksistensgrunnlag ;	dan oktavuođas ahte lea dárbbašlaš ahte nationalstáhtat , jagi 1751 rádjesoahpamuša , dás maid lappekodisiilla ja álbmotrievtti mielde , ain dás duohko dovddastit ja doahttalit sámi álbmoga iežas vuoigatvuođa geavahit ja hálddašit iežas luondduriggodagaid ja resurssaid buoremussan sámi servodahkii , ja deattuha ahte sámi álbmogis ii guđege dáfus sáhte eallinvuođđu eret váldojuvvot ;
Understreker	Deattuha
behovet for en fortsatt sikring og utvikling av samisk kultur , språk og utdanning , samiske tradisjoner og næringer , og vedkjenner oss i så henseende egne forpliktelser ;	dárbbašlašvuođa ain sihkkarastit ja ovdánahttit sámi kultuvrra , giela ja oahpahusa , sámi árbevieruid ja ealáhusaid , ja diehtá dan dáfus min iežamet geatnegasvuođaid ;
Forventer	Vuordá
at også nasjonalstatene oppfyller deres forpliktelser i forhold til sikring og utvikling av samiske næringer , samisk kultur , språk og utdanning , i samarbeid med sametingene og i overensstemmelse med deres folkerettslige forpliktelser ;	ahte maiddái nationalstáhtat devdet iežaset geatnegasvuođaid sihkkarasit ja ovdánahttit sámi ealáhusaid , sámi kultuvrra , giela ja oahpahusa , ovttasbarggus sámedikkiiguin ja iežaset álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid mielde ;
Anser det som viktig	Atná deaŧalažžan
at alle deler av det samiske samfunn deltar i utformingen av våre samfunn , deriblant kvinner , barn , unge og eldre - som alle på hver sin spesielle måte representerer en viktig forbindelseslinje mellom vår historie , nåtid og framtid ;	ahte sámi servodaga buot oasit servet min servodagaid hábmemii , maiddái nissonolbmot , mánát , nuorat ja boarrásat – geat buohkat iežaset erenoamáš vuogi mielde ovddastit deaŧalaš oktavuođačanastagaid min historjjá , dálá áiggi ja boahtteáiggi gaskka ;
Uttrykker store forventninger	Atná stuora vuordámušaid
Konstaterer med tilfredshet	Konstatere duhtavašvuođain
at Den europeiske union nå har anerkjent samene som ett urfolk i Europa og at rettigheter knyttet til samisk kultur , språk og næringer dermed også er en del av unionens konstitusjon ;	ahte Eurohpá uniovdna dál lea dohkkehan sámiid oktan álgoálbmogin Eurohpás ja ahte vuoigatvuođat sámi kultuvrra , giela ja ealáhusaid dáfus nappo dalle leat uniovnna vuođustusa oassin ;
Uttrykker bekymring	Fuolastuvvá
Uttrykker anerkjennelse	Dovddaha duhtavašvuođa
for Samerådets aktive deltakelse i forhandlingene om en FN-erklæring om urfolks rettigheter , spesielt deres helhetlige tekstforslag , som Samisk Parlamentarisk råd har sluttet seg til ;	Sámeráđi aktiiva oassálastimiin ON-julggaštusa šiehtadallamiin álgoálbmotvuoigatvuođaid hárrái , erenoamážit sin oppalaš teakstaevttohusain , man Sámi Parlamentáralaš Ráđđi lea dorjon ;
Erklærer enighet om følgende :	Julggašta čuovvovaš ovttaoaivilvuođa :
Finland , Norge , Russland og Sverige er forpliktet til å anerkjenne og sikre samenes urfolksrettigheter , deriblant historiske rettigheter til land , vann og naturressurser ;	Suopma , Norga , Ruošša ja Ruoŧŧa leat geatnegasat dovddastit ja sihkkarastit sámiid álgoálbmotvuoigatvuođaid , earret eará historjjálaš vuoigatvuođaid eatnamiidda , čáziide ja luondduriggodagaide ;
Bevaring , styrking og videreføring av samisk kultur , særlig tradisjonelle samiske næringer som reindrift , jakt- og fiske og andre naturbaserte næringer , er avhengig av nasjonalstatenes anerkjennelse og effektive sikring av samenes historiske rettigheter til land , vann og naturressurser , slik dette ble gjort allerede i 1751 .	Sámi kultuvrra suodjaleapmi , nannen ja viidásit fievrredeapmi , erenoamážit sámi ealáhusaid , nugo boazodoalu , bivddu , guolásteami ja eará luondduvuođustuvvon ealáhusaid , lea dan duohken ahte nationalstáhtat dovddastit ja bevttolaččat sihkkarastet sámiid historjjálaš vuoigatvuođaid eatnamiidda , čáziide ja luondduriggodagaide , nugo dat dahkkui juo jagi 1751 .
Dette vil også være i tråd med nasjonalstatenes respektive forpliktelser i samsvar med FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter - særlig artiklene 1 og 27 , og ILO konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	Dát deavdá maiddái guđege nationalstáhta geatnegasvuođaid ON konvenšuvnna olis siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid hárrái – erenoamážit 1. ja 27. artihkkaliid , ja ILO-konvenšuvnna nr. 169 olis álgoálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji stáhtain .
Ikke i noe tilfelle kan det samiske folk bli berøvet sitt eget eksistensgrunnlag .	Ii guđege dáfus sáhte sámi álbmogis sin eallinvuođđu eret váldojuvvot ;
Nasjonalstatene oppfordres på det sterkeste til å sikre at pågående samiske rettighetsprosesser finner snarlige konklusjoner og løsninger i samsvar med historiske samiske rettigheter og folkeretten , og garantere for at endelige konklusjoner og beslutninger ikke treffes før samene har sluttet seg til disse ;	Nationalstáhtat ávžžuhuvvojit garrasit sihkkarastit dan ahte áigeguovdilis sámi vuoigatvuođaproseassain farggamusat bohtet konklušuvnnat ja čovdosat mat vástidit historjjálaš sámi vuoigatvuođaide ja álbmotrievtti oainnuide , ja dáhkidit ahte loahpalaš konklušuvnnat ja mearrádusat eai dahkko ovdal go sámit leat miehtan daidda ;
Samisk rett til selvbestemmelse innebærer også at samene har rett til selv å representere sine rettigheter og interesser i nasjonale , regional og internasjonale sammenhenger , og det forventes at nasjonalstatene bidrar og legger forholdene til rette for samisk deltakelse i regionale og internasjonale sammenhenger , inkludert medlemskap i regionale og internasjonale organisasjoner der det er naturlig med slikt medlemskap ;	Sámiid iešmearridanvuoigatvuohta sisttisdoallá maiddái ahte sámi álbmogis lea vuoigatvuohta ieš ovddastit iežas vuoigatvuođaid ja beroštumiid natiovnnalaš , guovlulaš ja riikkaidgaskasaš oktavuođain , ja nappo vurdojuvvo ahte nationalstáhtat veahkehit ja lágidit dilálašvuođaid dasa ahte sámit sáhttet searvat guovlulaš ja riikkaidgaskasaš oktavuođaide , dás maiddái beassat miellahttun guovlulaš ja riikkaidgaskasaš organisašuvnnaide maidda sámiide lea lunddolaš searvat ;
Samiske kvinner er bærere av grunnleggende verdier og kunnskap som spesielt må vektlegges .	Sámi nissonolbmot guddet vuođđo árvvuid ja máhtu , man galgá erenoamážit deattuhit .
Særlige tiltak må iverksettes for å sikre effektiv deltakelse i samfunnsliv og samfunnsutvikling fra samiske kvinner .	Fertejit čađahuvvot erenoamáš doaibmabijit sihkkarastit sámi nissonolbmuid bevttolaš oassálastima buot sámi servodateallimis ja servodaga ovdánanttimis .
Samiske barn og unge er en viktig ressurs i utviklingen av det samiske samfunn .	Sámi mánát ja nuorat lea deaŧalaš resursan sámi servodaga ovdáneamis .
De må sikres mulighet til opplæring i og på samisk språk og kultur , og gis like muligheter til en fremtid tuftet på sin egen kultur .	Sidjiide ferte sihkkarastot vejolašvuohta oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii ja oahpahusa sámi kultuvrra birra , ja sidjiide fertejit addot ovttadássásaš boahtteáiggevejolašvuođat mat lea vuođđuduvvon sin iežaset kultuvrii .
Norge , Sverige , Finland og Russland har sammen med sametingene og Samisk Parlamentarisk Råd et spesielt ansvar for å skape og koordinere en enhetlig politikk for samisk ungdom , særlig innen opplæring og utdanning .	Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas lea ovttas sámedikkiiguin ja Sámi Parlamentáralaš Ráđiin erenoamáš ovddasvástádus oččodit ja oktiiordnet dievaslaš politihka sámi nuoraid váste , erenoamážit oahpahusas ja oahpus .
Særlige tiltak må iverksettes for å sikre aktiv samfunnsdeltakelse og medbestemmelse for samiske barn og ungdom .	Fertejit álggahuvvot erenoamáš doaibmabijut sihkkarastit sámi mánáide ja nuoraide aktiiva servodatoassálastima ja mieldemearrideami .
Arbeidet med en nordisk samekonvensjon er en viktig prosess i forhold til anerkjennelse , sikring og samordning av samiske rettigheter , og for utviklingen av det samiske samfunn over landegrensene .	Bargu davviriikkalaš sámekonvenšuvnnain lea deaŧalaš proseassa sámi vuoigatvuođaid dohkkeheami , sihkkarastima ja oktiiheiveheami dáfus , ja sámi servodaga ovdánahttima dáfus riikkarájiid rastá .
I den forbindelse anses lappekodisillen som et særlig viktig grunnlag ;	Dan oktavuođas adno Lappekodisiila erenoamáš deaŧalaš vuođđun ;
De nordiske land forventes fortsatt å være forgangsland i anerkjennelsen og utviklingen av urfolks rettigheter .	Davvirikkat vurdojuvvojit ain doaibmat ovddasmannin álgoálbmot-vuoigatvuođaid dohkkeheami ja ovdánahttima dáfus .
Det forventes derfor at en nordisk samekonvensjon vil representere et historisk framskritt i anerkjennelsen av urfolks rettigheter , og at konvensjonen vil opprettholde , sikre og styrke eksisterende folkerettslige normer for urfolks rettigheter ;	Vurdojuvvo nappo ahte davviriikkalaš sámekonvenšuvdna šaddá historjjálaš lávkin álgoálbmogiid vuoigatvuođaid dovddasteami dáfus , ja ahte konvenšuvdna bisuha , sihkkarastá ja nanne dálá álbmotvuoigatvuođalaš dásiid álgoálbmotvuoigatvuođaid dáfus ;
Ekspertgruppen for nordisk samekonvensjon , som forventes å overlevere sin innstilling i november 2005 , har en sammensetning og ekspertise som medfører store forventninger til deres forslag til samekonvensjon .	Davviriikkaid sámekonvenšuvnna ekspeartajoavkkus , mii vurdojuvvo geiget iežas evttohusa skábmamánus 2005 , lea čoahkkádus ja gelbbolašvuohta mii buktá stuora vuordámušaid sin sámekonvenšuvdnaevttohussii .
Det forventes at sametingene gis anledning til å delta som likeverdig part i de mellomstatlige forhandlingene om en endelig konvensjonstekst .	Vurdojuvvo ahte samedikkit ožžot vejolašvuođa searvat ovttadássásaš beallin stáhtaidgaskasaš šiehtadallamiidda loahpalaš konvenšuvdnateavstta hárrái .
Det er fra samisk side et absolutt krav om at en konvensjonstekst ikke kan vedtas og ratifiseres uten sametingenes tilslutning til den endelige teksten ;	Sámi bealis lea čielga eaktun ahte konvenšuvdnateaksta ii sáhte dohkkehuvvot ja ratifiserejuvvot jus sámedikkit eai leat dohkkehan loahpalaš teavstta ;
Finland , Norge og Sverige bes etter ikrafttredelsen av nordisk samekonvensjon også søke å inkludere Russland i et forpliktende og konvensjonsbasert samarbeid om samiske forhold og rettigheter ;	Suopma , Norga ja Ruoŧŧa bivdojuvvojit davviriikkalaš sámekonvenšuvnna ásaheami maŋŋel maiddái bargat dan ovdii ahte Ruošša searvá geatnegahtti ja konvenšuvdnavuođustuvvon ovttasbargui sámi dilálašvuođaid ja vuoigatvuođaid hárrái ;
Den europeiske unionens konstitusjonelle anerkjennelse av samene som et urfolk i Europa forplikter unionen til å iverksette særskilte tiltak for å sikre samenes rettigheter , blant annet i forhold til næringer , kultur og språk ;	Eurohpá uniovnna konstitušonála dovddasteapmi das ahte sámit leat álgoálbmot Eurohpás geatnegahttá uniovnna maiddái álggahit erenoamáš doaimmaid sihkkarastin dihte sámiid vuoigatvuođaid , earret eará ealáhusaid , kultuvrra ja giela dáfus ;
Nordiske stater som er medlemmer i Den europeiske union bes på bakgrunn av unionens konstitusjon , og protokoll 3 om samene , initiere en prosess med målsetting om utvikling av en intern urfolkspolitikk for unionen ;	Davviriikkat mat leat Eurohpá uniovnna miellahtut bivdojuvvojit uniovnna vuođđudusa olis , ja 3. protokolla olis sámiid birra , vuolggahit proseassa man ulbmil lea ovdánahttit uniovnna siskkáldas álgoálbmotpolitihka ;
Den seneste utviklingen innenfor Den europeiske union styrker behovet for samisk deltakelse og representasjon i forhold til unionens institusjoner og organer ;	Maŋemus ovdáneamit Eurohpá uniovnnas nannejit sámi searvama ja ovddasteami dárbbu uniovnna ásahusaid ja orgánaid ektui ;
Finland , Russland og Sverige anmodes til snarest å ratifisere ILO konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater , mens Norge oppfordres til fullt ut å gjennomføre egne forpliktelser i henhold til ILO konvensjonen .	Suopma , Ruošša ja Ruoŧŧa ávžžuhuvvojit farggamusat ratifiseret ILO konvenšuvnna nr. 169 álgoálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain , ja Norga ges ávžžuhuvvo dievaslaččat deavdit iežas geatnegasvuođaid ILO konvenšuvnna .
Det forutsettes at den pågående Finnmarkslovsprosess i Norge finner sin løsning innenfor udiskutable folkerettslige rammer .	Eaktuduvvo ahte Finnmárkoláhkaproseassas , mii lea čađahuvvome , olahuvvo čoavddus mii lea čielga álbmotvuoigatvuođalaš mearrádusaid siskkobealde .
Samiske eiendoms og besittelsesrettigheter i Finnmark fylke må identifiseres og anerkjennes og samene må få tilstrekkelig innflytelse i ressursforvaltningen .	Sámi oamastan- ja hálddašanvuoigatvuođat Finnmárkku fylkkas fertejit identifiserejuvvot ja dovddastuvvot ja sámit fertejit oažžut doarvái váikkuheami resursahálddašeamis .
Det må stilles spørsmål ved den finske statens eiendomsrett til skogsområder som samene har hatt historisk eiendomsrett til .	Ferte biddjot gažaldatmearka Suoma stáhta oamastanvuoigatvuođa dáfus stáhta eatnamiidda dain guovlluin , gos sápmelaččain leat historjjálaš oamastanvuoigatvuođat .
Andres bruk av samenes områder utgjør en trussel mot tradisjonelle samiske næringer , særlig reindriftsnæringen .	Guovllu eará eanangeavahanvierut čuhcet negatiivvalaččat sámiid árbevirolaš ealáhusaide – earenoamážit boazodollui .
Videre utgjør andres bruk en trussel mot samisk kultur , språk , tradisjonelle levemåte og derigjennom samisk identitet .	Seammás dát eanangeavahanvierut áitet sámi kultuvrra , giela , árbevirolaš eallinvuogi ja dakko bokte sámi identitehta .
Regjeringen i Finland må i samråd med samene virke til å løse landrettighetsspørsmålet .	Suoma ráđđehus ferte ovttasráđiid sámiiguin bargat eananvuoigatvuođagažaldaga čoavdimiin .
Samene må gis selvbestemmelsesrett over egne naturressurser .	Sápmelaččaide ferte addot iešmearridanváldi iežaset luondduriggodagaid dáfus .
Før landrettighetsspørsmålet er avklart må Finland avholde seg fra å realiser tiltak som kan ha negative virkninger for naturressursene	Dassážii go eananvuoigatvuođagažaldat lea čovdojuvvon , galgá Suopma heaitit čađaheamis doaimmaid , mat sáhttet negatiivvalaččat váikkuhit luondduriggodagaid .
Tilgang til tradisjonelle jakt , fiske og reinbeiteområder er en forutsetning for bevaring og utvikling av samisk kultur .	Sámi kultuvrra seailluheami ja ovddideami eaktun lea ahte beassat doaimmahit árbevirolaš bivddu , meahcásteami ja guolásteami ja beassat geavahit árbevirolaš guohtuneatnamiid .
Det er ikke holdbart at svenske domstoler praktiserer regler for bevisførsel som er utformet etter svensk ikke-nomadisk bruk av land .	Ii leat dohkálaš ahte Ruoŧa duopmostuolut geavahit eanangeavaheami duođaštussan dakkár njuolggadusaid mat leat hábmejuvvon Ruoŧa ii-nomádalaš eanangeavaheami mielde .
Resultatet er at samiske parter , etter gjeldende rett , i praksis ikke har mulighet til å nå fram i rettssaker om rett til land og vann de bruker og skatteland .	Boađusin lea ahte sápmelaččat , otná gustovaš lága mielde , eai sáhte diggevuogádaga bokte olahit vuoigatvuođaid iežaset geavahan eatnamiidda ja čáziide ja vearroeatnamiidda .
Sjøfisket og næringskombinasjoner på kysten er en sentral del av den samiske kulturen .	Mearraguolásteapmi ja riddoguovlluid lotnolasealáhusat leat sámi kultuvrra guovddáš oasit .
Det er en kjensgjerning at samisk fiske i dag er truet og at stadig flere samiske fiskere har mistet og stadig mister retten til å fiske .	Lea diehttevasas ahte sámi guolásteapmi dál lea áitojuvvon ja dađistaga eanet sámi guolásteaddjit leat massán ja ain masset bivdovuoigatvuođaid .
Nasjonalstatene plikter å gi klare lovbestemmelser om samenes rett til å delta i sjøfisket og annen utnyttelse av de marine ressursene , og rett til deltakelse i forvaltningen av disse ressursene .	Nationalstáhtat leat geatnegasat addit čielga láhkamearrádusaid sámiid vuoigatvuođa birra searvat mearrabivdui ja earaládje ávkkástallat mearrariggodagaiguin , ja vuoigatvuođa birra beassat leat mielde hálddašeame dáid resurssaid .
Disse må gjenspeile det behov den samiske kulturen som helhet har til særskilte virkemidler for å kunne overleve som en egen kultur .	Dát fertejit vástidit dan dárbui mii sámi kultuvrras oppalaččat lea erenoamáš doaibmabijuide vai sáhttá seailut sierra kultuvran .
Det anses som svært avgjørende for FNs forhandlinger om en universell erklæring om urfolks rettigheter at de nordiske land , sammen med andre likesinnede stater og urfolk , viderefører arbeidet med å komme fram en omforent tekst .	Adnojuvvo áibbas mearrideaddjin ON ` šiehtadallamiid oktavuođas universála julggaštusa dáfus álgoálbmogiid vuoigatvuođaid hárrái ahte davviriikkat , ovttas eará seammadássásaš stáhtaiguin ja álgoálbmogiiguin , jotket barggu dan ovdii ahte oažžut áigái ovttamielalaš teavstta .
Det forventes at nasjonalstatene bidrar til sametingenes overholdelse av sine forpliktelser overfor det samiske folket gjennom å legge forholdene til rette for sametingenes fortsatte aktive og effektive deltakelse i FN forhandlingene om en urfolkserklæring ;	Vurdojuvvo ahte nationalstáhtat veahkehit sámedikkiid deavdit iežaset geatnegasvuođaid sámi álbmoga ektui , dan bokte ahte lágidit dilálašvuođaid dasa ahte sámedikkit ain dás duohko sáhttet aktiivvalaččat ja bevttolaččat searvat ON ` šiehtadallamiidda álgoálbmotjulggaštusa hárrái ;
Det forventes at sametingene , samiske organisasjoner og de respektive nasjonalstatene fortsatt aktivt deltar i arbeidet i FNs permanente forum for urfolkssaker , med målsetting om å fremme og beskytte urfolks rettigheter .	Vurdojuvvo ahte sámedikkit , sámi organisašuvnnat ja guoskevaš nationalstáhtat ain servet aktiivvalaččat ON ` álgoálbmotáššiid bistevaš foruma bargui , dainna ulbmiliin ahte ovddidit ja suodjalit álgoálbmogiid vuoigatvuođaid .
Nasjonalstatene bes også bidra med nødvendige økonomiske midler til gjennomføringen av FNs andre tiår for verdens urfolk ;	Nationalstáhtat bivdojuvvojit maiddái juolludit dárbbašlaš ekonomalaš veahki čađahit ON`nuppi logijagi máilmmi álgoálbmogiid nammii ;
Det er avgjørende for det grenseoverskridende samepolitiske samarbeidet at Samisk parlamentarisk råd gis en forutsigbar og permanent finansiell basis for sin virksomhet .	Rájiidrasttideaddji sámepolitihkalaš ovttasbargu lea dan duohken ahte Sámi parlamentáralaš ráđđi oažžu diehttevaš ja bissovaš ruđalaš vuođu iežas doaimma várás .
Nasjonalstatene bes i samarbeid med sametingene og Sameparlamentarisk råd søke å finne permanente finansielle løsninger for virksomheten .	Nationalstáhtat bivdojuvvojit ovttasráđiid sámedikkiiguin ja Sámi parlamentáralaš ráđiin oččodit áigái bissovaš ruđalaš čovdosiid dán doibmii .
Samisk Parlamentarisk råd er ansvarlig for organisering og avholdelse av slike konferanser som samler sametingenes folkevalgte representanter .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ovddasvástida diekkár konferánssaid organiserema ja čađaheami , gosa sámedikkiid álbmotválljejuvvon ovddasteaddjit čoahkkanit .
Første gang publisert 14.03.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 14.03.2005
artikler	Artihkkalat
Selvbestemmelse og samarbeid	Iešmearrimearrideapmi ja ovttasbargu
NORDISKT SAMISKT SPRÅKPRIS – GOLLEGIELLA	DAVVIRIIKKALAŠ SÁMI GIELLABÁLKKAŠUPMI - GOLLEGIELLA
§ 1 Inrättande Nordiskt samiskt språkpris har instiftats av ministrarna ansvariga för samiska frågor och sametingspresidenterna i Norge , Sverige och Finland .	§ 1 Ásaheapmi Davviriikkalaš sámi giellabálkkašumi leat ásahan Norgga , Suoma ja Ruoŧa sámi áššiin vástideaddji ministarat ja dáid riikkaid sámedikkiid presideanttat .
Namnet på språkpriset är Nordiskt samiskt språkpris – Gollegiella .	Giellabálkkašumi namma lea Davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi – Gollegiella .
Priset utdelas vartannat år från och med år 2004. § 2 Syfte Språkpriset skall medverka till att främja , utveckla eller bevara det samiska språket i Norge , Sverige , Finland och Ryssland .	Bálkkašupmi juhkkojuvvo juohke nuppi jagi , vuohččan 2004 rájes . § 2 Ulbmil Giellabálkkašumi ulbmilin lea váikkuhit sámegiela ovddideapmái , gárggiidahttimii ja seailluheapmái Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
§ 3 Pristagare Språkpriset skall tilldelas enskilda eller organisationer som utmärkt sig genom betydelsefull insats för att främja , utveckla eller bevara det samiska språket .	§ 3 Bálkkašumi oažžu Giellabálkkašupmi juhkkojuvvo ovttaskas olbmuide dahje servošiidda , mat leat bidjan earenoamáš návccaid ovddidit , gárggiidahttit dahje seailluhit sámegiela .
Språkpriset kan avse insatser utförda inom vitt skilda verksamhetsfält .	Giellabálkkašupmi sáhttá mieđihuvvot viidát iešguđetlágan doaibmasurggiide .
Prissumman kan fördelas på flera pristagare .	Bálkkašumi supmi sáhttá juogadit eanet go ovtta vuoitái .
§ 4 Prisbelopp Språkpriset är totalt 12 500 EURO .	§ 4 Bálkkašumi sturrodat Giellabálkkašumi sturrodat lea oktiibuot 12 500 euro .
Pristagaren svarar själv för eventuell beskattning .	Bálkkašumi vuoiti vástida ieš vejolaš vearu máksimis .
§ 5 Bedömningskommitté För språkpriset tillsätts en bedömningskommitté som utser pristagare .	§ 5 Árvvoštallanlávdegoddi Giellabálkkašumi várás nammaduvvo árvvoštallanlávdegoddi , mii vállje bálkkašumi vuoiti .
Bedömningskom mit ¬tén utgörs av sammanlagt fem ledamöter .	Árvvoštallanlávdegottis leat oktiibuot vihtta lahtu .
Samiskt Parlamentariskt Råd utser fyra ledamöter och utdelande land en ledamot .	Sámi parlamentáralaš ráđđi nammada njeallje lahtu ja bálkkašumi mieđiheaddji riika ovtta lahtu .
Bedömningskommittén bör ha ingående kunskaper om samiskt språk och språkarbete samt om samisk kultur och samhällsliv .	Árvvoštallanlávdegottis galgá leat vuđolaš áššedovdamuš sámegielas ja sámi giellabarggus sihke sámi kultuvrras ja servodateallimis .
Värdlandet för prisceremonin kallar till första möte och svarar för sekreterare .	Bálkkašanseremoniija lágidanriika bovde árvvoštallanlávdegotti vuosttaš čoahkkimii ja fuolaha hálddahusalaš bargguin .
Bedömningskommittén utser ordförande .	Árvvoštallanlávdegoddi nammada ságajođiheaddji .
Bedömningskommitté utses vart fjärde år .	Árvvoštallanlávdegoddi válljejuvvo juohke njealját jagi .
§ 6 Kungörelse Bedömningskommittén utlyser på lämpligt sätt Nordiskt samiskt språkpris – Gollegiella med allmän förslagsrätt .	§ 6 Almmuheapmi Árvvoštallanlávdegoddi almmuha Davviriikkalaš sámi giellabálkkašumis – Gollegielas ja dasa gullevaš almmolaš evttohanrievttis vuogas lági mielde .
§ 7 Prisutdelning Språkpriset utdelas vid sameministrarnas och sametingspresidenternas gemensamma möte på grundval av bedömningskommitténs skriftliga motivering .	§ 7 Bálkkašumi juohkin Giellabálkkašupmi juhkkojuvvo sámeministariid ja sámediggepresideanttaid oktasaš čoahkkimis árvvoštallanlávdegotti čálalaš ákkastallama vuođul .
§ 8 Medel Medel för prissumma och tillkommande administration anvisas av Norges , Sveriges och Finlands regeringar .	§ 8 Ruhta Norgga , Ruoŧa ja Suoma ráđđehusat juolludit ruđa bálkkašumi ruhtamearrái ja dasa gullevaš hálddašeapmái .
Norge anvisar medel för år 2004 och 2006 , Finland för år 2008 och Sverige för år 2010 .	Norga juolluda ruđaid 2004 ja 2006 váste , Suopma 2008 váste ja Ruoŧŧa 2010 váste .
Därefter sker finansiering efter rullande schema efter ordningen Norge , Finland och Sverige etc. .	Dan maŋŋel ruhtadeamis vástidit Norgga , Suoma ja Ruoŧa ráđđehusat , dás namuhuvvon ortnegis .
§ 9 Ändring av stadgar Dessa stadgar , inklusive prisbelopp , kan ändras av sameministrarna och sametingspresi den ¬terna i Norge , Sverige och Finland .	§ 9 Njuolggadusaid rievdadeapmi Dáid njuolggadusaid ja bálkkašumi supmi sáhttet Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámeministarat ja dáid riikkaid sámediggepresideanttat rievdadit .
--- Dessa stadgar som fastställdes av sameministrarna och sametigspresidenterna vid sitt möte den 14 november 2007 ersätter de stadgar som fastställdes den 17 november 2004 .	--- Dát njuolggadusat , maid sámeministarat ja sámediggepresideanttat leat nannen 14 beaivve skábmamánus 2007 , buhttejit 17 beaivve skábmamánus 2004 nannejuvvon njuolggadusaid .
Selvbestemmelse og samarbeid	Iešmearrimearrideapmi ja ovttasbargu
Sametingenes felles målsetting har i over ti år vært at både det internasjonale og de nasjonale samfunn anerkjenner og sikrer urfolks rett til selvbestemmelse .	Sámedikkiid oktasaš mihttomearrin lea badjel logi jagi juo leamaš ahte sihke riikkaidgaskasaš ja našuvnnalaš servodat dohkkehit ja sihkkarastet eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa .
Skal vi i fellesskap bringe samfunnet framover i samsvar med de ord vi ytrer internasjonalt , må vi tørre ta nye grep hjemme i måten vi former vårt demokrati og anerkjenner rettigheter på , sier blant annet Nystø i sitt innlegg på den felles samiske parlamentarikerkonferansen i Jokkmokk 24. februar 2005 .	Jos mii galgat ovttas doalvut servodaga ovddosguvlui daid sániide dávistettiin maid mii riikkaidgaskasaččat cealkit , de fertet mii duostat ođđa vugiiguin ruovttus hábmet min demokratiija ja dohkkehit vuoigatvuođaid , dadjá earret eará Nystø sáhkavuorustis oktasaš sámi parlamentarihkkariid konferánssas Johkamohkis guovvamánu 24. b. 2005 .
Første gang publisert 15.03.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 15.03.2005
artikler	Artihkkalat
Jokkmokk-erklæringen	Johkamohki julggaštus
Last ned innlegget	Viečča sáhkavuoru
Store forventninger til Finnmarksloven	Stuorra vuordámušat Finnmárkkuláhkii
- Det er mye som skal på plass før Justiskomiteen kan komme med en innstilling til Finnmarkslov som udiskutabelt vil være innefor folkeretten , men det skal ikke stå på Sametinget for å få en folkerettsforsvarlig lov , framholder president Sven-Roald Nystø .	- Ain lea ollu mii galgá sadjái ovdal go Justiisalávdegoddi sáhttá buktit dakkár árvalusa Finnmárkkuláhkii mii čielgasit lea álbmotrievtti siskkobealde , muhto ahte Sámediggi aŋkke áigu bargat buot maid nagoda vai oažžut álbmotrievttálaččat dohkálaš lága , oaivvilda presideanta Sven-Roald Nystø .
President Sven-Roald Nystø John-Marcus Kuhmunen	Presideanta Sven-Roald Nystø John-Marcus Kuhmunen
Sametingspresident Sven-Roald Nystø holdt innlegg på den internasjonale konferansen om Finnmarksloven som universitetet i Tromsø , Samisk senter arrangerte 10-11. mars 2005 .	Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø doalai sáhkavuoru riikkaidgaskasaš konferánssas Finnmárkkulága birra maid Romssa universitehta , Sámi oahpahusaid guovddáš lágidii njukčamánu 10.–11. b. 2005 .
Om du vil lese talen , se vedlegget .	Jus háliidat lohkat presideantta sártni , geahča mildosa .
Første gang publisert 15.03.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 15.03.2005
artikler	Artihkkalat
Finnmarksloven	Finnmárkkuláhka
Sametinget kjemper for folkeretten	Sámediggi čuolaha álbmotrievtti beale
Sametingets innspill til Finnmarkslov	Sámedikki evttohusat Finnmárkoláhkii
Forventninger til Finnmarksloven	Vuordámušat Finnmárkkuláhkii
Webbportal med informasjon om samene	Neahttasiidu mas dieđut sámiid birra
Nettsiden Sápmi vil nå mennesker i alle aldrer som søker kunnskap om samer og samisk kultur .	Neahttasiidu Sápmi galgá olahit olbmuid buot agiin geat ohcet dieđuid sámiid ja sámi kultuvrra birra .
Nettsiden er en del av den svenske regjeringens satsing for å øke allmennhetens kunnskap om samene .	Neahttasiidu lea oassi ruoŧa ráđđehusa barggus buoridit dieđuid sámiid birra .
Samisk informationscentrum ble opprettet av den svenske regjeringen for to år siden .	Samisk informationscentrum ásahuvvui ráđđehusas guovtti jagi áigi .
Det er en del av en storstilt satsing for å øke allmennhetens kunnskap om samene .	Lea oassi ruoŧa ráđđehusa barggus buoridit dieđuid sámiid birra .
Portalen Sápmi vil nå mennesker i alle aldrer som søker kunnskap om samer og samisk kultur .	Neahttasiidu Sápmi galgá olahit olbmuid buot agiin geat ohcet dieđuid sámiid ja sámi kultuvrra birra .
Første gang publisert 16.03.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 16.03.2005
Link	Liŋka
Portalen Sápmi	Portála Sápmi
Odelstinget stemte imot Sametingets forslag	Odelstinget jienastii Sámedikki evttohusa vuostá
Odelstinget stemte imot Sametingets forslag om at de fire nye utjevningsmandatene skal gå til det kjønn som er underrepresentert .	Odelstinget jienastii Sámedikki evttohusa vuostá ahte dat njeallje ođđa dássenáirasa galget mannat dan sohkabeallái mii lea unnitlogus .
Sametingets visepresident Ragnhild Nystad er skuffet .	Sámedikki várrepresideanta Ragnhild Nystad lea beahtášuvvan .
Første gang publisert 18.03.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 18.03.2005
Visepresident Ragnhild L. Nystad Bente Hætta	Várrepresideanta Ragnhild Nystad Bente Hætta
Flertallet i Odelstinget gikk imot både Sametinget og Stortingets kommunalkomite om at de fire nye utjevningsmandatene skal gå til det kjønn som er underrepresentert .	Odelstinget eanetlohku manai sihke Sámedikki ja Stuorradikki suohkanlávdegotti vuostá ahte dat njeallje ođđa dássenáirasa galget mannat dan sohkabeallái mii lea unnitlogus .
- Det er svært skuffende at Odelstinget ikke tar Sametingets forslag til følge , uttaler visepresident Ragnhild Nystad .	- Lea hui šállošahtti ahte Odelstinget ii váldde vuhtii Sámedikki evttohusa , lohká Sámedikki várrepresideanta Ragnhild Nystad .
Link	Liŋka
Om registrering i Sametingets valgmanntall	Čáliheapmi Sámedikki jienastuslohkui
Sametingsvalget er på samme tid og samme sted som stortingsvalget .	Sámediggeválga lea oktanaga ja seamma báikkis go stuorradiggeválga .
Skal du stå i Sametingets valgmanntall må du registrere deg selv .	Jus háliidat Sámedikki jienastuslohkui , de fertet ieš čálihit iežat .
Du kan ikke registrere andre og andre kan ikke registrere deg .	Du váhnemat eai sáhte du čálihit jienastuslohkui .
Alle som avgir erklæring om at de oppfatter seg selv som same , og som enten a ) har samisk som hjemmespråk , eller b ) har eller har hatt forelder , besteforelder eller oldeforelder med samisk som hjemmespråk , eller c ) er barn av person som står eller har stått i manntallet kan kreve seg innført i valgmanntallet .	Buohkat geat julggaštit ahte atnet iežaset sápmelažžan , ja sis juogo a ) lea sámegiellan ruovttugiellan , dahje b ) lea dahje lea leamaš vánhen , vánhenvánhen dahje máttarvánhen geas leai sámegiella ruovttugiellan , dahje c ) lea dakkár olbmo mánná gii lea dahje lea leamaš jienastuslogus sáhttet gáibidit čálihuvvot Sámedikki jienastuslohkui .
Alle samer fra Norge som er over 18 år eller fyller 18 år i valgåret , har rett til å registrere seg i valgmanntallet .	Buot sámiin Norggas geat leat badjel 18 jagi dahje devdet 18 jagi válgajagi , lea vuoigatvuohta čálihit iežaset Sámedikki jienastuslohkui .
Samer som er statsborgere i andre nordiske land kan registrere seg i valgmanntallet dersom de den 30. juni i valgåret står innført i folkeregisteret som bosatt i Norge .	Sámit geat leat eará davviriikkaid stáhtaboargárat sáhttet čálihit iežaset Sámedikki jienastuslohkui jos sii geassemánu 30. b. válgajagi leat fievrriduvvon álbmotregisttarii Norgga ássin .
Samer som ikke er fra et nordisk land , kan registrere seg i valgmanntallet dersom de har stått innført i folkeregisteret som bosatt i Norge de tre siste årene før valgdagen .	Sámit geat eai leat eret davviriikkain , sáhttet čálihit iežaset Sámedikki jieanstuslohkui jos sii leat leamaš álbmotregisttaris Norgga riikaássin maŋimuš golbma jagi ovdal válgabeaivvi .
Registrer deg på 1-2-3 Last ned pdf-skjemaet under , fyll det ut og send det utfylt og underskrevet til Sametinget .	Registrere iežat čalbmravkalanbottas Viežžal vuolábeale pdf-skovi , deavddes dan , čális vuollái ja sáddes Sámediggái .
Skriv ut skjema ( norsk ) / sørsamisk	Čále olggus skovvi ( dáru- / lullisámeg . )
Skriv ut skjema ( norsk ) / lulesamisk	Čále olggus skovvi ( dáru- ) / julevsámeg
Skriv ut skjema ( norsk ) / nordsamisk	Čále olggus skovvi ( dáru- / davvisámeg . )
Politikk og demokrati - Valg 2009	VÁLGA : Válga 2009
Sametingets valgmanntall - endelig oversikt	Sámedikki jienastuslohku - loahpalaš listu
13890 personer var registrert i Sametingets valgmanntall ved sametingsvalget 2009 .	13890 olbmuin lei jienastanvuoigatvuohta 2009 sámediggeválgii .
Det er en økning på 1352 personer siden valget i 2005 .	Dat muitala ahte 2005 válggaid rájes lea jienastuslohku lassánan 1352 olbmuin .
Fullmakt til representanter og vararepresentanter 2009-2013	Fápmudus áirasiidda ja várrelahtuide 2009-2013
Sametingets valgnemnd har hatt møte 05.10.09 .	Sámedikki válganammagottis lea leamaš čoahkkin 05.10.09 .
Valgnemnda har kontrollert opptellingsvalgstyrenes arbeid og har i henhold til Forskrift om valg §72 enstemmig vedtatt å utferdige fullmakter til disse valgte representantene og vararepresentantene :	Válganammagoddi lea dárkkistan lohkanválgastivrraid barggu ja lea Láhkaásahusa sámediggeválgga birra §72 vuođul ovttajienalaččat mearridan ráhkadit fápmudusaid dáid válljejuvvon áirasiidda ja várrelahtuide :
Representanter og vararepresentanter 2009 - 2013	Áirasat ja várrelahtut 2009 - 2013
Alle kretser er nå ferdige med den endelige opptellingen .	Buot válgabiiret leat geargan loahpalaš lohkamiin .
Med forbehold om Sametingets godkjenning av valget 2009 er representantene og vararepresentantene fordelt slik :	Várrehusain ahte Sámediggi dohkkeha 2009 válgga , de leat dát áirasat ja várrelahtut Sámedikkis boahtte áigodagas :
Den foreløpige opptellingen av stemmene i kommunene er nå avsluttet	Jienastanlihpuid gaskaboddosaš lohkan gielddain lea dál loahpahuvvan
Det som gjenstår nå er endelig opptelling , fordeling av mandater og kandidatkåring .	Dál lea báhcán loahpalaš lohkan , mandáhtaid juohkin ja evttohasaid válljen .
Foreløpig valgresultat klart på tirsdag	Gaskaboddosaš válgaboađus čielggas maŋŋebárgga
Det er fem kommuner som ikke har levert inn valgresultatet til Statistisk sentralbyrå ( SSB ) .	- Leat vihtta gieldda mat eai leat dieđihan válgabohtosiid Statistihkalaš guovddášbyro:i .
- Derfor får vi ikke et fullstendig valgresultat i natt slik vi hadde sett for oss , sier kommunikasjonsdirektør Jan Roger Østby .	Danne eat oaččo dievaslaš válgabohtosa dán ija nugo leimmet vuordán , lohká gulahallandirektevra Jan Roger Østby .
Er det valgting til sametingsvalget i din kommune ?	Lea go du suohkanis válgadiggi sámediggeválggaid oktavuođas ?
Kommuner med 30 eller flere i Sametingets valgmanntall skal ha valgting samtidig med stortingsvalget .	Suohkaniin main leat eanet go 30 olbmo Sámedikki válgga jienastuslogus galgá leat válgadiggi oktanaga stuoradiggeválggain .
En kan stemme til begge valg samtidig .	Jienasteaddji sáhttá jienastit seammás goappašiid válggaide .
Ved sametingsvalget 2009 gjelder dette 47 kommuner .	2009 Sámediggeválgga oktavuođas guoská dát 47 suohkanii .
Valgprogrammer	Válgaprográmmat
Sametinget har utarbeidet en liste slik at du som velger lettere kan finne de du vil stemme på ved årets sametingsvalg .	Sámediggi lea ráhkadan listtu vai dutnje lea álkit gávnnahit geaid áiggut jienastit dán jagi sámediggeválggas .
Partiene / gruppene er listet opp kretsvis , og ved å klikke på partiet / listen så får du opp deres partiprogram .	Bellodagat / joavkkut leat juhkkojuvvon válgabiiriid mielde , go deaddilat bellodaga / joavkku de ihtá sin válgaprográmma .
Skal du stemme ved sametingsvalget i Oslo , Trondheim , Bodø , Narvik , Sortland , Harstad eller Tromsø ?	Áiggut go jienastit sámediggeválggas Oslos , Troandimis , Bådådjos , Narvikas , Suorttas , Harstadas dahje Romssas ?
Da kan du på valgdagen avgi stemme i alle valglokalene i byen .	Dalle sáhtát addit iežat jiena válgabeaivvi buot válgalanjain gávpogis .
Siste frist for å stemme utenriks er 4. september 2009	Áigemearri olgoriikas jienastit lea čakčamánu 4. b. 2009
Dersom du bor eller av andre grunner oppholder deg i utlandet eller på Svalbard og Jan Mayen , kan du forhåndsstemme på norske utenriksstasjoner , hos særskilt oppnevnte stemmemottakere eller du kan brevstemme .	Jus orut dahje eará sivaid dihte leat olgoriikkas dahje Svalbardas ja Jan Mayenis , de sáhtát ovddalgihtii jienastit norgga olgoriikkalašásahusain , sierra nammaduvvon jietnavuostáiváldi dahje sáhtát jienastit reivve bokte .
NB !	NB !
Siste frist for å stemme utenriks er 4. september 2009 !	Áigemearri olgoriikas jienastit lea čakčamánu 4. b. 2009 .
Sametingsvalget 2009	Sámediggeválgga 2009
Sametinget har ny valgordning som vil gjelde for sametingsvalget 2009 .	Sámedikkis lea ođđa válgaortnet mii galgá doaibmat 2009 sámediggeválggain .
For deg som velger betyr det at du kanskje kun kan forhåndsstemme .	Dutnje gii galggat jienastit , mearkkaša dat ahte soaittát beassat dušše ovdalgihtii jienastit .
Ta kontakt , hvis du ikke får stemt	Válddes oktavuođa , jos it beasaš jienastit
Hva gjør du om du ikke får forhåndsstemt fordi kommunen ikke finner deg i valgmanntallet , selv om du har meldt deg inn ?	Maid dahkat dalle go it beasa ovdagihtii jienastit dan dihte go gielda ii gávnna du nama jienastuslogus , vaikko don leat čálihan iežat dohko ?
Her får du vite mer om hva du skal gjøre .	Dás čilget eanet maid dalle fertet dahkat .
Du kan endre på stemmeseddelen	Don sáhtát rievdadit jienastuslihpu
Nytt ved dette valget er at du kan endre rekkefølgen på de øverste listekandidatene .	Ođas dáin válggain lea dat ahte don sáhtát rievdadit bajimuš listaevttohasaid ráiddu .
Endringer gjøres ved å sette inn tall foran listekandatens navn .	Rievdadeapmi dahkkojuvvo dainna lágiin ahte biddjojuvvo nummir ovddabeallái listaevttohasa nama .
Få MÅ forhåndsstemme	Eai leat nu ollosat geat FERTEJIT ovddalgihtii jienastit
Flesteparten av de som er i Sametingets valgmanntall er bosatt i en av de 47 kommunene der det vil være valgting for sametingsvalget .	Eatnasat geat leat Sámedikki jienastuslogus orrot ovtta dain 47 gielddain gos beassá jienastit sámediggeválgii válgabeaivvi .
Som følge av at Sametinget har endret på valgordningen må de , som er bosatt i kommuner med mindre enn 30 personer i valgmanntallet ved forrige valg , forhåndsstemme .	Sámediggi lea rievdadan válgaortnega , dat mielddisbuktá ahte sii geat orrot gielddain main ledje unnit go 30 olbmo jienastuslogus mannan válggain fertejit ovddalgihtii jienastit .
Dette gjelder for 1893 personer , eller ca 14% av velgerne .	Dát guoská 1893 olbmuide , dahje sullii 14 % válljejeddjiin .
Slik forhåndsstemmer du	Ná jienastat ovddalgihtii
Den 10. august starter den ordinære forhåndsstemmegivningen .	Borgemánu 10. b. álgá ovddalgihtejienasteapmi .
Du kan forhåndsstemme helt fram til og med 11. september .	Sáhtát jienastit ovddalgihtii gitta čakčamánu 11. b. rádjai .
Slik stemmer du på valgdagen	Ná jienastat válgabeaivvi
Valgdagen er 14. september 2009 .	Válgabeaivi lea čakčamánu 14. b. 2009 .
Noen kommuner åpner valglokalene allerede søndag 13. september .	Muhtun gielddain rahppojuvvojit válgalanjat čakčamánu 13. b. juo .
Kommunen kunngjør hvor ditt valglokale er og hvor lenge det er åpent .	Gielda almmuha gos du válgalatnja lea ja man guhká dat lea rabas .
Husk å sjekke om du må forhåndsstemme i år !	Muitte fal iskat fertet go ovddalgihtiijienastit dán jagi !
Hvor skal forhåndsstemmene sendes ?	Gosa galget ovddalgihtejienat sáddejuvvot ?
Vedlagt ligger en oversikt kommunene kan benytte når de skal oversende forhåndsstemmegivninger til den kommunen som skal foreta en foreløpig opptelling for sametingsvalget .	Dás čájehuvvo lista maid gielddat sáhttet geavahit go sáddejit ovddalgihtejienaid dan gildii mii čađaha sámediggeválgga gaskaboddasaš lohkama .
Hvor kan du stemme ?	Gos sáhtát jienastit ?
Det er kun de kommunene med flere enn 30 i Sametingets valgmanntall fra 2005 som avholder valgting .	Dušše dain gielddain gos ledje eanet go 30:s Sámedikki jienastuslogus jagis 2005 dollojuvvo válgadiggi .
Dette gjelder 47 kommuner ved sametingsvalget 2009 .	Dát guoská 47 gildii jagi 2009 sámediggeválgga oktavuođas .
Det er kun velgere som er folkeregistrert i disse kommunene som har anledning til å avlegge stemme på valgdagen .	Dušše dain jienasteddjiin geat leat dáid gielddaid álbmotregistaris lea vejolašvuohta jienastit válgabeaivvi .
Alle andre må avgi forhåndsstemme .	Buohkat earát fertejit ovdagihtii jienastit .
Du kan avgi forhåndsstemme til sametingsvalget i alle Norges kommuner .	Don sáhtát ovdagihtii jienastit sámediggeválgii buot Norgga gielddain .
Det er også mulig å avgi forhåndsstemme utenriks og på Svalbard og Jan Mayen .	Maiddái olgoriikkas lea vejolaš ovdagihtii jienastit ja dasto Svalbarddas ja Jan Mayenis .
Sametingets manntallskampanje - bildeutstilling	Sámedikki 2009 jienastuslogukampánja - govvačájehus
I forbindelse med manntallskampanjen 2009 stiller Sametinget ut 3 bilder i stort format : Viddebildet , Klatrebildet og Byggeplassbildet i Vandrehallens glassmontere i sametingsbygningen i Karasjok .	Sámedikki 2009 jienastuslogukampánja oktavuođas bidjá Sámediggi 3 stuora gova čájáhussii : Duottargova , gizzungova ja huksenbáikegova , guhkesfeaskára láseskábiide .
Valgkort	Válgakoarta
Alle velgere får tilsendt valgkort i posten fra Sametinget .	Sámediggi sádde buot jienasteddjiide válgakoarta poasttas .
Valgkortet blir utarbeidet på grunnlag av Sametingets valgmanntall og folkeregisterets opplysninger om velgernes bostedsadresse pr. 30. juni i valgåret .	Válgakoarta ráhkaduvvo Sámedikki jienastuslogu vuođul ja álbmotregistara dieđuid vuođul makkár ássančujuhus jienasteddjiin lei geassemánu 30. b. válgajagi .
Det er altså denne adressen som avgjør hvilken valgkrets du har stemmerett i .	Dát čujuhus dat mearrida guđe válgabiirres dus lea jienastanvuoigatvuohta .
Sametinget lanserer facebookside - Sametingsvalget 2009	Sámediggi almmuha facebooksiiddu – Sámediggeválga 2009
Sametinget lanserer facebookside der aktuelt stoff angående sametingsvalget legges ut .	Sámediggi almmuha facebooksi iddu gosa biddjojuvvojit áigeguovdilis dieđut sámediggeválgga birra .
Siden er beregnet på alle som er interessert i sametingsvalget .	Siidu lea oaivvilduvvon buohkaide geat beroštit sámediggeválggas .
Samisk parlamentarisk råd	Sámi parlamentáralaš ráđđi
Samisk parlamentarisk råd er et samarbeidsorgan for sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámedikkiid ovttasbargoorgána .
Samisk parlamentarisk råd samlet i Karasjok 26.04.02	Sámi parlamentáralaš ráđđi čoahkkimisttis Kárášjogas 26.04.02
Samerådet og samene i Russland har observatørstatus i rådet .	Sámiráđis ja ruoššabeale sámiin lea áicisadji ráđis .
Samisk parlamentarisk råds oppgave er å arbeide med spørsmål som berører samene på tvers av landegrensene .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargui gullet áššit mat gusket sámiide rastá riikarájiid .
Samisk parlamentarisk råd skal være et fellesorgan som ivaretar samenes interesser og det skal styrke det samiske samarbeidet over landegrensene .	Sámi parlamentáralaš ráđđi galgá doaibmat oktasašorgánan ja galgá gozihit sámiid beroštumiid ja nannet sámiid ovttasbarggu riikarájiid rastá .
Samisk parlamentarisk råd har også som mål å samordne den samiske stemme internasjonalt og spesielt i forhold til andre urfolk i verden .	Sámi parlamentáralaš ráđi ulbmilin lea maiddái oktiičatnat sámiid áššiid riikkaidgaskasaččat ja erenoamážit eará eamiálbmogiid ektui máilmmis .
Samisk parlamentarisk råd ble etablert 2. mars 2000 og sametingspresidenten Sven-Roald Nystø ble valgt som rådets første president for 2000 – 2001 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ásahuvvui njukčamánu 2. b. 2000 ja Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø válljejuvvui ráđi vuosttas presideantan áigodahkii 2000 – 2001 .
Samisk parlamentarisk råd har bestemt at sekretariatsfunksjonen skal ligge hos det Sametinget som har presidentvervet .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea mearridan ahte čállingoddin galgá doaibmat dat Sámediggi mas lea presideanta .
Arbeidet i Samisk parlamentarisk råd blir foreløpig finansiert over sametingenes ordinære driftsbudsjett .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargu ruhtaduvvo dál vuos sámedikkiid dábálaš doaibmabušeahtas .
Det første ordinære rådsmøte ble avholdt i Enare 6. oktober 2000 .	Vuosttaš dábálaš ráđđečoahkkin dollojuvvui Anáris golggotmánu 6. b. 2000 .
Neste møte var i Karasjok 22. mai 2001 .	Nubbi čoahkkin dollojuvvui Kárášjogas miessemánu 22. b. 2001 .
Den mest iøyefallende fellessak over landegrensene er det felles samiske språkarbeidet .	Deaŧaleamos oktasaš ášši riikarájiid rastá lea oktasaš sámi giellabargu .
Rådet har påtatt seg ansvaret for den felles samiske språknemnden .	Ráđis lea ovddasvástádus oktasaš sámi giellalávdegottis .
Et annet område som krever samordning og samarbeid over landegrensene er samisk kunst- og kulturarbeid .	Maiddái sámi dáidda- ja kulturbarggu lea dárbu ovttastahttit ja lea dárbu ovttas bargat riikarájiid rastá .
Andre saker som vil være viktig er utdanning , forskning , duodji og annen næringsvirksomhet .	Eará deaŧalaš áššit leat oahpahus , dutkan , duodji ja eará ealáhusdoaibma .
På dagsordenen er også Barentssamarbeidet , Arktisk Råd , Interreg og arbeidet med urfolksspørsmål i FN .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargui gullet maiddái Barentsovttasbargu , Arktálaš ráđđi , Interreg ja ON eamiálbmotbargu .
FNs arbeid med urfolksspørsmål omfatter også arbeidet med urfolks helse i Verdens helseorganisasjon .	ON eamiálbmotbargu siskkilda maiddái barggu eamiálbmogiid dearvvasvuođain Máilmmi dearvvasvuođaorganisašuvnnas .
Presidentmøter Presidentene i de tre sametingene har møter om felles saker etter behov .	Presideanttaid gaskasaš čoahkkimat Golmma sámedikki presideanttat dollet čoahkkimiid oktasaš áššiid birra dárbbu mielde .
På disse møter drøftes saker som er av felles interesse for de tre sametingene .	Dáin čoahkkimiin meannuduvvojit dakkár áššit main sámedikkiin leat oktasaš beroštumit .
Tilgang til eksemplar av Sametingets valgmanntall	Sámedikki jienastuslogu máŋgosa oažžun
I forbindelse med registrering av samepolitisk organisasjon og ved listestilling til sametingsvalget 2009 , kan en søke om å få utskrift av Sametingets valgmanntall .	Sámepolitihkalaš organisašuvnnaid logahallama oktavuođas ja listaevttohusaid bidjama oktavuođas jagi 2009 sámediggeválgii sáhhtá ohcat oažžut máŋgosa Sámedikki jienastuslogus .
Skriftlig søknad om tilgang til manntallet sendes Sametinget .	Ohcan oažžut jienastuslogu máŋgosa , sáddejuvvo čálalaččat Sámediggái .
I henhold til lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) § 2-6 er Sametinget gitt myndighet til å gi samtykke til bruk av valgmanntallet .	Láhka Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuođaid birra ( sámeláhka ) , § 2-6 , addá Sámediggái válddi mieđihit jienastuslogu geavaheapmái .
Vi knytter følgende vilkår til oversendelsen , jf. Forskrift om valg til Sametinget § 12 : ( 1 ) Alle som stiller liste ved valget har uten omkostninger rett til ett eksemplar av samemanntallet .	Mii bidjat čuovvovaš eavttu máŋgosa sáddemii , geahča Láhkaásahusa válgga birra Sámediggái § 12 : ( 1 ) Buohkain , geat bidjet listta válgii , lea vuoigatvuohta nuvttá oažžut gáhppálaga sámi jienastuslogus .
Krav om manntalls ­eksemplarer må fremsettes for Sametinget innen den frist Sametinget har satt .	Jienastuslohkogáhppálagaid galgá dáhttut Sámedikkis dan áigemearis , maid Sámediggi lea mearridan .
( 3 ) Manntallsavskrifter og eventuelt annet materiell som bygger på samemanntallet , kan bare brukes til politiske formål og skal ikke overlates utenforstående .	( 3 ) Jienastuslogu nubbehusčállosat ja vejolaš eará ávdnasat , mat vuođđuduvvet sámi jienastuslohkui , sáhttet geavahuvvot dušše politihkalaš ulbmiliidda eaige galgga addojuvvot buigaolbmuide jus dat eai galgga geavahuvvot politihkalaš oalgguhusaide .
Det er ikke adgang til å koble samemann ­tallet til andre offentlige registre .	Ii leat lohpi ovttastit sámi jienastuslogu eará almmolaš registariiguin .
( 4 ) Sametinget skal holde oversikt over utleverte manntallseksemplarer og påser at alle blir levert tilbake til Sametinget innen to år .	( 4 ) Sámediggi galgá diehtit geaidda lea sádden jieanastuslohkogáhppálagaid ja galgá fuolahit ahte buot gáhppálagat máhcahuvvojit Sámediggái ovdalgo guokte jagi leat vássán .
Vi understreker at opplysninger om man er same eller av samisk slekt faller inn under sensitive personopplys , ­ninger og at utlevert valgmanntallseksemplaret må behandles deretter .	Mii deattuhit ahte dieđut dan birra lea go olmmoš sápmelaš vai sámesogas , leat guovttigaskasaš persovdnadieđut , ja ahte jienastuslogu máŋgosa ferte dan vuođul gieđahallat .
Samisk perspektiv i nord-norsk reiselivsnæring	Sámi perspektiiva Davvi-Norgga mátkeealáhusas
Det er på tide å fokusere på det samiske perspektivet ved utviklingen av reiselivet i Nord-Norge , sier Sametingets visepresident Marianne Balto .	Lea áigi čalmmustahttit sámi sisdoalu mátkeealáhusa ovddideames Davvi-Norggas , lohká Sámedikki várrepresideanta Marianne Balto .
- Det er også viktig å få destinasjonsselskaper og andre reiselivsorganisasjoner til å legge vekt på ekthet og troverdighet når samisk kultur inngår i reiselivssatsingen , fortsetter Balto .	- Lea maid dehálaš oažžut destinášunservviid ja eará mátkeorganisašuvnnaid deattuhit eaktivuođa ja luohtehahttivuođa go sámi kultuvra lea oassi mátkkoštandoaimmas , joatká Balto
På den samiske reiselivskonferansen er småskala reiseliv tema .	Sámi mátkeealáhuskonferásan Álttás lea smávvaskálá mátkeealáhusat fáddán .
En rekke reiselivsaktører fra Nord-Norge er forelesere ved konferansen .	Olu Davvi-Norgalaš mákteealáhusaktevrrat leat logaldallin konferánssas .
Nils Gaup holder også innlegg om kultur som næring og samarbeid mellom reiseliv og filmbransjen .	Beakkán filbmadahkki Nils Gaup muitala mo kultuvra sáhttá ovddidit mátkeealáhusaid sámi guovlluin .
Sametinget avholder samisk reiselivskonferanse den 7. - 8. oktober i Rica Hotel , Alta .	Golggotmánu 07. - 08. b. doallá Sámediggi mátkeealáhuskonferánssa Áltás .
Påmeldingsfristen til konferansen er 24. august .	Dieđihanáigi konferánsii lea borgemánu 24. b. .
Link	Liŋka
Plenumsmøtet i mai 2005 utsatt fra uke 21 til uke 22	Sámedikki miessemánu dievasčoahkkin lea maŋiduvvon 21. vahkus 22. vahkkui
Sametingets plenumsmøte som var berammet til 23. – 27.05.2005 , er utsatt til 30.05. – 02.06.2005 , med avslutning kl. 16.00 .	Sámedikki dievasčoahkkin mii galggai dollojuvvot 23. – 27.05.2005 , lea maŋiduvvon 30.05. – 02.06.2005 rádjái , ja loahpahuvvo dii. 16.00 .
Første gang publisert 08.04.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 08.04.2005
Plenumsmøte 3 John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Komite- og gruppemøtene vil bli avviklet som tidligere planlagt .	Lávdegodde- ja joavkočoahkkimat gal šaddet dollojuvvot nugo ovdal leat plánen .
Det er satt av tid til gruppemøter mandag 9. mai og til komite- og gruppemøter fra tirsdag 10. mai til torsdag 12. mai .	Leat bidjan áiggi joavkočoahkkimiidda vuossárgga miessemánu 9. beaivvi ja lávdegodde- ja joavkočoahkkimiidda fas maŋŋebárggas miessemánu 10. beaivvis duorastahkii miessemánu 12. beaivái .
I tillegg har vi , om det skulle være behov for det , åpnet for et plenumsmøte fredag 13. mai .	Dasto leat maid rahpan vejolašvuođa , jus čájehuvvo leat dárbun , doallat dievasdčoahkkima bearjadaga miessemánu 13. beaivvi .
Dette plenumsmøtet vil avsluttes kl. 16.00 .	Dát dievasčoahkkin šattašii loahpahuvvot dii. 16.00 .
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis
Søknad kan sendes fra og med 1. desember etter utlysning .	Ohcamuša sáhttá sáddet juovlamánu 1. beaivvi rájes go almmuhuvvo .
Stipendet kan søkes når den blir utlyst 1. desember .	Stipeandda sáhttá ohcat go almmuhuvvo juovlamánu 1. beaivvi .
Utlysning skjer etter at Sametingets budsjett 2010 blir behandlet av plenum i slutten november .	Almmuheapmi dáhpáhuvvá go Sámedikki 2010 bušeahtta lea mearriduvvon dievasčoahkkimis .
Stipendet utbetales som engangsbeløp .	Stipeanda máksojuvvo oktan submin .
Behandlingstid vil være 1-2 måneder .	Áššemeannudanáigi lea 1-2 mánu .
Linken viser til utlysning for skoleåret 2007/2008 .	Liŋka čujuhuvvo almmuheapmái mii guoská skuvlajahkái 2007/2008 .
artikler	Artihkkalat
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole 2009/2010	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis 2009/2010
President Egil Olli gratulerer The BlackSheeps og overrekker en sjekk på kr 10.000 til kulturskolen i Nesseby	Sámediggepresideanta Egil Olli sávvá lihkku The BlackSheeps jovkui ja geige 10.000 ru Unjárgga kulturskuvlii
Gratulerer med en fantastisk seier i nordisk Melodi Grand Prix jr med sangen " Oro jaska beana " ! !	Lihkku dainna earenoamáš buori vuoittuin Davviriikkaid Melodi Grand Prix jr gilvvus lávlagiin " Oro jaska beana " ! !
The BlackSheeps gjør Unjárga / Nesseby og hele Sápmi stolt med en flott sang på samisk .	Unjárga ja olles Sápmi lea hui vuovdnái The BlackSheeps joavkkuin ja dainna fiinna lávlagiin mii lea maid sámegillii .
Samisk er tøft !	Sámegiella lea čaffat !
Kunnskapsløftet er den nye reformen i grunnskolen og videregående opplæring .	Máhttolokten Máhttolokten lea vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa ođđa ođastus .
Reformen fører til en rekke endringer i skolens innhold , struktur og organisering fra første trinn i grunnskolen til siste trinn i videregående opplæring .	Ođastus rievdadahttá ollu skuvlla sisdoalu , struktuvrra ja organiserema vuođđoskuvlla vuosttaš ceahki rájes joatkkaoahpahusa maŋimuš ceahki rádjai .
Det er utviklet egne læreplaner for Kunnskapsløftet - Samisk .	Leat ráhkaduvvon sierra sámi oahppoplánaid .
Disse planene er likeverdige og parallelle læreplaner for opplæring i samiske distrikt og for elever utenfor samiske distrikt som får samisk opplæring .	Dát oahppoplánat leat seammaárvvoasaččat ja paralleallat sámi guovlluin ja sámi ohppiide olggobealde sámi guovlluid geat ožžot sámi oahpahusa .
I fag hvor det ikke er utviklet samiske parallelle læreplaner , gjelder nasjonale fastsatte læreplaner .	Fágaide maidda eai leat mearriduvvon sámi parallealla plánat , gustojit mearriduvvon našonála oahppoplánat .
Reformen startet i august 2006 for elevene på 1.- 9. trinn i grunnskolen og på , Vg1 , første trinn i videregående opplæring .	Ođastus álggaheapmi Ođastus álggahuvvo borgemánus 2006 vuođđoskuvlla 1. – 9. ceahki ja joatkkaskuvlla vuosttaš ceahki ohppiide .
Fra skoleåret 2007/2008 vil reformen gjelde alle 10 trinn på grunnskolen , Vg 1 og Vg2 , det vil si første og andre trinn på videregående opplæring . Fra skoleåret 2008/2009 vil Kunnskapsløftet være innført for hele grunnopplæringen , det vil si alle 10 trinn på grunnskolen og alle 3 trinn i videregående opplæring .	Skuvlajagi 2007/2008 rájes guoskagoahtá ođastus vuođđoskuvlla buot 10 ceahkkái , ja dasto joatkkaskuvllaid vuosttaš ja nuppi vuođđodássái , nu gohčoduvvon Jo 1 ja Jo 2. Skuvlajagi 2008/2009 rájes váldojuvvo Máhttolokten ollásit vuođđoskuvlaoahpahussii , nu ahte buot 10 ceahki vuođđoskuvllas ja buot 3 ceahki joatkkaoahpahusas gullet dasa .
Kunnskapsløftet Samisk	Sámi máhttolokten
Det finnes et eget samisk læreplanverk for Kunnskapsløftet Samisk .	Eanaš oahppoplánat mat galget dán oahppoplánačoakkáldahkii leat juo mearriduvvon .
Det er utviklet og fastsatt samiske parallelle planer for grunnskolefag og for gjennomgående fag i grunnskolen og videregående opplæring i fagene naturfag , samfunnsfag , musikk , mat og helse , kristendoms- , religions og livssynskunnskap , norsk for elever med samisk som førstespråk og duodji ( parallell til kunst og håndverk ) .	Vuođđoskuvlafágaide ja dábálaš fágaide vuođđo- ja joatkkaoahpahusas nugo fágaide luonddufága , servodatfága , musihkka , biebmu ja dearvvašvuohta , risttalašvuohta- , osku ja eallinoainnumáhttu , dárogiella ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan ja duodji ( paralleallaplána kunst og håndverk ) leat ráhkaduvvon ja mearriduvvon sámi parallealla plánat .
I fag hvor det ikke er utviklet samiske parallelle læreplaner , gjelder de nasjonale fastsatte læreplaner .	Fágaide maidda eai leat mearriduvvon sámi parallella plánat , gustojit mearriduvvon našonála oahppoplánat .
Det er også egen fag- og timefordeling for elever som har samisk opplæring .	Ohppiide geain lea oahpahus sámegielas lea maiddái mearriduvvon sierra fága- ja diibmojuohku .
Den vil gjelde alle elever i Norge som velger samisk som første- eller andrespråk .	Dát guoská buot ohppiide Norggas geat válljejit sámegiela vuosttaš- dahje nubbingiellan .
Opplæring i samiske distrikt	Oahpahus sámi guovlluin
Elever i samiske distrikt skal ha opplæring i samsvar med Læreplanverket for Kunnskapsløftet - Samisk .	Ohppiin sámi guovllus galgá leat oahpahus Máhttoloktema – Sámi Oahppoplánabuktosa ektui .
Med samiske distrikt menes følgende kommuner : Kautokeino , Karasjok , Porsanger , Tana , Nesseby , Kåfjord og Tysfjord .	Sámi guovlun oaivvilduvvojit čuovvovaš gielddat : Guovdageaidnu , Kárášjohka , Porsáŋgu , Deatnu , Unjárga , Gáivuotna ja Divtasvuodna .
Samiske distrikt er definert i opplæringsloven .	Sámi guovlu lea čilgejuvvon oahpahuslágas .
Opplæring utenfor samiske distrikt	Oahpahus sámi guovlluid olggobealde
1 ) Elever som får opplæring i og på samisk	1 ) Oahppit geat ožžot oahpahusa sámegielas ja sámegillii
Elever utenfor samiske distrikt skal ha opplæring i samsvar med Læreplanverket for Kunnskapsløftet - Samisk , hvis de får opplæring på samisk .	Oahppit geat ožžot oahpahusa sámegillii sámi guovlluid olggobealde , galget oažžut oahpahusa Máhttoloktema sámi oahppoplánaid vuođul .
Dersom minst 10 elever i en kommune utenfor samiske distrikt , krever opplæring på samisk , har de rett til å det tilbudet så lenge det er minst seks elever igjen i gruppa .	Go uhcimusat 10 oahppi gáibidit oahpahusa sámegillii dakkár gielddas mii lea sámi guovlluid olggobealde , de sis lea vuoigatvuohta oažžut dan fálaldaga nu guhká go ain leat guhtta oahppi joavkkus .
2 ) Elever som får opplæring i samisk språk	2 ) Oahppit geat ožžot oahpahusa sámegielas
Læreplanverket Samisk består av	Sámi Oahppoplánabuktosii gullet
Læreplanverket består av :	Oahppoplánabuktosis leat :
• Generell del	• Oppalaš oassi
• Prinsipper for opplæring ( med samisk læringsplakat )	• Oahpahusa prinsihpat
• Fag - og timefordeling	• Fága ja diibmojuohku
• Læreplan i samisk som førstespråk	• Sámi oahppoplána - Sámegiella vuosttašgiellan
• Læreplan i samisk som andrespråk	• Sámi oahppoplána - Sámegiella nubbingiellan
• Læreplan i fordypning i samisk	• Sámi oahppoplána - Sámegiela čiekŋudeapmi
• Læreplan i duodji	• Sámi oahppoplána - Duodji
• Læreplan i musikk - Samisk	• Sámi oahppoplána - Musihkka
• Læreplan i mat og helse - Samisk	• Sámi oahppoplána - Biebmu ja dearvvašvuohta
• Læreplan i kristendoms- religions og livssynskunnskap - Samisk	• Sámi oahppoplána - Risttalašvuođa- , oskku- ja eallinoainnumáhttu
• Læreplan i naturfag - Samisk	• Sámi oahppoplána - Luonddufága
• Læreplan i samfunnsfag - Samisk	• Sámi oahppoplána - Servodatfága
• Læreplan i historie fellesfag - Samisk	• Sámi oahppoplána - Historjá
• Læreplan i geografi - Samisk	• Sámi oahppoplána - Geografiija
• Læreplan i religion og etikk - Samisk	• Sámi oahppoplána - Religiovdna ja etihkka
• Læreplan i norsk for elever med samisk som førstespråk	• Sámi oahppoplána - Dárogiella ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan
I fag hvor det ikke er utviklet samiske parallelle læreplaner , gjelder nasjonale fastsatte læreplaner :	Fágain main ii leat ráhkadan sámi parallellaš oahppoplánaid , gustojuvvojit našunála mearriduvvon oahppoplánat :
• Læreplan i norsk	• Oahppoplána - Dárogiella
• Læreplan i fordypning i norsk	• Oahppoplána - Dárogiela čiekŋudeapmi
• Læreplan i norsk for døve og sterkt tunghørte	• Oahppoplána - Dárogiella bealjjehemiide ja lossaguluhidda
• Læreplan i norsk tegnspråk	• Oahppoplána - Dárogiella mearkagiella
• Læreplan i matematikk	• Oahppoplána - Matematihkka
• Læreplan i engelsk	• Oahppoplána - Eŋgelasgiella
• Læreplan i fordypning i engelsk	• Oahppoplána - Eŋgelasgiela čiekŋudeapmi
• Læreplan i engelsk for døve og sterkt tunghørte	• Oahppoplána - Eŋgelasgiella bealjjehemiide ja lossaguluhidda
• Læreplan i fremmespråk	• Oahppoplána - Vierisgiella
• Læreplan i finsk som andrespråk	• Oahppoplána - Suomagiella nubbingiellan
• Læreplan i kroppsøving	• Oahppoplána - Lášmohallan
• Læreplan i drama og rytmikk for døve og sterkt tunghørte	• Oahppoplána - Drama ja rytmihkka bealjjehemiide ja lossaguluhidda
• Elevrådsarbeid	• Ohppiidráđibargu
Prinsippdel og læreplaner skal foreligge ved skolestart 2007/2008 .	Prinsihpaoassi ja oahppoplánat galget válbmasat 2007/2008 skuvlaálgimii .
Link	Liŋka
Ivaretakelse av samisk identitet og språk for samiske barn i møte med barnevernet	Sámi mánáid sámi identitehta ja giela goziheapmi mánáidsuodjalusas
Sametingsrådet arbeider for å sikre at samiske barn i barnevernet får ivaretatt sine rettigheter til kultur og språk , sier rådsmedlem Jørn- Are Gaski .	Sámediggeráđđi bargá sámi mánáid kultur- ja giella vuoigatvuođaid sihkkarastima gozihemiin mánáidsuodjalusa ektui , dadjá ráđđelahttu Jørn-Are Gaski .
Gaski viser til Sametingets enstemmige vedtak om å be om konsultasjoner med Barne- og likestillingsdepartementet for å sikre gode tilsynsrutiner med samiske barn under barnevernets omsorg .	Gaski čujuha Sámedikki ovttajienalaš mearrádussii ahte bivdit konsultašuvnnaid Mánáid- ja dásseárvodepartemeanttain dan hárrái ahte sihkkarastit ahte mánáidsuodjalusas leat buorit bearráigeahččandagaldumit sámi mánáid ektui .
Sametingsrådet er allerede i gang med konsultasjoner for å finne gode løsninger for disse barna .	Sámediggeráđđi lea juo álggahan konsultašuvnnaid go guoská buriid čovdosiid gávdnamii dáid mánáide .
- Samiske barn har rett til et barnevernstilbud som bygger på deres språk og kultur .	Sámi mánáin lea vuoigatvuohta oažžut mánáidsuodjalanfálaldaga sin giela ja kultuvrra vuođul .
Det er viktig å sikre at dette følges opp av ansvarlige myndigheter , slik at samiske barn som trenger hjelp ikke mister sitt språk og sin kultur .	Deaŧalaš lea sihkkarastit ahte eiseválddit geain lea ovddasvástádus das čuovvolit nu ahte sámi mánát geat dárbbašit veahki eai masse gielaset ja kultuvraset .
Sametingspresident Egil Ollis åpningstale til Urfolksforumets 25 årsjubileum i Brasil	Sámediggepresideantta Egil Olli rahpansárdni álgoálbmotforuma 25 jagi ávvudeapmái Brasilas
Sametingspresident Egil Olli deltar på Urfolksforumets jubileumsseminar i Brasilia i Brasil denne uka .	Sámediggepresideantta Egil Olli oassalasta Álgoálbmotforuma ávvudansemináras Brasilas dán vahkku .
Ved åpningen av seminaret deltok presidenten med følgende hilsen til deltakerne :	Seminára rahpama oktavuođas doalai presideantta čuovvovaš sártni oasseváldiide :
Sametingspresident Egil Olli , Brasilia , Brasil , 16. september 2008 .	Sámedikki presideanta Egil Olli , Brasilia , čakčamánu 16. b. 2008 .
Statsministre , exelenter , mine damer og herre r , kjære urfolksbrødre og søstre	Stáhtaministtarat , eksleleanttat , ráhkis olbmot , ráhkis eamiálbmot vieljat ja oappát
Samene har gjennom mange år funnet stor nytte og inspirasjon ved å delta i det internasjonale samarbeidet mellom urfolk i de ulike verdensdeler .	Sámiide lea máŋggaid jagiid leamaš stuorra ávki ja leat ožžon inspirašuvnna eamiálbmogiid gaskasaš riikkaidgaskasaš ovttasbargui searvamis .
Dette samarbeidet har også Sametinget deltatt i etter at det ble opprettet i 1989 , spesielt innen for aktuelle FN-organer .	Dán ovttasbargui lea maiddái Sámediggi searvan dan rájes go dat ásahuvvui 1989:s , erenoamážit áigeguovdilis ON-orgánaid siskkobealde .
Det er det nære samarbeidet mellom urfolk og mellom urfolk og siviliserte stater med høye menneskerettighetsstandarder som har påvirket utviklingen av urfolks rettigheter slik disse kommer til uttrykk i ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk- og stammefolk i selvstendige stater og i FN-erklæringen om urfolks rettigheter vedtatt av FNs Generalforsamling i september 2007 .	Dat lea dat lagaš ovttasbargu eamiálbmogiid gaskka ja eamiálbmogiid ja siviliserejuvvon álbmoga gaskka alla olmmošvuoigatvuođastandárddaiguin mii lea váikkuhan eamiálbmogiid vuoigatvuođaid ovddideami nugo dat bohtet ovdan ILO-konvenšuvnnas nr 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji stáhtain ja ON-julggaštusas eamiálbmogiid vuoigatvuođaid hárrái maid ON váldočoahkkin mearridii čakčamánus 2007 .
I våre egne bestrebelser etter større rettferdighet og rett til de områder vi har bebodd siden førhistorisk tid , og rett til utvikling på våre egne premisser , har vi erfart at vi har behov for kunnskap .	Min iežamet rahčamušaid oktavuođas oažžut stuorát rievttalašvuođa ja vuoigatvuođaid daid guovlluide gos mii leat ássan ovdahistorjjálaš áiggi rájes , ja vuoigatvuođa ovdáneami oktavuođas iežamet eavttuid mielde , leat mii oaidnán ahte dárbbašuvvo máhtolašvuohta .
Spesielt har vi erfart at vårt folk gjennom utdannelse har ervervet kunnskap om de kulturer og de normative og rettslige standarder vårt levesett og kultur blir møtt med .	Erenoamážit leat mii oaidnán ahte min álbmot oahpu bokte lea háhkan máhtolašvuođa daid kultuvrraid ja normatiiva ja rievttálaš standárddaid birra mat gusket min eallinvuohkái ja kultuvrii .
Gjennom utdannelse og kunnskap har vi ikke minst lært oss hvordan vi skal formidle kunnskap og skape forståelse om vår egen kultur , våre egne tradisjoner og formulering av egne krav om rettferdighet .	Erenoamážit oahpu ja máhtolašvuođa bokte leat mii oahppan movt mii galgat gaskkustit máhtolašvuođa ja háhkat áddejumi min iežamet kultuvrra , min iežamet árbevieruid birra ja movt galgat hábmet iežamet rievttalašvuođa gáibádusaid .
Vi finner derfor tilfredshet med å kunne være til stede når den norske regjering følger opp erklærte målsettinger om støtte til urfolk og beskyttelse av urfolks landområder mot rovdrift på ressurser og rasering av urfolks leveområder .	Danne leat mii duhtavaččat go beassat leat mielde go Norgga ráđđehus čuovvola julggaštuvvon mihttomeriid dan ektui ahte doarjut eamiálbmogiid ja suodjalit eamiálbmogiid eatnamiid resurssaid ala bahkkemis ja billisteames eamiálbmogiid eallinguovlluid .
Vi har som ambisjon å påvirke norske myndigheter til en fortsatt og styrket innsats til fordel for urfolk , til beste for naturen og en klimavennlig ressursbruk .	Mis lea áigumuššan váikkuhit Norgga eiseválddiid dan ektui ahte ain ja nannoseappot bargat ávkin eamiálbmogiidda , buoremusat ávkin lundui ja dálkkádatoadjebas resursageavaheapmái .
Til slutt vil jeg ønske lykke til med det videre samarbeidet mellom Brasil og Norge til beste for urfolk verden over .	Loahpas háliidan sávvat lihku viidáset ovttasbargui Brasilia ja Norgga gaskka buoremusat ávkin buot máilmmi eamiálbmogiidda .
Takk for oppmerksomheten !	Giittán beroštumis !
PRM . :	PRD . :
Pressemelding - Sametingsrådet ønsker Porsanger kommune og Høgskolen i Finnmark til lykke med oppstart av desentralisert sykepleierutdanning	Preassadieđáhus - Sámediggeráđđi sávvá Porsáŋggu gildii ja Finnmárkku allaskuvlii lihku buohccidivššu lávdaoahpu álggahemiin
Sametingsrådet har med glede registrert at Porsanger kommune og Høgskolen i Finnmark nå igangsetter ei desentralisert sykepleierutdanning , hvor samisk språk og kulturforståelse skal gå som en rød tråd gjennom utdanningen , sier rådsmedlem Jørn-Are Gaski .	Sámediggeráđđi lea iluin merkon ahte Porsáŋggu gielda ja Finnmárkku allaskuvla dál álggahit lávdaoahpu buoccidivššus , mas sámegiella ja sámi kulturáddejupmi galgá báidnit buot oahpu , dadjá ráđđelahttu Jørn-Are Gaski .
Samiske pasienter har behov for sykepleiere med god kompetanse innenfor samisk språk og kultur .	Sámi divššohasat dárbbašit buoccidivššáriid geain lea buorre gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Sametingsrådet ser behovet for denne kompetansen , og har derfor støttet utdanningen økonomisk .	Sámediggeráđđi oaidná ahte dákkár gelbbolašvuohta dárbbašuvvo , ja lea danne dorjon oahpu ekonomalaččat .
- Vi har forventninger om at utdanningen vil bidra til flere sykepleiere som kan betjene den samiske befolkningen på en god måte , sier Gaski .	- Mis leat vuordámušat dasa ahte dáinna oahpuin eanet buoccidivššárat sáhttet bálvalit sámi álbmoga buriin vugiin , dadjá Gaski .
Samisk reiselivskonferanse 7.-8. oktober 2008	Sámi mátkeealáhuskonferánsa golggotmánu 7.-8. b. 2008
Sametinget arrangerer samisk reiselivskonferanse i Alta 7.-8. oktober 2008	Sámediggi lágida sámi mátkeealáhuskonferánssa Álttás golggotmánu 7.-8. b. 2008
Tema på konferansen er mål og strategier for samisk reiseliv , samiske reiselivsaktørers utfordringer og nettverksbygging .	Konferánssa fáddán leat sámi mátkeealáhusa ulbmilat ja strategiijat , sámi mátkeealáhusaktevrraid hástalusat ja fierpmádathuksen .
Endelig program for konferansen ligger her	Konferánssa loahpalaš prográmma lea dás
Endelig to samiske dagsaviser	Viimmat guokte sámi beaivválaš aviissa
Den samiske avisa Ságat har meldt at de fra 1. oktober blir dagsavis med 5 ukentlige utgivelser .	Sámi aviisa Ságat lea dieđihan ahte sii golggotmánu 1. beaivvi rájes šaddet beaivválaš aviisan go almmuhišgohtet aviissa viđa geardde vahkus .
Fra 12. august har også den samiske avisa Ávvir kommet som dagsavis med fem ukentlige utgivelser	Borgemánu 12. rájes lea maid Ávvir doaibman beaivválaš aviisan go almmuhišgohte viđa geardde vahkus .
- Endelig er det nå to samiske aviser som kommer daglig .	- Viimmat leat mis guokte sámi beaivválaš aviissa .
Dette er viktig for å legge til rette for demokratisk debatt , meningsdanning og språkutvikling i det samiske samfunnet , sier rådsmedlem Vibeke Larsen	Dát lea dehálaš demokráhtalaš ságastallamiid lahčimis , oaiviliidovdanbuktimis ja giellaovdáneapmái sámi servvodagas , lohka ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Ny felles postadresse til Sametinget	Sámedikkis lea ođđa oktasaš poastačujuhus
Sametinget har høsten 2008 innført ny felles postadresse : Sámediggi / Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka	Sámediggi lea 2008 čavčča rájes geavahišgoahtán ođđa oktasaš poastačujuhusa : Sámediggi / Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka
Ny felles postadresse innebærer at alle brev blir mottatt og behandlet av Sametingets arkiv i sametingsbygningen i Karasjok .	Dat , go leat ožžon ođđa oktasaš poastačujuhusa , mearkkaša dan ahte buot reivvet mannet Sámedikki arkiivii sámediggevissui Kárášjogas ja dat meannuduvvojit doppe .
Sametinget har i dag et digitalt arkiv der all mottatt post blir digitalisert gjennom skanning .	Sámedikkis lea dál digitála arkiiva nu ahte buot poasta mii boahtá , digitaliserejuvvo skánnema bokte .
Etter det blir posten fordelt til Sametingets kontorer i Karasjok , Varangerbotn , Kautokeino , Kåfjord , Evenes , Drag og Snåsa .	Dan maŋŋá juogaduvvo poasta Sámedikki kantuvrraide Kárášjohkii , Vuonnabahtii , Guovdageidnui , Gáivutnii , Evenáššái , Divttasvutnii ja Snoasai .
Brev med vedlegg som kart , CD , bøker og liknende skal også sendes til Karasjok - disse vedleggene blir videresendt til de lokale kontorene .	Reivvet mildosiiguin nugo kárttat , CD:t , girjjit ja sullasaččat galget maiddái sáddejuvvot Kárášjohkii - dát mildosat sáddejuvvojit viidáseappot báikkálaš kantuvrraide .
Vi ber derfor publikum å sende post til vår felles postadresse : Sámediggi / Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka	Danne bivdit mii din sáddet poastta min oktasaš poastačujuhussii : Sámediggi / Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka
Felles telefonnummer Sametinget har våren 2008 innført felles telefonnummer 78 47 40 00 for alle Sametingets kontorer .	Oktasaš telefonnummir Sámediggi lea giđđat 2008 geavahišgoahtán oktasaš telefonnummira mii lea 78 47 40 00 ja dat lea buot Sámedikki kantuvrraid várás .
Mål med omorganiseringen av felles postadresse og felles telefonnummer Målet med å innføre felles telefonnummer og felles postadresse er blant annet følgende :	Manin oktasaš poastačujuhus ja oktasaš telefonnummir Áigumuš oktasaš telefonnummira ja oktasaš poastačujuhusa geavahemiin lea earret eará čuovvovaš :
Bidra til forbedret og økt service overfor Sametingets brukere på alle områder .	Bálvalusaid buorideapmi Sámedikki geavaheddjiide buot surggiin .
Publikum skal oppleve Sametinget som åpen og serviceinnstilt , og som en arena for dialog og enkeltinitiativ innenfor alle Sametingets tjenester .	Olbmuid mielas galgá Sámediggi leat rabas ja gearggus bálvalit olbmuid , ja ahte sin mielas lea álki gulahallat Sámedikkiin ja álki váldit oktavuođa buot Sámedikki bálvalusaid ektui .
Vi skal tilby publikum ett kontaktpunkt .	Mii galgat fállat olbmuide oktasaš gulahallanbáikki .
Effektivisere ressursbruken ved felles ressursutnyttelse .	Beavttálmahttit resurssaid geavaheami daid oktasaččat geavahemiin .
Varemottak Varer , aviser eller større pakker med for eksempel større opplag av bøker , datamaskiner , printere og så videre , skal sendes til kontorenes varemottak .	Gálvovuostáiváldin Gálvvut dahje stuorát páhkat ovdamearkka dihte stuorát girjepáhkat , dihtorat , čálánat jna. , galget ain sáddejuvvot kantuvrraid gálvovuostáiváldimii .
Varer til Karasjok : Sámediggi / Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka	Gálvvut Kárášjohkii : Sámediggi / Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka
Varer til Kautokeino : Sámediggi / Sametinget Bredbuktnesveien 50 9520 Kautokeino / Guovdageaidnu	Gálvvut Guovdageidnui : Sámediggi / Sametinget Bredbuktnesveien 50 9520 Kautokeino / Guovdageaidnu
Varer til Varangerbotn : Sámediggi / Sametinget Varanger Samiske Museum 9840 Varangerbotn / Vuonnabahta	Gálvvut Vuonnabahtii : Sámediggi / Sametinget Várjjat Sámi musea / Varanger Samiske Museum 9840 Varangerbotn / Vuonnabahta
Varer til Kåfjord : Sámediggi / Sametinget Ája samisk senter 9144 Samuelsberg	Gálvvut Gáivutnii : Sámediggi / Sametinget Ája sámi guovddáš / Ája samisk senter 9144 Samuelsberg
Varer til Evenes : Sámediggi / Sametinget Várdobáiki 8536 Evenes / Evenášši	Gálvvut Evenáššái : Sámediggi / Sametinget Várdobáiki 8536 Evenes / Evenášši
Varer til Drag : Sámedigge / Sametinget Árran lulesamiske senter 8270 Drag / Ájluokta	Gálvvut Divttasvutnii : Sámedikke / Sametinget Árran julevsáme guovdasj / Árran lulesamiske senter 8270 Drag / Ajluokta
Varer til Snåsa : Samiedigkie / Sametinget Saemien Sijtie 7760 Snåsa	Gálvvut Snoasai : Samiedigkie / Sametinget Saemien Sijtie 7760 Snåsa
PRM . :	PRD . :
Sametingsrådet har registrert granskingsutvalgets rapport om barnehjemmene i Finnmark	Sámediggeráđđi lea registreren guorahallanlávdegotti raportta Finnmárkku mánáidruovttuid birra
Sametingsrådet tar til etterretning granskingsutvalgets rapport om forholdene ved barnehjemmene i Finnmark for perioden 1954 -1992 .	Sámediggeráđđi váldá diehttevassii guorahallanlávdegotti raportta daid dilálašvuođaid birra , mat ledje Finnmárkku mánáidruovttuin áigodagas 1954 -1992 .
De forhold som blir avdekket i rapporten gjør sterkt inntrykk , og Sametingsrådet vil uttrykke medfølelse med de barn som opplevde kritikkverdige forhold ved barnehjemmene .	Dat dilit mat almmustahttojuvvojit raporttas čuhcet min váimmuide , ja Sámediggeráđđi dovddaha miehtemiela daidda mánáide geat vásihedje moaittehahtti dilálašvuođaid mánáidruovttuin .
Sametingsrådet registrerer at rapporten sier at samiske barn ved barnehjem i Finnmark i den aktuelle perioden ikke fikk ivaretatt sitt samiske språk og kultur ved opphold i barnehjemmene .	Sámediggeráđđi registrere ahte raporta dadjá ahte dat mánát geat ledje Finnmárkku mánáidruovttuin dien áiggi , eai beassan dikšut sámi gielaset ja kultuvrraset orudettiin mánáidruovttuin .
Det er klare brudd på samiske barns rettighet til eget språk og kultur , uttrykt gjennom nasjonale lover og internasjonale konvensjoner .	Dát rihkku čielgasit daid vuoigatvuođaid , mat sámi mánáin leat iežaset gillii ja kultuvrii riikkalaš lágaid ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid bokte .
Sametingsrådet arbeider i dag aktivt , gjennom konsultasjoner , for å sikre at samiske barn under barnevernets omsorg får oppfylt sine rettigheter til egen kultur og språk ved opphold i barnevernsinstitusjon og fosterhjem .	Sámediggeráđđi bargá dál árjjalaččat , konsultašuvnnaid bokte , sihkkarastit ahte dat sámi mánát geat leat mánáidsuodjalusa fuolahusas , ožžot ollašuhttojuvvot vuoigatvuođaideaset iežaset kultuvrii ja gilii go leat mánáidsuodjalusásahusain ja sadjásašruovttuin .
En viktig del av dette arbeidet er å sikre gode tilsynsordninger for ivaretakelse av samisk språk og kultur for barn under barnevernets omsorg .	Dán barggus lea deaŧalaš sihkkarastit buriid bearráigeahččanortnegiid vai fuolahuvvo daid mánáid sámi giella ja kultuvra , geat leat mánáidsuodjalusa fuolahusas .
PRM . :	PRD . :
Ingen budsjettstyrking til samiske formål	Sámi áigumušat eai nannejuvvo bušeahtas
- Regjeringens budsjettforslag til samiske formål innebærer i realiteten en budsjettinnstramming , sier sametingspresident Egil Olli .	- Ráđđehusa bušeahttaevttohus sámi ulbmiliidda lea duohtavuođas bušeahttagáržžideapmi , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
I statsbudsjettet foreslås det en samlet økning på 3,6 % til samiske formål , mot en økning på 10 % på statsbudsjettet totalt .	Stáhtabušeahtas evttohuvvo buohkanassii 3,6 % sturrosaš lassáneapmi sámi ulbmiliidda , dan ektui go stáhtabušeahtas lea buohkanassii 10 % lassáneapmi .
Med en prisstigning de siste 12 måneden på 4,5 % er budsjettet til samiske formål for 2009 i realiteten svakere enn i 2008 .	Maŋimus 12 mánu 4,5 % sturrosaš haddelassáneapmi mearkkaša ahte 2009 bušeahtta sámi ulbmiliid várás duohtavuođas lea heajut go 2008 bušeahtta .
I budsjettet til Sametinget er det en samlet økning på 7,4 % noe som gir en begrenset realøkning av sametingsbudsjettet .	Bušeahtas Sámediggái lea buohkanassii 7,4 % lassáneapmi , mii mearkkaša ahte sámediggebušeahta duohtalassáneapmi lea ráddejuvvon .
Det kan ikke være noen tvil om at det er et stort behov for betydelig kapasitetsstyrking innenfor områder som for eksempel språk , museer og læremidler .	Ii dárbbaš oppa eahpidit ge ahte ollu suorggiid , nugo giela , museaid ja oahpponeavvuid , dárbbaša nannet mealgat .
Jeg må dessverre konstatere at regjeringen gir oss liten drahjelp for å prioritere disse områdene på neste års sametingsbudsjett , sier Olli .	Dađibahábut mun gávnnahan ahte ráđđehus ii veahket min olus vuoruhit dáid surggiid boahttejagi sámediggebušeahtas , dadjá Olli .
- Selv om regjeringen på enkeltområder foreslår en økning er dette til lite hjelp når dette ikke medfører økning på de totale rammene .	- Vaikko ráđđehus muhtun surggiin evttoha lassáneami , de ii leat das olus ávki dannego ollislaš rámmat eai nannejuvvo .
Sametinget skal og må ta et samlet budsjettansvar .	Sámediggi galgá ja ferte váldit ollislaš bušeahttaovddasvástádusa .
Det er derfor lite å glede seg over at regjeringen foreslår økninger på noen enkeltområder , når dette i realiteten betyr kutt på andre områder , sier Egil Olli .	Danne ii leat nu illudahtti go ráđđehus evttoha lassánemiid muhtun ovttaskas surggiin , go dat duohtavuođas mearkkaša gáržžidemiid eará sajiin , dadjá Egil Olli .
- Den svake veksten til samiske formål regjeringen legger opp til i dette budsjettet viser med all tydelighet nødvendigheten av å få etablert folkerettslige forsvarlige budsjettprosedyrer mellom regjeringen og Sametinget , avslutter sametingspresident Egil Olli .	- Ráđđehusa uhca bušeahttalassáneamáš sámi ulbmiliidda čájeha áibbas čielgasit ahte lea dárbu ásahahttit álbmotrievtti vuođul dohkálaš bušeahttameannudanvugiid ráđđehusa ja Sámedikki gaskka , loahpaha Sámedikki presideanta Egil Olli .
Hvilke økonomiske støtteordninger finnes for sametingsvalget ?	Makkár ekonomalaš doarjjaortnegat leat sámediggeválgga várás ?
Sametinget har to ulike støtteordninger til samepolitiske organisasjoner .	Sámedikkis leat guovttelágan doarjjaortnegat sámepolitihkalaš organisašuvnnaide .
Den ene støtteordningen er direkte knyttet opp mot sametingsvalget og valgarbeidet , mens den andre er for å opprette og utvikle samepolitiske partier .	Vuos lea doarjjaortnet mii čatnasa njuolga sámediggeválgii ja válgabargui , ja nubbi fas lea sámepolitihkalaš bellodagaid ásaheami ja ovddideami várás .
Mål for tilskuddsordningen : - Mulighet for valgdeltakelse til de som stiller lister til sametingsvalget	Doarjja válgasearvamii Doarjjaortnega ulbmil : - Vejolašvuohta listtaide searvat sámediggeválgii
Målgruppe for tilskuddsordningen : - De listeforslag Sametingets valgnemnd godkjenner etter § 32 i forskrift om valg av Sameting , fastsatt ved kgl. res. av 19. desember 2008	Doarjjaortnega olahusjoavku : - Dat listaevttohusat maid Sámedikki válgalávdegoddi dohkkeha sámediggeválgga láhkaásahusa § 32 mielde , mii lea mearriduvvon juovlamánu 19. b. 2008-mannosaš gonagaslaš resolušuvnnain
Kriterier for måloppnåelse : - Antall listeforslag til sametingsvalget	Ulbmilolahusa eavttut : - Listaevttohusaid lohku sámediggeválggas
Tildelingskriterier : - Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges .	Juolludaneavttut : - Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo .
Anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 10. august 2009 - Tilskuddet utbetales i sin helhet - Partier eller organisasjoner som stiller liste i to eller flere valgkretser , skal sende felles anmodning om utbetaling for alle sine lister	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon ovdal borgemánu 10. b. 2009 - Doarjja máksojuvvo oktanaga - Bellodagat dahje organisašuvnnat mat bidjet listtaid guovtti dahje eanet válgabiirriin , galget sáddet oktasaš mákšinávžžuhusa buot iežaset listtaid ovddas
Beregningsregler : - Tilskuddet fordeles likt mellom de godkjente listene	Meroštallannjuolggadusat : - Doarjja máksojuvvo luohtta dohkkehuvvon listtaid gaskka
For 2009 settes det av kr 2 000 000 til formålet .	Jagis 2009 várrejuvvo 2 000 000 ru ulbmilii .
Sametingets tilskuddsordning for samiske politiske partier 2009	Sámedikki doarjjaortnet sámi politihkalaš bellodagaide 2009 : s
Målet for ordningen er å opprette og utvikle samepolitiske partier .	Ortnega ulbmilin lea bisuhit ja ovddidit sámepolitihkalaš bellodagaid .
Målgruppen for tilskuddsordningen er de registrerte samepolitiske partiene .	Doarjjaortnega ulbmiljoavkun leat registrerejuvvon sámepolitihkalaš bellodagat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddstyre .	Dán ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
Tildelingskriteriene er at organisasjonen er et samepolitisk parti med klar samisk formålsparagraf og som er registrert i partiregisteret i Brønnøysund .	Eaktun juolludeapmái lea ahte organisašuvdna lea sámepolitihkalaš bellodat mas lea čielga sámi ulbmil ­paragráfa ja mii lea registrerejuvvon Brønnøysund bellodatregistaris .
Per i dag kreves det 5000 underskrifter for å bli registrert i dette registeret .	Dál gáibiduvvojit 5000 vuolláičállosa registreremii dán registarii .
Dette er ikke et register det er nødvendig å registrere seg i hvis en ønsker å stille til sametingsvalg , men som er nødvendig for å få støtte etter denne ordningen .	Dán registarii ii dárbbaš registreret jos áigu bidjat listta sámediggeválgii , muhto jos galgá oažžut doarjaga dán ortnegis de ferte leat registrerejuvvon doppe .
Sametinget har ingen innflytelse på hva som kreves for å bli registrert i partiregisteret i Brønnøysund og de 5000 underskriftene er ikke basert på Sametingets valgmanntall , men det ordinære folkeregisteret i Norge .	Sámedikkis ii leat makkárge váikkuhanvejolašvuohta dasa mii gáibiduvvo go galgá registrerejuvvot Brønnøysund bellodatregistaris ja 5000 vuolláičállosa eai gáibiduvvo Sámedikki jienastuslogu vuođul , muhto Norgga dábálaš álbmotregistara vuođul .
Mer info	Eanet dieđut
Sametingets valgnemd	Sámedikki válgalávdegoddi
Etter forskriften om valg til sameting skal Sametinget oppnevne en valgnemnd som har ansvar for forberedelse og avvikling av sametingsvalget .	Sámediggeválgga láhkaásahusa mielde galgá Sámediggi nammadit válgalávdegotti mas lea ovddasvástádus sámediggeválgii ráhkkaneames ja čađaheames .
Sametingets valgnemnd skal bestå av minimum fem medlemmer med varamedlemmer .	Sámedikki válgalávdegottis galget leat unnimusat vihtta lahtu ja várrelahtu .
Medlemmene og varamedlemmene skal være samer med stemmerett ved sametingsvalget .	Lahtut ja várrelahtut galget leat sápmelaččat geain lea jienastanvuoigatvuohta sámediggeválggain .
Valgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt av plenum .	Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat dievasčoahkkimis .
Følgende oppnevnes som medlemmer og personlige varamedlemmer i Sametingets valgnemnd :	Čuovvovaččat leat nammaduvvon lahttun ja persuvnnalaš várrelahttun Sámedikki válgalávdegoddái :
Medlemmer :	Lahtut :
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Brita Kåven	Brita Kåven
Ing-Lill Pavall	Ing-Lill Pavall
Jan Erik Henriksen	Jan Erik Henriksen
Personlige varamedlemmer :	Persuvnnalaš várrelahtut :
Margretha Påve Kristiansen	Margretha Påve Kristiansen
Sten Jønsson	Sten Jønsson
Klemet Ingolf Kildedam	Klemet Ingolf Kildedam
Turid Westerheim	Turid Westerheim
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Oppgavene Sametingets valgnemd har er blant annet å godkjenne søknader om registrering som samepolitisk organisasjon , godkjenne meldingene om oppdatert informasjon fra de organisasjonene som allerede er registrerte , godkjenne navneendringer og behandler listeforslag fra organisasjoner som ønsker å stille til sametingsvalg .	Sámedikki válgalávdegotti bargun lea earret eará dohkkehit registrerenohcamiid sámepolitihkalaš organisašuvdnan , dohkkehit dieđáhusaid main leat áigeguovdilis dieđut mat bohtet dain organisašuvnnain mat juo leat registrerejuvvon , dohkkehit nammarievdadusaid ja meannudit listaevttohusaid mat bohtet organisašuvnnain mat háliidit searvat sámediggeválgii .
Link	Liŋka
Sak 028/08 Valg av Sametingets valgnemnd ( norsk )	Ášši 28/08 Sámed .
Sak 028/08 Valg av Sametingets valgnemnd ( samisk )	Ášši 28/08 Sámed .
Sámedikki doaibmaplána mánáidgárddiid miellaávkkálaš bargguid ovddideami várás	Sámedikki doaibmaplána mánáidgárddiid miellaávkkálaš bargguid ovddideami várás
Sametingets handlingsplan for holdningsskapende arbeid i barnehagen	Maiddái sámi servodagas lassána givssideapmi ja eará dohkkemeahttumis meanut .
Samisk reiselivskonferanse 2008	Sámi mátkeealáhuskonferánsa 2008
Alle foredrag og innspill ved Samisk reiselivskonferansen er samlet og lagt ut på nett .	Buot logaldallmat Sámi mátkeealáhuskonferánssas leat čohkkejuvvon ja almmuhuvvon nehtii .
Sametinget avholdt Samisk reiselivskonferanse 7.-8. oktober i Alta .	Sámediggi lágidii sámi mátkeealáhuskonferánssa Álttás golggotmánu 7.-8. beaivv 2008 .
Tema på konferansen var mål og strategier for samisk reiseliv , samiske reiselivsaktørers utfordringer og nettverksbygging .	Konferánssa fáddán ledje sámi mátkeealáhusa ulbmilat ja strategiijat , sámi mátkeealáhusaktevrraid hástalusat ja fierpmádathuksen .
Link	Liŋka
artikler	Artihkkalat
Samisk perspektiv i nord-norsk reiselivsnæring	Sámi perspektiiva Davvi-Norgga mátkeealáhusas
PRM . :	PRM . :
Loddefiske nå er å spille hasard med ressursene	Šákšabivddu rahpan dál lea seamma go resurssaiguin speallan
Fiskeridepartementet åpner for at det skal fiskes etter lodde til neste år , med en kvote på 390.000 tonn .	Guolástusdepartemeanta rahpá šákšabivdovejolašvuođa boahtte jahkái , ja bivdoearri lea 390.000 tonna .
Dette er en drastisk økning fra i fjor , ettersom fisket etter lodde har vært stengt de siste fire år på grunn av bestandssituasjonen .	Dát lea mealgat eanet go diibmá , danne go šákšabivdu ii leat leamaš lobálaš maŋimuš njeallje jagi nálledili geažil .
Sametinget er svært betenkt over at det settes i gang et fiske etter lodde , som er en av bærebjelkene i økosystemet i Barentshavet .	Sámedikki mielas lea hui heittot go šákšabivdu álggahuvvo , go šákša han lea okta deaŧalaš oassi Barentsábi ekovuogádagas .
Sametinget gikk mot åpning av loddefiske i den norsk-russiske fiskerikommisjon , men fikk i likhet med andre delegater som også var mot en åpning , ikke gehør .	Sámediggi vuostálasttii šákšabivddu rahpama norgalaš-ruoššalaš guolástuskommišuvnnas , muhto ii ožžon doarjaga nugo eai earáge delegáhtat geat maiddái vuostálaste bivddu álggaheami .
- Nok en gang blir den lokale kunnskapen om bestanden i fjordene oversett når kvoter fastsettes .	- Ohpihii lea báikkálaš máhtolašvuohta náli birra vuonain badjelgehččojuvvon , go bivdoearit mearriduvvojit .
Det må ikke åpnes for lloddefiske før vi vet mer om konsekvensene for økosystemet i fjordene og langs kysten .	Šákšabivddu ii galgga rahpat ovdalgo mii diehtit eanet makkár váikkuhusat das leat ekovuogádahkii vuonain ja miehtá rittu .
Når det til tross for klare advarsler likevel ser ut til å bli et fiske , må det være under forutsetning av at dette tilfaller kystflåten og går kun til konsum , avslutter visepresident Marianne Balto .	Go liikká čielga váruhusaid dihte orru šaddamin bivdu , de ferte dat čađahuvvot dainna eavttuin ahte dat manná riddofatnasiidda ja geavahuvvo dušše mannui , dadjá várrepresideanta Marianne Balto loahpas .
Endring i sameloven - gir Sametinget fire utjevningsmandater .	Sámeláhka rievdaduvvon - addá Sámediggái njealljá dássenmandáhta .
Sametinget vil fra høsten bestå av 43 representanter , mot 39 i dag .	Čavčča rájes leat Sámedikkis 43 áirsa . Dál leat 39 .
Endringen i sameloven trer i kraft i dag og gir Sametinget fire utjevningsmandater .	Sámelága rievdadeapmi lea fámus otná rájes ja addá Sámediggái njealljá dássenmandáhta .
- Bakgrunnen for endringen av sameloven er ønsket om en mer rettferdig valgordning i Sametinget .	- Sámelága rievdadeami duogážin lea sávaldat dahkat Sámedikki válgaortnega govttoleabbon .
Tidligere var de største valgkretsene underrepresentert i forhold til kretser med få i samemanntallet , sier kommunalminister Erna Solberg .	Ovdal lei stuorámus válgabiiriin unnit ovddasteapmi go biiriin gos leat unnán olbmot jienastuslogus , lohká gielddaministtar Erna Solberg .
Ved å gi utjevningsmandater til de største kretsene utjevner man forskjellen uten å svekke representasjonen til de mindre kretsene .	– Go stuorámus válgabiiret ožžot dássenmandáhtaid , de njulgejuvvojit erohusat , muhto seammás ii hedjon unnit biiriid ovddasteapmi .
De fire utjevningsmandatene skal Sametingets valgnemnd fordele til de fire valgkretsene som har oppnådd flest godkjente stemmer ved valget .	Sámedikki válganammagoddi galgá dán njeallje dássenmandáhta juohkit dan njealji válgabiirii gos leat eanemus olbmot jienastan válggas .
Innføringen av utjevningsmandatene gjelder fra sametingsvalget 12. september i år .	Dássenmandáhtat juhkkojuvvojit vuosttaš geardde válgga olis čakčamánu 12. beaivvi dán jagi .
Første gang publisert 18.04.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 18.04.2005
Link	Liŋka
Sameloven endret	Sámeláhka rievdaduvvon
artikler	Artihkkalat
Odelstinget stemte imot Sametingets forslag	Odelstinget jienastii Sámedikki evttohusa vuostá
Sameparlamentarikerkonferansen	Parlamentarihkarkonferánsa
Sameparlamentarikerkonferansen ble åpnet i Rovaniemi tirsdag 28. oktober med tale av sametingspresident Egil Olli , som nå er leder av Samisk parlamentarisk råd .	Sámediggepresideanta Egil Olli , gii dal Sámi parlamanentáralaš ráđi jođiheaddji , rabai parlamentarihkkárkonferánssa Roavvenjárggas disdaga golggotmánu 28. beaivvi .
FNs Urfolksrapportør James Anaya var også tilstede ved åpningen av konferansen .	ON erenoamášdieđiheaddji James Anaya maid celkkii dearvvuođaid konferánsii .
Åpningstale av sametingspresident Egil Olli :	Sámediggepresideantta Egil Olle ráhpansáhkavuorru parlamentarihkarkonferánssas :
Presidenter , representanter , øvrige konferansedeltakere , kjære alle sammen .	Presideanttat , áirasat , eará konferánsaoasseváldit , ráhkis olbmot .
Det er en glede å ønske dere alle hjertelig velkommen til den andre parlamentarikerkonferanse .	Mus lea illu sávvat didjiide buohkaide buresboahtima dán nuppi parlamenarihkarkonferánsii .
Den første konferansen ble arrangert i Jokkmokk 24. februar 2005 .	Vuosttaš konferánsa dollojuvvui Johkamohkis guovvamánu 24. b. 2005 .
Erfaringene som vi høstet den gang danner grunnlag for årets konferanse .	Vásihusat maid dalle oaččuimet leat vuođđun dán konferánsii .
Det er viktig med arenaer som dette hvor samiske politikere og folkevalgte representanter kan møtes og drøfte felles utfordringer .	Dán lágan arenat go dát lea , gos sámi politihkkarat ja álbmotválljen ovddasteaddjit sáhttet deaivvadit ja guorahallat oktasaš hástalusaid , leat dehálaččat .
Det at sametingspolitikere og representanter for russiske samer samles til en felles konferanse er unikt .	Dat go sámedikkiid politihkkárat ja ruošša beale sámiid ovddasteaddjit besset čoahkkanit oktasaš konferánsii lea hui dehálaš .
Dette viser omverden at det samiske folk har en felles kultur og historie , og et fellesskap som strekker seg over nasjonalstatenes grenser .	Dát čájeha máilbmái ahte sámi álbmogis lea oktasaš kultuvra ja historjá , ja oktavuohta riikarájiid rastá .
Ved forrige konferanse ble Jokkmokkerklæringen om felles samiske rettigheter og ambisjoner vedtatt .	Ovddit konferánssas mearriduvvui Johkamohkejulggaštus oktasaš sámi vuoigatvuođaid ja áigumušaid hárrái .
Årets konferanse vil ende opp i et sluttdokument der Jokkmokkerklæringen ligger til grunn .	Dán jagi konferánsa loahpahuvvo loahppadokumeanttain man vuođđun lea Johkamohkejulggaštus .
Jokkmokkerklæringen er en selvstendig og gjeldende erklæring det ikke er grunn til å endre på .	Johkamohkejulggaštus lea iešheanalis ja gustovaš julggaštus maid ii leat ágga rievdadit .
Siden forrige konferanse har FNs generalforsamling høsten 2007 vedtatt erklæringen om urfolks rettigheter .	Ovddit konferánssa rájes lea ON váldočoahkkin čakčat 2007 mearridan álgoálbmot vuoigatvuođaid julggaštusa .
Dette medfører både politiske og moralske forpliktelser for nasjonalstatene .	Dát buktá sihke politihkalaš ja moralalaš geatnegasvuođaid nationála stáhtaide .
Det er ingen tvil om at det finnes mye kunnskap om det å leve og bruke naturressursene i samiske områder .	Dan ahte gávdno ollu máhtolašvuohta movt eallit sámi guovlluin ja geavahit daid resurssaid , ii sáhte eahpidit .
Tradisjonell kunnskap er grunnlaget for samiske sedvaner knyttet til for eksempel fiske , reindrift , jordbruk , duodji , jakt , fangst , bærplukking og annen utmarksbruk .	Árbemáhttu lea vuođđun sámi boares vieruide mat čatnasit ovdamearkka dihte guolástussii , boazodollui , eanandollui , duodjái , meahcásteapmái , bivdui , moarječoaggimii ja eará meahccegeavaheapmái .
Tradisjonelle kunnskaper er også et av de viktigste elementene i samisk byggeskikk og materialbruk .	Árbemáhttu lea maiddái okta dain deháleamos osiin sámi huksendábiin ja ávnnasgeavaheamis .
Det samiske språket er imidlertid sterkt truet i Norden og på Kolahalvøyen .	Sámegiella lea dattetge áitojuvvon Davviriikkain ja Guoládatnjárggas .
Sammen må vi kjempe for å bedre vilkårene for utvikling og bevaring av samisk språk .	Mii fertet ovttas bargat buoridan dihte sámegiela ovddidan- ja suodjalaneavttuid .
Samiske barn og unge har rett til å snakke og til å lære sitt språk , utøve sin kultur og bevare og utvikle sin identitet .	Sámi mánáin ja nuorain lea vuoigatvuohta hállat ja oahppat iežaset giela , bargat kultuvrrain ja suodjalit ja ovddidit iežaset identitehta .
Statene og sametingene må finne enda betre samarbeidsformer for å tilrettelegge for blant annet møteplasser og helse- og sosialtilbud som tar utgangspunkt i samiske barns språk og kultur .	Stáhtat ja sámedikkit fertejit gávdnat vel ain buoret ovttasbargovugiid earret eará deaivvadansajiid láhčimii ja dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaide main vuolggasadjin lea sámi mánáid giella ja kultuvra .
Vi kommer også til å være innom mange andre temaer i dag som vi politikere er opptatt av .	Mii áigut otne guorahallat maiddái ollu eará fáttáid mat midjiide politihkkariidda leat dehálaččat .
Selvbestemmelse berører alt det jeg hittil har snakket om .	Iešmearrideapmi guoská buot dasa maid birra mun lean hállan .
Vi kan forvente at dette vil være den røde tråden i det vi drøfter i dag .	Mii sáhttit vuordit ahte dat lea dat rukses láigi das man birra otne ságastallat .
I dette ligger et viktig prinsipp om at samene bør og skal bli hørt og delta i beslutningsprosesser i saker som påvirker oss direkte .	Das lea okta dehálaš prinsihppa ahte sámit berrejit ja galget guldaluvvot ja beassat searvat mearrádusproseassaide áššiin mat gusket sidjiide njuolga .
I tillegg er det viktig at man får til ordninger som sikrer sametingene en rolle i arbeidet med budsjett og finansiering av samiske formål .	Dasa lassin lea dehálaš ahte oažžut ortnegiid maiguin sihkkarastit sámedikkiid sajádaga bušeahtta- ja ruhtadanbarggus sámi ulbmiliidda .
Dette inkluderer også rammer for realisering av sametingenes egne prioriteringer .	Das leat mielde maiddái dat rámmat maid sámedikkit dárbbašit iežaset vuoruhemiid duohtandahkamii .
Disse prinsippene må anerkjennes og etterleves av statene på alle områder .	Dáid prinsihpaid fertejit stáhtat buot guovlluin dohkkehit ja doahttalit .
En nordisk samekonvensjon er av stor betydning for den samiske samfunnsutviklingen .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna lea hui dehálaš sámi servodaga ovddideapmái .
Jeg minner om at samtlige tre stater bidro positivt for å få vedtatt FNs urfolkserklæring både gjennom prosessen og gjennom å vedta erklæringen .	Mun muittuhan ahte buot golbma stáhta ledje mielas dan ektui ahte oažžut ON eamiálbmotjulggaštusa mearriduvvot , sihke proseassa čađa ja julggaštusa mearrideami bokte .
Prosessen med Nordisk samekonvensjon er ikke kommet så langt som at statene og Sametingene har begynt å ta stilling til innholdet i konvensjonen .	Proseassa Davviriikkalaš sámekonven ­šuvnnain ii leat joavdan nu guhkás ahte stáhtat ja Sámedikkit livčče álgán bargat konvenšuvnna sisdoaluin .
Jeg legger derfor til grunn at alle kluter settes inn for å få prosessen på rett kjøl .	Danne oaivvildan mun ahte ferte bargojuvvot buot maid sáhttit vai proseassa ovdánišgoahtá fas .
Sametingene og statene har et felles ansvar for dette og vi forutsetter nå at alle involverte parter følger opp avtalen mellom ministrene med ansvar for samiske spørsmål og sametingspresidentene til det beste for det samiske folk og for de nordiske stater .	Sámedikkiin ja stáhtain lea oktasaš ovddasvástádus das ja mii eaktudit dál , ahte buot guoskevaš bealit čuovvolit šiehtadusa mii lea ministarat geain lea ovddasvástádus sámi áššiin ja sámedikkiid presideanttaid gaskka buoremusat ávkin sámi álbmogii ja davviriikkaid stáhtaide .
Med disse ord erklærer jeg herved Sameparlamentarikerkonferansen 2008 for åpnet .	Dáid sániiguin almmuhan mun ahte Sámeparlamentarihkarkonferánssa 2008 lea rahppojuvvon .
Loahppadokumeanta	Loahppadokumeanta
prog parl . konf 08	prog parl. konf 08
Sluttdokument	Sluttdokument
Sametingets komitémøter i november 2008	Sámedikki skábmamánu 2008 lávdegoddečoahkkimat
Sametingets komitémøter starter tirsdag 11. november kl 09.00 og avsluttes torsdag 13. november innen kl. 15.00 .	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat álget maŋŋebárgga skábmamánu 11. b. dii. 09.00 ja loahpahuvvojit dii. 15.00 rádjái duorastaga skábmamánu 13. b. .
Mandag 10. november er satt av til gruppemøter .	Vuossárga skábmamánu 10. b. lea biddjojuvvon joavkočoahkkimiidda .
Følgende komiteer skal fremme innstilling i følgende saker :	Čuovvovaš lávdegottit galget ovddidit árvalusaid čuovvovaš áššiin :
For mer informasjon om sakene og komitemøtene , se vedlagte dokumenter eller skriv / ring til Sametinget : tlf : 78 47 40 00 , e-post : samediggi@samediggi.no	Jus dáhtošit eanet dieđuid čoahkkimiid dahje áššiid birra , geahča dokumeanttaid mat leat mielddusin dahje ringe / čále Sámediggái : tlf : 78 47 40 00 , e-post : samediggi@samediggi.no
Saksdokumentene finnes her .	Áššebáhpiriid gávnnat dákko .
innkall plen 4-08 norsk	gohččun plen 4-08 dáru
innkall plen 4-08 sam	gohččun plen 4-09 sáme
prog kom 4-08 norsk	prog lávd 4-08 dáru
prog kom 4-08 sam	prog lávd 4-08 sámi
Sluttdokumentet fra Samisk parlamentarikerkonferanse 2008	Loahppadokumeanta nubbi sámeparlamentarihkarkonferánsa 2008
Sluttdokument	Loahppadokumeanta .
Den andre Sameparlamentarikerkonferansen i Roavvenjárga / Rovaniemi 28. oktober 2008 .	Nubbi sámeparlamentarihkarkonferánsa . Roavvenjárggas golggotmánu 28. b. 2008 .
Den andre Sameparlamentarikerkonferansen , konstituert av representantene i Sametingene i Finland , Norge og Sverige med deltakelse av representanter for samene i Russland , samlet i Roavvenjárga , / Rovaniemi 28. oktober 2008 :	Nubbi sámeparlamentarihkarkonferánsa , vuođđuduvvon Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid áirasiin ja mas oassálastet Ruošša beale sámiid ovddasteaddjit , čoahkkanan Roavvenjárgii golggotmánu 28. b. 2008 :
Slutter seg i sin helhet til den første Sameparlamentarikerkonferansens erklæring , Jokkmokk-erklæringen , og vil understreke viktigheten av det som ble lagt til grunn i denne erklæringen ,	Guorrasit ollislaččat dan vuosttaš sámeparlamentarihkarkonferánssa julggaštussii , Johkamohki-julggaštussii , ja deattuhit man deaŧalaš lea dat mii biddjojuvvui vuođđun dan julggaštusas ,
Understreker statenes ansvar for å implementere FNs urfolkserklæring , og vil samtidig erklære at vi sameparlamentarikere og sametingene har et ansvar for å påse at urfolkserklæringenes bestemmelser blir anvendt og fulgt ,	Deattuhit ahte stáhtain lea ovddasvástádus implementeret ON eamiálbmotjulggaštusa , ja čujuhit seammás ahte mis sámi parlamentarihkkariin ja sámedikkiin lea ovddasvástádus fuolahit ahte eamiálbmotjulggaštusa mearrádusat geavahuvvojit ja čuvvojuvvojit ,
Påminner de statene der samene bor , om at det fortsatt gjenstår mange folkerettslige forpliktelser som ikke er tilfredsstillende oppfylt , og at det bør være et prioritert arbeid å påse at forpliktelsene etterleves av statene ,	Muittuhit stáhtaid gos sámit ásset ahte ain gávdnojit ollu álbmotrievttálaš geatnegasvuođat mat eai leat doarvái bures ollašuhttojuvvon , ja ahte bargu fuolahit dan ahte geatnegasvuođat doahttaluvvojit stáhtaid bealis berre vuoruhuvvot ,
Fremhever at vi samer er ett folk , forent gjennom vår felles historie , vår kultur , vårt språk og våre landområder , og at rikenes grenser skal ikke bryte vårt fellesskap ;	Deattuhit ahte mii sámit leat okta álbmot , danne go mis lea oktasaš historjá , kultuvra , giella ja eatnamat , ja ahte riikarájit eai galgga rihkkut min oktavuođa ;
Erklærer enighet om følgende :	Julggaštit ovttaoaivilvuođa čuovvovačča hárrái :
Samene skal bli hørt og delta i beslutningsprosesser i saker som påvirker samene direkte , og statene skal søke samenes frie og forhåndsinformerte samtykke i alle tiltak som berører samene .	Sámiid galgá guldalit ja sii galget beassat searvat mearrádusproseassaide áššiin mat váikkuhit sámiide njuolga , ja stáhtat galget ovdalgihtii addit dieđu buot daid doaibmabijuid birra mat gusket sámiide ja maidda sámit galget leat miehtan .
Tradisjonell kunnskap / árbediehtu er en viktig del av samisk kultur og identitet .	Árbediehtu lea dehálaš oassi sámi kultuvrras ja identitehtas .
Samene har rett til å opprettholde , kontrollere , beskytte og utvikle sin kulturarv , tradisjonelle kunnskaper og kulturelle uttrykksformer med tilhørende opphavsrettigheter .	Sámiin lea riekti bisuhit , suddjet ja ovdánahttit iežaset kulturárbbi , árbedieđuid ja kultuvrralaš ovdanbuktimiid gullevaš duogášvuoigatvuođaiguin .
I samarbeid med samene , skal statene gjennomføre effektive tiltak for anerkjennelse og beskytte utøvelsen av disse rettighetene .	Stáhtat galget ovttasráđiid sámiiguin čađahit ávkkálaš doaibmabijuid mat váikkuhit ahte dat vuoigatvuođat dohkkehuvvojit ja daid doaimmaheapmi suddjejuvvo .
Tradisjonelle samiske symboler må ikke tillates brukt uten samenes samtykke og kun til formål samene selv aksepterer .	Árbevirolaš sámi symbolaid ii galgga leat lobálaš geavahit sámiid mieđiheami haga , ja dat galget duššefal geavahuvvot dakkár ulbmiliidda maid sámit ieža dohkkehit .
Samene har gjennom generasjoner levd i og av naturen og har en særskilt kompetanse i bevaring og bruk av naturen .	Sámit leat ollu sohkabuolvvaid eallán luonddus ja viežžan das birgejumi ja sis lea erenoamáš gelbbolašvuohta luonddusuodjaleamis ja geavaheamis .
Samenes tradisjonelle kunnskap bidrar i seg selv til en bærekraftig utvikling .	Sámiid árbediehtu mielddisbuktá iešalddis nana ceavzilis ovddideami .
Samenes særlige tilknytning til naturen innebærer både en plikt og et ansvar til å ta nødvendige miljø- og ressurshensyn og for å overlevere den tradisjonelle kunnskapen til kommende generasjoner .	Sámiid erenoamáš oktavuohta lundui siskkilda sihke geatnegasvuođa ja ovddasvástádusa váldit dárbbašlaččat vuhtii birrasa ja resurssaid ja dasto gaskkustit árbedieđuid boahttevaš sohkabuolvvaide .
Retten til å bevare , bruke og utvikle eget språk er en grunnleggende menneskerett .	Vuoigatvuohta seailudit , geavahit ja ovdánahttit iežas giela lea vuođđoolmmošvuoigatvuohta .
Samene har en rett til å bruke og bli forstått på sitt eget språk .	Sámiin lea vuoigatvuohta geavahit ja gulahallat iežaset gielain .
Samene selv skal gjennom sametingene forvalte det samiske språk .	Sámit ieža sámedikkiid bokte galget hálddašit sámegiela .
Statene må oppfylle sine nasjonale og internasjonale forpliktelser i forhold til samisk språk .	Stáhtat fertejit ollašuhttit sin nationála ja riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid sámegiela ektui .
Samiske barn og unge har rett til å snakke og til å lære sitt språk , utøve sin kultur og utvikle sin identitet .	Sámi mánáin ja nuorain lea riekti hupmat ja oahppat iežaset giela , doaimmahit iežaset kultuvrra ja ovddidit iežaset identitehta .
Statene og sametingene må samarbeide om å tilrettelegge for møteplasser for barn og unge , som organisasjoner og nettbaserte møteplasser , også over landegrensene .	Stáhtat ja sámedikkit fertejit ovttasráđiid ásahit čoahkkananbáikkiid mánáide ja nuoraide , nugo organisašuvnnaid ja neahttačoahkkananbáikkiid , maiddái rastá riikarájiid .
Samiske barn og unge har rett til et fullverdig helse- og sosialtilbud som tar utgangspunkt i deres språk og kultur , og det må tas hensyn til deres etniske , religiøse , kulturelle og språklige bakgrunn ved utvikling av støtte- og hjelpetiltak .	Sámi mánáin ja nuorain lea riekti oažžut dievaslaš dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldaga mas lea vuođđun sin iežaset giella ja kultuvra , ja mii vuhtiiváldá sin čearddalaš , kultuvrralaš , gielalaš ja osku duogáža doarjun- ja veahkkedoaibmabijuid bokte .
Statene må oppfylle de rettigheter samiske barn og unge har etter nasjonal rett og internasjonale rettslige standarder .	Stáhtat fertejit ollislaččat deavdit daid vuoigatvuođaid mat sámi mánáin ja nuorain leat nationála rievtti ja riikkaidgaskasaš rievttálaš dási mielde .
Sametingene har en plikt til å etterleve at ingen diskrimineres på grunn av kjønn , seksuell legning eller etnisitet .	Sámedikkiin lea geatnegasvuohta doahttalit ahte ii oktage galgga vealahuvvot sohkabeliid , seksuálalaš soju dahje čearddalašvuođa dihte .
Samiske kvinner og menn skal ha like muligheter , rettigheter og plikter innenfor alle samfunnsområder .	Sámi nissoniin ja dievdduin galget leat seammalágan vejolašvuođat , vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat buot servodatsurggiin .
Kvinner og menn skal ha like muligheter til å delta i besluttende organer og være med å påvirke det videre samarbeidet på alle samfunnsområder .	Nissoniin ja dievdduin galget leat seamma vejolašvuođat oassálastit mearrideaddji orgánain ja váikkuhit viidásit ovttasbarggu buot servodatsurggiin .
Statene må identifisere og anerkjenne samenes eiendoms- og bruksrett til sine områder .	Stáhtat fertejit identifiseret ja dohkkehit sámiid eaiggáduššan ja- geavahanvuoigatvuođaid iežaset eatnamiidda .
Inngrep i samiske områder må ikke skje uten forhåndsinformert samtykke fra de berørte samer .	Sámi eatnamiid duohtadeapmi ii galgga dáhpáhuvvat ovdal go sámit geat gullet dan guvlui leat ovdalgihtii ožžon dieđu ja miehtan dasa .
Samene skal ha full kompensasjon i form av landområder eller vederlag for inngrep i sine områder .	Sámit galget oažžut eatnamiid buhtadussan dahje eará buhtadusa go sin eatnamiid duohtadit .
Kompensasjon må omfatte fremtidige generasjoners rettigheter .	Buhtadus ferte siskkildit boahttevaš buolvvaid vuoigatvuođaid .
Statene skal tilbakeføre områder der inngrep har funnet sted når inngrepets varighet utløper .	Stáhtat galget addit ruovttoluotta eatnamiid maid leat geavahan go leat geargan daiguin .
Statene må anerkjenne samenes rett til del av nytteverdien ved utvinning av mineraler eller ressurser under jorden , og rettigheter til andre ressurser som statene hevder eiendomsretten til i områder samene lever i eller på annen måte bruker .	Stáhtat galget dohkkehit sámiid rievtti oažžut oasi ávkkástallanárvvus go vižžet minerálaid dahje riggodagaid eatnama vuolde , ja vuoigatvuođa eará resurssaide maid stáhtat oamastit dakkár guovlluin gos sámit orrot dahje geavahit .
Samiske lokalsamfunn må settes i stand til å møte utfordringer som følge av utnytting av ressurser i sine områder .	Sámi báikkálaš servodagaid ferte ráhkkanahttit vai dat sáhttet dustet hástalusaid mat čuvvot sin guovlluid resursaávkašuvvamis .
Sametingene konstaterer at ingen av statene der samene bor har ordninger som involverer sametingene i arbeidet med budsjett og finansiering av samiske formål og for realisering av sametingenes egne prioriteringer .	Sámedikkit konstaterejit ahte eai ovttage stáhtas gos sámit ásset leat ortnegat mat siskkildivčče sámedikkiid bargui bušeahttarámmaiguin ja ruhtademiiguin sámi ulbmiliid várás ja sámedikkiid iežaset vuoruhemiid duohtandahkama várás .
Disse prinsippene må anerkjennes og etterleves av statene , også ved fastsetting av budsjett og finansiering av samiske formål .	Dáid prinsihpaid fertejit stáhtat dohkkehit ja doahttalit , maiddái bušeahttamearrideamis ja sámi ulbmiliid ruhtadeamis .
Sametingene understreker at en nordisk samekonvensjon er av stor betydning for den samiske samfunnsutviklingen , og konstaterer med bekymring at det har oppstått usikkerhet om oppfølging av avtalen mellom ministrene med ansvar for samespørsmål og sametingspresidentene , jf protokoll av 14. november 2007 .	Sámedikkit deattuhit ahte davviriikkalaš sámekonvenšuvnnas lea stuorra mearkkašupmi sámi servodatovddideapmái , ja konstaterejit fuolastumiin ahte lea čuožžilan eahpesihkarvuohta šiehtadusa čuovvoleame ektui maid ministarat geain lea ovddasvástádus sámi áššiin ja sámedikkiid presideanttat sohpe , geahča beavdegirjji , beaiváduvvon skábmamánu 14. b. 2007 .
Sametingene viser samtidig til det positive arbeidet som samtlige tre stater bidro med for å få vedtatt FNs urfolkserklæring .	Sámedikkit čujuhit seammás dan positiivvalaš bargui maid buot stáhtat dahke oažžut ON eamiálbmotjulggaštusa mearriduvvot .
Sametingene anmoder ministrene med ansvar for samespørsmål og sametingspresidentene om snarest å videreføre prosessen mot en nordisk samekonvensjon ved å følge opp avtalen fra november 2007 .	Sámedikkit ávžžuhit ministariid geain lea ovddasvástádus sámi áššiin ja sámedikkiid presideanttaid jođáneamos lági mielde joatkit davviriikkalaš konvenšuvnna proseassain dainna lágiin ahte čuovvolit 2007 skápmamánu šiehtadusa .
Sametingene anmoder statene om å etterleve ILO konvensjon 169 s ånd , og oppfordrer Finland og Sverige til å ratifisere denne konvensjonen .	Sámedikkit ávžžuhit stáhtaid našuvnnalaš čovdosiidda ILO 169 - soahpamuša vuoiŋŋas ja ávžžuha Suoma ja Ruoŧa ratifiseret dán soahpamuša .
Finland , Norge og Sverige har et spesielt ansvar for å bevare og utvikle samisk som et levende språk , også utenfor samiske områder .	Suomas , Norggas ja Ruoŧas lea earenoamáš ovddasvástádus ahte sámegiella seailu ja ovddiduvvo ealli giellan maiddái olggobealde sámi guovlluid .
Sametingene ber de aktuelle statene om at det etableres et høykompetansemiljø slik at samisk ungdom har mulighet til å utvikle samiskspråklig fagkompetanse .	Sámedikkit ávžžuhit guoskevaš stáhtaid , ahte sámi guvlui šaddá allaoahppanbiras vai sámi nuorain lea vejolašvuohta šaddat sámegiela áššedovdin .
PRM . :	PRD . :
Visepresident Balto besøker språksentrene i Skånland / Evenes og Tromsø , og Lavangen kommune	Várrepresideanta Marianne Balto galleda giellaguovddážiid Skániin / Evenáššis ja Romssas ja Loabága suohkanis
Sametingets visepresident marianne Balto skal møte Várdobáiki språksenter på tirsdag og Moskovuona språksenter / Ullsfjord språksenter på onsdag .	Sámedikki várrepresideanttas Marianne Baltos galgá leat čoahkkin Várdobáiki giellaguovddážiin maŋŋebárgga ja Moskavuona giellaguovddážiin gaskavahku .
Formålet med møtene er å diskutere språksentrenes utfordringer i deres arbeid med samsik språk , og hvordan Sametinget kan bidra til enda bedre vilkår og rammebetingelser .	Čoahkkimiid ulbmilin lea ságastallat giellaguovddážiid barggu ja hástalusaid birra sámegielain , ja movt Sámediggi sáhttá leat mielde buorideamen eavttuid ja rámmaeavttuid .
- Jeg synes det er veldig viktig å besøke språksenterene for å få førstehåndskjennskap til hva som foregår av språkarbied i de mangesamiske lokalsamfunnen , ikke minst gjelder dette i områdene utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , sier visepresident Marianne Balto .	- Mu mielas lea hui dehálaš galledit giellaguovddážiid vai beasan oažžut njuolga dieđuid makkár giellabarggut leat jođus ollu sámi báikegottiin , erenoamážit go guoská guovlluide olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , dadjá várrepresideanta Marianne Balto .
Visepresidenten skal også ha et møte med Lavangen kommune ( formannskap og medlemmer i Kommunalt rådgivende organ for samiske saker ) angående situasjon for Lavangen kommune og innlemming i forvaltningsområdet for samisk språk .	Várrepresideanttas lea čoahkkin maiddái Loabága suohkaniin ( ovdagottiin ja Gielddalaš sámegiela áššiid ráđđeaddi orgána lahtuiguin ) dili birra Loabága suohkanis ja dan laktimis sámegiela hálddašanguvlui .
Videre skal samisk språksenter i Lavangen , handlingsplan for samiks språk og verdiskapningsprogrammet diskuteres .	Dasto lea áigumuššan ságastallat Loabága sámi giellaguovddáža , sámegiela doaibmaplána ja árvoháhkanprográmma birra .
- Jeg ser fram til å diskutere med Lavangen kommune de utfordringene og mulighetene vi har for å styrke arbeidet for samisk språk og samfunnsutvikling der , avslutter Visepresident Marianne Balto	- Mu mielas lea buorre ságastallat Loabága suohkaniin daid hástalusaid ja vejolašvuođaid birra mat mis leat sámegiela ja servodatovddideami nannenbarggus doppe , dadjá várrepresideanta Marianne Balto loahpas .
Sametingsrådet vil informere bedre om sin virksomhet : Rådgiver for media og kommunikasjon	Sámediggeráđđi háliida buoridit diehtojuohkima doaimmas birra:Ráđđeaddi medias ja kommunikašuvnnas
Sametingsrådet har i dag oppnevnt Bjarne Store-Jakobsen som ny politisk rådgiver med særlig ansvar innenfor media og kommunikasjon .	Sámediggeráđđi lea odne nammadan Bjarne Store Jakobsen ođđa politihkalaš ráđđeaddin , ja sus lea earenoamáš ovddasvástádus medias ja kommunikašuvnnas .
- Vi ønsker å profilere rådets politiske virksomhet sterkere og bedre kommunikasjonen overfor samfunnet generelt , sier sametingspresident Egil Olli .	- Mii háliidit eambbo čalmmustit ráđi politihkalaš doaimma ja buoridit gulahallama servodagain oppalaččat , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Presidenten viser til at det er behov for økt offentlighet omkring Sametingets politiske virksomhet for å styrke det samiske demokratiet .	Presideanta oaivvilda ahte lea dárbu eanet almmolašvuhtii Sámedikki politihkalaš doaimma birra , ja dainna lágiin nannet sámi demokratiija .
- Rådet tar også signalene fra Sametingets plenum om større åpenhet på alvor og styrker staben med en medarbeider som har særlig ansvar innenfor dette felt .	- Ráđđi váldá maiddái vuhtii Sámedikki dievasčoahkkima ávžžuhusaid eanet rabasvuođa birra duođas ja virgáibidjá bargovehkii olbmo mas lea earenoamáš ovddasvástádus juste dan suorggis .
Den nye politiske rådgiveren skal være rådets presseansvarlige og skal styrke kontakten mellom rådet og media , understreker Olli .	Ođđa politihkalaš ráđđeaddi galgá doaibmat ráđi preassaovddasvástideaddjin ja nannet oktavuođa gaskal ráđi ja media , deattuha Olli .
Sametingspresidenten viser også til en sterkt økende saksmengde og mener rådet har funnet en god løsning ved å utnevne en person med bred presseerfaring og politiske kunnskaper .	Sámediggepresideanta čujuha maiddái ahte áššehivvodat lea sturron sakka ja oaivvilda ahte ráđđi lea dál gávdnan buori čovdosa go lea válljen olbmo geas lea nanu preassahárjáneapmi ja politihkalaš máhttu .
- Ved å styrke den politiske staben sikrer vi at den samiske stemme blir bedre hørt og mer synlig i media og blant den samiske befolkningen .	- Go nannet politihkalaš bargoveaga de mii sihkkarastit ahte sámi jietna gullo buorebut ja lea eanet oidnosis medias ja sámi álbmoga gaskkas .
God dialog og kommunikasjon er nødvendig i det politiske arbeidet for å videreutvikle det samiske samfunnet og det samiske demokratiet , sier sametingspresidenten .	Buorre dialoga ja kommunikašuvdna lea dárbbašlaš politihkalaš barggus ovddidan dihte sámi servodaga ja sámi demokratiija , dadjá sámediggepresideanta .
Tilskudd til informasjonstiltak i forbindelse med stortings- og sametingsvalget 2009	Doarjja diehtojuohkindoaibmabijuide 2009 stuorradigge- ja sámediggeválgga oktavuođas
Kommunal- og regionaldepartementet gir tilskudd til informasjonstiltak i forbindelse med stortings- og sametingsvalget 2009 .	Gielda- ja guovlodepartemeanta addá doarjaga diehtojuohkindoaibmabijuide 2009 stuorradigge- ja sámediggeválgga oktavuođas .
Søknadsfrist : 10. desember 2008 .	Ohcanáigemearri lea : juovlamánu 10. b. 2008 .
Målet for tilskuddsordningen er å gi stemmeberettigede informasjon om valget og / eller øke valgdeltakelsen .	Doarjjaortnega ulbmilin lea addit dieđuid olbmuide geain lea jienastanvuoigatvuohta , válgga birra ja/dahje nannet válgasearvama .
Mer informasjon om ordningen finnes her .	Eanet dieđut ortnega birra gávdnojit dákko .
Beaiváš Sámi Teáhter er et samisk nasjonalteater	Beaiváš Sámi Teáhter er et samisk nasjonalteater
Rådsmedlem Vibeke Larsen kommenterer i denne artikkelen kritikken av at Beaivváš Sami Teáhter i stortingsmeldingen om scenekunsten ikke omtales som et nasjonalt teater .	Ollu lea leamaš stuibmi dan birra go stuorradiggedieđáhusas lávdedáidaga oktavuođas ii válddahallojuvvo Beaivváš Sámi Teáhter nationálateáhterin .
Beaiváš Sámi Teáhter er et samisk nasjonalteater Av medlem i Sametingsrådet Vibeke Lasen	Beaivváš Sámi Teáhter lea sámi nationálateáhter Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsena bokte
Det har vært stor oppstandelse over at Beaivváš Sami Teáhter i stortingsmeldingen om scenekunsten ikke omtales som et nasjonalt teater .	Ollu lea leamaš stuibmi dan birra go stuorradiggedieđáhusas lávdedáidaga oktavuođas ii válddahallojuvvo Beaivváš Sámi Teáhter nationálateáhterin .
Siden 2002 har Sametinget utøvet stor grad av selvstyre innenfor den samiske kulturpolitikken .	Sámediggi lea jagi 2002 rájes hui guhkás ieš stivren sámi kulturpolitihka .
Regjeringen har ansvaret for å sørge for at Sametinget har det økonomiske handlingsrommet for å utforme og utøve en samisk kulturpolitikk .	Ráđđehusas lea ovddasvástádus fuolahit das ahte Sámedikkis lea ekonomalaš doaibmavejolašvuohta hábmet ja čađahit sámi kulturpolitihka .
Da Beaivváš Sámi Teáhter ble etablert var nettopp grunnideen et teater for og av samer selv - et samisk nasjonalteater !	Dalle go Beaivváš Sámi Teáhter ásahuvvui lei vuođđojurddan juste ahte teáhter lea sámiid várás - sámi nationálateáhter !
Det er kun Sametinget som kan endre statusen til teateret , og det er ikke gjort .	Aivvefal Sámediggi sáhttá rievdadit teáhtera stáhtusa , ja dat ii leat dahkkojuvvon .
Sametinget er fornøyd med at man i St.meld nr 32 ( 2007-2008 ) ' Bak kulissene ' omtaler samisk scenekunst og betydningen av dette særskilt .	Sámediggi lea duhtavaš go Stuorradiggedieđáhusas nr 32 ( 2007-2008 ) ' Bak kulissene ' válddahallo ­juvvo sámi lávdedáidda ja dan mearkkašupmi erenoamážit .
Sametinget blir i meldingen heller ikke motsagt når Sametinget framholder at Beaivváš Sámi Teáhter er et samisk nasjonalteater , og at dette teateret særskilt må sikres et økonomisk fundament for videre drift og bygg .	Dieđáhusas maid ii leat vuosteháhku ektui go Sámediggi oaivvilda ahte Beaivváš Sámi Teáhter lea sámi nationálateáhter , ja dán teáhterii ferte erenoamážit sihkkarastojuvvot ekonomalaš vuođđu viidáset doibmii ja huksemii .
Kirke- og kulturdepartementet forplikter seg i meldingen til å rapportere Beaivváš sin aktivitet i f.eks. budsjettproposisjonene i likhet med alle andre nasjonale scener .	Girko- ja kulturdepartemeanta geatnegahttojuvvo dieđáhusas raporteret Beaivváža doaimmaid birra omd. bušeahttaproposišuvnnain seamma dásis eará nationála lávddiiguin .
Denne rapporteringsforpliktelsen gjelder ikke for Sydsamisk teater , da dette teateret ikke er å definere som et samisk nasjonalt teater .	Dát raporterengeatnegasvuohta ii guoská máttasámi teáhterii ( Åarjelsaemien Teatere / Sydsamisk teáhter ) , go dat teáhter ii leat meroštallojuvvon sámi nationálateáhterin .
Beaivváš Sámi Teáhter er og vil fortsatt være vår samiske nasjonale scene .	Beaivváš Sámi Teáhter lea ja galgá ain leat min sámi nationála lávdi .
Ledig stilling : Kommunikasjonsdirektør 2 .	Rabas virgi : Gulahallandirektevra 2 .
gangsutlysning	gearddealmmuheapmi
Sametingets administrasjon har opprettet en ny avdeling med ansvar for kommunikasjon og informasjon rundt Sametingets virksomhet .	Sámedikki hálddahus lea ásahan ođđa ossodaga mas lea ovddasvástádus Sámedikki doaimma birra gulahallan ja diehtojuohkin .
Vi søker derfor etter en kommunikasjonsdirektør som får i oppgave å bygge opp og lede Kommunikasjonsavdelingen .	Dan oktavuođas ohcat mii dál gulahallandirektevrra man bargun šaddá hábmet ja jođihit Gulahallanossodaga .
Kommunikasjonsavdelingen skal sikre Sametinget profesjonell kommunikasjonsfaglig kompetanse i ledelses- og strategiprosesser , mediehåndtering , planlegging og produksjon for digitale og tradisjonelle kanaler og medier , kriseinformasjon , rådgiving og bistand .	Gulahallanossodat galgá sihkkarastit Sámediggái profešunealla gulahallanfágalaš gelbbolašvuođa jođihan- ja strategiijaproseassain , mediagieđahallamiin , digitála ja árbevirolaš kanálaid ja mediaid plánemiin ja buvttademiin , heahtediehtojuohkimiin , ráđđeaddimiin ja muđui eará vehkiin .
Kommunikasjonsdirektørens sentrale oppgaver og ansvarsområder er strategiutvikling , medie- og samfunnskontakt , utvikle intern og ekstern kommunikasjonspolitikk , samt organisasjonsutvikling og personaloppfølging .	Gulahallandirektevrra guovddáš barggut ja ovddasvástádussuorggit leat ovddidit strategiijaid , doaibmat media ja servodaga oktavuođaolmmožin , ovddidit siskkáldas ja olgguldas gulahallanpolitihka , ovddidit organisašuvnna ja čuovvolit bargiid .
Kommunikasjonsdirektøren har resultat- , budsjett- og personalansvar for avdelingen .	Gulahallandirektevrras lea ovddasvástádus ossodaga bohtosiidda , bušehttii ja bargiide .
Kommunikasjonsdirektøren inngår i administrasjonens lederteam .	Gulahallandirektevra šaddá oassin hálddahusa jođiheaddjijoavkkus .
Personen vi søker etter må ha minimum 3 års relevant høyere utdanning fra universitet eller høgskole og relevant arbeidserfaring .	Virgái háliidit olbmo geas lea unnimusat 3 jagi guoskevaš alit oahppu universitehtas dahje allaskuvllas ja guoskevaš bargoduogáš .
Stillingen krever kjennskap til samiske samfunn og kunnskaper om politikk og beslutningsprosesser .	Ohccis ferte leat diehtu sámi servodagas ja máhtolašvuohta politihka ja mearridanproseassaid birra .
Personen som blir ansatt må beherske skandinavisk språk , samisk og engelsk .	Son gii biddjo virgái ferte hálddašit davviriikkalaš giela , sámegiela ja eŋgelasgiela .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga máŋggabealatvuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Mis lea bargiidpolitihkalaš mihttomearrin dássedis ahke- ja sohkabealčoahkadus , ja rekruteret olbmuid geain lea minoritehta- ja álgoálbmotduogáš .
Arbeidsplassen vil om nødvendig tilpasses personer med redusert funksjonsevne .	Bargosadji sáhttá dárbbu mielde heivehuvvot doaimmashehttejuvvon olbmuide .
Kontorsted er Karasjok .	Bargosadji lea Kárášjohka .
Stillingene er plassert i stillingskode 1060 Avdelingsdirektør , ltr.70- 80. Det trekkes 2% innskudd til Statens pensjonskasse .	Virgi lea biddjon virgekodii 1060 Ossodatdirektevra , bc.70- 80. Bálkkás gessojuvvo 2% Stáhta penšuvdnakássii .
Tiltredelse snarest .	Álgin farggamusat .
Henvendelser og søknader vil bli fortrolig behandlet .	Buot oktavuođat ja ohcamat meannuduvvojit oskkáldasvuođain .
Ingen referanser kontaktes før etter nærmere avtale .	Mii eat váldde oktavuođa referánssaiguin ovdal go leat ovdalgihtii šiehttan .
Søknad med CV sendes elektronisk via www.bedriftskompetanse.no .	Ohcan oktan CV:in sáddejuvvo elektrovnnalaččat www.bedriftskompetanse.no bokte .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester sendes til : Sámediggi - Sametinget , Ávjuvárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka - Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat sáddejuvvojit : : Sámediggi - Sametinget , Ávjuvárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka - Karasjok .
Søknadsfrist 1. februar 2009 .	Ohcanáigemearri : guovvamánu 1. b. 2009 .
PRM . :	PRD . :
Enighet om å videreføre arbeidet med Nordisk samekonvensjon	Ovttaoaivilvuohta joatkit Davviriikalaš sámekonvenšuvnna bargguin
Ministerne med ansvar for samiske saker og sametingspresidentene i Finland , Norge og Sverige er på møte i dag , 12.11.08 , blitt enige om å videreføre arbeidet meden Nordisk samekonvensjon .	Ministarat geain lea ovddasvástádus sámi áššiide ja sámedikkepresideanttat Suomas , Norggas ja Ruoŧas leat čoahkkimis odne , 12.11.08 , šaddan ovttaoaivilii ahte joatkit Davviriikalaš sámekonvenšuvnna bargguin .
- Vi er tilfreds med at alle parter er beredt til å gå videre med det viktige arbeidet for en Nordisk samekonvensjon , sier sametingspresident i Finland Klemetti Näkkäläjärvi , sametingspresident i Norge Egil Olli og sametingspresident i Sverige Lars Anders Baer .	- Mii leat duhtavaččat dainna ahte buot bealit leat gergosat joatkit Davviriikalaš sámekonvenšuvnna dehálaš bargguin , lohka Suoma Sámedikki presideanta Klemetti Näkkäläjärvi , Norgga Sámedikki presideanta Egil Olli ja Ruoŧa Sámedikki presideanta Lars Anders Baer .
En ekspertgruppe ledet av professor og tidligere Høyesterettsjustitiarius Carsten Smith la i november 2005 fram forslag til en Nordisk samekonvensjon .	Áššedovdijoavku man professora ja ovddeš Alimusrievttijustitiarius Carsten Smith jođiha bijai skábmamánu 2005 ovdan Davviriikalaš sámekonvenšuvdna evttohusa .
Formålet med en slik konvensjon er å sikre det samiske folks rettigheter med minst mulig hinder av landegrensene .	Áigumuš dákkár konvenšuvnnain lea sihkkarastet sámi álbmoga rivttiid nu ahte riikarájit leat unnimus lági mielde hehttehussan .
Forslaget har vært på brei høring i de enkelte land .	Evttohus lea leamašan viidát gulaskuddamis ovttaskas riikkain .
- En raskest mulig avklaring av hvordan forhandlingene skal gjennomføres er viktig for å komme i gang med de reelle forhandlingene om samekonvensjonsforslaget , avslutter sametingspresidentene i Finland , Norge og Sverige .	- Dál lea dehálaš farggamusat čielggadit movt šiehtadallamat galget čađahuvvot vai beassat álggahit duohta šiehtadallamiid sámekonvenšuvnnaevttohusa birra , loahpahit Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámediggepresideanttat .
Kontaktpersoner : - Sametingspresident i Finland Klemetti Näkkäläjärvi , tlf. +358 50 524 2109 - Sametingspresident i Norge Egil Olli , tlf. +47 900 26 880 - Sametingspresident i Sverige Lars Anders Baer , tlf. +46 703 162 056	Gulahallanolbmot : - Suoma Sámedikki presideanta Klemetti Näkkäläjärvi , tlf. +358 50 524 2109 - Norgga Sámedikki presideanta Egil Olli , tlf. +47 900 26 880 - Ruoŧa Sámedikki presieanta Lars Anders Baer , tlf. +46 703 162 056
PRM . :	PRD . :
Gollegiella – Nordisk samisk språkpris utdelt	Gollegiella – davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi juhkkojuvvon
Ministrene med ansvar for samiske saker og sametingspresidentene i Finland , Norge og Sverige delte i dag , 12.11.08 , den nordiske samiske språkprisen Gollegiella til Henrik Barruk i Storuman , Sverige og organisasjonen Sámi Siida i Utsjoki , Finland	Suoma , Norgga ja Ruoŧa ministarat , geat vástidit sámeáššiin , ja sámediggepresideanttat geigejedje odne , 12.11.08 Gollegiela , davviriikkalaš sámi giellabálkkašumi , Henrik Barrukii , guhte lea eret Storumanis , Ruoŧas , ja Ohcejoga Sámi Siida-searvái , Suomas .
- Vi er svært glad for å kunne være med å tildele Gollegiella til Henrik Barruk og Sámi siida for deres mangeårige og store arbeid for å styrke det samiske språket , sier sametingspresidentene Klemetti Näkkäläjärvi i Finland , Egil Olli , Norge og Lars Anders Baer Sverige .	- Mii illudit go beassat leat mielde juohkimin Gollegiela Henrik Barrukii ja Sámi siidii , geat leat máŋga jagi bargan áŋgirit sámegiela nannemiin , dadjet Klemetti Näkkäläjärvi , Suoma bealde , Egil Olli , Norgga bealde ja Lars Anders Baer , Ruoŧa bealde .
Gollegiella ble innstiftet av ministerne med ansvar for samiske saker og sametingspresidentene i Finland , Norge og Sverige i 2004 .	Gollegiella-bálkkašumi ásahedje sámeáššiin vástideaddji ministarat , ja Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámediggepresideanttat 2004 .
- Det samiske samfunnet trenger enkeltpersoner og organisasjoner som Henrik Barruk og Sámi Siida for å bevare og styrke det samiske språket .	- Sámi servodat dárbbaša ovttaskas olbmuid ja servviid , nu go Henrik Barruk ja Sámi Siidda , sámegiela seailluheapmái ja nannemii .
Vi håper denne prisen kan motivere dem til et fortsatt viktig og godt arbeid , avslutter sametingspresidentene .	Mii sávvat ahte bálkkašupmi movttiidahttá sin joatkit dehálaš ja buori barggu , loahpahit sámediggepresideanttat .
Kontaktpersoner : - Sametingspresident i Finland Klemetti Näkkäläjärvi , tlf. +358 50 524 2109 - Sametingspresident i Norge Egil Olli , tlf. +47 900 26 880 - Sametingspresident i Sverige Lars Anders Baer , tlf. +46 703 162 056	Oktavuođaolbmot : - Suoma sámediggepresideanta Klemetti Näkkäläjärvi , tel. +358 50 524 2109 - Norgga sámediggepresideanta Egil Olli , tel. +47 900 26 880 - Ruoŧa sámediggepresideanta Lars Anders Baer , tel. +46 703 162 056
Ny satsing på Sametingets valgmanntall	Ođđa áŋgiruššamat Sámedikki jienastuslogu ektui
Vårt mål er å få ungdom til å øke interessen for politikk , og gi opplyse ungdom om deres mulighet til å påvirke sin egen hverdag .	Min ulbmilin lea oažžut nuoraid beroštišgoahtit politihkas , ja addit dieđuid nuoraide sin vejolašvuođa birra váikkuhit iežaset árgabeaivvi .
Dette ved å poengtere viktigheten med valgdeltakelse der man kan stemme inn flere ungdom på Sametinget , som igjen arbeider for deres sak .	Danne háliidit deattuhit man deaŧalaš lea válgii searvan go sáhttá jienastit eanet nuoraid Sámediggái , geat fas barget din áššiiguin .
Både ungdom og voksne viste interesse og kom bort for en prat .	Sihke nuorat ja rávisolbmot čájehedje beroštumi ja bohte minguin humadit .
Flere skrev seg inn i valgmanntallet der og da , og mange andre tok med seg informasjon og skjemaer .	Ollugat čálihedje jienastuslohkui dalle , ja ollugat válde mielde dieđuid ja skoviid .
Vi er meget glad for god respons og takker for hyggelig prat med ungdommen , forteller Anne Helene Saari .	Mii leat ilus buori beroštumi dihte ja giitit ságastallama ovddas nuoraiguin , dadjá Anne Helene Saari .
Oppfordrer ungdom å sjekke ut www.samediggi.no for mer info om valgmanntallet , og skrive seg inn om ønskelig .	Mii ávžžuhit nuoraid iskat www.samediggi.no siidduin eanet dieđuid jienastuslogu birra , ja čálihit jienastuslohkui jos háliidit .
Se også www.diggi.no , der det står om SUPUs arbeid for ungdommen .	Geahča maiddái www.diggi.no , gos čuožžu SNPL nuoraidbarggu birra .
Kontaktperson : Anne Helene Saari Mobil 917 20 679 E-post : ahsaari@hotmail.com	Gulahallanolmmoš : Anne Helene Saari Giehtatelefovdna 917 20 679 E-poasta : ahsaari@hotmail.com
President Ollis foredrag i Tana 1. desember : Barmarkskjøring	Álbmotčoahkkin bievlavuodjima birra Deanus . Presideantta sáhkavuorru .
Når vi diskuterer viddene og utmarksområdene våre , kan vi ikke unngå å komme inn på spørsmålet ; hvordan kommer vi oss dit ?	Go mii digaštallat min duoddariid ja meahcceguovlluid birra , de eat sáhte garvit gažaldaga ; mo mii dohko beassat ?
Det er det som er temaet i dag .	Dat lea otná fáddá .
Tana kommune har bedt oss hit for å diskutere barmarkskjøring .	Deanu gielda lea min bovden deike digaštallat bievlavuodjima birra .
Det er ikke et enkelt tema å diskutere .	Dat ii leat álkes digaštallanfáddá .
Barmarksjøring Av sametingspresident Egil Olli , Seminar i Tana 1. desember 2008	Bievlavuodjima birra President Egil Olli Vuos háliidan giitit bovdehusas !
Det er alltid hyggelig å komme til Tana og møte folk direkte .	Detnui lea álo hávski boahtit deaivvadit olbmuiguin njuolgga .
Og det er godt å se lokalt engasjement og interesse for eget samfunn .	Ja illudan oaidnit báikkálaš olbmuid áŋgiruššama ja beroštumi iežaset servodagas .
I Tana betyr samfunnsengasjement blant anna at folk er opptatt av utmarksområdene og viddene i kommunen .	Servodatberoštupmi Deanus mearkkaša earret eará dan ahte olbmot beroštit gieldda meahcceguovlluin ja duoddariin .
Dette er områder som betyr mye for dere som bor her .	Dát guovllut leat hui dehálaččat didjiide geat orrubehtet dáppe .
Vi kjenner dette engasjementet også fra andre bygder i nord .	Mii diehtit ahte dákkár beroštupmi lea maiddái eará giliin dáppe davvin .
Fjell , vidde og vann har gitt grunnlag for bosetting her nord .	Várit , duoddarat ja jávrrit leat álkiduhttán ássama dáppe davvin .
Det er der vi har hentet levebrødet vårt .	Dáppe mii leat viežžan láibámet .
Det er der vi har lært å takle hverdagen i et landskap og klima som ikke alltid er like gjestmildt .	Dáppe han mii leat oahppan birget dakkár eatnamiin ja dálkkádagain mat eai álo leat nu árvasat .
Og det er der mange av oss føler oss hjemme .	Ja dat han lea ge maid mii atnit ruoktun .
Også i dag henter mange av oss viktig tilskudd til levebrødet fra vidde og vann .	Dál ge mis ollugat háhket lasseeallámuša duoddariin ja jávrriin .
I Tana , som i andre samiske bosettingsområder , blir det årlig høstet utmarksressurser for store verdier .	Deanus , nu go eará sámi ássanguovlluin ge , lea stuorra árvu dain resurssain , maid olbmot jahkásaččat vižžet meahcis .
Dette er ressurser som elles ikke ville blitt brukt .	Dát resurssat eai boađášii muđui ávkin .
Verdien av utmarka og fjellviddene har likevel forandret seg for noen av oss .	Dattetge lea meahci ja duoddariid árvu rievdan muhtumiidda mis .
De av oss som er i fast arbeid , sitter på kontor eller har arbeidsplassen sin langt unna de kjente utmarksområdene , har ikke mulighet til å ferdes ute så ofte .	Mis , geat leat fásta barggus , geat čohkkát kantuvrrain dahje geaid bargosadji lea guhkkin eret dovddus meahcceguovlluin , ii leat vejolašvuohta jođašit olgun nu dávjá .
For oss som tilhører den gruppa , har bruken av vidda fått mer preg av friluftsliv og rekreasjon .	Midjiide , geat gullat dán jovkui , lea meahccegeavaheapmi šaddan eanet lustamátkin ja virkkosmahttimin .
Vi er ikke lenger direkte avhengig av det vi høster på vidda eller av fisken vi får i vanna .	Midjiide ii leat šat meahcce- ja jávreávkkástallan nu dehálaš go ovdal lei .
Men turene dit har likevel stor verdi for oss .	Muhto mátkkit dohko mearkkašit ain ollu midjiide .
Det er dit vi drar for å finne nye krefter og hente oss inn etter en travel hverdag .	Dohko han mii vuolgit go dárbbašat ođđa searaid dilihis árgabeaivvi maŋŋá .
Men det er også dit vi drar for å kjenne tilhørighet med det tradisjonelle samfunnet og oppleve noe av det som var viktig for våre forfedre .	Muhto dohko mii vuolgit maid dan dihte vai beassat dovdat gullevašvuođa árbevirolašvuhtii ja muosáhit juoidá das mii lei dehálaš min máttuide .
Vi ønsker å gi barna våre del i dette , og slik knytte dem til bygdene og landskapet de kommer fra .	Mii háliidat searvvahit mánáideamet dása , ja dan láhkai addit sidjiide gullevašvuođa daidda giliide ja dan eanadahkii gos sii leat vuolgán .
Når vi diskuterer viddene og utmarksområdene våre , kan vi ikke unngå å komme inn på spørsmålet ; hvordan kommer vi oss dit ?	Go mii digaštallat min duoddariid ja meahcceguovlluid birra , de eat sáhte garvit gažaldaga ; mo mii dohko beassat ?
Det er det som er temaet i dag .	Dat lea otná fáddá .
Tana kommune har bedt oss hit for å diskutere barmarkskjøring .	Deanu gielda lea min bovden deike digaštallat bievlavuodjima birra .
Det er ikke et enkelt tema å diskutere .	Dat ii leat álkes digaštallanfáddá .
Det rører ved mange problemstillinger og ulike interesser .	Dat guoskkaha ollu čuolmmaid ja iešguđetlágan beroštusaid .
Og , ikke minst , det handler om ulike verdisyn og livsformer .	Ja dán oktavuođas lea erenoamážit sáhka sierranas eallinárvvuin ja eallinvugiin .
Med det mener jeg at lovmakerne og dem loven skal gjelde stiller med ulike utgangspunkt .	Dainna mun oaivvildan ahte sis , geat ráhkadit lágaid , ja sis , geaid várás lágat leat ráhkaduvvon , ii leat seamma vuolggasadji .
Det er gjerne disse forskjellige utgangspunkta som skaper uenighet om lovverket og om fortolkinga av det .	Dát sierranas vuolggasajit dat dábálaččat vuolggahit sierramielalašvuođa lágaid ektui ja daid dulkoma ektui .
Tana kommune er uenig med fylkesmannen og hans forståelse av gjeldende regelverk .	Deanu gielda ii leat ovttaoaivilis fylkkamánniin ja dainna mo son dulko gustovaš njuolggadusaid .
Dere mener at fylkesmannen hindrer tradisjonell bruk av utmarka i kommunen .	Dii oaivvildehpet ahte fylkkamánni hehtte árbevirolaš meahccegeavaheami gielddas .
Men like viktig er det å ha fokus på det nasjonale nivået .	Muhto seamma dehálaš lea čalmmustuhttit nationála dási .
Det er det nivået som er ansvarlig for å lage lovverket og retningslinjene kommunene - og fylkesmannen , må følge .	Dan dásis dat lea ovddasvástádus ráhkadit daid lágaid ja njuolggadusaid , maid gielddat - ja fylkkamánni , fertejit čuovvut .
Tilgang til og bruk av de store fjell- og utmarksområda våre er et område der Sametinget ønsker å føre en klar politikk , og der vi også , til en viss grad , har en mulighet til å forme denne politikken .	Sámediggi háliida čađahit čielga politihka go guoská stuorra várre- ja meahcceguovlluide beassamii ja daid geavaheapmái , ja dán suorggis mis lea , muhtun muddui , vejolašvuohta hábmet dán politihka . Dát politihkka lea vuođđuduvvon báikkálaš árbevieruide ja geavadii .
Vi er alle kjent med at det foreligger et nytt lovforslag for motorferdsel .	Mii diehtit buohkat ahte ođđa láhkaevttohus mohtorjohtolaga várás lea boahtán .
Direktoratet for naturforvalting sendte i fjor ut forslag til nytt regelverk for motorferdsel i utmark og vassdrag til høring .	Luondduhálddašandirektoráhta sáddii mannanjagi gulaskuddamii ođđa njuolggadusevttohusa mii galgá guoskat mohtorjohtolahkii mehciin ja čázádagain .
Sametinget ga en bred uttalelse , og pekte blant anna på følgende forhold :	Sámediggi attii viiddes cealkámuša , ja čujuhii earret eará čuovvovaš beliide :
Punkt 1 : Lovforslaget diskuterer i liten grad hvilke verdier som ligger til grunn for bruken av og forståelsen for landskapet .	1. čuokkis : Láhkaevttohus árvvoštallá hui uhcán dan guđe árvvut dat leat vuođđun eanadaga geavaheapmái ja dan áddejupmái .
Punkt 2 : Sametinget etterlyste videre et grundig dokumentasjons- og kartleggingsarbeid av motorferdselen i utmarka .	2. čuokkis : Sámediggi váillahii viidáseappot vuđolaš duođaštan- ja kártenbarggu mohtorjohtolagas mehciin .
Det er ikke nok å vite hvor mange kjøretøy som finnes , men også hvor og når disse blir brukte , og hvilke miljøbelastninger de eventuelt representerer .	Ii leat doarvái diehtit galle fievrru gávdnojit , muhto maiddái gos ja goas dat geavahuvvojit , ja mo dat váikkuhit birrasii .
Punkt 3 : SD er enig i at motorferdselen har økt de senere åra , særlig i Nord-Troms og Finnmark .	3. čuokkis : Sámediggi lea ovttaoaivilis das ahte mohtorjohtolat lea lassánan maŋimus jagiid , erenoamážit Davvi-Romssas ja Finnmárkkus .
Sametinget er også enig i at motorferdselen på barmark i sum bidrar til store naturødeleggelser , i noen områder mer enn andre .	Sámediggi lea maid ovttaoaivilis das ahte mohtorjohtolat bievlaeatnamis bilida luonddu sakka , muhtun guovlluin eanet go eará guovlluin .
Slik sett vil i særlig grad barmarkskjøringa kunne komme til å svekke naturgrunnlaget for samisk kultur på sikt .	Dán vuođul sáhttá erenoamážit bievlavuodjin bilidit sámi kultuvrra luondduvuđđosa guhkit áiggi vuollái .
Videre ga Sametinget klare signal om at det er nødvendig å legge opp til ulik behandling av søkerne .	Viidáseappot dovddahii Sámediggi čielgasit ahte buot ohcciiguin ii sáhte meannudit ovttaláhkai .
Bygdefolk som lever av landskapet og ressursene skal kunne behandles annerledes enn fritidskjøreren utenfra .	Giliolbmuiguin , geat ávkkástallet luondduin ja dan riggodagaiguin , ferte meannudit earáláhkai go astoáiggevuoddjiiguin mat bohtet olggobealde .
Kommunens , eller bygdas befolkning må kunne prioriteres framfor utenbygds folk .	Ferte sáhttit vuoruhit gieldda , dahje gili olbmuid , ovddabeallái olggobeale giliid olbmuid .
Det er i denne sammenhangen aktuelt å vise til Finnmarkslova og formålet med den .	Dán oktavuođas heive čujuhit Finnmárkkuláhkii ja dan áigumuššii .
Jeg vil gjerne utdype disse punkta , og jeg vil starte med å diskutere verdier .	Háliidan čilget dáid čuoggáid lagabui , ja álggán árvvuiguin .
Så vil kanskje enkelte spørre ; er motorferdsel og barmarkskjøring en samisk verdi ?	Ja de sáhttet muhtumat jearrat ; lea go mohtorjohtolat ja bievlavuodjin sámi árvu ?
- Nei , selvsagt ikke , å kjøre skuter er i seg selv ikke en samisk verdi .	- Ii leat , ii eisege , skohtervuodjin ii iešalddis leat sámi árvu .
Men å kunne komme ut på vidda og til fiskevann er en viktig verdi i samiske samfunn .	Muhto duoddarii ja guollejávrriide beassamis , lea dehálaš árvu sámi servodagain .
Å ha enkel tilgang til de tradisjonelle bruksområda er noe alle som bor her setter pris på .	Buohkaid mielas geat ásset dáppe lea dehálaš ahte álkit beassat árbevirolaš ávkkástallanguovlluide .
Vi ønsker å bruke disse områda slik de har vært brukt gjennom generasjoner .	Mii háliidat geavahit dáid guovlluid nu mo buolvvat ovdal min leat dahkan .
Vi ønsker å gi våre barn og unge del i de opplevelsene og erfaringene vidda og utmarka gir .	Mii háliidat ahte min mánát ja nuorat galget beassat muosáhit ja vásihit duoddara ja meahci .
Den kunnskapen om landskapet vi har fått av våre foreldre , ønsker vi å gi videre til våre barn .	Dan máhtu maid mii leat ožžon iežamet váhnemiin luonddu birra , háliidat mii addit viidáseappot iežamet mánáide .
Og vi ønsker å kunne bruke vårt eget landskap på måter som er tilpassa vår moderne hverdag .	Ja mii háliidat beassat geavahit luonddumet dakkár vugiid mielde , mat leat heivehuvvon min ođđaáiggi árgabeaivái .
Alt dette er samiske verdier .	Buot dát leat sámi árvvut .
Det er grunnleggende verdier og praksiser som vil måtte stå urørt i de samiske samfunna .	Dat leat dakkár vuođđoárvvut ja vuogit sámi servodagain mat eai galgga rievdaduvvot .
Og det er noe mer og annet enn friluftsliv og rekreasjon .	Ja dat lea eanet go dušše lustamátkit ja virkkosmahttin .
Lov om motorferdsel er basert på et annet verdigrunnlag .	Mohtorjohtolatláhka lea vuođđuduvvon eará árvvuide .
I den legges det til grunn at naturlandskapet først og fremst er en ramme for rekreasjon og friluftsliv .	Dan vuođđun lea dat ahte luondu vuosttažettiin lea rámman lustamátkkiide ja virkkosmahttimii .
Det er et sted folk kan finne fred og ro , ikke en plass for arbeid og høsting .	Luondu lea báiki gos olbmot gávdnet ráfi ja muosi , ii ge báiki gos lea bargu ja ávkkástallan .
Det er altså to ulike syn på naturlandskapet som møtes i denne debatten .	Nu leat ge guovttelágan oainnut luonddueanadaga birra mat bohtet ovdan dán digaštallamis .
Så langt har det nasjonale synet vunnet innpass .	Dán rádjai lea nationála oaidnu vuoitán .
Sametinget har i sin høringsuttalelse sett fokus på det samiske verdigrunnlaget .	Sámediggi lea gulaskuddancealkámušastis čalmmustuhttán sámi árvovuođu .
Vi forventer at denne forståelsen blir lagt til grunn for det endelige lovutkastet .	Mii vuordit ahte dát áddejupmi biddjojuvvo vuođđun loahpalaš láhkaevttohussii .
Er så Tana kommune sin reaksjon på motorferdsellova et uttrykk for at lova bryter med grunnleggende lokale , samiske verdier ?	Dovddaha go dalle Deanu gieldda reakšuvdna mohtorjohtolatláhkii dan ahte láhka rihkku sámi vuođđo- , báikkálaš árvvuid ?
Slik jeg ser det , kan det være en måte å tolke Tanaværingene sin reaksjon på motorferdselspolitikken på .	Mu oaivila mielde dat sáhttá leat vuohki mo dulkot Deatnulaččaid reakšuvnna mohtorjohtolatpolitihkkii .
Tilpassing til nye bruksmåter , nye redskaper og ny teknologi har alltid stått sterkt i de samiske samfunna .	Heiveheapmi ođđa geavahanvugiide , ođđa reaidduide ja ođđa teknologiijii lea álo leamaš nanus sámi servodagain .
Ferdsel i - og høsting av - utmarka er gode eksempler på dette .	Johtolat meahcis ja dainna ávkkástallan leat buorrin ovdamearkan dasa .
Der vi før brukte føttene , rein eller hest , bruker vi i dag skuter , sekshjuling og fly .	Doppe gos mii ovdal lávet vázzit , ja herggiiguin ja heasttaiguin vuodjit , doppe mii dál geavahat skohtera , guđajuvllaga ja girdi .
Og der vi før rodde , har vi i dag hurtiggående båter .	Ja doppe gos mii ovdal sugaimet , doppe mii dál vuodjit johtilis fatnasiiguin .
Slik har vi tilpasset oss og tatt i bruk nye hjelpemiddel .	Ná mii leat heivehan iežamet ja váldán atnui ođđa veahkkeneavvuid .
Slik vil vi også gjøre i framtida .	Nu mii áigut dahkat boahtteáiggis ge .
Tradisjon er ikke noe som er stivna , tradisjon er også endring .	Árbevierru lea juoga mii ii leat stirdon , rievdan lea maiddái árbevierru .
Vi holder fast på det viktigste ; å ferdes i og høste av utmarka .	Mii doalahat dan mii lea deháleamos ; namalassii johtaleami meahcis ja dainna ávkkástallama .
Men vi endrer måten vi gjør dette på .	Muhto mii rievdadat vuogi mo mii dan dahkat .
Til punkt to vil jeg si : Vi trenger mer kunnskap om motorferdsel og bruk av utmarka .	Nuppi čuoggái mun dajan : Mii dárbbašat eanet dieđu mohtorjohtolaga ja meahci geavaheami birra .
Vi reagerer sterkt på at Direktoratet for naturforvaltning legger fram et lovforslag som er basert på et meget svakt kunnskapsgrunnlag .	Mii reageret garrasit go Luondduhálddašandirektoráhta ovddida dakkár láhkaevttohusa mas lea hui heajoš máhttovuođđu .
Det er ikke nok å basere seg på å telle trafikken på enkelt , tilfeldig utvalgte plasser .	Vuođđun han ii sáhte bidjat dušše johtolaga lohkama muhtun , soaittáhagas válljejuvvon sajiin .
Eller å telle antall dispensasjonssøknader og ikke spørre om disse faktisk er blitt brukte .	Dahje lohkat dispensašuvnnaid jearakeahttá leat go dat duođai geavahuvvon .
Vi må vite mer enn hvor mange snøskutere og ATV-kjøretøyer som finnes .	Mii fertet diehtit eanet go dan ahte galle muohtaskohtera ja ATV-fievrru gávdnojit .
Vi må vite hvordan og når de brukes .	Mii fertet diehtit mo ja goas dat geavahuvvojit .
Er det for eksempel ren fritidskjøring ? Er det høsting og nyttekjøring ?	Lea go sáhka luondduávkkástallamis vai eará ávkkástallan­vuodjimis ?
Hvor ofte og hvor mye blir de brukte ?	Man dávjá ja man ollu dat geavahuvvojit ?
Og hvem bruker de ?	Ja geat daid geavahit ?
Kjører folk etter gamle kjørespor , eller blir det stadig laga nye spor som går til områder der det før ikke har vært motorisert ferdsel ?	Vudjet go olbmot boares luottaid mielde , vai ráhkaduvvojit go čađat ođđa luottat dakkár guovlluide gos ovdal ii leat leamaš mohtorjohtolat ?
Vi må også vite hvem det er som kjører .	Mii fertet maiddái diehtit geat dat vudjet .
Er det først og fremst i forbindelse med elgjakt og garnfiske at kjøring foregår ?	Vuddjojuvvo go vuosttažettiin ealgabivddu ja fierpmuma oktavuođas ?
Er det først og fremst godt voksne menn som kjører , eller er disse turene familieturer ?	Vuddjet go vuosttažettiin rávesalbmát , vai leat go dát bearašmátkkit ?
Hva med barn og unge ?	Naba mánát ja nuorat ?
Hvordan ser de på denne forma for utmarksbruk ?	Mo sii oidnet dákkár meahccegeavaheami ?
Og hvor er kvinnene ?	Ja gos leat nissonolbmot ?
Vet vi nok om deres praksis med og holdninger til barmarkskjøring ?	Diehtit go mii doarvái sin geavada birra ja mo sii oidnet bievlavuodjima ?
Vi forventer svar på disse spørsmålene .	Mii vuordit vástádusaid dáidda gažaldagaide .
Vi krever at de sentrale myndighetene at de slutter å synse og mene , og starter med å basere sine forslag på fakta og innsikt .	Mii gáibidat ahte guovddáš eiseválddit heitet geavaheames vuođđun dušše dan maid sii oaivvildit , ja geavahišgohtet iežaset evttohusaid vuođđun fákta ja áddejumi .
Ny forsking trengs for å ulike sider ved lokal bruk og ferdsel .	Dárbbašuvvo ođđa dutkan vai báikkálaš geavaheami ja johtolaga iešguđet bealit bohtet ovdan .
Vi vil også få belyst verdier og praksiser som ligger til grunn for denne ferdselen .	Mii háliidat maid ahte dat árvvut ja geavadat čuvgehuvvo mat leat vuođđun dán johtolahkii .
Og vi vil få innsikt i hvilken betydning utmarka og bruken av den har for videre bosetting og næringsvirksomhet i samiske områder .	Ja mii háliidat diehtit makkár mearkkašupmi meahcis ja dan geavaheamis lea viidáset ássamii ja ealáhusdoibmii sámi guovlluin .
Sametinget erfarer at tilgang til utmark og vidde har stor betydning for folks levekår i nord .	Sámediggi vásiha ahte beassamis meahccái ja duoddarii lea stuorra mearkkašupmi olbmuid eallineavttuide davvin .
Lett tilgang til de store og rike landområda og ressursene her , er avgjørende for mange for å fortsatt bo i disse områda .	Ollugiidda dáppe mearrida dat ahte lea álki beassat stuorra ja rikkes eatnamiidda jos galget ain orrut dáppe .
Det er på bakgrunn av dette at Sametinget foreslår at lokalbefolkningen skal sikres retten til ferdsel på vidda framfor utenbygdsfolk .	Dán vuođul evttoha ge Sámediggi ahte báikegottiid olbmuid vuoigatvuohta beassat johtalit duoddaris galgá sihkkarastojuvvot ovddabeallái olggobeale giliid olbmuid .
Sametinget var inne på dette i sin uttalelse til lovforslaget .	Sámediggi guoskkahii dán cealkámušastis láhkaevttohussii .
Vi må stille spørsmål om den er bærekraftig på sikt .	Mii fertet jearrat lea go dat ceavzilis guhkit áiggi ektui .
Eller er det slik at det kan være rom for å endre noe ?	Vai lea go nu ahte dan lea vejolaš rievdadit veaháš ?
Vi skal ikke være redd for endringer .	Mii eat galgga ballat rievdadusain .
Jeg har nevnt det før , og sier det igjen ; samiske samfunn er vandt med å tilpasse seg nye betingelser .	Mun lean ovdal dan namuhan , ja fas geardduhan ; sámi servodagat leat hárjánan heivehit iežaset ođđa eavttuide .
I dag betyr tilpassing , kanskje mer enn før , også å velge bort noe .	Dál dáidá heiveheapmi mearkkašit eanet go ovdal , ja maiddái ahte válljet eret juoidá .
Det kan bety å velge bort eldre former . Det kan også bety å velge bort noen av de nye mulighetene .	Dat sáhttá mearkkašit maid dan ahte guođđit eret boarráset vugiid , muhto maid guođđit eret muhtun ođđa vejolašvuođaid .
Utfordringene til oss i dag blir da å svare på følgende spørsmål : Hvilke praksiser kan og vil vi forsette med ?	Hástalussan midjiide lea dál vástidit čuovvovaš gažaldahkii : Guđe geavadiiguin sáhttit ja háliidat mii joatkit ?
Hva er viktige lokale interesser ?	Mat leat dehálaš báikkálaš beroštusat ?
Er det den enkeltes behov for ferdsel og høsting til eget behov ?	Lea go dat juohkehačča jođašandárbu ja ávkkástallan alccesis ?
Vi må være villige til å se på eget kjøremønster .	Mis fertet leat dáhttu árvvoštallat iežamet vuodjinvugiid .
Men viljen til å stille egen praksis i et kritisk lys innebærer også at vi har lov til å stille de samme kritiske spørsmålene til alle grupper som bruker vidda .	Muhto min iežamet geavada kritihkalaččat árvvoštallan , mielddisbuktá maiddái dan ahte mis lea lohpi ovddidit daid seamma kritihkalaš gažaldagaid buot joavkkuide geat geavahit duoddara .
Reindrifta er klart den største av disse brukerne .	Boazodoallu lea čielgasit stuorámus geavaheaddji .
Effektiv reindrift i dag innebærer utstrakt bruk av motorkjøretøy .	Beaktilis boazodoallu gáibida viiddes mohtorjohtolaga .
Av reindriftas samla trafikk representerer barmarkskjøringa helt klart den største miljøbelastninga .	Stuorámus birasváikkuhusat bievlavuodjima oktavuođas leat čielgasit boazodoalu bievlavuodjimis .
Sametinget har ved tidligere anledninger stilt spørsmålet om behov for begrensinger i denne kjøringa .	Sámediggi lea eará oktavuođain jearran ahte fertešii go dán vuodjima gáržžidit .
Vi utfordrer næringa igjen og ber svar på hva som er reindriftas behov med tanke på effektiv drift .	Mii fas hástalat ealáhusa ja jearrat mii dat leat boazodoalu dárbu jus doallu galgá leat beaktil .
Kan reindrifta akseptere begrensinger i barmarkskjøringa og hvordan kan det eventuelt gjøres ?	Dohkkehivččii go boazodoallu gáržžidemiid bievlavuodjimis ja mainna lágiin ?
Diskusjonen er viktig av mange årsaker .	Máŋgga siva geažil lea digaštallan dehálaš .
Tilgang til og bruk av vidda er nært knytt til det tradisjonelle leveviset i samiske områder , det har betydning for videreføring av kunnskap og kultur .	Duoddarii beassan ja dan geavaheapmi čatnasa lávga árbevirolaš eallinvuohkái sámi guovlluin , das lea mearkkašupmi máhtolašvuođa ja kultuvrra viidásetfievrrideapmái .
Og det har betydning for fortsatt bosetting i samiske områder .	Das lea maid mearkkašupmi viidáset ássamii sámi guovlluin .
Det har også med miljø og folkehelse å gjøre .	Das lea maid sáhka birrasis ja álbmotdearvvaš ­vuođas .
Det berører oss alle .	Dat guoská midjiide buohkaide .
Og det er en diskusjon som er for viktig til å bli gjenstand for synsing og skjellsord .	Ja dat digaštallan lea dehálaš ja dat ii galggašii šaddat oainnuid duohkut deike dovddaheapmin ja bealkkašeapmin .
Sametinget er derfor glad for initiativet Tana kommune har tatt ved å engasjere hele befolkningen i diskusjonen om ferdsel i utmarka .	Danne lea Sámediggi ilus go Deanu gielda lea beroštuhttán olles álbmoga digaštallat meahccejohtolaga .
Vi vil støtte opp om alle forsøk på å føre videre en saklig debatt .	Mii doarjut buot geahččalemiid čađahit áššálaš digaštallamiid .
Vi vil bidra til å styrke kunnskapsgrunnlaget .	Mii áigut veahkehit nannet máhttovuođu .
Vi vil se kritisk på lovverket , og vi vil se kritisk på egen praksis .	Mii áigut kritihkalaččat geahčadit lágaid , ja áigut kritihkalaččat geahčadit iežamet geavada .
En god diskusjon i dag vil styrke grunnlaget for vår argumentasjon i møte med de nasjonale myndighetene .	Buorre digaštallan odne nannešii min ákkastallanvuođu go mii deaivvadat nationála eiseválddiiguin .
Ledige stillinger - desember 2008 - 5 stillinger	Rabas virggit
Sametinget har behov for flere dyktige medarbeidere , og tilbyr en arbeidsplass med utfordrende og spennende oppgaver .	Sámediggi dárbbaša eanet ealjáris bargiid . Mii fállat bargosaji mas leat gelddolaš ja hástaleaddji barggut .
Følgende stillinger er ledige med søknadsfrist 16.12.08 :	Čuovvovaš virggit leat rahpasat main ohcanáigi lea 16.12.08 :
Jurist ( rådgiver / seniorrådgiver ) - Ref. : nr 08/5043	Jurista ( ráđđeaddi ) / seniorráđđeaddi - Ref. : nr 08/5043
Controller ( rådgiver / seniorrådgiver ) - Ref. : nr 08/5044	Controller ( ráđđeaddi ) / seniorráđđeaddi - Ref. : nr 08/5044
Førstekonsulent / rådgiver - Ref. : nr 08/5045	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Ref. : nr 08/5045
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat - Ref. : nr 07/5046	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš virgi - Ref. : nr 08/5046
Førstekonsulent / rådgiver - 1 års vikariat - Ref. : nr 08/5047	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš virgi 1 jahkái - Ref. : nr 08/5047
Jurist ( rådgiver ) / seniorrådgiver - Ref. : nr 08/ 5043	Jurista ( ráđđeaddi ) / seniorráđđeaddi - Ref. : nr 08/5043
Fast stilling som jurist , med tiltredelse snarest .	Bistevaš virgi juristan , álgin farggamusat .
Arbeidssted blir et av Sametingets kontorsteder .	Bargosadjin šaddá okta Sámedikki kanturbáikkiin .
Stillingens oppgaver er knyttet til rettsutvikling , juridiske utredninger og lovarbeid innenfor det same- og urfolksrettslige området .	Virggi barggut leat riekteovddideapmi , juridihkalaš čielggadeamit ja láhkabargu sáme- ja álgo álbmot ­rievttis .
Stillingen kan også bli tillagt andre juridiske oppgaver som arealstyring .	Virgái sáhttet biddjojuvvot maiddái eará juridihkalaš barggut nugo areálastivren .
Stillingene ønskes besatt av en person med juridisk embetseksamen / master og relevant erfaring .	Virgái háliidit olbmo geas lea juridihkalaš ámmáteksamen / master ja mávssolaš bargohárjáneapmi .
Det er ønskelig med søkere som har kunnskap og interesser for menneskerettigheter , tingsrett og forvaltningsrett .	Sávvat ohccin sin , geain lea máhtolašvuohta ja beroštupmi olmmošvuoigatvuođain , diggerievttis ja hálddašanrievttis .
Kunnskap om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Máhtolašvuohta sámi servodatdiliin ja sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til strategisk , selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dan lassin deattuhuvvo buorre fágalaš gelbbolašvuohta , ovttasbargo- ja gulahallandáidu , maiddái čálalaš ovdanbuktindáidu , dáidu strategalaččat , iešheanalaččat ja ulbmillaččat bargat ja bálvalusárja deattuhuvvojit .
Stillingene er plassert i stillingskode 1434 rådgiver eller 1364 seniorrådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1434 ráđđeaddi dahje 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre eller Synnøve Solbakk , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre dahje Synnøve Solbakk , tel. 78 47 40 00 go válddát oktavuođa .
Controller ( rådgiver ) / seniorrådgiver - Ref. : nr 08/5044	Controller ( ráđđeaddi ) / seniorráđđeaddi - Ref. : nr 08/5044
Fast stilling som controller med tiltredelse snarest .	Bistevaš controller virgi , álgin farggamusat .
Arbeidssted blir kontorstedet i Karasjok .	Bargosadjin šaddá kanturbáiki Kárášjogas .
Stillingens oppgaver er bl.a. : styrke , videreutvikle og effektivisere internkontrollsystemet .	Virggi barggut leat ea.ea. nannet ja viidásetovddidit ja beavttálmahttit siskkáldas dárkkistanvuogádaga .
Herunder utvikle gode rutiner , analyse- , rapporterings- og kontrollsystem .	Dasa gullá maiddái ovddidit buriid bargovugiid ja analysa- , raporteren- ja dárkkistanvuogádagaid .
Tilskuddsforvaltningen er et prioritert område i denne sammenheng .	Doarjja háldda ­šeapmi lea vuoruhuvvon suorgi dán oktavuođas .
Kvalitetssikring og oppfølging av Sametingets tilskuddsforvaltning .	Sámedikki doarjjahálddašeami kvalitehtasihkkarastin ja čuovvoleapmi .
Bistå i budsjetterings- og årsoppgjørsprosessene .	Veahkehit bušeahtta- ja jahkečielggadanbargguin .
Bistå ledelsen med relevant materiell som grunnlag for beslutninger .	Veahkehit jođiheddjiid gávdnat áššáiguoskevaš dieđuid vuođđun mearrádusaide .
Rådgivning , opplæring og informasjon .	Ráđđeaddin , oahpaheapmi ja diehtojuohkin .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maid biddjojuvvot eará barggut Sámedikki doaimmain .
Stillingen ønskes besatt av en person med utdanning fra universitet eller høyskole , helst siviløkonom , revisor eller annen relevant økonomisk utdanning .	Virgái háliidit olbmo geas lea universitehta- dahje allaskuvlaoahppu , áinnas siviilaekonoma , revisora dahje sus galgá leat eará áššáiguoskevaš ekonomalaš oahppu .
I tillegg er det ønskelig med juridisk kompetanse .	Sávahahtti lea maiddái juridihkalaš gelbbolašvuohta .
Vi ønsker en person med minimum 1 - 2 års erfaring innen økonomi ( økonomiansvarlig , revisor , controller etc. ) og kjennskap til økonomisk styring i staten vil være en fordel .	Mii ohcat olbmo geas lea unnimusat 1-2 jagi bargohárjáneapmi ekonomiijas ( ovddasvástádus ekonomiijas , revisora , controller jna. ) ja stáhta ekonomalaš stivrema dovdan lea ovdamunnin .
Det er ønskelig at søkeren har saksbehandlererfaring fra offentlig administrasjon og behersker relevante dataverktøy .	Sávvat ahte ohcci lea almmolaš hálddašeamis bargan áššemeannudemiin ja hálddaša áššáiguoskevaš dihtorreaidduid .
Ved tilsetting vil det bli lagt vekt på evner til selvstendig og målrettet arbeid og at vedkommende er samarbeids- og serviceinnstilt .	Virgáibidjamis deattuhuvvojit návccat bargat iešheanalit ja ulbmillaččat ja ahte ohcci lea ovttasbargo- ja bálvalusdáhtolaš .
Analytiske ferdigheter , samt evne til kreativ tenkning og problemløsning vil også vektlegges .	Analyhtalaš gálggat , ja hutkáivuohta ja dáidu gálgat čuolmmaid maiddái deattuhuvvojit .
Stillingen krever god kontakt internt og med eksterne samarbeidspartnere .	Virgehasas vurdojuvvo buorre oktavuohta siskkáldas ja olgguldas ovttasbargoguimmiiguin .
Vi vektlegger derfor at kandidaten skal ha gode kommunikasjonsegenskaper og inngi tillit .	Danne mii deattuhit ahte kandidáhtas leat buorit gulahallanattáldagat ja sutnje lea luohttámuš .
Videre vil samisk språk- , kultur- og samfunnskunnskaper bli tillagt vekt .	Dasto deattuhuvvo sámi giella- , kultuvra- ja servodatmáhtolašvuohta .
Stillingen er plassert til stillingskode 1434 Rådgiver eller 1364 Seniorrådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1434 Ráđđeaddi 1364 / Seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Tommy Somby , Johan Anders Klemetsen eller Berit Karen Paulsen , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet Tommy Somby , Johan Anders Klemetsen dahje Berit Karen Paulsen tel. 78 47 40 00 go válddát oktavuođa .
Førstekonsulent / rådgiver - Ref. : nr 08/ 5045	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Ref. / nr 08 : 5045
Fast stilling som førstekonsulent , / rådgiver med tiltredelse snarest .	Bistevaš virgi vuosttaškonsuleantan , / ráđđeaddin álgin farggamusat .
Arbeidssted blir kontorstedet på Snåsa .	Bargosadjin šaddá kanturbáiki Snoasas .
Stillingenes oppgaver er saksbehandling innen forvaltning av samiske kulturminner .	Virggi barggut lea áššemeannudeapmi sámi kulturmuittuid hálddašeami siskkobealde .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet biddjojuvvot maiddái eará Sámedikki doaimmain .
Stillingene ønskes besatt av en person med relevant høyere utdanning , fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå og gjerne arkeologi , / kulturminneforvaltning relevant erfaring og kunnskaper i bruk av GIS .	Virgái háliidit olbmo geas lea mávssolaš alit oahppu , ovddemustá master / váldofága dásis ja áinnas arkeologiijas , / kulturmuitohálddašeamis mávssolaš bargohárjáneapmi ja máhtolašvuohta " GIS . "
/ GPS .	/ GPS .
/ PDA .	/ PDA reaidduid geavaheamis .
Kunnskap om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Máhtolašvuohta sámi servodatdiliin ja sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhuvvo buorre fágalaš gelbbolašvuohta , ovttasbargo- ja gulahallandáidu , maiddái čálalaš ovdanbuktin dáidu , dáidu iešheanalit ja ulbmillaččat bargat deattuhuvvojit .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre eller Synnøve Solbakk , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre dahje Synnøve Solbakk , tel. 78 47 40 00 go válddát oktavuođa .
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat- Ref. : nr 08/5046	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš virgi - Ref. : nr 08/5046
Vikariat som førstekonsulent / rådgiver fra 01.01.09 til 30.09.09 .	Sadjásaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin 01.01.09 rájes 30.09.09 rádjai .
Arbeidssted blir et av Sametingets kontorsteder .	Bargosadjin šaddá okta Sámedikki kanturbáikkiin .
Stillingenes oppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets virkemiddelpolitikk , primært tilskuddforvaltning .	Virggi barggut leat ea.ea. ovddidit ja čuovvolit Sámedikki váikkuhangaskaoapmepolitihka , vuosttažettiin doarjjahálddašeami .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet , bl.a. utvikling av Sametingets helse- og sosialpolitikk .	Virgái sáhttet biddjojuvvot maiddái eará Sámedikki doaimmain , nu go Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosialpolitihika barggut .
Stillingene ønskes fortrinnsvis besatt av personer med høyere utdanning fra høgskole / universitet innen økonomi , gjerne utdanning innenfor prosjektledelse og planlegging .	Virgái háliidit vuosttažettiin olbmo geas lea alit ekonomijaoahppu allaskuvllas , / universitehtas áinnas prošeaktajođiheamis ja - barggus .
Personer med annen høyere utdanning innenfor samfunnsvitenskapelige fag eller annen relevant utdanning oppfordres også til å søke .	Maiddái olbmot geain lea eará alit oahppu servodatdieđalaš fágain dahje eará guoskevaš oahppu , ávžžuhuvvojit ohcat .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuohta sámi servodatdiliin ja sámegielas deattuhuvvo .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Maiddái buorre fágalaš gelbbolašvuohta , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , dás maiddái čálalaš ovdanbuktinnávccat , ja návccat bargat iehčanassii ja ulbmillaččat ja veahkkáivuohta deattuhuvvojit .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Erenoamáš gelbbolaš ohccit sáhttet biddjojuvvot virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Julie Eira , Lennart Mikkelsen eller Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet Julie Eira , Lennart Mikkelsen dahje Inga Margrethe Eira Bjørn , tel. 78 47 40 00 go válddát oktavuođa .
Førstekonsulent / rådgiver - 1 års vikariat - Ref. : nr 08/5047	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš virgi 1 jahkái - Ref. : nr 08/5047
1 års vikariat som førstekonsulent , / rådgiver med tiltredelse snarest .	Sadjásaš virgi 1 jahkái vuosttaškonsuleantan , / ráđđeaddin álgin farggamusat .
Arbeidssted blir fortrinnsvis kontorstedet i Evenes .	Bargosadjin šaddá vuosttažettiin kántorbáiki Evenáššis .
Stillingens oppgaver er knyttet til terminologi- og stedsnavnsutvikling , og Sametingets politikkutvikling innen samisk språk .	Virggi barggut leat ea.ea. tearbma - ja báikenammabarggut , ja ovddidit ja čuovvolit Sámedikki politihka , vuosttažettiin giellaáššiin .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet biddjojuvvot maiddái eará Sámedikki doaimmain .
Stillingen ønskes besatt av en person med høyere utdanning , fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå fra høgskole / universitet innen samisk språk .	Virgái háliidit vuosttažettiin olbmo geas lea alit giellaoahppu allaskuvllas , / universitehtas áinnas master / váldofágadásis .
Kunnskap om samiske samfunnsforhold vil bli vektlagt .	Gelbbolašvuohta sámi servodatdiliin deattuhuvvo .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Maiddái buorre fágalaš gelbbolašvuohta , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , dás maiddái čálalaš ovdanbuktinnávccat , ja návccat bargat iehčanassii ja ulbmillaččat ja veahkkáivuohta deattuhuvvojit .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Julie Eira , Lennart Mikkelsen eller Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet Julie Eira , Lennart Mikkelsen dahje Inga Margrethe Eira Bjørn , tel. 78 47 40 00 go válddát oktavuođa .
Felles for stillingene :	Oktasaš buot virggiin :
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr. år inntil kr. 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknadsfrist : 16.12.08	Ohcanáigi lea : 16.12.08
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen de søker til .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira .
Søknad og CV med bekreftede kopier av vitnemål og attester sendes Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Ohcan ja CV oktan duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosiiguin sáddejuvvojit : Sámediggi , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka .
Forhold til samisk kultur skal utredes av klimatilpasningsutvalget	PRD:Dálkkádatheivehanlávdegoddi galgá čielggadit oktavuohta sámi kultuvrii
- Jeg er glad for at dette utvalget nå er nedsatt og at Sametinget i konsultasjoner har blitt enig med departementet om et mandat der forhold av betydning for samisk kultur og næringsliv også skal utredes , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	- Mun lean ilus go dát lávdegoddi dál lea nammaduvvon ja go Sámediggi konsultašuvnnain lea šaddan ovttaoaivilii departemeanttain mandáhta hárrái man oktavuođas bealit main lea mearkkašupmi sámi kultuvrii ja ealáhusaide maiddái galget čielggaduvvot , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
- Jeg ser det som en stor styrke at rektor ved Sámi allaskuvla / Sámi University College Steinar Pedersen er oppnevnt som utvalgsmedlem .	- Mun oainnán nanusvuohtan dan go Sámi allaskuvlla / Sámi University College rektor Steinar Pedersen lea nammaduvvon lávdegotti lahttun .
Jeg er trygg på at Steinar Pedersen vil bidra til at klimaendringenes konsekvenser for samisk kultur og samfunn blir belyst på en helhetlig og relevant måte , og at utvalget foreslår tiltak som reduserer det samiske samfunnet sårbarhet , avslutter rådsmedlem Vibeke Larsen .	Mun lean oadjebas das ahte Steinar Pedersen lea mielde váikkuheamen dan ahte dálkkádatrievdamiid váikkuhusat sámi kultuvrii ja servodahkii čuvgejuvvojit ollislaččat ja relevánta vugiin , ja ahte lávdegoddi evttoha doaibmabijuid maiguin unniduvvo sámi servodaga raššivuohta , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen loahpas .
Utvalget skal ledes av Fylkesmann Oddvar Flæhte og skal avlevere en NOU innen 1. november 2010	Lávdegotti jođiha Fylkkamánni Oddvar Flæhte ja dat galgá geiget NAČ ovdal skábmamánu 1. b. 2010 .
Sametingets valgnemnd godkjente den 27.01.2009 Árja , Sámeálbmot Bellodat ( SÁB . )	Olgešbellodat lea registrerejuvvon sámepolitihkalaš organisašuvdnan
/ Samefolkets Parti og Norgga Sámi Riikkasearvi ( NSR ) som samepolitiske organisasjoner .	Sámedikki válgalávdegoddi lea 08.12.2008 áššis VN 003/08 dohkkehan Olgešbellodaga / Høyre sámepolitihkalaš organisašuvdnan .
Dette betyr at organisasjonene kan stille liste i alle valgkretser til sametingsvalget 2009	Dat mearkkaša dan ahte organisašuvdna sáhttá bidjat listtaid buot válgabiirriin boahtte sámediggeválggas .
Når en organisasjon er registrert som samepolitisk organisasjon trenger listen kun å bli underskrevet av minst to av lokalavdelingens styremedlemmer i valgkretsen .	Go organisašuvdna lea registrerejuvvon sámepolitihkalaš organisašuvdnan , de dárbbašit listta vuolláičállit dušše unnimusat guokte báikkálaš ossodaga stivralahtu válgabiirres .
Hvis organisasjonen ikke er registrert i Sametingets register , må listen derimot følges av 30 underskrifter av personer som er innført i Sametingets valgmanntall i valgkretsen .	Jos organisašuvdna ii leat registrerejuvvon Sámedikki registaris , de fertejit listta čuovvut 30 vuolláičállosa olbmuin geat leat čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui válgabiirres .
Sametinget har overtatt campingplassen i Neiden	Sámediggi lea váldán badjelasas Njávdáma gohttensaji
Tirsdag 9. desember 2008 ble det inngått en avtale om at Sametinget overtar campingplassen i Neiden .	Disdaga juovlamánu 9. b. 2008 sohppojuvvui ahte Sámediggi váldá badjelasas Njávdáma gohttensaji .
Onsdag 10. desember 2008 avholdt Sametinget et åpent møte i Neiden der det var mulig å komme med innspill .	Gaskavahku juovlamánu 10. b. 2008 lágidii Sámediggi rabas čoahkkima Njávdámis mas olbmot besse ovddidit evttohusaid .
Det vil være et nært samarbeid med lokalbefolkningen i den videre prosessen .	Viidáset proseassas galgá leat lagaš ovttasbargu báikkálaš olbmuiguin .
Ledige stillinger - januar 2009	Rabas virggit
Følgende stillinger er ledige med søknadsfrist 09.01.09 :	Čuovvovaš virggit leat rahpasat main ohcanáigi lea 09.01.09 :
Førstekonsulent / rådgiver	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi
Bibliotekar	Bibliotekára
Konsulent / førstekonsulent til arkivet	Konsuleanta / vuosttaškonsuleanta arkiivii
Personalrådgiver	Bargiidráđđeaddi
Førstekonsulent / rådgiver	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi
To juriststillinger ( rådgiver ) / seniorrådgiver	Guokte juristavirggi ( ráđđeaddi ) / seniorráđđeaddi
Førstekonsulent / rådgiver - Ref. nr : 08/5300	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Ref. nr : 08/5300
Sametinget har et ledig vikariat til 31.12.2009 som førstekonsulent / rådgiver med tiltredelse snarest .	Sámedikkis lea rabas sadjásašvirgi 31.12.2009 rádjai vuosttaškonsuleantan , / ráđđeaddin álgin farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargobáiki lea okta Sámedikki kantorbáikkiin .
Stillingens arbeidsoppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets språk- og kulturpolitikk , samt utvikling av Sametingets tilskuddforvaltning .	Virggi váldobargamuššan lea ovddidit ja čuovvolit Sámedikki giella- ja kulturpolitihka , ja ovddidit Sámedikki doarjjahálddašeami .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjojuvvot eará bargamušat mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av personer med høyere utdanning fra høgskole , / universitet fortrinnsvis mastergrad / hovedfag innen samisk språk og samfunnsvitenskapelige fag .	Virgái sávvat olbmuid geain lea alit allaskuvla- , / universitehtaoahppu áinnaš mastergráda / váldofága sámegielas ja servodatdieđalaš fágain .
Personer med annen relevant utdanning kan også søke .	Olbmot eará relevánta oahpuin sáhttet maiddái ohcat .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddahusas ja máhtolašvuohta sámi servodatdiliid birra ja gelbbolašvuohta sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dan lassin deattuhuvvojit buorit fágalaš gelbbolašvuođat , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , čálalaš ovdanbuktinnávccat , návccat bargat iehčanasat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhttu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 Seniorrådgiver .	Sii geain lea erenoamáš gelbbolašvuohta , sáhttet biddjojuvvo virgekodii 1364 Seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. ( 47 ) 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggiid birra addet ossodathoavda Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tel. ( 47 ) 78 47 40 00 .
Bibliotekar - Ref. nr : 08/3258	Bibliotekára - Ref. nr : 08/3258
Sametinget har en ledig fast stilling som bibliotekar med tiltredelse snarest .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi biliotekáran , álgin farggamusat .
Arbeidssted er kontorstedet i Karasjok .	Bargobáikin lea kantorbáiki Kárášjogas .
Stillingens oppgaver vil være å delta i den daglige driften av Sametingets bibliotek , med hovedvekt på katalogisering og innkjøp .	Virgehas galgá leat mielde beaivválaččat doaimmaheamen Sámedikki girjeráju , ja váldobargamuššan lea katalogiseren ja oastin .
Biblioteket bruker biblioteksystemet BIBSYS til utlån og katalogisering .	Girjerádju geavaha girjerádjovuogádaga BIBSYS luoikamiid ja katalogiserema várás .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjojuvvot eará bargamušat mat gullet Sámedikki doibmii .
Bibliotekets hovedoppgave er anskaffelse , oppbevaring , tilrettelegging og formidling av bøker og annet materiell på samisk språk og om samiske forhold uansett språk .	Girjeráju váldobargamuššan lea háhkat , vurkkodit , láhčit ja gaskkustit girjjiid ja eará ávdnasiid sámegillii ja sámi dilálašvuođaid birra beroškeahttá gielas .
Det er også tillagt oppgaven som forvaltningsbibliotek for Sametinget	Dasa lea maid biddjojuvvon bargamuššan doaibmat Sámedikki hálddašangirjerádjun .
Stillingen ønskes besatt primært av en person med godkjent bibliotekfaglig utdanning eller annen relevant utdanning på minst bachelornivå .	Virgái sávvat vuosttažettiin olbmo geas lea dohkkehuvvon girjerádjofágalaš oahppu dahje eará relevánta oahppu uhcimusat bachelordásis .
Kunnskap om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli tillagt stor vekt , men også bibliotekarer uten slik kompetanse oppfordres til å søke .	Máhtolašvuohta sámi servodatdiliid birra ja gelbbolašvuohta sámegielas lea hui mávssolaš , muhto maiddái bibliotekárat geain ii leat dakkár gelbbolašvuohta , ávžžuhuvvojit ohcat .
Det vil i tillegg bli lagt vekt på serviceinnstilling , samarbeidsevne og evne til selvstendig og målrettet arbeid .	Dan lassin deattuhuvvojit bálvalusdáhttu , ovttasbargonávccat ja návccat bargat iehčanasat ja ulbmillaččat .
Stillingen er plassert i stillingskode 1410 Bibliotekar eventuelt stillingskode 1515 spesialbibliotekar .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1410 Bibliotekára vejolaččat virgekodii 1515 sierrabibliotekára .
Nærmere opplysninger om stillingen fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Julie Eira eller hovedbibliotekar Liv Inger Lindi , tlf. ( 47 ) 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet ossodathoavda Julie Eira dahje váldobibliotekára Liv Inger Lindi , tel. ( 47 ) 78 47 40 00 .
Konsulent / førstekonsulent til arkivet - Ref. nr : 08/5017	Konsule ant a / vuosttaškonsuleanta arkiivii - Ref. nr : 08/5017
Sametinget har ledig en fast stilling som konsulent / førstekonsulent med tiltredelse snarest .	Sámedikkis lea rabas bistevaš vigi konsuleantan , / vuosttaškonsuleantan álgin farggamusat .
Arbeidssted er kontorstedet i Karasjok .	Bargobáikin lea kantorbáiki Kárášjogas .
Stillingen er tillagt arkivfaglige oppgaver som arkivplan , utarbeide rutiner og instrukser , ta initiativ til nødvendige opplæringstiltak , følge opp gjeldende regelverk i forhold til arkiv , elektronisk saksbehandling og arkivsystemer .	Virgái gullet arkiivafágalaš barggut nu go arkiivaplána , ráhkadit bargovugiid ja gohččumiid , álggahit dárbbašlaš oahpahandoaibmabijuid , čuovvolit gustovaš njuolggadusaid mat gullet arkiivii , elektrovnnalaš áššemeannudeapmái ja arkiivavuogádagaide .
Stillingen vil også bli tillagt resepsjons- og sentralbordtjenester , kunde og postbehandling , ulike kontortjenester , tilrettelegging og sekretærbistand ved møter og enklere saksbehandling .	Virgái sáhttet maid biddjojuvvot vuostáiváldin- ja telefonguovddášbálvalusat , áššehas- ja poastagieđahallan , iešguđetlágan kantorbálvalusat , čoahkkimiid lágideapmi ja čállingoddeveahkki ja álkes áššemeannudeapmi .
Erfaring med elektronisk arkiv og kunnskaper om arkivarbeid vil vektlegges .	Mii ohcat mielbargi geas lea alit arkiivafágalaš oahppu dahje eará oahppu seamma dásis .
God og relevant praksis kan i noen grad kompensere for utdanningskravet .	Vásáhusat elektrovnnalaš arkiivvain ja máhtolašvuohta arkiivabarggu birra deattuhuvvojit .
Stillingen er plassert i stillingskode 1065 konsulent eller 1408 førstekonsulent .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1065 konsuleanta dahje 1408 vuosttaškonsuleanta .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Tommy Somby , underdirektør Berit Karen Paulsen eller underdirektør Johan Anders Klemetsen , tlf. ( 47 ) 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggiid birra addet ossodathoavda Tommy Somby , vuolitdirektevra Berit Karen Paulsen dahje vuolitdirektevra Johan Anders Klemetsen , tel. ( 47 ) 78 47 40 00 .
Personalrådgiver - Ref. nr : 08/5080	Bargiidráđđeaddi - Ref. nr : 08/5080
Sametinget har en ledig fast stilling som personalrådgiver med tiltredelse snarest .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi bargiidráđđeaddin , álgin farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargobáiki lea okta Sámedikki kantorbáikkiin .
Stillingens oppgaver er bl.a. å videreutvikle og drifte de personaladministrative systemer , arbeide med rekruttering og ansettelser , HMS arbeid , samt å ha en nær og utstrakt kontakt med arbeidstaker-organisasjoner .	Dan virgái gullet earret eará dakkár barggut go ovddidit ja jođihit bargiidhálddahuslaš vuogádagaid , bargat rekruteremiin ja virgáibidjamiiguin , DBS barggut , ja sus galgá lagas ja viiddis oktavuohta bargiidorganisašuvnnaiguin .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen krever relevant utdannelse fra høgskole eller universitet gjerne bachelor , men fortrinnsvis mastergrad innen offentlig administrasjon og ledelse , jus , siviløkonom , psykologi etc. samt kjennskap til lovverk og regler innen arbeidsrett .	Virgi gáibida olbmo geas lea guoskevaš oahppu allaskuvllas dahje universitehtas , áinnas bachelor , muhto goit mastergráda almmolaš hálddašeamis ja jođiheamis , jusas , siviilaekonomas , psykologiijas dahje sullásaš , ja gii dovdá bargorievtti lágaid ja njuolggadusaid .
Erfaring fra personalrelatert arbeid , offentlig forvaltning og kompetanse i samisk språk og kultur vektlegges .	Bargovásáhusat bargiidguoskevaš bargguiguin , almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras deattuhuvvojit .
Stillingen ønskes besatt av en person som evner å kombinere en personaladministrativ rolle med et strategisk fokus på organisasjons-leder- og medarbeiderutvikling .	Virgái ohcat olbmo gii máhttá kombineret bargiidhálddašan rolla ja strategalaččat deattuhit organisašuvdna- , jođihan- ja mielbargiidovddideami .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode samarbeids- og kommunikasjonsevner , skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buriid ovttasbargo- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktinnávccaid , návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1434 rådgiver eller stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1434 ráđđeaddi dahje virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Tommy Somby , underdirektør Berit Karen Paulsen eller underdirektør Johan Anders Klemetsen , tlf. ( 47 ) 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Tommy Somby , vuolitdirektevra Berit Karen Paulsen dahje vuolitdirektevra Johan Anders Klemetsen , tlf. ( 47 ) 78 47 40 00 .
Førstekonsulent / rådgiver - Ref. nr : 08/5301	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Ref. nr : 08/5031
Sametinget har ledig en fast stilling som førstekonsulent / rådgiver med tiltredelse snarest .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi vuosttaškonsuleantan , / ráđđeaddin álgin farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargobáiki lea okta Sámedikki kantorbáikkiin .
Stillingens oppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets virkemiddelpolitikk , primært tilskuddforvaltning .	Virgái gullet dakkár barggut go ovddidit ja čuovvolit Sámedikki váikkuhangaskaoapmepolitihka , vuosttažettiin doarjjahálddašeami .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole , / universitet fortrinnsvis med mastergrad / hovedfag innen økonomi , prosjektledelse , planlegging eller samfunnsvitenskapelige fag .	Virgái ohcat olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas , / universitehtas ovddemusat mastergráda / váldofága ekonomiijas , prošeaktajođiheamis , plánemis dahje servodatdieđalaš fágain .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kompetanse i samisk språk og kultur vektlegges .	Bargovásáhusat almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buriid fágalaš gelbbolašvuođaid , ovttasbargo- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktinnávccaid , návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. ( 47 ) 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. ( 47 ) 78 47 40 00 .
To juriststillinger ( rådgiver ) / seniorrådgiver - Ref. nr : 08/5098	Guokte juristavirggi ( ráđđeaddi ) / seniorráđđeaddi - Ref. nr : 08/5098
Sametinget har ledig to faste stillinger som jurist med tiltredelse snarest .	Sámedikkis leat rahpasat guokte bistevaš juristavirggi , álgin farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargosadjin lea okta Sámedikki kantorbáikkiin .
Begge stillingene er tillagt oppgaver knyttet til rettsutvikling , juridisk utredning og lovarbeid innenfor det same- og urfolksrettslige området .	Goappašiid virggiid bargamušat čatnasit riekteovddideapmái , juridihkalaš čielggademiide ja láhkabargui sáme- ja álgo álbmot ­rievttis .
For den ene stillingen vil hovedarbeidsområde være knyttet til opplærings- , kultur- , språk- og barnerett .	Nuppi virggi váldobargamušat čatnasit oahpahus- , kultur- ja álgoálbmotrievttálaš suorgái .
Den andre stillingen vil ha sitt hovedarbeidsområde knyttet til land- og resursrettigheter , herunder tings- , miljø- og arealforvaltningsrett .	Nuppi virggi váldobargamušat fas čatnasit eana- ja resursa-vuoigatvuođaide , dás maiddái digge- , biras ja areálahálddašanriekti .
For begge stillinger er det ønskelig med kompetanse i menneskerettigheter og forvaltningsrett .	Goappašiid virggiide háliidit olmmošvuoigatvuohta ja hálddašanrievtti gelbbolašvuođa .
For stillingen kreves juridisk embetseksamen / master .	Virggit gáibidit juridihkalaš ámmáteksámena / mastera .
Det vil være en fordel med erfaring fra arbeidsområdet .	Lea ovdamunni jus lea bargohárjehallan dan bargosuorggis .
Kunnskap om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Máhttu sámi servodatdili birra ja sámegielas deattuhuvvo .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , skriftlig framstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buriid gelbbolašvuođaid , ovttasbargo- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktinnávccaid , návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Søkere bes angi hvilken av stillingene det søkes på , eventuelt om prioritering av stillingene .	Bivdit ohcci almmuhit goappá virgái ohcá , dahje goappá virggi vuoruha .
Stillingene er plassert i stillingskode 1434 rådgiver eller 1364 seniorrådgiver .	Virggit leat biddjojuvvon virgekodii 1434 ráđđeaddi dahje 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektørene Julie Eira og Audhild Schanche , tlf. ( 47 ) 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggiid birra addet ossodatdirektevrrat Julie Eira ja Audhild Schanche , tlf. 78 47 40 00 .
Felles for stillingene :	Oktasaš buot virggiin :
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr. år inntil kr. 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknadsfrist : 09.01.09	Ohcanáigi lea : 09.01.09
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen de søker til .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira .
Søknad og CV med bekreftede kopier av vitnemål og attester sendes Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Ohcan ja CV oktan duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosiiguin sáddejuvvojit : Sámediggi , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka .
Nyttårstale 2009	Ođđajagisárdni 2009
Godtfolk !	Buorit olbmot !
Året 2008 er over , ett nytt år har begynt og til høsten er det 20 år siden det første Sameting ble åpnet .	Jahki 2008 lea dál vássán , ođđa jahki lea álgán ja Sámediggi lea boahtte čavčča 20 jagi .
Egil Olli John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Mange har gjort en formidabel innsats for at Sametinget skulle bli til nytte for det samiske samfunn .	Ollugat leat viššalit bargan vai Sámediggi šaddá ávkin sámi servvodahkii .
Denne innsatsen må videreføres slik at den samiske stemme blir hørt i alle deler av samfunnet .	Dán barggu mii fertet joatkit vai Sámedikki jietna gullo čielgasit buot servvodaga áššiin .
Takk til dere alle for godt utført arbeid !	Giitu didjiide buohkaide buori barggu ovddas !
Sametinget er blitt en institusjon alle samer har nytte av .	Sámediggi lea duođaid ávkin sámiide .
Om vi fortsatt ønsker å dra nytte av ressursene i våre nærområder , trenger vi et politisk organ som med styrke kan hevde denne retten .	Jos mii háliidat ávkkástallat riggodagain iežamet guovlluin , de mii dárbbašat politihkalaš fámu mii sihkkarastá dáid vuoigatvuođaid .
Derfor er Sametinget så viktig for oss alle .	Danne lea Sámediggi nu dehálaš midjiide .
Vi samer har til alle tider funnet utkomme i de ressurser naturen gir oss .	Sámi luondu ja dan riggodagat leat leamaš ja leat ain dál ge min birgejupmi .
Vi har nyttiggjort oss ressursene , men vi har aldri ødslet med naturens rikdommer .	Mii leat ávkkástallan dáid riggodagain , muhto eat leat goassige daid loaktán .
Slik sikrer vi at våre etterkommere har et livsgrunnlag .	Ja nu min maŋisboahttit ge birgejit dáppe boahttevaš áiggiin .
Og på samme måte vil vi også møte framtidas utfordringer .	Dán láhkái mii fertet smiehttat maiddái ođđa áiggi hástalusaid ektui .
Både bruk og riktig forvaltning av ressursene er grunnlaget for eksistensen i de samiske områdene .	Sihke ávkkástallan ja hálddašeapmi iežamet resurssain lea vuođđun min ássamii sámi guovlluin .
Sametinget var viktig da Finnmarksloven ble vedtatt , det er viktig for å sikre våre fiskere i kyst og fjordstrøk deres rett til et utkomme og det er viktig når samiske rettigheter fra Troms til Hedmark skal sikres .	Sámedikki bargu lea ávkin min árgabeaivválaš dilis , dat lei ávkin go Finnmárkku láhka dohkkehuvvui , dat lea ávkin go guolásteddjiid bivdu dál várjaluvvo min vuotna ja rittu guovlluin ja dat lea ávkin go sámi vuoigatvuođat Romssas Hedemárkui nannejuvvojit .
Det er vårt ansvar å sikre at ressursene i våre områder blir brukt slik at de sikrer bosetting og arbeid for folk .	Min bargun lea geahččat bearrái ahte riggodagat dáppe min guovlluin addet barggu ja birgejumi olbmuide .
Med bakgrunn i dette krever vi en minerallov som gir arbeid og utkomme for lokalbefolkningen .	Danne mii gáibideimmet ge minerálalága mii livččii buktit tietnasa giliid ássiide .
Vi ønsker nye næringsaktører som skaper ny virksomhet i våre områder velkommen , men vi stiller klare krav til disse .	Sámedikki doarjagat leat earret eará addán Porsáŋggu vuotnaguolásteddjiide vejolašvuođa oastit ođđa fatnasiid .
Vi ønsker å sikre bosetting og næringsutvikling i samiske områder .	Seamma doarjagat leat Ivgu boanddaide addán vejolašvuođa háhkat ođđa ja geavatlaš bargoneavvuid .
Derfor er det viktig med en god næringspolitikk og lover som sikrer våre rettigheter .	Ja Sámedikki doarjagat leat sihkkarastán ođđa bargolanjaid duojáriidda .
Sametinget driver en aktiv næringspolitikk .	Dás oaidnit konkrehta bohtosa Sámedikki doaimmas .
Samiske barn sliter fordi skolene mangler samiske læremidler .	Sámi mánát gillájit go skuvllain eai leat albma oahppoávdnasat .
Dette har vi tatt tak i og vi iverksetter tiltak som sikrer gratis læremidler til barna og raskere produksjon av nye læremidler . Slik skal samiske barn likestilles med andre i skoleverket .	Dan dili mii leat dál buorideamen ja ođđa plána mii gieskat bođii , galgá johtileappot buvttadit girjjiid ja dat galget leat nuvttá skuvllaide , vai mánát ožžot albma oahpponeavvuid .
Dette skal gi samiske barn en skole der deres språk og kultur er levende .	Dat addá sámi mánáide vejolašvuođa oaidnit ja gullat iežaset giela ja kultuvrra luohkkálanjas ja skuvlagirjjiin .
Det gir lærerne en bedre arbeidssituasjon , og det er et tiltak som bringer den samiske skolen på samme nivå som andre skoler .	Oahpaheaddjit ožžot buoret bargoeavttuid . Ja dat lea maiddái lávki rivttes guvlui oažžut sámi skuvlla seammá dássái go eará skuvllat ge leat .
Styrking av samisk språk og kultur er en viktig del av vår daglige virksomhet .	Mii bargat beaivválaččat dan ovdii ahte sámi giella ja kultuvra nannejuvvo .
Og det gleder meg at stadig flere gjør bruk av våre kunnskaper og erfaringer .	Mun lean ge ilus go oainnán ahte eanet ja eanet olbmot beroštit min máhtus ja vásáhusain .
Det er også en glede for meg at så mange unge samer deltar i det offentlige rom med sin samiske røst .	Lea somá oaidnit go nu olu sámi nuorat duostilit bohtet oidnosii almmolaččat , čielga jienaiguin .
Deres røst høres og synes i politikken , i media , kultur og idrett .	Sii oidnojit ja gullojit politihkas , medias , kultuvrras ja valáštallamis .
De synliggjør det samiske mangfold ved sin aktive deltakelse i samfunnet .	Sii čájehit sámi servodaga girjáivuođa ja oasálastet buot dásiin servvodagas .
Og vi gleder oss alle over at de unge gjennom sin dyktighet når fram til alle lag av befolkningen i landet .	Mii illudit go min nuorat iežaset čehppodagain olahit sihke nuoraid ja boarrásiid miehtá riikka .
Samarbeid mellom norske og samiske samfunnsaktører er viktig for at samer uansett bosted skal kunne leve et fullverdig liv som samer , der de kan lære seg samisk språk og bruke språket daglig .	Ovttasbargu dáža ja sámi servvodaga gaskka lea dehálaš vai buot sámit , beroškeahttá gos orrot , besset eallit sápmelažžan ja oahppat ja geavahit sámegiela beaivválaččat .
Vi har også ansvar for sosial- og helsepolitikk .	Mis lea maiddái ovddasvástádus olbmuid sosiála ja dearvvašvuođa dilis .
Med bakgrunn i dette vil Sametinget bedre sitt samarbeid med landets kommuner for å styrke det samiske samfunn , språket og kulturen .	Danne Sámediggi álggaha buoret ovttasbarggu gielddaiguin lagamus áiggis . Dákkár ovttasbargguin mii nannet oppa sámi servvodaga , giela ja kultuvrra .
Til høsten er det igjen Sametingsvalg .	Dán čavčča lea Sámediggeválga .
Valgmanntallet har økt fra valg til valg .	Jienasteddjiid lohku lea lassánan válggas válgii .
Og nå håper vi at ennå flere skriver seg inn i det samiske valgmanntallet og deltar i valgene .	Ja dál doaivut ahte ain eanet olbmot čálihit iežaset Sámedikki jienastuslohkui ja servet válggaide .
Din stemme er viktig og din stemme teller i et levende demokrati .	Du jietna lea dehálaš ja du jietna sihkkarastá ealli demokratiija .
Derfor bør alle skrive seg inn i valgmanntallet og bruke sin stemmerett .	Danne mii ávžžuhat buohkaid čálihit iežaset jienastuslohkui ja geavahit jienastanvejolašvuođa .
I forbindelse med dette vil jeg nevne at samene på russiske side nå har vedtatt å opprette sitt eget folkevalgte politisk organ .	Válggaid oktavuođas háliidan maiddái namuhit ahte min álbmot ruoššabeale sámis dál lea mearridan ásahit iežaset álbmotválljen politihkalaš orgána .
Jeg ønsker dem all fremgang i dette arbeidet og håper at vårt arbeid og våre erfaringer også kommer de russiske samer og andre urfolk til nytte .	Mun sávan lihku sidjiide ja doaivvun ahte min vásáhusat ja barggut šaddet sidjiide ja buot eará álgoálbmogiidda ávkin .
Urfolk er blant de som blir hardest rammet av klimaendringene .	Otná dilis gillájit eanemusat álgoálbmogat go dálkkádat rievdá .
Hver dag ødelegges en del av vår natur og vårt miljø , og nå legger også den økonomiske verdenskrise stein til byrden .	Juohke beaivvi billistuvvo luondu ja biras , ja dál maiddái máilmme ekonomalaš váttisvuođat givssidit olbmuid .
Sametinget føler er stort ansvar for de som rammes av dette og vi vil på alle plan , også gjennom FN-systemet , arbeide for en lysere framtid for oss alle .	Sámedikkis lea stuorra ovddasvástádus veahkehit sin geat rahčet birgema dihtii ja mii áigut buot dásiin , maiddái ON:a olis , bargat dan ala ahte boahtteáigi čuvggoda midjiide buohkaide .
Vi skal bry oss om hverandre og slik skape grunnlaget for et trygt og godt samfunn .	Min buorit eallineavttut geatnegahttet min ja mii váldit dán ovddasvástádusa duođas .
Med dette ønsker jeg alle et godt nytt år .	Nu mii dahkat vuođu nana ja buori servvodahkii .
- Stopp krigshandlingene omgående	Orustehket soahtama seammás
- Krigføringen i Gaza kan ikke fortsette .	- Soahti Gazas ii sáhte jotkojuvvot .
Uskyldige sivile blir ofret i konflikten mellom Israel og Hamas og det internasjonale samfunn må nå gripe inn for å få en stopp i krigshandlingene , sier sametingspresident Egil Olli .	Dábálaš vigihis olbmot gillájit Israel ja Hamas soađi geažil ja riikkaidgaskasaš servvodat ferte juoga láhkái bissehit riidalemiid , lohká sámediggepresideanta Egil Olli .
Han støtter fullt ut statsminister Jens Stoltenberg og utenriksminister Jonas Gahr Støre sine krav om våpenhvile i Gaza .	Son ollásit doarju stáhtaministtar Jens Stoltenberg ja olgoriikkaministtar Jonas Gahr Støre gáibádusaid orustahttit doarrumiid .
Olli aksepterer ikke at det internasjonale samfunn er tilskuere til det som går mot en humanitær katastrofe i Gaza .	Soahti lea dagaheamen olmmošlaš roasu Gazas ja riikkaidgaskasaš servvodat ii biđe hehttet dán dili .
Sivilbefolkninga blir nærmest kanonføde for de stridende partene i konflikten .	Siviila olbmot goddojit go soahtamat leat sin ruovttu šilljus .
De har ingen steder å flykte fordi Gaza er blokkert på alle sider av Israel og kan ikke beskytte seg mot verken bomberegnet eller de militære bakkestyrkene .	Sis ii leat gosa báhtarit go Israel lea birastahttán Gaza ja olbmot eai beasa báhtui eai bombbain mat girdit bahčet eaige dábálaš militeara soalddátvalvviin .
- Dette kan ikke fortsette .	- Dát dilli ii sáhte joatkašuvvat .
, EU og andre må vise handlekraft og politiske vilje til å stoppe dette omgående .	, EU ja earát fertejit duođas čájehit politihkalaš dáhtu orostahttit dán roasu seammás .
Han er skremt over meldingene om at Israel bruker en ny type bomber som rammer mennesker verre en konvensjonelle bomber .	Mánát ja dábálaš olbmot goddojit beaivválaččat ja nu leage dárbu orustahttit soađi , lohká sámediggepresideanta .
Også tv-bilder som kan tyde på at Israel bruker en slags klasebomber i kampene vekker sterk bekymring hos sametingspresidenten .	Dieđut mat geažuhit ahte Israel geavaha bombbaid main leat olu vearrát váikkuhus go dábálaš bombbain , suorggahahttá Olli .
- Om det er riktig slik det hevdes at en type klasebomber brukes i tett befolkede områder , er dette en ren krigsforbrytelse som krever en alvorlig reaksjon overfor Israel , sier Olli .	- Jos leš duohta ahte dákkár vearjjuid geavahit guovlluin gos olu olbmot ásset , leat dát soahtekriminalitehta mii gáibida garra reakšuvnna Israela vuostá , lohká Olli .
Sametingspresidenten vil i en skriftlig henvendelse til statsminister Jens Stoltenberg og utenriksminister Jonas Gahr Støre be om at norske myndigheter setter alle krefter inn på å få stoppet krigen .	Sámediggepresideanta sádde dál reivve sihke stáhtaministtar Jens Stoltenbergii ja olgoriikkaministtar Jonas Gahr Størii mas dáhttu Norgga eiseválddiid buot fámuin geahččalit orustahttit soađi .
Ny versjon av Divvun-verktøyene klar !	Ođđa Divvun-veršuvdna dál válmmas !
Godt folk !	Buorit olbmot !
Vi har nå en ny versjon av Divvun-verktøyene klar !	Mii iluin dáinna lágiin dál dieđihit ahte mis ođđa Divvun-veršuvdna dál válmmas .
De viktigste forandringene i forhold til den gamle versjonen er støtte for MS Office 2008 ( Mac versjon ) .	Dehálaččamus rievdadus lea ahte reaiddut dál doibmet MS Office 2008 ( Mac version ) olis nai .
Språklig er det også noen endringer , vi har justert et par feil og noen ord er lagt til .	Gielalaččat leat moadde ođastusa , soames vihki lea divvojuvvon ja soames sátni lasihuvvon .
Vi har også en Nord- og Lulesamisk beta6-versjon for Hunspell / OpenOffice .	Mii leat almmuhan Davvi- ja Julevsámi beta 6-veršuvnna nai Hunspell / OpenOfficii .
Den har en del feil , men er likevel brukbar .	Das leat muhtin vigit , muhte lea liikká ávkkálaš .
Og , om dere finner feil , si for all del i fra .	Dieđihehket fal sivaid birra maid gávdnabehtet .
www.divvun.no	www.divvun.no
Sametingsvalget 2009 – valglister	Sámediggeválga 2009 – válgalisttat
Stortings- og sametingsvalg blir holdt 14. september 2009 .	S tuorradigge- ja sámediggeválga dollojuvvojit čakčamánu 14. b. 2009 .
For å stå på et listeforslag må man registrere seg i Sametingets valgmanntall innen 31. mars .	Jus áigu vuolgit evttohassan sámediggeválgii , de ferte leat logahallojuvvon Sámedikki jienastuslohkui njukčamánu 31 .
Valglister skal være registrert hos Sametinget innen tirsdag 31. mars 2009 .	Válgalisttat galget leat logahallojuvvon Sámedikkis maŋimusat njukčamánu 31. b. 2009 .
Dette er en i hendefrist .	Diet áigemearri lea joavdanáigi .
Valglisten leveres enten pr. post , telefaks eller ved personlig levering til et av Sametingets offisielle kontorsteder .	Válgalista sáddojuvvo juogo poastta mielde , telefáksan dahje dolvojuvvo persovnnalaččat Sámediggái .
En skal angi på valglisten at det gjelder sametingsvalget .	Válgalisttas galgá almmuhuvvot ahte dat guoská sámediggeválgii .
Listeforslaget må ha en overskrift som angir det parti eller den gruppe som har fremmet forslaget og hvilken valgkrets det gjelder .	Listaevttohusas galgá leat bajilčála mii almmuha dan bellodaga dahje dan joavkku , mii lea ovddidan evttohusa ja guđe válgabiirii dat guoská .
Er listeforslaget fra en samepolitisk organisasjon registrert hos Sametinget , skal overskriften inneholde det registrerte navnet .	Jus listta lea dakkár sámepolitihkalaš organisašuvdna evttohan , mii lea logahallojuvvon Sámedikkis , de galgá bajilčállagis leat dat logahallojuvvon namma .
Overskriften må ellers ikke kunne forveksles med navnet på en annen registrert samepolitisk organisasjon , registrert politisk parti , eller med overskriften på andre listeforslag i valgkretsen .	Muđui ii galgga bajilčállaga sáhttit malssidit eará logahallojuvvon sámepolitihkalaš organisašuvnnain , logahallojuvvon politihkalaš bellodagain , dahje válgabiirre eará listaevttohusaid bajilčállagiin .
Alle listeforslag skal være utfylt med navnet på minst ni valgbare kandidater i kretsen .	Buot listaevttohusain galget leat uhcimusat ovcci válljehahtti evttohasa nama válgabiirres .
Kretser som har mellom to og fire mandater , skal føre opp ni kandidater på listeforslaget .	Biirriin gos leat gaskal guokte ja njeallje mandáhta , galget leat ovcci evttohasa listaevttohusas .
Dersom kretsen har 5 eller flere mandater kan det samlede antall kandidater være det dobbelte .	Jus biirres leat 5 dahje eanet mandáhta , de sáhttá evttohasaid lohku buohkanassii leat guovtti geardde dan mađe .
Personene på valglisten angis med fornavn , etternavn og fødselsår .	Válgalistta olbmot almmuhuvvojit ovdanamain , goargguin ja riegádanjagiin .
Stilling eller bosted skal påføres alle kandidatene hvis det er behov for å skille personene fra hverandre .	Buot evttohasaid virgi dahje ássanbáiki galgá almmuhuvvot jus lea dárbu earuhit olbmuid .
En valgliste skal ikke ha kandidat ) ( er felles med noen andre valglister .	Válgalisttas ii ) ( eai galgga leat oktasaš evttohas ) ( ahte ovttainge eará válgalisttain .
På felleslister kan det opplyses om de enkelte kandidatenes tilhørighet i forhold til de gruppene som står bak forslaget .	Oktasašlisttain sáhttá almmuhit ovttaskas evttohasaid gullevašvuođa daidda joavkkuide , mat leat evttohan sin .
Det er krav om minst 40 % fordeling mellom kjønnene på valglisten .	Gáibádussan lea ahte válgalisttas galget leat uhcimusat 40 % goappá ge sohkabealis .
Listeforslaget for organisasjoner som ikke er registrert som samepolitisk organisasjon i Sametingets register skal være undertegnet av minst 30 personer i Sametingets valgmanntall .	Dakkár organisašuvnnaid listaevttohusa , mat eai leat logahallojuvvon sámepolitihkalaš organisašuvdnan Sámedikkis , galget leat vuolláičállán uhcimusat 30 olbmo , geat leat Sámedikki jienastuslogus .
Disse må være registrerte i valgkretsen listen stilles i .	Sii fertejit leat logahallojuvvon dan válgabiirres , gos lista evttohuvvo .
For registrerte samepolitiske organisasjoner , er det tilstrekkelig at listeforslaget er underskrevet av minst to av styremedlemmene i organisasjonens lokalavdeling i valgkretsen .	Logahallojuvvon sámepolitihkalaš organisašuvnnaide lea doarvái ahte listaevttohusa leat vuolláičállán uhcimusat guovttis válgabiirre organisašuvnna báikkálašossodaga stivralahtuin .
Til et listeforslag må det oppgis en tillitsvalgt med vara blant forslagstillerne .	Listaevttohussii galgá leat almmuhuvvon luohttámušolmmoš oktan várreolbmuin evttohasaid gaskkas .
Som vedlegg til listeforslaget , skal det følge en fortegnelse over kandidatenes og forslagstillernes fødselsdato og bostedsadresse .	Mielddusin listaevttohussii galgá biddjojuvvot lista mii čájeha evttohasaid ja evttoheaddjiid riegádanbeaivvi ja ássančujuhusa .
Listeforslaget sendes til Sametinget .	Listaevttohus sáddejuvvo Sámediggái .
Sjekkliste for listeforslag :	Listaevttohusa iskanlista :
I medhold til det som er nevnt ovenfor må listeforslaget :	Dan vuođul mii lea daddjojuvvon bajábealde , galgá listaevttohus :
angi gjeldende parti / organisasjon i overskriften	bajilčállagis almmuhit guoskevaš bellodaga / organisašuvnna
angi at det gjelder sametingsvalget	almmuhit ahte dat guoská sámediggeválgii
kandidatene kan kun stå på en liste til sametingsvalget	Evttohasat sáhttet leat dušše ovtta listtas sámediggeválgii
kandidatene skal være oppført med fornavn , etternavn og fødselsår , evt. også stilling og bosted	Evttohasat galget leat almmuhuvvon ovdanamain , goargguin ja riegádanjagii , vejolaččat maiddái virggiin ja ássanbáikkiin
for felleslister kan også opplysninger om kandidatenes tilhørighet opplyses om	Oktasašlisttain sáhttet maiddái evttohasaid gullevašvuohta leat almmuhuvvon
inneholde minst 40 prosent representasjon av hvert kjønn	sisttisdoallat uhcimusat 40 proseantta ovddastusa goappá ge sohkabealis
inneholde navn på en tillitsvalgt og en vararepresentant blant de som har underskrevet listeforslaget	sisttisdoallat luohttámušolbmo ja su várreolbmo nama daid olbmuid gaskkas geat leat vuolláičállán listaevttohusa
angi hvem som fungerer som tillitsutvalg	almmuhit geat dat doibmet luohttámušlávdegoddin
være utfylt med navnet på minst ni valgbare kandidater i kretsen .	sisttisdoallat uhcimusat ovcci válljehahtti evttohasa válgabiirres .
Kretser som har mellom to og fire mandater , skal føre opp ni kandidater på listeforslaget .	Biirriin gos leat gaskal guokte ja njeallje mandáhta , galget leat ovcci evttohasa listaevttohusas .
Dersom kretsen har 5 eller flere mandater kan det samlede antall kandidater være det dobbelte	Jus biirres leat 5 dahje eanet mandáhta , de sáhttá evttohasaid lohku buohkanassii leat guovtti geardde dan mađe .
Se for øvrig §§ 28 og 29 i forskrift om valg til Sametinget .	Geahča muđui sámediggeválgga láhkaásahusa §§ 28 ja 29 .
Listeforslagene for valget 2009 - antall kandidater på listen	Gáibádus listaevttohusaid sohkabealjuogadeapmái Krav om kjønnsfordeling til listeforslag
Valgkrets 1 : 9 - 12 kandidater ( valgkretsen har 6 mandater )	Fiillat Mal for valgliste - valgkrets 1 ( norsk )
Valgkrets 2 : 9 - 18 kandidater ( valgkretsen har 9 mandater )	Mal for valgliste - valgkrets 2 ( norsk )
Valgkrets 3 : 9 - 12 kandidater ( valgkretsen har 6 mandater )	Mal for valgliste - valgkrets 3 ( norsk )
Valgkrets 4 : 9 - 12 kandidater ( valgkretsen har 6 mandater )	Mal for valgliste - valgkrets 4 ( norsk )
Valgkrets 5 : 9 - 10 kandidater ( valgkretsen har 5 mandater )	Mal for valgliste - valgkrets 5 ( norsk )
Mal for valgliste - valgkrets 6 ( norsk )	Mal for valgliste - valgkrets 6 ( norsk )
Mal for valgliste - valgkrets 7 ( norsk )	Mal for valgliste - valgkrets 7 ( norsk )
Innstilling til Samerettsutvalget utredning – Sametingets grunnlag og premisser	SÁMEDIGGERÁĐI EVTTOHUS Sámi vuoigatvuođalávdegotti guorahallamii - vuođđu ja eavttuu láhksbrgui
Sametingets oppvekst- og utdanningskomité har fremmet innstilling til Sak 08/09 NOU 2007:13 ' Den nye sameretten - Sametingets grunnalg og premisser .	Sámediggeráđđi lea ovddidan evttohusa meannudeapmái Sámedikki dievasčoahkkimii guovvamánu 24- 28. beaivvi vuođu ja eavttuid birra láhkačuovvoleami bargguin Sámi vuoigatvuođalávdegotti guorahallamis .
Hele komiteen har en merknad .	Olles evttohus lea mielddusin .
Det er i tillegg fremmet en merknad fra komitemedlemm Johan Mikkel Sara fra lista Samer bosatt i Sør Norge .	Vuolggasadjin lágaid ja doaimmaid hábmemii sihkkarastit ja dohkkehit sámiid vuoigatvuođaid eatnamiidda ja luondduresurssaide , lea álbmotrievttis .
Lovforslagene : Samerettsutvalgets hovedforslag kan sies å være knyttet til tre sett av lover .	Oassi Sámi vuoigatvuođalávdegotti álbmotrievttalaš árvvoštallamiin , konklušuvnnain ja čuovvolemiin leat váilevaččat ja muhtomin maid boastut .
Kartleggingslovgiving ( kartleggings- og anerkjennelseslov ) 2 .	Dát mielddisbuktá ahte muhtin láhkaevttohusat lávdegottis leat problemáhtalaččat .
Konsultasjons- og saksbehandlingslovgiving ( Saksbehandlings- og konsultasjonslov ) 3 .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti váldoevttohusaid sáhttá lohkat leat čadnon golmma láhkagáhppálagaide .
Styrings- og forvaltningslovgiving av grunn og naturressurser ( hålogalandslov , Statskog , fjellova , finnmarksfiskelov ) I tillegg foreslås det endringer av reindriftsloven , , bergverksloven natrvernloven og plan- og bygningsloven .	1.Kártenláhka ( kárten ja dohkkehanláhka ) 2.Konsultašuvdna- ja áššemeannudanláhka ( Áššemeannudan- ja konsultašuvdnaláhka ) 3.Stivren- ja hálddašanláhka eatnamiin ja luondduresurssain ( Hålogalanda- láhka , Statskog , meahcceláhka ja Finnmárkku guolástusláhka ) .
Om innstillingen til Sametingets plenum : For å oppnå folkerettslig forsvarlig og helhetlig lovgiving må de tre hovedlovforslag samlet sikre :	Vai joksá álbmotrievttalaš dohkálaš ja ollislaš lága , de fertejit dát golbma láhkaevttohusa ovttas sihkkarastit :
- Reell anerkjennelse av samiske rettigheter - En kartlegging av rettigheter som også sikrer kollektive samiske rettigheter - Et rettsbilde som er likeverdig over hele det tradisjonelle samiske område og som sikrer reell likhet mellom majoritet og minoritet og mellom ulike samiske områder .	- Duohta dohkkeheami sámiid vuoigatvuođain - Kárten vuoigatvuođain mat maid sihkkarastet ovttaskas sámi vuoigatvuođaid - Riektegova mii lea ovttadássásaš miehtá árbevirolaš sámi guovllu ja mii sihkkarastá duohta ovttaláganvuođa gaskal eanetlogu ja unnitlogu ja gaskal iešguđet sámi guovlluid
Om kartleggingslovgiving Forslaget om en kartleggingslovgiving er positivt .	Kártenláhka Kártenlága evttohus lea buorre .
- Forslaget om at kartleggingen bare skal skje i henhold til norsk rett og forutsetningen om at norsk rett fullt ut samsvarer med internasjonal rett kan ikke Sametinget slutte seg til .	- Sámediggi ii sáhte guorrasit evttohussii ahte kárten galgá dáhpáhuvvat dušše norgga lága vuođul ja dainna eavttuin ahte norgga rievttis ollásit lea oktavuohta riikkaidgaskasaš rivttiin .
- Det er av vesentlig betydning at det av loven klart framkommer at samenes kollektive rettigheter og områder skal utredes , og at kommisjonen pålegges å utrede rettighetsforhold uavhengig av hvilke krav som reises .	- Rádji ferte maid leat unni dasa mii galgá čielggaduvvot , ja seamma gullá maid vejolašvuođaide ođđasit váldit bajás duopmostuollomeannudeapmái áššiid main lea lágafámolaš mearrádus dahkkon .
- Terskelen for mulighetene til å ta opp igjen rettskraftige avgjørelser for domstolsbehandling må være lav .	Konsultašuvdna- ja áššemeannudanláhka Konsultašuvdna- ja áššemeannudanlága evttohus lea buorre .
Om konsultasjons- og saksbehandlingslovgiving Forslaget om en konsultasjons- og saksbehandlingslovgiving er positivt .	- Konsultašuvnnat ja informerejuvvon mieđiheapmi dahkaba ovttas iešmearridanrivttiin čiehkageađggi riikkaidgaskasaš álgoálbmotrievttis .
- Konsultasjoner og informert samtykke utgjør sammen med selvbestemmelsesretten hjørnesteinen i den internasjonale urfolksretten .	- Sierra láhka mii čađaha geatnegasvuođaid mat čuvvot álbmotrievtti dagaha ahte muhtin norgga lágat ja hálddašanpraksis oktiivástidit álgoálbmotrivttiin .
- Selvbestemmelsesretten og statens plikt til å sikre samenes materielle kulturgrunnlag tilsier at Sametinget må ha en samtykkerett knyttet til offentligrettslige beslutninger og beslutninger som klart gjelder kollektive rettigheter .	- Iešmearridanriekti ja stáhtaid geatnegasvuohta sihkkarastit sámiid materiálalaš kulturvuođu muitala ahte Sámedikkis ferte leat mieđihanriekti mat gullet almmolašrievttalaš mearrádusaide ja mearrádusaide mat čielgasit gullet oktasaš vuoigatvuođaide .
- Det er nødvendig med bindende retningslinjer som tillegges vesentlig vekt i vurderinger som skal gjøres i forhold til inngrep og endret bruk av utmark .	- Šaddá maid dárbbašlažžan geatnegahtti njuolggadusaiguin mat nannosit deattuhuvvojit čielggademiin mat galget dahkkot mehciid sisabahkkemiid ja meahccegeavaheami rievdadusaid oktavuođas .
Styrings- og forvaltningslovgiving : Styrings- og forvaltningslovgivingen av grunn og ressurser må både prinsipielt og reelt anerkjenne samiske kollektive og individuelle land- og ressursrettigheter , samt ivareta samenes rett til selvbestemmelse og rett til deltakelse .	Stivren- ja hálddašanláhka Stivren- ja hálddašanláhka eatnamiin ja resurssain ferte sihke prinsihpalaččat ja duođas dohkkehit sámiid oktasaš ja oktagaslaš eanan- ja resursavuoigatvuođaid , ja maid gozihit sámiid rievtti iešmearrideapmái ja oassálastimii .
- Samerettsutvalgets flertallsforslag ( hålogalandslov ) og det ene mindretallsforslaget ( revidert Statskog ) ivaretar ikke disse hensynene .	- Sámi vuoigatvuođalávdegotti eanetloguevttohus ( Hålogalánda- láhka ) ja nubbi unnitloguevttohus ( dárkkistuvvon Statskog ) eaba gozit dáid beroštumiid .
Ved slik lovgiving må samene derfor sikres både grunneierposisjonen som følger av ILO 169 og selvbestemmelsesposisjonen som følger av FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter og urfolkserklæringa .	Dákkár lágain fertejit sámit danin sihkkarastojuvvot sihke eananeaiggátposišuvnna mii čuovvu ILO 169 ja iešmearridanposišuvnna mii čuovvu ON konvenšuvnna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ja álgoálbmotjulggaštusa .
De foreslåtte endringene i reindriftsloven er i hovedsak språklige presiseringer og kodifisering av rettigheter reindrifta allerede har .	- Stivren- ja hálddašanortnegiin ferte maiddái leat seamma hápmi iešguđet sámi guovlluin , ja maiddái heivehuvvot sámi geográfalaš servodatstruktuvrii .
Videre prosess : - Det skal gjennomføres omfattende konsultasjoner mellom departement og Sametinget om lovforslagene .	Viidáset proseassa - Galget čađahuvvot viiddis konsultašuvnnat gaskal departemeantta ja Sámedikki láhkaevttohusaid birra .
- I forkant av konsultasjonene vil Sametinget gjennomføre møter og dialog med samiske institusjoner og organisasjoner for å etablere et breiere grunnlag for nærmere konkretisering av lover og lovbestemmelser gjennom konsultasjonene .	- Ovdal konsultašuvnnaid áigu Sámediggi čađahit čoahkkimiid ja dialogaid sámi ásahusaiguin ja organisašuvnnaiguin háhkan dihte viidát vuođu lagat konkretiserema lágain ja láhkamearrádusain dáid konsultašuvnnaid čađa .
Saksframstilling Sak R 13/09 NOU 2007:13	Saksframstilling Sak R 13/09 ( norsk )
Sametingsrådets forslag til innstilling Sak R13 09 /	Sametingsrådets forslag til innstilling ( norsk )
Oppvekst- og utdanningskomiteens innstilling	Ášši 13/09 NAČ 2007:13 Ođđa sámeriekti – Sámedikki
Sjølakseregulering og avklaringer med Russland og EU	Mearraluossareguleren ja čielggadeapmi Ruoššain ja EU:in .
Sametingets visepresident Marianne Balto har 26.01.09 sendt brev til statsråd Erik Solheim om sjølaksereguleringer og drøftelser med Russland og EU.	Sámedikki várrepresideanta Marianne Balto sáddii 26.01.09 reivve stáhtaráđđái Erik Solheimii mearraluossaregulerema birra ja ráđđádallamiid birra Ruoššain ja EU:in .
Visepresident Balto uttrykker i brevet overraskelse over at departementet vil innlede drøftinger med Russland og EU om sjølaksereguleringer i Norge , og at dette skjer uten at Sametinget er informert og konsultert .	Várrepresideanta Balto čállá reivves ahte son lea hirpmahuvvan go departemeanta áigu álggahit ráđđádallamiid Ruoššain ja EU:in mearraluossareguleremiid birra Norggas , iige leat dieđihan Sámediggái iige konsulteren Sámedikkiin dan oktavuođas .
Siden miljøvernmyndighetene er i konsultasjoner med Sametinget om slike reguleringer må Sametinget bli informert og konsultert om , og eventuelt delta i , drøftinger med Russland og EU.	Go birasgáhtteneiseválddit leat konsultereme Sámedikkiin dakkár reguleremiid birra dál , de ferte Sámediggi oažžut dieđuid ja váldot fárrui vejolaš digaštallamiidda Ruoššain ja EU:in .
Brev avklaring med EU og Russland	Brev avklaringer med Russland og EU
PRM . :	PRM . :
Tana og Varanger museumsiida er etablert	Deanu ja Várjjaga museasiida lea ásahuvvon
De samiske museene i Varanger og Tana er nå organisert i en stiftelse .	Sámi museat Várjjagis ja Deanus leat dál organiserejuvvon vuođđudussan .
Denne stiftelsen overtar driften av museene Varanger Samiske Museum , Tana museum , Saviomuseet og Østsamisk museum fra kommunene Nesseby , Tana og Sør-Varanger , samt styret for Østsamisk museum .	Dát vuođđudus váldá dál badjelasas Várjjat sámi musea , Deanu musea , Savio-musea ja Nuortasámi musea Unjárgga , Deanu ja Mátta-Várjjaga gielddain , ja dasto Nuortasámi musea stivrra .
Rådsmedlem Hilde Anita Nyvoll	Ráđđelahttu Hilde Anita Nyvoll
Denne nyetableringen er et ledd i en omfattende reform av museene i hele landet .	Dát ođđa ásaheapmi lea oassi riikaviidosaš viiddis museaođastusas .
Styrelederen for den nye museumssiidaen i Tana og Varanger er Tove Lill Labahå Magga fra Sør-Varanger .	Deanu ja Várjjaga ođđa museasiidda jođiheaddji lea Tove Lill Labahå Magga gii leat eret Mátta-Várjjagis .
- Jeg er svært fornøyd med at Tana og Varanger museumsiida nå er etablert , sier Hilde Anita Nyvoll i Samtingsrådet .	Mun lean hui duhtavaš dainna go Deanu ja Várjjaga museasiida dál lea ásahuvvon , dadjá Hilde Anita Nyvoll Sámediggeráđis .
Museene i denne siidaen har ulike tilnærminger til samisk kulturhistorie , og en felles drift kan gi en spennende faglig utvikling .	Dán siidda museain leat sierralágan lagadeamit sámi kulturhistorjái , ja oktasaš doaibma sáhttá buktit gelddolaš fágalaš ovdáneami .
Det viktigste arbeidet nå , er å bedre økonomien både til Tana og Varanger museumsiida og de øvrige samiske museene .	Deaŧaleamos bargun dál lea buoridit ekonomiija sihke Deanu ja Várjjaga museasiiddas ja muđui eará sámi museain .
Det er svært beklagelig at de samiske museene har ikke fått den forventede økonomiske styrkingen som de var lovet museumsreformen , avslutter Nyvoll .	Šállošit hui sakka dan go sámi museat eai leat ekonomalaččat nannejuvvon nugo lei vurdojuvvon ja nugo lei lohpiduvvon museaođastusas , dadjá Nyvoll loahpas .
Tidligere er de samiske museene i Vest-Finnmark samlet i stiftelsen RiddoDuottarMuseat .	Ovdal leat sámi museat Oarje-Finnmárkkus čohkkejuvvon vuođđudussan mii lea RiddoDuottarMuseat .
Med etableringen av Tana og Varanger museumssiida har alle de samiske museene i Finnmark gjennomført intensjonene i museumsreformen .	Dál go Deanu ja Várjjaga museasiida lea ásahuvvon , de leat buot sámi museat Finnmárkkus čađahan museaođastusa áigumušaid .
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Tittel	Virgi
rådsmedlem	ráđđelahttu
Sametinget og Samisk Høyskole inngår avtale om språkprosjekt : Voksne i hele landet kan lære seg samisk	Sámediggi ja Sámi allaskuvla leaba šiehttan ovddidit ja čađahit 5-jahkásaš sámi rávesolbmuid oahpahusprográmma buot sámi giellaguovlluin .
- Vi ønsker å øke antall voksne språkbrukere i framtida , sier visepresident Marianne Balto .	- Mii háliidit eanet rávesolbmuid gieallageavaheaddjin boahtteáiggis , dadjá várrepresideanta Marianne Balto .
Målgruppen for voksenopplæringsprogrammet vil være alle ikke-samisktalende samer i et bredt geografisk område .	Rávesolbmuid oahpahusprográmma olahusjoavkun leat buot sápmelaččat geat eai leat sámegielagat , viiddes geográfalaš guovllus .
Tiltakene vil spesielt bli satt inn der fornorskningspolitikken har gjort størst skade , understreker hun .	Doaibmabijut čađahuvvojit erenoamážit doppe gos dáruiduhttinpolitihkka lea čuohcan bahámusat , son deattuha .
- Vi vil revitalisere språket i de områdene der det tidligere ble brukt .	- Mii áigut boktit giela dain guovlluin gos dat lea ovdal geavahuvvon .
Om voksne bruker språket til daglig vil det styrke språkets status .	Rávesolbmuid beaivválaš gieallageavaheapmi nannešii giela árvvu .
Samtidig vil vi gjøre foreldre i stand til å følge opp barnas språkundervisning i skolen også i hjemmet .	Seammás áigut veahkehit váhnemiid nu ahte sii sáhttet buorebut čuovvolit mánáid giellaoahpahusa sihke skuvllas ja ruovttus .
Dette er et stort problem i mange av de samiske språkområdene i dag , sier Balto .	Odne dát lea stuorra čuolbman ollu sámi giellaguovlluin , dadjá Balto .
Voksne samer vil få opplæringstilbud på nordsamisk , lule- eller sørsamisk .	Sápmelaš rávesolbmot ožžot oahpahusfálaldaga davvi- , julev- dahje máttasámegillii .
Målet er at samer skal ta sitt språk tilbake og at samisk språk skal få et løft ved at flere bruker det .	Ulbmilin lea ahte sápmelaččat galget váldit gielaset ruovttoluotta ja ahte sámegiela dilli galgá buorránit go eanegat geavahit giela .
Alle samiske språkmiljøer skal inkluderes i arbeidet .	Buot sámi giellabirrasat galget searvvahuvvot dán bargui .
Det betyr at de samisk språksentrene , kommunene og andre aktører i språkmiljøene skal samarbeide nært .	Dat mearkkaša ahte sámi giellaguovddážiin , gielddainja giellabirrasiid eará oassálastiin galgá leat lagaš ovttasbargu .
Samisk Høgskole får ansvaret for den praktiske gjennomføringen av prosjektet , sier visepresident Marianne Balto .	Sámi allaskuvla oažžu ovddasvástádusa prošeavtta geavatlaš čađaheamis , dadjá várrepresideanta Marianne Balto .
Samarbeidsavtalen er en oppfølging av Sametingets budsjettvedtak der det er avsatt midler til utvikling av et opplæringsprogram for voksne samer som har mistet sitt språk .	Ovttasbargošiehtadus lea Sámedikki bušeahttamearrádusa čuovvoleapmi , mas leat várrejuvvon ruđat oahpahusprográmma ráhkadeapmái daid sápmelaš rávesolbmuid várás , geat leat massán gielaset .
Avtalen finansieres gjennom Samefolket fond .	Šiehtadus ruhtaduvvo Sámeálbmotfoandda bokte .
Fondets formål er å yte tilskudd og bidrag til tiltak som styrker og bidrar til vitalisering av samisk språk og kultur .	Foandda ulbmil lea doarjut dakkár doaibmabijuid , mat nannejit ja ealáskahttet sámegiela ja sámi kultuvrra .
Marianne Balto	Várrepresideanta Marianne Balto
Mobil	Mobila
Kronprinsparet i Sametingets foaje	Ruvnnoprinsabárra Sámedikki feaskáris
Sánken Ailu Anti og Brita Anne Marit Eira ga blomster til kronsprinsparet	Sánken Ailu Anti ja Brita Anne Marit Eira attiige liđiid ruvdnoprinsabárii
Kronprinsparet i plenumssalen	Ruvdnoprinsabárra dievasčoahkkinlanjas
Kronprinsparet i plenumssalen	Ruvdnoprinsabárra dievasčoahkkinlanjas
To luhkká ble gitt av sametingspresident Egil Olli til kronprinsparet	Ruvdnoprinsabárra oaččuige luhkáid
Kronprinsparet besøkte Sametinget	Ruvndoprinsabárra fitná Sámedikkis
Kronprinsparet besøkte Sametinget i Karasjok fredag 6. februar i anledning av samefolkets dag .	Ruvdnoprinsabárra finaiga Sámedikkis Kárášjogas guovvamánu 6. beaivvi Sámi álbmotbeaivvi oktavuođas .
Kronprinsparet ble møtt av sametingspresident Egil Olli , plenumsleder Jarle Jonassen , visepresident Marianne Balto og direktør Rune Fjellheim .	Ruvdnoprinsabárra vuostáiválde sámediggepresideanta Egil Olli , čoahkkinjođihangoddi Jarle Jonassen , várrepresideanta Marianne Balto , ja direktevra Rune Fjellheim .
De fikk blomster av Sánken Ailu Anti og Brita Anne Marit Eira .	Oaččuiga liđiid mánáin Sánken Ailu Anti ja Brita Anne Marit Eira .
På Sametinget fikk kronprinsparet informasjon og omvisning i sametingsbygningen .	Sámedikkis oaččuiga gullat Sámedikki barggu birra ja geahččat sámediggevistti .
Under omvisning i plenumssalen fikk kronprinsparet hver sin luhkká laget Anna Berit Peltopää .	Čájeamis oaččuiga luhkáid sámediggepresideanttas Egil Olli .
Link	Liŋka
Fylkesmannen i Finnmark	Finnmárkku filkamanni
Slottet	Šloahtta
PRM . :	PRM . :
Sametinget og Innovasjon Norge inngår samarbeidsavtale	Sámediggi ja Innovašuvdna Norga dahkaba ovttasbargošiehtadusa
Sametinget og Innovasjon Norge inngår samarbeidsavtale om næringsutvikling i samiske områder i landet .	Sámediggi ja Innovašuvdna Norga dahkaba ovttasbargošiehtadusa riikka sámi guovlluid ealáhusovddideami birra .
Samarbeidet skal bidra til å styrke utveksling av kunnskap om samisk kultur og næringsutvikling , samt få frem gode prosjekter som vil styrke verdiskaping i næringslivet .	Ovttasbargu galgá váikkuhit ahte máhttolonohallan sámi kultuvrra ja ealáhusovddideami birra nannejuvvo , ja ahte álggahuvvojit dakkár buorit prošeavttat mat nannejit ealáhuseallima árvobuvttadeami .
- Sametinget arbeider for sterke og levende samiske samfunn med stabil bosetting og allsidig næringsliv .	- Sámedikki ulbmil lea oččodit nana ja ealli sámi servodagaid bissovaš ássamiin ja máŋggabealat ealáhuseallimiin .
Vi har et viktig ansvar for næringsutvikling i samiske områder som tilrettelegger og utviklingsaktør for entreprenørskap og næringsutvikling .	Mis lea ealáhushutkama ja ealáhusovddideami lágideaddjin ja ovddideaddjin deaŧalaš ovddasvástádus ealáhusovddideamis sámi guovlluin .
Det er naturlig at vi inngår et nært samarbeid med Innovasjon Norge som har en viktig rolle for å fremme bedrifts- og samfunnsøkonomisk lønnsom næringsutvikling i hele landet , sier Sametingsdirektør Rune Fjellheim .	Lea lunddolaš ahte mii álggahat lagaš ovttasbarggu Innvašuvdna Norggain man ulbmil lea ovddidit fitnodat- ja servodatekonomalaččat gánnáhahtti ealáhusaid miehtá riikka , dadjá Sámedikki direktevra Rune Fjellheim .
Sametinget og Innovasjon Norge vil i fellesskap :	Sámediggi ja Innovašuvdna Norga áiguba ovttasráđiid :
Bidra til å øke forståelsen for partenes ansvar for næringsutvikling i samiske områder , og styrke partenes rolle som samfunnsutviklere .	Váikkuhit dan ahte áddejupmi dan birra mii lea beliid ovddasvástádus sámi guovlluid ealáhusovddideamis , buoriduvvo , ja beliid rolla servodatovddideaddjin nannejuvvo .
Videreutvikle gode regionale utviklings- og samarbeidsarenaer .	Viidáseappot ovddidit buriid regionála ovddidan- ja ovttasbargoarenaid .
Samordne informasjons- , opplærings- og motivasjonsarbeid overfor samiske kommuner blant annet gjennom nettverk for erfaringsformidling og læring .	Oktiiordnet diehtojuohkin- , oahpahus- ja movttiidahttinbarggu sámi gielddaid guovdu earret eará fierpmádaga bokte vásáhusgaskkusteami ja oahpahusa ektui .
Arbeide for å utvikle en mer helhetlig offentlig næringsbistand i samiske områder i Norge .	Bargat dan ala ahte eanet ollislaš almmolaš ealáhusveahki ovddiduvvo sámi guovlluin Norggas .
Samordne virkemiddelbruken og ellers holde hverandre orientert om prosjekter ihht .	Geahččalit doallat ovttalágan geavahusa daid doaibmabijuid oktavuođas main lea oktasaš ruhtadeapmi
Prioriterte områder for samarbeidet :	Ovttasbarggu vuoruhuvvon suorggit :
Reiseliv og opplevelsesnæringer	Mátkeealáhusat ja vásáhusealáhusat
Næringskombinasjoner	Eanandoallu ja boazodoallu
Duodji ( samisk husflid )	Lotnolasealáhusat Duodji
Kulturnæringer	Kulturealáhusat
Kvinner og ungdom i næring	Nissonolbmot ja nuorat ealáhusain
Marine næringer	Mariidnaealáhusat
Avtalen blir underskrevet 11.02.2009 i Karasjok og den vil gjelde fram til 2011 .	Šiehtadus vuolláičállojuvvo 11.02.2009 Kárášjogas ja galgá leat fámus 2011 rádjai .
Etter signeringen har media og andre muligheter til å stille sprøsmål , avslutter sametingsdirektøren .	Maŋŋá vuolláičállima lea mediain ja earáin vejolašvuohta ovddidit gažaldagaid , loahpaha Sámedikki direktevra .
Er det valgting til sametingsvalget i din kommune ?	Lea go du suohkanis válgadiggi sámediggeválggaid oktavuođas ?
Kommuner med valgting i grønt - Nord-Norge	Gielddat gos besset jienastit válgabeaivvi lea ruonádin - Davvi-Norga
Kommuner med valgting i grønt - Sør-Norge	Gielddat gos besset jienastit válgabeaivvi lea ruonádin - Lulli-Norga
Kommuner med 30 eller flere i Sametingets valgmanntall skal ha valgting samtidig med stortingsvalget .	Suohkaniin main leat eanet go 30 olbmo Sámedikki válgga jienastuslogus galgá leat válgadiggi oktanaga stuoradiggeválggain .
En kan stemme til begge valg samtidig .	Jienasteaddji sáhttá jienastit seammás goappašiid válggaide .
Ved sametingsvalget 2009 gjelder dette 47 kommuner .	2009 Sámediggeválgga oktavuođas guoská dát 47 suohkanii .
Kommunen avgjør om det kan stemmes i alle stemmekretser , eller om det er utvalgte steder som er tilrettelagt for sametingsvalget .	Suohkan mearrida galgá go beassat jienastit buot jienastanbiiriin vai leat go mearriduvvon báikkit gos sáhttá jienastit sámediggeválgii .
Nytt ved dette valget er at velgerne som er registrert i kommuner med færre enn 30 i valgmanntallet må forhåndsstemme .	Ođas dán válggas lea ahte jienasteaddjit geat leat registrerejuvvon suohkaniidda main leat unnit go 30 olbmo jienastuslogus , fertejit ovdalgihtii jienastit .
Alle kommuner , også de resterende kommunene med 29 eller færre i Sametingets valgmanntall , skal legge til rette for forhåndsstemmegivning .	Buot suohkanat , vel dat suohkanat nai main leat 29 dahje unnit jienasteaddji sámediggeválgii , galget láhčit vejolašvuođa ovdalgihtii jienasteapmái .
De som har registrert seg i Sametingets valgmanntall , og som dermed har stemmerett til sametingsvalget vil får utstett et eget valgkort som må tas med til stemmestedet .	Sii guđet leat registrerejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , ja guđiin dasto lea jienastanvuoigatvuohta ožžot sáddejuvvot válgakoartta mii galgá váldojuvvot fárrui jienastanbáikái .
Antall i valgmanntallet i kommunene i 2005	Antall i valgmanntallet i kommunene i 2005
Sametingets plenumsmøter i februar 2009	Sámedikki dievasčoahkkin 2009 guovvamánus
Sametingets plenumsmøte holdes på Sametinget og tar til tirsdag 24. februar og avsluttes fredag 27. februar 2009 .	Sámedikki dievasčoahkkin dollojuvvo Sámedikkis ja álgá maŋŋebárgga guovvamánu 24. b. ja loahpahuvvo duorastaga guovvamánu 27. b. 2009 .
Mandag 23. februar er satt av til gruppemøter .	Vuossárga guovvamánu 23. b. lea várrejuvvon joavkočoahkkimiidda .
Møtelederskapets forslag til saksliste :	Čoahkkinjođihangotti evttohan áššelistu :
For mer informasjon om sakene og plenumsmøtet , se vedlagte dokumenter eller skriv / ring til Sametinget : tlf : 78 47 40 00 , e-post : samediggi@samediggi.no	Jus háliidat eanet dieđuid áššiid birra , geahča dokumeanttaid mat leat mielddusin dahje čále / riŋge Sámediggái tlf : 78 47 40 00 , e-post : samediggi@samediggi.no
Saksdokumentene finnes her .	Áššedokumeanttaid dávnnat dákko .
innkall norsk 1-09	gohččun dáru 1-09
innkall sam 1-09	gohččun sámi 1-09
prog plen norsk 1-09	prog plen dáru 1-09
prog plen sami 1-09	prog plen sámi 1-09
Ledige stillinger : 4 stillinger	Rabas virggit : 4 virggi
Følgende stillinger er ledige med søknadsfrist 04.03.09 :	Čuovvovaš virggit leat rahpasat main ohcanáigi lea 04.03.09 :
Førstekonsulent / rådgiver	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi
2 rådgivere / seniorrådgivere	2 ráđđeaddi / seniorráđđeaddi ( nubbi almmuheapmi )
Rådgiver / seniorrådgiver	Ráđđeaddi / seniorrådgiver
Førstekonsulent / rådgiver - Ref. nr. 09/719	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Ref. nr. 09/719
Sametinget har ledig vikariat som førstekonsulent / rådgiver med snarlig tiltredelse og frem til 01.05.10 .	Sámedikkis lea rabas sadjásaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin 01.05.10 rádjái , mas lea álgin farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargobáiki lea okta Sámedikki kántorbáikkiin .
Stillingenes primære arbeidsområde er utvikling og oppfølging av Sametingets virkemiddelpolitikk , primært tilskuddforvaltning innen næringsutvikling .	Virggi barggut leat e.e. ovddidit ja čuovvolit Sámedikki váikkuhangaskaoapmepolitihka , vuosttažettiin doarjjahálddašeami ealáhusovddideamis .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person med relevant høyere utdanning fra høgskole , / universitet gjerne innen økonomi , samfunnsfag e.l. .	Virgái ohcat olbmo geas lea relevánta alit oahppu allaskuvllas , / universitehtas áinnas ekonomiijas , servodatfágas dahje sullásaš fágain .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Bargovásáhusat almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Maiddái buorre fágalaš gelbbolašvuohta , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , dás maiddái čálalaš ovdanbuktinnávccat , ja návccat bargat iehčanassii ja ulbmillaččat ja veahkkáivuohta deattuhuvvojit .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre eller Synnøve Solbakk , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre dahje Synnøve Solbakk , tel. 78 47 40 00 .
2 rådgivere / seniorrådgivere ( 2. gangs utlysning ) - Ref. nr : 08/5098	Guokte ráđđeaddi / seniorráđđeaddi ( nubbi almmuheapmi ) - Ref. nr : 08/5098
Sametinget har ledig to faste stillinger som rådgivere , / seniorrådgivere fortrinnsvis jurister , med tiltredelse snarest .	Sámedikkis leat rahpasat guokte bistevaš virggi ráđđeaddin , / seniorráđđeaddin ovddemusat juristan , álgin farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargosadjin lea okta Sámedikki kantorbáikkiin .
Begge stillingene er tillagt oppgaver knyttet til rettsutvikling , juridisk utredning og lovarbeid innenfor det same- og urfolksrettslige området .	Goappašiid virggiid bargamušat čatnasit riekteovddideapmái , juridihkalaš čielggademiide ja láhkabargui sáme- ja álgo álbmot ­rievttis .
For den ene stillingen vil hovedarbeidsområde være knyttet til opplærings- , kultur- , språk- og barnerett .	Nuppi virggi váldobargamušat čatnasit oahpahus- , kultur- ja álgoálbmotrievttálaš suorgái .
Den andre stillingen vil ha sitt hovedarbeidsområde knyttet til land- og resursrettigheter , herunder tings- , miljø- og arealforvaltningsrett .	Nuppi virggi váldobargamušat fas čatnasit eana- ja resursa-vuoigatvuođaide , dás maiddái digge- , biras ja areálahálddašanriekti .
For begge stillinger er det ønskelig med kompetanse i menneskerettigheter og forvaltningsrett .	Goappašiid virggiide háliidit olmmošvuoigatvuohta ja hálddašanrievtti gelbbolašvuođa .
For stillingene ønskes primært juridisk embetseksamen / master .	Virgái sávvat vuosttažettiin olbmuid geain lea juridihkalaš ámmáteksámen / master .
Det vil være en fordel med erfaring fra arbeidsområdet .	Lea ovdamunni jus lea bargohárjehallan dan bargosuorggis .
Personer med samfunnsvitenskapelig utdanning på fortrinnsvis hovedfags- / masternivå og relevant erfaring kan også søke .	Olbmot geain lea servodatdieđalaš oahppu , ovddemusat váldofága / masterdásis ja relevánta bargohárjehallan sáhttet maid ohcat .
Kunnskap om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Máhttu sámi servodatdili birra ja sámegielas deattuhuvvo .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , skriftlig framstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buriid gelbbolašvuođaid , ovttasbargo- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktinnávccaid , návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Søkere bes angi hvilken av stillingene det søkes på , eventuelt om prioritering av stillingene .	Bivdit ohcci almmuhit goappá virgái ohcá , dahje goappá virggi vuoruha .
Stillingene er plassert i stillingskode 1434 rådgiver eller 1364 seniorrådgiver .	Virggit leat biddjojuvvon virgekodii 1434 ráđđeaddi dahje 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektørene Julie Eira og Audhild Schanche , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggiid birra addet ossodatdirektevrrat Julie Eira ja Audhild Schanche , tlf. 78 47 40 00 .
Rådgiver / senior rådgiver - Ref. nr : 09/912	Ráđđeaddi / seniorr áđđeaddi - Ref. nr : 09/912
Sametinget har ledig en fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med tiltredelse snarest .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin , / seniorráđđeaddin álgin farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargobáikin lea okta Sámedikki kontorbáikkiin .
Stillingen er tillagt oppgaver knyttet til utvikling av Sametingets næringspolitikk og virkemiddelpolitikk , herunder tilskuddsforvaltning , primært innen næringsutvikling .	Virgái gullet dakkár barggut go ovddidit Sámedikki ealáhuspolitihka ja váikkuhangaskaoapmepolitihka , dasa gullá doarjjahálddašeapmi , vuosttažettiin ealáhusdoarjagat .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person med relevant høyere utdanning fra høgskole , / universitet fortrinnsvis på hovedfags- / masternivå og gjerne innen økonomi , samfunnsfag e.l. .	Virgái ohcat olbmo geas lea guoskevaš alit oahppu allaskuvllas , / universitehtas ovddemusat váldofága- / masterdásis ja áinnas ekonomiijas , servodatoahpus dahje sullásaš .
Erfaring fra offentlig forvaltning eller annen relevant praksis , kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddahusas dahje eará relevánta bargovásáhusat , máhtolašvuohta sámi servodatdiliid birra ja gelbbolašvuohta sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhuvvojit buorit fágalaš gelbbolašvuođat , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , čálalaš ovdanbuktinnávccat , návccat bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhttu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1434 rådgiver eller 1364 seniorrådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1434 ráđđeaddi dahje 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre eller Synnøve Solbakk , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre dahje Synnøve Solbakk , tlf. 78474000 .
Felles for alle stillingene :	Oktasaš buot virggiin :
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr. år inntil kr. 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknadsfrist : 04.03.09	Ohcanáigi lea : 04.03.09
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen de søker til .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira .
Søknad og CV med bekreftede kopier av vitnemål og attester sendes Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok	Ohcan ja CV oktan duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosiiguin sáddejuvvojit : Sámediggi , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka .
PRM . :	PRM . :
Dokumentinnsyn på Sametingets nettsider	Dokumeantageahččanlohpi Sámedikki neahttasiidduin
Sametinget åpner for direkte dokumentinnsyn på Sametingets nettsider fra 2. mars 2009 .	Sámediggi addá njuolggo dokumeantageahččanlobi Sámedikki neahttasiidduin njukčamánu 2. b. 2009 rájis .
Alle offentlige dokumenter som er kommet inn til Sametinget fra 1. januar 2009 vil bli lagt ut for direkte dokumentinnsyn .	Buot almmolaš dokumeanttat mat leat boahtán Sámediggái ođđajagimánu 1. b. 2009 rájis , rahppojuvvojit njuolggo dokumeantageahččanlohpái .
- Det er et viktig prinsipp for demokratiet å sikre innsynsretten i Sametingets dokumenter .	- Lea dehálaš prinsihppa demokratiijii sihkkarastit njuolggo dokumeantageahččanlobi Sámedikki dokumeanttaide .
Vi ønsker økt interesse for og deltakelse i Sametingets politiske debatter og prosesser .	Mii sávvat stuorát beroštumi ja searvama Sámedikki politihkalaš digaštallamiidda ja proseassaide .
Dette kan styrke allmennhetens innsikt i samiske samfunnsspørsmål , og på sikt blant annet styrke valgmanntallet og deltakelse ved sametingsvalg .	Dát sáhttá nanusmahttit álbmoga áddejumi sámi servodatgažaldagain , ja áiggi mielde lasihit Sámedikki jienastuslogu ja oasálastima Sámediggeválgii .
Retten til innsyn gjør det mulig å realisere den demokratiske retten til deltakelse i Sametingets beslutningsprosesser .	Geahččanlohpi dahká vejolažžan duohtandahkat demokráhtalaš rievtti oasálastit Sámedikki mearridanproseassaide .
Iverksettelse av direkte dokumentinnsyn på Sametingets nettsider gjør at Sametingets åpenhetspolitikk faktisk går lenger enn kravene i den nye offentlighetsloven , sier sametingspresident Egil Olli .	Dat ahte addit njuolggo dokumeantageahččanlobi Sámedikki neahttasiidduin dagaha ahte Sámedikki rabasvuođapolitihkka manná guhkkelii go dat mii ođđa almmolašvuođalágas gáibiduvvo , lohká Sámedikki presideanta Egil Olli .
I Sametingets budsjett for 2008 ble det vedtatt at direkte dokumentinnsyn i Sametingets elektroniske dokumentarkiv skal åpnes .	Sámedikki 2008 bušeahtas lea mearriduvvon ahte njuolggo dokumeantageahččanlohpi galgá rahppojuvvot Sámedikki elektrovnnalaš dokumeantavuorkkás .
Forskriften til den nye offentlighetsloven ble vedtatt 17. oktober 2008 og iverksatt fra 1. januar 2009 .	Láhkaásahus ođđa almmolašvuođaláhkii mearriduvvui golggotmánu 17. b. 2008 ja biddjui doibmii ođđajagemánu 1. b. 2009 .
Finnmarkseiendommen legger fram midtveisevaluering av strategisk plan 2007-2010	Finnmárkkuopmodat bidjá ovdan 2007-2010 strategalaš plána beallemuttu árvvoštallama
Finnmarkseiendommen holder informasjonsmøte for sametingsrepresentanter og andre hvor de legger fram midtveisevaluering av strategisk plan 2007-2010 .	Finnmárkkuopmodat doallá diehtojuohkinčoahkkima sámediggeáirasiidda ja earáide gos bidjet ovdan 2007-2010 strategalaš plána beallemuttu árvvoštallama .
Ved årsskiftet 2008/2009 er FeFo halvveis i planperioden .	2008/2009 jahkemolsumis lei FeFo ollen plánaáigodaga beallamuddui .
Formålet med evalueringen er å få systematisk kunnskap om hvor man er i forhold til målsetningene og strategiene i FeFos stragegiske plan .	Árvvoštallama ulbmil lea oažžut systemáhtalaš dieđuid gos sii leat strategalaš plána ulbmiliid ja strategiijaid ektui .
Jan Roger Østby ny kommunikasjonsdirektør	Jan Roger Østby ođđa gulahallandirektevra
Jan Roger Østby er innstilt som kommunikasjonsdirektør på Sametinget .	Jan Roger Østby lea biddjon virgái Sámedikki gulahallandirektevran .
Det ble vedtatt av Sametingets politiske tilsettingsråd i dag .	Dan mearridii politihkalaš virgáibidjanlávdegoddi odne .
Jan Roger Østby ( 41 ) har vært ansatt ved NRK Sámi radio siden 1995 der han har stilling som prosjektredaktør .	Jan Roger Østby ( 41 ) lea bargan NRK . Sámi radio 1995 rájes ja sus lea prošeaktaredatevravirgi .
Han vil som kommunikasjonsdirektør få i oppgave å bygge opp og lede Sametingets nye Kommunikasjonsavdelingen .	Son galgá gulahallandirektevran hábmet ja jođihit Sámedikki ođđa Gulahallanossodaga .
Kommunikasjonsavdelingen skal sikre Sametinget profesjonell kommunikasjonsfaglig kompetanse i ledelses- og strategiprosesser , mediehåndtering , planlegging og produksjon for digitale og tradisjonelle kanaler og medier , kriseinformasjon , rådgiving og bistand .	Gulahallanossodat galgá sihkkarastit Sámediggái profešunealla gulahallanfágalaš gelbbolašvuođa jođihan- ja strategiijaproseassain , mediagieđahallamiin , digitála ja árbevirolaš kanálaid ja mediaid plánemiin ja buvttademiin , heahtediehtojuohkimiin , ráđđeaddimiin ja muđui eará vehkiin .
Kommunikasjonsdirektørens sentrale oppgaver og ansvarsområder er strategiutvikling , medie- og samfunnskontakt , utvikle intern og ekstern kommunikasjonspolitikk , samt organisasjonsutvikling og personaloppfølging .	Gulahallandirektevrra guovddáš barggut ja ovddasvástádussuorggit leat ovddidit strategiijaid , doaibmat media ja servodaga oktavuođaolmmožin , ovddidit siskkáldas ja olgguldas gulahallanpolitihka , ovddidit organisašuvnna ja čuovvolit bargiid .
Kommunikasjonsdirektøren har resultat- , budsjett- og personalansvar for avdelingen .	Gulahallandirektevrras lea ovddasvástádus ossodaga bohtosiidda , bušehttii ja bargiide .
Kommunikasjonsdirektøren inngår i administrasjonens lederteam .	Gulahallandirektevra šaddá oassin hálddahusa jođiheaddjijoavkkus .
Kontorsted er Karasjok .	Bargosadji lea Kárášjohka .
Tilsettingsrådets innstilling til kommunikasjonsdirektør:1 ) Jan Roger Østby , 2 ) Kent Valio , og 3 ) Pål Hivand .	Virgáibidjanlávdegotti árvalus gulahallandirektevrii lei čuovvovaččat : 1 ) Jan Roger Østby , 2 ) Kent Valio , og 3 ) Pål Hivand .
Gratulerer med kvinnedagen – 8. mars !	Sávvat lihku nissonbeaivái – njukčamánu 8. b !
Sametingspresident Egil Olli gratulerer alle , og især kvinnene , med den internasjonale kvinnedagen - 8. mars .	Sámedikki presideanta Egil Olli sávvá lihku buohkaide , ja erenoamážit nissonolbmuide riikkaid ­gaskasaš nissonbeaivvi , njukčamánu 8. b. oktavuođas .
Hensikten med denne dagen er å sette fokus på diskriminering av kvinner og å fremheve kvinners rett til å delta i den økonomiske , politiske og sosiale utviklingen .	Dán beaivvi ulbmilin lea bidjat guovddážii movt nissonolbmot vealahuvvojit ja deattuhit nissonolbmuid vuoigatvuođa searvat ekonomalaš , politihkalaš ja sosiálalaš ovddideapmái .
Mange vil hevde at kvinnedagen har utspilt sin rolle .	Ollugat oaivvildit ahte nissonbeaivái ii šat leat dárbu .
Det er imidlertid mange dagsaktuelle saker som viser at dagen fortsatt har sin berettigelse .	Dattetge leat ollu beaiveguovdilis áššit mat čájehit ahte beaivi ain lea deaŧalaš .
Likelønn , kvinners rettsstilling og posisjon i primærnæringene , kvinnenes plass i styrerommene , og trusler og vold mot kvinner er saker som kan nevnes .	Dan oktavuođas sáhttá namuhit áššiid nugo seamma bálká , nissonolbmuid riektedilli ja sadji vuođđoealáhusain , nissonolbmuid sadji stivrenlanjain , ja áitagat ja veahkaváldi nissoniid guovdu .
Sametinget vil gå foran som et godt eksempel når det gjelder likestilling .	Sámediggi háliida leat buorre ovdamearka dásseárvvu oktavuođas .
Likestilling berører alle samfunnsområder og skal være en integrert del av Sametingets arbeid .	Dásseárvu guoská buot servodatsurggiide ja galgá heivehuvvot Sámedikkis buot bargguide .
Sametinget har utarbeidet en handlingsplan for likestilling for perioden 2009-2013 .	Sámediggi lea ráhkadan dásseárvodoaibmaplána áigodahkii 2009-2013 .
Med handlingsplanen ønsker Sametinget å signalisere at arbeidet med likestilling og likeverd er høyt prioritert .	Doaibmaplánain háliida Sámediggi signaliseret ahte dásseárvobargu ja dássásašvuohta leat bajás vuoruhuvvon .
Sámedikki dásseárvodoaibmaplána 2009 - 2013	Sámedikki dásseárvodoaibmaplána 2009 - 2013
Sametingets handlingsplan for likestilling 2009 - 2013	Sametingets handlingsplan for likestilling 2009 - 2013
Formøte i FNs Permanente Forum for Urfolkssaker	Ovdačoahkkin ON eamiálbmotáššiid bissovaš forumis
FNs Permanente Forum for urfolkssaker ( UNPFII ) har , etter invitasjon fra Utenriksdepartementet og Sametinget , besluttet å legge sitt formøte til Karasjok 16. - 19. mars 2009 .	ON Eamiálbmotáššiid bissovaš forum ( UNPFII ) lea Sámedikki ja Olgoriikadepartemeanta bovdehusa vuođul mearridan doallat ovdačoahkkima Kárášjogas njukčamánu 16. - 19. b. 2009 .
Formøtet gjennomføres som en forberedelse til Permanent Forums 8. sesjon i New York 18. - 29. mai 2009 .	Ovda ­čoahkkin lea ráhkkaneapmi Bissovaš Foruma 8. sešuvdnii New York:s miessemánu 18. - 29. b. 2009 .
I denne forbindelse ønsker forumet å møte sametingene og representanter for samene i Russland .	Dan oktavuođas háliida forum deaivvadit sámedikkiin ja ruošša beale sámiid ovddasteddjiiguin .
Tema på den 8 .	Fáddan 8 .
Sesjonen i mai er bla . implementering av FNs urfolkserklæring og en halv-dags diskusjon om Arktis .	Sešuvnnas miessemánus lea earret eará ONa eamiálbmotjolggaštus implementeren ja beallebeaivve digaštallan Árktiska birra .
Tre urfolksrepresentanter under FNs Permanente Forum i New York John-Marcus Kuhmunen	Golbma eamiálbmotovddasteaddji ONa Permaneantta Forumis New York:as John-Marcus Kuhmunen
Åpent møte	Rabas čoahkkin
Det vil også bli avholdt et åpent møte mellom FNs Permanente Forum for Urfolkssaker og samiske organisasjoner / institusjoner onsdag kl. 15.00 på Sametingets Auditorium .	Lágiduvvo maid rábas čoahkkin gaskkal ONa eamiálbotáššiid bissovaš forum ja sámi organisašuvnnaid / ásahusaid gaskkavahkku dii. 15.00 Sámedikki Auditoriumas .
1300 - 1500 Lunsjbufé i Sametingets kantine 1500 - 1800 Åpent møte i Sametingets auditorium Innledning v / leder i UNPII Ms. Victoria Tauli-Corpuz Dialog / spørsmål Kaffepauser Møtespråket er samisk / norsk / engelsk .	Prográmma : 1300- 1500 Gaskabeaiborramuš Sámedikki kantiinas 1500- 1800 Rabas čoahkkin Sámedikki auditoriumas Álggaheapmi UNPII ovdaolbmo bokte Ms. Victoria Tauli- Corpuz Dialoga / gažaldagat Gáfebottut Čoahkkingielat leat Sámi- , dáru- ja eŋgelasgielat .
Hva er FNs Permanente Forum for Urfolk ?	Mii lea ONa Álgoálbmogiid Bistevaš Forum ?
FNs Permanente Forum for Urfolk er et rådgivende organ for FN , i spørsmål som omhandler urfolk .	ONa Álgoálbmogiid Bistevaš Forum lea ONa ráđđeaddi orgána dakkár áššiin mat gusket álgoálbmogiidda .
Rådet hører under FNs økonomiske og sosiale råd ( ECOSOC ) .	Ráđđi lea ONa ekonomalaš ja sosiála ráđi ( ECOSOC ) vuollásaš orgána .
Resolusjon 48/163 i 1993 om det internasjonale urfolkstiåret av FNs generalforsamling nevnte opprettelsen av et permanent forum .	ONa váldočoahkkima 1993-mannosaš resolušuvdna 48/163 riikkaidagaskasaš álgoálbmotjagi birra namuhii bistevaš Forum ásahálgo .
Den permanente Forum ble etablert av FNs økonomiske og sosiale råd ( ECOSOC ) gjennom resolusjon 2000/22 den 28. juli 2000 .	ONa ekonomalaš ja sosiála ráđđi ( ECOSOC ) ásahii Bistevaš Forum resolušuvnna 2000/22 bokte suoidnemánu 28. b. 2000 .
I denne resolusjonen ble permanent forum gitt fullmakt til å " diskutere urfolksspørsmål innenfor mandatet i Rådet knyttet til økonomisk og sosial utvikling , kultur , miljø , utdanning , helse og menneskerettigheter . "	Dán resolušuvnnas fápmuduvvui Bistevaš Forumi váldi " digaštallat dakkár álgoálbmotáššiid Ráđđái gulli mandáhtas mat gusket ekonomalaš ja sosiála ovddideapmái , kultuvrii , birrasii , ohppui , dearvvašvuhtii ja olmmošvuoigatvuođaide . "
Forumets mandat er å diskutere urfolksaker , i forhold til sosial utvikling , kultur , miljø , utdanning , helse og menneskerettigheter .	Forum mandáha lea digaštallat álgoálbmotáššiid ekonomalaš ja sosiála ovddidálgo , kultuvrra , birrasa , oahpu , dearvvašvuođa ja olmmošvuoigatvuođaid ektui .
Forumet skal :	Forum galgá :
· gi sakkyndige råd og anbefalinger til FNs økonomiske og sosiale råd og til ulike programmer , fond og organisasjoner innenfor FN-systemet	· Addit áššedovdi ráđiid ja rávvagiid ONa ekonomalaš ja sosiála ráđđái ja ONa vuogádaga iešguđet prográmmaide , foanddaide ja organisašuvnnaide
· Øke bevisstheten om , og fremme integrering og koordinering av aktiviteter knyttet til urfolk ; innenfor FN systemet	· Nannet dihtomielalašvuođa doaimmaid birra mat gusket álgoálbmogiidda ja ovddidit dáid doaimmaid ovttaiduhttima ja oktiiordnáma ; ONa vuogádaga siskkobealde
· Utarbeide og spre informasjon om urfolksspørsmål	· Ráhkadit ja juohkit dieđuid álgoálbmotáššiid birra
Medlemmene er 16 uavhengige eksperter , som utnevnes for en 3-årsperiode .	Lahttun leat 16 sorjjasmeahttun áššedovdi , geat nammaduvvojit 3-jagi áigodahkii .
Av de 16 medlemmene er 8 nominert av regjeringene i medlemslandene , og 8 nomineres direkte av urfolksorganisasjoner .	Lahttoriikkaid ráđđehusat nominerejit 16 lahtu gaskkas gávcci olbmo , ja álgoálbmotorganisašuvnnat nominerejit njuolga gávcci olbmo .
De regjeringsnominerte medlemmene velges av FNs økonomiske og sosiale råd basert på i hvilken grad de ulike regionale gruppene er representert .	ONa ekonomalaš ja sosiála ráđđi vállje daid lahtuid maid ráđđehusat nominerejit dan vuođul man muttos iešguđege guovlulaš joavkkut leat ovddastuvvon .
De som er nominert av urfolksorganisasjoner oppnevnes av Presidenten av ECOSOC , og representerer de 7 sosiokulturelle regionene , for å sikre en representativ dekning av verdens urfolk .	ECOSOC presideanta nammada daid lahtuid maid álgoálbmotorganisašuvnnat nominerejit , ja sii ovddastit dan čieža sosiokultuvrralaš guovllu , sihkkarastin dihte ovddastuslaš searvama máilmmi álgoálbmogiid bealis .
De syv regionene er Afrika , Asia , Mellom- og Sør-Amerika og Karibia , Arktis , Sentral- og Øst-Europa , Russland , Sentral-Asia , Nord-Amerika og Stillehavet .	Dát čieža guovllu leat Afrihkká , Asia , Gaska- ja Mátta-Amerihkká ja Karibia , Árktis , Guovddáš- ja Nuorta-Eurohpá , Ruošša , Guovddáš-Asia , Davvi-Amerihkká ja Jaskesáhpi .
Medlemmene utpekt av regjeringene velges av ECOSOC , basert på de fem regionale grupperinger av stater som normalt brukes ved de Forente Nasjoner ( Afrika , Asia , Øst-Europa , Latin-Amerika og Karibia og Vest-Europa og andre stater ) .	ESOSOC vállje daid lahtuid maid ráđđehusat leat evttohan , stáhtaid viđa guovlulaš joavkku vuođul mat dábálaččat geavahuvvojit Ovttastuvvan Našuvnnain ( Afrihkká , Asia , Nuorta-Eurohpá , Latin-Amerihkká ja Karibia ja Oarje-Eurohpá ja eará stáhtat ) .
( Kilde : UNPFII og Wikipedia )	( Gáldu : UNPFII ja Wikipedia , sámás : Sámediggi )
Ole Henrik Magga ble valgt som første leder i Permanent Forum i perioden 2002-2004 .	Ole Henrik Magga válljejuvvui ONa Bistevaš Foruma vuosttaš jođiheaddjin 2002-2004 áigodahkii .
Til presse : Tirsdag 17. mars kl. 18.00-19.00 er det satt av en time til presse / pressekonferanse .	Pressii : Disdaga njukčamánu 17. b. , dii. 18.00-19.00 lea várrejuvvon áigii pressii / preassakonferánsii .
I programmet fremkommer detaljerte opplysninger	Prográmmas ovdanbohtet dárkileabbo dieđut .
Pressekontakt : Seniorrådgiver Leif Arnold Dunfjeld , tel . 78 47 40 00 Rådgiver Sara Marja Magga , tel .	Preasseovddasvástideaddji : Seniorráđđeáddi Leif Arnold Dunfjeld , tel. 78 47 40 00 Ráđđeáddi Sara Marja Magga , tel. 78 47 40 00
Link	Liŋka
Hjemmesiden til Permanent Forum	Lahttut Bistevaš Forumas
Medlemmer i FNs Permanente Forum for Urfolkssaker	Ole Henrik Magga Ruovttusiidu Bistevaš Forumii
FNs Permanente Forum for Urfolkssaker i Sápmi	ONa Álgoálbmotáššiid Bistevaš Forum Sámis
FNs Permanente Forum for urfolkssaker ( UNPFII ) holder formøte til Karasjok 16. - 19. mars 2009 etter invitasjon fra Utenriksdepartementet og Sametinget .	ONa Álgoálbmotáššiid B i steva š Forum ( UNPFII ) doallá ovdačoahkkima Kárášjogas njukčamánu 16. - 19. b. 2009 Olgoriikadepartemeantta ja Sámedikki bovdehusa vuođul .
Tirsdag 17. mars kl. 18.00-19.00 er det satt av en time til presse / pressekonferanse .	Maŋebárgga njukčamánu 17. b. dii. 18.00-19.00 lea várrejuvvon diibmu pressii / preassakonferánsii .
Formøtet gjennomføres som en forberedelse til Permanent Forums 8. sesjon i New York 18. - 29. mai 2009 .	Ovdačoahkkin lea ráhkkaneapmi Bistevaš Foruma 8. sešuvdnii New Yorkas miessemánu 18. - 29. b. 2009 .
I denne forbindelse ønsker forumet å møte sametingene og representanter for samene i Russland .	Dan oktavuođas háliida forum deaivvadit sámedikkiiguin ja Ruošša beale sámiiguin .
Tema på den 8 . Sesjonen i mai er blant annet implementering av FNs urfolkserklæring og en halvdags diskusjon om Arktis .	Miessemánu 8. sešuvnna fáddán lea earret eará ONa álgoálbmotjulggaštusa implementeren ja beallebeaivásaš digaštallan Árktisa birra .
Det vil også bli avholdt et åpent møte mellom FNs Permanente Forum for Urfolkssaker og samiske organisasjoner / institusjoner onsdag 18. mars kl. 15.00 i Sametingets Auditorium .	Dollojuvvo maiddái rabas čoahkkin gaskal ONa Álgoálbmotáššiid Bistevaš Foruma ja sámi organisašuvnnaid / ásahusaid gaskavahku njukčamánu 18. b. dii. 15.00 Sámedikki Auditorias .
Tirsdag 17. mars kl. 18.00-19.00 er det satt av en time til presse / pressekonferanse i Sametingsbygningen møterom 128 .	Maŋebárgga njukčamánu 17. b. dii. 18.00-19.00 lea várrejuvvon diibmu pressii / preassakonferánsii sámediggevistti čoahkkinlanjas nr. 128 .
FNs Permanente Forum for Urfolk er et rådgivende organ for FN i spørsmål som omhandler urfolk .	ONa Álgoálbmotáššiid Bistevaš Forum lea ONa ráđđeaddi orgána dakkár áššiin mat gusket álgoálbmogiidda .
Det permanente Forum ble etablert av FNs økonomiske og sosiale råd ( ECOSOC ) i 2000 .	ONa ekonomalaš ja sosiála ráđđi ( ECOSOC ) ásahii Bistevaš Foruma jagis 2000 .
Ole Henrik Magga var første leder i forumet for perioden 2002-2004 .	Ole Henrik Magga lei foruma vuosttaš jođiheddji áigodagas 2002-2004 .
Forumets mandat er å diskutere urfolksaker , i forhold til sosial utvikling , kultur , miljø , utdanning , helse og menneskerettigheter .	Fora mandáha lea digaštallat álgoálbmotáššiid sosiála ovdánálgo , kultuvrra , birrasa , oahpu , dearvvašvuođa ja olmmošvuoigatvuođaid ektui .
Permanent forum skal :	Bistevaš Forum galgá :
gi sakkyndige råd og anbefalinger til FNs økonomiske og sosiale råd og til ulike programmer , fond og organisasjoner innenfor FN-systemet	addit áššedovdi ráđiid ja rávvagiid ONa ekonomalaš ja sosiála ráđđái ja ONa vuogádaga iešguđet prográmmaide , foanddaide ja organisašuvnnaide
øke bevisstheten om , og fremme integrering og koordinering av aktiviteter knyttet til urfolk ; innenfor FN systemet	nannet dihtomielalašvuođa doaimmaid birra mat gusket álgoálbmogiidda ja ovddidit dáid doaimmaid ovttaiduhttima ja oktiiordnáma ; ONa vuogádaga siskkobealde
utarbeide og spre informasjon om urfolksspørsmål	ráhkadit ja juohkit dieđuid álgoálbmotáššiid birra
Pressekontakt :	Preassagulahallit :
Seniorrådgiver Leif Arnold Dunfjeld , tel . 78 47 40 00	Seniorráđđeaddi Leif Arnold Dunfjeld , tel. 78 47 40 00
Rådgiver Sara Marja Magga , tel . 78 47 40 00	Ráđđeaddi Sara Marja Magga , tel. 78 47 40 00
For mer informasjon se linkene .	Eanet dieđut leat dáin liŋkkain .
Link	Liŋka
Hjemmesiden til Permanente Forum	Miellahtut ONa Bistevaš Forumis
Ole Henrik Magga - første leder	Ole Henrik Magga birra - vuosttaš jođiheddji
Victoria Tauli-Corpuz , leder i Permanent Forum	Victoria Tauli-Corpuz - Bistevaš Forum jođiheaddji
artikler	Artihkkalat
Formøte i FNs Permanente Forum for Urfolkssaker	Ovdačoahkkin ON eamiálbmotáššiid bissovaš forumis
Filer	Progámma
Ledige stillinger	Rabas virggit
Som ledd i vår kulturminneforvaltning har vi i forbindelse med årets feltsesong disse ledige stillingene :	Oassin min kulturmuitohálddašeamis leat mis dán jagáš gieddeáigodaga oktavuođas čuovvovaš virggit rahpasat :
Vikariat som saksbehandler frem til 30.09.09 med kontorsted fortrinnsvis på Drag .	Sadjásašvirgi áššemeannudeaddjin gitta 30.09.09 , kontorbáiki vuosttažettiin Ájluovttas .
Ref. nr 09/1343	Ref. nr. 09/1343
Prosjekt- / feltleder og vikariat som saksbehandler fra mai og frem til 28.02.10 , kontorsted fortrinnsvis i Varangerbotn .	Prošeakta- / gieddejođiheaddji ja sadjásašvirgi áššemeannudeaddjin miessemánu rájes gitta 28.02.10 , kontorbáiki vuosttažettiin Vuonnabađas .
Ref. nr 09/1344	Ref. nr. 09/1344
Prosjekt- / feltleder fra mai og i inntil 6 måneder , kontorsted fortrinnsvis i Manndalen .	Prošeakta- / gieddejođiheaddji miessemánu rájes ja 6 mánu ovddosguvlui , kontorbáiki vuosttažettiin Olmmáivákkis .
Ref. nr 09/1345	Ref. nr 09/1345
Sommervikar med kontorsted i Manndalen .	Geassebargi , kontorbáiki Olmmáivákkis .
Ref. nr 09/1346	Ref. nr 09/1346
Sommervikar med kontorsted i Varangerbotn .	Geassebargi , kontorbáiki Vuonnabađas .
Ref. nr 09/1347	Ref. nr 09/1347
Feltarbeidere / assistenter .	Gieddebargit / assisteanttat .
Ref. nr 09/1348Søknadsfrist : 27.03.09	Ref. nr 09/1348 Ohcanáigemearri : 27.03.09
Vikariat / prosjekt- / feltleder - Ref. nr. 09/1343 , 09/1344 og 09/1345 Vi har ledig en vikariatstilling som saksbehandler med snarlig tiltredelse og frem til 30.09.09 med kontorsted fortrinnsvis på Drag ( ref. nr 09/1343 ) .	Sadjásašvirgi / prošeakta- / gieddejođiheaddji - Ref. nr. 09/1343 , 09/1344 ja 09/1345 Mis lea rabas sadjásašvirgi 30.09.09 rádjái áššemeannudeaddjin mas álgin lea farggamusat . Kontorbáiki lea vuosttažettiin Ájluovttas ( ref. nr. 09/1343 ) .
Vikariatstillingens oppgaver er forvaltning av samiske kulturminner gjennom saksbehandling og befaringer av ulike plan- og arealsaker .	Sadjásašvirggi barggut leat hálddašit sámi kulturmuittuid iešguđetlágan plána- ja areálaáššiid áššemeannudeami ja báikediđoštallama bokte .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjojuvvot eará bargamušat mat gullet Sámedikki doibmii .
Med forbehold om finansiering har vi ledig to prosjekt- / feltlederstillinger for feltoppdrag i Finnmark og Troms .	Jus ruhtadeapmi lea sajis de leat Sámedikkis rahpasat guokte prošeakta- / gieddejođiheaddjivirggi Finnmárkku ja Romssa gieddebargguide .
Stillingenes oppgaver er feltarbeid samt for- og etterarbeid i forbindelse med kulturminneregistreingsprosjekter og større utbyggingssaker .	Virgái gullet gieddebarggut ja ovda- ja maŋŋebarggut kulturmuitoregistrerenprošeavttaid ja stuorát huksenáššiid oktavuođas .
En stilling kan omfatte flere prosjekter / feltoppdrag .	Ovtta virgái sáhttet gullat máŋga prošeavtta / gieddebarggu .
Stillingene kan også bli tillagt andre oppgaver .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut .
Den ene prosjekt- / feltlederstillingen vurderes forlenget med et vikariat som saksbehandler til 28.02.09 med kontorsted fortrinnsvis i Varangerbotn ( ref. nr. 09/1344 ) .	Nubbi prošeakta- / gieddejođiheaddjivirgi árvvoštallojuvvo guhkiduvvot sadjásašbargun áššemeannudeaddjin gitta 28.02.09 , mas kontorbáiki lea vuosttažettiin Vuonnabahta ( ref. nr. 09/1344 ) .
Stillingens oppgaver er som for vikariatet ovenfor .	Virgái gullet seamma barggut go bajábeal sadjásašvirggis .
Den andre prosjekt- / feltlederstillingen er fra mai og i inntil 6 måneder med kontorsted fortrinnvis i Manndalen ( ref. nr 09/1345 ) .	Nubbi prošeakta- / gieddejođiheaddjivirgi lea miessemánus gitta 6 mánu ovddasguvlui , kontorbáiki vuosttažettiin Olmmáivákkis ( Ref. nr. 09/1345 ) .
Stillingene ønskes besatt av personer med relevant høyere utdanning , fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå og gjerne arkeologi , / kulturminneforvaltning relevant erfaring og kunnskaper i bruk av digitalt feltutstyr ( GIS .	Virgái ohcat olbmo geas lea guoskevaš alit oahppu , ovddemusat mastergráda- / váldofágadásis ja áinnas arkeologiijas , / kulturmuitohálddašeamis vásáhusat ja máhttu geavahit digitála giedderusttegiid ( GIS .
/ GPS .	/ GPS .
/ PDA ) .	/ PDA ) .
Kunnskap om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Gelbbolašvuohta sámi servodatdilis ja sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buriid fágalaš gelbbolašvuođaid , ovttasbargo- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktinnávccaid , návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Stillingene er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent , 1434 rådgiver eller 1364 seniorrådgiver	Virggit leat biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta , 1434 ráđđeaddi dahje 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre eller Synnøve Solbakk , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggiid birra addet Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre dahje Synnøve Solbakk , tlf. 78 47 40 00 .
2 Sommervikarer - Ref. : nr 09/1346 og 09/1347 Vi har behov for to sommervikarer i perioden mai til september og for minimum 5 uker ; en til vårt kontorsted i Manndalen ( ref. nr 09/1346 ) og en til Varangerbotn ( ref. nr 09/1347 ) .	2 Geassebargi - Ref. nr. 09/1346 ja 09/1347 Mii dárbbašit guokte geassebargi miessemánu rájes čakčamánu rádjái , ja unnimusat 5 vahkkui , nubbi Olmmáivákki kontorbáikái ( ref. nr. 09/1346 ) ja nubbi Vuonnabađa kontorbáikái ( ref. nr. 09/1347 ) .
Sommervikarenes oppgaver er som for vikariatet ovenfor .	Geassebargi barggut leat seamma go bajábeal sadjásašvirggis .
Vi ønsker primært personer med relevant høyere utdanning fortrinnsvis på minimum bachelornivå , erfaring med saksbehandling og / eller feltarbeid og som har kunnskaper i bruk av digitalt feltutstyr ( GIS . )	Virggiide sávvat vuosttažettiin olbmuid geain lea relevánta alit oahppu ovddemusat unnimusat bachelordásis , vásáhusat áššemeannudeamis ja/dahje gieddebarggus ja geat máhttet geavahit digitála giedderusttegiid ( GIS . )
, / GPS .	, / GPS .
/ PDA om samiske samfunnsforhold og i samisk språk .	/ PDA ja geain lea gelbbolašvuohta sámi servodatdilis ja sámegielas .
Personer som ikke oppfyller primærkravene kan også søke , og da oppfordres spesielt personer som behersker samisk til å søke .	Olbmot geat eai olat álgogáibádusaid sáhttet maid ohcat , ja de mii ávžžuhit earenoamážit olbmui geat máhttet sámegiela ohcat .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode samarbeids- og kommunikasjonsevner samt evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buriid ovttasbargo- ja gulahallannávccaid ja návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1065 konsulent , 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virggit leat biddjon virgekodii 1065 konsuleanta , 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre eller Synnøve Solbakk , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggit birra addet Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre dahje Synnøve Solbakk , tlf. 78 47 40 00 .
Feltarbeidere / feltassistenter - Ref. nr : 09/1348 Vi har også behov for feltarbeidere / feltassistenter til større og mindre feltoppdrag i hele det samiske bosettingsområdet på norsk side .	Gieddebargit / gieddeassisteanttat - Ref. : nr 09/1348 Mii dárbbašit maiddái gieddebargiid / gieddeassisteanttaid stuorát ja smávit gieddebargguide miehtá norgga bealde sámi ássanguovllu .
Vi ønsker primært personer som relevant høyere utdanning fortrinnsvis på minimum bachelornivå , erfaring med feltarbeid , / kulturminneregistreringer kunnskaper i bruk av digitalt feltutstyr ( GIS . )	Virgái sávvat vuosttažettiin olbmuid geain lea relevánta alit oahppu ovddemusat unnimusat bachelordásis , vásáhusat gieddebarggus / kulturmuitoregistreremis ja geat máhttet geavahit digitála giedderusttegiid ( GIS . )
/ GPS .	, / GPS .
/ PDA og om samiske samfunnsforhold samt i samisk språk .	/ PDA ja geain lea gelbbolašvuohta sámi servodatdilis ja sámegielas .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode samarbeids- og kommunikasjonsevner samt evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buriid ovttasbargo- ja gulahallannávccaid ja návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1065 konsulent , 1408 førstekonsulent , 1434 rådgiver eller 1364 seniorrådgiver .	Virggit leat biddjon virgekodii 1065 konsuleanta , 1408 vuosttaškonsuleanta , 1434 ráđđeaddi dahje 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre eller Synnøve Solbakk , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggiid birra addá Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre dahje Synnøve Solbakk , tlf. 78 47 40 00 .
Felles for alle stillingene : Det stilles krav om førerkort i klasse B i alle stillingene / feltoppdragene .	Oktasaš buot virggiin : Buot virggiide / gieddebargguide gáibiduvvo B klássa vuodjinkoarta .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr. år inntil kr. 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen ) ( e de søker til .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira .
Søknad og CV med bekreftede kopier av vitnemål og attester sendes Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok	Ohcan ja CV oktan duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosiiguin sáddejuvvojit : Sámediggi , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka .
PRM . :	PRM . :
Samiske aktører viktige i nordområdesatsing	Sámi oassálastit deaŧalaččat davviguovlluid áŋgiruššamis
Sametingspresident Egil Olli er svært fornøyd med at urfolksperspektivet blir styrket i Regjeringas framtidige satsing i nordområdene .	S ámedikki presideanta Egil Olli lea hui duhtavaš go álgoálbmotperspektiiva nannejuvvo Ráđđehusa boahttevaš áŋgiruššamis davviguovlluin .
Programmet er et godt utgangspunkt for å styrke urfolkssamfunn i nord og det er betryggende at Regjeringa vil samarbeide nært med Sametinget og andre samiske institusjoner i gjennomføringen av programmet , understreker Olli .	Prográmma lea buorre vuolggasadji go galgá nannet davviguovlluid álgoálbmotservodagaid , ja danne lea ge duhtadeaddjin go Ráđđehus áigu lahkalagaid Sámedikkiin ja eará sámi ásahusaiguin ovttasbargat prográmma čađahemiin , deattuha Olli .
Regjeringa har i sin strategiske plan for nordområdepolitikken , " Nye byggesteiner i nord " lagt betydelig mer vekt på tiltak for urfolk .	Ráđđehus lea davviguovlopolitihka strategalaš plánastis , " Ođđa huksengeađggit davvin " sakka eanet deattuhan doaibmabijuid álgoálbmogiid várás .
Kyst- og fiskeriminister Helga Pedersen la i sin presentasjon av urfolkstiltakene vekt på at urfolkenes kultur og livsgrunnlag skal styrkes .	Riddo- ja guolástusministtar Helga Pedersen deattuhii iežas ovdanbuktojumis ahte álgoálbmogiid kultuvra ja eallinvuođđu galgá nannejuvvot .
Hun viste til at urfolkenes tradisjonskunnskaper er verdifulle og representerer en unik kompetanse for opphold og arbeid i nordområdene .	Son čujuhii dasa ahte álgoálbmogiid árbedieđut leat mávssolaččat ja ovddastit áidnalunddot gelbbolašvuođa ássamii ja bargui davviguovlluin .
President Olli legger vekt på at Regjeringa lover å gi gode rammevilkår for næringsutvikling i små samfunn .	Presideanta Olli deattuha ahte Ráđđehus lohpida addit buriid rámmaeavttuid ealáhusovddideapmái smávva servodagain .
Arbeidsplasser sikrer bosetting og gir muligheter for at de små bygdene kan leve videre .	Bargosajit sihkkarastet ássama ja addet smávva servodagaide vejolašvuođa ceavzit .
- Små bygdesamfunn er viktig for at samisk språk og kultur skal ha gode livsvilkår i framtida .	- smávva báikegottit leat deaŧalaččat vai sámegielas ja sámi kultuvrras galgá leat buorre vejolašvuohta ceavzit boahtteáiggis .
Det er derfor betryggende at Regjeringa vil satse på at bygdene som hjørnesteiner som i sin nordområdepolitikk , sier Olli .	Danne lea duhtadeaddji ahte Ráđđehus áŋgiruššá giliiguin čiehkajuolgin davviguovlopolitihkastis , dadjá Olli .
Det vil bli etablert et eget urfolksprogram for kulturbasert næringsutvikling som forankres i Barentssamarbeidet .	Sierra álgoálbmotprográmma galgá ásahuvvot kulturvuđot ealáhusovddideapmái Barentsovttasbarggus .
Målet er å sikre en positiv utvikling og et tryggere fundament for samfunnsutviklingen i Barentssamarbeidet .	Mihttomearrin lea sihkkarastit buori ovddideami ja buoret vuođu servodatovddideapmái Baretnsovttasbarggus .
Her vil næringsetableringer , verdiskapning og utvikling av nye kulturbaserte næringer innen turisme , handelsvirksomhet , småindustri , arktisk mat og design være virkemidler som skal sikre bosetting og utvikling i nord .	Dás galget ealáhusvuođđudeamit , árvoháhkan ja ođđa kulturvuđot ealáhusat turismmas , gávppašeamis , smávvaindustriijas , árktalaš biepmus ja designas leat dat váikkuhangaskaoamit mat sihkkarastet ássama ja ovddideami davvin .
- Jeg merker meg at Regjeringa satser på samarbeid med høyskoler , universitet og andre institusjoner i nord .	- Mun oainnán ahte Ráđđehus bidjá návccaid ovttasbargui allaskuvllaiguin , universitehtaiguin ja eará ásahusaiguin davvin .
Det er betryggende .	Dat lea duhtadeaddji .
Lokal forankring og lokale aktører er helt avgjørende for at man skal lykkes .	Báikkálaš čatnaseapmi ja báikkálaš oassálastit leat áibbas mearrideaddjin lihkostuvvamii .
Og her er det viktig med et samarbeid der urfolkene blir politiske medspillere , understreker Olli .	Ja dás lea dakkár ovttasbargu deaŧalaš , mas álgoálbmogat leat politihkalaš mieloassálastit , deattuha Olli .
Sametingspresidenten viser til at Arbeiderpartiet i Sametinget har krevd at det etableres etiske normer for næringsvirksomhet i urfolksområder .	Sámedikki presideanta čujuha dasa ahte Bargiidbellodat Sámedikkis lea gáibidan ahte ásahuvvojit etihkalaš norpmat ealáhusdoaimmaide álgoálbmotguovlluin .
Han er derfor tilfreds med at Regjeringa skal sette i gang et grenseoverskridende sirkumpolart arbeid der det utvikles etiske retningslinjer som næringsaktører må ta hensyn til ved all virksomhet i urfolksområder .	Danne son lea duhtavaš go Ráđđehus álggaha ráderasttideaddji barggu davviguovlluin mas ovddiduvvojit dakkár etihkalaš njuolggadusat , maid ealáhusdoaimmaheaddjit galget vuhtii váldit buot doaimmain álgoálbmotguovlluin .
- Dette bidrar til å sikre at urfolksrettigheter blir respektert når store multinasjonale selskaper gjør sitt inntog i små , sårbare urfolkssamfunn i nord , påpeker Egil Olli .	- Dát lea mielde sihkkarastimin ahte álgoálbmotvuoigatvuođat adnojit árvvus go stuorra multinationála fitnodagat bohtet smávva , rašis álgoálbmot servodagaide davvin , čujuha Egil Olli .
Kontakt : Egil Olli , tlf. 900 26 880	Gulahalli : Egil Olli , tlf. 900 26 880
Bjarne Store-Jakobsen , tlf. 959 26 291	Bjarne Store-Jakobsen , tlf. 959 26 291
Velkomsttale til FNs permanente Forum ved visepresident Marianne Balto	Várrepresideantta Marianne Balto dearvvahansárdni ON bissovaš forumii
Jeg ønsker dere med dette hjertelig velkommen til Sápmi .	Mun sávan didjiide bures boahtima deikke Sápmái ja norgga beale sámiid Sámediggái .
Vi er meget tilfredse og glade for at dere har lagt deres formøtet til den åttende sesjonen i FNs Permanente Forum for Urfolkssaker ( UNPFII ) hit .	Mii leat hui duhtavaččat ja ilus go dii - eamiálbmot ­áššiid bissovaš foruma - boahtibehtet deikke doallat din ráhkkanančoahkkima .
Jeg synes det viktig at forumet gjennomfører møter i urfolksområder .	Mu mielas lea deaŧalaš go forum galleda eamiálbmotguovlluid ja midjiide lea stuorra gutni oažžut din guossin dáid beivviid .
Jeg ønsker også velkommen til andre gjester .	Sávan maid bures boahtima eará gussiide .
På vegne av sametingspresident Egil Olli beklager jeg at han ikke hadde anledning til å ønske dere velkommen i dag .	Sámedikki presideantta Egil Olli bealis šállošan go sus ii lean vejolašvuohta sávvat didjiide bures boahtima otne .
Formuet som rådgivende organ for FNs økonomiske og sosiale råd har siden opprettelsen vært uvurderlig for verdens urfolk .	Forum lea gitta álggu rájes leamaš áibbas vealta ­meahttun deaŧalaš máilmmi eamiálbmogiidda .
Forumet har løftet urfolkssaker høyt opp i FN-systemet som blant annet har muliggjort den brede tilslutning til erklæringen om urfolks rettigheter .	Forum lea lokten eamiálbmotáššiid bajás ON-vuogádagas , ja dan geažil oaččui ge eamiálbmot vuoigatvuođaid julggaštus nu viiddis doarjaga .
Sametinget , som skal være møtearena for dere de nærmeste dagene , ble etablert i 1989 .	Sámediggi , mii galgá leat din čoahkkinbáikin dáid lagamus beivviid , ásahuvvui 1989:s .
Vi samene hadde allerede da kjempet i mange år for våre grunnleggende rettigheter som ett folk .	Mii sámit leimmet juo dalle rahčan ollu jagiid oažžut min vuođđovuoigat ­vuođaid dohkkehuvvot .
Gjennom Sametinget fikk vi et viktig talerør og et eget folkevalgt og representativt organ av og blant samer i Norge .	Sámedikki bokte oaččuimet mii deaŧalaš sáhkaguoddi ja iežamet álbmotválljejuvvon orgána norgga bealde .
Det at vi også har sameting i Sverige og Finland gir et godt utgangspunkt for samarbeid over landegrensene .	Dat go mis lea sámediggi maiddái ruoŧa- ja suomabealde addá stuorra vejolašvuođaid rájáid rastá ovttasbargui .
Vi er også opptatt av at samene på russisk side får en representativ forankring på nivå med oss andre samer .	Dan oktavuođas lea deaŧalaš ahte maiddái ruošša beale sámit oččošedje ovddastusa seamma dásis go mis , davviriikkaid sámiin , lea .
Vi skal denne uken ha et eget møte mellom forumet og sametingene og representanter for samene i Russland .	Dán vahkus galgá mis leat oktasaš čoahkkin dinguin ( gaskkal foruma , sámedikkiid ja ruošša beale sámiid ovddasteddjiiguin ) .
Jeg ser frem til forumets betraktninger på de resultater og utfordringer som blir presentert fra vårt område og ståsted .	Mu mielas šaddá gelddolaš gullat maid dii oaivvildehpet daid bohtosiidda ja hástalusaide mat mis leat dáppe .
Videre skal det være et åpent møte mellom forumet og vårt folk , både enkeltpersoner og representanter fra samiske institusjoner og organisasjoner .	Dasto galgá leat rabas čoahkkin gos sámit ja sámi ásahusat ja organisašuvnnat besset din deaivat ja dinguin gulahallat .
Jeg ser frem til en interessant utveksling av ideer og betraktinger .	Jáhkán diet ge šaddá miellagiddevaš jurddalonuhallan ja digaštallan .
Jeg ønsker på vegne av Sametinget i Norge å overrekke en luhkka til hver av forumsmedlemmene som et uttykk for den takknemlighet det samiske folk har for det arbeide dere gjør .	Mun háliidan norgga beale Sámedikki bealis geiget sámi biktasa - luhka - foruma buot lahtuide ja dan bokte čájehit giitevašvuođa sámi álbmoga bealis dan barggu ovddas maid dii dahkabehtet .
En luhkka er et samisk tradisjonelt klesplagg som ofte brukes over andre lag med klær for å isolere varme .	Luhkka lea sámi árbevirolaš bivttas mii dábálaččat geavahuvvo eará biktasiid alde bivvun .
Jeg håper denne holder dere varm uken igjennom her i det kalde samiske nord .	Mun sávan ahte dát bivttas liggešii din miehtá dán vahku dáppe davvin Sámis .
Videre håper jeg at luhkkaen i fremtiden vil være et godt minne fra det samiske folk .	Dasto sávan mun ahte luhkka livččii didjiide fiina muitun Sámis boahtteáigái .
Jeg ønsker dere velkommen til Sametinget og til lykke med forumsmøtene .	Sávan vel oktii bures boahtima Sámediggái ja sávan lihku foruma čoahkkimiiguin .
Samisk språkprogram for voksne som vil lære seg samisk	Sámi giellaprográmma rávisolbmuid vastte geat háliidit oahppat sámegiela
Visepresident Marianne Baltos hilsnings tale under den offisielle åpningen av samisk språkprogram den 17. mars 2009	Várrepresideantta Marianne Balto dearvvahansárdni sámigiellaprográmma almmolaš ráhppama oktavuođas njukčamánu 17.b.2009
Jeg vil takke for innbydelsen til dette møtet .	Giitu go bovdiidet mu dán čoahkkimii .
Vitalisering og styrking av samisk språk er en av de største utfordringene i dagens situasjon .	Sámediggái lea dát dáhpáhus hirbmat dehálaš ; dál de álggahuvvo giellabargu mas lea ulbmilin oahpahit sámegiela ollesolbmuide .
Og de voksne som har mistet språket sitt , lider på mange måter .	Sámegiela ealáskahttin ja nannen lea okta daid stuorámus hástalusain otná dilis .
De synes det er sørgelig at de ikke fikk lære seg morsmålet sitt , de beklager at de ikke kan lære barna sine samisk og de lider under det at de ikke er i stand til å hjelpe barna sine med skolearbeidet i samisk hjemme .	Ja , ollesolbmot geat leat manahan gielaset , gillájit máŋgga láhkái . Sii moraštit go eai beassan oahppat eatnigielaset , sii moraštit go eai beasa mánáideaset oahpahit sámegiela ja sii gillájit go eai bastte veahkehit mánáideaset sámegiela skuvlabargguin ruovttus .
Vi ønsker å endre på denne situasjonen .	Dán dili mii háliidat rievdadit .
Drømmen vår er at vi i løpet av 5 år har mange flere voksne som snakker samisk enn det vi har i dag .	Min niehku lea ahte 5 jagi geahčen leat mis olu eambbo rávisolbmot geat hállet sámegiela go otne .
Og derfor er denne dagen så viktig for det samiske språkets framtid .	Ja , danin leage dát beaivi nu dehálaš sámegiela boahtteáigái .
Det samiske språket må bevares og utvikles kontinuerlig .	Sámegiela ferte suodjalit ja ovddidit oktilaččat .
Den samiske kulturens framtid er avhengig av befolkningens mulighet til å lære seg sitt eget språk og kunne bruke det .	Jos sámi kultuvrras galgá leat boahtteáiggi , de ferte leat álbmogis vejolašvuohta oahppat ja geavahit iežas giela .
Derfor ønsker Sametinget å gå i spissen for styrkingen av det samiske språket , i alle samiske områder .	Danin háliida ge Sámediggi leat láidesteaddjin sámegiela nannenbarggus , buot sámi guovlluin .
Det er jo Sametinget som har ansvaret for den samiske befolkningen og det forplikter .	Sámedikkis han lea ovddasvástádus sámi álbmogii ja dat geatnegahttá .
Derfor har Sametingsrådet valgt å satse offensivt , og med klare mål , på vitalisering av samisk språk .	Nu leage dále Sámediggeráđđi válljen offensiivvalaččat , ja čielga ulbmiliiguin , áŋgiruššat sámegielaid ealáskahttimis .
Fra 2008 har Sametinget tatt i bruk avkastningen av Samefolkets fond .	Sámediggi lea 2008 rájes atnigoahtán Sámeálbmot foandda reanttuid .
Dette gir nye muligheter for igangsetting av blant annet større språkprosjekter .	Dát addá ođđa vejolašvuođaid bidjat johtui earret eará stuorát giellaprošeavttaid .
Vi har valgt å prioritere slike tiltak som gjøre at samisk høres overalt , hver dag hvor mennesker måtte treffes .	Mii leat válljen vuoruhit doaibmabijuid , mat sáhttet dagahit ahte sámegiella gullo juohke sajes , juohke beaivve gos dal de olbmot deaivvadit .
Vårt mål med dette programmet , som vi innleder i dag , er at flere og flere mennesker begynner å snakke samisk daglig og at samisk blir et naturlig språk i alle samfunnsmessige sammenhenger .	Min ulbmil dáinne prográmmain , maid otne álggahit , lea ahte eanet ahte ' eanet olbmot álget hállat sámegiela beaivválaččat ja ahte sámegiella šaddá lunddolaš giellan buot servvodaga oktavuođain .
Sametinget har sammen med Samisk høgskole satt i gang et stort arbeid med å utvikle en egen samisk språkutdanning .	Sámediggi lea ovttas Sámi Allaskuvllain álggahan stuorra barggu mas lea sáhkan ráhkadit sierra sámi giellaoahpu .
Dette er et omfattende program med mange nivåer .	Dát lea viiddis prográmma mas leat máŋga dási .
Programmet vil vare i mange år og skal også skape framtidige læreplaner .	Das lea bajitdási strategalaš plána , mii sisttisdoallá máŋga suorggi giellabarggus .
Og det skal gjelde for både sørsamisk , lulesamisk og nordsamisk .	Prográmma bistá máŋga jagi ja galgá maiddái hutkat oahppoplána boahtteáigái .
På denne måten tar programmet hensyn til dagens situasjon for de forskjellige språkene .	Ja , dat galgá leat lullisámegiella , julevsámegiella ja davvisámegiella várás .
Dette krever forskjellige metoder i vårt arbeid med vitaliseringen og styrkingen av det samiske språket .	Nu váldá ge dát prográmma vuhtii iešguđet gielaid otná dili . Dát gáibida iešguđet vugiid min ealáskahttin- ja nannenbargui sámegiela várás .
I dag er det besteforeldergenerasjonen som har samisk som morsmål i de fleste samiske områdene , men deres barn , som nå er foreldre , - behersker ikke samisk godt nok .	Eanáš sámi guovlluin lea dál áhkku- ja áddjágeardi geain lea sámegiella eatnigiellan , muhto sin mánáin , geat otne lea váhnemat , - eai máhte sámegiela doarvái bures .
Besteforeldrene hadde kompetanse til å lære samisk videre til sine barn .	Áhkuin ja ádjáin lei máhttu oahpahit sámegiela viidáseappot sin mánáide .
Men de ønsket ikke å gjøre det .	Muhto sii eai dáhtton dan dahkat .
Og grunnen var ofte at fornorskningspolitikken hadde innprentet dem at det beste var å lære barna sine norsk .	Ja , sivva lei dávjá go dáruiduhttinpolitihka lei sidjiide jáhkihan ahte dat lei buoremus sin mánáide oahpahit dárogiela .
Dette er en tung og bedrøvelig situasjon for disse foreldrene , og det er denne situasjonen vi må og skal komme bort fra .	Dát lea lossa ja surgadis dilli dáid váhnemiidda ja dan dilis mii fertet ja áigut beassat eret .
Og det er å håpe at vi nå går inn i en ny og bedre språkæra , der samisk høres daglig , i alle samiske områder .	Ja , doaivumis mii otne vuolgit ođđa ja buoret giellaáigái , mas sámegiella gullo beaivválaččat , buot sámi guovlluin .
Også samisk ungdom har et ønske om å ta tilbake språket .	Maiddái sámi nuorain lea nanu dáhttu váldit giela ruovttoluotta .
Dette gir oss enestående muligheter , men selvfølgelig også utfordringer .	Dát addá midjiide erenoamáš vejolašvuođaid , muhto dieđusge maiddái hástalusaid .
Men jeg er ikke i tvil om at vi vil lykkes med dette arbeidet bare vi makter å utføre arbeidet riktig og setter inn tilstrekkelig med ressurser .	Muhto mun gal in eahpit ahte mii eat lihkostuva dáinne bargguin jos beare máhttit rivttesláhkái bargat ja geavahit doarvái resurssaid dasa .
For min egen del vil jeg også minne om alle de som kan snakke samisk , men som ikke behersker skriving og lesing .	Nu besset dát olbmotge ávkki atnit sámegielat čállindáidagis ja sidjiide ráhpo áibbas ođđa máilbmi , jáhkán mun .
For disse menneskene skal det tilpasses et tilbud gjennom programmet som igangsettes i dag .	Dábálaš dilis dáhpáhuvvá lunddoleamos ja beaktileamos giellaoahpaheapmi ruovttuin .
Slik vil også de få nytte av samisk litteratur og annen skriftlig samisk materiale og jeg er ikke i tvil om at en helt ny verden vil åpne seg for dem .	Danne lea dehálaš váhnemiidda oahpahit sámegiela vai sii bastet iežaset mánáide oahpahit giela . Nu láhčit saji ealli gillii , gos oahpaheapmi dáhpáhuvvá lunddolaččat , mánáid ruovttuin .
Som regel lærer man språket hjemme naturlig og effektivt .	Dat doaibma , man birra otne lea sáhka , dán čoahkkimis , leage juste dáid olbmuid várás .
Dersom foreldrene skal kunne gi opplæring i språket til sine barn er det viktig at også de får opplæring i samisk .	Giellaprográmma galgá leat ávkin vánhemiidda , nuoraide ja mánaide geat háliidit ja áŋgiruššet sámegiela oahppat .
Med dette vil vi tilrettelegge for et levende språk , der språkopplæringen skjer naturlig , hjemme hos barna .	Sámediggi lea movtta go Sámi allaskuvla lea váldán badjelasas dán dehálaš barggu , sihke ráhkadit ja čađahit sámegiel oahpu ollesolbmuide .
Tilbudet som vi nå snakker om , er nettopp beregnet for disse menneskene .	Sámi allaskuvla leage dat áidna allaskuvlla mii lea huksen sámi birrasa gos sámi giella ja kultuvra lea vuođđun oahpaheapmái .
Dette språkprogrammet skal være nyttig for foreldrene , ungdommen og barna som ønsker og strever for å lære seg samisk .	Sámi allaskuvla fállá oahpuid mat leat sámi servodaga dárbbuid várás , otnáš ja boahtteáiggi dilálašvuođaid ektui .
Det er for disse vi her i dag vil tilrettelegge en ny og bedre situasjon .	Sámi allaskuvla lea maid máŋga jagi bargan sámegieloahpahusain rávisolbmuide .
Samisk høgskole har tilrettelagt opplæringstilbud etter de behovene som det samiske samfunnet har i dag og i fremtiden .	Skuvllas lea nanu fágabiras sámegielas , mii lea dehálaš go dal ovttas álggahit giellaoahpahus mas lea ulbmilin juksat olles álbmoga .
Et av vilkårene da Sametinget igangsatte delprogrammet for opplæring for voksne , var at opplæringsinstitusjonen skulle holde kontakt med alle de samiske språkmiljøene i Norge .	Go Sámediggi bijai johtui dán rávisolbmooahpahus-oasseprográmma , de lei okta eaktu ahte oahppoásahus galgá doallat lagas oktavuođa sámi giellabirrasiiguin miehtá Norgga .
Norge har tre samiske språk og i tillegg har vi flere dialekter .	Norggas mis leat golbma sámegiela ja dasto vel máŋga suopmana .
De samiske språkmiljøene i hele Norge blir viktige samarbeidspartnere når man gjennom programmet tilbyr språkopplæring for hele befolkningen .	Sámi giellabirrasat miehtá Norgga leat dehálačča vai juksat olles álbmoga dáinne oasseprográmmain mas lea sáhka ollesolbmuide fállat giellaoahpu .
Derfor er jeg glad for at språksentrene er med i vårt samarbeid .	Danne leange ilus go giellaguovddážat leat fárus min ovttasbarggus .
Det er helt nødvendig at språksentrene er med i nettverket som vil sikre tilbud for hele befolkningen .	Giellaguovddážat leat áibbas dárbbašlaš oasit fierpmádagas mii sihkkarastá olles álbmogii fálaldaga .
Uten språksentra klarer vi oss ikke og deres deltakelse betyr jo at vi inkluderer alle bygder i Sápmi .	Sin haga mii eat birge ja sin oasálastin dahká ahte mii olihat buot giliid ja čiegaid Sámis .
Og , slik samler vi alle krefter til å styrke språkprogrammet .	Ja , ná mii geavahat buot searaid ávkin giellaprográmmas .
Programmet har også en annen side som vi mener er viktig , nemlig lokal forankring .	Dás lea maiddái eará bealli maid ferte atnit muittus .
Språkopplæringen skal være forankret lokalt og ta utgangspunkt i stedlige varianter for å kunne bevare og styrke lokal samisk identitet .	Giellaoahpaheapmi galgá váldit vuođu giela báikkálaš dilis ja suopmanis , vai sámiid báikkálaš identitehta bisuhuvvo ja nannejuvvo .
De samiske språksentra er viktige språkarenaer , spesielt i områder hvor språket står svakt .	Sámi giellaguovddážat leat dehálaš giellaarenat , erenoamážit doppe gos sámegiella lea heittot dilis .
Språksentrene innehar også informasjon om lokal språksituasjon som er nødvendige for igangsetting av slike tiltak .	Giellaguovddážiin leat maid dat dieđut báikkálaš gielladili birra mat dárbbašuvvojit go galgá bidjat johtui dákkár doaimmaid .
I samiske områder på norsk side er det etablert til sammen ti samiske språksentra .	Oktiibuot leat ásahuvvon logi sámi giellaguovddáža sámi guovlluin Norgga bealde .
Disse sentrene er etablert av lokale aktører , og tanken bak etableringen har vært å samle resurssene og opprette språkarenaer .	Dát guovddážat leat álggahuvvon báikkálaččat , ja jurdda ásaheami duogábealde lea leamaš dárbu čohkket resurssaid ja cegget giellaarenaid .
Gjennom disse språksentrene sikres tilbud om opplæring og vår lokale språkkunnskap blir utviklet .	Sámi giellaguovddážiid bokte sihkkarastojuvvo vejolašvuohta oahppat ja viidáset ovddidit min sámi giellamáhtu báikkálaččat .
Dette er til nytte for språksentrene i fremtiden , og deres rolle som språkarena og språkformidler får større betydning i fremtiden .	Dat fas lea ávkin giellaguovddážiidda maŋit áigái ja sin rolla giellaárenan ja giellaguoddin šaddá ain deháleabbon ovddasguvlui
Sametinget håper og forventer at språkprogrammet som i dag igangsattes , blir til nytte for flere områder i samfunnet .	Sámediggi doaivu ja vuordá ahte giellaprográmma maid otne álggahit šaddá ávkin ollu servodatsurggiide .
Vi håper og ønsker at dette er til nytte for rekruttering av elever til Samisk høgskole og andre utdanningsinstitusjoner , hvor behovet for samisk språklige fagfolk er stort .	Mii doaivut ja sávvat ahte dát lea ávkin rekrutteremii Sámi allaskuvlii ja eará oahpahusaide , gos lea dárbu sámegielat fágaolbmuide .
Med dette vil jeg takke for meg , og ønsker alle dere til lykke med det nye språkarbeidet .	De giittán bealistan ja sávan lihkku midjiide buohkaide ođđa giellabargguin .
PRM . :	PRD . :
Voksne tilbys unik mulighet til å lære samisk språk	Erenoamáš liiba oahppat sámegiela
Samisk Høyskole tilbyr nå et språkprogram for voksne som vil lære samisk .	Sámi Allaskuvla fállagoahtá sierra giellaoahpu ollesolbmuide geat háliidit sámegiela oahppat .
Tilbudet er en del av et 5-årig program høyskolen har utviklet på oppdrag fra Sametinget .	Fálaldat leat oassin 5-jagáš oahppoprográmmas maid allaskuvla lea ráhkadan ovttas Sámedikkiin .
De samiske språksentrene er viktige aktører og samarbeidsparter i språkprogrammet .	Sámi giellaguovddážat leat mávssolaš oasálastit ja ovttasbargit prográmma čáŋaheamis .
Sentrene skal sikre at flest mulig kan delta i språkopplæringa og at de ulike dialektene og lokal identitet gjenspeiles i tilbudet .	Guovddážat sihkkarastet guovlluid oasálastima oahpus ja nie boahtá guovlluid iešvuohta ja suopmanat ovdan .
Lokal forankring av programmet skjer også gjennom samarbeidet med språksentrene .	Nie nannejuvvo maiddai iešguđet guovlluid čanasteapmi giellaprográmmii .
Sametinget og høyskolen har valgt å satse på opplæring av voksne som det første delprogrammet i språksatsinga .	Ollesolbmuid giellaoahpaheapmi šaddá vuosttas oassi dán giellaoahpus . Nu leaba allaskuvla ja Sámediggi šiehttan .
- Voksne som har tapt språket får her en unik mulighet til å ta språket tilbake , sier visepresident Marianne Balto .	- Rávisolbmot geat leat massán gielaset ožžot dál erenoamáš vejolašvuođa šaddat giellaguoddit fas , lohká várrepresideanta Marianne Balto .
Dette er en av de viktigste målgruppene for programmet , understreker Balto .	Dán dárbbu eat nagot dál dustet ja danne leage nu dehálaš ahte čohkket buot searaid dán bargui .
Og vi inkluderer alle samiske språkmiljøer i arbeidet gjennom samarbeidet med språksentrene , sier Balto .	Dan mii dahkat go ovttas bargat giellaguovddážiiguin , lohká Balto .
Er det valgting til sametingsvalget i din kommune ?	Lea go du suohkanis válgadiggi sámediggeválggaid oktavuođas ?
Kommuner med 30 eller flere i Sametingets valgmanntall skal ha valgting samtidig med stortingsvalget .	Suohkaniin main leat eanet go 30 olbmo Sámedikki válgga jienastuslogus galgá leat válgadiggi oktanaga stuoradiggeválggain .
En kan stemme til begge valg samtidig .	Jienasteaddji sáhttá jienastit seammás goappašiid válggaide .
Ved sametingsvalget 2009 gjelder dette 47 kommuner .	2009 Sámediggeválgga oktavuođas guoská dát 47 suohkanii .
Valgprotokoller ( møtebøker ) for sametingsvalget	Válgabeavdegirjjit ( čoahkkingirjjit )
Arbeids- og inkluderingsdepartementet og Sametinget har med hjemmel i forskrift om valg til Sametinget § 67 fastsatt valgprotokoller ( møtebøker ) for sametingsvalget .	Bargo- ja searvadahttin ­departemeanta ja Sámediggi leat ráhkadan sámediggeválgga láhkaásahusa § 67 vuođul mearriduvvon sámediggeválgga válgabeavdegirjjiid ( čoahkkingirjjid ) .
Avkryssingsmanntall	Russenjienastuslohku
Bruk gjerne vedlagte mal for å lage avkryssingsmanntall .	Áinnas sáhttá geavahit mála mii lea mielddusin go ráhkada russenjienastuslogu .
Det er viktig å merke seg at avkryssingsmanntallet IKKE skal ha fullt fødselsnummer på rapporten som legges ut .	Deaŧalaš lea fuomášit ahte russennjienastuslogus II galgga leat ollislaš riegádannummir dan raporttas mii almmuhuvvo .
Sametingets valgmanntall er ajourført	Sámedikki jienastuslohku lea dál ođastuvvon
Sametingets valgmanntall er nå ajourført og kan dermed legges ut til offentlig gjennomsyn ( 28.07.09 )	Sámedikki jienastuslohku lea dál ođastuvvon ja sáhttá dál lágiduvvot almmolaš geahčadeapmái ( 28.07.09 )
Hvor skal forhåndsstemmene sendes ?	Gosa galget ovddalgihtejienat sáddejuvvot ?
Vedlagt ligger en oversikt kommunene kan benytte når de skal oversende forhåndsstemmegivninger til den kommunen som skal foreta en foreløpig opptelling for sametingsvalget .	Dás čájehuvvo lista maid gielddat sáhttet geavahit go sáddejit ovddalgihtejienaid dan gildii mii čađaha sámediggeválgga gaskaboddasaš lohkama .
Hvor kan du stemme ?	Gos sáhtát jienastit ?
Det er kun de kommunene med flere enn 30 i Sametingets valgmanntall fra 2005 som avholder valgting .	Dušše dain gielddain gos ledje eanet go 30:s Sámedikki jienastuslogus jagis 2005 dollojuvvo válgadiggi .
Dette gjelder 47 kommuner ved sametingsvalget 2009 .	Dát guoská 47 gildii jagi 2009 sámediggeválgga oktavuođas .
Det er kun velgere som er folkeregistrert i disse kommunene som har anledning til å avlegge stemme på valgdagen .	Dušše dain jienasteddjiin geat leat dáid gielddaid álbmotregistaris lea vejolašvuohta jienastit válgabeaivvi .
Alle andre må avgi forhåndsstemme .	Buohkat earát fertejit ovdagihtii jienastit .
Du kan avgi forhåndsstemme til sametingsvalget i alle Norges kommuner .	Don sáhtát ovdagihtii jienastit sámediggeválgii buot Norgga gielddain .
Det er også mulig å avgi forhåndsstemme utenriks og på Svalbard og Jan Mayen .	Maiddái olgoriikkas lea vejolaš ovdagihtii jienastit ja dasto Svalbarddas ja Jan Mayenis .
Opptellingsvalgstyrene	Buhtes válgakoarttat
Oversikt over kommuner i valgkretsene	Dohkkehuvvon listta sámediggeválgii
For kommunene til bruk under tidligstemmegivningen og forhåndsstemmegivningen .	Veahkki gielddaide árrajienasteapmái ja ovdalgihtiijienasteapmái .
Blanke valgkort	Válgaávdnasat
Godkjente lister til sametingsvalget Publisert 01.07.2009	Sámediggi sádde jienastanlihpuid buot Norgga gielddaide .
Sametinget sender ut stemmesedler til alle kommunene i Norge .	Gielda- ja guovlodepartemeanta fas sádde jienastanlihppokonfaluhtaid .
Kommunene får innen 1. juli 2009 en egen forsendelse med blanke blå stemmesedler til tidligstemmegivningen .	Gielddat ožžot ovdal suoidnemánu 1. beaivvi 2009 alit buhtes jienastanlihpuid árrajienasteapmái . Loga eambbo
Les mer Tilrettelegging for blinde og svaksynte	Láhčin čalmmehemiide ja olbmuide geain lea heajos oaidnu
Det følger av §26 og §30 i valgforskriften ( til stortingsvalget ) at blinde og svaksynte velgere skal kunne avgi stemme uten å måtte be om hjelp .	Válgaláhkaásahusa ( stuorradiggeválgga váste ) §26 ja §30 mielde galget čalmmeheamit ja jienasteaddjit geain lea heajos oaidnu , sáhttit jienastit almmá ahte dárbbašit bivdit veahki .
Valgkort	Válgakoarta
Alle velgere får tilsendt valgkort i posten fra Sametinget .	Sámediggi sádde buot jienasteddjiide válgakoarta poasttas .
Valgkortet blir utarbeidet på grunnlag av Sametingets valgmanntall og folkeregisterets opplysninger om velgernes bostedsadresse pr. 30. juni i valgåret .	Válgakoarta ráhkaduvvo Sámedikki jienastuslogu vuođul ja álbmotregistara dieđuid vuođul makkár ássančujuhus jienasteddjiin lei geassemánu 30. b. válgajagi .
Det er altså denne adressen som avgjør hvilken valgkrets du har stemmerett i .	Dát čujuhus dat mearrida guđe válgabiirres dus lea jienastanvuoigatvuohta .
Presentasjon på valgkonferansene	Válgakonfereanssaid čalmmušteapmi
Vedlagt finnes presentasjonen fra valgkonferansene hos fylkesmennene .	Mielddusin lea válgakonfereanssaid čalmmušteapmi fylkkamanniid luhtte .
Tilskudd til valgdeltakelse i Sametinget	Doarjja searvat Sámediggeválgii
Mål for tilskuddsordningen er å gi mulighet for valgdeltakelse til de som stiller lister til sametingsvalget .	Doarjjaortnega ulbmil lea addit vejolašvuođa listtaide searvat sámediggeválgii .
Søknadsfrist er 10. august . Les mer	Ohcanáigemearri lea suoidnemánu 10. beaivvi .
Innsending av listeforslag til Sametinget	Loga eambbo Listaevttohusaid sádden Sámediggái
Fristen for innsendelse av listeforslag til sametingsvalget er 31. mars .	Áigemearri sáddet sámediggeválgga listaevttohusaid lea njukčamánu 31. b. .
Dette er en i hende frist .	Dan áigemearrái galget listtat leat joavdan Sámediggái .
Listeforslag skal sendes Sametinget .	Listaevttohusat sáddejuvvojit Sámediggái .
Listene kan enten sendes Sametinget per post , leveres inn til et av Sametingets offisielle kontorsteder i kontortiden , eller sendes per fax men da må originalene ettersendes uendret .	Listtaid sáhttá sáddet Sámediggái juogo poastta mielde , doalvut Sámedikki almmolaš kanturbáikái kanturáiggis , dahje juo sáddet fáksain , muhto dalle ferte listtaid sáddet maŋŋá rievdatkeahttá .
Registrerte samepolitiske organisasjoner	Registrerejuvvon sámepolitihkalaš organisašuvnnat
Når en organisasjon er registrert som samepolitisk organisasjon trenger listen kun å bli underskrevet av minst to av lokalavdelingens styremedlemmer i valgkretsen .	Go organisašuvdna lea registrerejuvvon sámepolitihkalaš organisašuvdnan , de dárbbašit listta vuolláičállit dušše unnimusat guokte báikkálaš ossodaga stivralahtu válgabiirres .
Hvis organisasjonen ikke er registrert i Sametingets register , må listen derimot følges av 30 underskrifter av personer som er innført i Sametingets valgmanntall i valgkretsen .	Jos organisašuvdna ii leat registrerejuvvon Sámedikki registaris , de fertejit listta čuovvut 30 vuolláičállosa olbmuin geat leat čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui válgabiirres .
Sametingsvalget 2009 – valglister	Sámediggeválga 2009 – válgalisttat
Stortings- og sametingsvalg blir holdt 14. september 2009 .	S tuorradigge- ja sámediggeválga dollojuvvojit čakčamánu 14. b. 2009 .
For å stå på et listeforslag må man registrere seg i Sametingets valgmanntall innen 31. mars .	Jus áigu vuolgit evttohassan sámediggeválgii , de ferte leat logahallojuvvon Sámedikki jienastuslohkui njukčamánu 31 .
Hvilke økonomiske støtteordninger finnes for sametingsvalget ?	Makkár ekonomalaš doarjjaortnegat leat sámediggeválgga várás ?
Sametinget har to ulike støtteordninger til samepolitiske organisasjoner .	Sámedikkis leat guovttelágan doarjjaortnegat sámepolitihkalaš organisašuvnnaide .
Den ene støtteordningen er direkte knyttet opp mot sametingsvalget og valgarbeidet , mens den andre er for å opprette og utvikle samepolitiske partier .	Vuos lea doarjjaortnet mii čatnasa njuolga sámediggeválgii ja válgabargui , ja nubbi fas lea sámepolitihkalaš bellodagaid ásaheami ja ovddideami várás .
Sametingets valgnemnd godkjente den 27.01.2009 Árja , Sámeálbmot Bellodat ( SÁB . )	Olgešbellodat lea registrerejuvvon sámepolitihkalaš organisašuvdnan Almmuhan 27.01.2009
/ Samefolkets Parti og Norgga Sámi Riikkasearvi ( NSR ) som samepolitiske organisasjoner .	Sámedikki válgalávdegoddi lea 08.12.2008 áššis VN 003/08 dohkkehan Olgešbellodaga / Høyre sámepolitihkalaš organisašuvdnan .
Dette betyr at organisasjonene kan stille liste i alle valgkretser til sametingsvalget 2009	Dat mearkkaša dan ahte organisašuvdna sáhttá bidjat listtaid buot válgabiirriin boahtte sámediggeválggas .
Tilskudd til informasjonstiltak i forbindelse med stortings- og sametingsvalget 2009	Doarjja diehtojuohkindoaibmabijuide 2009 stuorradigge- ja sámediggeválgga oktavuođas
Kommunal- og regionaldepartementet gir tilskudd til informasjonstiltak i forbindelse med stortings- og sametingsvalget 2009 .	Gielda- ja guovlodepartemeanta addá doarjaga diehtojuohkindoaibmabijuide 2009 stuorradigge- ja sámediggeválgga oktavuođas .
Søknadsfrist : 10. desember 2008 .	Ohcanáigemearri lea : juovlamánu 10. b. 2008 .
Plenum vedtok krav om kjønnsfordeling til listeforslag ved sametingsvalget 2009	Dievasčoahkkin mearridii sohkabealjuohkogáibádusa 2009 sámediggeválgga listaevttohusaide
27.10.2008 vedtok et enstemmig plenum krav om kjønnsfordeling til listeforslag ved sametingsvalget 2009	27.10.2008 mearridii ovttajienalaš dievasčoahkkin sohkabealjuohkogáibádusa 2009 sámediggeválgga listaevttohusaide .
Tilgang til eksemplar av Sametingets valgmanntall	Sámedikki jienastuslogu máŋgosa oažžun
I forbindelse med registrering av samepolitisk organisasjon og ved listestilling til sametingsvalget 2009 , kan en søke om å få utskrift av Sametingets valgmanntall .	Sámepolitihkalaš organisašuvnnaid logahallama oktavuođas ja listaevttohusaid bidjama oktavuođas jagi 2009 sámediggeválgii sáhhtá ohcat oažžut máŋgosa Sámedikki jienastuslogus .
Skriftlig søknad om tilgang til manntallet sendes Sametinget .	Ohcan oažžut jienastuslogu máŋgosa , sáddejuvvo čálalaččat Sámediggái .
Sametingets valgmanntall - endelig oversikt	Sámedikki jienastuslohku - loahpalaš listu
13890 personer var registrert i Sametingets valgmanntall ved sametingsvalget 2009 .	13890 olbmuin lei jienastanvuoigatvuohta 2009 sámediggeválgii .
Det er en økning på 1352 personer siden valget i 2005 .	Dat muitala ahte 2005 válggaid rájes lea jienastuslohku lassánan 1352 olbmuin .
Ny satsing på Sametingets valgmanntall	Ođđa áŋgiruššamat Sámedikki jienastuslogu ektui
Sametingets valgmanntall 2005	2005 Sámedikki jienastuslohku
Sametingets valgmanntall fra 2005 var på 12 538 personer .	Sámedikki jienastuslogus 2005:s ledje 12 538 olbmo .
Dette danner grunnlaget for mandatfordelingen i valgkretsene for valget i 2009 .	Dasa vuođđuduvvo áirrasjuohku válgabiirriin jagi 2009 válggas .
Frister til sametingsvalget 2009	Áigemearit 2009 sámediggeválgga oktavuođas
Sametingets valgnemd	Sámedikki válgalávdegoddi
Etter forskriften om valg til sameting skal Sametinget oppnevne en valgnemnd som har ansvar for forberedelse og avvikling av sametingsvalget .	Sámediggeválgga láhkaásahusa mielde galgá Sámediggi nammadit válgalávdegotti mas lea ovddasvástádus sámediggeválgii ráhkkaneames ja čađaheames .
Sametingets valgnemnd skal bestå av minimum fem medlemmer med varamedlemmer .	Sámedikki válgalávdegottis galget leat unnimusat vihtta lahtu ja várrelahtu .
Medlemmene og varamedlemmene skal være samer med stemmerett ved sametingsvalget .	Lahtut ja várrelahtut galget leat sápmelaččat geain lea jienastanvuoigatvuohta sámediggeválggain .
Valgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt av plenum .	Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat dievasčoahkkimis .
Ny valgordning	Ođđa válgaortnet
Sametinget er øverste valgmyndighet ved valg til Sametinget .	Sámediggi lea bajimus válgaeiseváldi Sámediggeválggain .
Sametinget har revidert sin egen valgordning .	Sámediggi lea ođasmahttán iežas válgaortnega .
Den nye valgordningen vil gjelde for sametingsvalget 2009 .	Ođđa válgaortnet gusto 2009 sámediggeválgga rájes .
Bakgrunnen for endringene i Sametingets valgordning er at valgordningen ikke fungerte optimalt .	Sámedikki válgaortnega rievdadusaid duogáš lea ahte válgaortnet ii doaibman ollásit .
Det gikk for lang tid fra folk avga sine stemmer til det endelige valgresultatet forelå , og det var en uforholdsmessig stor skjevhet mellom avgitte stemmer og hvem som faktisk kom inn på Sametinget .	Láve váldit menddo guhkes áiggi dan rájes go jienasteapmi lea čađahuvvon dassážiigo loahpalaš válgaboađus gárvána , ja leat leamaš eahpegorálaš stuorra erohusat jienastagaid gaskka ja gii duođai beassá Sámediggái .
PRM . :	PRD . :
NVE og Sametinget undertegner samarbeidsavtale	NČE ja Sámediggi vuolláičálliba ovttasbargošiehtadusa
NVE og Sametinget undertegner i dag en samarbeidsavtale om konsultasjon ved konsesjonssaker i samiske områder .	N ČE ja Sámediggi vuolláičálliba odne ovttasbargošiehtadusa konsultašuvnnaid birra sámi guovlluid konsešuvdnaáššiin .
Det er rundt 260 konsesjonssaker til behandling i samiske områder .	Sullii 260 konsešuvdnaášši galget meannuduvvot sámi guovlluin .
NVE har derfor tatt initiativ overfor Sametinget for å sikre at konsultasjon skjer på en god måte .	Danne lea NČE váldán oktavuođa Sámedikkiin sihkkarastin dihtii ahte konsultašuvnnat čađahuvvojit vuohkkasit .
NVE ønsker en nær dialog med Sametinget og de samiske interesser ved behandling av konsesjonssaker .	NČE háliida lagas gulahallama Sámedikkiin ja sámi beroštusaiguin go konsešuvdnaáššit meannuduvvojit .
For konsesjonsbehandlingen er det viktig at konsultasjon med samiske interesser blir gjennomført .	Konsešuvdnameameannudeapmái lea deaŧalaš ahte konsultašuvnnat sámi beroštusaiguin čađahuvvojit .
- NVE er svært godt fornøyd med at vi gjennom et nært samarbeid har kommet fram til en avtale .	- NČE lea hui duhtavaš go mii lagas ovttasbarggus leat nagodan válbmet šiehtadusa .
Den gir grunnlag for en grundig og effektiv saksbehandling samtidig som Sametingets behov for involvering er ivaretatt , sier vassdrags- og energidirektør Agnar Aas .	Dat galgá leat vuđolaš ja beaktilis áššemeannudeami vuođđun seammás go Sámedikki dárbu oassálastimii lea fuolahuvvon , dadjá čázádat- ja energiijadirektevra Agnar Aas .
- Det er mange konsesjonssaker innenfor energisektoren som vil berøre samiske interesser og Sametinget ser derfor viktigheten av å ha en god dialog med NVE som ansvarlig myndighet .	- Energiijasuorggis leat ollu konsešuvdnaáššit mat gusket sámi beroštusaide ja Sámediggi oaidná ge dárbun buori gulahallamii NČE:in , mii lea ovddasvástideaddji eiseváldi .
Denne samarbeidsavtalen med NVE vil derfor være en nyttig presisering i forhold til den overordnete konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og statlige myndigheter , påpeker Sametingets direktør Rune Fjellheim .	Dát ovttasbargošiehtadus NČE:in lea ge ávkkálaš aiddostahttin bajimus konsultašuvdnašiehtadusa ektui gaskal Sámedikki ja stáhta eiseválddiid , čujuha Sámedikki direktevra Rune Fjellheim .
NVE vil arbeide videre med å etablere gode prosesser med øvrige samiske interesser .	NČE áigu viidáseappot bargat dainna ulbmiliin ahte ásahit buriid proseassaid sámi beroštusaiguin muđui ge .
Kontaktperson i NVE Vassdrags og energidirektør Agnar Aas , mobil 951 79 164	N ČE a gulahalli Čázádat- ja energiijadirektevra Agnar Aas , mobiila 951 79 164
Kontaktperson i Sametinget Sametingets direktør Rune Fjellheim , mobil 910 09 320	Sámedikki gulahalli Sámedikki direktevra Rune Fjellheim , mobiila 910 09 320
Ovttasbargošiehtadus Sámediggi ja NČE	Ovttasbargošiehtadus Sámediggi ja NČE
Sametinget og NVE undertegner samarbeidsavtale	Ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja NČE
Sametingets direktør Rune Fjellheims tale under undertegnelse av samarbeidsavtale med NVE , i Karasjok 31.03.2009	Sámedikki direktevrra Rune Fjellheim sáhkavuorru NČE ovttasbargošiehtadusa vuolláičállima oktavuođas , Kárášjogas 31.03.2009
Kjære gjester og andre fremmøtte , De samiske områdene er presset fra mange hold og fra mange ulike interesser .	Buorit guossit ja earát geat leat boahtán deike odne Máŋggalágan beroštusat bahkkejit sisa sámi guovlluide .
Store områder med til dels spredt befolkning og som dessuten til dels har store naturresurser , vil bestandig være attraktive i kampen om best mulig økonomisk utbytte fra disse naturressursene .	Viiddes guovllut , gos olbmot ásset bieđgguid ja gos maiddái leat oalle stuorra luondduriggodagat , leat álo geasuheaddjin sidjiide geat áiggošedje ávkkástallat ekonomalaččat dáid luondduriggodagaiguin .
I dag er det samtidig også slik at vi har en livsstandard og et bosettingsmønster som krever at vi har en kontinuerlig tilgang på for eks. strøm og rinnende vann .	Seammás lea maid dál nu ahte mis leat dakkár eallindássi ja ássandábit mat gáibidit ahte ovdamearkka dihtii el-rávndji ja golgi čáhci álo lea fidnemis .
Tilgangen på energi og rent vann er derfor nettopp noe som det vil bli satt fokus på i årene som kommer .	Energiija ja buhtes čázi fidnen lea ge masa mii bidjat ollu fuomášumi boahtte jagiin .
I disse tider når det ofte snakkes om klimaendringer , er også dette med " grønn energi " noe som vil bli drøftet i framtiden .	Dán áiggi go lea ollu sáhka dálkkádatrievdamiin , de šaddá maiddái " ruoná energiija " digaštallojuvvot boahtteáiggis .
Vi ser allerede i dag at for eks. vindkraft " ligger i vinden " og at det er mange prosjekt under oppstart .	Dál juo oaidnit ahte ovdamearkka dihtii bieggafápmu lea " bivnnut " ja ahte ollu prošeavttat leat álggahuvvomin .
Dette kommer da i tillegg til de vindkraftprosjekt som allerede er innvilget konsesjon eller som er kommet lengre i sin planlegging enn til meldingsfasen .	Dát leat daid bieggamilloprošeavttaid lassin , maidda lea juo addojuvvon konsešuvdna dahje mat leat guhkeleappos plánemis go dušše dieđihanmuttus .
Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som angår samene direkte .	Sápmelaččain eamiálbmogin lea vuoigatvuohta konsulterejuvvot dakkár áššiin , mat gusket sápmelaččaide njuolgga .
Denne retten er nedfelt i ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige saker , artikkel 6 .	Dán vuoigatvuođa nanne ILO-konvenšuvnna nr. 169 , eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain , 6. artihkal .
I den forbindelse inngikk staten og Sametinget den 11. mai 2005 en avtale på politisk nivå som fastsetter nærmere prosedyrer for hvordan denne konsultasjonsplikten med Sametinget , som samenes folkevalgte og representative organ , skal ivaretas .	Dán oktavuođas lea stáhta ja Sámediggi miessemánu 11. b. 2005 soahpan šiehtadusa politihkalaš dásis mii mearrida lagat prosedyraid dasa mo dát konsultašuvdnageatnegasvuohta Sámedikkiin , sámiid álbmotválljen ja ovddasteaddji orgánan , galgá fuolahuvvot .
Avtalen ble stadfestet gjennom kongelig resolusjon 1. juli 2005 .	Šiehtadus nannejuvvui suoidnemánu 1. b. 2005-mannosaš gonagaslaš resolušuvnnain .
Et av hovedmålene med konsultasjonsavtalen er at alle konsultasjonene med Sametinget skal foregå i god tro og med en målsetting om å oppnå enighet om foreslåtte tiltak .	Okta konsultašuvdnašiehtadusa mihttomeriin lea ahte buot konsultašuvnnat Sámedikkiin galget dáhpáhuvvat dorvvolašvuođas ja dainna ulbmilin ahte ollašuhttit ovttamielalašvuođa evttohuvvon doaibmabijuid hárrái .
Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE ) er underlagt Olje- og energidepartementet med ansvar for å forvalte vann- og energiressursene i Norge .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta ( NČE ) lea Oljo- ja energiijadepartemeantta vuollásaš orgána ja das lea ovddasvástádus Norgga čáhce- ja energiijaresurssaid hálddašeamis .
NVE saksforbereder og behandler alle konsesjonssaker som gjelder utbygging etter energiloven .	NČE ráhkkanahttá ja meannuda buot konsešuvdnaáššiid mat gusket huksemiidda energiijalága vuođul .
På grunn av sitt ansvarsområde møter derfor Sametinget ofte NVE i utbyggings- og arealspørsmål , og som statlig myndighet er NVE dessuten underlagt den overordnete konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Dán ovddasvástádussuorggi geažil deaivvada danne Sámediggi dávjá NČE:ain huksen- ja areálaáššiin , ja stáhta eiseváldin guoská ge Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskasaš bajimus konsultašuvdnašiehtadus maiddái NČE:ii .
Siden det nettopp er mange konsesjonssaker innenfor energisektoren som vil berøre samiske interesser , ser Sametinget derfor viktigheten av å ha en god dialog med NVE som ansvarlig myndighet .	Dan sivas go leat ollu konsešuvdnaáššit energiijasuorggis mat gusket sámi beroštusaide , de oaidná Sámediggi man dehálaš dat lea doalahit buori gulahallama NČE:in ovddasteaddji eiseváldin .
Vi håper også at avtalen i praksis skal medføre en god saksbehandling , der de samiske interessene vil bli godt ivaretatt under prosessens gang .	Mii doaivut maiddái ahte šiehtadus geavadis sáhttá váikkuhit buori áššemeannudeami , mas sámi beroštusat fuolahuvvojit bures .
Presidentens foredrag på kongressen til verdens reindriftsfolk	Ovttasdoaibman stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka
Samhandling mellom statlige myndigheter og Sametinget - Innlegg på IPY Ealát seminar : Resilience in world reindeer herding societies , Kautokeino 31.03.09 .	Ovttasdoaibman stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka - Sáhkavuorru IPY Ealát seminárás : Resilience in world reindeer herding societies , Guovdageainnus 31.03.09 .
Av sametingspresident Egil Olli , Norge	Sámedikki presideantta Egil Olli bokte , Norgga bealde
Sametingsrådets overordnende reindriftspolitiske målsetting i Norge er å ivareta og sikre reindriftas kultur , språk , sedvaner og nedarvede rettigheter i lovgivning og forvaltning .	Sámediggeráđi bajimuš boazodoallopolitihkalaš mihttomearrin Norggas lea gozihit ja sihkkarastit boazodoalu kultuvrra , giela , dološ vieruid ja árbejuvvon vuoigatvuođaid láhkaaddimis ja hálddašeamis .
Dette krever at reindriftas tradisjonelle karakter som familiebasert næring vektlegges og at reindriftas arealer sikres .	Dát gáibida ahte boazodoalu árbevierut bearašealáhussan deattuhuvvojit ja ahte boazodoalu eatnamat sihkkarastojuvvojit .
Det er ingen tvil om at reindrifta i svært mange områder i dag er en utsatt og presset næring i Norge .	Ii leat makkárge eahpádus das ahte boazodoallu hui ollu sajiin otne lea áitojuvvon ja gáržžohallan ealáhus Norggas .
Men den som bare følger den offentlige debatten kan lett bli forledet til å tro at det er reindrifta som både truer naturmiljøet og samfunnsutviklingen .	Muhto dakkár olmmoš gii čuovvu dušše almmolaš ságastallama sáhttá álkidit dájuhuvvot jáhkkit ahte boazodoallu dat sihke áitá luonddu ja servodatovddideami .
Reindrifta er i mange henseende blitt alles hoggestabbe .	Ollu oktavuođain lea boazodoallu gártan buohkaid njálmme vuollái .
Den beskyldes for nedbeiting og forørkning av store fjellområder , og for ulovlig uttak av rovvilt .	Dat sivahallojuvvo eatnamiid guorbadeamis ja lobihis boraelliid bivddus .
Samtidig beskyldes reindrifta for å fortrenge annen utmarksnæring og utmarksbruk og hindre fritidsaktiviteter , hyttebygging , energiutbygging , mineralutvinning og lignende .	Dan seammás oažžu boazodoallu siva das go eará meahcceealáhusat ja meahcci ­geavaheapmi gáržžohallet ja hehtte astoáiggedoaimmaid , bartahuksema , energiijahuksema , minerálaid roggama ja sullasaččaid .
Det er ingen tvil om at reindrifta representerer en arealkrevende næring , og at det kan oppstå interessemotsetninger mellom ulike arealbrukere både innenfor reindrifta og mellom reindrifta og andre brukere og bruksønsker .	Eahpitkeahttá dárbbaša boazodoallu ollu eatnamiid ealáhussii , ja ahte sáhttet šaddat vuostálasvuođat beroštumiid gaskka nugo sierralágan areálageavaheddjiid gaskka sihke boazodoalus ja boazodoalu ja eará geavaheddjiid ja geavahansávaldagaid gaskka .
Men likevel ; hvordan kan det ha seg at reindrifta så ofte framstilles i et negativt lys ?	Muhto dattetge ; manne son boazodoallu nu dávjá ovddiduvvo negatiivvalaččat .
Mange forhold er nok medvirkende til dette , slik det som regel er når vanskelige spørsmål stilles .	Ollu bealit váikkuhit dattetge dasa , nugo dábálaš lea dalle go váttis áššiid birra šaddá sáhka .
Jeg vil imidlertid trekke fram ett forhold som jeg mener har vært av særlig stor betydning : mangel på involvering og deltakelse fra reindrifta og Sametinget når beslutninger og beslutningsprosesser som berører reindriftas interesser og rettigheter berøres .	Mun áiggun dattetge geassit ovdan ovtta beali mas mu mielas sáhttá leat stuorra mearkkašupmi ; váilevaš searvvahahttin ja searvan boazodoalu ja Sámedikki bealis , dalle go mearrádusat ja mearrádusproseassat boazodoalu beroštumiin ja vuoigatvuođain guoskkahuvvojit .
Denne bestemmelsen forplikter også statene til å konsultere berørte urfolk før det fattes vedtak om inngrep i våre tradisjonelle områder .	Dát mearrádus geatnegahttá stáhtaid maiddái čađahit konsultašuvnnaid guoskevaš álgoálbmogiin ovdalgo dahkkojuvvojit mearrádusat duohtademiin min árbevirolaš guovlluin .
Norge har også ratifisert ILO-konvensjonen nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater som har konkretisert nærmere statens forpliktelser om å konsultere urfolks som kan bli berørt av tiltak som planlegges , og til å sikre urfolks deltakelse i den offentligrettslige forvaltningen av naturressursene .	Norga lea dohkkehan maiddái ILO-konvenšuvnna nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain mas konkretiserejuvvo lagabuidda stáhta konsulteren ­geatnegasvuohta dain álgoálbmogiiguin maidda doaibmabijut mat plánejuvvojit sáhttet guoskat , ja sihkkarastit dan ahte álgoálbmogat sáhttet searvat luondduresurssaid almmolaš rievttálaš hálddašeapmái .
Det må i denne sammenhengen også nevnes at konsultasjons- og deltakelsesretten er ytterligere kodifisert i urfolkserklæringa FN vedtok høsten 2007 .	Dán oktavuođas ferte namahit maiddái ahte konsultašuvdna- ja searvanvuoigatvuohta lea vel čavgejuvvon eamiálbmotjulggaštusas maid ON mearridii čakčat 2007 .
Her framkommer det klart at urfolk skal konsulteres gjennom deres representative institusjoner for å sikre et informert samtykke før staten fatter vedtak og gjennomfører lover eller administrative tiltak som kan få betydning for oss .	Das boahtá čielgasit ovdan ahte eamiálbmogiiguin galgá konsulteret sin ovddastuslaš ásahusaid bokte sihkkarastin dihte dieđihuvvon miehtama ovdalgo stáhta dahká mearrádusa ja čađaha lágaid dahje hálddahuslaš doaibmabijuid main sáhttá leat mearkkašupmi midjiide .
Denne samtykkeretten må også ses i forhold til urfolks rett til selvbestemmelse som følger av artikkel 1 i FNs Konvensjon om sivile og politiske rettigheter og urfolkserklæringa artikkel 3 .	Dán mieđihanrievtti ferte maiddái geahččat eamiálbmogiid iešmearridanrievtti olis nugo daddjojuvvo ON siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid konvenšuvnna vuosttaš artihkkalis ja eamiálbmotjulggaštusa goalmmát artihkkalis .
Det er altså ingen tvil om at vi som urfolk skal ha betydelig innflytelse over de beslutninger som berører oss , og dette omfatter selvfølgelig reindrifta .	Nappo ii leat eahpádus das ahte mis álgoálbmogin galgá leat váikkuhanfápmu daid mearrádusaide mat gusket midjiide , ja dát guoská dieđusge maid boazodollui .
Jeg mener at utformingen av reindriftspolitikken i Norge i stor grad ikke har skjedd i henhold til de forpliktelsene staten har til konsultasjoner og deltaking .	Mun oaivvildan ahte boazodoallopolitihka hábmen Norggas ii leat álohii hábmejuvvon daid geatnegasvuođaid ektui mat stáhtas lea čađahit konsultašuvnnaid ja searvvahit .
Det er flere eksempler på dette , også fra den seinere tid :	Dasa leat máŋga ovdamearkka , maiddái maŋit áiggis :
- Regjeringen fremmet og Stortinget vedtok en fastsettelse av øvre reintall her i Vest-Finnmark uten at reindrifta eller Sametinget var inkludert i prosessen .	- Ráđđehus ovddidii ja Stuorradiggi mearridii bajimuš boazologu deike Oarje-Finnmárkui almmá ahte boazodoallu dahje Sámediggi ledje mielde proseassas .
- Reindriftsloven ble fremmet og vedtatt i 2006 uten at verken Sametinget eller Norske reindriftsamers landsforbund fikk full informasjon om lovforslaget .	- Boazodoalloláhka ovddiduvvui ja mearriduvvui 2006:s almmá ahte Sámediggi dahje Norgga boazosámiid riikkasearvi ožžo ollislaš dieđuid láhkaevttohusa birra
- Regjeringen har nettopp fremmet en minerallov som Sametinget har konsultert med Nærings- og handelsdepartementet om , men som Sametinget ikke har kunnet gi sitt samtykke til fordi den ikke overholder folkeretten .	- Ráđđehus lea gieskat ovddidan minerálalága man olis Sámedikkis ledje konsultašuvnnat Ealáhus- ja gávpedepartemeanttain , muhto Sámediggi ii leat sáhttán miehtat dasa danne go dat láhka ii leat álbmotrievtti siskkobealde .
o Regjeringen har ikke ført reelle konsultasjoner med reindrifta gjennom deres egen organisasjon NRL .	o Ráđđehus ii leat čađahan duohta konsultašuvnnaid boazodoaluin sin iežaset organisašuvnna NBR bokte .
Faktisk holdt Nærings- og handelsdepartementet et såkalt konsultasjonsmøte med NRL etter at de hadde konkludert i saken , og sendt den til behandling i Sametinget .	Duođai doalai Ealáhus- ja gávpedepartemeanta nu gohčoduvvon konsultašuvdnačoahkkima NBR:in maŋŋá go sii ledje konkluderen áššis , ja sádden dan Sámediggái meannudeapmái .
Dette er selvsagt ikke konsultasjoner som skjer i god tro og med målsetting om å oppnå enighet , som det heter i ILO 169 artikkel 6 .	Dát dieđusge eai leat dakkár konsultašuvnnat mat dáhpáhuvvet buriin jáhkuin ja dainna áigumušain ahte boahtit ovttaoaivilii , ILO 169 guđát artihkkala mielde .
Dette strider mot nevnte artikkel 27 i FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter og ILO 169 sine bestemmelser om konsultasjoner .	Dát ii dávis namuhuvvon 27. artihkkalii ON siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid konvenšuvnnas ja ILO 169 mearrádusaide čađahit konsultašuvnnaid .
o Lovforslaget sikrer heller ikke at direkte berørte samer , som for eksempel reindrifta , får del av nytteverdien ved mineralutvinning slik ILO 169 artikkel 15 nr. 2 fastslår .	o Láhkaevttohus maid ii sihkkaraste dan ahte njuolga guoskkahallon sámit , nugo ovdamearkka dihte boazodoallu , ožžošedje ávkki minerálaroggamis nugo lea nannejuvvon ILO 169 artihkkalis 15 nr 2 .
o Når Regjeringen fremmer et lovforslag som er i strid med folkeretten har ikke Sametinget annet valg enn å avvise forslaget , og også den virksomhet loven er ment å regulere .	o Go Ráđđehus ovddida dakkár láhkaevttohusa mii ii soaba oktii álbmotrivttiin , de Sámedikkis ii leat eará vejolašvuohta go hilgut evttohusa , ja maiddái dan doaimma maid láhka lea oaivvilduvvon reguleret .
- Reindriftsforvaltningen er organisert slik at samisk representasjon i de styrende organer alltid er i et mindretall - dette er ikke i overensstemmelse med samenes rett til selvbestemmelse .	- Boazodoallohálddašeapmi lea organiserejuvvon dainna lágiin ahte sámi ovddastus stivrejeaddji orgánain álohii lea unnitlogus - dát ii dávis sámiid iešmearridanvuoigatvuhtii .
- Reinbeitedistriktene er gjennom de siste lovendringene gitt i oppgave å ivareta reinbeiteressursene i sine distrikt , uten at de tilføres ressurser for å ivareta disse oppgavene .	- Maŋimuš láhkarievdadusaid bokte lea boazodoalloorohagaide addojuvvon bargun gozihit guohtonresurssaid iežaset orohagas , almmá ahte dat livčče ožžon resurssaid dáid doaimmaid goziheapmái .
Bare når det gjelder arealplaner er det snakk om ca. 750 planer i året i det samiske reindriftsområdet , i tillegg kommer et enda større antall enkeltsaker .	Dušše areálaplánaid oktavuođas lea juo sáhka sullii 750 plánas jahkái sámi boazodoalloguovllus , dasa lassin bohtet ollu eanet eaŋkiláššit .
Skal de enkelte reinbeitedistriktene kunne forholde seg til disse , må de ha kapasitet til det .	Jos ovttaskas boazodoalloorohagat galget sáhttit dáid bargat , de dárbbašit dat resurssaid , ja dat sis eai leat .
- Norske reindriftssamers landsforbund er ikke gitt kapasitet til fullt ut å delta i samme utstrekning som andre parter på alle beslutningsnivåer i sake som berører reindrifta .	- Norgga boazosámiid riikkasearvi ii leat ožžon resurssaid nu ahte ollásit sáhtášii searvat seamma dásis go eará bealit buot mearrádusdásiin , áššiid oktavuođas mat gusket boazodollui .
I 2005 ble det inngått en avtale om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	2005:s šiehtaduvvojedje konsultašuvdnaprosedyrat stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
I stadig flere saker er Sametinget inne å konsulterer om enkelttiltak som vil berøre reindrifta , dette om det knytter seg til energiutbygging eller naturvern .	Eanet ja eanet áššiin konsulterejuvvo Sámediggi dakkár bođudoaibmabijuid birra mat gusket boazodollui , leš dal energiijahuksemiid vai luonddugáhttema oktavuođas .
Det gjenstår likevel en god del før vi er der at det foregår en likeverdig samhandling på alle beslutningsnivåer mellom offentlige myndigheter , Sametinget og reindrifta for utforming av politikk , lovverk og forvaltning som er av betydning for reindrifta .	Dattetge ii leat vel ii lahka ge nu ahte livččii dásseárvosaš ovttasdoaibman buot mearridandásiin almmolaš eiseválddiid , Sámedikki ja boazodoalu gaskkas dakkár politihkkahábmemis , lágaid ráhadeamis ja hálddašeamis mas lea mearkkašupmi boazodollui .
For ofte er det slik at vi ikke hører om beslutninger før de er fattet eller at det ikke er kapasitet til å delta som likeverdig part .	Danne go dávjá lea nu ahte mii eat gula maidege mearrádusaid birra ovdalgo dat leat dahkkojuvvon dahje ahte eai leat návccat searvat dásseárvosaš beallin .
Vi må både ta utfordringen og selv utfordre staten for å styrke kapasiteten i Sametinget og i reindrifta , slik at vi kan være i forkant av prosesser og være aktive dialogpartnere .	Mii fertet sihke dustet hástalusa ja ieža hástalit stáhta vai Sámedikki ja boazodoalu návccat nannejuvvojit , nu ahte mii leat ráhkkanan proseassaide ovddalgihtii ja sáhttit leat aktiivvalaš gulahallin .
Fremdeles er det i for stor grad staten som ensidig styrer det reindriftspoliske området .	Ain lea eanaš stáhta mii ovttabeallásaččat stivre bozodoallopolitihkas .
Reinbeitedistriktene og NRL er ikke gitt kapasitet og ressurser til å være en aktiv dialogpartner med lokalsamfunn og kommuner om betingelsene for sin virksomhet .	Orohagat ja NBR eai leat ožžon návccaid ja resurssaid doaibmat aktiivvalaš gulahallin báikegottiiguin ja gielddaiguin doaimmaideaset evttuid oktavuođas .
Sametinget har ingen myndighet , men bare en konsultasjonsrolle i utformingen av lover og tiltak .	Sámedikkis ii leat makkárge váldi , muhto dušše konsultašuvdnarolla lágaid ja doaibmabijuid hábmemis .
Målsettingen må være å få en reindriftsforvaltning som udiskutabelt er i tråd med folkerettens krav til selv- og medbestemmelse .	Mihttomearrin ferte leat oažžut dakkár boazodoallohálddašeami mii lea eahpitkeahttá álbmotrievtti gáibádusaid siskkobealde ieš- ja mielmearrideami oktavuođas .
Dette anses som særlig viktig siden reindrifta i Norge er en kulturspesifikk samisk næring .	Dát adnojuvvo erenoamáš dehálažžan dannego boazodoallu Norggas lea kultuvrii čadnojuvvon sámi ealáhus .
Derfor har Sametinget i reindriftlovkonsultasjoner foreslått at det bør nedsettes et utvalg med representanter fra statlige myndigheter , NRL og Sametinget som skal se på de prinsipielle folkerettslige og praktiske sidene ved den framtidige reindriftsforvaltningen .	Danne lea Sámediggi boazodoallokonsultašuvnnain evttohan ahte berre namuhuvvot lávdegoddi mas leat stáhta eiseválddiid , NBR ja Sámedikki ovddasteaddjit ja mii galgá geahčadit prinsihpalaš álbmotrievttálaš ja geavatlaš beliid boahttevaš boazodoallohálddašeamis .
Et slikt utvalg må evaluere dagens forvaltning av reindrifta og eventuelt foreslå ny modell .	Dakkár lávdegoddi ferte árvvoštallat dálá boazodoallohálddašeami ja vejolaččat evttohit ođđa málle .
Utvalget bør ha personer med urfolksrettslig kompetanse , og bør i sitt arbeid legge opp til en bred dialog med reindriftsnæringa .	Lávdegottis berrejit leat obmot geain lea álbmotrievttálaš gelbbolašvuohta , ja lávdegotti barggus berre leat viiddes gulahallan boazodoaluin .
Jeg er av den formening at Sametinget på sikt må være klar til å overta det forvaltningsmessige ansvaret for reindriften .	Mun oaivvildan ahte Sámediggi guhkit áiggi vuollái ferte leat gearggus váldit badjelasas hálddašanovddasvástádusa boazodoalus .
Men før Sametinget kan overta en slik forvaltningsmyndighet etter reindriftsloven må flere forhold vurderes og avklares .	Muhto ovdalgo Sámediggi sáhttá váldit badjelasas dakkár hálddašanválddi boazodoallolága vuođul , de fertejit máŋga beali árvvoštallojuvvot ja čielggaduvvot .
Blant annet må dette omfatte spørsmålet om Sametingets formelle stilling i forhold til Regjeringen og Sametingets innflytelse i budsjettfastsettelsen til samiske formål .	Dás ferte leat mielde gažaldat Sámedikki formála sajádaga birra Ráđđehusa ektui ja Sámedikki váikkuhnvejolašvuođa birra go bušeahtta sámi áigumušaide ráhkaduvvo .
Uten reelle budsjettforhandlinger eller - konsultasjoner har Sametinget og det samiske folk få muligheter til å påvirke budsjettrammene for det viktige samfunnsområdet det her er snakk om .	Duohta bušeahttašiehtadallamiid dahje - konsultašuvnnaid haga leat Sámedikkis ja sámi álbmogis uhccán vejolašvuođat váikkuhit bušeahttarámmaid dan dehálaš servodatsuorggis mas dás lea sáhka .
Sametinget skal og må ha innflytelse over rammevilkårene knyttet til lover , forskrifter og økonomi for reindrifta , om det skal gi mening med at reindriftsmyndigheten overføres til Sametinget .	Sámedikkis galgá ja ferte leat váikkuhanvejolašvuohta dain rámmaeavttuin mat čatnasit lágaide , láhkaásahusaide ja ekonomiijii mat gusket boazodollui , jus galggaš leat jierpmálaš sirdit boazodoalloválddi Sámediggái .
En utvikling med overføring av reindriftsmyndighet til Sametinget må også skje i samforståelse med reindriftas selv .	Boazodoalloválddi sirdin Sámediggái ferte maiddái dahkkojuvvot ovttasráđiid boazodoaluin .
God samhandling mellom statlige myndigheter , Sametinget og reindrifta , tuftet på statens folkerettslige forpliktelser , er nøkkelen til en sterk og framtidsretta reindrift .	Buorre ovttasdoaibman stáhta eiseválddii , Sámedikki ja boazodoalu gaskkas , mii lea vuođđuduvvon stáhta álbmotrievttálaš geatnegasvuođaide , lea dat mii mearrida nana ja boahtteáigásaš boazodoalu .
PRM . : ”	PRD . :
Drømmejobben – Gollevirgi ”	Gollevirgi- Drømmejobben
- Det samiske samfunnet trenger flere lærere til barnehager og skoler , sier sametingsråd Hilde Nyvoll .	- Sámi servodat dárbbaša eanet oahpaheddjiid mánáidgárddiide ja skuvllaide , lohká Sámediggeráđi Hilde Nyvoll .
Dette er viktige institusjoner som gjennom våre barn viderefører de samiske språkene og kulturen , men uten lærere som kan undervise i og på samisk vil denne utviklingen stoppe .	Dát leat dehálaš institušuvnnat mat min mánáid bokte viidáset fievrridit sámi gielaid ja kultuvrra , muhto oahpaheddjiid haga geat máhttet oahpahit sámi giela ja gillii sáhttá dát mannolat bisánit .
Derfor har vi satt i gang kampanjen " Drømmejobben - Gollevirgi " for rekruttering og håper at flere vil utdanne seg til lærere , avslutter Nyvoll	Dan sivas leat mii álggahan " Gollevirgi " - kampánja oččodeapmái ja sávvat ahte eambbosat áigot váldit oahpaheaddjeoahpu , loahpaha Nyvoll .
Sametinget har inngått avtale med Samisk høyskole om utvikling og gjennomføring av 5-årig voksenopplæringsprogram .	Sámediggi lea dahkan ovttasbargošiehtadusa Sámi allaskuvllain ovdánahttit ja čađahit 5- jagi rávisolbmooahpahusprográmma .
Som en del av dette har Samisk høyskole utviklet en kursrekke som skal gi ikke-samisktalende mulighet til å bygge opp språkkompetanse .	Dán oktavuođas lea Sámi allaskuvla hábmen kursaráiddu mii addá ii- sámegielat olbmuide vejolašvuođa hukset iežaset giellagelbbolašvuođa .
Kursrekka består av begynnerkurs 1 og 2 og samisk semesteremne .	Kursaráiddus leat álgooahppu 1 ja 2 ja sámegiela lohkanbadjeoahppu .
Etter fullført eksamen i samisk semesteremne har studentene tilstrekkelig kompetanse til å begynne på ordinære studier som gjennomføres på samisk .	Maŋŋil ceavzán eksámeniid sámegiela lohkanbadjeoahpus lea studeanttain doarvái gelbbolašvuohta álgit dábálaš oahpuide mat čađahuvvojit sámegillii .
Høyskolen samarbeider med de samiske språksentrene i hele landet .	Allaskuvla ovttasbargá sámi giellaguovddážiiguin miehtá riikka .
Sametinget gir stipend til studenter som tar førskole og allmennlærerutdanning med samisk i fagkretsen og ordningen gjelder for hele landet .	Sámediggi juolluda stipeanddaid studeanttaide geat váldet ovdaskuvla- ja dábálaš- oahpaheaddjeoahpu gos sámegiella lea fágalaš oassin ja dát ortnet doaibmá miehtá riikka .
Kontakt : Rådsmedlem Hilde Anita Nyvoll , tlf : 918 07 130	Oktavuođaolmmoš : Ráđđelahttu Hilde Anita Nyvoll , tlf : 918 07 130
PRM . :	PRD . :
Helsevesenet må ta større ansvar for samiske helse- og sosialtjenester	Dearvvášlágádus ferte váldit stuorit ovddasvástádusa sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddas
I mai fremmer Sametingsrådet en helse- og sosialmelding for Sametingets plenum .	Miessemánu dievasčoahkkimis ovddida Sámediggeráđđi dearvvašvuođa- ja sosiáladieđáhusa Sámedikki dievasčoahkkimii .
Første gang publisert 28.04.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 28.04.2005
Formålet med meldingen er å gi grunnlag for drøfting av en overordnet samisk helse- og sosialpolitikk .	Dieđáhusa ulbmilin lea bidjat vuođu sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka bajimuš ságaškuššamii .
Meldingen beskriver det framtidige strategiske helse- og sosialpolitiske arbeidet i Sametinget .	Dieđáhusas čilgejuvvo boahtteáiggi strategalaš dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš bargu Sámedikkis .
- Jeg er svært glad for at Sametingsrådet nå kan legge frem denne meldinga , og ser frem til debatten i Sametingets plenum i slutten av mai .	– Lean hui ilus go Sámediggeráđđi dál ovddida dán dieđáhusa , ja vuorddán mielas ságastallama Sámedikki dievasčoahkkimis miessemánu loahpas .
Sametingsrådet mener ansvaret for utviklingen og kvalitetssikringen av helse- og sosialtjenester til det samiske folket i større grad må løftes fra enkelt personer og opp på et overordnet nivå .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahta ovddasvástádus dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddideames ja kvalitehta sihkkarastimis sámi álbmoga váste ferte eambbo loktejuvvot ovttaskas olbmuid dásis bajimuš dássái .
- Det er fortsatt et stort behov for kunnskap i samisk språk og kultur hos fagpersonell på alle nivåer i samfunnet .	- Lea ain stuorra dárbu ahte fágabargiin , buot dásiin servodagas , lea máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Kunnskap om hverandres språk og kultur gjør kommunikasjon mulig , og flerkulturell forståelse minsker muligheten for at det oppstår kommunikasjonsproblemer , sier Nystad .	Máhtolašvuohta goappatge gielas ja kultuvrras dahká gulahallama vejolažžan , ja máŋggakultuvrralaš áddejupmi unnuda vejolaš gulahallanváttisvuođaid , dádja Nystad .
PRM . :	PRD . :
Sametinget tildelte 11 879 000 kroner til læremidler	Sámediggi juolludan 11 879 000 ruvnno oahpponeavvuide
Sametingets tilskuddsstyre har bevilget kr 11 879 000 til læremidler i tråd med prioriteringene i Sametingets budsjett for 2009 .	Sámedikki doarjjastivra lea juolludan oktiibuot 11 879 000 ru oahpponeavvuide Sámedikki 2009 bušeahta vuoruhemiid vuođul .
Det ble tildelt kr 8 955 000,- til ordinære læremidler for grunnopplæringen , kr 1 743 000,- til særskilt tilrettelagte læremidler og kr 1 181 000,- til læremidler for barnehage .	Oktiibuot 8 955 000 ru juolluduvvui vuođđooahpu dábálaš oahpponeavvuide , 1 743 000 ru erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide ja 1 181 000 ru mánáidgárdde oahpponeavvuide .
Spesielt nevnes at følgende forlag fikk støtte :	Dás namuhit čuovvovaš lágádusaid mat ožžo doarjaga :
ČálliidLágádus ble tildelt inntil kr 1 262 000 til utvikling og produksjon av 3 temehefter og lærerveiledning på nordsamisk i faget RLE for 5.-7. klasse .	ČálliidLágádus oaččui doarjaga gitta 1 262 000 ru rádjái ovddidit ja buvttadit 3 fáddágihppaga ja oahpaheaddjibagádusa davvisámegillii OEE fágii 5.-7. luohkkái .
Davvi Girji ble tildelt inntil kr 661 000 til 2 temahefter og 3 arbeidsbøker i naturfag på lulesamisk samisk som første- og andrespråk for 1.-4. klasse	Davvi Girji oaččui juolluduvvot gitta 661 000 ru rádjái 2 fáddágihppagii ja 3 bargogirjái luonddufágas julevsámegillii vuosttaš- ja nubbingiellan 1.-4. luohkkái .
ABC-company , E-skuvla ble tildelt inntil kr 846 000 til utvikling og produksjon av digital læremiddel Nigá njoammil for barnehager .	ABC-company , E-skuvla oaččui gitta 846 000 ru rádjái ovddidit ja buvttadit digitála oahpponeavvu Nigá njoammil mánáidgárddiide .
Solum forlag ble tildelt inntil kr 1 928 000,- til utvikling og produksjon av sørsamisk leseverk for 3. - 4. klasse i sørsamisk som førstespråk og kr 974 000,- til sørsamisk læreverk for nivå 1 - 2 i sørsamisk som andrespråk	Solum lágádus oaččui gitta 1 928 000 ru rádjái ovddidit ja buvttadit lullisámegiel oahpponeavvuid 3. - 4. ceahkkái lullisámegielas vuosttášgiellán ja 974 000 ru lullisámegiel oahpponeavvuide 1. - 2. dássái lullisámegielas nubbingiellan .
Statped Nord i Alta ble tildelt inntil kr 268 00 til utvikling og produksjon av eventyrheftene Gollevuokta ( Gullhår ) og Gihcci gii máhtii lohkat ( Geitekillingen som kunne telle ) .	Statped Nord Álttás lea ožžon gitta 268 00 ru rádjai doarjjan ovddidit ja buvttadit máinnasgihppagiid Gollevuokta ( Gullhår ) ja Gihcci gii máhtii lohkat ( Geitekillingen son kunne telle ) .
Bøkene er på nordsamisk og skal inneholde tegn til hjelp for hørselshemmede , men er også en ressurs i forebygging av lese- / skrivevansker og i tallinnlæring .	Girjjit leat davvisámegillii ja das galget leat mearkkat veahkkin guluhemiide , muhto leat maid resursan eastadeamis lohkan- / čállinváttuid ja resursan loguid oahppamis .
Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	Máhttu ja gelbbolašvuohta lea vuođđun sámi servodagaid ovddideapmái ja nannemii .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk skal opplæringen i barnehage og skole tilrettelegge for kunnskaps-og kompetanseoppbyggingen i samiske samfunn .	Árjjalaš váikkuhangaskaoapmegeavahemiin galgá oahpahus mánáidgárddiin ja skuvllain láhčit vuođu máhtto- ja gelbbolašvuođahuksemii sámi servodagain .
Med disse bevilgningene er Sametinget godt i gang med å få utviklet læremidler i henhold til kunnskapsmålene i Kunnskapsløftet - samisk , sier Sametingets tilskuddsstyrets leder Ann-Mari Thomassen ( NSR ) .	Daiguin juolludemiiguin lea Sámediggi buori álggus oažžut oahpponeavvuid mat leat heivehuvvon Máhttoloktema sámi oahppoplánaid gelbbolašmihttomeriide , dadjá Sámedikki doarjjastivrra jođiheaddji Ann-Mari Thomassen ( NSR ) .
Sametingets tilskuddsstyre avholdte møte 31.03. - 02.04.09 i Evenes .	Sámedikki doarjjastivrras lei čoahkkin 31.03. - 02.04.09 Evenáššis
PRM . :	PRD . :
4,5 millioner til prosjekter innenfor helse- og sosial , og kulturminnevern .	4,5 miljon ruvnno dearvvašvuođa- ja sosiála suorggi prošeavttaide ja kulturmuitosuorggi prošeavttaide
På møtet i Sametingets tilskuddstyret i Evenes 31.03.- 02.04.09 har Sametingets tilskuddstyre tildelt opptil 4,5 millioner til prosjekter innenfor helse- og sosial , og kulturminnevern .	Sámedikki doarjjastivra juolludii čoahkkimis Evenáššis 31.03.- 02.04.09 gitta 4,5 miljon ruvnno dearvvašvuođa- ja sosiála suorggi prošeavttaide ja kulturmuitosuorggi prošeavttaide
Sametinget har tildelt kr 2 630 000 til 15 ulike prosjekter innen helse og sosiale tiltak .	Sámediggi lea juolludan 2 630 000 ru 15 sierralágan dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Helse og sosialprosjekter fra både sør , lule- og nordsamiske områder har mottatt støtte .	Sihke mátta- , julev- ja davvisámi guovlluin leat ožžon doarjaga dearvvašvuođa- ja sosiála ­prošeavttaide .
Videre har rusmisbrukernes interesseorganisasjon i Porsanger mottatt støtte til et forprosjekt hvor brukere , hjelpeapparat og fagfolk samarbeider om tiltak som kan hjelpe rusmisbrukere ut av rusmisbruket .	Dasto lea gárrenávdnasiid boastutgeavaheddjiid beroštupmiorganisašuvdna Porsáŋggus ožžon doarjaga ovdaprošektii man oktavuođas geavaheaddjit , veahkkeapparáhta ja fágaolbmot ovttas barget doaibmabijuid hárrái maid bokte veahkehit gárrenávdnasiid boastutgeavaheddjiid eret gárrenávnnasgeavaheamis .
Tilskuddsstyrets leder Ann Mari Thomassen understreker at prosjektmidlene som Sametinget tildeler innen helse og sosial er et viktig bidrag for å få en bedre tilrettelagt helse og sosialtjeneste for samiske brukere .	Doarjjastivrra jođiheaddji Ann Mari Thomassen deattuha ahte prošeaktaruđat maid Sámediggi juohká dearvvašvuođa- ja sosiála oktavuođas lea deaŧalaš oassi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid buorebut láhčimis sámi geavaheddjiide .
- Vi er derfor svært fornøyd med å kunne yte tilskudd til så mange gode prosjekter .	- Danne leat mii hui duhtavaččat go sáhttit addit doarjaga nu ollu buriide prošeavttaide .
Vi vet blant annet at i samiske pasienter i sørsamiske områder ikke opplever at deres samiske bakgrunn blir ivaretatt i kontakt med helse og sosialvesenet .	Mii diehtit earret eará ahte sámi pasieanttat máttasámi guovlluin vásihit dan ahte sin sámi duogáš ii vuhtii váldojuvvo oktavuođas dearvvašvuođa- ja sosiáladoaimma ­hagain .
Det er derfor gledelig å kunne yte støtte til at planlegging av et permanent ressursenter i helse og sosialspørsmål i sørsamisk område . sier Thomassen .	Danne illudahttá go sáhttit addit doarjaga bissovaš resursaguovddáža plánemii dearvvašvuođa- ja sosiálaáššiid várás máttasámi guovllus " dadjá Thomassen .
Sametinget har også tildelt i underkant av 2 millioner til 22 tiltak innenfor samisk kulturminnevern .	Sámediggi lea juohkán vuollel 2 miljon ru 22 doaibmabidjui sámi kulturmuitosuodjaleami oktavuođas .
Hovedmålet med midlene er at de skal bidra til vern , bevaring og synliggjøring av samiske kulturminner og - miljøer .	Dáid ruđaid váldomihttomearrin lea váikkuhit sámi kulturmuittuid ja - birrasiid gáhttema , suodjaleami ja oainnusin dahkama .
Sametinget har innvilget støtte til prosjekter innenfor hele Sápmi , fra Tana i nordøst til Hedmark i sør .	Sámediggi lea juolludan doarjaga prošeavttaide miehtá Sámi Deanu rájes davveoarjin gitta Hedmárkku rádjai máddin .
Leder av tilskuddsstyret , Ann Mari Thomassen , er svært fornøyd med de prosjektene som har fått tilskudd , både faglig innhold og geografisk spredning av prosjektene .	Doarjjastivrra jođiheaddji Ann Mari Thomassen lea hui duhtavaš daiguin prošeavttaiguin mat leat ožžon doarjaga , sihke prošeavttaid fágalaš sisdoalu ja geografalaš viidodaga dáfus .
- Samiske kulturminner er viktig dokumentasjonsmateriale for samisk historie , og gjennom registrering , restaurering og sikring av samiske kulturminner bidrar vi samtidig til at samisk kultur og identitet synliggjøres , styrkes og videreutvikle s , sier Thomassen .	- Sámi kulturmuittut leat sámi historjjá deaŧalaš duođaštanávdnasat ja sámi kulturmuittuid registrerema , ođasteami ja sihkkarastima bokte váikkuhit mii seammás dan ahte sámi kultuvra ja identitehta oainnusin dahkkojuvvo , nannejuvvo ja viidáset ovddiduvvo " , dadjá Thomassen .
Hun påpeker videre at det er svært gledelig at det også er gitt tilskudd til prosjekter så langt sør som i Hedmark , nærmere bestemt er det gitt tilskudd til samiske kulturminneregistreringer i Forollhogna Nasjonalpark , som berører seks kommuner i Hedmark og Sør-Trøndelag .	Son čujuha viidáseappot ahte illudahttá hui sakka dat go maiddái prošeavttaide guhkkelis máddelis nugo Hedmárkkus lea addojuvvon doarjja , go doarjja lea addojuvvon sámi kulturmuittuid registreremii Forollhogna álbmotmeahcis , mii guoskkaha guhtta gieldda Hedmárkkus ja Mátta-Trøndelagas .
- Slike prosjekter vil kunne styrke den kulturelle bevisstgjøringen som skjer i de sørlige deler av Sápmi , sier Thomassen .	- Dán lágan prošeavttat sáhttet nannet kultuvrralaš dihtomielalašvuođa mii dáhpáhuvvá Sámis mádde ­leamos osiin " , dadjá Thomassen .
Videre er det også gitt støtte til restaurering av garnaust og tømmerhus i Tana kommune , samt restaurering av fjøs i Kåfjord kommune .	Dasto lea addojuvvon doarjja maiddái fierbmeáitti ja dimpparviesu ođasteapmái Deanu gielddas , ja náveha ođasteapmái Gáivuona suohkanis .
Ragnhild Lydia Nystad Bente Hætta	Ragnhild Lydia Nystad Bente Hætta
artikler	Artihkkalat
PRM . :	PRD . :
Helse . .	Dearv . .
Helsevesenet må ta større ansvar for samiske helse- og sosialtjenester	Dearvvášlágádus ferte váldit stuorit ovddasvástádusa sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddas
I mai fremmer Sametingsrådet en helse- og sosialmelding for Sametingets plenum .	Miessemánu dievasčoahkkimis ovddida Sámediggeráđđi dearvvašvuođa- ja sosiáladieđáhusa Sámedikki dievasčoahkkimii .
Første gang publisert 28.04.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 28.04.2005
Formålet med meldingen er å gi grunnlag for drøfting av en overordnet samisk helse- og sosialpolitikk .	Dieđáhusa ulbmilin lea bidjat vuođu sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka bajimuš ságaškuššamii .
Meldingen beskriver det framtidige strategiske helse- og sosialpolitiske arbeidet i Sametinget .	Dieđáhusas čilgejuvvo boahtteáiggi strategalaš dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš bargu Sámedikkis .
Sametinget bevilger kr. 520 000 til ungdomsetableringer	Sámediggi juolluda 520 000 ru nuoraid fitnodatásahemiide
På møte i Sametingets tilskuddstyre den 21.04.09 ble det innvilget til sammen kr. 520 000 til to forskjellige bedriftsetableringer der det satses på ungdom .	Sámedikki doarjjastivrra čoahkkimis 21.04.09 juolluduvvui oktiibuot 520 000 ru guovtti sierra fitnodatásaheapmái main nuorat leat mielde .
Det er svært viktig å gi støtte til ungdom som ønsker å etablere bedrifter , sier tilskuddsstyrets leder Ann-Mari Thomassen ( NSR ) .	Hui deaŧalaš lea addit doarjaga nuoraide geat háliidit álggahit fitnodagaid , dadjá doarjjastivrra jođiheaddji Ann-Mari Thomassen ( NSR ) .
Ungdom er en gruppe med liten tilgang til egenkapital og sikkerhet for banklån .	Nuorat lea dakkár joavku geain lea unnán iežas kapitála ja fuones vejolašvuohta oažžut báŋkoloana .
Det er derfor gledelig at Sametinget kan bidra med tilskudd slik at ungdom kan få realisert sine etableringsplaner .	Danne illudahttá go Sámediggi sáhttá addit doarjaga nuoraide vai besset duohtan dahkat iežaset ásahanplánaid .
Bak denne etableringen står seks ungdommer i alderen 19 til 27 år som ser en mulighet til å etablere et firma for å yte tjenester for oppdrettsbransjen .	Dáid ásahemiid duogábealde leat guhtta nuora geat leat gaskal 19 ja 27 jagi , geat leat oaidnán vejolašvuođa ásahit fitnodaga mii fállá bálvalusaid guollebiebmansuorgái .
Den andre saken handler om etablering av en familiebedrift som skal drive med opplevelsesbasert turisme i Máze i Kautokeino kommune .	Nuppi eará áššis lea ásahuvvon bearašfitnodat mii galgá bargat vásihusvuđot turismmain Mázes Guovdageainnu suohkanis .
Daglig leder i bedriften er en kvinne i begynnelsen av tjueårene som ønsker å bygge opp en fremtid i bygda .	Fitnodaga beaivválaš jođiheaddji lea nissonolmmoš gii lea badjelaš 20 jagi boaris ja háliidivččii oažžut boahtteáiggi gilis .
Ungdom er en ressurs som må tas bedre vare på .	Nuorat leat dakkár resursa maid ferte buorebut gozihit .
Dette er spesielt viktig i utkantområder som sliter med fraflytting , avslutter tilskuddstyrets leder Ann-Mari Thomassen ( NSR ) .	Dat lea erenoamáš deaŧalaš boaittobeale guovlluin mat rahčet eretfárremiid geažil , dadjá doarjjastivrra jođiheaddji Ann-Mari Thomassen ( NSR ) loahpas .
Ledig stilling : Konsulent / førstekonsulent til arkivet	Rabas virgi : Konsuleanta / vuosttaškonsuleanta arkiivii
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 7. mai 2009	Čuovvovaš virggi lea rabas mas ohcanáigi lea 07.05.2009 .
Konsulent / førstekonsulent til arkivet - Ref. nr : 08/5017	Konsuleanta / vuosttaškonsuleanta arkiivii - Ref. nr : 08/5017
Sametinget har ledig en fast stilling som konsulent / førstekonsulent med tiltredelse snarest .	Sámedikkis lea rabas bistevaš vigi konsuleantan , / vuosttaškonsuleantan álgin farggamusat .
Arbeidssted er kontorstedet i Karasjok .	Bargobáikin lea kntorbáiki Kárášjogas .
Stillingen er tillagt arkivfaglige oppgaver som arkivplan , utarbeide rutiner og instrukser , ta initiativ til nødvendige opplæringstiltak , følge opp gjeldende regelverk i forhold til arkiv , elektronisk saksbehandling og arkivsystemer .	Virgái gullet arkiivafágalaš barggut nu go arkiivaplána , ráhkadit bargovugiid ja gohccumiid , álggahit dárbbašlaš oahpahandoaibmabijuid , cuovvolit gustovaš njuolggadusaid mat gullet arkiivii , elektrovnnalaš áššemeannudeapmái ja arkiivavuogádagaide .
Erfaring med elektronisk arkiv og kunnskaper om arkivarbeid vil vektlegges .	Mii ohcat mielbargi geas lea alit arkiivafágalaš oahppu dahje eará oahppu seamma dásis .
God og relevant praksis kan i noen grad kompensere for utdanningskravet .	Vásáhusat elektrovnnalaš arkiivvain ja máhtolašvuohta arkiivabarggu birra deattuhuvvojit .
Stillingen er plassert i stillingskode 1065 konsulent eller 1408 førstekonsulent .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1065 konsuleanta dahje 1408 vuosttaškonsuleanta .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Tommy Somby , underdirektør Berit Karen Paulsen eller underdirektør Johan Anders Klemetsen , tlf. ( 47 ) 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggiid birra addet ossodathoavda Tommy Somby , vuolitdirektevra Berit Karen Paulsen dahje vuolitdirektevra Johan Anders Klemetsen , tel. ( 47 ) 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknadsfrist : 07.05.2009	Ohcanáigemearri : 07.05.2009
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://min.e-kommune.no/Sametinget .	Ohcan virgái sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://min.e-kommune.no/Sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 08/5017 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 08/5017 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgoat bidjdjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledig stilling : Personalrådgiver	Rabas virgi : Bargiidráddeaddi
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 7. mai 2009	Čuovvovaš virggi lea rabas mas ohcanáigi lea 07.05.2009 .
Personalrådgiver - Ref. nr : 08/5080	Bargiidráddeaddi - Ref. nr : 08/5080
Sametinget har en ledig fast stilling som personalrådgiver med tiltredelse snarest .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi bargiidráddeaddin , álgin farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargobáiki lea okta Sámedikki kantorbáikkiin .
Stillingens oppgaver er bl.a. å videreutvikle og drifte de personaladministrative systemer , arbeide med rekruttering og ansettelser , samt å ha en nær og utstrakt kontakt med arbeidstakerorganisasjoner .	Dan virgái gullet earret eará dakkár barggut go ovddidit ja jođihit bargiidhálddahuslaš vuogádagaid , bargat rekruteremiin ja virgáibidjamiiguin , ja sus galgá lagas ja viiddis oktavuohta bargiidorganisašuvnnaiguin .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen krever relevant utdannelse fra høgskole eller universitet gjerne bachelor , men fortrinnsvis mastergrad innen offentlig administrasjon og ledelse , jus , siviløkonom , psykologi etc. samt kjennskap til lovverk og regler innen arbeidsrett .	Virgi gáibida olbmo geas lea guoskevaš oahppu allaskuvllas dahje universitehtas , áinnas bachelor , muhto goit mastergráda almmolaš hálddašeamis ja jodiheamis , jusas , siviilaekonomas , psykologiijas dahje sullásaš , ja gii dovdá bargorievtti lágaid ja njuolggadusaid .
Erfaring fra personalrelatert arbeid , offentlig forvaltning og kompetanse i samisk språk og kultur vektlegges .	Bargovásáhusat bargiidguoskevaš bargguiguin , almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras deattuhuvvojit .
Stillingen ønskes besatt av en person som evner å kombinere en personaladministrativ rolle med et strategisk fokus på organisasjons- , leder- og medarbeiderutvikling .	Virgái ohcat olbmo gii máhttá kombineret bargiidhálddašan rolla ja strategalaccat deattuhit organisašuvdna- , jodihan- ja mielbargiidovddideami .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode samarbeids- og kommunikasjonsevner , skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buriid ovttasbargo- ja gulahallannávccaid , cálalaš ovdanbuktinnávccaid , návccaid bargat iešheanalaccat ja ulbmillaccat ja bálvalusdáhtu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1434 rådgiver eller stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1434 ráddeaddi dahje virgekodii 1364 seniorráddeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Tommy Somby , underdirektør Berit Karen Paulsen eller underdirektør Johan Anders Klemetsen , tlf. ( 47 ) 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Tommy Somby , vuolitdirektevra Berit Karen Paulsen dahje vuolitdirektevra Johan Anders Klemetsen , tlf. ( 47 ) 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknadsfrist : 07.05.2009	Ohcanáigemearri : 07.05.2009
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://min.e-kommune.no/Sametinget .	Ohcan virgái sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://min.e-kommune.no/Sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 08/5080 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 08/5080 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgoat bidjdjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Konferanse for kommune og fylkeskommune - ledige plasser	Sámedikki gielda- ja fylkkagieldakonferánsa - guorus sajit
Konferansen har fokus på finanskrisen og dens betydning for næringslivet i samiske områder .	Sámedikki gielda- ja fylkkagieldakonferánsa čalmmustahttá finánsaroasu ja dan váikkuhusat sámi guovlluid ealáhuseallimii .
Den blir holdt i Karasjok 04.-05.06.2009 .	Konferánsa lea Kárášjogas 04.-05.06.2009 .
Påmeldingsfristen er utsatt til 25.05.09	Áigemearri dieđihit koneránsii lea maŋiduvvon 25.05.09 rádjái .
Sametinget holder den årlige konferansen med kommunene og fylkeskommunene torsdag 4. og fredag 5. juni 2009 i Karasjok .	Sámediggi doallá jahkásaš konferánssa gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin duorastaga 4. ja bearjadaga 5. b. geassemánus 2009 Kárášjogas .
Visepresident Marianne Balto vil fokusere på finanskrisen og dens betydning for næringslivet i samiske områder .	Várrepresideanta Marianne Balto háliida čalmmustahttit finánsaroasu ja dan váikkuhusat sámi guovlluid ealáhuseallimii .
Balto håper at konferansen kan gi svar på hvordan endringer i den globale økonomien virker inn på mindre lokalsamfunn i samiske områder .	Balto doaivu ahte konferánsas boahtá ovdan ahte mo rievdadusat globála ekonomiijas čuhcet smávit báikegottiide sámis .
Konferansen skal også ta for seg mulige strategier for å møte disse utfordringene .	Konferánsa maid galggašii geahčadit vejolaš strategiijaid dustet dáid hástalusaid .
De temaene som tas opp under konferansen er blant annet :	Konferánssa fáttát lea earret eará :
Hvordan økt verdiskaping i kommunene kan demme opp for de utfordringer finanskrisen medfører ?	Mo lassi árvoháhkan gielddain sáhttá dustet daid hástalusaid maid finánsaroassu buktá ?
Utfordringer stengte fiskemottak står overfor og de konsekvenser det har for fiskerne	Hástalusat mat leat guollevuostáiváldirusttegiin go leat gitta ja mo dát váikkuhit guolásteddjiide
Samiske reiselivsvirksomheter og globale endringer	Sámi mátkefitnodagat ja globála rievdadeamit
Utsikter for utvikling av næringslivet i Finnmark	Ealáhusovddidanbargguid boahtteáigi Finnmárkkus
Arbeid med entreprenørskap i samiske områder	Mo sámi árbediehtu sáhttá čatnot ealáhusovdáneapmái
Verdiskapingspotensialet i sørsamiske områder	Árvoháhkanvejolašvuođat máttasámi guovlluin
Program for konferansen	Konferánsaprográmma
Ledig stilling : Rådgiver / seniorrådgiver - kommunikasjon	Rabas virgi : Ráddeaddi / seniorráddeaddi - gulahallan
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 18. mai 2009	Čuovvovaš virggi lea rabas mas ohcanáigi lea 18.05.2009 .
Rådgiver / seniorrådgiver - kommunikasjon ( ref 09/1629 )	Ráddeaddi / seniorráddeaddi - gulahallan ( ref 09/1629 )
Sametinget har opprettet en ny avdeling med ansvar for kommunikasjon og informasjon rundt Sametingets virksomhet .	Sámedikki hálddahus lea ásahan ođđa ossodaga man ovddasvástádussuorgi lea Sámedikki gulahallan ja diehtojuohkin .
Vi søker derfor etter en Kommunikasjonsrådgiver med særlig kunnskap og interesse for nye medier .	Dan oktavuođas ohcat mii dál Gulahallanráddeaddi geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta ja beroštupmi ođđa mediai .
Kommunikasjonsrådgiverens oppgaver er strategiutvikling , medie- og samfunnskontakt , mediehåndtering , planlegging og produksjon for digitale og tradisjonelle kanaler og medier , kriseinformasjon , rådgivning og bistand .	Gulahallanráddeaddi barggut leat ovddidit strategiijaid , doaibmat media ja servodaga oktavuodaolmmožin , mediagiedahallan , digitála ja árbevirolaš kanálaid ja mediaid plánet ja buvttadit , heahtediehtojuohkin , ráddeaddin ja muđui eará barggut .
Personen vi søker etter må ha minimum 3 års relevant høyere utdanning fra universitet eller høgskole og relevant arbeidserfaring .	Virgái háliidit olbmo geas lea unnimusat 3 jagi guoskevaš alit oahppu universitehtas dahje allaskuvllas ja guoskevaš bargoduogáš .
Stillingen krever kjennskap til det samiske samfunnet og kunnskaper om politikk og beslutningsprosesser .	Ohccis ferte leat diehtu sámi servodagas ja máhtolašvuohta politihka ja mearridanproseassaid birra .
Personen som blir ansatt må beherske skandinavisk språk , samisk og engelsk .	Son gii biddjo virgái ferte hálddašit davviriikkalaš giela , sámegiela ja e ?
Kontorsted : Ett av Sametingets kontorsteder , fortrinnsvis Karasjok .	Bargosadji : Okta Sámedikki konturbáikkin , vuosttamužžan Kárášjohka .
Stillingen plasseres i stillingskode 1434 rådgiver eller 1364 seniorrådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1434 ráddeaddi dahje 1364 seniorráddeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør Rune Fjellheim , tlf 78 47 40 40 / mob. 910 09 320 .	Álgin farggamusat . Eambbo dieđuid virggi birra oaccut Sámedikki direktevrras Rune Fjellheim , tlf 78 47 40 40 / mob. 910 09 320 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknadsfrist : 18.05.2009	Ohcanáigemearri : 18.05.2009
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://min.e-kommune.no/Sametinget .	Ohcan virgái sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://min.e-kommune.no/Sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 09/1629 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 09/1629 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgoat bidjdjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Samarbeidsavtale gir konkrete resultater	Ovttasbargošiehtadus buktá bohtosiid
Samarbeidsavtalen mellom Troms fylke og Sametinget har gitt en rekke konkrete og gode resultater .	Ovttasbargošiehtadus gaskal Romssa fylkkasuohkana ja Sámedikki lea buktán máŋga konkrehta ja buriid bohtosiid .
Første gang publisert 06.05.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 06.05.2005
Læreplan ( samisk )	Oahppoplána ( sámegiella )
Det første året av satsingen ” samisk kulturkunnskap i de videregående skolene i Troms ” er gjennomført .	Sámi kulturmáhttu Romssa joatkkaskuvllain áŋgirruššama vuosttaš jahki lea čađahuvvon .
Dette er pilotåret i den toårige satsingen som skal bidra til at alle elever i Troms får grunnleggende kunnskaper om samiske forhold .	Lea álgojahki dan guovtti jahkásaš áŋgirruššamis man ulbmil lea ahte buot oahppit Romssas ožžot vuođđomáhttu sámi dilálašvuođaid birra .
I pilotåret har tre av de videregående skolene vært viktige arenaer for utprøving av modeller og faglige opplegg knyttet til hovedmålet om at alle elever skal lære om samisk kultur .	Álgojagis leat golbma joatkkaskuvlla leamaš dehálaš arenat geahččalan dihtii málliid ja fágalaš čađahemiid mat gullet dan váldoulbmiliid ahte buot oahppit galget oahppat sámi kultuvrra birra .
Prosjektskolene er :	Prošeaktskuvllat leat :
Sjøvegan vgs / Vuotnasiida jtk	Vuotnasiida jtk
Skånland vgs / Skániid jtk	Skániid jtk
Nordreisa vgs / Ráissa jtk	Ráissa jtk
Alle elever ved alle de videregående skolene i Troms kan velge samisk kulturkunnskap som valgfag og få et spennende tilpasset opplegg med nettbasert undervisning og elevsamlinger .	Buot oahppit buot Romssa joatkkaskuvllain sáhttet válljet sámi kulturmáhttu válljenfágain ja oažžut gelddolaš heivehuvvon fáttá mas lea neahttaoahpahus ja oahppičoagganeamit .
Det er trykt opp en brosjyre som heter ” Hvorfor velge valgfaget ? ”	Lea deaddiluvvon gihpa man namma lea Manne válljet válljenfága ?
Faget gir elever innsikt i samisk kultur og samfunn på en inngående måte .	Fága čalmmostahttá ohppiide vuđolaččat sámi kultuvrra ja servodaga birra .
Det skjer spennende skoleutviklingsarbeid i tilknytning til tilbudet , noe elevene nyter godt av .	Geavvá gelddolaš skuvlaovddidanbargu dán oktavuođas , mas oahppit bures ávkkástallet .
Det er rundt 40 elever i rene samiske kulturfag inneværende skoleår , noe som representerer en økning på 50% fra året før .	Leat birrasiid 40 oahppi čielga sámi kulturfágas dán jagi , mii lea 50 % lassáneapmi ovddit jagi ektui .
Videre er det 120 elever som får undervisning i samisk språk .	Viidáset ožžot 120 oahppi oahpahusa sámegielas .
Tilbudet om valgfag og studieretningsfag i samisk kulturkunnskap vil også bli gitt ved skoler i Troms fra skolestart 05/06 .	Válljenfága ja oahpposuorgefága fálaldat sámi kulturmáhttus maiddái fállojuvvo Romssa skuvllain skuvlajagis 05/06 .
Kompetanseheving	Gelbbolašvuođalokten
16 lærere har gjennomført relevant videreutdanning på universitetsnivå og før skoleåret er omme har ca. 80 faglærere gjennomført fagspesifikk etterutdanning på feltet .	16 oahpaheaddji leat čađahan áššái guoski viidásetoahpu universitehta dásis , ja ovdal go skuvlajahki lea nohkan leat sullii 80 fágaoahpheaddji čađahan fágagullevaš maŋŋeloahpu suorggis .
Link	Liŋka
Informasjon om prosjektet	Dieđut proševtta birra
Sametingets plenumsmøte i mai 2009	Sámedikki dievasčoahkkin 2009 miessemánus
Sametingets plenumsmøte er direktesendt .	Sámedikki dievasčoahkkin sáhttá oaidnit njuolggasáddagis .
Program for fredag 29. mai 08.30-12.30 ( pause 10.30-11.00 Arbeids- og inkluderingsminister Dag Terje Andersen taler til Sametinget Sak 25/09 Revidering av Sametingets arbeidsorden Sak 26/09 Reinbeitekonvensjonen Norge - Sverige	Prográmma 08.30-12.30 ( boddu10.30-11.00 ) : Bargo- ja searvadahttinminister Dag Terje Andersen doallá sártni Sámediggái 25/09 Sámedikki bargoortnega revideren 26/09 Norgga-Ruoŧa boazoguohtonkonvenšuvdna
Sametingets plenumsmøte holdes på Sametinget og tar til tirsdag 26. mai og avsluttes fredag 29. mai .	Sámedikki dievasčoahkkin dollojuvvo Sámedikkis ja álgá maŋŋebárgga miessemánu 26. b. ja loahpahuvvo bearjadaga miessemánu 29. b. .
Seminar - Samisk fortid i Sør-Norge Torsdag 28.05.09 , kl. 17.00-18.00 , Sametingets plenumssal 17.00 Velkomst ved sametingspresident Egil Olli 17.03 Hilsningsord ved fylkesordfører Audun Tron 17.06 Arkeolog Espen Finstad , Oppland fylkeskommune : Om arbeid med samiske kulturminner i Oppland 17.15 Forsker Jostein Bergstøl , Kulturhistorisk museum : Etniske prosesser i grensesonen mellom sørsamisk og norrønt samfunn .	Seminár - Sámi dološáigi Lulli-Norggas Duorastat 28.05.09 , dii. 17.00-18.00 , Sámedikki dievasčoahkkinlanjas 17.00 Bures boahtin , sámediggepresideanta Egil Olli 17.03 Sátnevuorru , fylkkasátnejođiheaddji Audun Tron 17.06 Arkeologa Espen Finstad , Oppland fylkkasuohkan : Sámi kulturmuitobarggut Opplandas 17.15 Dutki Jostein Bergstøl , Kulturhisttorjálaš musea : Etnalaš proseassas lullisámi ja norrønalaš rádjeguovlluin .
Nye funn og nye tolkninger 17.45 Spørsmål 18.00 Avslutning	Ođđa gávdnosat ja ođđa dulkomat . 17.45 Jearaldagat 18.00 Loahpaheapmi
Undertegnelse av samarbeidsavtale og pressekonferanse Møterom 121 , Kl. 18.15 | Etter seminaret vil sametingspresidenten og fylkesordfører i Oppland undertegne en samarbeidsavtale om kulturminnevern og det avholdes en pressekonferanse .	Ovttasbargošiehtadusa vuolláičállin ja preassakonferánsa Čoahkkinlatnja 121 , dii. 18.15 | Sámediggi ja fylkkasátnejođiheaddji vuolláičálliba ovttasbargošiehtadusa kulturmuittuid ektui maŋŋil seminára ja dollo preassakonferánsa .
For mer informasjon om sakene og plenumsmøtet , se vedlagte dokumenter eller skriv / ring til Sametinget : tlf : 78 47 40 00 , e-post : samediggi@samediggi.no	Jus háliidat eanet dieđuid áššiid birra , geahča dokumeanttaid mat leat mielddusin dahje čále / riŋge Sámediggái tlf : 78 47 40 00 , e-post : samediggi@samediggi.no
Saksdokumentene finnes her .	Áššedokumeanttaid dávnnat dákko .
innkall norsk 2-09	gohččun dáru 2-09
innkall sam 2-09	gohččun sám 2-09
PRM . :	PRD . :
Østsamisk museum overføres til stiftelsen Tana og Varanger museumssiida	Nuortasámi musea Deanu ja Várjjat museasiidda vuođđudussii
Østsamisk museum i Neiden overføres vederlagsfritt til Tana og Varanger museumssiida .	Nuortasámi musea Njávdámis nuvttá Deanu ja Várjjat museasiidii .
Dette foreslår Regjeringen i revidert statsbudsjett .	Dan evttoha Ráđđehus reviderejuvvon stáhtabušeahtas .
- Realiseringen av Østsamisk museum har vært en lang og sår prosess .	- Nuortasámi musea duohtan dahkan proseassa lea leamaš guhkki ja rašši .
Det er derfor svært gledelig at Regjeringen nå foreslår å overføre eiendommen og bygningen vederlagsfritt til Tana og Varanger museumssiida , sier rådsmedlem Hilde Anita Nyvoll .	Danne illudahttá hui sakka go Ráđđehus dál evttoha addit opmodaga ja vistti nuvttá Deanu ja Várjjat museasiidii , dadjá ráđđelahttu Hilde Anita Nyvoll .
Dette medfører en smidigere prosess rundt overdragelsen av museet .	Dát álkiduhttá proseassa musea eaiggátvuođa sirdimis .
Tana og Varanger museumssiida ble stiftet tidligere i år og er ansvarlig for driften av de samiske museene i Tana og Varanger .	Deanu ja Várjjat museasiida vuođđuduvvui árat dán jagi ja das lea ovddasvástádus sámi musea ­doaimmas Deanus ja Várjjagis .
Østsamisk museum er snart klar til innflytting .	Nuortasámi musea lea fargga gárvvis sisafárremii .
Museet vil bli offisielt åpnet når utstillingsarbeidet er ferdig .	Musea rahppojuvvo almmolaččat dalle go čájáhusbargguin leat geargan .
- Disse tiltakene vil være med på å gjøre opp for gammel urett mot østsamene .	- Dat doaibmabijut leat mielde buhttemin boares eahperievtti nuortasámiid vuostá .
Det er viktig steg i arbeidet med å sikre østsamene sine rettigheter og sin kultur , avslutter Nyvoll .	Dat lea deaŧalaš lávki nuortasámiid vuoigatvuođaid ja kultuvrra sihkkarastimis , dadjá Nyvoll loahpas .
PRM . :	PRD . :
Samisk språkforvaltingsområde øker til 9 kommuner	Sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguvlui 9 gieldda
- Vi er glad for at Lavangen nå er kommet med som første kommune i Sør-Troms området , sier Sametingets visepresident Marianne Balto .	- Mii leat ilus go Loabát dál vuosttaš gieldan Mátta-Romssas šaddá mielde , dadjá Sámedikki várrepresideanta Marianne Balto .
Hun viser til at Sametinget ved flere anledninger har påpekt ovenfor regjernigen viktigheten at Lavangen blir tatt med i samisk språkforvaltingsområde .	Son čujuha ahte Sámediggi lea ollu gerddiid čujuhan ráđđehussii man deaŧalaš livččii oažžut Loabága sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguvlui .
Den samiske dialekten i området er den sørligste dialekten i nordsamisk .	Guovllu sámi suopman lea máddeleamos davvisámegiela suopman .
Innlemmelse i forvaltningsområdet vil bety mer fokus på bevaring , fremming og utvikling av det samiske språket og også den samiske dialekten i området .	Hálddašanguvlui boahtin mearkkašivččii dan ahte sámegiella eanet suodjaluvvošii , ovdánahttojuvvošii ja ovddiduvvošii , maiddái guovllu sámi suopman .
Regjeringen har i revidert statsbudsjett foreslått 1 million kroner for å få Lavangen inn i forvaltningsområdet for samisk språk .	Ráđđehus lea reviderejuvvon stáhtabušeahtas evttohan 1 miljon ru oažžun dihte Loabága sámegiela hálddašanguvlui .
- Utvidelse av forvaltningsområde vil forhåpentligvis være med på å støtte opp om samt styrke engasjementet i arbeidet med å sikre samisk språk og kultur i området , avslutter Balto .	- Sávvat ahte hálddašanguovllu viiddideapmi livččii mielde doarjumin ja nannemin barggu sámi giela ja kultuvrra sihkkarastima oktavuođas guovllus , dadjá Balto loahpas .
Lavangen kommune er en kyst / innlandskommune i Indre Sør-Troms med ca. 1000 innbyggere .	Loabága suohkan lea riddu / siseanangielda Sis Mátta Romssas gos leat sullii 1000 ássi .
Tidligere i år fikk kommunen et samisk språksenter .	Árat dan jagis oaččui gielda sámi giellaguovddáža .
Kommune har hatt et samepolitisk utvalg siden 2007 , som nå er et hovedutvalg .	Gielddas lea leamaš sámepolitihkalaš lávdegoddi jagi 2007 rájes , mii dál lea váldolávdegoddi .
Fra før er følgende kommuner med i samisk spåkforvaltingsområde : Kautokeino , Karasjok , Tana , Nesseby og Porsanger i Finnmark , Kåfjord i Troms , Tysfjord i Nordland , og Snåsa i Nord - Trøndelag .	Ovddežis leat čuovvovaš gielddat mielde sámelága giellanjuolggadusaid hálddašanguovllus : Guovdageaidnu , Kárášjohka , Deatnu , Unjárga , Porsáŋgu Finnmárkkus , Gáivuotna Romssas , Divttasvuotna Norlánddas ja Snoasa Davvi-Trøndelágas .
Sametingspresident Egil Olli ©Kenneth Hætta	Sámediggepresideanta Egil Olli ©Kenneth Hætta
Rådsmedlem Jørn Are Gaski	Ráđđelahttu Jørn Are Gaski
Ingen forsinkelse for nye samiske læremidler	Oahpponeavvut sámi skuvllaide eai maŋŋon
Fredag ble det oppnådd enighet mellom Sametinget og den samiske foreleggerforening Sálas om produksjon av nye samiske læremidler .	Sámediggi ja lágádussearvi Sálas soabaide bearjadaga ođđa oahpponeavvuid ráhkadeames . Nu eai maŋŋon prošeavttat masa leat juolluduvvon doarjagat dán jagi .
President Egil Olli og leder Piera Ludvig Boine i forleggerforeningen underskrev avtalen som sikrer at produksjonen kommer i gang .	Presideanta Egil Olli ja Sálas lágádussearvvi ovdaolmmoš Piera Ludvig Boine čáliiga vuollái soahpamuša mii dárkkista oahpponeavvo buvttadeami .
- Jeg er glad for at vi har løst en vanskelig sak , sier Egil Olli .	- Mun lean hui ilus go leat gávdnan čovdosa dán váttis áššái , lohka Egil Olli .
Olli understreker at denne avtalen også sikrer gratis læremidler til samiskundervisning i framtida .	Olli lohká dán šiehtadusa sihkkarastit nuvttá oahppaneavvuid sámi ohppiide boahtteáigái .
Forhandlingene mellom forlagsforeninga og Sametinget ble ledet av sametingsråd Jørn Are Gaski .	Sámedikke ráđđi Jørn Are Gaski jođihii šiehtadallamiid lágádusaid ja sámedikki gaskka .
Avtalen skal følges opp av en langsiktig forlagsavtale som skal sikre tilfredsstillende produksjon av samiske læremidler for framtida .	Dál lohká Gaski boahtteáigge hástalussan dahkat šiehtadusa lágádusaiguin vai oahppogirje ráhkaduvvojit áiggil .
Nå gjenstår forhandlinger om en del detaljer for produksjon og distribusjon av gratis læremidler .	Dasa lassin jotkojuvvojit hálešteamit mat galget čielggadit guhkitáigge oktavuođa Sámedikki ja lágádusaid gaskka .
Samtidig fortsetter samtalene om en forlagsavtale mellom Sametinget og forlagene .	Ulbmilin lea ráhkadit fásta oastinortnega ja lágádusšiehtadusa sámi lágádusaiguin , čilge Gaski .
Avtalen innebærer også at det ikke blir overskridelser av Sametingets budsjett for læremidler i 2009 .	Šiehtadus mii čállui bearjadaga maiddái mearkkaša ahte Sámedikki 2009 bušeahtta oahpponeavvuide ii stuoro .
PRM . :	PRD . :
Markerer FNs Barnekonvensjon med Barnekunstutstilling	Čalmmustahtta ON:a Mánáidkonvenšuvnna Mánáiddáiddačájáhusain
Mandag 25. mai kl. 13.00 åpner Sametingsråd Jørn- Are Gaski Barnekunstutstillingen i Sametingets resepsjon .	Mánnodaga miessemánu 25. beaivvi dii.13 . 00 rahpá Sámediggeráđi Jørn Are Gaski mánáiddáiddačájáhusa Sámedikki resepšuvnnas .
I 2009 fyller FNs Barnekonvensjon 20 år .	2009:s deavdá ON:a Mánáidkonvenšuvdna 20 jagi .
Dette ønsker Sametinget å markere med Barnekunstutstilling , med kunst av barn fra ulike deler av Sapmi .	Dán háliida Sámediggi čalmmustahttit mánáiddáiddačájáhusain , dáidda maid mánát iešguđet guovlluin Sámis leat ráhkadan .
Utstillingen viser kunst av barn fra Unjarga / Nesseby skole og Stuorravuonna / Karlebotn skole , Kulturskolen i Karasjok , Hattfjelldal skole og kunst av barn fra Tysfjord / Divttasvuotna skole , samt Naina Helen Jåma Wigdahl fra Snåsa og Anna-Kajsa Partapuoli fra Skånland .	Čájáhusas leat dáidagat maid mánát Unjárgga skuvllas , Stuoravuona skuvllas , Kárášjoga kulturskuvllas , Aarborte skuvllas ja Divttasvuona skuvllas , ja maid Naina Helen Jåma Wigdahl Snåases eret ja Anna- Kajsa Partapuoli Skániin eret leat ráhkadan .
Skoleelever fra Nesseby skoles kunstutstilling Beana - Hunden var stilt ut på Varanger Samiske Museum 11. mars i forbindelse med 2009 Finnmarksløpet s hoveddag i Varangerbotn .	Unjárgga skuvlla skuvlamánáid dáiddačájáhus Beana - Hunden čájehuvvui Várjjat Sámi Museas njukčamánu 11. beaivvi 2009 Finnmarksløpet váldobeaivvi oktavuođas Vuonnabađas .
Elevene hadde bl.a. laget malerier , glass- / mosaikk-kunst og tre- / fyrstikk-kunst .	Oahppit ledje ráhkadan earret eará málagovaid , láse / mosaihkka- dáidagiid ja muorra / rišša- dáidagiid .
Nå vises deler av utstillingen på Sametinget .	Dál čájehuvvot oasit dán čájáhusas Sámedikkis .
Elever fra Karasjok kulturskole har tegnet , malt , laget miniatyrrein , fotografert og laget digitalkunst .	Kárášjoga kulturskuvlla oahppit leat tevdnen , málen , ráhkadan unna- unna bohccožiid , govven ja ráhkadan digitáladáidaga .
Utstillingen viser deler av Galleri Beaiveratta .	Čájáhusas lea oassi Galleri Beaiveratta:s .
Noe av kunsten er laget av barn fra Lovozero i Russland .	Oasi dáidagis leat Lujávrri mánát Ruoššas ráhkadan .
Dette kom i stand gjennom et samarbeid med Karasjok kulturskole . .	Dán olahedje ovttasbarggu bokte Kárášjoga kulturskuvllain .
Noen av motivene er inspirert av Finnmarksløpet , og Kronprinsparets besøk i Karasjok i februar 2009 .	Muhtin motiivvaid leat fuobmán Finnmarksløpet oktavuođas , ja Kruvnnaprinssabára galledeamis Kárášjogas guovvamánu 2009 .
Noe av kunsten deltar på Ungdommens kulturmønstring i 2009 .	Oassi dáidagis lea mielde Ungdommens kulturmønstring 2009 .
PRM . :	PRD . :
Markerer 20 års jubileum for Barnekonvensjon	Čalmmustahttá Mánáidkonvenšuvnna 20 jagi ávvudeami
- Barnekonvensjonen er et viktig verktøy i Sametingets arbeid for samiske barn og unges rettigheter , sier Sametingsråd Jørn Are Gaski .	- Mánáidkonvenšuvdna lea dehálaš reaidu Sámedikki barggus sámi mánáid ja nuoraid vuoigatvuođaid ektui , lohká Sámediggeráđi Jørn Are Gaski .
Konvensjonen ivaretar barns rettigheter generelt , men påpeker også urfolks barns særlige rettigheter .	Konvenšuvdna vuhtiiváldá mánáid vuoigatvuođaid obbalaččat , muhto deattuha maid álgoálbmotmánáid erenoamáš vuoigatvuođaid .
I 2009 er det 20 år siden FNs konvensjon for barns rettigheter ble vedtatt .	2009:s lea 20 jagi áigi go ON:a konvenšuvdna mánáid vuoigatvuođaide mearriduvvui .
Barnekonvensjon ble ratifisert av Norge i 1991 , og inkorporert i norsk rett i 2003 .	Mánáidkonvenšuvdna dohkkehuvvui Norggas 1991:s , ja váldui mielde norgga riektái 2003:s .
I den forbindelse vil Sametinget arrangere et seminar om barnekonvensjonen for Sametingets representanter og andre interesserte tilhørere .	Dán oktavuođas áigu Sámediggi lágidit seminára mánáidkonvenšuvnna birra Sámediggeáirasiidda ja earáide geat beroštit gullat .
Seminaret begynner onsdag 27. mai kl. 15.00 til torsdag 28. mai kl. 12.00 .	Seminára mánáidkonvenšuvnna birra álgá dii. 15.00 rájes gaskavahku 27. b. dii. 12.00 rádjái duorastaga 28. b. .
Sametingsrådet vært så heldig å få en av de med størst kompetanse på Barnekonvensjonen , Prof Dr. Juris Lucy Smith , til å bidra med sin kunnskap på området .	Sámediggeráđđi lea leamaš nu fidnár go lea ožžon Professora Dr. Juris Lucy Smith , geas lea eanemus gelbbolašvuohta Mánáidkonvenšuvnna birra , juogadit iežas máhtu dán áššis .
Professor Lucy Smith er medlem av FNs barnekomite , ett verv hun har hatt siden 2003 .	Professora Lucy Smith lea ON:a mánáidkomitea miellahttu , dan son lea leamaš 2003 rájis .
- På dette seminaret ønsker vi å sette fokus på samiske barn , på deres hverdag og deres rettigheter .	- Dán semináras háliidit mii bidjat fokusa sámi mánáide , sin árgabeaivái ja sin vuoigatvuođaide .
Samiske barn har et spesielt behov for å kunne utvikle sitt språk , sin kultur , sin identitet og sin tilhørighet til det samiske , sier Gaski .	Sámi mánáin lea erenoamáš dárbu beassat ovddidit iežaset giela , kultuvrra , identitehta ja gullevašvuođa sápmái , lohká Gaski .
- Dette viser vi på seminaret ved å la også samiske barns stemme høres gjennom innslag , kunst og kulturinnslag .	- Dán čájehit mii semináras dainna vugiin ahte diktit mánáid jiena maid gullot oassálastima , dáidaga ja kulturdoaimmaid bokte .
Sametinget arbeider for å skape gode og stabile oppvekstvilkår for samiske barn og unge , og i dette arbeidet er Barnekonvensjonens bestemmelser sentrale , sier Gaski .	Sámediggi áŋgiruššá ásahit buriid ja bissovaš bajásšaddaneavttuid sámi mánáide ja nuoraide , ja dán barggus leat Mánáidkonvenšuvnna mearrádusat guovddážis , lohka Gaski .
Sametingspresident Egil Olli`s tale til FN`s Permanente Forum i New York	Sámediggepresideantta Egil Olli sáhkavuorru ON:a Bissovaš forumi New York:as
Sametingspresident Egil Olli er denne uka tilstede på FN`s Permanente Forum for urfolkssaker i New York . Han holdt følgende tale til forumet onsdags kveld :	Sámediggepresideantta Egil Olli lea dan vahkku čuovvume ON:a Bissovaš foruma eamiálbmotáššin New York:as , ja son doalai čuovvovaš sáhkavuoru forumi gaskavaht`eahket :
President	Presideanta ,
På samme tid vil vi uttrykke vår tilfredshet over at den norske regjeringen gjorde dette mulig ved å stille de nødvendige økonomiske ressurser til rådighet .	Seammás háliidit mii giitit Norgga ráđđehusa go attii midjiide dan vejolašvuođa dan bokte go attii midjiide ekonomalaš resurssaid geavahussii .
Jeg mener det er viktig at FNs Permanente Forum på denne måten får anledning til å se og møte urfolk hvor de bor og lever og får anledning til å se hvor ulike urfolk lever og de livsvilkår vi lever under .	Mu mielas lea deaŧalaš ahte ON Bissovaš forum dieinna lágiin oažžu vejolašvuođa oaidnit ja deaivat eamiálbmogiid doppe gos sii orrot ja ellet , ja oažžu vejolaš ­vuođa geahččat gos sierra álgoálbmogat ellet ja beassá oaidnit makkár eallineavttut sis leat .
Samenes materielle og sosiale situasjon er i flere henseende bra sammenliknet med situasjonen for mange andre urfolk i verden .	Sámiid ávnnaslaš ja sosiála dilli lea ollu oktavuođain buorre go buohtastahttá ollu eará álgoálbmogiid diliin máilmmis .
Samene har i sin kamp for bedre levevilkår , anerkjennelse og kamp om rettigheter søkt å løse problemene gjennom dialog og gjennom kompromisser .	Sámit leat sin rahčamušain ahte oažžut buoret eallineavttuid , dohkkeheami ja rahčamušain oažžut vuoigatvuođaid geahččalan čoavdit váttisvuođaid gulahallama ja kompromissaid bokte .
Dette har også vært Sametingets strategi siden det ble opprettet i 1989 .	Dat lea maiddái leamaš Sámedikki strategiija dan rájes go dat ásahuvvui .
Vi har satt vår tillit til at våre behov og krav skal kunne løses på måter som gir oss nødvendig anerkjennelse som et urfolk i Norge og i Norden .	Mis lea dat luohttámuš ahte min dárbbuid ja gáibádusaid galgá sáhttit čoavdit dainna lágiin ahte mii dohkkehuvvot dohkálaččat álgoálbmogin Norggas ja Davvin .
Vi søker aksept for vår egen kultur , vårt språk og vår sterke tilknytning til våre tradisjonelle områder .	Mii vuordit ahte min kultuvra , min giella ja min nana oktavuohta min árbevirolaš guovlluide dohkkehuvvošii .
Vi legger til grunn at våre spesielle interesser og behov blir satt inn i et langsiktig perspektiv og anerkjennes i landets lovgivning og forvaltningssystem .	Mii vuordit ahte min erenoamáš beroštusat ja dárbbut biddjojuvvojit guhkes áiggi perspektiivii ja dohkkehuvvojit riikkaid láhkaaddimiin ja hálddašanvuogádagas .
Sametinget har tidligere informert Permanent Forum om hvordan vi i dette henseende blant annet har inngått avtale med regjeringen om prosedyrer for konsultasjoner om tiltak eller lovgivning som berører samiske interesser .	Sámediggi lea ovdal dieđihan Bissovaš forumii ahte mii dien oktavuođas leat earret eará dahkan konsulta ­šuvdnaprosedyra šiehtadusa ráđđehusain doaibmabijuid dahje láhkaaddima birra mat gusket sámi beroštusaide .
Rett til å bli konsultert i disse spørsmål dreier seg om vår rett til all relevant informasjon og mulighet til å påvirke i saker som har betydning for oss som samer i Norge .	Dat go mis lea konsulteren vuoigatvuohta dáin áššiin mearkkaša dan ahte mis lea vuoigat ­vuohta oažžut buot relevánta dieđuid áššiin main lea mearkkašupmi midjiide sámiide Norggas ja lea vejolašvuođa váikkuhit daid .
Dette gjelder spesielt ny lovgivning om mineraler og det gjelder fiske etter laks i sjøen .	Erenoamážit áššiin ođđa minerálaláhka ja luossabivdu mearas .
Arbeidet med ny minerallov har pågått i mange år og Sametinget har vært involvert i dette arbeidet i mer enn ti år .	Ođđa minerálalágain lea bargojuvvon máŋggaid jagiid ja Sámediggi lea leamaš mielde dan barggus eanet go logi jagi .
Samene har i likhet med flere urfolk lang erfaring med gruvevirksomhet og mineralutvinning .	Sámiin lea nugo eará álgoálbmogiin ge guhkes áiggi vásihusat ruvkedoaimmain ja minerálaroggamiin .
Denne virksomheten preges sterkt av at det gjelder utnyttelse av ikke fornybar ressurser og at målsettingen som oftest er størst mulig økonomisk gevinst på kortest mulig tid .	Dát doaimmat leat čuohcan eanemusat ođasmuva ­keahtes resurssaiguin ávkkástallamii ja mihttomearrin dávjá lea leamaš stuorámus ekonomalaš ávki nu oanehis áiggis go lea vejolaš .
Det erfares at urfolks og lokalsamfunns interesser ofte kommer svært dårlig ut av mineralindustriens aktiviteter og at det er behov for å regulere forholdet mellom denne industriens og urfolks interesser .	Vásihusat čájehit ahte álgoálbmogiid ja báikegottiid beroštusat hui dávjá vuoittahallet sakka minerálaindustriija doaimmaid oktavuođas , ja ahte lea dárbu reguleret dán industriija ja álgoálbmogiid beroštusaid gaskka .
Regjeringen presenterte en proposisjon om ny minerallov 30. mars 2009 .	Ráđđehus čalmmustii njukčamánu 20. b. 2009 proposišuvnna ođđa minerálalága birra .
Sametinget har ikke gitt sin tilslutning til denne proposisjonen på grunn av to vesentlige mangler ved dette lovforslaget .	Sámediggi ii leat dorjon dán proposišuvnna dan geažil go láhkaevttohusas váilot guokte deaŧalaš beali .
Dette gjelder vårt krav om at saksbehandlingreglene ved søknader om leting og utnyttelse av mineraler bør være like for hele det tradisjonelle samiske området .	Láhkaevttohusas váilot min gáibádusat das ahte áššemeannudannjuolggadusat minerálaid roggan- ja ávkkástallan ohcamiid ektui berrejit leat seammaláganat miehtá árbevirolaš sámi guovllu .
Sametinget er tilfreds med de bestemmelser som ble tatt inn i gjeldende minerallov ved vedtakelsen av finnmarksloven i 2005 , fordi disse gir Sametinget tilgang til nødvendig informasjon og muligheter til konsultasjoner .	Sámediggi lea duhtavaš daiguin mearrádusaiguin mat váldojuvvojedje mielde gustovaš minerálalágas finnmárkkulága mearrideami oktavuođas 2005:s danne go dat addet Sámediggái vejolaš ­vuođa oažžut dárbbašlaš dieđuid ja konsultašuvdnavejolašvuođaid .
Sametinget mener at hørings- og vektleggingsbestemmelsen i lovforslaget bør omfatte alle tradisjonelle samiske områder og gi Sametinget mulighet til å vurdere nødvendigheten av konsultasjoner i henhold til konsultasjonsavtalen når søknadene blir vurdert .	Sámediggi oaivvilda ahte láhkaevttohusa gulaskuddan- ja deattuhanmearrádus berre guoskat buot árbevirolaš sámi guovlluide ja addit Sámediggái vejolašvuođa árvvoštallat konsultašuvdnadárbbu konsultašuvdnašiehtadusa vuođul go ohcamat árvvoštallojuvvojit .
Lovforslaget imøtekommer heller ikke Sametingets krav om urfolksvederlag , som følger av ILO 169 artikkel 15 nr. 2 .	Ii ge láhkaevttohus mieđa Sámedikki álgoálbmot buhtadus gáibádussii , mii čuovvu ILO 169 artihkkalis 15 nr. 2 .
Sametinget vil ha en generell bestemmelse som fastsettes regler om vederlag og forvaltningsordning .	Sámediggi háliida oppalaš mearrádusa mii bidjá njuolggadusaid buhtadusa ja hálddašanortnega birra .
Dette for å avklare hvem som forvalter urfolksvederlaget og hvordan dette gjøres for å tilgodese berørte samer og lokalsamfunn .	Dát vai čielgá gii dat galgá hálddašit álgoálbmot ­buhtadusa ja mo dát galgá dahkkojuvvot nu ahte dat boahtá buorrin daidda sápmelaččaide ja báikegottiide geaidda dat guoská .
Regjeringen har avvist disse kravene med henvisning til den framtidige behandling av Samerettsutvalgets utredning om samiske rettigheter i de tradisjonelle samiske områder sør for Finnmark .	Ráđđehus lea hilgon dáid gáibádusaid ja čujuhan Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadeami boahttevaš meannudeapmái mii guoská sámi vuoigatvuođaide árbevirolaš sámi guovlluin Finnmárkku máttabealde .
Sametinget forsøker å imøtekomme Regjeringens behov for utvikling av helhetlige løsninger , også i saker som involverer samiske interesser .	Sámediggi geahččala miehtat Ráđđehusa dárbui ráhkadit ollislaš čovdosiid , maiddái áššiin mat gusket sámi beroštusaide . Dattetge berre leat eaktun ahte dát ii vahágahte sámi beroštusaid .
Det bør imidlertid være en forutsetning at dette ikke medfører at de samiske interesser blir skadelidende .	Birasgáhttendepartemeanta ja Luondduhálddašandirektoráhta leat ráhkkanišgoahtán ođđa lága ja čavgasat njuolggadusaid mearraluossabivdui .
Miljøverndepartementet og Direktoratet for naturforvaltning har iverksatt forberedelser til ny lovgivning og strengere regulering av fiske etter laks i sjøen .	Guolástusdepartemeanta áigu seammás čuovvolit dan lága maid dat lávdegoddi lea evttohan , mii lea čielggadan sápmelaččaid ja earáid guolástanvuoigatvuođaid Finnmárkku riddo- ja vuotnaguovlluin .
Fiskeridepartementet forbereder samtidig oppfølgning av forslag fremmet av et utvalg som har utredet samers og andres rettigheter til fiske i kyst- og fjordområdene i Finnmark .	Sámediggi ii ádde manne evttohuvvojit čavgasat muddemat ja manne evttohuvvo ásahuvvot konsešuvdnaortnet mearraluossabivdui ovdalgo ovddiduvvo ođđa láhka sámi guolástanvuoigatvuođaid birra , nu mo lea evttohuvvon .
Sametinget og de samiske fiskeriinteresser oppfatter dette som at regjeringen gir etter for sportsfiskeinteressene i elvene på bekostning av det tradisjonelle samiske laksefiske som har stor betydning for den samiske bosetting og tradisjonelle levemåte i fjord- og kystområdene .	Sámedikki ja sámi guolástanberoštusaid mielas orru leamen nu ahte ráđđehus miehtá lustabivdiid beroštusaide oaggut jogain , bahán daidda árbevirolaš sámi luossabivdiide , geat mearkkašit ollu vuotna- ja riddoguovlluid sámi ássamii ja árbevirolaš eallinvuohkái .
Dette oppfattes som en nedvurdering av en tradisjonell levemåte og kultur - og i strid med FNs internasjonale konvensjon om sivile- og politiske rettigheter , som i 1999 ble inkorporert i norsk lovgivning og besluttet gitt forrang i forhold til annen lovgivning i tilfelle motstrid .	Dát áddejuvvo dan láhkai ahte dat lea árbevirolaš eallinvuogi ja kultuvrra fuotnun - ja rihkku ONa riikkaidgaskasaš konvenšuvnna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid . Dát konvenšuvdna šattai Norgga láhka 1999 , ja manná ovdabeal eará lágaid jos eai čuovo konvenšuvnna .
Denne konvensjonens art ikkel 27 etablerer vern og urfolks- og minoriteters kultur og levemåte .	Artihkal 27 han suoddjála algoalbmogiid ja minoritehtaid kultuvrra ja eallinvugiid .
Sametinget vil oppfordre Permanent forum til å gjennomføre en mer omfattende studie om urfolks rettigheter til de marine ressurser .	Sámediggi mielas livččii buorre jos Bissovaš forum sáhtašii guorahallat maiddái álgoalbmogiid vuoigatvuođaid mearraresursaide .
Vi vil være forberedt til å tilby vår medvirkning og deltakelse til en slik studie .	Mii leat seammás válbmasat oassálastit diekkár guorahallamis iežamet vásáhusain .
Til tross for de problemer jeg har nevnt , finner jeg å kunne uttrykke tilfredshet med det samarbeidet Sametinget har fått etablert med sentrale , regionale og lokale myndigheter i Norge .	Vaikke vel leat ge dakkár váttisvuođat maid mun lean namuhan , de háliidan dovddahit duhtavašvuođa dainna ovttasbargguin maid Sámediggi lea ásahan Norgga guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin .
Det tar tid og krever innsats og ressurser å overvinne over hundre år med neglisjering og diskriminering av den samiske befolkning .	Váldá áiggi ja návccaid njulget badjel čuohte jagi badjelgeahččama ja vealaheami maid sámi álbmot lea gillán .
Statlige myndigheter har i løpet av de siste 30 år iverksatt omfattende utredningsarbeider for å kunne imøtekomme de samiske krav og forventninger om anerkjennelse av rettigheter og respekt for vårt språk , kultur og levemåter .	Stáhta eiseválddit leat maŋimus 30 jagi čađahan stuorra čielggademiid vai sáhttet miehtat sápmelaččaid gáibádusaide ja vuordámušaide ahte vuoigatvuođat dohkkehuvvojit ja ahte min giella , kultuvra ja eallinvuogit adnojuvvojit árvvus .
Takk for oppmerksomheten !	Giitu beroštumis !
PRM . :	PRD . :
Sametingsrådet vurderer å anbefale vern av Lyngenfjorden og Reisafjorden mot torskeoppdrett .	Sámediggeráđđi árvvoštallá rávvet Ivguvuona ja Ráisavuona suodjaluvvot dorskebiebmama vuostá
Sametingsrådet er kjent med at produksjonen av oppdrettstorsk har økt de siste årene og at flere torskefjorder kan være aktuelle som lokaliteter for nye torskekonsesjoner .	Sámediggeráđđi diehtá ahte dorskebiebman Ivguvuonas lea lassánan maŋimus jagiid ja ahte vuotna sáhttá šaddat guovlun ođđa dorskekonsešuvnnaide .
Lyngenfjorden og Reisafjorden er ikke på Fiskeridirektoratets liste over spesielt sårbare områder som trenger vern mot torskeoppdrett .	Ivguvuotna ja Ráisavuotna eai leat Guolástusdirektoráhta listtas mii čájeha erenoamáš rašis guovlluid maid dárbbaša suodjalit dorskebiebmama vuostá .
Utgangspunktet for denne listen er Fiskeri- og kystdepartementets brev av 04.02.08 til Fiskeridirektoratet , der departementet ber direktoratet om å se på problemene med torskeoppdrett .	Dán listta vuolggasadjin lea Guolástus- ja riddodepartemeantta 04.02.08 beaiváduvvon reive Guolástusdirektoráhtii , mas departemeanta bivdá direktoráhta geahčadit váttisvuođaid dorskebiebmama oktavuođas .
Fiskeridirektoratet foreslo deretter at det utarbeides en komplett oversikt over geografiske områder med spesielt sårbare torskebestander som trenger vern .	Guolástusdirektoráhta evttoha dasto ahte ráhkaduvvo dievaslaš visogovva dain geográfalaš guovlluin main leat erenoamáš rašis dorskemáddodagat maid dárbbaša suodjalit .
Sametingsrådet mener at det er svært viktig at torskebestandene langs kysten og i fjordene bevares .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte lea hui deaŧalaš ahte dorskemáddodat rittuin ja vuonain suodjaluvvo .
Det er spesielt viktig for sametingsrådet at områder med sjøsamisk befolkning ikke påtvinges oppdrettsanlegg uten at det er gjort en grundig utredning av konsekvensene ved oppdrett både av torsk og laks .	Lea erenoamáš deaŧalaš Sámediggeráđđái ahte guovlluide main lea mearrasámi álbmot , eai bággejuvvo biebmanrusttegat ovdalgo váikkuhusat sihke dorski ja luosa biebmama oktavuođas leat vuđolaččat čielggaduvvon .
Sametingsrådet har hatt dialog med forskningsmiljøet ved Nofima i Tromsø som har forsket på liknende problemstillinger .	Sámediggeráđis lea leamaš gulahallan Nofima dutkanbirrasiin Romssas , mii lea dutkan sullasaš čuolbmačilgehusaid .
Nofima mener at et hinder for nye forskningsprosjekter om temaet oppdrettsfisk kontra villfisk , er manglende finansieringsmuligheter .	Nofima oaivvilda ahte váilevaš ruhtadanvejolašvuođat hehttejit ođđa dutkanprošeavttaid mat gieđahallet bibmojuvvon guoli gaskavuođa luođuguollái .
Sametingsrådet vil påpeke at også Reisafjorden er en viktig torskefjord , og heller ikke her bør det opprettes oppdrettsaktiviteter før man får kunnskap om konsekvenser ved slik virksomhet .	Sámediggeráđđi čujuha dasa ahte maiddái Ráisavuotna lea deaŧalaš dorskevuotna , ii ge dohko berre ásahit biebmandoaimmaid ovdalgo diehtit dákkár doaimma váikkuhusaid .
Sametingsrådet vil derfor arbeide for at Regjeringen finansierer et nytt forskningsprosjekt om påvirkningen oppdrett av torsk og laks har på villfisk i fjordene .	Sámediggeráđđi áigu danne bargat dan ala ahte Ráđđehus ruhtada ođđa dutkanprošeavtta daid váikkuhusaid birra mat dorski ja luosa biebmamis lea vuonaid luođuguliide .
For flere av torskefjordene er det svært viktig at det ikke gjennomføres tiltak som påvirker negativt den lokale stammen av torsk , og sametingsrådet vil derfor vurdere om flere andre fjorder bør foreslås inn på Fiskeridirektoratets liste over områder som trenger vern mot torskeoppdrett .	Ollu dorskevuonaide lea hui deaŧalaš ahte eai čađahuvvo doaibmabijut mat váikkuhit negatiivvalaččat báikkálaš dorskemáddodagaide , ja Sámediggeráđđi áigu danne árvvoštallat berre go evttohit Ivguvuona váldojuvvot mielde Guolástusdirektoráhta listii daid guovlluid badjel maid berre suodjalit dorskebiebmama vuostá .
Visepresident Marianne Balto	Várrepresideanta Marianne Balto
PRM . :	PRD . :
- AP rådet skaper åpenhet omkring Sametinget	- BB . Ráđđi duddjo rabasvuođa Sámedikki birra
Arbeiderpartiet har endret sametingsrådets beretning slik at det er mer åpenhet omkring rådets virksomhet .	Bargiidbellodat lea rievdadan Sámediggeráđi dieđáhusa nu ahte lea eanet rabasvuohta ráđi doaimmaid birra .
- Vi legger fram et økonomisk og politisk regnskap overfor plenum som klart viser hvordan vi følger opp plenumsvedtak , understreker president Egil Olli .	- Mii geiget ekonomalaš ja politihkalaš rehketdoalu dievasčoahkkimii mii čielgasit čájeha movt mii čuovvolit dievasčoahkkinmearrádusaid , deattuha presideanta Egil Olli .
Det arbeiderpartistyrte sametingsrådet har siden det overtok styringa i Sametinget i september 2007 arbeidet for større åpenhet omkring Sametingets arbeid og har innført et rapporteringssystem overfor plenum som tar utgangspunkt i de vedtak tinget har gjort .	Dát bargiidbellodatstivra mii Sámediggeráđis lea leamaš dan rájis go dat válddii badjelasas Sámedikki stivrema čakčamánu 2007 bargá dan nala ahte addit eanet rabasvuođa Sámedikki bargguid birra ja lea ásahan dieđihanvuogádaga dievasčoahkkimii mii čájeha mearrádusaid maid diggi lea dahkan .
- Vi har åpnet opp Sametingets postlister for pressen og allmennheten .	- Mii leat rahpan Sámedikki boastalisttuid Pressii ja álbmogii .
Alle kan via internett følge med i det vi gjør og skaffe seg direkte innsikt i saker gjennom våre websider .	Buohkat sáhttet interneahta bokte čuovvut mielde min bargguin ja háhkat alcces njuolggo dieđuid áššiid birra min websiidduin .
I rådets beretning har vi innført økonomisk rapportering slik at det er mulig å sjekke dette opp mot sametingets budsjett , påpeker Olli .	Ráđi dieđáhussii leat mii váldán mielde ekonomalaš dieđiheami vai lea vejolaš buohtastahttit daid Sámedikki bušeahta vuostá , deattuha Olli .
Fra opposisjonen ble rådet kritisert for at også tilskuddstyrets rapport var vedlagt rådets beretning .	Opposišuvnna bealis cuiggoduvvui Ráđđi go doarjjastivrra raporta maid leat bidjan mielde Ráđi dieđáhussii .
Dette mente de var en tilsnikelse fra rådets side , fordi tilskuddstyret er direkte valgt av plenum og således skal rapport til plenum .	Sii oaivvildit ahte dát lea njágaheapmi Ráđi bealis , dan sivas go doarjjastivra lea njuolga válljejuvvon dievasčoahkkimis ja dan sivas galgá raportta dievasčoahkkimii .
Dette tilbakeviser rådet og viser til at rådet er ansvarlig for Sametingets totale virksomhet .	Dán biehttala Ráđđi ja čujuha dasa ahte Ráđis lea ovddasvástádus Sámedikki ollislaš doaimmaheamis .
Både rådsmedlem Vibeke Larsen og president Olli understreket dette overfor plenum og mente tvert imot at rådet ville ha forsømt seg om ikke tilskuddstyrets virksomhet lå ved rådets beretning .	Sihke Ráđđelahttu Vibeke Larsen ja presideanta Olli deattuheigga dan dievasčoahkkimii ja oaivvildeigga baicce ahte Ráđđi čájeha fuollameahttunvuođa jus doarjjastivrra doaimmaheapmi guđđojuvvo dieđáhusas .
sametingspresident Egil Olli tlf ( +47 ) 900 26 880	tlf ( +47 ) 900 26 880
PRM . :	PRD . :
- Godt at Alta tar ansvar for sine samiske elever	- Buorre go Áltá váldá ovddasvástádusa iežas sámi ohppiin
Sametingsråd Hilde Anita Nyvoll ( AP ) gir ros til Alta kommunestyre .	Sámediggeráđđi Hilde Anita Nyvoll ( BB ) rámida Álttá suohkanstivrra .
- Jeg er glad for Alta kommunestyre en gang for alle har avklart at samisk undervisning tas på alvor i kommunen , sier sametingsråd Hilde Anita Nyvoll ( AP ) .	- Lean ilus go Álttá suohkanstivra loahpadassii lea čájehan ahte suohkan váldá sámegieloahpahusa duođas , dadjá sámediggeráđđi Hilde Anita Nyvoll ( BB ) .
La det ikke herske noen tvil om det .	Das ii galgga leat mihkkege eahpádusaid .
Det er en viktig milepæl for samisk språk at Alta , som Finnmarks største by , nå oppretter 1.språklig samisk klasse .	Lea deaŧalaš dáhpáhus sámegillii ahte Áltá , Finnmárkku stuorámus gávpogin , dál álggaha 1. gielalaš sámi luohká .
Sametingsrådet har en god dialog med kommunen om å legge til rette for et godt tilbud i samisk .	Sámediggeráđis lea leamaš buorre gulahallan suohkaniin dan birra ahte láhččojuvvo buori fálaldahkii sámegielas .
Rådsmedlem Jørn Are Gaski ( AP ) møtte i forrige uke leder for hovedutvalget for barn og unge i Alta , og Gaski og Nyvoll har hatt møte med ordfører Bakken i Alta tidligere i vår .	Ráđđelahttu Jørn Are Gaski ( BB ) deaivvai mannan vahku mánáid ja nuoraid váldolávdegotti Álttás , ja Gaski ja Nyvoll leaba doallan čoahkkima sátnejođiheddjiin Bakkeniin árat dán giđa .
Nyvoll viser til at Sametinget arbeider med å få hevet refusjonssatsene for samiskundervisning og at Sametinget samarbeider med Kommunenes Sentralforbund ( KS ) for å lage bedre rammevilkår for samiskundervisning i skolene .	Nyvoll čujuha dasa ahte Sámediggi oččoda bajiduvvot refušuvdnamáksomeriid sámegieloahpahusas ja ahte Sámediggi bargá ovttas Gielddaid Guovddášlihtuin ( GG:in ) ráhkadit buoret rámmaeavttuid skuvllaid sámegieloahpahussii .
Dette vil også Alta kommune tjene på , understreker Nyvoll .	Dát boahtá maiddái Álttá suohkanii buorrin , deattuha Nyvoll .
Utfordringene framover er blant annet rekruttering av flere samiske lærere , slik at kommunen kan gi et godt opplæringstilbud til elevene .	Hástalussan ovddosguvlui lea earret eará fidnet eanet sámegielat oahpaheddjiid , vai suohkan sáhttá addit buori oahpahusfálaldaga ohppiide .
Etter Nyvolls mening vil det være naturlig at Samisk Høyskole og Høyskolen i Finnmark samarbeider om dette .	Nyvolla oaivila mielde lea lunddolaš ahte Sámi allaskuvla ja Finnmárkku allaskuvla barget ovttas dáinna .
Alta språksenter kan også bidra til å øke kompetansen blant lærere og foreldre som ønsker å lære seg samisk .	Álttá giellaguovddáš sáhttá maid veahkehit bajidit daid oahpaheddjiid ja váhnemiid gelbbolašvuođa geat háliidit oahppat sámegiela .
sametingsråd Hilde Anita Nyvoll Tlf : +47 918 07 130	sámediggeráđđi Hilde Anita Nyvoll Tlf : +47 918 07 130
PRM . :	PRD . :
- Fint at KS støtter samiske skoletilbud	- Buorre ahte KS doarju sámegielat skuvlafálaldagaid
Sametingsråd Jørn Are Gaski ( AP ) er svært glad for at KS-Finnmark støtter Sametingets krav om bedre refusjonssatser for samisk undervisning i skolene .	Sámediggeráđi Jørn Are Gaski / BB ) lea hui ilus go KS- Finnmárku doarju Sámedikki gáibádusa buoridit refušuvdnamáksomeriid sámi oahpahusaid ovddas skuvllain .
- Vi har diskutert dette i møter med Kommunenes Sentralforbund ( KS ) og er glad for at dette følges opp av KS-Finnmark i kommune proposisjonen , sier Gaski .	- Mii leat digaštallan dán čoahkkimiin Kommunenes Sentralforbundain ( KS ) ja leat ilus go KS- Finnmárkku váldá dán mielde gieldda proposišuvdnii , dadjá Gaski .
I uttalelsen fra KS-Finnmark i vises det til at refusjonssatsen for samisk språk i grunnskolen er lavere enn de reelle utgiftene .	KS- Finnmárku cealkámušas čujuhuvvo dasa ahte refušuvdnamáksomearit sámi giela ovddas vuođđoskuvllas leat unnibut go duohta golut .
Beregninger som er foretatt i kommuner i Finnmark , viser at bare halvparten av de reelle kostnader dekkes gjennom statens refusjonssatser .	Meroštusat maid suohkanat Finnmárkkus leat dahkan , čájehit ahte dušše bealli duohta goluin gokčojuvvo stáhta refušuvdnamáksomeriid bokte .
Konferansen ber om at tilskuddsordningen til samisk språk styrkes i statsbudsjettet slik at de reelle kostnadene dekkes .	Konferánsa bivdá ahte doarjjaortnegat sámi gillii nannejuvvojit stáhtabušeahta bokte vai duohta golut gokčojuvvojit .
Dette viser at KS er en viktig samarbeidspart for Sametinget i framtida , mener Gaski .	Dát čájeha ahte KS lea dehálaš ovttasbargoguoibmi Sámediggái boahtteáiggis , oaivvilda Gaski .
Han peker at AP i lang tid ønsket et nærmere samarbeid med KS , men har ikke fått gjennomslag for dette under de forrige regimene i Sametinget .	Son čájeha dasa ahte BB guhkit áiggi lea sávvan lagat ovttasbarggu KS:ain , muhto ii leat olahan dan Sámedikki ovddit ráđđehusaid vuolde .
- Vi har jo felles interesser i en rekke saker .	- Mis leat seamma beroštumit máŋgga áššis .
KS er helt på linje med oss når det gjelder behovet for å bedre økonomien for samiskundervisning i skolene .	KS lea ovttamielas minguin áššis mii guoská buoret ruhtadandárbui sámi oahpahusas skuvllain .
Og jeg merker meg at KS-Finnmark understreker at det er av nasjonal interesse at befolkningen har et godt tilbud i samisk språk , sier Gaski .	Mun maid bijan fuomášupmái ahte KS- Finnmárkku deattuha ahte lea našuvnnalaš beroštumis ahte olbmuin lea buorre fálaldat sámegielas ja - gillii , dadjá Gaski .
Sametingsrådet har i møter med Utdanningsdirektoratet og Kunnskapsdepartementet drøftet refusjonssatsene for samisk undervisning i grunnskolen .	Sámediggeráđđi lea čoahkkimiiguin Oahpahusdirektoráhtain ja Máhttodepartemeanttain digaštallan refušuvdnamáksomeriid sámi oahpahusa ovddas vuođđoskuvllas .
Beregninger viser at bare en tredel av utgiftene til undervisning blir dekket ved den nåværende refusjonsordninga .	Meroštusat čájehit ahte dušše goalmmádasoassi oahpahusgoluin gokčojuvvo otná refušuvdnaortnega bokte .
Rådet har bedt om at dette endres slik at de reelle kostnader dekkes .	Ráđđi lea bivdán ahte dát rievdá nu ahte duohta golut gokčojuvvojit .
Gaski peker på at dette kravet nå også fremmes av KS-Finnmark .	Gaski čujuha ahte KS- Finnmárku maid dál geige dán gáibádusa .
Han forventer nå at utdanningsdirektoratets evaluering av refusjonsordninga vil resultere i at kommunene får dekket opp sine utgifter fullt ut .	Son vuordá dál ahte Oahpahusdirektoráhta evalueren refušuvdnaortnegis buktá dan bohtosa ahte suohkanat ožžot gokčojuvvot ollásit iežaset olggosgoluid .
- Om vi ønsker at samisk skal leve og utvikles i framtida , må vi sørge for gode rammevilkår for undervisninga i skolene , understreker sametingsråd Jørn Are Gaski ( AP ) .	- Jus mii háliidit ahte sámegiella galgá ceavzit ja ovdánit boahtteáiggis , de mii fertet háhkat buriid rámmaeavttuid skuvllaid oahpahussii , deattuha Sámediggeráđi Jørn Are Gaski ( AP ) .
Sametingsråd Jørn Are Gaski Tlf : 922 20 598	Sámediggeráđđi Jørn Are Gaski Tlf 922 20 598
Tale ved åpningen av Sametingets seminar om FNs barnekonvensjon	Sáhkavuorru seminára rahpamis mánáidkonvenšuvnna birra
Sametingspresident Egil Ollis tale ved åpningen av seminaret om FNs barnekonvensjon som blir holdt i Sametinget onsdag 27. til torsdag 28. mai .	Sámediggepresideanta Egil Olli sáhkavuorru ONa mánáidkonvendšuvnna seminárá rahpamis . Seminára dollojuvvo gaskavahku 27. - duorastaga 28. b. miessemánus .
På vegne av Sametinget vil jeg ønske dere alle velkommen til Sametingets og Gáldus seminar om barnekonvensjonen .	Sámedikki bealis sávan didjiide buohkaide bures boahtima Sámedikki ja Gáldu seminárii mánáidkonvenšuvnna birra .
Barnekonvensjonen fyller 20 år i år , og Sametinget ønsker å markere det med dette seminaret .	Mánáidkonvenšuvdna deavdá dán jagi 20 jagi , ja Sámediggi háliida dan čalmmustit dáinna seminárain .
Barnekonvensjonen ble vedtatt 20. november 1989 av de Forente Nasjoner , og ble ratifisert av Norge 08. januar 1991 .	Ovttastuvvan našuvnnat dohkkehii Mánáidkonvenšuvnna skábmamánu 20. b. 1989 , ja Norga lea dan ratifiseren ođđajagimánu 8. b. 1991 .
På dette seminaret skal vi ha et spesielt fokus på samiske barn , på deres hverdag og deres rettigheter .	Dán semináras háliidit mii bidjat erenoamážit sámi mánáid guovddážii , sin árgabeaivvi ja sin vuoigatvuođaid .
FNs barnekonvensjon er en menneskerettighetskonvensjon som dekker rettigheter for barn under 18 år .	ON mánáidkonvenšuvdna lea olmmošvuoigatvuođakonvenšuvdna mii goziha mánáid vuoigatvuođaid geat leat vuollel 18 jagi .
Samiske barn har et spesielt behov for å kunne utvikle sitt språk , sin kultur , sin identitet og sin tilhørighet til det samiske .	Sámi mánáin lea erenoamáš dárbu beassat ovddidit sin giela , kultuvrra , identitehta ja gullevašvuođa sámevuhtii .
Jeg vil derfor fremheve noen artikler i konvensjonene som er spesielt viktige for samiske barn og unge .	Danne áiggun mun deattastit muhtun artihkkaliid konvenšuvnnas mat leat erenoamáš deaŧalaččat sámi mánáide ja nuoraide .
Artikkel 8 om barns rett til å bevare sin identitet .	8. artihkal mánáid vuoigatvuođa birra bisuhit sin identitehta .
Undersøkelser viser at samiske barn og unge er veldig stolte av sin samiske kultur og identitet .	Iskkadeamit čájehit ahte sámi mánát ja nuorat leat čeavlái sin sámi kultuvrra ja identitehta dihte .
De fremhever sin samiskhet , og sin samiske familie som en ressurs for seg selv .	Sii bajidit sin sámevuođa , ja sin sámi bearraša resursan alcceseaset .
De ønsker å lære seg språket , og de vil ikke skjule sin samiske bakgrunn for omverdenen .	Sii háliidit oahppat giela , ja eai dáhto čiehkat iežaset sámi duogáža .
Dette viser at Sametingets arbeid med å fremme samiske rettigheter og har båret frukter .	Dát čájeha ahte Sámedikki bargu sámi vuoigatvuođaid ovdánahttimiin lea váikkuhan .
Vi får en oppvoksende generasjon som stolt bærer den samiske kulturen videre .	Mis lea dál bajásšaddi buolva mii goargadit háliida gaskkustit sámi kultuvrra viidáseappot .
Samtidig er det viktig huske på at det finnes barn og unge som opplever at de blir mobbet på grunn av sin samiske bakgrunn .	Dasto lea deaŧalaš muitit ahte ain gávdnojit mánát ja nuorat geat givssiduvvojit sin sámi duogáža dihte .
Dette er en tilbakemelding som sentrale myndighetene må ta på alvor , og straks sette i gang tiltak for å bedre situasjonen .	Dán fertejit guovddáš eiseválddit váldit duođas , ja dalán álggahit doaibmabijuid buoridan dihte dili . Ain lea ollu diehtemeahttunvuohta sámiid ja sámi diliid birra .
Det eksisterer stadig betydelig uvitenhet om samer og samiske forhold .	Danne lea dárbu vuogádatlaččat ja ulbmillaččat juohkit dieđuid olbmuide Norggas .
Men det betyr ikke at vi er i mål når det gjelder å jobbe for å forbedre oppvekstvilkårene for samiske barn og unge .	Muhto dat ii mearkkaš dan ahte mii leat geargan bargguin sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddaneavttuid buoridemiin .
Barneombudene i de tre nordiske landene , Norge , Sverige og Finland har gjennom samarbeidsprosjektet " Retten til delaktighet og innflytelse for samiske barn og unge " sett på hva samiske unge selv mener er muligheter og utfordringer i sin hverdag .	Golmma davviriikka mánáidáittardeaddjit , Norggas , Ruoŧas ja Suomas leat ovttasbargoprošeavtta " Sámi mánáin ja nuorain lea riekti searvat ja oažžut váikkuhanfámu " bokte oaidnán maid sámi nuorat ieža oaivvildit vejolašvuohtan ja hástalussan sin árgabeaivvis .
Den rapporten slår fast at rettighetene til barn og unge i de tre landene etter nasjonale lovgivninger og internasjonale konvensjoner ikke etterleves fullt ut .	Dán raporttas oidno ahte mánáid ja nuoraid vuoigatvuođat dán golmma riikkas , nationála láhkaaddimiid ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid mielde , eai ollásit doahttaluvvo .
Artikkel 12 om retten til delaktighet og innflytelse .	12. artihkal vuoigatvuođa birra beassat searvat ja oažžut váikkuhanfámu .
Sametinget mener at det er viktig at barn og unge opplever at de kan være delaktige og ha innflytelse i det samfunnet de lever i .	Sámediggi oaivvilda ahte mánáide ja nuoraide lea deaŧalaš beassat searvat ja oažžut váikkuhan ­fámu dan servodagas gos sii ellet .
Sametinget har derfor et ungdomspolitisk utvalg som jobber med saker som angår samiske barn og unge .	Danne lea Sámedikkis nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi mii bargá sámi mánáid ja nuoraid áššiiguin .
Barneombudene i de tre nordiske landene , Norge , Sverige og Finland har gjennom samarbeidsprosjektet " Retten til delaktighet og innflytelse for samiske barn og unge " sett på hva samiske unge selv mener er muligheter og utfordringer i sin hverdag .	Golmma davviriikka mánáidáittardeaddjit , Norggas , Ruoŧas ja Suomas leat ovttasbargoprošeavtta " Sámi mánáin ja nuorain lea riekti searvat ja oažžut váikkuhanfápmu " bokte oaidnán maid sámi nuorat ieža oaivvildit vejolašvuohtan ja hástalussan sin árgabeaivvis .
I rapporten kommer det frem at samiske barn og unge ikke opplever at Sametinget er til for dem .	Raporttas boahtá ovdan ahte sámi mánáid ja nuoraid mielas ii leat Sámediggi sin várás .
Dette har Sametingene i Norge , Sverige og Finland tatt på alvor , og i Samisk parlamentarisk råds virksomhetsplan for 2008-2010 har vi vedtatt tiltak for å øke samisk ungdoms deltakelse og innflytelse .	Dan leat Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámedikkit váldán duođas , ja Sámi parlamentáralaš ráđi 2008 - 2010 doaibmaplánas leat mii mearridan doaibmabijuid buoridan dihte sámi nuoraid searvama ja váikkuhanfámu .
Ett av tiltakene er å drøfte fremtidig innflytelse med sametingenes ungdomsutvalg .	Okta doaibmabijuin lea guorahallat makkár váikkuhanfápmu boahtteáiggis galggašii leat sámedikkiid nuoraidlávdegottis .
Artikkel 28 og 29 om retten til utdanning .	ja 29 . a rti hkal vuoigatvuođa birra oažžut oahpu
Som sagt er det viktig at barn og unge utvikler en positivt ladet samisk identitet .	Nu go daddjojuvvon de lea dehálaš ahte mánát ja nuorat ožžot positiivva dovddu iežaset sámi identitehtii .
Det er med på å fremme læring .	Dát veahkeha oahppama .
Samiske barn og unge og deres foreldre har en rett til å forvente at det offentlige : Barnehager , skoler og høyskoler , Sameting , statlige myndigheter legger forholdene til rette slik at barnehagetilbudet og skoletilbudet blir tilpasset samiske språk og kultur .	Sámi mánáin ja nuorain ja sin váhnemiin lea vuoigatvuohta vuordit almmolašvuođas ahte : Mánáidgárddit , skuvllat ja allaskuvllat , Sámediggi ja stáhta eiseválddit láhčet dilálašvuođaid dasa ahte mánáidgárdefálaldagat ja skuvlafálaldat heivehuvvojit sámi gillii ja kultuvrii .
Dessverre er ikke virkeligheten slik for alle .	Dađibahábut ii lea duohtavuohta ná buohkaide .
Noen barn og unge får ikke undervisning i eller på samisk slik de har krav på .	Muhtun mánát ja nuorat eai oaččo oahpahusa sámegielas dahje sámegillii nu mo sis leat vuoigatvuohta oažžut .
Mange opplever at de får en mangelfull undervisning på grunn av mangel på lærekrefter , læremidler og negative holdninger fra skoleledelsen .	Ollugat vásihit ahte sii ožžot váilevaš oahpahusa go váilot oahpaheaddjit ja oahpponeavvut ja go skuvlla jođiheddjiin leat negatiivva guottut .
Slike opphevelser kan bidra til at samiskheten og det samiske språket blir en byrde i stedet for en berikelse for den enkelte .	Dákkár vásáhusat sáhttet dagahit ahte sámevuohta ja sámegiella šaddá noađđin dan sajis go riggodahkan .
Vi er ikke kommet lenger på systemnivå enn at det byr på store organisatoriske utfordringer når barnehager og skoler utenfor forvaltningsområdet ( for samisk språk ) skal gi et tilbud om opplæring i samisk .	Systemadásis mii eat leat joavdan guhkkelebbui go dan ahte dat čuožžilit stuorra hástalusat organiserema dáfus go mánáidgárddit ja skuvllat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde galget fállat oahpahusa sámegielas .
Samiskopplæring er fremdeles et " problem " både for barnehage skole og det fordrer ofte ressurssterke foreldre som står på krava og ikke gir seg .	Sámegiel oahpahus lea ain " váttisvuohtan " sihke mánáidgárdái ja skuvlii ja dávjá dárbbašuvvojit návccalaš váhnemat mat čuoččuhit gáibádusaideaset eai ge vuollán .
Slik burde det ikke være i 2008 .	Ekonomalaš rámmat eai dávis duohta goluide .
Dette er noe Sametinget har tatt opp med sentrale myndigheter .	Dán lea Sámediggi váldán bajás guovddáš eiseválddiiguin .
Sametinget har også i den siste perioden hatt et stort fokus på nettopp utviklingen av samiske læremidler .	Maiddái maŋimus áigodagas lea aiddo sámi oahpponeavvuid ráhkadeapmi leamaš hui dehálaš Sámediggái .
Læremiddelsituasjonen er utilfredsstillende i samisk barnehage og skole og særlig i forhold til rammeplan for barnehager og for Kunnskapsløftet - samisk .	Oahpponeavvodilli sámi mánáidgárddiin ja skuvllain lea dohkkemeahttun , erenoamážit mánáidgárddiid rámmaplána ektui ja Máhttoloktema - sámegiela ektui .
Det er fra Sametingets side satt i gang 116 læremiddelprosjekter siden 2006 for barnehage og grunnopplæring på sør- , lule- og nordsamisk .	Sámedikki bealis leat álggahuvvon 116 oahpponeavvoprošeavtta 2006 rájes mánáidgárddiid ja vuođđooahpahusa várás mátta- , julev- ja davvisámegillii .
Artikkel 30 retten barna av minoriteter eller urbefolkninger har til å leve sammen med andre medlemmer av sin gruppe i pakt med sin kultur , sin religion og sitt språk .	Sámemánát ellet minoritehta guovttegielalaš duohtavuođas , ja návccaid ferte bidjat árrat jo dasa ahte gaskkustit sámi giela ja kultuvrra , ovdal jo go mánná riegáda .
På systemnivå må det være kunnskap og en forståelse for de behov denne gruppen har , både hos helsepersonell , opplæringspersonell og barnevern .	Systemadásis ferte leat máhttu ja áddejupmi dain dárbbuin mat dán joavkkus leat , sihke dearvvašvuođabargiin , oahpahusbargiin ja mánáidsuodjalusas .
Det er mitt håp at disse dagene vil være lærerike og inspirere oss alle til å fortsette jobbe med å sikre samiske barn og unges rettigheter .	Mu doaivva lea ahte dát šaddet ávkkálaš beaivvit ja ahte dat movttiidahttá min buohkaid joatkit dan barggu ahte sihkkarastit mánáid ja nuoraid vuoigatvuođaid .
Jeg vil ønske dere lykke til med seminaret og takk for oppmerksomheten	Sávan didjiide lihku seminárain ja giitu beroštumis !
artikler	Artihkkalat
Sametingets plenumsmøte i mai 2009	Sámedikki dievasčoahkkin 2009 miessemánus
Seminar om Barnekonvensjonen 27.-28. mai 2009	Seminára Mánáidkonvenšuvnna hárrái miessemánu 27. – 28. b. 2009
Sametinget lanserer facebookside - Sametingsvalget 2009	Sámediggi almmuha facebooksiiddu – Sámediggeválga 2009
Sametinget lanserer facebookside der aktuelt stoff angående sametingsvalget legges ut .	Sámediggi almmuha facebooksi iddu gosa biddjojuvvojit áigeguovdilis dieđut sámediggeválgga birra .
Siden er beregnet på alle som er interessert i sametingsvalget .	Siidu lea oaivvilduvvon buohkaide geat beroštit sámediggeválggas .
På siden kommer det jevnlig oppdateringer om aktuelle saker som ferske tall fra Sametingets valgmanntall , informasjon om Sametingets manntallskampanje og link til aktuelle artikler angående valg .	Siidui bohtet jeavddalaččat dieđut áigeguovdilis áššiid birra nugo varas logut Sámedikki jienastuslogus , diehtojuohkin Sámedikki jienastuslohkokampánnja birra ja liŋka áigeguovdilis artihkkaliidda válgga birra .
Her får en også melding om når listene til Sametingsvalget er endelig godkjente og når aktuelle frister nærmer seg .	Dohko biddjojuvvo maiddái diehtu goas Sámediggeválgalisttat leat loahpalaččat dohkkehuvvon ja go áigeguovdilis áigemearit lahkonišgohtet .
På siden er det mulig å stille spørsmål til de som arbeider med gjennomføringen av sametingsvalget fra Sametingets side .	Siiddus lea maiddái vejolaš jearrat gažaldagaid sis geat barget sámediggeválgga čađahemiin Sámedikki bealis .
Dette kan være spørsmål som " hvordan endrer jeg på en valgliste ? "	Gažaldahkan sáhttá leat vaikko " movt rievdadit válgalistta ? "
eller " hvordan går jeg frem for å melde meg inn i Sametingets valgmanntall ? "	dahje " mainna lágiin galggan dieđihit iežan Sámedikki jienastuslohkui ? "
Dette er et prøveprosjekt fra Sametingets side for å se om det er interesse for en slik umiddelbar og direkte kontakt med Sametinget .	Dát lea geahččalanprošeakta Sámedikki beales iskan dihte livččii go beroštupmi oažžut dakkaviđe ja njuolga oktavuođa Sámedikkiin .
Siden er offisiell for Sametinget og drives av valgmedarbeiderne i Sametingets administrasjon .	Siidu lea almmolaš Sámedikkis ja dan doaimmahit válgamielbargit Sámedikki hálddahusas .
Søkerord på facebook : Sametingsvalget 2009	Beassansátni facebook : Sametingsvalget 2009
Valgkort	Válgakoarta
Alle velgere får tilsendt valgkort i posten fra Sametinget .	Sámediggi sádde buot jienasteddjiide válgakoarta poasttas .
Valgkortet blir utarbeidet på grunnlag av Sametingets valgmanntall og folkeregisterets opplysninger om velgernes bostedsadresse pr. 30. juni i valgåret .	Válgakoarta ráhkaduvvo Sámedikki jienastuslogu vuođul ja álbmotregistara dieđuid vuođul makkár ássančujuhus jienasteddjiin lei geassemánu 30. b. válgajagi .
Det er altså denne adressen som avgjør hvilken valgkrets du har stemmerett i .	Dát čujuhus dat mearrida guđe válgabiirres dus lea jienastanvuoigatvuohta .
På valgkortet finner du informasjon om hvilket valglokale du skal bruke på valgdagen eller om du må forhåndsstemme i år , og hvor stemmegivningen skal sendes .	Válgakoarttas leat dieđut dan birra guđe válgalokálas galggat fitnat jienasteamen válgabeaivvi vai fertet go dán jagi ovdagihtii jienastit , ja gosa jienastat galgá sáddejuvvot .
Valgkortet til sametingsvalget er blått .	Sámediggeválgakoarta lea alit .
De som også har stemmerett til Stortingsvalget vil i tillegg få et hvitt valgkort .	Sii , geain lea jienastanvuoigatvuohta Stuorradiggeválggain ožžot dasa lassin vilges válgakoartta .
Du kan stemme til begge valg .	Dalle lea vejolaš jienastit goappašiin válggain .
Nytt av året er at de i kommunene som som hadde færre enn 30 registrerte i Sametingets valgmanntall for 2005 , MÅ folk forhåndsstemme .	Ođas dán jagi válggain lea dat , ahte gielddain main ledje unnit go 30:s registrerejuvvon Sámedikki jienastuslogus 2005:s , FERTEJIT olbmot ovdagihtii jienastit .
I disse kommunene er det ikke valgting .	Dain gielddain ii leat válgadiggi Sámediggeválggaid várás .
Se oversikt over hvilke kommuner det gjelder her :	Geahča čuovvovaš liŋkkas guđe gielddain ii leat válgadiggi :
http://www.sametinget.no/Artikkel.aspx?AId=2908&back=1&MId1=1&MId2=1707&MId3 2943 = &	http://www.sametinget.no/Artikkel.aspx?AId=2908&back=1&MId1=1&MId2=1707&MId3 2943 = &
Dersom du forhåndsstemmer , kan du stemme i hvilken som helst kommune i landet .	Don sáhtát jienastit ovdagihtii buot gielddain Norggas .
Du kan selvfølgelig også stemme i din hjemkommune .	Dieđusge sáhtát jienastit maid du iežat ruovttugielddas .
Forhåndsstemmegivningen starter innenriks 10.08.2009 .	Ovdagihtii jienasteapmi sisriikkas álggahuvvo 10.08.2009 .
Du kan forhåndsstemme helt til fredagen før valget , men det er ditt ansvar å stemme så tidlig at stemmegivningen rekker frem innen mandag 14.09.2009 kl. 21 .	Don sáhtát ovdagihtii jienastit gitta bearjadahkii ovdal válgga , muhto dus lea ovddasvástádus jienastit nu árrat ahte jienastat joavdá válgadiggái ovdal vuossárgga14.09 . 2009 dii. 21 .
Ta med deg valgkortet når du skal stemme .	Váldde mielde válgakoartta go áiggut jienastit .
Det forenkler arbeidet for valgfunksjonærene og gjør det raskere for deg å stemme .	Dát álkiduhttá válgadoaimmaheddjiid barggu ja beasat jienastit johtileappot .
Om du har glemt eller mistet valgkortet , får du likevel avgi stemme .	Don beasat dattetge jienastit vaikko livččet ge vajálduhttán dahje massán válgakoartta .
Kommunene har mulighet til å skrive ut nytt valgkort gjennom sitt system , eller fylle ut et manuelt .	Gielddain lea vejolašvuohta čállit ođđa válgakoartta iežaset vuogádagas , dahje deavdit koartta gieđain .
Har du ikke mottatt valgkort for sametingsvalget i posten og mener du er innmeldt i Sametingets valgmanntall , ta kontakt med Sametinget .	Váldde oktavuođa Sámediggái jos it leat ožžon sámediggeválgakoartta poasttas ja oaivvildat ahte leat čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui .
Valgkortet gjelder ikke som legitimasjon .	Válgakoarta i i dohkke persovdnaduođaštussan .
Du må ha med gyldig legitimasjon i tillegg .	Dus ferte leat gustovaš persovdnaduođaštus vel mielde .
Har du andre spørsmål om valgkortet , ta kontakt med Sametinget .	Váldde oktavuođa Sámediggái jos dus leat gažaldagat válgakoartta birra .
Sametingets visepresident Marianne Balto ( AP . ) :	Sámedikki várrepresideanta Marianne Balto ( AP):- Illu beaivi sámi gillii
Handlingsplanen for samisk språk som ble lagt fram i Sametinget i dag av statssekretær Raimo Valle ( AP ) fra Arbeids- og Inkluderingsdepartementet gleder visepresident Marianne Balto ( AP ) .	Sámegiela doaibmaplána maid Bargiid- ja searvadahttindepartemeantta stáhtačálli Raimo Valle ( BB ) geigii odne Sámediggái , illudahttá várrepresideantta Marianne Balto ( BB ) .
- I dag kan det samiske folket glede seg .	- Dál sáhttá sámi álbmot illudit .
Departementet og Sametinget har samarbeidet nært omkring utviklinga av handlingsplanen .	Departemeanta ja Sámediggi leat ovttasbargan lahkalagaid doaibmaprográmma ovddidemiin .
Sametinget har gitt en rekke innspill både på administrativt og politisk nivå til planen . Tiltakene i planen har fokus på opplæring , bruk og synliggjøring av samisk språk .	Máŋgga konsultašuvnna bokte sihke hálddahuslaš dásis ja politihkalaš dásis lea ráhkaduvvon prográmma mii čalmmustahttá sámegiela oahpahusa , geavaheami ja oainnusin dahkama .
Sametingsråd og visepresident Marianne Balto ( AP ) viser til at alle de samiske språkene er truet .	Sámediggeráđđi ja várrepresideanta Marianne Balto ( BB ) čujuha dasa ahte buot sámegielat leat áitojuvvon .
Sørsamisk og lulesamisk er mest truet og har minst brukere .	Máttasámegiella ja julevsámegiella leat eanemusat áitojuvvon ja dain leat uhcimus geavaheaddjit .
For nordsamisk , som har de fleste brukere , er situasjonen noe bedre , men også her er situasjonen vanskelig .	Davvisámegiela , maid eatnašat geavahit , dilli lea veaháš buoret , muhto maiddái dan dilli lea váttis .
I skolene er tallet på elever som lærer samisk som førstespråk nedadgående og totalt sett er det statig færre som har samisk undervisning i grunnskolen .	Daid skuvlaoahppiid lohku , geat ohppet sámegiela vuosttašgiellan , lea njiedjamin ja buohkanassii leat uhcit ja uhcit oahppit geain lea sámegieloahpahus vuođđoskuvllas .
- Handlingsplanen skal gå over 5 år og målet er å snu den negative trenden for samisk språk .	- Doaibmaprográmma galgá bistit 5 jagi ja mihttomearrin lea jorgalahttit dán soju .
Underveis skal vi vurdere status for planen og eventuelt bli enig med departementet å sette inn nye tiltak .	Prográmma čađaheami áiggi galget doaibmabijut árvvoštallojuvvot , bohtosat geahčaduvvot ja prográmma vejolaččat rievdaduvvot .
Vi vil forsikre oss om at vi treffer målgruppene , sier visepresident Marianne Balto ( AP ) .	Ođđa jahkásaš doaibmabijut árvvoštallojuvvojit dađistaga vai mii deaivat ulbmiljoavkkuid , dadjá Balto ( BB ) .
Handlingsplanen forplikter statlige institusjoner å ta hensyn til samenes språklige og kulturelle rettigheter .	Doaibmaplána geatnegahttá stáhta ásahusat vuhtiiváldit sámi gielalaš ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid .
Dette er viktig for gi samisk høyere status understreker Balto .	Lea dehálaš addit sámegiela alit árvvu deattuha Balto .
Departementet vil vurdere bruken av midlene for å sikre at de gir et best mulig resultat .	Departemeanta galgá árvvoštallat juolledemiid sihkkarastit ahte addet buriid bohtosiid .
Sametinget har gjennomført en høring blant kommunene som mottar språkmidler .	Sámediggi lea čađahan gulaskuddama suohkaniiguin mat ožžot giellajuolludemiid .
Høringen viser at det er behov for å revidere dagens regler for tospråklighet .	Gulaskuddan čájeha dárbbu dárkkistit otná njuolggadusaid .
Link	Liŋka
Áigu eanedit sámegiela geavaheami	Áigu eanedit sámegiela geavaheami
Handlingsplan for samisk språk	Handlingsplan for samisk språk
Sámegielaid doaibmaplána	Sámegielaid doaibmaplána
Vil øke bruken av samiske språk	Vil øke bruken av samiske språk
Finanskrisen på dagsorden	Finánsaroassu áigeguovddážis
I dag begynte den årlige konferansen for kommuner og fylkeskommuner som Sametinget arrangerer .	Odne álggii jahkásaš konferánsa man Sámediggi lágida gielddaide ja fylkagielddaide .
- Jeg tror at både kommuner og fylkeskommuner har mulighet til å tilrettelegge slik at bedrifter kan klare seg bedre i finanskrisen , sier visepresident Marianne Balto .	- Mun navddán ahte sihke gielddain ja fylkkagielddain lea vejolašvuohta láhččit dili nu ahte fitnodagat birgejit buorebut finánsaroasu geažil , dadjá várrepresideanta Marianne Balto .
Men for å komme dit , kreves det at både sentrale myndigheter og finansieringsorganer sammen forsøker å løse utfordringene , avslutter Balto .	- Muhto njulget dáid diliid gáibida ahte sihke guovddáš eiseválddit ja ruhtadanorgánat ovttasráđiid geahččalit čoavdit dáid hástalusaid maid finánsaroassu lea buktán , loahpaha Balto
Hvordan finanskrisen også påvirker kommuner i samiske områder .	Konferánssa fáddá lea finánsaroassu ja mo dát váikkuha gielddaide sámi guovlluin .
Foredragsholdere som gir kort innføring om hva som er bakgrunnen til finanskrisen og blant annet foredragsholdere fra næringslivet , byr til to innholdsrike konferansedager .	Logaldalli gii oanehaččat čilge mii lea duogáš finánsarossui ja logaldallit earreteará lotnolasealáhusas hástalit guovtti miellagiddevaš konferánsabeivviide .
Program Konferanse med kommunene og fylkeskommunene 2009	Prográmma Gielda ja fylkkagieldakonferánsa
Ledige stillinger - juni 2009	Rabas virggit - geassemánnu 2009
Følgende stillinger er ledige med søknadsfrist 01. juli 2009 :	Čuovvovaš virggit leat rahpasat main ohcanáigi lea 01.07.2009 :
Rådgiver / seniorrådgiver - fast	Ráđđeaddi / seniorráđđeaddi - bistevaš
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš
Førstekonsulent / rådgiver - fast	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - bistevaš
Førstekonsulent / rådgvier - vikariat	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš
Rådgiver / seniorrådgiver - fast stilling ( ref 09/2784 ) Sametinget har ledig en fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med tiltredelse snarest .	Ráđđeaddi / Seniorráđđeaddi - bistevaš virgi ( ref 09/2784 ) Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas lea álgin farggamusat .
Arbeidssted er et av Sametingets kontorsteder .	Bargobáiki lea okta Sámedikki kántorbáikkiin .
Stillingens oppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets politikk innenfor opplæring , samisk språk og kultur .	Virgái gullet dakkár barggut go ovddidit ja čuovvolit Sámedikki politihka oahpahus , sámegiel ja sámi kultursuorggis .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole , / universitet fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå innen opplæring , samisk språk , samfunnsvitenskap eller annen relevant utdanning .	Virgái ohcat olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas , / universitehtas ovddemusat master- / váldofágadásis oahpahussuorggis , sámegielsuorggis , servodatdiehtagis dahje eará guoskevaš oahppu .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kompetanse i samisk språk og kultur vektlegges .	Vásáhusat almmolaš hálddahusas ja gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhuvvojit buorit fágalaš gelbbolašvuođat , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , čálalaš ovdanbuktinnávccat , návccat bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhttu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1434 rådgiver eller 1364 seniorrådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1434 ráđđeaddi dahje 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelser til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen , eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00	Lagat dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen , dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat ( 09/2785 ) Sametinget har ledig vikariat i et år som førstekonsulent / rådgiver med tiltredelse snarest .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš ( ref 09/2785 ) Sámedikkis lea rabas sadjásaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin jahkái , mas lea álgin farggamusat .
Arbeidssted fortrinnsvis på Snåsa	Bargobáiki lea vuosttažettiin Snoasas .
Stillingenes oppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets politikk innenfor opplæring , samisk språk og kultur .	Virgái gullet dakkár barggut go ovddidit ja čuovvolit Sámedikki politihka oahpahus , sámegiel ja sámi kultursuorggis .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av personer med høyere utdanning fra høgskole , / universitet fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå innen pedagogikk , samisk språk , samfunnsvitenskap eller annen relevant utdanning .	Virgái ohcat olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas , / universitehtas ovddemusat master- / váldofágadásis pedagogihkkasuorggis , sámegielsuorggis , servodatdiehtagis dahje eará guoskevaš oahppu .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om sørsamiske samfunnsforhold og kultur vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddahusas ja gelbbolašvuohta lullisámi servodatdiliin ja kultuvrras deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhuvvojit buorit fágalaš gelbbolašvuođat , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , čálalaš ovdanbuktinnávccat , návccat bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhttu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelser til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen , eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen , dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Førstekonsulent / rådgiver - fast stilling ( 09/2786 ) Sametinget har en ledig fast stilling som førstekonsulent / rådgiver med snarlig tiltredelse .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - bistevaš virgi ( 09/2786 ) Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi vuosttaškonsuleantan , / ráđđeaddin álgin farggamusat .
Arbeidssted fortrinnsvis på Snåsa .	Bargobáiki vuosttažettiin Snoasas .
Stillingens primære arbeidsoppgaver innenfor politikkutvikling innen samisk språk og terminologi- og stedsnavnsutvikling , spesielt i sørsamisk språk .	Virggi váldobargu lea politihkkaovddideapmi sámegielsuorggis ja terminologiija- ja báikenammasuorggis , earenoamážit lullisámegielas .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes fortrinnsvis besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole / universitet på master- / hovedfagsnivå innen sørsamisk språk , og ellers gode språkkunnskaper .	Virgái háliidit vuosttažettiin olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas / universitehtas master- / váldofágadásis lullisámegielas , ja muđui buorre giellagelbbolašvuohta .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddahusas ja gelbbolašvuohta sámi servodatdilis ja sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhuvvojit buorit fágalaš gelbbolašvuođat , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , čálalaš ovdanbuktinnávccat , návccat bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhttu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 Seniorrådgiver .	Earenoamáš oahppan ohccit sáhttet biddjot virgekodii 1364 Seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelser til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen , eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen , dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat ( ref 09/2787 ) Sametinget har ledig vikariat som førstekonsulent / rådgiver for 1,5 år , ut 2010 med snarlig tiltredelse .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš ( ref 09/2787 ) Sámedikkis lea rabas sadjásaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin 1,5 jahkái , 2010 lohppii .
Arbeidssted er et av Sametingets kontorsteder .	Bargobáikin lea okta Sámedikki kántorbáikkiin .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets virkemiddelpolitikk , primært tilskuddforvaltning .	Virggi váldobarggut lea ovddidit ja čuovvolit Sámedikki váikkuhangaskaoapmepolitihka , vuosttažettiin doarjjahálddašeamis .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes fortrinnsvis besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole / universitet innen økonomi , gjerne utdanning innenfor prosjektledelse og planlegging .	Virgái háliidit vuosttažettiin olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas / universitehtas ekonomiijasuorggis , áinnas prošeaktajođihan- ja plánenoahppu .
Personer med annen høyere utdanning innenfor samfunnsvitenskapelige fag eller annen relevant utdanning oppfordres også til å søke .	Olbmot geain lea eará alit oahppu servodatdieđalaš suorggis dahje eará gullevaš oahppu ávžžuhuvvojit maiddái ohcat .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddahusas ja gelbbolašvuohta sámi servodatdilis ja sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhuvvojit buorit fágalaš gelbbolašvuođat , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , čálalaš ovdanbuktinnávccat , návccat bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhttu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelser til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen , eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen , dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Felles for alle stillinger : Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Oktasaš buot virggiin : Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknadsfrist : 01.07.2009 Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://min.e-kommune.no/Sametinget .	Ohcanáigemearri : 01.07.2009 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://min.e-kommune.no/Sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Direktesending fra pressekonferanse onsdag 10.6 .	Njuolggasátta preassakonferánsas gaskavahkku 10.6 .
Sametinget har som intensjon å gjøre oss mer tilgjengelig .	Sámedikkis lea hálu oažžut lagat oktavuođa álbmogin .
Vi gjør derfor et forsøk i å sende pressekonferansen direkte på nett-tv .	Mii geahččalat dan oktavuođas sáddet preassakonferánsa njuolgga Interneahtta bokte .
Direktesendingen starter kl. 12 og er tilgjengelig her .	Njuolggasátta álgá diibmu 12 ja oidno dás .
Vi minner på at løsningen er under utvikling og ber om forståelse for eventuelle problemer under sendingen .	Muittuhat ahte čoavddus lea geahččaleame vuolde ja sávvat áddejumi jus ii doaibma olles áigge .
Løsningen vises best i Internet Explorer .	Čoavddus doibmá buoremus Internet Exploreris .
Hvis du har problemer med andre nettlesere kan du prøve løsningen her	Jus lea váttisvuođat eará neahtalohkkin sáhttá dás leat čoavddus .
Sametingsrådet i Nordreisa	Sámedikkiráđđi Ráissas
Sametingsrådet holder rådsmøte i Nordreisa 09-11. juni 2009 på Reisafjord Hotell .	Sámedikkiráđđi doallá ráđđečoahkkima Ráissas geassemánu 09.-11. b. 2009 , Reisafjord Hoteallas .
Saker som skal behandles er bl. a. Etablering av museumsvirksomhet ved Várdobáiki sámi guovddáš / samisk senter , etablering og drift av museumsvirksomhet i piteamisk område og prosjekt Samiske kulturspor i trær i Ánarjohka .	Áššit mat galget meannuduvvot lea ea. : eará Museadoaimma ásaheapmi Várdobáikki sámi guovddážii , Museadoaimma ásaheapmi ja jođiheapmi biehtánsámi guovllus - lassejuolludus ja prošeakta Sámi kulturluottat Anárjoga muorain .
Se saksliste før øvrige saker .	Geahča muđui buot áššiid áššelisttus .
Innkalling til møte i Sametingsrådet juni 2009	Gohččun Sámediggeráđi čoahkkimii geassemánu 2009
PRM . :	PRD . :
Sametingsrådet invitasjon til pressekonferanse med tema mineralloven	Sámediggeráđđi bovdehus preassakonferánsii mas fádda minerálaláhka
- Vi ønsker dialog og direkte forhandlinger med gruveselskaper som ønsker å utnytte mineralressurser i samiske områder , sier sametingspresident Egil Olli .	- Mii háliidat ságastallat ja šiehtadallat njuolgga ruvkefitnodagain mat háliidit roggagoahtit minerálaid sámi guovlluin , lohká Sámediggepresideanta Egil Olli .
Sametinget sier nei til mineralloven , men Sametinget sier ikke nei til gruvedrift i samiske områder .	Sámediggi ii dohkket ođđa minerálalága , muhto Sámediggi ii vuosttal minerálaroggamiid sámiid guovlluin .
Olli redegjør for Sametingets beslutning om å innføre egne retningslinjer for gruvedrift i samiske områder .	Olli čilge manne Sámediggi ráhkada iežas njuolggadusaid ruvkedoaimmaide sámi guovlluin .
Hvor : Reisafjord hotell i Nordreisa Når : Onsdag 10.06.09 kl.12 .	Gos : Reisafjord hotell Ráissas Goas : gaskavahku 10.06.09 dii.12 .
Jan . Roger Østby	Jan Roger Østby
Kommunikasjonsdirektør	Gulahallandirektevra
Jan . Roger Østby	Jan Roger Østby
Mobil	Mobila
jan.roger.ostby@samediggi.no	jan.roger.ostby@samediggi.no
PRM . :	PRD . :
Tilskuddstyret delte ut over 10 millioner til ulike språkprosjekter	Doarjjastivra lea juohkán badjel 10 miljovnna iešguđetgelagan giellaprošeavttaide
Elgå skole fikk kr 450 000 til et språkutviklingsprosjekt fra Samefolkets fond .	Elgå skuvla oaččui 450 000 ru. giellaovdánahttinprošektii Sámeálbmotfoandda bokte .
Og det ble også bevilget midler til SEG . , Tana kommune på kr 150 000 .	Juolluduvvo maiddái doarjja SEG:i , Deanu gielddas , 150 000 ru. .
Der bevilget Sametingets tilskuddstyre tilsammen 5,8 mill av språkmidlene og 4,5 mill over samefolkets fond til ulike språkprosjekter .	Mannánvahkku doalái Sámedikki doarjjastivra čoahkkima Árbordes ja lea juolludan oktiibuot 5,8 mill giellaruđain ja 4,5 mill sámeálbmot foanddas iešguđetlágan giellaprošeavttaide .
Elgå skole fikk kr 450 000 til et språkutviklingsprosjekt fra Samefolkets fond .	Elgå skuvla oaččui 450 000 ru. . Giellaovdánahttinprošektii Sámeálbmotfoandda bokte .
Prosjektet går ut på å utvikle samfunnsfagtermer og et enkelt digitalt læremiddel i samfunnsfag .	Prošeavttas áigot ovddidit servodatfága tearpmaid ja ráhkadit álkes digitála oahpponeavvu servodatfágas .
Termene og læremiddelet tilrettelegges som digitale filer samt internettfiler , som distribueres til lærere i det sørsamiske området .	Tearpmat ja oahpponeavvu heivehuvvojit digitála fiilan ja interneahttafiilan , ja almmuhuvvojit lullisámi guovllu oahpaheddjiide .
Primært er målgruppe for prosjektet elever med sørsamisk som førstespråk , 5.-7. klasse , og elever med sørsamisk i fagkretsen .	Prošeavtta olahusjoavku leat vuosttažettiin oahppit geain lea lullisámegiella vuosttašgiellan , 5.-7. ceahkis , ja oahppit geain lea lullisámegiella fágan .
Det kan også være nyttig for lærere som underviser i sørsamisk , både på grunn- og videregående skole .	Heive maiddái oahpaheddjiide geat oahpahit lullisámegielas , sihke vuođđo- ja joatkkaskuvllas .
Gjennom egne termutviklingsprosjekt får de mulighet til å bygge opp en begrepsplattform som alle får tilgang til .	Tearbmaovdánahttinprošeavtta bokte sáhttet sii hukset doabavuođu maid buohkat besset geavahit .
Da prosjektets " produkter " skal være tilgjengelig på nett for åpen bruk , kommer det språklige arbeidet til å gjøre nytte for seg på flere områder enn skole , og komme til nytte for den sørsamiskspråklige allmennheten .	Go prošeavtta " buktagat " galget leat olámuttos neahtas rabas geavaheapmái , de lea giellabarggus ávki olu eará surggiin go skuvllas , ja lea olles lullisámi álbmot beassá ávkkástallat das .
Det bevilges også midler til SEG . , Tana kommune på kr 150 000 .	Juolluduvvo maiddái doarjja SEG:i , Deanu gielddas , 150 000 ru. .
Prosjektet går ut på å oversette termer innenfor straffeprosess og domsstolloven til samisk .	Prošeavttas galget jorgalit tearpmaid ráŋggáštusproseassa ja duopmostuollolága birra sámegillii .
I prosjektet skal man blant annet utvikle juridiske termer på nordsamisk og sikre kvaliteten på departementets oversettelser av lover og forskrifter .	Prošeavttas galget earret eará ovdánahttit juridihkalaš tearpmaid davvisámegillii ja sihkarastit kvalitehta departemeantta jorgalusain lágain ja láhkaásahusain .
Termene som faggruppa har foreslått sendes Samisk språknemnd for endelig godkjenning .	Tearpmat maid fágajoavku evttoha sáddejuvvojit Sámi giellalávdegoddái loahpalaš dohkkeheapmái .
I prosjektet planlegges to seminarer om samisk som rettsspråk .	Prošeavttas plánejuvvojit guokte seminára sámegiela birra riektegiellan .
Det er fra tidligere år bevilget kr 150 000 til fase en i prosjektet .	Ovddit jagiin lea juolluduvvon 150 000 ru prošeavtta vuosttáš oassái .
Det er i 2009 bevilget kr 3 011 000 til språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllus 2009:s lea juolluduvvon 3 011 000 ru giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllus .
Det kom inn 21 søknader totalt , og 19 ble innvilget .	Oktiibuot bohte sisa 21 ohcama , ja 19 ožžo doarjaga .
Av disse var blant annet 3 terminologiprosjekter , 2 sørsamiske prosjekt og 1 lulesamisk prosjekt .	Daid gaskkas ledje earret eará 3 tearbmaprošeavtta , 2 lullisámi prošeavtta ja 1 julevsámi prošeakta .
Prioriteringer for 2009 :	Vuoruheamit 2009:s :
· Prosjekter som motiverer til bruk av samisk som lekespråk	· Prošeavttat mat movttiidahttet sámegiela geavaheami duhkoraddangiellan
· Prosjekter som styrker bruk av samisk som kommunikasjonsspråk i skolefritidsordningen	· Prošeavttat mat nannejit sámegiela geavaheami gulahallangiellan skuvlaastoáiggeortnegis
· Prosjekter som styrker bruk av samisk som kommunikasjonsspråk i lag og foreninger	· Prošeavttat mat nannejit sámegiela geavaheami gulahallangiellan joavkkuin ja servviin
· Prosjekter som stimulerer til bruk av samisk i hverdagen	· Prošeavttat mat movttiidahttet sámegiela geavaheami juohkebeaivválaš eallimis
· Prosjekter som fremmer aktiv bruk av samisk på flere og nye språkarenaer	· Prošeavttat mat ovddidit sámegielageavaheami eanet ja ođđa giellaarenain
· Prosjekter som fører til vitalisering av samisk i områder der språket står svakt	· Prošeavttat mat váikkuhit sámegiela ealáskahttimii guovlluin gos sámegiella lea heajos dilis
· Språkrøktstiltak som styrker samisk i områder hvor samisk er i daglig bruk	· Gielladikšundoaimmat mat nannejit sámegiela guovlluin gos sámegiella geavahuvvo beaivválaččat
· Fellesprosjekter for innsamling og dokumentasjon av samisk-kvenske stedsnavn i Porsanger kommune Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk Det er i 2009 bevilget kr 2 854 000 til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	· Oktasašprošeavttat sámi - kveana báikenamaid čohkkema ja duođašteami várás Porsáŋggu gielddas Giellaprošeavttat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu 2009:s lea juolluduvvon 2 854 000 ru giellaprošeavttaide olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Det kom inn 23 søknader totalt , og 19 innvilget .	Oktiibuot bohte sisa 23 ohcama , ja 19 ožžo doarjaga .
Av disse var det blant annet 5 sørsamiske prosjekt .	Daid gaskkas ledje earret eará 5 lullisámi prošeavtta .
Prioriteringer for 2009 :	Vuoruheamit 2009:s :
· Prosjekter som motiverer til bruk av samisk som lekespråk	· Prošeavttat mat movttiidahttet sámegiela geavaheami duhkoraddangiellan
· Prosjekter som styrker bruk av samisk som kommunikasjonsspråk i skolefritidsordningen	· Prošeavttat mat nannejit sámegiela geavaheami gulahallangiellan skuvlaastoáiggeortnegis
· Prosjekter som styrker bruk av samisk som kommunikasjonsspråk i lag og foreninger	· Prošeavttat mat nannejit sámegiela geavaheami gulahallangiellan joavkkuin ja servviin
· Prosjekter som har som mål å styrke språkoverføring mellom generasjoner	· Prošeavttat main lea ulbmilin nannet giellafievrrideami buolvvaid gaskkas
· Prosjekter som stimulerer til bruk av samisk i hverdagen	· Prošeavttat mat movttiidahttet sámegiela geavaheami juohkebeaivválaš eallimis
· Prosjekter som fremmer aktiv bruk av samisk på flere og nye språkarenaer	· Prošeavttat mat ovddidit sámegielgeavaheami eanet ja ođđa giellaarenain
· Språkrøktstiltak som styrker samisk i områder hvor samisk er i daglig bruk	· Gielladikšundoaimmat mat nannejit sámegiela guovlluin gos sámegiella geavahuvvo beaivválaččat
· Stedsnavnprosjekter på Helgeland i Nordland fylke · Stedsnavnprosjekter i Nord Trøndelag fylke	· Báikenammaprošeavttat Helgelánddas Nordlándda fylkkas · Báikenammaprošeavttat Davvi-Trøndelaga fylkkas
· Stedsnavnprosjekter i Sør Trøndelag og Hedemark fylker	· Báikenammaprošeavttat Lulli-Trøndelaga ja Hedemárkku fylkkain
· Fellesprosjekter for innsamling og dokumentasjon av samisk-kvenske stedsnavn i Storfjord kommune	· Oktasašprošeavttat sámi-kveana báikenamaid čohkkemii ja duođašteapmái Omasvuona suohkanis
Språkutvikling - Samefolkets fond Samefolkets fond bevilget kr 4 528 000 til språkutvikling for 2009 .	G iellaovddideapmi - Sámeálbmotfoanda Sámeálbmotfoanda juolludii 4 528 000 ru. giellaovddideapmái 2009:s .
Det kom inn 19 søknader totalt , og 16 ble innvilget .	Oktiibuot bohte sisa 19 ohcama , ja 16 ožžo doarjaga .
Av disse var blant annet 2 leirskoleprosjekt , 3 sørsamiske språkprosjekt , og 4 stedsnavnprosjekt .	Daid gaskkas ledje earret eará 2 leairaskuvlaprošeavtta , 3 lullisámi giellaprošeavtta ja 4 báikenammaprošeavtta .
Prioriteringer for 2009 :	Vuoruheamit 2009:s :
· Leirskole på samisk , stimulere til bruk av samisk språk og synliggjøre mangfoldet i samisk kultur og identitet	· Leairaskuvla sámegillii , movttiidahttit sámegiela geavaheami ja oainnusmahttit sámi kultuvrra girjáivuođa
· Språkbadprosjekter for barn , unge og voksne	· Giellalávgunprošeavttat mánáide , nuoraide ja rávesolbmuide
· Utvikling av samiske termer ( fagterminologi og fagbegreper ) :	· Sámi tearpmaid ovddideapmi ( fágaterminologiija ja fágadoahpagat ) : Julev- ja máttasámegiella : servodatfágatearpmat Davvisámegiella : luonddufágatearpmat
- lule- og sørsamisk : samfunnsfagstermer	· Báikenammaprošeavttat julev- ja davvisámi guovlluin
- nordsamisk : naturfagtermer	· Giellaealáskuhttinprošeavttat
· Stedsnavnsprosjekter i lule- og nordsamiske områder	Obbalaš listtu buot juolludemiide almmuhuvvo maŋŋel .
Tekniske problemer med Sametingets sentralbordtjenester	Teknihkkalaš váttisvuođat telefuvdnaguovddážis
Telenor har problemer med noen av sine servere , og det i sin tur medfører problemer for Sametingets sentralbord .	Telenoras leat teknihkkalaš váttisvuođat , ja dat mielddisbuktá ahte Sámedikki telefuvdnaguovddáš ii doaimma .
Samtaler kommer inn , men sentralbordfunksjonene er ikke i drift .	Lea vejolaš riŋget Sámediggái , muhto telefuvdnaguovddážis eai sáhte bidjat telefuvnnaid eará bargiide .
Vi beklager dette , men forhåpentligvis er feilen rettet snart .	Mii šállošit go ná lea - sávvamis váttisvuođat leat čovdojuvvon fargga .
PRM . :	PRD . :
Forslag til mineralretningslinjer	Minerálanjuolggadusevttohus
Sametinget ønsker mineralutvinning i samiske områder .	Sámediggi háliida minerálaroggamiid sámi guovlluin .
Vi ønsker verdiskapning og nye arbeidsplasser , som sikrer fremtiden for samiske lokalsamfunn .	Mii háliidit árvoháhkama ja ođđa bargosajiid , man vuođul sihkkarastit sámi báikkálaš servodahkii boahtteáiggi .
Derfor har Sametingsrådet laget forslag til mineralretningslinjer .	Danne lea Sámediggi ráhkadan minerálanjuolggadusevttohusa .
Retningslinjene blir kjøreregler som gjør at Sametinget kan godta mineralvirksomhet i samiske områder .	Njuolggadusat galget doaibmat stivrennjuolggadussan man vuođul Sámediggi sáhttá dohkkehit minerálaroggamiid sámi guovlluin .
- Vi ønsker direkte dialog med selskaper og samiske lokalsamfunn som gir forutsigbarhet for alle parter , sier sametingspresident Egli Olli .	- Mii háliidit gulahallat njuolga ásahusaiguin ja sámi báikkálaš servodagaiguin vai buohkaide šaddá einnostahtti dili , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Retningslinjene legger opp til et forhandlingssystem mellom Sametinget , berørte samiske interesser / lokalsamfunn og mineralselskap	Njuolggadusat láhčet dili šiehtadallanvuogádahkii gaskal Sámedikki , guoskevaš sámi beroštusaid / báikkálaš servodagaid ja minerálafitnodagaid .
Etter forhandlinger kan det inngås avtaler om vilkår for undersøkelser og utvinning som tar hensyn til samisk kultur .	Šiehtadallamiid vuođul sáhttá šiehttat eavttuid iskamiidda ja roggamiidda mat vuhtiiváldet sámi kultuvrra .
I avtalene skal det være vilkår om økonomisk vederlag	Šiehtadusain galget leat eavttut ekonomalaš buhtadusaide
Det skal utarbeides nærmere regler for hvordan økonomisk vederlag skal disponeres	Galget ráhkaduvvot dárkilis njuolggadusat ahte mot hálddašit ekonomalaš buhtadusaid
Sametingsrådet ønsker en bred høringsrunde .	Sámediggeráđđi háliida viiddis gulaskuddama .
Alle inviteres til å komme med innspill til retningslinjene .	Buohkat bovdejuvvojit buktit cealkámušaid daidda njuolggadusaide .
Høringsfristen blir 01.12.09	Gulaskuddanáigemearri lea 01.12.09 .
- Jeg håper at alle bidrar med konstruktive innspill , slik at vi sikrer fremtiden både for samiske lokalsamfunn og industrien , sier sametingspresident Egil Olli .	- Mun sávan ahte buohkat buktet ávkkálaš cealkámušaid , vai mii beassat sihkkarastit sihke sámi báikkálaš servodagaid ja industriija boahtteáiggi , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Høringsnotat	Høringsnotat
Pressekonferanse	Preassakonferánsa
Gulaskuddan	Gulaskuddan
Høringsbrev	Høringsbrev
Sametingets tilskuddstyre har tildelt kr. 2,9 millioner til næringsformål på møte i Sørsamisk område .	Sámedikki doarjjastivra juolludii 2,9 miljon ruvnno ealáhusdoaimmaide čoahkkimis Lullisámi guovllus .
I forbindelse med tildelingen vil tilskuddstyrets leder Ann-Mari Thomassen ( NSR ) trekke frem følgende :	Juolludemiid oktavuođas háliida doarjjastivrra jođiheaddji Ann-Mari Thomassen ( NSR ) čalmmustahttit čuovvovaš doaimmaid :
Det ble tildelt til sammen kr 871 000 i etablererstipend til utvikling av nye virksomheter og oppstart av nye bedrifter .	Juolluduvvojedje ásahanstipeanddat oktiibuot 871 000 ruvnno ovddas ođđa doaimmaid ovddideapmái ja ođđa fitnodagaid ásaheapmái .
Stipendene ble gitt til etablerere som vil starte med utmarksbaserte virksomheter og småskala mat .	Stipeanddat juolluduvvojedje ásaheddjiide geat áigot álggahit meahcceealáhusdoaimmaid ja smávitlágan biebmobuvttadeami .
Tilskuddstyrets leder sier at det er gledelig at verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv kan bidra til etableringer innenfor disse næringene .	Doarjjastivrra jođiheaddji lea ilus go lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkkoštusealáhus sáhttá váikkuhit ođđaásahemiide dain ealáhusain .
I tillegg ble det gitt støtte på kr 1 438 000 til forskjellige næringstiltak innen jordbruk , reiseliv , duodji og variert næringsliv .	Lassin juolluduvvui 1 438 000 ru doarjja iešguđetlágan ealáhusdoaimmaide eanandoalus , mátkkoštusealáhusas , duojis ja juohkelágan ealáhusain .
I forbindelse med styremøtet ble det avholdt et åpnet folkemøte på Sitjie Njarge der tilskuddstyret orienterte om Sametingets virksomhet og de ulike støtteordningene .	Stivračoahkkima oktavuođas lágiduvvui rabas álbmotčoahkkin Sitjie Njarges gos doarjjastivra muitalii Sámedikki doaimma ja iešguđet doarjjaortnegiid birra .
Tilskuddstyret var også på besøk hos bedriften Byrkije Kjøtt som driver med videreforedling av kjøtt , matservering , reiseliv og formidling av samisk kultur .	Doarjjastivra finai maiddái Byrkije Kjøtt fitnodagas mii doaimmaha bierggu viidásetbuvttadeami , biebmoguossoheami , mátkkoštusealáhusa ja sámi kultuvrra gaskkusteami .
I forbindelse med forvalting av verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv er det viktig at Tilskuddstyret får møte aktører som har lykkes i å etablere sin egen bedrift , avslutter tilskuddstyrets leder Ann-Mari Thomassen ( NSR ) .	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkkoštusealáhusa hálddašeami oktavuođas lea dehálaš ahte doarjjastivra beassá deaivat aktevrraid geat leat lihkostuvvan ásahit iežaset fitnodaga , loahpaha doarjjastivrra jođiheaddji Ann-Mari Thomassen ( NSR ) .
Ledig stilling : Førstekonsulent / rådgiver - Ref. nr. 09/2787	Rabas virgi : Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Ref. nr. 09/2787
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 01. juli 2009	Čuovvovaš virgi lea rabas mas ohcanáigi lea 01.07.2009 .
Førstekonsulent / rådgiver - Ref. 2787 / nr. .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Ref. nr. 09/2787
Sametinget har ledig vikariat som førstekonsulent / rådgiver for 1,5 år , ut 2010 med snarlig tiltredelse .	Sámedikkis lea rabas sadjásaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin 1,5 jahkái , 2010 lohppii .
Arbeidssted et av Sametingets kontorsteder .	Bargobáikin lea okta Sámedikki kántorbáikkiin .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets virkemiddelpolitikk , primært tilskuddforvaltning .	Virggi váldobarggut lea ovddidit ja čuovvolit Sámedikki váikkuhangaskaoapmepolitihka , vuosttažettiin doarjjahálddašeamis .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes fortrinnsvis besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole / universitet innen økonomi , gjerne utdanning innenfor prosjektledelse og planlegging .	Virgái háliidit vuosttažettiin olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas / universitehtas ekonomiijasuorggis , áinnas prošeaktajođihan- ja plánenoahppu .
Personer med annen høyere utdanning innenfor samfunnsvitenskapelige fag eller annen relevant utdanning oppfordres også til å søke .	Olbmot geain lea eará alit oahppu servodatdieđalaš suorggis dahje eará gullevaš oahppu ávžžuhuvvojit maiddái ohcat .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddahusas ja gelbbolašvuohta sámi servodatdilis ja sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhuvvojit buorit fágalaš gelbbolašvuođat , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , čálalaš ovdanbuktinnávccat , návccat bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhttu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelser til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen , eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen , dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknadsfrist : 01.07.2009	Ohcanáigemearri : 01.07.2009
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://min.e-kommune.no/Sametinget .	Ohcan virgái sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://min.e-kommune.no/Sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 09/2787 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 09/2787 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledig stilling : Førstekonsulent / rådgiver - fast stilling - Ref. nr. 09/2786	Rabas virgi : Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Ref. nr. 09/2786
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 01. juli 2009	Čuovvovaš virgi lea rabas mas ohcanáigi lea 01.07.2009 .
Førstekonsulent / rådgiver - fast stilling - Ref. nr. 09/2786	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - bistevaš virgi - Ref. nr. 09/2786
Sametinget har en ledig fast stilling som førstekonsulent / rådgiver med snarlig tiltredelse .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin , álgin farggamusat .
Arbeidssted fortrinnsvis i Snåsa Stillingens primære arbeidsoppgaver innenfor politikkutvikling innen samisk språk og terminologi- og stedsnavnsutvikling , spesielt i sørsamisk språk .	Bargobáiki vuosttažettiin Snoasas . Virggi váldobargu lea politihkkaovddideapmi sámegielsuorggis ja terminologiija- ja báikenammasuorggis , earenoamážit lullisámegielas .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes fortrinnsvis besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole / universitet på master- / hovedfagsnivå innen sørsamisk språk , og ellers gode språkkunnskaper .	Virgái háliidit vuosttažettiin olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas / universitehtas master- / váldofágadásis lullisámegielas , ja muđui buorre giellagelbbolašvuohta .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddahusas ja gelbbolašvuohta sámi servodatdilis ja sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhuvvojit buorit fágalaš gelbbolašvuođat , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , cálalaš ovdanbuktinnávccat , návccat bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhttu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 Seniorrådgiver .	Earenoamáš oahppan ohccit sáhttet biddjot virgekodii 1364 Seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelser til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen , eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen , dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknadsfrist : 01.07.2009	Ohcanáigemearri : 01.07.2009
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://min.e-kommune.no/Sametinget .	Ohcan virgái sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://min.e-kommune.no/Sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 09/2786 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 09/2786 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledig stilling : Førstekonsulent / rådgiver – vikariat - ref. nr. 09/2785	Rabas virgi : Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi – sadjásaš - Ref. nr. 09/2785
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 01. juli 2009	Čuovvovaš virgi lea rabas mas ohcanáigi lea 01.07.2009 .
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat - ref. nr. 09/2785	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš - Ref. nr. 09/2785
Sametinget har ledig vikariat i et år som førstekonsulent / rådgiver med tiltredelse snarest .	Sámedikkis lea rabas sadjásaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin jahkái , mas lea álgin farggamusat .
Arbeidssted fortrinnsvis i Snåsa Stillingenes oppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets politikk innenfor opplæring , samisk språk og kultur .	Bargobáiki lea vuosttažettiin Snoasas . Virgái gullet dakkár barggut go ovddidit ja čuovvolit Sámedikki politihka oahpahus , sámegiel ja sámi kultursuorggis .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av personer med høyere utdanning fra høgskole , / universitet fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå innen pedagogikk , samisk språk , samfunnsvitenskap eller annen relevant utdanning .	Virgái ohcat olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas , / universitehtas ovddemusat master- / váldofágadásis pedagogihkkasuorggis , sámegielsuorggis , servodatdiehtagis dahje eará guoskevaš oahppu .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om sørsamiske samfunnsforhold og kultur vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddahusas ja gelbbolašvuohta lullisámi servodatdiliin ja kultuvrras deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhuvvojit buorit fágalaš gelbbolašvuođat , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , čálalaš ovdanbuktinnávccat , návccat bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhttu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelser til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen , eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen , dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknadsfrist : 01.07.2009	Ohcanáigemearri : 01.07.2009
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://min.e-kommune.no/Sametinget .	Ohcan virgái sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://min.e-kommune.no/Sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 09/2785 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 09/2785 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledig stilling : Rådgiver / Seniorrådgiver - Fast stilling - ref. nr. 09/2784	Rabas virgi : Ráđđeaddi / Seniorráđđeaddi – bistevaš virgi - ref. nr. 09/2784
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 01. juli 2009	Čuovvovaš virgi lea rabas mas ohcanáigi lea 01.07.2009 .
Rådgiver / Seniorrådgiver - Fast stilling - ref. nr. 09/2784	Ráđđeaddi / Seniorráđđeaddi - bistevaš virgi - ref. nr. 09/2784
Sametinget har ledig en fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med tiltredelse snarest .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas lea álgin farggamusat .
Arbeidssted et av Sametingets kontorsteder .	Bargobáiki lea okta Sámedikki kántorbáikkiin .
Stillingens oppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets politikk innenfor opplæring , samisk språk og kultur .	Virgái gullet dakkár barggut go ovddidit ja čuovvolit Sámedikki politihka oahpahus , sámegiel ja sámi kultursuorggis .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole , / universitet fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå innen opplæring , samisk språk , samfunnsvitenskap eller annen relevant utdanning .	Virgái ohcat olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas , / universitehtas ovddemusat master- / váldofágadásis oahpahussuorggis , sámegielsuorggis , servodatdiehtagis dahje eará guoskevaš oahppu .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kompetanse i samisk språk og kultur vektlegges .	Vásáhusat almmolaš hálddahusas ja gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras deattuhuvvojit .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelser til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen , eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen , dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkebeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknadsfrist : 01.07.2009	Ohcanáigemearri : 01.07.2009
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://min.e-kommune.no/Sametinget .	Ohcan virgái sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://min.e-kommune.no/Sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 09/2784 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 09/2784 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Sametingets visepresident Marianne Balto er fungerende president 15. juni til 12. juli når sametingspresident Egil Olli har ferie .	Marianne Balto lea doaibmi presideanta Sámedikki várrepresideanta lea doaibmi presideanta go Egil Olli lea luomus 15.06-12.07 .
Sametingets visepresident Marianne Balto : telefon 78 47 40 00 mobil 48 06 33 58	Sámedikki várrepresideanta Marianne Balto : telefovdna 78 47 40 00 mobiila 48 06 33 58
Høring - forslag til retningslinjer om bruk av mineraler staten hevder eiendomsretten til i tradisjonelle samiske områder	Gulaskuddan – Evttohusat njuolggadusaide minerálageavaheamis maidda stáhta oaivvilda oamastanvuoigatvuođa árbevirolaš sámi guovlluin
Sametingsrådet har frem til 1. desember høring for forslag til Sametingets retningslinjer for bruk av mineraler staten hevder eiendomsretten til i tradisjonelle samiske områder .	Sámediggeráđis lea juovlamánu 1 . Beaivvi rádjái gulaskuddan evttohusa njuolggadusaide minerálageavaheamis maidda stáhta oaivvilda oamastanvuoigatvuođa árbevirolaš sámi guovlluin .
Retningslinjene skal legge til rette for at hensynet til samisk kultur , næringsutvikling og samfunnsliv vektlegges og ivaretas ved undersøkelser og utvinning av mineralressurser .	Njuolggadusat galget láhčit dili dasa ahte sámi kultuvrra beroštumit , ealáhusovdáneapmi ja servodateallin vuhtiiváldojuvvojit go guorahallet ja bohket minerálaresurssaid .
Retningslinjene vil være et utfyllende tillegg til bestemmelsene som følger av mineralloven og annen gjeldende rett .	Njuolggadusat galget leat aiddolaš lassin mearrádusaide mat čuvvot minerálalága ja eará gustojeaddji lágaid .
Retningslinjene legger opp til :	Njuolggadusat geahččalit olahit :
et forhandlingssystem mellom Sametinget , berørte samiske interesser / lokalsamfunn og mineralselskap	Šiehtadallanvuogádaga gaskkal Sámedikki , guoskevaš sámi beroštumiid / báikkálaš servodaga ja minerálagávpelágádusaid
at det etter forhandlinger kan inngås avtaler om vilkår for undersøkelser og utvinning som tar hensyn til samisk kultur	Dahkat šiehtadusaid maŋŋil šiehtadallamiid guorahallamiidda ja bohkamiidda eavttuid mat doahttalit sámi beroštumiid
at det i avtalene skal være vilkår om økonomisk vederlag	Šiehtadusas galget leat eavttut ekonomalaš buhtadussii
at det skal utarbeides nærmere regler for hvordan økonomisk vederlag skal disponeres	Ahte ráhkaduvvojit njuolggadusat dasa movt ekonomalaš buhtadus galgá disponerejuvvot
Høringsfristen er satt til 1. desember 2009 .	Gulaskuddama áigemearri lea juovlamánu 1. b. 2009 .
Høringsbrev og retningslinjene finnes under linken .	Gulaskuddanreivve ja njuolggadusat leat liŋkka vuolde .
artikler	Artihkkalat
PRM . :	PRD . :
Forslag til mineralretningslinjer	Minerálanjuolggadusevttohus
Høringsnotat	Høringsnotat
Gulaskuddan	Gulaskuddan
Adresseliste	Adresseliste
Gulaskuddannotáhta	Gulaskuddannotáhta
Høringsbrev	Høringsbrev
Sametingene oppforder til nye reinbeiteforhandlinger	Sámedikkit ávžžuhit šiehtadallat ođđa boazoguotunšiehtadusa
Sametingspresidentene Sven-Roald Nystø i Norge og Lars Anders Baer i Sverige oppfordrer den norske og svenske regjeringen om å gjenoppta forhandlingene om reinbeitekonvensjon .	Sámediggepresideanttat Sven-Roald Nystø , Norggas , ja Lars Anders Baer , Ruoŧas , ávžžuheaba Norgga ja Ruoŧa ráđđehusaid fas čiehtadallagoahtit boazoguohtunsiehtadusa .
Første gang publisert 06.05.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 06.05.2005
Nystø og Baer forventer at Sametinget i Norge og Sverige får en sentral rolle i dette arbeidet , skriver de i brev til statsminister Kjell Magne Bondevik og Göran Persson .	Nystø ja Baer vuordiba ahte Norgga beale ja Ruoŧa beale sámedikkit šaddet deaŧalaččat dán barggus , soai čálliba reivves stáhtaministariidda Kjell Magne Bondevik ja Göran Persson .
Kopi av brevet er sendt til stortingspresident Jørgen Kosmo og talsman for Riksdagen Björn von Sydow .	Reivve máŋggus lea sáddejuvvon stuorradiggepresidentii Jørgen Kosmo ja Riikkabeaivvi ovddasteaddjái Björn von Sydow .
Les hele brevet	Loga olles reive
Justiskomitéen presenterer sin innstilling til finnmarkslov	Justislávdegoddi čalmmušta finnmárkuláhkaárvalusas
Stortingets justiskomite gjennomførte i går sitt siste møte om loven som skal regulere rettighetsforholdene til land og vann i Finnmark ( Finnmarksloven ) .	Stuorradikki justislávdegottis lei otne maŋimuš čoahkkin lága birra mii galgá muddet eana- ja čáhcevuoigatvuođadiliid Finnmárkkus ( Finnmárkkuláhka ) .
Komitéens innstilling finner du på Stortingets informasjonstjener på nett .	Lávdegotti árvalus gávdno Stuorradikki diehtojuohkinbálvalusas neahtas .
Første gang publisert 10.05.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 10.05.2005
Bondevik-regjeringen fremmet 4. april 2003 odelstingsproposisjonen ( Ot. prp. nr. 53 ) Om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) overfor Stortingets justiskomité .	Bondevik-ráđđehus ovddidii cuoŋománu 4. b. 2003 odeldikki proposišuvnna ( Od. prp. nr. 53 ) Láhka eana- ja luondduresurssaid riektediliid ja hálddašeami birra Finnmarkku fylkkas ( finnmárkkuláhka ) Stuorradikki Justislávdegoddái .
Konsultasjoner	Ráđđádallamat
Sametinget reagerte da sterkt på regjeringens lovforslag , og mente at forslaget ikke var i samsvar med folkeretten som regulerer urfolks rettigheter .	Ráđđehusa láhkaevttohus hirpmástuhtii dalle hui sakka Sámedikki , ja dat oaivvildii ahte evttohus ii dávistan álbmotriektái mii mudde eamiálbmotvuoigatvuođaid .
Blant annet hevdet Sametinget at konsultasjonskravet i ILO-konvensjon nr. 167 om urfolks rettigheter ikke var overholdt .	Earret eará čuoččuha Sámediggi ahte ráđđádallangáibádus mii lea ILO-konvenšuvnnas nr. 167 eamiálbmotvuoigatvuođaid birra ii leat ollašuhttojuvvon .
Stortingets justiskomité besluttet å innføre konsultasjoner med Sametinget og Finnmark fylke i 2004 .	Stuorradikki Justislávdegoddi mearridii ráđđádallagoahtit Sámedikkiin ja Finnmárkku fylkkadikkiin 2004:s .
Første konsultasjon ble avholdt i Tana 29. mars 2004 .	Vuosttaš ráđđádallan lei Deanus njukčamánu 29. b. 2004 .
Siden er det avholdt ytterligere tre konsultasjoner .	Dan rájes leat leamaš vel golbma ráđđádallama .
Sametingets innspill	Sámedikki árvalusat
Under finner du lenke til Stortingets justiskomités endelige innstilling til Stortinget om rettsforholdene i Finnmark .	Dás vuolábealde gávnnat liŋkka Stuorradikki justislávdegotti loahpalaš árvalusa Stuorradiggái riektediliid birra Finnmárkkus .
Du finner også lenker til de innspill som er kommet fra Sametinget .	Don gávnnat maid liŋkkaid daid árvalusaide mat leat boahtán Sámedikkis .
Link	Liŋka
Justiskomitéens endelige innstilling	Justislávdegotti loahpalaš árvalus
artikler	Artihkkalat
10 mangler ved lovforslaget i 2003	10 váilivuođa ráđđehusa lágaevttuhusas
Sametingets innspill til justiskomitéen	Sámedikki árvalusat lágaevttuhusii
Glad for kommunalt samisk barnehagetilbud i Alta	Ilus suohkanlaš sámi mánáidgárdefálaldaga ovddas Álttás
Alta kommune vurderer nå om det er mulig å etablere en egen samisk avdeling i Oterfaret barnehage i Alta allrede til høsten dersom etterspørselen er stor nok .	Álttá suohkan árvvoštallá lea go vejolaš ásahit sierra sámi ossodaga Oterfaret mánáidgárdái Álttás čavčča rájes juo , jus lea doarvái buorre beroštupmi .
Dette kom frem i møte mellom Sametingsrådet Jørn Are Gaski ( AP ) og Alta kommune i går .	Dat bođii ovdan čoahkkimis gaskal sámediggeráđi lahtu Jørn Are Gaski ( Bb ) ja Álttá suohkana ikte .
rådsmedlem Jørn Are Gaski John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
- Vi er svært fornøyd med at det samiske barnehagetilbudet blir utvidet i Alta .	- Mii leat hui duhtavaččat go sámi mánáidgárdefálaldat viiddiduvvo Álttás .
Det har vært et paradoks at flere hundre barn har et samisktilbud i skolen , men nokså få barn har fått et tilsvarende samisk barnehagetilbud .	Lea leamaš paradoksa go máŋga čuođi máná ožžot sámegielfálaldaga skuvllas , muhto nu moattis ožžot sullásaš sámi fálaldaga mánáidgárddis .
Det er gledelig at Alta kommune nå satser også på de minste barna .	Lea movttiidahtti ahte Álttá suohkan dál vuoruha maiddái daid smávimus mánáid .
Dette vil Sametinget berømme kommunen for sier rådsmedlem Jørn Are Gaski .	Sámediggi háliida dan dihte rámidit Álttá suohkana , dadjá ráđđelahttu Jørn Are Gaski .
I dag finnes det samiske språkgrupper ved tre barnehager , i tillegg til en privat samisk barnehage i Alta .	Odne gávdnojit golmma mánáidgárddis giellajoavkkut Álttás , lassin priváhta sámi mánáidgárdái .
Det har ikke vært plass til alle barn ved det nåværende samiske barnehagetilbudet .	Dálá sámi mánáidgárdefálaldagas eai leat leamaš doarvái sajit buot mánáide .
Derfor har Samisk foreldrenettverk i lengre tid arbeidet for å øke det samiske barnehagetilbudet .	Danne lea Sámi váhnenfierpmádat guhká bargan sámi mánáidgárdefálaldaga viiddidemiin .
- Sametingsrådet vil fremover arbeide videre med det samiske tilbudet i barnehager og skolene i samarbeid med Alta kommune .	- Sámediggeráđđi áigu joatkit bargat sámi fálaldaga ovddas mánáidgárddiin ja skuvllain ovttas Álttá suohkaniin .
Det er fremdeles mange utfordringer , men vi er tilfreds med at Alta kommune tar skritt i riktig retning , avslutter Gaski .	Das leat ain olu hástalusat , muhto mii leat duhtavaččat go Álttá suohkan lea manname rievttes guvlui , loahpaha Gaski .
Sametinget har en egen tilskuddsordning for samisk barnehagetilbud .	Sámedikkis lea sierra doarjjaortnet sámi mánáidgárdefálaldagaid váste .
Tilskuddet er rettet både mot samiske barnehager og norske barnehager med samiske barn .	Doarjjaortnet lea oaivvilduvvon sihke sámi mánáidgárddiide ja dáčča mánáidgárddiide gos leat sámegielat mánát .
Barnehagene i Alta kommune vil i år motta kroner 585 000 i tilskudd fra Sametinget .	Álttá suohkana mánáidgárddit ožžot dán jagi 585 000 ru doarjaga Sámedikkis .
Dette vil bli tildelt Álttá siida , Sandfallet naturbarnehage og SiF barnehage .	Dat juolluduvvo Álttá siidii , Sandfallet luonddumánáidgárdái ja SiF mánáidgárdái .
Alta familiebarnehage fikk kroner 62 500 i tilskudd i 2008 .	Álttá bearašmánáidgárdi oaččui 62 500 ru doarjaga 2008:s .
Dersom Alta kommune i tillegg oppretter en samisk avdeling i Oterfaret barnehage vil det kunne utløse kroner 130 000 i tilskudd .	Jus Álttá suohkan vel ásaha sámi ossodaga Oterfaret mánáidgárdái de ožžot vel 130 000 ru doarjaga .
Sametingsrådet bevilger prosjektmidler	Sámediggeráđđi juolluda prošeaktaruđaid
Sametingsrådet ( AP ) har bevilget 606 000 kroner til tre prosjekter ; urfolksprogram for ungdom i Barentsregionen , sjøsamisk reiselivsprosjekt i Gamvik og til forprosjekt for nytt teaterbygg til Beaivváš Sámi Teáhter .	Sámediggeráđđi ( Bb ) lea juolludan 606 000 ruvnno golmma prošektii ; álgoálbmotprográmma nuoraide Barentsregiovnnas , mearrasámi mátkkoštusealáhusprošeakta Gáŋgaviikkas ja Beaivváš Sámi Teáhtera ođđa vistti ovdaprošeakta .
Beaivváš Sámi Teáhter - fra forestillingen Skuolfi Harry Johanssen / Beaivváš Sámi Teáhter	Harry Johanssen / Beaivváš Sámi Teáhter
Prosjektene som får tildelte midler fra Sametingsrådet ( AP ) :	Prošeavttat mat leat ožžon doarjaga Sámediggeráđis ( Bb . ) :
96 000 kroner til prosjekt om sjøsamisk kultur og reiseliv i Gamvik	96 000 ruvnno prošektii Gáŋgaviikka mearrasámi kultuvrra ja mátkkoštusealáhusa birra
300 000 kroner til forprosjekt for nytt teaterbygg til Beaivváš Sámi Teahter	300 000 ruvnno Beaivváš Sámi Teáhtera ođđa teáhtervistti ovdaprošektii
210 000 kroner til urfolksprogram for ungdom i Barentsregionen	210 000 ruvnno álgoálbmotprográmmii Barentsregiovnna nuoraide
Feltstudie - Sjøsamisk kultur og reiseliv Prosjektet som skal gjennomføre vil være med på å legge grunnlaget for utvikling og markedsføring av sjøsamisk reiseliv i hele det sjøsamiske området .	Gieddedutkan - Mearrasámi kultuvra ja mátkkoštusealáhus Prošeakta mii galgá čađahuvvot lea veahkkin hábmeme vuođu mearrasámi mátkkoštusealáhusa ovdáneapmái ja márkanfievrrideapmái miehtá mearrasámi guovllu .
Sametinget er positivt til å delta i finansiering av prosjektet et sjøsamisk dokumentasjonsprosjekt for å synliggjøre sjøsamisk kultur i kommunen , og gjennom dette tilrettelegge for sjøsamisk opplevelsesturisme der ekthet og troverdighet står i fokus .	Sámediggi lea mielas ruhtadit prošeavtta mii lea mearrasámi duođaštusprošeakta mii čalmmustahttá mearrasámi kultuvrra suohkanis , ja dan bokte láhčit dili mearrasámi vásáhusturismii gos eaktivuohta ja jáhkehahttivuohta leat guovddážis .
Tilskuddmottaker : Gamvik kommune .	Doarjjaoažžu : Gáŋgaviika suohkan .
Nytt teaterbygg til Beaivváš Sámi teahter Sametinget har prioritert nytt teaterbygg til Beaivváš Sámi Teáhter som samisk nasjonal scene .	Ođđa teáhtervisti Beaivváš Sámi Teáhterii Sámediggi lea vuoruhan ođđa teáhtervistti Beaivváš Sámi Teáhterii sámi nationála lávdin .
Teatret leier forestillingslokaler , kontorer og diverse rom i Kulturhuset i Kautokeino .	Teáhter láigoha čájálmasvistti , kantuvrraid ja eará lanjaid Guovdageainnu kulturviesus .
Teatrets lokaler tilfredsstiller på ingen måte dagenes standard og behov .	Dat visti ii vástit guđege ládje dálá standárddaid ja dárbbuid .
Det har vært arbeidet med etablering av nytt , eget teaterbygg over tid , uten fremdrift i planene .	Ođđa sierra teáhtervistti ásahemiin lea guhká juo bargojuvvon , muhto plánat eai leat ovdánan .
I sametingsrådets melding om samiske institusjoner og det sivile samiske samfunn er nytt teaterbygg prioritert for prosjektering 2013-14 .	Sámediggeráđi dieđáhusas sámi ásahusaid ja siviila sámi servodaga birra , lea ođđa teáhtervisti vuoruhuvvon prošekterejuvvot 2013-14:s .
Tilskuddmottaker : Beaivváš Sámi Teáhter .	Doarjjaoažžu : Beaivváš Sámi Teáhter .
Urfolksprogram for ungdom i Barentsregionen Interregprosjektet Indigenous Entrepreneurship er et multilateralt prosjektet som skal bidra til næringsutvikling og en styrking og utvikling av urfolkssamfunnene i Barentsregionen .	Álgoálbmotprográmma Barentsregiovnna nuoraide Interregprošeakta Indigenous Entrepreneurship lea multilaterála prošeakta mii galgá váikkuhit ealáhusovddideapmái ja álgoálbmotservodagaid nannemii ja ovdánahttimii Barentsregiovnnas .
Det skal være deltakelse av 80 personer fra de ulike regionene i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Prošektii servet 80 olbmo iešguđet regiovnnain Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
I prosjektet skal det avholdes kurs og opplæring i emnene produktutvikling , markedsføring og etablering av foretaksnettverk .	Prošeavtta olis galget lágiduvvot kurssat ja oahpahusat dakkár fáttáin go buvttaovddideapmi , márkanfievrrideapmi ja fitnodatfierpmádaga ásaheapmi .
Målet er å utvikle foretak og dermed skape en merverdi i urfolkssamfunnene i Barentsregionen .	Ulbmil lea ovdánahttit fitnodagaid ja dainna lágiin nannet árvvu Barentsregiovnna álgoálbmotservodagaide .
Prosjektet er rettet mot ungdommer .	Prošeakta lea oaivvilduvvon nuoraide .
Øvrige finansieringskilder er fylkeskommunene i Finnmark , Troms , Nordland , Nord- og Sør-Trøndelag og Hedmark , Barentssekretariatet og Internasjonale Barentssekretariatet .	Eará ruhtadeaddjit leat Finnmárkku , Romssa , Nordlándda , Davvi- ja Lulli-Trøndelaga ja Hedemárkku fylkasuohkanat , Barentsčállingoddi ja Riikkaidgaskasaš Barentsčállingoddi .
Tilskuddmottaker : Internasjonale Barentssekretariatet .	Doarjjaoažžu : Riikkaidgaskasaš Barentsčállingoddi .
Mer informasjon og kontaktpersoner	Eanet dieđut ja gulahallit
Sjøsamisk kultur og reiseliv i Gamvik : visepresident Marianne Balto , mobil 48 06 33 58 | Marte Teie Hellum , prosjektmedarbeider i Gamvik kommune , mobil 98 61 26 55	Mearrasámi kultuvra ja mátkkoštusealáhus Gáŋgaviikkas : várrepresideanta Marianne Balto , mobiila 48 06 33 58 | Marte Teie Hellum , prošeaktabargi Gáŋgaviikka suohkanis , mobiila 98 61 26 55
Forprosjekt Beaivváš Sámi Teahter : rådsmedlem Vibeke Larsen , tlf. 94 13 01 16 | Silja Somby , informasjonsleder ved Beaivváš Sámi Teáhter , mobil 99 45 38 24	Ovdaprošeakta Beaivváš Sámi Teáhter : ráđđelahttu Vibeke Larsen , tel 94 13 01 16 | Silja Somby , Beaivvái Sámi Teáhtera diehtojuohkinjođiheaddji , mobiila 99 45 38 24
Urfolksprogram for ungdom i Barentsregionen : visepresident Marianne Balto , mobil 48 06 33 58 | prosjektleder Lars Miguel Utsi , mobil 47 24 29 81	Álgoálbmotprográmma nuoraide Barentsregiovnnas : várrepresideanta Marianne Balto , mobiila 48 06 33 58 | prošeaktajođiheaddji Lars Miguel Utsi , mobiila 47 24 29 81
Avdeling for kommunikasjon har ansvar for Sametinget eksterne og interne kommunikasjon .	Gulahallanossodat Gulahallanossodagas lea ovddasvástádus olgguldas ja siskkáldas gulahallamii .
Avdelingen ledes av en kommunikasjonsdirektør .	Diehtojuohkindirektevra jođiha ossodaga .
Kommunikasjon internt og eksternt	Gulahallanossodaga ovddasvástádus ja barggut
Krisekommunikasjon og beredskap	Gulahallan , siskkáldasat ja olgomáilbmái
Utvikle helhetlig kommunikasjonsplan for virksomheten	Ovddidit ásahusa ollislaš gulahallanplána .
Ansvar for vedlikehold og utvikling av sametingets visuelle identitet , herunder grafisk profil , bildearkiv mv. .	Ossodagas lea ovddasvástádus fuolahit ja ovddidit sámedikki visuála identitehta , maiddái gráfalaš profiilas , govvaarkiivvas jna. .
Ansvar for utvikling og vedlikehold av generelle og overordnede publikasjoner og trykksaker .	Ossodagas lea ovddasvástádus ovddidit ja fuolahit oppalaš ja bajitdási publikašuvnnain ja deaddiluvvon gáhppálagain .
Kommunikasjonsrådgivning overfor politisk og administrativ ledelse og virksomheten for øvrig .	Gulahallanráđđeaddin politihkalaš ja hálddahuslaš jođiheapmái ja ásahussii muđui . Sámedikki girjerádju
Sametingsrådets møter og representasjoner ( invitasjonsliste )	Sámediggeráđi čoahkkimat ja representašuvdna ( bovdehuslistu )
Praktisk tilrettelegging av sametingsrådets møter , inklusive protokoll	Ráđđečoahkkimiid praktihkalaš láhččin oktan protokollain
Mål for tilskuddsordningen er å gi mulighet for valgdeltakelse til de som stiller lister til sametingsvalget .	Doarjja searvat Sámediggeválgii Doarjjaortnega ulbmil lea addit vejolašvuođa listtaide searvat sámediggeválgii .
Søknadsfrist er 10. august .	Ohcanáigemearri lea suoidnemánu 10. beaivvi .
Målgruppe De listeforslag Sametingets valgnemnd godkjenner etter § 32 i forskrift om valg til Sametinget .	Doarjjaortnega olahusjoavku Dat listaevttohusat maid Sámedikki válganammagoddi dohkkeha sámediggeválgga láhkaásahusa § 32 mielde .
Tildelingskriterier Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges .	Juolludaneavttut Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo .
Anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 10. august 2009	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon ovdal borgemánu 10. b. 2009
Skjema sendes til Sametinget 9730 Karasjok	Skovvi sáddejuvvon Sámediggi 9730 Kárášjohka
Skjema : Lister ved Sametingsvalget 2009	Skovvi : Sámediggeválgga listtat 2009
Sametinget har tildelt 4,3 millioner kroner til næringsformål og 2 millioner kroner fra Samefolkets fond , tradisjonell kunnskap .	Sámedikki doarjjastivra lea juolludan 4,3 miljon ruvnno ealáhusdoaimmaide ja 2 miljon ruvnno Sámeálbmotfoanddas , árbedihtui .
I forbindelse med tildelingen vil tilskuddstyrets leder Ann-Mari Thomassen ( NSR ) trekke frem følgende :	Juolludemiid oktavuođas háliida doarjjastivrra jođiheaddji Ann-Mari Thomassen ( NSR ) čalmmustahttit čuovvovaš doaimmaid :
Det ble tildelt til sammen kr. 1 298 000 i tilskudd fra verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Árvoháhkanprográmmas juolluduvvojedje oktiibuot 1 298 000 ruvnno doarjagat lotnolasealáhusaide ja sámi mátkkoštusealáhusaide .
Tilskuddstyrets leder sier at det har vært stor pågang av søknader til verdiskapingsprogrammet og det er innvilget tilskudd til mange gode prosjekter .	Doarjjastivrra jođiheaddji dadjá ahte ledje boahtán sisa olu ohcamat árvoháhkanprográmmii ja sii leat dál dorjon olu buriid prošeavttaid .
Blant annet ble det gitt tilskudd på kr 300 000 til Tranøy opplevelser til etablering av vedfyrt steinovnbakeri med bakerikafe i Hamarøy kommune .	Earret eará juolludedje 300 000 ruvnno doarjaga Ránáidsullo vásáhusaide ( Tranøy opplevelser ) ásahit geađgemuorraomman láibbohaga oktan láibbohatgáffádagain Hápmir suohkanis .
Sandmark Bygdeutviklingsselskap ble tildelt tilskudd på kr 205 000 i forbindelse med videreutvikling av den markasamiske boplassen Vilgesvárre i Skånland kommune .	Sáttiidvuomi márkanovddidanfitnodat ( Sandmark Bygdeutviklingsselskap ) oaččui 205 000 ruvdnosaš doarjaga márkosámi ássansaji Vilgesvárre ovdánahttima oktavuođas Skániid suohkanis .
Til variert næringsliv ble det innvilget et samlet tilskudd på kr. 1 316 000 til utviklingsprosjekter innenfor service- og småindustri .	Juohkelágan ealáhusaid nammasaš poasttas juolluduvvui oktiibuot 1 316 000 ruvnno ovdánahttinprošeavttaide bálvalan- ja smávvaindustriija siskkobealde .
Det ble tildelt til sammen kr 583 000 i etablererstipend til personer som vil starte med utmarksbaserte virksomheter , småskala mat og duodji .	Juolluduvvojedje álggahanstipeanddat oktiibuot 583 000 ruvnno ovddas olbmuide geat áigot álggahit meahcceealáhusdoaimmaid , smávitlágan biebmobuvttademiid ja duodjedoaimmaid .
I tillegg ble det gitt støtte på kr 531 000 til driftsbygninger innen jordbruk og kr 570 000 til kjøp av fiskefartøy .	Lassin juolluduvvui 531 000 ruvnno doarjja eanandoalu doaibmavisttiide ja 570 000 ruvnno guolástusfatnasiid oastimii .
Fra Samefolkets fond ble det innvilget tilskudd på kr. 2 000 000 til dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap .	Sámeálbmotfoanddas juolluduvvui 2 000 000 ruvnno doarjja árbedieđu duođašteapmái ja gaskkusteapmái .
Tilskuddstyrets leder Ann - Mari Thomassen ( NSR ) vil spesielt trekke frem tilskudd på kr 300 000 til Riddo Duottar Museat , Karasjok kommune , til innsamling og dokumentasjon av tradisjonelle bevarings- og vedlikeholdsmetoder for skinn og tekstil .	Doarjjastivrra jođiheaddji Ann- Mari Thomassen ( NSR ) háliida earenoamážit čalmmustahttit 300 000 ruvdnosaš doarjaga Riddo Duottar Museai , Kárášjogas gielddas , gos áigot čohkket ja duođaštit náhki ja tekstiila árbevirolaš doalahan- ja áimmahuššanvugiid .
Videre tilskudd til Røyrvik kommune på kr 104 000 til dokumentasjon av samiske tradisjoner rundt graviditet og forløsning .	Ja 104 000 ruvdnosaš doarjaga Røyrvik suohkanii gos áigot duođaštit sámi árbevieruid áhpehisvuođa ja riegádahttima birra .
I forbindelse med styremøtet ble det avholdt et åpent folkemøte på Árran lulesamisk senter der Tilskuddstyret orienterte om Sametingets virksomhet og de ulike støtteordningene .	Stivračoahkkima oktavuođas lágiduvvui rabas álbmotčoahkkin Árran Julevsámi guovddážis gos Doarjjastivra muitalii Sámedikki doaimma ja iešguđet doarjjaortnegiid birra .
Det ble også gjennomført et møte med Tysfjord kommune om nærings- og samfunnsutvikling i kommunen .	Doarjjastivrras lei maiddái čoahkkin Divttasvuona suohkaniin gos suohkana ealáhus- ja servodatovdáneapmi lei fáddán .
Ny ordning i år ! Du kan stemme fra 1. juli - også til sametingsvalget	Ođđa ortnet dán jagi : Don sáhtát suoidnemánu 1. b. rájis jienastit - maiddái sámediggeválgii
Dersom du ikke har mulighet til å stemme innenfor den ordinære perioden for forhåndsstemmegivning , og heller ikke på valgdagen , kan du fra 1. juli til og med 9. august henvende deg til kommunen og avtale tid for å stemme .	Jos dus ii leat vejolašvuohta jienastit dábálaš ovddalgihtii jienasteami áigodagas , itge válgabeaivvige , de sáhtát suoidenmánu 1. b. rájis gitta borgemánu 9. b. lohppii váldit oktavuođa gildii / suohkanii ja soahpat jienastanáiggi .
Du trenger ikke valgkort , men ta med legitimasjon !	Don it dárbbaš válgakoartta , muhto váldde legitimašuvnna mielde !
Link	Liŋka
PRM . :	PRD . :
Regjeringen og Sametinget er enige om prosedyrer for konsultasjoner	Ráđđehus ja Sámediggi leat soahpan ráđđádallamiid bargovugiid
Regjeringen og Sametinget er enige om prosedyrer for hvordan konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget skal foregå i saker som kan påvirke samene direkte .	Ráđđehus ja Sámediggi leat soahpan mo ráđđádallamat stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskkas galget čađahuvvot sámiide guoski áššiin .
Prosedyrene ble underskrevet av sametingspresident Sven-Roald Nystø og kommunal- og regionalminister Erna Solberg i dag .	Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø ja gielda- ja guovloministtar Erna Solberg čáliiga vuollái bargovugiid Oslos odne .
sametingspresident Sven-Roald Nystø og kommunal- og regionalminister Erna Solberg	sámediggepresideanta Sven-Roald Nystø ja gielda- ja guovloministtar Erna Solberg
– Som urfolk i Norge har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	- Emiálbmogin Norggas lea sámiin dat vuoigatvuohta ahte eiseválddit galget ráđđádallat singuin dakkár áššiin , mat gusket njuolgga sidjiide .
Denne retten er nedfelt i ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater som Norge sluttet seg til i 1990 , sier kommunal- og regionalminister Erna Solberg .	Dát vuoigatvuohta lea nannejuvvon ILO-soahpamušas nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain , maid Norga dohkkehii 1990 , dadjá gielda- ja guovloministtar Erna Solberg .
– For å sikre at arbeid med saker av direkte betydning for samene skjer på en tilfredsstillende måte , er det viktig å få etablert prosedyrer som både statlige myndigheter og Sametinget er enige om , sier kommunalministeren .	- Vai áššit mat gusket njuolgga sámiide , meannuduvvojit dohkálaččat , de lea d eaŧalaš ásahit dakkár bargovuogiid , maid sihke stáhta eiseválddit ja Sámediggi atnet dohkálažžan , dadjá gieldaministtar .
Konsultasjonsprosedyrene bygger på følgende grunnelementer :	Vuođđun ráđđadallanbargovugiide lea earret eará ahte :
• Sametinget må få fullstendig informasjon om relevante forhold i den aktuelle saken så tidlig som mulig , og på alle stadier i behandlingen av en sak .	• Sámediggi galgá oažžut ollislaš dieđuid áigeguovdilis ášši guoskevaš beliin nu árrat go vejolaš , ja buot dásiin ášši meannudeamis .
• Sametinget må gis tid til å vurdere aktuelle spørsmål og til å gi tilbakemelding .	• Sámediggi galgá oažžut áiggi árvvoštallat áigeguovdilis gažaldagaid ja addit ruovttoluottadieđu .
Tilbakemeldinger på forslag skal gis innen nærmere avtalte frister .	Ruovttoluottadieđut evttohusaide galget addojuvvot lagabui šiehtaduvvon áigemearis .
• Det skal legges til rette for at konsultasjonsprosessene ikke avsluttes så lenge Sametinget og staten antar det er mulig å oppnå enighet om saken .	• Galgá láhččojuvvot das ahte ráđđádallanproseassa ii loahpahuvvo nu guhká go Sámediggi ja stáhta atnet vejolažžan soabadit .
• Målsettingen er å oppnå enighet om lover og tiltak som kan påvirke samene direkte .	• Ulbmilin lea juksat ovttamielatvuođa buotlágan lágaid ja doaibmabijuid oktavuođas , mat váikkuhit sámiid njuolgga .
– Enigheten om disse konsultasjonsprosedyrene er et meget viktig skritt for å utvikle og styrke samhandlingsformene mellom staten og Sametinget , sier sametingspresident Sven-Roald Nystø .	• Ovttamielatvuohta dáid ráđđádallanbargovugiid oktavuođas lea hui deaŧalaš vai ovddiduvvojit ja nannejuvvojit ovttasdoaibmanvuogit stáhta ja Sámedikki gaskkas , dadjá Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø .
– Prosedyrene legger til rette for at partnerskapsperspektivet mellom staten og Sametinget kan utvikles , noe som er viktig for å oppnå en styrking av samisk kultur og samiske samfunn , avslutter sametingspresidenten .	– Bargovuogit dagahit vejolažžan ahte searvevuohta stáhta ja Sámedikki gaskkas sáhttá ovdánit , juoga mii lea deaŧalaš go galgá nannet sámi kultuvrra ja sámi servodagaid , loahpaha Sámedikki presideanta .
Første gang publisert 11.05.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 11.05.2005
Rapport : Prosedyrer for konsultasjoner	Rapport : Prosedyrer for konsultasjoner
Šiehtadus konsultašuvnnaid birr	Šiehtadus konsultašuvnnaid birr
Sametinget ber om forslag på kandidater til språkmotiveringspris	Sámedikki ávžžuha olbmuid evttohit kandidáhta giellamovttidahttinbálkkašupmái
Sametinget deler hvert fjerde år en språkmotiveringspris .	Sámediggi juohká juohke njealját jagi giellamovttiidahttinbálkkašumi .
Prisen gis til en enkeltperson , en institusjon , en organisasjon , prosjekt eller gruppe som særlig har vært med på å bevare , styrke og fremme samisk språk .	Giellamovttiidahttinbálkkašupmi lea ovttaskas olbmui / ásahussii / prošeakta / organisašuvdnii gii / mii lea earenoamážit bargan seailluhit , nannet ja ovddidit sámegiela .
Alle kan foreslå en person / institusjon / prosjekt / organisasjon til prisen .	Juohkehaš sáhttá evttohit lbmo / ásahusa / prošeavtta / organisašuvnna oažžut bálkkašumi .
Med forslaget skal det følge en skriftlig begrunnelse .	Evttohusa mielde galgá leat čálus manne dat ánssáša bálkkašumi .
Medlemmer og varamedlemmer av Sametingets språkstyre kan ikke få prisen , heller ikke noen som er ansatt i Sametinget .	Sámedikki giellastivrra lahtut ja várrelahtut ja Sámedikki bargit eai sáhte oažžut bálkkašumi .
Prisutdelingen skal skje i forbindelse med Sametingets plenum i november 2009 .	Bálkkašumi juohkin dáhpáhuvvá Sámedikki dán jagi skábmamánu dievasčoahkkimis .
Prisen er en pengesum på kr 50 000 og et kunstdiplom .	Bálkkašupmi lea ruhtasubmi , Kr 50 000,- ja dáiddadiploma .
Forslagene sendes til Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , N- 9730 Karasjok / Kárášjohka innen 30. september 2009 .	Evttohusat galget sáddejuvvot Sámediggái , Ávjovárgeaidnu 50 , N- 9730 Karasjok / Kárášjohka ovdal čakčámánu 30. b. 2009 .
Ledig stilling : Førstekonsulent / rådgiver - fast stilling - Ref. nr. 09/3030	Rabas virgi : Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi – bistevaš virgi – ref. nr. 09/3030
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 28.08.08	Sámedikkis lea čuovvovaš virgi rabas mas ohcanáigi lea 28.08.09
Førstekonsulent / Rådgiver - fast stilling - Ref. nr. 09/3030	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - bistevaš virgi - ref. nr. 09/3030
Sametinget lyser ut en fast stilling som førstekonsulent , / rådgiver med snarlig tiltredelse .	Sámediggi almmuha bistevaš virggi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas lea álgin farggamusat .
Arbeidsstedet vil være i Karasjok .	Bargobáiki lea Kárášjogas .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er knyttet til forberedelse og avvikling av Sametingets komité- og plenumsmøter , forvaltning av reglement for representantene og de politiske gruppene i Sametinget , og sametingsvalget og Sametingets valgmanntall .	Virggi váldobarggut leat ráhkkanahttit ja čađahit Sámedikki lávdegodde- ja divasčoahkkimiid , hálddašit Sámedikki áirasiid ja politihkalaš joavkkuid njuolggadusaid , ja sámediggeválggat ja Sámedikki jienastuslohku .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person med minimum 3-årig relevant utdanning fra høgskole eller universitet , gjerne med fag rettet mot offentlig forvaltning .	Virgái ohcat olbmo geas lea unnimusat 3 jagi relevánta oahppu allaskuvllas dahje universitehtas , áinnas almmolaš hálddašeami fágain .
Vedkommende må ha god skriftlig og muntlig fremstillingsevne .	Sus fertejit leat buorit njálmmálaš ja čálalaš ovdanbuktinnávccat .
Relevant erfaring fra offentlig forvaltning , kunnskap om politikk og politiske beslutningsprosesser , og kunnskap om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Relevánta vásáhusat almmolaš hálddahusas , gelbbolašvuohta politihkas ja politihkalaš mearridanproseassain , ja gelbbolašvuohta sámi servodatdiliin ja sámegielas deattuhuvvojit .
Gode samarbeids- og kommuniserings , ­evner serviceinnstilling og evne til selvstendig og målrettet arbeid er viktig for stillingen .	Buorit ovttasbargo- ja gulahallannávccat , bálvalusdáhttu ja návccat bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat leat dehálaččat virgái .
Stillingen plasseres i stillingskode 1408 Førstekonsulent eller 1434 Rådgiver .	Virgi biddjo virgekodii 1408 Vuosttaškonsuleanta dahje 1434 Ráđđeaddi .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå en balansert alders- og kjønnssammensetting og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) og legger vekt på å tilrettelegge arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For ansatte bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse gjelder inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder 6 måneders prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Nærmere opplysninger om stillingen fås ved henvendelse til leder i Plenumsstaben Randi Romsdal Balto , tlf. 78 47 41 53 / mobil 41 54 07 05 .	Lagat dieđuid virggi birra addet Dievasčoahkkinbargoveaga jođiheaddji Randi Romsdal Balto , tel 78 47 41 53 / mobiila 41 54 07 05 .
Henvendelser vil bli fortrolig behandlet .	Oktavuođaváldimat eai boađe albmosii .
Søknadsfrist : 28.08.09	Ohcanáigemearri : 28.08.09
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://min.e-kommune.no/Sametinget .	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://min.e-kommune.no/Sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 09 /3030 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 09/3030 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Regjeringen og Sametinget er enige om prosedyrer for konsultasjoner	Ráđđehus ja Sámediggi leat soahpan ráđđádallamiid bargovugiid
Regjeringen og Sametinget er enige om prosedyrer for hvordan konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget skal foregå i saker som kan påvirke samene direkte .	Ráđđehus ja Sámediggi leat soahpan mo ráđđádallamat stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskkas galget čađahuvvot sámiide guoski áššiin .
Prosedyrene ble underskrevet av sametingspresident Sven-Roald Nystø og kommunal- og regionalminister Erna Solberg i dag .	Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø ja gielda- ja guovloministtar Erna Solberg čáliiga vuollái bargovugiid Oslos odne .
Trykk på linken for å lese pressemeldingen .	Deaddil liŋkka jus háliida lohkat preassadieđáhusa .
Første gang publisert 11.05.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 11.05.2005
PRM . :	Artihkkalat
Hvor skal forhåndsstemmene sendes ?	Gosa galget ovddalgihtejienat sáddejuvvot ?
Vedlagt ligger en oversikt kommunene kan benytte når de skal oversende forhåndsstemmegivninger til den kommunen som skal foreta en foreløpig opptelling for sametingsvalget .	Dás čájehuvvo lista maid gielddat sáhttet geavahit go sáddejit ovddalgihtejienaid dan gildii mii čađaha sámediggeválgga gaskaboddasaš lohkama .
Det er 47 kommuner som skal foreta en foreløpig opptelling selv og rapportere denne på valgnatten .	47 gieldda galget čađahit gaskaboddasaš lohkama ieža ja dan raporteret válgaija .
Den endelige opptellingen er det opptellingskommunene i valgkretsene som foretar .	Eará gielddaid ektui lea válgabiirre lohkanválgastivra mii čađaha gaskaboddasaš lohkama ja raporterema .
Forsendelsesliste forhåndsstemmegivning	Forsendelsesliste forhåndsstemmegivning
Ledig stilling : Rådgiver / seniorrådgiver – kommunikasjon – fast stilling - 2. gangs utlysning – Ref. nr. 09/1629	Rabas virgi : Ráđđeaddi / seniorráđđeaddi - gulahallan - bistevaš virgi - 2. almmuheapmi - Ref. nr. 09/1629
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 28.08.09 - Rådgiver / seniorrådgiver - kommunikasjon - fast stilling - 2. gangs utlysning - Ref. nr. 09/1629	Sámedikkis lea čuovvovaš virgi rabas mas ohcanáigi lea 28.08.09 Ráđđeaddi / seniorráđđeaddi - gulahallan - bistevaš virgi - 2. almmuheapmi - Ref. nr. 09/1629
Kommunikasjonsrådgiver for nye medier Sametinget har opprettet en ny avdeling med ansvar for kommunikasjon og informasjon rundt Sametingets virksomhet .	Sámedikki hálddahus lea ásahan ođđa ossodaga man ovddasvástádussuorgi lea Sámedikki gulahallan ja diehtojuohkin . Dan oktavuođas ohcat mii dál
Vi søker derfor etter en - Kommunikasjonsrådgiver med særlig kunnskap og interesse for nye medier .	Gulahallanráđđeaddi geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta ja beroštupmi ođđa mediai .
Kommunikasjonsrådgiverens oppgaver er medie- og samfunnskontakt , planlegging og produksjon for digitale og tradisjonelle medier , kriseinformasjon , informasjonsrådgivning og bistand .	Gulahallanráđđeaddi bargun lea doaibmat media ja servodaga oktavuođaolmmožin , plánet ja buvttadit digitála ja árbevirolaš mediaid , heahtediehtojuohkin , diehtojuohkinráđđeaddin ja veahkkin .
Personen vi søker etter må ha minimum 3 års relevant høyere utdanning fra universitet eller høgskole og relevant arbeidserfaring .	Virgái háliidit olbmo geas lea unnimusat 3 jagi guoskevaš alit oahppu universitehtas dahje allaskuvllas ja guoskevaš bargoduogáš .
Stillingen krever kjennskap til det samiske samfunnet og kunnskaper om politikk og beslutningsprosesser .	Ohccis ferte leat diehtu sámi servodagas ja máhtolašvuohta politihka ja mearridanproseassaid birra .
Det vil også bli lagt vekt på gode samarbeids- og kommunikasjonsevner .	Lassin deattuhit buriid ovttasbargo- ja gulahallannávccaid .
Personen som blir ansatt må beherske skandinavisk språk , samisk og engelsk .	Son gii biddjo virgái ferte hálddašit davviriikkalaš giela , sámegiela ja eŋgelasgiela .
Kontorsted : Ett av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji : Okta Sámedikki kántorbáikkiin .
Stillingen plasseres i stillingskode 1434 rådgiver eller 1364 seniorrådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1434 ráđđeaddi dahje 1364 seniorráđđeaddi .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Álgin farggamusat . Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For ansatte bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Jan Roger Østby , tlf 78 47 41 42 / 48 14 46 96 .	Eambbo dieđuid virggi birra oaččut Sámedikki ossodatdirektevrras Jan Roger Østby , tlf 78 47 41 42 / 48 14 46 96 .
Søknadsfrist : 28.08.2009	Ohcanáigemearri : 28.08.2009
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter :	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii :
http://min.e-kommune.no/Sametinget .	http://min.e-kommune.no/Sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 09/1629 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 09/1629 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledig stilling : Sekretær / konsulent - arkiv - fast stilling - 3. gangs utlysning - Ref. nr. 08/5017	Rabas virgi : Čálli / konsuleanta - arkiiva - bistevaš virgi - 3. almmuheapmi – Ref. nr. 08/5017
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 28.08.09	Sámedikkis lea čuovvovaš virgi rabas mas ohcanáigi lea 28.08.09
Sekretær / konsulent - arkiv - fast stilling - 3. gangs utlysning- Ref. nr. 08/5017	Čálli / konsuleanta - arkiiva - bistevaš virgi - 3. almmuheapmi - Ref. nr. 08/5017
Sametinget har ledig en fast stilling som sekretær / konsulent med arbeidssted i Karasjok .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi čállin , / konsuleantan bargobáiki Kárášjogas .
Stillingen er i første rekke tillagt arkivfaglige oppgaver som blant annet innebærer daglig journalføring av post , følge opp gjeldende regelverk i forhold til arkiv , elektronisk saksbehandling og arkivsystemer .	Virgái gullet vuosttažettiin arkiivafágalaš barggut nu go earret eará poasttaid beaivválaš journálaregistreren , čuovvolit gustovaš njuolggadusaid mat gullet arkiivii , elektrovnnalaš áššemeannudeapmái ja arkiivavuogádagaide .
Arbeidet i Sametinget er teamorganisert og stort sett er alle ansatte i administrasjonen tilknyttet to team .	Sámedikki barggut leat organiserejuvvon čumppiide ja stuora oassi hálddahusa bargiin leat guovtti čumppes .
Den tilsatte må også regne med å tillegges oppgaver innen resepsjons- og sentralbordtjenester , intern veiledning , samt tilrettelegging og sekretærbistand ved møter .	Son gii biddjo virgái sáhttá maid šaddat bargat vuostáiváldin- ja telefonguovddášbálvalusain , siskkáldas bagadallamiin , ja lágidit ja doaibmat čállingoddeveahkkin čoahkkimiid oktavuođas .
Enklere saksbehandlingsoppgaver kan også bli en del av ansvarsfeltet .	Álkes áššemeannudeapmi sáhttá maid leat oassin ovddasvástádussuorggis .
Vi søker etter en medarbeider med 3-årig fullført og bestått videregående utdanning / fagbrev .	Mii ohcat mielbargi gii lea čađahan ja ceavzán 3-jagi joatkkaoahpu / fágareivve .
Erfaring med elektronisk arkiv og kunnskaper om arkivarbeid vil vektlegges .	Vásáhusat elektrovnnalaš arkiivvain ja máhtolašvuohta arkiivabarggu birra deattuhuvvojit .
God og relevant praksis kan i noen grad kompensere for utdanningskravet .	Buorre ja relevánta bargohárjáneapmi sáhttá muhtun muddui biddjot oahppogáibádusa sadjái .
Stillingen er plassert i stillingskode i 1070 sekretær eller stillingskode 1065 konsulent	Virgi lea biddjon virgekodii 1070 čálli dahje virgekodii 1065 konsuleanta .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For ansatte bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25 000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Tommy Somby , underdirektør Berit Karen Paulsen eller underdirektør Johan Anders Klemetsen , tlf ( 47 ) 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggiid birra addet ossodathoavda Tommy Somby , vuolitdirektevra Berit Karen Paulsen dahje vuolitdirektevra Johan Anders Klemetsen , tel. ( 47 ) 78 47 40 00 .
Søknadsfrist : 28.08.09	Ohcanáigemearri : 28.08.09
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter :	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii :
http://min.e-kommune.no/Sametinget .	http://min.e-kommune.no/Sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen ; 08/5017 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 08/5017 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi- Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Slik stemmer du på valgdagen	Ná jienastat válgabeaivvi
Valgdagen er 14. september 2009 .	Válgabeaivi lea čakčamánu 14. b. 2009 .
Noen kommuner åpner valglokalene allerede søndag 13. september .	Muhtun gielddain rahppojuvvojit válgalanjat čakčamánu 13. b. juo .
Kommunen kunngjør hvor ditt valglokale er og hvor lenge det er åpent .	Gielda almmuha gos du válgalatnja lea ja man guhká dat lea rabas .
Husk å sjekke om du må forhåndsstemme i år !	Muitte fal iskat fertet go ovddalgihtiijienastit dán jagi !
Kan du stemme på valgdagen ?	Sáhtát go jienastit válgabáivvi ?
Dersom du er registrert bosatt i en kommune som hadde færre enn 30 stemmeberettigede ved forrige sametingsvalg , kan du ikke stemme på valgdagen .	Jus don leat logahallan ássin dakkár gielddas , mas ledje uhcit go 30 olbmo jienastanvuoigatvuođain ovddit sámediggeválggas , de it sáhte jienastit válgabeaivvi .
Du kan da bruke stemmeretten din ved å forhåndsstemme .	De don sáhtát geavahit jienastanvuoigatvuođat dainna lágiin ahte jienastat ovddalgihtii .
Se oversikt over hvilke kommuner som tar imot stemmer på valgdagen og hvilke kommuner som kun tar imot forhåndsstemmer : http://www.sametinget.no/Artikkel.aspx?AId=3046&back=1&MId1=1&MId2 1707 =	Dás oainnát guđe gielddat váldet vuostái jienastagaid válgabeaivvi ja guđe gielddat váldet vuostái ovddalgihtejienaid : http://www.sametinget.no/Artikkel.aspx?AId=3046&back=1&MId1=1&MId2 1707 =
Du må ta med deg legitimasjon !	Dus galgá leat mielde legitimašuvdna !
Du må vise legitimasjon med mindre valgfunskjonæren kjenner deg .	Don fertet čájehit legitimašuvnna jus válgadoaimmahas ii dovdda du .
Trenger du veiledning eller hjelp ?	Dárbbašat go bagadusa dahje veahki ?
Trenger du veiledning eller hjelp i valglokalet , kan du henvende deg til en av valgfunksjonærene .	Jus dárbbašat bagadusa dahje veahki válgalanjas , de sáhtát váldit oktavuođa válgadoaimmahasain .
Kommunene er i utgangspunktet forpliktet til å legge stemmegivningen til lokaler hvor alle velgere kan komme seg inn på egen hånd .	Gielddat leat álgojurdaga mielde geatnegahttojuvvon lágidit jienasteami dakkár lanjaide , maidda buot jienasteaddjit besset earáid veahki haga .
Skulle likevel et valglokale ikke være tilgjengelig for en bevegelseshemmet velger , kan vedkommende avgi stemme rett utenfor valglokalet .	Jus jienasteaddji , geas leat lihkadanváttisvuođat , dattetge ii beasa válgalatnjii , de son sáhttá jienastit dasttán válgalanja olggobealde .
To valgfunksjonærer kommer i så fall ut , gir nødvendig hjelp og tar i mot stemmen .	Dalle bohtet guokte válgadoaimmahasa olggos , addet dárbbašlaš veahki ja váldet vuostái jienastaga .
Har du flyttet etter 30. juni 2009 ?	Leat go fárren maŋŋá geassemánu 30. b. 2009 ?
Dersom du har flyttet etter 30. juni , står du innført i Sametingets valgmanntall i den kommunen du har flyttet fra , selv om du har meldt flytting .	Jus leat fárren maŋŋá geassemánu 30. b. , de don leat čálihuvvan Sámedikki jienastuslohkui dan gielddas mas fárrejit eret , vaikke vel leat ge dieđihan fárrema .
Du er manntallført i den kommunen du er registert i folkeregisteret som bosatt den 30. juni 2009 .	Don leat dan gieldda jienastuslogus , mas don leat logahallan álbmotregistarii ássin geassemánu 30. b. 2009 .
Slik stemmer du ved sametingsvalget	Ná jienastat sámediggeválggas 1 .
Ta den stemmeseddelen du vil bruke .	Váldde dan jienastanlihpu maid don háliidat geavahit .
Gjør eventuelle endringer på stemmeseddelen .	Bija rievdadusaid jienastanlihppui jus háliidat .
Legg deretter stemmeseddelen i stemmeseddelkonvolutten .	Cokka dasto jienastanlihpu jienastanlihppokonfaluhttii .
Gå til en valgfunksjonær for å bli avkrysset i manntallet .	Mana válgadoaimmahasa lusa gii sárggasta ruossa jienastuslohkui du nama buohta .
( I noen kommuner blir velgerne krysset av i Sametingets valgmanntall før de går inn i valgavlukket , mens i andre kommuner skjer dette etter at velgerne har vært i valgavlukket ) .	( Muhtun gielddain sárggasta ruossa Sámedikki jienastuslohkui namaid buohta ovdalgo mannet sisa jienastanlovkui , ja eará gielddain fas dát dáhpáhuvvá maŋŋágo jienasteaddjit leat fitnan jienastanloavkkus . )
Legg stemmeseddelkonvolutten i valgurnen .	Bija jienastanlihppokonfaluhta válgaurdnii .
Har du stemmerett ved både stortings- og sametingsvalget , kan du avgi stemme ved begge valgene .	Jus dus lea jienastanvuoigatvuohta sihke stuorradigge- ja sámediggeválggas , de sáhtát jienastit goappašiid válggain .
Slik forhåndsstemmer du	Ná jienastat ovddalgihtii
Den 10. august starter den ordinære forhåndsstemmegivningen .	Borgemánu 10. b. álgá ovddalgihtejienasteapmi .
Du kan forhåndsstemme helt fram til og med 11. september .	Sáhtát jienastit ovddalgihtii gitta čakčamánu 11. b. rádjai .
Det er kommunen som tar imot forhåndsstemmer .	Gielda dat váldá vuostái ovddalgihtejienaid .
Kommunen bestemmer når og hvor du kan forhåndsstemme , og informerer om dette .	Gielda mearrida goas ja gos don sáhtát jienastit ovddalgihtii , ja juohká dieđuid dan birra .
Kommunen tar også imot forhåndsstemmer på helse- og sosialinstitusjoner .	Gielda váldá maiddái vuostái ovddalgihtejienaid dearvvašvuođa- ja sosiálaásahusain .
Du kan forhåndsstemme i hvilken som helst kommune i hele landet .	Don sáhtát jienastit ovddalgihtii guđe gielddas ihkinassii miehtá riikka .
Du kan derfor stemme i en annen kommune enn der du bor / er manntallført .	Danne sáhtát jienastit eará gielddas go dan gielddas gos orut / leat čálihuvvan Sámedikki jienastuslohkui .
Dersom du stemmer utenfor kretsen du er registrert som bosatt i , vil du få utdelt en blå , blank stemmeseddel .	Jus jienastat dan biirre olggbealde , masa don leat logahallan ássin , de don oaččut alit , guoros jienastanlihpu .
Du må da skrive på hvilke parti / gruppe du vil stemme på .	Dalle don fertet čállit guđe bellodaga / joavkku don áiggut jienastit .
Du kan også benytte medbrakt stemmeseddel fra egen krets .	Sáhtát maiddái geavahit iežat biirre jienastanlihpu mii dus lea mielde .
Slik forhåndsstemmer du :	Ná jienastat ovddalgihtii :
I valglokalet henvender du deg til valgfunksjonær som gir deg stemmeseddelkonvoutt og som forklarer deg hvordan du skal gå frem for å stemme .	Válgalanjas válddát oktavuođa válgadoaimmahasain gii addá dutnje jienastanlihppokonfaluhta ja čilge dutnje mo don galggat jienastit .
Du går til valgavlukket , velger stemmeseddel , gjør eventuelle endringer og legger deretter stemmeseddelen i stemmeseddelkonvolutten .	De manat sisa válgalovkui , válljet jienastanlihpu , dagat vejolaš rievdadusaid ja cokkat dasto jienastanlihpu jienastanlihppokonfaluhttii .
Gå til valgfunksjonæren som legger stemmeseddelkonvolutten og valgkortet ditt ned i en omslagskonvolutt , som deretter legges i valgurnen .	Mana válgadoaimmahasa lusa gii coggá jienastanlihppokonfaluhta ja du válgakoartta doavdjekonfaluhttii , mii dasto biddjojuvvo válgaurdnii .
Stemmen blir sendt til riktig kommune for opptelling .	Jienastat sáddejuvvo rivttes gildii mii čađaha lohkama .
Husk legitimasjon !	Muitte legitimašuvnna !
Forskrift om valg til Sametinget krever at en velger som er ukjent for stemmemottaker skal legitimere seg .	Sámediggeválgga láhkaásahus gáibida ahte jienasteaddji gean jietnavuostáiváldi ii dovdda , galgá duođaštit gii son lea .
Eksempler på legitimasjon er pass , førerkort og bankkort med bilde , men du kan også bruke annen type legitimasjon .	Duođaštussan sáhttá leat pássa , vuodjenkoarta ja báŋkokoarta govain , muhto sáhtát maiddái geavahit earalágan duođaštusa .
Kravet er at den inneholder velgerens navn , fødselsdato og bilde .	Gáibádus lea ahte das lea jienasteaddji namma , riegádanbeaivi ja govva .
Husk at stemmen må rekke å nå frem til riktig opptellingskommune innen valgdagen .	Muitte ahte jienastat galgá joavdat rivttes lohkangildii ovdal válgabeaivvi .
Du bør derfor være ute i god tid .	Danne berret jienastit buori áiggis .
Er du syk eller ufør ?	Leat go buozas dahje doaibmavádjit ?
Kommunen vil kunngjøre når søknadsfristen er .	Gielda almmuha ohcanáigemeriid .
Dersom du får adgang til å stemme hjemme , kommer det noen fra kommunen hjem til deg og mottar forhåndsstemmen der .	Jus don beasat jienastit ruovttus , de bohtet muhtumat gielddas du lusa ruoktot ja váldet vuostái ovddalgihtejiena doppe .
Oppholder du deg i utlandet ?	Leat go olgoriikkas ?
Dersom du bor eller av andre grunner oppholder deg i utlandet eller på Svalbard og Jan Mayen , kan du forhåndsstemme på norske utenriksstasjoner , hos særskilt oppnevnte stemmemottakere eller du kan brevstemme .	Jus don ásat dahje eará sivaid geažil leat olgoriikkas dahje Svalbárddas ja Jan Mayenis , de sáhtát jienastit ovddalgihtii Norgga olgoriikkastašuvnnain , sierra nammaduvvon jietnavuostáiváldiid luhtte , dahje don sáhtát jienastit reivviin .
Har du stemmerett ved både stortings- og sametingsvalget , kan du avgi stemme ved begge valgene .	Jus dus lea jienastanvuoigatvuohta sihke stuorradigge- ja sámediggeválggas , de sáhtát jienastit goappašiid válggain .
Justiskomitéen følger Sametingets behandling av finnmarksloven	Stuorradikki justislávdegotti guldalit Finnmárkoláhka-gieđahallama
Stortingets justiskomité ved leder og saksordfører for Finnmarksloven Trond Helleland og medlemmene Knut Storberget og Finn Kristian Marthinsen vil være til stede på plenumsmøtet og følge behandlingen av Finnmarksloven .	Stuorradikki Justislávdegotti jođiheaddji ja Finnmárkolága ááššejođiheaddji Trond Helleland ja miellahtut Knut Storberget ja Finn Kristian Marthinsen áigot boahtit dievasčoahkkimii ja guldalit Finnmárkoláhka-gieđahallama .
Første gang publisert 12.05.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 12.05.2005
Finn Kristian Marthinsen ( KrF ) , Trond Helleland ( H ) og Knut Storberget ( Ap ) fra Stortingets justiskomité .	Finn Kristian Marthinsen ( KrF ) , Trond Helleland ( H ) ja Knut Storberget ( Ap ) Stuorradiggi justislávdegottis .
Sametingets plenumsmøte 13. mai starter kl. 08.30 for å gi justiskomitéens medlemmer anledning til å holde innlegg til Sametinget om lovinnstillingen .	Sámedikki miessemánu 13. b. dievasčoahkkin álggahuvvo dii. 08.30 vai justiisalávdegotti lahtut ožžot sáhkavuoruid Sámediggái láhkaevttohusa birra .
Plenumsmøtet avsluttes kl. 14.30 , og umiddelbart etterpå vil det bli avholdt pressekonferanse .	Dievasoahkkin nohká dii. 14.30 , ja dalán maŋŋá álgá preassakonferánsa .
Høring - oppstart av regional plan for kulturminne og kulturmiljø i Finnmark	Gulaskuddan - Finnmárkku kulturmuittuid ja kulturbirrasiid regionála plána
Høring og varsel om oppstart av regional plan for kulturminne og kulturmiljø i Finnmark , 2011 - 2014 .	Finnmárkku kulturmuittuid ja kulturbirrasiid regionála plána 2011 - 2014 gulaskuddan ja álggaheapmi .
Regional plan for kulturminne og kulturmiljø skal gi en samlet oversikt over statusen innen kulturminnevernet i fylket og vise hva som må gjøres for å nå målene i St.meld. nr. 16 ( 2004 - 2005 ) " Leve med kulturminner " .	Kulturmuittuid ja kulturbirrasiid regionála plána galgá addit ollislaš visogova fylkka kulturmuitosuodjalusa stáhtusis ja čujuhit mii ferte dahkkojuvvot vái St.dieđ. nr. 16 ( 2004 - 2005 ) " Leve med kulturminner " ulbmilat ollašuvvet .
Planprogrammet er på høring i perioden 3.8.2009 til14.9 . 2009 på Finnmark fylkeskommune og Sametingets hjemmesider .	Plánaprográmma biddjojuvvo gulaskuddamii 3.8..2009 rájes 14.9.2009 rádjai fylkkagieldda ja Sámedikki ruovttusiidduin .
Innspill og merknader sendes innen 14.9.2009 til :	Evttohusat ja mearkkašumit sáddejuvvojit maŋimusat 14.9.2009 deike :
Sámediggi - Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka E-post : samediggi@samediggi.no	Sámediggi - Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka E-poasta samediggi@samediggi.no
Finnmark fylkeskommune Henry Karlsens plass 1 9815 Vadsø Epost : postmottak@ffk.no	Finnmárkku fylkkagielda Henry Karlsens plass 1 9815 Vadsø Dahje : postmottak@ffk.no
Planprogram - Kulturminner og kulturmiljø	Planprogram - kulturminner og kulturmiljø
Plánáprográmma - kulturmuittuid ja kulturbirrasiid	Plánápográmma - kulturmuittuid ja kulturbirrasiid
Sametingets valgmanntall er ajourført	Sámedikki jienastuslohku lea dál ođastuvvon
Sametingets valgmanntall er nå ajourført og kan dermed legges ut til offentlig gjennomsyn ( 28.07.09 )	Sámedikki jienastuslohku lea dál ođastuvvon ja sáhttá dál lágiduvvot almmolaš geahčadeapmái ( 28.07.09 )
De siste personene som begjærte seg innført innen fristen er nå lagt inn i valgmanntallet .	Maŋimus olbmot geat sáddejedje átnumuša čálihuvvat jienastuslohkui , leat dál čálihuvvan jienastuslohkui .
Alle endringer i valgmanntallet fremover kommer på bakrunn av klager som fremsettes .	Dán rájes dáhpáhuvvet buot rievdadusat jienastuslogus dušše ovddiduvvon váidaga vuođul .
Klagen rettes til Sametinget og skal være skriftlig og begrunnet .	Váidda ovddiduvvo Sámediggái ja galgá leat čálalaš ja ákkastuvvon .
PRM - Barack Obamas Asia-sjefsrådgiver besøker Sametinget	PRM - Barack Obama Ásia-váldoráđđeaddi galleda Sámedikki
Egil Olli er vert når en av Obamas nærmeste rådgivere , Jeffrey Bader , gjester Sametinget onsdag 5. august .	Egil Olli lea guossoheaddjin go Obama lagamus ráđđeaddi , Jeffrey Bader , galleda Sámedikki gaskavahku borgemánu 5. b. .
Med i følget er hans hustru Rohini Talalla og ambassadesekretær Knut Lein .	Su fárus lea su eamit Rohini Talalla ja ambassádačálli Knut Lein .
Sametingspresident Egil Olli ©Kenneth Hætta	Sámediggepresideanta Egil Olli ©Kenneth Hætta
Gjestene har et tett program hvor de skal få oppleve tradisjonell samisk kultur .	Guossit galget beassat muosáhit árbevirolaš sámi kultuvrra .
De kommer for å lære mer om urfolk fra et samisk perspektiv .	Sii bohtet deike sápmelaččain oahppat eanet álgoálbmogiid birra .
- Dette gir Sametinget en unik mulighet til å ha direkte dialog med Det hvite hus , sier Egil Olli .	- Dát lea Sámediggái áidnalunddot vejolašvuohta gulahallat Vilges viesuin njuolgga , dadjá Egil Olli .
Et slikt besøk gir gode signaler angående USAs urfolkspolitikk .	Dákkár galledeapmi addá buori doaivaga Amerihká Ovttastuvvan Stáhtaid álgoálbmotpolitihka hárrái .
Sametingspresideneten og sjefsrådgiver Bader vil blant annet snakke om temaet miljø i arktiske områder .	Sámedikki presideanta ja váldoráđđeaddi Bader áiguba earret eará ságastallat árktalaš guovlluid birrasa birra .
Det blir satt av tid til pressen fra kl. 16.50-17.00 på NRK Sámiradio .	Pressii lea várrejuvvon áigi dii. 16.50-17.00 NRK . Sámi radios .
Det er også mulighet for pressen å følge omvisningen på Sametinget fra kl. 14.55 for å få bilder av gjestene .	Preassa maid beassá leat mielde go oahpásmahttit Sámedikki dii. 14.55 rájes vai sii besset govvidit gussiid .
Sametingspresident Egil Olli`s hilsningstale i Kipparifestivalen	Sámedikki presideanta Egil Olli sáhkavuorru Kipparifestivala oktavuođas
Sametingspresident Egil Olli holdt tale ved åpningen av Kipparifestivalen fredag 24. juli 2009 .	Sámedikki presideanta Egil Olli doalai suoidnemánu 24 . beaivvi Kipparifestivala rahppandilálašvuođa oktavuođas sáhkavuoru .
God dag alle sammen .	Buorre beaivi buohkaide !
På vegne av Sametinget takker jeg for innbydelsen til Kipparifestivalen og at dere har gitt oss anledningen til å hilse festivalen .	Sámediggi beale giittán go lehket bovden min Kipparifestivalii ja addán vejolašvuođa buktit dearvvuođaid didjiide .
For meg personlig er det alltid hyggelig å delta i arrangement i min hjemkommune .	Munnje lea áli somá beassat oasástallat doaluin iežan ruovttugielddas .
Jeg er født og oppvokst i Kollvik ( Činavuohppi ) , der folk på den tiden jeg vokste opp , hovedsakelig snakket samisk .	Mun han lean riegádan ja bajásšaddan Činavuohpis , gos guovllu olbmot daid áiggiid hálle eanáš sámegiela .
Derfor er også mitt morsmål samisk .	Nu leage sámegiella mu eatnigiella .
Da jeg begynte på skolen snakket jeg kun samisk .	Go skuvlii álgen de máhtten duššefal sámegiela .
På den andre siden av fjorden var de kvenske barna i samme situasjon som meg .	Nubbi beale vuona lei kvena mánáin sullii seammá dilli go mus .
Vi kunne ikke kommunisere med lærerne .	Mii eat gulahallan oahpasteddjiiguin .
Kvenene og samene har på dette området den samme historie og det gir meg god innsikt i de utfordringer kvenene står overfor .	Dán dáfus lea kvenain ja sámiin seammalágan historjjálaš vásáhusat ja danne jáhkánge ahte mun dovddan kvenaid hástalusaid oalle bures .
For meg er det en spesiell opplevelse å bli invitert hit som president for Sametinget .	Munnje lea erenoamáš dáhpáhus go lean Sámediggepresideantta namas deikke bovdejuvvon guossin .
Det viser at dere ønsker å samarbeide med oss og gir et godt grunnlag for framtidig samhandling .	Dat čájeha buori ovttasbargovuoiŋŋa din beales ja addá buori vejolašvuođaid Sámediggái ovttas bargat dinguin .
Det er også i tråd med Sametingets politikk .	Ja dat maid soahpá bures min áigumušaiguin .
Vi ønsker et bedre samarbeid og har derfor støttet kvenske tiltak økonomisk og gitt politiske støtte til den kvenske , politiske organisering .	Mii maid háliidat buoret ovttasbarggu ja danne mii leatge ruđalaččat dorjon muhtin muddui kvenaid doaluid , ja leat dasa lassin politihkalaččat dorjon din áigumušaid .
Kvener og samer står overfor de samme utfordringer på mange områder .	Sihke kvenat ja mii sámit , leat gillán garra dáruiduhttima .
Både kvenene , og vi samer , har vært utsatt for en sterk fornorskningspolitikk .	Mii leat Sámediggi olis ožžon vejolašvuođa njulget dáid boasttuvuođaid go dál hálddašat dehálaš osiid sámi servvodagas .
Også dere , kvenene , må etter min mening , få større muligheter til å forvalte egen kultur , samfunn og språk .	Maiddái dii , kvenat , galgabehtet beassat hálddašit eambbo din kultuvrralaš áššiin , servvodateallima ja din giela .
Og dette er ikke bare et ansvar som dere har .	Dát ii geatnegahte dušše din , muhto maiddái norgga stáhta ja Sámediggi .
Også Sametinget tar ansvar og har derfor blant annet støttet kravet om et fond som skal fremme kvensk kultur og språk .	Mii han leat earret eará dorjon didjiide sierra foandda , mas livččii ulbmilin ovddidit kvenaid kultuvrra ja giela .
Jeg kan her og nå love at kvenene fortsatt skal få vår politiske støtte !	Dán barggus mii lohpidat doarjut din politihkalaččat !
Men , vi ønsker også et praktisk samarbeid om prosjekter der vi har felles interesser .	Muhto mii maiddái háliidat ovttasbarggu dinguin dakkár prošeavttain mas mis leat oktasaš beroštumit .
Derfor har vi for inneværende år avsatt midler i budsjettet for tiltak som kan bedre samarbeidet mellom kvener og samer .	Danin leatge dán jagi bušeahtas várren ruđa doaimmaide mat buoridivčče ovttasbarggu kvenaid ja sámi gaskka . Dás namuhan moadde ovdamearkka dákkár prošeavttain :
· Dokumentering av kvenske og samiske stedsnavn i Porsanger og Storfjord i Troms fylke .	· Dokumenteret kvena ja sámi báikenamaid Porsáŋggus ja Omasvuonas Tromssa fylkkas .
· Egne virkemiddeltiltak for kvenske / samiske prosjekter .	· Ovddidit oktasaš kvena ja sámi doaimmaid sierra doarjjaortnegiiguin
· Gi økonomisk støtte til felles kvenske og samiske kulturtiltak .	· Ruhtadit oktasaš kvena ja sámi kulturdoaluid
Vi har aktivt arbeidet for etableringa av et kvensk / samisk / norsk språksenter i Storfjord i Troms .	Mii leat maid bargan viššalit dan ala ahte álggahuvvo sierra kvena , sámi ja dáru giellaguovddáš Omasvutnii Tromssa fylkkas .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har bevilget 500 000 kroner til dette , Troms fylkeskommune har gitt 300 000 og Sametinget har avsatt midler til økonomisk støtte .	Dása lea stáhta juolludan 500 duhát kruvnnu , Tromsa fylkkagielda lea juolludan 300 duhát ja Sámediggi maid vuoruha dasa ruđa .
Senteret kan trolig starte sin virksomhet allerede kommende høst .	Doaivumis lea dát giellaguovddáš doaimmas juo čavččabeallái .
Etter vår mening er det viktig at det blir økt kunnskap om den kvenske kulturen her i landet .	Min mielas lea dehálaš ahte olbmot ohppet eambbo kvena kultuvrra birra .
Festivaler er en arena med gode muligheter til å bli kjent med ulike kulturer og andre folk .	Festiválain lea erenoamáš buorre vejolašvuohta dovddiidit nuppiid olbmuid kultuvrrain .
På Kipparifestivalen blomstrer den kvenske kulturen og jeg er imponert over det rikholdige programmet for årets festival .	Ja Kipparifestiválas duođaid eallá kultuvra , ja mu mielas dis lea hui miellagiddevaš prográmma dán jagi .
Jeg ønsker dere til lykke med årets festival og takker for at jeg fikk frambringe disse hilsningsord fra Sametinget .	Mun sávan didjiide buohkaide buot buriid dáinne festiválain ja giitán bealistan go bessen dáid dearvvuođaid cealkit didjiide Sámedikkis .
Skoene til Gamst Pedersen får kommentar av visepresidenten	Várrepresideanta kommentere Dagbladet.no Gamst Pedersen skuovaid
Det er noe av det visepresident Marianne Balto kommenterer til Dagbladet.no når hun blir spurt om hva hun syns om at Morten Gamst Pedersen har fått brodert " supersamen " i skoene sine .	Lea oasaš maid várrepresideanta Marianne Balto kommentere Dagbladet.no go sus jerrojuvvo maid son oaivvilda dan birra go Morten Gamst Pedersen lea goaruhan " supersamen " nama iežas skuovaide .
Sametingspresident Egil Olli og sameminster Dag Terje Andersen John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Egil Olli og Dag Terje Andersen John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Arbeids- og inkluderingsminister Dag Terje Andersen John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Intervju med NRK Sámi radio John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Olli fornøyd med konsultasjonen	Olli duhtavaš konsultašuvnnain sámeministariin
Sjølaksefiske , bruk av samisk i kirken , NAV-reformen og mineralloven var noen av sakene som ble behandlet under den halvårige konsultasjonen mellom sametingspresident Egil Olli og sameminsteren Dag Terje Andersen .	Earret eará ledje mearraluossabivdu , sámegiela geavaheapmi girkus , NAV-ođastus ja minerálaláhka áššit mat meannuduvvojedje jahkebeallásaš konsultašuvnnain Sámedikki presideantta Egil Olli ja sámeministara Dag Terje Andersena gaskka .
- Vi er fornøyde med den halvårige konsultasjonen som er den siste i rekken av cirka 40 konsultasjoner som vi har hatt med regjeringen siden stortingsvalget i 2005 .	Mii leat duhtavaččat jahkebeallásaš konsultašuvnnain mii lea maŋimuš sullii 40 konsultašuvnna gaskkas mat mis leat leamaš ráđđehusain maŋŋá jagi 2005 stuorradiggeválgga .
Sametinget og regjeringen har stort sett i alle konsultasjoner oppnådd enighet .	Sámediggi ja ráđđehus leat measta buot konsultašuvnnain juksan ovttamielalašvuođa .
Konsultasjonene har vært med på sikre god kommunikasjon og oppnå enighet i saker som har stor betydning for samene , sier sametingspresident Egil Olli .	Konsultašuvnnat leat leamaš mielde sihkkarastimin buori gulahallama ja ovttamielalašvuođa áššiin main lea stuorra mearkkašupmi sámiide , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
En konsensjonordning innebærer en rådighetsinnskrenking som er problematisk å gjennomføre i henhold til lover og konvensjoner .	Konsešuvdnaortnet ráddješii hálddašeami maid lea váttis čađahit lágaid ja konvenšuvnnaid ektui .
Samisk i kirken Samisk kirkeråd , Sør Hålogaland og Nord Hålogaland bispedømme ønsker å få klargjort i hvilken grad samelovens språkregler gjelder for Kirken innenfor forvaltningsområdet for samisk språk som omfatter kommunene Kautokeino , Karasjok , Porsanger , Tana , Nesseby , Kåfjord , Tysfjord og Snåsa .	Sámi girkoráđđi , Lulli Hålogalándda ja Davvi Hålogalándda bismagottit háliidit oažžut čielgasa mainna lágiin sámelága giellanjuolggadusat gustojit Girkui sámegiela hálddašanguovllus , masa gullet Guovdageainnu , Kárášjoga , Porsáŋggu , Deanu , Unjárgga , Gáivuona , Divttasvuona ja Snoasa gielddat .
- Sametinget tolker etter kirkeloven at Kirken må forstås som et statlig organ og dermed også omfattes av samelovens språkregler .	Sámegiella girkus Sámediggi dulko girkolága mielde ahte Girku ferte leat stáhtalaš orgána ja dieinna lágiin gusket sámegiela giellanjuolggadusat maiddái dasa .
Dette innbærer at alle kirkelige tjenester innenfor forvaltningsområdet for samisk språk må kunne gis på samisk , sier Olli .	Dat mearkkaša dan ahte buot girkolaš bálvalusaid sámegiela hálddašanguovllus ferte sáhttit fállat sámegillii , dadjá Olli .
Samisk kulturkompetansje i NAV Sametinget ber om at det i NAV-reformen i samiske områder settes fokus på ivaretakelse på av samisk kulturforståelse og at dette gjøres i sammenheng med blant annet samiske brukeres rehabilitering og helse .	Sámi kultáddejumi goziheapmi NAV:as Sámediggi bivdá ahte NAV-ođastusas sámi guovlluin biddjojuvvo guovddážii sámi kulturáddejumi goziheapmi ja ahte dat dahkkojuvvo earret eará sámi geavaheddjiid veajuiduhttima ja dearvvaš ­vuođa oktavuođas .
Sametinget ber at Arbeids- og inkluderingsdepartementet ser til at det utarbeides en plan for å sikre dette perspektivet .	Sámediggi bivdá Bargo- ja searvadahttindepartemeantta fuolahit ahte ráhkaduvvo plána sihkkarastit dán perspektiivva .
- NAV er særdeles viktig for mange samer gjennom sine tjenester i tråd med sosialtjenesteloven og folketrygdloven som for eksempel familie- og pensjonsytelser , sykepenger og hjelpemidler .	- NAV lea erenoamáš deaŧalaš ollu sámiide bálvalusaidis bokte sosiálabálvaluslága ja álbmotoadjo ­lága mielde mat leat omd. bearaš- ja penšunaddosat , buhcciidruhta ja veahkkeneavvut .
Derfor er det viktig at NAV har kompetanse ikke bare i samisk språk , men også kulturforståelse , avslutter Olli .	Danne lea deaŧalaš ahte NAV:s lea gelbbolašvuohta maiddái kulturáddejumis iige dušše sámegielas , dadjá Olli loahpas .
Konsultasjoner siden 2005 Det halvårlige politiske konsultasjonsmøtet mellom sametingspresidenten og sameminsteren holdes i henhold til punkt 5 i konsultasjonsavtalen som er inngått mellom regjeringen og Sametinget 11. mai 2005 .	Konšultašuvnnat jagi 2005 rájes Jahkebeallásaš politihkalaš konsultašuvdnačoahkkimat Sámedikki presideantta ja sámeministara gaskka dollojuvvojit konsultašuvdnašiehtadusa viđát čuoggá mielde , ráđđehusa ja Sámedikki gaskasaš miessemánu 11. b. 2005 šiehtadusa vuođul .
Egil Olli	Egil Olli
sametingspresident	sámediggepresideanta
Egil Olli	Egil Olli
Skal du stemme ved sametingsvalget i Oslo , Trondheim , Bodø , Narvik , Sortland , Harstad eller Tromsø ?	Áiggut go jienastit sámediggeválggas Oslos , Troandimis , Bådådjos , Narvikas , Suorttas , Harstadas dahje Romssas ?
Da kan du på valgdagen avgi stemme i alle valglokalene i byen .	Dalle sáhtát addit iežat jiena válgabeaivvi buot válgalanjain gávpogis .
- Fordelen er at du kan stemme både til sametingsvalget og stortingsvalget i det valglokalet som befinner seg i lokalområdet der du bor .	- Ovdamunni lea ahte sáhtát jienastit sihke Sámediggeválggas ja stuoradiggeválggas dan válgalanjas mii lea lahka du orrunbáikki .
- For å kunne gjennomføre dette i praksis sender vi i uke 34 et sett med stemmesedler til alle velgerne i disse byene .	- Vai sáhttit čađahit praktihkalaččat , de sáddet mii vahkku 34 jienastanlihpuid buot jienasteddjiide dáin gávpogiin .
Vi ber om at du tar blokken med stemmesedler med deg sammen med valgkortet til valglokalet på valgdagen .	- Mii bivdit ahte válddát fárrui blohka mas leat jienastanlihput ja válgakoartta válgalatnjii válgabeaivvi .
PRM . :	PRD . :
Hilde Anita Nyvoll er strålende fornøyd med " Drømmejobben " !	Hilde Anita Nyvoll issoras duhtavaš " Drømmejobben - Gollevirgi " kampánjjain !
- Rekrutteringskampanjen for å skaffe flere studenter til lærerutdanninga har virket godt , sier en meget fornøyd sametingsråd Hilde Anita Nyvoll og viser til de gode resultatene fra Samordnet opptak .	- Rekrutterenkampánja eanet studeanttaid oččodemiin oahpaheaddjiohppui lea leamaš hui ávkkálaš , dadjá hirbmat duhtavaš sámediggeráđđi Hilde Anita Nyvoll ja čujuha buriide bohtosiidda Oktasaš sisaváldimis .
Søkere til Samisk Høgskole med samisk allmennlærerutdanning og førskolelærerutdanning som 1. prioritet er steget med henholdsvis 150 % og 900 % fra 2007 til 2009 .	Ohccit Sámi allaskuvlii sámi dábálašoahpaheaddjiohppui ja ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui vuosttaš vuoruheapmin lea lassánan 150%:s 2007:s ja gitta 900 %:ii 2009:s .
Tallet på søkere til Høgskolen i Finnmark med allmennlærerstudiet som 1. prioritet er steget med 48,28 % ( normert studietid ) og 140,63 % ( samlingsbasert ) fra 2008 til 2009 .	Ohcciidlohku Finnmárkku allaskuvlii dábálašoahpaheaddjiohppui vuosttaš vuoruheapmin lea lassánan 48,28 %:in ( normerejuvvon oahppoáigi ) ja 140,63 % ( čoagganemiid vuođul ) 2008 rájes 2009 rádjai .
Mens antall søkere til Høgskolen i Finnmark med normert førskolelærerstudie som 1. valg er uendret fra i fjor til i år , er det 2,56 % reduksjon i søkertallet for samlingsbasert førskolelærerutdanning .	Ohcciidlohku Finnmárkku allaskuvlii normerejuvvon ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui vuosttaš vuoruheapmin ii gal leat rievdan diimmá rájes dán jagi rádjai , muhto ohcciidlohku čoagganemiid vuođul ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui gal lea unnon 2,56 % .
I tillegg viser den foreløpige statistikken fra Samordnet opptak at den nasjonale søkningen til allmennlærerutdanningen har økt med 24,73 % fra 2008 til 2009 .	Dasa lassin čájeha Oktasaš sisaváldima gaskaboddosaš statistihkka ahte nationála dásis lea ohcan dábálašoahpaheaddjiohppui lassánan 24,73 %:in 2008 rájes 2009 rádjai .
Sametingsråd Hilde Anita Nyvoll mener den positive profileringen av læreryrket gjennom kampanjen " Drømmejobben - Gollevirgi , må være grunnen til resultatene :	Sámediggeráđđi Hilde Anita Nyvoll oaivvilda ahte oahpaheaddjioahpu positiiva čalmmusteapmi " Drømmejobben - Gollevirgi , kampánja bokte , ferte leat dagahan lassáneami :
- Dette er svært gledelig , for skoler og barnehager i det samiske samfunnet trenger flere lærere som kan videreføre det samiske språket og kulturen , sier sametingsråden .	- Dát illudahttá hui sakka , danne go skuvllat ja mánáidgárddit sámi servodagas dárbbašit eanet oahpaheddjiid geat sáhttet gaskkustit sámi giela ja kultuvrra , dadjá sámediggeráđđi .
Uten dyktige lærere som kan undervise i og på samisk vil den samiske utviklingen stoppe , sier Nyvoll .	Čeahpes oahpaheddjiid haga geat sáhttet oahpahit sámegielas ja sámegillii sáhttá ovdáneapmi bisánit , dadjá Nyvoll .
Utfordringene for kommende år blir å opprettholde denne trenden , og et av tiltakene kan være å øke antall studieplasser ved Høgskolen i Finnmark og Samisk høgskole , avslutter Nyvoll .	Hástalussan boahtteáiggis lea bisuhit dán ovdáneami , ja okta doaibmabijuin sáhtášii leat oahpposajiid lasiheapmi Finnmárkku allaskuvllas ja Sámi allaskuvllas , dadjá Nyvoll loahpas .
Kampanjen , som pågikk i første halvdel av 2009 for å øke tallet på søkere til allmennlærer- og førskolelærerutdanningene ved høgskolene i Finnmark , var et samarbeidsprosjekt mellom Fylkesmannen i Finnmark , Sametinget , Høgskolen i Finnmark og Samisk høgskole .	Kampánja , mii čađahuvvui vuosttaš jahkebealis 2009 ja man ulbmilin lei oččodit eanet ohcciid dábálašoahpaheaddji- ja ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpuide Finnmárkku allaskuvllain , lei ovttasbargoprošeakta Finnmárkku fylkkamánni , Sámedikki , Finnmárkku allaskuvlla ja Sámi allaskuvlla gaskka .
Kontaktperson : Rådsmedlem Hilde Anita Nyvoll , tlf : 918 07 130	Oktavuohtaolmmoš : Ráđđelahttu Hilde Anita Nyvoll , tlf : 918 07 130
Kommuner med valgting i grønt - Nord-Norge	Eai leat nu ollosat geat FERTEJIT ovddalgihtii jienastit
Kommuner med valgting i grønt - Sør-Norge	Gielddat gos besset jienastit válgabeaivvi lea ruonádin - Lulli-Norga
Flesteparten av de som er i Sametingets valgmanntall er bosatt i en av de 47 kommunene der det vil være valgting for sametingsvalget .	Eatnasat geat leat Sámedikki jienastuslogus orrot ovtta dain 47 gielddain gos beassá jienastit sámediggeválgii válgabeaivvi .
Som følge av at Sametinget har endret på valgordningen må de , som er bosatt i kommuner med mindre enn 30 personer i valgmanntallet ved forrige valg , forhåndsstemme .	Sámediggi lea rievdadan válgaortnega , dat mielddisbuktá ahte sii geat orrot gielddain main ledje unnit go 30 olbmo jienastuslogus mannan válggain fertejit ovddalgihtii jienastit .
Dette gjelder for 1893 personer , eller ca 14% av velgerne .	Dát guoská 1893 olbmuide , dahje sullii 14 % válljejeddjiin .
Bakgrunnen for omleggingen av valgordningen var at ved forrige valg forelå valgresultatet 10 dager etter selve valgdagen .	Duogáš rievdadeapmái lea ahte mannan válggain čielggai válgaboađus easka 10 beaivvi maŋŋel válgabeaivvi .
Både velgerne og de som stilte til valg syntes den gangen dette var alt for sent .	Sihke jienasteaddjit ja evttohasat eai lean duhtavaččat go ná guhká šadde vuordit bohtosa .
Det var også andre sider ved valgordningen som behøvde en gjennomgang og dermed ble det igangsatt et arbeid for å gjennomgå hele valgordningen .	Ledje maid eará bealit dalá válgaortnegis mii fertii buoriduvvot ja nu álggahuvvui ge bargu ođasmahttit válgaortnega .
Omlegging til kun forhånsstemming i kommuner med få i valgmanntallet var et av tiltakene som ble foreslått og som nå er innført .	Ahte sii , geat orrot gielddain main ledje unnit go 30 olbmo jienastuslogus mannan válggain , fertejit ovddalgihtii jienastit , lea okta rievdadeapmi mii árvaluvvui ja lea dál doaimmas .
For å opprettholde prinsippet om hemmelig valg , kan ikke kommuner med under 30 i valgmanntallet telle stemmene selv .	Vai doalahuvvo čiegus válga , de eai sáhte gielddat main leat unnit go 30 olbmo jienastuslogus ieža lohkat jienaid .
Denne ordningen letter også på kommunenes arbeid for de med ingen eller få i valgmanntallet .	Ođđa ortnet maid geahppuda daid gielddaid barggu main leat moattis dahje ii oktage jienastuslogus .
Dette tok veldig lang tid , særlig der det var mange kommuner i kretsen og lange avstander .	Dát válddii hui guhkes áiggi , erenoamážit válgabiiriin main ledje ollu gielddat ja guhkes gaskkat .
Målet med denne nye ordningen er at det foreløpige valgresultat skal foreligge allerede valgnatten .	Mihttu ođđa ortnegiin lea ahte gaskaboddosaš válgaboađus galgá čielgat válgaija .
Med dette målet innen rekkevidde håper Sametinget at årets sametingsvalg vil være spennende for mediene , politikerne og ikke minst velgerne allerede valgnatten .	Dál go dát mihttu lea olámuttos de sávvá Sámediggi ahte dán jagi sámediggeválga šaddá erenoamáš gelddolaš sihke jienasteddjiide , politihkkáriidda ja mediaide juo válgaija .
PRM . :	PRD . :
Midler til grenseoverskridende skole- og barnehagesamarbeid for å styrke tradisjonelt samisk kunnskap	Ruhta rájáidrasttildeaddji skuvla- ja mánáidgárdeovttasbargui nannen dihtii árbevirolaš sámi máhtu
Sametingsrådet gir 316 000 kroner til prosjektet Ovttas !	Sámediggeráđđi juolluda 316 000 ru Ovttas !
Samisk kulturopplæring for barn og unge der barn og unge på hver side av Tana skal samarbeide tvers over riksgrensen gjennom ulike kulturaktiviteter som utmarkslære , duodji , tradisjonelle samiske næringer , teater og drama , joik og musikk .	Sámi kulturoahpahus mánáide ja nuoraide doppe gos mánát ja nuorat goabbat beale Deanu galget ovttasbargat badjel riikkaráji iešguđetlágan kulturdoaimmaid bokte , nu go meahcástallama , duoji , árbevirolaš sámi ealáhusaid , teáhtera ja drámá , luođi ja musihka bokte .
- Det er viktig at man fra barnsben av samarbeider , knytter kontakter og bygger vennskap på tvers av landegrensene som en naturlig del av hverdagen .	- Lea dehálaš ahte mánná juo unnin hárjána ovttasbargat , háhkat alcces birrasa ja olmmáivuođa badjel riikkarájiid ja dahkat dán lunddolaš oassin iežas juohkebeaivválaš eallimis .
Prosjektet er med på å styrke samholdet mellom de to samiske bygder og man får brukt den kompentanse som finnes i området .	Prošeakta lea mielde nanneme oktavuođa guovtti sámi gili gaskka , ja nu oažžu ávkki gelbbolašvuođas mii gávdno guovllus .
Samtidig videreføres tradisjonell samisk kunnskap til barn og unge , sier visepresident Marianne Balto .	Seammás viidáset fievrriduvvo árbevirolaš sámi máhttu mánáide ja nuoraide , lohká várrepresideanta Marianne Balto .
Det er skoler og barnehager i bygdene Utsjok og Sirma som deltar i prosjektet .	Leat skuvllat ja mánáidgárddit Ohcejoga ja Sirpmá giliin mat servet dán prošektii .
Hovedsøker er Utsjok kommune og medaktør er Tana samiske språksenter .	Váldoohcci lea Ohcejoga gielda ja singuin searvá Deanu sámi giellaguovddáš .
Prosjektet samfinansierer av Sametinget , Arbeid- og inkluderingsdepartementet , Tana kommune , Deanu giellagáddi , og Interreg midler .	Prošeavtta ruhtadit Sámediggi , Bargo- ja searvadahttindepartemeanta , Deanu gielda , Deanu giellagáddi ja Interreg ruđaiguin .
Åpning av Sametinget	Ruoŧabeal Sámediggi rahpá odne
Sametinget i Sverige åpnes i dag .	Ruoŧabeale Sámediggi rahpá odne Gironis .
Sametingspresident Egil Olli og ordfører for FN:s permanenta forum for urfolk Victoria Tauli-Corpuz er noen av gjestene som deltar ved åpningen .	Sámediggepresideanta Egil Olli ja ON:a bistevaš foruma sátnejođiheaddji Victoria Tauli-Corpuz leat muhtun guossit geat oasseváldit rahpamis .
Sametingspresidenten fremfører hilser til Sametinget .	Sámediggepresideanta buktá dearvvuođaid sámediggeáirásiidda .
Olli , Egil ©Kenneth Hætta	Olli , Egil ©Kenneth Hætta
Deres Kongelige Høyhet kronprinsesse Victoria , Sametingets representanter og gjester .	Gonagaslaš Allavuohta Kruvnnaprinseassa Victoria , Sámedikki áirasat ja guossit .
Jeg takker for invitasjonen til åpningen av det nye Sametinget i Sverige .	Giittán bovdejumis go beasan searvat Ruoŧa beale ođđa Sámedikki rahpamii .
Det er en stor ære for meg å få være gjest her i dag som representant for det norske Sametinget .	Munnje lea stuorra gudni Norgga beale Sámedikki ovddasteaddjin beassat leat guossi dáppe odne .
Nå begynner arbeid hvor det finnes både muligheter og utfordringer .	Dál álggahuvvo bargu mas leat sihke vejolašvuođat ja hástalusat .
Mange utfordringer er felles for alle samer .	Ollu dáin hástalusain leat oktasaččat buot sápmelaččaide .
Vi trenger samarbeid over landegrensene for å kunne møte disse utfordringene .	Mis dárbbašuvvo ovttasbargu rájiid rastá vai mii sáhttit dustet dáid oktasaš hástalusaid .
Sametingene i Finland , Norge og Sverige har fremmet viktig parlamentarisk samarbeid gjennom Samisk parlamentarisk Råd .	Sámedikkit Suomas , Norggas ja Ruoŧas leat ovddidan dehálaš parlamentáralaš ovttasbarggu Sámi parlamentáralaš ráđi bokte .
Samene på Russisk side har varig deltakelse i Rådet .	Ruošša beale sápmelaččain lea bistevaš oassálastin ráđis .
Vår felles organ har en viktig rolle i felles grenseoverskridende saker .	Min oktasaš orgánas lea hui dehálaš rolla oktasaš rádjerasttideaddji áššiin .
Dette Rådet arbeider med saker som hører til samer uavhengig av landegrenser , styrker det grenseløse samiske samarbeidet , samordne den samiske røst internasjonalt , og spesielt i forhold til andre urbefolkninger i verden .	Ráđđái gullá ge bargat dakkár áššiiguin , mat gusket sápmelaččaide beroškeahttá stáhtarájiin , nannet rájáhis sámi ovttasbarggu , oktiiordnet sámi jiena riikkaidgaskasaččat , ja erenoamážit máilmmi eará álgoálbmogiid ektui .
Samenes tidligere grenseløse arbeid , og nåtidens grenseoverskridende arbeidsmetoder har et stort potensiale .	Sápmelaččaid ovddeš rájáhis barggus , ja dálá rádjerasttideaddji ovttasbargovugiin , lea dál stuorra potensiála .
Samene selv og statene hvor samer bor , kan ha mer nytte av samisk samarbeid .	Sápmelaččat ieža ja dat stáhtat gos sápmelaččat ásset , sáhttet buorebut ávkkástallat sámi ovttasbargguin .
Sametingene har mange like arbeidsoppgaver .	Sámedikkiin leat ollu oktasaš bargamušat .
Her kan nevnes språk og opplæring .	Dás válddán ovdan giela ja oahpahusa .
Vi har felles utfordringer hva gjelder det samiske språk .	Sámegiela ektui mis leat oktasaš hástalusat .
Sametingene vil i fellesskap utvikle det samiske språk .	Sámedikkit áŋgiruššet sámegiela ovddidemiin ovttas .
Vi arbeider nå med å finne ut hvordan vi i fellesskap skal organisere samisk språkarbeid .	Mii leat dál gávnnaheamen mo mii ovttas galggašeimmet organiseret sámi giellabarggu .
Samisk opplæring til barn og unge er et annet tema hvor vi har felles utfordringer .	Sámegiel oahpahus mánáide ja nuoraide lea nubbi suorgi mas mis leat oktasaš hástalusat .
Alle samiske barn skal ha like muligheter til opplæring i og på samisk , uansett hvilke stat de bor i .	Dat mearkkaša ahte mii fertet ovttastahttit oahpahusa earret eará mánáidgárddiid ja skuvllaid ektui .
Dette betyr at vi må samordne opplæring blant annet i forhold til barnehager og skole .	Mii dárbbašit ovdamearkka dihtii eanet sámegielat ovdaskuvlaoahpaheddjiid ja oahpaheddjiid .
Jeg tror at en egen Nordisk samekonvensjon snart blir vedtatt .	Mun doaivvun ahte sierra davviriikkalaš sámekonvenšuvdna fargga dohkkehuvvo .
Konvensjonen kan blant annet fungere som et godt grunnlag for samisk språkarbeid og samiske rettigheter generelt .	Konvenšuvdna sáhttá earret eará doaibmat dehálaš vuođđun sámi giellabargui ja sámi vuoigatvuođaide oppalaččat ge .
Dette viser at vi har utfordringer og muligheter som ett folk i fire land .	Dát čájeha oanehaččat ahte mis leat hástalusat ja vejolašvuođat oktasaš álbmogin njealji stáhtas .
Samtidig må vi påminne oss selv om at vi er privilegerte tvers over landegrensene , og vi skal aldri glemme at vårt arbeid med rettigheter og aksepteringer skal være til nytte også for andre urfolk .	Seammás mii fertet muittuhit iežamet ahte riikkaidgaskasaččat mii leat priviligerejuvvon , eat ge galgga goassege vajálduhttit ahte min barggus vuoigatvuođaiguin ja dohkkehemiin galgá leat ávki eará álgoálbmogiidda ge .
Med dette vil jeg ønske Sametingets representanter lykke til med arbeid i kommende periode .	Dáid sániiguin sávan Sámedikki áirasiidda lihku boahtte áigodaga bargguin . Giitu beroštumis !
Takk for oppmerksomheten !	Sámedikki rahpan ( dárogillii )
PRM . :	PRD . :
Sametingsrådet bevilger 250 000 kr til Gáisá næringshage	Sámediggeráđđi juolluda 250 000 ru Gáisá ealáhusguovddážii
Sametingsrådet har innvilget støtte til Gáisá næringshage til drift av selskapet for 2009 .	Sámediggeráđđi lea juolludan doaibmadoarjaga Gáisá ealáhusguovddážii 2009 ovddas .
Sametingsrådet forvalter midler er avsatt til oppfølging av samarbeidsavtalene som Sametinget har med flere fylkeskommuner .	Sámediggeráđđi hálddaša ruđaid mat leat oaivvilduvvon čuovvolit ovttasbargošiehtadusa mii Sámedikkis lea máŋgga fylkkasuohkaniin .
Det er av disse midlene Sametingsrådet bevilget støtte til Gáisá næringshage .	Dáin ruđain lea Sámediggeráđđi juolludan doarjaga Gáisá ealáhusguovddážii .
Sametingsrådet viser til samarbeidsavtalen fra 2003 med Finnmark fylkeskommune hvor det blant annet står at partene vil samarbeide om utvikling , synliggjøring og konkretisering av samisk næringspolitikk .	Sámediggeráđđi čujuha ovttasbargošiehtadussii 2003 rájis Finnmárkku fylkkasuohkaniin gos čuožžu earret eará ahte oassálastit ovttasbarget ovdánahttit , čalmmustuhttit ja konkretiseret sámi ealáhuspolitihka .
Regionale utviklingsmidler er midler sametinsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som har felles finansiering med fylkeskommuner .	Regionálalaš ovdánahttinruđat leat ruđat maid Sámediggeráđđi hálddaša doaimmaide ja prošeavttaide main lea oktasaš ruhtadeapmi fylkkasuohkaniiguin .
For 2009 har Sametinget satt av 3,15 millioner til dette .	2009:s lei Sámediggi várren 3,15 miljovnna dása .
Gáisá næringshage ble etablert i 2007 og ligger i Tana kommune .	Gáisá ealáhusguovddáš ásahuvvui 2007:s ja lea Deanu gielddas .
Gáisá næringshage er en samlokalisering av små kunnskapsintensive virksomheter som skal bygge opp et profesjonelt , faglig og sosialt miljø .	Gáisá ealáhusguovddáš lea guovddáš masa leat čohkkejuvvon smávva máhttoárjjalaš doaimmat mat galget hukset profešunealla , fágalaš ja sosiála birrasa .
En næringshage har en dynamisk organisasjon og samler kompetanse .	Ealáhusguovddážiin lea beaktilis organisašuvdna ja čohkke gelbbolašvuođa .
Organsiering er med å styre samarbeid , dele erfaringer og bidra til kompetanseheving .	Organiseren lea mielde stivreme ovttasbargguid , juogada vásihusaid ja lea veahkkin gelbbolašvuođaloktemii .
Gáisá Næringshage skal drive frem kreative prosesser og være operatør for å gjennomføre utviklingsprosjekt .	Gáisá ealáhusguovddáš galgá hástalit hutkás proseassaid ja leat operatevran čađahit ovdánahttinprošeavttaid .
Næringshagene i Norge er sammen med forsknings- og kunnskapsparker en viktig del av det virkemiddelapparat som skal følge opp og iverksette vedtatt nærings- og regionalpolitikk .	Ealáhusguovddážat Norggas leat ovttas dutkan- ja máhttopárkkaiguin dehálaš oassin váikkuhangaskaoapmeapparáhtas mii galgá čuovvolit ja bidjat johtui mearriduvvon ealáhus- ja regionálapolitihka .
Marianne Balto	Várrepresideanta Marianne Balto
Mobil	Mobila
Link	Liŋka
artikler	Artihkkalat
Ta kontakt , hvis du ikke får stemt	Válddes oktavuođa , jos it beasaš jienastit
Hva gjør du om du ikke får forhåndsstemt fordi kommunen ikke finner deg i valgmanntallet , selv om du har meldt deg inn ?	Maid dahkat dalle go it beasa ovdagihtii jienastit dan dihte go gielda ii gávnna du nama jienastuslogus , vaikko don leat čálihan iežat dohko ?
Her får du vite mer om hva du skal gjøre .	Dás čilget eanet maid dalle fertet dahkat .
Vi sikrer vår fremtid Harry Johansen	Mii dáhkidat boahtteáigámet Harry Johansen
Alle som ikke har mottatt valgkort må sjekke om de står innført i Sametingets valgmanntall .	Buohkat geat eai leat ožžon válgakoartta fertejit iskat leatgo Sámedikki jienastuslogus .
Dette kan en enten gjøre ved å ta kontakt direkte med Sametinget , eller en kan sjekke utleggingsmanntallene i kommunen .	Jos it gávnna iežat nama doppe , de válddes njuolga oktavuođa Sámedikkiin , dahje sáhtát fitnat geahččamin gieldda geahččanjienastuslogus .
Ta kontakt med Sametinget på 78 47 40 00 , eller epost samediggi@samediggi.no	Váldde oktavuođa Sámedikkiin tlf. 78 47 40 00 , dahje e-poastta bokte samediggi@samediggi.no
Alle som opplever å bli avvist når de skal forhåndsstemme , må be kommunen om å sjekke datasystemet Valg2009 , som blir daglig oppdatert fra Sametingets side , eller selv sende inn en klage til Sametinget på manglende innføring .	Buohkat geat eai beasa ovdagihtii jienastit , fertejit bivdit gieldda iskat dieđuid dihtor ­vuogádagas Valg2009 , mii beaivválaččat dievasmahttojuvvo Sámedikki bealis , dahje ieš sáddet váidaga Sámediggái dan birra go ii leat jienastuslogus .
Det er også mulig å be kommunen ta kontakt med Sametinget per telefon hvis du ikke får avgitt forhåndsstemme .	Sáhtát maid bivdit gieldda váldit oktavuođa Sámedikkiin telefovnna bokte , jos it beasaš ovdagihtii jienastit .
Kommunen kan ringe Sametinget umiddelbart på 78 47 40 00 .	Gielda sáhttá dalán riŋget Sámediggái telefovdnii 78 47 40 00 .
Det er mulig å klage helt frem til valgdagen 14.09.2009 .	Gitta válgabeaivvi rádjai 14.09.2009 sáhttá buktit váidaga .
Sametinget oppdaterer valgmanntallet så langt det er praktisk mulig .	Sámediggi dievasmahttá jienastuslogu nu guhká go dat lea geavatlaččat vejolaš .
Det er mange årsaker til at folk ramler ut av valgmanntallet .	Sáhttet leat máŋga siva dasa go olbmot gahččet eret jienastuslogus .
Dette kan for eksempel være at folk flytter , bytter etternavn eller melder seg inn tett opp til sperrefristen 30. juni .	Dasa sáhttá leat sivvan omd. dat go olbmot fárrejit , molsot nama dahje čálihit jienastuslohkui hui lahka maŋimuš áigemeari , mii lea geassemánu 30. b. .
Etter 30. juni ble valgmanntallet lukket , og det tar noe tid å få ført inn de siste oppdateringene .	Geassemánu 30. b. maŋŋá giddejuvvo jienastuslohku , ja ádjána veaháš dievasmahttit dan .
Dette må gjøres manuelt .	Dat ferte dahkkojuvvot ovttagaslaččat .
Ved sist valg behandlet sametinget ca. 80 klagesaker .	Sámediggi meannudii maŋimuš sámediggeválggain sullii 80 váiddaášši .
Sametinget kvalitetssikrer fortløpende valgmanntallet og forsikrer at de som har stemmerett også skal få avgitt sin stemme til sametingsvalget 2009 .	Sámediggi dárkkista jienastuslogu dađistaga ja sihkkarastá ahte sii , geain lea jienastan ­vuoigatvuohta besset jienastit jagi 2009 sámediggeválggain .
Du kan endre på stemmeseddelen	Don sáhtát rievdadit jienastuslihpu
Nytt ved dette valget er at du kan endre rekkefølgen på de øverste listekandidatene .	Ođas dáin válggain lea dat ahte don sáhtát rievdadit bajimuš listaevttohasaid ráiddu .
Endringer gjøres ved å sette inn tall foran listekandatens navn .	Rievdadeapmi dahkkojuvvo dainna lágiin ahte biddjojuvvo nummir ovddabeallái listaevttohasa nama .
Det er kun de øverste listekandidatene du kan endre rekkefølge på .	Don sáhtát rievdadit dušše bajimuš evttohasaid ráiddu .
Dette er markert med en rubrikk foran kandidatenes navn .	Ovddabealde evttohasa nama gávnnat rubrihka masa merket .
Du kan endre rekkefølgen på like mange personer som det er mandater i valgkretsen eller minst 5 personer om valgkretsen har færre mandater enn dette .	Don sáhtát rievdadit seamma ollu olbmuid ráiddu go maid válgabiire oažžu áirasiid dahje unnimusat 5 olbmo jos válgabiire oažžut unnit mandáhtaid go vihtta .
Du markerer en endret rangering ved å sette inn et nytt tall foran en eller flere kandidaters navn .	Don rievdadit ráiddu dainna lágiin ahte bijat ođđa nummira ovddabeallái ovtta dahje máŋga evttohasa nama buohta .
Andre endringer er ikke tillatt .	Eará ii oaččo rievdadit .
En kan for eksempel ikke stryke kandidater .	Ovdamearkka dihte ii sáhte sihkkut evttohasaid namaid .
Du skal ikke være redd for å gjøre feil , stemmen blir likevel ikke forkastet .	Don it dárbbaš ballat meaddimis , go jienastat dan dihte ii hilgojuvvo .
Det som da skjer er at endringene blir sett bort fra og stemmen blir talt uten endringer .	Jos listtas leat boasttuvuođat , de eai váldojuvvo rievdadusat mielde ja jienastat lohkkojuvvo rievdadusaid haga .
Sametingets bibliotek åpner ny nettside	Sámedikki girjerájus rahpá ođđa neahttasiiddu
Her finner du samiske bøker og bøker om samisk forhold .	Leatgo ohcamin sámegielat girjjiid dahje girjjiid sápmelaččaid birra .
Sametingets bibliotek åpner ny nettside , hvor du kan søke etter bøker .	Mana Sámedikki girjerájus ođđa neahttasiidui .
Nettsiden til Sametingets bibliotek	Sámedikki girjerájus ođđa neahttasiidu
Her er lenken til Sametingets bibliotek .	Dáppe gávnnat Sámedikki girjeráju neahttasiiddu .
Nettsiden er under utvikling .	Neahttasiidu ii leat vel gárvvis .
Vi ønsker innspill fra våre brukere .	Mii váldit vuostá rávvagiid ja cuiggodemiid .
sambib@samediggi.no	sambib@samediggi.no
Sametinget støttet enstemmig forslaget til finnmarkslov	Sámediggi doarju ovttajienalaččat Finnmárkkuláhkaevttohusa
Sametingets flertall besluttet enstemmig å stille seg bak lovinnstillingen fra Stortingets justiskomité .	Sámedikki ovttajienalaččat doarjut Stuorradikki justiisalávdegotti láhkaevttohusa .
Et bredt flertall av representantene ga fra talerstolen uttrykk for at finnmarksloven er akseptabel .	Stuorra eanetlohku áirasiid gaskkas dovddahedje sárdnestuolus ahte Finnmárkkulágain sáhttá eallit .
Første gang publisert 13.05.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 13.05.2005
Justiskomitéens medlemmer talte	Justiisalávdegotti lahtuin lei sáhkavuorru
De tre medlemmene fra Stortingets justiskomité fikk anledning til å tale til Sametingets representanter før behandlingen av loven begynte .	Stuorradikki justiisalávdegotti golbma lahtu besse sárdnidit Sámedikki áirasiidda ovdalgo lága meannudeapmi álggahuvvui .
Komitéleder Trond Helleland understreket at finnmarksloven ikke representerer en slutt , men snarere en begynnelse på en ny periode for Sametinget , samene og hele befolkningen i Finnmark .	Lávdegotti jođiheaddji Trond Helleland deattuhii ahte Finnmárkkuláhka ii mearkkaš loahpa , muhto baicce ođđa áigodaga álggu Sámediggái , sápmelaččaide ja olles Finnmárkku álbmogii .
Knut Storberget la vekt på at loven oppfyller de folkerettslige forpliktelser Norge er bundet av i forhold til urfolk .	Knut Storberget deattuhii ahte láhka ollašuhttá daid álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid , maidda Norga lea čadnojuvvon eamiálbmoga ektui .
Storberget avviste imidlertid at dette på noen måte reduserer den øvrige befolkningens rettigheter .	Storberget biehttalii dattetge ahte dát mange láhkai fuotnuda eará álbmoga vuoigatvuođaid .
Komitémedlem Finn Kristian Marthinsen la vekt på at prosessen har vært arbeidskrevende og ikke uten konflikter mellom de politiske partiene eller mellom de berørte partene .	Lávdegoddelahttu Finn Kristian Marthinsen deattuhii ahte proseassa lea leamaš bargogáigideaddji iige leat leamaš riidduid haga gaskal politihkalaš bellodagaid dahje gaskal guoskevaš beliid .
Marthinsen la imidlertid vekt på at Sametinget har vært en konstruktiv part i prosessen og at loven er god .	Marthinsen deattuhii dattetge ahte Sámediggi lea leamaš huksejeaddji bealli proseassas ja ahte láhka lea buorre .
Sak 19/05 Finnmarksloven	Sak 19/05 Finnmarksloven
Sametingsvalget 2009	Sámediggeválgga 2009
Valgkretser	Válgabiiret
Sametinget har ny valgordning som vil gjelde for sametingsvalget 2009 .	Sámedikkis lea ođđa válgaortnet mii galgá doaibmat 2009 sámediggeválggain .
For deg som velger betyr det at du kanskje kun kan forhåndsstemme .	Dutnje gii galggat jienastit , mearkkaša dat ahte soaittát beassat dušše ovdalgihtii jienastit .
For å sikre et raskere valgoppgjør har Sametinget vedtatt at i kommuner med 29 eller mindre i valgmanntallet , ved forrige valg , skal det kun være mulig å forhåndsstemme .	Sihkkarastin dihte jođáneabbo válgaloahppameanuid de lea Sámediggi mearridan ahte suohkaniin main ledje mannan válggain 29 jienasteaddji dahje unnit , lea dušše vejolaš ovdalgihtii jienastit .
I kommuner med 30 eller flere personer i valgmanntallet ved forrige valg , kan man også avgi stemme på valgdagen .	Suohkaniin gos mannan válggain ledje 30 jienasteaddji dahje eambbo , lea vejolaš sihke ovdalgihtii jienastit ja jienastit válgabeaivvi .
Husk å sjekke dette på valgkortet ditt , eller forhør deg med din hjemkommune .	Muitte iskat dan iežat válgakoarttas , dahje gulaskutta iežat ruovttosuohkaniin .
Omleggingen til en ny valgordning innebærer blant annet at en går fra 43 til 39 representanter ( utjevningsmandatene forsvinner ) og man reduserer valgkretsene fra 13 til 7 .	Ođđa válgaortnet mielddisbuktá earret eará ahte áirraslohku unnu 43 áirasis 39 áirasii ( dássenmandáhtat leat váldon eret ) ja válgabiiret unnot 13 válgabiires 7 válgabiirii .
I tillegg får velgerne adgang til å endre på kandidatrekkefølgen og begrepet samemanntallet endres til Sametingets valgmanntall .	Lassin besset jienasteaddjit rievdadit evttohasortnetvuoru ja doaba sámi jienastuslohku rievddai Sámedikki jienastuslohkui .
Endring av stemmeseddelen Du kan endre kandidat ­rekkefølgen på stemmeseddelen ved å skrive inn ønsket kandidatnummer foran kandidatenes navn .	Jienastanlihpu rievdadeapmi Jus áiggut rievdadit evttohasortnetvuoru jienastuslihpus , de čálát sávahahtti evttohasnummara evttohasa nama ovddabeallái .
Du kan kun rette på de fem øverste kandidatene på stemme , ­seddelen eller det samlede antallet mandater som skal velges i kretsen , hvis dette tallet overstiger fem. .	Don sáhtát dušše divvut vihtta bajimus evttohasaid jienastuslihppus , dahje nu galle mandáhtat go biirii galget válljejuvvot , jus dat lohku lea eambbo go vihtta .
Andre endringer på stemmeseddelen teller ikke med i valgoppgjøret .	Eará rievdadusat jienastuslihppus eai lohkko válgaloahppameanuin .
Husk legitimasjon når du stemmer !	Muitte duođaštusa go jienastat !
Det er ikke nok å oppgi navn og fødselsdato .	Ii leat doarvái almmuhit nama ja riegádandáhtona .
Legitimasjon kan for eksempel være pass , førerkort eller bankkort med bilde , men du kan også bruke annen type legitimasjon .	Duođaštus sáhttá ovdamearkka dihte leat pássa , vuodjinkoarta dahje báŋkokoarta mas lea govva , muhto sáhtát maiddái geavahit earalágan duođaštusa .
Kravet til legitimasjon er at den inneholder velgerens navn , fødselsdato og bilde , så ta med det du har !	Duođaštusa gáibádusat leat ahte das lea jienasteaddji namma , riegádandáhton ja govva , nu ahte váldde mielde dan mii dus lea !
Hvis den som tar imot stemmen din kjenner deg , kan du stemme uten legitimasjon .	Jus son gii vuostáiváldá jienasteami dovdá du , de beasat jienastit duođaštusa haga .
Hvis du oppholder deg på en institusjon som sykehjem , sykehus eller fengsel , kan du få en ansatt ved institusjonen til å bekrefte din identitet .	Jus don leat orrume muhtun ásahusas nugo buhcciidruovttus , buohcceviesus dahje giddagasas , de sáhttá ásahusa bargi duođaštit du identitehta .
Når og hvor kan du stemme ?	Goas ja gos sáhtát jienastit ?
Forhåndsstemmegivningen begynner 10.08.09 og varer fram til og med 11.09.09 .	Ovdalgihtii jienasteapmi álggahuvvo 10.08.09 ja bistá 11.09.09 rádjái .
I utlandet kan du forhåndsstemme til og med 04.09.09 .	Olgoriikkas sáhtát jienastit ovdalgihtii gitta 04.09.09 rádjái .
Forhåndsstemme Du er selv ansvarlig for at din forhåndsstemme blir talt .	Ovdalgihtii jienasteapmi Lea du iežat ovddasvástádus fuolahit ahte du ovdalgihtii jienasteapmi lohkkojuvvo .
Det innebærer at du må stemme i så god tid at din stemmegivning når fram til din hjemkommune , eller opptellingskommunen til 14.09.09 kl. 21.00 .	Dat mielddisbuktá ahte fertet jienastit buori áiggis vai du jietna olle du ruovttusuohkanii , dahje lohkansuohkanii , ovdal 14.09.09 dii. 21.00 .
Ved forhåndsstemming er det viktig å ha med deg valgkortet , dette fordi valgkortet har opplysninger om hvor din stemmegivning skal sendes .	Ovdalgihtii jienasteamis lea dehálaš váldit mielde jienastankoartta , danne go jienastankoarttas čuožžu gosa du jienasteapmi galgá sáddejuvvot .
Slik forhåndsstemmer du Du forhåndsstemmer på en litt annen måte enn om du stemmer på selve valgdagen :	Ná jienastat ovdalgihtii Ovdalgihtii jienasteapmi lea veahá earalágan go dábálaš jienasteapmi válgabeaivvi :
Henvend deg til kommunens servicekontor .	Váldde oktavuođa suohkana bálvaluskantuvrrain .
En valgfunksjonær gir deg en stemmeseddelkonvolutt og henviser deg til et stemmeavlukke .	Válgabargi addá dutnje jienastanlihpu konvoluhta ja mieđušta du muhtun jienastančihkii .
Finn stemmeseddelen du vil bruke .	Gávnna dan jienastanlihpu maid áiggut geavahit .
Gjør eventuelle endringer på stemmeseddelen .	Rievdat jienastanlihpu jus dan áiggut dahkat .
Legg stemmeseddelen i stemmeseddelkonvolutten .	Cokka jienastanlihpu konvoluhttii .
Gå til valgfunksjonæren som legger stemmeseddelkonvolutten og valgkortet ditt ned i en omslagskonvolutt og deretter legger den i valgurnen .	Mana válgabargi lusa , son coggá jienastanlihpu konvoluhta ja du válgakoartta eará konvoluhttii ja coggá dan dasto jienastanlihttái .
Valgdagen er 14.09.09 .	Válgabeaivi lea 14.09.09 .
Enkelte kommuner holder også valg søndag 13.09.09 .	Muhtun suohkanat dollet válggaid maiddái sotnabeaivve 13.09.09 .
På valgdagen må du stemme i den kommunen du var registrert i folkeregisteret som bosatt 30.06.09 .	Válgabeaivvis fertet jienastit dan suohkanis gos ledjet álbmotregistaris čálihuvvon ássin 30.06.09 .
Er du syk eller ufør , kan du søke kommunen om å få stemme hjemme .	Jus don leat buohcci dahje bargonávccaheapme , de sáhtát ohcat suohkanis lobi jienastit ruovttus .
Sametingetsvalget 2009 - lulesamisk	Sametingetsvalget 2009 - lulesamisk
Sametingetsvalget 2009 - nordsamisk	Sametingetsvalget 2009 - nordsamisk
Sametingetsvalget 2009 - norsk	Sametingetsvalget 2009 - norsk
Sametingetsvalget 2009 - sørsamisk	Sametingetsvalget 2009 - sørsamisk
Siste frist for å stemme utenriks er 4. september 2009	Áigemearri olgoriikas jienastit lea čakčamánu 4. b. 2009
Dersom du bor eller av andre grunner oppholder deg i utlandet eller på Svalbard og Jan Mayen , kan du forhåndsstemme på norske utenriksstasjoner , hos særskilt oppnevnte stemmemottakere eller du kan brevstemme .	Jus orut dahje eará sivaid dihte leat olgoriikkas dahje Svalbardas ja Jan Mayenis , de sáhtát ovddalgihtii jienastit norgga olgoriikkalašásahusain , sierra nammaduvvon jietnavuostáiváldi dahje sáhtát jienastit reivve bokte .
NB !	NB !
Siste frist for å stemme utenriks er 4. september 2009 !	Áigemearri olgoriikas jienastit lea čakčamánu 4. b. 2009 .
Brudd i forhandlingene om en ny duodjiavtale for 2010	Duodješiehtadallamat boatkanedje
Det er kommet til brudd i forhandlingene om en ny næringsavtale i duodji mellom Sametinget og duodjiorganisasjonene Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi .	Šiehtadallamat gaskal Sámedikki ja duodjeorganisašuvnnaid Sámiid Duodji ja Duojáriid ealáhussearvi ođđa duodjeealáhusšiehtadusa birra leat dál botkejuvvon .
Det er kommet til brudd i forhandlingene om en ny næringsavtale i duodji mellom Sametinget og duodjiorganisasjonene Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi .	Šiehtadallamat gaskal Sámedikki ja duodjeorganisašuvnnaid Sámiid Duodji ja Duojáriid ealáhussearvi ođđa duodjeealáhusšiehtadusa birra leat dál botkejuvvon .
Sametingets tilbud var på 9,8 millioner , en på økning på 0,6 millioner eller 6,4% i forhold til årets avtale .	Sámediggi fálai 9,8 miljon ruvnno , mii lea 0,6 miljon ruvnno dahje 6,4 % lassáneapmi dán jagáš šiehtadusa ektui .
Sametingsråd , Vibeke Larsen beklager dette bruddet .	Vibeke Larsen šálloša dan boatkaneami .
Hun mener at tilbudet var et godt tilbud fordi man styrket driftsstøtteordningen og organisasjonsstøtten til de samiske duodjiorganisasjonene .	Son oaivvilda ahte lei buorre fálaldat danne go doaibmadoarjjaortnet ja organisašuvdnadoarjja sámi duodjeorganisašuvnnaide nannejuvvui .
Bakgrunnen for bruddet lå i at organisasjonenes krav om en egen markedskonsulent ikke ble imøtekommet .	Šiehtadallamat boatkanedje danne go organisašuvnnaid gáibádusat sierra márkankonsulentii eai dohkkehuvvon .
Sametinget mener at man bør bruke og videreutvikle de eksisterende kanalene for salg og markedsføring og ikke etablere en ny ordning .	Sámediggi oaivvilda ahte berre geavahit ja ovddidit daid vuovdin- ja márkanfievrridankanálaid mat dál gávdnojit dan ovdii go ásahit ođđa ortnega .
Næringsavtalen har som hensikt å styrke duodji som næring og kulturbærer .	Ealáhusšiehtadusa ulbmil lea nannet duoji ealáhussan ja kulturguoddin .
Sametingsråd Vibeke Larsen kan gi ytterligere kommentarer til media og presse .	Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen sáhttá kommenteret eanet mediai ja pressii .
Gulahallanolmmoš : / Kontaktperson Medlem i Sametingsrådet Vibeke Larsen tlf. 94 13 01 16	Gulahallanolmmoš : / Kontaktperson Medlem i Sametingsrådet Vibeke Larsen tlf. 94 13 01 16
Sametingspresident deltar på miljømøte på Svalbard	Sámedikki presideanta oassálastá birasčoahkkimmii Svalbárddas
FNs generalsekretær Ban Ki-moon besøker Svalbard for å se på effekten av klimaendringene i nord .	ONa váldočálli Ban Ki-moon galleda Svalbárdda vai oaidná mo dálkkádatrievdamat čuhcet davvi guovlluide .
Sametingspresident Egil Olli sier at budskapet hans til FNs generalsekretær Ban Ki-moon er at urfolk verden over nå opplever klimaendringene som en klimakrise .	Sámedikki presideanta Egil Olli dadjá ahte su diehtu ONa váldočállái Ban Ki-moon lea ahte álgoálbmogat miehtá máilmmi dál vásihit dálkkádatrievdamiid birasroassun .
- Et gammelt urfolksordtak sier at når isen er tynn , så må man bevege seg raskt .	- Ovtta boares sátnevádjasis daddjojuvvo ahte dalle go jiekŋa lea rašši fertet mannat johtilit .
Og det er der vi er nå i dag .	Ja dálhan mii leat diekkár dilis .
Det haster med å få på plass forpliktende avtaler for å redusere CO 2 utslippene til atmosfæren , sier Olli .	Dál lea hoahppu oažžut sadjái geatnegahtti soahpamušaid geahpedan dihte CO 2 luoitimiid áibmui , dadjá Olli .
- Vi forventer at statene og andre beslutningsmyndigheter innser alvoret og at det inngås en ambisiøs klimaavtale i København i desember .	- Mii vuordit ahte stáhtat ja eará mearrideaddji eiseválddit oidnet duohtavuođa ja ahte dahkkojuvvošii gudneáŋgiris dálkkádatsoahpamuš Københámmanis juovlamánus .
Vi tror at både FN , frivillige organisasjoner og urfolk påvirker for at så skjer .	Mii jáhkkit ahte sihke ON , eaktodáhtolaš organisašuvnnat ja álgoálbmogat váikkuhit dan ahte nu dáhpáhuvašii .
Budskapet vil være at urfolk verden over nå opplever klimaendringene som en klimakrise .	Diehtun lea ahte álgoálbmogat miehtá máilmmi oidnet dál dálkkádatrievdamiid dálkkádat ­roassun .
Olli sier at urfolkene er selvsagt villig til å bidra i kampen mot klimaendringer .	Olli dadjá ahte álgoálbmogat dieđusge maid háliidit giccudit dálkkádatrievdamiid vuostá .
Erklæringen fra urfolkenes toppmøte i Anchorage i april 2009 sier blant annet at urfolkene er villig til å dele sine tradisjonelle kunnskaper om naturen for å bekjempe klimaendringer .	Álgo ­álbmogiid njunuščoahkkima julggaštusas Anchorages cuoŋománus 2009 daddjo earret eará ahte álgoálbmogat háliidit oahpahit sin árbevirolašmáhtolašvuođa luonddu birra dáistalan dihte dálkkádatrievdamiid vuostá .
Men , vi vil allikevel advare mot at tilpasningstiltak og avbøtende tiltak knyttet til klimaendringer tvinges igjennom imot urfolkenes ønsker .	Muhto , mii háliidit dattetge muittuhit ahte heivehandoaibmabijut ja váidudeaddji doaibmabijut dálkkádatrievdamiid oktavuođas eai galgga čađahuvvot eamiálbmogiid sávaldagaid vuostá .
- Vi kan for eksempel ikke akseptere ubegrenset med vannkraft og vindmøllerparker på våre områder .	- Mii eat ovdamearkka dihte fuolaše mearihis ollu čáhcefámu ja bieggamillopárkkaid min guovlluide .
Slike avbøtende tiltak må planlegges gjennom konsultasjoner med berørte urfolk , og urfolks rettigheter må respekteres .	Dán lágan váidudeaddji doaibmabijuid ferte plánet konsultašuvnnaid bokte guoskevaš álgoálbmogiiguin , ja álgoálbmogiid vuoigatvuođat galget árvvus adnojuvvot .
Det blir et klimaparadoks dersom utviklingsland og urfolk , som begge i svært liten grad har forårsaket klimakrisen , belastes med de største byrdene når klimatiltak planlegges og gjennomføres .	Šaddá dálkkádatparadoksa jos geafes riikkat ja álgoálbmogat , mat goappašagat hui unnán leat sivalaččat dálkkádatrossui , galget guoddit daid stuorámus nođiid dan oktavuođas go dálkkádat ­doaibmabijut plánejuvvojit ja čađahuvvojit .
Miljørett må her ses i sammenheng med menneskerettigheter .	Birasriekti ferte dán oktavuođas geahčaduvvot olmmoš ­vuoigatvuođaid olis .
For urfolks del innebærer dette blant annet at vi blir inkludert i planprosesser om klimatiltak .	Álgoálbmogiidda mearkkaša dát earret eará dan ahte mii searvvahuvvot plánaproseassaide dálkkádatdoaibmabijuid oktavuođas .
- Jeg vil derfor oppfordre FNs generalsekretær Mr Ban Ki-moon til å adresserer dette urfolksperspektivet i sine samtale med verdens stater om klimaendringer .	Danne bivddán ON váldočálli Mr Ban Ki-moon doalvut dán álgoálbmotperspektiivva ságastaladettiinis máilmmi stáhtaiguin dálkkádatrievdamiid birra .
Sametingetskontaktperson på Svalbard er Jon Petter Gintal .	Sámedikki oktavuohtaolmmoš Svalb á rd das l e a Jon Petter Gintal .
Sametingets ungdomskonferanse 2009	Sámedikki nuoraidkonferánsa 2009
Sametingets ungdomskonferanse 23. - 25. oktober 2009 i Trondheim	Sámedikki nuoraidkonferánsa golggotmánu 23. - 25. b. 2009 Troandimis
" Ungdom og utdanning for fremtidens Sápmi " .	" Nuorat ja oahppu boahtteáiggi Sámis " .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) og Sametinget arrangerer ungdomskonferanse 23.-25. oktober 2009 i Trondheim .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) ja Sámediggi lágidit nuoraidkonferánssa golggotmánu 23. - 25. b. 2009 Troandimis .
Konferansens hovedtema er utdanning .	Konferánssa váldofáddán lea oahppu .
Samisk parlamentariskråd ungdomskonferanse i Lycksele 2008	Sámi parlamentáralaš ráđi nuoraidkonferansa Likšus 2008
SUPU ønsker å sette fokus på utdanning .	SNPL háliida fokuseret oahpu .
Er det viktig å ta utdanning etter videregående skole ?	Leago dehálaš váldit oahpu maŋŋá joatkkaskuvlla ?
Hvilke samiske og urfolks studier / - utdanninger finnes ?	Makkár sámi ja álgoálbmot oahput gávdnojit ?
Hvilke tilbud ønsker ungdom seg ?	Makkár fálaldagaid háliidit nuorat ieža ?
Hvilke jobbmuligheter kan man få ved ulike utdanninger ?	Makkár bargovejolašvuođat leat go váldá sierra oahpuid ?
Hva er fremtidens kompetansebehov i Sápmi og hvordan kan samisk ungdom bidra til å møte disse ?	Makkár gelbbolašvuođadárbu lea Sámis ja mainna lágiin sáhttet sámi nuorat váikkuhit dan ?
På hvilken måte er FNs barnekonvensjon relevant for samiske barn og unge ?	Mainna lágiin guoská ON mánáidkonvenšuvdna sámi mánáide ja nuoraide ?
Dette vil vi og få høre om på konferansen .	Dan birra beassat maid gullat konferánssas .
Er du i tvil om hvilken utdanningsvei du skal velge , har du nå en alle tiders mulighet til å få inspirasjon og tips og utveksle erfaringer .	Jos it dieđe makkár oahpu háliidivččet válljet , de lea dus dál erenoamáš vejolašvuohta oažžut inspirašuvnna ja jurdagiid , ja lonuhallat vásihusaid .
Nå håper vi DU deltar og kommer med dine synspunkter på spørsmål rundt samisk utdanning .	Mii doaivut ahte DON searvvat ja buvttát oainnuidat sámi oahppogažaldagaide .
Det blir gruppearbeid og diskusjon i plenum .	Joavkobargu ja ságastallan ovttas .
Konferansen simultantolkes mellom samisk og norsk .	Konferánssas lea simultandulkon sámegiela ja dárogiela gaskka .
Tid og sted	Áigi ja báiki
Konferansen begynner fredag 23. oktober kl. 14.15 ( lunsj , registrering og innsjekking fra kl. 13.00 ) på Quality Hotel Augustin i Trondheim .	Konferánsa álgá bearjadaga golggotmánu 23. b. dii. 14.15 ( lunša , registreren konferánsii ja hotellii Quality Hotel Augustin dii. 13.00 rájes ) .
Det vil bli kveldsarrangement med underholdning fredag og lørdag kveld .	Bearjadat ja lávvardat eahkediid lea guoimmuheapmi .
På søndag 25. oktober avsluttes konferansen kl. 12.00 , lunsj kl. 11.15 - 12.00 .	Konferánsa loahpahuvvo sotnabeaivvi golggotmánu 25. b. dii. 12.00 , ja lunša lea dii. 11.15-12.00 .
Programmet vil publiseres senere .	Prográmma almmuhuvvo maŋŋá .
Vil du delta ?	Háliidivččet go searvat ?
Er du mellom 16 og 28 år kan du være en av de som får plass på konferansen , men vi gjør oppmerksom på at det er begrenset antall plasser .	Jos don leat gaskal 16 ja 28 jagi , de sáhtát leat okta sis geat besset konferánsii , muhto mii muittuhit ahte sajit leat unnán .
Påmelding skjer ved bruk av vedlagte påmeldingslink : https://www.viaregi.com/registration/?dw1312a 17283	Dieđiheapmi čuovvovaš liŋkka bokte : https://www.viaregi.com/registration/?dw1312a 17283
Påmeldingsfristen er 15. september 2009 .	Dieđihanáigemearri lea čakčamánu 15. b. 2009 .
SUPU vil sterkt understreke at konferansen er et rusfritt arrangement .	SNPL háliida čavga fuomášuhttit ahte konferánsa lágiduvvo gárrenávdnasiid haga .
Reise	Mátki
Sametinget dekker rimeligste reise og opphold ( fortrinnsvis ) i dobbeltrom for de som får plass på konferansen .	Sámediggi máksá hálbbimus mátki ja orruma ovddas ( ovddemustá ) duppallanjas sidjiide geat ožžot saji konferánssas .
Utlegg til buss- og togbillett , samt kilometergodtgjørelse for bruk av egen bil , refunderes på bakgrunn av innsendt reiseregning .	Busse- ja togabileahtaid ovddas máksojuvvo ja kilomehtermáksu máksojuvvo iežas biilla geavaheamis sáddejuvvon mátkerehkega vuođul .
Se bl.a. linkene nedenfor for informasjon om rutetider .	Geahča earret eará liŋkkaid vuolábealde main leat dieđut ruvttoáiggiid birra .
Mer informasjon om konferansen får du av SUPU ; e-post : supu@samediggi.no , eller hos Sametinget på tlf. nr. 75 77 56 84 .	Eanet dieđuid konferánssa birra oaččut Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegottis ; e-poasta : supu@samediggi.no dahje Sámedikkis tel. nr. 75 77 56 84 .
Link	Liŋka
Flybuss	Flybussen
Oppløftet og bekymret	Movttáskan ja vuorjašuvvan
Sametingspresident Egil Olli er oppløftet og bekymret etter møte med FNs generalsekretær på Svalbard .	Sámediggepresideanta Egil Olli lea movttáskan ja vuorjašuvvan maŋŋil čoahkkima ON generalčálliin Svalbardas .
Sametingspresident Egil Olli hadde samtaler med både FNs generalsekretær Ban Ki-moon , miljø- og utviklingsminister Erik Solheim , urfolksaktivist og tidligere leder for Inuit Circumpolar Council ( ICC . ) Sheila Watt-Cloutier , samt med klimaforskere og representanter for frivillige organisasjoner i forbindelse med Miljøverndepartementets klimaseminar på Svalbard den 2.9.2009 .	Sámediggepresideanta Egil Ollis lei ságastallan sihke ON generálačálliin Ban Ki- moonain , biras- ja ovddidanministariin Erik Solheimain , álgoálbmotaktivisttain ja ovddeš Inuit Circumpolar Council ( ICC ) jođiheddjiin Sheila Watt- Cloutieriin ja maid dálkkádatdutkiiguin ja eaktodáhtolaš organisašuvnnaid ovddasteddjiiguin Birasgáhttendepartemeantta dálkkádatseminára oktavuođas Svalbardas čakčamánu 2. b. 2009 .
Største utfordring - Klimatrusselen er reell og den er vår tids største utfordring , og det var skremmende å høre at dersom vi ikke bekjemper klimaendringene så vil det ha katastrofale konsekvenser for menneskeheten , sier Sametingspresident Egil Olli .	Stuorimus hástalus - Dálkkádatáitta lea duođalaš ja lea min áiggi stuorimus hástalus , ja lei balddihahtti gullat ahte jus eat bargga dálkkádatrievdamiid vuostá de mielddisbuktá dat katastrofalaš váikkuhusaid olmmoščerdii , lohká Sámediggepresideanta Egil Olli .
Urfolk mest sårbare FNs generalsekretær Ban Ki-moon la vekt på at det er opp til verdens ansvarlige ledere å få på plass internasjonale avtaler som gjør at kloden kan håndter de dramatiske klimaendringene som vi nå opplever .	Álgoálbmogat rašimusat ON generálačálli Ban Ki-moon deattuhii ahte lea máilmmi ovddasvástideaddji jođiheddjiid bargu ráhkadit riikkaidgaskasaš šiehtadusaid mat láhčet dili nu ahte máilbmi sáhttá birget dáiguin dramáhtalaš dálkkádatrievdamiin maid mii dál vásihit .
Generalsekretæren uttrykte videre at særlig urfolk og små øystater er de mest sårbare for klimaendringer .	Generálačálli muitalii viidáset ahte erenoamážit álgoálbmogat ja smávva suolostáhtat leat rašimusat dálkkádatrievdamiidda .
- Urfolk er i en utsatt stilling på grunn av klimaendringene .	- Álgoálbmogiidda čuhcet dálkkádatrievdamat .
Det gir grunn til bekymring , da er det oppløftende å få vite at FN har fokus på urfolk i klimaspørsmål , sier Olli .	Dát vuorjá , ja de lea buorre diehtit ahte ON lea fokus álgoálbmogiidda dálkkádatgažaldagain , lohká Olli .
Videre hadde Sametinget samtaler med Sheila Watt-Cloutier om at det gode samarbeidet mellom inuittene og samene må videreføres under de framtidige klimaforhandlingene .	Viidáset ledje Sámedikkis ságastallamat Sheila Watt-Cloutheriin buori ovttasbarggu birra mii lea inuihtaid ja sápmelaččaid gaskkas ja mii ferte viidásetfievrriduvvot dálkkádatšiehtadallamiin boahtteáiggis .
- Ufordringen er å omsette fagre ord til konkret handling , det ansvaret bærer vi alle til det beste for morgendagens generasjoner , sier Olli til slutt .	- Hástalus lea dahkat čáppa sániid duohta bargun , dát ovddasvástádus lea mis buohkain , buorrin boahtteáiggi buolvvaide , lohká Olli loahpas .
PRM . :	PRD . :
Samisk deltakelse i regionale forskningsfond	Regionála dutkanfoanddat
Sametinget skal foreslå medlemmer til regionale forskningsfond i Nord-Norge og Midt-Norge .	Sámediggi galgá evttohit ovtta lahtu ja várrelahtu Davvi-Norgga ja Gaska-Norgga foandaregiovnnaid foandastivrraide .
Det har Sametinget og regjeringen blitt enige om .	Dan leat Sámediggi ja ráđđehus šiehtadan .
Fornøyd - Jeg er svært godt fornøyd med at det er oppnådd enighet mellom regjeringen og Sametinget vedrørende styreoppnevning og styresammensetning i de regionale forskningsfondene , sier rådsmedlem Hilde Anita Nyvoll .	Duhttavaš - Mun lean hui duhtavaš go lea šaddan ovttamielalašvuohta ráđđehusa ja Sámedikki gaskka regionála dutkanfoanddaid stivranammademiin ja stivračoahkkádusain , dadjá ráđđelahttu Hilde Anita Nyvoll .
Sametinget skal foreslå et medlem med varamedlem i fondsstyret i hhv. fondsregion Nord- Norge og Midt- Norge .	Sámediggi galgá evttohit ovtta lahtu ja várrelahtu Davvi-Norgga ja Gaska-Norgga foandaregiovnnaid foandastivrraide .
Ivareta samiske problemstillinger Meldingen om forvaltningsreformen , St.meld. nr. 12 ( 2006-2007 ) understreket at regjeringen ønsket en tettere kobling mellom næringslivet , høgskolene , regionale forskningsaktiviteter og regionen , for å legge til rette for næringsutvikling og innovasjon .	Gozihuvvošedje sámi áššečuolmmat Dieđáhusas hálddašanođastusa hárrái , Sd. dieđ. nr. 12 ( 2006-2007 ) deattuhuvvo ahte ráđđehus háliida lávgadet oktavuođa ealáhuseallima , allaskuvllaid , regionála dutkandoaimmaid ja regiovnna gaskka , láhčin dihte ealáhusovddideami ja innovašuvnna .
Sametinget uttrykte i denne prosessen at de var positiv til etablering av regionale forskningsfond .	Sámediggi dovddahii dán proseassas ahte sii leat mielas ásahit regionála dutkanfoanddaid .
Samtidig ble det presisert at Sametinget var opptatt av at forsknings - og utredningsmidler måtte ivareta samiske problemstillinger .	Seammás deattuhuvvui ahte Sámedikkis lea beroštupmi ahte dutkan- ja čielggadanruđaiguin gozihuvvošedje sámi áššečuolmmat .
Ved behandlingen av statsbudsjettet for 2009 sluttet Stortinget seg til regjeringens forslag om å opprette regionale forskningsfond .	2009 stáhtabušeahta meannudeami oktavuođas guorrasii Stuorradiggi ráđđehusa evttohussii ahte ásahuvvojit regionála dutkanfoanddat .
Regjeringen understreket at de regionale fondene skal supplere de nasjonale FOU midlene .	Ráđđehus deattuhii ahte regionála foanddat galget dievasmahttit nationála FoU ruđaid .
I samråd med Kommunal - og regionaldepartementet fastsatte Kunnskapsdepartementet i brev av 12. mai 2009 7 fondsregioner .	Ovttasráđiid Gielda- ja guovludepartemeanttain mearridii Máhttodepartemeanta 12.05.09 beaiváduvvon reivves čieža foandaregiovnna .
For Sametinget er det viktig at samiske forskningsinteresser blir ivaretatt på regionalt nivå .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte sámi dutkanberoštusat gozihuvvojit regionála dásis .
Dette er også fremhevet i St. melding Nr. 28 ( 2007-2008 ) .	Dát lea deattuhuvvon maiddái Sd. dieđáhusas nr. 28 ( 2007-2008 ) .
Samiske forskningsinteresser bør som utgangspunkt ivaretas likt over hele landet .	Sámi dutkanberoštusat berrejit vuolggasajis gozihuvvojit seamma dásis miehtá riikka .
Et minimum er at forskningsinteressene ivaretas på samme måte innenfor det tradisjonelle samiske området .	Unnimus gáibádus lea ahte dutkanberoštusat gozihuvvojit seamma vugiin árbevirolaš sámi guovllus .
Dette vil med opprettelsen av de regionale fondene være en realitet .	Dát ollašuvvá regionála foanddaid ásahemiin .
Der samisk kultur er særlig truet eller presset , som i det sørsamiske området , må tiltak iverksettes på ulike områder .	Doppe gos sámi kultuvra lea erenoamážit áitojuvvon , nugo máttasámi guovllus , ferte doaibmabijuid bidjat johtui sierra guovlluin .
I den sammenheng er forskning og det å bygge opp sterke forskningsmiljø og institusjoner et viktig redskap .	Dán oktavuođas lea dutkan ja nana dutkanbirrasiid ja ásahusaid ovddideapmi deaŧalaš gaskaoapmi .
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Tittel	Virgi
rådsmedlem	ráđđelahttu
PRM . :	PRD . :
Rovviltrapporten fra Nord-Trøndelag er provoserende lesning	Davvi- Trøndelága boraspireraporta lea suhttadeaddji lohkamuš
- Departementene prøver her å selge argumentene om reguleringsmuligheter for reindrifta som et avbøtende tiltak for å redusere rovvilttap .	- Departemeanttat geahččalit vuovdalit ákkastallamiid regulerenvejolašvuođain boazodollui mat galggaše leat váidudeaddji doaibmabijut unnidit boraspirevahágiid .
Ta heller ansvar for det virkelige problemet , - de stadig økende rovviltbestandene , utfordrer sametingsråd Vibeke Larsen .	Váldet baicca ovddasvástádusa duohta váttisvuhtii , - boraspirenáliid mat aivve sturrot , hástala ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Landbruks- og matminister Brekk og miljøvernminister Solheim nedsatte ei arbeidsgruppe som skulle bidra til reduksjon av konfliktnivået " rovdyr - reindrift " i Nord - Trøndelag .	Eanandoallo- ja biebmoministtar Brekk ja birasgáhttenministtar Solheim nammadeigga bargojoavkku mii galggai unnidit riidodási " boraspire - boazodoallu " Davvi- Trøndelágas .
Rapporten ble offentliggjort 7. september .	Raporta almmuhuvvui čakčamánu 7. beaivvi .
I rapporten snakkes det om selvfølgeligheter og ingenting som bedrer situasjonen for reindrifta sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	Raporttas muitaluvvo áššiid birra mat leat diehttelasat , ii ge maide dan birra mii sáhtášii buoridit boazodoalu dili , lohká ráđđelahttu Vibeke Larsen .
- Vi må ha en snarlig ny gjennomgang av rovviltpolitikken i Norge .	- Mii fertet jođánit guorahallat Norgga boraspirepolitihka ođđasit .
Vi har ingen tid å miste , det er mange reindriftssamer som vurderer å avvikle pga rovvilt .	Mis ii leat áigi massit , leat nu ollu boazodoallit geat veardádallet heaitit boazodoaluin boraspiriid geažil .
For meg er dette svært alvorlige signaler sier Vibeke Larsen .	Munnje leat dát hui duođalaš dovddaheamit lohká Vibeke Larsen .
Landbruks- og matdepartementet og miljøverndepartementet lukker øynene for de utfordringene reindriftsnæringen daglig må kjempe med .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta ja birasgáhttendepartemeanta giddeba čalmmiid vai eaba oainne hástalusaid maiguin boazodoallu beaivválaččat ferte soahtat .
De etablerte denne arbeidsgruppa uten Sametingets viten , dette i seg selv viser disse departementene manglende respekt for den samiske befolkningens medinnfytelse i saker som gjelder samer , avlutter Larsen .	Sii nammadedje dán bargojoavkku almmá dieđiheamis Sámediggái , dušše dát juo čájeha departemeantta váilevaš doahttaleami sámi álbmoga miel- váikkuhanfápmui áššiide mat gusket sápmelaččaide , loahpaha Larsen .
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Medlem av sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Tilfreds med bevilgninger i revidert statsbudsjett	Duhtavaš juolludusaiguin reviderejuvvon stáhtabušeahtas
Sametingspresident Sven-Roald Nystø er tilfreds med foreslåtte bevilgninger til Sametinget i regjeringens forslag til revidert statsbudsjett som ble presentert i dag .	Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø lea duhtavaš evttohuvvon juolludusaiguin Sámediggái ráđđehusa reviderejuvvon stáhtabušeahttaevttohusas mii ovddiduvvui odne .
- Bevilgningene til sørsamisk bokbuss er særlig viktig .	- Juolludusat oarjelsámi girjebussii leat erenoamáš deaŧalaččat .
Sørsamisk språk er truet og et bibliotektilbud til denne språkgruppen er derfor særdeles viktig .	Oarjelsámegiella lea áitojuvvon ja girjerádjofálaldat dán giellajovkui lea danne erenoamáš deaŧalaš .
Denne foreslåtte bevilningen gjør det mulig å videreføre det gode tilbudet som den sørsamiske bokbussen utgjør , sier Sven-Roald Nystø .	Evttohuvvon juolludus dahká vejolažžan joatkit dan buori fálaldaga , maid oarjelsámi girjebusse ovddasta , dadjá Sven-Roald Nystø .
Regjeringen foreslår å bevilge 2 millioner kroner til finansiering av en ny bokbuss og videreføring av sørsamiske bibliotektjenester .	Ráđđehus evttoha juolludit 2 miljon ruvnno ođđa girjebusse ruhtadeapmái ja oarjelsámi girjerádjofálaldagaid joatkimii .
Regjeringen foreslår videre en bevilgning på 400.000 kroner for å finansiere ordningen med fire utjevningsmandater i forbindelse med sametingsvalget i 2005 .	Ráđđehus evttoha viidáseappot juolludit 400 000 ruvnno ruhtadit ortnega mii addá njeallje dássenmandáhta 2005 sámediggeválgga oktavuođas .
I tillegg foreslår regjeringen en bevilgning på 600.000 kroner for å styrke kontrollordningene i Sametinget .	Dan lassin evttoha ráđđehus juolludit 600 000 ruvnno Sámedikki bearráigeahččanortnegiid nannemii .
Bevilgningen er i tråd med de anbefalninger som ble foreslått av en arbeidsgruppe nedsatt av Sametinget , Riksrevisjonen og Kommunal- og regionaldepartementet i april i år .	Julludus čuovvu daid rávvagiid maid Sámedikki , Riikkarevišuvnna ja Gielda- ja guovlodepartemeantta nammadan bargojoavku evttohii cuoŋománus dán jagi .
- Denne bevilgningen gjør det mulig for Sametinget å iverksette de tiltak som er nødvendig for å styrke kontrollfunksjonen i Sametinget .	- Juolludus dahká vejolažžan Sámediggái čađahit daid doaibmabijuid mat dárbbašjuvvojit vai nanne bearráigeahččandoaimma Sámedikkis .
Vi er opptatt av å ha tillit og legitimitet i det samiske samfunnet , og vi vil nå iverksette de tiltak som er nødvendig for å styrke tillitten til Sametingets forvaltning og administrasjon , understreker Nystø .	Midjiide lea deaŧalš ahte sámi servodat adná min lobálažžan ja ahte das lea luohttámuš midjiide , ja mii áigut dál čađahit daid doaibmabijuid mat darbbašuvvojit nannet luohttámuša Sámedikki hálddašeapmái ja hálddahussii , deattasta Nystø .
Første gang publisert 13.05.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 13.05.2005
PRM . :	PRD . :
Konsultasjonsmøte om kampflyplass	Konsultašuvdnačoahkkin soahtegirdišillju birra
Forsvarsdepartementet er i gang med å vurdere ulike forhold for framtidig lokaliseringsalternativ til kampflyplass .	Suodjalusdepartemeanta lea álggahan guorahallat iešguđet lágan beliid áššis gosa hukset soahtegirdišiljuid boahtteáiggis .
Ett av alternativene som skal vurderes er Evenes .	Okta molssaeavttuin mat guorahallojuvvojit , lea Evenášši .
Dette alternativet kan ha virkninger for det samiske samfunnet i området .	Dán molssaeavttus sáhttet leat váikkuhusat guovllu sámi servodahkii .
- Jeg er glad for at det nå er avtalt et første konsultasjonsmøt for å diskutere innhold og lokal samisk involvering for de videre vurderingene av framtidig kampflyplass , sier medlem i Sametingsrådet Vibeke Larsen .	- Lean ilus go lea šiehtadallojuvvon okta vuosttaš konsultašuvdnačoahkkin gos digaštallat sisdoalu ja sámi seaguheami viidáset guorahallamiidda soahtegirdišiljuid báikkiid válljemis boahtteáiggis , lohká Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen .
Dette første konsultasjonsmøte er planlagt til uke 39 og vil foregå på administrativt nivå .	Vuosttaš konsultašuvdnačoahkkin lea plánejuvvon dollojuvvot 39. vahkkus ja lea hálddahuslaš dásis .
- Konsultasjonene og vurderingene av Evenes som alternativ vil avklare hvilke virkninger en slik lokalisering vil ha for de samiske bygdene i området .	- Konsultašuvnnat ja veardádallamat Evenáši molssaeaktun čielggada makkár váikkuhusat dákkár lokaliseremis leat sámi giliide guovllus .
Dette vil gi grunnlag for å sikre de samiske bygdene , samt forståelse og tilslutning til de løsninger som velges , avslutter Vibeke Larsen .	Dát addá vuođu sihkkarastit sámi giliid , ja maid ipmárdusa ja doarjaga čovdosiidda mat válljejuvvojit , loahpaha Vibeke Larsen .
Norsk-sydsamisk ordbok er til salgs fra 29 . oktober	Dárogiel- lullisámegiela sátnegirji lea vuovdimassii golggotmánu 29. beaivvi rájis .
Sametingsråd Jørn Are Gaski er meget tilfreds og glad for at den norsk-sydsamiske ordboken er til salgs fra 29.10.2009	Sámediggeráđđi Jørn Are Gaski lea hui duhtavaš ja ilus go dárogiel- lullisámegiela sátnegirji lea vuovdimassii golggotmánu 29. b. 2009 rájis .
- Det er mitt håp at ordboka bidrar til økt bruk av sørsamisk og at den blir et nyttig hjelpemiddel for lærere , elever og andre som bruker sørsamisk eller som ønsker å bruke mer sørsamisk , sier sametingsråd Jørn Are Gaski .	- Mu sávaldat lea ahte sátnegirji mielddisbuktá ahte lullisámegiella boahtá eanet váldit atnui ja ahte dát lea ávkkálaš veahkkeneavvun oahpaheddjiide , ohppiide ja earáide geat geavahit lullisámegiela dahje háliidit geavahit eanet lullisámegiela , lohká Sámediggeráđđi Jørn Are Gaski .
Det er bokforlaget Iđut i Porsanger som gir ut boken .	Lea Iđut girjelágádus Porsáŋggus gii addá olggos girjji .
Forfatter er Lajla Mattsson Magga .	Girječálli lea Lajla Mattson Magga .
PRM . :	PRD . :
Likestillinga blant samer i fokus	Dásseárvu sámiid gaskkas guovddážis
Regjeringa og Sametinget ønsker med fokus på likestilling og antidiskrimineringsarbeid i det samiske samfunn og har besluttet å finansiere et treårig prosjekt om dette .	Ráđđehus ja Sámediggi háliidit bidjat dásseárvvu ja vealahanvuostálasti barggu guovddážii sámi servodagas ja leat mearridan ruhtadit golmma jagáš prošeavtta dan hárrái .
Arbeidet skal koordineres av Gáldu , kompetansesenter for urfolks rettigheter , i Kautokeino .	Álgoálbmotvuoigat ­vuođaid gelbbolašvuođaguovddáš Gáldu , Guovdageainnus galgá oktiiordnet barggu .
Her opprettes det en egen stilling for dette og det tas sikte på at tilsetting skjer allerede i høst .	Dohko ásahuvvo sierra virgi dán bargui ja ulbmilin lea virgái bidjat olbmo juo dán čavčča .
- Sametingsrådet har likestilling og antidiskriminering som prioriterte satsingsområder , og vi er glade for at vi gjennom dette prosjektet kan få mer viten og igangsette tiltak som kan utvikle samfunnet på disse områdene , sier president Egil Olli .	- Sámediggeráđis lea dásseárvu ja vealahanvuostálasti bargu vuoruhuvvon áŋgiruššansuorgin , ja mii leat movtta go mii dán prošeavtta bokte sáhttit oažžut eanet dieđuid ja álggahit doaibmabijuid , maiguin sáhttit ovddidit servodaga dáin dadjá presideanta Egil Olli .
Han understreker at dette er en del av det arbeidet Sametinget vil gjennomføre i forbindelse med sitt strategiprogram om likestilling i det samiske samfunn .	Son deattuha ahte dát lea oassi barggus maid Sámediggi áigu čađahit iežas dássearvostrategiija ­barggu oktavuođas sámi servodagas .
De tre partene har forpliktet seg til å gi 1 million kroner årlig til prosjektet som skal vare i noe over tre år .	Dat golbma oasálačča leat geatnegahttojuvvon addit 1 miljon ru jahkásaččat prošektii mii galgá bistit badjelaš golbma jagi .
For inneværende år gir BLD 200 000 kroner for å igangsette prosjektet .	Dán jagi addá MDD 200 000 ru prošeavtta álggaheapmái .
De neste tre årene gir BLD årlig 500 000 kroner , AID 200 000 kroner og Sametinget 300 000 kroner .	Golbma čuovvovaš jagi addet MDD jahkásaččat 500 000 ru , ja BSD 200 000 ru ja Sámediggi 300 000 ru. .
Samarbeidspartenes målsetting er at prosjektet skal skape et bredt engasjement og en større bevissthet i den samiske befolkning på områdene likestilling og antidiskriminering .	Ovttasbargooasálaččaid ulbmilin lea ahte prošeakta buvttihivččii stuorát áŋgiruššama ja stuorát dihtomielalašvuođa sámi álbmoga gaskkas surggiin dásseárvu ja vealahanvuostálastin .
I all formidling av informasjon og dokumentasjon skal samiske språk ivaretas , understreker partene .	Buot dieđuid ja duođaštusa gaskkusteamis galgá sámegiella gozihuvvot , deattuhit bealit .
Egil Olli	Egil Olli
sametingspresident	sámediggepresideanta
Egil Olli	Egil Olli
PRM . :	PRD . :
Samiske skoleklasser i alle storbyer i Norge	Sámegielat skuvlaluohkát buot stuora gávpogiin Norggas
- Vi har som mål at det opprettes egne samiske skoleklasser i alle storbyer i Norge der det bor samer , sier visepresident Marianne Balto .	- Mis lea mihttu ahte álggahuvvojit sierra sámegielat skuvlaluohkát buot stuora gávpogiidda Norggas gos orrot sápmelaččat , lohká várrepresideanta Marianne Balto .
Hun mener dette er mulig etter at Sametinget sammen med Regjeringen har sikret fast finansiering for samisk lesesenter ved Samisk Høyskole i Kautokeino .	Son oaivvilda dát lea vejolaš maŋŋil go Sámediggi ovttas Ráđđehusain lea sihkkarastán fásta ruhtadeami sámi lohkanguovddážii Sámi Allaskuvllas Guovdageainnus .
Kunnskapsdepartementet har lagt inn 2 millioner kroner , Arbeids- og Inkluderingsdepartementet 1 million og Sametinget 500 000 kroner til finansiering av lesesenterets drift .	Máhttodepartemeanta lea várren 2 miljovnna ruvnno , Bargo ja searvadahttindepartemeanta 1 miljovnna ruvnno ja Sámediggi 500 000 ruvnno ruhtadeapmái lohkanguovddáža doibmii .
Senterets virksomhet skal koples opp mot den store satsingen på samisk språk i de neste 5 årene , Handlingsplan for samisk språk .	Guovddáža doaibma galgá leat oassin stuora áŋgiruššamis sámi giela nannemis boahtte 5 jagi , Sámegielaid doaibmaplána .
- Opprettelsen av senteret vil også gjøre det lettere å opprette egne samiske skoleklasser utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	- Guovddáža ásaheapmi dahká maid álkibun álggahit sierra sámi skuvlaluohkáid olggobealde sámi giela hálddašanguovllu .
Og for Arbeiderpartiet er det en målsetting at samer i skal ha et godt skoletilbud uansett hvor i landet de bor .	Bargiidbellodahkii lea mihttun ahte sápmelaččain galgá leat buorre skuvlafálaldat gos ihkinassii Norggas sii orrot .
I de store byene er det helt naturlig at det opprettes egne skoleklasser , sier visepresidenten og berømmer Alta , Tromsø og Oslo som allerede har et slikt tilbud .	Lea áibbas lunddolaš ahte álggahuvvojit sierra skuvlaluohkát stuora gávpogiin , lohká várrepresideanta ja rámida Álttá , Romssa ja Oslo gos juo gávdno dákkár fálaldat .
Sametingsrådet viser til at dette kompetansesenteret vil bli en viktig støttefunksjon for alle som bruker samisk i undervisningen og i språkopplæringen .	Sámediggeráđđi čujuha dasa ahte dát gelbbolašvuođaguovddáš šaddá dehálaš doarjjafunkšuvdnan buohkaide geat geavahit sámegiela oahpahusas ja giellaoahpaheamis .
I dag er et av de store problemene at det ikke finnes nok lærekrefter .	Odne lea stuorimus váttisvuohta dat go eai gávdno doarvái oahpaheaddjit .
Derfor kjøres det nå en kampanje for å rekruttere flere lærere og her vil lesesenteret også ha en viktig funksjon .	Dan sivas lea dál manus kampánja oččodit eanet olbmuid álgit oahpaheaddjin ja dás boahtá lohkanguovddážis leat dehálaš funkšuvdna .
- Om vi skal lykkes med å gjøre samisk til et dagligdags språk blant samer uansett bosted , må vi satse på barnehagene , skolefritidsordningen , grunnskolen , språksentra og høyere utdanning .	- Jus mii galgat lihkostuvvat oažžut sámegiela beaivválaš giellan sámiid gaskkas vaikko gos riikkas sii orrot , de fertet mii áŋgiruššat mánáidgárddiin , astoáiggefálaldagas , vuođđoskuvllas , giellaguovddážiin ja alit oahpahusas .
Her vil lesesenteret komme inn som en støttespiller med informasjon , som rådgiver og veileder for alle som driver opplæring i og på samisk , sier Balto .	Dás boahtá lohkanguovddáš leat doarjjan dieđuiguin , ráđđeaddin ja nevvodeaddjin buohkaide geat oahpahit sámi giela ja sámegillii , lohká Balto .
Lesesenteret er en del av en større satsing og vil være en del av Regjeringens handlingsplan for samisk språk .	Lohkanguovddáš lea oassin stuorát áŋgiruššamis ja boahtá leat oassin Ráđđehusa Sámegielaid doaibmaplánas .
Dette er en satsing som skjer i nært samarbeid med Sametinget .	Dát lea áŋgiruššan mii dáhpáhuvvá lagas ovttasbarggu bokte Sámedikkiin .
I tillegg har Sametinget inngangsatt et språkprogram sammen med Samisk Høyskole der ett av målene er å gi voksne samer muligheten til å lære seg samisk .	Dasa lassin lea Sámediggi bidjan johtui giellaprográmma ovttas Sámi allaskuvllain gos okta mihttu lea addit sámi rávisolbmuide vejolašvuođa oahppat sámi giela .
- For mange voksne samer er situasjonen den at de er fratatt sitt språk .	- Ollu sámi rávisolbmuide lea dilli dat ahte sii leat massán iežaset giela .
Noen behersker likevel språket på forskjellige nivå og har et sterkt ønske om å kunne revitalisere språket sitt .	Muhtimat goitge máhtte giela ieš guđet ge meari ja sis lea stuora sávaldat beassat albma ládje oahppat iežaset giela .
Det er alle disse vi skal gi et tilbud om å ta språket tilbake , sier visepresident Marianne Balto .	Buohkaide dáidda galgat mii addit fálaldaga oažžut gielaset ruovttoluotta , lohká várrepresideanta Marianne Balto .
Marianne Balto	Várrepresideanta Marianne Balto
Mobil	Mobila
Foreløpig valgresultat klart på tirsdag	Gaskaboddosaš válgaboađus čielggas maŋŋebárgga
Det er fem kommuner som ikke har levert inn valgresultatet til Statistisk sentralbyrå ( SSB ) .	- Leat vihtta gieldda mat eai leat dieđihan válgabohtosiid Statistihkalaš guovddášbyro:i .
- Derfor får vi ikke et fullstendig valgresultat i natt slik vi hadde sett for oss , sier kommunikasjonsdirektør Jan Roger Østby .	Danne eat oaččo dievaslaš válgabohtosa dán ija nugo leimmet vuordán , lohká gulahallandirektevra Jan Roger Østby .
GUL direktør Jan Roger Østby Sara Marja Magga	Maŋimustá rievdaduvvon 15.09.2009 Sara Marja Magga
- Det er likevel beklagelig at noen få kommuner ikke prioriterer sametingsvalget på lik linje med stortingsvalget , sier Østby .	- Lea dattetge váidalahtti go muhtun gielddat eai leat vuoruhan sámediggeválgga seamma láhkái go stuorradiggeválgga , lohká Østby .
Vi forventer at de resterende kommunene har resultatene klare i løpet av tirsdag formiddag .	Sámediggi vuordá ahte dát gielddat dieđihit válgabohtosiid maŋŋebárgga ovdal gaskabeaivvi .
Sametinget har vært tidlig i kontakt med kommunene i forbindelse med valget .	- Sámedikkis lea buori áiggis leamaš oktavuohta gielddaiguin válgga birra .
Kommunene har vært på opplæring hos Sametinget og hos SSB og vi hadde forventet at rapporteringen skulle gå smertefritt .	Gielddat leat ožžon oahpu sihke Sámedikkis ja Statistihkalaš guovddášbyro:s ja mii vurddiimet ahte dieđiheapmi galggai mannat bures .
Jan . Roger Østby	Jan Roger Østby
Kommunikasjonsdirektør	Gulahallandirektevra
Jan . Roger Østby	Jan Roger Østby
Mobil	Mobila
jan.roger.ostby@samediggi.no	jan.roger.ostby@samediggi.no
Link	Liŋka
Sametinget fornøyd med valgavviklingen	Sámediggi hui duhtavaš válgabargguin
- Aldri har resultatet fra sametingsvalget vært klart så tidlig som ved dette valget .	Sámediggeválgga boađus ii leat goassege ovdal leamaš čielggas nu johtilit go dán válggas .
Sametinget er meget fornøyd med valgavviklingen , sier kommunikasjonsdirektør Jan Roger Østby .	- Sámediggi lea hui duhtavaš válgabargguin , lohká gulahallandirektevra Jan Roger Østby .
Jan Roger Østby , GUL direktør Sara Marja Magga	Maŋimustá rievdaduvvon 16.09.2009 Sara Marja Magga
Takket være dyktige valgmedarbeidere i kommunene viser mandatfordelingen fra klokken halv fire valgnatten seg å være temmelig sikker .	Gielddaid čeahpes válgamielbargiid geažil čájehuvvo ahte áirrasjuohku mii bođii diibmo beal golmmas válgaija lea viehka sihkar .
Valgordningen som Sametinget har lagt opp til har vært vellykket , sier kommunikasjonsdirektør Jan Roger Østby .	Válgaortnet maid Sámediggi lea láhččán lea bures lihkostuvvan , lohká gulahallandirektevra Jan Roger Østby .
Alle kommunene skal innen onsdag kl.15 . 00 sende stemmene videre til opptellingsvalgstyret i valgkretsen for endelig opptelling .	Buot gielddat galget gaskavahku dii. 15.00 rádjái sáddet jienastanlihpuid viidáseappot loahpalaš lohkamii válgabiire lohkanválgastivrii .
Endelig opptelling for hele kretsen og kåring av mandatene skjer hos opptellingsvalgstyret .	Lohkanválgastivra čađaha loahpalaš lohkama ja juohká mandáhtaid .
Dersom opptellingsvalgstyret finner feil ved samevalgstyrets avgjørelser om å godkjenne eller forkaste stemmegivninger eller stemmesedler , eller feil i samevalgstyrets opptelling , skal feilene rettes .	Jus lohkanválgastivra gávdná boasttuvuođaid sámeválgastivrra mearrádusain jienastemiid dahje jienastanlihpuid dohkkeheamis ja hilgumis , dahje sámeválgastivrra lohkamis , de galget boasttuvuođat njulgejuvvot .
Den foreløpige opptellingen av stemmene i kommunene er nå avsluttet	Jienastanlihpuid gaskaboddosaš lohkan gielddain lea dál loahpahuvvan
Det som gjenstår nå er endelig opptelling , fordeling av mandater og kandidatkåring .	Dál lea báhcán loahpalaš lohkan , mandáhtaid juohkin ja evttohasaid válljen .
Endelig opptelling og fordeling av mandater	Loahpalaš lohkan ja mandáhtaid juohkin
00 sende stemmene videre til opptellingsvalgstyret i valgkretsen for endelig opptelling .	Oppa biirre jienastanlihpuid lohkan ja loahpalaš válgarehkenastin dáhpáhuvvá doppe .
Opptellingen og valgoppgjøret skjer samlet for hele kretsen .	Lohkanválgastivra čađaha loahpalaš lohkama ja juohká mandáhtaid .
Dersom opptellingsvalgstyret finner feil ved samevalgstyrets avgjørelser om å godkjenne eller forkaste stemmegivninger eller stemmesedler , eller feil i samevalgstyrets opptelling , skal feilene rettes .	Jus lohkanválgastivra gávdná boasttuvuođaid sámeválgastivrra mearrádusain jienastemiid dahje jienastanlihpuid dohkkeheamis ja hilgumis , dahje sámeválgastivrra lohkamis , de galget boasttuvuođat njulgejuvvot .
Kåring av kandidater	Evttohasaid válljen
Når det er avgjort hvor mange mandater en valgliste skal ha , fordeler opptellingsvalgstyret disse til kandidatene på listen .	Go lohkanstivra lea mearridan galle mandáhta guđege lista oažžu , de juogada mandáhtaid listta evttohasaide .
Kandidater som ikke er valgbare settes ut av betraktning .	Evttohasat mat eai leat válljehahttit eai sáhte oažžut mandáhta .
Først telles de navn som er oppført som nr. 1 på stemmesedlene .	Vuos lohkkojuvvojit dat namat main lea nr. 1 jienastanlihpus .
Den kandidaten som har flest oppføringer blir valgt .	Dat evttohas gii lea biddjojuvvon eanemus háviid nummir oktan , válljejuvvo .
Deretter telles de navn som er oppført som nr. 2 på stemmesedlene .	Dasto lohkkojit dat namat main lea nr. 2 jienastanlihpus .
Den kandidaten som har flest oppføringer når man legger sammen resultatene fra første og andre opptelling , blir valgt .	Dat evttohas gii eanemus gerddiid lea biddjojuvvon nummir guoktin go vuosttas ja nuppi lohkanbohtosiid bidjet oktii , válljejuvvo .
Opptellingene fortsetter på samme måte inntil alle de representantplassene listen skal ha , er besatt .	Lohkamat jotket seamma láhkai dassážii go listta buot áirrassajiin lea olmmoš .
Oppnår flere kandidater samme resultat , er den opprinnelige rekkefølgen på listen avgjørende .	Jus evttohasat ožžot seamma bohtosa , de mearrida álgovuorrolohku listtas .
Hver liste skal så vidt mulig tildeles så mange vararepresentanter som den får representanter , med tillegg av tre .	Juohke lista galgá oažžut - mađe mielde lea vejolaš - seamma ollu sadjásašáirasiid go áirasiid , ja lassin vel golbma .
Vararepresentantplassene fordeles på samme måte som representantene .	Sadjásašáirrassajit juogaduvvojit seamma vuogi mielde go áirasat .
Anledning til å klage	Vejolašvuohta guoddalit
Alle som har stemmerett , kan klage over forhold i forbindelse med forberedelsen og gjennomføringen av valget i den valgkretsen der vedkommende er innført i Sametingets valgmanntall .	Buohkat geain lea jienastanvuoigatvuohta , sáhttet guoddalit dilálašvuođaid dan válgabiirre válgga válmmašteamis ja čađaheamis , mas sii leat čálihuvvan Sámedikki jienastuslohkui .
Klage må fremmes innen sju dager etter valgdagen . Klage over opptellingsvalgstyrets valgoppgjør må fremmes innen sju dager etter at valgoppgjøret foreligger .	Guoddaleapmi lohkanválgastivrra válgaloahpparehkenastimis galgá leat ovddiduvvon ovdalgo čieža beaivvi leat vássán maŋŋágo válgaboađus lea almmuhuvvon .
Sametinget er klageinstans .	Sámediggi lea guoddalaneiseváldi .
Stipend for elever på videregående skole med samisk	Stipeanda joatkkaskuvlla ohppiide geain lea sámegiella
Søknadsfrist for stipend for skoleåret 2009/2010 er 1. februar 2010 .	Skuvlajagi 2009/2010 stipeandda ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2010 .
Egen søknadsskjema skal benyttes .	Sierra ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot .
Søknadsskjema vil være tilgjengelig fra månedsskifte desember / januar .	Ohcanskovit almmuhuvvo mánnomolsuma juovlamánu / ođđajagimánu .
Behandlingstid er 1-2 måneder .	Meannudanáigi lea 1-2 mánu .
artikler	Artihkkalat
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole 2009/2010	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis 2009/2010
Samisk barnehage – og skolekonferanse	Sámi mánáidgárde- ja skuvlakonferánsa
For å kunne gi barn og unge god språkopplæring i barnehage , grunn- og videregående skole er det viktig at vi alle bidrar med å legge forholdene til rette for å øke antallet aktive samiske språkbrukere .	Go galgá sáhttit fállat mánáide ja nuoraide giellaoahpahusa mánáidgárddiin , vuođđo- ja joatkkaskuvllain , de lea deaŧalaš ahte mii buohkat váikkuhit diliid , vai aktiivvalaš sámi giellageavaheddjiid lohku lassánivččii .
Samisk barnehage - og skolekonferanse er i år i Alta og finner sted på Rica hotell Alta , 25. og 26. november 2009 Påmeldingsfrist 11. oktober 2009	Dán jagi Sámi mánáidgárde- ja skuvlakonferánsa lágiduvvo Álttás ja lea Rica hoteallas , skábmamánu 25. og 26. b. 2009 Dieđihanáigemearri : golggotmánu 11. beaivvi 2009
Årets samiske konferanse fokuserer på vitalisering og revitalisering av det samiske språket .	Don sáhtát oahpásmuvvat sierralágan vugiide sorjjakeahttá báikkálaš diliin ja guovllu gielladilis .
Du kan bli kjent med ulike metoder avhengig av lokale forhold og språksituasjonen i området .	Mii oahpistit du sámegiela oahppokafeai gos hástalusat ja vásihusat juogaduvvojit . Fágalaččat gelddolaš !
Vi tar deg med på samisk språklig læringskafe hvor utfordringer og erfaringer blir delt .	Ulbmiljoavku : Buohkat geat barget sámi mánáiguin ja nuoraiguin ja sin ovddas , mánáidgárddiin , vuođđo- ja joatkkaskuvllain .
Faglig spennende !	Dieđit iežat : bokte
Velkommen v / Sametinget	Sámediggi sávvá buresboahtima
10.30-11.00 Regjeringens innsats for samiske barn og unge , v / sentral politiker	10.30-11.00 Ráđđehusa áŋgiruššamat sámi mánáid ja nuoraid ektui Guovddáš politihkkára bokte
Åpning for spørsmål og kommentarer	Gažaldagat ja mearkkašumit
11.00-12.00 Kulturell meningsskaping i et samisk lærings- og utviklingsperspektiv v / førsteamanuensis Marianne Storjord , Universitetet i Tromsø	11.00-12.00 Kultuvrralaš oaivilhábmen sámi oahppan- ja ovddidanperspektiivvas Vuosttašamanuensa Marianne Storjord bokte , Romssa universitehta
Åpning for spørsmål og kommentarer	Gažaldagat ja mearkkašumit
12.00-12.20 Pause	12.00-12.20 Boddu
12.20-13.30 Språkrevitalisering og utvikling av ordforråd fra barnehage til videregående skole , v / professor Kamil Özerk , Sámi allaskuvla / Universitetet i Oslo	12.20-13.30 Giellaealáskahttin ja sátneriggodaga ovdáneapmi mánáidgárddi rájes joatkkaskuvlii Professor Kamil Z. Özerk bokte , Sámi allaskuvla / Oslo universitehta
Åpning for spørsmål og kommentarer .	Gažaldagat ja mearkkašumit
13.30-14.30 Lunsj	13.30-14.30 Lunša
14.30-16.30 Språklig læringskafe , v / professor Vuokko Hirvonen - Samisk Høgskole og rådgiver Laila Smuk - Fylkesmannen i Finnmark	14.30-16.30 Gielalaš oahppankafea professor Vuokko Hirvonen bokte - Sámi allaskuvla ja ráđđeaddi Laila Smuk bokte - Finnmárkku fylkkamánni
16.30-17.00 Pause med frukt	16.30-17.00 Boddu ja šattut
17.00-18.00 Plenum og diskusjon	17.00-18.00 Dievasčoahkkin ja ságastallan
1930 Middag m / kulturelt innslag	1930 Mállásat ja kultuvrralaš guoimmuheapmi
Torsdag - 26. november 2009	Duorastaga - skábmamánu 26. b . 2009
09.00-09.30 Kulturelt innslag	09.00-09.30 Kultuvrralaš guoimmuheapmi
Sametingets språkpolitikk for barn og unge v / rådsmedlem	Sámedikki giellapolitihkka mánáide ja nuoraide sámedikki ráđđelahtu bokte
09.30-10.15 Erfaringer med språkopplæring for de minste barna v / lærer Inga Guttorm , Utsjok skole , Finland	09.30-10.15 Vásihusat giellaoahpahusas unnimus mánáide oahpaheaddji Inga Guttorm bokte , Ohcejohnjálmmi skuvla , Suopma
10.15-10.45 Pause med kaker	10.15-10.45 Boddu ja gáhkut
10.45-12.25 Parallelle sesjoner	10.45-12.25 Paralle a ll a se šuvnnat
Sesjon A : Á hkku ( bestemor ) prosjekt i barnehagen , v / styrer Máre Helander , Cizáš barnehage , Oslo	Sešuvdna A : " Áhkku prošeakta " mánáidgárddis , jođiheaddji Máre Helander bokte , Cizáš mánáidgárdi , Oslo
Sesjon Á : Drag skole som lulesamisk ressurssenter v / Drag skole	Sešuvdna Á : Ájluovtta skuvla julevsámi resursaguovddážin , Ájluovtta skuvlla bokte
Sesjon B : Når snakker vi samisk og med hvem ?	Goas sámástit ja geainna ?
Eksempler på hvordan man kan tilrettelegge samiskundervisning uten bøker og klasserom v / høgskolelektor Elisabeth Utsi Gaup og høgskolelektor Astrid Turi Gaup , Sámi allaskuvla	Ovdamearkkat movt sáhttá láhčit sámegiela oahpahusa girjjiid ja luohkkálanja haga allaskuvlalektora Elisabeth Utsi Gaup ja allaskuvlalektora Astrid Turi Gaup bokte .
Sesjon A : Samisk entreprenørskap v / Nettverk for samisk entrepenørskap	Sešuvdna A : Sámi ealáhushutka , Nettverk for samisk entrepenørskap bokte
Sesjon Á : IKT i samiskopplæring v / Sirbmá skole	Sešuvdna Á : DGT-teknologiija sámegiela oahpahusas Sirpmá skuvlla bokte
Sesjon B : Arbeid med språkreir og språkbad i samisk språkopplæring v / professor Jon Todal , Sámi allaskuvla	Sešuvdna B . : Bargu giellabesiin ja giellalávgumiin sámegiela oahpahusas Professor Jon Todal bokte , Sámi allaskuvla
12.25-13.05 Barn , unge , nærmiljø og positive opplevelser v / Marco Elsafadi , leder New page	12.25-13.05 Mánát , nuorat , lagasbiras ja positiiva vásihusat , Marco Elsafadi bokte , New page jođiheaddji
13.05 Oppsummering ved Kirsti Saxi , utdanningsdirektør i Finnmark Lunsj og avreise	13.05 Čoahkkáigeassu Kirsti Saxi bokte , Finnmárkku oahpahusdirektevra Lunša ja vuolgga
Klimatilpasningsutvalget har åpen konferanse i Alta 1. oktober	Dálkkádatheivehanlávdegoddi doallá rabas konferánssa Álttás golggotmánu 1. beaivvi
Det regjeringsoppnevnte klimatilpasningsutvalget skal ha en åpen konferanse på Rica Hotel Alta torsdag 1. oktober .	Dálkkádatheivehanlávdegoddi maid Ráđđehus lea nammadan doallá rabas konferánssa Rica hoteallas Álttás duorastaga golggotmánu 1. beaivvi .
Utvalgets mandat er å utrede samfunnets sårbarhet for klimaendringer , og å komme med forslag til tiltak og virkemidler for å tilpasse seg konsekvensene av endringene .	Lávdegotti ámmát lea čielggadit servodaga hearkivuođa dálkkádatrievdamiidda , ja buktit evttohusaid doaibmabijuide ja váikkuhangaskaomiide vai nákce heivehit iežas rievdademiid váikkuhusaide .
Utvalget skal legge fram en norsk offentlig utredning ( NOU ) innen 1. november 2010 .	Lávdegoddi galgá geiget norgga almmolaš čielggadusa ( NAČ ) ovdal skábmamánu 1. b. 2010 .
På konferansen i Alta vil utvalget bl.a. presentere hva forskningen sier om forventet utvikling i klimaet i Finnmark i de kommende femti og hundre årene .	Konferánssas Álttás áigu lávdegoddi čájehit maid dutkan muitala vurdojuvvon ovdáneami birra dálkkádagain Finnmárkkus boahtte 50 ja 100 jagiid .
For utvalget er det viktigste formålet med konferansen å få innspill og synspunkt på klimasårbarhet og klimatilpasning fra lokale og regionale aktører .	Lávdegotti deháleamos ulbmil konferánssain lea oažžut mearkkašumiid ja oaiviliid dálkkádathearkivuođa birra sihke báikkálaš ja regionála aktevrrain .
Deltakelse på konferansen er gratis .	Oassálastin dán konferánsii lea nuvttá .
Påmelding skjer via Fylkesmannen i Finnmarks hjemmeside - http://www.fylkesmannen.no/hoved.aspx?m=1870&amid 2813443 =	Sáhttá dieđihit iežas mielde Finnmárkku fylkkamánni ruovttusiiddu čađa - http://www.fylkesmannen.no/hoved.aspx?m=1870&amid 2813443 =
På klimatilpasningsutvalgets hjemmeside kan du lese mer om arbeidet til utvalget - http://nou-klimatilpassing.no/default.aspx	Dálkkádatheivehanlávdegotti ruovttusiiddus sáhtát lohkat eanet lávdegotti bargguid birra - http://nou-klimatilpassing.no/default.aspx
Program : Klimatilpasningsutvalgets konferanse	Program : Klimatilpasningsutvalgets konferanse
Legig stilling : Førstekonsulent / rådgiver - vikariat - Ref. nr. 09/4240	Rabas virgi : Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš - Ref. nr. 09/4240
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 16.10.2009 .	Sámedikkis lea čuovvovaš virgi rabas mas ohcanáigi lea 16.10.2009 :
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat - Ref. nr. 09/4240	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš - Ref. nr. 09/4240
Vikariatstillingens oppgaver er forvaltning av samiske kulturminner gjennom saksbehandling og befaringer av ulike plan- og arealsaker , samt utvikling av Sametingets kulturpolitikk med vekt på museumsutvikling .	Sadjásašvirggi barggut leat hálddašit sámi kulturmuittuid áššemeannudeami bokte ja iešguđetlágan plána- ja areálaáššiid diđoštallat , ja ovddidit Sámedikki kulturpolitihka ja das deattuhit museaovdánahttima .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av personer med relevant høyere utdanning , fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå og gjerne arkeologi / kulturminneforvaltning samt relevant erfaring og kunnskaper i bruk av digitalt feltutstyr ( GIS .	Virgái háliidit olbmo geas lea relevánta alit oahppu , ovddemusat master / - váldofágadásis ja áinnas arkeologiija , / kulturmuitohálddašeamis ja maiddái relevánta vásáhusat ja máhtolašvuohta digitála gieddereaidduid ( GIS . )
/ GPS .	/ GPS .
/ PDA ) .	/ PDA geavaheamis .
Kunnskap om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Gelbbolašvuohta sámi servodatdilis ja sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhuvvojit buorit fágalaš gelbbolašvuođat , ovttasbargo- ja gulahallannávccat , čálalaš ovdanbuktinnávccat , návccat bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhttu .
Stillingene er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Audhild Schanche eller underdirektør Hege Fjellheim Sarre , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Audhild Schanche dahje vuolitdirektevra Hege Fjellheim Sarre , tel. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten Søknadsfrist : 16.10.2009 Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui . Ohcanáigemearri : 16.10.2009 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget t .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 09/4240 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 09/4240 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
For pressen : Akkreditering i forbindelse med åpningen	Pressii : Akkrediteren guđát sámedikki rahpama oktavuođas
Den 13 .	Golggotmánu 13. b. rahppojuvvo guđát Sámediggi .
Oktober åpnes det 6 . Sameting .	Gonagaspárra boahtá rahpamii .
Pressen inviteres til åpningen av det 6 . Sameting den 13. oktober .	Preassa bovdejuvvo Sámedikki rahpamii golggotmánu 13. b. .
Av kapasitetsmessige grunner vil kun akkrediterte journalister få adgang til sametingsbygningen denne dagen .	Saji vátnivuođa geažil besset dušše akkrediterejuvvon journalisttat boahtit sámediggevissui dan beaivvi .
Akkrediterte journalister får utstedt særskilte adgangskort .	Akkrediterejuvvon journalisttaide addojuvvojit sierra beassankoarttat .
Påmelding : Skriftlig påmelding sendes til info@samediggi.no Skriv alle som ønsker å delta fra din redaksjon , og husk å skrive navn , e-postaddresse og telefonnummer til vedkommende .	Dieđiheapmi : Čálalaš dieđiheapmi sáddejuvvo čujuhussii info@samediggi.no Čále fal buohkaid namaid geat háliidit searvat din redakšuvnnas , ja muitte sin e-poastačujuhusaid ja telefonnummiriid maid .
Husk å opplyse om personen er journalist eller fotograf .	Muitte fal dieđihit leago olmmoš journalista vai govvideaddji .
Alle må gi beskjed om de ønsker å være med på lunsjen .	Buohkat fertejit dieđihit háliidit go borrat lunšša . :
NB : Frist for akkreditering er 05.10.09 kl.12 . 00. Foto-pooler Det vil trolig bli oppnevnt adgangsbegrensede foto-pooler for enkelte punkt på programmet .	Fuomáš Akkrediterenáigemearri lea 05.10.09 ovdal dii.12.00Govvenbáikkit ( foto-pool ) Govvideapmi soaitá ráddjejuvvot prográmma muhtun osiin .
Medier som ønsker å være med i foto-pooler må gi beskjed om dette i påmeldingen .	Mediat mat háliidit searvat govvenbáikkiide , fertejit dieđihit dan birra dieđiheami oktavuođas .
Sametingets kommunikasjonsavdeling vil fordele plassene i foto-poolene fredag 09.10.2009 .	Sámedikki gulahallanossodat juohká govvenbáikkiid bearjadaga 09.10.09 .
Det forutsettes at fotografene i poolen deler bilder vederlagsfritt med medier som ikke er representert i foto-poolene .	Gulahallanossodat váldá oktavuođa buohkain geat besset govvenbáikkiide ( foto-poolii ) seamma beaivvi .
Deling av bildene skal skje etter åpningen og lunsjen .	Govat galget juogaduvvot dalán rahpama ja lunšša maŋŋá .
Praktisk informasjon :	Geavatlaš dieđut :
Lunsj Akkrediterte journalister får servert lunsj i Storgammen 13. oktober , sammen med andre gjester og Sametingets ansatte .	Lunša Akkrediterejuvvon journalisttat besset boradit hotealla goađis golggotmánu 13. b. ovttas eará gussiiguin ja Sámedikki bargiiguin .
Arbeidsplasser Sametingsbygningen har et begrenset antall arbeidsplasser for pressen .	Bargansajit Sámediggeviesus eai leat nu ollu bargansajit pressii .
Disse vil bli fordelt på en slik måte at flest mulig redaksjoner får gode arbeidsvilkår .	Dat juogaduvvojit dainna lágiin ahte eanaš redakšuvnnat ožžot nu buriid go vejolaš barganeavttuid .
Fordeling av arbeidsplasser gjøres av Sametingets kommunikasjonsavdeling .	Bargansajiid juohká Sámedikki diehtojuohkinovttadat .
Rica Hotell i Karasjok stiller også arbeidsplasser til rådighet for pressen i Sápmi park .	Kárášjoga Rica hotealla maid addá bargansajiid preassa geavahussii Sápmi párkkas .
Direkte sending Det opplyses om at NRK Sámi Radio skal sende direkte , både på fjernsyn og radio , fra åpningen den 13 .	Njuolggosátta Dieđihuvvo ahte NRK . Sámi Radios lea njuolggosátta rahpamis , sihke TV:s ja radios , golggotmánu 13. b. .
Program og kjøreplan Det arbeides med å ferdigstille program for åpning og konstituering av det 6 .	Prográmma ja čoahkkinplána Mii leat gárvvisteamen guđát Sámedikki rahpan- ja vuođđudanprográmma .
Straks ferdig program foreligger , vil dette bli sendt til pressen og publisert på våre nettsider .	Dalán go prográmma lea gárvvis , sáddejuvvo dat pressii ja almmuhuvvo min neahttasiidduin .
Det vil også bli utarbeidet et presseprogram som sendes akkrediterte journalister og fotografer .	Maiddái preassa várás ráhkaduvvo sierra prográmma mii sáddejuvvo akkrediterejuvvon journalisttaide ja govvideddjiide .
Jan . Roger Østby	Jan Roger Østby
Kommunikasjonsdirektør	Gulahallandirektevra
Jan . Roger Østby	Jan Roger Østby
Mobil	Mobila
jan.roger.ostby@samediggi.no	jan.roger.ostby@samediggi.no
Ledig stilling : Avdelingsdirektør	Rabas virgi : Ossodatdirektevra
Ønsker du å være med å styrke og videreutvikle Sametinget og det samiske samfunnet ?	Háliidat go veahkkin nannet ja ovddidit Sámedikki ja sámi servodaga ?
Sametingets administrasjon søker etter Avdelingsdirektør til avdeling for rettigheter , næring og miljø .	Sámedikki hálddahus ohcá Ossodatdirektevrra Vuoigatvuohta- , ealáhus- ja birasossodahkii
Avdelingen har ansvaret for all politikkutvikling og forvaltning innenfor områdene samfunnsplanlegging , næring , miljø , areal , rettigheter , kulturminnevern og helse .	Ossodaga ovddasvástádus lea buot politihkkaovdáneapmi ja hálddašeapmi surggiin servodatplánen , ealáhus , biras , areála , vuoigatvuohta , kulturmuittosuodjaleapmi ja dearvvašvuohta .
Avdelingen ledes av en avdelingsdirektør og to underdirektører .	Ossodaga jođiha ossodatdirektevra ja guokte vuolitdirektevrra .
Avdelingsdirektørens sentrale oppgaver og ansvarsområder er strategiutvikling , ledelse av avdelingens faglige virksomhet , organisasjonsutvikling og personaloppfølging .	Ossodatdirektevrra guovddáš barggut ja ovddasvástádus suorggit lea ovddidit strategiijaid , jođihit ossodaga fágalaš doaimmaid , organiserenovdáneapmi ja bargiid čuovvoleapmi .
Avdelingsdirektøren har resultat- , budsjett- og personalansvar for avdelingen .	Ossodatdirektevrras lea ovddasvástádus ossodaga bohtosiidda- , bušehttii ja bargiide .
Avdelingsdirektøren inngår i administrasjonens lederteam .	Ossodatdirektevra lea oassin hálddahusa jođiheaddjijoavkkus .
Personen vi søker etter bør ha utdanning på mastergradsnivå .	Olbmos gean ohcat , berre leat oahppu masterdásis .
Personen må ha ledererfaring , kjennskap til samiske samfunn og kunnskaper om politikk og beslutningsprosesser .	Ohccis galgá leat jođihanhárjáneapmi , diehtu sámi servodagas ja máhtolašvuohta politihka ja mearridanproseassaid birra .
Gode samarbeidsevner , gode lederegenskaper og evne til å oppnå resultater i samhandling med andre , vil også bli vektlagt .	Lassin deattuhit buriid ovttasbargonávccaid , buriid jođihanattáldagaid ja máhtu olahit bohtosiid ovttasráđiid earáiguin .
Personen som blir ansatt må beherske samisk , ett skandinavisk språk og engelsk .	Son gii biddjo virgái ferte hálddašit sámegiela , davviriikkalaš giela ja eŋgelasgiela .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Mis lea bargiidpolitihkalaš mihttomearri dássedis ahke- ja sohkabealčoahkádus , ja rekrutteret olbmuid geain lea minoritehta- ja álgoálbmotduogáš .
Arbeidsplassen vil om nødvendig tilpasses personer med redusert funksjonsevne .	Bargosadji sáhttá dárbbu mielde heivehuvvot doaimmas-hehttejuvvon olbmuide .
Kontorsted Karasjok .	Bargosadji lea Kárášjohka .
Stillingene er plassert i stillingskode 1060 Avdelingsdirektør .	Virgi lea biddjon virgekodii 1060 Ossodatdirektevra .
Det trekkes 2% innskudd til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2% Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Tiltredelse snarest .	Álgin farggamusat .
Nærmere opplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Sametinget v / direktør Rune Fjellheim , tlf. 784 74 040 / mobil 910 09 320 eller til Adecco Select v / Steffen Steffensen , tlf. 755 06 857 , mobil 907 20 027 .	Eanet dieđuid virggis oaččut Sámedikki direktevrra Rune Fjellheim bokte , tel. 784 74 040 / mob 910 09 320 , dahje Adecco Select Steffen Steffensen bokte , tel. 755 06 857 , mob 907 20 027 .
Henvendelser og søknader vil bli fortrolig behandlet .	Buot oktavuođat ja ohcamat meannuduvvojit oskkáldasvuođain .
Ingen referanser kontaktes før etter nærmere avtale .	Mii eat váldde oktavuođa referánssaiguin ovdal go leat ovdalgihtii šiehttan .
Søknad med CV sendes elektronisk via www.adecco.no/select Bekreftede kopier av vitnemål og attester sendes til : Sámediggi - Sametinget , Ávjuvárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka - Karasjok .	Ohcan oktan CV:in sáddejuvvo elektrovnnalaččat www.adecco.no/select Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštudaid máŋgosat sáddejuvvojit : Sámediggi - Sametinget , Ávjuvárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka - Karasjok .
Søknadsfrist 19. oktober 2009 .	Ohcanáigemearri : Golggotmánu 19. b. 2009 .
Samiske tall forteller 2	Sámi logut muitalit 2
Her er Samiske tall forteller 2 .	Dá gávnnat Sámi logut muitalit 2 .
Kommentert samisk statistikk 2009 .	Čielggaduvvon sámi statistihkka 2009 .
Denne boka er den andre i rekka av Samiske tall forteller .	Dát girji lea nubbi girji ráiddus Sámi logut muitalit .
Den første kom i 2008 .	Vuosttaš girji ilmmai 2008:s .
Analysegruppa for samisk statistikk er nedsatt av Sametinget og Arbeids- og inkluderingsdepartementet i 2007 .	Sámediggi ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanta dat leat nammadan Sámi statistihka fágalaš analysajoavkku 2007:s .
Analyse gruppens mandat er ikke å lage statistikk , men å finne frem til og kommentere eksisterende statestikk om samiske forhold .	Analysajoavkku mandáhtan ii leat ráhkadit statistihka , muhto gávdnat ovddeš statistihkaid sámi diliid birra ja buktit mearkkašumiid daidda .
Her er noen resultater fra rapporten :	Dá leat muhtun bohtosat raporttas :
Rapporten viser at samer er mer misfornøyd med helsevesnet enn nordmenn .	Raporta čájeha ahte sámit leat eanet duhtameahttumat dearvvašvuođadoaimmahagain go dážat .
· Antall sysselsatte i primærnæringene reindrift , jordbruk og fiske i samiske bosetningsområder er redusert i løpet av de siste tiårene .	· Maŋimuš logijagiin lea barggolašvuohta vuođđoealáhusain boazodoallu , eanadoallu ja guolástus sámi ássanguovlluin njiedjan .
Det vil si at faget mistet 29 % av elevene sine de tre siste årene .	Dat mearkkaša dan ahte fága massii 29 % ohppiin maŋimuš golmma jagis .
I den samme perioden gikk tallet på samiske barnehager ned fra 67 til 60 .	Seamma áigodagas geahppánedje sámi mánáidgárddit 67:s 60:ái .
Det samlede tallet på barn som er i samiskspråklige barnehagetilbud , gikk også noe ned , men tallet på grunnskoleelever med Samisk som førstespråk har holdt seg relativt stabilt i denne perioden .	Oppalaš mánnálohku geain lea sámegielat mánáidgárdefálaldat , njiejai maid veaháš , muhto vuođđoskuvlaohppiid lohku geain sámegiella lea vuosttašgiellan lea bisson viehka seamma dásis dán áigodagas .
· Utdanningsnivået blant befolkningen mellom 24 og 65 år i SUF-området ( Sametingets område for bevilging av tilskudd ) viser at det er flere som ikke har gjennomført videregående opplæring enn landsgjennomsnittet .	· Oahppodássi olbmuid gaskkas geat leat gaskal 24 ja 65 jagi Sámi ovddidanfoandda guovllus ( guovlu gos Sámediggi juolluda doarjagiid ) čájeha ahte leat eambbogat geat eai leat čađahan joatkkaoahpu riikka gaskameari ektui .
På den annen side har kvinner i SUF-området en relativt høy andel som har fullført universitets- eller høgskoleutdanning .	Nuppi dáfus leat SOF-guovllus viehka ollu nissonolbmot geat leat čađahan universitehta- dahje allaskuvlaoahpu .
I spredtbygde strøk er andelen høyere enn landsgjennomsnittet , mens den er litt under i tettsteder .	Bieđgguid ássanguovlluin lea oassi stuorát go riikka gaskamearri , gos fas dat lea unnit čoahkkebáikkiin .
Samiske tall 2 norsk versjon	Sámi logut 2
Åpning av nytt sameting og plenumsmøte	Ođđa Sámedikki rahpan ja dievasčoahkkin 2009
Kong Harald V åpner det sjette sameting tirsdag 13. oktober 2009 kl. 13.00 i Karasjok .	Majestehtalaš Gonagas Harald V rahpá guđát sámedikki maŋŋebárgga golggotmánu 13. b. 2009 dii. 13.00 Kárášjogas .
Det første ordinære plenumsmøte starter samme dag kl. 17.00 .	Dán Sámedikki vuosttas dábálaš dievasčoahkkin álgá dii. 17.00 seamma beaivvi .
For mer informasjon , se program i filene nedenfor .	Fus dárbbašat eanet dieđuid , geahča prográmmaid fiillain vulobealde .
program åpning 2009	prográmma rahpan 2009
program samisk hele uka 42-2009	prográmma sáme olles vahku 42-2009
Sametingets idrettsstipend	Sámedikki valáštallanstipeanda
Sametinget vil med dette lyse ut idrettsstipend for samisk ungdom .	Sámediggi áigu dákko bokte almmuhit valáštallanstipeandda sámi nuoraide .
Målet med idrettstipendet er å motivere unge idrettsutøvere til satsing på idrett .	Ulbmil valáštallanstipeanddain lea movttiidahttit nuorra valáštalliid áŋgiruššat valáštallat .
Det tildeles to stipender à kr 50 000 .	Guokte stipeandda juolluduvvojit , goabbáge 50 000,- ru. .
Stipendet skal gå til enkeltutøvere .	Stipeanda galgá mannat ovttaskas olbmuide .
De som mottar stipendet må være mellom 16 og 25 år det året stipendet tildeles , og må være tilknyttet et idrettslag / - organisasjon .	Soai geat oažžuba stipeandda galgaba leat gaskkal 16 ja 25 jagi dan jagi go stipeanda juolluduvvo , ja ferteba maid leat mielláhtut soames valáštallansearvvis / - organisašuvnnas .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet .	Sámediggeráđđi hálddaša dán ortnega .
Søknadsfrist : 24.10.2009	Ohcanáigemearri : 24.10.2009
Mål for tilskuddsordningen :	Doarjjaortnega mihttomearri :
Motivere unge idrettsutøvere til å satse på idrett	Movttidahttit nuorra valáštalliid áŋgiruššat valáštallat
Målgruppe for ordningen :	Doarjjaortnega olahusjoavku :
Idrettsutøvere mellom 16 og 25 år det året stipendet tildeles Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår :	Valáštallit gaskkal 16 ja 25 jagi dan jagi go stipeanda juolluduvvo Juolludaneavttut ja máksineavttut :
Søknadsfrist 24.10.2009 .	Ohcanáigemearri : 24.10.2009 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋil , eai meannuduvvo
Utøveren må være tilknyttet et idrettslag / - organisasjon	Valáštalli galgá leat miellahttun soames valáštallanjoavkkus / - organisašuvnnas
Det gis et stipend til en jente og et til en gutt under forutsetning av at det foreligger søknader fra begge kjønn	Okta nieida ja okta bárdni oažžuba goabbáge stipeandda , jus goappašat sohkabealit leaba ohcan stipeandda
I søknaden må det foreligge en kort begrunnelse for søknaden og hvordan et eventuelt stipend vil bli brukt	Ohcamis galgá boahtit ovdan vuođustus ohcamii ja movt vejolaš stipeanda lea jurddašuvvon geavahuvvot
Søknaden må for øvrig inneholde opplysninger om navn , adresse , skattekommune , e-post adresse , fødselsnummer , bankkontonummer , idrettslag / - organisasjon	Ohcamis fertejit maid leat dieđut nugo namma , boastačujuhus , vearrosuohkan , e- boastačujuhus , riegádannummár , báŋkokontonummár , valáštallansearvvi / - organisašuvnna namma
Utbetalingen av stipendene vil skje ved utsendelse av sametingsrådets vedtak Beregningsregler :	Stipeanda máksojuvvo go Sámediggeráđi mearrádus sáddejuvvo olggos . Meroštallannjuolggadusat :
Det gis to stipend a kr 50 000 .	Guokte stipeandda juolluduvvojit , goabbáge 50 000 , .
Søknad sendes til	Ohcan sáddejuvvo :
Sámediggi - Sametinget	Sámediggi - Sametinget
Ávjovárgeaidnu 50	Ávjovárgeaidnu 50
9730 Karasjok / Kárášjohka	9730 Karasjok / Kárášjohka
Kunstutstilling - Samepolitikk før ... nå . . . i fremtid ...	Dáiddačájáhus – Sámepolitihkka ovdal ... dál...boahtte áiggis ...
Det heter Sametingets kunst og-duodjiutstilling som markerer at det er 20 år siden Sametinget ble opprettet .	Sámepolitihkka ovdal- dál- ja boahtte áiggis . Dat lea dáidačájáhusa námma maid Sámedikki ávvuda iežas guoktelotjagi .
Else Marie Isaksen Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
Det er 20 år siden Sametinget i Norge ble opprettet .	Lea 20 jagi áigi go Norgga Sámediggi ásahuvvui .
H. M. K. Olav V åpnet det første sameting 9. oktober 1989 .	Gonagas Olav V rabai vuosttaš Sámedikki golggotmánu 9. b. 1989 .
Sametinget markerer begivenheten bl.a. med samisk kunst- og duodjiutstilling i det åpne landskapet på sametingsbygget i Karasjok .	Sámediggi čalmmustahttá dáhpáhusa earret eará sámi dáidda- ja duodječájáhusain rabas báikkis sámedikkivisttis Kárášjogas .
Kunstnerne som er representert for anledningen er Rannveig Persen , Gunnvor Guttorm , Arnold Johansen , folke Fjãllstrõm , Hans Ragnar Mathisen , Trygve Lund Guttormsen og Britta Marakatt-Labba .	Dáiddárat geat dán háve leat mielde , leat Rannveig Persen , Gunnvor Guttorm , Arnold Johansen , Folke Fjällström , Hans Ragnar Mathisen , Trygve Lund Guttormsen ja Britta Marakatt- Labba .
Det er Else Marie Isaksen i Sametinget som har satt sammen utstillingen .	Dat lea Else Marie Isaksen sámedikkis guhte lea hápmen čájáhusa .
Utstilingens tema er Samepolitikk før ... nå...i fremtid .	Dán čájáhusa fáddá lea Sámepolitihkka ovdal ... dál...boahtte áiggis .
Fra før av har Sametinget innlånt fra RidduDuoattarMusea Karasjok kunstsamling to skulpturer laget av Annelise Josefsen og Ingunn Utsi .	Ovdalaččas lea Sámediggi ožžon luoikkas guokte čuolahusa Riddu Duottar Museas maid Annelise Josefsen ja Ingunn Utsi leaba ráhkadan .
Videre har Sametinget fast utstilling i 1. etasje representert ved Synnøve Persen , Kåre Kivijãvri , Astri Aasen , Hilde Skancke Pedersen , Inga Nordsletta , Jon Ole Andersen , Martha Jåma , Maja Dunfjeld og Kristin Ytreberg .	Viidáseappot lea Sámedikkis bistevaš čájáhus 1. gearddis maid Synnøve Persen , Kåre Kivijärvi , Astri Aasen , Hilde Skancke Pedersen , Inga Nordsletta , Jon Ole Andersen , Martha Jåma , Maja Dunfjell ja Kristin Ytreberg leat hábmen .
Dersom det er ønskelig med ytterligere opplysninger , vil det finnes mapper om kunsten i Sametingets kantine , resepsjon og på bordet utenfor plenumsalen .	Jus háliidat eanet dieđuid dáidagiid birra , de gávdnojit máhpat Sámedikki kantiinas , resepšuvnnas ja beavddi nalde olggobealde dievasčoahkkinlanja .
Sametingspresidentens åpningstale	Sámediggepresideantta ráhpansárdni
Sametingspresident Egil Ollis velkomsttale til HM Kongen og HM Dronningen ved åpningen av det 6. sameting 13.10.09 .	Sámediggepresideantta Egil Olli bures boahtin sárdni Gonagaslaš Majestehtii Gonagas Harald V:ii ja Gonagaslaš Majestehtii Dronnet Sonja:i dán guđát sámediggerahpamii golggotmánu 13. beaivve 2009 .
Her det nye Sametinget Sametinget / Johan Mathis Gaup	Dá lea ođđa Sámediggi Sametinget / Johan Mathis Gaup
Deres majesteter , sametingsrepresentanter og gjester .	Gonagaslaš majestehtat , sámediggeáirasat ja guossit .
På vegne av Sametinget ønsker jeg Hans Majestet Kong Harald V , Hennes Majestet Dronning Sonja , sametingsrepresentanter og gjester velkommen til åpningen av det sjette Sametinget .	Sámedikki bealis sávan bures boahtima Gonagaslaš Majestehtii Gonagas Harald V:ii , Gonagaslaš Majestehtii Dronnet Sonja:i , Sámediggeáirasiidda ja gussiide dán guđát sámediggerahpamii .
Det første Sametinget ble åpnet av Hans Majestet Kong Olav V 9. oktober 1989 .	Gonagaslaš Majestehta Gonagas Olav V rabai vuosttaš Sámedikki golggotmánu 9. beaivve 1989:s .
Det er med glede jeg ser den utviklingen det samiske samfunnet har hatt gjennom de tjue årene siden jeg første gang ble valgt inn i Sametinget .	Lean ilus go oainnán man ollu sámi servodat lea ovdánan maŋimus guoktelogi jagis dan rájes go mun válljejuvvojin vuosttaš geardde Sámediggái .
Et viktig steg fremover er Finnmarksloven .	Okta dehálaš lávki ovddasguvlui lea Finnmárkkuláhka .
Nå kan Finnmarks befolkning i felleskap forvalte grunnen i fylket .	Dál beassat mii finnmárkolaččat ovttas hálddašit Finnmárkku eatnamiid .
Det andre viktige steget er konsultasjonsordningen , som er etablert mellom Sametinget og de norske myndighetene .	Nubbi dehálaš lávki lea konsultašuvdnaortnet , mii lea ásahuvvon Sámedikki ja eiseválddiid gaskka .
Denne ordningen har forbedret dialogen mellom Norges to folk , nordmenn og samer .	Dát ortnet lea buoridan gulahallama Norgga guovtti álbmoga gaskka , namalassii dážaid ja sápmelaččaid .
Internasjonalt har vi bidratt til å få på plass FNs erklæring om urfolks rettigheter , som etablerer en minstestandard for hvordan stater skal forholde seg til urfolk .	Riikkaidgaskasaččat mii leat leamaš mielde ásaheamen ONa julggaštusa álgoálbmogiid vuoigatvuođaid birra , mii bidjá uhcimusstandárdda dasa mo stáhtat galget meannudit álgoálbmogiiguin .
Sametinget vil fortsette å støtte urfolk i land som ikke følger opp denne minstestandarden .	Sámediggi áigu ain doarjut álgoálbmogiid dain riikkain gos dát uhcimusstandárda ii čuovvoluvvo .
I kultursammenheng vil jeg blant flere nevne Mari Boine og The BlackSheeps som gode forbilder .	Kultuvrra bealis háliidan máŋggaid gaskkas namuhit Mari Boine ja The BlackSheeps .
Dette viser at samene med sin kultur og kunst er med på å berike det norske samfunnet .	Dát leat guokte buori ovdamearkka dasa mo sápmelaččat iežaset dáiddačehppodagain leat mielde riggudahttimin Norgga .
Selvom mye er blitt bedre siden etableringen av Sametinget , så står vi likevel overfor mange utfordringer .	Vaikko ollu lea buorrána dan rájes go Sámediggi ásahuvvui , de leat mis ain hástalusat .
Sjøsamene har store forventninger til behandlingen av kystfiskeutvalgets innstilling i Sametinget , regjeringen og i Stortinget .	Mearrasámiin leat stuorra vuordámušat dasa mo Sámediggi , ráđđehus ja Stuorradiggi meannudit Finnmárkku riddoguolástanlávdegotti evttohusa .
Innstillingen innebærer å styrke rettigheter til fiske i fjord- og kyststrøk i Finnmark .	Dás árvaluvvo nannet Finnmárkku vuonaid ja riddogátte olbmuid bivdovuoigatvuođaid .
I tillegg har vi utfordringer når det gjelder utredningen av samiske rettigheter i Troms og sørover .	Hástalussan lea dasto maiddái sámi vuoigatvuođa čielggadeapmi Romssas ja máttás guvlui .
I den senere tid har det vært sterke diskusjoner omkring Sametinget og samiske rettigheter .	Vaikko leatge ollen guhkás dáppe Finnmárkkus , de lea maid dehálaš suddjet eará sámi servvodagaid ja guovlluid .
Sámedikki . Hans Majestet Kong Harald V vil nå foreta den høgtidelige åpningen av det 6 .	Maŋemuš áigge lea leamaš garra digaštallan Sámedikki ja sámi vuoigatvuođaid birra .
Invitasjon til nettverksmøte for språkmedarbeidere	Bovdehus giellamielbargiide
Sametinget inviterer språkmedarbeidere som jobber med samiske barn i barnehager til nettverksmøte i Kautokeino .	Sámediggi bovde giellamielbargiid geat barget sámi mánáiguin mánáidgárddiin fierpmádatčoahkkimii Guovdageidnui .
Møtet avholdes på Diehtasiida 04.-05 . November 2009 .	Čoahkkin dollojuvvo Diehtosiiddas skábmamánu 04.-05. beaivvi 2009 .
Møtet er først og fremst ment for språkmedarbeidere , men passer bra for alle barnehageansatte .	Čoahkkin lea vuosttažettiin jurddašuvvon giellamielbargiide , muhto heive bures buohkaide geat barget mánáidgárddis .
Tema er språkrøkt i barnehagen .	Fáddá lea gielladikšun mánáidgárddis .
Program	Prográmma
Onsdag 4. november	Gaskavahkku , skábmamánu 4. b. / Onsdag 4. november
12.00 - 13.00 Lunsj .	12.00 - 13.00 Beaiveborran .
konsert v / Frode Fjellheim ( Diehtosiida )	Konsearta Frode Fjellheim bokte ) ( Diehtosiida
13.00 - 13.30 Velkommen .	13.00 - 13.30 Bures boahtin .
Informasjon fra Sametinget	Ođđasat Sámedikkis
13.30 - 15.30 Dagligspråk i barnehagen	13.30 - 15.30 Beaivválaš giella mánáidgárddis
v / professor Nils Øyvind Helander	Professor Nils Øyvind Helander bokte
15.30 - 16.00 Pause .	15.30 - 16.00 Boddu .
Kaffe og kaker	Gáffe ja gáhkku
Gáhkkorčorru barnehage feirer sin 20 årsdag	Gáhkkorčoru mánáidgárdi ávvuda 20 jagi beaivvi
16.00 - 16.45 Hver barnehage forteller om hvordan de jobber i forhold til utvikling av samisk språk .	16.00 - 16.45 Juohke mánáidgárdi muitala movt sii barget ovddidan dihte sámegiela .
Kom med eksempler fra språkarbeidet i deres barnehage	Buvtte ovdamearkkaid giellabarggus iežat mánáidgárddis
16.45 - 17.30 Samtaler om språkutfordringer	16.45 - 17.30 Ságastallan giellačuolmmaid birra
19.00 Middag ( Diehtosiida )	19.00 Gaskabeaivvit ( Diehtosiida )
Manekengoppvisning v / duodjistudenter ved Sámi allaskuvla	Bivttasčájeheapmi kántiinas Sámi allaskuvlla duodjestudeanttaid bokte
Duorastaga , skábmamánu 5. b . / Torsdag 5. november	Duorastaga , skábmamánu 5. b. / Torsdag 5. november
08.30 - 09.00 Bli kjent med Sametingets læremiddelsentral	08.30 - 09.00 Oahpásnuvvat Sámedikki oahpponevvohahkii
09.00 - 11.00 Duodji og samisk språk .	09.00 - 11.00 Duodji ja sámegiella .
Språkinnlæring ved hjelp av duodji	Giellaoahpahus duoji bokte
v / Karen Marie Eira Buljo	Karen Marie Eira Buljo bokte
11.00 - 12.00 Presentasjon av språkprosjekter som Nuortamielli barnehage har gjennomført	11.00 - 12.00 Nuortamielli mánáidgárdi muitala giellaprošeavttaid birra maid leat čađahan
v / styrer Kristine Buljo	Jođiheaddji Kristine Buljo bokte
12.00 - 12.30 Avslutning	12.00 - 12.30 Loahpaheapmi
12.30 Lunsj ( Diehtosiida )	12.30 Beaiveborran ( Diehtosiida )
Hjemreise	Vuolgga ruoktot
Påmeldingsfrist : 30.10.09 .	Dieđihanáigemearri : 30.10.09 .
Påmelding sendes via e-post til : aksh@samediggi.no eller ejt@samediggi.no .	Dieđiheapmi sáddejuvvo e-poasta bokte čujuhussii : aksh@samediggi.no dahje ejt@samediggi.no .
Dersom du har spørsmål kan du ta kontakt med :	Jus leat gažaldagat sáhtát váldit oktavuođa :
Anna Kristine Skum Hætta , Sámediggi , tlf. 78 48 42 57 , aksh@samediggi.no	Anna Kristine Skum Hætta , Sámediggi , tlf. 78 48 42 57 , aksh@samediggi.no
Ellen Janne Tornensis , Sámediggi , tlf. 78 48 42 22 , ejt@samediggi.no	Ellen Janne Tornensis , Sámediggi , tlf. 78 48 42 22 , ejt@samediggi.no
Høring av endring av rovviltforskriften	Gulaskuddan boraspireláhkaásahusa rievdadeami birra
Miljøverndepartementet har 1. oktober sendt på høring forslag om endring av rovviltforskriften .	Birasgáhttendepartemeanta lea golggotmánu 1. b. sádden boraspireláhkaásahusa rievdadusevttohusa gulaskuddamii .
Departementet og Sametinget har konsultert om høringsbrevet .	Departemeanttas ja Sámedikkis leat leamaš konsultašuvnnat gulaskuddanreivve birra .
Det foreslås en endring av forskriften slik at Sametingets oppnevnte representanter til Roviltnemndene i region 5-8 ikke må være folkevalgt , slik det er for medlemmene oppnevnt etter forslag fra Fylkeskommunene .	Láhkaásahus evttohuvvo rievdaduvvot dainna lágiin ahte Sámedikki nammadan áirasat regiovdna 5-8 Boraspirenammagottiin eai dárbbaš leat válljejuvvon Sámediggái , nu mo lea daid lahtuid oktavuođas mat leat nammaduvvon fylkkagielddaid evttohusaid vuođul .
Sametinget mener den samiske representasjonen må kunne være sterkere i Rovviltnemndene enn hva den er i dag .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi ovddasteapmi Boraspirenammagottiin ferte sáhttit leat nannoset go dan maid dat dál lea .
Departementet ber om synspunkter på en slik styrket samisk deltakelse .	Departemeanta bivdá oažžut oainnuid dakkár nannejuvvon sámi oassálastimii .
Høringsfristen er 25. november 2009	Gulaskuddanáigemearri lea skábmamánu 25. b. 2009 .
Sametingsrådet møtes i Karasjok	Sámediggeráđđi čoahkkana Kárášjohkii
Det nye sametingsrådet møtes til rådsmøte i Karasjok 20. - 22 .	Ođđa sámediggeráđđi doallá čoahkkima Kárášjogas dán mánu 20. - 22 .
oktober .	beaivve .
Saksnr.	Áššenr. .
Sakstittel	Áššenamahus
Godkjenning av innkalling og saksliste	Gohččuma ja áššelistta dohkkeheapmi
Referatsaker	Referáhtaáššit
Omdisponering av Sametingets søkerbaserte språkmidler 2009	Sámedikki ohcanvuđot giellaruđaid earaláhkai geavaheapmi
Søknad om reisestøtte til Viva World Cup 2009 i Italia - Samisk fotballforbund , Kautokeino kommune	Mátkedoarjjaohcan vuolgit Viva World Cup 2009:ii Itáliaii - Sámi spábbačiekčanlihttu , Guovdageainnu suohkan
Direktebevilgninger 2009 - tospråklighet fylkeskommuner	Njuolggadoarjagat 2009 - guovttegielat fylkkagielddat
Saksfremstilling til rådet .	Áššeovddidus ráđđái .
Rapport Tana kommune	Deanu gieldda raporta
Klage på vedtak i sak DSE 318/09 - Eira Marit Gaup , Kautokeino kommune - Duodjiavtalen 2008	Ášši DSE 318/09 váidalus - Eira Marit Gaup , Guovdageainnu suohkan - Duodješiehtadus 2008
Klage i sak DSE 429/08 P / R Nordnesfisk ANS .	Ášši DSE 429/08 váidalus P / R Nordnesfisk ANS .
, Kåfjord kommune - Søknad om støtte til fiskefartøy	, Gáivuona suohkan - Doarjjaohcan bivdofatnasii
Samisk kvinneforum , Karasjok kommune - Søknad om støtte til seminaret Motstrøms i gjeddevann	Sámi nissonforum , Kárášjoga gielda - Doarjjaohcan seminárii Motstrøms i gjeddevann
Regionale forskningsfond - oppnevning av styremedlememr	Regionála dutkanfoanddat - stivralahtuid nammadeapmi
Samefolkets fond - prioriteringer for ny valgperiode	Sámeálbmotfoanda - vuoruheamit ođđa válgaáigodahkii
Biksa Havbruksservice AS .	Biksa Havbruksservice AS .
, Tysfjord - Marine næringer 2009 - Søknad om støtte til produktutvikling av dykketjenester -	, Divttasvuotna - Mariidna ealáhusat 2009 - Doarjjaohcan buokčanbálvalusaid buvttaovddideapmái
Sametinget som oppretter i stiftelsen Tana og Varanger museumssiida	Sámediggi Deanu ja Várjjaga museasiidda ásaheaddjin
Sametingets innspill til reindriftsavtalen 2010/ 2011	Sámedikki evttohusat 2010/ 2011 boazodoallošiehtadussii
Sametingets budsjett 2010	Sámedikki 2010 bušeahtta
Pålogging for ansatte og representanter	Movt bargit ja áirasat loggejit sisa
For å kunne logge på Sametingets nett må du ha pinkode og kodebrikke .	Don dárbbašat pinkoda ja kodabrihkká go áiggut logget sisa Sámedikki nehttii .
Det får du tilsendt ved å henvende deg til IT. .	Daid oažžut go jearat dihtorbargiin .
Dersom du har fått en kodebrikke tidligere må den leveres inn for omprogrammering .	Jos don leat ožžon kodabrihkká ovdal , de fertet dan addit ruovttoluotta ođđasis prográmmerema várás .
VPN portal	Logge t sisa
Klikk på denne linken	Deaddil dán liŋkka
Tast inn brukernavn .	Čále geavaheaddjinamat .
Bruk pinkode og kode fra kodebrikken som passord ( totalt 10 siffer ) .	Geavat pinkoda ja koda kodabrihkás beassansátnin ( oktiibuot 10 siffara ) .
Eks : PIN-kode 7766 .	Omd. PIN-koda 7766 .
Kode fra kodebrikke 112233 Skriv da inn 7766112233 som passord	Koda kodabrihkás 112233 . Dasto čálát 7766112233 beassansátnin .
Vent til din pålogging er godkjent	Vuordde dassážii go du sisaloggen lea dohkkehuvvon .
Velg tjeneste i portalen For e-post velg Webmail .	Vállje bálvalusa uskkádagas E-postii válljet Webmailla .
For tilgang til Websak , brukerområdet og annet velger man terminalserver .	Websak:ii , geavahanguvlui ja eará sadjái válljet terminálaservera .
( Hvis du ikke ser disse valgene må du maksimere portal-vinduet )	( Jos don in oainne válljenvejolašvuođaid , de stuorrudat uskkádatgova ) .
Skjermstørrelse Når du logger på vil du få spørsmål om skjermstørrelse .	Šearbmasturrodat Go logget sisa , de oaččut jearaldaga šearbmasturrodaga birra .
Dersom terminalvinduet er for lite i forhold til skjermen kan du forsøke 1152x864 eller 1280x720	Jos terminálagovva lea menddo unni šearpma ektui , de sáhtát geahččalit sturrodagaid 1152x864 dahje 1280x720. Buvtte ruovttoluotta kodabrihkká
Lever inn kodebrikken Kodebrikker som har blitt levert ut tidligere vil ikke fungere .	Buvtte ruovttoluotta kodabrihkká Kodabrihkát mat leat addojuvvon ovdal eai doaimma šat .
Alle som har fått en kodebrikke tidligere må levere den inn ( evt sende ) til IT for å få den omprogrammert .	Buohkat geat ovdal leat ožžon kodabrihká , fertejit buktit dan midjiide ( vejolaččat sáddet ) dihtorbargiide , vai sii sáhttet dan ođđasis programmeret .
Gammel VPN-løsning slutter å virke Den gamle vpn-løsningen er ute av drift fra 3. november 2009 .	Ovddeš VPN- čoavddus heaitá doaibmamis Dat ovddeš vpn-čoavddus heaitá doaibmamis skábmamánu 3. b. 2009 .
Den gamle kodebrikken kan brukes om igjen , men må omprogrammeres først .	Ovddeš kodabrihkká lea vejolaš geavahit fas , muhto dan ferte vuos ođđasis programmeret .
Send den inn til IT. .	Sádde dan dihtorbargiide .
Hva er VPN-forbindelse ?	Mii VPN- oktavuohta lea ?
VPN er en måte å etablere en sikker forbindelse mellom din maskin og Sametingets nett .	VPN lea vuohki man bokte ásahit sihkkaris oktavuođa du mašiinna ja Sámedikki neahta gaskka .
Du vil kunne sjekke mail og jobbe på Websak fra et hvilket som helst sted med tilgang til internett .	Don sáhtát lohkat e-poastta ja bargat Websak:s gos beare jos doppe lea interneahtta oktavuohta
Marie Therese Aslaksen leder Sametingets tilskuddsstyre	Marie Therese Aslaksen jođiha Sámedikki doarjjastivrra .
Sametingsrådet har oppnevnt nytt tilskuddstyre onsdag 21.10.09	Sámediggeráđđi lea otne námmadan ođđa doarjjastivrra .
Sametingets tilskuddstyre for perioden 2009-2013 består av : 1 .	Dá leat Sámedikki doarjjastivrra láhttut 2009 - 2013 áigodahkii : 1 .
Leder , Marie Therese Aslaksen .	Jođiheaddji , Marie Therese Aslaksen .
Personlig vara : Johan Mikkel Sara .	Várrelahttu : Johan Mikkel Sara .
Nestleder , Rolf Johansen .	Nubbejođiheaddji , Rolf Johansen .
Personlig vara : Randi A. Skum	Várrelahttu : Randi A. Skum .
Odd Iver Sara .	Odd Iver Sara .
Personlig vara : Stig Furu .	Várrelahttu : Stig Furu .
Knut Store .	Knut Store .
Personlig vara : Mariann Wollmann Magga .	Várrelahttu : Mariann Wollmann Magga .
Geir Johnsen .	Geir Johnsen .
Miriam Paulsen .	Miriam Paulsen .
Personlig vara : Kirsti Guvsam .	Várrelahttu : Kirsti Guvsam .
Per A. Bæhr .	Per A. Bæhr .
Personlig vara : Mathis N. Eira .	Várrelahttu : Mathis N. Eira .
Ungdom og utdanning for fremtidens Sápmi	Nuorat ja oahppu boahtteáiggi Sámis
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) og Sametinget arrangerer ungdomskonferanse 23.-25. oktober 2009 i Trondheim .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) ja Sámediggi lágidit nuoraidkonferánssa golggotmánu 23. - 25. b. 2009 Troandimis .
Konferansens hovedtema er utdanning .	Konferánssa váldofáddán lea oahppu .
SUPU ønsker å sette fokus på utdanning .	SNPL háliida fokuseret oahpu .
Tittel på konferansen er " Ungdom og utdanning for fremtidens Sápmi " . Er det viktig å ta utdanning etter videregående skole ?	Konferánssa námma lea " Nuorat ja oahppu boahtteáiggi Sámis " Leago dehálaš váldit oahpu maŋŋá joatkkaskuvlla ?
Hvilke samiske og urfolks studier / - utdanninger finnes ?	Makkár sámi ja álgoálbmot oahput gávdnojit ?
Hvilke tilbud ønsker ungdom seg ?	Makkár fálaldagaid háliidit nuorat ieža ?
Hvilke jobbmuligheter kan man få ved ulike utdanninger ?	Makkár bargovejolašvuođat leat go váldá sierra oahpuid ?
Hva er fremtidens kompetansebehov i Sápmi og hvordan kan samisk ungdom bidra til å møte disse ?	Makkár gelbbolašvuođadárbu lea Sámis ja mainna lágiin sáhttet sámi nuorat váikkuhit dan ?
På hvilken måte er FNs barnekonvensjon relevant for samiske barn og unge ?	Mainna lágiin guoská ON mánáidkonvenšuvdna sámi mánáide ja nuoraide ?
Konferansen begynner fredag 23. oktober kl. 14.15 ( lunsj , registrering og innsjekking fra kl. 13.00 ) på Quality Hotel Augustin i Trondheim .	Konferánsa álgá bearjadaga golggotmánu 23. b. dii. 14.15 ( lunša , registreren konferánsii ja hotellii Quality Hotel Augustin dii. 13.00 rájes ) .
Det vil bli kveldsarrangement med underholdning fredag og lørdag kveld .	Bearjadat ja lávvardat eahkediid lea guoimmuheapmi .
På søndag 25. oktober avsluttes konferansen kl. 12.00 , lunsj kl. 11.15 - 12.00 .	Konferánsa loahpahuvvo sotnabeaivvi golggotmánu 25. b. dii. 12.00 , ja lunša lea dii. 11.15-12.00 .
Mer informasjon : http://www.diggi.no	Eanet dieđut : http://www.diggi.no
Offentlig søkerliste - Avdelingsdirektør	Almmolaš ohcanlistu - Ossodatdirektevra
Sametinget lyste ledig stilling som avdelingsdirektør til avdeling for rettigheter , næring og miljø .	Sámediggi almmuhii rabas ossodadirektevrra virggi vuoigatvuohta- , ealáhus- ja birasossodahkii .
Følgende har søkt på stillingen :	Čuovvovaččat leat ohcan virgái :
Navn	Ahki
Alder	Virgi
Bosted	Báiki
Heatta , Gunn Kristin	Heatta , Gunn Kristin
Sosionom / klinisk sosionom / leder	Sosionoma / klinisk sosionoma / jođiheaddji
Kautokeino	Guovdageaidnu
Svineng , Magne	Svineng , Magne
Seniorrådgiver	Seniorráđđeaddi
Karasjok	Kárášjohka
Sametinget inviterer til folkemøter	Sámediggi bovde álbmotčoahkkimiidda
Sametingspresident Egil Olli inviterer kystbefolkningen til folkemøter om Kystfiskeutvalgets utredning .	Sámediggepresideanta Egil Olli bovde álbmotčoahkkimiidda riddobivdovuoigatvuođaid birra .
Sametingspresident Egil Olli ønsker dialog med kystbefolkningen Jan Roger Østby	Maŋimustá rievdaduvvon 23.10.2009 Egil Olli Jan Roger Østby
- Sametingsrådet ønsker direkte dialog med kystbefolkningen om hvilke interesser og rettigheter som må sikres for fjord- og kystfiskerne , sier sametingspresident Egil Olli .	- Sámediggeráđđi háliida gulahallat rittu guovllu álbmogiin makkár beroštusaid ja vuoigatvuođaid fertešii sihkkarastit vuotna- ja riddoguovlluin , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Arbeidet med oppfølgingen av Kystfiskeutvalgets utredning NOU 2008 : 5 ' Retten til fiske i havet utenfor Finnmark ' er i en innledende fase .	Bargu Riddoguolástanlávdegotti čielggadusa NÁČ . 2008 : 5 ' Retten til fiske i havet utenfor Finnmark ' čuovvolemiin lea álgodásis .
Sametinget skal konsultere med Fiskeri- og kystdepartementet om utredningen .	Sámediggi áigu čađahit konsultašuvnnaid Guolástus- ja riddu ­departemeanttain dan birra .
I den forbindelse ønsker sametingspresidenten å ha åpne dialogmøter med kystbefolkningen .	Dan oktavuođas háliida sámedikki presideanta doallat rabas gulahallančoahkkimiid riddoguovllu álbmogiin .
Sametingsrådet 2009-2013	Sámediggeráđđi 2009-2013
Sametingsrådet 2009 - 2013 Sametinget / Johan Mathis Gaup	Sámediggeráđđi 2009 - 2013 Sametinget / Johan Mathis Gaup
Sametingsrådet for perioden 2009 - 2013 består av sametingspresident Egil Olli , visepresident Laila Susanne Vars , rådsmedlem Vibeke Larsen , rådsmedlem Marianne Balto og rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	Áigodaga 2009 - 2013 sámediggeráđis leat mielde sámediggepresideanta Egil Olli , várrepresideanta Laila Susanne Vars , ráđđelahttu Vibeke Larsen , ráđđelahttu Marianne Balto ja ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Sametingsrådet fungerer som Sametingets " regjering " , og står for den daglig politiske virksomheten .	Sámediggeráđđi doaibmá Sámedikki " ráđđehussan " , ja jođiha beaivválaš politihkalaš doaimma .
Sametingsrådets fem medlemmer er valgt av og blant flertallet i Sametingets plenum .	Sámediggeráđi vihtta lahtu lea Sámedikki dievasčoahkkima eanetlohku válljen Sámedikki eanetlogus .
Rådet består av : Sametingspresident , Egil Olli fra Arbeiderpartiet .	R áđis leat mielde : ·Sámediggepresideanta , Egil Olli Bargiidbellodagas .
Visepresident , Laila Susanne Vars fra Árja .	·Várrepresideanta , Laila Susanne Vars Árja bellodagas .
Vibeke Larsen fra Arbeiderpartiet . Ellinor Marita Jåma fra Åarjel-Saemiej Gïelh .	·Marianne Balto Bb. ·Vibeke Larsen Bb. ·Ellinor Marita Jåma Åarjel-Saemiej Gïelh bellodagas .
Flertallsrådet består av AP .	Eanetlohkoráđđái gullet Bb .
, Árja , Nordkalottfolket , Samer bosatt i Sør og Åarjel-Saemiej Gïelh .	, Árja , Nordkalottfolket , Sámit Mátta-Norggas ja Åarjel-Saemiej Gïelh .
Fordeling av saksområder :	Áššesurggiid juogadeapmi :
President Egil Olli har et overordnet ansvar for samtlige saksområder .	Presideant tas Egil Olli s lea bajimus ovddasvástádus buot áššesurggiin .
I tillegg får han spesielt ansvar for :	Dasa lassin sus lea erenomáš ovddasvástádus dáin surggiin :
Rettigheter	Vuoigatvuođat
Samisk selvbestemmelse	Sámi iešmearrideapmi
Urfolksrettigheter	Álgoálbmotvuoigatvuođat
Land- og vannrettigheter	Eana- ja čáhcevuoigatvuođat
Tradisjonell kunnskap	Árbediehtu
Internasjonalt arbeid	Riikkaidgaskasaš bargu
Samisk samarbeid over landegrensene ( SPR )	Sámi ovttasbargu riikkarájiid rastá ( SPR . )
Nordisk samarbeid ( herunder Interreg . )	Davviriikkalaš ovttasbargu ( dás maiddái Interreg . )
, Barentsområdet , Arktis og nordområdepolitikk	Eará barggut mat gullet FN:i , EU:i , Barentsguvlui , Árktisii ja davveguovlopolitihkkii
Annet internasjonalt samarbeid	Eará riikkaidgaskasaš ovttasbargu
Nordområdepolitikk	Davveguovlopolitihkka
Laila Susanne Vars har ansvaret for :	Laila Susanne Vars ovddasvástádussuorggit leat :
Opplæring	Vuođđoskuvla
Grunnskole	Joatkkaoahpahus
Videregående opplæring	Rávesolbmuid oahpahus
Voksenopplæring	Alit oahppu ja dutkan
Eldrepolitikk	Boarrásiidpolitihkka
Læremidler	Oahpponeavvut
Læremiddelsentral	Oahpponeavvoguovddáš
Barn og oppvekts	Mánát ja bajásšaddan
Barnehager med samiske barn	Mánáidgárddit main leat sámi mánát
Strategisk plan for læremiddelutvikling	Oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plána
Kompetanseheving og rekruttering	Gealbudeapmi ja rekrutteren
Læremidler til barnehager	Oahpponeavvut mánáidgárddiide
Barne- og familiepolitikk	Mánáid- ja bearašpolitihkka
Marianne Balto har ansvaret for :	Marianne Balto ovddasvástádussuorggit leat :
Næring	Ealáhus
Generell næringspolitikk	Oppalaš ealáhuspolitihkka
Jordbruk	Eanadoallu
Fiske og marine ressurser	Guolástus ja mariidna resurssat
Reiseliv	Mátkeealáhus
Gass og petroleum	Gássa ja olju
Mineraler	Minerálat
Verdiskapningsprogram	Árvoháhkanprográmma
Utmarksnæring og duodji	Meahcceealáhus ja duodji
Samferdsel , inkludert motorferdsel i utmark	Johtolat , oktan mohtorjohtalemiin meahcis
Rovviltpolitikk	Boraspirepolitihkka
Regionalt samarbeid	Regionála ovttasbargu
Regionale utviklingsprogrammer	Regionála ovddidanprográmmat
Samarbeidsavtaler med fylkeskommunene	Oktiiordnet ovttasbargošiehtadusaid fylkkagielddaiguin
Regionalpolitikk , herunder LU og fylkesplaner	Regionálapolitihkka , dás maiddái Riikkaoasselávdegoddi ja fylkkaplánat
Kulturminneforvaltning	Kulturmuitohálddašeapmi
Myndighetsutøvelse i hht. Kulturminneloven og plan- og bygningsloven	Eisseváldegeavat Kulturmuitolága ja Pána- ja huksenlága vuođul
Samisk bygningsvern	Sámi vistesuodjalus
Forvaltningsplaner for samiske kulturminner og kulturmiljøer	Sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid hálddašanplánat
Vibeke Larsen har ansvaret for :	Vibeke Larsen ovddasvástádussuorggit leat :
Budsjett	Bušeahtta
Sametingets budsjett	Sámedikki bušeahtta
Sametingets årsmelding	Sámedikki jahkedieđáhus
Samisk statistikk	Sámi statistihkka
Miljø	Biras
Planarbeid ( i forhold til plan- og bygningsloven )	Plánabargu ( plána- ja huksenlága ektui )
Miljø- og ressurspolitikk	Biras- ja resursapolitihkka
Arealpolitikk og arealforvaltning	Areálapolitihkka ja areálahálddašeapmi
Nasjonalparker og andre verneområder	Álbmotmeahcit ja eará suodjalanguovllut
Kultur	Kultuvra
Kulturpolitikk o Kultursentra , møteplasser o Kunst , Kunstneravtale o Idrett o Media o Film , litteratur , musikk o Teater o Festivaler	Kulturpolitihkka o Kulturguovddážat , deaivvadansajit o Dáidda , Dáiddáršiehtadus o Valáštallan o Media o Filbma , girjjálašvuohta , musihkka o Teáhter o Festiválat
Museumsforvaltning	Museahálddašeapmi
Kirkepolitikk	Girkopolitihkka
Institusjonspolitikk	Ásahuspolitihkka
SUPU	SNPL
Administrasjon	Hálddahus
Ellinor Marita Jåma har ansvaret for :	Ellinor Marita Jåma ovddasvástádussuorggit leat :
Språk	Giella
Forvaltningsområdet for samisk språk	Sámegiela hálddašanguovlu
Språkstyret	Giellastivra
Språksentra	Giellaguovddážt
Samefolkets fond	Sámeálbmotfoanda
Samelovens språkregler	Sámelága giellanjuolggadusat
DIVVUN	DIVVUN
Terminologi	Terminologiija
Samisk terminologi	Sámi terminologiija
Samiske stedsnavn ( Stadnamnlova )	Sámi báikenamat ( Báikenammaláhka )
Samisk orddatabank	Dearvvašvuohta ja sosiála
Helse og sosial	Dearvvašvuođapolitihkka
Sosialpolitikk og barnevern	Sosiálapolitihkka ja mánáidsuodjalus
Barnekonvensjonen	Mánáidkonvenšuvdna
Samarbeid med helseforetakene	Ovttasbargu dearvvašvuođalágádusain
Næring	Eláhus
Reindrift	Boazodoallu
Flertallsrådet har underskrevet en politisk plattform for perioden 2009 - 2013 .	Eanetlohkoráđđi lea vuolláičállán politihkalaš geađgejuolggi áigodahkii 2009 - 2013 .
Sametingsrådet - Kontakt	Sámediggeráđđi - Oktavuohta
Navn	Virgi
Mobil	Mobila
Egil Olli	Egil Olli
President	Presideanta
Laila Susanne Vars	Laila Susanne Vars
Visepresident	Várrepresideanta
Marianne Balto	Marianne Balto
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Ellinor Marita Jåma	Ellinor Marita Jåma
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Hagbart Grønmo	Hagbart Grønmo
Politisk rådgiver	Politihkalaš ráđđeaddi
Bjarne Store-Jakobsen	Bjarne Store-Jakobsen
Politisk rådgiver	Politihkalaš ráđđeaddi
Sametingets tilskuddstyre 2009 - 2013	Sámedikki doarjjastivra 2009 - 2013
Marie Therese Aslaksen leder Sametingets tilskuddsstyre i perioden 2009 - 2013 .	Marie Therese Aslaksen jođiha Sámedikki doarjjastivrra áigodagas 2009 - 2013 .
Aslaksen representerer Samer bosatt i Sør .	Aslaksen ovddasta Sámiid Mátta-Norggas .
Sametingets tilskuddstyre består av : 1 .	Sámedikki doarjjastivrras leat mielde : 1 .
Leder , Marie Therese Aslaksen .	Jođiheaddji , Marie Therese Aslaksen .
Personlig vara : Johan Mikkel Sara .	Persovnnalaš sadjásaš : Johan Mikkel Sara .
Nestleder , Rolf Johansen .	Nubbijođiheaddji , Rolf Johansen .
Personlig vara : Randi A. Skum	Persovnnalaš sadjásaš : Randi A. Skum
Odd Iver Sara .	Odd Iver Sara .
Personlig vara : Stig Furu .	Persovnnalaš sadjásaš : Stig Furu .
Knut Store .	Knut Store .
Personlig vara : Mariann Wollmann Magga .	Persovnnalaš sadjásaš : Mariann Wollmann Magga .
Aina Kant .	Aina Kant .
Personlig vara : Geir Johnsen .	Persovnnalaš sadjásaš : Geir Johnsen .
Miriam Paulsen .	Miriam Paulsen .
Personlig vara : Kirsti Guvsam .	Persovnnalaš sadjásaš : Kirsti Guvsam .
Per A. Bæhr .	Per A. Bæhr .
Personlig vara : Mathis N. Eira .	Persovnnalaš sadjásaš : Mathis N. Eira .
Det er Sametingsrådet som har oppnevnt Sametingets tilskuddsstyre .	Sámediggeráđđi lea nammadan Sámedikki doarjjastivrra .
Sametingets tilskuddstyre har ansvaret for Sametingets virkemidler- og tilskuddsordninger .	Sámedikki doarjjastivrras lea ovddasvástádus Sámedikki váikkuhangaskaoapme- ja doarjjaortnegiin .
Tilskuddsstyret 2009-2013	Doarjjastivra 2009-2013
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Marie Therese Nordsletta Aslaksen	Marie Therese Nordsletta Aslaksen
Samer bosatt i Sør-Norge	Jođiheaddji Sámit Lulli-Norggas
Rolf Johansen	Rolf Johansen
Nestleder	Nubbinjođiheaddji
Odd Iver Sara	Odd Iver Sara
Árja	Árja
Knut Store	Knut Store
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Aina Kant	Aina Kant
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Miriam Anna Stina Paulsen	Miriam Anna Stina Paulsen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Flyttsamelista	Johttisápmelaččaid listu
Politikk og demokrati - Tilskuddsstyret	Politihkka ja demokratiija - Doarjjastivra
Vellykket ungdomskonferanse 2009 50 ungdommer deltok på Sametingets ungdomskonferanse 23. - 25 .	50 nuora oasálaste Sámedikki nuoraidkonferánsa mii dollojuvvui golggotmánu 23. - 25. b. 2009 Troandimis
Gruppebilde samisk ungdomskonferanse Siri Wernberg	Maŋimustá rievdaduvvon 02.11.2009 Siri Wernberg
Sametingets ungdomskonferanse ble arrangert 23.-25 . Oktober i Trondheim .	Sámedikki nuoraidkonferánsa dollojuvvui golggotmánu 23. - 25. b. 2009 Troandimis .
Hovedtema var utdanning .	Váldofáddá lei oahpahus .
FNs barnekonvensjon i forhold til det samiske var og et tema .	ON mánáidkonvenšuvdna sámi oktavuođas lei maid fáddán .
Det ble holdt ulike innlegg relatert til utdanning og kompetansebehovene i Sápmi , samt om FNs barnekonvensjon .	Dollojuvvo iešguđet lágan sáhkavuorut mat guske oahpahussii ja gelbbolašvuođa dárbbuide Sámis , ja maid ON mánáidkonvenšuvnna birra .
Ulike presentasjoner / orienteringer ble gitt av de Samiske Veiviserne , den nye samiske ungdomsorganisasjon Nuoreh , samisk studentforening i Tromsø , Sør-Trøndelag og Hedmark sameforening og utvekslingsprogrammet SPOR .	Sámi ofelaččat , ođđa sámi nuoraidorganisašuvdna Nuoreh , Romssa sámi studeantasearvi , Lulli- Trøndelága ja Hedemárkku sámi searvi ja lonuhusprográmma SPOR bukte iešguđet lágan čalmmustemiid / čilgehusaid .
Det var også gruppearbeid begge dager .	Lei maid joavkobargu goappašiid beivviid .
Ca. 50 ungdommer , samt arrangører , innledere og gjester deltok på konferansen .	Sullii 50 nuora , lágideaddjit , álggaheaddjit ja guossit oassálaste konferánsii .
Sametingsråd Ellinor Marita Jåma , fylkesvaraordfører i Sør-Trøndelag fylkeskommune Arne Braut og leder i Sør-Trøndelag og Hedmark sameforening Per Grønnvoll holdt hilsningstaler .	Sámediggeráđđi Ellinor Marita Jåma , Lulli- Trøndelága fylkka- várresátnejođiheaddji Arne Braut ja Lulli- Trøndelága ja Hedemárkku sámi searvvi jođiheaddji Per Grønnvoll dolle dearvvuohtasártni .
På kveldene var det bowling , filmvisning , åpen mikrofon og konsert med Max Machké med band .	Eahkediid lei bovlen , filbmačájeheapmi , rabas mikrofovdna ja konsearta joavkkuin Max Machké .
Ungdomskonferansen sluttet seg til en uttalelse utarbeidet av en arbeidsgruppe bestående av deltakere på konferansen .	Nuoraidkonferánsa guorrasii cealkámuššii maid bargojoavku mas ledje mielde konferánssa oassálastit , hábmii .
Resolusjon samisk versjon	Geahča liŋkka vuolábealde .
Offentlig søkerliste til stilling i Sametinget	Almmolaš ohcanlistu sadjásašvirgái vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin Sámedikkis
Sametinget hadde utlyst en vikarstilling som førstekonsulent / rådgiver med søknadsfrist 16. oktober 2009 .	Sámediggi almmuhii rabas sadjásašvirggi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas ohcanáigi lei golggotmánu 16. b. 2009 .
Her er liste over de som har søkt på stillingen :	Čuovvovaččat leat ohcan virgái :
1408 Førstekonsulent / 1434 Rådgiver	1408 Vuosttaškonsuleanta / 1434 Ráđđeaddi
Therese Hellqvist , Kvinne , 28 år , Umeå 2 .	Therese Hellqvist , Nisu , 28 jagi , Ubmi 2 .
Sissel Ann Mikkelsen , Kvinne , 37 år , Kautokeino 3 .	Sissel Ann Mikkelsen , Nisu , 37 jagi , Guovdageaidnu 3 .
Jan-Folke Sandnes , Mann , 53 år , Innhavet 4 .	Jan-Folke Sandnes , Dievdu , 53 jagi , Innhavet 4 .
Sølvi Johanne Kikvik , Kvinne , 47 år , Narvik 5 .	Sølvi Johanne Kikvik , Nisu , 47 jagi , Narvik 5 .
Lena Susanne Gaup , Kvinne , 31 år , Kautokeino	Lena Susanne Gaup , Nisu , 31 jagi , Guovdageaidnu
Mer til språk og kultur	Eanet gillii ja kultuvrii
- Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet og bidrar til levende lokal samfunn , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	- Rikkis kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja ealáskuhttá báikegottiid gos olbmot háliidit ássat , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
En annen forutsetning for den samiske kulturens fremtid er samenes mulighet til å bruke sitt eget språk .	Dasto lea maiddái eaktu sámi kultuvrra boahtteáigái dat ahte sámiin lea vejolašvuohta geavahit iežaset giela .
Derfor denne satsingen , sier Larsen .	Danne čađahuvvojit dát áŋgiruššamat , dadjá Larsen .
Sametingsrådet 2009 - 2013 Sametinget / Johan Mathis Gaup	Sámediggeráđđi 2009 - 2013 Sametinget / Johan Mathis Gaup
- Sametingsrådets budsjettforslag for 2010 viser at vi er i gang med å gjennomføre tiltakene fra den politiske plattformen .	- Sámediggeráđi 2010 bušeahttaárvalus čájeha ahte mii leat álggaheamen čađahit min politihkalaš geađgejuolggi doaibmabijuid .
Dette er synliggjort gjennom en økt satsing på språk og kultur , sier medlem av sametingsrådet Vibeke Larsen .	Dát oainnusmahttojuvvo giella- ja kulturáŋgiruššamiid bokte , dadjá sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen .
Lavangen kommune er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	Loabága suohkan gullá dál sámegiela hálddašanguvlui .
Tospråklighetstilskuddet til kommunene økes derfor med over 3 000 000 kroner .	Danne bajiduvvo guovttegielatvuođa doarjja gielddaide badjel 3 000 000 ruvnnuin .
Styrking av samisk følges opp med økte midler til språkutviklingsprosjekter , utdanningsstipender og samiske publikasjoner .	Sámegiela nannen čuovvoluvvo eanet ruđaiguin giellaovddidanprošeavttaide , oahppostipeanddaide ja sámi publikašuvnnaide .
På kulturområdet er samiske møteplasser gitt en økning på kr 250 000 .	Kultursuorggis lea lasihuvvon 250 000 ru sámi deaivvadansajiide .
Sametingsrådet prioriterer sørsamisk språk og øker tilskuddet til Åarjelhsaemien Teatere med kr 270 000 .	Sámediggeráđđi vuoruha máttasámegiela ja bajida doarjaga Åarjelhsaemien Teaterei 270 000 ruvnnuin .
Det settes av kr 2 000 000 i investeringsstøtte til nye bokbusser i Sør-Trøndelag og Kautokeino .	2 000 000 ru várrejuvvo investerendoarjjan ođđa girjebussiide Mátta-Trøndelágas ja Guovdageainnus .
Sametingsrådet vil i 2010 utrede etablering av et Verdde-prosjekt , der nye modeller og arenaer for konfliktløsning inngår .	Sámediggeráđđi áigu 2010:s čielggadit Verdde-prošeavtta ásaheami , mas leat mielde ođđa mállet ja arenat nággočoavdimii .
- Regjeringens forslag til statsbudsjett gir dessverre ikke rom for store økninger på Sametingets budsjett .	- Šállošit go Ráđđehusa stáhtabušeahtta evttohus ii atte saji stuorát rievdadusaide Sámedikki bušeahtas .
Sametingsrådet har satt av midler til dekning av lønns- og prisstigning for de institusjonene som får direkte tilskudd .	Sámediggeráđđi lea várren ruđaid bálká- ja haddegoarkŋumii daid ásahusaide mat ožžot njuolgga doarjaga Sámedikkis .
Ut over det har vi prioritert igangsetting av tiltakene flertallsrådet har forpliktet seg til å gjennomføre de neste fire årene , sier Vibeke Larsen avslutningsvis .	Dieidda lassin leat mii vuoruhan álggahit daid doaibmabijuid maid eanetlohkoráđđi lea geatnegahttojuvvon čađahit boahtte njeallje jagis , dadjá Vibeke Larsen loahpas .
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Medlem av sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Sametinget ønsker å beholde Vågsfjord videregående skole	Sámediggi háliida bisuhit Vågsfjord videregående skole
Sametinget ber Troms fylkeskommune om å opprettholde Vågsfjord videregående skole , skolested Skånland .	Sámediggi bivdá Romssa fylkkasuohkana bisuhit Vågsfjord videregående skole , Skånland / Vågsfjord joatkkaskovlá , Skániid .
- Skolen er viktig for de samiske elevene , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	- Skuvla lea deaŧalaš sámi ohppiide , dadjá Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
- Den videregående skolen i Skånland er viktig for bevaring og utvikling av samisk språk og kultur i dette området , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	- Skániid joatkkaskuvla lea deaŧalaš dán guovllu sámi giela ja kultuvrra gáhttemii ja ovddideapmái , dadjá Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
- Det er viktig å ta vare på og utvikle den kompetansen , sier Vars .	- Lea deaŧalaš áimmahuššat ja ovddidit dán gelbbolašvuođa , dadjá Vars .
- Vi mener skolenedleggelser må ses på i et videre samfunnsperspektiv da det rammer lokalsamfunnene hardt ved at det fører til utflytting fra viktige ressurssentra for samisk språk og kultur .	- Min oaidnu lea ahte skuvlaheaittihemiid ferte geahččat viidát servodatperspektiivvas go dat čuohcá garrasit báikkálaš servodagaide dainna lágiin ahte dat mielddisbuktá eretfárremiid sámi giella ja kultuvrra resursaguovddážiin .
Derfor oppfordrer vi fylkesrådet og Troms fylkesting til å beholde Skånland videregående skole , sier Vars .	Danne mii ávžžuhit fylkkaráđi ja Romssa fylkkadikki bisuhit Skániid joatkkaskuvlla , dadjá Vars .
Sametingets visepresident har vært i Tromsø og hatt samtaler om denne saken med assisterende fylkesutdanningssjef Håkon Figenschou .	Sámedikki várrepresideanta lea fitnan Romssas ságastallamin dán ášši veahkkefylkkaoahpahushoavddain Håkon Figenschou:in .
Sametinget vil ta opp saken med regjeringen og be om at kommuner og fylkeskommuner får bedre rammebetingelser for grunnopplæring i og på samisk og om samiske forhold som distriktspolitiske virkemidler .	Sámediggi áigu dán ášši váldit ovdan ráđđehusain ja bivdit ahte gielddat ja fylkkagielddat ožžot buoret rámmaevttuid vuođđooahpahussii sámegielas ja sámegillii ja sámi diliid birra guovlopolitihkalaš váikkuhangaskaoapmin .
Sametinget har tidligere i denne uken bedt om et stort hastemøte med fire ministre angående den distriktspolitiske effekten av skolenedleggelsene i samiske områder , og da særlig med hensyn til Tysfjord kommunes nedleggelse av Musken skole og Troms Fylkestings eventuelle vedtak om nedleggelse av Vågsfjord vgs .	Sámedikkis lea bivdán dollojuvvot stuorra hoahppočoahkkima njealji ministariin daid guovlopolitihkalaš váikkuhusaid birra , maid sámi guovlluid skuvlaheaittiheamit mielddisetbuktet , ja erenoamážit Divttasvuona suohkana Moskke skuvlla heaittiheami oktavuođas ja Romssa Fylkkadikki vejolaš mearrádusa oktavuođas ahte heaittihit Vågsfjord joatkkaskovlá Skániin .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Litteraturfest i Karasjok	Girjjálašvuođa riemut Kárášjogas
Sametinget , Samisk forfatterforening og Nordnorske bokdager inviterer alle til litteraturfest i Karasjok 20. og 21.11.09 .	Sámediggi , Sámi Girječálliidsearvi ja Davvi-Norgga Girjebeivvit 2009 bovdejit girjjálašvuođa riemuide Kárášjogas dán mánu 20. ja 21 .
Nettsiden til Sametingets bibliotek	Sámedikki girjeráju neahttasiidu
Samisk forfatterforening fyller 30-år .	Sámi Girječálliidsearvi ávvuda 30-jagi .
I den forbindelse inviterer Sametinget , Samisk forfatterforening og Nordnorske bokdager til litteraturdager på Sametinget i Karasjok 20. og 21.11.09 .	Dan oktavuođas bovde Sámediggi , Sámi Girječálliidsearvi ja Davvi-Norgga Girjebeivvit 2009 girjjálašvuođa riemuide Sámedikkis Kárášjogas dán mánu 20. ja 21 .
Se program :	Dá lea prográmma :
Program norsk	Dárogiel prográmma
Program samisk	Sámegiel prográmma
Ikke tilfreds med forslaget til forskrifter	Ii leat duhtavaš láhkaásahusevttohusain
Sametingsrådet er ikke tilfreds med forslaget til forskrifter til den nye mineralloven .	Sámediggi ii leat duhtavaš evttohusain mii guoská ođđa minerálalága láhkaásahusaide .
F orskriftsforslaget oppfyller ikke de folkerettslige krav til verdiskapning i samiske lokalsamfunn .	Láhkaásahusevttohus ii ollašuhte álbmotrievttálaš gáibádusaid go guoská árvoháhkamii sámi báikegottiin .
Det skriver Sametinget i sin høringsuttalelse .	Dan čállá Sámediggi gulaskuddancealkámušastis .
Sametingspresident Egil Olli Sametinget ©Johan Mathis Gaup	Egil Olli Sametinget ©Johan Mathis Gaup
Sametinget har i sine tidligere vedtak om ny minerallov fremmet krav om at det skal legges til rette for at de samiske interesser og lokalsamfunn skal sikres en rimelig andel av den verdiskapning mineralvirksomheten måtte skape .	Sámediggi lea ovddit mearrádusaid bokte ođđa minerálalága hárrái ovddidan gáibádusa ahte galgá láhččojuvvot dilli nu ahte sámi beroštusaide ja báikegottiide sihkkarastojuvvo govttolaš oassi dan árvoháhkamis maid mineráladoaibma buvttiha .
Sametinget har i denne forbindelse vist til spesielt ILO-konvensjonen 169 artikkel 15 .	Sámediggi lea dien oktavuođas čujuhan erenoamážit ILO-konvenšuvnna 169 artihkkalii 15 .
I den forskrift som departementet nå foreslår forhøyes grunneeieravgiften fra 0.5 til 0.7 prosent .	Dan láhkaásahusas maid departemeanta dál evttoha evttohuvvo eanaeaiggátdivat loktejuvvot 0.5 proseanttas 0.7 prosentii .
Sametingsrådet mener at den forhøyde grunneieravgiften , som er begrenset til en spesifikk grunneier i Finnmark , ikke kan sies å være en tilstrekkelig oppfølging av de forpliktelser staten har etter artikkel 15 nr. 2 .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte dat aliduvvon eanaeaiggátdivat , mii lea gáržžiduvvon dihto eanaeaiggádii Finnmárkkus , ii leat daid geatnegasvuođaid dohkálaš čuovvoleapmi mat stáhtas leat artihkkala 15 nr. 2 mielde .
Bakgrunnen for artikkelen er at urfolk skal ha del av nytteverdien når det utvinnes mineraler staten hevder å eie .	Artihkkala duogážin lea ahte álgoálbmogat galget oažžut oasi ávkkis daid minerálaid roggama oktavuođas maid stáhta čuoččuha iežas oamastit .
Det skal med andre ord være en rimelig fordeling av fordelene ved slik utvinning mellom staten og urfolket .	Nuppiiguin sániiguin daddjojuvvon de galgá dán lágan roggamiid oktavuođas juohkit ávkki govttolaččat stáhta ja álgoálbmoga gaskka .
Sametingsrådet er av den oppfatning at artikkel 15 ikke kun omfatter en statlig forpliktelse til å anerkjenne en forhøyet grunneieravgift i Finnmark .	Sámediggeráđis lea dat áddejupmi ahte artihkal 15 ii guoskka dušše stáhta geatnegasvuhtii dohkkehit bajiduvvon eanaeaiggátdivada Finnmárkkus .
Artikkel 15 omfatter også krav til statlige myndigheter om å sikre at det gjennom mineralloven må anerkjennes at en større del av verdiskapingen som kan følge av mineralutvinningen skal komme de samiske områdene til gode i form av langsiktige arbeidsplasser og styrket infrastruktur og samfunnsoppbygging .	Artihkal 15 guoská maiddái gáibádussii stáhta eiseválddiide ahte sihkkarastit dan ahte minerálalága bokte dohkkehuvvo stuorát oassi dan árvoháhkamis mii sáhttá boahtit minerálaroggamis , ja dat galgá boahtit buorrin sámi guovlluide guhkes áiggi bargosajiid dáfus ja infrastruktuvrra nannema ja servodathuksema bokte .
Når forslaget ikke tar hensyn til dette , er det vanskelig for Sametingsrådet å se at dette er en tilstrekkelig oppfølgning av ILO- konvensjonens intensjoner .	Go evttohusas ii váldojuvvo dát vuhtii , de lea Sámediggeráđđái váttis oaidnit ahte dát livččii ILO-konvenšuvnna áigumušaid dohkálaš čuovvoleapmi .
Sametinget bemerker at det ikke er foretatt noen vurderinger om hvilke kriterier som skal legges til grunn ved forhøyet grunneieravgift til Finnmarkseiendommen ( FeFo ) .	Sámediggi mearkkaša ahte ii leat movtge árvvoštallojuvvon makkár eavttuid galgá bidjat vuođđun bajiduvvon eanaeaiggátdivadis Finnmárkkuopmodahkii ( FeFo ) .
Hvilke andre forhold det er lagt vekt på framkommer ikke .	Makkár eará bealit leat deattuhuvvon , eai boađe ovdan .
Det foreligger ingen beregningsgrunnlag eller erfaringstall for forslaget .	Evttohussii ii leat makkárge meroštallanvuođđu dahje vásihuslogut geavahuvvon .
Videre er det Sametingsrådets klare formening at departementet burde innhente erfaringer fra andre land om utbytte for urfolk fra mineralvirksomhet .	Dasto oaivvilda Sámediggeráđđi čielgasit ahte departemeanta livččii galgan viežžat vásihusaid eará riikkain das makkár ávkki álgoálbmogat leat ožžon mineráladoaimmas .
Sametingsrådet gjør oppmerksom på at en fastsettelse av forskrift etter mineralloven § 58 om forhøyet grunneieravgift ikke må gjøres for at mineralloven skal kunne tre i kraft .	Sámediggeráđđi fuomášuhttá ahte láhkaásahusa mearrideapmi minerálalága § 58 mielde mii guoská bajiduvvon eanaeaiggátdivadii ii galgga dahkkojuvvot dan dihte vai minerálalága sáhttá bidjat fápmui .
Minerallovs § 58 er en videreføring av bergverkslovens § 42 som ble innført i forbindelse med vedtakelsen av finnmarksloven i 2005 .	Minerálalága § 58 lea bákteruvkelága § 42 viidáset fievrrideapmi mii bođii fápmui finnmárkkulága mearrideami oktavuođas 2005:s .
En slik bestemmelse har altså lenge vært gjeldende uten at det har vært fastsatt forskrift til den .	Dán lágan mearrádus lea nappo guhká guston almmá ahte dasa livččii mearriduvvon láhkaásahus .
Sametingsrådet fremholder at det for tiden heller ikke pågår noen gruvevirksomhet på statens mineraler i Finnkmark som kan begrunne stort hastverk med forskriften .	Sámediggeráđđi čuoččuha ahte dál ii lea makkárge ruvkedoaibma stáhta minerálaid ektui Finnmárkkus mainna sáhtášii vuođustit ahte láhkaásahusas livččii hui hoahppu .
Til slutt beklager Sametingsrådet at ny minerallov med denne utfyllende forskriften fortsatt ikke imøtekommer Sametingets ønske om en lovgiving som gir muligheter til utnyttelse av mineralressurser i tradisjonelle samiske områder ved at det etableres nødvendig forutsigbarhet for alle parter .	Loahpas šálloša Sámediggeráđđi dan go ođđa minerálaláhka dáinna deavdda láhkaásahusain ii duste dan sávaldaga mii Sámedikki lea oažžut dakkár láhkaaddima man vuođul sáhtášii ávkkástallat minerála ­resurssaiguin árbevirolaš sámi guovlluin dainna lágiin ahte buot beliin livččii dárbbašlaš plánenvejolašvuohta .
Når loven ikke etablerer denne forutsigbarheten , er det for Sametingsrådet viktig å følge opp saken for å sikre slik forutsigbarhet og lokal verdiskapning .	Go láhka ii atte dán lágan vejolašvuođa , de lea Sámediggeráđi mielas deaŧalaš čuovvolit dán ášši sihkkarastin dihte plánenvejolašvuođa ja báikkálaš árvoháhkama .
Derfor har det forrige Sametingsrådet , og det er gjentatt i tiltredelseserklæringen til nåværende Sametingsrådet , varslet en ny sak til Sametinget om en helhetlig mineralpolitikk .	Danne lea ovddit Sámediggeráđđi , ja dat lea geardduhuvvon dán Sámediggeráđi álggahanjulggaštusas , dieđihan ahte ovddida ođđa ášši Sámediggái ollislaš minerálapolitihka hárrái .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Ønsker dialog og samarbeid med Norges Fiskarlag	Hálida lagát gulahallama ja ovttasbarggu Norgga Guolástanservviin
Sametingspresident Egil Olli deltar på landsmøtet til Norges Fiskarlag i Trondheim .	Sámedikki presideanta Egil Olli oasálastá Norgga Guolástansearvvi riikačoahkkima , mii dál lágiduvvo Troandimis .
- Sametinget ønsker tettere dialog og samarbeid med Norges Fiskarlag om kystfolkets utfordringer , sier sametingspresident Egil Olli .	- Sámediggi háliida lagát gulahallama ja ovttasbarggu Norgga Guolástanservvin rittogátte ássid hástalusaid birra .
Her er sametingspresident Egil Ollis tale til landsmøtet til Norges Fiskarlag : Statsråder , delegater og gjester .	Dá lea Sámedikki presideantta Egil Olli sárdni Norgga Guolástansearvvi riikačoahkkimis otne . Stáhtaráđit , ovddasteaddjit ja guossit .
Jeg vil på vegne av Sametinget takke for innbydelsen .	Mun háliidan Sámedikki bealis giitit bovdejumi ovddas .
Som Sametingspresident og den i sametingsrådet som har ansvar for fiskerisakene , er det svært gledelig å være tilstede i møter med fiskernes næringsorganisasjoner .	Sámedikki presideantan , ja danin go lean dat sámediggeráđđelahttu geas lea ovddasvástádus guolástusáššiin , lea munnje stuora illun oassálastit guolásteddjiid ealáhusorganisašuvnnaid čoahkkimiin .
Sametinget vil prioritere dialog og samarbeid med ulike næringsorganisasjoner .	Sámediggi áigu vuoruhit dialoga ja ovttasbarggu iešguđetge ealáhusorganisašuvnnaiguin .
Sametinget er samenes eneste representative folkevalgte organ i Norge , og er samenes talerør til norske myndigheter og andre i alle saker som får direkte betydning for samene .	Sámediggi lea sámiid áidna ovddasteaddji álbmotválljen orgána Norggas , ja sámiid jietna norgga eiseválddiide ja earáide buot áššiin main lea njuolggo mearkkašupmi sámiide .
Sametinget vil derfor medvirke til at nærhets- og avhengighetsprinsippet blir vektlagt , uavhengig av etnisk tilhørighet .	Danne áigu Sámediggi váikkuhit dasa ahte lagasvuođa- ja sorjjasvuođa prinsihppa deattuhuvvošii , geahčatkeahttá etnalaš gullevašvuođas .
Dagens Sameting styres av et flertallsråd utgått av 5 ulike partier .	Otná Sámediggi stivrejuvvo eanetloguráđiin mas leat mielde 5 iešguđetlágán bellodaga .
Vår politikk bygger på en gjensidig respekt og likeverd mellom samer , nordmenn , kvener og andre folkegrupper .	Min politihka vuođus lea goabbatbeallásaš árvvusatnin ja ovttaárvosašvuohta gaskal sámiid , dážaid , kveanaid ja eará álbmogiid .
Ved kongelig resolusjon av 1 . Juli 2005 ble det utformet prosedyrene for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Gonagaslaš resolušuvnna bokte suoidnemánu 1. b. 2005 hábmejuvvojedje bargovuogit konsultašuvnnaide gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
Konsultasjonsavtalen sikrer Sametinget innflytelse i saker som direkte påvirker samene .	Konsultašuvdnašiehtadus sihkkarastá sámiide váikkuhanfámu áššiin main lea njuolggo mearkkašupmi sámiide .
Fra Sametingets side har vi registrert at antall fiskemottak , er sterkt redusert .	Sámedikki bealis leat mii oaidnán ahte guollevuostáiváldinrusttegiid lohku lea garrasit njiedjan .
Jeg er født og oppvokst i en liten fjordbygd i Porsanger i Finnmark .	Mun lean riegádan ja bajásšaddan unna vuotnagilážis Porsáŋggus Finnmárkkus .
I hele Porsangerfjorden er det nå kun ett fiskemottak igjen .	Olles Porsáŋgguvuonas lea odne dušše okta guollevuostáiváldinrusttet vel .
Hvis dette mottaket blir nedlagt så står fiskerne i Porsanger kommune uten noen plass å levere sine fangster .	Jus dát rusttet maiddái nohká , de ii leat Porsáŋggu gieldda guolásteddjiin šat gosa dolvot iežaset sállaša .
Slik jeg ser det , så vil dette være en katastrofe for hele porsangersamfunnet .	Mu oainnu mielde lea dát stuora katastrofa olle Porsáŋggu servodahkii .
En slik utvikling har dessverre skjedd i mange små fiskerisamfunn og har virket ødeleggende for hele lokalsamfunnet .	Ná lea dađi bahábut geavvan olu smávva guolástusservodagain ja dat lea vahágahttán olles báikkálašservodaga .
Jeg er derfor glad for at Regjeringen i sin politiske plattform vil sikre en desentralisert mottaksstruktur gjennom avsetning til føringsordninger og mottaksstasjoner der det ikke er andre alternativer for levering .	Danin lean mun ilus go Ráđđehus áigu iežas politihkalaš geađgejuolggis sihkkarastit desentraliserejuvvon vuostáiváldinstruktuvrra stivrenortnegiid ja vuostáiváldinrusttegiid sajušteami bokte báikkiide gos eai leat eará buktinvejolašvuođat .
Jeg hilser også velkommen Regjeringens ønsker om at verdiskapingen av våre felles fiskeressurser i størst mulig grad skal komme de fiskeriavhengige kystsamfunnene til gode .	Mun cealkkán maiddái bures boahtima Ráđđehus sávaldahkii ahte min oktasaš guolleresurssaid árvoháhkan nu bures go vejolaš galgá boahtit buorrin daidda vuotnaservodagaide mat leat sorjavaččat guolástusas .
Disse to utsagnene burde borge for at fiskeriene i sjøsamiske områder går en lys fremtid i møte .	Dan guovtti cealkámuša vuođul berre leat dáhkiduvvon ahte mearrasámi guovlluid guolástusain lea čuvges boahtteáigi .
Rettighetsgrunnlaget for sjølaksefisket må sikres .	Mearraluossabivddu vuoigatvuođavuođđu berre sihkkarastojuvvot .
Laksefisket i sjø må ikke konsesjons-belegges .	Luossabivdu mearas ii ábut šaddat konsešuvdnan .
Lokale fisker som er berørt av kongekrabbe må få en ubetinget rett til fangst .	Báikkálaš guolásteaddjit geain leat gonagasreabbát iežaset bivdoguovlluin , fertejit vealttakeahttá oažžut lobi bivdit daid .
Fangst av sel må økes .	Njuorjobivddu ferte lasidit .
Jeg håper at Norges Fiskarlag også er opptatt av disse sakene og at vi sammen kan ivareta kyst- og fjordbefolkningens rettigheter .	Mun sávan ahte Norges Fiskarlag maiddái berošta dáin áššiin ja ahte mii ovttas sáhttit gozihit riddo- ja vuotnaálbmogiid rivttiid .
Jeg vil også benytte denne anledningen til å si noen ord om Kystfiskeutvalgets innstilling .	Háliidan maiddái dadjat moadde sáni Riddoguolástuslávdegotti cealkámuša birra .
Sametinget er glad for utvalgets grundige og omfattende arbeid .	Sámediggi lea duhtavaš lávdegotti vuđolaš ja viiddis bargguin .
Vi er særlig tilfreds med at utvalget la vekt på at alle som bor i samme området , har rettigheter til fiske .	Earenoamáš duhtavaččat leat mii go lávdegoddi deattuhii ahte buohkain geat ásset seamma guovllus , leat guolástusvuoigatvuođat .
Særlig viktig er det å rette opp tidligere urett samt å lovfeste kyst- og fjordbefolkningens rett til fiske .	Hui dehálaš livččii njulget ovdalaš boasttuvuođaid ja lágas nannet riddo- ja vuotnaálbmogiid rivttiid guolásteapmái .
Sametinget vil følge opp den videre behandlingen av Kystfiskeutvalgets arbeid ovenfor Regjering og Stortinget .	Sámediggi áigu čuovvolit Riddoguolástuslávdegotti barggu viidásit meannudeami Ráđđehusa ja Stuoradikki ektui .
Sametinget og Norges Fiskarlag har mange felles interesser hvor det er naturlig å være i dialog .	Sámedikkis ja Norges Fiskarlagas leat máŋga oktasaš beroštumit maid birra lea lunddolaš gulahallat .
Dette gjelder i første rekke forvaltnings- og fordelingsspørsmål .	Dat guoská vuosttaš vuorus hálddašan- ja juogadanáššiid oktavuođas .
Sametinget har hatt dialog med Norges Kystfiskarlag , Bivdi og Fjordfiskernes Forening .	Sámedikkis lea leamaš dialoga Norges Kystfiskarlagain , Bivdiin ja Fjordfiskernes Foreningain .
Vår invitasjon til Norges Fiskarlag står ved lag , og vi håper vi snarest kan avholde et møte om saker som opptar oss begge .	Min bovdehus Norges Fiskarlagii gusto ain , ja mii sávvat ahte mii farggamusat sáhttit čoahkkinastit áššiid birra mat min mielas leat dehálaččat .
Gjennom dialog og samarbeid kan vi sammen bedre hverdagen for alle kyst- og fjordfiskere .	Dialoga ja ovttasbarggu bokte veadjit mii ovttas buoridit buot riddo- ja vuotnaguolásteddjiid árgabeaivvi .
Med disse ord vil jeg ønske Landsmøtet til lykke med sine forhandlinger , og jeg ser fram til noen fine dager her i Trondheim .	Daiguin sániiguin háliidan sávvat Riikačoahkkimii lihku iežaset šiehtadallamiidda , ja illudan vásihit muhtun fiinna beivviid dáppe Troandimis .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Samisk parlamentarisk råd	Sámi parlamentáralaš ráđđi
Samisk parlamentarisk råd er et samarbeidsorgan for sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámedikkiid ovttasbargoorgána .
Samisk parlamentarisk råd samlet i Karasjok 26.04.02	Sámi parlamentáralaš ráđđi čoahkkimisttis Kárášjogas 26.04.02
Samerådet og samene i Russland har observatørstatus i rådet .	Sámiráđis ja ruoššabeale sámiin lea áicisadji ráđis .
Samisk parlamentarisk råds oppgave er å arbeide med spørsmål som berører samene på tvers av landegrensene .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargui gullet áššit mat gusket sámiide rastá riikarájiid .
Samisk parlamentarisk råd skal være et fellesorgan som ivaretar samenes interesser og det skal styrke det samiske samarbeidet over landegrensene .	Sámi parlamentáralaš ráđđi galgá doaibmat oktasašorgánan ja galgá gozihit sámiid beroštumiid ja nannet sámiid ovttasbarggu riikarájiid rastá .
Samisk parlamentarisk råd har også som mål å samordne den samiske stemme internasjonalt og spesielt i forhold til andre urfolk i verden .	Sámi parlamentáralaš ráđi ulbmilin lea maiddái oktiičatnat sámiid áššiid riikkaidgaskasaččat ja erenoamážit eará eamiálbmogiid ektui máilmmis .
Samisk parlamentarisk råd ble etablert 2. mars 2000 og sametingspresidenten Sven-Roald Nystø ble valgt som rådets første president for 2000 – 2001 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ásahuvvui njukčamánu 2. b. 2000 ja Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø válljejuvvui ráđi vuosttas presideantan áigodahkii 2000 – 2001 .
Samisk parlamentarisk råd har bestemt at sekretariatsfunksjonen skal ligge hos det Sametinget som har presidentvervet .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea mearridan ahte čállingoddin galgá doaibmat dat Sámediggi mas lea presideanta .
Arbeidet i Samisk parlamentarisk råd blir foreløpig finansiert over sametingenes ordinære driftsbudsjett .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargu ruhtaduvvo dál vuos sámedikkiid dábálaš doaibmabušeahtas .
Det første ordinære rådsmøte ble avholdt i Enare 6. oktober 2000 .	Vuosttaš dábálaš ráđđečoahkkin dollojuvvui Anáris golggotmánu 6. b. 2000 .
Neste møte var i Karasjok 22. mai 2001 .	Nubbi čoahkkin dollojuvvui Kárášjogas miessemánu 22. b. 2001 .
Den mest iøyefallende fellessak over landegrensene er det felles samiske språkarbeidet .	Deaŧaleamos oktasaš ášši riikarájiid rastá lea oktasaš sámi giellabargu .
Rådet har påtatt seg ansvaret for den felles samiske språknemnden .	Ráđis lea ovddasvástádus oktasaš sámi giellalávdegottis .
Et annet område som krever samordning og samarbeid over landegrensene er samisk kunst- og kulturarbeid .	Maiddái sámi dáidda- ja kulturbarggu lea dárbu ovttastahttit ja lea dárbu ovttas bargat riikarájiid rastá .
Andre saker som vil være viktig er utdanning , forskning , duodji og annen næringsvirksomhet .	Eará deaŧalaš áššit leat oahpahus , dutkan , duodji ja eará ealáhusdoaibma .
På dagsordenen er også Barentssamarbeidet , Arktisk Råd , Interreg og arbeidet med urfolksspørsmål i FN .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargui gullet maiddái Barentsovttasbargu , Arktálaš ráđđi , Interreg ja ON eamiálbmotbargu .
FNs arbeid med urfolksspørsmål omfatter også arbeidet med urfolks helse i Verdens helseorganisasjon .	ON eamiálbmotbargu siskkilda maiddái barggu eamiálbmogiid dearvvasvuođain Máilmmi dearvvasvuođaorganisašuvnnas .
Presidentmøter Presidentene i de tre sametingene har møter om felles saker etter behov .	Presideanttaid gaskasaš čoahkkimat Golmma sámedikki presideanttat dollet čoahkkimiid oktasaš áššiid birra dárbbu mielde .
På disse møter drøftes saker som er av felles interesse for de tre sametingene .	Dáin čoahkkimiin meannuduvvojit dakkár áššit main sámedikkiin leat oktasaš beroštumit .
Politikk og demokrati - Samisk parlamentarisk råd	Politihkka ja demokratiija - Sámi parlamentáralaš ráđđi
Medlemmer til Samisk parlamentarisk råd	Miellahtuid Sámi parlamentáralaš ráđđái
Følgende sametingsrepresentanter utgjør det norske Sametingets delagasjon ( 2009 - 2013 ) til Samisk parlamentarisk råd	Čuovvovaš sámediggeáirasat leat norggabeale Sámediggedelegašuvnnas ( 2009 - 2013 ) mii lea oassin Sámi parlamentáralaš ráđis .
Offentlig søkerliste til stilling i Sametinget	Almmolaš ohcanlistu bistevašvirgái vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin Sámedikkis
Sametinget hadde utlyst en fast stilling som førstekonsulent / rådgiver med søknadsfrist 12. november 2009 .	Sámediggi almmuhii rabas bistevašvirggi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas ohcanáigi lei skábmamánu 12. b. 2009 .
Her er liste over de som har søkt på stillingen :	Čuovvovaččat leat ohcan virgái :
1408 Førstekonsulent / 1434 Rådgiver	1408 Vuosttaškonsuleanta / 1434 Ráđđeaddi
May Ragnhild Eira Guttorm , Kvinne , 39 år , Kautokeino 2 .	May Ragnhild Eira Guttorm , Nisu , 39 jagi , Guovdageaidnu 2 .
Arne Ivar Johnsen , Mann , 56 år , Karasjok 3 .	Arne Ivar Johnsen , Dievdu , 56 jagi , Kárášjohka 3 .
Mathis Ailu Eira Meløy , Mann , 35 år , Bærums Verk 4 .	Mathis Ailu Eira Meløy , Dievdu , 35 jagi , Bærums Verk 4 .
Jonny Nutti , Mann , 42 år , Sjøvegan 5 .	Jonny Nutti , Dievdu , 42 jagi , Sjøvegan 5 .
Emma Margret Skåden , Kvinne , 27 år , Evenskjer	Emma Margret Skåden , Nisu , 27 jagi , Evenskjer
Sametingets plenumsmøte i november / desember 2009	Sámedikki dievasčoahkkin 2009 skábmamánus / juovlamánus
Plenumsmøtet starter tirsdag 1. desember og avsluttes torsdag 3. desember .	Dievasčoahkkin álgá maŋŋebárgga juovlamánu 1. b. ja loahpahuvvo duorastaga juovlamánu 3. b. .
Mandag 30. november er satt av til gruppemøter , mens det fredag 4. desember er kurs for representantene i forvaltningsloven .	Vuossárga skábmamánu 30. b. lea biddjojuvvon joavkočoahkkimiidda , ja bearjadaga juovlamánu 4. b. dollojuvvo kursa áirasiidda hálddahuslága birra .
For mer informasjon om sakene og plenumsmøtet , se dokumentene i filene nedenfor eller skriv / ring til Sametinget : tlf : 78 47 40 00 , e-post : samediggi@samediggi.no	Jus háliidat eanet dieđuid áššiid ja dievasčoahkkima birra , geahča dokumeanttaid fiillain vulobealde dahje čále / riŋge Sámediggái : tøf 78 47 40 00 , e-poasta samediggi@samediggi.no
Saksdokumentene finnes her .	Áššedokumeanttaid gávnnat dákko .
innkall no 4-09	gohččun dáru 4-09
innkall sam 4-09	gohččun sám 4-09
prog plen 4-09 nyest	prog dievasčoahkkin 4-09 ođđa
Utsett nedlegging av Vågsfjord videregående skole	Maŋidehket Vågsfjord joatkkaskuvlla heaittiheami
Sametinget ber Troms fylkesting om å utsette saken om fremtidig skolestruktur i Troms .	Sámediggi bivdá Romssa fylkkasuohkana maŋidit ášši gos guorahallet Romssa skuvlastruktuvrra boahtteáiggis .
Sametingets visepresident , Laila Susanne Vars , har vært i møtet med fylkesråd Pia Svensgaard om den mulige nedleggelsen av Vågsfjord videregående skole , skolested Skånland .	Sámedikki várrepresideanta , Laila Susanne Vars , lea leamaš čoahkkimis fylkkaráđiin Pia Svensgaardain , ja ságastallan suinna vejolaš heaittiheami birra Vågsfjord joatkkaskuvllas , skuvlabáiki Skánit .
- Vi har bedt om at fylkestinget utsetter saken om fremtidig skolestruktur i Troms , til Sametinget og alle berørte interesser har blitt hørt i saken , og til Sametinget har fått tatt opp saken med Regjeringen og diskutert mulige løsninger , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	- Mii leat bivdán fylkkadikki maŋidit dán ášši Romssa skuvlastruktuvrra birra boahtteáiggis , gitta Sámediggi ja buot beroštumit geaidda ášši guoská , leat buktán cealkámuša , ja gitta Sámediggi lea beassan váldit oktavuođa Ráđđehusain ja ságastallan vejolaš čovdosiid , lohká Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Fylkestinget i Troms skal vedta Fylkesplanen for Troms 2010-1013 og fremtidig skolestruktur på samme møte .	Romssa fylkkadiggi galgá mearridit Romssa fylkkaplána 2010-2013 ja seamma čoahkkimis galgá mearridit skuvlastruktuvrra birra boahtteáiggis .
Sametinget fikk fylkesplanen til høring , og konstaterte at planen vektlegger samarbeid med Sametinget og styrking av de samiske dimensjonene i samfunnsutviklingen .	Sámediggi lea ožžon fylkkaplána gulaskuddamii , ja oaidná ahte plána deattuha ovttasbarggu Sámedikkiin ja sámi oliid nannema servodatovdáneamis .
Fylkesplanen varslet at det skal utarbeides modeller for hvordan tilbud om videregående utdanning best kan organiseres og hvordan eksisterende ressurser best kan nyttiggjøres for å skape en kvalitativ god opplæring og en bredde i tilbudene , men fylkesplanen omtalte ikke skolesammenslåinger eller skolenedleggelser .	Fylkkaplána dieđiha ahte galget hábmejuvvot modeallat movt joatkkaoahpahusa fálaldat buoremusat sáhttá organiserejuvvot ja movt dálá resurssaid sáhttá buoremus lágiin ávkkástallat vai šaddá kvalitehtalaš buorre oahpahus ja vai fálaldat šaddá viiddis , muhto fylkkaplánas ii čužžon mihkke skuvllaid oktiičaskimiid dahje heaittihemiid birra .
Rammer distriktene	Čuohcá báikegottiide
Skolenedleggelser er ikke bare fylkespolitikk , det er også distriktspolitikk .	Skuvllaid heaittiheapmi ii leat dušše fylkkapolitihkka , muhto maiddái guovllupolitihkka .
Nedleggelser av skoler må ses på i et videre samfunnsperspektiv da det rammer lokalsamfunnene hardt og kan medføre utflytting , lengre skolevei for elever , sentralisering og oppsplitting av kompetansemiljøer .	Skuvllaid heaittiheami ferte geahččat viidát servodatperspektiivvas go dát čuohcá garrasit báikkálaš servodagaide ja sáhttá mielddisbuktit eretfárremiid , guhkit mátki skuvlii ohppiide , guovddáštahttin ja juohkásemiid gelbbolašvuođabirrasiin .
I dette tilfellet rammes det markasamiske miljøet , og skolens merverdi for samfunnet synker .	Dát ášši čuohcá márkosámi birrasii , ja skuvlla lasseárvu servodahkii láivu .
Siden skolen er en viktig del av infrastrukturen i det samiske lokalsamfunnet som skolen betjener kan en nedleggelse skape negative ringvirkninger .	Go skuvla lea dehálaš oassi infrastruktuvrras sámi báikkálaš servodagas mii lea skuvllas , sáhttá heaittiheapmi mielddisbuktit heajos lassiváikkuhusaid .
- Fremtidig skolestruktur for de videregående skolene i Troms er etter min mening samfunnsplanlegging , og burde vært sendt på høring til Sametinget , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	- Boahtteáiggi skuvlastruktuvra Romssa joatkkaskuvllain lea mu mielas servodatplánen , ja lei galgat sáddejuvvot Sámediggái gulaskuddamii , lohká Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Økonomisk utfordring	Ekonomalaš hástalus
Sametinget har forståelse for at fylkestinget har en stor økonomisk utfordring .	Sámedikkis lea ipmárdus dasa ahte fylkkadikkis leat stuora ekonomalaš hástalusat .
Sametinget har tatt opp saken med regjeringen og vil be om at kommuner og fylkeskommuner får bedre rammebetingelser for grunnopplæring i og på samisk , og om samiske , som distriktspolitiske virkemidler .	Sámediggi lea váldán bajás ášši Ráđđehusain ja áigu bivdit suohkaniid ja fylkkasuohkaniid oažžut buoret rámmaeavttuid vuođđooahpahusas sámegillii ja sámi gielas , ja sámi birra , guovllupolitihkalaš váikkuhangaskaoapmin .
- Fylkeskommunen og Sametinget har en samarbeidsavtale og jeg kan ikke se at spørsmålet om nedleggelse er blitt vurdert opp mot de forpliktelsene fylkeskommunen har etter samarbeidsavtalen , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	- Fylkkasuohkanis ja Sámedikkis lea ovttasbargošiehtadus ja mun in sáhte oaidnit ahte heaittiheami gažaldat lea guorahallojuvvon geatnegasvuođaid mielde mat fylkkadikkis leat dán ovttasbargošiehtadusa ektui , lohká Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
På møtet var det enighet om å bruke avtalen mer aktivt i fremtiden .	Čoahkkimis šattai ovttamielalašvuohta dasa ahte geavahit šiehtadusa eanet aktiivvalaččat boahtteáiggis .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Varsling om pressemeldinger	Preassadieđáhusaid birra dieđiheapmi
Representanter for presse og kringkasting kan registrere seg her og motta varsel hver gang Sametinget publiserer pressemeldinger på nett .	Preassa ja áibmomediaid ovddasteaddjit sáhttet registrerehit iežaset dása jos háliidit oažžut dieđu álohii go Sámediggi bidjá preassadieđáhusaid nehttii .
Denne ordningen vil erstatte tidligere praksis ved utsendelse av pressemelding i sin helhet på e-post .	Dát ortnet lea biddjojuvvon dan ovddit geavahusa sadjái ahte preassadieđáhus sáddejuvvo ollislaččat e-poasttain .
Når du varsles , vil du motta tittel på pressemeldingen og lenke til norsk og samisk tekst .	Go dutnje boahtá diehtu , de oaččut preassadieđáhusa namahusa mas lea goallostus dáro- ja sámegiel tekstii .
Denne ordningen gjelder kun for representanter for presse og kringkasting .	Dát ortnet lea dušše preassa ja áibmomediaid ovddasteddjiid várás .
Vennligst oppgi ditt fulle navn , og i notatfeltet ber vi deg oppgi hvilket medium du arbeider for .	Čális fal áinnas du olles nama , ja merkenruvttás háliidit mii diehtit makkár media ovddas don barggat .
Andre	Eará
Samiske tall forteller 3 lanseres fredag 01. oktober	Sámi logut muitalit 3 almmuhuvvo bearjadaga golggotmánu 1. b. .
Sametinget inviterer til pressekonferanse i forbindelse med lanseringen av boken " Samiske tall forteller 3 " fredag 01.10.2010 kl. 13.00 på Sametinget i Karasjok .	Sámediggi bovde preassakonferánsii " Sámi logut muitalit 3 " girjji almmuheami oktavuođas bearjadaga 01.10.2010 dii. 13.00 Sámedikkis Kárášjogas .
Sametinget skal følge opp etablerere i sørsamisk område	Sámediggi áigu čuovvolit álggaheddjiid máttasámi guovllus
- Samiske lokalsamfunn behøver lønnsomme arbeidsplasser og derfor er det viktig å følge opp etablerere som har fått offentlig støtte fra Sametinget , sier sametingsråd Marianne Balto .	- Sámi báikegottit dárbbašit gánnáhahtti bargosajiid ja danne lea deaŧalaš čuovvolit daid álggaheddjiid , geat ožžot almmolaš doarjaga Sámedikkis , dadjá sámediggeráđđi Marianne Balto .
Streaming av Sametingsrådets / plenumsledelsens fremleggelse av saker	Streaming Sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti áššiid ovddideapmi
I dag , mandag 13. september , kl. 13.30 - 16.30 fremlegger Sametingsrådet / plenumsledelsen saker .	Odne mánnodaga 13/9 , dii. 13.30-16.30 lea Sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti áššiid ovddideapmi .
Dette vil ble streamet .	Dát streamejuvvo neahtas .
Historisk signering mellom Sametinget og mineralselskap	Sámedikki ja minerálafitnodaga gaskasaš historjjálaš vuolláičállin
9.4 millioner kroner til duodjinæringen	9.4 miljon ru duodjeealáhussii
Sametinget og næringsorganisasjonene Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi er blitt enig om ny duodjiavtale for 2011 .	Sámediggi ja ealáhusorganisašuvnnat Sámiid duodji ja Duojáriid ealáhussearvi leat soahpan ođđa duodješiehtadusa jahkái 2011 .
Avtalen har en ramme på 9.4 millioner kroner .	Šiehtadusa rámma lea 9.4 mil jon ru. .
Det er en økning på 200 000 kroner i forhold til fjorårets avtale .	Lassáneapmi lea 200 000 ru diimmáš šiehtadusa ektui .
Skal utrede samisk forskning og utdanning	Sámi dutkan ja oahppu galgá čielggaduvvot
Som en oppfølging av forskningsmeldingen som ble utgitt i 2009 har Sametinget og Kunnskapsdepartementet nå blitt enig om utvalgssammensetning for utvalget for samisk forskning og høyere utdanning .	Dutkandieđáhusa čuovvoleapmin mii almmuhuvvui 2009:s leat Sámediggi ja Máhttodepartemeanta dál soahpan makkár čoahkkádus sámi dutkan ja alit oahpu lávdegottis galgá leat .
Visepresident Laila Susanne Vars er svært tilfreds med at partene kom til enighet .	Várrepresideanta Laila Susanne Vars lea hui duhtavaš go bealit dál leat soahpan .
Sametingsrådet bevilger penger til ny utgivelse av " Muitalus sámiid " birra	Sámediggeráđđi juolluda ruđaid " Muitalus sámiid birra " - girjji ođđa almmuheapmái
Sametingsrådet bevilger 225 tusen kroner til ny utgivelse av Johan Turis bok " Muitalis sámiid birra . "	Sámediggeráđđi juolluda 225 duhát ruvnnu Johan Turi girjji " Muitalus sámiid birra " ođđa almmuheapmái .
- Boken er en klassiker . "	- Girji lea klassihkar . "
Muitalus sámiid birra " er selve startskuddet for samisk litteratur og det en viktig bok i samisk litteraturhistorie , sier sametingspresident Egil Olli .	Muitalus sámiid birra " lea sámi girjjálašvuođa álgu ja lea ge sámi girjjálašvuođahistorjjá deaŧalaš girji , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Last ned læremidler gratis	Viečča oahpponeavvuid nuvttá
Tre nye sørsamiske temahefter er nå lagt ut på nettsiden til Aajege - Samisk språk- og kompetansesenter på Røros .	Golbma ođđa lullisámi fáddágihppaga leat dál almmuhuvvon Aajege neahttasiidduide - Sámi giella- ja gelbbolašvuođaguovddáš Rørosis .
De nyutviklede læremidlene kan lastes ned gratis og prosjektet er fullfinansiert av Sametinget .	Ođđa ráhkaduvvon oahpponeavvuid sáhttá viežžat nuvttá ja Sámediggi lea prošeavtta ruhtadan ollásit .
Avgjørende med respekt , dialog og enighet	Árvvusatnin , gulahallan ja ovttamielalašvuohta lea áibbas deaŧalaš
- Det er avgjørende at det er respekt , dialog og enighet mellom gruveselskaper og andre brukere av et område , sier sametingspresident Egil Olli etter felles befaring i Karasjok hvor Store Norske Gull har gjennomført prøveborringer i 2009 .	- Árvvusatnin , gulahallan ja ovttamielalašvuohta lea áibbas deaŧalaš gaskal ruvkefitnodagaid ja guovllu eará geavaheddjiid , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli maŋŋá báikediđoštallama dan guovllus Kárášjogas gos Store Norske Gull lea čađahan geahččalanbohkamii 2009:s .
Økt omsetning i duodjinæringen	Stuorát gálvojohtu duodjeealáhusas
Sametingets næringsavtale for duodji har ført til økt omsetning i duodjinæringen .	Sámedikki duodjeealáhusšiehtadus lea stuorrudan duodjeealáhusa gálvojođu .
Det viser en evaluering som Norut Alta har gjort for Sametinget .	Dan čájeha árvvoštallan maid Norut Alta lea čađahan Sámedikki ovddas .
Ønsker lule- og sørsamiske kirkelige stillinger	Háliidit julev- ja lullisámi girkolaš virggiid
Sametingsrådet støtter strategiplanen for samisk kirkeliv .	Sámediggeráđđi doarju sámi girkoeallima strategiijaplána .
- Samisk kirkeliv har en rekke utfordringer .	- Sámi girkoeallimis leat máŋga hástalusa .
Et av de store utfordringene er å ta vare på de samiske språkene og rekruttere flere samer kirkelige stillinger og verv , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	Okta dain stuorra hástalusain lea gáhttet sámi gielaid ja oččodit eanet sápmelaččaid girkolaš virggiide ja doaimmaide , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Sametingsrådet støtter Noereh !	Sámediggeráđđi doarju Noereh !
Sametingsrådet bevilger 50 tusen kroner til prosjektet " Sprenge grenser " som skal arrangeres i sammenheng med landsmøtet til den samiske ungdoms organisasjonen Noereh ! .	Sámediggeráđđi juolluda 50 duhát ruvnnu prošektii " Cuvket rájáid " mii galgá lágiduvvot sámi nuoraid organisašuvnna Noereh ! riikačoahkkima oktavuoađas .
Bevilger penger til samisk selvbestemmelses prosjekt	Juolludit ruđaid sámi iešmearridanprošektii
Sametingsrådet bevilger 550 tusen kroner til Gáldu for videreføring av prosjektet om Samisk selvbestemmelse .	Sámediggeráđđi juolluda 550 000 ru Gáldui Sámi iešmearridanprošeavtta joatkimii .
Sametingspresident Egil Olli sier at det er viktig å konkretisere hva samisk selvbestemmelse innebærer i praktisk politikk .	Sámedikki presideanta Egil Olli dadjá ahte lea deaŧalaš bidjat konkrehta sisdoalu dasa maid sámi iešmearrideapmi geavatlaš politihkas mearkkaša .
Støtter etablering av kulturformidlingssenter for nordlige folk i Russland	Doarju davviálbmogiid kulturgaskkustanguovddáža ásaheami Ruošša bealde
Sametingsrådet bevilger 20 tusen kroner i støtte til etablering av kulturformidlingssenter for nordlige folk i Russland .	Sámediggeráđđi juolluda 20 000 ru doarjjan davviálbmogiid kulturgaskkustanguovddáža ásaheapmái Ruošša bealde .
12 500 euro deles ut – det er tid for å foreslå kandidater til GOLLEGIELLA	12 500 evro geigejuvvo – lea áigi evttohit kandidáhtaid GOLLEGIELLA sámi giellabálkkašupmái
1. september er siste frist for å sende inn forslag .	Čakčamánu 1. beaivvi lea maŋemus dieđihanáigemearri sáddet evttohusáid .
Gollegiella - som er en nordisk samisk språkpris , deles for fjerde gang ut til høsten .	Gollegiella - mii davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi geigejuvvo njealját geardde čakčat 2010 .
Det er enkeltpersoner , grupper , organisasjoner eller institusjoner som har gjort en verdifull innstats til fremme av samisk språk som kan vinne prisen .	Giellabálkkašupmi juhkkojuvvo ovttaskas olbmuide ( maiddái joavkkuide ) dehe servošiidda ( omd. searvi , ovttastus , ásahus , instituhtta ) mat leat earenoamážit bidjan návccaid sámegiela ovddideapmái , dehe seailluheapmái .
Urfolk samlet for å diskutere retten til deltakelse	Álgoálbmogat čoahkkanan digaštallat oassálastinrievtti
Ekspertmekanismen for urfolksrettigheter ( EMRIP ) avholder 12.-16. juli sin tredje sesjon i Genève , Sveits .	Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanisma ( Ekspertmekanismen for urfolksrettigheter - EMRIP ) dollet sin goalmmát sešuvnna suoidimánu 12.-16. b. . Genovas Sveitsas .
Temaet for årets sesjon er i hovedsak urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser .	Sámedikkis lea áirras norgga delegašuvnnas , mas leat mielde stáhta ja Sámedikki hálddahusbargit .
Gratulerer med samisk kunstskole	Sávvat lihku sámi dáiddaskuvlii
Sametinget gratulerer samiske kunstnere med arbeidet om etablering av samisk kunstskole i Karasjok , sier visepresident i Sametinget Laila Susanne Vars .	Sámediggi sávvá lihku sámi dáiddáriidda sámi dáiddaskuvlla ásahanbargguin Kárášjogas , dadjá Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Sametingets bilag publiseres nå fra Trondheim og nordover	Sámedikki diehtojuohkáviisa álmmuhuvvo maiddái davvin
- Målet med bilaget er at flere skal bli kjent med Sametinget og Sametingets virksomhet , sier kommunikasjonsdirektør Jan Roger Østby .	- Váldo ulbmil lea ahte eambbogat galget oahpásmuvvat Sámedikkiin ja min doaimmaiguin , dadjá gulahallandirektevra Jan Roger Østby .
Foreslår å avvikle ordningen med gratis læremidler	Nuvttá oahpponeavvoortnet evttohuvvo heaittihuvvot
Arbeidsgruppen sammensatt av Sametinget , Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet foreslår å avvikle ordningen med gratis læremidler .	Bargojoavku mas leat mielde Sámediggi , Máhttodepartemeanta ja Oahpahusdirektoráhta evttoha ahte nuvttá oahpponeavvoortnet heaittihuvvošii .
Det er et av forslagene som arbeidsgruppen legger frem i rapporten " Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler " .	Dát lea okta evttohusain maid bargojoavku ovddida raporttas " Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler " .
- Sametingsrådet er glad for at rapporten er ferdig , og vi skal vurdere alle forslagene som arbeidsgruppen legger frem , sier visepresident i Sametinget Laila Susanne Vars .	Sámediggeráđi mielas lea buorre go raporta lea gárvvis , ja mii áigut árvvoštallat buot evttohusaid maid bargojoavku ovddida , dadjá várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Presidentens styrkeprøve	Presideantta givrodatgeahččaleapmi
Lørdag 26. juni er det ikke politisk styrke som skal utøves , det er da snakk om fysisk og mental styrke .	Lávvardaga geassemánu 26. b. ii leat sáhka politihkalaš givrodaga geahččaleamis muhto dalle galgá geahččaluvvot fysálaš ja silolaš givrodat .
Sametingets president Egil Olli bytter ut talerstol med sykkelsete og skal tilbakelegge strekningen Trondheim - Oslo for fjerde gang .	Sámedikki presideanta Egil Olli lonuha sáhkavuorrostuolu sadjái syhkkela ja áigu syhkkelastit Troandimis ja Osloi njealját gearddi .
- Det er viktig med gode språktiltak	- Deaŧalaš lea čađahit buriid gielladoaibmabijuid
Sametingsrådet berømmer ordføreren i Tysfjord for forslagene om å styrke opplæringen i samisk i Tysfjord kommune .	Sámediggeráđđi rámiida Divttasvuona sátnejođiheaddji danne go evttoha nannet sámegiela oahpahusa Divttasvuona suohkanis .
Tysfjord er innenfor samisk språkforvaltningsområde .	Divttasvuotna lea sámegiela giellanjuolggadusaid hálddašanguovllus .
Bevilger penger til lokalt sel-prosjekt	Juolluda ruđaid báikkálaš njuorjju-prošektii
Sametingsrådet bevilger 300.000 kroner til Sjøsamisk Kompetansesenter i Porsanger kommune , til prosjektet Sel i lokal kultur og fjordutvikling .	Sámediggeráđđi juolluda 300.000 ru Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddážii Porsáŋggu gielddas , prošektii njuorjju báikkálaš kultur- ja vuotnaovddideamis .
Menneskejerven får støtte fra Sametinget	Prošeakta " Menneskejerven " oažžu doarjaga Sámedikkis
Sametingsrådet bevilger 50.000 kroner til multiprosjektet Menneskejerven i Beiarn i Nordland .	Sámediggeráđđi juolluda 50.000 ru ivdnás prošektii " Menneskejerven " Báidáris Norlánddas .
- Prosjektet er spennende og nytt .	- Prošeakta lea gelddolaš ja ođas .
Forestillingen er med på å synliggjøre den samiske befolkningen i Beiarn området , sier sametingsråd Vibeke Larsen .	Čájálmas lea mielde oainnusmahttimin sámi álbmoga Báidára guovllus , dadjá Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen .
Støtter Samisk Rom i Trondheim	Doarju Sámi Báikki Troandimis
Sametingsrådet har bevilget 200 tusen kr. til opprettelse av Samisk Rom i Trondheim .	Sámediggeráđđi lea juolludan 200 duhát ruvnno ásahit Sámi Báikki ( Samisk Rom ) Troandimis .
Samisk Rom er et prosjekt opprettet av Trondheim Kommune , i samarbeid med det samiske miljøet i byen .	Sámi Báiki lea prošeakta maid Troandin suohkan lea álggahan , ovttasbarggus gávpoga sámi servodagain .
- Vi i sametingsrådet mener det er viktig at også samer i de større byene har kulturelle tilbud og vi er glade for å kunne støtte dette prosjektet , uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Sámediggeráđi mielas lea dehálaš ahte sámiin stuorit gávpogiin lea kultuvrralaš fálaldat ja mii leat ilus go sáhttit doarjut dán prošeavtta , lohká Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Støtter samisk barneteater	Doarju sámi mánáidteáhtera
Sametingsrådet bevilger 400 tusen kroner til samisk barneteater i Tana .	Sámediggeráđđi juolluda 400 000 ruvnno sámi mánáidteáhterii Deanus .
- Tana kulturskole arbeider med samiskspåklige forestillinger som sterkt bidrar til at å synliggjøre det samisk språket , og derfor støtter vi prosjektet , sier sametingsråd Marianne Balto .	- Deanu kulturskuvla hábme sámegielat čájálmasaid mat bures váikkuhit dasa ahte sámi giella čalmmustuvvo , ja dan sivas doarjut mii prošeavtta , lohká Sámediggeráđđi Marianne Balto .
Høring – Læreplaner i fem duodjifag for Vg3/opplæring i bedrift	Gulaskuddan – Oahppoplánat viđa duodjefágas Jo3/oahpahus fitnodagas
Høringsfrist 30. juni 2010 .	Gulaskuddanáigemearri lea geassemánu 30. b. 2010 .
Sametinget ber om synspunkter på fem læreplanforslag for duodji og innspill på høringsspørsmålene , som kan lastes ned her .	Sámediggi bivdá oainnuid viđa duodjeoahppoplánaevttohussii ja árvalusaid / rávvagiid gulaskuddan , ­gažaldagaide maid sáhttá viežžat dákko .
Vil møte samer i Trøndelag	Háliidit deaivat sápmelaččaid Trøndelagas
Glad for langsiktig løsning	Ilus guhkes áiggi čovdosa geažil
Mange reindriftsfamilier lider store årlige tap av rein som følge av tog påkjørsler på Nordlandsbanen .	Ollu boazosámit gillájit stuorra vahágiid jahkásaččat dan geažil go masset bohccuid Norlándda ruovdemáđiid alde .
- Jeg er svært fornøyd med de tiltakene som arbeidsgruppa har lagt fram og støtter forslagene fult ut uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Mun lean hui duhtavaš daiguin doaibmabijuiguin maid bargojoavku lea ovddidan ja doarjjun evttohusaid ollásit , cealká ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Sametinget er fornøyd med Kongekrabbekvoten	Sámediggi lea duhtavaš Gonagasreabbábivdoeriin
Fiskeri- og kystdepartementet har nå fastsatt totalkvote og reguleringer for fangst av kongekrabbe for 2010/2011. - Vi er fornøyd fordi Sametinget har fått gjennomslag for sitt syn i mange og avgjørende punkter , sier sametingspresident Egil Olli .	Guolástus- ja riddodepartemeanta lea dál mearridan ollislaš bivdoeari ja movt gonagasreabbá ­bivdu galgá regulerejuvvot jagiin 2010/2011. - Mii leat duhtavaččat danne go Sámediggi lea ožžon miehtama ollu ja mearrideaddji čuoggáide , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Norske Reindriftsamers Landsforbund bør bruke Sametinget	- Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvi berrešii geavahit Sámedikki .
Sametingsråd Ellinor Marita Jåma deltok på landsmøtet til Norske Reindriftsamers Landsforbund på Sommarøy fredag 11.06.10. - NRL kan bruke Sametinget i konsultasjoner av viktigte saker , og jeg oppfordrer NRL til å bruke Sametinget , sier Jåma i sin tale til landsmøtet .	Sámediggeráđđi Ellinor Marita Jåma oasálasttii Norgga Boazosápmelačččaid Riikkasearvvi jahkečoahkkimis Geassesullos bearjadaga 11. beaivve . - NBR sáhttá geavahit Sámedikki buot deaŧalaš áššiid konsulteremiin , ja mun ávžžuhan NBR geavahit Sámedikki , lohká Jåma iežas sártnis riikačoahkkimii .
Matematikkverket Multi oversettes til samisk	Multi nammasaš matematihkkabuvttus jorgaluvvo sámegillii
Sametinget undertegnet i torsdag 10. juni avtale med ČálliidLágádus som skal oversette matematikkverket Multi til alle tre samiske språk for barnetrinnet .	Sámediggi vuolláičálii duorastaga geassemánu 10 b. šiehtadusa ČálliidLágádusain jorgalit Multi nammasaš matematihkkabuktosa mánáidceahkkái buot golmma sámegillii .
Multi er utviklet etter Kunnskapsløftet .	Multi lea ráhkaduvvon Máhttoloktema mielde .
- Vi kan ikke godta at skolesystemet svikter	- Mii eat sáhte dohkkehit ahte skuvlavuogádat beahttá
Ifølge Læreplan i norsk for elever som har samisk som førstespråk skal elever som har både samisk og norsk som førstespråk bare ha en eksamensdag dersom de kommer opp i norsk .	Dárogiella ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan - oahppoplána mielde galgá ohppiin geain lea sihke sáme- ja dárogiella vuosttaš giellan leat dušše okta eksámenbeaivi jos sii bohtet bajás dárogielas .
- Dette er regler som er satt av Utdanningsdirektoratet , og dette er regler som skolene skal følge uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Dáid njuolggadusaid lea Oahpahusdirektoráhta bidjan , ja dáid njuolggadusaid galget skuvllat čuovvut , dadjá ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Vil prioritere arbeidet med forebygging av selvmord	Áigu vuoruhit iešsorbmema eastadeami
Sametingsrådet vil prioritere arbeidet med forebyggelse av selvmord i den samiske befolkning .	S ámediggeráđđi áigu vuoruhit sámi álbmoga iešsorbmemiid eastadeami .
Det sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	Dan dadjá ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Det er viktig å ha åpenhet rundt denne problematikken for på den måten å kunne forebygge slike tragedier , sier Jåma .	Rabasvuohta dán áššis lea deaŧalaš go dainna lágiin sáhttá eastadit dakkár surgadis dáhpáhusaid , dadjá Jåma .
Regulering av sjølaksefisket 2010	Jagi 2010 mearraluossabivddu reguleren
Etter to konsultasjonsmøter , 11. og 27. mai , mellom satssekretær Heidi Sørensen i Miljøverndepartementet og rådsmedlem Marianne Balto fra Sametingsrådet er de nye forskriftene for sjølaksefiske 2010 klare .	Guovtti konsultašuvdnačoahkkima maŋŋá , miessemánu 11. b. ja 27. b. , gaskal Birasgáhttendepartemeantta stáhtačálli Heidi Sørensen ja Sámedikki ráđđelahtu Marianne Balto leat jagi 2010 mearraluossabivddu ođđa láhkaásahusat gárvánan .
En utmerket måte å styrke det sørsamiske språk	Hui erenoamáš vuohki nannet máttasámegiela
Sametingsråd Ellinor Marita Jåma fikk æren av å åpne duodji-utstillingen i regi av Samisk Høgskole og Saemien Sijte torsdag 3. juni .	Sámediggeráđi lahttu Ellinor Marita Jåma oaččui gutni rahpat duodje-čájáhusa maid Sámi allaskuvla ja Saemien Sijte lágidedje geassemánu 3. b. .
Utstillingen på Saemien Sijte på Snåsa er eksamensutstillingen til studentene på kurset Duodji og sørsamisk språk / språkanvending i duodji ved Samisk Høgskole .	Čájáhus Saemien Sijtes Snoasas lei studeanttaid eksamenčájáhus kurssas Duodji ja máttasámegiella / giellageavaheapmi duojis Sámi allaskuvllas .
Sametingsrådet vil løfte den kulturelle verdien av duodji	Sámediggeráđđi áigu loktet duoji kultuvrralaš árvvu
Sametingsrådets redegjørelse for duodji legges fram når Sametinget er samlet til plenum i Karasjok i uke 23 .	Sámediggeráđi čilgehus duoji birra biddjojuvvo ovdan Sámedikki dievasčoahkkimis Kárášjogas 23. vahkus .
Med denne redegjørelsen ønsker Sametingsrådet en debatt om å løfte den kulturelle siden av duodji slik at både kulturaspektet og næringsaspektet er likestilt .	Dainna čilgehusain háliida Sámediggeráđđi álggahit digaštallama dan birra ahte loktet duoji kultuvrralaš beali vai sihke kulturbealli ja ealáhusbealli šaddet ovttadássásažžan .
Endring i sametingsrådets ansvarsområder	Sámediggeráđi ovddasvástádussurggiid rievdadeamit
Den politiske omorganiseringa av Sametinget , der rådet trer ut av plenum , innebærer også en tilpasning mellom det nye politiske systemet og administrasjonen .	Sámedikki politihkalaš ođđasisorganiseren , man geažil ráđđi sirdá eret dievasčoahkkimis , mielddisbuktá maiddái heivehemiid gaskal ođđa politihkalaš vuogádaga ja hálddahusa .
Denne tilpasningen vil ta noe tid og kan innebære blant annet at rådsmedlemmenes ansvarsområder vurderes .	Dát heiveheapmi ádjána veahá ja soaitá mielddisbuktit earret eará ahte ráđđelahtuid ovddasvástádussuorggit galget árvvoštallojuvvot .
Sametingets idrettsstipend	Sámedikki valáštallanstipeanda
Sametinget lyser med dette ut idrettsstipend for samisk ungdom .	Sámediggi almmuha dákko bokte valáštallanstipeandda sámi nuoraide .
Målet med idrettstipendet er å motivere unge idrettsutøvere til satsing på idrett .	Ulbmil valáštallanstipeanddain lea movttiidahttit nuorra valáštalliid áŋgiruššat valáštallat .
Åpen høring om reinbeitekonvensjonen	Rabas gulaskuddan boazoguohtonkonvenšuvnna birra
Sametingets oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomite inviterer til åpen høring i saken om reinbeitekonvensjonen .	Sámedikki bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi bovde rabas gulaskuddamii boazoguohtonkonvenšuvnna áššis .
Sametingets komitémøter i mai 2010	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2010 miessemánus
Sametingets komitémøter starter onsdag 26. mai og avsluttes fredag 28. mai .	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat álget gaskavahku miessemánu 26. b. ja loahpahuvvojit bearjadaga miessemánu 28. b. .
Tirsdag 25. mai er satt av til gruppemøter og sametingsrådets fremlegging av saker .	Maŋŋebárga miessemánu 25. b. lea biddjojuvvon joavkočoahkkimiidda ja sámediggáráđi áššiid ovddideapmái .
Bolivias president besøker Sametinget	Bolivia presideanta galleda Sámedikki
Det har oppstått en endring i programmet : Bolivias president Evo Morales skal besøke Sametinget 21.05.10 .	Bolivia presideanta Evo Morales galleda Sámedikki dán mánu 21. beaivve .
- Vi gleder oss , sier sametingspresident Egil Olli .	- Mii illudat galledeapmai , lohká Sámedikki presideanta Egil Olli .
Sametingsrådet foreslår planveileder	Sámediggeráđđi evttoha plánaveahki
Tana og Varanger museumssiida er stiftet	Deanu ja Várjjaga museasiida lea ásahuvvon
Sametinget og Tana , Nesseby og Sør-Varanger kommune har gått sammen og etablert stiftelsen Tana og Varanger museumssiida .	Sámediggi ja Deanu , Unjárgga ja Mátta-Várjjaga gielddat leat ovttas ásahan vuođđudusa Deanu ja Várjjaga museasiidda .
Tana museum , Varanger Samiske Museum , Saviomuseet og Østsamisk museum har med dette fått en felles driftsorganisasjon .	Deanu musea , Várjjaga Sámi Musea , Saviomusea ja Nuortasámi musea leat dál ožžon oktasaš doaibmaorganisašuvnna .
Sametingsrådet støtter Tanautvalgets forslag	Sámediggeráđđi doarju Deanulávdegotti evttohusa
Sametingsrådet berømmer Tanautvalget for et grundig og velbegrunnet arbeid , og vil legge vekt på at utvalget står enstemmig bak sitt forslag .	Sámediggeráđđi rámida Deanulávdegotti go lea čađahan vuđolaš ja bures ákkastuvvon barggu , ja deattuha ahte lávdegotti evttohus lea ovttajienalaš .
- Vi er glad for at Tanautvalget kom frem til et omforent forslag til tross for at utvalget har vært gjennom vanskelige diskusjoner og viktige avveininger , uttaler rådsmedlem Marianne Balto .	- Mii leat ilus go Deanulávdegoddi ovddida ovttajienalaš evttohusa vaikke vel lávdegottis leat leamaš váttes digaštallamat ja deaŧalaš vihkkedallamt , cealká ráđđelahttu Marianne Balto .
Mer til museumsdrift og eldre	Eanet museadoibmii ja boarrásiidda
Sametingsrådets forslag til revidert budsjett for 2010 er klart og det foreslås en økning i bevilgninger til blant annet museumsdrift , lese- og skrivehjelp for eldre , samt sikring av veiledertjenester innen duodji .	Sámediggeráđi evttohus 2010 reviderejuvvon bušeahtas lea gárvvis , ja das evttohuvvo lasihit juolludusaid earret eará museadoibmii , lohkan- ja čállinveahkkái boarrásiidda , ja bagadusbálvalusa sihkkarastimii duojis .
Egen mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser	Sierra minerálaveahkki minerálaresurssaid iskkadeami ja roggama oktavuođas
Sametingetsrådet fremmer forslag til Sametingets plenum om en egen mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser i samiske områder .	Sámediggeráđđi ovddida Sámedikki dievasčoahkkimii evttohusa sierra minerálaveahkkin minerálaid iskkademiid ja roggama oktavuođas sámi guovlluin .
- Mineralveilederen legger til rette for å sikre at verdiskapningen blir igjen i lokalsamfunnene , sier sametingspresident Egi Olli .	- Minerálaveahkki láhčá dilálašvuođa dasa ahte sihkkarastojuvvo ahte árvoháhkan báhcá báikegottiide , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Dialogkonferanse på Sametinget	Gulahallankonferánsa Sámedikkis
4.-5. mai 2010 arrangeres det på Sametinget i Karasjok en dialogkonferanse om bærekraftig og framtidsrettet bergverksvirksomhet .	Miessemánu 4. ja 5. beivviid lágiduvvo gulahallankonferánsa ceavzilis ja boahtteáiggi bákteruvkedoaimma birra , Sámedikki Kárášjogas .
Sametingsrådets politiske halvårsregnskap offentliggjort	Sámediggeráđi politihkalaš jahkebealrehketdoallu álmmuhuvvon
Sametingsrådet offentliggjorde sitt politiske halvårsregnskap på en pressekonferanse på Sametinget torsdag 29.04.10.-Allerede nå kan vi konstatere at vi er på god vei i å lykkes med vår politikk , sier Sametings president Egil Olli .	Sámediggeráđi politihkalaš jahkebealrehketdoallu lea álmmuhuvvon prassakonferanssas Sámedikkis 29.04.10. - Mii leat dál juo gávnnahan ahte mii leat bures lihkostuvvamin iežamet politihkain , lohká Sámedikki presideanta Egil Olli .
Ny leder valgt i samisk språknemd	Ođđa jođiheaddji válljejuvvon sámi giellalávdegotti ságadoallin
David Jonasson ble valgt som leder i samisk språknemd og nye medlemmer ble valgt til arbeidsutvalget for perioden 2010-2011 .	David Jonasson válljejuvvui sámi giellalávdegotti ságadoallin ja ođđa láhttut válljejuvvoje bargolávdegoddái 2010-2011 áigodahkii .
Samisk forskning og høyere utdanning skal utredes	Sámi dutkan ja alit oahppu galget čielggaduvvot
Sametinget og Kunnskapsdepartementet enige om opprettelse av utvalg om samisk forskning og høyere utdanning .	Sámediggi ja Máhttodepartemeanta leat ovttamielalaččat lávdegotti ásaheamis sámi dutkama ja alit oahpu várás .
Utvalget skal levere sin rapport 31.12.11 .	Lávdegoddi galgá buktit raporttas 31.12.11 .
Vinnerne er kåret	Vuoitit leat válljejuvvon
Samisk språknemnd og ungdomsbladet Š arrangerte tidligere i år en novellekonkurranse for lule-og sørsamisk ungdom .	Sámi giellalávdegoddi ja nuoraidbláđđi Š lágidedje árat dán jagi noveallagilvvu julev- ja máttasámi nuoraide .
Det kom inn seks noveller , som alle skal publiseres i Š-bladet denne våren og sommeren .	Guhtta novealla bohte , mat buot galget almmuhuvvot Š-bláđis dán giđa ja geassit .
Språknemnden og Š-bladet gratulerer alle skribentene !	Giellalávdegoddi ja Š-bláđđi sávvet lihku čálliide !
Sametinget støtter yngre fiskere	Sámediggi doarju nuorra guolásteddjiid
Sametingets tilskuddsstyre bevilget 2.1 millioner kroner til fiskerinæringen .	Sámedikki doarjjastivra juolludii 2.1 miljon ruvnnu guolástusealáhussii .
- Vi er fornøyd med at det er så mange yngre søkere som ønsker å satse på fiskerinæringen , sier leder i Sametingets tilskuddsstyre Marie Therese Nordsletta Aslaksen .	- Mii leat duhtavaččat go nu ollu nuorra guolásteaddjit háliidit bidjat searaid guolástussii , dadjá Sámedikki doarjjastivrra jođiheaddji Marie Therese Nordsletta Aslaksen .
60 prosent av innvilgede søknader gikk til yngere fiskere .	60 proseantta doarjagiin juolluduvvojedje nuorra guolásteddjiide .
Ekstrabevilgning til Østsamisk museum	Lassejuolludus Nuortasámi museii
Sametingsrådet gir Østsamisk museum i Neiden 300 000 kroner til utstillingsarbeidet ved museet .	Sámediggeráđđi juolluda Njávdáma Nuortasámi museii 300 000 ruvnno musea čájáhusbargui .
Med bevilgningen ønsker Sametingsrådet at museet skal ha trygge økonomiske rammer for arbeidet med basisutstillingen fram mot åpningen .	Dáinna juolludusain heliida Sámediggeráđđi addit museii oadjebas ekonomalaš rámmaid bargui vuođđočájáhusain ovdal rahpama .
Samisk innhold i grunnskoleopplæringene fra høsten 2010	Sámi sisdoallu vuođđoskuvllain jagi 2010 čavčča rájes
Alle studenter i den nasjonale grunnskolelærerutdanningen skal ha kunnskaper om samene .	Nationála vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpus galget buot studeanttat oahppat sámiid birra .
Det er Sametinget og Kunnskapsdepartementet blitt enige om .	Dan leat Sámediggi ja Máhttodepartemeanta soahpan .
- Vi er kjempe fornøyd , sier rådsmedlem Marianne Balto	- Mii leat duđavaččat , lohká Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto .
FNs spesialrapportør besøker Sápmi	ONa erenoamášdieđiheaddji galleda Sámi
Samisk parlamentarisk Råd inviterer samiske organisasjoner og institusjoner til å treffe FNs spesialrapportør , James Anaya for å legge fram sine syn på hvordan de nordiske landene lever opp til menneskerettighetskonvensjonen .	Sámi parlamentáralaš Ráđđi bovde sámi organisašuvnnaid ja ásahusaid deaivat ONa erenoamášdieđiheaddji , James Anaya , vai sii besset ovddidit oainnuset dasa , mo Davviriikkat čuovvolit olmmošvuoigatvuođa konvenšuvnna .
Sametinget ber Norge å hjelpe Mapuchene i Chile .	Sámediggi bivdá Norgga veahkehit Mapuche álbmoga Chiles
Åarjelsaemien – et språk i framgang !	Åarjelsaemien – giella mii ovdána !
23. og 24. mars arrangeres konferanse om sørsamisk opplæring i Trondheim og Ellinor Marita Jåma fra sametingsrådet var en av innlederne på åpningsdagen .	Njukčamánu 23. ja 24. b. lágiduvvui konferánsa máttasámegiela oahpahusa birra Troandimis ja Ellinor Marita Jåma sámediggeráđis lei okta rahpanbeaivvi álggaheddjiin .
- Språket er en arv vi er forpliktet til å ta vare på , var hennes budskap til konferansedeltakerne .	- Giella lea árbi maid mii leat geatnegahttojuvvon gáhttet , lei su sáhka konferánsaoassálastiide .
Konsultasjonene er i gang	Konsultašuvnnat leat álggahuvvon
Sametinget og Fiskeridepartementet møttes mandag 22. mars til den første konsultasjonen om Kystfikseutvalgets utredning .	Sámedikki ja Guolástusdepartemeantta ovddasteaddjit deaivvadedje vuossárgga njukčamánu 22. b. vuosttaš konsultašuvdnii Riddoguolástuslávdegotti čielggadusa birra .
- Møtet med departementet gikk som forventet , og begge parter er enige om at det skal være en videre prosess , sier sametingspresident Egil Olli .	- Čoahkkin departemeanttain manai nugo vurdojuvvui , ja goappašagat bealit oaivvildeaba ahte proseassain ferte joatkit viidáseappot , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Rettsikkerhetsprisen 2010 er tildelt Carsten Smith	Carsten Smith oažžu 2010 Riektesihkarvuođabálkkašumi
Sametinget gratulerer Carsten Smith med årets rettsikkerhetspris .	Sámediggi sávvá lihku Carsten Smith : ii gii oažžu dán jagi Riektesihkarvuođabálkkašumi .
Karasjokungdom får støtte fra Sametinget til bok om mobbing	Kárášjoga nuorat ožžot doarjaga Sámedikki girjái givssideami birra
" Ditt velvære- mitt ansvar " var tittelen på stiloppgaven som elevene i 10. klasse i Karasjok fikk av konfliktrådet og politiet høsten 2009 .	Kárášjoga 10. luohká oahppit ožžo 2009 čavčča bargamuššan riidočoavdinráđis ja politiijas čállit stiilla bajilčállagiin " Du buorredohkálašvuohta - mu ovddasvástádus " .
Nå blir stilene samlet i en samisk-norsk bok om mobbing hvor både forfatterne og illustratørene er samisk ungdom .	Dál stiillat čohkkejuvvojit sámi-dáru girjin givssideami birra , mas sihte čállit ja govvejeaddjit leat sámi nuorat .
Sametinget ser viktigheten av en slik synliggjøring og tildelte denne uken 70 000 kr til prosjektet .	Sámediggi atná dákkár čalmmusteami deaŧalažžan ja juolludii dán vahkus 70 000 ru prošektii .
Kjemper videre for Skånland videregående skole	Rahčamušat viidáset Skániid joatkkaskuvlla beali
Da det i desember 2009 ble vedtatt av å legge ned Skånland videregående skole ble et bredt engasjement vekket .	Go juovlamánus 2009 mearriduvvui Skániid joatkkaskuvlla heaittiheapmi , de bohciidahtii dat nana áŋgiruššamiid .
Sametinget har lenge jobbet for å bevare skolen og visepresident Laila Susanne Vars møtte torsdag 11. mars representanter fra Troms og Nordland fylkeskommune og ordførerne i Evenes , Tjeldsund og Skånland kommuner for å diskutere saken videre .	Sámediggi lea guhká bargan bisuhan dihte skuvlla ja várrepresideanta Laila Susanne Vars deaivvadii njukčamánu 11. b. . Romssa ja Nordlándda fylkkasuohkaniid ovddasteddjiiguin ja Evenášši , Dielddanuori ja Skániid suohkaniid sátnejođiheddjiiguin ságastallan dihte ášši birra viidáseappot .
Sametinget markerer barnehagedagen	Sámediggi ávvuda mánáidgárdebeaivvi
Med slagordet « Kom inn og se ! » markerer barnehager over hele landet Barnehagedagen 2010 .	Cealkagiin " Boađe geahččat " ávvudit mánáidgárddit miehta Norgga mánáidgárddebeaivvi .
Visepresident i Sametinget Laila Susanne Vars og rådsmedlem Ellinor Marita Jåma besøker barnehager i Karasjok tirsdag 16. mars .	Sámedikki várrepresidenta Laila Susanne Vars ja ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma gálledeaba mánáidgárddiid Kárášjogas maŋŋebárgga 16.03 .
Ønsket folkets innspill	Háliidii olbmuin rávvagiid
Sametinget opplevde stort oppmøte og gode diskusjoner på folkemøtene som ble arrangert i Troms og Nordland forrige uke .	Sámedikki álbmotčoahkkimiidda mat lágiduvvojedje Romssas ja Norlánddas ovddit vahkus , ledje boahtán ollu olbmot ja ságastallamat ledje buorit .
Sametingspresident Egil Olli er meget fornøyd med engasjementet .	Sámedikki presideanta Egil Olli lea hui duhtavaš dan geažil .
Multer og honning på matfatet	Luopmánat ja honnet borramušgáris
Siss Heidi Hansen fra Rolvsøya er en av innlederne på Sametingets seminar om utmarksnæringer som går av stabelen 3. og 4. mars på Sametinget i Karasjok .	Siss Heidi Hansen Gádde-Iččáin doallá ovtta sáhkavuoru Sámedikki semináras meahcástanealáhusaid birra mii dollojuvvo njukčamánu 3. ja 4. beivviid Sámedikkis Kárášjogas .
Hun har multer og honning som sin spesialitet og har fått hederlig omtale om sine produkter både nasjonalt og internasjonalt .	Su erenoamášvuohtan leat luopmánat ja honnet ja son lea rámiiduvvon buktagiiddis dihte sihke sisriikkas ja riikkaidgaskasaččat .
Utfordringer i samisk barnevern - pressekonferanse på Sametinget	Hástalusat sámi mánáidsuodjalus . Preassakonferansa Sámedikkis
Det inviteres til pressekonferanse tirsdag 2. mars kl. 14.00 på sametinget i Karasjok .	Bovdet pressakonferansii disdaga njukčamánu 2. beaivvi , dii. 14.00 Sámedikkis , Kárášjogas .
Sametingsråd Marianne Balto møter de tre nordligste fylkesmenn , Hill- Marta Solberg - Nordland , Svein Ludvigsen - Troms og fungerende fylkesmann Finnmark Tor Stafsnes , samt Bufetat .	Sámedikki ráđđelahttu Marianne Balto doallá čoahkkima golmma davimus fylkkamánniguin , nammalassi Hill- Marta Solberg - Nordlánda , Svein Ludvigsen - Romsa ja doaibmi Finnmárkku fylkamánniin Tor Stafsnes , ja Bufetahtáin .
Tema på møtet er utfordringer i samisk barnevern .	Fádda lea hástalusat sámi mánáidsuodjalus .
Hagbart Grønmo ny rådgiver for Sametingsrådet	Hagbart Grønmo ođđa ráđđeaddin Sámediggeráđđái
Hagbart Grønmo ( 61 ) fra Karasjok er utnevnt som ny politisk rådgiver for Sametingsrådet .	Kárášjohkalaš Hagbart Grønmo ( 61 ) lea nammaduvvon ođđa politihkalaš ráđđeaddin Sámediggeráđđái .
Grønmo er i dag sekretariatsleder for Arbeiderpartiets sametingsgruppe .	Grønmo bargá dál jođiheddjiin ja čállin Bargiidbellodaga sámediggejoavkku kantuvrras Kárášjogas .
Sametingets innlegg til Tenkeloftssamlingen	Sámedikki sáhkavuorru » Tenkeloft ” nammasaš čoagganeamis
Rådsmedlem Marianne Balto er invitert til å holde innledningen til Tenkeloftsamlingen til Nordnorsk landbruksråd mandag 22. februar .	Ráđđelahttu Marianne Balto lea bovdejuvvon doallat sáhkavuoru Davvinorgga eanadoalloráđi " Tenkeloft " nammasaš čoagganeamis maŋŋebárgga guovvamánus 22. b. .
Her er hennes innlegg .	Dá lea su sáhkavuorru .
Inviterer til klimadebatt	Bovdet dálkkádatságastallamiidda
Sametinget ønsker å identifisere noen av utfordringene det samiske samfunn står ovenfor når det gjelder miljøpolitikk , energiutbygning og ivaretakelse av samiske hensyn .	Sámediggi háliida oahpásmuvvat muhtun hástalusaide mat sámi servodagas leat ovddabealde go guoská biraspolitihkkii , energiijahuksemiidda ja sámi beali goziheapmái .
- Vi i Sametinget ønsker en debatt om disse utfordringene fordi vi ser at det mangler en helhetlig plan for den grønne satsningen .	- Mii Sámedikkis háliidat oažžut ságastallama dáid hástalusaid birra danne go mii oaidnit ahte váilu ollislaš plána ruoná áŋgiruššamiidda .
Sametingets representanter inviteres til å debattere disse utfordringene på førstkommende plenum , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	Sámedikki áirasat bovdejuvvojit ságastallat dáid hástalusaid birra boahtte dievasčoahkkimis , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Sametinget vil berge bygdeskoler	Sámediggi háliida seailluhit sámi giliskuvllaid
Sametingets president Egil Olli og visepresident Laila Susanne Vars møter i dag Fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud , Kunnskapsdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet i Oslo .	Sámedikki presideanta Egil Olli ja várrepresideanta Láilá Susanne Vars galgaba odne čoahkkinastit Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministariin Rigmor Aasrud , Máhttodepartemeanttain ja Gieldda- ja guovlodepartemeanttain Oslos .
I møtet vil Sametinget blant annet foreslå at det opprettes egne ordninger som sikrer at samiske bygdeskoler bevares .	Čoahkkimis áigu Sámediggi earret eará evttohit ásahit sierra ortnegiid sámi giliskuvllaid seailluheami várás .
Satser på eldrepolitikk	Áŋgiruššá boarrásiidpolitihkain
Sametingets visepresident Laila Susanne Vars møtte tirsdag Finnmark Seniorråd .	Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars deaivvadii disdat Finnmárkku seniorráđiin ( Finnmark Seniorråd ) .
Visepresidenten mener det er viktig å involvere de berørte partene for innspill når Sametingsrådet skal utforme sin eldrepolitikk og er glad for den interessen Finnmark Seniorråd viser Sametinget .	Várrepresideantta mielas lea deaŧalaš bovdet guoskevaš beliid buktit evttohusaid go Sámediggeráđđi hábme boarrásiidpolitihka ja son lea ilus go Finnmárkku seniorráđđi čájeha beroštumi Sámediggái .
Sametinget må være med Publisert 09.02.2010	Sámediggi váldá oktavuođa johtolatministariin
Sametinget tar kontakt med samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa om det økende antallet rein som blir påkjørt av tog på Nordlandsbanen .	Sámediggi váldá oktavuođa johtolatministariin Magnhild Meltveit Kleppain go lea fuolastuvvan go eanet ja eanet bohccot vuddjojit togaide Nordlándageidnosis .
- Disse tapene er en belastning for reineierne , både personlig og økonomisk , sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Dát vahágat leat noađđin boazoeaiggádiidda , sihke persovnnalaččat ja ekonomalaččat , dadjá ráđđelahtu Ellinor Marita Jåma .
Samiske pasienters rettigheter synliggjøres	Sámi pasieanttaid vuoigatvuođat oainnusmahttojuvvojit
Samiske pasienters rettigheter synliggjøres i de regionale helsefortakene .	Sámi pasieanttaid vuoigatvuođat oainnusmahttojuvvojit regionála dearvvašvuođa ­doaimmahagain .
I regjeringens årlige oppdrag til de regionale helseforetak videreføres det at samiske pasienters rett til , og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres .	Dain doaimmain maid Ráđđehus jahkásaččat bidjá regionála dearvvašvuođadoaimmahagaide bisuhuvvo sámi pasieanttaid vuoigatvuohta , ja dárbu oažžut láhččojuvvon bálvalusaid nu ahte daid ferte ohcalit ja oainnusmahttit .
Sametingspresident Egil Olli sier at dette er svært viktig for at samiske pasienter skal få et fullverdig helsetilbud .	Sámedikki presideanta Egil Olli dadjá ahte dát lea hui deaŧalaš danne vai sámi pasieanttat oččošedje ollesárvosaš dearvvašvuođafálaldaga .
Sametinget gir 10 000 kr til Røde Kors	Sámediggi juolluda 10 000 ruvnno Rukses Russii
12. januar 2010 ble Haiti rammet av det kraftigste jordskjelvet på over et århundre .	Ođđajagimánu 12. b. 2010 lei Haitis garraseamos eanandoarggástus čuođi jahkái .
Skjelvet målte 7,3 på Richters skala og etterlot seg et land i krise .	Doarggástus mihtiduvvui 7,3 Richtera skálás ja guđii riikka heahtedillái .
Sametingsrådet har bestemt seg for å donere 10 000 kr til Røde Kors ' hjelpearbeid .	Sámediggeráđđi lea mearridan addit 10 000 ruvnno Rukses Ruossa veahkkebargguide .
Utsett nedlegging av Vågsfjord videregående skole	Maŋidehket Vågsfjord joatkkaskuvlla heaittiheami
Sametinget ber Troms fylkesting om å utsette saken om fremtidig skolestruktur i Troms .	Sámediggi bivdá Romssa fylkkasuohkana maŋidit ášši gos guorahallet Romssa skuvlastruktuvrra boahtteáiggis .
Sametingets visepresident , Laila Susanne Vars , har vært i møtet med fylkesråd Pia Svensgaard om den mulige nedleggelsen av Vågsfjord videregående skole , skolested Skånland .	Sámedikki várrepresideanta , Laila Susanne Vars , lea leamaš čoahkkimis fylkkaráđiin Pia Svensgaardain , ja ságastallan suinna vejolaš heaittiheami birra Vågsfjord joatkkaskuvllas , skuvlabáiki Skánit .
Mer til språk og kultur	Eanet gillii ja kultuvrii
- Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet og bidrar til levende lokal samfunn , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	- Rikkis kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja ealáskuhttá báikegottiid gos olbmot háliidit ássat , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
En annen forutsetning for den samiske kulturens fremtid er samenes mulighet til å bruke sitt eget språk .	Dasto lea maiddái eaktu sámi kultuvrra boahtteáigái dat ahte sámiin lea vejolašvuohta geavahit iežaset giela .
Derfor denne satsingen , sier Larsen .	Danne čađahuvvojit dát áŋgiruššamat , dadjá Larsen .
Sametinget på facebook	Sámediggi facebook ; s
Sametinget har etablert en egen side på facebook . Her ønsker vi å komme i kontakt med befolkningen .	Sámediggi lea dál ásahan sierru siiddu facebook ; i. Doppe lea vejolaš oažžut oktavuođa Sámedikkiin .
Sametinget på facebook	Sámediggi facebookas
Her kan dere bli medlemmer av siden og komme i dialog med oss i Sametinget .	Dáppe gávnnat Sámedikki facebook siiddu . Siiddus lea vejolaš oažžut oktavuođa Sámedikkiin .
Link	Liŋka
Sametinget på facebook	Sámediggi facebookas
Klimatoppmøtet i København	Dálkkádatnjunuščoahkkin Københámmanis
I perioden 7-18 desember 2009 arrangeres klimatoppmøtet i København .	Áigodagas juovlamánu 7-18 beivviid 2009 lágiduvvo dálkkádatnjunuščoahkkin Københámmanis .
Sametingspresident Egil Olli og Sametinget deltar i den norske delegasjonen .	Sámedikkipresideantta Egil Olli ja sámediggi searvá norgga delegašuvnna mielde .
Sametinget sine overordnede posisjoner i forhold til klimaendringer er som følger :	Sámedikki bajimuš posišuvnnat dálkkádatrievdamiid ektui leat :
Sametinget erkjenner at klimatrusselen er reell og at menneskeskapte klimaendringer er vår tids største utfordring .	Sámediggi julggašta ahte dálkkádatáitta lea duođalaš ja olbmuid dagahan dálkkádatrievdamat leat min áiggi stuorámus hástalussan .
Sametinget oppfordrer verdens ansvarlige ledere til å få på plass internasjonale avtaler som gjør at kloden kan håndter de dramatiske klimaendringene som oppleves .	Sámediggi ávžžuha máilmmi jođiheddjiid geain lea ovddasvástádus oažžut sadjái riikkaidgaskasaš šiehtadusaid dan ektui ahte lea vejolaš meannudit daiguin issoras garra dálkkádatrievdamii mat leat .
Sametinget vil spille en aktiv rolle i de internasjonale klimaforhandlingene .	Sámediggi áigu leat árjjalaš riikkaidgaskasaš dálkkádatšiehtadallamiid oktavuođas .
Sametinget anser at fremtiden må være et lavutslippssamfunn .	Sámediggi oaidná ahte boahtteáiggis galget leat unnán luoitimat .
Sametinget støtter Anchorage-erklæringen av 24 . April 2009 fra urfolkenes globale toppmøte om klimaendringer	Sámediggi doarju álgoálbmogiid máilmmiviidosaš njunuščoahkkima cuoŋománu 24. b. 2009 dahkan Anchorage-julggaštusa dálkkádatrievdamiid birra .
Sametinget vil at de globale utslippene reduseres slik at temperaturøkningen på jorda ikke overstiger 1,5 grader Celcius i forhold til førindustriell tid	Sámediggi háliida ahte máilmmiviidosaš luoitimat unniduvvojit nu ahte temperatuvra eatnamis ii lassán eanet go 1,5 Celcius gráda ovdaindustriijalaš áiggi ektui .
Sametinget vil at industrilandene reduserer sine klimagasser med minst 45 % av hva de var i 1990 innen 2020 .	Sámediggi háliida ahte industriijariikkat unnidit iežaset dálkkádatgássaid unnimusat 45 % das mii lei 1990 ovdal jagi 2020 .
Sametinget anser tiltak mot avskogning og skogforringelse i utviklingsland ( REDD ) som et viktig bidrag i kampen mot klimaendringer og påpeker at REDD må ivareta urfolks rettigheter og sosiøkonomiske og kulturelle rettigheter .	Sámedikki mielas lea doaibmabidju meahcihuvvama ja vuvddiid goarideami birra geafes riikkain ( REDD ) deaŧalaš dálkkádatrievdamiid vuostálastima oktavuođas ja čujuha ahte REDD ferte gozihit álgoálbmogiid vuoigatvuođaid , sosioekonomalaš ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid .
Sametinget forventer at FNs erklæring om urfolks rettigheter er basis for alle tiltak knyttet til internasjonale og nasjonale prosesser som omhandler klimaendringer , tilpasningsstrategier og avbøtende tiltak som påvirker urfolk direkte .	Sámediggi vuordá ahte ON álgoálbmot julggaštus lea vuolggasadjin buot doaibmabijuide mat čatnasit riikkaidgaskasaš ja nationála proseassaide main lea sáhka dálkkádatrievdamiin , heivehanstrategiijain ja váidudeaddji doaibmabijuin mat váikkuhit álgoálbmogiid njuolga .
Sametinget krever at Sametingene som representanter for sitt eget folk får delta i klimaforhandlingene i alle stadier av prosessene .	Sámediggi gáibida ahte Sámedikkit iežaset álbmoga ovddasteaddjin besset searvat dálkkádatšiehtadallamiidda proseassaid buot dásiin .
Sametinget vil arbeide for at det opprettes en egen arbeidsgruppe for urfolk og klimaendringer under FNs konvensjon om klimaendringer ( UNFCCC ) .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte ásahuvvo sierra bargojoavku álgoálbmogiid ja dálkkádatrievdamiid várás ON dálkkádatrievdamiid konvenšuvnna vuolde ( UNFCCC ) .
Sametinget vil kommunisere urfolksdimensjonen på klimatoppmøtet i København i desember 2009 .	Sámediggi áigu váldit ovdan álgoálbmotdimenšuvnna dálkkádatnjunuščoahkkimis Københámmanis juovlamánus 2009 .
Sametinget vil se til at tradisjonell urfolkskunnskap blir lagt til grunn for dokumentasjon på klimaendringer og for å utvikle positive tilpasningsstrategier .	Sámediggi áigu fuolahit ahte árbevirolaš álgoálbmotmáhttu biddjojuvvo vuođđun dálkkádatrievdamiid duođašteapmái ja ovddidan dihte positiivvalaš heivehanstrategiijaid .
Sametinget vil at samisk tradisjonell kunnskap , nyskaping og praksis knyttet til klimaendringer deles med menneskeheten dersom grunnleggende rettigheter anerkjennes og respekteres .	Sámediggi háliida ahte sámi árbediehtu , ođđahutkan ja geavahus dálkkádatrievdamiid oktavuođas juogaduvvo olmmošsohkagottiin jos vuođđo vuoigatvuođat dohkkehuvvojit ja gudnejahttojuvvojit .
Sametinget forventer at samiske samfunns tilpasningskapasitet til klimaendringer styrkes gjennom lovmessig og administrative tiltak som anerkjenner våre tradisjonelle næringer og land- og ressursrettigheter , og gjennom å styrke og myndiggjøre våre institusjoner for egne prioriteringer og deltakelse i beslutningsprosesser .	Sámediggi vuordá ahte sámi servodaga heivehankapasiteahta dálkkádatrievdamiidda nannejuvvo dakkár láhka- ja hálddahuslaš doaibmabijuid bokte mat dohkkehit min árbevirolaš ealáhusaid ja eana- ja resursavuoigatvuođaid , min ásahusaid nannema ja válddálažžan dahkama bokte ieža vuoruhit ja searvat mearrádusproseassaide .
Sametinget vil synliggjøre at urfolksrettigheter må vektlegges når avbøtende tiltak mot klimaendringer planlegges .	Sámediggi áigu oainnusmahttit ahte álgoálbmotvuoigatvuođat fertejit deattuhuvvot dalle go váidudeaddji doaibmabijut dálkkádatrievdamiid vuostá plánejuvvojit .
Sametinget oppfordrer utviklede land til å satse på fornybar energi og energieffektivisering som ivaretar urfolks rettigheter og interesser .	Sámediggi ávžžuha ovddiduvvon riikkaid áŋgiruššat ođasmuvvi energiijain ja energiija beavttálmahttimiin nu ahte álgoálbmogiid vuoigatvuođat ja beroštusat gozihuvvojit .
FNs klimakonvensjon ( UNFCCC ) fra 1992 utgjør rammen for det internasjonale klimasamarbeidet .	ON 1992 dálkkádatkonvenšuvdna ( UNFCCC ) lea riikkaidgaskasaš dálkkádatovttas ­barggu rámman .
Kyoto-protokollen fra 1997 bygger videre på denne konvensjonen , og gir de fleste rike land en tallfestet forpliktelse til å redusere sine klimagassutslipp .	1997 Kyoto-protokolla vuođđuduvvá viidáset dán konvenšuvdnii , ja geatnegahttá eanaš rikkis riikkaid logu mielde unnidit iežaset dálkkádatgássaluoitimiid .
Kyoto-protokollens første forpliktelsesperiode til 2012 gir imidlertid svært små utslippskutt .	Kyoto-protokolla vuosttaš geatnegahttojuvvon áigodat jahkái 2012 geatnegahttá dattetge hui veahá unnidit luoitimiid .
Toppmøtet på Bali i 2007 satte derfor i gang en toårlig forhandlingsprosess for å sørge for økt innsats , som etter planen skal sluttføres i København .	Danne álggahuvvui Bali njunuščoahkkimis 2007:s guovtti jagi šiehtadallanproseassa fuolahan dihte eanet áŋgiruššamiid , mat plána mielde galget loahpahuvvot Københámmanis .
Forhandlingene fram mot København er organisert i to arbeidsgrupper .	Šiehtadallamat Københámmana ektui leat organiserejuvvon guovtti bargojoavkkus .
Den ene skal forhandle frem nye utslippsforpliktelser for Kyoto-landene .	Nubbi galgá šiehtadallat ođđa luoitingeatnegasvuođaid Kyoto-riikkaid várás .
Dette gjelder alle rike land bortsett fra USA som står utenfor Kyoto .	Dát guoská buot eará rikkis riikkaide earret USA:i mii ii leat mielde Kyotos .
Flere aktører mener at det trengs en ny forpliktende avtale ved siden av Kyoto , som sørger for utslippsforpliktelser for USA og som regulerer finansiering av utslippskutt og klimatilpasning i fattige land .	Máŋga aktevrra oaivvildit ahte dárbbašuvvo ođđa geatnegahtti šiehtadus lassin Kyoto šiehtadussii , mii bearráigeahččá USA luoitingeatnegas ­vuođaid ja mii regulere luoitimiid unnidemiid ruhtadeamis ja dálkkádatheiveheamis geafes riikkain .
Den andre arbeidsgruppen for langsiktig felles handling skal forhandle om hvordan verdenssamfunnet kan øke sin innsats mot klimaendringene .	Dat nubbi bargojoavku lea guhkes áiggi doaimma várás ja galgá šiehtadallat movt máilmmiservodat sáhttá nannet áŋgiruššamiiddis dálkkádatrievdamiid ektui .
Mandatet er inndelt i fire områder der innsatsen skal økes på utslippsreduksjoner , tilpasning til klimaendringer , finansiering av klimatiltak og utvikling og spredning av klimateknologi .	Mandáhta lea juhkkojuvvon njealji suorgái main ferte nannet áŋgiruššamiid nugo luoitimiid unnideapmi , heiveheapmi dálkkádatrievdamiidda , dálkkádatdoaibmabijuid ruhtadeapmi ja dálkkádatteknologiija ovddideapmi ja viidudeapmi .
Diskusjonen om reduserte utslipp fra avskogning og skogforringelse i utviklingsland har vært en del av klimaforhandlingene siden 2005 .	Ságastallan luoitimiid unnideami birra meahcihuvvama ja vuvddiid goarideami oktavuođas geafes riikkain lea leamaš oassi dálkkádatšiehtadallamiin jagi 2005 rájes .
Tanken er at utviklingsland som reduserer utslipp fra avskoging kompenseres økonomisk .	Áigumuššan lea ahte geafes riikkat mat unnidit luoitimiid meahcihuvvamis ožžot ekonomalaš buhtadusa .
15 - 20 prosent av verdens klimagassutslipp stammer fra avskoging og degradering av skog i tropene .	15 - 20 proseantta buot luoitimiin máilmmis bohtet meahcihuvvamis ja vuvddiid goarideamis arvemehciin .
Dette danner grunnlaget for det som nå har blitt til forhandlingene om " REDD " .	Dát bidjá vuođu dasa mii dál lea šaddan šiehtadallamiidda " REDD " birra .
Mer enn 60 millioner urfolk er avhengig av skogen for å overleve .	Eanet go 60 miljon álgoálbmoga leat sorjavaččat vuvddiin birgejumiset dihte .
For å forhindre at REDD-tiltak undergraver urfolks livsgrunnlag er det viktig at disse involveres i prosessen og at urfolks rettigheter respekteres .	Eastadan dihte REDD-doaibmabijuid heađušteames álgoálbmogiid eallinvuođu , lea deaŧalaš ahte dat leat mielde proseassas ja ahte álgoálbmogiid vuoigatvuođat árvvus adnojuvvojit .
Dette har imidlertid vært et betent tema i forhandlingene , ettersom land som USA og Canada ikke anerkjenner de viktigste internasjonale avtalene på området .	Dát lea dattetge leamaš hui háittes fáddá šiehtadallamiin , danne go USA ja Canáda eai dohkket daid deaŧaleamos riikkaidgaskasaš šiehtadusaid dán oktavuođas .
I flertallsregjeringens politiske plattform legges det opp til å videreføre det norske klima- og skoginitiativet , og trappe opp innsatsen til om lag 3 milliarder kroner årlig .	Eanetlohkoráđđehusa politihkalaš geađgejuolggis lea áigumuš joatkit norgga dálkkádat- ja vuovdeálgagiiguin , ja nannet áŋgiruššamiid birrasii 3 miljárdda ruvnno ovddas jahkásaččat .
Hva slags juridisk form resultatet av klimatoppmøtet i København får , er avgjørende for hvor bindende den nye avtalen blir .	Dat makkár juridihkalaš boađus dálkkádatnjunuščoahkkimis Københámmanis šaddá , lea mearrideaddji dan ektui man čadni dat ođđa šiehtadus šaddá .
En protokoll er mer bindende enn enkeltvedtak fra toppmøtet .	Protokolla lea eanet čadni go ovttaskas mearrádus njunuščoahkkimis .
Uansett hva slags avtale som kommer ut av klimatoppmøtet i København , er sjansen stor for at mange detaljer blir utsatt til senere møter .	Beroškeahttá das makkár šiehtadus šaddá dálkkádatnjunuščoahkkimis Københámmanis , de lea várra ahte ollu detáljjat maŋiduvvojit maŋit čoahkkimiidda .
( Kilde ; Faktaark utgitt av Norges Naturvernforbund , http://unfccc.int , http://en.cop15.dk / , Politisk plattform for flertallsregjeringen 2009-2013 )	( Gáldu ; Faktaark maid Norgga luonddugáhttensearvi lea almmuhan , http://unfccc.int , http://en.cop15.dk / , Eanetlohkoráđđehusa politihkalaš geađgejuolgi jagiid 2009-2013 várás )
Link	Liŋka
' s Klimakonferense 2009 ( COP15 )	´a Dálkkádatnjunuščoahkkin Københámmanis ( COP15 )
Sametingets helsepenger gir god effekt	Sámedikki dearvvašvuođaruđain lea stuora ávki
Sametingets tilskudd til ulike helse- og sosialprosjekter har ført til større kunnskap om samiske pasienters behov i helse- og sosialvesenet .	Sámedikki juolludeapmi iešguđet lágan dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide lea mielddisbuktán eanet máhtu sámi buhcciid dárbbuid birra dearvvašvuođa- ja sosiáladoaimmahagain .
Det viser en evaluering som Asplan Viak har gjort for Sametinget .	Dán čájehit árvvoštallamat maid Asplan Viak lea čađahan Sámedikki ovddas .
- Evalueringen er et godt redskap i det videre arbeidet for å bedre helsetilbudet til samene , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	- Árvvoštallan lea buorre reaidu viidáset barggus buoridit dearvvašvuođafálaldaga sápmelaččaide , lohká Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Evalueringen viser at det er en økt forståelse blant helse- og sosialpersonell for at samisk språk- og kulturforståelse er viktig i møte med den samiske pasienten .	Árvvoštallan čájeha ahte dearvvašvuođa- ja sosiálabargiid gaskkas ipmárdus lea lassánan dasa ahte sámi giella- ja kulturipmárdus lea dehálaš go deaivvada sámi buhcciiguin .
Prosjektene , som Sametinget har finansiert , har ført til nye og forbedrede tilbud for samiske pasienter , men har også satt i gang prosesser som har bidratt til en økt forståelse for samiske pasienters behov .	Prošeavttat , maid Sámediggi lea ruohtadan , leat mielddisbuktán ođđa ja buoret fálaldagaid sámi buhcciide , ja maid bidjan johtui proseassaid mat leat mielddisbuktán eanet ipmárdusa sámi buhcciid dárbbuid birra .
- Dette er Sametinget svært fornøyd med , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	- Dáinna lea Sámediggi hui duhtavaš , lohká Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Det er særlig bra at forståelsen for og kunnskapen om samisk språk har økt mest i eldreomsorg .	Lea erenoamáš buorre ahte máhttu ja ipmárdus sámi giela birra lea lassánan eanemusat boarrásiiddivššus .
For våre eldre er dette helt avgjørende , sier Vars .	Min boarrásiidda lea dát áibbas vealtameahttun , lohká Vars .
Som et av virkemidlene for å få dette til har Sametinget siden 1999 gitt tilskudd til ulike helse og sosialprosjekter over hele Sápmi .	Okta váikkuhangaskaomiin movt dán olahit , de lea Sámediggi 1999 rájis juolludan doarjagiid iešguđet lágan dearvvašvuođa ja sosiálaprošeavttaide miehtá Sámi .
Evalueringen viser at prosjektene som Sametinget har støttet har hatt en god effekt på kunnskapen om , og forståelsen for samisk kultur og språk i helsetjenesten .	Árvvoštallan čájeha ahte prošeavttain maid Sámediggi lea dorjon lea leamaš stuora ávki máhttui ja ipmárdussii sámi kultuvrra ja giela birra dearvvašvuođabálvalusas .
Mange utfordringer Evalueringen viser at Sametinget har flere utforinger .	Ollu hástalusat Árvvoštallan čájeha ahte Sámedikkis leat eanet hástalusat .
Formidling av resultatene i de ulike prosjektene er ikke tilfredsstillende .	Bohtosiid gaskkusteapmi dáin iešguđege prošeavttain ii leat doarvái buorre .
Evalueringen viser også at prosjektene ikke har ført til større forståelsen for utvikling av et helsetilbud som tar hensyn til samisk språk og kultur i lule- og sørsamiske områder .	Árvvoštallan čájeha maid ahte julev- ja lullisámi guovlluin eai leat prošeavttat váikkuhan dasa ahte lea šaddan stuorit ipmárdus dearvvašvuođabálvalusaid ovdáneapmái mat váldet vuhtii sámi giela ja kultuvrra .
Videre viser evalueringen at prosjektene ikke har ført til større fokus på samiske pasienters behov blant ansvarlige på et overordnet nivå .	Árvvoštallan čájeha viidáset ahte prošeavttat eai leat váikkuhan dasa ahte ovddasvástideddjiid gaskkas bajit dásiin lea šaddan eanet fokus sámi buhcciid dárbbuide .
Her har andre faktorer som Sameloven , forvaltningsområdet for samisk språk , urfolksrett og konsultasjonsavtalen hatt større effekt .	Doppe leat eará áššit nugo Sámeláhka , sámi giela hálddašanguovlu , álgoálbmotriekti ja konsulterenvuoigatvuohta main lea leamaš stuorit beaktu .
- Vi er på rett vei - Evalueringen er et godt redskap i det videre arbeidet for å bedre helsetilbudet til samene , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	Mii leat rievttes geainnu nalde - Árvvoštallan lea buorre reaidu viidáset barggus buoridit dearvvašvuođafálaldaga sápmelaččaide , lohká Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Vi er på rett vei , men vi har fortsatt mange uløste oppgaver .	Mii leat rievttes guvlui bargame , muhto mis leat ain ollu barggut mat eai leat čovdojuvvon .
Forståelsen for behovene i lulesamiske og sørsamiske områder må bedres blant ansvarlige helsemyndigheter , sier Vars .	Ipmárdus dárbbuide ferte buoriduvvot julev- ja lullisámi guovlluin ovddasvástideaddji dearvvašvuođaeiseválddiin , lohká Vars .
Mer ressurser Arbeidet innenfor helse og sosialfeltet er ressurskrevende , og Sametingsrådet er derfor fornøyd med at evalueringsrapporten også har påpekt Sametingets begrensede ressurser innenfor dette arbeidet , avslutter visepresidenten .	Eanet resurssaid Dearvvašvuođa ja sosiálasuorggi barggut leat hui resurssagáibideaddji barggut , ja Sámediggi lea dan sivas duhtavaš go dát árvvoštallanraportta maid čájeha Sámedikki ráddjejuvvon resurssaid dán barggus , loahpaha várrepresideanta .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Vitalisering av samisk språk i sentrum på skolekonferanse	Sámegiela ealáskahttin guovddážis skuvllakonferanssas
250 stykker deltok på samisk barnehage- og skolekonferanse som ble arrangert i Alta 25. og 26. november .	250 oassseváldi oasálaste sámi mánáidgárdde- ja skuvllakonferanssas , mii lágiduvvui Álttás skábmamánu 25. ja 26 beaivvi .
Deltakere skolekonferanse i Alta	250 oasseváldi skuvlla konferánssas
Årets samiske barnehage- og skolekonferanse ble arrangert i Alta 25. og 26. november .	Dán jagi sámi mánáidgárde- ja skuvlakonferánssas lágiduvvui Álttás skábmamánu 25 . Ja 26. beaivvi .
Konferansen er et samarbeid mellom fylkesmennene i Troms , Nordland og Finnmark , Samisk høgskole og Sametinget .	Konferánsa lea ovttasbargu gaskkal Romssa , Nordlándda ja Finnmárkku Fylkamánniid , Sámi allaskuvlla ja Sámedikki .
Språkvitalisering Tema på konferansen var samisk språk og språkvitalisering .	Ealáskahttin Konferánssa fáddán lei sámegiella ja giela ealáskahttin .
Det kom deltakere til konferansen fra hele landet , og det var også noen deltakere fra Sverige .	Konferánsii ledje boahtán oasseváldit miehtá Norgga , ja ledje maid oasseváldit geat bohte Ruoŧas .
Konferansen samlet nærmere 250 deltakere .	Konferánssas ledje lagabui 250 oasseváldi .
Språk og språkbruk står sentralt i samiske barns og unges oppvekst , og forelesningene og diskusjonene på konferansen viser at dette er temaer som interesser mange og et område med store utfordringer .	Giella ja giela geavaheapmi leat guovddáš áššit sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddandilis , ja logaldallamat ja ságastallamat konferánssas čájehit ahte lea fáddá mas ollugat beroštit ja suorgi mas leat stuora hásttalusat .
Prioriterer språket Sametingets visepresident Laila Susanne Vars holdt et innlegg på vegne av Sametinget og fortalte hva Sametinget prioriterer i denne perioden og hvilke aktiviteter som er i gang .	Vuoruhit giela Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars doalai sáhkavuoru Sámedikki ovddas , ja muitalii maid Sámediggi vuoruha dán áigodagas ja makkár doaimmat leat jođus .
Førsteamanuensis Marianne Storjord holdt foredrag om sin egen forskning rundt temaet Kulturell opinionsforming i samisk lærings- og utviklingsperspektiv .	Vuosttašamanuensa Marianne Storjord logaldalai iežas dutkama birra mas fáddán lea Kultuvrralaš oaivilhábmen sámi oahppan- ja ovddidanperspektiivvas .
Professor Kamil Øzerk snakket om Språkvitalisering og utvikling av ordforråd fra barnehage til videregående skole .	Professor Kamil Øzerk ságastalai Giellaealáskahttin ja sátneriggodaga ovdáneapmi mánáidgárddi rájes joatkkaskuvlii .
Han understreket hvor viktig det er å snakke med barna helt fra de er små slik at de får et rikt ordforråd .	Son deattuhii man dehálaš lea hupmat mánáiguin unnivuođa rájes juo , vai sii šaddet sátneriggát .
Språk kafe På konferansens første dag ble det også arrangert en språklig læringskafe .	Gielalaš oahppankafea Konferánssa vuosttaš beaivvi lágiduvvui maiddái gielalaš oahppankafea .
Det ble registrert stor interesse og iver blant deltakerne for å legge fram sine synspunkter via denne kafemetoden .	Vuhttui stuora beroštupmi ja áŋgirvuohta oasseváldiin ovddidit oainnuideaset dákkár kafeavuogi mielde .
På konferansens andre dag var barnehagenes og skolenes hverdag i sentrum .	Gárra rahčámušat Konferánssa nuppi beaivvi lei guovddážis mánáidgárddiid ja skuvllaid árgabeaivi .
Skoler og barnehager var inviterte til å fortelle om sitt arbeid med å fremme språket og språkbruken .	Skuvllat ja mánáidgárddit ledje bovdejuvvon muitalit movt sii barget ovddidit giela ja giellageavaheami .
Alta foreldrenettverk fortalte om sine bestrebelser for å få et samisk skoletilbud for sine barn .	Álttá váhnenfierpmádat muitalii makkár rahčámušat sis leat leamaš oččodettiin sámi skuvlafáladaga mánáidasaset .
På konferansen var det også læremiddelutstillinger .	Konferánssas ledje maid oahpponeavvočájáhusat .
Forlaget Davvi Girji var også invitert til konferansen for å fortelle litt fra læremiddelarbeidet , blant annet om gratis utdeling av læremidler .	Davvi Girji lágádus lei maiddái bovdejuvvon konferánsii muitalii veahá oahpponeavvobarggus , earret eará nuvttá oahpponeavvojuohkima birra .
Åpningstale Laila Susanne Vars	Åpningstale Laila Susanne Vars
Stortinget behandler finnmarksloven tirsdag 24. mai 2005	Stuorradiggi meannuda Finnmárkkulága maŋebárgga miessemánu 24. b. 2005
Stortinget sluttbehandler justiskomitéens innstilling om finnmarksloven tirsdag 24. mai 2005 .	Stuorradiggi meannuda loahpalaččat justiisalávdegotti Finnmárkkuláhkaevttohusa miessemánu 24. b. 2005 .
Du kan følge Stortingets forhandlinger direkte på nett .	Don sáhtát čuovvut meannudeami njuolgga neahtas .
Første gang publisert 23.05.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 23.05.2005
Innstillingen fra Stortingets justiskomité har tidligere vært behandlet i Finnmark fylkesting og Sametinget .	Stuorradikki justiisalávdegotti evttohus lea ovdal meannuduvvon Finnmárkku fylkkadikkis ja Sámedikks .
Fylkestinget vedtok å støtte innstillingen med 22 mot 9 stemmer .	Fylkkadiggi mearridii doarjut evttohusa 22 jienain 9 jiena vuostá .
Sametinget støttet komitéens innstilling enstemmig .	Sámediggi doarjjui lávdegotti evttohusa ovttajienalaččat .
Behandlingen av instillingen begynner cirka kl. 11.00 .	Meannudeapmi álgá sullii dii. 11.00 .
Link	Liŋka
NRK Stortinget	NRK . Stortinget
Stortinget.no	Stortinget.no
Høring av Norge i FNs menneskerettighetsråd 2. desember	Norgga gažadeapmi ON olmmošvuoigatvuođaráđis juovlamánu 2. beaivvi .
Onsdag 2. desember , kl. 09.00 , skal Norge i FNs menneskerettighetsråd presentere sin nasjonale rapport om menneskerettighetssituasjonen i landet , svare på spørsmål og motta anbefalinger fra de andre medlemslandene .	Gaskavahkku juovlamánu 2. beaivvi dii. 09.00 galgá Norga ovdanbuktit iežas našunála raportta riikka olmmošvuoigatvuođa dili birra ON olmmošvuoigatvuođaráđis , vástidit gažaldagaid ja vuostáiváldit rávvagiid eará mielláhttoriikkain .
Sametinget deltar i Norges delegasjon .	Sámediggi oassálastá Norgga delegašuvnnas .
Presentasjonen er en del av Universal Periodic Review ( UPR ) , en høringsordning som gjennomføres i FNs menneskerettighetsråd for alle FNs medlemsland .	Ovdanbuktin lea oassi Universal Periodic Review ( UPR ) , gažadanortnet mii čađahuvvo ON olmmošvuoigatvuođaráđis buot ON mielláhttoriikkaiguin .
Den norske delegasjonen vil bli ledet av utenriksministeren , visepresidenten i Sametinget , representanter fra Utenriksdepartementet , Justis- og politidepartementet , Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Barne- og likestillingdepartementet , Helse- og omsorgsdepartementet og Kunnskapsdepartementet .	Norgga delegašuvnnas leat olgoriikkaministtar , Sámedikki várrepresideanta , Olgoriikkadepartemeantta ovddasteaddjit , Justis- ja politiijadepartemeanta , Bargo- ja searvadahttindepartemeanta , Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta , Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta ja Máhttodepartemeanta .
- Jeg er godt fornøyd med den åpne og inkluderende prosessen som har vært i forkant av UPR- høringen i Geneve , hvor Sametinget har vært med på forberedelsene .	- Lean hui duhtavaš dáinna rabas ja fátmmasteaddji proseassain mii lea leamaš ovdal UPR- gažadeami Geneves , mas Sámediggi lea leamaš mielde ráhkkaneamis .
Det er også forbilledlig av Utenriksministeren å gi Sametinget taletid under høringen , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	Lea maid buorre ovdagovvan Olgoriikkaministaris sadjet sáhkavuoru Sámediggái dán gažadeamis , lohká Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
I mitt innlegg kommer jeg blant annet til å fokusere på utfordringene for samisk språk , sjøsamenes rettigheter og skolenedleggelser i de samiske områdene , sier Vars .	Mu sáhkavuorus áiggun earret eará bidjat guovddážii sámi gielaid hástalusaid , mearrasámiid vuoigatvuođaid ja skuvllaid heaittiheami sámi guovlluin , lohká Vars .
UPR-prosessen innebærer at det enkelte land lager en rapport om gjennomføringen av menneskerettighetene nasjonalt som oversendes FNs menneskerettighetsråd .	UPR- proseassa mielddisbuktá ahte juohke riikka hábme raportta olmmošvuoigatvuođaid čađaheami birra riikkas mii sáddejuvvo ON olmmošvuoigatvuođaráđđái .
Den norske rapporten ble oversendt 8. september i år .	Norgga raportta sáddejuvvui čakčamánu 8. b. dán jagi .
I tillegg til Norges nasjonale rapport vil to dokumenter ligge til grunn for eksamineringen av Norge ; en rapport som sammenfatter offisielle og relevante FN-dokumenter og en rapport med informasjon og anbefalinger fra sivilt samfunn .	Lassin Norgga našuvnnalaš raportii leat guokte dokumeanta vuođđun Norgga gažadeapmái ; raporta mas leat almmolaš ja áššáiguoskevaš ON- dokumeanttat ja okta raportta mas leat dieđut ja rávvagat siviila servodagas .
Her vil du kunne lese de tre rapportene som danner grunnlaget for utspørringen av Norge .	Dás gávnnat dán golbma raportta mat leat vuođđun Norgga gažadeapmái .
http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/UPR/PAGES/NOSession6.aspx Her vil du kunne følge med når Norge overhøres i Menneskerettighetsrådet på onsdag 02.12.09 kl. 09.00-12.00. http://www.un.org/webcast/unhrc/index.asp	Dás beasat čuovvut Norgga gažadeami Olmmošvuoigatvuođaráđis gaskavahkku juovlamánu 2. b. 2009 , dii 09.00 - 12.00 . http://www.un.org/webcast/unhrc/index.asp
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Sametinget belyste sjøsamiske rettigheter i Geneve .	Sámediggi čuvgii mearrasámi vuoigatvuođaid Geneves .
Visepresident Laila Susanne Vars brukte sin taletid til FNs menneskerettighetsråd til å ta opp den sjøsamiske rettighetskampen .	Várrepresideanta Laila Susanne Vars ovddidii mearrasámi vuoigatvuođarahčamušaid iežas sáhkavuorus ON olmmošvuoigatvuođaráđđái .
Hun påpekte blant annet viktigheten av å forsterke sjøsamiske rettigheter slik at den sjøsamiske kulturen kan bestå .	Son čujuhii earret eará man dehálaš lea nannet mearrasámi vuoigatvuođaid vai mearrasámi kultuvra bisuhuvvošii .
Sikre rettigheter Videre pekte Sametingets visepresident på den pågående prosessen om å sikre samenes rettigheter i de samiske områdene sør for finnmark .	Sihkkarastit vuoigatvuođaid Muđui čujuhii Sámedikki várrepresideanta dáláš prosessii sihkkarastit sámiid vuoigatvuođaid sámi guovlluin lulábealde Finnmárkku .
- Vi håper på en rask prosess fra regjeringen som sikrer oss mot videre tap av land og ressurser for samene i disse områdene , sa Laila Susanne Vars fra talerstolen .	- Mii sávvat jođánis proseassa ráđđehusa bealis mii sihkkarastá ahte sámit eat šat masse eatnamiid ja resurssaid dain guovlluin , celkkii Laila Susanne Vars sárdnestuolus .
Samisk språk	Sámegiella
Visepresident Vars benyttet også muligheten til å fokusere på samisk språk og kultur .	Várrepresideanta geavahii maiddái liibba bidjat beroštumi sámegillii ja sámi kultuvrii .
I denne sammenhengen trakk hun fram Sametingets bekymring for nedleggelse av grendeskoler i de samiske områdene , samt den manglende kunnskapen om samisk språk og kultur i helsevesenet og fengsler .	Dan oktavuođas deattuhii son Sámedikki vuorjjášumi giliskuvllaid heaittihemiid oktavuođas sámi guovlluin , ja dearvvašvuođabálvalusa ja giddagasaid váilevaš máhtolašvuođa ektui sámegiela ja sámi kultuvrra birra .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Søknadsskjemaer	Ohcanskovit
Her finner du alle søknadsskjemaer knyttet til Sametingets søkerbaserte tilskudds- og stipendordninger .	Dás gávnnat daid ohcanskoviid , mat gullet Sámedikki ohcanvuđot doarjja- ja stipeandaortnegiidda .
Overordnete retningslinjer for Sametingets søkebaserte tilskuddsordninger	Bajit njuolggadusat daid doarjagiid hálddašeami odasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat
Søkerbaserte tilskudd - areal , miljø- og kulturvern	Ohcanvuđot doarjagat - areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi
Søkerbaserte tilskudd - helse , sosial og omsorg	Ohcanvuđot doarjagat - dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus
Søkerbaserte tilskudd - kultur	Ohcanvuđot doarjagat - ealáhusat
Søkerbaserte tilskudd - næring	Ohcanvuđot doarjagat - giella
Søkerbaserte tilskudd - opplæring	Ohcanvuđot doarjagat - kultuvra
Søkerbaserte tilskudd - samiske organisasjoner	Ohcanvuđot doarjagat - oahpahus
Søkerbaserte tilskudd - språk	Ohcanvuđot doarjagat - sámi organisašuvnnat
Sagka Stångberg får Sametingets språkpris	Sagka Stångberg oažžu Sámedikki giellabálkkašumi
Sametingsrådet har vedtatt å utdele språkmotiveringsprisen for 2009 til Sagka Stångberg fordi hun har vært meget flittig i arbeidet med å fremme sørsamisk språk .	Dan jagi lea Sámediggeráđđi mearridan addit Sámedikki giellamovttidahttinbálkkašumi Sagka Stångbergii danin go son lea nu viššalit ovddidan lullisámegiela .
Stångberg er fra Tärna på svensk side .	Stångberg lea Diertnas Ruoŧa bealde eret .
Egil Olli , Sagka Stångberg og Marianne Balto Jan Roger Østby	Egil Olli , Sagka Stångberg ja Marianne Balto Jan Roger Østby
Sagka Stångberg har i lengre tid arbeidet for å styrke talespråket til barn og unge .	Sagka Stångbergii lea guhka bargan mánáid ja nuoraid hupmangiela nannemin .
Sametinget synes hun har fortjent denne utmerkelsen for dette viktige arbeidet .	Dat bargu lea Sámedikki mielas nu mávssolaš ahte son ánssáša oažžut dán bálkkašumi .
For det første har hun lært seg arbeidsmetoder for hvordan man best gir barn og unge undervisning i språket .	Álggos son lea oahppan buriid bargovugiid , movt buoremusat oahpahit giela mánáide ja nuoraide .
Dernest har hun brukt denne metoden som lærer .	Dasto lea son geavahan dan vuogi oahpaheaddjin .
Hennes arbeidsmetoder har vist seg å være særdeles effektive , da mange har lært seg språket på kort tid .	Su bargovuogit leat leamaš erenoamáš beaktilat , go ollugat leat oanehis áiggis oahppan giela .
Nettopp slike arbeidskrefter behøver sørsamisken på grunn av sin spesielle språksituasjon , nemlig det at det er så få språkbrukere , de bor spredt og de mangler naturlige språkarenaer .	Juste dakkár bargonávccaid dárbbaša lullisámegiella iežas erenomaš gielladili geažil , namalassii go giellageavaheaddjit leat nu uhcán ja sii orrot bieđgguid ja sis váilot lunddolaš gielladeaivvadanbáikkit .
Stångberg arrangerer et grenseoverskridende prosjekt der unge får anledning til å møtes og bruke sørsamisk .	Earret eará Stångberg lágida riikarájiid rasttildeaddji prošeavtta mas nuorat ožžot vejolašvuođa deaivvadit ja geavahit lullisámegiela .
Sametinget deler ut språkmotiveringsprisen hvert fjerde år .	Sámediggi juohká juohke njealját jagi giellamovttiidahttinbálkkašumi .
Prisen deles ut til privatpersoner / institusjoner / prosjekter / organisasjoner som har jobbet spesielt for å bevare , styrke og utvikle det samiske språket .	Bálkkašumi oažžu ovttaskas olmmoš / ásahus / prošeakta / organisašuvdna gii / mii lea erenoamážit bargan seailluhit , nannet ja ovddidit sámegiela .
Samisk språk er i en vanskelig situasjonen . Derfor trenger vi denne satsningen for at språket vårt kan bevares for fremtiden .	Sámegiella dilli lea rašši , dan dihte dárbbahit mii dákkár áŋgiruššama vai min giella galgá seailut ain boahtteáiggis .
Prisen består av en pengesum og et kunstdiplom .	Bálkkašupmi lea ruhtasubmi ja dáiddadiploma .
Pengesummen er på kr 50 000 .	Ruhtasubmi lea kr 50 000 .
Til nå er prisen delt ut 3 ganger .	Dan rádjái lea bálkkašupmi juhkkojuvvon 3 geardde .
I 2000 gikk prisen til foreldreguppen i Drag .	Jagi 2000 oaččui Ájluovtta váhnemjoavku bálkkašumi .
I 2001 gikk prisen til spåkgruppen i Skånland og Evenskjær .	Jagi 2001 oaččui Skánit ja Evenášši giellajoavku dan bálkkašumi .
Søkerbaserte tilskudd - samiske organisasjoner	Ohcanvuđot doarjagat - sámi organisašuvnnat
10.2.1 Samiske hovedorganisasjoner	10.2.1 Sámi váldoorganisašuvnnat
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det ytes ikke tilskudd til samiske underorganisasjoner av rikspolitiske organisasjoner som mottar annet offentlig driftstilskudd	Doarjja ii addojuvvo sámi riikapolitihkalaš organisašuvnnaid vuollásašorganisašuvnnaide mat ožžot eará almmolaš doaibmadoarjaga
Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.08 hadde minst 300 betalende medlemmer og medlemmer fra minst 3 fylker .	Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.08 muttus unnimusat 300 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja ahte ledje lahtut unnimusat 3 fylkkas .
Hvert lokallag må ha minimum 10 betalende medlemmer .	Juohke báikkálaš searvvis galget leat unnimusat 10 lahtu mat leat máksán lahttovuođa .
Medlemsliste skal legges ved	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde .
Det kan registreres 3 lokallag i hver kommune dersom ett av disse er et ungdomslag	Juohke gielddas sáhttá registreret 3 báikkálaš searvvi jus okta dain lea nuoraidsearvi
Organisasjonen skal ikke ha medlemskontingent som er uforholdsmessig lav sammenlignet med tilsvarende organisasjoner	Organišuvnna lahttomáksu ii galgga leat eahpegorrelaš unni go buohtastahttá eará vástesaš organaisašuvnnaiguin
Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii
Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen	Organišuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnega bokte
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
a ) Basistilskudd :	a ) Vuođđodoarjja :
30 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene	30 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide , mat ollašuhttet juolludaneavttuid
b ) Aktivitetstilskudd :	b . )
70 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.08	Doaibmadoarjja : 70 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.08 lahttologu mielde
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	50 % máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.09 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2010	Maŋimuš máksin-ávžžuhus galgá leat ovddiduvvon ovdal golggotmánu 1. b. 2010
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon
Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges	Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi goas dat juolluduvvo
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 2 451 000 til samiske hovedorganisasjoner .	Jahkái 2010 várrejuvvo 2 451 000 ru sámi váldoorganisašuvnnaide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
10.2.2 Samiske grenseoverskridende organisasjoner	10.2.2 Sámi rájárastideaddji organisašuvnnat
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.08 hadde minst 30 betalende medlemmer og medlemmer i to land innenfor Sápmi .	Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.08 muttus unnimusat 30 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja ahte ledje lahtut guovtti riikkas Sámis .
Medlemsliste skal legges ved	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde .
Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii
Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen	Organisašuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnega bokte
Beregningsregler : a ) Basistilskudd :	Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja :
50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene	50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide mat devdet juolludaneavttuid
b ) Aktivitetstilskudd :	b . )
50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.08	Doaibmadoarjja : 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.08 lahttologu mielde
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	50 % máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.09 nammii lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2010	Maŋimuš máksin-ávžžuhus galgá leat ovddiduvvon ovdal golggotmánu 1. b. 2010
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon
Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges	Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 350 000 til samiske grenseoverskridende organisasjoner .	Jahkái 2010 várrejuvvo 350 000 ru sámi rájárasttideaddji organisašuvnnaide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
10.2.3 Samiske kulturorganisasjoner	10.2.3 Sámi kulturorganisašuvnnat
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. mars 2010 .	Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.08 hadde minst 30 betalende medlemmer og medlemmer i minimum 2 kommuner .	Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.08 muttus unnimusat 30 lahtu mat leat máksán lahttuvuođa , ja ahte ledje lahtut unnimusat guovtti gielddas .
For samisk museumslag gjelder ikke kriteriet om medlemsantall .	Sámi museasearvái ii guoskka eaktu lahttologu ektui .
Medlemsliste skal legges ved	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde .
Det ytes ikke tilskudd til organisasjoner som er lokallag av organisasjoner som får driftsstøtte over andre poster i Sametingets budsjett	Doarjja ii addojuvvo organisašuvnnaide mat leat daid organisašuvnnaid báikkálaš searvvit , mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttain Sámedikki bušeahtas
Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen	Organisašuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnega bokte
Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii
Beregningsregler : a ) Basistilskudd :	Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja :
50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene	50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide mat devdet juolludaneavttuid
b ) Aktivitetstilskudd :	b . )
50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.08	Doaibmadoarjja : 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.08 lahttologu mielde
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	50 % máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.09 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2010	Maŋimuš máksin-ávžžuhus galgá leat ovddiduvvon ovdal golggotmánu 1. b. 2010
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon
Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges	Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes det kr 350 000 til samiske kulturorganisasjoner .	Jahkái 2010 várrejuvvo 350 000 ru sámi kulturorganisašuvnnaide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
10.2.4 Samiske næringsorganisasjoner	10.2.4 Sámi ealáhusorganisašuvnnat
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Næringsorganisasjoner må pr. 31.12.08 ha minst 40 betalende medlemmer og medlemmer fra minst to fylker .	Ealáhusorganisašuvnnain fertejit 31.12.08 muttus leat unnimusat 40 lahtu mat leat máksán lahttuvuođa , ja lahtut unnimusat guovtti fylkkas .
Minimum 20 % av medlemmene skal ha næringsinntekt .	Unnimusat 20 % lahtuin galgá leat ealáhusdienas .
I en oppstartsfase på tre år kan det dispenseres fra dette .	Golmma jagi álggahanmuttus sáhttá dás spiehkastit .
Medlemsliste skal legges ved	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde .
Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii
Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen	Organisašuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnega bokte
Det ytes ikke tilskudd til organisasjoner som får driftsstøtte over statlige budsjetter	Doarjja ii addojuvvo organisašuvnnaide mat ožžot doaibmadoarjaga stáhtalaš bušeahtaid bokte
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
a ) Basistilskudd	a ) Vuođđodoarjja
50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene	50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide mat devdet juolludaneavttuid .
b ) Aktivitetstilskudd	b . )
50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.08	Doaibmadoarjja 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.08 lahttologu mielde
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	50 % máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.09 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2010	Maŋimuš máksin-ávžžuhus galgá leat ovddiduvvon ovdal golggotmánu 1. b. 2010
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon
Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges	Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes det kr 500 000 til samiske næringsorganisasjoner .	Jahkái 2010 várrejuvvo 500 000 ru sámi ealáhusorganisašuvnnaide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
10.2.5 Samiske likestillingsorganisasjoner	10.2.5 Sámi dásseárvoorganisašuvnnat
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.08 hadde minst 20 betalende medlemmer og medlemmer i minimum 2 kommuner .	Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.08 muttus unnimusat 20 lahtu mat leat máksán lahttuvuođa , ja ahte ledje lahtut unnimusat guovtti gielddas .
Medlemsliste skal legges ved	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde .
Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii
Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen	Organisašuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnega bokte
Beregningsregler : a ) Basistilskudd :	Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja :
50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene	50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide mat devdet juolludaneavttuid
b ) Aktivitetstilskudd :	b . )
50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.08	Doaibmadoarjja : 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.08 lahttologu mielde
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	50 % máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.09 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2010	Maŋimuš máksin-ávžžuhus galgá leat ovddiduvvon ovdal golggotmánu 1. b. 2010
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon
Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges	Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes det kr 300 000 til samiske likestillingsorganisasjoner .	Jahkái 2010 várrejuvvo 300 000 ru sámi dásseárvoorganisašuvnnaide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
10.2.6 Samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig	10.2.6 Sámi organisašuvnnat mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. mars 2010 .	Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.08 hadde minst 20 betalende medlemmer .	Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.08 muttus unnimusat 20 lahtu mat leat máksán lahttuvuođa .
Medlemsliste skal legges ved	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde .
Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii
Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen	Organisašuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnega bokte
Beregningsregler : a ) Basistilskudd :	Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja :
50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene	50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide mat devdet juolludaneavttuid
b ) Aktivitetstilskudd :	b . )
50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.08	Doaibmadoarjja : 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.08 lahttologu mielde
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	50 % máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.09 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2010	Maŋimuš máksin-ávžžuhus galgá leat ovddiduvvon ovdal golggotmánu 1. b. 2010
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon
Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges	Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes det kr 200 000 til samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig .	Jahkái 2010 várrejuvvo 200 000 ru sámi organisašuvnnaide mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
Søkerbaserte tilskudd - areal , miljø- og kulturvern	Ohcanvuđot doarjagat - areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi
8.2.1 Kulturminnevern	8.2.1 Kulturmuitosuodjalus
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Registrering av automatisk fredete samiske kulturminner og kulturmiljø	Automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid registreren
Skjøtsel av automatisk fredete samiske kulturminner og kulturmiljø	Automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittuid kulturbirrasiid dikšun
Sikring og restaurering av verneverdige samiske bygninger	Gáhttenárvosaš sámi visttiid sihkkarastin ja ođasteapmi
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid .
For registreringsprosjekter skal Askeladdens , SEFRAKs eller Sametingets registreringsskjema benyttes	Registrenprošeavttaide galgá Askeladdena , SEFRAKa dahje Sámedikki registrerenskovvi geavahuvvot
Kulturminner skal registreres digitalt , dvs. med hjelp av GPS eller håndholdt PC ( pda )	Kulturmuittut galget registrerejuvvot digitála , omd. GPS:in dahje giehta-PC:in ( pda:in )
Sametinget skal ha tilgang til alt registreringsmateriale samt sluttrapport i digital form	Sámediggi galgá sáhttit oažžut buot registrerenávdnasiid ja maiddái loahpparaportta , digitála hámis
Prosjektene må vise til nødvendig kompetanse for gjennomføring og skal levere sluttrapport inkludert tilstandsvurdering etter gjennomføring	Prošeavttat galget duođaštit dárbbašlaš gelbbolašvuođa čađaheapmái ja sáddet loahpparaportta oktan dilleárvvoštallamiin maŋŋá čađaheami
Det ytes ikke ytterligere tilskudd til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser	Eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš lassegoluide ii addojuvvo
For registrering av kulturminner forutsettes det at registreringer skjer i forståelse med berørte grunneiere .	Kulturmuittuid registreren ferte dahkkojuvvot guoskevaš eanaeaiggádiid mieđihemiin .
Jf. Lov 9. juni 1978 nr 50 om kulturminner må registreringene og dokumentasjon ikke under noen omstendigheter føre til fysiske inngrep i kulturminner .	Geassemánu 9. b. 1978-mannosaš lága nr. 50 vuođul kulturmuittuid birra ii galgga registreren ja duođašteapmi mange láhkai duohtadit kulturmuittuid .
Dette gjelder også prøvestikking og lignende registreringsmetoder .	Dát guoská maiddái geahččalanroggamii ja sullasaš registrerenvugiide .
For sistnevnte må det søkes om dispensasjon hos Riksantikvaren ( jf. kml .	Dákkár iskamiidda ferte ohcat lobi Riikkaantikváras ( gč. kml .
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved prosjektstart .	50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea čállojuvvon
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá válmmastuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guvttiin jagiin maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá sáddet rehketdoalu ja raportta mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes det kr 2 000 000 til tilskudd til kulturminnevern .	Jahkái 2010 várrejuvvo 2 000 000 ru doarjjan kulturmuitosuodjaleapmái .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
Søkerbaserte tilskudd - helse , sosial og omsorg	Ohcanvuđot doarjagat - dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus
9.2.1 Helse- , sosial og omsorgsprosjekter	9.2.1 Dearvvašvuođa- , sosiála- ja áimmahuššanprošeavttat
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Prosjekter som fremmer kunnskap om samisk språk og kultur i eksisterende helse- og sosialtilbud	Prošeavttat mat ovddidit sámi giella- ja kulturmáhtolašvuođa dálá dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain
Metodeutviklingsprosjekter	Metodaovddidanprošeavttat
Prosjekter som har som mål å utvikle konkrete tiltak for permanent tilrettelegging	Prošeavttat main leat konkrehta doaibmabijut bistevaš láhčima várás
Prosjekter som utvikler gode redskaper for å måle og sikre kvalitet på helse- og sosialtilbud til den samiske befolkning	Prošeavttat mat ovddidit buriid reaidduid maiguin mihtidit ja sihkkarastit kvalitehta sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagain
Prosjekter som har som mål å legge til rette for en språklig og kulturelt tilpasset rusomsorg .	Prošeavttat maid ulbmilin lea láhčit gielalaččat ja kultuvrralaččat heivehuvvon fuolahusa gárrenávnnasgeavaheddjiid váste
Utvikling av pasientrettet helse- og sosialfaglig litteratur som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Ráhkadit buhcciide heivehuvvon dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš girjjálašvuođa mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
Ren oversetting av litteratur eller brosjyrer til samisk faller utenfor prioriteringene	Girjjálašvuođa dahje gihppagiid jorgalahttin sámegillii ii leat vuoruhuvvon .
Forprosjekter for å utvikle forskningsideer og prosjektskisser	Ovdaprošeavttat dutkanideaid ja prošeaktaevttohusaid ovddideapmái
Prosjekter som nevnt ovenfor med flere finansieringskilder prioriteres	Bajábeale namuhuvvon prošeavttat main leat máŋga ruhtadeaddji , vuoruhuvvojit
Tildelingskriterier	Juolludaneavttut
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid .
Metode- og forprosjekter skal være tilknyttet en forsknings- eller utdanningsinstitusjon	Metoda- ja ovdaprošeavttat galget leat čadnojuvvon dutkan- dahje oahpahusásahussii
Det ytes ikke tilskudd til tiltak som anses å falle inn under en institusjon / organisasjons ordinære driftsoppgaver , eller lovpålagte oppgaver .	Doarjja ii addojuvvo doaimmaide mat adnojuvvojit ásahusa / organisašuvnna dábálaš doaibmabargun , dahje lága bokte geatnegahtton bargun .
Det skal utarbeides prosjektbeskrivelse som omtaler prosjektets målsetting , antall deltakere , faglig innhold og tilknytning , framdriftsplan knyttet til milepæler , prosjektets gjennomførbarhet , og formidling av prosjektets resultater	Galgá ráhkaduvvot prošeaktačilgehus mii válddahallá prošeavtta ulbmila , oassálastiid logu , fágalaš sisdoalu ja čatnaseami , johtuplána čadnojuvvon guovddáš dáhpáhusaide , prošeavtta čađahanvejolašvuođa , ja prošeavtta bohtosiid gaskkusteami .
Det ytes ikke tilskudd til allerede gjennomførte prosjekter	Ii addojuvvo doarjja prošeavttaide mat leat juo čađahuvvon
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskudd beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 500 000	Doarjja meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama ja prošeaktačilgehusa vuođul , eanemusat 500 000 ru. .
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guvttiin jagiin maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
For tilskudd over kr 100 000 utbetales 75 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 100 000 ru , de máksojuvvo 75 % doarjagis go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 25 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger .	Loahppaoassi máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea gárvvistuvvon .
For tilskudd under kr 100 000 utbetales tilskuddet i sin helhet ved prosjektstart	Doarjagat mat leat vuollel 100 000 ru máksojuvvo ollásit prošeaktaálggus .
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá sáddet rehketdoalu ja raportta mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes det kr 3 350 000 til helse- og sosialprosjekter .	Jahkái 2010 várrejuvvo 3 350 000 ru dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
Søkerbaserte tilskudd - kultur	Ohcanvuđot doarjagat - kultuvra
Sametingets idrettsstipend - forlenget søknadsfrist	Sámedikki valáštallanstipeanda - guhkiduvvon ohcanáigemearri
Mål for tilskuddsordningen :	Doarjjaortnega mihttomearri :
Motivere unge idrettsutøvere til å satse på idrett	Movttidahttit nuorra valáštalliid áŋgiruššat valáštallat
Målgruppe for ordningen :	Doarjjaortnega olahusjoavku :
Idrettsutøvere mellom 16 og 25 år det året stipendet tildeles	Valáštallit gaskal 16 ja 25 jagi dan jagi go stipeanda juolluduvvo
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår :	Juolludaneavttut ja máksineavttut :
Søknadsfristen er forlenget til 12. oktober 2010 .	Ohcanáigemearri lea guhkiduvvon golggotmánu 12.beaivái 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋil , eai meannuduvvo .
De som har søkt innenfor forrige søknadsfrist trenger ikke å søke på nytt .	Sii geat leat sádden ohcama ovdal ovddit ohcanáigemeari eai dárbbaš ođđa ohcama sáddet .
Utøveren må være tilknyttet et idrettslag / - organisasjon	Valáštalli galgá leat miellahttun soames valáštallanjoavkkus / - organisašuvnnas
Det gis et stipend til en jente og et til en gutt under forutsetning av at det foreligger søknader fra begge kjønn	Okta nieida ja okta bárdni oažžuba goabbáge stipeandda , jus goappašat sohkabealit leaba ohcan stipeandda
I søknaden må det foreligge en kort begrunnelse for søknaden og hvordan et eventuelt stipend vil bli brukt	Ohcamis galgá boahtit ovdan vuođustus ohcamii ja movt vejolaš stipeanda lea jurddašuvvon geavahuvvot
Søknaden må for øvrig inneholde opplysninger om navn , adresse , skattekommune , e-post adresse , fødselsnummer , bankkontonummer , idrettslag / - organisasjon	Ohcamis fertejit maid leat dieđut nugo namma , boastačujuhus , vearrosuohkan , e- boastačujuhus , riegádannummár , báŋkokontonummár , valáštallansearvvi / - organisašuvnna namma
Sametingsrådet forvalter ordningen .	Sámediggeráđđi hálddaša ortnega .
Utbetalingen av stipendene vil skje ved utsendelse av sametingsrådets vedtak	Stipeanda máksojuvvo go Sámediggeráđi mearrádus sáddejuvvo olggos . Meroštallannjuolggadusat :
Beregningsregler : Det gis to stipend á kr 50 000 .	Guokte stipeandda juolluduvvojit , goabbáge 50 000 ru. .
6.3.1 Kulturutvikling	6.3.1 Kulturovddideapmi
6.3.1.1 Litteratur	6.3.1.1 Girjjálašvuohta
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Skjønnlitteratur med originalmanus på samisk , spesielt skjønnlitteratur for barn og ungdom	Čáppagirjjálašvuohta man originálamánus lea sámegillii , čáppagirjjálašvuohta erenoamážit mánáid ja nuoraid várás
Skjønnlitteratur oversatt til samisk hovedsakelig rettet mot barn og unge	Čáppagirjjálašvuohta mii lea jorgaluvvon sámegillii , váldoáššis mánáid ja nuoraid várás
Lydbøker på samisk	Jietnagirjjit sámegillii
Dokumentar- og faglitteratur / sakprosa med originalmanus på samisk	Dokumentára- ja fágagirjjálašvuohta / áššeprosa main originálamánus lea sámegillii .
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. april 2010 .	Ohcanáigemearri cuoŋománu 1. b 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid .
Ved søknad skal ferdigstilt manus og avtale med forfattere og eventuelle illustratører være vedlagt	Ohcama mielddusin galgá leat gárvvistuvvon mánus ja šiehtadus čálliiguin ja vejolaš govaheddjiiguin
Ved søknad om utgivelse av oversatt litteratur skal kontrakt med rettighetshaver av originalmanus foreligge	Go ohcá almmuhit jorgaluvvon girjjálašvuođa , de galgá soahpamuš originálamánusa vuoigatvuođaeaiggádiin leat mielde
Ved søknad om utgivelse av lydbok skal kontrakt med eventuell rettighetshaver av originalmanus foreligge	Go ohcá almmuhit jietnagirjji , de galgá soahpamuš originálamánusa vuoigatvuođaeaiggádiin leat mielde , jos dat lea
Faglig vurdering av manuskriptet fra ekstern konsulent skal følge med søknaden	Ohcama mielddusin galgá leat fágalaš árvvoštallan maid olggobeale konsuleanta lea dahkan
Det ytes ikke ytterligere tilskudd til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser	Dán prošektii dahje vejolaš liigegoluide ii addojuvvo šat eanet doarjja Doarjjaortnegii eai gula :
Oppslagsbøker , leksikalske verk og referanseverk	Diehtoohcangirjjit , leksikála dahkosat ja referánsadahkosat
Årbøker , lokalhistoriske årbøker eller andre bøker beregnet på et lokalt publikum	Jahkegirjjit , báikkálaš historjjá jahkegirjjit dahje eará girjjit rehkenastojuvvon báikkálaš olbmuid várás
Skole- og lærebøker	Skuvla- ja oahppogirjjit
Vitenskapelige avhandlinger , forskningsrapporter og utredninger	Dieđalaš nákkosgirjjit , dutkanraporttat ja čielggadusat Meroštallannjuolggadusat :
Beregningsregler :	a ) Čállihonorar
b ) Produksjon For trykte bøker : Totale produksjonskostnader innbefatter teknisk produksjon og redaksjonelle utgifter , og tilskudd beregnes som følger pr. ark ( dvs. 16 sider ) : - Vanlig glatt sats ( prosa ) kr 9 500 - Vanskeligere sats ( lyrikk og skuespill ) kr 11 000	Ollislaš buvttadusgoluide lohkkojuvvojit teknihkalaš buvttadeapmi ja doaimmahuslaš golut , ja doarjja rehkenastojuvvo čuovvovaččat árkka nammii ( dat mearkkaša 16 siiddu ) : - Dábálaš livttes barddáldat ( prosa ) 9 500 ru - Váddáset barddáldat ( lyrihkka ja čájáhus ) 11 000 ru
Dersom sum jf. ovenstående satser ikke dekker de totale produksjonskostnader , kan søker legge fram et kostnadsoverslag for det omsøkte prosjekt .	Jus supmi gč. bajábeale máksomeriid , ii govčča ollislaš buvttadangoluid , de sáhttá ohcci bidjat ovdan ohccojuvvon prošeavtta gollomeroštallama .
Disse må begrunnes skriftlig .	Dat galget ákkastuvvot čálalaččat .
Med teknisk produksjon menes format , papirkvalitet , fargebruk , korrekturrettelser , innbinding og omslag .	Teknihkalaš buvttadeapmin oaivvilduvvo formáhta , báberkvalitehta , ivdnegeavaheapmi , korrektuvradivvumat , čatnan ja olggoš .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	Doaimmahuslaš gollun lohkkojuvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš mudden ja korrektuvrra lohkan .
For lydbøker : Totale produksjonskostnader innbefatter all produksjon og beregnes ut fra begrunnet søknad , inntil kr 300 000	Jietnagirjjiide : Ollislaš buvttadangoluide gullá buot buvttadeapmi ja meroštallojuvvo ákkastuvvon ohcama vuođul , gitta 300 000 ru rádjai .
Dersom sum jf. ovenstående satser ikke dekker de totale produksjonskostnader , kan søker legge fram et kostnadsoverslag for det omsøkte prosjekt .	Jus supmi gč. bajábeale máksomeriid , ii govčča ollislaš buvttadangoluid , de sáhttá ohcci bidjat ovdan ohccojuvvon prošeavtta gollomeroštallama .
Disse må begrunnes skriftlig .	Dat galget ákkastuvvot čálalaččat .
Med all produksjon mens teknisk produksjon , innlesning og mangfoldiggjøring .	Buot buvttadeapmi mearkkaša teknihkalaš buvttadeapmi , bádden ja máŋgen .
c ) Illustrasjonskostnader Illustrasjonshonorarer avtales i hvert enkelt tilfelle med billedkunstneren / illustratøren .	c ) Illustrašuvdnagolut Illustrašuvdnamávssut šiehtaduvvojit juohke eaŋkildilis govvadáiddáriin / illustrerejeaddjiin .
Dette omfatter også omslagssider utført av profesjonelle illustratører .	Dása gullet maiddái dat olggošsiiddut maid fitnolaš illustrerejeaddjit ráhkadit .
For produksjoner med illustrasjoner over 20 % kan det ytes inntil kr 20 000 til å dekke illustrasjonskostnader .	Buvttademiide main leat illustrašuvnnat badjel 20 % sáhttá addit gitta 20 000 ru rádjai doarjaga illustrašuvdnagoluide .
Disse må begrunnes skriftlig .	Dat ferte vuođustuvvot čálalaččat .
Det kan blant annet være utgifter forlaget har til husleie , kontoradministrasjon , reiser , eksterne konsulenttjenester , opphavsrettigheter , faglig kvalitetssikring , bilderedigering og lignende	Dat sáhttet earret eará leat golut mat lágadusas leat viessoláigui , kontor-hálddahussii , mátkkiide , olggobeale konsuleantabálvalusaide , vuođđovuoigatvuođaide , fágalaš kvalitehta sihkkarastimii , govvaredigeremii ja sullasaččaide .
e ) Markedsføring og distribusjon I tillegg kan tilskuddsmottaker få inntil 15 % av punkt b ) til produksjonskostnader til markedsføring og distribusjon	e ) Vuovdaleapmi ja juohkin Dan lassin sáhttá doarjjavuostáiváldi oažžut gitta 15 % rádjai b ) čuoggá buvttadangoluin vuovdaleapmái ja juohkimii .
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % kan bli utbetalt på grunnlag av skriftlig anmodning når prosjektet er igangsatt .	50 % sáhttá máksojuvvot čálalaš máksinávžžuhusa vuođul go prošeakta lea álggahuvvon .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført og utgiftene dokumentert	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon ja golut leat duođaštuvvon
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
10 eksemplarer av ferdigstilt produkt sendes Sametingets bibliotek	10 gáhppálaga gárvves buktagis sáddejuvvojit Sámedikki girjerádjui
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá sáddet rehketdoalu ja raportta mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 2 586 000 til tilskudd til litteratur .	Jahkái 2010 várrejuvvo 2 586 000 ru doarjjan girjjálašvuhtii .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
Søknadsskjema Litteratur - Samefolkets fond finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
6.3.1.2 Musikkutvikling	6.3.1.2 Musihkkaalmmuheamit
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Musikkutgivelser med musikk for barn	Musihkka almmuheamit musihkain mánáide
Utgivelser innenfor sør- og lulesamisk musikk ( alle sjangere )	Mátta- ja julevsámi musihkkaalmmuheamit ( buot šaŋgerat )
Utgivelser med tradisjonell joik	Almmuheamit árbevirolaš juoigamiin
Musikkutgivelser med religiøse tekster	Almmuheamit oskkoldat teavsttaiguin
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. april 2010 .	Ohcanáigemearri cuoŋománu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet .	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid .
Hvis fristen ikke overholdes , bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus áigemearri ii dollojuvvo , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
Det skal utarbeides prosjektbeskrivelse som omtaler framdriftsplan knyttet til milepæler og prosjektets gjennomførbarhet .	Galgá ráhkaduvvot prošeaktaválddahallan mii máinnaša mo prošeavtta ovdáneapmi čatnasa guovddáš dáhpáhusaide ja man muddui prošeakta lea čađahahtti .
Det skal vedlegges demo i 5 eksemplarer .	5 demo gáhppálaga deattuhuvvojit .
Alternativt kan det vises til tidligere musikkutgivelser	Muđui sáhttá čujuhit ovddit musihkkaalmmuhemiide .
Som en del av saksbehandlingen av søknader innhentes vurdering fra eksterne fagkonsulenter	Oassin ohcamiid áššemeannudeamis bivdit mii olggobeale konsuleanttaid árvvoštallat ohcamiid
For musikkutgivelser skal 10 eksemplarer av det ferdigstilte produktet sendes Sametinget	Musihkkaalmmuhemiid oktavuođas galget 10 gáhppálaga gárvvistuvvon buktagis sáddejuvvot Sámediggái
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til nevnte produksjon eller eventuelle kostnadsoverskridelser	Ii addojuvvo šat eanet doarjja namuhuvvon buvttadeapmái dahje vejolaš liigegoluide
Det ytes ikke tilskudd til investeringer	Doarjja ii addojuvvo investeremiidda
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad	Doarjaga sturrodat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul .
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved prosjektstart .	50 % doarjagis máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá sáddet rehketdoalu ja raportta mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag .	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 1 900 000 til musikkutvikling .	Jahkái 2010 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjjan musihkkaalmmuhemiide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
6.3.1.3 Kulturtiltak for barn og unge	6.3.1.3 Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Kunst- og duodjitiltak der barn og unge er aktive deltakere	Dáidda- ja duodjedoaibmabijut main mánát ja nuorat oassálastet árjjalaččat
Samisk teatervirksomhet for og med barn og unge	Sámi teáhterdoaibmabijut main mánát ja nuorat oassálastet árjjalaččat
Prosjekter som bidrar til utvikling av møteplasser for samiske barn og unge	Prošeavttat mat leat ovddideamen sámi mánáid ja nuoraid deaivvadansajiid
Kulturtiltak og prosjekter som fremmer barns oppvekstmiljø lokalt i samiske områder	Kulturdoaibmabijut ja prošeavttat mat ovddidit mánáid bajásšaddaneavttuid báikkálaččat sámi guovlluin
Musikktiltak med barn og unge	Musihkkafálaldagat mas mánát ja nuorat leat mielde
Utvikling av aktivitetsrettede tiltak i naturen for samiske barn og unge , som ivaretar kunnskapsoverføring fra eldre	Aktivitehtadoaibmabijuid ovddideapmi luonddus sámi mánáid ja nuoraid várás , main gozihuvvo máhtolašvuođa gaskkusteapmi boarrásiid beales
Oppstartsstøtte til landsomfattende ungdomsorganisasjoner	Álggahandoarjja riikaviidosaš nuoraidorganisašuvnnaide
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
· Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2010 .	Rabas ohcanáigemearri čakčamánu 1. b. rádjai 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid .
Det skal utarbeides beskrivelse av prosjektet / tiltaket som omtaler mål og dets gjennomførbarhet	Prošeakta / doaibmabidju galgá válddahallojuvvot ja mihttomearit ja čađahanvejolašvuohta galgá čilgejuvvot
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til nevnte tiltak eller eventuelle kostnadsoverskridelser	Doarjja ii addojuvvo eanet namuhuvvon doaibmabidjui dahje vejolaš liigegoluide
Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter	Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 150 000	Doarjjasturrodat meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul gitta 150 000 ru rádjai
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskudd under kr 20 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Vuollel 20 000 ruvdnosaš doarjja máksojuvvo ollásit go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 20 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 20 000 ru , de 50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá válmmastuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guovtti jahkái maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus prošeakta ii válbmejuvvo áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá sáddet rehketdoalu ja raportta mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 1 900 000 til tilskudd til kulturtiltak for barn og unge .	Jahkái 2010 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjjan kulturdoaibmabijuide mánáid ja nuoraid várás .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
6.3.1.4 Andre kulturtiltak	6.3.1.4 Eará kulturdoaibmabijut
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Samiske kulturarrangement ved markering av samefolkets dag 6. februar	Sámi kulturdoalut sámi álbmotbeaivvi guovvamánu 6. b. čalmmustuhttima oktavuođas
Samiske kulturarrangement der hovedfokuset er på samisk kultur ( i tillegg til 6. februar )	Sámi kulturdoalut main váldodeaddun lea sámi kultuvra ( lassin guovvamánu 6. beaivái )
Delfinansiering av dokumentarproduksjoner om samiske forhold	Dokumentárabuvttadusaid sámi diliid birra oasseruhtadeapmi
Samisk billedkunst- og duodjiutstillinger i Norge , inkl. kataloger og plakater	Sámi govvadáidda- ja duodječájáhusat Norggas , oktan katalogaiguin ja plakáhtaiguin
Duodjikurs for kulturutøvere	Duodjekursa kulturbargiide
Samisk amatørteater og revyvirksomhet	Sámi amatevrateáhter ja revyadoaimmat
Deltakelse i kirkelige urfolksamarbeid	Oasseváldin girkolaš álgoálbmotbargui
Musikkverksteder / jam	Musihkkabájit / jam
Artisthonorar	Artistahonorárat
Turnéstøtte i Norge til samiske artister	Gierdomátkedoarjja Norggas sámi artisttaide
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2010 .	Rabas ohcanáigi gitta čakčamánu 1. b. 2010 rádjai .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid
Det skal utarbeides beskrivelse av prosjektet / tiltaket som omtaler mål og dets gjennomførbarhet	Prošeakta / doaibmabidju galgá válddahallojuvvot ja mihttomearit ja čađahanvejolašvuohta galgá čilgejuvvot
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til nevnte tiltak eller eventuelle kostnadsoverskridelser	Ii sáhte vuordit eanet doarjaga namuhuvvon doaibmabidjui dahje vejolaš lassigoluide
Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter	Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 150 000	Doarjaga sturrodat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul gitta 150 000 ru rádjai
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskudd under kr 20 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Vuollel 20 000 ruvdnosaš doarjja máksojuvvo ollásit go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 20 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 20 000 ru , de 50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá válmmastuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guovtti jahkái maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus prošeakta ii válbmejuvvo áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá sáddet rehketdoalu ja raportta mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 2 693 000 til tilskudd til andre kulturtiltak .	Jahkái 2010 várrejuvvo 2 693 000 ru doarjjan eará kulturdoaibmabijuide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
6.3.1.5 Samiskspråklige tegneserier	6.3.1.5 Sámegielat govvasárggusráiddut
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Samiskspråklige tegneserier	Sámegielat govvasárggusráiddut
Parallelle utgivelser på sør- , lule- og nordsamisk	Bálddalis almmuheamit mátta- , julev- ja davvisámegillii
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. mars 2010 .	Ohcanáigemearri njukčamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010 .	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid
Det skal utarbeides beskrivelse av prosjektet / tiltaket som omtaler mål og dets gjennomførbarhet	Prošeakta / doaibmabidju galgá válddahallojuvvot ja mihttomearit ja čađahanvejolašvuohta galgá čilgejuvvot
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til nevnte tiltak eller eventuelle kostnadsoverskridelser	Ii sáhte vuordit eanet doarjaga namuhuvvon doaibmabidjui dahje vejolaš lassigoluide
Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter	Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad .	Doarjaga sturrodat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul .
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskudd under kr 20 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Vuollel 20 000 ruvdnosaš doarjja máksojuvvo ollásit go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 20 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 20 000 ru , de 50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guovtti jahkái maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus prošeakta ii válbmejuvvo áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá sáddet rehketdoalu ja raportta mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
For 2010 avsettes kr 460 000 til tilskudd til samisk språklige tegneserier .	Jahkái 2010 várrejuvvo 460 000 ru doarjjan sámegielat govvasárggusráidduide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
6.3.2 Samiske forlag	6.3.2 Sámi lágádusat
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Etablerte samiske forlag som oppfyller tildelingskriteriene	Ásahuvvon sámi lágádusat mat ollašuhttet juolludaneavttuid
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	· Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Forlaget må være registrert i Norge og ha til formål i all hovedsak å utgi samisk litteratur	Lágádus galgá leat registrerejuvvon Norggas ja dan váldoulbmil galgá leat vuosttažettiin sámegillii almmuhit
Forlaget må ha utgitt minimum 10 titler de 3 siste år	Lágádus galgá leat almmuhan unnimusat 10 namahusa maŋimus golmma jagis
Forlagets bruttoomsetning skal være minimum kr 500 000 pr. år	Lágádusa bruttogávpejohtu galgá leat unnimusat 500 000 ru jahkái
Samiskspråklige utgivelser skal utgjøre 75 % av bruttoomsetningen	Almmuheamit sámegillii galget leat 75 % bruttogávpejođus
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet .	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid .
Hvis fristen ikke overholdes , bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus áigemearri ii dollojuvvo , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
Fordeling av tilskuddet :	Doarjaga juohkáseapmi :
a ) Basistilskudd	a ) Vuođđodoarjja
15 % av den årlige rammen fordeles likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriteriene	15 % jahkásaš rámmas juogaduvvo ovtta mađe daidda geain lea vuoigatvuohta oažžut doarjaga ja geat ollašuhttet doarjjaeavttuid
b ) Aktivitetstilskudd	b . ) Doaibmadoarjja
30 % av den årlige rammen fordeles etter aktivitet i forlagene , for å sikre økt produksjon av samisk språklige utgivelser .	30 % jahkásaš rámmas juogaduvvo lágádusaide doaimma mielde , sihkkarastit ahte buvttaduvvojit eanet sámegielat almmuheamit .
Ved tildeling av tilskuddet tas det hensyn til forlagets samlede samisk språklige utgivelser og samiske musikkutgivelser for 2008 .	Doarjaga juohkimis ferte váldit vuhtii lágádusa ollislaš sámegielat almmuhemiid ja sámi musihkkaalmmuhemiid 2009:s .
Ved utregning av tilskuddet legges det til grunn antall ark ( 16 sider pr. ark ) pr. ferdigstilt samisk språklig utgivelse og antall ferdigstilte samiske musikkutgivelser i 2008 .	Doarjaga rehkenastimis biddjojuvvo vuođđun árkkaid lohku ( mearkkaša 16 siiddu juohke árkkas ) juohke gárvvistuvvon sámegielat almmuheamis ja galle sámi musihkkaalmmuheami leat gárvvistuvvon 2009:s .
20 % av den årlige rammen fordeles etter produksjon til forlag som produserer samiske læremidler ( definisjon på samiske læremidler jf. Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 ) .	20 % jahkásaš rámmas juogaduvvo daid lágádusaid buvttadusa mielde , mat buvttadit sámi oahpponeavvuid ( Sámedikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plánas áigodahkii 2009-2012 lea mearriduvvon mii dat galgá adnojuvvot sámi oahpponeavvun ) .
Ved tildeling av tilskuddet tas det hensyn til forlagets samlede produksjon av samiske læremidler for 2008 .	Doarjaga juolludettiin vuhtiiváldojuvvo lágádusa jagi 2009 sámi oahpponeavvuid ollislaš buvttadeapmi .
Ved utregning av tilskuddet legges det til grunn antall ark ( 16 sider pr. ark ) pr. ferdigstilt samisk læremiddel i 2008 .	Doarjjasturrodaga meroštaladettiin biddjojuvvo vuođđun juohke sámi oahpponeavvu árkalohku ( 16 siiddu juohke árkkas ) mii lea gárvvistuvvon 2009:s .
c ) Tilskudd til markedsføring og distribusjon	c ) Doarjja vuovdaleapmái ja juohkimii
35 % av den årlige rammen fordeles til markedsføring og distribusjon av samiske utgivelser .	35 % jahkásaš rámmas juhkkojuvvo sámi almmuhemiid vuovdaleapmái ja juohkimii .
Ved tilskudd til det enkelte forlag legges det til grunn prosentandelen forlaget har oppnådd i punkt b ) Aktivitetstilskudd .	Juogadettiin doarjaga lágádusaide biddjojuvvo vuođđun dat proseantaoassi maid lágádus lea ožžon čuoggás b . ) Doaibmadoarjja
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskuddet blir utbetalt når revisjonsbekreftet oversikt over den samlede bokproduksjonen for samisk språklige utgivelser i 2009 og revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2009 foreligger	Doarjja máksojuvvo go revišuvdnaduođaštus čájeha visogova 2009 sámegielat álmmuhemiid ollislaš girjebuvttadeamis ja go revišuvdnaduođaštuvvon rehketdoallu ja - raporta čájehit mo 2009 ruđat leat geavahuvvon
Tildelingen anses som gjeldende når klagefristen er over og eventuelle klager er behandlet .	Juolludeapmi lea fámus go váidináigemearri lea nohkan ja vejolaš váidagat leat meannuduvvon .
Tilskuddet utbetales i sin helhet i budsjettåret det bevilges .	Doarjja máksojuvvo ollásit dan bušeahttajagis go dat juolluduvvo .
Anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2010	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimusat golggotmánu 1. b. 2010
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 2 750 000 til samiske forlag .	Jahkái 2010 várrejuvvo 2 750 000 ru sámi lágádusaide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
6.3.3 Investeringsstøtte til samiske bokbusser	6.3.3 Investerendoarjja sámi girjebussiide
Prioriteringer :	Vuoruheamit :
Samisk bokbuss til Sør-Trøndelag fylkeskommune	Sámi girjebusse Lulli- Trøndelága fylkkasuohkanii
Samisk bokbuss til Kautokeino kommune	Sámi girjebusse Guovdageainnu suohkanii
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. april 2010 .	Ohcanáigemearri lea cuoŋománu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat galget gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Tilskuddsmottaker utarbeider plan for gjennomføring av innkjøp med spesifisert kostnadsoverslag og finansieringsplan som godkjennes av Sametinget før kjøpekontrakt inngås	Doarjjaoažžu ráhkada čađahanplána sisaoastimii , mas lea dárkilis gollomeroštallan ja ruhtadanplána maid Sámediggi dohkkeha ovdal gávpešiehtadus dahkko
Tilskuddsmottaker forplikter seg til å drifte bokbussen i minst 10 år .	Doarjjaoažžu geatnegahttá iežas doaimmahit girjebusse unnimusat 10 jagi .
Hele eller deler av tilskuddet kan kreves tilbakebetalt ved opphør eller endring av drift før periodens utløp	Olles doarjja dahje oassi das sáhttá gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta jus doaibma heaittihuvvo dahje rievdá ovdal áigemearri lea gollan
Det ytes ikke ytterligere tilskudd til tiltaket eller til eventuelle kostnadsoverskridelser	Ii addojuvvo eanet doarjja doaibmabidjui dahje vejolaš lassigoluide
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskuddsstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad	Doarjja sturrodaga vuođđun lea ákkastallojuvvon ohcan
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Første del av støtten utbetales når kjøpekontrakt er inngått	Vuosttaš oassi doarjagis máksojuvvo go gávpešiehtadus lea dahkkon
Andre del utbetales når bussen er levert og tilskuddsmottaker har levert rapport og regnskap som dokumenterer bruken av tilskuddet	Loahppa doarjagis máksojuvvo go busse lea skáhppojuvvon ja doarjjaoažžu lea buktán raportta ja rehketdoalu mii duođašta doarjaga geavaheami
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 2 000 000 til investeringsstøtte til nye samiske bokbusser .	2010 lea várrejuvvon 2 000 000 sisaoastindoarjja ođđa sámi girjebussiide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
6.3.4 Samiske møteplasser	6.3.4 Sámi deaivvadansajit
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen skal benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Møteplasser må dokumentere at de pr. 31.12.09 hadde drift og et eget godkjent styre	Deaivvadansajit fertejit duođaštit ahte sis lei doaibma juovlamánu 31. b. 2009 , ja ahte sis lei sierra dohkkehuvvon stivra
For å være tilskuddsberettiget må tilskuddsmottaker fortrinnsvis leie arealer , ha eget bygg eller ha fellesverksted for duodji	Vai oažžu doarjaga , ferte doarjjaoažžu ovddemustá láigohit lanjaid , sus ferte leat sierra visti dán várás dahje ovttastusbadji duoji várás
Søknaden skal innholde aktivitetsplan for 2010 og budsjettbehov for 2011	Ohcama mielddusin galgá leat doaibmaplána 2010 várás ja bušeahttadárbu 2011 várás
Det ytes ikke tilskudd til bygningsmessige investeringer eller faste installasjoner	Doarjja ii addojuvvo huksenlaš sisaoastimiidda dahje gitta installašuvnnaide
Møteplasser som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen	Deaivvadansajit mat ožžot doaibmadoarjaga eará boasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai oaččo doarjaga dán ortnega bokte
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskuddsstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad	Doarjjasturrodat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene er levert Sametinget .	50 % máksojuvvo go doarjjaoažžu dan bivdá , loahppa 50 % máksojuvvo go ruđaid geavaheami raportta geigejuvvo Sámediggái .
Regnskap i henhold til aktivitetsplan sendes Sametinget innen 1. august 2010 .	Doaimmaid rehketdoallu doaibmaplána mielde sáddejuvvo Sámediggái maŋimus borgemánu 1. b. 2011
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon
Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges	Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 950 000 til samiske møteplasser .	Jahkái 2010 várrejuvvo 950 000 ru doarjjan sámi deaivvadansajiide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
Søkerbaserte tilskudd - næring	Ohcanvuđot doarjagat - ealáhusat
7.3.1 Næringsutvikling	7.3.1 Ealáhusovddideapmi
7.3.1.1 Variert næringsliv	7.3.1.1 Juohkelágan ealáhusat
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Kvinnelige nyetablerere	Nissonolbmot geat álggahit ođđa fitnodagaid
Næringsutøvere under 35 år	Ealáhusdoallit geat leat vuollel 35 jagi
Kompetanseheving og produktutvikling	Gelbbolašvuođa bajideapmi ja buvttaovddideapmi
Investeringer som bidrar til en betydelig grad av bedriftsutvikling	Investeremat mat váikkuhit ollu fitnodatovddideapmái
Produktutvikling og investeringer i tilleggsnæringer for reindriftsutøvere	Buvttaovddideapmi ja investeremat boazodolliid lasseealáhusain
Kulturbaserte næringer	Ealáhusat huksejuvvon kultuvrra nala
I 2010 ytes det ikke tilskudd til følgende :	2010:s ii addojuvvo doarjja čuovvovažžii :
Vedlikehold , driftsbetingete kostnader , tiltak som virker konkurransevridende , mobile kjøretøy og tilhengere , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av bygg og eiendommer , leasing , rene utskiftinger , arrangering av kurs , seminarer , konferanser og til tiltak som finansieres over offentlige budsjettposter	Bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat váikkuhit gilvvu botnjama , mobiila vuojániidda ja gálvojorriide , láigoviesuide , vuorkávisttiide , visttiid ja giddodagaid oastimii , leasemii , seaiva lonohallamiidda , kurssaid , semináraid ja konferánssaid lágideapmái ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahtaid bokte .
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfristene er 1. februar , 1. april og 1. september 2010	Ohcanáigemearrin leat guovvamánu , cuoŋománu ja čakčamánu 1. beaivvit 2010:s
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcamiid árvvoštallamis lea deaŧalaš árvvoštallat dásseárvoperspektiivva
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet .	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid
Tilfredsstillende fagkompetanse i form av relevant utdanning og yrkeserfaring	Galgá leat dohkálaš fágagelbbolašvuohta nugo relevánta oahppu ja ámmátvásihus
Etablerte virksomheter som mottar tilskudd skal kunne vise til positiv bedriftsøkonomisk utvikling	Ásahuvvon doaimmat mat ožžot doarjaga galget sáhttit čujuhit fitnodatekonomalaš gánnáhahttivuhtii
Etablerte virksomheter skal være registrert i Brønnøysundregistrene	Ásahuvvon doaimmat galget leat registrerejuvvon Brønnøysund-registariin
Det ytes ikke ytterligere tilskudd til prosjekter som allerede er finansiert med tilskudd fra Sametinget eller til eventuelle kostnadsoverskridelser	Ii addojuvvo eanet doarjja prošeavttaide mat juo leat ruhtaduvvon Sámedikki doarjagiiguin dahje vejolaš liigegoluide
Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 30 000 .	Vuolimuš doarjjarádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 30 000 ru. .
Søknader om tilskudd lavere enn dette beløpet returneres uten realitetsbehandling	Doarjjaohcamat mat leat unnit go dát supmit máhcahuvvojit almmá realitehtameannudeami haga
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Inntil 30 % tilskudd av godkjente kostnader .	Gitta 30 % rádjái doarjja dohkkehuvvon goluid vuođul
Maksimalt tilskudd er kr 300 000 .	Stuorámus doarjja lea 300 000 ru. .
I samarbeidstiltak som har stor betydning for den lokale samiske befolkningen er maksimalt tilskudd kr 500 000	Ovttasbargodoaibmabijuid oktavuođas main lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii , lea stuorámus doarjja 500 000 ru
Sametinget deltar ikke i finansiering av prosjekter som har et kostnadsoverslag over kr 5 000 000	Sámediggi ii searvva prošeavttaid ruhtadeapmái main gollomeroštallan lea badjel 5 000 000 ru
Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag	Iežasoassi nugo iežas bargu ja iežas ávdnasat eai sáhte leat eanet go 20 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskudd til fysiske investeringer utbetales i sin helhet når gyldig dokumentasjon foreligger .	Doarjja fysihkalaš investeremiidda máksojuvvo ollásit dalle go gustovaš duođaštus lea bukto ¬juvvon .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallu , ¬dárkkisteaddjis registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Dokumentasjon på at investeringene er gjennomført kan også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer	Investeremiid mat leat čađahuvvon sáhttá maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde
Ved tilskudd til prosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjja prošeavttaide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvon .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon
Ved tilskudd til prosjekter skal det foreligge regnskap over bruken av midlene i henhold til målsetting og vilkår .	Doarjaga oktavuođas prošeavttaide galgá buktojuvvot rehketdoallu ruđaid geavaheamis ulbmila ja eavttuid mielde .
Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoallu galgá dávistit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin
Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Tiltaket kan etter søknad få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må begrunnes .	Ohcama mielde sáhttá prošeakta oažžut guhkit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes det kr 7 947 000 i tilskudd til variert næringsliv	Jahkái 2010 várrejuvvo 7 947 000 ru doarjjan iešguđege lágan ealáhusaide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
7.3.1.2 Marine næringer	7.3.1.2 Mariidnaealáhusat
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Tilskudd til kjøp av fiskebåter under 25 år	Doarjja bivdofatnasiid oastimii mat leat vuollel 25 jagi
Tilskudd til videreutvikling og modernisering av mottaksanlegg	Doarjja vuostáiváldinrusttegiid viidáset ovddideapmái ja ođasmahttimii
Etablering , utvikling og / eller videreforedling av nye produkter innenfor marin næringsvirksomhet	Ođđa buktagiid ásahemiide , ovddideapmái ja/dahje viidáset náláštuhttimii mariidnaealáhusaid siskkobealde
I 2010 ytes det ikke tilskudd til følgende :	2010:s ii addojuvvo doarjja čuovvovažžii :
Vedlikehold , driftsbetingete kostnader , tiltak som virker konkurransevridende , mobile kjøretøy og tilhengere , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av bygg og eiendommer , leasing , rene utskiftinger , arrangering av kurs , seminarer , konferanser og til tiltak som finansieres over offentlige budsjettposter	Bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat váikkuhit gilvvu botnjama , mobiila vuojániidda ja gálvojorriide , láigoviesuide , vuorkávisttiide , visttiid ja giddodagaid oastimii , leasemii , seaiva lonuhallamiidda , kurssaid , semináraid ja konferánssaid lágideapmái ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahtaid bokte
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfristene er 1. februar , 1. april og 1. september 2010	Ohcanáigemearrin leat guovvamánu , cuoŋománu ja čakčamánu 1. beaivvit 2010 .
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcamiid árvvoštallamis lea deaŧalaš árvvoštallat dásseárvoperspektiivva
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet .	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid
Ved tilskudd til fiskebåter skal tilskuddsmottaker være registrert i Fiskermanntallet	Doarjaga oktavuođas bivdofatnasiidda galgá doarjjaoažžu leat registrerejuvvon Guolástusmanntállas
Ved tilskudd til landanlegg skal disse ha mottaks- og kjøpegodkjenning	Doarjaga oktavuođas gádderusttegii , galgá dain leat dohkkehuvvon vuostáiváldin- ja oastinduođaštus
Etablerte virksomheter skal være registrert i Brønnøysundregistrene	Ásahuvvon doaimmat galget leat registrerejuvvon Brønnøysund-registariin
Det ytes ikke ytterligere tilskudd til prosjekter som allerede er finansiert med tilskudd fra Sametinget eller til eventuelle kostnadsoverskridelser	Ii addojuvvo eanet doarjja prošeavttaide mat juo leat ruhtaduvvon Sámedikki doarjagiiguin dahje vejolaš liigegoluide
Etablerte virksomheter som mottar tilskudd skal kunne vise til positiv bedriftsøkonomisk utvikling	Ásahuvvon doaimmat mat ožžot doarjaga galget sáhttit čujuhit fitnodatekonomalaš gánnáhahttivuhtii
Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 30 000 .	Vuolimuš doarjjarádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 30 000 ru. .
Søknader om tilskudd under kr 30 000 returneres uten realitetsbehandling	Doarjjaohcamat mat leat unnit go 30 000 ru máhcahuvvojit almmá realitehtameannudeami haga
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag og maksimalt kr 300 000	Gitta 30 % rádjai dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 300 000 ru
Inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag og maksimalt kr 150 000 for brukte båter under 25 år .	Gitta 30 % rádjai dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 150 000 ru geavahuvvon fatnasiidda mat leat vuollel 25 jagi
I samarbeidstiltak som har stor betydning for den lokale samiske befolkningen er maksimalt tilskudd kr 500 000	Ovttasbargodoaibmabijuid oktavuođas main lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii , lea stuorámus doarjja 500 000 ru
Sametinget deltar ikke i finansiering av prosjekter som har et kostnadsoverslag over kr 5 000 000	Sámediggi ii searvva prošeavttaid ruhtadeapmái main gollomeroštallan lea badjel 5 000 000 ru
Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag	Iežasoassi nugo iežas bargu ja iežas ávdnasat eai sáhte leat eanet go 20% dohkkehuvvon gollomeroštallamis
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskudd til fysiske investeringer utbetales i sin helhet når gyldig dokumentasjon foreligger .	Doarjja fysihkalaš investeremiidda máksojuvvo ollásit dalle go gustovaš duođaštus lea bukto ¬juvvon .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Dokumentasjon på at investeringene er gjennomført kan også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer .	Investeremiid mat leat čađahuvvon sáhttá maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde
Ved tilskudd til prosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjja prošeavttaide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvon .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon
Ved tilskudd til prosjekter skal det foreligge regnskap over bruken av midlene i henhold til målsetting og vilkår .	Doarjaga oktavuođas prošeavttaide galgá buktojuvvot rehketdoallu ruđaid geavaheamis ulbmila ja eavttuid mielde .
Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmu-duvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon
Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Tiltaket kan etter søknad få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må begrunnes .	Ohcama mielde sáhttá prošeakta oažžut guhkit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes det kr 4 165 000 i tilskudd til marine næringer .	Jahkái 2010 várrejuvvo 4 165 000 ru doarjjan mariidnaealáhusaide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
7.3.1.3 Jordbruk	7.3.1.3 Eanandoallu
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Nybygging og omfattende ombygginger av driftsbygg	Ođđahuksemat ja doaibmavisttiid viidát earáhuhttin
Tilskudd til kjøp av statlige melkekvoter ved nyetablering	Doarjja oastit stáhtalaš mielkeeriid ođđaálggaheami oktavuođas
I 2010 ytes det ikke tilskudd til følgende :	2010:s ii addojuvvo doarjja čuovvovažžii :
Vedlikehold , driftsbetingete kostnader , tiltak som virker konkurransevridende , mobile kjøretøy og tilhengere , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av bygg og eiendommer , leasing , rene utskiftinger , arrangering av kurs , seminarer , konferanser og til tiltak som finansieres over offentlige budsjettposter	Bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat váikkuhit gilvvu botnjama , mobiila vuojániidda ja gálvojorriide , láigoviesuide , vuorkávisttiide , visttiid ja giddodagaid oastimii , leasemii , seaiva lonohallamiidda , kurssaid , semináraid ja konferánssaid lágideapmái ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahtaid bokte
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfristene er 1. februar , 1. april og 1. september 2010	Ohcanáigemearrin leat guovvamánu , cuoŋománu ja čakčamánu 1. beaivvit 2010:s
Søknadsfrist for kjøp av melkekvoter er 1. februar 2010	Ohcanáigemearri oastit mielkeeari lea guovvamánu 1. b. 2010
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet .	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid
Tilfredsstillende fagkompetanse i form av relevant utdanning og yrkeserfaring	Galgá leat dohkálaš fágagelbbolašvuohta nugo relevánta oahppu ja ámmátvásihus
Etablerte virksomheter som mottar tilskudd skal kunne vise til positiv bedriftsøkonomisk utvikling	Ásahuvvon doaimmat mat ožžot doarjaga galget sáhttit čujuhit fitnodatekonomalaš gánnáhahttivuhtii
Etablerte virksomheter skal være registrert i Brønnøysundregistrene	Ásahuvvon doaimmat galget leat registrerejuvvon Brønnøysund-registariin
Det ytes ikke ytterligere tilskudd til prosjekter som allerede er finansiert med tilskudd fra Sametinget eller til eventuelle kostnadsoverskridelser	Ii addojuvvo eanet doarjja prošeavttaide mat juo leat ruhtaduvvon Sámedikki doarjagiiguin dahje vejolaš liigegoluide
Nedre grense for tilskudd til prosjekter , tiltak eller melkekvote er kr 30 000 . Søknader om tilskudd under kr 30 000 returneres uten realitetsbehandling	Vuolimuš doarjjarádji prošeavttaide , doaibmabijuide dahje mielkeeriide lea 30 000 ru Doarjjaohcamat mat leat unnit go 30 000 ru máhcahuvvojit almmá realitehtameannudeami haga .
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Maks. kr 400 000 og inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag	Eanemusat 400 000 ru ja gitta 30 % rádjai dohkkehuvvon gollomeroštallamis
I samarbeidstiltak som har stor betydning for den lokale samiske befolkningen er maksimalt tilskudd kr 500 000	Ovttasbargodoaibmabijuid oktavuođas main lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii , lea stuorámus doarjja 500 000 ru
Sametinget deltar ikke i finansiering av prosjekter som overskrider et kostnadsoverslag på kr 5 000 000 .	Sámediggi ii searvva prošeavttaid ruhtadeapmái main gollomeroštallan lea badjel 5 000 000 ru. .
Dette kan fravikes når det gjelder investeringer i driftsbygninger i samarbeidstiltak / samdrift	Dás sáhttá spiehkastit go guoská doaibmavisttiid investeremiidda ovttasbargodoaibmabijuid / oktasašdoaimma oktavuođas
Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag	Iežasoassi nugo iežas bargu ja iežas ávdnasat eai sáhte leat eanet go 20% dohkkehuvvon gollomeroštallamis
Maks. kr 100 000 og inntil kr 1 pr liter melk i tilskudd til kjøp av statlige melkekvoter ved nyetablering .	Eanemusat 100 000 ru ja gitta 1 ru. rádjái mielkelihttaris doarjjan go oastá stáhtalaš mielkeeari ođđaálggaheami oktavuođas .
Maksimal offentlig støtte kan ikke utgjøre mer enn 50 % ( kr 1,75 pr liter )	Eanemus almmolaš ruhtadoarjja ii galgga leat badjel 50 % ( 1,75 ru lihttaris )
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskudd til fysiske investeringer utbetales i sin helhet når gyldig dokumentasjon foreligger .	Doarjja fysihkalaš investeremiidda máksojuvvo ollásit dalle go gustovaš duođaštus lea bukto ¬juvvon .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Dokumentasjon på at investeringene er gjennomført kan også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer	Investeremiid mat leat čađahuvvon sáhttá maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde
Ved utbetaling av tilskudd til driftsbygg , skal ferdigattest foreligge	Doarjaga máksima ovddas doaibmavisttiide , galgá gárvvisduođaštus buktojuvvot
Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Tiltaket kan etter søknad få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må begrunnes .	Ohcama mielde sáhttá prošeakta oažžut guhkit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes det kr 4 799 000 i tilskudd til jordbruk .	Jahkái 2010 várrejuvvo 4 799 000 ru doarjjan eanandollui .
Av rammen avsettes kr 300 000 til melkekvoter .	Rámmas várrejuvvo 300 000 ru mielkeeriid oastimii .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
7.4 Verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv	7.4 Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
7.4.1 Næringskombinasjoner - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner	7.4.1 Lotnolasealáhusat - lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Produktutvikling og kvalitetssikring av utmarksprodukter	Buvttaovddideapmi ja meahccebuktagiid kvalitehta sihkkarastin
Salgs- og markedstiltak innenfor utmarksnæring	Vuovdin- ja márkandoaibmabijut meahcceealáhusaid siskkobealde
Utvikle opplevelsesbaserte reiselivsvirksomheter	Vásihusvuđot mátkeealáhusdoaimmaid ovddideapmi
Småskala mat	Smávitlágan biebmobuvttadeapmi
Profilering av samisk mat innenfor reiselivs- og serveringsbransjen	Vuovdaleapmi sámi biepmuin mátkkoštanealáhusa ja dárjjodanealáhusa siskkobealde
Mottaksanlegg for utmarksprodukter og ferskvannsfisk	Meahccebuktagiid ja sáivaguliid vuostáiváldinrusttegat
Kompetanseheving innenfor reiseliv og utmarksnæringer	Gelbbolašvuođa buorideapmi mátkkoštanealáhusaid ja meahcceealáhusaid siskkobealde
Etablerere som vil starte med utmarksbaserte virksomheter og reiselivsvirksomheter	Ođđaálggaheaddjit geat áigot álggahit meahcceealáhus- ja mátkkoštanealáhusdoaimmaid
I 2010 ytes det ikke tilskudd til følgende :	2010:s ii addojuvvo doarjja čuovvovažžii :
Vedlikehold , driftsbetingete kostnader , tiltak som virker konkurransevridende , mobile kjøretøy og tilhengere , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av bygg og eiendommer , leasing , rene utskiftinger , arrangering av kurs , seminarer , konferanser og til tiltak som finansieres over offentlige budsjettposter	Bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat váikkuhit gilvvu botnjama , mobiila vuojániidda ja gálvojorriide , láigoviesuide , vuorkávisttiide , visttiid ja giddodagaid oastimii , leasemii , seaiva lonohallamiidda , kurssaid , semináraid ja konferánssaid lágideapmái ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahtaid bokte
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfristene er 1. februar , 1. april og 1. september 2010 .	Ohcanáigemearrin leat guovvamánu , cuoŋománu ja čakčamánu 1. beaivvit 2010:s .
Søknadsfrist for etablererstipend er 1. februar	Álggahanstipeandda ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. .
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcamiid árvvoštallamis lea deaŧalaš árvvoštallat dásseárvoperspektiivva
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid
Tilfredsstillende fagkompetanse i form av relevant utdanning og yrkeserfaring	Ferte leat dohkálaš fágagelbbolašvuohta nugo relevánta oahppu ja ámmátvásihus
Etablerte virksomheter som mottar tilskudd skal kunne vise til positiv bedriftsøkonomisk utvikling	Ásahuvvon doaimmat mat ožžot doarjaga galget sáhttit čujuhit fitnodatekonomalaš gánnáhahttivuhtii
Etablerte virksomheter skal være registrert i Brønnøysundregistrene	Ásahuvvon doaimmat galget leat registrerejuvvon Brønnøysund-registariin
Det ytes ikke ytterligere tilskudd til prosjekter som allerede er finansiert med tilskudd fra Sametinget eller til eventuelle kostnadsoverskridelser	Ii addojuvvo eanet doarjja prošeavttaide mat juo leat ruhtaduvvon Sámedikki doarjagiiguin dahje vejolaš liigegoluide
Tiltak som tar hensyn til samisk kultur , natur og miljø	Doaibma mii čuohcá negatiivvalaččat nu unnán go vejolaš lundui , kultuvrii ja birrasii
Etablererstipend kan ytes for inntil ett år	Álggahanstipeandda sáhttá oažžut gitta jagi rádjái
Etablererstipendet kan ytes både til planlegging i forkant av en bedriftsetablering og til selve etableringen	Álggahanstipeandda sáhttá oažžut sihke plánemii ovdal ođđaálggaheami ja ieš ođđaálggaheapmái
Stipendet kan ytes til delvis dekning av levekostnader ( egen lønn ) , konsulentbistand , markedsundersøkelser , opplæring , prøveproduksjon , reisekostnader , mindre investeringer , leid hjelp eller avløser , konseptutvikling og annen bedriftsplanlegging .	Stipeandda sáhttá oažžut gokčan dihte muhtin ráje birgengoluin ( iežas bálká ) , konsuleanta , ­veahkkái márkaniskkadeapmái , oahpaheapmái , geahččalanbuvttadeapmái , mátkegoluide , unnit investeremiidda , bálkáhit veahki dahje sadjásačča , konseaptaovddideapmái ja eará fitnodatplánemii .
Utgifter til gebyrer m.v. til offentlige instanser dekkes ikke	Olggosgolut divadiidda jna almmolaš instánssaide eai gokčojuvvo
Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 20 000 .	Vuolimuš doarjjarádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 20 000 ru. .
Søknader om tilskudd under kr 20 000 returneres uten realitetsbehandling	Doarjjaohcamat mat leat unnit go 20 000 ru máhcahuvvojit almmá realitehtameannudeami haga
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Inntil 50 % tilskudd av godkjente kostnader .	Gitta 50 % rádjai doarjja dohkkehuvvon goluid vuođul .
Maksimalt tilskudd er generelt kr 300 000 . I samarbeidstiltak som har stor betydning for den lokale samiske befolkning er maksimalt tilskudd kr 500 000	Stuorámus doarjja lea 300 000 ru Ovttasbargodoaibmabijuid oktavuođas main lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii , lea stuorámus doarjja 500 000 ru
Minimumstilskudd er kr 20 000	Unnimus doarjja lea 20 000 ru
Sametinget deltar ikke i finansiering av prosjekter som overskrider et kostnadsoverslag på kr 5 000 000	Sámediggi ii searvva prošeavttaid ruhtadeapmái main gollomeroštallan lea badjel 5 000 000 ru
Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag	Iežasoassi nugo iežas bargu ja iežas ávdnasat eai sáhte leat eanet go 20% dohkkehuvvon gollomeroštallamis
Beregningsregler for etablererstipend :	Álggahanstipeandda meroštallannjuolggadusat :
Det kan maksimalt ytes 75 % av godkjente kostnader , inntil kr 150 000	Sáhttá oažžut gokčojuvvot gitta 75 % rádjái dohkkehuvvon goluin , gitta 150 000 ru rádjái
Egen lønn kan utgjøre inntil kr 12 000 pr. måned .	Alcces bálká sáhttá leat gitta 12 000 ru rádjái mánus .
Egen lønn kan avkortes dersom stipendmottaker har annen inntekt i stipendperioden .	Alcces bálká sáhttá unniduvvot jus stipeandaoažžus lea eará dienas stipeandaáigodagas
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskudd til fysiske investeringer utbetales i sin helhet når gyldig dokumentasjon foreligger .	Doarjja fysihkalaš investeremiidda máksojuvvo ollásit dalle go gustovaš duođaštus lea bukto ¬juvvon .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Dokumentasjon på at investeringene er gjennomført kan også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer .	Investeremiid mat leat čađahuvvon sáhttá maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde
Ved tilskudd til prosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjja prošeavttaide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon
Ved tilskudd til prosjekter skal det foreligge regnskap over bruken av midlene i henhold til målsetting og vilkår .	Doarjaga oktavuođas prošeavttaide galgá buktojuvvot rehketdoallu ruđaid geavaheamis ulbmila ja eavttuid mielde .
Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoallu galgá dávistit dohkkehuvvon gollomeroštallamii .
Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut guhkit gárvvistanáiggi gitta guokte jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte sierra vuođustuvvot .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga .
Utbetalingsvilkår etablererstipend :	Álggahanstipeandda máksineavttut :
75 % av stipendet utbetales etter anmodning ved stipendperiodens start .	75 % máksojuvvo go álggaheaddji dan bivdá stipeandaáigodaga álggus .
De resterende 25 % blir utbetalt når prosjektrapport og gyldig dokumentasjon foreligger .	Loahppa 25 % máksojuvvo go prošeaktaraportta ja dohkálaš duođaštusat geigejuvvojit .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Dokumentasjon på at investeringene er gjennomført kan også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer .	Investeremiid mat leat čađahuvvon sáhttá maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde .
Prosjektrapport må utarbeides i henhold til prosjektplan og vilkår i vedtaket .	Prošeaktaraporta galgá dávistit prošeaktaplánain ja mearrádusa eavttuiguin
Prosjektet skal ferdigstilles innenfor rammen for stipendperioden som fastsettes i tilskuddsbrevet .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Ohcama mielde sáhttá prošeakta oažžut guhkit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Sámedikki doarjjastivra hálddaša Sámedikki ruđaid lotnolasealáhusaide .
For 2010 avsettes det kr 3 150 000 til næringskombinasjoner .	Jahkái 2010 várrejuvvo 3 150 000 ru lotnolasealáhusaide .
Av rammen avsettes kr 600 000 til etablererstipend .	Rámmas várrejuvvo 600 000 ru álggahan-stipeanddaide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
7.4.2 Duodji - lærlingordning - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv	7.4.2 Duodji - fidnooahppiortnet - lotnolasealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid árvoháhkanprográmma
Mål for tilskuddsordningen :	Doarjjaortnega mihttomearri :
Rekruttering til duodjinæringen	Rekrutteren duodjeealáhussii
Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen :	Doarjjaoažžu : Boazodoalu oahppokantuvra
Opplæringskontoret i reindrift	Doarjjaortnega olahusjoavku :
Duodjilærlinger	Duodjefidnooahppit
Antall duodjilærlinger	Ulbmilolahusa eavttut :
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår :	Man ollu duodjefidnooahppit Juolludaneavttut :
Lærlingekontraktene skal godkjennes av Yrkesopplæringsnemnda	Fidnooahppišiehtadusa galgá Yrkesopplæringsnemnda leat dohkkehan
Lærlingekontrakter kan ikke ha lenger varighet enn 2 år med unntak av permisjoner som gis til svangerskap og sykdom .	Fidnooahppišiehtadusat eai sáhte bistit guhkit go guokte jagi , spiehkastahkan leat permišuvnnat mat addojuvvojit áhpehisvuođa ja buozalmasvuođa geažil .
I spesielle tilfeller kan kontrakten forlenges i inntil 3 år .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá šiehtadusaid guhkidit gitta golmma jagi rádjai .
Fylkeskommunen må godkjenne dette .	Dan ferte fylkkagielda dohkkehit .
Lærlinglønnen er imidlertid avgrenset til tilsvarende to års læretid	Fidnooahppi bálká lea dattetge ráddjejuvvon dasa mii vástida guovtti jagi oahppanáiggi
Lærlingene skal ha teoretisk duodjikompetanse eller kompetanse fra beslektede fag før lærlingkontrakt kan inngås	Fidnoohppiin galgá leat teorehtalaš duodjegelbbolašvuohta dahje gelbbolašvuohta sullasaš fágain ovdalgo fidnooahppišiehtadusa sáhttá dahkat
En egen opptaksnemnd på tre medlemmer skal ta opp lærlinger	Fidnoohppiid vállje sierra sisaváldinnammagoddi mas leat golbma lahtu
Aktivitetsplan for 2010 sendes Sametinget innen 1. mars 2010	2010 doaibmaplána sáddejuvvo Sámediggái maŋimustá njukčamánu 1. b. 2010
Revisorbekreftet regnskap for 2008 i henhold til aktivitetsplan , sendes Sametinget innen 1. august 2010	Jagi 2009 rehketdoallodárkkisteaddji duođaštan rehketdoallu mii dávista doaibmaplánii , sáddejuvvo Sámediggái maŋimustá borgemánu 1. b. 2010
Rapport om bruken av midlene i henhold til aktivitetsplan for 2008 , sendes Sametinget innen 1. august 2010	Raporta ruđaid geavaheamis jagi 2009 doaibmaplána mielde , sáddejuvvo Sámediggái maŋimustá borgemánu 1. b. 2010
50 % utbetales i begynnelsen av budsjettåret .	50 % doarjagis máksojuvvo bušeahttajagi álggus .
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt og på bakgrunn av inngåtte lærlingekontrakter	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaeavttut leat ollašuhttojuvvon ja šiehtaduvvon fidnooahppišiehtadusaid vuođul .
Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2010 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2011 .	Jus doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon borgemánu 1. b. 2010 rádjai , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit ahte oažžu doarjaga Sámedikkis 2011:s .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller kriteriene som forutsatt	Doarjja sáhttá gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta Sámediggái jus vuostáiváldi ii ollašuhte eavttuid nu mo lea eaktuduvvon
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
For hver lærling ytes lærlingbedriften kr 100 000 i tilskudd til lærlinglønn .	Juohke fidnooahppi nammii addojuvvo fidnooahppifitnodahkii 100 000 ru doarjjan fidnoohppiid bálkká várás .
Det kan totalt tas inn 10 lærlinger i 2010	Sáhttá váldit sisa eanemusat 10 fidnooahppi 2010:s
Til administrasjon av lærlingordningen ytes det kr 500 000	Addojuvvo 500 000 ru 10 fidnooahppišiehtadusa hálddašeami várás
For 2010 avsettes kr 1 500 000 til Duodji - lærlingeordning - Verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner .	Jahkái 2010 várrejuvvo 1 500 000 ru Duodji - fidnooahppiortnega várás lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmas .
7.5.1 Driftstilskudd - næringsavtale for duodji	7.5.1 Doaibmadoarjja - duoji ealáhusšiehtadus
Mål for tilskuddsordningen :	Doarjjaortnega mihttomearri :
Øke omsetningen av egenproduserte varer	Iešráhkaduvvon gálvvuide buoret johtu
Målgruppe for tilskuddsordningen :	Doarjjaortnega olahusjoavku :
Kriterier for å oppnå driftstilskudd er som følger :	Ovttaolbmofitnodagat mat devdet doaibmadoarjaga oažžuneavttuid
Søker må oppfylle kriterier for registrering i Sametingets valgmanntall , men trenger ikke å være innført i manntallet .	Ohcci galgá deavdit Sámedikki jienastuslohkui čálihaneavttuid , muhto ii dárbbaš leat čálihan iežas jienastuslohkui .
I spesielle tilfeller kan det dispenseres fra dette kravet .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá dán gáibádusas spiehkastit
Å ha et enkeltpersonsforetak og være innført i merverdiavgiftsmanntallet	Lea ovttaolbmofitnodat ja lea čálihuvvon lasseárvodivatlohkui
Omsetting av egenprodusert duodji basert på samisk kultur og tradisjoner på minimum kr 50 000 eks. mva. .	Iešráhkaduvvon dujiid vuovdin sámi kultuvrra ja árbevieruid vuođul unnimusat 50.000 ru ovddas mas ii leat mielde lasseárvodivat
Dokumentasjon ved egenerklæring om realkompetanse og / eller dokumentasjon av formell - kompetanse i samisk duodji	Ieščilgehusain duođaštit ahte sus lea reálagelbbolašvuohta ja/dahje duođaštus formála gelbbolašvuođas sámi duojis
Søkere som mottar driftstilskudd er pliktig til å gi nødvendige opplysninger i forbindelse med utarbeidelse med økonomisk rapport	Ohccit geat ožžot doaibmadoarjaga leat geatnegasat addit dárbbašlaš dieđuid ekonomalaš raportta ráhkadeami bokte
Kriterier for måloppnåelse :	Ulbmilolahusa eavttut :
Antall duodjibedrifter organisert som enkeltpersonforetak	Man ollu duodjefitnodagat organiserejuvvon ovttaolbmofitnodahkan
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 25. oktober 2010 .	Ohcanáigemearri lea golggotmánu 25. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Tilskuddsmottaker skal oppfylle krav for driftstilskudd	Doarjjaoažžu galgá deavdit doaibmadoarjaga eavttuid
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2010 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja gáibádusain mat leat addojuvvon Sámedikki 2010 bušeahttadokumeantta kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskuddet beregnes av godkjent omsetning av egenprodusert duodji , inntil 40 % maksimalt tilskudd er kr 150 000	Doarjja rehkenastojuvvo iešráhkaduvvon duoji dohkkehuvvon gávpejođu mielde , gitta 40 % rádjai , stuorámus doarjja lea 150 000 ru
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 3 650 000 til driftstilskudd - næringsavtale for duodji .	Jahkái 2010 várrejuvvo 3 650 000 ru doaibmadoarjjan duojáriidda - Duodjeealáhusa ealáhusšiehtadus .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
7.5.2 Investerings- og utviklingstilskudd - næringsavtale for duodji	7.5.2 Investeren- ja ovddidandoarjja - duoji ealáhusšiehtadus Vuoruheamit 2010:s :
Prioriteringer for 2010 : Kompetansehevingstiltak for etablerere og etablerte utøvere	Gelbbolašvuođa bajideami doaibmabijut álggaheddjiid ja ásahuvvon doaimmaheddjiid várás
Investeringer og tiltak som bidrar til bedriftsutvikling	Investeremat ja doaibmabijut mat váikkuhit fitnodatovddideapmái
Utviklingsprosjekter for duodjinæringen	Ovddidanprošeavttat duodjeealáhusa várás
Salgs- og markedsføringstiltak	Vuovdin- ja vuovdalandoaibmabijut
Kr 100 000 settes av til duodjistipend for elever som tar videregående opplæring	100 000 ru várrejuvvo duodjestipeandan daidda ohppiide geat váldet joatkkaoahpu
I 2010 ytes det ikke tilskudd til følgende :	Dáid doaimmaide ii addojuvvo doarjja 2010:s :
Vedlikehold , driftsbetingete kostnader , tiltak som virker konkurransevridende , mobile kjøretøy og tilhengere , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av bygg og eiendommer , leasing , rene utskiftinger , arrangering av seminarer og konferanser og til tiltak som finansieres over offentlige budsjettposter	Bajásdoallamii , goluide mat čatnasit doaimmaheapmái , doaibmabijuide mat rievdadit gilvvohallandili , mobiila fievrruide ja jorriide , láigovisttiide , rádjovisttiide , visttiid ja opmodagaid oastimii , leasemii , buhtes lonohallamiidda , semináraid ja konferánssaid lágidemiide ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahttapoasttain
Tildelingskriterier	Juolludaneavttut
Søknadsfristene er 1. februar , 1. april og 1. september 2010 .	Ohcanáigemearit leat cuoŋománu 1. b. ja čakčamánu 1. b. 2010
Søknadsfrist for etablererstipend er 1. februar .	Álggahanstipeandda ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. .
Søknadsfrist for stipend til duodjielever på videregående skole er 1. februar 2010	Ohcanáigemearri duodjeohppiid stipendii joatkkaskuvllain lea guovvamánu 1. b. 2010
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit gullat Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu ferte 3 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid
Tilfredsstillende fagkompetanse i form av relevant utdanning og yrkeserfaring .	Dohkálaš fágagelbbolašvuohta nugo guoskevaš oahppu ja fidnovásáhusat
Etablerte virksomheter skal være registrert i Brønnøysundregistrene	Vuođđuduvvon doaimmat galget leat logahallojuvvon Brønnøysund-registariidda
Det ytes ikke ytterligere tilskudd til prosjekter som allerede er finansiert med tilskudd fra Sametinget eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii addojuvvo šat eanet doarjja prošeavttaide mat leat jo ruhtaduvvon Sámedikki doarjagiiguin , dahje vejolaš lassegoluide
Etablererstipend kan ytes for inntil ett år	Álggahanstipeanda sáhttá juolluduvvot gitta ovtta jagi rádjái
Etablererstipendet kan ytes både til planlegging i forkant av en bedriftsetablering og til selve etableringen	Álggahanstipeandda sáhttá oažžut sihke plánemii ovdal ođđaálggaheami ja ieš ođđaálggaheapmái
Stipendet kan ytes til delvis dekning av levekostnader ( egen lønn ) , konsulentbistand , markedsundersøkelser , opplæring , prøveproduksjon , reisekostnader , mindre investeringer , leid hjelp eller avløser , konseptutvikling og annen bedriftsplanlegging .	Stipeandda sáhttá oažžut gokčan dihte muhtin ráje eallinruđain ( alcces bálká ) , konsuleantaveahkkái , márkaniskkadeapmái , oahpaheapmái , geahččalanbuvttadeapmái , mátkegoluide , unnit investeremiidda , bálkáhit veahki dahje sadjásačča , konseaptaovddideapmái ja eará fitnodatplánemii .
Utgifter til gebyrer m.v. til offentlige instanser dekkes ikke	Olggosgolut divvagiidda jna almmolaš instánssaide eai gokčojuvvo
Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 20 000 .	Prošeakta- dahje doaibmabidjodoarjaga vuolimus rádji lea 20 000 ru. .
Søknader om tilskudd under kr 20 000 returneres uten realitetsbehandling	Vuollel 20 000 ruvdnosaš doarjjaohcamat máhcahuvvojit almmá meannudeami haga
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Det ytes inntil 50 % tilskudd av godkjent kostnadsoverslag .	Sáhttá oažžut gitta 50 % doarjaga dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Maksimalt tilskudd er kr 400 000	Eanemus doarjja lea 400 000 ru
Ved produktutvikling kan det tas med levekostnader inntil kr 12 000 pr måned og støttesatsen er inntil 60 % av kostnadsoverslaget	Buvttaovddideami oktavuođas sáhttá váldit mielde gitta 12 000 ruvdnosaš birgengoluid mánnui ja doarjjamearri lea gitta 60 % gollomeroštallamiin
Den årlige stipendrammen til ungdom som har duodji fordeles likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriterier .	Jahkásaš stipeandarámma nuoraide geain lea duodji , juogaduvvo luohtta sin gaskkas geain lea vuoigatvuohta oažžut doarjaga ja geat ollašuhttet juolludaneavttuid .
Maksimalt stipend er inntil kr. 10 000 per undervisningsår per elev .	Juohke oahppi sáhttá oažžut eanemusat 10 000 ru stipeandan jahkái
I samarbeidstiltak som har stor betydning for den lokale samiske befolkningen er maksimalt tilskudd kr 500 000	Go lea dakkár ovttasbargodoaibmabidju mas lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii , de lea eanemus doarjja 500 000 ru
Sametinget deltar ikke i finansiering av prosjekter som overskrider et kostnadsoverslag på kr 5 000 000	Sámediggi ii searvva dakkár prošeaktaruhtadeapmái man gollomeroštallan lea badjel 5 000 000 ru
Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag	Iežas bargu ja iežas ávdnasat eai sáhte leat badjel 20 % dohkkehuvvon gollomeroštallamiin
Beregningsregler for etablererstipend :	Meroštallannjuolggadusat álggahanstipendii :
Det kan maksimalt ytes 75 % av godkjente kostnader , inntil kr 150 000	Sáhttá oažžut gokčojuvvot gitta 75 % rádjái dohkkehuvvon goluin , gitta 150 000 ru rádjái
Egen lønn kan utgjøre inntil kr 12 000 pr. måned .	Alcces bálká sáhttá leat gitta 12 000 ru rádjái mánus .
Egen lønn kan avkortes dersom stipendmottaker har annen inntekt i stipendperioden	Alcces bálká sáhttá unniduvvot jus stipeandaoažžus lea eará dienas stipeandaáigodagas
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskudd til fysiske investeringer utbetales i sin helhet når gyldig dokumentasjon foreligger .	Doarjja fysihkalaš investeremiidda máksojuvvo ollásit go dohkálaš duođaštus lea sáddejuvvon .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Dohkálaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , autoriserejuvvon rehketdoallis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Dokumentasjon på at investeringene er gjennomført kan også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer	Báŋkočáláhus oktan mielddistuvvon fakturaiguin sáhttá maid leat duođaštussan dasa ahte investeremat leat čađahuvvon
Ved tilskudd til prosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Prošeaktadoarjagiid oktavuođas máksojuvvo 50 % go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon
Ved tilskudd til prosjekter skal det foreligge regnskap over bruken av midlene i henhold til målsetting og vilkår .	Prošeaktadoarjagiid oktavuođas galgá leat rehketdoallu mii čájeha ruhtageavaheami mihttomeriid ja eavttuid ektui .
Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá rehketdoalu leat registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji leat duođaštan
Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Doaibmabidju galgá lea válmmas maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliid geažil sáhttá doaibmabiju válbmema oažžut maŋiduvvot gitta 2 jagi rádjái maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dán ferte erenoamážit čilget .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemearis , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes det kr 3 100 000 i utviklings- og investeringstilskudd til duodjiutøvere .	Jahkái 2010 várrejuvvo 3 100 000 ru investeren- ja ovddidandoarjjan duojáriidda .
Av rammen avsettes kr 600 000 til etablererstipend .	Rámmas várrejuvvo 600 000 ru álggahanstipeanddaide .
Søknadsskjema for investerings- og utviklingstilskudd finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi : Investeren- ja ovddidandoarjja - duodješiehtadus
Søknadsskjema for stipend til duodjielever i videregående skole finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi : Duodjestipeanda ohppiide geain lea duodji joatkkaskuvllas
7.5.5 Duodjiutsalg - søkerbasert tilskudd - næringsavtale for duodji	7.5.5 Vuovdinbáikkit duoji várás- ohcanvuđot doarjagat - duoji ealáhusšiehtadus
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Helårsdrevne stasjonære duodjiutsalg som selger samisk duodji .	Sirddekeahtes duodjegávppit mat leat doaimmas birra jagi ja mat vuvdet sámi dujiid .
Med helårsdrevet utsalg menes utsalg som har faste åpningstider , mint 5 dager i uka .	Dát mearkkaša duodjegávppit main leat fásta rahpanáiggit , ja leat rabas unnimusat 5 beaivvi vahkus
Virksomhetene skal ha en duodjiomsetning i 2008 mellom kr 350 000 og kr 1 000 000	Gávppit galget 2009:s vuovdán gaskkal 350 000 ja 1 000 000 ru ovddas
Virksomhetene skal være registrert i Brønnøysundregistrene og momsregisteret .	Doaimmat galget leat logahallojuvvon Brønnøysund-registariin ja lasseárvodivatregistaris
Det skal utarbeides aktivitetsplan med budsjett over bruken av tilskuddet som godkjennes av Sametinget	Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána mas lea bušeahtta doarjaga geavaheamis maid Sámediggi galgá dohkkehit
Virksomheter som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , eller over post 6.3.4 , samiske møteplasser , er ikke støtteberettigede over denne ordningen	Doaimmat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , dahje poastta 6.3.4 bokte , eai sáhte oažžut doarjaga dán ortnega bokte .
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Rammen fordeles likt mellom støtteberettigde søkere .	Rámma juogaduvvo ovtta mađe doarjjavuoigadahttojuvvon ohcciid gaskkas .
Maksimalt tilskudd til enkeltsøkere er likevel kr 200 000	Muhto ovttaskasohccit eai sáhte oažžut eambbo go 200 000 ru doarjaga
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved anmodning om utbetaling .	50 % doarjagis máksojuvvo go máksinávžžuhus boahtá .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektrapport og gyldig dokumentasjon foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeaktaraporta ja dohkálaš duođaštusat leat geigejuvvon .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Prosjektrapport må utarbeides i henhold til aktivitetsplan og vilkår i vedtaket .	Doaimmaid mat leat čađahuvvon sáhttá maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. februar 2011	Maŋemus máksinávžžuhus galgá ovdanbuktojuvvon maŋemusat guovvamánu 1. b. 2011
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtaautoriserejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes det kr 550 000 til duodjiutsalg .	Jahkái 2010 várrejuvvo 550 000 ru vuovdinbáikkiide duoji várás .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
Søkerbaserte tilskudd - språk	Ohcanvuđot doarjagat - giella
5.3.1 Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk	5.3.1 Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllus
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Prosjekter som styrker bruk av samisk som kommunikasjonsspråk i skolefritidsordningen	Prošeavttat mat nannejit sámegiela geavaheami gulahallangiellan skuvlaastoáiggeortnegis
Prosjekter som styrker bruk av samisk som kommunikasjonsspråk i lag og foreninger	Prošeavttat mat nannejit sámegiela geavaheami gulahallangiellan joavkkuin ja servviin
Prosjekter som stimulerer til bruk av samisk i hverdagen og i fritidsaktiviteter	Prošeavttat mat movttiidahttet sámegiela geavaheami juohkebeaivválaš eallimis ja astoáiggedoaimmain
Prosjekter som fremmer aktiv bruk av samisk på flere og nye språkarenaer	Prošeavttat mat ovddidit sámegielgeavaheami eanet ja ođđa giellaarenain
Prosjekter som synliggjør samisk som skriftspråk i det offentlige rom	Prošeavttat mat bidjet oidnosii sámegiela čállingiela almmolaš báikkiin
Prosjekter som fører til vitalisering av samisk i områder der språket står svakt	Prošeavttat mat váikkuhit sámegiela ealáskahttima guovlluin gos sámegiella lea heajus dilis
Språkrøktstiltak som styrker samisk i områder hvor samisk er i daglig bruk	Gielladikšundoaimmat mat nannejit sámegiela guovlluin gos sámegiella geavahuvvo beaivválaččat
Fellesprosjekter for innsamling og dokumentasjon av samisk-kvenske stedsnavn i Porsanger kommune	Oktasašprošeavttat sámi - kveana báikenamaid čohkkema ja duođašteami várás Porsáŋggu gielddas
Oversetting av dataspill for barn til samisk	Mánáid dihtorspealuid sámegieljorgaleamit
Tildelingskriterier	Juolludaneavttut
Søknadsfrist 1. mars 2010 .	Ohcanáigemearri njukčamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit vástidit Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamis lea dehálaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu galgá čálalaččat dohkkehit juolludaneavttuid maŋemusat 3 vahku maŋŋel juolludanreivve dáhtona
Det skal utarbeides beskrivelse av prosjektet / tiltaket som omtaler mål og dets gjennomførbarhet	Prošeavtta / doaimma birra galgá čállit čilgehusa mas boahtá ovdan ulbmil ja dan čađahanvejolašvuohta
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til nevnte tiltak eller eventuelle kostnadsoverskridelser	Seamma doibmii dahje goluid liigegeavahussii ii sáhte oažžut eambbo doarjaga
Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter	Doaibma- ja investerengoluide ii oaččo doarjaga
Det ytes ikke tilskudd til prosjekter som får tilskudd over Samefolkets fond	Prošeavttaide mat ožžot doarjaga Sámeálbmotfoanddas ii sáhte juolluduvvot doarjja dán poastta bokte
Dersom enkeltaktører søker skal det foreligge skriftlig avtale med institusjon eller organisasjon om faglig bistand vedrørende gjennomføring av prosjektet .	Jus ovttaskas aktevrrat ohcet , de galget čállit šiehtadusa muhtun ásahusain dahje organisašuvnnain fágalaš veahki birra prošeavtta čađaheami oktavuođas
Søknadsfrist 1. mars 2010 .	Meroštallannjuolggadusat :
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Doarjja meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama ja prošeaktačilgehusa vuođul
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Doarjagat mat leat vuollel 50 000 ru máksojuvvojit ollásit prošeaktaálggus .
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Jus doarjja lea badjel 50 000 ru , de máksojuvvo bealli go prošeakta álgá .
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Loahppaoassi máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea gárvvistuvvon
Det skal utarbeides beskrivelse av prosjektet / tiltaket som omtaler mål og dets gjennomførbarhet	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válmmastuvvot maŋimusat jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona .
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til nevnte tiltak eller eventuelle kostnadsoverskridelser Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter	Earenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut maŋiduvvot válmmastandáhtona gitta 2 jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona , dasa ferte sierra ákkasteapmi
Det ytes ikke tilskudd til prosjekter som får tilskudd over Samefolkets fond	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta mii čájeha movt ruđat leat geavahuvvon .
Dersom enkeltaktører søker skal det foreligge skriftlig avtale med institusjon eller organisasjon om faglig bistand vedrørende gjennomføring av prosjektet	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit ruhtageavaheami rehketdoalu .
Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit registrerejuvvon gollomeroštusain
Utbetalingsvilkår : Tilskudd under kr 50 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 ru čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegiela váste .
Av denne bevilgningen avsettes kr 250 000 til språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , jf. Regjeringens handlingsplan for samiske språk kapittel BRUKE .	Dán juolludeamis várrejuvvo 2 500 000 ru giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde , vrd. Ráđđehusa doaibmaplána sámegiela váste , kapihtal BRUKE .
For 2010 avsettes kr 2 450 000 til tilskudd for språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Jahkái 2010 várrejuvvo 2 450 000 ru doarjjan giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
5.3.2 Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk	5.3.2 Giellaprošeavttat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Prosjekter som styrker bruk av samisk som kommunikasjonsspråk i skolefritidsordningen	Prošeavttat mat nannejit sámegiela geavaheami gulahallangiellan skuvlaastoáiggeortnegis
Prosjekter som styrker bruk av samisk som kommunikasjonsspråk i lag og foreninger	Prošeavttat mat nannejit sámegiela geavaheami gulahallangiellan joavkkuin ja servviin
Prosjekter som har som mål å styrke språkoverføring mellom generasjoner	Prošeavttat main lea ulbmilin nannet giellafievrrideami buolvvaid gaskkas
Prosjekter som stimulerer til bruk av samisk språk i hverdagen og i fritidsaktiviteter	Prošeavttat mat movttiidahttet sámegiela geavaheami juohkebeaivválaš eallimis ja astoáiggedoaimmain
Prosjekter som fremmer aktiv bruk av samisk på flere og nye språkarenaer	Prošeavttat mat ovddidit sámegielgeavaheami eanet ja ođđa giellaarenain
Prosjekter som synliggjør samisk som skriftspråk i det offentlige rom	Prošeavttat mat bidjet oidnosii sámegiela čállingiela almmolaš báikkiin
Oversetting av dataspill for barn til samisk	Mánáid dihtorspealuid sámegieljorgaleamit
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut
Søknadsfrist 1. mars 2010 .	Ohcanáigemearri njukčamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit vástidit Sámedikki 2010 vuoruhemiide
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamis lea dehálaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu galgá čálalaččat dohkkehit juolludaneavttuid maŋemusat 3 vahku maŋŋel juolludanreivve dáhtona
Det skal utarbeides beskrivelse av prosjektet / tiltaket som omtaler mål og dets gjennomførbarhet	Prošeavtta / doaimma birra galgá čállit čilgehusa mas boahtá ovdan ulbmil ja dan čađahanvejolašvuohta
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til nevnte tiltak eller eventuelle kostnadsoverskridelser	Seamma doibmii dahje goluid liigegeavahussii ii sáhte oažžut eambbo doarjaga
Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter	Doaibma- ja investerengoluide ii oaččo doarjaga
Det ytes ikke tilskudd til prosjekter som får tilskudd over Samefolkets fond	Prošeavttaide mat ožžot doarjaga Sámeálbmotfoanddas ii sáhte juolluduvvot doarjja dán poastta bokte
Dersom enkeltaktører søker skal det foreligge skriftlig avtale med institusjon eller organisasjon om faglig bistand vedrørende gjennomføring av prosjektet	Jus ovttaskas aktevrrat ohcet , de galget čállit šiehtadusa muhtun ásahusain dahje organisašuvnnain fágalaš veahki birra prošeavtta čađaheami oktavuođas
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse	Doarjja meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama ja prošeaktačilgehusa vuođu
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskudd under kr 50 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Doarjagat mat leat vuollel 50 000 ru máksojuvvojit ollásit prošeaktaálggus .
For tilskudd over kr 50 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 50 000 ru , de máksojuvvo bealli go prošeakta álgá .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppaoassi máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea gárvvistuvvon
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válmmastuvvot maŋimusat jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes	Earenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut maŋiduvvot válmmastandáhtona gitta 2 jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona , dasa ferte sierra ákkasteapmi
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta mii čájeha movt ruđat leat geavahuvvon .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit ruhtageavaheami rehketdoalu .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag .	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit registrerejuvvon gollomeroštusain .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
Sametinget er bevilget kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 ru čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegiela váste .
Av denne bevilgningen avsettes kr 350 000 til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , jf. Regjeringens handlingsplan for samiske språk kapittel BRUKE .	Dán juolludeamis várrejuvvo 350 000 ru giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllu olggobealde , vrd. Ráđđehusa doaibmaplána sámegiela váste , kapihtal BRUKE .
For 2010 avsettes kr 4 160 000 til tilskudd for språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Jahkái 2010 várrejuvvo 4 160 000 ru doarjjan giellaovddideapmái olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
Søkerbaserte tilskudd - opplæring	Ohcanvuđot doarjagat - oahpahus
Søknadsskjema til Samefolkets fond : Tradisjonell kunnskap - dokumentasjon og formidling finnes her	Árbediehtu - duođašteapmi ja gaskkusteapmi - sámeálbmotfoanda .
Prioriteringer for 2010 :	Dáppe gávnnat ohcanskovi .
Prosjekter som kartlegger og dokumenterer tradisjonell kunnskap ved høsting av naturressurser , herunder også historisk bruk	Prošeavttat mat kártejit árbedieđuid luondduresurssaiguin ávkkástallama oktavuođas , mas mielde maiddái historjjálaš ávkkástallan
Prosjekter som bidrar til dokumentasjon og opprettholdelse av samisk folkemedisin	Prošeavttat mat váikkuhit sámi álbmotmedisiinna duođašteami ja bisuheami
Prosjekter som dokumenterer kvinners bruk og videreføring av tradisjonell kunnskap ved bearbeiding av naturlige råstoffer	Prošeavttat mat duođaštit movt nissonolbmot geavahedje ja gaskkustedje árbedieđuid luonddu ráhkadanávdnasiid muohkadeami oktavuođas
Tildelingskriterier	Juolludaneavttut
Søknadsfrist 1. mars 2010 .	Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat mat bohtet dien áigemeari maŋŋá eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Ohcamat galget dávistit Sámedikki vuoruhemiide 2010:s
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu galgá ovdal go 3 vahku leat gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjaga eavttuid .
Det skal utarbeides beskrivelse av prosjektet / tiltaket som omtaler mål og dets gjennomførbarhet	Galgá ráhkaduvvot čilgehus prošeavttas / doaibmabijus mas válddahallojuvvojit ulbmilat ja daid čađahanvejolašvuohta
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til nevnte tiltak eller eventuelle kostnadsoverskridelser	Ii sáhte vuordit eanet doarjaga namuhuvvon doaibmabidjui dahje vejolaš liigegoluide Doaibma- ja investerendoarjja ii addojuvvo
Dersom enkeltaktører søker skal det foreligge skriftlig avtale med institusjon eller organisasjon om faglig bistand vedrørende gjennomføring av prosjektet	Jos ovttaskas ohccit ohcet , de galgá sis leat čálalaš šiehtadus ásahusain dahje organisašuvnnain fágalaš veahki hárrái , go guoská prošeavtta čađaheapmái
Dokumentasjonsmaterialet skal kunne inngå i et register for forvaltning av samisk dokumentert tradisjonell kunnskap som ivaretar eierskap og personvern	Duođaštanávdnasiid galgá sáhttit bidjat registarii sámi duođaštuvvon árbedieđuid gaskkusteami hálddašeamis nu ahte eaiggátvuohta ja personsuodjalus gozihuvvo .
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse	Doarjja rehkenastojuvvo ohcama ja prošeaktačilgehusa vuođul .
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskudd under kr 50 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Doarjja mii lea unnit go 50 000 ru máksojuvvo ollislaččat dalle go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 50 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjaga oktavuođas mii lea eanet go 50 000 ru máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja go prošeaktaraporta lea buktojuvvon .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi goas doarjja juolluduvvo ja galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut guhkit áigemeari gárvvistit barggu gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dán ferte erenoamážit vuođustit .
Sametinget skal oversendes kopi av dokumentasjonsmaterialet	Duođaštanávdnasiin galgá sáddejuvvot kopiija Sámediggái .
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de ferte rehketdoalu ruđaid geavaheamis leat duođaštan registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 1 850 000 til tilskudd for dokumentasjons- og formidlingsprosjekter for tradisjonell kunnskap .	Jahkái 2010 várrejuvvo 1 850 000 ru doarjjan duođaštan- ja gaskkustanprošeavttaide árbedieđuid ektui .
4.2.1 Læremidler	4.2.1 Oahpponeavvut
4.2.1.1 Ordinære læremidler for grunnopplæringen	4.2.1.1 Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Sørsamisk som førstespråk 5. årstrinn	Máttasámegiella vuosttaš giellan 5. jahkeceahkkái
Sørsamisk som andrespråk nivå 3 og 4 for barnetrinnet	Máttasámegiella nubbingiellan mánáiddási 3. ja 4. ceahkkái
Religion , livssyn og etikk ( RLE . )	Oskkoldat , eallinoaidnu ja etihkka ( OEE . )
- Temahefte 5.-7. årstrinn på nordsamisk for hovedområdet kristendom	- Fáddágihpa 5.-7. jahkecehkiide davvisámegillii risttalašvuođa váldosuorgái
Lulesamisk som andrespråk nivå 7	Julevsámegiella nubbingiellan 7. dássái
Nordsamisk som andrespråk nivå 1-4 barnetrinnet - elevbok og arbeidsbok eventuelt nettressurs pr. nivå	Davvisámegiella nubbingiellan mánáidceahki 1.-4. ceahkkái - ohppiidgirji ja bargogirji vejolaččat neahttaresursa juohke dássái
Samfunnsfag for videregående opplæring - eventuelt oversetting og tilpasning til LK06S Vg1/Vg 2	Servodatfágat joatkkaoahpahusa várás - vejolaččat jorgaleapmi ja heiveheapmi Jo1/Jo 2LK06S:s
Temahefter for samfunnsfag i grunnskolen - hovedområde samfunnskunnskap 5.-7. årstrinn	Fáddágihppagat vuođđoskuvlla servodatfágaide - váldosuorgi servodatmáhttu 5.-7. jahkecehkiide
Nyopptrykk , opprettholdelse av nettverksteder , fornying , oppdatering , oversetting og tilpasning av eksisterende læremidler	Ođđasisprenten , fierpmádatbáikkiid bisuheapmi , ođasmahttin , áigeguovdilastin ja dáláš oahpponeavvuid heiveheapmi
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat galget leat jagi 2010 vuoruhemiid siskkobealde
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet .	Doarjjaoažžu galgá ovdalgo golbma vahku lea gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjaga eavttuid .
Hvis fristen ikke overholdes , bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus áigemearri ii dollojuvvo , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga
Tilskuddsmottaker skal i søknaden fremlegge planer for lagerhold og distribusjon	Doarjjaoažžu galgá ohcamis ovdanbidjat plánaid vurkkodeami ja juohkima ektui
Læremiddelet skal kunne utgis som fulltekstbok i DAISY-format	Oahpponeavvu galgá maid sáhttit almmuhit ollesteakstagirjin DAISY-formáhtain
For trykte læremidler skal tilskuddsmottaker ta vare på siste korrekturleste versjon i tekstfil uten bilder , for å kunne oversende filen til kompetansesentra som produserer punktskriftsbøker	Doarjjaoažžu galgá vurket prentejuvvon oahpponeavvuin maŋimuš korrektuvrra lohkkojuvvon veršuvnna teakstafiillas govaid haga , vai sáhttá sáddet fiilla gelbbolašvuođaguovddážii mii buvttada čuokkisčálagirjjiid
Ved utvikling av digitale læremidler skal det benyttes tekniske løsninger som støtter bruk av samiske tegn	Digitála oahpponeavvuid buvttadeami oktavuođas geavahuvvojit dakkár teknihkalaš čovdosat main sáhttá geavahit sámi bustávaid
Bildematerialet som brukes i læremiddelet bør illustrere variasjonene i samisk samfunn , kultur og historie	Govvaávdnasat mat geavahuvvojit oahpponeavvus galget govvet daid variašuvnnaid mat sámi servodagas , kultuvrras ja historjjás leat
Læremidler på nordsamisk bør følge råd i " Čállinrávagirji " , www.oahpponeahtta.no	Oahpponeavvuin mat leat davvisámegillii , berre čuovvut " Čállinrávagirjji " rávvagiid , www.oahpponeahtta.no
For trykte læremidler fastsettes opplag for det enkelte læremiddelet i tilskuddbrevet .	Prentejuvvon oahpponeavvuid ektui mearriduvvo doarjjareivves man ollu ovttaskas oahpponeavvut prentejuvvojit .
Elevtall i Grunnskolens informasjonssystem på internett ( www.wis.no/gsi ) legges til grunn	Vuođđun biddjojuvvo ohppiidlohku mii lea vuođđoskuvlla diehtojuohkinvuogádagas interneahtas ( www.wis.no/gsi )
Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til skolene .	Doarjjaoažžu galgá nuvttá juogadit dárbbašlaš oahppogirjemeari skuvllaide .
Elevtall i Grunnskolens informasjonssystem på internett ( www.wis.no/gsi ) legges til grunn .	Vuođđun biddjojuvvo ohppiidlohku mii lea vuođđoskuvlla diehtojuohkinvuogádagas interneahtas ( www.wis.no/gsi ) .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas
Digitale læremidler skal kunne brukes vederlagsfritt på internett	Digitála oahpponeavvuid galgá sáhttit geavahit nuvttá interneahtas
Tilskuddsmottaker skal levere 10 eksemplarer av læremiddelet til Sametinget .	Doarjjaoažžu galgá addit 10 gáhppálaga oahpponeavvus Sámediggái .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas .
Læremiddelet skal være tilgengelig på markedet i minst 5 år .	Oahpponeavvu galgá leat fidnemis márkanis unnimusat 5 jagi .
Dette gjelder både trykte og digitale læremidler .	Dát guoská sihke prentejuvvon ja digitála oahpponeavvuide .
Etter denne perioden må det eventuelt fremmes ny søknad om opprettholdelse av nettverkssted	Maŋŋá dán áigodaga ferte vejolaččat ohcat oažžut bisuhuvvot neahttabáji
For digitale læremidler er tilskuddsmottaker ansvarlig for eventuell server	Digitála oahpponeavvuid ektui lea doarjjaoažžus ovddasvástádus vejolaš bálvváris ( serveris )
Tilskuddsmottaker har krav på fristforlengelse dersom Sametinget krever endringer i prosjektet etter prosjektstart	Doarjjaoažžu sáhttá gáibidit áigemeari guhkiduvvot jus Sámediggi gáibida rievdadit prošeavtta maŋŋágo dat lea álggahuvvon
Dersom tilskuddmottaker går konkurs , prosjektets virksomhet stanses eller opphører , eller tilskuddsmottaker av andre grunner ikke kan eller vil utføre utgivelsen , kan Sametinget forbeholde seg retten til å overta utgivelsen .	Jus doarjjaoažžu reastaluvvá , prošeavtta doaibma bissehuvvo dahje loahpahuvvo , dahje doarjja ­oažžu eará sivaid geažil ii sáhte dahje ii háliit gárvvistit prošeavtta , de sáhttá Sámediggi gáibidit vuoigatvuođa váldit badjelasas barggu .
Tilskuddsmottaker skal i avtalen med forfatteren innta særlige opplysninger om dette og dette skal aksepteres av forfatteren .	Doarjjaoažžu galgá šiehtadusas girječálliin bidjat dieđuid dan birra erenoamážit , ja dan ferte maid girječálli dohkkehit .
Tilsvarende gjelder for avtale med andre bidragsytere	Seamma gusto maid šiehtadussii eará veahkkebargiiguin
Læremiddelprosjekter som tildeles støtte , må merkes etter gjeldende standarder .	Oahpponeavvoprošeavttat maidda juolluduvvo doarjja , galget merkejuvvot gustovaš standárddaid vuođul .
Læremidler skal kunne kobles opp mot læremiddeldatabasen GREP , Kunnskapsløftet samisk .	Oahpponeavvuid galgá sáhttit čatnat oahpponeavvodiehtovuđđui GREP , Máhttolokten sámegiella .
Digitale læremidler skal merkes i henhold til metadataspesifikasjonen NORLOM	Digitála oahpponeavvut galget merkejuvvot metadataspesifikašuvnna NORLOM vuođul
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til prosjektet eller kostnadsoverskridelser , med mindre Sametinget krever endringer som medfører betydelige kostnadsøkninger	Ii sáhte vuordit eanet doarjaga namuhuvvon prošektii dahje vejolaš liigegoluide , earret go jos Sámediggi gáibida dakkár rievdadusaid maid geažil golut lassánit mealgat
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Felles for trykte og digitale læremidler :	Oktasaš prentejuvvon ja digitála oahpponeavvuide :
a ) Utvikling av manus	a ) Mánusa ovddideapmi
Frikjøp av forfattere og oversettere inntil ett år , i henhold til avtale med vedkommendes arbeidsgiver , eller forfatterhonorar ved kjøp av manus kr 2 500 pr. side for ny tekst , honorar for oversetting , tilpasning , fornying og oppdatering av eksisterende læremidler kr 1 500 pr. side med 2000 anslag .	Girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastin gitta jagi rádjai , šiehtadusa mielde guoskevaš bargoaddiin , dahje girječállibálkkáš mánusa oastima oktavuođas 2 500 ru siiddu nammii ođđa teavsttas , bálkkáš gustovaš oahpponeavvuid jorgaleamis , heiveheamis , ođasmahttimis ja áigeguovdilastimis lea 1 500 ru siiddu nammii mas leat 2000 guoskkahaga .
Ved spesielle tilfeller kan forfattere og oversettere frikjøpes i inntil to år .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastit gitta guovtti jagi rádjai .
Dette skal spesielt begrunnes	Dat galgá erenoamážit vuođustuvvot .
For korrekturlesning kr 100 pr. side med 2000 anslag	Korrektuvrra lohkama ovddas 100 ru siidui mas leat 2000 guoskkahaga
Referansegruppe inntil kr 50 000 , må begrunnes med kostnadsoverslag	Referánsajovkui gitta 50 000 ru rádjai , ferte vuođustuvvot man ollu golut šaddet
b ) Produksjon	b . ) Buvttadeapmi
For trykte læremidler :	Guoská prentejuvvon oahpponeavvuide :
Totale produksjonskostnader innbefatter teknisk produksjon og redaksjonelle utgifter , og tilskudd beregnes som følger pr. ark ( det vil si 16 sider ) :	Ollislaš buvttadangoluide lohkkojuvvojit mielde teknihkalaš buvttadus ja doaimmahusgolut , ja doarjja rehkenastojuvvo čuovvovaš vuogi mielde árkka nammii ( mii lea 16 siiddu ) :
- inntil 15 % illustrasjoner kr 8 000	- gitta 15 % rádjai govat 8 000 ru
- inntil 30 % illustrasjoner kr 11 000	- gitta 30 % rádjai govat 11 000 ru
- inntil 50 % illustrasjoner kr 14 000	- gitta 50 % rádjai govat 14 000 ru
- mer enn 50 % illustrasjoner kr 17 000	- eanet go 50 % govat 17 000 ru
Dersom sum jf. ovenstående satser , ikke dekker de totale produksjonskostnader , kan søker legge fram et kostnadsoverslag for det omsøkte prosjekt .	Jus submi , gč. bajábeale máksomeriid , ii govčča ollislaš buvttadangoluid , de sáhttá ohcci bidjat ovdan ohccojuvvon prošeavtta gollomeroštusa .
Disse må begrunnes skriftlig .	Dát galgá leat vuođđuduvvon čálalaččat .
Med illustrasjoner menes bilder , tegninger , tabeller , formler m. m.	Govaiguin oaivvilduvvojit govat , tevnnegat , tabeallat , formelat jed. .
Med teknisk produksjon menes format , papirkvalitet , fargebruk , korrekturrettelser , innbinding og omslag .	Teknihkalaš buvttadeapmin oaivvilduvvojit formáhta , báberkvalitehta , ivdnegeavaheapmi , korrektuvradivvumat , čatnan ja olggoš .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	Doaimmahusgollun oaivvilduvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš gieđaškuššan ja korrektuvrra lohkan
For digitale læremidler :	Guoská digitála oahpponeavvuide :
Totale produksjonskostnader innbefatter all produksjon av det digitale læremiddelet og beregnes ut fra begrunnet søknad , inntil kr 700 000	Ollislaš buvttadangollun lohkkojuvvo digitála oahpponeavvu ollásit buvttadeapmi ja dat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul , gitta 700 000 ru rádjai .
Dersom sum jf. ovenstående satser , ikke dekker de totale produksjonskostnader , kan søker legge fram et kostnadsoverslag for det omsøkte prosjekt .	Jus submi , gč. bajábeale máksomeriid , ii govčča ollislaš buvttadangoluid , de sáhttá ohcci bidjat ovdan ohccojuvvon prošeavtta gollomeroštusa .
Disse må begrunnes skriftlig .	Dát galgá leat vuođustuvvon čálalaččat .
Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet .	Ollásit buvttademiin oaivvilduvvo sisdoalu ja funkšunalitehta čilgen , ovddidan , ¬golut jorgaleapmi ja oahpponeavvu geahččaleapmi .
c ) Spesielle fremstillingskostnader	c ) Erenoamáš ovdanbuktingolut
I særskilte tilfeller kan det ytes inntil kr 150 000 i tilskudd .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá doarjja addojuvvot gitta 150 000 ru rádjai .
Dette gjelder for eksempel høye honorarer til illustratører , fotografer og rettighetshavere .	Dát guoská omd. stuorra bálkkážiidda illustrerejeaddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođaoamasteddjiide .
Disse må begrunnes skriftlig	Dáid ferte čálalaččat vuođustit .
d ) Generelle kostnader	d ) Oppalaš golut
I tillegg kan det av b ) produksjonskostnadene beregnes inntil 100 % til generelle kostnader for trykte læremidler og 50 % for digitale læremidler .	Dan lassin sáhttá b ) buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvon oahpponeavvuid oppalaš goluide ja 50 % rádjai digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide .
Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av læremiddelet utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ovddideapmái lassin daid goluide mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
Det kan blant annet være utgifter forlaget har til husleie , kontoradministrasjon , reiser , eksterne konsulenttjenester , opphavsrettigheter , faglig kvalitetssikring , bilderedigering og lignende	Dat sáhttet leat golut mat lágádusas leat viessoláigui , kantuvrra hálddašeapmái , mátkkiide , olggobeale konsuleantabálvalusaide , vuođđovuoigat , ¬vuođaide fágalaš kvalitehta sihkkarastimii , govaid redigeremii ja sullasaččaide
e ) Kompensasjon for innkjøpsordningen for samiske læremidler	e ) Buhtadus sámi oahpponeavvuid sisaoastinortnega geažil
Inntil 250 læremidler 20 % av produksjonskostnadene	Gitta 250 oahpponeavvu rádjai 20% buvttadangoluin
251 - 500 læremidler 30 % av produksjonskostnadene	Gitta 251 - 500 oahpponeavvu rádjai 30% buvttadangoluin
501 - 800 læremidler 50 % av produksjonskostnadene	Gitta 501 - 800 oahpponeavvu rádjai 50% buvttadangoluin
Med produksjonskostnader menes de samlede kostnadene for b ) teknisk produksjon , c ) spesielle framstillingskostnader og d ) generelle kostnader .	Buvttadangolut leat golut buohkanassii b ) teknihkalaš buvttadeapmái , c ) erenoamáš buvttadanvuohkái ja d ) oppalaš goluide .
Beregningsregler for opprettholdelse av nettverkssteder utover 5-års perioden :	Meroštallannjuolggadusat fierpmádatbáikkiid bisuheapmái guhkit áigái go 5-jagi áigodahkii :
Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 75 000	Doarjjasturrodat meroštallojuvvo gitta 75 000 ruvdnosaš ohcama rádjai mii lea ákkastuvvon
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
For trykte læremidler utbetales 50 % ved prosjektstart , 25 % når manus og avtale for trykking foreligger og de resterende 25 % når produktet er ferdigstilt og utgiftene dokumentert	Prentejuvvon oahpponeavvuide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo , 25 % dalle go mánus ja prentenšiehtadus gárvánit ja loahppa 25 % dalle go buvtta lea gárvvistuvvon ja golut duođaštuvvon
For digitale læremidler utbetales 50 % ved prosjektstart .	Digitála oahpponeavvuide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført og utgiftene er dokumentert	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon ja golut leat duođaštuvvon .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja galgá gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 3 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes	Erenoamáš oktavuođain sáhttet prošeavttat oažžut guhkiduvvot gárvvistanáigemeari gitta 3 jahkái doarjjareivve beaivádeami maŋŋá , dat ferte vuođustuvvot erenoamážit .
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji leat duođaštan dan rehketdoalu , mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Tilskuddsmottaker skal rapportere om fremdriften i prosjektet seks måneder etter prosjektstart	Doarjjaoažžu galgá raporteret prošeavtta jođu guhtta mánu maŋŋágo prošeakta lea álggahuvvon
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 8 975 000 til tilskudd til ordinære læremidler for grunnopplæringen .	Jahkái 2010 várrejuvvo 8 975 000 ru doarjja dábálaš vuođđooahpahusa oahpponeavvuide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
4.2.1.2 Særskilt tilrettelagte læremidler	4.2.1.2 Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Læremidler basert på innrapporterte , individuelle behov	Oahpponeavvut dieđihuvvon , individuála dárbbuid vuođul
Læremidler innen områdene syns- , hørsels- , matematikk- og lese- / skrivevansker	Oahpponeavvut daidda geain leat oaidnin- , gullan- , matematihkka- ja lohkan / čállinváttisvuođat
Tildelingskriterier :	Kárten- ja bagadanávdnasat
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat fertejit dávistit Sámedikki vuoruhemiide 2010:s
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot .
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu galgá ovdal go golbma vahku leat gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjaga eavttuid .
Det skal utarbeides prosjektbeskrivelse som omtaler framdriftsplan knyttet til milepæler , prosjektets gjennomførbarhet , hvordan prosjektet ivaretar kravene i gjeldende læreplanverk og hvordan læremiddelet skal kvalitetssikres i henhold til krav i gjeldende læreplanverk , opplæringslov og de særskilte behov læremiddelet utvikles for	Galgá ráhkaduvvot prošeaktačilgehus mii válddahallá ovdánanplána osiid mielde , prošeavtta čađahanvejolašvuođa , movt prošeakta goziha gustovaš oahppoplánadahkosa gáibádusaid ja movt oahpponeavvu galgá kvalitehta dáfus sihkkarastojuvvot gustovaš oahppoplánadahkosa gáibádusaid mielde , oahpahusdárbu ja daid sierralágan dárbbuid maid várás oahpponeavvu ráhkaduvvo
Tilskuddsmottaker skal i søknaden fremlegge planer for lagerhold og distribusjon	Doarjjaoažžu galgá ohcamis ovddidit vurken- ja juohkinplánaid
Læremiddelet skal kunne utgis som fulltekstbok i DAISY-format	Oahpponeavvu galgá sáhttit almmuhit ollesteakstagirjin DAISY-formáhtas
Læremiddelprodusenter som ikke er tilknyttet det statlige spesialpedagogiske støttesystemet skal benytte fagterminologi som allerede er i bruk	Oahpponeavvobuvttadeaddjit geain ii leat oktavuohta stáhtalaš pedagogalaš doarjjavuogádahkii galget geavahit fágatearpmaid mat juo leat geavahusas
For trykte læremidler skal tilskuddsmottaker ta vare på siste korrekturleste versjon av tekstfil uten bilder , for å kunne oversende filen til kompetansesentra som produserer punktskriftsbøker	Doarjjaoažžu galgá prentejuvvon oahpponeavvuin váldit vára maŋimuš veršuvnna teakstafiillas govaid haga mas korrektuvra lea lohkkojuvvon , vai sáhttá sáddet fiilla gelbbolašvuođa guovddážii mii buvttada čuokkisčálagirjjiid
Ved utvikling av digitale læremidler skal det benyttes tekniske løsninger som støtter bruk av samiske tegn	Digitála oahpponeavvuid ráhkadeami oktavuođas galgá geavahit teknihkalaš čovdosiid main lea vejolaš geavahit sámi bustávaid / čálamearkkaid
Bildematerialet som brukes i læremiddelet bør illustrere variasjonene i samisk samfunn , kultur og historie	Govvaávdnasat mat geavahuvvojit oahpponeavvus berrejit govvet daid variašuvnnaid mat sámi servodagas , kultuvrras ja historjjás leat
Læremidler på nordsamisk bør følge råd i " Čállinrávagirji " , www.oahpponeahtta.no	Davvisámegiela oahpponeavvuid ráhkadeamis berre čuovvut rávvagiid mat leat " , " Čállinrávagirjjis www.oahpponeahtta.no
For trykte læremidler fastsettes opplag for det enkelte læremiddelet i tilskuddbrevet	Prentejuvvon oahpponeavvuide mearriduvvo prentenlohku ovttaskas oahpponevvui doarjjareivves
Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til skolene	Doarjjaoažžu galgá nuvttá juohkit dárbbašuvvon meari oahpponeavvuid skuvllaide
Digitale læremidler skal kunne brukes vederlagsfritt på internett	Digitála oahpponeavvuid galgá sáhttit geavahit nuvttá interneahtas
Det avtales særskilt antall frieksemplarer av læremiddelet til Sametinget	Šiehtaduvvo sierra man galle nuvttá gáhppálaga oahpponeavvus galget Sámediggái
Læremiddelet skal være tilgengelig på markedet i minst 5 år .	Oahpponeavvu galgá leat olámuttos márkanis unnimusat vihtta jagi .
Dette gjelder både trykte og digitale læremidler	Dát guoská sihke prentejuvvon ja digitála oahpponeavvuide
For digitale læremidler er tilskuddsmottaker ansvarlig for eventuell server	Digitála oahpponeavvuid oktavuođas lea doarjjaoažžus ovddasvástádus vejolaš bálvváris
Tilskuddsmottaker har krav på fristforlengelse dersom Sametinget krever endringer i prosjektet etter prosjektstart	Doarjjaoažžu sáhttá gáibidit guhkit áigemeari jus Sámediggi gáibida rievdadusaid prošeavttas dahje prošeavtta álggaheamis
Dersom tilskuddmottaker går konkurs , prosjektets virksomhet stanses eller opphører , eller tilskuddsmottaker av andre grunner ikke kan eller vil utføre utgivelsen kan Sametinget forbeholde seg retten til å overta utgivelsen .	Jus doarjjaoažžu reastaluvvá , prošeavtta doaibma bissehuvvo dahje heaittihuvvo , dahje doarjjaoažžu eará sivaid geažil ii sáhte dahje ii háliit almmuhit , de sáhttá Sámediggi váldit badjelasas almmuheami .
Tilskuddsmottaker skal i avtalen med forfatteren innta særlige opplysninger om dette , det skal også aksepteres av forfatteren .	Doarjjaoažžu galgá šiehtadusas girječálliin bidjat sierra dieđuid dán birra , maid maiddái girječálli galgá leat dohkkehan .
Tilsvarende gjelder for avtale med andre bidragsytere	Seamma guoská maid šiehtadussii eará vehkiiguin
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til prosjektet eller kostnadsoverskridelser , med mindre Sametinget krever endringer som medfører betydelige kostnadsøkninger	Ii sáhte vuordit eanet doarjaga prošektii dahje liigegoluide , earret go jus Sámediggi gáibida rievdadusaid mat divrudahttet goluid mealgat
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Felles for trykte og digitale læremidler :	Oktasaš prentejuvvon ja digitála oahpponeavvuide :
a ) Utvikling av manus	a ) Mánusa ovddideapmi
Frikjøp av forfattere og oversettere inntil ett år , i henhold til avtale med vedkommende arbeidsgiver , eller forfatterhonorar ved kjøp av manus kr 2 500 pr. side for ny tekst , honorar for oversetting , tilpasning , fornying og oppdatering av eksisterende læremidler kr 1 500 pr. side med 2000 anslag	Girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastin gitta ovtta jahkái , šiehtadusa mielde guoskevaš bargoaddiin , dahje girječállibálkkáš mánusa oastima oktavuođas 2 500 ru siiddu nammii ođđa teavsttas , dáláš oahpponeavvuid bálkkáš jorgaleapmái , heiveheapmái , ođasmahttimii ja áigeguovdilastimii lea 1 500 ru siiddu nammii 2000 guoskkahagain .
For korrekturlesning kr 100 pr. side med 2000 anslag	Korrektuvrra lohkama ovddas 100 ru siidui mas leat 2000 guoskkahaga
Referansegruppe inntil kr 50 000 , må begrunnes med kostnadsoverslag	Referánsajovkui gitta 50 000 ru rádjai , ferte vuođustuvvot man ollu golut šaddet
b ) Produksjon	b . ) Buvttadeapmi
For trykte læremidler :	Prentejuvvon oahpponeavvut :
Totale produksjonskostnader innbefatter teknisk produksjon og redaksjonelle utgifter , og tilskudd beregnes som følger pr. ark ( det vil si 16 sider ) :	Ollislaš buvttadangoluide lohkkojuvvojit mielde teknihkalaš buvttadus ja doaimmahusgolut , ja doarjja rehkenastojuvvo čuovvovaš vuogi mielde árkka nammii ( mii lea 16 siiddu ) :
- inntil 15 % illustrasjoner kr 8 000	- gitta 15 % rádjai govat 8 000 ru
- inntil 30 % illustrasjoner kr 11 000	- gitta 30 % rádjai govat 11 000 ru
- inntil 50 % illustrasjoner kr 14 000	- gitta 50 % rádjai govat 14 000 ru
- mer enn 50 % illustrasjoner kr 17 000	- eanet go 50 % govat 17 000 ru
Med illustrasjoner menes bilder , tegninger , tabeller , formler m. m.	Govaiguin oaivvilduvvojit govat , tevnnegat , tabeallat , formelat jed. .
Med teknisk produksjon menes format , papirkvalitet , fargebruk , korrekturrettelser , innbinding og omslag .	Teknihkalaš buvttadeapmin oaivvilduvvojit formáhta , báberkvalitehta , ivdnegeavaheapmi , korrektuvradivvumat , čatnan ja olggoš .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	Doaimmahusgollun oaivvilduvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš válmmaštallan ja korrektuvrra lohkan
For digitale læremidler :	Digitála oahpponeavvut :
Totale produksjonskostnader innbefatter all produksjon av det digitale læremiddelet og beregnes ut fra begrunnet søknad , inntil kr 700 000	Ollislaš buvttadangollun lohkkojuvvojit digitála oahpponeavvu olles buvttadeapmi ja dat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul , gitta 700 000 ru rádjai
Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet .	Olles buvttadeapmin lohkkojuvvojit sisdoalu ja funkšunalitehta čilgehusa ráhkadeapmi , ovddidangolut , jorgaleapmi ja oahppaneavvu testen .
c ) Spesielle fremstillingskostnader for trykte læremidler	c ) Prentejuvvon oahpponeavvuid erenoamáš golut
I særskilte tilfeller kan det for trykte læremidler ytes inntil kr 150 000 i tilskudd .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá prentejuvvon oahpponeavvuide addit gitta 150 000 ru doarjaga .
Dette gjelder for eksempel høye honorarer til illustratører , fotografer og rettighetshavere .	Ovdamearkka dihte dalle jus leat stuorra bálkkážat govaheddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođa-oamasteddjiide .
Disse må begrunnes skriftlig	Dán ferte vuođustit čálalaččat .
d ) Generelle kostnader	d ) Oppalaš golut
I tillegg kan det av b ) produksjonskostnadene beregnes inntil 100 % til generelle kostnader for trykte læremidler og 50% for digitale læremidler .	Dasa lassin sáhttá b ) buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvo oahpponeavvuid ja 50% digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide .
Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av læremiddelet utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ráhkadeapmái lassin daidda mat ovdanbohtet čuoggás b ) .
Det kan blant annet være utgifter forlaget har til husleie , kontoradministrasjon , reiser , eksterne konsulenttjenester , opphavsrettigheter , faglig kvalitetssikring , bilderedigering og lignende	Dat sáhttet ovdamearkka dihte leat golut lágádusa viessoláigui , kanturadministarašuvdnii , mátkkiide , olggobeale konsuleantabálvalusaide , vuoigatvuođaoamasteddjiide , fágalaččat kvalitehta sihkkarastimii , govaid redigeremii ja sullasaččaide .
e ) Kompensasjon for innkjøpsordningen for samiske læremidler	e ) Buhtadus sámi oahpponeavvuid sisaoastinortnega geažil
Inntil 250 læremidler 20% av produksjonskostnadene	Gitta 250 oahpponeavvu rádjai 20% buvttadangoluin
251 - 500 læremidler 30% av produksjonskostnadene	Gitta 251 - 500 oahpponeavvu rádjai 30% buvttadangoluin
501 - 800 læremidler 50% av produksjonskostnadene	Gitta 501 - 800 oahpponeavvu rádjai 50% buvttadangoluin
Med produksjonskostnader menes de samlede kostnadene for b ) teknisk produksjon , c ) spesielle framstillingskostnader og d ) generelle kostnader	Buvttadangolut leat golut buohkanassii b ) teknihkalaš buvttadeapmái , c ) erenoamáš buvttadanvuohkái ja d ) oppalaš goluide .
Beregningsregler for opprettholdelse av nettverkssteder utover 5-års perioden :	Meroštallannjuolggadusat fierpmádatbáikkiid bisuheapmái guhkit áigái go 5-jagi áigodahkii :
Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 75 000	Doarjjasturrodat meroštallojuvvo gitta 75 000 ruvdnosaš ohcama rádjai mii lea ákkastuvvon
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved prosjektstart .	50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og eventuell prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja go vejolaš prošeaktaraporta lea buktojuvvon .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi goas doarjja juolluduvvo ja galgá gárvvistuvvot maŋimustá guokte jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 3 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes	Erenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut guhkit áigemeari gárvvistit barggu gitta golmma jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dán ferte erenoamážit vuođustit
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de ferte rehketdoalu ruđaid geavaheamis leat duođaštan registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag .	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Tilskuddsmottaker skal rapportere om fremdriften i prosjektet seks måneder etter prosjektstart	Doarjjaoažžu galgá dieđihit movt prošeakta ovdána guhtta mánu maŋŋá go prošeakta lea álggahuvvon
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 1 900 000 til tilskudd til særskilt tilrettelagte læremidler .	Jahkái 2010 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjja erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
4.2.1.3 Læremidler til barnehager	4.2.1.3 Oahpponeavvut mánáidgárddiide
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Læremidler og faglitteratur som dekker følgende fagområder i rammeplanen :	Oahpponeavvut ja fágagirjjálašvuohta mii gokčá rámmaplána čuovvovaš fágasurggiid :
Kunst , kultur og kreativitet	Dáidda , kultuvra ja hutkáivuohta
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat galget dávistit Sámedikki vuoruhemiide 2010:s
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu galgá ovdal go golbma vahku leat gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjaga eavttuid .
Det skal utarbeides prosjektbeskrivelse som omtaler framdriftsplan knyttet til milepæler , prosjektets gjennomførbarhet , hvordan prosjektet ivaretar kravene i gjeldende læreplanverk og hvordan læremiddelet skal kvalitetssikres i henhold til krav i gjeldende læreplanverk , opplæringslov og de særskilte behov læremiddelet utvikles for	Galgá ráhkaduvvot prošeaktačilgehus mii válddahallá ovdánanplána osiid mielde , prošeavtta čađahanvejolašvuođa , movt prošeakta goziha gustovaš oahppoplánadahkosa gáibádusaid ja movt oahpponeavvu galgá kvalitehta dáfus sihkkarastojuvvot gustovaš oahppoplánadahkosa gáibádusaid mielde , oahpahusdárbu ja daid sierralágan dárbbuid maid várás oahpponeavvu ráhkaduvvo
Tilskuddsmottaker skal i søknaden fremlegge planer for lagerhold og distribusjon	Doarjjaoažžu galgá ohcamis ovddidit vurken- ja juohkinplánaid
Læremiddelet skal kunne utgis som fulltekstbok i DAISY-format	Oahpponeavvu galgá sáhttit almmuhit ollesteakstagirjin DAISY-formáhtas
Læremiddelprodusenter som ikke er tilknyttet det statlige spesialpedagogiske støttesystemet skal benytte fagterminologi som allerede er i bruk	Oahpponeavvobuvttadeaddjit geain ii leat oktavuohta stáhtalaš pedagogalaš doarjjavuogádahkii galget geavahit fágatearpmaid mat juo leat geavahusas
For trykte læremidler skal tilskuddsmottaker ta vare på siste korrekturleste versjon av tekstfil uten bilder , for å kunne oversende filen til kompetansesentra som produserer punktskriftsbøker	Doarjjaoažžu galgá prentejuvvon oahpponeavvuin váldit vára maŋimuš veršuvnna teakstafiillas govaid haga mas korrektuvra lea lohkkojuvvon , vai sáhttá sáddet fiilla gelbbolašvuođa guovddážii mii buvttada čuokkisčálagirjjiid
Ved utvikling av digitale læremidler skal det benyttes tekniske løsninger som støtter bruk av samiske tegn	Digitála oahpponeavvuid ráhkadeami oktavuođas galgá geavahit teknihkalaš čovdosiid main lea vejolaš geavahit sámi bustávaid / čálamearkkaid
Bildematerialet som brukes i læremiddelet bør illustrere variasjonene i samisk samfunn , kultur og historie	Govvaávdnasat mat geavahuvvojit oahpponeavvus berrejit govvet daid variašuvnnaid mat sámi servodagas , kultuvrras ja historjjás leat
Læremidler på nordsamisk bør følge råd i " Čállinrávagirji " , www.oahpponeahtta.no	Davvisámegiela oahpponeavvuid ráhkadeamis berre čuovvut rávvagiid mat leat " , " Čállinrávagirjjis www.oahpponeahtta.no
For trykte læremidler fastsettes opplag for det enkelte læremiddelet i tilskuddbrevet	Prentejuvvon oahpponeavvuide mearriduvvo prentenlohku ovttaskas oahpponevvui doarjjareivves
Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til barnehagene	Doarjjaoažžu galgá nuvttá juohkit dárbbašuvvon meari oahpponeavvuid mánáidgárddiide
Digitale læremidler skal kunne brukes vederlagsfritt på internett	Digitála oahpponeavvuid galgá sáhttit geavahit nuvttá interneahtas
Det avtales særskilt antall frieksemplarer av læremiddelet til Sametinget	Šiehtaduvvo sierra man galle nuvttá gáhppálaga oahpponeavvus galget Sámediggái
Læremiddelet skal være tilgengelig på markedet i minst 5 år .	Oahpponeavvu galgá leat olámuttos márkanis unnimusat vihtta jagi .
Dette gjelder både trykte og digitale læremidler	Dát guoská sihke prentejuvvon ja digitála oahpponeavvuide
For digitale læremidler er tilskuddsmottaker ansvarlig for eventuell server	Digitála oahpponeavvuid oktavuođas lea doarjjaoažžus ovddasvástádus vejolaš bálvváris
Tilskuddsmottaker har krav på fristforlengelse dersom Sametinget krever endringer i prosjektet etter prosjektstart	Doarjjaoažžu sáhttá gáibidit guhkit áigemeari jus Sámediggi gáibida rievdadusaid prošeavttas dahje prošeavtta álggaheamis
Dersom tilskuddmottaker går konkurs , prosjektets virksomhet stanses eller opphører , eller tilskuddsmottaker av andre grunner ikke kan eller vil utføre utgivelsen kan Sametinget forbeholde seg retten til å overta utgivelsen .	Jus doarjjaoažžu reastaluvvá , prošeavtta doaibma bissehuvvo dahje heaittihuvvo , dahje doarjjaoažžu eará sivaid geažil ii sáhte dahje ii háliit almmuhit , de sáhttá Sámediggi váldit badjelasas almmuheami .
Tilskuddsmottaker skal i avtalen med forfatteren innta særlige opplysninger om dette , det skal også aksepteres av forfatteren .	Doarjjaoažžu galgá šiehtadusas girječálliin bidjat sierra dieđuid dán birra , maid maiddái girječálli galgá leat dohkkehan .
Tilsvarende gjelder for avtale med andre bidragsytere	Seamma guoská maid šiehtadussii eará vehkiiguin
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til prosjektet eller kostnadsoverskridelser , med mindre Sametinget krever endringer som medfører betydelige kostnadsøkninger	Ii sáhte vuordit eanet doarjaga prošektii dahje liigegoluide , earret go jus Sámediggi gáibida rievdadusaid mat divrudahttet goluid mealgat
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Felles for trykte og digitale læremidler :	Oktasaš prentejuvvon ja digitála oahpponeavvuide :
a ) Utvikling av manus	a ) Mánusa ovddideapmi
Frikjøp av forfattere og oversettere inntil ett år , i henhold til avtale med vedkommende arbeidsgiver , eller forfatterhonorar ved kjøp av manus kr 2 500 pr. side for ny tekst , honorar for oversetting , tilpasning , fornying og oppdatering av eksisterende læremidler kr 1 500 pr. side med 2000 anslag	Girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastin gitta ovtta jahkái , šiehtadusa mielde guoskevaš bargoaddiin , dahje girječállibálkkáš mánusa oastima oktavuođas 2 500 ru siiddu nammii ođđa teavsttas , dáláš oahpponeavvuid bálkkáš jorgaleapmái , heiveheapmái , ođasmahttimii ja áigeguovdilastimii lea 1 500 ru siiddu nammii 2000 guoskkahagain .
For korrekturlesning kr 100 pr. side med 2000 anslag	Korrektuvrra lohkama ovddas 100 ru siidui mas leat 2000 guoskkahaga
Referansegruppe inntil kr 50 000 , må begrunnes med kostnadsoverslag	Referánsajovkui gitta 50 000 ru rádjai , ferte vuođustuvvot man ollu golut šaddet
b ) Produksjon	b . ) Buvttadeapmi
For trykte læremidler :	Prentejuvvon oahpponeavvut :
Totale produksjonskostnader innbefatter teknisk produksjon og redaksjonelle utgifter , og tilskudd beregnes som følger pr. ark ( det vil si 16 sider ) :	Ollislaš buvttadangoluide lohkkojuvvojit mielde teknihkalaš buvttadus ja doaimmahusgolut , ja doarjja rehkenastojuvvo čuovvovaš vuogi mielde árkka nammii ( mii lea 16 siiddu ) :
- inntil 15 % illustrasjoner kr 8 000	- gitta 15 % rádjai govat 8 000 ru
- inntil 30 % illustrasjoner kr 11 000	- gitta 30 % rádjai govat 11 000 ru
- inntil 50 % illustrasjoner kr 14 000	- gitta 50 % rádjai govat 14 000 ru
- mer enn 50 % illustrasjoner kr 17 000	- eanet go 50 % govat 17 000 ru
Med illustrasjoner menes bilder , tegninger , tabeller , formler m. m.	Govaiguin oaivvilduvvojit govat , tevnnegat , tabeallat , formelat jed. .
Med teknisk produksjon menes format , papirkvalitet , fargebruk , korrekturrettelser , innbinding og omslag .	Teknihkalaš buvttadeapmin oaivvilduvvojit formáhta , báberkvalitehta , ivdnegeavaheapmi , korrektuvradivvumat , čatnan ja olggoš .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	Doaimmahusgollun oaivvilduvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš válmmaštallan ja korrektuvrra lohkan
For digitale læremidler :	Digitála oahpponeavvut :
Totale produksjonskostnader innbefatter all produksjon av det digitale læremiddelet og beregnes ut fra begrunnet søknad , inntil kr 700 000	Ollislaš buvttadangollun lohkkojuvvojit digitála oahpponeavvu olles buvttadeapmi ja dat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul , gitta 700 000 ru rádjai
Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet .	Olles buvttadeapmin lohkkojuvvojit sisdoalu ja funkšunalitehta čilgehusa ráhkadeapmi , ovddidangolut , jorgaleapmi ja oahppaneavvu testen .
c ) Spesielle fremstillingskostnader for trykte læremidler	c ) Prentejuvvon oahpponeavvuid erenoamáš golut
I særskilte tilfeller kan det for trykte læremidler ytes inntil kr 150 000 i tilskudd .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá prentejuvvon oahpponeavvuide addit gitta 150 000 ru doarjaga .
Dette gjelder for eksempel høye honorarer til illustratører , fotografer og rettighetshavere .	Ovdamearkka dihte dalle jus leat stuorra bálkkážat govaheddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođa-oamasteddjiide .
Disse må begrunnes skriftlig	Dán ferte vuođustit čálalaččat .
d ) Generelle kostnader	d ) Oppalaš golut
I tillegg kan det av b ) produksjonskostnadene beregnes inntil 100 % til generelle kostnader for trykte læremidler og 50 % for digitale læremidler .	Dasa lassin sáhttá b ) čuoggá buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvon oahpponeavvuid ja 50% digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide .
Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av læremiddelet utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ráhkadeapmái lassin daidda mat ovdanbohtet čuoggás b ) .
Det kan blant annet være utgifter forlaget har til husleie , kontoradministrasjon , reiser , eksterne konsulenttjenester , opphavsrettigheter , faglig kvalitetssikring , bilderedigering og lignende	Dat sáhttet ovdamearkka dihte leat golut lágádusa viessoláigui , kanturadministara , ¬šuvdnii mátkkiide , olggobeale konsuleantabálvalusaide , vuoigatvuođaoamasteddjiide , fágalaččat kvalitehta sihkkarastimii , govaid redigeremii ja sullasaččaide .
e ) Kompensasjon for innkjøpsordningen for samiske læremidler	e ) Buhtadus sámi oahpponeavvuid sisaoastinortnega geažil
Inntil 250 læremidler 20 % av produksjonskostnadene	Gitta 250 oahpponeavvu rádjai 20% buvttadangoluin
251 - 500 læremidler 30 % av produksjonskostnadene	Gitta 251 - 500 oahpponeavvu rádjai 30% buvttadangoluin
501 - 800 læremidler 50 % av produksjonskostnadene	Gitta 501 - 800 oahpponeavvu rádjai 50% buvttadangoluin
Med produksjonskostnader menes de samlede kostnadene for b ) teknisk produksjon , c ) spesielle framstillingskostnader og d ) generelle kostnader .	Buvttadangolut leat golut buohkanassii b ) teknihkalaš buvttadeapmái , c ) erenoamáš buvttadanvuohkái ja d ) oppalaš goluide .
Beregningsregler for opprettholdelse av nettverkssteder utover 5-års perioden :	Meroštallannjuolggadusat fierpmádatbáikkiid bisuheapmái guhkit áigái go 5-jagi áigodahkii :
Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 75 000	Doarjjasturrodat meroštallojuvvo gitta 75 000 ruvdnosaš ohcama rádjai mii lea ákkastuvvon
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
50 % utbetales ved prosjektstart .	50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført og utgiftene dokumentert	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon ja golut leat duođaštuvvon .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi goas doarjja juolluduvvo ja galgá gárvvistuvvot maŋimustá guokte jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 3 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes	Erenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut guhkit áigemeari gárvvistit barggu gitta golmma jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dán ferte erenoamážit vuođustit
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de ferte rehketdoalu ruđaid geavaheamis leat duođaštan registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Tilskuddsmottaker skal rapportere om fremdriften i prosjektet seks måneder etter prosjektstart	Doarjjaoažžu galgá dieđihit movt prošeakta ovdána guhtta mánu maŋŋá go prošeakta lea álggahuvvon
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 1 000 000 til tilskudd til samiske læremidler for bruk i barnehage .	Jahkái 2010 várrejuvvo 1 000 000 ru doarjja sámi oahpponeavvuide mánáidgárddiid geavahusa váste .
4.2.2 Kompetanseheving	Dáppe gávnnat ohcanskovi
4.2.2.1 Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole	4.2.2.1 Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår :	Juolludaneavttut ja máksineavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen skal benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Eleven må være heltidselev ved et lærested godkjent for utdanningsstøtte gjennom Statens lånekasse for utdanning	Oahppi ferte leat ollesáigeoahppi dakkár oahpposajis mas lea vuoigadahttojuvvon oažžut doarjaga Stáhta loatnakássas
Bekreftelse fra lærestedet for elevstatus og opplæring i samisk vedlegges søknaden	Skuvlla duođaštus oahppistáhtusis ja oahpahusas sámegielas biddjojuvvo mielde ohcamii
Stipendet utbetales i sin helhet når nødvendig dokumentasjon er fremlagt	Stipeanda máksojuvvo ollásit go dárbbašlaš duođaštus lea ovddiduvvon
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Stipendet fordeles forholdsmessig mellom :	Stipeanda juhkkojuvvo gorálaččat :
- Elever som tar samisk som førstespråk	- ohppiide geain lea sámegiella vuosttaš giellan
- Elever som tar samisk som andrespråk	- ohppiide geain lea sámegiella nubbin giellan
- Elever som har samisk som fremmedspråk	- ohppiide geain lea sámegiella vierisgiellan
Elever med samisk som andrespråk får 25 % reduksjon i forhold til elever som tar samisk som førstespråk .	Ohppiide geain lea sámegiella nubbin giella , vuoliduvvo stipeanda 25 % daid ohppiid ektui geain sámegiella lea vuosttaš giellan .
Elever som har samisk som fremmedspråk får 50% reduksjon i forhold til elever som tar samisk som førstespråk .	Ohppiide geain lea sámegiella amas giella , vuoliduvvo stipeanda 50 % daid ohppiid ektui geain sámegiella lea vuosttaš giellan
Innenfor hver av språkgruppene fordeles den årlige stipendrammen likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriterier .	Juohke giellajoavkku siskkobealde juogaduvvo jahkásaš stipeandarámma nu ahte doarjjavuoiga-dahttojuvvon oahppit geat devdet juolludaneavttuid , ožžot ovtta mađe guhtege .
Maksimalt stipend er inntil kr 10 000 pr. undervisningsår pr. elev .	Stipeanda lea eanemusat gitta 10 000 ru rádjai oahppojagis oahppi nammii .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 2 400 000 til stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole .	Jahkái 2010 várrejuvvo 2 400 000 ru stipeandan sámi joatkkaskuvllaid ohppiide geain sámegiella lea fágasuorggis .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
4.2.2.2 Faglig kompetanseheving	4.2.2.2 Fágalaš gelbbolašvuođa bajideapmi
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Kompetansehevingstiltak med formål å rekruttere flere elever / studenter til å velge høyere utdanning / læreutdanning som etterspørres i det samiske samfunnet	Gelbbolašvuođa bajidandoaibmabijut dainna ulbmiliin ahte oažžut eanet ohppiid / studeanttaid válljet alit oahpu / oahpaheaddjioahpu mii váillahuvvo sámi servodagas
Prosjekter der eldre samer formidler tradisjonell kunnskap i grunnopplæringen	Prošeavttat main boarráset sápmelaččat gaskkustit árbedieđu vuođđooahpahusas
Tildelingskriterier :	Juolludaneavttut :
Søknadsfrist 1. mars 2010 .	Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat galget dávistit Sámedikki vuoruhemiide 2010:s
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet .	Doarjjaoažžu galgá ovdalgo golbma vahku lea gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjaga eavttuid .
Hvis fristen ikke overholdes , bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel	Jus áigemearri ii dollojuvvo , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga .
Det skal utarbeides beskrivelse av prosjektet / tiltaket som omtaler mål og dets gjennomførbarhet	Ráhkaduvvo čilgehus prošeavttas / doaibmabijus mas válddahallojuvvojit ulbmilat ja daid čađahanvejolašvuohta
Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter	Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide
Det skal utarbeides prosjektbeskrivelse som omtaler prosjektets omfang , antall deltakere , faglig innhold og tilknytning , eventuell involvering av personer med uformell kompetanse innenfor samisk tradisjonskunnskap	Ráhkaduvvo prošeaktačilgehusa mas válddahallojuvvo prošeavtta viidodat , man galle oasseváldi , fágalaš sisdoallu ja čatnasupmi , ja olbmuid geavaheapmi geain lea eahpeformála giellagelbbolašvuohta sámegielas
Prosjektet skal gjennomføres i samsvar med de planer som er lagt fram .	Prošeakta čađahuvvo dávistettiin daid plánaide mat leat ovddiduvvon .
Endring i bruk av tilskuddet må på forhånd være godkjent av Sametinget	Doarjaga geavaheami rievdadeami galgá Sámediggi leat ovdagihtii dohkkehan .
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til nevnte tiltak eller eventuelle kostnadsoverskridelser	Ii sáhte vuordit eanet doarjaga namuhuvvon doaibmabidjui dahje vejolaš eambbo goluide
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskudd beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 150 000	Doarjja rehkenastojuvvo ohcama ja prošeaktačilgehusa vuođul , gitta 150 000 ru rádjai .
Utbetalingsvilkår :	Máksineavttut :
Tilskudd under kr 50 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Doarjja mii lea unnit go 50 000 ru máksojuvvo ollislaččat dalle go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 50 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjaga oktavuođas mii lea eanet go 50 000 ru máksojuvvo dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja go vejolaš prošeaktaraporta lea buktojuvvon .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi goas doarjja juolluduvvo ja galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes	Erenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut guhkit áigemeari gárvvistit barggu gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dán ferte erenoamážit vuođustit
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	150 000 ru , de ferte rehketdoalu ruđaid geavaheamis leat duođaštan registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 800 000 til tilskudd til faglig kompetanseheving .	Jahkái 2010 várrejuvvo 800 000 ru doarjjan fágalaš gelbbolašvuođabajideapmái .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
4.2.2.3 Stipend for høyere utdanning	4.2.2.3 Stipeanda alit ohppui
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Høyere utdanning i samisk læremiddelpedagogikk	Alit oahppu sámi oahpponeavvopedagogihkas
Førskole- og allmennlærerstudenter med samisk i fagkretsen	Ovdaskuvla- ja dábálašoahpaheaddjioahppit geain lea sámegiella fágasuorggis
· Høyere utdanning i sør- , lule- eller nordsamisk språk .	Alit oahppu mátta- , julev- ja davvisámegielas geain lea sámegiella fágasuorggis
Videreutdanning innen eldreomsorg	Joatkkaoahppu boarrásiidfuolahusas
Videreutdanning innen forebygging og rehabilitering av psykososiale lidelser blant samiske barn og unge	Joatkkaoahppu psykososiála váttuid eastadeami ja áhpásmahttima siskkobealde go guoská sámi mánáide ja nuoraide
Høyere utdanning innen natur og miljø , herunder samisk tradisjonell kunnskap , av relevans for samiske samfunn og områder	Alit oahppu luonddu- ja birassuorggis , dás maiddái sámi árbedieđus , mas lea mearkkašupmi sámi servodagaide ja guovlluide
Tolkeutdanning for samiske tolker og translatører	Dulkaoahppu sámi dulkkaid ja jorgaleddjiid várás
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår :	Juolludaneavttut ja máksineavttut :
Søknadsfrist for studier vårsemester 2010 er 1. februar .	Ohcanáigemearri jagi 2010 giđđaoahppobadjái lea guovvamánu 1. b. .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknadsfrist for studier høstsemester 2010 er 1. oktober .	Ohcanáigemearri jagi 2010 čakčaoahppobadjái lea golggotmánu 1. b. .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat galget dávistit Sámedikki vuoruhemiide 2010:s
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det kreves realkompetanse eller formell kompetanse i samisk av søkere som tar videreutdanning innen eldreomsorg eller forebygging og rehabilitering .	Gáibiduvvo reálagelbbolašvuohta dahje formála gelbbolašvuohta sámegielas ohcciin geat váldet viidáset oahpu boarrásiidfuolahusas dahje eastadeamis ja áhpásmahttimis .
Det kan gjøre unntak fra språkkravet for søkere fra områder med få samisktalende personer	Giellagáibádusas sáhttá spiehkastit ohcciid ektui geat bohtet guovlluin gos leat unnán sámegiela hálli olbmot
Det ytes stipend for studier på minimum 15 studiepoeng	Stipeanda addojuvvo sidjiide geat váldet unnimusat 15 oahppočuoggá .
Søker skal levere bekreftelse på betalt semesteravgift eller dokumentere oppmelding til eksamen ved høgskole eller universitet .	Ohccit galget buktit duođaštusa máksojuvvon lohkanbadjedivadis dahje duođaštit dieđiheami allaskuvlla dahje universitehta eksámenii .
Det skal leveres dokumentasjon for gjennomført eksamen .	Galgá maiddái buktit duođaštusa ahte lea čađahan eksámena .
Sametinget kan innen ett år kontrollere at søker har avlagt eksamen og kreve stipendet tilbakebetalt i sin helhet dersom dette ikke er tilfelle	Sámediggi sáhttá ovtta jagi sisa bearráigeahččat ahte ohcci lea váldán eksámena ja gáibidit doarjaga ollásit ruovttoluotta jus ii leat váldán eksámena
Som hovedregel ytes ikke stipend innenfor samme studium på samme nivå mer enn en gang	Váldonjuolggadus lea ahte stipeanda ii addojuvvo eanet go oktii seamma ohppui seamma dásis
Stipendet utbetales i sin helhet når nødvendig dokumentasjon er fremlagt	Stipeanda máksojuvvo ollásit dalle go dárbbašlaš duođaštus lea ovddiduvvon
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Det ytes inntil kr 15 000 til studier mellom 15 og 30 studiepoeng	Addojuvvo doarjja gitta 15 000 ru rádjai ohppui gaskal 15 ja 30 oahppočuoggá
Det ytes inntil kr 15 000 for innføringsstudier i samisk språk på minimum 15 studiepoeng	Addojuvvo 15 000 doarjja sámegiel álgolohkamiidda main leat uhcimusat 15 oahppočuoggá
Det ytes inntil kr 30 000 til studier mellom 30 og 60 studiepoeng	Addojuvvo doarjja gitta 30 000 ru rádjai ohppui gaskal 30 ja 60 oahppočuoggá
Det ytes inntil kr 60 000 til studier på 60 studiepoeng eller høyere	Addojuvvo doarjja gitta 60 000 ru rádjai ohppui 60 dahje eanet oahppočuoggáid ovddas
Dersom rammen for den enkelte stipendordning overskrides på grunn av antall kvalifiserte søkere , fordeles de avsatte midlene likt mellom disse søkerne	Jus ovttaskas stipeandaortnega rámma rasttilduvvo ollu gelbbolaš ohcciid geažil , juogaduvvojit várrejuvvon ruđat ovttamađe guhtiige ohcciid gaskka
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
Sametinget er bevilget kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 ru Ráđđehusa sámegielaid doaibmaplána čuovvoleapmái .
Av denne bevilgningen avsettes kr 500 000 til stipend for høyere utdanning , jf. Regjeringens handlingsplan for samiske språk kapittel LÆRE .	Dán juolludusas várrejuvvo 500 000 ru stipeanddaide alit oahpu váste , geahča Ráđđehusa doaibmaplána sámegielaid várás , kapihttala OAHPPAT .
For 2010 avsettes kr 1 550 000 til stipend for høyere utdanning .	Jahkái 2010 várrejuvvo 1 550 000 ru doarjjan stipeanddaide alit oahpu váste .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
4.2.3 Barnehager	4.2.3 Mánáidgárddit
4.2.3.1 Tilskudd til samiske barnehager	4.2.3.1 Doarjja sámi mánáidgárddiide
Prioriteringer for 2010 :	Vuoruheamit 2010:s :
Samiske barnehager	Sámi mánáidgárddit
Samiskopplæring for samiske barn i norske barnehager	Sámegiela oahpahus sámi mánáide norgalaš mánáidgárddiin
Tilskudd til prosjekter og utviklingsarbeid innenfor samisk språkopplæring	Doarjja prošeavttaide ja ovddidanbargui sámi giellaoahpahusa siskkobealde
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår for samiske barnehager :	Juolludaneavttut ja máksineavttut sámi mánáidgárddiide :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat galget dávistit Sámedikki vuoruhemiide 2010:s
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Det er viktig for vurderingen av søknaden at likestillingsperspektivet vurderes	Ohcama árvvoštallamii lea deaŧalaš ahte dásseárvoperspektiiva árvvoštallojuvvo
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu galgá ovdal go golbma vahku leat gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjaga eavttuid .
Barnehagens årsplan for 2010 , som legges ved søknaden , skal gjøre rede for hvordan tilskuddet skal brukes	Mánáidgárddi jahkeplána 2010 , mii biddjojuvvo mielddusin ohcamii , galgá čilget mo doarjja galgá geavahuvvot
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene for 2008 .	Doarjjaoažžu galgá buktit 2009 rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de ferte rehketdoalu ruđaid geavaheamis leat duođaštan registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Tilskuddet kan ikke brukes til ordinær drift	Doarjaga ii oaččo geavahit dábálaš doibmii .
Det skal være minst en samisktalende ansatt i barnehagen , som aktivt benytter samisk språk både blant barn og voksne .	Galgá leat unnimusat okta sámegiela hálli bargi mánáidgárddis , gii aktiivvalaččat geavaha sámegiela sihke mánáiguin ja ollesolbmuiguin .
Det kan , etter søknad , gis unntak fra språkkravet .	Ohcama mielde lea vejolaš spiehkastit giellagáibádusas .
Dette forutsetter at stillingen i forkant er offentlig utlyst av barnehageeier	Dat eaktuda ahte mánáidgárdeeaiggát ovddalgihtii lea almmolaččat almmuhan virggi .
Det må være minst fem barn under 3 år eller ti barn over 3 år i en barnehage eller barnegruppe .	Mánáidgárddis dahje mánnájoavkkus galget leat unnimusat 5 máná vuollel 3 jagi dahje 10 máná badjel 3 jagi .
Det kan etter søknad gis dispensasjon fra kravet om antall barn , for ett år av gangen , til tidligere tilskuddsmottakere som midlertidig kommer inn under grensen for antall barn	Ohcama vuođul lea vejolaš spiehkastit mánnálogu gáibádusas jahkái háválassii , mánáidgárddiid ektui mat ovdal leat ožžon doarjaga ja mat gaskaboddosaččat báhcet mánnálogu ráji vuolábeallái
For familiebarnehager som har vedtektsfestet at ordningen eller enkelthjemmet bygger på samisk språk og kultur skal assistenten være samisktalende og barna skal ha samisk bakgrunn	Bearašmánáidgárddiid ektui lea mearriduvvon ahte ortnet dahje ovttaskas ruoktu vuođđuduvvo sámegillii ja sámi kultuvrii , ja veahkkebargi galgá hállat sámegiela ja mánáin galgá leat sámi duogáš
Tilskudd utbetales i sin helhet når alle kriterier er oppfylt	Doarjja máksojuvvo ollásit go buot eavttut leat devdojuvvon
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår for samiskopplæring for samiske barn i norske barnehager :	Juolludaneavttut ja máksineavttut sámegiela oahpahussii sámi mánáide norgalaš mánáidgárddiin :
Åpen søknadsfrist til 15. oktober 2010 .	Rabas ohcanáigemearri lea golggotmánu 15. b. 2010 .
Søknader mottatt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat galget dávistit Sámedikki vuoruhemiide 2010:s
Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene for 2009 .	Doarjjaoažžu galgá buktit 2009 rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de ferte rehketdoalu ruđaid geavaheamis leat duođaštan registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag .	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu galgá ovdal go golbma vahku leat gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjaga eavttuid .
Tilskuddet kan ikke brukes til ordinær drift	Doarjaga ii oaččo geavahit dábálaš doibmii .
Plan for samiskopplæringen legges ved søknaden , og skal gjøre rede for hvordan tilskuddet skal brukes	Plána sámegiela oahpahusa várás biddjojuvvo mielde ohcamis , ja das galgá leat čilgehus movt doarjja galgá geavahuvvot
Søkere som har mottatt tilskudd tidligere skal også legge ved langsiktigplan som viser progresjon i samisk språk- og kulturopplæring	Ohccit geat ovdal leat ožžon doarjaga galget maiddái bidjat mielde guhkes áiggi plána mas oidno sámi giella- ja kulturoahpahusa progrešuvdna
Det må være samlokalisering av samiske barn	Sámi mánát galget leat oktiilokaliserejuvvon
Kommunen som tilsynsmyndighet skal bekrefte at barnehagen har tilsatt eller knyttet til seg samisk språklig personell for språkopplæringen ved tidspunkt for søknaden	Gielda gozihaneiseváldin galgá dalle go ohcan sáddejuvvo duođaštit ahte mánáidgárddis leat virggis sámegielat bargit dahje ahte sii geavahit sámegielat olbmuid giellaoahpahusas .
Tilskudd utbetales i sin helhet når alle kriterier er oppfylt	Doarjja máksojuvvo ollásit go buot eavttut leat devdojuvvon
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår for tilskudd til prosjekter og utviklingsarbeid :	Juolludaneavttut ja máksineavttut doarjagiidda prošeavttaid ja ovddidanbarggu várás :
Søknadsfrist 1. april 2010 .	Ohcanáigemearri lea cuoŋománu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Søknader må ligge innenfor Sametingets prioriteringer for 2010	Ohcamat galget dávistit Sámedikki vuoruhemiide 2010:s
· Sametingets søknadsskjema for ordningen benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Tilskudd ytes til barnehager som mottar særskilt tilskudd eller tilskudd til samiskopplæring	Doarjja addojuvvo mánáidgárddiide mat ožžot sierra doarjaga dahje doarjaga sámegiel oahpahussii
Tilskuddsøker skal utarbeide prosjektbeskrivelse som omtaler prosjektets omfang , antall deltakere , faglig innhold og tilknytning , og involvering av personer med uformell samisk språkkompetanse .	Doarjjaoažžu galgá ráhkadit prošeaktačilgehusa mas válddahallojuvvo prošeavtta viidodat , man galle oasseváldi , fágalaš sisdoallu ja čatnasupmi , ja olbmuid geavaheapmi geain lea eahpeformála giellagelbbolašvuohta sámegielas
Tilskuddsmottaker skal innen 3 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet	Doarjjaoažžu galgá ovdal go golbma vahku leat gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjaga eavttuid .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Det ytes ikke støtte til drift- og investeringsutgifter	Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide
50 % av tilskuddet utbetales ved prosjektstart , resterende utbetales når prosjektet er ferdigstilt og utgiftene dokumentert	50% doarjagis máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo , loahppa oassi máksojuvvo dalle go prošeakta lea gárvvistuvvon ja golut duođaštuvvon
Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de ferte rehketdoalu ruđaid geavaheamis leat duođaštan registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji .
Regnskapsoppstillingen skal være sammenlignbar med godkjent kostnadsoverslag .	Rehketdoalu galgá sáhttit buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Tilskuddsmottaker skal utarbeide sluttrapport som også kan publiseres på Samisk læringsnett .	Doarjjaoažžu galgá ráhkadit loahpparaportta maid galgá sáhttit almmuhit Sámedikki oahpponeahtas .
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Tilskudd til samiske barnehager :	Doarjja sámi mánáidgárddiide :
Grunnsats pr. avdeling er inntil kr 70 000	Vuođđomáksomearri lea gitta 70 000 ru rádjai juohke ossodaga nammii
Grunnsats for familiebarnehage er inntil kr 45 000 , når familiebarnehagen har ansvaret for minst to hjem med samiske barn	Bearašmánáidgárddiid vuođđomáksomearri lea gitta 45 000 ru rádjai dalle go bearašmánáid ¬gárddis lea ovddasvástádus unnimusat guovtti ruovttus main leat sámemánát
Inntil kr 30 000 pr. samisktalende barnehageansatte i hel stilling , begrenset oppad til to samisktalende ansatte pr. avdeling .	Gitta 30 000 ru rádjai sámegielat bargi nammii olles virggis , rádji bajásguvlui lea guokte sámegielat bargi ossodaga nammii .
For deltidsstilling tildeles tilskudd etter stillingens størrelse	Oasseáigevirggi nammii rehkenastojuvvo doarjja virggi sturrodaga mielde
Tilskudd til samiskopplæring for samiske barn i norske barnehager :	Doarjja sámi mánáid sámegiela oahpahussii norgalaš mánáidgárddiin :
Det ytes inntil kr 65 000 i tilskudd pr. år pr. avdeling for samisk språkopplæring i norske barnehager	Doarjja addojuvvo gitta 65 000 ru rádjai jahkái juohke ossodaga nammii sámi giellaoahpahussii norgalaš mánáidgárddiin
Tilskuddet beregnes etter antall måneder det gis samisk språkopplæring	Doarjja rehkenastojuvvo dan mielde galle mánu sámegieloahpahus bistá
Tilskudd til prosjekter og utviklingsarbeid :	Doarjja prošeavttaide ja ovddidanbargguide :
Tilskudd beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 150 000	Doarjja rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama ja prošeaktačilgehusa vuođul , gitta 150 000 ruvnnu rádjai .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 9 905 000 til tilskudd til samiske barnehager og norske barnehager med samiske barn .	Jahkái 2010 várrejuvvo 9 905 000 ru doarjja sámi mánáidgárddiide ja norgalaš mánáidgárddiide main leat sámemánát .
Søknadsskjema for tilskudd til samiske barnehager finnes her .	Dáppe gávnnat ohcanskovi : Doarjja sámegiela giellaoahpahussii .
Søknadsskjema for språkopplæring i barnehager finnes her .	Dáppe gávnnat ohcanskovi:Doarjja sámi manaidgarddiide .
Søknadsskjema for tilskudd til prosjekter o.l finnes her .	Dáppe gávnnat ohcanskovi : Sámi manaidgarddiid doarjagat proseavttaid ja ovddidanbarggu varas .
Sametinget stengt fra 09. - 11.12.09	Sámediggi gitta 09. - 11.12.09
Sametinget administrasjon har personalseminar fra 09. -11.12.09 .	Sámedikki hálddahusas lea siskkáldas seminára 09. - 11.12.09 .
Alle Sametingets lokal kontorer er stengt i perioden .	Dan oktavuođas lea buot báikkálaš kántuvrrat gitta .
Sentralbordet er kun åpent onsdag og torsdag .	Telefuvdnaguovddáš lea rabas gáskaváhko ja duorastaga
Sametinget administrasjon er stengt fredag 11.12.09 pga personalseminar .	Olles Sámedikki hálddahus lea gitta bearjadaga 11.12.09 , go mis lea siskkáldas seminára .
Sentralbordet er åpent onsdag 09. og torsdag 10.12.09 .	Telefuvdnaguovddáš lea rabas gáskaváhko ja duorastaga 09. ja 10.12.09 .
Vi tar i mot og formidler beskjeder .	Mii váldit vuostá dieđuid .
Er det noe speiselt :	Jus lea mii ge earenomašit :
http://www.samediggi.no/artikkel.aspx?AId=16&MId1=9&back 1 =	http://www.samediggi.no/artikkel.aspx?AId=16&MId1=9&back 1 =
Framgang for urfolk på klimatoppmøtet i København	Ovdáneapmi álgoálbmogiid ektui dálkkádatnjunuščoahkkimis Københámmanis
Urfolk har oppnådd stor fremgang under de pågående klimaforhandlingene i København .	Álgoálbmogat leat buori miehtebiekkas dálkkádatšiehtadallamiin mat dál leat Københámmanis .
- For første gang i historien har en legalt bindende konvensjon referanser til menneskerettigheter .	- Vuosttaš gearddi historjjás bohtet referánssat olmmošvuoigatvuođaide mielde lágalaččat čadni konvenšuvnnas .
Dette har vært en viktig sak for urfolkene siden FNs klimakonvensjon trådte i kraft i 1992 , sier leder i FNs permanente forum for urfolk Victoria Tauli-Corpuz .	Dát lea leamaš deaŧalaš ášši álgoálbmogiidda dan rájes go ON dálkkádatkonvenšuvdna bođii fápmui 1992:s , dadjá ON álgoálbmogiid bissovaš foruma jođiheaddji Victoria Tauli-Corpuz .
Eksplisitte referanser til urfolks rettigheter har blitt inkludert i forhandlingsteksten som skal redusere avskogning i utviklingsland ( REDD ) .	Čielga referánssat álgoálbmogiid vuoigatvuođaide leat mielde šiehtadallanteavsttas man ulbmilin lea geahpedit vuvddiid goarideami geafes riikkain ( REDD ) .
Respekt for urfolks tradisjonelle kunnskaper og urfolksrettigheter er nå inne i vedtaksteksten , inkludert referanse til FNs erklæring om urfolks rettigheter .	Álgoálbmogiid árbedieđuid árvvus atnin ja álgoálbmogiid vuoigatvuođat leat dál mielde mearrádusteavsttas , ja das leat maiddái referánssat ON álgoálbmot julggaštussii .
Videre er full og effektiv deltakelse for urfolk i utvikling og implementering nasjonale planer for REDD nevnt .	Dasto lea álgoálbmogiid ollislaš ja árjjalaš searvan namuhuvvon REDD nationála ovddidan- ja searvvahanplánaid oktavuođas .
Referanser til urfolk har også blitt inkludert i vitenskapskomiteens arbeid i forhold til REDD .	Referánssat álgoálbmogiidda lea maiddái searvvahuvvon dieđalaš komitea barggus REDD ektui .
Mer enn 60 millioner urfolk er avhengig av skogen for å overleve .	Eanet go 60 miljon álgoálbmoga leat sorjavaččat vuvddiin birgejumiset dihte .
For å forhindre at REDD-tiltak undergraver urfolks livsgrunnlag er det viktig at disse involveres i prosessen og at urfolks rettigheter respekteres .	Eastadan dihte REDD-doaibmabijuid heađušteames álgoálbmogiid eallinvuođu , lea deaŧalaš ahte dat searvvahuvvojit prosessii ja ahte álgoálbmogiid vuoigatvuođat árvvus adnojuvvojit .
Bred deltakelse	Viiddis searvan
Mer enn 200 urfolk fra alle verdensdelene deltar på klimatoppmøtet i København .	Eanet go 200 álgoálbmoga buot máilmmi osiin servet dálkkádatnjunuščoahkkimii Køben ­hámmanis .
Under en felles paraply har urfolk påvirket statene til å inkludere urfolksrettigheter og deltakerrettigheter i forhold til klimaforhandlinger .	Oktasaš searvama bokte leat álgoálbmogat ožžon stáhtaid searvvahit álgoálbmotvuoigatvuođaid ja searvanvuoigatvuođaid dálkkádatšiehtadallamiid ektui .
Dette gjelder blant annet Filippinene , Norge , Danmark , Sverige , Finland , Bangladesh , Guatemala og Bolivia .	Eanet álgoálbmogat leat maiddái beassan searvat ráđđehusaid sáttagottiid mielde . Dát guoská earret eará Filippiinnaide , Norgii , Bangladeshii , Guatemalai ja Boliviai .
Tilstedeværelse av et høyt antall urfolk har synliggjort urfolksperspektivet på klimatoppmøtet og bidratt til konkrete resultater .	Dat go ollu álgoálbmogat leat mielde , lea oainnusmahttán álgoálbmotperspektiivva dálkkádat ­njunuščoahkkimis ja lea buvttihan konkrehta bohtosiid .
Dette inkluderer også prinsippet om å oppnå et fritt og forhåndsinformert samtykke fra berørte urfolk før statene gjennomfører lovmessige eller administrative tiltak .	Dás lea mielde maiddái prinsihppa ahte juksat friija ja ovdagihtii dieđihuvvon miehtama guoskevaš álgoálbmogiid bealis ovdalgo stáhtat čađahit lágalaš dahje hálddahuslaš doaibmabijuid .
Sametingspresident Egil Olli er meget fornøyd med framgangen .	Sámedikki presideanta Egil Olli lea hui duhtavaš ovdáneami dihte .
- Jeg er glad for at flere stater tar hensyn til urfolk i saker som omhandler klima .	- Mun lean ilus go ollu stáhtat váldet vuhtii álgoálbmogiid dálkkádatáššiid oktavuođas .
Samiske forhold	S ámi bealit
Derfor må det sørges for at urfolks rettigheter respekteres og ivaretas når klimatiltakene iverksettes .	Danne ferte fuolahit ahte álgoálbmogiid vuoigatvuođat árvvus adnojuvvojit ja suodjaluvvojit dalle go dálkkádatdoaibmabijut álggahuvvojit .
I samiske områder merkes dette for eksempel gjennom en økt planlegging og utbygging av vindkraft på land med tilhørende kraftledninger , veier og annen infrastruktur som påvirker samisk interesser , og særlig reindrift , på en negativ måte .	Sámi guovlluin mearkkašit mii dán ovdamearkka dihte dan bokte go nannámis plánejuvvo ja huksejuvvo eanet bieggafápmu maid čuvvot rávdnjejođđasat , geainnut ja eará infrastruktuvra mat váikkuhit sámi beroštusaid , ja erenoamážit boazodoalu , negatiivvalaš vugiin .
Videre ble det påpekt at man forventer at FNs erklæring om urfolks rettigheter er basis for alle tiltak knyttet til internasjonale og nasjonale prosesser som omhandler klimaendringer , tilpasningsstrategier og avbøtende tiltak som påvirker urfolk direkte .	Dasto čujuhuvvui ahte vuordit ahte ON álgoálbmot julggaštus lea vuođđun buot doaibmabijuide riikkaidgaskasaš ja nationála proseassaid oktavuođas go lea sáhka dálkkádatrievdamiin , heivehanstrategiijain ja váidudeaddji doaibmabijuin mat váikkuhit njuolga álgoálbmogiid .
Sametingets plenumsmøte 30. mai - 2. juni	Sámedikki dievasčoahkkin miessemánu 30. b. - geassemánu 2. b. .
Sametingets siste plenumsmøte våren 2005 starter mandag 29. mai kl. 15.00 .	Sámedikki maŋimuš dievasčoahkkin 2005 giđa álgá vuossárgga miessemánu 30. b. dii. 15.00 .
Møtet avsluttes 2. juni .	Čoahkkin loahpahuvvo geassemánu 2. b. .
Blant sakene som skal behandles er Sametingsrådets beretning , Kontrollordninger i Sametinget , og revidert budsjett .	Áššit mat galget meannuduvvot leat earret eará Sámediggeráđi doaibmadieđáhus , Sámedikki bearráigeahččanortnegat ja reviderejuvvon bušeahtta .
Representanter 2 John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Saksliste	Áššelisttu
Sak 20/05 Konstituering	Ášši 20/05 Vuođđudeapmi
Sak 21/05 Sametingsrådets beretning om virksomheten	Ášši 21/05 Sámediggeráđi dieđáhus doaimmas birra
Sak 22/05 Kunngjøring av nye saker	Ášši 22/05 Ođđa áššiid almmuheapmi
Sak 28/05 Sametingets melding om samiske barnehager	Ášši 28/05 Sámedikki dieđáhus sámi mánáidgárddiid birra
Sak 24/05 Spørsmål til Sametingsrådet	Ášši 24/05 Gažaldagat Sámediggeráđđái Sámedikki čoahkkinortngea § 11 vuođul
Sak 35/05 Sametingets personalreglement	Ášši 35/05 Sámedikki bárgiidnjuolggadusat
Sak 25/05 Rapport fra tilskuddsstyret	Ášši 25/05 Raporta Sámedikki doarjjastivrras 2001 - 2005
Sak 26/05 Kontrollordninger i Sametinget	Ášši 26/05 Sámedikki bearráigeahččanortnegat
Sak 27/05 Sametingets arbeidsorden – grunnregler	Ášši 27/05 Sámedikki bargoortnet - vuođđonjuolggadusat
Sak 23/05 Sametingsrådets melding om samiske helse- og sosialtjenester	Ášši 23/05 Sámediggeráđi dieđáhus sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid birra
Sak 29/05 Hovedavtale for duodji	Ášši 29/05 Duodjeealáhusa váldošiehtadus
Sak 30/05 Samarbeidsavtale mellom fylkeskommunen i sørsamiske områder og Sametinget	Ášši 30/05 Ovttasbargošiehtadus oarjelsámi guovlluid fylkkasuohkaniid ja Sámedikki gaskkas
Sak 31/05 Reglement for Sametingets politiske nivå	Ášši 31/05 Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusat
Sak 32/05 Konsultasjonsordninger mellom Regjeringen og Sametinget	Ášši 32/05 Ráđđehus ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallanortnegat
Sak 33/05 Sametingsrådets melding om samisk kunst 2005	Ášši 34/05 Sámedikki reviderejuvvon bušeahtta 2005
Sak 34/05 Sametingets reviderte budsjett 2005	Ášši 34/05 Joatká , Sámedikki reviderejuvvon bušeahtta 2005
Sak 36/05 Valg av fullmaktskomite	Ášši 36/05 Válmmašteaddji fápmuduslávdegotti válljen
Sak 37/05 Sametingets møteplan 2005 og 2006	Ášši 37/05 Sámedikki čoahkkinplána 2005/2006
Første gang publisert 30.05.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 30.05.2005
Offentlige dokumenter	Almmolaš dokumeanta
Saksliste	Áššelisttu
Sametingets idrettsstipend tildelt til hundekjører og friidrettsutøver	Beanavuoddji ja bođuvaláštalli oažžuba Sámedikki valáštallanstipendda
Sametingets idrettsstipend til Aila Emilie Sarre og Martin Hanssen Lillevik .	Sámedikki valáštallanstipeandda oažžuba Aila Emilie Sarre ja Martin Hanssen Lillevik .
Vibeke Larsen Sametinget ©Johan Mathis Gaup	Vibeke Larsen Sametinget ©Johan Mathis Gaup
Hundekjøreren Aila Emilie Sarre fra Tana og friidrettsutøveren Martin Hanssen Lillevik får Sametingets idrettsstipend for ungdom i 2009 .	Beanavuoddji Aila Emilie Sarre Varanger trekkhundklubb nammasaš searvvis ja bođuvaláštalli Martin Hanssen Lillevik Jægervatnet IL nammasaš searvvis oažžuba Sámedikki nuoraid valáštallanstipeandda jagis 2009 .
Stipendet er på 50 000 kroner og skal motivere unge idrettsutøvere til å satse på idrett .	Stipeanda lea 50 000 ru ja galgá movttiidahttit nuorra valáštalliid áŋgiruššat valáštallamiin .
- Fremragende representanter - Begge utøverne som mottar Sametingets idrettsstipend i år har utvist en enorm vilje til å satse på sin idrett .	- Buorit ovddasteaddjit - Goappašat valáštallit geat oažžuba Sámedikki valáštallanstipeandda dán jagi leaba čájehan nana dáhtu áŋgiruššat valáštallamiin .
De har markert seg svært positivt i sine idrettsgrener og er fremragende representanter for idrett og samisk ungdom , sier sametingsråd Vibeke Larsen .	Soai leaba čalmmustan iežaska hui positiivvalaččat iežaska valáštallansuorggis ja leaba buorit ovddasteaddjit valáštallamii ja sámi nuoraide , dadjá Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen .
Debuterte i Finnmarksløpet Aila Emilie Sarre kommer fra Máskejohka i Tana .	Finnmárkku beanavuodjimis mielde Aila Emilie Sarre lea eret Máskejogas Deanus .
Hun har drevet med hundekjøring siden hun var 7 år .	Son lea vuodján beatnagiiguin dan rájes go lei 7 jagi boaris .
I en alder av bare 19 år kan hun vise til svært gode resultater i sin idrett .	Vaikko lea dušše 19 jahkásaš , de son lea čájehan hui buriid bohtosiid iežas valáštallamis .
Hun debuterte blant annet i Finnmarksløpet tidligere i år .	Son lei vuosttaš gearddi mielde earret eará Finnmárkku beanavuodjimis árat dán jagi .
Hundekjøring er en dyr og tidkrevende idrett .	Beanavuodjin lea divrras valáštallansuorgi ja gáibida ollu áiggi .
Å hevde seg i denne idrette krever motivasjon og en enorm idrettsglede .	Go galgá bures birget dán valáštallansuorggis , de gáibida dat áŋgirvuođa ja issoras valáštallanilu .
Landslaget Martin Hanssen Lillevik er 16 år og kommer fra Lenangsøyra i Lyngen .	Riikajoavkkus Martin Hanssen Lillevik lea 16 jagi boaris ja lea eret Lenangsøyras Ivggus .
Han driver med kasteøvelsene slegge , diskos og kule og kan vise til svært gode resultater .	Son bálkesta šleakka , skearru ja kuvlla , ja sáhttá čujuhit hui buriide bohtosiidda .
Den siste bragden var NM-gull i slegge i sin årsklasse .	Maŋimuš olahus lei NM-golli šleakkas iežas ahkeluohkás .
Allerede for to år siden ble han tatt ut på det norske kastelandslaget .	Juo guokte jagi dassážii váldojuvvui son mielde Norgga bálkunriikasearvái .
19 søknader - Vi mottok hele 19 søknader på stipend .	19 stipeandaohcama - Midjiide bohte oktiibuot 19 stipeandaohcama .
Søkerne viste en stor variasjon i idrettsgrener , vilje til å satse på idrett , og ikke minst idrettsglede .	Ohcamat bohte máŋggalágan valáštallansurggiin , ja ohccit čájehedje dáhtu áŋgiruššat valáštallamiin , ja erenoamážit čájehedje valáštallanilu .
For sametingsrådet er søknadene svært motiverende i vårt videre arbeid med samisk idrett , og det var ingen lett oppgave å velge bare to .	Dát ohcamat movttiidahttet Sámediggeráđi bargat viidáseappot sámi valáštallamiin , ja ii lean nu álki válljet dušše guoktása .
Vi vil benytte anledningen til å ønske alle søkerne lykke til i sin idrett , avslutter Larsen .	Mii geavahit vejolašvuođa sávvat buot ohcciide lihku valáštallamiin , dadjá Larsen loahpas .
Ledig stilling i Sametinget : Førstekonsulent / rådgiver innen helse og sosial - fast stilling - ref. nr. 09/4922	Rabas virgi Sámedikkis : Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggis - bistevaš virgi - ref. nr. 09/4922
Følgende stilling er ledig i Sametinget med søknadsfrist 8. januar 2010 :	Sámedikkis lea čuovvovaš virgi rabas mas ohcanáigemearri lea ođđajagimánu 8. b. 2010 :
Førstekonsulent / rådgiver innen helse og sosial - fast stilling - ref. nr. 09/4922	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggis - bistevaš virgi - ref. nr. 09/4922
Sametinget har ledig en fast stilling som førstekonsulent / rådgiver med tiltredelse snarest .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas lea álgin farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargobáikin lea okta Sámedikki kontorbáikkiin .
Stillingen inngår i helse- , omsorgs- og sosialteamet .	Virgi gullá dearvvašvuođa- , fuolahus- ja sosiálačumpii .
Teamets oppgave er utvikling og oppfølging av Sametingets politikk innen disse fagområdene .	Čumppe bargu lea ovdánahttit ja čuovvolit Sámedikki politihka dáin fágasurggiin .
Stillingens arbeidsområde vil også være utvikling og oppfølging av Sametingets virkemiddelpolitikk innenfor dette fagfeltet .	Virggi bargosuorgái gullá maiddái ovdánahttit ja čuovvolit Sámedikki váikkuhangaskaoapmepolitihka dán fágasuorggi siskkobealde .
Stillingen kan bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person med relevant utdanning fra universitet eller høgskole , fortrinnsvis master- / hovedfag og innen fagområdene helse og / eller sosial .	Virgái ohcat olbmo geas lea relevánta oahppu universitehtas dahje allaskuvllas , vuosttažettiin master- / váldofágas ja dearvvašvuođa- ja/dahje sosiálasurggiin .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuohta sámi servodatdiliin ja sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhit buori fágamáhtu , ovttasbargo- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktinnávccaid , návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver , søkere med særskilt kompetanse vil bli vurdert avlønnet som seniorrådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi , ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttit árvvoštallat virgádit seniorráđđeaddin .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Audhild Schanche , underdirektør Hege Fjellheim Sarre eller underdirektør Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Audhild Schanche , vuolitdirektevra Hege Fjellheim Sarre dahje vuolitdirektevra Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 08.01.2010 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 09/4922 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 09/4922 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Søknadsfrister til Sametingets virkemidler	Ohcanáigggit Sámedikki doarjaortnegiidda
Med utgangspunkt i Sametingets budsjett for 2010 lyses følgende virkemidler ut :	Sámedikki 2010 bušeahta vuođul almmuhuvvojit čuovvovaš váikkuhangaskaoamit :
Læremidler :	Oahpponeavvut
Ordinære læremidler for grunnopplæring .	Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii
Særskilte tilrettelagte læremidler	Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut .
Læremidler til barnehager .	Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1 b .
Søknadsfrist 01.02.10	Gelbbolašvuođa bajideapmi
Kompetanseheving Stipend for elever med samisk i fagkretsen i	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis .
videregående skole Søknadsfrist : 01.02.10	Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1b.2010
Faglig kompetanseheving .	Fágalaš gelbbolašvuođa bajideapmi .
Søknadsfrist 01.03.10	Ohcanáigemearri lea
Barnehager :	njukčamánu1b .
Søknadsfrist : 01.02.10	Stipeanddat alit ohppui
Tilskudd til samiskopplæring for samiske barn i norsk barnehage :	Ohcanáigimearri jagi 2010 čakčaoahppobadjái lea golggotmánu 1 .
Det kan søkes om støtte frem til 15.10.10 .	Mánáidgárddit Doarjja sámi mánáidgárddiide .
Søknadene behandles fortløpende .	Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1b.2010
Tilskudd til prosjekter og utviklingsarbeid .	Ohcanáigi lea gitta golggotmánu 15b.2010 .
Søknadsfrist 01.04.10	Ohcamat meannuduvvojit dađistaga .
Språkprosjekter .	Giellaprošeaktaruđat
Språk prosjekter innenfor forvaltingsområdene	Giellaprošeavttat hálddašanguovllu siskkobealde
Språk prosjekter utenfor forvaltingsområdene	Giellaprošeavttat hálddašanguovllu olggobealde
Søknadsfrist : 01.03.10	Ohcanáigemearri lea njukčamánu1b .
Samisk kulturutvikling :	Sámi kulturovddideapmi
Tilskudd til samisk litteratur , musikk , kulturtiltak for samiske barn og unge , andre samiske kulturtiltak og samiskspråklige	Doarjja sámi girjjálašvuhtii , musihkkii , kulturdoabmabijut mánáid ja nuoraid várásimmabijut , eará sámi kulturdoaimmaide ja sámegielat govvasárggusráidduide .
tegneserier .	cuoŋománu 1b.2010
Søknadsfrist for litteraturutgivelser : 01.04.10	Ohcanáigemearri musihkkaalmmuhemiide lea cuoŋománumánu 1b.2010 .
Kulturtiltak for barn og unge har åpen søknadsfrist frem til 01.09.10 .	Kulturdoabmabijut mánáid ja nuoraid várás lea ohcanáigi gitta čakčamánu 1 b rádjái .
Søknadene behandles fortløpende	Ohcamat meannuduvvojit dađistaga .
Andre kulturtiltak har åpen søknadsfrist frem til 01.09.10 .	Eará sámi kulturdoaimmaide lea ohcanáigi gitta čakčamánu 1 b rádjái .
Søknadene behandles fortløpende .	Ohcamat meannuduvvojit dađistaga .
Søknadsfrist for samiskspråklige tegneserier : 01.03.10 .	Ohcanáigimearri sámegielat govvasárggusráidduide lea njukčamánu 1 b .
Samiske forlag :	2010 Sámi lágádusat
Søknadsfrist : 01.02.10 .	Ohcanáigimearri lea guovvamánu 1b.2010
Samiske møteplasser	Sámi deaivvadansajit
Søknadsfrist : 01.02.10 Samefolkets fond	Ohcanáigimearri lea guovvamánu 1.b.2010
Språkutvikling .	Sámeálbmotfoanda
Søknadsfrist 01.03.10	Giellaovddideapmi
Tradisjonell kunnskap - Dokumentasjons- og formidlingsprosjekter .	Ohcanáigimearri lea njukčamánu 1. b. 2010 Árbediehtu - Duođaštan- ja gaskkustanprošeavttat
Søknadsfrist 01.03.10 Litteraturprosjekter .	Ohcanáigimearri lea njukčamánu 1. b. 2010
Søknadsfrist : 01.04.10	Girjjálašvuođaprošeavttat . .
Støtte til Næringsutvikling	Ohcanáigemearri čuoŋománu 1b.2010
Variert næringsliv	Ealáhusovddideapmi
Marine næringer	Mariidna ealáhusat
Jordbruk	Eanadoallu
Verdiskapningsprogrammet for næringskombinasjoner .	Ohcanáigemearit lea guovvamánu 1b,cuoŋománu 1. b ja
Næringskombinasjoner	čakčamánu 1.b.2010 .
Søknadsfrister : 01.02.2010 , 01.04.2010 , 01.09.2010	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma .
Etablererstipend	Lotnolasealáhusat
Søknadsfrist : 01.02.2010	Álggaheaddjiidstipeanda
Sametingets midler til duodji	2010 Sámedikki doarjja duodjái
Støtte til investering og utviklingstilskudd	Investeren- ja ovddidandoarjagat
Søknadsfrister : 01.02.2010 , 01.04.2010 , 01.09.2010	Ohcanáigemearit lea guovvamánu 1b,cuoŋománu 1. b ja čakčamánu 1.b.2010
Støtte til velferdsordninger ( behandles fortløpende )	Čálgoortnegat ( Ohcamat meannuduvvojit dađistaga . )
Søknadsfrist 01.02.10	Vuovdinbáikkit duoji várás
Støtte innenfor kulturminnevern	Ohcanáigemearri guovvamánu 1b.2010
Søknadsfrist 01.02.2010	Kulturmuitosuodjalus
Støtte til helse-og sosialprosjekter	Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1 b .
Søknadsfrist 01.02.2010	Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat
Støtte til samiske organisasjoner .	Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1 b .
Følgende organisasjoner har søknadsfrist 01.02.10 :	Sámi organisašuvnnat Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1 b .
Samiske hovedorganisasjoner :	2010 Sámi váldoorganisašuvnnat
Samiske grenseoverskridende organisasjoner	Rájáidrasttideaddji sámi organisašuvnnaide
Samiske næringsorgansiasjoner	Sámi dásseárvoorganisašuvnnat
Samiske likestillingsorganisasjoner	Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1 b .
Følgende organisasjoner har søknadsfrist 01.03.10	Sámi organisašuvnnat mat barget nuppi máilmmisoađi
Samiske kulturorganisasjoner	geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin .
Fullstendige utlysningstekst og nærmere informasjon om de enkelte tilskudd finnes på sametingets hjemmeside www.samediggi.no under tilskudd og stipend , eller ved henvendelse til Sametinget , tlf. 78 47 40 00. http://www.samediggi.no/artikkel.aspx?AId=3375&MId1=2957&back 1 =	Ollislaš almmuhusaid ja eanet dieđuid iešguđet doarjagiid birra gávnnat Sámedikki neahttasiidduin www.samediggi.no « Doarjagat ja stipeanddat » vuolde , dahje vádde oktavuođaid Sámedikkiin , tlf. 78 47 40 00. http://www.samediggi.no/artikkel.aspx?AId=3375&MId1=2957&back=1&sprak=samisk
Søknadene sendes til Sametinget , 9730 Karasjok .	Ohcan sádejuvvo Sámediggái , 9730 Kárášjohka .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg 2010 - 2011	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi 2010 – 2011
Sametingsrådet har oppnevnt nye medlemmer til Sametingets ungdomspolitiske utvalg for perioden 2010 - 2011 .	Sámediggeráđđi lea nammadan ođđa lahtuid Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái áigodahkii 2010 - 2011 .
Johan Vasara fra Kautokeino er oppnevnt som leder i Sametingets ungdomspolitiske utvalg .	Johan Vasara , Guovdageainnus námmaduvvo jođiheaddjin .
Visepresident Laila Susanne Vars Sametinget ©Johan Mathis Gaup	Laila Susanne Vars Sametinget ©Johan Mathis Gaup
De oppnevnte medlemmene og varamedlemmene er som følger : Johan Vasara , Kautokeino - varamedlem er John Asle Boine Somby , Nesseby .	Nammaduvvon lahtut ja várrelahtut leat : Johan Vasara , Guovdageaidnu - várrelahttu John Asle Boine Somby , Unjárga .
Siw Kristin Johnsen , Lavangen - varamedlem er Kristina Torbergsen , Skjervøy .	Siw Kristin Johnsen , Loabát - várrelahttu Kristina Torbergsen , Skiervá .
Karen Marit Siri , Tromsø - varamedlem er Ailo Kemi Gjerpe , Karasjok .	Karen Marit Siri , Romsa - várrelahttu Ailo Kemi Gjerpe , Kárášjohka .
Mats Jonas Pavall , Fauske - varamedlem er Sandra Nystø Ráhka , Tysfjord .	Mats Jonas Pavall , Fuoisku - várrelahttu Sandra Nystø Ráhka , Divttasvuotna .
Sagka Danielsen , Brekken - varamedlem er Anja Labj , Røros .	Sagka Danielsen , Brekken - várrelahttu Anja Labj , Plassje / Røros .
Som leder i Sametingets ungdomspolitiske utvalg oppnevnes Johan Vasara fra Kautokeino .	- Sámediggeráđi bealis leat mii hui ilus go mis leat nu olu čeahpes , servvodatberošteaddji nuorat Sámis .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) skal arbeide selvstendig og på eget initiativ fremme aktuelle saker som de ønsker at Sametinget skal behandle .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) galgá bargat iešheanalaččat ja ovddidit Sámediggái áššiid mat sámenuoraid mielas leat áigeguovdilat ja maid Sámediggi berre gieđahallat .
- Blant SUPUs medlemmer finner vi det samiske samfunnets fremtidige ledere og veivisere .	- Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegotti lahtuid searvvis leat sámi servodaga boahttevaš jođiheaddjit ja ofelaččat .
Utvalget er et veldig nyttig arena for ungdom som ønsker å engasjere seg mer i politisk arbeid .	Lávdegoddi leage ávkkálaš nuoraide geat háliidit joatkit politihkalaš bargguiguin .
Vi i Sametingsrådet ønsker Sametingets ungdomspolitiske utvalg til lykke med sitt viktige arbeid , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	Mii Sámediggeráđis sávvat lihku Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái sin dehálaš bargui , dadjá Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars , gii lea lávdegotti bissovaš oktavuođaolmmoš Sámediggeráđis .
Sametingspresidentens nyttårstale	Sámediggepresideantta ođđajágisárdni
Her er nyttårstalen til sametingspresident Egil Olli . Talen er blitt sendt på NRK .	Dá lea sámediggepresideantta Egil Olli ođđajágisárdni maid doalai NRK .
1 01.01.2010 kl.17 .	; s ođđajagimánu 1.b.dii.17.50 .
Egil Olli Denis Caviglia	Denis Caviglia
Godtfolk Jeg håper dere har hatt en fredelig julehøytid , og en god start på det nye året .	Buorit olbmot Sávan dis leat leamaš ráfálaš juovlabasit , ja buorre álgu ođđa jahkái .
Det gamle året har vært spesielt på mange områder , både for oss samer og for andre urfolk .	Vássán jahki lei erenoamáš máŋgga dáfus , sihke midjiide sámiide , ja eará álgoálbmogiidda .
Her hjemme fylte Sametinget 20 år , vi delte ut gratis læremidler til skolene og dermed slipper vi å ty til stensilark i undervisningen .	Dáppe ruovttus devddii Sámediggi 20 jagi , mii juolludeimmet skuvllaide nuvttá oahpponeavvuid ja mánát eai dárbbaš šat stensiillaide dorvvastit .
Samiske kulturaktører og idrettsutøvere har vært gode ambassadører for det samiske samfunn .	Sámi kulturbargit ja valáštallit leat fas dovddusin dahkan ja ovddidan sápmelašvuođa .
I København har vi sammen med andre urfolk informert verdenssamfunnets ledere på hvilken måte og hvor sterkt , klimaendringene påvirker oss .	Københámmanis leat mii ja eará álgoálbmogat muitalan máilmmi riikkaide mo ja man garrasit dálkkádat rievdamat váikkuhit midjiide .
Og selv om resultatet ikke ble som vi ønsket , så har vi likevel tatt et skritt i riktig retning .	Ja , vaikko vel boađus ii šaddan nu buorre , de lei aŋkke lávki ovddosguvlui .
Klimaendringene er trolig vår tids største utfordring .	Dálkkádat rievdan soaitá leat min áiggi stuorámus hástalus .
Årstidene er ikke lenger slik de var , isen smelter og havnivået kan stige .	Jahkodagat eai leat nugo ovdal , jiekŋa suddá ja áhpi soaitá ahcit .
Urfolk og fattige land rammes sterkest og små øyer kan forsvinne .	Eanemusat čuohcá dát álgoálbmogiidda , geafes riikkaide ja smávva sulluide , mat sáhttet jávkat .
Også vi samer må ta vare på vår natur .	Mii sámit fertet maiddái gáhttet iežamet luonddu .
Derfor er det viktig å være kritisk til vår bruk av utmark , vidder , elver og vann .	Danne lea dárbu árvvoštallat mo mii geavahit mehciid , duoddariid ja čáziid .
I våre egne områder har vi andre utfordringer .	Min ruovttuguovlluin leat maid eará hástalusat .
Våre barn og unge lider på grunn av mobbing , både på skolen og i fritiden .	Min mánát ja nuorat gillájit givssideami geažil , sihke skuvllain ja astoáiggis .
Det bekymrer meg sterkt .	Dát váivvida mu .
Vi skal være mot andre slik vi forventer at andre er mot oss .	Mii galgat earáid vuostá láhttet , nugo ieža háliidat , ahte earát láhttejit , min vuostá .
Det er en glede for meg å se at flere kan ta i bruk samisk i hverdagen .	Munnje lea illun oaidnit , go eanet olbmot , besset geavahit sámegiela árgabeaivvis .
Lavangen kommune er kommet med i forvaltningsområdet for samisk språk , og har opprettet sitt eget språksenter .	Loabát gielda lea searvan sámegiela hálddašanguvlui ja lea ásahan giellaguovddáža .
Samiske møteplasser er viktige for bruken av samisk språk .	Sámi deaivvadanbáikkit , leat dehálaččat , giela geavaheamis .
Helse- og sosialtjenesten for samene er ikke god nok .	Dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalus sámiide ii leat doarvái buorre .
Disse tjenestene må tilpasses våre behov .	Daid bálvalusaid ferte heivehit min dárbbuide .
Vi trenger flere helse- og omsorgsarbeidere , som behersker samisk språk , og som har samisk kulturkunnskap .	Mii dárbbašit eanet dearvvašvuođa- ja fuolahusbargiid , geat máhttet sámegiela ja geain lea kulturmáhttu .
Men , der det ikke finnes samiskspråklige arbeidere , må vi skaffe tolkehjelp .	Muhto doppe gos eai leat sámegielat bargit , dohko dárbbašit dulkaveahki .
I dag mangler vi samiske tolker og derfor må det opprettes en permanent tolkeutdanning .	Dál eai leat doarvái dulkkat ja danne ferte ásahit bistevaš dulkaoahppu .
Sametinget vil være med på å opprette et ressurssenter for helse- og omsorgsarbeidere , hvor de kan få opplæring i samisk språk og der de kan tilegne seg samisk kulturforståelse .	Sámediggi áigu leat mielde ásaheamen resursaguovddáža , dearvvašvuođa ja fuolahusbargiide , gos ohppet sámegiela ja ožžot sámi kulturáddejumi . Mii áigut maiddái hukset báikkiid gos nuorat ja boarrásat sáhttet deaivvadit .
Vi vil også opprette møtesteder der ungdom og eldre kan treffes .	Nu mii sávvat ahte árvvolaš árbedieđut lunddolaččat fievrreduvvojit buolvvas bulvii .
På denne måten ønsker vi at verdifull tradisjonell kunnskap naturlig overføres fra generasjon til generasjon .	Mii háliidat nannet verddevuođa ja leat álggahan barggu mii galgá buoridit gulahallama olbmuid gaskka .
Sametinget støtter Kystfiskeutvalgets forslag .	Sámediggi doarju Riddoguolástuslávdegotti árvalusaid .
Vi har arrangert folkemøter i fjorddistrikt hvor folk har fremmet sine synspunkter .	Mii leat doallan álbmotčoahkkimiid , gos leat gullan maid olbmot oaivvildit .
Dette vil vi ta med i våre vurderinger når vi fremmer saken overfor Regjering og Storting .	Dáid árvalusaid áigut vuhtii váldit , go ovddidat ášši Ráđđehussii ja Stuorradiggái .
Fangstrettighetene i disse områdene må innlemmes i norsk lov , og lokalbefolkningen må ha en sterk medinnflytelse i forvaltningen av ressurssene .	Dát bivdovuoigatvuođat galget nannejuvvot láhkii , ja báikki olbmuin galgá leat dadjamuš , mo riggodagaid hálddaša .
Sametingets syn er at nærhet gir rett , uavhengig av etnisitet .	Sámedikki oaidnu lea ahte lagašvuohta addá vuoigatvuođa , beroškeahttá etnalaš gullevašvuođas .
Sametinget godtar ikke at sjølaksefiskerne holder på å miste sine fiskerettigheter .	Sámediggi ii dohkket ahte mearraluossabivdit leat massimin bivdovuoigatvuođaid .
Denne urettferdigheten må rettes opp ved at staten endrer sin politikk .	Danne gáibidit mii ahte stáhta njulge dán eahperehálaš politihka .
Naturressursene i våre områder skal styrke lokalsamfunnene .	Min guovlluid luondduriggodagat galget leat ávkin báikegottiide .
Vi godtar ikke at mineraler og andre ressurser tas ut fra våre områder , uten at vi er forespurt .	Dál ii galgga sáhttit dušše viežžat minerálaid , ja eará riggodagaid , min guovlluin , jearakeahttá mis .
Ressursene skal komme lokalsamfunnene til gode for å sikre livsgrunnlaget og for å styrke bosettingen .	Mii áigut baicce bargat báikegottiid beale ja nie nannet ássama , ja olbmuid birgejumi .
Ressursbruken skal bygge opp nye tilbud og nye arbeidsplasser for å få unge til å komme tilbake til sine hjemplasser .	Resursaávkkástallamis lea dárbu hukset ođđaáigásaš fálaldagaid ja bargosajiid mat geasuhit oahppan nuoraid ruvttoluotta iežaset ruovttubáikkiide .
Vi ønsker å opprettholde og fornye våre tradisjonelle næringer .	Min árbevirolaš ealáhusaid galgá bisuhit ja ođasmahttit .
Derfor vil Sametinget være med å bidra både i jordbruks- og reindriftspolitikken , og gjennom dette styrke grunnlaget for disse næringene .	Danne áigu Sámediggi váikkuhit sihke eanadoallo- ja boazodoallu politihka , ja nu sihkkarastit nana vuođđoeavttuid daidda .
I samiske områder planlegges flere vindmølleparker , nye veier og nye strømlinjer .	Sámi guovlluide plánejit hukset eanet bieggamilluid , geainnuid ja ođđa el-fápmolinjáid .
Sametingets mål er ikke å hindre dette , men vi skal ha en mulighet til å påvirke hvor og hvordan slik virksomhet skjer og dermed bidra til å finne løsninger for framtidens energibehov .	Sámedikki áigumuš ii leat gieldit buot dáid huksemiid , muhto mis galgá leat vejolašvuohta váikkuhit , mo ja gosa dáid hukse , ja nu leat miige mielde čoavdimin energiija dárbbuid .
For meg er det viktig å ta ansvar for vår generasjon og for kommende generasjoner .	Munnje lea dehálaš ollašuhttit min geatnegasvuođaid , iežamet ja boahttevaš sohkabuolvvaide .
Derfor må vi ta vare på vår historie og vår samtid , og slik trygge vår fremtid .	Danne fertet mii áimmahuššat , min vássán historjjá , min dálá eallima , ja min boahtte áiggi .
Slik viser vi respekt for vår tradisjonelle ressursbruk og vårt verdigrunnlag , og respekt for våre medmennesker og alt levende liv .	Nu mii árvvus atnit iežamet árbevirolaš resursaávkkástallama ja iežamet guottuid , sihke olbmuide ja elliide .
Og slik ivaretar vi vår identitet og de grunnleggende verdier som gjør oss til et eget folk .	Ja nu mii gáhttet dan vuođu , mii hábme min identitehta , ja dahká min sierra álbmogin .
Tanarapporten på høring	Deanujogaraporta gulaskuddamis
I forbindelse med behandlingen av finnmarksloven slo Stortinget fast at rettighetene til fiskeressursene i Tanavassdraget tilligger lokalbefolkningen i elvedalen , og at forvaltningen av ressursene skal være lokal og rettighetsbasert .	Finnmárkkulága meannudeami oktavuođas nannii Stuorradiggi ahte Deanujoga guolleresursa ­vuoigatvuođat gullet Deanuleagi ássiide , ja dáid resurssaid hálddašeapmi galgá leat báikkálaš ja vuoigatvuođavuđot .
Stortinget ga Kongen myndighet til å fastsette forskrift med nærmere bestemmelser om forvaltningen .	Stuorradiggi attii Gonagassii válddi mearridit láhkaásahusa mas lagat mearrádusat hálddašeapmái .
For å følge opp Stortingets vedtak oppnevnte Miljøverndepartementet 6. juni 2008 et bredt sammensatt utvalg som fikk i oppdrag å utrede forslag til lokal forvaltning av fiskeressursene i vassdraget .	Čuovvolan dihte Stuorradikki mearrádusa nammadii Birasgáhttendepartemeanta geassemánu 6. b. 2008 viidát čohkkejuvvon lávdegotti , mii oaččui bargun čielggadit evttohusa movt báikkálaččat hálddašit joga guolleresurssaid .
Tanautvalget ble bestående av Reidar Varsi , Edvard Nordsletta , Ingrid Nordal , Karl-Arne Larsson , Frank Martin Ingilæ , Kjell Harald Sæther , Audhild Schanche og Heidi Ekstrøm .	Deanujogalávdegoddái nammaduvvojedje Reidar Varsi , Edvard Nordsletta , Ingrid Nordal , Karl-Arne Larsson , Frank Martin Ingilæ , Kjell Harald Sæther , Audhild Schanche ja Heidi Ekstrøm .
Enstemmig forslag	Ovttajienalaš mearrádus
Tanautvalget la fram sin rapport 3. desember 2009 og presenterte da et enstemmig forslag til lokal forvaltning av fiskeressursene i Tanavassdraget .	Deanujogalávdegoddi attii raporttas juovlamánu 3. b. 2009 ja ovddidii dalle ovttajienalaš evttohusa das movt báikkálaččat hálddašit Deanujoga guolleresurssaid .
Utvalgets hovedforslag er at det opprettes et lokalt forvaltningsorgan - Tanavassdragets fiskeforvaltning - som skal overta ansvar og oppgaver som i dag er tillagt statlige myndigheter .	Lávdegotti váldoevttohus lea ahte ásahuvvo báikkálaš hálddašanorgána - Deanujoga guolástushálddašeapmi - mii galgá váldit badjelasas ovddasvástádusa ja doaimmaid mat dál gullet stáhtalaš eiseválddiide .
De viktigste oppgavene vil være å organisere fisket , sørge for tilstrekkelig fiskeoppsyn og forvalte inntektene fra salg av fiskekort .	Deaŧaleamos doaibman leat organiseret guolástusa , fuolahit dohkálaš bivdobearráigeahču ja hálddašit dietnasiid mat bohtet bivdokoarttaid vuovdimis .
Tanavassdragets fiskeforvaltning skal også bidra til langsiktig bevaring av fiskeressursene og delta i samarbeidet med Finland om forvaltningen av vassdraget .	Deanujoga guolástushálddašeapmi galgá maiddái fuolahit guhkes áigge badjel guolleresurssaid suodjaleami ja searvat ovttasbargui Suomain joga hálddašeami hárrái .
Som del av arbeidet har utvalget også drøftet den alvorlige situasjonen for mange av laksebestandene i Tanavassdraget .	Oassin barggus lea lávdegoddi maiddái ságastallan luossanáliid suorggahahtti dili birra Deanujogas .
Det er bred enighet om at det er nødvendig å sikre et mer bærekraftig fiske , og at overenskomsten mellom Norge og Finland snarest må moderniseres i tråd med føre-var-tilnærmingen i laksefisket .	Lávdegoddi lea viidát ovttamielalaš das ahte lea dárbu sihkkarastit eanet ceavzilis bivddu , ja ahte soahpamuš mii lea Norgga ja Suoma gaskka galgá jođáneamos lági mielde ođasmahttojuvvot ovdagihtii várrugas-lagadeami ektui go guoská luossabivdui .
Høringsbrevet kan leses i sin helhet her .	Gulaskuddanreivve ollislaččat sáhttá lohkat dákko .
Kilde : Miljøverndepartementet	Gáldu : Birasgáhttendepartemeanta
Pilotprosjekt for å styrke jordbruket i Indre-Finnmark	Ovddasmanni prošeakta eanadoalu nannema várás Sis-Finnmárkkus
I Indre-Finnmark har mange bruk blitt nedlagt .	Sis-Finnmárkkus leat ollu doalut heaittihuvvon .
Sametinget , Innovasjon Norge og Fylkesmannen i Finnmark inviterer Porsanger , Kautokeino og Karasjok til fellesmøte for å styrke jordbruket i Indre-Finnmark .	Sámediggi , Innovašuvdna Norga ja Finnmárkku fylkkamánne bovdejit Porsáŋggu , Guovdageainnu ja Kárášjoga oktasaš čoahkkimiid gos ságastallat mo nánnet eanadoalu Sis-Finnmárkkus .
I 2009 har Sametinget , Innovasjon Norge og Fylkesmannen i Finnmark hatt flere møter med bønder for å diskutere hva som må til for å sikre jordbruket i Indre-Finnmark .	2009:s leat Sámedikkis , Innovašuvdna Norggas ja Finnmárkku fylkkamánnis leamaš máŋga čoahkkima boanddaiguin gos leat ságastallan maid fertešii bargat sihkkarastin dihte eanadoalu Sis-Finnmárkkus .
Partene er enige om å samarbeide om å legge til rette for et levedyktig jordbruk .	Bealit leat ovttamielalaččat das ahte láhčit diliid birgenvejolaš eanadoalu várás .
I kommunene Porsanger , Kautokeino og Karasjok har det vært en nedgang i antall melkekyr på 23 % fra 2003 til 2009 , mens det i Finnmark og resten av landet har vært en reduksjon på 7-8 % .	Porsáŋggu , Guovdageainnu ja Kárášjoga gielddain lea mielkegusaid lohku njiedjan 23 %:in jagi 2003 rájes jagi 2009 rádjai , go fas Finnmárkkus ja muđui riikkas lea dát lohku njiedjan 7-8 % .
Størst nedgang har det vært i Karasjok med 34 % .	Eanemusat lea njiedjan Kárášjogas 34 %:in .
Sametingets samarbeidspartnere har derfor invitert disse tre kommunene til et møte den 06. januar 2010 på Sametinget for å diskutere hva man kan gjøre for å snu denne negative utviklingen .	Danne leat Sámedikki ovttasbargobealit bovden dán golbma gieldda čoahkkimii ođđajagimánu 6. b. 2010 Sámediggái , ságastallat movt sáhtášii jorgalahttit dán negatiivvalaš ovdáneami .
Det er kommunenes ansvar å legge til rette for næringsutvikling .	Gielddain dat lea ovddasvástádus láhčit diliid ealáhusovddideapmái .
Sametinget vil være med å finansiere deler av dette pilotprosjektet som kommunene vil få tilbud om å realisere .	Sámediggi áigu searvat dán ovddasmanni prošeavtta oasseruhtadeapmái ja gielddat ožžot fálaldaga čađahit dan .
Hvis dette pilotprosjektet blir vellykket vil Sametinget vurdere om liknende prosjekter kan gjennomføres i andre områder med samme utfordringer .	Jos dáinna ovddasmanni prošeavttain lihkostuvvat , de áigu Sámediggi árvvoštallat ahte sáhtášii go sullasaš prošeavttaid čađahit eará guovlluin ge gos leat seammalágan hástalusat .
Møtet begynner onsdag 06.01.2010 kl.12 .	Čoahkkin álgá gáskaváhku 06.01.2010 dii.12 .
00 på Sametinget .	00 Sámedikkis .
Pressen inviteres til møtet .	Preassa bovdejuvvo čoahkkimii .
Rådsmedlem Marianne Balto deltar på møtet .	Ráđđelahttu Marianne Balto oasálastá čoahkkima .
Marianne Balto	Várrepresideanta Marianne Balto
Mobil	Mobila
Sametingets valgseminar	Sámedikki válgaseminára
Sametinget arrangerer valgseminar 25.-26.01.10 , på RICA hotell i Karasjok .	Sámediggi lágida válgaseminára 25.-26.01.10 , RICA hoteallas Kárášjogas .
Sametingsvalget 2009 er avholdt og H.M. . Kongen har åpnet det 6. sameting .	2009 sámediggeválga lea čađahuvvon ja Gonagaslaš Majestehta Gonagas lea rahpan 6. sámedikki .
Sametinget ønsker å takke alle kommunene for en meget god valggjennomføring .	Sámediggi háliida giitit buot gielddaid dan ovddas go válggaid čađaheapmi manai nu njuovžilit .
Vi fikk alle sammen nye utfordringer ved omleggingen til ny valgordning .	Midjiide buohkaide buvttii ođđa válgaortnet ođđa hástalusaid .
Nå er det på tide å evaluere valget .	Dál lea áigi evalueret válggaid .
Her får vi innlegg fra både departement , systemleverandører , valgmedarbeidere og media .	Dán semináras dollet sáhkavuoruid sihke departemeanta , vuogádatlágideaddjit , válgabargit ja mediat .
Vi har også invitert gjesteforelesere som med sin erfaringsbakgrunn bør ha gode forutsetninger for å reflektere over sametingsvalget fra sitt ståsted .	Mii leat maiddái bovden muhtun guosselogaldalliid , geain berrejit sin vásihusduogáža mielde leat buorit eavttut árvvoštallat sámediggeválgga sin vuolggasajisteaset .
Vi tror det blir noen fine dager med valgrefleksjon i mørketiden .	Mii jáhkkit ahte šaddet soames hávskes beaivvi válgaárvvoštallamiiguin sevdnjes áiggis .
Program valgevalueringsseminar norsk	Válgaseminára prográmma dárogillii
Program valgevalueringsseminar samisk	Válgaseminára prográmma sámegillii
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
4.2.2.1 Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole	4.2.2.1 Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår :	Juolludaneavttut ja máksineavttut :
Søknadsfrist 1. februar 2010 .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Sametingets søknadsskjema for ordningen skal benyttes	Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot
Eleven må være heltidselev ved et lærested godkjent for utdanningsstøtte gjennom Statens lånekasse for utdanning	Oahppi ferte leat ollesáigeoahppi dakkár oahpposajis mas lea vuoigadahttojuvvon oažžut doarjaga Stáhta loatnakássas
Bekreftelse fra lærestedet for elevstatus og opplæring i samisk vedlegges søknaden	Skuvlla duođaštus oahppistáhtusis ja oahpahusas sámegielas biddjojuvvo mielde ohcamii
Stipendet utbetales i sin helhet når nødvendig dokumentasjon er fremlagt	Stipeanda máksojuvvo ollásit go dárbbašlaš duođaštus lea ovddiduvvon
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Stipendet fordeles forholdsmessig mellom :	Stipeanda juhkkojuvvo gorálaččat :
- Elever som tar samisk som førstespråk	- ohppiide geain lea sámegiella vuosttaš giellan
- Elever som tar samisk som andrespråk	- ohppiide geain lea sámegiella nubbin giellan
- Elever som har samisk som fremmedspråk	- ohppiide geain lea sámegiella vierisgiellan
Elever med samisk som andrespråk får 25 % reduksjon i forhold til elever som tar samisk som førstespråk .	Ohppiide geain lea sámegiella nubbin giella , vuoliduvvo stipeanda 25 % daid ohppiid ektui geain sámegiella lea vuosttaš giellan .
Elever som har samisk som fremmedspråk får 50% reduksjon i forhold til elever som tar samisk som førstespråk .	Ohppiide geain lea sámegiella amas giella , vuoliduvvo stipeanda 50 % daid ohppiid ektui geain sámegiella lea vuosttaš giellan
Innenfor hver av språkgruppene fordeles den årlige stipendrammen likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriterier .	Juohke giellajoavkku siskkobealde juogaduvvo jahkásaš stipeandarámma nu ahte doarjjavuoiga-dahttojuvvon oahppit geat devdet juolludaneavttuid , ožžot ovtta mađe guhtege .
Maksimalt stipend er inntil kr 10 000 pr. undervisningsår pr. elev .	Stipeanda lea eanemusat gitta 10 000 ru rádjai oahppojagis oahppi nammii .
Ordningen forvaltes av Sametingets tilskuddstyre .	Ortnega hálddaša Sámedikki doarjjastivra .
For 2010 avsettes kr 2 400 000 til stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole .	Jahkái 2010 várrejuvvo 2 400 000 ru stipeandan sámi joatkkaskuvllaid ohppiide geain sámegiella lea fágasuorggis .
Søknadsskjema finnes her	Dáppe gávnnat ohcanskovi
Sametinget vil ikke forby bruk av samekofte i retten	Sámediggi ii áiggo gieldit sámegávtti geavaheames rievttis
Sametingsrådet slutter seg til intensjonen i forslaget om hensynet til rettens og dommeres upartiskhet og uavhengighet , men vil imidlertid ikke støtte forslaget om å forby bruk av samekofte i retten .	Sámediggeráđđi guorrasa evttohusa ulbmilii ahte riekti ja duopmárat galggašedje leat bealátkeahtes ja sorjjasmeahttumat , muhto dattetge ii doarjjo evttohusa ahte gieldit sámegávtti geavaheames rievttis .
Sametingets høringssvar finnes i sin helhet under .	Sámedikki gulaskuddanvástádus lea mielddusin .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Vurdering av behovet for et kompetansesenter for utmarksnæringer	Árvvoštallat dárbbašuvvogo gealboguovddáš meahcástanealáhusaid várás
Sametinget har fått utarbeidet en rapport om behovet for et kompetansesenter for utmarksnæringer .	Sámediggi lea ráhkadahttán raportta dan birra ahte dárbbašuvvogo gealboguovddáš meahcástanealáhusaid várás .
- Dette er en viktig rapport som synliggjør noen av de viktigste utfordringene for utmarksnæringen , sier sametingsrådsmedlem Marianne Balto .	- Dát lea deaŧalaš raporta mii buktá oidnosii muhtun oasi deaŧaleamos hástalusain mat meahcástanealáhusas leat , dadjá sámediggeráđi lahttu Marianne Balto .
Rapporten er utarbeidet som et tiltak i Verdiskapingsprogrammet for kombinasjonsnæringer og samisk reiseliv .	Raportta lea ráhkaduvvon lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusaid doaibmabidjun .
Asplan Viak har utført rapporten på vegne av Sametinget .	Asplan Viak lea ráhkadan raportta Sámedikki ovddas .
- Vurdering av behovet for et kompetansesenter for utmarksnæringen har vært et tiltak i verdiskapingsprogrammet og vi er svært fornøyde med at den nå er ferdig utarbeidet " , sier sier sametingsrådsmedlem Marianne Balto .	- Árvvoštalla n ahte dárbbašuvvo go gealboguovddá š meahcástanealáhusaid várás lea leamaš okta doaibmabijuin árvoháhkanprográmmas ja mii leat hui duhtavaččat dál go dat lea gárvvistuvvon , dadjá sámediggeráđi lahttu Marianne Balto .
Balto sier videre at Sametingsrådet mener at rapporten er et godt grunnlag for videre debatt , og vi ønsker en debatt om utviklingen av utmarksnæringen velkommen .	Dasto dadjá Balto viidáseappot ahte Sámediggeráđđi oaivila mielde lea raporta buorrin vuođđun viidáset ságastallamii , ja áinnas sávvat oažžut ságastallama meahcástanealáhusaid ovddideami birra .
Rapporten forventes å bli behandlet av Sametingets plenum i mai .	Raporta meannuduvvo jáhku mielde Sámedikki dievasčoahkkimis miessemánus .
Marianne Balto	Várrepresideanta Marianne Balto
Mobil	Mobila
Rapport kompetansesenter samisk versjon	Rapport kompetansesenter samisk versjon
Sametinget gir 10 000 kr til Røde Kors	Sámediggi juolluda 10 000 ruvnno Rukses Russii
12. januar 2010 ble Haiti rammet av det kraftigste jordskjelvet på over et århundre .	Ođđajagimánu 12. b. 2010 lei Haitis garraseamos eanandoarggástus čuođi jahkái .
Skjelvet målte 7,3 på Richters skala og etterlot seg et land i krise .	Doarggástus mihtiduvvui 7,3 Richtera skálás ja guđii riikka heahtedillái .
Sametingsrådet har bestemt seg for å donere 10 000 kr til Røde Kors ' hjelpearbeid .	Sámediggeráđđi lea mearridan addit 10 000 ruvnno Rukses Ruossa veahkkebargguide .
Rundt tre millioner av Haitis ni millioner innbyggere er rammet av jordskjelvet .	Eanandoarggástus lea čuohcan sullii 3 miljovnna olbmui Haiti 9 miljovnna ássiin .
FN kunngjorde fredag i forrige uke at det trengs 3,7 milliarder kroner i akutthjelp til jordskjelvofrene på Haiti .	ON gulahii bearjadaga mannan vahkkus ahte dárbbašuvvo sullii 3,7 miljárdda ruvdno heahteveahkkin Haiti eanandoarggástusgillájeddjiide .
Røde Kors er en av hjelpeorganisasjonene som jobber intensivt med å bedre situasjonen til Haitis befolkning , blant annet med mobile feltsykehus .	Rukses Ruossa lea okta veahkkeorganisašuvnnain mat barget árjjalaččat buoridit Haiti álbmoga dili , earret eará ceggejit sii mobiila fealtabuohcciviesuid .
Sametingspresident Egil Olli oppfordrer alle , både privatpersoner , bedrifter og organisasjoner , til å yte sitt bidrag til det katastroferammede landet .	Sámediggepresideanta Egil Olli ávžžuha buohkaid , sihke priváhta olbmuid , fitnodagaid ja organisašuvnnaid , addit ruđa dán roassogillájeaddji riikii .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Samiske pasienters rettigheter synliggjøres	Sámi pasieanttaid vuoigatvuođat oainnusmahttojuvvojit
Samiske pasienters rettigheter synliggjøres i de regionale helsefortakene .	Sámi pasieanttaid vuoigatvuođat oainnusmahttojuvvojit regionála dearvvašvuođa ­doaimmahagain .
I regjeringens årlige oppdrag til de regionale helseforetak videreføres det at samiske pasienters rett til , og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres .	Dain doaimmain maid Ráđđehus jahkásaččat bidjá regionála dearvvašvuođadoaimmahagaide bisuhuvvo sámi pasieanttaid vuoigatvuohta , ja dárbu oažžut láhččojuvvon bálvalusaid nu ahte daid ferte ohcalit ja oainnusmahttit .
Sametingspresident Egil Olli sier at dette er svært viktig for at samiske pasienter skal få et fullverdig helsetilbud .	Sámedikki presideanta Egil Olli dadjá ahte dát lea hui deaŧalaš danne vai sámi pasieanttat oččošedje ollesárvosaš dearvvašvuođafálaldaga .
Derfor er det viktig at dette kommer frem i oppdragsdokumentene til de regionale helseforetakene .	Danne lea deaŧalaš ahte dát boahtá ovdan doaibmabidjan ­dokumeanttain regionála dearvvašvuođadoaimmahagaide .
Skal ivareta språk og kultur Sametinget har mottatt flere tilbakemeldinger fra samiske pasienter på at det er vanskelig å bli forstått av helsepersonell , og at muligheten til å bruke samisk ofte ikke er tilstede .	Giella ja kultuvra galgá vuhtii váldojuvvot Sámediggi lea ožžon muhtun sámi pasieanttain dieđuid ahte lea váttis gulahallat dearvvašvuođabargiiguin , ja ahte gallii ii leat vejolašvuohta geavahit sámegiela .
- Sametinget er derfor svært glade for at helse Nord har fått i oppgave å gjennomføre et tolkeprosjekt for å bedre tolketjenesten til samisk befolkning , sier sametingspresident Egil Oll .	- Danne lea Sámediggi hui movtta go Dearvvašvuohta Davvin lea ožžon bargun čađahit dulka ­prošeavtta buoridan dihte dulkabálvalusa sámi álbmoga várás , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
- I opplæringssituasjoner er det helt nødvendig at helsepersonell kan kommunisere med pasientene på deres eget språk .	- Oahpahusoktavuođain lea áibbas dárbbašlaš ahte dearvvašvuođabargit sáhttet gulahallat pasieanttaiguin sin iežaset gillii .
Derfor har Sametinget ønsket at det i oppdrag til foretakene skal settes et spesielt fokus på dette , sier sametingspresident Egil Olli .	Danne háliida Sámediggi ahte doaimmahagaid doaibma ­dokumeanttain erenoamážit dat biddjojuvvo guovddážii , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Spesialhelsetjenester - Det er mange store oppgaver som skal løses innenfor helse generelt , og det er for tiden et stort fokus på sparing og mest mulig effektiv bruk av helsekroner .	- Ollu stuorra doaimmat galget čovdojuvvot dearvvašvuođa siskkobealde oppalaččat , ja dál biddjojuvvo hui guovddážii seastin ja dat ahte beaktileamos vugiin geavahit dearvvašvuođaruđaid .
Sametinget er svært opptatt av at de tilbud som vi har klart å bygge opp for samiske pasienter fortsatt har en mulighet til å utvikle seg videre til det beste for samiske pasienter , sier Olli .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ahte daid fálaldagaid maid mii leat nagodan oažžut sámi pasieanttaide ain galgá leat vejolašvuohta ovdánahttit viidáseappot buoremus ávkin sámi pasieanttaide , dadjá Olli .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Link	Liŋka
Oppdragsdokumentene 2010	Dáppe gávnnat diŋgojumiid :
Sametingets innledning på barmarksseminaret	Sámedikki sáhkavuorru bievlavuoddjin semináras
Finnmark fylkeskommune , Sametinget og Direktoratet for naturforvaltning arrangerer møte om barmarkskjøring i Lakselv 21.01.10 Her er innlegget til rådsmedlem Marianne Balto .	Finnmárkku filkkagielda , Sámediggi ja Luondduhálddašan direktoráhta lágidedje bievlavuoddjin seminára Leavnnjas 21.01.10 . Dá lea sámediggeráđi Marianne Balto sáhkavuorru .
Innledning om barmarkskjøring - stormøte i Lakselv 21.01.2009 Av Sametingsråd Marianne Balto .	Sáhkavuorru bievlavuodjima birra - stuorra čoahkkimis Leavnnjas 21.01.2009 . Sáhkavuorru Sámediggeráđi Marianne Balto bokte .
Statssekretær , møteledere og møtedeltagere .	Stáhtačálli , čoahkkinjođiheaddjit ja oasseváldit .
Først av alt vil jeg takke for oppmøtet !	Álggos háliidan vuos giitit go lehpet boahtán dán čoahkkimii .
Sametinget er , sammen med Direktoratet for naturforvaltning og Finnmark fylkeskommune , ansvarlige for dette seminaret .	Sámediggi ovttasráđiid Luonddu ­hálddašan­ direktoráhtain ja Finnmárkku fylkkagielddain dat lea lágidan dán seminára .
Siktemålet med seminaret er å markere starten på barmark kjøringsprosjektet i Finnmark .	Čoahkkima ulbmilin lea čalmmustit bievlavuodjenprošeavtta álggaheami Finnmárkkus .
Oss arrangører av seminaret har våre tanker om hvordan dette feltet bør forvaltes - og vi er kanskje ikke alltid enige med hverandre om hvordan forvaltninga skal skje .	Mis geat lágidit čoahkkima leat min oainnut ja min jurdagat movt dán suorggi berrešii hálddašit , - ja mii várra álohii eat leat ovttaoaivilis movt galggašii hálddašit dán suorggi .
Men en sak er vi enige om ; nemlig det at vi har behov for mer kunnskap om dagens praksis .	Muhto okta ášši mas leat ovttaoaivilis lea ; namalassii dat ahte mii dárbbašit eanet dieđuid dáláš geavahusa birra .
Det er også en av grunnene til at vi har invitert dere til dette seminaret .	Dát lea maiddái okta sivva dasa manne mii leat bovden din dán seminárii .
Sametinget mener det er viktig å få synspunkter fra befolkningen på en direkte måte i alt arbeid som vi gjør , også i lovsaker .	Sámediggi oaivvilda ahte lea deaŧalaš oažžut oainnuid álbmogis njuolga buot bargguin maid mii dahkat , maiddái láhkaáššiin .
I regjeringens arbeid med å fullføre gjennomgangen av motorferdselsloven er det helt avgjørende at det er en god prosess der folk blir hørt .	Ráđđehusa bargui mohtorjohtaluslága ollašuhttimis lea áibbas mearrideaddji deaŧalaš ahte lea buorre proseassa mas olbmuid oainnut guldaluvvojit .
Det er godt å se at så mange har kommet , er engasjerte og har interesse for utviklingen av sitt eget samfunn .	Somá lea oaidnit go nu ollugat leat boahtán , leat áŋgirat ja čájehit beroštumi iežaset servodaga ovddideapmái .
Motorisert ferdsel generelt , også i barmarkssesongen , engasjerer folk og er viktig for befolkningen her .	Mohtorfievrruiguin vuodjin oppalaččat , maiddái bievlan , boktá olbmuid ságastallama , ja dat lea álbmogii dáppe deaŧalaš .
Dette henger sammen med det at folk på ulike måter er avhengig av å kunne bruke naturen .	Dat soahpá oktii dainna ahte álbmot sierralágan vugiiguin lea sorjavaš das ahte beassat geavahit luonddu .
For andre er trivselen av å være en del av naturen avgjørende for sitt valg av å bo i samiske distrikter eller utkant Norge .	Nuppádassii lea loaktin das ahte leat oassin luonddus mearrideaddji deaŧalaš ássansaji válljemii sámi guovlluin dahje Norgga boaittobeale báikkiin .
Verdiene i husholdsøkonomien og trivselsfaktor ved bostedsvalget kan ikke måles i inntektsgivende inntekt , men samfunnsøkonomisk har den stor betydning .	Árvvuid dállodoalloekonomiijas ja loaktima oktavuođas ássansaji válljedettiin ii sáhte mihtidit dienasaddi sisaboahtun , muhto servodatekonomalaččat das lea stuorra mearkkašupmi .
Faller muligheten til bruk av naturen bort , faller kanskje hovedpreferansen for å bo i bygda også bort .	Jos ii leat vejolašvuohta geavahit luonddu , de várra váldoágga manne ássat gilis gahččá maiddái eret .
Tradisjonell høsting betyr likevel ikke det samme for alle lenger som det gjorde for en generasjon eller to siden , spesiellt gjelder det for dem som har valgt å flytte ut av bygdene og distriktene og dermed ikke lenger har naturhusholdet i sin hverdag .	Árbevirolaš ávkkástallamis ii leat dattetge seamma mearkkašupmi mii das lei ovtta dahje guovtti sohkabuolvva ovdal min , erenoamážit guoská dát sidjiide geat leat válljen fárret eret gilážiin ja guovlluin , ja nie sis ii šat leat beaivválaš luonddudállodoallu .
Det er alt dette som gjør at landskapet er så viktig for oss .	Buot dán geažil lea eanadat midjiide nu deaŧalaš .
Naturen , og muligheten for å bruke den , er helt avgjørende for å holde samisk kultur levende og gi den rom til å utvikle seg .	Luondu , ja vejolašvuohta geavahit dan , lea áibbas mearrideaddji deaŧalaš sámi kultuvrra bisuheapmái ealasin ja addá dasa ahtanuššanvejolašvuođaid .
Når vi nå diskuterer naturlandskapet vårt , kan vi ikke unngå å stille spørsmålet ; hvordan vi ferdes i naturen ?	Go mii dál ságastallat min luonddueanadaga birra , de eat sáhte garvit jearaldaga ; movt mii vádjolit luonddus ?
Dette er dagens hovedtema .	Dát lea otnáš váldofáddá .
- Selvsagt ferdes vi på ulike måter som vi går , vi ror , vi ferdes slik vi gjorde før .	- Mii dieđusge vánddardit sierra láhkai mii vázzit , suhkat , vádjolit doppe nugo ovdalge dagaimet .
Vi gjør det også , men det er ikke disse ferdselsmåtene vi skal diskutere i dag .	Nie dahkat mii maiddái , muhto odne eat áiggo ságastallat dieid vánddardanvugiid birra .
Men vår bruk av motorisert ferdsel i barmark .	Muhto mii áigut ságastallat mohtorjohtalusa birra bievlan .
Det er den ferdselsmåten som har bredt seg mest de siste tiåra som en erstatning til traktor og hestetransport .	Dát vánddardanvuohki dat lea eanemusat lassánan maŋimuš logijagiin , tráktora ja heastta sajis .
Den er ikke interessekonflikter , og derfor engasjerer dette spørsmålet oss så sterkt .	Dát ii leat vuostálasvuođaid haga , danne dát ášši lea midjiide nu deaŧalaš .
Barmarkskjøring berører mange problemstillinger og ulike interesser .	Bievlavuodjin guoská máŋggalágan áššečuolmmaide ja sierra lágan beroštusaide .
Den viktigste , og vanskeligste diskusjonen er den som handler om verdisyn og livsform og hvordan dette forener med å ta vare på naturen .	Dat deaŧaleamos , ja váddáseamos ságastallamis lea dat go lea sáhka árvvuid ja eallinvuogi birra , ja movt dán sáhttá čatnat oktii luonddu suodjalemiin .
Dette kommer særlig godt fram når vi ser på begrunnelsen for motorferdsel og sammenliknet med lovens oppfatninger med lokale oppfatninger .	Dát boahtá erenoamáš bures ovdan das go oaidnit mohtorjohtalusa ákkaid ja go buohtastahttit lága áddejumiid báikkálaš áddejumiiguin .
Lovutformere har et annet utgangspunkt enn det folk som bor her har .	Láhkaaddiin lea eará vuolggasadji go mii mis geat ássat dáppe lea .
Og det er gjerne disse ulike utgangspunktene , slik jeg ser det , som skaper uenighet om regelverket og om fortolkninga av det .	Ja leat áinnas dat sierralágan vuolggasajit , nugo mun oainnán , mat buktet sierramielalašvuođa njuolggadusaid ja daid dulkoma birra .
Jeg skal komme nærmere inn på det etter hvert , men vil nå bare understreke at målet med denne prosessen vi er inne i må være å skape forståelse for samenes og lokalbefolkningens naturbruk og hvor viktig det er at vi har tilgang til våre utmarksområder .	Mun áiggun guorahallat dan lagabuidda dađistaga , muhto áiggun dál dušše deattuhit ahte mihttomearri dainna proseassain , mas mii leat ferte leat dat , ahte oččodit áddejumi sámiid ja báikegottiid olbmuid luonddugeavaheamis ja man deaŧalaš midjiide lea beassat vádjolit min mehciin .
Samtidig må vi tørre å ta et kritisk blikk på det ; på måter , omfang og konsekvenser av bruken .	Dasto fertet mii duostat geahčastit dan kritihkalaččat ; mainna lágiin , man viidát mii geavahit ja makkár váikkuhusat min geavaheamis leat .
Det er norske myndigheter på nasjonalt nivå som er ansvarlige for å utforme regelverket som kommunene og fylkesmannen må følge , altså de som forvalter i praksis .	Norgga eiseválddiin nationála dásis dat lea ovddasvástádus hábmet njuolggadusaid maid gielddat ja fylkkamánni fertejit čuovvut , ja hálddašit daid geavahusas .
Sametinget mener at når regjeringen nå skal fullføre gjennomgangen av motorferdselsloven , så må det skje tilpasset den virkeligheten slik folk som lever her opplever .	Sámediggi oaivvilda ahte go ráđđehus dál áigu ollistit mohtorjohtaluslága , de ferte dat heivehuvvot dan duohtavuhtii mii mis geat ássat dáppe lea .
De som blir berørt av regelverket må være enig i det .	Sii geaidda njuolggadusat gusket fertejit leat ovttaoaivilis das !
Men samtidig må det være enferdsel i naturen som ikke skader naturen og naturmiljøet .	Muhto seammás ferte luonddus vánddardit nu ahte dat ii vaháguhte luonddu ja luonddubirrasa .
Sametinget har en klar politikk på at vi skal ha tilgang til og kunne bruke av våre utmarksområder .	Sámedikkis lea čielga politihkka das ahte mii galgat beassat min mehciide ja geavahit daid .
En bruk sterkt forankret i lokal tradisjon og praksis .	Dát geavahus čatnasa čavga báikkálaš árbevirrui ja geavahussii .
Det har vært hevdet i tidenes debatt at gjeldende regelverk og håndhevingen av dette hindrer tradisjonell bruk av utmarka i kommunene .	Ságastallamis áiggiid čađa lea čuoččuhuvvon ahte gustovaš njuolggadusat ja daid geavaheapmi hehttejit meahci árbevirolaš geavaheami gielddain .
Direktoratet for naturforvalting sendte i 2007 ut forslag til nytt regelverk for motorferdsel i utmark og vassdrag på høring .	Luondduhálddašan direktoráhta sáddii 2007:s evttohusa gulaskuddamii ođđa njuolggadusaid birra mohtorjohtalusas meahcis ja čázádagain .
Nå forstår jeg det slik at en direkte oppfølging av dette forslaget ikke er aktuelt for regjeringen .	Dál lea mus dakkár áddejupmi ahte ráđđehus ii áiggoge njuolga čuovvolit dán evttohusa .
Jeg vil likevel peke på noen sentrale forhold Sametinget uttalte til Direktoratet for naturforvaltnings forslag :	Mun áiggun dattetge čujuhit muhtun guovddáš beliide maid birra Sámediggi attii cealkámuša Luondduhálddašan direktoráhtii :
· Forslaget diskuterer i liten grad hvilke verdier som ligger til grunn for bruken av og forståelsen for landskapet .	· Evttohusas lea unnán sáhka makkár árvvut leat vuođđun eanadaga geavaheapmái ja áddejupmái .
· Sametinget etterlyste videre et grundig dokumentasjons- og kartleggingsarbeid av motorferdselen i utmarka .	· Sámediggi váillaha viidáseappot mohtorjohtalusa meahcis vuđolaš duođaštan- ja kártenbarggu .
Det er ikke nok å vite hvor mange kjøretøy som finnes , men også hvor og når disse blir brukt , og hvilke miljøbelastninger de eventuelt representerer .	Ii leat doarvái diehtit dušše man ollu mohtorfievrrut gávdnojit , muhto ferte diehtit maiddái movt ja goas dat geavahuvvojit , ja makkár birasváikkuhusat dain sáhttet leat .
· Sametinget er enig i at motorferdselen har økt de senere åra , særlig i Nord-Troms og Finnmark .	· Sámediggi lea ovttaoaivilis das ahte mohtorjohtalus maŋimuš jagiin lea lassánan , erenoamážit Davvi-Romssas ja Finnmárkkus .
Sametinget er også enig i at motorferdselen på barmark i sum bidrar til store naturødeleggelser , i noen områder mer enn andre .	Sámedikki oaivila mielde billista maid mohtorjohtalus oktiibuot bievlan luonddu sakka , muhtun guovlluin eanet go eará guovlluin .
Slik sett vil i særlig grad barmarkskjøringa kunne komme til å svekke naturgrunnlaget for samisk kultur på sikt .	Dieinna lágiin go geahččá , de erenoamážit bievlavuodjin sáhttá billistit sámi kultuvrra luondduvuđđosa áiggi mielde .
· Videre ga Sametinget klare signaler om at det er nødvendig å legge opp til ulik behandling av søkerne .	· Dasto attii Sámediggi čielga signálaid das ahte lea dárbu sierraláhkai meannudit ohcciiguin .
Kommunens , eller bygdas befolkning må kunne prioriteres framfor utenbygds folk .	Gili olbmuid geat ellet eanadagas ja resurssain galgá sáhttit meannudit eará láhkai go astoáigevuddjiid mat bohtet olggobealde .
Det er i denne sammenhangen aktuelt å vise til Finnmarksloven og formålet med den .	Gieldda , dahje gili olbmuid ferte sáhttit vuoruhit ovddabeallái olbmuid mat bohtet olggobealde .
Jeg skal utdype disse punktene .	Mun áiggun čiekŋaleappot váldit dáid čuoggáid .
Enkelte vil kanskje spørre om motorferdsel og barmarkskjøring er en samisk verdi ?	Muhtumat soitet várra jearrat ahte lea go mohtorjohtalus ja bievlavuodjin sámi árvu ?
Å kjøre firhjuling er i seg selv ikke en samisk verdi .	Njealjejuvllagiin vuodjin iešalddis ii leat sámi árvu .
Men det å komme seg ut på vidda og til fiskevann og multemyrer , det er en viktig samisk verdi .	Muhto beassat duoddarii ja guollebivdui ja luomemeahccái , leat deaŧalaš sámi árvvut .
Også samer tar del i den utviklingen som folk ellers , og tar i bruk nytt utstyr som gjør hverdagen enklere .	Maiddái sámit ovdánit nugo olbmot muđuige , ja geavahišgohtet ođđa reaidduid mat álkiduhttet árgabeaivvi .
Folk ønsker å kunne bruke eget landskap på måter som er tilpasset hverdagen forøvrig .	Ja olbmot háliidit geavahit iežaset eanadaga dakkár vugiiguin mat leat heivehuvvon ođđa árgabeaivái muđui .
Alt dette er samiske verdier og det er noe mer og noe annet enn bare friluftsliv og rekreasjon .	Buot dát leat sámi árvvut ja dat lea ollu eanet ja ollu eará go dušše olgoáibmoeallin ja rekreakšuvdna .
Lovforslaget om motorferdsel er basert på et annet verdigrunnlag .	Láhkaevttohus mohtorjohtalusa birra lea vuođđuduvvon eará árvvuide .
Der legges det til grunn at utmarka først og fremst er en arena for rekreasjon og friluftsliv .	Dan vuođđun lea dat ahte meahcci vuosttažettiin lea rekreakšuvdna ja olgoáibmoeallin .
Et sted folk kan finne fred og ro og ikke en plass for arbeid og høsting .	Báiki gos olbmot sáhttet gávdnat ráfi ja muosi , iige bargo- ja ávkkástallanbáiki .
Arbeid , ferdsel og høsting skaper støy og gjør det uryddig og ødelegger en vakker ramme , hevdes det .	Bargu , vánddardeapmi ja ávkkástallan buvttihit rieja ja nuoskkidit dan čáppa rámma , čuoččuhuvvo .
Med andre ord er det to ulike syn på utmarka som møtes i debatten om barmarkskjøring .	Nuppiiguin sániiguin daddjojuvvon leat guokte sierralágan oainnu meahci hárrái mat deaivvadit bievlavuodjenságastallamis .
Så langt er det dét nasjonale synet som har vunnet innpass .	Dán rádjai lea dat nationála oaidnu vuoittu bealde .
Sametinget har derimot i sin høringsuttalelse satt fokus på det samiske verdigrunnlaget .	Sámediggi lea dasa lassin bidjan sámi árvovuođu guovddážii iežas gulaskuddan ­cealkámušastis .
Denne forståelsen må bli lagt til grunn for barmarkskjøringsprosjektet og ved fullføringen av gjennomgangen av motorferdselsloven .	Dát áddejupmi ferte biddjojuvvot vuođđun bievlavuodjenprošektii ja mohtorjohtaluslága guorahallama ollisteapmái .
Reaksjonen på forslaget til Direktoratet for naturforvaltning til ny motorferdsellov , leser jeg som et uttrykk for at lovforslaget bryter med grunnleggende lokale og samiske verdier .	Nugo mun oainnán , de čájeha reakšuvdna Luondduhálddašan direktoráhta evttohussii ođđa mohtorjohtalus ­­lága birra dan , ahte láhkaevttohus rihkku vuođđo báikkálaš ja sámi árvvuid .
For å lage en god lov , trengs det mer kunnskap om motorferdsel og bruk av utmarka .	Ráhkadan dihte buori lága dárbbašuvvo eanet máhtolašvuohta mohtorjohtalusa ja meahci geavaheami birra .
I sin høringuttalelse påpekte Sametinget at Direktoratet for naturforvaltning la frem et lovforslag som etter vårt syn var basert på et meget svakt kunnskapsgrunnlag .	Gulaskuddancealkámušastis čujuhii Sámediggi ahte Luondduhálddašan direktoráhta lea ovddidan dakkár láhkaevttohusa mii min mielas lea vuođđuduvvon menddo heajos máhtolašvuhtii .
Det mangler gode registreringer over barmarkskjøringa .	Dan oktavuođas váilot buorit dieđut bievlavuodjima birra .
Det er heller ikke nok å basere seg på å telle trafikken på enkelte , tilfeldig utvalgte plasser .	Ii leat maid doarvái buorre vuođđun dat ahte lohkat johtalusa dušše ovttaskas , soaittáhagas válljejuvvon báikkiin .
Eller å telle antall dispensasjonssøknader og ikke spørre om disse faktisk er blitt brukt .	Dahje lohkat man ollu leat sierravuodjenlohpeohcamat leat , iige jearrat oppanassiige ahte leat go dat oppa geavahuvvonge .
Vi må vite mer enn hvor mange kjøretøyer som finnes .	Mii fertet diehtit eanet go dušše man ollu mohtorfievrrut gávdnojit .
Vi må vite hvordan og når de brukes .	Mii fertet diehtit movt ja goas dat geavahuvvojit .
Og vi må bli enig om hvordan vi definerer bruken .	Ja mii fertet šaddat ovttaoaivilii das movt mii meroštallat geavaheami .
Det er behov for å skille mellom ulike formål for kjøring i utmarka .	Meahcis vuodjima lea dárbu sirret sierra lágan ulbmiliid gaskka .
Vi må spørre om det er ren fritidskjøring , om det er i forbindelse med utmarksnæring eller er det i forbindelse med innhøsting for naturhusholdet ?	Mii fertet maiddái jearrat mii lea sieiva astoáigevuodjin , leago dat meahcástallama oktavuođas vai luonddudállodollui ávkkástallama oktavuođas .
Hvor ofte og hvor mye blir løypene brukt ?	Man dávjá ja man ollu láhtut geavahuvvojit ?
Og hvem bruker dem ?	Ja gii daid geavaha ?
Kjører folk etter gamle kjørespor , eller blir det stadig laget nye spor som går til områder der det før ikke har vært ferdsel ?	Vudjet go olbmot boares máđijaid mielde vai ráhkaduvvojit go dađistaga ođđa láhtut guovlluide gos ovdal ii leat leamaš mohtorjohtalus ?
Vi må også vite hvem det er som kjører og i hvilken forbindelse .	Mii fertet maiddái diehtit ahte geat dat vudjet ja makkár oktavuođas .
Er det bare godt voksne menn som kjører slik det ofte hevdes , eller er familier en del av det ?	Vudjet go dušše eallilan almmáiolbmot nugo dávjá čuoččuhuvvo , vai leat bearrašat mielde ?
Hva med barn og unge ?	Maid mánát ja nuorat dahket ?
Hvordan ser de på denne formen for utmarksbruk ?	Makkár čalmmiiguin sii oidnet dán meahccegeavahan vuogi ?
Og hvor er kvinnene ?	Ja gos leat nissonolbmot ?
Vet vi nok om deres bruk av utmarka og hvilke ønsker de har med barmarkskjøring ?	Diehtit go mii doarvái sin geavahusa birra ja miellaguottuid birra bievlavuodjima ektui ?
Sametinget forventer derfor at det blir lagt ned et godt arbeid når man nå skal samle kunnskap om barmarkskjøring og at det avsettes nødvendige midler slik at arbeidet kan gjennomføres på en god måte .	Danne vuordáge Sámediggi ahte čađahuvvo buorre bargu go dál galgat čohkket dieđuid bievlavuodjima birra ja ahte dasa várrejuvvo doarvái ruhta vai barggu sáhttá čađahit buriin vugiin .
Da bruken av utmarka er så viktig for folket i området , er det viktig å vite , og ikke bare synse om bruken når vi skal regulere et område som berører så mange mennesker det her er snakk om !	Go meahci geavaheapmi lea nu deaŧalaš olbmuide min guovllus , de lea deaŧalaš diehtit , iige dušše buktit navdámušaid geavaheami birra go mii galgat reguleret guovllu mii guoská nu ollu olbmuide go dás lea sáhka !
Fra Sametingets side foreslår vi at disse fem punktene tas med i den videre diskusjonen :	Sámedikki bealis evttohit mii ahte čuovvovaš vihtta čuoggá váldojuvvojit mielde viidáseappot ságastallamii :
Vi trenger et lovverk basert på lokalt , samisk verdigrunnlag .	Mii dárbbašit láhkadahkosa mii lea vuođđuduvvon báikkálaš , sámi árvvuide .
Vi trenger et regelverk som styrker lokalt ansvar for naturgrunnlaget .	Mii dárbbašit njuolggadusaid mat nannejit báikkálaš ovddasvástádusa luondduvuođus .
Vi trenger et regelverk som også er med på å styrke bosettingsgrunnlaget .	Mii dárbbašit dakkár njuolggadusaid mat nannejit ássanvuođu .
Vi ønsker å se på mulighet for forskjellsbehandling , der nærhet skal gi større rett til bruk av nærområder da det som oftest også er de som har større økonomisk og trivselsmessig avhengighet til naturen og ressursene .	Mii háliidit geahčadit sierra láhkai meannudanvejolašvuođa , man oktavuođas lagašvuohta galgá addit stuorát rievtti geavahit lagaš guovlluid , go dávjjimusat dat leat sii , geain lea stuorát ekonomalaš ja loaktima dáfus sorjjasvuohta lundui ja resurssaide .
Vi vil se kritisk på ulike sider av motorferdselspraksisen .	Mii áigut kritihkalaččat geahččat sierra beliid mohtorjohtalusgeavahusas .
Vi ønsker også å sette fokus på reindriftsutøvernes barmarkskjøring på vinterbeiteområdene .	Mii háliidit maiddái bidjat guovddážii boazodolliid bievlavuodjima dálveorohagain .
De første punktene gjelder bosetting og levekår .	Vuosttaš čuoggát gusket ássamii ja eallineavttuide .
Sametinget er kjent med at tilgang til utmarksområdene har stor betydning for folks levekår her i Finnmark .	Sámediggi diehtá ahte meahcceguovlluide beassamis lea stuorra mearkkašupmi olbmuid eallineavttuide dáppe Finnmárkkus .
Formålsparagrafen i Finnmarksloven legger også til grunn for forvaltningen at utmarksressursene skal være til beste for innbyggerne i fylket .	Finnmárkkulága ulbmilparagráfa vuođđun lea maiddái dat ahte meahcceresurssat galget hálddašuvvot nu ahte das lea buoremus ávki fylkka ássiide .
Det er på bakgrunn av dette at Sametinget foreslår å legge lokale verdier og tradisjoner til grunn for lovverket .	Dán vuođul dat Sámediggi evttoha bidjat báikkálaš árvvuid ja árbevieruid vuođđun láhkadahkosii .
Vi mener videre at veien å gå er et lovverk som legger opp til et styrket kommunalt selvstyre , der lokalsamfunnet selv i stor grad er med på å bestemme bruken av sine områder .	Dasto oaivvildit mii ahte buoremus livččii láhkadahkosa vuođul addit nannoseappo gielddalaš iešstivrejumi , man oktavuođas báikkálaš olbmot ieža eanemusat beasašedje leat mielde mearrideamen sin guovlluid geavaheami .
Vi er kjent med at enkelte kommuner i Finnmark har bedt om å få et større forvaltningsansvar .	Mii diehtit ahte muhtun gielddat Finnmárkkus leat viggan oažžut nannoseappo hálddašanovddasvástádusa .
Det er grunn til å se på deres argumentasjon og praksis , og vurdere dette i den videre diskusjonen .	Lea sivva geahčadit sin ákkaid ja geavahusa , ja árvvoštallat daid viidáseappo ságastallamis .
Videre mener vi at lokalbefolkningen skal sikres større rett til ferdsel i utmarka framfor utenbygdsfolk .	Dasto oaivvildit mii ahte báikegottiid olbmuide galgá sihkkarastojuvvot riekti vánddardit meahcis ovddabealde olggobeale olbmuid .
Dette er et synspunkt som helt klart vil vekke debatt , men den debatten er det nødvendig å ta dersom vi skal kunne regulere den totale barmarkskjøringen .	Dát oaidnu gal áibbas čielgasit bohciidahttá ságastallama , muhto dán ságastallama lea dárbu váldit jos mii galgat sáhttit reguleret bievlavuodjima ollislaččat .
Sametinget mener at også motorferdselsloven , sammen med annen lovgiving og andre tiltak , skal fremme lokal næringsutvikling .	Sámediggi oaivvilda ahte maiddái mohtorjohtalusláhka , ovttas eará lágaiguin ja eará doaibmabijuiguin , galgá ovdánahttit báikkálaš ealáhusaid .
Ting må henge sammen og sees i sammenheng .	Áššit fertejit bissut ovttas ja gehččojuvvot fárrolagaid .
Det fjerde punktet minner oss på at vi må reflektere over vår egen praksis på samme måte som vi ser kritisk på myndighetenes forslag til forvaltningssystem .	Njealját čuokkis muittuha min ahte mii fertet reflekteret min iežamet geavahusa seamma vugiin go mii oaidnit kritihkalaččat eiseválddiid evttohusa mii guoská hálddašanvuogádahkii .
Vi må stille spørsmålet om all barmarkskjøring er bærekraftig på sikt .	Mii fertet jearrat ahte leago buot bievlavuodjin ceavzilis áiggi vuollái .
Eller er det slik at det kan være rom for endringer eller innstramninger på noen områder ?	Vai lea go nu ahte sáhttá leat sadji rievdadusaide dahje gáržžidemiide muhtun sajiin ?
Og vi må vel alle innrømme at det kan være rom for endringer .	Ja mii várra buohkat fertet dovddastit ahte sáhttá leat sadji rievdadusaide .
Endringer er heller ikke noe vi skal frykte .	Rievdadusain maid eat galgga ballat .
Det første gjelder de senere års utviding av løypenettet i forbindelse med elgjakta .	Mun áiggun čujuhit dás guokte saji gokko mii berrešeimmet geahččat kritihkalaččat iežamet geavahusa .
Det andre gjelder reindriftsnæringenes barmarkskjøring på vinterbeitene .	Vuosttaš lea lahtuid viidun ealgabivddu oktavuođas maŋimuš jagiin .
Vi vet blant annet fra kommunene i indre Finnmark at elgjakt med store vald har ført til en betydelig utvidelse av barmarkskjøring , ofte i sårbart terreng .	Mii diehtit earret eará ahte Sis-Finnmárkku gielddain ealgabivddu oktavuođas viiddis guovlluin leat láhtut viidon mealgat , dávjá rašis eatnamiin .
Reindriftsnæringen driftsmønster idag innebærer utstrakt bruk av motoriserte kjøretøy .	Boazodoalu otnáš doaibmaminstara geažil geavahuvvojit mohtorfievrrut viidát .
For å kunne utøve denne næringen , er det helt klart nødvendig med kjøring i utmarka både om vinteren og på barmark .	Go galgá sáhttit bargat dáinna ealáhusain , de lea áibbas čielgasit dárbu vuodjit meahcis sihke dálvit ja bievlan .
Likevel er det nødvendig å sette søkelyset også overfor denne næringen hva gjelder barmarkskjøring på vinterbeiteområder samtidig som reinen oppholder seg ved kysten .	Dattetge lea dárbu giddet fuomášumi maiddái dán ealáhussii go guoská bievlavuodjimii geasseorohagain go bohccot han dalle leat rittuguovllus .
Avslutningsvis vil jeg si at vi ikke skal være så altfor redde for endringer .	Loahpas áiggun mun dadjat ahte mii eat galgga nu sakka ballat rievdadusain .
Jeg har allerede vært inne på at reguleringene av motorferdselen slik den er i dag , ikke er tilpasset vår levemåte .	Mun dadjen juo ovdalis dás ahte mohtorjohtalus nugo dat odne lea regulerejuvvon , ii leat heivehuvvon min eallinvuohkái .
Vi ønsker endringer i den .	Mii háliidit ahte dat rievdaduvvo .
Mitt budskap til dette spørsmålet er at når regelverket nå skal gjennomgås , så skal man benytte denne muligheten til å lytte til folk , lytte til lokale forvaltere og skjønne samenes og finnmarksbefolkningens tilknytning og bruk av fjellet og lage et lovverk som folk slutter seg til og skjønner formålet med .	Mu oaidnu dán gažaldahkii lea go gearddi njuolggadusat dál galget guorahallojuvvot , geavahit dán vejolašvuođa ja guldalit olbmuid , guldalit báikkálaš hálddašeddjiid ja áddet sámiid ja Finnmárkku álbmoga oktavuođa meahccái ja dan geavaheapmái , ja ráhkadit dakkár láhkadahkosa masa olbmot guorrasit ja man ulbmila olbmot áddejit .
For en lov uten et godt formål er ingen god lov !	Láhka buori ulbmila haga ii eisege leat buorre láhka !
Veien til en fornuftig og bærekraftig forvaltning går gjennom økt lokal deltakelse , medvirkning og ansvar .	Geaidnu jierpmálaš ja ceavzilis hálddašeapmái manná stuorát báikkálaš searvama , mielde váikkuheami ja ovddasvástádusa bokte .
Jeg er derfor glad for dette initiativet , der seminaret i dag er innledningen til en åpen diskusjon om barmarkskjøring i utmarka .	Danne lean mun ilus go lágiduvvo dát seminára odne , ja mii galgá álggahit rabas ságastallama bievlavuodjima birra meahcis .
Jeg vil følge seminaret i dag med stor interesse .	Mun áiggun čuovvut dán čoahkkima odne stuorra beroštumiin .
Jeg ønsker en aktiv forsamling og god debatt velkommen .	Mun sávan ahte olbmot árjjalaččat ságastallet dás ja sávan ságastallamii buresboahtima .
Og lykke til med seminaret .	Ja sávan lihku seminárain .
Marianne Balto	Várrepresideanta Marianne Balto
Mobil	Mobila
Gratis melkekvoter for unge	Nuvttá mielkeearit nuoraide
Sametingsrådet foreslår gratis melkekvoter for unge som vil starte med gårdsbruk eller utvide i samiske områder .	Sámediggeráđđi árvala nuvttá mielkeeariid nuoraide geat áigot álgit eanadoaluin dahje viiddidit eriid sámi guovlluin .
Det er et av innspillene til jordbruksforhandlingene som sametingsrådet legger frem for plenum .	Dát lea okta daid árvalusain maid Sámediggeráđđi árvala eanadoallošiehtadallamiidda . Dievasčoahkkin meannuda ášši guovvamánus .
- Levende bygder er den beste garantien for at samisk kultur og språk får en sikker fremtid .	- Ealli gilit dáhkidit buoremusat dan ahte sámi kultuvra ja giella duođai seilot boahtteáiggis .
Å sikre dagens bruksstruktur og opprettholde sysselsettingen i jordbruksnæringen er avgjørende for å opprettholde levende bygder i samiske områder , sier rådsmedlem Marianne Balto .	Dáláš doallostruktuvrra sihkkarastin ja barggolašvuođa bisuheapmi ealáhusas lea mearrideaddji ealli giliid bisuheapmái , lohká Sámediggeráđđelahttu , Marianne Balto .
Derfor er det viktig for Sametinget å jobbe for et styrket driftsgrunnlag i det samiske jordbruket .	Danne lea deaŧalaš ahte Sámediggi bargá sámi eanadoalu doaibmavuođu nannemiin .
Sametinget har som langsiktig mål å øke sysselsettingen og produksjonen i næringen , derfor fordelte Sametinget i 2009 kr 5,1 millioner til jordbruksformål .	Sámedikki guhkes áiggi mihttomearrin lea buoridit barggolašvuođa ja buvttadusa ealáhusas , danne juolludii Sámediggi 2009:s 5,1 miljon ru eanadoalloulbmiliidda .
Tilskuddene er i hovedsak bevilget til investerings- , utviklings- og samarbeidstiltak i jordbruket .	Doarjagat leat váldoáššis juolluduvvon investeren- , ovddidan- ja ovttasbargodoaibmabijuide eanadoalus .
Det har de siste årene vært en bekymringsfull og negativ utvikling for jordbruksnæringen i de samiske områdene .	Sámi guovlluid eanadoalu ovdáneapmi maŋimuš jagiin lea leamaš negatiivvalaš ja dat fuolastuhttá .
Sametinget fremmer følgende innspill til jordbruksavtaleforhandlingene for 2010 : 1 .	Sámediggi ovddida čuovvovaš árvalusaid jagi 2010 eanadoallošiehtadallamiidda : 1 .
Sametingets virksomhet omfatter de områder i landet der det bor samer .	Sámedikki doaibma guoská daid guovlluide riikkas gos sámit ásset .
Enkelte av Sametingets innspill i forbindelse med jordbruksforhandlingene er tatt til følge de siste årene , men med en begrensning til Finnmark fylke .	Eanadoallošiehtadallamiid oktavuođas maŋimuš jagiin leat vuhtii váldojuvvon soames árvalusa maid Sámediggi lea ovddidan , muhto dat leat ráddjejuvvon guoskat Finnmárkku fylkii .
Både endring av arealgrenser for tilskudd og økte melkekvoter har kommet også den samiske befolkning i Finnmark til gode .	Sihke doarjaga areálarájiid rievdadeapmi ja mielkeeriid lasiheapmi leat boahtán ávkin maiddái sámi álbmogii Finnmárkkus .
Det bor samer utenfor Finnmark som også driver med jordbruk - det gjelder spesielt Troms og nordre del av Nordland .	Sámit geat barget eanadoaluin ásset maiddái olggobealde Finnmárkku - erenoamážit Romssas ja Norlándda davvioasis .
Økonomiske tiltak som settes verk i samiske områder må dekke større områder enn bare Finnmark .	Ekonomalaš doaibmabijut mat álggahuvvojit sámi guovlluin galget guoskat stuorát guovlluide go dušše Finnmárkui .
Sikre rekruttering til jordbruksnæringen .	Rekrutterema sihkkarastin eanadollui .
Tidligere undersøkelser har vist at det er liten interesse for å overta gårdsbruk i Nord-Norge enn i andre områder .	Ovddeš iskkadeamit leat čájehan ahte Davvi Norggas lea unnit beroštupmi váldit badjelii eanadoalu go eará guovlluin .
For å motivere unge til å starte med jordbruk må det settes inn økonomiske tiltak for å sikre rekrutteringen .	Jos nuoraid galgá movttiidahttit álgit eanadoaluin , de ferte bidjat ekonomalaš doaibmabijuid sihkkarastin dihte rekrutterema .
Nyetableringskvote for unge .	Ođđaásahanearri nuoraid várás .
Ordningen med melkekvote for unge må utvides .	Mielkeearreortnega nuoraid várás ferte viiddidit .
Unge som skal starte med bruk må ofte investere i besetning , redskaper og bygninger .	Nuorat geat álggahit doalu , fertejit dávjá investeret šibihiid , reaidduid ja visttiid .
Noen velger å kjøpe jordbrukseiendommer .	Soapmásat válljejit oastit eanadoalloopmodaga .
Når disse i tillegg må kjøpe melkekvote til statens pris ( kr. 3,50 pr liter ) er det vanskelig å få unge til å starte med gård .	Go nuorat vel lassin gártet oastit mielkeeriid stáhtas stáhta haddái ( 3,50 ru lihttera nammii ) , lea váttis oažžut sin álggahit doaluin .
For å sikre rekruttering må det etableres gunstigere ordninger for unge som vil inn i jordbruksnæringen - gratis melkekvoter for unge som vil starte med gårdsbruk eller utvide i samiske områder .	Rekrutterema sihkkarastima dihte fertejit ásahuvvot oiddoleappo ortnegat nuoraid várás geat háliidit bargagoahtit eanadoaluin - nuvttá mielkeearit nuoraide geat áigot álgit eanadoaluin dahje viiddidit eriid sámi guovlluin .
Avløserordning for ferie og fritid .	Luopmo- ja astoáiggesadjásašortnet .
I likhet med utviklingen i det øvrige næringslivet må det legges til rette for økt ferie og fritid .	Dássálaga ovdánemiin eará ealáhuseallimis , ferte láhčit eanet luomu ja astoáiggi .
Etablering av samdrifter har sikret økt fritid for de som går inn i et slikt samarbeid , men samdrift egner seg ikke i alle områder .	Oktasaš doaluid ásahemiin lea sihkkarastojuvvon eanet astoáigi sidjiide geat servet dán lágan ovttasbargui , muhto oktasaš doalut eai heive buot guovlluide .
Det har vist seg at de som ikke er i samdrift har større utfordringer med å skaffe avløser .	Čájehan lea ahte sis geat eai leat mielde oktasaš doalus leat stuorát hástalusat oažžut sadjásačča .
Det kan være ulike årsaker til det , men lønna har mye å si for rekrutteringen .	Dasa sáhttet leat máŋggalágan sivat , muhto bálkkás lea stuorra mearkkašupmi rekrutteremii .
Refusjonssatsen for ferie- og fritidsordningen må økes .	Luopmo- ja astoáigeortnegiid máksomeriid ferte bajidit .
En slik ordning vil gjøre det mer attraktivt å drive med gård samtidig som den motiverer unge til å starte med gårdsdrift .	Dán lágan ortnet geasuhivččii eanet bargat eanadoaluin , seammás go dat movttidahtášii nuoraid álggahit eanadoaluin .
Økte melkekvoter for bruk som har lavere kvote enn 120 000 liter .	Stuorát mielkeearit doaluide main lea unnit earri go 120 000 lihttera .
De fleste gårder har mulighet til å øke melkeproduksjonen .	Eanaš doaluin lea vejolašvuohta lasihit mielkebuvttadusa .
En økning i melkekvoten vil bedre det økonomiske grunnlaget for drift av gårdene .	Stuorát mielkeearri buoridivččii doaluid ekonomalaš vuođu .
Det vil være med på å sikre jordbruk i samiske områder .	Dat livččii mielde sihkkarastimin eanadoalu sámi guovlluin .
For å sikre en variert bruksstruktur må de minste brukene prioriteres ved økning av melkekvoter .	Sihkkarastin dihte máŋggabealat doallostruktuvrra , de ferte daid unnimus doaluid vuoruhit mielkeeriid lasiheami oktavuođas .
Avgangen i antall melkeproduksjonsbruk har ført til diskusjon om grunnlaget for opprettholdelse av infrastruktur både innen slakteri- og meierisektoren .	Mielkebuvttadandoaluid logu unnun lea buktán ságastallama vuođu birra bisuhit infra ­struktuvrra sihke njuovahagain ja meieriijáin .
Mindre volum av de enkelte jordbruksproduksjonene fører til høyere frakt- og produksjonskostnader pr enhet .	Muhtun eanadoallobuktagiid vátnivuohta bajidahttá geasehan- ja buvttadangoluid ovttadaga nammii .
Videreforedlingsbedriftene , som ofte er samvirkebedrifter er også avhengige av å drive med lønnsomhet .	Viidáset náláštuhttinfitnodagat , mat dávjá leat ovttasdoaibmafitnodagat leat maiddái sorjavaččat gánnihahttivuođas .
En svekkelse av disse har hittil påført gårdbrukeren høyere fraktkostnader .	Dáid vátnun lea dán rádjái divrudahttán eanadolliid geasehangoluid .
For å opprettholde og øke dagens melkeproduksjon må de bruk som har lave kvoter få mulighet til å kjøpe tilleggskvoter .	Bisuhan dihte ja lasihan dihte dáláš mielkebuvttadeami fertejit dat doalut main leat unna earit oažžut vejolašvuođa oastit lassieriid .
Frakttilskudd til slakt .	Geasehandoarjja njuovvamiidda .
Nedleggelse av slakterier fører til lengre transportavstander og dermed høyere fraktkostnader .	Njuovahagaid heaittiheapmi guhkida fievrridangaskkaid ja nie divruda geasehangoluid .
Nedgang i antall bruk fører til at det blir lengre mellom gårdene og fraktkostnadene vil også av den grunn øke .	Doaluid logu njiedjama dihte guhkkot doaluid gaskkat ja dan geažil badjánit maiddái geasehangolut . Dán ferte fitnet sisa movt nu .
Det er et tveegget sverd - skal samvirkeforetakene opprettholde alle distriktsslakteriene eller skal disse sentraliseres for å spare på foretakets økonomi .	Dat lea guovtteávjjot miehkki - galget go ovttasdoaibmafitnodagat bisuhit buot distriktanjuovahagaid vai galget go dat guovddáš ­dahttojuvvot seastin dihte .
I begge tilfellene er det gårdbrukeren som får regningen hvis andre ordninger ikke kompenserer for disse merkostnadene .	Goappašiid oktavuođas gártá doalli máksit jos eará ortnegiid bokte eai buhtaduvvo dat liigegolut .
Av den grunn er det nødvendig å ha høyere tilskudd på frakt .	Dan geažil lea dárbu oažžut eanet doarjaga geaseheapmái .
Det er også klare grenser for hvor langt levende dyr kan transporteres uten å måtte ha hviletid .	Gávdnojit maiddái čielga rájit man guhkká ealli elliid sáhttá geasehit almmá válddekeahttá vuoiŋŋastanbottu .
Reduksjon av rovviltstammen for å få opp økonomien i saueholdet .	Boraspiriid geahpedeapmi buoridan dihte sávzadoaluid ekonomiija .
Sauenæringen er en arealkrevende næring hvor utnyttelsen av utmarka har vært avgjørende for det økonomiske resultatet .	Sávzadoallu gáibida ollu areálaid man oktavuođas meahci geavaheapmi lea leamaš mearrideaddji ekonomalaš bohtosii .
Avbøtende tiltak innen rovviltforvaltningen har ført til at saueholdere blant annet har måttet redusere bruken av utmark til fordel for innmark .	Váidudeaddji doaibmabijut boraspiriid hálddašeamis leat dagahan ahte sávzadoallit leat earret eará gártan unnidit meahci geavaheami ja bidjat sávzzaid áiddiid sisa bealdduide .
Større bruk av innmark vil i mange tilfeller øke kostnadene i form av mer gjødsling og jordbearbeiding og gjerdehold .	Go eanet fertejit geavahit bealdduid , de dat lasiha goluid go fertejit eanet dikšut eatnamiid ja áidut daid .
En slik endret bruk vil også føre til større parasitt- og infeksjonsfare ( større dyretetthet ) blant sau .	Geavaheami dainna lágiin rievdadeapmi sáhttá maiddái buvttihit stuorát vára ahte sávzzat ožžot parasihtaid ja infekšuvnnaid ( menddo ollu leat sávzzat seamma areálaid alde ) .
Rovviltforvaltning og driftsøkonomi i saueholdet har en nær sammenheng .	Boraspirehálddašeamis ja sávzadoalu ekonomiijas lea lávga oktavuohta .
Rovviltforvaltningen er pr definisjon ikke en del av avtaleforhandlingene , men den har direkte innvirkning på det økonomiske resultatet .	Boraspirehálddašeapmi ii leat meroštallama mielde oassin šiehtadallamiin , muhto dat váikkuha njuolga ekonomalaš bohtosii .
Rovviltforliket innebærer at det skal være både beitedyr og rovvilt i landet .	Boraspiresoabaheami mielde galget leat sihke guohtoneallit ja boraspiret riikkas .
Avbøtende tiltak ( tidligere henting av sau på beite , gjerder etc ) fordyrer saueholdet og avskjærer gårdbrukerne fra å bruke utmarka på den mest optimale måten .	Váidudeaddji doaibmabijut ( ovdal sávzzaid viežžan guohtumiin , áiddit jna ) divrudahttet sávzadoalu ja hehttejit dolliid geavaheames meahci eanemus ávkkálaš vugiin .
Konfliktforebyggende tiltak .	Nággoeastadeaddji doaibmabijut .
Avtalepartene har årlig satt av 1,4 millioner kroner til konfliktforebyggende tiltak .	Šiehtadusbealit lávejit jahkásaččat várret 1,4 miljon ru nággoeastadeaddji doaibmabijuide .
For å minimere arealkonfliktene mellom jordbruk og reindrift er det nødvendig å øke midlene til denne posten .	Unnidan dihte areálavuostálasvuođaid eanadoalu ja boazodoalu gaskka lea dárbu lasihit ruđaid dán postii .
Bygging av reingjerder er et tungt økonomisk løft , men er en investering for mange år framover .	Boazoáiddiid huksen lea hui divrras ekonomalaččat , muhto dat lea investeren máŋgga jahkái ovddosguvlui .
Ved å bygge gjerder vil jordbruksnæringen i ettertid bli spart for merarbeid samtidig som man sikrer avlingene .	Áiddiid ceggemiin seasttášii eanadoalu maŋit áiggis liigebarggu ja dan seammás sihkkarastojuvvošii šaddu .
Sametinget anser det som nødvendig at statlige myndigheter prioriterer arbeidet med konfliktforebyggende tiltak for å øke forståelsen av hverandres næringer og samordne de ulike brukerinteressene .	Sámedikki mielas lea dárbu ahte stáhta eiseválddit vuoruhit barggu nággoeastadeaddji doaibmabijuiguin buoridan dihte áddejumi ealáhusaid gaskka ja oktiiordnen dihte daid sierra geavaheaddjiberoštusaid .
Opplysningsvirksomhet om næringenes historie , egenart og grunnlag er en viktig del av de konfliktforebyggende tiltakene .	Čuvgehusbargu ealáhusa historjjá , iešlági ja vuođu birra lea deaŧalaš oassi nággoeastadeaddji doaibmabijuin .
Det psykososiale presset konflikter medfører vil over lengre tid kunne være til skade for berørte parter .	Psykososiálalaš deaddu maid nákkut mielddis buktet guhkit áiggi badjel sáhttet lea vahágin guoskevaš beliide .
Det er derfor viktig å unngå at slike forhold skal kunne utvikle seg .	Danne lea deaŧalaš eastadit dákkár dilálašvuođaid šaddamis .
Økning av midler til Sametingets tilskuddsordninger til næringsutvikling .	Lasihit ruđaid Sámedikki ealáhusovddidan doaibmabijuide .
Landbruks- og matdepartementets overføring til Sametingets tilskuddsordninger til næringsutvikling ( STN ) utgjør 2,0 millioner kroner ( tidligere Samisk utviklingsfond ) .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta láve juolludit Sámedikki ealáhusovddidan doaibmabijuide 2,0 miljon ru ( ovddeš Sámi ovddidanfoanda ) .
Midlene har ikke vært justert på mange år .	Dát ruđat eai leat muddejuvvon máŋgga jahkái .
Kostnadene til bygg og andre tiltak i jordbruket har økt hvert år .	Eanadoalu golut visttiide ja eará doaibmabijuide leat lassánan jagis jahkái .
Sametinget har også utvidet virkeområdet for ordningen i den samme perioden .	Dasto lea Sámediggi maiddái seamma áigodagas viiddidan ortnega doaibmaguovllu .
Nedgangen i jordbruket i samiske områder gjør det dessuten nødvendig å åpne for finansiering av større vedlikeholdsarbeid .	Eanadoalu unnun sámi guovlluin buvttiha dasa lassin dárbbu ruhtadit stuorát bajásdoallanbarggu .
Midlene må økes til 4,0 millioner kroner .	Ruđaid ferte lasihit 4,0 miljon ruvdnui .
Kombinasjonsbruk .	Lotnolasdoalut .
I mange områder er begrensete arealressurser en hemsko for etablering av større driftsenheter .	Dáin guovlluin ferte ain leat vejolašvuohta áŋgiruššat sierralágan lotnolasealáhusaiguin .
I disse distriktene må det fortsatt være mulig å satse på forskjellige former for kombinasjonsnæringer .	Dáinna lágiin bisuhit mii girjáivuođa ealáhusas , ja dan seammás sihkkarastojuvvo dássedis ássan .
I avtalesammenheng må de økonomiske tiltakene være differensierte etter bruksstørrelsen , dette for å tilgodese kombinasjonsbrukene en større andel av de direkte tilskuddene .	Šiehtadusoktavuođas fertejit ekonomalaš doaibmabijut leat ceahkkálastojuvvon doallo ­sturrodagaid mielde , dan dihte vai lotnolasdoalut oččošedje stuorát oasi njuolggo doarjagiin .
Plenum behandler innspillet i februar .	Sámedikki dievasčoahkkin meannuda ášši guovvamánus .
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Sametinget tar opp togpåkjørslene	Sámediggi váldá oktavuođa johtolatministariin
Sametinget tar kontakt med samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa om det økende antallet rein som blir påkjørt av tog på Nordlandsbanen .	Sámediggi váldá oktavuođa johtolatministariin Magnhild Meltveit Kleppain go lea fuolastuvvan go eanet ja eanet bohccot vuddjojit togaide Nordlándageidnosis .
- Disse tapene er en belastning for reineierne , både personlig og økonomisk , sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Dát vahágat leat noađđin boazoeaiggádiidda , sihke persovnnalaččat ja ekonomalaččat , dadjá ráđđelahtu Ellinor Marita Jåma .
Sametingsrådet ser med bekymring på det økende antallet rein som blir påkjørt av tog på Nordlandsbanen .	Sámediggi lea fuolastuvvan go eanet ja eanet bohccot vuddjojit togaide Nordlándageidnosis .
Det meldes om store økonomiske tap for reindriftsnæringen og store lidelser for de hardt skadde dyrene som må ligge i lang tid ved togbanen før de blir avlivet .	Dieđihuvvo ahte dát lea stuorra ekonomalaš vahágin boazodollui ja ahte garrasit roasmmohuvvan eallit gillájit sakka go váldá guhkes áiggi ovdalgo dat heakkahuhttojuvvojit .
Påkjørslene kan også være farlig for togpassasjerer .	Dát dáhpáhusat sáhttet maid leat váralaččat togamátkkošteaddjiide .
- Disse tapene er en belastning for reineierne , både personlig og økonomisk .	- Dát vahágat leat noađđin boazoeaiggádiidda , sihke persovnnalaččat ja ekonomalaččat .
Sametingsrådet er opptatt av at det snarlig igangsettes tiltak som fører til redusert omfang av reinpåkjørsler .	Sámediggeráđđái lea dehálaš ahte fargga čađahuvvojit doaibmabijut mat dagahit ahte eai vuddjo nu ollu bohccot .
På bakgrunn av dette vil sametingsrådet ta kontakt med Samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa om saken .	Danne áigu sámediggeráđđi váldit oktavuođa johtolatministariin Magnhild Meltveit Kleppain ášši birra .
- Et av tiltakene kan være å gjerde inn utsatte strekninger , avslutter Jåma .	- Okta čoavddus lea áidut dákko gokko vuddjojit eanemus bohccot , lohká Jåma .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Sametingets seminar om utmarksnæringer	Sámedikki meahcástanealáhusseminára
Sametinget satte i gang et verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv i 2008 .	Sámediggi álggahii 2008:s lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusaiguin áŋgiruššama .
Utmarksnæringer har en sentral plass i programmet og i den forbindelse avholder Sametinget et seminar om utmarksnæringer 3. - 4. mars i Karasjok .	Meahcástanealáhusain lea guovddáš sadji prográmmas ja dan oktavuođas doallá Sámediggi meahcástanealáhusseminára njukcamanu 3. - 4. b. .
Seminaret vil finne sted på Sametinget i Karasjok .	Seminára dollojuvvo Sámedikkis Kárášjogas .
Program : Onsdag 3. mars 2010	Gaskavahku njukčamánu 03. b. 2010
kl. 12.00 - 13.00 Lunsj på Sametinget kl. 13.00 - 13.15 Innledning v / Marianne Balto , Sametingsrådet kl. 13.15 - 13.45 Utviklingsprogram for innlandsfiske - intensjoner og realiteter v / Finn Børre Stokholm , Landbruks- og matdepartementet kl. 13.45 - 14.15 Kompetansenettverk innenfor utmarksnæringen .	dii. 12.00 - 13.00 Lunša Sámedikkis dii. 13.00 - 13.15 Álggaheapmi . Marianne Balto bokte , Sámediggeráđđi dii. 13.15 - 13.45 Sáivaguolásteami ovddidanprográmma - áigumušat ja duohtavuođat Finn Børre Stokholm bokte , Eana- ja biebmodepartemeanta dii. 13.45 - 14.15 Gelbbolašvuođafierpmádat meahcásteamis .
Presentasjon av rapport v / Jan .	Raportta ovdanbuktin .
Olli , Asplan viak kl. 14.15 - 14.45 Diskusjon kl. 14.45 - 15.10 Innlandsfisk som grunnlag for verdiskaping .	Jan Olli bokte , Asplan viak dii. 14.15 - 14.45 Ságastallan dii. 14.45 - 15.10 Sáivaguolásteapmi árvoháhkama vuođđun .
Torsdag 04. mars 2010	Duorastat njukčamánu 04. b. 2010
kl. 09.00 - 09.20 Reiseliv og utmarksressurser - utfyllende eller konkurrerende virksomheter v / Venke Törmänen , Pasvik kl. 09.20 - 09.40 Multer og honning som ressurs på Rolvsøya v / Siss Heidi Hansen	Venke Törmänen bokte , Báhčaveadji dii. 09.20 - 09.40 Luopmánat ja honnet resursan Gádde-Iččáhiin . Siss Heidi Hansena bokte dii. 09.40 - 10.20 Urttat ja šattut biebmun ja dearvvašvuođalassi sámi kultuvrras .
kl. 09.40 - 10.20 Urter og planter som mat og helsekost i samisk kultur v / Laila Spik , Jokkmokk	Laila Spik bokte , Johkamohkki dii. 10.20 - 10.40 Meahcci - spiskámmir ja vuovddehuhtti vásáhusat duoddaris .
Påmeldingsfristen er torsdag 18. februar .	Dieđihanáigemearri lea duorastaga 18. b. guovvamánus .
Påmelding skjer til John Osvald Grønmo : john.osvald.gronmo@samediggi.no eller Solveig Ballo : solveig.ballo@samediggi.no	Sáhtát dieđihit John Osvald Grønmo : john.osvald.gronmo@samediggi.no dahje Solveig Balloi : solveig.ballo@samediggi.no
Ved påmelding må vi få følgende opplysninger : Navn , firma , adresse , e-postadresse , telefon , om deltakeren skal delta begge dager og ha lunsj begge dager , middag .	Go dieđihat de fertet oažžut dáid dieđuid : Namma , firbmá , adreassa , e-poastaadreassa , telefovdna , áigu go oasseváldi oasálastit goappašiid beivviid ja áigu go lunšša goappašiid beivviid , gaskabeaivi .
Deltakerne må betale middag , reise og overnatting selv .	Oasseváldit fertejit ieža máksit gaskabeivviid , mátkki ja idjadeami .
Sametinget serverer lunsj på Sametinget .	Sámediggi guossoha lunšša Sámedikkis .
Sametinget har gjort avtale med Rica hotell Karasjok om overnatting ( tlf. 784 68 860 eller pr e-post rica.hotel.karasjok@rica.no ) .	Sámediggi lea šiehttan idjadeami Rica hotel Kárášjogain ( tlf : 784 68 860 dahje e-poastta bokte rica.hotel.karasjok@rica.no ) .
Nærmere opplysninger kan fås av John Osvald Grønmo tlf : 78474186 eller Solveig Ballo tlf : 78959903 .	Eanet dieđuid oaččot John Osvald Grønmos tlf : 78474186 dahje Solveig Ballos tlf : 78959903 .
Egil Olli åpnet urfolkskongress i Kirkenes	Egil Olli rabai álgoálbmot kongressa
Sametingspresident Egil Olli åpnet urfolkskongress i Kirkenes i torsdag 04.02.10 .	Sámediggepresideanta Egil Olli rabai álgoálbmot kongressa Girkonjárggas otne .
Her er åpningstalen .	Dá lea su rahpansárdni .
Egil Olli halvnært Johan Mathis Gaup	Egil Olli halvnært Johan Mathis Gaup
Mine urfolksbrødre og - søstre , statssekretær , ordfører og øvrige deltakere ved denne kongressen .	Álgoálbmotoappát ja - vieljat , stáhtačálli , sátnejođiheaddji ja dán kongreassa eará oassálastit .
Jeg takker for anledningen til å holde et av innledningsforedragene ved den første Barentskongressen for urfolk .	Giittán dan ovddas go beasan doallat ovtta dain álggahansáhkavuoruin dán álgoálbmogiid vuosttas Barentskongreassas .
Jeg gratulerer arrangørene med å ha fått dette i stand .	Mun rámidan lágideaddjit go sii leat nagodan oažžut áigái dán kongreassa .
Ordfører Linda Randal har allerede ønsket velkommen til Kirkenes og statssekretær Erik Lahnstein har gitt et viktig anslag til kongressen .	Sátnejođiheaddji Linda Randal lea juo sávvan bures boahtima Girkonjárgii ja stáhtačálli Erik Lahnstein lea dorjon kongreassa positiivvalaččat .
Mitt navn er Egil Olli og jeg er president i Sametinget i Norge .	Mun lean Egil Olli ja lean Norgga belde Sámedikki presideanta .
Sametinget er samenes folkevalgte organ , og vår politikk skal gagne alle områder i det samiske samfunn .	Sámediggi lea sámiid álbmotválljen orgána , ja min politihkka galgá boahtit ávkin buot surggiide sámi servodagas .
Sametingets politikk baserer seg på vår særegne kultur , våre fellesverdier , grunnsyn og samfunnsliv , samt vår historiske tilhørighet til de tradisjonelle samiske bosettingsområdene .	Sámedikki politihka vuođđun lea sámiid erenoamáš kultuvra , min oktasaš árvvut , vuođđooaidnu ja servodateallin , ja min historjjálaš gullevašvuohta árbevirolaš sámi ássanguovlluide .
Samene er også et urfolk i det arktiske området .	Sápmelaččat leat maiddái álgoálbmot árktalaš guovllus .
Vi urfolk fra Barentsregionen er samlet her i dag for å diskutere vår representasjon i de høyeste organer i Barentssamarbeidet .	Mii Barentsguovllu álgoálbmogat leat čoahkkanan odne digaštallat min ovddasteami Barentsovttasbarggu bajimus orgánain .
Dette tema opptar oss fordi det er viktig å delta på de arenaer som har innflytelse på de landområder og ressurser vi benytter oss av og har tilhørighet til .	Dát fáddá lea midjiide dehálaš justa dannego lea dehálaš oassálastit daidda arenaide mat váikkuhit min eatnamiidda ja resurssaide maiguin mii ávkkástallat ja maidda mis lea gullevašvuohta .
Senere i dag skal konferansen avgi en slutterklæring som omhandler dette emnet .	Dasto odne áigu konferánsa ovdanbuktit loahppajulggaštusa dán fáttá birra .
Jeg er glad for å kunne fortelle dere at jeg har fått ny inspirasjon når det kommer til dette temaet .	Lean ilus go sáhtán muitalit didjiide ahte dát fáddá lea munnje hui movttiidahtti .
I forrige uke fulgte jeg nemlig Sametingets visepresident Láilá Susanne Vars sin disputas i det juridiske emnet " samenes rett til selvbestemmelse " .	Mannan vahkus guldalin Sámedikki várrepresideantta Laila Susanne Vars nákkáhallat juridihkalaš fáttás " sápmelaččaid iešmearridanvuoigatvuohta " .
Dette gjøres nå i hovedsak gjennom internasjonal rett .	Dat dahkkojuvvo dál váldoáššis riikkaidgaskasaš rievtti bokte .
Hun beskriver den internasjonale utviklingen med tilblivelsen av nye internasjonale normer , hvordan urfolksbevegelsen har påvirket måten verdenssamfunnet er organisert på og hvordan beslutninger tas i internasjonale fora som tidligere bare var forbeholdt stater .	Son čilge mo ođđa riikkaidgaskasaš norpmat leat ovdánan , ja mo álgoálbmotlihkadus lea váikkuhan dasa mo máilmmi servodat lea organiserejuvvon ja mo mearrádusat dahkkojuvvojit dakkár riikkaidgaskasaš forain , mat ovdal ledje dušše stáhtaid várás .
Det er nødvendig at vi møtes her i dag .	Mii dárbbašit deaivvadit dál .
Sammen vil vi kunne støtte hverandre både som medmennesker som jobber for like mål og prinsipper , men også på faglig grunnlag vil vi kunne bidra til hverandre .	Ovttas mii sáhttit doarjut guhte guoibmámet sihke lagamužžan oččodemiin ovttadássásaš mihttomeriid ja prinsihpaid , muhto maiddái fágalaččat mii sáhttit doarjut guhte guoibmámet .
I dag vil jeg fokusere på samenes og urfolks rolle i Barentssamarbeidet .	Odne áiggun čalmmustahttit sápmelaččaid ja álgoálbmogiid rolla Barents ovttasbarggus .
Hva er viktige urfolksroller i Barentssamarbeidet ?	Mii lea dehálaš álgoálbmogiid rolla barents ovttasbarggus ?
Sametinget ser det som sentralt at vi som urfolk er representerte i de nødvendige formelle posisjoner for å sikre vår deltakelse og innflytelse på de saker som angår oss .	Sámediggái lea hui dehálaš ahte mii álgoálbmogat leat ovddastuvvon dárbbašlaš formálalaš posišuvnnain vai sáhttit sihkkarastit álgoálbmogiidda váikkuhanfámu daidda áššiide mat gusket sidjiide .
Vi begrunner vårt syn etter internasjonal rett , som jo stadfester urfolks rett til både selvbestemmelse og medbestemmelse , da med spesielt henblikk på :	Min oaidnu lea vuođđuduvvon riikkaidgaskasaš riektái mii nanne álgoálbmogiid vuoigatvuođa sihke iešmearrideapmái ja mielváikkuheapmái , ja erenoamážit go geahččá :
· FNs konvensjoner om sivile og politiske rettigheter og	· ONa siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid konvenšuvnna ja
· FNs konvensjon om økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter ,	· ONa ekonomalaš , sosiálalaš ja kultuvrralaš konvenšuvnna ,
· ILO-konvensjonen og	· ILO-konvenšuvnna ja
' s Urfolkserklæring .	· Álgoálbmotjulggaštusa .
Urfolkserklæringen kan ses på som en samling og systematisering av internasjonal sedvane og prinsipper som er vedtatte av flere stater i verden .	Álgoálbmotjulggáštusa sáhttá adnojuvvot riikkaidgaskasaš prinsihpaid čoakkáldahkan ja daid systematiseren , prinsihpaid maid ollu máilmmi stáhtat leat dohkkehan .
Urfolkserklæringen inneholder derfor en rett som det foreligger bred enighet om på internasjonal basis .	Ja danne sisttisetdollet dakkár rievtti mii lea viidát dohkkehuvvon riikkaidgaskasaččat .
Urfolkserklæringen erkjenner at det er tvingende nødvendig å respektere og fremme de rettigheter urfolk har .	Álgoálbmotjulggaštus dovddasta ahte lea áibbas dárbbašlaš árvvusatnit ja ovddidit daid vuoigatvuođaid mat álgoálbmogiin leat .
Rettigheter de har i kraft av :	Vuoigatvuođat mat leat vuođđuduvvon sin :
· sine politiske , økonomiske og sosiale strukturer ,	· politihkalaš , · ekonomalaš ja sosiálalaš struktuvrraide ,
· sin kultur ,	· sin kultuvrraide ,
· sine åndelige tradisjoner ,	· sin vuoiŋŋalaš árbevieruide ,
· sin historie ,	· sin historjái ja
· sitt livssyn	· sin eallinoidnui
· og særlig retten til egne landområder , territorier og ressurser .	· ja erenoamážit dasa ahte sis lea vuoigatvuohta sierra eatnamiidda ja resurssaide .
Erklæringen understreker også nødvendigheten av å respektere og fremme de urfolksrettigheter som er stadfestet i traktater , overenskomster og andre rettslig funderte ordninger med stater .	Julggaštus deattuha maiddái dárbbu árvvusatnit ja ovddidit daid álgoálbmotvuoigatvuođaid mat leat nannejuvvon šiehtadusain ja eará rievttálaččat vuođđuduvvon ortnegiin mat leat dahkkojuvvon stáhtaiguin .
· sine institusjoner ,	· iežaset ásahusaid ,
· sin kultur og	· iežaset kultuvrra
Egenutvikling skal skje i samsvar med urfolkets ønsker og behov .	Sin ovdáneapmi galgá dáhpáhuvvat álgoálbmoga dáhtu ja dárbbu vuođul .
Urfolkserklæringen stadfester videre at det er av avgjørende betydning at alle folk har rett til selvbestemmelse .	Álgoálbmotjulggaštus nanne viidáseappot dan ahte lea hui dárbbašlaš ahte buot álbmogiin lea vuoigatvuohta iešmearrideapmái .
I kraft av denne rett , bestemmer de	Dán vuoigatvuođa olis sii mearridit :
· fritt sin politiske stilling og	· friija sin politihkalaš dili ja
· fremmer sin egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	· ovddidit friija iežaset ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami .
Erklæringen vil gjennom sin anerkjennelse av urfolks rettigheter bidra til mer :	Danne go julggaštus dohkkeha álgoálbmogiid vuoigatvuođaid , de dat lea mielde buorideamen :
· harmoniske forhold og bedre samarbeid mellom stat og urfolk ,	· stáhtaid ja álgoálbmogiid gaskasaš dili ja ovttasbarggu ,
· basert på prinsippene om rettferd ,	· mii lea vuođđuduvvon vuoiggalašvuhtii ,
· demokrati ,	· demokratiijii ,
· respekt for menneskerettighetene ,	· olmmošvuoigatvuođa árvvusatnimii ,
· ikke-diskriminering og · god vilje .	· dasa ahte ii galgga leat vealaheapmi .
Det er viktig å sikre vår deltakelse i formelle posisjoner slik at vi er med i beslutningsprosessene som angår og berører våre territorier og ressurser .	Lea dehálaš sihkkarastit min oassálastima formálalaš posišuvnnaide vai mii leat mielde dain mearridanproseassain , mat gusket min eatnamiidda ja resurssaide .
Partnerskap mellom stat og urfolk må nedfelle seg i håndfast politikk , i lovverk og praksis .	Stáhta ja álgoálbmoga gaskasaš searvevuohta ferte boahtit ovdan duohtapolitihkas , lágain ja geavadis .
Et eksempel som illustrerer dette behovet tydelig er i klimaproblematikken .	Ovdamearka mii čielgasit čájeha dán dárbbu lea dálkkádatpolitihkka .
Klimaendringene både drives frem av , og åpner samtidig opp for ny olje- , gass- og mineralindustri .	Oljo- , gássa- ja minerálaindustriija váikkuha dálkkádatrievdamiidda mat fas dahket ođđa oljo- , gássa- ja minerálaindustriija vejolažžan .
Dette skjer i særlig grad i Arktis .	Dát dáhpáhuvvá erenoamážit Árktisas .
Det er urfolk som risikerer å sitte igjen med ødelagt miljø , et økt press på sine arealer og ingen fordeler i form av muligheter til fornyet samfunnsbygging .	Álgoálbmogiid biras dat lea mii sáhttá billašuvvat , eanet sisabahkkemat čuhcet sin eatnamiidda eai ge sii oaččo makkárge ovdduid nu go vejolašvuođa ođasmahttit iežaset servodagaid .
Et slikt perspektiv understreker nødvendigheten av at urfolk og stat er likeverdige partnere i styringen av samfunnsutviklingen .	Dakkár perspektiiva deattuha dan dárbbu ahte álgoálbmogat ja stáhtat galget leat ovttaárvosaš bealit servodatovddideamis .
I Barentssamarbeidet er det slik at alle dekker egen deltakelse .	Barentsovttas ­barggus lea nu ahte buohkat mákset iežaset searvama ovddas .
Dette innebærer at den som har økonomi til å delta deltar , mens de med svak økonomi faller utenfor .	Dat mearkkaša dan ahte das geas lea ruhta , beassá searvat , muhto dat geain lea heajut ekonomiija , báhcet olggobeallái .
Det er særdeles viktig at urfolkene er representert på alle nivå i Barentssamarbeidet , også i Barentsrådet .	Erenoamáš dehálaš lea ahte álgoálbmogiin lea ovddastus Barentsovttasbarggu buot dásiin , maiddái Barentsráđis .
Hver urfolksgruppe bør ha sin egen permanente urfolksrepresentant til Barentsrådets Ministerkonferanser .	Juohke álgoálbmotjoavku galggašii oažžut iežas álgoálbmotovddastusa Barentsráđi ministtarkonferánsii .
Det er også av avgjørende betydning at urfolkene får tilstrekkelig med økonomiske ressurser til å delta .	Mearrideaddji dehálaš lea maiddái ahte álgoálbmogat oččošedje doarvái ekonomalaš resurssaid searvamii .
Det fremstår for Sametinget som klart at det vil være det mest rettferdige .	Sámediggái lea čielggas ahte dat livččii vuoiggaleamos .
Jeg begrunner dette med at vi har en rett til å delta i , og ha medinnflytelse , på de beslutningsprosesser som berører oss som urfolk .	Dása lea mus ággan dat ahte mis lea riekti searvat , ja beassat leat mielde váikkuheamen mearrádus ­proseassain mat gusket midjiide go leat álgoálbmot .
Jeg viser her til det jeg sa i sted om hva Urfolkserklæringen stadfester .	Mun čujuhan dás dasa maid eske dadjen mii álgoálbmotjulggaštusas daddjojuvvo .
Vi har eksempler på at urfolk innehar posisjoner ved internasjonale beslutningsprosesser , og her tenker jeg på Arktisk Råd .	Mis leat ovdamearkkat das ahte álgoálbmogiin leat posišuvnnat riikkaid ­gaskasaš mearrádus , ­proseassain ja dalle jurddašan Árktalaš ráđi .
Dette samarbeidet involverer 8 stater i det arktiske området , og omfatter både et samarbeid mellom de representative staters regjeringer og parlamentariske forsamlinger .	Dán ovttasbarggus leat mielde árktalaš guovllu gávcci stáhta , ja dán ovttasbargui gullá ovttasbargu ovddasteaddji stáhtaid ráđđehusaid ja parlamentáralaš čoagganemiid gaskka .
Arktisk råd , som er regjeringenes samarbeidsorgan , er etablert for å fremme samarbeid , koordinering og samhandling i felles saker , spesielt bærekraftig utvikling og miljøvern .	Árktalaš ráđđi , mii lea ráđđehusa ovttasbargoorgána , lea ásahuvvon ovddidit ovttasbarggu , oktiiordnema ja ovttasdoaibmama oktasaš áššiin , erenoamážit áššiin nugo ceavzilis ovdáneapmi ja birasgáhtten .
I dette samarbeidet har seks urfolksorganisasjoner status som permanente deltakere .	Dán ovttasbarggus lea guđa álgoálbmotorganisašuvnnas bissovaš oasálastima stáhtus .
Sametinget deltar også i Norges delegasjon på ministermøtene i Arktisk råd .	Sámediggi láve searvat maiddái Norgga delegašuvnna mielde Árktalaš ráđi ministtar ­čoahkkimiidda .
Dette viser at det nytter å jobbe for å sikre urfolks deltakelse og innflytelse på områder som berører oss .	Dát čájeha ahte lea ávki bargat álgoálbmogiid váikkuhanfámu sihkkarastimiin surggiin mat gusket midjiide .
Til dette har vi i dag internasjonale arenaer som vil kunne bidra til denne utviklingen , som	Dasa leat mis dál riikkaidgaskasaš arenat mat sáhttet váikkuhit dán ovdáneami , nugo
· FNs Permanente Forum for Urfolk og	· ON Bissovaš Forum ja
· FNs ekspertmekanisme for urfolksrettigheter ( EMRIP ) .	· ON álgoálbmot ­vuoigatvuođaid áššedovdi ­mekanismma [ 4 ] ( EMRIP ) .
Ekspertmekanismen har fått i mandat av Menneskerettighetsrådet å analysere " Urfolks rett til å delta i beslutnings-prosesser " .	Dát áššedovdi ­mekanisma lea ožžon mandáhta Olmmošvuoigatvuođaráđis analyseret " Álgoálbmogiid vuoigatvuođa searvat mearrádus ­proseassaide " .
Vi venter en foreløpig rapport i løpet av dette året Og endelige rapport i i 2011 .	Mii vuordit gaskaboddosaš raportta dán jagi ja loahpalaš raportta 2011:s .
Vi er i en prosess , og vi har verktøy å benytte oss av gjennom de internasjonale fora , rettighetene og statlige praksiser .	Mii leat proseassas , mis leat gaskaoamit maid sáhttit geavahit riikkaidgaskasaš foraid bokte , vuoigatvuođat ja stáhtalaš geavadat .
Ikke minst så har vi støtte i hverandre som urfolk .	Erenoamážit lea mis álgoálbmogiin doarjja guđet guimmiineamet .
Derfor ser jeg frem til dagens program , med dets innlegg og debatter , etterfulgt av slutterklæringen .	Danne háliidan mielas oaidnit otnáš prográmma , daid sáhkavuoruid ja ságastallamiid , man čuovvu loahppa ­julggaštus .
Jeg er overbevist om at det vil bli en interessant og lærerik dag og jeg håper at alle som sitter i salen vil få inspirasjon og ideer til hvordan urfolks formelle rolle i Barentssamarbeidet og på andre aktuelle arenaer vil kunne styrkes .	Mun lean sihkar das ahte dát lea miellagiddevaš ja oahppat ollu odne ja mun doaivvun ahte buohkat geat čohkkájit sálas oččošedje insprirašuvnna ja jurdagiid movt álgoálbmogiid formálalaš rolla Barentsovttas ­barggus ja eará áigeguovdilis arenain sáhtášii nannet .
Jeg ønsker alle tillykke med Barents urfolkskongressen .	Mun sávan buohkaide lihku Barents álgoálbmotkongreassain .
Takk for deres oppmerksomhet .	Giittán din beroštumis .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist : 17.02.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 17.02.10
Førstekonsulent / rådgiver - fast stilling - ref. nr. 10/647 Sametinget har en ledig fast stilling som førstekonsulent / rådgiver med snarlig tiltredelse .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - bistevaš virgi - ref. nr. 10/647 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted fortrinnsvis i Tysfjord .	Bargobáikin lea vuosttažettiin Divttasvuonas .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Førstekonsulent / rådgiver - fast stilling - ref. nr. 10/647 Sametinget har en ledig fast stilling som førstekonsulent / rådgiver med snarlig tiltredelse .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - bistevaš virgi - ref. nr. 10/647 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted fortrinnsvis i Tysfjord .	Bargobáikin lea vuosttažettiin Divttasvuonas .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er politikkutvikling innen samisk språk og terminologi- og stedsnavn , spesielt i lulesamisk språk .	Virggi váldobargu lea politihkkaovddideapmi sámegiela ja sámi terminologiija- ja báikenammasuorggis , earenoamážit julevsámegielas .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes fortrinnsvis besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole / universitet på master- / hovedfagsnivå innen samisk språk , og ellers gode språkkunnskaper .	Virgái ohcat vuosttažettiin olbmo geas lea alit sámegieloahppu allaskuvllas / universitehtas master- , / váldofágadásis ja muđui buorre giellamáhttu .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuohta sámi servodatdilis deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buriid fágalaš gelbbolašvuođaid , ovttasbargo- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktinnávccaid , návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttá biddjot virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 17.02.10 Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 17.02.10 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/647 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/647 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist : 17.02.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 17.02.10
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat i 50% stilling - ref. 651 / nr. . 10 Sametinget har ledig vikariat i 50 % stilling som førstekonsulent / rådgiver til 31.12.2010 .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš 50% virgi - ref. nr. 10/651 Sámedikkis lea rabas sadjásaš 50 % virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin 31.12.2010 rádjái .
Arbeidssted et av Sametingets kontorsteder .	Bargobáikin lea okta Sámedikki kontorbáikkiin .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat i 50% stilling - ref. 651 / nr. . 10 Sametinget har ledig vikariat i 50 % stilling som førstekonsulent / rådgiver til 31.12.2010 .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš 50% virgi - Ref. nr. 10/651 Sámedikkis lea rabas sadjásaš 50 % virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin 31.12.2010 rádjái .
Arbeidssted et av Sametingets kontorsteder .	Bargobáikin lea okta Sámedikki kontorbáikkiin .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virggi váldobarggut leat ovddidit ja čuovvolit Sámedikki politihka oahpahusa ja sámi oahpponeavvuid suorggis .
Stillingen ønskes besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole / universitet fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå innen pedagogikk , eller pedagogisk utdanning .	Virgái sáhttet biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii . Virgái ohcat olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas / universitehtas vuosttažettiin master- / váldofágadásis pedagogihkas , dahje pedagogalaš oahppu .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuohta sámi servodatdiliin ja sámegielas deattuhuvvojit .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 17.02.10 Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 17.02.10 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/651 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/651 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist : 17.02.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 17.02.10
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat - ref. nr. 10/684 Sametinget har ledig vikariat i 100 % stilling som førstekonsulent / rådgiver fra 15.03.2010 til 30.04.2011 .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš - ref. nr. 10/684 Sámedikkis lea rabas sadjásaš 100% virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin 15.03.2010 rájes 30.04.2011 rádjái .
Arbeidssted et av Sametingets kontorsteder .	Bargobáikin lea okta Sámedikki kontorbáikkiin .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat - ref. nr. 10/684 Sametinget har ledig vikariat i 100 % stilling som førstekonsulent / rådgiver fra 15.03.2010 til 30.04.2011 .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásaš - ref. nr. 10/684 Sámedikkis lea rabas sadjásaš 100% virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin 15.03.2010 rájes 30.04.2011 rádjái .
Arbeidssted et av Sametingets kontorsteder .	Bargobáikin lea okta Sámedikki kontorbáikkiin .
Stillingens oppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets politikkutvikling innen samisk språk , og utvikling av Sametingets helse- og sosialpolitikk .	Virggi barggut leat ovddidit ja čuovvolit Sámedikki politihkkaovddideami sámegielsuorggis , ja ovddidit Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole / universitet innen samisk språk og sosial - eller helsefaglig utdanning .	Virgái ohcat olbmo geas lea alit sámegieloahppu allaskuvllas / universitehtas ja sosiála- dahje dearvvašvuođafágalaš oahppu .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuohta sámi servodatdiliin deattuhuvvojit .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Julie Eira , Lennart Mikkelsen eller Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 17.02.10 Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 17.02.10 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/684 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/684 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Lykke til med feiringen av 6 .	Lihku guovvamánu 6. beaivve ávvudeamiin
Sametinget ønsker alle lykke til med feiringen av 6 .	Sámediggi sávvá buohkaide ollu lihku 6. beaivve ávvudeamiin .
Marianne Balto Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
Sametingspresident Egil Olli holder 6. februar tale i Lakselv på Samisk språk- og kultursenter .	Sámediggepresideanta Egil Olli doallá 6. beaivve sártni Porsáŋggu giella ja kulturguovddážis .
Olli skal være hovedtaler kl.17 .	Son doallá sártni dii.17 .
00 på språksenteret . Visepresident Laila Susanne Vars er i Sirma på 6 .	00. Sámedikkivárrepresideanta Laila Susanne Vars ávvuda sámi nášonalbeaivvi Sirpmás .
Hun skal holde tale på Sirma grendehus kl.15 .	Son sárdnia Sirpmá giliviesus dii.15 .
00. Marianne Balto er hovedtaler i Karasjok .	00. Ráđđelahtu Marianne Boine doallá sártni Kárášjoga kulturviesus .
Hun skal holde tale på Karasjok kulturhus kl.18 .	Eahketdoalut álget dii.18 .
00. Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma skal holde tale på Samisk hus i Steinkjær .	00. Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma ávvuda guovvamánu 6 . beaivve Steinkjæras .
Hun skal holde tale kl.10 .	Son doallá sártni Sámi viesus dii.10 .
00. Rådsmedlem Vibeke Larsen deltar på kvinnekonferansen i Bodø 6 . februar .	00. Ráđđelahttu Vibeke Larsen oasálastá Nissonkonferanssa lávvardaga ja sotnabeaivve Budeajjus .
Kvinnekonferansen 2010 finner sted på Thon Hotel Nordlys lørdag 6. og søndag 7. februar .	Konferansa lea Thon Hotel Nordlys ; s Budeajjus .
Rådet skal utarbeide forslag til Sametingets mineralpolitikk	Ráđđi áigu hábmet Sámedikki minerálapolitihka
Sametingsrådet vil fremme egen sak til Sametinget om en helhetlig mineralpolitikk i løpet av mai i år .	S ámediggeráđđi áigu ovddidit ollislaš minerálapolitihka sierra áššin Sámediggái dán jagi miessemánus .
Et viktig grunnlag for denne saken er høringsforslaget til egne mineralretningslinjer for Sametinget .	Deaŧalaš vuođđun dán áššái lea Sámedikki sierra minerálanjuolggadusaid gulaskuddanevttohus .
Det er kommet 16 uttalelser til høringsforslaget .	16 cealkámuša leat boahtán gulaskuddanevttohussii .
- Uttalelsene , og hvem de kommer fra , er i stor grad slik jeg forventet , sier sametingspresident Egil Olli .	- Cealkámušat , ja geat dat leat ovddidan daid , leat mealgadii nu mo mun ledjen vuordán , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
- Jeg ønsker at det skal være mulig med mineralutvinning i samiske områder til tross for at mineralloven ikke ivaretar samiske interesser og rettigheter godt nok , sier sametingspresident Egil Olli .	- Mun háliidan ahte galgá leat vejolaš roggat minerálaid sámi guovlluin vaikke vel minerálaláhka ii fuolat sámi beroštusaid ja vuoigatvuođaid doarvái bures , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
I høringsnotatet foreslår vi hvordan vi kan få dette til slik at vi både sikrer at verdiskapningen blir til beste for samisk kultur og lokalsamfunnene , og at slik virksomhet ikke fortrenger tradisjonelle næringer .	Gulaskuddannotáhtas mii evttohit mo mii sáhttit dán ollašuhttit nu ahte mii sihke sihkkarastit ahte árvoháhkan boahtá buorrin sámi kultuvrii ja báikegottiide , ja ahte dakkár doaibma ii duvdde eret árbevirolaš ealáhusaid .
Hvis Sametinget ikke har en politikk for dette svikter vi det samiske folk og lokalsamfunnene , sier Olli .	Jus Sámedikkis ii leat politihkka dasa , de mii beahttit sámi álbmoga ja báikegottiid , dadjá Olli .
- Jeg har hatt samtaler både med regjeringen og samiske institusjoner om forslaget og mitt hovedinntrykk er at det er stor forståelse for at Sametinget må ha kjøreregler dersom vi skal ha en direkte kontakt med mineralselskaper om muligheten for virksomhet i samiske områder .	- Mun lean ságastallan sihke ráđđehusain ja sámi ásahusaiguin evttohusa birra ja mun dovddan dan ahte lea stuorra áddejupmi das ahte Sámedikkis fertejit leat njuolggadusat jus mis galgá leat njuolgga oktavuohta minerálafitnodagaiguin go guoská doaibmavejolašvuođaide sámi guovlluin .
I forslaget til " kjøreregler " for slik direkte kontakt legges det opp til forhandlinger om avtale mellom Sametinget , berørte samiske interesser og mineralselskap om virksomhet i samiske områder .	" Njuolggadus " - evttohusas dakkár oktavuhtii rávvejuvvo šiehtadallat soahpamuša gaskal Sámedikki , guoskevaš sámi beroštusaid ja minerálafitnodagaid doaimmaid birra sámi guovlluin .
Det har aldri vært hensikten .	Dat ii leat goassege leamaš áigumuššan .
Vi vil blant annet derfor vurdere begrepsbruken når vi skal utarbeide et forslag til mineralpolitikk til Sametinget plenum , sier Olli .	Danne áigut earret eará árvvoštallat doabageavaheami go ráhkadit minerálapolitihkkaevttohusa Sámedikki dievasčoahkkimii , dadjá Olli .
- Jeg håper at alle bidrar til saklig dialog og konstruktive innspill , slik at vi sikrer fremtiden både for samisk kultur og lokalsamfunn , avslutter sametingspresident Egil Olli .	- Sávan ahte buohkat servet áššálaš gulahallamii ja buktet ráhkaduslaš evttohusaid , vai mii sihkkarastit boahtteáiggi sihke sámi kultuvrii ja báikegottiide , loahpaha Sámedikki presideanta Egil Olli .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Høringsbrev	Høringsbrev
Høringsnotat	Høringsnotat
Gulaskuddan	Gulaskuddab
Sametingets vedtak	Vedtak
Høringsuttalelser	Høringsuttalelser
Satser på eldrepolitikk	Áŋgiruššá boarrásiidpolitihkain
Sametingets visepresident Laila Susanne Vars møtte tirsdag Finnmark Seniorråd .	Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars deaivvadii disdat Finnmárkku seniorráđiin ( Finnmark Seniorråd ) .
Visepresidenten mener det er viktig å involvere de berørte partene for innspill når Sametingsrådet skal utforme sin eldrepolitikk og er glad for den interessen Finnmark Seniorråd viser Sametinget .	Várrepresideantta mielas lea deaŧalaš bovdet guoskevaš beliid buktit evttohusaid go Sámediggeráđđi hábme boarrásiidpolitihka ja son lea ilus go Finnmárkku seniorráđđi čájeha beroštumi Sámediggái .
Visepresidenten og Fylkets Seniorråd Hanne Holmgren	Maŋimustá rievdaduvvon 11.02.2010 Hanne Holmgren
Tirsdagens møte var det første skrittet mot et tettere samarbeid mellom Finnmark Seniorråd og Sametinget .	Disdat čoahkkin lei vuosttaš lávki lagat ovttasbargui gaskal Finnmárkku seniorráđi ja Sámedikki .
Intensjonen er at begge parter skal kunne komme med sine innspill i utarbeidelsen av både Fylkesplanen for eldre og Sametingets eldrepolitikk .	Jurdda lea ahte goappašat bealit galget beassat ovddidit evttohusaid sihke go fylkkaplána boarrásiid várás ráhkaduvvo ja go Sámedikki boarrásiidpolitihkka hábmejuvvo .
Eldrerådets innspill blir viktige for det videre arbeidet med utformingen av Sametingets eldrepolitikk , sier Sametingets visepresident .	Boarrásiidráđi evttohus šaddá deaŧalaš Sámedikki boarrásiidpolitihka viidáset hábmemii , dadjá Sámedikki várrepresideanta .
Også lederen for Finnmark Seniorråd , Nils Einar Mathisen , er fornøyd med møtet i Karasjok .	Maiddái Finnmárkku seniorráđi jođiheaddji , Nils Einar Mathisen , lea duhtavaš čoahkkimiin Kárášjogas .
- Vi i eldrerådet er veldig glade for å ha kommet i kontakt med Sametinget .	- Mii boarrásiidráđis leat hui ilus go leat ožžon oktavuođa Sámedikkiin .
Vi synes det er både viktig og riktig at Sametinget vil innlemme oss i prosessen med å utarbeide sin eldrepolitikk .	Min mielas lea sihke deaŧalaš ja riekta go Sámediggi áigu min searvvahit boarrásiidpolitihka hábmemii .
Denne dialogen er ny for oss og vi er meget fornøyde med å få muligheten til å legge fram våre betraktninger for Sametinget .	Dát gulahallan lea midjiide ođas ja mii leat hui duhtavaččat go beassat ovddidit oainnuideamet Sámediggái .
En ressurs	Resursa
Sametinget ønsker å synliggjøre at samiske eldre er viktig ressurs for samfunnet , noe som klart kommer fram av rådets politiske tiltredelseserklæring .	Sámediggi háliida oainnusin dahkat ahte sámi boarrásat leat deaŧalaš resursan servodahkii , juoga mii čielgasit boahtá ovdan ráđi politihkalaš álginjulggaštusas .
- Blant samer har eldre alltid hatt en sentral rolle i samfunnet , og Sametinget ønsker en dialog med særlig samiske eldre i utviklingen av en politikk som har til formål å ivareta de eldres interesser .	- Sápmelaččaid gaskkas lea boarrásiin álo leamaš deaŧalaš sadji servodagas , ja Sámediggi háliida gulahallama erenoamážit sámiid boarrásiiguin dakkár politihka hábmemis , man ulbmil lea fuolahit boarrásiid beroštusaid .
De eldre er en viktig ressurs , hvis kunnskaper i mye større grad bør ivaretas av både barnehager , skoler og av Sametinget som politisk og administrativt organ .	Boarrásat leat deaŧalaš resursa , ja sihke mánáidgárddit , skuvllat ja Sámediggi , politihkalaš ja hálddahuslaš orgánan , berrešedje ollu eanet ávkkástallat sin máhtuin .
Kontaktperson for Finnmark Seniorråd : Bjørnar Simonsen , Finnmark Fylkeskommune .	Gulahalli fylkka seniorráđi bealis : Bjørnar Simonsen , Finnmárkku Fylkkagielda .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Sametingets plenumsmøte i februar 2010	Sámedikki 2010 guovvamánu dievasčoahkkin
Sametingets plenumsmøte starter tirsdag 23. februar og avsluttes fredag 26. februar .	Sámedikki dievasčoahkkin álgá maŋŋebárgga guovvamánu 23. b. ja loahpahuvvo bearjadaga guovvamánu 26. b. .
Mandag 22. februar er satt av til gruppemøter .	Vuossárga guovvamánu 22. b. lea biddjojuvvon joavkočoahkkimiidda .
Onsdag 24. februar før lunsj holder sametingsrådet et seminar om samiske språkrettigheter i hverdagen .	Gaskavahku guovvamánu 24. b. ovdal gaskabeaivvi doallá sámediggeráđđi seminára sámi giellavuoigatvuođaid birra árgabeaivvis .
Møtelederskapet fremmer følgende saksliste : - Sak 01/10 Konstituering - Sak 02/10 Sametingsrådets beretning om virksomheten - Sak 03/10 Spørsmål til Sametingsrådet - Sak 04/10 Kunngjøring av nye saker - Sak 05/10 Grendeskoler i samiske områder - drøfting - Sak 06/10 Sametingets årsmelding 2009 - Sak 09/10 Revidering av forretningsorden - Sak 07/10 Rapportering på direktebevilgninger fra Sametinget i 2008 for de samiske språksentrene - Sak 08/10 Reinbeitekonvensjonsforhandlingene mellom Norge og Sverige - saken er trukket - Sak 10/10 Det geografiske virkeområdet for søkerbaserte tilskudd til næringsutvikling . - Sak 11/10 Innspill til jordbruksforhandlingene 2010 - Sak 12/10 Sametingets møteplan 2010 - endringer - Sak 13/10 Søknad om fritak fra politisk verv - Martin Rimpi - Sak 14/10 Utfordringer ved utbygging av miljøvennlige energikilder og ivaretakelse av samiske kulturminner og hensyn til tradisjonelle samiske næringer	Čoahkkinjođihangoddi evttoha čuovvovaš áššelisttu : - Ášši 1/10 Vuođđudeapmi - Ášši 2/10 Sámediggeráđi doaibmadieđáhus - ášši 3/10 Gažaldagat Sámediggeráđđái - Ášši 04/10 Ođđa áššiid dieđiheapmi - Ášši 05/10 Sámi guovlluid giliskuvllat - ságastallan - Ášši 06/10 Sámedikki 2009 jahkedieđáhus - Ášši 09/10 Čoahkkinortnega revideren - Ášši 07/10 Sámi giellaguovddážiid raporttat Sámedikki 2008 njuolgadoarjagiin - Ášši 08/10 Boazodoallokonvenšuvnna šiehtadallamat gaskkal Norgga ja Ruoŧa - ášši ii gieđahallojuvvo - Ášši 10/10 Ealáhusovddideami ohcanvuđot doarjagiid geográfalaš doaibmaguovlu - Ášši 11/10 2010 eanadoallošiehtadallamiid evttohusat - Ášši 12/10 Sámedikki 2010 čoahkkinplána - rievdadusat - Ášši 13/10 Ohcan luvvejuvvot politihkalaš ámmáhis - Martin Rimpi - Ášši 14/10 Hástalusat birasseasti el-fápmogálduid huksemiin ja árbevirolaš sámi kulturmuittuid ja ealáhusaid beroštumiid vuhtiiváldin - ságastallan Jus háliidat eanet dieđuid áššiid ja dievasčoahkkima birra , geahča dokumeanttaid fiillain vulobealde dahje čále / riŋge Sámediggái : tlf 78 47 40 00 , e-poasta samediggi@samediggi.no
Saksdokumentene finnes her .	Áššedokumeanttaid gávnnat dákko .
innkall no 1-10	gohččun dáru 1-10
innkall sam 1-10	gohččun sám 1-10
prog kom sam og no 1-10	prog diev sám ja dáru 1-10
prog plen sam og no 1-10	prog lávd sám ja dáru 1-10
Samiske språkrettigheter i hverdagen - program	Sámi giellavuoigatvuođat árgabeaivvis - prográmma
Sametinget vil berge bygdeskoler	Sámediggi háliida seailluhit sámi giliskuvllaid
Sametingets president Egil Olli og visepresident Laila Susanne Vars møter i dag Fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud , Kunnskapsdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet i Oslo .	Sámedikki presideanta Egil Olli ja várrepresideanta Láilá Susanne Vars galgaba odne čoahkkinastit Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministariin Rigmor Aasrud , Máhttodepartemeanttain ja Gieldda- ja guovlodepartemeanttain Oslos .
I møtet vil Sametinget blant annet foreslå at det opprettes egne ordninger som sikrer at samiske bygdeskoler bevares .	Čoahkkimis áigu Sámediggi earret eará evttohit ásahit sierra ortnegiid sámi giliskuvllaid seailluheami várás .
Statsråd Rigmor Aasrud fulgte opp henvendelsen og inviterte Sametinget til det aktuelle møte med departementene , hvor også Kommunesektorens interesse- og arbeidsgiverorganisasjon ( KS ) er invitert til å delta .	Stáhtaráđđi Rigmor Aasrud čuovvolii dan ášši ja bovdii Sámedikki dán čoahkkimii departemeanttaiguin , gos maiddái Gielddasuorggi beroštus- ja bargoaddiorganisašuvdna ( Kommunesektorens interesse- og arbeidsgiverorganisasjon ( KS ) ) lea bovdejuvvon searvat .
Sametingets visepresident , Laila Susanne Vars frykter at små lokalsamfunn legges øde fordi kommuner og fylkeskommuner ikke har ressurser til å opprettholde grendeskoler på grunn- og videregående skolenivå .	Sámedikki várrepresideanta Láilá Susanne Vars ballá ahte smávva báikkálašservodagat báhcet ávdin báikin go suohkaniin ja fylkasuohkaniin eai leat resurssat bisuhit giliskuvllaid vuođđo- ja joatkkaskuvladásis .
- Vi mener skolenedleggelser må ses på i et videre samfunnsperspektiv da det rammer lokalsamfunnene hardt ved at det fører til utflytting fra viktige ressurssentra for samisk språk og kultur .	- Mii oaivvildit ahte skuvlaheaittihemiid ferte geahččat viidát servodatperspektiivvas danne go dat čuhcet garrasit báikkálašservodagaide dan bokte ahte dat mielddisbuktá eretfárremiid sámegiela ja sámi kultuvrra dehálaš resursaguovddážiin .
Små samiske lokalsamfunn er gode arenaer for bevaring av samisk språk , kultur og samfunnsliv , og grendeskolene er ofte livsnerven i mindre bygdesamfunn .	Smávva sámi báikkálašservodagat leat buorit arenat sámegiela , sámi kultuvrra ja servodateallima seailluheapmái , ja giliskuvllat leat dávjá smávit giliid eallinvuođđu .
Hvis skolene legges ned , vil det medføre fraflytting fra livskraftige samiske samfunn , noe som er en trussel mot hele den samiske kulturen i området .	Jus skuvllat heaittihuvvojit , de dat mielddisbuktá eretfárremiid nanu sámi servodagain , ja dat lea áittan olles guovllu sámi kultuvrii .
I dagens møte vil blant annet muligheten for å opprette egne økonomiske ordninger for å bevare samiske bygdeskoler diskuteres .	Otná čoahkkimis áigot earret eará digaštallat vejolašvuođaid ásahit sierra ekonomalaš ortnegiid sámi giliskuvllaid seailluheapmái .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Politiske grupper	Politihkalaš joavkut
Sametingets representanter - Arbeiderpartiet	Sámediggeáirasat - Bargiidbellodat Namma ja e-boasta
Navn og e-post	Politihkalaš ámmát
Valgkrets	Válgabiire
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Parlamentarisk leder	Parlamentáralašjođiheaddji
4 - Gáisi	4 - Gáisi
Heidi Persdatter Greiner Haaker	Heidi Persdatter Greiner Haaker
Nestleder	Nubbinjođiheaddji
7 - Sør-Norge	7 - Lulli-Norga
Knut Store	Knut Store
1 - Østre	1 - Nuorta
Ragnhild Melleby Aslaksen	Ragnhild Melleby Aslaksen
1 - Østre	1 - Nuorta
Anne Helene Saari	Anne Helene Saari
2 - Ávjovárri	2 - Ávjovárri
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Leder i valgkomiteen	Jođiheaddji válgalávdegottis
3 - Nordre	3 - Davvi
Skjalg Jensen	Skjalg Jensen
3 - Nordre	3 - Davvi
Margit Eli Anti Oskal	Margit Eli Anti Oskal
4 - Gáisi	4 - Gáisi
Geir Johnsen	Geir Johnsen
Nestleder i oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteen	Nubbinjođiheaddji bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegottis
5 - Vesthavet	5 - Viesttirmearra
Sten-Erling Jønsson	Sten-Erling Jønsson
Leder i plan- og finanskomiteen	Jođiheaddji plána- ja finánsalávdegottis
6 - Sør-Samisk	6 - Lullisápmi
Ronny Wilhelmsen	Ronny Wilhelmsen
2 - Ávjovárri	2 - Ávjovárri
Inga-Lill Sundset	Inga-Lill Sundset
5 - Vesthavet	5 - Viesttirmearra
Mariann Wollmann Magga	Marianne Wollmann Magga
1 - Østre	1 - Nuorta
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
7 - Sør-Norge	7 - Lulli-Norga
Sametingets representanter - Norske Samers Riksforbund og NSR .	Sámediggeáirasat - Norgga Sámiid Riikasearvi Namma ja e-boasta
Navn og e-post	Politihkalaš ámmát
Valgkrets	Válgabiire
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Parlamentarisk leder	Parlamentáralašjođiheaddji
2 - Ávjovárri	2 - Ávjovárri
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Nestleder , nestleder i nærings- og kulturkomiteen	Nubbinjođiheaddji
4 - Gáisi	4 - Gáisi
Gunn-Britt Retter	Gunn-Britt Retter
1 - Østre	1 - Nuorta
Trond Are Anti	Trond Are Anti
1 - Østre	1 - Nuorta
Mathis Nilsen Eira	Mathis Nilsen Eira
2 - Ávjovárri	2 - Ávjovárri
Silje Karine Muotka	Silje Karine Muotka
Leder i oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteen	Jođiheaddji bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegottis
3 - Nordre	3 - Davvi
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Leder i kontrollkomiteen	Jođiheaddji bearráigeahččanlávdegottis
4 - Gáisi	4 - Gáisi
Rolf Johansen	Rolf Johansen
Nestleder i tilskuddsstyret	Nubbinjođiheaddji doarjjastivrras
4 - Gáisi	4 - Gáisi
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Nestleder i plan- og finanskomiteen	Nubbinjođiheaddji plána- ja finánsalávdegottis
5 - Vesthavet	5 - Viesttirmearra
Miriam Paulsen	Miriam Paulsen
5 - Vesthavet	5 - Viesttirmearra
Åge Nordkild	Åge Nordkild
Nestleder i kontrollkomiteen	Nubbinjođiheaddji bearráigeahččanlávdegottis
5 - Vesthavet	5 - Viesttirmearra
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Leder i møtelederskapet	Jođiheaddji čoahkkinjođihangottis
6 - Sør-Samisk	6 - Lullisápmi
Kirsti Guvsám	Kirsti Guvsám
7 - Sør-Norge	7 - Lulli-Norga
Sametingets representanter - Árja	Sámediggeáirasat - Árja Namma ja e-boasta
Navn og e-post	Politihkalaš ámmát
Valgkrets	Válgabiire
Alf Isaksen	Alf Isaksen
Gruppeleder	Joavkojođiheaddji
2 - Ávjovárri	2 - Ávjovárri
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
2 - Ávjovárri	2 - Ávjovárri
Odd Iver Sara	Odd Iver Sara
3 - Nordre	3 - Davvi
Sametingets representanter - Fremskrittspartiet	Sámediggeáirasat - Ovddádusbellodat Namma ja e-boasta
Navn og e-post	Politihkalaš ámmát
Valgkrets	Válgabiire
Aud Marthinsen	Aud Marthinsen
Gruppelder	Joavkojođiheaddji
4 - Gáisi	4 - Gáisi
Arthur Tørfoss	Arthur Tørfoss
Nestleder	Nubbinjođiheaddji
3 - Nordre	3 - Davvi
Hans J. Eriksen	Hans J. Eriksen
1 - Østre	1 - Nuorta
Sametingets representanter - Flyttsamelista	Sámediggeáirasat - Johttisápmelaččaid listu
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Verv	Politihkalaš ámmát
Valgkrets	Válgabiire
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Gruppeleder	Joavkojođiheaddji
2 - Ávjovárri	2 - Ávjovárri
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
2 - Ávjovárri	2 - Ávjovárri
Sametingets representanter - Høyre	Sámediggeáirasat - Olgešbellodat
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Verv	Politihkalaš ámmát
Valgkrets	Válgabiire
Knut Roger Hanssen	Knut Roger Hanssen
Gruppeleder	Joavkojođiheaddji
2 - Ávjovárri	2 - Ávjovárri
Sametingets representanter - Nordkalottfolket	Sámediggeáirasat - Nordkalottfolket Namma ja e-boasta
Navn og e-post	Politihkalaš ámmát
Valgkrets	Válgabiire
Toril Bakken Kåven	Toril Bakken Kåven
Gruppeleder , leder i næring- og kulturkomiteen , nestleder i møtelederskapet	Joavkojođiheaddji , jođiheaddji ealáhus- ja kulturlávdegottis , nubbinjođiheaddji čoakkinjođihangottis
3 - Nordre	3 - Davvi
Sametingets representanter - Åarjel-Saemiej Gielh	Sámediggeáirasat - Åarjel-Saemiej Gielh Namma ja e-boasta
Navn og e-post	Politihkalaš ámmát
Valgkrets	Válgabiire
Ida Marie Bransfjell	Ida Marie Bransjell
Gruppeleder	Joavkojođiheaddji
6 - Sørsamisk	6 - Lullisápmi
Sametingets representanter - Samer bosatt i Sør-Norge	Sámediggeáirasat - Sámit Lulli-Norggas Namma ja e-boasta
Navn og e-post	Politihkalaš ámmát
Valgkrets	Válgabiire
Marie Therese Nordsletta Aslaksen	Marie Therese Nordsletta Aslaksen
Gruppeleder , leder i tilskuddsstyret	Joavkojođiheaddji , jođiheaddji doarjjastivrras
7 - Sør-Norge	7 - Lulli-Norga
- Ta førskole- og grunnskolelærerutdanning .	- Váldde ovdaskuvla- ja vuođđooahpaheaddjioahpu .
Sametingsråd Marianne Balto , fylkesmannen i Finnmark , høgskolen i Finnmark og Samisk høgskole deltok mandag 15.02.10 på kampanjestarten for Gollevirgi prosjektet .	Sámediggeráđđi Marianne Balto , Finnmárkku fylkkamánni , Finnmárkku allaskuvla ja Sámi allaskuvla álggahedje vuossárgga 15.02.10 Gollevirggi prošeavtta .
Hensikten med kampanjen er å motivere ungdom til å ta førskole- og grunnskolelærerutdanning .	Áŋggirdeami ulbmil lea movttiidahttit nuoraid váldit ovdaskuvla- ja vuođđooahpaheaddjioahpu .
Sametingsråd Marianne Balto Jan Roger Østby	Maŋimustá rievdaduvvon 16.02.2010 Jan Roger Østby
Her er innlegget til sametingsråd Marianne Balto i forbindelse med kampanjestarten for Gollevirgi / drømmejobben prosjektet :	Dá lea sámediggeráđi Marianne Balto sáhkavuorru Gollevirggi prošeavtta áŋgiruššama álggaheami oktavuođas : Sámediggi lea válljen searvat " Gollevirgi " joatkimii .
Dette på grunn av de gode resultatene fra i fjor .	Dannego das ledje buorit bohtosat mannan jagi .
Det samiske samfunnet trenger flere lærere til barnehager og skoler .	Sámi servodat dárbbaša eanet oahpaheddjiid mánáidgárddiide ja skuvllaide .
Barnehagene og skolene er viktige institusjoner som gjennom våre barn viderefører de samiske språkene og kulturen .	Mánáidgárddit ja skuvllat leat dehálaš ásahusat mat min mánáid bokte dolvot sámi gielaid ja kultuvrra viidáseappot .
Disse institusjonene er blitt enda viktigere nå siden familiestrukturer har endret seg og flerspåklige familier har behov for språklig støtte fra de offentlige arenaer .	Dát ásahusat leat šaddan ain deháleappot dál go bearašstruktuvrrat lea rievdan ja máŋggagielat bearrašat dárbbašit gielladoarjaga almmolaš deaivvadanbáikkiin .
Etterspørselen etter å kunne ta tilbake det samiske språket er stort .	Ollugat háliidit váldit ruovttoluotta sámegiela .
Det er positivt .	Dat lea buorre .
Alt det nevnte gjør at det samiske samfunnet har behov for lærere som har kunnskap om samisk og samiske samfunnsforhold .	Buot mii lea namuhuvvon dagaha ahte sámi servodat dárbbaša oahpaheddjiid geain lea máhttu sámegielas ja sámi servodatdiliid birra .
De ungdommene som tar lærerutdanning vil være en av bærebjelkene i vårt fremtidige samfunn .	Nuorat geat váldet oahpaheaddjioahpu šaddet min boahtteáiggi geađgejuolgin .
Uten lærere som kan undervise i og på samisk vil vi ikke få den ønskede utviklingen i det samiske samfunnet .	Dakkár oahpaheddjiid haga , geat sáhttet oahpahit sámegielas ja sámegillii , ii ovdán sámi servodat nu mo mii háliidit .
Sametinget har innført en ny stipendordning for innføringskurs i samisk språk slik at de som er ikke - samisktalende også får mulighet til å bygge opp språkkompetansen .	Sámediggi lea ásahan ođđa stipeandaortnega sámegiela álginkurssa várás vai sii , geat eai leat sámegielagat , maiddái ožžot vejolašvuođa duddjot giellagelbbolašvuođa .
Dette skal bidra til at flere skal ha mulighet til å begynne på ordinære studier som gjennomføres på samisk .	Dakko bokte ožžot eanebut vejolašvuođa álgit dakkár dábálaš ohppui , mii čađahuvvo sámegillii .
Det at flere samiske ungdommer tar høyere utdanning vil øke kompetansen på mange felt innenfor det samiske samfunnet .	Dat ahte eanet sámi nuorat čađahit alit oahpu , lokte gelbbolašvuođa ollu surggiin sámi servodagas .
Sametinget har gode stipendordninger som kan anvendes .	Sámedikkis leat buorit stipeandaortnegat maiguin sáhttá ávkkástallat .
Til slutt vil jeg spesielt oppfordre dere til å søke førskole- og grunnskolelærerutdanning .	Loahpas ávžžuhan din ohcat ovdaskuvla - ja vuođđoskuvlaoahpaheaddjiohppui .
Dere kan være med å bidra til å vitalisere og utvikle det samiske språket som i flere områder er truet .	Dii sáhttibehtet leat mielde ealáskahttimin ja ovddideamen sámegiela mii ollu guovlluin lea áitojuvvon .
Håper mange av dere tar ufordringen og søker på høyere utdanning .	Sávan ahte ollugat dis dustebehtet hástalusa ja ohcabehtet alit ohppui .
Lykke til !	Sávan didjiide lihku !
Sametingets stipendordninger	Sámedikki stipenddaortnegat
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Inviterer til folkemøter	Bovde álbmotčoahkkimiidda
Sametinget inviterer til folkemøter i Evenes , Tysfjord , Rana og Beiarn om det videre arbeid med Samerettsutvalgets forslag .	Sámediggi bovde álbmotčoahkkimiidda Evenáššis , Divttasvuonas , Ruovadis ja Báiddáris sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa viidáset barggu birra .
Sametingspresident Egil Olli deltar på folkemøtene Jan Roger Østby	Sámediggepresideanta Egil Olli searvá čoahkkimiidda Jan Roger Østby
Sametinget inviterer til folkemøter om det videre arbeid med Samerettsutvalgets forslag .	Sámediggi bovde álbmotčoahkkimiidda sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa viidáset barggu birra .
· Mandag 1. mars kl. 1900 på Várdobáiki samisk senter / sámi guovddáš i Evenes .	· Vuossárgga njukčamánu 1 b. dii. 1900 Várdobáikkis Evenáššis .
· Tirsdag 2. mars kl. 1900 på Árran lulesamisk senter , Auditoriet ( Drag ) .	· Maŋŋebargga njukčamánu 2. b. dii.19 . 00 Árran julevsámi guovddážis Divttasvuonas .
· Onsdag 3. mars kl. 1900 på Meyergården Hotell i Rana .	· Gáskaváhko njukčamánu 3. b. dii.19 . 00 Meyergården hotellas Ruovadis
· Torsdag 4. mars kl. 1900 på Torgkroa ( Storjord Kro ) i Beiarn .	· Duorastaga njukčamánus 4. b. dii.19 . 00 Torgkroa ( Storjord Kro ) Báidár .
Sametinget skal konsultere med Regjeringen for å finne løsninger som sikrer grunnlaget for land- og ressursrettigheter .	Sámediggi galgá konsulteret Ráđđehusain gávdnan dihtii čovdosiid mat sihkkarastet eana- ja resursavuoigatvuođaid vuođu .
I den forbindelse er det viktig for Sametinget å få bred kjennskap til situasjonen og synspunkter på framtidige løsninger fra folk i samiske områder .	Dan oktavuođas lea Sámediggái dehálaš oahpásmuvvat sámi guovlluid olbmuid dillái ja gullat makkár čovdosat sis leat boahtteáiggi várás .
Den nye sameretten	Ođđa sámeriekti
Det vil bli servert kaffe / te .	Gáffe / deadja guossohuvvo .
Alle er velkomne !	Buohkaide bures boahtin !
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Jan . Roger Østby	Jan Roger Østby
Kommunikasjonsdirektør	Gulahallandirektevra
Jan . Roger Østby	Jan Roger Østby
Mobil	Mobila
jan.roger.ostby@samediggi.no	jan.roger.ostby@samediggi.no
Samiske språkrettigheter i hverdagen	Sámi giellavuoigatvuođat árgabeaivvis
I forbindelse med Kommunal- og forvaltningskomiteens besøk arrangerer sametingsrådet et halvdagsseminar om samiske språkrettigheter i hverdagen .	Stuorradikki Gieldda- ja hálddašanlávdegotti galledeami oktavuođas lágida sámediggeráđđi beallebeaivveseminára sámi giellavuoigatvuođaid birra árgabeaivvis .
Vi har fått tre foredragsholdere som fra hvert sitt ståsted vil fortelle oss om sitt arbeid og hvilke utfordringer de ser for seg .	Mii leat ožžon golbmasa muitalit iežaset barggu birra ja makkár hástalusat sis leat iežaset guovlluin .
Seminaret er åpnet for alle .	Seminára lea rabas buohkaide .
Samiske språkrettigheter i hverdagen - program	Sámi giellavuoigatvuođat árgabeaivvis - prográmma
Inviterer til klimadebatt	Bovdet dálkkádatságastallamiidda
Sametinget ønsker å identifisere noen av utfordringene det samiske samfunn står ovenfor når det gjelder miljøpolitikk , energiutbygning og ivaretakelse av samiske hensyn .	Sámediggi háliida oahpásmuvvat muhtun hástalusaide mat sámi servodagas leat ovddabealde go guoská biraspolitihkkii , energiijahuksemiidda ja sámi beali goziheapmái .
- Vi i Sametinget ønsker en debatt om disse utfordringene fordi vi ser at det mangler en helhetlig plan for den grønne satsningen .	- Mii Sámedikkis háliidat oažžut ságastallama dáid hástalusaid birra danne go mii oaidnit ahte váilu ollislaš plána ruoná áŋgiruššamiidda .
Sametingets representanter inviteres til å debattere disse utfordringene på førstkommende plenum , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	Sámedikki áirasat bovdejuvvojit ságastallat dáid hástalusaid birra boahtte dievasčoahkkimis , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Sametinget er positiv til grønn energiutbygging , men vil påpeke at det uten en helhetlig plan for slike satsninger er fare for at naturgrunnlaget for samiske tradisjonelle næringer og naturbruk gradvis forsvinner .	Sámedikki mielas lea ruoná energiijahuksen buorre , muhto ballá ahte almmá ollislaš plána haga dákkár áŋgiruššamiid várás lea várra ahte sámi árbevirolaš ealáhusaid ja luonddu geavaheami luondduvuođus dađistaga goariduvvo .
Rådsmedlem Vibeke Larsen etterlyser et alternativ til dagen ordning hvor nye prosjekter i all hovedsak vurderes enkeltvis etter søknader og annonserte tilskuddsordninger , og ikke etter en plan for utbygging av grønn energi .	Ráđđelahttu Vibeke Larsen váillaha molssaeavttu dáláš ortnegiidda man oktavuođas ođđa prošeavttat váldoáššis árvvoštallojuvvojit ovttaid mielde ohcamiid vuođul ja almmuhuvvon doarjjaortnegiid bokte , iige ruoná energiija huksenplána mielde .
- Næringer og naturbruk som i utgangspunktet er klimavennlige , eksempelvis produksjon av kortreist mat og duodji , står i fare for å bli fortrengt av nyere klimatiltak .	- Várra lea ahte ođđaset dálkkádat doaibmabijut hávkadahttet daid ealáhusaid ja dan luonddu geavaheami mat vuolggasajistis leat dálkkádatoadjebasat , ovdamearkka dihte oanehis gaskkat biepmu ja duoji buvttadeapmi .
Vi vil tape klimakampen om miljøvennlige tradisjonelle næringer og naturbruk må vike for andre klimatiltak .	Mii vuoittahallat dálkkádatgiččus birasoadjebas árbevirolaš ealáhusaid hárrái ja luonddu geavaheapmi ferte čáhkket saji eará dálkkádatdoaibmabijuide .
Vi trenger overordnet plan som sikrer en bærekraftig utvikling , uttaler Vibeke Larsen .	Mii dárbbašit bajit dási plána man bokte sihkkarastojuvvošii ceavzilis ovdáneapmi , cealká Vibeke Larsen .
Sametinget vil i tillegg til å være en bidragsyter i klimadebatten , der nye grønne klimatiltak i utgangspunktet er med å sikre naturgrunnlaget for samisk kultur og næring , også sørge for at disse næringene ikke bærer uforholdsmessig store ulemper ved denne typen utbygging .	Dasto háliida Sámediggi leat mielde váikkuheamen dálkkádatságastallamis , dalle go ođđa ruoná dálkkádat ­doaibmabijuid bokte vuolggasajis lea áigumuš sihkkarastit sámi kultuvrra ja ealáhusaid , ja háliida maiddái leat mielde fuolaheamen dan ahte dát ealáhusat eai gártta eahpegovttolaččat gillát dán lágan huksemiid geažil .
Larsen påpeker avslutningsvis at samene som urfolk har nedarvede kunnskaper om hvordan man kan takle klimaendringer og forvaltning av naturen , og at denne kunnskapen vil være viktig i klimadebatten fremover .	Larsen čujuha loahpas ahte sámiin go lea álgoálbmot lea árbemáhttu das ahte mainna lágiin láhttet dálkkádatrievdamiiguin ja luonddu hálddašemiin , ja ahte dát máhtolašvuohta lea deaŧalaš dálkkádat ­ságastallamis ovddosguvlui .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Drøftingsnotat	Drøftingsnotat
Ságaškuššannotáhtan	Ságaškuššannotáhtan
Sametingets innlegg til Tenkeloftssamlingen	Sámedikki sáhkavuorru » Tenkeloft ” nammasaš čoagganeamis
Rådsmedlem Marianne Balto er invitert til å holde innledningen til Tenkeloftsamlingen til Nordnorsk landbruksråd mandag 22 .	Ráđđelahttu Marianne Balto lea bovdejuvvon doallat sáhkavuoru Davvinorgga eanadoalloráđi " Tenkeloft " nammasaš čoagganeamis maŋŋebárgga guovvamánus 22. b. .
Her er hennes innlegg .	Dá lea su sáhkavuorru .
Innledning til Tenkeloftsamling Nordnorsk landbruksråd	Sáhkavuorru Davvinorgga eanadoalloráđi " Tenkeloft " nammasaš čoagganeamis
Av rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto bokte .
Aller først vil jeg takke for invitasjonen .	Ovddimužžan háliidan giitit bovdejumi ovddas deike .
Det er veldig flott å komme til et arrangement som favner så bredt om landbruksnæringen .	Hui somá lea boahtit dilálašvuhtii gos lea nu viidát sáhka eanadoalu birra .
Jeg vil starte med å si litt om Sametingets rolle i utviklingen av landbruket .	Mun áiggun álggos vuos muitalit veaháš makkár sadji Sámedikkis lea eanadoalu ovddideami oktavuođas .
Sametinget jobber både som forvalter av virkemidler og som politisk aktør .	Sámediggi bargá sihke váikkuhangaskaomiid hálddašeaddjin ja politihkalaš aktevran .
Som forvalter har Sametinget avsatt en egen pott til jordbruksformål i budsjettet .	Hálddašeaddjin lea Sámediggi várren sierra ruđaid eanadoalu ulbmiliidda bušeahtas .
Sametingets budsjett fastsettes årlig .	Sámedikki bušeahtta mearriduvvo jahkásaččat .
For 2010 er det avsatt om lag 4,8 mill kr. - av dette utgjør 2,0 millioner kroner som tildeles over jordbruksavtalen .	2010:s lea várrejuvvon birrasii 4,8 miljon ru - dáin ruđain bohtet 2,0 miljon ru eanadoallošiehtadusa bokte .
Når det gjelder Sametingets virkemidler så vil jeg understreke at Sametinget ikke skiller på etnisitet når det gjelder hvem som kan motta tilskudd til landbruksformål .	Go guoská Sámedikki váikkuhangaskaomiide , de áiggun mun deattuhit ahte Sámediggi ii sirre olbmuid etnalašvuođa vuođul geat sáhttet oažžut doarjaga eanadoalu ulbmiliidda .
Vi har et geografisk virkeområde for våre virkemidler og her gjelder de politiske prioriteringene likt for alle .	Mis lea eanadieđalaš doaibmaguovlu min váikkuhangaskaomiid várás ja dakko gusket politihkalaš vuoruheamit dássálaga buohkaide .
Hvert år vurderer vi hvilke behov det samiske samfunnet har for tilskudd , og Sametinget kan gjøre endringer i virkemiddelbruken hvis vi ser at tilskuddene ikke gir den tiltenkte effekten .	Mii árvvoštallat juohke jagi makkár doarjjadárbbut sámi servodagas leat , ja Sámediggi sáhttá rievdadit váikkuhangaskaomiid geavaheami jos mii oaidnit ahte doarjagat eai váikkut nugo leimmet jurddašan .
Vi har registrert at behovet for ordinært vedlikehold av driftsbygg er påkrevd .	Mii leat bidjan merkii ahte lea dárbu dábálaš vuogi mielde bajásdoallat doaibmavisttiid .
Bygningsmassen foreldes og fornying skjer i for sakte tempo .	Visttit boarásmuvvet ja daid ođasteapmi manná njozet .
Et godt vedlikeholdt bruk gjør det mer attraktivt for unge til å overta eller kjøpe gårdsbruk .	Nuoraid geasuha buorebut váldit badjelasaset dahje oastit dakkár doalu mii lea bures bajásdollojuvvon .
Av den grunn vil vi i 2010 vurdere hvordan tilskudd til vedlikehold kan innarbeides i våre ordninger .	Danne áigut ge mii 2010:s árvvoštallat movt bajásdoallandoarjaga sáhtášii heivehit min ortnegiidda .
Sametinget prioriterer også landbruk i sitt politiske arbeid .	Sámediggi vuoruha eanadoalu maiddái iežas politihkalaš barggus .
Det dreier seg både i forhold til sentrale myndigheter , fylkesmennenes landbruksavdelinger og bondeorganisasjonene .	Sihke guovddáš eiseválddiid , fylkkamanniid eanadoalloossodagaid ja boanddaid organisašuvnnaid ektui .
Vi er i disse dager en prosess med å gi innspill til jordbruksforhandlingene , og skal jobbe opp mot den nye meldingen om landbrukspolitikken .	Mii leat dáid beivviid proseassas ja áigut buktit rávvagiid eanadoallošiehtadallamiidda , ja áigut bargat dan ođđa eanadoallopolitihkalaš dieđáhusa ektui .
Sametinget prioriterer arbeidet med utvikling innen jordbruket høyt .	Sámediggi vuoruha barggu eanadoalu ovddidemiin bajás .
Når vi nå skal gi våre innspill til den nye stortingsmeldingen , er det viktig å gjøre opp status for jordbruket .	Go mii dál galgat buktit árvalusaid dan ođđa stuorradiggedieđáhussii , de lea deaŧalaš diehtit makkár dilli eanadoalus lea .
Hva er situasjonen i jordbruket i dag i samiske områder ?	Makkár dilli dál lea sámi guovlluid eanadoalus ?
Vi må erkjenne at det i de siste årene har vært en bekymringsfull nedgang i jordbruket i de samiske områdene .	Mii fertet dovddastit ahte maŋimuš jagiin lea eanadoallu suorggahahtti ollu unnon sámi guovlluin .
Noe av nedgangen skyldes omstruktureringer , som dannelse av samdrifter , mens mye er reell brukernedgang , altså nedleggelser av bruk .	Ollu heaittihemiide leat sivvan ođđasis struktureremat , nugo oktasaš doalut , go fas doalut leat duohtavuođas ollu geahppánan , heaittihuvvon .
I Finnmark og Troms er nedgangen i antall melkebruk på 25 % fra 2003 til 2009 , og nedgangen i antall sauebruk ligger på om lag 35% i begge fylker .	Finnmárkkus ja Romssas lea mielkedoaluid lohku njiedjan 25 % jagi 2003 rájes jagi 2009 rádjai , ja sávzadoalut leat geahppánan 35% goappašiin fylkkain .
Denne utviklinga er ekstra bekymringsfull i samiske områder fordi jordbruket allerede er smått her , sammenlignet med miljøene i resten av landet .	Dát ovdáneapmi sámi guovlluin lea erenoamáš suorggahahtti dannego eanadoallu juo lea unni dáppe , go buohtastahttá birrasiid muđui riikkas .
Ytterligere nedgang i jordbruket vil utfordre det samiske næringslivet og true næringen som en betydningsfull kultur- og språkarena i Sápmi .	Eanadoalu eanet unnun buktá hástalusaid sámi ealáhuseallimii ja áitá ealáhusa mearkkašahtti kultur- ja giellaarenan Sámis .
Nedgangen vil få konsekvenser for matproduksjon , meierier , slakterier og andre videreforedlingsanlegg i de samiske bosettingsområdene .	Doaluid logu njiedjan váikkuha biebmobuvttadeapmái , meijeriijáide , njuovahagaide ja eará nállašuhttinrusttegiidda sámi ássanguovlluin .
Sametinget mener at levende bygder er den beste garantien for at samisk kultur og språk får en sikker fremtid .	Sámediggi oaivvilda ahte ealli gilit dáhkidit buoremusat sámi kultuvrii ja gillii sihkkareamos boahtteáiggi .
Levende bygder oppnår vi gjennom et levende landbruk .	Ealli giliid buvttiha ealli eanadoallu .
Sametinget kommer derfor til å fokusere på politikkområder vi mener er avgjørende for å oppnå dette .	Sámediggi áigu danne bidjat guovddážii dakkár politihkkasurggiid mat min mielas leat mearrideaddji deaŧalaččat dán juksamii .
Lav rekrutteringen inn til næringen i samiske områder er særlig bekymringsfull .	Erenoamáš suorggahahtti lea fuones rekrutteren ealáhussii sámi guovlluin .
Unge som skal starte med bruk må ofte investere i besetning , redskaper og bygninger .	Nuorat geat álggahit doaluin fertejit dávjá oastit šibihiid , reaidduid ja visttiid .
Noen velger å kjøpe jordbrukseiendommer .	Muhtumat válljejit oastit eanadoalloopmodagaid .
Når disse i tillegg må kjøpe melkekvote fra Staten til 3,50 kr. per liter , så blir det vanskelig for unge å starte gård uten å bli for gjeldstynget .	Go sii dan lassin fertejit oastit mielkeeriid stáhtas ja máksit 3,50 ru lihtteris , de šaddá váttis nuoraide álgit bargat doaluin almmá issoras stuorra velggiid haga .
Så kvoter til nyetablering bør være gratis .	Danne berrešedje ge leat mielkeearit nuvttá easkkaálgiide .
Vi vil i tillegg jobbe for at regjeringen etablerer gode generasjonsskifteordninger og avløserordninger , slik at unge får anledning til å ha ferie og fritid på linje med andre yrkesgrupper .	Dasa lassin áigut mii bargat dan ala ahte ráđđehus ásahivččii buriid ortnegiid sohkabuolva ­molsumiidda ja sadjásašortnegiid , vai nuorat oččošedje luomu ja astoáiggi seamma dási eará ámmátjoavkkuiguin .
Vi må også se på muligheter for andre rekrutteringsordninger og særskilt gode rammebetingelser for unge .	Mii fertet maiddái geahčadit eará rekrutterenortnetvejolašvuođaid ja erenoamáš buriid rámmaeavttuid nuoraid várás .
Vi sikrer også rekrutteringen gjennom et levende og vitalt miljø i næringen .	Mii sihkkarastit rekrutterema maiddái ealli ja ealasis birrasiid bokte ealáhusas .
Styrking - i stedet for nedbygging - av kommunenes service til jordbruket er en viktig premiss for utviklingen .	Gielddaid bálvalusa nannen - dan sadjái go heaittihit dan - dát bálvalusat eanadollui leat deaŧalaš eaktun ovddideapmái .
Dette gjelder spesielt i samiske områder , fordi jordbruket står svakt sammenliknet med andre næringer , og mange brukere har utfordringer med å orientere seg i forvaltningssystemet .	Dás lea sáhka erenoamážit sámi guovlluid birra , dannego eanadoallu lea fuones dilis go buohtastahttá dan eará ealáhusaiguin , ja ollu dolliin leat hástalusat hálddašanvuogádaga ektui .
Her kan " landbrukskontorene " spille en avgjørende rolle i utviklingen av landbruket .	Nuppádassii áigut mii bargat dan ala ahte nannet jurdaga ahte " váldit olles riikka geavahussii " .
Vi har en forpliktelse til å forvalte jorda i landet vårt til innbyggernes beste .	Mis lea geatnegasvuohta hálddašit eatnama min riikkas buoremusat ávkin ássiide .
Landbruket trenger en variert bruksstruktur og for Sametinget er det viktig at vi klarer å opprettholde de mindre brukene også .	Eanadoallu dárbbaša máŋggalágan doallogeavahusa ja Sámediggái lea deaŧalaš ahte mii nagodit bisuhit daid unnimus doaluid maid .
Vi må ha arbeidsplasser i bygdene for å sikre bosettingen .	Mis fertejit leat bargosajit giliin ássama sihkkarastima várás .
I mange områder lar det seg ikke gjøre å satse på store bruk p.g.a. begrenset tilgang på arealer .	Ollu guovlluin ii leat vejolašvuohta bargat stuorra doaluiguin areála vátnivuođa geažil .
For det samiske jordbruket er det arktiske klimaet og topografien i våre områder en ekstra utfordring .	Sámi eanadollui lea árktalaš dálkkádat ja topografiija min guovlluin liige hástalussan .
Klimaet gjør at vi har kortere vekstsesong , som sammen med en karrig jord , gjør at vi må ha store arealer og har høye driftskostnader .	Dálkkádat dagaha dan ahte mis lea oaneheappot šaddoáigodat , mii ovttas šattohis eatnamiin , dagaha ahte mis fertejit leat stuorra areálat ja leat alla doaibmagolut .
Samtidig er det arktiske klimaet en styrke fordi behovet for sprøytemidler er mye mindre enn i varmere områder .	Dasto lea árktalaš dálkkádat buorre dan dáfus go ii dárbbaš nu ollu geavahit cirgguhanávdnasiid go lieggaseappot guovlluin .
Med det oppnår vi renere mat og tryggere mat .	Dan dáfus mii oažžut ráidnaset ja eanet oadjebas biepmu .
Sametinget ønsker at " arktisk landbruk " blir et begrep som skal ha særskilt beskyttelse i internasjonale handelsavtaler og at begrepet skal brukes aktivt i utforming av fremtidige støtteordninger .	Sámediggi háliida ahte " árktalaš eanadoallu " šaddá dakkár doaban mii oažžu sierra suodjalusa riikkaidgaskasaš gávpesoahpamušain ja ahte doaba geavahuvvo árjjalaččat go doarjjaortnegat hábmejuvvojit boahtteáiggi várás .
Dette er særlig viktig i forbindelse med WTO-forhandlingene .	Dát lea erenoamáš deaŧalaš WTO-šiehtadallamiid oktavuođas .
Landbrukssamvirket er en annen arena som må beskyttes og utvikles .	Eanadoallosearvevuohta lea nubbi arena maid ferte suodjalit ja ovddidit .
Dette anerkjenner også regjeringen i sin Soria Moria erklæring .	Dán dovddasta maiddái ráđđehus iežas Soria Moria julggaštusas .
Den gjensidige forpliktelsen i landbrukssamvirket , med blant annet henteplikt og prisregulering , er avgjørende for landbruket i samiske områder .	Eanadoallosearvevuođa goabbat guvlui geatnegasvuohta , earret eará viežžangeatnegasvuohta ja haddereguleren , leat mearrideaddji deaŧalaččat eanadollui sámi guovlluin .
Sametinget vil arbeide for at landbrukssamvirket skal kunne styrke sin posisjon .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte eanadoallu ­searvevuohta galgá sáhttit nannet posišuvnnas .
For det tredje kommer Sametinget til å gi innspill om at bøndene må få bedre økonomiske rammebetingelser .	Goalmmádassii áigu Sámediggi evttohit ahte boanddaid ekonomalaš rámmaeavttut galget buoriduvvot .
Det må lønne seg å drive innen landbruket , og bøndene må tjene en anstendig lønn .	Ferte gánnáhit doaimmahit eanadoalu , ja boanddain galgá leat seđolaš bálká .
Tall fra Norsk institutt for landbruksøkonomisk forskning viser at en gjennomsnittsbonde i Finnmark tjener 218.500 kroner i året .	Norgga instituhtta eanadoalloekonomalaš dutkama logut čájehit ahte Finnmárkku boanddat dinejit gaskamearálaččat 218 500 ru jahkái .
Når gjennomsnittsinntekten i Norge i 2009 er ca 435.000 kroner , så snakker tallene for seg selv .	Go Norgga gaskamearálaš bálká lea su 435 000 ru , de logut muitalit buot ieža .
Vi får stadige tilbakemeldinger fra bønder som vurdere å slutte fordi økonomien ikke går rundt .	Mii gullat dávjá boanddain ahte sii háliidit heaitit go ekonomiija lea nu heittot .
Sist eksempel fra media er melkebonden Oskar Trosten i Tana , som nå vurderer å gi seg etter 20 år .	Maŋimus ovdamearka mediain lea mielkeboanda Oskar Trosten Deanus , gii árvvoštallá heaitit maŋŋá 20 jagi .
Han sier selv at han har fordoblet kvoten sin i disse årene , noe som igjen har økt arbeidsmengden tilsvarende .	Son lohká ieš ahte su mielkeearri lea duppalastojuvvon dáin jagiin , mii maid lea lasihan su barggu vástideaddjin .
Enda tjener han kun halvparten av den gjennomsnittlige årslønnen i Norge .	Liikká son dine dušše beali das mii lea gaskamearálaš jahkebálká Norggas .
Dette er signaler fra det virkelige liv som regjeringen må ta svært alvorlig .	Dát leat signálat duohta eallimis maid ráđđehus ferte váldit hui duođalaččat .
Bedre økonomiske rammebetingelser vil også gi rom for utvikling av gründermentaliteten i landbruket .	Buoret ekonomalaš rámmaeavttut veahkehit maid ođđa jurddašeami eanadoalus .
Samiske områder preges av småskala næringsliv , små samfunn og små enheter .	Sámi guovlluin leat smávva ealáhusat , smávva servodagat ja smávva doalut mihtilmasat .
Gis bonden rom for utvikling kan vi jobbe hardere for en utvikling innen kombinasjonsnæringer i samiske områder .	Jus boanda oažžu vejolašvuođa ovdánit , de mii sáhttit rahčat eanet oččodemiin ovdáneami lotnolasealáhusain sámi guovlluin .
Kombinasjonsdrift har lenge vært den tradisjonelle måten å drive på i samiske områder , og gir variasjon og mulighet for nytenking , videreutvikling og økonomisk fremgang hos den enkelte bonde .	Lotnolasealáhusdoallu lea guhká leamaš árbevirolaš doaibmanvuohki sámi guovlluin , ja das leat ovttaskas bondii vejolašvuođat molsašupmái ja ođđajurddašeapmái , viidáset ovddideapmái ja ekonomalaš ovdáneapmái .
I tillegg vil jeg løfte frem rovviltproblematikken , som er en sentral del av rammebetingelsene for svært mange bønder .	Áiggun maiddái váldit ovdan boraspireášši , mii lea hui ollu boanddaide rámmaeavttuid guovddážis .
Å være plaget av rovvilttap kan være helt utmattende og føre til store økonomiske tap .	Vahágat boraspiriid geažil sáhttet váibadit olbmo oalát ja dagahit stuorra ekonomalaš vahágiid .
Regjeringen må ta dette på alvor , og rovviltbestanden må reguleres til et nivå som ikke påfører beitenæringene skade som går ut over næringens lønnsomhet eller eksistensgrunnlag .	Dán ferte ráđđehus váldit duođas , ja boraspirelogu ferte oažžut dakkár dássái mii ii vahágahte guohttuealliealáhusa nu ahte dat čuohcá ealáhusa gánnáhahttivuhtii dahje birgenláhkái .
Så kan dere stille spørsmål om Sametinget bare jobber for " Samisk jordbruk " ?	De sáhttibehtet jearrat bargá go Sámediggi dušše " Sámi eanadoalu " ovddas .
Jeg vil igjen understreke at Sametinget jobber for en politikk som gir jordbruk i samiske strøk de beste muligheter for utvikling .	Háliidan fas deattuhit ahte Sámediggi bargá dakkár politihka ovddas mii addá sámi guovlluid eanadollui buoremus ovdánanvejolašvuođaid .
Det er viktig å huske på at Samisk jordbruk mer enn jordbruket i Finnmark , og dette kommer vi til å understreke i vårt fremtidige arbeid .	Deaŧalaš lea muitit ahte Sámi eanadoallu lea eanet go Finnmárkku eanadoallu , ja dan mii áigut deattuhit boahtteáiggi barggusteamet .
Vi ønsker å jobbe for gode tiltak i områder der samer tradisjonelt bor .	Mii háliidit bargat buriid doaibmabijuid ovddas dain guovlluin gos sámit árbevirolaččat ásset .
Derfor vil vi også jobbe aktivt for at Sametinget skal få en sentral rolle i næringsforhandlingene .	Danne mii bargat árjjalaččat maiddái dan ala ahte Sámediggi galgá oažžut guovddáš rolla ealáhusšiehtadallamiin .
Sametinget vil ha større innflytelse i den sentrale landbrukspolitikken .	Sámediggi háliida stuorát váikkuhanfámu guovddáš ealáhuspolitihkkii .
Jordbruksavtalen er et viktig verktøy i utformingen av jordbrukspolitikken i Norge og i samiske områder .	Eanadoallošiehtadus lea deaŧalaš gaskaoapmi Norgga ja sámi guovlluid eanadoallopolitihka hábmemis .
Tiltak som det forhandles om har avgjørende betydning for jordbruk i samiske områder , og vi har ingen mulighet til å påvirke slike forhold .	Doaibmabijut maid alde šiehtaduvvo , mearkkašit hui ollu sámi guovlluid eanadollui , ii ge mis leat vejolašvuohta váikkuhit dákkár diliid .
Sametinget gir hvert år innspill til jordbruksforhandlingene , men vi er ikke fornøyd med måten dette gjøres på og effekten av disse innspillene .	Sámediggi ovddida juohke jagi evttohusaid eanadoallošiehtadallamiidda , muhto mii eat leat duhtavaččat dainna vugiin mo dat dahkkojuvvo ja dáid evttohusaid beavttuin .
Det dreier seg ikke bare om avtaleforhandlingene , men også andre forhold innen landbrukspolitikken som har betydning for samiske områder .	Das ii leat sáhka dušše šiehtadallamiin , muhto maiddái eará eanadoallopolitihka áššiin main lea mearkkašupmi sámi guovlluide .
Dette må problematiseres i den nye stortingsmeldingen .	Ođđa stuorradiggedieđáhusas fertejit dát áššečuolmmat gieđahallojuvvot .
Jeg mener at denne politikken fra Sametinget er forenlig med en målsetning om en god bygdeutvikling generelt .	Mun oaivvildan ahte dát Sámedikki politihkka dávista dan mihttomearrái ahte galgá leat buorre giliovdáneapmi oppalaččat .
Helt til sist vil jeg nevne et par ord om reindriften : Etter de signaler vi har fått skal det lages et kapittel om reindriftspolitikken i den nye stortingsmeldingen .	Loahpas áiggun dadjat moadde sáni boazodoalu birra : Daid signálaid vuođul maid mii leat ožžon , galgá ráhkaduvvot kapihtal boazodoallopolitihka birra ođđa stuorradiggedieđáhussii .
Sametinget ønsker imidlertid at det utarbeides en egen stortingsmelding om reindriften .	Sámediggi háliida baicce ahte ráhkaduvvo sierra stuorradiggedieđáhus boazodoalu birra .
Vår begrunnelse for dette er reindriftens store omfang , rent arealmessig , men også på grunn av de særskilte utfordringene næringen har på andre områder .	Min ágga dasa lea boazodoalu stuorra viidodat , eatnamiid dáfus , muhto maiddái daid erenoamáš hástalusaid geažil mat ealáhusas leat eará guovlluin .
På den måten vil vi også få større fokus på reindriftspolitikken enn om det ble innlemmet i den ordinære stortingsmeldingen .	Dan láhkai čalmmustuhttojuvvošii boazodoallopolitihkka eanet go jus dat livččii oassin dábáláš stuorradiggedieđáhusas .
Dette var i grove trekk våre tanker om innspill til den kommende Stortingsmeldingen .	Dát ledje sulaid mu jurdagat evttohusaid birra boahtte Stuorradiggedieđáhussii .
For å orientere dere om den videre prosessen , så har vi allerede anmodet landbruks- og matdepartementet om å få komme med innspill til både de kommende jordbruksforhandlingene og til den kommende stortingsmeldingen .	Dieđihan dihtii didjiide viidáset proseassa birra , de leat mii juo jearran eanadoallo- ja biebmodepartemeanttas lobi beassat buktit evttohusaid sihke boahttevaš eanadoallošiehtadallamiidda ja boahttevaš stuorradiggedieđáhussii .
Jeg vil avslutte med å ønske dere velkommen til å kommentere og diskutere våre innspill .	Áiggun loahpas ávžžuhit didjiide bures boahtima kommenteret ja divaštallat min árvalusaid .
Sametinget mener at en god landbrukspolitikk for distriktene er en av de beste garantiene vi kan ha i arbeidet for et levende samisk samfunn .	Sámediggi oaivvilda ahte buorre eanadoallopolitihkka guovlluide lea okta dain buoremus dáhkádusain mii mis sáhttá leat barggus ealli sámi servodagaid ovddas .
Sametinget vil arbeide utrettelig for å skape og opprettholde levende bygdesamfunn i fremtiden .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte ovddidit ja bisuhit ealli giliservodagaid boahtteáigái .
Takk for meg !	Giitu beroštumis !
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Aktuelle saker , søknadsfrister , konferanser ...	Áigeguovdilis áššit , ohccanáigemearit , konferánsat ...
Sakslisten for rådsmøte i Bodø	Ráđđečoahkkin Bodåddjås
Sametingsrådet har rådsmøte i 05.-07.10.2010 i Bodø .	Sámediggeráđis lea ráđđečoahkkin 05.-07.10.2010 Bådåddjos .
Møtet starter kl 09.00 på Clarion Collection Hotel Grand , Storgata 3 , Bodø .	Čoahkkin álgá dii. 09.00 Clarion Collection Hotel Grand , Storgata 3 , Bådåddjos .
Her er sakslisten :	Dá lea áššelista :
Framtidas samiske museum	Boahtteáiggi sámi museat
Rådsmedlem Vibeke Larsen deltok den 10. september på seminaret Framtidas samiske museum i regi av Samisk museumslag .	Ráđđelahttu Vibeke Larsen lei mielde čakčamánu 10. b. semináras boahtteáiggi sámi museaid birra maid Sámi museasearvi lágidii .
Sametingsråd Lasen tok i sitt innlegg blant annet for seg de utfordringene de samiske museumene i Norge står ovenfor i framtiden .	Sámediggeráđi lahttu Larsen hálai sáhkavuorustis earret eará daid hástalusaid birra mat sámi museain Norggas leat ovddabealde .
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist : 08.10.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 08.10.10
Kommunikasjonsrådgiver - fast stilling - ref. nr. 10/4856 Sametinget har ledig en fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med snarlig tiltredelse .	Gulahallanráđđeaddi - bistevaš virgi - ref. nr. 10/4856 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted er Sametingets kontorsted i Karasjok eller Kautokeino .	Bargosadji lea Sámedikkis Guovdageainnus dahje Kárášjogas .
Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist 08.10.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 08.10.10
Arkitekt - fast stilling - r ef .	Arkite a kt a - bistevaš virgi - ref. nr. 10/4855
nr. 10/4855 Sametinget har en ledig fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med snarlig tiltredelse .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea okta Sámedikki kántorbáikkiin .
Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Sametingets plenumsmøte – september 2010	Sámedikki dievasčoahkkin čakčamánus 2010
Sametingets plenumsmøte avholdes i følge møteplanen 27. - 30. september 2010 .	Sámedikki dievasčoahkkin dollojuvvo čoahkkinplána mielde čakčamánu 27. - 30. b. 2010 .
Plenumsmøtet starter tirsdag 28. september kl. 09.00 og avsluttes torsdag 30. september innen kl. 15.00 .	Dievasčoahkkin álgá maŋŋebárgga čakčamánu 28. b. dii. 09.00 ja loahpahuvvo bearjadaga čakčamánu 30. b. ovdal dii. 15.00 .
Seminar om nye tildelingskriterier for Sametingets tospråklighetsmidler	Seminára Sámedikki guovttegielatvuođa ruđaid ođđa juolludaneavttuid birra
Sametinget arrangerer i anledning plenumssamlingen i september et halvdagsseminar om de nye tildelingskriteriene for tospråklighetsmidler .	Sámediggi lágida dievasčoahkkima oktavuođas čakčamánus beallebeaivásaš seminára Sámedikki guovttegielatvuođa ruđaid ođđa juolludaneavttuid birra .
Seminaret finner sted i Sametingets plenumssal onsdag 29.09.10 fra kl.09 .	Seminára dollojuvvo Sámedikki dievasčoahkkinlanjas gaskavahku 29.09.10 dii.09 .
Sametingets idrettsstipend – forlenget søknadsfrist 12.10.2010	Sámedikki valáštallanstipeanda – guhkiduvvon ohcanáigemearri 12.10.2010
Sametinget lyser med dette ut idrettsstipend for samisk ungdom .	Sámediggi almmuha dákko bokte valáštallanstipeandda sámi nuoraide .
Målet med idrettstipendet er å motivere unge idrettsutøvere til satsing på idrett .	Ulbmil valáštallanstipeanddain lea movttiidahttit nuorra valáštalliid áŋgiruššat valáštallat .
Stipend for høyere utdanning	Stipeanda alit ohppui
Søknadsfristen for stipend for høyere utdanning høsten 2010 er 1 .	Ohcanáigemearri stipendii alit oahpahussii čakčat 2010 lea golggotmánu 1. b. .
Søknader som sendes inn etter fristen vil ikke bli behandlet .	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá áigemeari eai meannuduvvo .
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis
Søknad kan sendes fra og med 1. desember etter utlysning .	Ohcamuša sáhttá sáddet juovlamánu 1. beaivvi rájes go almmuhuvvo .
INFORMASJON OM SØKERBASERTE TILSKUDD TIL KULTURTILTAK FOR BARN OG UNDE OG ANDRE KULTURTILTAK	DIEHTU OHCANVUĐOT DOARJAGIID BIRRA » KULTURDOAIBMABIJUT MÁNÁIDE JA NUORAIDE ” JA » EARÁ KULTURDOAIBMABIJUT ”
Sametinget informerer om at , på grunn av begrensede midler i forhold til stor søkermasse , er budsjettpostene 20040 " Kulturtiltak for barn og unge " og 20050 " Andre kulturtiltak " , med åpen søknadsfrist 1. september , allerede tildelt for i år .	Sámediggi dieđiha ahte gáržžes ruhtadili dihte stuora ohcanhivvodaga ektui leat bušeahttapoasttain 20040 " Kulturdoaibmabijut mánáide ja nuoraide " ja 20050 " Eará kulturdoaibmabijut " main lea rabas ohcanáigemearri čakčamánu 1. beaivi , juo buot juolluduvvon dán jagi .
Informasjonsfolder om barnehagetilbud	Diehtojuohkingihpa mánáidgárdefálaldagaid birra
Sametinget har i samarbeid med Kunnskapsdepartementet utarbeidet en informasjonsfolder om barnehagetilbud til samiske barn .	Sámediggi lea ovttasráđiid Máhttodepartemeanttain ráhkadan diehtojuohkingihppaga mánáidgárdefálaldagaid birra sámi mánáide .
Sametingets planveileder er vedtatt	Sámedikki plánaveahkki lea mearriduvvon
Sametinget i plenum vedtok i uke 23 Sametingsrådets forslag om planveileder for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv for planlegging etter plan- og bygningslovens plandel ( Sametingets planveileder ) .	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii 23. vahkus Sámediggeráđi evttohusa plánaveahkis sámi kultuvrra , ealáhusovddideami ja servodateallima sihkkarastimii plánema várás plána- ja huksenlága plánaoasi mielde ( Sámedikki plánaveahkki ) .
Samisk statistikk 2010	Sámi statistihkka 2010
Samisk statistikk 2010 inneholder statistikk med relevans for samiske samfunnsforhold i Norge .	Sámi statistihkka 2010 girjjis leat statistihkat mat gusket Norgga sámi servodatdilálašvuođaide .
Statistikken har i hovedsak en geografisk tilnærming , med vekt på samiske bosettingsområder nord for Saltfjellet .	Statistihkain adnojuvvo eanas geográfalaš lahkaneapmi , mas deattuhuvvojit sámi ássanguovllut Sáltoduoddara davábealde .
I tillegg inngår noe landsomfattende samisk statistikk .	Lassin dasa leat maiddái muhtun sámi statistihkat mat gusket olles riikii .
Samisk opplæring - rettigheter og plikter	Sámi oahpahus - vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat
Her finner du informasjonsbrosjyren om elevers rett til opplæring i eller på samisk og hvilke plikter dette medfører for skoleeier .	Dás gávnnat diehtojuohkingihppaga ohppiid oahpahusvuoigatvuođa birra sámegielas dahje sámegillii , ja makkár geatnegasvuođaid dat buktá skuvlaeaiggádii .
Regulering av sjølaksefisket 2010	Jagi 2010 mearraluossabivddu reguleren
Etter to konsultasjonsmøter , 11. og 27. mai , mellom satssekretær Heidi Sørensen i Miljøverndepartementet og rådsmedlem Marianne Balto fra Sametingsrådet er de nye forskriftene for sjølaksefiske 2010 klare .	Guovtti konsultašuvdnačoahkkima maŋŋá , miessemánu 11. b. ja 27. b. , gaskal Birasgáhttendepartemeantta stáhtačálli Heidi Sørensen ja Sámedikki ráđđelahtu Marianne Balto leat jagi 2010 mearraluossabivddu ođđa láhkaásahusat gárvánan .
Sametingsrådet støtter Tanautvalgets forslag	Sámediggeráđđi doarju Deanulávdegotti evttohusa
Sametingsrådet berømmer Tanautvalget for et grundig og velbegrunnet arbeid , og vil legge vekt på at utvalget står enstemmig bak sitt forslag .	Sámediggeráđđi rámida Deanulávdegotti go lea čađahan vuđolaš ja bures ákkastuvvon barggu , ja deattuha ahte lávdegotti evttohus lea ovttajienalaš .
- Vi er glad for at Tanautvalget kom frem til et omforent forslag til tross for at utvalget har vært gjennom vanskelige diskusjoner og viktige avveininger , uttaler rådsmedlem Marianne Balto .	- Mii leat ilus go Deanulávdegoddi ovddida ovttajienalaš evttohusa vaikke vel lávdegottis leat leamaš váttes digaštallamat ja deaŧalaš vihkkedallamt , cealká ráđđelahttu Marianne Balto .
Retten til land og vann i samiske områder sør for Finnmark	Vuoigatvuohta eatnamiidda ja čáziide sámi guovlluin Finnmárkku máttabealde
På bakgrunn av to rapporter framlagt av Samerettsutvalget II , om den nye sameretten og samisk ressursbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms , skal Regjeringen konsultere Sametinget .	Guovtti raportta vuođul , maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti II lea ovddidan ođđa sámevuoigatvuođa birra ja sámi resursageavaheami ja riektedili birra Hedmárkku rájes Romssa fylkka rádjai , lea Ráđđehus bovden Sámedikki konsultašuvnnaide .
Sametinget har avholdt en rekke folkemøter for å høre på folkes innspill i forkant av konsultasjonene .	Vuosttaš konsultašuvnnat galget čađahuvvot giđa mielde ja Sámediggi lea ovdal konsultašuvnnaid doallan máŋga álbmotčoahkkima gullan dihtii olbmuid oainnuid .
Retten til fiske i havet utenfor Finnmark	Guolástanvuoigatvuohta mearas olggobealde Finnmárkku
Konsultasjonene om Kystfiskeutvalgets forslag mellom Sametinget og Fiskeridepartementet startet opp mandag 22.03.10. - Kystfikseutvalget er utgangspunktet for at vi finner løsninger på fiskerilovgivning og fiskeriforvaltningen som udiskutabelt er innenfor folkeretten , sier sametingspresident Egil Olli .	Guolástusdepartemeanta lea bovden Sámedikki konsultašuvnnaide Riddoguolástanlávdegotti evttohusa birra vuossárgga 22.03.10 Oslo s . - Riddoguolástuslávdegotti evttohus lea vuođđun das ahte oažžut dakkár guolástuslágaid ja guolástushálddašeami , mat eahpitkeahttá leat álbmotrievtti siskkobealde , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Samiske barn i møte med barnevernet	Sámi mánáid deaivvadeapmi mánáidsuodjalusain
Tirsdag 2. mars er det møte mellom Sametinget og fylkesmenn i Nordland , Troms og Finnmark samt Bufetat i Karasjok , hvor temaet er " Samisk barnevern " .	Disdaga njukčamánu 2. beaivvi lea Sámedikkis čoahkkin Nordlándda- , Romssa- ja Finnmárkku fylkkamánniguin ja Bufetahtain Kárášjogas , gos fádda lea sámi mánáidsuoddjalus .
Her er et leserinnlegg fra rådsmedlem Marianne Balto .	Dá lea lohkkiidreive ráđđelahttu Marianne Balto ´s .
Samiske barn i møte med barnevernet	Sámi mánáid deaivvadeapmi mánáidsuodjalusain
Barna våre er det mest dyrebare vi har , og få ting smerter oss mer enn når barn ikke får den omsorg og kjærlighet de trenger .	Mánát leat dat divrasepmosat mat mis leat , ja unnán eará bávččagahttá min eanet go dat ahte mánát eai oaččo dan fuolahusa ja ráhkisvuođa maid sii dárbbašit .
De aller fleste barn har gode voksenpersoner rundt seg , som kan gi dem en god og trygg barndom .	Eanaš mánáin leat buorit fuolahusolbmot sin birra , geat sáhttet addit sidjiide buori ja oadjebas mánnávuođa .
Sametingsrådet er opptatt av at samiske barn skal ha trygge oppvekstforhold .	Sámediggeráđđái lea deaŧalaš ahte sámi mánát ožžot oadjebas bajásšaddaneavttuid .
Barna er fremtiden for det samiske samfunn , og det er de som skal bringe den samiske kulturen og språket videre .	Mánát leat sámi servodaga boahtteáigi , ja sii han dat galget doalvut viidáseappot sámi kultuvrra ja giela .
Samtidig vet vi at ikke alle barn har det godt .	Seammás diehtit mii ahte buot mánáin ii leat buorre dilli .
Det er noen barn som av ulike grunner ikke kan vokse opp hos sine biologiske foreldre .	Muhtun mánát sierranas sivaid geažil eai dattetge beasa šaddat bajás sin biologalaš vánhemiid luhtte .
Noen foreldre er ikke i stand til å ivareta sine barn på grunn av sykdom , eller på grunn av egne problemer .	Muhtun vánhemat eai sáhte fuolahit iežaset mánáid buozalmasvuođa geažil , dahje iežas váttisvuođaid geažil .
Dette medfører at barna ikke får den omsorg og oppfølging de trenger .	Dat dagaha dan ahte mánát eai oaččo dan fuolahusa ja čuovvoleami maid sii dárbbašit .
Dette er vonde erkjennelser vi som samfunn må ta inn over oss , og være villig til å bistå for å løse .	Dát leat rašis áššit main mii servodagas fertet beroštit , ja háliidit veahkehit čoavdit .
I det samiske samfunn er det sterke familiebånd , og man har tradisjon for å løse problemer internt .	Sámi servodagas leat nana bearašoktavuođat , ja dáhpin lea leamaš čoavdit váttisvuođaid siskkobealde bearraša .
Samtidig vet vi at noen ganger må man ha bistand utenfra for å finne gode omsorgsløsninger for barn .	Dasto diehtit mii ahte muhtumin lea dárbu oažžut veahki olggobealde gávdnan dihte buriid fuolahusčovdosiid mánáide .
Det er i slike situasjoner barnevernet skal tre til , og ha barnets beste for øyet .	Dákkár oktavuođain dat mánáidsuodjalus ferte boahtit veahkkin , ja fuolahit dan mii lea buoremus mánnái .
Sametingsrådet vet at hvis samiske barn skal få bistand fra barnevernet til å løse sin vanskelige omsorgssituasjon , må denne tjenesten ha kompetanse i samisk språk og kultur .	Sámediggeráđđi diehtá ahte jos sámi mánát galget oažžut veahki mánáidsuodjalusas čoavdit váttis fuolahusdiliid , de ferte dan bálvalusas leat gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Det er dessverre også tilbakemeldinger om at samiske barn ofte møter en tjeneste som ikke har kompetanse og ikke tar innover seg at barnet har en samisk identitet .	Šállošahtti lea go mii leat maiddái ožžon dakkár dieđuid ahte sámi mánát dávjá deaivvadit bálvalusain mas ii leat gelbbolašvuohta eaige ane muittus ahte mánás lea sámi identitehta .
Å bevare og utvikle sin samiske identitet og kultur , er en rett samiske barn har .	Sámi identitehta ja kultuvrra suodjaleapmi ja ovddideapmi , lea riekti mii sámi mánáin lea .
Nasjonale lover og internasjonale konvensjoner forteller at urfolks barn har krav på særskilt vern av sin kultur og språk .	Nationála lágat ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat muitalit ahte álgoálbmogiid mánáin leat erenoamáš rievttit sin kultuvrra ja giela ektui .
Barnevernsloven sier at kultur , språk og etnisitet skal vektlegges ved valg av alternative omsorgsformer for barn .	Mánáidsuodjaluslágas daddjojuvvo ahte kultuvra , giella ja etnalašvuohta galget deattuhuvvot go mánáide válljejuvvojit molssaektosaš fuolahusvuogit .
Sameloven forteller at barn fra forvaltningsområdet for samisk språk har rett til å bli betjent på samisk i en barnevernsinstitusjon utenfor forvaltningsområdet .	Sámelágas daddjojuvvo ahte sámegiela hálddašanguovllu mánáin lea vuoigatvuohta oažžut bálvalusa sámegillii dakkár mánáid ­suodjalanásahusas mii lea olggobealde hálddašanguovllus .
Samtidig sier konvensjonen at barn som blir plassert utenfor sitt familiemiljø har rett til særlig beskyttelse og bistand fra staten .	Mánáidkonvenšuvnnas daddjojuvvo , mii lea oassi norgga rievttis , ahte mánáin mat biddjojuvvojit olggobeallái sin bearašoktavuođa lea vuoigatvuohta erenoamáš suodjalussii ja veahkkái stáhta bealis .
Sametingsrådet ser det som sin oppgave å snakke høyt om disse rettighetene i fora vi opptrer i .	Sámediggeráđđi oaidná iežas bargun ságastallat jitnosit dáid rivttiid birra dain forain gos mis lea dahkamuš .
Vi skal være talspersoner for samiske barns rettigheter , også for de samiske barna som har behov for bistand fra barnevernet .	Mii fertet leat sámi mánáid vuoigatvuođaid sáhkaguoddit , maiddái daid sámi mánáid ektui geat dárbbašit veahki mánáidsuodjalusas .
Vi ser det som vår oppgave , i dialog med sentrale myndigheter , å arbeide for en barnevernstjeneste som er rustet til å gi samiske barn det tilbudet de har krav på .	Mii oaidnit iežamet bargun dan , guovddáš eiseválddiiguin gulahallama bokte , bargat dan ala ahte mánáidsuodjalusas lea gelbbolašvuohta addit sámi mánáide dan fálaldaga masa sis lea riekti .
Samtidig ser vi at dette arbeidet er stort og krever kompetanseheving på flere plan i barnevernstjenesten .	Dasto oaidnit mii ahte dát bargu lea viiddis ja gáibida gelbbolašvuođa buorideami máŋgga dásis mánáidsuodjalusas .
Sametinget har over flere år ytt økonomisk bistand til metodeutviklingsarbeid i samisk barnevern .	Sámediggi lea ollu jagiid addán ekonomalaš veahki metodaovddidanbargui sámi mánáidsuodjalusas .
Dette fordi vi mener at det er viktig å utvikle nødvendige verktøy som barnevernstjenesten kan bruke i sitt arbeid med samiske barn .	Danne go mii oaivvildit ahte lea deaŧalaš ovddidit dárbbašlaš gaskaomiid maid mánáidsuodjalus sáhttá geavahit barggustis sámi mánáiguin .
Sametingsrådet har også konsultasjoner med Regjeringen for å bedre tilsynsfunksjonene i barnevernet .	Sámedikkis leat maiddái konsultašuvnnat Ráđđehusain bearráigeahččandoaimma buorideami ektui mánáidsuodjalusas .
Vi vil at i tilsynet som føres med samiske barn , som er under barnevernets omsorg , skal det sikres at barnets rettigheter til sitt språk og sin kultur ivaretas .	Mii háliidit ahte bearráigeahčus daid sámi mánáid ektui , geat leat mánáidsuodjalusa fuolahusas , galgá sihkkarastojuvvo ahte máná gielalaš ja kultuvrralaš vuoigatvuođat gozihuvvojit .
Vi vet at det er et mye ugjort for samiske barn i møte med barnevernet , men vi vil fortsette dette arbeidet .	Mii diehtit ahte ollu lea dagakeahttá sámi mánáid ektui mánáidsuodjalusa oktavuođas , muhto mii áigut joatkit dáinna bargguin .
Det sies at kvaliteten på et samfunn måles etter hvordan man ivaretar de mest forsvarsløse menneskene .	Daddjojuvvo ahte servodaga kvalitehta mihtiduvvo mainna lágiin dat goziha daid buot geahnoheamos olbmuid .
Vi vil fortsette vårt arbeid for at samiske barn i møte med barnevernet , skal møte en tjeneste som har kompetanse og tar deres rettigheter på alvor .	Mii áigut joatkit bargat dan ala ahte sámi mánát mánáidsuodjalusas galget oažžut bálvalusa mas lea gelbbolašvuohta ja mii váldá sin rivttiid duođalaččat .
Slik kan vi være med å bidra til en god barndom , også for disse samiske barna .	Dieinna lágiin sáhttit mii váikkuhit buori mánnávuođa , maiddái dáid sámi mánáide .
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Hagbart Grønmo ny rådgiver for Sametingsrådet	Hagbart Grønmo ođđa ráđđeaddin Sámediggeráđđái
Hagbart Grønmo ( 61 ) fra Karasjok er utnevnt som ny politisk rådgiver for Sametingsrådet .	Kárášjohkalaš Hagbart Grønmo ( 61 ) lea nammaduvvon ođđa politihkalaš ráđđeaddin Sámediggeráđđái .
Grønmo er i dag sekretariatsleder for Arbeiderpartiets sametingsgruppe .	Grønmo bargá dál jođiheddjiin ja čállin Bargiidbellodaga sámediggejoavkku kantuvrras Kárášjogas .
Sametingspresident Egil Olli Jan Roger Østby	Sámediggepresideanta Egil Olli Jan Roger Østby
Hagbart Grønmo overtar som rådgiver etter Josef Vedhugnes som fratrådte sin stilling ved årsskiftet .	Hagbart Grønmo joatká dan virggis maid Josef Vedhugnes doaimmahii mannan jagi lohppii .
Grønmo er i dag sekretariatsleder for Arbeiderpartiets sametingsgruppe med kontorsted i Karasjok .	Grønmo bargá dál jođiheddjiin ja čállin Bargiidbellodaga sámediggejoavkku kantuvrras Kárášjogas .
- Vi har gjort et grundig arbeid for å finne den riktige personen til denne viktige stillingen , sier sametingspresident Egil Olli .	- Mii leat dárkilit bargan gávdnandihti rivttes olbmo dán dehálaš virgái , lohká sámediggepresideanta Egil Olli .
Hagbart Grønmo har i knapt 10 år hatt stillingen som sekretariatsleder for Arbeiderpartiets sametingsgruppe .	Hagbart Grønmo lea bargan Bargiidbellodaga sámediggejoavkku kantuvrra jođiheaddjin váili 10 jagi .
Han har derfor en solid bakgrunn i Sametingets arbeid og ikke minst dette har hatt betydning for utnevningen .	Nu leage sus nana duogáš Sámediggi barggus ja dát leamaš lean nana ággan nammadit su ráđđeaddin .
I tre perioder har han også hatt plass i kommunestyret i hjemkommunen Karasjok .	Son lea maiddái golbma áigodagas leamaš lean gielddastivrra áirasiin Kárášjogas .
Grønmo er utdannet fra høyskole som kandidat i økonomi og administrasjon .	Grønmo lea lohkan allaskuvlla kandidáhtan ekonomiijas ja hálddašeames .
Han tiltrer sin nye stilling fra førstkommende mandag .	Son álgá ođđa virgái boahtte vuossárgga .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Multer og honning på matfatet	Luopmánat ja honnet borramušgáris
Siss Heidi Hansen fra Rolvsøya er en av innlederne på Sametingets seminar om utmarksnæringer som går av stabelen 3. og 4. mars på Sametinget i Karasjok .	Siss Heidi Hansen Gádde-Iččáin doallá ovtta sáhkavuoru Sámedikki semináras meahcástanealáhusaid birra mii dollojuvvo njukčamánu 3. ja 4. beivviid Sámedikkis Kárášjogas .
Hun har multer og honning som sin spesialitet og har fått hederlig omtale om sine produkter både nasjonalt og internasjonalt .	Su erenoamášvuohtan leat luopmánat ja honnet ja son lea rámiiduvvon buktagiiddis dihte sihke sisriikkas ja riikkaidgaskasaččat .
Birøkter Birøkteren på Rolvsøy	Birøkter Birøkteren på Rolvsøy
Det er tredje gang Sametinget arrangerer et utmarksseminar .	Sámediggi doallá dál goalmmát gearddi meahcástanseminára .
Sametinget opplever en økende interesse for utmarksbruk som grunnlag for næringsutvikling .	Sámediggi vásiha lassáneaddji beroštumi mehciin ávkkástallamii vuođđun ealáhusovddideapmái .
Deltakere er både næringsaktører og andre interesserte .	Oasseváldit leat sihke ealáhusaktevrrat ja eará berošteaddjit .
- Denne økende interessen viser at det er grunnlag for øke verdiskapingen i utmarka , sier rådsmedlem Marianne Balto .	- Lassánan beroštupmi čájeha ahte lea vuođđu buoridit árvoháhkama meahci ektui , dadjá ráđđelahttu Marianne Balto .
Fokuset på seminaret vil være på verdiskaping , sier Balto .	Semináras lea guovddážis árvoháhkan , dadjá Balto .
Sametinget har hentet inn forelesere med kompetanse innen utmarksbruk fra Finland og Sverige .	Sámediggi lea viežžan logaldalliid geain lea gelbbolašvuohta mehciin ávkkástallamis Suomas ja Ruoŧas .
Teuvo Niva , fiskeribiolog , skal snakke om erfaringer fra næringsfiske i Nord-Finland .	Teuvo Niva , guolástusbiologa , áigu hállat ealáhusguolástusa vásihusaid birra Davvi-Suomas .
- Det er viktig å hente inn slik kompetanse , slik at vi kan trekke veksler på erfaringene fra Nord-Finland , sier Balto .	- Deaŧalaš lea viežžat dán lágan gelbbolašvuođa , nu ahte mii sáhttit lonuhallat vásihusaid Davvi-Suomain , dadjá Balto .
- Vi har også vært heldige og fått inn Laila Spik fra Jokkmokk , som skal snakke om urter og planter som mat og helsekost i samisk kultur .	- Mis lea maiddái leamaš lihkku go leat ožžon Laila Spik , Johkamohkis hállat urtasiid ja šattuid birra borramuššan ja dearvvašvuođabiebmun sámi kultuvrras .
Et spennende tema og et felt med stort utviklingspotensial , særlig i forhold til opplevelsesbasert reiseliv , sier Marianne Balto .	Gelddolaš fáddá mas lea stuorra ovdánanvejolašvuohta , erenoamážit vásihusvuđot mátkeealáhusaid ektui , cealká Marianne Balto .
Pressen inviteres til å delta på seminaret	Preassa bovdejuvvo searvat seminárii .
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Seminarprogram	Semináraprográmma
Sametinget feirer kvinnedagen 8. mars	Sámediggi ávvuda nissonbeaivvi njukčamánu 8. b. .
Sametinget inviterer til åpent seminar om likestillingsutfordringer i samiske samfunn på kvinnedagen 8. mars .	Sámediggi bovde rabas seminárii dásseárvohástalusaid birra sámi servodagas nissonbeaivvi njukčamánu 8. b. .
- Sametinget vil med dette sette særlig fokus på kvinnenes plass i samiske samfunn .	- Sámediggi áigu dáinna bidjat erenoamážit guovddážii nissonolbmuid saji sámi servodagas .
Politisk rådgiver for sametingsrådet Hagbart Grønmo åpner seminaret , appeller for dagen holdes av Kirsti Bergstø og Ragnhild Dahlheim Eriksen , henholdsvis nestleder og medlem i det nye Kvinnepanelet .	Politihkalaš ráđđeaddi Hagbart Grønmo rahpá seminára , ođđa Nissonpanela nubbinjođiheaddji Kirsti Bergstø ja Nissonpanela lahttu Ragnhild Dahlheim Eriksen doallaba appellašuvnna goabbáge .
Seminaret blir avsluttet med en åpen debatt om likestillingsutfordringer i samiske samfunn .	Seminára loahpahuvvo rabas ságastallamiin dásseárvohástalusaid birra sámi servodagas .
Seminaret er åpent for alle .	Seminára lea rabas buohkaide .
Tid : Mandag 8 . Mars kl. 18.00 - 20.00	Áigi : Vuossárgga njukčamánu 8. b. dii 18.00 - 20.00 .
Sted : Karasjok , auditoriet i Sametinget	Báiki : Kárášjohka , Sámedikki auditoriija .
Program	Prográmma
Kl. 1800-1815 Åpning ved politisk rådgiver Hagbart Grønmo	Dii. 1800 - 1815 Politihkalaš ráđđeaddi Hagbart Grønmo rahpá seminára
Kl. 1815-1825 Appell ved nestleder i Kvinnepanelet Kirsti Bergstø	Dii. 1815 - 1825 Nissonpanela nubbinjođiheaddji Kirsti Bergstø appellašuvdna
Kl. 1825-1835 Appell ved medlem i Kvinnepanelet Ragnhild Dahlheim Eriksen	1825 - 1835 Nissonpanela lahtu Ragnhild Dahlheim Eriksen appellašuvdna
Kl. 1835-1900 Kaffe og kaker	Dii. 1835 - 1900 Gáffe ja gáhkut
Kl. 1900-2000 Åpen debatt : Likestillingsutfordringer i samiske samfunn	Dii. 1900 - 2000 Rabas ságastallan : Dásseárvohástalusat sámi servodagas
Klart for de 21. arktiske vinterlekene !	Gearggus 21. árktalaš dálvegilvvohallamiidda !
Arctic Winter Games starter til helgen i Grande Prairie i Alberta-regionen i Canada .	Arctic Winter Games álggahuvvojit dán vahkkoloahpa Grande Prairie:s Alberta-regiovnnas Kanadas .
Fra 6.-13. mars vil ungdommer fra de arktiske områdene drømme , prestere og inspirere hverandre i tråd med de 21. lekenes hederlige tema : Dream , Achieve , Inspire .	Njukčamánu 6.-13. b. háliidit árktalaš guovlluid nuorat ollašuhttit nieguideaset ja oaivadit guhtet guimmiideaset 21. gilvvohallamiid rehálaš fáttáid vuođul : Dream , Achieve , Inspire .
Sametingspresident Egil Olli deltar på lekene for sametingene i Norge , Sverige og Finland .	Sámedikki presideanta Egil Olli oassálastá gilvvohallamiidda Norgga , Ruoŧa ja Suoma beale sámedikkiid bealis .
Sametingspresident Egil Olli deltar i AWG Jan Roger Østby	Sámediggepresideanta Egil Olli oasálastá ÁWG gilvvuid Jan Roger Østby
Samisk ungdom har siden 2004 deltatt i Arctic Winter Games .	Sámi nuorat leat 2004 rájes oassálastán Arctic Winter Games:ii .
Viktig kulturformidler . Sametingene i Norge , Sverige og Finland er opptatt av å motivere unge samer til å satse på idrett på et høyt nivå , både nasjonalt og internasjonalt .	Deaŧalaš kulturgaskkusteaddjit Norgga , Ruoŧa ja Suoma beale sámedikkiide lea deaŧalaš movttiidahttit nuorra sápmelaččaid áŋgiruššat valáštallamiin alla dásis , sihke riikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Gjennom motiveringstiltak , gode rammebetingelser og styrking av dialogen mellom sametingene og samiske idrettslag og organisasjoner , vil sametingene vise at den samiske idrettsbevegelsen er en viktig kulturformidler på tvers av landegrensene og også internasjonalt i konkurranser som de arktiske vinterlekene .	Movttiidahttindoaibmabijuid bokte , buriid rámmaeavttuid bokte ja gulahallama nannema bokte gaskal sámedikkiid ja sámi valástallanservviid ja organisašuvnnaid , áigot sámedikkit čájehit ahte sámi valáštallanlihkadus lea deaŧalaš riikkarádjerasttideaddji ja maiddái riikkaidgaskasaš kulturgaskkusteaddji dakkár gilvvohallamiin go árktalaš dálvegilvvohallamiin .
Fremragende ambassadører	Báras ovddasteaddjit
Sametingspresident Egil Olli vil representere Samisk parlamentarisk råd under lekene i Canada .	Sámediggepresideanta Egil Olli ovddasta Sámi parlamentáralaš ráđi Kanada gilvvohallamiin .
Her vil han overvære de samiske ungdommene i konkurransesammenheng , dele ut medaljer , og møte representanter for lekene .	Doppe son ovttastallá sámi nuoraiguin gilvvohallamiid oktavuođas , geige medáljaid , ja deaivvada gilvvohallamiid ovddasteddjiiguin .
- Jeg er veldig glad for at jeg for andre gang får representere Samisk parlamentarisk råd i den viktige begivenheten som Arctic Winter Games er .	- Lean hui ilus go nuppádis beasan ovddastit Sámi parlamentáralaš ráđi dan deaŧalaš dáhpáhusas mii Arctic Winter Games lea .
De samiske ungdommene som deltar i lekene er fremragende ambassadører for sitt folk og for den samiske idrettsbevegelsen , sier sametingspresident Egil Olli .	Dat sámi nuorat geat oassálastet gilvvohallamiidda , leat sin álbmoga ja sámi valáštallanlihkadusa báras ovddasteaddjit , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
- Gjennom deltakelse i et slikt stort idrettsarrangement bidrar de til større forståelse for andre kulturer , større forståelse for sin egen identitet og de får knyttet vennskapsbånd til annen ungdom fra andre urfolkskulturer .	- Dákkár stuorra gilvvohallanlágideapmái oassálastima bokte sii leat mielde duddjomin stuorát áddejumi eará kultuvrraide , stuorát áddejumi iežaset identitehtii ja sii čatnet ustitvuođabáttiid eará álgoálbmotkultuvrraid nuoraide .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
- Vi håper på nyetableringer	- Mii háliidit ođđa vuođđudemiid
Nærmere 60 personer deltok på Sametingets utmarksseminar onsdag og torsdag 3. og 4. mars . - Vi er kjempe fornøyd med oppmøtet , sier rådsmedlem Marianne Balto .	Lagabui 60 olbmo oassálaste Sámedikki meahcástanseminárii gaskavahku ja duorastaga njukčamánu 3. ja 4. b. - Mii leat hui duhtavaččat oassálastimiin , dadjá ráđđelahttu Marianne Balto .
Nå håper vi på nyetableringer , sier Balto	Dál mii vuorddašat ođđa vuođđudemiid , dadjá Balto
Nærmere 60 personer deltok på utmarksseminar	60 olbmo oassálaste Sámedikki meahcástanseminárii
Det er tredje gang Sametinget arrangerer et utmarksseminar .	Dát lei goalmmát gearddi go Sámediggi lágida meahcástanseminára .
Sametinget opplever en økende interesse for utmarksbruk som grunnlag for næringsutvikling .	Sámediggi vásiha stuorát ja stuorát beroštumi meahcceávkkástallamii vuođđun ealáhusovddideapmái .
- Denne økende interessen viser at det er grunnlag for øke verdiskapingen i utmarka , sier rådsmedlem Marianne Balto .	- Dát lassánan beroštupmi čájeha ahte lea vuođđu lasihit árvoháhkama meahcis , dadjá ráđđelahttu Marianne Balto .
Gode tilbakemeldinger Tilbakemeldingen fra deltakerne har vært bra .	Oassálastiid dieđut ruovttoluotta leat leamaš buorit .
Mange fra næringen sier det har vært lærerikt å møte forskere , andre utmarksutøvere og myndigheter til felles seminar om bruk av utmarka i samiske områder .	Ollugat ealáhusa bealis dadjet ahte sii leat oahppan ollu go leat deaivvadan dutkiiguin , eará meahcásteddjiiguin ja eiseválddiiguin oktasaš semináras sámi guovlluid meahcceávkkástallama birra .
- Spesielt vil jeg trekke fram innledere fra Finland og Sverige som kunne berette at det lar seg gjøre å bruke utmarksressurser for å skape nye arbeidsplasser , sier Balto	- Erenoamážit háliidan namuhit álggaheddjiid Suomas ja Ruoŧaš , geat muitaledje ahte lea vejolaš meahcceresurssaid vuođul fidnet ođđa bargosajiid , dadjá Balto .
- Vi håper at seminaret motiverer flere til å etablere utmarksbedrifter , sier rådsmedlem Marianne Balto .	- Mii doaivut ahte seminára movttiidahttá eanebui vuođđudit meahcástanfitnodagaid , dadjá ráđđelahttu Marianne Balto .
På seminaret deltok det forskere , kommunepolitikere , representanter fra departementene , utmarksutøvere fra Norge , Finland og Sverige .	Seminárii oassálaste dutkit , gielddapolitihkkarat , departemeanttaid ovddasteaddjit , meahcásteaddjit Norggas , Suomas ja Ruoŧas .
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Multer og honning på matfatet	Luopmánat ja honnet borramušgáris
Offentlig søkerliste til stillinger i Sametinget	Almmolaš ohcanlistu virggiide Sámedikkis
Sametinget hadde utlyst en fast stilling med søknadsfrist 17.02.2010 .	Sámediggi almmuhii rabas bistevaš virggi mas ohcanáigi lei 17.02.2010 .
Her er liste over de som har søkt på stillingen .	Čuovvovaččat leat ohcan virgái :
1408 Førstekonsulent / 1434 Rådgiver - Fast - Ref. 10/647	1408 Vuosttaškonsuleanta / 1434 Ráđđeaddi - bistevaš virgi - ref. 10/647
Svenn-Egil Knutsen Duolljá , Førstekonsulent , Mann , TROMSØ 2 .	Svenn-Egil Knutsen Duolljá , Vuosttaškonsuleanta , dievdu , ROMSA 2 .
Aimo West , Lærer , Mann , 50 , SAMUELSBERG	Aimo West , Oahpaheaddji , dievdu , 50 , OLMMÁIVÁGGI
Tradisjonell kunnskap og opplæring i reindrift	Árbediehtu ja oahpahus boazodoalus
Her innlegget til rådsmedlem Ellinor Marita Jåma på seminaret om tradisjonell kunnskap og opplæring i reindrift .	Dá lea ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma sáhkavuorru semináras árbedieđuid ja oahpahusa birra boazodoalus .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma Hanne Holmgren	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma Hanne Holmgren
Mitt navn er Ellinor Marita Jåma , jeg sitter i sametingsrådet og har det daglige politiske ansvaret for reindriftssakene som behandles i Sametinget .	Buorre beaivi buohkaide mu namma lea Ellinor Marita Jåma , ja mun lean sámediggeráđi lahttu ja mus lea beaivválaš politihkalaš ovddasvástádus dain boazodoalloáššiin maid Sámediggi meannuda .
På vegne av Sametinget vil jeg få takke vertskapet- Det internasjonale fagsenteret for reindrift og Nettverk for reindriftskvinner - for invitasjonen !	Sámedikki ovddas giittán - Riikkaidgaskasaš Fága- ja Gaskkustanguovddáža ja boazodoallonissoniid fierpmádaga - bovdejumi ovddas !
Jeg setter stor pris på at dere med dette seminaret setter søkelys på viktige reindriftspolitiske utfordringer som tradisjonell kunnskap og opplæring , knyttet opp mot kvinners plass i reindriftsnæringen .	Mun anán árvvus dan go dii dán seminára bokte bidjabehtet guovddážii deaŧalaš boazodoallu ­politihkalaš hástalusaid nugo árbediehtu ja oahpahus leat , čatnašumiiguin nissoniid sadjái boazodoalus .
Det har de siste tiårene vært utredet og skrevet mange rapporter om nettopp kvinner i reindrift .	Maŋimuš jagiin leat čielggaduvvon ja čállojuvvon máŋga raportta juste nissoniid birra boazodoalus .
Jeg har selv vært med å skrevet en utredning for NRL , men jeg håper at vi nå har kommet så langt at rapportene som ligger og støver ned blir tatt i bruk og at vi går fra utredning til handling .	Mun lean ieš leamaš mielde čállimin čielggadusa NBR ovddas , muhto mun doaivvun ahte mii dál leat joavdan nu guhkás ahte raporttat mat leat vuordán ja gavjaluvvan váldojuvvojit geavahussii ja ahte mii joavdat čielggadusdásis doaibmadássái .
Dette gjelder reindriftsnæringen selv , men også sentrale myndigheter .	Dát guoská boazodollui alccesis , muhto maiddái guovddáš eiseválddiide .
Jeg har blitt bedt om å si noe om Sametingets reindriftsmelding og likestilling i reindriften .	Mu leat bivdán dadjat juoga juoidá Sámedikki boazodoallodieđáhusa birra ja dásseárvvu birra boazodoalus .
Når deg gjelder likestilling så tror jeg det er på tide å kvele likestillingsbegrepet litt , og heller fokusere på likeverdsbegrepet .	Go guoská dásseárvui , de jáhkán mun ahte lea áigi vajálduhttit dásseárvodoahpaga veaháš , ja baicce fokuseret ovttaárvosašvuođadoahpaga .
Vi kvinner må ta inn over oss at vi aldri kommer til å oppnå likestilling i reindriftsnæringen fordi vi rett og slett er forskjellig bygd , men likeverd kan vi få .	Mii nissonolbmot fertet dovddastit ahte mii eat goassige juvssa dásseárvvu boazodoalus danne go mii duođai eat leat ovttaláganat , muhto ovttaárvosašvuođa sáhttit mii gal juksat .
Og jeg tror det er viktig at fokuset ligger der , og da kanskje mennene blir medgjørlige også .	Ja mun jáhkán ahte lea deaŧalaš bidjat dan guovddážii , ja dalle várra albmát ge eanet mieđašedje .
De har gått lei av vårt uendelige mas om likestilling . Men samtidig er det viktig at vi snakker om likestilling når det gjelder virkemiddelordninger , rettigheter og plikter , fordi det er der den største og mest utfordrende skjevheten ligger .	Sii leat dolkan gullamis min geažohis ságaid dásseárvvu birra J Muhto seammás lea deaŧalaš ahte mii hállat dásseárvvu birra váikkuhangaskaoapmeortnegiid , vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid oktavuođas , danne go dieid oktavuođas dat leat dat stuorámus ja eanemus hástaleaddji bonjuvuođat .
Så likeverd når vi snakker om arbeidet med reindrift og likeverd når vi snakker om rammene for arbeidet med reindrifta . "	Ovttaárvosašvuohta , dalle go mii hállat barggu birra boazodoaluin ja ovttaárvosašvuohta dalle go mii hállat boazodoalu bargorámmaid birra . "
Er det bruk for kvinnene i reindriftsnæringen ? "	Dárbbašago boazodoallu nissonolbmuid ? "
spør dere .	jearan dis .
Hvis svaret er JA , så må vi definere hvilken reindrift vi vil ha og hvordan oppnå dette .	Jos vástádus lea JUO , de fertet mii meroštallat dan makkár boazodoalu mii háliidit ja mainna lágiin dan juksat .
Likestilling mellom kvinne og mann handler om selvbestemmelse , rettferdighet og likeverd , både kollektivt og individuelt .	Dásseárvvu oktavuođas nissonolbmuid ja albmáid gaskkas lea sáhka iešmearrideamis , rievttalašvuođas ja ovttadássásašvuođas , sihke oktasaččat ja individuála dásis .
Kvinner og menn skal ha de samme rettighetene , pliktene og mulighetene på alle samfunnsområder .	Nissonolbmuin ja albmáin galget leat ovttalágan vuoigatvuođat , geatnegas ­vuođat ja vejolašvuođat buot servodatsurggiin .
Respekt for individet og for hverandre er viktig i denne sammenhengen ( Kilde : Sametingets handlingsplan for likestilling ) .	Indiviida árvvus atnin ja guđet guimmiideamet árvvus atnin leat deaŧalaččat dán oktavuođas ( Gáldu : Sámedikki dásseárvodoaibmaplána ) .
Jeg synes det er viktig å ta for seg to forhold : 1 ) Reell likestilling handler om å iverksette ulike tiltak for kvinner og menn .	Mu mielas lea deaŧalaš válddahallat dás guokte beali : 1 ) Duohta dásseárvvu oktavuođas lea sáhka sierra doaibmabijuid bidjamis nissonolbmuide ja almmáiolbmuide .
Og 2 ) målet bør ikke være at kvinner skal bli så lik mennene som mulig , men at kvinners egenverd skal løftes på kvinners egne premisser .	Ja 2 ) mihttomearrin berre leat ahte nissonolbmot šaddet nu seamma dássái albmáiguin go lea vejolaš , muhto ahte nissoniid iešárvu loktejuvvo nissonolbmuid iežaset eavttuid mielde .
I mitt innlegg vil jeg fokusere på to ting :	Mun áiggun fokuseret dán sáhkavuorus guokte ášši :
- Presentere Sametingsrådet melding om samisk reindrift - med fokus på likestilling .	- Čalmmustit Sámediggeráđi boazodoallodieđáhusa - dásseárvofokusiin .
- Likestillingspolitiske utfordringer i forhold til reindriftsavtalen og reindriftslovginingen .	- Dásseárvopolitihkalaš hástalusaid boazodoallošiehtadusa ja boazodoalloláhkaaddima ektui .
Sametingsrådets melding om samisk reindrift ble behandlet i Sametingets plenum i mai i fjor .	Sámedikki dievasčoahkkin lea meannudan Sámediggeráđi sámi boazodoallodieđáhusa miessemánus diibmá .
I meldingen finner dere ikke et eget kapittel om likestilling .	Dieđáhusas ii gávdno sierra kapihtal dásseárvvu birra .
Det er ikke fordi likestilling eller likeverd i reindrifta ikke er viktig for Sametinget .	Ii danne ahte dásseárvu dahje ovttadássásašvuohta boazodoalus ii livččii deaŧalaš Sámediggái .
I stedet for å definere likestillingsutfordringer særskilt , tar hele meldingen utgangspunkt i at samisk reindrift er	Dan sadjái go meroštallat dásseárvohástalusaid sierra , de lea olles dieđáhusas váldojuvvon vuolggasadjin dat ahte sámi boazodoallu lea
- en viktig familiebasert næring og	- deaŧalaš bearašvuđot ealáhus ja
- at den er en essensiell språk- og kulturbærer .	- ahte dat lea mearkkašahtti deaŧalaš giella- ja kulturguoddi .
Dette helhetlige perspektivet inkluderer kvinner i næringen !	Dát ollislaš perspektiivva siskkilda nissonolbmuid ealáhusas !
Sametinget ser nødvendigheten av å ha fokus på disse hovedelementene for å oppnå en helhetlig og overordnet politisk tilnærming i utformingen av reindriftspolitikken .	Sámediggi oaidná dárbbašlažžan bidjat fokusa dáid váldoosiide juksan dihte ollislaš ja bajimuš politihkalaš lagadeami boazodoallopolitihka hábmemis .
Dette innebærer et fokus på den familiebaserte reindrifta , der familier i kraft av sijte-institusjonen deltar i det daglige arbeidet med reindrifta .	Dát mearkkaša bearašvuđot boazodoalu fokuserema , man oktavuođas bearrašat siida-ásahusa vuođul servet boazodoalu beaivválaš bargguide .
Reindriftas kunnskap er tradisjonskunnskap som tilegnes gjennom et liv i reindriften .	Boazodoalu máhttu lea árbediehtu maid olbmot ohppet eallima bokte boazodoalus .
Kunnskapen i reindrifta kan man forenklet sagt dele opp i siidadoallu og báikedoallu .	Boazodoalu máhtu sáhttá eaŋkalastojuvvon juohkit siidadoallun ja báikedoallun .
Arbeid i siidadoallu omhandler kunnskap tilegnet gjennom det konkrete arbeidet med flokken , herunder gjeting , skilling , kalvemerking , flytting etc. .	Barggus siidadoalus lea sáhka máhtu birra maid leat ožžon konkrehta barggu bokte ealuiguin , guođoheami , rátkima , miessemearkuma , johtima jna. oktavuođas .
Til báikedoallu hører arbeidsoppgaver som blant annet opplæring av barn og unge , innhenting av råvarer til bruk i duodji , produksjon av duodji , matlaging og ervervelse av råvarer til matproduksjon .	Báikedollui gullet barggut nugo earret eará mánáid ja nuoraid oahpahus , duodjeávdnasiid viežžan , duddjon , málesteapmi ja ávdnasiid viežžan borramušbuvttadeapmái . Dáid doaimmaid bokte boazodoalus servet sámi stuorrabearrašat árbevirolaš bearašvuđot boazodollui .
Gjennom alle virksomhetene i reindrifta inkluderes de samiske storfamiliene i den tradisjonelle familiebaserte reindriften .	Mánáin , nissonolbmuin ja almmáiolbmuin buohkain lea lunddolaš sadji doppe ja sii barget latnjalagaid .
Kunnskap i og om siida- og báikedoallu representerer selve grunnlaget for en vellykket familiebasert reindrift .	Máhttu siida- ja báikedoalus ja daid birra lea lihkostuvvan bearašvuđot boazodoalu dovdomearka .
Jeg vil understreke at det selvfølgelig er mange kvinner som beveger seg i siidadoallu og menn i báikedoallu , og disse to arbeidsenhetene er heller ikke så klart adskilt i det virkelige liv som fremstilt her .	Mun áiggun deattuhit ahte dieđusge leat ollu nissonolbmot mat leat mielde siidadoalus , ja albmát fas báikedoalus , ja dát guokte doalu eai maid leat nu čielgasit sirrejuvvon duohta eallimis nugo dás čalmmustuvvo .
Poenget er å gi en fremstilling av de tradisjonelle arbeidssfærene .	Dás lea deaŧalaš válddahallat daid árbevirolaš bargguid .
Dette bekrefter vel det jeg sa innledningsvis om at det er viktig at vi snakker om likeverd .	Dát duođašta ge dan maid mun dadjen álggus ahte lea deaŧalaš hállat ovttaárvosašvuođa birra .
I den samiske reindriftskulturen har reinslakting lange tradisjoner for å utnytte alle reinens ressurser .	Sámi boazodoallokultuvrras leat bohccuid njuovvamis guhkes árbevierut ávkkástallat bohccuin ollásit .
Bestemmelsene for slakteprosessene gjør det vanskelig og kostbart dersom reineierne selv skulle røyke og tørke kjøtt for salg .	Mearrádusat njuovvanproseassaid várás váttásmahttet ja divrudit , dalle go boazodoallit ieža áiggošedje suovastit ja goikadit bierggu vuovdima várás .
Sametinget er av den oppfatning at det må legges til rette for kommersiell feltslakt slik at kjøtt og råvarer kan produseres for markedet på måter som muliggjør en bredere ressursutnytting av rein .	Sámedikkis lea dat oaidnu ahte gávpenjuovvamiid fertešii láhčit nu ahte bierggu ja eará ávdnasiid sáhttá buvttadit vuovdimii nie ahte lea buoret vejolašvuohta ávkkástallat bohccoresurssaiguin .
Sametinget mener disse utfordringene bør løses slik at det åpnes for arbeidsplasser og inntjening av alle medlemmene i familiene .	Sámediggi oaivvilda ahte dáid hástalusaid berre čoavdit nie ahte bearašlahtuide rahppojuvvojit bargosajit ja dienasvejolašvuođat .
Dette ville sannsynligvis medført et økonomisk løft for næringa , og det viktigste av alt - at verdifull tradisjonell slakte- og foredlingsmetoder av mat , samt råstoff til duodji bevares og videreutvikles .	Dát livččii várra buoridan ealáhusa ekonomiija , ja buot deaŧaleamos livččii - ahte mávssolaš árbevirolaš njuovvan- ja nállašuhttin ­vuogit borramuša ektui , ja duoji ráhkadanávdnasat suodjaluvvošedje ja viidáset ovddiduvvošedje .
Sametinget er også opptatt av at slakteriene håndterer slakteprosessen på en slik måte at all nødvendig råstoff til duodji .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte njuovahagat galggašedje čađahit njuovvanproseassa nu ahte buot dárbbašlaš ávdnasat duodjái váldojuvvošedje .
Dette er bare et av mange eksempler på at dagens slaktestrukturer ikke ivaretar kvinners arbeidsplass i reindrifta .	Dát lea dušše okta ovdamearka máŋgga ovdamearkka gaskkas dasa ahte otnáš njuovvanvuohki ii gozit nissonolbmuid bargosajiid boazodoalus .
Gode markedsføringstiltak er viktig .	Buorit vuovdalandoaibmabijut leat deaŧalaččat .
De er også svært kostbare .	Dát šaddet maiddái hui divrrasin .
De senere årene har reindriftsavtalene avsatt midler til markedsføringstiltak for reinkjøtt .	Maŋimuš jagiin leat boazodoallošiehtadusa bokte várrejuvvon ruđat bohccobierggu vuovdalandoaibmabijuide .
I den forbindelse har sametingsrådet etterlyst markedsføringstiltak også rettet mot andre reinprodukter enn kjøttet .	Dien oktavuođas lea Sámediggeráđđi váillahan vuovdalandoaibmabijuid maiddái earáge boazobuktagiid go dušše bierggu várás .
En sterkere satsing på for eksempel duodji vil både bidra til å rekruttere kvinner til reindrifta samtidig som kunnskapen om bearbeiding av råstoff fra reinen og duodji ivaretas og nyttiggjøres .	Nannoset áŋgiruššan ovdamearkka dihte duoji ektui rekrutterešii nissonolbmuid boazodollui dan seammás go máhttu ráhkadanávdnasiid ektui bohccos ja duojis gozihuvvošii ja šattašii ávkin .
Å skape et bærekraftig inntektsgunnlag for duodji , bør være et relevant tiltak i likestillingsdebatten .	Nana ceavzilis dienasvuođu háhkan duodjái berrešii leat lunddolaš doaibmabidju dásseárvoságastallama oktavuođas .
Vi er også opptatt av at produsent- og grossistleddet ansvarliggjøres i dette arbeidet .	Mis lea maiddái beroštupmi oččodit buvttadeddjiid ja grossagávpelađđasa váldit ovddasvástádusa dán barggus .
Dette realiserer vi gjennom å gi støtte til markedsføring innenfor rammen av investerings- og utviklingstilskudd .	Dán duohtan dahkat mii dan bokte go addit doarjaga vuovdaleapmái investeren- ja ovddidandoarjjarámmaid siskkobealde .
Vi har også mange andre utfordringer når det gjelder duodji .	Mis leat maiddái ollu eará hástalusat duoji ektui .
Sametinget gir i underkant av 14 mill støtte til duodjitiltak i året .	Sámediggi addá masá 14 miljon ru doarjagiid duodji ­doaibmabijuide jahkái .
Vi synes det er viktig med gode duodji-opplæringsarenaer , samt etableringer- og utvikling av eksiterende duodjivirksomheter .	Min mielas lea deaŧalaš ahte livčče buorit duodjeoahpahusarenat , ja dasto ahte dálá duodjedoaimmat evaluerešuvvosedje ja ovddiduvvošedje .
Sametinget har fått innspill om at det er nødvendig med felles regionale duodjiverksteder , og jeg kan godt forstå at dette ønskes av mange .	Sámediggi lea ožžon rávvagiid das ahte dárbbašuvvošedje oktasaš regionála duodjebájit , ja mun sáhtán bures áddet ahte máŋgasat daid sávvet .
Utfordringen er ikke å investere i slike verksteder .	Hástalussan ii leat dán lágan bájiid investeren .
Utfordringen per i dag er at vi ikke har midler til driftskostnadene for slike verksteder .	Hástalussan odne lea dat go mis eai leat ruđat dán lágan bájiid doaibmagoluid várás .
Jeg er veldig opptatt av at rekrutteringen til reindrifta er god .	Munnje lea hui deaŧalaš ahte rekrutteren boazodollui livččii buorre .
Hvis rekrutteringsgrunnlaget svekkes , svekkes hele næringen .	Jos rekrutterenvuođđu fuotnána , de goarránivččii olles ealáhus .
Til nå har rekrutteringen i reindrifta vært god , men dette gjelder ikke alle områder .	Dán rádjai lea rekrutteren boazodollui leamaš buorre , muhto visot ii leat buorre .
Sametinget er bekymret for rekrutteringen til reindrift på lengre sikt .	Sámediggi lea fuolas go geahččá rekrutterema boazodollui guhkkit áiggi vuollái .
Reindrifta trenger ung og kompetent arbeidskraft .	Boazodoallu dárbbaša nuorra ja gelbbolaš bargonávccaid .
Uten planmessige tiltak vil det i enkelte distrikter kunne utvikles en situasjon med manglende kulturell kontinuitet og manglende kompetanse .	Almmá doaibmabidjoplánaid haga sáhttet muhtin orohagat gártat dakkár dillái ahte dain váilugoahtá kultuvrralaš oktilašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Et tiltak vil være tilrettelegging av generasjonsoverganger .	Okta doaibmabidju livččii láhčit sohkabuolvamolsunortnegiid .
Reindriftsloven har åpnet muligheten til å etablere en rekrutteringsandel i tilknytning til en sijteandel .	Boazodoalloláhka addá vejolašvuođa ásahit rekrutterenoasi siidaoasi oktavuhtii .
Sametinget er opptatt av at den nye bestemmelsen i reindriftsloven følges opp gjennom virkemiddelordningene i reindriftsavtalen .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte dat ođđa mearrádus boazodoallolágas čuovvoluvvo váikkuhangaskaoapmeortnegiid bokte boazodoallošiehtadusas .
Den største andelen av dagens reindriftskvinner er i fulltids- eller deltidsarbeid utenfor reindrifta .	Stuorámus oassi otná boazodoallonissonolbmuin lea ollesáigge- dahje oasseáiggebarggus olggobealde boazodoalu .
I de fleste tilfellene er familiene blitt avhengig av denne faste inntekten .	Eanaš dáhpáhusain lea bearaš sorjavaš dán bistevaš dietnasis .
Sametinget mener at virkemiddelordningene må tilrettelegges for at også disse kvinnene får muligheten til i perioder å delta i reindrifta uten å miste inntekt .	Sámediggi oaivvilda ahte váikkuhangaskaoapmeortnegat fertejit láhččojuvvo dasa ahte dát nissonolbmot ožžot vejolašvuođa muhtumin leat mielde boazodoalus almmá massit dietnasa .
Sametinget mener at staten er medansvarlig for at kvinners posisjon er svekket i reindriften .	Sámediggi oaivvilda ahte stáhtas maiddái lea ovddasvástádus das ahte nissonolbmuid sadji boazodoalus lea hedjonan .
Det bør derfor tilføres friske midler til reindriftsavtalen for å løse utfordringene med å få reindriftskvinner tilbake til næringen .	Danne fertejit boahtit ođđa ruđat boazodoallošiehtadussii dusten dihtii daid hástalusaid mat čuožžilit go galgá oažžut boazodoallonissonolbmuid ruovttoluotta ealáhussii .
Dersom dette ikke gjøres vil verdifull tradisjonell reindriftskunnskap som kvinner besitter stå i fare for å svekkes og i verste fall gå tapt , og rekruttering av unge til næringa likeså .	Jus dat ii dahkkojuvvo , de sáhttá hedjonit ja vel jávkat ge dat árvvolaš árbediehtu boazodoalu birra , mii nissonolbmuin lea , ja sáhttá maiddái šaddat váttis oažžut nuoraid álgit boazodollui .
Det er viktig å understreke at en satsing på báikedoallu ikke må gå på bekostning av den eksisterende virkemiddelordningen i reindrifta , og heller ikke bidra til en stereotypifisering av kvinnerollen .	Lea deaŧalaš deattuhit ahte áŋgiruššan báikedoaluin ii galgga duvdet eret dálá váikkuhangaskaoapmeortnegiid boazodoalu várás , ii ge galgga váikkuhit dasa ahte nissonolbmuid rolla stereotiipejuvvo .
Ordningene må gi kvinner og barn stor grad av valgfrihet .	Ortnegat galget addit nissonolbmuide ja mánáide stuorra válljenmuni .
I Sametingets årlige innspill til reindriftsavtalen har vi som mål å påpeke viktigheten av å finne mulige finansieringsløsninger som kan bidra til å rekruttere flere kvinner og barn til reindriften .	Sámedikki jahkásaš evttohusain boazodoallošiehtadussii lea min mihttomearri čujuhit man dat lea deaŧalaš ahte gávdnat vejolaš ruhtadančovdosiid mat sáhttet váikkuhit dasa ahte eanet nissonolbmot ja mánát álget boazodollui .
Det er nødvendig å arbeide planmessig med likestillingsutfordringer i reindriftsnæringen .	Ferte bargat ulbmillaččat boazodoalu dásseárvohástalusaiguin .
Det vil derfor være avgjørende for en helhetlig reindriftspolitikk at reindriftskvinner også er synlig i tillitsverv og i arenaer der beslutninger om reindriften tas .	Danne lea vealtameahttun ollislaš boazodoallopolitihkkii ahte boazodoalu nissonolbmot maiddái oidnojit luohttámušdoaimmain ja eará sajiin gos mearrádusat boazodoalu ektui dahkkojuvvojit .
I denne sammenheng er det naturlig å måtte vurdere å integrere begrepene báikedoallu og siidadoallu ved en revidering av reindriftsloven .	Dán oktavuođas lea lunddolaš fertet árvvoštallat oažžut mielde doahpagiid báikedoallu ja siidadoallu go boazodoalloláhka ođasmahttojuvvo .
Sametingsrådet understreker at det er viktig at begrepet hjemles i lov i sin hele og fulle mening .	Sámediggeráđđi deattuha deaŧalažžan ahte doaba oažžu vuoigatvuođavuođu láhkii ollislaš áddejumis .
Dette var noe av det du vil finne om likestilling i " sametingsrådets melding om samisk reindrift " .	Dát lea oassi das mii boahtá ovdan dásseárvvu birra sámediggeráđi dieđáhusas sámi boazodoalu birra .
Så over til : Andre fremtidige politiske utfordringer . Reindriftsavtalen er viktig instrument for å iverksette politiske prioriteringer .	Ja de : Boahtteáiggi eará politihkalaš hástalusat Boazodoallošiehtadus lea deaŧalaš reaidun politihkalaš vuoruhemiid čađaheamis .
Avtalen har gjennom årenes løp støttet mange gode formål særlig i forhold til produksjon og infrastrukturelle ( gjerder , reindriftsanlegg , gjeterhytter osv ) tiltak .	Šiehtadus lea máŋggaid jagiid dorjon ollu buriid áigumušaid earenoamážit buvttadeami ja vuođđostruktuvrralaš ( áiddiid , boazodoallorusttegiid , guođohanbarttaid jna. ) doaibmabijuid ektui .
Reindriftsavtalens økonomiske rammer har imidlertid ikke inkludert kvinner og unge i reindrifta på en god nok måte .	Boazodoallošiehtadusa ekonomalaš rámmat eai leat dattetge searvvahan boazodoalu nissonolbmuid ja nuoraid doarvái bures .
Blant annet er jeg skuffet over at barnehagetilskuddet og utdanningsstipendet er avviklet .	Mun lea earret eará beahtahallan go mánáidgárdedoarjja ja oahppostipeanda lea heaittihuvvon .
Reindriftsavtalen legger føringer for en næring , hvis kulturaspekt og næringsgrunnlag , er beskyttet gjennom nasjonal lovgivning og internasjonal konvensjoner .	Boazodoallošiehtadus bidjá láidestusaid dákkár ealáhussii , man kultuvrabealli ja ealáhusvuođđu lea suodjaluvvon nationála lágaid ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid bokte .
Reindrifta er en urfolksnæring .	Boazodoallu lea álgoálbmotealáhus .
Reindriftsretten er knyttet opp mot samisk etnisitet .	Boazodoallovuoigatvuohta čatnasa sámi čearddalašvuhtii .
Reindriftsavtalens rammer skal ivareta reindriftas bærekraft i dens fulle bredde , ikke bare ivareta reindrifta som en ren kjøttprodusent .	Boazodoallošiehtadusa rámmat galget fuolahit boazodoalu ceavzilvuođa ollislaččat , ii dušše fuolahit boazodoalu buhtes biergobuvttadeaddjin .
Sametinget ser nødvendigheten med en nær forestående revidering av reindriftsloven .	Sámediggi atná deaŧalažžan ahte boazodoalloláhka ođasmahttojuvvo fargga .
SRU II er ferdigstilt , vi har fått en ny plan- og bygningslov og ved siste revidering av reindriftsloven ble ikke en fremtidig reindriftsforvaltning vurdert slik det opprinnelige målet var .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čielggadus lea gárvvis , ja mis lea dál ođđa plána- ja huksenláhka ja go boazodoalloláhka maŋimusat ođasmahttojuvvui , de ii árvvoštallojuvvon boahttevaš boazodoallohálddašeapmi nu mo álggos lei áigumuššan .
I arbeidet med en ny reindriftslov , ser jeg muligheten til å påvirke loven slik at den ivaretar kvinners rettsikkerhet i reindrifta bedre enn dagens lovgivning .	Ođđa boazodoallolága barggus oainnán vejolašvuođa váikkuhit lága nu ahte dat fuolaha nissonolbmuid riektesihkkarvuođa boazodoalus buorebut go dálá láhka .
Jeg ser i seminarprogrammet at det er lagt inn et eget innlegg om reindriftsloven i morgen .	Oainnán semináraprográmmas ahte ihttin galgá leat sáhkavuorru boazodoalu birra .
Det blir interessant .	Šadde miellagiddevaš .
Uten at jeg tror at jeg foregriper morgendagens innlegg for mye , vil jeg rette fokus på noen av utfordringene ved dagens lov .	Vaikke vel in jáhke gal ahte seaguhan menddo sakka ihttá sáhkavurrui , de áiggun čalmmustahttit muhtun hástalusaid dálá lága ektui .
Reindriftsloven av i dag er kjønnsnøytral .	Boazodoalloláhka lea dál neutrála sohkabeliid ektui .
Loven forskjellsbehandler ikke kvinner når det gjelder etablering i reindrifta .	Láhka ii vealat nissonolbmuid boazodollui álggaheami oktavuođas .
Jeg vil likevel peke på noen svakheter i reindriftsloven sett i forhold til likestilling mellom kjønn .	Dattetge háliidan čujuhit muhtun heajus beliid boazodoallolágas dásseárvvu ektui sohkabeliid gaskkas .
På mange vis kan man si at reindriftsretten er en fødselsrett .	Máŋgga dáfus sáhttá dadjat ahte boazodoallovuoigatvuohta lea riegádusvuoigatvuohta .
Retten til reinmerke har personer som har foreldre eller besteforeldre som eier rein og en sijteandel .	Vuoigatvuohta boazomerkii lea olbmuin geaid váhnemiin dahje ádjáin / áhkuin leat bohccot ja siidaoassi .
Videre er det et krav at reinen du eier skal være knyttet til en sijteandel eller en sideordnet rekrutteringsandel ( Reindriftslov § 32 Retten til reinmerke ) .	Viidáseappot gáibiduvvo ahte dat bohccot mat gullet dutnje , galget gullat siidaoassái dahje buohtalas rekrutterenoassái ( boazodoallolága § 32 vuoigatvuohta boazomerkii ) .
Ved ekteskapsinngåelse overføres ofte kvinners rein inn i ektefellens / samboers sijteandel .	Náitaleami oktavuođas sirdojuvvojit dávjá nissonolbmo bohccot náittosguoimmi / elošteaddji siidaoassái .
Ved et eventuelt ekteskapsopphør , sikres ikke kvinner rett til å eie rein , dersom tidligere ektefelle eller andre slektninger med sijteandel gir tillatelse til å ha kvinnens rein i sin sijteandel .	Vejolaš earráneami oktavuođas ii sihkkarastojuvvo nissonolbmo vuoigatvuohta beassat eaiggáduššat bohccuid , jus ovddeš náittosguoibmi dahje eará fuolkkit geain leat siidaoassi , suvvet nissonolbmo atnit bohccuid sin siidaoasis .
Det innebærer at ved ekteskapsbrudd mister kvinnen sin reindriftsrett , sin arv !	Dat mearkkaša ahte earráneami oktavuođas massá nissonolmmoš su boazodoallovuoigatvuođa , su árbbi !
Dette gjelder selvfølgelig begge kjønn , men etter dagens praksis rammer dette langt flere kvinner enn menn .	Dát guoská dieđusge goappašiid sohkabeliide , muhto dálá geavada geažil dát čuohcá mealgat eanet nissonolbmuide go almmáiolbmuide .
En ny reindriftslov bør sikre kvinner ( og menn ) som har fått reinmerke som barn , videre rett til å eie rein ved skillsmisse .	Ođđa boazodoalloláhka berre sihkkarastit nissonolbmuid ( ja almmáiolbmuid ) geat leat mánnán ožžon boazomearkka , viidáset vuoigatvuođa earráneami oktavuođas .
En annen svakhet vel loven er det faktum at det ikke gis utvidede rammer til de sijteandelene som eies av begge ektefellene i lag , versus de som eies av en person .	Lága nubbi heajos bealli lea dat duohtavuohta ahte eai addojuvvo viiddiduvvon rámmat daidda siidaosiide maid goappašat náittosguoimmit eaiggáduššet ovttas , dan ektui maid okta olmmoš eaiggáduššá .
Bestemmelsene for reinbeitedistriktets årsmøtet er et godt eksempel på at likestilling mellom kjønnene ikke blir ivaretatt .	Orohaga jahkečoahkkima mearrádusat leat buorre ovdamearkan dasa ahte dásseárvu sohkabeliid gaskka ii leat fuolahuvvon .
Årsmøtet behandler blant annet forvaltningen av distriktets resurser og er et sentralt internt styringsorgan for reindrifta .	Jahkečoahkkin meannuda earret eará orohaga resurssaid hálddašeami ja lea boazodoalu deaŧalaš stivrenásahus .
Hver sijteandel har 5 stemmer på årsmøtet , uavhengig om begge ektefellene er ansvarlige ledere av sijteandelen , eller om sijteandelen eies av en ansvarlig leder ( reindriftslov § 49 Distriksårsmøte ) .	Juohke siidaoasis leat 5 jiena jahkečoahkkimis , beroškeahttá das ležžet go goappašat náittosguoimmit siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjit , vai oamasta go ovddasvástideaddji jođiheaddji siidaoasi ( boazodoallolága § 49 orohatjahkečoahkkin ) .
Jeg mener at når begge ektefellene er ansvarlige ledere , så skulle det automatisk medføre at disse to får tilleggsstemmer .	Mun oaivvildan ahte go goappašat náittosguoimmit leat ovddasvástideaddji jođiheaddjit , de galggašii dat iešalddis mielddisbuktit ahte soai oažžuba lassijienaid .
Den andre ektefellen pålegges ansvar og plikter ved sameiet , men får ikke mulighet til medbestemmelse .	Nuppi náittosguoibmái biddjojuvvojit ovddasvástádus ja geatnegasvuođat mieloamasteami oktavuođas , muhto soai eaba oaččo mielmearrideami .
Dette er urettferdig og diskriminerende !	Dát lea eahperehálaš ja vealaheaddji !
Til sammenligning : Dersom sijteandelen etablerer en sideordnet rekrutteringsandel , vil denne får to tilleggstemmer i tillegg til de fem , som ansvarlig leder av sijteandelen har .	Buohtastahttima dihtii : Jus siidaoassi ásaha buohtalas rekrutterenoasi , de dat oažžu guokte lassijiena lassin dan viđa jitnii , mii siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjis lea .
Dette er en problemstilling som jeg vil følge opp ved en ny revidering av reindriftsloven .	Dán čuolbmačilgehusa áiggun čuovvolit go boazodoalloláhka ođasmahttojuvvo .
For å lykkes med likestilling kreves det tiltak som sikrer kvinners rettigheter og muligheter .	Jus galggaš lihkostuvvat dásseárvvuin , de gáibiduvvojit doaibmabijut mat sihkkarastet nissonolbmuide vuoigatvuođaid ja vejolašvuođaid .
Man kan ikke bare vedta i politiske dokumenter at et større antall kvinner skal inn i reindrifta .	Ii sáhte dušše mearridit politihkalaš dokumeanttain ahte stuorát oassi nissonolbmuin galget boazodollui .
Man må legge til rette for at kvinner får et økonomikk utkomme av næringen .	Ferte láhččit dilálašvuođa dasa ahte nissonolbmot ožžot buoret dietnasa ealáhusas .
Det er videre uakseptabelt at denne medeierretten ikke sikrer kvinner inntjening i næringer .	Viidáseappot lea dohkketmeahttun ahte dát mieleaiggátvuoigatvuohta ii sihkkarastte nissonolbmuid dietnasa ealáhusas .
Som minoritet - krever vi samer - at vår rettsikkerhet og språklige , kulturelle og materielle grunnlag skal sikres i lovgivning og forvaltning .	Unnitlohkun - gáibidit mii sápmelaččat - ahte min riektesihkkarvuohta ja min gielalaš , kultuvrralaš ja ávnnaslaš vuođđu čadnojuvvo lágaide ja hálddašeapmái .
På samme måte må vi kreve at kvinners rettigheter og muligheter sikres i lovgivning og i praktiseringen av loven .	Seamma láhkai mii gáibidit ahte nissonolbmuid vuoigatvuođat ja vejolašvuođat sihkkarastojuvvojit lágaid ja lágaid čađaheami bokte .
Avslutningsvis vil jeg si at jeg har tro på nettverksbygging .	Loahpas háliidan dadjat ahte mun jáhkán fierpmádatduddjomii .
Kvinner har tradisjonelt en sterk plass i reindrifta .	Nissonolbmuin lea árbevirolaččat nana sadji boazodoalus .
Denne må vi ta vare på - og bygge videre på .	Dán mii fertet áimmahuššat - ja duddjot dan ala .
Dette må vi kvinnene i reindrifta gjøre sammen , samhold er i seg selv en maktposisjon .	Dán fertet mii boazodoalu nissonolbmot dahkat ovttas , oktiigullevašvuohta lea iešalddis fápmu .
Gjennom nettverkene vil vi kunne få bruke hverandres kunnskap .	Fierpmádagaid bokte mii sáhttit ávkkástallat guhte guoibmámet máhtuin .
Mange av oss besitter masse samisk tradisjonskunnskap og språkkunnskap , mange er teoretisk utdannet , og mange sitter i politiske posisjoner , har tillitsverv eller sitter i forvaltingsorganer som gjør at de har innflytelse på beslutningsprosesser .	Ollugiin mis leat ollu árbedieđut ja giellamáhttu , ollugiin lea teorehtalaš oahppu , ja ollugat leat politihkalaš posišuvnnain , sis leat luohttámušdoaimmat dahje sii leat mielde hálddašanorgánain man bokte sis lea váikkuhanfápmu mearrádusproseassaide .
Denne enorme kunnskapen og posisjonen vi sammen besitter , kan vi gjøre tilgjengelig for hverandre gjennom gode operative nettverk .	Dán issoras stuorra máhtu ja posišuvnna mii mis lea , mii sáhttit lonohallat buriid operatiiva fierpmádagain .
Ikke minst vil vi kunne finne støtte og få rådgivning gjennom slike kvinnenettverk .	Erenoamážit mii sáhttit oažžut doarjaga ja rávvagiid dakkár nissonfierpmádagain .
Samtidig er det viktig at når vi jobber med slike tema , at mennene blir utfordret .	Seammás lea deaŧalaš ahte mii bargat dakkár fáttáiguin , ahte almmáiolbmot hástaluvvojit .
Hva mener de om kvinner i reindrifta , mener de at vi er viktige og hvorfor ?	Maid sii oaivvildit boazodoalu nissonolbmuid birra , oaivvildit go sii ahte mii leat deaŧalaččat ja manne nu ?
De har bare godt av å bli utfordret på dette , og kanskje kan de komme med gode og kloke innspill og tilbakemeldinger .	Lea dušše buorre go sii hástaluvvojit dás , ja dáidet sis leat buorit ja jierbmás evttohusat ja dieđut ruovttoluotta .
Vi må ikke glemme at ansvaret for økt likeverd og likestilling mellom kjønnene ikke bare er kvinners ansvar .	Mii eat dattetge galgga vajálduhttit ahte ovddasvástádus stuorát dásseárvvus ja ovttadássásašvuođas sohkabeliid gaskkas ii leat dušše nissonolbmuid ovddasvástádus .
Takk for meg og lykke til med seminaret !	Giitu mu oasis ja lihku seminárain !
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Rådsmøte i Karasjok	Sámediggeráđđi Kárášjohkii
Sametingsrådet har møte i Karasjok 16. - 18. mars 2010 .	Sámediggeráđis lea čoahkkin Kárášjogas njukčamánu 16. - 18. b. 2010 .
Rådet skal blant annet møte Bivdi , Fjordfiskernes forening og Norges Kystfiskarlag .	Ráđđi galgá deaivvadit earret eará Bivdiin , Fjordfiskerenes foreningain ja Norges Kystfiskarlagain .
Saksliste :	Áššelista :
- Godkjenning av innkalling og saksliste	- Gohččuma ja áššelistta dohkkeheapmi
- Referatsaker	- Referáhtaáššit
- Klage på vedtak i sak HO 043/09 - Gimle studentbarnehage - Tromsø kommune - Tilskudd til samiske barnehager	- Váidda mearrádussii áššis HO 043/09 - Gimle studeantamánáidgárdi - Romssa suohkan - Doarjja sámi mánáidgárddiide
- Klage på vedtak i sak DSK 469/09 , Reinopplevelser AS .	- Váidda mearrádussii áššis DSK 469/09 , Reinopplevelser AS .
, Kautokeino kommune - Motvirke uheldig slanking innen reinkappkjøringsmiljøet	, Guovdageainnu suohkan - Eastadit unohis ruoidnadeami heargegilvobirrasis
- Klage på vedtak i sak DSK 460/09 - Sámi Heargevuodjin-lihttu / Sami Reindeer-Race Federation , Karasjok kommune - Driftstøtte 2009	- Váidda mearrádussii áššis DSK 460/09 - Sámi Heargevuodjin-lihttu / Sámi Reindeer-Race Federation , Kárášjoga gielda - Doaibmadoarjja 2009
- Klage på vedtak i sak DSSF 372/09 Baldusine NUF - Báldes Almmudahka , Oslo kommune - Støtte til lulesamisk lyd-CD - Bádur báhtar	- Váidda mearrádussii áššis DSSF 372/09 Baldusine NUF - Báldes Almmudahka , Oslo gielda - Doarjja julevsámi jietna-CD:ii - Bádur báhtar
- Klage på vedtak i sak DSK 477/09 Samisk Museumslag , Tysfjord kommune - Samiske kulturorganinsasjoner 2009	- Váidda mearrádussii áššis DSK 477/09 Samisk Museumslag , Divttasvuona suohkan - Sámi kulturorganisašuvnnat 2009
- Troms fylkeskommune- Alfabeiseringsprosjekt i videregående skole i Troms	- Troms fylkkasuohkan- Alfabetiserenprošeakta Romssa joatkkaskuvllain
- Klage i sak DSK 530/09 Aronnesrocken , Alta kommune - Artisthonorar Arronesrocken i Alta 2009	- Klage i sak DSK 530/09 Aronnesrocken , Álttá suohkan - Artistahonorar Arronesrocken Álttás 2009
- Mama Sara Education Foundation for Maasai Children , Kautokeino kommune - Søknad om organisasjons- og administrasjonsstøtte 2010	- Mama Sara Education Foundation for Maasai Children , Guovdageainnu suohkan - Organisašuvdna- ja hálddahusdoarjaga ohcan 2010 várás
- Sametingets forslag til medlemmer til Samisk språknemd 2010-2011	- Sámedikki evttohasat Sámi giellalávdegoddái 2010-2011
- Klage på vedtak i sak DSS 349/09 Davvi Girji OS .	- Váidda mearrádussii áššis DSS 349/09 Davvi Girji OS .
, Karasjok kommune - Litteratur 2009 - Samefolkets fond - Søknad om tilskudd til utgivelse av barnebok , Čerbmen bizi girdipilohta .	, Kárášjoga gielda - Girjjálašvuohta 2009 - Sámeálbmotfoanda - Doarjjaohcan almmuhit mánáidgirjji Čerbmen bizi girdipilohta .
- Oppnevning - Styremedlem til Riddu Riđđu Festivala AS	- Nammadeapmi - Stivralahttu Riddu Riđđu Festivala AS:ii
- Finnmark sykkelkrets , Tana kommune - søknad om støtte til Interregprosjektet Barents Sports Organiser	- Finnmárkku sihkkelbiire , Deanu gielda - doarjjaohcan Interregprošektii Barents Sports Organiser
- Arbeidsgruppe for Muskenveien v / leder Ronny Nergård , Tysfjord kommune - Søknad om tilskudd til forprosjekt Muskenveien .	- Muskenveien bargojoavku jođiheaddji Ronny Nergård bokte , Divttasvuona suohkan - Doarjjaohcan ovdaprošektii Muskenveien .
- Álttá Siida AS / Álttá Giellaguovddáš AS .	- Álttá Siida AS / Álttá Giellaguovddáš AS .
, Alta kommune - Søknad om støtte til omorganiseringsprosess	, Álttá suohkan - Doarjjaohcan ođđasisorganiserenprosessii
- Márkomeannu , Søknad om tilskudd til utvikling av kultur- og musikkfestival 2010	- Márkomeannu , Doarjjaohcan ovddidit kultur- ja musihkkafestivála 2010
- Klage på vedtak i sak DSO 085/09 Davvi Girji , Karasjok kommune - Ordinære og digitale læremidler 2009 - Fáddágihppa nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii	- Váidda mearrádussii áššis DSO 085/09 Davvi Girji , Kárášjoga gielda - Dábálaš ja digitála oahpponeavvut 2009 - Fáddágihppa nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii
- Klage på vedtak i sak DSO 084/09 Davvi Girji , Karasjok kommune - Ordinære og digitale læremidler 2009 - Bargogirji nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii	- Váidda mearrádussii áššis DSO 084/09 Davvi Girji , Kárášjoga gielda - Dábálaš ja digitála oahpponeavvut 2009 - Bargogirji nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii
- Klage på vedtak i sak HE 169/09 Odd Isaksen , Kvænangen kommune - Støtte til kjøp av fiskefartøy	- Váidda mearrádussii áššis HE 169/09 Odd Isaksen , Návuona suohkan kommune - Doarjja oastit bivdofatnasa
- Klage på vedtak i sak DSO 086/09 Davvi Girji , Karasjok kommune - Ordinære og digitale læremidler 2009 - Rávagirji nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii	- Váidda mearrádussii áššis DSO 086/09 Davvi Girji , Kárášjoga gielda - Dábálaš ja digitála oahpponeavvut 2009 - Rávagirji nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii
- Klage på vedtak i sak DSO 087/09 Davvi Girji , Karasjok kommune - Ordinære og digitale læremidler 2009 - CD nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii	- Váidda mearrádussii áššis DSO 087/09 Davvi Girji , Kárášjoga gielda - Dábálaš ja digitála oahpponeavvut 2009 - CD nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii
- Klage på vedtak i sak DSO 082/09 Davvi Girji , Karasjok kommune - Ordinære og digitale læremidler 2009 - Lohkangirji A nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii	- Váidda mearrádussii áššis DSO 082/09 Davvi Girji , Kárášjoga gielda - Dábálaš ja digitála oahpponeavvut 2009 - Lohkangirji A nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii
- Klage på vedtak i sak Oskarsen Knut E. , A Kvalsund kommune - Marine næringer 2009 - Utbedring av overbygg	- Váidda mearrádussii áššis Oskarsen Knut E. , A Fálesnuori gielda - Mariidna ealáhusat 2009 - Divvut gokčasa
- Egen ombudsordning for samiske barn	- Sierra áittardeaddjiortnet sámi mánáid várás
Tilleggssaker :	Lassiáššit :
- Saemien Sijte , Snåsa kommune - Søknad om støtte til videreføring av arbeidet med SRU II	- Saemien Sijte , Snoasa suohkan - Doarjjaohcan joatkit Sámi vuoigatvuođalávdegotti II bargguin
- Bioforsk Nord , Tromsø kommune - Søknad om støtte til 7 .	- Bioforsk Nord , Romssa suohkan - Doarjjaohcan - 7 .
Cicumpolar Agricultural Conference ( CAC )	Cicumpolar Agricultural Conference ( CAC )
- Klage i sak DS 532/09 Hætta , Mikkel J , Kautokeino kommune - Søknad om tilskudd til produksjonslokaler og produksjonsutstyr	- Ášši DS 532/09 váidda Hætta , Mikkel J , Guovdageainnu suohkan - Doarjjaohcan buvttadanlokálaide ja buvttadanreaidduide
- Røde Kors Tromsø , Tromsø kommune - Søknad om tilskudd til oppstart og drift av Gatemegling i Tromsø	- Røde Kors Tromsø , Romssa suohkan - Doarjjaohcan nu gohčoduvvon " Gatemegling i Tromsø " álggaheapmái ja doibmii
- IL Forsøk , Tana kommune - Søknad om støtte til premiering NNM på ski 2010	- IL . Forsøk , Deanu gielda - Doarjjaohcan DNM premieremii 2010
- Sámi Heargevuoddjin-lihttu / Saami Reindeerrace-federation , Karasjok kommune - Søknad om tilskudd til planlegging og gjennomføring av World Cup for reinkappkjøring i Harstad	- Sámi Heargevuodjin-lihttu / Saami Reindeerrace-federation , Kárášjoga gielda - Doarjjaohcan World Cup heargevuodjimiid plánemii ja čađaheapmái Harstadis
- Engerdal kommune - Søknad om midler til språkkonsulent / læremiddelutvikling	- Engerdal suohkan - Ruđaid ohcan giellakonsuleantavirgái / oahpponeavvoovddideapmái
- Klage på vedtak i sak 456/09 - OFY v / May Britt Eira , Kautokeino kommune - Helse- og sosialprosjekter 2009 , Informasjon rundt tema infertilitet	- Ášši 456/09 mearrádusa váidda - OFY May Britt Eira , Guovdageainnu suohkan - Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat 2009 , Diehtojuohkin infertilitehta fáttá birra
- Samerådet - søknad om tilskudd til seminar om Kolasamenes selvbestemmelsesrett	- Sámiráđđi - Doarjjaohcan seminára doallamii Guoládaga sámiid iešmearridanvuoigatvuođa birra
Andre møter :	Eará čoahkkimat :
16.03.10 kl. 10.00 - 12.00 : Møte med Bivdi , Fjordfiskernes forening og Norges Kystfiskarlag	16.03.10 dii. 10.00 - 12.00 : Čoahkkin Bivdiin , Vuotnaguolásteddjiid servviin ja Norgga riddoguolásteddjiid servviin
16.03.10 kl. 12.00 - 14.00 : Møte med Sami Nissonforum .	16.03.10 dii. 12.00 - 14.00 : Čoahkkin Sámi Nissonforumiin .
Møte med Nussir AS .	Čoahkkin Nussir AS:in .
Møte med Centrum eiendom	Čoahkkin Centrum eiendom
Sametinget feiret kvinnedagen 8 . mars	Sámediggi ávvuda nissonbeaivvi njukčamánu 8. b. .
Sametinget feiret kvinnedagen .	Sámediggi ávvudii nissonbeaivvi .
Ragnhild Dahlheim Eriksen , Hagbart Grønmo og Kirsti Bergstø holdt innlegg på Sametingets likestillingsseminar 08.03.10 .	Ragnhild Dahlheim Eriksen , Hagbart Grønmo ja Kirsti Bergstø dolle sáhkavuoruid dásseárvosemináras njukčamánu 8 .
Ragnhild Dahlheim Eriksen , Hagbart Grønmo og Kirsti Bergstø Jan Roger Østby	Ragnhild Dahlheim Eriksen , Hagbart Grønmo ja Kirsti Bergstø Jan Roger Østby
Sametinget inviterte til åpent seminar om likestillingsutfordringer i samiske samfunn på kvinnedagen 8. mars .	Sámediggi bovdii rabas seminárii dásseárvohástalusaid birra sámi servodagas nissonbeaivvi njukčamánu 8. b. .
Politisk rådgiver for sametingsrådet Hagbart Grønmo åpnet seminaret . Nestleder i det nye kvinnepanelet Kirsti Bergstø og medlem i kvinnepanelet Ragnhild Dahlheim Eriksen holdt appeller .	Politihkalaš ráđđeaddi Hagbart Grønmo rabai seminára , ođđa Nissonpanela nubbinjođiheaddji Kirsti Bergstø ja Nissonpanela lahttu Ragnhild Dahlheim Eriksen doalaiga sáhkavuoru .
8. mars tale Kirsi Bergstø	Kirsti Bergstø nissonbeaivvi sárdni
8. mars tale Hagbart Grønmo	Hagbart Grønmo nissonbeaivvi sárdni
sametingets handlinsplan	Sámedikki dássearvodoaibmaplana
8. mars tale Ragnhild Dahlheim Eriksen	Ragnhild Dahlheim Eriksen nissonbeaivvi sárdni
Ønsket folkets innspill	Háliidii olbmuin rávvagiid
Sametinget opplevde stort oppmøte og gode diskusjoner på folkemøtene som ble arrangert i Troms og Nordland forrige uke .	Sámedikki álbmotčoahkkimiidda mat lágiduvvojedje Romssas ja Norlánddas ovddit vahkus , ledje boahtán ollu olbmot ja ságastallamat ledje buorit .
Sametingspresident Egil Olli er meget fornøyd med engasjementet .	Sámedikki presideanta Egil Olli lea hui duhtavaš dan geažil .
I det videre arbeidet med Samerettsutvalget II er det viktig for Sametinget å ha en bred kjennskap til situasjonen slik den er i dag , og til folkets synspunkter på framtidige løsninger .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti II viidáset bargui lea deaŧalaš ahte Sámedikkis leat viiddis dieđut otnáš dili birra , ja lea deaŧalaš oažžut olbmuid oainnuid boahtteáiggi čovdosiidda .
- For å få denne kunnskapen er det viktig at vi lytter til menneskene i de samiske områdene som kommer til å bli berørt .	- Oažžun dihte dáid dieđuid , lea deaŧalaš ahte mii guldalit daid olbmuid sámi guovlluin , mat guoskkahuvvojit .
Gode innspill fra befolkningen gjør Sametinget i bedre stand til å oppnå gode resultater i de kommende konsultasjonene med Regjeringen , uttaler sametingspresident Egil Olli .	Buorit árvalusat álbmogis addet Sámediggái buoret vejolašvuođa olahit buriid bohtosiid boahttevaš konsultašuvnnain Ráđđehusain , cealká Sámedikki presideanta Egil Olli .
Samerettsutvalget IIs forslag om blant annet en kartleggingslovgivning var et gjennomgående diskusjonsemne og de oppmøtte var generelt positivt innstilt til et slikt lovforslag .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti II evttohus earret eará kártenláhkaaddima birra lei čađačuovvu ságastallanfáddá ja olbmuid mielas oppalaččat lei dákkár láhkaevttohus buorre .
Selve forslaget omhandler identifiseringen av individuelle eier- og bruksrettigheter i de samiske områdene sør for Finnmark .	Ieš evttohusas válddahallojuvvo individuála eaiggát- ja geavahanrivttiid identifiseren sámi guovlluin máttabealde Finnmárkku .
Den foreslåtte forvaltningsordning vil gjelde for rest-eiendommen , det vil si de deler av den statlige eiendom som ikke kommer under privat individuell eller kollektiv eiendomsrett under kartleggings- og anerkjennelsesprosessen .	Evttohuvvon hálddašanmálle guoská loahppa-opmodahkii , mas lea sáhka stáhta opmodaga osiid birra mat eai guoskka priváhta individuála dahje oktasaš eaiggátriektái kárten- ja dohkkehanproseassas . Guđe guvlui viidáseappot
- Det videre arbeidet med Samerettsutvalget II vil være en tung prosess .	- Sámi vuoigatvuođalávdegotti II bargu viidáseappot lea lossa proseassa .
Og vi vil nok måtte konsultere om dette over flere år .	Ja mii dáidit gártat konsulteret dán birra máŋggaid jagiid .
Vi trenger gode innspill hele tiden , ikke bare i dag , sier Olli .	Mii dárbbašit buriid árvalusaid oppa áiggi , eat dušše odne , dadjá Olli .
De første konsultasjonene mellom Sametinget og Regjeringen forutsettes å finne sted i løpet av de første månedene .	Eaktuduvvo ahte vuosttaš konsultašuvnnat Sámedikki ja Ráđđehusa gaskka dollojuvvot vuosttaš guovtti mánu áigge .
Retten til fiske i havet utenfor Finnmark	Guolástanvuoigatvuohta mearas olggobealde Finnmárkku
Konsultasjonene om Kystfiskeutvalgets forslag mellom Sametinget og Fiskeridepartementet startet opp mandag 22.03.10. - Kystfikseutvalget er utgangspunktet for at vi finner løsninger på fiskerilovgivning og fiskeriforvaltningen som udiskutabelt er innenfor folkeretten , sier sametingspresident Egil Olli .	Guolástusdepartemeanta lea bovden Sámedikki konsultašuvnnaide Riddoguolástanlávdegotti evttohusa birra vuossárgga 22.03.10 Oslo s . - Riddoguolástuslávdegotti evttohus lea vuođđun das ahte oažžut dakkár guolástuslágaid ja guolástushálddašeami , mat eahpitkeahttá leat álbmotrievtti siskkobealde , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Sametingspresident Egil Olli og visepresident Laila Susanne Vars Denis Caviglia	Denis Caviglia
Kystfiskeutvalget for Finnmark ble oppnevnt i 30. juni 2006 .	Finnmárkku riddoguolástanlávdegoddi nammaduvvui geassemánu 30. b. 2006 .
Utvalget fikk som hovedoppgave å utrede samers og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark .	Lávdegotti váldobargun lea čielggadit sámiid ja earáid guolástanvuoigatvuođaid mearas olggobealde Finnmárkku .
Utvalget skulle videre utrede blant annet folkerettslige kilder og norsk rett som kunne ha betydning for retten til fiske .	Dasto galggai lávdegoddi čielggadit earret eará álbmotrievttálaš gálduid ja norgga rievtti mas sáhtášii lea mearkkašupmi guolástanvuoigatvuhtii .
Tidligere høyesterettsjustitiarius , Carsten Smith ble oppnevnt som leder for utvalget .	Ovddeš alimusriekteduopmár , Carsten Smith nammaduvvui lávdegotti jođiheaddjin .
Utvalget leverte sin innstilling 18. februar 2008 i Tana .	Lávdegoddi geigii árvalusas guovvamánu 18. b. 2008 Deanodagas .
Utvalget har holdt åpne høringsmøter i alle Finnmarks kystkommuner .	Lávdegoddi lea doallan rabas gulaskuddančoahkkimiid buot Finnmárkku riddogielddaiguin .
Formålet med møtene var å innhente informasjon og synspunkter fra de yrkesgrupper og miljøer som er knyttet til fjord- og kystfiske i Finnmark .	Čoahkkimiid ulbmilin lei viežžat dieđuid ja oainnuid ámmátjoavkkuin ja birrasiin main lea oktavuohta riddo- ja vuotnabivdui Finnmárkkus .
Utvalgets forslag De viktigste forslag fra utvalgets side er : 1 .	Lávdegotti evttohus Lávdegotti deaŧaleamos evttohusat leat : 1 .
Det blir fastslått som et prinsipp at folk bosatt ved fjordene og langs kysten i Finnmark har rett til fiske i havet utenfor Finnmark på grunnlag av historisk bruk og folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Nannejuvvo prinsihppan ahte álbmogis geat ásset vuotnagáttiin ja miehtá rittu Finnmárkkus lea guolástan ­vuoigatvuohta mearas olggobealde Finnmárkku historjjálaš geavaheami ja álbmotrievttálaš njuolggadusaid vuođul mat gusket álgoálbmogiidda ja veahádatálbmogiidda .
Denne retten til fiske gjelder for alle folkegrupper .	Dát guolástanvuoigatvuohta guoská buot álbmotjoavkkuide .
Dette er en rett som den enkelte fisker har overfor fiskerimyndighetene , og som ikke krever at fiskeren kjøper en kvote .	Dát riekti lea ovttaskas guolásteaddjis guolástus eise ­válddiid guovdu , ja mas ii gáibiduvvo ahte guolásteaddji galgá oastit bivdoeari .
Retten innebærer at utvalget besvarer spørsmålet om minimumskvote positivt .	Rivttiin oaivvilduvvo ahte lávdegoddi vástida gažaldahkii unnimus bivdoeari hárrái positiivvalaččat .
Minimumskvoten gjelder ikke bare for fartøy under ti meter , men for alle fiskere bosatt i Finnmark .	Unnimus bivdoearri ii guoskka dušše fatnasiidda mat leat vuollel logi mehtera , muhto guoská buot guolásteddjiide geat ásset Finnmárkkus .
Et regionalt styringsorgan kan etter en nærmere vurdering åpne for at fiske også kan utøves av andre .	Guovlulaš stivrenorgána sáhttá lágat árvvoštallama mielde addit bivdolobi earáide maid .
Utenfor fjordene har fiskere bosatt utenfor Finnmark rett til fiske på lik linje med finnmarksfiskere .	Olggobealde vuonaid lea guolásteddjiin geat ásset olggobealde Finnmárkku vuoigatvuohta bivdit seamma dásis go Finnmárkku guolásteddjiin .
Det blir etablert et regionalt styringsorgan , i loven kalt Finnmark fiskeriforvaltning , der Finnmark fylkesting og Sametinget hver velger tre medlemmer til styret .	Ásahuvvo guovlulaš stivrenorgána , mii lágas gohčoduvvo Finnmárkku guolástushálddašeapmin , masa Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi goabbáge válljeba golbma lahtu stivrii .
Dette styringsorganet gir regler om fartøystørrelse og redskapsbruk i havet ut til fire nautiske mil utenfor grunnlinjene .	Dát stivrenorgána addá njuolggadusaid fanassturrodaga ja bivdoneavvogeavaheami birra mearas njeallje nautalaš miilla ráji olggobealde vuođđolinjá .
Det regionale styringsorganet vil få myndighet til å motta og fordele kvoter og tillatelser og foreta andre disposisjoner til fremme av fjord- og kystfisket i Finnmark .	Guovlulaš stivrenorgána oažžu válddi vuostáiváldit ja juohkit bivdoeriid ja lobiid ja dahkat eará disponeremiid ovdánahttin dihte vuotna- ja riddobivddu Finnmárkkus .
De kvoter som fordeles på denne måten skal være personlige og ikke kunne omsettes .	Bivdoearit mat dáinna lágiin juogaduvvojit galget leat persovnnalačča ja daid ii galgga sáhttit vuovdit .
Staten får et lovfestet ansvar for å tilføre det regionale styringsorganet så store ressurser , i form av kapital , kvoter eller fisketillatelser , at det materielle grunnlag for sjøsamisk kultur og annen kystkultur i Finnmark sikres .	Stáhtii biddjojuvvo lága bokte ovddasvástádus addit guovlulaš stivrenorgánaide nu stuorra resurssaid , kapitála , bivdoeriid ja bivdolobiid hámis , ahte mearrasámi kultuvrra ja eará riddokultuvrra ávnnaslaš vuođđu Finnmárkkus sihkkarastojuvvo .
I tillegg fremhever utvalget flere enkelttiltak som også vil kunne bidra til å styrke fjord- og kystfiske i Finnmark .	Dasa lassin deattuha lávdegoddi máŋga ovttaskas doaimma mat maiddái sáhttet váikkuhit vuotna- ja riddobivddu nannema Finnmárkkus .
Eventuelle krav om anerkjennelse av rettigheter i fjord- og kystområdene utenfor Finnmark skal behandles av Finnmarkskommisjonen .	Finnmárkkukomišuvdna galgá meannudit vejolaš gáibádusaid vuoigatvuođaid dohkkeheamis vuotna- ja riddoguovlluin olggobealde Finnmárkku .
Utvalgets forslag innebærer i sum en egen kystfiskesone for Finnmark , i loven kalt Finnmarkssonen .	Lávdegotti evttohus oktiibuot buvttiha sierra riddobivdoávádaga Finnmárkkus , lágas gohčoduvvon Finnmárkkuávádat .
Retten til fiske utenfor Finnmark - kort versjon	Riddoguolástanlávdegotti evttohus - oanehis , gos leat váldočuoggát
Retten til fiske utenfor Finnmark - Hele forslaget	Riddoguolástanlávdegotti evttohus - olles evttohus
Tale Carsten Smith 18.02.2008 i Tana	Carsten Smith sárdni geigemis
Høringsforslagene	Gulaskuddan cealkámušat
Sametingets vedtak	S ámedikki mearrádus
Sametingets plenum diskuterte Kystfiskeutvalgets forslag 29. mai 2008 .	Sámedikki dievasčoahkkin lea ságastallan Riddoguolástanlávdegotti evttohusa birra miessemánu 29. b. 2008 .
Sametingets plenum støtter forslaget til Kystfiskeutvalget .	Sámedikki dievasčoahkkin doarju Riddoguolástanlávdegotti evttohusa .
- Kystfiskeutvalgets forslag er utgangspunktet for at vi finner løsninger på fiskerilovgivingen og fiskeriforvaltningen som udiskutabelt er innefor folkeretten , sier sametingspresident Egil Olli .	- Riddoguolástuslávdegotti evttohus lea vuođđun das ahte oažžut dakkár guolástuslágaid ja guolástushálddašeami , mat eahpitkeahttá leat álbmotrievtti siskkobealde , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Folkemøter	Álbmotčoahkkimat
Sametinget har arrangert flere folkemøter i slutten av 2008 og begynnelsen av 2009 .	Sámediggi lea lágidan máŋga álbmotčoahkkima jagi 2008 loahpas ja jagi 2009 álggus .
Sametinget har ønsket innspill til det videre arbeidet med Kystutvalgets innstilling .	Sámediggi lea sávvan oažžut árvalusaid / rávvagiid viidáseappot bargui Riddoguolástanlávdegotti evttohusain .
Det har også vært flere møter med samiske fiskeriorganisasjoner om utvalgets forslag .	Sámedikkis leat maiddái leamaš máŋga čoahkkima sámi guolástusorganisašuvnnaiguin .
Fiskeridepartementet har invitert Sametinget til første konsultasjonsmøte om Kystutvalgets forslag mandag 22.03.10 i Oslo .	Konsultašuvnnat Guolástusdepartemeanta lea bovden Sámedikki vuosttaš konsultašuvdnačoahkkimii Riddoguolástanlávdegotti evttohusa birra vuossárgga 22.03.10 Oslos .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Sametings høringsuttalelse til Kystfiskeutvalgets	Sametingets høringsuttalelse
Sámedikki gulaskuddancealkámuš Riddoguolásstanlávd	Sámedikki gulaskuddancealkámuš
Navnekonsulenten for samiske navn	Sámi nammanevvohat
Har du spørsmål om samiske stedsnavn ?	Leago dus jeraldagat sámi báikenámaid birra ?
Ta kontakt med samisk navnetjeneste på Sametinget . samediggi@samediggi.no eller tlf 784 74 000 .	Váldde dalle oktavuođa sámi nammanevvohagain samediggi@samediggi.no , dahje tlf 784 74 000 .
Njárgačohkka John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Navnekonsulenttjenesten ble opprettet i 1991 da stedsnavnloven trådte i kraft i Norge .	Nammanevvohagat leat ásahuvvon jagi 1991 , go Norggas bođii fápmui báikenammaláhka .
Navnekonsulenttjenesten for samiske navn er underlagt Sametinget .	Dalle ásahuvvojedje báikenamakonsuleanttat , nu go sámi báikenammanevvohat .
Navnekonsulentene er faglig ansvarlige for tilrådinger om hva slags skrivemåter som foreslås brukt i offentlig sammenheng .	Báikenammakonsuleanttain lea fágalaš ovddasvástádus das mainna láhkai báikenamat rávvejuvvojit ja evttohuvvojit čállot virggálaš oktavuođain .
Hvis du har spørsmål om samiske stedsnavn .	Nammakonsuleanttat leat :
Ta kontakt med Sametinget : samediggi@samediggi.no eller tlf 784 74 000	Koordináhtor sámi nammanevvohahkii : samediggi@samediggi.no , dahje tlf 784 74 000
Nordsamisk : Steinar Nilsen	Davvisámegielas : Steinar Nilsen
Lulesamisk : Kåre Thjikkom	Julevsámegielas : Kåre Thjikkom
Sørsamisk : Ole Henrik Magga	Lullisámegielas : Ole Henrik Magga
Stadnamnloven	Báikenammaláhka
Stadnamnloven gjelder hele det samiske språkområdet .	Báikenammaláhka guoská buot sámi guovlluide Norggas .
Stadnamnloven skal sikre samiske stedsnavn i samsvar med nasjonalt lovverk og internasjonale avtaler og konvensjoner .	Báikenammaláhka sihkkarastá ahte sámi báikenamat oktiivástidit našunála lágaid ja internašunála šiehtadusaid ja konvenšuvnnaid .
Det stilles krav til bruk av korrekt stavemåte og bruk av samiske tegn .	Gáibiduvvo ahte geavahuvvo riekta čállinhápmi ja rivttes láhkai geavahit sámi bustávaid .
I henhold til bestemmelsene i loven skal det samiske navnet alltid stå først på skilt i det samiske forvaltningsområdet .	Báikenammaláhka mearrida ahte sámi namma galgá leat vuosttažin dain gielddain geat leat mielde sámi hálddašanguovllus .
Kort skisse over saksgangen i saker som gjelder samisk navn :	Oanehažžat man láhkai áššemeannudeapmi lea sámi báikenamain
Noen tar opp navnesak etter lov om stadnamn .	· Nammaášši álggahuvvo báikenammalága mielde .
Saken sendes til	Ášši sáddejuvvo
Vedtaksorganet ( § 5 andre og tredje ledd i loven angir hvem som er vedtaksorgan for hvilke navn ) .	· Mearrádusorgánii ( §5 nuppi ja goalmmát oasis čuočču gii lea mearrádusorgána iešguđege namaide ) .
Vedtaksorganet forbereder saken med alle tilgjengelige opplysninger .	Mearrádusorgána ráhkkana ášši ja sádde buot dieđuin
Høring med to måneders frist .	· gulaskuddamii , áigemearri lea 2 mánu .
Kommunen sørger for at alle som har høringsrett får uttale seg , og sender den til	Gielda dahká dan ahte buohkain geain lea riekti buktit cealkámuša , besset dahkat dan .
Samisk navnekonsulenttjeneste for tilråding om skrivemåte .	Nammaášši oktan cealkámušain sáddejuvvo · Sámi nammabalvalussii , Sámediggái .
Navnekonsulenttjenesten har to måneders frist på å sende saken til	Nammakonsuleanttat buktet rávvaga man láhkai čállit báikenama .
vedtaksorganet som fatter vedtak .	· Mearrádusorgána dahká mearrádusa .
Vedtaket sendes til kommunen , som kunngjør vedtaket etter reglene i § 6 i loven ( med opplysning om klageadgang etter § 10 ) .	Mearrádusa galgá sáddet gildii , gii almmuha mearrádusa § 6 báikenammalága mielde ( diehtun lea maiddái man láhkai sáhttá váidit mearrádusa §10 mielde ) .
Vedtaket sendes også til Samisk navnekonsulenttjeneste , andre offentlige organ som skal bruke navnet i tjenesten , og til	Mearrádusa sáddejuvvo maiddái Sámi nammabalvalussii ( Sámediggái ) , eará almmolaš ásahusaide ja
Sentralt stedsnavnregister ( SSR ) ved Statens kartverks regionkontor .	· Sentrála báikenammaregistarii ( SSR . ) Stáhta Kártadoaimmahaga regionála kantuvrii .
En eventuell klage sendes til vedtaksorganet .	Jus lea váiddaášši , de galgá sáddet dan mearrádusorgánii .
Saksgangen ved klage er den samme som beskrevet ovenfor .	Áššemeannudeapmi váiddaáššiin čuovvu áššemeannudeami mii lea dás ovdal čilgejuvvon .
Retningslinjer for innsamling av stedsnavn	Njuolggadusat báikenammačoaggimii
Stedsnavnene skal registreres i et skjema .	Báikenamat galget registrerejuvvot skovvái .
A og K : Stedsnavnet : Navnet i normalform .	A ja K : Báikenamma : Namma normaliserejuvvon hámis .
I K-kolonnen gjentas navnet for å kunne vite hva slags stedsnavn informasjonen i kolonnene L-T henviser til .	K-kolonnas geardduhuvvo seamma namma vai lea vejolaš diehtit makkár nammii L-T kolonnaid dieđut čujuhit .
B : Navnets uttale og bøyning : her fylles uttalemåter og bøyninger .	B . : Nama jietnadeapmi ja sojaheapmi : dása deavdit jietnadanhámiid ja sojahanmálliid .
Bøyningen er viktig f.eks. dersom navnet ikke har endringer i midtkonsonantene .	Sojaheapmi lea dehálaš , omd. jus namas ii leat dássemolsašuddan .
Uttaleinformasjon er viktig i forbindelse med dialekt og skrivemåte .	Jietnadandieđut veahkehit diehtit suopmana ja čállinhámi oktavuođa .
C : N50-kartblad : Bladnummeret ( 5 siffer ) til topografisk kart ( M711 )	C : N50-kártabláđđi : Topográfalaš kártta ( M711 ) bláđđenummir viđain nummiriin
D : N 50 kartreferanse : etter nordakselen ( N ) og østakselen ( Ø ) , og dersom behov nummere lokalitetene i kartrutene .	D : N 50 kártareferánsa : davveaskela ( D ) ja nuortaaksela ( N ) mielde ja jus dárbu , kártaruvttuide nummarastojuvvojit lokalitehtat .
N43/Ø 87 5 ( ekstranummer 5 henviser til at det er det 5 navnet i denne ruta .	Omd. D43/N 87 5 ( liigenummir 5 čujuha ahte dát namma lea dán ruvttus viđat namma .
Navnet er da også nummerert på kartet )	Namat leat dalle nummáraston maid kártii )
E : ØK-kartblad : kartbladnummer slik som på kartets høyre kant , feks . HP 234-5-4	E : ØK-kártabláđđi : kártabláđđenummir nugo kártta olgeš ravddas lea , omd. HP 234-5-4
F : ØK kartreferanse : rutene er ikke nummerert og derfor kan man nummerere de selv , feks . rutene nordover med siffer 1,2,3 ... og rutene øst med bokstaver A ; B ; C . .	F : ØK kártareferánsa : ruvttut eai leat nummárastojuvvon , ja danin dáid sáhttá ieš nummárastit , omd. ruvttut davás nummiriin 1 , 2 , 3 ... ja ruvttut nuorttas A , B .
A 1 / og lage ekstranummer etter behov til hver rute , feks . A 1 / 4 .	, C ... ja kártareferánsa dán mielde omd. A 1 / ja dárbbu mielde liigenummir juohke ruvttus A 1 / 4
G : Region - kommune og grend : det er bra å oppgi kommune og gjerne også grend eller område hvor lokaliteten ligger .	G : Guovlu - suohkan ja gilli : lokalitehtaid buorre almmuhit suohkana mielde ja áinnas maiddái gili dahje guovllu mielde gos báiki lea
H : Navneobjekt : til hva slags lokalitet henviser navnet .	H : Nammaobjeakta : makkár lokalitehtii namma čujuha .
Det er viktig fordi samme navn kan vise til mange lokaliteter .	Dát lea dehálaš , danin go seamma namma sáhttá čujuhit máŋga lokalitehtii .
F.eks. Luosnjárga som er både grend og nes , men de viser til forskjellige lokaliteter i kartreferanser .	Omd. Luosnjárga sihke gili ja njárgga namma muhto sierralágan dieđut omd. kártareferánssas .
I : Informasjon om stedet : Her kan man forklare hvor stedet ligger ( i forhold til andre steder og navn ) , hvordan stedet er , hva stedet er brukt til , hva som har hendt der osv. .	I : Dieđut báikki birra : Dás sáhttá čilget gos báiki lea ( eará báikkiid ja namaid ektui ) , makkár báiki lea , masa báiki lea adnojuvvon , mii doppe dáhpáhuvvan jna. .
K : Stedsnavn samme som i kolonne A - repeteres her	K : Báikenamma seamma namma go A-kolonnas geardduhuvvo dás
L : Parallell samisk navn : om lokaliteten har flere navn , må alle nevnes .	L : Buohtalasnamat sámegillii : jus báikkis máŋga nama sámegillii , buot namuhuvvojit .
M : Parallell norsk navn og / eller navn på kvensk : / finsk her nevnes parallell navn på andre språk enn samisk .	M : Buohtalasnamat dárogillii ja/dahje suomagillii : namat mat adnojuvvojit buohtalasnamman eará gillii go sámegillii namuhuvvojit .
N : Samlenavn : navn som tilhører sammen språklig og geografisk F.eks. om Guhkesnjárga da kan det også være Guhkesnjárjohka , Guhkesnjárvárri osv. .	N : Nammačoahkki : gielalaččat ja geográfalaččat oktiigullevaš namat . Omd. jus Guhkesnjárga de sáhttá maid Guhkesnjárjohka , Guhkesnjárvárri jna. .
O : Kartemerknader : om navnet er merket på kart , så må dette nevnes .	O : Kárttaid nammadieđut jus namma čállojuvvon kártii , dat namuhuvvo .
Andre merknader til kartet nevnes her . F.eks. om navnet er merket på feil plass .	Maiddái eará kártafuomášuhttimat , omd. jus namma boasttosajis kárttas jna. .
P : Andre opplysninger , merknader her merkes annet relevant informasjon , f.eks. om navnet er skrevet feil på skilt osv. .	P : Eará dieđut , fuomášuhttimat dása merkejuvvojit eará relevánta dieđut , omd. jus namma boastut čállojuvvon luoddagalbbas jna
Q : Informasjon om skriftlige kilder : kilden nevnes og man nevner hvilke opplysninger denne kilden har om navnet .	Q : Dieđut girjjálaš gálduin gáldu namuhuvvo ja dieđut mat das leat nama birra
Dette fordi det kan være at det er to forkskjellige som har gjort dette arbeidet .	Dat gii čoaggán sáhttá leat eará olmmoš go son guhte lea čállán dieđuid listui
S : Informanter : i skjemaet merkes det med initialer de som er intervjuet .	S : Informánttat álgobustávaiguin namuhuvvojit sii geat lea jearahallojuvvon .
I navnelista skriver man hele navnet . .	Nammalistu olles namaiguin lea sierra .
Intervjuene bør man ta opp på bånd .	Jearahallamiid galgá báddet .
Det er altså ikke nok å skrive opp navnene , selv om man behersker skriftspråket .	Sáhttá leat maiddái nu , ahte seamma namas leat iešguđetgelágan jietnadanvariánttat .
- Man trenger ikke å skrive så mye under intervjuene , man er friere til å snakke med informantene - Man kan etterpå lytte på hva folk har å fortelle om navnene	Sámegielain ja suopmaniin lea maiddái hui dárkilis jietnadatvuogádat ja báikenamain sáhttet leat hui unna erohusažat , mat dattege galget merkejuvvot čállinhámis go báikenamat normerejuvvojit .
- Man får også med historier , sagn etc. som hører til stedene og navnene	- Maŋŋá sáhttá guldalit maid olbmot muitalit namaid birra
- Man får også dokumentert traktens språktrekk for øvrig , ikke bare hva angår stedsnavnene	- Báddemiin oažžu mielde báikegotti suopmana ja lunddolaš oktavuođa , mas báikenamat adnojuvvojit .
Henvisninger til båndopptakene bør utarbeides .	Čujuhusat báttiide galgá ráhkaduvvot .
Her avses et enkelt henvisningssystem med referat om omtrent hvor man finner hva på bandene .	Áigečujuhussii merkejuvvo guđe kaseahtas ja guđe bealde ja sullii gokko nama gávdná báttis , omd.
· Borsejohka 1 min 34 sek	Njunnejohka 3a : 1 min 34 sek
· Vuollegeavŋŋis 2 min 15 sek	Goahtejogaš 3a : 2 min 15 sek
etc. .	Kártareferánsa merkejuvvo .
Stedene , som navnene viser til , bør være merket på kart , der man viser til enten kartets eget rutesystem , for eksempel N 65 Ø 99 ( passer godt hvis man har N 50 kart ) , eller benytter seg av et enkelt siffersystem ( passer bedre til ØK-kart ) .	Omd. topográfalaš kártta ruvttuid mielde : N 67 Ø 48 ( dahje sámegillii : D , = davás N = nuorttas D67 , N48 ) ( dahje nugo bajábeal ovdamearkkas 72/14 ) . Jus namma ii leat kárttas , dalle sáhttá ruvttuid mielde bidjat liigenummiriid ( omd. 72/14 1 , vai gávdná namaid maŋŋá kárttas )
Buollán Båndopptakene bør så langt som mulig gjøres på samisk .	Sámi báikenamat galggaše nu guhkás go fal vejolaš jearahallojuvvot sámegillii .
Det er for eksempel mye vanskeligere for informantene å huske på navnene hvis man snakker norsk .	Báikenamat leat čadnojuvvon giellakontekstii ja danin lea olbmuide lunddoleamos muitalit sámi namaid birra sámegillii .
Det er også mye vanskeligere å få frem viktige bøyningsformer . Man bør prøve å få frem navnenes bøyningsformer .	Go hálešta sámegillii , dalle maid seammás oažžu mielde báikenamaid anu ja maiddái omd. nama sojahanhámiid .
Disse er ofte viktige ved fastsettelse av skrivemåte .	Namaid sojahanhámiid berre oažžut mielde .
Det er nok å spørre for eksempel om hvordan man sier når man reiser til det stedet og hvordan man sier når man reiser derifra .	Namaid sojahanhámit leat dávjá dehálaččat go galgá mearridit nama čállinhámi ja go galgá maiddái earáid rávvet mo namaid galgá atnit .
For eksempel : Sirbmá	( = 3-stávval namma )
ill : Sirbmái lok : Sirpmás	Várggát à Mun manan Várggáide .
- jávri , - várri , - njárga etc. .	( = máŋggaidlogu n. ) Ivgu à Mun manan Ivgui .
Hva er det for slags sted navnet viser til .	Mun ledjen ikte Ráhkas . ( - hkk- ja - a 2. stávvalis )
Hvorfor heter stedet slik / Hva betyr navnet / deler av navnet .	Seamma namma sáhttá adnojuvvot čujuheame máŋgga lokalitehtii .
For eksempel hva anser informanten at Lákše betyr i navnet Lákšejohgorži .	Omd. Stuoranjárga sáhttá leat sihke njárga , ássanbáiki ja vaikkoba gilli .
Báikenammaskovvi - registreringsskjema	Nama buot funkšuvnnaid berre muitit váldit mielde
FNs spesialrapportør besøker Sápmi	ONa erenoamášdieđiheaddji galleda Sámi
Samisk parlamentarisk Råd inviterer samiske organisasjoner og institusjoner til å treffe FNs spesialrapportør , James Anaya for å legge fram sine syn på hvordan de nordiske landene lever opp til menneskerettighetskonvensjonen .	Sámi parlamentáralaš Ráđđi bovde sámi organisašuvnnaid ja ásahusaid deaivat ONa erenoamášdieđiheaddji , James Anaya , vai sii besset ovddidit oainnuset dasa , mo Davviriikkat čuovvolit olmmošvuoigatvuođa konvenšuvnna .
SPR møte i Kiruna 2010 Sametinget i Sverige	SPR čoahkkin Gironis 2010 Sametinget i Sverige
FNs spesialrapportør , James Anaya besøker for første gang i historien Sápmi som region .	ONa erenoamášdieđiheaddji , James Anaya , galleda vuosttaš geardde historjjás Sámi regiovdna .
FNs spesialrapportør , James Anaya , ( Rapporteur on the situation of human rights and fundamental freedoms of indigenous people ) besøker Rovaniemi , Sápmi 14.-16. april 2010 .	ONa erenoamášdieđiheaddji , James Anaya , ( Rapporteur on the situation of human rights and fundamental freedoms of indigenous people ) galleda Roavvenjárgga Sámis cuoŋománu 14-16 b. 2010 .
Mer informasjon om James Anaya	Eanet dieđut James Anaya birra
Mer informasjon om FNs spesialrapportør for urfolk	Eanet dieđut ON erenoamášdieđiheaddji birra
Det er første gang at FNs spesialrapportør offisielt besøker Sápmi som region .	Lea vuosttaš gearddi go ONa erenoamášdieđiheaddji virggálaččat galleda Sámi regiovdnan .
Det vanlige er ellers at spesialrapportøren besøker hvert land for seg .	Muđui lea dábálaš nu ahte erenoamášdieđiheaddji galleda juohke riikka sierra .
FNs spesialrapportør for urfolk er FNs urfolksekspert og har til oppgave å undersøke hvordan landene følger internasjonale konvensjoner og anbefalinger om urfolk i verden .	ONa álgoálbmogiid erenoamášdieđiheaddji lea ONa álgoálbmotáššedovdi ja su bargun lea guorahallat mo riikkat čuovvolit riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid ja rávvagiid máilmmi álgoálbmogiid ektui .
Spesialrapportøren skal analysere og belyse brudd på internasjonale overenskomster , oppfordre regjeringer å undersøke spesifikke tilfeller og rapportere til FNs råd for menneskerettigheter .	Erenoamášdieđiheaddji galgá suokkardit ja čuvget riikkaidgaskasaš soahpamušaid rihkkumiid , ávžžuhit ráđđehusaid guorahallat dihto dáhpáhusaid ja dieđihit ONa olmmošvuoigatvuođaráđđái .
Programmet	Prográmma
15. april holdes en rundebordssamtale der spesialrapportøren treffer Samisk Parlamentarisk Råd ( representanter fra de tre sametingen og sameforeningene på russisk side ) samt representanter fra regjeringene .	Cuoŋománu 15. b. lágiduvvo beavdde birra ságastallan mas erenoamášdieđiheaddji deaivvada Sámi Parlamentáralaš Ráđiin ( golmma sámedikki ja Ruošša beale sámeservviid áirasiiguin ) ja ráđđehusaid áirasiiguin .
Møtet er åpent for observatører og media og kommer til å selvbestemmelse som overgripende tema .	Čoahkkin lea rabas dárkojeddjiide ja mediai ja iešmearrideapmi fáddán galgá báidnit olles čoahkkima .
Meningen er at sametingene og regjeringene hver for seg skal få legge frami sitt syn på statusen innen følgende områder :	Áigumuššan lea ahte iešguđet sámedikkit ja ráđđehusat galget beassat ovdanbuktit oainnuset čuovvovaš surggiid stáhtusii :
Retten til land , vann og naturressurser ,	Vuoigatvuohta eatnamiidda , čáziide ja luondduriggodagaide
Språk , barn og ungdom med fokus på utdanning .	Giella , mánát ja nuorat čalmmustahtedettiin oahpu
16. april gir SPR organisasjonene og institusjonene anledning til å treffe spesialrapportøren slik at de skal få legge fram sine syn på forholdene i Sápmi .	Cuoŋománu 16. b. addá SPR organisašuvnnaid ja ásahusaid vejolašvuođa deaivvadit erenoamášdieđiheaddjiin vai besset muitalit mo sii oidnet dilálašvuođaid Sámis .
Tanken er at fokus skal ligge på de temaene som beskrives ovenfor men at organisasjonene selv velger hva de vil ta opp .	Áigumuššan lea čalmmustahttit bajábealde namuhuvvon fáttáid , muhto organisašuvnnat válljejit ieža maid sii váldet ovdan .
På anmodning fra spesialrapportøren ber SPR organisasjonene om å levere skriftlig materiale før eller i samband med konferansen . Dette for å lette spesialrapportørens rapportskriving .	Erenoamášdieđiheaddji ávžžuhusa vuođul bivdá SPR organisašuvnnaid ovddidit áššiideaset čálalaččat ovdal konferánssa dahje konferánssas , mii álkidivččii erenoamášdieđiheaddji raportačállima .
Praktisk informasjon	Geavatlaš dieđut
Konferansen starter kl 08.30 den 15. april og avsluttes kl 17.00 den 16. april i Rovaniemi , Finland .	Konferánsa álggahuvvo cuoŋománu 15. b. dii. 08.30 ja loahpahuvvo cuoŋománu 16. b. dii. 17.00 Roavvenjárggas , Suomas .
Har du spørsmål eller vil påmelde din organisasjon ?	Jus dus leat gažaldagat , de váldde oktavuođa dáid olbmuiguin :
Anne Britt Hætta , anne.britt.heatta@samediggi.no , tlf +47 911 11 788	Anne Britt Hætta , anne.britt.heatta@samediggi.no , tel +47 911 11 788
Brita Stina Sjaggo brita@sametinget.se , tlf +4697117028	Brita Stina Sjaggo brita@sametinget.se , tel +46 97117028
Rauna Rahko rauna.rahko@samediggi.fi , tlf +358 50 577 5000	Rauna Rahko rauna.rahko@samediggi.fi , tel +358 50 577 5000
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist 31.03.2010	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea 31.03.2010
Areal- / Samfunnsplanlegger - fast stilling - ref. 10/1811 Sametinget har ledig en fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med tiltredelse 01.07.2010 .	Areála- / servodatplánejeaddji - bistevaš virgi - ref. 10/1811 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas galggašii álgin 01.07.2010 .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea okta Sámedikki kontorbáikkiin .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget
Areal- / samfunnsplanlegger - fast stilling - ref. 10/1811 Sametinget har ledig en fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med tiltredelse 01.07.2010 .	Areála- / servodatplánejeaddji - bistevaš virgi - ref. 10/1811 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas galggašii álgin 01.07.2010 .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea okta Sámedikki kontorbáikkiin .
Sametinget ønsker å styrke sin planfaglige kompetanse og søker etter areal- / samfunnsplanlegger med god kjennskap til regional og / eller kommunal planlegging .	Mii háliidit nannet Sámedikki plánafágalaš gelbbolašvuođa ja ohcat areála- / servodatplánejeaddji geas lea buorre máhtolašvuohta regionála ja / dahje suohkanlaš plánemis .
Stillingens arbeidsoppgaver er innenfor samfunnsplanlegging og arealforvaltning .	Virggi barggut gullet servodatplánemii ja areálahálddašeapmái .
Stillingen ønskes primært besatt av en person med planfaglig kompetanse gjennom samfunnsvitenskapelig utdanning på master- / hovedfagsnivå .	Virgái ohcat vuosttažettiin olbmo geas lea plánafágalaš gelbbolašvuohta servodatdieđalaš oahpu bokte master- / váldofágadásis .
Søkere med juridisk utdanning og relevant erfaring vil også bli vurdert .	Ohccit geain lea juridihkkaoahppu ja relevánta bargovásáhusat árvvoštallojit maiddái .
Sametinget vil legge vekt på erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskap om samiske samfunnsforhold og i samisk språk .	Sámediggi deattuha vásáhusaid almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuođa sámi servodatdilis ja sámegielas .
I tillegg vil vi legge vekt på gode kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , skriftlig framstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buriid máhtuid , ovttasbargo- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktinnávccaid , návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1434 rådgvier eller 1364 seniorrådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1434 ráđđeaddi dahje 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre eller Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre dahje Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 31.03.2010 Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/1811 .	Ohcanáigemearri : 31.03.2010 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget . Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/1811 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist 31.03.2010	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea 31.03.2010
Førstekonsulent / rådgiver - Ett års vikariat - ref. 10/1812 Sametinget har ledig vikariat som førstekonsulent / rådgiver med tiltredelse 01.08.2010 .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásašvirgi jahkái - ref. 10/1812 Sámedikkis lea rabas sadjásašvirgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas galggašii álgin 01.08.2010 .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea okta Sámedikki kontorbáikkiin .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget
Førstekonsulent / rådgiver - Ett års vikariat - ref. 10/1812 Sametinget har ledig vikariat som førstekonsulent / rådgiver med tiltredelse 01.08.2010 .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - sadjásašvirgi jahkái - ref. 10/1812 Sámedikkis lea rabas sadjásašvirgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas galggašii álgin 01.08.2010 .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea okta Sámedikki kontorbáikkiin .
Stillingenes arbeidsområde er utvikling av Sametingets næringspolitikk og oppfølging av Sametingets virkemiddelpolitikk .	Virggi bargosuorgi lea ovddidit Sámedikki ealáhuspolitihka ja čuovvolit Sámedikki váikkuhangaskaoapmepolitihka .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person med relevant høyere utdanning fra høgskole , / universitet fortrinnsvis på hovedfags- / masternivå og gjerne innen økonomi , samfunnsfag e.l. .	Virgái ohcat olbmo geas lea relevánta alit oahppu allaskuvllas , / universitehtas vuosttažettiin váldofága- / masterdásis ja áinnas ekonomiijasuorggis , servodatsuorggis ds. .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuohta sámi servodatdiliin ja sámegielas deattuhuvvojit .
I tillegg vil vi legge vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buori fágamáhtu , ovttasbargo- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktinnávccaid , návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver , søkere med særskilt kompetanse vil bli vurdert avlønnet som seniorrådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi . Ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttá árvvoštallojuvvot seniorráđđeaddin .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre eller Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet Audhild Schanche , Hege Fjellheim Sarre dahje Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/1812 .	Ohcanáigemearri : 31.03.2010 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/1812 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Kjemper videre for Skånland videregående skole	Rahčamušat viidáset Skániid joatkkaskuvlla beali
Da det i desember 2009 ble vedtatt av å legge ned Skånland videregående skole ble et bredt engasjement vekket .	Go juovlamánus 2009 mearriduvvui Skániid joatkkaskuvlla heaittiheapmi , de bohciidahtii dat nana áŋgiruššamiid .
Under møtet ble muligheten for interkommunal drift av Skånland videregående skole drøftet .	Čoahkkimis lei sáhka vejolašvuođa birra suohkaniid gaskasaš doaimmas Skániid joatkkaskuvlla hárrái .
Kommunene Evenes , Tjeldsund og Skånland har igangsatt et prosjekt om videreføring av driften av skolen .	Evenášši , Dielddanuori ja Skániid suohkanat leat álggahan prošeavtta skuvlla doaimma joatkimis .
Evenes og Skånland utreder også for tiden om de skal innlemmes i det samiske forvaltningsområdet , og dersom dette skjer vil skolen kunne få en svært sentral rolle i området .	Evenášši ja Skániid suohkanat leat maiddái dál čielggadeamen galget go searvat sámegiela hálddašanguvlui , ja jos nu dáhpáhuvvá de šaddá skuvla hui deaŧalažžan dán guovllus .
Det viktigste for Sametinget er en langsiktig løsning , og ikke årlig omkamp i forbindelse med budsjettforhandlinger på fylkestinget , sier Laila Susanne Vars .	Sámediggái lea deaŧaleamos guhkes áiggi badjel čoavddus , iige galggašii dárbbašit jahkásaččat rahčat dan beali bušeahttaráđđádallamiin fylkkadikkis , dadjá Laila Susanne Vars .
Et arbeid Sametinget ønsker å få avklart snarest .	Dán barggu háliida Sámediggi johtileamos lági mielde čilget .
Positive signaler	Positiivva signálat
Fylkesråd Kent Gudmundsen viste i møtet til at Troms fylkeskommune er positiv til å overdra eiendommen med all bygningsmasse til kommunen ) ( e - også for skoleformål .	Fylkkaráđđi Kent Gudmundsen čujuhii čoahkkimis dasa ahte Romssa fylkkasuohkan lea mielas bidjat opmodaga oktan buot visttiiguin suohkanii ) ( dda - maiddái skuvlaáigumuššan .
Han stilte seg også positiv til at elever fra Troms får gå på Skånland videregående skole dersom de ønsker det .	Son lei maid mielas dasa ahte Romssa oahppit besset vázzit skuvlla Skániid joatkkaskuvllas jus sii dan háliidit .
For dette vil Troms fylkeskommune godtgjøre skolen etter de satser som gjelder for private skoler .	Dan ovddas máksá Romssa fylkkasuohkan skuvlii daid máksomeriid mielde mat gustojit priváhta skuvllaide .
Fylkesråd Trud Berg uttalte at Nordland fylkeskommune ikke kommer til å legge hindringer i veien for at elever fra området som ønsker å gå på Skånland vgs .	Fylkkaráđđi Trud Berg celkkii ahte Nordlándda fylkkasuohkan ii áiggo hehttet daid guovllu ohppiid , geat dan háliidit , vázzimis Skániid joatkkaskuvlla .
Når det gjelder godtgjørelse til skolen , vil fylkeskommunen basere seg på at grenseavtalen som nå fremforhandles , legges til grunn for oppgjøret for elever fra Nordland .	Buhtadusa oktavuođas skuvlii háliida fylkkasuohkan bidjat vuođđun dan rádješiehtadusa mii dál lea sohppojuvvon , go máksojuvvo Nordlándda ohppiid ovddas .
På spørsmål om denne avtalen er forhandlingsbar i forhold til Skånland videregående skole , ble dette ikke avvist , men godtgjørelsen må bygge på tilsvarende prinsipper som Troms fylkeskommune legger til grunn - oppgjør etter satser for privatskoler eller gjesteelevsatser innenfor akseptable juridiske og økonomiske rammer .	Gažaldahkii sáhttá go dán šiehtadusa šiehtadallat Skániid joatkkaskuvlla ektui , de dat ii biehttaluvvon , muhto buhtadus ferte meroštallojuvvot sullasaš prinsihpaid vuođul go dan maid Romssa fylkkasuohkan bidjá vuođđun - máksu priváhta skuvllaid máksomeriid vuođul dahje guosseohppiid máksomeriid vuođul dohkálaš juridihkalaš ja ekonomalaš rámmaid siskkobealde .
Vi håper departementet legger vekt på de argumentene Sametinget og lokalbefolkningen har fremført i saken og gir dispensasjon til skoledrift , avslutter Laila Susanne Vars .	Mii doaivut ahte departemeanta deattuha daid ákkaid maid Sámediggi ja báikkálaš olbmot leat ovddidan áššis ja addá sierralobi skuvladoaimmaheapmái , loahpaha Laila Susanne Vars .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Karasjokungdom får støtte fra Sametinget til bok om mobbing	Kárášjoga nuorat ožžot doarjaga Sámedikki girjái givssideami birra
" Ditt velvære- mitt ansvar " var tittelen på stiloppgaven som elevene i 10. klasse i Karasjok fikk av konfliktrådet og politiet høsten 2009 .	Kárášjoga 10. luohká oahppit ožžo 2009 čavčča bargamuššan riidočoavdinráđis ja politiijas čállit stiilla bajilčállagiin " Du buorredohkálašvuohta - mu ovddasvástádus " .
Nå blir stilene samlet i en samisk-norsk bok om mobbing hvor både forfatterne og illustratørene er samisk ungdom .	Dál stiillat čohkkejuvvojit sámi-dáru girjin givssideami birra , mas sihte čállit ja govvejeaddjit leat sámi nuorat .
Sametinget ser viktigheten av en slik synliggjøring og tildelte denne uken 70 000 kr til prosjektet .	Sámediggi atná dákkár čalmmusteami deaŧalažžan ja juolludii dán vahkus 70 000 ru prošektii .
- Det er viktig for oss å bidra til dette prosjektet fordi det er viktig at ungdommens egne historier og tanker om mobbing blir hørt og tilgjengeliggjort , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	- Midjiide lea deaŧalažžan veahkehit dán prošeavtta go lea deaŧalaš ahte nuoraid iežaset muitalusat ja jurdagat givssideami birra guldaluvvojit ja bohtet ovdan , dadjá Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Bakgrunnen for den kommende boka er den mye diskuterte mobbeproblematikken i Karasjok .	Girjji duogáš , mii dál galgá almmuhuvvot , lea beakkán givssidanáššit Kárášjogas .
Før sommeren i fjor arrangerte Ungdomspolitisk utvalg ved Sametinget et folkemøte om disse problemene - der både konfliktrådet og barneombudet var tilstede .	Ovdal geasi mannan jagi lágidii Sámedikki Nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi álbmotčoahkkima dáid váttisvuođaid birra - masa sihke riidočoavdinráđđi ja mánáidsuodjalus oassálaste .
I etterkant tok konfliktrådet og politiets familievoldskoordinator kontakt med skoleledelsen i ved Karasjok ungdomsskole og sammen fant de fram til et opplegg for 10. klassene .	Dan maŋŋá válde riidočoavdinráđđi ja politiija bearašveahkaválddiid oktiiordnejeaddji oktavuođa Kárášjoga nuoraidskuvlla skuvlajođihangottiin ja ovttas sii hutke bargamuša 10. luohkáide .
Elevene ble invitert til å diskutere tema som : Hvordan er det å være ungdom i Karasjok i dag ?	Oahppit bovdejuvvojedje digaštallat dakkár fáttáid go : Mo lea leahkit nuorran Kárášjogas odne ?
Hvordan kan du forhindre mobbing ?	Mo sáhtát don eastadit givssideami ?
Hvordan kan foreldrene eller skolen forhindre mobbing ?	Mo sáhttet váhnemat dahje skuvla eastadit givssideami ?
Et av tiltakene videre ble at elevene skrev stiler der målet var at ungdommen skulle skrive om mobbing og hva det kan medføre .	Okta dain doaibmabijuin mii dasto čađahuvvui lei ahte oahppit čálle stiilla man ulbmil lei ahte nuorat galge čállit givssideami ja dan váikkuhusaid birra .
Det er disse tekstene som nå vil bli utgitt i bokform .	Dát teavsttat dat leat mat dál galget almmuhuvvot girjin .
Sametinget ser at en slik bok kan ha stor nytteverdi og øke forståelsen av hva mobbing kan føre til i ytterste konsekvens .	Sámediggi oaidná ahte dakkár girji sáhttá leat ávkkálaš ja ahte dat sáhttá buoridit áddejumi das maid givssideapmi duođas sáhttá mielddisbuktit .
- Boka er et viktig bidrag til diskusjonen hvordan et samfunn skal kunne gripe tak i og finne løsninger på vanskelig saker slik mobbing er .	- Girjjis lea deaŧalaš mearkkašupmi dan digaštallamii mo servodat sáhttá oassálastit ja gávdnat čovdosiid dakkár váttes áššiide go givssideapmái .
Ungdommen skal selv være en del av løsningen .	Nuorat galget ieža leat oassin čovdosis .
Den er derfor viktig lesestoff for Sametingets politikere slik at vi bedre kan forstå hvordan ungdommen i Karasjok tenker og hvilke løsninger de foreslår , avslutter Vars .	Danne dat lea deaŧalaš lohkamuššan Sámedikki politihkkáriidda vai mii buorebut áddet mo Kárášjoga nuorat jurddašit ja guđe čovdosiid sii árvalit , loahpaha Vars .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Rettsikkerhetsprisen 2010 er tildelt Carsten Smith	Carsten Smith oažžu 2010 Riektesihkarvuođabálkkašumi
Sametinget gratulerer Carsten Smith med årets rettsikkerhetspris .	Sámediggi sávvá lihku Carsten Smith : ii gii oažžu dán jagi Riektesihkarvuođabálkkašumi .
Smith ledet blant annet arbeidet i samerettsutvalget , som førte til opprettelsen av Sametinget og en ny bestemmelse i Grunnlovens § 110 om vern av samisk kultur .	Smith jođihii earret eará Sámi vuoigatvuođalávdegotti barggu , man vuođul ásahuvvui Sámediggi ja ođđa njuolggadus Vuođđolága §:ii 110 sámi kultuvrra suodjaleamis .
Han har også ledet arbeidet med Kystfiskeutvalget .	Son lea maiddái jođihan Riddoguolástuslávdegotti barggu .
- Carsten Smith har gjort , og gjør fortsatt en formidabel jobb både for samenes rettigheter og rettssikkerhet i Norge .	- Carsten Smith lea dahkan , ja ain dahká hui deaŧalaš barggu sihke sámiid vuoigatvuođaid ja riektesihkarvuođa ovddidemiin Norggas .
På vegne av Sametinget vil jeg gratulerer han så meget .	Sávan sutnje hui ollu lihku bálkkašumiin .
Jeg er glad på Carsten Smiths vegne og synes det er fortjent at han blir tildelt rettsikkerhetsprisen , uttaler Sametingets president Egil Olli .	Mun lean ilus Carsten Smith bealis ja mu mielas son ánssáša riektesihkarvuođabálkkašumi , cealká Sámedikki presideanta Egil Olli .
I juryens begrunnelse kommer det videre fram at Carsten Smith har , som rettsvitenskapsmann , høyesterettsjustitiarius og samfunnsdeltaker , gitt viktige bidrag til norsk rettsutvikling og samfunnsdebatt i nærmere 50 år .	Jurya vuođustusas boahtá ovdan ahte Carsten Smith lea , riektedieđaolmmožin , alimus riekteduopmárin ja servodatberošteaddjin , nannosit váikkuhan Norgga riekteovddideapmái ja servodatságastallamiidda lagabuidda 50 jagi .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
- Samer og kvener har mange like utfordringer	Sápmelaččain ja kvenain leat ollu seammalágan hástalusat
Sametingspresident Egil Olli holdt hilsningstale på landsmøte til Norske kveners forbund .	Sámediggepresideanta Egil Olli doalai dearvvuohtasártni Norgga kvenaid lihttu jahkečoahkkimis .
- Samer og kvener har mange like utfordringer , og vi har mye å lære av hverandre , sier Olli	- Sápmelaččain ja kvenain leat ollu seammalágan hástalusat , ja mis lea ollu maid mii sáhttit oahppat guhtet guimmiineamet , lohká Olli .
- Samer og kvener har mange like utfordringer Jan Roger Østby	- Sápmelaččain ja kvenain leat ollu seammalágan hástalusat Jan Roger Østby
Kjære landsmøte !	Riikkačoahkkin !
Først vil jeg takke for invitasjonen til å holde hilsningstale her på deres landsmøte .	Vuos háliidan giitit bovdejumi ovddas doallat dearvvuohtasártni din riikkačoahkkimii .
Det er av stor symbolsk betydning å bli invitert til deres landsmøte .	Bovdejumis din riikkačoahkkimii lea stuorra govasteaddji árvu .
Det vitner om ønske om samarbeid og dialog .	Dat duođašta ovttasbargo- ja gulahallandáhtu .
Samer og kvener har mange like utfordringer , og vi har mye å lære av hverandre .	Sápmelaččain ja kvenain leat ollu seammalágan hástalusat , ja mis lea ollu maid mii sáhttit oahppat guhtet guimmiineamet .
Kvener som samer har vært utsatt for hard fornorskning .	Sihke kvenat ja sápmelaččat leat gillán garra dáruiduhttima geažil .
Vi samer har ved etableringen av Sametinget fått muligheten til å rette opp en del av denne uretten og vi administrerer nå viktige deler av det samiske samfunnet .	Mii sápmelaččat leat Sámedikki ásaheami bokte ožžon vejolašvuođa njulget muhtun oasi dán vearrivuođas ja mii hálddašit dál dehálaš osiid sámi servodagas .
Den norske stat har ansvaret for at kvenene som en nasjonal minoritet i Norge skal få mulighet til å utvikle sitt språk , samfunn og sin kultur .	Kvena kultuvra ferte maid beassat ovdánit . Norgga stáhtas lea ovddasvástádus das ahte kvenat nationála unnitlohkun Norggas galget oažžut vejolašvuođa ovddidit iežaset giela , servodaga ja kultuvrra .
Sametingsrådet ønsker å gi vår politiske støtte i dette arbeidet .	Sámediggeráđđi háliida doarjut positiiva láhkai dán bargui .
Norske kveners forbund har lenge arbeidet for et eget kvensk kulturfond , tilsvarende samefolkets fond .	Norgga kvenaid lihttu lea guhká bargan dan ala ahte oažžut sierra kvena kulturfoandda , sullii seammalágana go sámeálbmotfoandda .
Avkastningen av fondet skal brukes til å styrke kvensk språk og kultur .	Foandda reanttut galget geavahuvvot kvena giela ja kultuvrra nannemii .
Jeg ga allerede i april 2008 støtte til opprettelsen av et kvenfond .	Juo 2008 cuoŋománus mun dorjon kvenafoandda ásaheami .
Denne støtten står sametingsrådet bak fortsatt . Sist uttrykt under plenum i desember i fjor .	Dán doarjaga ovddasta sámediggeráđđi ain , maŋimusat juovlamánu dievasčoahkkimis mannan jagi .
Dette er i tråd med sametingsrådets politiske plattform om at samepolitikken skal bygge på gjensidig respekt og likeverd mellom samer , nordmenn , kvener og andre folkegrupper .	Dat dahkkojuvvui sámediggeráđi politihka vuođul , namalassii ahte sámepolitihkka galgá vuođđuduvvot lotnolas árvvusatnimii ja dásseárvui gaskal sápmelaččaid , dážaid , kvenaid ja eará álbmotjoavkkuid .
Den 15. februar i år ble Storfjord Språksenter åpnet på Skibotn .	Dán jagi guovvamánu 15. b. rahppojuvvui Omasvuona giellaguovddáš Ivgobađas .
Senteret skal drive undervisning i både samisk , kvensk , finsk og norsk .	Guovddáš galgá doaimmahit oahpahusa sihke sámegielas , kvenagielas , suomagielas ja dárogielas .
Sametinget har bidratt til etableringen av dette senteret .	Sámediggi lea veahkehan dán guovddáža ásahemiin .
Vi håper senteret vil være med å styrke alle de språkene som det er opprettet for .	Mii doaivut ahte guovddáš lea mielde nannemin buot daid gielaid , maid várás dat lea ásahuvvon .
Her i nord har vi levd i flerkulturelle samfunn lenge .	Dáppe davvin leat mii guhká eallán máŋggakultuvrralaš servodagain .
Ikke alltid uten konflikt .	Ii álo riiddu haga .
Men med god dialog og kunnskap om hverandre kan mange konflikter unngås .	Muhto buriin gulahallamiin ja dieđuiguin guhtet guimmiideamet birra , mii sáhttit garvit ollu riidduid .
At alle får gode rammbetingelser for å kunne utvikle sitt språk og sin kultur er en forutsetning for god sameksistens .	Eaktun buori ovttasdoaibmamii lea ahte mii buohkat oažžut buriid vejolašvuođaid ovddidit gielamet ja kultuvrramet .
Programmet til dette landsmøtet viser at kvenene lover godt i så måte .	Dán riikkačoahkkima prográmma čájeha ahte dainna lea vejolaš lihkostuvvat .
Jeg ønsker dere lykke til med landsmøtet !	Mun sávan didjiide lihku dáinna riikkačoahkkimiin !
Egil Olli	Egil Olli
sametingspresident	sámediggepresideanta
Egil Olli	Egil Olli
Konsultasjonene er i gang	Konsultašuvnnat leat álggahuvvon
Sametinget og Fiskeridepartementet møttes mandag 22. mars til den første konsultasjonen om Kystfikseutvalgets utredning .	Sámedikki ja Guolástusdepartemeantta ovddasteaddjit deaivvadedje vuossárgga njukčamánu 22. b. vuosttaš konsultašuvdnii Riddoguolástuslávdegotti čielggadusa birra .
- Møtet med departementet gikk som forventet , og begge parter er enige om at det skal være en videre prosess , sier sametingspresident Egil Olli .	- Čoahkkin departemeanttain manai nugo vurdojuvvui , ja goappašagat bealit oaivvildeaba ahte proseassain ferte joatkit viidáseappot , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Under konsultasjonsmøte ble både Sametingets og Fiskeridepartementets synspunkter lagt fram , og selv om det råder visse prinsipielle ulikeheter mellom instansene var det var bred enighet om at denne saken krever videre samtaler .	Konsultašuvdnačoahkkimis ovddiduvvojedje sihke Sámedikki ja Guolástusdepartemeantta oainnut , ja vaikko leat dihto prinsihpalaš oaivilerohusat instánssaid gaskka , de lei viidát ovttamielalašvuohta das ahte dán ášši birra ferte viidáset ságastallat .
- Det vil bli krevende å komme til en løsning som vi kan bli enige om , men vi er åpen for løsninger .	- Šaddá hui lossat gávdnat čovdosa mas sáhttit leat ovttaoaivilis , muhto mii leat rahpasat čovdosiidda .
Sametingets president påpekte avslutningsvis at denne saken omhandler mer enn bare retten til fiske i havet utenfor Finnmark , men også bevaringen av en sjøsamisk kultur under press .	Sámedikki presideanta čujuhii loahpas ahte dán áššis lea sáhka eanet go dušše guolástus ­vuoigatvuođa birra mearas Finnmárkku olggobealde , dás lea sáhka maiddái mearrasámi kultuvrra suodjaleami birra go dat lea sakka áitojuvvon .
- Det er Sametingets og min plikt å se til at vi får løsninger som sikrer en fortsatt levedyktig sjøsamisk kultur .	- Sámedikkis ja mus lea geatnegasvuohta fuolahit das ahte mii oažžut dakkár čovdosiid maiguin bisuhuvvo ain ealli mearrasámi kultuvra .
Det er dette denne saken handler om .	Dán birra dat lea sáhka dán áššis .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Ny arbeidsorden i Sametinget	Ođđa bargoortnet Sámedikkis
Sametingets nye arbeidsorden .	Sámedikki ođđa bargoortnet .
Sametinget har fått en ny arbeidsorden .	Sámediggi lea ožžon ođđa bargoortnega .
Den nye forretningsorden som ble vedtatt i februar 2010 er tilpasset de nye grunnreglene som ble vedtatt i desember 2009 .	Ođđa čoahkkinortnet mii mearriduvvui 2010 guovvamánus lea heivehuvvon ođđa vuođđonjuolggadusaide mat mearriduvvojedje 2009 juovlamánus .
Sametingets arbeidsorden revidert 2009-2010 norsk	Sámedikki bargoortnet reviderejuvvon 2009-2010
Sametingets arbeidsorden revidert 2009-2010 samisk	Sámedikki bargoortnet reviderejuvvon 2009-2010
Sametingets nye arbeidsorden	Sámedikki ođđa bargoortnet
Sametinget vedtok i februar 2010 en ny forretningsorden som er tilpasset de nye grunnreglene vedtatt i desember 2009 .	Sámediggi mearridii 2010 guovvamánus ođđa čoahkkinortnega mii lea heivehuvvon ođđa vuođđonjuolggadusaide mat mearriduvvojedje 2009 juovlamánus .
Sametingsåpning 2009 Johan Mathis Gaup	Johan Mathis Gaup
Den nye forretningsorden innebærere endringer både i saksbehandlingen og i organiseringen i Sametinget .	Ođđa čoahkkinortnet sisttisdoallá rievdadusaid sihke áššemeannudeapmái ja organiseremii Sámedikkis .
Den største endringen er at sametingsrådet har gått ut av plenum og at Sametinget har fått fem nye representanter : - Ronny Wilhelmsen for president Egil Olli - Alf Isaksen for visepresident Laila Susanne Vars - Mariann Wollmann Magga for rådsmedlem Marianne Balto - Inga-Lill Sundset for rådsmedlem Vibeke Larsen - Ida Marie Bransfjell for rådsmedlem Ellinor Marita Jåma Møtelederskapet har skiftet navn til plenumsledelsen .	Stuorámus rievdadus lea ahte sámediggeráđđi lea guođđán dievasčoahkkima ja ahte Sámediggi lea ožžon vihtta ođđa áirasa ; - Ronny Wilhelmsen presideanta Egil Olli ovddas - Alf Isaksen for várrepresideantaLaila Susanne Vars ovddas - Mariann Wollmann Magga ráđđelahttu Marianne Balto ovddas - Inga-Lill Sundset ráđđelahttu Vibeke Larsen ovddas - Ida Marie Bransfjell ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma ovddas Čoahkkinjođihangotti namma lea dál dievasčoahkkinjođihangoddi .
Sametingets arbeidsorden revidert 2009-2010 norsk	Sámedikki bargoortnet reviderejuvvon 2009-2010
Sametingets arbeidsorden revidert 2009-2010 samisk	Sámedikki bargoortnet reviderejuvvon 2009-2010
Åarjelsaemien – et språk i framgang !	Åarjelsaemien – giella mii ovdána !
23. og 24. mars arrangeres konferanse om sørsamisk opplæring i Trondheim og Ellinor Marita Jåma fra sametingsrådet var en av innlederne på åpningsdagen .	Njukčamánu 23 . Ja 24. b. lágiduvvui konferánsa máttasámegiela oahpahusa birra Troandimis ja Ellinor Marita Jåma sámediggeráđis lei okta rahpanbeaivvi álggaheddjiin .
- Språket er en arv vi er forpliktet til å ta vare på , var hennes budskap til konferansedeltakerne .	- Giella lea árbi maid mii leat geatnegahttojuvvon gáhttet , lei su sáhka konferánsaoassálastiide .
Konferansen , som arrangeres av Fylkesmannen i Nordland , har som hensikt å belyse særskilte utfordringer og muligheter innenfor sørsamisk opplæring .	Nordlándda fylkkamánni lágidan konferánssa mihttomearri lea čuvgehit máttasámegiela oahpahusa erenoamáš hástalusaid ja vejolašvuođaid .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma var invitert for å fortelle om Sametingets innsats for sørsamisk opplæring .	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma lei bovdejuvvon muitalit mo Sámediggi áŋgiruššá máttasámegiela oahpahusain .
- Vi i Sametinget er opptatt av å opprettholde og videreutvikle arenaer for samisk språk , og å vitalisere og styrke bruken av samisk språk både i områder der språket står svakt og i områder der samisk fremdeles er hjemmespråk , påpekte rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Mii Sámedikkis atnit deaŧalažžan bisuhit ja viidáseappot ovddidit sámegiela deaivvadanbáikkiid , ja ealáskahttit ja nannet sámegiela geavaheami dain guovlluin gos giella lea rašis dilis ja dain guovlluin gos sámegiella ain lea ruovttugiellan , čujuhii Ellinor Marita Jåma .
Hun forklarte videre at selv om det sørsamiske språket er i framgang , står arbeidet for å bevare og videreutvikle språket ovenfor en rekke utfordringer , som krever en fells innsats .	Son čilgii viidáseappot ahte vaikke vel máttasámegiella lea ovdáneamen , de lea giela gáhttemis ja viidáseappot ovddideamis ollu hástalusat , mat gáibidit oktasaš áŋgiruššama .
- Vi som er samlet her i dag har alle et ansvar , hver på våre områder , for at sørsamisk virkelig skal bli et språk i framgang .	- Mis , geat leat dáppe odne , lea buohkain ovddasvástádus , juohkehaččas iežas suorggis , das ahte máttasámegiella duođai galgá šaddat ovdáneaddji giellan .
Les hele innlegget til rådsmedlem Ellinor Marita Jåma her .	Ráđđelahtu Ellinor Marita Jåma olles sáhkavuoru sáhtát lohkat dás .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Viktig med godt samarbeid	Buorre ovttasbargu lea deaŧalaš
Sametingspresident Egil Olli og visepresident Laila Susanne Vars deltok på kontaktkonferansen mellom regjeringen og fylkeskommunene i Drammen den 23-24.03 .	Sámediggepresideanta Egil Olli ja várrepresideanta Laila Susanne Vars oassálasttiiga ráđđehusa ja fylkkagielddaid gulahallankonferánsii Drammenis 23-24.03 .
Reinpåkjørlser i Nordland var en av sakene som Sametinget tok opp på konferansen .	Bohccuid vuddjomat čuhcet garrasit boazoeaiggádiidda psykihkalaččat ja ekonomalaččat
Laila Susanne Vars Hanne Holmgren	Hanne Holmgren
Visepresident Laila Susanne Vars sier at et av hovedmålene til Sametinget er sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur og vern av samiske kulturminner og kulturmiljøer .	Várrepresideanta Laila Susanne Vars dadjá ahte okta Sámedikki váldomihttomeriin lea sihkkarastit sámi kultuvrra luondduvuđđosa ja suodjalit sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid .
Sametinget har strategier for å opprettholde og videreutvikle dialog og samarbeid med sentrale , regionale og lokale myndigheter , dette for å styrke rammevilkårene for samisk kultur- og miljøvern .	Sámedikkis leat strategiija dasa ahte bisuhit ja viidáset ovddidit gulahallama ja ovttasbarggu guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin , nannen dihtii sámi kultursuodjaleami ja birasgáhttema rámmaeavttuid .
Planveileder	Pl ánaveahkki
Forslaget til planveileder klargjør grunnlaget for Sametingets deltaking i planarbeidet .	Plánaveahkkeevttohus čielggada Sámedikki vuođu oassálastimii plánabargui .
Reinpåkjørsler	Bohccot vuddjojit
Under seansen om nasjonal transportplan tok både sametingspresident Egil Olli og visepresident Laila Susanne Vars opp utfordringene med påkjørsler av rein på Nordlandsbanen .	Nationála fievrridanplána oktavuođas válddiiga sihke sámediggepresideanta Egil Olli ja várrepresideanta Laila Susanne Vars ovdan hástalusaid dan oktavuođas go bohccot vuddjojit Nordlándda ruovdeluotta alde ja eará togaluottaid alde boazoguovlluin .
Reinpåkjørslene utsetter reineierne for store psykiske og økonomiske påkjenninger .	Bohccuid vuddjomat čuhcet garrasit boazoeaiggádiidda psykihkalaččat ja ekonomalaččat .
Landbruk	Eanadoallu
Et annet tema som ble berørt på kontaktkonferansen var landbruks- og matpolitikken .	Eará fáddá mii váldojuvvui ovdan gulahallankonferánssas lei eanadoallo- ja biebmopolitihkka .
Fra Sametingets side ble det fokusert på nødvendigheten av å videreføre dagens støtteordninger og å videreføre den kanaliseringspolitikken som har vært rådende i landbruket de siste 40 år .	Sámediggi čujuhii dasa man deaŧalaš dat lea joatkit dálá doarjjaortnegiid ja joatkit dan kanaliserenpolitihka , mii lea čađahuvvon maŋimus 40 jagi .
Landbruk i arktiske områder har utfordringer i en kortere vekstsesong , men samtidig gir det arktiske klimaet mindre behov for bruk av plantevernmidler .	Árktalaš guovlluid eanadoalus leat hástalusat go šaddanáigodat lea oanehaš , muhto seammás ii leat nu stuorra dárbu geavahit šaddosuodjalanávdnasiid árktalaš dálkkádaga geažil .
Det siste gjør at arktisk mat kan profileres som rent og trygt å spise , og må dermed betraktes som et kvalitetsprodukt .	Dát dahká ahte árktalaš borramuša sáhttá vuovdit buhtes biebmun man sáhttá oadjebasat borrat , ja danne sáhttá árktalaš biepmu atnit kvalitehtabuvttan .
- Det er på høy tid at arktisk landbruk også inngår i regjeringens nordområdesatsning med konkrete tiltak , sier sametingspresident Egil Olli .	- Dál lea áigi ahte árktalaš eanadoallu váldojuvvo mielde ráđđehusa davviguovloáŋgiruššamii konkrehta doaibmabijuiguin , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Kompetansearbeidsplasser	Gealbobargosajit
Primærnæringen har tradisjonelt sett vært bærebjelkene i det samiske samfunnet .	Vuođđoealáhusat leat árbevirolačča leat leamaš sámi servodaga geađgejuolgin .
Disse næringene representerer også den tradisjonelle kunnskapen som finnes blant den samiske befolkningen .	Go olbmot fárrejit gávpogiidda ja stuorát guovddážiidda , de jávká maid giliin stuorra oassi sámi gelbbolašvuođas .
Med fraflytting til byer og større sentra forsvinner mye av den samiske kompetansen fra bygdene .	Gealbobargosajit leat deaŧalaččat sámi guovlluin , go galgá viidáseappot ovddidit árbedieđu vuođđun ealáhushutkamii .
Sámi allaskuvla spiller en viktig rolle som kompetansearbeidsplass og som arena for ivaretakelse av den tradisjonelle kunnskapen på nordisk nivå .	Sámi allaskuvllas lea deaŧalaš rolla gealbobargosadjin ja arenan gos árbediehtu seailluhuvvo davviriikkalaš dásis .
Av den grunn vil Sametinget at Sàmi allaskuvla / Samisk høgskole tilføres tilstrekkelige med ressurser , og at høgskolen forblir en selvstendig enhet innen samisk høgere utdanning og forskning .	Danne háliida Sámediggi ahte Sámi allaskuvla oažžu doarvái ruđaid , ja ahte allaskuvla šaddá iehčanas ásahussan sámi alit oahpus ja dutkamis .
Viktig med godt samarbeid	Buorre ovttasbargu lea deaŧalaš
Avslutningsvis påpekte sametingspresidenten nødvendigheten med et godt samarbeid med staten og fylkeskommunene .	Loahpas deattuhii sámediggepresideanta man deaŧalaš dat lea ahte lea buorre ovttasbargu stáhtain ja fylkkagielddaiguin .
Når store reformer skal utformes må den samiske dimensjon innarbeides i større grad og fra begynnelsen av .	Go stuorra ođastusat galget ráhkaduvvot , de ferte sámi dimenšuvdna buorebut váldojuvvot mielde álggu rájes jo .
Det samiske perspektivet må ikke komme som et tillegg på siden av alle gode tiltak .	Sámi perspektiiva ii galgga leat lassi eará buriid doaibmabijuid bálddas .
Staten må ha hovedansvaret for å legge til rette for et godt grunnlag for samarbeid , sier sametingspresident Egil Olli .	Stáhtas galgá leat váldoovddasvástádus das ahte láhččojuvvo buorre ovttasbargovuođđu , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Innlegg kontaktkonferanse Egil Olli	Egil Olli sárdni ráđđehusa konferánssas
Innlegg kontaktkonferanse Laila Susanne Vars	Laila Susanne Vars sardni ráđđehusa konferánssas
Særskilte regler for kontrollkomiteens arbeidsområde	Sierra njuolggadusat bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádussii ja bargosuorgái
Sametingets plenum har i sak 34/06 vedtatt særskilte regler for kontrollkomiteens arbeidsområde .	Sámedikki dievasčoahkkin lea áššis 34/06 mearridan sierra njuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádussii ja bargosuorgái .
De særskilte reglene er en nærmere beskrivelse av kontrollutvalgets oppgaver og arbeidsmåter enn det som fremgår i § 15 i Sametingets forretningsorden .	Dát sierra njuolggadusat čilgejit dárkilappot bearráigeahččanlávdegotti bargguid ja bargovuogi go das mii daddjojuvvo § 15 Sámedikki čoahkkinortnegis .
Særskilte regler for kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde	Sierra njuolggadusat bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádussii ja bargosuorgái
Samiske stedsnavn på nett	Sámi báikenamat neahtas
Elv John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Norgesglasset i ny versjon er et søkbart Norgeskart .	Nu gohčoduvvon " Norgesglasset " ođđa hámis lea ohcanvuđot Norgga kárta .
23 000 samiske stedsnavn	23 000 sámi báikenama
Du kan søke på mer enn 450 000 stedsnavn og rundt 23 000 samiske stedsnavn i Norge og samtidig få navnet plassert på kartet .	Don sáhtát ohcat eanet go 450 000 báikenama ja birrasii 23 000 sámi báikenama Norggas ja seammás oaččut dan báikenama kártii .
Videre kan du søke på gateadresser i Norge slik at disse blir vist på ett kartutsnitt .	Dasto sáhtát don ohcat geaidnočujuhusaid Norggas nu ahte dat bohtet oidnosii seamma kártačuohpastahkii .
Slik søker du	Don ozat ná
Har du ikke samisk tastatur , har du nå mulighet til å bruke et virtuelt tastatur .	Jos dus ii leat sámi boallobeavdi , de lea dus vejolašvuohta geavahit virtuála boallobeavddi .
Norgesglasset i ny versjon og kart i skolen er betaversjoner , det vil si at de er under utvikling , og endringer i design og funksjonalitet kan endres uten varsel .	Norgesglasset ođđa veršuvnnas ja skuvlakárta leat geahččalanveršuvnnat , mii mearkkaša dan ahte dat leat ovddiduvvomin , ja designa ja funkšuvdna sáhttet rievdaduvvot almmá ovdagihtii dieđiheami haga .
Link til Norgesglasset ny versjon og kart i skolen finnes her : http://www.statkart.no /	Liŋka Norgesglasset ođđa veršuvnnas ja skuvlakárta gávdnojit dás : http://www.statkart.no /
Norgesglasset ny versjon : http://kart.statkart.no/adaptive2/default.aspx?gui=1&lang 2 =	Norgesglasset ođđa veršuvnnas : http://kart.statkart.no/adaptive2/default.aspx?gui=1&lang 2 =
Kart i skolen betaversjon : http://www.kartiskolen.no/adaptive2/default.aspx?gui=1&lang 2 =	Skuvlakártta geahččalanveršuvdna : http://www.kartiskolen.no/adaptive2/default.aspx?gui=1&lang 2 =
Slik søker du på samiske stedsnavn på Norgesglasset ny versjon .	Norgesglasset ođđa veršuvnnas ozat sámi báikenamaid ná .
Trykk på verktøy på høyre side .	Deaddil reaidu olgeš bealde .
Trykk søk .	Deaddil oza .
På søkefeltet skriver du inn stedsnavnet du søker etter .	Ohcanfeltii čálát dan báikenama maid ozat .
Om du ikke har samisk tastatur , gjør følgende :	Jos dus ii leat sámi boallobeavdi , de dagat ná :
Trykk på virtuelt tastatur på høyre siden av feltet der du skal søke på et stedsnavn .	Deaddil virtu ála boallobeavdi olgeš bealde fealttas gos áiggut ohcat báikenama .
Trykk No , velg Norsk samisk .	Deaddil No , vállje davvisámegiela .
Bruk det virtuelle tastaturet til å skrive det samiske navnet og lukk det virtuelle tastaturet .	Geavat dan virtuála boallobeavddi čállit sámi namaid ja govčča dan virtuála boallobeavddi .
Nå er stedsnavnet du søker på skrevet i feltet der du søker ett stedsnavn .	Dál lea báikenamma maid ohcet čállojuvvon feltii gokko ohcet báikenama .
Trykk søk .	Deaddil oza .
Det er også mulighet å skrive kun en del av navnet .	Vejolaš lea maiddái čállit dušše oasi namas .
Mulighetene er mange , det er bare å prøve dette ut .	Vejolašvuođat leat máŋga , ferte dušše geahččaladdat .
Samisk navnekonsulenttjeneste anser denne nyheten som et stort løft for samiske stedsnavn .	Sámi báikenammakonsuleantta mielas álkiduhttá dát ođas hui ollu sámi báikenamaid geavaheami .
Systemet med virtuelt tastatur kan oppfattes som vanskelig , men dette er en bra begynnelse for å kunne søke etter samiske stedsnavn på kart på internett .	Virtuála boallobeavdevuogádat sáhttá orrut váttis , muhto dat lea buorre álgu dasa ahte beassat ohcat sámi báikenamaid kárttas interneahta bokte .
Sametinget ber Norge å hjelpe Mapuchene i Chile .	Sámediggi bivdá Norgga veahkehit Mapuche álbmoga Chiles
Sametinget ber Norge å hjelpe Mapuchene i Chile Johan Mathis Gaup	Maŋimustá rievdaduvvon 29.03.2010 Johan Mathis Gaup
Mapucheorganisasjoner i Chile ber Sametinget om hjelp etter ødeleggelsene forårsaket av jordskjelvet og tsunamien som rammet Chile 17. februar i år .	Mapucheorganisašuvnnat Chiles bivdet Sámedikki veahkehit maŋŋá daid billistemiid Chiles , maid eanadoarggástus ja tsunami bárru mielddisetbukte guovvamánu 17. b. dán jagi .
Ber Norge å hjelpe Sametinget har mangelfull informasjon om skadeomfanget , men Sametinget oppfatter det slik at spesielt de som bor ved kysten og som tradisjonelt livnærer seg gjennom fiskeri og algehøsting er meget hardt rammet .	Bivdá Norgga veahkehit Sámedikkis leat váilevaš dieđut vahágiid sturrodaga birra , muhto Sámediggi ádde dan nu ahte ledje erenoamážit sii , geat ásset rittuin ja geat árbevirolaččat ellet guolástemiin ja čogget debbuid , geaidda roassu čuozai garrasepmosit .
Store deler av landsbyer ved kysten er ødelagt først av selve jordskjelvet og deretter av tsunamien .	Riddogiliid stuorra oasit billašuvve vuos eanadoarggástusa ja dasto tsunami geažil .
Mange har mistet eller fått store skader på sine fiskebåter og utstyr .	Ollugat leat massán iežaset bivdofatnasiid ja bivdosiid dahje dat leat oalát billašuvvan .
Mapuche Mapuche er en fellesbetegnelse på mange ulike grupper indianere hvorav de fleste hører hjemme i Chile , men de bor også i Argentina .	Mapuche Mapuche lea máŋgga sierranas indiánajoavkku oktasaš namahus ja eatnašat ásset Chiles , muhto muhtumat ásset maiddái Argentinas .
De indianere som lever av havet og bebor områdene fra Concepcion , nær episentret for jordskjelvet , og sørover mot Puerto Montt kaller seg " lafquenches " .	Dat indiánat mat ellet mearraealáhusain ja ásset guovlluin Concepcion rájes , eanadoarggástusa epi-guovddáža lahka , ja máttás guvlui Puerto Montt rádjai , gohčodit iežaset " lafquenches " .
Frykter tap av områder Mapuchene er det urfolk i Sør-Amerika som lengst greide å motstå kolonisering av sine tradisjonelle områder .	Ballet massimis guovlluid Mapuchet lea dat Mátta-Amerihká álgoálbmot , geat guhkimusat nagodedje vuosttaldit iežaset árbevirolaš guovlluid koloniserema .
Deres motstand mot å oppgi sine områder og oppgivelse av sin særegne kultur har under vekslende regjeringer ført til liten positiv støtte fra sentrale myndigheter .	Sin vuosteháhku dan vuostá ahte addimis eret sin guovlluid ja heaittiheamis sin erenoamáš kultuvrra lea molsašuddi ráđđehusaid stivrejumi vuolde dagahan ahte eiseválddit eai leat sin dorjon positiivvalaččat .
De frykter nå at jordskjelvkatastrofen har gjort de ytterligere sårbar og at myndighetene vil kunne benytte anledningen til å gjennomføre tiltak som medfører beslag av områder og ressurser som hittil har vært grunnlag for deres tradisjonelle tilværelse .	Sii ballet dál ahte eanadoarggástusroassu lea buvttihan sin ain rašit dillái ja ahte eiseválddit sáhttet geavahit liibba čađahit doaibmabijuid mat mielddisetbuktet ahte sis váldojuvvojit eret dat guovllut ja resurssat mat leat leamaš sin árbevirolaš eallima vuođđu .
Skal besøke Chile Sametingspresident Egil Olli er invitert til å delta i stortingspresident Dag Terje Andersens delegasjon som skal besøke Chile 17. - 21. april .	Áigu galledit Chile Sámediggepresideanta Egil Olli lea bovdejuvvon searvat stuorradiggepresideantta Dag Terje Andersena sáttagoddái , mii áigu galledit Chile cuoŋománu 17.-21. b. .
Det er usikkert om delegasjonen blir å besøke de mest rammede områder nær Concepcion .	Ii leat sihkar sáttagoddi galleda eanemusat billašuvvan guovlluid lahka Concepcion .
Grunnen er at vegnettet og annen infrastruktur er sterkt ødelagt , men det ville være tilfredsstillende å kunne kommunisere støtte og løfte om noe bistand , sier sametingspresident Egil Olli .	Sivvan lea go geainnut ja eará infrastruktuvra leat garrasit vahágahttojuvvon , muhto livččii vuogas dieđihit doarjaga ja lohpidit muhtun lágan veahki , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
10 millioner til Chile Sametinget er kjent med at Norge allerede har gitt 10 mill. kroner til humanitær bistand , hvorav halvparten disponeres av Chiles Røde kors .	10 miljon ruvnno Chile:ii Sámediggi diehtá ahte Norga lea juo addán 10 miljon ruvnno humaniteara veahkkin , mas beali hálddaša Chile Rukses ruossa .
Sametinget vil etter hvert søke å oppnå kontakter i området og bedre informasjon om situasjonen .	Háliidit oktavuođa Sámediggi áigu oččodit oktavuođa guovlluin ja buoridit diehtojuohkima dilálašvuođa birra .
- Vi håper at norske myndigheter vil bidra slik at mapucheindianerne kan få gjennoppbygget sine bosteder og settes i stand til å gjenoppta sitt næringsliv i det katastroferammede området , sier sametingspresident Egil Olli .	- Mii sávvat ahte norgga eiseválddit veahkehit nu ahte mapucheindiánat fas besset hukset ássanguovlluideaset ja fas doaimmahišgoahtit ealáhusaideaset dan guovllus gosa roassu deaividii , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Bistand til Mapucheindianerne	Bivdá Norgga veahkehit
Velkommen til " nye " Sametinget.no	Bures boahtin " ođđa " Sámediggi.no:i
Som et ledd i arbeidet med å utvikle en ny hjemmeside for Sametinget har vi nå gitt siden et lite designløft .	Mii leat dál veaháš geamppasmahttán Sámedikki ruovttosiiddu design a , mii lea oassi min ođđa ruovttusiiddu ráhkadanbarggus .
For øyeblikket har siden de samme funksjonene som tidligere , men vi regner med at en flunkende ny portal vil være operativ i løpet av året .	Juste dál doaibmá siidu nugo ovdalge , muhto mii jáhkkit ahte áibbas ođđa uskkádat lea doaimmas oktii dán jagi .
Vi vil utvikle den nye siden i samarbeid med våre brukere , derfor ønsker vi at dere kommer med innspill til denne betasiden .	Mii áigut ovddidit ođđa siiddu ovttasráđiid min geavaheddjiiguin , ja danne háliidit mii ahte dii buvttášeiddet rávvagiid dán geahččalansiidui .
Hvilken informasjon vil dere finne på sametinget.no ?	Makkár dieđuid sávvabehtet gávdnat sámediggi.no:s ?
Hvilke funksjoner ønsker dere ?	Mainna lágiin siidu galggašii doaibmat ?
Har dere noen innspill på tekniske løsninger , brukervennlighet , design og så videre ?	Mainna lágiin sáhtášeimmet álkiduhttit geavaheami , buoridit teknihkalaš čovdosiid , designa ja nu ain ?
Vi tar imot alle tilbakemeldinger med stor takknemlighet så send oss gjerne en e-post til info@samediggi.no .	Mii leat hui giitevaččat buot árvalusaid ovddas maid oažžut nu ahte sáddes daid áinnas dán e-poasta čujuhussii info@samediggi.no .
60 studiepoeng med samisk i fagkretsen kan gi 60 000 kroner	Jos válddát 60 oahppočuoggá sámegielas , de sáhttá dat addit dutnje 60 000 ruvnnu
- Bli førskolelærer eller grunnskolelærer !	- Šatta ovdaskuvlaoahpaheaddjin dahje vuođđoskuvlaoahpaheaddjin !
Oppfordringen kommer fra medlem i sametingsrådet Marianne Balto .	Dán hástalusa addá sámediggeráđi lahttu Marianne Balto .
Søknadsfristen for høyere utdanning går ut 15. april .	Ohcanáigemearri alit ohppui lea cuoŋománu 15. b. .
Sametinget har egne stipend spesielt for deg dersom du velger førskole- eller grunnskolelærerstudier med samisk i fagkretsen .	Sámedikkis leat sierra stipeanddat erenoamážit dutnje jos válljet ovdaskuvla- dahje vuođđoskuvla ­oahpaheaddji oahpu sámegielain .
Det er mulig å få inntil 30 000 kroner for studier mellom 30 og 60 studiepoeng , og inntil 60 000 kroner for studier på 60 eller flere studiepoeng .	Don sáhtát oažžut gitta 30 000 ru rádjai oahpu ovddas mii addá gaskal 30 ja 60 oahppočuoggá , ja gitta 60 000 ru rádjai oahpus mii addá 60 oahppočuoggá dahje eanet .
Sámi allaskuvla er en av høgskolene som i høst tilbyr utdanning innen drømmejobben .	Sámi allaskuvla lea okta dain allaskuvllain mii čavčča rájes fállá oahpu gollevirggis .
Sámi allaskuvla er den eneste høgskolen i Norge der du kan få denne utdanningen på samisk .	Sámi allaskuvla lea áidna allaskuvla Norggas gos oahpahus lea sámegillii .
Her har du en unik mulighet til å ta samisk grunnskolelærerutdanning 1. - 7. trinn og samisk førskolelærerutdanning .	Doppe lea dus erenoamáš vejolašvuohta váldit sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu 1. - 7. cehkiin ja sámi ovdaskuvlaoahpu .
Lånekassen har dessuten fra 2010 en ny ordning for sletting av gjeld på inntil kr. 50 000 dersom du tar 60 studiepoeng i samisk språk som del av lærerutdanningen .	Stáhta loatnakássas lea dasto jagi 2010 rájes ođđa loatnasihkkunortnet gitta 50 000 ru rádjai jos válddát 60 oahppočuoggá sámegielas oassin oahpaheaddjioahpus .
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Link	Liŋka
GNIST !	GNIST !
Sametingets stipend for høyere utdanning	Sámedikki stipeandaortnegat alit oahpu várás
Samisk høgskole : lærer og førskolelærerutdanning	Sámi allaskuvla : oahput 2010 čavčča
Statens lånekasse for utdanning : sletting av gjeld	Stáhta loatnakássa ođđa loatnasihkkunortnet
Samisk innhold i grunnskoleopplæringene fra høsten 2010	Sámi sisdoallu vuođđoskuvllain jagi 2010 čavčča rájes
Alle studenter i den nasjonale grunnskolelærerutdanningen skal ha kunnskaper om samene .	Nationála vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpus galget buot studeanttat oahppat sámiid birra .
Det er Sametinget og Kunnskapsdepartementet blitt enige om .	Dan leat Sámediggi ja Máhttodepartemeanta soahpan .
- Vi er kjempe fornøyd , sier rådsmedlem Marianne Balto	- Mii leat duđavaččat , lohká Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto .
Alle studenter i den nasjonale grunnskolelærerutdanningen skal ha kunnskaper om samene Jan Roger Østby	Buot vuođđoskuvlaoahpaheaddji studeanttat galget oahppat sámiid birra Jan Roger Østby
Sametingsrådets medlem Marianne Balto er svært fornøyd med at alle studentene i den nasjonale grunnskolelærerutdanningen skal ha kunnskaper om samene som urfolk .	Sámediggeráđi lahttu Marianne Balto lea hui duhtavaš go buot studeanttat vuođđoskuvla ­oahpaheaddjioahpus galget oahppat sámiid birra go dat leat álgoálbmot .
Balto er også fornøyd med at rammeplanen for samisk grunnskolelærerutdanning gjøres gjeldende for alle universiteter og høyskoler .	Balto lea maiddái movtta go sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu rámmaplána galgá gustogoahtit buot universitehtaide ja allaskuvllaide .
I dag gis samisk grunnskolelærerutdanning ved Samisk høyskole , men det er ingenting i veien for at andre kan gi slik utdanning på samisk .	Dál lea vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahppu Sámi allaskuvllas , muhto mihkkege ii galggašii hehttet earáid fállamis dákkár oahpu sámegillii .
For at samiske studenter fra Norden kan ta sin samiske grunnskolelærerutdanning i Norge er det gitt åpning for at de fritas fra obligatorisk norsk .	Vai sámi studeanttat davviriikkain galget sáhttit váldit sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu Norggas , de lea sis vejolašvuohta luvvejuvvot eret bákkolaš dárogielas .
- Jeg er svært fornøyd med at retningslinjene for fagene nå har en tydelig samisk profil .	- Mun lean hui duhtavaš go fágaid njuolggadusain dál lea čielga sámi profiila .
Fremtidens lærere skal blant annet kjenne til samiske mattradisjoner sier Balto .	Boahtteáiggi oahpaheaddjit galget earret eará oahppat sámi borramušdábiid birra , dadjá Balto .
Samarbeidet med Kunnskapsdepartementet i arbeidet med ny lærerutdanning har vært godt , sier Balto til slutt .	Ovttasbargu Máhttodepartemeanttain barggus ođđa oahpaheaddjioahpuin lea leamaš buorre , dadjá Balto loahpas .
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Lykketreff at FNs spesialrapportør besøker Sápmi nå	Lihkku go ON erenoamášdieđiheaddji galleda Sámi juste dál
Om de sjøsamiske rettighetene ikke anerkjennes nå når kystfiskeutvalgets innstilling legger så godt til rette for det , så vil det neste skrittet være å ta saken opp på den internasjonale arenaen .	Jos mearrasámi vuoigatvuođat dál eai dohkkehuvvo go riddoguolástuslávdegotti árvalus nu bures lea láhčán diliid dasa , de lea boahtte lávki váldit ášši ovdan riikkaidgaskasaš arenas .
Den sjøsamiske kulturen er en kultur med linjer tusener av år tilbake i historien som står på spill og vi mener at norske myndigheter har et ansvar for å sikre dens framtid .	Mearrasámi kultuvrras leat mearkkat duhát jagiid maŋosguvlui historjjás ja dat kultuvra sáhttá fargga hávkat , ja mii oaivvildit ahte Norgga eiseválddiin lea ovddasvástádus sihkkarastit dan boahtteáiggi .
Forslagene fra Smith-utvalget må iverksettes snarest mulig fordi de har avgjørende betydning for den sjøsamiske kulturen og øvrige fiskerisamfunn , også utenfor Finnmark .	Smith-lávdegotti evttohusat fertejit čađahuvvot nu johtilit go vejolaš danne go dain lea mearrideaddji mearkkašupmi mearrasámi kultuvrii ja muđui guolástusaide , maiddái Finnmárkku olggobealde .
Vi registrerer at kystfiskeutvalgets innstilling har bred støtte langs kysten av Finnmark , avslutter Gunn-Britt Retter .	Mii vuohttit ahte Finnmárkkus miehtá rittu lea viiddis doarjja Riddoguolástuslávdegotti árvalussii , loahpaha Gunn-Britt Retter .
Gunn-Britt Retter holdt talen på engelsk .	Sáhkavuorru man Gunn-Britt Retter doalái lea eŋgelasgillii .
Medlem i samisk parlamentarisk råd Gunn-Britt Retter	Sámi Parlamentáralaš ráđi lahttu Gunn-Britt Retter
Telefon / Mobil	Telefovdna / Mobiila
gunn.britt.retter@samediggi.no	gunn.britt.retter@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
FNs spesialrapportør besøker Sápmi	Konsultašuvnnat leat álggahuvvon
Konsultasjonene er i gang	ONa erenoamášdieđiheaddji galleda Sámi
PRM . :	PRD . :
James Anaya utnevnt som FNs spesialrapportør for urfolks rettigheter og fundamentale friheter	James Anaya nammaduvvon ON erenoamášdieđiheaddjin eamiálbmot vuoigatvuođaid ja vuođđo vuoigatvuođaid ektui
Tale som Retter la frem for James Anaya	Sáhkavuorru man Retter doalái James Anayai .
Ekstrabevilgning til Østsamisk museum	Lassejuolludus Nuortasámi museii
Sametingsrådet gir Østsamisk museum i Neiden 300 000 kroner til utstillingsarbeidet ved museet .	Sámediggeráđđi juolluda Njávdáma Nuortasámi museii 300 000 ruvnno musea čájáhusbargui .
Med bevilgningen ønsker Sametingsrådet at museet skal ha trygge økonomiske rammer for arbeidet med basisutstillingen fram mot åpningen .	Dáinna juolludusain heliida Sámediggeráđđi addit museii oadjebas ekonomalaš rámmaid bargui vuođđočájáhusain ovdal rahpama .
Østsamisk museum er samisk tusenårssted og skal åpnes offisielt til høsten .	Nuortasámi musea lea sámi duhátjagibáiki ja galgá rahppojuvvot virggálaččat čakčii .
Sametingsrådets ekstrabevilgning er ment som en hjelpende hånd til museet som har overkommet mange hinder av praktisk og økonomisk art.	Sámediggeráđi lassejuolludus lea jurddašuvvon veahkkin museii , mii lea vuoitán ollu geavatlaš ja ekonomalaš eastagiid badjel .
Rådsmedlem Vibeke Larsen understreker likevel at det i prinsippet er Kulturdepartementets finansielle ansvar at basisutstillingen er klar til den offisielle åpningen .	Ráđđelahttu Vibeke Larsen deattuha dattetge ahte prinsihpalaččat lea Kulturdepartemeanttas ruđalaš ovddasvástádus das ahte vuođđočájáhus lea válmmas virggálaš rahpamii .
- Basisutstillingen er en del av bygget .	- Vuođđočájáhus lea oassi visttis .
Dermed er det Kulturdepartementet sitt finansielle ansvar at denne er klar til åpningen av Østsamisk museum .	Nappo lea ge Kulturdepartemeantta ruđalaš ovddasvástádus ahte dat lea válmmas Nuortasámi musea rahpamii .
Forsinkelser i byggeprosessen har imidlertid ført til høyere kostnader i arbeidet med basisutstillingen .	Huksenproseassa maŋŋoneapmi lea mielddisbuktá lassi goluid vuođđočájáhusbargui .
Og for å unngå ytterligere forsinkelser går sametingsrådet inn med en tilleggsbevilgning på 300 000 kroner til museet .	Ja amaset maŋŋonit ain eanet , de addá sámediggeráđđi 300 000 ruvdnosaš lassejuolludusa museii .
- Med bevilgningen kan Østsamisk museums blant annet fortsatt ha en prosjektstilling knyttet til arbeidet med basisutstillingen , avslutter Larsen .	- Dáinna juolludusain sáhttá Nuortasámi museas ain leat earret eará prošeaktavirgi vuođđočájáhusbarggus , loahpaha Larsen .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Vil ha eget overvåkningsorgan	Hálidát sierra vákšunorgána
- Dersom vi hadde et eget overvåkingsorgan som kontrollerte spesielt hvordan FNs Urfolksdeklarasjon ble gjennomført , da ville det ha lettet mye av sametingenes arbeidsbyrde ved rapportering om de tre landenes menneskerettighetspolitikk på forskjellige samfunnsområder til alle FN organene , sier Vars .	- Jus mis livččii sierra vákšunorgána mii bearráigeahčašii earenoamážit movt ON-a Eamiálbmot julggaštusa čađaheami , de geahpedivččii dát olu dan noađi mii Sámedikkiin lea go mii galgat ieš guđet ON-orgánaide juohkit dieđuid ieš guđet servodatsurggiin golmma riika olmmošvuoigatvuođapolitihka birra , dadjá Vars .
- Dersom FNs menneskerettighetsmål skal kunne realiseres i de nordiske landene , burde vi ha et eget organ som overvåker de nordiske landenes samepolitikk , sier Sametingets visepresident .	- Jus ON-a olmmošvuoigatvuođa áigumušat galget ollašuvvot davviriikkain , de dárbbašit mii sierra orgána mii vákšu davviriikkaid sámepolitihka , dadjá Sámedikki várrepresideantta .
Spesialrapportøren utfordret regjeringene i de nordiske landene til å styrke sitt politiske engasjement i forbindelse med realiseringen og oppfølgingen av FNs Urfolksdeklarasjon .	Earenoamášdieđiheaddji hástalii davviriikkalaš ráđđehusaid nannet iežaset politihkalaš áŋgiruššama ON-a Eamiálbmotjulggaštusa riikadási čađaheapmái ja čuovvoleapmái .
Talen er vedlagt ( er på engelsk ) .	Sáhkavuorru lea mielddusin eŋgelasgillii .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
FNs spesialrapportør besøker Sápmi	ONa erenoamášdieđiheaddji galleda Sámi
Talen som Láilá Susanne Vars holdt ( er på engelsk )	Sáhkavuorru man Láilá Susanne Vars doalái
Utsettelse av studietur om innlandsfiske i Finland	Oahppomátkki maŋideapmi sáivaguolásteami birra Suomas
Sametinget må utsette studieturen til høsten 2010	Sámediggi ferte maŋidit oahppomátkki Supmii
Den planlagte studieturen må utsettes da våre samarbeidspartnere ikke har kapasitet til å organisere turen .	Sámediggi lea ferten maŋidit oahppomátkki go min ovttasbargoguimmiin ii leat dilli organiseret mátkki .
Mer informasjon om studieturen kommer til sommeren .	Eanet dieđut studiemátkki birra bohtet geassit .
Kontaktperson : Rådgiver Solveig Ballo ( tlf. 78 95 99 03 ) eller seniorrådgiver John Osvald Grønmo ( tlf. 78 47 41 86 )	Gulahallanolmmoš : Ráđđeaddi Solveig Ballo ( tlf. 78 95 99 03 ) dahje seniorráđđeaddi John Osvald Grønmo ( tlf. 78 47 41 86 )
Retten til land og vann i samiske områder sør for Finnmark	Vuoigatvuohta eatnamiidda ja čáziide sámi guovlluin Finnmárkku máttabealde
På bakgrunn av to rapporter framlagt av Samerettsutvalget II , om den nye sameretten og samisk ressursbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms , skal Regjeringen konsultere Sametinget .	Guovtti raportta vuođul , maid Sámi vuoigatvuođalávdegotti II lea ovddidan ođđa sámevuoigatvuođa birra ja sámi resursageavaheami ja riektedili birra Hedmárkku rájes Romssa fylkka rádjai , lea Ráđđehus bovden Sámedikki konsultašuvnnaide .
Sametinget har avholdt en rekke folkemøter for å høre på folkes innspill i forkant av konsultasjonene .	Vuosttaš konsultašuvnnat galget čađahuvvot giđa mielde ja Sámediggi lea ovdal konsultašuvnnaid doallan máŋga álbmotčoahkkima gullan dihtii olbmuid oainnuid .
Egil Olli Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
Bakgrunn for Samerettsutvalget II	Sámi vuoigatvuođalávdegotti II duogáš
Samene har gjennom flere hundre år vært den svake og tapende part i konflikter om landområder og naturressurser .	Sápmelaččat leat máŋga čuođi jagi leamaš geahnohet ja vuoittahalli bealli dain riidduin mat leat leamaš eatnamiid ja luondduriggodagaid alde .
Innskrenkingen av samenes ressursgrunnlag tiltok i siste del av 1800-tallet og utover 1900-tallet både gjennom lovgiving og domsavsigelser .	Sápmelaččaid resursavuođđu gáržugođii loahpageahčen 1800-logu ja 1900-logu rájes maiddái lágaid ja duopmocealkagiid bokte .
Samerettsutvalget ble første gang oppnevnt av Regjeringen i oktober 1980 og den direkte foranledningen til oppnevningen av Samerettsutvalget var konflikten om Alta-Kautokeinovassdraget .	Ráđđehus nammadii Sámi vuoigatvuođalávdegotti vuosttaš geardde golggotmánus 1980 ja njuolggo duogáš Sámi vuoigatvuođalávdegotti nammadeapmái lei riidu Álttá-Guovdogeainčázádaga buođđunplána oktavuođas .
Denne konflikten synliggjorde den historiske uretten staten har begått overfor samene når det gjelder rettighetene til land og naturressurser .	Dát riidu čalmmustuhtii dan vearrivuođa maid stáhta lea dagahan sápmelaččaide eana- ja luondduriggodatvuoigatvuođaid oktavuođas .
På bakgrunn av utviklingen av folkeretten , sameretten og samepolitikken ble Samerettsutvalget gjenoppnevnt 1. juni 2001 .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nammaduvvui fas geassemánu 1. b. 2001 álbmotrievtti , sámerievtti ja sámepolitihka ovdáneami vuođul .
Utvalgets mandat var blant annet å :	Lávdegotti váldái gullet earret eará :
Fremme forslag til hvordan samene kan sikres muligheter til å utnytte naturressursene i sine områder og hvor hensynet til bevaring av samisk kultur står sentralt , samtidig som den ikke-samiske befolkningens interesser anerkjennes .	Ovddidit evttohusaid dasa mo sápmelaččaide sáhttet sihkkarastojuvvot vejolašvuođat ávkkástallat iežaset guovlluid luondduriggodagaiguin ja mas deasta sámi kultuvrra gáhttemii lea guovddážis , seammás go dohkkehuvvojit daid álbmogiid beroštusat , mat eai leat sámi álbmogat .
Særlig å vurdere reindriftens arealbruk og rettigheter med sikte på å utvikle en bærekraftig reindrift .	Erenoamáš deaŧalaš lea árvvoštallat boazodoalu areálageavaheami ja vuoigatvuođaid dainna áigumušain ahte ovddidit ceavzilis boazodoalu .
Kartlegge ulikheter mellom forskjellige interesser med forslag til løsninger som kan dempe eventuelle konflikter mellom ulike bruksmåter .	Kártet iešguđet beroštusaid earuid ja evttohit čovdosiid mat sáhttet váidudit vejolaš riidduid iešguđet geavahanvugiid gaskkas .
Vurdere forslag om endringer av , eller nye forvaltningsordninger , lover og bestemmelser , herunder skal det vurderes om fjelloven bør legges til grunn .	Árvvoštallat evttohusaid rievdadit dahje evttohit ođđa hálddašanortnegiid , lágaid ja mearrádusaid , dás galgá maiddái árvvoštallojuvvot galgá go meahcceláhka biddjojuvvot vuođđun .
Utvalget bør også utrede om lokal forvaltning av grunnen og naturressursene .	Lávdegoddi berre maiddái čielggadit eatnamiid ja luondduriggodagaid báikkálaš hálddašeami .
Samerettsutvalget avga sin utredning NOU 2007:13 " Den nye sameretten " og NOU 2007:14 " Samisk ressursbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms " 3. desember 2007 .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi geigii čielggadusas NOU 2007:13 " Den nye sameretten " ja NOU 2007:14 " Samisk ressursbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms " juovlamánu 3. b. 2007 .
Sametingspresident Egil Olli var til stede og hold et innlegg ved overleveringen av utredningen .	Sámediggepresideanta Egil Olli oassálasttii čielggadusa geigema oktavuhtii ja su lei maiddái sáhkavuorru .
Ved overleveringen ga han uttrykk for en forventning om at det store utredningssporet i utviklingen av sameretten og samepolitikken i Norge nå er satt .	Geigema oktavuođas son dovddahii vuordámuša dasa ahte dál lei Norgga sámerievtti ja sámepolitihka čielggadanbargu ovdáneamen rievttes guvlui .
- Utfordringen er nå å få lovfestet bestemmelser som både i prinsipp og praksis anerkjenner samiske rettigheter til å eie og bruke de aktuelle landområdene , samt delta i forvaltningen , sa president Egil Olli .	- Hástalussan lea dál oažžut dakkár mearrádusaid láhkii , mat sihke prinsihpalaččat ja geavatlaččat dohkkehit sámi vuoigatvuođaid eaiggáduššat ja geavahit guoskevaš eatnamiid , ja oassálastit hálddašeapmái , dajai presideanta Egil Olli .
Høringsfristen til Samerettsutvalgets utredning gikk ut i februar 2009 og Sametinget skal nå konsultere med Regjeringen i arbeidet videre med Samerettsutvalgets forslag .	Áigemearri ovddidit gulaskuddancealkámušaid Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadussii loahpai guovvamánus 2009 ja Sámediggi áigu dál konsulteret Ráđđehusa viidáset barggus Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusain .
Sametinget behandlet Samerettsutvalget forslag i februar 2009 .	Sámediggi meannudii Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa guovvamánus 2009 .
Vedtaket da danner grunnlaget for dette videre arbeidet .	Dat mearrádus mii dalle dahkkojuvvui , lea vuođđun dán viidáset bargui .
NOU 2007 : 13 , " Den nye sameretten " bind A.	NOU 2007 : 13 , " Den nye sameretten " bind A.
NOU 2007 : 13 , " Den nye sameretten " bind B.	NOU 2007 : 13 , " Den nye sameretten " bind B. .
NOU 2007 : 14 , " Samisk ressursbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms " .	NOU 2007 : 14 , " Samisk ressursbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms " .
Samerettsutvalgets forslag	Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohus
Samerettsutvalget har foreslått tre store lovforslag .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea evttohan golbma stuorra láhkaevttohusa .
Disse er :	Dat leat :
Kartleggingslovgiving - identifisering av individuelle eier- og bruksrettigheter .	Kártenláhkaaddin - dovdát ovttaskasaid eaiggáduššan- ja geavahanvuoigatvuođaid .
Konsultasjons- og saksbehandlingslovgiving - prosedyrer for involvering av Sametinget i beslutninger som påvirker samiske forhold .	Konsultašuvdna- ja áššemeannudanláhkaaddin - vuogit dasa mo searvvahit Sámedikki daidda mearrádusaide , mat váikkuhit sámi diliid .
Styrings- og forvaltningslovgiving av grunn og naturressurser - samisk deltaking i organ som styrer og forvalter den grunn Statskog i dag forvalter eiendomsretten til .	Eatnamiid ja luondduresurssaid stivren- ja hálddašanláhkaaddin - sámi oassálastin daidda orgánaide , mat stivrejit ja hálddašit daid eatnamiid maid opmodatvuoigatvuođa Statskog dál hálddaša .
I tillegg foreslår Samerettsutvalget endringer av plan- og bygningsloven , naturvernloven , mineralloven og reindriftsloven .	Dasa lassin evttoha Sámi vuoigatvuođalávdegoddi rievdadit plána- ja huksenlága , luonddugáhttenlága , minerálalága ja boazodoallolága .
Etter dette er det kommet ny plan- og bygningsloven og ny naturmangfoldslov som tar inn over seg forslagene fra Samerettsutvalget .	Dan maŋŋá leat boahtán ođđa plána- ja huksenláhka ja ođđa luonddušláddjivuođaláhka mat doahttalit Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusaid .
Sametingets prinsipper for det videre arbeidet	S ámedikki prinsihpat viidáset bargui
Sametinget har lagt følgende prinsipper til grunn for det videre arbeidet med Samerettsutvalget .	Sámediggi lea bidjan čuovvovaš prinsihpaid vuođđun viidáset bargui Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusain .
En ny lovgiving må samlet sikre :	Ođđa láhkaaddin ferte ollislaččat sihkkarastit :
Reell anerkjennelse av samiske rettigheter .	Sámi vuoigatvuođaid duohta dohkkeheami .
En kartlegging av rettigheter som også sikrer kollektive samiske rettigheter .	Daid vuoigatvuođaid kártema , mat maiddái sihkkarastet oktasaš sámi vuoigatvuođaid .
Et rettsbilde som er likeverdig over hele det tradisjonelle samiske område og som sikrer reell likhet mellom majoritet og minoritet , og mellom ulike samiske områder .	Dakkár riektegova , mii lea dásseárvosaš miehtá árbevirolaš sámi guovllu ja mii sihkkarastá duohta ovttaláhkásašvuođa majoritehta ja minoritehta gaskkas , ja iešguđet sámi guovlluid gaskkas .
Kriterier i det videre arbeidet	Eavttut viidáset bargui
Hovedkriterier ved utformingen av lover og tiltak for å sikre samenes rettigheter til land og naturressurser er folkeretten .	Váldoeaktun lágaid ja doaibmabijuid hábmema oktavuođas maiguin sihkkarastit sápmelaččaide eana- ja resursavuoigatvuođaid lea álbmotriekti .
Samerettsutvalget har foretatt en til dels omfattende drøfting av urfolksretten .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lea guorahallan viehka viidát álgoálbmotrievtti .
Likevel framstår en del vurderinger og konklusjoner som ufullstendige og i noen tilfeller ikke korrekte .	Dattetge gávdnojit muhtun árvvoštallamat ja konklušuvnnat mat eai leat dievaslaččat ja muhtun oktavuođain maid boastut .
Dette gjør at noen av utvalgets forslag framstår som problematiske .	Danne leat lávdegotti evttohusa muhtun oasit váddásat .
Folkeretten utgjør rammen for de vurderinger og forslag som fremmes .	Álbmotriekti lea rámman daid árvvoštallamiidda ja evttohusaide , mat ovddiduvvojit .
Folkeretten er også instrumentet for konfliktdemping og ordnede og legitime rettsforhold .	Álbmotriekti doaibmá maiddái gaskaoapmin vuostálasvuođaid váidudeapmái ja čorgadis ja lobálaš riektediliide .
En kortfattet oppsummering av de folkerettslige rammene er følgende :	Álbmotrievttálaš rámmaid oanehis čoahkkáigeassu :
Staten er forpliktet til å verne mot inngrep som kan skade grunnleggende vilkår for samisk kultur .	Stáhta lea geatnegahttojuvvon suodjalit dakkár sisabahkkemiid vuostá , mat sáhttet vaháguhttit sámi kultuvrra vuođđoeavttuid .
o Ved vurdering av om inngrep kan skade samisk kultur skal effekten av tidligere , og planlagte inngrep trekkes inn .	o Árvvoštallama oktavuođas sáhttet go sisabahkkemat vaháguhttit sámi kultuvrra , galget ovddeš ja plánejuvvon sisabahkkemiid váikkuhusat váldojuvvot ovdan .
o Ved vurdering av tiltak som kan begrense kulturutøvelsen skal hensynet til samisk kultur vektlegges .	o Dakkár doaibmabijuid árvvoštallama oktavuođas , mat sáhttet gáržžidit kulturdoaibmama , galgá deasta sámi kultuvrii deattuhuvvot .
o Næringer må ikke være kulturspesifikke for å være vernet	o Ealáhusat eai dárbbaš leat kulturvuđot jos galget suodjaluvvot .
Staten plikter å iverksette positive særtiltak når det er nødvendig for urfolks kulturvern og utvikling .	Stáhta geatnegahttojuvvo , go lea dárbu , álggahit positiiva doaibmabijuid álgoálbmoga kultursuodjaleami ja ovdáneami dihte .
Staten er forpliktet til reelt å anerkjenne urfolks land og ressursrettigheter .	Stáhta lea geatnegahttojuvvon duohtavuođas dohkkehit álgoálbmogiid eana- ja resursavuoigatvuođaid .
o En langvarig kartleggingsprosess i områder hvor det eksisterer samiske kollektive og individuelle land- og ressursrettigheter er i seg selv ikke tilstrekkelig for en reell og praktisk anerkjennelse av eiendoms- og bruksrettigheter	o Guhkes áiggi kártenproseassa guovlluin gos leat sámi oktasaš ja ovttaskas eana- ja resursavuoigatvuođat ii leat iešalddis doarvái duohta ja geavatlaš eaiggát- ja geavahanvuoigatvuođaid dohkkeheapmái .
o Folkeretten gir et videre rom for å akseptere samisk bruk som rettighetsskapende enn norske rettsregler , dette er ikke minst tilfelle for kollektive eier- og bruksrettigheter .	o Álbmotriekti addá buoret vejolašvuođa go Norgga riekteregelat dohkkehit sámi geavahusa dakkár vuogádahkan mii duddjo vuoigatvuođaid , ná lea erenoamážit oktasaš eaiggát- ja geavahanvuoigat ­vuođaid oktavuođas .
Retten til selvbestemmelse , deltakelse og konsultasjoner er selvstendige rettigheter , fastsatt i ulike internasjonale rettsinstrumenter .	Vuoigatvuohta iešmearrideapmái , searvamii ja konsultašuvnnaide leat iehčanas vuoigatvuođat , mat leat mearriduvvon sierranas riikkaidgaskasaš riekteinstrumeanttain .
Disse rettighetene er likevel slik at det kan være glidende overganger mellom disse avhengig av hvor viktige aktuelle saker er for det samiske folk .	Dát vuoigatvuođat sáhttet dattetge leat latnalasat , sorjavaččat das man deaŧalaččat guoskevaš áššit leat sámi álbmogii .
o Samer har rett til selvbestemmelse Selvbestemmelsesretten er en kollektiv rett .	o Sápmelaččain lea iešmearridanvuoigatvuohta . Iešmearridanvuoigatvuohta lea oktasaš vuoigatvuohta .
o Samene har rett til deltakelse og konsultasjoner om sine egne prioriteringer bl.a knyttet til tradisjonelle landområder .	o Sápmelaččain lea searvan- ja konsultašuvdnavuoigatvuohta iežaset vuoruhemiid oktavuođas earret eará go lea sáhka árbevirolaš eatnamiin .
Folkemøter	Álbmotčoahkkimat
I det videre arbeidet med Samerettsutvalget II er det viktig for Sametinget å ha en bred kjennskap til situasjonen slik den er i dag , og til folkets synspunkter på framtidige løsninger .	Viidáset barggus Sámi vuoigatvuođalávdegotti II evttohusain lea deaŧalaš ahte Sámedikkis lea viiddis máhttu dili birra nugo dat odne lea , ja ahte Sámediggi diehtá makkár oainnut olbmuin leat boahtteáiggi čovdosiid ektui .
Det er derfor arrangert en rekke folkemøter i de samiske områdene sør for Finnmark .	Danne leatge lágiduvvon álbmotčoahkkimat sámi guovlluin mátta bealde Finnmárkku .
Sametingspresident Egil Olli understreker at alle innspill som har kommet fram på folkemøtene vil bli tatt med i det videre arbeidet , og at Sametinget også kommer til å være mottakelig for innspill i etterkant av folkemøtene .	Sámedikki presideanta Egil Olli deattuha ahte buot árvalusat mat leat boahtán ovdan álbmotčoahkkimiin , váldojuvvojit mielde viidáset bargui , ja ahte Sámediggi maiddái maŋŋá álbmotčoahkkimiid lea gearggus váldit vuostá árvalusaid .
Ønsket folkets innspill .	Háliidii olbmuin rávvagiid
Vurderinger av Samerettsutvalget forslag	Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa árvvoštallan
Forslaget om en kartleggingslovgiving er positivt .	Evttohus kártenláhkaaddima birra lea buorre .
Forslaget om at kartleggingen bare skal skje i henhold til norsk rett og forutsetningen om at norsk rett fullt ut samsvarer med internasjonal rett er det vanskelig å slutte seg til .	Evttohussii ahte kárten galgá čađahuvvot dušše norgga rievtti ektui ja dainna eavttuin ahte norgga riekti ollásit dávistivččii riikkaidgaskasaš riektái , lea váttis guorrasit .
I loven må det klart framkommer at samenes kollektive rettigheter også skal utredes .	Lágas galgá čielgasit boahtit ovdan ahte maiddái sámiid oktasaš vuoigatvuođat galget čielggaduvvot .
Terskelen for hva som skal utredes må også være lav , og det samme gjelder for mulighetene til å ta opp igjen rettskraftige saker for domstolsbehandling .	Šielbmá das mii galgá čielggaduvvot , ferte maiddái leat vuollegaš , ja seamma guoská vejolašvuođaide fas váldit ovdan riektefámolaš áššiid duopmostuolu meannudeapmái .
Forslaget om en konsultasjons- og saksbehandlingslovgiving er positivt .	Evttohus konsultašuvdna- ja áššemeannudanláhkaaddima birra lea buorre .
Konsultasjoner utgjør sammen med selvbestemmelsesretten hjørnesteinen i den internasjonale urfolksretten .	Konsultašuvnnat ovttas iešmearridanvuoigatvuođain doibmet čiehkajuolgin riikkaidgaskasaš álgoálbmotrievttis .
En egen lovgiving som gjennomfører forpliktelsene til konsultasjoner vil bidra til at både forvaltningspraksis og en rekke lover bringes i samsvar med urfolksretten .	Sierra láhkaaddin mii čađaha konsultašuvdnageatnegasvuođaid váikkuha dan ahte sihke hálddašangeavat ja ollu lágat dávistivčče álgoálbmotriektái .
Styrings- og forvaltningslovgivingen av grunn og ressurser må både prinsipielt og reelt anerkjenne samiske kollektive og individuelle land- og ressursrettigheter .	Eatnamiid ja resurssaid stivren- ja hálddašanláhkaaddin ferte sihke prinsihpalaččat ja duohtavuođas dohkkehit sámiid oktasaš ja ovttaskas eana- ja resursavuoigatvuođaid .
Det må også ivareta samenes rett til selvbestemmelse og rett til deltakelse .	Dat ferte maiddái fuolahit sápmelaččaid iešmearridanvuoigatvuođa ja searvanvuoigatvuođa .
Samerettsutvalgets flertallsforslag ( hålogalandslov ) / allmenningen og det ene mindretallsforslaget ( revidert Statskog ) ivaretar ikke disse hensynene .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti eanetlogu evttohus ( hålogalánddaláhka ) / allmennet ja unnitlogu nubbi evttohus ( ođastuvvon Statskog ) eai fuolat dáid beliid .
Ved slik lovgiving må samene derfor sikres både en grunneierposisjon og selvbestemmelsesposisjon .	Dán lágan láhkaaddima bokte ferte danne sámiide sihkkarastojuvvot sihke eanaeaiggát ­posišuvdna ja iešmearridanposišuvdna .
Dette kan skje gjennom ordninger for fellesforvaltning med andre folkevalgte organ .	Dát sáhttá dahkkojuvvot oktasašhálddašanortnegiid bokte ovttas eará álbmotválljen orgánaiguin .
Link	Liŋka
artikler	Artihkkalat
Om Sametinget	Sámedikki birra
Sametinget er en folkevalgt forsamling for samene i Norge .	Sámediggi lea Norgga sámiid ovddasteaddji álbmotválljen orgána .
39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år .	39 áirasa válljejuvvojit 7 válgabiirres juohke njealját jagi .
Sametingets representanter 2009 - 2013 Sametinget / Johan Mathis Gaup	Sametinget / Johan Mathis Gaup
President Egil Olli Sametinget ©Johan Mathis Gaup	Egil Olli Sametinget ©Johan Mathis Gaup
Sametingsrådet Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
Sametinget arbeider med alle saker innenfor alle samfunnsområder som særlig berører samene , i tillegg til å gi uttalelser og være en høringsinstans for offentlige myndigheter .	Sámediggi bargá buotlágan áššiiguin iešguđet servodatsurggiin , mat gusket erenoamážit sámiide , dasa lassin ahte dat buktá cealkámušaid ja lea almmolaš eiseválddiid gulaskuddaninstánsa .
Sametinget forvalter en del av de midlene som bevilges til samiske formål over statsbudsjettet , og gjennom Sametinget har samene i Norge fått en viss myndighet innenfor kultur , språk , opplæring , kulturminnevern og næring .	Sámediggi hálddaša oasi ruđaiguin , mat juolluduvvojit sámi áššiide stáhtabušeahtas , ja Sámedikki bokte leat sámit Norggas ožžon dihto mearrideami kultuvrras , gielas , oahpahusas , kultur- ­muitosuodjalusas ja ealáhusain .
Historikk I 1978 vedtok Stortinget å demme opp Alta-Kautokeinovassdraget og bygge en kraftstasjon .	Oanehis historjá Stuorradiggi mearridii 1978:s dulvadit Álttá-Guovd ­ageainnueanu ja hukset elfápmorusttega .
Dette førte til omfattende protester , aksjoner og demonstrasjoner både fra samene og fra miljøpolitisk hold .	Das bohciidedje garra vuostálastimat , akšuvnnat ja miellačájeheamit sihke sámiid ja biraspolitihkalaš lihkadusa beales .
Samenes kamp mot kraftstasjonen og for sine urfolksrettigheter fikk mye oppmerksomhet både i Norge og i utlandet .	Dat ahte sámit vuostálaste elfápmorusttega huksema ja gáibidedje álgoálbmotvuoigatvuođaideaset , bovttii ollu fuopmášumi sihke Norggas ja olgoriikkas .
Myndighetene nedsatte Samerettsutvalget og Samekulturutvalget for å komme samenes krav i møte .	Eiseválddit ásahedje Sámi vuoigatvuođalávdegotti ja Sámi kulturlávdegotti , maid ulbmil lei duhtadit sámiid gáibádusaid .
Allerede i 1984 kom Samerettsutvalget med sin første delinnstilling , " Om samenes rettstilling " , og den la grunnlaget for Stortingets vedtak i 1987 om en egen samelov og dermed opprettelsen av Sametinget .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi buvttii 1984:s vuosttas oasseárvalusas , " Sámi vuoigatvuođaid dili birra " , ja dat lei vuođđun Stuorradikki 1987 mearrádussii ahte ásahit sierra sámelága ja nu maid ásahit Sámedikki .
Det første Sametinget ble åpnet 9. oktober 1989 i Karasjok av H.M. .	G. M. Gonagas Olav V rabai Sámedikki vuosttas geardde golggot ­mánu 9. b. 1989 .
Kong Olav V. Ole Henrik Magga fra Norske Samers Riksforbund ble den første presidenten i Sametinget .	Ole Henrik Magga , Norgga Sámiid Riikkase , ­arvvis lei Sámedikki vuosttas presideanta .
Sentrale lover og konvensjoner Som urfolk og minoritet har samene rett til en særlig status i henhold til internasjonal og nasjonal rett .	Guovddáš lágat ja konvenšuvnnat Álgoálbmogin ja unnitlohkun lea sámiin vuoigatvuohta sierra sajádahkii riikkaidgaskasaš ja riikka siskkáldas rievtti vuođul .
Et viktig grunnlag for samenes rettigheter som folkegruppe er slått fast i det norske lovverket .	Deaŧalaš vuođđu sámiid vuoigatvuođaide álbmotjoavkun lea nannejuvvon Norgga lágain .
gjennom sameloven , finnmarksloven , plan- og bygningsloven , opplæringsloven , kulturminneloven og reindriftsloven , samt gjennom ratifikasjon av internasjonale konvensjoner som ILO-konvensjon nr. 169 og FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter .	Norggas leat maid geatnegasvuođat sámiid ektui sámelága , finnmárkkulága , plána- ja huksenlága , oahpa , ­huslága kulturmuitolága ja boazodoallolága vuođul ja dakkár riikkaidgaskasaš soahpamušaid ratifiserema vuođul , go ILO . ­konvenšuvdna 169 ja ON-konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra .
Konsultasjoner Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	Konsultašuvnnat Álgoálbmogin lea sámiin vuoigatvuohta konsulterejuvvot dak ­kár áššiin , main sáhttá lea njuolgga mearkkašupmi sidjiide .
Det betyr at norske myndigheter er forpliktet , gjennom folkeretten , til å konsultere samene i saker som har betydning for det samiske samfunnet .	Dat mearkkaša ahte Norgga eiseválddit leat geatnegahttojuvvon , álbmotrievtti vuođul , konsulteret sámiid dakkár áššiin , main lea mearkkašupmi sámi servodahkii .
Det er inngått avtale mellom staten og Sametinget om hvordan konsultasjonene skal foregå .	Stáhta ja Sámediggi leat dahkan šiehtadusa das mo konsultašuvnnat galget čađahuvvot .
Konsultasjonsprosedyrene gjelder i alle typer saker , som for eksempel i arbeidet med lover eller administrative tiltak som kan påvirke samiske interesser direkte .	Konsultašuvdnaprosedyrat gustojit buotlágan áššiide , nu go ovdamearkka dihtii láhkabargguide dahje hálddahuslaš doaib ­mabijuide mat sáhttet váikkuhit sámi beroštumiide njuolgga .
Konsultasjonene skal ikke avsluttes så lenge Sametinget og staten mener det er mulig å oppnå enighet .	Konsultašuvnnat eai galgga loahpahuvvot nu guhká go Sá ­medikki ja stáhta mielas lea vejolaš juksat ovttamielalašvuođa .
SAMETINGETS ORGANISERING Plenum Sametinget regulerer sin virksomhet innenfor de rammer som er gitt i sameloven og Sametingets egen arbeidsorden .	SÁMEDIKKI ORGANISEREN Dievasčoahkkin Sámediggi regulere doaimmas daid rámmaid siste mat leat addojuvvon sámelágas ja Sámedikki iežas bargoortnegis .
Sametinget i plenum er Sametingets øverste organ og myndighet .	Sá ­medikki dievasčoahkkin lea Sámedikki bajimus orgána ja váldi .
Plenum fastsetter arbeidsorden og utformer regler og retningslinjer for all virksomhet i regi av Sametinget .	Dievasčoahkkin mearrida bargoortnega ja ráhkada njuolgga ­dusaid buot Sámedikki doaimmaide .
Plenumsmøter avholdes vanligvis fire ganger i året .	Dievasčoahkkimat dollo ­juvvojit dábálaččat njelljii jagis .
Plenumsledelsen innkaller til og leder plenumsmøtene . Plenumsledelsen består av plenumsleder , nestleder og tre medlemmer valgt ved forholdstallsvalg .	Dievasčoahkkima jođihangottis leat dievasčoahkkinjođiheaddji , nubbijođiheaddji ja golbma lahtu mat leat válljejuvvon gorrelohkoválgga vuođul .
For perioden 2009-2013 er Jarle Jonassen fra Norske Samers Riksforbund valgt som plenumsleder .	Áigodahkii 2009-2013 lea Jarle Jonassen , Norgga Sámiid Riikkaservvis , válljejuvvon dievasčoahkkinjođiheaddjin .
Sametingsrådet Sametinget styres etter det parlamentariske prinsippet hvor det sittende og utøvende sametingsrådet baserer sin virksomhet på tillit hos flertallet i plenum .	Sámediggeráđđi Sámediggi doaibmá parlamentáralaš prinsihpa mielde , mas doaibmi sámediggeráđđi doaibmá dievasčoahkkima eanetlogu luohttámuša vuođul .
Presidenten velges av plenum og utnevner blant sametingsrepresentantene minst fire medlemmer til sametingsrådet .	Dievasčoahkkin vállje presideantta gii nammada uhcimusat njeallje lahtu sámediggeráđđái sámedig ­geáirasiid gaskkas .
Presidenten og de representantene som blir utnevnt til sametingsrådet trer deretter ut av plenum og deres vararepresentanter tar sete som representanter .	Presideanta ja dat áirasat , geat leat namma ­duvvon sámediggeráđđái , guđđet dasto dievasčoahkkima ja sin várrelahtut váldet saji dievasčoahkkimii áirrasin .
Sametingsrådet fungerer som Sametingets regjering og står for den daglige , politiske virksomheten .	Sámediggeráđđi doaibmá Sámedikki ráđđehussan ja čađaha beaivválaš , politihkalaš doaimma .
Dette omfatter både å initiere og å fremme saker overfor plenum , fatte egne endelige vedtak og å sette i verk vedtak i Sametinget .	Dasa gullá sihke álggahit ja ovddidit áššiid dievasčoahkkimii , dahkat sierra loahpalaš mearrádusaid ja čađahit Sámedikki mearrádusaid .
For perioden 2009-2013 er Egil Olli fra Arbeiderpartiet valgt til sametingspresident .	Áigodahkii 2009-2013 lea Egil Olli , Bargiidbellodagas , válljejuvvon Sámedikki presideantan .
Sametingsrådet består for øvrig av visepresident Laila Susanne Vars fra Árja og rådsmedlemmene Marianne Balto og Vibeke Larsen fra Arbeiderpartiet og Ellinor Marita Jåma fra Åarjel-Saemiej Gïelh .	Sámediggeráđis leat muđui várrepresideanta Laila Susanne Vars , Árjjas , ja ráđđelahtut Marianne Balto ja Vibeke Larsen , Bargiidbello , ­dagas ja Ellinor Marita Jåma , listtas Åarjel-Saemiej Gïelh .
Tilskuddsstyret Tilskuddsstyret er ansvarlig for Sametingets fonds- og tilskuddsordninger .	Doarjjastivra Doarjjastivrras lea ovddasvástádus Sámedikki foanda- ja doarjjaortnegiin .
I tillegg forvalter styret en rekke stipend- og tilskuddsordninger innen kultur- og næringsutvikling , opplæring , samisk språk , kulturminnevern og helse- og sosialtjenester .	Dasa lassin hálddaša stivra máŋga stipeanda- ja doarjjaortnega kultur- ja ealáhusovddideami , oahpahusa , sámegiela , kulturmuitosuodjalusa ja dearvvašvuođa- ja sosiála ­bálvalusaid várás .
Styrets medlemmer velges blant Sametingets representanter og vararepresentanter .	Stivrra lahtut válljejuvvojit Sámedikki áirasiid ja várreáirasiid gaskkas .
Det er sametingsrådet som oppnevner Sametingets tilskuddstyre .	Sámediggeráđđi nammada Sámedikki doarjjastivrra .
Marie Therese Nordsletta Aslaksen fra Samer bosatt i Sør-Norge leder tilskuddstyret i perioden 2009-2013 .	Marie Therese Nordsletta Aslaksen , listtas Sámit Mátta-Norggas , jođiha doarjjastivrra áigodagas 2009-2013 .
Komiteene fremmer på bakgrunn av et forslag fra sametingsrådet , eventuelt møtelederskapet , innstilling til plenum i de sakene møtelederskapet oversender komiteene .	Lávdegottit ovddidit sámediggeráđi , vejolaččat čoahkkinjođihangotti , evttohusa vuođul árvalusa dievasčoahkkimii dain áššiin , maid čoahkkinjođihangoddi sádde lávdegottiide .
Komitemøtene avholdes vanligvis fire ganger i året i forkant av plenumsmøtene .	Lávdegoddečoahkkimat dollojuvvojit dábálaččat njelljii jagis ovdal dievasčoahkkimiid .
Språkstyret Sametingets språkstyre er det norske sametingsrådets rådgivende organ i språkfaglige spørsmål .	Giellastivra Sámedikki giellastivra lea Norgga beale sámediggeráđi giellafágalaš ráđđeaddi orgána .
Språkstyret skal blant annet fremme språkpolitiske saker overfor sametingsrådet som de mener er viktige for samfunnet , og som Sametinget skal arbeide med slik at samisk språk utvikles .	Giellastivra galgá earret eará ovddidit dakkár giellapolitihkalaš áššiid sámediggeráđđái , maid sii atnet deaŧalažžan servodahkii ja maiguin Sámediggi galgá bargat vai sámegiella ovdána .
Sametinget velges av og blant samer hvert fjerde år . Valget avholdes samtidig med stortingsvalget .	SÁMEDIGGEVÁLGA Sámediggái válljejit sápmelaččat sápmelaččaid sámediggi , ­válggas mii lea juohke njealját jagi seamma beaivvi go stuorradiggeválga lea .
Til valget i 2009 ble det innført en ny valgordning for Sametinget hvor blant annet antall valgkretser ble redusert fra 13 til 7 , og antall representanter fra 43 til 39 .	Jagi 2009 válgii bođii ođđa válgaortnet Sámedikki várás , earret eará geahppánedje válgabiirret , ovdal ledje 13 ja dál dušše 7 , ja áirasiid lohku geahppánii , ovdal ledje 43 áirasa ja dál leat 39 .
Sametingets valgmanntall Til sametingsvalget er det opprettet et eget valgmanntall .	Sámedikki jienastuslohku Sámediggeválgga várás lea ásahuvvon sierra jienastuslohku .
Alle samer fra Norge over 18 år , eller som fyller 18 år i valgåret , har rett til å registrere seg i valgmanntallet og stemme ved sametingsvalget .	Buot Norgga beale sápmelaččain , geat leat badjel 18 jagi dahje devdet 18 jagi válgajagi , lea vuoigatvuohta čálihit iežaset jienastuslohkui ja jienastit sámediggeválggas .
Det samme gjelder for samer fra Finland og Sverige som er folkeregistrert i Norge i valgåret , og samer fra Russland som har vært folkeregistrert i Norge i 3 år .	Suoma ja Ruoŧa beale sápmelaččain lea seamma vuoigatvuohta , jos sii álb ­motregistara mielde orrot Norggas válgajagi ja Ruošša beale sápmelaččain go leat álbmotregistara mielde orron Norggas 3 jagi .
For å bli registrert i valgmanntallet må man avgi erklæring om at man :	Go áigu čálihit jienastuslohkui , de ferte julggaštit ahte :
at man har samisk som hjemmespråk , eller at minst en av foreldrene , besteforeldrene eller oldeforeldrene har eller har hatt samisk som hjemmespråk , eller at man er barn av en som allerede er registrert i valgmanntallet .	- atná iežas sápmelažžan , ja - ahte su ruovttugiella lea sámegiella , dahje ahte nuppi áhkus / ádjás , dahje ovtta máttarvánhemis lea dahje lea leamaš sáme ­giella ruovttugiellan , dahje - lea jienastuslohkui čálihuvvon olbmo mánná Jienastuslohku lea čadnojuvvon álbmotregistarii .
Valgmanntallet er knyttet opp mot folkeregisteret .	Válgajagi čujuhus álbmotregistaris adnojuvvo sámediggeválggas .
Det er den folkeregistrerte adressen i valgåret som brukes ved sametingsvalget .	Go oktii lea čálihuvvon jienastuslohkui , de ii dárbbaš šat čálihit ođđasis .
For å registrere seg kan man fylle ut et skjema som man finner på Sametingets nettside .	Sámedikki bušeahtta Sámedikkis eai leat eará sisaboađut go dat maid Stuorradiggi juolluda stáhtabušeahtas .
Sametinget står i prinsippet fritt til å disponere disse midlene i tråd med sin politikk .	Sámediggi mearrida prinsihpalaččat ieš movt hálddaša daid ruđaid iežas politihka vuođul .
Hvert år vedtar Sametinget sitt eget budsjett og sitt eget forslag til nye tiltak og bevilgninger til samiske formål på kommende års statsbudsjett .	Juo ­hke jagi mearrida Sámediggi iežas bušeahta ja evttoha ođđa doaibmabijuid ja juolludusaid sámi ulbmiliidda boahttevaš jagi stáhtabušehttii .
Det er den sittende regjering som avgjør i hvilken grad den vil ta hensyn til Sametingets ønsker når forslag til statsbudsjett skal utarbeides .	Dat ráđđehus mii ain goas lea , mear ­rida man muttos váldá vuhtii Sámedikki sávaldagaid go stáhtabušeahttaevttohus galgá ráhkaduvvot .
Størstedelen av Sametingets budsjett går til tiltak innenfor språk , kultur , opplæring , næring , miljø- og kulturvern , helse- og sosial , likestilling , bibliotek , regional utvikling og internasjonalt arbeid .	Stuorámus oassi Sámedikki bušeahtas manná doaibmabijuide mat gusket gillii , kultuvrii , oahpahussii , ealáhusaide , birasgáhttemii , kultursuod , ­jaleapmái dearvvašvuođa- ja sosiáladoaimmaide , dásseárvu , ­bargui girjerájuide , guovlulaš ovdáneapmái ja riikkaidgaskasaš bargui .
SAMETINGSBYGNINGEN	SÁMEDIGGEVIESSU
Sametingsbygningen i Karasjok ble offisielt åpnet 2. november 2000 av H.M. .	Gonagaslaš majestehta Gonagas Harald V rabai sámedig ­geviesu almmolaččat skábmamánu 2. b. 2000 .
Kong Harald V. Den er tegnet av sivilarkitektene Stein Halvorsen og Christian Sundby .	Vistti leaba tevdnen siviilaarkiteavtta guovttos Stein Halvorsen ja Christian Sundby .
Arbeidet med bygget startet i 1998 , og i 1999 foretok stortingspresident Kirsti Kolle Grøndahl grunnsteinsnedleggelsen .	Huksenbargu álggahuvvui1998:s , ja 1999:s bijai stuor ­radikki presideanta Kirsti Kolle Grøndahl vuođđogeađggi .
Bygningen er formet som en halvsirkel i to etasjer med bibliotek , resepsjon , møterom og et førtitalls kontorer .	Visti lea hábmejuvvon beallegeardun mas leat guokte gearddi gos leat bibliotehka , resepšuvdna , čoahkkinlanjat ja 40 kantuvrra .
I enden av halvsirkelen ligger plenumssalen som et lavvuformet amfi for møtene i samenes folkevalgte forsamling .	Nuppi geahčen beallegearddu lea lávvohápmásaš dievasčoahkkinlatnja mii lea álbmotválljen dievasčoahkkimiid várás .
I bygningen finnes det to monumentale kunstverk .	Visttis leat guokte hui stuorra dáiddadahkosa .
Det ene er Hilde Skancke Pedersens kunstverk " Luottat " som er plassert i plenumssalen .	Vuosttáš lea dáiddadagus " Luottat " maid Hilde Skancke Pedersen lea tevdnen , lea biddjojuvvon dievasčoahkkinlatnjii .
Det andre er Kristin Ytrebergs utsmykking med samiske ordspråk og regler langs vandrehallen .	Nubbi lea Kristin Ytreberga dáidda , guhkes feaskkir lea čiŋahuvvon sámi sátnevádjasiiguin .
En rekke andre kunstverk er også plassert i bygningen .	Visttis lea maiddái ollu eará dáidagat .
Sametinget ble tildelt Statens byggeskikkpris i 2001 , Nordnorsk Arkitekturpris i 2002 og Fiabci Norways Eiendomspris i kategorien " offentlige bygg " i 2003 .	Sámediggi oaččui Stáhta huksendáhpebálkkašumi 2001:s , Davvinorgga Arkitekturvabálkkašumi 2002:s ja " Fiabci Norways Eiendomspris " nammasaš bálkkašumi kategoriijas " almmolaš visttit " 2003:s .
Administrasjonen Sametingets administrasjon har i hovedsak tre ulike roller overfor de folkevalgte og publikum :	Hálddahus Sámedikki hálddahusas leat vuosttažettiin golbma sierranas rolla áirasiid ja álbmoga ektui :
Forbereder forvaltningssaker for Sametingets ulike politiske beslutningsorgan . Parlamentsforvaltning for Sametinget .	- Ráhkkanahttá hálddahusáššiid Sámedikki sierra politihkalaš mearridanorgánaide - Sámedikki parlamentáralaš hálddahus - Sámediggeráđi politihkalaš čállingoddi
I Sametinget er både selve parlamentet , den politiske ledelsen og forvaltningen samlet i én organisasjon .	Sámedikkis lea sihke parlameanta , politihkalaš jođiheapmi ja hálddahus čohkkejuvvon oktan organisašuvdnan .
Administrasjonen er delt opp i fire fagavdelinger og en plenumsstab og har over 100 ansatte .	Hálddahusas leat njeallje fágaossodaga ja dievasčoahkkinstába , ja leat badjel 100 bargi .
Avdelingene utfører saksbehandling og yter tjenester til både politiske myndigheter og til publikum , mens plenumsstaben har ansvaret for komité- og plenumsmøtene og tilrettelegging for representantene .	Ossodagat meannudit áššiid ja bálvalit sihke politihkalaš dási ja álbmoga , ja dievasčoahkkinstábas lea ovddasvástádus lávdegoddečoahkkimiin ja dievasčoahkkimiin ja áirasiid várás láhčimis .
Sametinget har kontorer i Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Kåfjord , Evenes , Tysfjord og Snåsa .	Sámedikkis leat kantuvrrat Kárášjogas , Guovdageainnus , Unjárggas , Gáivuonas , Evenáššis , Divttasvuonas ja Snoasas .
Hver avdeling har et spesielt ansvar som fagpolitisk sekretariat for Sametingsrådet .	Juohke ossodagas lea fágapolitihkalaš čállingoddeovddasvástádus Sámediggeráđđái .
Avdelingene fungerer som rådgivere og saksbehandlere i saker som Sametingsrådet ønsker behandlet , utredet eller på annen måte fulgt opp .	Ossodagat doibmet ráđđeaddin ja áššemeannudeaddjin dakkár áššiin , maid Sámediggeráđđi háliida meannudit , čielggadit dahje eará láhkai čuovvolit .
SAMISK SAMARBEID Samisk parlamentarisk råd Samisk parlamentarisk råd er et parlamentarisk samarbeidsorgan mellom sametingene i Finland , Norge og Sverige .	SÁMI OVTTASBARGU Sámi parlamentáralaš ráđđi Sámi parlamentáralaš ráđđi lea Suoma , Norgga ja Ruoŧa beale sámedikkiid ovttasbargoorgána . Ruošša beal sámit leat bistevaš oassálastit ovttasbarggus .
Samene fra Russland er permanente deltakere i samarbeidet .	Ráđi bargui gullet áššit mat gusket sámiide riikarájiid rastá .
Målet med samarbeidet er å samordne den samiske stemmen internasjonalt , spesielt når det gjelder internasjonal urfolkspolitikk .	Ovttasbarggu ulbmilin lea oktii čatnat sámi áššiid riikkaidgaskasaččat , erenoamážit riikkaidgaskasaš álgoálbmotpolitihka .
Samisk parlamentarisk råd forvalter prinsipielle standpunkter og interesser som fremmes og forsvares på den internasjonale arena .	Sámi parlamentáralaš ráđđi hálddaša daid prinsihpalaš oainnuid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Dette gjøres gjennom deltakelse i nordiske lands delegasjoner og gjennom samarbeid med andre urfolk .	Dát dahkko davviriikkaid sáttagottiide searvama ja ovttasbarggu bokte eará álgoálbmogiiguin .
Her skapes også nordisk samepolitikk gjennom utforming av avtaler og konvensjoner som forplikter enkeltstater .	Dás hábmejuvvo maiddái davviriikkalaš sámepolitihkka dakkár šiehtadusaid ja konvenšuvnnaid hábmema bokte , mat geatnegahttet ovttaskas riikkaid .
Samisk parlamentarisk råd bidrar aktivt til den internasjonale rettsutviklingen for urfolk .	Sámi parlamentáralaš ráđđi váikkuha árjjalaččat riikkaidgaskasaš álgoálbmogiid riekteovdáneami .
Historien har vist at det er gjennom dette arbeidet sametingene har maktet å forplikte nordiske myndigheter i forhold til samiske krav og behov .	Historjá lea čájehan ahte dán barggu bokte dat leat sámedikkit nagodan oažžut davviriikkaid eiseválddiid miehtat sámi gáibádusaide ja dárbbuide .
Samisk parlamentarisk råd ble etablert 2. mars 2000 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ásahuvvui njukčamánu 2. b. 2000 .
Sekretariatet ligger under det sametinget som har presidentvervet .	Čállingoddin doaibmá dat sámediggi mas lea presideanta . Sámedikkit ruhtadit barggu .
Saker som berører samisk språk , utdanning , forskning og næringsutvikling er viktige for Samisk parlamentarisk råd .	Áššit mat gusket sámi gillii , oahpahussii , dutkamii ja ealáhusovddideapmái leat deaŧalaččat Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Andre områder som krever samordning , er samisk kunst- og kulturarbeid , Barentssamarbeidet , Arktisk Råd , Interreg og arbeidet med urfolksspørsmål i FN .	Eará suorggit mat gáibidit oktiiordnema , leat sámi dáidda- ja kulturbargu , Barentsovttasbargu , Árktalaš Ráđđi , Interreg ja ONa álgoálb ­motbargu .
Samisk parlamentarisk konferanse Samisk parlamentarisk konferanse blir arrangert av Samisk parlamentarisk råd hvert tredje år for parlamentarikere fra sametingene i Norge , Sverige og Finland .	Sámi parlamentáralaš konferánsa Sámi parlamentáralaš ráđđi lágida juohke goalmmát jagi Sámi parlamentáralaš konferánssa Norgga , Ruoŧa ja Suoma sáme ­dikkiid áirasiid várás .
Ved den første konferansen i 2005 ble Jokkmokkerklæringen vedtatt .	Vuosttáš konferánssas Johkamohkis jagi 2005 dohkkehuvvui Johkamohke-julggaštus .
Denne fremholder samenes rett til selvbestemmelse som blant annet innebærer at samene har rett til selv å representere sine rettigheter og interesser i nasjonale , regionale og internasjonale sammenhenger .	Dát ovdanbuktá earret eará sámiid vuoigatvuođa iešmearrideapmái , mii earret eará mearkkaša ahte sámiin lea vuoigatvuohta ieža ovddastit iežaset vuoigatvuođaid ja beroštusaid nationála , guovllu ja riikkaidgaskasaš oktavuođain .
Sametinget i Sverige Sametinget i Sverige ble opprettet i 1993 .	Sámediggi Ruoŧa bealde Ruoŧa beale Sámediggi ásahuvvui 1993:s .
Mer informasjon på www.samediggi.se	Eanet dieđut gávdnojit dákko www.samediggi.se
Sametinget i Finland I Finland ble delegasjonen for samesaker opprettet i 1973 .	Sámediggi Suoma bealde Suomas ásahuvvui sámeáššiide Sámi parlameanta 1973:s .
Etter opprettelsen av sametingene i Norge og Sverige ble delegasjonen omgjort til sameting i 1996 .	Maŋŋágo Norgga ja Ruoŧa beale sámedikkit ásahuvvojedje , rievdaduvvui dat maid sámediggin 1996:s .
Mer informasjon www.samediggi.fi	Eanet dieđut gávdnojit dákko www.samediggi.fi
Samisk språknemnd Samisk språknemnd ble opprettet i 1971 og skal ivareta og utvikle samisk språk og fungere som et fag- og sakkyndig organ .	Sámi giellalávdegoddi Sámi giellalávdegoddi ásahuvvui 1971:s ja galgá gozihit sáme ­giela ja doaibmat fága- ja áššedovdiorgánan .
Et viktig felles mål er at samisk språk får samme status i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Deaŧalaš oktasaš ulbmil lea ahte sámegiella oččošii seamma sajádaga Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Språknemnda består av tolv medlemmer oppnevnt av sametingene og sameforeningen i Russland .	Giellalávdegottis leat 12 miel , ­lahtu maid sámedikkit ja Ruošša beale sámesearvi nammadit .
Sekretariatet er samlokalisert med Sametingets kontor i Kautokeino .	Čállingoddi lea Guovdageainnus , seamma lanjain gos Sámedikki kantuvrrat leat .
Sametinget støtter yngre fiskere	Sámediggi doarju nuorra guolásteddjiid
Sametingets tilskuddsstyre bevilget 2.1 millioner kroner til fiskerinæringen .	Sámedikki doarjjastivra juolludii 2.1 miljon ruvnnu guolástusealáhussii .
- Vi er fornøyd med at det er så mange yngre søkere som ønsker å satse på fiskerinæringen , sier leder i Sametingets tilskuddsstyre Marie Therese Nordsletta Aslaksen .	- Mii leat duhtavaččat go nu ollu nuorra guolásteaddjit háliidit bidjat searaid guolástussii , dadjá Sámedikki doarjjastivrra jođiheaddji Marie Therese Nordsletta Aslaksen .
60 prosent av innvilgede søknader gikk til yngere fiskere .	60 proseantta doarjagiin juolluduvvojedje nuorra guolásteddjiide .
Sametingets tilskuddsstyre bevilget 2.1 millioner kroner til fiskerinæringen .	Sámedikki doarjjastivra juolludii 2.1 miljon ruvnnu guolástusealáhussii .
John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Alf Inge N. Pedersen fra Alta kommune fikk 134 000 kroner i støtte til kjøp av fiskebåt .	Alf Inge N. Pedersen Álttá suohkanis oaččui 134 000 ruvnnu doarjjan oastit bivdofatnasa .
En annen som fikk støtte til fiskebåt er Even Einarsen fra Nesseby kommune .	Nubbi gii oaččui doarjaga bivdofatnasii lea Even Einarsen Unjárgga gielddas .
Han fikk 300 000 kroner i tilskudd til kjøp av fiskebåt under kapittelet marine næringer .	Son oaččui 300 000 ruvnnu doarjjan oastit bivdofatnasa kapihttalis mariidna ealáhusat .
- Det ser ut som Sametinget har truffet med sine prioriteringer siden unge fiskere fikk mest støtte fra Sametingets tilskuddsstyre , sier leder i Sametingets tilskuddsstyre Marie Therese Nordsletta Aslaksen .	- Orru leamen nu ahte Sámediggi lea lihkostuvvan vuoruhemiinis go nuorra guolásteaddjit ožžo eanemus doarjaga Sámedikki doarjjastivrras , dadjá Sámedikki doarjjastivrra jođiheaddji Marie Therese Nordsletta Aslaksen .
Sametingets tilskuddsstyre bevilget 10.4 millioner i støtte til ulike næringsformål på siste møte i Kautokeino 13.-15. april .	Sámedikki doarjjastivra juolludii 10.4 miljon ru doarjjan sierranas ealáhusulbmiliidda maŋimus čoahkkimis Guovdageainnus cuoŋománu 13.-15. b. .
Beløpene er fordelt slik :	Supmit juohkásedje ná :
· Etablererstipend : Kr 1.33 mill	· Álggahanstipeanddat : 1.33 milj ru
· Varierte næringer Kr 2.32 mill	· Iešguđetlágan ealáhusat 2.32 milj ru
· Verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Kr 1,33 mill	· Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusat 1,33 milj ru
· Duodji : Kr 1.24 mill	· Duodji : 1.24 milj ru
· Marine næringer Kr 2.08 mill	· Mariidna ealáhusat 2.08 milj ru
· Jordbruk kr 2.1 millLeder i Sametingets tilskuddsstyre Marie Therese Nordsletta Aslaksen vil ellers trekke frem følgende tildelinger :	· Eanadoallu 2.1 milj ru Sámedikki doarjjastivrra jođiheaddji Marie Therese Nordsletta Aslaksen háliida muđui váldit ovdan čuovvovaš juolludemiid :
· Innen varierte næringer kan nevnes at Fysioterapitjenesten i Lavangen ved Aud J. Johnsen fra Lavangen kommune har fått tilskudd på kr 300 000 til investering i nybygg for fysioterapi .	· Iešguđetlágan ealáhusaid oktavuođas sáhttá namuhit ahte Loabága fysioterapiijabálvalus Aud J. Johnsen bokte Loabága suohkanis lea ožžon 300 000 ruvdnosaš doarjaga ođđa fysioterapiijavistti investeremii .
· INKA AS .	· INKA AS .
Karasjok kommune har fått investerings og utviklingstilskudd over duodjiavtalen på kr 400 000 til nybygg .	Kárášjoga gielddas lea duodješiehtadusa bokte ožžon 400 000 ruvdnosaš investeren- ja ovddidandoarjaga ođđa vistái .
· Dalen gård DA .	· Dalen gård DA .
, Lyngen kommune har fått kr 400 000 i tilskudd til ombygging / modernisering av sauefjøs under jordbrukskapittelet .	, Ivgu suohkanis lea ožžon 400 000 ruvdnosaš doarjaga eanadoallokapihttalis sávzzaidgoađi divvumii / ođasmahttimii .
· Gisle Pettersen , Tana kommune har fått tilskudd til investeringer i forbindelse med etablering av reiselivsbedrift på kr 140 000 under VSP næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	· Gisle Pettersen , Deanu gielddas lea ožžon 140 000 ruvdnosaš investerendoarjaga VSP lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusaid kapihttalis mátkeealáhusfitnodaga vuođđudeapmái .
Sametingets Tilskuddstyre har neste møte i Bergen 15. - 17.06.10 .	Sámedikki doarjjastivrra boahtte čoahkkin lea Birggonis 15. - 17.06.10 .
Sametingspresidenten deltar i FNs urfolksforum	Sámedikki presideanta searvá ON álgoálbmotforumii
FNs permanente forum for urfolk holder nå møte i New York i USA .	Ovttasstuvvan Nášuvnnaid álgoálbmotforumis lea dál čoahkkin New Yorkas USA .
Sametingspresident Egil Olli representerer Sametinget i Norge .	; s. Sámedikki presideanta Egil Olli ovddasta Norgga Sámedikki .
FNs permanente forum for urfolk holder årlige møter i New York .	Ovttasstuvvan Nášuvnnaid álgoálbmotforumis lea čoahkkin juohke jagi New York .
Hovedtemaet på dette møtet er urfolks selvbestemmelse .	Dán čoahkkima váldofádda lea álgoálbmogiid iešmearrideapmi .
FNs erklæring om urfolks rettigheter	ONa julggaštus álgoálbmotvuoigatvuođaid birra :
Sametingspresident Egil Olli representerer Sametinget i Norge .	Dá lea Ovttasstuvvan Nášuvnnaid álgoálbmotforum ruovttusiidu :
Samisk forskning og høyere utdanning skal utredes	Sámi dutkan ja alit oahppu galget čielggaduvvot
Sametinget og Kunnskapsdepartementet enige om opprettelse av utvalg om samisk forskning og høyere utdanning .	Sámediggi ja Máhttodepartemeanta leat ovttamielalaččat lávdegotti ásaheamis sámi dutkama ja alit oahpu várás .
Utvalget skal levere sin rapport 31.12.11 .	Lávdegoddi galgá buktit raporttas 31.12.11 .
- Arbeidet har stor betydning for det samiske samfunnet sier Laila Susanne Vars Denis Caviglia	- Vuorddán mielas oaidnit raportta danne go lea stuorra mearkkašupmi sámi servodaga viidáset ovddideapmái , dadjá vel Laila Susanne Vars . Denis Caviglia
I konsultasjoner er Sametinget og Kunnskapsdepartementet blitt enige om mandat for et utvalg som skal se på samisk forskning og høyere utdanning .	Konsultašuvnnain Sámedikki ja Máhttodepartemeantta gaskka leat soahpan mandáhta lávdegoddái mii galgá geahčadit sámi dutkama ja alit oahpu .
Visepresident Laila Susanne Vars er svært fornøyd med konsultasjonsprosessen og det endelige mandatet .	Várrepresideanta Laila Susanne Vars lea hui duhtavaš konsultašuvdnaproseassain ja loahpalaš mandáhtain .
Vars ønsker å peke på noen av områdene utvalget skal arbeide med ;	Vars háliida čujuhit muhtun beliide maiguin lávdegoddi galgá bargat ;
vurdere eksisterende miljøer innen høyere utdanning og fremme forslag som skaper forskningsaktivitet innenfor områder av stor betydning for utvikling av det samiske samfunnet .	árvvoštallat dálá birrasiid alit dutkamis ja ovddidit evttohusa mat buvttihit dutkandoaimmaid surggiin maid lea stuorra mearkkašupmi sámi servodaga ovddideapmái .
analysere rammer , rollefordeling og innflytelse på prioriteringer i samisk forskning .	analyseret rámmaid , rollajuogadeami ja váikkuhanfámu vuoruhemiide sámi dutkamis .
vurdere utviklingen av Sàmi allaskuvla mot en vitenskapelig høgskole og videre mot et urfolksuniversitet .	árvvoštallat Sámi allaskuvlla ovddideami dieđalaš allaskuvlan ja dasto viidáseappot álgoálbmotuniversitehtan .
Foreslå tiltak for å styrke samisk som forskningsspråk	evttohit doaibmabijuid maiguin nannet sámegiela dutkangiellan .
Utvalget vil bli oppnevnt etter konsultasjoner mellom Kunnskapsdepartementet og Sametinget , og skal avlevere sin rapport 31.12.2011. - Jeg ser frem til utvalgets rapport fordi dette arbeidet har stor betydning for den videre utviklingen av det samiske samfunnet , sier Laila Susanne Vars avslutningsvis .	Lávdegotti nammaduvvo konsultašuvnnaid maŋŋá Máhttodepartemeantta ja Sámedikki gaskka , ja lávdegoddi galgá geiget raporttas 31.12.2011. - Vuorddán mielas beassat oaidnit lávdegotti raportta danne go barggus lea stuorra mearkkašupmi sámi servodaga viidáset ovddideapmái , dadjá vel Laila Susanne Vars .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Møte i Sametingsrådet i Karasjok	Čoahkkin Sámediggeráđis Kárášjogas
Møte i Sametingsrådet 28. - 30. april 2010 i Karasjok .	Čoahkkin Sámediggeráđis cuoŋománu 28. - 30. b. 2010 Kárášjogas .
Rådet skal møte med bl.a Centrum eiendom v / Gullik Hansen og Sametingets ungdomspolitisk utvalg .	Ráđđi galgá ee. deaivvadit Centrum eiendom v / Gullik Hansen ja Sámedikke nuoraidpolitihkkalaš lávdegottiin .
Møtet starter 28. april kl. 09.00 på Sametinget .	Čoahkkin álgá dii. 09.00 Sámedikkis Kárášjogas .
Saksliste :	Áššelistu :
058/10 Godkjenning av innkalling og saksliste 059/10 Referatsaker 060/10 Klage på vedtak i sak DSO 083/09 Davvi Girji , Karasjok kommune - Ordinære og digitale læremidler 2009 - Lohkangirji B nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii 061/10 Klage på vedtak i sak DS 386/09 Iđut AS .	058/10 Gohččuma ja áššelistta dohkkeheapmi 059/10 Referáhtaáššit 060/10 Ášši DSO 083/09 váidda Davvi Girji , Kárášjoga gielda - Dábálaš ja digitála oahpponeavvut 2009 - Lohkangirji B nubbingillii 1.ceahkkái máttasámegillii 061/10 Ášši DS 386/09 váidda Iđut AS .
, Porsanger kommune - Litteratur 2009 - Utgivelse av boka Sølvbrura 062/10 Midler til språkkonsulent , / læremiddelutvikling Engerdal kommune 063/10 Søknad om midler for prosjektet " På sporet av samiske kulturminner i Oppland 2010 " .	, Porsáŋggu gielda - Girjjálašvuohta 2009 - Girjji " Sølvbrura " almmuheapmi 062/10 Engerdal gieldda ohcamuš oažžut ruđaid giellakonsuleantavirgái / oahpponeavvoovddideapmái 063/10 Doarjjaohcan prošektii " På sporet av samiske kulturminner i Oppland 2010 " .
Brosjyrer og logo	Gihppagat ja logot
For at informasjon om Sametinget skal bli lett tilgjengelig publiseres informasjonsbrosjyrer og andre aktuelle brosjyrer nå på sametinget.no .	Vai dieđuid Sámedikki birra lea vejolaš fitnet álkidit , de almmuhit diehtojuohkingihppagiid ja eará áigeguovdilis gihppagiid dál samediggi.no:s .
Med forbehold om at endring av logoen ikke er tillat .	Gihppagat leat pdf-formáhtas ja daid sáhttá viežžat nuvttá .
Høring – Læreplaner i fem duodjifag for Vg3/opplæring i bedrift	Gulaskuddan – Oahppoplánat viđa duodjefágas Jo3/oahpahus fitnodagas
Høringsfrist 30. juni 2010 .	Gulaskuddanáigemearri lea geassemánu 30. b. 2010 .
Sametinget ber om synspunkter på fem læreplanforslag for duodji og innspill på høringsspørsmålene , som kan lastes ned her .	Sámediggi bivdá oainnuid viđa duodjeoahppoplánaevttohussii ja árvalusaid / rávvagiid gulaskuddan , ­gažaldagaide maid sáhttá viežžat dákko .
Sametinget sender følgende læreplaner på høring :	Sámediggi sádde čuovvovaš oahppoplánaid gulaskuddamii :
- Tekstilduodjifaget Vg3/opplæring i bedrift	- Tekstiiladuodjefága Jo3/oahppofitnodaga oahppu
- Skinn- og pelsduodjifaget Vg3/opplæring i bedrift	- Náhkke- ja guolgaduodjefága Jo3/oahppofitnodaga oahppu
- Veve- og håndstrikkeduodjifaget Vg3/opplæring i bedrift	- Čuoldin- ja giehtagođđinduodjefága Jo3/oahppofitnodaga oahppu
- Treduodjifaget Vg3/opplæring i bedrift	- Muorraduodjefága Jo3/oahppofitnodaga oahppu
- Horn- , bein- og metallduodjifaget Vg3/opplæring i bedrift	- Čoarve- , dákte- ja metálladuodjefága Jo3/oahppofitnodaga oahppu
Høringsutkast til læreplaner i duodjifagene for Vg3/opplæring i bedrift er utarbeidet av fem læreplangrupper , som del av Kunnskapsløftet - Samisk .	Vihtta oahppoplánajoavkku leat ráhkadan duodjefágaid Jo3 / oahppofitnodaga oahpu oahppoplánaid gulaskuddanevttohusaid , oassin Máhttoloktemis - sámi , mat lea ráhkaduvvon fágaoahppoplánabargguid njuolggadusat vuođul .
De nye læreplanene er mindre detaljert enn dagens læreplan , sentrale sider ved innholdet er prioritert og gitt større oppmerksomhet .	Ođđa oahppoplánat eai leat nu dárkilat go dálá oahppoplánat . Sisdoalu guovddáš bealit leat vuoruhuvvon ja dat leat eanet čalmmustahttojuvvon .
Læreplanene angir ikke organisering , metoder og arbeidsmåter , slike avgjørelser skal overlates til lærestedene .	Oahppoplánat eai čujut organiserema , metodaid ja bargovugiid , dan galgá juohke oahppobáiki ieš mearridit .
Spørsmål til høringsinstansene	Gažaldagat gulaskuddaninstánssaide
Vi ber høringsinstansene uttale seg om :	Mii bivdit gulaskuddaninstánssaid buktit cealkámuša :
Formål med faget	Fága ulbmila birra
Struktur i faget	Fága struktuvrra birra
Grunnleggende ferdigheter	Fága gelbbolašvuođamihtomeari birra
Kompetansemål i faget	Árvvoštallama birra
Inndeling av duodji i fem fag på Vg3/opplæring i bedrift	Duoji juohkima birra viđa fágan Jo3 / oahppofitnodaga oahpus
Andre kommentarer ?	Eará mearkkašumit ?
Høringsuttalelser sendes Sametinget på e-post til samediggi@samediggi.no eller per brev til Sámediggi - Sametinget , Ávjovargeaidnu 50 , 9730 Karasjok / Kárášjohka .	Gulaskuddancealkámušat sáddejuvvojit e- poasttain samediggi@samediggi.no dahje reivviin Sámediggái , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka .
Frist for innsending av høringsuttalelser til Sametinget er satt til 30. juni 2010 .	Áigemearri gulaskuddancealkámušaid buktimii Sámediggái lea geassemánu 30. b. 2010 .
Link	Liŋka
Vedlegg til høringen , samt høringsbrev i word doc	Mildosat gulaskuddamii word doc hámis
Vedlegg til høringen i pdf fil formater	Mildosat gulaskuddamii pdf fil hámis
1.Læreplan i skinn- og pelsdudjifaget	1.Læreplan i skinn- og pelsdudjifaget
1.Náhkke ja guolgadudjefága	1.Náhkke ja guolgadudjefága
2.Læreplan i treduodjefaget	2.Læreplan i treduodjefaget
2.Muorraduodjefága oahppolána	2.Muorraduodjefága oahppolána
3. Čoarve , dákte- ja metálladuodjefága oahppoplána	3. Čoarve , dákte- ja metálladuodjefága oahppoplána
3.Læreplan i horn , bein og metallduodjifaget	3.Læreplan i horn , bein og metallduodjifaget
4.Læreplan i tekstilduodjifaget	4.Læreplan i tekstilduodjifaget
4.Oahppoplána tekstiiladuodjefágas	4.Oahppoplána tekstiiladuodjefágas
5. Čuoldin ja – giehtagođđinduodjefága oahppoplána	5. Čuoldin ja – giehtagođđinduodjefága oahppoplána
5.Læreplan i veve- og håndstrikkeduodjifaget	5.Læreplan i veve- og håndstrikkeduodjifaget
Invitasjon til høring - Gulaskuddanbovdehus	Invitasjon til høring - Gulaskuddanbovdehus
Sametingsrådets politiske halvårsregnskap offentliggjort	Sámediggeráđi politihkalaš jahkebealrehketdoallu álmmuhuvvon
Sametingsrådet offentliggjorde sitt politiske halvårsregnskap på en pressekonferanse på Sametinget torsdag 29.04.10.-Allerede nå kan vi konstatere at vi er på god vei i å lykkes med vår politikk , sier Sametings president Egil Olli .	Sámediggeráđi politihkalaš jahkebealrehketdoallu lea álmmuhuvvon prassakonferanssas Sámedikkis 29.04.10. - Mii leat dál juo gávnnahan ahte mii leat bures lihkostuvvamin iežamet politihkain , lohká Sámedikki presideanta Egil Olli .
Sametingsrådets politiske halvårsregnskap offentliggjort Jan Roger Østby	Sámediggeráđi politihkalaš jahkebealrehketdoallu álmmuhuvvon Jan Roger Østby
Det nye Sametingsrådet tiltrådte 14.10.2009 .	Ođđa Sámediggeráđđi doaibmagođii 14.10.2009 .
Vi har vært i funksjon i halvt år .	Mii leat doaibman jahkebeali .
Det har vært spennende og lærerikt .	Bargu lea leamaš gelddolaš ja mii leat oahppan ollu .
Det nye Sametingsrådet består av Arbeiderpartiet , Árja og Åarjel-Saemiej Gïelh .	Bargiidbellodat , Árja ja Åarjel-Saemiej Gïelh leat mielde ođđa Sámediggeráđis .
I flertallssamarbeidet inngår også Nordkalottfolket og Samer bosatt i Sør Norge .	Ovttasbargojovkui gullet maid Nordkalottfolket ja Sámit Mátta-Norggas .
I vår tiltredelseserklæring står det blant annet : Vårt overordnede mål er et sterkt Sameting med tillit hos folket .	Mii háliidit eanet rahpaset , geavaheaddjiáddjás ja siskkildeaddji Sámedikki , Sámediggi mii lea álbmoga várás .
Allerede nå kan vi konstatere at vi er på god vei i å lykkes med dette .	Mii leat dál juo gávnnahan ahte mii leat bures lihkostuvvamin dáinna .
De tilbakemeldinger vi får fra våre velgere , publikum og samarbeidspartnere er at Sametinget blir oppfattet som et viktig organ og som er med på å bedre og styrke hverdagen til samene .	Dan maid min jienasteaddjit , álbmot ja ovttasbargobealit dadjet midjiide , lea ahte Sámediggi adnojuvvo dehálaš orgánan ja ahte dat lea mielde buorideamen ja nannemin sápmelaččaid árgabeaivvi .
Sametinget har i samarbeid med Samisk høgskole , fylkesmennene i Finnmark , Troms og Nordland arrangert samisk barnehage- og skolekonferanse 2009 med omlag 250 deltakere fra barnehage , grunnskole , videregående skole og administrativt ansatte .	Sámediggi lea ovttasbarggus Sámi allaskuvllain ja Finnmárkku , Romssa ja Nordlándda fylkkamánniiguin lágidan sámi mánáidgárde- ja skuvlakonferánssa 2009 masa oassálaste sullii 250 olbmo mánáidgárddiin , vuođđoskuvllain , joatkkaskuvllain ja hálddahusain .
Tema for konferanse var samisk språk , vitalisering og revitalisering .	Konferánssa fáddán lei sámegiella , ealáskuhttin ja ođđasis ealáskuhttin .
Vi har vært i dialog med flere kommuner om samiske barnehage tilbud .	Mii leat gulaskuddan máŋgga gielddain sámi mánáidgárdefálaldagaid birra .
Sametingsrådet har avholdt møte med landets tre nordligste fylkesmenn .	Sámediggeráđđi lea doallan čoahkkima riikka golmma davimus fylkkamánniin .
Tema for møte var ivaretakelse av samiske barn i møte med barnevernstjenesten .	Čoahkkima fáddán lei sámi mánáid fuolaheapmi mánáidsuodjalusas .
Sametingsrådet har innledet konsultasjoner med Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet om tilsynsordningen for samiske barn under barnevernets omsorg .	Sámediggeráđđi lea álggahan konsultašuvnnaid Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttain sámi mánáid bearráigeahččanortnega birra mánáidsuodjalusa fuolahusas .
Bakgrunnen er ivaretakelse av samiske barns rett til å bevare sitt sprak og sin kultur ved plassering i fosterhjem eller barnevernsinstitusjon .	Duogážin lea fuolahit sámi mánáid vuoigatvuođa seailluhit iežaset giela ja kultuvrra go sirdojuvvojit sadjásašruktui dahje mánáidsuodjalusásahussii .
Sametinget har som mål at samiske barns rettigheter til språk og kultur som er regulert i konvensjoner og nasjonale lover , skal implementeres i forskrifter for tilsyn i barnevernet .	Sámedikki mihttomearri lea ahte dat vuoigatvuođat gillii ja kultuvrii mat sámi mánáin leat konvenšuvnnaid ja nationála lágaid vuođul , galget váldojuvvot mielde mánáidsuodjalusa bearráigeahččama láhkaásahusaide .
Vi registrerer at de samiske språkene er i en utsatt stilling .	Mii oaidnit ahte sámegielat leat rašis dilis .
Sametingsrådet prioriterer derfor blant annet , stipend til ungdom som tar høyere utdanning i sør- lule- eller nordsamisk språk , og stipendmidler til førskole- og allmennlærerstudenter med samisk i fagkretsen .	Danne vuoruha Sámediggeráđđi earret eará stipeandda daidda nuoraide , geat váldet alit oahpu lulli- , julev- dahje davvisámegielas , ja stipeandda daidda ovdaskuvla- ja dábálašoahpaheaddjistudeanttaide , geain lea sámegiella fágasuorggis .
I februar ble det holdt seminar om samiske språkrettigheter i hverdagen .	Guovvamánus lágiduvvui seminára sámi giellavuoigatvuođaid birra árgabeaivvis .
På seminaret fortalte de inviterte innlederne fra språksenterne om sitt arbeid og hvilke utfordringer de ser for seg når det gjelder bruk av samisk språk i lokalsamfunnet .	Semináras muitaledje giellaguovddážiin bovdejuvvon álggaheaddjit iežaset barggu birra ja daid hástalusaid birra maid sii oidnet sámegiela geavaheami oktavuođas báikkálaš servodagas .
Gratis læremidler til samiske barn og unge har vært en prioritert sak for Sametingsrådet .	Sámediggeráđđi lea vuoruhan dan ášši ahte o ahpponeavvut galget leat nuvttá sámi mánáide ja nuoraide .
Vi vil fortsatt ha sterkt fokus på læremiddelproduksjon .	Mii áigut ain áŋgiruššat garrasit oahpponeavvoráhkademiin .
Sametingsrådet har i samarbeid med Senter for IKT i utdanningen gjennomført et forprosjekt for planlegging av et større prosjekt for opprettelse av et nettportal for samiske læremidler , publiseringsverktøy for samiske , digitale læremidler og en samisk delingsarena for læremidler .	Sámediggeráđđi lea ovttasráđiid guovddážiin mii bargá IKT:ain oahpahusas , Senter for IKT i utdanningen , čađahan ovdaprošeavtta mas plánejuvvo stuorát prošeakta ásahemiin sámi oahpponeavvuid neahttauskkádaga , sámi , digitála oahpponeavvuid almmuhanreaiddu ja oahpponeavvuid sámi juogadanbáikki .
Prosjektet igangsettes i mai måned og har en varighet på tre år .	Prošeakta álggahuvvo miessemánus ja galgá bistit golbma jagi .
Sametinget har budsjettert med 1.5 mill kr i 2010 .	Sámediggi lea bušehteren 1.5 miljon ru 2010:s .
Kampanjen " Drømmejobben " / Gollevirgi var en suksess i fjor .	Áŋgirdeapmi " Gollevirgi " lihkostuvai bures mannan jagi .
Sametingsrådet mener at dette tiltaket skal videreføres i Finnmark .	Sámediggeráđi oaidnu lea ahte dát doaibmabidju galgá jotkojuvvot Finnmárkkus .
Vi mener også at dette tiltaket skal omhandle Troms , Nordland og Nord-Trøndelag fylkeskommuner .	Mii oaivvildit maiddái ahte dát doaibmabidju galgá guoskat maiddái Romssa , Nordlándda ja Davvi-Trøndelága fylkkasuohkaniidda .
De nye grunnskolelærerutdanningene som skal iverksettes fra høsten 2010 .	Ođđa vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahput galget álggahuvvot 2010 čavčča rájes .
Sametinget og Kunnskapsdepartementet har gjennom konsultasjoner blitt enige om samisk innhold i de nye grunnskolelærerutdanningene .	Sámediggi ja Máhttodepartemeanta leat konsultašuvnnaid bokte soahpan sámi sisdoalu ođđa vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpuide .
Blant annet skal alle studentene i den nasjonale grunnskolelærerutdanningen ha kunnskaper om samene som urfolk .	Earret eará galget buot studeanttain nationála vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpus leat máhttu sápmelaččaid birra álgoálbmogin .
I dag gis samisk grunnskolelærerutdanning ved Samisk høgskole .	Dál fállojuvvo vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahppu Sámi allaskuvllas .
Den nye samiske rammeplanen åpner for at andre høyskoler og universitet kan gi slik utdanning på samisk .	Ođđa sámi rámmaplánaid vuođul sáhttet eará allaskuvllat ja universitehtat fállat dákkár oahpu sámegillii .
Retningslinjene for fagene i grunnskolelæreutdanningene har fått en tydelig samisk profil .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpuid fágaid njuolggadusain lea čielga sámi profiila .
For videre utvikling av det samiske samfunnet er samisk forskning og høyere utdanning av stor betydning .	Sámediggi ja Máhttodepartemeanta leat soahpan mandáhta dan lávdegoddái , mii galgá geahčadit sámi dutkama ja alit oahpu .
Vi ser dette arbeidet som utvalget skal igangsette som svært viktig .	Sámi dutkan ja alit oahppu mearkkašit ollu sámi servodaga viidáset ovddideapmái .
I den forbindelse skal også utvalget blant annet analysere rammer , rollefordeling og innflytelse på samisk forskning og vurdere utviklingen av Samisk høgskole mot en vitenskapelig høgskole og videre mot et urfolksuniversitet .	Dan oktavuođas galgá lávdegoddi earret eará suokkardit sámi dutkama rámmaid , rollajuogu ja váikkuhanfámu ja árvvoštallat Sámi allaskuvlla ovdáneami šaddamis dieđalaš allaskuvlan ja viidáseappot álgoálbmotuniversitehtan .
Læreplangrupper oppnevnt av Sametinget har utarbeidet forslag til læreplaner i fem duodjifag .	Sámedikki nammadan oahpponeavvojoavkkut leat evttohan viđa duodjefága oahppoplánaid .
Læreplanutkastene sendes på høring innen utgangen av april 2010 .	Oahppoplánaevttohusat sáddejuvvojit gulaskuddamii ovdal 2010 cuoŋománu loahpa .
Samisk høgskole får i oppdrag å utrede en fremtidig samisk tolke- og oversetterutdanning .	Sámi allaskuvla oažžu bargun čielggadit boahttevaš sámi dulka- ja jorgaleaddjioahpu .
Dette er Sametinget og FAD blitt enige om .	Dan leat Sámediggi ja OHD soahpan .
Sametingsrådet har deltatt i en forberedende gruppe for mulig fusjon mellom Høgskolen i Finnmark , Høgskolen i Harstad og Universitetet i Tromsø .	Sámediggeráđđi lea oassálastán ráhkkaneaddji jovkui mii galgá geahčat vejolaš ovttastumi gaskal Finnmárkku allaskuvlla , Harstada allaskuvlla ja Romssa universitehta .
Sametingsrådets deltakelse i gruppa har omhandlet implementering av samisk språk og kulturkunnskap i planlagt modell for barnevernspedagogutdanningen .	Sámediggeráđi bargui joavkkus lea gullan mo oažžut mielde sámi giela ja kulturmáhtu mánáidsuodjaluspedagogaoahpu plánejuvvon modellii .
Sametingsrådet har innledet konsultasjoner med Justis- og politidepartementet om ivaretakelse av samisk språk- og kulturkunnskap i nødmeldetjenesten .	Sámediggeráđđi lea álggahan konsultašuvnnaid Justiisa- ja politiijadepartemeanttain dan birra mo fuolahit sámegiela ja sámi kulturmáhtu heahtedieđihanbálvalusas .
Nødmeldesentralene mangler i dag samisk språk- og kulturkompetanse , noe som kan føre til at samiske brukere ikke får hjelp tilstrekkelig raskt .	Dál váilu sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta heahtedieđihanguovddážiin , mii sáhttá dagahit ahte sámi geavaheaddjit eai oaččo veahki doarvái johtilit .
I konsultasjonen har Sametingsrådet tatt utgangspunkt i samiske brukeres rett til å bruke samisk språk i kontakt med nødmeldesentralen .	Konsultašuvnnain lea Sámediggeráđđi bidjan vuođđun ahte sámi geavaheddjiin lea vuoigatvuohta beassat geavahit sámegiela go váldet oktavuođa heahtedieđihanguovddážiin .
Dette må følges opp i arbeidet med nytt digitalt nødnett ved at løsninger som velges ivaretar samiske brukeres behov .	Dán ferte čuovvolit barggus digitála heahteneahtain dainna lágiin ahte válljejuvvojit dakkár čovdosat , mat fuolahit sámi geavaheddjiid dárbbuid .
Sametingsrådet har gjennomført konsultasjoner med Helse og omsorgsdepartementet om ivaretakelse av samiske pasienters behov og rettigheter i oppdragsdokumenter til regionale helseforetak for 2010 .	Sámediggeráđđi lea čađahan konsultašuvnnaid Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain sámi buhcciid dárbbuid ja vuoigatvuođaid fuolaheami birra regionála dearvvašvuođadoaimmahagaid bargodokumeanttain 2010:s .
Resultatet av konsultasjonene er blant annet at følgende punkter innarbeidet i oppdragsdokumentene for regionale helseforetak :	Konsultašuvnnaid boađus lea earret eará ahte čuovvovaš čuoggát leat váldojuvvon mielde regionála dearvvašvuođadoaimmahagaid bargodokumeanttaide :
Samiske pasienters rett til og behov for tilrettelagte tjenester skal etterspørres og synliggjøres i planlegging , utredninger og når beslutninger tas .	Sámi buhcciid vuoigatvuohta ja dárbu oažžut láhččojuvvot bálvalusaid , galgá jerrojuvvot ja boahtit oidnosii plánemis , čielggademiin ja dalle go mearrádusat dahkkojuvvojit .
Helse Nord RHF gitt i oppdrag å finansiere og gjennomføre et tolkeprosjekt for å bedre tolketjenesten til samisk befolkning .	Davvi Dearvvašvuohta RDD lea ožžon bargun ruhtadit ja čađahit dulkonprošeavtta buoridan dihtii dulkonbálvalusa sámi álbmogii .
Sametinget vil delta i utformingen av mandat for dette prosjektet .	Sámediggi lea mielde hábmemin dán prošeavtta mandáhta .
Utredningen skal vurdere videre behov og tilknytning for spesialisthelsetjenestetilbudet til den samiske befolkningen .	Čielggadus galgá árvvoštallat sámi álbmoga spesialistadearvvašvuođabálvalusa viidáset dárbbu ja čatnaseami .
Utredningen skal også inkludere rehabilitering og habiliteringsfeltet .	Čielggadus galgá maiddái váldit mielde veajuiduhttin- ja gealbudansuorggi .
Helse Nord RHF skal finansiere Samisk nasjonalt kompetansesenter - psykisk helsevern .	Davvi Dearvvašvuohta RDD galgá ruhtadit Sámi Nationála Gealboguoddáža - psyhkalaš dearvvašvuođasuodjalusa .
Det skal rapporteres særskilt på bruken av midlene som stilles til disposisjon for det nasjonale kompetansesenteret	Erenoamážit galgá raporterejuvvot mo dat ruđat geavahuvvojit , maid nationála gealboguovddáš beassá hálddašit .
Helse Nord / helse MidtRHF skal påse at lærings- og mestringsaktiviteter er tilpasset pasienter med samisk språklig kulturell bakgrunn .	Davvi Dearvvašvuohta / helse MidtRHF galgá bearráigeahččat ahte oahppan- ja máhttindoaimmat leat heivehuvvon buhciide geain lea sámegielat kulturduogáš .
For 2010 er det fordelt 3,3 millioner kroner til ulike prosjekter for tilrettelegging av helse- og sosialtjenestene til den samiske befolkning .	2010 várás lea juhkkojuvvon 3,3 miljon ruvnnu iešguđet prošeavttaide mat barget dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid láhčimiin sámi álbmogii .
Av de ulike tiltak som fikk tildelt prosjektmidler kan nevnes prosjekt for å belyse samiske innsattes soningsforhold i fengsler og prosjekt for å belyse pasientombudenes fokus på ivaretakelse av samiske pasienter .	Daid doaibmabijuid gaskkas mat leat ožžon prošeaktaruđaid , sáhttá namuhit prošeavtta mii galgá čielggadit daid sápmelaččaid dili , geat čohkkájit giddagasas , ja prošeavtta mii galgá čielggadit mo buhcciidáittardeaddjit čalmmustuhttet sámi buhcciid áimmahuššama .
Sametingspresident Egil Olli har vært tilstede under Arctic Winter Games i Canada .	Sámedikki presideanta Egil Olli lea leamaš mielde Arctic Winter Games doaluin Canádas .
Sametinget har bevilget midler til samisk deltakelse i lekene .	Sámediggi lea juolludan ruđaid sámi searvamii doaluin .
Sametinget har også bevilget idretts stipend til unge idrettsutøvere .	Sámediggi lea juolludan maiddái valáštallanstipeandda nuorra valáštalliide .
Kulturminnebasen Askeladden med Kulturminnesøk skal i løpet av 2010 få en nordsamisk utgave .	Kulturmuitodiehtovuođđu Askeladden Kulturmuittuin ohcamiin galgá jagis 2010 šaddat maid davvisámegillii .
Sametinget er med i dette arbeidet og er i gang med å oversette tekstene .	Sámediggi lea mielde dán barggus ja lea jorgališgoahtán teavsttaid .
I Askeladden er det mulig å søke etter kulturminner over hele landet .	Askeladdenis lea vejolaš ohcat kulturmuittuid mat leat miehtá riikka .
Det er avgitt høringsuttalelse til NOU 2009 : 14 Et helhetlig diskrimineringsvern .	Gulaskuddancealkámuš lea addojuvvon NOU 2009 : 14 " Et helhetlig diskrimineringsvern " ( ollislaš vealahansuodjaleami birra ) .
Sametingsrådet er fornøyd med Regjeringens arbeid for å styrke diskrimineringsvernet i norsk lovgivning .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš Ráđđehusa bargguin go guoská vealahansuodjaleami nannemii Norgga láhkaaddimis .
Vern mot diskriminering er en grunnleggende rettighet i vårt samfunn , og det er derfor viktig å gi denne retten grunnlovsbeskyttelse .	Vealaheami vuostá suodjaleapmi lea vuođđovuoigatvuohta min servodagas , ja danne lea deaŧalaš suodjalit dán rievtti vuođđolága bokte .
Sametingsrådet arrangerte på kvinnedagen 8. mars et seminar om likestillingsutfordringer i samiske samfunn .	Sámediggeráđđi lágidii njukčamánu 8. b. seminára dásseárvohástalusaid birra sámi servodagas .
Sametingsrådet ønsker at likestilling er en naturlig del av politikkutformingen .	Sámediggeráđđi háliida ahte dásseárvu lea lunddolaš oassi politihka hábmema oktavuođas .
Sametingsrådet har gitt innspill til Norges 8. rapport FNs kvinnediskrimineringskomitè ( CEDAW ) .	Sámediggeráđđi lea addán árvalusaid Norgga gávccát ON nissonvealahanlávdegotti raportii ( CEDAW ) .
I innspillet er det tatt opp manglende statistikk og forskning på likestillingsutfordringer i samiske samfunn , samiske kvinners helse og samiske kvinner i primærnæringene .	Árvalusas lea váldojuvvon ovdan statistihkaid ja dutkama váilun dásseárvohástalusaid ektui sámi servodagas , sámi nissonolbmuid dearvvašvuođas ja sámi nissonolbmuid birra vuođđoealáhusain .
Forvaltning av arealer og ressurser har hatt stor fokus i siste periode .	Resurssaid ja areálaid hálddašeapmi lea leamaš hui ollu guovddážis maŋimuš áigodagas .
Sametingsrådet har laget et forslag til planveileder for behandling av samiske interesser etter ny plan- og bygningslov .	Sámediggeráđđi lea ráhkadan evttohusa plánaveahki hárrái sámi beroštusaid meannudeami várás ođđa plána- ja huksenlága mielde .
Veilederen har vært ute på bred høring og vil bli lagt fram for plenum i juni .	Dát plánaveahkki lea leamaš viiddis gulaskuddamis ja dat ovddiduvvo dievasčoahkkimii geassemánus .
Arbeidet med retningslinjer for behandling av mineralsaker er et tilsvarende verktøy for å gi styringsverktøy på et overordnet nivå .	Bargu njuolggadusaiguin minerálaáššiid meannudeami várás lea sullasaš gaskaoapmi man bokte bidjat stivrenreaiddu bajimuš dássái .
I forrige plenum la vi fram en drøftingssak om energipolitikk og tradisjonelle samiske næringer .	Ovddit dievasčoahkkimis ovddideimmet mii guorahallanášši energiijapolitihka ja árbevirolaš sámi ealáhusaid birra .
Dette arbeidet vil rådet selvsagt følge opp .	Dán ášši áigu dieđusge ráđđi čuovvolit .
Sammen med drøftingsnotatet om bygdeutvikling fra 2009 viser dette rådets sterke engasjement for styrking av samiske bygder og samisk samfunnsutvikling i sin helhet , både på et lokalt nivå og på et nivå der vi utvikler mer overordnede styringsinstrument .	Ovttas guorahallannotáhtain giliovddideami birra 2009:s čájeha dat man sakka ráđđi áŋgiruššá sámi giliid nannemiin ja sámi servodatovddidemiin ollislaččat , sihke báikkálaš dásis ja dakkár dásis mas mii ovddidit eanet bajit dási stivrenreaidduid .
Rådet arrangerte i mars et seminar om næringsutvikling basert på innlandsfisk og andre utmarksprodukter .	Ráđđi lágidii seminára njukčamánus ealáhusovddideami birra sáivaguollebivddu ja eará meahccebuktagiid vuođul .
Seminaret hadde ca. 50 deltagere .	Seminárii ledje boahtán sullii 50 olbmo .
På bakgrunn av dette seminaret er det blant annet planlagt en studietur i Nord-Finland med tema " innlandsfiske " , som gjennomføres i høst .	Dán seminára vuođul lea earret eará plánejuvvon oahppomátki Davvi-Supmii man fáddán lea " sáivaguollebivdu " , ja mátki lea čakčat .
I samarbeid med Innovasjon Norge og fylkesmannen i Finnmark har rådet satt i gang en særskilt satsing på jordbruk i Avjovárri-regionen .	Ovttasbargguin Innovašuvdna Norggain ja Finnmárkku fylkkamánniin lea ráđđi álggahan sierra áŋgiruššama eanadoalu ektui Ávjovári guovllus .
I løpet av denne forprosjektperioden vil kommunene Porsanger , Karasjok og Kautokeino utforme et hovedprosjekt .	Dán ovdaprošeaktaáigodagas galget Porsáŋggu , Kárášjoga ja Guovdageainnu gielddat hábmet váldoprošeavtta .
Sametingsrådet har fått utarbeidet en evaluering av driftstilskuddsordningen i duodji .	Sámediggeráđđi lea ráhkadahttán evaluerema duoji doaibmadoarjjaortnegis .
Rapporten skal danne grunnlag for forhandlingene med duodjiorganisasjonene .	Raporta galgá leat vuođđun šiehtadallamiidda duodjeorganisašuvnnaiguin .
Sametingsrådet har prioritert informasjonsarbeid om næringsutvikling i sørsamisk område .	Sámediggeráđđi lea vuoruhan diehtojuohkinbarggu ealáhusovddideami birra máttasámi guovllus .
I januar ble det holdt folkemøter i Røros , Snåsa og Røyrvik .	Ođđajagimánus dollojuvvojedje álbmotčoahkkimat Rørosis , Snoasas ja Røyrvikkas .
Informasjonsarbeidet ble fulgt opp med kontormøter i mars måned der etablerere kunne legge fram sine etableringsplaner .	Diehtojuohkinbargu čuovvoluvvui kánturčoahkkimiiguin njukčamánus gos ásaheaddjit sáhtte ovddidit iežaset ásahanplánaid .
Arbeidet med entreprenørskap er videreført .	Bargguin ealáhushutkkus ( entreprenørskap ) lea jotkojuvvon .
Nordland fylkeskommune har ansvaret for å koordinere arbeidet der Troms også deltar .	Norlándda fylkkasuohkanis lea ovddas ­vástádus oktiiortnet barggu masa maiddái Romsa searvá .
Det å utvikle entreprenørskap er avgjørende for å skape ny virksomhet og skape grobunn for nye arbeidsplasser .	Ealáhushutkosa ovddideapmi lea mearrideaddji ođđa doaimmaid háhkamii ja go galgá bidjat vuođu ođđa bargosajiide .
Sametingsrådet deltar aktivt i det regionale partnerskapet i Finnmark og Troms .	Sámediggeráđđi searvá árjjalaččat regionála searvevuhtii Finnmárkkus ja Romssas .
Deltakelsen er viktig for å synliggjøre behovet for næringsutvikling i samiske områder .	Searvan lea deaŧalaš go galgá oainnusmahttit ealáhusovddidan dárbbu sámi guovlluin .
I sørsamisk område har rådet prioritert samarbeidsavtalen til fordel for det regionale partnerskapet .	Máttasámeguovllus lea ráđđi vuoruhan ovttasbargošiehtadusa regionála searvevuođa ovdalii .
Samarbeidsavtalen med Innovasjon Norge er fulgt opp med et møte i februar hvor representanter fra fem av Innovasjon Norges regionale kontorer deltok .	Ovttasbargošiehtadus Innovašuvdna Norggain lea čuovvoluvvon čoahkkimiin guovvamánus masa serve vihtta Innovašuvdna Norgga regionála kantuvrra .
Intensjonen med samarbeidsavtalen er kompetanseutveksling og samordning av prosjektene .	Ovttasbargošiehtadusa áigumuššan lea gelbbolašvuođa lonuhallan ja prošeavttaid oktiiordnen .
Sametingsrådet er opptatt av problemene som reindriftsutøvere opplever på grunn av store rovdyrplager , tog påkjørsler på Nordlandsbanen og tap av arealer og rein .	Sámediggeráđđái lea deaŧalaš bargat váttisvuođaiguin mat boazodolliin leat stuorra boraspiregivssi geažil , go bohccot vuddjojit Norlándda ruovdemáđiijain ja go masset areálaid ja bohccuid .
Dette medfører store påkjenninger for reineierne .	Dát buktá lossa noađi boazodolliide .
Rådet har vært i dialog med samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa om tog påkjørslene .	Ráđđi lea gulahallan johtalusministariin Magnhild Meltveit Kleppa:in dan birra go bohccot vuddjojit .
Sametingsrådet har på et generelt grunnlag opprettet kontakt med Samisk nasjonalt kompetansesenter / SANKS vedrørende disse spørsmål .	Sámediggeráđđi lea oppalaš vuođu alde váldán oktavuođa Sámi nationála gealboguovddážiin / SANKS dáid áššiid birra .
SRU II har vært tema på folkemøtene i Troms , Nordland og i Trøndelag .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II lea leamaš fáddán álbmotčoahkkimiin mat dollojuvvojedje Romssas , Norlánddas ja Trøndelágas .
Sametingsrådet vil også ta disse innspillene med i det videre arbeidet SRU II.	Sámediggeráđđi áiguge váldit dáid rávvagiid mielde viidáset bargui Sámi vuoigatvuođalávdegottis II.
Kystfiskeutvalget innstilling er en av de store sakene som Sametingsrådet jobber med .	Riddoguolástuslávdegotti árvalus lea okta stuorra áššiin mainna Sámediggeráđđi bargá .
I den forbindelse har vi arrangert flere folkemøter i Nord-Troms og Finnmark .	Dan oktavuođas leat mii lágidan máŋga álbmotčoahkkima Davvi-Romssas ja Finnmárkkus .
Det har vært bra oppslutning på møtene og Sametingsrådet har fått mange gode innspill til den videre prosessen .	Čoahkkimiidda bohte mealgat olbmot ja Sámediggeráđđi lea ožžon ollu buriid árvalusaid / rávvagiid viidáset prosessii .
Gjennom konsultasjonsprosessen med regjeringen har Sametingsrådet store forventninger til å finne gode løsningen for fjord- og kystbefolkningen .	Konsultašuvdnaproseassa bokte ráđđehusain leat Sámediggeráđis stuorra vuordámušat gávdnat buori čovdosa vuotna- ja riddoálbmoga várás .
Internasjonalt deltar Sametinget i flere organer .	Riikkaidgaskasaččat searvá Sámediggi ollu orgánain .
Samisk Parlamentarisk Råd har hatt møte med FNs spesialrapportør James Anaya .	Sámi parlamentáralaš ráđis lea leamaš čoahkkin ON erenoamášdieđiheddjiin James Anaya:in .
Samiske organisasjoner var invitert til å legge fram sine utfordringer for spesialrapportøren .	Sámi organisašuvnnat ledje bovdejuvvon ovddidit iežaset hástalusaid erenoamášdieđiheaddjái .
Sametingspresident Egil Olli har også deltatt på FNs Forum For Urfolk i New York .	Sámedikki presideanta Egil Olli lea maiddái searvan Álgoálbmogiid Forumii New York:as .
Klimaendringer .	Dálkkádatrievdamat .
Det er et faktum at klimaendringer får konsekvenser for livet i nord og i resten av verden .	Duohtavuohta lea ahte dálkkádatrievdamiin leat váikkuhusat eallimii davvin ja muđui máilbmái .
Jeg vil si helt klart at Sametingsrådet anser klimaendringene som reelle og menneskeskapte .	Mun dajan áibbas njuolga ahte Sámediggeráđi oaivil lea ahte dálkkádatrievdamat leat duođalaččat ja daid leat olbmot dagahan .
Klimaendringer er vår tids største utfordring , og den vil påvirke folks helse , liv og levekår .	Dálkkádatrievdamat leat min áiggi stuorámus hástalus , ja dat čuhcet olbmuid dearvvašvuhtii , eallimii ja eallineavttuide .
Samisk kultur og samfunnsliv vil også preges den nye klimaforutsetningen .	Sámi kultuvrii ja servodateallimii váikkuha maiddái dat ođđa dálkkádateaktu .
Sametinget er først og fremst et politisk organ og vi arbeider derfor aktivt ved å bidra til premisser for å komme til politiske løsninger på de endringene som skjer .	Sámediggi lea vuosttažettiin politihkalaš orgána ja danne mii bargat árjjalaččat váikkuhan dihte eavttuide vai gávnnašeimmet politihkalaš čovdosiid daid rievdamiidda mat šaddet .
Dette gjør vi både nasjonal og internasjonalt .	Dan mii dahkat sihke nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Sammen med andre urfolk og sammen med norske myndigheter .	Ovttas eará álgoálbmogiiguin ja Norgga eiseválddiiguin .
Det er helt nødvendig å få på plass gode forpliktende internasjonale avtaler om reduksjon av klimagasser .	Áibbas dárbu lea oažžut sadjái buriid geatnegahtti riikkaidgaskasaš šiehtadusaid dálkkádatgássaid unnideamis .
Jeg har et godt samarbeid med statsråd Erik Solheim i Miljøverndepartementet om klimaspørsmål , blant annet så jobbet vi i lag på klimatoppmøtet i København .	Mus lea buorre ovttasbargu Birasgáhttendepartemeantta stáhtaráđiin Erik Solheimain dálkkádatáššiid birra , earret eará barggaimet mii ovttas dálkkádatnjunuščoahkkimis Københámmanis .
Jeg er derfor tilfreds med at miljø- og utviklingsministeren tidligere i denne uka har deltatt på sesjonen til FNs Permanente Forum for Urfolk i New York og drøftet klimaspørsmål med deltakerne der .	Danne lean mun duhtavaš go biras- ja ovddidanministtar árat dán vahkus lea searvan ON Álgoálbmogiid Bissovaš Foruma sešuvdnii New York:as ja lea guorahallan dálkkádatáššiid oasseváldiiguin doppe .
Sametingsrådet vil fortsette å påvirke norske myndigheter gjennom deltakelse i Norges delegasjon på klimamøter og ved en aktiv dialog med andre urfolk .	Sámediggeráđđi áigu ain viidáseappot leat mielde váikkuheamen Norgga eiseválddiid ektui dan bokte go searvá Norgga delegašuvnnaide dálkkádatčoahkkimiin ja árjjalaš gulahallama bokte eará álgoálbmogiiguin .
Vår posisjon er at FNs urfolks erklæring om urfolks rettigheter skal legges til grunn for alle klimatiltak og beslutninger som påvirker urfolk direkte .	Min posišuvdna lea ahte ON álgoálbmogiid julggaštus álgoálbmogiid vuoigatvuođain galgá biddjojuvvot vuođđun buot dálkkádat ­doaibmabijuide ja mearrádusaide mat váikkuhit njuolga álgoálbmogiidda .
I praksis vil dette si at berørte urfolk må gi sitt forhåndsinformerte samtykke før klimarelaterte tiltak og beslutninger gjennomføres i deres leveområder .	Geavahusas mearkkaša dát dan ahte guoskevaš álgoálbmogat fertejit addit ovdalgihtii miehtama ovdal go doaibmabijut ja mearrádusat dálkkádaga ektui čađahuvvojit guovlluin gos sii ellet .
For Sametingsrådet er dette et viktig prinsipp som er nødvendig å etterleves for å unngå brudd på menneskerettigheter når så mange billioner av dollar skal investeres i tropisk regnskog der mer enn 60 millioner urfolk bor .	Sámediggeráđđái lea dát deaŧalaš prinsihppa maid lea dárbu doahttalit eastadan dihte olmmošvuoigatvuođaid rihkkuma dalle go nu ollu biljon dollára galget investerejuvvot trohpalaš arvevuvddiin gos eanet go 60 miljon álgoálbmoga ásset .
Vi anser at Norge og de andre i-landene har moralske forpliktelser for å sikre at de som allerede lider mest på grunn av klimaendringene , nemlig urfolkene , ikke blir påført nye lidelser som følge av klimatiltak .	Min mielas lea Norggas ja eará jáválaš riikkain moralalaš ovddasvástádus sihkkarastit dan ahte dat geat juo gillájit eanemusat dálkkádatrievdamiid geažil , namalassii álgoálbmogat , eai gárttaše vel ain eanet gillát dálkkádatdoaibmabijuid geažil .
Avslutning	Loahpahus
I den politiske tiltredelseserklæringen har vi flere ambisiøse mål .	Min politihkalaš álginjulggaštusas leat ollu buorit ulbmilat .
Vi er kommet godt i gang med å gjennomføre de tiltakene som er nevnt i samarbeidspartenes politiske plattform .	Mii leat boahtán bures johtui daid doaibmabijuid čađahemiiguin mat leat namuhuvvon ovttasbargooasálaččaid politihkalaš geađgejuolggis .
Vi er fortsatt i starten av 4- årsperioden .	Mii leat ain easkka álgogeahčen 4-jagi áigodaga .
Mye gjenstår , men vi skal bruke de neste årene til å videreutvikle Sametinget til å bli et enda bedre redskap for den samiske befolkning .	Ollu lea vel barggakeahttá , muhto mii áigut geavahit boahttevaš jagiid viidáset ovddidit Sámedikki vai dat šattašii vel ain buoret gaskaoapmi sámi álbmogii .
Samepolitikken skal tjene den samiske befolkning slik at samisk kultur , næring , språk og samfunnsliv skal ha en sikker og trygg fremtid .	Sámepolitihkas galgá leat ávki sámi álbmogii dainna lágiin ahte sámi kultuvrras , ealáhusain , gielas ja servodateallimis lea sihkkaris ja oadjebas boahtteáigi .
Sametingsrådet 2009 - 2013	Sámediggeráđđi 2009 - 2013
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
500 tusen kroner til Elgå skole for å revitalisere sørsamisk språk	500 000 ru Elgå skuvlii máttasámegiela ealáskuhttimii
Sametingsrådet bevilger 500 tusen kroner i tilskudd for å dekke utgifter i forbindelse med språkarbeid / terminologiutvikling og fremtidig læremiddelutvikling ved Elgå skole .	Sámediggeráđđi juolluda 500 000 ru doarjjan giellabarggu / terminologiijaovddideapmái ja oahpponeavvuid ovddideapmái Elgå skuvllas áigodagas .
- Dette er et viktig bidrag fra Sametingets side for å sikre at elevene som har vært med på revitaliseringsprosjektet får fullføre skoleløpet med samisk som førstespråk , sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Dát lea deaŧalaš veahkki Sámedikki bealis sihkkarastit dan ahte oahppit geat leat leamaš mielde ealáskuhttinprošeavttas besset ollistit skuvla nu ahte sámegiella lea vuosttašgiellan , dadjá ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma Sametinget ©Johan Mathis Gaup	Ellinor Marita Jåma Sametinget ©Johan Mathis Gaup
Dette er svært gledelig og viktig for hele sørsamisk område , også på tvers av landegrensa .	- Dát illudahttá sakka ja lea deaŧalaš olles máttasámi guvlui , rastá riikkarájáid .
Treårige språkprosjekt	Čađahan golmmajagáš prošeavtta
Elgå skole har fra 2007-2009 gjennomført et treårige språkprosjekt .	Elgå skuvla lea jagiin 2007-2009 čađahan golmmajagáš giellaprošeavtta .
Sametinget og Hedemark Fylkeskommune har støttet prosjektet til sammen med 1 050 000 kroner .	Sámediggi ja Hedemárkku fylkkagielda leat dorjon prošeavtta oktiibuot 1 050 000 ruvnnuin .
Stor suksess	Menestus
Språkprosjektet har vært en stor suksess og det har blitt bygd opp stor kompetanse omkring sørsamisk språk opplæring ved skolen .	Giellaprošeakta lea leamaš menestus ja dan oktavuođas lea gártaduvvon stuorra gelbbolašvuohta máttasámegiela oahpahusas skuvllas .
Denne kompetansen er av stor verdi for fremtidig læremiddelutvikling , oversetting , terminologiutvikling og fjernundervisning .	Dán gelbbolašvuođas lea stuorra árvu boahtteáiggis oahpponeavvoráhkadeapmái , jorgaleapmái , terminologiijaovddideapmái ja gáiddusoahpaheapmái .
Styrke sørsamisk	Nannet máttasámegiela
Sametinget har hatt som mål å styrke sørsamisk språkutvikling , herunder også læremiddelutvikling og ser det derfor som nødvendig å sikre at språkarbeidet ved skolen opprettholdes og styrkes så lenge det er samiske elever ved skolen .	Sámedikkis lea leamaš ulbmilin nannet máttasámegiela ovddideami , maiddái oahpponeavvuid ráhkadeami ja oaidná danne ahte lea dárbu sihkkarastit giellabarggu skuvllas , bisuhit ja nannet dan nu guhká go skuvllas leat sámi oahppit .
Det skriver Sametinget i sitt vedtak .	Dan čállá Sámediggi mearrádusastis .
Optimistisk - Vi er optimistisk når det gjelder sørsamisk språkutvikling .	Nana jáhkku - Mis lea hui nana jáhkku máttasámegiela ovddideami ektui .
Utfordringen er økonomiske og menneskelige ressurser .	Hástalussan leat ekonomalaš ja olmmošlaš resurssat .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Dialogkonferanse på Sametinget	Gulahallankonferánsa Sámedikkis
4.-5. mai 2010 arrangeres det på Sametinget i Karasjok en dialogkonferanse om bærekraftig og framtidsrettet bergverksvirksomhet .	Miessemánu 4. ja 5. beivviid lágiduvvo gulahallankonferánsa ceavzilis ja boahtteáiggi bákteruvkedoaimma birra , Sámedikki Kárášjogas .
Hovedspørsmålet som stilles er hva som må til for at etablering av mineralvirksomhet i Finnmark skal bli et gode for alle berørte parter .	Váldogažaldahkan lea maid fertešii dahkat mineráladoaimma ásaheami ektui Finnmárkkus vai das livččii ávki buot guoskevaš beliide .
Initiativtakerne til dialogkonferansen er Finnmark Mineralforum , et samarbeidsformum hvor representanter fra bergindustrien , samiske interesser og ulike myndigheter deltar .	Dán gulahallankonferánssa vuolggaheaddji lea Finnmark Mineralforum , mii lea ovttasbargoforum masa bákteindustriija , sámi beroštusaid ja sierra eiseválddiid ovddasteaddjit servet .
Formålet for den aktuelle konferansen er å legge til rette for den politiske dialogen rundt bærekraftig og framtidsrettet bergverksdrift , samt å diskutere forutsetningen for samtidig bergverksdrift og samiske forhold spesielt .	Dán konferánssa ulbmilin lea láhčit politihkalaš gulahallama ceavzilis ja boahtteáiggi bákteruvkedoaimma birra , ja ságastallat eavttuid birra oktanis bákteruvkedoaimma ja sámi diliid birra erenoamážit .
Program - Dialogkonferanse 2010	Prográmma - Gulahallankonferánsa 2010
Egen mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser	Sierra minerálaveahkki minerálaresurssaid iskkadeami ja roggama oktavuođas
Sametingetsrådet fremmer forslag til Sametingets plenum om en egen mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser i samiske områder .	Sámediggeráđđi ovddida Sámedikki dievasčoahkkimii evttohusa sierra minerálaveahkkin minerálaid iskkademiid ja roggama oktavuođas sámi guovlluin .
- Mineralveilederen legger til rette for å sikre at verdiskapningen blir igjen i lokalsamfunnene , sier sametingspresident Egi Olli .	- Minerálaveahkki láhčá dilálašvuođa dasa ahte sihkkarastojuvvo ahte árvoháhkan báhcá báikegottiide , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
- Mineralveilederen legger til rette for å sikre at verdiskapningen blir igjen i lokalsamfunnene .	- Minerálaveahkki láhčá dilálašvuođa dasa ahte sihkkarastojuvvo ahte árvoháhkan báhcá báikegottiide .
- Her har Sametingsrådet utarbeidet forslag til et klart og kortfattet rammeverk for hvordan vi ønsker å gå fram , sammen med mineralselskaper som ønsker å undersøke og drifte på mineraler i våre områder .	- Dás lea Sámediggeráđđi ráhkadan evttohusa čielga ja oanehis rámmačoahkkin dasa mo mii háliidit čađaheami , ovttas daiguin minerálafitnodagaiguin , mat háliidit iskkadit ja roggat minerálaid min guovlluin .
Dette altså for å finne gode løsninger og etablere den enigheten slik virksomhet trenger .	Nappo danne vai gávdnat buriid čovdosiid ja oččodit dan ovttamielalašvuođa maid dakkár doaibma dárbbaša .
Sametingsrådet tilbyr et rammeverk for direkte dialog som ender i klare avtaler .	Sámediggeráđđi fállá rámmačoahki dakkár gulahallamii mii buvttiha čielga šiehtadusaid .
Derfor har vi også kalt det for forhandlinger .	Danne mii leat dán gohčodan šiehtadallamin .
Denne veilederen erstatter ikke saksbehandlingsregler og tillatelser som må gis etter lovverket .	Dát veahkki ii buhtte áššemeannudannjuolggadusaid ja lobiid maid ferte oažžut lágaid vuođul .
Det skal både vi i Sametinget og mineralselskapene selvsagt forholde seg til .	Dan fertet dieđusge sihke mii Sámedikkis ja minerálafitnodagat doahttalit .
Vårt forslag til mineralveileder vil imidlertid lette prosessene , styrke rettssikkerheten og skape forutberegneligheten både for mineralselskapene , direkte berørte samiske interesser , lokalsamfunn og Sametinget , sier sametingspresident Egil Olli .	Min minerálaveahkkeevttohus dattetge álkida proseassaid , nanne riektesihkarvuođa ja buorida einnostahttivuođa sihke minerálafitnodagaide , njuolgga guoskkahuvvon sámi beroštusaide , báikegottiide ja Sámediggái , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Mineralveilederen skal klargjøre Sametingets rolle ved undersøkelser , utvinning og drift i hele det tradisjonelle samiske området .	Ollislaš minerála- ja ealáhuspolitihkka Minerálaveahkki galgá čielggadit Sámedikki rolla iskkademiid , roggamiid ja doaimmaid oktavuođas olles árbevirolaš sámi guovllus .
Dette omfatter både metaller , som staten hevder eiendomsretten til , og industrimineraler , byggeråstoff og naturstein , som er grunneiers mineraler .	Dása gullet sihke metállat , maid stáhta čuoččuha oamastit , ja industriijaminerálat , huksenávdnasat ja luonddugeađggit , mat leat eanaeaiggáda minerálat .
Mineralveilederen har i tillegg som særlig formål å sikre rettssikkerheten og forutberegneligheten for berørte samiske interessene ved forvaltning og utnyttelse av mineraler i samiske områder .	Minerálaveahki erenoamáš ulbmil lea vel dat ahte sihkkarastit guoskkahuvvon sámi beroštusaide riektesihkarvuođa ja einnostahttivuođa sámi guovlluid minerálaid hálddašeami ja ávkkástallama oktavuođas .
Samene skal , gjennom Sametinget , kunne forhandle om undersøkelser og drift på mineralressurser for å kunne ta del i fordelene ved slik virksomhet .	Šiehtadallamat Sámelaččat galget Sámedikki bokte beassat šiehtadallat minerálaresurssaid iskkadeami ja roggama oktavuođas vai ožžot oasi dakkár doaimma ovdduin .
Ingen mineralvirksomhet kan skje uten et på forhånd fritt informert samtykke fra direkte berørte samiske interesser , og særlig Sametinget som samenes representative organ .	Ii makkárge mineráladoaibma galgga čađahuvvot ovdalgo njuolgga guoskkahuvvon sámi beroštusat , ja erenoamážit Sámediggi sámiid ovddasteaddji orgánan , lea dieđuid vuođul friija mieđihan dasa .
- Sametingsrådet er ikke i mot mineralvirksomhet i samiske områder , men verdiskapningen må komme lokalsamfunnene til gode , sier sametingspresident Egil Olli .	- Sámediggeráđđi ii vuosttal mineráladoaimmaid sámi guovlluin , muhto árvoháhkan galgá bohtit báikegottiide buorrin , dadjá sámediggepresideanta Egil Olli .
Mineralvirksomhet må ikke ødelegge for tradisjonelle samiske næringer og tradisjonell samisk kulturbasert høsting .	Mineráladoaimmat eai galgga hehttet árbevirolaš sámi ealáhusaid ja árbevirolaš sámi kulturvuđot ávkkástallama .
Vi må finne gode løsninger slik at mineralvirksomhet og tradisjonelle næringer kan eksistere sammen , sier Olli	Mii fertet gávdnat buriid čovdosiid vai mineráladoaimmat ja árbevirolaš ealáhusat soabadit ovttas , dadjá Olli .
Sametinget vil aktivt bidra til dialog med næringsliv , samiske interesser , og lokale , regionale og sentrale myndigheter for å styrke oppmerksomheten mot mineralressursene og ulike aktørers ansvar for å sette seg inn i og opptre i samsvar med internasjonale standarder for urfolks rettigheter .	Sámediggi áigu aktiivvalaččat váikkuhit gulahallama ealáhuseallimiin , sámi beroštusaiguin , ja báikkálaš , guovlulaš ja guovddáš eiseválddiiguin nannen dihte fuomášumi minerálaresurssaide ja vai sierra aktevrrat dihtet makkár ovddasvástádus dain lea oahppat dovdat álgoálbmotvuoigatvuođaid ja láhttet daidda dávistemiin .
Mineralveilederen	Minerálaveahkki
1 Formål	1 Ulbmil
1.1 Denne veilederen skal legge til rette for at hensynet til samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv vektlegges og ivaretas ved planer om bruk av mineralressurser .	1.1 Dát plánaveahkki galgá láhčit diliid nu ahte sámi kultuvrra , ealáhusovddideami ja servodat ¬eallima beroštusat deattuhuvvojit ja gozihuvvojit minerálaresurssaid geavahanplánaid oktavuođas .
1.2 Veilederen fastsetter Sametingets forventninger til selskaper og samarbeidsform med selskaper som ønsker å etablere enighet med Sametinget om faktiske undersøkelser , prøveuttak og planer om søknader om driftskonsesjon på mineralressurser .	1.2 Plánaveahkis mearriduvvojit Sámedikki vuordámušat servviide ja makkár ovttasbargovugiid Sámediggi háliida soahpat servviiguin go guoská duohta iskkademiide , iskosiid váldimii ja áigumušaide dalle go áigot ohcat doaibmakonsešuvnna minerálaresurssaide .
1.3 Veilederen er ment å sikre at den retten samene har i henhold til folkerettens regler om urfolk og minoriteter etterfølges .	1.3 Plánaveahkki lea oaivvilduvvon sihkkarastit dan ahte dat riekti mii sámiin lea álbmotrievtti álgoálbmot- ja minoritehta njuolggadusaid mielde doahttaluvvo .
2 Virkeområde 2.1 Veilederen anvendes ved faktiske undersøkelsesarbeider , prøveuttak og planer om søknad om driftskonsesjon av metaller .	2 Doaibmaguovlu 2.1 Plánaveahkki geavahuvvo duohta iskkadanbargguid , iskosiidváldima ja áigumušaid oktavuođas go ohccojuvvo doaibmakonsešuvdna metállaide .
2.2 Veilederen anvendes for industrimineraler , byggeråstoffer og naturstein i tradisjonelle samiske områder hvor samiske landrettigheter ikke er anerkjent og hvor Statskog SF i dag disponerer grunnen .	2.2 Plánaveahkki geavahuvvo industriijametállaide , huksenávdnasiidda ja luonddugeđggiide árbevirolaš sámi guovlluin gos sámi eanavuoigatvuođat eai leat dohkkehuvvon ja gos Stáhtavuovddit odne hálddaša eatnamiid .
2.3 Veilederen gjelder for det tradisjonelle samiske området som omfattes av Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag , samt kommunene Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen og Røros i Sør-Trøndelag fylke , Engerdal og Rendalen , Os , Tolga , Tynset og Folldal kommuner i Hedmark fylke og Surnadal , Rindal og Sunndal kommuner i Møre og Romsdal fylke .	2.3 Plánaveahkki gusto árbevirolaš sámi guvlui masa gullet Finnmárkku , Romssa , Nordlándda ja Davvi-Trøndelága fylkkat , ja Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen ja Røros suohkanat Mátta-Trøndelága fylkkas , Engerdal ja Rendalen , Os , Tolga , Tynset ja Folldal suohkanat Hedmárkku fylkkas , ja Surnadal ja Rindal suohkanat Møre ja Romsdal fylkkas .
3 Opplysninger og vurderinger av samiske interesser 3.1 Den som er gitt undersøkelsesrett etter mineralloven § 13 utarbeider rapport med opplysninger og vurderinger av samiske interesser som kan bli direkte berørt av faktiske undersøkelsesarbeider og eventuelle prøveuttak etter minerallovens §§ 19 og 20 .	3 Dieđut ja árvvoštallamat sámi beroštusain 3.1 Dat geasa lea addojuvvon iskkadanvuoigatvuohta minerálalága § 13 mielde , galgá ráhkadit raportta mas leat dieđut ja árvvoštallamat sámi beroštusain maidda duohta iskkadanbargu , vejolaš iskosiid váldin ja roggan ja doaibma minerálalága paragráfaid 19 ja 20 mielde njuolga sáhttá guoskat .
3.2 Den som er gitt utvinningsrett etter mineralloven §§ 29 og 30 utarbeider en konsekvensutredning etter plan- og bygningslovens kapittel 4 og 14 og Sametingets planveileder før søknad om drift etter minerallovens § 43 .	3.2 Dat geasa lea addojuvvon rogganvuoigatvuohta minerálalága §§ 29 ja 30 mielde , galgá ráhkadit váikkuhaniskančielggadusa plána- ja huksenlága kapihttaliid 4 ja 14 mielde sámi kultuvrra , ealáhuseallima ja servodateallima luondduvuđđosa sihkkarastima ektui doaibmaohcamis minerálalága § 43 mielde .
3.3 Når Statskog SF vurderer å inngå avtale om undersøkelser på industrimineraler , byggeråstoff og naturstein bør de se til at det blir utarbeidet rapport med opplysninger og vurderinger av samiske interesser som kan bli berørt av undersøkelser , eventuell prøveuttak og drift .	3.3 Go Stáhtavuovddit árvvoštallá dahkat soahpamuša iskkademiin mat gusket industriijametállaide , huksenávdnasiidda ja luonddugeđggiide , de berre dat fuolahit ahte ráhkaduvvo raporta mas leat dieđut ja árvvoštallamat sámi beroštusain maidda iskkadeamit , vejolaš iskosiid váldin ja doaibma sáhttet guoskat .
4.2 Det gjennomføres egne forhandlinger for faktiske undersøkelsesarbeider , for planer om søknad om prøveuttak , og for planer om søknad om driftskonsesjon .	4.2 Sierra šiehtadallamat galget čađahuvvot duohta iskkadanbargguid ektui , iskosiidváldima ohcanplánaid ektui , ja doaibmakonsešuvnna ohcanplánaid ektui .
Ved planer om søknad om utvinningsrett utarbeides felles dokument om at forhandlinger gjennomføres i forkant av eventuell søknad om driftskonsesjon .	Iskosiidváldima ohcanplánaid ektui ráhkaduvvo oktasaš dokumeanta das ahte šiehtadallamat čađahuvvojit ovdal vejolaš doaibmakonsešuvdnaohcama .
4.3 Det gjennomføres egne konsultasjoner med Statskog SF om de vurderes å inngå avtaler med selskap om undersøkelser , prøveuttak eller drift av industrimineraler , byggeråstoff og naturstein .	4.3 Stáhtavuvddiin čađahuvvojit sierra konsultašuvnnat jos árvvoštallojuvvo dahkat šiehtadusaid servviin go guoská iskkademiide , iskosiid váldimii dahje doibmii industriijaminerálaid , huksenávdnasiid ja luonddugeđggiid oktavuođas .
4.4 Sametinget kan avklare med direkte berørte samiske interesser om deltakelse i slike forhandlinger .	4.4 Sámediggi sáhttá čielggadit njuolga guoskevaš sámi beroštusaiguin ahte áigot go searvat dán lágan šiehtadallamiidda .
Etter på forhånd informert samtykke kan Sametinget ivareta direkte berørte samiske interesser i forhandlingene .	Maŋŋá ovddalgihtii dieđihuvvon miehtama sáhttá Sámediggi fuolahit njuolga guoskevaš sámi beroštusaid šiehtadallamiin .
4.5 Den som vil foreta arbeider i henhold til veiledningspunkt 4.1 kan bes å dekke de faktiske kostnader ved gjennomføring av forhandlinger .	4.5 Dat guhte áigu bargat plánaveahki čuoggá 4.1 ektui sáhttá bivdojuvvot máksit šiehtadallamiid čađaheami duohta goluid ovddas .
5.2 Avtale om at det søkes driftskonsesjon kan omfatte utvinningsområde , utvinnings- og driftsplan , bortfall av avtale om drift ikke igangsettes etter en viss tid eller innstilles over en lengre periode .	5.2 Šiehtadus ahte sáhttá ohcat doaibmakonsešuvnna , galgá siskkildit rogganguovllu , roggan- ja doaibmaplána ja šiehtadusa nohkama jos doaibma ii álggahuvvo dihto áiggi maŋŋá dahje bissehuvvo guhkit áigái .
Avtalen kan omfatte tiltak for å hindre skader eller ulemper for eksisterende og tradisjonell bruk .	Šiehtadus sáhttá siskkildit doaibmabijuid eastadan dihte vahágiid ja hehttehusaid dáláš ja árbevirolaš ávkkástallama ektui .
5.6 Det kan settes vilkår om revidering av avtalen etter en nærmere angitt tid .	5.6 Eaktun sáhttá bidjat ahte revideret šiehtadusa lagabui mearriduvvon áiggi maŋŋá .
Avtalen skal revideres før revidering av konsesjon etter mineralloven § 43 .	Šiehtadus galgá reviderejuvvot ovdalgo konsešuvdna reviderejuvvo minerálalága § 43 mielde .
5.7 Om det ikke inngås avtale om planlagte arbeider og søknader , skal det utarbeides en forhandlingsprotokoll som partene godkjenner .	5.7 Jos šiehtadus ii dahkkojuvvo plánejuvvon bargguid ja ohcamiid hárrái , de galgá ráhkaduvvot šiehtadanbeavdegirji maid bealit dohkkehit .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist : 19.05.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 19.05.10
Førstekonsulent / rådgiver ( 2 gangs utlysning ) - fast stilling - ref. nr. 10/647 Sametinget har en ledig fast stilling som førstekonsulent / rådgiver med snarlig tiltredelse .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi ( nubbi almmuheapmi ) - bistevaš virgi - ref. nr. 10/647 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted fortrinnsvis i Tysfjord .	Bargobáikin lea vuosttažettiin Divttasvuonas .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Førstekonsulent / rådgiver ( 2. gangs utlysning ) - fast stilling - ref. nr. 10/647 Sametinget har en ledig fast stilling som førstekonsulent / rådgiver med snarlig tiltredelse .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi ( nubbi almmuheapmi ) - bistevaš virgi - ref. nr. 10/647 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted fortrinnsvis i Tysfjord .	Bargobáikin lea vuosttažettiin Divttasvuonas .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er politikkutvikling innen samisk språk og terminologi- og stedsnavn , spesielt i lulesamisk språk .	Virggi váldobargu lea politihkkaovddideapmi sámegiela ja sámi terminologiija- ja báikenammasuorggis , earenoamážit julevsámegielas .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes fortrinnsvis besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole / universitet på master- / hovedfagsnivå innen samisk språk , og ellers gode språkkunnskaper .	Virgái ohcat vuosttažettiin olbmo geas lea alit sámegieloahppu allaskuvllas / universitehtas master- , / váldofágadásis ja muđui buorre giellamáhttu .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold vil bli vektlagt .	Vásáhusat almmolaš hálddašeamis ja gelbbolašvuohta sámi servodatdilis deattuhuvvojit .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buriid fágalaš gelbbolašvuođaid , ovttasbargo- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktinnávccaid , návccaid bargat iešheanalaččat ja ulbmillaččat ja bálvalusdáhtu .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttá biddjot virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 19.05.10 Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 19.05.10 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/647 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/647 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist : 19.05.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 19.05.10
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat - ref. nr. 10/2743 Sametinget har ledig vikariat som førstekonsulent / rådgiver med tiltredelse snarest , til 30.07.2011 .	Vuosttaškonsuleanta / r áđđeaddi - sadjásašvirgi - ref. nr. 10/2743 Sámedikkis lea rabas vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi sadjásaš virgi , álgin farggamusat 30.07.2011 rádjai .
Arbeidssted et av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea okta Sámedikki kanturbáikkiin .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget t .
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat - ref. nr. 10/2743 Sametinget har ledig vikariat som førstekonsulent / rådgiver med tiltredelse snarest , til 30.07.2011 .	Vuosttaškonsuleanta / r áđđeaddi - sadjásašvirgi - ref. nr. 10/2743 Sámedikkis lea rabas vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi sadjásaš virgi , álgin farggamusat 30.07.2011 rádjai .
Arbeidssted et av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea okta Sámedikki kanturbáikkiin .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er knyttet til stedsnavnsutvikling og terminologi .	Virggi bargun dábálaččat leat báikenammaovddideapmi ja terminologiija .
Sametingets politikkutvikling innen samisk språk .	Sámedikki politihka ovddideapmi sámegielas .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet biddjojuvvot maiddái eará doaimmat Sámedikki doaimma oktavuođas .
Stillingen ønskes besatt av en person med høyere utdanning , fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå fra høgskole / universitet innen samisk språk .	Virgái háliidivččiimet olbmo geas lea allaoahppu , ovddemusat master- / váldofága dási oahppu allaskuvllas / universitehtas sámegielas .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold vil bli vektlagt .	Bargohárjáneapmi almmolaš hálddašeamis ja máhtolašvuođa sámi servodatdiliid birra deattuhuvvo .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhuvvojit buorre fágalaš máhttu , buorit ovttasbargo- ja gulahallandáiddut , maiddái čálalaš ovdanbidjandáidu , dáidu iešheanalit ja ulbmillaččat bargat ja veahkkáivuohta .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttá biddjot virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 19.05.10 Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 19.05.10 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget t .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/2743 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/2743 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist : 19.05.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 19.05.10
IKT ( informasjons- og kommunikasjonsteknologi ) - driftsmedarbeider - 1 års vikariat - ref. 10/2742 Sametinget har ledig et års vikariat i stilling som IKT-driftsmedarbeider med snarlig tiltredelse .	DGT ( diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija ) - d oaibmabargi - jahkái sadjásaš - ref. nr. 10/2742 Sámedikkis lea rabas DGT-doaibmabargi sadjásaš virgi , álgin farggamusat .
Arbeidssted er Karasjok .	Bargosadji lea Kárášjogas .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget t .
IKT ( informasjons- og kommunikasjonsteknologi ) - driftsmedarbeider - 1 års vikariat - ref. 10/2742 Sametinget har ledig et års vikariat i stilling som IKT-driftsmedarbeider med snarlig tiltredelse .	DGT ( diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija ) - d oaibmabargi - jahkái sadjásaš - ref. nr. 10/2742 Sámedikkis lea rabas DGT-doaibmabargi sadjásaš virgi , álgin farggamusat .
Arbeidssted er Karasjok .	Bargosadji lea Kárášjogas .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er innen IKT-drift og vedlikehold , samt opplæring for brukere .	Virggi váldobarggut leat DGT-doaimma ja bajásdoallama siskkobealde , ja dasto geavaheddjiid oahpahus .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet biddjojuvvot maiddái eará doaimmat Sámedikki doaimma oktavuođas .
Stillingen ønskes besatt av en person med høgskole- / universitetsutdanning innen IKT , minimum bachelor .	Virgái háliidivččiimet olbmo geas lea allaskuvla- / universitehtaoahppu DGT siskkobealde , unnimusat bachelor .
Lang relevant erfaring kan kompensere for eventuell manglende formell utdanning .	Guhkes mávssolaš bargohárjáneapmi sáhttá buhttet vejolaš váilevaš formála oahpu .
Erfaring med MS Office , Windows , Exchange , SQL Server og virtualisering er ønskelig .	Sávvat ahte ohccis lea bargohárjáneapmi dáid siskkobealde ; MS Office , Windows , Exchange , SQL Server ja virtualiseren .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhuvvojit buorre fágalaš máhttu , buorit ovttasbargo- ja gulahallandáiddut , maiddái čálalaš ovdanbidjandáidu , dáidu iešheanalit ja ulbmillaččat bargat ja veahkkáivuohta .
Vi vektlegger kunnskap om samiske samfunnsforhold og i samisk språk , samt erfaring fra offentlig forvaltning .	Dasto deattuhuvvo máhtolašvuođa sámi servodatdiliid birra , ja sámegielas , ja hárjáneami almmolaš hálddašeamis .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Tommy Somby , underdirektør Johan Anders Klemetsen eller underdirektør Berit Karen Paulsen tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Tommy Somby , vuolitdirektevra Johan Anders Klemetsen dahje vuolitdirektevra Berit Karen Paulsen , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 19.05.10 Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 19.05.10 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget t .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/2742 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/2742 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Sametingsrådets forslag til revidert budsjett for 2010 er klart og det foreslås en økning i bevilgninger til blant annet museumsdrift , lese- og skrivehjelp for eldre , samt sikring av veiledertjenester innen duodji .	Eanet museadoibmii ja boarrásiidda Sámediggeráđi evttohus 2010 reviderejuvvon bušeahtas lea gárvvis , ja das evttohuvvo lasihit juolludusaid earret eará museadoibmii , lohkan- ja čállinveahkkái boarrásiidda , ja bagadusbálvalusa sihkkarastimii duojis .
Vibeke Larsen Sametinget ©Johan Mathis Gaup	Vibeke Larsen Sametinget ©Johan Mathis Gaup
I Sametingsrådets forslag til revidert budsjett følges delutredningen for museumsvirksomhet i Nordland og Troms opp .	Sámediggeráđi reviderejuvvon bušeahttaevttohusas čuovvoluvvo Norlándda ja Romssa museadoaimma oassečielggadus .
Og Den foreslåtte økningen til Várdobáiki museum og pitesamisk museumsdrift er på 600 000 kroner .	Evttohuvvon lasáhus Várdobáiki museai ja bihtánsámi museadoibmii lea 600 000 ru. .
- Det pitesamiske området har i lang tid hatt en nesten usynlig samisk historie derfor vil innsamling og formidling av den lokale samiske historien synliggjøre ikke bare historie men også den samiske befolkningen som lever i dette området , forklarer rådsmedlem Vibeke Larsen .	- Bihtánsámi guovllus lea guhkes áiggi leamaš dadjat dal čiegus sámi historjá , danne buvttášii báikkálaš sámi historjjá čohkken ja gaskkusteapmi oidnosii ii dušše historjjá muhto maiddái sámi álbmoga mii lea dán guovllus , čilge ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Videre foreslås det at 40 000 kr øremerkes til en brukergruppe for planleggingen av samisk kunstmuseum .	Dasto evttohuvvo ahte 40 000 ru várrejuvvo geavaheaddjijovkui mii galgá plánet sámi dáiddamusea .
Vil bedre forholdene for eldre	Háliidit buoridit boarrásiid dili
- Sametingsrådet ønsker at de samiske kommunene og det offentlige på en bedre måte skal yte service ovenfor sine eldste brukere , derfor vil vi bidra til å igangsette et prøveprosjekt med en ambulerende lese- og skrivehjelp for eldre med mangelfull skolegang , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	- Sámediggeráđđi háliida ahte sámi gielddat ja almmolašvuohta buoret vuogi mielde attášedje bálvalusaid sin boarrásiidda , ja danne mii álggahit geahččalanprošeavtta man bokte fállat johtti lohkan- ja čállinveahki boarrásiidda geat eai leat beassan skuvlla vázzit , dadjá Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Vars uttaler videre at Sametingsrådet ønsker at prosjektet i første omgang skal gjennomføres i de samiske kommunene i Finnmark hvor problemet er mest utbredt .	Vars cealká dasto ahte Sámediggeráđi háliida álggos čađahit prošeavtta dain sámi suohkaniin Finnmárkkus gos váttisvuohta lea stuorámus .
- Vi ønsker dialog med kommunene , de eldre selv og med tjenesteytere som bankene og Posten .	- Mii háliidit gulahallat suohkaniiguin , ieš boarrásiiguin ja bálvalusaid addiiguin nugo báŋkkuiguin ja Poasttain .
Alle må bidra med sitt hvis vi skal lykkes og gjøre hverdagen enklere for de eldre , sier Vars .	Buohkat fertejit searvat jos galggašeimmet lihkostuvvat ja álkiduhttit boarrásiid árgabeaivvi , dadjá Vars .
Sikrer veiledertjenestene	Sihkkarastit bagadusbálvalusaid
Grunnet den usikre framtiden til Duodjeinstituhtta er det i det reviderte budsjettet tatt høyde for duodjitiltak om det ikke foreligger grunnlag for videre drift .	Duodjeinstituhta boahtteáiggi eahpesihkarvuođa geažil leat reviderejuvvon bušeahtas váldojuvvon vuhtii duodjedoaibmabijut , jos DI:s ii šat leat vuođđu viidáset doibmii .
- Sametinget har , og vil fortsatt være med å utvikle duodji , og ser på veildertjenestene som viktige både for den næringsmessige og den kulturelle utviklingen av duodji .	- Sámediggi lea , ja áigu ain leat mielde ovddideamen duoji , ja oaidná ahte bagadusbálvalusat leat deaŧalaččat sihke ealáhuslaččat ja kultuvrralaččat duoji ovddideamis .
Av den grunn ser rådet det som viktig å sikre at , dersom det ikke er grunnlag for videre drift i Duodjeinstituhtta , vil disse midlene brukes til veiledertjenester innen duodji , avslutter rådsmedlem Vibeke Larsen .	Dan geažil oaidná ráđđi ahte lea deaŧalaš sihkkarastit , jos Duodjeinstituhtas ii šat leat vuođđu doaibmat viidáseappot , ahte dat ruđat geavahuvvojit duoji bagadusbálvalusaide , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen loahpas .
I tillegg avsettes det kr 50 000 til kulturinnslag ved plenumsåpninger .	Dasa lassin várrejuvvo 50 000 ru kulturdáhpáhusaide dievasčoahkkimiid rahpamiid oktavuođas .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Sametingsrådet støtter Tanautvalgets forslag	Sámediggeráđđi doarju Deanulávdegotti evttohusa
Sametingsrådet berømmer Tanautvalget for et grundig og velbegrunnet arbeid , og vil legge vekt på at utvalget står enstemmig bak sitt forslag .	Sámediggeráđđi rámida Deanulávdegotti go lea čađahan vuđolaš ja bures ákkastuvvon barggu , ja deattuha ahte lávdegotti evttohus lea ovttajienalaš .
- Vi er glad for at Tanautvalget kom frem til et omforent forslag til tross for at utvalget har vært gjennom vanskelige diskusjoner og viktige avveininger , uttaler rådsmedlem Marianne Balto .	- Mii leat ilus go Deanulávdegoddi ovddida ovttajienalaš evttohusa vaikke vel lávdegottis leat leamaš váttes digaštallamat ja deaŧalaš vihkkedallamt , cealká ráđđelahttu Marianne Balto .
Tanautvalgets arbeid er en oppfølging av finnmarksloven .	Deanulávdegotti bargu lea finnmárkkulága čuovvoleapmi .
Det følger direkte av finnmarksloven at fiskeforvaltningen skal være lokal og rettighetsbasert .	Finnmárkkulágas čuovvu njuolgga ahte guolástanhálddašeapmi galgá leat báikkálaš ja vuođđuduvvon vuoigatvuođaide .
De særskilte rettighetene er dels nedfelt i lov , blant annet Tanaloven , og følger dels av alders tids bruk og lokale sedvaner .	Erenoamáš vuoigatvuođat bohtet muhtumassii ovdan lágain , earret eará Deanulágas , ja čuvvot muhtumassii dološáiggi rájes geavaheami ja báikkálaš boaresvieruid .
Laksefiske er viktig	L uossabivdu lea deaŧalaš
- Det er viktig at loven og folket er i lag .	- Lea deaŧalaš ahte láhka ja álbmot leat beallálagaid .
Det skaper ro og gir grunnlag for å skape utvikling i samfunnene langs Tanaelva med utgangspunkt i den ressursen Tanaelva med sidevassdragene er , forklarer rådsmedlem Marianne Balto .	Dat duddjo muosi ja addá deatnogátti servodagaide vejolašvuođa ovdánit Deanu ja dan oalgejogaid resurssaid vuođul , čilge ráđđelahttu Marianne Balto .
Støtter forslaget	Doarju evttohusa
I all hovedsak støtter Sametingsrådet Tanautvalgets forslag .	Váldoáššis doarju Sámediggeráđđi Deanulávdegotti evttohusa .
Forslaget bidrar til en stadfestning av rettigheter etter lov , alders tids bruk og sedvane .	Evttohus lea mielde nannemin vuoigatvuođaid lága , dološáiggi rájes geavaheami ja boaresvieruid vuođul .
Utvalgets hovedforslag er at det opprettes et lokalt forvaltningsorgan - Tanavassdragets Fiskeforvaltning - som skal overta ansvar og oppgaver som i dag er tillagt statlige myndigheter .	Lávdegotti váldoevttohus lea ásahit báikkálaš hálddašanorgána - Tanavassdragets Fiskeforvaltning ( Deanučázádaga guolástanhálddašeami ) - mii galgá váldit badjelasas dan ovddasvástádusa ja daid bargamušaid mat dál gullet stáhta eiseválddiide .
De viktigste oppgavene vil være å organisere fisket , sørge for tilstrekkelig fiskeoppsyn og forvalte inntektene fra salg av fiskekort .	Deaŧaleamos bargamuššan lea organiseret guollebivddu , fuolahit doarvái bivdobearráigeahču ja hálddašit boađuid oaggunkoarttaid vuovdimis .
Tanavassdragets Fiskeforvaltning skal også bidra til langsiktig bevaring av fiskeressursene og delta i samarbeidet med Finland om forvaltningen av vassdraget .	Deanučázádaga guolástanhálddašeapmi galgá maiddái váikkuhit guolleresurssaid guhkesáiggi áimmahuššamii ja oassálastit ovttasbargui Suomain čázádaga hálddašemiin .
Som del av arbeidet har utvalget også drøftet den alvorlige situasjonen for mange av laksebestandene i Tanavassdraget .	Oassin barggus lea lávdegoddi maiddái ságaškuššan Deanučázádaga ollu luossamáddagiid duođalaš dili birra .
Det er bred enighet om at det er nødvendig å sikre et mer bærekraftig fiske , og at overenskomsten mellom Norge og Finland snarest må moderniseres i tråd med føre-var-tilnærmingen i laksefisket .	Lea stuorra ovttamielalašvuohta das ahte ferte sihkkarastit ceavzilet guolásteami , ja ahte Norgga ja Suoma gaskasaš šiehtadus ferte ođasmahttojuvvot ovddalgihtii várrugasvuođa prinsihpa vuođul luossabivddus .
Støtter ikke klageadgangen	Ii doarjjo váiddavejolašvuođa
Sametingsrådet kan ikke stille seg bak forslaget til ordning for klagebehandling .	Sámediggeráđđi ii sáhte doarjut evttohusa váiddameannudanortnegin .
Tanautvalget foreslår at Direktoratet for naturforvaltning ( DN ) avgjør klager .	Deanulávdegoddi evttoha ahte Luondduhálddašandirektoráhta mearrida váidagiid .
- Det er viktig at Direktoratet for Naturforvaltning ikke lenger har en overformynderrolle på Tanavassdragets Fiskeforvaltning og de avgjørelsene som fattes der .	- Lea deaŧalaš ahte Luondduhálddašandirektoráhtas ii leat šat Deanučázádaga guolástanhálddašeami ja dan mearrádusaid hovdejeaddjin .
Diskusjonen rundt klageadgang og organ har vært en sentral prinsippdiskusjon under arbeidene med Finnmarksloven .	Digaštallan váiddavejolašvuođa ja váiddaorgána birra lea leamaš deaŧalaš prinsihppadigaštallan barggus Finnmárkkulágain .
De sammen prinsippene må også overføres til diskusjonen rundt Tanavassdragets Fiskeforvaltnings klageordning , presiserer rådsmedlem Marianne Balto .	Seamma prinsihpat fertejit maid leat mielde digaštallamis Deanučázádaga guolástanhálddašeami birra , aiddostahttá ráđđelahttu Marianne Balto .
Sametingsrådet ber om at Miljøverndepartementet snarest gjennomfører konsultasjoner for oppfølging av Tanautvalgets forslag .	Sámediggeráđđi bivdá Birasgáhttendepartemeantta farggamusat čađahit konsultašuvnnaid Deanulávdegotti čuovvoleapmin .
Dersom det som følge av konsultasjonene framkommer store endringer , må endelig utkast legges frem for Sametingets plenum .	Jus konsultašuvnnaid olis bohtet stuorra rievdadusat , de ferte loahpalaš evttohus ovddiduvvot Sámedikki dievasčoahkkimii .
Sametingets plenum behandler saken i juni .	Sámedikki dievasčoahkkin meannuda ášši geassemánus .
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Tanautvalget – lokal forvaltning av fisket i Tanavassdraget	Deanujogaraporta gulaskuddamis Ovttajienalaš Deanujogalávdegoddi
Sametinget mot endringer i sjølaksefisket	Sámediggi vuostá rievdadusaid mearraluossa-bivddus
Tanarapporten på høring	Deanulávdegotti evttohusa
Høringsbrev om lokal forvaltning av Tanavassdraget	Gulaskuddanreivve
Sametingsrådets vedtak : Tanavassdraget - Lokal forvaltning	Sametingsrådets vedtak : Tanavassdraget - Lokal forvaltning
Tana og Varanger museumssiida er stiftet	Deanu ja Várjjaga museasiida lea ásahuvvon
Sametinget og Tana , Nesseby og Sør-Varanger kommune har gått sammen og etablert stiftelsen Tana og Varanger museumssiida .	Sámediggi ja Deanu , Unjárgga ja Mátta-Várjjaga gielddat leat ovttas ásahan vuođđudusa Deanu ja Várjjaga museasiidda .
Tana museum , Varanger Samiske Museum , Saviomuseet og Østsamisk museum har med dette fått en felles driftsorganisasjon .	Deanu musea , Várjjaga Sámi Musea , Saviomusea ja Nuortasámi musea leat dál ožžon oktasaš doaibmaorganisašuvnna .
Museumssiidaen skal med sin virksomhet bidra til at samisk identitet , språk og kulturtradisjoner dokumenteres , synliggjøres og utvikles .	Museasiida galgá dáinna doaimmain váikkuhit dasa ahte sámi identitehta , sámegiella ja sámi kulturvierut duođaštuvvojit , dahkkojuvvojit oainnusin ja ovddiduvvojit .
- Siidaen dekker kulturhistorien knyttet til østsamisk , sjøsamisk og elvesamisk kultur , samt kunsten og historien til John Savio .	- Siida gokčá dan kulturhistorjjá mii čatnas nuortasámi , mearrasámi ja johkasámi kultuvrii ja John Savio dáidagii ja historjái .
Arbeidsområdet til siidaen strekker seg også over landegrensene til Russland og Finland .	Siidda bargosuorgi ollá maiddái rastá ráji Rušša ja Suoma beallái .
Det skal bli spennende å følge resultatene som følger av dette tettere samarbeidet som en samorganisering vil medføre , sametingsråd Vibeke Larsen .	Šaddá miellagiddevaš muosáhit bohtosiid dán lagaš ovttasbarggus , mat vulget oktasaš organisermis , dadjá sámediggeráđđi Vibeke Larsen .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Sametingsrådet foreslår planveileder	Sámediggeráđđi evttoha plánaveahki
Bakgrunnen for Sametingsrådets forslag er iverksettelsen av den nye plan- og bygningslov 1. juli 2009 .	Sámediggeráđi evttohusa duogážin lea ođđa plána- ja huksenlága fápmui bidjan suoidnemánu 1. b. 2009 .
Den nye plan og bygningsloven har som en av sine oppgaver å sikre det samiske naturgrunnlaget , og Sametinget er gitt innsigelsesmyndighet til planer av vesentlig betydning for samisk kultur og næringsutøvelse .	Ođđa plána- ja huksenlága doaimmaide gullá maiddái sámi luondduvuđđosa sihkkarastin , ja Sámediggi lea ožžon válddi bidjat vuosteákkaid plánaide main lea stuorra mearkkašupmi sámi kultuvrii ja ealáhusbargui .
- Planveilederen klargjør grunnlaget for Sametingets deltaking i planarbeidet , og etablerer økt forutsigbarhet for planmyndighetene ved å konkretisere de hensyn som må tas til samisk kultur i all planlegging , sier Larsen .	- Plánaveahkki čielggasmahttá makkár vuođđu Sámedikkis lea searvat plánabargui , ja dat buktá buoret einnostan vejolašvuođa plánaeiseválddiide dan bokte go das konkretiserejuvvo dat maid ferte vuhtii váldit sámi kultuvrra oktavuođas buot plánain , dadjá Larsen .
Et forslag til planveileder har vært på brei høring .	Plánaveahki evttohus lea leamaš viiddis gulaskuddamis .
Det er innkommet 25 høringsuttalelser , som er drøftet og tatt hensyn til i det endelige forslaget .	Mii leat ožžon 25 gulaskuddancealkámuša , mat leat guorahallojuvvon ja mat leat vuhtii váldojuvvon loahpalaš evttohusas .
Planveilederen er et bidrag til å systematisere og gi en samlet oversikt over de hensyn som skal tas for samisk kultur , og som følger av norsk og internasjonal rett	Plánaveahki ulbmilin lea addit čorges ja oppalaš gova das maid galgá vuhtii váldit sámi kultuvrra ektui , ja mii čuovvu Norgga ja riikkaidgaskasaš rievtti .
- Planveilederen er et viktig verktøy som gir lik oppmerksomhet til all samisk areal og ressursbruk .	- Plánaveahkki lea deaŧalaš gaskaoapmi man vuođul buot sámi areálaid ja resurssaid geavaheapmi oažžu ovttalágan fuomášumi .
Den er ment å gi et konstruktivt grunnlag for god samhandling mellom Sametinget og planmyndigheter .	Dat lea oaivvilduvvon addit konstruktiivvalaš vuođu buori ovttasdoibmii Sámedikki ja plánaeiseválddiid gaskka .
Planveilederen legger også til rette for gode lokale løsninger gjennom aktiv medvirkning fra berørte lokale samiske interesser , sier rådsmedlem Vibeke Larsen	Plánaveahkki galgá maiddái láhčit buriid báikkálaš čovdosiid árjjalaš mielde váikkuheami bokte guoskevaš sámi beroštusaid beales , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen
- Det er ingen tvil om at både kommuner og Sametinget har felles utfordringer når det kommer til kompetanse og kapasitet i planleggingen .	- Ii leat eahpádusge das ahte sihke gielddain ja Sámedikkis leat oktasaš hástalusat gelbbolašvuođa ja kapasitehta dáfus plánemis .
Det er mitt ønske at forsalget til denne veilederen ytterligere synliggjør dette behovet , slik at Regjeringen ser til at både kommuner og Sametinget får en budsjettmessig styrking for det viktige planleggingsarbeidet , avslutter Vibeke Larsen .	Mu sávaldahkan lea ahte evttohus dán plánaveahki hárrái ain eanet oainnusmahtášii dán dárbbu , vai Ráđđehus fuomášivččii ahte sihke gielddaid ja Sámedikki livččii dárbu nannet bušeahta dáfus dán deaŧalaš plánenbarggu geažil , dadjá Vibeke Larsen loahpas .
Sametinget forslag til planveileder skal behandles i Sametinget i uke 23 .	Sámedikki evttohus plánaveahki hárrái meannuduvvo Sámedikkis 23. vahkus .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Samene - et folk i fire stater	Sámit – okta álbmot njealji váldegottis
Samene er ett folk med bosettingsområder i fire stater : Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámit leat okta álbmot ja ellet njealji váldegottis : Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Samenes land strekker seg fra Kola-halvøya i nordøst til Engerdal i Sør-Norge og Idre i Sør-Sverige .	Sámiid eanan ollá nuortan Guoládagas Lulli-Norgii Engerdala rádjai ja Lulli-Ruŧŧii Idre rádjai .
Dette området kalles på samisk Sápmi .	Sámegillii dán guovllu namma lea Sápmi .
Politikk og demokrati - Om samene	Politihkka ja demokratiija - Sámiid birra
Nasjonaldagen	Sámi álbmotbeaivi
Samenes nasjonaldag er felles for alle samer , uavhengig om de bor i Norge , Sverige , Finland eller Russland .	Sámi álbmotbeaivi lea oktasaš sámiide , beroškeahttá orrot go sii Norggas , Ruoŧas , Suomas vai Ruoššas .
I 1993 ble nasjonaldagen feiret for første gang , samtidig som FNs internasjonale urbefolkningsår ble offisielt åpnet i Karasjok .	Álbmotbeaivi ávvuduvvui vuosttaš háve 1993:s go ON internášuvnnalaš eamiálbmotjahki almmolaččat rahppojuvvui Kárášjogas .
Nasjonalsangen	Sámi álbmotlávlla
Klesdraktene	Sámiid biktasat
Den samiske folkedrakten kalles kofte på norsk og gákti på nordsamisk .	Sámi álbmotbiktasa gohčodit dárogillii kofte ja davvisámegillii gáktin .
Som samiske språk og andre kulturelle særtrekk går også draktformene på tvers av landegrensene .	Nugo sámegielat ja earáge kultuvrralaš iešvuođat mannet bivttasmálletge riikkarájáid rastá .
Historien	Historjia
Samene er ett folk med bosettingsområder i fire stater : Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámit leat okta álbmot ja ellet njealji váldegottis : Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Samenes land strekker seg fra Kola-halvøya i nordøst til Engerdal i Sør-Norge og Idre i Sør-Sverige .	Sámiid eanan ollá nuortan Guoládagas Lulli-Norgii Engerdala rádjai ja Lulli-Ruŧŧii Idre rádjai .
Dette området kalles på samisk Sápmi .	Sámegillii dán guovllu namma lea Sápmi .
Språket	Sámegiella
Samisk hører til den finsk-ugriske språkgruppen .	Sámegiella gullá suoma-ugralaš giellajovkui .
Det samiske språkområdet strekker seg tradisjonelt over deler av Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámegiela hubmanguovlu gokčá árbevirolaččat stuorra oasi Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Bruken av begrepet nasjonaldag	Guovvamánu 6. b. – doahpaga ” nasjonaldag ” geavaheapmi
Samekonferansen / Samerådet har i sine vedtak på samisk brukt begrepet sámi álbmotbeaivi .	Sámi konfereansa / Sámiráđđi lea mearrádusastis geavahan doahpaga ” sámi álbmotbeaivi ” .
Rett oversatt til norsk blir dette samenes nasjonaldag .	Dat lea dárogillii jorgaluvvon ” samenes nasjonaldag ” .
Landsmøtet i 1917	Riikkačoahkkin 1917:s
Elsa Laula Renberg - et kvinneliv	Elsa Laula Renberg - sámenissoniid árbi
Elsa Laula Renberg kjempet hele sitt liv for samiske rettigheter .	Elsa Laula Renberg riegádii 1877 ruoŧabeal Sámis .
Kampen gav ikke nevneverdige frukter i hennes levetid , og den tids samebevegelse døde ut noen år før hun selv døde .	Sealgeeadnin logai Stockholmas ja čájehii juo dalle leat roahkkadis nieida , guhte ii ballan oaiviliiddis dadjalit .
Elsa er en av de største samepolitiske ledere vi har hatt – om ikke den største , sett i lys av hennes samtid .	Ii dáidde de leat miige ipmašii ahte su sárdnáivuohta ja ságastallanmáhttu nanosmuvai go čuovui kurssaid gos oahpai searvebargguid .
Samisk musikk	Sámi musihkka
Samisk musikk i dag inkluderer et vidt spekter av sjangre , men de fleste forbinder samisk musikk først og fremst med joiken .	Dáláš sámi musihkas leat ollu vuogit , muhto eatnašiidda buktá sámi musihkka millii vuosttažettiin juigosa .
Åpen høring om reinbeitekonvensjonen	Rabas gulaskuddan boazoguohtonkonvenšuvnna birra
Sametingets oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomite inviterer til åpen høring i saken om reinbeitekonvensjonen .	Sámedikki bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi bovde rabas gulaskuddamii boazoguohtonkonvenšuvnna áššis .
Høringen finner sted på Sametinget i Karasjok , møterom 213 , den 26.05 fra kl. 13.00 .	Gulaskuddan dáhpáhuvvá Sámedikkis Kárášjogas , čoahkkinlanjas 213 , 26.05.2010 dii. 13.00 rájes .
Interesserte som ønsker taletid på høringsmøtet bes kontakte Sametingets administrasjon , Randi Romsdal Balto , tel . 78 47 41 53 eller e-post randi.romsdal.balto@samediggi.no innen 25.05. kl. 12.00 .	Dat gii háliida sárdnunáiggi gulaskuddančoahkkimis ferte váldit oktavuođa Sámedikki hálddahusain , Randi Romsdal Balto , tel. 78 47 41 53 dahje e-poasta randi.romsdal.balto@samediggi.no ovdal 25.05. dii. 12.00 .
Sakspapirer i saken finnes her .	Áššečokumeanttaid áššis gávndná dás .
Det vises for øvrig til artikkelen Sametingets komitémøter i mai 2010 som også ligger på våre nettsider .	Čujuhit muđui artihkkalii Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2010 miessemánus mii maid lea min neahttasiidduin .
Nærmere opplysninger i saken kan fås hos : Saksordfører Geir Johnsen , tlf. 90 97 07 89 , e-post geir.johnsen@lavangen.net	Eanet dieđuid áššis fidnet : Áššejođiheaddjis Geir Johnsen , tlf. 90 97 07 89 , e-poasta geir.johnsen@lavangen.net
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist : 02.06.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 02.06.10
Sommerjobb som guide - Ref. nr. 10/2887	Geassebargu ofelažžan - Ref. nr. 10/2887
Sametinget har ledig sommerjobb som guide på Sametinget i Karasjok i perioden 14.06. - 20.08.2010 .	Sámedikkis lea rabas geassevirgi ofelažžan Sámedikki Kárášjogas áigodagas 14.06. - 20.08.2010 .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcan virgái sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Sommerjobb som guide - Ref. nr. 10/2887	Geassebargu ofelažžan - Ref. nr. 10/2887
Sametinget har ledig sommerjobb som guide på Sametinget i Karasjok i perioden 14.06. - 20.08.2010 .	Sámedikkis lea rabas geassevirgi ofelažžan Sámedikki Kárášjogas áigodagas 14.06. - 20.08.2010 .
Sametinget har åpent fra kl 0800 - 1530 med guiding hver time fra kl 0830 - 1530 .	Sámediggi lea rabas dii. 0800 rájes dii. 1530 rádjai ja ofelastin lea juohke nuppi diimmus dii. 0830 rájes dii. 1530 rádjai .
Vi søker etter en person som kan fortelle om Sametinget og generelt om samene .	Mii háliidit olbmo gii máhttá muitalit Sámedikki birra ja sápmelaččaid birra muđui .
Vedkommende som tilsettes må ha godt humør og engasjement , og må beherske samisk , norsk og engelsk muntlig .	Sus gii virgáduvvo galgá lea movttet ja indui , ja son ferte hálddašit sámegiela , dárogiela ja eaŋgalasgiela njálmmálaččat .
Det er også ønskelig med kunnskaper i andre språk .	Gelbbolašvuohta eará gielain lea maid sávahahtti .
Vedkommende som tilsettes må ha minst videregående skole .	Sus gii virgáduvvo , galgá leat uhcimusat golmma jagi joatkkaskuvla .
Sametinget tilbyr kursing .	Sámediggi fállá kursema .
Stillingen er plassert i stillingskode 1070 sekretær .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1070 čálli .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster .	Muđui virgáduvvojit bargit gustovaš lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Jan Roger Østby , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra oaččut go válddát oktavuođa ossodatdirektevrrain Jan Roger Østby:in , tel. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá buoremus lági mielde speadjalastit álbmoga máŋggabealatvuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš mihttomearrin lea olahit dássedeattu agi ja sohkabeali ektui , ja fidnet olbmuid geain lea minoritehta- ja álgoálbmotduogáš .
Søknadsfrist : 02.06.10	Ohcanáigemearri : 02.06.10
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcan virgái sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/2887 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/2887 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvladuođaštusmáŋgosat ja bargoduođaštusat biddjojuvvojit mielddusin elektrovnnalaš ohcamii dahje sáddejuvvojit bábirhámis čujuhussii : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .
Taler i forbindelse med besøk av president Evo Moralse	Sártnit mat dolloje presideantta Evo Morales galledeami oktavuođas
Her finner du talene som ble holdt når presidnet Evo Morales var på besøk på Sametinget 21. mai 2010	Dás gávnnat sárdniid mat dolloje Bolivia presideantta Evo Moralesa galledeami oktavuođas Sámedikkis miessemánu 21. b. 2010
Du finner også snarvei til video opptak for å se talene som ble holdt når Bolivias president Evo Morales var på besøk på Sametinget .	Dás gávnnat maid njuolggogeainnu video báddemii mii dahkkui dalle go Bolivia presideanta Evo Morales galledii Sámedikki .
Talene finner du ved å gå på " arkiiva arkiv " - " video " - Sámediggi " og mappen " Evo Morales Sámedikki guossis " .	Sárdniid gávnnat go deaddilat " arkiiva arkiv " - " video " - Sámediggi " ja mahppa " Evo Morales Sámedikki guossis " .
Link	Liŋka
Video opptak - besøk av president Evo Morales	Njuolggogeaidnu videobáddemii
Tale : sametingspresident Egil Olli	Sárdni : sámedikki presideanta Egil Olli
Tale : plenumsleder Jarle Jonassen	Sárdni : dievasčoahkkinjođiheaddi Jarle Jonassen
Tale : sametingets styrelsesordfører Sara Larsson	Sárdni : ruoŧa sámediggi Sara Larsson
Tale : sametingspresident Klemetti Näkkäläjärvi	Sárdni : sámedikkipresideanta Klemetti Näkkäläjärvi
Andre	Eará
Miniseminar om duodji	Oanehisseminára duoji birra
Sametingsrådet avholder åpent seminar om duodji onsdag 09. juni 2010 .	Sámediggeráđđi doallá rabas seminára duoji birra gaskavahku geassemánu 09. b. 2010 .
Hensikten med seminaret er å drøfte de politiske målsettingene for duodji .	Jurdda seminárain lea guorahallat duoji politihkalaš ulbmiliid .
Vi ønsker også å tydeliggjøre verdien av duodji og konkretisere utfordringene som er i duodji .	Seminárain maiddái háliidat čielggasmahttit duoji árvvu ja konkretiseret hástalusaid mat leat duojis .
Seminaret avholdes i forbindelse med plenum .	Seminára dollo dievasčoahkkin oktavuođas .
Samme dag legger Sametingsrådet fram for plenum redegjørelsen om duodji .	Seamma beaivvi buktá Sámediggeráđđi ovdan čilgehusa duoji birra dievasčoahkkin ovdii .
Seminaret er på Sametinget i Karasjok .	Seminára lea Sámedikkis Kárášjogas .
Program	Prográmma
Kl. 09.00 - 09.15	Ti . 09.00 - 09.15
Innledning v / sametingsråd Marianne Balto	Álggaheapmi , sámediggeráđi Marianne Balto bokte
Kl. 09.15 - 09.35	Ti . 09.15 - 09.35
Duodji - Muligheter og potensialet v / Karin Vasara	Duodji - Vejolašvuođat ja potensiála , Karin Vasara bokte
Kl. 09.35 - 09.45	Ti . 09.35 - 09.45
Spørsmål	Gažaldagat
Kl. 09.45 - 10.05	Ti . 09.45 - 10.05
Duodji - utfordringer og rekruttering v / Biret Risten Sara , Duojáriid ealáhussearvi	Duodji - Hástalusat ja rekrutteren . Biret Risten Sara bokte , Duojáriid ealáhussearvi
Kl. 10.05 - 10.15	Ti . 10.05 - 10.15
Spørsmål	Gažaldagat
Kl. 10.15 - 10.30	Ti . 10.15 - 10.30
Pause	Boddu
Kl. 10.30 - 10.50	Ti . 10.30 - 10.50
Duodji - som kulturbærer og verdiskapende næring v / Sámiid duodji	Duodji - kulturguoddin ja buvttadeaddji ealáhussan , Sámiid duoji bokte
Spørsmål	Gažaldagat
Kl. 11.00 - 12.00	Ti . 11.00 - 12.00
Det er ingen påmeldingsfrist .	Ságastallan Ii leat dieđihanáigi .
Nærmere opplysninger fås av Brita Oskal Eira tlf. 78474184 eller John Osvald Grønmo tlf : 78474186	Eanet dieđuid oaččut Brita Oskal Eiras tlf. 78474184 dahje John Osvald Grønmos tlf : 78474186
Ledig stilling , søknadsfrist : 10.06.10	Rabas virgi , ohcanáigi : 10.06.10
2-årig prosjektlederstilling - Ref. nr. 10/2915 Sametinget søker prosjektleder til § 9-undersøkelser i forbindelse med ny 420 kV-ledning fra Balsfjord til Hammerfest .	2-jagáš prošeaktajođiheaddjivirgi Ref. nr. 10/2915 Sámediggi ohcá prošeaktajođiheaddji § 9-iskkademiide dan oktavuođas go galgá ráhkaduvvot ođđa 420 kV-jođas Báhccavuonas Hammerfestii .
Med forbehold om finansiering har Sametinget 2-årig prosjektlederstilling ledig med tiltredelse snarest .	Dainna eavttuin ahte ruhtadeapmi ordnašuvvá lea Sámedikkis 2-jagáš prošeaktajođiheaddjivirgi rabas , álgin farggamusat .
Kontorsted for stillingen er et av Sametingets kontorsteder i Troms eller Finnmark .	Virggi kánturbáikin lea okta Sámedikki kánturbáikkiin Romssas dahje Finnmárkkus .
Prosjektleder vil ha koordinerings- og rapporteringsansvar for prosjektet , i tillegg må det påregnes deltagelse i feltarbeid og relatert saksbehandling .	Prošeaktajođiheaddjis lea oktiiordnen- ja raporterenovddasvástádus prošeavttas , dasa lassin ferte rehkenastit searvat gieddebargui ja dasa guoski áššemeannudeapmái .
Personen vi søker bør ha erfaring fra større kulturminneregistreringsprosjekt .	Sus gean ohcat berre leat vásihus stuorát kulturmuitoregistrerenprošeavttas .
Stillingene ønskes primært besatt av en person med høgskole- / universitetsutdanning innen arkeologi / historie eller tilsvarende .	Virgái háliidit ovddimustá dakkár olbmo geas lea allaskuvla / universitehtaoahppu arkeologiijas / historjjás dahje sullasaš oahppu .
Relevant erfaring vil også bli vurdert .	Mávssolaš bargohárjáneapmi árvvoštallojuvvo maiddái .
Det er også ønskelig med kjennskap til PDA og førerkort til bil .	Sávvat maiddái ahte livččii máhtolašvuohta PDA birra ja biilavuodjenkoarta .
Sametinget vil videre legge vekt på kunnskap om samiske samfunnsforhold .	Dasto deattuha Sámediggi máhtolašvuođa sámi servodatdiliid birra .
I tillegg vil vi legge vekt på gode kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , skriftlig framstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhit mii buori gelbbolašvuođa , ovttasbargan- ja gulahallanattáldagaid , čálalaš ovdanbuktin dáiddu , dáiddu bargat iešheanalaččat ja ulbmildiđolaččat ja veahkkáivuođa .
Prosjektleder vil plasseres i stillingskode 1113 prosjektleder .	Prošeaktajođiheaddji biddjojuvvo virgekodii 1113 prošeaktajođiheaddji .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Magne Svineng , Hege Fjellheim Sarre eller Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggi birra sáhttá oažžut go váldá oktavuođa ; Magne Svineng , Hege Fjellheim Sarre dahje Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 10.06.10 Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 10.06.10 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/2915 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/2915 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledige stillinger , søknadsfrist : 10.06.10	Rabas virggi , ohcanáigi : 10.06.10
2 feltledere i perioden juni til september / oktober - Ref. nr. 10/2995 Sametinget søker feltledere til § 9-undersøkelser i forbindelse med ny 420 kV-ledning fra Balsfjord til Hammerfest .	2 gieddejođiheaddji geassemánus čakča- / golggotmánnui - Ref. nr. 10/2995 Sámediggi ohcá gieddejođiheddjiid § 9-iskkademiide dan oktavuođas go galgá ráhkaduvvot ođđa 420 kV-jođas Báhccavuonas Hammerfestii .
Med forbehold om finansiering har Sametinget 2 feltlederstillinger ( 1 for Troms og 1 for Finnmark ) ledig med tiltredelse snarest .	Dainna eavttuin ahte ruhtadeapmi ordnašuvvá leat Sámedikkis 2 gieddejođiheaddji virggi ( 1 Romsii ja 1 Finnmárkui ) rabas , álgin farggamusat .
Arbeidet vil bestå i registrering av samiske kulturminner i forbindelse med den valgte traseen og dens influensområde .	Bargui gullá sámi kulturmuittuid registreren válljejuvvon guovllus ja dan čuozáhatguovllus .
Det må i tillegg påregnes en del rapportarbeid , både til prosjektleder underveis og i etterkant av selve feltarbeidet .	Dasa lassin ferte rehkenastit muhtun ráje raportabarggu , sihke prošeaktajođiheaddjái prošeaktaáiggis ja maŋŋá gieddebarggu .
Det er en fordel med høyere utdanning innen arkeologi / historie eller tilsvarende .	Ovdamunnin lea jus lea alit oahppu arkeologiijas / historjjás dahje sullasaš oahppu .
Det kreves erfaring fra kulturminneregistrering .	Gáibiduvvo bargohárjáneapmi kulturmuittuid registreremis .
Det er også ønskelig med kjennskap til PDA og førerkort til bil .	Sávvat maiddái ahte livččii máhtolašvuohta PDA birra ja biilavuodjenkoarta .
Sametinget vil videre legge vekt på kunnskap om samiske samfunnsforhold .	Dasto deattuha Sámediggi máhtolašvuođa sámi servodatdiliid birra .
I tillegg vil vi legge vekt på gode kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , skriftlig framstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhit mii buori gelbbolašvuođa , ovttasbargan- ja gulahallanattáldagaid , čálalaš ovdanbuktin dáiddu , dáiddu bargat iešheanalaččat ja ulbmildiđolaččat ja veahkkáivuođa .
Feltlederne vil plasseres i stillingskode 1408 førstekonsulent 1434 / rådgiver etter kvalifikasjoner .	Gieddejođiheaddjit biddjojuvvojit virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta 1434 / ráđđeaddi , gelbbolašvuođa mielde .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til Magne Svineng , Hege Fjellheim Sarre eller Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggiid birra sáhttá oažžut go váldá oktavuođa ; Magne Svineng , Hege Fjellheim Sarre dahje Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/2995 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/2995 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Ledige stillinger , søknadsfrist : 10.06.10	Rabas virggit , ohcanáigi : 10.06.10
4 feltassistentstillinger i perioden juni til september - Ref. nr. 10/2996 Sametinget søker feltassistenter til § 9-undersøkelser i forbindelse med ny 420 kV-ledning fra Balsfjord til Hammerfest .	4 gieddeveahkkebargi virggi geassemánus čakčamánnui - Ref. nr. 10/2996 Sámediggi ohcá gieddeveahkkebargiid § 9-iskkademiide dan oktavuođas go galgá ráhkaduvvot ođđa 420 kV-jođas Báhccavuonas Hammerfestii .
Med forbehold om finansiering har Sametinget 4 feltassistentstillinger ledig med tiltredelse snarest .	Dainna eavttuin ahte ruhtadeapmi ordnašuvvá leat Sámedikkis 4 gieddeveahkkebargi virggi rabas , álgin farggamusat .
Feltassistentene skal delta i feltarbeidet og utføre registreringer av samiske kulturminner i forbindelse med den valgte traseen og dens influensområde .	Gieddeveahkkebargit galget searvat gieddebargui ja registreret sámi kulturmuittuid dan guovllus mii lea válljejuvvon ja dan čuozáhatguovllus .
Det er ønskelig med kjennskap til kulturminneregistrering .	Sávaldahkan lea máhtolašvuohta kulturmuittuid registreremis .
Relevant erfaring vil også bli vurdert .	Mávssolaš bargohárjáneapmi árvvoštallojuvvo maiddái .
Det er også ønskelig med kjennskap til PDA og førerkort til bil .	Sávvat maiddái ahte livččii máhtolašvuohta PDA birra ja biilavuodjenkoarta .
Sametinget vil videre legge vekt på kunnskap om samiske samfunnsforhold .	Dasto deattuha Sámediggi máhtolašvuođa sámi servodatdiliid birra .
I tillegg vil vi legge vekt på gode kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , skriftlig framstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhit mii buori gelbbolašvuođa , ovttasbargan- ja gulahallanattáldagaid , čálalaš ovdanbuktin dáiddu , dáiddu bargat iešheanalaččat ja ulbmildiđolaččat ja veahkkáivuođa .
Feltassistentene vil plasseres i stillingskode 1065 konsulent 1408 / førstekonsulent etter kvalifikasjoner .	Gieddeveahkkebargit biddjojuvvojit virgekodii 1065 konsuleanta 1408 / vuosttaškonsuleanta , gelbbolašvuođa mielde .
Nærmere opplysninger om stillingene kan fås ved henvendelse til Magne Svineng , Hege Fjellheim Sarre eller Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .	Lagat dieđuid virggiid birra sáhttá oažžut go váldá oktavuođa ; Magne Svineng , Hege Fjellheim Sarre dahje Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 10.06.10 Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 10.06.10 Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/2996 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/2996 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok
Finnmarkskommisjonen besøker Sametinget	Finnmárkkukommišuvdna galleda Sámedikki
Sametingspresident Egil Olli innledet informasjonsmøtet om Finnmarkskommisjonen onsdag 26. mai 2010 .	Sámediggepresideantta Egil Olli rabai diehtojuohkinčoahkkima Finnmárkkukommišuvnna birra 26.05.2010 .
Leder i Finnmarkskommisjonen Jon Gauslaa Jan Roger Østby	Finnmárkkukommišuvnna jođiheaddji Jon Gauslaa Jan Roger Østby
Finnmarkkommisjonen informerte Sametinget om kommisjonens arbeid onsdag 26. mai på Sametinget .	Finnmárkkukommišuvdna muitalii iežaset barggu birra Sámediggái gaskavahku miessemánu 26 .
Sametingspresident Egil Olli innledet informasjonsmøtet : Det er gledelig å ha Finnmarkskommisjonen på besøk ved Sametinget for å høre om det arbeid som kommisjonen har startet med .	Sámediggepresideantta Egil Olli rabai diehtojuohkinčoahkkima : Mis lea suohtas go leat ožžon Finnmárkkukomišuvnna guossin Sámediggái muitalit dan barggu birra mainna sii leat álgán bargat .
Dette besøket har vi sett frem til og vi ønsker dere velkommen til Sametinget .	Mii leat iluin vuordán sin guossái ja mii sávvat komišuvdnii bures boahtima Sámediggái .
Oppfølgingen av finnmarklovens bestemmelser er Sametinget opptatt av .	Sámedikkis lea beroštupmi Finnmárkkulága mearrádusaid čuovvoleami ektui .
Kapittel 5 i finnmarksloven som omfatter kartleggingen av rettigheter i Finnmark , ser Sametinget på som en særdeles viktig del av loven .	Sámediggi oaidná ahte kapihtal 5 finnmárkkulágas mii guoská vuoigatvuođaid kártemii Finnmárkkus , lea erenoamáš deaŧalaš oassi lágas .
Etableringen av Finnmarkskommisjonen var helt nødvendig for at Sametinget kunne gi sitt samtykke til finnmarksloven .	Finnmárkkukomišuvnna ásaheapmi lei áibbas dárbbašlaš go Sámediggi galggai sáhttit miehtat finnmárkkuláhkii .
Kartleggingsarbeidet som skal gjennomføres er i et enormt område med få avklarte rettighetsforhold .	Kártenbargu mii galgá čađahuvvot lea hui viiddis guovllus gos riektedilit leat unnán čilgejuvvon .
Finnmarkskommisjonen må selv sørge for at de faktiske og historiske forholdene som er nødvendige for å avklare rettighetsforholdene blir forsvarlig utredet .	Finnmárkkukomišuvdna ferte ieš fuolahit vai dat duohta ja historjjálaš dilit maid lea dárbu čilget čielggaduvvojit dohkálaččat .
Det er ønskelig å få kartleggingen utført raskest mulig , men samtidig må kartleggingen utføres på forsvarlig måte .	Sávahahtti lea oažžut kártema čađahuvvot nu johtilit go lea vejolaš , muhto seammás ferte kárten čađahuvvot dohkálaš vugiin .
Dette innebærer at kommisjonen vil måtte bruke nødvendig tid på kartleggingsarbeidet .	Dát mearkkaša dan ahte komišuvdna ferte geavahit dárbbašlaš áiggi kártenbargui .
Resultatene må bli riktige .	Bohtosat fertejit šaddat riekta .
I tillegg skal kommisjonen ha tilstrekkelige ressurser for å kunne kartlegge faktiske forhold og rettighetsforhold innen " rimelig tid " .	Dasa lassin galget komišuvnnas leat doarvái resurssat vai sáhttá kártet duohta diliid ja riektediliid " govttolaš áiggi " siskkobealde .
Det er helt sentralt at de økonomiske rammene til Finnmarkskommisjonen faktisk gir anledning til å utføre den jobben som kommisjonen er pålagt etter finnmarksloven .	Áibbas guovddážis lea ahte Finnmárkkukomišuvnna ekonomalaš rámmat duođas addet vejolašvuođa čađahit dan barggu maid komišuvdna lea geatnegahttojuvvon dahkat finnmárkkulága mielde .
Dersom ikke forsvarlige budsjettrammer foreligger vil dette føre til begrenset iverksettelse av finnmarkslovens kapittel 5 .	Dohkálaš bušeahttarámmaid haga gáržžiduvvo finnmárkkulága viđát kapihttala johtui bidjan .
Vi vil få en manglende langsiktighet , framdrift og faglig grundighet i Finnmarkkommisjonens arbeid .	Gáržžes rámmat dagahit dan ahte Finnmárkkukomišuvnna bargu šaddá váilevaš guhkesáiggi ektui , ja jođu ja fágalaš vuđolašvuođa ektui .
Videre vil vi få svekket tillit til finnmarksloven og lovens anerkjennelse av kollektive og individuelle rettigheter i Finnmark .	Dasto fuonida dat luohttámuša finnmárkkuláhkii ja lága oktasaš ja individuála vuoigatvuođaid dohkkeheapmái Finnmárkkus .
Dessverre opplevde vi tidlig i år et skrekkeksempel der Finnmarkskommisjonen fikk bevilget rundt kr 7,5 mill for 2010 .	Šállošit go árat dán jagi gárttaimet vásihit balddusovdamearkka man oktavuođas finnmárkkukomišuvdnii juolluduvvui birrasii 7,5 miljon ru jahkái 2010 .
Dette var en budsjettramme som ikke gjenspeilte det arbeidet som kommisjonen skulle utføre for året .	Dát bušeahttarámma ii dávistan dan bargui maid komišuvdna galggai dahkat dan jagis .
Beløpet ble senere økt til kr 10 mill for 2010 .	Submi šattai maŋŋá 10 miljon ruvdnosažžan jahkái 2010 .
Sametinget har bedt Justis- og politidepartementet om møte for å diskutere og avklare hvordan man sikrer budsjettrammene fra og med 2011 for Finnmarkskommisjonens fremtidige arbeid .	Sámediggi lea bivdán Justiisa- ja politiijadepartemeanttain čoahkkima ságastallat ja čilget movt sihkkarastit bušeahttarámmaid jagi 2011 rájes Finnmárkku ­komišuvnna bargui boahtteáiggis .
Vi ber om forutsigbarhet på dette området .	Mii bivdit einnostanvejolašvuođa dán oktavuođas .
Kommisjonen har påbegynt kartleggingsarbeidet i felt 1 på Stjernøya / Seiland og felt 2 i Nesseby .	Komišuvdna lea álggahan kártenbarggu fealttas 1 Stiertná / Sievju ja fealttas 2 Unjárggas .
I løpet av 2010 starter dere på felt 3 på Sørøya .	Jagi 2010 áigge álggahuvvo bargu fealttas 3 Sállan .
Kommisjonen har avholdt folkemøter i fjor i forbindelse med felt 1 og 2 , og at folkemøter for felt 3 arrangeres i år .	Komišuvdna lea doallan álbmotčoahkkimiid diibmá fealttaid 1 ja 2 oktavuođas , ja álbmotčoahkkimat fealtta 3 ektui lágiduvvojit dán jagi .
Senere i dag vil kommisjonen ha et informasjonsmøte i Karasjok .	Maŋŋá odne lea komišuvnnas diehtojuohkinčoahkkin dáppe Kárášjogas .
En tett kontakt med publikum og åpenhet omkring arbeidet til kommisjonen er høyst nødvendig for å spre informasjon og opprettholde deres opparbeidete legitimitet blant mulige rettighetshavere .	Áibbas dárbbašlaš lea lávga oktavuohta álbmogiin ja rabasvuohta komišuvnna barggu ektui go galgá juohkit dieđuid ja bisuhit sin gártaduvvon legitimitehta vejolaš vuoigatvuođaoamasteddjiid gaskkas .
Det ser ut til at Finnmarkskommisjonen utfører denne rollen godt .	Orru ahte Finnmárkkukomišuvdna čađaha dán rolla bures .
Det er en fornøyelse å overlate ordet til Finnmarkskommisjonen som vil kunne innføre oss nærmere inn i deres oppstartede arbeid og prosesser .	Hávski šaddá addit sáni Finnmárkkukomišuvdnii mii áigu lagabuidda muitalit dan barggu ja proseassaid birra maid dat leat álggahan .
Forhåpentligvis kan vi også få innblikk i de utfordringer som kommisjonen har støtt på til nå , eller aner kan komme i fremtiden .	Doaivvu mielde beassat mii gullat maiddái daid hástalusaid birra maid komišuvdna lea deaividan dál , dahje maid ávaštit sáhttet boahtit boahtteáiggis .
Det vil senere være anledning å stille spørsmål til kommisjonen , for de tilhørerne som ønsker å ta ordet .	Maŋŋá sáhttet guldaleaddjit geat háliidit váldit sáni ja jearahallat komišuvnnas sin barggu birra .
Vær så god , Finnmarkskommisjon .	Attán de sáni Finnmárkkukomišuvdnii , leage buorre .
Les mer om Finnmarkskommisjonen .	Loga eambbo Finnmárkkukommišuvnna birra .
Les mer om Finnmarkskommisjonen på Justis- og politidepartementets internett sider .	Loga eambbo Finnmárkkukommišuvnna birra Justiisa ja politiijadepartementta interneahttasiidduin-
Les mer om Finnmarksloven .	Loga eambbo Finnmárkkulaga birra .
Les mer om FeFo .	Loga eambbo FeFo birra .
Finnmarkskommisjonen – informasjon for Sametinget	Finnmárkkukommišuvdna - diehtojuohkin Sámediggái
Finnmarkskommisjonen - Grunnlaget for kommisjonens	Finnmárkkukommišuvnna vuođđu
Finnmarkskommisjonen - arbeidsmåte og organiserin	Finnmárkkukommišuvnna bargovuohki ja organiseren
Den historisk bakgrunnen for opprettelsen av Finn	Finnmárkokomišuvnna ásaheami historjjálaš duogáš
Sametinget i plenum består av 39 representanter fra 7 valgkretser .	Álbmot válljen áirasiid birra Sámedikki dievasčoahkkimis leat 39 áirasa 7 válgabiirres .
I tillegg kommer Sametingsrådet bestående av 5 representanter som trer ut av plenum i det de blir innsatt i rådet .	Lassin boahtá Sámediggeráđđi mas leat 5 áirasa mat guđđet dievasčoahkkima go sii nammaduvvojit ráđđái .
For valgperioden 2009 - 2013 er følgende personer valgt inn til Sametinget :	Válgaáigodagas 2009 - 2013 leat čuovvovaš olbmot bissovaš áirrasin dievasčoahkkimis :
Året som samisk veiviser - Et uforglemmelig år !	Jahki sámi ofelažžan – mii darvána muitui !
Et fantastisk , lærerikt og uforglemmelig år .	Rámálmas ja vásihusrikkis jahki mii darvána bures muitui .
Superlativene hagler når Sametingsråd Ellinor Marita Jåma skal beskrive veiviserprosjektet .	Superlatiivvaiguin válddahallá Ellinor Marita Jåma ofelašprošeavtta .
Hun var med på veiviserprosjektet i 2006 og var dermed en av de tre første veiviserne .	Son lei mielde jagi 2006 ofelašprošeavttas ja lei okta dan golmma vuosttaš ofelačča gaskkas .
- Veiviseråret var det året da jeg lærte mest faglig sett om det samiske samfunnet og hvordan det fungerer i forhold til storsamfunnet .	- Ofelašjahki lei vuosttaš jahki goas mun ohppen eanemusat fágalaččat sámi servodaga birra ja movt dat doaibmá stuorraservodaga ektui .
I tillegg fikk jeg også lære mer om media , om det å holde foredrag og viktigheten av å spre informasjon .	Dasa lassin bessen mun oahppat eanet media birra , ohppen doallat sáhkavuoruid ja ohppen man deaŧalaš lea juohkit dieđuid .
Man får rett og slett oppleve veldig mye spennende , forteller Jåma .	Olmmoš beassá njulgesta vásihit hui ollu mii lea gelddolaš , muitala Jåma .
Hun sitter nå i Sametingsrådet og ser viktigheten av veiviser programmet .	Son lea dál Sámediggeráđi lahttun ja oaidná man deaŧalaš ofelašprográmma lea .
Fortsatt en viktig jobb	Ain deaŧalaš bargu
- I veiviser prosjektet møter ungdom andre ungdom og kunnskap blir formidlet på ungdommens premisser og gjør at informasjonen blir lett forståelig og mer interessant , forteller Jåma .	- Ofelašprošeavttas besset nuorat deaivvadit eará nuoraiguin ja máhtolašvuohta gaskkustuvvo nuoraid eavttuid mielde ja man geažil diehtojuohkin šaddá bures áddehahttin ja lea eanet miellagiddevaš , muitala Jåma .
Hun mener det fortsatt er viktig å få formidlet kunnskap og forståelse om samiske forhold fordi det viser seg gang på gang at det er veldig lite kunnskap om samer og det samiske samfunnet .	Son oaivvilda ahte ain lea deaŧalaš gaskkustit máhtolašvuođa ja áddejumi sámi diliid birra , danne go oaidnit ohpihii ahte lea hui unnán máhtolašvuohta sámiid ja sámi servodaga birra .
- For eksempel i Oslo ble vi ved en skole spurt om samer spiste Grandiosa , ler Jåma .	- Ovdamearkka dihtii jerre muhtun Oslo skuvllas ahte borret go sámit Grandiosa , bohkosa Jåma .
Populær også i ettertid	Bivnnut maiddái maŋit áiggis
Hun forteller videre at gjennom veiviser prosjektet fikk hun møte mange flotte mennesker og knytter gode kontakter noe som har hjulpet henne mye i ettertid .	Son muitala ahte ofelašprošeavtta bokte beasai son deaivvadit ollu fiinna olbmuiguin ja čatnat buriid oktavuođaid , mii lea leamaš veahkkin munnje ollu maŋit áiggis .
- Samisk ungdom burde søke fordi som en samisk veiviser får du lære utrolig mye , avslutter en av de første veiviserne , Ellinor Marita Jåma .	- Sámi nuorat berrešedje ohcat ofelažžan danne go sámi ofelaččat besset oahppat issoras ollu , dadjá loahpas okta dain vuosttamuš ofelaččain , Ellinor Marita Jåma .
Samisk høgskole søker etter tre nye samiske veivisere og søknadsfristen er satt til 4 . Juni 2010 .	Sámi allaskuvla ohcá golbma ođđa sámi ofelačča ja ohcanáigemearri lea geassemánu 4. b. 2010 .
De nye veiviserne må være i aldren 18-25 år .	Ođđa ofelaččat fertejit leat gaskal 18-25 jagi .
Veiviserne må gjennomgå studiet " Formidlig av samisk kultur og samfunn " .	Ofelaččat fertejit čađahit " Sámi kultuvrra ja servodaga birra " oahpu .
Veiviserne får et stipend 170 000 kr og i tillegg dekker høgskolen reise- og oppholdskostnader under reisene .	Ofelaččat ožžot 170 000 ru stipeandda ja dasa lassin máksá allaskuvla mátke- ja orrungoluid mátkkiid oktavuođas .
Sametingets idrettsstipend	Sámedikki valáštallanstipeanda
Sametinget lyser med dette ut idrettsstipend for samisk ungdom .	Sámediggi almmuha dákko bokte valáštallanstipeandda sámi nuoraide .
Målet med idrettstipendet er å motivere unge idrettsutøvere til satsing på idrett .	Ulbmil valáštallanstipeanddain lea movttiidahttit nuorra valáštalliid áŋgiruššat valáštallat .
Det tildeles to stipender à kr 50 000 .	Guokte stipeandda juolluduvvojit , goabbáge 50 000,- ru. .
Stipendet skal gå til enkeltutøvere .	Stipeanda galgá mannat ovttaskas olbmuide .
De som mottar stipendet må være mellom 16 og 25 år det året stipendet tildeles , og må være tilknyttet et idrettslag / - organisasjon .	Soai geat oažžuba stipeandda galgaba leat gaskal 16 ja 25 jagi dan jagi go stipeanda juolluduvvo , ja ferteba maid leat mielláhtut soames valáštallansearvvis / - organisašuvnnas .
Søknadsfrist 25. juni 2010 .	Ohcanáigemearri geassemánu 25.b.2010 .
Mål , tildelingskriterier og utbetalingsvilkår	Doarjjaortnega , juolludaneavttut ja máksineavttut
Mål for tilskuddsordningen :	Doarjjaortnega mihttomearri :
Motivere unge idrettsutøvere til å satse på idrett	Movttidahttit nuorra valáštalliid áŋgiruššat valáštallat
Målgruppe for ordningen :	Doarjjaortnega olahusjoavku :
Idrettsutøvere mellom 16 og 25 år det året stipendet tildeles	Valáštallit gaskal 16 ja 25 jagi dan jagi go stipeanda juolluduvvo
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår :	Juolludaneavttut ja máksineavttut :
Søknadsfrist 25. juni 2010 .	Ohcanáigemearri : Geassemánu 25.b.2010 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋil , eai meannuduvvo
Utøveren må være tilknyttet et idrettslag / - organisasjon	Valáštalli galgá leat miellahttun soames valáštallanjoavkkus / - organisašuvnnas
Det gis et stipend til en jente og et til en gutt under forutsetning av at det foreligger søknader fra begge kjønn	Okta nieida ja okta bárdni oažžuba goabbáge stipeandda , jus goappašat sohkabealit leaba ohcan stipeandda
I søknaden må det foreligge en kort begrunnelse for søknaden og hvordan et eventuelt stipend vil bli brukt	Ohcamis galgá boahtit ovdan vuođustus ohcamii ja movt vejolaš stipeanda lea jurddašuvvon geavahuvvot
Søknaden må for øvrig inneholde opplysninger om navn , adresse , skattekommune , e-post adresse , fødselsnummer , bankkontonummer , idrettslag / - organisasjon	Ohcamis fertejit maid leat dieđut nugo namma , boastačujuhus , vearrosuohkan , e- boastačujuhus , riegádannummár , báŋkokontonummár , valáštallansearvvi / - organisašuvnna namma
Sametingsrådet forvalter ordningen .	Sámediggeráđđi hálddaša ortnega .
Utbetalingen av stipendene vil skje ved utsendelse av sametingsrådets vedtak	Stipeanda máksojuvvo go Sámediggeráđi mearrádus sáddejuvvo olggos .
Det gis to stipend á kr 50 000 .	Meroštallannjuolggadusat : Guokte stipeandda juolluduvvojit , goabbáge 50 000 ru. .
Ledig stilling , søknadsfrist : 14.06.10	Rabas virgi , ohcanáigi : 14.06.10
Webredaktør - Ref. nr. 10/3136 Prosjektet Samisk ressursarena - ledig stilling som webredaktør med tiltredelse snarest og varighet til 31.12.10 , med mulighet for forlengelse til 31.12.12 .	Web-redaktevra - Ref. nr. 10/3136 Prošeakta Sámi resursaarena - rabas virgi web-redaktevran mas álgin lea farggamusat . Virgeáigodat bistá 31.12.10 rádjai , ja sáhttá guhkiduvvot 31.12.12 rádjai .
Med forbehold om finansiering , forlenges prosjektet til 31.12.12 .	Dainna eavttuin ahte ruhtadeapmi ordnašuvvá , guhkiduvvo prošeakta 31.12.12 rádjai .
Arbeidssted er Sametingets kontorsted i Kautokeino .	Bargosadji lea Sámedikkis Guovdageainnus .
Sametinget har , i samarbeid med Senter for IKT i utdanningen , igangsatt et prosjekt hvor målet er å realisere en samisk læremiddeltjeneste , der samiske læremidler samles , produseres , deles og gjøres fritt tilgjengelig på nett .	Sámediggi lea ovttasráđiid Senter for IKT i utdanningen ( guovddáš mii heiveha DGT oahpahussii ) , álggahan prošeavtta man ulbmilin lea ráhkadit sámi oahpponeavvobálvalusa , gos sámi oahpponeavvut čohkkejuvvojit , buvttaduvvojit , juogaduvvojit ja addojuvvojit nuvttá geavahussii neahtas .
Læremiddeltjenesten skal inneholde en portal for presentasjon og oversikt av eksisterende samiske læremidler , både papirbaserte og digitale , verktøy for produksjon av digitale læremidler , samt en delingsarena der lærere kan legge inn og dele egenprodusert lærestoff .	Oahpponeavvobálvalusas galgá leat uskkádat gos čalmmustuvvojit dáláš sámi oahpponeavvut , sihke báberhámis ja digitála hámis , ja dat galgá doaibmat reaidun digitála oahpponeavvuid buvttadeapmái , ja dasto doaibmat juohkinarenan gosa oahpaheaddjit sáhttet bidjat oahpahusávdnasiid maid ieža leat ráhkadan ja juogadit daid earáiguin .
Prosjektet har en varighet på 2 ½ år til utgangen av 2012 med forbehold om finansiering .	Prošeakta bistá 2 ½ jagi , jagi 2012 lohppii , dainna eavttuin ahte ruhtadeapmi ordnašuvvá .
Fra Sametingets side er prosjektbemanningen planlagt til en prosjektleder , en webredaktør og to redaksjonsmedarbeidere og i Senter for IKT i utdanningen skal prosjektbemanningen være en prosjektleder og tre stillinger for utviklingstjeneste .	Sámediggi lea plánen ahte prošeaktabargin galget leat prošeaktajođiheaddji , Web-redaktevra ja guokte redakšuvdnabargi ja Senter for IKT i utdanningen ( guovddáš mii heiveha DGT oahpahussii ) , beales galget leat prošeaktajođiheaddji ja golbma virggi ovddidanbálvalusa várás .
Webredaktøren vil ha et overordnet redaksjonelt ansvar for utvikling av innholdet i læremiddelportalen , og det forventes stor grad av selvstendighet .	Web-redaktevras lea bajimuš redakšuvnnalaš ovddasvástádus oahpponeavvouskkádaga sisdoalu ovddideamis , ja sus vurdojuvvo hui nana iešheanalisvuohta .
En del av jobben vil være å sørge for at tjenestene i portalen følger W3C-anbefalinger , krav til universell utforming ( tilgjengelighet ) og andre kvalitetskrav fra bl.a. Norge.no , samt ha ansvaret for kvalitetssikring og kvalitetssikringsrutiner av innholdet på nettstedet .	Oassi barggus lea fuolahit ahte bálvalusat uskkádagas čuvvot W3C-rávvagiid , universiealla hábmema gáibádusa ( olámuddu ) ja eará kvalitehtagáibádusaid earret eará maid Norge.no bidjá , ja dasto lea sus ovddasvástádus kvalitehta dáfus sihkkarastit neahttabáikki sisdoalu ja ráhkadit kvalitehtadagaldumiid .
Webredaktøren vil også stå sentralt i forhold til den innholds- og konseptmessige utvikling av tjenesten , hvor brukervennlighet og brukerbehov er spesielt viktig .	Web-redaktevra galgá maiddái leat guovddážis go guoská bálvalusa sisdoalu ja konseapta ovddideapmái , man oktavuođas lea erenoamáš deaŧalaš fuolahit ahte bálvalusas lea geavaheddjiide ávki ja dat duhtada sin dárbbuid .
Stillingen vil internt i organisasjonen fungere som bindeledd mellom redaksjonen og prosjektlederne , i tillegg til kontakt med og oppfølging av eksterne institusjoner og informasjonsleverandører .	Virgi siskkáldasat organisašuvnnas doaibmá čanastahkan redakšuvnna ja prošeaktajođiheddjiid gaskka , dasa lassin gullá dasa doallat oktavuođa olggobeale ásahusaiguin ja diehtobuktiiguin ja čuovvolit daid .
Webredaktøren inngår også som en operativ del av redaksjonen .	Web-redaktevra lea maiddái oassi redakšuvnna operatiivvalaš oasis .
Arbeidet i redaksjonen omfatter daglig publisering og oppdatering av nettstedet , brukerstatistikk , innhenting av informasjon , utforme tekster , / informasjonsmateriell feilretting m.m. .	Bargui redakšuvnnas gullet almmuheapmi beaivválaččat ja neahttabáikki áigeguovdilastin , geavaheaddjistatistihkka , dieđuid viežžan , teavsttaid / diehtojuohkinávdnasiid hábmen , meattáhusaid divvun jna. .
Informasjonsarbeid i form av foredrag og deltakelse på utdanningsmesser og lignende vil kunne inngå i stillingens arbeidsområde .	Diehtojuohkinbargu logaldallamiiguin ja searvamiin oahpahusmeassuide ja sullasaččaide gullá virggi bargosuorgái .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne i samisk og norsk , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhit mii buori gelbbolašvuođa , ovttasbargan- ja gulahallanattáldagaid , čálalaš ovdanbuktin dáiddu sámegielas ja dárogielas , dáiddu bargat iešheanalaččat ja ulbmildiđolaččat ja veahkkáivuođa .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttá biddjot virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til prosjektleder Inger Eline Eira Buljo eller avdelingsdirektør Julie Eira , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra oažžu go váldá oktavuođa prošeaktajođiheddjiin Inger Eline Eira Buljoin dahje ossodatjođiheddjiin Julie Eirain , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 14.06.10 Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 14.06.10 Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/3136 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/3136 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .
Ledig stilling , søknadsfrist : 14.06.10	Rabas virgi , ohcanáigi : 14.06.10
Redaksjonsmedarbeider - Ref. nr. 10/3137 Prosjektet Samisk ressursarena - ledig stilling som redaksjonsmedarbeider med tiltredelse snarest og varighet til 31.12.10 , med mulighet for forlengelse til 31.12.12 .	Re dakšuvdnabargi - Ref. nr. 10/3137 Prošeakta Sámi resursaarena - rabas virgi redakšuvdnabargin mas álgin lea farggamusat . Virgeáigodat bistá 31.12.10 rádjai , ja sáhttá guhkiduvvot 31.12.12 rádjai .
Med forbehold om finansiering , forlenges prosjektet til 31.12.12 .	Dainna eavttuin ahte ruhtadeapmi ordnašuvvá , guhkiduvvo prošeakta 31.12.12 rádjai .
Arbeidssted er Sametingets kontorsted i Kautokeino .	Bargosadji lea Sámedikkis Guovdageainnus .
Sametinget har , i samarbeid med Senter for IKT i utdanningen , igangsatt et prosjekt hvor målet er å realisere en samisk læremiddeltjeneste , der samiske læremidler samles , produseres , deles og gjøres fritt tilgjengelig på nett .	Sámediggi lea ovttasráđiid Senter for IKT i utdanningen ( guovddáš mii heiveha DGT oahpahussii ) , álggahan prošeavtta man ulbmilin lea ráhkadit sámi oahpponeavvobálvalusa , gos sámi oahpponeavvut čohkkejuvvojit , buvttaduvvojit , juogaduvvojit ja addojuvvojit nuvttá geavahussii neahtas .
Læremiddeltjenesten skal inneholde en portal for presentasjon og oversikt av eksisterende samiske læremidler , både papirbaserte og digitale , verktøy for produksjon av digitale læremidler , samt en delingsarena der lærere kan legge inn og dele egenprodusert lærestoff .	Oahpponeavvobálvalusas galgá leat uskkádat gos čalmmustuvvojit dáláš sámi oahpponeavvut , sihke báberhámis ja digitála hámis , ja dat galgá doaibmat reaidun digitála oahpponeavvuid buvttadeapmái , ja dasto doaibmat juohkinarenan gosa oahpaheaddjit sáhttet bidjat oahpahusávdnasiid maid ieža leat ráhkadan ja juogadit daid earáiguin .
Prosjektet har en varighet på 2 ½ år til utgangen av 2012 med forbehold om finansiering .	Prošeakta bistá 2 ½ jagi , jagi 2012 lohppii , dainna eavttuin ahte ruhtadeapmi ordnašuvvá .
Fra Sametingets side er prosjektbemanningen planlagt til en prosjektleder , en webredaktør og to redaksjonsmedarbeidere og i Senter for IKT i utdanningen skal prosjektbemanningen være en prosjektleder og tre stillinger for utviklingstjeneste .	Sámediggi lea plánen ahte prošeaktabargin galget leat prošeaktajođiheaddji , Web-redaktevra ja guokte redakšuvdnabargi ja Senter for IKT i utdanningen ( guovddáš mii heiveha DGT oahpahussii ) , beales galget leat prošeaktajođiheaddji ja golbma virggi ovddidanbálvalusa várás .
Redaksjonsmedarbeideren har et spesielt ansvar for blant annet å innhente informasjon om læremidler , oppdatere databasen og skrive redaksjonelt stoff i portalen .	Redakšuvdnabargis lea erenomáš ovddasvástádus earret eará viežžat dieđuid oahpponeavvuid birra , áigeguovdilastit diehtovuođu ja čállit redakšuvnnalaš čállosiid uskkádahkii .
Videre innebærer stillingen aktiv deltakelse i utvikling , publisering og oppdatering av det øvrige redaksjonelle innholdet på Samisk ressurs arena .	Dasto lea virggi bargun árjjalaččat searvat eará redakšuvnnalaš sisdoalu ovddideapmái , almmuheapmái ja ođasmahttimii Sámi resursaarenas .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne i samisk og norsk , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhit mii buori gelbbolašvuođa , ovttasbargan- ja gulahallanattáldagaid , čálalaš ovdanbuktin dáiddu sámegielas ja dárogielas , dáiddu bargat iešheanalaččat ja ulbmildiđolaččat ja veahkkáivuođa .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttá biddjot virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til prosjektleder Inger Eline Eira Buljo eller avdelingsdirektør Julie Eira , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra oažžu go váldá oktavuođa prošeaktajođiheddjiin Inger Eline Eira Buljoin dahje ossodatjođiheddjiin Julie Eirain , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 14.06.10 Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 14.06.10 Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/3137 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/3137 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .
Sametingets plenumsmøte i juni 2010	Sámedikki dievasčoahkkin 2010 geassemánus
Sametingets plenumsmøte holdes på Sametinget i Karasjok og tar til tirsdag 8. juni og avsluttes fredag 11. juni .	Sámedikki dievasčoahkkin dollojuvvo Sámedikkis Kárášjogas ja álgá maŋŋebárgga geassemánu 8. b. ja loahpahuvvo bearjadaga geassemánu 11. b. .
Mandag 7. juni er satt av til gruppemøter .	Vuossárga geassemánu 7. b. lea biddjojuvvon joavkočoahkkimiidda .
For mer informasjon om sakene og plenumsmøtet , se vedlagte filer nedenfor eller skriv / ring til Sametinget : tlf : 78 47 40 00 , e-post : samediggi@samediggi.no	Jus dáhtošit eanet dieđuid čoahkkima dahje áššiid birra , geahča dokumeanttaid mat leat fiillain vulobealde dahje ringe / čále Sámediggái , tlf 78 47 40 00 dahje e-poasta samediggi@samediggi.no
Saksdokumentene finner du her .	Áššedokumeanttaid gávnnat dákko .
Link	Liŋka
Direktesending av plenum	Njuolggosátta dievasčoahkkimis
artikler	Artihkkalat
Løfte den kulturelle verdien av duodji	Loktet duoji kultuvrralaš árvvu
Miniseminar om duodji	Oanehis semiára duoji birra
innkall sam 2-10	gohččun dáru 2-10
prog plen 2-10	gohččun sámi 2-10
Ledig stilling , søknadsfrist : 14.06.10	Rabas virgi , ohcanáigi : 14.06.10
Førstekonsulent / rådgiver - Ref. nr. 10/651 ( 2. gangs utlysning ) Vikariat i 50 % stilling med tiltredelse snarest og varighet til 31.12.10 .	nr. 10/651 ( nubbi almmuheapmi ) Sadjásaš 50 % virgi mas álgin lea farggamusat . Virgeáigodat bistá 31.12.10 rádjai .
Arbeidssted er et av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea ovtta dain Sámedikki kántorbáikkiin .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets politikk innenfor opplæring og samiske læremidler .	Virggi váldobarggut leat ovddidit ja čuovvolit Sámedikki politihka oahpahusa ja sámi oahpponeavvuid ektui .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjojuvvot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole / universitet fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå innen pedagogikk , eller pedagogisk utdanning .	Virgái háliidit dakkár olbmo geas lea alit oahppu allaskuvla / universitehta dásis ovddemustá master- / váldofágadásis pedagogihkas , dahje pedagogalaš oahppu .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Bargohárjáneapmi almmolaš hálddašeamis ja máhtolašvuohta sámi servodatdiliid birra deattuhuvvo .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhit mii buori fágalaš gelbbolašvuođa , ovttasbargan- ja gulahallanattáldagaid , čálalaš ovdanbuktin dáiddu , dáiddu bargat iešheanalaččat ja ulbmildiđolaččat ja veahkkáivuođa .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttá biddjot virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 14.06.10 Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 14.06.10 Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/ 651 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/651 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .
Ledig stilling , søknadsfrist : 14.06.10	Rabas virgi , ohcanáigi : 14.06.10
Førstekonsulent / rådgiver - Ref. nr. 10/3147 Vikariat i 100 % stilling med tiltredelse snarest og varighet til 31.08.12 .	nr. 10/3147 Sadjásaš 100 % virgi mas álgin lea farggamusat . Virgeáigodat bistá 31.08.12 rádjai .
Arbeidssted er et av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea ovtta dain Sámedikki kántorbáikkiin .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets politikk innenfor opplæring , høyere utdanning og forskning .	Virggi váldobarggut leat ovddidit ja čuovvolit Sámedikki politihka oahpahusa , alit oahpu ja dutkama ektui .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjojuvvot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole / universitet fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå innen pedagogikk , eller pedagogisk utdanning .	Virgái háliidit dakkár olbmo geas lea alit oahppu allaskuvla / universitehta dásis ovddemustá master- / váldofágadásis pedagogihkas , dahje pedagogalaš oahppu .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Bargohárjáneapmi almmolaš hálddašeamis ja máhtolašvuohta sámi servodatdiliid birra deattuhuvvo .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhit mii buori fágalaš gelbbolašvuođa , ovttasbargan- ja gulahallanattáldagaid , čálalaš ovdanbuktin dáiddu , dáiddu bargat iešheanalaččat ja ulbmildiđolaččat ja veahkkáivuođa .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttá biddjot virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 14.06.10 Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 14.06.10 Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/31 47 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/3147 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .
Ledig stilling , søknadsfrist : 14.06.10	Rabas virgi , ohcanáigi : 14.06.10
Førstekonsulent / rådgiver - Ref. nr. 10/3146 Vikariat i 100 % stilling med tiltredelse snarest og varighet til 31.12.10 , med mulighet for forlengelse til 31.12.12 .	nr. 10/3146 Sadjásaš 100 % virgi mas álgin lea farggamusat . Virgeáigodat bistá 31.12.10 rádjai , ja sáhttá guhkiduvvot 31.12.12 rádjai .
Arbeidssted er Sametingets kontorsted i Kautokeino .	Bargosadji lea Sámedikkis Guovdageainnus .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets politikk innenfor opplæring og samiske læremidler , Sametingets læremiddelsentral og redaksjonelt ansvar for Samisk læringsnett .	Virggi váldobarggut leat ovddidit ja čuovvolit Sámedikki politihka oahpahusa ja sámi oahpponeavvuid ektui , Sámedikki oahpponeavvoguovddáš ja redakšuvnnalaš ovddasvástádus Sámi oahpponeahtas .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjojuvvot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av en person fortrinnsvis med høyere pedagogisk utdanning på mastergradsnivå , og med erfaring i utdanningssystemet .	Virgái háliidit dakkár olbmo geas vuosttažettiin lea pedagogalaš oahppu mastergrádadásis , ja bargohárjáneapmi oahpahusvuogádagas .
Kjennskap til nettjenester og publisering på Internett , vil være et fortrinn .	Ovdamunnin lea jos lea máhtolašvuohta neahttabálvalusain ja almmuheamis Internehttii .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold vil bli vektlagt .	Bargohárjáneapmi almmolaš hálddašeamis ja máhtolašvuohta sámi servodatdiliid birra deattuhuvvo .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne i samisk og norsk , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhit mii buori gelbbolašvuođa , ovttasbargan- ja gulahallanattáldagaid , čálalaš ovdanbuktin dáiddu sámegielas ja dárogielas , dáiddu bargat iešheanalaččat ja ulbmildiđolaččat ja veahkkáivuođa .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttá biddjot virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Julie Eira , underdirektør Lennart Mikkelsen eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira , vuolitdirektevra Lennart Mikkelsen dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 14.06.10 Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 14.06.10 Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/31 46 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/3146 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .
Endring i sametingsrådets ansvarsområder	Sámediggeráđi ovddasvástádussurggiid rievdadeamit
Den politiske omorganiseringa av Sametinget , der rådet trer ut av plenum , innebærer også en tilpasning mellom det nye politiske systemet og administrasjonen .	Sámedikki politihkalaš ođđasisorganiseren , man geažil ráđđi sirdá eret dievasčoahkkimis , mielddisbuktá maiddái heivehemiid gaskal ođđa politihkalaš vuogádaga ja hálddahusa .
Denne tilpasningen vil ta noe tid og kan innebære blant annet at rådsmedlemmenes ansvarsområder vurderes .	Dát heiveheapmi ádjána veahá ja soaitá mielddisbuktit earret eará ahte ráđđelahtuid ovddasvástádussuorggit galget árvvoštallojuvvot .
- Vårt mål er at Sametinget skal kunne yte best mulig service til brukerne og at de politiske ansvarslinjene skal være synlige , sier president Egil Olli .	- Min mihttomearri lea ahte Sámediggi galggašii fállat geavaheddjiide nu buori bálvalusa go vejolaš ja ahte politihkalaš ovddasvástádussuorggit galget leat oidnosis , dadjá presideanta Egil Olli .
Den løpende evalueringen av rutiner og tilpasning til det nye systemet vil kunne resultere i endringer i de interne rutinene for både politisk ledelse og administrasjonen .	Rutiinnaid ja ođđa vuogádahkii heiveheami joatkevaš evalueren sáhttá mielddisbuktit ahte siskkáldas rutiinnat rievdaduvvojit sihke politihkalaš jođiheami ja hálddahusa ektui .
- Vi bestreber oss på at rådet som kollegium skal fungere best mulig og at vi får utnyttet det enkelte rådsmedlems ressurser på en best mulig måte .	- Min áigumuš lea ahte ráđđi galggašii doaibmat buoremus vuogi mielde ja ahte mii nagodit atnit ávkki ráđđelahtuid resurssain nu bures go vejolaš .
Derfor vil vi i tida framover blant annet foreta en løpende evaluering av rådsmedlemmenes ansvarsområder , uttaler Olli .	Danne áigut dás rájes earret eará joatkevaččat evalueret ráđđelahtuid ovddasvástádussurggiid , dieđiha Olli .
Som en følge av dette er det foretatt to rokkeringer innad for rådsmedlemmens ansvarsområder .	Dan vuođul leat čađahan guokte rievdadeami ráđđelahtuid ovddasvástádussurggiin .
En av endringene er at president Egil Olli overtar klagebehandlingen fra tilskuddsstyret fra rådsmedlem Vibeke Larsen .	Nubbi rievdadeapmi lea ahte presideanta Egil Olli váldá badjelasas doarjjastivrra váiddagieđahallamiid ráđđelahtus Vibeke Larsenis .
Den andre endringen er at rådsmedlem Ellinor Marita Jåma overtar ansvaret for reindrifta fra Marianne Balto .	Nubbi rievdadus lea ahte ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma váldá badjelasas ovddasvástádusa boazodoalloáššiin Marianne Baltos .
Med denne endringen ønsker sametingsrådet å legge større vekt på satsningen i de sørsamiske områdene .	Dainna rievdademiin háliida sámediggeráđđi nannoseabbo deattuhit áŋgiruššama lullisámi guovlluin .
- Reindrifta har tradisjonelt sett en spesiell betydning i de sørsamiske områdene og vi i rådet ønsker å markere dette ved at Ellinor Marita Jåma har hovedansvaret på dette området , uttaler Egil Olli .	- Árbevirolaččat lea boazodoalus earenoamáš mearkkašupmi lullisámi guovlluin ja mii ráđis háliidit dan čalmmustahttit dan bokte ahte bidjat Ellinor Marita Jåmai váldoovddasvástádusa dán suorgái , dadjá Egil Olli .
President Olli understreker videre at rådsmedlemmene Jåma og Balto kommer til å ha et tett samarbeid i og med at Marianne Balto fortsatt har hovedansvaret for næringssaker .	Presideanta Olli deattuha viidásit ahte ráđđelahtuguovttos Jåma ja Balto šaddaba čavgadit ovttasbargat go Marianne Baltos lea ain váldoovddasvástádus ealáhusáššiin .
- Rovviltpolitikk angår særlig beitenæringene og det er derfor naturlig at Jåma og Balto har en tett dialog på dette området , understreker Olli .	- Boraspirepolitihkka guoská earenoamážit guohtunealáhusaide ja danne lea lunddolaš ahte Jåmas ja Baltos lea lagas gulahallan dán suorggis , deattuha Olli .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Regulering av sjølaksefisket 2010	Jagi 2010 mearraluossabivddu reguleren
Etter to konsultasjonsmøter , 11. og 27. mai , mellom satssekretær Heidi Sørensen i Miljøverndepartementet og rådsmedlem Marianne Balto fra Sametingsrådet er de nye forskriftene for sjølaksefiske 2010 klare .	Guovtti konsultašuvdnačoahkkima maŋŋá , miessemánu 11. b. ja 27. b. , gaskal Birasgáhttendepartemeantta stáhtačálli Heidi Sørensen ja Sámedikki ráđđelahtu Marianne Balto leat jagi 2010 mearraluossabivddu ođđa láhkaásahusat gárvánan .
- Jeg er glad for at konsultasjonene mellom Miljøverndepartementet og Sametinget resulterte i at Direktoratet for naturforvaltningens radikale reguleringsforslag for sjølaksefiske ikke ble fulgt opp , sier medlem i Sametingsrådet Marianne Balto	- Lean ilus go Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvnnaid boađus lea ahte Luondduhálddašandirektoráhta mearraluossabivddu radikála regulerenevttohus ii dohkkehuvvon , dadjá Sámedikki ráđđelahttu Marianne Balto .
Konsultasjonene mellom Miljøverndepartementet og Sametinget resulterte i at :	Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvnnaid boađus lea ahte :
Reguleringene er midlertidige for 2010 .	Reguleremat leat gaskaboddasaččat jagi 2010 várás .
Det er ingen endringer av fiskestart fra 2009 - reguleringen i Nord-Troms , Vest Finnmark , Tanafjorden , Porsangerfjorden og indre Varangerfjord .	2009-regulerema bivdoálgináigi Davvi-Romssas , Oarje-Finnmárkkus , Deanuvuonas , Porsáŋgguvuonas ja siskkit Várjjatvuonas ii rievdda .
Altså videreføres fiskeoppstartstiden 1. juni fra 2009 for alle regionene i Finnmark , men unntatt for regionen " Kysten av Finnmark " .	Nappo jotkojuvvo ge geassemánu 1. b. 2009 bivdoálgin buot guovlluin Finnmárkkus , earret guovllus " Kysten av Finnmark " ( Finnmárkku rittus ) .
Det er noen innskrenkninger i fisketidens lengde i juli , / august minst for krokgarn i Porsanger- og Varangerfjorden .	Muhtun gáržžideamit leat bivdoáiggi guhkkodagas suoidnemánus , / borgemánus mat čuhcet uhcimusat roahkkefirpmiid geavaheapmái Porsáŋggu- ja Várjjatvuonas .
Reguleringsmyndigheten for fiske i sjø og elv skal fra 2011 legges til samme myndighetsnivå .	Mearra- ja johkabivddu regulereneiseváldi galgá 2011 rájes biddjojuvvot seamma eiseváldedássái .
Miljøverndepartementet og Sametinget skal søke enighet om hvordan oppnå dette målet .	Birasgáhttendepartemeanta ja Sámediggi galget geahččalit soahpat mo juksat dán ulbmila .
Det skal utarbeide avtale mellom Miljøverndepartementet og Sametinget om samarbeid om framtidige reguleringer med utgangspunkt i folkeretten der følgende tema inngår : formål , samarbeidsrutiner , kunnskapsutvikling , herunder samarbeid mellom vitenskapelig og erfaringsbasert kunnskap , samt retningslinjer for konsultasjoner der den lokale deltakelsen også skal avklares .	Galgá ráhkaduvvot šiehtadus gaskal Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki ovttasbargui boahttevaš reguleremiiguin álbmotrievtti vuođul čuovvovaš fáttáiguin : ulbmil , ovttasbargovuogit , máhttoovddideapmi , dás maiddái ovttasbargu gaskal dieđalaš ja vásáhusvuđot máhtu , ja vel konsultašuvdnanjuolggadusat mas maiddái báikkálaš oassálastin galgá čielggaduvvot .
- Etter en samlet vurdering ble det enighet mellom Miljøverndepartementet og Sametinget om reguleringene med unntak for fiskeoppstartstiden for regionen " Kysten av Finnmark " .	- Ollislaš árvvoštallama vuođul juksojuvvui ovttamielalašvuohta gaskal Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki reguleremiid oktavuođas earret bivdoálgináigi " Kysten av Finnmark " - guovllus . "
For regionen Kysten av Finnmark ble det konstatert uenighet mellom Sametinget og Miljøverndepartementet om både fiskestart og fisketid .	Kysten av Finnmark " - guovllu oktavuođas gávnnahuvvui sierramielalašvuohta gaskal Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta sihke bivdoálgima ja bivdoáiggi guhkkodaga oktavuođas .
Reguleringene er ikke slik vi helst ville hatt dem , men gir likevel grunnlag for en troverdig prosess for reguleringene fra 2011 , sier Balto	Reguleremat eai leat nu mo mii millosepmosit háliideimmet , muhto dat duddjo dattetge vuođu jáhkehahtti prosessii reguleremiidda 2011 rájes , dadjá Balto .
Rådsmedlem Marianne Balto understreker videre at Sametinget ikke hadde nådd så langt fram som de tross alt gjorde i denne runden uten sjølaksefiskerne og deres organisasjoners aktive innsats .	Ráđđelahttu Marianne Balto deattuha viidáseappot ahte Sámediggi ii livčče buvttehan nu guhkás go sii dan dahke dán vuoru almmá mearraluossabivdiid ja sin organisašuvnnaid árjjalaš rahčamuša haga .
- Jeg håper derfor på fortsatt aktiv medvirkning fra sjølaksefiskerne , der deres erfaringer og kunnskaper bringes inn som grunnlag for de framtidige reguleringene , avslutter Marianne Balto .	- Danne sávan ahte mearraluossabivdiid árjjalaš oassálastin ain bistá , ja ahte sin vásáhusat ja máhtu biddjojuvvo vuođđun boahttevaš reguleremiidda , loahpaha Marianne Balto .
For mer informasjon : http://www.dirnat.no/content.ap?thisId 500040270 =	Eanet dieđut leat dáppe : http://www.dirnat.no/content.ap?thisId 500040270 =
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Arbeidsnotat 1	Fiillat Notáhta 1
Arbeidsnotat 2	Notáhta 2
Sametingsrådet vil løfte den kulturelle verdien av duodji	Sámediggeráđđi áigu loktet duoji kultuvrralaš árvvu
Sametingsrådets redegjørelse for duodji legges fram når Sametinget er samlet til plenum i Karasjok i uke 23 .	Sámediggeráđi čilgehus duoji birra biddjojuvvo ovdan Sámedikki dievasčoahkkimis Kárášjogas 23. vahkus .
Med denne redegjørelsen ønsker Sametingsrådet en debatt om å løfte den kulturelle siden av duodji slik at både kulturaspektet og næringsaspektet er likestilt .	Dainna čilgehusain háliida Sámediggeráđđi álggahit digaštallama dan birra ahte loktet duoji kultuvrralaš beali vai sihke kulturbealli ja ealáhusbealli šaddet ovttadássásažžan .
- Det er i denne sammenhengen viktig å understreke at duodji fortsatt skal regnes som næring .	- Dan oktavuođas lea deaŧalaš deattuhit ahte duodji ain adnojuvvo ealáhussan .
Sametingsrådet inviterer til debatt om det er ønskelig å utvide den eksisterende ordningen slik at den også omfavner det kulturelle aspektet , uttaler rådsmedlem Marianne Balto .	Sámediggeráđđi bovde digaštallat lea go sávahahtti viiddidit dálá ortnega nu ahte dat fátmmasta maiddái kultuvrralaš beali , cealká ráđđelahttu Marianne Balto .
Sametingsrådets målsetning med redegjørelsen er en helhetlig forvaltning av duodji som medfører en levedyktig og dynamisk duodji basert på både tradisjonell og ny kunnskap .	Sámediggeráđi mihttomearri čilgehusain lea oažžut ollislaš hálddašeami duojis , vai mis lea eallinnávccalaš ja soddjilis duodji vuođđuduvvon sihke árbevirrui ja ođđa máhtui .
Sametingsråd Marianne Balto sier videre at det er viktig å til en hver tid ha fokus på å utarbeide tilskuddsordninger og politikk som er tilrettelagt duodjiutøvernes behov .	Sámediggeráđđi Marianne Balto dadjá viidáseappot ahte lea álo deaŧalaš čalmmustahttit dakkár doarjjaortnegiid ja politihka mii lea heivehuvvon duojáriid dárbbuide .
Hun understreker viktigheten av at dette skal skje i nær dialog og samhandling med duodjiorgansiasjonene .	Son deattuha deaŧalažžan ahte dat galgá dahkkojuvvot lagas gulahallamiin ja ovttasráđiid duodjeorganisašuvnnaiguin .
Dette betyr ikke at vi kommer til å neglisjere næringsaspektet , men at vi også vil løfte fram duodji som kulturnæring .	Dat ii mearkkaš ahte mii guođđit ealáhusbeali , muhto ahte mii maiddái háliidit lokte duoji kulturealáhussan .
I forbindelse med redegjørelsen avholder Sametinget et åpent duodjiseminar 09. juni 2010 kl 09 -12 .	Čilgehusa oktavuođas lágida Sámediggi rabas duodjeseminára geassemánu 9. b. 2010 dii. 09 - 12 .
Innleggene på seminaret handler om mulighetene og potensialet i duodji , rekruttering og duodji som kulturbærer og verdiskapende næring .	Seminára sáhkavuorut leat duoji vejolašvuođaid birra , rekrutterema birra ja duoji birra dakkár ealáhussan mii fievrrida viidáseappot kultuvrra ja lokte árvvuid .
- Vi håper interesserte aktører vil delta på seminaret og i debatten , samt komme med sine innspill til Sametingsrådet .	- Mii sávvat berošteddjiid searvat seminárii ja digaštallamii , ja buktit evttohusaid Sámediggeráđđái .
Vårt ønske er en fruktbar debatt som kan hjelpe oss videre i vårt arbeid , avslutter rådsmedlem Marianne Balto .	Mii sávvat oažžut ávkkálaš digaštallama mii sáhttá veahkehit mii viidáseappot barggusteamet , loahpaha ráđđelahttu Marianne Balto .
Programmet til duodjiseminaret finner du i linken under .	Dá lea duodjeseminára prográmma :
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Miniseminar om duodji	Oanehisseminára duoji birra
Vi har god kontakt med FeFo styret	Mis lea buorre oktavuohta FeFo stivrrain
- Jeg er veldig fornøyd med dagens møte , sier president Egil Olli .	- Mun lean hui duhtavaš otnáš čoahkkimiin , dadjá presideanta Egil Olli .
Vi har luftet sentrale problemstillinger vedrørende FeFos strategiske plan for kommende periode og herunder alternativer for overskuddsanvendelse .	Mii leat guorahallan guovddáš áššečuolmmaid mat gusket FeFo strategalaš plánii boahttevaš áigodaga várás , ja molssaeavttuid movt geavahit badjelbáhcaga .
Sametinget , Finnmark fylkeskommune og FeFo har i dag hatt sitt første årlige politiske kontaktmøte i Karasjok .	Sámedikkis , Finnmárkku fylkkagielddas ja FeFos lea leamaš vuosttaš jahkásaš politihkalaš oktavuohtačoahkkin mii dollojuvvui Kárášjogas .
- Disse møtene er viktige for kommunikasjonen oss i mellom , sier Egil Olli .	- Dát čoahkkimat leat deaŧalaččat gulahallamiidda min gaskka , dadjá Egil Olli .
Det ble offentliggjort to rapporter på møtet i dag .	Otnáš čoahkkimis almmuhuvvojedje guokte raportta .
Den ene var NORUTs rapport " Finnmarkseiendommen under lupen " .	Nubbi lei NORUT " Finnmarkseiendommen under lupen " nammasaš raporta .
- Rapporten er interessant .	Raporta lea miellagiddevaš .
Men at det i rapporten fremkommer at Sametinget har vært passiv , kan jeg ikke si meg enig i .	Muhto dat go raporttas boahtá ovdan ahte Sámediggi lea leamaš passiivvalaš , ii leat gal mu mielas riekta .
Sametinget har hele tiden vært veldig aktiv , både i finnmarkslovsprosessen , under etablering av FeFo og ikke minst hatt en tett dialog med det innvalgte styret , sier Olli .	Sámediggi lea oppa áiggi leamaš hirbmat aktiivvalaš , sihke finnmárkkuláhkaproseassas , FeFo ásaheami oktavuođas ja erenoamážit lea leamaš lávga gulahallan stivralahtuiguin , dadjá Olli .
- En annen mangel i rapporten er at samisk utmarksbruk ikke er belyst , men rapporten gir ellers et godt bilde av FeFos positive utvikling siden oppstarten .	- Raporttas váilu maiddái sámi meahcásteami válddahallan , muhto raporta addá muđui hui buori gova FeFo positiivvalaš ovdáneami birra álggu rájes .
Asplan Viak presenterte en rapport om alternativer for FeFos overskuddsanvendelse .	Asplan Viak čalmmustii raportta molssaeavttuid hárrái movt geavahit FeFo badjelbáhcaga .
- Sametinget vil her ta med seg rapportens anbefalinger som innspill til det videre arbeidet med utarbeidelsen av ny strategisk plan for perioden 2011-2014 .	- Sámediggi áigu váldit mielde raportta rávvagiid dego árvalussan viidáset bargui ođđa strategalaš plána ráhkadeamis áigodahkii 2011-2014 .
Fra sametingsrådets side ser vi at arbeidet med strategisk plan er så viktig at plenum bør få saken til behandling , sier president Olli .	Sámediggeráđi bealis oaidnit mii ahte bargu strategalaš plánain lea nu deaŧalaš ahte dievasčoahkkin berrešii oažžut ášši meannudeapmái , dadjá presideanta Olli .
Det er i Sametingets arbeid i forkant av vedtak av FeFos strategiske plan at våre politiske prioriteringer fremkommer .	Sámedikki barggus ovdal FeFo strategalaš plána mearrádusa dat bohtet ovdan min politihkalaš vuoruheamit .
De årlige politiske kontaktmøter er i denne sammenheng naturlige kontaktpunkter for meningsutveksling mellom Sametinget , Finnmark Fylkeskommune og FeFo .	Jahkásaš politihkalaš oktavuohtačoahkkimat leat dán oktavuođas lunddolaš oasit oktavuođa doallamis go galgat lonuhallat oaiviliid Sámedikki , Finnmárkku fylkkagieldda ja FeFo gaskka .
Det andre årlige politiske kontaktmøte blir i slutten av året .	Nubbi politihkalaš oktavuohtačoahkkin dollojuvvo dán jagi loahpas .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Link	Liŋka
Finnmark Fylkeskommune - om dagen møte	Finnmarkku fylkagielda čállán čoahkkima birra
Rapport " Finnmarkseiedommen under lupen "	Rapporta : Finnmarkseiendommen under lupen
Rapport av Asplan Viak	Rapporta man Asplan Viak lea čállán
En utmerket måte å styrke det sørsamiske språk	Hui erenoamáš vuohki nannet máttasámegiela
Sametingsråd Ellinor Marita Jåma fikk æren av å åpne duodji-utstillingen i regi av Samisk Høgskole og Saemien Sijte torsdag 3 .	Sámediggeráđi lahttu Ellinor Marita Jåma oaččui gutni rahpat duodje-čájáhusa maid Sámi allaskuvla ja Saemien Sijte lágidedje geassemánu 3. b. .
Utstillingen på Saemien Sijte på Snåsa er eksamensutstillingen til studentene på kurset Duodji og sørsamisk språk / språkanvending i duodji ved Samisk Høgskole .	Čájáhus Saemien Sijtes Snoasas lei studeanttaid eksamenčájáhus kurssas Duodji ja máttasámegiella / giellageavaheapmi duojis Sámi allaskuvllas .
Hanne Holmgren	Hanne Holmgren
Prosjektet , som er et ledd i å bevare tradisjonell kunnskap og sørsamisk språk og kultur , er et samarbeidsprosjekt mellom Saemien Siljte og Samisk Høgskole .	Prošeakta , mii lea oassi árbedieđuid , máttasámi kultuvrra ja giela suodjaleamis , lea ovttasbargo- prošeakta Saemien Siljte ja Sámi allaskuvlla gaskka .
Kurset har vært etterlengtet i det sørsamiske område og deltakelsen vitner klart om at behovet for en slik utdanning har vært stort .	Máttasámi guovllus leat guhká váillahan dán kurssa ja searvan duođašta čielgasit ahte lea stuorra dárbu dán lágan ohppui .
- Jeg er utrolig glad for at Saemien sijte og Sami Allaskuvla har fått til dette kurset .	- Mun lean issoras movtta go Saemien sijte ja Sámi allaskuvla leat lágidan dán kurssa .
Og det er gledelig å se at så mange har deltatt på det .	Ja mu illudahttá dat go nu ollugat leat searvan kursii .
Jeg kan ikke annet enn å berømme ildsjelene bak dette studiet , for uten sterke ildsjeler med et sterkt ønske om å styrke og utvikle duedtie og sørsamisk språk hadde ikke dette kurset startet , uttaler en engasjert Jåma .	Mun in sáhte dadjat eará go rámiidit dán oahpu buollisearaid , go almmá nana buollisearaid haga geain lea sávaldat nannet ja ovddidit duoji ja máttasámegiela , ii livččii dát kursa álggahuvvon , cealká Jåma .
Sametinget har i inneværende valgperioden en spesiell vektlegging på sørsamisk språk , og Sametinget er klar over at tiltak for å styrke og bevare språket må tiltak skje nå .	Sámediggi lea dán válgaáigodagas erenoamážit deattuhan máttasámegiela , ja Sámedikki mielas lea čielggas ahte go giela galgá nannet ja suodjalit , de ferte čađahit doaibmabijuid .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma understreker at det er nettopp derfor det er bra at slike studier som Duodji og sørsamisk språk / språkanvending i duodji har kommet i gang .	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma deattuha ahte juste danne lea buorre go dákkár oahppu go Duodji ja máttasámegiella / giellageavaheapmi duojis lea álggahuvvon .
- Det viser at vi alle ønsker å dra i samme retning og at den sørsamiske befolkningen er opptatt av å bevare sitt språk og sin kultur .	- Dát čájeha ahte mii buohkat háliidit ovdánit seamma guvlui ja ahte máttasámi álbmot háliida suodjalit iežaset giela ja kultuvrra .
Sametingsråd Jåma roste både initiativtakerne og studentene og minte videre om viktigheten av å bevare viktige identitetsmarkører i det samiske samfunnet .	Sámediggeráđi lahttu Jåma rámiidii kurssa vuolggaheddjiid ja studeanttaid , ja muittuhii man deaŧalaš lea suodjalit deaŧalaš identitehtamearkkaid sámi servodagas .
- Jeg er både stolt og imponert av hva studentene har produsert , både med tanke på duodji og språkkunnskaper .	- Mun lean sihke rámis ja hirpmástuvvan maid studeanttat leat buvttadan , sihke go jurddašit duoji ja giellamáhtolašvuođa .
I dette prosjektet har Saemien Sijte og Samisk Høgskole klart å kombinere opplæring i sørsamisk språk og duedtie på en utmerket måte .	Dán prošeavttas lea Saemien Sijte ja Sámi allaskuvla nagodan buohtalastit máttasámegiela oahpahusa ja duodji hui erenoamáš vuogi mielde .
Begge har en stor verdi , og er en av de mest sentrale identitetsmarkører i det samiske samfunnet .	Goappašiin lea stuorra árvu , ja dat leaba guovdileamos identitehtamearkkat sámi servodagas .
Det er nettopp utvikling og styrking av samisk språk og kultur som gir et levende samisk samfunn .	Juste sámi giela ja kultuvrra ovddideapmi ja nannen bisuhage ealli sámi servodagaid .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Offentlig søkerliste til stillinger i Sametinget	Almmolaš ohcciidlistu virggiide Sámedikkis
Sametinget hadde utlyst en stilling med søknadsfrist 02.06.2010 .	Sámediggi almmuhii virggi mas ohcanáigemearri lei 02.06.2010 .
Her er liste over de som har søkt på stillingen :	Čuovvovaččat leat ohcan virgái :
Sommerjobb som guide - ref. 10/2887	Geassebargu ofelažžan - ref. 10/2887
Sire Lindi , Elev , Kvinne , 17 , KARASJOK 2 .	Sire Lindi , Oahppi , Nieida , 17 , KÁRÁŠJOHKA 2 .
Eli Anne Nystad , Student , 21 , KARASJOK	Eli Anne Nystad , Studeanta , Nieida , 21 , KÁRÁŠJOHKA
Sametingsrådet vil prioritere arbeidet med forebyggelse av selvmord i den samiske befolkning .	Áigu vuoruhit iešsorbmema eastadeami S ámediggeráđđi áigu vuoruhit sámi álbmoga iešsorbmemiid eastadeami .
Det sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	Dan dadjá ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Det er viktig å ha åpenhet rundt denne problematikken for på den måten å kunne forebygge slike tragedier , sier Jåma .	Rabasvuohta dán áššis lea deaŧalaš go dainna lágiin sáhttá eastadit dakkár surgadis dáhpáhusaid , dadjá Jåma .
Selvmord er et stort problem i det samiske samfunnet .	Iešsorbmen lea stuorra váttisvuohta sámi servodagas .
Derfor ønsker Sametingsrådet å prioritere arbeidet med forebyggelse av selvmord i den samiske befolkning .	Danne háliida Sámediggeráđđi vuoruhit dan barggu ahte eastadit iešsorbmemiid sápmelaččaid gaskkas .
- Det er mange som har tatt kontakt med meg og bedt oss å ta tak i problemet , sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Ollugat leat váldán oktavuođa muinna ja bivdán mu loktet dán ášši , dadjá ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
I tilegg har jeg opplevd selvmord i mitt nærmiljø , sier Jåma .	Mun lea maiddái ieš vásihan iešsorbmema iežan lagašbirrasis , dadjá Jåma .
Nordisk samarbeid Sametingsrådet mener at dette er et område , hvor det kan være aktuelt å søke samarbeid med Sametingene i Sverige og Finland .	Davviriikkalaš ovttasbargu Sámediggeráđđi oaivvilda ahte dát lea dakkár suorgi , mas sáhttá leat guoskevaš ohcat ovttasbarggu Sámedikkiiguin Rouŧa ja Suoma bealde .
På den måten kan vi belyse hvilke tiltak som kan være best tjenlig overfor den samiske befolkning .	Dainna lágiin sáhttit gávnnahit guđe doaibmabijut sáhttet leat ávkkálepmosat sámi álbmogii .
- Vi kan på sikt lage en felles strategi med tiltak som kan være med å forebygge selvmord blant samer , sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Guhkit áiggi vuollái sáhttit ráhkadit oktasaš strategiija dakkár doaibmabijuiguin , mat sáhttet veahkehit eastadit iešsorbmema sápmelaččaid gaskkas , dadjá ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Det er viktig at vi lærer av hver andre og bruker hver andres erfaringer om selvmord , sier Jåma .	Deaŧalaš lea oahppat guhtet guimmiineamet ja geavahit guhtet guimmiideamet vásáhusaid iešsorbmema birra , dadjá Jåma .
Behov for forskning - Vi har kontakt med Samisk nasjonalt kompetansesenter psykisk helsevern om denne problematikken .	Dárbu dutkamii - Mis lea oktavuohta Sámi našuvnnalaš gealboguovddáža psykalaš dearvvašvuođasuodjalusain dán áššis .
Sametingsrådet vil i samarbeid med faginstanser drøfte behov for forskning på området , og hvordan vi best kan være med på å forebygge selvmord , sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	Sámediggeráđđi áigu ovttas fágaásahusaiguin digaštallat dárbbu dutkamii dán suorggis , ja mo mii buoremusat sáhttit leat mielde eastadeamen iešsorbmema , dadjá ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Mer mer informasjon om Samisk nasjonalt kompetansesenter psykisk helsevern	Loga eambbo Sámi našuvnnalaš gealboguovddáš - psykalaš dearvvasvuođasuddjen birra .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
- Vi kan ikke godta at skolesystemet svikter	- Mii eat sáhte dohkkehit ahte skuvlavuogádat beahttá
Ifølge Læreplan i norsk for elever som har samisk som førstespråk skal elever som har både samisk og norsk som førstespråk bare ha en eksamensdag dersom de kommer opp i norsk .	Dárogiella ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan - oahppoplána mielde galgá ohppiin geain lea sihke sáme- ja dárogiella vuosttaš giellan leat dušše okta eksámenbeaivi jos sii bohtet bajás dárogielas .
- Dette er regler som er satt av Utdanningsdirektoratet , og dette er regler som skolene skal følge uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Dáid njuolggadusaid lea Oahpahusdirektoráhta bidjan , ja dáid njuolggadusaid galget skuvllat čuovvut , dadjá ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Ellinor Marita Jåma Sametinget ©Johan Mathis Gaup	Ellinor Marita Jåma Sametinget ©Johan Mathis Gaup
- Det er med glede jeg ser at samiske barn og unge ønsker å ta eksamen i samisk som hovedmål , og det er nettopp derfor vi ikke kan godta når svikt i skolesystemet rammer disse elevene , sier Sametingsråd Ellinor Marita Jåma .	- Mu illudahttá go oainnán ahte sámi mánát ja nuorat háliidit váldit eksámena sámegielas váldogiellan , ja juste danne mii eat sáhtege dohkkehit ahte skuvlavuogádaga meaddin čuohcá dáid ohppiide , dadjá Sámediggeráđi lahttu Ellinor Marita Jåma .
- Jeg synes det er direkte trist når det dukker opp historier om barn og unge som blir utsatt for svikt i skolesystemet .	- Mun mielas lea njulgestaga ahkit gullat muitalusaid dan birra go skuvlavuogádat beahttá mánáid ja nuoraid .
Vi i Sametinget kan ikke uttale oss om enkeltsaker , men for meg er det viktig at opplæringen i samisk fungerer slik den er ment å skulle fungere , sier Sametingsråd Jåma .	Mii Sámedikkis eat sáhte buktit cealkámušaid ovttaskas áššiid birra , muhto munnje lea deaŧalaš ahte oahpahus sámegielas doaibmá nugo galgá , dadjá Sámediggeráđi lahttu Jåma .
- Det er svært beklagelig at samiske barn står i fare for å miste motivasjon som følger av rot i skolesystemet .	- Šállošan sakka go sámi mánáin lea várra massit beroštumi dan geažil go skuvlavuogádat moive .
Vi burde gjøre hva vi kan for at disse elevene opplever skolegangen sin som givende , ikke som full av motstand .	Mii berrešeimmet dahkat buot maid sáhttit vai dáin ohppiin livččii buorre skuvladilli , eaige ollu vuostegieđageavvamat .
At unge ønsker å ha samisk som førstespråk er en viktig del i det å styrke det samiske språket .	Dat go mánát háliidit sámegiela vuosttaš giellan lea deaŧalaš oassi sámegiela nannemis .
Det er jo disse elevene som kommer til å være bærebjelken for den framtidige språkutviklingen , påpeker rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	Go juste dát oahppit han dat galgetge guoddit giela viidáseappot boahtteáiggis , čujuha ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Faget " samisk som hovedmål " har som mål å ivareta sentrale verdier i samisk kultur .	Fága " sámegiella váldogiellan " ulbmilin lea gozihit sámi kultuvrra guovddáš árvvuid .
Faget kan også gi retning til hvordan samiske verdier kan tilpasses og videreutvikles til nye situasjoner og til en tid i stadig forandring .	Fága sáhttá maiddái leat čujuhussan movt sámi árvvut sáhttet heivehuvvot ja viidáset ovddiduvvot ođđa diliide ja áigái mii dađistaga rievdá .
Kunnskap om andre urfolk og kulturer kan bidra til økt forståelse og respekt for andre , men også til bedre å forstå egen kultur .	Máhtolašvuohta eará álgoálbmogiid ja kultuvrraid birra sáhttá váikkuhit ahte eanet áddet ja gudnejahttit earáid , muhto maiddái iežamet kultuvrra áddejumi buorideapmái .
- Om vi vil bevare det samiske språket som et levende språk og den samiske kulturen som en levende kultur kan vi ikke godt at skolesystemet svikter de samiske elevene , konkluderer Ellinor Marita Jåma avslutningsvis .	- Jos mii áigut bisuhit sámegiela ealli giellan ja sámi kultuvrra ealli kultuvran , de eat sáhte dohkkehit ahte skuvlavuogádat beahttá sámi ohppiid , Ellinor Marita Jåma loahpas .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Samisk opplæring - rettigheter og plikter	Sámi oahpahus - vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat
Her finner du informasjonsbrosjyren om elevers rett til opplæring i eller på samisk og hvilke plikter dette medfører for skoleeier .	Dás gávnnat diehtojuohkingihppaga ohppiid oahpahusvuoigatvuođa birra sámegielas dahje sámegillii , ja makkár geatnegasvuođaid dat buktá skuvlaeaiggádii .
Her er brosjyren	Dá lea diehtojuohki gihpa :
Matematikkverket Multi oversettes til samisk	Multi nammasaš matematihkkabuvttus jorgaluvvo sámegillii
Sametinget undertegnet i torsdag 10. juni avtale med ČálliidLágádus som skal oversette matematikkverket Multi til alle tre samiske språk for barnetrinnet .	Sámediggi vuolláičálii duorastaga geassemánu 10 b. šiehtadusa ČálliidLágádusain jorgalit Multi nammasaš matematihkkabuktosa mánáidceahkkái buot golmma sámegillii .
Visepresident i Sametinget Láilá Susanne Vars Denis Caviglia	Multi lea ráhkaduvvon Máhttoloktema mielde . Denis Caviglia
- Sametingsrådet er glad for at vi nå har underskrevet avtale med ČálliidLágádus som sikrer matematikkbøker på alle tre samiske språk i grunnskolen .	- Sámediggeráđđi lea ilus go dál leat vuolláičállán šiehtadusa ČálliidLágádusain mii sihkkarastá matematihkkagirjjiid buot golmma sámegillii vuođđoskuvlii .
Dette er en viktig del av Sametingstådets arbeid med å bedre læremiddelsituasjonen for samiske barn og unge , sier Sametings visepresident Láilá Susanne Vars .	Dát lea dehálaš oassi sámediggeráđi barggus buoridit sámi mánáid ja nuoraid oahpponeavvodili , dadjá Sámedikki várrepresideanta Láilá Susanne Vars .
- Matematikk er et viktig fag som det satses på .	- Matematihkka lea dehálaš fága mii dál vuoruhuvvo .
Det er derfor naturlig at det er matematikkbøker også på samisk .	Danne lea lunddolaš ahte sámegillii maid leat matematihkkagirjjit .
I tillegg styrkes og utvikles samisk språk .	Dasa lassin nannejuvvo ja ovdánahttojuvvo sámegiella .
All opplæring som skjer på samisk er med på å styrke og utvikle samisk språk , sier visepresident Láilá Susanne Vars .	Buot oahpahus mii jođihuvvo sámegillii nanne ja ovdánahttá sámegiela , dadjá várrepresideanta Láilá Susanne Vars .
Det er første gang matematikkbøker oversettes til lulesamisk .	Julevsámegillii jorgaluvvojit dál matematihkkagirjjit vuosttaš geardde .
Tidligere er det oversatt verk til nordsamisk og for de laveste trinnene i barneskolen til sørsamisk .	Ovdal leat buktosat jorgaluvvon davvisámegillii ja vuolimus cehkiide mánáidskuvllas lullisámegillii .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Link	Liŋka
Nettsiden til ČálliidLágádus	Stuorra dáhpáhus ČálliidLágádussii
Norske Reindriftsamers Landsforbund bør bruke Sametinget	- Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvi berrešii geavahit Sámedikki .
Sametingsråd Ellinor Marita Jåma deltok på landsmøtet til Norske Reindriftsamers Landsforbund på Sommarøy fredag 11.06.10. - NRL kan bruke Sametinget i konsultasjoner av viktigte saker , og jeg oppfordrer NRL til å bruke Sametinget , sier Jåma i sin tale til landsmøtet .	Sámediggeráđđi Ellinor Marita Jåma oasálasttii Norgga Boazosápmelačččaid Riikkasearvvi jahkečoahkkimis Geassesullos bearjadaga 11. beaivve . - NBR sáhttá geavahit Sámedikki buot deaŧalaš áššiid konsulteremiin , ja mun ávžžuhan NBR geavahit Sámedikki , lohká Jåma iežas sártnis riikačoahkkimii .
Ellinor Marita Jåma Hanne Holmgren	Hanne Holmgren
Landsmøte og gjester !	Riikkačoahkkin ja guossit !
På vegne av Sametinget vil jeg få takke for invitasjonen !	Sámedikki bealis giittán bovdejumi ovddas !
Etter en uke på Sametinget hvor vi har behandlet mange viktige saker , blant annet mineralveilederen , planveilederen og reinbeitekonvensjon , kjennes det bra ut å komme hit til Sommarøy og NRLs landsmøte . For mitt vedkommende er det mye som har skjedd siden siste landsmøte .	Maŋŋá vahku Sámedikkis , gos mii leat meannudan ollu deaŧalaš áššiid , earret eará minerálaplánaveahki , plánaveahki sámi kultuvrra , ealáhusovddideami ja servodateallima sihkkarastimii ja boazoguohtonkonvenšuvnna , de lea mus buorre dovdu boahtit deike Geassesullo hotellii Hilssáin ja NBR riikkačoahkkimii .
Påfølgende høst ble jeg valgt inn i Sametinget og fikk plass i sametingsrådet .	Muinna lea ollu dáhpáhuvvan maŋimus riikkačoahkkima rájes .
Av den grunn valgte jeg å trekke meg fra styret på grunn av arbeidsmengden det ville medføre .	Mannan jagi dán muttus áiggi válljejuvvojin NBR stivrii bargat boazodoalloáššiiguin .
Jeg fikk således en kort karriere i styret , men jeg får til daglig jobbe med reindriftssaker gjennom at jeg blant annet har ansvar for reindriftssaker i rådet .	Seamma čavčča válljejuvvojin Sámediggái ja ožžon saji sámediggeráđđái , ja danne válljejin geassádit stivrras dan stuorra bargohivvodaga geažil mii dalle livččii šaddat munnje .
I mitt arbeid i Sametinget har jeg vært engasjert i mange reindriftssaker det siste året .	Maŋimus jagi lean mun bargan ollu boazodoalloáššiiguin Sámedikkis .
Jeg er godt kjent fra før av med de store utfordringene reindrifta har både i forhold til å sikre sine reindriftsarealer og å opprettholde en levedyktig og sterk reindrift med utviklingsmuligheter .	Dovddan bures ovddežis daid hástalusaid , mat boazodoalus leat sihke dan ektui ahte sihkkarastit boazodoalloareálaid ja ahte bisuhit dakkár ceavzilis ja nana boazodoalu , mas leat ovdánanvejolašvuođat .
Og jeg har mange ganger opplevd store frustrasjoner på vegne av reindriften ; store utbygginger i reindriftsområder , rovviltpolitikken for å nevne noe .	Ja mun lean máŋgii vásihan stuorra fuolastuvvama boazodoalu bealis ; stuorra sisabahkkemiid boazodoalloguovlluide ja boranávdepolitihka go galgá namuhit muhtun áššiid .
Dette kan fører med seg store psykiske belastninger for den enkelte reindriftsutøver .	Dát sáhttá dagahit stuorra psykalaš noađi ovttaskas boazodoallái .
Jeg er svært opptatt av den menneskelige belastningen ved de mange problemene som reindriftsnæringen opplever med stadige tap - og trusler om tap av reinbeitearealer , store tap av rein til rovvilt og andre uforutsette tap .	Mu mielas leat duođalaččat dat olmmošlaš noađit maid boazodoallit vásihit ollu massimiid geažil - ja áitagat ahte eanet boazodoalloareálat massojuvvojit , stuorra boazomassimat boranávddiid geažil ja eará vuorddekeahtes massimat .
I arbeidet med disse utfordringene , er det viktig å også arbeide for å bedre det psyko - sosiale miljøet i næringen .	Go bargá dákkár hástalusaiguin , de lea deaŧalaš maiddá bargat ealáhusa psyko-sosiála birrasa buoridemiin .
Vi må ta vare på menneskene i dette bildet .	Dan oktavuođas mii fertet fuolahit olbmuid .
Derfor har jeg innledet et arbeid med SANKS ( samisk nasjonalt kompetansesenter psykisk helsevern ) som faginstans , for å lære mer om denne problematikken , samt for å vurdere forsvarlige tiltak som bidrar forebyggende mot psykiske påkjenninger og ivaretar menneskenes psykiske helse .	Danne lean álggahan barggu SÁNAGin ( sámi našuvnnalaš gealboguovddáš psykalaš dearvvašvuođasuddjemiin ) fágaásahussan , oahppan dihte eanet dáid áššiid birra , ja árvvoštallan dihte dohkálaš doaibmabijuid mat veahkehivčče eastadit psykalaš nođiid ja fuolahit olbmuid psykalaš dearvvašvuođa .
Sametinget er det eneste representative folkevalgte organ for den samiske befolkningen i Norge og i kraft av denne posisjonen ligger det en forpliktelse til å arbeide til det beste for det samiske folk .	Dál sihke oainnán ja vásihan ahte lea vejolaš buoridit boazodoalu dili , daid váikkuhanvejolašvuođaiguin mat Sámedikkis leat . Sámediggi lea Norgga bealde sámi álbmoga áidna ovddasteaddji álbmotválljen orgána ja dat sajádat geatnegahttá bargat sámi álbmogii buorrin .
Dette gjør Sametinget både i utformingen av politikk , i konsultasjoner med statlige myndigheter og påvirkningskraft innen lovgivning og forvaltning .	Dan dahká Sámediggi go hábme politihka , go konsultere stáhta eiseválddiid ja go váikkuha láhkaaddima ja hálddašeami .
Sametinget er med og legger premisser og føringer på alle områder som omhandler det samiske folk og samfunn .	Sámediggi lea mielde bidjamin eavttuid ja láidestusaid buot surggiin mat gusket sámi álbmogii ja servodahkii .
NRL kan bruke Sametinget i konsultasjoner av viktigte saker , og jeg oppfordrer NRL til å bruke Sametinget .	NBR sáhttá geavahit Sámedikki buot deaŧalaš áššiid konsulteremiin , ja mun ávžžuhan NBR geavahit Sámedikki .
Selv om Sametinget er ansett som et rådgivende organ - og opplever fra tid til annen tilbakeslag , så er det ingen tvil om den påvirkningskraft som tilligger Sametinget .	Vaikke vel Sámediggi gehččojuvvo ge ráđđeaddi orgánan - ja vásiha muhtumin vuoittahallama - de ii dárbbaš eahpidit ge ahte Sámedikkis lea váikkuhanfápmu .
Det foregår nå et arbeid med å klargjøre ennå sterkere Sametingets rolle som samenes folkevalgte organ .	Dál lea oččoduvvomin Sámediggái ain nannoset rolla sámiid álbmotválljen orgánan .
Jeg er både stolt og glad for at vi har et slikt organ når jeg vet at dette har generasjoner før oss kjempet for å få til .	Lean sihke rámiin ja ilus go mis lea dakkár orgána , go dieđán ahte buolvvat min ovdal lea rahčan dan ollašuhttit .
Det er nytteløst å drive politikk om ikke dette er i tråd med den samiske reindriftas ønsker .	Ii leat ávki politihkket jus politihkka ii čuovo sámi álbmoga dáhtu .
Samtidig vet jeg hvor utfordrende og krevende dette er .	Seammás dieđán man hástaleaddji ja gáibideaddji dat lea .
Det samiske samfunnet er ikke homogent med hensyn til meninger og ønsker .	Sámi álbmogis eai leat ovttalágan oainnut ja dáhtut . Movt de háliida Sámediggeráđđi čoavdit dán hástalusa .
Hvordan ønsker så Sametingsrådet å løse denne utfordringen .	- Vuosttažettiin ovttasdoaibmama ja ovttasbarggu bokte boazodoaluin .
- først og fremst gjennom samhandling og samarbeid med reindrifta .	Sámediggi háliida ovttasbargat NBR:in áššiin mat leat deaŧalaččat boazodollui .
Sametinget ønsker å samarbeide med NRL om viktige saker for reindrifta .	Ja danne leimmet mii bivdán čoahkkima NBR:in gos mii sávaimet ovttasbarggu .
Sametingsrådets ønske er i alle fall klart : vi ønsker samarbeid .	Sámediggeráđi sávaldat ain juo lea čielggas ; mii háliidit ovttasbarggu .
Jeg ikke bare tror men vet at samarbeid er viktig om man skal komme noen vei .	Mun in dušše jáhke muhto mun maiddái dieđán ahte ovttasbargu lea deaŧalaš jos galggaš joavdat dobbelii .
Om ønsket er der - så er Sametingsrådet klar til å gå i en dialog med dere om hvordan dette samarbeidet skal foregå .	Jos sávaldat lea - de lea Sámediggeráđđi gearggus gulahallat dinguin movt dán ovttasbarggu galggašii čađahit .
Reindrifta er i dag privilegert ved at det er mange ungdommer som tar utdanning .	Boazodoalus lea dál dat ovdamunni go ollu nuorat váldet oahpu , geavahehpet sin gelbbolašvuođa .
Klarer man det , er sjansen for å lykkes mye større .	Jos dan nagodehpet , de lea vejolašvuohta lihkostuvvat ollu buorebut .
Reindrifta vil være avhengig av sterke , aktive og synlige ungdommer som tar ansvar .	Boazodoallu lea sorjavaš nana ja árjjalaš nuorain geat leat oidnosis , ja váldet ovddasvástádusa .
Sametingsrådet har en politisk visjon for reindriftspolitikken basert på kultur og tradisjoner , samt behov og problemstillinger som er av stor betydning for at reindrifta skal overleve som en viktig næring og kultur .	Sámediggeráđis lea boazodoallopolitihkalaš višuvdna kultuvrra ja árbevieruid vuođul , ja dasto dan dárbbu ja daid áššečuolmmaid vuođul mat leat hui deaŧalaččat boazodoalu birgejupmái deaŧalaš ealáhussan ja kultuvran .
Den overordnede målsettingen for sametingsrådets reindriftspolitiske arbeid er å bidra til å videreføre reindriften som en bærekraftig samisk næring , og å ivareta og sikre reindriftas kultur , språk , sedvaner og nedarvede rettigheter som viktige faktorer innen forvaltning og lovgivning .	Sámediggeráđi bajimuš boazodoallopolitihkalaš barggu mihttomearrin lea váikkuhit dan ahte boazodoallu bisošii nana ceavzilis sámi ealáhussan , ja suodjalit ja sihkkarastit boazodoalu kultuvrra , giela , boares vieruid ja árbejuvvon vuoigatvuođaid deaŧalaš beallin hálddašeami ja láhkaaddima siskkobealde .
Hvordan ser vi for oss at vi skal kunne nå dette målet .	Movt min mielas sáhtášii juksat dán mihttomeari .
Først vil jeg understreke at reindriftsretten er basert på kollektiv samisk rett som er nedarvet fra generasjon til generasjon , og som skal komme kommende generasjoner til gode .	Vuosttažettiin áiggun mun deattuhit ahte boazodoalloriekti lea vuođđuduvvon oktasaš sámi vuoigatvuhtii mii lea árbejuvvon sohkabuolvvas nubbái , ja mas galgá leat ávki boahttevaš sohkabuolvvaide .
Den er også anerkjent som sådan , og finner også støtte i internasjonal urfolksrett .	Dat lea maiddái nu dohkkehuvvon , ja dasa sáhttá maiddái viežžat doarjaga riikkaidgaskasaš álgoálbmotrievttis .
Det betyr at Sametinget i sin politikk må forvalte denne retten og basere sin politikk ut fra dette .	Dat mearkkaša dan ahte Sámediggi iežas politihkas ferte hálddašit dán rievtti ja vuođđudit politihkas dán vuođul .
Dette er hovedfanen i Sametingets reindriftspolitikk .	Dát lea váldooassi Sámedikki boazoadoallo ­politihkas .
Eiendomsforholdene til landet er basert på en kollektiv rett og må dermed forvaltes ut fra dette perspektivet , og dette bør også være i reindriftas interesse .	Eanaeaiggáduššanbealit leat vuođđuduvvon oktasaš riektái ja nu fertejit hálddašuvvot dán perspektiivva vuođul , ja dat berrešii leat maiddái boazodoalu beroštupmi .
Jeg konstaterer at Sametingets store rolle i denne sammenheng er å være " vakthund " for disse rettighetene .	Mun konstateren ahte Sámedikki deaŧalaš rolla dán oktavuođas lea bearráigeahččat dáid vuoigatvuođaid .
Det betyr at Sametinget arbeider og vil fortsette å arbeide for kollektive samiske rettigheter til land og vann der samene har sedvanerettigheter basert på at samene fra gammel tid er de som brukte landet .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi bargá ja joatká bargat oktasaš sámi eana- ja čáhcevuoigatvuođaid ovddas gos sámiin leat boaresvirot vuoigatvuođat dan vuođul go sámit dološ áiggiid rájes leat geavahan eatnama .
Det betyr at Sametingsrådet vil arbeide sterkt for å bevare disse arealene - slik at reindrifta kan opprettholdes og ha et utviklingspotensiale .	Dat mearkkaša dan ahte Sámediggeráđđi áigu nannosit bargat dáid areálaid suodjalemiin - vai boazodoalu sáhtášii bisuhuvvot ja ovdánit .
Dette gjør Sametinget i forhold til sitt arbeidsfelt som omfatter :	Dán bargá Sámediggi iežas bargofealtta vuođul mat leat čuovvovaččat :
- Prosessene på bakgrunn av samerettsutvalget I og II	- Proseassat sámi vuoigatvuođalávdegotti I ja II vuođul
- Samisk rett til selvbestemmelse og medbestemmelse	- Sámiid iešmearridanvuoigatvuohta ja mieldemearridanvuoigatvuohta
- Utformingen av arealpolitikken - jeg viser i denne sammenheng til Sametingsrådets miljø- og arealmelding .	- Areálapolitihka hábmen - mun čujuhan dán oktavuođas Sámediggeráđi biras- ja areáladieđáhussii .
- Sametingets planveileder for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv for planlegging etter plan- og bygningslovens plandel .	- Sámedikki plánaveahkki sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima luondduvuđđosa sihkkarastimii plánaide plána- ja huksenlága plánaoasi mielde ( mii mearriduvvui Sámedikkis dán vahkus )
- Sametingets mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser.(vedtatt av Sametingets plenum denne uka )	- Sámedikki minerálaveahkki minerálaresurssaid iskkadeapmái ja doibmii ( mii mearriduvvui Sámedikkis dán vahkus )
- Sametingsrådets melding om samisk reindrift	- Sámediggeráđi dieđáhus sámi boazodoalu birra
- I konsultasjoner	- Konsultašuvnnat
- Verneprosesser	- Suodjalanproseassat
- Energipolitikken	- Energiijapolitihkka
- Næringspolitikken	- Ealáhuspolitihkka
- Rovviltpolitikken	- Boraspirepolitihkka
- Gjennom Sametingets langvarige arbeid innenfor internasjonal urfolksrett , og den kunnskap og det nettverk man har opparbeidet seg her .	- Sámedikki guhkes áiggi barggu bokte riikkaidgaskasaš álgoálbmotrivttiin , ja dan máhtu ja fierpmádaga bokte mii lea gártaduvvon dán oktavuođas .
- Innenfor tilrettelegging av helse og sosialtjenester for det samiske folk .	- Dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid láhčima siskkobealde sámi álbmoga várás .
Herunder inngår også psykisk helse .	Dasa gullá maiddái psykalaš dearvvašvuohta .
Det kan tenkes at jeg her har utelatt noen arbeidsfelt , men som dere ser er det ganske så omfattende og komplekse arbeidsfelt .	Mun soaittán leat vajálduhttán dás muhtun bargofealtta , muhto nugo oaidnibehtet de lea mis viehka viiddis ja ivdnás bargofealta .
Avslutningsvis vil jeg takke NRL styret for godt samarbeid i året som er gått , og nok en gang invitere til samhandling og samarbeid om de mange og viktige reindriftssakene .	Loahpas háliidan giitit NBR stivrra buori ovttasbarggu ovddas vássán jagis , ja go fas lea bovden ovttasdoaibmat ja ovttasbargat daid ollu ja deaŧalaš boazodoalloáššiiguin .
Takk for oppmerksomheten !	Giittán beroštumis !
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Sametinget er fornøyd med Kongekrabbekvoten	Sámediggi lea duhtavaš Gonagasreabbábivdoeriin
Fiskeri- og kystdepartementet har nå fastsatt totalkvote og reguleringer for fangst av kongekrabbe for 2010/2011. - Vi er fornøyd fordi Sametinget har fått gjennomslag for sitt syn i mange og avgjørende punkter , sier sametingspresident Egil Olli .	Guolástus- ja riddodepartemeanta lea dál mearridan ollislaš bivdoeari ja movt gonagasreabbá ­bivdu galgá regulerejuvvot jagiin 2010/2011. - Mii leat duhtavaččat danne go Sámediggi lea ožžon miehtama ollu ja mearrideaddji čuoggáide , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Her kan du lese reguleringene .	Dákko sáhtát lohkat reguleremiid birra .
http://www.regjeringen.no/nb/dep/fkd/pressesenter/pressemeldinger/2010/Reguleringer-for-fangst-av-kongekrabbe-i-20102011.html?id=608354# ) Porsangerfjorden er nå innlemmes i det kvoteregulerte området og den nordlige grensen for det regulerte området er flyttet lengre ut fra land , slik Sametinget foreslo .	http://www.regjeringen.no/nb/dep/fkd/pressesenter/pressemeldinger/2010/Reguleringer-for-fangst-av-kongekrabbe-i-20102011.html?id=608354# ) Porsáŋgguvuotna gullá dál bivdoearreregulerejuvvon guvlui ja regulerejuvvon guovllu davimus rádji lea sirdojuvvon guhkkelii eret nannámis , nie movt Sámediggi evttohii .
Etter at Havforskningsinstituttet hadde foreslått et null uttak av kongekrabbe fremmet Sametinget et kvotekrav på 1185 tonn hannkrabber .	Maŋŋá go Mearradutkaninstituhtta lei evttohan ahte ii álggage gonagasreabbá bivdu , de ovddidii Sámediggi bivdoearregáibádusa 1185 tonna varris reappáide .
Departementet har nå fastsatt fangstkvoten på 900 tonn hannkrabber og 50 tonn hunnkrabbe .	Departemeanta lea dál evttohan 900 tonna bivdoeari varris reappáide ja 50 tonna njiŋŋelas reappáide .
Når det gjelder hunnkrabben så er det helt i tråd med Sametingets forslag , mens hannkrabben er redusert med 24 % i forhold til Sametingets forslag .	Go guoská njiŋŋelas reappáide de dávista dat Sámedikki evttohussii , muhto varris reabbábivdu lea unniduvvon 24 % Sámedikki evttohusa ektui .
Til tross for en reduksjon er kvotene til å leve med samt at de gir grunnlag for betydelig aktivitet i området .	Vaikko vel bivdoearit unniduvvojedjege , de leat dat dan muttos ahte daiguin sáhttá eallit ja dat addá vuođu viehka ollu doaimmaide guovllus .
Når det gjelder Sametingets ønske om strengere straff for overtredelser så er dette langt på vei gjennomførte ettersom man gjennom årets reguleringene legger opp til regelverk som lettere lar seg kontrollere enn tidligere .	Go guoská Sámedikki sávaldahkii bidjat stuorát ráŋggáštusa bivdorihkkosiidda , de lea dat viehka guhkás ollašuhttojuvvon go juo dán jagi reguleremiid bokte evttohuvvojit dakkár njuolggadusat maid lea álkit bearráigeahččat go ovdal .
- Kongekrabbefisket er viktig for mange fiskere og lokalsamfunn , og vi er derfor fornøyd med kvoten som er fastsatt , sier sametingspresident Egil Olli .	- Gonagasreabbábivdu lea deaŧalaš ollu guolásteddjiide ja báikegottiide , ja mii leat danne duhtavaččat bivdoeriin mii lea mearriduvvon , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
PRM . :	PRD . :
Første steg mot Samisk forskningsråd	Vuosttaš lávki Sámi dutkanráđi ásaheamis
Norges forskningsråd planlegger å avholde en konferanse til høsten om oppgaver og organisering for det samiske forskningsutvalget .	Norgga dutkanráđđi pláne čakčat lágidit konferánssa sámi dutkanlávdegotti bargamušaid ja organiserema birra .
Første gang publisert 14.06.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 14.06.2005
Norges forskningsråd har fått i oppgave av regjeringen å initiere ei nordisk utredning om et samisk forskningsutvalg for Norge , Finland og Sverige .	Norgga dutkanráđđi lea ráđđehusas ožžon bargun vuolggahit davviriikkalaš čielggadeami Norgga , Suoma ja Ruoŧa várás sámi dutkanlávdegotti birra .
- Signalene fra Forskningsrådet er svært gledelige .	- Dutkanráđi dovddahusat leat hui illudahttit .
Sametinget har arbeidet for et samisk forskningsråd i en årrekke .	Sámediggi lea máŋga jagi bargan oččodit sámi dutkanráđi .
Nå ser det endelig ut til at denne saken blir satt på dagsorden nasjonalt , sier visepresident Ragnhild L. Nystad .	Dál de viimmat orru ášši biddjojuvvomin áššelistui riikka dásis , lohká várrepresideanta Ragnhild L. Nystad .
Det ble enighet om å arrangere konferansen i møte 9. juni mellom Sametinget og Norsk Forskningsråd .	Geassemánu 9. b. čoahkkimis gaskal Sámedikki ja Norgga dutkanráđi šiehtaduvvui lágidit dakkár konferánssa .
Andre temaer var forlengelse av Program for samisk forskning og St.meld. 30 ( 2004-2005 ) Vilje til forskning .	Eará fáttát ledje jotkit Sámi dutkanprográmma ja St.dieđ. . 30 ( 2004-2005 ) Dutkandáhtu .
- Sametinget kommer til å følge opp signalene fra Forskningsrådet og vi har ambisjoner om å være sentrale påvirkere når et samisk forskningsutvalg utformes , avslutter Nystad .	- Sámediggi áigu čuovvolit Dutkanráđi dovddahusaid ja mis lea áigumuš doaibmat deaŧalaš váikkuheaddjin go sámi dutkanlávdegoddi hábmejuvvo , loahpaha Nystad .
Glad for langsiktig løsning	Ilus guhkes áiggi čovdosa geažil
Mange reindriftsfamilier lider store årlige tap av rein som følge av tog påkjørsler på Nordlandsbanen .	Ollu boazosámit gillájit stuorra vahágiid jahkásaččat dan geažil go masset bohccuid Norlándda ruovdemáđiid alde .
- Jeg er svært fornøyd med de tiltakene som arbeidsgruppa har lagt fram og støtter forslagene fult ut uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Mun lean hui duhtavaš daiguin doaibmabijuiguin maid bargojoavku lea ovddidan ja doarjjun evttohusaid ollásit , cealká ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
For reindrifta dreier saken seg om muligheten til å bruke de beiteområdene som faller naturlig for reinen å beite på , samt er de beste med tanke på årstid , typografi og klimatiske forhold .	Boazodoalu oktavuođas lea sáhka vejolašvuođa birra geavahit daid guohtoneatnamiid gos bohccot lunddolaččat lávejit guohtut , ja mat dasto leat buoremusat go jurddaša jahkeáiggiid , typografiija ja dálkkádagaid .
I tillegg kommer disse tapene på toppen av svinnet man har grunnet rovvilt og andre uforutsette tap .	Dasa lassin bohtet dáid vahágiidda lassin boraspiriid dagahan ja eará vuorddekeahtes vahágat .
Disse påkjørslene har menneskelige og økonomiske konsekvenser for reineierne som opplever disse dyretragediene med jevne mellomrom .	Go bohccot vuddjojit de das leat olmmošlaš ja ekonomalaš váikkuhusat boazoeaiggádiidda geaid bohccot jeavddalaččat vuddjojit .
- Jeg har holdt meg orientert om utviklingen i denne saken blant annet gjennom dialog med reineierne dette gjelder , samt gjennom kommunikasjon med Samferdselsministeren sier rådsmedlem Ellinor Marit Jåma .	- Mun lean čuvvon mielde movt dán áššiin manná earret eará gulahallama bokte boazoeaiggádiiguin geaidda dát ášši guoská , ja dasto gulahallama bokte Johtalusministariin dadjá ráđđelahttu Ellinor Marit Jåma .
Sametingsråd Jåma registrerer at det er gjort en del tiltak for å forhindre tap på Nordlandsbanen , og for å sikre at påkjørte dyr bli tatt hånd om på en forsvarlig måte .	Sámediggeráđi lahttu Jåma registrere ahte leat čađahuvvon muhtun doaibmabijut eastadan dihte bohccuid vuddjomis Norlándda ruovdemáđiid alde , ja sihkkarastin dihte ahte vuddjojuvvon elliin adnojuvvo ávvir dohkálaš vuogi mielde .
I tillegg er det igangsatt prosesser for å forhindre faren for påkjørsler .	Dasa lassin leat álggahuvvon proseassat eastadan dihte bohccuid vuddjomis .
Nå har arbeidsgruppa som hadde i oppdrag å anbefale langsiktige tiltak som reduserer reinpåkjørslene , lagt frem sin rapport .	Dál lea bargojoavku man bargun lei árvalit guhkes áiggi doaibmabijuid maiguin geahpedit bohccuid vuddjomis , buktán raporttas .
Strektingen Steinkjer - Bodø har vært den mest belastede strekningen de senere ti år .	Steinkjer - Bådåddjo gaskkas leat eanemusat vuddjon bohccot maŋimuš logi jagis .
Rapporten er begrenset til Saltfjellet , men Sametingsråd Ellinor Marita Jåma ønsker at nødvendige tiltak også settes i gang i områdene sør for Saltfjellet snarest .	Raporta lea ráddjejuvvon Sáltoduoddarii , muhto Sámediggeráđi lahttu Ellinor Marita Jåma sávvá ahte dárbbašlaš doaibmabijut álggahuvvojit jođáneamos lági mielde maiddái guovlluin mat leat máttabealde Sáltoduoddara .
- Jeg er svært glad for at dette arbeidet nå er avsluttet og støtter tilrådningen i rapporten , sier en fornøyd Jåma og påpeker videre at det nå er viktig at det gjøres lignende prosesser for andre berørte områder der det er samisk reindrift .	- Mun lean hui ilus go dát bargu dál lea gergejuvvon ja mun doarjjun raportta rávvagiid , dadjá duhtavaš Jåma ja čujuha dasto ahte dál lea deaŧalaš ahte sullasaš prošeavttat čađahuvvojit eará guoskevaš guovlluin gos lea sámi boazodoallu .
Sametingsråd Ellinor Marita Jåma understreker avslutningsvis at Sametinget vil holde seg orientert om dette arbeidet , og følge dette opp der det er naturlig for Sametinget å bistå .	Sámediggeráđi lahttu Ellinor Marita Jåma deattuha loahpas ahte Sámediggi áigu čuovvut dán barggu , ja áigu čuovvolit dán doppe gos Sámediggái lea lunddolaš veahkehit .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Vil møte samer i Trøndelag	Háliidit deaivat sápmelaččaid Trøndelagas
Sametingspresidenten understreker videre at møtet er ment å være en arena for diskusjoner ikke bare om sørsamiske forhold og interesser , men også samiske interesser generelt .	Sámediggepresideanta deattuha viidásit ahte čoahkkin lea oaivvilduvvon arenan gos galgá sáhttit digaštallat ii dušše lullisámi dili ja beroštusaid birra , muhto maiddái sámi beroštusaid birra oppalaččat .
- Vi skal lytte til befolkningen .	- Mii áigut guldalit álbmoga .
Avslutningsvis påpeker president Egil Olli at Sametinget må ta hensyn til at samene er bosatt i hele landet .	Loahpas čujuha presideanta Egil Olli ahte Sámediggi ferte vuhtiiváldit ahte sápmelaččat ásset miehtá riikka .
- Det bor tross alt samer overalt i Norge og i Sametingets arbeid er det viktig å oppsøke menneskene der de faktisk befinner seg .	- Sápmelaččat ásset miehtá Norgga ja Sámedikki barggus lea dehálaš olahit olbmuid doppe gos sii ásset .
Folkemøte blir arrangert på Rica Nidelven Hotell onsdag 23. juni 2010 kl.18 00. : Det er avsatt tid til kl.21 00 : og temaene for møtet er som følger :	Álbmotčoahkkin lágiduvvo Rica Nidelven Hoteallas gaskavahkku geassemánu 23. b. dii.18 00. : Jáhkkimis bistá 21:00 rádjái ja čoahkkimis leat čuovvovaš fáttát :
Aktuelle saker i området .	Sámediggi lullisámi guovllus .
Hva er viktig for deg ?	Áigeguovdilis áššit guovllus .
Det vil bli lett servering av mat og drikke .	Mii dutnje lea dehálaš ? Guossohit biepmu ja juhkosa .
Kontaktperson : Jan Roger Østby	Oktavuođaolmmoš : Jan Roger Østby
Avdelingsdirektør i Kommunikasjonsavdelingen	Gulahallan ossodaga ossodatdirektevra
Kontaktperson : Jan Roger Østby	Oktavuođaolmmoš : Jan Roger Østby
jan.roger.ostby@samediggi.no	jan.roger.ostby@samediggi.no
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Møte om bærekraftig og rettferdig styring i Arktis	Čoahkkin ceavzilis ja vuoiggalaš stivrejumi birra Árktisas
Professor Robert Corell kommer til Sametinget å presenterer en helt ny rapport om kalt " Arctic Governance " .	Professor Robert Corell boahtá Sámediggái bidjat ovdan áibbas ođđa raportta nu gohčoduvvon " Arctic Governance " birra .
Rapporten vurderer og foreslår måter å oppnå en bærekraftig og rettferdig framtid i Arktis .	Raporta árvvoštallá ja evttoha vugiid mo ollašuhttit ceavzilis ja vuoiggalaš boahtteáiggi Árktisas .
Lyngen 1 John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Klimaendringer og økt globalisering resulterer i tettere og mer avhengige økonomiske og geopolitiske bånd mellom Arktis og resten av verden .	Dálkkádatrievdamat ja lassáneaddji miehtámáilbmádeapmi mielddisetbuktet ahte ekonomalaš ja máilmmipolitihkalaš čatnaseamit gaskal Árktisa ja máilmmi muđui šaddet čavgadet ja eanet sorjavaččat .
Hva betyr dette for hvordan vi styrer og fatter beslutninger i Arktis ?	Mo dat váikkuha dasa mo mii stivret ja dahkat mearrádusaid Árktisas ?
Hvilken rolle har og bør urfolk ha ved styringen i Arktis ?	Makkár rolla lea ja berre leat álgoálbmogiin Árktisa stivrema oktavuođas ?
Dette er noen av problemstillingene som vil bli tatt opp på møte .	Dát leat muhtun dain čuolbmačilgehusain mat váldojuvvojit ovdan čoahkkimis .
Robert Corell klimaforsker og professor II ved Sámi allaskuvla og Universitetet i Tromsø .	Robert Corell lea Sámi allaskuvlla ja Romssa universitehta dálkkádatdutki ja professor II .
Han er også klimarådgiver for Obama-administrasjonen .	Son lea maid Obama-hálddahusa dálkkádatráđđeaddi .
Medarbeider i prosjektet " Arctic Governance " Else Grete Broderstad deltar og på møte .	Prošeavtta " Arctic Governance " mielbargi Else Grete Broderstad oassálastá maid čoahkkimii .
Informasjonen om prosjektet Arctic Governance er tilgjengelig her :	Dieđut Arctic Governance-prošeavtta birra leat dáppe :
http://www.arcticgovernance.org/agp-report-and-action-agenda.156784.en.html	http://www.arcticgovernance.org/agp-report-and-action-agenda.156784.en.html
Kjent klimaforsker besøker Sametinget	Máilmme dovddus klimadutki galledii Sámedikki
Den kjente klimaforskeren professor Robert Corell besøkte Sametinget fredag 18.06.2010 . Han presenterte rapporten " Arctic Governance " til sametingspresident Egil Olli .	Máilmme dovddus dálkkádatdutki , professor Robert Corell muitalii bearjadaga 18.06.2010 " Arctic Governance " ráportta birra sámediggepresidentii Egil Ollii .
Rapporten vurderer og foreslår måter å oppnå en bærekraftig og rettferdig framtid i Arktis .	Raporta árvvoštallá ja evttoha vugiid mo ollašuhttit ceavzilis ja vuoiggalaš boahtteáiggi Árktisas .
Egil Olli , Else Grete Broderstad og Robert Corell Jan Roger Østby	Egil Olli , Else Grete Broderstad og Robert Corell Jan Roger Østby
Her kan du lese innledningen til møtet med sametingspresident Egil Olli og Sametingets administrasjon .	Dáppe sáhtát lohkat logaldallama maid professor Robert Corell doalai sámediggepresidentii Egil Ollii ja Sámedikki hálddahussii .
Her finner du mer informasjon om prosjektet Arctic Governance :	Eanet dieđut Arctic Governance-prošeavtta birra leat dáppe :
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Sametingets planveileder er vedtatt	Sámedikki plánaveahkki lea mearriduvvon
Sametinget i plenum vedtok i uke 23 Sametingsrådets forslag om planveileder for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv for planlegging etter plan- og bygningslovens plandel ( Sametingets planveileder ) .	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii 23. vahkus Sámediggeráđi evttohusa plánaveahkis sámi kultuvrra , ealáhusovddideami ja servodateallima sihkkarastimii plánema várás plána- ja huksenlága plánaoasi mielde ( Sámedikki plánaveahkki ) .
Bakgrunnen for Sametingsrådets forslag var iverksettelsen av den nye plan- og bygningslov 1. juli 2009 .	Sámediggeráđi evttohusa duogážin lea ođđa plána- ja huksenlága atnui váldin suoidnemánu 1. b. 2009 .
Den nye plan og bygningsloven har som en av sine oppgaver å sikre naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv , samt bidra til å gjennomføre internasjonale konvensjoner og avtaler innenfor lovens virkeområde .	Ođđa plána- ja huksenlága okta doaibma lea sihkkarastit sámi kultuvrra , ealáhusovddideami ja servodateallima luondduvuđđosa , ja leat veahkkin riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid ja šiehtadusaid čađaheamis lága doaibmaviidodaga siskkobealde .
Sametinget er gitt myndighet til å fremme innsigelse mot kommuneplanens arealdel og reguleringsplaner i spørsmål som er av vesentlig betydning for samisk kultur eller næringsutøvelse .	Sámediggái lea addojuvvon váldi ovddidit vuosteákkaid gieldaplána areálaoassái ja regulerenplánaide áššiin main lea stuorra mearkkašupmi sámi kultuvrii dahje ealáhusovddideapmái .
Et forslag til planveileder har vært på brei høring .	Evttohus plánaveahki hárrái lea leamaš viiddis gulaskuddamis .
Det er innkommet 25 høringsuttalelser , som er drøftet og tatt hensyn til i det endelige forslaget .	25 gulaskuddancealkámuša leat buktojuvvon maid birra lea ságastallojuvvon , ja mat leat vuhtii váldojuvvon loahpalaš evttohusas .
Planveilederen er et bidrag til å systematisere og gi en samlet oversikt over de hensyn som skal tas for samisk kultur , og som følger av norsk og internasjonal rett	Plánaveahki ulbmilin lea addit čorgadis ja čoahkis geahčastaga das mat galget vuhtii váldojuvvot sámi kultuvrra oktavuođas , ja makkár čuvvosat leat Norgga ja riikkaidgaskasaš rievttis .
Sametinget i plenum godkjente planveilederen under deres møte i uke 23 .	Sámedikki dievasčoahkkin dohkkehii plánaveahki čoahkkimisttis 23. vahkus .
artikler	Artihkkalat
Støtter samisk barneteater	Doarju sámi mánáidteáhtera
Sametingsrådet bevilger 400 tusen kroner til samisk barneteater i Tana .	Sámediggeráđđi juolluda 400 000 ruvnno sámi mánáidteáhterii Deanus .
- Tana kulturskole arbeider med samiskspåklige forestillinger som sterkt bidrar til at å synliggjøre det samisk språket , og derfor støtter vi prosjektet , sier sametingsråd Marianne Balto .	- Deanu kulturskuvla hábme sámegielat čájálmasaid mat bures váikkuhit dasa ahte sámi giella čalmmustuvvo , ja dan sivas doarjut mii prošeavtta , lohká Sámediggeráđđi Marianne Balto .
- Tana kulturskole arbeider med samiskspåklige forestillinger som sterkt bidrar til at å synliggjøre det samisk språket .	- Deanu kulturskuvla hábme sámegielat čájálmasaid mat bures váikkuhit dasa ahte sámi giella čalmmustuvvo .
Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
Tana kommunes kulturskole planlegger å produsere samiske barneteater basert på en ny samisk dramatikk .	Deanu kulturskuvla pláne buvttadit sámi mánáidteáhteriid main ođđa sámi dramatihkka lea vuođđun .
Prosjektet har en varighet på 3 år .	Prošeakta vurdo bistit 3 jagi .
Fomålet med prosjektet er at teaterproduksjonen skal bidra til et utvidet opplæringstilbud til barn og unge innenfor drama , musikk og dans .	Ulbmil prošeavttain lea ahte teáhterbuvttadeapmi galgá váikkuhit dasa ahte šaddá viiddiduvvon oahpahusfálaldat mánáide ja nuoraide drámá , musihka ja dánssa siskkobealde .
Ambisjonen er å utvikle teateret til en varig samisk barneteaterinsitusjon .	Áigumuš lea ovdánahttit teáhtera mii šaddá bistevaš sámi mánáidteáhterinstitušuvdnan .
- Vi håper at barneteater-prosjektet kan skape større interesse for drama , musikk og dans .	- Mii sávvat ahte mánáidteáhter- prošeakta boktá eanet beroštumi drámái , musihkkii ja dánsii .
Det er viktig at det finnes slike arenaer for samiske barn , sier sametingsråd Marianne Balto .	Lea dehálaš ahte gávdnojit dákkár arenat sámi mánáide , lohká Sámediggeráđđi Marianne Balto .
Kulturskolen arbeider for å synliggjøre det samiske språket ved at de har samisk som scenespråk , og har omkring 40 deltakere som har deltatt på samisk språklig dramaundervisning siden 2004 .	Kulturskuvla bargá dan nala ahte čalmmustahttit sámegiela geavaheami bokte lávddi nalde , ja sis leat sullii 40 oasseváldi geat leat oassálastán sámegielat drámáoahpahusas jagi 2004 rájis .
Kulturskolen har satt opp flere teaterstykker de siste årene .	Kulturskuvla lea buvttadan máŋga teáhterbihtá maŋimus jagiid .
Representerer Sápmi i Tyskland Kulturskolen skal med oppsetningen " Sunná šiella " av Inger Margrethe Olsen representere Norge under den 11 internasjonale barneteaterfestivalen i Lingen i Tyskland .	Kulturskuvla galgá bihtáin " Sunná šiella " , maid Inger Margrethe Olsen lea čállán , ovddastit Norgga riikkaidgaskasaš mánáidteáhterfestiválas mii lágiduvvo 11 gearddi , Lingenis Duiskkas .
Stykket er ett samarbeid med kulturinstitusjoner og Beaivvaš Sámi Teater .	Bihttá lea ovttasbargu kulturinstitušuvnnaiguin ja Beaivváš Sámi teáhteriin .
- Tana kulturskole bidrar til et stort engasjement blant barn , foreldre og hele Tana .	- Deanu kulturskuvla váikkuha dasa ahte oallugat servet doaimmaide , sihke mánát , váhnemat ja olles Deatnu .
Nivået i forestillingene er allerede meget høyt , sier Balto .	Dássi čájálmasaiguin lea dál juo allat , lohká Balto .
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Støtter Samisk Rom i Trondheim	Doarju Sámi Báikki Troandimis
Sametingsrådet har bevilget 200 tusen kr. til opprettelse av Samisk Rom i Trondheim .	Sámediggeráđđi lea juolludan 200 duhát ruvnno ásahit Sámi Báikki ( Samisk Rom ) Troandimis .
Samisk Rom er et prosjekt opprettet av Trondheim Kommune , i samarbeid med det samiske miljøet i byen .	Sámi Báiki lea prošeakta maid Troandin suohkan lea álggahan , ovttasbarggus gávpoga sámi servodagain .
- Vi i sametingsrådet mener det er viktig at også samer i de større byene har kulturelle tilbud og vi er glade for å kunne støtte dette prosjektet , uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	- Sámediggeráđi mielas lea dehálaš ahte sámiin stuorit gávpogiin lea kultuvrralaš fálaldat ja mii leat ilus go sáhttit doarjut dán prošeavtta , lohká Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Det er opprettet et arbeidsutvalg som skal jobbe farm mot 2017 hvor 100 års jubileet for samenes første nordiske kongress som fant sted i Trondheim i 1917 finner sted .	Lea vuođđuduvvon bargojoavku mii galgá bargat 2017 rádjái , gos 100- jagi ávvudeapmi galgá dollojuvvot , dan rájis go sámiid vuosttaš davviriikkalaš kongreassa dollojuvvui Troandimis jagi 1917 .
Med prosjektet Samisk Rom ønsker initiativtakerne å jobbe med samiske velferds- og utdanningstilbud , samiske arenaer i byrommet og samisk historie knyttet til byen og regionen .	Prošeavttain Sámi Báiki sávvet álggaheaddjit beassat bargat sámi čálgo- ja oahppofálaldagaiguin , sámi arenaiguin gávpogis ja sámi historjjáin mii lea čadnojuvvon gávpogii ja guvlui .
- Det er pr. dags dato ingen fast møteplass for samer i Trondheim og vi i Sametingsrådet synes Samisk Rom er et godt prosjekt .	- Odne ii gávdno oktage fásta deaivvadanbáiki sápmelaččaide Troandimis , ja min mielas Sámediggeráđis lea Sámi Báiki buorre prošeakta .
Arbeidsutvalget som er oppnevnt består av representanter fra Sør-Trøndelag og Hedmark sameforening , Åarjel Saemiej Giëlh , Trondheim kommune og Sør-Trøndelag fylkeskommune .	Bargolávdegottis mii lea vuođđuduvvon , leat áirasat Lulli- Trøndelaga ja Hedemárkku sámi servviin , Åarjel Saemiej Gielh , Troandin suohkanis ja Lulli- Trøndelaga fylkkasuohkanis .
Andre satsninger i sørsamisk området	Eará áŋgiruššamat lullisámi guovllus
Sametingsrådet har også godkjent den reviderte samarbeidsavtalen med fylkeskommunene i sørsamisk område , samt bevilget 50 tusen til Sijti Jarnge til gjennomføringen av seminar om utdanning og forskning innenfor samisk miljø på Helgeland og Västerbotten .	Sámediggeráđđi lea maid dohkkehan reviderejuvvon ovttasbargošiehtadusa fylkkasuohkaniiguin lullisámi guovllus , ja maid juolludan 50 duhát ruvnno Sijti Jarnge čađahit seminára oahpahusa ja dutkama birra sámi birrasiin Helgelánddas ja Västerbottenis .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Menneskejerven får støtte fra Sametinget	Prošeakta " Menneskejerven " oažžu doarjaga Sámedikkis
Sametingsrådet bevilger 50.000 kroner til multiprosjektet Menneskejerven i Beiarn i Nordland .	Sámediggeráđđi juolluda 50.000 ru ivdnás prošektii " Menneskejerven " Báidáris Norlánddas .
- Prosjektet er spennende og nytt .	- Prošeakta lea gelddolaš ja ođas .
Forestillingen er med på å synliggjøre den samiske befolkningen i Beiarn området , sier sametingsråd Vibeke Larsen .	Čájálmas lea mielde oainnusmahttimin sámi álbmoga Báidára guovllus , dadjá Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen .
Menneskejerven handler om sørsamen og reineier Axel Kvitfjell som oppdager abnormiteter i naturen og forstår at noen er i ferd med å tukle med skaperverket .	" Menneskejerven " muitala máttasápmelačča ja boazoeaiggáda Axel Kvitfjell birra guhte fuomáša eahpedábálašvuođaid luonddus ja ádde ahte muhtun lea lihkahallagoahtimin sivdnideaddji dahkosiid .
Det viser seg å være en verdensomspennende ny religiøs og pengesterk sekt på jakt etter det perfekte mennesket , geniet over alle genier .	Čájeha ahte dat lea máilmmiviidosaš ođđa osku ja ruhtafámolaš sierrasearvi mii lea ohcamin dievaslaš olbmo , viisá mii lea bajábealde buot eará viisáid .
For å nå målet kan alle tenkelige metoder bli tatt i bruk .	Ulbmila juksamii sáhttet geavahuvvot buot vejolaš vuogit .
Hovedpersonen søker tilflukt i naturen .	Váldopersovdna ohcá dorvvu luonddus .
Han må dykke ned i en virtuell verden , men må også skaffe seg kunnskap om sørsamisk mytologi , samtidig som han må lære jervens måte å tenke på .	Son ferte buokčalit vulos virtuála máilmmis , muhto ferte maiddái háhkat máhtolašvuođa máttasámi mytologiija birra , ja dan seammás ferte oahppat jurddašit dego gietki .
Multiforestillingen baserer seg på debutromanen Menneskejerven av Bjørn Johansen .	Ivdnás čájálmas lea vuođđuduvvon Bjørn Johansena álgorománii man namma lea " Menneskejerven " .
Dansen vil de samarbeide med Ada Einmo og Sørsamisk teater .	Dánsumis háliidit sii ovttasbargat Ada Einmoin ja máttasámi teáhteriin .
Forestillingen vil også inkludere visning av kunstverk fra billedkunstneren Elisaeth Werps bilder som illustrert i romanen .	Čájálmasas čájehuvvojit maiddái govvadáiddára Elisaeth Werps dáidagat nu movt dat leat govahuvvon románas .
The Groove Valley Jazzcamp ( TGV ) har vært et kommunalt prosjekt i 5 år , men fra 2010 overtar Beiarn Frivillighetssentral arrangøransvaret .	Deaŧalaš deaivvadanbáiki " The Groove Valley Jazzcamp ( TGV " ) lea leamaš gielddalaš prošeakta vihtta jagi , muhto 2010:s váldá Báidára eaktodáhtolašguovddáš ovddasvástádusa lágideamis .
TGV er en festivalarena og møtested for profesjonelle musikere , amatørmusikere og andre interesserte .	TGV lea ámmátlaš musihkkáriid , amatevramusihkkáriid ja eará berošteddjiid festiválaarena ja deaivvadanbáiki .
Frivillighetssentralen er også arrangør av Villmarksdagan som er et arrangement som tiltrekker seg tusenvis av publikum fra hele regionen .	Eaktodáhtolaš ­guovddáš lágida maiddái meahccebeivviid , gosa lávejit boahtit duhát viissaid olbmot olles guovllus .
Hovedformålet for forestillingen er at man gjennom et slikt kunstnerisk prosjekt kan få forståelse for hvor viktig det er å forvalte kulturlandskapet og at man har fokus på klimaendringene også kan vise hvor sårbar naturen er overfor menneskelige inngrep .	Dálkkádatrievdamat guovddážis Čájálmasa váldoulbmilin lea ahte dákkár dáiddalaš prošeavtta bokte sáhttá oažžut áddejumi das man deaŧalaš lea hálddašit kultureanadaga ja bidjat guovddážii dálkkádatrievdamiid mat sáhttet čájehit man rašši luondu lea olmmošlaš lihkahallamiidda .
Dette med utgangspunkt i romanen Menneskejerven .	Dát váldá vuolggasaji románas " Menneskejerven " .
- Opplysning og fokus på naturen er viktig del av jazzcampen i Beiarn og forestillingen passer inn i jazzcampens visjon , sier Larsen .	- Luondu guovddážis ja dan birra čuvgehus lea deaŧalaš oassi Báidára jazzcampen is ja čájálmas heive jazzcampen a vi šuvdnii , dadjá Larsen .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Bevilger penger til lokalt sel-prosjekt	Juolluda ruđaid báikkálaš njuorjju-prošektii
Sametingsrådet bevilger 300.000 kroner til Sjøsamisk Kompetansesenter i Porsanger kommune , til prosjektet Sel i lokal kultur og fjordutvikling .	Sámediggeráđđi juolluda 300.000 ru Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddážii Porsáŋggu gielddas , prošektii njuorjju báikkálaš kultur- ja vuotnaovddideamis .
- Prosjektet kan være med å skape ny giv og optimisme i fjordene hvor fiskeriene er gått tilbake .	- Prošeakta sáhttá buvttihit ođđa doaimmaid ja optimismma vuonain gos guollebivdu lea vátnon .
Denis Caviglia	Denis Caviglia
Sjøsamisk kompetansesenter i Porsanger ønsker å jakte sel og utnytte selen som ressurs til å utvikle fjordsamfunn i Finnmark .	Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddáš Porsáŋggus háliida bivdit njurjuid ja ávkkástallan daiguin ovddidan dihte Finnmárkku vuotnaservodaga .
- Prosjektet kan være med å skape ny giv og optimisme i fjordene hvor fiskeriene er gått tilbake .	- Prošeakta sáhttá buvttihit ođđa doaimmaid ja optimismma vuonain gos guollebivdu lea vátnon .
Vi må se på selen som en viktig ressurs , ikke bare som et skadedyr , sier visepresident Laila Susanne Vars .	Mii fertet atnit njurjuid deaŧalaš resursan , ii ge dušše guoržžoeallin , dadjá várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Flere deltar i prosjektet Sel-prosjektet ble satt i gang i 2009 og Sametinget støttet da prosjektet med 204 000 kroner .	Ollugat leat mielde prošeavttas . Njuorjju-prošeakta álggahuvvui 2009:s ja Sámediggi attii dalle doarjaga prošektii 204 000 ru. .
Prosjektet var i begynnelsen kun avgrenset til Porsangerfjorden .	Prošeakta lei álggos ráddjejuvvon Porsáŋgguvutnii .
Nå ønsker Sjøsamisk Kompetansesenter å utvide prosjektet til flere kommuner .	Dál háliida Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddáš ovddidit prošeavtta nu ahte eanet gielddat livčče mielde .
Porsanger kommune , Lebesby kommune , Gamvik kommune , Tana kommune , Berlevåg kommune , Nesseby kommune og Sør-Varanger kommune deltar i prosjektet .	Porsáŋggu gielda , Davvisiidda gielda , Gáŋgaviikka gielda , Deanu gielda , Bearalvági gielda , Unjárgga gielda ja Mátta-Várjjaga gielda servet prošektii .
Her er hovedpunktene i prosjektet :	Čuovvovaš váldočuoggát leat mielde prošeavttas :
· Forankre prosjektet i de syv eierkommunene , politisk og administrativt .	· Čatnat prošeavtta dan čieža gildii mat servet , politihkalaččat ja hálddahuslaččat .
· Starte seljakt i fjordene og samordne dette med lokale kommunale tiltak så som skuddpremie på sel .	· Álggahit njuorjjobivddu vuonain ja oktiiortnet dan báikkálaš gielddalaš doaibmabijuiguin nugo addit njuorjjobáhčinbálkká .
Supplere med tiltak i fjorder hvor det ikke er kommunale tiltak .	Dievasmahttit doaibmabijuiguin dakkár vuonain gos eai leat gielddalaš doaibmabijut .
· Kartlegge mulige mottakssteder på land og gjøre avtaler om mottak og lagring .	· Kártet vejolaš vuostáiváldinbáikkiid gáttis ja dahkat šiehtadusaid vuostáiváldimis ja vurkemis .
· Kartlegge og videreformidle krav som seljegerne må forholde seg til , ved behandling av selen fra den er skutt til den er levert på mottak .	· Kártet ja viidásit gaskkustit gáibádusaid maid njuorjjobivdit fertejit jeagadit , nugo mat movt meannudit njurjuiguin dan rájes go dat leat báhččojuvvon dan rádjai go dat buktojuvvojit vuostáiváldin báikkiide .
· Etablere et nettverk bestående av aktører knyttet til sel , så som jegere , håndverkere og aktører som tilbereder selkjøtt som mat .	· Ásahit dakkár fierpmádaga mas leat mielde njuorjjoaktevrrat , nugo bivdit , duojárat ja aktevrrat mat reidejit njuorjjobierggu biebmun .
· Kartlegge hensiktsmessige måter å berede skinn på , i nært samarbeid med lokale håndverkere .	· Kártet ulbmillaš vugiid movt reidet náhki , lávga ovttasbargguin báikkálaš duojáriiguin . .
· Motivere til bruk av selskinn som materiale for håndverksprodukter .	· Movttiidahttit geavahit njuorjjonáhki giehtaduodjeávnnasin .
· Gjennomføre praktiske kurs i de syv eierkommunene til håndverksutøvere og andre interesserte , for å øke kunnskapen og interressen for bruk av skinn .	· Čađahit geavatlaš kurssaid namuhuvvon čieža gielddas duojáriidda ja eará berošteddjiide , buoridan dihte máhtolašvuođa náhki birra ja beroštumi dasa .
· Øke kunnskapen om selkjøtt som mat , og gjennomføre praktiske kurs med tilberedning av selmat , flåing og skinnbehandling og jaktkurs .	· Buoridit máhtolašvuođa njuorjjobierggu birra biebmun , ja čađahit geavatlaš kurssaid gos oahppat ráhkadit biepmu njurjos , njuovvat dan ja reidet náhkiid ja bivdokurssa .
· Feltarbeid / dokumentasjon knyttet til registrering av selbestandene i deltakerkommunene .	· Gieddebargu / duođašteapmi mii čatnasa njuorjjonáliid registreremii gielddain mat servet prošektii .
· Informasjonsarbeid knyttet til behovet for kultivering av selbestanden , og de lokale tradisjonene rundt dette .	· Diehtojuohkinbargu mii čatnasa njuorjjonáliid kultiverendárbui , ja daid báikkálaš árbevieruide dan ektui .
Etablere et dokumentasjonsverktøy for lokaløkologisk kunnskap basert på tradisjonskunnskap .	Duođaštanreaiddu ásaheapmi báikkálaš ekologalaš máhtolašvuođa várás árbedieđuid vuođul .
· Motivere til bruk av selen som en ressurs , innen sjøsamisk turisme , selsafari og utstillinger .	· Movttidahttit geavahit njurjuid resursan mearrasámi turismmas , njuorjjosafári ja čájáhusaid oktavuođas .
· Tiltak for å øke anerkjennelse for lokalkunnskapens forståelse omkring selens rolle i fjordøkologien overfor sentrale myndigheter og forskningsmiljøer .	· Doaibmabijut guovddáš eiseválddiid ja dutkanbirrasiid várás oažžun dihte sin buorebut dohkkehit báikkálaš máhtolašvuođa dan áddejumi ektui makkár rolla njurjuin lea vuotnaekologiijas .
Etablere et samarbeid med Havforskningsinstituttets forskningsstasjon i Holmfjord .	Ásahit ovttasbarggu Mearradutkaninstituhta dutkanstašuvnnain mii lea Čuolovuonas .
· Etablere et samarbeid med fiskeriforskingsnettverket " Favllis " ved Universitetet i Tromsø for å dokumentere lokalkunnskapen i forskningssammenheng .	· Ásahit ovttasbarggu Romssa universitehta guolledutkanfierpmádagain " Fávllis " , duođaštan dihte báikkálaš máhtolašvuođa dutkanoktavuođas .
· På bakgrunn av erfaringene i prosjektet å utarbeide et forslag til fremtidig lokal / regional kystselforvaltning .	· Prošeavtta vásihusaid vuođul ráhkadit evttohusa movt báikkálaš / guovlulaš riddonjuorjjohálddašeapmi galggašii doaibmat boahtteáiggis .
- Fiskeriene i fjordene i Finnmark viser en tilbakegang .	- Čájeha ahte guollebivdu Finnmárkku vuonain lea geahppáneamen .
Utviklingen føles som en trussel for mange fordi fjorden er selve ressursgrunnlaget for bosetningene i fjordene .	Ollugat atnet dán ovdáneami áittan danne go vuotna lea ássama resursavuođđun vuonain .
Denne trusselen er svært negativ fordi fremtiden for unge mennesker vil være usikker i kyst og fjordområdene .	Dát áitta lea hui suorggahahtti danne go boahtteáigi riddo- ja vuotnaguovlluid nuorra olbmuide šaddá eahpesihkar .
Tidligere ble sel beskattet og utnyttet som en tradisjonell ressurs , men i nyere tid har utnyttelsen avtatt .	Ovdal lea njurjuiguin ávkkástallojuvvon árbevirolaš resursan , muhto ođđaset áiggis lea ávkkástallan nohkan .
Sel-prosjektet kan motivere til bruk av selen som en viktig ressurs innen for mange næringer , som for eksempel turisme og til produksjon av mat og klær , sier visepresident Laila Susanne Vars .	Njuorjjoprošeakta sáhttá movttiidahttit fas ávkkástallagoahtit njurguiguin deaŧalaš resursan ollu ealáhusaid siskkobealde , nugo ovdamearkka dihte turismma oktavuođas , ja dasto buvttadišgoahtit njuorjjobuktagiin biebmu ja biktasiid , dadjá várrepresideantaLaila Susanne Vars .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
- Det er viktig med gode språktiltak	- Deaŧalaš lea čađahit buriid gielladoaibmabijuid
Sametingsrådet berømmer ordføreren i Tysfjord for forslagene om å styrke opplæringen i samisk i Tysfjord kommune .	Sámediggeráđđi rámiida Divttasvuona sátnejođiheaddji danne go evttoha nannet sámegiela oahpahusa Divttasvuona suohkanis .
Tysfjord er innenfor samisk språkforvaltningsområde .	Divttasvuotna lea sámegiela giellanjuolggadusaid hálddašanguovllus .
Laila Susanne Vars Sametinget ©Johan Mathis Gaup	Laila Susanne Vars Sametinget ©Johan Mathis Gaup
- Forslaget om obligatorisk samiskopplæring i grunnskolen er en interessant tanke som jeg håper bidrar til en god debatt lokalt om hvordan man kan styrke samiskopplæringen i grunnskolen i Tysfjord kommune .	- Dat go evttoha bákkolaš sámegieloahpahusa vuođđoskuvllas lea miellagiddevaš jurdda ja mun doaivvun ahte dát buvttášii buori ságastallama báikkálaččat dan birra movt sáhttá nannet sámegieloahpahusa vuođđoskuvllas Divttasvuona suohkanis .
Det å beherske to språk er en rikdom for barna , og gir barna mange muligheter både yrkesmessig og kulturelt i voksen alder , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	Guovtti giela máhttin lea riggodahkan mánáide , ja addá mánáide ollu vejolašvuođaid sihke ámmáha dáfus ja kultuvrralaččat rávisolbmoagis , dadjá Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Tysfjord kommunes ordfører ønsker en massiv satsning også på voksenopplæring i og på samisk .	Divttasvuona suohkana sátnejođiheaddji háliidivččii ollu áŋgiruššamiid , maiddái rávisolbmuid oahpahusa ektui sámegielas ja sámegillii .
Dette er i tråd med Sametingsrådets satsning på voksenopplæring .	Dát dávista Sámediggeráđi áŋgiruššamiidda rávisolbmuid oahpahusain .
Sametinget og Samisk høgskole inngikk i 2009 en avtale om utvikling og gjennomføring av et 5-årig samisk voksenopplæringsprogram i alle samiske språkområder .	Sámediggi ja Sámi allaskuvla leat 2009:s dahkan šiehtadusa viđa jagáš sámi rávisolbmuidoahpahusprográmma ovddideamis ja čađaheamis buot sámi giellaguovlluin .
Det finnes også egne studieutvalg som har et særskilt ansvar for å drive voksenopplæring for og blant den samiske befolkning .	Gávdnojit maiddái sierra oahppolávdegottit main erenoamáš ovddasvástádussan lea čađahit rávisolbmuidoahpahusa sámiid várás ja sin gaskkas .
- Vi vet at det er mange voksne i Tysfjord kommune som har vokst opp med samisk språk hjemme , men som ikke snakker samisk daglig .	- Mii diehtit ahte ollu rávisolbmuin Divttasvuona suohkanis lea leamaš sámegiella ruovttugiellan , muhto eai hála gal sámegiela beaivválaččat .
Det er en viktig og riktig satsning på voksenopplæring som Tysfjord kommunes politiske ledelse nå gir utrykk for .	Dát lea deaŧalaš ja rivttes áŋgiruššan rávisolbmuidoahpahusa ektui maid Divttasvuona politihkalaš jođiheaddjit áiggošedje čađahit .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Presidentens styrkeprøve	Presideantta givrodatgeahččaleapmi
Lørdag 26. juni er det ikke politisk styrke som skal utøves , det er da snakk om fysisk og mental styrke .	Lávvardaga geassemánu 26. b. ii leat sáhka politihkalaš givrodaga geahččaleamis muhto dalle galgá geahččaluvvot fysálaš ja silolaš givrodat .
Sametingets president Egil Olli bytter ut talerstol med sykkelsete og skal tilbakelegge strekningen Trondheim - Oslo for fjerde gang .	Sámedikki presideanta Egil Olli lonuha sáhkavuorrostuolu sadjái syhkkela ja áigu syhkkelastit Troandimis ja Osloi njealját gearddi .
Styrkeprøven Sara Marja Magga	Sara Marja Magga
- Min motivasjon for å sykle Styrkeprøven er i førsteomgang å holde meg i god for rent fysisk .	- Mun ferten vuosttažettiin bisuhit iežan buori vuoimmis fysálaččat go galggan syhkkelastit dán gaskka mii gohčoduvvo " Styrkeprøven " .
Men det gjør meg også sterkere i politikken .	Muhto dat gievrudahttá mu maiddái politihkalaččat .
Kropp og sinn henger sammen .	Gorut ja miellaláhki gullet oktii .
Når jeg holder meg i fysisk bra form , gjør dette meg også sterkere psykisk - noe som er en styrke i politikken , sier president Egil Olli .	Go mun bisuhan iežan buori vuoimmis fysálaččat , de dat gievrudahttá mu maiddái psykálaččat - mii addá vuoimmi politihkas , dadjá presideanta Egil Olli .
Kl.09 29 : starter presidenten på sin ferd sørover og med seg på laget har han også to av Sametingets ansatte .	Dii. 09:29 syhkkelastigoahtá presideanta máttás guvlui ja sus leat mielde guokte Sámedikki bargi .
Stemningen blant de deltakende er god dagen før dagen , selv om startnervene så smått har begynt å melde seg .	Mokta oasseváldiid gaskkas lea buorre beaivvi ovdal , vaikko veaháš dilihuddet ge dál ovdal .
- Jeg gleder meg og jeg er ikke redd for utfordringer .	- Mun illudan mátkái ja mun in láve ballat hástalusain .
Så fort snøen legger seg er skiene framme , uttaler Sametingets president Egil Olli dagen før sykkelrittet .	Dalán go muohta gokčá eatnama , de dohppen sabehiid ja manan čuoigat , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli beaivvi ovdal .
Vi ønsker Sametingets president , og alle andre ryttere , lykke til på den strabasiøse ferden .	Mii sávvat Sámedikki presidentii lihku , ja buot eará oasseváldiide lihku dán lossa mátkái .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Andre	Eará
Foreslår å avvikle ordningen med gratis læremidler	Nuvttá oahpponeavvoortnet evttohuvvo heaittihuvvot
Arbeidsgruppen sammensatt av Sametinget , Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet foreslår å avvikle ordningen med gratis læremidler .	Bargojoavku mas leat mielde Sámediggi , Máhttodepartemeanta ja Oahpahusdirektoráhta evttoha ahte nuvttá oahpponeavvoortnet heaittihuvvošii .
Det er et av forslagene som arbeidsgruppen legger frem i rapporten " Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler " .	Dát lea okta evttohusain maid bargojoavku ovddida raporttas " Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler " .
- Sametingsrådet er glad for at rapporten er ferdig , og vi skal vurdere alle forslagene som arbeidsgruppen legger frem , sier visepresident i Sametinget Laila Susanne Vars .	Sámediggeráđi mielas lea buorre go raporta lea gárvvis , ja mii áigut árvvoštallat buot evttohusaid maid bargojoavku ovddida , dadjá várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Sametingsrådet er glad for at rapporten er ferdig , og vi skal vurdere alle forslagene som arbeidsgruppen legger frem .	Sámediggeráđi mielas lea buorre go raporta lea gárvvis , ja mii áigut árvvoštallat buot evttohusaid maid bargojoavku ovddida .
Denis Caviglia	Denis Caviglia
I forbindelse med innføring av Kunnskapsløftet ble det fokusert på mangelen på samiske læremidler .	Máhttoloktema atnui váldima oktavuođas deattuhuvvui ahte váilot sámi oahpponeavvut .
Derfor ble arbeidsgruppen nedsatt i april 2009 .	Danne biddjojuvvui cuoŋománus 2009 bargojoavku .
Mandatet har vært :	Mandáhtan lea leamaš :
- Vurdere dagens utvikling og produksjon av samiske læremidler .	- Árvvoštallat dáláš sámi oahpponeavvuid ovddideami ja buvttadeami .
- På bakgrunn av vurderingen foreslå endringer som medfører en effektivisering av utvikling av læremidler etter Rammeplan for barnehagen og Kunnskapsløftet Samisk .	- Árvvoštallama vuođul evttohit rievdadusaid beavttálmahttin dihte oahpponeavvuid ovddideami Mánáidgárderámmaplána mielde ja Máhttoloktema Sámi mielde .
- Vurdere hvilke økonomiske konsekvenser forslagene innebærer .	- Árvvoštallat makkár ekonomalaš váikkuhusat evttohusain šattašedje .
Visepresident i Sametinget Laila Susanne Vars sier at tiltakene arbeidsgruppen foreslår er interessante og at sametingsrådet allerede har igangsatt flere av de forslagene arbeidsgruppen legger frem som aktuelle tiltak .	Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars dadjá ahte doaibmabijut maid bargojoavku evttoha leat miellagiddevaččat ja ahte Sámediggeráđđi lea juo álggahan máŋga dain evttohusain maid bargojoavku bidjá ovdan áigeguovdilis doaibmabidjun .
Blant annet har Sametinget igangsatt er treårig forprosjekt for etablering av en samisk læremiddelportal .	Earret eará lea Sámediggi álggahan golmma jagáš ovdaprošeavtta sámi oahpponeavvoportála ásaheapmái .
Her er forslagene til arbeidsgruppen :	Dá leat bargojoavkku evttohusat :
- Etablering av samisk læremiddelportal .	- Sámi oahpponeavvoportála ásaheapmi .
- Etablering av et sør-samisk ressurssenter for læremiddelutvikling .	- Mátta-sámi resursaguovddáža ásaheapmi oahpponeavvuid ovddideami várás .
- Kompetanseoppbyggende tiltak for å rekruttere flere forfattere og utviklere , spesielt når det gjelder lule- og sør-samisk .	- Gelbbolašvuođahuksejeaddji doaibmabijut maid bokte rekrutteret girječálliid ja ovddideddjiid , erenoamážit go guoská julev- ja máttasámegielaide .
- Rekrutteringstiltak for sør- og lule-samiske læremiddelforfattere og - utviklere .	- Rekrutterendoaibmabijut mátta- ja julevsámi oahpponeavvočálliid ja - ovddideddjiid várás .
- Styrke markedsførings- og informasjonsarbeidet .	- Vuovdalan- ja diehtojuohkinbarggu nannen .
- Tettere oppfølging og strengere krav til rapportering og framdrift .	- Lávgadeappot čuovvoleapmi ja stuorát gáibádusat raporteremii ja ovdáneapmái .
- Avvikle de prosjektene som er påbegynt før innføringen av Kunnskapsløftet og som ikke er ferdigstilt .	- Daid prošeavttaid loahpaheapmi mat leat álggahuvvon ovdal go Máhttolokten bođii ja mat eai leat gárvvistuvvon .
- Avvikle ordningen med gratis læremidler .	- Heaittihit nuvttá oahppaneavvoortnega .
Det er skoleeier som har ansvaret for at elevene har nødvendige læremidler .	Skuvlaeaiggádis dat lea ovddasvástádus das ahte ohppiin leat dárbbašlaš oahpponeavvut .
Arbeidsgruppen mener at midlene som brukes til ordningen med gratis læremidler , heller bør brukes til å utvikle nye læremidler .	Bargojoavku oaivvilda ahte ruđat mat geavahuvvojit nuvttá oahpponeavvoortnegii , berrešedje baicce geavahuvvot ođđa oahpponeavvuid ovddideapmái .
- Sametingets medlemmer i arbeidsgruppa mener at økning av bevilgning til utvikling av pedagogisk materiell og læremidler vil effektivisere produksjonen .	- Sámedikki lahtut bargojoavkkus oaivvildit ahte juolludusaid lasiheapmi pedagogalaš ávdnasiid ja oahpponeavvuid ovddideapmái beavttálmahtášii buvttadeami .
Sametingsrådet ønsker en bred debatt om rapporten .	Sámediggeráđđi sávvá ahte šattašii viiddis ságastallan raportta birra .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Oversikt over skoler som har mottatt gratis læremidler	Skuvllat mat leat ožžon nuvttá oahpponeavvuid
Alta , Karasjok og Tana har fått flest gratis læremidler fra Sametinget .	Áltá , Kárášjohka ja Deatnu leat ožžon eanemusat nuvttá oahpponeavvuid Sámedikkis .
Det viser en oversikt fra Sametinget .	Dan čájeha Sámedikki geahčastat .
Alta , Karasjok og Tana har fått flest gratis læremidler fra Sametinget .	Áltá , Kárášjohka ja Deatnu leat ožžon eanemusat nuvttá oahpponeavvuid Sámedikkis .
Visepresident i Sametinget , Laila Susanne Vars sier at ordningen med gratis læremidler var et viktig tiltak for å få ut læremidler til elevene .	Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars dadjá ahte nuvttá oahpponeavvoortnet lei deaŧalaš doaibmabidju oažžun dihte oahpponeavvuid ohppiide .
Vars sier at Sametingsrådet skal evaluere ordningen .	Vars dadjá ahte Sámediggeráđđi áigu evalueret ortnega .
Sametinget har siden 2009 brukt 6,8 millioner kroner til gratis læremidler .	Sámediggi lea 2009 rájes geavahan 6,8 miljon ru nuvttá oahpponeavvuide .
Ordningen har vært finansiert med at gamle prosjekter er avsluttet og over posten ordinære læremidler .	Ortnet ruhtaduvvui nu ahte boares prošeavttat leat loahpahuvvon ja poasttas dábálaš oahpponeavvut .
Argumentet for å inngå avtale om kjøp av gamle læremidler og distribuere disse gratis til skoler var å avhjelpe situasjonen med mangel på samiske læremidler .	Ággan dahkat šiehtadusa boares oahpponeavvuid oastimis ja daid juohkimis nuvttá skuvllaide lei dat ahte buoridit dili go váilo sámi oahpponeavvut .
På den måten ville man sikre at skoler som ikke hadde kjøpt inn eksisterende læremidler skulle ha tilgang til dem .	Dieinna lágiin háliideimmet sihkkarastit ahte skuvllat mat eai lean oastán daláš oahpponeavvuid galge daid oažžut .
De fleste skoler bestilte læremidlene , forteller Vars .	Eanaš skuvllat diŋgojedje oahpponeavvuid .
Her er oversikten over hvilke skoler som har mottatt gratis læremidler .	Dás lea geahčastat das makkár skuvllat ožžo nuvttá oahpponeavvuid .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Sametingets bilag publiseres nå fra Trondheim og nordover	Sámedikki diehtojuohkáviisa álmmuhuvvo maiddái davvin
- Målet med bilaget er at flere skal bli kjent med Sametinget og Sametingets virksomhet , sier kommunikasjonsdirektør Jan Roger Østby .	- Váldo ulbmil lea ahte eambbogat galget oahpásmuvvat Sámedikkiin ja min doaimmaiguin , dadjá gulahallandirektevra Jan Roger Østby .
Sametingets visepresident Láilá Susanne Vars på fremsiden av Sametingets bilag i Aftenposten 30. juni 2010	Várrepresideanta Láilá Susanne Vars ovdasiiddus mildosis Sámedikki birra Aftenposten aviissas 30.06.2010
Kommunikasjonsdirektør Jan Roger Østby	Gulahallandirektevra Jan Roger Østby
- Vi ønsker å synliggjøre Sametinget i Sør-Norge , da vi vet at det generelt er liten kunnskap om Sametinget .	Aviisalohkkit geat orrot Troandimis ja davás besset vuossárgga 05.07 lohkat Sámedikki birra Aftenposten aviissas .
Vi håpet også at vi når samer som ikke bor i samiske områder , slik at de blir oppmerksom på at Sametinget også er til for dem , sier Østby .	Mildosiin doivvošeimmet maiddái joksat sámiid geat eai oro sámi guovlluin vai sii áiccašedje ahte Sámediggi lea maiddái sin várás , dadjá Østby .
Bilaget kan du også lese og laste ned gratis på vår nettside .	Mildosa sáhtát maid lohkat nuvttá min ruovttusiiddus .
Kontaktperson : Jan Roger Østby	Oktavuođaolmmoš : Jan Roger Østby
Avdelingsdirektør i Kommunikasjonsavdelingen	Gulahallan ossodaga ossodatdirektevra
Kontaktperson : Jan Roger Østby	Oktavuođaolmmoš : Jan Roger Østby
jan.roger.ostby@samediggi.no	jan.roger.ostby@samediggi.no
Link	Liŋka
Sametingets bilag i Aftenposten - med bla funksjon	Mielddus Sámedikki birra Aftenposten aviissas
12 500 euro deles ut – det er tid for å foreslå kandidater til GOLLEGIELLA	12 500 evro geigejuvvo – lea áigi evttohit kandidáhtaid GOLLEGIELLA sámi giellabálkkašupmái
1. september er siste frist for å sende inn forslag .	Čakčamánu 1. beaivvi lea maŋemus dieđihanáigemearri sáddet evttohusáid .
Gollegiella - som er en nordisk samisk språkpris , deles for fjerde gang ut til høsten .	Gollegiella - mii davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi geigejuvvo njealját geardde čakčat 2010 .
Det er enkeltpersoner , grupper , organisasjoner eller institusjoner som har gjort en verdifull innstats til fremme av samisk språk som kan vinne prisen .	Giellabálkkašupmi juhkkojuvvo ovttaskas olbmuide ( maiddái joavkkuide ) dehe servošiidda ( omd. searvi , ovttastus , ásahus , instituhtta ) mat leat earenoamážit bidjan návccaid sámegiela ovddideapmái , dehe seailluheapmái .
Gollegiella © Pawel Flato	Gollegiella © Pawel Flato
Alla är välkomna att föreslå kandidater !	Buohkat leat bures boahtimat evttohit kandidáhtaid !
Ordförande i bedömningskommittén Rose-Marie Huvva uppmanar allmänheten att föreslå kandidater : - Alla som vill får vara med och nominera kandidater .	Ságajođiheaddji árvvoštallanlávdegottis , Rose-Marie Huuva ávžžuha sámi álbmoga evttohit kandidáhtaid : - Buohkat geat háliidit ožžot nomineret kandidáhtaid .
Förslaget ska vara kommittén till handa senast den 1 september 2010 .	Áigemearri evttohit kandidáhtaid lea čakčamánu 1. beaivvi 2010 .
Vi läser alla förslag som kommer in .	Mii lohkat buot evttohusaid mat bohtet .
Allt man behöver göra är att skicka en skriftlig motivering på högst 1-2 sidor till bedömningskommitténs sekreterare på Sametinget i Sverige .	Áidna maid dárbbašat dáhkat leat sáddet čálalaš ákkastallama , man guhkkodat lea eanemustá 1-2 siiddu , árvvoštallanlávdegotti čállái , Ruoŧa sámedikkis .
Vem kan få priset ?	Gii sáhttá oažžut bálkkašumi ?
- Språkpriset ska medverka till att främja , utveckla eller bevara det samiska språket i Norge , Sverige , Finland och Ryssland , säger Rose-Marie Huuva , ordförande i bedömningskommittén .	- Giellabálkkašumi ulbmilin lea váikkuhit sámegiela ovddideapmái , ja seailluheapmái Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas , dadjá Rose-Marie Huuva , ságajođiheaddji árvvoštallanlávdegottis .
Språkpriset kan tilldelas enskilda personer , grupper , organisationer , föreningar och institutioner som har gjort en betydelsefull insats för att främja det samiska språket skriftligt , muntligt eller i annan form .	Giellabálkkašupmi juhkkojuvvo ovttaskas olbmuide ( maiddái joavkkuide ) dehe servošiidda ( omd. searvi , ovttastus , ásahus , instituhtta ) mat leat earenoamážit bidjan návccaid sámegiela ovddideapmái , dehe seailluheapmái .
Initiativ av många slag för att främja det samiska språket beaktas .	Bálkkašumi supmi sáhttá juogadit eanet go ovtta vuoitái .
I år är det Sverige som är värdland .	Dan jagi lágidanriika lea Ruoŧŧa .
Priset delas ut i samband med det årliga mötet för sametingspresidenterna och ministrarna för samefrågor som hålls i Stockholm i november .	Bálkkašupmi geigejuvvo sámeministariid ja sámediggepresideanttaid jahkásaš deaivvadeami oktavuođas mii dan jagi dollojuvvo Stockholmas skábmamánus 22 .
Kontakt : Rose-Marie Huuva , ordförande i bedömningskommittén tel : 070-39 21 039	Oktavuohta : Rose-Marie Huuva , ságajođiheaddji árvvoštallanlávdegottis tel : +46 ( 0)70-39 21 039
Övriga ledamöter i Gollegiella bedömningskommitté : Hanna Outakoski Sverige Nora Brandsfjeld Norska Sápmi Erkki Lumisalmi Finska Sápmi Nina Afanasjeva Ryska Sápmi	Eará lahtut Gollegiella árvvoštallanlávdegottis : Hanna Outakoski Ruoŧŧa Nora Brandsfjeld Norgga Sápmi Erkki Lumisalmi Suoma Sápmi Nina Afanasjeva Ruošša Sápmi
Kontaktuppgifter till bedömningskommittén : Brita Stina Sjaggo ( sekreterare för bedömningskommittén ) Sametinget , Box 90 SE- 981 22 Kiruna Sweden	Oktavuohta veardidanjoavkkuin : Brita Stina Sjaggo ( veardidanjoavkku čálli ) Sámediggi Boksa 90 SE- 981 22 GIRON
Tel : +46(0)70-33 99 575 , Fax : +46(0)980-780 31 E-mail : brita@sametinget.se	tel : +46(0)70-33 99 575 , fáksa +46 ( 0)980-780 31 sleađgaboasta : brita@sametinget.se
Vad är Gollegiella - Nordiskt samiskt språkpris ?	Mii lea Gollegiella sámi giellabálkkášupmi ?
Gollegiella - Nordiskt samiskt språkpris har instiftats av ministrarna för samefrågor i Norge , Sverige och Finland samt sametingspresidenterna i Norge , Sverige och Finland .	Gollegiella - Davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi lea ásahan sámeáššiin vástideaddji ministarat Norggas , Ruoŧas ja Suomas ovttas dáid riikkaid sámediggepresideanttaiguin .
Priset delas ut vartannat år , första gången år 2004 .	Bálkkašupmi geigejuvvui vuosttaš geardde jagi 2004 , ja dat juhkkojuvvo juohke nuppi jagi .
Prissumman är på 12 500 euro .	Bálkkašumi sturrodat lea 12 500 euro .
Tidigare vinnare : 2004 Ella Holm Bull och Anarâkielâ servi ( Föreningen för enaresamiska ) fick det nyinrättade nordiska samiska språkpriset Gollegiella år 2004 .	Ovdalaš vuoitit 2004 Ella Holm Bull ja Anarâkielâ servi ( anársámegiellasearvi ) ožžo easka ásahuvvon davviriikkalaš sámegiellabálkkašumi Gollegiella jagis 2004 .
Ella Holm Bull ( 1929-2006 ) arbetade hela sitt liv med att främja användningen av sydsamiska som ett muntligt och skriftligt språk .	Ella Holm Bull ( 1929-2006 ) ražái eallinagi orjješsámegiela ovddidemiin . Su ulbmil leai ahte loktet giela geavaheami sihke njálmmálaš ja čálalaš giellan .
Anarâkielâ servi har sedan det grundades i Enare i Finland 1986 bedrivit ett framgångsrikt revitaliseringsarbete för att främja det enaresamiska språket .	Anarâkielâ servi lea dan rájis go searvi ásahuvvui Anáris jagis 1986 garrasit bargan anársámegiela ealáskahttimiin ja lihkostuvvan bures .
2006 Harald Gaski och Jouni Moshnikoff fick språkpriset 2006 .	2006 Harald Gaski ja Jouni Moshnikoff oaččuiga giellabálkkašumi 2006 .
Jouni Moshnikoff uppmärksammades för sitt stora engagemang för att främja sitt modersmål , östsamiska .	Jouni Moshnikoff fuomášuvvui go son lea nu garrasit bargan nuortasámegiela ovddidemiin mii lea su eatnigiella .
Harald Gaski har bedrivit ett omfattande språkutvecklingsarbete och har genom sin forskning bidragit till att höja statusen på samiskspråkig litteratur .	Harald Gaski lea dahkan viiddes giellaovddidanbarggu ja lea iežas dutkama bakte leamaš veahkkin loktet stáhtusa sámegielat girjjálašvuođas .
2008 2008 års vinnare var organisationen Sami Siida i Utsjoki , Finland och språkarbetaren Henrik Barruk , Storuman , Sverige .	2008 2008 jagi bálkkašupmi juhkkojuvvui guovtti oassái , Sámi Siida Ohcejogas Suomas ja Henrik Barruk Straejmies Ruoŧas .
Kati Eriksen tog emot priset på Sami Siidas vägnar .	Kati Eriksen ovddastii Sámi Siidda ja válddii vuoste bálkkašumi .
Henrik Barruk har under många år arbetat med att dokumentera och revitalisera umesamiskan .	Henrik Barruk lea guhká bargan upmisámegiela dokumenteremiin ja ealáskahttámiin .
Umesamiska talades i gränsområdet mellan sydsamiska och nordsamiska och har drag av båda språken .	Upmisámegiela ságastanguovlu lea rádjeguovlu gaskal orjješsámi ja davvisámi ja sulastahttá goappaš gielaid .
De första skrifter som trycktes på samiska på 1600-talet var skrivna på umesamiska , bland annat en ABC-bok .	Vuosttaš čállagat mat prentejuvvojedje 1600-logus ledje čállojuvvon upmisámegillii , earret eará okta ABC-girji .
Link	Liŋka
Sametinget i Sverige	Ruoŧa Sámediggi
artikler	Artihkkalat
Vedtekter for Gollegiella	Gollegiela njuolggadusat
Informasjonsfolder om barnehagetilbud	Diehtojuohkingihpa mánáidgárdefálaldagaid birra
Sametinget har i samarbeid med Kunnskapsdepartementet utarbeidet en informasjonsfolder om barnehagetilbud til samiske barn .	Sámediggi lea ovttasráđiid Máhttodepartemeanttain ráhkadan diehtojuohkingihppaga mánáidgárdefálaldagaid birra sámi mánáide .
Folderen gir informasjon om Sametingets tilskuddsordning for samiske barn i barnehagen .	Gihppagis leat dieđut doarjjaortnega birra maid Sámediggi láve juolludit mánáidgárddiide gos leat sámi mánát .
Den sier også noe om hva en samisk barnehage bør vektlegge og hva som forventes av norske barnehager med samiske barn .	Das daddjojuvvo maiddái maid sámi mánáidgárdi berre deattuhit ja mii vurdojuvvo norgalaš mánáidgárddiin gos leat sámi mánát .
Gratulerer med samisk kunstskole	Sávvat lihku sámi dáiddaskuvlii
Sametinget gratulerer samiske kunstnere med arbeidet om etablering av samisk kunstskole i Karasjok , sier visepresident i Sametinget Laila Susanne Vars .	Sámediggi sávvá lihku sámi dáiddáriidda sámi dáiddaskuvlla ásahanbargguin Kárášjogas , dadjá Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Kunnskapsdepartementet har godkjent Kunstskolen i Karasjok etter privatskoleloven .	Máhttodepartemeanta lea dohkkehan Kárášjoga Dáiddaskuvlla priváhtaskuvlalága mielde .
Dette kan bety at skolen kan ta i mot elever fra høsten 2011. - Samiske kunstnere har arbeidet med prosjektet i over 20 år .	Dát sáhttá mearkkašit dan ahte skuvla sáhttá váldigoahtit ohppiid 2011 čavčča rájes . - S ámi dáiddárat leat bargan prošeavttain badjel 20 jagi .
Det er mange som har jobbet med saken , blant annet Synnøve Persen og Karasjok kommune .	Ollugat leat bargan áššiin , earret eará Synnøve Persen ja Kárášjoga gielda .
Sametinget har ved flere anledninger tatt opp saken i konsultasjoner og argumentert for at skolen må etableres snarest .	Sámediggi lea máŋgii váldán ovdan ášši konsultašuvnnain ja lea ákkastallan ahte skuvla ferte ásahuvvot jođáneamos lági mielde .
Med dette er flere års kamp for kunstskole over med positivt resultat , sier visepresident Laila Susanne Vars .	Nu leage ollu jagiid barggu boađus dáiddaskuvllain buorre , dadjá várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Les mer om om prosjektet :	Loga eambbo prošeavtta :
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Ambassadør av Bosnia og Hertzegovina besøker Sametinget	Bosnia ja Hertzegovina ambassadevra galleda Sámedikki .
Ambassadør Elma Kovacevics av Bosnia og Hertzegovina er i disse dager på reise i Sápmi .	Bosnia ja Hertzegovina ambassadevra Elma Kovacevics lea dáid beivviid mátkkošteame Sámis .
I den anledning ønsket hun å besøke Sametinget .	Dan oktavuođas háliidii fitnat Sámedikkis .
President Egil Olli og ambassadør Elma Kovacevics av Bosnia og Hertzegovina © Sara Marja Magga	Presideanta Egil Olli ja Ambassadøra Elma Kovacevics , Bosnia ja Hertzegovinas eret . © Sara Marja Magga
- På Sametinget har ambassadøren fått vite om Sametingets arbeid og også om samenes historie opp gjennom tidene , sier avdelingsdirektør Magne Svineng .	- Sámedikkis lea ambassadevra beassan gullat Sámedikki barggu birra ja maiddái sámiid historjjá birra áiggiid čađa , muitala ossodatdirektevra Magne Svineng .
Ambassadørens reisefølge i Sápmi er Janne Hansen fra Gáldu .	Ambassadevrra mátkkoštanfárus Sámis lea Gáldu bargi Janne Hansen .
Flere bilder vedlagt nederst i artikkelen .	Eambbo govat vulobealde artihkkalis .
Andre	Eará
Bilder fra besøket i Sametinget	Govat galledeamis Sámedikkis
Urfolk samlet for å diskutere retten til deltakelse	Álgoálbmogat čoahkkanan digaštallat oassálastinrievtti
Ekspertmekanismen for urfolksrettigheter ( EMRIP ) avholder 12.-16. juli sin tredje sesjon i Genève , Sveits .	Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanisma ( Ekspertmekanismen for urfolksrettigheter - EMRIP ) dollet sin goalmmát sešuvnna suoidimánu 12.-16. b. . Genovas Sveitsas .
Temaet for årets sesjon er i hovedsak urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser .	Sámedikkis lea áirras norgga delegašuvnnas , mas leat mielde stáhta ja Sámedikki hálddahusbargit .
Hanne Holmgren	Hanne Holmgren
EMRIP er en FN mekanisme for urfolks rettigheter og ble etablert i 2008 av FNs Menneskerettighetsråd .	EMRIP lea ON mekanisma álgoálbmotvuoigatvuođaid váste ja ásahuvvui 2008:s ON Olmmošvuoigatvuođaráđi bokte .
Bakgrunnen for opprettelsen av EMRIP er FNs Urfolkserklæring som ble vedtatt den 13. september i 2007 .	EMRIP ásaheami duogáš lea ON Álgoálbmotjulggaštus mii dohkkehuvvui čakčamánu 13. b. 2007 .
Ekspertgruppen består av fem medlemmer og skal gi råd til Menneskerettighetsrådet i saker som angår urfolk .	Áššedovdijoavkkus leat vihtta miellahtu ja dat galgá rávvet Olmmošvuoigatvuođaráđi áššiin mat gusket álgoálbmogiidda .
Les mer om FNs Urfolkserklæring her .	Loga eambbo ON Álgoálbmotjulggaštusa birra dás .
Den samiske urfolkseksperten fra Norge , John Bernhard Henriksen , ble valgt til mekanismens første leder , etterfulgt av Jenny Lasimbang fra Malaysia i 2009 .	Sámi álgoálbmotáššedovdi Norggas , John Bernhard Henriksen , válljejuvvui mekanismma vuosttaš jođiheaddjin , ja dan maŋŋel lei Jenny Lasimbang Malaysias 2009:s .
Nå innehar José Carlos Morales fra Costa Rica vervet som leder .	Dál lea José Carlos Morales Costa Ricas eret jođiheaddji .
EMRIP rapporterer til Menneskerettighetsrådet	EMRIP raportere Olmmošvuoigatvuođaráđđái
Bakgrunnen for årets sesjon er at EMRIP har fått i mandat fra FNs Menneskerettighetsråd å frembringe en studie om urfolks rettigheter til å delta i beslutningsprosesser .	Dán jagáš sešuvnna duogáš lea ahte EMRIP lea ožžon ON olmmošvuoigatvuođaráđis mandáhttan ovddidit dutkosa álgoálbmogiid vuoigatvuođaid birra searvat mearridanproseassaide .
EMRIP skal presentere en midlertidig rapport til Menneskerettighetsrådets 15. sesjon i år , og avgi den endelige rapporten til Rådets 18. sesjon i år 2011 .	EMRIP galgá ovdanbuktit gaskaboddosaš raportta Olmmošvuoigatvuođaráđi 15. sešuvdnii dán jagi , ja geiget loahpalaš raportta Ráđi 18. sešuvdnii 2011:s .
Les utkastet til den midlertidige rapporten her .	Loga eambbo gaskaboddosat raportaevttohusa birra dás .
Ekspertmekanismen for urfolksrettigheter er i disse dager samlet for å drøfte utkastet til den midlertidige rapporten .	Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanisma lea dáid beivviid čoahkkanan digaštallat gaskaboddosaš raportta evttohusa .
Her deltar urfolk og statlige delegasjoner som har anledning til å komme med innspill som EMRIP anbefales å ta i betraktning før de fastsetter innholdet av sin midlertidige rapport .	Das oassálastet álgoálbmogat ja stáhta delegašuvnnat geain lea vejolašvuohta buktit cealkámušaid maid EMRIP ávžžuhuvvo váldit vuhtii ovdal go mearridit sisdoalu iežaset gaskaboddasaš raportii .
EMRIP vedtar den midlertidige rapporten fredag 16. juli .	EMRIP mearrida iežas gaskaboddosaš raportta bearjadaga suoidnemánu 16. b. .
Denne midlertidige rapporten legges fram for Menneskerettighetsrådet i september i år .	Gaskaboddosaš raporta ovddiduvvo Olmmošvuoigatvuođaráđđái čakčamánu dán jagi .
Les mer om EMRIP her .	Loga eambbo EMRIP birra dás .
Flest innspill ble gitt av urfolk	Álgoálbmogat bukte eanemus cealkámušaid
I avslutningen av tema 3 , retten til å delta i beslutningsprosesser , takket EMRIPs medlemmer for alle innspill .	3. fáddá loahpaheamis , vuoigatvuođat searvat mearridanproseassaide , giitte EMRIP lahtut buot cealkámušaid ovddas .
Ekspertmedlem Jon Bernhard Henriksen uttrykte takknemlighet blant annet for innspillene som anbefalte EMRIP i sin endelige rapport å fokusere mer på tiltak gjennom lovgivning som sikrer retten til å delta i beslutningsprosesser .	Áššedovdilahttu Jon Bernhard Henriksen lei giitevaš earret eará daid cealkámušaid ovddas mat ávžžuhedje EMRIP sin loahpalaš raporttas eanet fokuseret doaimmaid lágaid vuođul mat sihkkarastet vuoigatvuođaid searvat mearridanproseassaide .
Han henviste til Urfolkserklæringens artikkel 38 :	Son čujuhii Álgoálbmotjulggaštussii artihkal 38 :
" Staten skal , i samråd og samarbeid med vedkommende urfolk , treffe hensiktsmessige tiltak , blant annet ved lovgivning , for å oppfylle denne erklærings formål "	" Stáhta galgá , ovttasráđiid ja ovttasbargguin guoskevaš álgoálbmogiin , doaimmahit ulbmillaš doaibmabijuid , earret eará lágaid vuođul , olahan dihte dán julggaštusa ulbmila "
EMRIPs leder José Carlos Morales påpekte avslutningsvis at urfolksgruppene var sterkest representert på talelisten og at få nasjonale stater benyttet muligheten til å komme med innspill .	EMRIP jođiheaddji José Carlos Morales čujuhii loahpalaččat ahte sárdnelisttus ledje eanas álgoálbmogat ja ahte unnán nationála stáhta geavahedje vejolašvuođaset buktit cealkámušaid .
Norge , representert ved Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , la fram sitt innspill den 12 .	Norga , ovddastuvvon Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta bokte , ovddidii iežas cealkámuša suoidnemánu 12 .
Dette innlegget vil publiseres på våre nettsider ved en senere anledning .	b. . Dat cealkámuš almmuhuvvo min neahttasiidduin maŋŋel .
Sametinget la fram sine innspill den 13. juli og finnes i dokumentene under .	Sámediggi ovddidii iežas cealkámušaid suoidnemánu 13. b. ja dan gávnnat dokumeanttas dás vuollelis .
PRM . :	PRD . :
Havressurslovutvalget vil frata kystbefolkningen allemannsretten til fiskeressursene	Mearraresursaláhkalávdegoddi áigu rivvet mearraálbmoga buohkaidrievtti guolleresurssaide
Sametingsrådet reagerer sterkt på at Havressurslovutvalget foreslår å gi staten privatrettslig eierskap over fiskeressursene i norske havområder .	Sámediggeráđđi reagere garrasit go Mearraresursaláhkalávdegoddi evttoha stáhtii addit priváhtarievttálaš eaiggátvuođa Norgga mearraguovlluid guolleresurssaide .
Første gang publisert 24.06.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 24.06.2005
- Jeg er svært glad for at medlem i utvalget , Berit Ranveig Nilssen , har tatt avstand fra dette forslaget .	- Lean hui ilus go lávdegoddelahttu , Berit Ranveig Nilssen , lea vuosttaldan dán evttohusa .
Det er et overgrep mot befolkningen i fjordene og langs kysten , hvis eiendomsretten til fisken i havet overføres til staten i privatrettslig forstand .	Jus eaiggáduššanriekti mearraguliide priváhtarievttálaš áddejumi mielde sirdojuvvo stáhtii , de dat lea vearredahku vuotna- ja riddoguovlluid ássiid vuostá .
For 150 år siden konkluderte staten med at Finnmark var eierløst og dermed statens eiendom .	150 jagi áigi mearridii stáhta ahte ii oktage eaiggáduššan Finnmárkku ja danne dat lei stáhta opmodat .
Finnmarksloven viser at dette var et grovt overgrep mot samene og lokalbefolkningen .	Finnmárkkuláhka čájeha ahte dát lei fasttes vearredahku sápmelaččaid ja báikkálaš álbmoga vuostá .
Det samme gjelder selvsagt for fiskeressursene , sier medlem i Sametingsrådet , Svein Peter Pedersen .	Seammá guoská maiddái guolleresurssaide , dadjá Sámediggeráđi lahttu , Svein Peter Pedersen .
I dag er de viltlevende marine ressursene eierløse , selv om uttak av for eksempel fisk reguleres i lover og forskrifter .	Dál ii eaiggáduša oktage meara luođuresurssaid vaikke vel lágat ja láhkaásahusat muddejit ovdamearkka dihtii guollebivddu .
I andre fiskerinasjoner er det folket som eier fiskeressursene , og de er med andre ord fellesskapets eiendom .	Eará guolástannašuvnnain eaiggáduššá álbmot guolleresurssaid , nu ahte guolleresurssat gullet searvevuhtii .
Sametingsrådet understreker at høsting av havets ressurser har stor betydning for bosetting og sysselsetting langs hele kysten og har fram til nå vært omfattet av allmenningsretten .	Sámediggeráđđi deattasta ahte ávkkástallan mearraresurssaiguin mearkkaša hui ollu ássamii ja barggolašvuhtii miehtá mearragátti ja lea dán rádjai leamaš buohkaidrieki .
- Det er svært trist at Havressurslovutvalgets flertall ikke ser ut til å ha vurdert den betydningen fiske har for vårt bosettingsmønster og vår kystkultur .	- Lea hui šlundudahtti go Mearraresursaláhkalávdegotti eanetlohku ii oro leamen árvvoštallan man mávssolaš guolásteapmi lea min ássanvuohkái ja min riddokultuvrii .
Jeg forventer at regjeringen og statsråd Svein Ludvigsen , som selv kommer fra et kystsamfunn , ikke stiller seg bak utvalgets forslag .	Mun vuorddán ahte ráđđehus ja stáhtaráđđi Svein Ludvigsen , gii ieš boahtá mearraservodagas , eai doarjjo lávdegotti evttohusa .
Fiskeressursene bør være vårt felleseie , da de er en særdeles viktig del av det materielle grunnlaget for kystkulturen og den samiske kulturen .	Guolleresurssat berre leat min oktasašopmodat go dat lea erenoamáš deaŧalaš oassi riddokultuvrra ja sámi kultuvrra ávnnaslaš vuđđosis .
Slike feilgrep som dette er forsøkt tidligere i spørsmålet om land og vann i Finnmark , og det bør ikke gjøres igjen , advarer Pedersen .	Dákkár boasttuvuođaid lea ovdal geahččalan dahkat Finnmárkku eana- ja čáhcevuoigatvuođaáššis , iige dan berre dahkat ođđasis , váruha Pedersen .
Bevilger penger til samisk selvbestemmelses prosjekt	Juolludit ruđaid sámi iešmearridanprošektii
Sametingsrådet bevilger 550 tusen kroner til Gáldu for videreføring av prosjektet om Samisk selvbestemmelse .	Sámediggeráđđi juolluda 550 000 ru Gáldui Sámi iešmearridanprošeavtta joatkimii .
Sametingspresident Egil Olli sier at det er viktig å konkretisere hva samisk selvbestemmelse innebærer i praktisk politikk .	Sámedikki presideanta Egil Olli dadjá ahte lea deaŧalaš bidjat konkrehta sisdoalu dasa maid sámi iešmearrideapmi geavatlaš politihkas mearkkaša .
Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
- Begrepet samisk selvbestemmelse er politisk ladet og derfor er det viktig å gi begrepet et innhold , slik at debatten blir konstruktiv , sier sametingspresident Egil Olli .	- Doahpaga oktavuođas sámi iešmearrideapmi lea sáhka politihka birra ja danne lea deaŧalaš bidjat dasa sisdoalu , vai ságastallamis šattašii gávnnálaš , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Olli viser til at dette er et samarbeidsprosjekt mellom Fornyings- , administrasjons og kirkedepartementet og Sametinget .	Olli čujuha ahte dát lea Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargoprošeakta .
Prosjektet blir finansiert med like stor andel fra de to partene og skal gå over tre år .	Dán golmma jagáš prošeavtta ruhtadeaba oasálaččat ovtta mađe goabbáge .
Resultatet skal være et grunnlag for en videre debatt om temaet der almennheten skal trekkes med i diskusjonene om samisk selvbestemmelse .	Boađus galgá leat vuođđun viidáset ságastallamii fáttá birra man oktavuođas maiddái álbmot galgá beassat searvat ságastallamiidda sámi iešmearrideami birra .
Prosjektet tar opp sentrale politiske saker som Sametinget daglig arbeider med .	Prošeavttas gieđahallojuvvojit guovddáš politihkalaš áššit maiguin Sámediggi bargá beaivválaččat .
Både gjennom å belyse problemstillinger og mulige løsninger i forhold til hvordan samisk selvbestemmelse kan operasjonaliseres og gjennomføres i praktisk politikk , har det betydning som grunnlag for Sametingets egen politikkutforming .	Das galget čuvgejuvvot áššečuolmmat ja vejolaš čovdosat dan ektui movt sámi iešmearrideami sáhtášii čađahit geavatlaš politihkas , go dat lea deaŧalaš vuođđun Sámedikki politihka hábmemii .
Dette i forhold til ulike samfunnssektorer som utdanning , forskning , økonomi , rettspleie , kultur og samiske næringer .	Sierra servodatsurggiid ektui nugo oahpahus , dutkan , ekonomiija , riekteáššit , kultuvra ja sámi ealáhusat .
Tidligere bevilget penger	Ovdal juolludan ruđaid
Sametinget har tidligere bevilget 550. tusen kroner til prosjektet , som også har vært finansiert med midler fra tidligere Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Sámediggi lea ovdal juolludan 550 000 ru prošektii , mii maiddái lea ruhtaduvvon ovddeš Bargo- ja searvadahttindeparte ­meantta ruđaiguin .
Gáldu har gjennomført tre seminarer knyttet til utdanning , forskning og kultur .	Gáldu lea čađahan golbma seminára oahpahusa , dutkama ja kultuvrra oktavuođas .
I tillegg har Gáldu i forbindelse med møte i FNs permanente forum for urfolkssaker , gjennomført et eget seminar i New York om prosjektet .	Dasa lassin lea Gáldu ON álgoálbmogiid bissovaš foruma čoahkkima oktavuođas New York:as čađahan sierra seminára prošeavtta birra .
Spesialrådgiver leder prosjektet	Erenoamášráđđeaddi jođiha prošeavtta
Spesialrådgiver John B. Henriksen skal være faglig ansvarlig prosjektkoordinator med ansvar for planlegging , koordinering og gjennomføring av prosjektet .	Erenoamášráđđeaddis John B. . Henriksen galgá leat fágalaš ovddasvástádus prošeaktaoktiiordne ­jeaddjin nugo plánet , oktiiordnet ja čađahit prošeavtta .
Han har vært leder og rapportør for FNs ekspertmekanisme for urfolks rettigheter under Menneskerettighetsrådet .	Son lea leamaš jođiheaddji ja dieđiheaddji ON álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanismmas Olmmošvuoigatvuođaráđi vuolde .
Les mer om Gáldu :	Loga eanet Gáldu birra : www.galdu.no
Sametingsrådet støtter Noereh !	Sámediggeráđđi doarju Noereh !
Sametingsrådet bevilger 50 tusen kroner til prosjektet " Sprenge grenser " som skal arrangeres i sammenheng med landsmøtet til den samiske ungdoms organisasjonen Noereh ! .	Sámediggeráđđi juolluda 50 duhát ruvnnu prošektii " Cuvket rájáid " mii galgá lágiduvvot sámi nuoraid organisašuvnna Noereh ! riikačoahkkima oktavuoađas .
Prosjektet " Cuvket rájáid / Sprenge grenser " skal arrangeres i sammenheng med det første landsmøtet til Noereh !	Prošeakta " Cuvket rájáid " galgá lágiduvvot sámi nuoraid organisašuvnna Noereh !
, som skal finne sted 7.-10 oktober på Hemnes i Nordland i år .	vuosttaš riikačoahkkima oktavuođas golggotmánu 7.-10. b. . Hemnesas Nordlánddas dán jagi .
Skape mer åpent samfunn Formålet med prosjektet er å sprenge noen grenser i hodene til samisk ungdom .	Duddjo rahpaset servodaga Prošeavtta ulbmil lea njeaidit muhtun rájáid sámi nuoraid guottuin .
Det skriver Noereh !	Dan čállá Noereh !
i sin søknad .	ohcamisttis .
Noereh vil vise at alle er velkommen i det samiske samfunn , liten og stor , skjev eller ei , om du foretrekker samisk eller tegnspråk skal det ikke spille noen rolle .	Noereh ! háliida čájehit ahte juohkehaš lea bures boahtin sámi servodahkii , leš dal uhcci vai stuoris , dábálaš vai ii , ii galgga mearkkašit maidege vállježat go sámegiela vai mearkagiela .
Målet er å starte en prosess hvor det samiske samfunnet til slutt blir et mer åpent samfunn .	Ulbmil lea álggahit proseassa mii dagaha sámi servodaga rahpaset servodahkan .
Prosjektet vil bestå av flere workshops som skal bidra til at samisk ungdom kan endre deler av tankesettet sitt , og kanskje oppdage noen fordommer de ikke viste de hadde .	Prošeavttas galget leat máŋga bargoseminára mat veahkehit nuoraid rievdadit iežaset jurddašanvugiid , ja vejolaččat fuomášahttit ovdagáttuid maid sii eai diehtán ahte sis ledje .
Noereh !	Noereh !
- Det er positivt for det samiske samfunnet at det er dannet en landsdekkende ungdomsorganisasjon for samisk ungdom , og derfor har Sametinget tidligere bevilget penger til oppstarten av Noereh !	- Lea buorre sámi servodahkii go lea ásahuvvon riikaviidosaš nuoraidorganisašuvdna sámi nuoraid várás , ja danne lea Sámediggi ovdal juolludan ruđaid Noereh !
, sier visepresident Laila Susanne Vars .	ásaheapmái , dadjá várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Noereh !	Noereh !
ble etablert i midten av oktober i 2009 .	ásahuvvui 2009 golggotmánu gaskkamuttus .
På stiftelsesmøtet var over 50 samiske ungdommer samlet på Kvaløya i Troms .	Ásahančoahkkimii ledje čoahkkanan badjel 50 sámi nuora Sállirii Romsii .
Navnet Noereh !	Namma Noereh !
betyr ungdom på sør-samisk .	mearkkaša nuorat máttasámegillii .
Leder i Noereh !	Noereh !
er Susanne Amalie Andersen .	jođheaddjin lea Susanne Amalie Andersen .
- Et godt prosjekt - Sametingsrådet mener prosjektet " Sprenge grenser " som Nuoreh !	- Buorre prošeakta Sámediggeráđi mielas lea prošeakta " Cuvket rájáid " maid Noereh !
ønsker å gjennomføre høsten 2010 er et godt prosjekt basert på samisk ungdoms ønske om større åpenhet , inkludering og konfliktforebygging i det samiske samfunnet .	háliida čađahit 2010 čavčča , buorre prošeakta mii lea vuođđuduvvon sámi nuoraid sávaldahkii ahte sámi servodat galgá leat rahpaset , čáhkkilet ja eanet riidoeastadeaddji .
Dette er målsetninger som vi i Sametingsrådet fullt ut støtter opp om , sier visepresident Laila Susanne Vars .	Dáid ulbmiliid doarjut mii Sámediggeráđis ollásit , dadjá várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Ønsker lule- og sørsamiske kirkelige stillinger	Háliidit julev- ja lullisámi girkolaš virggiid
Sametingsrådet støtter strategiplanen for samisk kirkeliv .	Sámediggeráđđi doarju sámi girkoeallima strategiijaplána .
- Samisk kirkeliv har en rekke utfordringer .	- Sámi girkoeallimis leat máŋga hástalusa .
Et av de store utfordringene er å ta vare på de samiske språkene og rekruttere flere samer kirkelige stillinger og verv , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	Okta dain stuorra hástalusain lea gáhttet sámi gielaid ja oččodit eanet sápmelaččaid girkolaš virggiide ja doaimmaide , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Vibeke Larsen Hanne Holmgren	Hanne Holmgren
Samisk kirkeråd har i samarbeid med de tre nordligste bispedømmerådene og Oslo bispedømmeråd laget en plan for samisk kirkeliv " Strategiplan for samisk kirkeliv " .	Sámi girkoráđđi lea ovttasbarggus golmmain davimus bismagodderáđiin ja Oslo bismagodderáđiin ráhkadan plána sámi girkoeallima várás " Strategiplan for samisk kirkeliv " ( sámi girkoeallima strategiijaplána ) .
Mer samisk i kirken	Eanet sámegiella girkus
Bruken av samisk i kirkelige sammenhenger skaper tilhørighet og en større grad av deltakelse i kirkelige handlinger .	Sámegiela geavaheapmi girkolaš oktavuođain hukse gullevašvuođa ja eaneda oassálastima girkomeanuide .
Sametinget vil derfor poengtere viktigheten av at alle de samiske språkene skal ivaretas på en god måte innenfor Den norske kirke .	Danne aiddostahttá Sámediggi man deaŧalaš dat lea ahte buot sámegielat galget gáhttejuvvot dohkálaččat Norgga girkus .
Dette innebærer at de samiske språkene ikke bare skal synliggjøres på et symbolnivå , men at både sør- , lule- og nordsamisk skal være i reell bruk i kirkelig sammenheng i fremtiden , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	Dat mearkkaša ahte sámegielat eai galgga dušše čalmmustahttojuvvot govastatdásis , muhto ahte sihke lulli- , julev- ja davvisámegiella galgá duohtavuođas geavahuvvot girkolaš oktavuođain boahtteáiggis , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Bra at Kirken tar ansvar	B uorre ahte Girku váldá ovddasvástádusa
Kirken har og har hatt en sentral plass hos mange samer .	Girku lea ja lea leamaš hui deaŧalaš ollu sápmelaččaide .
Foruten å være et trossamfunn har kirken også vært en viktig bærer av kulturelle og religiøse tradisjoner som har samlet mennesker i livets ulike faser .	Earret dan ahte dat lea oskoservodat , de lea girku maid leamaš kultuvrralaš ja oskuvaš árbevieruid deaŧalaš gaskkusteaddjin , mii lea čohkken olbmuid iešguđet muttuin eallimis .
Politisk støtte er viktig	Politi hkalaš doarjja lea deaŧalaš
- Det er viktig at samisk kirkeliv gis gode rammebetingelser , slik at samer og nordmenn får et likeverdig kirkeliv .	- Deaŧalaš lea ahte sámi girkoeallimii addojuvvojit buorit rámmaeavttut , vai sápmelaččat ja dážat ožžot ovttaárvosaš girkoeallima .
Dette er et ansvar som påligger Den norske kirke og de norske myndighetene selv om dagens statskirkeordning skulle opphøre .	Dát ovddasvástádus gullá Norgga girkui ja norgga eiseválddiide vaikke vel dálá stáhtagirkoortnet loahpašii ge .
Gjennomføringen av strategiplanen forutsetter politisk vilje til å gi samisk kirkeliv et løft .	Eaktun strategiijaplána čađaheapmái lea politihkalaš dáhttu loktet sámi girkoeallima .
Vi håper på at kirken og myndighetene tar dette ansvaret , sier rådsmedlem Vibeke Larsen etter rådsmøtet i Karasjok .	Mii doaivut ahte girku ja eiseválddit váldet dán ovdasvástádusa , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen maŋŋá ráđđečoahkkima Kárášjogas .
Les mer om strategiplanen :	Loga eambbo strategiiaplána birra :
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Økt omsetning i duodjinæringen	Stuorát gálvojohtu duodjeealáhusas
Sametingets næringsavtale for duodji har ført til økt omsetning i duodjinæringen .	Sámedikki duodjeealáhusšiehtadus lea stuorrudan duodjeealáhusa gálvojođu .
Det viser en evaluering som Norut Alta har gjort for Sametinget .	Dan čájeha árvvoštallan maid Norut Alta lea čađahan Sámedikki ovddas .
- Målet vårt er at vi får flere heltidsutøvere i næringen .	- Min mihttomearri lea oažžut eanet ollesáiggeduojáriid ealáhussii .
Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
Norut Alta har evaluert driftstilskuddsordningen for duodji i tidsrommet 2005-2009 .	Norut Alta lea árvvoštallan duoji áigodaga 2005-2009 doaibmadoarjjaortnega .
Evalueringen viser at salgsinntekten har økt fra kr 117 721 i 2005 til kr 183 903 i 2008. - Vi er fornøyd med denne utviklingen .	Árvvoštallan čájeha ahte vuovdinboahtu lea lassánan 117 721 ruvnnus jagis 2005 183 903 ruvdnui jagis 2008. - Mii leat duhtavaččat dáinna ovdánemiin .
Sametingets mål med duodjinæringen er å utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og økt omsetning av egenproduserte varer .	Sámedikki mihttomearri duodjeealáhusain lea ovddidit duoji dakkár ealáhussan mii lea eanet gánnáhahtti ja mas iežas ráhkadan gálvvuid johtu stuorru .
Evalueringen viser at vi er på rett vei , sier rådsmedlem Marianne Balto .	Árvvoštallan čájeha ahte mii leat lihkostuvvamin , dadjá ráđđelahttu Marianne Balto .
Små miljøer Evalueringen viser at produksjonsmiljøene er små og ofte basert på deltidsarbeid .	Sm ávva birrasat Árvvoštallan čájeha ahte buvttadanbirrasat leat smávvát ja dávjá lea oasseáiggebargu vuođđun .
I 2005 ble det etablert en næringsavtale mellom Sametinget og næringsorganisasjonene Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi for å utvikle en næringsrettet duodji med økt produksjon og lønnsomhet .	2005:s dahkkojuvvui ealáhusšiehtadus gaskal Sámedikki ja ealáhusorganisašuvnnaid Sámiid duoji ja Duojáriid ealáhussearvvi dainna ulbmilin ahte ovddidit duoji dakkár ealáhussan mas lea stuorát buvttadeapmi ja gánnáhahttivuohta .
Som en del av denne avtalen ble det i 2005 etablert en driftstilskuddsordning for duodjiutøvere med samisk bakgrunn organisert i enkeltmannsforetak , og en omsetning over kr 50.000 ekskl. mva. - Målet vårt er at vi får flere heltidsutøvere i næringen .	Oassin dán šiehtadussii ásahuvvui 2005:s doaibmadoarjjaortnet daid sámi duojáriid várás , geat ledje organiserejuvvon ovttaolbmofitnodahkan , ja geain lei gálvojohtu mii lei stuorát go 50 000 ru earret lassiárvodivada . - Min mihttomearri lea oažžut eanet ollesáiggeduojáriid ealáhussii .
Vi ønsker å prioritere utviklingsarbeid og kompetanseheving som for eksempel en lærlingordning , sier rådsmedlem Marianne Balto .	Mii háliidit vuoruhit ovddidanbarggu ja gealbudeami nu go fidnooahppiortnega , dadjá ráđđelahttu Marianne Balto .
Flere satser på duodji Evalueringen viser også at flere har satset på duodji og at ordningen har ført til økt omsetning i næringen .	Eanebut áŋgiruššet dujiin Árvvoštallan čájeha maiddái ahte eanebut leat áŋgiruššan dujiin ja ahte ortnet lea stuorrudan ealáhusa gálvojođu .
- Det er viktig å gå gjennom rapporten og se på hva som kan gjøres for at næringen skal bli enda mer lønnsom og fremtidsrettet , sier rådsmedlem Marianne Balto .	- Lea deaŧalaš guorahallat raportta ja árvvoštallat maid sáhtášii bargat vai ealáhus šaddá eanet gánnáhahtti ja boahtteáigásaš , dadjá ráđđelahttu Marianne Balto .
Nye forhandlinger Sametinget og Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi starter med forhandlinger til en ny næringsavtale i duodji for 2011 tirsdag 17.08.2010 kl.10 .	Ođđa šiehtadallamat Sámediggi ja Sámiid duodji ja Duojáriid ealáhussearvi šiehtadallagohtet ođđa duodjeealáhusšiehtadusa 2011 várás maŋebárgga 17.08.2010 .
Rådsmedlem Marianne Balto sier at hun gleder seg til forhandlingene , som skal være med å skape fremtidsrettet og levedyktig næring .	Ráđđelahttu Marianne Balto dadjá son illuda šiehtadallamiidda , mat galget leat mielde ásahit boahtteáigásaš ja ceavzilis ealáhusa .
Les rapporten : " Evaluering av driftstilskuddsordningen for duodji 2005-2009 "	Loga ráportta " Duoji doaibmadoarjagiid árvvoštallan 2005-2009 "
Les rapporten : " Økonomisk rapport om utviklingen i duodji "	Loga ráportta " Duoji ovdáneami ekonomiijaráportta "
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Avgjørende med respekt , dialog og enighet	Árvvusatnin , gulahallan ja ovttamielalašvuohta lea áibbas deaŧalaš
- Det er avgjørende at det er respekt , dialog og enighet mellom gruveselskaper og andre brukere av et område , sier sametingspresident Egil Olli etter felles befaring i Karasjok hvor Store Norske Gull har gjennomført prøveborringer i 2009 .	- Árvvusatnin , gulahallan ja ovttamielalašvuohta lea áibbas deaŧalaš gaskal ruvkefitnodagaid ja guovllu eará geavaheddjiid , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli maŋŋá báikediđoštallama dan guovllus Kárášjogas gos Store Norske Gull lea čađahan geahččalanbohkamii 2009:s .
NRK intervjuer Egil Olli Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
Sametingspresident Egil Olli har deltatt på felles befaring i Ráitevárri og Suolomaras i Karasjok kommune hvor Store Norske Gull har gjort prøveborringer etter metaller på sommeren 2009. - Befaringen i dag viser at uten tilstrekkelig dialog og enighet mellom mineralselskap , brukerne av området og Sametinget oppstår det usikkerhet og merarbeid for alle parter , sier sametingspresident Egil Olli .	Sámedikki presideanta Egil Olli lei mielde diđoštallamis Ráiteváris ja Suolomarrasis Kárášjoga gielddas gos Store Norske Gull lea čađahan geahččalanbohkamiid ozadettiin metállaid 2009 geasi . - Otná báikediđoštallamat čájehit ahte almmá dohkálaš gulahallama ja ovttamielalašvuođa haga gaskal minerálafitnodaga , guovllu geavaheddjiid ja Sámedikki , de čuožžila eahpesihkarvuohta ja lassibargu buot áššeosolaččaide , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Med på befaringen var Store Norske Gull , reinbeitedistrikt 16 , Reindriftsforvaltningen , Fylkesmannen i Finnmark , Karasjok kommune , NORUT og Norsk institutt for naturforsking ( NINA ) .	Diđoštallamis ledje mielde Store Norske Gull , orohagat 16 , Boazodoallohálddahus , Kárášjoga gielda , NORUT ja Norsk institutt for naturforsking ( NINA ) .
- Dagens befaring la godt grunnlag for at Store Norske Gull og reinbeitedistriktene får gjort opp sine uoverensstemmelser om resultatet av fjorårets undersøkelser .	- Otná diđoštallan láhčá buori vuođu dasa ahte Store Norske Gull ja orohagat sáhttet čoavdit riidduid diimmá iskanbohtosiid oktavuođas .
Jeg har også stor tro på at vi sammen kan få til en god og forpliktende dialog om eventuelle fortsatte undersøkelser , sier sametingspresiden Egil Olli etter befaringen .	Mun duođas jáhkán ahte mii ovttas nagodit juksat buori ja geatnegahtti gulahallama jus iskkadeamit jotkojuvvojit , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli maŋŋá diđoštallama .
Alle parter er inneforstått med at det bare kan skje hvis det gir en fordel for alle parter og etter en klar enighet , avslutter samtingspresident Egil Olli .	Buot osolaččat dihtet ahte ruvkedoaibma sáhttá dušše dalle čađahuvvot , go dat boahtá buorrin buohkaide ja go buohkat leat ovttamielas dasa , loahpaha Sámedikki presideanta Egil Olli .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Samfunns- og næringsutvikling i samiske kommuner	Servodat- ja ealáhusovddideapmi sámi gielddain
Sametinget ønsker et sterkt og allsidig næringsliv i samiske områder .	Sámediggi háliida nana ja máŋggabealat ealáhusaid sámi guovlluide .
Det skriver sametingsråd Marianne Balto i en kronikk , som er publisert i flere aviser .	Dan čállá ráđđelahttu Marianne Balto kronihkas , mii lea sáddejuvvon mediaide .
Marianne Balto Sara Marja Magga	Sara Marja Magga
Sametingets visjon for fremtiden er et sterkt og allsidig næringsliv som tar hensyn til samisk kultur , natur og miljø i samiske områder .	Sámedikki višuvdna boahtteáigái lea nana ja máŋggabealat ealáhuseallin mii váldá vuhtii sámi guovlluid sámi kultuvrra , luonddu ja birrasa .
Vi ønsker levende samiske samfunn og derfor behøver vi et næringsliv som er lønnsom og fremtidsrettet .	Mii háliidit ealli sámi servodagaid ja danne mii dárbbašit gánnáhahtti ja boahtteáigásaš ealáhuseallima .
Strategier for samfunns- og næringsutvikling Sametinget har to strategier for samfunns- og næringsutvikling i samiske områder .	Servodat- ja ealáhusovddideami strategiijat Sámedikkis leat guokte strategiija sámi guovlluid servodat- ja ealáhusovddideami várás .
Det ene er politisk arbeid overfor sentrale myndigheter og aktører som har befatning med samfunnsutvikling i samiske områder .	Nubbi lea politihkalaš bargu daid guovddáš eiseválddiid oassálastiid ektui , maidda sámi guovlluid servodatovddideapmi guoská .
Den andre er bruk av økonomiske virkemidler til næringsutvikling og på andre fagområder .	Nubbi lea fas ekonomalaš váikkuhangaskaomiid geavaheapmi ealáhusovddideapmái ja eará fágasurggiide .
I det politiske arbeidet fikk vi et nyttig verktøy i 2005 .	Politihkalaš bargui oaččuimet ávkkálaš reaiddu 2005:s .
Da inngikk Sametinget og Regjeringen en konsultasjonsavtale på områder som berører samiske forhold .	Dalle dagaiga Sámediggi ja Ráđđehus konsultašuvdnašiehtadusa daidda surggiide mat gusket sámi dilálašvuođaide .
Konsultasjonene holdes både på politisk nivå og administrativt nivå .	Konsultašuvnnat čađahuvvojit sihke politihkalaš ja hálddahuslaš dásis .
I tillegg til konsultasjonsavtalen har vi samarbeidsavtaler med fylkeskommunene i nord og trøndelagsfylkene .	Konsultašuvdnašiehtadusa lassin leat mis ovttasbargošiehtadusat davvi ja trøndelágafylkkaid fylkkasuohkaniiguin .
Disse avtalene omfatter i tillegg til næringsutvikling også regional planlegging , arealforvaltning , internasjonale forhold , helse , opplæring , kultur , kulturminner .	Daidda šiehtadusaide gullet earret ealáhusovddideami maiddái regionála plánen , areálahálddašeapmi , riikkaidgaskasaš áššit , dearvvašvuohta , oahpahus , kultuvra ja kulturmuittut .
I februar i fjor inngikk Sametinget også en samarbeidsavtale med Innovasjon Norge om næringsutvikling .	Guovvamánus mannan jagi dagai Sámediggi maiddái ovttasbargošiehtadusa Innovašuvdna Norga:in ealáhusovddideami oktavuođas .
Når det gjelder økonomiske virkemidler har Sametinget satt av litt over 30 millioner kroner til næringsutvikling .	Sámediggi lea ekonomalaš váikkuhangaskaomiide várren veaháš badjelaš 30 miljon ru ealáhusovddideapmái .
De som kan søke er etablerere som bor innenfor et definert geografisk område .	Dat álggaheaddjit geat orrot dihto geográfalaš guovllus , sáhttet ohcat doarjaga .
Vi skiller ikke på etnisitet når det gjelder hvem som kan motta tilskudd - her gjelder de politiske prioriteringene uavhengig av etnisitet .	Mii eat earut etnisitehta vuođul go juohkit doarjagiid - politihkalaš vuoruheamit dahkkojuvvojit sorjjasmeahttumit etnisitehtas .
Sametinget kan selv sette de prioriteringer vi vil .	Sámediggi sáhttá ieš mearridit vuoruhemiid .
Det gir Sametinget muligheter til å endre på virkemiddelbruken hvis vi ser at tilskuddene ikke gir den tiltenkte effekten .	Dat addá Sámediggái vejolašvuođa rievdadit váikkuhangaskaoapmegeavaheami go oaidnit ahte doarjagiin ii leat vurdojuvvon váikkuhus .
Utfordringer for næringslivet i samiske områder	Sámi guovlluid ealáhuseallima hástalusat
Kort om utviklingen i næringslivet i samiske områder :	Oanehaččat sámi guovlluid ealáhuseallima ovdáneami birra :
· Samisk statistikk 38 468 innbyggere pr 01.01.09 i STN-området ( Sametingets tilskuddsordninger til næringslivet , tidl. SUF ) .	· Sámi statistihkka čájeha 38 468 ássi 01.01.09 muttus i SDE-guovllus ( Sámedikki doarjjaortnegat ealáhuseallimii , ovdal SOF ) .
I hele området nord for Saltfjellet 348 017 innbyggere	Olles guovllus davábealde Sáltoduoddara 348 017 ássi
· Nedgang på 15,7 % i folketallet fra 1990-2009 i STN .	· Olmmošlohku njiedjan 15,7 % áigodagas 1990-2009 SDE-guovllus .
En oppgang nord for Saltfjellet på 3,9 % ( 348 017 ) .	Davábealde Sáltoduoddara olmmošlohku lassánan 3,9 % ( 348 017 ) .
Størst nedgang i STN-områder i kystområdene i Finnmark	Stuorámus njiedjan SDE-guovllus lea leamaš Finnmárkku riddoguovlluin .
· Høyere andel sysselsatte i primærnæringene i samiske områder enn i andre områder 10,9 % mot 4,7 % .	· Stuorát barggolašvuođa oassi sámi guovlluin , 10,9 % vuođđoealáhusain go eará guovlluin , 4,7 % .
De store utfordringene for disse små bedriftene er å produsere så mye at det danner grunnlag for levedyktige foretak .	Danne lea deaŧalaš láhčit dilálašvuođaid nu ahte fitnodagain lea vuođđu doaimmahit ealáhusaideaset .
Derfor er det viktig at det legges til rette for at slike foretak har økonomisk grunnlag for å drive næringsvirksomhet .	Hui deaŧalaš lea ahte gávdnojit ceavzilis ja gánnáhahtti ealáhusat mat eanet geasuhivčče nuoraid ja nissonolbmuid ásaiduvvat smávva sámi gilážiidda .
Uten unge og kvinner er det vanskelig å få utvikling i slike samfunn .	Go eai leat nuorat ja nissonolbmot , de váttásmahttá dat ovdáneami dákkár báikegottiin .
På lang sikt vil det bli vanskelig å rekruttere ny arbeidskraft .	Guhkkit áiggi vuollái váttásmahttá dát oažžut ođđa bargofámuid .
Vi ser klare tendenser til at på større tettsteder der det finnes utdanningsinstitusjoner eller offentlige arbeidsplasser så slår det positivt ut for utvikling av næringsvirksomhet innen for eksempel servicenæringer .	Mii oaidnit čielga mearkkaid movt stuorát čoahkkebáikkiin gos leat oahpahusásahusat dahje almmolaš bargosajit , ealáhusat ovdánit positiivvalaččat ovdamearkka dihte bálvalusealáhusaid oktavuođas .
Sametinget har registrert at i flere sektorer er det vanskelig å utvide eksisterende virksomheter innen primærnæringene .	Sámediggi lea bidjan merkii ahte ollu sektovrrain lea váttis viiddidit dálá doaimmaid vuođđoealáhusaid siskkobealde .
Det kan være flere årsaker til det , men et gjennomgående problem er mangel på areal ( reindrift ) , nasjonale kvotebegrensninger ( kvoter innen melkeproduksjon og innen fiskeriene ) , begrenset marked ( innen duodji og reiseliv ) .	Dasa sáhttet leat ollu sivat , muhto čađa manni váttisvuohtan lea areálaid ( boazodoalus ) váilun , nationála earreráddjehusat ( earit mielkebuvttadusas ja guolástusain ) , gáržžes márkan ( duoji ja mátkeealáhusaid oktavuođas ) .
Det gir begrensninger i å få i gang helårig virksomhet med kun ett produkt - man må ha enda en næring eller et annet arbeid som gir tilstrekkelig inntekt .	Dat ráddje birrajagi doaimmaid álggaheami dušše ovttain buktagiin - olbmos ferte leat vel okta eará ealáhus dahje eará bargu go galgá oažžut doarvái buori dietnasa .
Hensikten med programmet er å legge til rette for å kombinere flere næringer med hverandre .	Prográmma ulbmilin lea láhčit diliid nu ahte sáhttá bargat máŋggain ealáhusain lotnolagaid .
En av disse næringene er reiselivsutvikling .	Okta dáin ealáhusain lea mátkeealáhusaid ovddideapmi .
Sametinget har store forventninger til at reiselivsutvikling vil kunne gi nye arbeidsplasser .	Sámedikkis leat stuorra vuordámušat dasa ahte mátkeealáhusaid ovddideapmi sáhtášii buktit ođđa bargosajiid .
Derfor er det en egen satsing i verdiskapningsprogrammet for å skape større aktivitet i opplevelsesnæringene .	Danne leat sierra áŋgiruššamat árvoháhkanprográmmas ahte oččodit stuorát doaimmaid vásihusealáhusain .
Både samisk kultur og arktisk natur tiltrekker turistene .	Sihke sámi kultuvra ja árktalaš luondu geasuhit turisttaid .
Ved fokusering av samisk kultur er det viktig for Sametinget og samisk kultur å holde på prinsippet om ekthet og troverdighet .	Sámi kultuvrra oktavuođas lea deaŧalaš Sámediggái ja sámi kultuvrii ahte prinsihppa eaktivuohta ja jáhkehahttivuohta leat guovddážis .
Et annet prioritert område i verdiskapingsprogrammet er utmarksnæringer .	Nubbi vuoruheapmi árvoháhkanprográmmas lea meahcceealáhusat .
Ressursene finnes , men disse er ofte i utilgjengelige områder .	Resurssat gávdnojit muhto dat dávjá leat guovlluin gosa lea váttis beassat .
Sametinget ser at det å styrke utmarksnæringer kan det gi tilleggsinntekter i utkantområdene .	Sámediggi oaidná ahte meahcceealáhusaid nannen sáhtášii addit lassidietnasiid boaittobeale guovlluin .
Innen samisk næringsutvikling er duodji et viktig satsingsområde .	Sámi ealáhusovddideamis lea duodji deaŧalaš áŋgiruššansuorgi .
Sametinget har inngått næringsavtale med duodjiorganisasjonene .	Sámediggi lea dahkan ealáhus ­šiehtadusa duodjeorganisašuvnnaiguin .
Den årlige rammen ligger i overkant av 9,0 millioner .	Jahkásaš rámma lea badjelaš 9,0 miljon ru. .
Tredje parten av dette beløpet skal gå til utviklingstiltak og like mye som driftstilskudd til den enkelte duodjiutøver .	Goalmmadas oassi dán supmis galgá geavahuvvot ovddidandoaibmabijuide ja seamma ollu addojuvvo doaibmadoarjjan ovttaskas duojárii .
Resten går til en lærlingordning og organisasjonsstøtte .	Loahppa oassi manná fitnooahppiortnegii ja addojuvvo organisašuvdnadoarjjan .
Utviklingspotensialet i duodji er stort , men det ligger store utfordringer i å få nok lønnsomhet og sikre rekruttering av unge til å satse på duodji .	Duojis leat stuorra ovdánan vejolašvuođat , muhto stuorra hástalussan lea oažžut doarvái buori gánnáhahttivuođa ja fertešii sihkkarastit ahte oččošeimmet nuoraid maid áŋgiruššagoahtit dujiiguin .
Vi registrerer at flere og flere ser at samisk kultur kan danne grunnlag for næringsutvikling .	Mii leat bidjan merkii ahte eanet ja eanet olbmot oidnet ahte sámi kultuvra sáhtášii leat vuođđun ealáhusovddideapmái .
Kulturnæringer gir tilleggsinntekter for mange .	Kulturealáhusat addet lassidietnasiid ollugiidda .
Sametinget bruker både kulturmidler og næringsmidler til slike kulturvirksomheter som skaper viktige arbeidsplasser .	Sámediggi láve geavahit sihke kulturruđaid ja ealáhusruđaid dán lágan kulturdoaimmaide mat buvttihit deaŧalaš bargosajiid .
Vi har fått en rekke festivaler som er av kort varighet , men som skaper store verdier både for de som er aktivt med i arrangementene og næringslivet for øvrig .	Mii leat ožžon ollu festiválaid mat bistet oanehis botta , muhto buktet stuorra árvvuid sihke sidjiide geat leat aktiivvalaččat mielde doaluin ja muđui ealáhuseallimii .
I tillegg har flere samiske kunstnere etablert seg som heltidsutøvere .	Dasa lassin leat ollu sámi dáiddárat ásahan olles áiggi doaimma .
Det å tilby tjenester innen samisk språk har også skapt flere helårige virksomheter i samiske områder .	Dat go fállá bálvalusaid sámegiela siskkobealde lea maiddái buvttihan máŋga birrajagáš doaimma sámi guovlluin .
Sametingets næringsavtale for duodji har ført til økt omsetning i duodjinæringen .	Sámedikki ealáhusšiehtadus duojis lea nannen duodjeealáhusa gávpejođu .
Det viser en evaluering som Norut Alta har gjort for Sametinget .	Dan čájeha evalueren maid Norut Alta lea dahkan Sámedikki ovddas .
Evalueringen viser også at flere har satset på duodji og at ordningen har ført til økt omsetning i næringen .	Evalueren čájeha maiddái ahte eambbogat leat bargagoahtán dujiiguin ja ahte ortnet lea buvttihan buoret gávpejođu ealáhusas .
Sametinget ser at det fortsatt er muligheter å fokusere enda mer på samiske kulturnæringer , og skape mer sysselsetting innenfor kulturnæringer .	Sámediggi oaidná ahte ain leat vejolašvuođat bidjat guovddážii eanet sámi kulturealáhusaid , ja háhkat stuorát barggolašvuođa kulturealáhusaid siskkobealde .
Marianne Balto , sametingsråd .	Marianne Balto , Sámediggeráđi lahttu .
Nordiske helsedirektører besøker Sametinget	Davviriikkalaš dearvvašvuođadirektevrrat galledit Sámedikki
Nordiske helsedirektører besøker Sametinget torsdag 19.08.2010 kl.17 .	Davviriikkalaš dearvvašvuođadirektevrrat galledit Sámedikki duorastaga 19.08.2010 dii.17 .
Plenumsbygget 2 John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Nordiske helsedirektører har felles møte i Karasjok 18. - 20.08.2010 .	Davviriikkalaš dearvvašvuođadirektevrrain lea oktasaš čoahkkin Kárášjogas 18. - 20.08.2010 .
I den forbindelse skal helsedirektørene besøke Sametinget torsdag 19.08.2010 kl.17 .	Dan oktavuođas galledit sii Sámedikki duorastaga 19.08.2010 dii.17 .
00. Direktørene vil bli informert om hvordan Sametinget arbeider med helse og sosialpolitiske urfordringer som samiske pasienter og tjenestemottakere møter i kontakt med helse- og sosialtjenesten .	00. Direktevrrat ožžot diehtojuohkima movt Sámediggi bargá dakkár dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš hástalusaiguin maid sámi pasieanttat ja bálvalusdárbbašeaddjit deaividit go lea oktavuohta dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaiguin .
Sametingets kontaktperson er Lisbeth Vesterheim Skoglund .	Sámedikki oktavuohtaolmmoš lea Lisbeth Vesterheim Skoglund .
Hun kan treffes på telefon 784 74 146 .	Su gávdná telefovnnas 784 74 146 .
Jan . Roger Østby	Jan Roger Østby
Kommunikasjonsdirektør	Gulahallandirektevra
Jan . Roger Østby	Jan Roger Østby
Mobil	Mobila
jan.roger.ostby@samediggi.no	jan.roger.ostby@samediggi.no
Stipend for høyere utdanning	Stipeanda alit ohppui
Søknadsfristen for stipend for høyere utdanning høsten 2010 er 1 .	Ohcanáigemearri stipendii alit oahpahussii čakčat 2010 lea golggotmánu 1. b. .
Søknader som sendes inn etter fristen vil ikke bli behandlet .	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá áigemeari eai meannuduvvo .
Prioritering for høsten 2010 :	Vuoruheamit jagi 2010 čavčča
Førskole- og allmennlærerstudenter med samisk i fagkretsen	Ovdaskuvla- ja dábálašoahpaheaddjioahppit geain lea sámegiella fágasuorggis
Høyere utdanning i sør- , eller lulesamisk språk	Alit oahppu mátta- dahje julevsámegielas
Tolkeutdanning for samiske tolker og translatører	Dulkaoahppu sámi dulkkaid ja jorgaleddjiid várás
Videreutdanning innen forebygging og rehabilitering av psykososiale lidelser blant samiske barn og unge	Joatkkaoahppu psykososiála váttuid eastadeami ja áhpásmahttima siskkobealde go guoská sámi mánáide ja nuoraide
Det ytes stipend for studier på minimum 15 studiepoeng	Stipeanda addojuvvo sidjiide geat váldet unnimusat 15 oahppočuoggá .
Søker skal levere bekreftelse på betalt semesteravgift eller dokumentere oppmelding til eksamen ved høgskole eller universitet .	Ohccit galget buktit duođaštusa máksojuvvon lohkanbadjedivadis dahje duođaštit dieđiheami allaskuvlla dahje universitehta eksámenii .
Det skal leveres dokumentasjon for gjennomført eksamen .	Galgá maiddái buktit duođaštusa ahte lea čađahan eksámena .
Sametinget kan innen ett år kontrollere at søker har avlagt eksamen og kreve stipendet tilbakebetalt i sin helhet dersom dette ikke er tilfelle	Sámediggi sáhttá ovtta jagi sisa bearráigeahččat ahte ohcci lea váldán eksámena ja gáibidit doarjaga ollásit ruovttoluotta jus ii leat váldán eksámena
Som hovedregel ytes ikke stipend innenfor samme studium på samme nivå mer enn en gang	Váldonjuolggadus lea ahte stipeanda ii addojuvvo eanet go oktii seamma ohppui seamma dásis
Stipendet utbetales i sin helhet når nødvendig dokumentasjon er fremlagt	Stipeanda máksojuvvo ollásit dalle go dárbbašlaš duođaštus lea ovddiduvvon
Beregningsregler :	Meroštallannjuolggadusat :
Det ytes inntil kr 15 000 til studier mellom 15 og 30 studiepoeng	Addojuvvo doarjja gitta 15 000 ru rádjai ohppui gaskal 15 ja 30 oahppočuoggá
Det ytes inntil kr 15 000 for innføringsstudier i samisk språk på minimum 15 studiepoeng	Addojuvvo 15 000 doarjja sámegiel álgolohkamiidda main leat uhcimusat 15 oahppočuoggá
Det ytes inntil kr 30 000 til studier mellom 30 og 60 studiepoeng	Addojuvvo doarjja gitta 30 000 ru rádjai ohppui gaskal 30 ja 60 oahppočuoggá
Det ytes inntil kr 60 000 til studier på 60 studiepoeng eller høyere	Addojuvvo doarjja gitta 60 000 ru rádjai ohppui 60 dahje eanet oahppočuoggáid ovddas
Dersom rammen for den enkelte stipendordning overskrides på grunn av antall kvalifiserte søkere , fordeles de avsatte midlene likt mellom disse søkerne	Jus ovttaskas stipeandaortnega rámma rasttilduvvo ollu gelbbolaš ohcciid geažil , juogaduvvojit várrejuvvon ruđat ovttamađe guhtiige ohcciid gaskka
Les mer om stipendordningen her .	Loga eanet stipeandaortnega birra dáhkko .
Søknadsskjema finnes her .	Dáppe gávnnat ohcanskovi
Last ned læremidler gratis	Viečča oahpponeavvuid nuvttá
Tre nye sørsamiske temahefter er nå lagt ut på nettsiden til Aajege - Samisk språk- og kompetansesenter på Røros .	Golbma ođđa lullisámi fáddágihppaga leat dál almmuhuvvon Aajege neahttasiidduide - Sámi giella- ja gelbbolašvuođaguovddáš Rørosis .
De nyutviklede læremidlene kan lastes ned gratis og prosjektet er fullfinansiert av Sametinget .	Ođđa ráhkaduvvon oahpponeavvuid sáhttá viežžat nuvttá ja Sámediggi lea prošeavtta ruhtadan ollásit .
De tre heftene er temabaserte og har som mål å stimulere til økt aktivitet i sørsamisk .	Dát golbma gihppaga leat ráhkaduvvon fáttáid vuođul ja áigumuš lea movttiidahttet eanet lullisámegiel doaimmaide .
Temaene Ild , Trær og Å bake beskrives i hvert sitt hefter med bilder og sørsamiske termer og setninger .	Fáttát Dolla , Muorat ja Láibun / gáhkken válddahallojuvvojit iešguđet gihppagis govaiguin ja lullisámi tearpmaiguin ja cealkagiiguin .
Hvert hefte inneholder også relevante ordlister og arbeidsoppgaver .	Juohke gihppagis leat maid ássái guoski sátnelisttat ja bargobihtát .
- Det er kjempe positivt at sørsamiske læremidler blir gjort så lett tilgjengelig for alle i det sørsamiske samfunnet som ønsker å lære seg språket .	- Lea hui buorre go lullisámi oahpponeavvuid lea nu álki buohkaid háhkat lullisámi servodagas geat háliidit oahppat giela .
Jeg vil berømme Aajege for det flotte og viktige arbeidet de har gjort .	Háliidan rámidit Aajege dán , sin buori ja deaŧalaš barggu ovddas .
Vi i Sametingsrådet håper at dette prosjektet kan inspirerer andre , slik at det i framtiden vil bli produsert mer lett tilgjengelige læremidler , uttaler sametingsråd Ellinor Marita Jåma .	Mii Sámedikkis doaivut ahte dát prošeakta sáhttá movttiidahttit earáid ge , vai boahtteáiggis ráhkaduvvojit oahpponeavvut maid lea álki háhkat , dadjá sámediggeráđđi Ellinor Marita Jåma .
Innholdet i de tre heftene er som følger :	Dán golbma gihppaga sisdoallu :
Dålle / Ild .	Dålle / Dolla .
Tema for heftet er ild .	Gihppaga fáddán lea dolla .
Heftet er oppbygd med både faktatekster og skjønnlitterære tekster sammen med bilder .	Gihppagis leat sihke fáktateavsttat ja čáppagirjjálašvuođateavsttat oktan govaiguin .
Ilden er en sentral og viktig del tradisjonelt for samer og andre urfolk .	Dolla lea guovddážis ja árbevirolaččat deaŧalaš sápmelaččaide ja eará álgoálbmogiidda .
I heftet beskrives noen forholdsregler , arbeidsprosesser og ord på ting og gjøremål .	Gihppagis válddahallojuvvojit muhtun rávvagat , bargovuogit ja biergasiid ja bargamušaid sánit .
Disse kan brukes både i språkopplæringen og som informasjon når man arbeider med temaet .	Dáid sáhttá geavahit sihke giellaoahpaheamis ja diehtun go bargá fáttáin .
Moerh / Trær .	Moerh / Muorat .
Tema for heftet er trær .	Gihppaga fáddán lea muorat .
Heftet er oppbygd med bilder av ulike trær kombinert med faktatekster .	Gihppagis lea iešguđetlágan muoraid govat oktan fáktateavsttaiguin .
Her får man generell kunnskap om treslaget , men også spesifikke benevnelser på de ulike delene av et tre .	Das leat oppalaš dieđut muorrašlájaid birra , muhto maiddái erenoamáš namahusat muora iešguđet osiin .
Heftet beskriver også ulike bruksområder trær kan ha .	Gihpa válddahallá maiddái mo ja masa muorra sáhttá geavahuvvot .
Innholdet i heftet ivaretar også kulturelle aspekteter innenfor samisk tradisjonskunnskap .	Gihpa áimmahuššá maiddái sámi árbedieđuid iešguđet kultuvrralaš beliid .
Heftet kan brukes ikke bare i språkopplæringen , men også som tverrfaglig temaundervisning i fagene samisk og naturfag .	Gihppaga sáhttá geavahit ii dušše giellaoahpaheamis , muhto maiddái fágaidgaskasaš fáddáoahpahusas fáttáin sámegiella ja luonddufágat .
Bååhkesjidh / Å bake .	Bååhkesjidh / Láibun / gáhkken .
Tema for heftet er å bake .	Gihppaga fáddán láibun / gáhkken .
Heftet er oppbygd med faktatekster i kombinasjon med bilder som beskriver hvordan man baker .	Gihppagis leat fáktateavsttat oktan govaiguin , mat válddahallet láibuma / gáhkkema .
Laejpie / gaahkoe , som er et flatt mjukt brød , er en viktig del av den tradisjonelle kosten for samer .	Laejpie / gaahkoe , mii lea duolba , dipma láibi , lea deaŧalaš oassi sápmelaččaid árbevirolaš biepmus .
I heftet beskrives arbeidsprosesser og ord på ting og gjøremål .	Gihpa válddahallá bargovuogiid ja biergasiid ja bargamušaid sániid .
Her finnes også en nydiktet sang om baking .	Das lea maid ođđa diktejuvvon lávlla láibuma / gáhkkema birra .
Heftet kan brukes i språkopplæringen , men også i tverrfaglig temaundervisning i fagene samisk og mat og helse .	Gihppaga sáhttá geavahit giellaoahpaheamis , muhto maiddái fágaidgaskasaš fáddáoahpahusas fáttáin sámegiella ja borramušat ja dearvvašvuohta .
Heftene kan lastes ned gratis på Aajeges nettside www.aajege.no .	Gihppagiid sáhttá viežžat Aajege neahttasiiddus www.aajege.no .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Sametingsrådet bevilger penger til ny utgivelse av " Muitalus sámiid " birra	Sámediggeráđđi juolluda ruđaid " Muitalus sámiid birra " - girjji ođđa almmuheapmái
Sametingsrådet bevilger 225 tusen kroner til ny utgivelse av Johan Turis bok " Muitalis sámiid birra . "	Sámediggeráđđi juolluda 225 duhát ruvnnu Johan Turi girjji " Muitalus sámiid birra " ođđa almmuheapmái .
- Boken er en klassiker . "	- Girji lea klassihkar . "
Muitalus sámiid birra " er selve startskuddet for samisk litteratur og det en viktig bok i samisk litteraturhistorie , sier sametingspresident Egil Olli .	Muitalus sámiid birra " lea sámi girjjálašvuođa álgu ja lea ge sámi girjjálašvuođahistorjjá deaŧalaš girji , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Johan Mathis Gaup	Johan Mathis Gaup
Det er forlaget ČálliidLágádus som ønsker å lage en jubileums og praktutgave av Johan Turis bok " Muitalus sámiid birra " .	ČálliidLágádus dat háliida almmuhit Johan Turi girjji " Muitalus sámiid birra " ávvu- ja hearvagirjin .
100 år gammel	100 jagi boaris
Det er nå 100 år siden " Muitalus sámiid birra " kom ut .	Dál lea vássán 100 jagi dassážiigo " Muitalus sámiid birra " almmuhuvvui .
Johan Turi var den første samen som skrev en bok på samisk .	Johan Turi lei vuosttaš sápmelaš gii čálii girjji sámegillii .
Danske Emilie Demant Hatt oppfordret Turi til å skrive boka , og oversatte den senere til dansk .	Dánskalaš Emilie Demant Hatt ávžžuhii Turi čállit girjji , ja son jorgalii dan maŋŋá dánskkagillii .
Boken er også blitt oversatt til svensk , tysk og engelsk .	Girji lea maid jorgaluvvon ruoŧagillii , duiskkagillii ja eaŋgalasgillii .
Som Turi selv skriver , er han en same som har utført alle gjøremål i et samisk liv , og dette samiske hverdagslivet beskriver han så levende i boken .	Nu go Turi ieš čállá , de lea son sápmelaš guhte lea bargan buot bargguid sámi eallimis , ja dán sámi árgabeaivvi son válddahallá hui eallin girjjis .
Samisk klassiker ČálliidLágádus vil utgi en praktutgave av boka i forbindelse med 100-års jubileet .	Sámi klassihkar ČálliidLágádus háliida almmuhit hearvagirjji 100-jagi ávvudeami oktavuođas .
Utgivelsen er en ny , gjennomarbeidet versjon basert på Johan Turis egne håndskrifter , språklig gransket av professor Mikael Svonni ved Universitetet i Tromsø .	Almmuhus lea áibbas ođđa veršuvdna mii lea ráhkaduvvon Johan Turi iežas giehtačállagiid vuođul . Romssa universitehta professor Mikael Svonni lea guorahallan giela .
Redaktør for boken er litteraturviter Harald Gaski ved Universitetet i Tromsø .	Girjji doaimmaheaddji lea girjjálašvuođadutki Harald Gaski , Romssa universitehtas .
Boken er en klassiker , og brukes i samiskundervisningen på alle nivåer i alle de tre nordiske landene .	Girji lea klassihkar , ja geavahuvvo sámegiel oahpahusas buot dásiin buot golmma davviriikkain .
Utgaven vil følge dagens rettskrivning , og vil inneholde et etterord av redaktøren .	Almmuhus čuovvu dálá riektačállima , ja doaimmaheaddji lea čállán epiloga .
Flere versjoner	Máŋga veršuvnna
ČálliidLágádus vil også utgi " Muitalus sámiid birra " i ny norsk og engelsk versjon , basert på den samiske orginalen .	ČálliidLágádus áigu maiddái almmuhit " Muitalus sámiid birra " ođđadárogillii ja eaŋgalasgillii , maid vuođđun lea sámegiel originála .
Alle tre versjonene vil være praktutgaver , og som også vil inneholde flere av Turis egne illustrasjoner .	Buot golbma veršuvnna leat hearvagirjjit , ja main leat maiddái máŋga sárguma , maid Turi ieš lea sárgun .
Boken er tenkt lansert på et stort internasjonalt Johan Turi-seminar ved Universitetet i Tromsø .	Áigumuš lea girjji almmuhit stuorra riikkaidgaskasaš Johan Turi-semináras Romssa universitehtas .
- Jeg har lest boken og jeg gleder meg til ny utgaven .	- Lean lohkan girjji ja illudan ođđa almmuheapmái .
Vi ønsker ČálliidLágádus lykke til med arbeidet , sier sametingspresident Egil Olli .	Mii sávvat ČálliidLágádussii lihku bargui , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Skal utrede samisk forskning og utdanning	Sámi dutkan ja oahppu galgá čielggaduvvot
Som en oppfølging av forskningsmeldingen som ble utgitt i 2009 har Sametinget og Kunnskapsdepartementet nå blitt enig om utvalgssammensetning for utvalget for samisk forskning og høyere utdanning .	Dutkandieđáhusa čuovvoleapmin mii almmuhuvvui 2009:s leat Sámediggi ja Máhttodepartemeanta dál soahpan makkár čoahkkádus sámi dutkan ja alit oahpu lávdegottis galgá leat .
Visepresident Laila Susanne Vars er svært tilfreds med at partene kom til enighet .	Várrepresideanta Laila Susanne Vars lea hui duhtavaš go bealit dál leat soahpan .
Laila Susanne Vars Denis Caviglia	Denis Caviglia
- Det er en et stort og viktig utredningsarbeid som skal igangsettes og som vil få betydning for videre utvikling av det samiske samfunnet i et bredt perspektiv , poengterer Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	- Dat čielggadanbargu mii galgá álggahuvvot lea stuoris ja viiddis ja dat lea deaŧalaš sámi servodaga viidáset ovddideapmái viiddis perspektiivvas , deattuha Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Utvalget skal klargjøre på hvilken måte forskning og høyere utdanning kan være premissleverandør for og bidra til samisk samfunnsutvikling .	Lávdegoddi galgá čilget mainna lágiin dutkan ja alit oahppu sáhttá bidjat eavttuid sámi servodaga ovddideapmái ja váikkuhit dan .
Utvalget skal også vurdere utviklingen av Sámi allaskuvla mot en vitenskapelig høgskole og videre mot et urfolksuniversitet .	Lávdegoddi galgá maiddái árvvoštallat Sámi allaskuvlla ovdáneami dieđalaš allaskuvlan ja viidáset álgoálbmotuniversitehtan .
I utvalgets mandat ligger også det å foreslå tiltak for å styrke samisk som forskningsspråk .	Lávdegotti mandáhtii gullá maiddái evttohit doaibmabijuid sámegiela nannemii dutkangiellan .
Nordisk samarbeid	Davviriikkalaš ovttasbargu
- Vi i Sametinget er meget tilfreds med utvalgets faglige sammensetning .	- Mii Sámedikkis leat hui duhtavaččat lávdegotti fágalaš čoahkkádusain .
Det er ekstra positivt at utvalget for samisk forskning og høyere utdanning har et allsamisk perspektiv , hvor både Sverige og Finland er representert i utvalget , avslutter visepresident Laila Susanne Vars .	Erenoamáš buorre lea dat go sámi dutkan ja alit oahpu lávdegottis lea visotsámi perspektiiva , mas sihke Ruoŧŧa ja Suopma leat mielde , dadjá loahpas várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Leder i utvalget er direktør for Senter for menneskerettigheter , Nils A Butenschøn .	Lávdegotti jođiha Olmmošvuoigatvuođaid guovddáža direktevra , Nils A Butenschøn .
De resterende medlemmene er : Kari Morthensen ( Forskningsrådet ) , Nils Oskal ( Sami Allaskuvla ) , Per Ravna ( Høgskolen i Bodø ) , Johan Strømgren ( Uppsala Universitet / Sami Allaskuvla ) , Else Grete Broderstad ( Universitetet i Tromsø ) og Anni- Siiri Lánsman ( Universitetet i Oulu ) .	Eará lahttun leat : Kari Morthensen ( Dutkanráđđi ) , Nils Oskal ( Sámi Allaskuvla ) , Per Ravna ( Høgskolen i Bodø ) , Johan Strømgren ( Uppsala Universitehta / Sámi Allaskuvla ) , Else Grete Broderstad ( Romssa universitehta ) ja Anni- Siiri Länsman ( Oulu universitehta ) .
Utvalget skal avgi sin utredning innen 31.12.2011 .	Lávdegoddi galgá geiget čielggadusa 31.12.2011 .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
9.4 millioner kroner til duodjinæringen	9.4 miljon ru duodjeealáhussii
Sametinget og næringsorganisasjonene Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi er blitt enig om ny duodjiavtale for 2011 .	Sámediggi ja ealáhusorganisašuvnnat Sámiid duodji ja Duojáriid ealáhussearvi leat soahpan ođđa duodješiehtadusa jahkái 2011 .
Avtalen har en ramme på 9.4 millioner kroner .	Šiehtadusa rámma lea 9.4 mil jon ru. .
Det er en økning på 200 000 kroner i forhold til fjorårets avtale .	Lassáneapmi lea 200 000 ru diimmáš šiehtadusa ektui .
9.4 millioner kroner til duodjinæringen Jan Roger Østby	9.4 miljon ru duodjeealáhussii Jan Roger Østby
Partene er enige om en fortsatt satsing på å utvikle duodjinæringen til en lønnsom og levedyktig næring .	Bealit leat soahpan ahte ain áŋgiruššat duodjeealáhusa ovddidemiin vai dat šattašii gánnáhahtti ja birgejeaddji ealáhussan .
Sametingets avdelingsdirektør Magne Svineng sier at forhandlingene har vært meget gode .	Sámedikki ossodatdirektevra Magne Svineng dadjá ahte šiehtadallamat manne hui bures .
- Partene ønsker en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning .	- Bealit háliidit ealáhuslaš duoji nu ahte dat šattašii eanet gánnáhahttin ja dujiide šattašii buoret johtu .
Vi skal i samarbeid med organisasjonene gå gjennom ordningene i avtalen for å fremme næringen , sier avdelingsdirektør Magne Svineng .	Mii galgat ovttasráđiid organisašuvnnaiguin geahčadit šiehtadusa ortnegiid ovddidan dihte ealáhusa , dadjá ossodatdirektevra Magne Svineng .
Partene er også blitt enige om å gjøre en større markedsundersøkelse i 2011 og følge opp med en merkevareprosjekt i 2012 .	Bealit leat maid ovttaoaivilis čađahit stuorát márkanguorahallama 2011 ja dasto 2012 čađahit námmahuksen prošeavtta ( merkevareprosjekt ) .
Avtalen for 2011 prioriterer også rekruttering av duodjiutøvere utenfor Finnmark .	2011 šiehtadusas vuoruhuvvo maid rekrutteret eanet duojáriid olggobealde Finnmárkku .
artikler	Artihkkalat
Invitasjon til pressekonferanse i Kirkenes 1. september kl. 15.30	Bovdehus preassakonferansii Girkonjárgii 01.09.2010 , dii. 15.30
Sametinget og Nussir ASA inviterer til pressekonferanse 1. september kl. 15. 30 på Thon Hotell i Kirkenes .	Sámediggi ja Nussir ASA bovdejit preassakonferansii čakčamánu 1. b. , dii. 15.30 Thon Hotell Girkonjárggas .
Sametinget og Nussir ASA skal undertegne en intensjonsavtale .	Sámediggi ja Nussir ASA galget vuolláičállit áigumuššiehtadusa ( intensjonsavtale ) .
Intensjonsavtalens innhold vil bli offentliggjort på pressekonferansen .	Áigumuššiehtadusa sisdoallu almmuhuvvo preassakonferansas .
Sametingspresident Egil Olli foretar undertegnelsen .	Lea sámedikkipresideanta Egil Olli gii vuolláičállá .
Praktiske spørsmål kan rettes til : Kommunikasjonsrådgiver : Sara Marja Magga , mob. 90 88 48 02 Seniorrådgiver Torvald Falch , mob. 950 64 655	Praktihkalaš gažaldagaid sáhttá divvut : Gulahallanráđđeddi : Sara Marja Magga , mob. 90 88 48 02 Seniorráđđeaddi Torvald Falch , mob. 950 64 655
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Link	Liŋka
Nussir ASA	Nussir ASA
Sametingets idrettsstipend – forlenget søknadsfrist 12.10.2010	Sámedikki valáštallanstipeanda – guhkiduvvon ohcanáigemearri 12.10.2010
Sametinget lyser med dette ut idrettsstipend for samisk ungdom .	Sámediggi almmuha dákko bokte valáštallanstipeandda sámi nuoraide .
Målet med idrettstipendet er å motivere unge idrettsutøvere til satsing på idrett .	Ulbmil valáštallanstipeanddain lea movttiidahttit nuorra valáštalliid áŋgiruššat valáštallat .
Det tildeles to stipender à kr 50 000 .	Guokte stipeandda juolluduvvojit , goabbáge 50 000,- ru. .
Stipendet skal gå til enkeltutøvere .	Stipeanda galgá mannat ovttaskas olbmuide .
De som mottar stipendet må være mellom 16 og 25 år det året stipendet tildeles , og må være tilknyttet et idrettslag / - organisasjon .	Soai geat oažžuba stipeandda galgaba leat gaskal 16 ja 25 jagi dan jagi go stipeanda juolluduvvo , ja ferteba maid leat mielláhtut soames valáštallansearvvis / - organisašuvnnas .
Søknadsfrist er forlenget til 12. oktober 2010 .	Ohcanáigemearri lea guhkiduvvon golggotmánu 12.beaivái 2010
2009 : Martin Hanssen Lillevik ( friidrett ) Aila Emilie Sarre ( hundekjøring ) 2008 : Finn Hågen Krogh ( ski ) Odd Isak Kappfjell ( judo ) 2007 : Oda Onstad Utsi ( friidrett ) Siv Anja Mienna ( taekwondo )	Sii geat ovdal leat ožžon stipeantta : 2009 : Martin Hanssen Lillevik ( friidrett ) Aila Emilie Sarre ( beanavuoddji ) 2008 : Finn Hågen Krogh ( čuoigi ) Odd Isak Kappfjell ( judo ) 2007 : Oda Onstad Utsi ( friidrett ) Siv Anja Mienna ( taekwondo )
artikler	Artihkkalat
Idrettsstipend : søknadskriterier	Valáštallanstipeanda - ohcangáibadusat
Inviterer til dialogmøte om lese- og skrivehjelp til eldre	Bovde čoahkkimii lohkan- ja čállinveahki birra boarrásiidda
Sametinget inviterer til dialogmøte om lese - og skrivehjelp til samiske eldre .	Sámediggi bovde gulahallančoahkkimii lohkan- ja čállinveahki birra boarrásiidda .
Sametinget inviterer til dialogmøte om lese - og skrivehjelp til samiske eldre . Hanne Holmgren	Bovde čoahkkimii lohkan- ja čállinveahki birra boarrásiidda Hanne Holmgren
Sametinget inviterer til dialogmøte politisk ledelse i forvaltningskommunene for samisk språk i Finnmark , eldrerådsledere , noen banksjefer og ledere for pensjonistforeninger i samme kommuner , lederen for Finnmark fylkeskommunes eldreråd , Indre Finnmarks Rettshjelpskontor , Fefo og ledere for organisasjoner for tapt skolegang .	Sámediggi bovde gulahallančoahkkimii politihkalaš jođiheddjiid sámegiela hálddašanguovllu suohkaniin Finnmárkkus , vuorasolbmuid ráđi , muhtin báŋkohoavddaid ja penšunistaservviid jođiheddjiid seamma suohkaniin , Finnmárkku fylkasuohkana vuorasolbmuidráđi jođiheaddji , Sis-Finnmárkku Riekteveahkkekantuvra , Fefo ja " oahpu massán organisašuvnnaid " jođiheddjiid .
Hvilken hjelp får eldre for eksempel i bankene , Indre Finnmarks rettshjelpskontor eller i Fefo ?	Makkár veahki ožžot vuorrasat omd báŋkkuin , Sis-Finnmárkku Riekteveahkkekantuvrras ja Fefos ?
Eldre politisk melding I løpet av kommende år vil Sametinget utvikle en eldrepolitisk melding som etter planen skal ferdigstilles i 2012 .	Sierra vuorrasatolbmuid dieđáhus Boahtte jagi mielde álggaha Sámediggi barggu vuorasolbmuidpolitihkalaš dieđáhusain , mii plána mielde galgá gárvvis 2012;s .
Derfor vil det være nyttig å vite hvordan eldre sjøl vurderer sin situasjon og hvilke hjelpetiltak de savner .	Dan dihte livčče ávkkálaš diehtit maid vuorasolbmot ieža oaivvildit iežaset dili birra ja makkár veahkkefálaldagaid váillahit .
Møtet er åpent for pressen	Čoahkkin lea rábas pressii
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Avkryssingsmanntall	Russenjienastuslohku
Bruk gjerne vedlagte mal for å lage avkryssingsmanntall .	Áinnas sáhttá geavahit mála mii lea mielddusin go ráhkada russenjienastuslogu .
Det er viktig å merke seg at avkryssingsmanntallet IKKE skal ha fullt fødselsnummer på rapporten som legges ut .	Deaŧalaš lea fuomášit ahte russennjienastuslogus II galgga leat ollislaš riegádannummir dan raporttas mii almmuhuvvo .
I forskriftene står det at Sametinget har ansvaret for å sende Sametingets valgmanntall til kommunene .	Láhkaásahusain čuožžu ahte Sámedikkis lea ovddasvástádus Sámedikki jienastuslogu sáddemis gielddaide .
Sametinget har oppfylt denne forpliktelsen ved å stille manntallet til disposisjon i Valg2009 , der kommunene har tilgang til sitt eget manntall og kan lage rapporter etter eget ønske .	Sámediggi lea ollašuhttán geatnegasvuođas dalle go almmuha jienastuslogu geavahussii válgavuogádagas Valg2009 , doppe sáhttet gielddat geavahit iežaset jienastuslogu ja ráhkadit raporttaid sávaldagaset mielde .
Sametinget har ansvaret for å føre valgmanntallet til sametingsvalget .	Sámedikkis lea ovddasvástádus girjet sámi jienastuslogu .
Kommunene har således ikke anledning til å innføre , rette eller slette personer i manntallet .	Gielddain ii leat vejolašvuohta logahallat , divvut dahje sihkkut eret olbmuid Sámedikki jienastuslogus .
Finner kommunene feil i Sametingets valgmanntall , så skal Sametinget kontaktes .	Jos gielddat gávdnet boasttuvuođaid Sámedikki jienastuslogus , de galget váldit oktavuođa Sámedikkiin .
Etter at samevalgstyret har kunngjort og lagt ut manntallet til offentlig ettersyn er det adgang å kreve feil rettet .	Maŋŋá go sámeválgastivra lea almmuhan ja bidjan Sámedikki jienastuslogu almmolaš geahččamii , de lea vejolaš gáibidit divvut boasttuvuođaid .
Den som mener at vedkommende selv eller noen annen uriktig er blitt innført eller utelatt fra Sametingets valgmanntall i kommunen , kan kreve at Sametinget retter opp feilen .	Son guhte oaivvilda ahte son ieš dahje muhtun eará lea boastut čálihuvvan gieldda sámi jienastuslohkui dahje báhcán eret jienastuslogus , sáhttá gáibidit ahte Sámediggi divvu boasttuvuođa .
Kravet skal være skriftlig og begrunnet .	Gáibádus galgá leat čálalaš ja dat galgá leat vuođustuvvon .
Kommunene henviser derfor eventuelle klagere til Sametinget .	Danne galget gielddat dáhttut vejolaš guoddaleaddjiid váldit oktavuođa Sámedikkiin .
Skulle det være noen spørsmål vedrørende dette er det bare å kontakte Sametinget .	Jos dus leat gažaldagat dáid beliid birra , de válddes áinnas oktavuođa Sámedikkiin .
Mal for avkryssingsmanntall	Mal for avkryssingsmanntall
Mal for utleggingsmanntall	Mal for utleggingsmanntall
Seminar om nye tildelingskriterier for Sametingets tospråklighetsmidler	Seminára Sámedikki guovttegielatvuođa ruđaid ođđa juolludaneavttuid birra
Sametinget arrangerer i anledning plenumssamlingen i september et halvdagsseminar om de nye tildelingskriteriene for tospråklighetsmidler .	Sámediggi lágida dievasčoahkkima oktavuođas čakčamánus beallebeaivásaš seminára Sámedikki guovttegielatvuođa ruđaid ođđa juolludaneavttuid birra .
Seminaret finner sted i Sametingets plenumssal onsdag 29.09.10 fra kl.09 .	Seminára dollojuvvo Sámedikki dievasčoahkkinlanjas gaskavahku 29.09.10 dii.09 .
Seminaret vil innledes av to forvaltningskommuner og Sametingsrådet vil presentere forslag til nye tildelingskriterier for tospråklighetsmidlene .	Semináras leat guovtti hálddašangieldda beales sáhkavuorut ja Sámediggeráđđi čalmmusta evttohusas guovttegielatvuođa ruđaid ođđa juolludaneavttuid hárrái .
Det er lagt opp mye tid til debatt og diskusjon der det vil bli anledning å komme med spørsmål og kommentarer til de nye forslagene for tildelingskriterier .	Lea várrejuvvon áigi ságastallamii ja debáhttii mas šaddá vejolašvuohta daid ođđa evttohuvvon juolludankriteriijaid kommenteret ja divvut gažaldagaid daid birra .
Sametinget håper så mange som mulig har anledning til å delta på seminaret og ser frem til en god og konstruktiv debatt om temaet .	Sámediggi sávvá ahte lea oallugiin vejolašvuohta searvat seminárii , ja sávvá ahte doppe šaddá buorre ja ráhkaduslaš ságastallan fátta birra .
Vell møtt .	Sávvat bures boahtima .
Program for seminar / åpen høring om nye tildelingskriterier for tospråklighetsmidlene :	Semináraprográmma / rabas gulaskuddan guovttegielatvuođa ruđaid ođđa juolludaneavttuid birra :
09.00 - 09.10 : Velkommen av Egil Olli	09.00 - 09.10 : Sámedikki presideanta Egil Olli sávvá buresboahtima
09.10 - 09.35 : Kautokeino kommune ved Maia Hætta - utfordringer i forhold til rapporteringen med dagens kriterier	09.10 - 09.30 : Guovdageainnu suohkan v / Maia Hætta- hástalusat dáláš eavttuid raporterema oktavuođas
09.35 - 09.50 : Lavangen kommune ved Viktor Andberg - Hvilke utfordringer har en ny kommune i forhold til rapporteringen med dagens kriterier .	09.30 - 09.50 : Loabága suohkan v / Viktor Andberg- Makkár hástalusat leat ođđa gielddas dáláš eavttuid raporterema oktavuođas .
09.50 - 10.05 : Kaffepause	09.50 - 10.05 : Gáfestallan
10.05 - 10.50 : Sametingsrådet ved Marianne Balto - forslag til nye kriterier	10.05 - 10.35 : Sámediggeráđđi v / Marianne Balto - ođđa juolludaneavttut
10:50 - 11.50 : Debatt / diskusjon fra kommuner / plenum angående forslag til nye tildelingskriterier	10:35 - 11.50 : Digaštallan gielddaid ja dievasčoahkkima beales ođđa juolludaneavttuid evttohusa birra .
11.50 - 12.00 : Oppsummering av debatten / avslutning av Sametingsrådet ved Marianne Balto .	11.50 - 12.00 : Digaštallama čoahkkáigeassin / loahpaheapmi Sámediggeráđi bokte .
Kontaktperson : Rådgiver Emma Margret Skåden , tlf. 995 74 533 .	Gulahallanolmmoš lea ráđđeaddi Emma Margret Skåden , tlf 995 74 533 .
artikler	Artihkkalat
Sametingets plenumsmøte – september 2010	Sámedikki dievasčoahkkin čakčamánus 2010
Sametingets plenumsmøte avholdes i følge møteplanen 27. - 30. september 2010 .	Sámedikki dievasčoahkkin dollojuvvo čoahkkinplána mielde čakčamánu 27. - 30. b. 2010 .
Plenumsmøtet starter tirsdag 28. september kl. 09.00 og avsluttes torsdag 30. september innen kl. 15.00 .	Dievasčoahkkin álgá maŋŋebárgga čakčamánu 28. b. dii. 09.00 ja loahpahuvvo bearjadaga čakčamánu 30. b. ovdal dii. 15.00 .
Mandag 27. september er satt av til gruppemøter og onsdag 29. september vil det bli avholdt miniseminar om nye tildelingskriterier for Sametingets tospråklighetsmidler fra kl. 09.00 - 12.00 .	Vuossárga čakčamánu 27. b. lea várrejuvvon joavkočoahkkimiidda ja gaskavahku 29. b. lágiduvvo semináraš Sámedikki guovttegielalašvuođaruđaid ođđa juolludaneavttuid birra dii. 09.00 - 12.00 .
Saksliste :	Áššelista :
- 27/10 Konstituering .	- 27/10 Vuođđudeapmi .
- 28/10 Sametingsrådets beretning om virksomheten .	- 28/10 Sámediggeráđđi doaibmađiedahus .
- 29/10 Spørsmål til Sametingsrådet .	- 29/10 Gažaldagat Sámediggeráđđái .
- 30/10 Kunngjøring av nye saker .	- 30/10 Ođđa áššiid dieđiheapmi .
- 31/10 Sametingets innspill til reindriftsavtale for 2011/2012. - 32/10 Sametingets møteplan 2011 og 2012 - endringer .	- 31/10 Sámedikki cealkámuš 2011/2012 boazodoallošiehtadussii . - 32/10 Sámedikki čoahkkinplána 2011 ja 2012 - rievdadusat .
- 33/10 Verneprosesser i samiske områder .	- 33/10 Suodjalanproseassat sámi guovlluin .
- 34/10 Næringsavtale for duodji 01. januar - 31. desember 2011 - godkjenning .	- 34/10 Duoji ealáhusšiehtadus ođđajagimái 1. b. - juovlamánu 31. b. 2011 - dohkkeheapmi .
- 35/10 Strategiplan for samisk kirkeliv .	- 35/10 Sámi girkoeallima strategiijaplána .
- 36/10 Revidert samarbeidsavtale mellom Sametinget og fylkeskommunene i sørsamisk område 2010-2013. - 37/10 Delegering av fullmakt til Sametingsrådet til fastsettelse av innhold i læreplaner .	- 36/10 Ođastuvvon ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja máttasámi fylkkagielddaid gaskka 2010-2013. - 37/10 Válddi delegeren Sámediggeráđđái oahppoplánaid sisdoalu mearrideamis .
Saksdokumentene finner du her .	Áššedokumeanttaid gávnnat dákko .
artikler	Artihkkalat
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist 08.10.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 08.10.10
Arkitekt - fast stilling - r ef .	Arkite a kt a - bistevaš virgi - ref. nr. 10/4855
nr. 10/4855 Sametinget har en ledig fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med snarlig tiltredelse .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea okta Sámedikki kántorbáikkiin .
Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Arkitekt - fast stilling - ref. nr. 10/4855 Sametinget har ledig en fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med snarlig tiltredelse .	Arkite a kt a - bistevaš virgi - ref. nr. 10/4855 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea okta Sámedikki kántorbáikkiin .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er saksbehandling innen samisk kulturminneforvaltning med vekt på bygningsvern .	Virggi váldobargu lea áššemeannudeapmi sámi kulturmuitohálddašeamis mas vistesuodjalus deattuhuvvo .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet , herunder prosjektutvikling for samisk bygningsvern og forvaltningsplaner for verneområder .	Virgái sáhttet maiddái biddjojuvvot eará barggut mat čatnasit Sámedikki doibmii , dás maiddái sámi vistesuodjalusa prošeaktaovddideapmái ja suodjalanguovlluid hálddašanplánaide .
Stillingene ønskes fortrinnsvis besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole , / universitet fortrinnsvis arkitektutdanning på master- , / hovedfagsnivå relevant erfaring og kunnskaper i bruk av GIS .	Virgái háliidit vuosttažettiin olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas , / universitehtas vuosttažettiin arkiteaktaoahpuin master- , / váldofágadásis relevánta vásáhus ja máhtut GIS .
/ GPS .	/ GPS .
/ PDA .	/ PDA .
Kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	/ SEFRAK-geavaheamis . Máhttu sámi servodatdiliin ja sámegielas deattuhuvvo maiddái .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Dasa lassin deattuhuvvojit buorit fágagelbbolašvuođat , ovttasbargo- ja gulahallanattáldagat , dás maiddái čálalaš ovdanbuktinattáldagat , návccat bargat iehčanassii ja ulbmillaččat ja veahkkáivuohta .
Stillingen er plassert i stillingskode 1434 rådgiver eller 1364 seniorrådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1434 ráđđeaddi dahje 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Magne Svineng , Hege Fjellheim Sarre eller Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet Magne Svineng , Hege Fjellheim Sarre dahje Hans Arild Holmestrand , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 08.10.10 Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 08.10.10 Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/4855 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/4855 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist : 08.10.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 08.10.10
Kommunikasjonsrådgiver - fast stilling - ref. nr. 10/4856 Sametinget har ledig en fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med snarlig tiltredelse .	Gulahallanráđđeaddi - bistevaš virgi - ref. nr. 10/4856 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted er Sametingets kontorsted i Karasjok eller Kautokeino .	Bargosadji lea Sámedikkis Guovdageainnus dahje Kárášjogas .
Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Kommunikasjonsrådgiver - fast stilling - ref. nr. 10/4856 Sametinget har ledig en fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med snarlig tiltredelse .	Gulahallanráđđeaddi - bistevaš virgi - ref. nr. 10/4856 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
- oppdatere og videreutvikle Sametingets tilstedeværelse i de sosiale mediene .	Bargosadji lea Sámedikkis Guovdageainnus dahje Kárášjogas .
- medierådgivning , medieovervåking , mediekontakt , planlegging og gjennomføring av medieutspill .	Virggi váldobargu čatnasa gulahallanossodahkii , mas lea ovddasvástádus gulahallamis ja diehtojuohkimis Sámedikki doaimma birra .
Stillingen krever kjennskap til Sametinget og det samiske samfunnet og kunnskaper om politikk og beslutningsprosesser .	Virgái gáibiduvvo máhttu Sámedikki ja sámi servodaga birra ja máhttu politihkas ja mearrádusproseassain .
Personen som blir ansatt må beherske skandinavisk språk , samisk og engelsk .	Virgehas ferte hálddašit skandinávalaš gielaid , sámegiela ja eaŋgalasgiela .
Stillingen er plassert i stillingskode 1434 rådgiver eller 1364 seniorrådgiver .	Virgi lea biddjojuvvon virgekodii 1434 ráđđeaddi dahje 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jan Roger Østby , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addá Jan Roger Østby , tlf. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
I henhold til ny offentlighetslov kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om å ikke bli oppført på søkerlisten .	Ođđa almmolašvuođalága vuođul sáhttet ohccidieđut almmuhuvvot vaikko ohcci lea bivdán ahte son ii galgga čállojuvvot ohcciidlistui .
Søknadsfrist : 08.10.10 Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcanáigemearri : 08.10.10 Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/4856 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/4856 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .
Sametinget skal følge opp etablerere i sørsamisk område	Sámediggi áigu čuovvolit álggaheddjiid máttasámi guovllus
- Samiske lokalsamfunn behøver lønnsomme arbeidsplasser og derfor er det viktig å følge opp etablerere som har fått offentlig støtte fra Sametinget , sier sametingsråd Marianne Balto .	- Sámi báikegottit dárbbašit gánnáhahtti bargosajiid ja danne lea deaŧalaš čuovvolit daid álggaheddjiid , geat ožžot almmolaš doarjaga Sámedikkis , dadjá sámediggeráđđi Marianne Balto .
Marianne Balto Sara Marja Magga	Sara Marja Magga
Sametinget skal sette i gang et oppfølgingsarbeid for de som har etablert samiske virksomheter i sørsamisk område de siste fem årene .	Sámediggi áigu čuovvolišgoahtit sin geat leat álggahan sámi doaimmaid máttasámi guovllus maŋimus viđa jagis .
Dette skal skje i samarbeid med Nordland fylkeskommune .	Dát dáhpáhuvvá ovttas Nordlándda fylkkasuohkaniin .
Målet med prosjektet er å gi deltakerne innsikt i hvordan de kan øke lønnsomheten i nyetablerte virksomheter .	Prošeavtta mihttomearri lea oahpahit oassálastiid mo sii sáhttet buoridit aiddo álggahuvvon doaimmaid gánnáhahttivuođa .
En etablering kan ta mange år før bedriften går med overskudd .	Go doaibma álggahuvvo , de sáhttá váldit máŋga jagi ovdalgo fitnodagas lea badjebáza .
Slike virksomheter får ofte alt for liten oppmerksomhet av de som finansierer prosjekter .	Dakkár doaimmat ožžot menddo uhccán beroštumi sin bealis geat leat ruhtadan prošeavtta .
Målgruppen er samiske kombinasjonsutøvere sør for Saltfjellet som driver med samiske næringer .	Olahusjoavkun leat sámi lotnolasealáhusdoallit Sáltoduoddara máttabealde geain leat sámi ealáhusat .
Sikre bosetting - Sametinget har prioritert å finansiere nye virksomheter , men det er like viktig å opprettholde og utvikle eksisterende virksomheter for å sikre sysselsettingen i samiske områder , sier sametingsråd Marianne Balto .	Nannet ássama - Sámediggi lea vuoruhan ruhtadit ođđa doaimmaid , muhto dattetge lea leamaš deaŧalaš bisuhit ja ovddidit dálá doaimmaid ja nu sihkkarastit barggolašvuođa sámi guovlluin , dadjá sámediggeráđđi Marianne Balto .
For Sametinget er det viktig å følge opp nyetablerere blant annet for å sikre at etablererne gjør de rette valgene i etableringsperioden .	Sámediggái lea deaŧalaš čuovvolit ođđa álggaheddjiid vai sihkkarastojuvvo ahte álggaheaddjit válljejit rivttes vugiid álggahanmuttus .
Oppfølgingsarbeidet skal skje i form av samlinger .	Čuovvoleapmi galgá dáhpáhuvvat čoagganemiid bokte .
Det skal være tre samlinger på to dager hver .	Galget leat golbma čoagganeami , juohke čoagganeapmi bistá guokte beaivvi .
Temaer som vil bli satt opp er lønnsomhetsvurderinger , regnskapsanalyse , salgs- og markedsforhold , nettverksdannelse og bedriftsutvikling .	Fáddán leat gánnáhahttivuođa árvvoštallan , rehketdoallosuokkardeapmi , vuovdin- ja márkandilit , fierpmádatduddjon ja fitnodatovddideapmi .
Første samling i november Sametinget har lagt prosjektet ut på anbud .	Vuosttaš čoagganeapmi skábmamánus Sámediggi lea bivdán oažžut fálaldagaid prošektii .
Sametinget vil komme tilbake med mer informasjon på våre hjemmesider om oppfølgingsarbeidet .	Sámediggi bidjá eanet dieđuid čuovvolanbarggu birra min ruovttusiidduide .
Gjennomfør informasjonsarbeid Sametinget har holdt flere informasjonsmøter i år om Sametingets virkemiddelordninger i de sørsamiske områdene .	Čađaha diehtojuohkimiid Sámediggi lea doallan máŋga diehtojuohkinčoahkkimiid dán jagi Sámedikki váikkuhangaskaoapmeortnegiid birra máttasámi guovlluin .
Målet har vært å få flere prosjekter fra de sørsamiske områdene .	Ulbmilin lea leamaš oččodit eanet prošeavttaid máttasámi guovlluin .
- Vi håper at mange etablerere blir med på oppfølgingsarbeidet , sier sametingsråd Marianne Balto .	- Mii doaivut ahte ollu álggaheaddjit servet čuovvolanbargui , dadjá sámediggeráđđi Marianne Balto .
Her kan du lese mer om anbudet	Loga eambbo gilvvu birra :
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Framtidas samiske museum	Boahtteáiggi sámi museat
Rådsmedlem Vibeke Larsen deltok den 10. september på seminaret Framtidas samiske museum i regi av Samisk museumslag .	Ráđđelahttu Vibeke Larsen lei mielde čakčamánu 10. b. semináras boahtteáiggi sámi museaid birra maid Sámi museasearvi lágidii .
Sametingsråd Lasen tok i sitt innlegg blant annet for seg de utfordringene de samiske museumene i Norge står ovenfor i framtiden .	Sámediggeráđi lahttu Larsen hálai sáhkavuorustis earret eará daid hástalusaid birra mat sámi museain Norggas leat ovddabealde .
Vibeke Larsen Hanne Holmgren	Hanne Holmgren
Rådsmedlem Vibeke Larsen presiserte at de samiske museene har en del andre utfordringer enn øvrige museer i Norge .	Ráđđelahttu Vibeke Larsen deattuhii ahte sámi museain leat earálágan hástalusat go muđui eará museain Norggas .
De er forholdsvis unge , noen helt nyetablerte , og fortsatt i en oppbyggingsfase , derfor er mange grunnleggende museumsoppgaver fortsatt viktige innsatsområder , og utfordringene for de samiske museene må derfor sees i et slikt perspektiv .	Museat leat viehka ođđasat , muhtumat áibbas easkka álggahuvvon , ja ain huksendásis , danne leat ollu vuođđo museadoaimmat ain deaŧalaš áŋgiruššansuorggit , ja danne ferte sámi museaid hástalusaid geahčadit diekkár perspektiivvas .
Hun påpekte videre at de samiske museene skal videreutvikles i tråd med et samisk verdigrunnlag , og de er viktige institusjoner for styrking og videreutvikling av samisk kultur og identitet .	Son čujuhii dasto ahte sámi museat galget viidáseappot ovddiduvvot sámi árvovuođu vuođul , ja dat leat deaŧalaš ásahusat sámi kultuvrra ja identitehta nannema ja viidáseappot ovddideami oktavuođas .
Sametingets rolle	S ámedikki rolla
I sitt innlegg gjorde også Sametingsråd Vibeke Larsen rede for Sametingets rolle i henhold til de samiske museene i Norge .	Sáhkavuorustis čilgii Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen mii lea Sámedikki rolla sámi museaid ektui Norggas .
Hun forklarte at Sametinget skal være en faglig og politisk premissgiver for utviklingen av de samiske museene .	Son čilgii ahte Sámediggi galgá bidjat fágalaš ja politihkalaš eavttuid sámi museaid ovddideapmái .
Sametingets overordnete målsetting for de samiske museene er å sikre en styrket , samordnet og helhetlig samisk museumsvirksomhet , basert på samenes egne forutsetninger som folk og urfolk .	Sámedikki bajimuš mihttomearrin sámi museaid ektui lea nannet ja oktiiordnet sámi museadoaimma ollislaččat , sámiid iežaset eavttuid vuođul go lea álbmot ja álgoálbmot .
Sametingets politikk på museumsområdet tar utgangspunkt i International Council of Museums ( ICOM ) definisjon av museum .	Sámedikki politihkka museasuorggis váldá vuolggasaji International Council of Museums ( ICOM ) museadefinišuvnnas .
ICOM utformet i 2007 en revidert definisjon av hva et museum er :	ICOM ođastii 2007:s museadefinišuvnna , mii lea :
" Et museum er en permanent institusjon , ikke basert på profitt , som skal tjene samfunnet og dets utvikling og være åpent for publikum ; som samler inn , bevarer , / konserverer forsker i , formidler og stiller ut materiell og immateriell ( kultur ) arv om menneskene og deres omgivelser i studie- , utdannings- og underholdningsøyemed " .	" Musea lea bissovaš ásahus , mii ii hága dietnasa , mii galgá bálvalit servodaga ja dan ovddideami ja galgá leat rabas olbmuide ; mii čohkke , vurke , / konservere dutká , gaskkusta ja addá ávnnaslaš ja ávnnaskeahtes ( kultur- ) árbbi olbmuid ja sin birrasiid birra dutkama , oahpahusa ja suohtastallama várás " .
Innlegget kan leses i sin helhet her .	Sáhkavuoru ollásit sáhttá lohkat dákko .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Menneskerettighetsrådet behandler urfolksrettigheter i Genève	Olmmošvuoigatvuođaráđđi meannuda álgoálbmotvuoigatvuođaid Genèvas
FNs Menneskerettighetsråd avholder i disse dager sin 15. sesjon i Genève .	ON Olmmošvuoigatvuođaráđđi doallá dáid beivviid 15. sešuvnnas Genèves .
Her ble to rapporter som omhandler urfolk presentert for Rådet .	Doppe geigejuvvojedje guokte raportta álgoálbmogiid birra Ráđđái .
Ekspertmekanismen for urfolksrettigheter ( EMRIP ) la fram sin midlertidige rapport om urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser .	Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanisma ( EMRIP ) ovddidii gaskaboddosaš raporttas álgoálbmotrievtti birra beassat searvat mearrádus ­proseassaide .
Geneve Hanne Holmgren	Hanne Holmgren
Menneskerettighetsrådet ble opprettet av FNs generalforsamling i 2005 .	Olmmošvuoigatvuođaráđđi ásahuvvui ON váldočoahkkimis 2005:s .
Rådet erstattet Menneskerettighetskommisjonen , som fra 1946 til 2005 hadde hovedansvaret for FNs menneskerettighetsarbeid .	Dát ráđđi bođii Olmmoš ­vuoigatvuođakomišuvnna sadjái , mas jagi 1946 rájes jagi 2005 rádjai lei váldoovddasvástádus ON olmmošvuoigatvuođa barggus .
Rådet koordinerer og fremmer FNs arbeid for menneskerettigheter , og råder over et stort antall mindre komiteer som har spesielt ansvar for ulike kjernerettigheter .	Ráđđi oktiiordne ja ovddida ON olmmošvuoigatvuođabarggu , ja ráđđe ollu unnit komiteaid main lea erenoamáš ovddasvástádus sierra váimmusvuoigatvuođain .
EMRIP er en FN mekanisme for urfolksrettigheter og ble etablert i 2008 av FNs Menneskerettighetsråd .	EMRIP lea ON Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanisma ja dat ásahuvvui 2008:s ON olmmošvuoigatvuođaráđi bokte .
Bakgrunnen for opprettelsen av EMRIP er FNs Urfolkserklæring , vedtatt den 13. september i 2007 .	EMRIP ásaheami duogážin lea ON Álgoálbmotjulggaštus , mii mearriduvvui čakčamánu 13. b. 2007 .
Ekspertgruppen består av fem medlemmer og gir råd til Menneskerettighetsrådet i saker som angår urfolk .	Áššedovdijoavkkus leat vihtta lahtu ja dat buktá Olmmošvuoigatvuođaráđđái áššiid mat gusket álgoálbmogiidda .
EMRIP har fått i mandat fra FNs Menneskerettighetsråd å frembringe en studie om urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser .	EMRIP lea ožžon mandáhtas ON Olmmošvuoigatvuođaráđis ovddidit álgoálbmogiid vuoigatvuođaid beassat searvat mearrádusproseassaide .
Dette emnet ble behandlet ved EMRIPs tredje sesjon den 12. - 16. juli 2010 .	Dát fáddá meannuduvvui EMRIP goalmmát sešuvnnas suoidnemánu 12. - 16. b. 2010 .
Sesjonen avholdt da resulterte i en foreløpig rapport , som bygger på innspill Ekspertmekanismen fikk fra urfolksrepresentanter og statlige delegasjoner under sin tredje sesjon .	Sešuvnna , mii dalle dollojuvvui boađusin lei gaskaboddosaš raporta , mii vuođđuduvvá árvalusaide maid áššedovdimekanisma oaččui álgoálbmogiid ovddasteddjiin ja stáhtalaš delegašuvnnain goalmmát sešuvnnastis .
Denne midlertidige rapporten ble presentert den 21. september i år for Menneskerettighetsrådet av EMRIP leder Mr. Jose Carlos Morales .	Dát gaskaboddosaš raporta čalmmustuvvui čakčamánu 21. b. dán jagi Olmmošvuoigatvuođaráđđái EMRIP jođiheaddji Jose Carlos Morales bokte .
EMRIP vil avgi sin endelige rapport til Menneskerettighetsrådets 18. sesjon i år 2011 .	EMRIP áigu buktit loahpalaš raporttas Olmmošvuoigatvuođaráđđái 18. sešuvnnas jagis 2011 .
Her kan du lese mer om FNs urfolksarbeid .	Dákko sáhtát lohkat eanet ON álgoálbmotbarggu birra .
Sametinget ble hørt	S ámediggi guldaluvvui
Under EMRIPs tredje sesjon i juli 2010 kom Sametinget med innspill tilknyttet studiet om urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser .	EMRIP goalmmát sešuvnnas suoidnemánus 2010 buvttii Sámediggi árvalusaid álgoálbmogiid vuoigatvuođaide beassat searvat mearrádusproseassaide .
Sametinget ytret da et ønske om at konsultasjonsretten skal implementeres gjennom lovgivning på nasjonalt nivå .	Sámediggi dovddahii dalle ahte konsultašuvdnariekti galgá heivehuvvot láhkaaddima bokte nationála dásis .
I rapporten som ble lagt fram i Genève den 21. september var Sametingets innspill tatt til følge .	Raporttas mii ovddiduvvui Genèvas čakčamánu 21. b. váldojuvvojedje Sámedikki árvalusat vuhtii .
Angående konsultasjoner så anbefaler EMRIP Menneskerettighetsrådet å oppfordre statene å gjennomføre tilstrekkelige tiltak som lovgivning i henhold til urfolkserklæringens artikkel 38 .	Konsultašuvnnaid ektui rávvii EMRIP Olmmošvuoigatvuođaráđi ávžžuhit stáhtaid čađahit dohkálaš doaibmabijuid nugo láhkaaddima álgoálbmotjulggaštusa 38. artihkkala ektui .
Spesialrapportøren vil fokusere på bedrifters ansvar ovenfor urfolk	Erenoamášdieđiheaddji áigu fokuseret fitnodagaid ovddasvástádusa álgoálbmogiin
I sin rapport til Menneskerettighetsrådet gikk Spesialrapportør James Anaya inn på hvilke oppgaver han , i kraft av sitt mandat , har utført i sitt andre år som FNs spesialrapportør for urfolksrettigheter .	Raporttastis Olmmošvuoigatvuođaráđđái čilgii erenoamášdieđiheaddji James Anaya makkár doaimmaid son , mandáhtas vuođul , lea čađahan dan nuppi jagis go lea leamaš ON álgoálbmogiid erenoamášdieđiheaddjin .
Spesialrapportøren påpekte i rapporten at i de kommende to årene vil han fokusere på å utforme en rapport om bedrifters ansvar til å respektere urfolksrettigheter .	Erenoamášdieđiheaddji čujuhii raporttastis ahte boahttevaš guovtti jagis áigu son bidjat guovddážii raportta hábmema fitnodagaid ovddasvástádusas árvvus atnit álgoálbmotvuoigatvuođaid .
Den norske delegasjonen holdt et innlegg som støttet spesialrapportørens arbeid på området , og understreket at stater er forpliktet til å beskytte mot menneskerettighetsbrudd utført av tredjeparter , les rapporten her .	Norgga delegašuvdna doalai sáhkavuoru mas doarjjui erenoamášdieđiheaddji barggu dán suorggis , ja deattuhii ahte stáhtain lea geatnegasvuohta eastadit olmmošvuoigatvuođaid rihkkuma goalmmát beali beales , loga sáhkavuoru dákko .
I vedlegg 6 , til rapporten som spesialrapportøren la fra for Menneskerettighetsrådet , omtales Anayas besøk i Rovaniemi 14. - 16. april 2010 .	Guđát mildosis maid erenoamášdieđiheaddji ovddidii Olmmošvuoigatvuođaráđđái , válddahallojuvvo Anaya galledeapmi Roavvenjárggas cuoŋománu 14. - 16. b. 2010 .
Anaya understreker i vedlegg 6 viktigheten av å gjenoppta forhandlingene om en felles nordisk samekonvensjon .	Anaya deattuha guđát mildosis man deaŧalaš lea fas joatkit šiehtadallamiiguin oktasaš davviriikkalaš sámekonvenšuvnna ektui .
Spesialrapportøren understreker at en nordisk samekonvensjon vil styrke samers rettigheter i hele Sápmi .	Erenoamášdieđiheaddji deattuha ahte davviriikkalaš sámekonvenšuvdna nannešii sámiid vuoigatvuođaid miehtá Sámi .
Videre i vedlegget fremkommer det at Spesialrapportøren vil skrive en rapport basert på de erfaringene han gjorde seg under sitt besøk i Sápmi .	Dasto boahtá ovdan mildosis ahte erenoamášdieđiheaddji áigu čállit raportta daid vásihusaid vuođul mat sus ledje go galledii Sámi .
Denne rapporten er ventet publisert i 2011 .	Dát raporta almmuhuvvo várra 2011:s .
Nordiske landene støtter urfolks rett til deltakelse i beslutningsprosesser	Davviriikkat dorjot álgoálbmotsearvanrievtti mearrádusproseassain
De nordiske landene Danmark , Island , Norge og Finland ga et felles innspill som understreket viktigheten av at deltakelsesretten i beslutningsprosesser er svært viktig for realiseringen av urfolksrettighetene .	Davviriikkat Danmárku , Islánda , Norga ja Suopma bukte oktasaš árvalusa mas deattuhuvvo man deaŧalaš lea searvanriekti mearrádusproseassain mat leat hui deaŧalaččat álgoálbmotrivttiid duohtan dahkamii .
artikler	Artihkkalat
Sametinget møtte de eldre	Sámediggi deaivvadii boarrásiiguin
Laila Susanne Vars og Astrid Nergård Karen Louise Siri	Dan son muitalii gulahallančoahkkimis lohkan- ja čállinveahki birra boarrásiidda . Karen Louise Siri
Sametinget arrangerte et høringsmøte om lese- og skrivehjelp for de eldre i Kautokeino torsdag 23.09.2010 .	Sámediggi lágidii gulahallančoahkkima lohkan- ja čállinveahki birra boarrásiidda Guovdageainnus duorastaga 23.09.2010 .
Sametinget ønsket å høre hvilke hjelpeordninger kommunene har når det gjelder lese- og skrivehjelp for de eldre som ikke behersker norsk så godt .	Sámediggi háliidii gullat makkár veahkkeortnegat leat suohkaniin go guoská lohkan- ja čállinveahkkái boarrásiidda geat eai hálddaš nu bures dárogiela .
Sametinget ville også vite hvordan Sametinget kunne hjelpe til med å få i gang aktiviteter som vil kunne bedre hverdagen til de eldre i samiske områder .	Sámediggi háliidii maid diehtit mo sáhtášii Sámediggi leat veahkkin oažžut johtui doaimmaid mat buoridit boarrasatolbmuid árgabeaivve dili sámi guovlluin .
De eldre var glade for invitasjonen til et slikt møte og håpet på at Sametinget også i framtiden ville holde god kontakt med dem .	Vuorrasat ledje ilus go ledje bovdejuvvon dákkár čoahkkimii ja sávve ahte Sámediggi boahtteáiggis ain doalaha singuin lagaš oktavuođa .
Sametingets visepresident Laila Susanne Vars sier at Sametinget vil bestrebe seg på å skaffe til veie flere møteplasser og få til bedre kommunikasjon med de eldre .	Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars lohká Sámedikki áigut áŋgiruššat háhkat eanet deaivvadanbáikkiid ja lagat gulahallama boarrásiiguin boahtte áiggis .
Liknende utfordringer .	Sullasaš hástalusat .
- De eldre i de fem samiske kommunene har store og liknende utfordringer .	- Boarrásiin dain viđa sámi suohkanin leat stuora ja sullasaš hástalusat .
Deres situasjon forverres når offentlige kontorer flyttes lengre vekk og det ikke lenger finnes hjelp lokalt , fordi kommunikasjonen da må skje enten skriftlig eller via telefon eller internett .	Sin dilli hedjona go almmolaš kantuvrrat sirdojuvvojit guhkkelii ja ii ge šat gávdno báikkálaš veahkki , go gulahallan ferte dáhpahuvvat juogo čálalaččat , telefuvnna dahje dihtora bokte .
Mange kommuner tilbyr ikke lenger hjelp lokalt ved bestilling av transport til sykehus eller til å fylle ut reiseregninger ved tilbakekomst fra sykehuset , sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars .	Ollu suohkanin ii leat šat báikkálaš veahkki go galgá diŋgot mátki buohccivissui dahje deavdit mátkerehkega go máhccet buohcciviesus , lohká Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Det kom fram på møtet at de eldre har stort behov for skrive- og lesehjelp , og de ønsket at det i hver kommune var en bestemt person som kunne hjelpe dem .	Čoahkkimis bođi ovdan ahte vuorrasiin leat stuora dárbbut čállin- ja lohkanveahkkái , ja sis lei sávaldat ahte juohke suohkanis galggašii leat okta dihto olmmoš gii sin sáhtášii veahkehit sin .
En fast person som de kunne bli kjent med og føle trygghet overfor .	Fastá olmmoš geainna besset oahpásnuvvat ja dovdat oadjebasvuođa .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Vi streamer plenumsmøtet direkte på nett	Njuolggosátta dievasčoahkkimis
http://sametinget.exss.no/bruker/pages/live.aspx	Deaddil linkka vái beasat čuovvut dievasčoahkkima dákko .
Saksliste :	Áššelista :
- 27/10 Konstituering .	- 27/10 Vuođđudeapmi .
- 28/10 Sametingsrådets beretning om virksomheten .	- 28/10 Sámediggeráđđi doaibmađiedahus .
- 29/10 Spørsmål til Sametingsrådet .	- 29/10 Gažaldagat Sámediggeráđđái .
- 30/10 Kunngjøring av nye saker .	- 30/10 Ođđa áššiid dieđiheapmi .
- 31/10 Sametingets innspill til reindriftsavtale for 2011/2012. - 32/10 Sametingets møteplan 2011 og 2012 - endringer .	- 31/10 Sámedikki cealkámuš 2011/2012 boazodoallošiehtadussii . - 32/10 Sámedikki čoahkkinplána 2011 ja 2012 - rievdadusat .
- 33/10 Verneprosesser i samiske områder .	- 33/10 Suodjalanproseassat sámi guovlluin .
- 34/10 Næringsavtale for duodji 01. januar - 31. desember 2011 - godkjenning .	- 34/10 Duoji ealáhusšiehtadus ođđajagimái 1. b. - juovlamánu 31. b. 2011 - dohkkeheapmi .
- 35/10 Strategiplan for samisk kirkeliv .	- 35/10 Sámi girkoeallima strategiijaplána .
- 36/10 Revidert samarbeidsavtale mellom Sametinget og fylkeskommunene i sørsamisk område 2010-2013. - 37/10 Delegering av fullmakt til Sametingsrådet til fastsettelse av innhold i læreplaner .	- 36/10 Ođastuvvon ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja máttasámi fylkkagielddaid gaskka 2010-2013. - 37/10 Válddi delegeren Sámediggeráđđái oahppoplánaid sisdoalu mearrideamis .
artikler	Artihkkalat
Alf Isaksen ( Árja ) tiltrer rådet som rådsmedlem , mens Marianne Balto ( Ap ) blir visepresident for 4 måneder .	Alf Isaksen ( Árja ) šaddá ráđđelahttun ja Marianne Balto ( Bb ) fas lea nammaduvvon várrepresideantan njeali mánnui .
© Sara Marja Magga	© Sara Marja Magga
Alf Isaksen ©Kenneth Hætta	Alf Isaksen ©Kenneth Hætta
Nytt rådsmedlem i visepresidentens fravær .	Ođđa ráđđelahttu várrepresideantta virgelohpeáigodagas .
President Egil Olli informerte i dag plenum om hvem som trer inn i rådet mens visepresident Láilá Susanne Vars går ut i svangerskapspermisjon fra 1. november .	Odne celkkii presideanta Egil Olli dievasčoahkkimii gii šaddá ođđa ráđđelahttun dan áigodagas go várrepresideanta Láilá Susanne Vars lea mánnáoažžunvirgelobis skábmamánu 1. beaivvi rájes .
Visepresident Láilá Susanne Vars går fra 1. november i år ut i svangerskapspermisjon .	Skábmamánu 1. beaivvi rájes lea várrepresideanta Láilá Susanne Vars mánnáoažžunvirgelobis .
Permisjonstiden antas å vare i fire måneder .	Virgelohpeáigodat árvvoštallo leat njeallje mánu .
I hennes fravær trer partifelle Alf Isaksen ( Árja ) inn som rådsmedlem og Marianne Balto ( Ap ) er utpekt som visepresident for fraværsperioden .	Alf Isaksen , gii lea Árjja bellodaga ovddasteaddji šaddá ođđa ráđđelahttu ja Marianne Balto ( Bb ) lea virgelohpeáigodahkii nammaduvvon várrepresideantan .
Marianne Balto ( Ap ) var visepresident i det forrige rådet , fra 2007-2009 .	Marianne Balto ( Bb ) lei várrepresideanta mannán ráđis , mii lei 2007-2009 .
Vi streamer plenumsmøtet direkte på nett	Njuolggosátta dievasčoahkkimis
http://sametinget.exss.no/bruker/pages/live.aspx	Deaddil linkka vái beasat čuovvut dievasčoahkkima dákko .
artikler	Artihkkalat
Positivt budsjett , men ikke rom for utvikling	Buorre bušeahtta , muhto váilu ovddidanmunni
Sametingspresident Egil Olli er fornøyd med prioriteringen av samisk språk .	Sámedikki presideanta Egil Olli lea duhtavaš go sámegiella vuoruhuvvo .
Det er gledelig at Regjeringen bevilger penger til permanent drift av Divvun , som er viktig for styrkingen av samisk språk .	Suohtas lea gullat go Ráđđehus juolluda bissovaš ruđaid Divvun-doibmii , mii lea deaŧalaš sámegiela nannemii .
Forslaget til statsbudsjett gir ikke rom for utvikling av samisk kultur og samfunnsliv .	Stáhta bušeahttaevttohus ii atte ovddidanmuni sámi kultuvrii ja servodateallimii .
Når vi sammenligner med andre politikkkområder viser det seg at økningen til samiske formål er kun på 3.5 prosent , mens andre politikkområder øker med 7.8 prosent , sier Olli .	Go mii buohtastahttit eará politihkkasurggiiguin , de čájeha ahte lasáhus sámi ulbmiliidda lea dušše 3,5 % muhto eará politihkkasuorggit gal ožžot 7,8 % eanet , dadjá Olli .
Egil Olli Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
Sametingspresident Egil Olli sier at det er gledelig at Regjeringen prioriterer byggingen av samiske kulturhus .	Sámedikki presideanta Egil Olli dadjá ahte lea suohtas go Ráđđehus vuoruha sámi kulturviesuid huksema .
Senter for nordlige folk i Kåfjord , Saemien Sijte i Snåsa og Samisk kunstmuseum i Karasjok er viktige institusjoner som endelige kan realisere sine planer , sier Olli .	Davviálbmogiid guovddáš Gáivuonas , Saemien Sijte Snoasas ja Sámi dáiddamusea Kárášjogas leat deaŧalaš ásahusat mat viimmat sáhttet ollašuhttit plánaideaset , dadjá Olli .
- Vi registrerer at samisk kultur ikke er en del av den nasjonale kultursatsingen .	- Mii registreret ahte sámi kultuvra ii leat oassin nationála kulturáŋgiruššamis .
Regjeringen bevilger 640 millioner til kulturløftet 2 , mens samisk kultur kun får to millioner kroner , som i realiteten er kun lønns- og pris vekst , sier sametingspresident Egil Olli .	Ráđđehus juolluda 640 miljon ru kulturloktemii 2 , muhto sámi kultuvra oažžu dušše guokte miljon ru , mii duohtavuođas lea dušše bálká- ja haddegoarkŋun , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
- Den aller største skuffelsen er at regjeringen ikke har funnet løsning på avgiftsproblematikken i reindriften .	- Buot eanemusat leat beahtahallan dainna go ráđđehus ii leat gávdnan čovdosa boazodoalu divatváttisvuhtii .
Reindriften har ikke likeverdige avgiftsforhold som andre primærnæringer , sier Olli .	Boazodoalus eai leat dásseárvosaš divatortnegat eará vuođđoealáhusaid ektui , dadjá Olli .
Vi hadde stor forhåpninger at denne saken skulle løses i statsbudsjettet .	Mis ledje stuorra vuordámušat ahte dát ášši livččii čoavdašuvvan stáhtabušeahtas .
Dette er en sak som er viktig for reindriftsutøverne , sier Olli .	Dát ášši lea deaŧalaš boazodolliide , dadjá Olli .
Bevilgninger til samiske formål statsbudsjettet 2011 :	Juolludeamit sámi aigumušaide 2011 stahtabušeahtas :
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Styrket samisk representasjon i rovviltnemndene	Sámi ovddasteapmi boraspirelávdegottiin nannejuvvon
Sametinget og Miljøverndepartementet er blitt enige om at Sametinget oppnevner to samiske medlemmer til rovviltnemndene i stedet for et medlem som tidligere .	Sámediggi ja Birasgáhttendepartemeanta leat soahpan ahte Sámediggi nammada guokte sámi lahtu boraspirelávdegottiide dan sajes go ovtta lahtu nu mo ovdal .
- Vi er fornøyd fordi det styrker fokuset på utfordringene for de samiske næringene i nemndene , sier rådsmedlem Marianne Balto .	- Mii leat duhtavaččat go dalle bidjet lávdegottit eanet deattu sámi ealáhusaid hástalusaide , dadjá ráđđelahttu Marianne Balto .
Marianne Balto Sametinget ©Johan Mathis Gaup	Marianne Balto Sametinget ©Johan Mathis Gaup
Sametinget får også oppnevne medlemmer på fritt grunnlag .	Sámediggi beassá maiddái nammadit lahtuid friija vuođul .
Tidligere fikk sametingsrådet kun oppnevne medlemmer til nemndene blant Sametingets representanter .	Ovdal beasai sámediggeráđđi dušše nammadit lahtuid lávdegottiide Sámedikki áirasiid gaskkas .
I den nye forskriften har Sametinget fått gjennomslag for to forhold som er av betydning for Sametingets oppnevninger til rovviltnemndene .	Ođđa láhkaásahusas lea Sámediggi ožžon čađa guokte ášši , main lea mearkkašupmi Sámedikki boraspirelávdegottiid nammademiide .
Rovviltforskriften endret slik at de tre nordligste regionale rovviltnemndene får økt samisk innflytelse fra et medlem til to medlemmer oppnevnt av Sametinget .	Boraspireláhkaásahus lea rievdaduvvon nu ahte golbma davimus regionála boraspirelávdegottit ožžot eanet sámi váikkuhanfámi dakko bokte go Sámediggi nammada guokte lahtu ii ge ovtta nu mo ovdal .
Disse regionene er ; region 6 Nord-Trøndelag / Sør-Trøndelag / Møre og Romsdal , i region 7 Nordland , og i region 8 Troms / Finnmark .	Dát regiovnnat leat ; regiovdna 6 Davvi-Trøndelága / Lulli- Trøndelága / Møre ja Romsdal , regiovdna 7 Nordlánda , ja regiovdna 8 Romsa / Finnmárku .
Region 5 Hedmark beholder en samisk representant .	Regiovdna 5 Hedmárku , doalaha ovtta sámi ovddasteaddji .
Endringene i forskriften medfører at det ikke lenger stilles krav til medlemmene som oppnevnes av Sametinget skal være faste representanter eller vararepresentanter til Sametinget .	Rievdadusat láhkaásahusas mielddisetbuktet ahte ii šat gáibiduvvo ahte Sámediggi nammada lahtuid iežas bistevaš áirasiid dahje várreáirasiid gaskkas .
Rådsmedlem Marianne Balto sier at sametingsrådet er svært fornøyd med at forskriften er endret .	Ráđđelahttu Marianne Balto dadjá ahte sámediggeráđđi lea hui duhtavaš go láhkaásahus lea rievdaduvvon .
- Fredet rovvilt forårsaker store årlige økonomiske tap for sauebønder og reineiere .	- Ráfáiduhttojuvvon boraspiret dagahit stuorra jahkásaš ekonomalaš vahágiid sávzaboanddaide ja boazoisidiidda .
I tillegg til redusert økonomi grunnet rovvilttap , forårsaker disse tapene menneskelige belastninger for næringsutøvere som opplever å finne drepte og skadede dyr .	Lassin dasa ahte ekonomiija njiedjá boraspirevahágiid geažil , de dagahit dát vahágat olmmošlaš nođiid ealáhusdolliide geat gávdnet goddojuvvon ja gaikkoduvvon elliid .
Det er derfor viktig at samer er godt representert i forvaltningen .	Danne lea deaŧalaš ahte sápmelaččat leat bures ovddastuvvon hálddašeamis .
I forbindelse med Regjeringens rovviltmelding av 2004 ble det etablert nye regionale rovviltnemnder .	Ráđđehusa jagi 2004 boraspiredieđáhusa oktavuođas ásahuvvojedje ođđa regionála boraspirelávdegottit .
Disse nemndene har forvaltningsansvaret for rovvilt i sin region innenfor rammen av vedtatt nasjonal rovviltpolitikk .	Dáin lávdegottiin lea hálddašanovddasvástádus iežaset regiovnna boraspiriin dohkkehuvvon nationála boraspirepolitihka rámmaid siskkobealde .
Sametinget er veldig fornøyd med at Sametinget fikk oppnevne et medlem til hver av de fire nordligste nemndene .	Sámediggi lea hui duhtavaš go Sámediggi beasai nammadit lahtu buot njealji davimus lávdegoddái .
Sametinget var imidlertid kritisk til Regjeringens besluttelse om at Sametinget fikk begrenset oppnevningsmulighet .	Sámedikki mielas lei dattetge moaittehahtti go Ráđđehus mearridii ahte Sámediggi oaččui ráddjejuvvon nammadanvejolašvuođa .
Det ble stilt som krav at Sametingets medlemmer skulle ha fast plass i Sametinget , unntaksvis være vararepresentanter til tinget .	Gáibiduvvui ahte Sámedikki lahtut galge leat Sámedikki bistevaš áirasat , dušše spiehkastagas galggai sáhttit nammadit dikki várrelahtuid .
Sametingsrådet fortsatte å fremme krav om å bli løst fra dette vilkåret , da det ble vanskelig å finne kandidater som hadde regional tilknytning , og samtidig ivareta kjønnsbalansen i oppnevningene .	Sámediggeráđđi jotkkii gáibidit ahte nu ii galgan leat eaktun , go lei váttis gávdnat evttohasaid geain lei regiovnnalaš čatnaseapmi ja seammás fuolahit sohkabealdássedeattu nammademiin .
Sametinget fremmet også behovet om økt samisk representasjon i nemndene .	Sámediggi čujuhii maiddái dárbbu oažžut eanet sámi ovddastusa lávdegottiide .
Det var derfor gledelig at Miljø- og utviklingsminister Erik Solheim ønsket å imøtekomme Sametinget krav og igangsatte prosessen med endring i forskrift av 18. mars 2005 nr. 242 om forvaltning av rovvilt ( rovviltforskriften ) .	Danne lei illudahtti go Biras- ja ovddidanministtar Erik Solheim háliidii miehtat Sámedikki gáibádusaide ja álggahii dan proseassa ahte rievdadit njukčamánu 18. b. 2005-mannosaš láhkaásahusa nr. 242 boraspirehálddašeami birra ( boraspireláhkaásahus ) .
Sametingets medlemmer i nemndene har sittet utover sin virketid i påvente av mulige endringer i rovviltforskriften .	Sámedikki lahtut lávdegottiin leat čohkkán guhkit go sin doaibmaáiggi , vuorddidettiin vejolaš rievdadusaid boraspireláhkaásahusas .
Rovviltforskriften er vedtatt endret og gjort gjeldende fra og med 27.09 2010 og Sametinget vil igangsette prosessen med nye oppnevninger snarest .	Boraspireláhkaásahus lea mearriduvvon rievdaduvvot ja biddjojuvvot doibmii 17.09.2010 rájes ja Sámediggi áigu farggamusat álggahit nammadanproseassa .
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Mer til Kunstneravtalen	Eanet dáiddáršiehtadussii
Sametinget og Samisk kunstnerråds forhandlingsutvalg er enige om kunstneravtalens økonomiske ramme for 2011 .	Sámediggi ja Sámi dáiddárráđi šiehtadallanlávdegoddi leat soahpan dáiddáršiehtadusa ekonomalaš rámma jagi 2011 várás .
CD med samisk musikk John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
- Sametingsrådet ser at en innkjøpsordning for samisk skjønnlitteratur , musikk og joik kommer til å virke positivt på synliggjøringen av både samisk språk og kultur .	- Sámediggeráđđi oaivvilda ahte sámi girjjálašvuođa , musihka ja luđiid sisaoastinortnegis lea positiivvalaš váikkuhus sihke sámi giela ja kultuvrra oidnosii buktimii .
Innkjøpsordningen er ment for å sikre at kvalitetsutgivelser på samisk best mulig skal kunne distribueres ut til folket , uttaler rådsmedlem Vibeke Larsen .	Sisaoastinortnet lea oaivvilduvvon sihkkarastit dan ahte sáhttá juohkit álbmogii kvalitehta dáfus buoremus vejolaš almmuhemiid sámegillii , cealká ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Det er i alt avsatt 300 000,- til innkjøpsordningen i avtalen som skal behandles av plenum i uke 48 .	Sisaoastinortnegii lea várrejuvvon 300 000,- ru šiehtadusas mii galgá meannuduvvot dievasčoahkkimis 48. vahkus .
Partene ble enige om at de resterende 100 000,- som er foreslått som økning i bevilgningen , vil bli likt fordelt mellom driftsstøtte og kunstnerstipend .	Bealit leat soahpan ahte loahppa 100 000,- ru mii lea evttohuvvon lasáhussan juolludussii , juogaduvvo luohtta doaibmadoarjaga ja dáiddárstipeandda gaskka .
Den økonomiske rammen til driftstøtte er foreslått til 1 970 000,- og stipendpotten til samiske kunstnere økes til 2 250 000,- .	Doaibmadoarjaga ekonomalaš rámman lea evttohuvvon 1 970 000,- ru ja sámi dáiddárstipeanda bajiduvvo 2 250 000,- ruvdnui .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Sametingsrådet støtter samisk film	Sámediggeráđđi doarju sámi filmma
Sametingsrådet bevilger 175 000 kroner til to filmprosjekter .	Sámediggeráđđi juolluda 175 000 ruvnnu guovtti filbmaprošektii .
- Film er viktig formidlingsmedium og derfor støtter sametingsrådet disse viktige filmene , sier sametingsråd Laila Susanne Vars .	- Filbma lea deaŧalaš gaskkustanmedia ja danne doarju sámediggeráđđi dáid deaŧalaš filmmaid , dadjá sámediggeráđđi Laila Susanne Vars .
Laila Susanne Vars blir intervjuet Jan Roger Østby	Laila Susanne Vars jearahallo Jan Roger Østby
Det er filmene " Samefolket 30 år etter " og " The Nomads trail " som får støtte fra sametingsrådet .	Filmmat " Samefolket 30 år etter " ja " The Nomads trail " ožžot doarjaga sámediggeráđis .
The Nomads trail Den ene barne- og ungdomsfilmen The Nomads trail handler om en 11 år gammel jente fra Karasjok og en gutt fra Israel .	The Nomads trail Nubbi filbma , mánáid- ja nuoraidfilbma The Nomads trail , lea 11 jahkásaš Kárášjoga nieidda birra ja Israela bártni birra .
Begge er urfolk , som har utfordringer knyttet til overgangen til det store globale samholdet , hvor årstider , klima og kulturen styrer livet deres .	Goappašagat leat álgoálbmogat , geain leat hástalusat go galgaba searvat dan stuorra oppamáilmmálaš searvevuhtii , mas jagiáiggit , dálkkádat ja kultuvra stivre sudno eallima .
Det er Kautokeino Film AS som ønsker å lage filmen i samarbeid med Mediamente AS	Kautokeino Film AS dat háliida ráhkadit filmma ovttas Mediamente AS:in .
Samefolket 30 år etter Den andre filmen " Samefolket 30 år etter " er en dokumentar om samer og samiske forhold sett gjennom en 30 års periode .	Samefolket 30 år etter Nubbi filbma , " Samefolket 30 år etter " , lea fas dokumentára sápmelaččaid ja sámi dilálašvuođaid birra 30 jagi áigodagas .
Det er Siivet AS i Lakselv som står bak søknaden .	Siivet AS Leavnnjas lea ohcama duogábealde .
- Vi ser det som viktig at samisk filmproduksjon får utviklingsmuligheter .	- Midjiide lea deaŧalaš ahte sámi filbmaráhkadeapmi beassá ovdánit .
Sametingsrådet er opptatt av å få flere samiske filmer beregnet for barn og ungdom og dokumentarfilmer .	Sámediggeráđđái lea deaŧalaš ahte ráhkaduvvojit eanet sámi mánáid- ja nuoraidfilmmat ja dokumentárat .
Dette er for øvrig i tråd med vår tiltredelseserklæring , der vi sier at vi vil bidra til å styrke samiske barns filmtilbud og satse mer på dokumentarer .	Dát guorrasa muđui min álginjulggaštussii , mas mii dadjat ahte mii áigut leat mielde nannemin sámi mánáid filbmafálaldaga ja áŋgiruššat eanet dokumentáraiguin .
Samisk filmproduksjon er til stor nytte for det samiske samfunn og for samfunnet for øvrig .	Sámi filbmaráhkadeapmi lea ávkkálaš sámi servodahkii ja servodahkii muđui ge .
Av den grunn har sametingsrådet bevilget et betydelig beløp til prosjektene , sier sametingsråd Laila Susanne Vars .	Danne lea sámediggeráđđi juolludan stuorra supmi dáid prošeavttaide , dadjá sámediggeráđđi Laila Susanne Vars .
- Sametingsrådet ønsker begge prosjektene lykke til med filmproduksjonene , og vi ser fram til å se de nye filmene , sier Vars	- Sámediggeráđđi sávvá lihku goappašiid filbmaráhkademiide , ja mii vuorddašit iluin beassat oaidnit dáid ođđa filmmaid , dadjá Vars .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
Energiutvikling på Nordkalotten - muligheter og utfordringer for urfolk	Energiijaovddideapmi Davvikalohtas - álgoálbmogiid vejolašvuođat ja hástalusat
Sametingspresident Egil Olli deltar på Statnetts høstkonferanse i Oslo 12. oktober 2010 .	Sámedikki presideanta Egil Olli searvá Stanett čakčakonferánsii Oslos golggotmánu 12. b. 2010 .
Innlegget til Olli heter " Energiutvikling på Nordkalotten - muligheter og utfordringer for urfolk "	Olli sáhkavuoru namma lea " Energiijaovddideapmi Davvikalohtas - álgoálbmogiid vejolašvuođat ja hástalusat " .
Egil Olli	Egil Olli
God dag godtfolk , Jeg er invitert av Statnett til å holde innlegg om " energiutvikling på Nordkalotten - muligheter og utfordringer for urfolket " .	Buorit olbmot , Stáhtaneahtta lea mu bovden doallat sáhkavuoru energiija ovddideami birra Davvikalohtas , álgoálbmoga vejolašvuođat ja hástalusat .
Jeg vil begynne med å takke for invitasjonen til denne spennende konferansen , som omhandler et tema som er viktig for oss alle ; energi .	Vuos áiggun giitit go lean bovdejuvvon dán gelddolaš konferánsii dakkár fáttáin mii lea dehálaš midjiide buohkaide ; energiija .
Mitt innlegg vil dreie seg rundt tre akser ; urfolks rettigheter , klimautfordringene og fornybar energi .	Mu sáhkavuorus leat golbma dehálaš beali ; álgoálbmogiid vuoigatvuođat , dálkkádathástalusat ja ođasmuvvi energiija .
Men mest av alt vil mitt innlegg dreie seg om de dilemmaer vi står overfor når disse tre temaene skal forenes i en strategi for fremtiden .	Eanaš mu sáhkavuorru lea daid čuolbmačilgehusaid birra mat čatnasit dán golmma fáddái go dat galget váldojuvvot mielde boahtteáiggi strategiijii .
En strategi som skal være bærekraftig , ikke bare med hensyn til naturmiljø og samfunnsøkonomi , men også det menneskelige aspekt , herunder hensynet til samene .	Dakkár strategiija mii galgá leat ceavzil , muhto maiddái mas lea olmmošlaš bealli , dás maiddái sápmelaččaid árvvusatnin .
Jeg vet mange av dere nødvendigvis ikke vil være enige med meg i alt jeg sier , men jeg som sametingspresident er først og fremst talsmann for samene og vårt folkevalgte organ Sametinget og har det som perspektiv .	Várra ehpet leat buohkat ovttaoaivilis muinna buot das maid mun dajan , muhto mun lea sámediggepresideanta vuosttažettiin sápmelaččaid ja min álbmotválljen orgána , Sámedikki , ságadoalli ja dan vuođul mun hálan .
Et perspektiv som er formet av vår egen historie og den internasjonale bevegelsen som moderne urfolk kan sies å tilhøre .	Dat lea dakkár oaidnu mii vuolgá min historjjás ja dan riikkaidgaskasaš lihkadusas , masa sáhttá dadjat ahte ođđaáiggi álgoálbmogat gullet .
Urfolks rettigheter Men først , la meg begynne med begynnelsen .	Álgoálbmogiid vuoigatvuođat Muhto vuos álggán álgguin .
Samene har en dokumentert årtusen lang tilstedeværelse i de nordiske land og Russland , med tyngde i nord .	Lea duođaštuvvon ahte sápmelaččat leat duháhiid jagiid ássan davviriikkain ja Ruoššas , eanaš davviguovlluin .
Samene var der før statene ble til , og har dermed status som urfolk i henhold til internasjonal folkerett .	Sápmelaččat ledje dáppe ovdalgo stáhtat ásahuvvojedje , ja nu lea sis álgoálbmot - stáhtus riikkaidgaskasaš álbmotrievtti mielde .
Samene har også beskyttelse som minoritet i henhold til FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter .	Sápmelaččat suodjaluvvojit maiddái minoritehtan ON konvenšuvnna mielde siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra .
Statusen som urfolk er anerkjent av staten Norge blant annet gjennom ratifisering av ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk i selvstendige stater .	Norgga stáhta lea dohkkehan stáhtusa álgoálbmogin earret eará dohkkehemiin ILO-konvenšuvnna nr. 169 álgoálbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain .
Konvensjonen gir rettsregler som statlige myndigheter må følge .	Konvenšuvnnas leat riektenjuolggadusat maid stáhta eiseválddit fertejit čuovvut .
En hjørnestein iILO-konvensjonen er statens plikt til å konsultere med urfolk i saker som kan få direkte betydning for dem .	Geađgejuolgin ILO-konvenšuvnnas lea stáhta geatnegasvuohta konsulteret álgoálbmogiid dakkár áššiin main sáhttá leat njuolgga mearkkašupmi sidjiide .
Denne plikten ligger til alle statlige myndigheter og kan gjelde ulike sakstyper som lover , forskrifter og enkeltvedtak .	Dát geatnegasvuohta gullá buot stáhta eiseválddiide ja sáhttá guoskat iešguđetlágan áššiide , nu go lágaide , láhkaásahusaide ja eaŋkilmearrádusaide .
For å sikre at konsultasjonsplikten gjennomføres på en tilfredsstillende måte inngikk Regjeringen og Sametinget i 2005 avtale om prosedyrer som skal legges til grunn ved konsultasjoner .	Vái sihkkarastojuvvo ahte konsultašuvdnageatnegasvuohta čađahuvvo dohkálaččat , de dagai Ráđđehus ja Sámediggi 2005:s šiehtadusa prosedyraid hárrái mii galggai leat vuođđun konsultašuvnnaide .
Disse prosedyrene er fastsatt ved kongelig resolusjon .	Dát prosedyrat leat dohkkehuvvon gonagaslaš resolušuvnnain .
Målet med konsultasjonene er å forhandle i tillit til at det skal kunne oppnås enighet om foreslåtte tiltak .	Konsultašuvnnaid ulbmil lea ahte šiehtadallamat galget čađahuvvot dainna luohttámušain ahte juksat ovttamielalašvuođa evttohuvvon áššiin .
NVEs oppgaver og beslutninger er omfattet av konsultasjonsprosedyrene .	NČE bargamušat ja mearrádusat gullet konsultašuvdaprosedyraide .
Det er også inngått en egen utfyllende avtale om gjennomføring av konsultasjoner i energisaker mellom NVE og Sametinget .	Lea maiddái dahkkojuvvon sierra dievaslaš šiehtadus konsultašuvnnaid čađaheami birra energiijaáššiin gaskal NČE ja Sámedikki .
Hva ønsker så Sametinget å få ut av konsultasjonene ?	Mii de lea Sámedikki áigumuš konsultašuvnnaiguin ?
Vi ønsker , slik formålet med ordningen tilsier , å oppnå enighet om planlagte tiltak .	Mii háliidit , nu mo ortnega ulbmil dadjá , juksat ovttamielalašvuođa plánejuvvon doaibmabijuid hárrái .
En enighet med løsninger som ivaretar grunnlaget for samisk kultur og utvikling .	Ovttamielalašvuohta dakkár čovdosiiguin mat fuolahit sámi kultuvrra ja ovdáneami vuođu .
Et viktig fundament for etablering av slik enighet er at partene kjenner hverandres vurderinger av konsekvenser i form av hvilke kriterier en bruker og hvilken vekting en tillegger kriteriene .	Vuođđun dakkár ovttamielalašvuođa ásaheapmái lea ahte bealit dihtet mo nubbi bealli árvvoštallá váikkuhusaid nu go guđe eavttuid sii geavahit ja mo sii deattuhit daid eavttuid .
Her har Sametinget og NVE ennå ikke blitt samstemt om arbeidsformen .	Dán oktavuođas eai leat Sámediggi ja NČE soahpan bargovuogi .
NVE har en forvaltningskultur hvor en ikke er vant til å dele foreløpige vurderingene med andre .	NČE:s lea dakkár hálddašankultuvra mas ii leat dáhpin juogadit árvvoštallamiid earáiguin .
Dette vanskeliggjør selvsagt muligheten for reelle og løsningsorienterte konsultasjoner .	Dát váttásmahttá dieđusge vejolašvuođa čađahit duohta konsultašuvnnaid maid ulbmil lea čoavdit áššiid .
NVE og Sametinget er enige om å arbeide med å avklare denne situasjonen .	NČE ja Sámediggi leat mielas geahččalit čielggadit dán dili .
I samarbeidet med NVE har vi mange tunge og viktige saker .	Min ovttasbarggus NČE:in mis leat ollu lossa ja dehálaš áššit .
Det gjelder blant annet alle planlagte 420 kilovolt-linjer fra Ofoten og nordover til Hammerfest og eventuelle forlengelse til Varangerbotn og videre til Finland i den tiltenkte " Arctic Circle " .	Earret eará buot dat plánejuvvon 420 kilovolta-linját Ofuohtas davásguvlui Hámmárfestii ja vejolaš guhkideamit Vuonnabahtii ja viidáseappot Supmii dasa dan nu gohčoduvvon " Arctic Circle":ii .
I tillegg kommer mindre kraftlinjer og vindkraft- og elvekraftsøknader i det samiske området .	Lassin bohtet uhcit fápmolinját ja bieggafápmo- ja johkafápmoohcamat sámis .
Disse sakene stiller Sametinget overfor store kapasitetsmessige utfordringer , som Olje- og energidepartementet så langt ikke har villet imøtekomme Sametinget med økonomiske ressurser til .	Dáin áššiin leat stuorra hástalusat Sámediggái kapasitehta dáfus , maid Oljo- ja energiijadepartemeanta dán rádjai ii leat mieđihan addit ekonomalaš resurssaid Sámediggái .
Resultatet er at beslutningsprosessene vil ta lenger tid .	Dat mielddisbuktá ahte mearrádusproseassat váldet guhkit áiggi .
Klimautfordringen Klimautfordringene angår oss alle .	Dálkkádathástalusat Dálkkádathástalusat gusket midjiide buohkaide .
Det er hevet over enhver tvil at oppvarmingen av jordkloden er menneskeskapt og at konsekvensene blir store dersom vi ikke stanser en slik utvikling .	Ii dárbbaš oppa eahpidit ge ahte eanaspábba lieggana olbmuid doaimmaid geažil ja ahte das leat stuorra váikkuhusat jus eat nagot bissehit dakkár ovdáneami .
Selv om tiltak søker å møte globale utfordringer må vi selvsagt også vurdere om lokale virkninger er akseptable og rettferdige .	Vaikke vel doaibmabijuid áigumuš lea dustet máilmmiviidosaš hástalusaid , de mii fertet maiddái árvvoštallat leat go báikkálaš váikkuhusat dohkálaččat ja vuoiggalaččat .
Ikke sjelden må tiltakenes innretning justeres slik at de samlede negative konsekvenser blir minst mulig , samtidig som vi får målet med tiltaket oppfylt .	Dávjá ferte doaibmabijuid muddet nu ahte negatiiva váikkuhusat oktiibuot šaddet nu uhcit go vejolaš , seammás go doaibmabiju mihttomearri ollašuhttojuvvo .
Det fordrer en evne til å tenke nasjonalt og ikke regionvis både hos myndighetene og de som skal gjennomføre tiltakene .	Dasa gáibiduvvo ahte shike eiseválddit ja sii geat galget čađahit doaibmabijuid , nagodit jurddašit riikka dásis ii ge regiovnna dásis .
Jeg tenker her på vindmøller , noe jeg kommer tilbake til .	Dás jurddašan bieggamilluid birra , masa mun máhcan maŋŋeleppos .
Det er således et paradoks at urfolksområdene , som det er bred enighet om er de områdene som først får merke konsekvensene av klimaendringen , er de som tilsynelatende også må bære de største byrdene av de avbøtende tiltakene .	Danne lea ge paradoksa ahte álgoálbmotguovllut , man oktavuođas lea stuorra ovttamielalašvuohta das ahte dáidda guovlluide čuhcet dálkkádatrievdama váikkuhusat buot ovddimusat , leat dat guovllut mat orrot fertemin gierdat stuorámus nođiid váidudan doaibmabijuin .
Urfolkene i nord , herunder samene , vil måtte tåle virkningene av jordas feber , men det forventes også at de stiller med arealer til den sterke medisinen .	Álgoálbmogat davvin , dás maiddái sápmelaččat , fertejit gillát eanaspáppa liegganeami , muhto vurdojuvvo maiddái ahte sii láhčet areálaid vai mii sáhttit gazzat dán garra dálkasa .
For samisk kultur gjelder det at uten naturgrunnlag , ingen kultur .	Muhto seammás fertet geahččalit eastadit dan ahte dat bilida sámi kultuvrra luondduvuođu .
På Melkøya utenfor Hammerfest utgjør gasskraftverket et av landets største punktutslipp av CO 2 under normal drift , samtidig som det har vært ekstra utslipp under oppstarten .	Muolkkuin Hámmárfeastta olggobealde lea gássafápmorusttet okta dain rusttegiin riikkas mii luoitá eanemus CO 2 dábálaš doaimmas , seammás go leat leamaš liige luoitimat álgomuttus .
Statnett planlegger å fremføre kraftlinjer gjennom Troms og Vest-Finnmark for å tilby elektrisk kraft som erstatning for gasskraftverk som energikilde .	Stáhtaneahtta pláne bidjat fápmolinjáid Romssa ja Oarje-Finnmárkku čađa vai sáhttá fállat el-fámu gássafámu sajis energiijagáldun .
Ifølge Statnett vil kraftlinjen Balsfjord - Hammerfest både fremskynde fase 2 på Melkøya og redusere utslippene av CO 2 med 870 000 tonn per år for Melkøya trinn 1 og 2 , samt Goliat .	Stáhtaneahtta muitala ahte fápmolinnjá Báhccavuotna - Hámmárfeasta sihke ovddida 2. muttu Muolkkáin ja uhcida CO 2 luoitimiid 870 000 tonnain jahkái Muolkkáid 1. ja 2. ceahkis , ja Goliat oktavuođas .
Jeg synes dette er positivt .	Mu mielas dat lea buorre .
Men da må vi også ha sikkerhet for at en slik elektrifisering av Melkøya og Goliat faktisk skjer .	Muhto dalle galgá mis maid leat dat sihkarvuohta ahte dakkár elektrifiseren Muolkkáin ja Goliatas duođaid dáhpáhuvvá .
Konsekvensene av dette klimatiltaket er altså bygging av kraftlinjer som berører 40 reinbeitedistrikt i Troms og Finnmark .	Dán dálkkádatdoaibmabiju váikkuhusat leat dalle ahte huksejuvvojit fápmolinját mat gusket 40 orohahkii Romssas ja Finnmárkkus .
Dette er et enormt inngrep i samiske områder og potensielt et enormt negativt inngrep i samisk kultur .	Dát leat issoras stuorra sisabahkkemat sámi guovlluide ja vejolaččat issoras stuorra negatiiva váikkuhus sámi kultuvrii .
Jeg har stor sans for argumentet om at kraftlinja fra Ofoten til Hammerfest , via Balsfjord , vil styrke forsyningssikkerheten til Troms og Finnmark .	Mun ádden bures dan ákka ahte fápmolinnjá Ofuohtas Hámmárfestii , Báhccavuona bokte , nannešii fápmolágidansihkarvuođa Romssas ja Finnmárkkus .
Jeg vil imidlertid ikke undervurdere de konsekvensene linja vil få for samisk kultur og tiden det tar å avklare alle saksforhold .	Dattetge in áiggo badjelgeahččat dáid váikkuhusaid mat linjás leat sámi kultuvrii ja dáid váikkuhusaid mat das ahte váldá áiggi čielggadit buot beliid áššis .
Jeg ser frem til konsultasjonene med NVE og i sluttfasen Olje- og energidepartementet .	Mus leat vuordámušat konsultašuvnnaide NČE:in ja loahpas Oljo- ja energiijadepartemeanttain .
For å si det på en annen måte : I Hammerfest skal en ikke montere strømskapet nå og vente på kabelen .	Nuppiid sániiguin daddjojuvvon : Hámmárfeasttas eai galgga cegget el-rávdnjeskáhpaid dál ja vuorddašit jođđasa .
Det kan gå en stund til den kommer .	Sáhttá váldit áiggi ovdalgo dat boahtá .
Vindkraft Jeg ønsker å sette fokus på vindkraft , om enn ikke på den måten industrien selv ofte gjør .	Bieggafápmu Háliidan čalmmustahttit bieggafámu , vaikke vel ii dan láhkai mo industriija ieš dahká .
Jeg mener at en bør se på om ikke allerede utbygde områder først skal utnyttes til vindkraft , i stedet for å gå løs på områder med lite eller ingen tekniske inngrep fra før .	Mun oaivvildan ahte berre árvvoštallat ii go sáhte vuos ávkkástallat daid guovlluiguin gos leat jo huksejuvvon bieggamillut , ovdalgo geahčada dakkár guovlluid gos leat uhccán dahje eai oppa leat ge teknihkalaš rusttegat ovdalis .
På samme måte som for all annen nærings- og industrivirksomhet i samiske områder må en se på alternative anvendelser av arealet og hvilke konsekvenser i sum tiltakene får .	Seammá go buot eará ealáhus- ja industriijadoaimmaid oktavuođas sámi guovlluin , de ferte árvvoštallat mo areálaid sáhttá earaláhkai geavahit ja guđe váikkuhusat doaibmabijuin šaddet oktiibuot .
I skjæringspunktet mellom ny industri og energi synes jeg at ideen til Syd Varanger Gruve AS med vindmøller i gruvene er spennende .	Ođđa industriija ja energiija oktavuođas lea mu mielas Syd Varanger Gruve AS jurdda gelddolaš , ahte geavahit bieggamilluid ruvkkiin .
Området har inngrep allerede og veiene og strømkablene er på plass .	Guovllus leat juo sisabahkkemat ja doppe leat juo geainnut ja el-fápmojođđasat .
Jeg er imidlertid klar over at dette ikke reduserer behov for kraftlinjer , siden en er avhengig av at vinden blåser , men dimensjonene kan kanskje reduseres .	Dattetge dieđán ahte dat ii uhcit dárbbu fápmolinjáide , go lea dan duohken ahte biegga bossu , muhto sáhtášii várra uhcidit dimenšuvnnaid .
NVE har fått utarbeidet et vindkart for Norge .	NČE lea ráhkadahttá bieggakártta Norgga várás .
Den angir de teoretiske vindressursene for landet med vekt på kystområdene .	Dat čájeha gos riikkas sáhttet leat bieggaresurssat erenoamážit riddoguovlluin .
Når en ser bort fra områder som ikke kan nyttes på grunn av at de er vernet , har topografi som gir turbulens og risiko for ising , at de for nær bebyggelsen og så videre , sitter man igjen med arealer som er teknisk utnyttbare til vindkraft .	Earret daid guovlluid maid ii sáhte geavahit go dat leat suodjaluvvon , dahje topografiija lea nu ahte šaddá turbuleansa ja jiekŋunriska , dahje ahte dat leat menddo láhka ássanguovlluid ja nu ain , de leat vel dat guovllut maid sáhtášii teknihkalaččat geavahit bieggafápmui .
Noen analytikere leser vindkartet dit hen at 70 % av tilgjengelige vindressurser finnes i Finnmark .	Muhtun analytihkkarat dulkojit bieggakárttaid dainna lágiin ahte 70 % dain bieggaresurssain maiguin sáhttá ávkkástallat , leat Finnmárkkus .
Jeg vil gjøre oppmerksom på at vindkartet er basert på en teoretisk vurdering av områdenes egnethet og tilgjengelig areal .	Mun háliidan fuomášuhttit ahte bieggakárta lea vuođđuduvvon guovlluid heivvolašvuođa ja areálaid olámuttu teorehtalaš árvvoštallamii .
I Finnmark brukes arealet til noe allerede i dag .	Finnmárkkus geavahuvvojit areálat juoga masa nu juo dál .
Dette gjelder spesielt til reindrift .	Erenoamážit dát guoská boazodollui .
Det er også arealer som gir grunnlag for et folks kultur og opprettholdelse .	Leat maiddái areálat mat leat vuođđun álbmoga kultuvrii ja dan bisuheapmái .
På arealene foregår det altså verdiskapning og kulturutøvelse i dag .	Nappo lea areálain dál árvoháhkan ja kulturdoaimmaheapmi .
I tillegg utgjør områder med liten eller ingen tekniske inngrep ca. 37 % av fylkets arealer .	Dasa lassin leat guovllut main leat unnán dahje eai makkárge teknihkalaš lihkahallamat sullii 37 % fylkka areálain .
Slike naturområder , spesielt store sammenhengende områder fra fjord til fjell , utgjør en knapphetsressurs i Norge og Europa og vil være en verdifull basis for det naturmangfoldet vi skal gi videre til neste generasjon .	Dán lágan luondduguovllut , erenoamážit stuorra oktilaš guovllut vuonain duoddariidda , leat vátnivuođa resurssat Norggas ja Eurohpás ja leat mávssolaš vuođđun dan girjáivuhtii maid mii galgat addit boahttevaš buolvvaide .
Inngrepsfrie naturområder er et knapphetsgode .	Luondduguovllut mat eai leat lihkahallojuvvon leat vátnásat .
Det har en verdi .	Das lea árvu .
Den kan også prissettes .	Dan sáhttá maiddái atnit árvvus .
Blir vi flinkere vil flere se at våre livsområder ikke bare er en åpen og relativ omkostningsfri ressurs å ta i bruk .	Jos mii čehpošeimmet de oainnášedje eambbosat ahte min eallinguovllut eai leat dušše rahpasat earáide muhto dat maiddái váldojuvvojit geavahussii hálbbes resursan .
De sier også at for å bekjempe klimaendringene er det bare de mest ytterliggående scenarioer som er offensive nok .	Dadjet maiddái ahte dálkkádatrievdamiiguin dáistaleamis leat dušše ravddamus dáhpáhusat mat leat doarvái offensiivva .
De hevder i sin rapport av mai 2010 at den vindkraftenergi som er mulig å bygge ut i Nord-Norge kan kutte utslippene av CO 2 tilsvarende de samlede norske utslippene fra utvinning av olje og gass i 2010 .	Sii čuoččuhit iežaset miessemánu 2010 raporttas ahte dainna bieggafápmoenergiijain maid lea vejolaš hukset Davvi-Norggas sáhttá unnidit CO 2 luoitimiid mii vástida ollislaš luoitimiid Norggas oljju ja gássa roggama oktavuođas 2010:s . De ledje fas dat teorehtalaš mállet .
I tillegg til at dette er en hjelpeløs beskriving av område og ressursbruk i Finnmark , kan jeg opplyse Zero om at primærnæringene utgjør bare 6,8 % av sysselsatte i 2004 , mens tjenesteytende næringer utgjør 30 % og offentlig sektor har over 40 % sysselsatte .	Dasa lassin go dás doaŋgges vugiin válddahallojuvvojit guovllut ja resursageavaheapmi Finnmárkkus , de sáhttán muitalit Zeroi ahte vuođđoealáhusaid oassi lea dušše 6,8 % barggolašvuođas 2004:s , go fas bálvalusealáhusaid oassi lea 30 % ja almmolaš sektovrra oassi lea badjelaš 40 % barggolašvuođas .
Alle vindkraftprosjekter må vurderes ut i fra hvilke goder de skaper ut i fra det areal de beslaglegger , både type og mengde areal .	Buot bieggafápmoprošeavttaid ferte árvvoštallat dan vuođul makkár buriid dat buktet areálaid vuođul maid váldet , sihke hámi ja viidodaga dáfus .
Sametinget har fått utarbeidet en rapport av Kjeller Vindteknikk .	Kjeller Vindteknikk lea ráhkadan raportta maid Sámediggi lea bivdán .
Rapporten er en kvantitativ sammenligning av potensialet for vindkraftutbygging samt konsekvenser for aktuelle prosjekter i Finnmark og Rogaland .	Raporta lea kvantitatiivvalaš buohtastahttin bieggafápmohuksema vejolašvuođas ja makkár váikkuhusaid guoskevaš prošeavttat Finnmárkkus ja Rogalánddas buvttihit .
Studien har tatt utgangspunkt i konsesjonssøkte , men ikke ferdig utbygde prosjekter i de to fylkene på ca. 1100 megawatt installert effekt .	Iskan lea váldán vuolggasaji konsešuvdnaohccojuvvon , muhto eai gárvvistuvvon prošeavttain dan guovtti fylkkas main lea sullii 1100 megawatt beaktu .
Både Finnmark og Rogaland har store arealer med gode vindforhold og mange vindkraftprosjekter .	Sihke Finnmárkkus ja Rogalánddas leat stuorra areálat ja buorit bieggadilit ja ollu bieggafápmoprošeavttat .
Dagens vindkraftprosjekter i diss to fylkene vil gi ulike konsekvenser når det gjelder samiske interesser , herunder reindrift , samt for inngrepsfrie områder og friluftsinteresser .	Dáláš bieggafápmoprošeavttat dán guovtti fylkkas buktet sierralágan váikkuhusaid sámi beroštusaide , maiddái boazodollui , ja dasto lihkahalakeahtes guovlluide ja astoáiggeberoštusaide .
Ellers er det mindre forskjell i konsekvenser av vindkraftutbygging i de to fylkene .	Muđui leat unnit erohusat bieggafápmohuksema váikkuhusain dán guovtti fylkkas .
Selv med utbygging av kraftlinjenettet er det begrenset plass til vindkraft fra Finnmark .	Ieš fápmolinjá huksema oktavuođas lea gáržžes sadji bieggafápmui Finnmárkkus .
I dagens nett og planlagt ny nettkapasitet i 2015 er det ifølge Statnett ikke plass til flere vindkraftverk øst for Hammerfest enn hva det allerede er gitt konsesjon til [ 1 ] .	Dáláš neahtain ja plánejuvvon ođđa neahttakapasitehtain 2015:s ii leat Stáhtaneahta mielas sadji eanet bieggafápmorusttegiidda nuorta bealde Hámmárfeastta go maidda juo lea addojuvvon konsešuvdna [ 1 ] .
Varanger kraft sitt vindkraftanlegg i Rákkočearru i Berlevåg i Øst-Finnmark vil ved sine to trinns utbygginger ha fylt nettkapasiteten .	Varanger kraft bieggafápmorusttegis Rákkočearus Bearalvákkis Nuorta-Finnmárkkus lea guovtti dásis huksejumiid geažil neahttakapasitehta dievva .
Selv med denne nettutbygginga i Øst-Finnmark vil kapasiteten bare utgjøre halvparten av hva det er søkt om til NVE [ 2 ] .	Ieš dainna neahttahuksemiin Nuorta-Finnmárkkus šaddá kapasitehta dušše bealli das mii lea ohccojuvvon NVE [ 2 ] .
Det er altså ikke bare unødvendig å vurdere andre prosjekter enn de som er kommet inn til nå , frem mot 2025 , halvparten av foreliggende søknader kan avslås direkte .	Ii leat nappo dušše dárbbašmeahttun árvvoštallat eará prošeavttaid go daid mat dál leat boahtán , jagi 2025 rádjai , muhto beali dáin ohcamiin sáhttá hilgut njuolga .
I tillegg hører det altså med at en realitetsvurdering av disse søknadene er avhengig av at ny kraftlinje østover fra Skaidi faktisk gis konsesjon .	Dasa lassin gullá nappo mielde ahte dáid ohcamiid realitehta árvvoštallan lea sorjavaš das ahte ođđa fápmolinjái nuorttas guvlui Skáiddis duođai addojuvvo konsešuvdna .
Økonomien i vindkraftprosjekter gir svakt grunnlag for å finansiere nye kraftlinjer .	Bieggafápmoprošeavttaid ekonomiija addá fuones vuođu ruhtadit ođđa fápmolinjáid .
Fordi vinden er gratis , er det investeringskostnadene for vindkraftverket , investeringskostnadene for infrastrukturen og verdien av produsert kraft som har betydning for totaløkonomien i prosjektet .	Danne go biegga lea nuvttá , de lea bieggafápmorusttega investerengoluin , infrastruktuvrra investerengoluin ja buvttaduvvon fámu árvvus mearkkašupmi prošeavtta ollislaš ekonomiijai .
I Kjeller Vindteknikks rapport er beregnet produksjonskostnad for vindkraft angitt til ca. 60 øre per kilowatt-time .	Kjeller Vindteknikk raporttas lea rehkenastojuvvon bieggafámu buvttadangollun sullii 60 evrre kilowatt-diimmu nammii .
Med dagens kraftpris på ca. 35 øre er det altså nødvendig med ca. 25 øre i ekstra " grønn verdi " per kilowatt-time for at et prosjekt skal bli lønnsomt .	Dáláš fápmohattiin mii lea 35 evrre lea nappo dárbu oažžut sullii 25 evrre eanet " ruoná árvun " kilowatt-diimmu nammii jos prošeakta galggaš leat gánná ­hahtti .
Dette tilsvarer omtrent prisen på grønne sertifikater i Sverige , slik at vindkraftsatsingen er avhengig av et felles sertifikatsystem for å kunne bli lønnsomt .	Dát vástida ruoná sertifikáhtaid sullii haddái , nu ahte bieggafápmoáŋgiruššan sorjá oktasaš sertifikáhtavuogádagas jos galggaš šaddat gánnihahttin .
Olje- og energidepartementet har en intensjon om at et slikt marked skal innføres fra 1. januar 2012 .	Oljo- ja energiijadepartemeanttas lea áigumuššan ahte dán lágan márkan galgá váldojuvvot atnui ođđajagimánu 1. b. 2012 .
Det som er vanskelig å forstå er hvordan de ennå ulønnsomme vindkraftprosjektene skal kunne være med å finansiere de nye kraftlinjene som er en forutsetning , spesielt i Øst-Finnmark .	Dat mii lea váttis áddet lea dat ahte movt dat ain gánnáhahtekeahtes bieggafápmoprošeavttat galget sáhttit leat mielde ruhtadeamen ođđa fápmolinjáid mii lea eaktun , erenoamážit Nuorta-Finnmárkkus .
Vindkraftproduksjon i Finnmark og Troms må eksporteres til Europa .	Bieggafámu Finnmárkkus ja Romssas ferte fievrridit Eurohpai .
Det er langt og det blir dyrt .	Dat lea guhkki ja divrras .
Nord-Norge har kraftoverskudd i dag .	Davvi-Norggas lea fápmobadjelbáza dál .
Den nye kraftproduksjonen må altså sendes ut av regionen .	Dan ođđa fámu mii buvttaduvvo ferte nappo sáddet eret guovllus .
Det forventes at Norge som helhet er nettoeksportør av kraft i overskuelig fremtid og Sverige har egne ambisiøse vindkraftplaner å ta hensyn til .	Vurdojuvvo ahte Norga ollislaččat lea elfámu nettofievrrideaddji lagamus boahtteáiggis ja Ruoŧŧa ferte vuhtii váldit iežas stuorra bieggafápmoplánaid .
Finland har vedtatt å bygge ut mer kjernekraft , mens Russland er netto krafteksportør .	Suopma lea mearridan hukset eanet atomafámu , ja Ruošša fas lea netto fápmofievrrideaddji .
Kraften som skal produseres i Finnmark og Troms må altså eksporteres og det er flaskehalser i nettkapasiteten sørover i hele landet .	Fámu mii galgá buvttaduvvot Finnmárkkus ja Romssas ferte nappo fievrridit ja neahttakapasitehtas leat hehttehusat máttás guvlui miehtá riikka .
Spesielt gjennom Nordland , som da skal være transittfylke for denne kraften , i tillegg til selv å ha ambisiøse planer om satsing på elve- og vindkraft .	Erenoamážit Norlándda čađa , mii de galgá fievrridit dán fámu , mas dasa lassin leat stuorra plánat áŋgiruššat johka- ja bieggafámuin .
I Sverige er det også flaskehalser .	Ruoŧas leat maiddái hehttehusat .
I tillegg planlegges det vindkraft i Nord-Europa med tilhørende behov for kraftledninger til befolkningssentra i sør .	Dasa lassin plánejuvvo bieggafámu huksen Davvi-Eurohpas ja man čuovvu dárbu hukset fápmolinjáid ássanguovddážiidda máddin .
Samtidig planlegges det nye utenlandskabler i Sør-Norge .	Dasto plánejuvvojit ođđa olgoriika kábelat Mátta-Norggas .
Disse områdene har også områder som er egnet for vindkraft i form av vindressurser og områder der det allerede er foretatt inngrep .	Dát guovllut leat maiddái heivvolaččat bieggafámu várás go doppe leat bieggaresurssat ja guovllut gos juo leat dahkkojuvvon lihkahallamat .
Kraften fra Finnmark har tre ganger så lang vei til importlandene som ny kraft fra for eksempel Rogaland .	Fámu Finnmárkkus lea golmma gearddi guhkit mátki fievrridit go ođđa fámu ovdamearkka dihte Rogalánddas .
En eksportrettet kraftproduserende industri i nord vil altså , ifølge vår rapport , fordre investeringer i størrelsen tiltalls milliarder kroner i nett .	Fievrrideaddji fápmobuvttadeaddji industriija davvin gáibida nappo , min raportta mielde , investeremiid mat leat logemat miljárdda ruvnnu neahtas .
Investeringer som utløses av en fra før av ikke lønnsom vindkraftproduksjon .	Investeremat maid juo gánnitkeahtes bieggafápmo ­buvttadus buvttiha .
Det er altså gode grunner til å helde kaldt vann i blodet til vindkraftentusiastene i nord .	Movt dán sáhttá bealuštit ? Nappo leat buorit ákkat cakkadit bieggafápmobealušteddjiid davvin .
Og da faller også mye av begrunnelsene for nye store kraftgater i Finnmark bort .	Ja dalle gahččet maiddái ollu ákkat eret ođđa stuorra fápmogujiid ektui Finnmárkkus .
Og det er ikke sikkert at det er så negativt .	Ja ii leat sihkar ahte dat lea nu negatiivvalaš .
Finnmark fylkeskommune har iverksatt forarbeidet til en fylkesdelplan for vindkraft , og der håper jeg at en er ærlige med de kraftige begrensninger eksisterende og planlagt nettkapasitet setter for utbygging av vindkraft i fylket .	Finnmárkku fylkkagielda lea álgán bargat ovdabarggu fylkkaplánaoasis bieggafámu hárrái , ja mun doaivvun ahte doppe leat rehálaččat daid garra gáržžidemiid ektui maid dáláš ja plánejuvvon neahtta ­kapasitehta bidjá bieggafámu huksemii fylkkas .
Avslutning Til avslutning vil jeg gjenta mine hovedbudskap :	Loahpahus Loahpas áiggun mun geardduhit mu váldoulbmila :
· Staten har konsultasjonsplikt overfor samene .	· Stáhtas lea konsultašuvdnageatnegasvuohta sámiid ektui .
Det gjelder i høyeste grad i energisaker .	Erenoamážit energiijaáššiid oktavuođas .
Skal konsultasjoner være reelle og løsningsorienterte må NVE dele sine foreløpige vurderinger og vurderingskriterier med Sametinget .	Jos konsultašuvnnat galget leat duođalaččat ja duođalaš áigumuš gávdnat čovdosiid , de ferte NVE juogadit iežas gaskaboddosaš árvvoštallamiid ja árvvoštallaneavttuid Sámedikkiin .
· Olje- og energidepartementet må bidra til at Sametinget settes i stand til å behandle energisakene , slik at urfolksretten oppfylles og slik at saksbehandlingstiden ikke blir urimelig lang .	· Oljo- ja energiijadepartemeanta ferte váikkuhit dan ahte Sámediggi oažžu vejolašvuođa meannudit energiijaáššiid , vai álgoálbmotriekti ollašuhttojuvvo ja nu ahte áššemeannudanáigi ii šatta eahpegovttolaš guhkki .
· Når det gjelder vindkraft har man startet i feil ende av landet .	· Go guoská bieggafápmui , de leat álgán boasttu geažis riikkas .
Økonomien i vindkraftprosjekter gir svakt grunnlag for finansiering av nye kraftlinjer .	Ieš fápmolinjáneahta huksemiin ge lea gáržžes sadji bieggafápmorusttegiidda Finnmárkkus .
Ny vindkraft produsert i nord har svært lang vei til markedet og vil kreve tiltalls milliarder kroner investert i ny nettkapasitet fra nord til sør .	Ođđa bieggafámu doalvumis davvin lea guhkes mátki márkanii ja gáibida logemat miljárdda ruvdnosaš investeremiid ođđa neahttakapasitehta ektui davvin máttás guvlui .
En bæreevne vindkraftindustrien ikke har i dag .	Dán ii suvdde otnáš bieggafápmoindustriija .
Takk for oppmerksomheten !	Giittán beroštumis !
[ 1 ] I dagens nett er det i følge Statnett plass til 120-160 megawatt ny kraftproduksjon øst for Hammerfest .	[ 1 ] Dáláš neahtas lea Stáhtaneahta dieđuid mielde sadji 120-160 megawatt ođđa fápmobuvttadussii nuorta bealde Hámmárfeastta .
I forhold til planlagt nettkapasitet i 2015 er det plass til 160-200 megawatt kraftproduksjon .	Plánejuvvon neahttakapasitehta ektui 2015:s lea sadji 160-200 megawatt fápmobuvttadussii .
Varanger kraft er allerede gitt konsesjon til 40 + 160 megawatt kraftproduksjon i Rákkočearru i Berlevåg kommune .	Varanger kraft lea juo ožžon konsešuvnna 40 + 160 megawatt fápmobuvttadussii Rákkočearus Bearalváhki gielddas .
[ 2 ] Med ny linje Skaidi-Varangerbotn i 2025 vil nettet ha en kapasitet på 1000-1500 megawatt ny kraftproduksjon .	[ 2 ] Ođđa linjás Skáiddi-Vuonnabađa gaskka 2025:s lea neahtas kapasitehta 1000-1500 megawatt ođđa fápmobuvttadussii .
Det foreligger søknader om vinkraftverk på 2600 megawatt i Øst Finmark .	Bieggafámu 2600 megawatt ohcamat leat boahtán Nuorta Finnmárkkus .
Sametingsrådet fikk gjennomslag for samisk foreldrerepresentant	Sámediggeráđđi oaččui doarjaga sámi vánhenovddasteaddji ektui
Visepresident Laila Susanne Vars er meget fornøyd med at Kunnskapsdepartementet har tatt Sametingsrådets innspill til etterretning og oppnevnt Roger Skarvik som fast medlem av regjeringens foreldreutvalg for barnehager ( FUB ) .	Várrepresideanta Laila Susanne Vars lea hui duhtavaš go Máhttodepartemeanta lea váldán vuhtii Sámediggeráđi rávvaga ja lea nammadan Roger Skarviikka ráđđehusa mánáidgárdevánhen ­lávdegotti bissovaš lahttun .
Laila Susanne Vars Denis Caviglia	Denis Caviglia
I et brev til Kunnskapsminister Kristin Halvorsen ba visepresidenten om at Sametingsrådets foreslåtte representant skulle oppnevnes til et fullverdig medlem av foreldreutvalget .	Reivves Máhttoministarii Kristin Halvorsenii bivddii várrepresideanta ahte ovddasteaddji maid Sámediggeráđđi evttohii nammaduvvo ollesárvosaš lahttun vánhenlávdegoddái .
Sametingsrådet argumenterte med at Foreldreutvalget er et særs viktig organ som skal komme med direkte innspill til Regjeringen i barnehagepolitiske saker .	Sámediggeráđđi ákkastalai dainna ahte vánhenlávdegoddi lea erenoamáš deaŧalaš orgána mii galgá buktit rávvagiid njuolga Ráđđehussii mánáidgárdepolitihkalaš áššiin .
Rådet viste til at utvalget behøver en fast samisk representant som kan fremme saker av betydning for samiske foreldre og barn .	Ráđđi čujuhii ahte lea dárbu oažžut bissovaš sámi ovddasteaddji mii sáhttá ovddidit áššiid mat leat deaŧalaččat sámi vánhemiidda ja mánáide .
Utvalgets mandat er omfattende og politisk svært viktig for Sametingsrådet og forslagene utvalget kommer med vil i høyeste grad også berøre samiske barn .	Lávdegotti mandáhta lea viiddis ja politihkalaččat hui deaŧalaš Sámediggeráđđái ja evttohusat maid lávdegoddi buktá gusket hui ollu maiddái sámi mánáide .
- Vi i Sametingsrådet er derfor veldig glade for at Kunnskapsdepartementet snudde i saken og oppnevnte Skarvik til fullverdig medlem av utvalget for de neste fire årene , uttaler visepresident Laila Susanne Vars .	- Danne leat mii Sámediggeráđis hui ilus go Máhttodepartemeanta rievdadii oainnus ja nammadii Skarviikka ollesárvosaš lahttun lávdegoddái boahtte njealji jahkái , dadjá várrepresideanta Laila Susanne Vars .
En viktig ressurs	Deaŧalaš resursa
Visepresident Laila Susanne Vars beskriver Sametingsrådets kandidat , Roger Skarvik , som en viktig ressurs .	Várrepresideanta Laila Susanne Vars oaivvilda ahte Sámedikki evttohas , Roger Skarvik , lea deaŧalaš resursa .
- Roger Skarvik har jobbet aktivt i sitt nærmiljø med saker som omhandler samiske barn og unge , og vil være en betydelig ressurs for utvalget .	- Roger Skarvik lea bargan árjjalaččat lagasbirrasisttis áššiiguin mat gusket sámi mánáide ja nuoraide , ja danne lea son hui deaŧalaš resursa lávdegoddái .
For Sametingsrådet var det særlig viktig å få samisk representasjon i foreldreutvalget slik at den samiske foreldrestemmen blir hørt på et nasjonalt nivå når Regjeringen utformer sin barnehagepolitikk .	Sámediggeráđđái lei erenoamáš deaŧalaš oažžut sámi ovddasteaddji lávdelávdegoddái vai sámi vánhenjietna gullošii nationála dásis dalle go Ráđđehus lea hábmemin mánáidgárdepolitihkas .
Skarvik deltok tirsdag 12. oktober på sitt første møte i Foreldreutvalget for barnehager .	Skarvik lei maŋŋebárgga golggotmánu 12. b. vuosttaš gearddi mánáidgárdevánhenlávdegotti čoahkkimis .
Roger Skarvik , samisk foreldrerepresentant i Regjeringens Foreldreutvalg for Barnehager ( FUB ) : mobil : 976 26 617 .	Roger Skarvik , Ráđđehusa mánáidgárdevánhenlávdegotti sámi vánhenovddasteaddji : telefovdna : 976 26 617 .
Visepresident Laila Susanne Vars	Várrepresideanta Laila Susanne Vars
laila.susanne.vars@samediggi.no	laila.susanne.vars@samediggi.no
I harmoni med naturen	Luondduin lahkalaga
Mandag 18. oktober åpnet forhandlingene under partsmøtet til FNs konvensjon om biologisk mangfold i Nagoya , Japan .	Vuossárgga golggotmánu 18. b. álget šiehtadallamat ON oasálaščoahkkima vuolde biologalaš riggodaga konsešuvnna ektui Nagoyas Japánas .
Slagordet er at mennesker skal leve i harmoni med naturen inn i framtiden .	Čuorvvassátnin lea ahte mii olbmot galgat eallit luondduin fárrolaga boahtteáiggis .
Møtet samler 8000 delegater og observatører , og herunder opp mot 200 urfolk fra hele verden .	Čoahkkimii leat čoagganan 8000 oasseváldi ja áici , ja sin gaskkas leat birrasii 200 álgoálbmoga miehtá máilmmi .
Samene er representert med Samerådet , Samisk Parlamentarisk Råd og Sametingene .	Sámiid ovddastit Sámeráđđi , Sámi parlamentáralaš ráđđi ja Sámedikkit .
Deler av den samiske delegasjonen inne på Nagoya Congress Center .	Oassi sámi sáttagottis Nagoya Congress guovddážis .
Fra venstre : Gunn-Britt Retter , Samerådet og Jon Petter Gintal , Sametinget .	Gurotbealde ravddas : Gunn-Britt Retter , Sámeráđđi ja Jon Petter Gintal , Sámediggi .
Året 2010 står i naturens tegn og er FNs internasjonale år for naturmangfold .	Jahki 2010 lea luonddu mearkkas ja dat lea ON riikkaidgaskasaš luondduvalljodatjahki .
I perioden 18. - 29. oktober skal det gjøres flere viktige vedtak på partsmøtet som vil være toneangivende og styrende i forhold til bærekraftig bruk og bevaring av verdens naturressurser .	Áigodagas golggotmánu 18. - 29. b. dahkkojuvvojit máŋga deaŧalaš mearrádusa oasálaščoahkkimis mat leat čujuheaddjit ja stivrejeaddjit máilmmi luodduresurssaid ceavzilis geavahusa ja suodjaleami ektui .
Første del av partsmøtet består av forhandlinger på administrativt nivå .	Oasálaščoahkkima vuosttaš oasis leat šiehtadallamat hálddahuslaš dásis .
Uavklarte spørsmål løftes til slutten av perioden , under høgnivådelen , der verdens miljøvernministere møtes .	Čielggatkeahtes áššit ovddiduvvojit áigodaga loahpageahčen alla dássái dalle go máilmmi birasministarat deaivvadit .
Naturressursene representerer store verdier som gir grunnlaget til menneskers liv , kosthold og helse .	Luondduresurssain leat stuorra árvvut mat leat vuođđun olbmuid eallimii , biebmodillái ja dearvvašvuhtii .
I Japan er hovedprioriteringen at det skal jobbes for å oppnå enighet om en internasjonal bindende protokoll som skal sikre en rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av naturen gir .	Japánas váldovuoruheapmin lea dat ahte bargat dan ala vai nagodivčče soahpat riikkaidgaskasaččat čadni protokolla mainna sihkkarastit ahte ovdamunit maid luonddu geavaheapmi addá juogaduvvojit rievttalaččat .
Koblingen mellom tilgang til genressurser og urfolks tradisjonelle kunnskaper er et sentralt element i dette arbeidet .	Oktavuohta genaresurssaiguin ávkkástallamiid ja álgoálbmogiid árbedieđuid gaskka lea guovddáš oassi dán barggus .
Konvensjonen om biologisk mangfold anerkjenner den nære avhengigheten som er mellom urfolk og natur .	Biologalaš riggodaga konvenšuvnnas dohkkehuvvo ahte álgoálbmogiid ja luonddu gaskka lea lagaš sorjjasvuohta .
Det er en egen artikkel - art. 8 ( j ) , som omhandler statenes forpliktelser til å beskytte , bevare og viderefører urfolks tradisjonelle kunnskaper i et utviklingsperspektiv .	Dan birra lea sierra artihkal 8 ( j ) mas válddahallojuvvo stáhtaid geatnegasvuohta suodjalit , seailudit ja gaskkustit álgoálbmogiid árbedieđuid ovddidan ­perspektiivvas .
Videre skal det gjøres vedtak på en rekke andre temaer .	Dasto galget dahkkojuvvot mearrádusat ollu eará fáttáin .
Det skal lages ny strategisk plan med 2020-mål og indikatorer .	Galgá ráhkaduvvot ođđa strategalaš plána 2020-mihttomeriiguin ja viissáriiguin .
Og det kommer vedtak om bærekraftig bruk , verneområder og klimaendringer .	Ja boahtá mearrádus ceavzilis geavahusas , suodjalanguovlluin ja dálkkádatrievdamiin .
Det ble videre lagt vekt på at for urfolk utrykkes ofte fattigdom i tap av land , territorier og vann .	Dasto deattuhuvvui ahte álgoálbmogat dávjá namuhuvvojit geafivuođas go leat massán eatnamiid , guovlluid ja čázádagaid .
Det ble understreket at uten tilgang til egne territorier og naturressurser så har urfolk en stor risiko for å tape sin kultur , tradisjonelle kunnskaper , levebrød , rett til utvikling og identitet .	Deattuhuvvui ahte almmá sierra guovlluid ja luondduresurssaid haga lea stuorra várra ahte álgoálbmogat masset sin kultuvrra , árbedieđuid , eallinláibbi , vuoigatvuođa ovddideapmái ja identitehtii .
Det ble også påpekt at urfolks status og rettigheter som egne folk er universelt anerkjent og må bli respektert og implementert av de 193 medlemsland som har ratifisert konvensjonen om biologisk mangfold .	Deattuhuvvui maiddái ahte álgoálbmogiid stáhtus ja vuoigatvuođat sierra álbmogin lea máilmme viidosaččat dohkkehuvvon ja dan ferte árvvus atnit ja searvvahuvvot daid 193 lahttoriikka bealis mat leat dohkkehan biologalaš riggodaga konvenšuvnna .
Link	Liŋka
Åpen høring i Sametingets kontrollutvalg	Rabas gulaskuddan Sámedikki bearráigeahččanlávdegottis
Torsdag den 4.november har Sametingets kontrollutvalg , i henhold til retningslinjene for kontrollkomiteen § 5 punkt 2 , besluttet å avholde åpen høring i følgende sak : Sametingsrådets disponering av post 507 i Sametingets reviderte budsjett 2009 - sak 24/09 .	Duorastaga skábmamánu 4. b. lea Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi , bearráigeahččanlávdegotti njuolggadusaid § 5 čuoggá 2 vuođul , mearridan doallat rabas gulaskuddama čuovvovaš áššis : Mo Sámediggeráđđi lea hálddašan Sámedikki 2009 reviderejuvvon bušeahta poastta 507 - ášši 24/09 .
Sametinget - sametingsalen 2 © Jaro Hollan	© Jaro Hollan Gulaskuddan dollojuvvo Sámedikkis Kárášjogas .
Program for dagen	Beaivvi prográmma
09.00 - 09.05 : Åpning ved leder av Sametingets kontrollutvalg v / Randi A. Skum .	09.00 - 09.05 : Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji Randi A. Skum rahpá gulaskuddama .
09.05 - 09.20 : Kommentarer til inn holdet i juridisk vurdering av Sametingets disponering av post 507 i Sametingsrådets reviderte budsjett 2009 - sak 24/09 v / Sametingspresident Egil Olli .	09.05 - 09.20 : Sámedikki presideanta Egil Olli kommentere dan juridihkalaš árvvoštallama , mii lea boahtán dasa mo Sámediggeráđđi lea hálddašan Sámedikki 2009 reviderejuvvon bušeahta poastta 507 - ášši 24/09 .
09.20 - 10.00 : Spørsmål fra Sametingets kontrollutvalg .	09.20 - 10.00 : Gažaldagat Sámedikki bearráigeahččanlávdegottis .
10.00 - 10.20 : Innledning / kommentarer til innholdet i juridisk vurdering av Sametingets disponering av post 507 i Sametingsrådets reviderte budsjett 2009 - sak 24/09 v / Rådsmedlem Vibeke Larsen .	10.00 - 10.20 : Ráđđelahttu Vibeke Larsen álggaha ja kommentere dan juridihkalaš árvvoštallama , mii lea boahtán dasa mo Sámediggeráđđi lea hálddašan Sámedikki 2009 reviderejuvvon bušeahta poastta 507 - ášši 24/09 .
10.20 - 11.00 : Spørsmål fra Sametingets kontrollutvalg .	10.20 - 11.00 : Gažaldagat Sámedikki bearráigeahččanlávdegottis .
11.00 - 11.10 : Pause .	11.00 - 11.10 : Boddu .
11.10 - 11.30 : Rådsmedlem Marianne Balto .	11.10 - 11.30 : Ráđđelahttu Marianne Balto .
11.30 - 12.30 : Lunsj .	11.30 - 12.30 : Gaskabiebmu .
12.30 - 12.50 : Tidligere Rådsmedlem Hilde Anita Nyvold .	12.30 - 12.50 : Ovddeš Ráđđelahttu Hilde Anita Nyvold .
12.50 - 13.10 : Tidligere Rådsmedlem Jørn Are Gaski .	12.50 - 13.10 : Ovddeš Ráđđelahttu Jørn Are Gaski .
13.10 - 13.20 : Spørsmål fra Sametingets kontrollutvalg til et samlet Sametingsråd .	13.10 - 13.20 : Gažaldagat Sámedikki bearráigeahččanlávdegottis dievas Sámediggeráđđái .
13.20 - 13.30 : Avslutning ved Sametingets kontrollutvalg ved leder Randi A. Skum .	13.20 - 13.30 : Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji Randi A. Skum loahpaha gulaskuddama .
Høringen er åpen for presse og andre interesserte .	Gulaskuddan lea rabas pressii ja eará berošteddjiide .
Tar selvmord alvorlig	Váldet iešsorbmemiid duođas
- Ett selvmord er alltid ett for mye , og medfører sorg for de som står igjen , uttaler rådsmedlem Jåma .	- Okta iešsorbmen lea álo okta menddo ollu , ja mielddisbuktá morraša sidjiide geat báhce , cealká ráđđelahttu Jåma .
Innlegget kan leses i sin helhet under .	Olles artihkkala sáhtát lohkat dás vuolábealde .
Sametingsrådets arbeid med selvmordsforebygging .	Sámediggeráđi bargu iešsoardimiid eastademiin
Av rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
I den senere tid har det vært en del medieomtale om Sametingsrådets arbeid med selvmordsforebygging .	Maŋimuš áiggis lea medias beaggán Sámediggeráđi barggu birra iešsoardimiid eastademiin .
Sametingsrepresentant Miriam Paulsen har kritisert Sametingsrådet for manglende vilje til å prioritere bevilgninger til selvmordsforebyggende tiltak .	Sámedikki áirras Miriam Paulsen lea cuiggodan Sámediggeráđi go dat ii leat vuoruhan juolludemiid iešsoardimiid eastadandoaibmabijuide .
Jeg vil først slå fast at Sametingsrådet er bekymret for de tilfeller av selvmord som vi opplever i den samiske befolkning .	Mun áiggun vuos deattastit ahte Sámediggeráđđi lea fuolas daid iešsoardimiid geažil mat dáhpáhuvvet sámi álbmoga gaskkas .
Ett selvmord er alltid ett for mye , og medfører sorg for de som står igjen .	Juohke iešsoardin lea okta menddo ollu , ja buktá morraša lagamuččaide .
Som talerør for den samiske befolkning føler Sametingsrådet et ansvar for å løfte disse problemene opp på den politiske dagsorden .	Sámi álbmoga sáhkaguoddin dovdá Sámediggeráđđi alddis leat ovddasvástádusa ovddidit dáid áššečuolmmaid politihkalaš beaiveortnegii .
Samtidig er dette et tema man skal gå inn i med stor ydmykhet og respekt .	Dasto lea dát fáddá maiddái dakkár fádda maid ferte gieđahallat hui vuollegisvuođain ja gudnejahttimiin .
Det handler om enkeltpersoners liv og hvordan de best kan få hjelp til å komme ut av en vanskelig situasjon .	Dás lea sáhka ovttaskas olbmo eallima birra ja movt sii sáhtášedje oažžut veahki beassat eret dan váttis dilis .
Derfor har Sametingsrådet etablert kontakt med SANKS , Samisk nasjonalt kompetansesenter psykisk helsevern , for å få råd og veiledning om hvordan Sametingsrådets medlemmer og administrasjon best kan være rustet til å ta opp slike temaer .	Danne lea Sámediggeráđđi váldán oktavuođa SANKS:in , Sámi našuvnnalaš gealboguovddážiin mii bargá psykálaš dearvvašvuođain , oažžun dihte rávvagiid ja bagadusa movt Sámediggeráđi lahtut ja hálddahus , buoremus vuogi mielde sáhtášedje bargat dán lágan fáttáiguin .
Vi trenger å lære hvordan vi best kan håndtere disse spørsmålene som politikere og medmennesker .	Mii dárbbašit oahppat , mii politihkkárat ja lagamuččat mainna lágiin mii buoremusat sáhtášeimmet gieđahallat dáid áššiid .
Samtidig ser vi at i disse spørsmålene kan vi ha nytte av å samarbeide med samiske politikere i Sverige .	Dasto oaidnit mii ahte mii sáhttit oažžut ávkki das jos bargat Ruoŧa beale sámi politihkkariiguin ovttas .
Sametingsrådet har derfor etablert kontakt med svensk Sameting for å se hvordan vi sammen kan bidra i disse spørsmålene .	Danne lea Sámediggeráđđi ásahan oktavuođa Sámedikkiin Ruoŧa bealde geahčadan dihte movt mii ovttas sáhtášeimmet váikkuhit dáid áššiid .
Representanten Miriam Paulsen uttaler i Sagat torsdag 14. oktober at Sametingsrådets avslag på klage fra Sijti Jarnge om prosjektstøtte er : " Trist og merkelig .	Áirras Miriam Paulsen celkkii Ságat áviissas duorastaga golggotmánu 14. b. ahte lea ahkit ja imaš go Sámediggeráđđi biehttalii addimis prošeaktadoarjaga Sijti Jarngei .
Skulle nesten tro det har gått prestisje i saken .	Galggašii beanta jáhkkit ahte áššis lea leamaš sáhka árvofámu birra .
Rådets forsikring om at de har fokus på selvmordsforebygging er ikke troverdig etter dette . "	Dat go ráđđi lea lohpidan atnit guovddážis iešsoardimiid eastadeami , ii leat šat jáhkehahtti dán maŋŋá .
Jeg vil først minne om at søknaden er behandlet etter de forutsetninger og prioriteringer som er i Sametingets budsjett , og som er vedtatt av Sametingets egne politikere , deriblant Miriam Paulsen .	Mun áiggun vuosttažettiin muittuhit ahte ohcan lea meannuduvvon daid eavttuid ja vuoruhemiid mielde mat leat biddjojuvvon Sámedikki bušeahtas , ja maid Sámedikki iežas politihkkárat leat mearridan , maiddái áirras Miriam Paulsen .
Etter Sametingsrådets gjennomgang av søknaden , ble det klart for oss at denne søknaden ikke falt innenfor de prioriteringer som ble gjort av Sametingets plenum for 2010 .	Maŋŋá go Sámediggeráđđi lei geahčadan ohcama , čielggai midjiide ahte dát ohcan ii gullan vuoruhemiide maid Sámedikki dievasčoahkkin lei mearridan jahkái 2010 .
Søknaden omhandlet kompetanseoppbygging av reindriftsutøvere i mediehåndtering , forhandlingstaktikk og konflikthåndtering .	Ohcamis válddahallojuvvui boazodolliid gelbbolašvuođa lokten media gieđahallamis , šiehtadallantaktihkas ja vuostálasvuođaid gieđahallamis .
Det er ikke det samme som å hevde at dette er et kurs i selvmordsforebyggende arbeid .	Dát ii leat dat seamma go čuoččuhit ahte dát kursa lea iešsoardimiid eastadanbargu .
Siden prosjektsøknaden fikk avslag i Tilskuddsstyret i juni , har jeg hatt kontakt med Sijti Jarnge i denne saken .	Maŋŋá go Doarjjastivra geassemánus biehttalii addimis doarjaga Sijti Jarnge ohcamii , de lea mus leamaš oktavuohta Sijti Jarngein dán ášši birra .
De har vært inneforstått med at Sametingsrådet ikke kom til å gi deres klage medhold , og de har ved gjennomgang av sin egen prosjektbeskrivelse full forståelse for dette .	Sii leat vuhtii váldán ahte Sámediggeráđđi ii áigon miehtan sin váidagii , ja sii leat go leat geahčadan iežaset prošeaktaválddahallama ollásit ádden dan .
Jeg vil betegne dialogen mellom Sametingsrådet og Sijti Jarnge som god i denne saken , og det håper jeg vi vil ha i fremtiden også .	Mu oaivvildan ahte gulahallan Sámediggeráđi ja Sijti Jarnge gaskka lea leamaš buorre dán áššis , ja doaivvun ahte lea nu maiddái boahtteáiggis .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Høring - Nye beregningsregler og tildelingskriterier for tospråklighetstilskudd til kommuner og fylkeskommuner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Gulaskuddan – Sámegiela hálddašanguovllu gielddaid ja fylkkagielddaid guovttegielalašvuođadoarjagiid ođđa meroštallannjuolggadusat ja juolludaneavttut
Sametinget har gjennom sitt budsjett de siste årene signalisert at det vil komme nye beregningsregler og tildelingskriterier for tospråklighetstilskuddet til kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi lea bušeahtas bokte maŋimus jagiid dovddahan ahte bohtet sámegiela hálddašanguovllu gielddaid ja fylkkagielddaid guovttegielalašvuođadoarjagiid várás ođđa meroštallannjuolggadusat ja juolludaneavttut .
Sametingsrådet har utarbeidet forslag til nye beregningsregler og tildelingskriterier som nå sendes ut på høring .	Sámediggeráđđi lea evttohan ođđa meroštallannjuolggadusaid ja juolludaneavttuid mat dál sáddejuvvojit gulaskuddamii .
Det er særlig ønskelig med innspill på målkriteriene i betjeningsdelen og utviklingsdelen , samt til forslaget om den prosentvise vektingen av de nye , tredelte , beregningsreglene .	Mii háliidit erenoamážit oažžut cealkámušaid bálvalanoasi ja ovddidanoasi ulbmileavttuide , ja evttohussii galle proseantta deattu galgá bidjat ođđa golmmaoasat meroštallannjuolggadusaide .
Sametingsrådet mottar gjerne synspunkter på om det er problemstillinger som er oversett eller undervurdert i utformingen av de nye kriteriene .	Sámediggeráđđi háliida áinnas diehtit leat go mii vajálduhttán muhtun čuolbmačilgehusaid dahje eat go leat daid atnán doarvái mávssolažžan go leat hábmen ođđa eavttuid .
Høringsuttalelsene må sendes til Sametinget innen 01. desember 2010 .	Gulaskuddancealkámušat galget sáddejuvvot Sámediggái maŋimusat juovlamánu 1. b. 2010 .
Høringsuttalelsene sendes til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Gulaskuddancealkámušat sáddejuvvojit deike : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .
Etter høringsrunden vil de nye beregningsreglene og tildelingskriteriene behandles som en egen sak under Sametingets plenumsmøte i februar 2011 .	Maŋŋá gulaskuddama meannuduvvojit ođđa meroštallannjuolggadusat ja juolludaneavttut sierra áššin Sámedikki dievasčoahkkimis guovvamánus 2011 .
Evalueringsrapport tospråklighetsmidler	Guovttegielat rapporta ( Dárogiella )
Høringsnotat – Nye beregningsregler og ...	Guovttegielat rapporta
Høringsbrev - tospråklighetsmidler	Gulaskuddannotáhta ( Dárogiella )
- Vi som politikere må tørre å snakke om vanskelige ting	- Mii politihkkarat fertet duostat hállat váttis áššiid birra
Sametingspresident Egil Olli deltok onsdag 27. oktober på SANKS-konferansen 2010 .	Sámedikki presideanta Egil Olli searva golggotmánu 27. b. . SÁNAG-konferánsii 2010 .
Hovedtemaet for årets konferanse er Psykisk helse i reindrifta og Forebygging av selvmord blant urfolksungdom .	Dán jagi konferánssa váldofáddán lea Psykalaš dearvvašvuohta boazodoalus ja Iešsoardimiid eastadeapmi álgoálbmotnuoraid gaskkas .
I sitt innlegg fokuserte presidenten på Sametingets helsepolitiske rolle og arbeid med selvmordsforebygging .	Sáhkavuorustis fokuserii presideanta Sámedikki dearvvašvuođa politihkalaš rolla ja barggu iešsoardimiid eastademiin .
Egil Olli	Egil Olli
Viktigheten av åpenhet og kunnskap ble trukket fram som faktorer som kan bidra til forebygging av selvmord .	Rabasvuohta ja máhtolašvuohta gessojuvvojedje ovdan deaŧalaš beallin iešsoardimiid eastadeami oktavuođas .
- Vi som politikere må tørre å snakke om vanskelige ting .	- Mii politihkkarat fertet duostat hállat váttis áššiid birra .
Hvordan ellers skal vi kunne foreslå tiltak som er til nytte for befolkningen ?	Movt mii muđui sáhtášeimmet evttohit doaibmabijuid main livččii ávki álbmogii ?
Ett selvmord er alltid ett for mye , og i kjølvannet følger sorgen , uttalte president Egil Olli til de oppmøtte .	Juohke iešsoardin lea álo okta menddo ollu , ja dan olis boahtá moraš , celkkii presideanta Egil Olli čoahkkinoasseváldiide .
Sametingspresident Egil Olli uttrykte videre at Sametinget vil fortsette å arbeide for at temaet selvmord ikke blir glemt når de overordnede rammene for helsevesenet skal utformes .	Sámedikki presideanta Egil Olli dovddahii dasto ahte Sámediggi áigu viidáseappot bargat amas fáddá iešsoardin vajálduvvat dan oktavuođas go bajimuš rámmat dearvvašvuođa doaimmahahkii galget hábmejuvvot .
- Vi ser behovet for en generell kulturkompetanse om samiske bruker på alle nivåer , fra utdanningssystemet til hjelpeinstansene .	- Mii oaidnit ahte dárbbašuvvo oppalaš kulturgelbbolašvuohta sámi geavaheddjiid birra buot dásiin , oahppovuogádaga rájes veahkkeásahusaid rádjai .
Vi ser også det er nødvendig med mye bedre koordinering av hjelpetilbudene som allerede finnes .	Mii oaidnit maiddái ahte lea dárbu ollu buorebut oktiiordnet daid veahkkefálaldagaid mat juo gávdnojit .
Forebygging og koordinering er viktige mål i Samhandlingsreformen og i den nasjonale helsepolitikken .	Eastadeapmi ja oktiiordnen leat deaŧalaš mihttomearit Ovttasdoaibmanođastusas ja nationála dearvvašvuođapolitihkas .
Så er det vår jobb å få frem det samiske perspektivet i dette .	Min bargun šaddá sámi perspektiivva oččodeapmi dasa .
Egil Ollis innlegg på SANKS-konferansen 2010 kan leses i sin helhet i linken under .	Egil Olli sáhkavuoru SÁNAG-konferánssas 2010 sáhttá lohkat liŋkkas vuolábealde .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Sametingets helsepolitiske rolle	Sametingets helsepolitiske rolle
Sámedikki dearvvašvuođapolitihkalaš rolla	Sámedikki dearvvašvuođapolitihkalaš rolla
Gratis læremidler	Nuvttá oahpponeavvut
Det er fortsatt mulig å bestille gratis læremidler til grunnskoler som har samiske elever i Norge og barnehager med samiske barn .	Norgga vuođđoskuvllain ja mánáidgárddiin gos leat sámi oahppit ja mánát lea ain vejolaš diŋgot nuvttá oahpponeavvuid čuovvovaš lágádusain .
Her er en liste over hvilke bøker som kan bestilles .	Dáppe gávnnat listtuid makkár girjjiid lea vejolaš diŋgot .
Det er fortsatt mulig å bestille gratis læremidler til grunnskoler som har samiske elever i Norge og barnehager med samiske barn fra disse forlagene : ČálliidLágádus , DAT , Iđut og Davvi Girji .	Norgga vuođđoskuvllain ja mánáidgárddiin gos leat sámi oahppit ja mánát lea ain vejolaš diŋgot nuvttá oahpponeavvuid čuovvovaš lágádusain : ČálliidLágádusas , DAT , Iđut lágádusas ja Davvi Girjjis .
I den vedlagte liste finner dere oversikt over gratis læremidler .	Mielddusin lea listtu mas oainnát makkár oahpponeavvut leat nuvttá .
Ta kontakt med forlagene angående bestilling og spørsmål om gratis læremidler .	Váldde oktavuođa lágádusaiguin jus áiggut diŋgot ja jus leat jearaldagat nuvttá oahpponeavvuid birra .
Mer informasjon om læremidlene er å finne på forlagenes nettsider .	Eambbo dieđut oahpponeavvuid birra gávnnat lágádusaid neahttasiidduin .
Alle som bestiller gratis læremidler fra forlagene , må selv stå for fraktomkostninger .	Juohkehaš gii diŋgo oahpponeavvuid lágádusain ferte ieš máksit sáddenolggosgoluid .
Sametinget informerer også via Samisk læringsnett www.oahpponeahtta.no om nye læremidler .	Sámediggi maid bidjá dieđuid ođđa oahpponeavvuid birra Sámi oahpponehttii www.oahpponeahtta.no
Tilrettelegging for blinde og svaksynte	Láhčin čalmmehemiide ja olbmuide geain lea heajos oaidnu
Det følger av §26 og §30 i valgforskriften ( til stortingsvalget ) at blinde og svaksynte velgere skal kunne avgi stemme uten å måtte be om hjelp .	Válgaláhkaásahusa ( stuorradiggeválgga váste ) §26 ja §30 mielde galget čalmmeheamit ja jienasteaddjit geain lea heajos oaidnu , sáhttit jienastit almmá ahte dárbbašit bivdit veahki .
Når det gjelder tilrettelegging for blinde , kan dette gjøres på flere måter .	Gielddat mearridit ieža movt ollašuhttet gáibádusa jienasteami láhčima ektui .
En måte er at det benyttes stemmeavlukker med stemmeseddelkassetter som merkes med listeoverskriften i punktskrift og storskrift .	Okta vuohki lea geavahit jienastanskukkaid jienastanlihppokaseahtaiguin mat merkejuvvojit listabajilčállagiin čuokkisčálusin ja stuorra čálusin .
Et annet alternativ er å bruke kartotekløsning .	Nubbi eará molssaeaktu lea geavahit kartotehkačovdosa .
Dette innebærer at man benytter en boks eller lignende med skilleark hvor navnet på listen er trykket i punktskrift og storskrift .	Dát mearkkaša dan ahte geavahuvvo boksa dahje sullasaš gaskaárka mas listta namma lea deaddiluvvon čuokkisčálusin ja stuorračálusin .
Stemmesedlene legges bak skillearket .	Jienastanlihput biddjojuvvojit gaskaárkka duogábeallái .
Vi vil minne om at klistremerker ikke må benyttes som stemmesedler eller klistres på stemmesedlene .	Mii muittuhit ahte liibmamearkkat eai galgga geavahuvvot jienastanlihppun dahje liibmejuvvot jienastanlihpuide .
Valgstyret og stemmestyret må påse at det ikke finnes løse klistrelapper i valglokalet .	Válgastivra ja jienastanstivra fertejit fuolahit ahte eai gávdno luovos liibmalihput válgalokálas .
Kommunene må selv dekke utgiftene til klistrelapper eller skilleark .	Gielddat fertejit ieža máksit goluid liibmalihpuid dahje gaskaárkkaid oktavuođas .
De godkjente listene for de ulike kretsene til sametinget er å finne på www.sametinget.no .	Sámedikki iešguđet válgabiirriid dohkkehuvvon listtat gávdnojit dás : www.samediggi.no .
Prioriterer barn , unge , eldre og kultur	Vuoruhit mánáid , nuoraid , boarrásiid ja kultuvrra
Barn , unge og eldre er viktige satsningsområder i Sametingets budsjett for 2011 , i tillegg til opprettholdelse av satsningen på språk og kultur .	Áŋgiruššan mánáid , nuoraid ja boarrásiid ektui leat deaŧalaččat Sámedikki 2011 bušeahtas , lassin giela ja kultuvrra bisuheami áŋgiruššama .
Faktaboks - budsjett 2011	Fákta dieđut 2011 bušeahta birra
- Sametingsrådet ønsker at samiske barn og unge har en sterk samisk identitet og tilknytning til samisk språk , kultur og samfunnsliv .	- Sámediggeráđđi háliida ahte sámi mánáin ja nuorain livččii nana sámi identitehta ja gullevašvuohta sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii .
Derfor foreslår sametingsrådet å bevilge 500.000 kroner til utvikling av samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	Danne evttoha sámediggeráđđi ahte 500.000 ru juolluduvvo sámi duhkorasaide ja mánáidgárddiid pedagogalaš ávdnasiidda , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
I tillegg foreslår sametingsrådet å utvide organisasjonsstøtten til også å gjelde landsomfattende samiske ungdomsorganisasjoner .	Dasa lassin evttoha sámediggeráđđi ahte organisašuvdnadoarjja viiddiduvvo guoskat maiddái riikaviidosaš sámi nuoraidorganisašuvnnaide .
- Det er viktig at samisk ungdom er med i utviklingen av vårt samfunn , og den ett år gamle ungdomsorganisasjonen Noereh !	- Deaŧalaš lea ahte sámi nuorat leat mielde ovddideamen min servodaga , ja jagi boaris nuoraidorganisašuvdna Noereh !
er et glimrende eksempel på en arena hvor samisk ungdoms meninger , identitet , språk og kultur kan komme til uttrykk , sier Larsen .	lea buorre ovdamearka arenan gos sámi nuoraid oainnut , identitehta , giella ja kultuvra sáhttet boahtit ovdan , dadjá Larsen .
Eldre	Boarrásat
Eldres kår er et annet viktig satsingsområde for sametingsrådet .	Boarrásiid dilli lea sámediggeráđi nubbi deaŧalaš áŋgiruššansuorgi .
I forslaget til neste års budsjett ønsker sametingsrådet å prioritere helse- og omsorgstilbudet for samiske eldre .	Boahtte jagi bušeahttaevttohusas háliida sámediggeráđđi vuoruhit sámi boarrásiid dearvvašvuođa- ja fuolahusfálaldaga .
Det foreslås at Vardobaiki samisk senter får anerkjent sitt prosjekt som er rettet mot eldre samer i de markesamiske bygdene .	Evttohuvvo ahte Várdobáiki sámi guovddáža prošeakta dohkkehuvvo mii lea oaivvilduvvon boarráset sámiid várás márkasámi gilážiin .
Dette er et tiltak som supplerer det offentlige helsetilbudet for eldre .	Dát doaibmabidju dievasmahttá boarrásiid almmolaš dearvvašvuođa fálaldaga .
I tillegg vil man opprettholde arbeidet med å sørge for lese-og skrivehjelp for eldre samer i forvaltningsområdet for samisk språk i Finnmark .	Dasa lassin háliida ráđđi bisuhit barggu ahte fuolahit lohkan- ja čállinveahki boarráset sámiide sámegiela hálddašanguovllus Finnmárkkus .
Kultur	Kultuvra
Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet og bidrar til levende samiske lokalsamfunn .	Rikkis kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta ja váikkuha ealli sámi báikegottiid .
Møteplasser for utveksling av språk og kultur er viktige arenaer for oppbygging og revitalisering av identitet og språk .	Deaivvadansajit giela ja kultuvrra lonuhallamii leat deaŧalaš arenat identitehta ja giela nannemii ja ealáskahttimii .
Sametingsrådet foreslår å øke bevilgninger til samiske møteplasser med 225.000 kroner .	Sámediggeráđđi evttoha lasihit juolludusaid sámi deaivvadansajiide 225.000 ruvnnuin .
Rådsmedlem Vibeke Larsen sier at det er viktig at den samiske befolkningen har et godt bibliotektilbud .	Ráđđelahttu Vibeke Larsen dadjá ahte buorre bibliotehkafálaldat lea deaŧalaš sámi álbmogii .
Derfor foreslår rådet å bevilge 300.000 kroner til bok- og kulturbussen i Sør-Troms .	Danne evttoha ráđđi ahte juolluduvvo 300.000 ru girje- ja kulturbussii Mátta-Romssas .
Bussen drives av Troms fylkeskommune og skal i tillegg til å låne ut bøker , også formidle samisk kultur i Sør-Troms .	Busse doaimmaha Romssa fylkagielda ja dat galgá dasa lassin luoikat girjjiid olbmuide , ja gaskkustit sámi kultuvrra Mátta-Romssas .
Sametingsrådet foreslår å bevilge 300.000 kroner til Internasjonalt samisk filmsenter i Kautokeino .	Sámediggeráđđi evttoha ahte juolluduvvo 300.000 ru riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddážii Guovdageainnus .
- Film er et ungt , men et meget effektivt medium når man skal fortelle historier .	- Filbma lea ođđa vuohki , muhto hui beaktilis gaskaoapmi historjjáid muitaleamis .
Det er viktig at formidling og budskap om og til det samiske samfunnet gjennom film også er basert på at samene selv legger premissene , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	Deaŧalaš lea ahte gaskkusteapmi ja sátta sámi servodaga birra ja sámi servodahkii filmmaid bokte lea vuođđuduvvon dasa ahte sámit ieža bidjet eavttuid , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Internasjonalt samisk filmsenter får bevilget 2,5 millioner kroner fra kulturdepartementet , og Sametingsrådet foreslår å støtte senteret med midler til drift .	Riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddážii juolluduvvo 2,5 miljon ru kulturdepartemeanttas , ja Sámediggeráđđi evttoha addit guovddážii eanet ruđaid doibmii .
Språ k Samisk språk skal brukes aktivt og være synlig i det offentlige rom .	Giella Sámegiella galgá geavahuvvot árjjalaččat ja leat oidnosis almmolaš sajiin .
Derfor foreslår sametingsrådet å øke bevilgningene til språkprosjekter med 1 million kroner .	Danne evttoha sámediggeráđđi lasihit juolludusaid giellaprošeavttaide 1 miljon ruvnnuin .
Det er et økende behov for samiske språktiltak , spesielt innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dárbu sámi gielladoaibmabijuide lassána , erenoamážit sámegiela hálddašanguovllus .
Årsakene er blant annet at flere kommuner har blitt innlemmet i forvaltningsområdet de siste årene .	Sivvan leat earret eará ahte eanet gielddat leat laktojuvvon hálddašanguvlui maŋimuš jagiin .
Men det er også oppstått en bevisthet om at man må jobbe aktivt med språket , selv i forvaltningsområdene , om språket skal overleve den globaliseringen som også det samiske samfunnet opplever i dag .	Muhto olbmot leat maiddái šaddan eanet dihtomielalaččat ahte ferte árjjalaččat bargat gielain , maiddái hálddašanguovlluin , jos giella galgá globaliserejuvvojit nie movt maiddái sámi servodat dahká dál .
I tillegg skal språksentrene evalueres .	Dasa lassin galget giellaguovddážat evaluerejuvvot .
Språksentrene har ulike utfordringer og aktivitetsnivå .	Giellaguovddážiin leat sierralágan hástalusat ja doaibmadássi .
Næring	Ealáhusat
- Sametingsrådet ser med bekymring at mange gårdsbruk i samiske områder legges ned .	- Sámediggeráđđi oaidná fuolain movt ollu smávvadálolaččat sámi guovlluin heaittihit doaimmaset .
Sterke og levende samfunn med allsidig næringsliv er en sentral forutsetning for å opprettholde bosettingen i samiske områder .	Nan ja ealli servodat girjás ealáhusaiguin lea guovddáš eaktun ássama bisuheapmái sámi guovlluin .
Sametingsrådet ønsker å bidra til økt investering i blant annet i jordbruket .	Sámediggeráđđi háliida váikkuhit stuorát investeremiid earret eará eanadoalus .
Rådet foreslår derfor å prioritere tilskudd til maskiner og redskaper i jordbruket , forteller rådsmedlem Vibeke Larsen .	Ráđđi evttoha danne vuoruhit doarjaga eanadoalu mašiinnaide ja reaidduide , muitala ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Invitasjon til Sametingets rovviltseminar	Bovdehus Sámedikki boraspireseminárii
Sametinget inviterer til rovviltseminar onsdag og torsdag 10. og 11.november i Stjørdal .	Sámediggi bovde boraspireseminárii mii dollojuvvo gaskavahku ja duorastaga skábmamánu 10. ja 11. b. . Stjørdal as .
Seminaret har fokus på utfordringer for reindriftsnæringen i rovviltområder .	Semin áras leat guovddážis hástalusat mat boazodoalus leat boraspireguovlluin .
Reindrift John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Sametingsrådet ønsker å rette fokus på de store utfordringer reindriftsnæringen står overfor i områder med mye rovvilt .	Sámediggeráđđi háliida bidjat guovddážii daid stuorra hástalusaid mat boazodoalus leat dain guovlluin gos leat ollu boraspiret .
- Vi registrerer at reindriften og landbruket sliter med store tap grunnet økende antall rovdyr .	- Mii bidjat merkii ahte boazodoallu ja eanadoallu rahčet dainna go masset nu ollu bohccuid boraspiriide .
I enkelte områder er tapende så at det er en katastrofe for dem som har beitedyr i slikeområder , sier visepresident Marianne Balto .	Muhtun guovlluin masset nu ollu bohccuid ahte dan sáhttá lohkat roassun sidjiide geain leat eallit guohtumin dákkár guovlluin , dadjá várrepresideanta Marianne Balto .
Målet er finne løsninger Målet med seminaret er å finne løsninger som er basert på kunnskap og erfaringer fra reindriften , forvaltningen og forskningen .	Ulbmilin lea gávdnat čovdosiid Seminára ulbmilin lea gávdnat dakkár čovdosiid mat vuođđuduvvojit máhtolašvuhtii ja vásihusaide boazodoalu , hálddašeami ja dutkama beales .
Målgruppen for seminaret er de fire nordligste regionale rovviltnemndene , samt andre aktuelle forvaltnings- og næringsaktører og politikere .	Seminára olahusjoavkun leat njeallje davimus regionála boraspirelávdegotti , ja dasto eará guoskevaš hálddašan- ja ealáhusaktevrrat ja politihkkarat .
- Seminaret har innledere med en bred spennvidde og erfaringer med rovdyr i ulike sammenhenger og det kan være med på å gi gode innspill til forvaltningen av rovdyr som kan være nyttige for alle , sier visepresident Marianne Balto .	- Seminára sáhkavuoruin lea viidodat ja vásihusat boraspiriid ektui sierra oktavuođain ja dat sáhttet leat mielde addimin buriid rávvagiid boraspiriid hálddašeddjiide ja mat sáhttet leat ávkkálaččat buohkaide , dadjá Sámedikki várrepresideanta Marianne Balto .
00 og avsluttes med lunsj kl.13 . 00 torsdag 11.november .	Seminára lea rabas boazodolliide ja eará berošteddjiide .
Ta kontakt med Sametinget hvis du har spørsmål :	Váldde oktavuođa Sámedikkiin jos dus ležžet gažaldagat :
Rådgiver Nanni Mari Westerfjeld tlf. 74 13 80 61 eller nanni.mari.westerfjeld@samediggi.no eller rådgiver Brita Oskal Eira tlf 78 47 41 85 eller brita.oskal.eira@samediggi.no	R áđđeaddi Nanni Mari Westerfjeld t el 74 13 80 61 dahje nanni.mari.westerfjeld@samediggi.no dahje ráđđeaddi Brita Oskal Eira t el 78 47 41 85 dahje brita.oskal.eira@samediggi.no
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Enighet oppnådd på FN-toppmøtet om biologisk mangfold	Ovttamielalašvuohta ON-njunuščoahkkimis biologalaš šláddjivuođa birra
Etter to uker med kompliserte og intense forhandlinger under FNs konvensjon om biologisk mangfold i Nagoya ble 193 stater på overtid enig om en pakkeløsning som sikrer at jordens økosystemer også for fremtiden vil være bærebjelken til menneskelig velferd .	Guokte vahku guhkkosaš garra ja váttis ságaškuššama maŋŋel ON konvenšuvnnas biologalaš šláddjivuođa birra Nagoyas , de badjeláiggis soabadedje 193 stáhta oktasaščovdosa mii sihkkarastá ahte máilmmi ekovuogádagat maiddái boahtteáiggis leat olbmo birgejumi čávgŋi .
Avtalen kom på plass etter betydningsfulle bidrag fra verdens urfolk .	Šiehtadus bođii gáddái maŋŋel go máilmmi álgoálbmogat ovddidedje mávssolaš osiid .
Samene var representert både gjennom Samerådet og ved at Sametingene deltok i de nordiske landenes delegasjoner .	Sápmelaččaid ovddidedje sihke Sámeráđđi ja Sámediggi , mii searvvai davviriikkaid delegašuvnnas .
2020-mål Verdens naturressurser gir grunnlaget til menneskers liv , kosthold og helse .	2020- mihttomearri Máilmmi luondduresurssat addet vuođu olbmo eallimii , bibmui ja dearvvašvuhtii .
På toppmøtet under FNs konvensjon om biologisk mangfold i Japan ble det gjort vedtak på 49 ulike temaer .	ON konvenšuvnna njunuščoahkkimis biologalaš šláddjivuođa birra Jáhpanis dahke mearrádusaid 49 iešguđetlágan fáttáin .
Tradisjonell kunnskap Toppmøtet videreførte anerkjennelsen om den nære avhengigheten som er mellom urfolk og natur .	Árbediehtu Njunuščoahkkin joatkkihii dohkkeheami lagas sorjjasvuođa ektui mii lea gaskal álgoálbmogiid ja luonddu .
Den nye komponenten i dette arbeidet vil være å beskytte og oppmuntre til en sedvanemessig bruk av biologiske ressurser som er i tråd med bærekraftprinsippet .	Ođđa oassi dán barggus lea várjalit ja movttiidahttit ahte biologalaš resurssat geavahuvvojit boares vieruid mielde ja ceavzinprinsihpa vuođul .
Temaet for den første dybdedialogen skal være forvaltning av økosystemer , økosystemtjenester og områdevern .	Vuosttaš dárkilis dialoga fáddá lea ekovuogádagaid hálddašeapmi , ekovuogádatbálvalusat ja guovllusuodjalus .
Det ble også gjort vedtak om etiske retningslinjer som skal sikre respekt for kulturell og intellektuell arv hos urfolk .	Mearridedje maiddái ehtalaš njuolggadusaid mat galget sihkkarastit álgoálbmogiid kultuvrralaš ja fihtolaš árbbi árvvusatnima .
Protokoll om genressurser Naturen og kunnskapen om den representerer store verdier .	Beavdegirji genaresurssaid birra Luondu ja máhttu dan birra ovddasta stuora árvvuid .
Koblingen mellom tilgang til genressurser og urfolks tradisjonelle kunnskaper om dem er et sentralt element i protokollen .	Čanastat gaskal genaresurssaid olaheami ja álgoálbmogiid árbedieđu daid birra lea guovddáš oassi beavdegirjjis .
Selv om protokollen gir stor grad fleksibilitet til nasjonal tilpasning så styrker den urfolks rettigheter på mange områder .	Vaikko beavdegirji addá ge stuora vejolašvuođa stáhtalaš heiveheapmái de dat nanne maiddái álgoálbmogiid vuoigatvuođaid máŋgga suorggis .
Det slås blant annet fast at urfolk kan ha eiendomsretten til genressurser i sine områder og at andre ikke kan gis tilgang tradisjonelle kunnskaper uten at urfolket som besitter kunnskapen har gitt sitt forhåndsinformerte samtykke til det .	Deattuhuvvo earret eará ahte álgoálbmogiin sáhttet leat eaiggáduššanvuoigatvuođat genaresurssaide sin guovllus ja ahte earát eai sáhte oažžut árbedieđuid jus dat álgoálbmot geasa dieđut gullet , ii leat ovdalgihtii miehtan dasa .
Videre skal urfolks sikres en del av inntekten fra salget av varer laget fra genmaterialet fra planter eller andre organismer dersom urfolks tradisjonelle kunnskaper ble benyttes ved utnytting av genressursen .	Dasto galget álgoálbmogat oažžut oasi sisaboađus gálvvuid vuovdimis mat leat ráhkaduvvon genaávdnasiiguin šattuin dahje eará organismmain , jus álgoálbmogiid árbediehtu geavahuvvui genaresurssa ávkkástallamis .
Veien videre	Mátki viidásit
- Sametingsrådet ser frem til å ha en fortsatt aktiv deltakelse i det videre arbeidet under konvensjonen om biologisk mangfold .	- Sámediggeráđđi illuda go beassá ain aktiivvalaččat oassálastit konvenšuvnna viidásit bargui biologalaš šláddjivuođa birra .
Vi vil spille inn modeller på sedvanemessige bruk av biologisk ressurser fra det samiske området .	Mii áigut buktit modeallaid mot biologalaš resurssat leat geavahuvvon boares vieruid mielde sámi guovllus .
Her finnes flere interessante eksempler fra reindrift , vårjakt på ender og laksefiske i sjø og elv .	Das gávdnojit olu gelddolaš ovdamearkkaid sihke boazodoalus , giđđaloddemis ja luossabivddus mearas ja jogain .
Vi ser også frem til implementering og en gjennomgang av genressurskapitlet i naturmangfoldloven med tanke på den nye utviklingen internasjonalt .	Mii illudit maiddái genaresursakapihttala implementeremii ja čađaheapmái luondduvalljodatlágas go guoská ođđa riikkaidgaskasaš ovdáneapmái .
Til dybdedialogen til det neste arbeidsgruppemøtet på artikkel 8 ( ( j ) vil vi vise til våre erfaringer om etableringer og forvaltning av nasjonalparker i samiske områder .	Boahtte dárkilis dialogas bargojoavkočoahkkimis artihkal 8 ( j ) vuođul , áigut mii čujuhit iežamet vásáhusaide álbmotmehciid ásaheami ja hálddašeami ektui sámi guovlluin .
Vi har videre invitert urfolksrådgiveren i konvensjonssekretariatet til et planlagt grenseoverskridende seminar om samiske tradisjonelle kunnskaper som planlegges i Kautokeino i mars 2011 , forteller rådsmedlem Vibeke Larsen .	Mii leat bovden konvenšuvdnačállingotti álgoálbmotráđđeaddi plánejuvvon rádjerasttideaddji seminárii sámi árbedieđu birra , mii plánejuvvo lágiduvvot Guovdageainnus njukčamánu 2011 , muitala ráđđelahttu Vibeke Larsen .
For mer informasjon :	Eanet dieđut :
http://www.cbd.int/cop10/insession /	http://www.cbd.int/cop10/insession /
Eller ta kontakt med seniorrådgiver Jon Petter Gintal på tel : 77 61 28 70 el. 99 77 48 48 .	Dahje váldde oktavuođa seniorráđđeaddiin Jon Petter Gintal tel : 77 61 28 70 el . 99 77 48 48
E-post : jon.petter.gintal@samediggi.no	e-poasta : jon.petter.gintal@samediggi.no
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Ovttas.no – ny nettportal for samiske læremidler	Ovttas.no – ođđa neahttauskkádat sámi oahpponeavvuid várás
En ny nettportal skal gjøre samiske læremidler lett gjenfinnbare på nett .	Ođđa neahttauskkádat addá vejolašvuođa álkidit gávdnat sámi oahpponeavvuid neahtas .
Portalen lanseres i 2011 , men 2. november lanserte Sametinget , i samarbeid med Senter for IKT i utdanningen en demo .	Uskkádat almmuhuvvo 2011:s , muhto skábmamánu 2. b. almmuhii Sámediggi , ovttas IKT oahpahusguovddážiin geahččalanveršuvnna .
I dag finnes ingen samlede tjenester og tilbud som gir en søkbar , digital oversikt over tilgjengelige , samiske læremidler .	Odne eai gávdno makkárge bálvalusat ja fálaldagat mat attášedje digitála geahčastaga dain sámi oahpponeavvuin mat gávdnojit .
Målsettingen med Ovttas.no er å gjøre samiske læremidler tilgjengelige på en brukervennlig og oversiktlig måte .	Ovttas.no mihttomearrin lea buktit sámi oahpponeavvuid olámuddui álkidit geavaheaddjái čalmmus vugiin .
Digitale læringsressurser og spill , trykte bøker og temahefter , samiske filmer og fjernsynsprogrammer og samisk musikk skal presenteres gjennom en egen portal på tre samiske språk , samt bokmål .	Digitála oahpparesurssat ja spealut , deaddiluvvon girjjit ja fáddágihppagat , sámi filmmat ja TV-prográmmat ja sámi musihkka galget čalmmustuvvot sierra uskkádaga bokte golmma sámegillii , ja girjedárogillii .
Ved å gjøre alle tilgjengelige læringsressurser søkbare på nett vil lærere og barnehageansatte ha ett sted der de finner nødvendig informasjon om både nye og gamle ressurser .	Go buot oahpparesurssaid sáhttá ohcat neahtas de šaddá oahpaheddjiide ja mánáidgárddiid bargiide okta báiki gos sáhttet gávdnat dárbbašlaš dieđuid sihke ođđa ja boares resurssaid birra .
Ved å samle læringsressurser digitalt vil det legges til rette for en permanent ivaretakelse av nye og gamle læremidler .	Go buot oahpparesurssat čohkkejuvvojit digitála hámis , de šaddá oktilašvuohta ođđa ja boares oahppogirjjiid ektui .
På sikt skal det også tilbys et utlån gjennom portalen , og det skal lages et publiseringsverktøy for læremiddelprodusenter og en delingsarena der lærere og elever kan dele sine egenproduserte ressurser .	Áiggi mielde boahtá maiddái luoikkahanfálaldat uskkádaga bokte , ja ráhkaduvvo almmuhanreaidu oahpponeavvuid buvttadeddjiide ja juohkinarena gos oahpaheaddjit ja oahppit sáhttet juogadit iežaset buvttadan resurssaid .
Dette vil være med på å øke volumet av læremidler på samisk .	Dát lea mielde lasiheamen oahppogirjjiid meari sámegillii .
Vil styrke samiske barns rettigheter	Áigu nannet sámi mánáid vuoigatvuođaid
Sametinget har gjennom konsultasjoner med Barne- og likestillingsdepartementet utformet forslag til endringer i forskrifter som omhandler styrket tilsyn med ivaretakelse av samiske barns språk og kultur i barnevernet .	Sámediggi lea konsultašuvnnaid bokte Mánáid- ja dásseárvodepartemeanttain evttohan rievdadusaid daidda láhkaásahusaide , mat válddahallet nannejuvvon bearráigeahču sámi mánáid giela ja kultuvrra fuolahemiin mánáidsuodjalusas .
Målet med forslagene er å tydeliggjøre at det skal føres tilsyn med at samiske barns rett til å ivareta språk og kultur følges opp i fosterhjem og barneverninstitusjoner .	Evttohusaid ulbmil lea čielggasmahttit dan ahte galgá bearráigehččojuvvot ahte sámi mánáid vuoigatvuohta fuolahit giela ja kultuvrra čuovvoluvvo sadjásašruovttuin ja mánáidsuodjalusásahusain .
Ellinor Marita Jåma Hanne Holmgren	Hanne Holmgren
Bakgrunnen for Sametingsrådets konsultasjoner er at samiske barn ofte møter et barnevern som mangler språk- og kulturkompetanse .	Duogáš Sámediggeráđi konsultašuvnnaide lea ahte sámi mánáin dávjá lea oktavuohta dakkár mánáidsuodjalusain , mas váilu giella- ja kulturgelbbolašvuohta .
- Samiske barn har rettigheter som urfolksbarn regulert gjennom internasjonale konvensjoner og nasjonale lover .	- Sámi mánáid vuoigatvuođat álgoálbmotmánnán bohtet ovdan riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain ja nationála lágain .
Disse rettighetene sier klart at samiske barn har rett til et tilbud i barnevernets omsorg , som inkluderer samisk språk og kulturforståelse , uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	Dát vuoigatvuođat dadjet čielgasit ahte sámi mánáin lea vuoigatvuohta oažžut dakkár fálaldaga mánáidsuodjalusa fuolahusas , mas lea sámi giella- ja kulturáddejupmi , dadjá ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Sametingsråd Ellinor Marita Jåma påpeker avslutningsvis at det viktigste er , etter Sametingsrådets mening , at tilsynsmyndighetene i barnevernet har plikt til å følge opp ivaretakelse av samiske barns rettigheter i sitt arbeid .	Sámediggeráđđi Ellinor Marita Jåma čujuha loahpas dasa ahte deaŧaleamos lea , Sámediggeráđi oainnu mielde , ahte mánáidsuodjalusa bearráigeahččaneiseválddit leat geatnegasat čuovvolit sámi mánáid vuoigatvuođaid fuolaheami barggusteaset .
Endringene som er foreslått omhandler helt spesifikt forskrift 18.12.2003 nr. 1659 om fosterhjem og forskrift 11.12.2003 nr. 1564 om tilsyn med barn i barneverninstitusjoner for omsorg og behandling .	Evttohuvvon rievdadusat gustojit erenoamážit 18.12.2003 mannosaš láhkaásahussii nr. 1659 sadjásašruovttuid birra ja 11.12.2003 mannosaš láhkaásahussii nr. 1564 mánáid bearráigeahču birra mánáidsuodjalusásahusain fuolahusa ja divššu várás .
Forslaget til forskriftsendringer er nå lagt ut på høring med frist for svar til 11.1.2011 .	Evttohuvvon láhkaásahusrievdadusat leat dál biddjojuvvon gulaskuddamii vástidanáigemeriin 11.1.2011 .
Saksoversikt finner du her .	Áššelogahallan lea dás .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Sametingets utdannings- og oppvekstpolitikk	Sámedikki oahppo- ja bajásšaddanpolitihkka
Sametingspresident Egil Olli deltok på den nasjonale samiske barnehage- og skolekonferansen i Oslo , tirsdag 2.november .	Sámediggepresideanta Egil Olli oassálasttii nationála sámi mánáidgárde- ja skuvlakonferánssas Oslos disdaga skábmamánu 2 .
I sitt innlegg på konferansen fokuserte han på hvordan Sametinget vil legge til rette for en god opplæring og en god oppvekst for samiske barn og unge uansett bosted .	Beaivvi . Iežas sáhkavuorus son deattuhii mot Sámediggi áigu láhčit dili buori oahpahussii ja bajásšaddamii sámi mánáide ja nuoraide beroškeahttá gos orrot .
Egil Olli nært Johan Mathis Gaup	Johan Mathis Gaup
Du kan lese innlegget i sin helhet i lenkene under .	Olles sáhkavuoru sáhtát lohkat go deaddelat liŋkkaid dás vuolábealde .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Sametingspresident Egil Ollis innlegg	Sametingspresident Egil Ollis innlegg
Sámedikki presideantta Egil Olli sáhkavuorru	Sámedikki presideantta Egil Olli sáhkavuorru
Sametingets komitémøter i november 2010	Sámedikki lávdegoddečoahkkin 2010 skábmamánus
Sametingets komitémøter starter tirsdag 16. november og avsluttes torsdag 18. november .	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat álget maŋŋebárgga čakčamánu 14. b. ja loahpahuvvojit duorastaga čakčamánu 16. b. .
Mandag 15. november er satt av til gruppemøter og til sametingsrådets og plenumsledelsens fremlegging av saker .	Vuossárga čakčamánu 13. b. lea biddjojuvvon joavkočoahkkimiidda ja sámediggeráđi ja dievasčoahkkinjođihangotti áššiid ovddideapmái .
Følgende fagkomiteer fremmer innstilling i følgende saker : Plan- og finanskomiteen : Leder : Sten E Jønsson , tlf. 97 57 77 33 , e-post sten.erling.jonsson@samediggi.no Nestleder : Ann-Mari Thomassen , tlf. 90 05 71 23 , e-post ann.mari.thomassen@samediggi.no	Čuovvovaš lávdegottit ovddidit árvalusaid čuovvovaš áššiin : Plána- ja finánsalávdegoddi : Jođiheaddji : Sten E Jønsson , tlf 97 57 77 33 , e-poasta sten.erling.jonsson@samediggi.no Nubbinjođiheaddji : Ann-Mari Thomassen , tlf 90 05 71 23 , e-poasta amthomassen@gmail.com
- Sak 43/10 Sametingets budsjett 2011 - Sak 46/10 Reglement for sametingets politiske nivå - revidering	- Ášši 43/10 Sámedikki 2011 bušeahtta - Ášši 46/10 Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái - revideren
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteen : Leder : Silje Katrine Muotka , tlf 98 48 75 76 , e-post siljekarine@gmail.com Nestleder : Geir Johnsen , tlf 90 97 07 89 , e-post geir.johnsen@lavangen.net - Sak 47/10 Evaluering av tilskudd til samiske barnehager - Sak 49/10 Tilskuddsstyret	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi : Jođiheaddji : Silje Katrine Muotka , tlf 41 64 57 35 , e-poasta siljekarine@gmail.com Nubbinjođiheaddji : Geir Johnsen , tlf 90 97 07 89 , e-poasta geir.johnsen@lavangen.net - Ášši 47/00 Daid doarjagiid árvvoštallan maid Sámediggi juolluda sámi mánáidgárddiide - Ášši 49/00 Doarjjastivra
Nærings- og kulturkomiteen : Leder : Toril Bakken Kåven , tlf 92 86 86 70 , e-post toril@nordlysmat.no Nestleder : Geir Tommy Pedersen , tlf 94 82 31 04 , e-post gtpedersen@gmail.com - Sak 45/10 Utforming av Finnmarkseiendommens strategiske plan - Sak 48/10 Organisering av komitémøtene og plenumsmøtene i Sametinget - Sak 50/10 Kunstneravtalen 2011	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi : Jođiheaddji : Toril Bakken Kåven , tlf 92 86 86 70 , e-poasa toril@nordlysmat.no Nubbinjođiheaddji : Geir Tommy Pedersen , tlf 94 82 31 04 , e-poasta gtpedersen@gmail.com - Ášši 45/00 Finnmárkkuopmodaga strategalaš plána ráhkadeapmi - Ášši 48/00 Sámedikki lávdegoddečoahkkimiid ja dievasčoahkkimiid organiseren - Ášši 50/00 Dáiddáršiehtadus 2011
Komiteene vil så snart som mulig velge saksordførere til de ulike sakene .	Lávdegottit válljejit áššejođiheddjiid iešguđet áššiide farggamusat .
Komiteenes innstillinger vil bli behandlet i plenum 29. november - 3. desember .	Lávdegottiid árvalusat gieđahallojuvvojit dievasčoahkkimis skábmamánu 29. - juovlamánu 3. b. .
For mer informasjon om sakene og komitémøtene , se dokumentene i filene nedenfor eller skriv / ring til Sametinget : tlf : 78 47 40 00 , e-post : samediggi@samediggi.no	Jus háliidat eanet dieđuid áššiid ja lávdegoddečoahkkimiid birra , geahča dokumeanttaid fiillain vulobealde dahje čále / riŋge Sámediggái : tlf 78 47 40 00 , e-poasta samediggi@samediggi.no
Saksdokumentene vil være klare innen kort tid og vil da knyttes til denne artikkelen og finnes her .	Áššedokumeanttat leat hui fargga gárvásat ja čadnojit dalle dása .
Evaluering av Sametingets tilskudd til samiske barnehager	Daid doarjagiid árvvoštallan maid Sámediggi juolluda sámi mánáidgárddiide
På vegne av Sametinget har Asplan Viak utført en evaluering av Sametingets tilskudd til samiske barnehager i perioden 2004-2008 .	Sámedikki ovddas lea Asplan Viak árvvoštallan Sámedikki sámi mánáidgárddiid doarjagiid áigodagas 2004-2008 .
Ordningen som har blitt evaluert består av tre tiltak : særskilt tilskudd til samiske barnehager , tilsudd til språkopplæring for samiske barn og prosjekttilskudd .	Ortnega árvvoštallamis leat golbma doaibmabiju : Sámi mánáidgárddiid sierra doarjja , doarjja sámi mánáid sámegieloahpahussii ja prošeaktadoarjja .
I rapporten framkommer det at barnehagene selv opplever at tilskuddene har en betydning både for barnas og de ansattes utvikling av samisk språk , kultur , identitet og ferdigheter .	Raporttas boahtá ovdan ahte mánáidgárddiid iežaset oaivila mielde leat doarjagat deaŧalaččat sihke mánáid ja bargiid sámi giela , kultuvrra , identitehta ja gálggaid ovddideapmái .
Tilskuddene til samiske barnehagetilbud oppleves videre som svært viktige av barnehagene og gjør det mulig for barnehagene å ivareta aktiviteter og tiltak som er svært viktige for å kunne arbeide med det samiske på en praktisk , nær og aktiv måte .	Mánáidgárddit oaivvildit dasto ahte doarjagat sámi mánáidgárdefálaldagaide leat hui deaŧalaččat ja addet mánáidgárddiide vejolašvuođa čađahit doaimmaid ja doaibmabijuid mat leat hui deaŧalaččat go galgá sáhttit bargat sámevuođa ektui geavatlaš , lagaš ja árjjalaš vugiin .
En av utfordringene som påpekes i rapporten er mangelen på språklige ressurser .	Okta hástalusain mii čujuhuvvo raporttas lea sámegielat resurssaid váilun .
Det er gjennomgående en større utfordring å skaffe tilstrekkelig språklig kompetanse som bidrar til barnas språkutvikling , enn det er å skaffe ressurser som bidrar til barnas kulturelle identitet og ulike samiske ferdigheter .	Čađat oaidnit stuorát hástalussan gávdnat dakkár gielalaš gelbbolašvuođa mas livččii ávki máná giellaovdáneapmái , go gávdnat resurssaid mat váikkuhit máná kultuvrralaš identitehta ja sierra sámi gálggaid .
Du kan lese hele rapporten her .	Olles raportta sáhtát lohkat dákko .
Sametingsrådets seminar – Evaluering av tilskudd til samiske barnehager	Sámedikki seminára – Sámi mánáidgárddiid doarjaga evalueren
Onsdag 17.november avholder Sametingsrådet miniseminar om tilsuddsordningen til samiske barnehager .	Gaskavahkku skábmamánu 17. b. doallá Sámediggeráđđi miniseminára sámi mánáidgárddiid doarjjaortnega birra .
Seminaret varer fra kl.09 . 00 - 12.00 .	Seminára bistá dii. 09.00 rájes dii. 12.00 rádjai .
Har du ikke mulighet til å delta på seminaret i Karasjok kan du følge det her .	Jos dus ii leat vejolašvuohta leat mielde semináras Kárášjogas , de sáhtát čuovvut seminára dákko .
Program :	Prográmma :
09.00 - 09.10 Velkommen v / Sametingsrådet	09.00 - 09.10 Bures boahtin . Sámediggeráđi bokte
09.10 - 09.40 Presentasjon av evaluering av Sametingets tilskudd til samiske barnehager v / Veslemøy Kristine Dahl , Asplan Viak	09.10 - 09.40 Asplan Viak ovdanbuktá árvvoštallama : Sámedikki doarjja sámi mánáidgárddiide Veslemøy Kristine Dahl bokte , Asplan Viak
09. 40 - 10. 00 Áltta siidas erfaringer med tilskudd til samiske barnehager v / Inga Kristine Siri , daglig leder Álttá Siida , Alta	09.40 - 10.00 Áltá siidda vásáhusat sámi mánáidgárddiid doarjaga ektui Inga Kristine Siri bokte , beaivválaš jođiheaddji Álttá Siida
10.00 - 10.20 Barnehagens erfaringer med samisk språkopplæring v / Tanja Nyjordet , styrer Utskarpen barnehage , Rana	10.00 - 10.20 Mánáidgárddi vásáhusat sámegiel oahpahusdoarjaga ektui Tanja Nyjordet bokte , Utskarpen barnehage mánáidgárddijođiheaddji , Rana
10.20 - 10.50 Pause	10.20 - 10.50 Bođđu
10.50 - 11.10 Barnehagens erfaringer med tilskudd til samiske barnehager v / Karen Marie Triumf Grønmo , styrer Láttošluohkká mánáidgárdi , Karasjok	10.50 - 11.10 Mánáidgárddi vásáhusat sámi mánáidgárddiid doarjaga ektui Karen Marie Triumf Grønmo bokte , Láttošluohkká mánáidgárddi jođiheaddji , Kárášjohka
11. 10 - 11.40 Diskusjon / debatt om Sametingets tilskudd til samiske barnehager	11.10 - 11.40 Digaštallan Sámedikki doarjaga birra sámi mánáidgárddiide
11. 40 - 1 1. 50 Oppsummering av debatten / avslutning v / Sametingsrådet	11.40 - 11.50 Digaštallama oktiigeassu / Loahpaheapmi . Sámediggeráđi bokte
Seminaret arrangeres med bakgrunn i en rapport som Asplan Viak har utarbeidet på vegne av Sametinget .	Seminára lágiduvvo Asplan Viak ráhkadan raportta vuođul maid dat lea dahkan Sámedikki ovddas .
Asplan Viak har utført en evaluering av Sametingets tilskudd til samiske barnehager i perioden 2004-2008 .	Asplan Viak lea evalueren sámi mánáidgárddiid doarjaga áigodagas 2004-2008 maid Sámediggi addá .
Artikkel - Evaluering av Sametingets tilskudd ...	Artihkkalat Sámi mánáidgárddiid doarjaga evalueren
Artikkel - Sametingets komitémøter i november ...	Sámedikki lávdegoddečoahkkin 2010 skábmamánus
Tilpassing til eit klima i endring - NOU 2010 : 10	Heiveheapmi dakkár dálkkádahkii mii lea rievdamin - NOU 2010 : 10
Et regjeringsutnevnt utvalg la fram sin utredning om samfunnets sårbarhet og behov for tilpassning til konsekvensene av klimaendringene den 15. november 2010 .	Ráđđehusa nammadan lávdegoddi geigii čielggadusas servodaga raššivuođa birra ja dárbbu birra heivehit dálkkádatrievdamiid váikkuhusaide skábmamánu 15. b. 2010 .
Rapporten slår fast at klimaendringene kommer til å påvirke natur og samfunn .	Raporta deattasta ahte dálkkádatrievdamat váikkuhit lundui ja servodahkii .
Utfordringene vil bli størst i de nordlige områdene fordi oppvarmingen her skjer sterkest .	Hástalusat leat stuorámusat davviguovlluin go liegganeapmi dáhpáhuvvá johtilepmosit doppe .
Vibeke Larsen Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
- Sametingsrådet er tilfreds med at det samiske perspektivet i utredningen er ivaretatt på en grundig og helhetlig måte , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	- Sámediggeráđđi lea duhtavaš go sámi oaidnu lea fuolahuvvon čielggadusas vuđolaš ja ollislaš vuogi mielde , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Rektor ved Samisk høgskole , Steinar Pedersen , har vært medlem i utvalget som blant annet konkluderer med at klimaendringer kan føre til store utfordringer for reindrift gjennom redusert tilgang til kvalitet på og kvantitet av beite , og dermed endre næringsinntak .	Sámi allaskuvlla rektor , Steinar Pedersen , lea leamaš lahttun lávdegottis mii earret eará dadjá ahte dálkkádatrievdamat sáhttet šaddat stuorra hástalussan boazodollui go šaddá váttis gávdnat buori ja doarvái guohtuma , ja nu rievdá maiddái dat biepmu maid boazu guohtu .
Videre konkluderer rapporten med at presset på naturmiljøet og samfunnenes sårbarhet overfor klimaendringer gjør det nødvendig med et offensivt tilpassingsarbeid .	Viidáseappot lea raportta loahppajurdda ahte deaddu luonddubirrasii ja servodaga raššivuohta dálkkádatrievdamiidda gáibidit duostilis heivehanbarggu .
Byr på utfordringer for tradisjonell bruk av naturen	Buktá hástalusaid árbevirolaš luondduávkkástallamii
Endring i fordeling og produktivitet for de ulike marine levende ressursene vil kunne føre til store utfordringer for forvaltning av disse , både på nasjonalt og internasjonalt nivå .	Rievdadus iešguđetlágan ealli mariidna resurssaid juohkáseamis ja buvttadeamis sáhttá buktit stuorra hástalusaid dáid hálddašeapmái , sihke riikka ja riikkaidgaskasaš dásis .
En oppvarming av havet kan føre til at oppdrettsindustrien i sør i større grad flytter til fjorder i nord med en lavere sjøvanntemperatur .	Meara liegganeapmi sáhttá dagahit ahte biebmanindustriija máddin sirdojuvvo eanet ja eanet davás go doppe lea mearračáhcetemperatuvra vuolit .
En sterk økning i disse områdene vil føre til båndlegging av store fjordareal der det i dag drives tradisjonelt lokalt og sjøsamisk fiske .	Dakkár stuorra lassáneapmi dáin guovlluin rivve stuorra vuotnaareálaid mat dál geavahuvvojit árbevirolaš báikkálaš mearrasámi guolásteapmái .
Omfanget av de ventede klimaendringene vil by på nye utfrodringer for tradisjonell samisk naturbruk og dermed ha betydning for samisk kultur og næringsliv .	Vurdojuvvon stuorra dálkkádatrievdamat buktet ođđa hástalusaid árbebirolaš sámi meahcceávkkástallamii ja nu dat váikkuhit sámi kultuvrii ja ealáhuseallimii .
Utvalget foreslår at Sametinget får en aktiv rolle i sentrale prosesser og organ som har oppgaver innen nasjonal planlegging knyttet til klimatilpassing .	Lávdegoddi evttoha ahte Sámediggi beassá oassálastit daidda guovddáš proseassaide ja orgánaide mat barget nationála plánemiin dálkkádatheiveheami oktavuođas .
- Jeg er takknemlig for det omfattende faktagrunnlaget som utvalget har lagt frem og ser frem til å gjennomgå utvalgets tilrådninger for en klimatilpassingpolitikk .	- Lean giitevaš daid viiddes fáktadieđuid ovddas maid lávdegoddi lea bidjan ovdan ja illudan geahčadit lávdegotti rávvagiid dálkkádatheivehanpolitihka ektui .
Sametinget vil på en grundig måte gjennomgå utredningen og avgi en høringsuttalelse , og vi vil selvsagt delta aktivt i den politiske debatten om hvordan vi best kan tilpasse oss klimaendringene i framtiden , avslutter rådsmedlem Vibeke Larsen .	Sámediggi áigu vuđolaččat guorahallat čielggadeami ja addit gulaskuddancealkámuša , ja mii áigut dieđusge searvat árjjalaččat politihkalaš digaštallamii das mo mii buoremus lági mielde sáhttit heivehit iežamet boahtteáiggi dálkkádatrievdamiidda , loahpaha ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
NOU 2010:10 Tilpassing til eit klima i endring	NOU 2010 : 10
Sametingets kulturpenger skaper bred engasjement	Sámedikki doarjjaortnega Kulturovddideami árvvoštallan
På vegne av Sametinget har Norut Alta utført en evaluering av Sametingets tilskudd til kulturutvikling for perioden 2006-2008 .	Norut Alta lea Sámedikki ovddas árvvoštallan Sámedikki kulturovddidandoarjaga áigodagas 2006-2008 .
Evalueringen ser på hvordan virkemidlene er brukt , og hvordan søkere til tilskuddsordningen vurderer Sametingets service i forbindelse med veiledning og saksbehandling .	Árvvoštallan geahčada mo váikkuhangaskaoamit leat geavahuvvon , ja mo doarjjaortnega ohccit árvvoštallet Sámedikki bálvalusa bagadallama ja áššemeannudeami oktavuođas .
Målet for virkemidlene har vært å fremme et mangfoldig kunst- og kulturliv , og sikre samisk innflytelse over samisk kulturutvikling .	Váikkuhangaskaomiid mihttomearri lea leamaš ovddidit dáidda- ja kultureallima máŋggabealatvuođa , ja sihkkarastit sámi váikkuhanfámu sámi kulturovddideamis .
Evalueringen har vist at midlene har gått til en rekke ulike tiltak som har skapt et bredt engasjement innen samisk kulturliv .	Árvvoštallan čájeha ahte ruđat leat geavahuvvon ollu doaibmabijuide mat leat vuolggahan stuorra áŋgiruššama sámi kultureallimis .
- De fleste prosjektene det søkes til ville ikke blitt gjennomført uten Sametingets virkemidler .	- Eanaš prošeavttat masa ohccojuvvo ruhta , eai livčče čađahuvvon Sámedikki váikkuhangaskaomiid haga .
Dette viser at Sametingets virkemidler innen kulturutvikling er et viktig i arbeidet med å fremme samisk kultur , sier sametingsråd Vibeke Larsen .	Dat čájeha ahte Sámedikki váikkuhangaskaoamit kulturovddideapmái leat deaŧalaččat sámi kultuvrra ovddideapmái , dadjá sámediggeráđđi Vibeke Larsen .
Evalueringen viser også at Sametinget har et forbedringspotensial når det gjelder veiledning , tettere oppfølging av prosjektene og bedre kontroll i forbindelse med utbetalinger .	Árvvoštallan čájeha maiddái ahte Sámedikkis lea buoridanmunni bagadallama , prošeavttaid lagat čuovvoleami ja buoret dárkkisteami máksimiid oktavuođas .
Norut Alta påpeker også at Sametingets virkemidler til kulturutvikling på lang sikt også vil ha sysselsettingseffekter , men det har ikke vært rom for å måle denne type effekter i denne evalueringen .	Norut Alta čujuha dasa ahte Sámedikki kulturovddideami váikkuhangaskaomiin guhkit áiggi vuollái lea barggolašvuođabeaktu , muhto ii leat leamaš vejolaš mihtidit dákkár beavttuid dán árvvoštallamis .
Skapt større bevissthet Virkemidlene til kulturutvikling har skapt en større bevissthet rundt bevaring , utvikling og formidling av samisk kultur .	Lokten dihtomielalašvuođa Váikkuhangaskaoamit kulturovddideapmái lea lokten dihtomielalašvuođa sámi kultuvrra fuolaheapmái , ovddideapmái ja gaskkusteapmái .
Sametingets virkemidler er med på å gi utøverne av samisk kultur en anerkjennelse og en motivasjon til fortsette sine prosjekter .	Sámedikki váikkuhangaskaoamit leat addán sámi kultuvrra oassálastiide dohkkeheami ja movtta joatkit prošeavttaideaset .
- Alle samiske kulturarbeidere gjør en formidabel innsats ved å sørge for ulike samiske kulturtilbud rundt i hele landet .	- Buot sámi kulturbargit áŋgiruššet nannosit dainna ahte láhčit vejolašvuođaid sámi kulturdoaimmaide miehtá riikka .
Denne innsatsen har gitt samisk kultur større anerkjennelse og forståelse , og det er derfor viktig at vi også i fremtiden kan ivareta dette arbeidet på en god måte , avslutter sametingsråd Vibeke Larsen	Dát áŋgiruššan lea dagahan ahte sámi kultuvra dohkkehuvvo ja áddejuvvo buorebut , ja danne lea deaŧalaš maiddái boahtteáiggis fuolahit dán barggu buriin vugiin , loahpaha sámediggeráđđi Vibeke Larsen .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Evaluering av Sametingets tilskuddsordning ...	Evaluering av Sametingets tilskuddsordning ...
Sámedikki kulturdoarjjaortnega árvvoštallan	Sámedikki kulturdoarjjaortnega árvvoštallan
Gratulerer med språkprisen Gollegiella 2010	Lihku giellabálkkašumiin Gollegiella 2010
De to kvinnelige ildsjelene , Máret Sárá og Lajla Mattsson Magga , ble den 22.november tildelt den nordiske språkprisen Gollegiella for 2010. - Sametinget ønsker å gratulere Máret Sárá og Lajla Mattson Magga med prisen og samtidig berømme dem for den store og viktige innsatsen de har gjort for å fremme og bevare det samiske språk , uttaler Sametingspresident Egil Olli .	Guokte nissonlaš áŋgirušši , Máret Sárá ja Lajla Mattsson Magga , oaččuiga skábmamánu 22. b. jagi 2010 davviriikkalaš giellabálkkašumi . - Sámediggi sávvá lihku Máret Sárái ja Lajla Mattson Maggai bálkkašumiin ja seammás rámiida sudno dan stuorra ja deaŧalaš barggu ovddas maid soai leaba dahkan ovddidemiin ja gáhttemiin sámegiela , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Máret Sárá og Lajla Mattson Magga Peter Engström	Máret Sárá ja Lajla Mattson Magga Peter Engström
Språkprisen deles ut annen hvert år og prissummen på 12 500 euro vil i år bli delt mellom Máret Sárá og Lajla Mattssom Magga .	Giellabálkkašupmi geigejuvvo juohke nuppi jagi ja 12 500 euro sturrosaš bálkkašumi juogadeaba Máret Sárá ja Lajla Mattsson Magga .
Nord- og sørsamisk i fokus I år er det nord- og sørsamisk som er satt i fokus .	Davvi - ja máttasámegiella guovddážis Dán jagi lea davvi- ja máttasámegiella guovddážis .
Begge språkene snakkes på den norske og den svenske siden av Sápmi .	Goappašiid gielaid hállet Norgga ja Ruoŧa bealde Sámis .
Beslutningskomiteen forklaring på hvorfor Máret Sárá og Lajla Mattsson Magga mottar prisen Gollagiella for 2010 :	Árvvoštallanlávdegoddi čilge manne Máret Sárá guovttos Lajla Mattsson Maggain oažžuba jagi 2010 Gollagiela bálkkašumi :
Máret Sárá :	Máret Sárá :
Máret Sárá er født 1947 og er vokst opp i Bissojohka / Børselv i Porsanger , Norge .	Máret Sárá riegádii 1947 ja bajásšattai Bissojogas Porsáŋggus , Norgga bealde .
Hun har dedikert sitt liv til språklig utviklingsarbeid innen nordsamisk .	Son lea válljen geavahit iežas eallima ávkin davvisámegiela ovddideapmái .
Hun har vært lærer , forfatter , journalist , rådgiver på Reindriftsforvaltningen og forlagssjef og hatt ledende posisjoner i ulike foreninger og politiske oppdrag .	Son lea bargan oahpaheaddjin , čállin , journalistan , Boazodoallohálddahusa ráđđeaddin ja lágádushoavdan ja sus leat leamaš njunuš doaimmat ollu servviin ja politihkalaš bargguin .
Nye undervisningsmetoder Parallelt med å undervise elever og studenter har hun bidratt til forandringer av både undervisningsmetoder og selve utdanningssystemet .	Ođđa oahpahanvuogit Oktanaga dainna ahte son lea oahpahan ohppiid ja studeanttaid , lea son leamaš mielde rievdadeamen sihke oahpahanvugiid ja ieš oahppovuogádaga .
Hun har gitt ut lærebokserien Eatnigiella sammen med Kirsten Pope , og bøker med ordleker , rim og læringsleker .	Son lea almmuhan oahppogirjeráiddu Eatnigiella ovttas Kirsten Pope:in , ja girjjiid sátne- , jietna- ja oahppanstohkosiiguin .
Totalt har hun medvirket i over 40 bøker .	Buohkanassii lea son almmuhan dahje leamaš mielde almmuheamen badjel 40 girjji .
Egne veier Máret Sárá er en person som våger å gå sine egna veier .	Ovddasmanni Máret Sárá lea dakkár olmmoš gii duostá leat ovddasmannin .
Hun har i hela sitt liv vært en pådriver både yrkesmessig som pedagog , journalist og forfatter , men også språkpolitisk .	Son lea olles eallináiggistis áŋgiruššan sihke virgáiguoskevaččat pedagogan , journalistan ja čállin , muhto maiddái giellapolitihkalaččat .
Máret Sáras brede arbeid med det samiske språket gjør henne til en verdig mottager av Gollegiella , anser beslutningskomiteen .	Árvvoštallanlávdegotti mielas dagaha Máret Sárá viiddes áŋgiruššan sámegielain ahte son lea gelbbolaš Gollegiela bálkkašumi vuoiti .
Lajla Mattsson Magga :	Lajla Mattsson Magga :
Lajla Mattsson Magga er født 1942 i Kall i Jämtland , Sverige , og har senere bodd mange år i Kautokeino , Norge .	Lajla Mattsson Magga riegádii 1942 Kall nammasaš báikkis Jämtlandas , Ruoŧa bealde , ja son lea dasto ássan máŋga jagi Guovdageainnus , Norgga bealde .
Arbeidet med å bevare , lære bort og utvikle det sørsamiske språket har siden universitetstiden vært fokus i både hennes yrkesvirksomhet og private liv .	Universitehtaáiggi rájes lea máttasámegiela gáhtten , oahpaheapmi ja ovddideapmi leamaš guovddážis su fidnodoaimmain ja priváhta eallimis .
Hennes virksomhetsområde er brett og spenner over både skjønnlitteratur og faglitteratur , oversettinger , undervisning , innsamling av språkmaterial og stedsnavn og ikke minst arbeidet med sørsamiske ordbøker .	Su doaibmasuorgi lea viiddis ja dasa gullet sihke čáppagirjjálašvuohta ja fágagirjjálašvuohta , jorgaleamit , oahpahus , giellaávdnasiid ja báikenamaid čoaggin ja erenoamážit bargu máttasámegiela sátnegirjjiiguin .
Pedagog og forfatter Lajla Mattson Magga har i lang tid arbeidet som lærer og sensor i sørsamisk .	Pedagog a ja čálli Lajla Mattson Magga lea guhkes áiggi bargan oahpaheaddjin ja sensorin máttasámegielas .
I 1984 ble hennes første bok publisert Maahke ryöknie , som senere ble fulgt av andre lærebøker og barnebøker .	1984 almmuhuvvui su vuosttaš girji Maahke ryöknie , man čuvvo eará oahppogirjjit ja mánáidgirjjit .
Nå deltar hun i arbeidet med en ny oversetting av bibelen til sørsamisk parallelt med at hun arbeider med en sørsamisk grammatikkbok .	Dál lea son mielde jorgaleamen ođđasit biibala máttasámegillii seammás go son bargá máttasámegiela grammatihkkagirjjiin .
Hennes største innsatts innen språkområdet er arbeidet med de to ordbøkene Åarjelsaemien-daaroen baakoegärjä / Sørsamisk-norsk ordbok ( med Knut Bergsland som medförfattare ) og Norsk-sørsamisk ordbok / Daaroen-åarjelsamien baakogærja .	Su stuorámus olahus giellasuorggis lea bargu guvttiin sátnegirjjiin Åarjelsaemien-daaroen baakoegärjä / Máttasámegiel-dárogiel sátnegirji ( ovttas Knut Bergsland:in ) ja Dárogiel-máttasámegiel sátnegirji / Daaroen-åarjelsamien baakogærja .
Rammeavtale om regulering av laksefiske	Rámmašiehtadus luossabivddu muddema birra
Sametinget , ved visepresident Marianne Balto , og Miljøverndepartementet , ved statssekretær Heidi Sørensen , underskrev i dag en rammeavtale for gjennomføring av konsultasjoner om regulering av laksefiske .	Sámediggi , várrepresideantta Marianne Balto bokte , ja Birasgáhttendepartemeanta , stáhtačálli Heidi Sørensen bokte , čáliiga vuollái rámmašiehtadusa mo čađahit konsultašuvnnaid luossabivddu muddema birra .
Marianne Balto Sara Marja Magga	Sara Marja Magga
Lokal og tradisjonell kunnskap ivaretatt	Báikkálaš máhttu ja árbediehtu fuolahuvvon
Rammeavtalen er ment å sikre en reell konsultasjonsprosess der lokale erfaringer og tradisjonell kunnskap samvirker med vitenskapelige vurderinger og metode .	Rámmašiehtadus galgá sihkkarastit duohta konsultašuvdnaproseassa mas báikkálaš vásáhusat ja árbediehtu doibmet ovttas dieđalaš árvvoštallamiiguin ja vugiiguin .
Arbeidsutvalget består av medlemmer fra sjølaksefiskeforeningene , elvefiskerettshavere , Finnmarkseiendommen , Fylkesmannen i Troms og Finnmark , Direktoratet for naturforvaltning og Sametinget , utdyper visepresident Marianne Balto .	Bargolávdegottis leat mearraluossaservviid , johkabivdoeaiggádiid , Finnmárkkuopmodaga , Romssa ja Finnmárkku fylkkamánniid , Luondduhálddašandirektoráhta ja Sámedikki ovddasteaddjit , čilge várrepresideanta Marianne Balto .
Hun forklarer videre at det i tillegg til de overnevnte oppnevnes et sakkyndig medlem fra vitenskapelig råd for lakseforvaltningen og en sakkyndig innen tradisjonell kunnskap .	Son čilge viidáseappot ahte lassin bajábealde namuhuvvon olbmuid , nammaduvvo áššedovdi lahttu luossahálddašeami dieđalaš ráđi bealis ja áššidovdi árbedieđu bealis .
Med opprettelsen av et arbeidsutvalg sørges det også for at reguleringene i sjø og elv i framtiden vil vurderes helhetlig og samlet .	Go dál lea ásahuvvon bargolávdegoddi , de maiddái fuolahuvvo ahte muddemat mearas ja jogain árvvoštallojuvvojit ollislaččat ja oktasaččat boahtteáiggis .
Dette medfører at forvaltningen og rettighetshaverne i både sjø og elv skal søke felles forståelse og felles anbefalinger til framtidige reguleringer .	Dat mearkkaša ahte sihke meara ja jogaid hálddašeapmi ja vuoigatvuođaeaiggádat galget juksat oktasaš áddejumi ja čuovvut oktasaš rávvagiid boahtteáiggi muddemiid oktavuođas .
Fisketidene for 2010 blir å gjelde ut 2011	2010 bivdináiggit gustojit maiddái 2011 lohppii
Det arbeidet som nå skal starte opp vil trenge tilstrekkelig med tid for at man skal komme frem til gode reguleringer .	Dat bargu mii dál galgá álggahuvvot , dárbbaša doarvái áiggi vai olahuvvojit buorit muddemat .
For at arbeidet i arbeidsutvalget skal være reelt og forsvarlig skal utvalget foreslå reguleringer for 2012 .	Vai bargolávdegotti bargu šaddá duohta ja dohkálaš , de galgá lávdegoddi evttohit muddemiid 2012 várás .
Det betyr at sjølaksefiskereguleringene for 2010 skal fortsette å være gjeldende for år 2011 .	Dat mearkkaša ahte mearraluossabivdomuddemat 2010 várás ain galget gustot 2011 várás .
Reguleringene som vil gjelde fra 2012 vil gjelde rundt 4 år fremover .	Dat muddemat mat gustogohtet 2012 rájes , galget gustot 4 jagi ovddasguvlui .
Hele rammeavtalen kan leses her .	Olles rámmašiehtadusa sáhtát lohkat dás .
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Oppfølgingen av Samerettsutvalgets utredning ( SRU2 )	Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čielggadusa čuovvoleapmi
Sametinget , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet og Justisdepartementet starter i januar 2011 konsultasjoner om forslag til lovgivning om anerkjennelse av samenes rett til land og ressurser i samiske områder utenfor Finnmark .	Sámediggi , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ja Justiisadepartemeanta álggahit ođđajagimánus 2011 konsultašuvnnaid láhkaevttohusa birra mii guoská sámi eana- ja resursa ­vuoigatvuođaid dohkkeheapmái sámi guovlluin olggobealde Finnmárkku .
- Sametingsrådet er veldig fornøyd med at det er satt et starttidspunkt på det videre arbeidet .	- Sámediggeráđđi lea hui duhtavaš go dál lea biddjojuvvon áigemearri goas viidáset bargu álggahuvvo .
Selv om prosessen framover kommer til å bli tung , og vi må konsultere over flere år , er det gledelig at vi endelig kan begynne på dette viktige arbeidet , sier Sametingspresident Egil Olli .	Vaikko proseassa ovddosguvlui šaddáge lossat , ja mii fertet konsulteret máŋggaid jagiid , de illudahttá mu dat go mii viimmat sáhttit álggahit dán deaŧalaš barggu , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli .
Egil Olli nært Johan Mathis Gaup	Johan Mathis Gaup
På det første møte mellom partene i januar 2011 skal det konsulteres om hvordan dette arbeidet konkret skal gjennomføres .	Vuosttaš čoahkkimis oasálaččaid gaskka jagi 2011 ođđajagimánus konsulterejuvvo dan birra movt dát bargu konkrehta galgá čađahuvvot .
Sametingspresident Egil Olli presiserer at det i første omgang er viktigst at partene blir enige om en effektiv og løsningsorientert konsultasjonsprosess , som har som mål at enighet skal oppnås .	Sámedikki presideanta Egil Olli deattasta ahte vuosttaš vuorus lea deaŧaleamos dat ahte bealit soabašedje dakkár konsultašuvdnaproseassa mii lea árjjalaš ja čovdosiid ohcaleaddji , man ulbmilin lea olahit ovttamielalašvuođa .
Bakgrunn	Duogáš
Samerettsutvalget avga sin utredning NOU 2007 : 13 " Den nye sameretten " og NOU 2007 : 14 " Samisk ressursbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms " 3. desember 2007 .	2007 : 13 " Ođđa sámeriekti " ja NÁČ . 2007 : 14 " Sámi resursageavaheapmi ja riektedilli Hedmárkku rájes Romsii " juovlamánu 3. b. 2007 .
NOU 2007 : 13 " Den nye sameretten " har nå vært ute på høring og konsultasjoner med Sametinget blir en viktig del av regjeringens videre arbeid .	2007 : 13 " Ođđa sámeriekti " lea dál leamaš gulaskuddamis ja konsultašuvnnat Sámedikkiin lea deaŧalaš oassi ráđđehusa viidáset barggus .
- Det har gått lang tid siden Samerettsutvalget avga sine utredninger i 2007 og jeg ser fram til at vi endelig kommer i gang med konsultasjonene .	- Lea gollan guhkes áigi dan rájes go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi buvttii čielggadusaidis 2007:s ja mun lean movtta go mii viimmat beassat álggahit konsultašuvnnaid .
Målet er å få lovfestet bestemmelser som både i prinsipp og praksis anerkjenner samiske rettigheter til både å eie og bruke tradisjonelle samiske landområder utenfor Finnmark , samt delta i forvaltningen , avslutter Sametingspresident Egil Olli .	Ulbmilin lea oažžut dakkár láhkamearrádusaid main prinsihpalaččat ja geavahusas dohkkehuvvojit sámiid vuoigatvuođat , sihke oamastit ja geavahit árbevirolaš sámi guovlluid olggobealde Finnmárkku , ja dasto searvat hálddašeapmái , dadjá Sámedikki presideanta Egil Olli loahpas .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Artikkel - Retten til land og vann i samiske ...	Vuoigatvuohta eatnamiidda ja čáziide sámi ...
Sametinget sikrer laksefiskere reell innflytelse på laksereguleringer	Sámediggi sihkkarastá luossabivdiide duohta váikkuhanfámu luossabivdoreguleremiin
Leserinnlegg av Sametingets visepresident , Marianne Balto .	Lohkkiidčálus Sámedikki várrepresideantta Marianne Balto bokte .
I etterkant av underskrivingen av rammeavtalen mellom Sametinget og Miljøverndepartementet om gjennomføring av konsultasjoner knyttet til reguleringer av laksefiske har det blitt stilt spørsmål ved hva dette egentlig innebærer .	Maŋŋá go rámmašiehtadus Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta gaskka vuolláičállojuvvui , mii guoská konsultašuvnnaid čađaheapmái luossabivdoreguleremiid oktavuođas , leat boahtán gažaldagat dan birra ahte maid dát rievtti mielde mearkkaša .
Marianne Balto Sara Marja Magga	Sara Marja Magga
Sametinget forhandler ikke bort sjølaksefiskernes rettigheter , slik det har blitt fremstilt i enkelte medier .	Sámediggi ii sáhte šiehtadallat mearraluossabivdiid vuoigatvuođaid eret , nugo lea dovddahuvvon muhtun mediain .
Det har ikke Sametinget anledning til .	Dan ii sáhte Sámediggi dahkat .
Det er statens plikt å vektlegge sjølaksefiskernes rettigheter og behov i sin myndighetsutøvelse .	Stáhtas dat lea geatnegasvuohta deattuhit mearraluossabivdiid vuoigatvuođaid ja dárbbu hálddašeami oktavuođas .
Sametinget har , med sjølaksefiskeorganisasjonene i ryggen , arbeidet i flere år for at fiskernes situasjon og erfaringer blir tatt hensyn til .	Sámediggi lea , mearraluossabivdoorganisašuvnnaiguin gulahallamiin , bargan máŋga jagi dan ala vai guolásteddjiid dilli ja vásihusat váldošedje vuhtii .
Dette er nå sikret gjennom rammeavtalen for gjennomføring av konsultasjoner om regulering av laksefiske .	Dát lea dál sihkkarastojuvvon rámmašiehtadusa bokte mii guoská konsultašuvnnaid čađaheapmái luossabivdoreguleremiin .
Fiskerne har selv rett til å bli konsultert ved reguleringer av deres kultur- og næringsutøvelse .	Guolásteddjiin alddiineaset lea vuoigatvuohta konsulteret dain reguleremiin mat gusket sin kultur- ja ealáhusbargui .
Den inngåtte rammeavtalen sikrer dem en direkte innflytelse ved fastsettelsen av reguleringene .	Dahkkojuvvon rámmašiehtadus sihkkarastá dál sidjiide njuolga váikkuhanfámu reguleremiid mearrádusaide .
Det skal nedsettes et Arbeidsutvalg der rettighetshaverne i sjø og elv er i direkte dialog med Direktoratet for naturforvaltning , som er forskriftsmyndigheten .	Ásahuvvo bargolávdegoddi man bokte meara ja jogaid vuoigatvuođaoamasteaddjit besset gulahallat njuolga Luondduhálddašan direktoráhtain , mas lea láhkaásahusváldi .
Sametinget skal også delta .	Sámediggi searvá maiddái .
Målsettingen er å oppnå enighet .	Ulbmilin lea olahit ovttamielalašvuođa .
Dette er å løfte laksefiskerne inn på en arena de tidligere har vært stengt ute fra .	Dan bokte loktejuvvojit luossabivdit dohko gosa sidjiide ovdal ledje uvssat giddejuvvon .
Ikke bare sikrer rammeavtalen at laksefiskerne , både i sjø og elv , gis en reell og fullverdig innflytelse i konsultasjonsprosessen , den fastslår også at tradisjonell kunnskap skal fram i vurderingene .	Rámmašiehtadus ii sihkkarastte dušše dan ahte luossabivdiide , sihke mearas ja jogain , addojuvvo duohta ja ollislaš váikkuhanfápmu konsultašuvdnaproseassas , dat nanne maiddái dan ahte árbedieđut galget boahtit ovdan árvvoštallamiin .
Sametinget skal derfor oppnevnes en sakkyndig person i tradisjonell kunnskap som skal bistå Arbeidsutvalget .	Danne galgá Sámediggi nammadit árbedieđuid áššedovdi veahkehit Bargolávdegotti .
Dette har aldri skjedd tidligere .	Dát ii leat dáhpáhuvvan goassige ovdal .
Reguleringene for sjølaksefiske som ble innført i 2008 ble i hovedsak fastsatt til også å gjelde for 2010 .	Mearraluossabivdoreguleremat bohte 2008:s ja mearriduvvui ahte dat maiddái gustojit 2010:s .
Sametinget har aldri sagt seg fornøyd med disse reguleringene .	Sámediggi lea álo dadjan ahte ii leat duhtavaš dáid reguleremiiguin .
Men forslagene til Direktoratet for naturforvaltning var radikalt strengere enn hva de ble etter konsultasjonene mellom Miljøverndepartementet og Sametinget sist vår .	Muhto Luondduhálddašan direktoráhta evttohusat ledje mealgat čavgadeappot go mii lei sohppojuvvon konsultašuvnnain Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka giđđat
Ingen sier at det er et lett arbeid vi står overfor .	Oktage ii daja ahte mis livččii geahppa bargu ovddabealde .
Derfor er siktemålet nye reguleringer i 2012 .	Danne lea áigumuššan oažžut ođđa reguleremiid 2012:s .
Med gode argumenter , kunnskapsformidling og vilje til felles løsninger håper jeg at Arbeidsutvalgets innsats skal virke til å sikre laksebestandene og retten til fortsatt kultur- og næringsutøvelse .	Mun doaivvun ahte Bargolávdegotti bargu buriiguin ákkaiguin , máhtolašvuođa gaskkustemiin ja dáhtuin gávdnat oktasaš čovdosiid váikkuhivččii luossanáliid sihkkarastima ja vuoigatvuođa ain čađahit kultur- ja ealáhusbarggu .
Marianne Balto	Marianne Balto
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Artikkel - Rammeavtale om regulering av ...	Rámmašiehtadus luossabivddu muddema birra
Sametinget ber om strakstiltak	Sámediggi čađahuvvot hoahppodoaibmabijuid
Sametinget ber myndighetene og reindriftsnæringen om å løse krisen i Finnmark .	Sámediggi bivdá eiseválddiid ja boazodoalloealáhusa čoavdit heahtedili Finnmárkkus .
Reindriftsnæringen i Finnmark sliter .	Boazodoallu Finnmárkkus rahčá .
I tillegg melder slakteriene om manglende mulighet til å kjøpe rein og reineierne får ikke solgt slaktedyr .	Ja njuovahagat dieđihit ahte lea uhccán vejolašvuohta oastit bohccuid ja boazoeaiggádat eai beasa vuovdit njuovvanbohccuid .
Dette gjør heller ikke situasjonen bedre for reintallet , som i mange områder er for stort i forhold til arealene .	Ii ge dat veahket boazologu dillái , mii máŋgga guovllus lea menddo allat guohtumiid ektui .
- Jeg tror det er viktig at vi alle er forsiktige med å legge skylda på den enkelte reindriftsutøver .	- Mu mielas mii fertet leat várrogasat dainna ahte sivahit ovttaskas boazodoalli .
Denne negative utviklingen skyldes mange uheldige forhold , og vi må alle ta et ansvar for å løse krisen , sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	Heajos ovdáneapmái leat máŋga siva , ja mii fertet buohkat váldit ovddasvástádusa das ahte čoavdit heahtedili , dadjá ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
- Mange reineiere har tatt ansvar gjennom og laget bruksplaner og reduksjonsplaner . Men får ikke oppfylt dette fordi det ikke er mulig å få slaktet rein .	- Ollu boazoeaiggádat leat váldán ovddasvástádusa dakko bokte ahte sii leat ráhkadan geavahanplánaid ja plánaid mo geahpedit boazologu , muhto eai sáhte ollašuhttit dáid plánaid go ii leat vejolaš njuovvat .
Næringen presses nå fra alle hold med anmeldelser fra mattilsyn og dyrevernorganisasjon , økonomien trues og alt dette går på helsa løs .	Ealáhussii lea deaddu juohke guovllus ja sihke borramušbearráigeahčču ja elliidsuodjalanorganisašuvnnat váidet sin , ekonomiija áitojuvvo ja buot dát čuohcá dearvvašvuhtii .
Situasjonen rammer hele næringen , også de som har holdt et forsvarlig reintall og har høy produksjon , sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	Dilli čuohcá olles ealáhussii , maiddái sidjiide geat leat doalahan dohkálaš boazologu ja alla buvttadeami , dadjá ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
På denne tiden skal reinflokkene innta vinterbeitelandene på innlandet i Finnmark .	Dál galget ealut dálveguohtumiidda Finnmárkku siseatnamiidda .
I et normalår skulle reinen være i godt hold etter sommeren , men i mange områder er ikke dette tilfelle grunnet knapphet av beiter , samt flere skillinger av flokkene .	Dábálaš jagiin lea boazu buori vuoimmis maŋŋá geasi , muhto ollu guovlluin dat ii leat nu , heajos guohtuma geažil , ja ollu rátkkašemiid geažil .
- Målet må være å skaffe avsetning for reinkjøtt og gi muligheten til raskest mulig å skape en balanse mellom en økonomisk og økologisk reindrift .	- M ihttomearrin ferte leat ahte sáhttá vuovdit bohccobierggu ja jođáneamos lági mielde oažžut dássedeattu ekonomiija ja ekologalaš boazodoalu gaskkas .
Slakteriene må gjøres i stand til å ta i mot slaktedyr .	Njuovahagaide ferte láhččojuvvot vejolašvuohta njuovvat bohccuid .
Innen fiskerinæringen har en lyktes godt med innfrysningsordning da det var problemer med salg av fisk .	Guolástusas lihkostuvve galmmihanortnegiin go lei váttis vuovdit guoli .
Noe liknende kan vurderes innen reinkjøttbransjen , foreslår Jåma .	Seamma vuogi berre árvvoštallat bohccobiergosuorgái , evttoha Jåma .
En slik ordning vil sikre utøvere leveranser av reinkjøtt og samtidig som det gir et pusterom for å bearbeide reinkjøttmarkedet .	Dakkár ortnet sihkkarasttášii ahte boazodoallit sáhtášedje vuovdit bohccuid ja seammás oččošedje áiggi buoridit bohccobiergomárkana .
Dette tiltaket kan iverksettes raskt , sier Jåma .	Dán doaibmabiju sáhtášii čađahit hui fargga , dadjá Jåma .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma sier at det er viktig å sikre dyrevelferden og her må reineierne og myndighetene finne gode løsninger som gjør at dyr ikke lider unødvending .	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma dadjá ahte lea deaŧalaš fuolahit elliidčálggu ja dasa fertejit boazodoallit ja eiseválddit gávdnat buriid čovdosiid amaset eallit biidnašuvvat dárbbašmeahttumit .
- Sametinget har et møte med Landsbruks- og matdepartementet 14. desember i Oslo .	- S ámedikkis lea čoahkkin Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttain juovlamánu 14. b. .
Der vil jeg følge opp disse utfordringene , avlutter Jåma .	Doppe áiggun čuovvolit dáid hástalusaid , loahpaha Jåma .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Samene - et folk i fire stater	Sámit – okta álbmot njealji váldegottis
Samene er ett folk med bosettingsområder i fire stater : Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámit leat okta álbmot ja ellet njealji váldegottis : Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Samenes land strekker seg fra Kola-halvøya i nordøst til Engerdal i Sør-Norge og Idre i Sør-Sverige .	Sámiid eanan ollá nuortan Guoládagas Lulli-Norgii Engerdala rádjai ja Lulli-Ruŧŧii Idre rádjai .
Dette området kalles på samisk Sápmi .	Sámegillii dán guovllu namma lea Sápmi .
PRM . :	PRD . :
Vellykket manntallskampanje - ungdom og kvinner registrerte seg	Lihkostuvvan jienastuslohkokampánja – nuorat ja nissonolbmot čálihedje jienastuslohkui
12.475 personer var registrert i samemanntallet per 31. mai 2005 .	Sámi jienastuslogus ledje miessemánu 31. b. 2005 12.475 olbmo .
Av disse var 6.717 menn ( 54 prosent ) og 5.738 kvinner ( 46 prosent ) .	Sin gaskkas ledje 6.717 albmá ( 54 proseantta ) ja 5.738 nissonolbmo ( 46 proseantta ) .
Det er en økning på 2.554 personer siden valget i 2001 .	2001 válgga rájes ledje jienastuslogus 2.554 olbmo eanet .
Gjennomsnittsalderen i samemanntallet er 46 år .	Gaskamearálaš ahki lea 46 jagi .
Første gang publisert 20.06.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 20.06.2005
- Jeg er svært fornøyd med at det rekrutterings- og bevisstgjøringsarbeidet vi har gjort siden 2001 nå viser gode resultater .	- Mun lean hui duhtavaš go rekrutteren- ja dihtomielalašvuođabargu maid mii leat dahkan 2001 rájes dál čájeha buriid bohtosiid .
Kampanjene rettet mot kvinner har vist seg svært effektive , og andelen kvinner har økt fra 36 prosent til 46 prosent .	Čájeha ahte kampánja nissonolbmuid ektui lea leamaš beaktil , ja nissonolbmuid lohku lea lassánan 36 proseanttas 46 prosentii .
Det er en betydelig styrking av det samiske demokratiet , sier Sametingets visepresident Ragnhild Lydia Nystad .	Dát nanne mealgadit sámi demokratiija , dadjá Sámedikki várrepresideanta Ragnhild Lydia Nystad .
Sametinget iverksatte i 2001 et langsiktig arbeid for å rekruttere flere samer til samemanntallet fram mot sametingsvalget i 2005 .	Sámediggi álggahii 2001 rájes guhkes áigge barggu rekrutteret eanet sámiid sámi jienastuslohkui 2005 sámediggeválgga rádjai .
Sentrale mål i dette arbeidet var å bidra til at flere kvinner og ungdommer registrerte seg .	Guovdilis mihttomearrin dán barggus lei oččodit eanet nissonolbmuid ja nuoraid čálihit iežaset jienastuslohkui .
I tillegg har Sametinget i denne perioden fokusert betydelig på arbeidet med Finnmarksloven og andre sentrale saker som har bidratt til økt fokus på Sametinget som politisk premissgiver og førende politisk aktør innenfor norsk samepolitikk .	Dasa lassin lea Sámediggi dán áigodagas bargan ollu Finnmárkkulágain ja eará guovdilis áššiiguin mat leat váikkuhan stuorát fuomášumi Sámediggái politihkalaš eavttuid biddjin ja fievrrideaddji politihkalaš oasálažžan Norgga sámepolitihkas .
- Det er åpenbart at mange flere nå ser verdien av å delta aktivt i sametingsvalg og slik påvirke utviklingen av de områdene og det samfunn de lever i .	- Lea čielggas ahte ollu eanet olbmot dál oidnet árvvu sámediggeválgii searvamis ja dieinna lágiin váikkuhit ovdáneami dain guovlluin ja servodagas gos ellet .
Innflytelse på forvaltningen av land og vann gjennom Finnmarksloven er bare ett eksempel på hvordan Sametinget nå berører enkeltmenneskers hverdag i større grad enn tidligere , konstaterer Nystad .	Váikkuhanfápmu eatnamiid ja čáziid hálddašeapmái Finnmárkkulága bokte lea dušše okta ovdamearka dasa movt Sámediggi dál guoskkaha ovttaskasolbmuid árgabeaivvi eanet go ovdal , konstatere Nystad .
Rådsmøte i Oslo 14.-16. desember 2010	Ráđđečoahkkin Oslos juovlamánu 14.-16. b. 2010
Sametingsrådet har møte på Rica Victoria hotell ( Oslo ) 14.-16. desember .	Sámediggeráđis lea čoahkkin Rica Victoria hoteallas ( Oslos ) juovlamánu 14.-16. b. .
I sammenheng med møtet vil Sametingsrådet også invitere til folkemøte onsdag 15 .	Dán čoahkkima oktavuođas áigu Sámediggeráđđi bovdet maiddái álbmotčoahkkimii gaskavahku juovlamánu 15. b. .
Temaet for folkemøte er blant annet er samisk opplæring i Oslo , Samarbeidsavtalen med Oslo kommune og samiske møteplasser i byene .	Álbmotčoahkkima fáddán leat earret eará sámi oahpahus Oslos , Ovttasbargošiehtadus Oslo gielddain ja sámi deaivvadanbáikkit gávpogiin .
Mer informasjon om folkemøtet vil bli offentliggjort på våre nettsider .	Almmuhit eanet dieđuid álbmotčoahkkima birra min neahttasiidduin .
Saksliste , rådsmøte :	Áššelista , r áđđečoahkkin :
177/10 Godkjenning av innkalling og saksliste	177/10 Gohččuma ja áššelistta dohkkeheapmi
178/10 Klage på sak HO 149/10 - Tromsø kommune / Gimle studentbarnehage - Tilskudd til samiske barnehager 2010 .	178/10 Ášši HO 149/10 mearrádusa váidda - Romssa suohkan / Gimle studeantamánáidgárdi - Doarjja sámi mánáidgárddiide 2010 .
179/10 Klage på vedtak i sak HO 161/10 Álttá siida AS .	179/10 Ášši HO 161/10 mearrádusa váidda - Álttá siida OS .
, Alta kommune - Støtte til prosjektet Rekruttering av samisktalende fagarbeidere .	, Álttá suohkan - Doarjja prošektii sámegielat fágabargiid rekrutteren .
180/10 klage i sak DSSF 365/10 Skuggsjå AS .	180/10 Ášši DSSF 365/10 mearrádusa váidda - Skuggsjå AS .
, Levanger kommune - søknad om tilskudd til læremiddelprosjekt	, Levanger gielda - doarjjaohcan oahpponeavvoprošektii
181/10 Klage i sak HK 069/10 Bok i Lofoten , litteraturfestival for barn og unge i Vågan kommune , Vågan kommune - søknad om støtte til visninger i forbindelse med litteraturfestivalen	181/10 Ášši HK 069/10 mearrádusa váidda - Bok i Lofoten , mánáid ja nuoraid girjjálašvuođa festivála Vågan gielddas , Vågan gielda - doarjjaohcan čájáhusaide girjjálašvuođa festivála oktavuođas
182/10 Klage i sak HK 093/10 Jan Holmebukt , Tromsø kommune - søknad om støtte til fotodokumentasjonsprosjekt	182/10 Ášši HK 093/10 mearrádusa váidda - Jan Holmebukt , Romssa suohkan - doarjjaohcan govvaduođaštanprošektii
183/10 Klage på vedtak i sak DSK 192/10 - Gáldu Kompetansesenteret for urfolks rettigheter , Kautokeino kommune - Søknad om støtte til publikasjon om rettigheter til språk og utdanning 2010	183/10 Ášši DSK 192/10 - mearrádusa váidda - Gáldu - Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođa , ­guovddáš Guovdageainnu suohkan - Doarjjaohcan publikašuvdnii giella- ja oahpahusrivttiid birra 2010
184/10 Klage i sak DSK 198/10 Riddo Duottar Museat , Karasjok kommune - søknad om støtte til prosjekt : Mangfold og kultur i Sápmi	184/10 Ášši DSK 198/10 mearrádusa váidda - RiddoDuottarMuseat , Kárášjoga gielda - doarjjaohcan prošektii : Mangfold og kultur- i Sápmi
185/10 Klage i sak DSK 199/10 Simone Grøtte Pedersen og Johanne Eltoft , Porsanger kommune - søknad om tilskudd til dans- og filmforestilling	185/10 Ášši DSK 199/10 mearrádusa váidda - Simone Grøtte Pedersen ja Johanne Eltoft , Porsáŋggu gielda - doarjjaohcan dánsa- ja filbmačájáhussii
186/10 Klage i sak DSK 250/10 Stiftelsen Sjieltie - Samisk kulturpark , Grane kommune - søknad om støtte over ordningen Samiske møteplasser	186/10 Ášši DSK 250/10 mearrádusa váidda - Stiftelsen Sjieltie - Sámi kulturpárka , Grane suohkan - doarjaga ohcan ortnegis sámi deaivvadanbáikkit
187/10 Klage på vedtak i sak DSK 392/10 - Alit Boazu , Nordreisa kommune - Søknad om støtte til produksjon av CD	187/10 Ášši DSK 392/10 - mearrádusa váidda - Alit Boazu , Ráissa suohkan - Doarjjaohcan CD buvttadeapmái
188/10 Klage på vedtak i sak DSK 404/10 - Stierdná v / Johan Sara jr. . , Kautokeino kommune - Søknad om støtte til innspilling av cd Johan Sara jr. in Japan	188/10 Ášši DSK 404/10 mearrádusa váidda - Stiertná Johan Sara jr. bokte , Guovdageainnu suohkan - Doarjjaohcan Johan Sara jr. in Japan CD báddemii
189/10 Klage på vedtak i sak DSK 409/10 - Stierdná v / Johan Sara jr. . , Kautokeino kommune - Søknad om støtte til produksjon av ny CD	189/10 Ášši DSK 409/10 mearrádusa váidda - Stiertná Johan Sara jr. bokte , Guovdageainnu suohkan - Doarjjaohcan ođđa CD buvttadeapmái
190/10 Klage på vedtak i sak HE 017/10 Søknad om støtte til kjøp av jordbruksredskaper , Kuhn sprederive og Kuhn samlerive - Persen , Harald og Ellefsen , Martin , Tane kommune	190/10 Ášši HE 017/10 mearrádusa váidda - Doarjjaohcan eanadoalloreaidduid oastimii , Kuhn biđgenhárát ja Kuhn čohkkenhárát - Persen , Harald ja Ellefsen , Martin , Deanu gielda
191/10 Klage på vedtak i sak HE 045/10 - Nilsen Tormod , Tana kommune - Jordbruk 2010 - søknad om tilskudd til kjøp av melkekvote	191/10 Ášši HE 045/10 mearrádusa váidda - Nilsen Tormod , Deanu gielda - Eanadoallu 2010 - doarjjaohcan mielkeeriid oastimii
192/10 Klage på vedtak i sak HE 046/10 - Trosten , Mari og Andersen Svein , Tana kommune - Jordbruk 2010 - Kjøp av melkekvote	192/10 Ášši HE 046/10 mearrádusa váidda - Trosten , Mari ja Andersen Svein , Deanu gielda - Eanadoallu 2010 - Mielkeeriid oastin
193/10 Tysfjord ASVO AS i samarbeid med Árran Lulesamisk Senter , Tysfjord kommune , Søknad om tilskudd til stilling som duodjeutvikler i pite- og lulesamisk område .	193/10 Tysfjord ASVO AS ovttasráđiid Árran julevsáme guovddašiin , Divttasvuona suohkan , Doarjjaohcan duodjeovddideaddji virgái bihtán- ja julevsámi guovllus
194/10 Orginal Film AS .	194/10 Orginal Film AS .
, Tromsø kommune- Søknad om støtte til TV-dramaprosjektet Sameland	, Romssa gielda - Doarjjaohcan prošektii : TV-dramaprosjektet Sameland
195/10 Oppfølging av etablerere i sørsamisk område - anbud	195/10 Ásaheddjiid čuovvoleapmái máttasámi guovllus - fálaldat
196/10 Sametingets idrettsstipend for ungdom 2010	196/10 Sámedikki nuoraid valáštallanstipeanda 2010
197/10 Tana kulturskole , Tana kommune - Søknad om støtte til arrangering av Nordisk barneteaterfestival 2011 i Tana	197/10 Deanu kulturskuvla , Deanu gielda - Doarjjaohcan davviriikkalaš mánáidteáhterfestivála lágideapmái 2011:s Deanus
198/10 Tana kulturskole , Tana kommune - Søknad om støtte til planlegging og gjennomføring av Finnmark kulturskolefestival 2011	198/10 Deanu kulturskuvla , Deanu gielda - Doarjjaohcan Finnmárkku kulturskuvlafestivála 2011 plánemii ja čađaheapmái
199/10 Oppnevning av nytt styremedlem til Tana og Varanger museumssiida	199/10 Ođđa stivralahtu nammadeapmi Deanu ja Várjjaga museasiidii
200/10 Duoddara Ráfe , Beiarn kommune - Regional utvikling 2010 - Søknad om støtte til oppgradering av bygningsmassen	200/10 Duoddara Ráfe , Báidára suohkan - Regionála ovddideapmi 2010 - Doarjjaohcan visttiid divvumiidda
201/10 Midnight Sun Marathon , Tromsø kommune - Søknad om støtte til samisk uke i Tromsø 2011	201/10 Midnight Sun Marathon , Romssa suohkan - Doarjjaohcan sámi kulturvahku lágideapmái Romssas 2011:s
202/10 Sámi Nissun Forum , Karasjok kommune - søknad om støtte til prosjekter Samekvinner og selvbestemmelse 2010-2011	202/10 Sámi Nisson Forum , Kárášjoga gielda - Doarjjaohcan prošektii Sámi nissonat ja iešmearrideapmi 2010-2011
203/10 Internasjonalt Barentssekretariat - Internasjonale tiltak 2010 - Støtte til sekondering av urfolksmedarbeider	203/10 Riikkaidgaskasaš Barentsčállingoddi - Riikkaidgaskasaš doaibmabijut 2010 - Doarjjaohcan álgoálbmotbargi bálkáheapmái
204/10 Tana og dens sideelver - forskrift om lokal og rettighetsbasert forvaltning	204/10 Deatnu ja dan oalgejogat - láhkaásahus báikkálaš ja riektevuđot hálddašeami birra
205/10 Hætta , Berit Inga , Kautokeino kommune - Klage på vedtak i sak HE 120/09 Investering og utvikling i duodji 2009 - Søknad om tilskudd til lagerbygg	205/10 Hætta , Berit Inga , Guovdageainnu suohkan - Ášši HE 120/09 mearrádusa váidda - Investeren ja ovddideapmi duojis 2009 - Doarjjaohcan rádjovistái
206/10 Rapportering på tospråklighetsmidlene for 2009 - kommuner og fylkeskommuner	206/10 Guovttegielatvuođaruđaid raporteren 2009 - gielddat ja fylkkagielddat
207/10 Direktebevilgninger 2009 - Språksentres rapporter for bruken av tilskudd	207/10 Njuolga juolludusat 2009 - Giellaguovddážiid raporttat doarjaga geavaheami birra
Vi har stengt 9. og 10. desember	Sámediggi gitta čakčamánu 9. ja 10. beivviid
Sametinget er stengt i tidsrommet 9.-10. desember grunnet internt seminar .	Sámediggi lea gitta čakčamánu 9. ja 10. beivviid siskkáldas seminára geažil .
Alle henvendelser kan i denne perioden sendes pr. e-post til samediggi@samediggi.no .	Buot jearaldagaid dán áigodagas sáhttá sáddet e-poastta bokte čujuhussii samediggi@samediggi.no .
Vi åpner igjen mandag 13. desember kl.08 00. :	Rabas fas vuossárgga juovlamánu 13. b. dii.08 00. :
Samiske rettigheter i fokus	Sámi vuoigatvuođat guovddážis
Årets Rettssikkerhetskonferanse går av stabelen i Oslo den 9 .	Dán jagáš Riektesihkarvuođakonferánsa dollojuvvo Oslos juovlamánu 9. b. .
Et av temaene som blir belyst under konferansen er samefolkets rettigheter - et av fagområdene til årets vinner av Rettssikkerhetsprisen , Dr. jurist Carsten Smith .	Okta fáttáin konferánssas lea sámi álbmoga vuoigatvuođat - mii lea dán jagáš Riektesihkarvuođabálkkašumi vuoiti , Dr. jurist Carsten Smith fágasuorgi .
Sametingets president Egil Olli er invitert til å være en av bidragsyterne .	Sámedikki presideanta Egil Olli lea bovdejuvvon leat mielde .
Rettsikkerhetsprisen 2010 ble den 18. mars tildelt Carsten Smith for sitt arbeid med å styrke det enkelte individs rettssikkerhet i det norske samfunnet , samt sin sentrale rolle i arbeidet med samenes rettigheter .	Jagi 2010 Riektesihkarvuođabálkkašupmi geigejuvvui njukčamánu 18. b. . Carsten Smithii su barggu ovddas ovttaskas olbmuid riektesihkarvuođa nannemiin norgalaš servodagas , ja deaŧalaš barggu ovddas sámiid vuoigatvuođaiguin .
Smith ledet blant annet arbeidet i samerettsutvalget , som førte til opprettelsen av Sametinget og en ny bestemmelse i Grunnlovens § 110 om vern av samisk kultur .	Smith jođihii earret eará sámi vuoigatvuođalávdegotti , man olis Sámediggi ásahuvvui ja Vuođđoláhkii bođii ođđa mearrádus § 110 sámi kultuvrra suodjaleami birra .
Han har også ledet arbeidet med Kystfiskeutvalget .	Son lea maid jođihan Riddoguolástuslávdegotti barggu .
I sammenheng med utdelingen uttalte Sametingets president Egil Olli at Carsten Smith har gjort , og fortsatt gjør en formidabel jobb både for samenes rettigheter og rettssikkerhet i Norge .	Dán bálkkašumi juohkima oktavuođas celkkii Sámedikki presideanta Egil Olli ahte Carsten Smith lea bargan , ja ain bargá hui buori barggu sihke sámiid vuoigatvuođaiguin ja riektesihkarvuođain Norggas .
Andre tema som vil bli belyst under konferansen er Norge som menneskerettsstat og menneskerettigheter i et klimaperspektiv .	Nubbi fáddá mii boahtá ovdan konferánssas lea Norga olmmošriektestáhtan ja olmmošvuoigat ­vuođat dálkkádatperspektiivvas .
Mer informasjon om Rettssikkerhetskonferansen finner du her .	Eanet dieđuid Riektesihkarvuođakonferánssas gávnnat dákko .
Egil Ollis innlegg vil i sin helhet bli publisert på samediggi.no i etterkant av konferansen .	Egil Olli sáhkavuorru ollásit lea almmuhuvvon min neahttasiidduin samediggi.no maŋŋá konferánssa .
Divvun 2.0 - lansering med sørsamisk - Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Divvun 2.0 - almmuheapmi lullisámegielain - ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
Det var nærmere 30 personer som hadde møtt opp på lokalet til Gïelem Nastedh / Pakkhuset på Snåsa i dag , når Divvun 2.0 skulle lanseres .	Ledje lagabut 30 olbmo geat ledje boahtán Gĩelem Nastedh / Pakkhus nammasaš báikái Snåasas , Divvun 2.0 almmuheapmái .
Mange av de fremmøtte vil nettopp være aktuelle brukere av Divvun 2.0 , som nå lanseres med sørsamisk .	Máŋgasa sis geat ledje boahtán almmuheapmái leat ge boahttevaš Divvun 2.0 geavaheaddjit , mas dál maid lea lullisámegiela čállinveahkki .
Divvun programmet vil med andre ord nå være komplett , da den dekker de tre samiske skrivenormene , nord- , lule- og sørsamisk .	Dál sáhttá ge Divvun prográmma lohkat leat ollislažžan , go gokčá dan golmma sámegiela čállin norpmaid , nammalassii davvi- , julev- ja lullisámegiela .
Maja Lisa Kappfjell , sørsamisk lingvist i Divvun prosjektet © Sara Marja Magga	Maja Lisa Kappfjell , sørsamisk lingvist i Divvun prosjektet © Sara Marja Magga
Åpningstale ved rådsmedlem Ellinor Marita Jåma Velkommen til lanseringen av Divvun 2.0 som nå også tilbyr støtte for sørsamisk språk .	Sáhkavuorru ráđđelahtu Ellinor Marita Jåma bokte Bures boahtin Divvun 2.0 almmuheapmái . Divvun 2.0 fállá lullisámegiela čállinveahki .
Divvun-verktøyene som til nå bare har vært tilgengelig for nord- og lulesamisk , lanseres nå med støtte for sørsamisk .	Divvunreaidu lea dán rádjái leamaš anus dušše davvi- ja julevsámegielas , muhto almmuhuvvo dál maiddái lullisámegiela veahkkin .
Divvun er et sett med korrekturverktøy for samisk , og verktøyene inneholder stavekontroll og automatisk orddeling , som er de mest grunnleggende skrivestøtteverktøyene .	Divvun lea divvunreaidu sámegielaide , ja reaidu sisttisdoallá riektačállima ja sátnejuohkima , mat leat dat vuođđoveahkkeneavvut čállimis .
Grunnlaget for korrekturverktøyene kan og vil brukes på nytt i andre sammenhenger for å utvikle nye hjelpemidler .	Lullisámegiela Divvunreaidu lea áibbas ođđa veahkkeneavvu lullisámiide ja lea okta oassi stuorit doaimmas nannet lullisámegiela .
For nordsamisk finnes det allerede avansert automatisk analyse av tekst , språkopplæringsprogram og elektroniske ordbøker som bruker den samiske språkteknologien , og hjelpemidler for oversettere .	Davvisámegielas gávdno juo veahkki mii čilge teavsttaid , giellaoahppanprográmma ja elektrovnnalaš sátnegirjjit mat atnet sámegiela giellateknologiija , ja lea maid veahkkeneavvun jorgaleddjiide .
Grunnressursene for Divvun-verktøyene muliggjør tilsvarende verktøy for sørsamisk .	Vuođđoresurssat Divvunreaidduin addet lullisámegillii seamma vejolašvuođaid .
Det er allerede startet et prosjekt finansiert av Sametinget og Universitetet i Tromsø for å utvikle sørsamiske språkopplæringsverktøy basert bl.a. på samme språkteknologi som den som blir brukt i Divvun-verktøyene .	Dál lea álggahuvvon prošeakta maid Sámediggi ja Romssa Universitehta ruhtadeaba mas jurdda lea ráhkadit giellaoahpporeaiddu mas vuođđun lea seamma giellateknologiija go dat mii lea adnon Divvun- reaidduin .
Divvun-verktøyene er gratis tilgjengelige på www.divvun.no , og har blitt utviklet i de såkalte Divvun-prosjektene ved Sametinget .	Divvun- reaiddut leat nuvttá ja daid gávdná dihtoris www.divvun.no - čujuhusas , ja leat ovdánahttojuvvon nu gohčoduvvon Sámedikki Divvun- prošeavtta bokte .
Det første Divvun-prosjektet utviklet verktøy for nord- og lulesamisk , og var ferdig i 2007 .	Vuosttaš Divvun- prošeakta ráhkadii reaiddu davvi- ja julevsámegillii mii lei válmmas 2007;as .
Divvun 2-prosjektet førte dette arbeidet videre , og utvidet språkstøtten til å omfatte sørsamisk .	Divvun 2- prošeakta jotkkii dán barggu , ja ráhkadii giellareaiddu maiddái lullisámegillii .
Snåasen tjielte / Snåsa kommune er en språkforvaltningskommune for samisk språk .	Snåasen tjielte / Snåsa suohkan lea sámegiela giellahálddašanguovllu suohkan .
Det er mye positivt som skjer her nå i forhold til språkutvikling , og jeg har derfor forhåpninger om at sørsamisk etter hvert vil høres og synes mer og utvikles til å bli et levende språk .	Leat ollu positiivvalaš dáhpáhusat dáppe dál giellaovdáneami ektui , ja mus lea dan dihte buorre jáhkku dasa ahte lullisámegiella dađistaga álgá gullot ja oidnet eanet ja ovdána ealli giellan .
Jeg er evig optimist , så jeg har stor tro på at det vil skje .	Lean agalaš optimista , nu ahte jáhkán nu dáhpáhuvvá .
Språkkompetanse er en kvalifikasjon som arbeidsmarkedet i økende grad etterspør og er dessuten både en rikdom i seg sjøl , men også en viktig identitetsskapende faktor .	Giellagelbbolašvuohta lea gealbu maid bargoeallin ohcala eanet ja eanet ja lea dasa lassin riggodahkan ieš alddis , muhto maiddái dehálaš iešdovddu guoddi .
Derfor er samisk opplæring viktig .	Dan dihte lea sámegiella dehálaš .
Gjennom synliggjøring av samisk språk , vil også den sørsamiske kulturen bli mer synliggjort for storsamfunnet .	Sámegiela čájehemiin boahtá lullisámi kultuvra maid buorebut oidnosii stuora servodahkii .
For skal vi få et levende språk må voksne og foreldre kunne kommunisere med barn .	Jus galgat oažžut ealli giela , de fertejit ollesolbmot ja váhnemat gulahallat mánáideasetguin .
Målet må være at folk skal bli funksjonelt tospråklig .	Ulbmil fertet leat ahte olbmot leat doaibmi guovttegielagat .
Så regner jeg med at det sørsamiske Divvun-programmet blir installert i alles datamaskiner og blir flittig brukt .	De vuorddán ahte lullisámegiela Divvunprográmma biddjošii buot dihtoriidda ja viššalit adnojuvvošii .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma
ellinor .	ellinor .
marita .	marita .
jama	jama
Sjur Nørstebø Moshagen	Sjur Nørstebø Moshagen
Prosjektleder for Divvun	Divvun prošeaktajođiheaddji
Telefon / mobil	Telefovdna / mobiila
sjur.moshagen@samediggi.no	sjur.moshagen@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Lansering av Divvun 2.0 – endelig med sørsamisk	Bæjhkoehtimmie : Divvun 2.0 - Dellie maajetjh aaj åarjelsaemiengïelesne !
PRM . :	PRM . :
Sametinget åpner webbside for Divvun-prosjektet	Sámediggi almmuha divvunreaidduid beta-veršuvnna
Sametingets korrekturverktøy Divvun – Beta 2	Sámedikki korrektuvrareaidu Divvun – Beta 2
Andre	Eará
Sametinget følger opp etablerere i sørsamisk område	Sámediggi čuovvola álggaheddjiid máttasámi guovllus
- Det tar lang tid å få lønnsomhet i nyetablerte bedrifter og derfor er det viktig å følge opp etablerere som har fått støtte fra Sametinget , sier fungerende visepresident Marianne Balto .	- Ádjána oažžut gánnáhahttivuođa easkka álggahuvvon fitnodagain ja danne lea deaŧalaš čuovvolit daid álggaheddjiid , geat ožžot doarjaga Sámedikkis , dadjá Sámedikki doaibmi várrepresideanta Marianne Balto .
Marianne Balto Sara Marja Magga	Sara Marja Magga
Dette skal skje i samarbeid med Nordland fylkeskommune .	Dát dáhpáhuvvá ovttas Nordlándda fylkkasuohkaniin .
Målet med prosjektet er å gi deltakerne innsikt i hvordan de kan øke lønnsomheten i nyetablerte virksomheter .	Prošeavtta mihttomearri lea oahpahit oassálastiid mo sii sáhttet buoridit aiddo álggahuvvon doaimmaid gánnáhahttivuođa .
En etablering kan ta mange år før bedriften går med overskudd .	Go doaibma álggahuvvo , de sáhttet mannat máŋga jagi ovdalgo fitnodagas lea badjebáza .
Slike virksomheter får ofte alt for liten oppmerksomhet av de som finansierer prosjekter .	Dakkár doaimmat ožžot menddo uhccán beroštumi sin bealis geat leat ruhtadan prošeavtta .
Målgruppen er samiske kombinasjonsutøvere i sørsamisk område .	Olahusjoavkun leat sámi lotnolasealáhusdoallit máttasámis .
I denne omgang har Sametinget måttet avgrense kurset til søndre del av Nordland og Nord-Trøndelag .	Dán vuoru leat ferten rádjet kurssa Mátta-Nordlándii ja Davvi-Trøndeláhkii .
Sikre bosetting - Sametinget har prioritert å finansiere nye virksomheter , men det er like viktig å opprettholde og utvikle eksisterende virksomheter for å sikre sysselsettingen i samiske områder , sier fungerende visepresident Marianne Balto .	Nannet ássama - Sámediggi lea vuoruhan ruhtadit ođđa doaimmaid , muhto dattetge lea leamaš deaŧalaš bisuhit ja ovddidit dálá doaimmaid ja nu sihkkarastit barggolašvuođa sámi guovlluin , dadjá doaibmi várrepresideanta Marianne Balto .
For Sametinget er det viktig å følge opp nyetablerere blant annet for å sikre at etablererne gjør de rette valgene i etableringsperioden .	Sámediggái lea deaŧalaš čuovvolit ođđa álggaheddjiid vai sihkkarastojuvvo ahte álggaheaddjit válljejit rivttes vugiid álggahanmuttus .
Oppfølgingsarbeidet skal skje i form av samlinger .	Čuovvoleapmi galgá dáhpáhuvvat čoagganemiid bokte .
Det skal være tre samlinger på to dager hver .	Galget leat golbma čoagganeami , juohke čoagganeapmi bistá guokte beaivvi .
Temaer som vil bli satt opp er lønnsomhetsvurderinger , regnskapsanalyse , salgs- og markedsforhold , nettverksdannelse og bedriftsutvikling .	Fáddán leat gánnáhahttivuođa árvvoštallan , rehketdoallosuokkardeapmi , vuovdin- ja márkandilit , fierpmádatduddjon ja fitnodatovddideapmi .
Første samling i februar Vi har ikke bestemt hvor samlingene vil foregå - det avhenger av hvor deltakerne kommer fra .	Vuosttaš čoagganeapmi guovvamánus Mii eat leat vel mearridan gos čoagganeamit galget leat - fertet oaidnit gos oasseváldit bohtet .
- Hvis prosjektet blir vellykket så vil Sametinget vurdere å sette i verk liknende prosjekter i andre samiske områder , sier Balto .	- Jus prošeakta lihkostuvvá , de áigu Sámediggi árvvoštallat čađahit sullasaš prošeavttaid eará sámi guovlluin ge , dadjá Balto .
Oppfølgingsarbeidet skal være ferdig i juni måned .	Čuovvolanbargu galgá leat loahpahuvvon geassemánus .
Påmelding - VINN har lang erfaring fra liknende oppdrag , og vi håper at mange etablerere melder seg på oppfølgingsarbeidet , sier Balto .	- VINN:as lea guhkes vásáhusat sullasaš bargguin , ja mii doaivut ahte ollu álggaheaddji dieđihit čuovvolanbargui , dadjá Balto .
Interesserte kan kontakte Harald Granrud , VINN på telefon 908 33 126 eller e-post : harald.granrud@vinn.no	Dat geat háliidit searvat sáhttet váldit oktavuođa Harald Granrudain , telefovdna 908 33 126 dahje e-posta bokte : harald.granrud@vinn.no
Rådsmedlem Marianne Balto	Ráđđelahttu Marianne Balto
marianne.balto@samediggi.no	marianne.balto@samediggi.no
Gjennombrudd for urfolkperspektivet på FNs klimakonvensjon	Álgoálbmotperspektiiva mielde ONa dálkkádatkonvenšuvdnii
Slutterklæringen fra klimatoppmøtet i Mexico inneholder beslutninger om sikringsmekanismer i forhold til urfolks rettigheter , tradisjonell kunnskap og fullverdig urfolksdeltakelse .	Meksiko dálkkádatnjunuščoahkkima loahppajulggaštus sisttisdoallá mearrádusaid álgoálbmotvuoigatvuođaid , árbedieđu ja ollesárvosaš álgoálbmotoassálastima sihkkarastimiid birra .
- Det er historisk at respekt for urfolks rettigheter og tradisjonell kunnskap uttrykkes særskilt i vedtak under FNs klimakonvensjon .	- Lea historjjálaš dáhpáhusa go álgoálbmogiid vuoigatvuođaid ja árbedieđu árvvusatnin dovddahuvvo erenoamážit ON dálkkádatkonvenšuvnna mearrádusas .
Internasjonale urfolksorganisasjoner og urfolk i statlige delegasjoner har etter flere år med systematisk arbeid lykkes å få på plass et fundament for urfolksperspektivet i klimaforhandlingene .	Riikkaidgaskasaš álgoálbmotorganisašuvnnat ja álgoálbmogat stáhtaid sáttagottiin leat maŋŋá máŋga jagi systemáhtalaš barggu lihkostuvvan oažžut vuođu álgoálbmotperspektiivii dálkkádatšiehtadallamiin .
Cancun-avtalen er et skritt i riktig retning for å bekjempe klimaendringer og avtalen understreker et viktig prinsipp om at urfolk skal involveres ved alle relevante aspekter fremover , sier rådsmedlem Vibeke Larsen .	Cancun-šiehtadus lea lávki rivttes guvlui eastadeamis dálkkádatrievdamiid ja šiehtadus deattuha deaŧalaš prinsihppan ahte álgoálbmogat galget searvvahuvvot buot relevánta áššiide dás dohko , dadjá ráđđelahttu Vibeke Larsen .
Rådsmedlem Vibeke Larsen deltok i Norges delegasjon under høgnivådelen på partsmøtet , COP 16 , i Cancun i Mexico i perioden 6-10 desember 2010 .	Ráđđelahttu Vibeke Larsen oassálasttii Norgga sáttagoddái oasehasčoahkkima alladásseoasis , COP 16 , i Cancunis Meksikos áigodagas juovlamánu 6-10 b. 2010 .
Delegasjonen ble ledet av miljø- og utviklingsminister Erik Solheim .	Sáttagotti jođihii biras- ja ovddidanministtar Erik Solheim .
Norge skal være spydspiss	Norg a galgá leat ovddasmanni
Klimaendringer utgjør den største utfordringen i vår tid og det påvirker samene særskilt fordi det er i nordområdene hvor klimaendringene skjer raskest .	Dálkkádatrievdamat leat min áiggi stuorámus hástalus ja čuohcá sápmelaččaide erenoamážit go davviguovlluin dat rivdet dálkkádagat johtilepmosit .
Sametinget har sammenfallende interesser med den norske regjeringen i hvordan og hvorfor urfolksrettigheter og urfolksinteresser skal inkluderes i det internasjonale klimaarbeidet .	Sámedikkis leat seamma beroštusat go norgga ráđđehusas dasa mii guoská mo ja manne álgoálbmotvuoigatvuođat ja álgoálbmotberoštusat galget leat mielde riikkaidgaskasaš dálkkádatbarggus .
Sametinget jobber for at Norge skal fremstå som en spydspiss i forhold til de generelle menneskerettighetene og til rettighetene til urfolk .	Sámediggi bargá dainna ulbmiliin ahte Norga galgá leat ovddasmanni oppalaš olmmošvuoigatvuođaid ja álgoálbmotvuoigatvuođaid ektui .
Samt at Norge skal være en forkjemper for at FNs erklæring om urfolks rettigheter legges til grunn for vedtak som gjøres under klimaforhandlingene dersom urfolk berøres direkte .	Ja ahte Norga galgá lea ovddasčuollin das ahte ON julggaštus álgoálbmotvuoigatvuođaid birra biddjojuvvo vuođđun daidda mearrádusaide mat dahkkojuvvojit dálkkádatšiehtadallamiin go álgoálbmogat guoskkahuvvojit njuolgga .
Herunder prinsippet om at statene skal konsultere med vedkommende urfolk med formål om oppnå et forhåndsinformert samtykke før klimatiltak gjennomføres .	Dás maiddái dat prinsihppa ahte stáhtat galget konsulteret guoskevaš álgoálbmoga dainna ulbmiliin ahte juksat mieđáhusa ovdalgo čađahuvvojit dakkár dálkkádatdoaibmabijut , maid birra lea ovddalgihtii dieđihuvvon .
Respekt for urfolks rettigheter og tradisjonell kunnskap	Álgoálbmogiid vuoigatvuođat ja árbediehtu árvvusadnojuvvo
Etter flere år med forhandlinger ble det vedtatt et regelverk for tiltak mot avskoging i utviklingsland .	Máŋga jagi šiehtadallamiid maŋŋá dohkkehuvvojedje njuolggadusat eastadit vuovddehuhttima ovddidanriikkain .
Norge startet skoginitiativet , REDD + , i 2008 og ledet forhandlingene på dette feltet i Cancun .	Norga álggahii barggu vuovddehuhttima vuostá , REDD + , 2008:s ja jođihii šiehtadallamiid dán suorggis Cancunis .
Avtalen tar inn over seg at REDD + må sikre det biologiske mangfoldet i skogen .	Šiehtadus váldá vuhtii ahte REDD + galgá sihkkarastit vuvddiid biologalaš šláddjivuođa .
Videre er det i vedtaket paragrafer om sikringsmekanismer for å respektere urfolks rettigheter og tradisjonell kunnskap , herunder også referanser til FNs erklæring om urfolks rettigheter , samt til effektiv urfolkdeltakelse .	Mearrádusas leat maid paragráfat mat sihkkarastet ahte álgoálbmogiid vuoigatvuođat ja árbediehtu árvvusadnojuvvojit , dás maiddái čujuhusat ON julggaštussii álgoálbmotvuoigatvuođaid birra , ja beaktilis álgoálbmotoassálastimii .
- Jeg er fornøyd med at statsminister Jens Stoltenberg understreket viktigheten om at urfolks rettigheter må sikres i sitt innlegg på høgnivådelen .	- Lean duhtavaš go stáhtaministtar Jens Stoltenberg su sáhkavuorus alladásseoasis deattuhii man deaŧalaš dat lea ahte álgoálbmotvuoigatvuođat sihkkarastojuvvojit .
Dette bidro utviltsomt til å få på plass en minimumsløsning for urfolksdimensjonen i Cancun-avtalen .	Dat lei eahpitkeahttá mielde gávdnat uhcimus čovdosa álgoálbmotdimenšuvdnii Cancun-šiehtadusas .
Men FNs klimakonvensjon har fremdeles store utfordringer før vi kommer i mål både med tanke på utslippsreduksjoner og i forhold til langsiktige klimatiltak .	Muhto ON dálkkádatkonvenšuvnnas leat ain stuorra hástalusat ovdalgo mii lihkostuvvat oažžut vuoliduvvot luoitimiid ja guhkesáiggi dálkkádatdoaibmabijuid ektui .
Vi mangler fremdeles en juridisk bindende avtale .	Mis váilu ain juridihkalaš čadni šiehtadus .
I løpet av 2011 skal det lages nærmere regler for hvordan landene skal rapportere på oppfyllelsen av sikringsmekanismene .	2011:s galget ráhkaduvvot dárkilet njuolggadusat dasa mo riikkat galget raporteret sihkkarastinmekanismmaid ollašuhttima .
Det gir en viktig anledning til å presisere og skjerpe inn kravene .	Dat addá deaŧalaš vejolašvuođa aiddostahttit ja čavget gáibádusaid .
Sametingsrådet vil fortsatt følge det videre arbeidet under klimaforhandlingene tett , sier rådsmedlem Larsen .	Sámediggeráđđi áigu ain čuovvut dálkkádatšiehtadallamiid viidáset barggu dárkilit , dadjá ráđđelahttu Larsen .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Draft decision - CP. 16	Draft decision - CP. 16
Sametingets idrettsstipend tildeles reinkappkjører og friidrettsutøver	Sámedikki valáštallanstipeanda addojuvvo heargevuoddjái ja luođuvaláštallái
Sametingets idrettsstipend for 2010 tildeles Anne Risten Sara og Henning Holti .	Sámedikki 2010 valáštallanstipeanda addojuvvo Anne Risten Sarai ja Henning Holtii .
- Begge har markert seg svært positivt i sine idrettsgrener og er gode representanter for idrett og samisk ungdom , sier sametingsråd Vibeke Larsen .	- Goappašagat leaba leamaš oidnosis positiivvalaččat iežaska valáštallansurggiin ja soai leaba buorit ovddasteaddjit valáštallama ja sámi nuoraid ektui , dadjá Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen .
Reinkappkjøreren Anne Risten Sara fra Kautokeino og stavhopper Henning Holti fra Moelven får Sametingets idrettsstipend for ungdom i 2010 .	Heargevuoddji Anne Risten Sara eret Guovdageainnus ja gárggalmastin valáštalli Henning Holti eret Moelven nammasaš báikkis oažžuba Sámedikki 2010 nuoraid valáštallanstipeandda .
Stipendet er på 50 000 kroner og skal motivere unge idrettsutøvere til å satse på idrett .	Stipeanda mii lea 50 000 ru galgá movttiidahttit nuorra valáštalliid áŋgiruššat valáštallamiin .
Dominerte i sin idrett	Njunnošis iežas suorggis
22-årige Anne Risten Sara har drevet med reinkappkjøring siden hun var 7 år gammel , og selv om denne idretten er fullstendig manndominert , har hun klart å hevde seg bra innen idretten .	22-jahkásaš Anne Risten Sara lea vuodján herggiiguin dan rájes go lei 7 jagi boaris , ja vaikko dát lea ollásit albmáid valáštallan , de lea son birgen bures dán valáštallamis .
Allerede som 7 åring tok hun sin seier i reinkappkjøring og har bl.a vunnet flere løp .	Juo 7 jahkásažžan vuittii son heargevuodjimis ja lea vuoitán ollu gilvvuid .
Hun har vunnet NM .	Son lea vuoitán NM .
, VM og Gullklokkeløp i Finland .	, MM ja Gollediibmogilvvuid Suomas .
I 2010 ble hun tildelt tittelen verdens beste reinkusk .	2010:s dovddastuvvui son máilmmi buoremus heargevuoddjin .
Dette medfører at hun er tett oppfulgt av media , også utenlandske .	Dát mearkkaša dan ahte mediat leat su čuvvon , maiddái olgoriikkas .
17 norske mesterskap	17 norgga meašttirvuođa
21-årige Henning Holti fra Moelven har vært ledende i sin idrett i mange år .	21-jahkásaš Henning Holti eret Moelven nammasaš báikkis lea leamaš njunnošis iežas valáštallamis máŋga jagi .
Holti har hittil 17 norske mesterskap i friidrett .	Holti lea dán rádjai vuoitán 17 norgga meašttirgilvvuid luođuvaláštallamis .
Holti har som mål å ta medalje i junior EM i fridrett i 2011 . 36 søknader Sametinget mottok hele 36 søknader .	Holtis livččii áigumuššan váldit medáljja juniora EM luođuvaláštallamis 2011:s. 36 ohcama Sámediggái bohte oktiibuot 36 ohcama .
- For oss er søknadene svært motiverende i Sametingets arbeid med samisk idrett , og det var ingen lett oppgave å velge bare to .	- Dát ohcamat leat movttiidahttán min sakka Sámedikki barggu ektui sámi valáštallamiin , ja ii lean eisege álki válljet dušše guoktása .
Vi vil benytte anledningen til å ønske alle søkerne lykke til i sin idrett , sier Larsen .	Mii geavahit vejolašvuođa sávvat buot ohcciide lihku valáštallamiin , dadjá Larsen .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist 07.01.2011	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigemearri lea 07.01.2011
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat - ref. nr. 10/5896 Sametinget har ledig vikariat i 100 % stilling som førstekonsulent / rådgiver med tiltredelse snarest og varighet til 31.12.2011 .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Ref. nr. 10/5896 Sámedikkis lea rabas sadjásaš 100 % virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas álgin lea farggamusat . Virgeáigodat bistá 31.12.2011 rádjái .
Arbeidssted et av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea ovtta Sámedikki kontorbáikkiin .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Førstekonsulent / rådgiver - vikariat - Ref. nr. 10/5896 Sametinget har ledig vikariat i 100 % stilling som førstekonsulent / rådgiver med tiltredelse snarest og varighet til 31.12.2011 .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Ref. nr. 10/5896 Sámedikkis lea rabas sadjásaš 100 % virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas álgin lea farggamusat . Virgeáigodat bistá 31.12.2011 rádjái .
Arbeidssted et av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea ovtta Sámedikki kontorbáikkiin .
Stillingens primære arbeidsoppgaver er utvikling og oppfølging av Sametingets politikk innenfor barnehage , opplæring , samiske læremidler og familiepolitikk .	Virggi váldobargu lea ovddidit ja čuovvolit Sámedikki politihka mánáidgárddiid , oahpahusa , sámi oahpponeavvuid ja bearašpolitihka ektui .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet . .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes fortrinnsvis besatt av en person med høyere utdanning fra høgskole / universitet på master- / hovedfagsnivå innen pedagogikk , eller annen relevant utdanning .	Virgái háliidit vuosttažettiin olbmo geas lea alit oahppu allaskuvllas / universitehtas master- / váldofágadásis pedagogihkas , dahje eará relevánta oahppu .
Erfaring fra offentlig forvaltning og kunnskaper om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Bargohárjáneapmi almmolaš hálddašeamis ja máhtolašvuohta sámegielas ja sámi servodatdiliid birra deattuhuvvo .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buori fágalaš gelbbolašvuođa , buriid ovttasbargan- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktindáiddu , dáiddu bargat iešheanalaččat ja ulbmildiđolaččat ja veahkkáivuođa .
Stillingen er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttá biddjot virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Julie Eira eller underdirektør Inga Margrethe Eira Bjørn , tlf. 78 47 40 00 .	Eanet dieđuid virggi birra addet ossodatdirektevra Julie Eira dahje vuolitdirektevra Inga Margrethe Eira Bjørn , tel. 78 47 40 00 .
Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/5896 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/5896
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .
Innsendte vitnemål og attester returneres ikke , men vil bli makulert .	Duođaštusat ja atteastat eai sáddejuvvo ruovttoluotta , daid mii jávkadit .
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist 07.01.2011	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigemearri lea 07.01.2011
Førstekonsulent / rådgiver - Samisk språk - fast stilling - ref. nr 10/6125 Sametingets har en ledig fast stilling som førstekonsulent / rådgiver med snarlig tiltredelse .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Sámegiella - bistevaš virgi - ref. nr 10/6125 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted er et av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea ovtta Sámedikki kontorbáikkiin .
Søknad på stillingen sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Virgeohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Førstekonsulent / rådgiver - Samisk språk - fast stilling - ref. nr 10/6125 Sametingets har en ledig fast stilling som førstekonsulent / rådgiver med snarlig tiltredelse .	Vuosttaškonsuleanta / ráđđeaddi - Sámegiella - bistevaš virgi - ref. nr 10/6125 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi vuosttaškonsuleantan / ráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted er et av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea ovtta Sámedikki kontorbáikkiin .
Stillingens oppgaver er saksbehandling og politikkutvikling innen samisk språk .	Virgái gullá áššemeannudeapmi ja politihkkaovddideapmi sámegiela ektui .
Stillingen kan også bli tillagt andre oppgaver knyttet til Sametingets virksomhet .	Virgái sáhttet maiddái biddjot eará barggut mat gullet Sámedikki doibmii .
Stillingen ønskes besatt av personer med relevant høyere utdanning , fortrinnsvis på master- / hovedfagsnivå og gjerne innen samisk språk .	Virgái háliidit olbmo geas lea relevánta alit oahppu , vuosttažettiin master- / váldofágadásis ja áinnas sámegielas .
Kunnskap om samiske samfunnsforhold og i samisk språk vil bli vektlagt .	Máhtolašvuohta sámi servodatdiliid birra ja sámegielas deattuhuvvo .
I tillegg vil det bli lagt vekt på gode faglige kvalifikasjoner , samarbeids- og kommunikasjonsevner , herunder skriftlig fremstillingsevne , evne til selvstendig og målrettet arbeid og serviceinnstilling .	Lassin deattuhit buori fágagelbbolašvuođa , buriid ovttasbargan- ja gulahallannávccaid , čálalaš ovdanbuktindáiddu , dáiddu bargat iešheanalaččat ja ulbmildiđolaččat ja veahkkáivuođa .
Stillingene er plassert i stillingskode 1408 førstekonsulent eller 1434 rådgiver .	Virgi lea biddjon virgekodii 1408 vuosttaškonsuleanta dahje 1434 ráđđeaddi .
Særlig kvalifiserte søkere kan bli innplassert i stillingskode 1364 seniorrådgiver .	Ohcci geas lea earenoamáš gelbbolašvuohta sáhttá biddjot virgekodii 1364 seniorráđđeaddi .
Nærmere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til avdelingsdirektør Anne Britt K. Hætta , tlf. 91 11 17 88 Sametingets administrasjon skal i størst mulig grad gjenspeile mangfoldet i befolkningen .	Eanet dieđuid virggi birra addá ossodatdirektevra Anne Britt K. Hætta , tel. 91 11 17 88 Sámedikki hálddahus galgá nu bures go vejolaš speadjalastit álbmoga girjáivuođa .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , og å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš ulbmilin lea juksat dássedis čoahkádusa agi ja sohkabeliid dáfus , ja rekrutteret olbmuid geain lea unnitlogu- ja álgoálbmotduogáš .
Sametinget har avtale om Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , og legger vekt på tilrettelegging av arbeidsforholdene for den enkelte medarbeider .	Sámediggi lea šiehtadan Čáhkkilis bargodili , dg . Inkluderende Arbeidsliv ( IA ) , ja deattuha bargodiliid láhčima juohke bargái .
For alle bosatt i Finnmark og Nord-Troms gjelder nedskriving av studielån i Statens lånekasse med 10 % pr år inntil kr 25.000 , særskilt skattefradrag og forhøyet barnetrygd .	Buohkain geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas lea vejolašvuohta oažžut oaniduvvot oahppoloana Stáhta loatnakássas 10 proseanttain jahkái gitta 25 000 ru rádjai , sii ožžot maiddái sierra vearrogessosa ja lassi mánáidoaju .
Disse er gjeldende inntil Stortinget omgjør ordningene .	Dát gustojit dassážiigo Stuorradiggi rievdada dáid ortnegiid .
Ansatte i Sametinget har fleksibel arbeidstid .	Sámedikki bargiin lea máškidis bargoáigi .
Søkere som ikke kan samisk ved tiltredelse , kan etter avtale med arbeidsgiver tilpliktes opplæring i samisk språk .	Ohccit geat eai hálddaš sámegiela go biddjojuvvojit virgái , sáhttet ovttasráđiid bargoaddiin geatnegahttojuvvot váldit oahpu sámegielas .
Forøvrig tilsettes arbeidstakere etter gjeldende lover , reglement og overenskomster , herunder lønn og pensjon , samt 6 mnd. prøvetid .	Muđui virgáduvvojit bargit gustojeaddji lágaid , njuolggadusaid ja šiehtadusaid vuođul , dás maiddái bálká ja penšuvdna , ja 6 mánu geahččalanáigi .
Fra lønnen trekkes 2 % til Statens pensjonskasse .	Bálkkás gessojuvvo 2 % Stáhta penšuvdnakássii .
Søkere bes oppgi referansenummer på stillingen : 10/6125 .	Mii bivdit ohcciid almmuhit virggi referánsanummira : 10/6125 .
Bekreftede kopier av vitnemål og attester legges ved den elektroniske søknaden eller sendes i papirversjon til Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .	Duođaštuvvon skuvla- ja bargoduođaštusaid máŋgosat biddjojuvvojit mielddusin dahje sáddejuvvojit bábirveršuvdnan : Sámediggi - Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 , 9730 Kárášjohka / Karasjok .
Innsendte vitnemål og attester returneres ikke , men vil bli makulert .	Duođaštusat ja atteastat eai sáddejuvvo ruovttoluotta , daid mii jávkadit .
Mineralvirksomhet i Bidjovagge – avtale signert mellom Sametinget , Arctic Gold og reinbeitedistrik D- 34 og D-30A	Mineráladoaibma Biedjovákkis – šiehtadus Sámedikki , Arctic Gold ja boazodoalloorohaga D- 34 ja D-30A gaskka lea vuolláičállojuvvon
Egil Olli Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
- Denne signeringen er et sikkert uttrykk for at Sametingets mineralveileder både blir respektert og fulgt av selskaper som ønsker å etablere seg i Sápmi , uttaler sametingspresident Egil Olli .	- Dát vuolláičállin duođašta ahte Sámedikki minerálaveahkki sihke árvvus adnojuvvo ja čuvvojuvvo servviid bealis mat háliidit ásahit Sámis , cealká Sámedikki presideanta Egil Olli .
Sametinget vedtok i juni en egen mineralveileder for hvordan Sametinget og mineralselskaper kan forholde seg til hverandre ved mineralvirksomhet i samiske områder .	Sámediggi mearridii geassemánus sierra minerálaveahki das movt Sámediggi ja minerálasearvvit sáhttet soahpat gaskaneaset mineráladoaimmas sámi guovlluin .
Denne mineralveilederen legger opp til at det inngås avtaler mellom Sametinget og selskaper om undersøkelsesarbeider og planer om søknad om driftskonsesjon .	Dán minerálaveahkis daddjojuvvo ahte Sámedikki ja servviid gaskka dahkkojuvvojit šiehtadusat iskkadanbargguin ja plánain doaibmakonsešuvdnaohcama ektui .
I avtalene som nå er underskrevet er også reinbeitedistriktene D- 34 og D-30A parter , noe som ifølge Sametingets president Egil Olli , styrker samarbeidet .	Šiehtadusain mat dál leat vuolláičállojuvvon leat maiddái boazodoalloorohagat D- 34 ja D-30A oasálažžan , mii Sámedikki presideantta Egil Olli oaivila mielde nanne ovttasbarggu .
Avtalen om det faktiske undersøkelsesarbeidet ivaretar partenes ansvar for samarbeid ved planlegging og gjennomføring av undersøkelsesarbeider .	Šiehtadusas duohta iskkadanbargguin gozihuvvo beliid ovttasbargoovddasvástádus iskkadanbargguid plánema ja čađaheami oktavuođas .
Reindriftens rett til bruk av området følger av alders tids bruk og har alminnelig ekspropriasjonsrettslig vern ( jf. reindriftsloven § 4 ) .	Boazodoalus lea geavahanriekti guovllus dološ áiggiid rájes geavaheami bokte ja dat suodjaluvvojit dábálaš bággolonistanrievttálaččat ( vrd. Boazodoallolága § 4 ) .
Intensjonsavtalen er ment å avklarer hvordan prosessen mellom partene skal foregå og hvilke temaer som det skal forhandles om for eventuell søknad om konsesjon til gruvedrift .	Intenšuvdnašiehtadus lea oaivvilduvvon čilget movt proseassa beliid gaskka galgá dahkkojuvvot ja makkár fáttáid birra galgá šiehtadallat vejolaš konsešuvdnaohcamis ruvkedoaimma ektui .
- Det er svært gledelig , og et stort skritt i riktig retning , at også reindrifta er med på denne avtalen .	- Illudahttá hui sakka , ja lea stuorra lávki rivttes guvlui , go maiddái boazodoallu lea mielde dán šiehtadusas .
Reinbeitedistriktenes deltakelse gjør dem til likeverdige parter , som Arctic Gold forplikter seg til å spille på lag med både når undersøkelsesarbeidet gjennomføres og i forhandlinger om eventuell gruvedrifta , uttaler Sametingets president Egil Olli .	Go boazodoalloorohagat leat mielde de šaddet dat maid ovttaárvosaš beallin , maiguin Arctic Gold lea geatnegas gulahallat sihke dalle go iskkadanbarggut čađahuvvojit ja šiehtadallamiin vejolaš ruvkedoaimma ektui , cealká Sámedikki presideanta Egil Olli .
Reindrifta er fornøyd	Boazodoallu lea duhtavaš
- Selv om reinbeitedistriktene i hovedsak ikke er interessert i at andre arealkrevende aktører skal etablere seg i områder der mye beiteland allerede er tapt , er avtalene vi nå har inngått bra fos oss .	- Vaikko boazodoalloorohagain váldoáššis ii leat beroštupmi ahte buot areálagáibideaddji aktevrrat galggašedje ásahit guovlluide gos sáhttet massit ollu guohtoneatnamii , de leat šiehtadusat maid mii dál leat dahkan buorit midjiide .
Avtalen sikrer at vi kan legge premissene og være i forkant av beslutningsprosessene sier distriktsleder Johan Aslak Logje i reinbeitedistrikt 30 A Vestre sonestyre og distriktsleder Nils Isak Sara i reinbeitedistrikt 34 Ábborášša .	Šiehtadus sihkkarastá ahte mii sáhttit bidjat eavttuid ja leat ovddabealde mielde mearrádusproseassain dadjá orohatjođiheaddji Johan Aslak Logje orohagas 30 A Oarjjabealli ja orohatjođiheaddji Nils Isak Sara orohagas 34 Ábborášša .
Også Arctic Gold sier seg fornøyd med avtalen som nå er signert .	Maiddái Arctic Gold dadjá ahte lea duhtavaš šiehtadusain mii lea vuolláičállojuvvon .
- Jeg er veldig glad for at vi , etter mye diskusjon , har sikret hvordan vi skal forhandle og samarbeide for sameksistens med det samiske folk i utviklingen av Bidjovaggeprojektet , med sikte på en lønnsom gruvedrift , uttaler Arctic Golds administrerende direktør , Lars-Åke Claesson .	- Mun lean hui ilus go mii , ollu ságastallamiid maŋŋá , leat sihkkarastán movt mii galgat šiehtadallat ja ovttasráđiid bargat sámi álbmogiin Bidjovággeprošeavtta ovddideamis , dainna ulbmilin ahte doaibma šattašii gánnáhahttin , cealká Arctic Golds hálddahusdirektevra , Lars-Åke Claesson .
Sametingspresident Egil Olli	Sámediggepresideanta Egil Olli
egil.olli@samediggi.no	egil.olli@samediggi.no
Link	Liŋka
Arctic Gold AB	Arctic Gold AB
Intensjonsavtale om forhandlinger om ...	Intensjonsavtale ( NO ) Áigumuššiehtadus
Avtale om faktiske undersøkelsesarbeider i ...	Avtale om faktiske undersøkelsesarbeider ( NO )
PRM . :	PRD . :
Sametinget lanserer ny nettbasert orddatabase for samisk	Sámediggi rahpá sámegiel sátnevuorká interneahtas
Sametinget lanserer en ny , nettbasert orddatabase på nett 22. juni . www.risten.no er en flerspråklig søketjeneste som inneholder både allmenne ord og begreper på sør- , lule- , og nordsamisk , latin og norsk .	Sámediggi rahpá ođđa sátnevuorká interneahtas geassemánu 22. b. www.risten.no lea máŋggagielat ohcanbálvalus mas leat sihke dábálaš sánit ja doahpagat oarjel- , julev- ja davvisámegillii ja latiinna- ja dárogillii .
Den nye orddatabasen lanseres offisielt onsdag 22.06.05 kl 12.00 på Árran julevsáme guovddásj , Drag .	Ođđa sátnevuorká rahppojuvvo virggálaččat gaskavahku geassemánu 22. b. dii. 12.00 Árran julevsáme guovdátjis , Ájluovtas .
Første gang publisert 21.06.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 21.06.2005
- Søketjenesten vil være et uvurderlig hjelpemiddel for språkinteresserte , eksperter så vel som allminnelige nettbrukere .	- Ohcanbálvalus lea vearditmeahttun veahkkeneavvu giellaberošteaddjiide , áššedovdiide ja maidái dábálaš neahttageavaheaddjiidege .
En orddatabase allment tilgjengelig på nett tror vi vil styrke det samiske språket betydelig .	Mii jáhkkit ahte dakkár sátnevuorká , maid buohkat sáhttet geavahit , nanne sámegiela fuopmášahtti .
Jeg tror dette dette vil motivere til mer aktiv bruk av samisk , uttaler rådsmedlem Johan Mikkel Sara .	Jáhkán dat maid movttiidahttá eanet sámegiela geavaheami , cealká ráđđelahttu Johan Mikkel Sara .
Det er pr. i dag ca. 12 200 ord i basen .	Dál leat su. 12 200 sáni vuorkkás .
Et ord registreres som ett hovedord med oversetting til flere språk .	Sátni logahallojuvvo oktan váldosátnin ja jorgaluvvo máŋgga gillii .
De fleste ordene i dagens base er nordsamisk og norsk .	Dálá vuorkkás leat eanaš sánit davvisámegillii ja dárogillii .
Bakgrunnen for dette er at disse er overført fra tidligere baser .	Sivvan lea go dat leat vižžojuvvon ovddeš vuorkkáin .
Sametinget fortsetter nå å registrere ord , og legger vekt på å få satt inn flere sørsamiske og lulesamiske ord .	Sámediggi joatká dál sátnelogahallama ja geavaha návccaid bidjat sisa eanet oarjel- ja julevsámegiel sániid .
Systemet er utviklet av Sametinget , og har muligheter for å legge inn flere språk senere .	Vuogádaga lea Sámediggi ovddidan ja dasa lea vejolašvuohta maŋŋá bidjat eanet gielaid .
- Registreringsarbeidet er veldig tidkrevende , men målet er at alle ord som finnes i ordlister og ordbøker skal registreres i orddatabanken etterhvert .	- Logahallanbargu lea áddjái , muhto mihttomearri lea ahte buot sánit mat gávdnojit sátnelisttuin ja sátnegirjjiin , galget dađistaga logahallojuvvot sátnevuorkái .
Slik sett har vi som mål at www.risten.no skal bli det foretrukne oppslagsverket for samiske ord og samisk rettskrivning , sier Sara .	Nu leage min mihttomearri ahte www.risten.no galgá šaddat dat ohcangirjin sámegiel sániid ja sámegiela riektačállima oktavuođas , maid olbmot ovddimusat válljejit geavahit , dadjá Sara .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
Sjur Nørstebø Moshagen	Sjur Nørstebø Moshagen
Prosjektleder	Prošeaktajođiheaddji
Sjur Nørstebø Moshagen	Sjur Nørstebø Moshagen
350 tusen kroner til ungdomsdrama	350 duhát ruvnno nuoraiddrámái
Sametingsrådet bevilger 350 tusen kroner til ungdomsdrama for fjernsyn .	Sámediggeráđđi juolludii 350 duhát ruvnno nuoraiddrámái mii galgá TV:s čájehuvvot .
Rådsmedlem Vibeke Larsen sier at filmer for ungdom er svært viktig og derfor ønsker sametingsrådet å støtte Orginal Film AS sitt prosjekt " Sameland " .	Ráđđelahttu Vibeke Larsen dadjá ahte nuoraidfilmmat leat hui dehálaččat ja danne háliida sámediggeráđđi doarjut Orginal Film AS prošeavtta " Sámi eanan " .
Vibeke Larsen Jan Roger Østby	Jan Roger Østby
Det er Orginal Film AS i Tromsø som planlegger å lage en ungdomsdrama for fjernsyn på ti episoder .	Orginal Film AS Romssas leat ráhkadeame nuoraiddrámá TV:i mas galget 10 episoda .
Serien har fått arbeidstittel " Sameland " .	Ráidu lea ožžon bargonamahusa " Sámi eanan " .
Målgruppen for serien er barn opp til 12 år .	Ráiddu olahusjoavku leat mánát gitta 12 jahkái .
Serien består av 10 episoder på 25 minutter .	Ráiddus leat 10 episoda mat bistet 25 minuhta .
Orginal Film AS planlegger å gjøre opptak i løpet av våren 2011 .	Orginal Film AS áigu filbmet giđđat 2011 . Ráidu galgá čájehuvvot NRK:s 2012:s .
Sameland Hovedpersonen er norske Anneli ( 12 ) og samiske Isak ( 12 ) .	Sámi eanan Váldoolmmoš lea Anneli ( 12 ) gii lea rivgu , ja Issát ( 12 ) gii lea sápmelaš .
Anneli flytter mot sin vilje til Kautokeino , der hun møter Isak , som blir en god venn .	Anneli bággejuvvo fárret Guovdageidnui , ja doppe deaivá Issáha gii šaddá buorre ustit .
Anneli og Isak oppdager at det foregår noe kriminelt i Kautokeino , finner ut at de ikke kan stole på de voksne og må oppklare " saken " på egen hånd .	Anneli ja Issát fuomášeaba ahte Guovdageainnus dáhpáhuvvot vearredagut , ja gávnnaheaba ahte eaba sáhte luohttit rávisolbmuide , ja nu ferteba ieža čoavdit " ášši " .
Opptak i Kautokeino Orginal Film AS skriver i sin søknad innspillingen av serien vil ha store ringvirkninger for Kautokeino .	Guovdageainnus filbmat Orginal Film AS čállá ohcamis ahte filbmenbarggu geažil šaddet Guovdageidnui stuora váikkuhusat .
Av et budsjett på ca 28 mill. kr , vil ca 10 mill. kr av verdier legges igjen i Kautokeino gjennom kjøp av varer og tjenester .	Sullii 28 miljon ruvdnosaš bušeahtas , báhcá sullii 10 miljon ruvdnosaš árvu Guovdageidnui gálvvuid ja bálvalusaid oastima bokte .
I tillegg vil lokale filmarbeidere få økt sin kompetanse gjennom produksjonen .	Lassin besset báikkálaš filbmabargit loktet iežaset gelbbolašvuođa buvttadeami bokte .
Dette vil bety at de vil være mer attraktivt for andre å legge sine innspillinger i Kautokeino og regionen forøvrig .	Dat mearkkaša ahte earáide šaddá eambbo geasuheaddji filbmet Guovdageainnus ja muđui dán guovllus .
Kautokeino vil få stor oppmerksomhet allerede under filminnspilling med pressebesøk og oppslag i media , skriver Orginal Film AS .	Guovdageaidnu oažžu ollu beroštumi filbmema oktavuođas juo , preassagalledemiid ja mediadieđáhusaid bokte , čállá Orginal Film AS .
Rådsmedlem Vibeke Larsen	Ráđđelahttu Vibeke Larsen
vibeke.larsen@samediggi.no	vibeke.larsen@samediggi.no
Skjema for folkevalgte	Skovit áirasiidda
Særskilte regler for kontrollkomiteens arbeidsområde	Sierra njuolggadusat bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádussii ja bargosuorgái
Sametingets plenum har i sak 34/06 vedtatt særskilte regler for kontrollkomiteens arbeidsområde .	Sámedikki dievasčoahkkin lea áššis 34/06 mearridan sierra njuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádussii ja bargosuorgái .
Sametingets nye arbeidsorden	Sámedikki ođđa bargoortnet
Sametinget vedtok i februar 2010 en ny forretningsorden som er tilpasset de nye grunnreglene vedtatt i desember 2009 .	Sámediggi mearridii 2010 guovvamánus ođđa čoahkkinortnega mii lea heivehuvvon ođđa vuođđonjuolggadusaide mat mearriduvvojedje 2009 juovlamánus .
Ny arbeidsorden i Sametinget	Ođđa bargoortnet Sámedikkis
Sametingets nye arbeidsorden .	Sámedikki ođđa bargoortnet .
Pålogging for ansatte og representanter	Movt bargit ja áirasat loggejit sisa
For å kunne logge på Sametingets nett må du ha pinkode og kodebrikke .	Don dárbbašat pinkoda ja kodabrihkká go áiggut logget sisa Sámedikki nehttii .
Det får du tilsendt ved å henvende deg til IT. .	Daid oažžut go jearat dihtorbargiin .
Dersom du har fått en kodebrikke tidligere må den leveres inn for omprogrammering .	Jos don leat ožžon kodabrihkká ovdal , de fertet dan addit ruovttoluotta ođđasis prográmmerema várás .
Etiske retningslinjer for Sametingets politikere	Etihkalaš njuolggadusat Sámedikki politihkkáriidda
Etiske retningslinjer for Sametingets politikere .	Etihkalaš njuolggadusat Sámedikki politihkkáriidda .
Revidert avtale om tjenestereiser innenlands fra 1. mai 2008	Rievdaduvvon šiehtadus sisriikkálaš mátkkiin 01.05.2008 rájes
Kilometergodtgjørelsen for bil og flere andre satser øker .	Sátssat leat rievdan sisriikkálaš mátkkiin 01.05.2008 rájes .
Reisepolitikk for Sametingets politiske nivå	Sámedikki politihkalaš dási mátkepolitihkka
Reisepolitikk for Sametingets politiske nivå er fastsatt av Sametinget 03. mars 2006	Sámedikki politihkalaš dási mátkepolitihkka mearriduvvon Sámedikkis njukčamánu 03. b. 2006
Reglement for Sametingets politiske nivå	Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusat
Dette reglement er fastsatt 1. juni 2005 , og omfatter Sametingets politiske nivå og revideres om nødvendig etter hver budsjettbehandling i Sametinget .	Dát njuolggadusat lea mearriduvvon Sámedikkis 1. b. geassemánu 2005 , ja gusket Sámedikki politihkalaš dássái ja reviderejuvvojit jus lea dárbu maŋŋá juohke bušeahttameannudeami Sámedikkis .
Adgangsregler for Sametinget	Sámediggái beassama njuolggadusat
Sametingets møtelederskap har fastsatt adgangsreglement for Sametinget .	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi lea mearridan njuolggadusaid Sámediggái beassama várás .
Nyhetsovervåking	Ođasčuovvun
Sametinget tilbyr overvåking av samiske medier til representanter og andre interesserte .	Sámediggi fállá áirasiidda ja eará berošteddjiide vejolašvuođa čuovvut mielde ođđasiid sámi mediain .
Reiser for folkevalgte i Sametinget	Sámedikki álbmotválljen áirasiid mátkkit
Folkevalgte representanter følger i all hovedsak statens offentlige reiseregulativ når de er på reiser for Sametinget .	Álbmotválljen áirasat čuvvot váldoáššis stáhta almmolaš mátkeregulatiivva go mátkkoštit Sámedikki ovddas .
I tillegg er det laget et eget regelverk for representantenes reisevirksomhet ( Reisepolicy ) .	Dasa lassin leat ráhkaduvvon sierra njuolggadusat áirasiid mátkedoaimma váste .
PRM . :	PRD . :
Forlanger konsultasjoner om reinbeitekonvensjonen mellom Norge og Sverige	Gáibida ráđđádallamiid bozoguohtunkonvenšuvnna birra gaskal Norgga ja Ruoŧa
Den norske delegasjon til Samisk Parlamentarisk råd ( SPR-N ) har i sitt vedtak i sak 015/05 påpekt at Sametinget ikke blir informert og konsultert om mandat og organisering av gjenopptakelsen av forhandlingene om ny reinbeitekonvensjon .	ámi Parlamentáralaš ráđi Norgga beale sáttagoddi ( SPR-N ) lea ášši 015/05 mearrádusastis čujuhan dasa ahte Sámediggi ii leat dieđihuvvon iige jerrojuvvon ođđa boazoguohtunkonvenšuvnna ođđasis šiehtadallamiid mandáhta ja organiserema birra .
Første gang publisert 01.07.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 01.07.2005
- Dette er brudd på avtalen om konsultasjoner som nettopp er underskrevet av statsråd Erna Solberg , som har samordningsansvar for samiske saker og undertegnede .	- Dát rihkku dan šiehtadusa ráđđádallamiid birra , maid moai stáhtaráđiin Erna Solbergiin , geas lea oktiiordnenovddasvástádus sámi áššiin , gieskat čáliime vuollái .
En slik handlemåte er heller ikke i tråd med ILO-konvensjon nr. 169 når det gjelder statens plikt til å konsultere urfolk i saker som er av særskilt interesse for dem , sier sametingspresident og leder av Sametingets delegasjon til Samisk parlamentarisk råd , Sven-Roald Nystø .	Dakkár láhttenvuohki ii čuovo ILO-konvenšuvnna nr. 169 ge go guoská stáhta geatnegasvuhtii ráđđádallat eamiálbmogiiguin dakkár áššiin , mat erenoamážit gusket sidjiide , dadjá Sámedikki presideanta ja Sámi Parlamentáralaš ráđi Norgga beale Sámedikki sáttagotti jođiheaddji , Sven-Roald Nystø .
- Sentrale myndigheter må konsultere sametingene og næringen selv når det gjelder forhandlingene om en ny reinbeitekonvensjon .	- Guovddáš eiseválddit fertejit ráđđádallat sámidikkiiguin ja ealáhusain go guoská ođđa boazoguohtunkonvenšuvnna šiehtadallamiidda .
Sametinget mener at viktige prinsipper og samarbeidsorganer må på plass og disse må være aktive redskaper i arbeidet med å finne frem til løsninger som ivaretar reindriftens interesser på begge sidene av grensen , sier Nystø .	Sámediggi oaivvilda ahte ferte ásahit deaŧalaš prinsihpaid ja ovttasbargoorgánaid , mat galget viššalit geavahuvvot go galgá gávdnat vugiid mo fuolahit boazodoalu beršotumiid goappašiid bealde rájá , dadjá sier Nystø .
Nasjonaldagen	Sámi álbmotbeaivi
Samenes nasjonaldag er felles for alle samer , uavhengig om de bor i Norge , Sverige , Finland eller Russland .	Sámi álbmotbeaivi lea oktasaš sámiide , beroškeahttá orrot go sii Norggas , Ruoŧas , Suomas vai Ruoššas .
I 1993 ble nasjonaldagen feiret for første gang , samtidig som FNs internasjonale urbefolkningsår ble offisielt åpnet i Karasjok .	Álbmotbeaivi ávvuduvvui vuosttaš háve 1993:s go ON internášuvnnalaš eamiálbmotjahki almmolaččat rahppojuvvui Kárášjogas .
Sameflagget John-Marcus Kuhmunen	John-Marcus Kuhmunen
Samenes nasjonaldag feires på forskjellig vis i de ulike lokalsamfunnene .	15. sámekonfereansa mii dollojuvvui Helssegis geassemánus 1992 mearridii ahte sámi álbmotbeaivi lea guovvamánu 6. beaivi .
Bakgrunnen for datoen er at det første samiske landsmøtet ble avholdt 6. februar 1917 i Trondheim .	Duogáš dáhtonii lea ahte sámiid vuosttaš riikkačoahkkin dollojuvvui guovvamánu 6. b. 1917:s Troandimis .
Det var første gang i historien nord- og sørsamer fra forskjellige land samlet seg til et stort møte for å drøfte og belyse felles saker og problemstillinger .	Dalle lei vuosttaš háve historjjás go davve- ja lullesámit iešguđet riikkas deaivvadedje divaštallat ja fuomášahttit oktasaš áššiid ja váttisvuođaid .
Elsa Laula Renberg stod bak både ideen om og virkeliggjørelsen av møtet som samlet over hundre deltakere , derav en stor del kvinner .	Elsa Laula Renberg vuolggahii čoahkkinjurdaga ja duohtan dagai riikkačoahkkima masa bohte badjel čuođi sápmelačča ja eanašat sin gaskkas ledje nissonat .
artikler	Artihkkalat
Elsa Laula Renberg - et kvinneliv	Elsa Laula Renberg - sámenissoniid árbi
Landsmøtet i 1917	Riikkačoahkkin 1917:s
PRM . :	PRD . :
Stipend til høyere utdanning innen opplæring og barnehage	Stipeanda alit ohppui mánáidgárde- ja oahpahussuorggis
Høsten 2005 deler Sametinget ut stipend til studenter som tar høyere utdanning innenfor fagområdet opplæring og barnehage .	2005 čavčča juohká Sámediggi stipeandda studeanttaide geat váldet alit oahpahhus- ja mánáidgárdesuorggis .
Målet er å til økt rekruttering og styrke kompetansen innenfor opplærings- og barnehagesektoren i det samiske samfunnet .	Ulbmil lea oččodit eambbo olbmuid ja nannet gelbbolašvuođa oahpahus- ja mánáidgárdesuorggis sámi servodagas .
Første gang publisert 07.07.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 07.07.2005
- For å styrke og bevare samisk språk i framtiden er det helt avgjørende at det finnes tilstrekkelig samiskspråklige ansatte i skoler og barnehager .	- Jus galgá nannet ja bisuhit sámegiela maid boahtteáiggis , de lea áibbas dárbbašlaš ahte gávdnojit doarvái sámegielat bargit skuvllain ja mánáidgárddiin .
Sametinget konstaterer at det er stor mangel på samiskspråklige ansatte med pedagogisk kompetanse i enkelte samiske skoler og barnehager .	Sámediggi oaidná ahte váilot ollu sámegielat bargit geain lea pedagogalaš máhttu / gelbbolašvuohta muhtun sámi skuvllain ja mánáidgárddiin .
Derfor er det viktig at Sametinget bidrar til at kompetansenivået løftes , og stipend er et viktig motiveringstiltak , sier visepresident Ragnhild Nystad .	Dan dihte lea dehálaš ahte Sámediggi váikkuha dasa ahte loktet gelbbolašvuođa , ja stipeanda leage dehálaš movttiidahttingaskaoapmi , dadjá várrepresideanta Ragnhild Nystad .
Nystad mener det nå er viktig få flere pedagoger med kompetanse i samisk språk og kultur , samt styrke det samiske språkets stilling i barnehager , skolesektoren og generelt i det samiske samfunnet .	Nystad oaivvilda ahte dál lea dehálaš oažžut eanet pedagogaid geain maid lea sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta , ja maid nannet sámegiela mánáidgárddiin , skuvllain ja obbalaččat sámi servodagas .
Stipendordninga lyses ut i løpet av sommeren .	Stipeanda almmuhuvvo geasi mielde .
- Stipendet er spesielt viktig , sett i lys av at nye samiske læreplaner for det 13-årige skoleløpet og rammeplan for barnehager er under produksjon .	- Stipeanda lea erenoamáš dehálaš go dál leat ráhkaduvvome ođđa oahppoplánat 13 – jagi skuvlii , ja mánáidgárdái .
Disse vil legge føringer for å styrke samisk språk , sier Nystad , avslutter Nystad .	Dat maid váikkuhit dasa movt nannet sámegiela , dadjá Nystad loahpas .
PRM . :	PRD . :
Sametinget bevilger 250.000 kroner til Ája samisk senter	Sámediggi juolluda 250 000 ruvnno Ája sámi guovddážii
Sametinget har bevilget 250 000 kroner til Ája samisk senter .	Sámediggi lea juolludan 250 000 ruvnno Ája sámi guovddážii .
Beløpet kommer i tillegg til 690 000 som er bevilget over Sametingets budsjett 2005 .	Ruhta lea lassin 690 000 mii lea juolluduvvon Sámedikki 2005 bušeahtas .
Første gang publisert 07.07.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 07.07.2005
Bevilgningen er en oppfølgning av samarbeidsavtalen mellom Troms fylkeskommune og Sametinget .	Juolludeapmi lea ovttasbargošiehtadusa gaskal Tromssa fylkkasuohkana ja Sámedikki čuovvoleapmi .
Sametinget har allerede i 2002 forpliktet seg til å finansiere utbyggingen av Ája og øke driftstilskudd i forbindelse med dette .	Sámediggi lea juo jagis 2002 geatnegahttán iežas ruhtadit Ája-guovddáža viiddideami ja lasihit doaibmadoarjaga dan oktavuođas .
- Sametinget er tilfreds med at forpliktelsene om økt driftstilskudd og tilskudd til finansiering av delutbyggingen er innfridd sett i forhold til løftene fra 2002 .	- Sámediggi lea duhtavaš go geatnegasvuođat lasihit doaibmadoarjaga ja doarjja ruhtadit oasseviiddideami leat čađahuvvon jagi 2002 lohpádusaid ektui .
Institusjonen er viktig for fremme av samisk språk og kultur , og er uten tvil et samisk knutepunkt i Troms , sier sametingspresident Sven-Roald Nystø .	Guovddáš lea deaŧalaš sámegiela ja sámi kultuvrra ovddideapmái , ja lea eahpitkeahttá sámi deaivvadanbáiki Tromssa fylkkas , dadjá Sámediggepresideanta Sven-Roald Nystø .
Stipend innen rehabiliteringsfag	Veajuiduhttinfágá stipeanda
Hovedmålet er å utvikle et likeverdig tilbud av helse- og sosialtjenester til det samiske folket .	Váldoulbmilin lea ovddidit sámi álbmogii dássásaš dearvvasvuođa- ja sosiálafálaldagaid .
Søknadsfrist : 1. oktober 2007 .	Ohcanáigemearri : Golggotmánu 1. beaivi .
Stipendet skal brukes til å rekruttere samisktalende fagfolk til å ta utdanning innen rehabiliteringsfag .	Stipeanda galgá geavahuvvot bestet sámegielat fágaolbmuid váldit oahpu veajuiduhttinfágas .
Dette skal bedre rehabiliteringstilbudet i samiske områder og gi samiske personer anledning til å bruke samisk språk i rehabiliteringssituasjonen .	Dát galgá buoridit veajuiduhttinfálaldaga sámi guovlluin ja addit sámi olbmuide vejolašvuođa geavahit sámegiela veajuiduhttindilis .
Målgruppe	Ulbmiljoavku
Hovedmålgruppen for stipendet er samisktalende fagfolk i Norge som tar utdanning i rehabiliteringsfag .	Stipeandda váldoulbmiljoavkun lea sámegielat fágaolbmot Norggas , geat váldet oahpu veajuiduhttinfágas .
Det kan gjøres unntak fra språkkravet for søkere fra området med få samisktalende personer .	Giellagáibádusas sáhttá spiehkastit dakkár ohcciid ektui geat bohtet guovlluin gos leat unnán sámegielat olbmot .
Inntil kr 50 000	Gitta 50 000 ruvnno rádjái
Stipend kan gis med inntil kr 50 000 .	Stipeandda sáhttá addit gitta 50.000 ruvnno rádjai .
Som hovedregel tildeles ikke stipend til samme studium mer enn en gang .	Váldonjuolggadussan lea ahte stipeanda ii addojuvvo seamma oahpu váldimii eanet go oktii .
Satsingsområder	Vuoruheapmi
Sametinget vil arbeide for å skape gode og stabile oppvekstvilkår for alle samiske barn og unge .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte buot sámi mánát ja nuorat ožžot buriid ja dássedis bajásšaddaneavttuid .
Det er en økning av psykososiale lidelser blant barn og unge , også i det samiske samfunn .	Psykososiála givssit leat lassáneamen mánáid ja nuoraid gaskkas , maiddái sámi servodagas .
Sametinget ser behov for økt kompetanse om psykososiale lidelser .	Sámediggi oaidná ahte dárbbašuvvo eanet gelbbolašvuohta psykososiála givssiid birra .
Sametinget prioriterer søkere som tar utdanning innenfor Sametingets prioriterte satsingsområder .	Sámediggi vuoruha ohcciid geat váldit oahpu Sámedikki vuoruhuvvon áŋgiruššansurggiin .
Prioritert fagområde for 2007 er videreutdanning som omhandler forebygging og rehabilitering av psykososiale lidelser blant samiske barn og unge .	2007 vuoruhuvvon fágasuorgi lea viidásetoahppu psykososiála givssiid eastadeamis ja veajuiduhttimis sámi mánáid ja nuoraid gaskkas .
Utdanningen må være på høgskole eller universitetsnivå .	Oahppu galgá leat allaskuvla- dahje universitehtadásis .
Søknadsfrist	Ohcanáigemearri
1. oktober 2007 .	Golggotmánu 1. beaivi .
Mer informasjon	Eanet dieđut
For mer informasjon om stipend til rehabiliteringsfag :	Eanet dieđuid veajuiduhttinfága stipeandda birra oažžu :
Avdeling for rettigheter , næring og miljø	Vuoigatvuohta- , ealáhus- ja birasossodat
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Retningslinjer for stipend innen rehabiliteringsfag	Njuolggadusat veajuiduhttinfága stipeandda juohkimii
Skjema - Rehabilitering	Skjema - Rehabilitering
Skovvi - Rehabiliteren	Skovvi - Rehabiliteren
Stipend til høyere utdanning i samisk språk – skoleåret 2007/2008	Stipeanda alit ohppui sámegielas - skuvlajahki 2007/2008
Formålet med stipendet er å øke kompetansen på områder hvor de samiske samfunn har behov for økt kompetanse .	Stipeandda váldoulbmil lea bajidit gelbbolašvuođa dakkár surggiin main sámi servodagat dárbbašit eanet gelbbolašvuođa .
Målgruppe	Ulbmiljoavku
Hovedmålgruppen for stipendet er den samisktalende befolkning i Norge som tar utdanning på høyere nivå i samisk språk på høgskole eller universitetsnivå .	Stipeandda váldoulbmiljoavku leat sámegielagat Norggas geat váldet oahpu alit dási sámegielas allaskuvllas dahje universitehtas .
Kriterier	Eavttut
Det kreves formell samisk språkkompetanse av søkerne .	Ohcciin gáibiduvvo formálalaš sámegielmáhttu .
For lule- og sørsamiske søkere kan det gjøres unntak fra språkkravet , forutsatt at de oppfyller vilkårene for realkompetanse i samisk .	Giellagáibádusas sáhttá spiehkastit julev- ja lullisámi ohcciid ektui , jus sis lea reálagelbbolašvuohta sámegielas .
Sametinget prioriterer søkere som tar utdanning innenfor de årlige prioriterte satsningsområder , som framgår av kunngjøringene .	Sámediggi vuoruha ohcciid , geat váldet oahpu Sámedikki vuoruhan ulbmáluššansurggiin , mat bohtet ovdan jahkásaš almmuhemiin .
Prioritering	Vuoruheapmi
• I nordsamisk prioriteres søkere som tar samisk på høyere nivå , og som arbeider i samisk barnehage eller i samisk avdeling ved en barnehage .	• Davvisámegielas vuoruhuvvojit ohccit geat váldet alit oahpu sámegielas ja barget sámi mánáidgárddiin dahje mánáidgárddiid sámi ossodagain .
• I lulesamisk prioriteres søkere som tar samisk på høyere nivå , mastergrad og lavere , samt samisktalende studenter som tar førskolelærer- eller allmennlærerutdanning .	• Julevsámegielas vuoruhuvvojit ohccit geat váldet alit oahpu sámegielas , mastergráda ja vuolit dási , maiddái sámegielagat geat váldet ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu dahje dábálašoahpaheaddjioahpu .
• I sørsamisk prioriteres søkere som tar samisk på høyere nivå , mastergrad og lavere , samt samisktalende studenter som tar førskolelærer- eller allmennlærerutdanning .	• Oarjelsámegielas vuoruhuvvojit ohccit geat váldet alit oahpu sámegielas , mastergráda ja vuolit dási , maiddái sámegielagat geat váldet ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu dahje dábálašoahpaheaddjioahpu .
Det kan søkes stipend på maksimalt kr. 25 000,- til studier på minst 30 studiepoeng og maksimalt kr. 50 000,- til studier på minst 60 studiepoeng .	Sáhttá ohcat eanemusat 25 000,- ru stipeandda oahpuide mat leat unnimusat 30 oahppočuoggá ja eanemusat 50 000,- ru oahpuide mat leat unnimusat 60 oahppočuoggá .
Det kan gis stipend til studieavgift , semesteravgift , litteraturutgifter , reise- og oppholdsutgifter som følge av studiesamlinger og eksamener og reell tapt arbeidsfortjeneste .	Sáhttá ohcat stipeandda oahppodivadahki , lohkanbadjedivadahki , girjegoluide , mátkkoštan- ja orrungoluide bákkolaš logaldallamiid ja eksameniid oktavuođas ja bálkámassimii .
Det gis ikke stipend til investeringer .	Investeremii ii juolluduvvo doarjja .
Stipendet er personlig og graderes i forhold til søkerens økonomi og de årlige budsjettrammene .	Stipeanda lea persovnnalaš ja heivehuvvo ohcci ekonomiijai ja stipeandda jahkásaš bušeahttii .
Som hovedregel tildeles ikke stipend til samme studium på samme nivå mer enn en gang .	Váldonjuolggádussan lea ahte stipeanda ii addojuvvo seamma ohppui ja dássái eanet go oktii .
Søknadsfrist	Ohcanáigemearri
Mer informasjon	Eanet dieđut
Nærmere opplysninger om stipendet fås ved henvendelse til :	Dievaslaš dieđut stipeandda birra leat njuolggadusain .
Sametinget	Sámediggi
telefon 78 47 40 00	telefovdna 78 47 40 00
telefaks 78 47 40 90	telefáksa 78 47 40 90
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Retningslinjer til stipend for studier i høyere utdanning innenfor fagområdene barnehage og opplæring	Artihkkalat Mánáidgárddi ja oahpahussuorggi alitoahpu oahppostipeandda njuolggadusat
Norsk søknadsskjema ( PDF )	Dárugiella ohcanskovi ( PDF )
Samisk søknadsskjema ( PDF )	Sámegiella ohcanskovi ( PDF )
Samisk søknadsskjema ( Word )	Sámegiella ohcanskovi ( Word )
Retningslinjer til stipend for studier i høyere utdanning innenfor fagområdene barnehage og opplæring	Mánáidgárddi ja oahpahussuorggi alitoahpu oahppostipeandda njuolggadusat
Disse retningslinjer gjelder fra 1. august 2005 .	Dát njuolggadusat doaibmagohtet borgemánu 1. b. 2005 rájes .
Retningslinjene er delt inn i to deler : Del I omfatter skal-kravene i Bestemmelser i statlig økonomistyring .	Njuolggádusat leat juhkkojuvvon guovtti oassái . I. oasis leat Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid ođđa ” galget-gáibádusat ” .
Del II omfatter andre forhold .	II. oasis leat eará bealit .
DEL I	I OASSI
1 Mål for bruk av midlene	1 Ruhtageavaheami ulbmilat
Formålet er å øke kompetansen og bedre tjenestetilbudet til det samiske folket innenfor fagområdene barnehage og opplæring .	Váldoulbmil lea loktet gelbbolašvuođa ja buoridit fálaldaga sámi álbmogii mánáidgárdde- ja oahpahussurggiin .
2 Kriterier for måloppnåelse	2 Gáibádusat ulbmiliid joksamii
Tilskuddsordningen bidrar til :	Doarjjaortnet galgá váikkuhit :
· økt rekruttering til høyere utdanning blant den samiske befolkning	· ahte eanet sápmelažžat váldet alit oahpu
· flere pedagoger med kompetanse i samisk språk og kultur	· ahte eanet pedagogain lea sámegiella ja kulturmáhttu
· styrking av samisk språks stilling i barnehagen , opplæringen og generelt i det samiske samfunnet	· ahte sámegiela dilli mánáidgárddin , oahpahusas ja muđui sámi servodagas nannejuvvo
3 Tildelingskriterier	3 Juolludaneavttut
Sametinget fastsetter mål , strategi og tiltak i sitt årlige budsjett .	Sámediggi mearrida jahkásaččat ulbmiliid , strategiija ja doaibmabijuid bušeahtastis .
Budsjettvedtaket gir overordnede prioriteringer for støtteordningen .	Bušeahttamearrádus mearrida doarjjaortnega bajimuš vuoruhemiid .
Mangfold , likestilling og et helhetlig perspektiv skal være viktige grunnprinsipper for Sametinget .	Sámedikki deaŧalaš vuođđoprinsihppan galget leat máŋggabealátvuohta , dásseárvu ja ollislaš perspektiiva .
Det kreves formell samisk språkkompetanse av søkerne .	Ohcciin gáibiduvvo formálalaš sámegielmáhttu .
For lule- og sørsamiske søkere kan det gjøres unntak fra språkkravet , forutsatt at de oppfyller vilkårene for realkompetanse i samisk .	Giellagáibádusas sáhttá spiehkastit julev- ja lullisámi ohcciid ektui , jus sis lea reálagelbbolašvuohta sámegielas .
Sametinget prioriterer søkere som tar utdanning innenfor de årlige prioriterte satsningsområder , som framgår av kunngjøringene .	Sámediggi vuoruha ohcciid , geat váldet oahpu Sámedikki vuoruhan ulbmáluššansurggiin , mat bohtet ovdan jahkásaš almmuhemiin .
Det kan søkes stipend på maksimalt kr. 25 000,- til studier på minst 30 studiepoeng og maksimalt kr. . 50 000,- til studier på minst 60 studiepoeng .	Sáhttá ohcat eanemusat 25 000,- ru stipeandda oahpuide mat leat unnimusat 30 oahppočuoggá ja eanemusat 50 000,- ru oahpuide mat leat unnimusat 60 oahppočuoggá .
Det kan gis stipend til studieavgift , semesteravgift , litteraturutgifter , reise- og oppholdsutgifter som følge av studiesamlinger og eksamener og reell tapt arbeidsfortjeneste .	Sáhttá ohcat stipeandda oahppodivadahki , lohkanbadjedivadahki , girjegoluide , mátkkoštan- ja orrungoluide bákkolaš logaldallamiid ja eksameniid oktavuođas ja bálkámassimii .
Det gis ikke stipend til investeringer .	Investeremii ii juolluduvvo doarjja .
Stipendet er personlig og graderes i forhold til søkerens økonomi og de årlige budsjettrammene .	Stipeanda lea persovnnalaš ja heivehuvvo ohcci ekonomiijai ja stipeandda jahkásaš bušeahttii .
Som hovedregel tildeles ikke stipend til samme studium på samme nivå mer enn en gang .	Váldonjuolggádussan lea ahte stipeanda ii addojuvvo seamma ohppui ja dássái eanet go oktii .
Sametingets tilskuddsstyre kan fastsette ytterligere kriterier for støtte .	Sámedikki doarjjastivra sáhttá mearridit lassi doarjjaeavttuid .
Kriteriene skal være i samsvar med målet for bruken av midlene .	Eavttut galget dávistit ruhtageavaheami ulbmilii .
4 Oppfølging og kontroll	4 Čuovvoleapmi ja dárkkisteapmi
Sametinget vil undersøke om tilskuddsmottakere har gjennomført de tiltak de har fått tilskuddsmidler til .	Sámediggi áigu iskat leat go doarjjaoažžut čađahan daid doaibmabijuid , maidda sii leat ožžon doarjjaruđaid .
Sametinget vil opplyse om rapporteringskrav i tilskuddsbrevet .	Sámediggi dieđiha raporterengáibádusaid birra juolludusreivves .
Stipendmottakeren skal under studieperioden , hvert år sende inn rapport til Sametinget .	Stipeandaoažžut galget oahppoáiggis sáddet raportta Sámediggái juohke jagi .
Rapporten skal vise hvordan utbetalte midler er brukt og det skal vedlegges bekreftelse fra læreinstitusjonen på at stipendmottakeren fortsatt er student .	Dán raporttas galgá oidnot mo ruđat leat geavahuvvon ja mielddusin galgá leat duođaštus oahppoásahusas ahte stipeandaoažžu lea skuvlla oahppi .
Sametingets kontroll av rapportene baseres på risiko og vesentlighetsvurderinger .	Sámedikki raporttaid dárkkisteami vuođđun lea riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallan .
5 Evaluering	5 Árvvoštallan
Den viktigste resultatkontrollen med tilskuddsmidlene gjøres i evalueringene .	Doarjjaruđaid deaŧaleamos boađusdárkkástus čađahuvvo árvvoštallamiin .
Tilskuddsordninger skal evalueres med jevne mellomrom og skal tilpasses hver enkel tilskuddsordning .	Doarjjaortnegat galget árvvoštallot jeavddalaččat ja galget heivehuvvot iešguđet doarjjaortnegii .
Departementet og tilskuddsforvalter skal sørge for at det gjennomføres evalueringer for å få informasjon om tilskuddsordningene er effektive i forhold til ressursbruk , organisering og fastsatte mål , jf Bestemmelser om statlig økonomistyring kap. 6.5 .	Departemeanta ja doarjjahálddašeaddji galgá bearráigeahččat ahte čađahuvvojit árvvoštallamat vai oaidná leat go doarjjaortnegat bevttolaččat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon ulbmiliid ektui , geahča Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid 6.5 kap. .
Likestillingsloven , § 1 a . Plikt til å arbeide for likestilling , forplikter offentlige myndigheter til å arbeide aktivt , målrettet og planmessig for likestilling mellom kjønnene på alle samfunnsområder .	Dásseárvolága 1 a § Plikt til å arbeide for likestilling ( geatnegasvuohta ovddidit dásseárvvu ) , geatnegahttá almmolaš eiseválddiid árjjalaččat ja ulbmillaččat ovddidit dásseárvvu sohkabeliid gaskkas buot servodatsurggiin .
Evalueringen skal gi svar på om eller i hvilken grad det eksisterer forskjellsbehandling og eventuelle skjevheter mellom menn og kvinner .	Árvvoštallan galgá čilget lea go dahje man muddui lea vealaheapmi ja vejolaš vealaheamit almmáiolbmuid ja nissonolbmuid gaskkas .
DEL II	II OASSI
6 Kunngjøringer	6 Almmuheamit
Kunngjøring av ordningen må foretas slik at den aktuelle målgruppen nås ( media , Sametingets hjemmeside ) .	Ortnega galgá almmuhit nu ahte juksá guovdilis ulbmiljoavkku ( media , Sámedikki ruovttusiidu ) .
Kunngjøringen skal minimum beskrive formålet med støtteordningen , satsingsområder , tildelingskriterier , hvilke opplysninger søkeren må gi i søknaden og søknadsfrist .	Almmuhusat galget uhcimusat válddahallat doarjjaortnega ulbmila , vuoruhansurggiid , juolludaneavttuid , makkár dieđuid ohcci ferte almmuhit ohcamis ja ohcanáigemeari .
De årlige satsningsområdene innenfor kompetanseheving vil framgå ved kunngjøringen .	Jahkásaš vuoruhansuorggit gelbbolašvuođa loktemis bohtet ovdan almmuhusas .
7 Krav til søknadens innhold og form	7 Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái
Søknaden skal inneholde opplysninger om samisk språkkompetanse , eventuelt arbeidssted og ansettelsesforhold , bekreftelse på studieplass , studiested , fulltids- eller deltidsstudie og opplysninger om økonomiske forhold som studie- og semesteravgift , litteraturutgifter , reise- og oppholdsutgifter som følge av studiesamlinger og eksamener og reell tapt arbeidsfortjeneste .	Ohcamis galget boahtit ovdan dieđut sámegiel gelbbolašvuođas , jus lea bargosadji ja virgeeaktosoahpamuš , oahpposadjeduođaštus , oahppobáiki , lea go ollesáigge- dahje oasseáiggeoahppu ja dieđut ekonomalaš diliid birra nugo golut oahppo-ja lohkanbadjedivadahki , girjegolut , mátkkoštan- ja orrungolut bákkolaš logaldallamiid ja eksameniid oktavuođas ja bálkámassimii .
Søknaden må også inneholde opplysninger om eventuell lønn under studietiden , støtte fra offentlig trygdeordning eller stipend fra andre kilder enn Statens lånekasse for utdanning .	Ohcamis galgá almmuhit oažžu go bálkká oahppoáiggis , doarjaga almmolaš oadjoortnegiin dahje stipeandda eará sajiin go Stáda loatnakássas . Ohccit geat váldet alit oahpu galget bidjat mielde duođaštusa ahte lea ceavzán vuolit dási .
Søkere som tar høyere utdanning må legge ved bekreftelse på bestått lavere nivå .	Ohcamis galgá maiddái almmuhit lea go ožžon stipeandda Sámedikkis seamma ohppui ovdal .
Det skal søkes på særskilt søknadsskjema og innenfor kunngjorte søknadsfrister .	Ohcan galgá čállojuvvot sierra ohcanskovvái ja sáddejuvvot ovdal almmuhuvvon ohcanáigemeari .
Søkeren har opplysningsplikt og plikt til å melde fra om avbrudd i utdanningen .	Ohccis lea dieđihangeatnegasvuohta ja son lea geatnegahtton dieđihit jus gaskalduhttá oahpu .
8 Søknadsbehandling og klagebehandling	8 Áššemeannudeapmi ja guoddalusmeannudeapmi
Sametingets tilskuddsstyre kan delegere behandling av søknader til Sametingets administrasjon .	Doarjja addo ohcama vuođul . Sámedikki doarjjastivra sáhttá fápmudit ohcanmeannudemiid Sámedikki hálddahussii .
Avgjørelser om tildeling skal være skriftlig dokumentert .	Juolludanmearrádusat galget leat čálalaččat duođaštuvvon .
Innvilget søknad skal bekreftes med tilskuddsbrev som sendes hver enkelt mottaker .	Juolludus galgá duođaštuvvot juolludusreivviin , mii sáddejuvvo iešguđet doarjjaoažžui .
Tilskuddsbrevet skal inneholde de kravene som går frem av Bestemmelser om statlig økonomistyring , pkt 6.3.3 .	Juolludusreivves galget boahtit ovdan dat gáibádusat , mat bohtet ovdan Stáhta ekonomiijastivrenmearrádusaid čuoggás 6.3.3 .
For klagebehandling gjelder forvaltningsloven av 10. februar 1967 .	Guoddalusmeannudeapmái gusto guovvamánu 10. b. 1967 mannosaš hálddahusláhka .
Enkeltvedtak kan påklages til tilskuddstyret eller den tilskuddstyret har gitt fullmakt .	Eaŋkilmearrádusaid sáhttá guoddalit doarjjastivrii dahje dasa , geasa doarjjastivra lea fápmudan válddi .
Dersom tilskuddsstyret ikke omgjør opprinnelig enkeltvedtak , går saken til endelig klagebehandling i Sametingsrådet .	Jus doarjjastivra ii rievdat álgoálgosaš eaŋkilmearrádusa , de ášši manná Sámedikkeráđđái loahpalaš guoddalusmeannudeapmái .
9 Utbetaling og tilbakebetaling	9 Máksin ja ruovttoluottamáksin
Stipendet utbetales i to halvårlige rater dersom studiet strekker seg over mer enn et semester .	Stipeanda mákso guovtti oasis jus oahppu bistá badjel ovtta lohkanbaji .
Varer studiet et semester , utbetales stipendet som engangssum .	Jus oahppu bistá ovtta baji máksit stipeandda oktanis .
Tilbakebetaling til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke sender inn rapporter som forutsatt i stønadsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , studier ikke fullføres slik det er forutsatt , søker har misligholdt sin opplysningsplikt , stønaden ikke er benyttet i henhold til intensjonen med tildelingen , eller ved for mye utbetalt stønad .	Jus doarjjaoažžu ii sádde raportta nugo eaktuduvvon juolludusreivves , addá boasttu dieđuid , ii čađat oahpu nugo eaktuduvvon , ohcci lea rihkkon dieđihangeaskku , doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa áigumuša mielde , dahje jus lea mákson menddo stuora doarjja , sáhttá Sámediggi gáibidit doarjaga ruovttoluotta máksojuvvot .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget vurdere rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jus doarjjaoažžu dakkár oktavuođain ii mávsse ruovttoluotta ruđaid , de sáhttá Sámediggi árvvoštallat rievtti bokte gáibidit dan mii lea báhcán buorrin .
10 Overordnet kontroll	10 Bajimuš dárkkástus
Sametinget skal etablere et forsvarlig og hensiktsmessig system for tilskuddsforvaltningen som sikrer korrekt saksbehandling fra søknader kommer inn og til endelig sluttutbetaling .	Sámediggi galgá ásahit dohkálaš ja ávkkálaš doarjjahálddašanvuogádaga , mii sihkkarastá rievttes áššemeannudeami dan rájes go ohcan lea joavdan , dassážiigo buot lea mákson .
Basert på risiko- og vesentlighetsbetraktninger skal Sametinget kontrollere at tilskuddsforvaltningen fungerer kvalitativt som det skal .	Riska- ja mávssolašvuođaárvvoštallamiid vuođul galgá Sámediggi dárkkistit ahte doarjjahálddašeapmi doaibmá kvalitatiivvalaččat nu go galgá .
Departementets ansvar er å påse at Sametinget har et system for tilskuddsforvaltningen som er i samsvar med økonomiregelverket og at retningslinjene følges .	Departemeantta ovddasvástádus lea geahččat bearrái ahte Sámedikkis lea doarjjahálddašanvuogádat , mii dávista ekonomiijanjuolggádusaide , ja ahte njuolggadusat čuvvojuvvojit .
I samsvar med Bevilgningsreglementets § 17 kan Sametinget , departementet og Riksrevisjonen iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Juolludannjuolggádusaid 17. § mielde sáhttá Sámediggi , departemeanta ja Riikkarevišuvdna dárkkistit geavahuvvojit go ruđat eavttuid mielde .
PRM . :	PRD . :
- Samarbeid for å utvikle samiske helse- og sosialtjenester	- Ovttasbargu ovddidit sámi dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaid
Sametinget , Helse- og omsorgsdepartementet , Arbeids- og sosialdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet er blitt enig om at det skal opprettes et sentralt koordinerende organ .	Sámedikki , Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeantta , Bargo- ja sosiáladepartemeantta ja Gielda- ja guovlodepartemeantta gaskka borgemánu lea šaddan ovttaoaivilvuohta das ahte galgá ásahuvvot guovddáš oktiiortnejeaddji orgána .
Første gang publisert 19.08.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 19.08.2005
Sametingets visepresident Ragnhild L. Nystad John-Marcus Kuhmunen	Sámedikki várrepresideanta Ragnhild L. Nystad John-Marcus Kuhmunen
I møtet mellom Sametinget , Helse- og omsorgsdepartementet , Arbeids- og sosialdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet den 18. august er man blitt enig om at det skal opprettes et sentralt koordinerende organ mellom Sametinget og nevnte departement .	Čoahkkimis Sámedikki , Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeantta , Bargo- ja sosiáladepartemeantta ja Gielda- ja guovlodepartemeantta gaskka borgemánu 18. b. lea šaddan ovttaoaivilvuohta das ahte galgá ásahuvvot guovddáš oktiiortnejeaddji orgána Sámedikki ja namuhuvvon departemeanttaid gaskka .
- Det er et viktig steg i riktig retning for et likeverdig helse- og sosialtilbud at vi nå får på plass et koordinerende organ , sier Sametingets visepresident Ragnhild Nystad .	- Dat go mii dál oažžut sadjái oktiiortnejeaddji orgána , lea deaŧalaš lávki rivttes guvlui go guoská dássásaš dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusaide , dadjá Sámedikki várrepresideanta Ragnhild Nystad .
Sametingets visepresident Ragnhild Nystad har forventninger om at man gjennom et slikt koordinerende organ kan få løftet ansvaret for kvalitetssikring av samisk helse- og sosialtjenester fra enkeltpersoner og opp på et overordnet nivå .	Sámedikki várrepresideanta Ragnhild Nystads leat vuordámušat ahte dán lágan oktiiortnejeaddji orgána bokte sáhttit loktet ovddasvástádusa sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehta sihkkarastimis ovttaskas olbmo dásis bajimuš dássái .
Flagget	Leavga
Det samiske flagget er felles for alle samer , uavhengig av hvilket land de bor i .	Sámi leavga lea oktasaš buot sámiide , beroškeahttá guđe riikkas ásset .
Flagget ble godkjent 15. august 1986 av Den 13. nordiske samekonferansen i Åre , Sverige , og det er formgitt av den samiske kunstneren Astrid Båhl fra Skibotn i Troms .	Leavga dohkkehuvvui borgemánu 15. b. 1986 Davviriikkalaš sámekonfereanssas Åres , Ruoŧas , ja leavgga málle lea ráhkadan Astrid Båhl , guhte lea eret Ivgobađas Tromssas .
Hovedmotivet er hentet fra runebommen og fra diktet « Beaivvi bártnit » av sørsamen Anders Fjellner ( 1795-1876 ) .	Leavgga vuođđojurdda lea vuolgán meavrresgáris ja divttas « Beaivvi bártnit » maid máttasápmelaš Anders Fjellner ( 1795-1876 ) lea čállán .
I dette diktet framstiller Fjellner samene som solas sønn og datter .	Dán divttas govvida Fjellner sápmelaččaid beaivváža bárdnin ja nieidan .
Sirkelen er et sol- og månesymbol .	Leavgga gierdu govvida beaivváža ja mánu .
Solringen er rød og måneringen blå .	Beaivvášgierdu lea ruoksat ja mánnogierdu fas alit .
Flagget har de samiske fargene : rødt , grønt , gult og blått .	Leavggas leat muđui sámi ivnnit ; ruoksat , ruoná , fiskes ja alit .
Samiske flaggdager i Norge	Sámi leavgabeaivvit Norggas
6. februar	Guovvamánu 6. b. .
Samenes nasjonaldag .	Sámi álbmotbeaivi .
Den er til minne om det første samiske landsmøtet , som ble holdt i Trondheim i 1917 .	Dát lea vuosttas sámi riikačoahkkima muitun , mii dollojuvvui Troandimis 1917 .
Dette var første gangen at samene var samlet for å arbeide for felles samiske saker over nasjonalstatsgrensene .	Dán beaivvi deaivvadedje sápmelaččat vuosttaš geardde bargan dihte oktasaš áššiiguin riikarájiid rastá .
02. mars	Njukčamánu 02. b. .
Sametinget i Finland ble opprettet ( 1996 ) .	Suoma beale Sámedikki vuođđudanbeaivi ( 1996 ) .
25. mars	Njukčamánu 25. b. .
Marimesse .	Márjjabeaivi .
Marias budskapsdag .	Márjja ávuštusbeaivi .
En tradisjonell samisk merkedag .	Dát lea árbevirolaš sámi mearkabeaivi .
24. juni Midtsommer .	Geassemánu 24. b. .
Sankthansdagen .	Mihcamárbeaivi .
En tradisjonell samisk merkedag .	Árbeviroláš sámi mearkabeaivi .
9. august	Borgemánu 9. b. .
FNs internasjonale urfolksdag .	Ovttastuvvan Našuvnnaid riikkaidgaskasaš álgoálbmotbeaivi .
15. august	Borgemánu 15. b. .
Dagen da sameflagget ble godkjent ( 1986 ) .	Sáml leavgga dohkkehanbeaivi .
18. august	Borgemánu 18. b. .
Samerådet ble stiftet ( 1956 ) .	Sámiráđi vuođđudanbeaivi ( 1956 ) .
26. august	Borgemánu 26. b. .
Sametinget i Sverige ble opprettet ( 1993 ) .	Ruoŧa beale Sámedikki vuođđudanbeaivi ( 1993 ) .
9. oktober	Golggotmánu 9. b. .
Sametinget i Norge ble åpnet ( 1989 ) .	Norgga beale Sámedikki vuođđudanbeaivi ( 1989 ) .
9. november	Skábmamánu 9. b. .
Sameparlamentet i Finland ble opprettet ( 1973 ) .	Suoma beale Sámi Parlameantta vuođđudanbeaivi ( 1973 ) .
15. november	Skábmamánu 15. b. .
Isak Sabas fødselsdag .	Isak Saba riegádanbeaivi .
( født 15.11.1875 i Nesseby )	( riegádan 15.11.1875 Unjárggas )
artikler	Artihkkalat
Flagget - dimensjoner og farger	Leavga - dimenšuvnnat ja ivnnit
Forskrift om bruk av det samiske flagget	Mearkkašumit : Sámi leavgga geavaheami
Stipend til lærerutdanning og høyere utdanning i samisk	Stipeanda oahpaheaddjiohppui ja alit dási sámegielohppui
Samisktalende som tar lærerutdanning , grunn- og videreutdanning eller utdanning på høyere nivå i samisk språk på høgskole eller universitetsnivå kan nå søke stipend fra Sametinget .	Sámegielagat geat váldet oahpaheaddjioahpu , vuođđo- dahje joatkkaoahpu dahje alit dási sámegielas allaskuvllas dahje universitehtas sáhttet dál ohcat stipeandda Sámedikkis .
Første gang publisert 13.09.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 13.09.2005
Se link .	Artihkkalat
Stipend til høyere utdanning i samisk språk – skoleåret 2007/2008	Stipeanda alit ohppui sámegielas - skuvlajahki 2007/2008
PRM . :	PRD . :
Sametinget gir kr. 300 000 til utgivelse av barne- og ungdomslitteratur	Sámediggi juolluda 300 000 ruvnno mánáid- ja nuoraidgirjjiid almmuheapmái
Sametingsrådet har gitt tilskudd til tre samiske barne- og ungdomslitteraturprosjekt .	Sámediggeráđđi lea juolludan doarjaga golbma sámi mánáid- ja nuoraidgirjjálašvuođaprošektii .
Dette gjøres for å styrke litteraturtilbudet til samiske barn og unge .	Dan lea dahkan vai sámi mánáid ja nuoraid girjjálašvuođafálaldat nannejuvvo .
Følgende prosjekt har fått tilskudd :	Čuovvovaš prošeavttat leat ožžon doarjaga :
Første gang publisert 09.09.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 09.09.2005
Davvi Girji , Karasjok kommune : kr. 92 000 til utgivelse av Merja Aletta Ranttilas barnebok på nordsamisk ” Mo sápmelaš bođii Sápmái ” Forlaget Báhko , Tysfjord kommune : kr. 120 000 til utgivelse av Gøran Andersens barnebok på lulesamisk ” Láttakjahke ja biernnajahke ” DAT , Kautokeino kommune : kr. 88 000 til utgivelse av Ánte Mihkkal Gaups CD .	Davvi Girji , Kárášjoga gielda : 92 000 ru. almmuhit Merja Aletta Ranttila mánáidgirjji davvisámegillii ” Mo sápmelaš bođii Sápmái ” Báhko , Divttasvuona suohkan : 120 000 ru. almmuhit Gøran Andersen mánáidgirjji julevsámegillii ” Láttakjahke ja biernnajahke ” DAT . , Guovdageainnu suohkan : 88 000 ru. almmuhit Ánte Mihkkal Gaup CD .
/ lydbok på nordsamisk ” Juffá ”	/ jietnagirjji davvisámegillii ” Juffá ”
Det er svært viktig at samiske barn og unge har tilgang på litteratur på sitt eget språk , sier sametingspresident Sven-Roald Nystø .	Lea hirbmat dehálaš ahte sámi mánáin ja nuorain lea vejolašvuohta lohkat girjjiid iežaset gillii , dadjá sámediggepresideanta Sven-Roald Nystø .
Klesdraktene	Sámiid biktasat
Den samiske folkedrakten kalles kofte på norsk og gákti på nordsamisk .	Sámi álbmotbiktasa gohčodit dárogillii kofte ja davvisámegillii gáktin .
Som samiske språk og andre kulturelle særtrekk går også draktformene på tvers av landegrensene .	Nugo sámegielat ja earáge kultuvrralaš iešvuođat mannet bivttasmálletge riikkarájáid rastá .
Det er store variasjoner i drakt og lue mellom de ulike distriktene og variasjonene følger til viss grad de samiske dialektene .	Guovlluid biktasiin ja gahpiriin leat gaskaneaset stuorra erohusat ja dat čuvvot muhtun muddui sámi suopmaniid .
Kofta blir i våre dager stort sett tatt fram til spesielle anledninger , mens et fåtall fortsatt bruker kofte til daglig .	Gávtti lea min áiggi dábálaš váldit atnui dihto dáhpáhusain , vaikko muhtumat guđet leat unnitlogus , geavahit dan beaivválaččat .
Koftene sys først og fremst i klede ( ullstoff ) , men også i bomull og silkestoffer .	Gávttit gorrojuvvojit eanamusat láđđis , muhto maiddái bummolullus ja silkestoffain .
Tidligere har man brukt skinn , men etter hvert ble koftene sydd i kjøpt eller hjemmevevet stoff .	Ovddeš áiggiid geavahedje sistti , muhto dađistaga álge goarrut gávttiid bájas dahje gággásis .
Som dekor på koftene og luene finnes bl.a. bånd av ulike slag , blonder , tinntrådbroderier , kråkesølv og skinn .	Čikŋan gávttiide ja gahpiriidda leat e.e. máŋggalágan čikŋabáttit , speallavearkkat , datneárpogorolmasat , riebansilba ja sisti .
Noen steder bærer man i tillegg søljer og silkesjal .	Muhtun sajiid geavahit lassin soljjuid ( riskkuid ) ja silkeliinniid .
Sølv ble tidligere kjøpt langveis fra , men produseres nå noen steder spesielt for samiske kofter av lokale sølvsmeder .	Silbba ovdal oste guhkálmas guovlluin , muhto dán áigái leat muhtun báikkiin silbarávddit guđet duddjojit silbačiŋaid aittonassii sámegávttiide .
Generelt sett er koftene langermete , mannens kofte er kortere enn kvinnens og belte hører til hos begge .	Dábálaččat sámegávttit leat guhkessoajagat , olbmáid gákti lea oaneheabbo go nissonolbmuid , ja goappašiidda gullá boagán .
Der man bruker skaller er skallebåndene ulike for kvinner og menn , for hverdag og fest . Manns- og kvinneluer er svært ulike .	Dain guovlluin main geavahit goikkehiid , doppe leat sierra vuoddagat olbmáid ja nissonolbmuid várás , ja árggaid ja basiid várás .
Dekor kan angi lokal tilhørighet , hvilken familie man tilhører og om man er gift eller ugift .	Čiŋat sáhttet čájehit guovllu , masa olmmoš gullá , bearraša ja dange leago olmmoš náitalan vai náitalkeahttá .
Man kan også si at dekor , eller snarere mangel på dekor og pynt , kan angi religiøs tilhørighet , som for eksempel til læstadianismen .	Lea maid vejolaš dadjat ahte čiŋat dahje baicce daid váilevašvuohta sáhttet čájehit man oskui olmmoš gullá , omd. lestadiánálaš oskku .
Noen kofter er rekonstruksjoner , andre har fått utvikle seg i ubrutt tradisjon og svinger med moten , dog alltid med tradisjonelt snitt og dekor .	Muhtun gávttit leat rekonstrukšuvnnat , nuppit fas leat beassan ovdánit boatkankeahtes árbevierrun ja rievddaldit bivttasvieruid mielde , dattetge álo nu ahte árbevirolaš vadjanmállet ja čiŋaheamit bissot .
Rekonstruksjonene har vært og er fortsatt et viktig ledd i folks identitssøken .	Rekonstrukšuvnnat leat leamaš ja leat ain dálge dehálaččat olbmuid iešvuođadovddu ohcaleapmái .
Samisk skolekonferanse 2005	Sámi skuvlakonferánsa 2005
Fylkesmannen i Finnmark , Fylkesmannen i Troms , Sametinget og Samisk Høgskole holder den 6. samiske skolekonferansen i Oslo 1.-2. november 2005 .	Finnmárkku fylkkamánni , Romssa fylkkasuohkan , Sámediggi ja Sámi Allaskuvla dollet 6. sámi skuvlakonferánssa Oslos skábmamánu 1. ja 2. b. 2005 .
Tema	Fáddá
Tema for årets skolekonferanse er " Samisk skole i et urfolksperspektiv " .	Dán jagi skuvlakonferánssa fáddá lea " Sámi skuvla eamiálbmotperspektiivvas . "
Sametingsrådets medlem Jarle Jonassen skal stå for åpningen av konferansen , samt ha åpningsinnlegget .	Oassálastit Sámediggeráđi lahttu Jarle Jonassen galgá rahpat konferánssa , ja doallat rahpansáhkavuoru .
I tillegg skal statssekretær Lisbeth Rugtvedt fra Utdannings- og forskingsdepartementet delta .	Oahpahus- ja dutkandepartemeantta stáhtačálli Lisbeth Rugtvedt oassálastá maiddái .
Vi vil fortsatt ha samiske verdier på dagsorden og har inviterert tidligere biskop Gunnar Stålsett som foreleser .	Mis galget ain leat sámi árvvut áššelisttus ja mii leat bovden oddeš bismma Gunnar Stålsett logaldallin .
Representanter fra Sør- Varanger kommune , Knut Hamsun videregående skole , Hamarøy og Elgå oppvekstsenter , Engerdal skal gi orientering om hvordan det jobbes med samiskopplæring generelt og med samisk innhold spesifikt .	Ovddasteaddjit Mátta-Várjjaga gielddas , Knut Hamsun joatkkaskuvllas Hápmiris ja Elgå bajásšaddanguovddážis , Engerdálas , muitalit mo sii barget sámegiel oahpahusain oppalaččat ja sámi sisdoaluin erenoamážit .
Konferansen tolkes mellom nordsamisk og norsk .	Konferánsa dulkojuvvo davvisámegillii ja dárogillii .
Frist for påmelding	Dieđihanáigemearri
Påmeldingsfrist var satt til 30. september 2005 og er gått ut .	Dieđihanáigemearrin lea biddjojuvvon čakčamánu 30. b. 2005 lea mannan olggos .
Journalister som ønsker å være med på konferansen tar kontakt med noen av kontaktpersonene .	Juornalisttat geat háliidit oassálastit váldit oktavuođa muhtumii gulahallanolbmuin .
Kontaktpersoner	Gulahallanolbmot
Fylkesmannen i Finnmark , Elfrid Boine :	Finnmárkku fylkkamánni , Elfrid Boine :
tlf +47 78 95 05 48/+47 90 18 24 16	tlf +47 78 95 05 48/+47 90 18 24 16
Sametinget , Kevin Johansen :	Sámediggi , Kevin Johansen :
tlf +47 78 48 42 08 /+47 90 05 61 95	tlf +47 78 48 42 08 /+47 90 05 61 95
Samisk høgskole , Marit Kirsten Sara :	Sámi allaskuvla , Marit Kirsten Sara :
tlf +47 78 48 77 21/+47 91 74 11 39	tlf +47 78 48 77 21/+47 91 74 11 39
Første gang publisert 28.10.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 28.10.2005
Link	Liŋka
Prográmma	Prográmma
Historien	Historjia
Samene er ett folk med bosettingsområder i fire stater : Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámit leat okta álbmot ja ellet njealji váldegottis : Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Samenes land strekker seg fra Kola-halvøya i nordøst til Engerdal i Sør-Norge og Idre i Sør-Sverige .	Sámiid eanan ollá nuortan Guoládagas Lulli-Norgii Engerdala rádjai ja Lulli-Ruŧŧii Idre rádjai .
Dette området kalles på samisk Sápmi .	Sámegillii dán guovllu namma lea Sápmi .
Samisk familie	Ovdahistorjá
De første menneskene kom til nord-skandinavia for ca. 11 000 år siden .	Ovddimus olbmot bohte Davvi-Skandinaviai sullii 11 000 dás ovdal .
Om de var samer , vet vi ikke .	Ledjego dat sámit vai eai , dan eat dieđe .
Men det vi regner med , er at samisk kultur oppstod og utvikla seg fra disse første menneskene og fram til i dag som et samspill mellom folk og kultur .	Muhto maid mii jáhkkit , lea ahte sámi kultuvra čuožžilii ja ahtanušai daid ovddimus olbmuid rájis otnáš beaivvi rádjai olbmuid ja kultuvrra ovttasdoaibmamis .
Fordi samene er den folkegruppen som har bodd lengst i dette området , har Norge ratifisert ILOs konvensjon nr. 169 , og anerkjenner samene som Norges urfolk .	Dainnago sámit leat dat álbmotjoavku mii guhkemusat lea ássan dán guovllus , de Norga lea dohkkehan ILO-soahpamuša nr. 169 , ja mieđiha sámiid leat Norgga álgoálbmot .
Sverige , Finland og Russland har derimot ikke ratifisert denne konvensjonen ennå .	Ruoŧŧa , Suopma ja Ruošša eai leat baicce dohkkehan velá dán soahpamuša .
De eldste skriftene Den eldste skriftlige kilden om samene er fra år 98 e. Kr. .	Boarráseamos čállosat Áramus čálalaš gáldu sámiid birra lea jagi 98 m. Kr. manu .
Da skriver den romerske historikeren Tacitus om et folk han kaller fenni .	Dalle čálii romalaš historihkar Tacitus álbmoga birra man son gohčodii namain fenni .
I år 550 e. Kr. skriver grekeren Prokopius om landet lengst mot nord , Thule .	Jagi 550 m. Kr. greikkálaš Prokopius čálii davimus eatnama , Thule , birra .
Der bodde et folk som gikk på ski som han kalte skridfinner .	Doppe lei čuoigi álbmot man son gohčodii namain skridfinni .
Disse to fortalte bare hva de hadde hørt av andre .	Dát guovttos dušše muitaleigga maid leigga gullan earáin .
Men når høvdingen Ottar fra Hålogaland ca. 890 e. Kr. forteller om finnene ( samene ) til kong Alfred den store i England , gjør han det ut fra egne erfaringer .	Muhto go hålogalándalaš oaivámuš Ottar sullii 890 m. Kr. muitala finnaid ( sámiid ) birra gonagassii Stuorra Alfredii Englánddas , de son dahká nu iežas vásáhusaid vuođul .
En stor del av inntektene hans kom fra skatten han tok inn fra samene som dyreskinn , fjær , hvalbein og skipsreip laget av hval- og selhuder .	Stuorra oassi su dinestusas bođii sámiid vearuheamis , go oaččui náhkiid , dolggiid , fálesdávttiid ja fanastoavaid maid sámit ledje dahkan fállá- ja njuorjjonáhkis .
Ellers skriver de norrøne sagaene også en del om samene .	Muđui norralaš sága-muitalusain leat veaháš dieđut sámiid birra .
I dem fortelles det bl. a. om handel og skattlegging , og om hvor gode båtbyggere samene var .	Dain muitaluvvo e.e. gávppašeamis ja vearuheamis , ja man čeahpes fanasduojárat sámit ledje .
Nasjonalstatene former seg Utover middelalderen prøvde både Norge , Sverige og Russland å få kontroll over de samiske områdene .	Álbmotstáhtat hápmašuvvet Gaskaáiggi miehtá sihke Norga , Ruoŧŧa ja Ruošša geahččaledje oažžut háloseaset sámi guovlluid .
Periodevis måtte innbyggerne betale skatt til alle tre rikene samtidig .	Gaskkohagaid veahkadat fertii máksit vearu buot njealji váldegoddái oktanaga .
Først i 1751 ble hele grensa mellom Norge og Sverige fastlagt , mellom Norge og Russland i 1826 .	Easkka jagi 1751 mearriduvvui Ruoŧa ja Norgga gaskasaš rádjá ollásit , Norgga ja Ruošša gaskasaš rádjá jagi 1826 .
Mellom Norge og Finland ble grensa i 1852 stengt for samene som hadde reinen sin på vinterbeite i Finland .	Norgga ja Suoma gaskka rádjá giddejuvvui jagi 1852 daid sámiid ovdii geain bohccot ledje Suomas dálveguohtumis .
Fra siida til tamreindrift og fiskerbondehushold Samene levde også i middelalderen av all slags jakt og fangst , både på land og hav .	Siida nuppástuvvá boazodoallun mii nuppástuvvá guolástusbonddiid dállodoallun Sámit elle maiddái gaskaáiggige buotlágan meahcástemiin ja bivdduin , sihke eatnamis ja mearas .
De var organisert i siidaer , dvs. flere familier eller hushold som forvaltet et område i fellesskap .	Sii ledje searvan máŋgga siidan , ja dain máŋga bearraša dahje bearragotti ovttas háldejedje dihto guovllu .
Men etter som ressursgrunnlaget ble redusert og koloniseringen av Sápmi økte , gikk man over til andre , mer spesialiserte måter å livberge seg på .	Muhto dađistaga go ealáhusvuođđu hedjonii ja Sápmái bohte eanet ahte eanet vierrásat , de fertejedje vuohkáduvvat ođđa ereliiggán birgenvugiide .
Nå utvikla tamreindrifta og fiskerbondehusholdet seg .	Dálgis boazodoallu ja guolástusbonddiid doallu ovdánii .
I stedet for siida-organiseringen måtte samene godta nasjonalstatenes samfunnssystem , både rettslig og religiøst .	Siidavuogádaga sadjái sámit fertejedje dohkkehit álbmotstáhtaid servodatvuogádaga oktan lágaiguin ja oskkuin mat dan mielde čuvvo .
Kristningen av samene De første kirkene i Sápmi ble bygd så tidlig som på 1100-tallet .	Kristtalašvuohta Sápmái Vuosttamuš girkut huksejuvvojedje Sápmái nu árrat juo go 1100-logus .
Men misjonsarbeidet blant samene ble ikke intensivert før flere hundre år seinere .	Muhto sámiid guovdu kristtalaš vuolggahusbargu ii leaktuluvvan ovdalgo máŋga jahkečuođi vel vásse .
På norsk side skjedde det etter at presten Thomas von Westen i 1714 ble leder for Misjonskollegiet i København .	Dážas dat dáhpáhuvai go báhppa Thomas von Westen šattai Misjonskollegiet-nammasaš ásahusa jođiheaddjin Københámmanis jagi 1714 .
Han foretok selv tre reiser i hele Nord-Norge .	Son ieš golbmii mátkkoštii Davvi-Norgii .
Von Westen mente at samene burde få høre evangeliet på sitt eget språk .	Von Westen oaivvildii ahte sámit berrejit beassat gullat evangeliuma iežaset gillii .
Derfor måtte prester og misjonærer lære seg samisk , hevdet han .	Danne fertejit báhpat ja vuolggahussárdnideaddjit oahppat sámegiela , son čuoččuhii .
Ut ifra denne tankegangen ble det viktig å lage samiske grammatikker og ordbøker , og dessuten oversette religiøse skrifter til samisk .	Dán jurdaga mielde lei dehálaš ráhkadahttit sámi giellaoahpaid ja sátnegirjjiid , ja dasto vel jorgalahttit oskuigullevaš čállagiid sámegillii .
Fornorskning Sammen med kristningen kom skolene etter hvert til Sápmi .	Kristtalaš jorgalahttinbarggu mielde bohte skuvllat dađistaga Sápmái .
I starten ble det også undervist på samisk , men utover 1800-tallet forandra dette seg radikalt .	Álggos lei maid oahpaheapmi sámegillii , muhto 1800-logu mielde dát dilli nuppástuvai sakka .
Fra 1850 ble samene utsatt for en hard fornorskningspolitikk , både som følge av den rådende ideologien , sosialdarwinismen , og av den sterke nasjonale strømningen i det norske samfunnet .	Jagi 1850 rájis sámit gillájedje garra dáruiduhttinpolitihka , sihke daláš ráđđejeaddji ideologia geažil , mii lei sosialdarwinisma , ja dáža servodaga garra álbmotstáhtalaš rávnnjádagaid geažil .
Samene skulle bli norske og lære norsk , samisk skulle brukes stadig mindre i skolen .	Sámit galge šaddat dárrun ja oahppat dárogiela , sámegiella galggai leat unnit ja unnit anus skuvllas .
Fra 1888 kunne samisk bare være hjelpespråk i kristendomsundervisningen .	Jagi 1888 rájis sámegiella ii sáhttán leat earágo kristtalašvuođa oahpahusas veahkkegiellan .
Jordsalgsloven av 1902 slo fast at bare norske statsborgere som kunne snakke , lese og skrive norsk , og som daglig brukte norsk , kunne få kjøpe jord .	Jagi 1902 mannosaš eananvuovdinláhka mearridii ahte dušše Norgga riikkavuložat guđet máhttet dárostit , lohkat ja čállit dárogillii , ja geaid beaivválaš giella lea dárogiella , sáhtte oastit eatnama .
Jordeiendommen måtte gis norsk navn .	Eananopmodagas galggai leat dárogillii namma .
Denne språkklausulen ble formelt opphevet først i 1965 , men den ble ikke så ofte håndhevet etter 2. verdenskrig .	Dát láhkačavggalmas sámegiela vuostá ii heaittihuvvon almmolaččat ovdal easkka jagi 1965 , muhto dat ii čađahuvvon nu dávjá maŋŋá 2. máilmmisoađi .
Skoleloven ble offisielt forandret i 1959 , slik at fra da av ble det igjen lov til å bruke samisk som opplæringsspråk .	Skuvlaláhka nuppástuhttojuvvui almmolaččat jagi 1959 , nu ahte dan rájis lei fas lohpi geavahit sámegiela oahpahusgiellan .
Margarethe Wiigs ABC med parallelltekst på samisk og norsk ble utgitt i 1951 , mens samisk begynnerundervisning kom så smått i gang fra 1967/68 .	Margarethe Wiig ’ a áppes mas leat bálddalaš teavsttat sámegillii ja dárogillii almmuhuvvui jagi 1951 , ja sámegiela álgoálgi oahpahus álggii veahážiid veahážiid 1967/68 rájis .
Samene organiserer seg Selv om fornorskningspresset var sterkt i over hundre år , var det likevel mange samer som prøvde å stå imot det , både i nord og i sør .	Sámit organiserejit iežaset Vaikko dáruiduhttindeaddu lei stuoris badjel čuođi jagi , de dattetge ledje ollu sámit guđet vigge vuostálastit dan , sihke davvin ja lulde .
I nord var Anders Larsen blant disse .	Davvin Anders Larsen gulai sin lohkui .
Han ga ut avisa ” Sagai Muittalægje ” i perioden 1904-1911 .	Son ilbmadii ” Sagai Muittalægje ” - aviissa 1904-1911 .
Isak Saba ble den første samiske stortingsrepresentanten i 1906 .	Isak Saba šattai vuosttamuš sámi stuorradiggeáirrasin jagi 1906 .
Sørsamen Daniel Mortensson stod også bak en avis , ” Waren Sardne ” , som kom ut i periodene 1910-1913 og 1922-1926 .	Lullisámi Daniel Mortensson maid lei aviissa duohken , ” Waren Sardne ” , mii ilmmai 1910-1913 ja 1922-1926 áigodagaid .
Sammen med Elsa Laula Renberg var han drivkraften bak det første samiske landsmøtet i Trondheim 6.-9. febr . 1917 .	Guovttá Elsa Laula Renbergain soai leigga sámiid vuosttamuš riikkačoahkkima vuolggaheaddjit , mii lágiduvvui Troandimii guovvamánu 6.-9. b. 1917 .
Det ble allerede da prøvd å få til en samisk riksorganisasjon , men det lyktes ikke før etter 2. verdenskrig med Norske Reindriftssamers Landsforbund i 1948 og Norske samers riksforbund i 1968 .	Dalle juo oččodedje riikkaviidosaš sámi organisašuvnna , muhto dat ii lihkostuvvan ovdal maŋŋá 2. máilmmisoađi , go Norgga boazosápmelaččaid riikasearvi bođii 1948 ja Norgga sámiid riikkasearvi jagi 1968 .
Sametingenes opprettelse Den offisielle norske politikken overfor samene forandret seg etter 1945 , også fordi allmenne ideer om menneskeverd og små nasjoners rettigheter påvirket styresmaktene .	Sámedikki ásaheapmi Norgga almmolaš politihkka sámiid guovdu nuppástuvai maŋŋá jagi 1945 , maiddái dainnago oktasaš jurdagat olmmošárvvus ja unna álbmogiid vuoigatvuođain čuhce stivrejeaddjiide .
Samenes situasjon ble utredet , og samenes rett til å ta vare på og utvikle samisk språk og kultur ble offisielt godkjent i 1960-årene .	Sámiid dilli čielggaduvvui , ja sámiid vuoigatvuohta seailluhit ja ovddidit sámi giela ja kultuvrra dohkkehuvvui almmolaččat 1960-logus .
Motstanden mot utbyggingen ble så sterk at regjeringen i 1980 oppnevnte Samerettsutvalget til å utrede samenes rettsstilling .	Vuosteháhku báddadeapmái garai nu ollu ahte ráđđehus jagi 1980 fertii nammadit Sámi Vuoigatvuođalávdegotti mii čielggada sámiid riektedili .
Utvalgets arbeid førte bl.a til Sameloven ( 1987 ) , som er grunnlaget for Sametinget .	Lávdegotti barggu geažil bođii e.e. Sámeláhka ( 1987 ) , mii lea Sámedikki vuođđu .
Sametinget ble første gang åpnet 9. okt. 1989 .	Sámediggi rahppojuvvui vuosttamuš geardde golggotmánu 9. b. 1989 .
Men spørsmålet om retten til land og vann er ennå ikke avklart .	Muhto eanan- ja čáhcevuoigatvuođaide gullevaš ášši lea ain dálge mearritkeahttá .
På finsk side fikk samene Sameparlamentet i 1973 , avløst av Sametinget i 1996 ; på svensk side Sametinget i 1993 .	Suomas sámit ožžo Sámeparlameantta jagi 1973 , man sadjái dasto bođii Sámediggi jagi 1996 ; Ruoŧas sámit ožžo Sámedikki jagi 1993 .
Samene på russisk side har ennå ikke fått noe tilsvarende organ , selv om de har arbeidet mot det en tid .	Ruoššas sámit eai leat velá ožžon dakkár orgána , vaikko sii leat bargan dan badjelii muhtun áiggi juo .
En felles nordisk samekonvensjon er heller ikke endelig utformet ennå , og fortsatt får ikke samene være med i Nordisk råd på samme måte som for eksempel ålendingene og færøyingene .	Iige leat velá oktasaš davviriikkalaš sámi soahpamušge hábmejuvvon loahpalaččat , ja eai sámit leat velge beassan Davviriikkaid ráđđái lahttun nugo omd. ålándalaččat ja fearsuolulaččat .
Bl.a. dette viser at selv om samene står sterkere enn mange andre urfolk , er det fremdeles mye å kjempe for .	Dát e.e. čájeha ahte vaikko sámit leat gievrrat dilis dál go ollu álgoálbmogat , de leat ain ollu áššit maid dihte lea dárbu rahčat .
Språket	Sámegiella
Samisk hører til den finsk-ugriske språkgruppen .	Sámegiella gullá suoma-ugralaš giellajovkui .
Det samiske språkområdet strekker seg tradisjonelt over deler av Norge , Sverige , Finland og Russland .	Sámegiela hubmanguovlu gokčá árbevirolaččat stuorra oasi Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Fra de nordlige deler av Hedmark fylke i Norge og Kopparbärgslän i Sverige i en 150-300 km bred sone nordover og østover til de østlige deler av Kolahalvøya .	Hedmárkku fylkka davimus guovlluin Norggas ja Kopparberg leanas Ruoŧas , 150-300 km govda avádahkan davás ja nuorttas gitta Guoládatnjárgga nuorttamus guovlluide .
Språkområdet er ikke enhetlig , men kan deles inn i forskjellige språkgrupper . Enkelte velger å kalle språkgrupper for hoveddialekter .	Giellaguovlu ii leat oktilis , muhto dan sáhttá juohkit logi giellajovkui maid muhtimat válljejit gohčodit váldosuopmanin .
Disse språkgruppene kan like gjerne oppfattes som ulike språk .	Sámegielas leat máŋga giellajoavkku mat sáhtášedje leat sierranas gielat .
Seks av språkgruppene har sitt eget skriftspråk : enarisamisk , nordsamisk , kildinsamisk , lulesamisk , sørsamisk og østsamisk .	Guđa giellajoavkkus leat iežaset čállingielat : anárašsámegielas , davvisámegielas , gieldasámegielas , julevsámegielas , lullisámegielas ja nuortalaš sámegielas .
Grensene til språkgruppene følger ikke riksgrenser : lule- og sørsamisk snakkes i Norge og Sverige , nordsamisk snakkes i Norge , Sverige og Finland .	Giellajoavkkuidráját eai čuovo riikkarájáid : julev- ja lullisámegiela hállet Norggas ja Ruoŧas , davvisámegiela hállet Norggas , Ruoŧas ja Suomas .
Det finnes ikke nøyaktig registrering av antall samisktalende .	Eat mii dieđe man ollu olbmot hállet sámegiela .
På grunnlag av rapporten Undersøkelse om bruken av samisk fra 1999 antas det at det er 23 000 samisktalende i Norge .	Raportta vuođul Iskkadeapmi sámegiela geavaheami birra árvvoštallo ahte árvvu mielde 23 000 olbmo Norggas hállet sámegiela .
I tillegg finnes det samisktalende i Sverige , Finland og Russland .	Boarráseamos čállon materiála sámegillii lea listu mas leat 95 sáni ja dajaldaga .
Forholdet mellom samiske språkgrupper Selv om de samisktalende til dels bor svært spredt , spesielt i sør og vest , henger det samiske språkområdet sammen på den måten at nabodialektene overalt er gjensidig og forståelige .	Oktavuohta giellajoavkkuid gaskka Vaikko vel sámegielagat ásset oalle biđgolagaid , erenoamážit lullin ja oarjin , de lea sámegiela guovlu čoahkis nu ahte siidaguoibmesuopmanat juohke sajis leat áddehahtti .
Forskjellene som har fått noen språkforskere til å bruke betegnelsen samiske språk istedenfor samiske dialekter framtrer først når man sammenligner dialekter som geografisk står langt fra hverandre , som f.eks. nordsamisk og sørsamisk .	Erohusat mat leat dagahan ahte muhtun gielladutkit geavahit namahusa sámegielat eai ge sámegielasuopmanat oidnojit easka go veardida suopmaniid mat geográfalaččat leat guhkkálagaid , omd. davvi sámegiella ja lullisámegiella .
De er ikke innbyrdes forståelige uten forholdsvis mye øvelse , mens derimot nabodialekter som f.eks. lulesamisk og nordsamisk står nær hverandre .	Sii eai áddehala gaskaneaset jus eai leat hárjehallan oalle olu . Siidaguoibmesuopmanat nugo omd. julevsámegiella ja davvisámegiella leat lahkalagaid .
Forskjellene her utgjøres først og fremst i substantivbøyning ( kasus ) og verbbøyning ( endelser og konstruksjoner ) , mens lydverket i prinsippet er forholdsvis likt .	Erohusat leat erenoamážit substantiivasojaheamis ( kasus ) , vearbasojaheamis ( gehčosat ja konstrukšuvnnat ) . Jienalaččat gal leat oalle ovttalágánat .
Forholdet mellom nordsamisk og lulesamisk kan sammenlignes med forholdet mellom norsk og svensk , mens nordsamisk og sørsamisk står like langt fra hverandre som norsk og islandsk .	Oktavuohta davvisámegiela ja julevsámegiela gaskkas sáhttá veardiduvvot dáro- ja ruoŧagielaid gaskka . Davvisámegiella ja lullisámegiella leat guhkkálagaid eret go dáro- ja islánddagielat .
Begrepene språk og dialekt er ikke helt klare .	Doahpagat giella ja suopman eai leat áibbas čielgasat .
Innholdet avhenger svært meget av slike ytre forhold som f.eks. riksgrenser .	Doahpaga sisdollui váikkuhit hui ollu olgguldas áššit , nu go omd. riikkarájit .
Samisk språkhistorie Slektskapet mellom samisk og finsk var relativt klart allerede på 1600-tallet .	Dás duohko dat ovdánii , ja 1800-logu gaskkamutto ledje maid jurdagat urálalaš giellabearraša birra oalle čielgasat .
I 1935 la Paavo Ravila fram teorien om at samisk og finsk har utviklet seg fra et felles urspråk , tidlig ur-finsk .	1935:s ovdanbuvttii Paavo Ravila teoriija ahte sámegiella ja suomagiella leat vuolgán oktasaš vuođđogielas , árravuođđosuomas .
Bjørn Collinder ( 1945 , 1954 ) , har hevdet at man bør nøye seg med å konstatere at samisk er et vestlig finsk-ugrisk språk , og at slektskapet med finsk ikke er så nært som Ravila hevdet , fordi en del av likhetene kan forklares med språkpåvirkning .	Vaikko nubbi urálalaš gielaid dutki , Bjørn Collinder , ( 1945 , 1954 ) čuoččuhii ahte lea doarvái dadjat ahte sámegiella lea oarjji suoma-ugralaš giella , ja ahte fuolkevuohta suomagielain ii leat nu lahka go Ravila čuoččuhii , danne go oassi ovttaláhkasašvuođas sáhttá čilgejuvvot giellaváikkuhusain .
Tidlig urfinsk har opptatt lånord fra de baltiske språk f.eks. luossa laks og suoldni dugg .	Árravuođđosuopma lea váldán loatnasániid baltalaš gielain omd. luossa ja suoldni .
Ordet duottar ( vidde ) er blitt internasjonalt kjent ved at det er lånt til russisk og derifra lånt til andre språk som norsk tundra .	Duottar lea šaddan riikkaidgaskasaš sátnin , go dát lea luoikkahuvvon ruoššagillii ja ruoššagielas fas eará gielaide , nugo dárogielas tundra .
I moderne tid er internasjonale ord som rádio og televišuvdna kommet til samisk via norsk , svensk og finsk .	Dálá áiggis riikkaidgaskasaš sánit nugo rádio ja televišuvdna leat sajáiduvvon sámegillii .
Ursamisk antas å ha utviklet seg til nåtidens dialekter via fire perioder .	Dát leat boahtán ja bohtet ain dáro- , ruoŧa- ja suomagiela bokte sámegillii .
På de første skriftlige kilders tid ( 15-1600-tallet ) er dialektinndelingen allerede stort sett som vi kjenner den i dag .	Vuođđosámegiella árvaluvvo leat ovdánan dáláš suopmaniidda njealji áigodaga čađa . Vuosttaš čállojuvvon gálduin ( 15-1600-loguin ) suopmanjuogadus lei sullii nu mo dál .
Ungdomskonferanse Gulahallatgo ?	Nuoraidkonferánsa - Gulahallatgo ?
Sametingets ungdomspolitiske utvalg og Sametinget arrangerer Sametingets ungdomskonferanse 21.–23. oktober på Saltstraumen utenfor Bodø .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ja Sámediggi lágidit Sámedikki njealját nuoraidkonferánssa bearjadaga golggotmánu 21.–23. b. .
Konferansens tema er samisk språk .	Konferánssa fáddá lea sámegiella .
Første gang publisert 16.09.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 16.09.2005
Se link . .	Geahca linkka . .
Sametinget i plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Sametinget reoresentanter 2009-2013 Sametinget / Johan Mathis Gaup	Sámedikki áirasat 2005-2009 . Sametinget / Johan Mathis Gaup
Sametinget er en representativ folkevalgt forsamling som skal styrke samenes politiske stilling og bidra til en rettferdig behandling av det samiske folk i Norge .	Sámedikki dievasčoahkkin Sámediggi lea sámiid ovddasteaddji álbmotválljen čoahkkin Norggas , ja dasa válljejuvvojit 39 áirasa njuolggo válggaid bokte .
Sametinget i plenum Sametinget i plenum er Sametingets øverste organ og myndighet .	Sámedikki dievasčoahkkin lea Sámedikki bajimuš orgána .
Tinget regulerer sin virksomhet innenfor de rammer som er gitt i Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Sámediggi mearrida doaimmas daid rámmaid siste mat leat addojuvvon lágas Sámedikki ja eará sámi riektediliid hárrái ( sámeláhka ) .
Plenum fastsetter tingets arbeidsorden , med regler og retningslinjer for all annen virksomhet i regi av Sametinget .	Sámedikki dievasčoahkkin mearrida dikki čoahkkinortnega ja vuođđonjuolggadusaid , ja mearrida Sámedikki fágaossodagaid doaimmaid .
Plenumsmøter avholdes vanligvis fire ganger i året .	Sámedikki dievasčoahkkimat dollojuvvojit dábálaččat njealji geardde jagis .
Urfolk Som urfolk står samene i en annen stilling enn andre etniske minoritetsgrupper i Norden . Samene er ikke innvandrere i nyere historisk tid , men levde i sine bosettingsområder lenge før nasjonalstatene og grensene ble opprettet .	Danne lea Stuorradiggi cealkán ahte sáhttá dadjat ahte sámi giela ja kultuvrra álgosadji lea leamas Norggas , ja dan ferte suodjalit ja ovddidit nugo muđui davviriikkalaš majoritehta álbmogiid giela ja kultuvrra .
Derfor har Stortinget sagt at samisk språk og kultur må anses som opprinnelige i Norge , og har samme krav på vern og utviklingsmuligheter som de nordiske majoritetsfolkenes språk og kultur .	Deaŧalaš ágga Sámedikki ásaheapmái lea ahte sámit go leat uhcitlogus eai olat dábálaš demokráhtalaš orgánaide eanetlohkodemokratiija vuođul . Sámediggi ásahuvvui juste dan dihte ja vai sámiin lea oktasaš jietnaguoddi .
En viktig del av begrunnelsen for opprettelsen av Sametinget , er at samene ved å være i mindretall ikke når fram i ordinære demokratiske organer basert på flertallsdemokrati .	Dát ii mearkkaš dan ahte buot Sámedikki áirasat leat gaskaneaset ovttamielalaččat , muhto ahte vuođđun daid mearrádusaide mat dahkkojuvvojit lea politihkalaš proseassa .
Sametingets representanter 2009-2013 - Valgkrets 1 Østre	Sámediggeáirasat 2009-2013 - Válgabiire 1 Nuorta
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Verv	Politihkalaš ámmát
Mariann Wollmann Magga	Mariann Wollmann Magga
Arbeiderpartiet	Arbeiderpartiet
Gunn-Britt Retter	Gunn-Britt Retter
NSR .	NSR .
/ SáB	/ SáB
Knut Store	Knut Store
Arbeiderpartiet	Arbeiderpartiet
Trond Are Anti	Trond Are Anti
NSR .	NSR .
/ SáB	/ SáB
Ragnhild Melleby Aslaksen	Ragnhild Melleby Aslaksen
Arbeiderpartiet	Arbeiderpartiet
Hans J. Eriksen	Hans J. Eriksen
Fremskrittspartiet	Fremskrittspartiet
Sametingets representanter 2009-2013 - Valgkrets 2 Ávjovárri	Sámediggeáirasat 2009-2013 - Válgabiire 2 Ávjovárri
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Verv	Politihkalaš ámmát
Alf Isaksen	Alf Isaksen
Árja	Árja
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Parlamentarisk leder	Parlamentáralašjođiheaddji
Ronny Wilhelmsen	Ronny Wilhelmsen
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Flyttsamelista	Johttisápmelaččaid listu
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Árja	Árja
Mathis Nilsen Eira	Mathis Nilsen Eira
Anne Helene Saari	Anne Helene Saari
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
Flyttsamelista	Johttisápmelaččaid listu
Knut Roger Hanssen	Knut Roger Hanssen
Høyre	Olgešbellodat
Sametingets representanter 2009-2013 - Valgkrets 3 Nordre	Sámediggeáirasat 2009-2013 - Válgabiire 3 Davvi
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Verv	Politihkalaš ámmát
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Arthur Tørfos	Arthur Tørfos
Fremskrittspartiet	Ovddádusbellodat
Toril Bakken Kåven	Toril Bakken Kåven
Nordkalottfolket	Nordkalottfolket
Leder i næring- og kulturkomiteen , nestleder i møtelederskapet	Jođiheaddji ealáhus- ja kulturlávdegottis , nubbinjođiheaddji čoakkinjođihangottis
Silje Karine Muotka	Silje Karine Muotka
Leder i oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteen	Jođiheaddji bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegottis
Skjalg Jensen	Skjalg Jensen
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Odd Iver Sara	Odd Iver Sara
Árja	Árja
Sametingets representanter 2009-2013 - Valgkrets 4 Gáisi	Sámediggeáirasat 2009-2013 - Válgabiire 4 Gáisi
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Verv	Politihkalaš ámmát
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Nestleder i nærings- og kulturkomiteen	Nubbinjođiheaddji ealáhus- ja kulturlávdegottis
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Parlamentarisk leder	Parlamentáralašjođiheaddji
Randi Skum	Randi Skum
Leder i kontrollkomiteen	Jođiheaddji bearráigeahččanlávdegottis
Margit Eli Anti Oskal	Margit Eli Anti Oskal
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Aud Marthinsen	Aud Marthinsen
Fremskrittspartiet	Ovddádusbellodat
Rolf Johansen	Rolf Johansen
Nestleder i tilskuddsstyret	Nubbinjođiheaddji doarjjastivrras
Sametingets representanter 2009-2013 - Valgkrets 5 Vesthavet	Sámediggeáirasat 2009-2013 - Válgabiire 5 Viesttirmearra
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Verv	Politihkalaš ámmát
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Nestleder i plan- og finanskomiteen	Nubbinjođiheaddji plána- ja finánsalávdegottis
Inga-Lill Sundset	Inga-Lill Sundset
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Miriam Anna Stina Paulsen	Miriam Anna Stina Paulsen
Geir Johnsen	Geir Johnsen
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Nestleder i oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteen	Nubbinjođiheaddji bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegottis
Åge Nordkild	Åge Nordkild
Nestleder i kontrollkomiteen	Nubbinjođiheaddji bearráigeahččanlávdegottis
Sametingets representanter 2009-2013 - Valgkrets 6 Sørsamisk	Sámediggeáirasat 2009-2013 - Válgabiire 6 Lullisápmi
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Verv	Politihkalaš ámmát
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Leder i møtelederskapet	Jođiheaddji čoahkkinjođihangottis
Sten-Erling Jønsson	Sten-Erling Jønsson
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Leder i plan- og finanskomiteen	Jođiheaddji plána- ja finánsalávdegottis
Ida Marie Bransfjell	Ida Marie Bransfjell
Åarjel-Saemiej Gielh	Åarjel-Saemiej Gielh
Sametingets representanter 2009-2013 - Valgkrets 7 Sør-Norge	Sámediggeáirasat 2009-2013 - Válgabiire 7 Lulli-Norga
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Verv	Politihkalaš ámmát
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Kirsti Guvsám	Kirsti Guvsám
Marie Therese Nordsletta Aslaksen	Marie Therese Nordsletta Aslaksen
Samer bosatt i Sør-Norge	Sámit Lulli-Norggas
Leder i tilskuddsstyret	Jođiheaddji doarjjastivrras
Heidi Persdatter Greiner Haaker	Heidi Persdatter Greiner Haaker
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
PRM . :	PRD . :
51 prosent kvinner i Sametinget	51% nissonolbmot Sámedikkis
Med forbehold om at møtebøkene fra opptellingen ikke er kontrollert opp mot de innrapporterte tallene , blir 51 prosent av sametingsrepresentantene kvinner i perioden 2005-2009 .	Dainna várašumiin ahte jietnalohkama čoahkkingirjjit eai leat dárkkistuvvon dieđihuvvon loguid ektui , de lea 51 proseantta áigodaga 2005-2009 sámediggeáirasiin nissonolbmot .
Første gang publisert 22.09.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 22.09.2005
Det er en økning med 33 prosent siden sametingsvalget i 2001 .	Dát lea 33 proseantta lassáneapmi 2001 sámediggeválgga rájes .
I perioden 2001-2005 var kvinneandelen kun 18 prosent eller 7 av 39 representanter .	Áigodagas 2001-2005 lei nissonolbmuid oassi dušše 18 proseantta dahje čiezas golbmalogiovcci áirasis .
Det nye Sametinget har 22 kvinner av 43 representanter .	Ođđa Sámedikkis leat 22 nissonolbmo 43 áirasa gaskkas .
- Jeg er svært fornøyd med det rekrutterings- og bevisstgjøringsarbeidet vi har gjort i forkant av valget .	- Lean hui duhtavaš dainna besten- ja dihtomielalašvuođaloktenbargguin , maid čađaheimmet ovdal válgga .
Når så mange kvinner fikk første eller andre plass på valglistene så gir det resultater som slo alle forventinger vi hadde .	Go ná ollu nissonolbmot ožžo vuosttas dahje nuppi saji válgalisttain , de bohtosat šaddet mealgat buoret go dan maid leimmet vuordán .
En økning i kvinneandelen fra 18 % til 51 % er fantastisk !	Nissonolbmuid oasi lassáneapmi 18 proseanttas 51 prosentii lea eanet go leimmet oppa govahallan !
Det er en betydelig styrking av det samiske demokratiet at kvinneandelen gjenspeiler det samiske samfunnet .	Dat go nissonolbmuid oassi speadjalastá sámi servodaga , nanosmahttá sámi demokratiija .
Sametinget har faktisk større kvinneandel enn alle parlamenter i Norden , sier Sametingets visepresident , Ragnhild Lydia Nystad .	Sámedikkis leat nappo dalle eanet nissonolbmot go buot eará Davviriikkaid parlameanttain , dadjá Sámedikki várrepresideanta , Ragnhild Lydia Nystad .
Sametinget iverksatte i 2001 et langsiktig arbeid for å rekruttere flere samer til samemanntallet fram mot sametingsvalget i 2005 .	Sámediggi álggahii 2001 guhkesáiggi barggu oččodit eanet sápmelaččaid sámi jienastuslohkui 2005 sámediggeválgii .
Sentrale mål i dette arbeidet var å bidra til at flere kvinner og ungdommer registrerte seg , men også å få flere kvinner valgt inn på Sametinget .	Dán barggu guovddáš ulbmilin lei ahte eanet nissonolbmot ja nuorat galge čálihit iežaset sámi jienastuslohkui , muhto maiddái ahte eanet nissonolbmot galge válljejuvvot Sámediggái .
- Vi så allerede i mai i år at samemanntallet ( valgmanntallet ) hadde økt kvinneandelen til 46 prosent .	- Oinniimet juo miessemánus dán jagi ahte sámi jienastuslogus lei nissonolbmuid oassi lassánan 46 prosentii .
Manntallet har også økt i sin helhet med over 2 600 personer til 12 538 personer .	Maiddái jienastuslohku ollislaččat lea lassánan badjel 2 600 olbmuin nu ahte dál leat das 12 538 olbmo .
Så en økt kvinneandel i samemanntallet og flere kvinnelige representanter i Sametinget er uten tvil en suksess , avslutter Nystad .	Nu ahte leat eahpitkeahttá lihkostuvvan nissonolbmuid oasi lasihemiin sámi jienastuslogus ja go leat ožžon eanet nissonáirasiid Sámediggái , loahpaha Nystad .
For pressen : 64 akkrediterte journalister til åpningen	Pressii : 64 journalistta leat akkrediterejuvvon ođđa Sámedikki rahpamii
64 journalister , fotografer og redaktører er akkreditert til åpningen av det nye Sametinget 19. og 20. oktober .	64 journalistta , govvaváldi ja doaimmaheaddji leat akkrediterejuvvon ođđa Sámedikki rahpamii golggotmánu 19. ja 20. b. .
Det er 24 flere enn ved åpningen av Sametinget i 2001 .	Dát lea 24 eambbo go Sámedikki jagi 2001 rahpamis .
Første gang publisert 12.10.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 12.10.2005
Av kapasitetsmessige grunner vil kun akkrediterte journalister få adgang til sametingsbygningen i forbindelse med åpningen og konstitueringen av det 5. sameting den 19. og 20. oktober 2005 .	Kapasitehta geažil besset dušše akkrediterejuvvon journalisttat sámediggevistái viđát sámedikki rahpama ja vuođđudeami oktavuođas golggotmánu 19. ja 20. b. 2005 .
Akkredierte journalister får utstedt særskilte adgangskort .	Akkrediterejuvvon journalisttat ožžot sierra beassankoartta .
Frist for påmelding	Dieđihan áigemearri
var onsdag 12. oktober .	lei golggotmánu 12. b. .
Program og kjøreplan	Prográmma ja čoahkkinplána
Det arbeides med å ferdigstille program og kjøreplan for åpningen og konstitueringen den 19. og 20. oktober .	Leat gárvvisteamen rahpama ja vuođđudančoahkkima prográmma ja čoahkkinplána golggotmánu 19. ja 20. b. váste .
Straks disse foreligger , vil de bli sendt til oppgitte kontaktpersoner og publisert på våre nettsider .	Dalán go dat leat gárvásat , sáddejuvvojit dat almmuhuvvon oktavuohtaolbmuide ja biddjojuvvojit min neahttasiidduide .
Pressebriefing	Preassabagadeapmi
Kong Haralds offisielle åpning av Sametinget , gjennomføres det en briefing for akkrediterte journalister kl. 11.00 den 19. oktober .	Dan oktavuođas go G. M. Gonagas Harald V almmolaččat rahpá Sámedikki , de lea preassabagadeapmi akkrediterejuvvon journalisttaid váste dii. 11.00 golggotmánu 19. b. .
Det vil bli oppnevnt adgangsbegrensede foto-pooler for fotografering under Sametingets lunsj for H.M. . Kong Harald og under selve åpningsseremonien 19. oktober .	Dušše nammaduvvon govven-joavkkut besset govvidit Sámedikki lunššas G. M. Gonagas Harald V:in ja ieš rahpamis golggotmánu 19. b. .
Det forutsettes at fotografene i poolen deler bilder vederlagsfritt med medier som ikke er representert i foto-poolene .	Eaktudit ahte diet govvideaddjit addet govaid nuvttá daid mediaide main eai leat ovddasteaddjit govven-joavkkuin .
PRM . :	PRD . :
Fagutvalg utreder valgordningene til sametingsvalget	Fágalávdegoddi čielggada válgaortnega sámediggeválggain
Sametingsrådet har i dag oppnevnt et fagutvalg for å utrede valgordningene til sametingsvalget .	Sámediggeráđđi lea odne nammadan fágalávdegotti mii galgá čielggadit válgaortnega sámediggeválggain .
Fagutvalget består av professor Per Selle som leder , forsker Torunn Pettersen , professor Bjørn Erik Rasch , forsker Eva Josefsen og professor Nils Oskal .	Fágalávdegottis leat professor Per Selle jođiheaddjin , dutki Torunn Pettersen , professor Bjørn Erik Rasch , dutki Eva Josefsen ja professor Nils Oskal .
Første gang publisert 30.09.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 30.09.2005
- Etter fem sametingsvalg er det nå tid for å få ha en grundig , helhetlig og uavhengig faglig vurdering av valgordningen til Sametinget , uttaler visepresident Ragnhild L. Nystad .	- Maŋŋil viđaid sámediggeválggaid lea dál áigi oažžut vuđolaš , ollislaš ja sorjjasmeahttun fágalaš árvvoštallama Sámedikki válgaortnega birra , lohká várrepresideanta Ragnhild L. Nystad .
Målsettingen til utredningen er å :	Čielggadeami ulbmil lea :
• sikre velgernes rettigheter til å stå i samemanntallet og delta ved sametingsvalg	• sihkarastit jienasteddjiid vuoigatvuođaid leat jienastuslogus ja oassálastit sámediggeválggain
• styrke Sametingets legitimitet og oppslutningen om sametingsvalget	• nannet Sámedikki legitimitehta ja oassálastima sámediggeválggain
• øke representativiteten i Sametinget for det samiske samfunnet	• lasihit Sámedikki representativiteahta sámi servodaga ektui
• få bestemmelser som er lett og forstå og effektive å administrere	• oažžut njuolggadusaid maid lea álki ipmiridit ja maid sáhttá beaktilmasat hálddašit
Utvalgets utredning vil sammen med høringsuttalelsene til utredningen ligge til grunn for forslag til endringer av valgbestemmelsene i sameloven .	Lávdegotti čielggadeapmi oktan gulaskuddanvástádusaiguin šaddá vuođđun go galgá evttohit rievdadit sámelága válganjuolggadusaid .
Jeg håper Stortinget vil kunne behandle et slikt forslag til lovendring i god tid før valget i 2009 , avslutter Nystad .	Sávan ahte Stuorradiggi sáhttá meannudit láhkarievdadanevttohusa buori áiggis ovdal jagi 2009 válggaid , loahpaha Nystad .
Link	Liŋka
Om forsker Eva Josefsen	Dutki Eva Josefsen birra
Om forsker Torunn Pettersen	Dutki Torunn Pettersen birra
Om professor Bjørn Erik Rasch	Professor Bjørn Erik Rasch birra
Om professor Nils Oskal	Professor Nils Oskal birra
Om professor Per Selle	Professor Per Selle birra
artikler	Artihkkalat
Reglement for Sametingets politiske nivå	Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusat
Dette reglement er fastsatt 1. juni 2005 , og omfatter Sametingets politiske nivå og revideres om nødvendig etter hver budsjettbehandling i Sametinget .	Dát njuolggadusat lea mearriduvvon Sámedikkis 1. b. geassemánu 2005 , ja gusket Sámedikki politihkalaš dássái ja reviderejuvvojit jus lea dárbu maŋŋá juohke bušeahttameannudeami Sámedikkis .
Reglene omfatter :	Mearrádusat gusket :
• Godtgjøring for arbeid som utføres ; fast godtgjøring og godtgjøring for oppdrag , representasjon eller deltakelse i møte for Sametinget	• Buhtadusaide barggu ovddas mii dahkkojuvvo ; fásta buhtadus ja bargobuhtadus , ovddastus dahje oasseváldin Sámedikki čoahkkimiin .
• Dekning av utgifter ; til reise og opphold , til barnepass eller annet omsorgsarbeid , til telefon og tekniske hjelpemidler , for tapt arbeidsfortjeneste med mer .	• Goluid máksimii ; mátke- ja orrungoluide , mánnabiigái dahje eará fuolahusbargui , telefongoluide ja teknihkalaš veahkkeneavvuide , massojuvvon bargodietnasii ja eará .
Reglement for Sametingets politiske nivå - revidert november 2007	Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái - reviderejuvvon 2007 skábmamánus
Kunngjøring av det første ordinære plenum i det femte sameting 19. - 20. oktober 2005 i Karasjok	Viđát sámedikki vuosttas dábálaš dievasčoahkkima gulaheapmi golggotmánu 19. – 20. b. 2005 Kárášjogas
I henhold til grunnreglene § 1-4 kunngjøres med dette at H.M. . Kong Harald V åpner det femte sameting onsdag 19. oktober 2005 kl. 13.00 i Karasjok .	Vuođđonjuolggadusaid § 1-4 vuođul gulahit dakko bokte ahte Majestehtalaš Gonagas Harald V rahpá viđát sámedikki gaskavahku golggotmánu 19. b. 2005 dii. 13.00 Kárášjogas .
Konstitueringen skjer samme dag kl. 17.00 .	Vuođđudeapmi šaddá dii. 17.00 seamma beaivvi .
Sametingsbygningen - sørsiden © Jaro Hollan	Vuosttaš geardde almmuhan 19.10.2005 © Jaro Hollan
Åpningen og konstitueringen av Sametinget skjer etter en fastsatt prosedyre og tidsplan , jf. vedlagte kjøreplan .	Sámedikki rahpan ja vuođđudeapmi dáhpáhuvvá mearriduvvon vuogi ja áigeplána vuođul , gč. áigeplána mii čuovvu mielddusin .
Program for åpning av det 5. samting	Prográmma 5. sámedikki rahpamii
Saksliste og kunngjøring	Áššelisttu ja gulaheapmi
Sametinget som arbeidsplass	Sámediggi bargosadjin
Vi tilbyr en arbeidsplass med utfordrende og spennende oppgaver .	Mii fállat bargosaji mas leat hástaleaddji ja gelddolaš bargamušat .
Sametingsbygningen i Karasjok © Jaro Hollan	Sámediggevisti Kárášjogas © Jaro Hollan
Sametinget er en nasjonal folkevalgt forsamling for samene i Norge .	Sámediggi lea Norgga bealde sápmelaččaid nationála álbmotválljen orgána .
Sametingets administrasjon har over 100 ansatte .	Sámedikki hálddahusas leat badjel 100 bargi .
Kontorsteder er i Tysfjord , Evenes , Kåfjord , Kautokeino , Karasjok , Snåsa og Nesseby .	Kántorsajit leat Divttasvuonas , Evenášis , Gáivuonas , Guovdageainnus , Kárášjogas , Snoasas ja Unjárggas .
Ledige stillinger	Rabas virggit
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist : 08.10.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 08.10.10
Kommunikasjonsrådgiver - fast stilling - ref. nr. 10/4856 Sametinget har ledig en fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med snarlig tiltredelse .	Gulahallanráđđeaddi - bistevaš virgi - ref. nr. 10/4856 Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted er Sametingets kontorsted i Karasjok eller Kautokeino .	Bargosadji lea Sámedikkis Guovdageainnus dahje Kárášjogas .
Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Ledig stilling i Sametinget med søknadsfrist 08.10.10	Rabas virgi Sámedikkis mas ohcanáigi lea : 08.10.10
Arkitekt - fast stilling - r ef .	Arkite a kt a - bistevaš virgi - ref. nr. 10/4855
nr. 10/4855 Sametinget har en ledig fast stilling som rådgiver / seniorrådgiver med snarlig tiltredelse .	Sámedikkis lea rabas bistevaš virgi ráđđeaddin / seniorráđđeaddin mas álgin lea farggamusat .
Arbeidssted er ett av Sametingets kontorsteder .	Bargosadji lea okta Sámedikki kántorbáikkiin .
Søknad sendes via vårt digitale søknadssenter : http://e-skjema.no/sametinget .	Ohcan sáddejuvvo min digitála ohcanguovddážii : http://e-skjema.no/sametinget .
Roller og beslutningsmyndighet	Mearridanváldi
Sametinget har beslutningsmyndighet i saksområder hvor sentrale myndigheter har overført slik myndighet til Sametinget , som samiske kulturminnevern , opplæring , språk , næring , og kultur .	Sámedikkis lea mearridanváldi áššesurggiin , main guovddášeiseválddit leat addán Sámediggái dakkár válddi , nugo kulturmuitosuodjalusas , oahpahusas , gielas , ealáhusas ja kultuvrras .
Sametinget i plenum , eller de organer som har fått delegert slik myndighet , fastsetter selv størrelse og regler for ordninger som det forvalter .	Sámedikki dievasčoahkkin , dahje dat orgánat , maidda lea fápmuduvvon dakkár váldi , mearrida ieš daid ortegiid sturrodaga ja njuolggadusaid , maid dat hálddaša .
Sametinget fordeler eget budsjett , på bakgrunn av de rammer som er gitt av sentrale myndigheter .	Sámediggi juogada iežas bušeahta daid rámmaid vuođul , maid guovddáš eiseválddit leat bidjan .
Sametinget har de siste år fått overført flere finansieringsordninger over sitt budsjett , som tidligere var knyttet til poster i statsbudsjettet .	Sámediggái lea maŋimuš jagiid sirdojuvvon iežas bušehttii máŋga ruhtadanortnega , mat ovdal gulle stáhtabušeahta poasttaide .
Ettersom oppslutningen om Sametinget og den reelle beslutningsmyndigheten i ulike saker de siste årene er økt , har Sametingets syn i ulike saker fått større og større betydning .	Maŋŋá go Sámediggi lea ožžon eanet beroštumi ja duohta mearridanválddi eanet áššiin maŋimuš jagiid , de lea Sámedikki oaidnu sierranas áššiin ožžon eanet mearkkašumi .
Det er derfor riktig å si at Sametingets reelle innflytelse er større enn de eksplisitte saksfelt hvor tinget har avgjørende beslutningsmyndighet .	Danne leage riekta dadjat ahte Sámedikki duohta váikkuhanvejolašvuohta lea stuorát daddjon áššesuorggit , main dikkis lea mearridanváldi .
Dette er formalisert ved at Sametinget i stadig flere saker er en obligatorisk høringsinstans for i ulike saker .	Dat lea dahkkon hámolažžan dainna lágiin ahte Sámediggi eanet ja eanet áššiinn lea šaddan geatnegahtton gulaskuddanásahussan .
PRM . :	PRD . :
Tar Bondevik-regjeringens budsjettforslag til etterretning	Váldá Bondevik-ráđđehusa bušeahtta ¬evttohusa diehttavassii
Sametingspresident Sven-Roald Nystø tar Bondevik-regjeringens foreslåtte bevilgninger til Sametinget og samiske formål over statsbudsjettet til etterretning .	Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø váldá diehttavassii Bondevik-ráđđehusa evttohan juolludusaid Sámediggái ja sámi ulbmiliidda stáhtabušeahtas .
Første gang publisert 14.10.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 14.10.2005
Budsjettforslaget innebærer stillstand , og Nystø mener den påtroppende regjeringen må vise vilje til offensiv samfunnsutvikling .	Bušeahttaevttohus mearkkaša bisáneami , ja Nystø oaivvilda ahte ođđa ráđđehus ferte čájehit dáhtu badjeliimeahtti servodatovdáneapmái .
Han er skuffet over at regjeringen ikke foreslår å øke bevilgningene til tospråklighet til kommunene , ettersom Regjeringen allerede har vedtatt å innlemme Tysfjord kommune i forvaltningsområdet for samisk språk fra 1. januar 2006 .	Ráđđehus lea mearridan laktit Divttasvuona suohkana hálddašan ¬guvlui ođđajagimánu 1. b. 2006 rájes . - Jos dát mearrádus galgá čađahuvvot , de mearkkaša dat dan ahte buot hálddašanguovllu gielddat ožžot unnánot juolludusaid .
- Dersom dette vedtaket skal gjennomføres , innebærer det at samtlige kommuner innenfor forvaltningsområdet vil få redusert sine bevilgninger .	Go juolludusat buot sámi gielddaide unniduvvojit , de dat lea seamma go fuonidit dili , iige buoridit dan .
Og det vil svekke det samiske språket innenfor forvaltningsområdet , sier Sven-Roald Nystø .	Dát sáhttá fuonidit sámegiela dili dáin guovlluin , dadjá Sven-Roald Nystø .
- Manglende bevilgning til Øst-samisk Museum innebærer nok en gang at byggeplanene skyves ut i tid .	- Váilevaš juolludus Nuortasámi Museai mielddisbuktá ahte huksenplánat maŋŋonit vuot .
Jeg forutsetter imidlertid at prosjektet er klart til gjennomføring i revidert nasjonalbudsjett våren 2006 , sier Sven-Roald Nystø .	Dat lea hui šállošahtti , erenoamážit go diehtá man guhká nuortasámit leat vuordán oažžut dan dohkkeheami maid dán musea huksen mearkkašivččii , dadjá Sven-Roald Nystø .
Sametingspresidenten er imidlertid tilfreds med at regjeringen øker bevilgningene til Samisk utviklingsfond og Sametingets samarbeidsavtaler med fylkeskommunene .	Sámedikki presideanta lea dattetge duhtavaš go ráđđehus lasiha julludusaid Sámi ovddidanfondii ja Sámedikki ovttasbargošiehtadusaide fylkkagielddaiguin .
PRM . :	PRD . :
En anerkjennelse av grenselosenes innsats	Rádjalovssaid rahčamušaid dohkkeheapmi
Sametingspresident Sven-Roald Nystø er glad for at Bondevik-regjeringen foreslår etablering av et dokumentasjonssenter for grenselosene i Tysfjord .	Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø lea ilus go Bondevik-ráđđehus evttoha ahte ásahuvvo rádjalovssaid duođaštanguovddáš Divttasvutnii .
Første gang publisert 14.10.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 14.10.2005
Nystø har i en årrekke arbeidet for anerkjennelse av grenselosenes innsats under den andre verdenskrig .	Nystø lea ollu jagiid bargan nuppi máilmmisoađi rádjalovssaid rahčamušaid dohkkehemiin .
- Jeg er svært glad for at Regjeringen i sitt forslag til statsbudsjett anerkjenner det arbeidet grenselosene i Tysfjord utførte under andre verdenskrig .	- Mun lean hui ilus go Ráđđehus stáhtabušeahttaárvlusastis dohkkeha rádjalovssaid barggu Divttasvuonas nuppi máilmmisoađi áigge .
Regjeringen signaliserer at Sametingets forslag , om et forsknings- og dokumentasjonssenter om grenselosene i Tysfjord tilknyttet Árran samiske senter , vil bli fulgt opp .	Ráđđehus dovddaha ahte Sámedikki evttohus rádjalovssaid dutkan- ja duođaštanguovddáža hárrái Divttasvutnii Árrana sámi guovddáža oktavuhtii , čuovvoluvvo .
Det er nå opp til Sametinget og Árran å komme med forslag til konkret gjennomføring , uttaler sametingspresident Sven-Roald Nystø .	Dál lea Sámedikki ja Árrana duohken buktit evttohusa movt dan konkrehta čađahit , cealká Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø .
Grenselosene i Tysfjord bidro til å redde mange menneskers liv ved å lose dem fra Norge og over til Sverige under andre verdenskrig .	Rádjalovssat Divttasvuonas gádjo ollu olbmuid heakka go lovsejedje olbmuid Norggas Ruŧŧii nuppi máilmmi ¬soađi áigge .
I ettertid ble losenes innsats mistenkeliggjort og enkeltpersoner uthengt .	Maŋit áiggis leat lovssaid ráhčamušat ja ovttaskas olbmot eahpiduvvon .
De aller fleste grenselosene var samer .	Eanaš rádjalovssat ledje sámit .
Omtalen er sterkt preget av datidens syn på samene i befolkningen , og av den fornorskningspolitikk som ble ført overfor samene .	Máinnašumi báidná sakka dalášáiggi oaidnu sámiide álbmoga gaskkas , ja dáruiduhttinpolitihkka , mii fievrriduvvui sámiid guovdu .
En politikk statsmyndighetene og Kirken nå har beklaget og bedt samene om unnskyldning for .	Dán politihka leat stáhtaeiseválddit ja Girku dál šállošan ja bivdán sámiin ándagassii .
- Et dokumentasjonssenter er en oppreisning i seg selv , og vil en gang for alle dokumentere den edle innsatsen til grenselosene gjorde , både for enkeltpersoner og for landet under krigen , sier Nystø .	- Duođaštanguovddáš lea čuoččaldahttin iešalddis , ja duođašta oppalohkái daid mávssolaš ráhčamušaid maid rádjalovssat barge , sihke ovttaskas olbmuid ja riikka ektui soađi áigge , dadjá Nystø .
Se åpningen av Sametinget direkte på nett	Sámedikki rahpama oainnát interneahtas
Du har muligheten til å se Sametingets åpning på internett .	Sámedikki rahpama lea vejolaš oaidnit interneahtas , go NRK .
NRK Sámi Radio sender direkte fra åpningen , både på NRK 1 og internett , kl 12.45 i dag .	Sámi Radio sádde njuolgga dan viđat Sámedikki rahpamis . Rahpama oainnát maid NRK 1.
NRK Sámi Radio sender direkte fra den offisielle åpningen av det femte Sameting .	NRK . Sámi Radio sádde njuolgga dan viđat Sámedikki rahpamis .
Sendingen ser du på NRK 1 onsdag 19. oktober , fra klokka 12.45 .	Rahpama oainnát NRK1 , gaskavahkku golggotmánu 19. beaivve , diibmu 12.45 .
Hvis du ikke har mulighet til å se åpningen på TV , så sendes den også på internett .	Jus dus ii leat vejolašvuohta geahččat TV dalle , de lea maid vejolašvuohta oaidnit Sámedikki rahpama interneahtas .
Første gang publisert 19.10.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 19.10.2005
Valg av sametingsråd , komiteer og møtelederskap	Sámediggeráđi , lávdegottiid ja čoahkkinjođihangotti válljen
Sametinget har under konstitueringen 19. og 20. oktober foretatt valg av nytt sametingsråd , komiteer og møtelederskap .	Sámediggi lea vuođđudeami oktavuođas golggotmánu 19. ja 20. b. válljen ođđa sámediggeráđi , lávdegottiid ja čoahkkinjođihangotti .
Under finner du informasjon om medlemmene i sametingsrådet , komiteene og møtelederskapet .	Vuolábealde gávnnat dieđuid sámediggeráđi , lávdegottiid ja čoahkkinjođihangotti válljema birra
Så snart som mulig vil det bli publisert mer informasjon om de ulike medlemmer og de ulike råd og utvalg .	Nu johtilit go vejolaš almmuhuvvojit eanet dieđut iešguđet lahtuid ráđiid ja lávdegottiid birra .
Bilder av de ulike representantene er ikke klar ennå .	Iešguđet áirasiid govat eai leat vuos .
Første gang publisert 21.10.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 21.10.2005
artikler Kontrollkomiteen	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi
Medlemmer til Samisk parlamentarisk råd	Bearráigeahččanlávdegoddi Dievasčoahkkinjođihangoddi
Nærings- og kulturkomiteen	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi
Oppvekst- og utdanningskomiteen	Miellahtuid Sámi parlamentáralaš ráđđái
Plan- og finanskomiteen	Plána- ja finánsalávdegoddi
Sametingets møteplan 2006	Sámedikki čoahkkinplána 2006
Serviceerklæring	Bálvalusčilgehus
Her informerer vi om innhold og kvalitet på våre tjenester .	Dás muitalit min bálvalusaid sisdoalu ja kvalitehta birra .
Med denne serviceerklæringen vil vi informere om de viktigeste tjenestene våre og vise hvilken service du som bruker kan forvente av oss .	Dáinna cealkámušain háliidit juohkit dieđuid min deháleamos bálvalusaid birra ja čájehit makkár váittasvuođa maid geavaheaddjin sáhtát vuordit mis .
Sametingets resepsjon © Jaro Hollan	Resepšuvna Kárášjogas . © Jaro Hollan
Sametingets ansatte står bak denne serviceerklæringen , og vi arbeider systematisk for å bygge opp gode tjenester til våre brukere .	Sámedikki bargit dorjot dán cealkámuša , ja bargat vuogádatlaččat ovdánahttit bálvalusaid min geavaheddjiide .
Vi ønsker du skal oppleve en god personlig service i din kontakt med Sametinget . Vi håper at serviceerklæringen oppleves som nyttig for deg .	Háliidit ahte návddašat buori peršovnnalaš váittasvuođa go válddát oktavuođa Sámediggái ja sávvat ahte vásihat cealkámuša alccesat ávkkálažžan .
Dersom du har synspunkter eller forslag til forbedringer av servicen vår , vil vi gjerne at du kontakter oss .	Váldde áinnas oktavuođa midjiide jus dus leat mearkkašumit ja evttohusat movt sáhttit buoridit iežamet bálvalusaid .
Det er dine erfaringer som bruker som er vår viktigste kilde til hvordan vi skal forbedre vår service .	Leat du vásáhusat geavaheaddjin mii lea min deháleamos gáldun ovdánahttit bálvalusaideamet .
Hva kan du forvente av Sametinget ?	Makkár bálvalusaid sáhtát vuordit Sámedikkis ?
• vårt personale til enhver tid opptrer vennlig og høflig .	• min bargit galget álo loaiddastit buorrelunddogin ja buorremenolažžan .
• vi er tilgjengelige og følger opp henvendelser fra deg .	• leat deaivvadeamis ja čuovvulit du ovddidusaid .
• vi tilbyr våre tjenester på det språk du benytter – samisk eller norsk .	• fállat iežamet bálvalusaid dan gillii maid geavahat – sámegiela dahje dáru .
• vi gir veiledning og hjelp når du har spørsmål .	• mii bagadit ja veahkehit du go dus leat jearaldagat .
• når du ringer , skal du få svar umiddelbart eller bli henvist til rette instans .	• go riŋget , de oaččut ovttatmano vástádusa dahje čujuhuvvot rivttes instánsii .
• når vi må undersøke en sak nærmere , gjør vi avtale med deg om når og hvordan du skal få svar .	• go fertet guorahallat ášši buorebut , de šiehtadit duinna goas ja movt oaččut vástádusa .
artikler	Artihkkalat
Hva gjør du hvis du ikke er fornøyd ?	Maid dagat jus it leat duhtavaš bálvalusaide ?
Kontaktinformasjon	Oktavuohtadieđut
Sametingets tjenester	Sámedikki bálvalusat
Serviceerklæring - frister	Váldde oktavuođat neahttas
Serviceerklæring - frister	Bálvalusčilgehus - áigemearrit
Når du sender brev	Go sáddet reivve
svarer vi så rask som mulig og senest innen fire uker .	de vástidit nu jođánit go vejolaš ja maŋemusat njealji vahku sisa .
Faks og e-post	Fáksa ja e-poasta
Telefaks besvarer vi innen ti virkedager og e-post innen fem virkedager hvis det gjelder generelle spørsmål og henvendelser .	Go sáddestat fáksa , de vástidit logi beaivvi sisa ja e-poastta vástidit viđa beaivvi sisa , jus lea oppalaš jearaldat dahje ovddádus .
Faks og e-post som krever saksbehandling , blir besvart så rask som mulig og senest innen fire uker .	Fáksa ja e-poasta maid gáibidit áššemeannudeami , vástidit nu jođánit go vejolaš ja unnimusat njealji vahku sisa .
Skriftlige bestillinger av informasjon vil bli ekspedert innen tre virkedager .	Boasttuvuođaid maid dieđihat midjiide , njulgejuvvojit golmma beaivvi sisa .
Feil	Mearkkašumit
Feil som blir meldt til oss rettes opp senest tre virkedager etter at vi har fått feilmelding .	Jus dus leat mearkkašumit Sámedikki hárrái , de mii fuomásahttit ášši rivttes instánsii .
Din mening	Artihkkalat
artikler	Bálvalusčilgehus
Hva gjør du hvis du ikke er fornøyd ?	Maid dagat jus it leat duhtavaš bálvalusaide ?
Serviceerklæring	Oktavuohtadieđut
Ta kontakt på nett	Sámedikki bálvalusat
Skum , John Harald - biografi	Skum , John Harald - biografiija
John Harald Skum er født i 1968 .	John Harald Skum lea riegádan 1968 .
Skum representerer Norske Samers Riksforbund .	Skum ovddasta Norgga Sámiid Riikkasearvvi .
John Harald Skum ( Norske Samers Riksforbund ) . Kenneth Hætta	John Harald Skum ( Norgga Sámiid Riikkasearvi ) Kenneth Hætta
b > Sivilstand	b > Siviiladilli
Gift med Brita Julianne Skum .	Eamit Brita Julianne Skum
Barn	Mánát
Nils Erik født 1987 , Kai Henrik født 1994 , Grethe Julianne født 2001	Nils Erik riegádan 1987 , Kai Henrik riegádan 1994 , Grethe Julianne riegádan 2001
Utdanning	Oahppu
2004 Samfunnsfag , Høgskolen i Finnmark	2004 Servodatfága , Finnmárkku allaskuvla
2004 Examen philisophicum	2004 Examen philisophicum
2001-03 To-årig kulturfagstudium , Høgskolen i Finnnmark	2001-03 Guokte jagi kulturfágaoahppu , Finnmárkku allaskuvla
2000-01 Økonomiske og administrative fag , Finnmark Høgskole	2000-01 Ekonomálaš ja hálddahuslaš fágat , Finnmárkku allaskuvla
1999-00 Gymnasfag	1999-00 Gymnasfágat
1984-86 Alta videregående skole	1984-86 Álttá joatkkaskuvla Bargoduogáš
Verv	Doaimmat
2000-02 Landsstyremedlem i Norske Samers Riksforbund	2000-02 Norgga Sámiid Riikasearvvi riikastivralahttu
1998-02 Leder i Álttá sámiid searvi	1998-02 Álttá sámiid searvvi jođiheaddji
1998-99 Landsstyremedlem i Norske Samers Riksforbund	1998-99 Norgga Sámiid Riikasearvvi riikastivralahttu
Verv i Sametinget	Doaimmat Sámedikkid
2005-09 Sametingsrepresentant ; medlem i Oppvekst- og utdanningskomiteen , medlem i Tilskuddsstyret , nestleder i valgkomiteen	2005-09 Sámediggeáirras ; Bajásšaddan- ja oahppolávdegotti lahttu , Doarjjastivrra lahttu , válgalávdegotti nubbinjođiheaddji
2001-05 Sametingsrepresentant ; medlem i Oppvekst- og utdanningskomiteen , medlem i møtelederskapet , leder i valgnemnda , medlem i klagenemnda for organisasjonsstøtte	2001-05 Sámediggeáirras ; Bajásšaddan- ja oahppolávdegotti lahttu , čoahkkinjođihangotti lahttu , válganammagotti jođiheaddji , organisašuvdnadoarjaga váidaluslávdegotti lahttu
Norsk	Giella
Representerer	Dárogiella
Norske Samers Riksforbund .	Norgga Sámiid Riikkasearvi .
Representant nr. 2 for valgkrets 6 Alta / Kvalsund .	Áirras nr. 2 válgabiire 6 Áltá / Fálesnuorri .
Sametingets tjenester	Sámedikki bálvalusat
Her finner du grunnleggende informasjon om tjenestetilbudet i Sametinget . Disse er nærmere spesifisert under menyene Tjenester og Tilskudd .	Dás gávnnat dieđut Sámdikki bálvalusat , mii leat earenoamážit spesifiserejuvvon fallo Bálvalusat ja Doarjagat ja stipeanddat vuollin .
Sametingets bibliotek © Jaro Hollan	© Jaro Hollan
Åpningstider	Rahpanáiggit
Sametinget er åpent mellom 08.00 - 15.30	Sámediggi lea rabas 08.00 - 15.30
Ved behov for informasjon eller spørsmål om Sametinget , kan du ringe til våre telefonsentraler .	Go dárbbašat dieđuid dahje jus dus leat jearaldagat Sámedikki birra , de sáhtát riŋget min telefovdnaguovddážiidda .
Det er også mulig å rette spørsmål og henvendelser med e-post , vanlig post eller telefaks .	Sáhtát maiddái sáddestit jearaldagaid ja ovddidusaid e-poastta , dábálaš poastta dahje telefáksa bokte .
Informasjon og bibliotek	• Resepšuvdnabálvalusat
• Resepsjonstjenester	• Sámedikki vistečájeheapmi
• Arkivtjenester	• Arkiivabálvalusat
• Innsyn i journal og ulike saksdokumenter	• journála ja iešguđet áššedokumeanttaid
• Samisk spesialbibliotek	• Sámi sierrabibliotehka
Opplæring	Oahpahus
• Rammeplanen for barnehager	• mánáidgárddi rámmáplánaid birra
• Pedagogisk innhold i samiske barnehager	• sámi mánáidgárddiid pedagogalaš sisdoalu birra
• Det samiske læreplanverket for den 10-årige grunnskolen ( L97 )	• 10-jagi vuođđoskuvlla sámi oahppoplánaid áigumušaid ja sisdoalu birra
• Samiske fagplaner på videregående opplæring	• sámi fágaid birra 10-jagi vuođđoskuvlla sámi oahppoplánain
• Rett til samiskopplæring iht. opplæringsloven	• vuoigatvuođaid birra sámegieloahpahussii oahpahuslága mielde
Innen opplæring forvalter Sametinget følgene ordninger :	Oahpahusasuorggis hálddaša Sámediggi čuovvovaš ortnegiid :
• midler til samisk læremiddelutvikling	• doarjagiid sámi oahpponeavvoráhkadeapmái
• driftstilskudd til samiske barnehager	• doaibmadoarjaga sámi mánáidgárddiide
• utdanningsstipend til samisk ungdom	• oahppostipeandda sámi nuoraide
• stipend til kompetanseheving innen spesialpedagogikk og rehabiliteringsfag	• erenoamášpedagogihka ja rehabiliterenfága • gelbbolašvuođalokten stipeandda
Samiske læremidler	Sámi oahpponeavvut
For å gjøre samiske læremidler kjente for brukerne vil Sametinget :	Sámediggi háliida dahkat sámi oahpponeavvuid dovddusin ja áigu :
• ha en kontinuerlig presentasjon av nye læremidler på Sametingets hjemmeside	• geažosáigge buktit ovdan ođđa sámi oahpponeavvuid Sámedikki ruovttosiidui
• ha en permanent læremiddelutstilling i opplæringsavdelingen i Kautokeino	• doallat oahpponeavvočájáhusa oahpahusossodagas Guovdageainnus
• sette opp læremiddelutstillinger i forbindelse med arrangementer der aktuelle brukergrupper møtes	• lágidit oahpponeavvočájáhusaid doaluid oktavuođas gos geavaheaddjejoavkkut deaivvadit
• gi pedagogisk veiledning i bruk av læremidler , og læremidlenes innhold og emner	• addit pedagogalaš rávvagiid oahpponeavvuid geavaheami birra , ja oahpponeavvuid sisdoaluid ja fáttaid birra
Samisk språk	Sámegiella
Sametinget har ansvaret for å utvikle og bevare samisk språk i Norge .	Sámedikkis lea ovddasvástádus ovdánahttit ja suodjalit sámegiela Norggas .
Sametinget tilbyr oversikt over kvalifiserte oversettere og tolker , og dessuten veiledning og informasjon om :	Sámediggi fállá listtu jorgaleddjiiguin ja dulkkaiguin , ja maiddái bagadallama ja dieđuid :
• samelovens språkregler	• sámelága giellanjuolggadusaid birra
• utviklingen av samisk terminologi	• sámi doahpagiid ovdánahttima birra
• fastsettingen av skrivmåten av samiske ord og uttykk	• sámegiel sániid ja dadjanvugiid mearrádusaid birra
• det samiske språket og samiske språkspørsmål	• sámegiela ja sámi giellagažaldagaid birra
Miljø– og kulturvern	Birasgáhtten ja kultursuodjalus
• saksbehandling og veiledning knyttet til plan- og bygningsloven og kulturminneloven	• áššemeannudeami ja bagadallama plánen- ja huksenlága ja kultursuodjalanlága birra
• informasjon , råd og veiledning om samiske kulturminner , kulturmiljø og kulturhistorie	• dieđuid , rávvagiid ja bagadallama sámi kulturmuittuid , kulturbirrasa ja kulturhistorjjá birra
• kunnskap om forvaltning og vern av samiske kulturminner og kulturmiljø , herunder samiske bygninger	• dieđuid sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa ( masa gullet sámi huksehusat ) hálddašeami ja suodjaleami birra
• veiledning om tilskuddsmidler rettet mot samiske kulturminnetiltak	• bagadallama doarjagiid birra sámi kulturmuito doaibmabijuide
• veiledning i forhold til søknader om tilskudd til samisk kulturminnevern	• bagadallama doarjjaohcamii sámi kultursuodjaleami hárrái
• informasjon , råd og veiledning i forhold til samiske museer	• dieđuid , rávvágiid ja bagadallama sámi museaid birra
• veiledning om tilskudd til samiske museer og museumstiltak	• bagadallan doarjjaohcama birra sámi museaide ja museumdoaibmabiejuide
• informasjon , råd og veiledning i forhold til miljøvern og lokal Agenda 21	• dieđuid , rávvagiid ja bagadallama birasgáhtten ja báikkálaš Agenda 21 birra
• fagbibliotek og kulturhistorisk arkiv	• vejolašvuođa fitnat min fágagirjerájus ja min kulturhistorjjálaš arkiivvas Unjárggas šiehtadallama maŋŋil
Næringsutvikling	Ealáhusovdánahttin
• etablererstipend til oppstart av kombinasjonsvirksomhet	Sámediggi fállá čuovvovaš dieđuid ja bagadallama :
• tilskudd til etablering av nye virksomheter og utvidelse av eksisterende virksomheter	• álggahanstipeandda álgit lotnolasealáhusfitnodaga • doarjja álggahit ođđa fitnodagaid ja ovdánahttit fitnodagaid
• driftstilskudd til landsomfattende duodjiorganisasjoner	• doarjja riikkaviidosaš duodjeorgánisašuvnnaide
• driftstilskudd til de som driver kombinasjoner innen fiske , jordbruk , reindrift , duodji og utmarksnæring	• doaibmadoarjja lotnolasealáhusaide guolásteami , eanandoalu , boazodoalu , duoji ja meahcceealáhusaid hárrái
Kunst og kultur	Dáidda ja kultuvra
• tilskudd til samiske kunst- og kulturtiltak	Sámediggi fállá dieđuid ja bagadallama :
• tilskudd til samiske barne- og ungdomstiltak	• doarjaga birra sámi dáidda- ja kulturdoaibmabijuide
artikler	Artihkkalat
Hva gjør du hvis du ikke er fornøyd ?	Maid dagat jus it leat duhtavaš bálvalusaide ?
Serviceerklæring	Oktavuohtadieđut
PRM . :	PRD . :
- Positiv satsing på kultur , men østsamene er glemt	- Buorre kultuvrralaš nannen , muhto nuortasápmelaččaid lea vajálduhttán
Det foreslås også en økning av støtten til samiske aviser med 200 000 kroner .	Maiddái sámi aviissaide evttohit lasihit doarjaga 200 000 ruvnnuin .
Første gang publisert 10.11.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 10.11.2005
- Vi er glade for at Regjeringen ønsker å satse mer på samisk kultur .	- Mii leat ilus go Ráđđehus háliida vuoruhit sámi kultuvrra .
Det er også positivt at man kompenserer lønns- og prisvekst innenfor støtten til samiske aviser , men dette er altså ikke en reell styrking av samisk presse , sier rådsmedlem Jarle Jonassen .	Sámi aviissaide leat maid evttohan lasihit doarjaga mii galgá gokčat bálká- ja haddelasáhusa , ja dat lea maid buorre , muhto dat nappo ii leat sámi preassa duohta nannen , dadjá ráđđelahttu Jarle Jonassen .
Regjeringen har ikke foreslått å øke bevilgningen for tospråklighet til kommunene innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , hvilket innebærer at kommunene Kautokeino , Karasjok , Porsanger , Tana , Nesseby og Kåfjord vil få redusert støtte når Tysfjord kommune blir innlemmet fra 1. januar 2006 .	Ráđđehus ii leat evttohan lasihit guovttegielalašvuođa doarjaga suohkaniidda mat gullet sámegiela hálddašanguvlui , ja dat mielddisbuktá ahte suohkanat Guovdageaidnu , Kárášjohka , Porsáŋgu , Deatnu , Unjárga ja Gáivuotna ožžot unnit doarjaga dál go Divttasvuona suohkan searvá ođđajagimánu 1. b. boahtte jagi .
- Hvis ikke tospråklighetsstøtten økes når Tysfjord kommunen blir en del av forvaltningsområdet fra neste år , innebærere det at samtlige kommuner vil få redusert sine bevilgninger .	- Jus guovttegielalašvuođa doarjja ii lasihuvvo go Divttasvuona suohkan šaddá oassin hálddašanguovllus boahtte jagi rájes , de hedjona suohkaniid guovttegielalašvuođa doarjja .
Dette vil svekke det samiske språket innenfor disse områdene , sier en bekymret Jonassen .	Dat goarida sámegiela dain guovlluin , vuorjašuvvá Jonassen .
Dette innebærer nok en gang at byggeplanene skyves ut i tid .	Ráđđehus ii evttot ge doarjaga Njávdáma Nuorta-sámi Museai .
- Det er svært beklagelig at Regjeringen ikke foreslår midler til bygging av Øst-samisk Museum .	- Min mielas lea hui váidalahtti go Ráđđehus ii evttot doarjut Nuorta-sámi Musea huksema .
Sametinget inviterer til prosjektlederseminar	Bovdehus prošeaktajođiheaddjiseminárii
Sametinget har gleden av å invitere ulike aktører innen helse og sosial til prosjektlederseminar 28. – 29.november 2006 i Karasjok .	Mis lea illu bovdet dearvvašvuođa ja sosiála iešguđet oasálaččaid prošeaktajođiheaddjiseminárii maid Sámediggi doallá skábmamánu 28. – 29. b. 2005 Kárášjogas .
Seminaret avholdes på Sametinget .	Seminára dollojuvvo Sámedikkis .
Første gang publisert 11.11.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 11.11.2005
Sametinget har valgt en å dele årets seminar i to deler .	Sámediggi lea válljen juohkit dán jagáš seminára guovtti oassái .
Første dag vil vi i hovedsak fokusere på utfordringer generelt ved å jobbe med prosjekt .	Vuosttaš beaivvi áigut váldoáššis deattuhit hástalusaid oppalaččat prošeaktabarggu oktavuođas .
Tema for dag to har vi valgt å kalle ” psykisk helse i fokus ” .	Nuppi beaivvi fáttá leat válljen gohčodit ” psykalaš dearvvašvuohta guovddážis ” .
Seminaret vil bestå av innledninger knyttet til temaet .	Semináras leat sáhkavuorut fáttá ektui .
Noen av de som har mottatt støtte fra Sametinget , vil legge frem sine prosjekter under seminaret .	Muhtumat sis , geat leat ožžon doarjaga Sámedikkis ovddidit iežaset prošeavttaid semináras .
Seminaret starter mandag 28. november kl. 09.00 og avsluttes tirsdag 29 november kl. 15.30 .	Seminára álggahuvvo vuossárgga skábmamánu 28. b. dii. 09.00 ja loahpahuvvo maŋŋebárgga skábmamánu 29. b. dii. 15.30 .
Det vil gå buss fra Sametinget til Lakselv tirsdag 29 november kl.15 .	Sámedikki luhtte vuolgá busse Levdnjii skábmamánu 29. b. dii. 15.45 .
45. Seminarprogram og påmeldingsskjema vil bli ettersendt .	Seminára prográmma ja dieđihaskovvi sáddejuvvo maŋŋá .
Sametinget har bare mulighet til å dekke reise – og oppholdsutgifter til deltakere som har fått prosjektstøtte hos Sametinget i år .	Sámedikkis lea vejolašvuohta máksit dušše daid oasseváldiid mátke- ja orrungoluid geat leat ožžon prošeaktadoarjaga Sámedikkis dán jagi .
For deltagere fra prosjekter som har mottatt støtte fra Sametinget i år kan Sametinget dekke inntil to deltagere pr prosjekt	Sámediggi sáhttá máksit dušše gitta guovtti prošeaktaoasseváldi ovddas geat leat ožžon prošeaktadoarjaga Sámedikkis dán jagi .
På grunn av kapasitetsproblemer på hotellet må vi be om at de som har mulighet til det , deler rom med noen andre .	Go hoteallas ii leat nu buorre kapasitehta , de bivdit mii ahte sii geain lea vejolašvuohta juogadit lanja earáiguin .
Sametinget har gjort avtale med VIA – travel Alta for påmelding til seminaret , og bestilling av billetter / hotell .	Sámedikkis lea šiehtadus VIA – travel Alta:in go guoská seminárii dieđiheapmái , ja bileahtaid / hoteallalanjaid diŋgomii .
Bestill billetter i god tid .	Diŋgo bileahtaid buori áiggis .
Følgende adresse benyttes ved påmelding / bestilling av hotell : &reise	Hotealla &mátki diŋgon ja seminárii dieđiheapmi :
http://gruppe.via.no/viagruppe/hovedside?id=konfdef_ 0344	http://gruppe.via.no/viagruppe/hovedside?id=konfdef_ 0344
Invitasjonsnøkkel : ax 65	Invitasjonsnøkkel : ax 65
Bussavganger fra Lakselv til Karasjok søndag 27.11 kl 18.00	Busse vuolgá Leavnnjas Kárášjohkii sotnabeaivve skábmamánu 27. b. dii. 18.00
Bussavgang fra Sametinget til Lakselv tirsdag kl 15.45	Busse vuolgá Sámedikki luhtte Levdnjii maŋŋebárgga skábmamánu 29. b. dii. 15.45 .
Av hensyn til tolkene må foredragsholdere sende sine innlegg til oss pr. e-post innen 21.11 til lisbeth.vesterheim.skoglund@samediggi.no	Dulkkaid dihte fertejit ságastallit sáddet sáhkavuoruset midjiide e-poasttain ovdal 21.11 dán čujuhussii : lisbeth.vesterheim.skoglung@samediggi.no
Påmeldingsfrist 14.november 2004	Dieđihanáigemearri lea skábmamánu 14. b. 2005 .
Link	Liŋka
Påmelding / bestilling av hotell &reise	Hotealla &mátki diŋg . ja seminárii dieđih
Program prosjektlederseminar	Prošeaktajođihanseminára prográmma
Varsling om pressemeldinger	Preassadieđáhusaid birra dieđiheapmi
Representanter for presse og kringkasting kan registrere seg her og motta varsel hver gang Sametinget publiserer pressemeldinger på nett .	Preassa ja áibmomediaid ovddasteaddjit sáhttet registrerehit iežaset dása jos háliidit oažžut dieđu álohii go Sámediggi bidjá preassadieđáhusaid nehttii .
Denne ordningen vil erstatte tidligere praksis ved utsendelse av pressemelding i sin helhet på e-post .	Dát ortnet lea biddjojuvvon dan ovddit geavahusa sadjái ahte preassadieđáhus sáddejuvvo ollislaččat e-poasttain .
Når du varsles , vil du motta tittel på pressemeldingen og lenke til norsk og samisk tekst .	Go dutnje boahtá diehtu , de oaččut preassadieđáhusa namahusa mas lea goallostus dáro- ja sámegiel tekstii .
Denne ordningen gjelder kun for representanter for presse og kringkasting .	Dát ortnet lea dušše preassa ja áibmomediaid ovddasteddjiid várás .
Vennligst oppgi ditt fulle navn , og i notatfeltet ber vi deg oppgi hvilket medium du arbeider for .	Čális fal áinnas du olles nama , ja merkenruvttás háliidit mii diehtit makkár media ovddas don barggat .
Andre	Eará
Jarle Jonassen . Kenneth Hætta	Jonassen , Jarle Kenneth Hætta
Terje Tretnes . Kenneth Hætta	Tretnes , Terje Kenneth Hætta
PRM . :	PRD . :
Sametingsbudsjettet 2006 : Kraftig vekst i kulturmidlene	Sámediggebušeahtta 2006 : Kulturruđat lassánit arvat
Sametingsrådet foreslår en kraftig vekst i bevilgningene til samiske kulturformål i Sametingets budsjett for 2006 .	Sámediggeráđđi evttoha arvat lassámeani julludusain sámi kulturulbmiliidda Sámedikki 2006 bušeahtas .
Rådet følger dermed opp Stoltenberg-regjeringens økte bevilgning til Sametinget .	Ráđđi čuovvola ge Stoltenberg-ráđđehusa lassánan juolludusain Sámediggái .
Første gang publisert 15.11.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 15.11.2005
- I 2006 øker vi bevilgningene til samiske kulturformål med vel 7 millioner kroner .	- 2006 várás mii lasihit juolludusaid sámi kulturulbmiliidda šiega 7 miljon ruvnnuin .
Vi bevilger midler til områder som har særskilt behov for økning , og hvor vi mener effekten blir synlig for folk flest .	Mii juolludit ruđaid dakkár surggiin , mat dárbbašit lassáneami , ja main mii oaivvildit eatnašat oidnet ávkki .
Spesielt viktig er det at vi nå øker støtten til Samisk kulturfond med nærmere to millioner kroner .	Erenoamáš dehálaš lea ahte mii dál lasihit doarjaga Sámi kulturfondii váile 2 miljon ruvnnuin .
Det innebærer at tilskudd til produksjon og distribusjon av samisk musikk og litteratur blir styrket , sier rådsmedlem Jarle Jonassen .	Dát mearkkaša ahte sámi musihka ja girjjálašvuođa buvttadan- ja gaskkustandoarjja nannejuvvo , dadjá ráđđelahttu Jarle Jonassen .
Rådet foreslår å øke støtten til samiske forlag med 600.000 kroner .	Ráđi lasihuvvo doarjja sámi lágádusaide 600.000 ruvnnuin .
Sammen med økningen i kulturfondet , utgjør dette et stort løft for den samiske litteraturen og dermed også det samiske språket .	Ovttas kulturfoandda lassánemiin dát mearkkaša stuorra veahki sámi girjjálašvuhtii ja nu maiddái sámegillii .
Bevilgningene til samtlige samiske museer foreslås økt .	Juolludusat buot sámi museaide evttohuvvojit lasihuvvot .
Bevilgningene til Beaivváš Sámi Teahter foreslås økt med 1,5 millioner kroner .	Juolludus Beaivváš Sámi Teáhterii evttohuvvo lasihuvvot 1,5 miljon ruvnnuin .
I tillegg har Sametingsrådet vedtatt å bevilge 600.000 kroner til Sydsamisk teater .	Dan lassin lea Sámediggeráđđi mearridan juolludit 600 000 ruvnnu Oarjelsámi teáhterii .
- Jeg er glad for at vi i år har funnet plass til noen nye og viktige kulturtiltak .	- Lean ilus go mii dán jagi leat čáhkadan muhtun ođđa ja dehálaš kulturdoaibmabijuid .
Sydsamisk teater spiller en sentral rolle i det sørsamiske kunstlivet og er en svært viktig kulturformidler .	Oarjelsámi teáhter lea hui dehálaš oassi oarjelsámi dáiddaeallimis lea hui dehálaš kulturgaskkusteaddji .
Det samme gjelder for Samisk filmfestival i Kautokeino , som fra i år er inne på budsjettet , sier Jonassen .	Nu lea maiddái Sámi filbmafestivála Guovdageainnus , mii dán jagi rájes lea mielde bušeahtas , dadjá Jonassen .
Rådsmedlemmene Jarle Jonassen og Terje Tretnes mener neste års budsjett vil være et viktig bidrag til målet om økt kulturproduksjon i det samiske samfunnet , og mener økningen i bevilgningene vil berøre folk flest i form av et større , bredere og mer synlig samisk kulturtilbud .	Ráđđelahtu guovttos Jarle Jonassen ja Terje Tretnes oaivvildeaba ahte boahttejagi bušeahtta váikkuha bures ollašuhttit dan ulbmila ahte enedit kulturbuvttadeami sámi servodagas ja ovvildeaba ahte juolludusat gusket eatnašiidda dakko bokte ahte sámi kulturfálaldat šaddá stuoribun , govddibun ja eanet oainnusin .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Mobil	Mobila
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Mobil	Mobila
PRM . :	PRD . :
Sametingspresidentene med store forventninger i Helsinki	Sámediggepresideanttain stuorra vuordámušat Helssegis
Sametingspresidentene i Finland , Norge og Sverige har store forventninger til ekspertgruppets forslag til Nordisk Samekonvention .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga beale Sámedikkepresideanttain leat stuorra vuordámušat áššedovdijoavkku evttohussii Davviriikkaid Sámekonvenšuvdnan .
- De nordiske landene må ligge i front i anerkjennelsen av urfolks rettigheter , understreker presidentene .	- Davviriikkat fertejit leat njunnošis eamiálbmotvuoigatvuođaid dohkkeheamis ja ovddideamis , deattuhit presideanttat .
En nordisk samekonvensjon må gå videre enn minstestandardene i ILO-konvensjon nr. 169 .	Davviriikkaid sámekonvešuvdna ferte mannat viidáseappot go ILO-konvenšuvnna nr. 19 uhcimusstándárda .
Første gang publisert 16.11.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 16.11.2005
Sametingspresidenten i Finland og president i Samisk Parlamentarisk Råd , Pekka Aikio , sa i sitt innlegg under overlevering av konvensjonen :	Suomas beale Sámediggepresideanta ja Sámi Parlamentáralaš Ráđi presideanta , Pekka Aikio , dajai sáhkavuorustis go konvenšuvdna geigejuvvui .
- Konventionen har beretts av en expertgrupp , som utarbetat ett konventionsförslag helt och hållet på juridiska grunder .	– Konvenšuvnna lea áššedovdijoavku ráhkkanahttán ja dat lea ráhkadan konvenšuvdnaevttohusa , mas lea dievaslaš juridihkalaš vuođđu .
Varje punkt i förslaget är väl övervägt .	Juohke čuokkis evttohusas lea bures dárkkkuhuvvon .
Jag kunde med kännedom om de lagkunniga till och med säga att varje ord i den förslagna texten är övervägd .	Nu go mu dovddan dáid láhkadovdiid , de sáhtán maiddái dadjat ahte juohke sátni evttohuvvon teavsttas lea dárkkuhuvvon .
Texten grundar sig på den senaste utvecklingen inom internationell och nationell lagstiftning .	Teavstta vuođđun lea maŋimus ovdáneapmi riikkaidgaskasaš ja riikkalaš láhkaaddimis .
- Ekspertgruppen ble utnevnt av Sametingene og ministrene i felleskap og har derfor avveid sine vurderinger og forslag mellom samiske og nasjonale interesser .	- Sámedikkit ja ministarat leat ovttasráđiid nammadan áššedovdijoavkku ja danne dat leat vihkkehallan árvvoštallamiiddiset ja evttohusaideaset sámi ja našunála beroštusaid gaskkas .
- Samekonventionen bereddes mycket väl av expertgruppen , som Finlands , Norges och Sveriges regeringar tillsatte tillsammans med dessa länders sameting .	Dat Áššedovdijoavku , maid Suoma , Norgga ja Ruoŧa ráđđehusat ovttasráđiid dáid riikkaid sámedikkiiguin lea nammada , lea rahčan bures sámekonvenšuvnnain .
Med den princip man nu uppnått , om jämställdhet mellan parterna , finns det ingen återvändo till att regeringarna och deras tjänstemän sinsemellan skulle besluta över konventionens fortsatta beredning eller innehåll .	Dat prinsihppa , mii dál lea olahuvvon , ahte lea dássitvuohta beliid gaskkas , mearkkaša ahte ráđđehusat ja daid ámmátolbmot eai sáhte šat máhccat dasa ahte mearridit eará go dan mii boahtá ovdan konvešuvnnas .
Processen ska även i framtiden vara samernas och regeringarnas gemensamma och gemensamt beslutna .	Proseassa galgá maiddái boahtteáiggis leat sámiid ja ráđđehusaid oktasaš mearrádus .
Sametingspresident i Norge , Aili Keskitalo , understreker at det har vært betryggende at en så god faglig kompetanse har vært samlet i Ekspertgruppen .	Norgga beale Sámediggepresideanta , Aili Keskitalo , deattuha ahte lea duhtadeaddjin go dákkár nana fágalaš gelbbolašvuohta lea leamaš čoahkis Áššedovdijoavkkus .
- At Ekspertgruppen nå legger frem et enstemmig forslag viser at resultatet er godt faglig fundert og forankret .	- Dat ahte Áššedovdijoavku dál geige ovttajienalaš evttohusa , čájeha ahte bohtosis lea nana fágalaš vuođđu ja čatnaseapmi .
Vi vil samtidig takke Ekspertgruppens for innsatsen i dette omfattende og viktige arbeidet , sier Keskitalo .	Mii háliidit seammás giitit Áššedovdijoavkku rahčamuša ovddas dán viiddes ja dehálaš barggus , dadjá Keskitalo .
Sametingspresidentene vil benytte tiden fremover til å sette seg inn i de ulike sider av forslaget .	Sámedikkit áigot geavahit áiggi dás dohko guorahallat evttohusa iešguđet beliid .
- Vi forutsetter at saken får en rask og seriøs behandling videre i de ulike stater med en høringsrunde i samsvar med nordisk praksis for konvensjonsinngåelse og at Sametingene aktivt deltar i denne prosessen .	- Mii eaktudit ahte iešguđet stáhtat meannudit ášši johtilit ja duođas dakkár gulaskuddamiin , mii čuovvu davviriikkaid geavada konvenšuvnnaid soahpamuša oktavuođas ja ahte Sámedikkit árjjalaččat oassálastet dán prosessii .
Dette tilsier at Sametingene og statene først blir enige om konvensjonsforslaget og at det deretter sendes ut på høring , før det sendes tilbake til ministrene som kan underskrive etter å ha kommet til enighet med sametingspresidentene .	Dát mearkkaša ahte Sámedikkit ja stáhtat vuos sohpet konvenšuvdnaevttohusa , mii dasto sáddejuvvo gulaskuddamii , ovdalgo dat sáddejuvvo ruovttoluotta ministariidda , geat sáhttet čállit vuollái maŋŋá go leat soahpan sámediggepresideanttaiguin .
Deretter oversendes saken parlamentene , konkluderer sametingspresidentene .	Dasto sáddejuvvo ášši parlameanttaide , lea sámediggepresideanttaid loahppajurdda .
- Vi vil selvsagt bidra konstruktivt til dette , avslutter sametingspresidentene .	- Mii áigut dieđusge váikkuhit positiivvalaččat dasa , loahpahit sámediggepresideanttat .
Landsmøtet i 1917	Riikkačoahkkin 1917:s
På Universitetet i Tromsøs nettsider finner du mer informasjon om landsmøtet i Trondheim i 1917 , samlet og publisert av Regnor Jernsletten ved Senter for samiske studier .	Romssa universitehta neahttasiidduin gávnnat eanet dieđuid Troandima 1917 riikkačoahkkima birra . Daid dieđuid lea Regnor Jernsletten Sámi dutkamiid guovddážis , čohkken ja almmuhan .
Link	Liŋka
Innledning til protokollen	Girjjálašvuohta sámi politihkalaš lihkad
Protokoll fra landsmøtet	Riikkačoahkkima čoahkkingirjji birra
PRM . :	PRD . :
Næringsavtale for duodji	Ealáhusšiehtadus duodjái
Sametinget og duodjiorganisasjonene Duojáriid ealáhussearvi og Landsorganisasjonen Sámiid Duodji er blitt enige om en næringsavtale for duodji for 2006 .	Sámediggi ja duodjeorganisašuvnnat Duojáriid ealáhussearvi ja Riikkasearvi Sámiid Duodji leat soahpan 2006 ealáhusšiehtadusa duodjái .
Første gang publisert 16.11.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 16.11.2005
Avtalens totale ramme er på 8,5 millioner kroner og omfatter ordninger som driftstilskudd , velferdsordninger , investerings- , bedriftsutviklings- og organisasjonsstøtte .	Šiehtadusa ollislaš rámma lea 8,5 miljovnna ruvnno ja sisttisdoallá ortnegiid nu movt doaibmadoarjagiid , čálgoortnegiid , investeren- , fitnodatovdánahttin- ja organisašuvnnadoarjjaortnegiid .
- Vi er svært fornøyd med at en duodjiavtale nå er på plass , sier visepresident Johan Mikkel Sara .	- Mii leat hirbmat duhtavaččat go duodješiehtadus dál lea sajis , dadjá várrepresideanta Johan Mikkel Sara .
Avtalen betyr at duodjiutøverne nå får en ordning som gir muligheter for videreutvikling av den enkeltes virksomhet .	Šiehtadus mearkkaša ahte duojárat dál ožžot ortnega mii addá vejolašvuođaid ovdánahttit iežaset doaimmaid .
Samtidig vil avtalen også bidra til å ivareta duodjitradisjonene og skape arbeidsplasser også for unge duodjietablerere .	Šiehtadus váikkuha seammás ahte duodjeárbevierut seailluhuvvojit ja addá vejolašvuođaid hukset bargosajiid maiddái nuorra álggaheaddji duojáriidda .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Sametingets visepresident	Sámedikki várrepresideanta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Mobil	Mobil
PRM . :	PRD . :
Sametingsrådet tar Riksrevisjonens merknader til følge	Sámediggeráđđi váldá vuhtii mearkkašumiid
Riksrevisjonen la i dag frem sitt dokument nr. 1 for behandling i Stortinget .	Riikkarevišuvndna geigii dokumeanttas nr. 1 Stuorradikki meannudeapmái .
I dokumentet kommer det frem at Riksrevisjonen har vesentlige merknader til gjennomføringen av Sametingets budsjett og at disposisjonene som ligger til grunn for regnskapet ikke er akseptable ut fra normer og standarder for statlig økonomiforvaltning .	Dokumeanttas boahtá ovdan ahte Riikkarevišuvnnas leat mearkkašahtti mearkkašumit Sámedikki bušeahta čađaheapmái ja ahte dat hálddašeamit mat lea vuođđun rehketdollui , eai leat dohkálaččat stáhta ekonomiijahálddašeami norpmaid ja standárddaid mielde .
Riksrevisjonen har imidlertid ingen merknader til selve regnskapet for 2004 .	Riikkarevišuvnnas eai leat dattetge mearkkašumit ieš dan 2004 rehketdollui .
Første gang publisert 22.11.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 22.11.2005
- Vi erkjenner at vi ikke er kommet langt nok på dette området .	- Mii dovddastat ahte mii eat leat joavdan doarvái guhkás dán suorggis .
Forbedringsarbeidet har pågått i lengre tid , og vil fortsette med full styrke .	Buoridanbargu lea bistán guhká jo , ja jotkojuvvo buot návccaiguin .
Vi har i denne hensikt allerede innledet et samarbeid med Senter for statlig økonomistyring om å lage en økonomihåndbok hvor rutiner , internkontroll og retningslinjer for tilskuddsforvaltning skal gjennomgås .	Dáinna áigumušain leat jo álggahan ovttasbarggu Stáhta ekonomiijastivrema guovddážiin das ahte ráhkadit ekonomiijagiehtagirjji mas doarjjahálddašeami dagaldumit , siskkáldasbearráigeahčču ja njuolggadusat galget guorahallojuvvot .
Dette arbeidet skal etter planen være sluttført våren 2006 .	Dát bargu galgá plána mielde loahpahuvvot 2006 giđa .
Sametingspresidenten understreker at det ikke er avdekket nye , alvorlige forhold i Sametingets økonomiforvaltning .	Sámedikki presideanta deattuha ahte eai leat fuomášuvvon ođđa , duođalaš bealit Sámedikki ekonomiijahálddašeamis .
- Jeg understreker at dette dreier seg om mangler knyttet til våre interne rutiner og systemer for økonomistyring .	- Mun deattuhan ahte dás lea sáhka váilevašvuođain , mat čatnasit iežamet siskkáldas ekonomiijastivrema dagaldumiide ja vuogádagaide .
Det har ikke funnet sted økonomiske misligheter .	Ekonomalaš vearredagut eai leat dáhpáhuvvan .
Det er også viktig å registrere at departementet under saksbehandlingen roste det utviklingsarbeidet som allerede er gjennomført av Sametinget på økonomiforvaltningsområdet , sier Aili Keskitalo .	Deaŧalaš lea maiddái registreret ahte departemeanta áššemeannudettiin rámidii dan ovddidanbarggu maid Sámediggi lea jo čađahan ekonomiijahálddašeamis , dadjá Aili Keskitalo .
Om Sametingets nettsider	Neahttasiiddut birra
Nettsidene du er inne på nå er en elektronisk informasjonstjeneste fra Sametinget .	Dat neahttasiiddut gos don dál leat lea Sámedikki elektrovnnalaš diehtojuohkinbálvalus .
Første gang publisert 28.01.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 28.01.2005
Nettsider 2005	Neahttasiidu 2005
Redaksjonsledelsen er lagt til informasjonsenheten i Sametingets administrasjon .	Redakšuvdnajođiheapmi lea biddjojuvvon Sámedikki hálddahusa diehtojuohkinovttadahkii .
Hver avdeling / fagenhet har imidlertid ansvar for å publisere og vedlikeholde ulike deler av innhold og struktur .	Juohke ossodagas / fágaovttadagas lea gaskaboddosaš ovddasvástádus almmuhit ja bajásdoallat iešguđet osiid sisdoalus ja struktuvrras .
Det overordnede ansvaret for sidene har imidlertid sametingsdirektøren .	Sámedikki direktoras lea dattetge bajimuš ovddasvástádus siidduin .
Formålet med nettsidene	Neahttasiidduid ulbmilUlbmilin
I 2001 vedtok Sametinget i plenum ( sak 21/01 ) sin egen kommunikasjon- og servicepolitikk .	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii 2001:s ( áššis 21/01 ) sierra gulahallan- ja bálvalanpolitihka .
I den står blant annet følgende :	Das čuožžu earret eará čuovvovaččat :
Sametinget har som overordnet mål at det ved hjelp av informasjonsteknologi skal utvides rask , brukertilpasset og kostnadseffektiv tjenesteyting .	Sámedikkis lea bajit dási mihttomearrin ahte diehtojuohkinteknologiijain galget ovddiduvvot johtilit , geavaheddjiide heivehuvvon bálvalusat govttolaš haddái .
Sametinget har derfor som mål innen 2005 at :	Sámedikkis lea mihttomearrin ahte ovdal jagai 2005 galget leat :
Elektroniske tjenester skal være Sametingets hovedtilbud til brukerne	Sámedikki váldofálaldahkan geavaheddjiide elektrovnnalaš bálvalusat
Elektronisk saksbehandling skal bli like akseptert som papirbaserte løsninger	2. elektrovnnalaš áššemeannudeapmi galgá šaddat dábálažžan ja seamma bures dohkkehuvvon go báberčovdosat
3 . Tjenestetilbudet skal være tilgjengelig på nett	3. bálvalusat galget leat fidnemis neahtas
artikler	Artihkkalat
Nettsider for alle	Neahttasiiddut buohkaide
Sametingets nettsider - historikk	Sámedikki neahttasiiddut - historjá
Andre	Eará
Sametingets nettsider - historikk	Sámedikki neahttasiiddut - historjá
I januar 2000 lanserte Sametinget i Norge sine første nettsider .	Ođđajagimánus 2000 almmuhii Sámediggi Norgga bealde vuosttas neahttasiidduidis .
Sidene var resultatet av innsatsen til nettinteresserte medarbeidere ved Sametingets administrasjon .	Siidduid álggahedje muhtun Sámedikki hálddahusa bargit geain lei beroštupmi gávdnat neahtačovdosiid .
De første sidene	Álgosiidduid birra
De første nettsidene ble produsert i Dreamweaver og Photoshop .	Dreamweaver ja Photoshop ledje gos vuosttas siiddut ráhkaduvvojedje .
Innholdet var strengt statisk , både i form og innhold , og ingen form for interaktivitet var tilgjengelig for nettbrukerne - unntatt muligheten for å sende e-post til administrasjonen fra sidene .	Sisdoallu lei hui stáhtalaš , sihke hámi ja sisdoalu dáfus , ja geavaheaddjis ii lean vuorrováikkuhusvejolašvuohta – siidduin lei dušše dat vejolašvuohta ahte sáddet e-poastta hálddahussii .
Sidene var ment å være en slags oppslagstavle i tiden fram til en mer dynamisk og profesjonell publiseringsløsning var på plass .	Oaivilin lei ahte siiddut galge leat muhtun lágan ohcangáldun dassážii go eanet dynámalaš ja fidnomáhtolaš almmuhančoavddus lea sajis .
På dette tidspunktet var det også svært uklart hva Sametinget hadde på nett å gjøre .	Dalle lei maiddái hui eahpečielggas maid Sámediggi galggai bargat neahtas .
Det var derfor behov for en grundig intern prosess for å fastsette noen ambisjoner og strategier i forbindelse med Sametingets satsing på elektroniske medier .	Dárbu lei čađahit vuđolaš siskkáldas proseassa ja mearridit makkár áigumušat ja strategiijat galge leat Sámedikki elektrovnnalaš mediaáŋgiruššamis .
Innholdet var tematisert og valgt ut i forhold til hvilke henvendelser administrasjonen til da hadde mottatt fra publikum : litt om Sametinget , organisering og fagområder , litt om samer og samisk kultur generelt .	Sisdoallu lei juogaduvvon fáttáid mielde ja válljejuvvon dan vuođul makkár jearaldagaid hálddahus lei ožžon olbmuin : veaháš Sámedikki , organiserema ja fágasurggiid birra , veaháš sámiid ja sámi kultuvrra birra oppalaččat .
Neste generasjon nettsider	Boahtte buolvva neahttasiiiddut
Samtidig som de første sidene ble lansert var arbeidet med en ny og mer dynamisk nettside allerede i gang .	Seammás go vuosttas siiddut almmuhuvvojedje lei bargu ođđa ja eanet dynámalaš neahttasiidduin juo álggahuvvon .
Sommeren 2000 ble det inngått avtale med leverandør av ny nettløsning .	Geassit 2000 dahkkojuvvui šiehtadus gálvolágideaddjin ođđa neahttačovdosa ektui .
Ny nettløsning i 2001	Ođđa neahttačoavddus 2001:s
Ny nettløsning ( eksterne og interne sider ) ble lansert våren 2001 .	Ođđa neahttačoavddus ( olgguldas ja siskkáldas siiddut ) almmuhuvvui giđđat 2001 .
Løsningen inneholdt blant annet mulighet for tospråklig parallell publisering og parallelle menyer .	Čovdosis lei earret eará vejolaš guovtti gillii bálddalagaid almmuhit ja lei válljenvejolašvuohta .
Det ble også gjort forsøk med elektronisk postjournal , men grunnet tekniske begrensninger ble dette raskt lagt ned .	Geahččaluvvui maiddái elektrovnnalaš poastajournála , muhto teknalaš váttisvuođaid geažil dat heaittihuvvui johtilit .
I forhold til de første nettsidene innebar den nye plattformen en mulighet mot mer aktiv bruk av internett fra Sametingets side .	Vuosttas neahttasiidduid ektui lei dan ođđa čovdosa vuođul buoret vejolašvuohta geavahit interneahta aktiivvalaččat Sámedikki siidduin .
Digital revolusjon i Sametinget	Digitála revolušuvdna Sámedikkis
I 2004 ble fullt elektronisk arkiv innført i Sametinget .	2004:s váldojuvvui atnui elektrovnnalaš arkiiva Sámedikkis .
All inn- og utgående post gjøres digital , og all saksbehandling skjer nå uten papirdokumenter .	Buot poasta olggos- ja sisaguvlui lea digitála , ja buot áššemeannudeapmi dáhpáhuvvá almmá báhpáriid haga .
Dette var første trinn i arbeidet med å nå målsetningene fra Sametingets vedtak i 2001 om etablering nettbaserte elektroniske tjenester .	Dát lei vuosttas lávki barggus Sámedikki 2001:s mearridan ulbmiliid juksamis ahte ásahuvvojit neahttavuođus elektrovnnalaš bálvalusat .
Ny publiseringsløsning i 2005 er andre byggetrinn , som gjør integrasjon mellom våre nettsider og saksbehandlingssystemet mulig .	Ođđa almmuhančoavddus 2005:s lea nubbi huksendássi , mas ovttaiduhttin min neahttasiidduid ja áššemeannudanvuogádaga gaskka lea vejolaš .
Dette medfører en større mulighet for digitalisering av alle Sametingets tjenester til sine brukere .	Dán geažil lea stuorát vejolašvuohta digitaliseret buot Sámedikki bálvalusaid geavaheddjiid várás .
artikler	Artihkkalat
Nettsider for alle	Neahttasiiddut birra
Om Sametingets nettsider	Neahttasiiddut buohkaide
Andre	Eará
PRM . :	PRD . :
Sametinget og Finnmark fylkeskommune vil fortsatt utvikle samisk musikk	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda áigot ain ovdánahttit sámi musihka
Finnmark fylkeskommune og Sametinget ønsker i samarbeid å styrke det samiske musikkmiljøet .	Finnmárkku fylkkagielda ja Sámediggi áigot ovttasráđiid nannet sámi musihkkabirrasa .
Dette skal skje gjennom et forsøkprosjekt kalt Samisk musikkformidling .	Dát galgá dahkkot geahččalanprošeavtta bokte mii gohčoduvvo Samisk musikkformidling .
Første gang publisert 25.11.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 25.11.2005
Det konkrete innholdet i prosjektet er ny avdeling i Musikk i Finnmark , som skal legge til rette for og videreutvikle musikk som baserer seg på samisk språk og kultur .	Prošeavtta konkrehta sisdoallu lea ásahit ođđa ossodaga Musikk i Finnmark:ui mii galgá láhčit dili ja ovdánahttit musihka mas lea sámi giella ja kultuvra vuođđun .
Dette prosjektet er en del av samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune .	Dát prošeakta lea oassi ovttasbargošiehtadusas gaskkal Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda .
Finnmark fylkeskommune og Sametinget er enige om å arbeide for opprettelse av et etnomusikksenter som også er en del av samarbeidsavtalen .	Finnmárkku fylkkagielda ja Sámediggi leat soahpan bargat dan ala ásahit etnomusihkkaguovddáža , mii maid lea oassi ovttasbargošiehtadusas .
- Sametinget ønsker velkommen en satsing på faglig utvikling av samisk musikk , sier sametingspresident Aili Keskitalo .	- Sámediggi háliida áinnas áŋgiruššat ovdánahttit sámi musihka fágalaččat , dadjá sámediggepresideanta Aili Keskitalo .
Presidenten er også opptatt av at samiske musikkaktører skal være premissleverandør i utvikling av samisk musikk .	Presideanttas lea maid beroštupmi das ahte galgá leat sámi musihkkabiras mii buktá eavttuid go sámi musihka galgá ovdánahttit .
- Finnmark fylkeskommune er opptatt av å utvikle samisk musikk , og dette prosjektet kan bidra til at Finnmark utvikler noe virkelig nyskapende og spennende , sier fylkesordfører Kirsti Saxi .	- Finnmárkku fylkkagielddas lea beroštupmi ovdánahttit sámi musihka , ja dát prošeakta sáhttá leat mielde dasa ahte Finnmárku ovdánahttá juoidá mii lea duođai ođđadahkki ja gelddolaš , dadjá fylkkasátnejođiheaddji Kirsti Saxi .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Sametingspresident	Sámediggepresideanta
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Mobil	Mobila
PRM . :	PRD . :
Sametinget ber regjeringen om redegjørelse om WTO-forhandlinger	Sámediggi bivdá ráđđehusa čilget WTO-šiehtadallamiid birra
Sametingsrådet er bekymret for situasjonen til samisk landbruk som følge av WTO-forhandlingene , og ber regjeringen redegjøre for hvordan samiske interesser skal sikres i fortsettelsen av forhandlingene .	Sámediggeráđđi ballá sámi eanadoallu dilis WTO-šiehtadallamiid oktavuođas , ja bivdá ráđđehusa čilget mo sámi beroštumit galget sihkarastojuvvot go šiehtadallamat jotkojuvvojit .
Første gang publisert 28.11.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 28.11.2005
Samisk mangfold Ola Røe	Ola Røe
Det har sammenheng med produksjonsstøtten i samiske områder utgjør mer enn det dobbelte av støtten i forhold til de beste jordbruksområdene i landet .	Dát vuolgá das go buvttadandoarjja sámi guovlluin dahká duppal geardi eanet go doarjja riikka buoremus eanadoalloguovlluin .
- Samiske interesser har ikke vært tema i det hele under WTO-forhandlingene .	- Sámi beroštumit eai leat leamaš oppanassiige fáddán WTO-šiehtadallamiin .
Vi forutsetter at Sametinget blir tatt med i drøftingene når detaljene for WTO-avtalen fastsettes , i tråd med konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget , understreker rådsmedlem Terje Tretnes .	Mii eaktudat ahte Sámediggi váldojuvvo mielde ságastallamiidda go WTO-šiehtadusa detaljjat galget mearriduvvot , nu mo boahtá ovdan konsulttašuvdnanjuolggadusain gaskal stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki , deattuha ráđđelahttu Terje Tretnes .
Medlem av Sametingsrådet , Terje Tretnes , ber i brev til landbruksminister Terje Riis-Johansen regjeringen bidra til etablering av en egen urfolksone , som kan sikre samisk landbruk for framtiden .	Sámediggeráđi lahttu , Terje Tretnes , bivdá reivves eanadoalloministarii Terje Riis-Johansen ráđđehusa láhčit diliid sierra eamiálbmotavádaga ásaheami oktavuođas , mii sáhtašii sihkarastit sámi eanadoalu boahtteáiggi .
Etableringen av en slik sone kan bidra til bedre rammebetingelsene , utvikle lokale forvaltningsmodeller og styrke lokal rådighet over naturressursene .	Diekkár avádaga ásaheapmi sáhtašii buoridit rámmaeavttuid , ovddidit báikkálaš hálddašanmodeallaid ja nannet luondoresurssaid báikkálaš rievttiid .
Regional forvaltning av ressursene i en slik sone skal bygge på internasjonale folkerettslige prinsipper nedfelt i urfolksretten .	Resurssaid regiunálalaš hálddašeamis diekkár avádagas galgá leat vuođđun gaskariikkalaš álbmotvuoigatlaš prinsihpat mat leat cieggan eamiálbmotrievttiin .
- Jordbruk er en del av det materielle grunnlaget for samisk kultur i likhet med samisk reindrift .	- Eanadoallu lea oassin sámi kultuvrra materialalaš vuođus seamma go boazodoallu ge lea .
Det innebærer at Norge må gi det samiske jordbruket og reindriften en sterk beskyttelse .	Dát mielddisbuktá ahte Norga ferte addit sámi eanadollui ja boazodollui nana suodjaleami .
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Medlem av Sametingsrådet	Sámediggeráđđelahttu
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Mobil	Mobila
Språkstyret	Sámedikki giellastivra
Sametingets språkstyre oppnevnes av sametingsrådet , og fungerer som Sametingets fagorgan i språkspørsmål .	Sámediggeráđđi vállje vihtta lahtu Sámedikki giellastivrii mii doaibmá Sámediggi fágaorgána giellaáššiin .
Språkstyrets medlemmer Språkstyret har tre nordsamiske , en sørsamisk og en lulesamisk representant .	Giellastivrra lahtut Giellastivrras leat golbma davvisámegiela , okta oarjelsámegiela ja okta julevsámegiela ovddasteaddji .
Bakgrunn for oppnevningen har blant annet vært å få en vid sakskjennskap og å dekke språkområdene både geografisk og etter alle språkgrupper så langt det har latt seg gjøre .	Nammadeami oaivilin lea leamaš earret eará oažžut buoremus áššedovdamuša , ja maiddái gokčat giellaguovlluid sihke geográfalaččat ja buot giellajoavkkuid mielde nu bures go lea vejolaš .
Sametingetsrådet har oppnevnt følgende medlemmer til Sametingets språkstyre for valgperioden 2009-2013 : Rolf Olsen , leder Vara : Else Turi Tor Magne Berg Vara : Marit Breie Henriksen Elle Marja Vars Toven Vara : Gudmund Johnsen Heidi Andersen Vara : Adele Nystø Rahka Lena Kappfjell Vara : Albert Jåma	Sámediggeráđđi lea nammadan dáid lahtuid Sámedikki giellastivrii 2009-2013 válgaáigodahkii : Rolf Olsen , jođiheaddji Várrelahttu : Else Turi Tor Magne Berg Várrelahttu : Marit Breie Henriksen Elle Marja Vars Toven Várrelahttu : Gudmund Johnsen Heidi Andersen Várrelahttu : Adele Nystø Rahka Lena Kappfjell Várrelahttu : Albert Jåma
Avdeling for rettigheter , næring og miljø	Vuoigatvuohta- , ealáhus- ja birasossodat
Avdelingen har ansvaret for all politikkutvikling og forvaltning innenfor områdene samfunnsplanlegging , næring , miljø og rettigheter , helse og sosial , kulturvern og regionalt og internasjonalt samarbeid .	Ossodagas lea ovddasvástádus hábmet buot politihka ja hálddašit buot surggiid siskkobealde nugo servodatplánen , ealáhusat , biras ja vuoigatvuođat , dearvvasvuohta ja sosiála , kultursuodjaleapmi ja guovlulaš ja riikkaidgaskasaš ovttasbargu .
Avdelingen ledes av en avdelingsdirektør og to underdirektører / nestledere .	Ossodaga jođiha ossodatdirektora ja guokte vuolitdirektora / nubbijođiheaddji .
Avdelingen har følgende faste team	Ossodaga ovddasvástádusa ja doaimmat
Regionalutvikling	Sámi servodatplánen
Grenseoverskridende arbeid Miljø og næring	Dásseárvoperspektiiva ovttasbargguin eará ossodagaiguin
Rettigheter	Fylkkkagielddaid ovttasbargošiehtadusat
Helse og sosial	Guovlupolitihkka
VirkemiddelAvdelingens ansvar og oppgaver	Infrastrukturdoaibmabijut ja johtolat
Samisk samfunnsplanlegging	Guovllulaš ovdánahttinprográmmat
Nordområdepolitikk	Davviguovlopolitihkka
Samisk samarbeid over landegrensene	Sámi ovttasbargu riikkarájiid rastá
Nordisk samarbeid	Davviriikkalaš ovttasbargu
Internasjonalt samarbeid	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
Urfolksrettigheter	Eamiálbmotvuoigatvuođat
Interreg	Interreg
Samisk parlamentarisk råd	Sámi parlamentáralaš ráđđi
Miljøvern	Birasgáhtten
Næringspolitikk	Ealáhuspolitihkka
Olje og gass .	Olju ja gassa
Samiske kulturminner og kulturmiljøer	Sámi kulturmuittut ja kulturbirrasat
Samisk bygningsvern .	Sámi huksensuodjaleapmi
Land- og vannrettigheter	Eana- ja čáhcevuoigatvuođat
Arealpolitikk	Areálapolitihkka
Samisk selvbestemmelse	Sámi iešmearrideapmi
Juridisk veiledning	Juridihkalaš oaivadeapmi
All tilskuddsforvaltning i avdelingen	Buot doarjjahálddašeapmi ossodagas
Praktisk tilrettelegge for tilskuddsstyrenes møter	Geavatkaš láhčin doarjjastivrra čoahkkimiid oktavuođas
Utforming og oppfølging av bevilgninger vedtatt av plenum	Dievasčoahkkima mearridan juolludusaid hábmen ja čuovvoleapmi
Budsjettarbeid og - ansvar	Bušeahttabargu ja - ovddasvástádus
Regnskapskontroll av alle tilskuddsordninger i Sametinget	Sámedikki buot doarjjaortnegiid rehketdoalu bearráigeahččan
Finnmarksloven	Finnmárkkuláhka
Sametingsplanen	Sámediggeplána
Årsmelding	Jahkedieđáhus
Fylkesplanarbeid og deltakelse i landsdelsutvalg .	Fylkkaplánabargu ja searvan riikkaoasselávdegoddái
Rovviltpolitikk	Boraspirepolitihkka
Kontakt Sametinget - Sámediggi 9840 Varangerbotn / Vuonnabahta E-post samediggi@samediggi.no Telefon ( 47 ) 78 47 40 00 Faks ( 47 ) 78 47 40 90	Oktavuohta Sametinget - Sámediggi 9840 Varangerbotn / Vuonnabahta E-poasta samediggi@samediggi.no Telefovdna ( 47 ) 78 47 40 00 Fáksa ( 47 ) 78 47 40 90
Avdeling for opplæring , språk og kultur	Oahppo- , giella- ja kulturossodat
Avdelingen har ansvaret for all politikkutvikling og forvaltning innenfor områdene opplæring , språk og kultur .	Ossodagas lea ovddasvástádus buot politihkkaovddideamis ja hálddašeamis oahpahus , giella ja kultuvrra surggiin .
Avdelingen ledes av en avdelingsdirektør og to underdirektører / nestledere .	Ossodaga jođiha ossodatdirektevra ja guokte vuolitdirektevrra / nubbijođiheaddji .
VirkemiddelAvdelingens ansvar og oppgaver	Ossodaga ovddasvástádus ja bargamušat
Utlånstjenester bibliotek	Girjeráju luoikanbálvalusat
Samisk bibliografi	Sámi bibliografiija
Samarbeide med og veilede andre bibliotek i spørsmål som omfatter samiske bibliotektjenester	Ovttasbargat eará girjerájuiguin ja daid bagadit dakkár áššiin , mat gullet sámi girjerádjobálvalusaide
Utlån av bøker og filmer	Luoikat girjjiid ja filmmaid
Nordisk læremiddelkatalog	Davviriikkalaš oahpponeavvokataloga
Terminologiutvikling	Terminologiijaovddideapmi
Redaksjonsansvar for samisk orddatabank	Doaimmahatovddasvástádus sámi sátnevuorkkás
Forvaltning av stadnamnlova	Báikenammalága hálddašeapmi
Prosjekt Samiske korrekturprogram	Prošeakta Sámi divvunprográmma
Prosjekt Ordbok for samfunn og helse	Prošeakta Servodaga ja dearvvašvuođa sátnegirji
Pedagogisk veiledning i bruk av læremidler	Pedagogalaš bagadeapmi oahpponeavvuid geavaheamis
Pedagogisk veiledning til skoler , barnehager , elever , studenter etc. .	Pedagogalaš bagadeapmi skuvllaide , mánáidgárddiide , ohppiide , studeanttaide jna. .
Veiledning og informasjon om samiske læreplaner	Bagadeapmi ja diehtojuohkin sámi oahppoplánaid birra
Kvalitetssikring av læremidler	Oahpponeavvuid kvalitehtasihkkarastin
Veiledning til læremiddelproduksjon	Bagadeapmi oahpponeavvobuvttadeapmái
Veiledning om samisk språk til offentligheten	Bagadeapmi almmolašvuhtii sámegiela birra
Utgiver av 2 årlige utgivelser av tidsskriftet Stullán	Almmuha áigečállaga Stullán guktii jahkái
Utgiver av 2 årlige utgivelser av ” Språknytt ”	Almmuha ” Gielladieđut ” guktii jahkái
Saksbehandling for språkstyret	Giellastivrra áššemeannudeaddji
Forvaltning av samelovens språkregler	Sámelága giellanjuolggadusaid hálddašeapmi
Sekretariat for Samisk ungdomspolitisk utvalg ( SUPU )	Sámi nuoraidpolitihkalaš lávdegotti ( SNPL ) čállingoddi
Forvaltning av samiske museer	Sámi museaid hálddašeapmi
Forvaltning av samiske språk- og kultursentra	Sámi giella- ja kulturguovddážiid hálddašeapmi
Redaksjonsansvar for Samisk læringsnett	Doaimmahatovddasvástádus Sámi oahpponeahtas
Tilskuddsforvaltning for avdelingens ansvarsområder	Ossodaga ovddasvástádussurggiid doarjjahálddašeapmi
Praktisk tilrettelegge for tilskuddsstyret	Doarjjastivrra geavatlaš doaimma lágideaddji
Læreplanarbeid	Oahppoplánabargu
Prosjektet ” Divvun ”	Prošeakta ” Divvun ”
Budsjettarbeid og - ansvar	Bušeahttabargu ja - ovddasvástádus
Sametingsplan	Sámediggeplána
Årsmelding	Jahkedieđáhus
Politikkutvikling innenfor avdelingens ansvarsområde	Ossodaga ovddasvástádussuorggi politihkkaovddideapmi
Forvalter av Sametingets kunst- og kulturpolitikk	Sámedikki dáidda- ja kulturpolitihka hálddašeapmi
Forvalter av Sametingets politikk for barn og unge	Sámedikki mánáid- ja nuoraidpolitihka hálddašeapmi
Forvalter av innkjøpsordningen for samisk kunst	Sámi dáidagiid oastinortnega hálddašeapmi
Forvalter av ordningen med utstillingsvederlag	Čájáhusbuhtadusortnega hálddašeapmi
Forvalter av stipendordningen til samiske kunstnere	Sámi dáiddáriid stipeandaortnega hálddašeapmi
Ooppfølging av samarbeidsavtalen med kunstnere	Dáiddáriid ovttasbargošiehtadusa čuovvoleapmi
Dokumentasjonsarbeid / samiske arkiv	Duođaštanbargu / sámi arkiivvat
Den kulturelle skolesekken	Kultuvrralaš skuvlalávka
Idrett	Valáštallan
Mediapolitikk	Mediapolitihkka
Kontakt Sámediggi - Sametinget Bredbuktnesveien 50 9520 Kautokeino / Guovdageaidnu E-post samediggi@samediggi.no Telefon ( 47 ) 78 47 40 00 Faks ( 47 ) 78 47 40 90	Čujuhus Sámediggi - Sametinget Bredbuktnesveien 50 9520 Kautokeino / Guovdageaidnu E-post samediggi@samediggi.no Telefovdna ( 47 ) 78 47 40 00 Fáksa ( 47 ) 78 47 40 90
Plenumsstaben	Dievasčoahkkima bargoveahka
Plenumsstaben har ansvaret for avvikling av komite- og plenumsmøtene , og skal ivareta representantenes ” ve og vel ” .	Dievasčoahkkima bargoveaga ovddasvástádus lea lágidit lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid , ja galgá áirasiid bálvalit ja sin áššiid fuolahit .
Staben har også ansvar for informasjon innenfor sitt arbeidsområde .	Dasa gullá maid buot diehtojuohkin bargoveaga bargosuorggis .
Staben ledes av en stabsleder .	Bargoveaga jođiha bargoveahkajođiheaddji .
Direktøren har arbeidsgiveransvaret og plenumsleder har instruksjonsmyndighet .	Direktevrras lea bargoaddiovddasvástádus ja dievasčoahkkinjođiheaddjis lea gohččunváldi .
Stabens ansvar og oppgaver	Bargoveaga ovddasvástádus ja bargamušat
Praktisk tilrettelegging av plenum og komitémøter	Dievasčoahkkimiid ja lávdegoddečoahkkimiid geavatlaš lágideapmi
Saksbehandling for møtelederskapet , valgkomiteen og valgnemnda	Čohkkinjođihangotti , válgalávdegotti ja válganammagotti áššemeannudeapmi
Sekretærfunksjon for kontrollkomiteen	Bearráigeahččanlávdegotti čállingoddedoaibma
Informasjon	Diehtojuohkin
Sametingsvalget og valgregler	Sámediggeválga ja válganjuolggadusat
Flaggregler	Leavganjuolggadusat
Budsjettarbeid og - ansvar	Bušeahttabargu ja - ovddasvástádus
Kontakt Sámediggi - Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka E-post samediggi@samediggi.no Telefon ( 47 ) 78 47 40 00 Faks ( 47 ) 78 47 40 90	Čujuhus Sámediggi - Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka E-post samediggi@samediggi.no Telefovdna ( 47 ) 78 47 40 00 Fáksa ( 47 ) 78 47 40 90
Klemet Erland Hætta .	Klemet Erland Hætta .
Kenneth Hætta	Kenneth Hætta
Lene Hansen .	Lene Hansen .
Kenneth Hætta	Kenneth Hætta
Per Edvind Varsi .	Per Edvind Varsi .
Kenneth Hætta	Kenneth Hætta
Johan Mikkel Sara .	Johan Mikkel Sara .
Kenneth Hætta	Kenneth Hætta
Kjersti Myrnes Balto .	Kjersti Myrnes Balto .
Kenneth Hætta	Kenneth Hætta
Kontrollkomiteen	Bearráigeahččanlávdegoddi
Kontrollkomiteen skal utøve kontroll over virksomheten som finansieres via Sametingets budsjett .	Bearráigeahččanlávdegoddi galgá bearráigeahččat dan doaimma mii ruhtaduvvo Sámedikki bušeahta bokte .
Kontrollkomiteen skal utøve den parlamentariske kontroll over virksomheten som finansieres via Sametingets budsjett .	Sámedikki dievasčoahkkin nammada golbma lahtu Bearráigeahččanlávdegoddái .
Kontrollere Sametingets og dets underliggende organers årsregnskap og eventuelle merknader vedrørende disse fra riksrevisjonen .	Lávdegotti bargu lea bearráigeahččá olles Sámedikki doaimma , ja fuolahit ahte doaibma čađahuvvo mearriduvvon njuolggadusaid ja bušeahtaid mielde .
Medlemmene ( 2007 - 2009 ) er :	Miellahtut ( 2007 - 2009 ) :
• Klemet Erland Hætta , leder	• Klemet Erland Hætta , jođiheaddji
• Lene Hansen , nestleder	• Lene Hansen , nubbin jođiheaddji
• Per Edvind Varsi	• Per Edvind Varsi
• Johan Mikkel Sara	• Johan Mikkel Sara
• Kjersti Myrnes Balto	• Kjersti Myrnes Balto
Plan- og finanskomiteen	Plána- ja finánsalávdegoddi
Plan- og finanskomiteen har ansvar for blant annet budsjetter , årsmeldinger , plansaker og støtteordninger . .	Plána- ja finánsalávdegottis lea ovddasvástádus ea.ea. bušeahtain , jahkedieđáhusas , plánaáššiin ja doarjjaortnegiin
Plan- og finanskomiteen behandler blant annet budsjettsaker , årsmeldinger , sametingsplanen og andre planer , retningslinjer for støtteordninger , likestillingssaker , og saker som omhandler samiske rettigheter og urfolksrettigheter samt saker om internasjonale forhold .	Plána- ja finánsalávdegoddi gieđahallá bušeahttaáššiid , jahkedieđáhusaid , doarjjaortnetnjuolggadusaid , sámediggeplána ja eará plánaid , dásseárvoáššiid , áššiid mat gusket sámi vuoigatvuođaide ja eamiálbmotvuoigatvuođaide , ja áššiid riikkaidgaskasaš oktavuođain .
Plan- og finanskomité ( 2007 - 2009 ) har 14 medlemmer .	Plána- ja finánsalávdegottis ( 2007- 2009 ) leat 14 lahtu .
Lederen skal komme fra flertallet .	Jođiheaddji gullá posišuvdnii . Lahtut leat
Roger Pedersen , leder	Roger Pedersen , jođiheaddji
Magnhild Mathisen , nestleder	Magnhild Mathisen , nubbijođiheaddji
Gunn-Britt Retter	Gunn-Britt Retter
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Sten Jønsson	Sten Jønsson
Wiebke Synnøve Slåtsveen	Wiebke Synnøve Slåtsveen
Toril Bakken Kåven	Toril Bakken Kåven
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Miriam Paulsen	Miriam Paulsen
Kirsti Guvsám	Kirsti Guvsám
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Egil Olli	Egil Olli
Oppvekst- og utdanningskomiteen	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi
Oppvekst- og utdanningskomiteen har ansvar for bl.a. barnehager , grunn- og videregående opplæring , samt høyere utdanning og forskning .	Bajásšaddan- ja oahppolávdegottis lea ovddasvástádus ea.ea. mánáidgárddiin , vuođđo- ja joatkkaoahpahusas , alit oahpahusas ja dutkamis .
Oppvekst- og utdanningskomiteen behandler saker som angår barnehager , skolefritidsordninger , grunn- og videregående opplæring , og høyere utdanning og forskning .	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi gieđahallá áššiid mat gusket mánáidgárddiide , skuvlla astoáigeortnegiidda , vuođđo- ja joatkkaoahpahussii , ja alit ohppui ja dutkamii .
I tillegg behandler komiteen saker som angår barns og unges oppvekstvilkår generelt , familiepolitikk og sosiale formål og helsevesen .	Dasto lávdegoddi gieđahallá áššiid mat gusket mánáid ja nuoraid bajásšaddandillái oppalaččat , bearašpolitihkkii , sosiálalaš gažaldagaid ja dearvvasvuođadoaimmahaga .
Medlemmene ( 2007 - 2009 ) er :	Lahtut ( 2007 - 2009 ) leat :
Synnøve Solbakken-Härkönen , leder	Synnøve Solbakken-Härkönen , jođiheaddji
Per Ivar Henriksen , nestleder	Per Ivar Henriksen , nubbijođiheaddji
John Harald Skum	John Harald Skum
Inger Jørstad	Inger Jørstad
Tone Merete Orti Olsen	Tone Merete Orti Olsen
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Rita Alise Porsanger	Rita Alise Porsanger
Jánoš Trosten	Jánoš Trosten
Tone Finnesen	Tone Finnesen
Kjersti Myrnes Balto	Kjersti Myrnes Balto
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Susanne Andersen	Susanne Andersen
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Marianne Balto	Marianne Balto
Nærings- og kulturkomiteen	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi
Næring- og kulturkomiteen har ansvar for blant annet næringer , samferdsel , infrastruktur , kultur , kulturminner og miljøvern .	Ealáhus- ja kulturlávdegottis lea ovddasvástádus ea.ea. ealáhusain , industriijas , johtalusas , infrastruktuvrras , kultuvrras , kulturmuittuin ja birasgáhttemis .
Næring- og kulturkomiteen behandler saker som angår blant annet næringsvirksomhet som reiseliv , reindrift , landbruk , fiskeri , fangst , kombinasjonsnæringer , havbruk og laksefiske .	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi gieđahallá ea.ea. áššiid mat gusket ealáhusaide nugo mátkeealáhus , boazodoallu , eanadoallu , guolásteapmi , meahcásteapmi , lotnolasealáhusat , mearradoallu ja luossabivdu .
I tillegg behandler komiteen saker som angår olje og energi , samferdsel og infrastruktur , kultur , kirke , kulturminner og miljøvern , distriktsutbygging og regional planlegging og samarbeidsavtaler med fylkeskommuner .	Dasto gieđahallá lávdegoddi áššiid mat gusket oljo- ja energiijaskáhppumii , johtalussii ja infrastruktuvrii , kultuvrii , kirkui , kulturmuitui ja birasgáhttemii , guovlluid huksemii , regiovnnalaš plánemii , ja ovttasbargošiehtadusaide fylkkagielddaiguin .
Nærings- og kulturkomiteen består av 15 medlemmer .	Ealáhus- ja kulturlávdegottis leat 15 lahtu .
Medlemmene ( 2007 - 2009 ) er :	Lahtut ( 2007 - 2009 ) leat :
Berit Oskal Eira , leder	Berit Oskal Eira , jođiheaddji
Lene Hansen , nestleder	Lene Hansen , nestleder
Ranveig Matheussen	Ranveig Matheussen
Knut Store	Knut Store
Kirsten Appfjell-Eira	Kirsten Appfjell-Eira
Marie Therese Aslaksen	Marie Therese Aslaksen
Per Edvind Varsi	Per Edvind Varsi
Anders Urheim	Anders Urheim
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Tor Mikalsen	Tor Mikalsen
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Randi Skum	Randi Skum
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Sametingets politiske organisering	Sámedikki politihkalaš organiseren
Sametingets åpning 2009 Johan Mathis Gaup	Johan Mathis Gaup
Sametinget i plenum Sametinget i plenum er Sametingets øverste organ og myndighet .	Sámedikki dievasčoahkkin Sámedikki dievasčoahkkin lea Sámedikki bajimuš orgána ja váldi .
Tinget regulerer sin virksomhet innenfor de rammer som er gitt i Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Diggi mudde doaimmas daid rámmaid siskkobealde mat leat addojuvvon Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuođaid lágas ( sámeláhka ) .
Plenum fastsetter tingets arbeidsorden , med regler og retningslinjer for all annen virksomhet i regi av Sametinget .	Dievasčoahkkin mearrida dikki bargoortnega , ja eará doaimma Sámedikki olis njuolggadusaiguin .
Plenumsmøter avholdes vanligvis fire ganger i året .	Dábálaččat dollojuvvojit dievasčoahkkimat njeallje gearddi jahkái .
Møtelederskapet Møtelederskapet utarbeider saksliste , innkaller til og leder Sametingets plenumsmøter etter reglene i Sametingets arbeidsorden .	Čoahkkijođihangoddi Čoahkkinjođihangoddi ráhkada áššelistta , bovde Sámedikki dievasčoahkkimiidda ja jođiha daid Sámedikki bargoortnega njuolggadusaid mielde .
Blant møtelederskapets oppgaver er å avgjøre permisjonssøknader , fremme innstillinger overfor plenum i spørsmål som omhandler Sametingets arbeidsorden og fatte nødvendig vedtak med hensyn til saksforberedelser for plenumsmøtene .	Čoahkkinjođihangotti bargun lea earret eará mearridit permišuvdnaohcamiid , ovddidit árvalusaid dievasčoahkkimii áššiin mat gusket Sámedikki bargoortnegii ja dahkat dárbbašlaš mearrádusaid ášševálbmemiid ektui dievasčoahkkimiidda .
Fagkomiteene Alle Sametingets representanter er medlem av en av de tre fagkomiteene som behandler saker og gir innstilling til Sametinget i plenum .	Lávdegottit Buot Sámedikki lahtut leat lahttun ovtta dan golbma fágalávdegottis mat meannudit áššiid ja buktet árvalusaid Sámedikki dievasčoahkkimii .
Komitemøtene blir holdt i forkant av plenumsmøtene .	Lávdegoddečoahkkimat dollojuvvojit ovddabealde dievasčoahkkimiid .
Plan- og finanskomiteen behandler i hovedsak budsjettsaker , årsmeldinger , sametingsplanen og andre planer , retningslinjer for støtteordninger , likestillingssaker , og saker som omhandler samiske rettigheter og urfolksrettigheter samt saker om internasjonale forhold .	Pl ána - ja fin ánsalávdegotti váldobargu lea meannudit earret eará bušeahttaáššiid , jahkedieđáhusaid , sámediggeplána ja eará plánaid , doarjjaortnegiid njuolggadusaind dásseárvoáššiid ja áššiid mat gusket sámiid vuoigatvuođaide ja álgoálbmotvuoigatvuođaide , ja maid riikkaidgaskasaš áššiid .
Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomiteen behandler i hovedsak saker som angår barnehager , skolefritidsordninger , grunn- og videregående opplæring , og høyere utdanning og forskning .	Bajásšaddan - fuolahus - ja oahppolávdegotti váldobargu lea meannudit áššiid mat gusket mánáidgárddiide , skuvlaastoáigeortnegiidda , vuođđo- ja joatkkaoahpahussii , ja alit ohppui ja dutkamii .
I tillegg behandler komiteen saker som angår barns og unges oppvekstvilkår generelt , familiepolitikk og sosiale formål og helsevesen .	Dasa lassin meannuda lávdegoddi áššiid mat gusket mánáid- ja nuoraid bajásšaddaneavttuide oppalaččat , bearašpolitihkkii ja sosiála- ja dearvvašvuođa suorgái .
Næring- og kulturkomiteen behandler i hovedsak saker som angår blant annet næringsvirksomhet som reiseliv , reindrift , landbruk , fiskeri , fangst , kombinasjonsnæringer , havbruk og laksefiske .	Ealáhus - ja g kultur- lávdegotti váldobargu lea meannudit áššiid mat gusket earret eará ealáhusdoaimmaide nugo mátkeealahusat , boazodoallu , eanadoallu , guolástus , bivdu , lotnolasealáhusat , mearrageavahus ja luossabivdu .
I tillegg behandler komiteen saker som angår olje og energi , samferdsel og infrastruktur , kultur , kirke , kulturminner og miljøvern , distriktsutbygging og regional planlegging og samarbeidsavtaler med fylkeskommuner .	Dasa lassin meannuda lávdegoddi áššiid mat gusket oljo- ja energiijadoaimmaide , johtalussii ja infrastruktuvrii , kultuvrii , girkui , kulturmuittuide ja birasgáhttemii , distriktahuksemiidda ja regionála plánemii ja ovttasbargošiehtadusaide fylk kagielddaiguin .
Sametingsrådet Sametingsrådets medlemmer er valgt av og blant flertallet i Sametingets plenum .	S ámediggeráđđi Sámedikki dievasčoahkkin vállje sámediggeráđi lahttun iežas eanetlogu lahtuid gaskkas .
Sametingsrådet fungerer som Sametingets regjering , og står for den daglig politiske virksomheten .	Sámediggeráđđi doaibmá Sámedikki ráđđehussan , ja jođiha beaivválaš politihkalaš doaimma .
Rådet møtes 10-12 ganger per år , og har anledning til å fremme saker for Sametingets plenum .	Ráđđi doallá čoahkkimiid 10-12 gearddi jahkái , ja sáhttá ovddidit áššiid Sámedikki dievasčoahkkimii .
Sametingsrådet fremmer innstillinger overfor plenum i saker som gjelder fordeling av Sametingets budsjett , tiltak til påfølgende års statsbudsjett , Sametingets årsmelding , hovedretningslinjer for Sametingets tilskuddsordninger og andre saker som etter en selvstendig vurdering i Sametingsrådet bør fremmes .	Sámediggeráđđi ovddida árvalusaid dievasčoahkkimii áššiin mat gusket Sámedikki bušeahta juogadeapmái , evttoha doaibmabijuid čuovvovaš jagi stáhtabušehttii , Sámedikki jahkedieđáhusa , Sámedikki doarjjaortnegiid váldonjuolggadusaid ja eará áššiid maid Sámediggeráđi iešheanalis árvvoštallama mielde berrešii ovddidit .
I tillegg fremmer Sametingsrådet meldinger på ulike politikkområder etter behov , og har på en rekke områder også anledning til å fatte endelig vedtak .	Dasa lassin ovddida Sámediggeráđđi dieđáhusaid sierra politihkkasurggiin dárbbu mielde , ja máŋgga suorggis lea das vejolašvuohta dahkat loahpalaš mearrádusa .
Tilskuddsstyret Tilskuddsstyret er ansvarlig for de fonds- og tilskuddsordninger som Sametingets plenum har delegert .	Doarjjastivra Doarjjastivrras lea ovddasvástádus foanda- ja doarjjaortnegiin main Sámedikki dievasčoahkkin lea addán fápmudusa .
Styret forvalter blant annet Samisk utviklingsfond og Samisk kulturfond .	Stivra hálddaša earret eará Sámi ovddidanfoandda ja Sámi kulturfoandda .
I tillegg forvalter styret en rekke stipend- og tilskuddsordninger innen kultur- og næringsutvikling , opplæring , språk og kulturminnevern og helse- og sosialtjenester .	Dasa lassin hálddaša ollu stipeanda- ja doarjjaortnegiid surggiin nugo kultur- ja ealáhusovddideapmi , oahpahus , giella ja kulturmuitosuodjalus ja dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat .
Tilskuddsstyrets syv medlemmer er valgt av og blant Sametingets representanter .	Sámedikki dievasčoahkkin juolluda jahkásaččat váikkuhangaskaomiid doarjjastivrra geavahussii .
Tilskuddsstyret blir oppnevnt av sametingsrådet .	Čieža lahtu válljejuvvojit Sámedikki áirasiid gaskkas .
Kontrollkomiteen Kontrollkomiteen skal utøve parlamentarisk kontroll og styringskontroll over virksomheten som finansieres over Sametingets budsjett .	Dárkkista Sámedikki ja dan vuollásaš orgánaid jahkerehketdoalu ja revisora buktán vejolaš mearkkašumiid mat gusket daidda . Áššit mat gusket Sámedikki organiseremii .
I dette ligger også å kontrollere Sametingets årsregnskap og eventuelle merknader til regnskapet fra Riksrevisjonen .	Giellastivra Sámediggeráđđi nammada Sámedikki giellastivrra , ja dat doaibmá Sámedikki fágaorgánan giellaáššiin .
Komiteen kan foreta de undersøkelser i Sametingets administrasjon som den anser som nødvendig .	Giellastivrras leat golbma davvisámegiela , okta máttasámegiela ja okta julevsámegiela ovddasteaddji .
Kontrollkomiteen avgir innstilling til Sametingets plenum i saker den tar opp til behandling , enten som en egen sak eller gjennom komiteens årsmelding .	Nammadeami duogážin lea leamaš oažžut viiddis áššemáhtu ja bargat giellaguovlluid ektui sihke geográfalaččat ja buot giellajoavkkuid ektui nu guhkás go lea leamaš vejolaš .
Valgkomiteen Valgkomiteen behandler saker der Sametingets plenum skal gjøre vedtak om valg til organer i eller utenfor Sametinget .	S ámi parlamentáralaš ráđđi Sámi parlamentáralaš ráđđi lea Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid ovttasbargoorgána .
Komiteens oppgave er å forberede saken og avgi innstilling til plenum i saken som komiteen har fått fra plenum .	Sámeráđis ja Ruošša beale sámiin lea áicisadji ráđis . Sámi parlamentáralaš ráđi bargun lea bargat áššiiguin mat gusket sámiide riikkarájáid rastá .
Sametinget i plenum oppnevner syv sametingsrepresentanter til Samisk parlamentarisk råd .	Sámedikki dievasčoahkkin nammada čieža sámediggeáirasa Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Sametingsadminstrasjonen Administrasjonens oppgave er å forberede og saksbehandle politiske saker og forvaltningssaker før beslutning i Sametingets ulike politiske beslutningsorgan .	S ámedikki hálddahus Hálddahusa bargun lea ráhkkanahttit ja áššemeannudit politihkalaš áššiid ja hálddašanáššiid , ovdalgo mearrádusat Sámedikki sierra politihkalaš mearrádusorgánain dahkkojuvvojit .
Sametingets administrasjon er ansvarlig overfor Sametingsrådet , som igjen er ansvarlig overfor Sametinget i plenum .	Sámedikki hálddahusas lea ovddasvástádus Sámediggeráđi ektui , mas fas lea ovddasvástádus Sámedikki dievasčoahkkima ektui .
Adminstrasjonen har stedlige kontorer i Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Kåfjord , Tysfjord , Evenes og Snåsa .	Hálddahusas leat báikkálaš kantuvrrat Kárášjogas , Guovdageainnus , Unjárggas , Gáivuonas , Divttasvuonas , Evenássis ja Snoasas .
Plenumsledelse 2009-2013	Dievasčoahkkinjođihangoddi 2009-2013
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Leder	Jođiheaddji
Toril Bakken Kåven	Toril Bakken Kåven
Nestleder	Nubbinjođiheaddji
Nordkalottfolket	Nordkalottfolket
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Mathis Nilsen Eira	Mathis Nilsen Eira
Plan- og finanskomité 2009-2013	Plána- ja finánsalávdegoddi 2009-2013
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Sten-Erling Jønsson	Sten-Erling Jønsson
Leder	Jođiheaddji
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Nestleder	Nubbinjođiheaddji
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Ronny Wilhelmsen	Ronny Wilhelmsen
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Ragnhild Melleby Aslaksen	Ragnhild Melleby Aslaksen
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Alf Isaksen	Alf Isaksen
Árja	Árja
Marie Therese Nordsletta Aslaksen	Marie Therese Nordsletta Aslaksen
Samer bosatt i Sør-Norge	Sámit Lulli-Norggas
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Rolf Johansen	Rolf Johansen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Arthur Tørfos	Arthur Tørfos
Fremskrittspartiet	Ovddádusbellodat
Knut Roger Hanssen	Knut Roger Hanssen
Høyre	Olgešbellodat
Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomite 2009-2013	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi 2009-2013
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Silje Karine Muotka	Silje Karine Muotka
Leder	Jođiheaddji
Geir Johnsen	Geir Johnsen
Nestleder	Nubbinjođiheaddji
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Mariann Wollmann Magga	Mariann Wollmann Magga
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Anne Helene Saari	Anne Helene Saari
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Odd Iver Sara	Odd Iver Sara
Árja	Árja
Ida Marie Bransfjell	Ida Marie Bransfjell
Åarjel-Saemiej Gielh	Åarjel-Saemiej Gielh
Kirsti Guvsám	Kirsti Guvsám
Trond Are Anti	Trond Are Anti
Åge Nordkild	Åge Nordkild
Miriam Anna Stina Paulsen	Miriam Anna Stina Paulsen
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
Flyttsamelista	Johttisápmelaččaid listu
Hans J. Eriksen	Hans J. Eriksen
Fremskrittspartiet	Ovddádusbellodat
Nærings- og kulturkomité 2009-2013	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi 2009-2013
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Toril Bakken Kåven	Toril Bakken Kåven
Leder	Jođiheaddji
Nordkalottfolket	Nordkalottfolket
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Nestleder	Nubbinjođiheaddji
Knut Store	Knut Store
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Inga-Lill Sundset	Inga-Lill Sundset
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Heidi Persdatter Greiner Haaker	Heidi Persdatter Greiner Haaker
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Margit Eli Anti Oskal	Margit Eli Anti Oskal
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Skjalg Jensen	Skjalg Jensen
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Árja	Árja
Gunn-Britt Retter	Gunn-Britt Retter
Mathis Nilsen Eira	Mathis Nilsen Eira
Randi Skum	Randi Skum
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Flyttsamelista	Johttisápmelaččaid listu
Aud Marthinsen	Aud Marthinsen
Fremskrittspartiet	Ovddádusbellodat
Sametingsrådet - Kontakt	Sámediggeráđđi - Oktavuohta
Navn	Virgi
Mobil	Mobila
Egil Olli	Egil Olli
President	Presideanta
Laila Susanne Vars	Laila Susanne Vars
Visepresident	Várrepresideanta
Marianne Balto	Marianne Balto
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Ellinor Marita Jåma	Ellinor Marita Jåma
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Hagbart Grønmo	Hagbart Grønmo
Politisk rådgiver	Politihkalaš ráđđeaddi
Bjarne Store-Jakobsen	Bjarne Store-Jakobsen
Politisk rådgiver	Politihkalaš ráđđeaddi
Tilskuddsstyret 2009-2013	Doarjjastivra 2009-2013
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Marie Therese Nordsletta Aslaksen	Marie Therese Nordsletta Aslaksen
Samer bosatt i Sør-Norge	Jođiheaddji Sámit Lulli-Norggas
Rolf Johansen	Rolf Johansen
Nestleder	Nubbinjođiheaddji
Odd Iver Sara	Odd Iver Sara
Árja	Árja
Knut Store	Knut Store
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Aina Kant	Aina Kant
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Miriam Anna Stina Paulsen	Miriam Anna Stina Paulsen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Flyttsamelista	Johttisápmelaččaid listu
Kontrollutvalg 2009-2013	Bearráigeahččanlávdegoddi 2009-2013
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Randi Skum	Randi Skum
Leder	Jođiheaddji
Åge Nordkild	Åge Nordkild
Nestleder	Nubbinjođiheaddji
Silje Karine Muotka	Silje Karine Muotka
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Margit Eli Anti Oskal	Margit Eli Anti Oskal
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Valgkomité 2009-2013	Válgalávdegoddi 2009-2013
Navn og e-post	Namma ja e-boasta
Parti	Bellodat
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Leder	Jođiheaddji
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Mathis Nilsen Eira	Mathis Nilsen Eira
Geir Johnsen	Geir Johnsen
Arbeiderpartiet	Bargiidbellodat
Odd Iver Sara	Odd Iver Sara
Árja	Árja
Miriam Anna Stina Paulsen	Miriam Anna Stina Paulsen
artikler	Artihkkalat
Samisk parlamentarisk råd	Dievasčoahkkinjođihangoddi
Plenumsledelsen	Mearridanváldi
Roller og beslutningsmyndighet	Sámedikki dievasčoahkkin
Sametinget i plenum	Sámedikki giellastivra
Sametingets nye arbeidsorden	Sámedikki ođđa bargoortnet
Nyttårstalen 2006	Ođđajagisárdni 2006
Sametingspresident Aili Keskitalos nyttårstale for 2006 .	Sámedikki presideanta Aili Keskitalo ođđajagisárdni 2006 .
Kjære alle sammen .	Ráhkis olbmot .
Vi har vært igjennom et spennende år med valg av nytt sameting .	Ollu ođđa áirasat leat gergosat áŋgiruššagoahtit sámi álbmoga ovddas .
Mange nye representanter står klare til å gjøre en innstats for det samiske folk .	Dan barggus lea dehálaš deattuhit dan maid mii háliidit fievrridit viidáset min mánáide ja nuoraide .
Jeg tar fatt på min oppgave i denne sammenheng med ærefrykt over den tillit som er gitt meg , og med stor respekt for alle som har gjort det mulig å komme dit vi har kommet i dag .	Mun anán hui stuora gutnis dan luohttámuša mii munnje lea addon . Anán maid stuora gutnis buohkaid sin geat leat váikkuhan dasa ahte mii sámit leat ollen dohko gos dál leat .
Året 2005 har vært preget av at det er 100 år siden Norge ble en selvstendig nasjon .	100 jagi áigi šattai Norga iešheanalis riikan , ja dat lea báidnán jagi 2005 .
Med det fikk Norge en ny kongefamilie som også har tjent samefolket .	Dalle oaččui Norga ođđa gonagasbearraša mii lea bálvalan maiddái sámi álbmoga .
Vi gratulerer kongehuset med de familieforøkelsene de har hatt i løpet av året som gikk .	Mii sávvat lihku gonagasvissui bearašlaskamiin mat sis leat leamaš vássán jagis .
Kongehusets tilstedeværelse ved åpningen av Sametinget har vært med på å sette viktige saker på dagsorden .	Gonagas ¬viesu searvan Sámedikki rahpamiin lea leamaš mielde bidjamin dehálaš áššiid guovddážii .
Men unionsoppløsningen førte også til at grensen mellom Norge og Sverige ble mer lukket enn den hadde vært før .	Muhto uniovnna heaittiheapmi dagahii maiddái dan ahte Norgga ja Ruoŧa gaskasaš rádji šattai eanet gitta go dat lei leamaš ovdal .
Dette ga utfordringer til et folk som bor i flere land , og som har drevet næring og hatt slektsskapsbånd på tvers av riksgrensene .	Dát buvttii hástalusaid álbmogii mii orru máŋgga riikkas , ja mas lea leamaš ealáhusbargu ja sohkabáttit riikka ¬rájiid rastá .
For samefolket er det viktig at vårt samarbeid kan gå på tvers av landegrensene .	Sámi álbmogii lea dehálaš beassat ovttasbargat riikkarájiid rastá .
Et viktig bidrag er utkastet til Nordisk samekonvensjon som nå foreligger .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna árvalus lea dehálaš oassi das .
Hvis alle , både fra statenes side og samisk side , tar det nødvendige ansvaret kan konvensjonen gi et bedre grunnlag for å opprettholde og utvikle samiske lokalsamfunn i de nordiske landene .	Jus buohkat , sihke stáhtat ja sámit váldet dárbbašlaš ovddasvástádusa , de sáhttá konvenšuvdna bidjat buoret vuođu sámi báike ¬gottiid doalaheapmái ja ovddideapmái davviriikkain .
Kunnskapsformidling er et sentralt tema for Sametingets arbeid .	Máhtolašvuođa gaskkusteapmi lea guovddáš fáddá Sámedikki barggus .
I alle kulturer har utdanning og forskning vært avgjørende for samfunnsutviklingen .	Buot kultuvrrain lea oahpahus ja dutkan leamaš vuođđun servodatovdánahttimii .
Kunnskap om egen historie og opplæring i og på eget språk er spesielt viktig .	Máhtolašvuohta iežamet historjjá birra ja sámegieloahpahus leat erenoamáš dehálaččat .
Tidligere generasjoners kunnskap og verdier ligger lagret i språket vårt , som dermed er en nøkkel til både fortiden og framtiden .	Ovddit sohka ¬buolvvaid dieđut ja árvvut leat vurkejuvvon min gillii , mii dalle lea čoavdda sihke ovddeš áigái ja boahtteáigái .
Når det gjelder retten til opplæring i og på samisk , og retten til et utdanningssystem som ivaretar samiske barns identitet og det samiske samfunnets kompetansebehov , er vi dessverre fortsatt ikke kommet langt nok .	Go guoská sámegiela oahpahusvuoigatvuhtii , ja vuoigatvuhtii skuvlii mii goziha sámi mánáid identitehta ja sámi servodaga gelbbolašvuođadárbbu , de eat leat vel ollen duođi dobbelii . Sámediggi háliida dárbbašlaš válddi vai sáhttit fállat sámi ohppiide sámi skuvlla .
Sametinget ønsker den myndigheten som trengs for å kunne tilby samiske elever en samisk skole .	Jos sámegiella ain galgá gullot boahtteáiggis , de fertet mii fievrridit dan boahtte bulvii .
I mange områder er samisk i ferd med å tape i forhold til majoritetsspråket .	Ollu guovlluin lea sámegiella vuoittahallame majoritehta giela ektui .
Det er derfor gledelig at Tysfjord , som den første lulesamiske kommunen , nå blir med i forvaltningsområdet for samisk språk .	Danne illudahttá min dat go Divttasvuotna , vuosttaš julevsámi suohkanin , dál šaddá sámegiela hálddašanguovlun .
Sametinget ønsker flere kommuner inn i språkforvaltningsområdet .	Sámediggi háliida eanet suohkaniid giellahálddašanguvlui .
Sametinget har i mange år arbeidet for å få til en konsultasjonsordning med sentrale myndigheter .	Sámediggi lea ollu jagiid geahččalan oažžut ráđđádallanortnega guovddáš eiseválddiiguin .
Sametinget har med dette oppnådd en helt ny posisjon .	Dáinna lágiin lea Sámediggi dál ožžon áibbas ođđa posišuvnna .
Det er også inngått samarbeidsavtaler med flere av fylkeskommunene i Norge .	Mii leat maiddái dahkan ovttasbargošiehtadusaid máŋggain fylkka ¬suohkaniin Norggas .
Det forrige Sametinget har med dette beredt en grunn vi nå kan bygge videre på .	Ovddit Sámediggi lea ge bidjan vuođu man ala mii sáhttit hukset viidáset .
Etter en spennende og krevende prosess ble finnmarksloven vedtatt i Stortinget i mai 2005 .	Gelddolaš ja garra proseassa maŋŋel mearridii Stuoradiggi finnmárkkulága miessemánus 2005 .
Vedtaket om finnmarksloven markerer slutten på et langvarig arbeid for samers rettigheter , men også starten på mange nye utfordringer vi nå skal ta tak i .	Mearrádus finnmárkkulágas čalmmusta guhkesáiggi barggu loahpaheami sámi vuoigatvuođaiguin , muhto álggaha maiddái ođđa hástalusaid maiguin mii dál galgat bargat .
Sametinget skal være med på å forvalte loven gjennom den nye institusjonen Finnmarkseiendommen .	Sámediggi galgá leat mielde hálddašeamen lága ođđa ásahusa Finnmárkkuopmodaga bokte .
Det er viktig å prioritere arbeidet med å sikre sjøsamenes rettigheter til fiske , marine ressurser og bruken av sjøarealene .	Dehálaš lea vuoruhit barggu mearrasámiid vuoigatvuođaid sihkkarastimiin guolástussii , mearraresurssaide ja mearraareálaid geavaheapmái .
For samer bosatt utenfor Finnmark fylke er rettighetene fremdeles uavklarte .	Sámiid vuoigatvuođat olggo ¬bealde Finnmárkku , leat ain čielggatkeahttá .
Sametinget vil derfor arbeide videre med å sikre etableringen av Østsamisk museum .	Dasto lea eará joavku maid Sámediggi maid háliida deattuhit dán jagi , ja dat leat nuortasámit .
Det har i mange år vært arbeidet for å få på plass en erstatningsordning for samer som mistet skolegangen sin på grunn av andre verdenskrig .	Dehálaš lea ahte sii fátmmastuvvojit Sámedikki bargui . Sámediggi áigu danne bargat viidáseappot sihkkarastit Nuortasámi musea ásaheami .
Vi er fornøyde med at staten har erkjent sitt erstatningsansvar for denne gruppen .	Mii leat duhtavaččat go stáhta lea dohkkehan iežas buhtadan ¬ovddasvástádusa dán jovkui .
Men vi erfarer nå at saksbehandlingstiden for erstatningssøkerne er alt for lang .	Muhto mii vásihit dál ahte buhtadus ¬ohcamiid áššemeannudanáigi lea beare guhkki .
Dette er en situasjon som er uholdbar og uverdig for dem det gjelder , og vi krever at norske myndigheter setter av mer ressurser til behandling av disse søknadene .	Dát dilli lea dohkketmeahttun ja lea áibbas surgat sidjiide geaidda dat guoská , ja mii gáibidit ahte Norgga eiseválddit bidjet eanet návccaid dáid ohcamiid meannudeapmái .
Sametinget har i forkant av valget gjennomført en rekke tiltak for å styrke kvinners representasjon i vårt folkevalgte organ .	Sámediggi lea ovdal válgga čađahan ollu doaibmabijuid maiguin nannet nissonovddastusa min álbmotválljen orgánas .
Vi har i dag et parlament med 51 % kvinner .	Min parlameanttas leat dál 51% nissonolbmot .
Dette er enestående på verdensbasis og det er et stort framskritt for det samiske demokratiet .	Dát lea hui erenoamáš máilmmedásis ja lea sámi demoktratiijas stuora lávki ovddosguvlui .
Det innebærer at organisasjoner og partier – og ikke minst – de samiske velgerne – har tatt ansvar .	Organisašuvnnat ja bellodagat – ja erenoamážit – sámi jienasteaddjit – leat váldán ovddasvástádusa .
Kvinner og menn skal ha like muligheter til å delta i politisk arbeid .	Nissonolbmuin ja dievdduin galget leat ovttalágan vejolaš ¬vuođat searvat politihkalaš bargui .
Det er mitt håp at Sametinget nå kan gi et enda større engasjement i likestillingsarbeidet som er rettet både mot Sametingets virksomhet og mot det samiske samfunnet .	Mun sávan ahte Sámediggi dal sáhttá vel ain buorebut nannet dásseárvobarggu mii lea Sáme ¬dikki doaimma oktavuođas ja sámi servodagas .
Det er med stor bekymring vi nå er vitne til en global miljø- og klimaendring .	Mii oaidnit stuora baluin máilmmiviidosaš biras- ja dálkkádatrievdama .
Verdens urfolk er spesielt sårbare for slike forandringer i naturen .	Máilmmi eamiálbmogat leat erenoamáš rašit dán lágan luonddurievdamiidda .
Vi samer har likevel bedre forutsetninger for å bli hørt i det globale samfunnet enn mange andre urfolksstemmer .	Mis sámiin leat buoret eavttut ovddidit iežamet oainnuid máilmmi servodahkii ollu eará eamiálbmogiid ektui .
Det er mitt håp at det internasjonale samfunn forstår konsekvensene , og at vi alle i fellesskap kan komme fram til løsninger som møter klimaproblemet på en effektiv måte .	Mun háliidan ahte riikkaid ¬gaskasaš servodat ipmirda makkár váikkuhusat dáin rievdamiin leat , ja ahte mii ovttasráđiid sáhttit gávdnat čovdosiid maiguin dustet dálkkádatváttisvuođa beaktilis vugiin .
Jeg ønsker alle et godt og velsignet nytt år !	Mun sávan buohkaide buori ja buressivdniduvvon ođđa jagi !
Offentlighet og din rett til innsyn	Almmolašvuohta ja vuoigatvuohta geahččat áššebáhpiriid
Alle har rett til innsyn i det offentlige innholdet i alle dokumenter som mottas , ferdistilles av eller sendes fra Sametinget .	Buohkain lea vuoigatvuohta geahččat almmolaš sisdoalu buot áššebáhpiriin mat bohtet Sámediggái , ja maid dat gárvvista dahje sádde .
Disse rettighetene reguleres av regler i grunnloven og offentlihetsloven .	Dáid vuoigatvuođaid muddejit vuođđolága ja almmolašvuođalága njuolggadusat .
Offentlighetsloven Pål Hivand	Pål Hivand
Unntak Dokumenter som har innhold som er regulert av taushetsbestemmelser vil ikke være tilgjengelig på nett .	Spiehkastat Áššebáhpiriid maid sisdoalu muddejit jávohisvuođageaskku mearrádusat , ii sáhte geahččat neahtas .
Det samme vil kunne være tilfelle med dokumenter som har innhold som faller inn under unntaksbestemmelsene i offentlighetsloven .	Seamma guoská daid áššebáhpiriidda main lea dakkár sisdoallu maid almmolašvuođalága spiehkastatmearrádusat muddejit .
Alle dokumenter som er unntatt offentlighet skal være påførst gyldig lovhjemmel for unntaket .	Buot áššebáhpriidda mat eai leat almmolaččat , galgá merket man lága vuođul dat leat eahpealmmolaččat .
Meroffentlighet Opplysninger om dokumeter som er unntatt offentlighet vil i hovedsak framkomme av offentlig postjournal .	Eanetalmmolašvuohta Dieđut áššebáhpiriid birra mat eai leat almmolaččat , bohtet ovdan váldoáššis almmolaš poastajournálas .
På den måten kan du via Sametingets arkivtjeneste også be om innsyn i disse .	Dieinna lágiin sáhtát don Sámedikki arkiivabálvalusa bokte jearrat daid maid beassat geahččat .
Offentlighetsloven pålegger forvaltningen å vurdere om et dokument , helt eller delvis , skal gjøres tilgjengelig selv om det etter lovens regler kan unntas offentlighet .	Almmolašvuođaláhka geatnegahttá hálddašeami árvvoštallat sáhttá go áššebáhpira ollásit dahje belohahkii , bidjat olámuddui vaikko dat lága njuolggadusaid mielde sáhtášii ge leat eahpealmmolaš .
Møteoffentlighet Møteoffentlighet i Sametinget reguleres av Sametingets arbeidsorden .	Čoahkkinalmmolašvuohta Sámedikki bargoortnegis muddejuvvo Sámedikki čoahkkinalmmolašvuohta .
I hovedsak er Sametingets plenumsmøter og komitémøter åpne for enhver .	Sámedikki dievasčoahkkimat ja lávdegoddečoahkkimat leat váldoáššis rahpasat buohkaide .
Sametingsrådets og tilskuddsstyrets møter er lukkede .	Sámediggeráđi ja doarjjastivrra čoahkkimat gal leat gitta čoahkkimat .
Link	Liŋka
Grunnloven § 100 offentlighet.no	Almmolašvuođalága oaivadeaddji
Offentlighetsloven - samisk ( ODIN )	Almmolašvuođaláhka - sámegillii ( ODIN )
Veileder i offentlighetsloven	Offentlighet.no Vuođđolága §110
Arkivtjenesten	Artihkkalat
Serviceerklæring	Bálvalusčilgehus
Sametinget åpner kontor i Kåfjord	Sámediggi rahpá kantuvrra Gáivuonas
Sametinget har åpnet kontor i Kåfjord .	Sámediggi lea rahpan ođđa kantuvrra Gáivuonas .
Kontoret er samlokalisert med Ája samisk senter i Manndalen .	Kantuvra lea Ája sámi guovddážis , Olmmáivákkis .
Kontoret ble åpnet mandag 9. januar .	Kantuvra rahppui mánnodaga ođđajagemánu 9. beaivvi .
Tre ansatte arbeider i kontoret .	Golbma barggi leat kantuvrras .
Ny adresse er	Ođđa čujuhus
Sámediggi Sametinget	Sámediggi
Ája samisk senter	Ája sámi guovddaš
9144 Samuelsberg	9144 Samuelsberg
Bakgrunn	Duogáš
Sametingets plenum vedtok i 1992 å lokalisere et av regionkontorene for samisk kulturminnevern til Kåfjord .	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii 1992:is ásahit sámi kulturmuittu guovlokantuvrra Gáivutnii .
Samisk kulturminneråd vedtok i 1999 at kontoret skal lokaliseres sammen med Ája samisk senter i Manndalen .	Sámi kulturmuitoráđđi mearridii 1999:is ahte kantuvra galgá ovttas Ája sámi guovddážiin Olmmáivákkis .
Etter omorganisering i 2005 hører kulturminnearbeidet inn under Avdeling for rettigheter , næring og miljø .	Maŋŋil ođđaorganiseren čakčat 2005 gullá kulturmuitobargu Vuoigatvuođa- , ealáhus- ja birasossodaga vuollái .
Sametinget har fram til 2005 hatt kontor i Tromsø .	Sámedikkis lea dán rádjái leamaš kantuvra Tromssas .
Kontoret i Tromsø er fremdeles åpent .	Tromsakantuvra lea ain rabas .
Justisminister Knut Storberget	Justisministtar Knut Storberget
Forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen	Suodjalusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen
Møte med justisministeren og forsvarsministeren	Čoahkkin justisminstariin ja suodjalusminstariin
Sametinget holder i dag møte med justisminister Knut Storberget og forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	Sámediggi doallá odne čoahkkima justisministariin Knut Storberget:iin ja suodjalusministariin Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Sakene om de utdanningsskadelidte samene og skytefeltet Mauken-Blåtind er noe som blir løft fram på møtet .	Áššit mat loktejuvvojit leat oahppováillagat ja Báhčinšillju Mauken-Blåtind .
Møtet blir holdt på Sametinget i Karasjok fraa kl. 10.00 - 12.00 .	Čoahkkin dollo Sámedikkis Kárášjogas dii. 10.00-12.00 .
Deltakere fra Sametinget er sametingspresident Aili Keskitalo og visepresident Johan Mikkel Sara .	Oasseváldit leat Sámedikki presideanta Aili Keskitalo ja várrepresideanta Johan Mikkel Sara .
Tema : Finnmarksloven og forsvarspolitikk .	Fádda : Finnmárkkulahka ja bealuštuspolitihka .
Berit Rannveig Nilssen .	Berit Rannveig Nilssen .
Bente Hætta	Bente Hætta
Finnmarkseiendommens styre	Finnmárkkuopmodaga stivra
Sametingsrådet har fastsatt at Egil Olli er leder og Berit Ranveig Nilssen er nestleder for styret av Finnmarkseiendommen i 2006 .	Sámediggeráđđi lea mearridan ahte Egil Olli lea jođiheaddji ja Berit Ranveig Nilssen lea nubbin jođiheaddji Finnmárkkuopmodaga stivrras .
Sametingsrådet har i møte 16.01.2006 vedtatt følgende :	Sámediggeráđđi lea čoahkkimisttis 16.01.2006 mearridan čuovvovaččat :
" I henhold til finnmarkslovens § 7 siste ledd , fastsetter Sametinget at Egil Olli er leder og Berit Ranveig Nilssen nestleder for styret av Finnmarkseiendommen i 2006 . "	" Finnmárkkulága § 7 maŋimus oasi mielde , mearrida Sámediggi ahte Egil Olli lea jođiheaddji ja Berit Ranveig Nilssen lea nubbin jođiheaddji Finnmárkkuopmodaga stivrras . "
Link	Liŋka
Finnmarksloven.no	Finnmárkkulahka.no
Nettsider for alle	Neahttasiiddut buohkaide
Sametinget har som mål at nettstedet i størst mulig grad skal være tilgjengelige for flest mulig brukere , uavhengig av brukernes datautstyr eller den enkelte brukers funksjonsevne .	Sámedikki ulbmilin lea ahte neahttabáiki buoremus vejolaš vugiin lea olámuttos eanemus vejolaš geavaheddjiide , sorjankeahttá geavaheaddji dihtorreaidduin dahje ovttaskas geavaheaddji doaibmanávccas .
Brukervennlighet	Geavaheaddjiláđis
Nettstedet er teknisk , funksjonelt og designmessig utformet slik at flest mulig brukere har tilgang og kan nyttegjøre seg tjenestetilbudene og informasjonen på sidene .	Neahttabáiki lea teknihka , doaimma ja hámi dáfus hábmejuvvon nu ahte eanemus vejolaš geavaheddjiin lea vejolašvuohta ja sáhttet ávkkástallat siidduid bálvalusfálaldaiguin ja dieđuiguin .
Nettsidene er derfor utformet i tråd med de såkallte WAI-retningslinjene , Norge.nos kriterier for kvalitet på nett , samt Sosial- og helsedirektoratets veileder for tilgjengelige nettsteder .	Danne leat neahttasiiddut hábmejuvvon nu gohčoduvvon WAI-njuolggadusaid mielde , Norge.nos kvalitehtaeavttuid vuođul neahtas , ja Sosiála- ja dearvvasvuođadirektoráhta oaivadusa mielde olámutto neahttabáikkiid ektui .
Funksjonalitet	Heivvolašvuohta
Sametingets nettsted inneholder nyttige tjenester for brukerne .	Sámedikki neahttasiidduin leat ávkkálaš bálvalusat geavaheddjiide .
Blant annet mulighet for innsyn i Sametingets dokumenter , kommunikasjon med folkevalgte og forvaltning , elektroniske skjema og søknadsfunksjoner .	Earret eará lea vejolaš geahččat Sámedikki áššebáhpiriid , gulahallat álbmotválljen áirasiiguin ja hálddahusain , das leat elektrovnnalaš skovit ja ohcanvejolašvuođat .
Brukere med spesielle behov	Geavaheaddjit geain leat erenoamáš dárbbut
Nettsidene er tilrettelagt for blinde som bruker spesialprogrammer , ofte kalt skjermlesere .	Neahttasiiddut leat láhččojuvvon čalmmehemiide geat geavahit erenoamášprográmmaid , dávjá gohčoduvvon šearbmalohkkin .
Disse ” fanger ” innholdet på en nettside eller et program , og formidler det videre som syntetisk tale eller som punktskrift på en såkalt leselist .	Dát ” darvehit ” sisdoalu neahttasiiddus dahje prográmmas , ja gaskkustit daid viidáseappot syntehtalaš hupmamin dahje čuokkisčálusin nu gohčoduvvon lohkanlisttus .
En skjermleser er avhengig av at innholdet finnes i tekstlig form , enten ved tekst som vises for alle eller ved tekst som vises bare for dem som trenger det , for eksempel tekstlige beskrivelser av bilder .	Šearbmalohkki lea sorjavaš das ahte sisdoallu lea teakstahámis , juogo nu ahte teaksta oidno buohkaide dahje teaksta mii čájehuvvo dušše sidjiide geat dan dárbbašit , ovdamearkka dihte govaid teakstačilgehusat .
Dette kravet er oppfylt på Sametingets nettsider .	Dát gáibádus lea ollašuhttojuvvon Sámedikki neahttasiidduin .
Personer med lesevansker kan ha behov for å endre skriftstørrelse , tekst- og bakgrunnsfarger og gjøre andre tilpasninger som øker den generelle lesbarheten .	Olbmot geain leat lohkanváttisvuođat sáhttet dárbbašit rievdadit čálussturrodaga , teaksta- ja duogášivnniid ja earáláhkai heivehit go dárbbašit buoridit oppalaš lohkanvejolašvuođa .
Dette kravet er oppfylt på Sametingets nettsider .	Dát gáibádus lea ollašuhttojuvvon Sámedikki neahttasiidduin .
Si din mening	Muital maid oaivvildat
Dersom du har kommentarer eller meninger om nettstedet og hvordan det kan utvikles til det bedre , så send dem til oss :	Jos dus leat mearkkašumit dahje oaivilat neahttabáikki birra ja movt dan sáhtášii buoridit , de čális midjiide dan birra :
Nettsider for alle	Neahttasiiddut buohkaide
Ansvarlig	Ovdasvástáduslaš
Sentralbord	Telefonguovdaš
Informasjonsenheten	Diehtojuohkinovttadat
info@samediggi.no	info@samediggi.no
artikler	Artihkkalat
Om Sametingets nettsider	Neahttasiiddut birra
Sametingets nettsider - historikk	Sámedikki neahttasiiddut - historjá
Sametingets budsjett 2006	Sámedikki bušeahta 2006
Sametinget har de siste årene brukt Sametingsplanen for 2002-2005 som utgangspunktet for Sametingets arbeid , prioriteringer og forslag til fremtidige budsjettbehov .	Sámediggi lea maŋimus jagiid geavahan Sámediggeplána 2002 – 2005 vuođđun Sámedikki bargui , vuoruhemiide ja evttohusaide boahttevaš bušeahttadárbbuide .
Sametingsplanen for 2002-2005 brukes som grunnlag også for å fremme Sametingets budsjett 2006 .	2002-2005 Sámediggeplána geavahuvvo vuođđun maiddái go Sámedikki 2006 bušeahtta ovddiduvvo .
I tillegg ligger Sametingets vedtatte politikk gjennom delplaner , meldinger og vedtak til grunn for utformingen av budsjettets mål , strategier og tiltak .	Dan lassin lea Sámedikki mearridan politihkka oasseplánaid , dieđáhusaid ja mearrádusaid bokte vuođđun bušeahta ulbmiliid , strategiijaid ja doaibmabijuid hábmemii .
Sametingets visjon	Sámedikki višuvdna
Et mangfoldig samfunn med samisk verdigrunnlag , grunnleggende menneskerettigheter og internasjonal solidaritet .	Máŋggabealat servodat huksejuvvon sámi árvvuid , vuođđudeaddji olmmošvuoigatvuođaid ja riikkaidgaskasaš oktiigullevašvuođa ala .
Overordnet mål	Bajimuš mihttomearri
Selvbestemmelse med grunnlag i samenes rettigheter som folk og urfolk .	Iešmearrideapmi , mas sápmelaččaid vuoigatvuođat álbmogin ja eamiálbmogin leat vuođđun
Sametingets budsjett for 2006 er delt inn slik	Sámedikki 2006 bušeahtta lea juogaduvvon ná
• Samlet bevilgning til Sametinget	• Juolludeapmi Sámediggái buohkanassii
• Sametingets mål og økonomiske rammefordeling	• Sámedikki mihttomearit ja ekonomalaš rámmajuogadeapmi
• Opplæring	• Oahpahus
• Språk	• Giella
• Kultur	• Kultuvra
• Næringsuvikling	• Girjerádjobálvalusat
• Miljø- og kulturvern	• Ealáhusovddideapmi
• Helse- og sosialsatning	• Birasgáhtten ja kultursuodjalus
• Regionalutvikling og samarbeid	• Dearvvašvuođa- ja sosiálaáŋgiruššan
• Internasjonalt arbeid	• Riikkaidgaskasaš bargu
• Likestilling	• Dásseárvu
• Samiskrelatert statistikk i Norge	• Sámiide guoski statistihkka Norggas
• Konferanser	• Konferánssat
• Utdeling av priser	• Bálkkašumiid geigen
• Andre virkemidler	• Eará váikkuhangaskaoamit
• Driftsutgifter politisk nivå	• Politihkalaš dási doaibmagolut
• Driftsutgifter administrasjon	• Hálddahusa doaibmagolut
• Budsjettbehov 2007	• Bušeahttadárbu 2007
Budsjettet ble behandlet og vedtatt av Sametinget 7. desember 2005 .	Bušeahta lei mearriduvvon Sámedikkis 07.12.05 .
Sametinget stengt 25.-26.01	Sámediggi gitta 25.-26.01
Sametinget er stengt 25.-26. januar på grunn av at administrasjonen holder personalseminar i Karasjok .	Sámediggi lea gitta ođđajagemánu 25.-26. beaivvi go hálddahus doallá bargiidseminára Kárášjogas .
Det er mulig å kontakte oss på telefon eller e-post .	Lea vejolaš váldit oktavuođa midjiide telefovnna dahje e-poastta bokte .
Det innebærer at Sametingets kontorer i Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Kåfjord , Tromsø , Tysfjord , Harstad , Snåsa og Oslo er stengt i denne perioden .	Buot Sámedikki kantuvrrat Kárášjogas , Guovdageainnus , Unjárggas , Gáivuonas , Romssas , Divttasvuonas , Hárštas , Snoasas ja Oslos leat gitta .
Det er mulig å kontakte oss på :	Sáhttá váldit oktavuođa čuovvovaš nummariin ja e-poasttain :
telefon 78 47 40 00	telefovdna 78 47 40 00
telefaks 78 47 40 90	telefáksa 78 47 40 90
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Sametingets samling 28. februar - 3. mars	Sámedikki dievasčoahkkin 27.02. - 03.03. 2006
Mandag 27. februar er satt av til gruppemøter .	Vuossárga 27.02.2006 lea várrejuvvon joavkočoahkkimiidda .
Saksliste for plenumsmøtet :	Dievasčoahkkima áššelistu :
- 1/06 Konstituering	- ášši 001/06 Vuođđudeapmi
- 2/06 Sametingsrådets beretning	- ášši 002/06 Sámediggeráđi doaibmadieđáhus
- 3/06 Spørsmål til Sametingsrådet	- ášši 003/06 Gažaldagat Sámediggeráđđái
- 4/06 Sametingsrådets likestillingspolitiske redegjørelse 2006 - fremlegges tirsdag 28. februar med debatt fredag den 3. mars	- ášši 004/06 Sámediggeráđi dásseárvopolitihkalaš čilgehus 2006 - ovddiduvvo maŋŋebárgga
- 5/06 Kunngjøring av nye saker	- ášši 005/06 Ođđa áššiid dieđiheapmi
- 6/06 Sametingets forretningsorden – revidering	- ášši 006/06 Sámedikki čoahkkinortnega revideren
- 7/06 Samefolkets fond – reviderte vedtekter	- ášši 007/06 Sámeálbmotfoandda reviderejuvvon
- 8/06 Samarbeidsavtale mellom Finnmark fylkeskommune og Sametinget	- ášši 008/06 Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki ovttasbargošiehtadus
- 9/06 Midlertidige retningslinjer for driftsstøtte til utmarksnæringen	- ášši 009/06 Meahcceealáhusa doaibmadoarjjaortnega gaskaboddosaš njuolggadusat
- 10/06 Samiskrelatert statistikk i Norge	- ášši 010/06 Sámiide guoski statistihkka Norggas
- 11/06 Sametingets årsmelding 2005	- ášši 011/06 Sámedikki Jahkedieđáhus 2005
- 12/06 Reisepolitikk for Sametingets politiske nivå	- ášši 012/06 Sámedikki politihkalaš dási mátkepolitihkka
- 13/06 Reglement for Sametingets politiske nivå - revidering	- ášši 013/06 Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái - revideren
Mer informasjon	Eanet dieđuid
For mer informasjon om sakene eller møtet , se vedlagte dokumenter eller skriv / ring til Sametinget i Karasjok :	Jus dáhtošit eanet dieđuid áššiid dahje čoahkkima , geahča dokumeanttaid mat dás leat mielddusin dahje čále / ringe Sámediggái :
tlf : 78 47 40 00	tlf : 78 47 40 00
Offentlige dokumenter	Almmolaš dokumeanta
Program Sametingets plenum	Prográmma Sámedikki dievasčoahkkimii
Sakspapirer	Sakspapirer
Sametingspresidentens hilsen på nasjonaldagen	Sámediggepresideantta álbmotbeaivvi dearvvuođat
Den 6. februar 2006 er det 14 gang vi feirer samenes nasjonaldag .	Guovvamánu 6. beaivvi 2006 lea 14. geardi og ávvudit Sámi álbmotbeaivvi .
Denne dagen markerer vi samefolket som et grenseløst folk .	Dan beaivvi mii čalmmustahttit sámi álbmoga rájáhis álbmogin .
Dette fellesskapet er en trygghet vi skal bygge framtida på .	Dát oktavuohta lea oadjebasvuohta man ala galgat hukset boahtteáiggi .
Det som skiller oss er også en styrke ved det samiske samfunnet .	Dat mii min earuha lea maiddái sámi servodaga nanusvuohta .
Det vitner om en levende kultur i vekst og i endring .	Dat čájeha ealli kultuvrra mii ovdána ja rievdá .
Det har skjedd store endringer siden det første samiske landsmøtet i Trondheim , 6. februar 1917 .	Leat leamaš stuora nuppástuvvamat vuosttaš sámi riikkačoahkkima rájes Troandimis , guovvamánu 6. beaivvi 1917 .
Utviklingen for det samiske folk går i riktig retning , selv om mange av sakene våre forfedre drøftet da fortsatt er aktuelle – og uløste .	Sámi álbmoga ovdáneapmi manná rievttes guvlui , vaikko ollu dain áššiin maid min máttut digaštalle dalle , ain leat áigeguovdilat – ja čoavddekeahttá .
Jeg håper nasjonaldagen preges av samhørighet og at feiringen skjer i solidaritet med andre folk .	Mun sávan ahte álbmotbeaivvi dovdat oktiigullevašvuođa ja ahte mii ávvudit solidaritehtain eará álbmogiidda .
Vi er alle likeverdige som mennesker , og trenger å styrke grunnleggende verdier som toleranse og medmenneskelighet .	Mii leat buohkat ovttaárvosaččat olmmožin , ja dárbbašit nannet vuođđoárvvuid nu og gierdevašvuođa ja olmmošlašvuođa .
Derfor setter vi pris på at også andre enn samer deltar i feiringen av vår nasjonaldag .	Dan dihte mii atnit árvvus go maiddái earát go sápmelaččat leat mielde ávvudeame min álbmotbeaivvi .
Våre barn og unge er framtidens bærere av samisk kultur .	Min mánát ja nuorat leat boahtteáiggi sámi kultuvrra seailluheaddjit .
Vår viktigste oppgave er å sikre at de har en framtid å forvalte og tilhørighet til et samisk fellskap .	Min deháleamos bargun lea sihkkarastit sidjiide boahtteáiggi maid sii galget hálddašit ja ahte sii dovdet sámi gullevašvuohta .
Vi må fokusere på dette både i politikken og i hverdagen , og vi må tørre å ta opp kampen når våre grunnleggende rettigheter blir truet .	Dán mii fertet čalmmustahttit sihke politihkas ja árgabeaivvis , ja mii galgat duostat ražastit go min vuođđovuoi gatvuođat áitojuvvojit .
Det er viktig at også ungdom får innflytelse på utviklingen av egne levekår .	Lea dehálaš maiddái nuoraide beassat váikkuhit iežaset eallineavttuid ovdáneapmái .
Med disse ordene vil jeg gratulere samefolket med dagen , og ønske lykke til med feiringen .	Dáiguin sániiguin háliidan sávvat sámi álbmogii lihku beaivái , ja sávvat lihku ávvudeapmái .
Jeg håper dere får en fin nasjonaldag , hvor dere alle finner noe å glede dere over og kanskje en god historie å le av .	Mun sávan didjiide fiinna álbmotbeaivvi , mas buohkat gávdnabehtet juoidá mainna illudehpet ja soaitá somás muitalus maid beassabehtet boagustit .
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
sametingspresident	Sámediggepresideanta
Link	Liŋka
Gollegiella språkpris 2006 - Nordisk samisk språkpris	Gollegiella - Davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi 2006
Gollegiella - Nordisk samisk språkpris skal deles ut igjen høsten 2006 under det årlige fellesmøtet mellom sameministrene og sametingspresidentene i Oslo i oktober .	Gollegiella - Davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmi galgá fas geigejuvvot golggotmánus 2006:s sámeministariid ja sámediggepresidenttaid jahkásaš oktasaščoahkkimis Oslos .
© Pawel Flato	Gollegiella © Pawel Flato
Språkprisen skal bidra til å fremme , utvikle eller bevare det samiske språket i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Giellabálkkašumi ulbmil lea ovddidit , ovdánahttit ja seailluhit sámegiela Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Hvem kan vinne prisen ?	Gii sáhttá bálkkašumi oažžut ?
Språkprisen skal tildeles enkeltpersoner , grupper , organisasjoner og / eller institusjoner som har gjort en verdifull innsats til fremme av samisk språk skriftlig , muntlig eller i annen form .	Giellabálkkašupmi galgá juhkkojuvvot oktagaslaš olbmuide , joavkkuide , organisašuvnnaide ja/dahje ásahusaide geat leat bidjan erenoamáš návccaid ovddidit sámegiela čálalaččat , njálmmálaččat dahje eará láhkái .
Prisen kan deles ut på bakgrunn av mange ulike språktiltak .	Giellabálkkašupmi sáhttá várrejuvvot iešguđetlágan bargguid vuođul .
Prisen er på 12 500 EURO og kan deles mellom flere prisvinnere .	Bálkkašumi sturrodat lea 12 500 EURO ja sáhttá juhkkojuvvot eanet go ovtta vuoitái .
Du kan foreslå din kandidat !	Evttot kandidahtat !
Enkeltpersoner , grupper og organisasjoner i Norge , Sverige , Finland og Russland kan forslå kandidater til språkprisen .	Giellabálkkašumi kandidáhttan sáhtát evttohit Norgga , Ruoŧa , Suoma ja Ruošša stáhta olbmuid , organisašuvnnaid , ásahusaid ja eiseválddiid .
Tidsfrist	Áigemearri
Forslaget sendes innen 12. juni 2006 .	Sádde evttohusa ovdal geassemánu 12. b. 2006
Forslaget sendes til :	Evttohusa sádde :
Gollegiella – Bedømningskomitéens leder	Gollegiella – Árvvoštallanlávdegotti jođiheaddji
Inger Marie Gaup Eira	Inger Marie Gaup Eira
Ávžžiluodda 9	Ávžžiluodda 9
N- 9520 GUOVDAGEAIDNU	N- 9520 GUOVDAGEAIDNU
NORWAY	NORWAY
Link	Liŋka
Fylkesmann Svein Ludvigsen besøker Sametinget	Fylkkamánni Svein Luvdvigsen fitná Sámedikkis
Fylkesmannen i Troms , Svein Ludvigsen , har holdt møte med Sametingets ledelse idag .	Tromssa Fylkkamánni , Svein Ludvigsen , lea doallan čoahkkima Sámedikki jođiheddjiiguin odne .
Formålet med møtet er å få orientering om Sametingets virksomhet samt å drøfte aktuelle samarbeidsområder .	Čoahkkima ulbmil lei oažžut dieđuid Sámedikki doaimmaid birra ja ságaškuššat áigeguovdilis ovttasbargosurggiid birra .
Kontaktperson : direktør Heidi Salmi , tlf. 78 47 40 00 .	Gulahallanolmmoš : direktevra Heidi Salmi , tlf. 78 47 40 00 .
Finansminister Kristin Halvorsen	Finánsaministar Kristin Halvorsen
Arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen	Bargo- ja searvadahttinministariin Bjarne Håkon Hanssen
Sametingspresidenten møter Kristin Halvorsen og Bjarne Håkon Hanssen	Sámediggepresideanta deaivá Kristin Halvorsen ja Bjane Håkon Hanssen
Sametingspresident Aili Keskitalo og rådsmedlem Jarle Jonassen møter i dag finansminister Kristin Halvorsen og arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Sámediggepresideanta Aili Keskitalo ja ráđđeláhttu Jarle Jonassen deaivvadeaba odne finánsaministariin Kristin Halvorsen ja bargo- ja searvadahttinministariin Bjarne Håkon Hanssen .
På møtet vil det bli tatt opp statsbudsjettet , Sametingets satsingsområder fremover og samiske institusjoner utenfor sametingsbudsjettet .	Čoahkkimis ovddiduvvojit stáhtabušeahtta , Sámedikki vuoruhansuorggit ovddosguvlui ja sámi ásahusat olggobeale sámediggebušeahta .
Sted : Arbeids- og inkluderingsministerens møterom , Oslo	Báiki : Oslos
Tid : 10.30	Áigi : 10.30
Deltakere fra Sametinget : sametingspresident Aili Keskitalo og rådsmedlem Jarle Jonassen	Oasseváldit : sámediggepresideanta Aili Keskitalo ja ráđđeláhttu Jarle Jonassen
Kontaktpersoner :	Gulahallanolbmot :
- sametingspresident Aili Keskitalo , tlf. 971 29 305	- sámediggepresideanta Aili Keskitalo , tlf. 971 29 305
- rådsmedlem Jarle Jonassen , tlf. 975 81 637	- ráđđelahttu Jarle Jonassen , tlf. 975 81 637
Samisk musikk	Sámi musihkka
Samisk musikk i dag inkluderer et vidt spekter av sjangre , men de fleste forbinder samisk musikk først og fremst med joiken .	Dáláš sámi musihkas leat ollu vuogit , muhto eatnašiidda buktá sámi musihkka millii vuosttažettiin juigosa .
Joiken er felles for hele Sapmi , men det er geografiske variasjoner i joikens musikalske stil .	Juoiggus lea oktasaš olles Sámis , muhto juigosa musihkkahábmi molsašuddá báikkis báikái .
Verbet juoigat , å joike , brukes over hele det samiske området , mens en joikemelodi kalles luohti i nord , vuolle i sør og leu ’ dd i øst .	Vearba juoigat , geavahuvvo miehtá sámi guovllu , muhto juoiganmelodiija gohčoduvvo luohtin davvin , máddin fas vuolle ja nuorttabealde leu ’ dd .
En joik kan for eksempel beskrive et sted , et dyr eller en person , men man sier at man joiker en person , ikke om en person .	Juoiggus sáhttá ovdamearkka dihte govvet muhtun báikki , ealli dahje olbmo , muhto daddjojuvvo ahte juoigat muhtun olbmo , eat juoigga olbmo birra .
Joiken bringer frem særtrekk ved det som blir joiket .	Juoiggus buktá ovdan dan olbmo erenoamáš dovdomearkkaid gean juiget .
En glad og livlig persons joik har gjerne en lett og munter melodi .	Movttegis ja virkos olbmo juoiggus lea dávjá geahpas ja ilolaš .
Johan Turi skrev at joiken er ” en kunst for å minnes andre mennesker ” .	Johan Turi čálii ahte juoiggus lea ” dáidu muitit eará olbmuid ” .
En joik er personlig , og når man joiker et menneske henter man fram minnet om denne personen , eller opplevelsen av stedet som blir joiket .	Juoiggus lea peršovnnalaš , ja go juoigat olbmo , de muitit dan olbmo , dahje vásihusa dan báikki birra mii juigojuvvo .
Slik blir joiken et symbol for det som blir joiket .	Dáinna lágiin govve juoiggus dan mii juigojuvvo .
Joiken har ikke alltid hatt en høy status i samfunnet .	Juigosis ii leat álohii leamaš nu alla árvu servodagas .
Rundt 50-tallet ble det forbudt å bruke joik i skolen i Karasjok , og noe av bakgrunnen for at joiken var kontroversiell kan komme av dens tilknytning til noaiden og før-kristen mytologis ritualer .	Birrasii 50-logus gildojuvvui juoigan skuvllas Kárášjogas , ja duogáš dasa go juoiggus lei nággovuloš , sáhttá boahtit das go das lea oktavuohta noaidái ja ovdal-risttalaš mytologiija rituálaide .
Under den sterke påvirkningskraften fra assimilering og kristne bevegelser , ble joik knyttet til hedninger og alkoholmisbruk , og dermed ble sett på som syndig .	Assimilerema garra váikkuhusaid ja risttalaš lihkadusaid áigge , čádnojuvvui juoiggus báhkinvuhtii ja jugešvuhtii , ja ná adnojuvvui suddun .
Etter hvert begynte flere og flere artister å gi ut musikk med samiske tekster .	Áiggi mielde almmuhišgohte eanet ja eanet artisttat musihka sámi teavsttaiguin .
Da joiken kom tilbake , ble den viktig for mange samer som et ledd i bevisstgjøringen om sin egen identitet , og gjenvant sin popularitet igjennom å bli tatt i bruk på nye arenaer .	Dalle go álge fas juoigat , lei juoigan deaŧalaš ollu sámiide oassin sin iežaset identitehta dihtomielalažžan dahkamis , ja juoigan šattai fas bivnnut dalle go váldojuvvui atnui ođđa arenain .
Joiken ble tatt med inn i moderne musikksjangre .	Juoiggus čadnojuvvui oktii ođđaáigásaš musihkkavugiiguin .
Første gang publisert 02.02.2005	Vuosttaš geardde almmuhan 02.02.2005
Link	Liŋka
Skoleporten : samisk musikk	SkuvlaVerrát
artikler	Artihkkalat
Samisk musikk - Kilder	Samisk musikk - Kilder
Ellinor Guttorm Utsi fikk Sametingets likestillingspris	Ellinor Guttorm Utsi oaččui Sámedikki dásseárvobálkkašumi
Sametingets likestillingspris 2006 ble delt ut torsdag 2. mars i Sametingets plenumsal av sametingspresident Aili Keskitalo .	Sámedikki dásseávobálkkašumi 2006 oaččui Ellinor Guttorm Utsi . Sámediggepresideanta geigii bálkkašumi Sámedikki dievasčoahkkinlanjas duorastaga njuokčamánu 3. beaivvi .
Prisen kan gis til enkeltpersoner , grupper , bedrifter , organisasjoner , lag eller foreninger , skoler eller andre offentlige etater som engasjerer seg i slikt arbeid , eller har gjennomført tiltak som har styrket og fremmet likestilling i praksis .	Bálkkašupmi sáhttá oažžut ovttaskas olbmot , joavkkut , fitnodagat , organisašuvnnat , ovttastumit , searvvit , skuvllat dahje eará almmolaš etahtat mat bargan dakkár bargguid , dahje čađahan doaibmabijuid mat leat nannen ja ovddidan dásseárvvu geavatlaččat .
Likestillingsprisen består av et kunstverk og et pengebeløp med en samlet verdi på kr. 50.000,- .	Dásseárvobálkkášupmi lea dáidda ja ruhtasupmi mas lea oktasaš árvu ru. . 50.000,- .
Sametingspresidentens tale ved utdelingen	Sámediggepresideantta sáhkavuorru geigema oktavuođas
Ærede prisvinner !	Gudnejahttojuvvon bálkkašumi vuoiti !
Gjester og tilhørere !	Guossit ja guldaleaddjit !
Det er en stor glede for meg å kunne dele ut likestillingsprisen for 2006 .	Munnje lea stuora illun beassat geiget jagi 2006 dásseárvobálkkašumi .
Formålet med prisen er å stimulere til økt innsats i arbeidet med å fremme likestilling og likeverd mellom menn og kvinner i det samiske samfunnet .	Bálkkašumi ulbmilin lea movttiidahttit eanet áŋgiruššat dásseárvvu ja ovttaárvosaš ¬vuođa ovddidemiin dievdduid ja nissonolbmuid gaskkas sámi servodagas .
Vinneren har hatt mange verv hvor arbeidet med å sette disse sakene på dagsorden har vært sentralt .	Vuoitis leat leamaš ollu luohttámušdoaimmat maid oktavuođas son lea bargan hui áŋgirit dáid áššiiguin .
Årets vinner er en person som har tatt utfordringen ved å markere seg i en næring hvor det ene kjønnet har vært i flertall i besluttende organer .	Dán jagáš vuoiti lea olmmoš guhte lea váldán hástalusa čalmmus ¬tahttit iežas dakkár ealáhusas man mearrideaddji orgánain lea leamaš nubbi sohka ¬bealli eanetlogus .
Samtidig har vinneren vært bevisst på å holde fokus på at alt arbeid innenfor denne næringa har like mye verdi og bør synliggjøres .	Dasto lea vuoiti dihtomielalaččat deattuhan ahte buot bargguin dán ealáhusa siskkobealde lea seamma stuora árvu ja berre oainnusin dahkko ¬juvvot .
Sametinget berømmer vinneren for sitt engasjement , og ønsker at prisen skal virke inspirerende , både for prisvinneren og andre som arbeider med likestilling .	Sámediggi rámiida vuoiti su barggu ovddas , ja sávvá ahte dát bálkkašupmi movttiidahtášii , sihke bálkkašumi vuoiti ja earáid geat barget dásseárvvuin .
Tidligere har årets prisvinner jobbet som lærer og journalist .	Ovdal lea dán jagáš balkkašumi vuoiti bargan oahpaheaddjin ja journalistan .
I dag arbeider vedkommende som reindriftsutøver sammen med sin ektefelle og deres tre barn .	Dál son bargá boazodoallin ovttas beallelaččainis ja mánáidisguin .
I tillegg har prisvinneren etablert sin egen duodjibedrift , og har på grunn sin kunnskap og kreativitet oppnådd høy status i duodjinæringa .	Dan lassin lea bálkkašumi vuoiti vuođđudan alccesis duodjefitnodaga , ja lea máhtolašvuođainis ja hutkái ¬vuođainis ožžon alla árvvu duodjeealáhusas .
Prismottakeren har arbeidet for at duodjiyrket skal være en naturlig del av reindriftas dagligliv .	Bálkkašumi vuoiti lea bargan dan ala ahte duodji galgá leat lunddolaš oassi boazu ¬doalu beaivválaš eallimis .
Gjennom dette arbeidet har betydningen til tidligere generasjoners samekvinner blitt trukket fram og synliggjort .	Dán barggu bokte lea ovddeš buolvvaid sámenissoniid mearkkašupmi buktojuvvon ovdan ja čalmmustahttojuvvon .
Vedkommende har vært leder av Polmak flyttsamelag i hele tolv år , og har siden 2004 vært styremedlem i Norske Reindriftssamers Landsforbund ( NRL ) .	Son lea leamaš Buolbmát badje olbmuid ¬searvvi jođiheaddji olles guoktenuppelogi jagi , ja lea 2004 rájes leamaš Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi ( NBR ) stivralahttu .
I dag er prismottakeren nestleder i denne organisasjonen .	Dál lea bálkkašumi vuoiti dán organisašuvnna nubbijođiheaddji .
I seks år var hun NRLs representant i Økonomisk utvalg for reindriften , et statlig utvalg som utarbeider det økonomiske grunnlagsmaterialet som danner utgangspunkt for forhandlingene mellom staten og reindriftsnæringa .	Son lei guhtta jagi NBR áirras Boazodoalu ekonomiijalávdegottis , mii lea stáhta lávdegoddi mii ráhkada daid ekonomalaš vuođđoávdnasiid , mat geavahuvvojit stáhta ja boazodoalu gaskasaš šiehtadallamiid vuođđun .
I dette utvalget har hun vært spesielt opptatt av kvinners inntjening .	Dán lávdegottis lea son erenoamážit rahčan nissonolbmuid dietnasa ovddas .
Tidsmålinger av kvinners arbeid i reindrifta kan nevnes som ett resultat av prisvinnerens innspill i Økonomisk utvalg .	Sáhtán namuhit ovtta dain bohtosiin , maid su evttohusat leat olahan Ekonomiijalávdegottis , namalassii movt boazodoalus sáhttá mihtidit nissonolbmuid bargoáiggi .
Hun har også vært med i NRLs forhandlingsutvalg flere ganger og har alltid sørget for å få oppmerksomhet rundt de tiltak som spesielt kommer kvinner tilgode .	Son lea maiddái leamaš mielde NBR šiehtadallanlávdegottis máŋgii ja lea álo bohciidahttán beroštumi daidda doaibmabijuide , mat erenoamážit bohtet nissonolbmuide buorrin .
Vinneren av Sametingets likestillingspris for 2006 har gjort en stor innsats i å synliggjøre kvinners plass i reindrifta .	Sámedikki jagi 2006 dásseárvobálkkašumi vuoiti lea ollu searaidis geavahan čalmmustahttit nissonolbmuid saji boazodoalus .
For henne har det vært viktig å øke statusen til det arbeidet kvinnene gjør i næringa .	Sutnje lea leamaš deaŧalaš bajidit ealáhusa nissonolbmuid barggu árvvu .
Dette har hun tatt til ordet for både i de fora der beslutninger tas og i samfunnet forøvrig .	Dán son lea dovddahan sihke doppe gos mearrádusat dahkkojuvvojit ja servodagas muđuige .
Hun er et forbilde og en inspirator både for unge og eldre kvinner .	Son lea ovdagovvan sihke nuorra ja boarráset nissonolbmuide ja lea movttiidahttán sin .
Det sies om prisvinneren at hun har en god evne til å få gjennomslag for sine forslag , og er kjent som en lagspiller som er svært løsningsorientert .	Daddjojuvvo bálkkašumi vuoiti birra ahte son lea čeahppi oažžut evttohusaidis dohkkehuvvot , ja ahte son dávjá ovttasbarggu bokte gávdná čovdosiid .
Sametingets likestillingspris 2006 går til Ellinor Guttorm Utsi .	Sámedikki jagi 2006 dásseárvobálkkašumi vuoiti lea Ellinor Guttorm Utsi .
Jeg vil på vegne av Sametinget gratulere med prisen , og ønsker deg til lykke med ditt videre arbeid i likestillingens ånd .	Sámedikki bealis sávan lihku bálkkašumiin , ja sávan dutnje lihku viidáset bargguin dásseárvvu vuoiŋŋas .
Komité for likestillingsprisen	Dásseárvobálkkášumi lávdegotti
Komité for likestillingsprisen er oppnevnt av Sametingsrådet og medlemmene er :	Dásseárvobálkkášumi lávdegotti lea nammadan Sámediggeráđđi ja lahtut leat :
- Marie Therese Nordsletta Gaup	- Marie Therese Nordsletta Gaup
- Tor Mikalsen	- Tor Mikalsen
- Tone Finnesen	- Tone Finnesen
- Kirsten Appfjell	- Kirsten Appfjell
- Johan Mikkel Sara	- Johan Mikkel Sara
Sametingets kunstnerstipend 2006	Sámedikki dáiddárstipenda 2006
Stipendkomiteen for Sametingets kunstnerstipend har tildelt 15 stipender for 2006 .	Sámedikki dáiddárstipeandalávdegoddi lea juohkán 15 stipeandda jagis 2006 .
Sametingets kunstnerstipend tildeles samiske kunstnere etter søknad .	Sámedikki dáiddárstipeanddat juhkkojuvvojit sámi dáiddáriidda ohcamiid vuođul .
Følgende kunstnere fikk tildelt stipend :	Čuovvovaš dáiddárat leat ožžon stipeandda jagis 2006 :
• 5-årig arbeidsstipend for etablerte , yrkesaktive kunstnere ble tildelt billedkunstner Mathis Nango , Volda .	• Bargostipeanda 5 jahkái juhkkojuvvui govvadáiddárii Mathis Nango , Volda .
• 3-årig arbeidsstipend ble tildelt dramatiker Sven Henriksen , Oslo , forfatter Marry A. Somby , Tromsø og musiker Johan Sara jr. .	• Bargostipenda 3 jahkái juhkkojuvvui dramatihkkárii Sven Henriksen , Oslo , girječállái Marry A. Somby , Tromsa ja musihkkárii Johan Sara jr. .
, Máze .	, Máze .
• Etableringsstipend på kr 32 000,- ble tildelt billedkunstner Gjert Rognli , Oslo .	• Álggahanstipeanda , 32 000 ruvnno , juhkkojuvvui govvadáddárii Gjert Rognli , Oslo .
• Materialstipend på kr 45 200,- ble tildelt billedkunster Hilde Skancke Pedersen , Kautokeino , kr 10 000,- til billedkunstner Marit Anne Iversdatter Sara , Kautokeino , kr 20 000,- til filmarbeider Per Ivar Jensen , Oslo .	• Ávnnasstipeanddat , 45 200 ruvnno , juhkkojuvvui govvadáddárii Hilde Skancke Pedersen , Guovdageaidnu , 10 000,- ruvnno govvadáiddárii Marit Anne Iversdatter Sara , Guovdageaidnu , 20 000,- ruvnno filbmabargái Per Ivar Jensen , Oslo .
• Reise- eller studiestipend på kr 25 000,- ble tildelt filmarbeider Per Ivar Jensen , Oslo , kr 13 000,- til musiker Kenneth Hætta , Kautokeino , kr 19 520,- til skuespiller Bernt Bjørn , Tromsø , og kr 60 000,- til fotograf Fred Ivar Utsi Klemetsen , Bergen , kr 30 000,- til billedkunstner Asbjørn Forsøget , Bergen , kr 13 000,- til forfatter Inger Anne Eira , Alta og kr 20 000,- til forfatter Marry A. Somby , Tromsø .	• Mátke- ja oahppostipeanddat , 25 000 ruvnno juhkkojuvvui filbmabargái Per Ivar Jensen , Oslo , 13 000,- ruvnno musihkkárii Kenneth Hætta , Guovdageaidnu , 19 520,- ruvnno neavttárii Bernt Bjørn , Tromsa , ja 60 000,- ruvnno govvijeaddjái Fred Ivar Utsi Klemetsen , Bergen , 30 000,- ruvnno govvadáiddárii Asbjørn Forsøget , Bergen , 13 000,- ruvnno girječállái Inger Anne Eira , Áltá ja 20 000,- ruvnno gieječállái Marry A. Somby , Tromsa .
- Mange gode søknader gjorde det vanskelig å prioritere hvem som skulle få tildelt stipend i år .	- Olu buori ohcama dahke váttisin vuoruhit geat galge oažžut stipeandda dán jagi .
Vi skulle gjerne sett at rammen til fordeling av stipend hadde vært større , sier stipendkomiteens møteleder Laila Somby Sandvik .	Mii livččiimet áinnas sávvan ahte rámma livččii leamaš stuorit , dadjá stipeandalávdegotti čoahkkinjođiheaddji Laila Somby Sandvik .
Stipendkomiteen har bestått av Laila Somby Sandvik , Arve Nordland , Hanne-Grete Einarsen , Sollaug Sárgon og Sara Margrethe Oskal .	Stipeandalávdegottis ledje mielde Laila Somby Sandvik , Arve Nordland , Hanne-Grete Einarsen , Sollaug Sárgon ja Sara Margrethe Oskal .
Samisk barnehagekonferanse 2006	Sámi mánáidgárdekonferánsa 2006
Konferansen blir holdt i Oslo .	Sámi mánáidgárdekonferánsa " Mánáidgárdi ja rámmaplána " dollojuvvo geassemánu 7.-8. b. .
Tid : onsdag 7.- torsdag 8. juni 2006	Áigi : gaskavahku 7.- duorastaga 8. b. miessemánus 2006
Plass : Clarion Hotell Royal Christiania , Oslo	Báiki : Clarion Hotell Royal Christiania .
Målgruppe	Ulbmiljoavku
Alle som arbeider med og for samisk barn i barnehagen og ansatte i barnehageadministrasjonene .	Olbmot geat barget sámi mánáiguin ja sin ovddas mánáidgárddiin ja suohkaniid mánáidgárdehálddahusain .
Om konferansen	Konferánssa birra
Det er en glede å invitere til årlig nasjonal samisk barnehagekonferanse .	Iluin mii dál fas bovdet min jahkásaš našunála sámi mánáidgárdekonferánsii .
Barnehagen er i dag en viktig arena for samiske barns oppvekst og utvikling - for deres lek , læring og trygghet i hverdagen .	Odne lea mánáidgárdi dehálaš arena sámi mánáide sin bajásšaddamis ja ovdáneamis – sin stoahkamis , oahppamis ja beaivválaš oadjebasvuođas .
På konferansens første dag vil vi i år ha fokus på statlig barnehagepolitikk – nytt departement , ny barnehagelov og revidert rammeplan blir tema denne dagen .	Konferánssa vuosttaš beaivvi áigut mii dán jagi geahččat stáhta mánáidgárdepolitihkkii – ođđa departemeanta , ođđa láhka ja ođastuvvon rámmaplána leat dán beaivvi fáttát .
Hva vil den nye bestemmelsen i barnehageloven som gir barnehagebarn en rett til medvirkning ha å si for samiske barn ?	Maid mearkkaša mánáidgárddelága ođđa mearrádus sámi mánáide mii addá mánáide mánáidgárddis vuoigatvuođa váikkuhit ?
Barnehageloven slår fast at det skal tas hensyn til samiske barns språk og kultur – hvilke føringer er lagt i den reviderte rammeplanen på dette området ?	Mánáidgárdeláhka lohká ahte sámi mánáid giella ja kultuvra galgá váldot vuhtii – makkár njuolggadusat leat ođđa rámmaplánas dasa ?
Til slutt denne dagen er det parallelle seksjoner med faglige tema som gir mulighet for mer aktiv deltakelse fra den enkelte .	Loahpas vuosttaš beaivvi leat parallealla sekšuvnnat main lea fágalaš fáddá mii addá juohke oasseváldái vejolašvuođa aktiivvalaš oassálastimii .
Andre dag er det satt fokus på faglige tema som blant annet tospråklig utvikling og skriftspråkutvikling i barnehagen .	Ulbmiljoavku konferánssas leat olbmot geat barget sámi mánáiguin ja sin ovddas mánáidgárddiin ja suohkaniid mánáidgárdehálddahusain .
Program	Prográmma
Onsdag 7. juni 2006	Gaskavahkku , miessmánu 7. beaivi
09.30 Registrering m / kaffe	09.30 Registreren – gáffe
10.00 Kulturinnslag	10.00 Kultuvrralaš oassi
10.10 Åpning ved sametingsrådsmedlem Terje Tretnes	10.10 Rahpan Sámediggeráđi miellahttu Terje Tretnes bokte
10.20 Velkommen til Oslo - ved Oslo kommune	10.20 Buresboahtin Osloi - Oslo suohkana bokte
10.30 Kunnskapsminister Øystein Djupedal : Satsing på barnehage i nytt departement og departementets arbeid i forhold til samiske barn i barnehager	10.30 Máhttoministtar Øystein Djupedal : Mánáidgárddiid vuoruheapmi ođđa departemeanttas ja deapartemeantta bargu sámi mánáid ektui geat leat mánáidgárddis
11.10 Barneombud Reidar Hjermann : Barneombudets arbeid med samiske barn .	11.10 Mánáidáittardeaddji Reidar Hjermann : mánáidáittardeaddji bargu sámi mánáiguin .
Barns medvirkning i ny lov og rammeplan sett utifra de ulike samiske områdene	Mánáid váikkuheapmi ođđa lágas ja rámmaplánas , iešguđet sámis guovlluid vuođul
11.50 Benstrekk	11.50 Bosihastin
12.10 Ny barnehagelov v / Kunnskapsdepartementet	12.10 Ođđa mánáidgárdeláhka , máhttodepartemeantta bokte
12.45 Lunsj	12.45 Boradeapmi
14.00 Revidert rammeplan v / leder i rammeplanutvalget Thomas Moser	14.00 Ođastuvvon rámmaplána , rámmaplánajoavkku jođiheaddji Thomas Moser bokte
15.30 Pause	15.30 Bosihastin
16.00 Barnehagen sett fra foreldreperspektiv v / Anita Dunfjeld Aagård	16.00 Mánáidgárdi váhnenperspektiivvas Anita Dunfjeld Aagård bokte
16.30 Parallelle seksjoner	16.30 Paralealla sekšuvnnat
18.00 Avslutning	18.00 Loahpaheapmi
20.00 Middag m / kulturinnslag	20.00 Mállásat ja kultuvrralaš oassi
Torsdag 8. juni 2006	Duorastat , miessemánu 8. beaivi
09.00 Barnehagens arbeid med skriftspråklig utvikling v / høgskolelektor Lisa Baal , Samisk høgskole	09.00 Mánáidgárddi bargu čálagiela ovdánemiin , allaskuvllalektora Lisa Baal bokte , Sámi allaskuvla
10.45 Pause m / kaffe / te	10.45 Gáfe / deadjaboddu
11.15 Hvordan skape et godt språkmiljø for tospråklige barnehagebarn ?	11.15 Movt láhčit buori giellabirrasa guovttegielat mánáide mánáidgárddis ?
v / førsteamanuensis Margareth Sandvik , Høgskolen i Oslo	Vuostašamanueansa Margareth Sandvik bokte , Oslo allaskuvllas .
12.15 Benstrekk	12.15 Bosihastin
12.30 Åarjel-saemiej skuvle ja maanagierte , Snåsa	12.30 Åarjel-saemiej skuvle ja maanagierte , Snåsa
Link	Liŋka
Påmelding	Dieđiheapmi
Samisk parlamentarisk råd møtes i Levi	Sámi parlamentáralaš ráđđi deaivvada Levis
Samisk parlamentarisk råd holder møte i Levi 16.-17. mars i Levi .	Sámi parlamentáralaš ráđđi doallá čoahkkima Levis cuoŋománu 16.-17. beaivvi .
Nordisk samekonvensjon , ungdomspolitikk og urfolk i ny nordområdepolitikk er noen av sakene som vil bli behandlet .	Davviriikkalaš , nuoraidpolitihkka ja eamitálbmot ođđa davviguovlopolitihkas leat muhtun áššiin mat gieđahallojuvvojit boahtte čoahkkimis .
Samisk parlamentarisk råd er et samarbeidsorgan for sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámedikkiid ovttasbargoorgána .
Samisk parlamentarisk råds oppgave er å arbeide med spørsmål som berører samene på tvers av landegrensene .	Sámi parlamentáralaš ráđi bargui gullet áššit mat gusket sámiide rastá riikarájiid .
Samisk parlamentarisk råd skal være et fellesorgan som ivaretar samenes interesser og det skal styrke det samiske samarbeidet over landegrensene .	Sámi parlamentáralaš ráđđi galgá doaibmat oktasašorgánan ja galgá gozihit sámiid beroštumiid ja nannet sámiid ovttasbarggu riikarájiid rastá .
Saksliste	Áššelistu
Saksliste for Samisk parlamentarisk råds møte i Levi :	Sámi parlamentáralaš ráđi áššelisttu Levi-čoahkkimii :
01/06 Konstituering	01/06 Čoahkkima vuođđudeapmi
02/06 Valg av nye styremedlemmer	02/06 Ođđa stivralahttuid válljen
03/06 Styrelsens verksamhetsberättelse 2005	03/06 Doaibmamuitalus 2005
04/06 Verksamhetsplan 2006-2007	04/06 Doaibmaplána 2006-2007
05/06 Samiskt konvension	05/06 Davviriikkalaš Sámi konvenšuvnna
06/06 Skogsavvirkningen	06/06 Vuovdečuollámat
07/06 SPR ungdomsarbete	07/06 SPR nuoraid bargu
08/06 Urfolk i utformingen av ny nordområdepolitikk	08/06 Eamiálbmogat davviguovllu ođđa politihka hápmemis
09/06 Finlands formannskap i EU – strategier for Samer	09/06 Sámiid plána Suoma EU ságajođihanbajis
10/06 Val av ledamöter till Samisk språknämnd	10/06 Sámi giellalávdegoddi áirasiid válljen
11/06 Övriga ärenden	11/06 Eará áššit
Medlemmer fra Sametinget i Norge	Norggabeale Sámedikki lahtut
- Aili Keskitalo	- Aili Keskitalo
- Jarle Jonassen	- Jarle Jonassen
- Kirsti Guvsám , personlig vara Ann-Mari Thomassen	- Kirsti Guvsám , persuvnnalaš várrelahttu Ann-Mari Thomassen
- Anders Urheim personlig vara Marie Therese N. Gaup	- Anders Urheim , persuvnnalaš várrelahttu Marie Therese N. Gaup
- Gunn Britt Retter , personlig vara Synnøve Solbakken-Härkönen	- Gunn Britt Retter , persuvnnalaš várrelahttu Synnøve Solbakken-Härkönen
- Magnhild Mathisen , personlig vara Bjarne Store-Jakobsen	- Magnhild Mathisen , persuvnnalaš várrelahttu Bjarne Store-Jakobsen
- Egil Olli , personlig vara Marianne Balto Henriksen	- Egil Olli , persuvnnalaš várrelahttu Marianne Balto Henriksen
Kontaktpersoner	Gulahallan olbmot
Rådgiver Kirsten Anne Guttorm , Sametinget i Norge , tlf : +47 78474163	Ráđđeaddi Kirsten Anne Guttorm , Sámediggi Norgga bealde , tlf : +47 78 47 41 63
SPR koordinator Kati Eriksen , Sametinget i Finland , tlf : +358 16 686 237	SPR čállingoddi Kati Eriksen , Sámediggi Suoma bealde , tlf : +358 16 686 237
Sameministeren besøker Finnmark	Sámeministtar galleda Finnmárkku
Fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud overtok i oktober ansvaret for samepolitikken .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud válddii golggotmánus badjelasas ovddasvástádusa sámepolitihkas .
Nå er hun klar til å besøke Finnmark for å få innsikt i både samiske og andre saker som berører både Finnmark og hennes ansvarsområder .	Dál son lea gearggus fitnat Finnmárkkus oahppat sihke sámi ja eará áššiin birra mat gusket sihke Finnmárkui ja su ovddasvástádus surggiide .
Statsråden er i Finnmark fra søndag 31. januar til tirsdag 2. februar .	Stáhtaráđđi lea Finnmárkkus sotnabeaivvi ođđajagimánu 31. beaivvis disdaga guovvamánu 2.beaivái .
- Jeg ser fram til å besøke Finnmark og mitt første møte med de samiske områdene som ansvarlig statsråd for samepolitikken .	- Mun illudan galledit Finnmárkku ja vuosttaš geardde fitnat sámi guovlluin sámepolitihka ovddasvástideaddji stáhtaráđđin .
Statsråden har med seg flere fra politiske ledelse i sitt departement på reisen til Finnmark .	Stáhtaráđi Finnmárkku-mátkis lea mielde su departemeanta olles politihkalaš jođihangoddi .
Med i statsrådens følge er også en rekke medarbeidere i Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet med departementsråden i spissen .	Mielde stáhtaráđi joavkkus lea maiddái ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta departemeantaráđđi ja mielbargit .
På programmet under besøket står blant annet møte og omvisning på Sametinget , besøk på Diehtosiida ( Samisk vitenskapsbygg ) og Samisk høgskole .	Galledeami oktavuođas lea oahpisteapmi Sámedikki visttis , Diehtosiiddas ( Sámi diehtosiiddas ) ja Sámi allaskuvllas .
Det er lagt opp til en rekke møter med både Kvensk institutt , fylkesmannen og berørte kommuner .	Maiddái lea láhččojuvvon sadji moanat čoahkkimiidda sihke Kveana instituhtain , fylkkamánniin ja guoskevaš suohkaniiguin .
I løpet av besøket skal statsråden innom Porsanger , Karasjok , Kautokeino og Alta kommuner .	Mátki oktavuođas stáhtaráđđi galleda Porsáŋggu , Kárášjoga , Guovdageainnu ja Álttá suohkaniid .
Besøket avsluttes i Alta med møter med biskopen , Samisk kirkeråd , Finnmarkseiendommen og Reindriftsforvaltningen .	Galledeapmi loahpahuvvo Álttás gos čoahkkinastet bismmain , Sámi girkoráđiin , Finnmárkkuopmodagain ja Boazodoallohálddahusain .
- I Alta har vi også satt av tid til et møte med lokale og regionale krefter med temaet arbeidsplasser , næringsutvikling og verdiskaping .	- Álttás lea maiddái ráddjejuvvon sadji čoahkkimiidda báikkálaš ja guovlulaš ovddasteddjiiguin main fáddán lea bargosajit , ealáhusovdáneapmi ja árvolassáneapmi .
Dette er en del av det initiativet som statsministeren presenterte i sin nyttårstale .	Dát lea oassin daid doaimmain maid stáhtaministtar ovddidii ođđajagi sártnistis .
Jeg er overbevist om at det også i Finnmark er personer , bedrifter og miljøer som har gode innspill å komme med i forbindelse med dette viktige arbeidet , sier Aasrud .	Mun gal jáhkán ahte maiddái Finnmárkkus leat olbmot , fitnodagat ja birrasat geain livčče buori jurdagat ja oaivilat dán barggu hárrái , dadjá Aasrud .
Priv til red. . :	Priváhta doaimmahussii :
Pressekontakt for statsråden under Finnmarksbesøket er kommunikasjonssjef Frode Jacobsen , telefon 995 23 495 .	Preassagulahalli stáhtaráđi ovddas Finnmárkku mátki oktavuođas lea gulahallanhoavda Frode Jacobsen , telefovdna 995 23 495 .
Media er velkommen til å følge besøket .	Mediat leat bures boahtin čuovvut galledeami .
For nærmere spørsmål og konkrete avtaler , ta kontakt .	Eanet dieđuid oažžumis ja šiehtadit deaivvadeami , váldde oktavuođa .
Statsrådens program for Finnmarksturen ser slik ut ( med forbehold om justeringer ) :	Stáhtaráđđi prográmma Finnmárkku mátki oktavuođa lea ná ( prográmma sáhttá rievdat ) :
Søndag 31. januar – Lakselv : Ankomst Børselv ca. kl. 19.15 .	Sotnabeaivvi ođđajagimánu 31. b. – Leavnnjas : Boahtin Bissujohkii sullii . dii. 19.15 .
Møte med Fylkesmannen , ordføreren i Porsanger og Kvensk institutt .	Čoahkkin Fylkkamánniin , Porsáŋggu sátnejođiheddjiin ja Kveana instituhtain .
Avreise Lakselv ca klokka 22.00 , transport til Karasjok .	Vuolgga Leavnnjas sullii diibmu 22.00 , sáhtosteapmi Kárášjohkii .
Mandag 1. februar – Karasjok og Kautokeino : 9.00 – 11.00 : Møte og omvisning på Sametinget .	Mánnodaga guovvamánu 1. b. – Kárášjogas ja Guovdageainnus : 9.00 – 11.00 : Čoahkkin ja oahpisteapmi Sámedikki visttis .
Ca kl. 11.15 – 13.15 : Møte med fylkesmannen og de samiske kommunene Karasjok , Porsanger og Nesseby .	Sullii dii. 11.15 – 13.15 : Čoahkkin fylkkamánniin ja Kárášjoga , Porsáŋggu ja Unjárgga sámi gielddaiguin .
Ca kl. 14.30 : Avreise Karasjok , transport til Kautokeino .	Sullii dii. 14.30 : Vuolgga Kárášjogas , sáhtosteapmi Guovdageidnui .
På bussturen gis det orienteringer fra blant annet senter for samisk helseforskning om sitt arbeid , fylkesmannen om grenseoverskridende samarbeid , mens Steinar Pedersen orienterer ulike spørsmål .	Bussemátkis muitalit e.e. sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš bargguset birra , fylkkamánni rádjerasttildeaddji ovttasbarggu birra , ja Steinar Pedersen ges oppalaččat muitala dihto áššit birra .
Ca kl. 17.30 – 19.15 : Orientering og omvisning på Diehtosiida ( Samisk vitenskapsbygg ) .	Sullii dii. 17.30 – 19.15 : Diehtojuohkin ja oahpisteapmi Diehtosiiddas ( Sámi diehtosiiddas ) .
Ca kl. 19.15 – 19.45 : Møte med Samisk høgskole .	Sullii dii. 19.15 – 19.45 : Čoahkkin Sámi allaskuvllain .
Tirsdag 2. februar – Alta : 08.15 : Avreise fra Kautokeino til Alta .	Disdat guovvamánu 2.b.– Álttás : 08.15 : Vuolgga Guovdageainnus Áltái .
Besøk til Sorrisniva friluftspark .	Sii galledit Sorrisniva olgunastinpárkka .
Altas ordfører kommer på bussen underveis og orienterer om kommunen .	Álttá sátnejođiheaddji searvá bussemátkái ja muitala suohkana birra .
Ca kl. 10.30 – 11.15 : Møte med Finnmarkseiendommen .	Sullii dii. 10.30 – 11.15 : Čoahkkin Finnmárkkuopmodagain .
Ca kl. 11.15 – 12.00 : Møte med Reindriftsforvaltningen .	Sullii dii. 11.15 – 12.00 : Čoahkkin boazodoallohálddahusain .
Ca kl. 12.00 – 14.30 : Statsråden har et møte med lokale og regionale representanter med særskilt fokus på følgende temaer : Arbeidsplasser , næringsutvikling og verdiskapning .	Sullii dii. 12.00 – 14.30 : Stáhtaráđđi čoahkkinastá báikkálaš ja guovlulaš ovddasteddjiiguin mas deattuhit čuovvovaš fáttáid : Bargosajit , ealáhusovdáneapmi ja árvolassáneapmi .
Ca kl. 15.00 – 16.00 : Møte med Alta kommune om ulike samepolitiske utfordringer .	Sullii dii. 15.00 – 16.00 : Čoahkkin Álttá suohkaniin iešguđet sámepolitihkalaš hástalusaid birra .
Ca kl. 16.00 – 17.15 : Møte med Samisk kirkeråd v / generalsekretær Tore Johnsen og biskop Per Oskar Kjølaas i Nord-Hålogaland bispedømme .	Sullii dii. 16.00 – 17.15 : Čoahkkin Sámi girkoráđiin ja ráđi váldočálli Tore Johnsenin ja Davvi Hålogalándda bismmagotti bismmain Per Oskar Kjølaasain .
Ingressbildet : Kautokeino ( guovdageaidnu ) av csant .	Ingressbildet : Kautokeino ( guovdageaidnu ) av csant .
Tilgjengelig under BY-NC-SA 2.0 Lisens .	Tilgjengelig under BY-NC-SA 2.0 Lisens .
Sameministeren besøker Karasjok	Sámeministtar galleda Kárášjoga
Fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud besøker Karasjok 28. juni 2011 for å delta på det halvårlige politiske møtet med Sametinget .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud galleda Kárášjoga geassemánu 28.b.2011 ja áigu oasálastit politihkalaš čoahkkimis Sámedikkiin mii dollojuvvo oktii jahkebealis .
Statsråden vil også dra på bedriftsbesøk til NRK Sápmi .	Stáhtaráđđi áigu maid galledit NRK Sápmi .
Pressekontakt for fornyingsminister Rigmor Aasrud : Vibeke Schjem 402 36 733	Ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud preassagulahalli : Vibeke Schjem tlf. 402 36 733
Program :	Prográmma
Kl. 08.30 – 11.00 : Møte mellom statsråden og sametingspresidenten Temaer : Aktuelle temaer vil bli drøftet . Sted : Sametinget , Ávjovárgeaidnu 50 Lokal kontaktperson : Anders Henriksen , 958 19 844	Dii. 08.30 – 11.00 : Čoahkkin gaskal stáhtaráđi ja sámediggepresideantta Temát : Áigeguovdilis temáid ságaškuššat Báiki : Sámediggi , Ávjovárgeaidnu 50 Báikkálaš gulahallanolmmoš : Anders Henriksen , tlf. 958 19 844
Kl. 13.00 - 14.00 : Bedriftsbesøk hos NRK Sápmi Tema : Omvisning Sted : Mari Boine geaidnu 12	Dii. 13.00 – 14.00 : Galledit NRK Sápmi : Oahpisteapmi Báiki : Mari Boine geaidnu 12
Nyhet , 04.02.2010	Ođas , 04.02.2010
Sameministeren fornøyd med Finnmarksbesøk	Sámeministtar duhtavaš Finnmárkku mátkkiin
På tre hektiske dager fikk sameminister Rigmor Aasrud et solid innblikk i situasjonen i vårt nordligste fylke .	Golmma dilihis beaivvis oaččui sámeministtar Rigmor Aasrud vuđolaš čilgehusa min davimus fylkka birra .
– Dette var veldig interessant og lærerikt .	– Dát lei hirbmat miellagiddevaš ja lean oahppan olu .
Jeg har sett mye og snakket med sentrale aktører som har gitt et godt bilde over situasjonen og utfordringene , sier Aasrud .	Lean oaidnán olu ja beassan háleštit dehálaš olbmuiguin geat leat hui bures čilgen dán guovllu dilálašvuođaid ja hástalusaid , dadjá Aasrud .
Statsråden besøkte Børselv , Karasjok , Kautokeino og Alta i løpet av de tre dagene besøket varte .	Stáhtaráđđi galledii Bissojoga , Kárášjoga , Guovdageainnu ja Álttá dán golmma beaivásaš mátkkis .
På programmet sto blant annet møter og besøk på det kvenske instituttet , Sametinget , Samisk Høyskole , Sorrisniva friluftspark , Alta kommune og møter med alle kommunene i det samiske området .	Prográmma sisdoallu lei ee. čoahkkimat ja galledit kvena instituhta , Sámedikki , Sámi allaskuvlla , Sorrisniva jiekŋahotealla , Álttá gieldda ja čoahkkimat buot sámi guovllu gielddaiguin .
- Vi har kommet langt når det gjelder å utvikle samiske institusjoner og det gjøres en god jobb både i Sametinget , aktuelle kommuner og blant samiske aktører i Finnmark .	- Mii leat juo buorre muddui ovdánahttán sámi ásahusaid , ja doaimmat lihkostuvvet bures sihke Sámedikkis , gustojeaddji gielddain ja muđui sápmelaččaid bealis Finnmárkkus .
Bilder fra turen :	Govat mátkkis :
¨ Statsråd Rigmor Aasrud innledet besøket i Finnmark med besøk på kvensk Institutt .	Stáhtaráđđi Rigmor Aasrud álggahii mátki Finnmárkkus kvena Instituhta galledemiin .
Der fikk hun orienteringer fra blant annet undervisningsleder Terje Aronsen ( t.h ) , Solveig Samuelsen og Oddbjørn Samuelsen .	Doppe lei diehtojuohkin oahpahushoavdda Terje Aronsen , ( olgešb . ) , Solveig Samuelsen ja Oddbjørn Samuelsen bokte .
I Sametinget hadde statsråden møter med presidentskapet i Sametinget .	Sámedikkis lei stáhtaráđis čoahkkin Sámediggeráđiin .
Fra venstre : Visepresident Laila Susanne Vars , medlem av Sametingsrådet Marianne Balto og Sametingspresident , Egil Olli .	Gurot rávddas : Várrepresideanta Laila Susanne Vars , Sámediggeráđi láhttu Marianne Balto ja Sámediggepresideanta Egil Olli .
Besøket i Karasjok ble avsluttet med lunsj i Storgammen .	Galledeapmi Kárášjogas loahpahuvvui mállásiin Stuorragoađis .
Fra venstre : Ordfører i Karasjok Kjell Sæther , statsråd Rigmor Aasrud , Sametingspresident Egil Olli og visepresident Laila Susanne Vars .	Gurot ravddas : Kárášjoga sátnejođiheaddji Kjell Sæther , stáhtaráđđi Rigmor Aasrud , Sámediggepresideanta Egil Olli ja várrepresideanta Laila Susanne Vars .
Statsråd Rigmor Aasrud og departementsråd Karin Moe Røisland var imponert over Sorrisniva Igloo hotell i Alta .	Sorrisniva Igloo hotealla Álttás geasuhii stáhtaráđi Rigmor Aasrud ja departemeantaráđi Karin Moe Røisland .
Sametinget	Sámediggi
Sametinget er et selvstendig folkevalgt organ og er det representative talerøret for samene .	Sámediggi lea iehčanas álbmot válljen orgána ja lea sámiid bealušteaddji ovddasteaddji .
Arbeidsområdet for Sametinget er alle saker som særlig angår den samiske folkegruppen .	Sámedikki bargoviidodat leat buot áššit mat erenoamážit gusket sámi álbmogii .
Sametinget er i kraft av status og rolle den fremste premissgiveren i utforming av statens samepolitikk og et rådgivende organ i samepolitiske spørsmål .	Sámediggi lea iežas árvodási ja rolla geažil stáhta sámepolitihka eaktudeaddji ja stáhta rávvejeaddji orgána sámepolitihkalaš áššiin .
Sametinget består av 39 representanter , valgt av og blant samer , på basis av et samemanntall .	Sámedikkis leat 39 áirasa , geaid sámit leat válljen sámiid gaskkas Sámedikki jienastuslogu vuođul .
Landet er inndelt i 7 valgkretser .	Riika lea juhkkojuvvon 7 válgabiiren .
Valg til Sametinget holdes hvert fjerde år på samme dagen som stortingsvalget .	Sámediggeválga lágiduvvo juohke njealját jagi seamma beaivvi go Stuorradiggeválga dollojuvvo .
Sametinget er samlet fire ganger i året .	Sámediggi čoahkkana njelljii jagis .
Mellom samlingene har Sametingsrådet ansvaret for Sametingets virksomhet .	Čoahkkanemiid gaskkas lea Sámediggeráđis ovddasvástádus Sámedikki doaimmas .
Rådet har fem medlemmer som er valgt av og blant representantene i Sametinget .	Ráđis leat vihtta lahtu geaid Sámedikki áirasat válljejit iežaset gaskkas .
Virksomheten til Sametinget er tosidig : å fremme politiske initiativ og foreslå forvaltningsoppgaver .	Sámedikki doaibma lea guovttelágan : ovddidit politihkalaš álgagiid ja evttohit hálddahusdoaibmamušaid .
Som politisk organ har Sametinget rett til selv å avgjøre hvilke saker det mener er av særlig interesse for det samiske folket .	Sámedikkis lea politihkalaš orgánan vuoigatvuohta ieš mearridit guđemuš áššiid dat atná erenoamážit beroštahttin sámi álbmogii .
Dette innebærer også at ingen andre organ kan instruere Sametinget , verken om sak , innhold eller for hvem sakene skal framlegges .	Dat mearkkaša dan ge ahte ii miige orgánaid sáhte instrueret Sámedikki áššiid birra , sisdoalu birra dahje das geasa áššit galget ovddiduvvot .
Sametinget som forvaltningsorgan har ansvaret for flere tilskuddordninger som er rettet mot den samiske befolkningen , blant annet til språk , kultur og næringsformål .	Sámediggi ii leat politihkalaš orgánan ráđđehusa vuollásaš orgána , ja danne dat ii leat ráđđehusa instrukšuvdna- ja bearráigeahččoválddi vuolde .
Sametinget har et eget tilskuddsstyre som fordeler tilskudd fra Sametingets tilskuddsordninger , og et språkstyre som behandler språksaker .	Sámedikkis lea maid sierra doarjjastivra mii juogada doarjagiid foanddain ja eará doarjjaortnegiin , ja giellastivra mii gieđahallá giellaáššiid .
Hovedadministrasjonen for Sametinget ligger i Karasjok .	Sámedikki váldohálddahus lea Kárášjogas .
Sametinget har også kontor i Kautokeino , Varangerbotn , Kåfjord , Tysfjord , Evenes og Snåsa .	Sámedikkis lea maiddái kontuvra Guovdageainnus , Vuonnabađas , Gáivuonas , Divttasvuonas , Evenáššis ja Snoasas .
Les mer hos Sametinget	Loga eambbo dás : Sámediggi
Rapport , 27.04.2007	Raporta , 25.05.2007
Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer	Sámedikki formálalaš sajádat ja bušeahttavuogit
En arbeidsgruppe nedsatt i forståelse mellom arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen og sametingspresident Aili Keskitalo har levert en rapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer .	Bargojoavku mii lea vuođđuduvvon bargo- ja searvadahttinministara Bjarne Håkon Hanssena ja Sámedikki presideantta Aili Keskitalo dohkkehemiin , lea geigen raportta Sámedikki formála saji birra ja bušeahttadagalumiid birra .
Forslaget innebærer i all hovedsak en formalisering av den faktiske situasjonen .	Evttohus mearkkaša dálá dili formaliseren .
Det foreslås videre at det etableres budsjettprosedyrer for fastsetting av de årlige overordnede økonomiske rammene for Sametinget og samiske formål for øvrig .	Muđui evttohuvvo ásahit bušeahttavugiid mo mearridit jahkásaš bajimus ekonomiijarámmaid Sámediggái ja sámi áigumušaide muđui .
Alle dokumenter i PDF-format : Rapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer Vedlegg 1 .	Raporta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttavugiid birra Buot dokumeanttat leat PDF-hámis :
Forslag til budsjettprosedyrer med kommentarer Vedlegg 2 .	Bušeahttabargovugiid árvalus mearkkašumiiguin Mielddus 2 .
Saksmengde i Sametinget 1999-2006 Vedlegg 3 .	Sámedikki áššehivvodat 1999-2006 ( darogillii ) Mielddus 3 .
Oversikt over overføring av tilskuddsordninger og myndighet til Sametinget Vedlegg 4 .	Válddi ja doarjjaortnegiid sirdin Sámediggái Mielddus 4 .
Sametingets fordeling av tilskudd 2005-2007 Vedlegg 5 .	Sámedikki doarjjajuohkin 2005-2007 Mielddus 5 .
Sametingets oppnevning / deltakelse til styrer , råd og utvalg Vedlegg 6 .	Sámedikki nammadeamit / searvan stivrraide , ráđiide ja lávdegottiide Mielddus 6 .
Budsjettprosessen i Sametinget Vedlegg 7 .	Sámedikki bušeahttaproseassa ( darogillii ) Mielddus 7 .
Oversikt over departementenes bevilgninger til samiske formål 2005-2007	Departemeanttaid juolludusat sámi ulbmiliidda 2005-2007 ( darogillii )
Særskilt vedlegg : Urfolks konstitusjonelle , rettslige og økonomiske stilling i Finland , Sverige , Danmark , Cana-da og New Zealand .	Sierra mielddus : ( darogillii ) Eamiálbmogiid konstitušuvnnalaš , rievttálaš ja ekonomalaš sajádat Suomas , Ruoŧas , Danmárkkus , Canadas ja Ođđa Zealánddas .
En kortfattet komparativ framstilling .	John B. .
John B. Henriksen , 1. desember 2006 Vedlegg 1 Vedlegg 2 Vedlegg 3 Vedlegg 4 Vedlegg 5	Mielddus 1 Mielddus 2 Mielddus 3 Mielddus 4 Mielddus 5
Nr. : 53	Nr. : 53
Sametingets selvstendige stilling	Sámedikki iehčanas sajádat
– Regjeringen vil sette i gang et omfattende lovarbeid for å tydeliggjøre Sametingets formelle stilling , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	– Ráđđehus áigu álggahit viiddis láhkabarggu ja dan láhkai čalmmustit Sámedikki formála sajádaga , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen .
For regjeringen er Sametinget , som samenes representative folkevalgte organ , den viktigste premissleverandøren for samepolitikken .	Ráđđehussii lea Sámediggi , sámiid ovddasteaddji álbmotválljen orgánan , sámepolitihka deháleamos eaktudeaddji .
Sameloven ble fastsatt i 1987 og bør generelt oppdateres slik at den er i tråd med den praksisen som har utviklet seg .	Sámeláhka mearriduvvui jagi 1987 ja berre oppalaččat áigáduvvot nu ahte dat soahpá geavadii mii lea ovdánan .
En eventuell utvidelse av Sametingets myndighet til å fastsette bestemmelser om sametingsvalget , og organiseringen av samisk kulturminnevern vil bli vurdert i lovarbeidet .	Sámedikki válddi vejolaš viiddideapmi mearridit njuolggadusaid sámediggeválgga birra , ja sámi kukturmuitosuodjalusa organiserema birra galgá árvvoštallojuvvot láhkabarggus .
Regjeringen er opptatt av å sikre Sametinget reell innflytelse på områder som er viktige for det samiske samfunn , og tydeliggjøre Sametingets frie stilling .	Ráđđehus háliida sihkkarastit ahte Sámediggi oažžu duohta váikkuhanvejolašvuođa dain surggiin mat leat dehálaččat sámi servodahkii , ja čalmmustit Sámedikki iehčanas sajádaga .
Sametinget har fått styrket sin rolle innen næringsutvikling gjennom ansvaret for å forvalte verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner , som er etablert med 6,5 mill. kroner i 2008 .	Sámedikki rolla ealáhusovddideamis lea nanosmuvvan go das lea ovddasvástádus hálddašit lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma mii lea ásahuvvon 6,5 milj. ruvnnuin jahkái 2008 .
I forslaget til plandelen av ny plan- og bygningslov har regjeringen gått inn for at Sametinget skal ha innsigelsesrett i saker som er viktig for samisk kultur og næringer .	Ođđa plána- ja huksenlága evttohuvvon plánaoasis lea ráđđehus árvalan ahte Sámediggi galgá beassat ovddidit vuosteákkaid áššiin mat leat dehálaččat sámi kultuvrii ja ealáhusaide .
Gjennom aktiv medinnflytelse ønsker regjeringen at Sametinget kan ta del i felles utfordringer for å trygge bosetting , sysselsetting , næringsutvikling , verdiskaping og velferd .	Ráđđehus háliida ahte Sámediggi galgá árjjalaš mielváikkuhemiin leat mielde dustemin oktasaš hástalusaid sihkkarstit ássama , barggaheami , ealáhusovddideami , árvoháhkama ja čálggu .
Sametingsvalg	Sámediggeválga
Valgdagen for sametingsvalget er 14. september 2009. 204 kommuner holder også valg søndag 13. september .	Sámediggeválgga válgabeaivi lea čakčamánu 14. beaivi 2009. 204 gielddas dahje suohkanis lea válga sotnabeaivvi čakčamánu 13 beaivvi ge .
Se oversikt over hvilke kommuner som har en- eller todagers valg .	Geahča daid gielddaid dahje suohkaniid visogovalaš logahallama main válga dollojuvvo ovtta beaivvi ja main válga bistá guokte beaivvi .
For mer informasjon om Sametingsvalget , se www.sametinget.no .	Eanet dieđuid Sámediggeválgga birra oaččut dás : www.samediggi.no .
Stemmerett og manntall ved sametingsvalget	Jienastanvuoigatvuohta ja jienastuslohku
Du må ha stemmerett og stå innført i Sametingets valgmanntall for å stemme .	Dus ferte leat jienastanvuoigatvuohta ja don fertet leat girjejuvvon jienastuslohkui jus galggat beassat jienastit .
Legitimasjon	Legitimašuvdna
Forskrift om valg til Sametinget krever at en velger som er ukjent for stemmemottaker skal legitimere seg .	Láhkaásahus Sámediggeválgga birra gáibida ahte juohke jienasteaddji guhte lea vieris jienastagaid vuostáiváldái , galgá duođaštit gii son lea .
Ta derfor med legitimasjon når du skal stemme , det er ikke nok å oppgi navn og fødselsdato .	Danne berret legitimašuvnna váldit mielde go áiggut jienastit , ii leat doarvái muitalit iežat nama ja riegádanbeaivvi .
Valgkort	Válgakoarta
Alle velgere får tilsendt valgkort i posten fra Sametinget .	Buot jienasteddjiide sádde Sámediggi válgakoartta poasttas .
Valgkortet blir utarbeidet på grunnlag av Sametingets valgmanntall og folkeregisterets opplysninger om velgernes bostedsadresse pr. 30. juni i valgåret .	Válgakoarta ráhkaduvvo Sámedikki jienastuslogu ja álbmotregistara dieđuid vuođul mat muitalit man gildii dahje suohkanii jienasteaddjit ledje girjejuvvon ássin geassemánu 30. beaivvi válgajagi .
Det er altså denne adressen som avgjør hvilken valgkrets du har stemmerett i .	Dát čujuhus dat mearrida man válgabiirres dus lea jienastanvuoigatvuohta .
Slik stemmer du på valgdagen	Ná don jienastat válgabeaivvi
Valgdagen er mandag 14. september .	Válgabeaivi lea vuosárga čakčamánu 14. beaivi .
Mange kommuner holder også valg søndag 13. september .	Ollu suohkanat lágidit válgga maiddái sotnabeaivvige čakčamánu 13. beaivvi .
Det er kun mulig å stemme på valgdagen i 47 kommuner .	Válgabeaivvi lea dušše 47 gielddas dahje suohkanis vejolaš jienastit .
Slik forhåndsstemmer du	Ná don jienastat ovddalgihtii
Ny ordning i år : Du kan stemme fra 1. juli dersom du ikke kan stemme innenfor den ordinære perioden for forhåndsstemmegivning , og heller ikke på valgdagen .	Ođđa ortnet dán jagi : Don beasat jienastit suoidnemánu 1. beaivvi rájes jus dus ii leat vejolaš jienastit ovddalgihttii dábálaš jienastanáigodagas , ii ge válgabeaivvi .
Du må da kontakte kommunen og avtale tid for å stemme .	Don fertet oktavuođa váldit iežat gildii dahje suohkanii ja soahpat jienastanáiggi .
Den ordinære perioden for fohåndsstemmegivning starter 10. august og varer til og med 11. september .	Dábálaš áigodat ovddalgihtii jienastit álgá borgemánu 10. beaivvi ja bistá čakčamánu 11. beaivvi lohppii .
Du kan forhåndsstemme i hvilken som helst kommune i landet .	Don sáhtát ovddalgihtii jienastit man fal gielddas dahje suohkanis miehtá riikka .
Husk å ta med legitimasjon !	Muitte legitimašuvnna váldit mielde !
Rundskriv , 22.06.2009	Johtočállosat , 29.06.2009
Nr. : A 49-2009	Nr. : A 49-2009
Sametingsvalget 2009 – Rundskriv om endringer i valgbestemmelsene i sameloven og forskrift om valg til Sametinget	Sámediggeválga 2009 – Johtočálus nuppástusaid birra válganjuolggadusaide mat leat sámelágas ja ođđa láhkaásahusas Sámediggeválgga birra
Sametinget Kommunene v / valgstyrene og samevalgstyrene Fylkeskommunene v / fylkesvalgstyrene Fylkesmennene De politiske partier	Sámediggi Gielddat - válgastivrrat ja sámeválgastivrrat Filkkagielddat – filkkaválgastivrrat Filkkamánnit Politihkkálaš bellodagat
A-49 2009 /	Nr A-49 2009 /
200901106-/GUH	Ref 200901106-/GUH
Sametingsvalget 2009 – Rundskriv om endringer i valgbestemmelsene i sameloven og forskrift om valg til Sametinget	Sámediggeválga 2009 – Johtočálus nuppástusaid birra válganjuolggadusaide mat leat sámelágas ja ođđa láhkaásahusas Sámediggeválgga birra
Stortinget vedtok 17. juni 2008 endringer i valgbestemmelsene i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Stuorradiggi mearridii geassemánu 17. b. 2008 nuppástusaid válganjuolggadusaide mat leat geassemánu 12. b. 1987 mannosaš lágas nr. 56 Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra ( sámelágas ) .
Med hjemmel i endringene ble ny forskrift nr. 1480 om valg til Sametinget fastsatt ved kongelig resolusjon 19. desember 2008 .	Nuppástusaid vuođul ođđa láhkaásahusa nr. 1480 Sámedikki válgga birra mearridii gonagaslaš resolušuvdna juovlamánu 19. b. 2008 .
Lagtinget fattet 28. april 2009 vedtak om endringer i valgloven og kommuneloven .	Lágadiggi mearridii cuoŋománu 28. b. 2009 mearrádusaid válgalága ja gielddalága nuppástuhttimis .
Flere av endringene i valgloven har betydning og er aktuelle for gjennomføring av sametingsvalg .	Válgalágas máŋga nuppástusa váikkuhit ja leat áigeguovdilat sámediggeválgga čađaheapmái .
På denne bakgrunn ble endringer i forskrift nr. 1480 om valg til Sametinget fastsatt ved kongelig resolusjon 15. mai 2009 .	Dainna duogážiin mearridii nuppástusaid láhkaásahussii nr. 1480 Sámediggeválgga birra gonagaslaš resolušuvdna miessemánu 15. b. 2009 .
Forskrift om valg til Sametinget i oppdatert versjon finnes på www.lovdata.no Samiske versjoner av dette rundskrivet og forskriften vil bli lagt ut på departementets nettsider :	Ođastuvvon láhkaásahusveršuvdna Sámediggeválgga birra lea lohkamassii Lovdata neahttasiiddus : http://www.lovdata.no Sámegielat veršuvdna ođastuvvon láhkaásahusas leat gávdnámis departemeantta neahttasiidduin .
Láhkaásahus sámediggeválgga birra	Láhkaásahus sámediggeválgga birra
Samtlige dokumenter vil også finnes på Sametingets nettsider : www.samediggi.no	Dát čállosat gávdnojit maiddái Sámedikki neahttasiidduin www.samediggi.no
Hovedpunkter i regelendringene :	Váldočuoggát njuolggadusnuppástusain :
Sameloven § 2-3 : I kommuner med færre enn 30 innførte i Sametingets valgmanntall , er det kun adgang til å avlegge forhåndsstemme ved sametingsvalget .	Sámelága § 2-3 Dain gielddain main leat unnit go 30 girjejuvvon olbmo Sámedikki jienastus , ¬logus lea vejolaš duššefal ovddalgihtii jienastit sámediggeválgii .
Sametingets valgmanntall ved forrige sametingsvalg ( 2005 ) skal legges til grunn for å avgjøre hvilke kommuner som kun skal motta forhåndsstemmer ved sametingsvalget , og hvilke kommuner som skal motta forhåndsstemmer og også legge til rette for stemmegivning på valgting ( § 39 a i forskriften ) .	Sámedikki mannan válgga ( 2005 ) jienastuslohku galgá biddjojuvvot vuođđun go mearriduvvo guđe gielddat galget duššefal ovddalgihtii jienasteami čađahit sámediggeválgii , ja guđe gielddat / suohkanat galget vuostáiváldit ovddalgihtii jienastagaid ja maiddái lágidit jienasteami válgabáikái ( láhkaásahusa § 39 a ) .
Antall valgkretser er redusert fra 13 til 7 .	Válgabiiriid lohku lea unniduvvon 13 válgabiirres 7 válgabiirii .
Antall mandater i Sametinget er redusert til 39 igjen ved at ordningen for utjevningsmandater er fjernet .	Sámedikki mandáhtaid lohku lea unniduvvon 39 mandáhtii fas dainnago jevdenmandáhtat leat loahpahuvvon .
Det er vedtatt en matematisk metode for fordeling av mandatene på valgkretsene .	Mearriduvvon lea matematihkalaš vuohki mo juogadit mandáhtaid válgabiirriide .
Mandatfordelingen baseres på antall manntallsførte i hver valgkrets , jf. forskriften § 67 a .	Mandáhtajuogu vuođđun lea guđege válgabiirii girjejuvvon jienatasteaddjiid lohku . Gč. láhkaásahusa § 67 a.
Sameloven §§ 2-5 , 2-6 og 2-7 : Begrepet samemanntallet er endret til Sametingets valgmanntall .	Sámelága §§ 2-5 , 2-6 ja 2-7 Doaba sámi jienastuslohku lea nuppástahttojuvvon doaban Sámedikki jienastuslohku .
Sameloven § 2-7 : Krav om antall underskrifter fra samer med forslagsrett til å stille valgliste , er økt fra 15 til 30 underskrifter .	Sámelága § 2-7 Vuolláičállagiid lohku mii gáibiduvvo sámiin geain lea vuoigatvuohta árvalit ja cegget válgalisttu , lea bajiduvvon 15 vuolláičállagis 30 vuolláičállagii .
Forskriften § 12 : De som har mottatt eksemplarer av valgmanntallet fra Sametinget , skal levere disse tilbake eller makulere disse innen seks måneder etter valget .	Láhkaásahusa § 12 Sii guđet leat ožžon jienastuslogus ovdamearkkaid Sámedikkis , galget daid máhcahit dahje duššadit ovdalgo guhtta mánu leat vássán válgga rájis .
Forskriften § 13 : Valgkortet til den enkelte velger skal inneholde opplysninger om hvilke samevalgstyre eller opptellingsvalgstyre vedkommendes forhåndsstemmegivning skal sendes til .	Láhkaásahusa § 13 Guđege jienasteaddji válgakoarttas galget leat dieđut das man sámeválgastivrii dahje lohkan ¬válgastivrii dat ovddalgihtii jienastat galgá sáddejuvvot .
Forskriften §§ 36 , 39 : Opplysninger om hvordan velgeren kan endre rekkefølgen av kandidatene , samt en kolonne med ruter til endring av rekkefølgen , skal være trykket på stemmesedlene .	Láhkaásahusa §§ 36 , 39 Dieđut das mo jienasteaddji sáhttá nuppástuhttit eavttohasaid vuoruid , ja vel ruktáráidu vuoruid nuppástuhttima várás , galget leat prentejuvvon jienastanlihpuide .
Forskriften § 39 : En velger har adgang til å endre stemmeseddelen ved å endre rekkefølgen av kandidatene , begrenset til de fem øverste kandidatene på stemmeseddelen eller det samlede antallet mandater som skal velges i kretsen , hvis dette tallet overstiger fem. .	Láhkaásahusa § 39 Jienasteaddjis lea lohpi nuppástahttit jienastanlihpu dainna lágiin ahte molsu eavttohasaid vuoruid , go ii molsso jienastanlihpus eambbo go viđa bajimuš eavttohasa vuoruid dahje buohkanassii dušše viđa eavttohasa vuoruid jos biirii válljehahtti eavttohasaid lohku lea eambbo go vihtta .
Det er ikke åpnet for at velgerne kan gjøre andre endringer eller stryke kandidater .	Ii leat addojuvvon jienasteddjiide lohpi dahkat eará nuppástusaid dahje sihkkut eavttohasaid .
Forskriften § 40 : Velgere som oppholder seg innenriks , unntatt på Svalbard og Jan Mayen , og som ikke kan avgi stemme i perioden for forhåndsstemmegivning eller på valgtinget , har adgang til å avgi stemme i perioden fra 1. juli til forhåndsstemmegivningen starter 10. august .	Láhkaásahusa § 40 Jienasteddjiin guđet leat riikkas , earret Svalbárdda ja Jan Mayena , ja guđet eai sáhte addit jienastaga ovddalgihtii jienasteami áiggi iige válgadikkis , lea lohpi addit jienastaga áigodagas mii bistá suoidnemánu 1. b. rájis gitta dasságo ovddalgihtii jienasteapmi álgá borgemánu 10. beaivvi .
Valgstyrene og samevalgstyrene skal behandle disse på samme måte som forhåndsstemmer .	Válgastivrrat ja sámeválgastivrrat galget gieđahallat daid seamma láhkai go ovddal ¬gihtii jienastagaid .
Forskriften § 50 : Ordningen med bruk av stemmeseddelkonvolutter ved valgtinget skal videreføres .	Láhkaásahusa § 50 Jienastankonfaluhta geavaheami ortnet jotkojuvvo válgadikkis .
Forskriften § 85 a : Kommunene har plikt til å ta imot akkrediterte valgobservatører og legge til rette for valgobservasjon .	Láhkaásahusa § 85a Gielddain lea geatnegasvuohta vuostáiváldit akkredihterejuvvon válgadárkojeaddjiid ja láhčit dili vai lea vejolaš dárkot válgga .
Et skille mellom kommuner som har 30 eller flere eller færre enn 30 personer innført i Sametingets valgmanntall :	Earru lea daid gielddaid gaskkas main leat 30 ja eanet olbmot , ja dain main leat unnit go 30 olbmo girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui .
Gjennomføringen av sametingsvalget er forskjellig i kommuner som har 30 eller flere , og i kommuner som har færre enn 30 personer innført i Sametingets valgmanntall .	Sámediggeválgga čađaheapmi lea earalágan dain gielddain main leat 30 olbmo dahje eanebut Sámedikki jienastuslogus , go dain gielddain main leat unnit go 30 olbmo Sámedikki jienastuslogus .
I kommuner med færre enn 30 manntallsførte , har velgere kun adgang til å avgi forhåndsstemme ved sametingsvalget .	Dain gielddain main leat unnit go 30 olbmo girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , jienasteaddjiin lea lohpi dušše ovddal ¬gihtii jienastagaid addit sámediggeválgii .
Sametingets valgmanntall ved forrige sametingsvalg ( 2005 ) skal legges til grunn for å avgjøre hvilke kommuner som kun skal motta forhåndsstemmer ved sametingsvalget , og hvilke kommuner som skal motta forhåndsstemmer og også legge til rette for stemmegivning på valgting ( forskriften § 39 a ) .	Sámedikki jienastuslohku mii lei mannan sámediggeválggas ( 2005 ) galgá biddjojuvvot vuođđun mearrideapmái das mat gielddaid galget dušše vuostáiváldit ovddalgihtii jienastagaid sámediggeválggas , ja mat gielddaid galget vuostáiváldit ovddalgihtii jienastagaid ja maiddái lágidit jienasteami válgadikkisge ( láhkaásahusa § 39 a ) .
Samtlige kommuner skal tilrettelegge for forhåndsstemmegivning fra 10. august , samt for stemmegivning fra 1. juli til forhåndsstemmegivningen starter 10. august .	Buot gielddat dahje suohkanat galget lágidit ovddalgihtii jienasteami borgemánu 10. b. rájis , ja vel jienasteami suoidnemánu 1. b. rájis dasságo ovddalgihtii jienasteapmi álgá borgemánu 10. beaivvi .
Innføringen av et skille i valgreglene mellom kommuner som har 30 eller flere og de som har færre enn 30 personer innført i Sametingets valgmanntall , har betydning for stemmegivning , opptelling , godkjenning og forsendelse av stemmegivninger og stemmesedler .	Earus mii álggahuvvo válganjuolggadusaide daid gielddaid dahje gaskkas main leat 30 olbmo dahje eanebut girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , ja daid main leat unnit go 30 olbmo girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , lea mearkkašupmi jienasteapmái , lohkamii , jienastagaid ja jienastanlihpuid dohkkeheapmái ja sáddemii .
Skillet mellom disse kommunene illustreres skjematisk slik :	Gielddaid earu dát skovvi govvida :
Antall innførte i valgmanntallet	Jienastuslogu jienasteddjiid lohku
Stemme avgis hvor	Gos jienastuvvo
Godkjenning av stemmegivninger skjer hos	Gos jienastagaid dohkkeheapmi dáhpáhuvvá
Foreløpig opptelling	Gaskaboddasaš lohkan
Endelig opptelling	Loahpalaš lohkan
færre enn 30	unnit go 30
alle steder	buot sajiin
ikke mulig	Ii vejolaš
ikke aktuelt	ii ságas
ikke aktuelt	ii ságas Ii ságas
30 eller flere	30 dahje eanebut
alle steder	iežas gielddas
egen kommune	V = Válgadiggi
Samevalgstyre , opptellingsstyre : Samevalgstyrene i kommunene Tana-Deatnu , Karasjok-Kárášjohka , Alta , Tromsø , Narvik , Steinkjer og Oslo skal fungere som opptellingsvalgstyre i sine respektive valgkretser ( forskriften § 62 ) .	Sámeválgastivra , lohkanstivra Sámeválgastivrrat mat leat Tana-Deanu , Karasjok-Kárášjoga , Alta-Álttá , Romssa , Narviikka , Steinkjera ja Oslo gielddain , galget doaibmat lohkanválgastivran guhtege iežas válgabiirres ( láhkaásahusa § 62 ) .
I de kommuner som har 30 eller flere innførte i Sametingets valgmanntall , skal det være et samevalgstyre valgt av kommunestyret ( forskriften § 17 ) .	Dain gielddain main leat 30 olbmo dahje eanebut girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , galgá leat sámeválgastivra maid gielddastivra lea válljen ( láhkaásahusa § 17 ) .
I de kommuner som har færre enn 30 innførte i valgmanntallet , fungerer valgstyret som samevalgstyre ( forskriften § 17 ) .	Dain gielddain main leat unnit go 30 olbmo girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , doaibmá válgastivra sámeválgastivran ( láhkaásahusa § 17 ) .
Stemmegivning : Velgere som er manntallsført i kommuner med 30 eller flere innførte i Sametingets valgmanntall , har anledning til å stemme på forhånd og til å avgi stemme på valgting .	Jienasteapmi Jienasteddjiin guđet leat daid gielddaid jienastuslohkui girjejuvvon main leat 30 olbmo dahje eanebut girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , lea lohpi juogo jienastit ovddalgihtii dahje addit jienastaga válgadikkis .
Det skal brukes stemmeseddelkonvolutter ved stemmegivning på valgting ( forskriften § 50 ) .	Jienastanlihppogokčasat galget geavahuvvot go jienastuvvo válgadikkis ( láhkaásahusa § 50 ) .
Velgere som er manntallsført i kommuner med færre enn 30 innførte i valgmanntallet , kan bare avgi stemme på forhånd ( forskriften § 39 a ) .	Jienasteaddjit guđet leat girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui dain gielddain main leat unnit go 30 olbmo guđet leat girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , sáhttet dušše ovddalgihtii jienastit ( láhkaásahusa § 39 a ) .
Velgere som oppholder seg innenriks , unntatt på Svalbard og Jan Mayen , og som ikke kan avgi stemme i perioden for forhåndsstemmegivning eller på valgtinget , har adgang til å avgi stemme fra 1. juli og til forhåndsstemmegivningen starter 10. august .	Jienasteddjiin guđet leat riikkas , earret Svalbárdda ja Jan Mayena , ja guđet eai sáhte jienastit ovddalgihtii jienasteami áigodagas eaige válgadikkis , lea lohpi jienastit suoidnemánu 1. beaivvi rájis ja dasságo ovddalgihtii jienasteapmi álgá borgemánu 10. beaivvi .
Valgstyret plikter å legge til rette for at velgere får avgitt stemme i denne perioden og skal angi sted for slik stemmegivning .	Válgastivra lea geatnegas lágidit nu ahte jienasteaddjit sáhttet jienastit dan áigodagas , ja dat galgá mearridit dakkár jienasteami báikki .
Valgstyret plikter å ta hensyn til velgers ønske med hensyn til tidspunkt for stemmegivning ( forskriften § 40 ) .	Válgastivra lea geatnegas váldit vuhtii jienasteaddji sávaldaga jienasteami áiggi hárrái ( láhkaásahusa § 40 ) .
Tid og sted for stemmegivning : Alle kommuner skal legge til rette for forhåndsstemmegivning til sametingsvalget .	Jienasteami áigi ja báiki Buot gielddat galget lágidit nu ahte lea vejolaš ovddalgihtii jienastit sámediggeválgii .
Samevalgstyret kunngjør tid og sted for forhåndsstemmegivningen som skal foregå i de lokaler der det foregår forhåndsstemmegivning til stortingsvalget ( forskriften §§ 40 , 42 ) .	Sámeválgastivra almmuha ovddalgihtii jienasteami áiggi ja báikki , ja dat jienasteapmi galgá čađahuvvot dain lanjain main ovddalgihtii jienasteapmi dáhpá ¬huvvá stuorradiggeválgiige ( láhkaásahusa §§ 40 , 42 ) .
Samevalgstyret kunngjør tid og sted for stemmegivning på valgting til sametingsvalget ( forskriften § 48 ) .	Sámeválgastivra almmuha áiggi ja báikki jienasteapmái mii čađahuvvo sámediggi ¬válgii válgadikkis ( láhkaásahusa § 48 ) .
Åpningstiden for både forhåndsstemmegivning og stemmegivning ved valgting til sametingsvalget skal være i samsvar med åpningstidene for stortingsvalget ( forskriften § 47 ) .	Rahpanáigi sihke ovddalgihtii jienasteapmái ja dan jienasteapmái mii sámediggeválgii čađahuvvo válgadikkis galgá heivet oktii stuorradiggeválgga rahpanáiggiide ( láhka ¬ásahusa § 47 ) .
De kommuner som avholder valgting , avgjør selv om de tilrettelegger for mottak av stemmegivninger til sametingsvalget sentralt eller i alle stemmekretser .	Gielddat mat lágidit válgadikki , mearridit ieža láhčetgo nu ahte sáhttet vuostáiváldit sámediggeválgga jienastagaid guovddážis vai buot jienastanbiirriin .
Foregår det ikke stemmegivning til sametingsvalget i lokalet , skal velgeren vises til et stemmelokale der det mottas stemmer til sametingsvalget ( forskriften §§ 47,50 ) .	Jos lanjas ii leat jienasteapmi sámediggeválgii , de jienasteaddji galgá sáddejuvvot jienastanbáikái mas vuostáiváldet jienastagaid sámediggeválgii ( láhkaásahusa §§ 47 , 50 ) .
Forhåndsstemmegivninger – løpende ekspedering : Forhåndsstemmegivninger fra velgere som er manntallsført i en kommune med 30 eller flere i Sametingets valgmanntall , skal sendes fortløpende til samevalgstyret i kommunen hvor velger er manntallsført ( forskriften § 43 ) .	Ovddalgihtii jienasteamit – dađistaga doaimmaheapmi Ovddalgihtii jienastagat maid dat jienasteaddjit leat jienastan guđet leat girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui dakkár gielddas mas leat 30 olbmo dahje eanebut girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , galget sáddejuvvot dađistaga dan gieldda sámeválgastivrii mas jienasteaddji lea girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui ( láhkaásahusa § 43 ) .
Forhåndsstemmegivninger fra velgere som er manntallsført i en kommune med færre enn 30 innførte i Sametingets valgmanntall , skal sendes fortløpende til opptellingsvalgstyret i kretsen ( forskriften § 43 ) .	Ovddalgihtii jienastagat maid dat jienasteaddjit leat jienastan guđet leat girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui dakkár gielddas mas leat unnit go 30 olbmo girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , galget sáddejuvvot dađistaga válgabiirre lohkan ¬válgastivrii ( láhkaásahusa § 43 ) .
Valgkortet til den enkelte velger skal inneholde opplysninger om hvilket valgstyre eller opptellingsvalgstyre vedkommendes forhåndsstemmegivning skal sendes til ( forskriften § 13 ) .	Guđege jienasteaddji válgakoarttas galget leat dieđut man válgastivrii dahje lohkanválgastivrii ovddalgihtii jienastat galgá sáddejuvvot ( láhkaásahusa § 13 ) .
Ansvar for opptellingen og valgoppgjør : I kommuner med 30 eller flere personer i Sametingets valgmanntall , skal samevalgstyret i kommunen foreta foreløpig opptelling av forhåndsstemmer og valgtingsstemmer ( forskriften § 62 ) .	Ovddasvástádus lohkamis ja válgga loahppameanuin Dain gielddain main leat 30 olbmo dahje eanebut girjejuvvon Sáme ¬dikki jienastuslohkui , galgá gieldda sámeválgastivra čađahit gaska ¬boddasaš lohkama ovddalgihtii jienastagain ja válgadiggejienastagain ( láhkaásahusa § 62 ) .
Opptellingsvalgstyret er ansvarlig for foreløpig opptelling av forhåndsstemmer i kommuner med færre enn 30 innførte i valgmanntallet ( forskriften § 62 ) .	Dain gielddain main leat unnit go 30 olbmo girjejuvvon Sáme ¬dikki jienastuslohkui , lohkanválgastivrra ovddasvástádus lea čađahit gaskaboddasaš lohkama ovddalgihtii jienastagain ( láhkaásahusa § 62 ) .
Opptellingen og valgoppgjøret skjer samlet for hele kretsen ( forskriften §§ 62 , 66 ) .	Oppa válgabiirre lohkan ja válgga loahppameanut čađahuvvojit ovttas ( láhkaásahusa §§ 62 , 66 ) .
Forsendelse , innrapportering , frist : I kommuner med færre enn 30 personer i Sametingets valgmanntall , skal valgstyret sørge for at forhåndsstemmegivninger avgitt til sametingsvalget sendes opptellingsvalgstyret uåpnet etter hvert som de kommer inn ( forskriften § 63 ) .	Sádden , dieđiheapmi , áigemearri Dain gielddain main leat unnit go 30 olbmo girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , galgá válgastivra fuolahit ahte ovddalgihtii jienastagat mat leat jienastuvvon sámediggeválgii , sáddejuvvot lohkanválgastivrii rabakeahttá dađistaga go dat jovdet válgastivrii ( láhkaásahusa § 63 ) .
I kommuner med 30 eller flere personer i valgmanntallet , skal samevalgstyret så snart foreløpig opptelling av forhåndsstemmer og valgtingsstemmer er avsluttet , sende disse til opptellingsvalgsstyret i kretsen ( forskriften § 63 ) .	Dain gielddain main leat eanet go 30 olbmo girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , galgá sámeválgastivra dakkaviđe go ovddalgihtii jienastagaid ja válga ¬diggejienastagaid gaskaboddasaš lohkan lea čađahuvvon , sáddet daid jienastagaid biirre lohkanválgastivrii ( láhkaásahusa § 63 ) .
Samevalgstyret i kommuner med 30 eller flere personer i Sametingets valgmanntall , skal så snart opptellingen av stemmer er avsluttet , innrapportere det foreløpige resultat til opptellingsstyret i kretsen ( forskriften § 65 ) .	Sámeválgastivra dain gielddain main leat eanet go 30 olbmo girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , galgá dakkaviđe go jienastagaid lohkan lea čađahuvvon , dieđihit gaskaboddasaš bohtosa válgabiirre lohkanstivrii ( láhkaásahusa § 65 ) .
Samevalgstyret skal senest innen onsdag etter valget kl 15 ha sendt alle stemmegivninger og stemmesedler som er avgitt på valgtinget til opptellingsvalgstyret i kretsen ( forskriften § 63 ) .	Sámeválgastivra galgá maŋimusat gaskavahku mielde válgga maŋŋá diibmui 15 leat sádden válgadikki buot jienastagaid ja jienastanlihpuid válgabiirre lohkanválgastivrii ( láhkaásahusa § 63 ) .
Valgnattdatabasen / SSB .	Válgaija diehtovuođđu / SSB .
– innrapportering : Opptellingsvalgstyrene og samevalgstyrene i kommuner med 30 eller flere innført i Sametingets valgmanntall , skal rapportere foreløpig valgresultat til Statistisk sentralbyrå ( SSB ) så snart det foreligger valgdagen / valgnatten .	– dieđiheapmi Lohkanválgastivrrat ja sámeválgastivrrat dain gielddain main leat eanet go 30 olbmo girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , galget dieđihit gaskaboddasaš válgabohtosa Statistihkalaš guovddášdoaimmahahkii ( SSB ) nu farga go dat lea válmmas válgabeaivvi / válgaija .
Opptellingsvalgstyrene skal rapportere inn korrigerte valgresultater etter valget .	Lohkanválgastivrrat galget dieđihit divvojuvvon válgabohtosiid válgga maŋŋá .
All innrapportering til valgnattdatabasen skal skje via egen web-applikasjon hos SSB .	Buot dieđiheamit válgaija diehtovuđđui galget čađahuvvot SSBa iežas web-prográmmain .
SSB vil orientere opptellingsvalgstyrene og ovvennenvte samevalgstyrer nærmere om fremgangsmåten i eget brev .	SSB áigu sierra čállosis dárkileappot čilget vuogi lohkanválgastivrraide ja namahuvvon sámeválgastivrraide .
Frister	Áigemearit
Enkelte frister er endret i forskriften , jf. også § 83 om beregning av frister :	Láhkaásahusas muhtun áigemearit leat nuppástuhttojuvvon , gč. maid § 83 áigemeriid meroštallama birra :
Listeforslagene	Listoárvalusat
§ 27 Kunngjøring – oppfordring om å levere inn listeforslag	§ 27 Dieđiheapmi – ávžžuhus ovddidit listoárvalusaid
28. februar	guovvamánu 28. b. .
§ 28 Siste frist for innlevering av listeforslag	§ 28 Listoárvalusaid maŋimuš áigemearri
31. mars	njukčamánu 31. b. .
§ 31 Siste frist for tilbakekalling av listeforslag	§ 31 Maŋimuš áigemearri geassit listoárvalusaid ruoktot
20. april	cuoŋománu 20. b. .
§ 32 Listeforslagene skal godkjennes senest	§ 32 Listoárvalusat dohkkehuvvojit maŋimusat
1. juni	geassemánu 1. b. .
§ 35 Stemmesedler for alle godkjente lister skal være trykket før	§ 35 Buot dohkkehuvvon listtuid jienastanlihput galget leat prentejuvvon ovdal
10. august	borgemánu 10. b
Sametingets valgmanntall	Sámedikki jienastuslohku
§ 7 Kunngjøring – anmodning om registrering i valgmanntallet	§ 7 Almmuheapmi – ávžžuhus jienastuslohkui čáliheamis
31. mai	miessemánu 31. b. .
§ 7 Søknad om registrering i valgmanntallet	§ 7 Ohcamus jienastuslohkui čáliheamis
30. juni	geassemánu 30. b. .
Stemmegivning	Jienasteapmi
§ 40 Forhåndsstemmegivning starter innenriks	§ 40 Ovddalgihtii jienasteapmi álgá riikkas
10. august	borgemánu 10. b. .
§ 40 Forhåndsstemmegivning starter utenriks og på Svalbard og Jan Mayen	§ 40 Ovddalgihtii jienasteapmi álgá olgoriikkas ja Svalbárddas ja Jan Mayenis
1. juli	suoidnemánu 1. b. .
§ 40 Forhåndstemmegivning avsluttes innenriks og på Svalbard og Jan Mayen	§ 40 Ovddalgihtii jienastus loahpahuvvo riikkas maŋimuš bearjadaga Svalbárddas ja Jan Mayenis
siste fredag før valgdagen	maŋimuš bearjadaga válgabeaivvi ovdal
§ 40 Forhåndstemmegivning avsluttes utenriks	§ 40 Ovddalgihtii jienasteapmi loahpahuvvo olgoriikkas
nest siste fredag før valgdagen	nuppi maŋimuš bearjadaga válga-beaivvi ovdal
§ 40 Tidligstemmegivning kan skje innenriks i perioden	§ 40 Árrajienasteapmi lea lohpi riikkas áigodagas mii lea
1. juli - 9. august	suoidnemánu 1. b. rájis borgemánu 9. beaivái
Frister kl. 21 på valgdagen	Áigemearit válgabeaivvi dii. 21
Stengning av valglokalene kl. 21 har innvirkning på blant annet følgende forhold :	Válgalanjat giddejuvvojit dii. 21 ja váikkuhit dáidda áššiide :
En forhåndsstemmegivning i kommuner med 30 eller flere innført i Sametingets valgmanntall , skal godkjennes dersom stemmegivningen er kommet inn til samevalgstyret innen kl. 21 på valgdagen ( forskriften § 56 ) .	Dain gielddain dahje main leat 30 olbmo dahje eanebut guđet leat girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , ovddalgihtii jienastat galgá dohkkehuvvot jos dat lea joavdan sámeválgastivrii diibmui 21 válgabeaivvi ( láhkaásahusa § 56 ) .
Forhåndsstemmegivninger avgitt i kommuner med færre enn 30 innførte i Sametingets valgmanntall , må ha kommet inn til opptellingsvalgstyret i kretsen innen kl. 21 på valgdagen ( forskriften § 56 ) .	Dain gielddain main leat unnit go 30 olbmo guđet leat girjejuvvon Sámedikki jienastuslohkui , ovddalgihtii jienastagat fertejit leat joavdan válgabiirre lohkanválgastivrii diibmui 21 válgabeaivvi ( láhkaásahusa § 56 ) .
Valgresultater og prognoser som er laget på grunnlag av undersøkelser foretatt den dag eller de dager valget foregår , kan ikke offentliggjøres før tidligst kl. 21 på valgdagen mandag ( forskriften § 55 ) .	Válgabohtosat ja prognosat mat leat ráhkaduvvon iskkademiid vuođul mat leat čađa-huvvon dan beaivvi dahje daid beivviid go válga čađahuvvo , eai sáhte almmuhuvvot ovdal áramusat dii. 21 válgabeaivvi vuossárgga ( láhkaásahusa § 55 ) .
Med hilsen	Dearvvuođaiguin
Petter Drefvelin e.f. ekspedisjonssjef	Petter Drefvelin ekspedišuvdnahoavda
Máret Guhttor	Máret Guhttor
avdelingsdirektør	ossodatdirektevra
Samfunns- og frivillighetsavdelingen	Servodat- ja eaktodáhtolašossodaga
Samfunns- og frivillighetsavdelingen har ansvaret for overordnet koordinering og samordning av statens forhold til frivillig sektor , forvaltning av tilskuddsordninger av sektorovergripende karakter på frivillighetsfeltet , løpende ansvar for strategiske grep for å styrke frivillig sektor , kultur og næring , inkludering og fattigdomstiltak , kultur i arbeidslivet , dialog mellom ulike tros- og livssynssamfunn , forvaltning og videreutvikling av tilskuddsordninger til trossamfunn utenfor Den norske kirke , frivilligsentralene , tilskuddsordninger for frivillig virke lokalt ( Frifond ) , Frivillighetsregisteret , Innsamlingsregisteret , utredninger , analyser , forskning og statistikkproduksjon .	Servodat- ja eaktodáhtolašossodaga ovddasvástádus lea bajimus dásis oktiiheivehit ja ovttasdoaimmahit stáhta oktavuođaid eaktodáhtolaš suorggis ja hálddašit doarjjaortnegiid eaktodáhtolaš doaimmaide mat gusket máŋgga suorgái . Ossodaga ovddasvástádus lea maid dađistaga čađahit strahtegalaš doaibmabijuid mat nannejit eaktodáhtolaš suorggi , kultuvrra ja ealáhusaid , searváidahttima ja geafivuođa eastadeami , kultuvrra bargoeallimis , gulahallama gaskal iešguđetlágán oskkuid ja eallinoainnuid , hálddašit ja viidáseappot ovddidit daid oskkuservviid doaibmaortnegiid mat eai gula Norgga girkui , eaktodáhtolašguovddážiid , doarjjaortnegiid báikkálaš eaktodáhtolaš doaimmaide ( Friddjafoandda ) , doaimmaid maid namat leat Frivillighetsregisteret ja Innsamlingsregisteret , čielggademiid , analysaid , dutkama ja statistihkaid ráhkademiid .
Ekspedisjonssjef Birgitte Lange	Ekspedišuvdnahoavda Birgitte Lange
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Glimt fra kampen om samisk gymnas	Bihtát rahčamis álggahit sámi gymnása
Det tok lang tid fra ideen om et samisk gymnas blei reist til Karasjok gymnasklasser med samisk kunne starte opp i 1969 .	Ádjánii guhká dan rájes go jurdda badjánii cegget sierra sámi gymnása dassái go " Karasjok gymnasklasser med samisk " álggahuvvui 1969:s .
Vi har her samla noen av de mange dokumentene som blei skrevet i denne tida .	Mii leat dás čoaggán muhtin dokumeanttain mat čállojuvvojedje dan birra dan áiggis .
De første er fra arkivet etter Hans J. Henriksen ( Samisk arkiv ) , de siste fra Kirke- og undervisningsdepartementets arkiv ( Riksarkivet ) . Samisk Råd ber Samemisjonen starte gymnas	Vuosttaš dokumeanttaid mii leat gávdnan Hans J. Henriksen rohki arkiivvas ( Sámi arkiivvas ) ja maŋimus Girko- ja oahpahusdepartemeantta arkiivvas ( Riikkaarkiivvas).Buot dokumeanttat ledje čállon dárogillii .
[ Norges Finnemisjonsselskap blei stifta i 1888 og skifta navn til Norges Samemisjon i 196 ? ]	Else Turi lea jorgalan visot sámegillii , earret Inga Ravna Eira stiilla , maid son ieš lea jorgalan .
Til Hovedstyret for Norges Finnemisjonsselskap .	Sámi Ráđđi dáhttu Sámemiššuvnna álggahit gymnása
Med dette vil Samisk Råd henstille til hovedstyret , om mulig , å finne en utvei til å reise eget gymnas for samer .	Dákko bokte Sámi Ráđđi ávžžuha váldostivrra , jos jo leaš vejolaš , gávdnat vuogi man láhkai ásahit gymnása sámiid várás .
Den prinsipielle bakgrunn for anmodningen er ønsket om å bevare det levedyktige og verdifulle ved den gamle samiske kultur , ikke minst språket .	Ávžžuhusa prinisihpalaš duogáš lea dáhttu doalahit dan , maid lea vejolaš seailluhit ja mii lea mávssolaš dološ sámi kultuvrras , erenoamážit giela .
Og å bevare det , ikke som en interessant museumsgjenstand , men som det naturlige grunnlaget der Samelands ungdom kan møte den moderne vest-europeiske sivilisasjon i alle dens ulike former og ytringsmåter .	Ii dan seailluhit nugo dávvirvuorkká bierggasin , muhto dan bisuhit dakkárin vai Sámeeatnama nuorain lea vuođđu sáhttit gávnnadit ođđaáiggi oarje-eurohpalaš kultuvrrain dahjege sivilisašuvnnain nu mo dat albmana iešguđetlágan hámis .
Bare på den måten kan det øves rett og rettferdighet så vel overfor enkeltmennesket som overfor folket i sin helhet .	Dušše dan láhkai sáhttá dáhpáhuvvat vuoiggalašvuohta ja govttolašvuohta ovttaskas olbmo ektui ja olles álbmoga ektui .
For bare på den måten kan individ som samfunn oppnå frihet til å leve sin vesenseiendommelighet ut i en kulturbærende og kulturskapende innsats som på samme tid er samisk-nasjonal og i pakt med tiden .	Dušše dán láhkai sáhttá ovttaskas olmmoš ja servodat juksat friddjavuođa sáhttit iežas mihtilmasvuođa vuođul nannet ja hábmet kultuvrras dainna lágiin ahte dat lea sihke sámi-našuvnnalaš ja áigái heivvolaš .
Som et hvert annet folk , stort eller lite , har også samene krav på en livsform de kan finne seg til rette i .	Nugo earáge álbmogat , unna dahje stuorra , de lea maiddái sámiin vuoigatvuohta eallit nu mo sii gávnnahit alcceseaset vuohkkaseamosin .
For å kunne være levedyktig i dag må denne ganske visst være moderne , men på samme tid få lov å ha sin særsamiske farvetone .	Jos dat galggaš seailut dán áiggi , de dat ferte leat ođđaáigásaš , muhto das galgá maiddái leat lohpi doalahit sámi sierranasvuođa .
Den må altså bli en syntese mellom det blivende ved det gamle og det beste i den nye vest-europeiske felleskulturen .	Dat ferte leat ráhkadus bissovaš boares kultuvrra ja ođđa oarje-eurohpalaš oktasaškultuvrra gaskkas .
Nå er alt mye oppnådd i den retning fra statens side .	Dál lea stáhta beales olahuvvon ollu dien guvlui .
Begge ting er vi overmåte glade og takknemlige for .	Goappašat áššit illudahttet min ja leat giitevaččat .
Men da vi betrakter den høyere skole som en nøkkelposisjon i det kulturelle gjenreisings- og frigjøringsverket blant samene , finner vi at vi ikke kan stanse på halvveien .	Muhto go min mielas lea alit skuvla deaŧalaš juksat kultuvrralaš ođđasis huksema ja friddjavuođa , de eat sáhte gaskkaldahttit bargomet .
Folket trenger ledere .	Álbmot dárbbaša jođiheddjiid .
Det trenger menn og kvinner som i den grad kjenner seg hjemme , så vel i Vestens kulturskatter som i arven fra fedrene , at de kan makte den vanskelige oppgaven å vurdere de ulike livsformer mot hverandre og skape syntesen mellom dem begge .	Dat dárbbaša albmáid ja nissoniid , geat dan muttus bures dovdet iežaset oadjebassan sihke Oarjemáilmmi kulturártnaid ja máttuideaset árbbi hárrái , ahte sáhttet ja máhttet váldit badjelasaset dan barggu ahte bálddastahttit ja árvvoštallat dán guokte eallinvuogi , ja dán guovtti vuođul duddjot oktasaš ráhkadusa .
I arbeidet for å skape denne elite tror vi at miljøet og lærerkreftene ved utdanningsanstalten vil være av avgjørende betydning .	Barggadettiin oččodit njunnošiid , de jáhkkit ahte oahpahusásahusa biras ja oahpahusnávccat leat deaŧalaččamusat .
Det rimelige må være at samene får sin egen skole , der de kan slippe det trykk et norsk miljø uvegerlig må øve .	Govttolaččamus lea ahte sápmelaččat ožžot sierra skuvlla , gos eai dárbbaš dovdat ahte sii čađat šaddet heivehaddat norgalaš birrasii .
Der de kan arbeide under former og puste i en luft som er i samsvar med deres vesen og egenart , og der ikke minst lærerne selv er samer med den samme erfaringsbakgrunn som den ungdom de skal være veiledere for .	Doppe sii sáhttet bargat dakkár vugiid mielde ja vuoigŋat dakkár áimmus mii heive sin lundui ja sierranasvuhtii , ja doppe gos maiddái oahpaheaddjit leat ieža sámit , geain leat seamma vásáhusat go dain nuorain , geaid sii galget láidestit .
På det nåværende tidspunkt er det lite sannsynlig at staten vil gå lenger enn til eventuelt å støtte « Samekomiteens » gymnaslinjeprosjekt , som trolig vil ta mange år før det blir realisert .	Aiddo dál orru leamen nu ahte stáhta ii vanat guhkkelebbui go ahte veadjá doarjut « Sámelávdegotti » gymnásasuorgeprošeavtta , mii dáidá ádjánit máŋga jagi ovdalgo duohtandahkkojuvvo .
Som en vil se , betrakter vi spørsmålet om samiske lærere som et hovedpunkt .	Muhto mii gal diehtit ahte álggos sáhttá leat váttis čađahit dán praktihkalaččat .
Vi regner derfor med en overgangsperiode , der det kan være nødvendig å nytte norske lærere .	Danin min mielas sáhttá leat gaskaboddosašáigodat , goas mii fertet geavahit norgalaš oahpaheddjiid .
Vi vil imidlertid pointere at dette må bli en overgang .	Mii deattuhit ahte dát datte lea dušše gaskaboddosaš dilli .
Det er neppe ukjent for hovedstyret at « Samisk Råd » i mangt er skuffet over den linje som iallfall i praksis er fulgt ved Den samiske Ungdomskole i Karasjok .	Váldostivrii ii dáidde leat amas ahte « Sámi Ráđđi » dovdá iežas beahtahallan go oaidná vuogi man leat válljen čuovvut Sámi Nuoraidskuvllas Kárášjogas .
Den « Samenes Folkehøyskole » som vi opprinnelig hadde drømt om , har latt vente på seg .	Dan « Sámi Álbmotallaskuvlla » , man mii álggos leimmet jurddašan , dan mii ain leat vuorddašeamen .
På denne bakgrunn ser derfor Rådet seg nødt til å knytte visse betingelser til denne sin søknad til Finnemisjonen :	Dán vuođul ferte danin Ráđđi bidjat dihto eavttuid dán ohcamuššii mii manná Sámemiššuvdnii :
Norges Finnemisjonsselskap må i beslutnings form og på bindende vis forplikte seg til å følge disse retningslinjer for administrasjonen av det samiske gymnas : 1 .	Norgga Sámemiššonsearvi ferte mearrádushámis ja čadnojuvvon láhkai geatnegahttojuvvot čuovvut dáid njuolggadusaid mat leat sámi gymnása hálddašeami várás ráhkaduvvon : 1 .
Skolens rektor og øvrige lærerstab skal være samer .	Skuvlla rektor ja eará oahpaheaddjit galget leat sápmelaččat .
( D.v.s. etter en eventuell begynnerperiode med norske lærere , skal disse erstattes av samer så snart dette er faglig forsvarlig og praktisk mulig . )	ahte maŋŋil gaskaboddosaš álgodili goas leat norgalaš oahpaheaddjit , de galget sin sadjái boahtit sápmelaččat nu johtilit go fágalaččat lea dohkálaš ja geavatlaččat vejolaš . )
Samisk skal være undervisningspråk i de samiske fag , ( språk , historie , kultur og særsamiske yrker ) , i kristendom og i vanlige historiske fag ved gymnas .	Sámegiella galgá leat oahpahusgiellan sámi fágain , ( gielas , historjjás , kultuvrras ja sierra sámi fidnuin ) , risttalašvuođas ja gymnása dábálaš historjjálaš fágain .
Også de norske lærere som måtte være nødvendige , må ha universitetseksamen i samisk .	Maiddái dárbbašlaš norgalaš oahpaheddjiin ferte leat universitehtaeksámen sámegielas .
I kristendomsundervisningen skal en ta hensyn til den fromhetstype som er naturlig for samene .	Risttalašvuođaoahpahusas ferte váldit vuhtii ipmilbalolašvuođa nugo lea lunddolaš sápmelaččaide .
SAMISK RÅD . , Vadsø / Bonakas , den 18. desember 1959	SÁMI RÁĐĐI , Čáhcesuolu , / Bonjákas juovlamánu 18. b. 1959
Ærbødigst	Dearvvuođaiguin
Per Fokstad formann	Per Fokstad ovdaolmmoš
Samemisjonen svarer	Sámemiššuvdna vástida
Etter at Samisk råd for Finnmark sendte brevet som er sitert over , gikk det lang tid før noe særlig skjedde .	Maŋŋil go Finnmárkku sámi ráđđi čálii bajábealde bájuhuvvon reivve , manai guhkes áigi .
Etter 4 1/2 år skreiv Samemisjonen :	4 1/2 jagi maŋŋá čálii Sámemiššuvdna :
30. april 1964	Cuoŋománu 30. b. 1964
Herr skolestyrer Per Fokstad Samisk Råd for Finnmark Bonakas	Skuvlajođiheaddji Per Fokstad Finnmárkku Sámi Ráđđi Bonjákas
Ad samisk gymnas	Sámi gymnásaášši
Som en oppsummering av de drøftelser som har vært ført mellom Dem , konsulent Hans J. Henriksen og undertegnede , samt mine overlegninger med rektor Paul Ryan , Karasjok , skal jeg – til Deres videre bearbeidelse av saken – få fremlegge følgende data :	Ságastallamiid vuođul mat leat leamaš du , konsuleantta Hans J. Henriksena ja vuolláičálli gaskkas , ja maiddái mu ráđđádallamiid vuođul Kárášjoga rektoriin Paul Ryaniin , de áiggun – du boahttevaš barggu ektui – ovdanbuktit čuovvovaš dieđuid :
Gymnaslinjen må ha egen undervisningsleder ( filolog , samiskkyndig ) , som er ansvarlig for gymnasets faglige opplegg .	Gymnásasuorggis ferte leat sierra oahpahusjođiheaddji ( filologa , sámegielat ) , geas lea ovddasvástádus gymnása fágalaš oasis .
Administrativt ledes gymnaslinjen av folkehøyskolens rektor .	Hálddahuslaččat gymnásasuorggi jođiha álbmotallaskuvlla rektor .
Kvalifiserte lærere ansettes og lønnes over folkehøyskolens budsjett .	Dohkálaš oahpaheaddjit besset álgit oahpaheaddjin ja sin bálká máksojuvvo álbmotallaskuvlla bušeahta bokte .
Klassen ) ( e betraktes ( som ved svenske folkehøyskoler ) som 1. , 2. og 3. årskurs i folkehøyskolen og går normalt under departementets budsjett for folkehøyskolene , med de ekstrabevilgninger som finnes nødvendige .	Luohkká ( Luohkát ) gehččojuvvo ) ( jit ( nugo ruoŧŧelaš álbmotallaskuvllainge ) álbmotallaskuvlla 1. , 2. ja 3. jahkekursan ja dábálaččat dat gullet departemeantta álbmotallaskuvllaid bušehttii , mas maid ožžot liigeruhtadoarjaga dárbbu mielde .
I det samiske gymnas bør elevene ha obligatorisk undervisning i skriftlig samisk og muntlig samt samisk kulturhistorie .	Sámi gymnásas berre ohppiin leat bákkolaš oahpahus sámegielas sihke čálalaččat ja njálmmálaččat ja maiddái sámi kulturhistorjjás .
Denne undervisningen legges til fransk- , morsmåls- og historietimene etter det vanlige gymnasskjemaet .	Dát oahpahus biddjo fránska- , eatnigiel- ja historjádiimmuide dábálaš gymnásaminstara mielde .
I den utstrekning departementet finner det tjenlig og skaffer lærebøker på samisk , blir disse brukt i gymnaset .	Dan muddui go departemeanta oaidná ávkkálažžan ja háhká sámegiel oahppogirjjiid , de dat geavahuvvojit gymnásas .
De ekstra tiltak som må til for å skaffe klasserom , internatplass og lærerbolig for gymnaset , søkes løst ved bevilgninger fra det offentlige som lån , etter som gymnaset viser sin berettigelse og behovet stiger .	Eará doaimmat , mat fertejit dahkkojuvvot , nugo háhkat luohkkálanjaid , internáhttasajiid ja oahpaheaddjidáluid gymnása várás , fertejit čovdojuvvot almmolaš doarjagiid bokte sierra loatnan maŋŋá go vuos gymnása čájehuvvo leat dárbbašlažžan ja eanebut ohcalit dákkár fálaldaga .
– Så langt gjørlig søkes samarbeid med den linjedelte ungdomsskole hva angår spesialrom og timelærere , for mest mulig å spare utlegg til undervisningsbygg og lærerboliger .	– Nu guhkás go vejolaš , de ferte ovttasbargojuvvot nuoraidskuvllain juogadit erenoamášlanjaid ja diibmooahpaheddjiid , vai seastit nu ollu go vejolaš oahpahusvistti ja oahpaheaddjidáluid goluid dáfus .
Nyanlegg for gymnaset kommet først på tale når behovet er klarlagt .	Gymnása várás ii ceggejuvvo ođđa dállu ovdalgo dárbbut leat čielggaduvvon .
Håper dette er tilstrekkelig til at De kan gå videre med saken .	Sávan dát lea doarvái vai sáhttit ain bargat áššiin .
Vennlig hilsen Norges Finnemisjonsselskap Thor With	Dearvvuođaiguin Norgga Sámemiššonsearvi Thor With
Sámi Searvi , Karasjok : Spørsmålet om gymnas for samene	Kárášjoga Sámi Searvi : Gymnása sápmelaččaid várás
Foreningen Sámi Særvi Karasjok vedtok på medlemsmøte den 6. mars 1962 følgende uttalelse :	Kárášjoga Sámi Searvi mearridii miellahttočoahkkimis njukčamánu 6. b. 1962 cealkit ná :
Den gikk inn i Norske Samers Riksforbund da dette blei stifta i 1968 og heter nå Kárášjoga Sámiid Searvi / Karasjok Sameforening ]	[ Kárášjoga Sámi Searvi vuođđuduvvui 1959:s , ja lei dalle iešheanalaš searvi . Dat searvvai Norgga Sámiid Riikkasearvái 1968 ja namma lea dál Kárášjoga Sámiid Searvi ]
Oversikt : « Det er en kjensgjerning at de fleste ledende stillinger i samedistrikter ikke er besatt av samer .	Duogáš : « Duohtavuohta lea ahte sámi guovlluin leat eanaš jođiheaddjivirggiin olbmot , geat eai leat sápmelaččat .
I svært mange tilfelle er det folk som ikke har tilstrekkelig kjennskap til samenes språk , kultur og aller mest tenkemåte .	Hui dávjá lea nu ahte dain leat olbmot , geat eai doarvái bures máhte sámegiela , eai dovdda sámi kultuvrra eaige eisege sin jurddašanvuogi .
Da samene på ingen måte står intelligensmessig tilbake for øvrige nordmenn , må en av årsakene være at de ikke utdanningsmessig har kunnet hevde seg .	Go jo sápmelaččat eai jierpmi dáfus leat bázahallan eará norgalaččain , de ferte leat okta sivva dása , ja dat lea ahte sii oahpu dáfus eai sáhte gilvalit .
Vi tar ikke feil når vi mener at følgende årsaker har hindret samene i å skaffe seg den nødvendige utdanninga : 1 .	Mis ii dáidde leat boastut go čuoččuhit ahte dát sivat dat heađuštit sápmelaččaid háhkamis dárbbašlaš oahpu : 1 .
Språklige vansker 2 .	Gielalaš váttisvuođat 2 .
Økonomiske vansker	Ruđalaš váttisvuođat
Når en studerer språkpolitikken som er blitt ført mot samene gjennom tidene , viser det seg at samisk språk er blitt hensynsløst skjøvet til side uten at de derved har blitt fullbefarne i det norske språk .	Go guorahallá giellapolitihka , maid leat don áiggi rájes jo fievrridišgoahtán sápmelaččaid ektui , de čájehuvvo ahte sámegiella lea duvdiluvvon eret , muhto datte ii leat dárogiellage ohppojuvvon ollásit .
Dette har vært med på å skape mindreverdighetsfølelse som hindrer mange sameungdommer å skaffe seg høgere utdanning .	Dat lea váikkuhan dasa ahte sámi nuorat leat dovdan iežaset heajubun , mii dasto lea heađuštan sin gazzamis alit oahpu .
De har fått en viss motvilje mot skolen .	Sii leat dovdagoahtán vuostehágu skuvlii .
På tross av dette har samisk kultur likevel vist seg å være levedyktig .	Vaikko vel ná leage dilli , de sámi kultuvra lea datte ceavzán .
Samisk gymnas i samisk miljø :	Sámi gymnása sámi birrasis :
Styresmaktene har tatt opp til vurdering behovet for gymnas i landet .	Eiseválddit leat árvvoštallagoahtán dárbbu ásahit gymnása riikii .
Sámi Særvi , Karasjok , vil i forbindelse med Samekomiteens innstilling ta opp spørsmålet om opprettelse av Samisk Gymnas i Karasjok .	Kárášjoga Sámi Searvi áigu Sámelávdegotti árvalusa oktavuođas váldit ovdan gažaldaga ahte ásahit Sámi Gymnása Kárášjohkii .
Samekomiteen støtter tanken om en samisk gymnaslinje ved Finnmark off. gymnas , Alta .	Sámelávdegoddi doarju jurdaga ásahit sámi gymnásasuorggi Finnmárkku almmolaš gymnásii , Áltái .
Sámi Særvi , Karasjok , kan ikke gi sin tilslutning til den .	Kárášjoga Sámi Searvi ii sáhte miehtat dasa .
Det er en kjensgjerning at det i kyststrøkene i Finnmark hersker en viss motvilje mot samene .	Duohtavuohta lea ahte Finnmárkku riddoguovlluin dovdo vuosteháhku sápmelaččaide .
En mener det er galt å belaste sameungdommen med disse problemene i en tid da de som all annen ungdom har sine spesielle problemer .	Oaivvildit ahte lea boastut dánlágan noađi vel bidjat sámi nuoraide go diehtit sis , nugo earáge nuorain , leat dien agis iežaset sierranas váttisvuođat .
Etter å ha fått eksamen artium i et samisk miljø , vil de ha fått mer selvtillit og på den måten hevde seg bedre i samfunnet .	Maŋŋá go leat ožžon eksámen artiuma sámi birrasis , de dat nanne sin iešdovddu ja nu sáhttet buorebut gilvalit earáiguin servodagas .
Karasjok ligger både geografisk og kommunikasjonsmessig sentralt , særlig når utbyggingen av indre riksvei er gjennomført .	Kárášjohka lea sihke geográfalaččat ja johtolaga dáfus guovddážis , erenoamážit go sisriikka geaidnu gárvána .
Skolene i Karasjok er godt utbygd .	Kárášjoga skuvllat leat buriin visttiin .
Et gymnas vil selvsagt kreve bygging av klasserom og internat , men med de spesialrom som allerede er , vil det falle relativt rimelig .	Gymnása várás lea dárbu dieđusge hukset skuvlalanjaid ja internáhta , muhto go leat juo erenoamášlanjat , de dat ii šattašii nu divrrasin .
En vil peke på at den 9-årige skolen har gymnastikksal , svømmebasseng , naturfagrom og andre spesialrom .	9-jagi skuvllas leat lášmmohallanlatnja , vuojadanlatnja , luonddufágalatnja ja eará erenoamášlanjat .
Idrettsanleggene i bygda er de beste .	Báikkis leat buorit valáštallanrusttegat .
En vil ikke unnlate å nevne at Karasjok har et godt utstyrt folkebibliotek .	Mii maid namuhit ahte Kárášjoga álbmotgirjerádjosis lea ollu fállamuš girjjiid dáfus .
Det er sterke krefter for å gjøre dette til et spesialbibliotek for samene i tillegg til de vanlige oppgavene for folkebiblioteket .	Dál leat dan oččodeamen sierra sámi girjerájusin , mii boahtá lassin álbmotgirjerádjosa doibmii .
Dette vil bli til uvurderlig nytte for et samisk gymnas .	Dát šaddá leat hirbmat ávkkálažžan sámi gymnásii .
De Samiske Samlinger i Karasjok vil også bety en støtte for det kulturhistoriske stoff i undervisningen .	Kárášjogas leat maid Sámiid Vuorká-Dávvirat , mii mearkkaša maid ahte doppe leat kulturhistorjjálaš dieđut viežžan láhkai oahpahusa várás .
Grunnlag for samisk gymnas	Vuođđu ásahit sámi gymnása
Samegymnaskomiteen nevner i sin innstilling ( s. 14 ) at forholdene i Finnmark på mange måter avviker fra forholdene i landet ellers .	Sámegymnásalávdegoddi namuha árvalusastis ( s. 14 ) ahte Finnmárkku dilálašvuođat máŋgga láhkai earránit riikka eará guovlluid dilálašvuođain .
Vi finner derfor ikke noen grunn til å sette opp noen statistikk over elevgrunnlaget .	Danin min mielas ii leat dárbu bidjat makkárge statistihka , mii čájeha man ollu ohppiin sáhttá leat sáhka .
Dette gjelder en minoritetsgruppe som har krav på ekstraordinære tiltak .	Dás lea sáhka unnitlogujoavkkus , mii dárbbaša erenoamáš fálaldaga .
Gymnaset bør stå åpent for sameungdom fra hele landet , og annen interessert norsk ungdom som vil ta den samme fagkrets .	Gymnásii berrejit beassat sámi nuorat miehtá riikka , ja eará norgalaš nuorat , geat áigot lohkat dáid fágaid .
Dermed mener en det skulle bli elever nok til to linjer .	Danin mii oaivvildit ahte leat doarvái oahppit guovtti suorgái .
Det er en kjent sak at sameungdom fra hele landet søker til Karasjok for sin videre utdanning .	Mii diehtit ahte sámi nuorat miehtá riikka ohcet Kárášjohkii oažžut joatkkaoahpu .
( Den samiske ungdomsskole , Karasjok linjedelte ungdomsskole ) .	( Sámi nuoraidskuvla , Kárášjoga suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvla ) .
Disse søker først og fremst en skole som ligger i et samisk miljø .	Sii ohcet vuosttažettiin skuvlii mii lea sámi birrasis .
En må se gymnaset i sammenheng med den 9-årige enhetsskole i samedistriktene .	Ferte geahččat gymnása 9-jagi oktasašskuvlla oktavuođas sámi guovlluin .
Utbyggingen av denne må forseres og tilføre samene kunnskaper om samisk samfunnsliv , kultur og språk .	Dán huksema ferte hoahpuhit ja addit sámiide máhtolašvuođa sámi servodateallimis , kultuvrras ja gielas .
Med det antall elever som en regner med , ca 40 pr. årskull , vil en kunne få en reallinje og en språklig historisk linje .	Suorggit ja fágat Go meroštallat ahte šaddet su. 40 oahppi jahkái , de sáhtášii álggahit realsuorggi ja giella-historjásuorggi .
På begge linjer må fransk skiftes ut til fordel for samisk .	Goappašiid surggiin berre sámegiella boahtit fránskagiela sadjái .
Videre bør samisk kulturhistorie få en rimelig plass .	Maiddái berre sámi kulturhistorjá oažžut govttolaš saji .
Gymnaset må sikres samme kompetanse som et vanlig gymnas .	Gymnásii ferte sihkkarastit seamma gelbbolašvuođa go dábálaš gymnásas .
Det faller naturlig å minne om viktigheten av å få utarbeidet de nødvendige lærebøker .	Muittuhit maiddái man deaŧalaš lea ráhkadahttit dárbbašlaš oahppogirjjiid .
Status og lærerkrefter .	Stáhtus ja oahpahannávccat .
En er kjent med at en del mennesker med samisk som morsmål allerede har gått gjennom universitetsstudium , mens andre for tiden studerer ved universitetet .	Mii diehtit ahte ollugat geain sámegiella lea eatnigiellan , leat jo gearggahan universitehtaoahpuset , ja earát gis leat lohkamin universitehtas .
Det er å anta at det etterhvert blir flere fagfolk som vil være kvalifiserte til undervisning i gymnas .	Nie sáhttit árvvoštallat ahte dađistaga gártet eanet fágaolbmot , geain lea gelbbolašvuohta oahpahit gymnásas .
En regner da også med at norsktalende med universitetsutdannelse , som har skaffet seg tilstrekkelig utdannelse også i samisk så de behersker språket , vil være kvalifiserte .	Maiddái dárogielagat , geain lea universitehtaoahppu ja geain lea dan mađe oahppu maiddái sámegielas ahte hálddašit giela , leat dohkálaččat oahpahit .
Videre bør det være en selvfølge at gymnaset får status som statsgymnas for derved å sikre de faglige retningslinjer og dermed også et forsvarlig nivå .	Maiddái berre leat diehttelas ášši ahte gymnásas lea stáhtagymnása stáhtus vai sáhttá dáhkidit fágalaš njuolggadusaid , mat mielddisbuktet ahte dat doallá dohkálaš dási .
Stipend-ordning .	Stipeandaortnet .
For å stimulere tilgangen til gymnaset må staten årlig bevilge særstipendier til elevene slik at alle får dekket sine utgifter til bøker , reise til og fra skolen , etc. .	Movttiidahttin dihtii nuoraid álgit gymnásii , de ferte stáhta jahkásaččat juolludit sierrastipeanddaid ohppiide nu ahte buohkain lea várri háhkat girjjiid , mátkkoštit ruovttu ja skuvlla gaskka jna. .
En vil ikke unnlate å gjøre oppmerksom på at gjennomsnittsinntektene for samene er av de laveste i landet ( Samekomiteens innstilling s. 31)En viser for øvrig til Samekomiteens innstilling side 59 om « Utdanningsstipend for samisk ungdom » .	Sáhttit namuhit ahte sápmelaččaid gaskamearálaš dienas lea vuolimusaid searvvis riikkas ( Sámelávdegotti árvalus s. 31 ) . Muđui čujuhit Sámelávdegotti árvalussii siidu 59 , mas oidno « Oahppostipeanda sámi nuoraid várás » .
Sluttmerknader .	Loahpahus
Et eget statsdrevet gymnas må være et rimelig krav fra den samiske minoritet i Norge .	Sierra stáhta gymnása ferte leat govttolaš gáibádus sámi unnitloguálbmogis Norggas .
Samene ønsker ikke å bli skilt ut fra hovedsamfunnet , men språklig og kulturelt er likevel samene forskjellige fra den øvrige norske befolkning og har krav på at det tas hensyn til dette særpreg .	Sámit eai háliit sierranit stuorraservodagas , muhto gielalaččat ja kultuvrralaččat leat sámit dattetge earáláganat eará norgalaš álbmoga ektui ja sii galget sáhttit gáibidit ahte dát erenoamášvuohta vuhtiiváldojuvvo . .
Vi er glad for at de norske statsmyndigheter har gitt uttrykk for at de ikke betrakter dette bare som et indre norsk anliggende , men som et minoritetsspørsmål med internasjonale forpliktelser . »	Mii leat giitevaččat go norgalaš stáhtaeiseválddit leat dovddahan ahte dat eai ane dán dušše sisriikka áššin , muhto unnitloguálbmoga gažaldahkan man čuvvot riikkaidgaskasaš geatnegasvuođat . »
Ovenstående er i samsvar med innstillingen fra redaksjonskomiteen og de endringer i utkastet som ble vedtatt på medlemsmøtet .	Bajábeale čálus lea doaimmahuslávdegotti árvalusa mielde ja evttohusa rievdadusaid mielde , maid miellahttočoahkkin dohkkehii .
Sámi Særvi , Karasjok , den 19. mars 1962	Kárášjoga Sámi Searvi , njukčamánu 19. b. 1962
Marit Stordahl Formann Hans Eriksen Sekretær	Marit Stordahl Ovdaolmmoš Hans Eriksen Čálli
Inga Ravna Eira : Samisk gymnas i Finnmark ?	Inga Ravna Eira : Sámi gymnása Finnmárkui ?
Inga Ravna Eira , 1967 ( Foto : Russekort )	Inga Ravna Eira , 1967 ( Govva : Russekoarta )
I 1967 gikk 19 årige Inga Ravna Eira 3. året på Alta gymnas .	1967:s lei 19-jahkásaš kárášjohkalaš Inga Ravna Álttá gymnása oahppin .
Da skreiv hun en norsk stil , der hun forklarte hvorfor hun mente det burde være eget samisk gymnas i Finnmark .	Son čálii dalle dárogiel skuvlastiilla , mas čilge manne su mielas berre ásahuvvot sierra sámi gymnása .
På stilen fikk hun karakteren Ng , som etter dagens karaktersystem ville vært 2 .	Stiillas oaččui dalle árvosáni Ng , mii dálá árvošatnevuogádagas livččii 2 .
Både stilens innhold og lærerens dom viser hvor vanskelig det kunne være for samiske gymnasiaster i den tida .	Sihke stiilla sisdoallu ja árvosáni čájeha man váttis dilli sáhtii leat dan áiggi sámi gymnásaohppiide .
Inga Ravna Eira er nå lærer ved Samisk videregående skole og forfatter .	Inga Ravna Eira lea ieš divvon dárogielteavstta veahá ja jorgalan dan sámegillii .
Vi lever i dag i en verden som krever mer og mer utdannelse for å få en god jobb .	Mii eallit odne dakkár máilmmis gos gáibiduvvo eanet ja eanet oahppu jus galgá oažžut buori barggu .
Det blir stadig nødvendig med flere skoler .	Dát lea dagahan ahte lea dárbu eanet skuvllaide .
Disse kravene har også nådd samene .	Dát dárbu lea maid juksan sápmelaččaide .
Verken reindriften eller jordbruket har arbeid nok til alle hele året .	Nu mo dál lea dillii Sis-Finmárkkus , de leat ollugat barggu haga eanaš oasi jagis .
Det er f.eks. ikke nødvendig med så mange arbeidere om vinteren som om våren .	Ii boazodoalus ii ge eanadoalus leat doarvái bargu buohkaide miehtá jagi .
Riktignok er det mange som har slike små jobber , men bare på kortere tid .	Dálvit ii leat ovdamearkka dihtii dárbu seamma ollu bargiide go giđđat vaikko velá ollugiin leat ge oanehatáigge barggut .
Det er ikke nok .	Dát ii leat doarvái .
I dag gjelder det å sikre seg en jobb som en kan leve av .	Odne lea dehálaš sihkkarastit alccesis dakkár barggu mainna sáhttá eallit .
Spørsmålet , som for tiden diskuteres mye , er nødvendigheten av et samisk gymnas .	Dál lea hui ollu sáhka dan birra ahte lea go dárbu sámi gymnásii .
Personlig tror jeg at det bør opprettes et slikt gymnas .	Mun gal jáhkán ahte dákkár gymnása berre ásahuvvot .
Det vi trenger er flere med utdannelse for samene .	Dan maid mii dárbbašit leat eanet oahppan olbmot sápmelaččaide .
Hittil har de fleste leger og lærere vært norsktalende .	Dán rádjái leat eanaš doaktárat ja oahpaheaddjit leamaš dárogielagat .
Mange av dem har ofte ikke forstått samene og deres problemer på grunn av språket .	Giela geažil eai ádde dávjá sápmelaččaid ja sin váttisvuođaid .
Det er folk med samisk bakgrunn som er de rette til å hjelpe folket i indre Finnmark ut av problemene deres .	Olbmot , geain lea sámi duogáš , leat dat geat buoremusat sáhttet veahkehit Sis-Finnmárkku olbmuid .
Slik forholdene i dag er på gymnaset har samisk ungdom spesielle vanskeligheter med det norske språket .	Nu mo odne lea gymnásas , de leat sámi nuorain erenoamáš váttisvuođat dárogielain .
På dette området vil de tape mye i forhold til sine medelever .	Dán oktavuođas vuoittahallet sii ollu eará ohppiid ektui .
Det største problemet er ikke å kunne snakke , men det å kunne skrive norsk .	Stuorámus váttisvuohta lea čállit dárogiela riekta , ii ge hállát dan .
Vi vet alle at vanskeligheten med å skrive på norsk , er plasseringen og bruken av preposisjonene .	Mii diehtit buohkat ahte okta dain stuorámus váttisvuođain čállit dárogiela lea geavahit preposišuvnnaid riekta .
Jeg tror at språkvanskelighetene er en av de største grunnene til at det er så få ungdom fra indre Finnmark på gymnas .	Mun jáhkán ahte giellaváttisvuođat leat dat stuorámus sivat dasa ahte nu unnán Sis-Finnmárkku nuorat vázzet gymnása .
For språkets skyld er det etter min mening viktig med et samisk gymnas der hovedvekten blir lagt på samisk språk , kultur og historie .	Giela dihtii lea mu mielas dehálaš oažžut sámi gymnása mas sámegiella , kultuvra ja historjá deattuhuvvojit .
For å kunne snakke et annet språk , tror jeg det er viktig å kunne morsmålet sitt , både når det gjelder det muntlige og skriftlige .	Mun jáhkán ahte dalle álggášedje eanet sápmelaččat gymnásii . Jus galgá máhttit hállat eará giela , jáhkán mun ahte lea dehálaš máhttit iežas eatnigiela sihke njálmmálaččat ja čálalaččat .
Morsmålet ligger ens hjerte nærmest og det har man snakket helt siden man var liten .	Eatnigiella lea váimmu lagamuš giella man olmmoš lea hállan unnivuođa rájes .
Det ville etter min mening vært mye lettere for oss å lære norsk , hvis vi først hadde fått grunnlaget på samisk .	Mu mielas livččii ollu álkit midjiide oahppat dárogiela , jus álggos vuos livččiimet ožžon vuođu sámegielas .
Det er sikkert mange med meg som føler det slik at det norske språket på en måte er blitt tvunget på oss .	Leat várra ollugat , geat dovdet seamma go mun ge , ahte dárogiella muhtun láhkái lea bággejuvvon min ala .
For å lære norsk har vi måttet glemme samisk til en viss grad .	Mii leat muhtun láhkai ferten vajáldahttit sámegiela vai oahppat dárogiela .
Ved opprettelse av et samisk gymnas tror jeg at elevene vil bli bedre i norsk , samtidig som de lærer morsmålet .	Jus ásahuvvo sámi gymnása , de jáhkán mun ahte ohppiin buorrána dárogiella seammás go ohppet eatnigiela .
Da får man noe kjent å sammenligne norsk med .	Dalle sáhttá sulastahttit sámegiela dárogielain .
Et annet problem som dukker opp , er om ikke et slikt gymnas vil isolere den samiske befolkningen mer enn før .	Nubbi eará gažaldat mii lea boahtán ovdan , lea dat ahte ii go son dákkár gymnása isolere sápmelaččaid vel eanet go ovdal .
Jeg tror på ingen måte det .	Dan gal in jáhke mun .
Dette gymnaset bør ikke bare være åpent for samer , men for alle som er interesserte i å lære samisk språk , kultur og historie å kjenne .	Dát gymnása ii berre leat rabas dušše sápmelaččaide , muhto buohkaide geat háliidit oahppat sámegiela , kultuvrra ja historjjá .
Hvis det blir slik , behøver man ikke å snakke om isolering .	Jus šaddá ná , de ii dárbbaš ballat isoleremis .
I det siste har man vært opptatt av spørsmålet om hvor dette gymnaset skal ligge .	Maŋimuš áiggiid lea leamaš sáhka dan birra gosa dát gymnása berre ásahuvvot .
Det naturlige er vel på et sted med samisk miljø .	Lunddolamos lea ásahit dan sámi birrasii .
Tromsø og Alta har vært på tale .	Tromsa ja Áltá leat leamaš ságas .
Men etter min oppfatning kan ingen av stedene oppfylle de kravene som gymnaset stiller .	Muhto mu mielas ii deavdde goabbá ge dán guovtti báikkis dan maid dákkár gymnása gáibida .
For det første snakker befolkningen på de to stedene norsk .	Vuosttážettiin hállet dán guovtti báikki olbmot dárogiela .
Elevene vil ikke være i stand til å bruke det samiske språket utenom skoletiden .	Oahppit eai beasa geavahit sámegiela friddjaáiggi .
Og for det andre har ingen av stedene det miljøet som trengs .	Dasto ii leat goappá ge dán guovtti báikkis dat biras mii gáibiduvvo .
Hvis det ble på et av de stedene , ville jeg ikke kalle gymnaset et samisk gymnas .	Jus gymnása ásahuvvošii nuppi dán guovtti báikái , de in gohčodivčče mun dán sámi gymnásan .
Ved å stifte et samisk gymnas tror jeg at også ungdom i indre Finnmark vil klare å konkurrerre med alle andre om de gode jobbene .	Jus ásahuvvo sámi gymnása , de jáhkán mun ahte Sis-Finnmárkku nuorat maid nagodišgohtet gilvalit eará nuoraiguin buriid bargguid ektui .
Gymnaset vil være en sikker framtid for samisk ungdom der de kan lære om sine forfedre og sist men ikke minst språket .	Gymnása dagahivččii sihkkaris boahtte áiggi sámi nuoraide gos besset oahppat máttuidis birra ja dat mii lea buot dehálamos , lea dat go besset giela oahppat .
Finnmark fylkesting sier nei til samisk gymnas	Finnmárkku fylkkadiggi ii mieđa ásahit sámi gymnása
FINNMARK FYLKESTING HØSTEN 1967	FINNMÁRKKU FYLKKADIGGI ČAKČAT 1967
Behandling av sak : Gymnas med samisk	Gieđahallan ášši Gymnása sámegielain
Fra fylkestingets skolenemnd forelå en flertalls og en mindretalls uttalelse .	Fylkkadikki skuvlanammagottis lei sihke eanetlogu ja unnitlogu cealkámuš .
Disse hadde denne ordlyd :	Dain celkui ná :
Flertallsinnstilling . 1 .	Eanetlogu árvalus 1 .
Fylkestinget vil uttale at det ikke vil gå til bygging og drift av eget gymnas med samisk .	Fylkkadiggi cealká ahte ii mieđit hukset ja fievrridit sierra gymnása sámegielain .
Den lave elevfrekvensen ved fylkets allerede igangværende gymnaser gjør byggingen av et nytt gymnas meget betenkelig .	Go oaidnit man unnán oahppit leat fylkka dálá gymnásain , de ii oro ođđa gymnása huksen jierpmálaš .
Fylkestinget mener dessuten at det rent skolemessig er bedre at denne sak løses ved opprettelse av en samisk linje ved ett av våre bestående gymnas , fortrinnsvis i Alta .	Fylkkadiggi oaivvilda maiddái ahte go geahččá skuvllaid beales , de lea buoret čoavddus ásahit sierra suorggi ovtta min dálá gymnásii , vuosttažettiin Áltái .
Ut fra hva som er uttalt foran kan fylkestinget derfor ikke tilrå opprettelse av et eget gymnas med samisk selv om det skjer i statlig regi .	Nu mo dás ovdalaččas lea celkon , de fylkkadiggi ii danin sáhte rávvet ásahit sierra gymnása sámegielain vaikko vel dát dáhpáhuvašiige stáhta olis .
Finner staten likevel å ville opprette og drive et eget gymnas med samisk , vil en tilrå at Karasjok blir valgt som skolested .	Jos stáhta datte gávnnaha ásahit ja fievrridit sierra gymnása sámegielain , de rávvet válljet Kárášjoga skuvlabáikin .
Fylkestinget mener at det snarest bør opprettes et gymnas med samisk i et sentralt samisk miljø , og at det må bli lagt til Karasjok .	Unnitlogu árvalus Fylkkadiggi oaivvilda ahte jođáneamos lági mielde berre ásahuvvot gymnása sámegielain guovddáš sámi birrasii , ja dat berre ásahuvvot Kárášjohkii .
Dette vil bedre gymnassøkningen blant samisk ungdom som kan ha vanskelig for å finne seg til rette ved andre gymnas .	Dát hástalivččii daid sámi nuoraid ohcat , geaidda lea váttis loaktit eará gymnásain .
Gjennom et slikt gymnas vil samisk ungdom kunne oppnå akademisk utdannelse med en fast fot både i norsk og samisk kultur .	Dákkár gymnása attášii sámi nuoraide vejolašvuođa fidnet akademalaš oahpu , mii nannešii sin sihke norgalaš ja sámi kultuvrraid dáfus .
Dette er overensstemmende med samenes eget ønske , som myndighetene bør etterkomme .	Dát jurdda lea sámiid iežaset háliidusa mielde , ja dan berrešedje eiseválddit čuovvolit .
Opprettelse og drift av dette gymnas må være en statsoppgave .	Stáhta berrešii sihke ásahit ja fievrridit dán gymnása .
Flertallsinnstillingen ble i fylkestingets plenum begrunnet av Vardø-representanten Karl Holt ( skolenemndas formann ) og mindretallets innstilling av Karasjok-representanten Amund Nedrejord .	Eanetlogu árvalusa ovdanbijai Várggáid ovddasteaddji Karl Holt ( skuvlanammagotti ovdaolmmoš ) ja unnitlogu árvalusa ovdanbuvttii Kárášjoga ovddasteaddji Amund Nedrejord .
Med innlegg deltok ellers Per Nilsen Balk , Nesseby , Arvid Dahl , Kautokeino , Simon Pedersen , Tana , fylkesmann Kolbjørn Varmann og skoledirektør Trygve Jonsson	Sáhkavuoruid dolle maiddái Per Nilsen Balk , Unjárgga ovddasteaddji , Arvid Dahl , Guovdageainnu ovddasteaddji , Simon Pedersen , Deanu ovddasteaddji , fylkkamánni Kolbjørn Varmann ja skuvladirektevra Trygve Jonsson .
Flertallsinnstillingen ble av fylkestinget vedtatt mot 2 stemmer som ble avgitt for mindretallets innstilling .	Eanetlogu árvalusa dohkkehii fylkkadiggi guovtti jiena vuostá , mat addojedje unnitlogu árvalussii .
Samisk gymnas til Alta eller Karasjok ?	Sámi gymnása Áltái vai Kárášjohkii ?
Denne lista har vi funnet i Kirke- og undervisningsdepartementets arkiv i Riksarkivet .	Dán listtu mii leat gávdnan Girko- ja oahpahusdepartemeantta arkiivvas Riikkaarkiivvas .
Per Jernsletten , som var med og samla underskrifter , forteller at alle som blei spurt skreiv under .	Per Jernsletten , gii lei mielde čoaggit namaid , muitala ahte buohkat geain jerre čálle vuollái .
Det var en eneste som de ikke fikk tak i , men ellers omfatter lista alle som dengang hadde formell kompetanse til å undervise i samisk .	Lei dušše okta , gean eai fáhtten , muđui leat dán listtus buohkat Norggas geain dalle lei formálalaš gealbu oahpahit sámegiela .
Dette gjorde det klart for myndighetene at om de satsa på samisk gymnaslinje i Alta , ville det bli umulig å skaffe lærer .	Go sii celke ahte eai áiggo ohcat oahpaheaddjivirggi jus dát oahpahus šaddá Álttás , de šattai čielggas eiseválddiide ahte jus válješedje Áltá , šattašii veadjemeahttun háhkat oahpaheddjiid .
Denne lista kan derfor ha hatt avgjørende betydning for at det på tross av fylkestingets vedtak likevel blei gymnas i Karasjok .	Dát listu sáhttá danin mealgat leat váikuhan dasa ahte fylkadikki mearrádusa vuostá dattetge álggahuvvui gymnása Kárášjohkii .
Oslo , 12. februar 1968	Oslo , guovvamánu 12. b. 1968
Herr statsråd Kjell Bondevik , Kirke- og Undervisningsdepartementet	Stáhtaráđđi Kjell Bondevik , Girko- ja oahpahusdepartemeanta
Fra en gruppe samisktalende lærere har Samisk Selskap , Oslo , fått i oppdrag å oversende herr statsråden vedlagte underskrevne erklæringer om plassering av et eventuelt samisk gymnas .	Sámegielat oahpaheaddjijoavku lea Oslo Sámi Searvvi ávžžuhan sáddet stáhtaráđđái mielddusin biddjojuvvon vuolláičállojuvvon cealkámuša ahte gosa boahttevaš sámi gymnása berre ásahuvvot .
Underskrevne representerer praktisk talt alle som har gjennomgått grunnfagskurset i samisk ved universitetet i Oslo årene 1952–1968 .	Dadjat juo buohkat geat leat vuolláičállán , leat čađahan sámegiela vuođđofága Oslo universitehtas áigodagas 1952–1968 .
Videre oversender vi en uttalelse fra samisktalende studenter ved universitetene i Oslo og Bergen og fra Ås landbrukshøgskole .	Maiddái čuovvu mielddusin Oslo ja Bergen universitehtaid ja Ås eanadoalloallaskuvlla sámegielat studeanttaid cealkámuš .
Disse underskriftene arkiveres hos Samisk Selskap i Oslo .	Dáid vuolláičállosiid vurkkoda Oslo Sámi Searvi .
Vi vedlegger også vår uttalelse i denne sak .	Mii maid bidjat mielddusin iežamet cealkámuša dán áššis .
Vi ber herr statsråden motta disse meningsytringene fra samisk hold , og ta dem i betraktning når denne for samene så viktige sak skal avgjøres .	Mii ávžžuhit stáhtaráđi vuostáiváldit dáid cealkámušaid mat bohtet sámiid beales , ja váldit dáid vuhtii go dát deaŧalaš ášši sámiide galgá mearriduvvot .
For Sámiid Sær ' vi – Samisk Selskap –	Sámi Searvvi ovddas – Samisk Selskap –
Aslak Nils Sara formann Nils Jernsletten sekretær	Aslak Nils Sara ovdaolmmoš Nils Jernsletten čálli
TilDet kongelige kirke- og undervisningsdepartement , statsråd Kjell Bondevik , Oslo	Gonagaslaš girko- ja oahpahusdepartementii , stáhtaráđđái Kjell Bondevikii , Oslo
Av meldinger i radio og presse har vi fått inntrykk av at Kirke- og undervisningsdepartementet overveier å plassere samisk gymnas i Alta .	Radio ja eará mediaid dieđuid vuođul leat ádden ahte Girko- ja oahpahusdepartemeanta árvvoštallá ásahit sámi gymnása Áltái .
Hvis meldingen medfører riktighet , vil vi erklære oss dypt uenige i dette syn .	Jos dát diehtu doalaš deaivása , de mii háliidit cealkit ahte mii eat eisege searvva dien oidnui .
På bakgrunn av vårt kjennskap til samiske skolespørsmål , ervervet gjennom særutdanning og til dels gjennom mangeårig engasjement i disse saker , vil vi bestemt frarå at det planlagte gymnas med samisk legges til Alta .	Iežamet sámi skuvlaáššiid máhtolašvuođa vuođul , man leat ožžon erenoamášoahpu bokte ja go leat ollu jagiid bargan dánlágan áššiiguin , mii čielgasit rávvet ahte plánejuvvon gymnása sámegielain ii ásahuvvo Áltái .
Skal hovedhensikten med et gymnas for sameungdom oppnås , må det etter vår mening legges til et samisk miljø hvor samene er i flertall og preger livet i samfunnet .	Jos sámi nuoraid gymnása váldoulbmil galggaš juksojuvvot , de mii oaivvildit ahte dat ásahuvvo sámi birrasii gos leat sápmelaččat eanetlogus ja geat váikkuhit servodateallimii .
Undertegnede som har særutdanning i samisk språk og kulturkunnskap akter ikke å søke undervisningsstilling i Alta .	Vuolláičállit , geain lea erenoamášoahppu sámegielas ja kulturmáhtus , eai gal oza oahpahusvirggiide Áltái .
Vi støtter kravet fra de samiske organisasjoner om å plassere gymnas med samisk i Karasjok .	Mii doarjut sámi organisašuvnnaid gáibádusa ásahit gymnása sámegielain Kárášjohkii .
Undertegnet av :	Vuolláičállán :
Klaus Nickel Isak Østmo Kari Østmo Bjørn Aarseth Nils Jernsletten Ella Holm Bull Kathrine Johnsen Ellen Marit Guttorm Edel Hætta Eriksen Ingrid Mehus Mikkel A. Gaup Mikkel J. Hætta Hans Nergård Astri Eriksen Hans Eriksen Odd Mathis Hætta Kristian Nymo Liv Jerpseth Johan Jernsletten Jon Eldar Einejord Per Jernsletten Trygve Madsen Paul Ryan Toralv Pedersen Mikal Urheim Randi Nordback Madsen Albert Johansen Nils Paulsen	Klaus Nickel Isak Østmo Kari Østmo Bjørn Aarseth Nils Jernsletten Ella Holm Bull Kathrine Johnsen Ellen Marit Guttorm Edel Hætta Eriksen Ingrid Mehus Mikkel A. Gaup Mikkel J. Hætta Hans Nergård Astri Eriksen Hans Eriksen Odd Mathis Hætta Kristian Nymo Liv Jerpseth Johan Jernsletten Jon Eldar Einejord Per Jernsletten Trygve Madsen Paul Ryan Toralv Pedersen Mikal Urheim Randi Nordback Madsen Albert Johansen Nils Paulsen
De første klassene som begynte på Karasjok gymnas i 1969 .	Kárášjoga gymnása vuosttaš luohkát , mat álge 1969 .
Språklinja : Bak : Trond Aarseth , Jarle Johnsen , Odd Hansnes , Kjell Persen , Jan Terje Nedrejord , Isak Samuel HættaForan : Trond Andresen ( lærer ) , Åse Fagerberg ( lærer ) , Liv Østmo , Brita Eriksen ( Kåven ) , Ravdna Anti , Turid Peltoperä , Britt Wara , Lise Lotte Persen , Tone Norvang .	Giellasuorgi : Duogabealde : Trond Aarseth , Jarle Johnsen , Odd Hansnes , Kjell Persen , Jan Terje Nedrejord , Isak Samuel Hætta . Ovddabealde : Trond Andresen , Åse Fagerberg , Liv Østmo , Brita Eriksen ( Kåven ) , Ravdna Anti , Turid Peltoperä , Britt Wara , Lise Lotte Persen , Tone Norvang .
Reallinja : Bakerst : Per Ludvig Boine , Nils Henrik Måsø , Kjell Kemi , Sverre Njuolla .	Realfágasuorggis : Bakerst : Per Ludvig Boine , Nils Henrik Måsø , Kjell Kemi , Sverre Njuolla .
Andre rekke : Nils Ole Anti , Bjørn Tretnes , Jens Karlsen .	Nubbi ráidu : Nils Ole Anti , Bjørn Tretnes , Jens Karlsen .
Tredje rekke : Hans Fridtjof Solbakken , Amund Larsen Anti , Svein Flokkmann , Nils Peder EriksenForan : Solfrid Hansen Juvik , Bjørg Guttorm , Øyfrid Sollien , Arne Lavik ( lærer ) .	Goalmmát ráidu : Hans Fridtjof Solbakken , Amund Larsen Anti , Svein Flokkmann , Nils Peder Eriksen Ovdábealde : Solfrid Hansen Juvik , Bjørg Guttorm , Øyfrid Sollien , Arne Lavik ( oahpaheaddji )
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Samhandlingsreformen på samisk	Ovttasdoaibmaođastus - oanehis sámegielveršuvdna
Nå foreligger en kortversjon av Stortingsmelding nr 47 ( 2008-2009 ) ” Samhandlingsreformen .	Dál gávdno Stuoradiggedieđáhus nr 47 ( 2008-2009 ) ” Ovttasdoaibmaođastus .
Rett behandling - på rett sted- til rett tid ” på samisk , herunder et eget kapitel som omhandler særskilte utfordringer for den samiske befolkningen .	Rievttes dikšu – rievttes báikkis- rievttes áigái sámegillii oanehis veršuvdnan , mas lea sierra kapihtal daid hástalusaid birra mat erenoamážit gusket sámi álbmogii .
Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer Rapport avlevert 27. april 2007	Sámedikki formálalaš sajádat ja bušeahttavuogit Raporta geigejuvvon cuoŋománu 27. b. 2007
Side 1 av 86	Side 1 av 86
Innholdsfortegnelse Innledning og sammendrag Bakgrunn for arbeidet ... 5 Mandatet ... 5 Arbeidsgruppen ... 6 Sammendrag av arbeidsgruppens forslag ... 6 Del I Grunnlagsmateriale – status på sentrale områder 1 .	Álggahus ja čoahkkáigeassu ... 5 Barggu duogáš ... 5 Mandáhta ... 5 Bargojoavku ... 6 Bargojoavkku evttohusa čoahkkáigeassu ... 6 I oassi . Vuođđomateriála – guovddáš surggiid stáhtus ... 10 1 .
Folkerettslige og nasjonale forpliktelser ... 10 1.1 .	Álbmotrievttálaš ja našovnnalaš geatnegasvuođat ... 10 1.1 .
Internasjonale rettsregler ... 10 1.1.1 .	Riikkaidgaskasaš riektenjuolggadusat ... 10 1.1.1 .
Artikkel 27 i FNs konvensjon av 1966 om sivile og politiske rettigheter ... 10 1.1.2 .	Artihkal 27 ON . ` 1966 konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš rivttiid hárrái ... 10 1.1.2 .
ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater ... 11 1.1.3 .	ILO-konvenšuvdna nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain ... 11 1.1.3 .
Prinsippet om samisk selvbestemmelsesrett ... 12 1.2 .	Sámi iešmearridanrievtti prinsihppa ... 13 1.2 .
Samenes statsrettslige stilling ... 14	Sápmelaččaid stáhtarievttálaš dilli ... 14
Sametinget ... 16 2.1 .	Sámediggi ... 16 2.1 .
En oversikt over Sametingets virksomhet ... 16 2.2 .	Sámedikki doaimma válddahallan ... 16 2.2 .
Sametinget som representativt folkevalgt organ ... 17 2.3 .	Sámediggi ovddasteaddji álbmotválljejuvvon orgánan ... 17 2.3 .
Sametingets administrasjon ... 18 2.4 .	Sámedikki hálddahus ... 18 2.4 .
Sametingets arbeids- og myndighetsområde ... 21 2.5 .	Sámedikki bargo- ja fápmosuorgi ... 21 2.5 .
Søksmålskompetanse ... 23 2.6 .	Ášševuolggahangelbbolašvuohta ... 24 2.6 .
Sivilombudsmannen og Sametinget ... 26 2.7 .	Siviilaáittardeaddji ja Sámediggi ... 26 2.7 .
Regjeringsadvokaten og Sametinget ... 27 2.8 .	Ráđđehusadvokáhtta ja Sámediggi ... 27 2.8 .
Sametinget og arbeidsrettslige bestemmelser i staten ... 28 2.9 .	Sámediggi ja stáhta bargorievttálaš mearrádusat ... 28 2.9 .
Sametinget og forholdet til offentlighetsloven og forvaltningsloven ... 29 2.10 .	Sámediggi almmolašvuođalága ja hálddašanlága oktavuođas ... 29 2.10 .
Sametingets budsjett og tilknytningsform til staten ... 30 2.10.1 .	Sámedikki bušeahtta ja gullevašvuođahápmi stáhta ektui ... 30 2.10.1 .
Dagens budsjettprosedyrer ... 31 2.10.2 .	Dálá bušeahttabargovuogit ... 31 2.10.2 .
Utviklingen av Sametingets budsjett ... 33 2.11 .	Sámedikki bušeahta ovdáneapmi ... 33 2.11 .
Kontroll og revisjon i Sametinget ... 34 2.12 .	Sámedikki bearráigeahččan ja revišuvdna ... 34 2.12 .
Sametinget og statsrådens konstitusjonelle ansvar ... 35 2.13 .	Sámedikki ja stáhtaráđi konstitušuvnnalaš ovddasvástádus ... 35 2.13 .
Sametingets forhold til Stortinget ... 38 2.14 .	Sámedikki oktavuohta Stuoradiggái ... 38 2.14 .
Sametingets forhold til kommuner og fylkeskommuner ... 39	Sámedikki oktavuohta gielddaide ja fylkkagielddaide ... 39
Tilknytningsformer for statlige organer ... 41 3.1 .	Stáhtalaš orgánaid gullevašvuođahámit ... 41 3.1 .
Forvaltningsorganer ... 41 3.1.1 .	Hálddašanorgánat ... 41 3.1.1 .
Ordinære forvaltningsorganer ... 41 3.1.2 .	Dábálaš hálddašanorgánat ... 41 3.1.2 .
Forvaltningsorganer med særskilte fullmakter ... 42 3.1.3 .	Hálddašanorgánat main leat sierra fápmudusat ... 42 3.1.3 .
Andre statlige fristilte virksomheter ... 42 3.2 .	Eará stáhtalaš friddjadoaimmat ... 42 3.2 .
Virksomheter organisert som egne rettssubjekter ... 44 3.3 .	Doaimmat mat leat organiserejuvvon sierra riektesubjeaktan ... 44 3.3 .
Institusjoner underlagt Stortinget ... 45	Stuoradikki vuollásaš ásahusat ... 45
Kommuner og fylkeskommuners forhold til regjeringen ... 47 4.1 .	Gielddaid ja fylkkagielddaid oktavuohta ráđđehussii ... 47 4.1 .
Prinsipper for statlig styring av kommunesektoren ... 47 4.2 .	Stáhtalaš stivreprinsihpat gielddasuorggi guovdu ... 47 4.2 .
Statlig kontroll av kommunesektorens inntektsrammer ... 48 4.3 .	Stáhtalaš dárkkisteapmi gielddasuorggi sisaboahtorámmain ... 48 4.3 .
Konsultasjoner mellom staten og kommunesektoren ... 50 4.4 .	Stáhta ja gielddasuorggi ráđđádallamat ... 50 4.4 .
Kostnadsberegninger og økonomiske analyser ... 51	Gollomeroštallamat ja ekonomalaš analysat ... 51
Side 2 av 86	Side 2 av 86
Urfolks stilling i Finland , Sverige , Danmark , Canada og New Zealand ... 52 5.2 . Forslag til en nordisk samekonvensjon ... 55	Eamiálbmogiid dilli Suomas , Ruoŧas , Danmárkkus , Canadas ja Ođđa Zealandas 52 Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna árvalus ... 55
Del II Arbeidsgruppens vurderinger og forslag 6 .	II oassi . Bargojoavkku árvvoštallamat ja árvalusat ... 57 6 .
Vurderinger av Sametingets formelle stilling ... 57 6.1 .	Árvvoštallamat Sámedikki formála dili hárrái ... 57 6.1 .
Sametingets rettslige stilling ... 57 6.1.1 .	Sámedikki rievttálaš dilli ... 57 6.1.1 .
Sametinget som en del av den juridiske person staten ... 58 6.1.2 .	Sámediggi stáhta juridihkalaš peršovnna oassin ... 58 6.1.2 .
Sametinget som selvstendig rettssubjekt ... 59 6.1.3 .	Sámediggi iešstivrejeaddji riektesubjeaktan ... 59 6.1.3 .
Arbeidsgruppens vurderinger og forslag om Sametingets rettslige stilling ... 61 6.2 .	Bargojoavkku árvvoštallamat ja árvalusat Sámedikki rievttálaš dili hárrái ... 61 6.2 .
Lovfesting av prinsippet om Sametingets uavhengighet ... 61 6.3 .	Sámedikki iešstivrejumi prinsihpa láhkanannen ... 61 6.3 .
Lovfesting av konsultasjonsretten ... 62 6.4 .	Ráđđádallanrievtti láhkanannen ... 62 6.4 .
Forskriftskompetanse for tilskuddsforvaltningen ... 63 6.5 .	Doarjjahálddašeami láhkaásahusgelbbolašvuohta ... 63 6.5 .
Rapportering om Sametingets virksomhet ... 64 6.6 .	Sámedikki doaimma raporteren ... 64 6.6 .
De konstitusjonelle rammer ... 65	Konstitušuvnnalaš rámmat ... 65
Konsekvenser av arbeidsgruppens forslag om Sametingets formelle stilling ... 65 7.1 .	Bargojaovkku árvalusa váikkuhusat Sámedikki formála dili hárrái ... 65 7.1 .
Forholdet til forvaltnings- og offentlighetsloven ... 65 7.2 .	Gaskavuohtá hálddašan- ja almmolašvuođaláhkii ... 65 7.2 .
Ansattes stilling ... 66 7.3 .	Bargiid dilli ... 66 7.3 .
Konstitusjonelt og parlamentarisk ansvar ... 67 7.4 .	Konstitušuvnnalaš ja parlamentáralaš ovddasvástádus ... 66 7.4 .
Kontrollordninger og revisjon ... 68 7.5 .	Bearráigeahččanortnegat ja revišuvdna ... 67 7.5 .
Andre konsekvenser ... 70	Eará váikkuhusat ... 69
Arbeidsgruppens forslag om Sametingets formelle stilling ... 71 8.1 .	Bargojoavkku árvalusat Sámedikki formálalaš sajádaga birra ... 71 8.1 .
Lovforslag ... 71 8.2 .	Láhkaárvalusat ... 71 8.2 .
Merknader til lovforslagene ... 71	Mearkkašumit láhkaárvalusaide ... 71
Vurderinger av nye budsjettprosedyrer ... 73 9.1 .	Ođđa bušeahttabargovugiid árvvoštallamat ja árvalusat ... 73 9.1 .
Folkerettslige vurderinger ... 73 9.2 .	Álbmotrievttálaš árvvoštallamat ... 73 9.2 .
Vurderinger av dagens budsjettprosesser ... 75 9.3 .	Dálá bušeahttaproseassaid árvvoštallan ... 75 9.3 .
Bruk av rapport fra Faglig analysegruppe ... 78 9.4 .	Fágalaš analysajoavkku raportta geavaheapmi ... 78 9.4 .
Innholdet i nye budsjettprosedyrer ... 78 9.5 .	Ođđa bušeahttaprosedyraid sisdoallu ... 78 9.5 .
Forslag til budsjettprosedyrer ... 79 9.5.1 .	Bušeahttavugiid evttohus ... 79 9.5.1 .
Modell 1 ... 79 9.5.2 .	Modealla 1 79 ... 9.5.2 .
Modell 2 ... 81 9.5.3 .	Modealla 2 81 ... 9.5.3 .
Modell 3 ... 81 9.6 .	Modealla 3 82 ... 9.6 .
Arbeidsgruppens samlede vurderinger om nye budsjettprosedyrer ... 84 9.6.1 .	Bargojoavkku oppalaš árvvoštallamat ođđa bušeahttavugiid birra ... 84 9.6.1 .
Imøtekomme forpliktelsene i folkeretten ... 84 9.6.2 .	Dustet álbmotrievtti geatnegasvuođaid ... 84 9.6.2 .
Styrke demokratiske prosesser i utviklingen av det samiske samfunnet ... 84 9.6.3 .	Nannet demokráhtalaš proseassaid sámi servodaga ovdánahttimis ... 84 9.6.3 .
Sikre Sametingets mulighet til selv å prioritere for samisk kultur ... 84 9.6.4 .	Sihkkarastit Sámediggái vejolašvuođa ieš vuoruhit ruđaid sámi kultuvrii ... 84 9.6.4 .
Styrke samhandlingen mellom regjeringen og Sametinget ... 84 9.6.5 .	Nannet ráđđehusa ja Sámedikki ovttasdoaimma ... 85 9.6.5 .
Effektivisering av regjeringens arbeid med samiske saker ... 85 9.6.6 .	Buoridit ráđđehusa barggu sámi áššiid dáfus ... 85 9.6.6 .
Legge til rette for en utvikling av Sametingets ansvar og myndighet og tydeliggjøre Sametingets selvstendighet ... 85 9.6.7 .	Láhčit diliid nu ahte sáhttá ovdánahttit Sámedikki ovddasvástádusa ja válddi ja čalmmustahttit Sámedikki iešheanalašvuođa ... 85 9.6.7 .
Oppsummering av arbeidsgruppens vurderinger og forslag ... 85	Bargojoavkku árvvoštallamiid ja evttohusaid čoahkkáigeassu ... 85
Side 3 av 86	Side 3 av 86
Figurer Figur 1 .	Figuvrrat Figuvra 1 .
Sametingets politiske organisering ... 16 Figur 2 .	Sámedikki politihkalaš organiseren ... 16 Figuvra 2 .
Organisering av Sametingets administrasjon ... 20 Figur 3 .	Sámedikki hálddahusa organiseren ... 20 Figuvra 3 .
Bevilgninger til Sametinget 1990-2007 33 ... Figur 4 .	Juolludusat 1990-2007 33 ... Figuvra 4 .
Utviklingen i bevilgningene til samiske formål ... 34 Vedlegg Vedlegg 1 .	Sámi ulbmiliidjuolludusaid ovdáneapmi ( divvojuvvon 2006-hattiid mielde ) ... 34 Mildosat Mielddus 1 .
Forslag til budsjettprosedyrer med kommentarer Vedlegg 2 .	Bušeahttabargovugiid árvalus mearkkašumiiguin Mielddus 2 .
Saksmengde i Sametinget 1999-2006 Vedlegg 3 .	Sámedikki áššehivvodat 1999-2006 Mielddus 3 .
Oversikt over overføring av tilskuddsordninger og myndighet til Sametinget Vedlegg 4 .	Válddi ja doarjjaortnegiid sirdin Sámediggái Mielddus 4 .
Sametingets fordeling av tilskudd 2005-2007 Vedlegg 5 .	Sámedikki doarjjajuohkin 2005-2007 Mielddus 5 .
Sametingets oppnevning / deltakelse til styrer , råd og utvalg Vedlegg 6 .	Sámedikki nammadeamit / searvan stivrraide , ráđiide ja lávdegottiide Mielddus 6 .
Budsjettprosessen i Sametinget Vedlegg 7 .	Sámedikki bušeahttaproseassa Mielddus 7 .
Oversikt over departementenes bevilgninger til samiske formål 2005-2007 Særskilt vedlegg : Urfolks konstitusjonelle , rettslige og økonomiske stilling i Finland , Sverige , Danmark , Canada og New Zealand .	Departemeanttaid juolludusat sámi ulbmiliidda 2005-2007 Sierra mielddus : Eamiálbmogiid konstitušuvnnalaš , rievttálaš ja ekonomalaš sajádat Suomas , Ruoŧas , Danmárkkus , Canadas ja Ođđa Zealánddas .
En kortfattet komparativ framstilling .	Oanehis buohtasteaddji čilgehus .
John B. Henriksen , 1. desember 2006 .	John B. . Henriksen , juovlamánu 1. b. 2006 .
Side 4 av 86	Side 4 av 86
Innledning og sammendrag Bakgrunn for arbeidet På det halvårlige konsultasjonsmøtet 14. desember 2005 mellom sametingspresidenten og arbeids- og inkluderingsministeren ble det enighet om å nedsette en arbeidsgruppe som skal fremme forslag om etablering av nye budsjettprosedyrer mellom regjeringen og Sametinget , og utrede Sametingets formelle stilling i forhold til staten .	Álggahus ja čoahkkáigeassu Barggu duogáš Ráđđádallančoahkkimis maid sámediggepresideanta ja bargo- ja searvadahttinministtar doallaba juohke jahkebeali , sohppojuvvui juovlamánu 14. b. 2005:s nammadit bargojoavkku mii galgá ovddidit árvalusa movt sáhtášii ásahit ođđa bušeahttavugiid ráđđehusa ja Sámedikki gaskka ja guorahallat Sámedikki formála sajádaga stáhta ektui .
Bakgrunnen for at man ble enige om å sette i gang dette arbeidet er todelt .	Dán barggu álggaheami duogáš lea guovtti oasis .
I sin rapport tok arbeidsgruppen avslutningsvis opp spørsmålet om en mer selvstendig stilling for Sametinget .	Raporttas divvu bargojoavku gažaldaga eambbo iešstivrejeaddji dilálašvuođa birra Sámedikki dáfus .
Det vises til at det i dag er en spenning mellom Sametingets rolle som statsorgan / forvaltningsorgan og Sametinget som selvstendig folkevalgt organ .	Čujuhuvvo dálá vuostelasvuhtii das go Sámediggi lea sihke stáhtaorgána / hálddašanorgána ja iehčanas álbmotválljen orgána .
Arbeidsgruppen mener at en mulig løsning som bør utredes nærmere , er å etablere Sametinget som eget rettssubjekt , slik at Sametinget får en like uavhengig stilling , politisk og budsjettmessig , som fylkeskommuner og kommuner .	Bargojoavku oaivvilda ahte vejolaš čoavddus maid seahtá darkileappot guorahallat , lea ásahit Sámedikki sierra riektesubjeaktan nu ahte Sámediggi oažžu seamma iešstivrejeaddji árvvu politihkalaččat ja bušeahta dáfus go fylkkagielddat ja gielddat .
Arbeidsgruppen sier også at det bør vurderes hvilke endringer som bør gjøres i sameloven , i bevilgningssystemet for Sametinget og for Sametingets kontrollordninger og revisjon .	Bargojoavku cealká maiddái ahte berre árvvoštallojuvvot movt sámeláhka , Sámedikki juolludanvuogádat ja Sámedikki bearráigeahččanortnegat ja revišuvdna galggašii rievdaduvvot .
Sametinget behandlet rapporten i mai 2005 , og ba om at Kommunal- og regionaldepartementet i konsultasjon med Sametinget utreder om Sametinget bør skilles ut som eget rettssubjekt .	Sámediggi meannudii raportta miessemánus 2005:s ja dáhtui Gielda- ja guovlodepartemeantta ovttasráđiid Sámedikkiin čielggadit berre go Sámediggi sirrejuvvot sierra riektesubjeaktan .
Bakgrunnen for arbeidet var samenes rett til å bli konsultert i saker som angår dem , en rett som følger av folkerettslige bestemmelser , og da særlig ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	Dán barggu duogáš lei sápmelaččaid vuoigatvuohta beassat ráđđádallat eiseválddiiguin sámiidguoskevaš áššiin mii lea vuoigatvuohta maid álbmotrievttálaš njuolggadusat nannejit , erenoamážit ILO-konvenšuvdna nr. 169 iešmearrideaddji stáhtaid eamiálbmogiid ja čearddaid birra .
Også stadige debatter om hvordan konsultasjoner skulle gjennomføres , som for eksempel under arbeidet med finnmarksloven , var erfaringer som lå til grunn for arbeidet .	Maiddái digaštallamat das movt ráđđádallan galggai čađahuvvot , ovdamearkka dihte finnmárkkulága barggu oktavuođas lei vuođđun dán bargui .
Konsultasjoner knyttet til budsjettprosessen ble ikke behandlet .	Bušeahttaproseassa ráđđádallamat eai dattege gieđahallojuvvon .
Konsultasjonsavtalen ble underskrevet av sametingspresidenten og kommunal- og regionalministeren i mai 20052 .	Ráđđádallanšiehtadusa vuolláičáliiga sámediggepresideanta ja gielda- ja guovloministtar miessemánus 2005:s2 .
Arbeidsgruppen skal vurdere eventuelle konsekvenser for Sametingets kontrollordninger og revisjon , og for Sametingets søksmålskompetanse i ulike typer saker .	Bargojoavku galgá árvvoštallat vejolaš váikkuhusaid Sámedikki bearráigeahččanortnegiidda ja revišuvdnii ja Sámedikki ášševuolggahangelbbolašvuhtii iešguđetlágán áššiin .
Gruppen skal særlig fokusere på mulige løsninger som tar utgangspunkt i at Sametinget fortsatt skal være en del av den juridiske personen staten .	Joavku galgá erenoamážit deattuhit vejolaš čovdosiid maid vuođđu lea ahte Sámediggi ain bissu oassin dan juridihkalaš peršovnnas mii stáhta lea .
Eventuelle konsekvenser for statsrådenes konstitusjonelle og parlamentariske ansvar for be 1	Vejolaš váikkuhusat stáhtaráđiid konstitušuvnnalaš ja 1
Kontrollordninger i og for Sametinget , rapport fra arbeidsgruppe april 2005 .	Bearráigeahččanortnegat Sámedikkis ja Sámedikki várás , Bargojoavkku raporta njukčamánu 2005 .
Se også omtale i St. meld. nr. 44 ( 2004-2005 ) Om Sametingets virksomhet i 2004 , kap. 3.2 2 Arbeids- og inkluderingsdepartementets nettsider om konsultasjonsplikten i samiske saker http://www.regjeringen.no/nb/dep/aid/tema/Samepolitikk/Konsultasjonsplikt-i-samiske-saker.html?id 86931 =	Geahča maiddái čilgehusa St. dieđ. nr. 44 ( 2004-2005 ) Om Sametingets virksomhet i 2004 , kap. 3.2 2 Bargo- ja searvadahttindepartemeantta neahttasiiddut sámiguoskevaš áššiid ráđđádallangeatnegasvuođa birra http://www.regjeringen.no/nb/dep/aid/tema/Samepolitikk/Konsultasjonsplikt-i-samiske-saker.html?id 86931 =
Side 5 av 86	Side 5 av 86
vilgningene til Sametinget må tydeliggjøres .	parlamentáralaš ovddasvástádussii Sámedikki juolludemiid hárrái , galget maiddái čielgasit ovdanboahtit .
Arbeidsgruppens mandat omfatter ikke evt. spørsmål knyttet til Sametingets formelle stilling i utlandet .	Bargojoavkku mandáhtii eai gula vejolaš gažaldagaŧ mat lea čadnon Sámedikki formála árvui olgoriikkas .
Arbeidsgruppen skal videre legge fram forslag til prosedyrer mellom regjeringen og Sametinget i arbeidet med Sametingets budsjett .	Bargojoavku galgá maiddái evttohit bargovugiid ráđđehusa ja Sámedikki bargui Sámedikki bušeahtain .
Forslaget skal ta utgangspunkt i de relevante folkerettslige forpliktelser som påligger staten overfor urfolk og bygge på de folkerettslige vurderingene i rapporten om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Evttohusa vuođđun galget leat áššáiguoskevaš álbmotrievttálaš geatnegasvuođat mat stáhtas lea eamiálbmoga guovdu , ja dat galgá huksejuvvot daidda álbmotrievttálaš árvvoštallamiidda mat leat stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki ráđđádallanvugiid raporttas .
Arbeidsgruppen skal vurdere økonomiske og administrative konsekvenser av eventuelle forslag , og forholdet til annet lovverk .	Bargojoavku galgá árvvoštallat evttohusaid ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid ja oktavuođa eará lágaide .
Arbeidsgruppen legger fram sine forslag innen 15. mars 2007 .	Bargojoavku ovddida evttohusaidis ovdal njukčamánu 15. b. 2007 .
Arbeidsgruppen Arbeidsgruppen har bestått av medlemmer fra Sametinget og departementene .	Bargojoavku Bargojoavkkus leat leamaš lahttun Sámedikki ja departemeanttaid ovddasteaddjit .
Sametingets medlemmer har vært rådgiver Carl Erik Moksness , rådgiver Veslemøy Dahl , rådgiver Ingar N. Kuoljok , avdelingsdirektør Tommy Somby , underdirektør Hege Fjellheim Sarre ( fram til 1.1.2007 ) og seniorrådgiver Torvald Falch ( fra 1.1.2007 ) .	Sámedikki ovddasteaddjit leat leamaš ráđđeaddi Carl Erik Moksness , ráđđeaddi Veslemøy Dahl , ráđđeaddi Ingar N. Kuoljok , ossodatdirektovra Tommy Somby , vuolit direktevra Hege Fjellheim Sarre ( 1.1.2007 rádjái ) ja seniorráđđeaddi Torvald Falch ( 1.1.2007 rájes ) .
Arbeidsgruppemedlemmene fra departementene har vært førstekonsulent Benny Solheim fra Lovavdelingen , Justisdepartementet , rådgiver Nancy V. Olsen , rådgiver Cecilie Haare og prosjektleder Ninni Kate Rognli fra Same- og minoritetspolitisk avdeling i Arbeids- og inkluderingsdepartementet 3. Arbeidsog inkluderingsdepartementet har hatt leder- og sekretariatsfunksjonen for arbeidsgruppen .	Departemeanttaid bargojoavkolahtut leat leamaš vuosttaškonsuleanta Benny Solheim Láhkaossodagas , Justiisadepartemeanttas , ráđđeaddi Nancy V. Olsen , ráđđeaddi Cecilie Haare ja prošeaktajođiheaddji Ninni Kate Rognli Bargo- ja searvadahttindepartemeantta Sámi- ja unnitlogupolitihkalaš ossodagas 3. Bargo- ja searvadahttindepartemeanta lea doaibman bargojoavkku jođiheaddjin ja čállin .
Gruppen startet sitt arbeid i september 2006 og har avholdt 5 møter .	Joavku álggahii barggus čakčamánu 2006 ja lea doallan 5 čoahkkima .
Sammendrag av arbeidsgruppens forslag Grunnlagsmaterialet gjør rede for dagens forhold , bl.a. Sametingets arbeids- og myndighetsområde , dagens budsjettrutiner , søksmålskompetanse og forholdet til Regjeringsadvokaten .	Bargojoavkku evttohusa čoahkkáigeassu Vuođđomateriálas čilgejuvvo dálá dilli , ee. Sámedikki barggu ja válddi suorgi , dálá bušeahttarutiinnat , ášševuolggahangelbbolašvuohta ja oktavuohta Ráđđehusadvokáhttii .
Arbeidsgruppen har forsøkt å gi en helhetlig framstilling av Sametingets virksomhet og utvikling både i forvaltningslandskapet og i det politiske bildet .	Bargojoavku lea geahččalan addit ollislaš gova Sámedikki doaimmas ja ovdáneamis sihke hálddašansuorggis ja politihkalaš suorggis .
Gruppen mener det er viktig å synliggjøre Sametingets ulike funksjoner fordi dette har betydning for hvordan Sametinget bør organiseres i forhold til statlige myndigheter .	Joavku atná mávssolažžan čalmmustahttit Sámedikki iešguđet doaimmaid dannego das lea mearkkašupmi dasa movt Sámediggi berre organiserejuvvot stáhtalaš eiseválddiid ektui .
Arbeidsgruppen har også sett på kommuners forhold til regjeringen med tanke på eventuelle overføringsverdier i forhold til Sametinget .	Bargojoavku lea buohtastahttán gielddaid oktavuođa ráđđehussii guorahallan dihte sáhttá go dan sirdit Sámediggái .
Videre er relevante spørsmål om urfolks stilling i Finland , Sverige , Danmark , Canada og New Zealand omtalt .	Dasto leat áigeguovdilis gažaldagat Suoma , Ruoŧa , Canada ja Ođđa Zealándda eamiálbmogiid diliid hárrái čilgejuvvon .
Når det gjelder vurderingene legger arbeidsgruppen vekt på at Sametinget er en virksomhet som både er et selvstendig , folkevalgt organ , og et statlig forvaltningsorgan .	Árvvoštallamiid dáfus deattuha bargojoavku ahte Sámediggi lea doaibma mii lea sihke iešstivrejeaddji , álbmotválljejuvvon orgána ja stáhtalaš hálddašanorgána .
Det er også av vesentlig betydning at det er Sametinget , som samenes representative organ , som skal prioritere for samisk kultur , ikke regjeringen .	Lea maiddái deaŧalaš ahte Sámediggi mii lea sápmelaččaid ovddasteaddji orgána , vuoruha sámi kultuvrra , iige ráđđehus .
Videre er konsultasjonsretten et sentralt element i forholdet til regjeringen .	Ráđđádallanriekti lea maiddái guovddážis ráđđehusa ektui .
Same- og minoritetspolitisk avdeling ble i forbindelse med regjeringsskiftet høsten 2005 flyttet fra Kommunalog regionaldepartementet til Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	2005 ` čavčča ráđđehusmolsuma oktavuođas sirdojuvvui Sámi- ja unnitlogupolitihkalaš ossodat Gielda- ja guovlodepartemeanttas Bargo- ja searvadahttindepartementii .
Side 6 av 86	Side 6 av 86
Når det gjelder Sametingets rettslige status , har arbeidsgruppen lagt fram ett forslag der Sametinget fortsatt er en del av den juridiske personen staten , og ett forslag der Sametinget etableres som et selvstendig rettssubjekt .	geahččat lea Sámedikki ásaheapmi sierra riektesubjeaktan nu ahte Sámediggi oažžu seamma sorjjakeahtes dili politihkalaččat ja bušeahta dáfus go fylkkagielddain ja gielddain lea ” . Dan oktavuođas dáhtui Sámediggi ášši guorahallojuvvot ráđđálaga Sámedikkiin .
Arbeidsgruppen mener at en slik løsning samlet sett vil være i tråd med den uavhengige stillingen Sametinget allerede har , og at dette vil bringe større klarhet i spørsmål om statsrådenes instruksjonsmyndighet og konstitusjonelle og parlamentariske ansvar .	Bargojoavku oaivvilda ahte čoavddus mas Sámediggi ásahuvvo iešstivrejeaddji riektesubjeaktan mii lea formáladit friddja ráđđehusas , jáhkkimis lea buoremus čoavddus dálá geavada ja oainnu vuođul das ahte Sámediggi lea iešstivrejeaddji álbmotválljejuvvon orgána .
Videre mener arbeidsgruppen at dette vil gi et svar på det uavklarte spørsmålet om Sametingets søksmålskompetanse , og en klargjøring av at regjeringsadvokaten ikke har ansvar for å bistå Sametinget .	Bargojoavku oaivvilda dán čovdosa čuovvut dan sorjjakeahtes árvvu mii Sámedikkis juo lea , ja ahte dát čoavddus buorebut čilge gažaldagaid stáhtaráđiid bagadanválddi ja konstitušuvnnalaš ja parlamentáralaš ovddasvástádusa hárrái .
Arbeidsgruppen legger for øvrig fram flere forslag til lovendringer som er en formalisering av Sametingets stilling som et selvstendig folkevalgt organ .	Bargojoavku ovddida muđui nai máŋga láhkarievdadusevttohusa mat formaliserejit Sámedikki dili iešstivrejeaddji álbmotválljen orgánan .
Arbeidsgruppen peker på at lovendringsforslagene er tenkt som en helhet .	Bargojoavku čujuha ahte láhkarievdadusevttohusat leat jurddašuvvon ollislaččat .
De fleste forslagene er ikke avhengig av om Sametinget blir et selvstendig rettsubjekt eller ikke .	Eanas árvalusat eai leat dan duohken ásahuvvogo Sámediggi sorjjakeahtes riektesubjeaktan dahje ii .
Dette er i hovedsak forslag som regelfester dagens praksis knyttet til regjeringens instruksjonsmyndighet overfor Sametinget , økonomiforvaltning og tilskuddsforvaltning .	Dat leat eanas árvalusat mat njuolggadusnannejit dálá praksisa ráđđehusa bagadanválddi hárrái Sámedikki , ekonomiijahálddašeami ja doarjjahálddašeami guovdu .
Arbeidsgruppen foreslår også at konsultasjonsretten fastslås i sameloven , og at lovens § 1-3 om at Sametingets årsmelding skal sendes Kongen , oppheves .	Bargojoavku evttoha ahte ráđđádallanriekti nannejuvvo sámelágas , ja ahte lága § 1-3 mii mearrida ahte Sámedikki jahkedieđáhus sáddejuvvo Gonagassii , fámohuhttojuvvo .
Vedrørende konsekvenser av arbeidsgruppens forslag som gjelder Sametingets formelle stilling , innebærer begge modellene at det gjøres endring i sameloven .	Goappaš modeallat Sámedikki formála dili hárrái , mielddisbuktet ahte sámeláhka ferte rievdaduvvot .
Ved begge modellene bør dagens praksis regelfestes .	Goappaš modeallaid dáfus berre dálá geavat leat njuolggadussan .
Forslaget om at Sametinget etableres som et selvstendig rettssubjekt vil i tillegg medføre en lovregulering av Riksrevisjonens kontroll av Sametingets bruk av statlige midler .	Evttohus mas Sámediggi ásahuvvo sorjjasmeahttunis riektesubjeaktan mielddisbuktá dasalassin ahte Riikarevišuvnna dárkkisteapmi Sámedikki stáhtajuolludusgeavaheami hárrái ferte láhkaregulerejuvvot .
Dersom Sametinget fortsatt skal være en del av den juridiske personen staten , mener arbeidsgruppen at dette vil kreve visse lovmessige tiltak for å synliggjøre gjeldende rett , samt at rettstilstanden når det gjelder Sametingets søksmålskompetanse bør avklares ytterligere .	Jus Sámediggi ain galgá leat oassin stáhta juridihkalaš peršovnnas , de oaivvilda bargojoavku ahte gáibiduvvojit dihto lágalaš doaimmat čalmmustahttit gustojeaddji rievtti , ja ahte Sámedikki ášševuolggahangelbbolašvuođa riektedilli berre ain eambbo čielggaduvvot .
Arbeidsgruppen mener også at det bør vurderes om dette bør komme til utrykk direkte i sameloven .	Bargojoavku oaivvilda ahte seađášii árvvoštallat galgá go dat ovdanboahtit njuolga sámelágas .
Side 7 av 86	Side 7 av 86
I forbindelse med etableringen av konsultasjonsprosedyrene ble det enighet om å etablere en Faglig analysegruppe som blant annet på bakgrunn av samisk statistikk årlig avlegger en rapport om situasjon og utviklingstrekk i samiske samfunn .	Ráđđádallanvugiid ásaheami oktavuođas sohppojuvvui vuođđudit Fágalaš analysajoavkku mii jahkásaččat buktá raportta sámi servodaga dili ja ovdáneami birra ee. sámi statistihkaid vuođul . Bargojoavku navdá dán raportta mávssolaš oassin ođđa bušeahttabargovugiin .
Arbeidsgruppen mener at bruk av denne rapporten er et viktig element i nye budsjettprosedyrer .	Dat lea buorren vuođđun guorahallamiidda sámi ulbmiliid bušeahta ja sámi doaimmaid áŋgiruššamiid oktavuođas .
Arbeidsgruppen drøfter tre ulike modeller : Modell 1 tar utgangspunkt i dagens budsjettrutiner og konsultasjonsprosedyrene .	Bargojoavku čielggada golbma iešguđetlágán modealla : 1. modealla vuođđun leat dálá bušeahttarutiinnat ja ráđđádallanvuogit .
Modellen innebærer at det etableres nærmere regler for gjennomføring av konsultasjoner om budsjettet til samiske formål .	Modealla mielddisbuktá ahte sámi ulbmiliid bušeahttaráđđádallamiid čađaheapmái ráhkaduvvojit dárkilet njuolggadusat .
Den endelige fordelingen av bevilgninger til samiske formål presenteres imidlertid når statsbudsjettet legges fram i oktober .	Sámi ulbmiliid juolludemiid loahpalaš juohkin ovddiduvvo dattege easkka go stáhtabušeahtta ovddiduvvo golggotmánus .
Modell 2 tar utgangspunkt i at det overføres til Sametinget en viss prosentandel av statsbudsjettet til samiske formål .	2. modealla vuođđu lea ahte Sámediggái sirdojuvvo dihto proseantaoassi sámi ulbmiliid stáhtabušeahtas .
Modellen bygger på forutsetningene om at samene har rett til selvbestemmelse og rett til å prioritere over sin egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	3. modealla vuođđu lea gielddaid ja fylkkagielddaid dilli bušeahttaoktavuođain ja dovddus jahkásaš váldošiehtadallamat stáhta ja ealáhusorganisašuvnnaid gaskka eanandoalu ja boazodoalu siskkobealde .
Side 8 av 86	Side 8 av 86
På bakgrunn av denne samlede vurderingen av modellene mener arbeidsgruppen at modell 3 ( forhandlinger ) best ivaretar de hensyn som arbeidsgruppen har lagt vekt på i utformingen av nye budsjettprosedyrer .	Modeallaid oppalaš árvvoštallama vuođul lea bargojoavku gávnnahan ahte 3. modealla ( šiehtadallamat ) buoremusat vuhtiiváldá daid beliid maid bargojoavku lea deattuhan ođđa bušeahttabargovugiid hábmemis .
Side 9 av 86	Side 9 av 86
Del I Grunnlagsmateriale – status på sentrale områder 1 .	I oassi . Vuođđomateriála – guovddáš surggiid stáhtus 1 .
Folkerettslige og nasjonale forpliktelser 1.1 .	Álbmotrievttálaš ja našovnnalaš geatnegasvuođat 1.1 .
Internasjonale rettsregler Norge har tiltrådt flere internasjonale konvensjoner , erklæringer og avtaler som har betydning for rettstilstanden til urfolk og etniske minoriteter .	Riikkaidgaskasaš riektenjuolggadusat Norga lea searvan máŋgga riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaide , julggaštusaide ja šiehtadusaide main lea mearkkašupmi eamiálbmogiid ja čearddaid riektedillái .
Folkerettslig er det imidlertid særlig art. 1 og 27 i FNs konvensjon av 1966 om sivile og politiske rettigheter og ILO-konvensjon nr. 169 av 1989 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater som setter rammene for norsk samepolitikk .	Álbmotrievttálaččat leat dattege art. 1 ja 27 ON . ` 1966 konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš rivttiid birra , ja 1989 ` ILO-konvenšuvdna nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain , dat mat mearridit norgga sámepolitihka rámmaid .
Artikkel 27 i FNs konvensjon av 1966 om sivile og politiske rettigheter Art. 27 i FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter fra 1966 er en sentral bestemmelse i internasjonal rett til vern av minoriteter .	Artihkal 27 ON . ` 1966 konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš rivttiid hárrái Art. 27 ON 1966 ` konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš rivttiid hárrái lea guovddáš njuolggadus unnitloguid suddjemis riikkaidgaskasaččat .
Dette ble uttrykkelig uttalt i Ot.prp. nr. 33 ( 1986-87 ) og i Innst. O. nr. 79 ( 1986-87 ) om sameloven .	Dat boahtá čielgasit ovdan Od.prp. nr. 33:s ( 1986-87 ) ja Árv . O. nr. 79:s ( 1986-87 ) sámelága birra .
Konvensjonsteksten : http://www.unhchr.ch/html/menu3/b/a_ccpr.htm Norsk oversettelse : http://www.regjeringen.no/nb/dep/aid/tema/Samepolitikk/ILOkonvensjon-nr-169-omurbefolkninger-o.html?id=451312&epslanguage=NO 6 Konvensjonsteksten : http://www.ohchr.org/english/law/pdf/crc.pdf 7 Konvensjonsteksten : http://conventions.coe.int/treaty/en/Treaties/Html/148.htm 8 Konvensjonsteksten : http://conventions.coe.int/Treaty/en/Treaties/Html/157.htm 9 Ot.prp. nr. 53 ( 2002-2003 ) Om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( Finnmarksloven ) kap. 5.5.1 5	Konvenšuvdnateaksta : http://www.unhchr.ch/html/menu3/b/a_ccpr.htm Sámegillii : http://www.regjeringen.no/se/dep/aid/Fadda-/Samepolitihkka/Konvenuvdna-nr-169Eamialbmogiid-ja-eard.html?id 451312 = 6 Konvenšuvdnateaksta : http://www.ohchr.org/english/law/pdf/crc.pdf 7 Konvenšuvdnateaksta : http://conventions.coe.int/treaty/en/Treaties/Html/148.htm 8 Konvenšuvdnateaktsta : http://conventions.coe.int/Treaty/en/Treaties/Html/157.htm 9 Ot.prp. nr. 53 ( 2002-2003 ) Om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( Finnmarksloven ) kap. 5.5.1 5
Side 10 av 86	Side 10 av 86
Bestemmelsens betydning for samenes rettsstilling er grundig drøftet i NOU 1984 : 18 Om samenes rettsstilling .	Njuolggadusa mearkkašupmi sápmelaččaid riektedillái lea vuđolaččat guorahallojuvvon NAČ 1984:18:s Sápmelaččaid riektedili birra .
Mange av de spørsmålene som var usikre i 1984 , er senere avklart gjennom praksis i FNs menneskerettighetskomité , som overvåker konvensjonen .	Olu gažaldagat main lei eahpesihkarvuohta 1984:s , leat maŋŋel čielgan ON ` olmmošvuoigatvuođa lávdegotti geavada bokte mii goziha konvenšuvnna .
Der konkluderte Samerettsutvalget med at art. 27 ikke bare beskytter mot statlige inngrep som begrenser gruppens utøvelse av sin kultur , men at statene også har en viss plikt til å sikre at minoritetene får aktiv støtte .	Das celkkii Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ahte art. 27 ii duššefal suddje stáhtalaš billistemiid vuostá mat gáržžidit joavkku kulturovdanbuktima , muhto ahte stáhtain lea maid dihto geatnegasvuohta sihkkarastit ahte unnitlogut ožžot aktiiva doarjaga .
Samerettsutvalget argumenterte også for at art. 27 omfatter de materielle forutsetningene for opprettholdelse og videreføringen av kulturen .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ákkastalai maiddái ahte art. 27 sisttisdoallá kultuvrra seailluheami ja ovdánahttima materiálalaš eavttuid .
FNs menneskerettskomité har lagt dette materielle kulturbegrepet til grunn når det gjelder urfolk .	ON ` olmmošvuoigatvuođalávdegoddi lea atnán dán materiálalaš kulturdoahpaga vuođđun eamiálbmogiid hárrái .
Komiteen viser også til at bestemmelsen krever tiltak for å sikre effektiv deltakelse i avgjørelser som angår dem , jf. General Comment No. .	Lávdegoddi čujuha maiddái ahte njuolggadus gáibida doaimmaid mat sihkkarastet beaktilis searvama dain mearrádusain mat sidjiide gusket , vrd. 1994`General Comment No .
23 til art. 27 fra 1994 .	23 art. 27 rádjái .
Folkerettsgruppen i NOU 1997 : 5 Urfolks landrettigheter etter folkerett og utenlandsk rett mener at tolkningen av art. 27 i internasjonal praksis i forhold til urfolk har gått i samme retning som ILO-konvensjon nr. 169 .	Álbmotriektejoavku NAČ 1997:5 oktavuođas Eamiálbmogiid eananvuoigatvuođat álbmotrievtti ja olgoriikkalaš rievtti mielde , oaivvilda ahte art. 27 dulkojupmi riikkaidgaskasaččat eamiálbmogiid dáfus , lea manname seamma guvlui go ILO-konvenšuvdna nr. 169 .
Lov 21. mai 1999 nr. 39 om styrking av menneskerettighetenes stilling i norsk rett ( menneskerettsloven ) gir konvensjonen om sivile og politiske rettigheter status som norsk lov og ved motstrid går bestemmelsene i konvensjoner og protokoller som er nevnt i loven foran bestemmelser i annen lovgivning , jf. menneskerettighetsloven § 3. 1.1.2 .	Miessemánu 21. b. 1999 láhka nr. 39 olmmošvuoigatvuođaid dili nannema birra norgga rievttis ( olmmošvuoigatvuođaláhka ) addá siviila ja politihkalaš rivttiid konvenšuvdnii norgga lága árvvu , ja jus leaš vuostelasvuohta de mannet konvenšuvnnaid ja beavdegirjjiid njuolggadusat mat leat namuhuvvon lágas ovdalii eará lágaid njuolggadusaid , vrd. olmmošvuoigatvuođalága § 3. 1.1.2 .
ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater Den 76. internasjonale arbeidskonferansen ( International Labour Organization ) vedtok i 1989 konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	ILO-konvenšuvdna nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain 76. riikkaidgaskasaš bargokonferánsa ( International Labour Organization ) dohkkehii 1989:s konvenšuvnna nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain .
Ved den norske ratifikasjonen i 1990 gjorde Norge konvensjonen gjeldende for samene .	Go Norga dohkkehii dan 1990:s de gustogođii konvenšuvdna sápmelaččaide .
ILO-konvensjon nr. 169 har bestemmelser om urfolks rett til selv å bestemme over sin økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling , til å lære å bruke eget språk og til å opprette egne institusjoner til å representere seg overfor myndighetene .	ILO-konvenšuvnnas nr. 169 leat njuolggadusat eamiálbmogiid rievtti birra ieža beassat mearridit iežaset ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami , beassat oahppat atnit iežaset giela ja beassat ásahit iežaset ásahusaid mat ovddastit daid eiseválddiid guovdu .
Konvensjonen anerkjenner videre urfolks ønsker om og behov for kontroll over egne institusjoner , sin egen livsform og økonomiske utvikling .	Konvenšuvdna dohkkeha maiddái eamiálbmogiid dáhtu ja dárbbu beassat hálddašit iežaset ásahusaid , iežaset eallinvuogi ja ekonomalaš ovdáneami .
Dette innebærer en anerkjennelse av urfolks ønske om å opprettholde og videreutvikle sin egen identitet , språk og religion , innen rammen av de statene de lever i .	Dakko bokte dohkkehuvvo eamiálbmogiid dáhttu bisuhit ja ovdánáhttit iežaset identitehta , giela ja oskku daid stáhtaid rámmaid siskkobealde gos sii ellet .
Konvensjonen har videre bestemmelser om blant annet landrettigheter , sysselsetting og arbeidsliv , opplæring , trygd og helse .	Konvenšuvnnas leat maiddái njuolggadusat eananvuoigatvuođaid , barggaheami ja bargoeallima , oahpahusa , oaju ja dearvvašvuođa birra .
Konvensjonen beskriver de allmenne retningslinjene for statens forpliktelser .	Konvenšuvnnas čilgejuvvojit stáhtaid geatnegasvuođaid oppalaš njuolggadusat .
Videre skal tiltak fremme full virkeliggjøring av disse folks sosiale , økonomiske og kulturelle rettigheter , med respekt for deres sosiale og kulturelle identitet , tradisjoner og institusjoner .	Váldoprinsihpat ovdanbohtet art. 2:s mas celko : ” Ráđđehusain lea ovddasvástádus veahkkálagaid daiguin álbmogiiguin maidda dat gusket , fuolahit koordinerejuvvon ja vuogádatlaš doaimmaid suodja-
Side 11 av 86	Side 11 av 86
I samisk sammenheng betyr dette at tiltak som berører de nevnte områdene ikke kan iverksettes i strid med klart uttrykte ønsker og prioriteringer fra først og fremst Sametinget som må anses som den mest legitime samiske institusjonen .	Sámi oktavuođas mearkkaša dat ahte doaimmat mat váikkuhit dáidá namuhuvvon surggiide eai sáhte álggahuvvot čielga dáhtuid ja vuoruhemiid vuostá , vuosttažettiin Sámedikki bealis maid ferte gohčodit sámi eanemus legitiima ásahussan .
Dette har resultert i en avtale om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Dat lea mielddisbuktán ráđđádallanvugiid šiehtadusa stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
11 Ved ratifikasjon av ILO-konvensjon nr. 169 i 1990 konkluderte Norge med at norsk lovgivning var i overensstemmelse med konvensjonen , jf. St. prp. nr. 102 ( 1989-90 ) .	11 ILO-konvenšuvnna nr. 169 dohkkehettiin 1990:s , celkkii Norga ahte Norgga láhkavuođđu vástidii konvenšuvdnii , vrd. St. prp. nr. 102 ( 1989-90 ) .
Sametinget viste imidlertid til de utredninger som foregikk i regi av Samerettsutvalget , med sikte på å komme fram til eventuell ny lovgivning , og anbefalte ratifikasjon begrunnet med at ratifikasjon vil stille krav til rettsavklaring og sannsynligvis til lovendringer på visse punkter senere .	Sámediggi dattege čujuhii daidda čielggademiide maid Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lei álggahan dainna ulbmiliin ahte vejolaččat ráhkadit ođđa láhkavuođu , ja rávvii dohkkeheami dainna ákkain ahte dohkkeheapmi boahtá cegget gáibádusaid riektečielggadeapmái ja jáhkkimis maiddái dihto láhkarievdadusaid maŋit áigái .
Sametingets prinsipale posisjon har siden 1993 vært at ILO-konvensjon nr. 169 må inkorporeres direkte gjennom menneskerettsloven med forrang fremfor annen lovgivning .	Sámedikki prinsihpalaš oaidnu lea 1993 rájes leamaš dat ahte ILO-konvenšuvdna nr. 169 galgá inkorporerejuvvot njuolga olmmošvuoigatvuođalága bokte mii manná ovdalii eará lágaid .
ILO-konvensjon nr. 169 etablerer minimumsstandarder for rettslig beskyttelse av urfolk .	ILO-konvenšuvdna nr. 169 ásaha eamiálbmogiid rievttálaš suddjema unnimusmeriid .
For norsk samepolitikk anser regjeringen standardene verken å være uttømmende eller begrensende .	Ráđđehus oaivvilda ahte Norgga sámepolitihka dáfus eai leat dát mearit goarideaddjin eaige gáržžideaddjin .
Enkelte lover , slik som sameloven , går i flere henseende lenger enn forpliktelsene Norge har påtatt seg gjennom konvensjonen .	Muhtun lágat nu go sámeláhka , deavdá máŋgga sajis vel eambbo go dat geatnegasvuođat maid Norga lea badjelasás váldán konvenšuvnna bokte .
Etter ikrafttredelsen har Norge rapportert til ILO om konvensjon nr. 169 i henhold til organisasjonens regelverk .	Maŋŋel go konvenšuvdna nr. 169 fápmuibiddjui de lea Norga raporteren ILO:i nu movt organisašuvnna njuolggadusat 10
Jf. utkast fra finsk-norsk-svensk-samisk ekspertgruppe til nordisk samekonvensjon , s. 146 .	Vrd. suoma-norgga-ruoŧa-sámi áššedovdijoavkku davviriikkalaš sámekonvenšuvnna hárrái , s. 146 .
Se http://regjeringen.asap-asp.com/Upload/AID/temadokumenter/sami/sami_samekonvensjon_norsk.pdf 11 Avtale om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget ble underskrevet av kommunal- og regionalministeren og sametingspresidenten 11. mai 2005 .	Geahča http://www.regjeringen.no/Upload/AID/temadokumenter/sami/sami_samekonvensjon_samisk_H-2183.pdf 11 Miessemánu 11. b. 2005:s vuolláičáliiga gielda- ja guovloministtar ja sámediggepresideanta ráđđádallanvugiid šiehtadusa stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
Sametingets plenum ga sin tilslutning 1. juni 2005 .	Sámedikki dievasčoahkkin dohkkehii dan geassemánu 1. b. 2005:s .
Ved kgl. res. 1. juni 2005 ble det stadfestet at de avtalte prosedyrene skal gjelde for hele statsforvaltningen .	Geassemánu 1. b. 2005 ` gon . res. bokte mearriduvvui ahte sohppojuvvon vuogit galget gustot olles stáhtahálddahusas .
12 Innst. 80 O.nr. ( 2004-2005 ) Innstilling fra justiskomiteen om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) .	12 Innst. 80 O.nr. ( 2004-2005 ) Justiisalávdegotti láhkaárvalus Finnmárkku fylkka eatnamiid ja luondduriggodagaid riektedili ja hálddašeami birra ( Finnmárkoláhka ) .
13 ILOs ekspertkomité : Norway , 21003 , Observation concerning Convention No 169 , indigenous and Tribal peoples ( 1989 ) , paragraph 19	13 ILO áššedovdijoavku : Norway , 21003 , Observation concerning Convention No 169 , indigenous and Tribal peoples ( 1989 ) , paragraph 19
Side 12 av 86	Side 12 av 86
Den tradisjonelle tolkningen av begrepet selvbestemmelsesrett har knyttet seg nettopp til avkoloniseringen , samt til okkuperte staters uavhengighet .	Iešmearridanrievtti doaba lea dábálaččat leamaš čadnon dekoloniseremii ja vuollásaš riikkaid sorjjakeahtesvuhtii .
Det antydes at urfolks selvbestemmelsesrett kan ha et annet innhold enn den tradisjonelle eksterne selvbestemmelsesretten og at det dermed også kan ha relevans utover de typiske koloniserings- og okkupasjonstilfellene .	Geažuhuvvo ahte eamiálbmogiid iešmearridanriekti sáhttá mielddisbuktit eará go árbevirolaš olggobealde iešmearridanrievtti , ja ahte das sáhttá leat mearkkašupmi eará oktavuođain nai go dušše dábálaš koloniseren- ja okkupašuvdnaoktavuođain .
14 Det er dermed argumentert for at prinsippet om folkenes selvbestemmelsesrett kan ha forskjellig innhold i ulike kontekster .	14 Dalle ákkastallojuvvo ahte álbmogiid iešmearridanrievtti prinsihpa sisdoallu sáhttá rievddadit dađimielde makkár oktavuođas dat geavahuvvo .
Det har blitt hevdet at rettsprinsippet må undergis en dynamisk tolkning , og at prinsippet også kan omfatte intern selvbestemmelse , for eksempel urfolks krav på selvbestemmelse i forholdet til statsdannelsen som er etablert på det tradisjonelle urfolksterritoriet .	Čuoččuhuvvo ahte riekteprinsihppa ferte dynámalaččat dulkojuvvot , ja ahte prinsihppa maiddái sáhttá mearkkašit siskkáldas iešmearrideami , ovdamearkka dihte go eamiálbmot gáibida iešmearrideami dan stáhtavuođđudusa ektui mii lea sin árbevirolaš eamiálbmotguovllus .
I St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 ) Om samepolitikken presiserer regjeringen sitt syn på spørsmålet om retten til selvbestemmelse i forhold til samene ( kap. 4 ) .	St.dieđ. nr. 55:s ( 2000-2001 ) Sámepolitihka birra čilge ráđđehus iežas oainnu iešmearridanrievtti hárrái sápmelaččaid guovdu ( kap. 4 ) .
Regjeringen forutsetter at utviklingen av samisk selvbestemmelse skal skje innenfor rammen av den eksisterende uavhengige og demokratiske stat , og innenfor Norges eksisterende geografiske grenser .	Ráđđehus eaktuda ahte sámi iešmearrideami ovddideapmi gálgá dáhpáhuvvat dálá sorjjakeahtes ja demokráhtalaš stáhta rámmaid siskkobealde , ja dálá Norgga geográfalaš rájiid siskkobealde .
Samenes selvbestemmelse vil derfor måtte ta utgangspunkt i en rett til å delta i avgjørelser som angår dem .	Sápmelaččaid iešmearrideami vuođđu ferte danne leat riekti oassálastit mearrádusain mat váikkuhit sidjiide .
Retten til selvbestemmelse anses som en grunnleggende kollektiv menneskerett .	Riekti iešmearrideapmái oaivvilduvvo leat vuđolaš oktasaš olmmošvuoigatvuohtan .
Det kommer til uttrykk i FN-paktens formål , uttrykt i art. 1 nr. 2 .	Dat ovddiduvvo ON-soahpamuša ulbmilis , art. 1:s nr. 2 .
Jf. blant annet Maivân Clech Lâm , At the edge of the State : Indigenous Peoples and Self-determination , New York , 2000 .	Vrd. earet eará Maivân Clech Lâm , At the edge of the State : Indigenous Peoples and Self-determination , New York , 2000 .
Side 13 av 86	Side 13 av 86
Uttalelsene kan tolkes dithen at Menneskerettskomiteen anser at urfolk omfattes av SP art. 1 .	ON`olmmošvuoigatvuođalávdegoddi lea máŋgii čuoččuhan ahte maiddái eamiálbmogat gullet SP ja ESK art. 1 vuollái .
Sametinget og regjeringen har imidlertid gitt uttrykk for ulik oppfatning av spørsmålet om urfolk er omfattet av art. 1 i SP og ØSK .	Sámediggi ja ráđđehus leat dattege dovddahan goabbatlágán oainnu das ahte gullet go eamiálbmogat art. 1 vuollái SP:s ja ESK:s .
Innholdet i selvbestemmelsesretten og rekkevidden av den når den skal praktiseres innenfor en demokratisk stat , er fortsatt under utvikling .	Iešmearridanrievtti sisdoallu ja viidodat go dan galgá čađahit demokráhtalaš stáhta siskkobealde , lea ain ovdáneame .
ILO-konvensjon nr. 169 art. 7 fastslår at urfolk har rett til å vedta sine egne prioriteringer og kontrollere sin egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	ILO-konvenšuvdna nr. 169 art. 7 nanne ahte eamiálbmogis lea riekti ieš vuoruhit ja dárkut iežas ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami .
Formuleringen av ILOkonvensjon nr. 169 art. 7 er sammenfallende med formuleringen om retten til selvbestemmelse slik den kommer til uttrykk i felles art. 1 nr. 1 i FN-konvensjonene om henholdsvis sivile og politiske rettigheter , og økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter 15. Til tross for at ILOkonvensjon nr. 169 har enkelte bestemmelser som inneholder elementer med relevans i forhold til samisk selvbestemmelse vil det ikke være riktig å legge til grunn at konvensjonen kan påberopes som grunnlag for samisk selvbestemmelse i folkerettslig forstand .	ILO-konvenšuvnna nr. 169 art. 7 vástida iešmearridanrievtti sátnádeapmái oktasaš art.1:s nr. 1:s ON ` konvenšuvnnain siviila ja politihkalaš rivttiid birra ja ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš rivttiid birra . 15 Vaikko ILOkonvenšuvnnas nr. 169 leat dihto mearrádusat main leat oasit mat gusket sámi iešmearrideapmái , de ii leat aŋkke riekta atnit konvenšuvnna vuođđun čuoččuhit sámi iešmearrideami álbmotrievttálaš ipmárdusa mielde dannego konvenšuvnnas lea sierra mearrádus art. 1:s ( 3 ) mii mielddisbuktá ráddjema álbmogiid iešmearrideami rievtti hárrái .
Samenes statsrettslige stilling Det samiske folkets statsrettslige særstilling er kommet til uttrykk i forskjellige former i Sverige , Finland og Norge ( se også kap. 5 ) .	Sápmelaččaid stáhtarievttálaš dilli Sámi álbmoga erenoamáš stáhtarievttálaš dilli boahtá ovdan iešguđetládje Ruoŧas , Suomas ja Norggas ( geahča maiddái kap. 5 ) .
Samenes forfatningsmessige særstilling er kommet til direkte uttrykk i den finske og norske grunnloven .	Sápmelaččaid vuođđonjuolggaduslaš dilálašvuohta nannejuvvo njuolga Suoma ja Norgga vuođđolágain .
Forfatningsvernet for samene på norsk side er inntatt i Grunnloven § 110 a .	Norgga beale sápmelaččaid vuođđonjuolggadussuodji lea nannejuvvon Vuođđolága § 110A:s .
Den norske stat 15	Okta guhte álgoálggus juo sátnádii dán vuođđojurdaga lei alimusrievttijustitiarius 15
Jf. utkast til finsk-norsk-svensk-samisk ekspertgruppe til nordisk samekonvensjon , s. 147 Henriksen , Scheinin , Åhrén : Det samiska folkets rätt till självbestämmande , s. 309-310 , i Nordisk samekonvensjon : Utkast fra finsk-norsk-svensk-samisk ekspertgruppe , avgitt 26. oktober 2005 .	Vrd. suoma-norgga-ruoŧa-sámi áššedovdijoavkku árvalusa davviriikkalaš sámekonvenšuvdnii , s. 147 Henriksen , Scheinin , Åhrén : Sámi álbmoga riekti iešmearrideapmái , s.309-310 , Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna : Suoma-norgga-ruoŧa-sámi áššedovdijoavkku árvalus , geigejuvvon golggotmánu 26. b. 2005 .
Protokoll 3 om det samiska folket var en slik avklaring .	Protokoll 3 lei dakkár čielggadeapmi .
Denne protokollen er en del av EU-regelverket og dermed også direkte bindende for Finland og Sverige .	Dát beavdegirji lea dál oassi EO-njuolggadusain ja njuolgga geatnegahtti sihke Supmii ja Ruŧŧii .
Side 14 av 86	Side 14 av 86
har derfor et særlig ansvar for å legge forholdene til rette for at det samiske folk skal kunne bygge et sterkt og levedyktig samfunn " .	Carsten Smith 18. Gonagas Harald dovddahii dán vuođđojurdaga goalmmát Sámedikki rahpansártnis golggotmánu 7. b. 1997 : " Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga guvlui – dáččaid ja sápmelaččaid .
Synet er videreført i en rekke sammenhenger , bl.a. i St.meld. nr. 21 ( 1999-2000 ) ” Menneskeverd i sentrum”19 , og i Norges rapportering til FNs menneskerettighetskomité i 200420 .	Dát oaidnu boahtá maiddái ovdan máŋgga eará oktavuođain , ee. St.dieđ. nr. 21:s ( 1999-2000 ) ” Menneskeverd i sentrum”19 , ja Norgga raporteremis ON`olmmošvuoigatvuođalávdegoddái 2004:s20 .
Erkjennelsen av at staten har ansvar for tidligere urett mot samene er også en erkjennelse med et statsrettlig innhold .	Mieđiheapmi dasa ahte stáhtas lea ovddasvástádus ovddeš vearredaguide sápmelaččaid vuostá lea maiddái mieđiheapmi mas lea stáhtarievttálaš sisdoallu .
Dette er inntatt i St.meld. nr. 21 ( 1999-2000 ) punkt 4.6.2 : ” Samene har vært utsatt for en hard og langvarig fornorskningspolitikk ... Politikken medførte alvorlige menneskerettighetsbrudd .	Dat lea váldon mielde St.dieđ. nr. 21:s ( 1999-2000 ) čuokkis 4.6.2 : ” Sápmelaččat leat šaddan gillát garra ja guhkilmas dáruiduhttinpolitihka ... Politihkka mielddisbuvttii duođalaš olmmošvuoigatvuođa rihkkumiid .
21 ” Både Grunnloven § 110 a , erkjennelsen av at Norge er etablert på territoriet til to folk og erkjennelsen om tidligere urett mot samene , innebærer en fornyelse av statens politikk overfor samene .	21 ” Sihke Vuođđolága § 110a , dohkkeheapmi das ahte Norga lea ásahuvvon guovtti álbmoga guvlui ja ovddeš vearredaguid mieđiheapmi , mearkkaša ahte stáhta politihkka sápmelaččaid guovdu lea ođastuvvon .
Det rettslige innholdet i dette må forstås ut fra begrepene forsoning og fornyelse .	Dáid beliid rievttálaš sisdoalu ferte dulkot seanadeami ja ođasteami doahpagiid vuođul .
22 Det tidligere norske nasjonale “ énkulturelle ” selvbildet er uten tvil under endring .	22 Ovddeš norgalaš našovnnalaš “ oktakultuvrralaš ” iešgovva lea eahpitkeahttá rievdame .
Det neste spørsmålet er om disse prinsippene også omfatter en plikt for myndighetene utover det som ligger innenfor det som tidligere har vært lagt til grunn m.h.t. Grunnloven § 110 a .	Nubbi gažaldat lea mielddisbuktet go dát prinsihpat geatnegasvuođaid eiseválddiide , mat leat viidábut go dat mii ovdal lea leamaš vuođđun Vuođđolága § 110a olis .
Ved vedtakelsen av § 110 a ble det ikke satt fokus på ansvaret for gjenoppretting av de skadene fornorskningspolitikken medførte .	Go § 110a dohkkehuvvui , de ii čalmmustahttojuvvon ovddasvástádus divvut daid vahágiid maid dáruiduhttinpolitihkka mielddisbuvttii .
Den utviklingen som har skjedd etter vedtakelsen av § 110 a , medfører et annet og videre ansvarsforhold for staten i dag .	Dat ovdáneapmi mii lea leamaš maŋŋel § 110a dohkkeheami , mielddisbuktá stáhtii eará ja viidát ovddasvástádusa go dat mii lea dássážii leamaš .
St.meld. nr. 21 ( 1999-2000 ) ” Menneskeverd i sentrum ” kap. 4.6.2 Det samepolitiske feltet .	St.dieđ. nr. 21 ( 1999-2000 ) ” Menneskeverd i sentrum ” kap. 4.6.2 Det samepolitiske feltet .
“ Implementation of the international covenant on civil and political rights , November 2004 , “ The fifth report of Norway , Request of Human Rights Committee in its concluding observations on Norways ’ s fourth periodic report to submit the report by October 2004 ( CCPR ” : ( C/79/Add.112 ) .	20 “ Implementation of the international covenant on civil and political rights , November 2004 , “ The fifth report of Norway , Request of Human Rights Committee in its concluding observations on Norways ’ s fourth periodic report to submit the report by October 2004 ( CCPR ” : ( C/79/Add.112 ) .
The Sami people are defined as an indigenous people according to ILO Convention No 169 concerning Indigenous and Tribal Peoples .	The Sámi people are defined as an indigenous people according to ILO Convention No 169 concerning Indigenous and Tribal Peoples .
The basis of the Government ’ s policies towards the Sami people is that the Norwegian State was originally established on the territory of two peoples : the Norwegians and the Samis .	The basis of the Government ’ s policies towards the Sámi people is that the Norwegian State was originally established on the territory of two peoples : the Norwegians and the Samis .
They both have the same right to maintain and develop their language and their culture . ”	They both háve the same right to maintain and develop their language and their culture . ”
21 Se http://www.regjeringen.no/nb/dep/ud/dok/regpubl/stmeld/19992000/Stmeld-nr-21-1999-2000.html?id 192704 = 22 Forsoning og fornyelse innebærer en prosess der oppgaven er å etablere et felles sannhetsbilde av fortidige handlinger og en framtidig prosess basert på felles forståelse av rettferdighet som kan bidra til forsoning .	21 Geahča http://www.regjeringen.no/nb/dep/ud/dok/regpubl/stmeld/19992000/Stmeld-nr-21-1999-2000.html?id 192704 = 22 Seanadeapmi ja ođasteapmi mearkkaša proseassa man ulbmilin lea ásahit oktasaš duohtavuođagova ovddeš daguin ja boahttevaš proseassa man vuođđun lea oktasaš vuoiggalašvuođa áddejupmi mainna sáhttá oččodit seanadeami .
Menneskerettsforskerne Skaar og Andreassen har trukket fram økonomisk og sosial fordeling og omfordeling i en ny demokratisk situasjon som en viktig faktor ved forsoningsprosesser .	Olmmošvuoigatvuođadutki guovttos Skaar ja Andreassen leaba deattuhan ahte ekonomalaš ja sosiála juohkin ja juolludeapmi ođđa demokráhtalaš dilálašvuođas lea deaŧalaš bealli seanadanproseassain .
Forskerne trekker fram evnen til å gjennomføre økonomisk politikk med en fordelingsprofil som støtter opp om den moralske forsoningen , jf. Andreassen og Skaar ” Forsoning eller rettferdighet ? ”	Dutkit deattuheaba návcca čađahit ekonomalaš politihka mas lea juohkinmálle mii doarju morálalaš seanadeami , vrd. Andreassen og Skaar ” Forsoning eller rettferdighet ? ”
, Cappelen 1998 , s. 24. 23 Implementation of the international covenant on civil and political rights , November 2004 , “ The fifth report of Norway , Request of Human Rights Committee in its concluding observations on Norways ’ s fourth periodic report to submit the report by October 2004 ( CCPR ( C/79/Add.112 ) .	, Cappelen 1998 , s. 24. 23 Implementation of the international covenant on civil and political rights , November 2004 , “ The fifth report of Norway , Request of Human Rights Committee in its concluding observations on Norways ’ s fourth periodic report to submit the report by October 2004 ( CCPR ( C/79/Add.112 ) .
Side 15 av 86	Side 15 av 86
Sametinget 2.1 .	Sámediggi 2.1 .
En oversikt over Sametingets virksomhet Sametinget ble opprettet i medhold av lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Sámedikki doaimma válddahallan Sámediggi ásahuvvui geassemánu 12. b. 1987 nr. 56 lága Sámediggi ja eará sámi riektedilit ( sámelága ) vuođul .
Sametinget er opprettet som et representativt folkevalgt organ av og for samene .	Sámediggi lea ásahuvvon sápmelaččaid ovddasteaddji álbmotválljen orgánan sápmelaččaid várás .
Sametinget er et parlamentarisk politisk system , der Sametingsrådet utgår fra flertallet i Sametingets plenum og har det politiske ansvaret for den utøvende og administrative virksomheten .	Sámedikkis lea parlamentáralaš politihkalaš vuogádat , mas Sámediggeráđđi vuođđuduvvo Sámedikki dievasčoahkkima eanetlogu vuođul , ja ráđis lea čađaheaddji ja hálddahuslaš doaimma politihkalaš ovddasvástádus .
Innenfor samlebetegnelsen Sametinget utøves virksomhet knyttet til 1 ) plenum ( parlamentsfunksjon med komité- og plenumsmøter fire ganger i året , møtelederskap med eget sekretariat som leder og administrerer plenums virksomhet ) , 2 ) Sametingsrådet ( flertallsvalgt av plenum , politikkutviklerfunksjon og parlamentarisk ansvarlig overfor plenum ) , 3 ) tilskuddsstyret ( ansvarlig for tilskuddsforvaltning iht. retningslinjer vedtatt av plenum og etter innstilling fra administrasjonen ) og språkstyret ( faglig vedtaksorgan for samisk terminologi og skrivemåte ) , 4 ) faglig forvaltningsutøvelse og administrativ drift ( forvaltning av oppgaver knyttet til opplæringsloven , kulturminneloven og sameloven , og ulike administrative høringssaker knyttet til tiltak av betydning for samiske samfunn , samt økonomi og personalstyring av den totale virksomheten ) .	Oppalaš doaba Sámediggi sisttisdoallá čuovvovaš doaimmaid : 1 ) dievasčoahkkin ( parlameantadoaibma mas leat lávdegodde- ja dievasčoahkkimat njealji geardde jagis , čoahkkinjođihangoddi mas lea sierra čállingoddi mii jođiha ja hálddaša dievasčoahkkima doaimma ) , 2 ) Sámediggeráđđi ( dievasčoahkkima eanetlohku válljen , politihkkaovddidandoaibma , ja parlamentáralaš ovddasvástádus dievasčoahkkima ektui ) , 3 ) doarjjastivra ( doarjjahálddašanovddasvástádus daid njuolggadusaid mielde maid dievasčoahkkin lea bidjan ja hálddahusa rávvagiid mielde ) ja giellastivra ( sámi terminologiijja ja čállinvuogi fágalaš mearrádusorgána ) , 4 ) fágalaš hálddašeapmi ja hálddahuslaš doaibma ( oahpahuslága , kulturmuitolága ja sámelága doaimmaid hálddašeapmi , ja iešguđetlágán gulaskuddanáššit mat guoskkahit doaimmaid main lea mearkkašupmi sámi servodahkii , ja maiddái ollislaš doaimma ekonomiija ja bargiidstivren . ) .
På sett og vis kan en si at Sametingets virksomhet tilsvarer arbeidet til Storting , regjering , departement og direktorat , som dekker de fleste samfunnsområder .	Heive dadjat ahte Sámedikki doaibma sulastahttá Stuoradikki , ráđđehusa , departemeantta ja direktoráhta barggu mii gokčá eanas servodatsurggiid .
Sametingets formelle og reelle myndighet på de ulike områdene er mangeartet og forskjellig .	Sámedikki formála ja duohta váldi iešguđet surggiin lea máŋggasuorat ja iešguđetlágán .
Figur 1 .	Figuvra 1 .
Sametingets politiske organisering	Sámedikki politihkalaš organiseren
Den mangeartede virksomheten som ligger til Sametinget medfører at Sametinget forstås ulikt i ulike sammenhenger og gjerne i spennet mellom å være et helhetlig politisk organ , en særinSide 16 av 86	Side 16 av 86 Sámedikki máŋggageardánis doaibma dagaha ahte dat áddejuvvo iešguđetládje iešguđet oktavuođain , ja eandalii dannego dulkojuvvo ollislaš politihkalaš orgánan , erenoamášberoštupmin dahje vuollásaš etáhtan .
teresse eller en underliggende etat .	Sámediggi lea sakka ovdánan maŋemus jagiid .
24 Fra å være organisert i underliggende råd med egne administrasjoner innenfor klare sektorer , er ansvaret overfor plenum nå entydig lagt til Sametingsrådet .	24 Ovdal lei organiserejuvvon vuollásaš ráđiide main ledje iežaset hálddahusat čielga surggiid siskkobealde , muhto dál lea Sámediggeráđis ollislaš ovddasvástádus dievasčoahkkima guovdu .
Samtidig har Sametinget de siste årene overtatt virksomheter som Samisk utdanningsråd og Samisk spesialbibliotek , økonomiske støtteordninger til samiske institusjoner og kommuner , og en rekke tilskuddsordninger rettet mot den samiske befolkningen .	Seammás lea Sámediggi maŋemus jagiid váldán badjelasás olu doaimmaid nugo Sámi oahpahusráđi ja Sámi sierrabibliotehka , ekonomalaš doarjjaortnegiid sámi ásahusaide ja gielddaide ja olu eará doarjjaortnegiid mat leat jurddašuvvon sámi álbmogii .
Sametinget som representativt folkevalgt organ Sametingsvalget avholdes samtidig med stortingsvalget hvert fjerde år .	Sámediggi ovddasteaddji álbmotválljejuvvon orgánan Sámediggeválggat dollojuvvojit oktanis stuoradiggeválggain juohke njealját jagi .
Sametinget er øverste valgmyndighet ved valg til Sametinget .	Sámediggi lea bajimus válgaváldi Sámedikki válggain .
Stortinget vedtar Sametingets valgregler og Kongen i statsråd godkjenner forskriftene .	Stuoradiggi dohkkeha Sámedikki válganjuolggadusaid , ja Gonagas stáhtaráđis dohkkeha láhkaásahusaid .
Stemmerett ved valg til Sametinget har alle som har stemmerett ved kommunestyrevalg i kretsen , og som på valgdagen står innført i samemanntallet i kretsen .	Buohkain geain lea jienastanvuoigatvuohta biire gielddastivraválggas , ja geat válgabeaivvi lea čállojuvvon biire sámi jienastuslohkui , lea jienastanvuoigatvuohta Sámedikki válggain .
Samemanntallet utarbeides av Sametinget på grunnlag av folkeregisteret , samemanntallet ved siste valg og de krav om innføring eller strykning som er kommet i løpet av valgperioden .	Sámediggi ráhkada sámi jienastuslogu álbmotregistara dieđuid vuođul , maŋemus válgga sámi jienastuslogu vuođul ja daid gáibádusaid vuođul mat lea ovddiduvvon sisačáliheami dahje sihkkuma dáfus válgaáigodagas .
Samemanntallet skal føres kommunevis .	Sámi jienastuslohku dollojuvvo gielddaid mielde .
Pr. 1. november 2006 var det registrert innført 12 538 personer i samemanntallet .	Skábmamánu 1. b. ledje 12 538 olbmo čálihuvvon sámi jienastuslohkui .
Representanter til Sametinget blir valgt fra 13 valgkretser 25. Hver valgkrets har 3 representanter .	Sámedikki ovddasteaddjit válljejuvvojit 13 válgabiires 25. Juohke válgabiires leat 3 ovddasteaddji .
I tillegg blir det valgt 4 utjevningsmandager fra de fire valgkretsene med flest avgitte stemmer .	Dasto válljejuvvojit 4 dássenáirasa dan njealji válgabiires gos leat eanemusat jienastan .
Sametingets plenumssamling består således av 43 representanter .	Sámedikki dievasčoahkkimis leat dalle 43 áirasa .
Sametinget velger møtelederskap som består av leder ( Sametingets plenumsleder ) , nestleder og tre medlemmer .	Sámediggi vállje čoahkkinjođihangotti mas lea jođiheaddji ( Sámedikki dievasčoahkkinjođiheaddji ) , nubbinjođiheaddji ja golbma lahtu .
Valget skjer som forholdsvalg .	Dat čađahuvvo gorrelohkoválgan .
Møtelederskapet utarbeider saksliste , innkaller til og leder Sametingets plenumsmøter .	Čoahkkinjođihangoddi ráhkada áššelisttu , gohčču Sámedikki dievasčoahkkimii ja jođiha dievasčoahkkimiid .
Etter at Sametinget har konstituert seg etter valg velges en valgkomité på 5 medlemmer med like mange varamedlemmer .	Maŋŋel go Sámediggi lea konstitueren iežas maŋŋel válggaid , de válljejuvvo válgalávdegoddi mas leat 5 lahtu ja liikka olu várrelahtut .
Valgkomiteen gis myndighet av Sametinget til å avgi innstilling til alle valg til komiteer , tilskuddsstyre og medlemmer i Samisk parlamentarisk råd .	Válgalávdegoddi oažžu Sámedikkis válddi buktit árvalusa lávdegottiid , doarjjastivrra ja Sámi parlamentáralaš ráđi lahtuid válljemis .
Etter forslag fra gruppene velger Sametingets plenum et Sametingsråd bestående av 5 representanter .	Joavkkuid evttohusaid mielde vállje Sámedikki dievasčoahkkin Sámediggeráđi mas leat 5 ovddasteaddji .
Sametinget i plenum foretar avstemning over hele rådets sammensetning samlet .	Sámedikki dievasčoahkkin jienasta olles ráđi čoahkádusa .
Sametingsrådet er valgt dersom det oppnår mer enn halvparten av de avgitte stemmer ved første avstemning .	Sámediggeráđđi válljejuvvo jus oažžu eambbo go beali dain jienain mat ledje vuosttas jienasteamis .
Sametingsrådet utgår derfor fra ett uttrykt flertall i Sametingets plenum .	Danne lea Sámediggeráđđi vuođđuduvvon čielga eanetlogu vuođul Sámedikki dievasčoahkkimis .
Av Sametinget i plenum velges det medlemmer til fire komiteer , Plan- og finanskomiteen med 14 medlemmer , Oppvekst- og utdanningskomiteen med 13 medlemmer , Nærings- og kulturkomiteen med 11 medlemmer og Kontrollkomiteen med 5 medlemmer .	Sámedikki dievasčoahkkin vállje lahtuid njealji lávdegoddái . Plána- ja ruhtadanlávdegottis leat 14 lahtu , Bajásšaddan- ja oahpahuslávdegottis leat 13 lahtu , Ealáhus- ja kulturlávdegottis leat 11 lahtu ja Bearráigeahččanlávdegottis leat 5 lahtu .
Det avholdes 4 plenumssamlinger og 4 komitémøter i året .	Jahkásaččat dollojuvvojit 4 dievasčoahkkima ja 4 lávdegoddečoahkkima .
Komiteene skal fremme innstilling til plenum i saker som møtelederskapet oversender komiteene .	Lávdegottit galget ovddidit árvalusaid dievasčoahkkimii dain áššiin maid čoahkkinjođihangoddi sádde lávdegottiide .
Kontrollkomiteen skal fremme innstilling etter egne fastsatte retningslinjer .	Bearráigeahččanlávdegoddi galgá ovddidit árvalusaid sierra mearriduvvon njuolggadusaid mielde .
Bjørn Bjerkli og Per Selle gjør rede for denne utviklingen i kap. 2 Sametinget – kjerneinstitusjonen innenfor den nye samiske offentligheten i Samer , makt og demokrati .	Bjørn Bjerkli ja Per Selle čilgeba dán ovdáneami kap. 2:s Sametinget – kjerneinstitusjonen innenfor den nye samiske offentligheten i Samer , makt og demokrati .
Sametinget og den nye samiske offentligheten , Gyldendal 2003 .	Sametinget og den nye samiske offentligheten , Gyldendal 2003 .
Boka er utgitt i forbindelse med Makt- og demokratiutredningen .	Girji almmuhuvvui Fápmo- ja demokratiijačielggadeami oktavuođas .
25 Jf. sameloven § 2-4 .	25 Vrd. sámelága § 2-4 .
Valgkretser og mandatfordeling .	Valgkretser og mandatfordeling .
Side 17 av 86	Side 17 av 86
Retningslinjer for Sametingets tilskuddsstyre ble fastsatt av Sametinget 9. november 2000 , og trådde i kraft 1. januar 2001 .	Sámedikki doarjjastivrra njuolggadusat dohkkehuvvojedje Sámedikkis skábmamánu 9. 2000:s ja bohte fápmui ođđajagimánu 1. b. 2001:s .
Tilskuddsstyrets syv medlemmer er valgt av og blant Sametingets representanter og vararepresentanter .	Doarjjastivrra čieža lahtu leat válljejuvvon Sámedikki áirasiid ja várreáirasiid gaskkas .
Medlemmene blir valgt for én valgperiode .	Lahtut válljejuvvojit ovtta válgaáigodahkii .
I følge § 1 i Retningslinjer for Sametingets tilskuddsstyre er Tilskuddsstyret Sametingets forvaltningsorgan for de fond og tilskuddsmidler Sametinget overfører tilskuddstyre å fordele .	Sámedikki doarjjastivrra njuolggadusaid § 1 mielde lea Doarjjastivra Sámedikki hálddašanorgána daid foanddaid ja doarjjaruđaid ovddas maid Sámediggi bidjá doarjjastivrii hálddašit .
26 Styret forvalter blant annet Samisk utviklingsfond og Samisk kulturfond .	26 Stivra hálddaša earet eará Sámi ovdánahttinfoandda ja Sámi kulturfoandda .
I tillegg forvalter styret en rekke stipend- og tilskuddsordninger innen kultur- og næringsutvikling , opplæring , språk , kulturminnevern og helse- og sosialtjenester .	Dasa lassin hálddaša stivra máŋggaid kultur- ja ealáhusovdánahttin , oahpahus , giella , kulturmuitosuodjalus ja dearvvašvuođa- ja soaiálabálvalus stipeanda- ja doarjaortnega .
Sametinget i plenum bevilger årlig virkemidler som styret disponerer .	Sámedikki dievasčoahkkin juolluda jahkásaččat ruđaid maid stivra hálddaša .
Hvilke ordninger Sametingets tilskuddsstyre forvalter kommer fram av Sametingets årlige budsjett .	Dat ortnegat maid Sámedikki doarjjastivra hálddaša , ovdanbohtet Sámedikki jahkásaš bušeahtas .
Sametingsrådets arbeidsoppgaver er å forestå ledelse og drift av Sametingets løpende virksomhet .	Sámediggeráđđi galgá jođihit ja doaimmahit Sámedikki bissovaš doaimma .
Sametingsrådet fremmer saker overfor møtelederskapet som så setter opp saksliste og fordeler saker til komiteene .	Sámediggeráđđi ovddida áššiid čoahkkinjođihangoddái mii fas ráhkada áššelisttu ja juohká áššiis lávdegottiide .
Komiteene fremmer så innstillinger til plenum .	Lávdegottit ovddidit dasto árvalusaid dievasčoahkkimii .
Sametingets administrasjon Sametinget har i 2007 ca. 120 administrativt tilsatte .	Sámedikki hálddahus 2007:s ledje Sámedikkis su. 120 hálddahusbargi .
Da Sametinget ble etablert i 1989 , overtok Sametinget oppgavene fra Norsk sameråd , og også Norsk sameråds administrasjon på 7 ansatte 27. Etter hvert som Sametingets virksomhet er utvidet gjennom overføring av forvaltningsordninger , er også de administrative ressursene økt .	Go Sámediggi ásahuvvui 1989:s , válddii dat badjelasás Norgga sámiráđi bargguid , ja maiddái Norgga sámiráđi hálddahusa mas ledje 7 bargi 27. Dađistaga go Sámedikki doaibma viiddui hálddašanortnegiid sirdima geažil , de leat maiddái hálddahuslaš resurssat lassánan .
Sametinget har imidlertid ved flere anledninger påpekt at det i forbindelse med overføring av forvaltningsordninger ikke har vært tilført tilstrekkelig administrative ressurser .	Sámediggi lea dattege máŋgii cuigen go hálddahuslaš resurssat eai leat lassánan hálddašanortnegiid sirdima oktavuođas .
Veksten i administrasjonen er også knyttet til Sametingets økte politiske aktivitet – en følge av den samepolitiske utviklingen og den internasjonale utviklingen innenfor urfolksrett .	Hálddahusa viiddideapmi lea maiddái čadnon Sámedikki politihkalaš doibmii mii dađistaga viidána – ja mii fas lea sámepolitihkalaš ovdáneami ja eamiálbmotrievtti riikkaidgaskasaš ovdáneami boađus .
Sametingets administrasjon har , jf. kap. 2.1 , mange forskjellige oppgaver , og har vært omorganisert flere ganger , i takt med organiseringen av det politisk nivået .	Sámedikki hálddahusas leat , vrd. kap. 2.1 , olu iešguđetlágán doaimmat ja dat lea máŋgii leamaš ođđasis organiserejuvvon , politihkalaš dási organiserema mielde .
28 Sametinget vedtok i november 1992 å opprette fagpolitiske underliggende råd som skulle forvalte de samiske tilskuddordningene som da ble overført til Sametinget .	28 Skábmamánu 1992:s mearridii Sámediggi ásahit fágapolitihkalaš vuollásaš ráđi mii galggai hálddašit daid sámi doarjjaortnegiid mat dalle sirdojuvvojedje Sámediggái .
I forbindelse med overføringen av disse ordningene fikk Sametinget 13 nye stillingshjemler ( og tilhørende driftsmidler ) 29 . I 1994 ble Samisk kulturminneråd etablert og underlagt Sametinget .	Dáid ortnegiid sirdima oktavuođas oaččui Sámediggi 13 ođđa virggi ( ja daidda gullevaš doaibmaruđa 29. ) 1994:s ásahuvvui Sámi kulturmuitoráđđi ja dat šattai Sámedikki vuollásažžan .
Miljøverndepartementet finansierte fram til 1999 12 stillinger til kulturvernarbeidet .	Birasgáhttendepartemeanta ruhtadii 1999 rádjái 12 virggi kultursuodjalusbargui .
30 Samisk kulturminneråd ble nedlagt i 2000 og administrasjonen ble integrert som en avdeling i Sametingets administrasjon .	30 Sámi kulturmuitoráđđi heaittihuvvui 2000:s ja dan hálddahus šattai de ossodahkan Sámedikki hálddahusas .
Sametingets vedtak sak 44/00 Retningslinjer for Sametingets tilskuddsstyre Kommunal- og arbeidsdepartementets St.prp. nr. 1 ( 1989-90 ) side 54. 28 Se rapport fra 1991 : Overføring av oppgaver og myndighet til Sametinget .	Sámedikki mearrádus áššis 44/00 Sámedikki doarjjastivrra njuolggadusat . Gielda- ja guovlodepartemeantta St.prp. nr. 1 ( 1989-90 ) siidu 54. 28 Geahča 1991`raportta : Overføring av oppgaver og myndighet til Sametinget .
I 1998 ble det bevilget midler til én stilling til kulturminnearbeidet , jf. tildelingsbrev av 8.1.1998 , og i 1999 ble det bevilget midler til opprettelse av et kontor i Nordland , jf. tilde 27	30 Earret dan njeallje virggi mat sirdojuvvojedje 1993:s ( vrd. nohta ovdalis ) , oaččui Sámediggi 1994:s njeallje ođđa virggi , vrd. GGD`juolludusreivve 19.1.1994. 1995:s guokte virggi kulturmuitosuodjalussii mii ruhtaduvvui 27
Side 18 av 86	Side 18 av 86
Stortinget vedtok i 1997 en budsjettreform som innebar at bevilgningsreglementets § 10 og stillingshjemmelsystemet ble opphevet .	Stuoradiggi dohkkehii 1997:s bušeahttaođasteami mii mielddisbuvttii ahte juolludusnjuolggadusaid § 10 ja virgevuođđovuogádat heaittihuvvui .
Dette innebar at Sametinget selv kunne øke bemanningen , under forutsetning at lønnsutgifter ble holdt innenfor driftsbevilgningen .	Dat mearkkašii ahte Sámediggi ieš sáhtii lasihit bargiid go fal bálkágolut ledje doaibmajuolludusa siskkobealde .
Det var 40 administrativt tilsatte i Sametinget i 1997 .	1997:s ledje Sámedikkis 40 hálddahusbargi .
Fra 1999 , da Sametinget ble nettobudsjettert ( se kap. 2.10 ) , er det opp til Sametinget i plenum å fordele midler på postnivå og dermed også fastsette midlene til Sametingets administrative ressurser .	1999 rájes go Sámediggi álggii nettobušetteret ( geahča kap. 2.10 ) , de lea Sámedikki dievasčoahkkima duohken juohkit ruđaid poasttaide , ja nu maiddái mearridit ruhtajuolludusa Sámedikki hálddahuslaš resurssaide .
Sametingsbygningen i Karasjok ble offisielt åpnet 2. november 2000 .	Sámediggevisti Kárášjogas rahppojuvvui almmolaččat skábmamánu 2. b. 2000:s .
Samme år overtok Sametinget Samisk spesialbibliotek , som tidligere hadde vært i kommunal drift 31. Sametinget organiserte da biblioteket som en del av Bibliotek- og informasjonsavdelingen .	Seamma jagi šattai Sámi sierrabibliotehka mii ovdal lei leamaš gieldda doaimma vuolde , Sámedikki vuollásažžan 31. Sámediggi organiserii dalle bibliotehka oassin Bibliotehka- ja diehtojuohkinossodahkii .
Samisk spesialbibliotek har en sentral plass i sametingsbygningen , og er tilgjengelig for alle med behov for samiske bibliotektjenester .	Sámi sierrabibliotehka lea sámediggevistti guovddážis ja dohko besset buohkat geat dárbbašit sámi girjerájusbálvalusaid .
Utdanningsrådets administrasjon ble overført til Sametinget samtidig som en rekke oppgaver ble lagt til Sametinget .	Oahpahusráđi hálddahus sirdojuvvui Sámediggái seammás go olu doaimmat maid šadde Sámedikki vuollái .
Dette innebar en vekst på om lag 25 ansatte i Sametingets administrasjon .	Dalle lassánii Sámedikki bargiidlohku 25 bargiin .
Sametinget vedtok å avsette 0,6 mill. kroner ( én stilling ) til dette arbeidet .	Sámediggi mearridii bidjat 0,6 milj. kruvnno ( ovtta virggi ) dán bargui .
32 Sametinget vedtok i mai 2000 å endre strukturen i Sametinget og de underliggende fagrådene .	32 Miessemánus 2000:s mearridii Sámediggi rievdadit Sámedikki struktuvrra ja vuollásaš fágaráđiid .
Bakgrunnen var at Sametinget ønsket en mer helhetlig forvaltning og en klarere rollefordeling .	Duogážin dasa lei ahte Sámediggi dáhtui eanet ollislaš hálddašeami ja čielgadet rollajuohkima .
Dette fikk også konsekvenser for de underliggende råds administrasjoner .	Dat buvttii váikkuhusaid vuollásaš ráđiid hálddahusaide .
Disse ble innlemmet i Sametingets administrasjon , som etter Sametingets vedtak ble organisert i avdelinger .	Dat šadde dalle Sámedikki hálddahusa vuollái , mii Sámedikki mearrádusa mielde organiserejuvvui ossodagaide .
Fra 1.1.2002 ble Sametinget gitt forvaltningsansvaret for en rekke ordninger som Kulturdepartementet tidligere forvaltet 33. Kulturdepartementet økte bevilgningen til disse ordningene med 2,9 mill. kroner fra året før , slik at den samlede bevilgningen var 29,1 mill. kroner .	1.1.2002 rájes oaččui Sámediggi hálddašanovddasvástádusa máŋgga ortnegii maid Kulturdepartemeanta ovdal lea hálddašan 33. Kulturdepartemeanta lasihii juolludusa dáidda ortnegiidda 2,9 milj. kruvnnuin ovddit jagi ektui , nu ahte ollislaš juolludus lei 29,1 milj. kruvnno .
Kulturdepartementet forutsatte at de administrative ressursene skulle dekkes innenfor denne be-	Kulturdepartemeanta eaktudii ahte hálddahuslaš resurssat galge gokčojuvvot dáinna juolludusain ,
Departementet har ikke tilført økte administrative ressurser til dette arbeidet siden 1999 .	Departemeanta ii leat lasihan hálddahuslaš resurssaid dán bargui 1999 rájes .
Sametinget har imidlertid brukt noe av den årlige bevilgningen over MDs budsjett til samisk kulturminnevern ( 2 mill. kr årlig siden 2003 ) til en prosjektstilling .	Sámediggi lea dattege atnán ovtta oasi BD`bušeahta jahkásaš juolludusas sámi kulturmuitosuodjalusa ( 2 milj. kr. jahkásaččat 2003 rájes ) prošeaktavirgái .
31 Bevilgningen til biblioteket ble fordoblet fra 1999 til 2000 til 3,5 millioner kroner .	31 Juolludus bibliotehkii duppalastojuvvui 1999 rájes 2000 rádjái 3,5 miljovnna kruvdnii .
Dette inkluderte 2 nye stillinger ( til sammen 4 ansatte ) .	Das ledje 2 ođđa virggi ( oktiibuot 4 bargi ) .
I 2000 og 2001 fikk Sametinget midlene til biblioteket via Statens bibliotektilsyn , som også utarbeidet tildelingsbrev .	2000:s ja 2001:s oaččui Sámediggi ruđaid bibliotehkii Stáhta bibliotehkabearráigeahčus mii maiddái ráhkadii juolludusreivve .
Fra 2002 kom midlene til biblioteket som en del av bevilgningen fra Kulturdepartementet .	2002 rájes bohte ruđat bibliotehkii oassin Kulturdepartemeantta juolludusas .
Rapporten ble lagt fram i april 2000. 33 Avsetningene til formålene i 2001 : Samiske festivaler ( 0,4 mill. kr . )	Raporta ovddiduvvui čuoŋománus 2000:s. 33 Juolludusat ulbmiliidda 2001:s : Sámi festiválat ( 0,4 milj. kr . )
, Samiske kunstnerstipend og stipendkomitévederlag ( 1,2 mill. kr . )	, Sámi dáiddastipeanda ja stipeandalávdegoddebuhtadus ( 1,2 milj. kr . )
, Utstillingsvederlag til samiske kunstinstitusjoner ( 0,1 mill. kr . )	, Čájáhusbuhtadus sámi dáiddaásahusaide ( 0,1 milj. kr . )
, Beaivváš Sámi Teáhter ( 10,2 mill. kr . )	, Beaivváš Sámi Teáhter ( 10,2 milj. kr . )
, Stedsnavnstjenesten ( 1 stilling , 0,5 mill. kr . )	, Báikenammabálvalus ( 1 virgi , 0,5 milj. kr . )
, Oppfølging av samelovens språkregler , Mobil bibliotektjeneste – samiske bokbusser ( 3,2 mill. kr . )	, Sámelága giellanjuolggadusaid čuovvoleapmi , Johtti girjerájusbálvalus – sámi girjebusset ( 3,2 milj. kr . )
, Samiske museer på tilskuddsordningen for museer ( 3,6 mill. kr . )	, Sámi museat museaid doarjjaortnega vuolde ( 3,6 milj. kr . )
, De samiske samlinger ( 2,87 mill. kr . )	, Sámi vuorkádávvirat ( 2,87 milj. kr . )
, Samisk arkiv ( 0,65 mill. kr . )	, Sámi arkiiva ( 0,65 milj. kr . )
, Samisk spesialbibliotek ( 3,6 mill. kr ) .	, Sámi sierrabibliotehka ( 3,6 milj. kr ) .
Side 19 av 86	Side 19 av 86
vilgningen , som ble overført på 50-post34 .	mii sirdojuvvui 50-postii34 .
Utover den stillingen som fulgte med stedsnavnstjenesten , vedtok Sametinget i sitt budsjettvedtak å opprette én stilling til å ivareta de museumsfaglige utfordringene .	Earret dan virggi mii čuovui báikenammabálvalusa , mearridii Sámediggi bušeahttamearrádusastis ásahit ovtta virggi mii fuolaha museafágalaš hástalusaid .
Sametinget har hatt en betydelig vekst i saksmengden de siste årene .	Sámedikkis lea áššehivvodat sakka lassánan maŋemus jagiid .
Økningen i saksmengden har flere årsaker .	Áššehivvodaga lassáneapmái leat máŋga siva .
Sametinget har overtatt forvaltningen av ordninger fra flere departementer ( se vedlegg 3 ) .	Sámediggi lea váldán badjelasás ortnegiid hálddašeami máŋgga departemeanttas ( geahča mielddus 3 ) .
Også den økte aktiviteten knyttet til den samepolitiske utviklingen – det vil si stadig flere saksområder som har betydning i samepolitikken – påvirker Sametingets arbeidssituasjon .	Go sámepolitihkalaš ovdáneamis lassánit doaimmat namalassii go áššesuorggit main lea mearkkašupmi sámepolitihkkii lassánit – de váikkuha maiddái dat Sámedikki bargodillái .
Sametingets administrasjon er fra 2005 organisert i tre avdelinger ; Avdeling for opplæring og kultur , Avdeling for rettigheter næring og miljø , og Administrasjonsavdelingen .	Sámedikki hálddahus lea 2005 rájes leamaš organiserejuvvon golmma ossodahkii ; Oahppo- , giella- ja kulturossodat , Vuoigatvuohta- , ealáhus- ja birasossodat , ja Hálddahusossodat .
Videre er det etablert to staber for henholdsvis plenum og Sametingsrådet ( se kap. 2.11 for mer om opprettelsen av plenumsstaben ) .	Dasto leat ásahuvvon guokte bargoveaga dievasčoahkkima ja Sámediggeráđi ovddas ( geahča kap. 2.11 dievasčoahkkinbargoveaga ásaheami birra ) .
Figur 2 .	Figuvra 2 .
Organisering av Sametingets administrasjon	Sámedikki hálddahusa organiseren
I 2007 er det avsatt 58,245 mill. kroner til administrative driftsutgifter i Sametinget , samt 1,5 mill. kroner til investeringer og 2,875 mill. kroner til spesielle prosjekter .	2007:s várrejuvvui 58,245 milj. kruvnno Sámedikki hálddahuslaš doaibmagoluide , ja 1,5 milj. kruvnno investeremiidda ja 2,875 milj. kruvnno erenoamáš prošeavttaide .
Til sammenligning kan det nevnes at Fiskeri- og kystdepartement med sine ca. 105 årsverk har et driftsbudsjett på 97,1 mill. kr i 2007.35 I dag har Sametinget syv kontorsteder i hele landet .	Buohtastahttin dihte sáhttá namuhit ahte Guolástus- ja riddodepartemeanttas iežas su. 105 jahkebargguin , lea 97,1 milj. kr. iežas doaibmabušeahtas 2007:s.35 Dál leat Sámedikkis čieža kantuvrra miehtá riikka .
Sametingets hovedadministrasjon ligger i Karasjok .	Sámedikki váldohálddahus lea Kárášjogas .
I de fleste tilfeller er de øvrige kontorene samlokalisert med samiske kulturinstitusjoner , slik det er i Snåsa med Saemien Sijtie , i Tysfjord med Árran lulesamiske senter , i Evenes med Várdobáiki samisk senter , i Kåfjord med Ája samisk senter , og i Nesseby der Sametingets kontorer er samlokalisert med Varanger Samiske Museum .	Eará kántuvrrat leat buori muddui seamma sajiin go sámi kulturásahusat , ovdamearkka dihte Snoaases gos lea Saemien Sijtien ovttas , Divttasvuonas lea Árran julevsámi guovddážiin ovttas , Evenáššis lea Várdobáikki sámi guovddážiin ovttas , Gáivuonas lea Ája sámi guovddážiin ovttas ja Unjárggas gos Sámedikki kántuvrrat leat seamma sajis gos Várjjat Sámi Musea .
Sametingets kontor i Kautokeino skal etter planen flyttes til Vitenskapsbygget når det ferdigstilles i 2009 .	Sámedikki kantuvra Guovdageainnus galgá plána mielde sirdojuvvot Dieđavistái go dat válbmana 2009:s .
Sametinget har også lagt til rette for fjernarbeidsplasser for noen av sine ansatte og for politikere .	Sámediggi lea maiddái lágidan gáiddusbargosajiid muhtumiidda iežas bargiide ja politihkkariidda .
Jf. ” Bevilgninger til samiske formål 2002 ” , side 7 .	Vrd. ” Juolludusat sámi ulbmiliidda 2002 ” , siidu 7 .
Bevilgningen til disse formålene ble økt med 2,9 mill. kroner fra 2001 til 2002 .	Juolludusat dáidda ulbmiliidda lasihuvvojedje 2,9 milj. kruvnnuin 2001 rájes 2002 rádjái .
35 Fiskeridepartementets kap. 1000 post 01 , lønnsutgifter , utredninger , reiser , kontortjenester , kompetanseheving , inventar , utstyr og informasjonsvirksomhet , jf. FKDs St.prp. nr. 1 ( 2006-2007 ) .	35 Guolástusdepartemeantta kap. 1000 poasta 01 , bálkágolut , čielggadeamit , mátkkit , kánturbálvalusat , gelbbolašvuođalokten , biergasat ja rusttegat ja diehtojuohkindoaibma , vrd. GRD . ` St.prp. nr. 1 ( 2006-2007 ) .
Side 20 av 86	Side 20 av 86
Sametingets arbeids- og myndighetsområde Sametingets formelle stilling i styringssystemet i Norge følger av lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Sámedikki bargo- ja fápmosuorgi Sámedikki formála sadji Norgga stivrenvuogádagas čuovvu geassemánu 12. b. 1987`lága nr. 56 Sámedikki ja eará sámi riektediliid birra ( sámelága ) .
Sametinget opprettes her som et representativt folkevalgt organ av og for samene .	Dan olis ásahuvvo Sámediggi sápmelaččaid ovddasteaddji álbmotválljejuvvon orgánan sápmelaččaid várás .
Sametingets saksfelt er alle saker som etter tingets oppfatning ” særlig berører den samiske folkegruppe ” , jf. sameloven § 2-1 første ledd .	Sámedikki áššesuorgái gullet buot áššit mat dikki ipmárdusa mielde ” erenoamážit gusket sámi álbmogii ” , vrd. Sámelága § 2-1 vuosttaš lađđasa .
I sameloven § 2-1 fjerde ledd åpnes det for at Sametinget kan gis beslutningsmyndighet , men bare når den følger av andre bestemmelser i loven eller er fastsatt på annen måte .	Sámelága § 2-1 njealját lađas rahpá Sámediggái vejolašvuođa oažžut mearridanválddi , muhto duššefal de go eará mearrádusat lágas dan suvvet dahje jus dat eará láhkái mearriduvvo .
Dersom beslutningsmyndighet ikke uttrykkelig er fastsatt i sameloven eller i forskrifter til loven , gjelder de alminnelige forfatnings- og forvaltningsrettslige regler om delegasjon .	Jus mearridanváldi ii leat čielgasit dohkkehuvvon sámelágas dahje lága láhkaásahusain , de gustojit dábálaš vuođđonjuolggadus- ja hálddašanrievttálaš njuolggadusat fápmudeami birra .
Sameloven gir i seg selv ingen myndighetstildelingshjemmel .	Sámeláhka ii atte iešalddis makkárge fápmoaddinláhkavuođu .
I Samerettsutvalgets forslag til samelov fremgikk det at Sametinget skulle være et rådgivende organ overfor øvrige myndigheter i spørsmål som berører den samiske folkegruppe , noe som kom til uttrykk i Samerettsutvalgets utkast til samelov § 2-2 .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti sámelága evttohusas ovddiduvvui ahte Sámediggi galgá leat eará eiseválddiid ráđđeaddi orgána dakkár áššiin mat váikkuhit sámi álbmogii , ja dat čilgejuvvui Sámi vuoigatvuođalávdegotti sámelága evttohusa § 2-2:s .
Dette ble ikke innarbeidet i det endelige lovvedtaket .	Dat ii váldon mielde loahpalaš láhkamearrádusas .
Mye kan likevel tyde på at Sametinget i utgangspunktet var tiltenkt en slik rolle .	Lea dattege olu mii geažuha ahte dat rolla lei jurddašuvvon Sámediggái .
Av sameloven § 2-1 fjerde ledd fremgår det at Sametinget har beslutningsmyndighet når ” dette følger av andre bestemmelser i loven eller fastsatt på annen måte ” .	Dat mearkkaša ahte Sámedikkis ii leat mearridanváldi jus Sámediggái ii leat addojuvvon dakkár váldi , sámelága vuođđooaivila mielde ferte danne Sámediggi gohčoduvvot ráđđeaddi orgánan .
Sametingets saksfelt er alle saker som etter tingets oppfatning ” særlig berører den samiske folkegruppe ” , jf. sameloven § 2-1 første ledd .	Sámedikki áššiide gullet buot áššit mat dikki ipmárdusa mielde ” erenoamážit gusket sámi álbmogii ” , vrd. sámelága § 2-1 vuosttaš lađđasa .
Av sameloven § 2-1 annet ledd følger det at ” [ S ] ametinget kan av eget tiltak reise og avgi uttalelse om alle saker innenfor sitt arbeidsområde ” .	Sámelága § 2-1 nuppi lađđasis celko ahte ” [ S ] ámediggi sáhttá iešheanalaččat cegget ja addit cealkámuša buot áššiin iežas bargosuorggi siskkobealde ” .
Sametinget er selv gitt kompetanse til å vurdere om en sak ” særlig berører den samiske folkegruppe . ”	Sámedikkis lea alddis gelbbolašvuohta árvvoštallat lea go ášši dakkár mii ” erenoamážit guoská sámi álbmogii . ”
Denne vurderingen er underlagt forvaltningens frie skjønn og kan ikke rettslig overprøves .	Dat árvvoštallan lea biddjon hálddahusa friddja árvvoštusa vuollái , ja dan ii sáhte rievttálaččat dárkkistit .
36 I praksis vil det derfor neppe kunne oppstå problemer i forhold til om spørsmålet hører inn under Sametingets arbeids- og myndighetsområde der Sametinget reiser saker av eget tiltak , jf. sameloven § 2-1 annet ledd .	36 Danne eai dáidde geavatlaččat čuožžilit váttisvuođat das ahte gullá go ášši Sámedikki bargo- ja fápmosuorggi vuollái go Sámediggi iešheanalaččat cegge áššiid , vrd. sámelága §2-1 nuppi lađđasa .
For andre organer som vurderer å gi Sametinget mulighet til å uttale seg før beslutning treffes etter sameloven § 2-2 , vil det imidlertid kunne være vanskeligere å vurdere om saken er innenfor Sametingets arbeids- og myndighetsområde .	Eará orgánaide mat árvvoštallet addit Sámediggái vejolašvuođa buktit cealkámuša ovdal go mearrádus dahkko sámelága § 2-2 vuođul , sáhttá dattege leat váddáset árvvoštallat gullá go ášši Sámedikki bargo- ja fápmosuorgái .
Det er likevel forutsatt at vedkommende organ i tvilstilfeller skal henvende seg til Sametinget for en avklaring om Sametinget ønsker saken forelagt eller ikke .	Jus lea eahpesihkarvuohta dan hárrái , de lea dattege eaktuduvvon ahte guoskevaš orgána galgá jearrat Sámedikkis dáhttu go Sámediggi gieđahallat ášši dahje ii .
37 At saken ” særlig berører den samiske folkegruppe ” kan ikke innebære at saken utelukkende må berøre den samiske folkegruppe for at den skal høre inn under Sametingets arbeids- og myndighetsområde .	37 Go ášši ” erenoamážit guoská sámi álbmogii ” de ii sáhte dat mearkkašit ahte ášši galgá duššefal sápmelaččaid guoskat vai biddjo Sámedikki bargo- ja fápmosuorggi vuollái .
Sametinget har således myndighet til å behandle saker også når andre grupper eller interesser er berørt .	Sámedikkis lea danne váldi maiddái gieđahallat áššiid dalle go ášši váikkuha eará joavkkuide dahje beroštumiide .
Sametingets høringsrett følger av sameloven § 2-2 .	Sámedikki gulaskuddanvuoigatvuohta lea vuođđuduvvon sámelága § 2-2:ii .
I følge bestemmelsen bør andre offentlige organer ” gi Sametinget anledning til å uttale seg før de treffer avgjørelse i saker på Sametingets arbeidsområde ” .	Dan mearrádusa mielde berrejit eará almmolaš orgánat ” addit Sámediggái vejolašvuođa buktit cealkámuša ovdalgo dahket mearrádusaid Sámedikki bargosuorggis ” .
Høringsregelen må leses i sammenheng med samelovens § 2-1 som angir Sametingets arbeidsområde .	Gulaskuddannjuolggadusa ferte čatnat sámelága § 2-1:ii mii čilge Sámedikki bargosuorggi .
Bestemmelsen om høringsretten i sameloven § 2-2 må imidlertid også tolkes i lys av ILO-konvensjon 169 artikkel 6 og 7 , samt konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget , fastsatt i kgl. res 1. juli 2005 .	Sámelága § 2-2 ferte maiddái čatnat ILO-konvenšuvnna 169 artihkal 6:ii ja 7:ii ja stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki ráđđádallanšiehtadussii mii dohkkehuvvui suoidnemánu 1. b. 2005`gon. res:s . Go lea eamiálbmot de lea sápmelaččain riekti ráđđádallat sidjiide guoskevaš áššiid hárrái .
Skogvang : Samerett ( Oslo , 2002 ) side 127 .	Skogvang : Samerett ( Oslo , 2002 ) siidu 127 .
NOU 1984 : 18 side 588 og Ot.prp. nr. 33 ( 1986-1987 ) side 117 .	NOU 1984 : 18 siidu 588 ja Ot.prp. nr. 33 ( 1986-1987 ) siidu 117 .
Side 21 av 86	Side 21 av 86
Sametingets plenum ga sin tilslutning til prosedyrene 1. juni 2005 .	Sámedikki dievasčoahkkin dohkkehii bargovugiid geassemánu 1. b. 2005:s .
Ved kongelig resolusjon 1. juli 2005 ble det stadfestet at de avtalte prosedyrene skal gjelde for hele statsforvaltningen .	Suoidnemánu 1. b. 2005`gonagaslaš resolušuvnnas mearriduvvui ahte vuogit galget gustot olles stáhtahálddahusas .
38 Høringsretten gjelder parallelt med konsultasjonsplikten og ikke i stedet for konsultasjonsplikten .	38 Gulaskuddanvuoigatvuohta gusto buohtalaga ráđđádallangeatnegasvuođain ii ge dan sajis .
Innholdsmessig går konsultasjonsplikten lengre enn høringsretten , og konsultasjonene gir Sametinget større mulighet for innflytelse enn hva som følger av høringsretten .	Sisdoalu dáfus lea ráđđádallangeatnegasvuohta viidát go gulaskuddanvuoigatvuohta , ja ráđđádallamat addet Sámediggái stuorát vejolašvuođa váikkuhit go dan maid gulaskuddanvuoigatvuohta addá .
På et område går imidlertid høringsretten videre enn konsultasjonsavtalens virkeområde : Høringsrettens virkeområde viser til ” offentlige organer ” noe som omfatter organer både på sentralt , regionalt og lokalt nivå , jf. Ot.prp. nr. 33 ( 1986-87 ) side 118 .	Dattege lea guláskuddanvuoigatvuohta viidát go ráđđádallanšiehtadus ovtta doaibmasuorggis : Gulaskuddanvuoigatvuođa doaibmasuorgi čujuha ” almmolaš orgánaide ” mat leat orgánat sihke guovddáš , guovllu ja báikkálaš dásis , vrd. Od.prp. nr. 33 ( 1986-87 ) siidu 118 .
Konsultasjonsavtalen gjelder på sin side bare for regjeringen , departementer , direktorater og andre underliggende virksomheter , jf. konsultasjonsavtalen punkt 2 .	Ráđđádallanšiehtadus gusto ges dušše ráđđehussii , departemeanttaide , direktoráhtaide ja eará vuollásaš doaimmaide , vrd. ráđđádallanšiehtadusa 2. čuoggá .
Sametingets myndighet sorteres i to hovedkategorier , myndighet gitt i lov og / eller forskrifter og myndighet til å fordele bevilgninger .	Sámedikki váldi juhkkojuvvo guovtti váldooassái , láhka ja/dahje láhkaásahus addon váldi ja váldi juohkit juolludusaid .
Sametinget er gitt myndighet i lov / forskrift innenfor fem områder .	Sámediggái lea addon váldi lága / láhkaásahusa vuođul viđá suorggis .
Dette er : 1 .	Dat leat : 1 .
Kulturminneloven hva gjelder samiske kulturminner .	Kulturmuitoláhka sámi kulturmuittuid hárrái .
Denne myndigheten er forskriftsdelegert og Sametinget er faglig underlagt Riksantikvaren / Miljøverndepartementet .	Dat váldi lea addon láhkaásahusa bokte , ja Sámediggi lea fágalaččat Riikaantikvára / Birasgáhttendepartemeantta vuollásaš .
Ordningen er en prøveordning og det pågår nå et arbeid med spørsmålet om hvordan myndigheten permanent skal overføres Sametinget .	Ortnet lea dál geahččaluvvome , ja lea bargu jođus guorahallat movt válddi bissovaččat sirdá Sámediggái .
Forvalter språkreglene i sameloven , jf. Ot.prp. nr. 114 ( 2001-2002 ) .	Hálddašit sámelága giellanjuolggadusaid , vrd. Ot.prp. nr. 114 ( 2001-2002 ) .
Myndigheten er lovdelegert .	Váldi lea láhkafápmuduvvon .
Lovdelegert myndighet til å gi forskrifter om bruk av det samiske flagget , jf. sameloven § 1-6. 5 .	Láhkadelegerejuvvon váldi addit láhkaásahusaid sámi leavgga geavaheami hárrái , vrd. sámelága § 1-6. 5 .
Lovdelegert myndighet til å fastsette retningslinjer for endret bruk av utmark , jf. finnmarksloven § 4 .	Láhkafápmuduvvon váldi mearridit njuolggadusaid meahccegeavaheami rievdama hárrái , vrd. finnmárkkulága § 4 .
Dette ivaretar både Sametingets uavhengige stilling overfor departement og direktorat og sikrer at det er Stortinget som formelt tar stilling til den myndighet Sametinget utøver .	Dat gáhtte sihke Sámedikki sorjjakeahtes dili departemeanttaid ja direktoráhtaid guovdu , ja sihkkarastá ahte lea Stuoradiggi mii formáladit meannuda Sámedikki válddi čađaheami ektui .
Hvordan myndighet delegeres til Sametinget er også av betydning for hvilken rettslig stilling Sametinget skal ha .	Das movt válddi juohká Sámediggái lea maiddái mearkkašupmi dasa makkár rievttálaš saji Sámediggi oažžu .
Vedlegg 3 redegjør for ordninger og myndighet som er overført til Sametinget .	Mielddus 3 čilge daid ortnegiid ja válddi mii lea sirdojuvvon Sámediggái .
Sametinget er gitt økt ansvar og selvstendighet i budsjettsammenheng ved at Sametinget fra 1999 ble gitt unntak fra Bevilgningsreglementet § 3 ( daværende § 4 ) , jf. St.prp. nr. 1 Tillegg nr. 5 ( 1998-1999 ) og Stortingets vedtak av 8. desember 1998 .	Sámediggi lea ožžon stuorát ovddasvástádusa ja iešmearrideami bušeahttaoktavuođas go Sámediggi lea 1999 rájes beassan spiehkastit Juolludusnjuolggadusaid § 3:s ( dalá § 4 ) , vrd. St.prp. nr. 1 Tillegg nr. 5 ( 1998-1999 ) ja Stuoradikki mearrádusa juovlamánu 8. b. 1998:s .
Når det gjelder de årlige stats 38	Dat dahkko ovdal go Stuoradiggi dahká iežas loahpalaš 38
Departementets nettside om konsultasjonsavtalen : http://www.regjeringen.no/nb/dep/aid/tema/Samepolitikk/Konsultasjonsplikt-i-samiske-saker.html?id 86931 = 39 Det ble i 2005 nedsatt en arbeidsgruppe med medlemmer fra Sametinget , Riksantikvaren , Miljøverndepartementet og Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Departemeantta neahttasiidu ráđđádallanšiehtadusa birra http://www.regjeringen.no/se/dep/aid/Fadda/Samepolitihkka/Konsultauvdnageatnegasvuohta-sami-aiin.html?id 86931 = 39 2005:s nammaduvvui bargojoavku mas Sámediggi , Riikaantikvára , Birasgáhttendepartemeanta ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanta leat ovddastuvvon .
Rapporten ferdigstilles våren 2007 , jf. St.meld. nr. 7 ( 20062007 ) Om Sametingets virksomhet i 2005 , kap. 3.14 .	Raporta válbmana 2007 giđa , vrd. St.dieđ. nr. 7 ( 2006-2007 ) Sámedikke doaimma birra 2005 , kap. 3.14 .
Side 22 av 86	Side 22 av 86
budsjettene , fordeler Sametinget bevilgningene fra de ulike departementene i sitt plenumsmøte i november .	bušeahttamearrádusa , danne ferte vuordit Stuoradikki loahpalaš bušeahttamearrádusa .
Sametinget fordeler bevilgningene etter egne prioriteringer , i tråd med de føringer som legges i Stortingets budsjettvedtak ( se også kap. 2.10.1 om budsjettprosessen ) .	Sámediggi juohká juolludusaid iežas vuoruhemiid vuođul , daid rávvágiid mielde mat leat Stuoradikki bušeahttamearrádusas ( geahča maiddái kap. 2.10.1 bušeahttaproseassa birra ) .
Sametinget har bevilgningsmyndighet innenfor en rekke områder .	Sámedikkis lea mearridanváldi máŋgga suorggis .
En detaljert framstilling av hvilke tilskuddsordninger Sametinget forvalter framkommer av vedlegg 4 .	4. mildosis čilgejuvvo dárkileappot guđiid doarjjaortnegiid Sámediggi hálddaša .
Sametinget fastsetter retningslinjer for tilskuddsforvaltningen , i noen tilfeller i samråd med aktuelt departement .	Sámediggi mearrida doarjjahálddašeami njuolggadusaid , muhtun oktavuođain ovttasráđiid guoskevaš departemeanttain .
Tilskuddsforvaltningen kan deles inn i syv underkategorier : -	Doarjjahálddašeami sáhttá juohkit čieža oassái : -
Når det gjelder tilskuddsforvaltningen , har Riksrevisjonen i 2006 reist en problemstilling knyttet til Sametingets retningslinjer og rutiner for forvaltning av tilskuddsordninger .	Doarjjahálddašeami dáfus lea Riikarevišuvdna 2006:s cuigen váttisvuođa Sámedikki njuolggadusaid ja rutiinnaid hárrái doarjjaortnegiid hálddašeamis .
Noen av retningslinjene kan ha karakter av forskrift i henhold til forvaltningsloven § 2 c og bør holdes adskilt fra regler som inneholder administrative instrukser og organisatoriske bestemmelser .	Muhtun njuolggadusat sáhttet neaktit láhkaásahussan hálddašanlága § 2 c olis , ja daid berre sirret njuolggadusain main leat hálddahuslaš bagadusat ja organisatoralaš mearrádusat .
40 Sametinget har i dag ikke hjemmelsgrunnlag for å fastsette de nødvendige bestemmelsene i forskrifts form .	40 Sámedikkis ii leat dál láhkavuođđu ráhkadit dárbbašlaš njuolggadusaid láhkaásahussan .
En slik hjemmel kan eventuelt gis i sameloven .	Dakkár láhkavuođu sáhttá vejolaččat addit sámelágas .
Sametinget oppnevner eller foreslår styremedlemmer til en rekke samiske institusjoner , og til forvaltningsorganer der Sametinget ikke har noen direkte styringsdialog ( for eksempel Reindriftsstyret ) .	Sámediggi nammada dahje evttoha stivralahtuid máŋgga sámi ásahussii , ja hálddašanorgánaide gos Sámedikkis ii leat njuolgga stivrendialoga ( ovdamearkka dihte Boazodoallostivrii ) .
I noen tilfeller er denne oppgaven regulert i lov ( som i reindriftsloven , finnmarksloven og lov om universiteter og høyskoler ) ( se vedlegg 5 for en oversikt over Sametingets oppnevning til styrer etc. ) .	Muhtun oktavuođain lea dat doaibma nannejuvvon lágas ( ovdamearkka dihte boazodoallolágas , finnmárkkulágas ja universitehtaid ja allaskuvllaid lágas ) ( geahča mielddus 5 gos Sámedikki stivranammadeamit jnv. leat čilgejuvvon ) .
Selv om Sametinget i Norge ikke har formell myndighet på området representerer det samene i Norge også internasjonalt .	Vaikko Norgga Sámedikkis ii leat formála váldi riikkaidgaskasaččat de ovddasta dat sápmelaččaid maiddái riikkaidgaskasaččat .
Sametinget har således en særegen posisjon i den norske forfatning , en rolle i hvilken Sametinget verken kan instrueres , eller som kan overtas av statlige myndigheter .	Sámedikkis lea danne erenoamáš sadji norgga vuogádagas , ja dan rollas ii sáhte Sámediggi bagaduvvat , eaige dan rolla sáhte stáhtalaš eiseválddit váldit Sámedikkis .
Det har utviklet seg en praksis der Sametinget deltar som fullverdig medlem i Norges delegasjon i internasjonale fora .	Lea šaddagoahtán mállen ahte Sámediggi oassálastá ollislaš lahttun Norgga sáttatgottiin riikkaidgaskasaš forain .
Staten og Sametinget søker omforente løsninger gjennom konsultasjoner om Norges posisjoner i saker som angår samene .	Stáhta ja Sámediggi gávnnahit ráđđádallamiin oktasaš čovdosiid Norgga posišuvnnaid hárrái sámiide guoskevaš áššiin .
Søksmålskompetanse Det stilles en rekke vilkår , eller prosessforutsetninger , for at domstolene kan realitetsbehandle en sak .	Ášševuolggahangelbbolašvuohta Leat olu eavttut dahje proseassaeavttut jus duopmostuollu galgá sáhttit duohtagieđahallat ášši .
I forhold til spørsmålet om hvorvidt Sametinget har søksmålskompetanse er det vilkå 40	Dat mii mearrida lea go Sámedikkis ášševuolggahangelbbolašvuohta lea bealálašnákca ja pro 40
Jf. Reglement for økonomistyring i staten , punkt 6.2.1.2 Regelverk	Vrd. Reglement for økonomistyring i staten , čuokkis 6.2.1.2 Regelverk
Side 23 av 86	Side 23 av 86
rene om partsevne og prosessuell handleevne som er avgjørende .	seassuála doaibmanákca .
Med partsevne siktes det til de krav som stilles til en person eller sammenslutning for å kunne være part i en sak for domstolene .	Bealálašnávccain oaivvilduvvojit dat gáibádusat mat biddjojit olbmui dahje ovttastussii vai sáhttá leat bealálažžan áššis mii boahtá duopmostuoluid ovdii .
Prosessuell handleevne handler på sin side om hvem som kan opptre for og utøve partsrettighetene til partene i saken .	Prosessuála doaibmanákca mearkkaša ges dan guhte sáhttá ovddastit ja čađahit bealálašvuoigatvuođaid ášši beliid ovddas .
Evnen til å være part i en sak reguleres ikke direkte av tvistemålsloven , men følger av en bred rettspraksis .	Nákca leat bealálažžan áššis ii muddejuvvo njuolgga riidolágas , muhto čuovvu viiddis riektegeavada .
I den nye Tvisteloven 41 er de nærmere vilkår i gjeldende rett søkt kodifisert i § 2-1 Partsevne som lyder : ” ( 1 ) Partsevne har a ) enhver fysisk person , b ) stat , kommuner og fylkeskommuner , c ) selskaper , herunder aksjeselskaper , ansvarlige selskaper og kommandittselskaper , d ) samvirkelag , sparebanker og stiftelser , e ) konkursboer og dødsboer under offentlig skifte , f ) andre sammenslutninger og selvstendige offentlige virksomheter , når det er særlig bestemt i lov .	Ođđa Riidolágas 41 leat dálá rievtti dárkilet eavttut čilgejuvvon § 2-1:s Partsevne ( bealálašnákca ) ja dat čuodjá ná ( dás jorgaluvvon ) : ” ( 1 ) Bealálašnákca lea a ) juohke fysalaš olbmos , b ) stáhtas , gielddain ja fylkkagielddain , c ) gávpevuođđudusain , dás oasusvuođđudusain , ovddasteaddji gávpevuođđudusain ja kommandihttavuođđudusain , d ) ovttastusservviin , seastinbáŋkkuin ja vuođđudusain , e ) reastaluvvan bázuin ja jápminbázuin almmolaš opmodatjuohkima oktavuođas , f ) eará ovttastusain ja iešmearrideaddji almmolaš doaimmain , go dat lea sierra mearriduvvon lágas .
( 2 ) Andre sammenslutninger enn etter første ledd har partsevne så langt dette følger av en samlet vurdering hvor det særlig legges vekt på - om sammenslutningen har en fast organisasjonsform , - om det er et styre eller annet organ som representerer sammenslutningen utad , - om sammenslutningen har en formalisert medlemskapsordning , - om sammenslutningen har egne midler , og - sammenslutningens formål og hva søksmålet gjelder ” .	( 2 ) Eará ovttastusain go dat mat leat vuosttaš lađđasa vuolde , lea bealálašnákca dan muddui go oppalaš árvvoštallan čájeha mas erenoamážit deattuha - lea go ovttastusas fásta organisašuvdnahápmi , - lea go stivra dahje eará orgána mii ovddasta ovttastusa olggošguvlui , - lea go ovttastusas formaliserejuvvon miellahttovuohtaortnet , - leat go ovttastusas iežas ruđat , ja - ovttastusa ulbmila ja man birra ášševuolggaheapmi lea ” .
Det følger av gjeldende rett at enhver fysisk og juridisk person har partsevne .	Gustojeaddji rievtti mielde lea juohke fysalaš ja jurdihkalaš peršovnnas bealálašnákca .
Om en sammenslutning er å regne som en juridisk person må avgjøres etter en konkret helhetsvurdering i det enkelte tilfelle .	Jus ovttastus galgá sáhttit lohkkot juridihkalaš peršovdnan de ferte dan konkrehtadit ja ollislaččat árvvoštallat juohke hávis .
Staten , fylkeskommunene og kommunene har partsevne .	Stáhtas , fylkkagielddain ja gielddain lea bealálašnákca .
Det samme har offentlige innretninger som er organisert som egne rettsubjekter .	Dan seamma lea almmolaš ásahusain mat leat organiserejuvvon sierra riektesubjeaktan .
Hvorvidt Sametinget har partsevne beror dermed på om Sametinget er å anse som en juridisk person .	Lea go Sámedikkis bealálašnákca lea dan duohken lohkko go Sámediggi juridihkalaš peršovdnan .
Utgangspunktet er at Sametinget er et organ for staten .	Vuođđooaidnu lea ahte Sámediggi lea stáhta orgána .
På den annen side disponerer Sametinget en egen formuesmasse innenfor de rammer som ligger i Stortingets budsjettvedtak .	Nuppi dáfus hálddaša Sámediggi iežas opmodatvalljodaga daid rámmaid siskkobealde maid Stuoradikki bušeahttamearrádus addá .
Sametingets virksomhet er også mangeartet .	Sámedikki dooaibma lea maiddái máŋggabealat .
Lovdelegert myndighet slik som etter forskrift til kulturminneloven der Sametinget opptrer som underordnet forvaltningsorgan , og tilskuddsforvaltning der Sametinget også opptrer som forvaltningsorgan , men i en friere rolle , er eksempler på at Sametinget har en mindre grad av selvstendighet fra statlige myndigheter .	Láhkafápmuduvvon váldi nu movt kulturmuitolága láhkaásahusat addet mas Sámediggi doaibmá vuollásaš hálddašanorgánan , ja doarjjahálddašeapmi mas Sámediggi maiddái doaibmá hálddašanorgánan muhto dattege friddjadet rollas , leat ovdamearkkat dasa ahte Sámediggi lea unnán sorjjasmeahttun stáhta eiseválddiid ektui .
Det er Sametinget selv som i årlige budsjettvedtak fordeler bevilgningene , og også vedtar retningslinjer for tilskuddsordninger .	Sámediggi ieš juohká juolludusaid jahkásaš bušeahttamearrádusaid vuođul , ja dat mearrida maiddái doarjjaortnegiid njuolggadusaid .
Det vil derfor være mest naturlig å skille mellom de ulike funksjoner Sametinget utøver .	Danne lea eanemus lunddolaš earuhit iešguđet doaimmaid maid Sámediggi čađaha .
Mens det synes forholdsvis klart at Sametingets i sine rene forvaltningsfunksjoner står i et såpass nært forhold til statlige myndigheter at man vanskelig kan konkludere med at Sametinget i 41	Orru leame čielggas ahte Sámediggi čielga hálddašandoaimmainis lea dan mađi lahka čadnon stáhtalaš eiseválddiide ahte lea váttis dain oktavuođain navdit Sámedikki sierra 41
Lov 17.06.2005 nr. 90 Lov om mekling og rettergang i sivile tvister ( tvisteloven ) .	Lov 17.06.2005 nr. 90 Lov om mekling og rettergang i sivile tvister ( riidoláhka ) .
Loven trer i kraft fra den tid Kongen bestemmer , fra den tid oppheves lov 13. august 1915 nr. 6 om rettergangsmåten i tvistemål ( tvistemålsloven ) .	Láhka fápmuiboahtá go Gonagas dan mearrida , ja dalle heaittihuvvo borgemánu 13. b. 1915`láhka nr. 6 riidoáššiid meannudeami birra ( riidoláhka ) .
42 Noe som også kan sies å følge forutsetningsvis av sameloven § 2-1 .	42 Mii lea juoga mii maiddái čuovvu sámelága § 2-1 .
Side 24 av 86	Side 24 av 86
disse sammenhenger er å anse som et eget rettssubjekt43 , kan problemstillingen reises om Sametinget kan være dette i sin politiske virksomhet .	riektesubjeaktan43 , muhto jearaldaga lea go Sámediggi politihkalaš doaimmainis sierra riektesubjeakta gal sáhttá cegget .
I juridisk teori er Skoghøy 44 kritisk til dette og anfører : ” Etter min oppfatning bør man holde fast ved at organer eller bedrifter som ikke er organisert som selvstendige rettssubjekter , ikke kan ha alminnelig partsevne .	Juridihkalaš teoriijjas moaitá Skoghøy 44 dán ja čilge ( dás jorgaluvvon ) : ” Mu oaivila mielde berre doalahit ahte orgánain dahje fitnodagain mat eai leat organiserejuvvon iešstivrejeaddji riektesubjeaktan , ii sáhte leat dábálaš bealálašnákca .
Eventuell bistand til underliggende etater må kanaliseres gjennom ansvarlig departement .	Su doarjja vuollásaš etáhtaide ferte mannat ovddasvástideaddji departemeantta čađa .
Sametingets virksomhet som politisk organ er ikke underlagt regjeringens eller den øvrige statsforvaltningens kontroll- eller instruksjonsmyndighet , og Sametinget vil kunne ha synspunkter som går på tvers av for eksempel departementale standpunkter .	Sámedikki doaibma politihkalaš orgánan ii gula ráđđehusa dahje muđui stáhtahálddahusa bearráigeahččan- ja bagadanválddi vuollái , ja Sámedikkis sáhttet leat oaivilat mat mannet ovdamearkka dihte departementála oaiviliid vuostá .
Regjeringsadvokaten er rådgiver og prosessfullmektig for slike statlige organer , noe som innebærer at Regjeringsadvokaten ikke kan bistå Sametinget når andre statlige interesser berøres eller statlige vedtak angripes .	Sámedikki politihkalaš doaibma sáhttá dagahit ahte Sámediggi ovddida áššiid eará stáhta orgánaid vuostá , mii mielddisbuktá ahte Ráđđehusadvokáhtta ii sáhte veahkehit Sámedikki go eará stáhtalaš beršotumit dahje stáhtalaš doaimmat fallehuvvojit .
[ … ] På denne bakgrunn mener regjeringen at Sametinget ikke kan benytte Regjeringsadvokatens tjenester .	[ … ] Dan vuođul oaivvilda ráđđehus ahte Sámediggi ii sáhte ávkkástallat Ráđđehusadvokáhta bálvalusaiguin .
I denne vurderingen legger regjeringen vekt på Sametingets selvstendige og uavhengige posisjon i forhold til regjeringen .	Dán árvvoštallamis deattuha ráđđehus Sámedikki iešstivrejeaddji ja sorjjakeahtes saji ráđđehusa ektui .
Det vil være mest i tråd med denne uavhengigheten at Sametinget selv velger sine advokater . ”	Eanemus heivvolaš dán sorjjasmeahttunvuhtii lea ahte Sámediggi ieš vállje iežas advokáhtaid . ”
Dersom det ikke finnes særlig hjemmel for annet , kan spørsmålet om det foreligger brudd på alminnelige folkerettslige regler eller konvensjoner som ikke er inkorporert , etter den alminnelige oppfatning bare prøves prejudisielt som ledd i fastleggelsen av rettigheter eller plikter etter nasjonal rett .	Jus ii leačča eará vuođđu , de sáhttá jearaldat das ahte leat go rihkkon dábálaš álbmotrievttálaš njuolggadusaid dahje konvenšuvnnaid mat eai leat ovttastahttojuvvon , dábálaš oaivila mielde duššefal prejudisiáladit iskkaduvvot oassin našovnnalaš rievtti vuoigatvuođaid dahje geatnegasvuođaid mearrideamis .
ILO-konvensjon 169 er ratifisert av Norge , men enda ikke fullstendig 45 inkorporert .	Norga lea dohkkehan ILO-konvenšuvnna 169 , muhto dat ii leat vel ollásit ovttastahttojuvvon .
Det følger imidlertid av en naturlig tolkning av ordlyden i ILO- 169 artikkel 12 første punktum at 43	45 Lea dattege lunddolaš dulkot ILO- 169 12. artihkkala vuosttaš čuoggá dainna lágiin 43
Det er derfor lite som tyder på at Sametinget har partsevne .	Danne orru leame unnán mii duođašta ahte Sámedikkis lea bealálašnákca .
Jens Edvin Skoghøy : Tvistemål 2. utgave 2001 , Universitetsforlaget .	Jens Edvin Skoghøy : Tvistemål 2. almmuhus 2001 , Universitetsforlaget .
45 I finnmarksloven er imidlertid ILO-konvensjonen gitt forrang , innenfor lovens virkeområde .	45 Finnmárkkulágas manná dattege ILO-konvenšuvdna ovdalii , lága doaibmasuorggi siskkobealde .
Side 25 av 86	Side 25 av 86
urfolk skal ha mulighet til å reise sak for domstolene , som enkeltpersoner eller gjennom sine respektive organer , for å kunne få et effektivt vern av sine rettigheter .	ahte eamiálbmogiin galgá leat vejolašvuohta cegget ášši duopmostuoluid ovdii , juogo ovttaskas olmmožin dahje iežaset orgánaid bokte vai sin vuoigatvuođat bures suddjejuvvojit .
Som samenes representative folkevalgte organ kan Sametinget ikke uten videre utelukkes i saker der spørsmålet om det forligger folkerettsbrudd gjøres til søksmålsgjenstand for domstolene , noe som kan trekke i retning av partsevne i slike saker .	Maiddái Riidoláhkalávdegoddi lea dása čujuhan iežas ovdabarggus ođđa riidolága ráhkadeami oktavuođas . Go lea sápmelaččaid ovddasteaddji orgána de ii sáhte Sámediggi ihcalis olgguštuvvot dakkár áššiin main álbmotriekterihkkun vuolggahuvvo áššin duopmostuoluide , ja dat orru čájeheame bealálašnávcca dákkár áššiin .
De overfor nevnte momenter kan likevel ikke i seg selv være tilstrekkelig til å konkludere tydelig med at Sametinget har partsevne .	Ii leat almmotge vejolaš čielgasit dadjat ahte Sámedikkis dáid namuhuvvon beliid vuođul , lea bealálašnákca .
Sivilombudsmannen og Sametinget Sivilombudsmannes arbeidsområde følger av Lov om Stortingets ombudsmann for forvaltningen 49 § 4 .	Siviilaáittardeaddji ja Sámediggi Siviilaáittardeaddji bargosuorgi čilgejuvvo Lov om Stortingets ombudsmann for forvaltningen 49 nammasaš lágas § 4:s .
Alle offentlige organer som kan betegnes som forvaltningsorganer er underlagt ombudsmannens arbeidsområde .	Sáhttá leat váttis earuhit almmolaš hálddašanorgánaid ja sierra riektesubjeavttaid mat eai gula áittardeaddji bargosuorgái .
Det kan være vanskelig å trekke grensen mellom et offentlig forvaltningsorgan og egne rettssubjekter som faller utenfor ombudsmannens arbeidsområde .	Áittardeaddji ferte konkrehtadit árvvoštallat ja guovddáš oasit leat dalle oamastandilálašvuohta , organisašuvdnamálle , ruhtadeapmi , doaibmašládja , almmolaš stivrema dássi ja áittardeaddji dárkkisteami dárbu .
Ombudsmannen må foreta en konkret vurdering der sentrale momenter vil være eierforholdet , organisasjonsformen , finansiering , type funksjon og virksomhet , graden av offentlig styring og behovet for ombudsmannskontroll .	Sámedikki hálddašandoaimmat gullet čielgasit Siviilaáittardeaddji bargosuorgái , ja dan čájeha maiddái Siviilaáittardeaddji iežas geavat nai dain áššiin mat leat ovddiduvvon duohtagieđahallamii Sámedikki doarjjahálddašeami oktavuođas .
NOU 1997 : 5 side 48-49 .	NOU 1997 : 5 siidu 48-49 .
Jens Edvin Skoghøy : Tvistemål 2. utgave 2001 , Universitetsforlaget , side 285. 48 Susann Skogvang : Samerett , Universitetsforlaget 2002 , side 91-92. 49 Lov av 22.06.1962 nr. 8. 50 Lov 10. februar 1967 om behandlingsmåten i forvaltningssaker .	Jens Edvin Skoghøy : Tvistemål 2. almmuhus 2001 , Universitetsforlaget , siidu 285. 48 Susann Skogvang : Samerett , Universitetsforlaget 2002 , siidu 91-92. 49 Lov av 22.06.1962 nr. 8. 50 Láhka guovvamánu 10. b. 1967 hálddašanáššiid meannudanvuogi birra .
51 Lov 19. juni 1970 nr. 69 om offentlighet i forvaltningen .	51 Láhka geassemánu 19. b. 1970 almmolašvuođa birra hálddašeamis .
52 Også Stortinget kan gi nærmere regler om dette , noe som foreløpig ikke er gjort .	52 Maiddái Stuoradiggi sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid dán hárrái , muhto dat ii leat dássážii dahkkon .
53 Jf. Arvid Frihagen : Forvaltningsrett III .	53 Vrd. Arvid Frihagen : Forvaltningsrett III .
, Oslo 1992 , s. 108 og Torstein Eckhoff og Eivind Smith : Forvaltningsrett , Oslo 2003 , s. 471-472. 47	, Oslo 1992 , s. 108 ja Torstein Eckhoff ja Eivind Smith : Forvaltningsrett , Oslo 2003 , s. 471-472. 47
Side 26 av 86	Side 26 av 86
Når det gjelder Sametingets rene politiske virksomhet 54 er dette imidlertid forhold som faller utenfor Sivilombudsmannens arbeidsområde 55. Som samepolitisk organ står Sametinget fritt til å avgi enhver uttalelse det måtte ønske .	Sámedikki čielga politihkalaš doaimmat 54 leat dattege bealit mat eai boađe Siviilaáittardeaddji bargosuorggi vuollái 55. Sámepolitihkalaš orgánan lea Sámediggi friddja buktit cealkámušaid movt ieš dáhttu .
Ingen andre organer kan instruere Sametinget om hva det skal uttale seg om , eller hva uttalelsen skal inneholde .	Eará orgánat eai sáhte bagadit Sámedikki makkár cealkámuša dat oažžu buktit ja mas dat oažžu buktit .
Denne friheten har flere grunnlag .	Dán friddjavuođas leat máŋga vuođu .
Sametinget har fått sin demokratiske legitimitet gjennom direkte valg , der representantene er valgt av det samiske folk .	Sámediggi lea ožžon demokráhtalaš lobálašvuođa njuolgga válggaid bokte mas sámi álbmot vállje iežas ovddasteddjiid .
Dermed er det bare det samiske folk gjennom direkte valg hvert 4. år , som kan instruere Sametinget .	Danne lea dušše sámi álbmot mii njuolgga válggaid bokte juohke 4. jagi , sáhttá bagadit Sámedikki .
Denne friheten er også lovfestet i sameloven § 2-1 og ved selve opprettelsen av Sametinget .	Dat friddjavuohta lea maiddái láhkanannejuvvon sámelága § 2-1:s ja maiddái Sámedikki ásaheami oktavuođas .
Regjeringsadvokaten og Sametinget Regjeringsadvokatens hovedoppgaver er å føre rettssaker for statsinstitusjoner , gi uttalelser og betenkninger om rettslige spørsmål og til en viss grad bistå forvaltningen under forhandlinger .	Ráđđehusadvokáhtta ja Sámediggi Ráđđehusadvokáhta váldobargun lea doaimmahit diggeáššiid stáhtaásahusaid ovddas , addit cealkámušaid ja čielggademiid rievttálaš gažaldagaid birra , ja muhtun muddui veahkehit hálddahusa šiehtadallamiid oktavuođas .
Sametinget har tidligere reist spørsmål om i hvilken utstrekning Sametinget kan benytte Regjeringsadvokaten .	Sámediggi lea ovdal jearran sáhttá go Sámediggi geavahit Ráđđehusadvokáhta .
Regjeringsadvokaten avviste Sametingets anmodning , med henvisning til at Regjeringsadvokaten i en rekke saker opptrer på vegne av Statskog SF og som dets rådgiver .	Ráđđehusadvokáhtta hilggui Sámedikki jearaldaga dainna ákkain ahte Ráđđehusadvokáhtta máŋgga áššis ovddasta Statskog SF ja doaibmá dan ráđđeaddin .
I St. meld. nr. 55 ( 2000-2001 ) kap. 5.1.2 har den daværende regjering drøftet Sametingets forhold til Regjeringsadvokaten og konkludert med at Sametinget ikke kan benytte Regjeringsadvokatens tjenester .	St. dieđ. nr. 55:s ( 2000-2001 ) kap. 5.1.2 lea dalá ráđđehus guorahallan Sámedikki oktavuođa Ráđđehusadvokáhttii , ja gávnnaha ahte Sámediggi ii sáhte atnit Ráđđehusadvokáhta bálvalusaid .
Med en slik løsning vil man imidlertid kunne få en gråsone med vanskelige grensespørsmål .	Čujuhit maiddái ahte Ráđđehusadvokáhtta ii atte juridihkalaš rávvagiid Stuoradiggái , ii hálddašanáššiin ge . ”
Det kan for øvrig også pekes på at Regjeringsadvokaten ikke gir juridiske råd til Stortinget , heller ikke i spørsmål knyttet til administrasjon . ”	Sámedikki organiseren ii ge leat seamma go Stuoradikki dannego das lea sihke parlameantadoaibma ja vel dakkár doaibma mii sakka sulastahttá departemeanttaid .
At det vil oppstå en gråsone med vanskelige grensespørsmål synes klart nok .	Ráđđehusadvokáhta veahkki dárbbašuvvo divdnasepmosit justejurá Sámedikki ” departemeantadoaimmain ” .
En viktig del av begrunnelsen for oppnevnelsen av denne arbeidsgruppen er imidlertid å finne frem til disse gråsonene for å slå fast Sametingets formelle stilling .	Sihke doarjjahálddašeami dáfus mas Sámediggi mearrida 57 sihke vuollásaš orgánan ja váidinorgánan , ja maiddái dain surggiin main Sámediggi lea váldán badjelasás hálddašandoaimmaid nu go kulturmuitohálddašeamis .
Sametingets organisering skiller seg på sin side fra Stortinget ved at man i en og samme organisasjon har både parlamentsfunksjonen og en funksjon som i stor grad likner departementenes .	Kulturmuitohálddašeamis leat Sámedikkis geavatlaččat ekonomalaš golut nai go dahket iskkademiid , ja das lea ovddasvástádus daid gáibidit muhto ii leat doarvái gelbbolašvuohta rievtti rádjái mannat daid gáibideamis .
Også tilskuddsforvaltningen er en form for politisk virksomhet , men her er man undergitt de samme forvaltningsrettslige skranker som alle andre organer for staten som driver tilskuddsforvaltning .	Maiddái doarjjahálddašeapmi lea muhtun ládje politihkalaš doaibma , muhto das ferte čuovvut seamma hálddašanrievttálaš njuolggadusaid go buot eará stáhta orgánat mat doaimmahit doarjjahálddašeami .
55 Selv om det ikke finnes noe klar avklaring på hvor de nærmere grenser går , må dette antas å være sikker rett .	55 Vaikko eai leat čielga mearrádusat dasa movt rádji lea , de ferte aŋkke navdit dán leat sihkkaris riektin .
56 Se de siterte avsnitt overfor under omtalen av Sametingets søksmålskompetanse i kap. 2.5 .	56 Geahča sitáhtaid Sámedikki ášševuolggahangelbbolašvuođa čilgejumi kap. 2.5:s. 57 Stáhtabušeahtaid rámmaid siskkobealde ja iešguđet doarjjaortnegiid njuolggadusaid mielde .
Side 27 av 86	Side 27 av 86
Det er nettopp under Sametingets ” departementsfunksjoner ” behovet for bistand fra Regjeringsadvokaten melder seg i størst grad .	Dáid ákkaid vuođul orru lunddolaš ahte Sámedikkis muhtun oktavuođain lea riekti oažžut Ráđđehusadvokáhta veahki .
Sametinget og arbeidsrettslige bestemmelser i staten Sametinget overtok i samsvar med samelovens overgangsbestemmelser alle rettigheter og plikter som tidligere lå til Norsk sameråd .	Sámediggi ja stáhta bargorievttálaš mearrádusat Sámelága gaskaboddosaš mearrádusaid olis válddii Sámediggi badjelasás buot vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid mat Norgga sámiráđis ledje ovdal .
Dette innebar også overtakelse av arbeidsgiveransvaret for Norsk sameråds faste ansatte .	Dat mielddisbuvttii maiddái bargoaddiovddasvástádusa Norgga sámiráđi fásta bargiide .
Personalet ved Norsk sameråd ble opprinnelig tilsatt av departementet , men denne tilsettingsmyndigheten ble senere delegert til Norsk sameråd .	Álgoálggus virgádii departemeanta Norgga sámiráđi bargiid , muhto dat virgádanváldi sirdojuvvui maŋŋel Norgga sámiráđđái .
Samelovens § 2-12 andre punktum fastsetter et unntak fra tjenestemannslovens § 5 idet tilsettingsmyndigheten er lagt til Sametinget .	Sámelága § 2-12 nuppi čuokkis dohkkeha spiehkasteami virgeolbmolága § 5:s dalle go virgádanváldi lea biddjon Sámediggái .
I Ot.prp. nr. 33 ( 1986-87 ) begrunnes dette unntaket med at " Det gjelder her et område hvor behovet for statlig styring etter departementets syn bør stå tilbake for hensynet til samisk selvråderett " .	Od.prp. nr. 33 ( 1986-87 ) ákkasta dan spiehkasteami ná ( dás jorgaluvvon ) : ” Departemeanta oaivvilda ahte dás lea sáhka suorggis mas stáhtalaš stivrendárbu berre čáhkket saji sámi iešmearridanriektái ” .
Av Justisdepartementets kommentarer i Ot.prp. nr. 33 ( 1986-87 ) til § 2-12 fremkommer det for øvrig at av myndighet til å ansette følger også en myndighet til å fastsette personalreglement og stillingsinstrukser i nødvendig utstrekning .	Justiisadepartemeantta mearkkašumiin Od.prp. nr. 33:s ( 1986-87 ) § 2-12 hárrái , boahtá dattege ovdan ahte go lea váldi virgádit , de čuovvu maiddái váldi mearridit bargiidnjuolggadusaid ja virgenjuolggadusaid dan muddui go lea dárbu .
Sametingets øvrige personale tilsettes av tilsettingsråd .	Sámedikki bargiid muđui virgáda virgádanráđđi .
Sametingets personalreglement er vedtatt i Sametingets plenum 31. mai 2005 . Tjenestemennenes lønnsforhold er regulert innenfor det statlige hovedtariffområdet og særavtaler .	Sámedikki bargiidnjuolggadusat leat dohkkehuvvon Sámedikki dievasčoahkkimis miessemánu 31. b. 2005. virgeolbmuid bálkádilli muddejuvvo stáhtalaš váldotariffasuorggis ja sierrašiehtadusaid mielde .
Det er etablert en egen pensjonsordning for ” medlemmer av Sametinget som utøver sitt verv på fulltid ” , jf. sameloven § 2-15 .	Lea ásahuvvon sierra ealáhatortnet ” Sámediggelahtuide geat doaimmahit iežaset ámmáha ollesáiggis ” , vrd. sámelága § 2-15 .
Da Sametinget ble opprettet , var det kun sametingspresidenten som var heltidspolitiker .	Sámedikki presideantavirgi biddjui stáhta bálkáregulatiivii , mii ii vástit virggi sisdollui .
Stillingen som president i Sametinget ble innplassert i statens lønnsregulativ , hvilket ikke er i samsvar med innholdet i stillingen .	Danne ásahuvvui sierra ortnet vai presideantta ealáhatvuoigatvuođat suodjaluvvojit . Ortnega hálddaša Stáhta ealáhatkássa .
Ordningen administreres av Statens pensjonskasse .	Sámedikki ásahettiin nannii Justiisalávdegoddi ahte 58
Ot.prp. nr. 9 ( 1996-97 ) .	Ot.prp. nr. 9 ( 1996-97 ) .
Se også arbeidsgrupperapport fra mars 1996 Konsekvenser forbundet med en overgang til en friere budsjettmessig stilling for Sametinget : http://www.regjeringen.no/Upload/AID/temadokumenter/sami/sami_rapport_sametinget_1996.pdf	Geahča maiddái njukčamánu 1996`bargojoavkku raportta Konsekvenser forbundet med en overgang til en friere budsjettmessig stilling for Sametinget : http://www.regjeringen.no/Upload/AID/temadokumenter/sami/sami_rapport_sametinget_1996.pdf 59 Sámediggeáirasiid ealáhatortnega láhkaásahus 2003-11-07 nr 1323 http://www.lovdata.no/for/sf/kr/kr20031107-1323.html
Side 28 av 86	Side 28 av 86
Ved opprettelsen av Sametinget konstaterte justiskomiteen at Sametinget i samsvar med samerettsutvalgets innstilling vil være et offentlig organ underlagt de alminnelige regler for saksbehandling i slike organer , bl.a. forvaltningsloven og offentlighetsloven , jf. Innst. O. nr. 79 ( 1986-87 ) .	Sámediggi lea nu movt sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalusas ovddiduvvo , almmolaš orgána mii lea dákkár orgánaid áššemeannudeami dábálaš njuolggadusaid vuollásaš , ee. Hálddašanlága ja almmolašvuođalága , vrd. Árv . O. nr. 79 ( 1986-87 ) .
Dette utdypes med at bestemmelsen gjelder overføring av beslutningsmyndighet innenfor politiske og økonomiske rammer fastsatt av Stortinget og regjeringen i de årlige budsjettvedtak , bevilgningsreglementet og departementets tildelingsbrev .	Dat čilgejuvvo dainna ahte mearrádus gusto mearridanválddi sirdimii daid politihkalaš ja ekonomalaš rámmaid siskkobealde maid Stuoradiggi ja ráđđehus bidjá jahkásaš bušeahttamearrádusain , juolludannjuolggadusain ja departemeantta juolludusreivviin .
Den myndighet som er delegert til Sametinget , er myndighet til å fastsette prioriteringer og foreta fordeling av statens bevilgninger til særskilte tiltak angående samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Dat váldi mii lea sirdojuvvon Sámediggái , lea váldi vuoruhit ja juohkit stáhta juolludusaid sámi giela , kultuvrra ja servodateallima vásedin doaimmaide .
Sametingets beslutninger etablerer i denne forbindelse ingen rettigheter av individuell karakter , men vil være rettet mot hele den samiske befolkning i Norge .	Sámedikki mearrádusat dán oktavuođas eai ásat individuála hápmásaš vuoigatvuođaid , muhto leat jurddašuvvon olles Norgga sámi álbmogii buorrin .
Disse beslutninger er ikke enkeltvedtak og derfor heller ikke gjenstand for klage etter forvaltningslovens regler .	Mearrádusat eai leat ovttaskas mearrádusat , ja danne ii sáhte daid váidit hálddašanlága njuolggadusaid mielde .
Sametinget har i sin egen organisering forutsatt at i de tilfeller vedtaksmyndighet er lagt til et av Sametinget oppnevnt råd , styre eller utvalg , skal Sametingsrådet være klageorgan .	Sámediggi lea iežas organiseremis eaktudan ahte daid háviid go mearridanváldi lea biddjon Sámedikkis nammaduvvon ráđđái , stivrii dahje lávdegoddái , de galgá Sámediggeráđđi leat váidinorgánan .
Kommunal- og regionaldepartementet viser i Ot.prp. nr. 9 ( 1996-97 ) til forvaltningslovens alminnelige forutsetning om at det skal foreligge en adgang til totrinnsbehandling i forvaltningssaker og finner at den ordning som har blitt etablert innenfor Sametinget har fungert etter sin hensikt og at det derfor etableres en generell bestemmelse i loven som fastsetter at Sametinget eller det organ som Sametinget bestemmer , skal være klageorgan på de saksområder Sametinget selv har besluttet delegert til egne underordnede organer , jf. sameloven § 2-12 .	Ot.prp. nr. 9:s ( 1996-97 ) čujuha Gielda- ja guovlodepartemeanta hálddašanlága dábálaš eavttuide ahte hálddašanáššiin galgá leat vejolašvuohta guovtteceahkkemeannudeapmái , ja oaivvilda ahte dat vuohki mii adno Sámedikkis lea doaibman ulbmilaččat ja danne ásahuvvo láhkii oppalaš mearrádus mas ovdanboahtá ahte Sámediggi dahje dat orgána maid Sámediggi vállje galgá leat daid áššesurggiid váidinorgánan maid Sámediggi ieš lea fápmudan iežas vuollásaš orgánaide , vrd. sámelága § 2-12 . Mearrádus ii gusto dakkár áššiin main lea dakkár fágalaš hápmi ahte lea sirdojuvvon Sámediggái .
Forskrift om pensjonsordning for sametingsrepresentanter 2003-11-07 nr 1323 http://www.lovdata.no/for/sf/kr/kr-20031107-1323.html	Dat lea omd. sámi kulturmuittuid hálddašeapmi mas Sámediggi lea fágalaččat Riikaantikvára ja Birasgáhttendepartemeantta vuollásaš .
Sameloven § 2-12 kommer ikke til anvendelse for behandlingen av innsynskrav etter gjeldende offentlighetslov .	Sámelága § 2-12 ii geavahuvvo oaidningáibádusa meannudeamis dálá almmolašvuođalága mielde .
Dette siden vedtaket om avslag treffes av Sametingets administrasjon og ikke er vedtak fattet i ” utvalg , råd eller lignende ” .	Dat lea dannego lea Sámedikki hálddahus mii dahká biehttalanmearrádusa ja dat ii leat dalle mearrádus mii dahkko ” lávdegottiin , ráđiin dahje sullasaččat ” .
Det er videre lagt til grunn at vedtak etter offentlighetsloven ikke er å betrakte som enkeltvedtak , slik sameloven § 2-12 krever for at klage skal kunne behandles av ” Sametinget eller særskilt klagenemnd ” oppnevnt av Sametinget .	Dasto oaivvilduvvo maiddái ahte mearrádusat mat dahkkojit almmolašvuođalága mielde eai sáhte gohčoduvvot ovttaskas mearrádussan , nu movt sámelága § 2-12 gáibida jus váidda galgá sáhttit meannuduvvot ” Sámedikkis dahje vásedin váidinlávdegottis ” maid Sámediggi lea nammadan .
Arbeidsgruppen antar at ordningen med at klage behandles av Sametingsrådet videreføres .	dákkár erenoamáš dilálašvuođain . Bargojoavku jáhkká ortnega mas Sámediggeráđđi meannuda váidága , joatkašuvvat .
Sametingets budsjett og tilknytningsform til staten Begrepet tilknytningsform betegner de rettslige relasjonene mellom den utøvende statsmakten ( regjeringen og departementene ) og en virksomhet som drives , eies eller finansieres av staten .	Sámedikki bušeahtta ja gullevašvuođahápmi stáhta ektui Doaba gullevašvuođahápmi leat rievttálaš oktavuođat čađaheaddji stáhtaválddi ( ráđđehusa ja departemeanttaid ) ja doaimma gaskka maid stáhta jođiha , oamasta dahje ruhtada .
Tilknytningsformen legger blant annet rammene for statsmyndighetenes styringsmuligheter og de statlige virksomhetenes handlefrihet ( se også punkt 3 ) .	Gullevašvuođahápmi mearrida stáhtaeiseválddiid stivrenvejolašvuođaid rámmaid ja stáhtalaš doaimmaid doaibmafriddjavuođa ( geahča maiddái čuokkis 3 ) .
Sametinget var fra etableringen og fram til og med 1998 organisert som et ordinært forvaltningsorgan , med tildeling av bevilgningen på postnivå ( drifts- og tilskuddsposter ) .	Sámediggi lei ásaheami rájes gitta 1998 lohppii organiserejuvvon dábálaš hálddašanorgánan , mii oaččui juolludusaid poastadásis ( doaibma- ja doarjjapoasttat ) .
Sametinget fikk fra 1999 unntak fra bruttobudsjetteringsprinsippet , og er en virksomhet med særskilte fullmakter ( jf. punkt 3.1 ) .	1999 rájes oaččui Sámediggi spiehkastit bruttobušetterenprinsihpas , ja lea dál doaibma mas leat erenoamáš fápmudusat ( vrd. čuokkis 3.1 ) .
Sametinget får i dag hele sin bevilgning fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Kunnskapsdepartementet , Kultur- og kirkedepartementet og Miljøverndepartementet over 50-poster .	Sámediggi oažžu dál olles juolludusa Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas , Máhttodepartemeanttas , Kultur- ja girkodepartemeanttas ja Birasgáhttendepartemeanttas 50-poasttaid badjel .
Ved å samle bevilgningen i én post , er det opp til Sametinget selv å foreta den nærmere fordeling på de enkelte tiltak .	Go juolludus čohkkejuvvo ovtta postii , de sáhttá Sámediggi ieš lagabui veardidit juolludusaid iešguđet doaimmaide .
Da denne løsningen ble foreslått , vurderte departementet også bruk av adgang til gjensidig overføring mellom budsjettpostene .	Go dát čoavddus evttohuvvui , de árvvoštalai departemeanta maiddái vejolašvuođa sirddášit bušeahttapoasttaid gaskka .
60 Den løsningen fremsto imidlertid som langt mer formalistisk og tungvint enn en løsning hvor hele bevilgningen samles under én post .	60 Dat vuohki nevttii dattege sakka moalkábun ja formalisttalažžan go dakkár čoavddus mas olles juolludus lea ovtta poasttas .
Nettobudsjettering gir mer økonomisk og driftsmessig fleksibilitet , og er tilpasset forvaltningsorganer som har inntekter utover bevilgningen over statsbudsjettet .	Nettobušetteren lea njuovžilet sihke ekonomalaččat ja doaimma dáfus , ja lea heivehuvvon hálddašanorgánaid main leat eará sisaboađut go dušše stáhtabušeahtajuolludusat .
Motivet for overgangen til nettobudsjettering for Sametinget var altså ikke knyttet til spørsmålet om friere bruk av inntekter .	Sámedikkis eai leat nu olu eará sisaboađut . Danne ii lean nettobušetterenágga dat ahte friddjadit beassat golahit ruđa .
Regnskapsmessig føres Sametingets brutto inntekter og utgifter i Sametingets regnskap .	Sámedikki brutto sisaboađut ja golut biddjojit Sámedikki rehketdollui .
Sametinget rapporterer månedlig om likviditetsbevegelser på sine oppgjørskontoer i Norges Bank til Senter for statlig økonomistyring .	Jagi loahpas raporterejuvvo maiddái mii čielggadankonttuin lea kapitálarehketdollui dan departemeantta bokte mii lea juolludan ruđa .
Ved årets slutt rapporteres også innestående på oppgjørskontoene til kapitalregnskapet via det departement som har bevilget midlene .	Váldobagadus gusto maiddái ruđaide mat juolluduvvojit eará departemeanttaid bušeahta badjel ja sisaboađuide mat bohtet earasajis .
Jf. rapporten ” Konsekvenser forbundet med overgang til større budsjettmessig frihet for Sametinget ” .	Vrd. raportta ” Konsekvenser forbundet med overgang til større budsjettmessig frihet for Sametinget ” .
Rapport fra interdepartemental arbeidsgruppe og Sametinget , mars 1996 : http://www.regjeringen.no/Upload/AID/temadokumenter/sami/sami_rapport_sametinget_1996.pdf	Interdepartementála bargojoavkku ja Sámedikki raporta , njukčamánu 1996 : http://www.regjeringen.no/Upload/AID/temadokumenter/sami/sami_rapport_sametinget_1996.pdf
Side 30 av 86	Side 30 av 86
I hovedinstruksen har departementet fastsatt at Økonomireglementet for staten og Bestemmelser om økonomistyring i staten også gjelder Sametinget .	Váldobagadusas lea departemeanta mearridan ahte Stáhta ekonomiijanjuolggadusat ja Stáhta ekonomiijastivrema mearrádusat maiddái gustojit Sámediggái .
Det forutsettes imidlertid at økonomireglementet og bestemmelsen anvendes på en måte som gir rom for Sametingets utøvelse av skjønn i sin egenskap som folkevalgt organ .	Dattege eaktuduvvo ahte ekonomiijanjuolggadusat ja mearrádusat adnojit dakkár málle mielde ahte Sámediggi álbmotválljejuvvon orgánan oažžu vejolašvuođa ieš árvvoštallat .
Det er adgang til å gjøre unntak fra økonomireglementet for nettobudsjetterte virksomheter , men dette er foreløpig ikke vurdert for Sametinget .	Lea vejolaš spiehkastit nettobušetterejuvvon doaimmaid ekonomiijanjuolggadusain , muhto dat ii leat dássážii leamaš áigeguovdil Sámedikki dáfus .
Da Sametinget ble nettobudsjettert fra 1999 , etablerte Kommunal- og regionaldepartementet samtidig nye budsjettprosedyrer for å styrke samordningen mellom departementene .	Go Sámediggi nettobušetteregođii 1999 rájes , ráhkadii Gielda- ja guovlodepartemeanta ođđa bušeahttabargovugiid nannen dihte departemeanttaid ovttasdoaibmama .
Dette ble blant annet gjort fordi erfaringer viste at nye tiltak som det er ønskelig å gjennomføre på det samepolitiske området , ofte kan være tiltak av begrenset økonomisk omfang , men likevel vanskelig å finne rom for innen eksisterende rammer .	Dat lei dannego čájehuvvui ahte ođđa doaimmat maid lea dáhttu čađahit sámepolitihkalaš suorggis , dávjá leat ekonomalaččat ráddjejuvvon doaimmat maidda almmotge lea váttis gávdnat saji gustojeaddji rámmaid siskkobealde . Danne mearriduvvui ahte sámi áššit galget čohkkejuvvot ja oktanis ovddiduvvot ráđđehusa bušeahttakonferánssaide .
Hensikten med dette er å kunne se satsningen på samepolitiske tiltak under ett .	Ulbmilin lea beassat veardádallat sámepolitihkalaš áŋgiruššamiid ollislaččat .
Dette innebærer at forslag fra alle departementene som gjelder samiske formål presenteres av den ministeren som har samordningsansvaret for samiske saker .	Dat mielddisbuktá ahte buot departemeanttaid árvalusaid sámiguoskevaš ulbmiliid oktavuođas ovddida dat ministtar geas lea ovddasvástádus oktiiheivehit sámi áššiid .
Målsetningen med de nye prosedyrene var gjennom en bedre samordning å synliggjøre samiske tiltak , og å styrke mulighetene for å nå fram i budsjettprosessen .	Ulbmil ođđa bargovugiiguin lei čalmmustahttit sámi doaimmaid vuohkkaset oktiiheiveheami bokte , ja nannet vejolašvuođa olahit bohtosiid bušeahttaproseassas .
Siden 1999 er det utarbeidet et årlig rundskriv 61 om behandling og samordning av samiske saker i budsjettarbeidet .	1999 rájes ráhkaduvvo jahkásaš johtočálus 61 bušeahttabarggu sámi áššiid meannudeami ja oktiiheiveheami birra .
Dagens budsjettprosedyrer En framstilling av Sametingets rutiner i budsjettprosessen framkommer av vedlegg 6 .	Dálá bušeahttabargovuogit Sámedikki rutiinnat bušeahttaproseassas leat čilgejuvvon 6. mildosis .
I praksis arbeides det i Sametinget med tre ulike års budsjetter i tillegg til regnskapet fra forrige år .	Geavatlaččat bargá Sámediggi golmmáin iešguđet jagiid bušeahtain lassin ovddit jagi rehketdoaluin .
Som eksempel starter Sametingets administrasjon arbeidet med satsningsforslag for 2009 budsjettet våren 2007 .	Sámedikki hálddahus álggaha ovdamearkka dihte barggu 2009-bušeahta áŋgiruššanevttohusain juo 2007 giđa .
Samtidig revideres inneværende års budsjett ( 2007-budsjettet ) , og fordelingen av neste års budsjett ( 2008 ) forberedes .	Hálddahus guorahallá organisašuvnnaid árvalusaid , ja de biddjojit vejolaččat bušeahttaevttohussii ( 2008 ) ja/dahje bušeahttaáŋgiruššanevttohussii ( 2009 ) .
A-6 2006. / Statsbudsjettet 2007 - Behandling og samordning av samiske saker .	A-6 2006. / Statsbudsjettet 2007 - Behandling og samordning av samiske saker .
Se http://www.regjeringen.no/nb/dep/aid/dok/rundskriv/2006/Statsbudsjettet- 2007 --- behandling-og-samordning-avsamiske-saker.html?id 109608 =	Geahča http://www.regjeringen.no/nb/dep/aid/dok/rundskriv/2006/Statsbudsjettet- 2007 --- behandling-og-samordning-avsamiske-saker.html?id 109608 =
Side 31 av 86	Side 31 av 86
Når regjeringen legger fram statsbudsjettet i begynnelsen av oktober , har Sametingsrådet ca. tre uker på seg til å ferdigstille sin innstilling til budsjettfordeling ( 2008 ) og budsjettsatsning ( 2009 ) , som oversendes møtelederskapet og offentliggjøres samtidig ( ca. slutten av oktober ) .	Go ráđđehus ovddida stáhtabušeahta golggotmánu álggus , de galgá Sámediggeráđđi su. golmma vahkkus válbmet iežas evttohusa bušeahttajuolludeapmái ( 2008 ) ja bušeahttaáŋgiruššamiidda ( 2009 ) , mii fas sáddejuvvo čoahkkinjođihangoddái seammás go almmuhuvvo ( su. golggotmánu loahpas ) .
Møtelederskapet oversender saken til plan- og finanskomiteen som behandler spørsmålene i møte to uker før årets siste plenumsmøte .	Čoahkkinjođihangoddi sádde ášši plána- ja ruhtadanlávdegoddái mii meannuda gažaldagaid čoahkkimis guokte vahkku ovdal jagi maŋemus dievasčoahkkima .
Sametingets plenum behandler og vedtar budsjettfordelingen ( 2008 ) og budsjettsatsningen / budsjettbehovene ( 2009 ) i sitt møte i slutten av november .	Sámedikki dievasčoahkkin meannuda ja mearrida bušeahttajuolludusaid ( 2008 ) ja bušeahttaáŋgiruššamiid / bušeahttadárbbuid ( 2009 ) skábmamánu loahpa čoahkkimis .
Sametingsrådet avholder vanligvis møte med arbeids- og inkluderingsministeren og eventuelt finansministeren og / eller andre statstråder om budsjettbehovet ( budsjettsatsninger for 2009 ) i desember / januar .	Sámediggeráđđi doallá dábálaččat čoahkkima bargo- ja searvadahttinministariin ja vejolaččat ruhtadanministariin ja/dahje eará stáhtaráđiiguin bušeahttadárbbu ( 2009 bušeahttaáŋgiruššamiid ) birra juovlamánus / ođđajagimánus .
Disse møtene er rene orienterings- og drøftingsmøter .	Dat čoahkkimat lea čielga čielggadan- ja digaštallančoahkkimat .
Det gis ikke budsjettfortrolig informasjon til Sametinget , og det er heller ingen forpliktelser knyttet til disse møtene for de statsrådene som deltar .	Sámediggái eai addojuvvo oskkáldasvuođadieđut , ja stáhtaráđiin geat servet čoahkkimiidda eai leat čadnon makkárge geatnegasvuođat .
Budsjettvedtaket gjelder mange fagområder og dermed en rekke departementer .	Bušeahttamearrádus guoskkaha máŋga fágasuorggi ja nu maiddái máŋga departemeantta .
Selv om det er Arbeids- og inkluderingsdepartementet som har det overordnede ansvaret for statens samepolitikk , ligger fortsatt det faglige ansvaret for samiske saker i de enkelte fagdepartementer .	Vaikko Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas lea ge bajimus ovddasvástádus stáhta sámepolitihkkii , de lea aŋkke fágalaš ovddasvástádus dihto sámi áššiin iešguđet fágadepartemeanttaid duohken .
Dette betyr at det enkelte fagdepartement har et budsjettmessig oppfølgingsansvar , også for de ordningene som i 1993 og senere ble overført til Kommunal- og regionaldepartementets budsjett .	Dat mearkkaša ahte iešguđet fágadepartemeanttain lea bušeahttačuovvolanovddasvástádus , maiddái daidda ortnegiidda mat 1993:s ja maŋŋel leat sirdojuvvon Gielda- ja guovlodepartemeantta bušehttii .
62 Hvert departement har derfor ansvar for å fremme forslag til samiske formål under egne budsjett .	62 Danne lea juohke departemeanttas ovddasvástádus ovddidit evttohusaid sámi ulbmiliidda iežas bušeahtas .
Fagdepartementene vurderer Sametingets budsjettforslag ( på samme måte som for underliggende etater ) / virksomheter som gjelder det aktuelle fagområdet , og fremmer eventuelle forslag i budsjettprosessen .	Dat mearkkaša ahte bargo- ja searvadahttinministtar geas lea oktiiheivehanovddasvástádus sámi áššiin ovddida buot departemeanttaid áŋgiruššanevttohusat sámi ulbmiliid dáfus – jus ležžet dakkárat .
Forslag som gjelder samiske saker fremmes samlet til regjeringens budsjettkonferanser .	Muđui doalahuvvojit ráđđehusa dábálaš vuogit ja njuolggadusat bušeahttabarggus .
Dette innebærer at satsningsforslag som gjelder samiske formål – dersom det er noen – fra alle departementene , presenteres på budsjettkonferansen av arbeids- og inkluderingsministeren som har samordningsansvaret for samiske saker .	Sámedikki hálddahus doallá giđa mielde čoahkkimiid muhtun fágadepartemeanttaiguin iešguđet fágasurggiid bušeahttadárbbuid birra . Guđiiguin departemeanttaiguin čoahkkimat dollojuvvojit lea daid rutiinnaid duohken mat departemeanttaid ja Sámedikki ovttasbarggus leat .
For øvrig følges de ordinære retningslinjer for budsjettarbeidet i regjeringen .	Sámediggi boahtá diehtit ráđđehusa bušeahttaárvalusa dalle go dat almmuhuvvo .
Sametingets administrasjon gjennomfører også møter med noen fagdepartementer om budsjettbehov innen de forskjellige fagfeltene i løpet av våren .	Sámedikki bušeahta ovdáneapmi Sámedikki vuosttaš ollislaš doaibmajahki lei 1990 . Sámedikki bušeahtta lei dalle 31,7 milj. kruvnno .
Hvilke departementer det gjen 62	63 Das hálddaša Sámediggi 62
I Kommunaldepartementets St. prp. nr 1 ( 1992-1993 ) uttales det i forbindelse med overføringen av disse ordningene at ” De ulike fagstatsrådene er fortsatt ansvarlig for eventuelle bevilgningsøkninger på sine felt ” ( side 59 ) .	Gieldadepartemeantta St. prp. nr 1:s ( 1992-1993 ) celkojuvvo dáid ortnegiid sirdima oktavuođas ahte ( dás jorgaluvvon ) ” Iešguđet fágastáhtaráđiin lea ain ovddasvástádus jus ležžet juolluduslassáneamit sin surggiin ” ( siidu 59 ) .
I praksis har det vist seg at budsjettøkningen var minimal i perioden 1993-1998 på de områdene som faglig sett lå under andre enn Kommunaldepartementet .	Lea čájehuvvon ahte bušeahttalassáneapmi lei áibbas unni 1993-1998 áigodagas dain surggiin mat fágalaččat gullet earáide go Gieldadepartementii .
Side 32 av 86	Side 32 av 86
Sametingets budsjett var da 31,7 mill. kroner .	275 milj. kroner .
Sametinget mottar – eller har mottatt – faste bevilginger fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Barne- og likestillingsdepartementet , Helsedepartementet , Kommunal- og regionaldepartementet , Kultur- og kirkedepartementet , Kunnskapsdepartementet , Landbruksog matdepartementet ( over jordbruks- og reindriftsavtalen ) , Miljøverndepartementet og Utenriksdepartementet ( etter årlig søknad ) .	Sámediggi oažžu – dahje lea ožžon – fásta juolludusaid Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas , Mánáid- ja dásseárvodepartemeanttas , Dearvvašvuođadepartemeanttas , Gielda- ja guovlodepartemeanttas , Kultur- ja girkodepartemeanttas , Máhttodepartemeanttas , Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttas ( eanandoalo- ja boazodoallošiehtadusa bokte ) , Birasgáhttendepartemeanttas ja Olgoriikadepartemeanttas ( jahkásaš ohcama mielde ) .
Gjennom sitt budsjettvedtak legger Stortinget en del forutsetninger for bruken av midlene bevilget over statsbudsjettet .	Bušeahttamearrádusas bokte bidjá Stuoradiggi muhtun eavttuid daid ruđaid geavaheapmái mat juolluduvvojit stáhtabušeahta badjel .
Dette innebærer at midler som er bevilget over for eksempel Kunnskapsdepartementets budsjett må benyttes til de formål som er lagt til grunn under budsjettbehandlingen i Stortinget .	Dat mearkkaša ahte ruhta mii juolluduvvo ovdamearkka dihte Máhttodepartemeantta bušeahta badjel galgá golahuvvot daidda ulbmiliidda mat adnojedje vuođđun Stuoradikki bušeahttameannudeamis .
Figur 3 .	Figuvra 3 .
Bevilgninger til Sametinget 1990-2007 300000 LMD	Juolludusat 1990-2007 300000 EBD
MD Fond	BD Foanda
BLD KKD	MDD KGD
KD HD	MD DFD
KRD AID	GGD BSD
Utviklingen av Sametingets budsjett framkommer av figur 3 .	Sámedikki bušeahta ovdáneami oainnát 3. figuvrras .
Økningen er i stor grad knyttet til at Sametinget 63	Erenoamážit maŋemus jagiid lea Sámedikki bušeahtta lassánan .
har overtatt forvaltningen av en rekke ordninger som tidligere har ligget hos bl.a. departementene .	Dán lassáneami sáhttá buori muddui čatnat dasa ahte Sámediggi lea váldán badjelasás máŋggaid ortnegiid hálddašeami mat ovdal leat gullan ee. departemeanttaide .
Figur 4 illustrerer utviklingen av bevilgningene til samiske formål totalt sett , korrigert for pris- og lønnsstigning .	4. figuvra čájeha oppalaš ovdáneami sámi ulbmiliid juolludusain , mat leat divvojuvvon hadde- ja bálkágoargŋuma mielde .
Figuren er lagd på bakgrunn av tall fra den årlige publikasjonen ” Bevilgninger til samiske formål ” .	Figuvra lea ráhkaduvvon jahkásaš ” Juolludusat sámi ulbmiliidda ” nammasaš almmuhusa vuođul .
For en detaljert oversikt over hvilke ordninger Sametinget forvalter og når ordningene ble overført , se vedlegg 3 .	Dárkilet válddahallan daid ortnegiid badjel maid Sámediggi hálddaša ja goas ortnegat sirdojuvvojedje lea 3. mildosis .
For en detaljert oversikt over bevilgninger til samiske formål fra departementene de tre siste årene , se vedlegg 7 .	Dárkilet válddahallan departemeanttaid juolludusaid badjel sámi ulbmiliidda golbma maŋemus jagi lea 7. mildosis .
Figur 4 .	Figuvra 4 .
Størstedelen av bevilgningen ( 70 mill. kroner ) ble gitt i 1999 .	Stuorámus oassi juolludeamis ( 70 milj. kruvnno ) juolluduvvui 1999:s .
Tallene i figuren er i 1000 kr. .	Figuvrra logut leat 1000 kr. .
Sametingets budsjett	Sámedikki bušeahtta
Samiske formål , minus Sametingets budsjett	Sámi ulbmilat , earret Sámedikki bušeahtta
Det er derfor viktig at Sametinget har systemer og rutiner som ivaretar de kontrollbehov som til en hver tid er påkrevd .	Danne lea deaŧalaš ahte Sámedikkis leat vuogádagat ja rutiinnat mat devdet daid bearráigeahččandárbbuid mat geažosáiggi gáibiduvvojit .
Som folkevalgt organ og forvaltningsorgan har Sametinget etablert kontrollordninger som både ivaretar en parlamentarisk kontroll og en administrativ intern kontroll : •	Go lea álbmotválljejuvvon orgána ja hálddašanorgána de lea Sámediggi ásahan bearráigeahččanortnegiid mat devdet sihke parlamentáralaš goziheami ja siskkáldas hálddahuslaš goziheami : •
Kontrollkomiteen er Sametingets plenums verktøy for å føre en parlamentarisk kontroll med virksomhet som finansieres over Sametingets budsjett .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea Sámedikki dievasčoahkkima neavvu parlamentáralaččat gozihit doaimma maid Sámedikki bušeahtta ruhtada .
Kontrollkomiteens flertall vil på bakgrunn av Riksrevisjonens rapporter , andre undersøkelser og egne initiativ kunne fremme saker overfor Sametingets plenum .	Bearráigeahččanlávdegotti eanetlohku sáhttá Riikarevišuvnna raporttaid vuođul , eará iskkademiid vuođul ja iešheanalis ovddidit áššiid Sámedikki dievasčoahkkimii .
Den interne kontrollen i Sametinget dreier seg i hovedsak om interne rutiner i Sametingets administrasjon .	Sámedikki siskkáldas bearráigeahččamii gullet eanas muddui siskkáldas rutiinnat Sámedikki hálddahusas .
Riksrevisjonen , som er Stortingets revisjons- og kontrollorgan , er dessuten ansvarlig for årlige revisjoner av Sametingets virksomhet , jf. Riksrevisjonsloven § 9 .	Riikarevišuvnnas mii lea Stuoradikki revišuvdna- ja bearráigeahččanorgána , lea ovddasvástádus jahkásaččat revideret Sámedikki doaimma , vrd. Riikarevišuvdnalága § 9 .
Kommunal- og regionaldepartementet oppnevnte i desember 2004 en arbeidsgruppe for å se nærmere på kontrollordningene i og for Sametinget .	Gielda- ja guovlodepartemeanta nammadii 2004:s bargojoavkku mii galggai dárkileappot guorahallat daid bearráigeahččanortnegiid mat Sámediggái gusket .
Side 34 av 86 gionaldepartementet og Sametinget 15. april 2005 , og Sametinget behandlet rapporten 31. mai 2005 .	Raporta geigejuvvui Gielda- ja guovlodepartementii ja Sámediggái cuoŋománu 15. b. 2005:s , ja Sámediggi meannudii raportta miessemánu 31. b. 2005:s .
Arbeidsgruppens mandat var å redegjøre for ansvarslinjene for virksomheten i Sametinget og ordningene for intern kontroll , tilsyn og revisjon i og overfor Sametinget .	Bargojoavkku mandáhtta lei čilget pvddasvástáduslinjjáid Sámedikki doaimma hárrái , ja siskkáldas dárkkisteami , bearráigeahču ja revišuvnna Sámedikkis ja Sámedikki guovdu .
Gruppen skulle også vurdere om ordningene er tilstrekkelige og peke på eventuelle mangler , i tillegg til å vurdere rollen til Sametingets kontrollkomité .	Joavku galggai árvvoštallat leat go ortnegat dohkálaččat ja cuiget váilevašvuođaid , ja dasa lassin árvvoštallat Sámedikki dárkkistanlávdegotti rolla .
Der det eventuelt ble funnet mangler og svakheter skulle gruppen anbefale tiltak for å rette disse opp .	Jus ležže váilevašvuođat de galggai joavku árvalit doaimmat movt daid divvu .
Hovedkonklusjonen i rapporten var at den interne kontrollen i Sametinget er tilfredsstillende , men at det er rom for forbedringer .	Side 34 av 86 Raporttas gávnnaha joavku ahte Sámedikki siskkáldas bearráigeahčču lea dohkálaš , muhto das lea buoridanmunni .
Blant annet ble følgende tiltak anbefalt : • Kontrollkomiteen i Sametinget rendyrkes som kontrollkomité , og gis ressurser til saksbehandlerfunksjonen .	Earet eará rávvejuvvojedje čuovvovaš doaimmat : • Sámedikki bearráigeahččanávdegoddi šaddá čielga dárkkistanlávdegoddin ja oažžu resurssaid áššemeannudandoibmii .
• Det etableres et plenumssekretariat under Sametingets møtelederskap som blir gjort organisatorisk uavhengig av Sametingsrådet .	• Sámedikki čoahkkinjođihangoddái ásahuvvo dievasčoahkkinčállingoddi mii lea organisatoralaččat sorjjasmeahttun Sámediggeráđis .
Saksbehandlerfunksjonen for kontrollkomiteen legges inn i plenumssekretariatet .	Bearráigeahččanlávdegotti áššemeannudandoaibma biddjo dievasčoahkkinčállingotti vuollái .
• Sametingets ramme bør økes med 800 000 kroner årlig for å styrke kapasiteten til kontrollkomiteen .	• Sámedikki rámma berre lasihuvvot 800 000 kruvnnuin jahkásaččat mainna nanne bearráigeahččanlávdegotti návccaid .
• Budsjettet til Sametingets administrasjon bør styrkes med en stilling til den interne kontrollen , og Sametingets budsjett bør styrkes med 600 000 kroner pr. år til dette formålet .	• Sámedikki hálddahusa bušeahtta berre nannejuvvot ovttain virggiin siskkáldas bearráigeahču várás , ja Sámedikki bušeahtta berre dalle lasihuvvot 600 000 kruvnnuin dán ulbmilii .
• Kommunal- og regionaldepartementet bør utrede , i konsultasjon med Sametinget , om Sametinget skal skilles ut som eget rettsubjekt og hvordan dette eventuelt kan gjøres .	• Gielda- ja guovlodepartemeanta berre guorahallat ovttasráđiid Sámedikkiin , galgá go Sámediggi sirrejuvvot sierra riektesubjeaktan ja movt galggaš dan dahkat .
Stortinget fulgte opp arbeidsgruppens tilrådning ved at Sametingets budsjett i 2005 ble økt med 600 000 kroner i forbindelse med behandlingen av RNB 2005 .	Stuoradiggi čuovvolii bargojoavkku rávvaga ja Sámedikki bušeahtta lassánii 600 000 kruvnnuin 2005:s RNB 2005 meannudeami oktavuođas .
Tilleggsbevilgningen skulle gå til å styrke den interne kontrollen i Sametingets administrasjon og til styrking av saksbehandlerkapasiteten for Sametingets kontrollkomité , jf. St.prp. nr. 65 ( 2004-2005 ) og Innst. S. nr. 240 ( 2004-2005 ) .	Lassijuolludus galggai nannet Sámedikki hálddahusa siskkáldas goziheami ja Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti áššemeannudannávccaid , vrd. St.prp. nr. 65 ( 2004-2005 ) ja Árv . S. nr. 240 ( 2004-2005 ) .
Denne bevilgningen ble ikke videreført i statsbudsjettet 2006 .	Dát juolludus ii joatkašuvvan 2006 stáhtabušeahtas .
Sametinget vedtok i sak 050/04 Sametingets budsjett 2005 å styrke Sametingets administrasjon med en controllerstilling .	Áššis 050/04 Sámedikki bušeahtta 2005 mearridii Sámediggi nannet Sámedikki hálddahusa ovttain controller-virggiin .
Videre har Sametinget i sak 058/05 Sametingets budsjett 2006 økt bevilgning til styrking av kontrollkomiteens arbeid i Sametinget .	Dasto lea Sámediggi áššis 058/05 Sámedikki bušeahtta 2006 lasihan juolludusa Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti barggu nannemii .
Sametinget opprettet i forbindelse med den administrative omorganiseringen i 2005 en egen plenumsstab .	Hálddahuslaš ođđasisorganiserema oktavuođas 2005:s ásahii Sámediggi sierra dievasčoahkkinbargojoavkku .
Staben ledes av en stabsleder .	Bargojoavkku jođiha bargojoavkku jođiheaddji .
Direktøren har arbeidsgiveransvaret for plenumsstaben , og møteleder har instruksjonsmyndighet .	Direktovrras ja dievasčoahkkinbargojoavkku bargoaddiovddasvástádus , ja čoahkkinjođiheaddjis lea bagadanváldi .
Sametinget og statsrådens konstitusjonelle ansvar I dette avsnittet omtales spørsmålet om enkeltstatsråders eller regjeringens konstitusjonelle ansvar for den aktiviteten som utføres av Sametinget .	Sámedikki ja stáhtaráđi konstitušuvnnalaš ovddasvástádus Dán oasis čilget ovttaskas stáhtaráđiid dahje ráđđehusa konstitušuvnnalaš ovddasvástádusa dan doaimma guovdu maid Sámediggi doaimmaha .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har det overordnede samordningsansvaret for samiske saker .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas lea bajimus ovddasvástádus oktiiheivehit sámi áššiid .
I tillegg er det Arbeids- og inkluderingsdepartementets oppgave å bistå departementer som skal utrede saksområder som berører den samiske befolkningen .	Dasa lassin galgá Bargo- ja searvadahttindepartemeanta veahkehit eará departemeanttaid mat guorahallet sámi álbmogii guoskevaš áššesurggiid .
De enkelte fagdepartementene har imidlertid også et ansvar innenfor sine områder .	Fágadepartemeanttain lea maiddái ovddasvástádus iežaset surggiid siskkobealde .
Dette gjelder også de ordninger som Sametinget forvalter .	Dat gusto maiddái daidda ortnegiidda maid Sámediggi hálddaša .
Et slikt unnlatelsesansvar kan også gjelde manglende frambringelse av informasjon om status for samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Dat ovddasvástádus sáhttá maiddái gustot jus dieđut sámi giela , kultuvrra ja servodateallima stáhtusa birra leat váilevaččat .
Arbeids- og inkluderingsdepartementets overordnede ansvar og de enkelte fagdepartementers ansvar innenfor sine områder reiser spørsmålet om statsrådenes mulige konstitusjonelle ansvar , og om omfanget av ansvaret , og hvordan prinsippet om statsrådenes konstitusjonelle ansvar harmoner med prinsippet om Sametingets uavhengighet .	Bargo- ja searvadahttindepartemeantta bajimus ovddasvástádus ja iešguđet fágadepartemeanttaid ovddasvástádus iežaset surggiid siskkobealde , cegge gažaldaga stáhtaráđiid konstitušuvnnalaš ovddasvástádusa hárrái ja das man viiddis dat ovddasvástádus lea , ja das movt stáhtaráđiid konstitušuvnnalaš ovddasvástádusa prinsihppa oktiiheive Sámedikki sorjjasmeahttunvuođa prinsihppii .
Det konstitusjonelle ansvaret knytter seg til Grunnlovens regler om riksrett .	Konstitušuvnnalaš ovddasvástádus lea čadnon Vuođđolága njuolggadusaide riikarievtti hárrái .
Etter Grunnloven § 86 er Riksretten dømmende myndighet i saker som anlegges mot et medlem av regjeringen , Stortinget eller Høyesterett for å ha begått et straffbart forhold i forbindelse med utøvelsen av sine funksjoner .	Vuođđolága § 86 mielde lea Riikariekti dubmejeaddji váldi dakkár áššiin mat čuoččaldahttojuvvojit ráđđehuslahtu vuostá , Stuoradikki vuostá dahje Alimusrievtti vuostá go galgá leat dahkan láhkarihkkuma iežas doaimma čađaheami oktavuođas .
Det konstitusjonelle ansvar er således et straffansvar og de materielle straffebestemmelsene følger av lov 5. februar 1932 nr. 1 om straff for handlinger som påtales ved riksrett ( ansvarlighetsloven ) .	Konstitušuvnnalaš ovddasvástádus lea dalle ráŋggáštusovddasvástádus ja materiála ráŋggáštusmearrádusat čuvvot guovvamánu 5. b. 1932 lága nr. 1 Ráŋggáštusa birra daid daguid ovddas mat áššáskuhttojuvvojit riikkarievttis ( ovddasvástádusláhka ) .
Loven inneholder ingen regler som direkte gjelder statsråders konstitusjonelle ansvar der det har skjedd en delegasjon , men likevel kan flere av bestemmelsene være aktuelle .	Lágas eai leat njuolggadusat mat njuolgga gustojit stáhtaráđiid konstitušuvnnalas ovddasvástádussii dalle go lea fápmuduvvon , muhto dattege sáhttet olu dáin mearrádusain leat áigeguovdilat .
64 Etter ansvarlighetsloven § 8 bokstav b kan et medlem av regjeringen som unnlater å gjennomføre beslutning av Stortinget , eller som handler i strid med en stortingsbeslutning straffes .	64 Ovddasvástáduslága § 8 b bustáva mielde , sáhttá ráđđahuslahttu guhte ii čađat Stuoradikki mearrádusa , dahje guhte doaimmaha stuoradiggemearrádusa vuostá , ráŋggáštuvvot .
Videre setter § 10 straff for et regjeringsmedlem som bevirker eller medvirker til at statens eiendommer eller øvrige midler ikke blir forsvarlig anvendt eller bestyrt eller som på annen måte viser uforstand eller forsømmelighet i sin virksomhet .	§ 10 bidjá ráŋggáštusa ráđđehuslahttui guhte dagaha dahje váikkuha dasa ahte stáhta opmodagat dahje eará ruđat eai geavahuvvo dahje stivrejuvvo dohkálaš vuogi mielde dahje guhte earaládje jierpmemeahttumit doaimmaha doaimmas .
65 Ved vurderingen om enkeltstatsråders konstitusjonelle ansvar for beslutninger som gjøres av Sametinget må den uavhengighet som Sametinget har etter sameloven og den senere utviklingen innenfor samepolitikken legges til grunn som en viktig premiss for vurderingen .	65 Go árvvoštallá ovttaskas stáhtaráđiid konstitušuvnnalaš ovddasvástádusa daid mearrádusaid ovddas maid Sámediggi dahká , de ferte dat sorjjasmeahttunvuohta mii Sámedikkis lea sámelága mielde ja maŋit áiggi ovdáneapmi sámepolitihkas leat deaŧalaš vuođđun .
Som folkevalgt organ har Sametinget stor frihet .	Álbmotválljejuvvon orgánan lea Sámedikkis stuora friddjavuohta .
Sametinget er ikke en ordinær etat eller et underliggende organ til regjeringen , og regjeringen kan derfor ikke være ansvarlig for Sametingets politiske virksomhet eller politiske vedtak som Sametinget gjør på de ulike områdene .	Sámediggi ii leat dábálaš etáhta dahje ráđđehusa vuollásaš orgána , ja danne ii sáhte ráđđehus váldit ovddasvástádusa Sámedikki politihkalaš doibmii dahje politihkalaš mearrádusaide maid Sámediggi dahká iešguđet surggiin .
Jf. brev 26. januar 1995 fra Justisdepartementets lovavdeling til Kommunal- og regionaldepartementet , saksnummer ( 94/1422 E ) .	Vrd Ođđajagimánu 26. b. 1995 reivve Justiisadepartemeantta láhkaossodagas Gielda- ja guovlodepartementii , áššenummar ( 94/1422 E ) .
65 I tillegg til det konstitusjonelle ansvar kan det også tenkes at det oppstår parlamentarisk ansvar .	65 Lassin konstitušuvnnalaš ovddasvástádussii dáidá maiddái čuožžilit parlamentáralaš ovddasvástádus .
Med parlamentarisk ansvar siktes det normalt til regjeringens eller en enkeltstatsråds plikt til å trekke seg når stortinget har fattet vedtak om mistillit .	Parlamentáralaš ovddasvástádus mearkkaša dábálaččat ráđđehusa dahje ovttaskas stáhtaráđi geatnegasvuođa geassádit go stuoradiggi mearrádusa bokte ovddida eahpeluohttámuša .
Side 36 av 86	Side 36 av 86
” Sametingets uavhengige stilling har betydning for statsrådens konstitusjonelle ansvar .	maha válddi dahje doaimma mii gullá stáhtaráđi bagadan- dahje bearráigeahččanválddi vuollái .
Hvorvidt statsråden på det enkelte området har slik instruksjons- eller kontrollmyndighet - og eventuelt hvor langt denne rekker - må bero på en tolking av vedkommende hjemmelsgrunnlag .	Jus nu lea de šaddá maiddái konstitušuvnnalaš ovddasvástádus nu viiddis go dat válddi čađaheapmi ( doaibma ) lea . Man muddui iešguđet surggiid stáhtaráđiin lea dakkár bagadan- dahje bearráigeahččanváldi lea guoskevaš láhkavuođu dulkoma duohke .
66 ” Lovavdelingen uttaler at Sametinget ikke ved lov eller hjemmel i lov er tillagt oppgaver hvor loven samtidig tillegger regjeringen eller et departement instruksjons- eller kontrollmyndighet overfor Sametinget .	66 ” Láhkaossodat cealká ahte Sámediggái eai leat lága bokte dahje láhkavuođu bokte biddjon barggut mas láhka seammás bidjá ráđđehussii dahje departementii bagadan- dahje bearráigeahččanválddi Sámedikki guovdu .
Når det gjelder samisk kulturminnevern er det imidlertid slik at oppgaver og myndighet er forskriftsdelegert til Sametinget og Sametinget er dermed faglig underlagt Riksantikvaren .	Sámi kulturmuitosuodjalusa dáfus leat dattege barggut ja váldi fápmuduvvon Sámediggái ja Sámediggi gullá dalle fágalaččat Riikaantikvárii .
Når det gjelder spørsmålet om særskilt kontroll- eller instruksjonsmyndighet med grunnlag i Stortingets plenarvedtak , viser lovavdelingen til bevilgningsreglementets § 10 ( tidligere § 17 ) om forbehold om kontroll .	Láhkaossodat čujuha juolludusnjuolggadusaid § 10:ii ( ovddeš § 17 ) dárkkistanvejolašvuođa birra , erenoamáš gozihan- ja bagadanválddi hárrái mas lea Stuoradikki mearrádus vuođđun .
I og med Sametingets uavhengige stilling , antar Lovavdelingen at bevilgningsreglementets § 10 ( tidligere § 17 ) også vil gjelde i de tilfeller der det bevilges midler til Sametinget .	Sámedikki sorjjasmeahttumis dili geažil , jáhkká Láhkaossodat ahte juolludusnjuolggadusaid § 10 ( ovddeš § 17 ) maiddái gusto dalle go ruđat juolluduvvojit Sámediggái .
Lovavdelingen antar videre at et brudd på denne bestemmelsen i prinsippet vil kunne medføre konstitusjonelt ansvar .	Láhkaossodat jáhkká maiddái ahte dan mearrádusa rihkkun sáhttá prinsihpalaččat mielddisbuktit konstitušuvnnalaš ovddasvástádusa .
Hvor langt denne myndigheten går , vil måtte bero på en tolking av vedkommende bevilgningsvedtak .	Man viidát dat váldi manná , lea guoskevaš juolludusmearrádusa dulkoma duohken .
Vi går imidlertid ikke nærmere inn på dette her .	Dás dattege eat guorahala dan lagabui .
Brevet ble oversendt i forbindelse med utarbeidelse av rapporten Konsekvenser forbundet med en overgang til en friere budsjettmessig stilling for Sametinget , lagt fram i mars 1996 .	Reive sáddejuvvui ” Konsekvenser forbundet med en overgang til en friere budsjettmessig stilling for Sametinget ” nammasaš raportta ráhkadettiin mii ovddiduvvui njukčamánu 1996:s .
Side 37 av 86	Side 37 av 86
Det vil ikke bare ha adgang til å øve kontroll , men normalt også direkte plikt til å passe på hvorledes den delegerte myndighet brukes og eventuelt gi nærmere retningslinjer .	Das ii leat duššefal vejolašvuohta doaimmahit bearráigeahču , muhto dat lea dábálaččat geatnegahtton bearráigeahččat movt fápmuduvvon váldi geavahuvvo ja vejolaččat maiddái addit dárkilet njuolggadusaid .
Det organ som har delegert [ ... ] må også kunne gi direktiver om hvorledes en konkret sak skal avgjøres .	Dat orgána mii lea fápmudan [ ... ]ferte maiddái sáhttit addit direktiivvaid das movt konkrehta áššit galget mearriduvvot .
Dersom retningslinjene viser seg å ikke være i tråd med økonomibestemmelsene , vil dette antagelig medføre konstitusjonelt ansvar for den ansvarlige statsråd .	Jus njuolggadusat eai čuovo ekonomiijamearrádusaid , de mielddisbuktá dat jáhkkimis konstitušuvnnalaš ovddasvástádusa ovddasvástideaddji stáhtaráđđái .
Sametingets forhold til Stortinget Stortinget har utviklet en praksis der Sametinget får anledning til å få utvidede og egne møter med komiteene når de har saker av betydning for samiske interesser til behandling .	Sámedikki oktavuohta Stuoradiggái Stuoradiggi lea váldán mállen addit Sámediggái vejolašvuođa doallat viidát ja sierra čoahkkimiid lávdegottiiguin go dain leat áššit meannudeapmái main lea mearkkašupmi sámi beroštumiide .
I noen tilfeller har Stortingets presidentskap medvirket til at det er avholdt egne åpne høringsmøter mellom Sametinget og komiteene .	Muhtun háviid lea Stuoradikki presideantagoddi váikkuhan dasa ahte leat dollojuvvon rabas gulaskuddančoahkkimat Sámedikki ja lávdegottiid gaskka .
I forbindelse med Stortingets behandling av finnmarksloven ble dialogen mellom Stortinget og Sametinget formalisert ved at det ble besluttet å gjennomføre konsultasjoner mellom Justiskomiteen og Sametinget .	Go Stuoradiggi meannudii finnmárkkulága , de formaliserejuvvui Stuoradikki ja Sámedikki dialoga nu ahte Justiisalávdegoddi mearriduvvui doallat Sámedikkiin ráđđádallamiid .
Bakgrunnen for dette var at staten skulle ivareta sin konsultasjonsplikt etter ILO-konvensjon nr. 169 ved lovbehandlingen .	Duogáš dasa lei ahte stáhta galggai lága meannudettiin deavdit iežas ráđđádallangeatnegasvuođa ILOkonvenšuvnna nr. 169 olis .
Sametinget fikk etter gjennomførte konsultasjoner komiteens utkast til innstilling til behandling før komiteen avga sine endelige innstilling .	Sámediggi oaččui ráđđádallamiid maŋŋá árvalusa meannudeapmái ovdal go lávdegoddi ovddidii iežas loahpalaš árvalusa .
Etter ILO-konvensjon nr. 169 vil det normalt være regjeringen som er pliktig til å konsultere .	ILO-konvenšuvnna nr. 169 mielde lea dábálaččat ráđđehus geatnegahtton ráđđádallat .
Som ved behandlingen av finnmarksloven kan det imidlertid i gitte situasjoner være naturlig at Stortinget konsulterer Sametinget .	Muhto nu movt finnmárkkulága meannudettiin , de sáhttá muhtun oktavuođain leat lunddolaš ahte Stuoradiggi ráđđádallá Sámedikkiin .
For øvrig behandler Stortinget årlig en stortingsmelding om Sametingets virksomhet .	Muđui gieđahallá Stuoradiggi jahkásaččat stuoradiggedieđáhusa Sámedikki doaimma birra .
I forbindelse med behandlingen av denne meldingen blir det avholdt et eget åpent høringsmøte	Dan dieđáhusa meannudettiin dollojuvvo rabas gulaskuddančoahkkin Sámedikkiin .
Komiteens merknader til årsmeldingen og regjeringens tilbakemelding på Sametingets årsmelding framkommer av komiteens innstilling 67. Stortinget behandler også spørsmål knyttet til Sametinget gjennom behandlingen av statsbudsjettet .	Lávdegotti mearkkašumit jahkedieđáhussii ja ráđđehusa vástádus Sámedikki jahkedieđáhussii boahtá ovdan lávdegotti árvalusas 67. Stuoradiggi meannuda gažaldagaid mat leat čadnon Sámediggái maiddái stáhtabušeahta gieđahallama oktavuođas .
For øvrig er sametingenes forhold til nasjonalforsamlingene omtalt i utkast til nordisk samekonvensjon i artikkel 18 .	Muđui lea sámedikkiid oktavuohta našunalčoahkkimiidda čilgejuvvon davviriikkalaš sámekonvenšuvnna 18. artihkkalis .
Artikkelen foreslår en regulering av forholdet mellom sameting og nasjonalforsamling , og sier bl.a. at i spørsmål av betydning for samene skal sametinget bli hørt i saker som særskilt berører samene .	Artihkal evttoha reguleret sámedikki ja našunalčoahkkima oktavuođa , ja celkojuvvo ee. ahte gažaldagain main lea mearkkašupmi sápmelaččaide , galgá sámedikki oaivil vuhtiiváldojuvvot dakkár áššiin mat erenoamážit gusket sápmelaččaide .
Det er nasjonalforsamlingen som gjennom sine regler bestemmer hvordan sakene skal behandles .	Lea našunalčoahkkin mii iežas njuolggadusaid bokte mearrida movt áššit galget gieđahallojuvvot .
Sametingets forhold til kommuner og fylkeskommuner I St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 ) Om samepolitikken drøftes Sametingets forhold til lokalt og regionalt nivå ( kap. 5.2 ) .	Sámedikki oktavuohta gielddaide ja fylkkagielddaide St.dieđ. nr. 55:s ( 2000-2001 ) Sámepolitihka birra guorahallojuvvo Sámedikki oktavuohta báikkálaš ja guovllu dássái ( kap. 5.2 ) .
Statens ansvar for at samenes rettigheter som urfolk blir ivaretatt på en tilfredsstillende måte , kan ikke delegeres til lavere forvaltningsnivåer som kommune eller fylkeskommune .	Stáhta ovddasvástádus fuolahit ahte sápmelaččaid vuoigatvuođat eamiálbmogiin devodojuvvojit , ii sáhte sirdojuvvot vuolit hálddašandásiide nugo gildii dahje fylkkagildii .
Det er statens ansvar å ha tilstrekkelige virkemidler til å sikre at forpliktelsene blir overholdt .	Lea stáhta ovddasvástádus fuolahit ahte leat doarvái doaibmaneavvut deavdit geatnegasvuođaid .
I spørsmål som berører grunnleggende rettigheter kan det derfor være behov for visse statlige føringer for å sikre at statens samepolitiske forpliktelser er oppfylt på alle forvaltningsnivåer .	Vuđolaš vuoigatvuođaid dáfus sáhttá danne leat dárbu addit dihto stáhtalaš čujuhusaid nannen dihte stáhta sámepolitihkalaš geatnegasvuođaid ollašuhttima buot hálddašandásiin .
Sameloven , barnehageloven og opplæringsloven inneholder bestemmelser som har direkte konsekvenser for kommunene , og bidrar i så måte til å regulere enkelte forhold mellom Sametinget og kommunene .	Sámelágas , mánáidgárdelágas ja oahpahuslágas leat mearrádusat mat njuolgga váikkuhit gielddaide , ja dat leat dalle mielde reguleremis dihto oktavuođaid Sámedikki ja stáhta gaskka .
Fylkes- og kommuneplanleggingen har store konsekvenser for samiske interesser , næringer og kultur i områder med samisk bosetting .	Fylkka- ja gielddaplánemis leat stuora váikkuhusat sámi beroštumiide , ealáhusaide ja kultuvrii dain guovlluid gos sápmelaččat ásset .
Plan- og bygningsloven er det mest sentrale lovverket for natur- og ressursforvaltning .	Plána- ja huksenláhka lea luonddu- ja resursahálddašeami deaŧalaččamus láhka .
Hensynet til samiske samfunnsinteresser er ikke eksplisitt nevnt i loven .	Sámi servodatberoštumiid vuhtiiváldin ii leat sierra namuhuvvon lágas .
Dette perspektivet trekkes inn i to rundskriv fra Miljøverndepartementet .	Dat perspektiiva lea guovtti johtočállosis maid Birasgáhttendepartemeanta lea čállán .
Rundskriv T-2 98 / sier at fylkeskommunene og kommunene bør bringe Sametingets planer inn i fylkes- og kommuneplanleggingen i områder med samiske interesser .	T-2 98 / johtučálus cealká ahte fylkkagielddat ja gielddat berrejit váldit fárrui Sámedikki plánaid fylkka- ja gielddaplánemis dain guovlluin gos leat sámi beroštumit .
I rundskriv T-3 98 / står det at fylkesplanleggingen også skal bidra til å sikre og utvikle samisk kultur med samfunn og næringer , og at Sametinget skal bringes inn i fylkesplanleggingen som rådgivende organ i fylkene med samiske bruks- og bosettingsområder .	T-3 98 / johtočállosis ges celkojuvvo ahte fylkkaplánen maid galgá leat mielde sámi kultuvrra , servodaga ja ealáhusaid nannemis ja ovdánahttimis , ja ahte Sámediggi galgá váldot fárrui fylkkaplánemii ráđđeaddi orgánan dain fylkkain gos leat sámi ássan- ja geavahanguovllut .
Det ligger an til at det vil bli fremmet ny plan- og bygningslov for Stortinget våren 2007 .	2007 giđa dáidá Stuoradiggái ovddiduvvot ođđa plána- ja huksenláhka .
Planlovutvalget 68 foreslo at samiske interesser blir nevnt eksplisitt i loven .	Plánaláhkalávdegoddi 68 evttoha ahte sámi beroštumit namuhuvvojit sierra lágas .
Planlovutvalget foreslo også i sin innstilling at Sametinget skal ha innsigelsesrett i spørsmål som er av vesentlig betydning for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Plánaláhkalávdegoddi evttoha maiddái ahte Sámedikkis galgá leat váidalusriekti dain áššiin main lea erenoamáš mearkkašupmi sámi kultuvrii , ealáhusdoaimmaheapmái dahje servodateallimii .
Sametingets samarbeid med kommunene har utviklet seg positivt over tid , særlig med de kommunene som sorterer inn under Samisk utviklingsfonds geografiske virkeområde og forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámedikki ovttasbargu gielddaiguin lea positiivadit ovdánan áiggi mielde , erenoamážit dain gielddain mat gullet Sámi ovdánahttinfoandda geográfalaš doaibmaguvlui ja sámegiela hálddašanguvlui .
NOU 2003:14 Bedre kommunal og regional planlegging etter plan- og bygningsloven	NOU 2003:14 Bedre kommunal og regional planlegging etter plan- og bygningsloven
Side 39 av 86	Side 39 av 86
Avtalene uttrykker også et felles ansvar for samfunnsutviklingen som helhet , og omfatter både politikkutvikling og løpende samarbeid i forvaltningen på en lang rekke områder .	Šiehtadusat ovddidit maiddái oktasaš ovddasvástádusa ollislaš servodatovdáneamis , ja dat sisttisdollet sihke politihkkaovdánahttima ja geažosáiggi ovttasbarggu hálddašeamis ja máŋgga eará suorggis .
Næringsutvikling og regional planlegging og arealforvaltning står sentralt i avtalene .	Ealáhusovdánahttin ja guovllu plánen ja areálahálddašeapmi leat guovddážis šiehtadusain .
Samarbeidet er basert på frivillighet og partenes gode vilje .	Ovttasbargu lea eaktodáhtolaš ja beliid buoredáhtu duohken .
Samarbeidsavtalene har gitt en rekke konkrete og gode resultater .	Ovttasbargošiehtadusat leat juo mielddisbuktán olu konkrehta ja buriid bohtosiid .
Avtalene fins på Sametingets nettside : http://www.samediggi.no/fil.asp?MId1=1&MId2=261&FilkategoriId=44&back=1 ?	Šiehtadusat leat Sámedikki neahttasiiddus : http://www.samediggi.no/fil.asp?MIđ=1&MId2=261&FilkategoriId=44&back=1 ?
Side 40 av 86	Side 40 av 86
Tilknytningsformer for statlige organer 70 3.1 .	Stáhtalaš orgánaid gullevašvuođahámit 70 3.1 .
Forvaltningsorganer Forvaltningsorganer er hovedformen for organisering av statlig virksomhet , og er i utgangspunktet omfattet av det regelverket som gjelder for statsforvaltningen , herunder Stortingets bevilgningsreglement , regelverket for økonomiforvaltningen i staten , offentlighetsloven og forvaltningsloven .	Hálddašanorgánat Hálddašanorgánat lea stáhtalaš doaimmaid organiserema váldovuohki , ja lea oppalaččat daid njuolggadusaid vuollásaš mat gustojit stáhtahálddašeapmái , dasa gullet Stuoradikki juolludannjuolggadusat , stáhta ekonomiijahálddašeami njuolggadusat , almmolašvuođaláhka ja hálddašanláhka .
De tilsatte er statstjenestemenn underlagt tjenestemannsloven og tjenestetvistloven .	Bargit leat stáhtavirgeolbmot geat gullet virgeolbmolága ja virgeriidolága vuollái .
Forvaltningsorganer kan instrueres løpende av overordnet myndighet .	Hálddašanorgánaid sáhttá bajit váldi geažosáiggi bagadit .
Stortingets behandling av statsbudsjettet og de årlige tildelingsbrevene fra departementene vil inneholde mer detaljerte krav og instruksjoner til det enkelte forvaltningsorgan .	Stuoradikki stáhtabušeahttameannudeamis ja departemeanttaid jahkásaš juolludanreivviin leat dárkilet gáibádusat ja čujuhusat iešguđet hálddašanorgánii .
Det skilles gjerne mellom følgende tre grupper av forvaltningsorganer : • ordinære forvaltningsorganer • forvaltningsorganer med særskilte fullmakter • forvaltningsbedrifter 3.1.1 .	Dábálaččat earuhuvvojit golmmalágán hálddašanorgánat : • dábálaš hálddašanorgánat • hálddašanorgánat main leat erenoamáš fápmudusat • hálddašanfitnodagat 3.1.1 .
Ordinære forvaltningsorganer Ordinære forvaltningsorganer kan kort karakteriseres slik71 : Styrings- og ansvarsforhold • Forvaltningsorganene er en del av staten som juridisk person , statsmyndighetene styrer ved instruksjon ; de er direkte underlagt Kongens og vedkommende departements organiserings- og styringsmyndighet og alminnelige instruksjon .	Dábálaš hálddašanorgánat Dábálaš hálddašanorgánaid sáhttá oanehaččat čilget ná71 : Stivren- ja ovddasvástádusdilit • Hálddašanorgánat leat oassin stáhtas juridihkalaš peršovdnan , stáhtaeiseválddit stivrejit bagadusa bokte ; dat leat njuolgga Gonagasa ja guoskevaš departemeantta organiseren- ja stivrenválddi ja dábálaš bagadusa vuollásaččat .
• Vedkommende statsråd er konstitusjonelt ansvarlig for alle sider ved organets virksomhet ( med mindre det er foretatt avgrensing av myndigheten i lovs form ) .	• Guoskevaš stáhtaráđis lea konstitušuvnnalaš ovddasvástádus buot beliide orgána doaimmas ( jus eiseváldi ii leačča ráddjen dán lága bokte ) .
• Det er mulighet til overordnet styring med alle sider ved den løpende driften .	• Lea vejolašvuohta bajit stivremii buot beliin geažosáiggi doaimmas .
• Direktør / daglig ledelse utnevnes ofte av Kongen / vedkommende departement .	• Direktevrra / beaivválaš jođiheddjiid nammada dávjá Gonagas / guoskevaš departemeanta .
Økonomi og personalforvaltning • Det gjennomgående regelverk for statens økonomiforvaltning ( budsjett og regnskap ) , personalforvaltning og innkjøp og anskaffelser gjelder .	Ekonomiija ja bargiid hálddašeapmi • Stáhta ekonomiijahálddašeami ( bušeahtta ja rehketdoallu ) , bargiid hálddašeami ja oastima ja háhkama oppalaš njuolggadusat gustojit .
• Virksomheten får sine finansielle ressurser gjennom bevilgninger fra Stortinget , som blir stilt til rådighet fra departementet etter bevilgningsreglementet og statens økonomiregelverk .	• Doaibma oažžu ruđalaš resurssaid Stuoradikki juolludusaid bokte maid oažžu háldosis departemeanttas juolludusnjuolggadusaid ja stáhta ekonomiijanjuolggadusaid mielde .
• Staten er økonomisk ansvarlig for virksomheten , som ikke kan gå konkurs .	• Stáhtas lea ekonomalaš ovddasvástádus doibmii mii ii sáhte reastaluvvat .
• Investeringer skjer etter kontantprinsippet .	• Investeremat dahkkojit reaidoruhtaprinsihpa mielde .
• Finansieringen av investeringer skjer via statskassen og kan ikke skje via låneopptak i regi av den enkelte virksomhet .	• Riikarevišuvdnadárkkisteapmi čađahuvvo das ahte juolludusat hálddašuvvojit gustojeaddji njuolggadusaid mielde ja Stuoradikki juolluduseavttuid mielde .
• Det foretas riksrevisjonskontroll med at bevilgningene disponeres i samsvar med gjeldende regler og Stortingets premisser for bevilgningen .	Bargiid árvu ja almmolašrievttálaš geatnegasvuođat • Bargiin lea stáhtavirgeolbmo árvu ja gullet virgeolbmolága ja virgeriidolága vuollái .
Ansattes status og offentligrettslige forpliktelser • Ansatte har status som statstjenestemenn som omfattes av tjenestemannsloven og av tjenestetvistloven .	Hálddašanlágas leat eareteará njuolggadusat bealálašvuođa birra ja njuolggadusat váidinvejolašvuođain , váidinmeannudeamis ja das gii lea váidinásahus .
Omtalen her er hovedsakelig hentet fra NOU-rapport 2003:34 Mellom stat og marked .	Čilgehusat dás leat eanas muddui váldon NOU-rapport 2003:34 Mellom stat og marked .
Selvstendige organisasjonsformer i staten , kap. .	Selvstendige organisasjonsformer i staten , kap. .
3 Ulike former for organisering av statlige organer .	3 Iešguđetlágán mállet organiseret stáhtalaš orgánaid .
71 NOU 1999:15 Hvor nært skal det være , kapittel 5.4.2	71 NOU 1999:15 Hvor nært skal de være , kapihtal 5.4.2
Side 41 av 86	Side 41 av 86
Offentlighetsloven gjelder den virksomhet som drives av forvaltningsorgan når ikke annet er bestemt i eller i medhold av lov .	Almmolašvuođaláhka gusto dan doibmii maid hálddašanorgána jođiha jus eará ii leačča mearriduvvon lágas dahje lága olis .
Lovens virkeområde er i utgangspunktet det samme som forvaltningslovens .	Lága doaibmaviidodat lea vuđolaččat seamma viiddis go hálddašanlága .
Forvaltningsorganer omfattes av Sivilombudsmannens kompetanse .	Hálddašanorgánat gullet Siviilaáittardeaddji gelbbolašvuođa vuollái .
Forvaltningsorganer med særskilte fullmakter Forvaltningsorganer med særskilte fullmakter brukes vanligvis som betegnelse på virksomheter som har særlige budsjettfullmakter .	Hálddašanorgánat main leat sierra fápmudusat Hálddašanorgánat main leat sierra fápmudusat leat dábálaččat doaimmat main leat erenoamáš bušeahttafápmudusat .
Det er i hovedsak knyttet til at virksomheten er nettobudsjettert , og altså får bevilgningen over 50-post , slik tilfellet er med Sametinget .	Dat lea eanas muddui čadnon dasa ahte doaibma lea nettobušetterejuvvon ja nappo oažžu juolludusa 50-poastta bokte , nu movt Sámediggi oažžu .
Stortinget fatter kun ett eller flere budsjettvedtak der omfanget av statskassens økonomiske bidrag fastsettes .	Stuoradiggi dahká duššefal ovtta dahje muhtun bušeahttamearrádusaid mas stáhtakássa ekonomalaš doarjja mearriduvvo .
Inntekter og utgifter utover disse bevilgningene vil ikke fremkomme i statsbudsjettet , og virksomheten kan selv bestemme fordelingen på drift og investeringer .	Sisaboađut ja golut mat leat eambbo go dát juolludusat eai boađe ovdan stáhtabušeahtas ja doaibma sáhttá ieš mearridit juolludeami doibmii ja investeremiidda .
Nettobudsjettering gir mer økonomisk og driftsmessig fleksibilitet .	Nettobušetteren addá stuorát ekonomalaš ja doaimmalaš njuovžilisvuođa .
I det siste tiåret er en rekke statlige virksomheter blitt omdannet til denne tilknytningsformen .	Maŋemus logijagis leat olu stáhtalaš doaimmat rievdaduvvon dán čatnanmállii .
Virksomhetene kan gis ekstra fullmakter , for eksempel når det gjelder administrative , faglige eller personalmessige spørsmål .	Doaimmat sáhttet oažžut liigefápmudusaid , ovdamearkka dihte hálddahuslaš , fágalaš dahje bargiideguoskevaš gažaldagaid hárrái .
72 Denne tilknytningsformen har særlig vært benyttet innen forskning og høyere utdanning .	72 Dát čatnanmálle lea erenoamážit adnon dutkamis ja alit oahpus .
73 Forvaltningsorganer med særskilte fullmakter faller i det vesentlige inn under økonomiregelverket for staten , og Finansdepartementet har i rundskriv av 21. desember 2005 ( R-106 ) fastsatt nærmere regler om hvilke unntak som er aktuelle .	73 Hálddašanorgánat main leat sierra fápmudusat šaddet eanasmuddui stáhta ekonomiijanjuolggadusaid vuollái , ja Ruhtadandepartemeanta lea juovlamánu 21. b. 2005 johtočállosis ( R106 ) mearridan dárkilet njuolggadusaid dasa makkár spiehkasteamit leat áigeguovdilat .
De fleste forvaltningsorganer med særskilte fullmakter er gitt en faglig uavhengighet enten i vedtektene eller i lov .	Eanas hálddašanorgánat main leat sierra fápmudusat leat fágalaččat sorjjasmeahttumat juogo njuolggadusaid dahje lága bokte .
Disse virksomhetene utgjør ingen ensartet gruppe og omfatter forskningsinstitutter , universiteter og høyskoler , tilskudds- og fondsforvaltning , og verdiforankrede virksomheter med kompetanse innenfor et særskilt fagområde , for eksempel Likestillingssenteret og Forbrukerombudet .	Dat doaimmat eai leat sierralágán doaimmat ja daidda sáhttet gullat dutkaninstituhtat , universitehtat ja allaskuvllat , doarjja- ja foandahálddašeapmi ja árvovuođđuduvvon doaimmat main lea gelbbolašvuohta dihto fágasuorggis , ovdamearkka dihte Dásseárvoguovddáš ja Geavaheddjiid áittardeaddji .
Også Det kongelige Hoff , Fredskorpset og Svalbardbudsjettet får bevilgningene over 50-poster .	Maiddái Gonagaslaš Hoffa , Ráfikorpsa ja Svalbárdabušeahtta ožžot juolludusaid 50-poastta bokte .
Virksomhetene kjennetegnes ved en høy grad av autonomi , samtidig som de finansieres av staten .	Doaimmain lea buori muddui iešstivrejupmi vaikko ožžot ruhtajuolludemiid stáhtas .
Virksomhetene en del av staten som juridisk person , der staten tar det politiske og økonomiske ansvaret .	Doaimmat leat oassin stáhtas juridihkalaš peršovdnan , ja dain váldá stáhta politihkalaš ja ekonomalaš ovddasvástádusa .
Begrunnelsen for omdanning fra ordinære forvaltningsorganer til organisering med særskilte fullmakter , har særlig vært knyttet til ønsket om større økonomisk handlefrihet gjennom å kunne disponere merinntekter .	Ággan nuppástuhttit dábálaš hálddašanorgánaid orgánan main leat sierra fápmudusat , lea dat go leat sávvan stuorát ekonomalaš doaibmanfriddjavuođa lassisisaboađuid hálddašettiin .
Tilknytningen til staten reguleres gjennom utforming av bevilgningsvedtakene og ved utformingen av økonomireglementet , og kan reguleres gjennom lov , slik tilfellet er i for eksempel universitets- og høyskoleloven .	Čatnasupmi stáhtii muddejuvvo juolludanmearrádusaid hábmema bokte ja ekonomiijanjuolggadusaid hábmema bokte , ja sáhttá muddejuvvot lága bokte nu movt ovdamearkka dihte universitehta- ja allaskuvlaláhka dahká .
Virksomhetene faller ikke innenfor Finansdepartementets definisjon av forvaltningsorgan med særskilte fullmakter fordi bevilgningen ikke gis over 50-post .	Muhtun doaimmaide sáhttá dušše Gonagas stáhtaráđis addit fágalaš bagadusa nu ahte konstitušuvnnalaš ja parlamentáralaš ovddasvástádus fágalaš gažaldagain gáhččá ráđđehusa nala .
For enkelte av disse virksomhetene er det 72 73	Muhtun doaimmaide ii leat Gonagasas stáhtaráđis ge makkárge fágalaš baga- 72 73
Veileder i statlig budsjettarbeid , kommentarer til bevilgningsreglementet , punkt 2.2.2.5 . Fra 2004 har alle statlige universiteter og høyskoler fått denne tilknytningsformen .	Veileder i statlig budsjettarbeid , mearkkašumit juolludusnjuolggadusaide , čuokkis 2.2.2.5. 2004 rájes lea buot stáhtalaš universitehtain ja allaskuvllain dát čatnanvuohki .
Side 42 av 86	Side 42 av 86
Domstolene regnes under denne siste gruppen 74. Domstoladministrasjonen Domstoladministrasjonen ble opprettet i Trondheim 1.11.2002 og har det administrative ansvaret for domstolene .	Duopmostuolut gullet dán jovkui 74. Duopmostuollohálddahus Duopmostuollohálddahus ásahuvvui Troandimis 1.11.2002 ja das lea hálddahuslaš ovddasvástádus duopmostuoluide .
Domstoladministrasjonen er organisert som et uavhengig statlig organ og ledes av et styre .	Duopmostuollohálddahus lea organiserejuvvon sorjjakeahtes stáhtalaš orgánan ja dan jođiha stivra .
Samhandlingen mellom Stortinget , regjeringen , Justisdepartementet og Domstoladministrasjonen er ivaretatt gjennom lovfestede rammebetingelser for Domstoladministrasjonens virksomhet .	Stuoradikki , ráđđehusa , Justiisadepartemeantta ja Duopmostuollohálddahusa ovttasdoaibma suddjejuvvo Duopmostuollohálddahusa doaimma láhkaaddon rámmaeavttuid vuođul .
Rammebetingelsene følger fire hovedprinsipper75 : • Justisdepartementet skal ikke ha alminnelig instruksjonsmyndighet over domstolene i administrative spørsmål i kraft av å være utøvende makt etter Grunnloven § 3. • Gjennom Stortingets behandling av budsjettproposisjonen gis sentralt fastsatte retningslinjer for de ansvarsområder som er lagt til Domstoladministrasjonen .	Rámmaeavttut čuvvot njeallje váldoprinsihpa75 : • Justiisadepartemeanttas ii galgga leat dábálaš bagadanváldi duopmostuoluid badjel hálddahuslaš áššiin dan doaibmiválddi návcca vuođul maid Vuođđolága § 3 addá . • Stuoradikki bušeahttaárvalusmeannudeami oktavuođas ožžot dat ovddasvástádussuorggit mat leat biddjon Duopmostuollohálddahussii guovddášmearriduvvon njuolggadusaid .
• Styring av Domstoladministrasjonen skjer ved lov , forskrift eller plenarvedtak i Stortinget på vanlig måte etter forslag fra regjeringen .	• Duopmostuollohálddahusa stivren čađahuvvá lága , láhkaásahusa dahje Stuoradikki plenarmearradusa bokte dábálaš vuogi mielde ráđđehusa árvalusa vuođul .
• Regjeringen skal ved kongelig resolusjon kunne instruere Domstoladministrasjonen i forhold til administrative enkeltsaker .	• Ráđđehus galgá gonagaslaš resolušuvnna bokte sáhttit bagadit Duopmostuollohálddahusa hálddahuslaš ovttaskasáššiid ektui .
Domstolloven kap. 1 A 76 omtaler Domstoladministrasjonens virksomhet .	Duopmostuollolága kap. 1 A 76 čilge Duopmostuollohálddahusa doaimma .
Loven fastslår at årlige retningslinjer for Domstoladministrasjonens virksomhet og administrasjonen av domstolene skal gis gjennom Stortingets behandling av budsjettproposisjonen .	Láhka nanne ahte Duopmostuollohálddahusa doaimma ja duopmostuoluid hálddašeami jahkásaš njuolggadusat galget mearriduvvot Stuoradikki bušeahttaárvalus meannudeami bokte .
Domstoladministrasjonen skal fremme forslag til budsjett for domstolene for departementet ( § 33 c ) .	Duopmostuollohálddahus galgá ovddidit duopmostuoluid bušeahttaárvalusa departementii ( § 33 c ) .
Flertallet i Domstolkommisjonen 77 foreslo at det skulle lovfestes at Stortinget skal gjøres kjent med budsjettforslaget .	Duopmostuollokommišuvnna eanetlohku 77 evttohii láhkanannet dan ahte bušeahttaárvalus dovddusindahkko Stuoradiggái .
Dersom det skulle være nødvendig å gripe inn i mellomperioden , må regjeringen gjøre bruk av sin instruksjonsrett , eller fremme eget forslag overfor Stortinget .	Jus leažžá dárbu daguide gaskaáigodagas , de ferte ráđđehus čađahit iežas bagadanrievtti dahje ovddidit sierra evttohusa Stuoradiggái .
Domstoladministrasjonen skal revideres av Riksrevisjonen og er underlagt Sivilombudsmannen på linje med andre statlige organer .	Riikarevišuvdna bearráigeahččá Duopmostuollohálddahusa ja dat gullá Siviilaáittardeaddji vuollái seammaládje nu movt eará stáhtalaš orgánat .
Forvaltningsloven og offentlighetsloven gjelder for Domstoladministrasjonens virksomhet ( Domstolloven § 33 b ) .	Duopmostuollohálddahusa doaibma lea gullevaš hálddašanlága ja almmolašvuođalága vuollái ( Duopmostuolloláhka § 33 b ) .
Domstoladministrasjonen får sin bevilgning over Justisdepartementets kap. 411 , post 01 .	Duopmostuollohálddahus oažžu juolludusas Justiisadepartemeantta kap. 411 , poastta 01 bokte .
Ot.prp. nr. 44 ( 2000-2001 ) Om lov om endringer i domstolloven m.m. kap 7.10.1 Jf. Ot.prp. nr. 44 ( 2000-2001 ) Om lov om endringer i domstolloven m.m. og Innst. O. nr. 103 ( 2000–2001 ) 76 Domstolloven kapittel 1 A Den sentrale domstoladministrasjonen 77 Jf. NOU 1999:19 Domstolene i samfunnet 78 Innst. O. nr. 103 ( 2000–2001 ) 75	Ot.prp. nr. 44 ( 2000-2001 ) Om lov om endringer i domstolloven m. m. kap 7.10.1 Vrd. Ot.prp. nr. 44 ( 2000-2001 ) Om lov om endringer i domstolloven m. m. ja Innst. O. nr. 103 ( 2000–2001 ) 76 Domstolloven kapittel 1 A Den sentrale domstoladministrasjonen 77 Vrd. NOU 1999:19 Domstolene i samfunnet 78 Innst. O. nr. 103 ( 2000–2001 ) 75
Side 43 av 86	Side 43 av 86
Datatilsynet og Personvernnemnda Datatilsynet er et uavhengig forvaltningsorgan administrativt underordnet Kongen og departementet .	Diehtobearráigeahčču ja Personsuodjaluslávdegoddi Diehtobearráigeahčču lea sorjjakeahtes hálddašanorgána mii hálddahuslaččat gullá Gonagasa ja departemeantta vuollái .
Regjeringen har ikke instruksjonsmyndighet overfor Datatilsynet når det gjelder Datatilsynets utøving av myndighet i enkelttilfeller etter loven , jf. personopplysningsloven § 4279 .	Ráđđehusas ii leat bagadanváldi Diehtobearráigeahču badjel dalle go Diehtobearráigeahčču lága vuođul čađaha válddis ovttaskas oktavuođain , vrd. Persondiehtoláhka § 4279 .
Tilsynet ble opprettet 1. januar 1980 , og skal kontrollere at personopplysningsloven blir fulgt .	Bearráigeahčču ásahuvvui ođđajagimánu 1. b. 1980:s ja dat galgá dárkkistit ahte persondiehtoláhka čuvvojuvvo .
Datatilsynet er både tilsyn og ombud , og har en fri stilling i forhold til departement og regjering .	Diehtobearráigeahčču lea sihke bearráigeahčči ja áittardeaddji , ja dat lea friddja departemeantta ja ráđđehusa ektui .
Datatilsynets oppgaver og myndighet er beskrevet i personopplysningsloven .	Diehtobearráigeahču barggut ja váldi lea čilgejuvvon persondiehtolágas .
Avgjørelser som Datatilsynet fatter i enkeltsaker kan påklages til Personvernnemnda , eller i enkelte tilfeller til Kongen .	Daid mearrádusaid maid Diehtobearráigeahčču dahká ovttaskas áššiin sáhttá váidit Personsuodjaluslávdegoddái , ja muhtun oktavuođain Gonagassii .
Personvernnemnda avgjør klager over Datatilsynets avgjørelser , jf. personopplysningsloven § 43 .	Personsuodjaluslávdegoddi mearrida váidagiid mat leat boahtán Diehtobearráigeahču mearrádusaide , vrd. persondiehtolága § 43 .
Personvernnemnda er et uavhengig forvaltningsorgan administrativt underordnet Kongen og departementet .	Personsuodjaluslávdegoddi lea sorjjakeahtes hálddašanorgána mii hálddahuslaččat gullá Gonagasa ja departemeantta vuollái .
Lederen og nestlederen i Personvernnemnda oppnevnes av Stortinget .	Stuoradiggi nammada Personsuodjaluslávdegotti jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji .
De øvrige fem medlemmene oppnevnes av Kongen .	Gonagas ges nammada vihtta eará lahtu .
Kongen kan gi nærmere regler om Personvernnemndas organisering og saksbehandling .	Gonagas sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid Personsuodjaluslávdegotti organiserema ja áššemeannudeami hárrái .
Tilsynsmyndighetene kan , jf. personopplysningsloven , kreve de opplysningene som trengs for at de kan gjennomføre sine oppgaver .	Bearráigeahččaneiseválddit sáhttet , vrd. persondiehtolága , gáibidit daid dieđuid maid dárbbašit nu ahte sáhttet doaimmahit iežaset doaimmaid .
Datatilsynet kan også gi tvangsmulkt .	Diehtobearráigeahčču sáhttá maiddái sáhkkohit .
Datatilsynet og Personvernnemnda legger sine årsmeldinger fram for Kongen , jf. §§ 42 og 43 .	Diehtobearráigeahčču ja Personsuodjaluslávdegoddi ovddidit jahkedieđáhusaid Gonagassii , vrd. §§ 42 ja 43 .
Årsmeldingene presenteres for Stortinget i en årlig stortingsmelding , med departementets merknader til årsmeldingene .	Jahkedieđáhusat biddjojit ovdan Stuoradiggái jahkásaš stuoradiggedieđáhusas mas maiddái leat departemeantta mearkkašumit jahkedieđáhusaide .
Bevilgningen gis over Fornyings- og administrasjonsdepartementets budsjett .	Juolludusat addojit Ođasmahttin- ja hálddašandepartemeantta bušeahta bokte .
Virksomheter organisert som egne rettssubjekter At en statlig virksomhet er et eget rettssubjekt vil si at virksomheten , juridisk sett , ikke er en del av staten .	Doaimmat mat leat organiserejuvvon sierra riektesubjeaktan Go stáhtalaš doaibma lohkko sierra riektesubjeaktan , de mearkkaša dat ahte doaibma juridihkalaččat ii leat oassin stáhtas .
Selvstendige statlige virksomheter vil kunne organiseres som • statsaksjeselskaper • statsforetak organisert etter statsforetaksloven • særlovselskaper organisert etter egne lover • helseforetak organisert etter helseforetaksloven • stiftelser organisert etter stiftelsesloven Den rettslige reguleringen av statlige virksomheter som er organisert som egne rettssubjekter avhenger av organisasjonsformen som er valgt .	Iešstivrejeaddji stáhtalaš doaimmat sáhttet organiserejuvvot • stáhtaoasussearvin • stáhtafitnodahkan mat organiserejuvvojit stáhtafitnodatlága mielde • sierralohpegávpevuođđudussan mat organiserejuvvojit sierra lágaid mielde • dearvvašvuođafitnodahkan mat organiserejuvvojit dearvvašvuođafitnodatlága mielde • vuođđudussan mat organiserejuvvojit ásahuslága mielde Rievttálaš reguleren daid stáhtalaš doaimmaid dáfus mat leat organiserejuvvon sierra riektesubjeaktan lea dan organisašuvdnamálle duohken mii doaimmas lea .
Videre er staten eier av selskapene og styrer fra eierposisjon ( generalforsamling ) / foretaksmøte / årsmøte overfor selskapenes øvrige organer .	Stáhtaoamastuvvon gávpevuođđudusaid dovdomearkkat leat ahte dat leat iešbirgejeaddji riektesubjeavttat main leat iežaset stivrenorgánat ja alddiineaset ovddasvástádus iežaset ekonomiijii .
Selskapene finansierer sin virksomhet primært ved inntekter i markedet , sekundært ved statlige bevilgninger som en form for kom 79	Dasto lea stáhta gávpevuođđudusaid oamasteaddji ja stivre oamasteaddji sajis ( generálačoahkkin ) / fitnodatčoahkkin / jahkečoahkkin gávpevuođđudusa eará orgánaid ektui . Gávpevuođđudusat ruhtadit 79
http://www.lovdata.no/all/hl-20000414-031.html	http://www.lovdata.no/all/hl-20000414-031.html
Side 44 av 86	Side 44 av 86
Revisor velges av det høyeste selskapsorganet .	Bajemus gávpevuođđudusorgána vállje revisora .
Riksrevisjonens myndighet er begrenset til å føre kontroll med at vedkommende statsråd utøver sin eierfunksjon på en korrekt og betryggende måte , og til å kontrollere at eventuelle bevilgninger brukes i samsvar med Stortingets forutsetninger ( statsrådens konstitusjonelle ansvar ) .	Riikarevišuvnna váldi lea gáržžiduvvon dasa ahte bearráigeahččat ahte guoskevaš stáhtaráđđi čađaha oamastandoaimmas rievttes ja oadjebas vuogi mielde , ja bearráigeahččat ahte vejolaš juolludusat adnojit Stuoradikki eavttuid mielde ( stáhtaráđi konstitušuvnnalaš ovddasvástádus ) .
I utgangspunktet gjelder ikke forvaltningsloven og offentlighetsloven for forretningsmessig virksomhet , men gjelder for oppgaver knyttet til myndighetsutøvelse eller samfunnsmessige oppgaver .	Iešalddis ii gusto hálddašanláhka ja almmolašvuođaláhka gávpedoaimmaide , muhto dat gustojit doaimmaide mat leat čadnon válddi čađaheapmái dahje servodatlaš doaimmaide .
De ansatte er ikke statstjenestemenn og omfattes normalt ikke av de statlig inngåtte tariffavtalene .	Bargit eai leat stáhtavirgeolbmot ja sii eai gula dábálaččat stáhtain sohppojuvvon tariffašiehtadusaide .
Helseforetaksloven har en rekke særbestemmelser som er tilpasset sektoren og de særskilte styringsbehovene som foreligger .	Dearvvašvuođafitnodatlágas leat moanat sierramearrádusat mat leat heivehuvvon suorgái ja daidda erenoamáš stivrendárbbuide mat suorggis leat .
Loven fastsetter at forvaltningsloven gjelder for helseforetakenes virksomhet .	Láhka nanne ahte hálddašanláhka gusto dearvvašvuođafitnodagaid doaimmaide .
Departementet er klageinstans for enkeltvedtak truffet av foretakene , når ikke særskilt klageinstans er fastsatt i lov eller forskrift .	Ovttaskas mearrádusaid maid fitnodagat leat dahkan , sáhttá váidit departementii , jus sierra váidinásahus ii leat nannejuvvon lágas dahje láhkaásahusas .
Departementet kan gi forskrift om hvem som skal være klageinstans for enkeltvedtak fattet av foretakene .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa das ahte gii galgá doaibmat váidinásahussan ovttaskas mearrádusaide maid fitnodagat leat dahkan .
Videre gjelder også offentlighetsloven for foretakenes virksomhet .	Dasto gusto maiddái almmolašvuođaláhka fitnodagaid doaimmas .
De ansatte er ikke statstjenestemenn , jf. lovens § 5 .	Bargit eai leat stáhtavirgeolbmot , vrd. lága § 5 .
Loven sier også at helseforetakene regnes som offentlige organer .	Láhka cealká maiddái ahte dearvvašvuođafitnodagat galget lohkkot almmolaš orgánan .
Statlige virksomheter kan også organiseres som stiftelser .	Stáhtalaš doaimmat sáhttet maiddái organiserejuvvot vuođđudussan .
Stiftelsen er en selveiende enhet .	Vuođđudus lea iešoamasteaddji ovttadat .
Den eies verken av staten eller av private rettssubjekter .	Dan ii eaiggáduša stáhta dahje priváhta riektesubjeavttat .
En stiftelse kan styres gjennom særskilt lovgivning , krav nedfelt i vedtekter i forbindelse med etableringen , adgang til å oppnevne styre / styremedlemmer og løpende finansiering gjennom statlige tilskudd .	Vuođđudus sáhttá stivrejuvvot sierralágaid bokte , gáibádusaid bokte mat biddjojit njuolggadusaide ásaheami oktavuođas , lobi bokte nammadit stivrra / stivralahtuid ja bistevaš ruhtadeami bokte stáhtalaš doarjjan .
Behovet for ulike organisasjonsformer og den nærmere utformingen er avhengig av flere forhold og vurderinger , bl.a. virksomhetens formål og oppgaver , virksomhetenes grad av markedsbasering , og ulike former for offentlig regulering av virksomheten .	Iešguđetlágán organisašuvdnamálliid dárbu ja dárkilet hábmen lea olu áššiid ja árvvoštallamiid duohken , ee. doaimma ulbmila ja bargguid , doaimma márkanvuođu dási ja iešguđetlágán málliid duohken almmolaččat regulerejuvvon doaimmaid hárrái .
Institusjoner underlagt Stortinget Stortingets underliggende institusjoner er Forsvarets ombudsmannsnemnd , Stortingets ombudsmann for forvaltningen , Stortingets kontrollutvalg for etterretnings- , overvåkings- og sikkerhetstjeneste og Riksrevisjonen .	Stuoradikki vuollásaš ásahusat Stuoradikki vuollásaš ásahusat leat Suodjalusa áittardeaddjelávdegoddi , Stuoradikki hálddahusa áittardeaddji , Stuoradikki bearráigeahččanlávdegoddi , iskan- , vákšun- ja sihkarvuođabálvalusa hárrái ja Riikarevišuvdna .
Dette er eksterne , parlamentariske hjelpeorganer for Stortingets kontroll med regjeringen og forvaltningen .	Dat leat olgguldas , parlamentáralaš veahkkeorgánat Stuoradikki ráđđehus- ja hálddahusdárkkisteapmái .
81 Felles for disse institusjonene er at de er etablert av Stortinget , har en uavhengig stilling overfor forvaltningen , instruks om deres virksomhet – bl.a. vedrørende offentlighet – gis av Stortinget , og de rapporterer direkte til Stortinget .	81 Oktasaš dáidda ásahusaide lea ahte daid lea Stuoradiggi ásahan , dain lea sorjjakeahtesvuohta hálddahusa ektui , Stuoradiggi addá doaimmaide bagadusa – ee. almmolašvuođa hárrái , ja dat raporterejit njuolga Stuoradiggái .
Sivilombudsmannen og Riksrevisjonens virksomhet er etablert ved lov .	Siviilaáittardeaddji ja Riikarevišuvnna doaibma lea ásahuvvon lága bokte .
Når det gjelder årlig driftsbudsjett , oversender Stortingets administrasjon et budsjettforslag til Finansdepartementet .	Jahkásaš doaibmabušeahta dáfus , sádde Stuoradikki hálddahus bušeahttaárvalusa Ruhtadandepartementti .
I følge Finansdepartementets St.prp. nr. 1 ( 2006-2007 ) ( programkategori 00.40 ) , er regjeringens budsjettforslag for 2007 i samsvar med forslag oversendt fra Stortingets administrasjon .	Ruhtadandepartemeantta St.prp. nr. 1:s ( 2006-2007 ) ( prográmmaoasis 00.40 ) , lea ráđđehusa 2007 bušeahttaárvalus seamma go Stuoradikki hálddahusa árvalus .
Sivilombudsmannen tar også opp saker av eget tiltak . 80	Dát galgá vuosttažettiin gozihuvvot 80 81
4 Styring og regulering av statseide virksomheter i NOU 2003:34. 81 Innst. S. nr. 210 ( 2002-2003 ) Innstilling til Stortinget fra kontroll- og konstitusjonskomiteen , punkt 2 .	Dát lea dárkileappot čilgejuvvon kap.4:s Styring og regulering av statseide virksomheter NOU 2003:34:s . Innst. S. nr. 210 ( 2002-2003 ) Innstilling til Stortinget fra kontroll- og konstitusjonskomiteen , čuokkis 2 .
Side 45 av 86	Side 45 av 86
For øvrig utfører Ombudsmannen sitt verv selvstendig og uavhengig av Stortinget .	Áittardeaddji doaimmaha muđui doaimmas iešheanalaččat ja sorjjasmeahttumit Stuoradikkis .
Ombudsmannen skal gi Stortinget årlig melding om sin virksomhet , jf. § 12 .	Áittardeaddji galgá addit jahkásaččat dieđu Stuoradiggái doaimmas birra , vrd. § 12 .
Årlig bevilgning gis over Finansdepartementets budsjettkapittel 43 , post 01 ( 37,1 mill. kr i 2007 ) .	Jahkásaš juolludus addo Ruhtadandepartemeantta bušeahttakapihttala 43 , poastta 01 ( 37,1 milj. kr 2007:s ) bokte .
Riksrevisjonen Riksrevisjonen ledes av et kollegium som består av fem riksrevisorer valgt av Stortinget for en periode på fire år .	Riikarevišuvdna Riikarevišuvnna jođiha kollegiija mas leat vihtta riikarevisora maid Stuoradiggi vállje njealji jahkái .
Riksrevisjonens formål , oppgaver og rammevilkår følger av lov om Riksrevisjonen 84. Oppgavene er nærmere utdypet i Stortingets instruks 85 om Riksrevisjonens virksomhet , jf. riksrevisjonsloven § 3 .	Riikarevišuvnna ulbmil , doaibma ja rámmaeavttut leat nannejuvvon Riikarevišuvnna lágas 84. Doaimmat leat lagabui čilgejuvvon Sturoadikki bagadusas 85 Riikarevišuvnna doaimma oasis , vrd. riikarevišuvdnalága § 3 .
Stortinget kan pålegge Riksrevisjonen å sette i gang særlige undersøkelser .	Stuoradiggi sáhttá gohččut Riikarevišuvnna álggahit erenoamáš iskkademiid .
Stortingets oppnevnelse av riksrevisorer er omtalt i Grunnloven § 75 k 86. Lov om Riksrevisjonen § 2 sier om Riksrevisjonens uavhengighet at Riksrevisjonen skal utføre sine oppgaver uavhengig og selvstendig , og at Riksrevisjonen selv bestemmer hvordan arbeidet skal innrettes og organiseres .	Stuoradikki riikarevisoranammadeapmi lea čilgejuvvon Vuođđolágas § 75 k:s 86. Láhka Riikarevišuvnna birra cealká Riikarevišuvnna sorjjasmeahttunvuođa birra ahte Riikarevišuvdna galgá doaimmahit doaimmaidis sorjjasmeahttumit ja iešheanalaččat , ja ahte Riikarevišuvdna ieš mearrida movt bargu galgá lágiduvvot ja organiserejuvvot .
Når det gjelder budsjett og regnskap ( § 8 ) fremmes Riksrevisjonens budsjettforslag av Kollegiet direkte overfor Stortinget .	Bušehta ja rehketdoalu hárrái ( § 8 ) ovddida Kollegiija Riikarevišuvnna bušeahttaárvalusa njuolgga Stuoradiggái .
Riksrevisjonens regnskap fastsettes av Kollegiet og revideres av revisor oppnevnt av Stortinget .	Kollegiija mearrida Riikarevišuvnna rehketdoalu , ja revisora maid Stuoradiggi lea nammadan revidere rehketdoalu .
Revidert regnskap og revisjonsberetning sendes Stortinget .	Reviderejuvvon rehketdoallu ja revišuvdnačilgehus sáddejuvvo Stuoradiggái .
86 ” at udnævne fem Revisorer , der aarligen skulle gjennemse Statens Regnskaber og bekjendtgjøre Extrakter af samme ved Trykken , hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer inden sex Maaneder efter Udgangen af det Aar , for hvilket Storthingets Bevilgninger ere givne , samt at træffe Bestemmelser angaaende Ordningen af Decisionsmyndigheden overfor Statens Regnskabsbetjente ; ”	86 Dás jorgaluvvon : ” nammadit vihtta Revisora geat jahkásaččat galget geahččat Stáhta Rehketdoaluid ja das almmuhit Osiid ja danne galget Rehketdoalut addojuvvot dáidda Revisoraide maŋemusat guhtta Mánu maŋŋel dan Jagi Loahpa man ovddas Stuoadikki Juolludusat leat addojuvvon , ja maiddái dahkat Mearrádusaid Decisionválddi Ortnega hárrái Stáhta Rehketdolliid oktavuođas ; ”
Side 46 av 86	Side 46 av 86
Omtalen i dette kapitlet skal bidra til å belyse spørsmålet om kommuners og fylkeskommuners forhold til regjeringen med tanke på eventuelle overføringsverdier i forhold til Sametingets formelle stilling , og dialogen mellom Sametinget og regjeringen .	Dán kapihttalis čilget gielddaid ja fylkkagielddaid oktavuođa ráđđehussii čujuhettiin dasa ahte leat go buorrevuođat maid sáhtášii sirdit Sámedikki formála dilálašvuođa ektui , ja Sámedikki ja ráđđehusa dialoga ektui .
Prinsipper for statlig styring av kommunesektoren 87 Det lokale selvstyret er en sentral verdi i det norske samfunnet .	Stáhtalaš stivreprinsihpat gielddasuorggi guovdu 87 Norgga servodagas adno báikkálaš iešstivrejupmi guovddáš árvun .
Kommunene og fylkeskommunene er selvstendige rettsubjekt , med selvstendig myndighet og et selvstendig ansvar for sin virksomhet .	Gielddat ja fylkkagielddat leat iešbirgejeaddji riektesubjeavttat , dain lea iešmearrideaddji váldi ja iešbirgejeaddji ovddasvástádus iežaset doaimma ovddas .
Staten har ikke generell instruksjonsmyndighet over kommuner og fylkeskommuner .	Stáhtas ii leat oppalaš bagadanváldi gielddaid ja fylkkagielddaid badjel .
Den statlige styringen av kommuner og fylkeskommuner skjer derfor i utgangspunktet gjennom lovgivning , budsjettvedtak og forhandlinger .	Danne čađahuvvo stáhtalaš stivren gielddaid ja fylkkagielddaid dáfus eanas muddui lágaid , bušeahttamearrádusaid ja šiehtadallamiid bokte .
Prinsippet om det kommunale selvstyret er ikke grunnlovsfestet , men er likevel en integrert og veletablert del av det politiske styringssystemet i Norge .	Gieldda iešstivrenprinsihppa ii leat nannejuvvon vuođđolágas , muhto lea aŋkke ovttastuvvon ja nanu oassi Norgga politihkalaš stivrenvuogádagas .
Kommuneloven gir et sterkt vern mot statlig overstyring av kommunal oppgaveløsing .	Gielddaláhka addá nanu suoji stáhtalaš liiggálaš stivrema vuostá gielddaid doaibmačoavdima hárrái .
Siden kommunene selv får regningen for valgene de tar , gis det samtidig insentiver til kostnadseffektiv drift .	Go gielddat ožžot ieža rehkega iežaset válljejumiid ovddas , de addojuvvojit seammás insentiivvat golloseasti doibmii .
Kommunene og fylkeskommunene har et selvstendig ansvar for egen ressursbruk og må tilpasse aktiviteten til inntektene .	Gielddat ja fylkkagielddat váldet ieža ovddasvástádusa iežaset resursageavaheami ovddas ja fertejit heivehit doaimmaid sisaboađuide .
Regjeringen på sin side må sikre samsvar mellom oppgaver og økonomiske rammer .	Ráđđehus ferte ges sihkkarastit doaimmaid ja ekonomalaš rámmaid oktiiheiveheami .
God lokal tilpasning krever at kommunene gis handlingsrom .	Buori báikkálaš heiveheapmái gáibiduvvo ahte gielddat ožžot doaibmavejolašvuođaid .
Regjeringen vil i minst mulig grad detaljstyre kommunene , og så langt som mulig styre gjennom rammer både når det gjelder økonomi og regelverk .	Ráđđehus dáhttu unnimus lági mielde detáljastivret gielddaid , ja nu guhkás go vejolaš stivret ekonomiija ja njuolggadusaid rámmaid bokte .
Statens styring av kommunesektoren må balanseres mellom hensynet til et likeverdig tjenestetilbud uavhengig av bostedskommune , og den enkelte kommune og fylkeskommunes behov for å gi tjenester i tråd med innbyggernes ønsker og behov .	Stáhta stivren gielddasuorggi hárrái ferte dásseduvvot nu ahte bálvalusfálaldat lea seammaárvosaš beroškeahttá ássangielddas ja ahte gielddaid ja fylkkagielddaid dárbu addit bálvalusaid ássiid sávaldagaid ja dárbbuid mielde , vuhtiiváldojuvvo .
Rammetilskudd utgjør sammen med skatteinntekter kommunesektorens frie inntekter .	Rámmadoarjja ja vearrosisaboađut leat gielddasuorggi friddja sisaboađut .
Dette er inntekter kommunene og fylkeskommunene kan bruke fritt uten andre føringer enn lover og regelverk .	Dat leat sisaboađut maid gielddat ja fylkkagielddat besset friddjadit golahit almmá makkárge eará čujuhusaid haga go lágaid ja njuolggadusaid .
Minst mulig tilskudd skal komme som øremerkede midler .	Nu unnán doarjja go vejolaš galgá juolluduvvot várrejuvvon ruhtan .
Disse skal fortrinnsvis gis i en overgangsfase , for eksempel ved oppbygging av en tjeneste eller i tilfeller der et tilskudd bare skal gis til et fåtall kommuner .	Dat galget eanemus lági mielde dušše juolluduvvot nuppástuhttináigodagain , ovdamearkka dihte jus lea bálvalusa hukseme , dahje daid háviid go doarjja dušše addo muhtun moatti gildii .
Siden kommunene og fylkeskommunene har et viktig ansvar for nasjonale velferdstjenester som barnehager , grunnskole , videregående opplæring og pleie- og omsorgstjenester er det likevel naturlig at nasjonale myndigheter kan ta initiativ til reformer og større satsinger innenfor disse sektorene .	Dannego gielddain ja fylkkagielddain lea deaŧalaš ovddasvástádus fuolahit našovnnalaš čálgoortnegiid dego mánáidgárddiid , vuođđoskuvlla , joatkkaoahpu ja dikšun- ja ovddasmorašbálvalusaid , lea dattege lunddolaš ahte riikka eiseválddit sáhttet álggahit ođastusaid ja stuorát áŋggirdemiid dáin surggiin .
Gjennomføringen og finansieringen av nasjonale reformer og større satsinger har ofte skjedd utenfor rammefinansieringssystemet ved at det etableres egne øremerkede tilskudd for å finansiere økte drifts- og investeringskostnader .	Riikka ođastusaid ja stuorát áŋggirdemiid čađaheapmi ja ruhtadeapmi lea máŋgii dáhpáhuvvan rámmaruhtadanvuogádaga olggobealde nu ahte máksojuvvojit sierra várrejuvvon ruđat doarjjan ruhtadit lassi doaibma- ja investerengoluid .
Opplysninger hentet fra St. prp. nr. 61 ( 2005-2006 ) Om lokaldemokrati , velferd og økonomi i kommunesektoren 2007 ( kommuneproposisjonen )	Dieđut leat váldon St. prp. nr. 61 ( 2005-2006 ) Om lokaldemokrati , velferd og økonomi i kommunesektoren 2007 ( kommuneproposisjonen )
Side 47 av 86	Side 47 av 86
Statlig kontroll av kommunesektorens inntektsrammer 88 Fastsetting av årlige inntektsrammer er det sentrale grep staten har for å påvirke aktivitetsnivået i kommunesektoren .	Stáhtalaš dárkkisteapmi gielddasuorggi sisaboahtorámmain 88 Jahkásaš sisaboahtorámmaid mearrideapmi lea dat mainna stáhta sáhttá váikkuhit gielddasuorggi doaibmadási .
Kommunene baserer i stor grad sin virksomhet på årlige bevilgninger fra Stortinget .	Gielddaid váldogáldu iežaset doaimmaide leat Stuoradikki jahkásaš juolludusat .
Statlige bevilgninger til kommunene tildeles over 60-poster i statsbudsjettet .	Stáhtalaš juolludusat gielddaide juhkkojuvvojit 60-poasttaid bokte stáhtabušeahtas .
Postene dekker den samlede inntektsrammen for kommunesektoren ( skatteinntekter , rammetilskudd , gebyrer og øremerkede tilskudd ) .	Poasttat gokčet gielddasuorggi ollislaš sisaboahtorámma ( vearrosisaboađut , rámmadoarjagat , divvagat ja várrejuvvon doarjagat ) .
Bevilgningsreglementet , som er fastsatt av Stortinget , inneholder bestemmelser om at de aktuelle departementer må ha informasjon om tilstanden på sine ansvarsområder bl.a. for å kunne rapportere til Stortinget om oppnådde resultater , jf. Bevilgningsreglementet § 13 .	Juolludusnjuolggadusain maid Stuoradiggi lea dohkkehan , leat mearrádusat das ahte guoskevaš departemeanttat galget oažžut dieđuid sin ovddasvástádussurggiin , vai ee. sáhttet raporteret Stuoradiggái olahuvvon bohtosiid birra , vrd. Juolludusnjuolggadusaid § 13 .
Kommuneloven inneholder bestemmelser som pålegger kommuner og fylkeskommuner å utarbeide rullerende økonomiplaner og budsjett for det kommende kalenderår .	Gielddalágas leat mearrádusat mat geatnegahttet gielddaid ja fylkkagielddaid ráhkadit ekonomiijaplánaid ja bušeahtaid boahttevaš kaleanddarjahkái .
Økonomiplanen skal omfatte minst de fire neste budsjettår og skal omfatte hele kommunens eller fylkeskommunens virksomhet og gi en realistisk oversikt over sannsynlige inntekter , forventede utgifter og prioriterte oppgaver i planperioden .	Ekonomiijaplána galgá sisttisdoallat unnimusat boahttevaš njeallje bušeahttajagi , ja dat galgá gokčat olles gieldda dahje fylkkagieldda doaimma ja addit realisttalaš gova plánaáigodaga vejolaš sisaboađuin , vurdojuvvon goluin ja vuoruhuvvon doaimmain .
Årsbudsjettet er en bindende plan for velferdstilbudet til befolkningen basert på inntekter hvor Stortinget gjennom vedtak øver vesentlig innflytelse .	Jahkebušeahtta lea geatnegahtti plána álbmoga čálgofálaldagas daid sisaboađuid vuođul maid Stuoradiggi buori muddui váikkuha mearrádusaidis bokte .
Det er i kommuneloven lovfestet at økonomiplanen og årsbudsjett skal oversendes statlige myndigheter til orientering .	Gielddalágas lea láhkanannejuvvon ahte ekonomiijaplána ja jahkebušeahtta galgá sáddejuvvot stáhtalaš eiseválddiide diehtun .
Dette er begrunnet med et behov for å følge med i kommunens virksomhet , bl.a. som grunnlag for råd og veiledning .	Ággan dasa lea dárbu čuovvut gielddaid doaimma , ee. rávvagiid ja bagadeami vuođđun .
Kommuner og fylkeskommuner har regnskapsplikt og er iht. kommunelovens § 48 pålagt å utarbeide årsregnskap og årsberetning for hvert kalenderår .	Gielddain ja fylkkagielddain lea rehketdoallogeatnegasvuohta , ja dat galget gielddalága § 48 vuođul , ráhkadit jahkerehketdoalu ja jahkedieđáhusa juohke kaleanddarjagi .
Årsregnskapet skal vise all tilgang til og anvendelse av midler .	Jahkerehketdoallu galgá čájehit man olu ruhta sáhttá geavahuvvot ja movt dat lea geavahuvvon .
I årsberetningen skal det bl.a. gis opplysninger om forhold som er viktig for å bedømme kommunenes eller fylkeskommunens økonomiske stilling og resultat av virksomheten , som ikke fremgår av årsregnskaper .	Jahkedieđáhus galgá ee. čilget diliid maid lea deaŧalaš diehtit go gielddaid ja fylkkagielddaid ekonomalaš dilli ja doaimmaid bohtosat árvvoštallojuvvojit , ja mat eai boađe ovdan jahkerehketdoalus .
For at staten skal kunne ivareta det overordnede ansvaret overfor kommunesektoren , er løpende tilbakemelding om utviklingen i kommunene en forutsetning .	Geažosáiggi diehtojuohkin gielddaid ovdáneamis lea eaktun vai stáhta sáhttá fuolahit iežas bajimus ovddasvástádusa gielddasuorggi bealis .
Kommuner og fylkeskommuner er derfor pålagt å rapportere til staten om bl.a. om ressursbruk og tjenesteproduksjon etter KOSTRA-modellen .	Gielddat ja fylkkagielddat leat danne geatnegahtton raporteret stáhtii ee. resursageavaheami ja bálvalusbuvttadeami birra KOSTRA-málle mielde .
89 KOSTRA ( KOmmune-STat-RApportering ) er et nasjonalt informasjonssystem som gir styringsinformasjon om kommunal virksomhet .	89 KOSTRA ( KOmmune-STat-Rapportering dahje GISTRA GIelda-STáhta-RAporteren , muhto dás KOSTRA ) lea našovnnalaš diehtojuohkinvuogádat mii addá stivrendieđuid gieldda doaimmain .
Informasjonen om kommunale tjenester og bruk av ressurser på ulike tjenesteområder blir registrert og sammenstilt for å gi relevant informasjon til beslutningstakere både nasjonalt og lokalt .	Dieđut gielddalaš bálvalusain ja resursageavaheamis iešguđet bálvalussurggiin registrerejuvvojit ja oktiiheivehuvvojit vai mearrádusdahkkit sihke riikka dásis ja báikkálaš dásis ožžot áššáiguoskevaš dieđuid .
Informasjonen skal gi bedre grunnlag for analyse , planlegging og styring , og herunder gi grunnlag for å vurdere om nasjonale mål oppnås .	Dieđut galget addit buoret vuođu analysii , plánemii ja stivremii , ja dakko bokte veahkehit dat árvvoštallat olahuvvojit go našovnnalašulbmilat .
KOSTRA skal forenkle rapporteringen fra kommunene til staten ved at data rapporteres bare en gang , selv om de skal brukes til ulike formål .	KOSTRA galgá álkidahttit raporterema gielddain stáhtii dainnalágiin ahte dieđut raporterejuvvojit dušše oktii vaikko sáhttet geavahuvvot iešguđetlágán áššiide .
Opplysninger hentet fra NOU2004 : 17 Statlig tilsyn med kommunesektoren og Ot.prp. nr. 43 ( 1999-2000 ) Om lov om endring i lov 25. september 1992 nr. 107 om kommuner og fylkeskommuner 89 Kommunal- og regionaldepartementets nettsider om KOSTRA http://www.regjeringen.no/nb/dep/krd/tema/KOSTRA/Om-KOSTRA.html?id 412867 =	Dieđut leat váldon NOU 2004 : 17:s Statlig tilsyn med kommunesektoren ja Ot.prp. nr. 43:s ( 1999-2000 ) Om lov om endring i lov 25. september 1992 nr. 107 om kommuner og fylkeskommuner 89 Gielda- ja guovlodepartemeantta neahttasiiddut KOSTRA birra http://www.regjeringen.no/nb/dep/krd/tema/KOSTRA/Om-KOSTRA.html?id 412867 =
Side 48 av 86	Side 48 av 86
munale administrasjonen inn for departementets ( fylkemannens90 ) kontroll av avgjørelsens lovlighet . Kretsen av de som kan bringe spørsmål inn for lovlighetskontroll , er begrenset til kun å gjelde faste representanter i kommunestyret og fylkestinget .	Gielddalága § 59 mielde sáhttet golbma áirasa dahje eanebut gielddastivrras dahje fylkkadikkis ovttas fievrridit mearrádusaid maid álbmotválljejuvvon orgána dahje gieldda dahje fylkkagieldda hálddahus lea dahkan departemeantta ( fylkkamánni90 ) dárkkisteami ovdii árvvoštallan dihte mearrádusa lobálašvuođa .
I tillegg har Kommunal- og regionaldepartementet hjemmel i § 59 nr. 5 til å ta avgjørelser opp til kontroll på eget tiltak .	Dasalassin lea Gielda- ja guovlodepartemeanttas láhkavuođđu § 59 nr. 5 vuođul iešheanalis váldit ovdan mearrádusaid dárkkisteapmái .
Lovlighetskontroll innebærer at et vedtak er gyldig i det vedtaket blir fattet , men at vedtaket kan gjøres ugyldig av statlige myndigheter hvis vedtaket strider mot lov .	Lobálašvuođadárkkisteapmi mearkkaša ahte mearrádus lea gustojeaddji go dahkko , muhto mearrádusa sáhttet stáhtalaš eiseválddit dahkat eahpegustojeaddjin jus mearrádus manná lága vuostá .
Kommunen kan likevel iverksette for eksempel et budsjettvedtak selv om det foretas lovlighetskontroll .	Gielda sáhttá dattege álggahit ovdamearkka dihte bušeahttamearrádusa vaikko lobálašvuođadárkkisteapmi dahkko .
Lovlighetskontroll er et mulig virkemiddel i forhold til bl.a. årsbudsjett , opptak av lån , garantistillelser og andre forpliktelser som kan påføre kommuner utgifter .	Lobálašvuođadárkkisteapmi lea vejolaš neavvu ee. jahkebušeahta , loatnaváldima , dáhkádusbidjama ja eará geatnegasvuođaid ektui mat sáhttet golahahttit gielddaid .
Krav om godkjenning innebærer , til forskjell fra lovlighetskontroll , at et kommunalt vedtak først er gyldig når det er godkjent av staten .	Dohkkehangáibádus mearkkaša ges eará go lobálašvuođadárkkisteapmi , namalassii ahte gieldda mearrádus easkka lea gustojeaddji go stáhta lea dan dohkkehan .
Kommuneloven ( § 60 ) har noen viktig bestemmelser om statlig kontroll og godkjenning av økonomiske forpliktelser .	Gielddalágas ( § 60 ) leat muhtun deaŧalaš mearrádusat stáhtalaš dárkkisteami birra ja ekonomalaš geatnegasvuođaid dohkkeheami birra .
Registeret er kalt ROBEK ( Register Om Betinget godkjenning og Kontroll ) .	Registtar gohčoduvvo ROBEK ( Register Om Betinget godkjenning og Kontroll ) .
For de kommuner og fylker som er oppført i registeret , er følgende vedtak ikke gyldige før de er godkjent av departementet ( fylkesmannen ) : • •	Dain gielddain ja fylkkain mat leat biddjon registarii , eai leat čuovvovaš mearrádusat gustojeaddjit ovdalgo departemeanta ( fylkkamánni ) lea daid dohkkehan : • •
Vedtak om opptak av lån og finansiell leasing Vedtak om leie av bygninger , anlegg , og varige driftsmidler som kan påføre kommuner og fylkeskommunen utgifter utover de fire neste budsjettår .	Mearrádusat loatnaváldima ja ruhtadan leasinga hárrái Mearrádusat visttiid , rusttegiid ja bistevaš doaibmaneavuuid láigoheami hárrái mat sáhttet golahit gielddaid ja fylkkagielddaid guhkit go boahttevaš njeallje bušeahttajagi .
For de kommuner og fylkekommuner som er oppført i ROBEK , skal departementet ( fylkesmannen ) også lovlighetskontrollere kommunestyrets / fylkestingets budsjettvedtak .	Daid gielddaid ja fylkkagielddaid dáfus mat leat biddjon ROBEK:ii , galgá departemeanta ( fylkkamánni ) maiddái dárkkistit gielddastivrra / fylkkadikki bušeahttamearrádusaid lobálašvuođa .
Fylkesmannen er delegert myndighet til å foreta både lovlighetskontroll og godkjenning av kommunale vedtak .	Fylkkamánni lea fápmuduvvon váldi guhte sihke oažžu dahkat lobálašvuođadárkkisteami ja dohkkehit gielddamearrádusaid .
Side 49 av 86	Side 49 av 86
Gjennom konsultasjonsordningen er det etablert en fast arena hvor staten og kommunesektoren møtes på politisk nivå for å gjennomgå temaer og saker med betydning for sektoren .	Ráđđádallanortnegiin ráhkaduvvui fásta arena mas stáhta ja gielddasuorgi deaivvadeaba politihkalaš dásis , ja mas guorahallaba fáttáid ja áššiid main lea mearkkašupmi suorgái .
KS kan gjennom ordningen for eksempel bidra med relevante bakgrunnsdata som grunnlag for konsekvensberegninger og bidra til en lettere implementering av reformer og statlig styring .	KS sáhttá dán ortnega bokte ovdamearkka dihte addit áššáiguoskevaš duogášdieđuid mat adnojit vuođđun váikkuhusmeroštallamiidda , ja váikkuhit dasa ahte ođastusat ja stáhtalaš stivren álkibut implementerejuvvo .
Konsultasjonene bygger på en felles forståelse av at det er Stortingets og regjeringens ansvar å fastsette de økonomiske og politiske målene for kommunesektoren .	Ráđđádallamiid vuođđu lea oktasaš áddejupmi das ahte lea Stuoradikki ja ráđđehusa ovddasvástádus mearridit gielddasuorggi ekonomalaš ja politihkalaš ulbmiliid .
Konsultasjonene har ikke til hensikt å redusere mulighetene for nasjonal styring , men siktemålet er å gjøre styringen mer hensiktsmessig .	Ráđđádallamiid áigumuš ii leat unnidit našovnnalaš stivrenvejolašvuođaid , muhto dahkat stivrema eanet ulbmilažžan .
Konsultasjonene skal i prinsippet omfatte alle områder som har økonomiske konsekvenser for kommunesektoren .	Ráđđádallamat galget prinsihpalaččat gokčat buot surggiid main lea mearkkašupmi gielddasuorgái .
Konsultasjonsordningen skal bidra til å nå følgende seks mål : • Felles forståelse mellom staten og kommunesektoren om de oppgaver som kan realiseres innenfor en gitt inntektsramme .	Ráđđádallanortnet galgá veahkehit olahit čuovvovaš guhtta mihttomeari : • Stáhta ja gielddasuorggi oktasašáddejumi das ahte guđiid doaimmaid mearriduvvon sisaboahtorámma siskkobealde sáhttá duohtandahkat .
Dette kan bidra til å lette den finanspolitiske styringen av kommunesektoren .	Dat sáhttá veahkehit gielddasuorggi ruhtadanpolitihkalaš stivrema .
• Konsultasjoner om prioritering av kommunesektorens ressursbruk kan bidra til å redusere statlig styring gjennom regelverk og øremerking .	• Ráđđádallamat gielddasuorggi resursageavaheami vuoruheami hárrái , sáhttet leat mielde unnideamis stáhta njuolggadus- ja ruhtavárrenstivrema .
• Økt lokal frihet i oppgaveløsningen kan gi mer effektiv ressursbruk og styrke lokaldemokratiet .	• Eanet báikkálaš friddjavuohta doaibmačoavdimis sáhttá addit buoret resursageavaheami ja nannet báikkálaš demokratiija .
• Konsultasjoner kan bidra til å gi kommunesektoren mer stabile og forutsigbare rammebetingelser .	• Ráđđádallamat sáhttet váikkuhit gielddasuorgái eanet stabiila ja vuordevaš rámmaeavttuid .
• Bedre informasjonsgrunnlag for regjeringens og Stortingets utforming av den nasjonale styringen av kommunesektoren .	• Buoret diehtovuođu ráđđehussii ja Stuoradiggái hábmet gielddasuorggi našovnnalaš stivrejumi .
• Gjennomsiktighet ved at metodikk og kalkulasjoner er forståelige , konsistente og etterprøvbare .	• Rabasvuođa go metodihkka ja luoittut lea áddehahttit , logalaččat ja go daid maŋŋel sáhttá geahččalit .
Det avholdes fire møter i året .	Jagis dollojuvvojit njeallje čoahkkima .
Møtene følger fasene i arbeidet med statsbudsjettet .	Čoahkkimat čuvvot stáhtabušeahta barggu fásaid .
Det drøftes ikke budsjettfortrolig informasjon på møtene .	Čoahkkimiin eai guorahallojuvvo bušeahttaluohttámušdieđut .
, Kommunal- og regionaldepartementet ( KRD ) og KS . Sekretariatet ledes av KRD .	Oktasaš čállingoddi mas leat fágadepartemeanttaid , Ruhtadandepartemeantta ( RD . )
Det utarbeides skriftlig materiale til møtene , og det utarbeides omforent materiale og referat .	, Gielda- ja guovlodepartemeantta ( GGD ) ja KS`ovddasteaddjit oktiiheivehit hálddahuslaš ráhkkanemiid čoahkkimiidda .
En arbeidsgruppe med KS og staten arbeider med sikte på å oppnå tettere samarbeid om kostnadsberegninger av reformer i kommunesektoren .	Čállingotti jođiha GGD . Čoahkkimiidda ráhkaduvvo čálalaš materiála , ja ráhkaduvvo maiddái oktasaš materiála ja referáhta .
Departementets nettsider om konsultasjoner med KS http://www.regjeringen.no/nb/dep/krd/tema/Kommune_og_fylkesforvaltning/Konsultasjoner.html?id=418388&epslanguage=NO	Departemeantta neahttasiiddut ráđđádallamiid birra KS:in http://www.regjeringen.no/nb/dep/krd/tema/Kommune_og_fylkesforvaltning/Konsultasjoner.html?id=418388&epslanguage=NO
Side 50 av 86	Side 50 av 86
dan kostnadsberegninger , ved uenighet mellom KS og staten , kan vurderes av uavhengige instanser for å understøtte regjeringens budsjettarbeid .	Galgá maiddái čielggaduvvot movt sorjjakeahtes instánssat sáhttet árvvoštallat gollomeroštemiid veahkehan dihte ráđđehusa bušeahttabarggus , jus stáhta ja KS eaba leat ovttaoaivilis .
Kostnadsberegninger og økonomiske analyser Det tekniske beregningsutvalg for kommunal og fylkeskommunal økonomi ( TBU ) har siden 2002 utarbeidet et notat om den økonomiske situasjonen i kommunesektoren til årets første konsultasjonsmøte mellom KS og staten .	Gollomeroštallamat ja ekonomalaš analysat Det tekniske beregningsutvalg for kommunal og fylkeskommunal økonomi ( TBU . ) ( Gieldda ja fylkkagieldda ekonomiija teknihkalaš meroštallanlávdegoddi ) lea 2002 rájes ráhkadan notáhta gielddasuorggi ekonomalaš dilis KS ja stáhta vuosttaš jahkásaš ráđđádallančoahkkimii .
I tillegg utarbeider TBU et notat om hvordan kommunesektorens utgifter anslås å bli påvirket av demografiske utviklingstrekk .	Dasalassin ráhkada TBU notáhta das movt gielddasuorggi golut veardiduvvojit váikkuhuvvot demográfalaš ovdáneamis .
TBU ble etablert i 1979 for å utvikle et system for rapportering , statistisk bearbeiding og faglig vurdering av data som gjelder økonomien i kommunene og fylkeskommunene .	TBU ásahuvvui 1979:s dan nammii ahte ráhkadit dieđuid raporterema , statistihkalaš gieđahallama ja fágalaš árvvoštallama vuogádaga gielddaid ja fylkkagielddaid ekonomiija hárrái .
Da TBU ble etablert var siktemålet å utvikle et praktisk og hensiktsmessig rapporteringssystem og analyseopplegg for kommuneøkonomi .	Go TBU ásahuvvui de lei ulbmilin ovdánahttit geavatlaš ja ulbmilaš raporterenvuogádaga ja analysaneavvu gielddaekonomiijja várás .
Det ligger i utvalgets mandat å gi departementet og regjeringen faglige vurderinger og råd i spørsmål om økonomiske forhold i kommunene og fylkeskommunene , blant annet i tilknytning til tiltak som kan ha kommunaløkonomiske konsekvenser .	Lávdegotti mandáhtta lea addit departementii ja ráđđehussii fágalaš árvvoštallamiid ja rávvagiid gielddaid ja fylkkagielddaid ekonomalaš diliid hárrái , earet eará dakkár doaimmaid dáfus main sáhttet leat gielddaekonomalaš váikkuhusat .
TBU skal legge fram et materiale som kan gi best mulig grunnlag for utformingen av den statlige politikken som gjelder økonomien i kommunene og fylkeskommunene .	TBU galgá buktit materiála mii addá nu buori vuođu go vejolaš hábmet stáhtalaš politihka gielddaid ja fylkkagielddaid ekonomiija hárrái .
I utvalgets mandat heter det at bakgrunnsmaterialet bl.a. bør inneholde analyse av hvordan forslag til statlige tiltak vil påvirke kommunenes økonomi , og en analyse av hovedutfordringer .	Lávdegotti mandáhtas celko ahte duogášmateriálas ee. berre leat guorahallan das movt stáhtalaš doaimmat váikkuhit gieldda ekonomiija , ja váldohástalusaid analysa .
Videre bør materialet så langt det er mulig bygge på statistikk , men når statistikk mangler , bør utvalget basere analyser på vurderinger som utvalget selv utarbeider .	Dasto berre materiála nu guhkás go vejolaš leat ráhkaduvvon statistihka vuođul , muhto jus statistihkka váilu , de berrejit lávdegotti analysat leat vuođđuduvvon lávdegotti iežas árvvoštallamiidda .
Ansvaret for innhenting av data og det statistiske arbeidet ligger til Statistisk Sentralbyrå .	Lea Statistihkalaš Guovddášbyråa ovddasvástádus viežžat dieđuid ja doaimmahit statistihkalaš barggu .
TBU formulerer krav til analysegrunnlag og innrapporteringssystem .	TBU hábme analysavuođu ja raporterenvuogádaga gáibádusaid .
92 Også KOSTRA-data legges til grunn for drøftelser om bl.a. de mål som er oppnådd i kommunesektoren .	92 Maiddái KOSTRA-dieđut leat vuođđun guorahallamiidda ee. daid ulbmiliid hárrái mat leat olahuvvon gielddasuorggis .
Rapport fra Det tekniske beregningsutvalg for kommunal og fylkeskommunal økonomi , nov. . 2006 , vedlegg 13 ( H-2195 ) http://www.regjeringen.no/nb/dep/krd/dok/rapporter_planer/rapporter/2006/Publikasjonsnummer-H2195-.html?id 444895 =	Gieldda ja fylkkagieldda ekonomiija teknihkalaš meroštanlávdegotti raporta , juov 2006 , mielddus 13 ( H2195 ) http://www.regjeringen.no/nb/dep/krd/dok/rapporter_planer/rapporter/2006/Publikasjonsnummer-H-2195.html?id 444895 =
Side 51 av 86	Side 51 av 86
Nordiske og internasjonale forhold 5.1 .	Davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš dili 5.1 .
Urfolks stilling i Finland , Sverige , Danmark , Canada og New Zealand Etter oppdrag fra arbeidsgruppen har John Bernhard Henriksen utarbeidet en rapport om urfolks konstitusjonelle , rettslige og økonomiske stilling i Finland , Sverige , Danmark , Canada og New Zealand .	Eamiálbmogiid dilli Suomas , Ruoŧas , Danmárkkus , Canadas ja Ođđa Zealand- das Bargojoavku lea dáhtton John Bernhard Henriksena ráhkadit raportta Suoma , Ruoŧa , Danmárkku , Canada ja Ođđa Zealándda eamiálbmogiid konstitušuvnnalaš , rievttálaš ja ekonomalaš dili birra .
Rapporten inneholder opplysninger om de respektive staters økonomiske bevilgninger til urfolk , bevilgningsprosess og - form , bevilgningenes størrelse og urfolks økonomiske autonomi .	Raporta čielggada dáid stáhtaid ekonomalaš juolludusaid eamiálbmogiidda , juolludanproseassaid ja - vugiid , juolludusaid sturrodagaid ja eamiálbmogiid ekonomalaš iešstivrejumi .
I det følgende gis et sammendrag av hovedtrekkene i rapporten som er relevante i henhold til arbeidsgruppens mandat .	Dás čuovvu čoahkkáigeassu raportta váldočuoggáin mat leat áigeguovdilat bargojoavkku mandáhta oktavuođas .
Rapporten følger som særskilt vedlegg .	Raporta lea sierra mielddusin .
Urfolks konstitusjonelle og rettslige stilling Samene er anerkjent som urfolk i Sverige og Finland .	Eamiálbmogiid konstitušuvnnalaš ja rievttálaš dilli Sápmelaččat leat dohkkehuvvon eamiálbmogin Ruoŧas ja Suomas .
Utover disse to bestemmelsene omtales ikke inuittene eller Grønland i grunnloven .	Earret dán guovtti mearrádusa eai namuhuvvo inuihtat iige Ruonaeana vuođđolágas .
Lov om Grønlands Hjemmestyre av 29. november 1978 gir imidlertid nærmere bestemmelser om Grønlands forfatningsmessige stilling i Danmark .	Skábmamánu 29. b. 1978 lágas Ruonaeatnama Ruovttustivrra birra leat dattege dárkilet mearrádusat Ruonaeatnama hálddašandili birra Danmárkkus .
Grønlands hjemmestyre – som består av Landstinget , som er en folkevalgt forsamling , og Landsstyret som er den grønlandske regjeringen – har lovgivnings- og forvaltningsmyndighet over alle saksområder med unntak av politi , rettsvesen , utenrikssaker , og sikkerhets- og militære spørsmål .	Ruonaeatnama ruovttustivra – mii lea Riikadiggi ( Landstinget ) mii lea álbmotválljejuvvon čoahkkin , ja Riikastivra ( Landsstyret ) mii lea Ruonaeatnama ráđđehus – lea láhkaaddin- ja hálddašanváldi buot áššesurggiin earret politiijja , riektedoaimma , olgoriikaáššiid ja sihkarvuođa- ja militearaáššiid .
Hjemmestyret har det politiske , forvaltningsmessige og økonomiske ansvaret for saksområder som er overført til hjemmestyret fra staten .	Ruovttustivrras lea politihkalaš , hálddahuslaš ja ekonomalaš ovddasvástádus áššesurggiide mat leat sirdojuvvon stáhtas ruovttustivrii .
I henhold til lov om Grønlands landsstyres inngåelse av folkerettslige avtaler kan landsstyret forhandle og inngå avtaler med fremmede stater og mellomfolkelige organisasjoner , herunder forvaltningsavtaler , som fullt ut angår saksområder det har fått overført .	Ruonaeatnama riikastivrra álbmorievttálaš šiehtadusaid lága olis , sáhttá riikastivra šiehtadallat ja dahkat šiehtadusaid amas stáhtaiguin ja álbmotgaskasaš organisašuvnnaiguin , dása gullet maiddái hálddašanšiehtadusat , mat olles mearrái gusket daidda áššesurggiide mat leat dasa sirdojuvvon .
New Zealand og Canada har ikke en tradisjonell grunnlov som er nedtegnet i ett dokument .	Ođđa Zealánddas ja Canadas eai leat árbevirolaš vuođđolágat mat leat čállojuvvon dokumeanttaide .
Canadas Constitution Act 1982 etablerer et konstitusjonelt vern for urfolksrettigheter .	Canada Constitution Act 1982 nanne konstitušuvnnalaš eamiálbmotvuoigatvuođaid suoji .
For New Zealand er Bill of Rights Act av 1994 er et av de tre rettslige dokumenter eller lover som er å anse som landets konstitusjonelle grunnlagsdokumenter .	Ođđa Zealánddas lea 1994 Bill of Rights Act okta golmma rievttálaš dokumeanttas dahje lágas man sáhttá gohčodit riikka konstitušuvnnalaš vuođđolágadokumeantan .
Den omtaler ikke maoriene særskilt .	Dat ii namut maoriid sierra .
Lovens § 20 er likevel i praksis av direkte relevans for maorienes konstitusjonelle stilling , fordi minoritetsrettighetene som er nedfelt i artikkel 27 i FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter er inntatt i denne bestemmelsen .	Lága § 20 lea dattege geavatlaččat njuolgga guoskevaš maoriid konstitušuvnnalaš dillái , dannego unnitloguálbmogiid rievttit mat lea nannejuvvon ON-konvenšuvnna 27. artihkkalis siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra , lea váldon fárrui dán njuolggadusas .
I Finland inneholder sameloven nærmere bestemmelser om gjennomføringen av den språklige og kulturelle autonomien .	Suomas leat sámelágas dárkilet mearrádusat gielalaš ja kultuvrralaš iešstivrejumi čađaheami birra .
Dette gjøres først og fremst gjennom at det fastsettes at myndighetene har en forhandlingsplikt overfor Sametinget i saker som berører samiske interesser innenfor hjembygdsområdet .	Dat boahtá vuosttažettiin ovdan dainna go nannejuvvo ahte eiseválddiin lea šiehtadallangeatnegasvuohta Sámedikkiin dain áššiin mat gusket sámi beroštumiide ruovttuguovllus .
Sametinget i Finland anses som et selvstendig samisk folkevalgt organ .	Suoma Sámediggi lea iešstivrejeaddji sámi álbmotválljejuvvon orgána .
Side 52 av 86	Side 52 av 86
Sametinget i Sverige er både et folkevalgt organ så vel som en statlig myndighet underlagt regjeringen .	Sámeláhka ásaha Sámediggái ovddastangeatnegasvuođa ja – rievtti riikka ja riikkaidgaskasaš proseassain mat gusket sámi beroštumiide .
Det framgår av sameloven kapittel 1 , § 1 at Sametinget er å anse som en særskilt myndighet .	Ruoŧa Sámediggi lea sihke álbmotválljejuvvon orgána ja ráđđehusa vuollásaš stáhtalaš eiseváldi .
Samelovens bestemmelser gir Sametinget en noe annen posisjon enn ordinære forvaltningsorgan .	Sámelága njuolggadusat addet Sámediggái veahá eará saji go dábálaš hálddašanorgánain lea .
Verken i Canada eller New Zealand har urfolkene sentrale politiske institusjoner som kan sammenlignes med de nordiske sametingene .	Canadas ja Ođđa Zealánddas eai leat eamiálbmogiin guovddáš politihkalaš ásahusat maid sáhttá buohtastahttit davviriikkaid sámedikkiiguin .
I New Zealand har maoriene det nasjonale maorirådet ( New Zealand Maori Council ) .	Ođđa Zealánddas lea maoriin riikka maoriráđđi ( New Zealand Maori Council ) .
Rådet har status som et rådgivende organ som behandler og uttaler seg i saker av betydning for maoribefolkningen .	Ráđđi lea ráđđeaddi orgána mii meannuda ja buktá cealkámušaid dain áššiin main lea mearkkašupmi maoriálbmogii .
Forhandlingsplikten framstår som en sentral og viktig mekanisme for sikring av samiske interesser og rettigheter i saker som faller inn under bestemmelsen .	Šiehtadallangeatnegasvuohta lea guovddáš ja deaŧalaš oassi sámi beroštumiid ja rivttiid sihkkarastimis dain áššiin mat gullet mearrádusa vuollái .
I praksis blir imidlertid bestemmelsen ansett som en konsultasjonsbestemmelse .	Geavatlaččat adno almmotge mearrádus ráđđádallannjuolggadussan .
Det finnes er ingen særskilt konsultasjonsordning mellom regjeringen og Sametinget i Finland – verken for politiske eller økonomiske spørsmål .	Suoma ráđđehusa ja Sámedikki gaskka ii leat sierra ráđđádallanortnet – eai politihkalaš gažaldagain eaige ekonomalaš gažaldagain .
I Sverige har politisk ledelse i Jordbruksdepartementet ( ansvarlig departement for samiske saker ) og Sametinget et fast årlig konsultasjonsmøte .	Ruoŧas leat Eanandoallodepartemeantta ( mas lea ovddasvástádus sámi áššiide ) politihkalaš jođihangottis ja Sámedikkis fásta jahkásaš ráđđádallančoahkkimat .
På disse møtene drøfter regjeringen og Sametinget alle aktuelle samepolitiske saker , herunder Sametingets økonomiske behov på grunnlag av det innsendte budsjettforslaget .	Dain čoahkkimiin guorahallá ráđđehus ja Sámediggi buot áigeguovdilis sámepolitihkalaš áššiid , dalle maiddái Sámedikki ekonomalaš dárbbuid ovddiduvvon bušeahttaárvalusa vuođul .
Utover dette konsultasjonsmøtet har Sametingets politiske ledelse kontakt med regjeringens representanter ved anledning og behov .	Earret dán ráđđádallančoahkkima de lea Sámedikki politihkalaš jođihangottis oktavuohta ráđđehusa ovddasteddjiiguin dárbbu ja liibba mielde .
Det er dessuten jevnlig kontakt mellom Sametinget og regjeringen på tjenestemannsnivå .	Dasto lea Sámedikkis ja ráđđehusas jámmadit oktavuohta virgeolbmodásis .
I New Zealand inneholder lovgivningen bestemmelser som gir maoriene rett til å bli konsultert i saker som berører dem .	Ođđa Zealánddas leat lágas mearrádusat mat addet maoriide vuoigatvuođa ráđđádallat sidjiide guoskevaš áššiin .
95 Det nasjonale maorirådet har som rådgivningsorgan jevnlig kontakt med statlige myndigheter .	95 Riikka maoriráđis mii lea ráđđeaddinorgána , lea jámmadit oktavuohta stáhtalaš eiseválddiiguin .
Det foreligger heller ingen fast konsultasjonsordning mellom maorirådet eller maorienes tradisjonelle institusjoner ( ” iwi ” og ” hapu ” ) og staten .	Stáhta ja maoriráđi dahje maoriid árbevirolaš ásahusaid ( ” iwi ” ja “ hapu ” ) gaskka ii leat fásta ráđđádallanortnet .
Ulike statlige institusjoner har likevel utbredt kontakt og samarbeid med maorienes institusjoner og de ulike maori-organene .	Iešguđet stáhtalaš ásahusain leat almmotge ollu oktavuohta ja ovttasbargu maoriid ásahusaiguin ja iešguđet maori-orgánaiguin .
Justisdepartementet i New Zealand har utarbeidet retningslinjer for hvordan statlige organer skal forholde seg i deres kontakt med maoriene .	Ođđa Zealándda Justiisadepartemeanta lea ráhkadan njuolggadusaid dasa movt stáhtalaš orgánat galget meannudit go lea maoriiguin oktavuohta .
Målsettingen med retningslinjene er å fremme et mer effektivt samarbeid mellom staten og maoriene .	Njuolggadusaid ulbmil lea ovddidit beaktilet ovttasbarggu stáhta ja maoriid gaskka .
Lag 974/1995 § 9 New Zealand Local Government Act 2002	Láhka 974/1995 § 9 New Zealand Local Government Act 2002
Side 53 av 86	Side 53 av 86
Statenes økonomiske bevilgninger til urfolk og urfolks økonomiske autonomi Det finske statsbudsjettet har ikke en egen budsjettpost for Sametinget eller samiske formål .	Stáhtaid ekonomalaš juolludusat eamiálbmogiidda ja eamiálbmogiid ekonomalaš iešstivrejupmi Suoma stáhtabušeahtas ii leat sierra bušeahttapoasta Sámediggái dahje sámi ulbmiliidda .
Justisdepartementets overføring til Sametingets alminnelige virksomhet og gjennomføring av språkloven er i praksis å anse som et fast årlig bidrag til Sametinget .	Justiisadepartemeantta juolludus Sámedikki dábálaš doibmii ja giellalága čađaheapmái lea geavatlaččat fásta jahkásaš doarjja Sámediggái .
Sametinget må likevel årlig søke om disse midlene .	Sámediggi šaddá dattege jahkásaččat ohcat dán juolludusa .
Den finske statens økonomiske overføringer for øvrig er mer prosjektpreget .	Muđui leat Suoma stáhta ekonomalaš juolludusat eambbo prošeaktavuođđuduvvon juolludusat .
Sametinget må søke om disse midlene som prosjektmidler .	Sámediggi šaddá ohcat dáid ruđaid prošeaktaruhtan .
Dette er arbeidskrevende for det finske Sametinget og legger begrensninger med hensyn til Sametingets mulighet til å fatte egne prioriteringer og planlegge virksomheten over et noe lengre tidsrom .	Dat váldá olu bargonávccaid ja gáržžida Sámedikki iežas vejolašvuođa vuoruhit ja plánet doaimmaid guhkit áiggi vuollái . Ruoŧa Sámedikki ja ráđđehusa jahkásaš bušeahttaproseassa álgá go Sámediggi sádde bušeahttaárvalusastis ráđđehussii .
Sametingets budsjettforslag er treårig , men justeres årlig .	Sámedikki bušeahttaárvalus lea golmma jahkái , muhto dásseduvvo jahkásaččat .
I tillegg til bidragene over statsbudsjettet overføres det midler til samiske formål gjennom EUs strukturfond .	Earret doarjagiid stáhtabušeahta bokte , juolluduvvo maiddái ruhta sámi ulbmiliidda EU ` struktuvrafoandda bokte .
Det framgår av den svenske sameloven kapittel 2 , § 1 at Sametinget skal fatte beslutninger om fordelingen av statens bidrag til samisk kultur og samiske organisasjoner samt andre middel som stilles til rådighet for samiske formål .	Ruoŧa sámelága 2. kapihttalis , § 1:s čilgejuvvo ahte Sámediggi galgá mearridit movt stáhta doarjja sámi kultuvrii ja sámi organisašuvnnaide ja eará ruhta mii luvvejuvvo sámi ulbmiliidda , galgá juhkkojuvvot .
I praksis er det regjeringens reguleringsbrev , gjeldende for bevilgninger som stilles til rådighet for Sametinget , som etablerer rammene for Sametingets økonomiske autonomi .	Njuolggadusat eai čilge dađi dárkileappot mandáhta viidodaga . Geavatlaččat ásaha ráđđehusa regulerenreive mii gusto daidda juolludusaide maid Sámediggi hálddaša , rámmaid Sámedikki ekonomalaš iešstivrejupmái .
I noen tilfeller står Sametinget relativt fritt til å foreta egne prioriteringer innenfor den overordnede målsettingen for bevilgningen .	Muhtun oktavuođain sáhttá Sámediggi oalle friddjadit ieš vuoruhit juolludusa váldoulbmiliid siskkobealde .
I andre tilfeller har Sametinget , på grunn av vilkårene i reguleringsbrevet , liten mulighet til å foreta egne prioriteringer .	Eará oktavuođain lea Sámedikkis fas unnán vejolašvuohta dahkat iežas mearrádusaid regulerenreivve eavttuid geažil .
Sametingets politiske ledelse er av den oppfatning at Sametinget på grunn av bevilgningsformen i realiteten har en svært begrenset mulighet til å foreta egne politiske prioriteringer .	Sámedikki politihkalaš jođiheaddjit oaivvildit ahte Sámedikkis lea dán juolludusvuogi mielde duohtavuođas hui gáržžes vejolašvuoha ieš dahkat politihkalaš vuoruhemiid .
For Grønland forhandles det fram et såkalt blokktilskudd mellom den danske regjeringen og det grønlandske Landsstyret ( ” regjeringen ” ) , normalt for en 2- eller 3-årig periode .	Dánska ráđđehus ja Ruonaeatnama Riikastivra ( ” ráđđehus ” ) šiehtadallaba Ruonaeatnama ovddas nugohčoduvvon blohkkadoarjaga , dábálaččat 2 dahje 3 jahkái .
Blokktilskuddet bevilges gjennom Folketingets vedtakelse av Danmarks finanslov for det gjeldende budsjettår .	Blohkkadoarjja juolluduvvo Álbmotdikki ( Folketinget ) nannejumi bokte Danmárkku ruhtadanlága olis guoskevaš bušeahttajahkái .
Utover dette er det ingen faste konsultasjoner mellom regjeringen og hjemmestyret om statens økonomiske bidrag , eller om Grønlands anvendelse av det statlige blokktilskuddet .	Muđui eai leat fásta ráđđádallamat ráđđehusa ja ruovttustivrra gaskka stáhta ekonomalaš doarjaga birra dahje Ruonaeatnama geavaheami birra stáhtalaš blohkkadoarjagis .
Økonomiske spørsmål diskuteres likevel i årlige ” rigsmøder ” mellom statsministeren , Grønlands landsstyreformann og den færøyske lagmannen .	Ekonomalaš gažaldagat digaštallojuvvojit aŋkke jahkásaš ” riikačoahkkimiin ” maidda stáhtaministtar , Ruonaeatnama riikkastivrraovdaolmmoš ja Færsulluid lágamánni servet .
Disse møtene bærer preg av orientering , hvor partene informerer hverandre om den politiske og økonomiske utviklingen .	Dáin čoahkkimiin lea olu diehtojuohkin main bealit čilgejit politihkalaš ja ekonomalaš ovdáneami .
I Danmark er det videre et rådgivende utvalg vedrørende Grønlands økonomi .	Danmárkkus lea maiddái ráđđeaddi lávdegoddi Ruonaeatnama ekonomiija áššiid hárrái .
Utvalget er sammensatt av økonomiske eksperter og embetsmenn fra henholdsvis hjemmestyret og staten .	Lávdegottis leat ruovttustivrra ja stáhta ekonomalaš áššedovdit ja ámmátolbmot .
Utvalget utgir en årlig rapport om Grønlands økonomi , og dette danner et viktig faktagrunnlag for blokktilskuddsforhandlingene mellom staten og hjemmestyret .	Lávdegoddi addá jahkásaš raportta Ruonaeatnama ekonomiija birra , ja dat addá deaŧalaš vuođu stáhta ja ruovttustivrra blohkkadoarjjašiehtadallamiidda .
Grønlands hjemmestyre kan fritt disponere de midlene som ikke er finansiert gjennom det statlige blokktilskuddet .	Ruonaeatnama ruovttustivra sáhttá friddjadit hálddašit daid ruđaid mat eai leat ruhtaduvvon stáhtalaš blohkkadoarjaga bokte .
Dette er hovedsakelig midler fra skatter og avgifter , i tillegg til eksportinntekter .	Dat leat eanasmuddui ruđat vearuin ja divvagiin ja dasa lassin eksportasisaboađut .
Hovedformålet med blokktilskuddsordningen er å gi Grønland et reelt økonomisk selvstyre .	Blohkkadoarjjaortnega váldoulbmil lea addit Ruonaeatnamii duohta ekonomalaš iešstivrejumi .
Fra statlig side forsøkes det derfor i minst mulig grad å øremerke disse midlene .	Stáhta bealis geahččalit danne nu unnán go vejolaš várret dáid ruđaid .
Dersom hjemmestyret foretar omfattende politiske og økonomiske omprioriteringer med hensyn til bruken av blokktilskuddet kan hjemmestyret forvente politiske anførsler om at hjemmestyret ikke lever opp til forutsetningene for blokktilskuddet .	Jus ruovttustivra dahká viiddis politihkalaš ja ekonomalaš ođđasisvuoruhemiid blohkkadoarjaga geavaheami dáfus , de sáhttá ruovttustivra oažžut politihkalaš mearkkašumiid das ahte ruovttustivra ii deavdde blohkkadoarjaga eavttuid .
Hjemmestyret vedtar sine økonomiske prioriteringer gjennom vedtakelsen av en landstingsfinanslov .	Ruovttustivra dahká iežas ekonomalaš vuoruhemiid riikadikki ruhtadanlága mearrideami vuođul .
Landsstyret - den grønlandske regjeringen – har ansvaret for forvaltningen av hjemmestyrebudsjettet i samsvar med Landstingets finanslov for det angjeldende budsjettår .	Riikastivrras – Ruonaeatnama ráđđehusas – lea ovddasvástádus hálddašit ruovttustivrabušeahta Riikadikki ruhtadanlága mielde gustojeaddji bušeahttajahkái .
De respektive landsstyremedlemmene ( fagministerne ) har på vegne av Landsstyret ansvaret for de forskjellige budsjettpostene .	Iešguđet riikastivralahtuin ( fágaministariin ) lea Riikastivrra bealis ovddasvástádus iešguđet bušeahttapoasttaide .
Side 54 av 86	Side 54 av 86
I Canada er programområder identifisert og fastsatt som innsatsområder som følge av regjeringens konsultasjoner med urfolkskongressen i 2004 .	Canada ráđđehusa ráđđádallan eamiálbmotkongreassain 2004:s , mielddisbuvttii ahte Canadas leat prográmmasuorggit identifiserejuvvon ja mearriduvvon áŋgiruššansuorgin .
Det finnes ingen fast årlig konsultasjonsordning som omfatter alle urfolksgruppene i Canada .	Canadas ii leat fásta jahkásaš ráđđádallanortnet mas buot eamiálbmotjoavkkut leat fárus .
I New Zealand skjer statens økonomiske overføringer til maoriene gjennom tre kanaler : ( 1 ) Avtalebaserte erstatninger på grunnlag av Waitangi-avtalen ; ( 2 ) Ordinære service- og støtteordninger som ikke skiller mellom maoribefolkningen og den øvrige befolkningen ; ( 3 ) Særskilte midler over nasjonalbudsjettet til maoriutvikling .	Ođđa Zealánddas ožžot maorit stáhta ekonomalaš doarjagiid golmma kanála bokte : ( 1 ) Šiehtadanvuođđuduvvon buhtadusat Waitangi-šiehtadusa olis ; ( 2 ) Dábálaš bálvalus- ja doarjjaortnegat main maoriálbmot ja álbmot muđui ii earuhuvvo ; ( 3 ) Sierra juolludusat našunálabušeahta badjel maoriid ovdáneapmái .
Maori-organene finansieres ved statlig støtte og private gaver .	Maori-orgánat ruhtaduvvojit stáhtalaš doarjagiid ja priváhta skeaŋkkaid bokte .
Dette finansierer også maorirådets sekretariat .	Nu ruhtaduvvo maiddái maoriráđi čállingoddi .
Det nasjonale maorirådet kan , som rådgivende organ , legge fram sine synspunkter , også om økonomiske forhold , for ansvarlig fagminister .	Našovnnalaš maoriráđđi sáhttá , go lea ráđđeaddi orgána , ovddidit oainnuid maiddái ekonomalaš dilálašvuođaid hárrái ovddasvástideaddji fágaministarii .
Forslag til en nordisk samekonvensjon Innstilling om Nordisk samekonvensjon 96 er utarbeidet av en nordisk ekspertgruppe etter oppdrag fra ministrene som er ansvarlige for samiske saker , og sametingspresidentene i Norge , Sverige og Finland .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna árvalus Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna árvalusa 96 lea davviriikkalaš áššedovdijoavku ráhkadan maŋŋel go ministarat geain lea ovddasvástádus sámi áššiide , ja Norgga , Ruoŧa ja Suoma sámediggepresideanttat dan dáhtto .
Ekspertgruppen overleverte sin innstilling i Helsingfors 16. november 2005 , under fellesmøtet mellom sameministrene i Finland , Norge og Sverige og sametingspresidentene i respektive land .	Áššedovdijoavku geigii árvalusa Helssegis skábmamánu 16. b. 2005:s Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámeministariid ja sámediggepresideanttaid oktasaščoahkkimis .
Innstillingen ble sendt på høring 17. februar , med høringsfrist 12. juni 2006 .	Árvalus sáddejuvvui gulaskuddamii guovvamánu 17. b. , ja gulaskuddanáigemearri lei geassemánu 12. b. 2006:s .
Ministrene og presidentene var enige om å videreføre arbeidet med en Nordisk samekonvensjon , i første omgang gjennom fortsatt nasjonalt arbeid med høringsoppfølging og eventuelle konsekvensanalyser .	Ministarat ja presideanttat sohpe joatkit Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna barggu , vuosttažettiin dakko bokte ahte ain čuovvolit gulaskuddanvástádusaid ja vejolaččat maiddái guorahallat váikkuhusaid .
Det var enighet om at landene til neste fellesmøte høsten 2007 , skal ha avklart sine posisjoner .	Sohppojuvvui ahte riikkat galget leat čilgen iežaset posišuvnnaid boahtte oktasaščoahkkimii 2007 čavčča .
I Norge er det nedsatt en arbeidsgruppe med representanter fra Sametinget og relevante departementer , som skal vurdere utkastet til Nordisk samekonvensjon på bakgrunn av gjeldende nasjonal rett og relevant folkerett .	Norggas lea nammaduvvon bargojoavku mas leat Sámedikki ovddasteaddjit ja guoskevaš departemeanttaid ovddasteaddjit , geat galget árvvoštallat Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna árvalusa gustojeaddji našovnnalaš rievtti vuođul ja relevánta álbmotrievtti vuođul .
I det følgende omtales bestemmelser i utkastet til Nordisk samekonvensjon som er relevant for spørsmål knyttet til Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer .	Čuovvovaččat čilgejuvvojit Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna árvalusa mearrádusat mat gusket gažaldagaide Sámedikki formálalaš dili ja bušeahttabargovugiid .
97 Artikkel 14 omhandler sametingene , mens artikkel 15 går inn på sametingenes selvstendige vedtak .	97 Artihkkal 14 čilge sámedikkiid birra , ja artihkal 15 čilge sámedikkiid iešmearrideaddji mearrádusaid .
I omtalen av artikkel 15 , første ledd står det at denne bestemmelsen vil regulere sametingenes adgang til å treffe selvstendige vedtak .	Artihkkal 15 vuosttaš lađđasa čilgehusas celkojuvvo ahte dát mearrádus boahtá muddet sámedikkiid vejolašvuođa dahkat iešheanalis mearrádusaid .
Sametinget må i likhet med andre organer ha hjemmel i lov for å treffe beslutninger som innebærer myndighetsutøvelse .	Sámedikkis ferte nu movt eará orgánain nai , leat láhkavuođđu dahkat mearrádusaid mat mielddisbuktet eiseválddi čađaheami .
Vedtak som ikke innebærer myndighetsutøvelse , kan Sametinget treffe uten krav om hjemmel i lov .	Mearrádusaid mat eai mielddisbuvtte eiseválddi čađaheami , sáhttá Sámediggi dahkat almmá láhkavuođu gáibádusa haga . .
Artikkel 16 gir Sametinget rett til forhandlinger i saker av vesentlig betydning for samene .	Artihkkal 16 addá Sámediggái rievtti šiehtadallat áššiin main lea mearkkašahtti mearkkašupmi sápmelaččaide .
Det oppstilles etter første ledd et krav om at det skjer reelle forhandlinger før myndighetene fatter vedtak .	Maŋŋel vuosttaš lađđasa ovddiduvvo gáibádus ahte dollojuvvojit duohta šiehtadallamat ovdalgo eiseválddit dahket mearrádusa .
Se http://www.regjeringen.no/nb/dep/aid/tema/andre/Nordisk_samisk_samarbeid/Nordisksamekonvensjon.html?id 86937 = 97 Deler av kapittel II om samisk styring ( artiklene 14-19 ) .	Geahča http://www.regjeringen.no/se/dep/aid/Fadda-/andre/Davviriikkala-sami-ovttasbargu/Davviriikkalasamekonvenuvdna.html?id 86937 = 97 Oasit II kapihttalis sámi stivrema birra ( 14-19 artihkkalat ) .
Side 55 av 86	Side 55 av 86
Det påpekes at det er viktig at forhandlingene må finne sted på et tidlig stadium i saksgangen .	Cuigejuvvo ahte lea deaŧalaš ahte šiehtadallamat dollojuvvojit nu árrat go vejolaš áššemeannudeamis .
Dersom forhandlingene gjennomføres sent i beslutningsprosessen kan det være vanskelig å få innflytelse på resultatet og å oppnå forståelse og enighet .	Jus šiehtadallamat dollojuvvojit maŋŋit mearrádusproseassas , de sáhttá leat váttis váikkuhit bohtosiidda ja olahit ipmárdusa ja ovttamielalašvuođa .
Dessuten må Sametinget få tildelt ressurser til å kunne gjennomføre forhandlinger .	Dasto fertejit Sámediggái juolluduvvot resurssat čađahit šiehtadallamiid .
Det forutsettes at Sametinget kan innhente den ekspertise det selv ikke innehar .	Eaktuduvvo ahte Sámediggi sáhttá viežžat daid áššedovdiid mat eai leat alddis .
Sametinget må ha økonomiske muligheter til rent faktisk å gjennomføre forhandlinger gjennom deltakelse i forhandlingsmøter og bistand fra sakkyndige .	Sámedikkis fertejit leat ekonomalaš vejolašvuođat duođas čađahit šiehtadallamiid ja searvat šiehtadallančoahkkimiidda ja viežžat veahki áššedovdiin .
Forhandlingsplikten etter artikkel 16 gjelder alle de myndigheter som er omfattet av bestemmelsen i artikkel 5 .	Artihkkal 16 šiehtadallangeatnegasvuohta gusto buot eiseválddiide mat bohtet artihkal 5 vuollái .
Forhandlingsplikten vil derfor omfatte alle statlige organ på nasjonalt , regionalt og lokalt nivå .	Šiehtadallangeatnegasvuohta gusto danne buot stáhtalaš orgánaide riikka , guovllu ja báikkálaš dásis .
Også andre organ for offentlig forvaltning og offentlig virksomhet har disse plikter .	Maiddái eará orgánain almmolaš hálddašeamis ja almmolaš doaimmas leat dát geatnegasvuođat .
Den myndighet som har ansvaret for det saksfelt en artikkel omhandler , vil dermed ha et direkte ansvar etter konvensjonen uavhengig av om det er et statlig , kommunalt , fylkeskommunalt eller privat organ .	Dan eiseválddis mas lea ovddasvástádus dan áššesuorgái maid guhtege artihkal čilge , lea dalle njuolgga ovddasvástádus konvenšuvnna vuođul , beroškeahttá das ahte lea go stáhta , gieldda , fylkkagieldda dahje priváhta orgána .
I konvensjonsutkastet sies det at Sametingets rett til forhandlinger skal gjelde alle typer saker , både lovgivning og forvaltning .	Konvenšuvdnaárvalusas celko ahte Sámedikki riekti šiehtadallamiidda galgá gustot buotlágán áššiin , sihke láhkaaddimis ja hálddašeamis .
Retten til forhandlinger vil også gjelde Sametingets budsjett .	Šiehtadallanriekti gusto maiddái Sámedikki bušehttii .
• Sametinget bør settes økonomisk i stand til å bli en likeverdig part i trepartsforhandlinger .	Sámediggi berre oažžut ekonomalaš návccaid šaddat dássásaš beallin golmmabealát šiehtadallamiin .
• Sametinget bør gis vesentlig innflytelse på hvordan den regionale forvaltningen utøves på politikkområder som er viktige for den samiske befolkning .	Sámediggi berre oažžut stuora váikkuhanvejolavuođa dasa movt regionála hálddašeapmi čađahuvvo dakkár politihkkasurggiin mat leat deaŧalaččat sámi álbmogii .
Artikkel 18 omhandler forholdet til nasjonalforsamlingene .	Artihkkal 18 čilge oktavuođaid našunalčoahkkimiidda .
Etter tredje ledd er det nasjonalforsamlingen som gjennom sine regler bestemmer hvordan sakene skal behandles .	Goalmmát lađđasa mielde galgá našunalčoahkkin iežas njuolggadusaid mielde mearridit movt áššit galget gieđahallojuvvot .
I henhold til artikkel 18 annet ledd skal Sametinget bli hørt i saker som særskilt berører det samiske folket .	Artihkkal 18 nuppi lađđasa mielde galgá Sámediggi vuhtiiváldojuvvot dakkár áššiin mat erenomážit gusket sámi álbmogii .
Side 56 av 86	Side 56 av 86
Del II Arbeidsgruppens vurderinger og forslag 6 .	II oassi . Bargojoavkku árvvoštallamat ja árvalusat 6 .
Anmodningen i mandatet om å vurdere en “ formelt mer uavhengig stilling for Sametinget ” , reiser spørsmål knyttet til den rettslige reguleringen av tingets kompetanse .	Mandáhta gohččun árvvoštallat ” Sámediggái eanet formálalaš sorjjakeahtes dili ” , mielddisbuktá gažaldaga dikki gelbbolašvuođa rievttálaš regulerema hárrái .
Arbeidsgruppens grunnsyn er således at Sametinget bør ha en formelt mer uavhengig stilling enn det som er tilfelle i dag .	Bargojoavkku vuođđooaidnu lea danne dat ahte Sámedikkis berre leat eanet formálalaš sorjjakeahtes dilli go dat mii dál lea .
Arbeidsgruppen er i mandatet særskilt bedt om å “ fokusere på mulige løsninger som tar utgangspunkt i at Sametinget fortsatt skal være en del av den juridiske personen staten ” .	Mandáhtta dáhttu bargojoavkku erenoamážit ” deattuhit vejolaš čovdosiid mas vuođđun lea ahte Sámediggi ain galgá leat oassin stáhtas juridihkalaš peršovdnan . ” .
Det er imidlertid i mandatet også åpnet for at arbeidsgruppen foreslår en løsning der Sametinget etableres som eget rettssubjekt .	Mandáhtta rahpá aŋkke bargojovkui vejolašvuođa árvalit čovdosa mas Sámediggi ásahuvvo sierra riektesubjeaktan .
De fleste forslagene tar utgangspunkt i at Sametinget fortsatt kan “ være en del av den juridiske personen staten ” .	Eanas árvalusain lea vuođđun ahte Sámediggi ain sáhttá ” leat oassin stáhtas juridhkalaš peršovnnas ” .
Forslaget i punkt 2.1.2 , jf. 2.1.3 , bryter imidlertid med dette utgangspunktet .	2.1.2 , vrd. 2.1.3 , čuoggáid árvalusat eai čuovo dattege dán vuođu .
Her foreslår arbeidsgruppen at Sametinget etableres som eget rettssubjekt .	Dain čuoggáin evttoha bargojoavku ásahit Sámedikki sierra riektesubjeaktan .
De ulike enkelttiltakene arbeidsgruppen foreslår for å sikre en mer uavhengig stilling for Sametinget vil måtte innebære lovendringer .	Iešguđet ovttaskas doaimmat maid bargojoavku árvala sihkkarastin dihte Sámediggái eanet sorjjakeahtes dili , mielddisbuktet láhkarievdadusaid .
Som det fremgår av rapportens første del er Sametingets formelle stilling på flere områder uklar og heller ikke i samsvar med den faktiske utviklingen som har funnet sted etter opprettelsen av Sametinget som rådgivende organ gjennom sameloven .	Nu movt raportta vuosttaš oasis lea čilgejuvvon , de lea Sámedikki formála dilli máŋgga suorggis ain eahpečielggas , ja dat ii ge šat heive dan ovdáneapmái mii lea leamaš maŋŋel go Sámediggi šattai ráđđeaddi orgánan sámelága bokte .
Reglene om Sametingets rettslige stilling finnes først og fremst i sameloven .	Sámedikki rievttálaš dili njuolggadusat leat vuosttažettiin nannejuvvon sámelágas .
Loven er imidlertid på viktige områder taus og sier ikke noe direkte om tilknytningsforholdet mellom Sametinget og regjeringen , og heller ikke om Sametingets søksmålskompetanse og statsrådens konstitusjonelle og parlamentariske ansvar for Sametingets virksomhet .	Muhtun deaŧalaš surggiin lea dattege láhka jávoheapmi , ii ge jienát maide jurájuste Sámedikki ja ráđđehusa čatnasumi birra , ii ge maide Sámedikki ášševuolggahangelbbolašvuođa birra ja stáhtaráđiid konstitušuvnnalaš ja parlamenttáralaš ovddasvástádusa birra Sámedikki doaimma guovdu .
Heller ikke i forarbeidene til sameloven er disse forholdene tatt opp til særskilt drøfting .	Sámelága ovdabárgguin eai ge leat dát dilit guorahallojuvvon erenoamážit .
Det er i forlengelsen av dette behov for større klarhet rundt disse spørsmålene .	Lea go Sámedikkis ášševuolggahangelbbolašvuohta lea vel eahpečielgaset . Lea sihkkaris riekti ahte
Side 57 av 86	Side 57 av 86
Som det er pekt på i kap. 2.5 , er det ulike hensyn og momenter som i varierende grad gjør seg gjeldende alt etter hvilke områder av Sametingets virksomhet det er tale om .	Nu movt čujuhit kap. 2.5:s , de leat olu iešguđetlágán váikkuhusat ja bealit mat feara movt čuožžilit das makkár Sámediggedoaimmas lea sáhka . Seammás árvvoštallet iešguđet stáhtaorgánat dán iešguđetládje .
Regjeringsadvokaten har for eksempel lagt til grunn at Sametinget må velge sin egen prosessfullmektig , jf. kap. 2.7 .	Ráđđehusadvokáhtta lea omd. bidjan mearrin ahte Sámediggi ferte ieš válljet alcces ášševálddálačča , vrd. kap. 2.7 .
Dersom Sametinget skal være en del av den juridiske personen staten vil dette kreve visse lovmessige tiltak for å synliggjøre gjeldende rett samt en avklaring av rettstilstanden når det gjelder Sametingets søksmålskompetanse .	Jus Sámediggi galgá leat oassin stáhta juridihkalaš peršovnnas , de gáibiduvvojit dihto lágalaš doaimmat čalmmustuhttit gustojeaddji rievtti , ja gáibiduvvo maiddái riektedilálašvuođa čielggadeapmi Sámedikki ášševuolggahangelbbolašvuođa hárrái .
Det bør vurderes om dette skal komme til utrykk direkte i sameloven .	Berre árvvoštallojuvvot galgá go dat ovddiduvvot njuolgga sámelágas .
Dette bør komme konkret til utrykk i lovgivningen .	Dat berre konkrehtadit ovdanboahtit lágain .
Når det gjelder rettslig handleevne på vegne av staten , vil dette være særlig aktuelt innenfor enkelte saksområder der Sametinget utøver forvaltningsvirksomhet som overført myndighet fra statlige myndigheter .	Rievttálaš doaibmanákca stáhta bealis lea erenoamáš áigeguovdil dain áššesurggiin main Sámediggi doaimmaha hálddašeami maid lea ožžon sirdojuvvot alcces stáhtalaš eiseválddiin .
Dette vil for eksempel gjelde innenfor kulturminneforvaltning , tilskuddsforvaltning og for fastsettelse av samiske læreplaner .	Dat leat ovdamearkka dihte kulturmuitosuodjalus , doarjjahálddašeapmi ja sámi oahppoplánaid dohkkeheapmi .
Alternativt kan det gis regler om at Sametinget har begrenset søksmålskompetanse på enkelte områder , herunder innenfor politisk virksomhet og forvaltningsvirksomhet .	Molssaeaktun sáhtášii Sámediggi oažžut njuolggadusaid ráddjejuvvon ášševuolggahangelbbolašvuođa hárrái muhtun surggiin , dás politihkalaš doaimma ja hálddašandoaimma siskkobealde .
Dette vil samsvare med det som allerede er gjeldende rett , samtidig som man får slått fast dette uten å måtte gå veien om en rettsavgjørelse .	Bargojoavku ii dieđe leat go eará ásahusain mat leat oassin stáhta juridihkalaš peršovnnas , njuolggadusat ráddjejuvvon ášševuolggahangelbbolašvuođa birra .
Arbeidsgruppen kjenner ikke til at slike regler om begrenset søksmålskompetanse er gitt for andre institusjoner som er en del av den juridiske personen staten .	Sámedikki stáhtarievttálaš dilli lea dattege áibbas erenoamáš , ja muđui eai leat makkárge formála eastagat dasa ahte addit Sámediggái ráddjejuvvon ášševuolggahangelbbolašvuođa .
Sametingets statsrettslige stilling er imidlertid helt spesiell og det er heller ikke noen formelle hinder mot å gi regler om at Sametinget har begrenset søksmålskompetanse . 98	Sáhttá leat dárbbašlaš ásahit mekanismma mii buorebut addá saji oktasaš čovdosiidda Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid dulkomis stáhta álbmot 98
Skoghøy : Tvistemål , 2. utgave ( Oslo 2001 ) side 171-174 .	Skoghøy : Tvistemål , 2. almmuhus ( Oslo 2001 ) siidu 171-174 .
Side 58 av 86	Side 58 av 86
99 En slik ordning vil kunne effektivisere konsultasjonsprosessene , samtidig som den styrker legitimiteten til de avgjørelser som fattes .	99 Dakkár ortnet sáhttá buoridit ráđđádallanproseassaid , seammás go mearrádusaid lobálašvuohta nannejuvvo .
Alternativt viser arbeidsgruppen til at det kan etableres andre og mer bindende tvisteløsningsmekanismer mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Molssaeaktun čujuha bargojoavku dasa ahte sáhttet ásahuvvot eará ja eambbo geatnegahtti riidočoavdinmekanismmat Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid gaskii .
Dette kan for eksempel utføres av et uavhengig ekspertorgan som ikke er underlagt direkte statlig instruksjonsmyndighet .	Dan sáhttá ovdamearkka dihte sorjjakeahtes áššedovdiorgána dahkat mii ii leat njuolgga stáhtalaš bagadanválddi vuollásaš .
Arbeidsgruppen nøyer seg likevel med å vise til denne alternative muligheten , og fremmer ikke forslag om noen konkrete tiltak her .	Bargojoavku čujuha dušše dan vejolašvuhtii , muhto dat ii ovddit dás makkárge konkrehta árvalusaid dan hárrái .
Som arbeidsgruppen har pekt på vil løsningen innebære at man innfører en tvisteløsningsmodell for tvister mellom Sametinget og statlige myndigheter , samt et ansvar for regjeringsadvokaten til å bistå Sametinget i saker mot andre enn staten .	Bargojoavku lea čuigen ahte dán čovdosa oktavuođas ráhkaduvvo riidočoavdinmodealla Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid riidduid várás , ja ahte ráđđehusadvokáhtas lea ovddasvástádus veahkehit Sámedikki áššiin mat vuolggahuvvojit earáid go stáhta vuostá .
De øvrige sider ved rettsforholdet mellom staten og Sametinget vil imidlertid slik allerede omtalt fortsette som i dag .	Eará bealit stáhta ja Sámedikki riekteoktavuođas joatkašuvvet dattege nu movt dál leat .
Ordningen med at Sametinget etableres som eget rettssubjekt vil harmonere godt med de folkerettslige forpliktelser som påhviler myndighetene .	Ortnet mas Sámediggi ásahuvvo sierra riektesubjeaktan heive bures daidda álbmotrievttálaš geatnegasvuođaide mat eiseválddiin leat .
Samtidig vil modellen innebære en økende grad av politisk ansvarliggjøring av Sametinget og en tilsvarende svekkelse av fagstatsrådenes politiske ansvar for de beslutninger som fattes av Sametinget .	Seammás mielddisbuktá modealla Sámediggái stuorát politihkalaš ovddasvástádusa seammás go seamma mađi unnida fágastáhtaráđiid politihkalaš ovddasvástádusa dain mearrádusain maid Sámediggi dahká .
Som selvstendig rettssubjekt vil Sametinget ha rettslig handleevne .	Iešstivrejeaddji riektesubjeaktan lea Sámedikkis rievttálaš doaibmanákca .
Dette innebærer at Sametinget kan binde seg ved avtale og kan pådra seg forpliktelser og ansvar .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi sáhttá čatnat šiehtadusaid ja váldit ovddasvástádusa ja geantnegasvuođaid .
Sametinget vil videre ha selvstendig ansvar for eventuell gjeld og økonomiske forpliktelser som et hvert annet rettssubjekt .	Sámedikkis šaddá maid iešheanalis ovddasvástádus vejolaš velggiid ovddas ja ekonomalaš geatnegasvuođaid ovddas nu movt eará riektesubjeavttain nai .
Sametinget vil dessuten ha alminnelig partsevne og vil kunne stå som saksøker eller saksøkt i tvister for de alminnelige domstolene .	Okta váikkuhus das ahte Sámediggi lea sierra riektesubjeaktan , šaddá de ahte Sámedikki eai sáhte almmolaš eiseválddit bagadit dábálaš bagadaneiseválddi láhkavuođu bokte .
For eksempel der man konsulterer om ny lovgivning eller forvaltningsvedtak .	Ovdamearkka dihte de go leat ráđđádallamat ođđa lágaid dahje hálddašanmearrádusaid birra .
Også unnlatelse av å fatte vedtak bør etter omstendighetene kunne omfattes .	Dahje dalle go mearrádusaid eai dahkko .
Side 59 av 86	Side 59 av 86
Som eget rettsubjekt vil Sametinget i utgangspunktet ikke være underlagt statlig instruksjonsmyndighet .	dahje dáhttot stivret Sámedikki earaládje , de ferte dain leat láhkavuođđu , nu movt eará iešstivrejeaddji riektesubjeavttaid dáfus nai .
Dersom Sametinget etableres som eget rettssubjekt vil dette etter arbeidsgruppens syn få betydning for regjeringens eller departementenes adgang til å delegere myndighet til Sametinget uten grunnlag i lov eller plenarvedtak .	Jus Sámediggi ásahuvvo sierra riektesubjeaktan boahtá dat bargojoavkku oaivila mielde váikkuhit ráđđehusa dahje departemeanttaid vejolašvuhtii fápmudit válddi Sámediggái lága vuođu dahje plenarmearrádusa vuođu haga .
Vi går imidlertid ikke nærmere inn på dette her .	Dás eat dattege čielggat dan lagabui .
Vi vil imidlertid anbefale at man for fremtiden vurderer spørsmålet om nærmere hjemmelsgrunnlag for delegasjon til Sametinget . ”	Boahtteáigái rávvet aŋkke ahte dárkilet láhkavuođđu Sámedikki fápmudeami dáfus , árvvoštallojuvvo . ”
Etter arbeidsgruppens oppfatning vil dette synspunktet gjøre seg enda sterkere gjeldende dersom Sametinget etableres som et eget rettssubjekt og ikke lenger formelt sett er en del av statshierarkiet .	Bargojoavku oaivvilda dán oainnu šaddat vel nannoseabbon jus Sámediggi ásahuvvo sierra riektesubjeaktan ja dat ii šat formáladit leat oassin stáhtahierarkiijjas .
Arbeidsgruppen har vurdert ulike løsninger .	Bargojoavku lea árvvoštallan iešguđetlágán čovdosiid .
I lov 30. august 1991 nr. 71 om statsforetak ( statsforetaksloven ) § 3 og i lov 15. juni 2001 nr. 93 om helseforetak m.m. ( helseforetaksloven ) § 6 er det valgt formuleringer som både understreker virkningene av at foretaket er et selvstendig rettssubjekt både for avtalekompetansen og søksmålskompetanse : § 3/§ 6 Partsstilling Foretaket har selv rettigheter og plikter , er part i avtaler med private og offentlige myndigheter og har partsstilling overfor domstoler og andre myndigheter .	Borgemánu 30. b. 1991 lága nr. 71 stáhtafitnodagaid birra ( stáhtafitnodatláhka ) § 3:s , ja Geassemánu 15. b. 2001 lága nr. 93 dearvvašvuođafitnodagaid j. ea. birra ( dearvvašvuođafitnodatláhka ) § 6:s leat cealkagat mat deattuhit váikkuhusaid das go fitnodat lea iešstivrejeaddji riektesubjeaktan sihke šiehtadusgelbbolašvuođa ja ášševuolggahangelbbolašvuođa hárrái ( dás jorgaluvvon ) : § 3/§ 6 Bealálašárvu Fitnodagas leat alddis vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat , lea osolaš šiehtadusain priváhta ja almmolaš eiseválddiiguin , ja lea bealálašárvu duopmostuoluid ja eará eiseválddiid ovddas .
Bestemmelsen gir etter arbeidsgruppens syn en klar og enkel regel som både innebærer en forenkling av dagens uoversiktlige og komplekse regelverk og som innebærer en avklaring av Sametingets rettslige stilling .	Bargojoavku oaivvilda dán mearrádusa addit čielga ja álkis njuolggadusa mii álkidahttá dálá moalkás ja váttis njuolggadusaid , ja mii maiddái čilge Sámedikki rievttálaš dili .
Bestemmelsen vil fastslå at Sametinget har søksmålskompetanse og vil videre innebære at regjeringsadvokaten ikke har noen forpliktelser overfor Sametinget .	Mearrádus nannešii ahte Sámedikkis lea ášševuolggahangelbbolašvuohta ja mielddisbuktá dasto ahte ráđđehusadvokáhtas eai leat geatnegasvuođat Sámedikki guovdu .
En annen variant som arbeidsgruppen har vurdert er den løsning som er valgt i lov 17. juli 2005 nr. 85 om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) § 6 .	Nubbi vuohki maid bargojoavku lea árvvoštallan , lea dat čoavddus mii lea Suoidnemánu 17. b. 2005 lága nr. 85 Finnmárkku fylkka eana- ja luondduresurssaid riektedili ja hálddašeami birra ( finnmárkkuláhka ) § 6 .
Bestemmelsen uttrykker : § 6 Finnmarkseiendommens rettsstilling Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) er et eget rettssubjekt med sete i Finnmark som skal forvalte grunn og naturressurser mv. som den eier i samsvar med lovens formål og reglene i loven her for øvrig .	Mearrádusas celko ( dás jorgaluvvon ) : § 6 Finnmárkkuopmodaga riektedilli Finnmárkkuopmodat ( Finnmarkseiendommen ) lea sierra riektesubjeakta mii lea biddjon Finnmárkui ja mii galgá hálddašit eana – ja luondduresurssaid j. ea. maid eaiggáduššá lága ulbmila olis ja muđui lága njuolggadusaid olis .
Side 60 av 86	Side 60 av 86
Arbeidsgruppen vil for øvrig peke på at de tiltak som her fremmes under forutsetningen at Sametinget er et eget rettsubjekt , bør ses i sammenheng med forslagene fremmet i kapitlene 6.2-6.5. 6.1.3 .	Bargojoavku dáhttu muđui cuiget ahte dat doaimmat mat evttohuvvojit dainna eavttuin ahte Sámediggi lea sierra riektesubjeaktan , berrejit árvvoštallojuvvot kap. 6.2-6.5 kapihttaliid evttohusaid oktavuođas . 6.1.3 .
Arbeidsgruppens vurderinger og forslag om Sametingets rettslige stilling Arbeidsgruppen mener at en løsning der Sametinget etableres som et selvstendig rettssubjekt , formelt fristilt fra regjeringen , trolig er den beste løsningen sett i lys av dagens praksis og syn på Sametinget som selvstendig folkevalgt organ .	Bargojoavkku árvvoštallamat ja árvalusat Sámedikki rievttálaš dili hárrái Bargojoavku oaivvilda čovdosa mas Sámediggi ásahuvvo iešstivrejeaddji riektesubjeaktan mii formálaladit ii leat ráđđehusas gitta , jáhkkimis leat buoremussan dálá geavada ja oainnu mielde das ahte Sámediggi lea iešbirgejeaddji álbmotválljejuvvon orgána .
Den førende og overordnede målsettingen i samepolitikken er å sikre Sametinget som politisk organ og forvaltningsorgan størst mulig grad av selvstendighet .	Sámepolitihka váldoulbmil ja - čujuhus lea sihkkarastit Sámediggái nu olu iešmearrideami go vejolaš , sihke politihkalaš orgánan ja hálddašanorgánan .
Dette innebærer at hensynet til representasjon og medinnflytelse for de samiske interesser veier tungt .	Dat mielddisbuktá ahte sámi beroštumiid ovddasteapmi ja mieldeváikkuheapmi lea hirbmat deaŧalaš .
Det er grunnleggende at Sametinget har en betydelig grad av institusjonell handlefrihet .	Lea vuođđogáibádussan ahte Sámedikkis lea mearkkašahtti ásahuslaš doaibmafriddjavuohta .
Graden av handlefrihet må vurderes i sammenheng med statsrådenes konstitusjonelle ansvar .	Doaibmafriddjavuođa mearri ferte árvvoštallojuvvot stáhtaráđiid konstitušuvnnalaš ovddasvástádusa ektui .
Sametinget som eget rettssubjekt og de lovforslagene som arbeidsgruppen fremmer , er en spesialløsning eller en mellomform når det gjelder organisering / tilknytningsform .	Sámediggi sierra riektesubjeaktan ja dat láhkaárvalusat maid bargojoavku ovddida , lea erenoamáš čoavddus dahje sierrahámat čoavddus organiserema / čatnasanhámi dáfus .
I praksis forekommer det en rekke slike mellomformer og arbeidsgruppen anser en slik som hensiktsmessig i Sametingets tilfelle .	Geavatlaččat gávdnojit olu dákkár čovdosat , ja bargojoavku atná dán vuohkkasepmosin Sámedikki dáfus .
Modellen vil bringe større klarhet i spørsmål omkring statsrådenes instruksjonsmyndighet og konstitusjonelle og parlamentariske ansvar .	Modealla čielggasindahká gažaldagaid stáhtaráđiid bagadanválddi , konstituvšuvnnalaš ja parlamentáralaš ovddasvástádusa hárrái .
Modellen innebærer også en løsning på det uavklarte spørsmålet om Sametinget har søksmålskompetanse , samt en klargjøring av at regjeringsadvokaten ikke har ansvar til å bistå Sametinget .	Modealla lea maid čoavddusin dasa lea go Sámedikkis ášševuolggahangelbbolašvuohta , ja čilge vel dan lea go ráđđehusadvokáhtas ovddasvástádus veahkehit Sámedikki .
Arbeidsgruppen foreslår etter dette at følgende bestemmelse inntas i sameloven § 1-7 : § 1-7 .	Bargojoavku árvala dan vuođul ahte čuovvovaš mearrádus lasihuvvo sámelága § 1-7:ii ( dás jorgaluvvon ) : § 1-7 .
Sametingets rettslige stilling Sametinget er et selvstendig rettssubjekt og er part i avtaler med private og offentlige myndigheter og har partsstilling overfor domstoler og andre myndigheter . 6.2 .	Sámedikki rievttálaš árvu Sámediggi lea iešstivrejeaddji riektesubjeakta ja lea osolaš šiehtadusain priváhta ja almmolaš eiseválddiiguin , ja das lea bealálašárvu duopmostuoluid ja eará eiseválddiid ovddas 6.2 .
Lovfesting av prinsippet om Sametingets uavhengighet Slik arbeidsgruppen uttaler i kapittel 6.1.2 vil en etablering av Sametinget som selvstendig rettssubjekt medføre at regjeringens alminnelige instruksjonsmyndighet faller bort .	Sámedikki iešstivrejumi prinsihpa láhkanannen Nu movt bargojoavku cealká kap. 6.1.2:s , de mearkkaša Sámedikki ásaheapmi iešbirgejeaddji riektesubjeaktan ahte ráđđehusa dábálaš bagadanváldi gáhččá eret .
Denne løsningen vil dermed både understreke Sametingets rettslige uavhengighet og Sametingets politiske uavhengighet .	Dát čoavddus deattuha dalle sihke Sámedikki rievttálaš sorjjasmeahttunvuođa ja Sámedikki politihkalaš sorjjasmeahttunvuođa .
Arbeidsgruppen er imidlertid i mandatet bedt om å “ fokusere på mulige løsninger som tar utgangspunkt i at Sametinget fortsatt skal være en del av den juridiske personen staten ” .	Mandáhta lea almmotge dáhtton bargojoavkku ” deattuhit vejolaš čovdosiid main lea vuođđun ahte Sámediggi ain galgá leat oassin stáhtas juridihkalaš peršovdnan ” .
Spørsmålet for arbeidsgruppen blir således hvordan Sametingets politiske uavhengighet kan ivaretas på en best mulig måte innenfor rammene av at Sametinget ” fortsatt skal være en del av den juridiske personen staten ” .	Gažaldahkan bargojovkui šaddá dalle movt Sámedikki politihkalaš iešbirgejupmi sáhttá áittarduvvot nu bures go vejolaš Sámedikki rámmaid siskkobealde dakko dáfus ahte Sámediggi ” ain galgá leat oassin stáhtas juridihkalaš peršovdnan ” .
Forslaget om lovfesting av Sametingets uavhengighet blir derfor subsidiært siden det strengt tatt ikke vil være behov for bestemmelsen siden Sametingets uavhengighet allerede vil bli tilstrekkelig ivaretatt gjennom etableringen av tinget som	Sámedikki iešmearrideami láhkanannema evttohus šaddá danne maŋitvurrosaš áššin go ii leat vuoiga dárbu dan mearrádussii dannego Sámedikki iešmearrideapmi juo doarvái bures áittarduvvo go diggi ásahuvvo sierra riektesubjeaktan .
Side 61 av 86	Side 61 av 86
Som det fremgår denne rapportens del I , er det i dag klart at Sametinget ikke er et ordinært forvaltningsorgan underlagt regjeringen .	Nu movt ovddiduvvo raportta I. oasis , de lea čielggas ahte Sámediggi ii leat dábálaš ráđđehusvuollásaš hálddašanorgána .
Det fremgår videre som klart at Sametinget er uavhengig av regjeringen og at Sametinget ikke kan instrueres i politiske spørsmål .	Dasto lea maiddái čielggas ahte Sámediggi lea sorjjasmeahttun ráđđehusas ja Sámediggi ii sáhte bagaduvvot politihkalaš gažaldagain .
Sameloven omhandler ikke Sametingets stilling og forholdet mellom tinget og regjeringen .	Sámeláhka ii gieđahala Sámedikki dili ja dikki ja ráđđehusa oktavuođa .
Etter arbeidsgruppens oppfatning er sameloven på dette punkt moden for revisjon .	Dan oktavuođas oaivvilda bargojoavku sámelága leat láddan rievdaduvvot .
Arbeidsgruppen vurderer at en lovbestemmelse som fastslår Sametingets uavhengighet kun vil innebære en kodifisering av allerede gjeldende praksis .	Bargojoavku lea árvvoštallan ahte láhkamearrádus mii nanne Sámedikki sorjjasmeahttunvuođa duššefal lea dálá gustojeaddji geavada kodifiseren .
Som det fremgår av rapportens del I , kapittel 2.5 og kapittel 2.12 er det allerede sikker rett at Sametinget ikke kan instrueres på generelt grunnlag og dette er også lagt til grunn både av Sametinget og av regjeringen .	Nu movt ovdanboahtá raportta I. oasi kapihtal 2.5:s ja kapihtal 2.12:s , de lea juo sihkkaris riekti ahte Sámediggi ii sáhte oppalaš vuođuin bagaduvvot , ja dan leat sihke Sámediggi ja ráđđehus atnán vuođđun .
100 En lovfesting av at Sametinget er uavhengig og at tinget ikke kan instrueres , vil være en formalisering av prinsippet om at Sametinget ikke kan instrueres av offentlige myndigheter med hjemmel i den alminnelige instruksjonsmyndigheten .	100 Go lágas nanne ahte Sámediggi lea sorjjasmeahttun ja ahte dikki ii sáhte bagadit , de lea dainna formalisereme vuođđojurdaga ahte Sámedikki eai sáhte almmolaš eiseválddit bagadit dábálaš bagadanválddi láhkavuođuin .
Arbeidsgruppen legger etter dette frem forslag til at nytt første ledd i sameloven § 2-1 gis følgende utforming : Sametinget er uavhengig av regjeringen og kan ikke instrueres med mindre dette følger av annen lovgivning .	Bargojoavku árvala dán vuođul ođđa lađđasa sámelága § 2-1:s mas celkojuvvo ná : Sámediggi lea sorjjasmeahttun ráđđehusas ja dat ii sáhte bagaduvvot eará go jus eará lágat dan mielddisbuktet .
Sametingets høringsrett følger av sameloven § 2-2 .	Sámedikki gulaskuddanriekti čuovvu sámelága § 2-2 .
Som arbeidsgruppen uttaler i kap. 2.4 , går konsultasjonsretten på de fleste områder innholdsmessig lengre enn høringsretten og konsultasjonene gir Sametinget større mulighet for innflytelse .	Nu movt bargojoavku čilge kap. 2.4:s , de lea ráđđádallanriekti eanas surggiin viidát go gulaskuddanriekti , ja ráđđádallamat addet Sámediggái stuorát váikkuhanvejolašvuođa .
Sett i lys konsultasjonsrettens viktighet og muligheten for reell innflytelse , er det arbeidsgruppens syn at sameloven § 2-2 bør revideres og tilpasses konsultasjonsretten .	Ráđđádallanrievtti mávssolašvuođa ja duohta váikkuhanvejolašvuođa vuođul , oaivvilda bargojoavku ahte sámelága § 2-2 berre rievdaduvvot ja heivehuvvot ráđđádallanriektái .
Arbeidsgruppen foreslår at det i sameloven inntas en egen bestemmelse om at Sametinget har rett til å bli konsultert i saker som vil kunne påvirke samiske interesser direkte .	Bargojoavku árvala ahte sámeláhkii lasihuvvo sierrá mearrádus das ahte Sámedikkis lea riekti ráđđádallat dakkár áššiin mat sáhttet njuolgut váikkuhit sámi beroštumiid .
Til grunn for bestemmelsen ligger den folkerettslige forpliktelsen til å konsulere urfolk slik denne kommer til uttrykk i ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 6 .	Mearrádusa vuođđun lea álbmotrievttálaš geatnegasvuohta ráđđádallat eamiálbmogiiguin nu movt dat ovdanbuktojuvvo ILO-konvenšuvnna nr. 169 6. artihkkalis .
Konsultasjonene skal gjennomføres slik de er nærmere konkretisert i avtaler mellom Sametinget og myndighetene , jf. kap. 2.4. 100	Ráđđádallamat galget čađahuvvot nu movt dat leat dárkilit konkretiserejuvvon Sámedikki ja eiseválddiid šiehtadusain , vrd. kap. 2.4 .
Jf. også brev 26. januar 1995 hvor Lovavdelingen uttaler at “ Sametingets uavhengige stilling har betydning for statsrådens konstitusjonelle ansvar .	Vrd. maiddái ođđajagimánu 26. b. 1995 reivve mas Láhkaossodat cealká ahte ” Sámedikki sorjjakeahtes dilis lea mearkkašupmi stáhtaráđi konstitušuvnnalaš ovddasvástádussii .
Side 62 av 86	Side 62 av 86
Også Miljøverndepartementet og Sametinget har inngått en avtale om prosedyrer ved konsultasjoner når det gjelder verneplanarbeid .	dusuodjalanlága olis dáhpáhuvvá dohkálaš vuogi mielde , leat Birasgáhttendepartemeanta ja Sámediggi soahpan sierranjuolggadusaid áššemeannudeami várás .
Avtalen trådte i kraft 31. januar 2007 .	Šiehtadus fápmuibođii ođđajagimánu 31. b. 2007 .
I tillegg til de alminnelige konsultasjonsprosedyrene og prosedyrene for konsultasjoner for vernearbeid , vil også eventuelle nye prosedyrer som spesifiserer konsultasjonsretten omfattes av bestemmelsen ( jf. for eksempel arbeidsgruppens forslag om budsjettprosedyrer ) .	Lassin dábálaš ráđđádallanbargovugiide ja suodjalanbarggu ráđđádallanvugiide , šaddet maiddái eará vejolaš bargovuogit mat spesifiserejit ráđđádallanrievtti , mearrádusa vuollái ( vrd. ovdamearkka dihte bargojoavkku árvalusa bušeahttabargovugiid hárrái ) .
Arbeidsgruppen har vurdert spørsmålet om konsultasjonsavtalen som sådan bør inntas i sameloven , men har kommet frem til at dette ikke er noen god rettsteknisk løsning .	Bargojoavku lea guorahallan berre go ráđđádallanšiehtadus váldot fárrui sámeláhkii , muhto lea gávnnahan ahte dat ii leat riekteteknihkalaččat buorre čoavddus .
Etter gruppens syn vil en fullverdig og god løsning være å ta inn en henvisning til konsultasjonsavtalen i sameloven .	Joavku oaivvilda ahte buorre ja ollislaš čoavddus lea sámelágas čujuhit ráđđádallanriektái .
Denne løsningen vil også medføre fleksibilitet slik at de alminnelige konsultasjonsprosedyrene og prosedyrene for vernearbeid eventuelt vil kunne endres og stadfestes gjennom kongelig resolusjon uten å måtte gå veien om lovendring .	Dakkár čoavddus addá maiddái njuovžilisvuođa nu ahte dábálaš ráđđádallavuogit ja suodjalusbarggu vuogit sáhttet rievdaduvvot ja dohkkehuvvot gonagaslaš resolušuvnna bokte , ii ge dárbbaš ádjánit láhkarievdademiin .
Arbeidsgruppen foreslår etter dette at § 2-2 i sameloven gis følgende utforming : § 2-2 Konsultasjon og høring Statlige myndigheter skal konsultere Sametinget når det overveies å innføre lovgivning eller administrative tiltak som kan få direkte betydning for samene .	Bargojoavku árvala dan vuođul ahte sámelága § 2-2 hábmejuvvo ná : § 2-2 Ráđđádallan ja gulaskuddan Stáhtalaš eiseválddit galget ráđđádallat Sámedikkiin go lea áigumuš ásahit lágaid dahje álggahit hálddahuslaš doaimmaid mat sáhttet njuolgut váikkuhit sápmelaččaide .
Andre offentlige organer bør gi Sametinget anledning til å uttale seg før de treffer avgjørelse i saker på Sametingets arbeidsområde .	Eará almmolaš orgánat berrejit addit Sámediggái vejolašvuođa addit cealkámuša ovdal go dahket mearrádusaid Sámedikki áššesuorggis .
Forskriftskompetanse for tilskuddsforvaltningen Slik det fremkommer av kapittel 2.4 og vedlegg 4 til arbeidsgruppens rapport , forvalter Sametinget en rekke tilskuddsordninger .	Doarjjahálddašeami láhkaásahusgelbbolašvuohta Sámediggi hálddaša máŋggaid doarjjaortnegiid nu movt čilgejuvvo bargojoavkku raportta kapihtal 2.4:s ja 4. mildosis .
Sametinget fastsetter i denne forbindelse retningslinjer for tilskuddsforvaltningen , normalt på selvstendig grunnlag , men i enkelte tilfeller i samråd med det aktuelle departement .	Dan oktavuođas mearrida Sámediggi njuolggadusaid doarjjahálddašeapmái , dábálaččat iešheanalis , muhto muhtun háviid ovttasráđiid guoskevaš departemeanttain .
I 2006 har Riksrevisjonen satt spørsmål ved Sametingets retningslinjer og rutiner for forvaltningen .	2006:s lea Riikarevišuvdna divvon gažaldaga Sámedikki hálddašeami njuolggadusaide ja rutiinnaide .
I følge Reglement for økonomistyring i staten , kapittel 6 Forvaltning av tilskuddsordninger punkt 6.2.1.2 Regelverk , skal det fastsettes bestemmelser som omtaler blant annet mål og tildelingskriterier .	Stáhta ekonomiijastivrejumi njuolggadusaid , kapihtal 6 mielde Doarjjaortnegiid hálddašeapmi čuokkis 6.2.1.2 Njuolggadusat , galget leat mearrádusat mat čilgejit earet eará ulbmiliid ja juolludaneavttuid .
Det reises spørsmål om enkelte av retningslinjene har et slikt innhold at det i realiteten er tale om forskrifter etter definisjonen i forvaltningsloven § 2 første ledd bokstav c .	Lea jerrojuvvon lea go muhtun njuolggadusain dakkár sisdoallu ahte duohtavuođas leat dego láhkaásahusat hálddašanlága § 2 vuosttaš lađđasa c bustáva vuođul .
Disse bør holdes atskilt fra regler som inneholder administrative instrukser og organisatoriske bestemmelser .	Daid berre doallat sierra dakkár njuolggadusain mat sisttisdollet hálddahuslaš bagadusaid ja organisatovrralaš mearrádusaid .
Forskriftsdefinisjonen i forvaltningsloven § 2 første ledd bokstav c fastslår at en forskrift er ” et vedtak som gjelder rettigheter eller plikter til et ubestemt antall eller en ubestemt krets av personer ” og innebærer at regler av denne karakter må vedtas i forskrifts form , jf. forvaltningsloven kapittel VII .	Hálddašanlága § 2 vuosttaš lađđasa c bustáva láhkaásahusdefinišuvdna cealká ahte láhkaásahus lea ( dás jorgaluvvon ) “ mearrádus mii gusto mearrikeahtes peršovdnalogu dahje mearrikeahtes peršovdnabirrasa vuoigatvuođaide dahje geatnegasvuođaide , ja dat mearkkaša ahte dákkár njuolggadusat fertejit dohkkehuvvot láhkaásahusa hámis , vrd. hálddašanlága kapihtal VII .
Arbeidsgruppen vil på grunnlag av dette foreslå at sameloven endres slik at Sametingets gis en generell kompetanse til å fastsette forskrifter i tilskuddssaker .	dilálašvuođaid mat leat čadnon doarjjahálddašeapmái . Dan vuođul árvala bargojoavku rievdadit sámelága nu ahte Sámediggi oažžu oppalaš gelbbolašvuođa mearridit láhkaásahusaid doarjjaáššiin .
Arbeidsgruppen foreslår et nytt annet punktum i § 2-1 tredje ledd : Sametinget kan ved forskrift gi nærmere bestemmelser om de tilskuddsordninger tinget forvalter .	Bargojaovku árvala ođđa nuppi čuoggá § 2-1:s goalmmát lađđasis : Sámediggi sáhttá láhkaásahusa bokte addit dárkilet mearrádusaid daid doarjjaortnegiid hárrái maid diggi hálddaša .
Rapportering om Sametingets virksomhet Av samelovens § 1-3 følger det at Sametingets årsmelding sendes til Kongen .	Sámedikki doaimma raporteren Sámelága § 1-3 mielde galgá Sámedikki jahkedieđáhus sáddejuvvot Gonagassii .
Dette er en videreføring av de reglene som tidligere gjaldt for Norsk sameråd .	Dat lea joatkka dain njuolggadusain mat ovdal gustojedje Norgga sámeráđđái .
Bestemmelsen bygger imidlertid på den forutsetning at det som regel vil bli utarbeidet en årsmelding .	Mearrádus ii njuolgut gohčo Sámedikki ráhkadit jahkedieđáhusa , dat lea Sámedikki iežas duohken .
101 I forbindelse med Stortingets behandling av sameloven uttalte justiskomiteen at ” Komiteen finner det naturlig at Sametingets årsmeldinger blir framlagt av regjeringen for Stortinget som årlige meldinger – i alle fall de første årene ” ( Innst. O. nr. 79 ( 1886-87 ) side 16 ) .	Mearrádusa vuođđu lea dattege ahte dábálaččat ráhkaduvvo jahkedieđáhus . 101 Stuoradikki sámelágameannudeami oktavuođas celkkii Justiisalávdegoddi ahte ” Lávdegotti mielas lea lunddolaš ahte ráđđehus ovddida Sámedikki jahkedieđáhusaid Stuoradiggái – juobe vuosttaš jagiid ge ” ( Innst. O. nr. 79 ( 1886-87 ) siidu 16 ) .
En gang i hver stortingsperiode framlegges melding om de tiltak som foretas for å sikre og utvikle samenes språk , kultur og samfunnsliv ” .	Oktii juohke stuoradiggeáigodagas ovddiduvvo dieđáhus dain doaimmain mat dahkkojuvvojit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima sihkkarastima ja ovdánahttima várás ” .
Et sentralt motiv for § 1-3 og praktiseringen av bestemmelsen har vært ” at myndighetenes samepolitikk bør bli gjenstand for regelmessig vurdering i Stortinget ” ( Ot.prp. nr. 33 ( 1986-87 ) side 102 ) .	Guovddáš ágga § 1-3:ii ja mearrádusa geavaheapmái lea ahte ” eiseválddiid sámepolitihkka berre jámmadit árvvoštallojuvvot Stuoradikkis ” ( Ot.prp. nr. 33 ( 1986-87 ) siidu 102 ) .
På grunn av den samepolitiske utviklingen drøftes samepolitiske spørsmål langt oftere i Stortinget nå enn tidligere .	Sámepolitihkalaš ovdáneami geažil digaštallojuvvojit sámepolitihkalaš gažaldagat mihá dávjjibut Stuoradikkis dál go ovdal .
Sametinget har hvert år etter opprettelsen utarbeidet en årsmelding som er oversendt Kongen .	Sámediggi lea juohke jagi dan rájes go ásahuvvui , ráhkadan jahkedieđáhusa mii lea sáddejuvvon Gonagassii .
Regjeringen har i sin tur behandlet Sametingets årsmelding ved årlig å utarbeide en stortingsmelding om Sametingets virksomhet .	Ráđđehus lea fas meannudan Sámedikki jahkedieđáhusa ráhkadettiin jahkásaš stuoradiggedieđáhusa Sámedikki doaimmas .
De årene det er utarbeidet en overordnet stortingsmelding om samepolitikken102 , følger Sametingets årsmelding som vedlegg til stortingsmeldingen .	Daid jagiid go váldostuoradiggedieđáhus sámepolitihka birra lea ráhkaduvvon , de lea Sámedikki jahkedieđáhus čuvvon mielddusin stuoradiggedieđáhussii .
Regjeringen har likevel et overordnet ansvar for å oppfylle de folkerettslige forpliktelsene overfor samene som urfolk , grunnlovens § 110 a og samelovens formål .	Ráđđehusas lea dattege bajimus ovddasvástádus deavdit álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid sápmelaččaid guovdu eamiálbmogin , vuođđolága § 110a ja sámelága ulbmiliid .
Dette kan tilsi at det er rimelig at regjeringen blir gjort kjent med Sametingets virksomhet og Sametingets vurderinger av den samiske kultur- og samfunnsutvikling .	Danne sáhttá orrot govttolaš ahte ráđđehus diehtá Sámedikki doaimma ja Sámedikki árvvoštallamiid sámi kultur- ja servodatovdáneami hárrái .
En må likevel anta at utviklingen i samepolitikken som helhet gjør at regjeringen gjennom sin – nærmest daglige – dialog med Sametinget er kjent med Sametingets virksomhet .	Stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki ráđđádallanbargovugiid ásaheapmi , lea dagahan ahte mearrádusat ja doaimmaid álggaheapmi dahkko stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki vuđolaš oktasaš proseassaid maŋŋel .
NOU 1984 : 18 , s. 587 ; Ot.prp. 33 ( 1986-87 ) punkt 7.3 og 11 .	NOU 1984 : 18 , s. 587 ; Ot.prp. 33 ( 1986-87 ) čuokkis 7.3 ja 11 .
Det har vært lagt fram tre overordnete prinsippmeldinger om samepolitikken : St. meld. nr. 52 ( 1992-93 ) , St. meld. nr. 41 ( 1996-97 ) og St.meld. nr. 55 ( 2000-2001 ) ) .	Leat leamaš ovddiduvvon golbma váldo prinsihppadieđáhusa sámepolitihka birra : St. dieđ. nr. 52 ( 1992-93 ) , St. dieđ. nr. 41 ( 1996-97 ) ja St.dieđ. nr. 55 ( 2000-2001 ) ) .
Denne ble supplert av en tilleggsmelding fra Bondevik II-regjeringen i mai 2002 ( St.meld. nr. 33 ( 2001-2002 ) ) .	Dása lasihuvvui Bondevika II-ráđđehus liigedieđáhusa miessemánus 2002:s ( St.dieđ. nr. 33 ( 2001-2002 ) ) .
Side 64 av 86	Side 64 av 86
Denne rapporten vil gi grunnlag for å vurdere innsatsen knyttet til å sikre og utvikle samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Dat raporta lea vuođđun árvvoštallat sámi kultuvrra , giela ja servodateallima sihkkarastima ja ovdánahttima áŋgiruššamiid .
Rapporten skal være gjenstand for drøfting i ett av de faste halvårlige konsultasjonsmøte mellom statsråden for samiske saker og sametingspresidenten .	Raporta galgá gieđahallojuvvot sámi áššiid stáhtaráđi ja sámediggepresideantta fásta ráđđádallančoahkkimis mii dollojuvvo oktii juohke jahkebeali .
Arbeidsgruppens forslag til budsjettprosedyrer i kapittel 9 innebærer at Stortinget årlig blir forelagt en stortingsproposisjon om budsjettet til Sametinget og samiske formål .	Bargojoavkku bušeahttabargovugiid evttohus kapihtal 9:s mearkkaša ahte Stuoradiggái ovddiduvvo jahkásaččat Sámedikki ja sámi ulbmiliid bušeahta stuoradiggeproposišuvdna .
På bakgrunn av dette foreslår arbeidsgruppen at samelovens § 1-3 oppheves .	Dan vuođul árvala bargojoavku ahte sámelága § 1-3 heaittihuvvo .
Det samiske folkets historiske tilknytning til territoriet er anerkjent , og statens forpliktelser overfor det samiske folket er inntatt i Grunnloven .	Sámiálbmoga historjjálaš guovllugullevašvuohta lea dohkkehuvvon , ja stáhta geatnegasvuođat sámi álbmoga guovdu leat mielde Vuođđolágas .
Arbeidsgruppen forfølger imidlertid ikke dette punkt videre .	Dás ii čielggat dattege bargojoavku dan čuoggá .
Konsekvenser av arbeidsgruppens forslag om Sametingets formelle stilling	Bargojaovkku árvalusa váikkuhusat Sámedikki formála dili hárrái
Forholdet til forvaltnings- og offentlighetsloven Det er i dag sikker rett at Sametingets virksomhet omfattes av offentlighets- og forvaltningsloven .	Gaskavuohtá hálddašan- ja almmolašvuođaláhkii Dál lea sihkkaris riekti ahte Sámedikki doaibma boahtá almmolašvuođa- ja hálddašanlága vuollái .
Dersom Sametinget fortsatt skal være en del av den juridiske personen staten , er det klart at dette utgangspunkt vil videreføres .	Jus Sámediggi ain bissu oassin stáhta juridihkalaš peršovnnas de lea čielggas ahte dát dilli joatkašuvvá .
Om Sametinget blir organisert som et selvstendig rettssubjekt oppstår imidlertid spørsmål om dette vil medføre endringer i forhold til forvaltningslovens og offentlighetslovens anvendelse for Sametingets virksomhet .	Jus Sámediggi ásahuvvo iešstivrejeaddji riektesubjeaktan , čuožžilit dattege gažaldagat das ahte rievdá go Sámedikki gaskavuohta hálddašanláhkii ja almmolašvuođaláhkii .
Spørsmålet om offentlighets- og forvaltningslovens anvendelse kan imidlertid ikke avgjøres av organisasjonsformen alene .	Almmolašvuođalága dahje hálddašanlága geavaheami ii sáhte almmotge organisašuvdnahápmi iešakto mearridit .
Det må foretas en helhetsvurdering hvor en rekke momenter spiller inn , og det er lagt til grunn at forvaltnings- og offentlighetsloven i prinsippet også regulerer forvaltningsorganer med egen rettssubjektivitet med mindre de driver ren forretningsvirksomhet , jf. blant annet Woxholth : Forvaltningsloven 103	Dalle ferte dahkkot ollislaš árvvoštallan mas olu bealit váikkuhit , ja vuođđooaidnun lea ahte hálddašan- ja almmolašvuođaláhka prinsihpalaččat maiddái regulere hálddašanorgánaid main lea iežas riektesubjektivitehta jus fal eai leačča čielga gávpedoaimmat , vrd. earet eará Woxholth : Forvaltningsloven ( Oslo 2000 ) siidu 47 .
Regjeringen la fram St. meld. nr. 7 ( 2006-2007 ) om Sametingets virksomhet i 2005 i oktober 2006 .	Ráđđehus ovddidii St. dieđ. nr. 7 ( 2006-2007 ) Sámedikki 2005 doaimma birra golggotmánu 2006:s .
Pr. 28. mars 2007 foreligger ikke komiteens innstilling til meldingen .	Njukčamánu 28. b. 2007:s ii leat vel lávdegotti árvalus dieđáhusas .
Side 65 av 86	Side 65 av 86
Etter arbeidsgruppens skjønn er det tilstrekkelig klart at Sametinget vil være omfattet av offentlighetsloven og forvaltningsloven også om Sametinget skulle organiseres som et eget rettssubjekt .	Bargojoavku oaivvilda leat doarvái čielggasin ahte Sámediggái gusto almmolašvuođaláhka ja hálddašanláhka de nai jus ásahuvvo sierra riektesubjeaktan .
Det vil på denne bakgrunn ikke være nødvendig med en særskilt bestemmelse i sameloven om at offentlighets- og forvaltningsloven kommer til anvendelse for Sametingets virksomhet ved en eventuell etablering av Sametinget som et selvstendig rettssubjekt , siden dette uansett vil følge av en sikker tolkning av offentlighetsloven § 1 og forvaltningsloven § 1 .	Danne ii leat dárbbašlaš lasihit sámeláhkii sierrá mearrádusa das ahte Sámedikki doaibma geavahišgoahtá almmolašvuođa ja hálddašanlága jus Sámediggi ásahuvvo iešstivrejeaddji riektesubjeaktan , dannego dat juo vissásit dulkojuvvo nu almmolašvuođalága § 1 ja hálddašanlága § 1 mielde . Dattege lea vuogas ja ulbmilaš dárkilit cealkit vejolaš láhkarievdadusovdabargguin ahte almmolašvuođaláhka ja hálddašanláhka ain gusto Sámediggái .
At Sametinget etableres som eget rettssubjekt vil ikke i seg selv medføre endringer i for eksempel klagebehandlingen etter forvaltnings- og offentlighetsloven .	Sámedikki ásaheapmi sierra riektesubjeaktan ii mielddisbuvtte iešalddis nuppástusaid ovdamearkka dihte váidinmeannudeamis hálddašan- ja almmolašvuođalága hárrái .
Løsningen understreker imidlertid behovet for at Sametinget har et selvstendig ansvar for klagebehandling etter forvaltnings- og offentlighetsloven og det er derfor grunn til å videreføre synspunktet at klagebehandling gjennomføres av Sametinget alene , gjennom en toinstansbehandling hvor Sametingsrådet eller et særskilt oppnevnt utvalg behandler klager som annen instans .	Čoavddus dattege deattuha dárbbu dasa ahte Sámedikkis lea iešheanalis ovddasvástádus váidinmeannudeapmái hálddašan- ja almmolašvuođalága mielde , ja danne lea ágga bisuhit oainnu das ahte Sámediggi iešakto čađaha váidinmeannudeami , guovtteinstánsameannudeami bokte mas Sámediggeráđđi dahje eará sierra nammaduvvon lávdegoddi meannuda váidagiid nubbin instánsan .
Ansattes stilling Sametingets ansatte omfattes av lovgivningen om statstjenestemenn så langt denne passer , jf. sameloven § 2-12 annet ledd .	Bargiid dilli Sámedikki bargit gullet stáhtavirgeolbmuid lága vuollái dan muddui go lea heivvolaš , vrd. sámelága § 2-12 nuppi lađđasa .
Det har siden Sametingets etablering vært forutsatt at Sametingets personale er statstjenestemenn og som sådanne underlagt tjenestemannsloven , tjenestetvistloven , lov om aldersgrense for offentlige tjenestemenn og lov om Statens pensjonskasse .	Sámedikki ásaheami rájes leat Sámedikki bargit leamaš stáhtavirgeolbmot , ja leat danne gullan virgeolbmolága , virgeriidolága , almmolaš virgeolbmolága ahkemeari birra , ja Stáhta ealáhatkássa lága vuollái .
Unntak gjelder imidlertid fra tjenestemannslovens § 5 idet tilsettingsmyndigheten i henhold samelovens § 2-12 annet punktum er lagt til Sametinget .	Dattege spiehkastuvvo virgeolbmolága § 5:s dannego virgádanváldi lea sámelága § 2-12 nuppi čuoggá mielde biddjon Sámediggái .
Ot.prp. nr. 33 ( 198687 ) uttaler at denne tilsettingsretten er begrunnet med at " Det gjelder her et område hvor behovet for statlig styring etter departementets syn bør stå tilbake for hensynet til samisk selvråderett " .	Od.prp. nr. 33 ( 1986-87 ) cealká ahte ággan dán virgádanvuoigatvuhtii lea ( dás jorgaluvvon ) “ Departemeanta oaivvilda dán leat suorgin mas stáhtalaš stivren berre čáhkket sajit sámi iešmearridanriektái ” .
Imidlertid anbefalte arbeidsgruppen som utredet dette spørsmålet , for å motvirke framtidig uklarhet om statusen til de ansatte ved Sametinget , å innarbeide en bestemmelse i sameloven som fastslår at Sametingets ansatte omfattes av lovgivningen om statstjenestemenn .	Sámedikki bargit gullet stáhtavirgeolbmuid lága vuollái dan muddui go dat lea heivvolaš , vrd. sámelága § 2-12 nuppi lađđasa . Bargojoavku oaivvilda leat lunddolažžan joatkit dáinna ortnegiin jus Sámediggi ain bisuhuvvo oassin stáhtas juridihkalaš peršovdnan .
Sametingets ansatte omfattes av lovgivningen om statstjenestemenn så langt denne passer , jf. sameloven § 2-12 annet ledd .	Jus Sámediggi ásahuvvo iešstivrejeaddji riektesubjeaktan de heive jearrat galgá go dat váikkuhit Sámedikki bargiid dilálašvuhtii .
Dersom Sametinget etableres som et selvstendig rettsubjekt kan man imidlertid reise spørsmål om dette bør få utslag for de ansattes stilling i Sametinget .	Vaikko Sámediggi ásahuvvošii ge sierra riektesubjeaktan , de oaivvilda bargojoavku leat lunddolažžan joatkit sámelága § 2-12 nuppi lađđasiin .
Arbeidsgruppen har blant annet merket seg ordningen i helseforetaksloven og statsforetaksloven hvor det er lagt til grunn at de ansatte ikke er omfattet av regelverket for statstjenestemenn .	Nu movt čilgejuvvui kapihtal 7.1:s , de lea Sámediggi almmolaš orgána mii lea ásahuvvon almmolašrievttálaš lágaid vuođul , ja Sámediggi boahtá hálddašit almmolašrievttálaš njuolggadusaid ja almmolaš ruđaid jus ásahuvvo sierra riektesubjeaktan .
Arbeidsgruppen har kommet frem til at de karakteristiske trekk ved Sametingets virksomhet taler med tyngde for den motsatte løsning .	Konstitušuvnnalaš ja parlamentáralaš ovddasvástádus Nu movt namuhuvvon kapihtal 2.12:s , de ferte Sámedikki sorjjasmeahttunvuohta leat guovddáš eaktun go árvvoštallá konstitušuvnnalaš ovddasvástádusa Sámedikki mearrádusaid
Side 66 av 86	Side 66 av 86
Selv om Sametinget etableres som eget rettssubjekt er det arbeidsgruppens syn at det vil være naturlig at bestemmelsen i sameloven § 2-12 annet ledd videreføres .	Sámediggi ii leat dábálaš etáhta dahje ráđđehusa vuollásaš orgána , ja ráđđehusas ii sáhte danne leat ovddasvástádus Sámedikki politihkalaš doibmii dahje daidda mearrádusaide maid Sámediggi dahká iešguđet surggiin .
Ved vurderingen av det konstitusjonelle ansvar er statsrådens kontroll- og instruksjonsmyndighet av avgjørende betydning .	Guorahaladettiin konstitušuvnnalaš ovddasvástádusa , de lea stáhtaráđiid bearráigeahččan- ja bagadanválddis stuora mearkkašupmi .
På områder hvor statsråden ikke har kontroll- eller instruksjonsmyndighet , vil statsråden neppe heller kunne stilles konstitusjonelt til ansvar .	Dain surggiin mas stáhtaráđis ii leat bearráigeahččandahje bagadanváldi , ii sáhte sus leat konstitušuvnnalaš ovddasvástádus ge .
Dersom Sametinget etableres som selvstendig rettssubjekt vil den alminnelige instruksjonsmyndigheten , jf. Grunnloven § 3 , uttrykkelig falle bort .	Jus Sámediggi ásahuvvo iešstivrejeaddji riektesubjeaktan , de gáhččá dábálaš bagadanváldi čielgasit eret , vrd. Vuođđolága § 3 .
Statsråden vil derfor som hovedregel ikke kunne stilles ansvarlig for Sametingets virksomhet , med mindre kontroll- eller instruksjonsmyndighet er etablert på annet grunnlag .	Danne ii sáhte Stáhtaráđđi dábálaččat guoddit ovddasvástádusa Sámedikki doibmii , jus gozihan- dahje bagadanváldi ii leačča eará vuođu nala ásahuvvon .
Dette kan være at Sametinget med grunnlag i lov , stortingsvedtak eller på annet grunnlag utøver virksomhet eller myndighet som er underlagt statsrådens instruksjons- eller kontrollmyndighet .	Nu sáhttá leat jus Sámediggi lága , stuoradiggemearrádusa dahje eará vuođul , doaimmaha doaimma dahje válddi mii gullá stáhtaráđi bagadan- dahje gozihanválddi vuollái .
Arbeidsgruppen antar at det som vil være avgjørende for statsrådenes ansvar for bevilgningene til Sametinget over statsbudsjettet , er en tolkning av vedkommende bevilgningsvedtak .	Bargojaovku vuordá ahte stáhtaráđiid ovddasvástádus Sámediggejuolludusaide stáhtabušeahta badjel , boahtá leat dan duohken movt guoskevaš juolludusmearrádus dulkojuvvo .
Ansvaret der Sametinget er gitt myndighet gjennom delegasjon fra et departement , vil være avhengig av de kontrollmidlene departementet har , og om disse eventuelt er tatt i bruk i tilstrekkelig grad .	Go lea sáhka ovddasvástádusas maid Sámediggi oažžu departemeantta fápmudeami bokte , de lea dat departemeantta dárkkistanneavvuid duohken ja das ahte leat go dat doarvái bures geavahuvvon .
Ut over dette vil ikke statsrådene kunne stilles til ansvar for Sametingets virksomhet eller utøvelse av myndighet .	Earret dan eai sáhte stáhtaráđit guoddit ovddasvástádusa Sámedikki doaimma dahje válddi čađaheami dáfus .
Oppsummert vil det forhold at Sametinget etableres som selvstendig rettssubjekt , ikke få vesentlig betydning for statsrådenes konstitusjonelle ansvar , sammenlignet med slik rettstilstanden antas å være i dag .	Čoaihkkáigeassun sáhttá dadjat ahte jus Sámediggi ásahuvvo iešstivrejeaddji riektesubjeaktan , de ii boađe dat mielddisbuktit mearkkašahtti rievdadusaid stáhtaráđiid konstitušuvnnalaš ovddasvástádussii , jus buohtastahttá dálá diliin .
Det vil imidlertid fremstå som klarere at statsrådene som hovedregel ikke vil kunne ha konstitusjonelt ansvar siden den alminnelige instruksjonsmyndigheten uttrykkelig faller bort .	Šaddá baicca čielgaset ahte stáhtaráđiin ii sáhte dábálaččat leat konstitušuvnnalaš ovddasvástádus dannego dábálaš bagadanváldi gáhččá eret .
Før øvrig viser arbeidsgruppen til kapittel 2.12 .	Minddar čujuha bargojoavku kapihtal 2.12:ii .
Arbeidsgruppen er også i mandatet bedt om å vurdere eventuelle konsekvenser som arbeidsgruppens forslag måtte ha for det parlamentariske ansvar .	Mandáhta mielde galgá bargojoavku maiddái árvvoštallat vejolaš váikkuhusaid maid bargojoavkku árvalus mielddisbuktá parlamentáralaš ovddasvástádusa dáfus .
Med parlamentarisk ansvar siktes det normalt til regjeringens eller en enkeltstatsråds plikt til å trekke seg når Stortinget har fattet vedtak om mistillit .	Parlamentáralaš ovddasvástádus mearkkaša dábálaččat ráđđehusa dahje ovttaskas stáhtaráđi geatnegasvuođa geassádit go Stuoradiggi dovddaha eahpeluohttámuša mearrádusa bokte .
Arbeidsgruppen kan ikke se at forslagene formelt sett vil ha betydning for det parlamentariske ansvaret i noen retning .	Bargojoavku ii oainne ahte árvalusat formáladit mearkkašit goabbeliige parlamentáralaš ovddasvástádusa dáfus .
Det eksisterer ingen regler eller avgrensinger for hva statsråden kan stilles parlamentarisk til ansvar for , og en statsråd kan stilles til ansvar også for forhold utenfor statsrådens kontroll .	Bearráigeahččanortnegat ja revišuvdna Stáhtalaš goziheapmi Sámedikki doaimmas lea dál bajábealdásis ja muddejuvvo dan eavttu vuođul ahte sápmelaččaid álbmotválljejuvvon orgána Sámediggi ii leat ráđđehusa bagadanválddi vuollásaš .
Arbeidsgruppens forslag vil imidlertid tydeliggjøre Sametingets selvstendighet og politiske uavhengighet , og det kan jo tenkes at Stortinget ville komme til å vektlegge dette forholdet dersom dette skulle bli aktuelt .	Nu guhká go Sámediggi jahkásaččat oažžu juolludusaid stáhtabušeahta badjel , de šaddá dat stivret ekonomiijahálddašeami Stuoradikki juolludusnjuolggadusaid mielde ja Stuoradikki juolludusmearrádusaid čujuhusaid mielde .
Side 67 av 86	Side 67 av 86
Statlig kontroll av Sametingets virksomhet dreier seg i hovedsak om å påse at Sametingets økonomiforvaltning skjer i henhold til statens økonomireglement .	ekonomiijahálddašeami stáhta bajimus eavttuid ja standárddaid mielde stáhta ekonomiijahálddašeami hárrái , lea dan duohken makkár formálalaš sajádat Sámediggái válljejuvvo .
Videre foretas kontrollen på et mer generelt nivå ved at staten gjennom budsjettrammer og lovvedtak legger føringer på Sametingets aktivitetsnivå .	Bargojoavku váldá vuođu das ahte Stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusat ja daidda gullevaš mearrádusat gustojit jus Sámediggi lea oassin stáhta juridihkalaš peršovnnas .
Det vil imidlertid , slik muligheten åpner for i dag , kunne vurderes å søke om unntak fra enkeltbestemmelser i økonomireglementet .	Aŋkke sáhttá leat vejolaš ohcat spiehkastanlobi ekonomiijanjuolggadusaid ovttaskas mearrádusain , go juo dálá dilli rahpá dan vejolašvuođa .
I økonomiregelverkets § 3 , annet ledd slås det fast at departementene skal fastsette instruks innenfor rammen av reglement både for departementet og underliggende virksomhet .	Ekonomiijanjuolggadusaid § 3 nubbi lađas cealká ( dás jorgaluvvon ) departemeanttat galget mearridit bagadusaid njuolggadusaid rámmaid siskkobealde sihke departemeanttaid ja vuollásaš doaimmaid várás .
Gjenpart av instruksen skal sendes Riksrevisjonen .	Bagadusa máŋggus galgá sáddejuvvot Riikarevišuvdnii .
I sameloven § 2-1 tredje ledd annet punktum slås det fast at departementet fastsetter reglement for Sametingets økonomiforvaltning .	Sámelága § 2-1 goalmmát lađđasa nubbi čuokkis nanne ahte lea departemeanta mii mearrida Sámedikki ekonomiijahálddašeami njuolggadusaid .
Denne bestemmelsen ble tatt inn i forbindelse med overgangen til nettobudsjettering for Sametinget , for å sikre at Sametingets økonomiforvaltning skjer innenfor gode rammer .	Dát mearrádus lasihuvvui dalle go Sámediggi nettobušetteregođii sihkkarastin dihte ahte Sámedikki ekonomiijahálddašeapmi čađahuvvo buriid rámmaid siskkobealde .
Arbeidsgruppen mener derfor at departementet ikke bør fastsette hovedinstruks for økonomiforvaltningen i Sametinget , men at Sametinget selv fastsetter denne innenfor økonomiregleverkets rammer .	Danne oaivvilda bargojoavku ahte departemeanta ii berre mearridit Sámedikki ekonomiijahálddašeami váldobagadusa , ja Sámediggi berre ieš mearridit váldobagadusa ekonomiijanjuolggadusaid rámmaid siskkobealde .
Sametinget vil i utgangspunktet ikke omfattes av statens økonomiregelverk dersom Sametinget etableres som et eget rettsubjekt , jf. Reglement for økonomistyring i staten § 2 .	Sámediggi ii boađe dábálaččat gullat stáhta ekonomiijanjuolggadusaid vuollái jus ásahuvvo sierra riektesubjeaktan , vrd. Stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusaid § 2 .
Imidlertid framstår Sametinget som et offentlig organ , opprettet i kraft av offentligrettslig lovgivning , Sametinget forvalter et offentligrettslig regelverk , og forvalter nesten utelukkende offentlige midler ( jf. kap. 7.1 ) .	Dattege lea Sámediggi almmolaš orgána mii lea ásahuvvon almmolašrievttálaš lágaid vuođul . Sámediggi hálddaša almmolašrievttálaš njuolggadusaid , ja hálddaša goasii dušše almmolaš ruđaid ( vrd. kap. 7.1 ) .
Arbeidsgruppen vurderer det derfor slik at det vil være mest hensiktsmessig at statens økonomiregelverk også gjelder Sametinget .	Bargojaovku oaivvilda danne leat eanemus ulbmilažžan ahte stáhta ekonomiijanjuolggadusat maiddái gustojit Sámediggái .
Økonomiregelverket må likevel anvendes på en måte som gir Sametinget rom for utøvelse av skjønn i sin egenskap som folkevalgt organ .	Ekonomiijanjuolggadusat fertejit aŋkke geavahuvvot nu ahte Sámediggi beassá ieš árvvoštallat go lea álbmotválljejuvvon orgána .
Dette innebærer bl.a. at det bør vurderes eventuelle unntak fra regelverket .	Dat mearkkaša ee. ahte vejolaš spiehkastemiid berre árvvoštallat .
Arbeidsgruppen foreslår derfor på denne bakgrunn , uavhengig av løsningen for Sametingets rettslige status , at sameloven § 2-1 tredje ledd annet punktum oppheves , og erstattes av følgene formulering : Statens økonomiregelverk gjelder for Sametinget så langt det passer .	Dan vuođul árvala bargojaovku , beroškeahttá das makkár čoavddus Sámedikki rievttálaš dillái válljejuvvo , ahte sámelága § 2-1 goalmmát lađđasa nubbi čuokkis heaittihuvvo , ja ahte dan sadjái biddjo čuovvovaš cealkka : Stáhta ekonomiijanjuolggadusat gustojit Sámediggái dan muddui go heive .
Som beskrevet i kapittel 2.11 er Sametingets kontrollordninger i dag etablert med den hensikt å ivareta både en parlamentarisk kontroll og en administrativ intern kontroll .	Nu movt čilgejuvvui kapihtal 2.11:s , de leat Sámedikki dálá bearráigeahččanortnegat ásahuvvon dainna ulbmiliin ahte bisuhit parlamentáralaš ja siskkáldas hálddahuslaš goziheami .
Riksrevisjonen , som er et eksternt kontrollorgan med Stortinget som oppdragsgiver , ansvar for å føre kontroll med at Sametinget benytter bevilgede midler i tråd med Stortingets vedtak og forutsetninger .	Dasa lassin lea Riikarevišuvnnas , mii lea Stuoradikki olggobealde bearráigeahččanorgána , ovddasvástádus gozihit ahte Sámediggi geavaha ruđaid Stuoradikki mearrádusaid ja eavttuid mielde .
Eventuelle endringer i Sametingets egne interne kontrollordninger og statlige myndigheters kontrollbehov av Sametingets virksomhet , vil måtte vurderes i forhold til hvilke tiltak som foreslås for å sikre Sametinget en mer uavhengig stilling .	Vejolaš rievdadusat Sámedikki iežas siskkáldas bearráigeahččanortnegiin ja stáhtalaš bearráigeahččandárbbuin Sámedikki doaimma hárrái , fertejit veardiduvvot daid doaimmaid ektui mat árvaluvvojit sihkkarastin dihte Sámediggái eanet iešstivrejeaddji dili .
Riksrevisjonens rolle som Stortingets revisjons- og kontrollorgan vil ha ulik betydning alt etter hvilke statsrettslig løsning Sametinget tiltenkes .	Riikarevišuvnna rolla mearkkašupmi Stuoradikki revišuvdna- ja bearráigeahččanorgánan , lea dan duohken makkár stáhtarievttálaš árvvu Sámediggi oažžu .
Videre slås det fast i riksrevisjonsloven § 9 tredje ledd at Riksrevisjonen skal gjennomføre systematiske undersøkelser av økonomi , produktivitet , måloppnåelse og virkninger ut fra Stortingets vedtak og forutsetninger ( forvaltningsrevisjon ) .	Dasto cealká riikarevišuvdnalága § 9 goalmmát lađas ahte Riikarevišuvdna galgá čađahit vuogádatlaš ekonomiija , produktivitehta , ulbmilolaheami ja váikkuhusaid iskkademiid Stuoradikki mearrádusaid ja eavttuid ( hálddašanrevišuvnna ) vuođul .
Riksrevisjonen vil med en slik løsning også kunne gjennomføre forvaltningsrevisjon av Sametinget .	Dakkár čovdosiin sáhttá Riikarevišuvdna maiddái čađahit hálddašanrevišuvnna Sámedikkis .
Spørsmålet om riksrevisjonsloven § 9 første ledd vil omfatte Sametingets regnskap dersom Sametinget etableres som selvstendig rettssubjekt , er imidlertid etter arbeidsgruppens oppfatning tvilsomt .	Dattege eahpida bargojoavku sisttisdoallá go riikarevišuvdnalága § 9 vuosttaš lađas Sámedikki rehketdoalu jus Sámediggi ásahuvvo iešstivrejeaddji riektesubjeaktan .
Hva som skal defineres som ” regnskaper avlagt av statlige virksomheter og andre myndigheter ” vil kunne endres over tid avhengig av hvordan den statlige forvaltning organiseres og hvordan den statlige regnskapsordning innrettes .	Dat mat gohčoduvvojit ” stáhtalaš doaimmaid ja eará eiseválddiid rehketdoallun ” sáhttet áiggi vuollái rievddadit stáhtalaš hálddašeami mielde ja dan mielde movt stáhtalaš rehketdoalloortnet ásahuvvo .
Sametinget vil fortsatt være et offentlig organ som vil kunne utøve offentlig myndighet og som er offentlig finansiert .	Sámediggi boahtá ain leat almmolaš orgána mii čađaha almmolaš válddi ja mii lea almmolaččat ruhtaduvvon .
Arbeidsgruppen vil derfor anbefale at det inntas en uttrykkelig bestemmelse i sameloven om at Riksrevisjonen fører kontroll med Sametinget etter riksrevisjonsloven , jf. alternativet i riksrevisjonsloven § 9 første ledd ” andre organer eller virksomheter fastsatt i særlig lov ” .	Bargojoavku rávve danne ahte sámelahkii lasihuvvo čielga mearrádus mas Riikarevišuvdna galgá gozihit Sámedikki riikarevišuvdnalága mielde , vrd. molssaeavttu riikarevišuvdnalága § 9 vuosttaš lađđasis ” eará orgánat dahje doaimmat mat leat nannejuvvon sierra lágas ” .
En ny ordning med Sametinget som eget rettsubjekt vil måtte medføre en vurdering av hvorvidt det vil være hensiktsmessig om Sametinget utvelger en egen revisor .	Ođđa ortnet mas Sámediggi lea sierra riektesubjeaktan šaddá mielddisbuktit árvvoštallama das ahte lea go Sámediggái ulbmilaččamus ieš válljet iežas revisora .
Sametingets revisor vil kunne tenkes å ha ansvar for både regnskapsrevisjonen og forvaltningsrevisjonen .	Sámedikki revisoras sáhtášii de leat ovddasvástádus rehketdoallorevišuvnnas ja hálddašanrevišuvnnas .
Fordelen ved en slik ordning vil være at Sametinget selv vil kunne initiere undersøkelser og kontrollere problemstillinger som Sametinget anser som relevante . Sametinget vil dessuten selv få forelagt revisjonsresultatene , og ikke via Riksrevisjonens årlige rapportering til Stortinget , slik tilfelle er i dag .	Ovdamunni dakkár ortnegiin lea ahte Sámediggi ieš sáhttá álggahit iskkademiid ja gozihit čuolmmaid mat Sámedikki mielas leat áigeguovdilat , Sámediggi oažžu dalle maid ieš revišuvdnabohtosiid , mat dalle eai mana Riikarevišuvnna jahkásaš raporterema bokte Stuoradiggái nu movt dál lea .
Et alternativ kan her være løsningen som er valgt i helseforetaksloven §§ 44 og 45 .	Molssoeaktun sáhttá leat seamma čoavddus mii lea dearvvašvuođafitnodatlága §§ 44 ja 45 mielde .
Riksrevisjonslovens § 9 første ledd åpner imidlertid for en løsning hvor Riksrevisjonen fortsatt pålegges et revisjonsansvar overfor Sametinget , dersom Sametinget etableres som eget rettsubjekt .	Riikarevišuvnna § 9 vuosttaš lađas rahpá dattege vejolašvuođa válljet čovdosa mas Riikarevišuvnnas ain lea revišuvdnaovddasvástádus Sámedikki dáfus , jus Sámediggi vel ásahuvvo ge sierra riektesubjeaktan .
Etter arbeidsgruppens syn vil det ut fra et ressurshensyn være mest hensiktsmessig 104	Lágain adnojit dávjá doahpagat nugo ” almmolaš 104
Jf. spesialmerknadene til bestemmelsen i Innst. 54 O.nr. ( 2003-2004 ) kapittel 2.2.1 .	Vrd. mearrádusa sierramearkkašumiid Árv . 54 O.nr. ( 2003-2004 ) kapihtal 2.2.1 .
Side 69 av 86	Side 69 av 86
at Riksrevisjonen pålegges et slikt ansvar .	orgánat ” dahje ” stáhta dahje gielddaid ” orgánat .
Ofte benyttes i lovene formuleringer som ” offentlige organer ” eller organ for ” stat eller kommune ” .	Bargojoavku čujuha dás dušše moadde ovdamearkka dakkár almmolašrievttálaš láhkavuođuide , ja deattuha ahte listu lea vel guhkit .
Arbeidsgruppen peker her kun på et par eksempler for slik offentligrettslig lovgivning , og understreker at opplistningen ikke er uttømmende .	Oppalaš oaidnun šaddá ahte lágat mat atnet doahpaga ” almmolaš orgánat ” ain gustojit Sámediggái , muhto lágat mat gustojit ” stáhtii ja gielddaide ” leat eambbo eahpesihkkarat .
Plikten til å ha offentlig arkiv etter lov 4. desember 1992 nr. 126 om arkiv ( arkivloven ) kapittel II , retter seg mot ” offentlege organ ” .	Geatnegasvuohta doallat almmolaš arkiivva Juovlamánu 4. b. 1992 lága nr. 126 arkiivva birra ( arkiivaláhka ) kapihtal II , gusto ” almmolaš orgánaide ” .
Etter arbeidsgruppens oppfatning vil Sametinget klart være et offentlig organ selv om det etableres som selvstendig rettssubjekt .	Bargojoavku oaivvilda Sámedikki leat čielga almmolaš orgána vaikko ásahuvvo ge iešstivrejeaddji riektesubjeaktan .
Lov 16. juli 1999 nr. 69 om offentlige anskaffelser gjelder i følge lovens § 2 for ” statlige , kommunale og fylkeskommunale myndigheter og offentligrettslige organer ” som oppdragsgivere .	Suoidnemánu 16. b. 1999 láhka nr. 69 almmolaš háhkamiid birra gusto lága § 2 mielde ” stáhtalaš , gielddaid ja fylkkagielddaid eiseválddide ja almmolašrievttálaš orgánaide ” .
Siden Sametinget er uten egne inntekter kan det være naturlig å innta visse særregler i forhold til gjeldsforfølgning og konkurs , eventuelt en regel som begrenser Sametingets mulighet til å pådra seg gjeldsforpliktelser direkte .	Go Sámedikkis eai leat iežas sisaboađut , de sáhttá leat lunddolaš vuođđudit dihto sierranjuolggadusaid vealgečuovvumuša ja reastaluvvama hárrái , ja vejolaččat njuolggadusa mii ráddje Sámedikki vejolašvuođa njuolgga bidjat iežas vealggi vuollái .
Arbeidsgruppen har ikke hatt kapasitet til å foreta ytterligere konsekvensvurderinger .	Bargojoavku ii leat nákcen árvvoštallat eanet váikkuhusaid .
Side 70 av 86	Side 70 av 86
Arbeidsgruppens forslag om Sametingets formelle stilling	Bargojoavkku árvalusat Sámedikki formálalaš sajádaga birra
Lovforslag I lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) gjøres følgende endringer : §1-3 oppheves .	Láhkaárvalusat Geassemánu 12. b. 1987 láhka nr. 56 Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuođaid birra ( sámelágas ) rievdaduvvo čuovvovaččat : §1-3 fámuhuhttojuvvo .
§ 1-7 skal lyde : § 1-7 Sametingets rettslige stilling Sametinget er et selvstendig rettssubjekt og er part i avtaler med private og offentlige myndigheter og har partstilling overfor domstoler og andre myndigheter .	§ 1-7 galgá čuodjat : § 1-7 Sámedikki rievttálaš sajádat Sámediggi lea iešstivrejeaddji riektesubjeakta ja lea osolaš šiehtadusain mat dahkkojuvvojit priváhta ja almmolaš eiseválddiguin , ja das lea osolašsajádat duopmostuoluid ja eará eiseválddiid guovdu .
§ 2-1 nytt første ledd skal lyde : Sametinget er uavhengig av regjeringen og kan ikke instrueres med mindre dette følger av annen lovgivning .	§ 2-1 ođđa vuosttaš lađas čuodjá ná : Sámediggi lea sorjjasmeahttun ráđđehusas ja ii sáhte bagaduvvot jus eará lágat dan eai nanne .
§ 2-1 tredje ledd annet punktum oppheves .	§ 2-1 goalmmát lađđasa nubbi čuokkis fámuhuhttojuvvo .
§ 2-1 tredje ledd annet punktum skal lyde : Sametinget kan ved forskrift gi nærmere bestemmelser om de tilskuddsordninger tinget forvalter .	§ 2-1 goalmmát lađđasaš nubbi čuokkis galgá čuodjat : Sámediggi sáhttá láhkaásahusa bokte addit dárkilet njuolggadusaid daid doarjjaortnegiid birra maid diggi hálddaša .
§ 2-1 tredje ledd tredje punktum skal lyde : Statens økonomiregelverk gjelder for Sametinget så langt det passer .	§ 2-1 goalmmát lađđasaš nubbi čuokkis galgá čuodjat : Stáhta ekonomiijanjuolggadusat gustojit Sámediggái dan muddui go heive .
§ 2-2 nytt første ledd skal lyde : Statlige myndigheter skal konsultere Sametinget når det overveies å innføre lovgivning eller administrative tiltak som kan få direkte betydning for samene . .	§ 2-2 ođđa vuosttaš lađas čuodjá : Stáhtalaš eiseválddit galget ráđđádallat Sámedikkiin go árvvoštallet ásahit lágaid dahje hálddahuslaš doaimmaid mat sáhttet njuolgut váikkuhit sápmelaččaide .
Ny overskrift til § 2-2 skal lyde : Konsultasjoner og høring § 2-16 skal lyde : § 2-16 Riksrevisjonens kontroll Riksrevisjonen fører revisjon og kontroll med Sametingets virksomhet etter lov om Riksrevisjonen og instruks om Riksrevisjonens virksomhet fastsatt av Stortinget .	§ 2-2 ođđa bajilčála lea : Ráđđádallamat ja gulaskuddan § 2-16 galgá leat : § 2-16 Riikarevišuvnna bearráigeahččan Riikarevišuvdna doallá revišuvnna ja bearráigeahččá Sámedikki doaimma Riikarevišuvnna lága mielde ja Riikarevišuvnna doaimma bagadusa mielde maid Stuoradiggi lea mearridan .
Merknader til lovforslagene Til § 1-7 Sametingets rettslige stilling Bestemmelsen fastsetter at Sametinget er et selvstendig rettssubjekt og har de rettigheter og plikter som selvstendige rettssubjekt vanligvis har .	Mearkkašumit láhkaárvalusaide Til § 1-7 Sámedikki rievttálaš sajádat Mearrádus mearrida ahte Sámediggi lea iešstivrejeaddji riektesubjeakta ja ahte das leat dat vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat mat iešstivrejeaddji riektesubjeavttain dábálaččat leat .
Sametinget vil kunne være part i saker som behandles av offentlige myndigheter etter forvaltningsloven .	Dat mearkkaša ahte Sámedikkis lea rievttálaš doaibmanákca ja ahte das lea alddis ovddasvástádus ekonomalaš geatnegasvuođaid hárrái .
Eventuelle søksmål skal reises mot Sametinget , ikke mot staten ved ansvarlig departement .	Sámediggi sáhttá leat osolažžan áššiin maid almmolaš eiseválddit meannudit hálddašanlága mielde .
Ved at Sametinget er et eget rettssubjekt , vil ofSide 71 av 86	Duopmostuolloáššiin lea Sámedikkis dábálaš Side 71 av 86 bealálašnákca .
fentlige myndigheter ikke kunne instruere organet i større utstrekning enn private rettssubjekter .	Go Sámediggi lea sierra riektesubjeakta , de eai sáhte almmolaš eiseválddit bagadit orgána eambbo go priváhta riektesubjeavttaid ge .
Til nytt første ledd i § 2-1 Bestemmelsen fastsetter at Sametinget er uavhengig av regjeringen og at Sametinget ikke kan instrueres med mindre det foreligger særskilt hjemmel for det i lov .	§ 2-1 ođđa vuosttaš lađđasii Mearrádus nanne ahte Sámediggi lea sorjjasmeahttun ráđđehusas , ja ahte Sámediggi ii sáhte bagaduvvot jus ii leačča sierra láhkavuođđu dan dahkat .
Bestemmelsen er en kodifisering av gjeldende rett .	Mearrádus kodifisere dálá rievtti .
Bestemmelsen må eventuelt sees i sammenheng med § 1-7 hvor det fremkommer at Sametinget er et selvstendig rettssubjekt .	Mearrádus ferte vejolaččat lohkkot § 1-7 ovttas mas ovdanboahtá ahte Sámediggi lea iešstivrejeaddji riektesubjeakta .
Til § 2-1 tredje ledd annet punktum Bestemmelsen fastslår at Sametinget har kompetanse til å fastsette forskrifter hvor det gis nærmere bestemmelser om de tilskuddsordninger Sametinget forvalter .	§ 2-1 goalmmát lađđasa nuppi čuoggái Mearrádus nanne ahte Sámedikkis lea gelbbolašvuohta mearridit láhkaásahusaid main leat dárkilet njuolggadusat daid doarjjaortnegiid birra maid Sámediggi hálddaša .
Forvaltningsloven kapittel VII vil gjelde tilsvarende .	Hálddašanlága kapihtal VII gusto seamma muddui .
Til § 2-1 tredje ledd tredje punktum Bestemmelsen fastslår at Sametinget følger Statens økonomiregelverk i sin økonomiforvaltning .	§ 2-1 goalmmát lađđasa goalmmát čuoggái Mearrádus nanne ahte Sámediggi čuovvu Stáhta ekonomiijanjuolggadusaid iežas ekonomiijahálddašeamis .
Eventuelle unntak fra regelverket tas opp som egen sak .	Vejolaš spiehkasteamit njuolggadusain ovddiduvvojit sierra áššin .
Konsultasjonsretten gjelder ikke i stedet for høringsretten etter § 2-2 annet ledd , men gjelder i tillegg til denne .	§ 2-2 ođđa vuosttaš lađđasii Ráđđádallamat ja gulaskuddan Mearrádusa vuosttaš lađas nanne ahte Sámedikkis lea riekte ráđđádallat dakkár áššiin mat njuolgut váikkuhit sámi beršotumiid .
Til grunn for bestemmelsen ligger den folkerettslige forpliktelsen til å konsultere urfolk slik denne kommer til uttrykk i ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater artikkel 6 .	Mearrádusa vuođđun lea álbmotrievttálaš geatnegasvuohta ráđđádallat eamiálbmogiiguin nu movt dat lea ovddiduvvon ILO-konvenšuvnnas nr. 169 iešstivrejeaddji stáhtaid eamiálbmogiid ja čearddaid birra artihkal 6:s .
Konsultasjonene skal gjennomføres slik de er nærmere konkretisert i : − Prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget , fastsatt ved kongelig resolusjon 1. juli 2005. − Retningslinjer for verneplanarbeid etter naturvernloven i samiske områder , 31. januar 2007. − Prosedyrer for budsjettarbeid mellom Sametinget og staten .	Ráđđádallamat galget dollojuvvot nu movt leat lagabui čilgejuvvon čuovvovaš čállosiin : − Stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki ráđđádallanbargovuogit , dohkkehuvvon gonagaslaš resolušuvnnas suoidnemánu 1. b. 2005:s. − Suodjalanplánabarggu njuolggadusat sámi guovlluid luonddusuodjalanlága mielde , ođđajagimánu 31. b. 2007. − Sámedikki ja stáhta bušeahttabargovuogit .
Til § 2-16 Riksrevisjonens kontroll Bestemmelsen fastsetter at Riksrevisjonen fører revisjon og kontroll med Sametingets virksomhet etter lov 7. mai 2004 nr. 21 om Riksrevisjonen og instruks om Riksrevisjonens virksomhet vedtatt av Stortinget 11. mars 2004 .	§ 2-16 Riikarevišuvnna bearráigeahččan Mearrádus nanne ahte Riikarevišuvdna čađaha revišuvnna ja dárkkista Sámedikki doaimma Miessemánu 7. b. 2004 láhka nr. 21 mielde , Riikarevišuvnna ja Riikarevišuvnna bagadusa birra Stuoradikkis dohkkehuvvon njukčamánu 11. b. 2004:s .
Bestemmelsen vil innebære at Riksrevisjonen både vil ha ansvar for revisjon av Sametingets regnskap og for eventuell forvaltningsrevisjon av Sametingets virksomhet , jf. riksrevisjonsloven § 9 første og tredje ledd .	Mearrádus mielddisbuktá ahte Riikarevišuvnnas šaddá leat ovddasvástádus sihke Sámedikki rehketdoalu revišuvnnas ja vejolaččat Sámedikki doaimma hálddašanrevišuvnnas , vrd. riikarevišuvdnalága § 9 vuosttaš ja goalmmát lađđasa .
Side 72 av 86	Side 72 av 86
Vurderinger av og forslag til nye budsjettprosedyrer Arbeidsgruppens forslag til budsjettprosedyrer skal , jf. mandatet , ta utgangspunkt i de folkerettslige forpliktelsene som påligger staten overfor urfolk .	Ođđa bušeahttabargovugiid árvvoštallamat ja árvalusat Bargojoavkku árvalus bušeahttabargovugiide galgá , vrd. mandáhta , vuođđuduvvot daidda álbmotrievttálaš geatnegasvuođaide mat stáhtas leat eamiálbmogiid guovdu .
Arbeidsgruppens forslag skal også bygge på de folkerettslige vurderingene i rapporten om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Bargojoavkku árvalus galgá maiddái vuođđuduvvot stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki ráđđádallanvugiid raportta álbmotrievttálat árvvoštallamiidda .
Videre legger arbeidsgruppen vekt på den samepolitiske utviklingen , særlig utviklingen av Sametingets rolle som representativt organ for samene .	Dasto lea bargojoavku deattuhan sámepolitihkalaš ovdáneami , erenoamážit Sámedikki rolla ovdáneami sápmelaččaid ovddasteaddji orgánan .
Folkerettslige vurderinger Konsultasjonsplikten i ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 6.1. a gjelder lovgivning og administrative tiltak .	Álbmotrievttálaš árvvoštallamat ILO-konvenšuvnna nr. 169 artihkal 6.1. a ráđđádallangeatnegasvuohta gusto láhkaaddimii ja hálddahuslaš doaimmaide .
I rapporten ” Prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget ” etableres grunnlag for en felles forståelse mellom statlige myndigheter og Sametinget om statens konsultasjonsplikt etter ILO-konvensjon nr. 169 .	Raporttas ” Stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki ráđđádallanbargovuogit ” ovddiduvvo stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki oktasaš ipmárdus stáhta ráđđádallangeatnegasvuođa hárrái ILO-konvenšuvnna nr. 169 mielde .
Prosedyrer i forbindelse med budsjettarbeid ble ikke behandlet på grunn av at problemstillingen reiser en rekke særskilte spørsmål .	Bušeahttabargovuogit eai meannuduvvon dás dainna go dat čuolmmat mielddisbuktet olu erenoamáš gažaldagaid .
Urfolks rett til deltakelse og statens plikt til å gjennomføre konsultasjoner er fundamentale prinsipper i ILO-konvensjon nr. 169 , og går igjen i flere av artiklene i konvensjonen .	Eamiálbmogiid riekti searvat ráđđádallamiidda ja stáhta geatnegasvuohta ráđđádallat leat vuđolaš prinsihpat ILO-konvenšuvnnas nr. 169 , ja dat leat maiddái eará artihkkaliin konvenšuvnnas .
Det er også et grunnleggende prinsipp i konvensjonen at urfolk så langt som mulig har rett til å ha kontroll med sin egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Konvenšuvnnas lea maiddái vuđolaš prinsihppan ahte eamiálbmogat galget nu bures go vejolaš beassat ieža dárkut iežaset ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami .
I arbeidsgrupperapporten om konsultasjonsprosedyrene er det foretatt en generell vurdering av de folkerettslige forpliktelsene til å konsultere samene .	Bargojoavkoraporttas ráđđádallanbargovugiid birra leat álbmotrievttálaš geatnegasvuođat ráđđádallat eamiálbmogiiguin , oppalaččat árvvoštallojuvvon .
105 I ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 2 etableres prinsippet om at urfolk har rett til deltakelse i regjeringens samordnende virksomhet for å verne urfolks rettigheter og å garantere at deres integritet blir respektert .	105 ILO-konvenšuvnna nr. 169 2. artihkkalis ovddiduvvo prinsihppa ahte eamiálbmogiin lea riekti searvat ráđđehusa oktiiheivehuvvon doibmii vai besset suodjalit eamiálbmogiid vuoigatvuođaid ja dáhkidit ahte sin integritehta doahttaluvvo .
Bestemmelsen uttrykker prinsippet om at urfolk skal ha rett til å vedta sine egne prioriteringer for utviklingsprosessen og så langt som mulig å ha kontroll med egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Dat mearrádus ovddida prinsihpa ahte eamiálbmogis galgá leat riekti dahkat deaŧalašvuođaortnega ovdánanproseassas ja nu guhkás go vejolaš beassat jođihit iežaset ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami .
ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 6.1. a slår fast at urfolk skal konsulteres når det vurderes å innføre ” lovgivning eller administrative tiltak ” .	ILO-konvenšuvnna nr. 169 artihkal 6.1. a nanne ahte eamiálbmogat galget beassat ráđđádallat go lea jurdda ásahit ” lágaid dahje hálddahuslaš doaimmaid ” .
I tillegg til lover og grunnlovsforslag nevnes i retningslinjer , programmer , tjenester eller politiske vedtak .	Lassin lágaide ja vuođđoláhkaárvalusaide namuhuvvojit njuolggadusat , prográmmat , bálvalusat dahje politihkalaš mearrádusat .
Det er vanskelig å se at et urfolk skal kunne ha en slik kontroll uten å kunne utøve betydelig påvirkning på de økonomiske forutsetningene .	Lea váttis diehtit movt eamiálbmot galggašii sáhttit jođihit dakkár ovdáneami jus ii beasa mearkkašahtti láhkái váikkuhit ekonomalaš eavttuid .
Dette er i overensstemmelse med konvensjonens overordnede målsetting om at urfolk selv skal ha kontroll over sin egen utvikling og hvor konsultasjoner er et fundamentalt prinsipp .	Dat čuovvu konvenšuvnna bajimus ulbmila das ahte eamiálbmogat galget ieža beassat jođihit iežaset ovdáneami , ja ahte ráđđádallamat leat guovddáš prinsihppan .
For en mer utfyllende omtale av konsultasjonsordningen henvises det til arbeidsgrupperapporten om konsultasjonsordningen pkt. 4.2.2 til 4.2.5. 106 ILO Convention on indigenous and tribal peoples , 1989 ( No.169 ) : A manual .	Čujuhit bargojoavkoraportii ráđđádallanortnega birra gos ráđđádallanortnet čilgejuvvo dárkileappot , geahča čuo. 4.2.2 rájes 4.2.5 rádjái . 106 ILO Convention on indigenous and tribal peoples , 1989 ( No.169 ) : A manual .
http://www.ilo.org/public/english/standards/norm/egalite/itpp/convention/manual.pdf	http://www.ilo.org/public/english/standards/norm/egalite/itpp/convention/manual.pdf
Side 73 av 86	Side 73 av 86
Videre vil budsjettvedtak være et politisk vedtak eller et tegn på prioritering for i hvilken retning myndighetene ønsker at politikken skal gå .	Dasto leat bušeahttamearrádusat politihkalaš mearrádusat dahje mearkkat dasa guđe guvlui eiseválddit dáhttot politihka ovdánit .
Budsjettvedtak vil kunne ha direkte betydning for samene .	Bušeahttamearrádusain sáhttá leat njuolgga váikkuhus sápmelaččaide .
Stortinget fatter dessuten vedtak om budsjettet hvert år .	Dasto dahká Stuoradiggi bušeahttamearrádusa juohke jagi .
Det er derfor gode grunner for at administrative tiltak også omfatter fastsettelsen av budsjettet til samiske formål .	Danne lea ágga jáhkkit ahte hálddahuslaš doaimmat maiddái mearkkašit sámi ulbmiliid bušeahta mearrideami .
Bestemmelsen gir i følge ekspertgruppen liten veiledning , men gruppen uttaler en fortolkning som er mest mulig lojal overfor konvensjonens grunnleggende prinsipp , om at urfolk har rett til kontroll over egen utvikling , tilsier at det foreligger en forhandlingsplikt for staten .	Áššedovdijoavkku mielas addá mearrádus unnán bagadeami , muhto joavku cealká ahte dulkojupmi mii lea nu oskkáldas go vejolaš konvenšuvnna vuođđoprinsihppii das ahte eamiálbmot galgá ieš beassat jođihit iežas ovdáneami , čujuha ahte stáhtas lea ráđđádallangeatnegasvuohta .
Forståelsen av formuleringen ” så langt som mulig ” skal tolkes med den fleksibilitet ILO-konvensjon nr. 169 artikkel 34 åpner for .	Nu guhkás go vejolaš ” galgá dulkojuvvot dainna njuovžilisvuođain maid ILO-konvenšuvnna nr. 169 artihkal 34 addá .
I kraft av denne rett bestemmer de fritt sin politiske stilling , og fremmer fritt sin egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling . ” .	Dan rievtti fámu bokte mearridit sii friddjadit iežaset politihkalaš sajádaga , ja ovddidit friddjadit sin iežaset ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami ” .
Innholdet og rekkevidden av denne bestemmelsen når den skal praktiseres er imidlertid fortsatt under utvikling .	Dattege ferte ain oaidnit dán mearrádusa sisdoalu ja viidodaga go dan galgá geavahit .
Muligheten til å påvirke og avgjøre de økonomiske rammene og prioriteringene er viktig for et hvert folk som skal styre sin egen utvikling .	Vejolašvuohta váikkuhit ja mearridit ekonomalaš rámmaid ja vuoruhemiid lea deaŧalaš juohke álbmogii mii galgá iežas ovdáneami stivret .
Betydningen av urfolks rett til å kontrollere sin egen økonomiske utvikling i henhold til SP artikkel 1 har vært viet oppmerksomhet fra FNs Menneskerettighetskomité .	Maiddái ON . ` Olmmošvuoigatvuođalávdegoddi lea fuomášan eamiálbmogiid rievtti jođihit iežaset ekonomalaš ovdáneami mearkkašumi SP 1. artihkkala ektui .
109 I sin kommentar til periodisk rapport fra New Zealand uttaler komiteen at : “ The approach of providing compensation from public funds helps to avoid tensions that might otherwise hamper the recognition of indigenous land and resource rights ” .	109 New Zealand áigodatraportta hárrái cealká lávdegoddi : “ The approach of providing compensation from public funds helps to avoid tensions that might otherwise hamper the recognition of indigenous land and resource rights ” .
110 I denne sammenhengen kan det også noteres at Menneskerettighets-	110 Dan oktavuođas mearkkašit ahte Olmmošvuoigat-
I noen land , for eksempel Danmark og USA , blir statsbudsjettet vedtatt i lov .	Muhtun riikkain , ovdamearkka dihte Danmárkkus ja USA:s mearriduvvo stáhtabušeahtta láhkan .
Utkast fra finsk-norsk-svensk-samisk ekspertgruppe til nordisk samekonvensjon punkt 7.3.2 på side 146-147. 109 FN Document CCPR , / CO/70/DNK punkt 6 .	Suoma-norgga-ruoŧa-sámi áššedovdijoavkku sámekonvenšuvdnaárvalus čuokkis 7.3.2 siidu 128. 109 FN Document CCPR , / CO/70/DNK čuokkis 6 .
Eksaminert 20. oktober 2000. 110 FN Document CCPR , / CO/75/NZL punkt 7 .	Eksaminerejuvvon golggotmánu 20. b. 2000. 110 FN Document CCPR , / CO/75/NZL čuokkis 7 .
Eksaminert 9. og 10. juli 2001. 108	Eksaminerejuvvon suoidnemánu 9. ja 10. b. 2001. 108
Side 74 av 86	Side 74 av 86
Etablering av ordninger som åpner for reell samisk innflytelse over utviklingen av samisk kultur , språk og samfunnsliv , innebærer en utvikling av Sametinget som representativt organ for samene .	Dakkár ortnegat mat rahpet sápmelaččaid duohta váikkuheami sámi kultuvrra , giela ja servodateallima ovdáneamis , mearkkaša ovdáneami Sámedikkis sápmelaččaid ovddasteaddji orgánan .
Etableringen av nye budsjettprosedyrer vil også kunne bidra til å tydeliggjøre Sametingets posisjon i det demokratiske styringssystemet i Norge .	Ođđa bušeahttabargovuogit sáhttet maiddái leat mielde čalmmustahttimis Sámedikki sajádaga Norgga demokráhtalaš stivrenvuogádagas .
Merknad fra Sametingets medlemmer i arbeidsgruppen Ordlyden i artikkel 7 anerkjenner en positiv rett for urfolk .	Mearkkašupmi Sámedikki lahtuin bargojoavkkus 7. artihkkala sánit dohkkehit eamiálbmogiidda positiiva rievtti .
Dette innebærer en noe videre forpliktelse enn konsultasjoner etter artikkel 6 som sier noe om hvordan en skal gjennomføre konvensjonen i nasjonal rett .	Dat mielddisbuktá veahá viidát geatnegasvuođa go 6. artihkkala ráđđádallamat mii čilge movt konvenšuvdna galgá čađahuvvot našovnnalaš rievttis .
Likedan var dialogen mellom departementet og Sametinget lagt opp på samme måte som for ordinære underlagte etater .	Maiddái departemeantta ja Sámedikki gulahallan lei lágiduvvon seammaládje go dábálaš vuollásaš etáhtaid dáfus .
Dette har gradvis endret seg Da Sametinget ble nettobudsjettert i 1999 , ble det samtidig innført nye budsjettprosedyrer for behandlingen og samordningen av i samiske saker i budsjettprosessen ( se kap. 2.10 ) .	Dat lea dađistaga rievdan . Go Sámediggi nettobušetteregođii 1999:s , ráhkaduvvojedje seammás ođđa bušeahttabargovuogit sámi áššiid meannudeami ja oktiiheiveheami várás ( geahča kap. 2.10 ) .
Målsetningen var bl.a. å løfte opp disse sakene til politisk nivå tidlig i prosessen , og få til en helhetlig behandling av samiske saker i budsjettprosessen .	Ulbmilin lei árrat juo proseassas loktet daid áššiid politihkalaš dássái , ja oččodit ollislaš meannudeami sámi áššiin bušeahttaproseassa oktavuođas .
At et budsjettsatsningsforslag fra Sametinget faktisk går videre i budsjettprosessen ligger fremdeles i det enkelte departements , dvs. statsråds makt .	Dat ahte Sámedikki bušeahttaáŋgiruššanevttohus duođaid ovdána bušeahttaproseassas lea ain ovttaskas departemeantta , dahje namalassii stáhtaráđi duohken .
Dagens budsjettprosedyrer synes lite forpliktende for regjeringen , mens Sametinget bruker mye ressurser og , som det viser seg i praksis , får lite gjennomslag .	Dálá bušeahttavuogit eai oro leame nu geatnegahttin ráđđehussii , ja Sámediggi atná olu resurssaid ja čájehuvvo ahte ožžot unnán doarjaga .
Den administrative dialogen mellom Sametinget og departementene er etter hvert tilpasset Sametingets uavhengige stilling .	Sámedikki ja departemeanttaid hálddahuslaš dialoga lea dađistaga heivehuvvogoahtán Sámedikki iešstivrejeaddji sajádahkii .
Som folkevalgt organ har Sametinget en selvstendig myndighet og et selvstendig ansvar for sin politiske virksomhet .	Álbmotválljejuvvon orgánan lea Sámedikkis iešstivrejeaddji váldi ja iešstivrejeaddji ovddasvástádus politihkalaš doaimmas hárrái .
Departementenes dialog med Sametinget skal skje på et mer overordnet nivå og har ikke til formål å påvirke og følge opp Sametingets måloppnåelse og resultat .	Departemeanttaid dialoga Sámedikkiin galgá dáhpáhuvvat váldodoaimmalaš dásis , ja das ii leat ulbmilin váikkuhit dahje čuovvolit Sámedikki ulbmilolaheami ja bohtosiid .
Som fast praksis blir det avholdt 111	Fásta vuohki lea ahte Sáme 111
Henriksen , Scheinin , Åhrén : Det samiska folkets rätt till självbestämmande , s. 346-347 , i Nordisk samekonvensjon : Utkast fra finsk-norsk-svensk-samisk ekspertgruppe , avgitt 26. oktober 2005 .	Henriksen , Scheinin , Åhrén : Sámi álbmoga iešmearrideami vuoigatvuohta , s. 346-347 , i Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna : Suoma-Norgga-Ruoŧa-Sámi áššidovdi joavkku álgohápmi , geigejuvvon golggotmánu 26. b. 2005 .
Oslo 2005	Oslo 2005
Side 75 av 86	Side 75 av 86
administrative dialogmøter mellom Sametinget og Arbeids- og inkluderingsdepartementet en gang hvert halvår , hvor blant annet overordnede spørsmål knyttet til økonomiforvaltningen kan være tema .	Lea fásta geavat ahte dollojuvvojit hálddahuslaš dialogačoahkkimat Sámedikki ja Bargo- ja searvadahttindepartementta gaskka okte juohke jahkebealis , gos earret eará guovddáš jearaldagat ekonomiijahálddašeami birra sáhttet leat fáddán .
På møtene utveksles gjensidig informasjon om både administrative forhold og aktuelle samepolitiske saker som krever administrativ oppfølging .	Čoahkkimiin lonohallet guovttebealát dieđuid sihke hálddahuslaš diliid ja áigeguovdilis sámepolitihkalaš áššiid birra mat gáibidit hálddahuslaš čuovvoleami .
Tilsvarende blir det avholdt halvårlige møter mellom Sametinget og ulike aktuelle departementer .	Seammaládje dollojuvvojit jahkebeallásaš čoahkkimat Sámedikki ja iešguđet guoskevaš departementtaid gaskka .
I henhold til pkt. 5 i konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og regjeringen er det også innført en ordning med halvårlige administrative konsultasjonsmøter mellom Sametinget og Samordningsutvalget for samiske spørsmål .	Sámedikki ja ráđđehusa Ráđđádallanšiehtadusa 5. čuoggá mielde lea maiddái ásahuvvon ortnet gos lágiduvvojit jahkebeallásaš hálddahuslaš ráđđádallančoahkkimat Sámedikki ja Sámi áššiid ovttastahttinlávdegotti gaskka .
I budsjettsammenheng er Sametinget gradvis gitt mer innflytelse ved at Sametinget har overtatt forvaltningen av ordninger som ble opprettet for å styrke samisk kultur , språk og næringsutvikling , og dermed opprettholde bosettingen i samiske områder .	Bušeahttaoktavuođas lea Sámediggi dađistaga ožžon eambbo váikkuhanválddi go Sámediggi lea hálddašišgoahtán ortnegiid mat ásahuvvojedje nannet sámi kultuvrra , giela ja ealáhusovdáneami , ja mat dainnalágiin galget bisuhit ássama sámi guovlluin .
Myndigheten Sametinget har her er å fastsette retningslinjer for tilskuddsordningene .	Dat váldi mii Sámedikkis lea dán oktavuođas , lea mearridit doarjjaortnegiid njuolggadusaid .
Overgangen til nettobudsjettering i 1999 bidro til å gi Sametinget større frihet i budsjettsammenheng ved at Sametinget fikk mulighet til å selv prioritere innenfor den gitte budsjettrammen .	Nuppásuhttin nettobušetteremii 1999:s lei mielde addime Sámediggái stuorát friddjavuođa bušeahttaoktavuođas dan bokte ahte Sámediggi oaččui vejolašvuođa ieš vuoruhišgoahtit juolluduvvon bušeahttarámma siskkobealde .
Dette innebar at departementene – i prinsippet – ikke skal prioritere for Sametinget .	Dát mielddisbuvttii ahte departementtat – prinsihpas – eai galgga vuoruhit Sámedikki ovddas .
Intensjonen ved innføringen av nettobudsjetteringen av Sametinget og samtidig nye budsjettprosedyrer , var altså å gi Sametinget en friere stilling , og muligheten til selv å prioritere hvilke tiltak som bør gjennomføres innenfor eget budsjett for å ivareta og utvikle det samiske samfunnet .	Ulbmil Sámedikki nettobušetterema ásahemiin ja seammás ođđa bušeahttavugiid ásahemiin lei nappo addit Sámediggái eambbo friddja vuođu , ja vejolašvuođa ieš beassat vuoruhit makkár doaimmat berrejit čađahuvvot iežas bušeahta siskkobealde vai sáhttá fuolahit ja ovdánahttit sámi servodaga .
I budsjettsammenheng vil denne muligheten være knyttet til virkemidler Sametinget selv rår over , det vil si muligheten til å bevilge mindre midler til ett tiltak ett år for å styrke et annet .	Bušeahttaoktavuođas lea dát vejolašvuohta čadnojuvvon gaskaomiide maid Sámediggi ieš ráđđe , dat mearkkaša vejolašvuođa juolludit smávit ruhtasupmiid ovtta doibmii ovtta jahkái nannen dihte eará doaimma .
Sametinget utarbeider årlig sitt budsjettforslag og gir her sitt syn på behov for nye tiltak i det samiske samfunnet .	Sámediggi ráhkada jahkásaččat bušeahttaárvalusa ja muitala dainna makkár ođđa doaimmaid sámi servodat dárbbaša sin mielas .
Når dette vedtaket behandles videre i departementene , skal det være slik at departementene for eksempel ikke skal vurdere hvorvidt ett av Sametingets budsjettforslag ( nye satsinger ) er bedre enn et annet .	Go dát mearrádus gieđahallojuvvo viidáseappot departemeanttain , de galgá leat nu ahte departementtat ovdamearkka dihte eai galgga árvvoštallat lea go Sámedikki bušeahttaárvalus ( ođđa vuoruheamit ) buoret go nubbi .
Det er i prinsippet , slik intensjonen var uttrykt da de nye budsjettprosedyrene ble innført , Sametinget selv som skal bestemme hvor økte midler til samiske formål over Sametingets budsjett skal settes inn .	Prinsihpas , nu go ulbmil celkojuvvui dalle go ođđa bušeahttavuogit ásahuvvojedje , lea Sámediggi ieš mii galgá mearridit gosa sámi áššiid lassijuolludeamit Sámedikki bušeahta bokte galget biddjojuvvot .
Unntaksvis er det gitt en rammeøkning til Sametinget slik at Sametinget selv kan prioritere hvilke tiltak en ønsker å gjennomføre .	Duohta dilis lea čájehuvvon ahte go Sámediggi lea ožžon juolluduvvot lassiruđaid , de leat oppalohkái leamaš ruđat mat leat vásedin juolluduvvon ovttaskas doaimmaide .
Sametinget ble i 1999 gitt en rammeøkning på vel 7 mill. kr over Kommunal- og regionaldepartementets budsjett , hvorav 3 mill. kr ble øremerket kulturformål .	Sámediggi oaččui 1999:s birrasiid 7 milj. kr rámmalasáhusa Gielda- ja guovlodepartementta bušeahtta bokte , gos 3 milj. kr várrejuvvojedje kulturdoaimmaide .
Side 76 av 86	Side 76 av 86
Videre kan man se at det er bevilget midler til tiltak over Sametingets budsjett som regjeringen har betegnet som et viktig satsningsområde , men som Sametinget selv ikke har øverst på sin prioriteringsliste .	maide ráđđehus duođasge lea juolludan ruđaid , de čájehuvvo ahte jagiid čađa leat juolluduvvon lassiruđat doaimmaide maid Sámediggi lea bidjan vuoruhanlistui iežas bušeahttaevttohusas , muhto hárve doaimmaide maid Sámediggi ieš lea vuoruhan bajimussii .
Sametingets saksmengde og aktivitet har økt betraktelig de siste årene ( jf. kap. 2.3 ) .	Sámedikki áššehivvodagat ja doaimmat leat lassánan dovdomassii maŋemus jagiid ( gč. kap. 2.3 ) .
Når Sametinget har overtatt forvaltningen av tilskuddsordninger og midler til samiske institusjoner , er dette i hovedsak fulgt opp med en administrativ styrking .	Go Sámediggi lea váldán badjalasas sámi ásahusaid doarjjaortnegiid ja juolludemiid hálddašeami , de lea dát vuosttažettiin čuovvoluvvon hálddahuslaš nannejumiin .
Et annet forhold knyttet til Sametingets budsjettsituasjon , som også gjelder budsjettets størrelse , er at Sametinget møter store forventninger om bedre tider fra enkeltmennesker , institusjoner og organisasjoner når det overtar ordninger fra departementene .	Eará dilli mii lea čadnojuvvon Sámedikki bušeahttadillái , mii maiddái guoská bušeahta sturrodahkii , lea dat ahte ovttaskas olbmuin , ásahusain ja organisašuvnnain leat stuora vuordámušat Sámediggái ahte áiggit galget buorránit go váldet badjelasaset departementtaid ortnegiid .
Når Sametinget ikke kan møte denne forventningen fordi budsjettet ikke tillater det , kan Sametinget oppleves som en bremsekloss i stedet for en spydspiss i det samiske samfunnet .	Go Sámediggi ii nagot ollašuhttit dáid vuordámušaid bušeahta geažil , de vásihit Sámedikki goazanin dan sadjái go sáitenjuollan sámi servodahkii ávkin .
Videre har rammevilkårene for enkelte samiske institusjoner – i alle fall for en periode – blitt vanskeligere i stedet for bedre etter at Sametinget har overtatt forvaltningen , fordi institusjonene ikke har blitt omfattet av regjeringens satsning på området .	Viidáseappot leat ovttaskas sámi ásahusaid rámmaeavttut – goit muhtun áigodahkii – šaddan heajubun eai ge buorebun maŋŋel go Sámediggi lea váldán badjelasas hálddašeami , danne go ráđđehusa vuoruheamit eai leat fátmmastan ásahusaid dán suorggis .
Et eksempel kan være samiske museer , som de første årene etter overføringen til Sametinget i 2001 ble hengende etter i satsningen på museumsreformen .	Okta ovdamearka leat sámi museat , mat vuosttaš jagiid maŋŋel go sirdojuvvojedje Sámedikki vuollái 2001:s bázahalle museaođasteami vuoruheami ektui .
Dette er forhold som kan bidra til å svekke Sametingets legitimitet blant den samiske befolkningen .	Dát leat dakkár dilit mat sáhttet leat mielde billisteame Sámedikki legitimitehta sámi álbmoga bealis .
Sametinget bør ha mulighet til å legge til rette for gode prosesser mellom Sametinget og samiske interesser som mottar midler fra Sametinget .	Sámedikkis berre leat vejolašvuohta ovddidit buriid proseassaid Sámedikki ja daid sámi beroštumiid gaskka mat ožžot ruđaid Sámedikkis .
Kap. 2.10.1 gjør rede for budsjettprosessen i Sametinget .	Kap. 2.10.1 čielggada Sámedikki bušeahttaproseassa .
Hovedproblemstillingen her er at Sametinget har liten tid til dialog med det sivile samiske samfunnet .	Váldočuolbma dás lea ahte Sámedikkis lea unnán áigi doalahit dialoga siviila sámi servodagain .
I 2007 forvalter Sametinget 275 mill. kroner og en rekke ordninger som inkluderer mange samiske institusjoner og samiske kommuner .	2007:s lasihuvvui rámma vel 3,5 milj. ruvnnuin maid Sámediggi ieš jugii iežas vuoruheami mielde .
113 Et eksempel på både at regjeringen har overført og øremerket midler til tiltak Sametinget selv ikke har omtalt i sin prioriteringsliste , og at regjeringen har bevilget midler til tiltak regjeringen selv mener er viktig , men Sametinget ikke har så høyt på sin prioriteringsliste , er tospråklighetsmidlene til kommunene og fylkeskommunene innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	113 Ovdamearka sihke dasa ahte ráđđehus lea juolludan ja várren ruđaid doaimmaide maid Sámediggi ieš ii leat namuhan iežas vuoruhanlisttus , ja ahte ráđđehus lea juolludan ruđaid doaimmaide maid ráđđehus ieš oaivvilda deaŧalažžan , muhto maid Sámediggi ii leat vuoruhan nu bajás iežas listtus , leat guovttegielalašvuođaruđat suohkaniidda ja fylkkasuohkaniidda sámegiela hálddašanguovllus .
Det er Sametinget som forvalter disse midlene , og har gjort det siden 1993 .	Lea Sámediggi mii hálddaša dáid ruđaid , ja dan lea dahkan 1993 rájes .
I perioden 2002-2005 ble bevilgningen økt med til sammen 22,2 mill. kr. .	Áigodagas 2002-2005 lasihuvvui juolludeapmi birrasiid 22,2 milj. ruvnnuin .
Sametinget hadde ikke tiltaket på sin prioritetsliste for 2002 , men utvikling av språksentra og andre språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet på hhv. 7. og 10 plass .	Sámediggi ii lean bidjan dán doaimma vuoruhanlistui 2002:s , muhto baicca giellaguovddážiid ja eará giellaprošeavttaid ovdánahttima olggobealde hálddašanguovllu 7. ja 10. sadjái .
Fra 2005 har ikke Sametinget nummerert sakene som omtales i budsjettsatsningsvedtaket .	2005 rájes ii leat Sámediggi nummarastán áššiid mat namuhuvvojit bušeahttavuoruhanmearrádusas .
For 2005 skisserer imidlertid Sametinget et behov på 40 mill. kroner til språktiltak , hvorav 10 mill. kr til tospråklighet til kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet .	2005:s ovddida Sámediggi dattetge ahte dárbbaša 40 milj. ruvnno gielladoaimmaide , gos 10 milj. kr galget guovttegielalašvuhtii suohkaniidda ja fylkkasuohkaniidda sámegiela hálddašanguovllus .
Side 77 av 86	Side 77 av 86
Denne problemstillingen er også knyttet til Sametingets legitimitet som folkevalgt organ og representativt organ for samene .	Dát čuolbma lea maiddái čadnojuvvon Sámedikki legitimitehtii álbmotválljen orgánan ja sápmelaččaid ovddasteaddji orgánan .
Bruk av rapport fra Faglig analysegruppe I forbindelse med etableringen av konsultasjonsprosedyrene ble det enighet om å etablere en Faglig analysegruppe som blant annet på bakgrunn av samisk statistikk årlig avlegger en rapport om situasjon og utviklingstrekk i samiske samfunn .	Fágalaš analysajoavkku raportta geavaheapmi Dan oktavuođas go ásahuvvojedje ráđđádallanvuogit , de lei ovttamielalašvuohta das ahte galgá ásahuvvot Fágalaš analysajoavku mii earret eará sámi statistihka vuođul jahkásaččat ráhkada raportta sámi servodaga dili ja ovdánanmearkkaid birra .
Videre sies det at når statlige myndigheter eller Sametinget mener det er behov for utredninger for å styrke faktagrunnlaget eller det formelle grunnlaget for vurderinger og beslutninger , skal dette tilkjennegis så tidlig som mulig , og partene skal bringe spørsmål knyttet til mandat for eventuelle utredninger inn i konsultasjonsprosessen .	Viidáseappot daddjo ahte go stáhtalaš eiseválddit dahje Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu čielggademiide nannen dihte fáktávuođu dahje árvvoštallamiid ja mearrádusaid formálalaš vuođu , de galgá dát ovddiduvvot nu árrat go lea vejolaš , ja bealit galget ovddidit jearaldagaid vejolaš čielggademiid mandáhta birra ráđđádallanproseassas .
Staten og Sametinget har plikt til å bistå med nødvendige opplysninger og materiale som det er behov for ved gjennomføringen av utredningsarbeidet .	Stáhtas ja Sámedikkis lea geatnegasvuohta leat mielde ovddideame dárbbašlaš dieđuid ja ávdnasiid maidda lea dárbu čielggadanbarggu čađaheamis .
Mandat og medlemmer i denne gruppen er foreløpig ikke fastsatt , men vil etter planene være klart i løpet av våren .	Dán joavkku mandáhtta ja miellahtut eai leat vuos mearriduvvon , muhto plána mielde galgá dat čielgat giđa mielde .
Arbeidsgruppen mener at bruk av analysegruppens rapport er et viktig element i nye budsjettprosedyrer .	Bargojoavku oaivvilda ahte analysajoavkku raportta geavaheapmi lea deaŧalaš oassi ođđa bušeahttavugiin .
Dette vil legge et godt grunnlag for de drøftelser som skal skje om budsjettet til samiske formål og satsninger på samiske tiltak .	Dát láhčá buori vuođu daidda digaštallamiidda mat galget čađahuvvot sámi áššiid ja sámi doaibmavuoruhemiid birra bušeahta oktavuođas .
Innholdet i nye budsjettprosedyrer Det er mulig å se for seg ulike modeller for budsjettprosedyrer mellom regjeringen og Sametinget .	Ođđa bušeahttaprosedyraid sisdoallu Lea vejolaš govvidit iešguđetlágán modeallaid daid bušeahttavugiid dáfus mat leat ráđđehusa ja Sámedikki gaskka .
De modellene arbeidsgruppen beskriver må vurderes opp mot de folkerettslige forpliktelsene Norge har .	Dat modeallat maid bargojoavku čilge , fertejit árvvoštallojuvvot daid álbmotrievttalaš geatnegasvuođaid ektui mat Norggas leat .
Modellene må videre vurderes opp mot hvordan de kan legge til rette for å styrke demokratiske prosesser i det samiske samfunnet om prioriteringer , satsningsområder og utviklingsprosesser .	Viidáseappot ferte buohtastahttit modeallaid ja árvvoštallat movt dat sáhttet leat mielde nanneme demokráhtalaš proseassaid sámi servodagas vuoruhemiid , vuoruhansurggiid ja ovdánahttinproseassaid ektui .
Viktige elementer her er spørsmål om forutsigbarhet for de økonomiske rammene , og det sivile samiske samfunnets mulighet til å delta i og påvirke Sametingets budsjettprioriteringer .	Deaŧalaš oasit dás leat ekonomalaš rámmaid oktilasvuohta , ja siviila sámi servodaga vejolašvuohta oassálastit ja váikkuhit Sámedikki bušeahttavuoruhemiid .
Urfolks krav til konsultasjoner må legges til grunn for nye budsjettprosedyrer .	Álgoálbmogiid ráđđádallangáibádus ferte biddjot ođđa bušeahttavugiid vuođđun .
Dette innebærer at det etableres prosedyrer som gjør at Sametinget får en mulighet til å ha reell innflytelse på prosessen og resultatet .	Dát mielddisbuktá ahte ásahuvvojit vuogit mat dahket ahte Sámediggi oažžu vejolašvuođa čielgasit váikkuhit proseassaid ja bohtosiid .
Det må legges til rette for prosedyrer både for hvordan Sametinget skal få tilstrekkelig informasjon , hva prosedyrene skal omfatte og hvordan de skal gjennomføres .	Ferte láhčit diliid nu ahte šaddet vuogit sihke das movt Sámediggi sáhttá oažžut doarvái dieđuid , maid vuogit galget fátmmastit ja movt dat galget čađahuvvot .
Gode og effektive budsjettprosedyrer forutsetter stor åpenhet om de ulike sider ved saken .	Buorit ja beaktilis bušeahttavuogit eaktudit viiddis rabasvuođa ášši iešguđetge beliid dáfus .
Sametinget har også et særskilt ansvar for å formidle samenes egen kunnskap og erfaringer inn i prosessene og å bidra til å hevde de samiske prioriteringer for utviklingsprosessene .	Sámedikkis lea maiddái erenoamáš ovddasvástádus gaskkustit sápmelaččaid iežaset máhtu ja vásáhusaid proseassain , ja galgá leat mielde čuoččuheame sámi vuoruhemiid ovdánahttinproseassain .
Budsjettprosedyrene må innebære at det etableres en toveis kommunikasjon .	Bušeahttavuogit fertejit mielddisbuktit ahte ásahuvvo guovttebealát gulahallan .
Det må legges til rette for at det kan avholdes flere møter dersom det er behov for det , jf. rapporten om konsultasjonsprosedyrene kap. 7 .	Ferte láhčit diliid nu ahte lágiduvvojit eambbo čoahkkimat jus leažžá dárbu , gč. raportta ráđđádallanvugiid birra kap. 7 .
Side 78 av 86	Side 78 av 86
Nye budsjettprosedyrer bør kunne ansvarliggjøre departementene mer enn i dag , ved at det er et større fokus i budsjettprosessen på å utvikle en felles forståelse for situasjonen og utviklingsbehovet i samiske samfunn , jf. målsetningene med konsultasjonsprosedyrene .	Ođđa bušeahttavuogit berrejit sáhttit bidjat departementtaide eambbo ovddasvástádusa go dál , dan bokte ahte šaddá stuorát fokus bušeahttaproseassas ovdánahttit oktasaš ipmárdusa dan dili ja ovdánahttindárbbu birra mii sámi servodagas lea , gč. ráđđádallanvugiid ulbmiliid .
Arbeidsgruppen legger også til grunn at nye budsjettprosedyrer bør bidra til å styrke og effektivisere regjeringens arbeid med og samordning av samiske spørsmål .	Bargojoavku bidjá maid vuođđun ahte ođđa bušeahttavuogit berrejit leat mielde nanneme ja buorideame ráđđehusa barggu sámi áššiid čađaheami ja ovttastahttima dáfus .
Nye budsjettprosedyrer for samsike formål bør fungere godt i forhold til regjeringens ordinære budsjettprosess .	Ođđa bušeahttavuogit sámi áššiid dáfus berrejit doaibmat bures ráđđehusa dábálaš bušeahttaproseassa ektui .
Nye budsjettprosedyrer bør ivareta muligheten for en dynamisk utvikling av Sametingets ansvars- og myndighetsområde der en ser utviklingen på budsjettområdet i sammenheng med den samepolitiske utviklingen .	Ođđa bušeahttavuogit berrejit fuolahit vejolašvuođa dynámalaččat ovdánahttit Sámedikki ovddasvástádusa ja válddi dain surggiin gos bušeahttasuorggi ovdáneapmi čuovvu sámepolitihkalaš ovdáneami .
Det vil være aktuelt at saker drøftet i ordinære konsultasjoner som har økonomiske konsekvenser , følges opp i de nye budsjettprosedyrene Etableringen av nye budsjettprosedyrer bør i tillegg bidra til å tydeliggjøre Sametingets uavhengige stilling .	Lea áigeguovdil ahte áššit mat digaštallojuvvojit dábálaš ráđđádallamiin ja main leat ekonomalaš váikkuhusat , čuovvoluvvojit ođđa bušeahttavugiin . Ođđa bušeahttavugiid ásaheapmi berre dasa lassin leat mielde čalmmustahttime Sámedikki sorjjakeahtes sajádaga .
Arbeidsgruppens forslag om en formelt mer uavhengig stilling for Sametinget og forslag om nye budsjettprosedyrer bør således ses i sammenheng .	Danne berre veardádallat bargojoavkku evttohusa nannet Sámediggái formálalaččat eambbo sorjjakeahtes sajádaga ja ođđa bušeahttavugiid evttohusa .
Forslag til budsjettprosedyrer	Bušeahttavugiid evttohus
Modell 1 Utgangspunktet for denne modellen er dagens budsjettrutiner .	Modealla 1 Dán modealla vuođđun leat dálá bušeahttarutiinnat .
Modellen tar videre utgangspunkt i konsultasjonsprosedyrene , hvor en etablerer nærmere regler for gjennomføring av konsultasjoner om budsjettet til samiske formål .	Viidáseappot lea modealla vuođđun ráđđádallanvuogit , gos ásahuvvojit dárkilit njuolggadusat das movt ráđđádallan sámi áššiid bušeahta olis galgá čađahuvvot .
Et av formålene med prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget er å utvikle en felles forståelse for situasjonen og utviklingsbehovet i samiske samfunn .	Okta stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki ráđđádallanvugiid ulbmiliin lea ovdánahttit oktasaš ipmárdusa dan dili ja ovdánahttindárbbu birra mii sámi servodagas lea .
I rapporten som ligger til grunn for konsultasjonsprosedyrene , er det lagt vekt på at konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget skal foregå med beste hensikt og på en måte som er tilpasset forholdene .	Raporttas mii lea ráđđádallanvugiid vuođđun , lea deattuhuvvon ahte stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki ráđđádallan galgá čađahuvvot buoremus áigumušaid mielde ja dakkár vugiin mii lea heivehuvvon dilálašvuođaide .
Dagens budsjettprosedyrer legger i liten grad opp til en prosess hvor Sametinget og regjeringen i gjensidig dialog søker å oppnå enighet om satsingsområder på det samepolitiske området .	Dálá bušeahttavuogit hástalit unnán dakkár prosessii gos Sámediggi ja ráđđehus guovttebealát dialogas sáhttet soahpat makkár vuoruheamit sámepolitihkalaš suorggis galget leat .
Regjeringen avholder vanligvis fire budsjettkonferanser i løpet av et år .	Ráđđehus doallá dábálaččat njeallje bušeahttakonferánssa jagis .
Den første budsjettkonferansen er i mars .	Vuosttaš bušeahttakonferánsa lea njukčamánus .
Departementene kan likevel omprioritere innenfor egne budsjettrammer .	Dás mearriduvvojit departementtaid gollo- ja dienasrámmat , gč. Váldobušeahttačállosa 2008114 .
Dette forutsetter at regjeringen inkluderer Sametinget i de deler av arbeidet med statsbudsjettet som omhandler samiske formål .	Várrejuvvojit maiddái ruđat vejolaš politihkalaš profileremiidda , mat juhkkojuvvojit borgemánu bušeahttakonferánssas .
Konsultasjonsmøtene legges i forkant av regjeringens budsjettkonferanse , men etter at Faglig analysegruppe har lagt fram sin årlige rapport og etter at Sametinget har vedtatt sitt budsjettsatsningsforslag . 114	Váldonjuolggadus lea ahte vuoruhanevttohusat mat leat ovddiduvvon njukčamánu bušeahttakonferánsii ja mat eai váldojuvvo mielde rámmaide eai ge ovddiduvvo profiilagieđahallamii , leat hilgojuvvon 114
http://www.regjeringen.no/upload/kilde/fin/rus/2002/0013/nb_/pdfv/278193-06-1962.pdf	http://www.regjeringen.no/upload/kilde/fin/rus/2002/0013/nb_/pdfv/278193-06-1962.pdf
Side 79 av 86	Side 79 av 86
Et første konsultasjonsmøte mellom sametingspresidenten og statsråden med ansvar for samiske saker vil kunne gjennomføres i desember .	Vuosttaš ráđđádallančoahkkimis sámediggepresideantta ja dan stáhtaráđi gaskka geas lea ovddasvástádus sámi áššiide , sáhttá čađahuvvot juovlamánus .
Et av målene med dette møtet vil være at sametingspresidenten og statsråden med ansvar for samiske saker utvikler en felles forståelse for situasjonen og utviklingsbehovet i samiske samfunn , jf. formålene med konsultasjonsprosedyrene ( pkt. 1 kulepunkt 4 ) .	Okta ulbmiin dáinna čoahkkimiin lea ahte sámediggepresideanta ja dan stáhtaráđi gaskka geas lea ovddasvástádus sámi áššiide ovdánahttiba oktasaš ipmárdusa sámi servodaga dili ja ovdánandárbbuid dáfus , gč. ráđđádallanvugiid ulbmiliid ( 1. čuokkis , oassečuokkis 4 ) .
Rapporten fra Faglig analysegruppe vil være et viktig grunnlagsdokument for dette konsultasjonsmøtet .	Fágalaš analysajoavkku raporta šaddá deaŧalaš vuođđodokumentan dán ráđđádallančoahkkimis .
Statsråd med ansvar for samiske saker vil ha ansvar for at det innkalles til et konsultasjonsmøte mellom Sametinget og aktuelle fagstatsråder i januar .	Dan stáhtaráđis geas lea ovddasvástádus sámi áššiide , lea ovddasvástádus gohččut ráđđádallančoahkkimii Sámedikki ja guoskevaš fágastáhtaráđiid gaskka ođđajagemánus .
På dette konsultasjonsmøtet vil Sametingets prioriteringer , Faglig analysegruppes rapport og ev. protokoller fra øvrige konsultasjoner mellom Sametinget og regjeringen hvor det er enighet om å iverksette tiltak som krever økonomisk oppfølging , være viktige grunnlagsdokumenter .	Dán ráđđádallančoahkkimis leat Sámedikki vuoruheamit , Fágalaš analysajoavkku raporta ja vejolaš beavdegirjjit eará ráđđádallančoahkkimiin Sámedikki ja ráđđehusa gaskka gos lea ovttamielalašvuohta álggahit doaimmaid mat gáibidit ekonomalaš čuovvoleami , deaŧalaš vuođđodokumenttat .
Målsetningen med dette konsultasjonsmøtet vil måtte være at Sametinget og regjeringen med beste hensikt søker å oppnå enighet om samepolitiske satsingsområder for påfølgende år .	Dán ráđđádallančoahkkima ulbmil lea ahte Sámediggi ja ráđđehus buoremus áigumušaid mielde olahit ovttamielalašvuođa sámepolitihkalaš vuoruhansurggiid dáfus čuovvovaš jahkái .
Ansvarlige statsråder tar med seg resultatene fra konsultasjonsmøtet og spiller dette inn til regjeringens første budsjettkonferanse .	Ovddasvástideaddji stáhtaráđit váldet vuhtii ráđđádallančoahkkima bohtosiid ja ovddidit daid ráđđehusa vuosttaš bušeahttakonferánsii .
Innspillene kan fremmes samlet på budsjettkonferansen slik det legges opp til i dag .	Evttohusaid sáhttá ovddidit oppalaččat bušeahttakonferánssas nu movt dat biddjo ovdan dál .
At Sametinget har krav på informasjon er således klart , mens et spørsmål som bør avklares er hvilken informasjon Sametinget skal få , og om det vil være mulig at Sametinget gis informasjon om for eksempel bevilgningens størrelse før statsbudsjettet gjøres offentlig .	Danne lea čielggas ahte Sámedikkis lea gáibádus oažžut dieđuid , muhto ášši maid ferte čielggadit lea makkár dieđuid Sámediggi galgá oažžut , ja ahte lea go vejolaš ahte Sámediggi oažžu dieđuid ovdamearkka dihte juolludemiid sturrodaga birra ovdal go stáhtabušeahtta almmuhuvvo .
Arbeidsgruppen har i kap. 6.5 foreslått at bestemmelsen i sameloven som fastsetter at Sametingets årsmelding sendes Kongen , oppheves .	Bargojoavku lea 6.5.-kapihttalis evttohan ahte sámelága mearrádus mii mearrida goas Sámedikki jahkedieđáhus galgá sáddejuvvot Gonagassii , galgá heaittihuvvot .
Dette begrunnes bl.a. med at behandlingen av årsmeldingen , både i Sametinget , regjeringen og Stortinget , i stor grad har et tilbakeskuende preg .	Dát čilgejuvvo ee. dainna ahte jahkedieđáhusa gieđahallan , sihke Sámedikkis , ráđđehusas ja Stuoradikkis , oppamuddui lea maŋosgeahčastat .
Arbeidsgruppen er likevel av den oppfatning at det bør legges til rette for en helhetlig behandling og vurdering av myndighetenes samepolitikk i Stortinget , men med et annet fokus enn tidligere .	Bargojoavku oaivvilda dattetge ahte berre láhčit diliid nu ahte eiseválddiid sámepolitihkka galgá oppalaš gieđahallojuvvot ja árvvoštallojuvvot Stuoradikkis , muhto eará fokusiin go ovdal .
Administrative og økonomiske konsekvenser Denne modellen er en videreføring av dagens ordning , og gir i seg selv ingen økonomiske og administrative konsekvenser av betydning .	Dán sáhttá dahkat dan bokte ahte jahkásaččat ovddiduvvo sierra stuoradiggedieđáhus sámi servodaga dili ja ovdánahttindárbbuid birra , ja gos eiseválddiid ja Sámedikki ovttasdoaibman deattuhuvvo eambbo .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil som samordningsdepartement for samiske saker ha ansvar for å utarbeide den årlige stortingsmel 115	Dán jahkedieđáhusas áigu ráđđehus addit Sámediggái eambbo geatnegahtti signálaid das movt ráđđehus áigu 115
http://www.regjeringen.no/nb/dep/smk/dok/veiledninger/2003/om_statsrad.html?id 87950 =	http://www.regjeringen.no/nb/dep/smk/dok/veiledninger/2003/om_statsrad.html?id 87950 =
Side 80 av 86	Side 80 av 86
dingen om situasjonen og utviklingsbehovene i det samiske samfunn .	Sámi ruđaid loahpalaš juogadeapmi ovddiduvvo go stáhtabušeahtta ovddiduvvo golggotmánus .
Departementet vil som i dag også ha et overordnet ansvar for samordningen av samiske saker i budsjettprosessen .	Departementtas galgá nu movt dál nai leat ovddasvástádus ovttastahttit sámi áššiid bušeahttaproseassas .
Modell 2 Modell 2 tar utgangspunkt i at det overføres til Sametinget en viss prosentandel av statsbudsjettet til samiske formål .	Modealla 2 2. modealla bidjá vuođđun ahte Sámediggái sirdojuvvo dihto proseantamearri stáhtabušeahtas sámi áššiide .
Ved beregning av andelen som overføres Sametinget legges den samiske befolkningens andel av hele befolkningen i Norge til grunn 116. Modellen bygger på forutsetningene om samene har rett til selvbestemmelse og rett til å prioritere over sin egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling , og at staten Norge er grunnlagt på territoriet til to folk .	Go rehkenastá oasi mii galgá sirdojuvvot Sámediggái , de biddjo vuođđun man stuora oasi sámi álbmot dahká olles Norgga álbmogiš 16. Modealla čuovvu eavttuid ahte sápmelaččain lea vuoigatvuohta iešmearrideapmái ja vuoigatvuohta vuoruhit iežas ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami , ja ahte Norgga stáhta lea huksejuvvon guovtti álbmoga eatnamiidda .
Retten til selvbestemmelse er en hovedforutsetning for modellen .	Iešmearridanvuoigatvuohta lea modealla váldoeaktu .
Selvbestemmelse handler om rettene til å forvalte egen utvikling , velstand og naturressurser .	Iešmearrideapmi mearkkaša ahte lea vuoigatvuohta hálddašit iežas ovdáneami , birgejumi ja luondduriggodagaid .
Modellen legger til grunn at det norske og samiske folk anerkjennes å ha like rettigheter , og at ethvert politisk system forvalter felles verdier og skal fatte beslutninger på vegne av et fellesskap .	Modealla bidjá vuođđun ahte dáčča ja sámi álbmogiin leat ovttalágán vuoigatvuođat , ja ahte juohke politihkalaš vuogádat hálddaša oktasaš árvvuid ja galgá dahkat mearrádusaid ovttastusa ovddas .
Modellen bygger på forståelsen av likeverd mellom to folk , at Sametinget tar det faktiske ansvaret for alle samiske saker og at Sametinget kun står til ansvar overfor velgerne så lenge man ikke bryter med internasjonal rett .	Modealla lea huksejuvvon dan ipmárdusa nala ahte lea dásserárvvu guovtti álbmoga gaskka , ahte Sámediggi váldá duohta ovddasvástádusa buot sámi áššiid dáfus ja ahte Sámediggi vástida válljejeddjiide dušše nu guhká go ii rihko riikkaidgaskasaš vuoigatvuođaid .
Modellen gir forutsigbare rammebetingelser for det samiske samfunnet og muliggjør en systematisk og langsiktig utviklingsprosess .	Modeallas addá oktilis rámmaeavttuid sámi serovdahkii ja dahká systemáhtalaš ja guhkesáigi ovdánahttinproseassa vejolažžan .
Modellen er sammenlignbar med den økonomiske modellen som i dag ligger til grunn for beregningsgrunnlaget for blokktilskuddet fra Danmark til Grønland .	Modealla sáhttá buohtastahttit dainna ekonomalaš modeallain maid dál atnet vuođđun go rehkenastet blohkkadoarjaga Danmárkkus Ruonáeatnamii .
Modell 3 Denne modellen tar utgangspunkt bl.a. i forholdet til kommuner og fylkeskommuner i budsjettsammenheng , samt i kjente årlige hovedforhandlinger mellom staten og næringsorganisasjoner innen jordbruket og reindriften .	Hálddahuslaš ja ekonomalaš váikkuhusat Modealla mielddisbuktá ahte šaddá oalle viidát nuppástuhttit dálá bušeahtta- ja mearridanprosedyraid ja sáhttá dagahit ahte šaddá dárbu eambbo raporttaide ja čielggademiide ovddasvástádus- ja váldesuorggi rehkenastinvuođu ja ráddjema dáfus .
Modellen vektlegger også partnerskapsperspektivet , jf. konsultasjonsprosedyrene .	Bargojoavku ii leat dárkileappot guorahallan ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid .
Modellen er presentert i Dieđut nr. 2 , 2002 , s. 139-147 : Rune Sverre Fjellheim , Selvbestemmelse og økonomi .	Modealla lea čilgejuvvno Dieđut-girjjis nr. 2 , 2002 , s. 139-147 : Rune Sverre Fjellheim , Iešmearrideapmi ja ekonomiija .
Side 81 av 86	Side 81 av 86
I likhet med for eksempel reindriftsforhandlingene legger regjeringen fram et tilbud etter at dette er behandlet i regjeringen .	Bargojoavku miellahtut Bargo- ja searvadahttindepartementtas ja Justis- ja politiijadepartementtas árvvoštallet ahte dát modealla ii leat áigeguovdil .
Dette innebærer at budsjettet til samiske formål behandles som en egen sak i budsjettsammenheng .	Lea váttis buohtastahttit Ruonáeatnamiin danne go Ruonáeanan lea geográfalaččat hui ráddjejuvvon guovlu .
Det foretas deretter forhandlinger / konsultasjoner med sikte på å oppnå enighet om overordnete satsninger på det samiske området .	Dasto čađahuvvojit šiehtadallamat / ráđđádallamat man ulbmil lea boahtit ovttaoaivilii bajimus vuoruhemiid dáfus sámi guovlluin .
Ved at budsjettforhandlingene / - konsultasjonene blir en egen sak , vil problemet med budsjettfortrolig informasjon være lettere å håndtere .	Dan bokte go bušeahttašiehtadallamat / - ráđđádallamat šaddet sierra áššin , šattašii álkit gieđahallat dan čuolmma mii lea bušeahttačiegus dieđuid dáfus .
Videre er et sentralt element i denne modellen at det legges fram en egen stortingsproposisjon om våren , i likhet med kommuneoppgjøret og næringsforhandlingene .	Viidáseappot lea dán modeallas guovddážis dat ahte ovddiduvvo sierra stuoradiggeproposišuvdna giđđat , seammaládje go gielddaidčielggadeapmi ja ealáhusšiehtadallamiin .
Gjennomføringen og resultatet av budsjettforhandlingene / - budsjettkonsultasjonene må være slik at Sametinget selv kan fremme den økonomiske , sosiale og kulturelle utviklingen i det samiske samfunnet , og at Sametinget har en reell mulighet til å foreta prioriteringene innenfor de vedtatte økonomiske rammene .	Bušeahttašiehtadallamiid / - ráđđádallamiid čađaheapmi ja boađus ferte leat dainnalágiin ahte Sámediggi ieš sáhttá ovddidit ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami sámi servodagas , ja ahte Sámedikkis lea duohta vejolašvuohta ieš vuoruhit mearriduvvon ekonomalaš rámmaid siskkobealde .
Dette innebærer at det ikke kan legges detaljerte føringer for bruken av midlene ( slik prinsippet allerede er i dag ) .	Dát mielddisbuktá ahte eai galgga ráhkaduvvon vásedin njuolggadusat movt ruđat galget geavahuvvot ( nu go dál juo lea prinsihpas ) .
Slike rapporter vil kunne være sentralt grunnlagmateriale for å definere områder som må vies særlig oppmerksomhet i de årlige budsjettprosessene , jf. omtalen av faglig analysegruppe .	Dákkár raporttat livčče guovddáš vuođđomateriálan go galget defineret surggiid maidda ferte čájehit erenoamáš olu beroštupmi jahkásaš bušeahttaproseassain , gč. Fágalaš analysajoavkku čilgehusa .
Regjeringen har fortsatt det overordnete ansvaret for statens samepolitikk , og vil også ha egne meninger om hva som er gode samepolitiske tiltak .	Ráđđehusas lea ain bajimus ovddasvástádus stáhta sámepolitihkas , ja das bohtet ain leat sierra oaivilat das mat leat buorit sámepolitihkalaš doaimmat .
Som eksempel kan det vises til denne regjeringens tiltredelseserklæring , Soria Moria-erklæringen .	Ovdamearkan sáhttá čujuhit dán ráđđehusa álggahanjulggaštussii , Soria Moria-julggaštussii .
Side 82 av 86	Side 82 av 86
proposisjon , som Stortinget i sin tur skal kunne behandle i vårsesjonen .	Dat leat maiddái dakkár doaimmat maid ráđđehus ii sáhte álggahit almmá Sámedikki veahki haga .
Skal dette være mulig må Sametingets plenum behandle en sak om overordnede føringer for sametingsrådets budsjettkrav primo / medio november , siden sametingsrådet vil trenge litt tid etter plenumsføringene på å ferdigstille kravsdokumentet og regjeringen normalt vil trenge inntil tre uker for behandling av sitt tilbud på bakgrunn av Sametingets krav .	Jus dát galgá leat vejolaš , de ferte Sámedikki dievasčoahkkin gieđahallat sámediggeráđi bušeahttagáibádusaid njuolggadusaid ášši skábmamánu álgogeahčen , / gaskkamuttus danne go sámediggeráđđi dárbbaša veaháš áiggi dievasčoahkkima njuolggadusmearráduid maŋŋel gárvet gáibádusdokumentta ja ráđđehus dárbbaša dábálaččat gitta golbma vahkku áiggi gieđahallat iežas fálaldaga Sámedikki gáibádusa vuođul .
Videre må selve budsjettforhandlingen / - konsultasjonen være sluttført seinest i første uka av mars , slik at Sametingets plenum kan behandle saken i mars , / april og videre at regjeringen får fremmet proposisjonen i april / mai .	Viidáseappot ferte ieš bušeahttašiehtadallan / - ráđđádallan loahpahuvvot maŋimusat njukčamánu vuosttaš vahkkus , nu ahte Sámedikki dievasčoahkkin sáhttá gieđahallat ášši njukčamánus , / cuoŋománus ja viidáseappot ahte ráđđehus beassá ovddidit proposišuvnna cuoŋománus / miessemánus .
Denne tidsrammen innebærer samtidig at forhandlingen må komme i gang tidlig i januar og at krav og tilbud dermed må foreligge før januar .	Dát áigerámma mielddisbuktá seammás ahte šiehtadallan ferte álggahuvvot áramusat ođđajagemánus ja ahte gáibádus ja fálaldat dasto ferte ovddiduvvot ovdal ođđajagemánu .
En realisering av forhandlinger / konsultasjoner om budsjett og økonomiske rammer mellom regjeringen og Sametinget vil ikke harmonere med dagens tidspunkter for plenumsavvikling i Sametinget .	Jus ollašuhttá šiehtadallamiid / ráđđádallamiid bušeahta ja ekonomalaš rámmaid birra ráđđehusa ja Sámedikki gaskka , de eai heive áiggit Sámedikki dálá dievasčoahkkináigodagaid mielde .
Arbeidsgruppen mener at Sametinget bør vurdere å foreta en endring av tidspunktene for plenumsavvikling .	Bargojoavku oaivvilda ahte Sámediggi berre árvvoštallat rievdadit dievasčoahkkimiid áiggiid .
Faglig analysegruppe Forslaget til budsjettprosedyrer innebærer aktiv bruk av Faglig analysegruppes årlig rapport som grunnlag for budsjettforhandlingene .	Fágalaš analysajoavku Bušeahttavugiid evttohus mielddisbuktá ahte geavaha aktiivvalaččat Fágalaš analysajoavkku jahkásaš raportta bušeahttašiehtadallamiid vuođđun .
I tillegg gis Faglig analysegruppe en rolle i forhandlingen ved at de kan bistå med utdypende vurderinger og bearbeidelser til partene .	Dasa lassin addo Fágalaš analysajovkui rolla šiehtadallamiin dan bokte ahte galget fuolahit dárkilis árvvoštallamiid ja heivehemiid bealálaččaide .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil fortsatt ha samordningsansvaret for budsjettprosessene knyttet til samiske formål .	Dál ovddida Sámediggi jahkedieđáhusa Gonagassii ( gč. Sámelága § 1-3 ) mii biddjo jahkásaš stuoradiggedieđáhusa vuođđun Sámedikki doaimma birra .
Det vil ikke være nødvendig med et eget budsjettrundskriv slik som i dag . 117	Sámedikki 2005 jahkedieđáhus gieđahallojuvvo Stuoradikkis 2007 giđđasešuvnnaš 17. Jahkedieđáhusa gieđahallan , sihke 117
Regjeringen la fram St. meld. nr. 7 ( 2006-2007 ) om Sametingets virksomhet i 2005 i oktober 2006 .	Ráđđehus ovddidii St. Dieđ. Nr. 7 ( 2006-2007 ) Sámedikki 2005 doaimma birra golggománus 2006 .
Pr. 15. mars 2007 foreligger ikke komiteens innstilling til meldingen .	Pr. njukčamánu 2007 ii leat lávdegotti evttohus dieđáhusa dáfus ovddiduvvon .
Side 83 av 86	Side 83 av 86
Arbeidsgruppens samlede vurderinger om nye budsjettprosedyrer	Bargojoavkku oppalaš árvvoštallamat ođđa bušeahttavugiid birra
Etter arbeidsgruppens syn kan det være vanskelig å oppnå dette i modell 1 , det er i alle fall en utfordring å finne ut hva dette skal innebære innenfor dagens budsjettrutiner .	Bargojoavkku oaivila mielde sáhttá leat váttis dán olahit 1. modealla bokte , lea goit hástalus gávnnahit maid dát galgá sisttisdoallat dálá bušeahttarutiinnaid siskkobealde .
Modell 2 ( andel av statsbudsjettet ) og 3 ( budsjettforhandlinger ) / - konsultasjoner antas begge å være innenfor de folkerettslige rammer med hensyn til dette .	Sihke 2. modealla ( oassi stáhtabušeahtas ) ja 3. modealla ( bušeahttašiehtadallamat ) / - ráđđádallamat árvvoštallojuvvojit leat álbmotrievttalaš rámmaid siskkobealde dán dáfus .
Innholdet og rekkevidden av disse bestemmelsene er imidlertid fortsatt under utvikling , noe som kan gjøre det usikkert å legge avgjørende vekt på disse folkerettsbestemmelsene i valg av modell for budsjettprosedyrer .	Dáid mearrádusaid sisdoallu ja viidodat leat ain guorahallama vuolde , mii sáhttá dahkat eahpesihkarin deattuhit dáid álbmotrievttalaš njuolggadusaid go galgá válljet bušeahttavugiid modealla .
Når det gjelder modell 1 vil ikke den innebære noen endringer i forhold til i dag .	1. modealla dáfus eai šatta makkárge rievdadusat dálá dili ektui .
Både modell 2 og modell 3 legger til rette for en grundig og demokratisk behandling av budsjettet til samiske formål .	Sihke 2. ja 3. modealla láhčet diliid nu ahte galgá sáhttit dárkilit ja demokráhtalaččat gieđahallat sámi áššiid bušeahta .
Modell 3 gir rom for en prosess der Sametingets plenum og det samiske sivilsamfunnet kan påvirke de årlige overordnede prioriteringene .	3. modealla heiveha proseassa gos Sámedikki dievasčoahkkin ja sámi siviilaservodat sáhttet váikkuhit jahkásaš váldovuoruhemiid .
Sikre Sametingets mulighet til selv å prioritere for samisk kultur Modell 1 er i stor grad en videreføring av dagens praksis , men det er mulig å legge opp til at Sametinget også i denne modellen selv kan prioritere hvordan nye budsjettmidler fordeles .	Sihkkarastit Sámediggái vejolašvuođa ieš vuoruhit ruđaid sámi kultuvrii 1. modealla lea oppalohkái seamma go dálá praksisa , muhto lea vejolaš heivehit nu ahte Sámediggi maiddái dán modeallas beassá ieš vuoruhit movt ođđa bušeahttajuolludeamit galget vuoruhuvvot .
Et av hovedelementene i modell 2 er nettopp at Sametinget selv styrer egne prioriteringer .	Okta váldoosiin 2. modeallas lea ge juste ahte Sámediggi gaglá ieš stivret Side 84 av 86
Modell 3 legger også til rette for at Sametinget selv kan ha avgjørende innflytelse på hvilke tiltak det bevilges nye midler til .	iežas vuoruhemiid . 3. modealla láhčá maiddái dili nu ahte Sámediggi sáhttá ieš mearridit makkár doaimmaide juolluduvvojit ruđat .
Dette vil likevel avhenge av hvilket detaljnivå forhandlingene foregår , hvordan forhandlings / - konsultasjonsresultatet framkommer i sluttdokument og stortingsproposisjon , og til en viss grad hvordan midlene overføres ( flere 50 poster på ulike departement , eller én felles 50 post ) .	Dát lea dattetge dan duohken guđe detáljadásis šiehtadallamat leat , movt šiehtadallan- / ráđđádallanbohtosat čállojuvvojit loahppadokumentii ja stuoradiggeproposišuvdnii , ja muhtun muddui movt ruđat sirdojuvvojit ( máŋga 50-poastta iešguđetge departemeanttain , vai okta oktasaš 50-poasta ) .
Styrke samhandlingen mellom regjeringen og Sametinget Alle tre foreslåtte modeller vil kunne styrke samhandlingen mellom regjeringen og Sametinget .	Nannet ráđđehusa ja Sámedikki ovttasdoaimma Buot golbma evttohuvvan modealla sáhttet nannet ovttasdoaimma ráđđehusa ja Sámedikki gaskka .
Modell 1 gir liten mulighet til en åpen dialog om spørsmål som er budsjettfortrolige , og vil ikke være preget av en gjensidighet , som konsultasjonsprosedyrene legger opp til .	1. modeallas lea unnán vejolašvuohta doalahit rabas dialoga áššiid dáfus mat leat bušeahttačiegusvuođat , ii ge das leat guovttebealátvuohta , nu movt ráđđádallanvugiin lea .
Som nevnt under kapittel 9.6.2 vil det også kunne være problematisk for Sametinget å være i en dialog med regjeringen uten at en selv kan gå ut og kommunisere resultatet av konsultasjonen før regjeringen har lagt fram statsbudsjettet .	Nu go namuhuvvon 9.6.2.-kapihttalis , de sáhttá maiddái leat váttis Sámediggái doalahit dialoga ráđđehusain almmá dan haga ahte ieš čuovvut ja kommuniseret ráđđádallama bohtosa dáfus ovdal go ráđđehus lea ovddidan stáhtabušeahta .
Modell 2 vil medføre en relativt kompleks samhandling i forhandlingsfasen og deretter mer eller mindre fravær av samhandling i budSide 84 av 86	2. modealla mielddisbuvttášii ahte šaddá oalle kompleksa ovttasdoaibman šiehtadallandásis ja dasto hui váilevaš ovttasdoaibman bušeahttaáššiid dáfus .
Det er heller ikke gitt at denne modellen vil være en god modell ut fra det ansvar partene har for utviklingen av samisk kultur .	Ii ge leat daddjon ahte dát modealla lea buorre modealla dan ovddasvástádusa dáfus mii bealálaččain lea sámi kultuvrra ovdánahttima ektui .
Modell 3 legger opp til en tett og forpliktende årlig dialog mellom regjeringen og Sametinget .	3. modealla ovddida dárkilis ja geatnegahtti jahkásaš dialoga ráđđehusa ja Sámedikki gsakka .
Den gir også mulighet til å utvikle partnerskapsperspektivet og felles forståelser for situasjonen og utviklingstrekkene i samiske samfunn .	Dat addá maiddái vejolašvuođa ovdánahttit ovttasdoaibmanperspektiivva ja oktasaš ipmárdusa sámi servodaga dili ja ovdánanmearkkaid birra .
Når det gjelder modell 1 vil dette først og fremst kunne skje gjennom en noe større tydeliggjøring og strukturering av arbeidet med samiske spørsmål .	1. modealla dáfus sáhttá dát vuosttažettiin dáhpáhuvvat dan bokte ahte čalmmustahttá ja struktrurere sámi áššiid barggu buorebut .
Modell 3 legger opp til et betydelig større fokus på samiske saker i budsjettprosessen enn i dag .	3. modealla bidjá mihá eambbo fokusa sámi áššiide bušeahttaoktavuođas go dál lea .
Modellen vil imidlertid ikke gjøre Sametingets stilling som et uavhengig folkevalgt organ nope tydeligere enn i dag .	Dattetge ii ovddit modealla Sámedikki sajádaga sorjjakeahtes álbmotválljen orgánan čielgaseappot go dál ge .
Modell 2 forutsetter at en i utgangspunktet og en gang for alle avklarer Sametingets ansvars- og myndighetsområde .	2. modealla eaktuda ahte Sámedikki ovddasvástádus- ja váldesuorgi viimmat čielggaduvvojit .
Innenfor modell 3 er det lagt til rette for en åpen dialog også om utvikling av Sametingets myndighetsområde .	3. modeallas lea heivehuvvon ahte šaddá rabas dialoga maiddái Sámedikki váldesuorggi ovdánahttima dáfus .
Denne modellen bidrar også klart til å tydeliggjøre Sametingets uavhengige stilling i forhold til regjeringen .	Dát modealla lea maiddái mielde čalmmustahttime Sámedikki sorjákeahtes sajádaga ráđđehusa ektui .
Oppsummering av arbeidsgruppens vurderinger og forslag Arbeidsgruppen legger vekt på at Sametinget et selvstendig , folkevalgt organ og slik kan sammenlignes med kommuner og fylkeskommuner .	Bargojoavkku árvvoštallamiid ja evttohusaid čoahkkáigeassu Bargojoavku deattuha ahte Sámediggi lea iešheanalaš , álbmotválljen orgána ja maid dasto sáhttá buohtastahttit suohkaniiguin ja fylkkasuohkaniiguin .
Det er også av vesentlig betydning at det er Sametinget , som samenes representative organ , som skal prioritere for samisk kultur , ikke regjeringen .	Lea maiddái mearkkašan veara ahte lea Sámediggi , sápmelaččaid ovddasteaddji orgánan , mii galgá mearridit vuoruhemiid sámi kultuvrra dáfus , ii ge ráđđehus .
Videre er konsultasjonsretten , supplert med retten til å foreta egne prioriteringer og fremme egen utvikling et sentralt element i forholdet til regjeringen .	Viidáseappot ráđđádallanvuoigatvuohta , oktan vuoigatvuođain mearridit iežas vuoruhemiid ja ovddidit iežas ovdáneami guovddáš oasit ráđđehusa ektui .
Arbeidsgruppen peker på at alle disse elementene gjør Sametinget til en spesiell konstruksjon og gjør det vanskelig å velge ” standardløsninger ” for budsjettprosedyrer .	Bargojoavku čujuha ahte visot dát oasit dahket Sámedikki erenoamáš ásahussan ja dahká váttisin válljet “ standardčovdosiid ” bušeahttavugiid dáfus .
På bakgrunn av den samlede vurderingen av budsjettprosedyremodellene mener arbeidsgruppen at modell 3 er den modellen som best ivaretar de hensyn som arbeidsgruppen mener bør vektlegges ved en endring av dagens budsjettprosedyrer ( jf. kap. 9.4 ) .	Bušeahttaprosedyramodeallaid oppalaš árvvoštallama vuođul oaivvilda bargojoavku ahte 3. modealla lea dat modealla mii buoremusat doahttala daid áššiid maid bargojoavkku mielas berre deattuhit go rievdada dálá bušeahttavugiid ( gč. kap. 9.4 ) .
Etter arbeidsgruppens syn ivaretar modell 3 de folkerettslige forpliktelsene på en forsvarlig måte , den styrker muligheten for demokratiske beslutningsprosesser omkring budsjettet til samiske formål i det samiske samfunnet , og den legger til rette for at Sametinget kan foreta sine egne prioriteringer innefor de økonomiske rammene .	Bargojoavkku oainnu mielde doahttala 3. modealla álbmotrievttalaš geatnegasvuođaid govttolaš vugiin , dat nanne demokráhtalaš mearridanproseassa vejolašvuođaid dasa mii guoská sámi áššiid bušehttii sámi guovlluin , ja dat láhčá dili nu ahte Sámediggi beassá ieš mearridit iežas vuoruhemiid ekonomalaš rámmaid siskkobealde .
Videre bidrar denne modellen til å effektivisere samhandlingen mellom regjeringen og Sametinget og til å styrke regjeringens helhetlige arbeid med samepolitikken .	Viidáseappot lea dát modealla veahkkin buorideame ráđđehusa ja Sámedikki ovttasbarggu ja nanneme ráđđehusa oppalaš sámepolitihkalaš barggu .
Det er også av betydning at modell 3 på en god måte tydeliggjør Sametingets uavhengighet til regjeringen .	Lea maiddái deaŧalaš ahte 3. modealla buriin vugiin čalmmustahttá Sámedikki sorjjasmeahttunvuođa ráđđehusa ektui .
Prosedyrer av denne typen er allerede etablert på andre områder i det årlige arbeidet med budsjettet , som i kommuneopplegget og forhandlinger om jordbruksavtale og reindriftsavtale .	Dán lágán vuogit leat juo ásahuvvon eará surggiin bušeahta jahkásaš barggus , nu go gielddaidčielggadeapmi ja eanandoallošiehtadusa ja boazodoallošiehtadusa šiehtadallamat .
I vedlegg 1 har arbeidsgruppen utarbeidet et konkret forslag til prosedyrer i tråd med opplegget for modell 3 .	1. mildosis lea bargojoavku ráhkadan konkrehta evttohusa vugiide mat čuvvot 3. modealla hámi .
Forslaget til konkrete prosedyrer bygger bl.a. på Hovedavtalen for jordbruket .	Konkrehta prosedyraid evttohus čuovvu ee. Eanandoalu váldošiehtadusa .
Side 86 av 86	Side 86 av 86
GRENSELØST I NORD	RÁDJEKEAHTTESVUOHTA DAVVIN
Arbeidsrapport om samarbeid mellom Finland og Norge i nord	Bargorapporta ovttasbarggu birra gaskal Suoma ja Norgga davviguovlluid
TIL STATSMINISTEREN Høsten 2002 ble det etter initiativ fra statsministrene Lipponen og Bondevik etablert et finsknorsk grenseprosjekt i nord .	STÁHTAMINISTARII 2002 čavčča álggahuvvui stáhtaministariid Lipponen ja Bondevik vuolgaga vuođul suoma-norgga rádjeprošeakta davvin .
Prosjektets hovedmål er å øke samarbeidet mellom grenseområdene mellom Norge og Finland ved å identifisere og bidra til å bygge ned strukturelle hindringer i grenseoverskridende handel , samarbeid osv. .	Prošeavtta váldoulbmil lea lasihit outtasbarggu Norgga ja Souma rádjaguovlluid gaska ja dovddidahttit ja veahkehit njeaidit struktuvrralaš hehttehusaid rádjerasttildeaddji gávppašeamis , ovttasbarggus jna. .
Aktuelle strukturelle hindringer kan være av økonomiske , juridiske eller av annen karakter .	Áigeguovdilis struktuvrralaš hehttehusat sáhttet leat juogo ekonomalaš , juridihkalaš dehe eará hámis .
Deltagere er de tre samiske grensekommunene Utsjok , Enontekio og Enare i Finland og kommunene Storfjord , Kåfjord , Nordreisa , Kautokeino , Karasjok , Tana , Porsanger , Nesseby og Sør-Varanger i Norge .	Oasseváldit leat dát golbma suomabeale sámi rádjesuohkana Ohcejohka , Eanodat ja Anár ja norggabeale rádjesuohkanat ; Omasvuotna , Gáivuotna , Ráisa , Guovdageaidnu , Kárášjohka , Deatnu , Poršáŋgu , Unjárga ja Mátta-Várjjat .
Prosjektet ble også diskutert og ytterligere anbefalt i et møte mellom de to statsministerne i Tromsø 11. januar 2003 .	Prošeavtta birra lei digaštallan ja oaččui doarjaga stáhtaministariid čoahkkimis Romssas ođđajagimánu 11. beaivvi jagi 2003 .
Prosjektet ble i starten ledet av statssekretærene Anders Eira , Kommunal – og regionaldepartementet i Norge og Rauno Saari , Statsrådets sekretariat i Finland .	Álgodásis jođihii prošeavtta Norggabeale Gielda- ja guovlludepartemeantta stáhtačálli Anders Eira ja Suoma stáhtaráđi čállingotti stáhtačálli Rauno Saari .
Det er utpekt en administrativ kontaktperson fra begge land .	Goappaš riikkain lea nammaduvvon hálddahuslaš gulahallanolmmoš .
I tillegg er det utpekt kontaktpersoner i alle de berørte kommunene .	Dasa lassin leat buot gustovaš suohkaniin maiddai nammaduvvon gulahallanolbmot .
Avdelingsdirektør Cay Sevón i Innenriksministeriet overtok ledelsen i Finland da Rauno Saari sluttet etter å ha blitt utnevnt til Västra Finlands läns landshövding .	Sisriikaministeriija ossodatdirektora , Cay Sevón , válddi badjelasas jođiheami Suomas maŋŋil go Rauno Saari heittii go nammaduvvui Oarje-Suoma leanahearrán .
Hans etterfølger i Statsrådets sekretariat , statssekretær Risto Volanen , har fulgt prosjektet intensivt og blitt informert om prosjektets fremdrift .	Son guhte joatká doaimma Stáhtaráđi čállingottis lea stáhtačálli Risto Volanen , ja son lea dárkilit čuvvon prošeavtta ja ožžon dieđuid prošeavtta ovdáneamis .
Prosjektet ble også omtalt og stadfestet i protokollen fra møtet mellom statsminister Bondevik og statsminister Vanhanen i august 2003 .	Prošeakta lea maid namuhuvvon ja nannejuvvon stáhtaministariid Bondevik ja Vanhanen 2003 borgemánu čoahkkima beavdegirjjis .
Dette fant sted i Kautokeino 10.-11. mars 2003 .	4 11. beivviid 2003 .
Det har vært avholdt fire fellesmøter med kommunene .	Leat lágiduvvon njeallje oktasaščoahkkima suohkaniiguin .
Representantene fra begge landenes sameting og regionalnivå har aktivt deltatt på møtene .	Ovddasteaddjit goappaš riikkaid Sámedikkin ja guovlulaš dásis leat aktiivvalaččat searvan čoahkkimiidda .
Avslutningsmøtet for prosjektet ble avholdt 12.-13. februar 2004 i Karigasniemi .	Prošeavtta loahppačoahkkin lágiduvvui guovvamánu 12. ja 13. beivviid 2004 Káregasnjárggas .
Der kunne man konstatere at man gjennom arbeidet med rapporten har skapt gode kontakter mellom de deltakende kommunene .	Čoahkkimis oidne ahte seammás go raportain leat bargan de leat ásahan buori oktavuođaid oassalasttii suohkaniid gaskkas .
Innenfor rammen for prosjektet har man utredet samarbeidsmuligheter innen undervisnings- og utdanningsinstitusjoner , helse- og sosialvesenet , teknisk sektor og utvikling av næringslivsvirksomhet .	Prošeavtta rámma siskkobealde leat čielggadan ovttasbargovejolašvuođaid oahpahusa- ja oahpahusásahusaid , dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggi , teknihkkalaš suorggi gaskkas ja ealáhusdoaimma ovdanahttimis .
Noen av grenseproblemer som ble diskutert i begynnelsen av prosjektet , er blitt løst under prosjektets gang .	Máŋgá daid váttisvuođain maid ságastalle prošeavtta álggadettiin , leat čovdojuvvon prošeavtta áigodagas .
I rapporten finnes eksempler på vellykkede løsninger .	Raportas leat ovdamearkkat čovdosiidda mat bures leat lihkkostuvvon .
Forslag til videre samarbeid gjelder ulike aktører og forvaltningsnivåer .	Ovdanahttinevttohusat guske máŋgga oassálasttiide ja hálddašandásiide .
Noen av problemenstillingene kan løses på lokalt eller regionalt nivå , mens en del forutsetter tiltak på sentralt hold .	Muhttun váttisvuođaid lea vejolaš báikkálaččat dehe guovllulaččat čoavdit , ja eará váttisvuođaid čoavdimis ges gáibiduvvo ahte guovddáš dásis mearridit doaimmaid .
Noen av problemstillingene kan løses bare gjennom et samarbeid mellom alle disse aktører .	Muhttun váttisvuođaid lea dušše vejolaš čoavdit buot dáid oassálasttiid ovttasbarggu bokte .
Forslag til tiltak er samlet i kapittel 6 .	Doaibmaevttohussat leat čohkkejuvvon 6 .
Vi vil takke arbeidsgruppen for vel utført arbeid så langt .	Mii giitit bargojoavkku buori barggu ovddas ná guhkás .
Forslagene i rapporten er arbeidsgruppens konklusjoner .	Evttohusat mat raportas bohtet ovdan leat bargojoavkku árvalusat .
Uleåborg 18. mai 2004	Oulu , miessemánu 18. b. 2004
Anders Eira Statssekretær	Anders Eira stáhtačálli
Ritva Viljanen Kansilichef	Ritva Viljanen hálddahushoavda
Jan Sandal Ekspedisjonssjef	Jan Sandal ekspedišuvdnahoavda
Cay Sevón Øverdirektør	Cay Sevón ossodathoavda
BAKGRUNN FOR PROSJEKTET	PROŠEAVTTA DUOGÁŠ
Innledning	Álgu
Gjennom prosjektet har man forsøkt å løfte frem slike problemer som skyldes lokale og konkrete forhold .	Prošeavttain leat geahččalan váldit ovdan dakkar váttisvuođaid mat čuožžilit báikkálaš ja oainnusmahtti dilálašvuođaid dihte .
Arbeidet skal først og fremst fokusere på de problemene som kan løses lokalt og regionalt for å kunne bedre servicen overfor befolkningen .	Bargu galgá vuosttažettiin čalmmustahttit daid váttisvuođaid maid báikkalaččat dehe guovllulaččat sáhttá čoavdit vai buoridivččii bálvalusaid álbmogii .
Problemene som kommer frem i arbeidet , og som angår de sentrale myndighetene , vil bli forelagt aktuelle departementer for videre behandling .	Váttisvuođaid maid fuomašat barggadettin ja mat gusket guovddaš eisválddiide , ovddiduvvojit gustovaš departementii viidáset gieđahallamii .
Et sentralt bakgrunnsdokument i arbeidet er ” Rapport av Norra Lappland – arbetsgruppen ” som utredet forbedringer av samarbeidet over riksgrensen , særskilt fra den finske synsvinkelen .	Dán barggu vuođđodokumeantan lea leamašan Suoma davimus Sámiguovllu bargojoavkku raporta , mii lea čielggadan ovttasbarggu buoridemiid riikkarájád rastá , earenoamážit suoma oaivila mielde .
Rapporten ble publisert i juni 2002 av det finske Inriksministeriet .	Suoma sisriikkaministeriija almmuhii raporta 2002 geassemánu .
Det var godt samsvar mellom prosjektene som ble tatt opp innledningsvis av kommunene i begge land . Undervisning og språkopplæring , turisme og infrastruktur peker seg ut – likeledes problemer som er knyttet til tollbehandling og næringssamarbeid og utveksling av arbeidskraft over grensen .	Lei buorre oktavuohta daid prošeavttaid gaskkas goappaš riikkaid suohkaniin mat namuhuvvojedje raportas , Oahpaheapmi ja giellaaoahpahus , mátkeealáhus ( turisma ) ja sisráhkadus leat earenoamáš čalbmáičuohcci suorggit – seamma maid váttisvuođaiguin mat gusket duollomeannudeapmái , ealáhusovttasbargui ja rádjerasttildeaddji bargoveaga lonahallami .
Innen offentlige sektor er det muligheter for økt samarbeid innenfor teknisk sektor i forhold til bl.a. avfallshåndtering , brann – og redningsberedskap .	Almmolaš suorggis lea vejolašvuohta lasihit ovttasbarggu teknihkkalaš suorggis nugomat doapparhálddašeamis ja buollin- ja gádjundustehusas .
Smidige grenseoverskridende trafikkforbindelser i regionen utgjør en av de viktigste faktorene med hensyn til spørsmålet om hvordan samarbeidet skal ordnes og utvikles .	Lášmadis rádjerasttildeaddji johtolatoktavuođat guovllus leat dehálaš bealit go lea sáhka das movt ovttasbarggu galgá lágidit ja ovdánahttit .
De interne og eksterne vei- og flyforbindelsene og spørsmålet om tilgjengelighet er særskilt viktige for næringslivet , særlig i forhold til turisme , virksomhetsforutsetninger og forbedringen av disse .	Sisriikkalaš ja olgguldas luodda- ja girdioktavuođat ja beasatlašvuohta leat earenomáš dehalačča ealáhusdoibmii , earenoamážit mátkeealáhussii , fitnodagaid doaibmaeavttuide ja movt daid buoridit .
En velfungerende telekommunikasjonsinfrastruktur betjener så vel næringslivet som produksjonen av samfunnsmessige tjenester .	Buresdoaibmi telegulahallama sisráhkadus bálvala sihke ealáhusdoaimma ja servvodatlaš buvttadeaddji bálvalusaid .
Den skaper også bedre muligheter for grenseoverskridende samarbeid , for eksempel innen undervisningsbransjen , helsevesenet og næringsvirksomhet .	Dat maiddai dagaha vejolažžan buorebut ovttasbargat rájáid rastá , nugomat oahpahussuorggis , dearvvašvuođa- ja dikšunbálvalusas ja ealáhusdoaimmas .
Språkets betydning	Giela mearkkašupmi
8 11. januar 1993 , ble det lagt et viktig grunnlag for utvikling i de nordlige regioner i Norge , Finland , Sverige og Russland .	Ođđajagimánu 11. b. 1993 “ Girkonjárgga julggaštusain ” ovttasbargu Barentsguovllus , dahkkui dehálaš vuođđu ovdánahttit Norgga , Suoma , Ruoŧa ja Ruošša davimus guovlluid .
Formelle beslutningsorganer ble etablert , samtidig som det ble gitt økonomiske rammebetingelser for grenseoverskridende samarbeid .	Ámmátlaš mearridanásahusat vuođđuduvvojedje seammás go rádjerasttildeaddji ovttasbarggu váste maid ásahuvvojedje ekonomalaš rámmaeavttut .
Samarbeid foregår både mellom næringsaktører , offentlige instanser , hvor samarbeid mellom kommuner er en viktig del , og ikke minst er mellommenneskelig samarbeid viktig .	Ovttasbargu lea sihke ealáhusaid gaskkas , almmolaš ásahusaid gaskkas , mas ovttasbargu suohkaniid gaskkas lea dehálaš iige unnimusat olbmuidgaskkasaš ovttasbargu lea dehálaš .
Der er dannet en rekke nettverk , bl.a. biblioteksamarbeid , i byggebransjen og mellom bedrifter for gjennom næringssamarbeid å få innpass i EU-regelverket i forhold til råstoff og produksjon .	Dán oktavuođas leat ásahuvvon ollu fierpmádaga e.e. girjerájus , huksendoaimmahaga ja fitnodagaid gaskkas ovttasbarggu vai ealáhusovttasbarggu bakte ollášuhttet EO-njuolggadusaid go guoská vuođđoávdnasiidda ja buvttadeapmái .
Norge og Finland har felles grense som omfatter 11 kommuner på begge sider av grensen , 8 på norsk side og 3 på finsk side .	Norggas ja Suomas lea oktasaš rádje mii guoská 11 suohkaniidda goappaš beali rája , 8 norggabealde ja 3 suomabealde .
Mulighetene for å videreutvikle det bilaterale forholdet mellom de nordlige områdene i Finland og Norge er mange , både innenfor offentlig sektor og innen næringsutvikling .	Vejolašvuođat ovdánahttit siskkáldas dilálašvuođaid Suoma ja Norggabeale davimus guovlluid gaskkas leat viidát , sihke almmolaš suorggis ja ealáhusovdáneami oktavuođas .
Mangel på felles språk setter imidlertid en klar begrensing for en slik utvikling .	Váilevaš oktasaš giella dattetge leat čielga eastta dákkár ovdáneapmái .
Dette vil bli omtalt nærmere i kap.2 .	Dán guoskkahat lagabui 2.1 kapihttalis .
1. Norsk og finsk språk er som kjent svært ulike . Finsk inngår i den finsk ugriske språkgruppen , mens det norske språket faller inn under gruppen av germanske språk .	Dárogiella ja suomagiella leat nu go diehtit áibbas guovttelágán giela , go suomagiella gullá suomaugrálaš giellajovkui , ja dárogiella ges gullá germánalaš gielaide .
I noen sammenhenger har man erfart at samisk kan fungere som felles språk , men dette gjelder bare unntaksvis .	Muhttun oktavuođain leat vásihan ahte sámegiella sáhttá doaibmat oktasaš giellan , muhto dušše spiehkastahkan .
Samme erfaring er gjort når det gjelder engelsk som samarbeidsspråk .	Seamma vásáhus lea dasa ahte atnit eŋgelasgiela ovttasbargogiellan .
En annen dimensjon er at det naturlig nok finnes betydelige kulturforskjeller mellom våre to land .	Nubbi eará áddejumi lunddolaš bealli dás lea ahte leat stuora kultuvrralaš erohusat min guovtti riikkaid gaskkas .
Dette innebærer at utstrakt bruk av tolketjenester er av avgjørende betydning i de aller fleste tilfeller , og med betydelige kostnader for samarbeidspartene .	Dát mielddisbuktá ahte dulkonnbálvalusat geavahuvvojit viidát , main lea mearrideaddji mearkkašupmi eanas oktavuođain ja dagaha ollu liigegoluid ovttasbargobealálaččaide .
Tolketjenestene belastes med 24% mva i Norge og 22% i Finland .	Dulkonnbálvalusaid ovddas šaddet Norggas máksit 24% momsa ja 22% ges Suomas .
Dette er åpenbart en hindring for grenseoverskridende aktivitet .	Dát lea čielga eastta rádjerasttildeaddji doaimmaide .
Arbeidsgruppen anbefaler at tolketjenester fritas for merverdiavgift .	Bargojoavku evttoha ahte dulkonnbálvalusaid ovddas ii galggaše máksit momsadivada .
Det kom også frem ønsker fra arbeidsgruppen om at denne tjenesten burde være gratis og organiseres av en felles forvaltning i kommunene .	Bargojoavkku ságastallamin bođii ge ovdan ahte dulkonnbálvalusat galggeše leat nuvttá ja galggašii hálddašuvvot oktasaš suohkanlaš hálddahusaid bakte .
Erfaringmessig vet vi at for å lykkes i grenseoverskridende samarbeidsrelasjoner må disse prosessene baseres på gjensidig respekt og tillit mellom partene . Dette forutsetter at det ligger en viss gjensidig kulturforståelse i bunnen .	Vásihusaid vuođul diehtit ahte jus galgat lihkostuvvat rádjerasttildeaddji ovttasbargo oktavuođaiguin , de berrejit dát prošeassat vuođđuduvvot dan nala ahte buohkat doahttlit ja luhttet guhtet guimmiideaset áigumušaide .
Denne forståelse kan forbedres gjennom utveksling av tjenestemenn og organiserte besøk for tjenestemenn over riksgrensen .	Dát eaktuda ahte vuođus lea siskkáldas kultuvrralaš ipmárdus . Dát sáhttá buoriduvvot bargit lonohallamis ja lágidit gallestallamiid bargiide nuppe beallai rája .
Samtidig vet vi at nettopp språket er en viktig bærer av kulturarven .	Seammás diehtit ahte juste giella lea dehálaš kulturárbbi guoddi .
Språket er derfor en nøkkel som gir oss tilgang til et lands kultur .	Giella lea dehálaš čoavdda dasa ahte beassat vásihit nuppi riika kultuvrra .
Vår identitet er knyttet til språket , og gjennom språk lærer vi å forstå andre mennesker .	Min gullevašvuohta lea čadnojuvvon gilli ja gielaid bakte oahppat ipmirdit eará olbmuid .
Dersom landene har en intensjon om samarbeid , og språk er vesentlig forutsetning for samarbeid , så bør samisk , finsk og norsk inngå som obligatoriske fag for alle elever i grunn- og videregående skoler i grenseregionen .	9 Jus stáhtain lea áigumuš ovttasbargat , ja ahte giella lea dehálaš ovttasbarggu eaktu , de berrejit sámegiella , suomagiella ja dárogiella šaddat geatnegahttojuvvon gielat buot rádjeguovlluid vuođđo- ja joatkkaskuvllaid ohppiide .
9 Det må gis muligheter til å møtes oftere over grensene for å drøfte felles opplegg for skoler og barnehager .	Berrelivčči vejolažžan dávjjibut deaivvadit rájáid rastá ságastallat oktasaš áiugumušain skuvllaide ja mánáidgárddiide .
Finansieringen må være statlig , slik at man kan initiere årlige møter der felles opplegg drøftes for å utnytte de språklige og kunnskapsmessige ressursene som finnes i grenseregionen .	Ruhtadeapmi berre leat stáhtaid ovddasvástádus , vai livččii vejolašvuohta álggahit jahkásaš deaivvademit gos oktasaš áigumušat ságastallojuvvojit vai sáhtašii ávkkástallat gielalaš ja dieđalaš návccaid mat rádjeguovllus leat .
Det vil kunne gi synergieffekt som medfører at mange flere forstår hverandre , også over de språklige og kulturelle grensene .	Dát dagahivččii “ synergiijabeavttu ” mii dagahivččii vejolažžan eanet gulahallat ja ipmirdit guhtet guimmiideaset maiddai rastá gielalaš ja kultuvrralaš rájáid .
Vi erkjenner at vi har problemer med samarbeidet , noe som bunner i språkforskjellene .	Mii mieđihit ahte mis leat váttisvuođat ovttasbargguin masa giellaváttisvuođat leat sivvan .
Samarbeidet går bra når det går på samisk , - der er ikke forskjellene så store og samarbeidsprosjektene går bra .	Ovttasbargu doaibmá bures go dat dáhpáhuvvo sámegilli , - dalle eai leat erohusat nu stuorrát ja ovttasbargoprošeavttat lihkostuvvet bures .
Men straks en sak kommer innenfor rammen av annet samarbeid inntrer språkproblemene – norsk og finsk .	Muhto dakkaviđe go ášši loktejuvvo eará rámma ovttasbarggu siskkobealde de giellaváttisvuođat bohtet oidnosii – suomagiella ja dárogiella .
2 SAMARBEID I FORHOLD TIL KOMMUNALE TJENESTER 2.1	2 OVTTASBARGU SUOHKANLAŠ BÁLVALUSAID OKTAVUOĐAS 2.1
Undervisnings- og utdanningsinstitusjoner	Oahpahus- ja oahppoásahusat 2.1.1
2.1.1 Samarbeid innen undervisningsvesenet Det foregår samarbeid både når det gjelder den allmennfaglige undervisningen og den yrkesrettede undervisningen .	Ovttasbargu oahpposuorggis Ovttasbargu lea álggahuvvon sihke dábálaš ja fitnofágalaš oahpahusa oktavuođas ( almennfaglig og yrkesfaglig ) .
Det utveksles blant annet norske , samiske og finske lærere mellom skolene , på tvers av grensene .	Sihke dáru , sámi ja suoma oahpaheaddjit lonohallet bargamis skuvllain rájáid rastá .
Dette medfører ingen vesentlige problemer med unntak av et tidkrevende skjemabyråkrati .	Dát ii dagat earágo váttisvuođaid liige báberhivvodaga skoviid oktavuođas ( skjemabyråkrati ) .
Det finnes også elevutveksling mellom kommunene , og elever er også blitt overført til skoler på tvers av riksgrensen .	Lea maiddai ohppiid lonohallan suohkaniid gaskkas ja oahppit leat sirddihuvvon skuvllaide nuppi beallai rája .
Samarbeidet fungerer i praksis .	Geavatlaččat doaibmá ovttasbargu bures .
Nedenfor beskrives et eksempel på et velfungerende samarbeid mellom Fossheim skole i Neiden og Sevetijärvi skole i Enare .	Vuolábealde govviduvvo ovdamearkat buresdoaibmi ovttasbarggus gaskal Fossheim skuvlla Njávdámis ja Čeavetjávrri skuvlla Anáris .
Også Utsjoki , Enontekiö og Enare kommuner samarbeider med sine nabokommuner i Norge .	Maiddai Ohcejoga ja Eanodaga skuvllat ovttasbarget iežaset ránjjásuohkaniiguin Norggabealde ráji .
Samarbeidet mellom skolene i Fossheim og Sevettijärvi ble innledet for ca 10 år siden .	Ovttasbargu gaskal Fossheim ja Čeavetjávrri skuvllaid álggahuvvui 10 jagi áigi .
Målet med virksomheten er å oppdra elever til internasjonalisme og å lære dem å akseptere en annen kultur .	Ulbmil lea oahpahit ohppiid riikkaidgaskkasašvuhtii ja oahpahit sin dohkkehet eará kultuvrra go dušše iežaset .
Samarbeidsspråket er finsk , engelsk og svensk .	Ovttasbargogielat leat suomagiella , eŋgelasgiella ja ruoŧagiella .
Samarbeidet kommer bl.a. til uttrykk i lærertreff , der man for eksempel planlegger samarbeidsformen og avtaler preliminære tidstabeller .	Ovttasbarggu oktavuođas lágiduvvojit oahpaheaddji deaivvadeamit gos plánejit ovttasbargovugiid ja mearridit gaskaboddosaš áigetabeallaid .
Samarbeidsplanen er også en del av skolenes arbeidsplan for skoleåret .	Ovttasbargoplána lea maid oassin skuvllaid skuvlajagi bargoplánas .
Felles leirskoler begynte man med skoleåret 2001-2002 .	Oktasaš gohttehatskuvllaiguin ( leiskoler ) álge 2001-2002 skuvlajagi .
Skolene arrangerer også felles idrettsdager .	Skuvllat lágidit maiddai oktasaš falástallanbeivviid .
Dessuten besøker ulike klasser hverandre en gang i terminen for å delta i en skoledag i følge undervisningsplanen .	Dása lassin finadit skuvlaklássat guhtet guimmiiset guossis oktii lohkanbájis ja servet skuvlabeai ´doaluide lohkanvuogi vuođul .
Reisekostnadene for arrangementene har begge skolene dekket gjennom skolenes egne midler .	Skuvllat maiddai finadit guhtet guimmideaset guossis eará doaluid oktavuođas . Mátkegoluid leat skuvllat ieaža máksán .
Man har også planer om å forlenge elevutvekslingen til å gjelde flere dager .	Ovttasbargu lea dagahan ahte gierdevašvuohta ja áddejupmi nuppi skuvlla kultuvrra ektui lea buorránan .
Nordreisa videregående skole tilbyr samisk og annen språkundervisning ved hjelp av lyd / bildestudio , PC m.m. til elever i Troms og Finnmark .	Oahppit Čeavetjávrri skuvllas leat oahppan ja nannen máhtu eŋgelasgielas ja Njávdán skuvlla oahppit ges suomagielas . Oahppit gulahallet gaskkohagaid e-boastta bakte .
Det er etablert skolesamarbeid med finske kommuner .	Vásihusaid háhkama vuođul joatkit ovttasbarggu .
11 I Utsjok og Enare kommuner kan norsk for tiden studeres som A2- , B2- eller B3-språk .	11 Ohcejoga ja Anara gielddain sáhttet dál lohkat dárogiela juogo A2- , B2- dehe B3-giellan .
Derimot finnes det ingen undervisning i norsk i Enontekiö .	Dađibahabut ii gávdno dárogielat oahpahus Eanodagas .
Mangel på lærere har gjort det vanskelig å tilby undervisning i norsk .	Go váilot oahpaheaddjit de lea leamašan váttis fállat oahpahusa dárogielas .
Det finnes interesse og motivasjon for å studere norsk .	Livččii sihke beroštupmi ja mokta lohkat dárogiela .
Lærebøker og læremateriell som behøves for undervisning i norsk må skaffes i Norge , ettersom de ikke er tilgjengelig i Finland .	Oahppogirjjit ja oahpponeavvut mat dárbbašuvvojit dárgogielat oahpahussii šaddat Norggas oažžut go dat eai leat gávdnamis Suomas .
Undervisning i norsk inngår heller ikke i lærerutdanningen .	Oahpahus dárogielas iige leat oassin oahpaheaddji oahpahusas .
I Kautokeino , Tana og Karasjok i Norge tilbys finsk som andrespråk for finskspråklige barn .	Norggabealde ; Guovdageainnus , Deanus ja Kárášjogas fállojuvvo suomagiella nubbingiellan suomagielat mánáide .
Det nasjonale hovedspråket er alltid et obligatorisk fag .	Riikka váldogiella lea álot geatnegahttojuvvon fáddán .
I Tana og Karasjok gis det undervisning i finsk som valgfritt fremmedspråk .	Deanus ja Kárášjogas lea suomagiella válljeláhkai dehe válljefága .
I Kautokeino har diskusjoner ført til samarbeid med Enontekiö .	Guovdageainnus leat ságastallamat e.e. dagahan ovttasbarggu Eanodaga suohkaniin .
I blant har det vært vanskelig å få lærere i finsk .	Somames háve lea leamašan váttis gávdnat suomagielat oahpaheddji .
Når det gjelder lærerutveksling er dette nærmest et spørsmål om organisering mellom kommunene .	Go guoská oahpaheaddjit lonohallamii , de lea das sáhka organiseremis suohkaniid gaskkas .
Flytting av penger er altså ikke en nødvendig forutsetning for samarbeid .	Dát duođašta ahte ruhta ii leat ovttasbarggu ektun .
Muligheten for bruk av videoutstyr burde utnyttes i større grad .	Gávdni videorustegiid galggašii ávkkástallat buorebut go odne .
Det finnes skoler i Norge som ikke har slikt utstyr , noe som skaper problemer .	Norggabealde leat skuvllat main eai leat diekkár rustegat , ja dat dagaha váttisvuođaid .
Det er også et stort behov for voksenopplæring i de enkelte lands språk .	Lea stuora dárbu rávisolbmuid oahpahussii iešguđetge riikkaid gielain .
Fjernundervisning kan her , på samme måte som i annen undervisning , være et velegnet hjelpemiddel .	Gáiddusoahpahus sáhttá dás , nugo earáge oahpahusas , leat ávkkálaš veahkkereaidun .
Et fjernundervisningsstudio kan bidra til en mer effektiv språkundervisning – for eksempel ved at finske elever blir undervist i norsk av en norsk lærer fra et studio i Norge .	Sierra jietna- ja govvastudio gáiddusoahpahussii dagahivččii giellaoahpahusa beaktilat – omd ahte suomagielat oahppit ožžot dárogielat oahpahusa norggabeale oahpaheaddjis guhte leat studios Norgga bealde .
I Nordreisa er det etablert et slikt studio med stort hell .	Ráissas lea diekkár studio ásahuvvon , ja lea bures lihkostuvvon .
Et komplett studio for fjernundervisning koster ca. 200.000 NKR. .	Ollislaš studio gáiddusoahpahussii máksá sullii 200.000 norgga ruvnno .
Dette vil da være et tilbud som også kan benyttes i andre sammenhenger .	Dát šattašii fálaldahkan man sáhtašii geavahit eará oktavuođain maiddai .
Totalt vil dette koste 2,5 – 3 mill. . NKR dersom alle kommunene på norsk side av grensen skal kunne få et slikt studio .	Oppalaččat šattašii dát máksit 2,5 – 3 miljovnna norgga ruvnno vai buot Norggabeale suohkaniidda ásahuvvošivvčči dákkár studio .
I Finland har blant annet Enontekiö erfaring med fjernundervisning i språk og matematikk og spesialundervisning på grunnskole og videregående skole nivå .	Suomas lea e.e. Eanodaga suohkanis lea gáiddusoahpahus máhttu ja hárjáneapmi vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla dásis . Sis lea leamašan gáiddusoahpahus sihke giella- , matematihka ja earenoamášoahpahusas .
Fjernundervisning ordnes ut fra gjensidighetsprinsippet .	Gáiddusoahpahus lágiduvvo lotnolasvuođa vuogi mielde .
Også Utsjok har systematisk satset på IT og fjernundervisning .	Maiddai Ohcejohka lea systemahtalaččat vuoruhan DT ja gáiddusoahpahusa .
Våren 2003 startet et nytt virtuelt prosjekt for samisk i Utsjok .	2003 giđa álggahuvvui ođđa virtuella prošeakta sámegiela várás Ohcejogas .
Prosjektet skal utvikle IT og fjernundervisningsmetoder for samisk opplæring i skolene i Karigasniemi , Nuorgam og Kyrkby .	Prošeavtta ulbmilin lea ovdánahttit DT ja oahpahusvuogádagaid gáiddusoahpahusa várás Gáregasnjárgga , Njuorggán ja Kyrkby sámi skuvllain .
I Finland kan undervisning i grunnskole , gymnas og yrkesfaglig utdanning igangsettes av en kommune eller en privat organisasjon .	Suomas sáhttá suohkan dehe priváhta lihttu lágidit vuođđoskuvllaoahpahusa , joatkaskuvllaoahpahusa ja fitnooahpahusa .
Gymnas og yrkesutdanning kan også igangsettes gjennom en statlig læreanstalt .	Joatkkaskuvlla ja fitnooahpahus sáhttá maid lágiduvvot stáhtalaš oahpahanásahusa bakte .
I Norge gir ” videregående skole ” både gymnas- og yrkesutdanning .	Norggas joatkkaskuvllat fállet sihke joatka- ja fitnooahpu .
I Norge finner vi disse skolene i Lakselv , Tana og Sør-Varanger .	Sámeskuvllat Guovdageainnus ja Kárášjogas leat stáhta skuvllat .
I tillegg har vi de samiske videregående skolene i Kautokeino og Karasjok .	Lea soames lágán ovttasbargu gaskal Suomabeale ja Norggabeale oahppoásahusaid .
Disse drives av staten . Det finnes noe samarbeid mellom de finske og de norske skolene .	Oassalastit allaskuvllaid gaskkasaš ovttasbarggus leat Norggabealde : Sámi allaskuvla Guovdageainnus , Finnmárkku allaskuvla Álttás .
I arbeidet for å utvikle samarbeid mellom høgskolene er det viktig å huske på at studentene bør få bedre mulighet å utbedre sine studieprestasjoner .	Barggadettiin ovdánahttit allaskuvllaid ovttasbarggu lea dehálaš muitit ahte studeanttat berrejit oažžut buorebut vejolašvuođaid bures lihkostuvvat lohkamin .
Undervisning i og på samisk	Oahpahus sámegillii ja sámegielas
Finlands , Norges og Sveriges samiske undervisningsmyndigheter samarbeider i dag .	Odne Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámi oahpahuseiseválddit gaskaneaset bures ovttasbarget .
Dette samarbeidet fungerer på to ulike nivåer : 1 ) Det finske Sametingets utdannings- og læremiddelkontor , det norske Sametingets opplæringsavdeling og den svenske forvaltningsmyndigheten for de statlige sameskolene , Sameskoleledelsen , organiserer samarbeidsmøter 1-3 ganger i året .	Dát ovttasbargu doaimmahuvvo guovtti ládje : Suoma Sámedikki oahpahus- ja oahpponeavvokontuvra , Norgga Sámedikki oahpahusossodat ja Ruoŧa Sámeskuvllaid hálddašaneiseváldi , Sámeskuvlastivra , lágidit ovttasbargočoahkkimiid gaskal 1 ja 3 geardde jagis .
På disse møtene diskuterer man aktuelle spørsmål , forbedrer informasjonsflyten og blir enige om samarbeidsprosjekter .	Dáid deaivvademiin sii ságastallet áigeguovdilis gažaldagaid birra , buoridit diehtojuohkima ja šiehtadit ovttasbargoprošeavttaid .
Som oppfølging av samarbeidet har man i løpet av de siste årene laget en fortegnelse over samiske læremidler ( utgis årlig ) .	Boađusiin maŋimus jagiid ovttasbarggus lea ahte leat čohkkejuvvon dieđut gávdni sámi oahpponeavvuid birra ( almmuhuvvo jahkasaččat ) .
Dessuten har man gjennomført noen mindre læremiddelsprosjekt og arrangert en nordisk konferanse om læremidler i Kiruna i 2003 .	Dása lassi leat čađahuvvon smávit oahpponeavvoprošeavttat ja davviriikkalaš oahpponeavvokonfereánsa , mii lágiduvvui Gironis jagi 2003 .
Samarbeidet fungerer nå bedre enn tidligere , og målet er å få i gang nye prosjekter .	Ovttasbargu doaibma dál burebut go ovdal ja áigumuš lea álggahit ođđa prošeavttaid .
Dette er pga. at man bruker ulike begreper om samme sak i de forskjellige landene ( f.eks. læreplan , kursplan , grunnlaget for læreplanen , morsmål , fremmedspråk , førstespråk , andrespråk , hjemmespråk ) .	Erohusat iešguđetge riikkaid gaskkas leat maid dagahan váttisvuođaid bures gulahallat danin go seamma áššis geavahuvvojit iešguđetlágán doahpagat ( omd oahppoplána , kursaplána , oahppoplána vuođđu , eatnigiella , vierisgiella , vuosttašgiella , nubbingiella , ruovttugiella ) .
I Finland og Sverige er det et problem for samarbeidet at antallet personer er så få .	Go leat nu unnán olbmot Suomas ja Ruoŧas de dat eastada ovttasbarggu .
Man blir tvunget til å prioritere oppgavene , ettersom tiden ikke strekker til alt .	Dalle bággejuvvo vuoruhit doaimmaid , go ii geargga buot bargat .
Et godt fungerende nordisk samarbeid krever tilstrekkelige ressurser .	Bures doaibmi davviriikkalaš ovttasbargu gáibida doarvái návccaid .
Ulike prosjekter i forhold til læremateriell burde være naturlige samarbeidsprosjekter , men disse blir aldri mer enn ideer dersom ressursene mangler .	Iešguđetge oahpponeavvoprošeavttat galggaše lunddolaš ovttasbargoprošeavttat , muhto eai šatta earágo dušše jurddan dehe áigumuššan , go váilot ruđalaš návccat .
Det finske Sametinget har bare en fast ansatt som har ansvar for læremateriell .	Suoma Sámedikkis lea dušše okta bargi geas lea ovddasvástádus oahponeavvuin .
Mot slutten av 1990–tallet og i begynnelsen av 2000–tallet fantes det ingen ansatte i Sverige som hadde ansvar for læremateriell .	1990 logu loahpas ja 2000 logu álggus ii lean Ruoŧabealde oktage bargi geas lei ovddasvástádus oahpponeavvuin .
Å gjennomføre felles prosjekter i forhold til læremateriell er vanskelig på grunn av forskjellene i læreplanene og på grunn av språkvansker .	Čađaheamis oktasaš oahpponeavvo prošeavttaid lea váttis go leat erohusat oahppoplánain ja dasa lassin vel giellaváttisvuođat .
Hovedspråket i landet avgjør hvilket språk materiellet blir skrevet på , og det har nesten ikke eksistert ressurser til språklig harmonisering eller terminologisamarbeid .	Riikka váldogiella lea mearrideaddjin guđe gilli oahpponeavvut čállojuvvojit eaige leat leamašan ruđat gielalaš heivehallamiidda dehe terminologiija-ovttasbargui .
Til tross for at nordsamisk brukes både i Finland , Sverige og Norge , har det ikke vært mulig å få etablert felles læreplaner eller felles tester ( elevvurdering ) .	Vaikkovel davviriikkalaš giella lea oktasaš Suomas , Ruoŧas ja Norggas de ii leat leamašan vejolažžan oažžut oktasaš oahppoplánaid dehe oktasaš geahččalemiid ( ohppid árvvoštallan ) .
Det må også bemerkes at de nordiske landenes forvaltning av samiskundervisningen har helt ulike mål og at det finnes store forskjeller når det gjelder ressurser .	Ferte maid čujuhit ahte Davviriikkaid sámi oahpahusa hálddašeamis leat áibbas sierralágan áigumušat ja maiddai leat stuora erohusat ressursadilálašvuođain .
I Finland har Sametingets utdannings- og læremiddelkontor og utdannings- og læremiddelnemnd i oppgave å produsere læremateriell samt å være en utdanningspolitisk aktør .	Suomas lea Sámedikki oahpahus- ja oahpponeavvokontuvrra ja oahpahus ja oahpponeavvolávdegotti bargun buvttadit oahpponeavvuid ja leat oahpahuspolitihkkalaš oassalasit .
Dessuten har denne avdelingen ansvaret for å initiere læreplanene for undervisning i samisk .	Norggabealde Sámedikki oahpahusossodat gal ii buvttat ieš oahpponeavvuid muhto stivre ja ruhtada prošeavttaid .
Avdelingen får årlig midler til	Dasa lassin dát ossodat ovd-
13 disposisjon for å utvikle undervisning i samisk ( bl.a. midler til å utarbeide spesialpedagogisk læremidler samt til å gi lærere videreutdanning ) .	13 dasvástida sámegiel oahpahusa oahppoplánaid ráhkkaneami . Ossodat maiddai jahkasaččat hálddaša ruđaid maiguin galget ovdánahttit sámegielat oahpahusa ( ee. ruđat earenoamášpedagogalaš oahpponeavvuide ja joatkkaoahpahus oahpaheddjiidejoatkkaoapu .
Deres budsjett er mangedobbelt , sammenlignet med Finlands .	Sin bušeahtta lea máŋggageardásaš go Suomain buohtasdahttá .
Sameskolenes forvaltning har for få ressurser for å kunne ha innflytelse over utdanningspolitikken .	Sámeskuvllaid hálddašeapmái lea beare unnán ruhta jus galggaše váikkuhit oahpahuspolitihka .
Forvaltningen er en selvstendig statlig forvaltningsmyndighet , hvor medlemmene utpekes av Sametinget .	Hálddahus lea iehčanas stáhtalaš hálddašaneiseváldi masa Sámediggi nammada áirasiid .
De nordiske Sametingenes samarbeidsorgan , Samisk parlamentarisk råd , har innledet et arbeide hvor formålet er å utrede undervisningssituasjonen for samiske barn i Norden .	Sámedikkiid ovttasbargoásahus , Sámi parlamentáralaš ráđđi lea álggahan barggu man ulbmilin lea čielggadit davviriikkaid sámi mánáid oahppodilálašvuođa .
Utredningen utføres av det finske Sametingets utdanningssekretær , Ulla Aikio-Puoskari .	Čielggadeami doaimmaha Suoma Sámedikki oahpahusčálli , Ulla Aikio-Puoskari .
Innenfor rammen av dette arbeidet vil man sammenligne undervisningssituasjonen og kartlegge forskjellene mellom de nordiske landene når det gjelder spørsmål om det samiske språkets status , lovgivning , ressurser , læreplaner , forvaltning osv. .	Dán barggu rámma siskkobealde lea ulbmil buohtasdahttit oahppodilálašvuođaid ja kártet erohusaid daid áššin mat gusket sámegiela árvui , lágaide , resurssaide , oahppoplánii , hálddašeapmái jna davviriikkaid gaskkas .
En rapport om undervisningssituasjonen skal behandles på Samisk parlamentarisk råds møte i løpet av høsten 2004 .	Raporta oahppodilálašvuođaid birra gieđahallojuvvo Parlamentáralaš ráđi čoahkkimis Kárášjogas njukčamánu 23. ja 24. b. .
Representanter for Sametinget fra Finland og Norge blir også invitert til møtet .	Ovddasteaddjit Suoma ja Norgga Sámedikkin maiddai bovdejuvvojit čoahkkimiidda .
På disse møtene diskuterer man aktuelle spørsmål , utveksler informasjon og blir enig om saker som er felles for grensekommunene .	Čoahkkimis ságastallat áigeguovdilis áššit ja gažaldaid birra , juogadit dieđuid ja šiehtadit áššiin mat leat oktasaččat rádjeguovlluin .
Fylkesstyrene har også i oppgave å lage - og å publisere statistikk over undervisning i og på samiske .	Leanastivrraid bargun lea maiddai čohkket ja almmuhit dieđuid oahpahusain sámegilli ja sámegielas .
Fylkesstyrene samarbeider aktivt med avdelingene på Sametingene som har ansvar for undervisningsspørsmål .	Leanastivrrat ovttarbarget aktiivvalaččat iešguđetge Sámedikki ossodagaiguin mat barget oahpahusáššiiguin .
Selv om det foregår et utstrakt samarbeide mellom skolene i de to landene , er det problemer knyttet til barn i grunnskolen som skal gå på skole i et fremmed land .	Vaikko lea viiddis ovttasbargu dán guovtti riikkaid skuvllaid gaskkas , de leat váttisvuođat das go guoská mánáide vuođđoskuvllas geat šaddet vázzit skuvlla vierisriikkas .
Elevene har blant annet krav på å få undervisning iht. til sitt lands læreplan .	Oahppis lea vuoigatvuohta oažžut oahpu iežas riikka oahppoplána mielde .
14 I Finland er retten til fri grunnleggende utdanning garantert gjennom grunnloven .	14 Suomas lea vuođđolága bakte dáhkiduvvon riekti oažžut nuvttá vuođđoohpu .
Dette innebærer retten til fri undervisning studiemateriell ( for eksempel bøker ) , fordeler i forhold til skoleskyss og skolemåltider .	Vuođđolága vuođul dát mearkkaša nuvttá oahpahusa ja oahpponeavvuid ( omd. girjjiid ) , skuvlasáhtu ja borramuša skuvllas .
Et tilsvarende krav om å få et måltid mat i skoletiden , finnes ikke i Norge .	Sullálaš gáibádus ahte oažžut beaiveborramuša skuvlaáiggis ii leat Norggas .
Dette er med på å vanskeliggjøre at finske elever kan gå i den norske skolen .	Dát mielddisbuktá váttisvuođaid suomabeale ohppiide geat vázzet skuvlla norggabealde .
Det bør arbeides med å finne praktiske løsninger på disse problemene .	Dáid váttisvuođaidguin ferte bargat ja gávdnat geavatlaš čovdosiid .
En permanent løsning krever sannsynligvis lovendring .	Bistevaš čoavddus vuordimis gáibida láhkarievdadusa .
Problemene synes betydelig mindre dersom man tenker på utveksling av elever for kortere perioder .	Váttisvuođat eai leat nu stuorrát jus jurddeša ohppiidlonohallama oanehat áigái .
Hovedsakelig gjelder problemene heller ikke ved utveksling av lærere .	Dát váttisvuohta iige leat dalle go lea sáhka oahpaheaddjit lonohallamis .
I henhold til det nordiske samarbeidet er det inngått en avtale om et felles arbeidsmarked for lærere i grunnskolen med minst treårig utdanning .	Davviriikkalaš ovttasbarggu olis gávdno šiehtadus das mii guoská oktasaš bargomárkanii vuođđoskuvlla oahpaheddjiide geain lea unnimusat golbma jagi oahppu .
Norske grunnskolelærere som har en kortere utdanning enn grunnskolelærere i Finland har kompensert dette med tileggsstudier , og på denne måten fått kompetanse som klasselærere i Finland for klassetrinnene 1-6 .	Norggabeale vuolitdási oahpaheddjiin lea oaneheabo oahppu go Suomabeale vuođđoskuvlaoahpaheddjin , ja muhttumat leat dán dievasmahttan joatkaoahpuin ja dan oahpu olis leat dohkkehuvvon klássaoahpaheaddjin Suomas 1.-6. klássa dássái .
Innenfor yrkesopplæring og voksenopplæring bør det finnes rom for genuin satsning på bedre samarbeid .	Dáid oahpposurggin ii oahpahusgiella leat seamma váttisvuohtan go vuođđooahpahusas : dasa lassin lea álkibut studeanttaide mátkkoštit .
Innenfor disse utdanningsformer er undervisningsspråket ikke et like stort problem som innen den grunnleggende opplæringen .	Fitnooahpu ovttasbarggus leat leamašan soames váttisvuođat oahpahusa sisdoalu erohusaid dihte , earenoamážit das mii gullá industriijalaš doaimmaide .
I samarbeidet som gjelder yrkesutdanningen har det forekommet en del problemer på grunn av ulikheter når det gjelder innholdet i utdanningen , særlig i forhold til industriell virksomhet .	Váttisvuođat gáiddusoahpahusas leat go váilot ruđat oastit apparáhtaid , movt ja man ollu apparáhtat geavahuvvojit , pedagogalaš gáibádusat iešguđetge oahpposuorggis , dárbbut joatkkaoahpahussii ja sadjasaččat go bargit váldet joatkaoahpu .
I Finland og Norge finansieres ikke undervisning ut fra samme regler .	Suomas ja Norggas oahpahus ii ruhtaduvvo seamma njuolggadusaid vuođul .
Utdanningen kan organiseres av kommunen eller en privat organisasjon , og innen gymnas- og yrkesutdanningen også av en statlig opplæringsanstalt .	Suomas stáhta máksá stáhtaoasi ja stáhtadoarjaga ja vel eará doarjaga doaibmagoluide ja rustegiida njuolga dasa gii oahpahusa lágida .
Det beregnede grunnlaget for finansiering er vedtektsfestet .	Ruhtadeapmi lea mearriduvvon lága bakte .
For eksempel innenfor den grunnleggende utdanningen og gymnasutdanningen beregnes statsandelen ut fra antallet elever og beregnet pris pr. enhet og elev .	Ovdamearkka dihte vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla oahpahussii de stáhta ruhtadanoassi rehkenastojuvvo ohppiid logu vuođul ja golut einnostuvvojit juohke ovttadaga ja oahppi ektui .
Prisene pr. enhet er inndelt i ulike intervaller på bakgrunn av en rekke faktorer .	Haddi juohke ovttadahkii lea juhkkojuvvon iešguđetlágán osiide ja iešguđet lágán válljejumit vuođul .
Praktiske problemer i undervisningen i og på samisk Grenseområdene i Finland , Sverige og Norge er rammet av fraflytting , noe som gir utslag i at årskullene i skolen er blitt mindre .	Praktihkalaš váttisvuođat oahpahusain sámegielas ja sámegilli Norgga , Suoma ja Ruoŧa rádjeguovlluin lea stuora eretfárren , mii lea duogáš dasa go mánáidlohkku geat skuvlii álget lea njiedjan .
Antallet samisk-språklige barn er i utgangspunktet lavt , og på mange steder er det vanskelig å beholde samiske undervisningsgrupper .	Eai muđui ge leat nu oallu sámegielat mánát ja soames guovlluin leat váttisvuođat bisuhit klássaid main lea sámegielat oahpahus .
15 ne er vanskelig på grunn av slike forskjeller i undervisningsprogram som beskrevet tidligere .	Ovttasbargu skuvllaid gaskkas šaddá maiddái váttisin go leat dakkár erohusat oahpahusprográmmain go ovdalis leat čilgen .
Dessuten finnes det problemer som felles bruk av lærere og kompetansekrav til lærerne .	Dasa lassin leat maiddai váttisvuođat das movt ovttas geavahit oahpaheaddjit ja oahpaheaddjit gelbbolašvuhtii .
Det er mangel på læremidler , og det hender ofte at de læremidlene som produseres i det ene landet ikke er mulig å bruke direkte i det andre landet .	Leat beare unnán oahpponeavvut , ja dávjá lea nu ahte nuppi riikkas buvttaduvvon 15 oahpponeavvuid ii heive njuolga geavahit nuppi riikka oapahusas .
Som eksempel kan nevnes bøker i historie og samfunnskunnskap som er skrevet etter den nasjonale læreplanen og som inneholder informasjon om landets eget samfunn , økonomi og historie .	Ovdamearkan sáhttá namuhit historjjá- ja servodatfága girjjiid mat leat čállojuvvon dan riikka oahppoplánaid vuođul gos leat buvttaduvvon , ja mat govvidit dan riikka servodaga , ekonomiija ja historjjá .
På denne måten ignoreres situasjonen i nabolandet i forhold til det som grunnskolen i de respektive land forutsetter .	Seammás hilgojuvvojit ránjjá riikka dilálašvuođat dan ládje movt iešguđet riikka vuođđoskuvllas eaktuduvvo .
Når det gjelder spørsmålet om krav til lærernes kompetanse forutsettes det , ved ansettelse , at læreren behersker landets hovedspråk selv om han eller hun underviser en samisk-språklig klasse på sitt morsmål .	Oahphaheddjit gelbbolašvuođa-gáibádusas eaktuduvvo , go bargi virgáiduvvo , ahte son hálddaša dan riikka váldogiela gosa virgáiduvvo , vaikko son dušše oahpaha sámegielat skuvlaklássa iežaset eatnigillii .
Ved Utsjok samegymnasium er det både lærere og elever som ikke behersker samisk .	Ohcejoga sámi logahagas 2 váilot sihke oahpaheaddjit ja oahppit geat máhttet sámegiela .
Hele Utsjok kommune har mistet ca 10 prosent av sine innbyggere etter 1995 , noe som tydelig kommer til syne ved at årskullene har blitt mindre .	Ohcejoga gielddas lea olmmošlohkku njiedjan sullii 10% 1995 rájes , mii čielgasit boahtá oidnosii mánáid logus geat skuvlii álget .
Det er økonomisk krevende å ha et gymnasium i kommunen .	Lea ekonomalaččat váttisin bisuhit ovtta logahaga gielddas .
Byrden kunne blitt mindre ved å ta inn elever også fra norsk side .	Ruđalaš noađđái veahkkin livččii vejolaš váldit maiddai norggabeale ohppiid logahahkii .
Det er også vanskelig å innføre samisk som undervisningsspråk i alle fag i gymnasiet .	Dát nannešivččii sámegiela árvvu skuvllas danin go skuvllas besset geavahit sámegiela oahpahusgiellan .
Dette til tross for at gymnasieloven allerede tillater dette .	Lea gal váttis bidjat sámegiela oahpahusgiellan buot fáttáin logahagas vaikko logahatlága vuođul dan sáhttá dahkat .
Det er studenteksamen på finsk som utgjør et hinder på grunn av at elevene må ha finsk som undervisningsspråk for å kunne avlegge studenteksamen .	Lea studeantaeksámen suomagilli mii lea easttagin , go oahppit válljejit suomagiela oahpahusgiellan vai sáhttet váldit studeantaeksámena .
Mangel på lærere er også et problem , i samme grad som mangel på materiell i ulike undervisningstemaer på samisk .	Váilevaš oahpaheaddjit lea maid váttisvuohtan seamma ládje go váilevaš ávdnasat leat iešguđetge sámegielat oahppofáttáide .
Det burde være mulig å avhjelpe mangel på lærere ved å støtte den nordiske alterneringsmuligheten for samisk-språklige lærere .	Livččii vejolaš dustet váttisvuođaid go oahpaheaddjit váilot jus sáhtašii doarjut davviriikkalaš sámegielat oahpaheaddjit mátkoštanvejolašvuođa skuvllaid gaskkas .
Sametinget i Finland får hvert år via statsbudsjettet bevilgninger for å produsere læremidler på samisk .	Sámediggi oažžu jahkasaččat stáhtabušeahta bakte ruđaid oahpponeavvo buvttadeapmái .
Bevilgningen har forblitt på samme nivå helt siden 1993 , med bare mindre justeringer de siste årene .	Doarjaga sturrodat leat bisson seamma dásis 1993 rájes . Maŋimus jagid leat leamašan dušše smávit rievdadusat .
I statsbudsjettet for 2004 økes bevilgningen til 258 000 euro .	2004 stáhtabušeahtas evttohuvvo 258.000 euro .
Ved hjelp av bevilgningen for læremidler har man produsert lærebøker i basisfag , tilleggsmateriell og AV- materiell .	Doarjagiin leat buvttaduvvon dábáleamos vuođđogirjjit , mielddusávdnasat ja AV-ávdnasat .
Den største produksjonen har vært materiell for morsmålsundervisning og oversetting av finske lærebøker som er tilpasset klassetrinnene 1-9 .	Eanemusat leat buvttaduvvon oahpponeavvut eatnigiela oahpahussii ja suomagielas jorgaluvvon oahppogirjjit mat leat heivehuvvon 1.klássas gitta 9.klássa dási rádjái .
Bevilgningene har allerede i mange år ikke vært tilstrekkelig .	Beare unnán doarjja juolluduvvo , man máŋga jagi áigi juo cuiggodišgohte .
Undervisningen på samisk har økt , og man har også begynt å gi undervisning på skolt- og enaresamisk . Det eksisterer åpenbart et behov for nordisk samproduksjon og terminologisamarbeid .	Oahpahus sámegilli lea dađistaga lassanan , ja leat maid fállagoahtán oahpahusa nuortalaš ja anaraš gielain ja lea danin stuora dárbu álggahit davviriikkalaš oktasašbuvttadeami ja terminologiijaovttasbarggu .
Til tross for dette har midlene ikke blitt øket .	Dattetge ii leat ruhtajuolludeapmi lassanan .
Bevilgningene har i de senere år allerede vært oppbrukt på begynnelsen av høsten , og det har derfor vært umulig å ansette folk i faste stilinger .	Maŋimus jagiid lea leamašan dábálaš ahte doarjjaruhta lea nohkan juo árra čavčča ja lea dagahan veadjemeahttumin virgádit bargit bistevaš virggiide .
Med tanke på personressurser , vil det være nødvendig å kunne ansette en fast arbeidstaker som har ansvar for læremidler ved Sametinget .	Go geahččá olmmošlaš návcccaide , de livččii dárbu virgádit bargit geain lea ovddasvástádus oahpponeavvuin Sámedikkis .
Dette vil også kunne forsterke det samnordiske læremiddelsamarbeidet ettersom nåværende ressurser ( en person ) ikke er tilstrekkelig for å planlegge og utvikle det samnordiske materiellet .	Dát iešalddis nannešivččii davviriikkalaš oahpponeavvo-ovttasbarggu danin go dálá dilli , ovtta bargiin , ii leat doarvái plánet ja ovdánahttit davviriikkalaš oahpponeavvuid .
Dessuten er det behov for å skape en felles terminologiarbeidsgruppe for å harmonisere læ- 16 remidlenes språk og terminologi med tanke på nordsamisk .	Dása lassin livččii maid dárbu ásahit oktasaš terminologiija bargojoavkku man bargun livččii heivehit oahpponeavvuid giela ja terminologiija davvisámegiela ektui .
Dette vil også kreve en særskilt finansiering .	Logahat : gymnasium geavahuvvo Suomabeale Sámis .
Samarbeid innenfor utdanning - og kultursektoren	Ovttasbargu oahppo- ja kultursuorggis
Det finnes et aktivt samarbeide innenfor utdannings- og kultursektoren .	Odne lea aktiivvalaš ovttasbargu oahppo- ja kultursuorggis .
Et bra eksempel på et velfungerende , grenseoverskridende samarbeid er en samnordisk bokbuss som drives av grensekommunene i Finland , Sverige og Norge .	Okta buorre ovdamearka rádjerasttildeaddji ovttasbarggus lea davviriikkalaš girjebusse man rádjesuohkanat Suomas , Ruoŧas ja Norggas jođihit .
Disse kommunene er Muonio , Enontekio , Kautokeino og Kiruna .	Dát suohkanat leat ; Muoná , Eanodat , Guovdageaidnu ja Giron .
Bussen har materiell på finsk , norsk , svensk og samisk . Det later ikke til å være spesielle grunner som skal hindre utvikling av samarbeidet .	Busses leat mielde suomagielat , dárogielat , ruoŧagielat ja sámegielat girjjit , eaige gávdno makkárge eastagat viiddit dán ovttasbarggu .
Det er mulig å øke samarbeidet innenfor den frie utdanningsvirksomheten , for eksempel mellom finske medborgarinstitutt og læreanstalter i Norge .	Ovttasbarggu lea vejolaš viiddidit friidja oahpposuorggis , omd. gaskal Suoma medborgarinstituhtta ja sullálaš oahppoásahusaid Norggas .
Det er også interesse for å organisere for eksempel forskjellige språkkurs for voksne , kurs i samisk kultur og historie , samt kurs som har tilknytning til fritidsinteresser ( sámi duodji ) .	Lea beroštupmi lágidit omd. sierra giellakurssaid rávisolbmuide , kurssat sámi kultuvrra ja historjjá birra ja kurssat mat gullet astoáiggedoaimmaide , omd. sámi garra ja dipmaduojis .
Det er et problem at det ikke finnes dekkende informasjon om tilbud om kursing .	Váttisvuohtan lea leamašan go eai leat gávdnon heivvolaš dieđut ja kursafálaldagat .
Når man arrangerer kurs bør man i større omfang utnytte samarbeidet og gjensidigheten .	Go lágiduvvojit kurssat , de berrešii ávkkástallat ovttasbarggu ja gaskaneasvuođa .
Helse- og sosialvesenet	Dearvvašvuođa- ja sosialsuorgi
2.2.1 Helse- og sykepleie Bakgrunn På 1980-tallet undersøkte en ad-hoc arbeidsgruppe ( for landenes sosial - og helsevesen ) behov , forutsetninger og former for samarbeid innenfor sosial - og helsevesenet .	Duogáš 1980-logus gaskkaboddosaš bargojoavku guorahalai riikkaid sosiála- ja dearvvašvuođa ministeriijaid dárbbuid , eavttuid ja ovttasbargovugiid dearvvašvuođa ja sosialsuorggis . Das rájes leat riikkat rievdadan iežaset lágaid ja hálddahusaid .
Siden da har begge landene innført en del endringer i lovgivning og administrasjon .	Suomas leat gielddat láhkarievdadusaid vuođul ožžon stuorit iešmearrideami .
Finland har gjennomført en reform når det gjelder nødsentralene , avskaffet regelstyringen innenfor sosial- og helseomsorg og i stedet økt informasjonsstyringen osv. .	Suopma lea maid ođastan heahteguovddážiid , heaittihan njulggaduslaš stivrejumi sosial- ja dearvvašvuođasuorggis ja baicca lasihan diehtojuohkima jna. .
Norge har innført et fastlegesystem , sykehus og syketransport er blitt et statlig ansvar , spesialistlegesenteret i Karasjok er overført til sykehuset i Hammerfest osv. .	Norga lea álggahan fástadoavttirvuogádaga , stáhta lea váldán badjelasas buohcceviesuid ja buohcciidfievrrideami , sirdan Kárášjoga spesialistadoavttirguovddáža Hámmárfeasta buohcciviesu háldui jna. .
De tidligere avtalte samarbeidsformene kan ikke lenger praktiseres på alle punkter .	Ovdalis sohppojuvvon ovttasbargohámit eai sáhte geavahuvvot buot surggin .
Videre diskuteres problemer og muligheter for samarbeid innenfor helse- og sykepleie , spesielt ut fra erfaringer fra samarbeidet i Utsjok og Tana kommune .	Ovddasguvlui digaštallat ovttasbarggu eastagiid ja vejolašvuođaid dearvvašvuođa – ja buohcciidivššus , earenoamážit vásihusaid vuođul mat leat Deanu ja Ohcejoga gielddaid ovttasbarggus .
Også andre kommuner driver samarbeid .	Maiddai eará gielddat ovttasbarget .
Det vises bl.a. til Storfjord kommune som har en finsk lege som også betjener befolkningen i Kilpisjärvi .	Čujuhat dás Omasvuona suohkanii geas lea suomagielat doavttir gii maid bálvala Gilbbesjávrii ássiid doavttirbálvalusaiguin .
Det er fremkommet ønske om et bredere samarbeid – særlig innenfor spesialisthelsetjenesten og innenfor permanente ordninger .	Maiddai bátnedoavttirbálvalus sáhttá geavahuvvot . Lea maid boahtán sávaldat ahte vel govdadit ovttasbargat bistevaš ortnegiid oktavuođas .
Nesseby har også finsk lege – med egen finskregistrert bil med begrenset adgang til bruk i Norge .	Unjárggas lea maid suomagielat doavttir , geas lea iežas biila mas lea suoma biillagalba ( biilanummir ) .
Nordreisa kommune viser til Helsesenteret Sonjatun for afasi og stemmebruk .	Ráissa suohkan čujuha Sonjatun afasiija ja jietnageavahan dearvvašvuođaguovddážii .
Det er utarbeidet undervisningsmateriell på finsk og samisk .	Das leat ráhkaduvvon oahpponeavvut sihke suomagilli ja sámegilli .
Enare kommune har blant annet samarbeidet med Sør-Varanger kommune i forhold til spesialisthelsetjenesten og er interessert i den service som krise- og incestsentralen i Karasjok kan tilby .	Anár gielda lea ea.ea. ovttasbargan Mátta-Várjjat gielddain spesialistadearvvašvuođa oktavuođas . Maiddai Anár gielda háliidivččii ávkkástallat bálvalusaid maid heahteja inceastaguovddáš Kárášjogas fállá .
17 Primærhelsetjenesten I grenseområdene bor det mange familier med familiebånd på begge sider av grensen .	17 Vuođđodikšu Rádjeguovlluin orrot ollu bearrašat geain leat fuolkkit goappaš beale ráji .
Det samme gjelder helsestasjonene .	Seamma maid dearvvašvuođastašeuvnnaiguin .
Finland og Norge har ulike screeningsrutiner , og det finnes forskjeller når det for eksempel gjelder vaksinasjonsprogrammer for barn .	Suomas ja Ruoŧas leat iešguđetlágán screeningsrutiinnat , ja leat maid erohusat omd. boahkuhanprográmmain mánáid várás .
Enkelte helseomsorgs avdelinger har samarbeid og beredskapstjeneste på tvers av grensen .	Ovttaskas dearvvašvuođadivššohagat leat ovttasbargan ja fáluhan bálvalusaid nuppi beallai rája .
Det er ikke gjort noen undersøkelse av avgiftsbestemmelsene .	Iskkadeapmi ii leat dahkkon das mii guoská divatmearrádusaide .
Uansett hva som skjer , så bør landene forhandle om samarbeidsrutiner .	Movt dál de leaš , de fertejit riikkat šiehtadit ovttasbargovugit .
Samarbeidet berøres dels av jordmortjenestene og helsestasjonen , dels av føde - og barneavdelingene ved sykehusene i Rovaniemi , Hammerfest og Kirkenes .	Ovttasbargu guoská muhttin muddui jorttamordoibmi ja mánáid dearvvašvuođastašuvnnaid , buohcciviesuid riegádahttin ja mánáidossodagaide Roavvenjárggas , Hámmirfeasttas ja Girkonjárggas .
I dagens samfunn finnes det i Finland ingen helsearbeidere på helsestasjonene som kan samisk .	Odne Suomas eai obage gávdno dearvvašvuođabargit mánáid dearvvašvuođastašuvnnain geat máhttet sámegiela .
I Norge finnes det et flertall samisk-språklige helsearbeidere ved helsestasjonene . I Tana arbeider en av de to helsearbeiderne 50% ett annet sted .	Deanu gielda lea loahpahan bálvalusa mii vástida bealle dearvvašvuođabargi virggi ja guovtti sámegielat dearvvašvuođabargin nubbi bargá 50% eará barggu .
Barnefamilier fra Utsjok henvender seg til helsestasjonen i Tana .	Mánáidbearrášat Ohcejogas geavahit mánáid dearvvašvuođastašuvnna Deanus .
Det synes å være ytterst viktig for de samiske familiene og barna , og samtidig nyttig for det samiske omsorgspersonalet at samarbeidet utvikles og forbedres .	Lea leamašan earenoamáš dehálaš sámi bearrašiidda ja mánáide ja miellagiddevaš sámegielat divššariidda ahte ovttasbarggu sáhtašii viiddidit ja buoridit .
Det behøves også samarbeid innen vaktlegeordningen på grunn av at det ikke finnes tilstrekkelig med personressurser eller andre ressurser , og at avstandene er lange .	Maiddai doavttirvuorus dárbbašuvvo ovttasbargu go go eai leat doarvái olmmošlaš návccat dehe eará resurssat ja go vel leat nu guhkes gaskkat .
Nærmeste sykehus finnes i Rovaniemi .	Lagamus buohcciviessu lea Roavvenjárggas .
Ambulansen er stasjonert i Utsjok ( en ansatt har vakt og tar ved utrykning med seg en person fra helsestasjonen ) og i Karigasniemi ( en ansatt har vakt og forsøker å få tak i noen andre ved utrykning ) .	Buohccibiillat lea Ohcejogas ( ovtta olbmos lea bargovuorru ja váldá mielde nuppi dearvvašvuođabargi dearvvašvuođaguovddažis jus šaddá vuolgit ) ja Gáregasnjárggas ( ovttas bargovuorru , ja geahččala oažžut nuppi milde jus šaddá heahtevuolgga ) .
De har en skiftordning med en uke vakt i gangen .	Soai vurrolagaid bargaba vahku hávalasas .
På den norske siden finnes det legevakt i Karasjok og i Tana ( kommunene står for legevakten , men selve vakten utføres av private yrkesutøvende leger ) .	Norggabealde lea doavttirvuorru Kárášjogas ja Deanus ( gielddas lea ovddasvástádus doavttirbálvalusas , muhto priváhta doaktáris lea vuorru ; Oadjodoaimmahat , ii suohkan , máksá eanas goluid ) .
Både i Karasjok og i Tana har to ambulanser vakt , og på begge er det to ansatte som har beredskap døgnet rundt .	Goappaš báikkiin , Kárášjogas ja Deanus leat goappasnai guokte buohccibiilla vuorus ja goappaš báikkiin leat guokte bargi geain lea vuorru birra jándora .
Enkelte pasienter fra Karigasniemi besøker legevakten i Karasjok og en del pasienter fra Nuorgam henvender seg til legevakten i Tana .	Ovttaskas buohccit Gáregasnjárggas vulget doaktára lusa Kárášjohkii já Nuorggamis ges buohccit vulget doaktára lusa Detnui .
Pasientene betaler sin egenandel etter samme regler som norske pasienter , og legene fakturerer trygdeetaten for øvrige kostnader etter norske takster .	Suomabeale buohccit mákset iežasoasi seamma ládje go norggabeale buohccit ge dahket ja doaktárat ožžot eará goluid máksojuvvot Norggabeale oadjodoaimmahagas .
Samarbeidet mellom legevakten , ambulansen , redningstjenesten og andre myndigheter i krisesituasjoner diskuteres i avsnittet 2.3.1 .	Ovttasbargu doaktárvuoru , buohccifievrrideami , gádjundoaimma ja eará heahteeiseválddit gaskkas guoskkahat 2.3.1 gurgalusas .
Spesialisthelsetjenesten Tilgangen til spesialisthelsetjeneste på samisk er best på den norske siden .	Spesialista dearvvašvuođadikšu Spesialistadearvvašvuođabálvalus lea buoret norggabealde .
I begynnelsen var det Lapplands sjukvårdsdistrikt som kjøpte tjenestene .	Álgo dásis lei suoma sámiguovllu dearvvašvuođaguovlu gii ostii ja mávssii bálvalusaid .
Etter endringene i loven om planlegging av - og statsandeler for sosial- og helseomsorg , har det siden 1994 vært Utsjok kommune som kjøper tjenestene .	Maŋŋil láhkarievdadeami plánema ja stáhtaoasi birra sosiála- ja dearvvašvuođasuorgái de 1994 rájes Ohcejoga gielda lea oastán bálvalusaid .
Også Norge har innført en del administrative reformer .	Maiddai Norga lea čađahan hálddahuslaš ođastusaid .
18 Spesialisthelsetjenesten var i utgangspunktet privat , men har etter hvert blitt innlemmet i Hammerfest sykehus .	Spesialistadoavttirguovddáš lei álggos priváhta 18 oamstusas , muhto lea maŋŋil sirdojuvvon Hámmárfeasta buohcciviesu háldui .
Siden 2002 har statlige sykehus hatt hånd om hele spesialisthelsetjenesten . .	Jagi 2002 rájes lea spesialista dearvvašvuođabálvalus leamašan stáhtalaš ovddasvástádus .
Spesialistlegesenteret i Karasjok har en spesialist i indremedisin , en hudlege , en ørelege , en reumatolog og en ortopedimottakelse .	Spesialistadoavttirguovddáža vuostáiváldinossodagas Kárášjogas lea okta sisdávda spesialista , okta likkedávdda doavttir , okta bealljedoavttir , okta reumatologa ja okta ortopeda .
Dette er viktige tilbud som i stor grad ikke er tilgjengelig på finsk side .	Dát leat dehálaš bálvalusat mat eai bálljo obage leat suomabealde .
Det finnes derfor mange grunner til å fortsette samarbeidet .	Dát dagaha dárbbašlažžan joatkit ovttasbarggu .
I Karasjok ytes det tjenester til finskspråklige pasienter .	Kárášjogas fállojuvvojit bálvalusat suomagielat pasienttaide .
Samarbeidet med Spesialistlegesenteret i Karasjok er meget viktig da tjenesten ligger nært Utsjok ( 20–120 km ) , sammenlignet med 460 km til Rovaniemi .	Ovttasbargu spesialisttadoavttirguovddážiin Kárášjogas gal ii galgga loahpahuvvot danin go bálvalus lea nu lahka Ohcejoga ( 20-120 km ja Roavvenjárgii 460 km ) .
Ser man på tjenesten i et samisk perspektiv , har den vært til uerstattelig hjelp .	Bálvalus lea leamašan lasahussan eará spesialistadoavttir-fálaldagaide mat leat guhkeleappos eret , ja go vel bálvalusat leat sámegilli de dat lea maid lea dehálaš .
Utsjok kjøper barne- og ungdomspsykiatriske tjenester av barne- og ungdomspsykiatrisk poliklinikk i Karasjok ( Barne- og ungdomspsykiatrisk poliklinikk , BUP ) .	Ohcejohka oastá mánáid- ja nuoraidpsykiatralaš bálvalusaid mánáid- ja nuoraidpsykiatralaš poliklinihkas Kárášjogas ( MNP ) .
I 2003 inngikk Utsjok en offisiell overenskomst med BUP om bruk av tjenester .	Jagi 2003 Ohcejohka čađahii almmolaš soahpamuša MNP .
På den finske siden finnes ingen samisk barnepsykiatrisk tjeneste .	Suomabealde eai leat mánáidpsykiatralaš bálvalusat sámegilli .
Det er behov for et utstrakt samarbeid innenfor barnepsykiatrien .	Mánáidpsykiatriija oktavuođas lea dárbu viidát ovttasbargat .
Dette ikke bare for de samiske pasientenes skyld , men også for at personell innen psykiatrien kjenner til forholdene på begge sider av grensen .	Ii leat dušše sámegielat buohccit dihte , muhto maiddai lea dárbu bargiide psykiatriijas geat dovdet dilálašvuođaid goappaš beale rájáid ja dihtet geainna váldit oktavuođa go buohccit dárbbašit divššu ovdasguvlui .
Tidligere var det samarbeid med den barnepsykiatriske avdelingen ved Lapplands sentralsykehus og barne- og ungdomspsykiatrisk poliklinikk i Karasjok .	Ovdal lei gaskkaneas gulahallan Suoma sámiguovllu váldobuohcciviesu mánáidpsykiatralaš ossodaga ja Kárášjoga mánáid- ja nuoraidpsykiatralaš poliklinihkka gaskkas .
I dag er det ingen samarbeid mellom de overnevnte institusjoner .	Mu dieđu mielde dákkár gulahallan ii leat dál dán guovtti ásahusa gaskkas .
Det har heller ikke vært noe samarbeid i ungdomspsykiatrien mellom Lapplands sjukvårdsdistrikt og BUP , men ungdomspsykiatrien vil kunne være en svært interessant samarbeidssektor .	Mu dieđu mielde ii leat leamašan ovttasbargu Suoma sámiguovllu dikšunguovllu ja Kárášjoga mánáid- ja nuoraidpsykiatralaš poliklinihkka gaskkas , muhto nuoraidpsykiatriijas lea dehálaš ovttasbargosuorgi .
BUP har et psykiatrisk ungdomsteam for ungdom med misbruk- og selvdestruktivitetsproblemer , BUP har også en enhet for familierehabilitering som starter sitt arbeide i 2003 .	´as lea leamašan psykiatriijalaš nuoraiddoaibmagoddi ( ungdomsteam ) mii earenoamážit lea bargan nuoraid gárihuhttinmirko ja iešsoardin váttisvuođaiguin ( PNT ) .
I Tana finner vi Seidajok barnpsykiatriske behandlingshjem og skole for barn i 6-12 års alderen .	Deanus lea Sieiddájoga mánáidpsykiatralaš dikšunguovddáš ja skuvla , mii lea 6-12 jahkásaš mánáide várás .
I den senere tid har kompetansen på samisk blitt utvidet på behandlingshjemmet .	Ulmil lea ahte guovddáš galgá maid fállat bálvalusaid suomabeale gielddaide .
Målet er å kunne tilby tjenester også til kommunene på andre siden av grensen .	Dát livččii molssaeaktun Suoma sámiguovllu guovddášbuohcciviissui divššohahkan sámi mánáide .
Utsjok har tatt initiativ til å innlede samarbeid med behandlingshjemmet .	Ohcejoga gielda lea vuolggahan jurdaga ahte ovttasbargat dikšunguovddážiin .
Behandlingshjemmet planlegges likevel nedlagt , Utsjok beklager dette da dette er et sted der familier som kommer fra Utsjok og samisk-språklige lærere kan få støtte , samt at behandlingshjemmets metoder er tilpasset mennesker som kommer fra kommunen .	Dikšunguovddáš galgá heaittihuvvot , mii lea šállošahtii , go guovddáš lea báiki gos Ohcejoga bearrášat ja sámegielat oahpaheaddjit sáhttet oažžut doarjaga ja veahki go guovddáža doaibma lea heivehuvvon olbmuide geat leat Ohcejogas eret .
I 2002 inngikk Utsjok en avtale med krise- og incestsenter i Karasjok .	19 Jagi 2002 čađahii Ohcejohka gielda soahpamuša Kárášjoga heahte- ja inceastaguovddažin .
Virksomheten har nærmest vært drevet som et skolehjem .	Doaibma lea buori muddui leamašan dego dikšunruoktun .
I følge de finske bevilgningene kan enheten ikke benyttes til undersøkelser og omsorg når det gjelder seksuell utnyttelse .	Suoma čujuhusaid vuođul de guovddáš ii sáhte guorahallat ja dikšut olbmuid geat leat vásihan seksuálalaš illásteami .
19 Det finnes for øyeblikket ingen tilgjengelige opplysninger om samarbeidet over grensen innenfor voksenpsykiatrien .	Odne eai leat áigumušat ovttasbargat rájiid rastá rávisobmuid psykiatriijain .
I Finnmark finnes voksenpsykiatriske tjenester tilgjengelig for eksempel i Tana .	Finnmárkkus leat rávispsykiatralaš bálvalusat nugomat Deanus .
Hvert DPS skal ha en poliklinikk inklusiv ambulanseteam . De skal ha dagbehandling , tilleggsavdeling for krisesituasjoner og observasjon , korttidsbehandling døgnet rundt , avdeling for en lengre behandling og rehabilitering , samt rådgivning og veiledning i spørsmål som gjelder kommunale tjenester .	Juohke GPG galgá doaimmahit poliklinihka lassin ambulánsadoaibmagotti , galget doaimmahit beaivedivššu , liigeossodaga heahtedili ja dárkuma várás , oanehisáiggedivššu birra jándora , ossodaga guhkitáigge dikšui ja veajuiduhttimii ja ráđđet ja gieđahallat áššit mat gusket suohkanlaš bálvalusaide .
Også i et større perspektiv kan fagfolk innen psykiatrien ha mye å gi hverandre .	Maiddai stuorat perspektiivvas psykiatriija fágaolbmuin lea ollu maid sáhttet guhtet guimmiideasetguin oahppat .
Det finnes en ganske stor finsk befolkningsgruppe i Norge , og det kunne være interessant å samarbeide med psykiatrien i Finland når det gjelder pleie og behandlingen av de finske pasientene .	Norgga bealde orrot oalle ollu suopmelaččat ja livččii miellagiddevaš divššohahki ja dikšumi ahte suomagielat divššárat sáhttet ovttasbargat Suomabeale psykiatriijain . Norgga bealde leat huksemin sámegielat psykiatriija gelbbolašvuođaguovddáža Leavnnjas .
Utover de ovennevnte områdene behøves det samarbeid bl.a. i akuttomsorgen , i tjenester for eldre samt i omsorgen for rus- og narkotikamisbrukere .	Earret ovdalis namuhuvvon surggiin dárbbašuvvo maid ovttasbargu ea.ea. heahtedivššus , boarrásiid fuolahusas ja gárihuhttin- ja narkotihkamirkuid geavaheddjiid divššus .
Spørsmål i tilknytning til sosial trygghet Det hender i blant at pasienter har problemer i forhold til spørsmål knyttet til Folkpensionsanstalten ( FPA ) i Finland og Trygdeetaten i Norge , for eksempel sykemeldinger , arbeidsulykker og invaliditet og uførepensjon .	Gažaldagat mat gullet sosiálalaš oadjebasvuhtii Duollet dalle dáhpáhuvvá ahte pasieantain leat váttisvuođat gažaldagain mat gusket suomabeale Álbmotoadjoásahussii ( FPA ) ja norggabeale oadjedoaimmahahkii , omd. boazalmasvuođajávkami , bargolihkohisvuođaide ja lámisvuhti- ja lámisvuođapenšuvdnii .
Finnene kan ha vanskelig for å få en korrekt sykemelding fra Finland godkjent i Norge pga. at landene ikke har samme blankettpraksis .	Suopmelaččain sáhttá leat váttisvuohta oažžut rievttes buozalmasvuođadieđáhusa Suomas dohkkehuvvot Norggas go riikkain ii leat seammalágan skovit .
Også spørsmål som gjelder invaliditet og uførepensjon kan skape problemer .	Maiddai ášši mii guoská lámisvuhtii ja lámisvuođapenšuvdnii dagahit váttisvuođaid .
Antagelig eksisterer det fullgode nordiske konvensjoner på området , men ikke alle på trygdeetatens lokale kontorer har nødvendig kompetanse .	Doaivumis gávdnojit doarvái buori davviriikkalaš konvenšuvnnat dán suorgái , muhto buot báikkálaš oadjokontuvrrain ii leat doarvái áššáigullevaš máhttu ja gelbbolašvuohta .
I blant kan finske statsborgere ha behov for veiledning og råd fra Finland i sykeforsikrings - og pensjonsspørsmål .	Muhttomin dáidet suopmelaččat dárbbašit bagadallama ja ráđi Suomas gažaldagain mat gusket buozalmasvuođadáhkádussii ja penšuvdnagažaldagaide .
Trygdeetaten bør prioritere opplæring i de nordiske konvensjonene .	Oadjodoaimmahat galggašii fálhit oahpu iežaset bargiide vai ohppet ja dovdet davviriikkalaš konvenšuvnnaid .
Personer som bor i Finland , men arbeider i Norge ønsker rett til fastlege i Norge da en trygdeavgift til Norge av sin lønn . de betaler	Sii geat orrot Suomas muhto barget Norggas leat leamašan duhtameahttumat danin go sii eai sáhte oažžut viessodoaktára ja fástadoaktára Norggas vaikko bálkkás mákset ge oadjodivvadaga sosiálalaš oadjebasvuođa dáhkideamis .
Problemer for samarbeid Språkvansker er et faktisk problem .	Ovttasbarggu easttagat 20 Giellaváttisvuođat leat duohta váttisvuohtan .
Det blir holdt alt for mange møter der man tror deltakerne vil klare seg med finlandssvensk og norsk , uten tolk .	Beara ollu čoahkkimat lágiduvvojit gos doivot ahte buohkat birgejit suoma / ruoŧa-gielain ja dárogielain dulkka haga .
20 er såpass forskjelllige oppstår det lett misforståelser . En lege som jobber i området anser det som best å benytte tolk .	Okta oahpaheaddji gii dán guovllus bargá cealká ahte livččii buoremus bálkáhit dulkka daid ovttastallančoahkkimiidda mat eai leat bistevačča .
I grenseområdene har sameorganisasjonene og kommunene kapasitet til simultantolking , inklusive tolker og tolkeanlegg .	Rádjeguovlluin sámi organisašuvnnain ja gielddain leat vejolašvuođat dulkont čoahkkimiid ja sis leat maid sihke dulkkat ja dulkonnrustegat .
Denne kapasiteten bør utnyttes maksimalt .	Dás berrešii ávkkástallat dulkonvejolašvuođaid .
Når samarbeidet har glidd inn i faste former , brukes finnenes skolesvensk , komplettert med norske termer .	Go ovttasbargo lea sajáiduvvon de lávejit suopmelaččaid skuvlaruoŧagilli lasihit dárogielat tearpmaid .
Samtidig kan de norske samarbeidspartene forstå finnenes uttale , terminologi og forvaltning .	Seammás hárjánit norggabeale ovttasbargoguoimmit ipmrdit suopmelaččaid báhkodanvuogi , terminologiija ja hálddašanvugiid .
Mange ganger kan spørsmål av felles interesse avklares på samisk dersom begge parter er samisk-språklige tjenestemenn .	Máŋgga geardde sáhttet oktasaš berošteaddji áššit čilgejuvvot sámegilli jos goappaš bealálaččain leat sámegielat bargit .
De administrative strukturene er forvirrende .	Hálddahuslaš stuktuvrrat sáhttet ipmirduvvot eahppečielggasin ja moivvasin .
I Finland finansieres helse- og sykepleien av kommunene .	Suomas gielddat ruhtadit dearvvašvuođa- ja buozalmasvuođadivššu .
Kommunene har beslutningsmyndighet i disse spørsmålene , og de høyeste tjenestemenn har bred kompetanse .	Gielddain lea mearridanváldi dáin áššin ja alimus virgeolbmuin leat viiddis fápmudusat .
I Norge står kommunene bare for en liten del av primærhelsetjenesten ( jordmødre og helsestasjonene ) og virksomheten er strengt regulert av den sentrale forvaltningen .	Norggas suohkanat mákset dušše unna oasáža goluin ( riegadahttin- ja mánáidguovddažiid ) ja guovddáš eiseválddit nannosit ásahallat doaibma .
Nordmenn kan sjelden gjøre noe som det ikke finnes riksdekkende bevilgninger for .	Norgalaččat hárve sáhttet dahkat maidege masa eai gávdno rikkaviidosaš čujuhusat .
I Norge er det statlige foretak som tar hånd om spesialisthelsetjenesten , og denne finansieres gjennom sykeforsikringen ( Trygdeetaten ) .	Norggas leat stáhtalaš ásahusain ovddasvástádus earenoamáš dearvvašvuođadivššus , spesialistadearvvašvuođas , ja ruhtaduvvo buohcooaju bakte ( oadjekontuvrra ) .
Det har skjedd så mange omorganiseringer i Norge at finnene har vanskelig for å holde seg à jour med alle omstilingene .	Suomas lea suohkaniid ovddasvástádus buohccesáhtus , Norggas ges stáhtalaš buohcceviesut ostet buohccesáhtu sierra buovccesáhtuheddjin .
På et punkt har omstilingene gått i samme retning : I Finland er en fylkeslege underlagt landshøvdingens tilsynsmyndighet .	Norggas leat leamašan nu ollu nuppástuhttimat ahte suopmelaččaide lea váttis ja veadjetmahttun diehtit buot nuppástuhttimiid .
Etter den siste omorganiseringen i Norge er fylkeslegen underlagt fylkesmannen , som er tilsynsmyndighet . Ofte blir det problemer i forhold til prisfastsetting ved kjøp og salg over grensen .	Ovtta suorggis lea nuppástuhttin leamašan seammaládje goappaš riikkain : Suomas leanahearrá goziha leanadoavttir doaimma ja maŋimus rievdadeami vuođul de Norggas fylkkamánne goziha fylkkadoaktára doaimma .
Finnene kjenner til prisen pr. enhet for sine tjenester , for eksempel på et omsorgsdøgn eller et besøk på helsesentralen , og går ut fra at nordmenn holder rede på prisen pr. enhet på sine tjenester .	Suopmalaččat bidjet hatti juohke ovttadaga nammi iežaset bálvalusain , omd beaivedivššus dehe go fitná dearvvašvuođaguovddážis ja leat váldán vuođu das ahte norgalaččat juo leat mearridan hatti juohke ovttadaga nammii .
Norge kjenner ikke til begrepet , og forundrer seg over finnenes ” prisbevissthet ” .	Norggas eai dovdda dien dohpaga ja imáštallet suopmalaččaid “ haddedihtomielalašvuođa ” .
Når noen fra Finland spør hva en tjeneste i Norge koster , vet den norske parten som oftest ikke det .	Go suopmelaš jearrá ollu go bálvalus Norggas máksá , de norgalaš dávjá ii dieđe hatti .
I følge en lege som arbeider i området kan man i de fleste tilfeller bruke Trygdeetatens takster uten problemer ved behandling innen helse- og pleieomsorg .	Doaktára dieđuid vuođul guhte bargá guovllus de sii sahttet geavahit oadjedoaimmahaga hattiid áibbas váttisvuođaid haga dearvvašvuođa ja buozalmasvuođadivššus .
Dette har Utsjok gjort når kommunen kjøpte tjenester fra spesialisthelsetjenesten i Karasjok .	Nu lea Ohcejoga gielda dahkan go leat oastán bálvalusaid spesialistadoavttirguovddážis Kárášjogas .
Videre finnes det en del forskjeller når det gjelder tjenester som er avgiftsbelagt .	Viidáset leat erehusat das makkár bálvalusaide lasihuvvo divat .
Dette gir opphav til en del uklarheter i forhold til spørsmål om avgiftspraksis .	Dat dagaha váttisvuođaid go lea sáhka divatvuogis .
Når for eksempel tannpleie er gratis for alle under 18 år i Norge , og bare 25% av avgiften betales av personer i alderen 18-20 år , er det vanskelig å vite hvor mye de skal betale når de får tannbehandling på finsk side .	Go omd bátnedikšu lea nuvttá buohkaide geat leat vuolil 18 jagi ja sii geat leat gaskal 18 ja 20 jagi ges mákset 25% de lea váttis diehtit makkár divvada galget váldit go pasieanttat ožžot bátnedivššu suomabealde .
Man har for eksempel ikke lyktes i å ansette de familiedaghjemsarbeiderne som det er behov for over en viss tid i området Näätämä i Enare kommune på grunn av at behovet for barnehager er svært lite og variert .	Lea dárbu ovttasbargat das mii guoská mánáidgárddiide ja beaiveruovttuide . Omd. eai leat lihkostuvvan virgádit bargi bearášmánáidruktui mii dárbbašuvvo Näätämäs Anár gielddas , danin go gaskkohagaid ii leat nu stuora dárbu sierra manaidruktui .
Også i andre kommuner , for eksempel i Utsjok og i Tana finnes det interesse for samarbeid .	Maiddai eará gielddain nugomat Ohcejogas ja Deanus lea beroštupmi ovttasbargat .
21 I 1998 godkjente Utsjok grundtrygghetsnämnd Venekenttä daghjem som drives av en sammenslutning i Tana som tilbyr private tjenester .	21 Jagi 1998 dohkkehii Ohcejoga vuođđooadjebasvuođalávdegoddi ( grunntrygghetsnemnd ) Venenkenttã beaiveruovttu man Deanu ovttastus doaimmaha , ja mii fáluha priváhta dikšunfálaldaga .
Bakgrunnen for beslutningen er behovet for å få samisk-språklig daghjem for barn i Nuorgam .	Duogáš mearrádussii lei dárbu oažžut sámegielat beaivveruovttu manáide Nuorggámis .
Daghjemmet ble undersøkt og ble ansett å oppfylle kriteriene for et finsk daghjem .	Mánáidgárdi dárkkistuvvui ja gávnnahuvvui ahte dat ollášuhttii beaiveruovttu gáibádusaid .
Senere sluttet familiene fra Nuorgam å benytte daghjemmet på grunn av vanskelige transportforbindelser over Tana elv .	Maŋŋil soames áiggi de Nuorggám váhnemat heite geavaheames beaiveruovttu go ledje váttisvuođat sáhtuin eanu rastá .
Om det blir behov for å benytte daghjemmet igjen , må hjemmet klassifiseres på nytt .	Jus mánáidgárdi fas galgá geavahuvvot , de dat fas ferte dárkkistuvvot ođđasit .
Enare kommune har hatt samarbeid med et kommunalt daghjem i Neiden .	Anár gielddas lea leamašan ovttasbargu suohkanlaš beaiveruovttuin Njávdámis .
I følge Enare kommune har myndighetssamarbeidet med daghjemsbyrået i Enare kommune og daghjemmet i Smålaksen , samt de praktiske arrangementene gått bra .	Anár gieldda dieđuid vuođul de lea ovttasbargu eiseválddit gaskkas ja praktihkalaš doaimmaiguin bures lihkostuvvan .
Det har ikke forekommet språkvanskeligheter .	Das eaige leat leamašan giellaváttisvuođat .
Kulturforskjeller i landenes barnehager har ikke utgjort noen problemer .	Kulturerohusat rikkaid beaiveruovttuin eaige leat dagahan váttisvuođaid .
Det som oppleves som et problem i Enare er at myndighetene ikke kjenner til hverandres lovgivning og myndighetsbestemmelser eller myndighetenes forslag .	Dat mii lea leamašan váttisvuohtan Anáris lea ahte eiseválddit eai dovdda nuppi riikka lágaid ja mearrádusaid dehe eiseválddit rávvagiid .
Barnehagelovgivningen i Finland skiller seg fra barnehagelovgivningen i Norge bl.a. i forhold til gruppestørrelse , barnehagens innhold og kompetansekrav til personalet .	Suomas ja Norggas leat guovttelágan lágat mánáidgárddiide , mii ea.ea. lea joavkku sturrodaga ektui , mánáidgárddi sisdoallu ja bargit gelbbolašvuođagáibádus .
Byråkratiet er langsomt og kronglete , både i Finland og i Norge .	Byråkráhtadássi bargá sihke váddáset ja njozet sihke Suomas ja Norggas .
De lokale myndighetene har ikke fått den støtte og de råd av de nasjonale myndighetene som de anser at de behøver .	Báikkálaš eisveválddit eai leat ožžon veahki ja rávvagiid riikka eiseválddin maid sii dárbbašit .
Finlands lovgivning hindrer ikke , i og for seg , at kommunen organiserer den kommunale daglige omsorgen ved å kjøpe omsorgstjenester til sine innbyggere fra en norsk kommune .	Suoma lágat iešalddis gal eai eastat ahte gielddat sáhttet lágidit gielddalaš mánáidgárddi dakko bakte ahte ostet bálvalusaid iežas ássiide norggabeale suohkanis .
En finsk kommune skal likevel , når den bestiller kommunale barnehagetjenester se til at barnehagen har det innholdet og kvaliteten som tilsvarer kravet i lov om barnehager ( 36/1973 ) .	Suomabeal gielda galgá , go lágida gielddalaš mánáidgárddi , bearráigeahččat ahte bálvalus , sisdoalu ja kvaliteahta dáfus ollášuhtta mánáidgárddelága ( 36/1973 ) gáibádusaid .
Det stiles krav til gruppenes størrelse , maten som serveres i barnehagen og krav til personellets kompetanse .	Dáid gáibádusaide gullá joavkku sturrodat , biepmu mii fállojuvvo dikšunbáikkis ja gáibádusat bairgiid gelbbolašvuhtii .
I følge loven har en finsk familie rett til å få en barnehageplass som tilsvarer kravet i loven for sitt barn som er under skolealderen .	Lága vuođul suoma bearrašis lea riekti oažžut mánnái , guhte lea vuolil skuvlaaigi , saji mánáidgárddis mii lea nu movt lágas lea mearriduvvon .
Bestemmelsene om slik støtte er nedfelt i lov om Stöd for hemvård og privat vård av barn ( 1128/1996 ) .	Mearrádusat dákkár doarjagi gávdnojit lágas mii guoská mánáid juogo ruovttus dehe priváhta dikšui ( 1128/1996 ) .
Lovgivningen , i og for seg , hindrer ikke en tolkning av at for eksempel et norsk privat daghjem eller en familiebarnehage kan være det private omsorgsstedet som omtales i loven , bare stedet oppfyller de kriterier for barnehager som loven krever .	Lágat eai ge eastat dulkonjumi ahte norggabeale priváhta beaivedikšu dehe bearášdikšu sáhttá leat priváhta dišku movt lagas čállojuvvo , beare dikšu ollášuhtta lága gáibádusaid . Go álbmotpenšuvdnaásahusas lea mearridanváldi dasa go guoská doarjagii , de lea vuogas singuin gulahallat lága dulkonma hárrái .
Ettersom folkepensjonsanstalten har beslutningsrett når det gjelder støtte , anbefales det å kontrollere tolkningen av loven også med dem .	Jus lea norggabeal mánáidgárdi dehe bearášmánáidgárdi de galgá maid atnit fuola čilget makkár golut leat mánáidgárddi lágideames .
Om den som tilbyr barnehage er et norsk daghjem eller en familiebarnehage skal man også på se at det gis informasjon om for eksempel hva det koster å drive barnehagen .	Mearrádusat mat gusket priváhta divššu lágideames de ferte rahčat earuhit ( suoma ) gielddalaš doaimma ja priváhta doaimma . Doarjja priváhta dikšui illá sáhttá geavahit mánáidgárdái norggabeale suohkanlaš dikšui .
Bestemmelsene om støtte til privat omsorg har tydeligvis vanskeligheter med å skille mellom ( Finland ) kommunal virksomhet og privat virksomhet .	Jus lágain lea leamaš áigumuš sirret dušše gielddalaš ja obanassiige olggobealde divššu , de ferte guorahallat sáhttá go norgga suohkanlaš beaiveruovttu buohtasdahttit lágas
22 kommunal barnehage , kan sammenlignes med den sammenslutningen som man viser til i loven .	22 gohčoduvvon ovttastusain . Jus dat lea seamma , de sáhttá leat vejolaš máksit doarjaga priváhta divššu ektui .
Teknisk sektor	Teknihkkalaš ossodat
Redningstjenesten	Gádjundoaibma
Organisasjonsmessig hører redningstjenesten under Lapplands forbund .	Organisatuvrralaččat gullá gádjundoaibma oktii sámiguovllu lihtuin .
Det grenseoverskridende samarbeidet har stor betydning i Lappland på grunn av de lange avstandene og ressursproblemene blant de frivillige i området .	Rádjerastá ovttasbarggus lea stuora mearkkašupmi olles Suoma sámiguvlui go leat guhkes gaskkat ja unnán olbmot guovllu eaktodáhtolaš buollinveagas .
Finnmark fylke er fagsentralen for brann og redning , og er lokalisert til Hammerfest .	Finnmárkku fylkkas lea buollinveaga fágaguovddáš mii lea sajáiduvvon Hámmirfestii .
Denne sentralen skal formidle alarmer og nødmeldinger fra hele fylket .	Dát guovddáš galgá gaskkustit várrehusaid ja heahtedieđuid olles fylkkas .
Tjenesten er underlagt Justisdepartementet med Direktoratet for brann- og el-sikkerhet ( DBE ) som tilsynsmyndighet .	Bálvalus lea Justidepartemeanta vuollásažžan ja buollin- ja elfápmosihkarvuođa direktoráhtas ( DBE ) ges lea bearráigeahččanovddasvástádus .
For øyeblikket utvikles redningstjenestens grenseoverskridende samarbeid kraftig .	Dál barget ovdánahttit gádjundoaimma rádjerasttildeaddji ovttasbarggu .
Konkrete eksempler er bl.a. samarbeidsprosjektet Northern Research and Rescure ( SAR ) , som har skapt et nytt nettverk mellom redningstjenestene i Lappland , Nord-Norge , Norrbotten og Russland .	Konkrehta ovdamearka lea ovttasbargoprošeakta Northern Research and Rescure ( SAR ) , mii lea álggahuvvon ođđa fierpmádagain gádjuneiseválddit gaskkas Suoma sámiguovllus , Davvi-Norggas , Norrbottenis ja Ruoššas .
Samarbeidet fokuserer på den risikohåndteringen som er beregnet på større ulykker i grenseområdene , for eksempel trafikkulykker , hotellbranner , miljøulykker , ettersøking og skogsbranner .	Ovttasbarggu bakte deattuhit riskahálddašeami mii guoská stuorit lihkohisvuođaide rádjeguovlluin , omd. johtolatlihkohisvuođat , hoteallabuollimat , biraslihkohisvuođat , meahccebuollimat ja ohcandoaimmat .
Myndighetene arrangerer øvelser med jevne mellomrom og utvikler felles fremgangsmåter og prinsipper når det gjelder å få i gang et smidigere samarbeid .	Eiseválddit duollet dalle lágidit hárjehallamiid ja daid bakte vuođđudit oktasaš bargovugiid ja vuođu vai ovttasbargu buoriduvvo .
Utsjok og Enare kommuner i Finland og Karasjok og Tana kommuner i Norge har i ca. 10 år hatt en formell og forpliktende samarbeidsavtale innen brann- og redningstjeneste over landegrensene som har fungert svært tilfredsstilende for alle parter .	Dása lassin lea Suomabealde Ohcejoga ja Anár gielddaid ja Norggabealde Kárášjoga ja Deanu gielddaid gaskkas juo 10 jagi leamašan formálalaš ja geatnegahtti rádjerasttildeaddji ovttasbargu buollin- ja gádjundustehusas mii lea bures doaibman buohkaid ektui .
Også Enontekio og Kautokeino kommuner har inngått et avtale om samarbeid innen brann- og redningstjenesten .	Maiddai Eanodaga ja Guovdageainnu suohkanat leat šiehttan ovttasbargat buollin- ja gádjundustehusain .
Avtalens geografiske område omfatter de samarbeidende kommunene og definerer formaliteter som for eksempel forsikringer for mannskap og utstyr og håndtering av kostnader , tilknyttet reelle utrykninger og øvrige forpleininger .	Šiehtadusa geográfalaš viidodat fátmmásta ovttasbargi suohkniid ja čilge formálalaš beliid nugomat dáhkádusaid bargiide ja rustegiidda ja movt juogadit goluid go šaddet vuolgit ja movt dikšut bargiid .
Det er derfor ønskelig og nødvendig med en nordisk standardisering av redningsutstyr / materiell som bidrar til at tilgjengelig utstyr / materiell kan utnyttes optimalt for å sikre en best mulig redningstjeneste for samarbeidspartene .	Danin lea dárbu oažžut oktasaš davviriikkalaš standárda gádjunrustegiidda / - dávviriidda mii dagahivččii ahte rustegat ja dávvirat sáhttet buoremus lági mielde geavahuvvot mii sihkarsttašii buoremus gádjunbálvalusa ovttasbargoguimmiide .
En standardisering vil også bidra til at den geografiske spredningen av utstyrs- / materielldepoter kan samordnes og fordeles på en bedre og mer ressursbesparende måte enn det som er tilfellet i dag .	Standárdiseren maid dagahivččii ahte rustegiid ja dávviriid geográfalaš juogadeami sáhttaši ovttastahttit ja juogaduvvot buoremus lági mielde ja váikkuhivččii ahte seastašiivččii resurssaid buorebut go odne .
Syketransport Nødsentralvirksomheten i Finland reformeres områdvis i perioden av 2001 – 2006 .	Buohccesáhttu Heahteguovddášdoaibma Suomas galgá ođasmahttojuvvot biriid mielde 2001-2006 áigodagas .
Reformen går ut på at nødsentralene for redningstjenesten og politiets alarmsentral , som tidligere har vært separate , erstattes med nødsentraler som ligger under Nødcentralsverket og som omfatter rednings- , politi- samt sosial- og helsevesenets nødsentralvirksomhet .	Ođastus mearkkaša ahte gádjundoaimma heahteguovddážiid ja politiijaid várrehusguovddážiid sadjái , mat ovdal ledje sirrejuvvon , dál ásahuvvo sierra heahteguovddáš man namahussan šaddá Heahteguovddášdoaimmahat ja mii dál galgá doaibmat gádjun , politiija- ja sosiála ja dearvvašvuođadoaimmahaga heahteguovddažin .
Når reformen er sluttført vil det i hele landet finnes til sammen 15 nødsentraler som tilhører Nödcentralsverket .	Go ođastus lea čađahuvvon de riikkas leat oktiibuot 15 heahteguovddáža mat gullet Heahteguovddášdoaimmahahkii .
Lapplands nødsentral , som ligger i Rovaniemi , startet sin virksomhet 2.4.2002 , og dennes virksomhetsområde omfatter hele Lapplands län .	Suoma sámiguovllu heahteguovddáš , mii lea Roavvenjárggas , álggahii doaimmas cuoŋománu 2. beaivvi jagi 2002 ja dan doaibmaguovlu lea olles suoma sámiguovlu .
I Norge finnes alarmsentralen ( AMK ) for syketransport fra Karasjok ved vaktpoliklinikken på Hammerfest sykehus og fra Tana ved vaktpoliklinikken på Kirkenes sykehus .	Norggas leat várrenguovddážat ( AMK . ) Kárášjoga buohccesáhttui Hámmárfeasta buohcceviesu jourpoliklinihkas ja Deanu buohccesáhttui ges Girkonjárgga buohcceviesu jourpoliklinihkas , gosa buohccebiillat dolvot pasieanttaid .
I Lakselv er det et Sea King-redningshelikopter som har en rekkevidde på ca 70 km i luftlinje , og som er kombinert med narkoselegevakt døgnet rundt .	Leavnnjas lea Sea-King gádjunhelikopter mas lea mielde narkosadoavttir , geas lea birra jándora vuorru , ja lea gearggus gádjunmátkái vuolgit ja sáhttá girdit gitta 70 km áimmu mielde .
Sea King kan anvendes i nødsituasjoner også på finsk side , og den har hentet for eksempel kollisjonsskadede pasienter fra Utsjok .	Heahtedilis sáhtte diŋgot Sea King gádjunhelikoptera maiddai suomabeallái ja lea ovdal viežžan roasmmohuvvon olbmuid Ohcejogas .
Flytransporten koordineres av AMK ved Tromsø universitetssykehus .	Girdima hálddaša Romssa Universiteahta buohcceviessu AMK .
Det finske Aslak-helikopter i Sodankylä er således , hva størrelse , bemanning og utrustning angår , beskjedent sammenlignet med Sea King , og er i en nødsituasjon lengre borte fra Utsjok enn Sea King .	Suoma Aslak-helikopter Soađegilis lea sihke sturrodaga , bargiidlogu ja rustegiid dáfus Sea-king sullásaš helikopter , muhto heahtedilis lea dat guhkkelis eret Ohcejogas go Sea-King helikopter lea .
Aslak er imidlertid anvendelig når man bare behøver hjelp ute i ødemarken .	Aslak-helikopter lea ávkkálaš go dušše áigu fievrridit veahki ávdin meahccái .
I nødsituasjoner er det nødvendig med et friksjonsfritt samarbeid mellom alle alarmsentraler , ambulanser , vakthavende leger , samt sykehus .	Heahtedilis dárbbašuvvo njuovžilis ovttasbarggu buot várrehusguovddažiid , buohccebiillaid , doaktariid gaskkas geat leat bargovuorus ja buohcceviesuid gaskkas .
Det finnes imidlertid ingen gode samarbeidsrutiner i nødsituasjoner .	Hahtedillái eai gávdno doarvái buori ovttasbargovuogit .
Den norske AMK og Rovaniemi nödcentral er asymmetriske samarbeidspartnere .	Norggabeale AMK ja Roavvenjárgga heahteguovddáš leat asymetralaš ovttasbargoguoimmit .
I Norge blir alarmen tatt i mot av sykepleiere på sykehusets vaktpoliklinikk . De som tar i mot alarmen på nødsentralen i Finland er ikke yrkesutdannet personale innenfor helse- og sykepleie , men de har eksamen for vakthavende på nødsentraler innen redningstjenesten eller politiutdanning .	Norggas leat buohccedivššárat buohcceviesuid vuorrepoliklinihkain geat vuostáiváldet várrehusaid , sis geat suomas vuostáiváldet várrehusaid ii leat dearvvašvuođa- ja dikšunoahppu , muhto sis lea loahppageahččaleapmi ( eksámen ) mii lea sierra oahppu gádjunguovddážiid heahteguovddáš jođiheddjiide dehe politijjaoahppu .
Det finnes nødsituasjoner på finske side der norske ambulanser og leger er nærmere , og igjen situasjoner i Norge der finske ambulanse og leger er nærmere .	Suomas deaividit heahtedilit gos lea lagat viežžat buohccebiilla ja doaktára Norggabealde ja heahtedilit Norggabealde gos lea lagat viežžat buohccebiilla ja doaktára suomabealde .
I disse situasjoner har samarbeidet mellom nødsentralene ikke alltid fungert .	Dákkár oktavuođain ii leat ovttasbargu álot doaibman nu bures go galggašii .
Det er nødvendig med klare samarbeidsrutiner , virksomhetsmodeller og bevilgninger .	Telefovdnaoktavuohta ovttaskas bálvvain ja máŋgejuvvon
Karasjok kommune har derfor de siste årene vært en pådriver i arbeidet med å utrede muligheter for en forbedring av nødmeldingstjenesten som også tar hensyn til de språklige barrierene .	Stuorimus hástalussan dálá heahtedieđáhusbálvalusa buorideamis , lea sihkarsasttit ássit guovddáš sámi váldoguovlluin jođánis ja rivttes veahki heahtedilis beroškeahttá boahtá go diehtu sámegilli vai dárogilli .
Det finnes visse forskjeller mellom Finland og Norge når det gjelder den nødmeldingspraksisen som beskrives ovenfor .	Suoma ja Norgga gaskkas leat soames erohusa das go guoská heahtedieđahusguovddáža vieruin nu movt ovddabealde lea čilgejuvvon .
I Finland er nødsentralene for nødmeldinger felles for alle myndigheter .	Suomas lea buot eiseválddin oktasaš heahtedieđihanguovddáš .
I Norge styres nødmeldinger som gjelder syketransport til sykehusenes AMK-sentraler i området , mens politiet og brannvesenet har egne nødnumre .	Norggas heahtedieđahus das mii guoská buohccesáhttui hálddašuvvo guovllu buohcceviesu AMK-guovddáža bakte , ja politiijáin ja buollindustehusain leat sierra heahtenummirat .
I Finland er nødnummeret 112 og i Norge er syketransportens nødnummer 113 .	Suomas lea heahtenummir 112 ja Norggas lea buohccesáhtu nummir 113 .
På norsk side finnes det også visse mangler når det gjelder skilting til sykehus og legevakt fra hovedveien .	Norggabealde leat maid váttisvuođat go geaidnu gokko earrána buohccivisuide ja bahkadasdoavttirstašuvdnii ii leat doarvái bures galbejuvvon .
Det har oppstått nødsituasjoner der utlendinger ikke har hatt helt lett for å finne fram til sykehusets vaktmottakelse .	Leat leamašan heahtedilit go olgoriikkalaččat eai leat gádvnan buohcceviesu heahtevuostáiváldima .
Disse omstendighetene og forskjellene er ikke hensiktsmessig i grenseområdet .	Dákkár dilálašvuođat ja erohusat eai leat dohkalačča rádjeguovllus .
En felles måte å skilte på , og en lik nødnummerpraksis bør utredes i framtiden .	Oktasaš galbema ja heahtenummirvieru berrešii čielggadit ovddasguvlui .
Utdanningsspørsmål I 1993 trådte en ny brannlov med forskrifter i kraft i Norge .	Oahpahusgažaldagat 1993 Norggas mearriduvvui ođđa buollinláhka .
Enhver kommune ble pålagt å etablere en brannordning dimensjonert etter folketall og den risiko som finnes .	Juohke suohkan ja gielda geatnegahttojovvui ásahit buollindustehusa heivehuvvon olmmošlohkkui ja buollinvárri .
Innen 1995 skulle alle ha en beredskap som materielt , personellmessig og med vaktberedskap , skulle oppfylle kravene i forskriften .	Jagi 1995 rádjái galggai buohkain leat dustehus mii dávviriid , olmmošlaš návccaid ektui ja vuorroortnega ektui galggai ollášuhttit láhkaásahusa gáibádusaid .
Det kom også krav om utdanning for mannskapene i brannvesenet .	Lágain maid meaerriduvvui makkár oahppu ja hárjáneapmi galggai leat buollindustehusa bargiin .
Tar man dette i betraktning kunne samarbeidet innen redningstjenesten utvikles , også i forhold til utdanning av redningspersonell .	Guhkes mátki riika áidna buollindustehus oahppoásahussii Norggas , dagaha stuora mátkegoluid smávit suohkaniidda geain buollindustehusa bargit dušše leat oassevirgehaččat .
Det frivillige brannvesenet i Finland tilbyr utdanning til sitt mannskap oftest på brannstasjonene .	Danin sáhtašii ovttasbargu gádjundoaimmas ovdanahttojuvvot earenoamážit das go lea sáhka gádjunbargit oahpaheames .
Det frivillige brannvesenets sjefer utdannes ved Räddningsinstitutet i Kuopio .	Eaktodáhtolaš buollindustehusa bargit váldet oahpu gádjuninstituhttas Kuopios .
FBK-utdanningen bygger på små og tydelige emneområder , som kan læres i løpet av kvelds- og helgekurser eller på treningsleire .	FBK-oahppu huksejuvvo smávit ja čielga fáddásurggiid nala , maid sáhttá oahppat juogo eahket dehe váhkoloahpa kurssaid dehe hárjehallandeaivvademiid bakte .
I forhold til denne typen utdanningsperioder kunne samarbeidsmulighetene økes , for eksempel slik at man på bredere basis utreder muligheten for å igangsette felles intensive utdanningsperioder .	Go lea sáhka dákkár oahppoáigodagain de sáhtašii ovttasbargu lasihuvvot omd. nu ahte govdadit dásis guorahallat vejolašvuođaid lágidit oktasaš vuoibmas oahppodilálašvuođaid .
Utdanningen av personalet ved det frivillige brannvesenet må gjennomføres intensivt og så effektivt som mulig , da de frivillige ikke kan ta seg fri for å gjennomføre lengre utdanningsperioder .	Oahpahit eaktodáhtolaš bargit ferte leat intensiivvalaččat čađahuvvot ja nu beaktilit go vejolaš , go eaktodáhtolaš bargit eai sáhtte guhkit áiggi leat oahppoásahusas .
De lange avstandene i NordNorge og i finske Lappland innebærer allerede ekstra utfordringer , ettersom det kreves lange reiser for å delta i utdanningen .	Guhkes gaskkat Davvi-Norggas ja Suoma sámiguovllus mearkkaša liige goluid go šaddet guhkes mátkkit jus galggaš searvat oahpahussii .
Avfallsbehandling	Doappargieđadallan
Når det gjelder avfallsbehandling er strukturen og trafikkforbindelsene i regionen av sentral betydning for samarbeidet .	Doappargieđahallamis lea guovllu struktuvrrat ja johtolatoktavuođat dehalačča ovttasbarggus .
I Finland er avfallshandteringen svært omfattende .	Suomas lea doappargieđahallan oalle viiddis .
Transporter skal som regel ordnes innen hele kommunen av kommunen selv eller gjennom andre avtaler .	Suohkan sáhttá mearridit ieš fievrridit doappariid dehe oastit fievrridanbálvalusaid earáin .
Alle må være tilsluttet avtalen om avfallstransport .	Buohkat galget vuostáiváldit mearriduvvon doapparfievrrideami .
Når det er mulig , skal kommunene samarbeide om avfallstransporten .	Go lea heivvolaš galget suohkanat doaimmahit doapparfievrrideami oktasaččat .
Avfallshandteringsavtalen mellom Utsjok og noen norske kommuner er et eksempel på vellykket samarbeid innenfor avfallsbehandling .	Doapparhálddašeapmi gaskal Ohcejoga ja soames Norggabeale gielddaid lea ovdamearka movt ovttasbargu doapparhálddašeamis lea lihkostuvvan .
I 1996 vedtok Utsjok kommune å slutte seg til den felles avfallshandteringen som Tana kommune og en del andre norsk kommuner hadde opprettet .	Jagi 1996 mearridii Ohcejoga gielda searvat oktasaš doapparhálddašeapmái man Deanu gielda ja soames eará norgabeale gielddat ledje ásahan .
Utsjok ble fullverdig medlem av kommunenes felles avfallshandteringsselskap i Tana .	Ohcejohka searvvai ollislaš miellahttun oktasaš doapparhálddašanfitnodahkii Deanus .
Selskapet eier en avfallsplass i Tana kommune .	Fitnodat oamasta doapparbáikki Deanu gielddas .
For avfallshandteringen betaler Utsjok kommune pr tonn avfall som føres til avfallsplassen .	Doapparhálddašeamis máksá Ohcejoga gielda divada juohke 1000 doapparkilos mat dolvojit doapparbáikái .
Utsjok har stor nytte av denne felles avfallsplassen .	Divat lei 2003 jahkái kr 941.13 norgga ruvnno oktan doapparvearuin .
Som følge av at deponeringen av avfall konsentreres , kan også miljøskadene minimeres effektivt .	Ovttasbarggu bakte lea gielda beassan eret stuora háhkan- ja doaibmagoluin maid iežas doapparbáikki livččii máksán .
I det hele tatt har kostnadene utgjort bare en brøkdel av hva en egen avfallsplass og en egen avfallshandtering hadde kostet . EU-reglene om grenseoverskridende avfallstransport har blitt betraktet som et problem .	Go doappar čohkken lea sajáiduvvon ovtta báikkái de birasvahagat leat sakka unnit ja obalohkkái leat golut dušše oasáš dan ektui movt livčče jus sii ieža livčče šaddan hukset ja doaimmahit sierra doapparbáikki .
For eksempel har bestemmelsene om tilmeldingsprosedyrene blitt sett på som vanskelig og kostbar i forhold til transport av avfall som tilhører det kommunale avfallshandteringssamarbeidet .	EUnjuolggadusat rádjerastá doapparfievrrideapmái leat átnojuvvon váttisvuohtan , go omd mearrádusat dieđihanvuohkái leat atnojuvvon váttisin ja dagahan liige goluid go lea sáhka fievrridit doappariid gielddalaš doapparovttasbarggu oktavuođas .
Samarbeidet har likevel vist seg å fungere , og gjennom det har man kunnet oppnå betydelige synergieffekter innen avfallshandteringen .	Ovttasbargu lea goittot doaibman bures danin go lea olahan synergiijabeavttu doapparhálddašeamis .
I Utsjok kommune har det også siden 1999 eksistert en biologisk komposteringsstasjon der man bl.a. handterer kategori 3-slakteavfall fra rein , også fra nærområdene i Norge .	Ohcejoga gielddas lea juo 1993 rájes leamašan biokomposta stášuvdna , gos maid leat dikšon 3 sláji ( kategori ) njuovvanbázahusaid bohccuin mat leat njuvvojuvvon norggabeale lagasbirrasis .
Virksomheten er begrenset på grunn av stasjonens dårlige virksomhets- og mottakelseskapasitet .	Doaibma lea ráddjejuvvon stašuvnna heajos doaibma- ja vuostáiváldin vejolašvuođa dihte .
Bare for å sikre foredlingen av rein innenfor sitt eget område forutsetter man at slakteavfall fra reinen kan etterbehandles i nærheten av produksjonen og foredlingen .	Dušše bohccuid nálášuhttima dihte iežas birrasis de eaktuduvvo ahte bohccos njuovvanbázahusaid sáhttá dikšut lagasbirrasis gos nálášuhttin dáhpáhuvvo .
I området finnes det øket behov for en formålstjenlig kompostering av biologisk avfall .	Guovllus dárbbašuvvo vuogas kompostrenstašuvdna biobázahusaide ja danin berre komposterenstašuvnna doaibmaeavttut ovdanahttojuvvot .
Oljefeltet Snøhvit , utenfor Hammerfest , er en viktig åpning når det gjelder arbeidet for å nyttiggjøre gass- og oljefunn i Barentshavet .	3 OVTTASBARGU EALÁHUSDOAIMMA OKTAVUOĐAS 3.1 Dábálaččat Oljobohkanguovlu Snøhvit Hámmárfeasta olggobealde lea dehálaš álgga ávkkástallat gássa- ja oljoriggodagaid Barentsábis .
Dette gir mange nye muligheter til grenseoverskridende samarbeid , ikke minst innen næringsvirksomheten .	Dán olis dáidet čuožžilit máŋga vejolašvuođa ovttasbargat rájáid rastá , goittot ealáhusdoaimma oktavuođas .
Her er det viktig at kommunene benytter de mulighetene som åpner seg gjennom arbeidet i Barentsrådet og gjennom Interregprosjekter .	Dás lea dehálaš ahte suohkanat geavahit daid vejolašvuođaid mat rahppasit sihke Barentsovttasbarggu ja eará interregprošeavttaid bakte .
For øyeblikket er det direkte samarbeidet mellom finske og norsk bedrifter heller dårlig .	Juste dál lea unnán njuolga ovttasbargu Norgga ja Suoma fitnodagaid gaskkas .
I stedet for et bredt og samordnet samarbeid er dagens form for samarbeid basert på lokale og særskilte behov .	Viiddis ja ovttastahttojuvvon ovttasbarggu ektui de ovttasbargu čađahuvvo earenoamáš ja báikkálaš dárbbuid ektui .
Det har vært gjort forsøk på å få fram et dypere samarbeid , på bredere basis .	Lea gal soames geardde geahččaluvvon oažžut čiekŋalis ja viddis ovttasbarggu .
Man har bl.a. forsøkt å få til felles møter og seminarer , men arbeidet har bare gitt sporadiske resultater .	Dán oktavuođas leat lágiduvvon oktasaš čoahkkimat ja seminárat , masa leat hárvenaš bohtosat .
For øyeblikket pågår imidlertid Interreg-projekter som tangerer disse spørsmålene .	Dál lea interreg-prošeakta álggahuvvon mii juste guoskka dáid gažaldagaide .
Eksempler på konkret samarbeid	Oainnusmahtti ovttasbargu
Prosjektet Arctic Trail II	Prošeakta Arctic Trail II
I august 2003 startet prosjektet Arctic Trail II , som er et samnordisk finansiert og styrt prosjekt .	2003 borgemánus álggahuvvui prošeakta Arctic Trail II , mii lea davviriikkalaš ruhtaduvvon ja stivrejuvvon prošeakta .
Man bestreber seg på at det skal finnes et heldekkende tilbud av safari- , innkvarterings- , mat- , vedlikeholds- , næringsmidlersamt programtjenester i nærheten av rutene .	Rahčamuš lea ahte galget leat ollislaš fálaldagat mátke- , orrun- , borramuš- , áigeájanas ( guoimmuhan ) - ja prográmmafálaldagat láhttuid lahkosis .
Feltarbeidet utføres i Sverige og Norge av en prosjektkoordinator , og i Finland av en prosjektsjef som er stasjonert ved kommunesammenslutningen Pohjois-Lapin alueyhteisön kuntayhtymä i Sodankylä .	Sierra prošeaktabargi doaimmaha vuođđobarggu Ruoŧas ja Norggas ja prošeaktahoavda ges doaimmaha barggu Suomas , ja su konturbáiki lea sámi gielddaovttastusas PohjoisLapin aleyhteisön kuntayhtymäs Soađegilis .
Gjennomføringen av prosjektet styres av nasjonale styringsgrupper , og på høyeste nivå overvåkes det av en internasjonal ledergruppe .	Prošeavtta čađaheami hálddašit našuvnnalaš stivrenjoavkkut ja bajimus dásis berráigeahččá riikkaidgaskasaš jođihanjoavku prošeavtta čađaheami .
Markedsføringen konsentreres spesielt til det internasjonale markedet .	Márkanfievrrideapmi dahkko riikkaidgaskkasaš márkanis .
Gjennom prosjektet bestreber man seg på å gjøre denne praksisen mer lik .	Erohusat leat stuorrát go lea sáhka láhttuid dikšumis ja merkemis Norgga , Suoma ja Ruoŧabealde .
Prosjektet Turismens Nordlige Dimensjon ( TND )	Prošeakta Turisma Davvi Dimenšuvdna ( TND )
Prosjektet Turismens Nordlige Dimensjon ( TND ) er et praktisk eksempel på samordnet utvikling og samarbeid innen næringslivet .	Prošeavtta Turisma Davvi Dimenšuvdna ( TND ) lea buorre ovdamearka movt leat olahan ovttastahttojuvvon ovdáneami ja ovttasbarggu ealáhusdoaimmas .
Prosjektet består av flere prosjekter hvor fellestemaet er grenseoverskridende samarbeid .	Prošeavttas leat máŋga oasseprošeavtta main fáddá lea rádjerasttildeaddji ovttasbargu .
Prosjektet gjelder den ” arktiske kilen ” mellom Luosto , Alta og Murmansk .	Prošeakta gusto “ arctalaš golmmačiegaga ” ( arctiska kilen ) gaskal Luosto , Álttá ja Murmánska .
Formålet er , gjennom et nært samarbeid mellom Finnmark fylke , Ishavskysten og KolaMurmansk området , å utvikle en region for natur- og kulturturisme som kan fungere året rundt .	Ulbmil lea ahte lagas ovttasbarggu bakte gaskal Finnmárkku , Jiekŋaábi ja Guoládaga-Murmánska guovlluid gaskkas galget ovdánahttit guovllu luonddu- ja kultuvrralaš mátkeealáhusa nu ahte dat sáhttá doaibmat birra jagi .
TND-prosjektet ble startet i 2002 .	TND-prošeakta álggahuvvui jagi 2002 .
Det finansieres av bl.a. EU .	Prošeavtta ruhtadit ee. EU .
, Lapplands forbund , länsstyrelsen i Lapplands län , Lapplands arbetskrafts- og næringscentral , Enare , Sodankylä og Utsjok kommuner , Finnmark fylkeskommune og turistbyråer .	, Lapplanda lihttu , sámiguovllu leanastivra , sámiguovllu bargofápmo- ja ealáhusguovddáš , Anár , Soađegili ja Ohcejoga gielddat , Finnmárkku Fylkkasuohkan ja mátkeealáhusfitnodagat .
For den praktiske gjennomføringen av prosjektet står Pohjois-Lapin Matkailu Oy og Finnmark Reiseliv AS .	Prošeavtta praktihkalaš čađaheami ovddasvástidit Pohjois-Lapin Matkailu Oy ja Finnmark Reiseliv AS .
TND-prosjektet har som formål å forbedre områdets image og øke attraksjonsverdien på naturens , befolkningens og kulturens premisser .	TND-prošeavtta áigumuš lea buoridit guovllu beakkálmasvuođa ja davviguovllu luonddu álbmoga ja kultuvrra eavttuid vuođul .
Man vil gjøre området til et fristende mål for naturturisme , et område som tilbyr individuelle produkter av høy kvalitet året rundt når det gjelder natur og kultur , rehabilitering og fritidsinteresser .	Áigumuš lea dagahait guovllu luondduturisma dáfus geasuheaddjin , guovlu mii fáluha oktagaslaš allakvaliteahta gálvvuid nugomat luonddu- ja kultuvrra , ráinnasvuođa ja asttoáiggedoaimmaid birra jagi .
Markedsføringen spiller en stor rolle for prosjektet .	Márkanfievrrideapmi lea guovddážis dán prošeavttas .
Et viktig utgangspunkt for de ulike delprosjektene er at forretningsvirksomheten skal øke sysselsettingen og forbedre næringsvirksomheten .	Dehalaš vuolggasadji oasseprošeavttain lea ahte ealáhusdoaibma galgá buorranit ja barggahus lassánit .
Det er først og fremst turistbedrifter med underleverandører , kommunene og andre instanser i bransjen som har nytte av prosjektet og disse utgjør prosjektets viktigste målgruppe i Finland , Norge og Russland .	Leat guovllu mátkeealáhusfitnodagat oktan vuollásaš lágideddjiiguin , suohkanat ja earát suorggádatfitnodagat geaidda prošeakta lea ávkin ja leatge sii geat leat prošeavtta váldoulbmiljoavkkut Suomas , Norggas ja Ruoššas .
Målet er også å utvikle gode flyforbindelser slik at pakketurer og individuelle reiser over grensen blir mulig .	Ulbmil lea maid oaččuhit buori ja heivvolaš girdioktavuođaid dán guvlui vai sáhtašii fáluhit ollislaš mátkefálaldagaid ja vai oktagaslaš mátkkit rájáid rastá šattaše duohtan .
Natur- og kulturturisme året rundt krever også utdanning for bedrifter , bransjeinteresserte og guider .	Luonddu- ja kultuvrralaš mátkeealáhusat birra jagi gáibida oahpu fitnodateaiggádiidda , suorggádatberošteddjiide ja omd máinnasoffelaččaide .
Annet samarbeide	Eará ovttasbargu
Blant de ulike samarbeidsformene som viser seg å fungere kan man nevne forskjellige forsøk innen turisme .	Iešguđetge ovttasbargovugiid gaskas mat leat doaibman bures leat iešguđetge geahččalandoaimmat mátkealáhusas .
Flere bedrifter i Enontekio tilbyr for eksempel dagsturer til Kautokeino , Alta , Storfjord og Tromsø for sine grupper .	Maŋga mátkefitnodaga Eanodagas lágidit omd. Beaivemátkiid Guovdageidnui , Áltái , Omasvutnii ja Romsii iežaset joavkkuide .
De besøker for eksempel Juhls sølvsmie , museer og andre turistmål ved Ishavskysten .	Sii finadit omd. Juhls silbarávddis , dávvirvuorkkáin ja eará mátkebáikkin Jiekŋaábi rittus .
Dessuten forekommer kontakt mellom bedrifter som fokuserer på snøskutersafari , og hvor grenseoverskridende tjenester tilbys .	mátkeealáhusfitnodagat lágidit bivdomátkiid norgabeallai , vuosttažettiin vai sáhttet “ fillet guoli ” Jiekŋaábi vuonain dohppet vuggii .
Mange norske reisebyråer tilbyr også weekendopphold i Finland , bl.a. shoppingturer og ulike typer arrangement og seminarer .	28 Máŋga mátkefitnodaga Norgga bealde vuvdet váhkkoloahpa mátkkiid sumabeallai , e.e. gávppašanmátkiid ja lágidit iešguđetlágan doaluid ja semináraid .
Norske småindustribedrifter besøker regelmessig utstillingen Gaver fra Finland .	Norgga smávvaindustriijafitnodagat finadit duolle dalle ain čájáhusain , Skeankkat Suomas ( Gaver fra Finland ) .
Som følge av denne virksomheten oppstår et visst samarbeid med aktører i Kilpisjärvi .	( Čájáhusa lágida Eanodaga ealáhussearvi jahkasaččat ođđajagimánu-guovvamánu molsumis ) .
Utover disse samarbeidsformene som berører bedriftene finnes det også ulike samarbeidsformer som gjelder det daglige livet i området .	Dasa lassin norgalaččat huksejit barttaid ( hyhtaid ) Gilbbesjávrri guovllus . Dán oktavuođas lea maid ovttasbargu oassálasttiiguin Gilbesjávrris .
Som eksempel på dette kan man nevne bl.a. trevareleveranse , byggetjenester , entreprenørarbeid og vedhogst .	Earret dat ovttasbargovuogit mat vuosttamužžan gusket fitnodatdoibmi de lea maid ovttasbargu das mii guoská guovllu árgabeaivválaš eallimi .
På vårvinteren er det dessuten vanlig at nordmenn samles bl.a. i Kilpisjärvi for å drive med friluftsliv og snøskuterkjøring .	Ovdamearkkat dákkár ovttasbarggus maid sáhttá namuhit leat nugomat huksengálvvuid ( dimbbar ja fiellogálvvuid ) , huksenbálvalusaid , entreprenørabarggut ja boaldinmuorat .
I de enkelte kommunene har man innledet , og delvis allerede gjennomført , særskilte internasjonaliserings-	Giđđadálvvi lea maid lunddolaš ahte norgalaččat čoahkkanit Gilbbesjávrái ástoáiggedoaimmaid ja skotervuodjima dihte .
28 program hvor formålet er bl.a. på kommunalt nivå å kartlegge målet for grensesamarbeid . re og Sør-Varanger kommune har utarbeidet slike program .	Ovttaskas suohkanat leat juo čađahan earenoamáš internasjonaliserenprogrammaid , main gielddalaš dásis ee. lea áigumuš kártet rádjeovttasbarggu ulbmiliid .
3.3 Spørsmål om toll- og merverdiavgift I dag utgjør tollspørsmålet et problem for utviklingsarbeidet .	Ee. Anár ja Mátta-Várjjat gielddat leat juo ráhkadan diekkár prográmmaid . 3.3
Tollspørsmålene oppleves som vanskelige , for eksempel for snøskutersafariene og når varer skal transporteres til messer .	Duollogažaldagat vásihuvvojit váttisin ee. skohtermátkkalaččaide ja go gálvvut galget fievrriduvvot márkanastindoaluide .
De norske reisearrangørene vil for eksempel arrangere snøskutersafarier slik at turen går fra Norge til Finland , der turistene kan fortsette sin reise med fly .	Norgga mátkefitnodagat áiggoše lágidit skohtermátkit nu ahte vulget Norggas ja loahpahit skohtermátki Suomas ja matkošteaddjit jotket mátkiideaset girdin .
Reisearrangørene blir da tvunget til å betale toll når de skal ha sine snøskutere med tilbake til Norge .	Go fievrrida gálvvuid mielde omd. márkanastindoaluide de šaddet máksit lassiárvidivada gálvvuid ovddas .
Når man transporterer varer , for eksempel til en messe , beregnes det merverdiavgift for disse .	Divada oažžu ruovttoluotta go máhccá gálvvuiguin , muhto ii njuolga , go šaddá vuordit ruđaid ruovttoluotta máksima .
Denne kan man få tilbakebetalt hvis man bringer varene med tilbake .	Dát dagaha dárbbašmeahttun divada mii šaddá hehttehussan lášmadis ja beaktilis ealáhusdoibmii .
Dessuten har de ulike tollstasjonene ulik praksis i forhold til dette .	Dasa lassin leat duollostašuvnnain iešguđetlágán vierut dán oktavuođas .
På det konkrete planet bestemmes formalitetene og rutinene av den gjeldende lovgivningen i de respektive land .	Oainnusmahtti dásis de mearriduvvojit duollu formálaš bealit ja vierut gustojeaddji riikka doaibmi lágaid vuođul .
Slik at ved transport av varer fra Norge til Finland benyttes finske tollbestemmelser , og ved transport av varer fra Finland til Norge utøves norske tollbestemmelser .	Dát mearkkaša ahte go gálvvuuid doalvu Norggas Supmii , de dat dahkko Suoma duollamearrádusaid vuođul , ja go doalvu gálvvuid Suomas Norgii , de dat ges dahkko Norgga duollomearrádusaid vuođul .
EUs tollbestemmelser trådte i kraft i Finland 1.1.1995 , da Finland ble medlem av EU .	EU duollomearrádusat doaibmagohte Suomas ođđajagimánu 1. beaivvi 1995 go Suopma searvvai EU:i .
For varer som føres inn i EU fra såkalte tredje land må man betale ikke bare toll , men også moms .	Go gálvvut fievrriduvvojit ng. goalmmát riikkas 3 EU riikii , de šaddá lassin duollui maiddai máksit momsa .
På varer fra tredje land som føres in i EU for å selges , benyttes til eget bruk eller for å settes i fritt omløp innenfor unionen påberegnes toll dersom det ikke særskilt er bestemt at varene kan innføres tollfritt .	Gálvvut mat fievrriduvvojit goalmmát riikkas EU:i vuovdima dihte , iežas geavaheapmái dehe friddja johtui EU siskkobealde de rehkenastojuvvo daidda duollu , jus sierra mearrádusaid bakte ii leat mearriduvvon ahte gálvvuid oažžu fievrridit riikii duollu haga .
Også den lovbestemte begrunnelsen for merverdibeskatningen reguleres på EU-nivå .	Goalmmát riikka namahus geavahuvvo riikkaid birra olggobealde Eurohpá Uniovnna .
Når det gjelder spørsmålet om toll- og merverdiavgift bør man derfor , innenfor området , konsentrere seg om en felles praksis i den grad det er mulig å gjøre den smidigere .	29 Go bajábealde namuhuvvon duollo- ja lassiárvodaivdaga vuođđu lea muddejuvvon EU-dásis , mii lea riikka lágaid bajábealde , de ii leat riikka dásis vejolaš daid muddet dehe rievdadit .
Også omfattende informasjon om tollpraksis i de ulike situasjonene er viktig med tanke på den lokale næringsvirksomheten .	Go de lea sáhka duollo- ja lássiárvodivadat áššis , de guovllus galggaše bargat oažžut oktasaš vieruid ja nu guhkás go vejolaš daid lášmadahttit .
Bruk av områder og næringsvirksomhet	Guovllugeavaheapmi ja ealáhusdoaibma
Naturen og elementer som inngår i denne er de viktigste styringsformene ved utvikling av næringsvirksomheten i området .	Guovllu ealáhusdoaimma ovdanahttimii gullá maid guovllu geavaheapmi ja geavahanplána .
Ny flerbruksplan for Tanavassdraget	Deanučazádaga máŋggageavahanplána
29 Prosjektet ” Ny flerbruksplan for Tanavassdraget – samarbeid mellom grensekommunene i Tanadalen ” , er et samarbeid mellom kommunene Utsjok og Enare i Finland , og Tana og Karasjok i Norge .	Prošeakta “ Ođđa máŋggageavahanplána Deanučázádahkii – ovttasbargu Deanuleagi rádjegielddaid gaskkas ” , lea ovttasbargu gaskal suomabeale gielddaid Anara ja Ohcejoga ja Norggabeale gielddaid Deanu ja Kárášjoga .
Flerbruksplanen er allerede den andre for området .	Máŋggageavahanplána lea juo nubbi plána dán guvlui .
Vassdraget er på mange måter en ” livsnerve ” for regionen og en viktig ” fellesnevner ” for folk som bor i Tanadalen .	Čázádat lea máŋgga ládje guovllu “ eallima váldosuotna ” ja dehálaš “ oktasaš namuheaddji ” olbmuide geat ásset Deanuleagis .
For kommunene på begge sider av landegrensen representerer elva en uvurderlig ressurs – både miljømessig , økonomisk og kulturelt .	Gielddaide goappaš bealde riikarája lea eatnu áibbas dehálaš riggodahkan – sihke biraslaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat .
En god forvaltning av Tanavassdraget er viktig for å sikre utkomme og livskvaliteten til befolkningen i et langsiktig og bærekraftig perspektiv .	Deanučázádaga buori hálddašeapmi lea dehálaš sihkarasttimis dietnasa ja eallinkvaliteahta ássiide guhkesáiggi ja nanaguoddevaš peršpektiivvas .
Hovedutfordringen må derfor bli å enes om hvordan vi i fellesskap skal forvalte vassdragets verdier og ressurser , og hvordan bevare dets kvaliteter i fremtiden .	Váldohástalussan ferte leat ahte nagoda soabadit das movt ovttas hálddašit čázádaga riggodagaid ja árvvuid , ja movt boahtte áiggis seailluhit eanu kvaliteahta .
Andre områder vil kunne komme til underveis i arbeidet med planen .	Eará suorggit maid dađistaga váldojit mielde plánii .
Som det fremgår i den foreløpige planskissen , vil svært mange områder innenfor teknisk infrastruktur , næringsutvikling , natur- og miljøvern og øvrig områder være samordnet på tvers av landegrensene .	Nu go boahtá ovdan gaskaboddosaš plánaevttohusas , de máŋga guovllu mat gullet teknihkkalaš sisráhkadussii ( infrastruktuvri ) , ealáhusovdaneapmái , luonddu- ja birasgahttemi ja vel eará guovllut galget ovttasdahttojuvvo rájáid rastá .
EUs direktiver om vannpolitikk	EU rámmamearrádus čázi hárrái
I den Europeiske unionen trådte det i kraft på slutten av 2002 et rammedirektiv for vannpolitikk ( direktiv 2000/60/EG ) .	Eurohpá Uniovnnas mearriduvvui jagi 2002 loahpageahčen rámmamearádus mii guoská čáhcepolitihkkii ( mearradus 2000/60/EU ) .
Formålet med direktivet er å opprette en enhetlig ramme for beskyttelse av vann i EUs medlemsland .	Mearradusa ulbmilin lea vuođđudit oktasaš rámma dasa movt suddjet čázi EU miellahttoriikkain .
I Finland medfører direktivet endringer i miljøvernloven og vannloven .	Suomas mearkkaša mearradus ahte birasgáhttenláhka ja čáhceláhka ferte rievdaduvvot .
Forslaget til endringer i lovgivningen er sendt til høring , og hensikten er at den skal tre i kraft innen utgangen av 2004 .	Láhkarievdadus evttohusat leat sáddejuvvon gulaskuddamii ja ulbmil lea ahte láhkarievdadus galgá mearráduvvot ovdal jagi 2004 loahpa .
Rammedirektivet for vannpolitikk har allmenne mål som går ut på å bevare , forbedre og gjenopprette vannforekomster slik at overflatevannet og grunnvannets kvalitet ikke forringes , og slik at deres status er minst like bra frem til 2015 .	Čáhcepolitihka rámmamearrádus bidjá dábálaš mihtuid main lea ulbmil suddjet , buoridit , ja máhcahit čáhcegávdnoštumi nu ahte eatnan nalde čáhci ja eatnan vuolde čáhci ii nuoskkiduvvo vai čáhci bissu seamma ráinnasin goit jagi 2015 rádjái .
Hovedenheten for vannbeskyttelsen er et område hvor vannet har utløp eller et vernet område hvor grensene er basert på utløpsområdet .	Čáhcesuddjema váldo-oassi lea guovlu gos lea čáhceoaivvuš dehe čáhcesuddjenguovlu , mii lea ráddjejuvvon oivoža ektui .
Finland inndeles i fem utløpsområder .	Suopma lea juhkkojuvvon viđa oivošguovlluide .
Grensevassdragene Torneelva og Tana-Pasvikelvene danner egne internasjonale utløpsdistrikt .	Rádjeeanut Durtnosjohka ja Deatnu-Báhčaveaijohka leat sierra oivošguovllut .
Når det gjelder utløpsdistriktet skal det utarbeides en forvaltningsplan og et tiltaksprogram innen utgangen av 2009 .	Oivošguovlluide galgá gárvvistuvvot sierra hálddašan- ja doaibmaplána ovdal 2009 loahpa .
Utarbeidelsen skal gjøres av de regionale miljømyndighetene , dvs. i praksis den regionale miljøsentralen i samarbeid med ulike interessegrupper ( kommunene , fylket , TE- sentralen , even-	Plána ráhkadeami doaimmahit guovlulaš biraseiseválddit , mii mearkkaša guovlulaš birasguovddážat ovttasráđiid iešguđetge beroštusjoavkkuiguin , mii mearkkaša gielddat , leanastivra , TE-guovddáš , vejolaš meahcceguovddážat ja sii geat ávkkástallet čáhceguovlluid .
30 tuelle skogssentraler og de som bruker vannområdene ) . I forvaltningsplanene kartlegges vannforekomstenes status i hovedsak og menneskenes innvirkning på områdene .	Hálddašanplánas galget oaivvušguovlluid lunddulaš iešvuođat kártejuvvot , čáhcegávdnoštumi dilálašvuohta obalohkkái ja olmmošlaš doaimma váikkusat guvlui .
På bakgrunn av disse utredningene vil det planlegges nødvendige tiltak og oppfølging .	Dán čielggademi vuođul mearriduvvojit dárbbašlaš doaimmat ja čuovvoleamit .
Direktivet fører sannsynligvis med seg reformer når det gjelder gjennomføring og forvaltning av vannbeskyttelse .	Rámmamearrádusa sáhttá buohtasdahttit ođastusain go lea sáhka čáhcesuddjema čađaheamis ja hálddašeamis .
Blant annet kommer planleggings- , klassifiserings- og oppfølgingspraksis når det gjelder vannforekomster til å bli lik innenfor hele fellesskapet .	Earrat eará plánen- , klassifiseren ja čuovvolandábin gustojeaddji čáhceriggodagain šaddá seammaládje oba oktasašvuođas .
Dessuten kommer tiltak som påvirker bl.a. uttak av vann , vannvolum , vassdragets status , vannivå eller hastighet på vannflyten til å overvåkes nøyere enn tidligere , i følge direktivet .	Dasa lassin doaimmat mat váikkuhit ee. čahcemuddema , čáhcehivvodaga , čázi ráinnasvuhtii , čáhcegearraga dási dehe man jođánit čáhci govdu šaddet dárkilit vákšojuvvot go ovdal rámmamearrádusa vuođul .
Når det gjelder kommunene i Nordre Lappland burde man med henblikk på direktivet være klar over elvens og vannets livsviktige betydning for næringsvirksomheten og beboeres livsforhold .	Go guoská Suoma sámiguovllu davimus gielddaide de berrešii rámmamearradusa vuođul oalle darkilit vuhtiiváldit ja dárkut čáhceguovllu dehálaš mearkkašumi ealáhusdoibmi ja dakko bakte guovllu ássiid eallindilálašvuođaide .
3.5 Samarbeid i spørsmål om markedsføring av reinkjøtt og reindrifta for øvrig Reindriften gjennomlever akkurat nå en av de vanskeligste periodene i næringens historie .	3.5 Ovttasbargu bohccobierggu márkanfievrrideamis ja boazoealáhusa oppalaččat Boazoealáhus vásiha dál váddáseamos áigodaga maid ealáhus goasege lea vásihan .
Den viktigste årsaken er at produsentprisen på reinkjøtt er sunket med nesten 25 % i løpet av det siste året .	Leat máŋga siva dasa . Váldosivvan lea ahte biergohaddi boazoeaiggadiidda lea njiedjan 25% maŋimus jagi .
Også de grunnleggende forutsetningene for reindrift er borte på grunn av at beiteområdenes bærekraft delvis er ødelagt .	Maiddai ealáhusdoaimma vuođđudeaddji eavttut leat hedjonan danin go oassi guohtuneatnamiin leat guorban .
Situasjonen forverres også som følge av annen bruk av beiteområdene og innskrenkning av reindriftas virksomhetsbetingelser .	Dilli lea vearranan maiddai earáid eanangeavaheami dihte , go guohtuneatnamat geavahuvvojit eará doaimmaide de boazodoalu doaibmaeavttut gáržot .
For at situasjonen i reindrifta skal forbedres kreves det kraftige tiltak på så vel nasjonale som internasjonale nivå , og spesielt ved at de berørte parter i Norden forener sine ressurser .	Vai dilli boazodollui galgá buorranit de gáibiduvvodit nana doaimmat ja mearradusat sihke riikka ja riikkagaskkasaš dásis ja earenoamážit ahte davviriikkalaš guoskevaš bealit ovttasdahttet iežast 31 resurssaid .
Foruten koordinering av de nasjonale tiltakene som gjelder reindrifta i Finland , Sverige og Norge behøves også felles tiltak .	Lassin dasa ahte riikkasis doaimmat korridnerejuvvojit . Go guoská boazodollui Suomas , Norggas ja Ruoŧas de maiddai lea dárbu oktasaš doaimmaide .
Det mest akutte samarbeidsbehovet har likevel å gjøre med markedsføringen av reinkjøttet .	Eanemus dárbbašlaš ovttasbargodárbu lea bohccobierggu márkanfievrrideamis .
Det er behov for felles satsning på markedsføring for å øke det totale konsumet av reinkjøtt .	Lea dárbu oktasaččat áŋgiruššat bohccobierggu márkanfievrrideami vai nagodivččii lasihit bohccobierggu gevahusa .
Dette forutsetter salgskampanjer og markedsføringstiltak samt produktutvikling .	Dát eaktuda oktasaš áŋggirdemit ja márkanfievrradoaimmaid ja dasa lassin vel buvttagárgideami .
I tilknytning til reinkjøttes image er det viktig at man i produktutviklingen og markedsføringen ivaretar reinkjøttets karakter , fortsatt som et samisk produkt .	Bohccobierggu earenoamášvuođa ektui lea dárbbašlaš ahte bierggu fáluheamis ja márkanfievrrideamis deattuha bierggu beakkálmasvuođa sámi gálvun .
I den forbindelse må man under planleggingen av videre tiltak også ivareta samenes tradisjonelle måte å anvende og foredle reinkjøtt .	Dán oktavuođas ferte boahttevaš doaimmaid plánemis deattuhit maiddai sápmelaččaid árbevirolaš vuogi geavahit ja reidet bohccobierggu .
Som følge av det overnevnte er det en stor utfordring å utvikle en felles strategi for markedsføring og produktutvikling .	Bajabealde namuhuvvon doaimmaid čuovvolamis de lea stuorimus hástalussan ovdánahttit oktasaš márkanfievrridanáŋggirdemit ja buvttagárgema .
Alle aktører innen produksjonen av reinkjøtt er interessert i å øke etterspørselen på kjøtt .	Buohkat geat barget bohccobierggu buvttadusain háliidit lasihit bohccobierggu jođu .
Reineierne er også interessert i å utvikle produksjonsmetodene som medfører økt inntjening til produsentene .	Boazoeaiggádiidda lea maid dehálaš ovdánahttit buvttadanvugiid dan dan vuođul buoridit dietnasa mii sidjiide fas boahtte buorrin .
Et samarbeid som gjelder markedsføring , produktutvikling og produksjonsmetoder , og som omfatter hele det nordiske reindriftsområdet , burde innledes umiddelbart .	Ovttasbargu das mii guoská márkanfievrideapmái , buvttagárgemii ja buvttadanvugiide ja guoská olles davviriikkalaš boazodoalloguvlui berrešii farggamusat álggahuvvot .
31 innledes gjennom et felles møte for de finske , svenske og norske reineier- og produsentorganisasjonene , der man blir enig om hvilke tiltak man i fortsettelsen behøver å vedta felles .	Doaimma sáhttasii álggahit čoahkkimiin masa bovdejuvvojit Suoma , Norgga ja Ruoŧa boazoeaiggádat , ja buvttaorganisašuvnnat , gos sáhtašii šiehtadit makkár doaimmaid sáhttá oktasaččat mearridit .
Innledningen av det overnevnte samarbeidet vil også gi grunn for et mer omfattende samarbeid når det gjelder reindriftens utvikling .	Álggahit ovdalis namuhuvvon ovttasbarggu dagahivččii maid vuođu eanet čiekŋalis ovttasbarggu das go guoská boazodoalu ovdáneapmái .
INFRASTRUKTUR	SISRÁHKADUS 4
Informasjonsteknikk	Diehtojuohkinteknihkka
Allment	Dábálaččat
Når det gjelder utviklingen av datakommunikasjonsforbindelser finnes det flere ulike løsninger som egner seg for ulike situasjoner .	Go guoská dihtorgulahallanoktavuođaid ovdanahttimis de leat máŋga ja iešguđetlágan čovdosa iešguđetge dilálašvuhtii .
Datakommunikasjonsforbindelser kan opprettas ved hjelp av en fast bredbandsforbindelse som baserer seg på optisk fiber , gjennom å utnytte det vanlig telefonnettet , helt trådløst eller for eksempel gjennom å utnytte det TV-digitale distribusjonsnett .	Dihtorgulahallanoktavuohta sáhttá ásahuvvot juogo jođanisfierpmádagain 5 mii geavaha optihkkalaš fiibera , dábálaš telefovnnalinjjáid , áibbas fierpmi haga omd. go geavahit TV digitála juogadanfierpmádaga . Rádjeguovlluin gaskal Suoma ja Norgga eai odne vel gávdno oppalaš ja beaktilis dihtorgulahallanoktavuođat .
Det finnes enda ingen heldekkende og effektive datakommunikasjonsforbindelser i grenseområdet mellom Finland og Norge .	Ovdanahttit dakkára lea áibbas dehálaš go jurddaša guovllu ekonomalaš ja geográfalaš sajadaga ja servodatstruktuvrralaš dilálašvuođaid .
Å utvikle slike er imidlertid av største viktighet med tanke på områdets økonomisk-geografiske beliggenhet og de samfunnsstrukturelle forhold .	Suomas stáhtaráđi mearradusas dadjo ahte buot ássit galget sáhttit ávkkástallat guovlulaš oppalaš jođanisfierpmádaga geavaheddjiide heivvolaš haddái .
Målet for bredbandsstrategien er også å sikre at særskilte tiltak vedtas i områdene der etterspørselen ikke er stor nok for et kommersielt bredbandstilbud .	Ulbmil jođanisfierpmádaga strategiijain lea sihkkarastit ahte sierra doaimmat mearriduvvojit guovluide gos olbmmošlogu dáfus ii gánnit hukset komersiálalaš jođanisfierpmádaga .
På grunn av tidligere konstaterte økonomisk-geografisk beliggenhet , spiller en utvikling av datakommunikasjonsforbindelsene i grenseområdet mellom Finland og Norge en sentral rolle , ikke bare for utvikling av næringene i området , men også for sikkerheten når det gjelder tilgang på offentlig service i området .	Ovdalis namuhuvvon oainnu vuođul ekonomalaš ja geográfalaš dilálašvuođa dihte de jođanisfierpmádaga huksen rádjeguovlluin gaskal Norgga ja Suomas lea áibbas dehálaš eaktun , ii dušše guovlluid ealáhusaid ovdanahttimii , muhto maiddai sihkarastit ahte guovllus leat gávdnamis almmolaš bálvalusat .
Disse utgangspunktene avviker i våre områder betydelig fra de øvrige områdene i landene .	Dát vuolggasaddji lea mealgadis spiehkastus eará guovlluid ektui sihke Norggas ja Suomas .
I denne anledning er et sentralt kriterium når det gjelder utvikling av datakommunikasjonsforbindelsene i området at man sikrer en tilstrekkelig stor dataoverføringshastighet .	Danin lea dehálaš eaktun jođanisfierpmádaga huksemis dán guovllus ahte sihkarrastta doarvái buori leahtu fierpmádagas .
Når det gjelder offentlig service kunne en tilstrekkelig dataoverføringshastighet gjøre det mulig å utvikle for eksempel felles lønnsberegnings – skole og telemedisintjeneste .	Go lea sáhka almmolaš bálvalusain de doarvái jođánis fierpmádat sáhttašii dagahit vejolažžan ovdánahttit omd. oktasaš bálkámeroštallan- , skuvla- ja telemedisiinnalaš bálvalusaid .
Når det gjelder telemedisinen er det med nåværende dataoverføringsforbindelser for eksempel nesten umulig å sende et eneste røntgenbilde elektronisk .	Telemedisiinna oktavuođas , de lea dálá fierpmádagain measta veadjemeahttun elektrovnnalaččat sáddet røntgengovaid .
Når det gjelder utvikling av næringslivet gjør tilstrekkelig dataoverføringshastighet området mer interessant blant for eksempel utlandske aktører .	Go lea sáhka ealáhusaid ovdanahttimis de doarvái buorre fierpmádatleahttu dagaha guovllu eanet miellagiddevažžan olgoriikkalaš fitnodagaide .
Eksempel her er bilog dekkindustrien , som jobber med produktutvikling i arktiske forhold og behøver raske og funksjonssikre dataoverføringsforbindelser for sin virksomhet .	Omd. biila ja deahkkaindustriija geat jurddešit ja barget buvttagárgemin arctalaš dilálašvuođain dárbbašit jođánis ja doaibmilis dihtorgulahallanoktavuođaid iežaset doibmi .
Ut fra områdets synsvinkel er et fast bredbandsnett med tilstrekkelig dataoverføringshastighet like viktig , både for offentlig service og næringsvirksomheten som for øvrig infrastruktur i området , for eksempel vei- og flytrafikken .	Ráhkadus = infrastruktur jođanisfierpmádat = bredbånd 33 Prinsihpas dát mearkkaša ahte váldoneahtta mii dárbbaša bistevaš optihkkafiibera ovdanahttojuvvo nu viidát go vejolaš ja eará dihtorgulahallanfierpmádagat ges leat oppalaš vuogádagat .
Faktainformasjon	Duohtadieđut
Når det gjelder tilstrekkelig rask datakommunikasjonsforbindelser som baserer seg på fiber , behøver situasjonen , i lys av det overnevnte , å utvikles på Nordkalottområdet .	Go lea sáhka doarvái jođánis dihtorgulahallanoktavuođas mii geavaha fiibera de dilálašvuohta ovdalis namuhuvvon ákkaid dihte ferte ovdanahttojuvvot davvikalohttas .
I Finland er fiber lagt 33 fram til henholdsvis Ivalo og Karesuando .	Suomas lea fiiber juo bidjon sihke Avvili ja Gárasavvoni .
Fibernettet i Norge strekker seg opp til Lyngenfjorden i Troms .	Norgga bealde lea fiiberfierpmádat biddjon davás gitta Ivguvuona rádjái Romssa fylkkas .
I løpet av 2006 vil ” Bredbåndsfylket Troms ” ha lagt fiber frem til grensen av Finnmark .	Jagi 2006 mielde de “ jođanisfierpmádatfylkka ” , Romsa lea geassan fiibera gitta Finnmárkku rája rádjái .
Finnmark fylkeskommune har etablert prosjektet ” Bredbånd i Finnmark ” med formål å etablere en bredbånds transportløsning for Finnmark fylke .	Finnmárkku fylkkasuohkan lea álggahan prošeavtta “ jođanisfierpmádat Finnmárkkus ” mas lea ulbmil ásahit jođanisfierpmádatčovdosa Finnmárkku fylkkas .
I prosjektet er det nedfelt å søke løsninger for å koble seg til nett i Sverige , Finland og Russland for å sikre alternative transportmuligheter .	Prošeavttas árvvoštallet čovdosiid movt čatnat Finnmárkku Ruoŧa , Suoma ja Ruošša fierpmádahkii vai dakko bakte dáhkiidit molssaevttolaš gulahallanvejolašvuođaid .
Det skal være et transportnett på plass i løpet av 2006 .	Sierra gulahallanfierpmádat galgá leat ásahuvvon jagi 2006 mielde .
I forhold til andre datakommunikasjonsforbindelser varierer situasjonen .	Eará guoskevaš dihtorgulahallanoktavuođaid ektui de dilli rievddada .
For deres del er alternativet langsommere datakommunikasjonsformer som ordnes ved hjelp av for eksempel modem eller mobiltelefon .	Sidjiide lea njoazibut fierpmádat áidna molssaeaktu mii geavaha juogo modem dehe mátketelefovnna .
Utviklingsmuligheter	Ovdánanvejolašvuođat
Et bra eksempel på praktisk samarbeid når det gjelder utvikling av datakommunikasjonen er utvikling av Nordre Lapplands økonomiske regions regionnett .	Buorre ovdamearka praktihkalaš ovttasbarggus go lea sáhka dihtorgulahallama ovdanahttimis lea Suoma davimus sámiguovllu ekonomalaš guovllu fierpmádat .
For å trygge den offentlige servicen har Enare , Utsjok og Sodankylä kommuner gjennomført et særskilt utviklingsprosjekt når det gjelder et regionnett .	Almmolaš bálvalusaid dáhkiideamis leat Anár , Ohcejoga ja Soađegili gielddat čađahan sierra ovdanahttinprošeavtta guovlluneahta ektui .
Gjennom prosjektet har regionnettet blitt utviklet slik at det tilsvarer kravet til informasjonsteknikk , noe som gjør at et mer omfattende samarbeid mellom kommunene nå er mulig .	Prošeavtta bakte lea guovlluneahtta ovdanahttojuvvon nu ahte vástida diehtojuohkinteknihkkalaš gáibádusaid nu ahte eanet ovttasbargu suohkaniid gaskkas dál lea vejolaš .
Gjennom kommunesamarbeidet på begge sider av grensen har det vært diskutert gjensidig sammenkobling av bredbåndsnettene i Finland og Norge .	Gielddaid gaskkasas ovttasbarggus goappaš balde rájáid leat digaštallan dihtorfirpmádagaid goappaš guvlui oktiičatnan gaskal Suoma ja Norgga .
Dette først og fremst for å betjene lokale behov .	Vuosttažettiin danin vai sáhttet bálvalit báikkálaš dárbbuid .
Sammenkobling er ikke gjennomført .	Oktiičatnan ii leat čađahuvvon .
I dette samarbeidet vil man utvikle grunnlaget for en sammenkobling av nettene .	“ Jođanisfierpmádat Finnmárkkus ” ovttasbarga 34 sullasaš prošeavttain Suoma sámiguovlluin .
Den største utfordring man vil møte er av finansiell karakter .	Dán ovttasbarggus áigot ovdánahttit vuođu oktiičatnat fierpmádagaid .
I motsetning til Finland som har nettstrukturer opp til Ivalo og Karesuando , så finnes det ikke et fibernett i Finnmark .	Suoma ektui geas leat neahttastruktuvrrat gitta Avvili ja Gárasavvoni , de ii gávdno fiiberneahtta Finnmárkkus .
Finnmark har et stort eget behov for å etablere en bedre bredbånd infrastruktur .	Finnmárkkus lea stuora dárbu ásahit buoret jođanisfierpmádat sisráhkadusa .
Regionpolitisk er det viktig at nettet i Finnmark realiseres , og et samarbeid med Finland kan være en faktor som kan drive dette arbeidet videre , men da er det viktig også at prosjektet har politisk finansiell støtte .	Guovllupolitihkkalaččat lea dehálaš ahte fierpmádat ásahuvvo Finnmárkkui , ja ovttasbargu Suomain sáhttá leat okta bealli mii doalvvuha barggu ovddasguvlui , muhto dalle maid lea dehálaš ahte prošeakta oažžu sihke politihkkalaš ja ruđalaš doarjaga .
34 Finnmark fylkeskommune har innledet et samarbeid med kraftselskapene i Finnmark om etablering av et bredbåndsnett med tilknytning ut av fylket .	Finnmárkky fylkkasuohkan lea álggahan ovttasbarggu Finnmárkku elfápmofitnodagaiguin jođanisfierpmádaga ásaheames mas leat čanastagat olggobeallai fylkka .
Gjennom dette samarbeidet ønsker man å benytte eksisterende infrastruktur i kraftoverføringstraseene for å henge opp fiberoptiske kabler i høyspentmaster .	Dán ovttasbarggu bakte háliidit geavahit juo dan sisráhkadusa mii juo gávdno elrávdnjesirddihanrustegiin maidda sáhttá heaŋgut fiibeoptihkkalaš johtasa allagealddamástaide .
- Kraftlags trase - Redundans - Sjøkabel - Internasjonal tilknytning--Statnett trase	- Kraftlags trase - Redundans - Sjøkabel - Internasjonal tilknytning--Statnett trase
Utbygningskostnad for dette nettet er estimert pr 1. januar 2004 til å være 185 millioner kroner , inklusivt trase frem til grensen mot Finland og Russland .	Ođđajagimánu 1. beaivvi jagi 2004 leat dán neahta huksengolut einnostuvvon leat 185 miljovnna ruvnno oktan dihkáduvvon geinnodagain Suoma ja Ruošša rája rádjái .
Mange institusjoner , bedrifter og kritiske aktiviteter krever reserve nettløsninger dersom det blir brudd på sambandet .	Máŋga ásahusa , fitnodaga ja heahtedoaimmat gáibidit liige heahtečovdosa jus neahttaoktavuohta boatkana .
Dette gjelder for eksempel oljevirksomhet , beredskap , helseforetak og energiforsyning . ”	Dát guoská omd. oljobohkamii , gearggusvuhtii , dearvvašvuođaásahusaide ja energiijaváráiduhttimi .
Bredbånd i Finnmark ” har også laget et reservenettkart for Finnmark .	“ Jođanisfierpmádat Finnmárkkus ” lea danin ráhkadahttan heahtekártta Finnmárkui .
En komplett reservenettsløsning innad i Finnmark vil koste ytterligere 120 mill kroner .	Ollislaš heahtečoavddus siskkildasat Finnmárkkus šaddá máksit liige 120 mill ruvnno .
Gjennom tilkobling til nettet i Finland og Sverige , kan reserveveier etableres gjennom disse nettene , og nettet i Finnmark kan tilsvarende være et reservenett for nettet i Finland og Sverige .	Jus čatnojuvvo fierpmádahkii Suomas dehe Ruoŧas , de heahtečoavddus sáhttá ásahuvvot dáid fierpmádagaiguin , ja Finnmárkkuneahtta ges sáhttá doaibmat heahtečoavddusin Suoma ja Ruoŧa fierpmádahkii .
Dette er én måte å tenke på , og som har stor tilslutning blant landene på Nordkalotten .	Dát lea jurddešanvuohki mii oažžu stuora doarjaga eará Davviriikkain .
Alternative ruter kan også drive transportkostnader nedover .	Molssaevttolaš fierpmádagat sáhttet maid dagahit ahte golut unnot .
Etablering av en felles reservenettløsning kan spare kostnader for alle i regionen , under forutsetning av at nettene dimensjoneres slik at de kan bære denne trafikken .	Oktasaš heahtečovdosa ásaheamis sáhttet buohkat seastit goluid dán guovllus jus fierpmádagat huksejuvvojit nu ahte nagodit bálvalit dihtorjjohtolaga sturrodaga .
Nettet i Finnmark skal også knyttes til Polarnet kabelen som skal legges fra England til SørøstAsia gjennom nordøstpassasjen .	Finnmárkku neahtta galgá maid čatnojuvvot Polarnet johtasii mii manna Englánddas gitta Nuortalulli Asiai Nordøstpassasjen bakte .
Kabelen er planlagt ilandført i Skallelv mellom Vadsø og Vardø .	Jođas lea jurddešuvvon boahtit gáddái Gállojoga bakte Čahccesullu ja Várggát gaskkas .
Gjennom diskusjoner med Polarnet er det åpnet for sammenkobling mellom det interne nettet i Finnmark og Polarnet .	Ságastallamiin mat leat leamašan Polarnettain , de leat sii rahpan vejolašvuođa čatnat Finnmárkku siskkáldas neahta oktii Polarneahtain .
Når dette blir en mulighet kan det ha stor betydning også for tilkoblinger fra / til de andre landene på Nordkalotten .	Go dát vejolašvuohta šaddá duohtan de das lea stuora mearkkašupmi dasa ahte eará davviriikkat maid sáhttet goalastit iežaset fierpmádagaid dása .
Flyforbindelser	Girdioktavuođat
En fungerende infrastruktur som kan benyttes året rundt er av sentral betydning for flyforbindelsene .	Doaibmi sisráhkadusas mii sáhttá birra jagi geavahuvvot lea dehálaš mearkkašupmi girdioktavuođaide .
I de nordlige finske grensekommunene finns to moderne flyplasser , i Ivalo og Enontekio .	Davimus Suoma rádjegielddain leat guokte ođđaáigahas girdigietti , Avvilis ja Eanodagas .
På grunn av den økende chartertrafikken og det økte passasjerantallet inngår også en utvidelse av passasjerterminalen i planene .	Lassaneaddji charterjohtolaga ja eanet mátkkalaččaid dihte lea maid plána viiddidit dan oasi visttis gos mátkkalaččat leat vuolgima / boahtima oktavuođas .
Enontekio kommunefullmektige har høsten 2003 vedtatt en utviklingsstrategi og et tiltaksprogram for Enontekio for 2004-2008 .	Eanodaga sátnejođiheaddji lea 2003 čavčča Eeanodahkii mearridan ovdanahttinstrategiija ja doaibmaprográmma 2004-2008 áigodahkii .
Det viktigste prioriteringsområdet i programmet er turis-	Prográmma dehaleamos vuoruhansuorgi lea mátkeealáhus ja dan ovdanahttin .
Den viktigste forutsetning for at programmet skal gjennomføres er at det går raskt og smidig å nå området .	Dehaleamos eaktun prográmma ollašuhttimis lea ahte jođánit ja álkit beassá dán guvlui .
Om dette kriteriet ikke oppfylles mister de fleste tiltakene og prosjektene i programmet en stor del av sin betydning .	Jus dát eavttut eai ollašuhttojuvvo de eanas prográmma doaimmaid iige sáhtte ollašuhttit .
Kommunen og bedriftene har bundet seg til langsiktig samarbeid for å ordne flytrafikken samt til produsering og markedsføring av sine tjenester .	Suohkan ja fitnodagat leat čatnan iežaset guhkesáiggi ovttasbargui girdimátkit lágideames ja márkanfievrridit fáldagaid .
Regionen omkring flyplassen , innbefattet de nordlige grensekommunene i Norge , utgjør en enhetlig turistregion som karakteriseres bl.a. av vidstrakte , ubebodde ødemarker , fjell og fjelltrakter samt samekultur .	Guovlu girdigietti lagasbirrasii , masa maid gullet rádjesuohkanat Norggabealde , dagahit oktasaš mátkeguovllu masa gullet viiddis , doaresbeal ávdin guovllut , meahcci ja duottarguovllut ja sámi kultuvra .
Til områdets attraksjonskraft bidrar fritidsmuligheter og en homogen områdeservice , samt Nordishavets særegenhet .	Guovllu beakkalmasvuhtii váikkuhit nugomat astoáiggevejolašvuođat ja seammalágan ( homogena ) guovllufuoladeapmi ja davvi Jiekŋaábi earáliigásvuohta .
Derfor er det viktig å gjøre det enklere i forhold til forbindelser for småflyplasser .	Danin lea dehálaš dagahit girdioktavuođaid álkibun smávvagirdigittide .
Tilslutningstrafikk skapes også på den norske siden innenfor flyområdets virkningsområde , dersom den regulære trafikken skal opprettholdes og videreutvikles .	Guorraseapme ásahuvvo maiddai girdišillju doaibmaguovlluid Norggabealde jus dábálaš girdimat bisuhuvvojit ja ovdanahttojuvvojit .
Det må fortsatt arbeides med å etablere en sterkere øst – vest forbindelse i nord .	Ferte dattetge ain bargat ásahit nana nuorta-oarje oktavuođa .
Porsanger kommune ønsker økt aktivitet på flyplassen i Lakselv og helårig forbindelse med det finske flynettet via Ivalo .	Porsáŋggu gielda háliida eanet doaimma girdigiettis Leavnnjas ja birrajagi girdioktavuođa suoma girdijohtolagain Avvilis .
Statlige myndigheter på norsk og finsk side må gjennom økonomiske støtteordninger legge rammebetingelsene til rette for å utvide dagens flyrute mellom Finnmark og Finland over Banak / Lakselv til en helårig flyrute .	Stáhtalaš eiseválddit Norgga ja Suomabealde fertejit ekonomalaš doarjjaortnegiid bakte láhččet rámmaeavttuid vai livččii vejolaš viiddidit dálá girdioktavuođa gaskal Suoma ja Bannak girdigietti Leavnnjas Finnmárkkus vai šattašii birrajagi girdioktavuohta .
Dette vil være med på å videreutvikle og forsterke det næringsmessige og kulturelle samarbeidet mellom de to land / regioner .	Dát ovdanahttašvččii ja nannešivččii ealáhuslaš ja kultuvrralaš ovttasbarggu dán guovtti riikkaid / guovlluid gaskkas .
En utvikling av Banak flyplass vil også gi muligheter for flyfrakt av fisk til markedene i USA og Østen .	Jus viiddidivččii Bannak girdigietti , de dat dagahivččii buoret vejolašvuođaid girdin doalvut guliid márkaniidda USA .
Veg - og trafikkforbindelser	Luodda- ja johtolatoktavuođat
Riksveg 21/E8 Riksvei 21/E8 som går fra Bottenviken til Ishavet og til Tromsø i Norge , er en av de to hovedveiene som fører til Norge via finsk Lappland .	Riikageaidnu 21/E8 Riikkageaidnu 21/E8 mii vuolgá Ruoŧabealde mearrabađaluovttas ja manna Jiekŋaáhpái ja Romsii Norggabealde , lea okta dain váldoluottain mat mannet Norggabeallai Suoma sámiguovllu bakte .
Veien benyttes til varetransport og til passasjertrafikk , noe som stiller spesielle krav til veiens standard .	Luodda geavahuvvo sihke gálvofievrrideapmái ja olbmuid fievrrideapmái , mii bidjá garra gáibádusaid dasa makkár dilis luodda lea .
Den nordlige delen av veien er problematisk på grunn av at veien delvis har en smal og kronglete profil .	Luotta davimus oassi lea heitot nu movt ovdalis lea čilgejuvvon earenoamážit go luodda lea seagga ja moalkái .
Veidistriktet i finsk Lappland , svenske Norrbotten og norske Troms har i samråd med Tornedalsrådet innledet et samarbeidsprosjekt der målet er å utvikle Riksvei 21 ( E8 ) til en internasjonal	Luoddadoaimmahagat Suoma sámiguovllus , Ruoŧas Norrbottenis ja Norggas Rommsas leat ovttasráđiid Durtnosleagi ráđiin ( Tornedalsrådet ) álggahan ovttasbarggu man ulbmil lea ovdánahttit Riikaluotta 21 ( E8 ) riikkaidgaskkasaš mátkeealáhusluoddan .
36 turistvei . Veidistriktene i Lappland og Troms har også samarbeidet om en utredning som gjelder ombygningen av Riksveg 21/E8 på strekningen Palojoensuu - Kilpisjärvi - Skibotn – Tromsø .	Luoddadoaimmahagat Suoma sámiguovllus ja Romssas leat maid bargan čielggademiin mas lea sáhka ođasmahttit Riikageainnu 21/E8 gaskal Bállojoga – Gilbbesjávrri – Ivgubađa – Romssa , ja dáid čielggademiid vuođul lea bargu juo dahkkon Norggabealde .
Med disse utredningene som grunnlag har arbeidet allerede blitt utført på den norske siden .	Suomas lea luodda dušše ođasmahttojuvvon gaskal Gilbbesjávrri ja riikkarájá .
I Finland har en ombygning skjedd bare på strekningen mellom Kilpisjärvi by og riksgrensen .	Davviguovllu ovdanahttima várás lea dehálaš ođasmahttit luotta maiddai gaskal Bállojoga ja Gilbbesjávrri .
Kostnadene for ombygningen er likevel så store ( ca 28,6 mill. euro ) at det vil bli behov for særskilt statlig finansiering .	Luotta ođasmahttima golut leat nu stuorrát ( sullii 28,6 miljovnna euro ) ahte dasa dárbbašuvvo sierra stáhtalaš ruhtadeami .
Palojoensuu – Enontekio – Kautokeino – Alta – Nordkapp Fra riksveg 21 går stamveg 79 fra Palojoensuu til Enontekio kommunesenter og videre til Norge , til Kautokeino , Alta og Ishavet samt Nordkapp .	Bállojohka – Eanodat – Guovdageaidnu – Áltá – Nordkáhppa Riikageainnu 21´as vuolgá váldoluottaa 79 Bállojogas Eanodaga suohkanguovddaža bakte ja viidáset Norggabeallai , Guovdageidnui , Áltái , Jiekŋaáhpái ja Nordkáhppii .
I løpet av de senere årene har trafikken på veien økt betraktelig , særlig som følge av økte varetransporter og langtransport til olje- og gassfeltene i Hammerfestområdet .	Luotta kvaliteahta livččii galgan vástidit lassaneaddji johtolaga dárbbuid , mii lea boahtán gássa- ja oljobohkama olis ja mat daidet bistet máŋggaid logijagit .
Veiforbindelsen er av betydning , også for turismen .	Luoddaoktavuođas lea maid váikkuhus mátkeealáhussii .
Veiens særegenhet er at den er forbindelsen til Nordkapp , de typiske høyreiste viddene og samekulturen .	Luotta earáliggásvuohta lea ahte dan mielde besset mátkkalaččat Nordkáhppi , alla váriide ja sámekultuvrii .
På begge sider av riksgrensen har de lokale aktørene beredskap for samarbeid omkring dette .	Goappaš bealde riikkarája leat báikkálaš oassálastit gergosat ovttasbargat dán ektui .
Veiforbindelsen er av stor betydning , også for området rundt Enontekio kommunesenter og de norske områdene i Kautokeino , Tverrforbindelser Utviklingen av tverrforbindelsene i Nordre Finland er av stor betydning både for lokalbefolkningen og for hele Nordkalotten .	Luottas lea maid stuora mearkkašupmi Eanadoaga suohkanguovddáža lagas birrasiidda ja Norggabelde guovlluide lahka Guovdageainnu , ja galggašii danin vuoruhit ovdánahttit dán suorggi . Doaresoktavuođat Davvi-Suoma doaresoktavuođaid ovdanahttimis lea stuora mearkkašupmi sihke báikki olbmuide ja olles davvikalohtii .
De nye veiforbindelsene gir lokalbefolkningen bedre mulighet til å utøve sin næringsvirksomhet , for eksempel reindrift , jord- og skogsbruk og turisme .	Ođđa luottat dagahit báikki olbmuide buoret vejolašvuođa doaimmahit ealáhusaideaset , omd boazodoalu , eanan- ja vuovdedoalu ja mátkeealáhusa .
Tverrforbindelsene i øst-vestlig retning i Sameland bidrar til å bevare og utvikle den samiske identiteten .	Doaresoktavuođat 37 mat mannet oarjin nuorttas Sámis váikkuhit , seailluhit ja ovdánahttit sámi identitehta .
Forbindelsene har også stor betydning for brann- og redningstjenestens mulighet til å aksjonere ved ulykker , da avstanden blir kortere til nærmeste brann- og redningsenhet .	Luoddaoktavuođain lea maid stuora mearkkašupmi buollin- ja gádjundustehusa vejolašvuođaide beassat bargat lihkohisvuođaiguin danin go leat unnit gaskkat lagamus buollin- ja gádjundustehussii .
For øyeblikket pågår en behovutredning om tverrforbindelsen Repojoki – Kuttura på oppdrag fra Enare og Kittilä kommuner , samt veiforvaltningen .	Dál lágiduvvo sierra dárboiskkadeapmi doaresoktavođa birra gaskal Riebanjoga ja Guhttora man goluid Anár ja Gihttel gielddat ja luoddadoaimmahat leat máksán .
Denne forbindelsen skal fremme turismen i regionen Hammastunturi , Lemmenjoki og Ivalo elv .	Dát luoddaoktavuohta galggašii ovdánahttit mátkeealáhusa Hammasduoddara , Leammijoga ja Avvila eanu guovlluin .
Dessuten har Enontekio kommune og Fjällapplands økonomiske region foreslått en tverrforbindelse fra Nunnanen i Enontekio til Pokkavegen i Enare .	Dasa lasin lea Eanodaga suohkan ja Duottarsámiguovlu ( Fjällappland ) ekonomalaš guovlu evttohan doares luoddaoktavuođa Njunnasis Eanodagas ja Pokkaluddii Anáris .
Nellim – Kirkenes Med hensyn til de lokale finsk-norske kontaktene og næringslivet er det viktig å forbedre veiforbindelsen mellom Nellim og Kirkenes , som for øyeblikket er mangelfull .	Njellim – Girkonjárga Báikkálaš suoma-norgga oktavuođaid ja ealáhusaid dihte de lea dehálaš buoridit luoddaoktavuođa gaskal Njellima ja Girkonjárkka , mii juste dál lea hui váilevaš .
Blant de ulike utviklingsalternativene har en vei gjennom den norske Pasvikdalen blitt mer interessant .	Iešguđetge ovdanahttinvejolašvuođaid gaskkas lea luodda Báhčaveailagi čađa šaddan eanet miellagiddevažžan .
En fungerende veiforbindelse kommer til å bidra til vesentlig økt tilgjengelighet i forhold til området øst for Enareträsk samt Vätseri ødemarksområde , og den har også stor betydning for jord- og skogsbruket , fisket , reindriften , treindustrien , gruvedriften og turismen i regionen .	Bures doaibmi luoddaoktavuohta mearkkaša mealgat buoret beasatlašvuođa dan guvlui mii lea nuorttabealde Anarjávrri ja Vätseri meahcceguvlui , ja das lea maid stuora mearkkašupmi guovllu eanandollui , meahccedollui , guolásteapmái , boazodollui , muorraindustriiji , ruvkedoibmii ja mátkeealáhussii .
37 legg vei har blitt utredet i ulike sammenheng i løpet av årene som har gått .	Vejolašvuohta ahte oažžut luotta lea čielgagduvvon máŋgga oktavuođain vássán jagiin .
I 2002-2003 ble det opprettet et finsk-norsk samarbeid og gjennomført et forstudie der en avklarte en rekke myndigheters syn på en fremtidig mellomriksvei .	2002-2003 álggahuvvui suoma-norgga gaskkas ovttasbargu ja dan oktavuođas čađahuvvui sierra ovdabargu mas galge čielggadit eiseválddit oainnu boahttevaš ođđa riikageidnui .
I 2004 startet et felles prosjekt mellom finske og norsk myndigheter , delvis med Interreg-finansiering , for å oppdatere tidligere planer og å utarbeide en ny behovutredning .	2004 álggahedje oktasaš prošeavtta Suoma ja Norgga eiseválddit gaskkas , man interreg ruhtadii oasi , vai galge ođasmahttit ovdalis ráhkaduvvon plánaid ja čađahit ođđa váikkuhusguorahallama .
Meningen er at utredningen skal være ferdig i slutten av 2005 .	Ulbmil lea ahte diet bargu galgá gárvvistuvvot 2005 loahpa rádjái .
Parallellt skal det utarbeides detaljerte veiplaner .	Buohtalasat dasa galget maid ráhkaduvvot dárkilis luoddaplánat .
Veien gjennom Pasvik er planlagt gjennom en nasjonalpark .	Luodda Báhčaveaji bakte lea plánejuvvon mannat álbmotmeahci čađa .
Norske miljømyndigheter vurderer nå , på generell basis , hvordan ” vern ” og ” bruk ” kan forenes .	Norgga biraseiseválddit árvvoštallet dál oppalaš dásis , movt , “ suodjaleami ” ja “ geavaheami ” galgá sáhttit ovttastahttit .
Også der nasjonalparker ikke krysser riksgrenser melder det seg viktige samarbeidsfelt ; påvirkning av ferdsel , arter , ( gyro , eks. ) , slitasje , grenseregional miljøovervåking ( referansefelt ) , samt felles reiselivsplanlegging .	Maiddai dakko gokko luodda ii mana álbmotmeahci čađa leat dehálaš ovttasbargobealit ; váikkuhusat johtolahakii , slájat , ( omd gyro ) , gollu , rádjeguovllulaš rádjebearráigeahču ( referansefealta ) , ja oktasaš mátkeealáhusplánen .
Det kan også være snakk om nye problemstillinger , som ved planlegging og forvaltning av nye verneområder ( landskapsvern - Lyngen-halvøya for eksempel ) og eventuelt å utvikle nye arealkategorier ( forvaltningsformer ) for grenseregionale miljø - utfordringer i nord .	Sáhttet maiddai leat ođđa čuolbmabealit , nugomat plánet ja hálddašit ođđa suodjaluvvon guovlluid ( suodjemeahcci – omd Ittunjárga ) ja vejolaš ásahit ođđa arealavugiid ( hálddašanvugiid ) rádjeguovllulaš biras – hástalusat davvin .
Felles oppgaver på vassdragssiden er : elverestaurering , lakseforvaltning og - kultiveringsarbeid .	Oktasaš bargut čázádatbealde leat : johkaovddešteapmi , luossahálddašeapmi og – dikšunbargut .
Alaköngäs i Tana elv , som er en av Europas viktigste strandfiskeplasser , ligger langs landeveien til Nuorgam .	Alaköngäs Deanujogas , mii lea okta Eurohpá dehaleamos gáddebivdobáiki , mii lea Njuoggán luotta guoras .
Gjennom veiarrangement i Alaköngäs kan fisketurismen effektiviseres og servicetilbudet forbedres og derigjennom bedriftenes virksomhet på stedet økes .	Luodda guoras doaluid oktavuođas Alaköngäsis sáhta bivdoturisma šaddat beaktilat ja fuoladeapmi buoriduvvot ja dan 38 bakte báikki fitnodagaid doaibma ge .
Veien langs Tana elv kunne , ut fra denne synsvinkel , utvikles til en betydelig turistvei .	Luodda mii manna deanu bálddas sáhttašii danin ovdanahttojuvvot ja šaddat dehálaš turismaluoddan .
Landeveien Kaamanen – Karigasniemi er en betydelig turistvei til nordligste Norge .	Luodda Gápmasis – Gáregasnjárgii lea dehálaš turistaluodda davimus Norgii .
Denne beregningen omfatter overgangsstedene i Kivilompolo , Neiden , Polmak , Utsjok og Karigasniemi .	Dát meroštallan fástmmásta Geađgeluobbala , Njávdáná , Buolbmát , Ohcejoga ja Gáregasnjárgga duollostašuvnnaid .
Landeveien Kaamanen – Karigasniemi utgjør veiforbindelse fra Nordre Lappland til gassfeltet Snøhvit .	Luottamielde Gápmas – Gáregasnjárga dagaha luoddaoktavuođa Suoma Davimus sámiguovllus Snøhvit gássabohkanguvlui .
Utsjok kommune har foreslått et særskilt Norgesombud når det gjelder spørsmål som angår grensesamarbeidet .	NORGGAÁITTARDEADDJI Ohcejoga gielda lea árvalan sierra Norggaáittardeaddji áššin mat gusket rádjeovttasbargui .
Meningen er at Norgesombudet skal stå for mange ekspert – og kontakttjenester til små og mellomstore bedrifter , og fungere som kontaktperson for eksempel i grenseoverskridende sysselsettingsspørsmål .	Ulbmil lea ahte Norggaáittardeaddji galgá fáluhit máŋggabealat áššedovdi- ja oktavuođabálvalusaid smávit ja stuorebuš fitnodaga ja ahte dat galgá leat oktavuođaolmmoš rádjerasttildeaddji barggahusgažaldagain .
Dessuten skal Norgesombudet fremme den allmenne fellesservicen i kommunene i grenseområdet og på det allmenne planet samordne og bistå alle grenseoverskridende oppdrag og prosjekt .	Dasa lassin galgá Norggaáittardeaddji ovddidit dábálaš oktasašbálvalusa suohkaniidda rádjeguovlluin ja dábálaččat plánet , ovttastahttit ja veahkehit buot rádjerasttildeaddji prošeavttaid ja doaimmaid .
Meningen er at plasseringsstedet skal være Utsjok , men ombudets tjenester skal kunne anvendes av samtlige kommuner i regionen .	Jurdda lea ahte virgi galgá sajáiduvvot Ohcejohkii , muhto áittardeaddji doaibma galgá sáhttit ávkkástallojuvvot olles guovllu gielddain .
Prosjektforslaget er under utarbeidning og veiledes av samarbeidsgruppen i landskapet Lappland .	Prošeaktaárvalusain leat bargamin ja gieđahallojuvvo Suoma sámiguovllu fylkkas .
Det er tenkt at prosjektet skal være treårig , og det planlegges for 2003-2006 .	Jurdda lea ahte prošeakta galgá bistit golbma jagi , ja plánejuvvo 2003 – 2006 áigodahkii .
Kostnadene for prosjektet ser ut å bli 220 000 euro .	Prošeaktagolut leat meroštallojuvvon 220 000 Euroi .
Det er meningen at prosjektet skal finansieres av Lapplands forbund , kommunene Utsjok og Sodankylä samt felles kommunene Pohjois-Lapin kuntayhtymä .	Ulbmil lea ahte Lapplands forbund , Ohcejoga ja Soađegili gielddat ja oktasaš gielddaidovttastus Pohjois-Lapin kuntayhtymä ruhtadit prošeavtta .
Ansvaret for prosjektets ledelse skal ligge hos Utsjok kommune .	Prošeavtta jođihanovddasvástádus galgá leat Ohcejoga gielddas .
En iverksettelse av Norgesombud på finsk side bør møtes på norsk side med et tilsvarende Finlandsombud .	Norggaáittardeaddji álggaheapmi Suomabealde galggaše Norggabealde dustet dan ládje ahte sii ásahit sierra Suomaáittardeaddji .
Disse ombudene bør koordinere videreføringen av det grensekommunale samarbeidet og sammen med lokale , regionale og nasjonale myndigheter i de respektive land sørge for at ideer og tiltak i denne rapporten videreføres i et konstruktivt og målrettet samarbeid til beste for begge land .	Áittardeaddjit berrejit oktiiheivehit rádjegielddalaš ovttasbarggu joatkaga ovttas báikkálaš , guovlulaš ja riikadási eiseválddiiguin iešguđetge riikkas ja bearráigeahččat ahte jurdagat ja doaimmat mat rapporttas evttohuvvojit joatkašuvvet nu heivvolaččat ja ulbmilaččat go vejolaw vai šaddá ávkin goappaš riikkaide .
UTVIKLINGSFORSLAG	ČOAHKKÁIGEASSU
Prosjektet for grensesamarbeid mellom Finland og Norge er organisert på bred basis .	Rájarasta ovttasabrgoprošeakta gaskal Suoma ja Norgga lea lágiduvvon hui govdadit .
Områdets kommuner , fylker samt Sametingene fra begge landene har vært representert .	Guovllu suohkanat , fylkkat ja goappaš riikkaid Sámedikkiit leat maid oassálastán .
Undervisning og kultur - Mulighetene til å studere norsk i Nordre Lappland bør økes .	Oahpahus ja kultuvra - Vejolašvuođat lohkat dárogiela Suoma davimus sámiguovlluin berrejit buoriduvvot .
Dette forutsetter i det minste følgende : - Det er behov for flere lærere i norsk .	Vuordimis dát eaktuda čuovvovaš beliid : - Dárbbašuvvojit eanet dárogielat oahpaheaddjit .
Studiet bør inngå i lærerutdanningen .	Dárogielat oahpahus berre leat oassin oahpaheaddjioahpahusas .
- Lærebøker og andre læremidler som behøves i norskundervisningen bør også være tilgjengelig i Finland .	- Oahppogirjjit ja eará oahpponeavvut mat dárbbašuvvojit dárgielat oahpahusas berrejit maid leat gávdnamis Suomas .
Man fremskynder læremiddelutviklingen .	Dás berre hoahpuhit oahpponeavvoháhkama .
- Muligheten for å velge norsk i grunnskole- og gymnasutdanningen bør økes .	- Vejolašvuođat válljet dárogiela vuođđooahpus- dehe logahagas berre lassánit .
Man burde også utbedre muligheten til å gi undervisning i norsk i Finland som A1- og / eller B1-språk . - Stillingen for det finske språket i Finnmark bør forsterkes .	Berrešivččii maid iskkadit vejolašvuođa oahppat dárogiela Suomas juogo A1- ja / dehe B 1 – giellan , - Suomagiela árvu Finnmárkkus berre buoriduvvot .
Tilbudet om kurs i finsk bør økes .	Lea dárbu lasihit suomagielat kurssaid .
Det er også behov for flere lærere i finsk .	Maiddai dárbbašuvvojit eanet suomagielat oahpaheaddjit .
- For å utdype samarbeidet innenfor undervisningssektoren bør man samordne landenes læreplaner og / eller eventuelt utarbeide felles læreplaner .	- Ovttasbarggu nannemis oahppoahussuorggis berrešii ovttastahttit riikkaid oahppoplánaid ja / dehe ráhkadit oktasaš oahppoplánaid .
På denne måten vil grunnskolene og gymnasstudiene kunne gjøres mere lik , til og med felles , noe som vil gjøre det lettere for elevene å forflytte seg over riksgrensen .	Dát dagahivččii vuođđo- ja logahatoahppu šattašii sihke ovttalágan ja oktasasaš , mii fas dagahivččii ohppiide buort vejolašvuođa oahpu dáfus vádjolit rájáid rastá .
40 - Kommunene oppmuntres til å utnytte nettverksdanning og praktisere gjensidighetsprinsippet på mange ulike måter .	41 - Gielddat movttidahttojuvvojit ávkkástallat fieropmádatoahpaheami ja geavahit lotnolašvuođavuođi máŋgga ládje .
Når elevantallet minker er samarbeid av stor betydning , særlig i gymnasundervisningen når det gjelder å garantere et tilstrekkelig fagtilbud .	Go ohppitlohkku niedja de ovttasbargu šaddá vel dehaleappot , earenomážit logahatohppui vai dáhkitdit doarvái kursafálaldagaid .
Det er også viktig at de finske gymnasiene danner nettverk med de øvrige læreverk på samme stadie i Norge og i Finland .	Lea maid dehálaš ahte suoma logahagat vuođđudit fierpmádagaid eará nuppi dási oahppoásahusaiguin Norggas ja Suomas .
- Skoleverket som tilbyr yrkesutdanning samt bedrifter og andre aktører i Nordre Lappland og Finnmark , oppfordres til å øke samarbeidet for at utdanningsbehov- og tilbud bedre motsvarer hverandre .	- Alit dási skuvla mii fállá fitnooahpahusa ja fitnodagat ja eará oassálaččat Suoma davimus sámiguovlluin ja Finnmárku ávžžuhuvvojit nannet ovttasbarggu vai oahppodárbbut ja fálaldagat buoriduvvojit guhtet guimiiset fálaldagad ektui .
Det kan hende at landenes myndigheter må samarbeide seg i mellom for at innholdet i de respektive lands utdanning kan samordnes .	Dáidá maid leat nu ahte dárbbaša ovttasbarggu riikka eiseválddit gaskkas ja iešguhtege riikkaid oahpahus buorebut sáhttá ovttasdahttojuvvot .
- For å fremme samarbeidet innen undervisning i- og på samisk foreslås følgende tiltak : - Samordne lærerplaner på alle nivåer I dag er det et problem at det ikke er samordnende læreplaner .	- vai ovttasbargu oahaphusa sámegielas ja sámegilli sáhttá ovddiduvvot čuovvovaš doaimmat evttohuvvojit : - Ovttastahttit oahppoplánaid buot dásin Váttisvuohtan odne lea go oahppoplánat eai leat ovttastahttojuvvon .
Ved samordning av læreplanene må det allsamiske perspektivet settes i fokus .	Oahppoplánaid ovttastahttimis berre oppa sámi peršpektiiva deattuhuvvot .
Man må ta utgangspunkt i det som er felles for samene i alle tre land ( og i Russland ) .	Ferte váldit vuođu das mii golmma riikka ( ja Ruošša ) sápmelaččaide lea oktasaš .
Ved å samordne læreplaner vil det være lettere å utvikle samiske læremidler som kan brukes i alle tre land .	Go ovttastahttá oahppoplánaid de šaddá álkibut ovdánahttit sámi oahpponeavvuid vai daid sáhttá geavahit buot golmma riikkain .
I dag er mangelen på felles læreplaner en bremsekloss for et videre samarbeid .	Go váilot oktasaš oahppoplánat de dat eastada ovttasbarggu ovddasguvlui .
Det er mangel på folk som er dyktige i utvikling av læremidler .	Čeahppes olbmot geat máhttet oahpponeavvuid ovdánahttit váilot .
Ved å samhandle / samordne får man en gevinst i alle tre landene .	Ovttasbargu ja ovttastahttin šaddá vuoitun buot golmma riikkaide .
Det er nødvendig å samordne læreplaner for profesjonsstudier , som for eksempel innen lærerutdanning .	Lea dárbu ovttastahttit oahpoplánaid ámmátoahpahusain , nugomat oahpaheaddjioahpoahusas .
Det vil gi en ensartet lærerutdanning og studenter vil kunne ta deler av utdanningen i et land og resten i et annet .	Dát dagahivččii seammalágan oahpaheaddjioahpu ja studeanttat sáhttet váldit oasi oahpu ovtta riikkas ja nuppi oasi ges eará riikkas .
Det er spesielt nødvendig å samordne læreplaner for faget samisk innen høyere utdanning i disse landene .	Lea dárbu ovttastahttit oahppoplánaid alit dási sámegieloahpahussi dáid riikkain .
Det vil gi en ensartet høyere utdanning i samisk , og studenter vil kunne ta deler av utdanningen i et land og resten i et annet .	Dát dagahivččii ovttalágan alitdási sámegieloahpahusa ja studeanttat sáhttet váldit oasi oahpu ovtta riikkas ja nuppi oasi ges eará riikkas .
Det vil være naturlig å samordne fagplanene i samisk først , fordi dette er et fag som finnes i alle tre land helt til dr. grads nivå .	Livččii dárbu álggos ovttastahttit oahppoplánaid sámegielat fágii , danin go dat lea fága mas buot golmma riikkain sáhttá váldit oahpu gitta doaktárgráda dássái .
- Samfinansiere og utvikle læremidler ( også med Sverige ) Gevinsten ligger spesielt i å bruke de menneskelige ressurser fornuftig .	- Oktasaš ruhtadeapmi ja oahpponeavvuid ovdánahttit ( maiddái Ruoŧain ) Vuoitun lea earenoamážit olmmošlaš návccaid jierpmálaš geavaheames .
Det er videre en stor økonomisk gevinst .	Lassin lea maid nana ekonomalaš vuoitun .
I stedet for å utvikle læremiddel til et fag i alle tre land , kan man utvikle læremiddel som er for opplæring i alle tre land .	Dan sadjái go seamma fágii ráhkaduvvojit girjjit buot golmma riikkain , de sáhttá buvttadit oahppogirjjiid mat leat heivehuvvon oahpahussii buot golmma riikkain .
- Bidra til utvikling av læremidler for høyere utdanning .	- Ovdanahttit oahpponeavvuid alit oahpahussii
I norsk høyere utdanning er det nedfelt et prinsipp om at læremidler til grunnutdanningen skal finnes på morsmålet .	42 Norgga alit oahpahussii lea čiekŋuduvvon dat prisnsihppa ahte oahpponeavvut vuođđooahpahussi galget gávdnot eatnigilli .
Det samme bør være gjeldende for profesjonsstudier for samiske studenter , enten de kommer fra Norge eller Finland .	Seamma berre maid leat ámmátoahpahusain sámi studeanttaid leat go sii Suomas vai Norggas eret .
Det er nødvendig å samordne forskning og høyere utdanning .	- Ovttastahttit alit oahpahusa ja dutkama Lea dárbu ovttastahttit dutkama ja alit oahpahusa .
I dette ligger at det allsamiske perspektiv må bli mer synlig .	Dát mearkkaša ahte olles sámi peršpektiiva galgá buorebut boahtit oidnosii .
Videre er det viktig å ta utgangspunkt i kunnskapen som finnes i det samiske samfunnet , og som er lik i alle tre landene .	Maiddai lea dehálaš ávkkástallat dan máhtu mii juo lea sámi servodagas ja mii lea seammalágan buot golmma riikkain .
Dette er også i tråd med det norske stortingets mål som ble vedtatt ved behandling av St.meld om samisk høyere utdanning og forskning .	Dát lea áibbas daid ulbmiliid ja mearrádusaid mielde maid Sturadiggi bijai go mearridi St. dieđahusa alit oahpahusa ja dutkama birra .
- Permisjon for å ferdigstille læremidler og publisere disse .	- Virgelohpi bálkkáin gárvvistit oahpponeavvuid ja daid almmuhit .
Forslaget innebærer at det gis tilskudd til frikjøp av fagfolk for en periode av 2-6 måneder for å klargjøre læremidler for publisering .	Evttohus mielddisbuktá ahte galgá juolluduvvot doarjja fágaolbmuid luvvet barggustis gaskal 2 ja 6 mánu áigodahkii gárvvistit ja álmmuhit oahpponeavvuid .
- For å sikre virksomheten for samegymnasiet i Utsjok og skape et stødigere grunnlag for denne virksomheten , foreslås det at gymnasiet administrativt overføres til statseide Sameområdets utdanningssentral slik at selve gymnasievirksomheten beholdes i Utsjok .	- Ohcejoga sámi logahaga doaimma nannemis ja oažžut nannoset vuođu dán doibmi , de evttohuvvo ahte logahat hálddahuslaččat sirdojuvvo Sámiguovllu oahpahusguovddáža vuollásažžan , muhto nu ahte logahaga oahpahus bisuhuvvo Ohcejogas .
Det foreslås at undervisningsministeriet , utbildningsstyrelsen og inrikesministeriet i Finland igangsetter en utredning om saken i Finland .	Das evttohuvvo ahte oahpahusdepartemeanta , oahpahusstivra ja sisriikkaáššit departemeanta álggahit čielggadeami ášši birra Suomas .
Når utredningen gjøres , skal Utsjoki kommune , Sameområdets utdanningsenhet og Sametinget høres .	Go čielggadusain barget de galget Ohcejoga gielda , Sámiguovllu oahpahusguovddáš ja Sámediggi beassat cealkit oainnuset áššái .
- I Finland foreslås det at de øremerkede tilskuddene til samiske læremidler økes ut fra økt behov for samisk språk og samisk undervisning , samt behov for nordisk samproduksjon og terminologisamarbeid .	- Suomas evttohuvvo ahte ruhtasupmi mii lea várrejuvvon sámegielat oahpponeavvuide berre lasihuvvot go dárbu ja beroštupmi sámegilli ja sámi oahpahussii lea lassanan ja go lea dárbu ovttasbargat davviriikkalaš terminologiija ovdanahttimin .
Man skal utnytte resultatene av dette arbeidet ved planleggingen av utviklingstiltak .	Dán barggu bohtosiid galgat ávkkástallat ovdanahttindoaimmaid plánemis .
Sosial- og helsevesen - Det foreslås at de departementene i Finland og Norge som har ansvar for sosial- og helsespørsmål starter et felles prosjekt for utvikling av grensesamarbeidet innen sosial- og helsevesenet .	Sosial- ja dearvvašvuođabálvalusat - Dás evttohusso ahte departemeanttat mat Suomas ja Norggas ovddasvástidit sosial- ja dearvvašvuođaáššit álggahit oktasaš prošeavtta man bakte ovdanahttet rájarasta ovttasbarggu sosial- ja dearvvašvuođasuorggis .
Målet med prosjektet er å forbedre tilbudet av helse- og sosialtjenester i de nordlige regionene .	Ulbmil lea buoridit sosial- ja dearvvašvuođabálvalusaid davimus guovlluin .
En av prioriteringene skal være et omfattende tilbud av samiskspråklige tjenester .	Okta vuoruhansuorgi lea ahte sámegielat bálvalusat galget lasihuvvot .
Prosjektet går ut på å finne formålstjenlige virksomhetsmodeller og særlig utrede rettslige og finansielle spørsmål i forhold til å skaffe tjenester på tvers av grensen , felles tjenesteproduksjon og andre eventuelle samarbeidsformer .	Prošeavttain lea maid ulbmil gávdnat heivvolaš doaibmavugiid ja earenoamážit čielggadit rievttalaš ja ruđalaš beliid go lea sáhka bálvalusain nuppi bealde rájá , oktasaš bálvalusbuvttadeapmi ja eará vejolaš ovttasbargohámit .
- Det foreslås dessuten at man på det lokale nivået innleder et særskilt prosjekt for en grensesamarbeidskoordinator innen basistjenester .	- Lassin evttohuvvo maid báikkálaš dásis álggahit earenoamáš prošeavtta , vuođđobálvalusaid rádjeovttasbargobuohtalasti ( koordinahtora ) .
Koordinatoren skal utarbeide en beskrivelse av landenes servicesystem med kontaktinformasjon , opprettholde et oppdatert samarbeidsnettverk samt utrede juridiske spørsmål knyttet til gjennomføringen av samarbeidet .	Buohtalastti galgá ráhkadit čilgehusa iešguhtege riikka bálvalusvuogadagaid birra oktan dieđuidguin oktavuođaolbmuid birra , čohkket dieđuid ovttasbargofierpmádaga birra ja čielggadit juridihkalaš beliid ovttasbarggu čađaheamis .
Dessuten skal koordinatoren utrede spørsmål i tilknytning til klientenes / pasientenes stilling og kartlegge mulighetene for utveksling av ansatte .	Lassin galgá buohtalastti maiddai čielggadit áššit mat gusket divššohačča / áššehačča dilálašvuhti ja kártet bargit lonahallan vejolašvuođaid .
42 for slike saker eller til en annen sakkyndig .	Jus dilálašvuohta dan eaktuda , de son galgá ovddidit ášši eará áššedovdái .
Når man utreder ulike modeller for finansiering av prosjektet er det bra å gjennomgå de muligheter som ulike instanser og program har å tilby , inklusivt Nordisk råd .	Go čielggadat iešguhte ruhtadanvejolašvuođaid de lea dehálaš geahčadit 43 daid vejolašvuođaid mat iešguđetge ásahusain ja prográmmain leat ruhtadit doaimma , maiddai Davviriikkaid Ráđis .
I Nordisk råds handlingsprogram inngår et omfattende samarbeid over riksgrensene som et prioritert område .	Davviriikkaid Ráđi doaibmaprográmmas lea viiddis davviriikkalaš rájarasta ovttasbargu okta vuoruhansurggin .
Forhåpentligvis kan denne rapporten brukes som en referanse når det søkes om finansiering for prosjektet – uavhengig av finansieringskilde .	Doaivumis de sáhttá dát raporta geavahuvvot čujuhussan go ohcat ruđaid prošektii – beroškeahttá ruhtagáldu .
- Det er ytterst viktig at brukere av sosiale- og helsetjenester kan bruke sitt eget språk i klientsituasjoner .	Danin evttohat ahte riikka sosial- ja dearvvašvuođaoahpus eanet deattuha gielladilalašvuođaid .
Derfor foreslås det at man i begge landenes helse- og sosialutdanning på regionalt nivå vier mye større oppmerksomhet til språkforholdene .	Dárbbu mielde lea vejolaš fállat oahpu dain gielain mat geavahuvvojit rádjeguovlluin juogo geatnegahtton giellat dehe válljegiellan .
Ved behov kan man i tillegg til utdanningen gi undervisning i de språk som snakkes og brukes i grenseområdene , enten som er obligatorisk eller valgfritt språk .	Makkár gielat dát leat , boahtá das makkár gielat geavahuvvojit guovllus , omd. suomagiella , dárogiella , davvisámegiella , anarašgiella ja nuortalašgiella .
- Landenes sentralmyndigheter eller andre kompetente myndigheter skal prioritere arbeidet med å forene blanketter , resepter og andre sosial- og helsetjenester og / eller forsøke å garantere disses gyldighet i det andre landet .	- Riikka guovddašeiseválddit ja eará guoskevaš eiseválddit galget bargat oaččuhit oktasaš skoviid , dálkkasčujuhusaide ja eará dearvvašvuođa ja sosialdoaimmaide ja / dehe bargat dan badjeli ahte dáhkidit doaimmaid dohkkalašvuođa nuppi riikkas .
De oppfordres også til å skape felles samarbeidsrutiner .	Báikkalaš ja guovlulaš oassálastit ávžžuhuvvojit oaččuhit oktasaš bargovugiid .
Teknisk sektor - Samarbeidet mellom de norske og finske nødsentralmyndighetene bør intensiveres .	Teknihkkalaš ossodat - Ovttasbargu gaskal Suoma ja Norgga heahteguovddášeiseválddit berre vuoibmáduvvot .
Overfor landenes nødsentralmyndigheter foreslås det at det utarbeides felles og tydelige anvisninger for ulike nødsituasjoner .	Riikkaid heahteguovddášeiseválddit ektui evttohuvvo ahte ráhkaduvvojit čielga ja álkes čujuhusat iešguhte heahtedilli birra .
For at redningstiltak som vedtas i grenseområdet skal forløpe smidig , foreslås det overfor nødsentralmyndighetene i landenes sentralforvaltninger at man igangsetter en utredning om mulighetene for å få felles nødnumre i Norge og Finland .	Vai heahtedoaimmat mat álggahuvvojit rádjeguovlluin galget leat njuovžilat , de evttohat heahteguovddášeiseválddiide riikkaid váldohálddahusain ahte álggahit guorahallama das ahte oažžut oktasaš heahtenummiriid sihke Suomas ja Norggas .
Overfor det lokale nivået foreslås det en enhetlig skilting til sykehus og legevakt .	Báikkalaš dássái ges evttohat ahte sii bures galbejit luottaid buohcciviesuide ja bahkadasdoavttirstašuvnnaide .
Overfor det lokale nivået foreslås dessuten at man i de enkelte kommunene kartlegger muligheten for en felles utdanning og felles øvelser for redningsmanskapene .	Lassin ettohat maiddai báikkálaš eiseválddiide ahte muhttun gielddain suokkardallet vejolašvuođa lágidit oktasaš oahpahusa ja oktasaš hárjehallamiid gádjunbargiide .
- Erfaringene av samarbeidet mellom Utsjok- og Tana kommune når det gjelder avfallshandtering bør utnyttes også innen andre områder , gjennom vedtak på lokalt nivå .	- Vásihusat ovttasbarggus gaskal Ohcejoga ja Deanu gielddaid go guoská doapparhálddašeapmái berrejit ávkkástallojuvvot maiddai earái surggiin , báikkálaš mearradusaid bakte .
Næringsvirksomhet For å nå målene for prosjektet Arctic Trail II og prosjektet TND , bør arbeidet støttes .	Eáláhusdoaima Vai olahit Arctic Trail II prošeavtta ja TND prošeavtta ulbmiliid , de barggu berre doarjut .
Det foreslås at et prosjekt igangsettes for å øke utdanningsmulighetene i området , i særdeleshet innen områdene natur- og kulturturisme .	Dás evttohat álggahit prošeavtta mii lasihivččii oahppovejolašvuođaid guovllus , earenomážit luonddu- ja kulturturisma ektui .
Det foreslås at prosjektet knyttes til prosjektet TND .	Dát prošeakta berre čatnot TND-prošektii .
For å utvikle turistnæringen foreslås det at områdets myndigheter og næringsdrivende , sammen utreder muligheten for felles produktpakker , felles markedsføring samt felles servicepraksis og pris .	Mátkeealáhusa ovdanahttmis de evttohat ahte guovllu eiseválddit ja ealáhusdoallit , ovttas čielggadit vejolašvuođa oažžut oktasaš prográmmapáhkaid , oktasaš márkanfievrrideami , seamma bálvalusvugiid ja hatti .
43 - Toll- og merverdiavgiftspraksis bør forenes innen hele det nordlige grenseområdet .	- Duollo-ja lassiárvodivat vuohki berre ovttasdahttojuvvot olles davimus rádjeguovllus .
Ovenfor de regionale tollmyndighetene foreslås det at den aktive informasjonen om tollpraksisen og ulike avgifter økes .	Guovllulaš duolloeiseválddide evttohat buoridit aktiivvalaš diehtojuohkima duollovieruid ja divadit birra .
Informasjonen kan gis gjennom massemediene i området eller gjennom at det ordnes særskilte diskusjoner for områdets næringsdrivende om saken .	Dieđuid sáhttá juohkit guovllu mediad bakte , dehe ahte lágiduvvojit sierra digaštallamat guovllu ealáhusdolliide ášši birra .
- Oppnåelse av målene for flerbruksplanen for Tanaelva bør støttes .	44 - Deanu čázadaga máŋgageavahusplána ollašuhttin berre dorjojuvvot .
Overfor det lokale nivået foreslås at det mangesidige samarbeidet for å utvikle Tanaelva og Tanadalen fortsetter .	Báikkálaš dássái evttohuvvo ahte máŋggabealat ovttasbargu Deanu čázadaga ovdanahttinbargu berre jotkojuvvot .
Ved nasjonal gjennomføring av den Europeiske Unionens rammedirektiv om vann bør man i tilstrekkelig utstrekning overvåke grensevannenes særegenhet og deres betydning for områdets næringsliv .	Go našonála dásis galgá čađahit EU čázi rámmamearrádusa de berre dárkilit vákšut rádječázádagaid earenomášvuođa ja deattuhit dan mearkkašumi guovllu ealáhusaid ektui .
For å sikre dette foreslås overfor miljømyndighetene at informasjon og tiltak som støtter deltakelsen økes i grenseområdet .	Dán sihkarasttimis evttohuvvo birasgáhtteneiseválddiide ahte diehtojuohkin ja doaimmat mat sihkarasttet oassálasttima berrejit nannejuvvot rádjeguovlluin .
- Overfor reineiernes - og produsentorganisasjonene i Finland , Sverige og Norge foreslås det at det avholdes et fellesmøte , hvor man kunne diskutere felles fremtidige tiltak innen reinkjøttproduksjon .	- Guovllu boazoeaiggádiidda ja buvttadanorganisašuvnnaide Suomas , Norgga ja Ruoŧas evttohuvvo lágiduvvot oktasaš čoahkkin , gos sáhttá ságastallat boahttevaš oktasaš doaimmaid bohccobiergobuvttadeami ektui .
Det viktigste er å finne felles metoder for å øke det totale konsumet av reinkjøtt .	Dehaleamos livččii gávdnat vugiid movt lasihit bohccobierggu geavahusa .
Derfor foreslås det overfor landenes reineiere - og produsentorganisasjoner felles markedsføringskampanjer , markedsføringstiltak og produktutvikling .	Dasa lassin evttohat ahte bajábealde namuhuvvon digaštallamiid vuođul berret čielggadit vejolašvuođaid álggahit oktasaš strategiijaid márkanfievrrideapmái ja buvttagárgemi .
I denne sammenhengen bør man særskilt ta hensyn til de muligheter som Polarnet medfører for utviklingen av datakommunikasjonsforbindelsene .	Dán oktavuođas berre earenoamážit vuhtiiváldit daid vejolašvuođaid mat Polarnehtas juo leat dihtorgulahallanfierpmádaga ovdanahttimis .
- Overfor Finlands kommunikasjonsministerium foreslås det at flytrafikken fra Enontekiö tas opp igjen , med statlig finansiering fra begynnelsen av 2005 , ut fra de prinsippene som kommunikasjonsministeriets oppnevnte arbeidsgruppe har foreslått for svakt trafikkerte flyruter .	- Suoma gulahallanministeria ektui evttohat ahte girdioktavuohta Eanodaga girdigiettis fas álggahuvvo jagi 2005 rájes , daid prinsiphpaid vuođul maid gulahallanministeria bargojoavkju lea evttohan girdiruvttuid hárrái mat unnán geavahuvvojit .
- For vegforvaltningen i Finland samt for myndighetene på lokalt nivå foreslås det at man sammen starter planleggingen av en grundig forbedring av vegstrekningen Palojoensuu-Kilpisjärvi samt vegforbindelsene Utsjoki-Nuorgam og Kaamanen-Karigasniemi .	- Suoma luoddahálddašaneiseválddide ja báikkálaš eiseválddiide evttohuvvo ahte ovttas álggahit plánet buordit luotta gaskal Bálojoga ja Gilbbesjávrri lassin luottabuorideami gaskal Ohcejoga- Njuorggána ja GápmasaGáregasnjárgga .
For myndighetene på lokalt nivå i begge landene foreslås det at man sammen starter arbeidet med å utvikle vegen Palojoensuu-Enontekio kyrkby-Kautokeino til en særskilt turistveg .	Eiseválddiide báikkálaš dásis goappaš riikkain evttohat ahte sii ovttas plánegohtet ovdánahttit luotta gaskal Bálojoga-Eanodaga ja Kyrkby-Guovdageainnu earenoamáš turismaluoddan .
Dette foreslås å gjøres slik at man utreder mulighetene for å utvikle vegforbindelsen gjennom et eget prosjekt .	Dás evttohat čielggadit vejolašvuođa álggahit dien barggu sierra prošeaktan .
For vegforvaltningen i Finland understrekes dessuten betydningen av tverrforbindelsen i området , som det er behov for å virkeliggjøre så snart som mulig for områdets utvikling .	Suoma luoddadoaimmahahkii lea dehálaš deattuhit man dehálaš luoddaoktavuođa , omd. gaskal Repojoga ja Kuttura ja gaskal Njunnasa ja Pokka lea guovllu ovdanahttimi , ja ahte lea dárbbašlaš oažžut luotta nu fargga go vejolaš .
( f.eks. vegen Repojoki-Kuttura samt Nunnanen-Pokka ) , Andre utviklingsforslag - Et omfattende bruk av tolketjenester er av største betydning for utviklingen av samarbeidet og dette medfører betydelige kostnader for samarbeidspartnerne .	Eará ovddidanevttohusat - Viiddis dulkabálvalusaid geavaheamis lea stuora mearkkašupmi ovttasbarggu ovdáneamis ja mearkkaša maid ollu liigegoluid ovttasbargoguimmiide . Lassin dulkahattiide boahtá vel 24% lassiárvodivat ( momsa ) Norggas ja 22% Suomas .
I Norge er merverdiavgiften 24 % og i Finland 22 % .	Das lea alla golut easttan rádjerasta doaimmaide .
Derfor foreslås det overfor landenes sentralforvaltning at tolketjenestene fritas for merverdiavgift i området .	Danin evttohat riikkaid guovddaáeiseválddiide ahte dulkonnbálvalusaid ovddas dán guovllus ii dárbbaš máksit momsadivada .
44 - Ved kartleggingen av samarbeidet har det fremkommet detaljinformasjon som viser store forskjeller i landenes lover .	- Ovttasbarggu kártemis leat boahtán ovdan dieđut mat duođaštit erohusaid riikkaid lágain .
- På alle myndighetsnivåer skal større oppmerksomhet vektlegges gjennom en allmenn utvikling av samarbeidet , samordning av virksomheten og økning av informasjon som rettes til andre myndigheter og til allmennheten .	- Buot fápmodásin galgá stuorit beroštupmi deattuhuvvot ovttasbarggu dábálaš ovdáneami bakte , ovttastahttit doaimma ja lasihit diehtojuohkima mii heivehuvvo eará eiseválddiide ja olbmuide .
- Gjennomføringen av prosjektet angående et Norgesombud bør støttes .	- Norggaáittardeaddji prošeavtta berre doarjut .
Overfor det lokale nivået foreslås det at samarbeidet i saken intensiveres slik at man på norsk side kunne igangsette et motsvarende prosjekt med et Finlandsombud .	Báikkalaš dási ektui evttohuvvo ahte dát áššin berre nannosit bargat ovddasguvlui nu ahte Norggabealde sáhtaše álggahit sullásaš prošeavtta ja ásahit Suomaáittardeaddji .
SAMEFOLKETS DAG SOM OFFISIELL FLAGGDAG Rapport fra interdepartemental arbeidsgruppe november 2003	SÁMI ÁLBMOTBEAIVI ALMMOLAŠ LEAVGABEAIVIN Departemeanttaidgaskasaš bargojoavkku raporta skábmamánus 2003
Arbeidsgruppen og mandatet	BARGOJOAVKU JA BARGOMEARRÁDUs
Tidligere arbeid - bakgrunn	BARGU DÁSSÁŽII – DUOGÁŠ
Dagens bruk av det samiske flagget og markering av samefolkets dag 4	SÁMI LEAVGGA DÁLÁ GEAVAHEAPMI JA SÁMI ÁLBMOTBEAIVVI 4 ČALMMUSTAHTTIN 4 .
Samefolkets dag som offisiell flaggdag i Norge	SÁMI ÁLBMOTBEAIVI ALMMOLAŠ LEAVGABEAIVIN NORGGAS
Bruk av det samiske flagget på statens bygninger	SÁMI LEAVGGA GEAVAHEAPMI STÁHTA VISTTIIN
5.1 Innledning	5.1 Álggaheapmi
5.2 Prinsipielle og statsrettslige anførsler	5.2 Prisihpalaš ja stáhtarievttálaš mearkkašumit
5.3 Dersom 6. februar blir offisiell flaggdag , kan man på frivillig basis beslutte å benytte både det norske statsflagget og det samiske flagget ?	5.3 Jus guovvamánu 6. beaivi šaddá almmolaš leavgabeaivin , sáhttit go ieža eaktodáhtolaččat mearridit geavahit sihke Norgga stáhtaleavgga ja sámi leavgga ?
8 5.4 Dersom 6. februar blir offisiell flaggdag , kan man velge mellom det norske statsflagget og det samiske flagget ?	7 5.4 Jus guovvamánu 6. beaivi šaddá almmolaš leavgabeaivin , sáhttit go válljet geavahit Norgga leavgga dahje sámi leavgga ?
Praksis for markering av samefolkets dag i regjeringskvartalet	SÁMI ÁLBMOTBEAIVVI ČALMMUSTAHTTINVIERUT RÁĐĐEHUSKVARTÁLAS
6.1 Flagging med det samiske flagget i regjeringskvartalet på samefolkets dag	6.1 Levgen sámi leavggain ráđđehuskvartálas sámi álbmotbeaivvi
6.2 Annen markering enn flagging i regjeringskvartalet	6.2 Earalágan čalmmustahttin go levgen ráđđehuskvartálas
Det internasjonale aspektet 8 .	RIIKKAIDGASKASAŠ BEALLI 8 .
Sluttvurderinger og anbefalinger	LOAHPPAÁRVVOŠTALLAMAT JA RÁVVAGAT
8.1 Arbeidsgruppens sluttvurderinger	8.1 Bargojoavkku loahppaárvvoštallamat
8.2 Anbefalinger	8.2 Rávvagat
8.3 Økonomiske og administrative konsekvenser	8.3 Ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat
Vedlegg : Sametingets vedtak 43/01 Bruk av det samiske flagget Samerådet om det samiske flagget og samiske flaggdager	Mildosat : Sámedikki mearrádus 43/01 Sámi leavgga geavaheapmi Sámeráđđi sámi leavgga ja sámi leavgabeivviid birra
Også utenfor Stortinget ble det flagget med det samiske flagget .	Maiddái Stuorradikki olggobealde lávgejedje sámi leavggain .
Den politiske og offentlige interessen rundt markering av denne dagen har økt betydelig de siste årene .	Dán beaivvi čalmmustahttima politihkalaš ja almmolaš beroštupmi lea lassánan mearkkašahtti láhkai maŋimuš jagiid .
Regjeringen har i St. meld. nr. 33 ( 2001-2002 ) og i Ot.prp. nr. 34 ( 2002-2003 ) varslet at 6. februar , samefolkets dag , vil bli vurdert innført som offisiell flaggdag i Norge .	Ráđđehus lea Sd.dieđ. nr. 33 ( 2001-2002 ) ja Od.prp. nr. 34 ( 2002-2003 ) dieđihan ahte áigot árvvoštallat galget go ásahit guovvamánu 6. beaivvi , sámi álbmotbeaivvi , almmolaš leavgabeaivin Norggas .
Regjeringen nedsatte derfor 11. september 2003 en interdepartemental arbeidsgruppe med følgende mandat : ” En arbeidsgruppe bør vurdere 1. spørsmålet om å innføre 6. februar som offisiell flaggdag – hvilket innebærer et pålegg om å flagge med det norske flagget fra statsbygninger , 2. eventuell bruk av det samiske flagget fra statsbygninger , og 3. praksis for markering av samefolkets dag i regjeringskvartalet , hvilket også bør innebære eventuelle retningslinjer for hvordan regjeringen bør være representert på eventuelle markeringer og arrangementer på samefolkets dag .	Danne nammadii ge ráđđehus čakčamánu 11. beaivvi 2003 departemeanttaidgaskasaš bargojoavkku mas lei čuovvovaš bargomearrádus : ” Bargojoavku berre árvvoštallat 1. gažaldaga galgá go ásahit guovvamánu 6. beaivvi almmolaš leavgabeaivin – mii mielddisbuvttášii ahte ferte levget Norgga leavggain stáhta visttiin , 2. mo de vejolaččat galggašii geavahit sámi leavgga stáhta visttiin , ja 3. mo galgá čalmmustahttit sámi álbmotbeaivvi ráđđehuskvartálas , mii maiddái berrešii mielddisbuktit vejolaš njuolggadusaid dasa mo ráđđehus galgá ovddastuvvot vejolaš čalmmustahttimiin ja doaluin sámi álbmotbeaivvi .
Spørsmålene må vurderes i lys av de intensjoner og ønsker som følger av regjeringens samepolitiske dokumenter og Stortingets behandling av disse , men også i lys av utvikling og erfaringer fra senere år i forbindelse med markeringen av 6. februar .	Gažaldaga ferte árvvoštallat daid áigumušaid ja sávaldagaid vuođul mat čuvvot ráđđehusa sámepolitihkalaš áššebáhpáriin ja das mo Stuorradiggi dáid meannuda , muhto maiddái dan ovdáneamija daid vásáhusaid vuođul , mat leat leamaš maŋimuš jagiid guovvamánu 6. beaivvi čalmmustahttimis .
Mulige konsekvenser og reaksjoner på slik innføring bør klarlegges , både generelt og i forhold til andre grupper i samfunnet .	Dákkár ásaheami vejolaš váikkuhusaid ja dávistemiid ferte čielggadit , sihke oppalaččat ja eará servodatjoavkkuid ektui .
Dersom 6. februar , samefolkets dag , skal innføres som offisiell flaggdag kreves det en forskriftsendring angående bruk av statsflagget og handelsflagget .	Jus áigu ásahit guovvamánu 6. beaivvi almmolaš leavgabeaivin , de ferte rievdadit stáhtaleavgga ha gávpeleavgga geavaheapmái guoski láhkaásahusa .
Arbeidsgruppen må også vurdere de økonomiske og administrative konsekvensene av eventuelle forslag .	Bargojoavku ferte maiddái árvvoštallat vejolaš evttohusaid ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid .
Samefolkets dag markeres i alle de fire landene samene bor .	Sámi álbmotbeaivvi čalmmustahttet buot njealji riikkas main sámit ásset .
Problemstillingene som omhandler samefolkets dag har derfor også en internasjonal dimensjon .	Čuolbmačilgehusain mat gusket sámi álbmotbeaivái , lea maiddái riikkaidgaskasaš olli .
Saken ble drøftet i Nordisk embetsmannsorgan for samiske spørsmål i mars i år .	Ášši meannudedje Sámi gažaldagaid Davviriikkaid ámmátolbmoorgánas njukčamánus dán jagi .
På dette møtet ble det konkludert med at de tre lands delegasjoner skal arbeide for å finne felles anbefalinger og løsninger .	Dán čoahkkima loahppajurdda lei ahte golmma riikka sáttatgottit galget geahččalit gávdnat oktasaš evttohusaid ja čovdosiid .
Arbeidsgruppen vurdering og forslag må bygge på dette . ”	Dát ferte leat bargojoavkku árvvoštallamiid ja evttohusaid vuođđu . ”
Arbeidsgruppen har bestått av førstekonsulent Kristin Ryan fra Justisdepartementet , førstekonsulent Nancy V. Olsen og avdelingsdirektør Ninni Kate Rognli fra Kommunal- og regionaldepartementet og rådgiver Svenn Bjerkem , rådgiver Ylva Bie og avdelingsdirektør Thomas Hauff fra Utenriksdepartementet .	Bargojoavkku lahtut leat leamaš vuosttaškonsuleanta Kristin Ryan Justisdepartemeanttas , vuosttaškonsuleanta Nancy V. Olsen ja ossodatdirektora Ninni Kate Rognli Gielda- ja guovludepartemeanttas ja ráđđeaddi Svenn Bjerkem , ráđđeaddi Ylva Bie ja ossodatdirektora Thomas Hauff Olgoriikadepartemeanttas .
Kommunal- og regionaldepartementet har hatt leder- og sekretariatsansvaret .	Gielda- ja guovludepartemeantta ovddasvástádus lea leamaš jođihit barggu ja doaibmat čállingoddin .
TIDLIGERE ARBEID - BAKGRUNN Det samiske flagget ble godkjent under den 13 .	BARGU DÁSSÁŽII – DUOGÁŠ Sámi leavga dohkkehuvvui 13 .
Samekonferansen i Åre 15. august 1986 .	Sámekonferánssas Åres borgemánu 15. beaivvi 1986 .
Kunstneren Astrid Båhl har tegnet flagget .	Dáiddár Astrid Båhl lea leavgga sárgon .
Hovedmotivet er hentet fra runebommen og diktet « Beaivvi bártnit » av sørsamen Anders Fjellner ( 1795-1876 ) .	Váldomotiivva son lea váldán goavdásis ja lullisámi Anders Fjellnera ( 1795-1876 ) divttas ” Beaivvi bártnit ” .
Fjellner framstiller samene som sønn og datter av solen .	Fjellner govvida sámiid beaivváža bárdnin ja nieidan .
Sirklene i flagget forestiller solen ( rød ) og månen ( blå ) .	Leavgga gierddut ovddastit beaivváža ( ruoksat ) ja mánu ( alit ) .
Flagget har fargene rødt , grønt , gult og blått ( se flere detaljer om det samiske flagget ) .	Leavggas leat ivnnit ruoksat , ruoná , fiskat ja alit ( oza eanet dárkilis dieđuid sámi leavgga birra ) .
Flagget blir brukt ved offisielle nasjonale flaggdager , samiske flaggdager og høytidelige anledninger .	Leavgga geavahit almmolaš riikkalaš leavgabeivviid , sámi leavgabeivviid ja allaáigásaš oktavuođain .
Samerådet bestemte at de respektive lands regler for flagging skal gjelde .	Sámiráđđi mearridii ahte juohke riikka leavganjuolggadusat galge mearridit sámi leavgga geavaheami .
I Norge utarbeidet Utenriksdepartementet midlertidige regler for flaggets rangering i forhold til andre flagg .	Norggas ráhkadii Olgoriikadepartemeanta sámi leavgga ja eará leavggaid gaskasaš vuorroortnega várás gaskaboddosaš njuolggadusaid .
Spesielt i forbindelse med 6. februar , som er samefolkets dag , har nærmere retningslinjer for bruken av det samiske flagget vært etterspurt .	Erenoamážit guovvamánu 6. beaivvi ektui , mii lea sámi álbmotbeaivi , leat ohcalan sámi leavgga geavaheami lagat njuolggadusaid .
På bakgrunn av dette nedsatte Kommunal- og regionaldepartementet en arbeidsgruppe med representanter fra Sametinget , Utenriksdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet .	Danne nammadii Gielda- ja guovludepartemeanta bargojoavkku mas ledje Sámedikki , Olgoriikadepartemeantta ja Gielda- ja guovludepartemeantta ovddasteaddjit .
Gruppen la i juli 2001 fram rapporten ” Bruk av det samiske flagget ” med forslag til regler for bruken av flagget .	Joavku geigii suoidnemánu 2001 raportta ” Sámi leavgga geavaheapmi ” mas evttohiinjuolggadusaid mo sámi leavgga galggašii geavahit .
I forbindelse med høringen av rapporten vedtok Sametinget regler for bruken av det samiske flagget ( sak 43/01 ) .	Raportta gulaskuddama oktavuođas maerridii Sámediggi njuolggadusaid sámi leavgga geavaheami várás ( áššis 43/01 ) .
Komiteens flertall mente også at det er behov for nærmere presisering av bruken av det samiske flagget .	Lávdegoddi oaivvildii maiddái ahte lea dárbu dárkilet mearrádusaid addit sámi leavgga geavaheami birra .
Videre gis Sametinget i sameloven ny	Viidáseappot
§ 1-6 Det samiske flagget hjemmel til å fastsette forskrifter om bruken av flagget : ” Det samiske flagget er flagget godkjent av den 13. nordiske samekonferansen 15. august 1986 .	addo Sámediggái sámelága ođđa §§ 1-6 Sámi leavga vuođul váldi mearridit láhkaásahusaid leavgga geavaheami birra : ” Sámi leavga lea leavga maid 13. sámkonferánsa dohkkehii borgemánu 15. beaivvi 1986 .
Gjennom denne bestemmelsen er Sametinget gitt myndighet til å fastsette	Sámediggi sáhttá láhkaásahusain addit dárkilet mearrádusaid sámi leavgga geavaheami birra . ”
forskrifter om bruk av det samiske flagget og ansvaret for å informere om flagget samtidig som det samiske flagget er definert i lovs form .	Dán mearrádusa veagal lea Sámediggi ožžon válddi juohkit dieđuid leavgga birra seammás go sámi leavga lea mearriduvvon lága hámis .
Sametinget skal ikke kunne pålegge noen å bruke det samiske flagget .	Sámediggi ii sáhte geange geatnegahttit sámi leavgga geavahit .
Sametinget vil fastsette forskrifter for bruk av det samiske flagget i løpet av første halvår 2004 , etter en vanlig høring .	Sámediggi áigu mearridit láhkaásahusaid sámi leavgga geavaheami birra 2004 vuosttaš jahkebealis , dábálaš gulaskuddama maŋŋil .
DAGENS BRUK AV DET SAMISKE FLAGGET OG MARKERING AV SAMEFOLKETS DAG Etter endringen i lov om flagging på kommunenes offentlige bygninger kan kommunene bruke det samiske flagget .	SÁMI LEAVGGA DÁLÁ GEAVAHEAPMI JA SÁMI ÁLBMOTBEAIVVI ČALMMUSTAHTTIN Maŋŋá go láhka gielddaid almmolaš visttiid levgema birra lea rievdaduvvon , sáhttet gielddat geavahit sámi leavgga .
Kommuner og fylkeskommuner avgjør selv om de ønsker å bruke det samiske flagget , og i hvilket omfang .	Gielddat ja fylkkagielddat mearridit ieža háliidit go geavahit sámi leavgga , ja man mearis .
I forbindelse med rapporten ” Bruk av det samiske flagget ” ble det innhentet opplysninger om bruken av flagget fra utvalgte kommuner .	Raportta ” Sámi leavgga geavaheapmi ” ráhkadeami olis dáhtto dihto gielddain dieđuid sámi leavgga geavaheami birra .
Opplysningene er innhentet i januar 2000 .	Dieđuid dáhtto ođđajagemánus 2000 .
De fleste kommunene i virkeområdet for Samisk utviklingsfond 1 ble kontaktet samt noen kommuner i sørsameområdet og noen bykommuner – til sammen 23 kommuner .	Dieđuid bivde Sámi ovddidanfoandda 1 doaibmaguovllu eanaš gielddain , ja vel muhtun lullisámi gielddain ja muhtun gávpotgielddain – oktiibuot 23 gielddas .
De fleste kommunene som ble spurt , også utenfor forvaltningsområdet , har etablert en praksis med flagging med det samiske flagget 6. februar .	Eanaš gielddain mat jerrojedje , maiddái hálddašanguovllu olggobealde , leat jo vierut levget sámi leavggain guovvamánu 6. beaivvi .
Tysfjord kommune i Nordland flagger på alle samiske flaggdager .	Divttasvuona suohkan Nordlánddas levge buot leavgabeivviid .
Kåfjord kommune i Troms har vedtatt å flagge med det samiske flagget ved fire samiske flaggdager samt ved sametingsvalg og konstitueringen av Sametinget hvert 1	Gáivuona suohkan Romssas lea mearridan levget sámi leavggain njealji sámi leavgabeaivvi , ja vel dan beaivvi go lea sámediggeválga ja go Sámediggi ásahuvvo juohke njealját jagi .
Det geografiske virkeområdet for Samisk utviklingsfond er : Finnmark : a ) Nesseby kommune b ) Tana kommune , Hopsfjorden og Langfjorden i Gamvik kommune .	Deanu gielda , Nuorttat Nuorevuotna ja Uhcavuotna Gáŋgaviikka gielddas . c ) Kárášjoga gielda d ) Guovdageainnu suohkan e ) Porsáŋggu gielda .
Kvænangen kommune , Kåfjord kommune og Storfjord kommune h ) Skolekretsene Lakselvbukt , Olderbakken , Sjursnes og Breivikeidet i Sørfjorden i Tromsø kommune .	Romssas : g ) Návuona suohkan , Gáivuona suohkan ja Omasvuona suohkan h ) Moskaluovtta , Leaibedievvá , Várpenjárgga ja Guohcavuomi skuvlabiirret Moskavuonas Romssa suohkanis .
Den samiske befolkning på Senja og resten av Lenvik kommune i ) Spansdalen grunnkrets i Lavangen kommune og kretsene Boltås , Trøssemark , Kjønna , Sandemark , Laberg og Saltvann i Skånland kommune .	Sámi álbmot Sáččás ja loahppaoassi Leaŋgaviikka suohkanis i ) Ruŋggu vuođđobiire Loabága suohkanis ja Vadnjajávrri , Vuopmegeaži , Vuomi , Sáttiidvuomi , Láberjja ja Sáltejávrri biirret Skániid suohkanis .
Bygdene Øse , Kvernmo , Dalsletta , Skifte og Labergdalen i Gratangen kommune .	Gilit Ølči , Skáidi , Dalsletta , Skikta ja Gálavuopmi Rivttáid suohkanis . :
Evenesmark krets og Lenvikmark i Evenes kommune , og stemmekretsene Veggen og Vassdalen ( med Kvandalen ) i Narvik kommune k ) Grunnfjorden og rodene Hellemofjorden og Drag i Tysfjord kommune .	Nordlánddas j ) Evenáššmárkku biire ja Duorga Evenášši suohkanis , ja válgabiirret Veahčču ja Áravuopmi ( oktan Luotnegobiin ) Narviikka suohkanis k ) Rutnavuotna ja guovllut Oarjevuonas ja Ájluovttas Divttasvuona gielddas .
l ) Den samiske befolkningen i sørsameområdet .	l ) Sámi álbmot lullisámeguovllus
I høringsrunden etter rapporten ” Bruk av det samiske flagget ” høsten 2001 sier flere kommuner at de har gjort eller vil gjøre vedtak om regler for bruken av det samiske flagget .	Gulaskuddanvuorus ” Sámi leavgga geavaheami ” - raportta maŋŋá 2001 čavčča dadjet muhtun gielddat ahte leat mearridan dahje áigot mearridit njuolggadusaid sámi leavgga geavaheami birra .
For eksempel har Bardu kommune i Troms gjort vedtak om at det flagges med både det samiske og det norske flagget både 17. mai og 6. februar .	Ovdamearkka dihtii lea Bearddu suohkan Romssas mearridan levget sihke Norgga ja sámi leavggain sihke miessemánu 17. beaivvi ja guovvamánu 6. beaivvi .
Flere kommuner uttrykte imidlertid et behov for klarere regler for bruken av det samiske flagget .	Máŋga gieldda dovddahit ahte háliidit čielgaset njuolggadusaid sámi leavgga geavaheami hárrái .
Noen hadde anskaffet flagget , men ikke brukt det i påvente av klarere regler , dette gjelder for eksempel Røros kommune i Sør-Trøndelag .	Muhtun gielddat , ovdamearkka dihtii Røros gielda Lulli-Trøndelágas , leat hákan leavgga , muhto eai leat dan geavahan ovdalgo čielgaset njuolggadusat bohtet .
I Troms fylke flagges det med det samiske flagget fra alle fylkeskommunale flaggstenger 6. februar fra og med år 2002 .	Romssa fylkkas levgejit sámi leavggain buot fylkkagieldda leavgastákkuin guovvamánu 6. beaivvi rájes 2002 .
Fylkesbyggesjefen har ansvaret for oppfølging av dette .	Fylkka huksenhoavddas lea ovddasvástádus dán čuovvolit .
Fylkesrådmannen har i brev til fylkeskommunale institusjoner , videregående skoler og tannklinikker oppfordret til å markere samefolkets dag ( brev av 16.1.2003 ) .	Fylkkaráđđealmmái lea reivvestis fylkkagieldda ásahusaide , joatkkaskuvllaide ja bátneklinihkaide ávžžuhan čalmmustahttit sámi álbmotbeaivvi ( reivves veaiváduvvon ođđajagemánu 16. beaivvi 2003 ) .
Fylkesrådmannen ser for seg at det årlig kan lages en “ fylkeskommunal hovedmarkering ” , ved siden av lokale markeringer på de ulike tjenestesteder .	Fylkkaráđđealmmái atná vejolažžan ahte juohke jagisáhtášii lágiduvvot ” fylkkagielddalaš váldočalmmustahttin ” , báikkálaš čalmmustahttimiid sierranas bargosajiid lassin .
Videre har fylkesrådmannen uttrykt at det er naturlig at det etter søknad gis permisjon med lønn til fylkeskommunalt ansatte for å følge andre markeringer , dersom det ikke er egne markeringer på arbeidsstedet .	Muđuid lea fylkkaráđđealmmái dovddahan ahte lea lunddolaš ahte fylkkagieldda bargit ožžot virgelobi bálkkáin ohcama vuođul vai besset eará čalmmustahttimiid čuovvut jus eai leat čalmmustahttimat bargosajis .
I Finnmark fylke flagges det med tre flagg utenfor fylkeshuset i Vadsø under fylkestingene .	Finnmárkku fylka levge golmmain leavggain fylkkaviesu olggobealde Čáhcesullos go lea fylkkadiggi .
Det norske heises øverst , mens det samiske og fylkeskommunens eget følger etter .	Norgga leavga gesso bajimusas ja sámi leavga ja fylkkagieldda iežas leavga gessojit vuollelis .
Fylkeskommunen mener at bruken av det samiske flagget er en viktig symbolsak for det samiske folk .	Fylkkagielda oaivvilda ahte sámi leavgga geavaheapmi lea sámi álbmogii dehálaš symbolaášši .
Finnmark fylkeskommune sier videre ( i saksforelegget ) at ” når det gjelder spørsmålet om samefolkets dag bør bli offisiell flaggdag i Norge , er det et vanskeligere spørsmål .	Finnmárkku fylkkagielda dadjá viidáseappot áššeovddideamis ahte ” mii guoská gažaldahkii galggašii go sámi álbmotbeaivi šaddat almmolaš leavgabeaivin Norggas , de lea dát váttis gažaldat .
Sannsynligvis vil et ” pålegg ” ikke gi de store resultater i første omgang .	Buohkat geat háliidit , sáhttet levget dán beaivvi . Geatnegahttin ii dáidde olus váikkuhit álggus .
På den andre siden vil det at samefolkets dag står på lista over offisielle flaggdager gi informasjon om og status til samene som urfolk .	Nuppe dáfus čuvgešii olbmuid sámiid birra ja attášii sámiide stáhtusa álgoálbmogin jus sámi álbmotbeaivi livččii almmolaš leavgabeivviid listtus .
På sikt kan dette føre til at bruken av sameflagget øker og sprer seg til nye områder .	Guhkit áigái váikkuhivččii dát dasa ahte sámi leavgga geavaheapmi lassánivččii ja viidánivččii ođđa geavahanvuohkin .
Informasjon om det samiske flagget og samiske flaggdager er viktig og bør være en oppgave både for Sametinget og sentrale myndigheter ” .	Diehtojuohkin sámi leavgga birra ja sámi leavgabeivviid birra lea dehálaš ja galggašii leat sihke Sámedikki ja guovddášeiseválddiid ovddasvástádus . ”
På samefolkets dag i 2003 arrangerte Oslo kommune flaggheising med tale fra ordføreren og representanter fra samer i Oslo , og frokost med inviterte gjester , bl.a. sametingspresidenten og politikere fra Kommunal- og regionaldepartementet .	Sámi álbmotbeaivvi 2003 lágidii Oslo gielda leavgageassima mas Oslo sátnejođiheaddji ja oslosámiid ovddasteaddjit dolle sártniid , ja guossohedje iđitborramuša bovdejuvvon gussiide , ee. Sámediggepresidentii ja Gielda- ja guovludepartemeantta politihkkáriidda .
Det ble flagget med to samiske flagg i Rådhusets borggård .	Levgejuvvui guvttiin sámi leavggain Ráđđeviesu šiljus .
Stortinget markerte dagen med å heise to samiske flagg .	Stuorradiggi čalmmustahtii beaivvi levgedettiin guvttiin sámi leavggain .
Regjeringen markerte for første gang samefolkets dag i 2003 ved å flagge med både det samiske og det norske flagget i regjeringskvartalet .	Ráđđehus čalmmustahtii sámi álbmotbeaivvi vuosttaš geardde 2003 levgedettiin sihke sámi ja Norgga leavggain ráđđehuskvartálas .
Kommunal- og regionaldepartementet har registrert kun positive reaksjoner på den offisielle gjennomføringen av markeringen av samefolkets dag i 2003 .	Sámediggi ahte lea duhtavaš čalmmustemiin Oslos ja deattastii ee. ahte čalmmusteamis lea symbolabeaktu ja veahkeha sámi kultuvrra gudnejahttit ja oidnosii buktit .
At en dag gjøres til offisiell flaggdag innebærer et pålegg om å flagge med det norske flagget fra statsbygninger denne dagen .	Go beaivi dahkkojuvvo almmolaš leavgabeaivin sisttisdoallá ahte galgá levget Norgga leavggain stáhta visttiin dan beaivvi .
Dersom 6. februar skal bli offisiell flaggdag må dette bli et pålegg , d.v.s. datoen må inkluderes i Flaggforskriften .	Jus guovvamánu 6. beaivi galggaš šaddat almmolaš leavgabeaivin , de ferte šaddat gáibádus , dat mearkkaša ahte beaivemeari ferte čállit Leavgaláhkaásahussii .
I dag er det Flaggforskriftens § 4 , 3. ledd som åpner for at det også kan flagges med statsflagget ved " andre høitidelige og festlige anledninger innen nasjonen . " .	Odne lea Leavgaláhkaásahusa § 4 , 3. lađas mii rahpá dan vejolašvuođa ahte oažžu stáhtaleavggain levget maiddái ” eará allaáiggálaš ja ávvodilálašvuođain riikkas ” .
Av de høringsinstansene etter ovennevnte rapport som uttalte seg om innføring av samefolkets dag som offisiell flaggdag , støtter halvparten et slikt forslag .	Dain gulaskuddaneiseválddiin maŋŋá bajábealde máinnašuvvon raportta mat sáddejedsje cealkámuša geat celke sámi álbmotbeaivvi ásaheami birra almmolaš leavgabeaivin , dorjo bealleveadi dákkár evttohusa .
Flere høringsinstanser understreker den betydningen offisiell flagging på samefolkets dag har som hilsen og æresbevisning til den samiske befolkningen i egen kommune og fylkeskommune .	Máŋga gulaskuddaneiseválddi deattuhedje man mávssolaš almmolaš levgen sámi álbmotbeaivvi livččii sámiide lihkuheapmin ja gudnejahttimin iežaset gielddas dahje fylkkagielddas .
Det påpekes dessuten at offisiell flagging vil være med på å heve samenes status som urfolk .	Dasa lassin čujuhuvvo ahte almmolaš levgen bajidivččii sámiid árvodási álgoálbmogin .
Dette betyr at det norske statsflagget heises på bygninger tilhørende staten , og regjeringens bygninger i særdeleshet .	Dat mearkkaša ahte Norgga stáhtaleavga gessojuvvo stáhtii gulli visttiin , ja erenoamážit ráđđehusa visttiin .
Antall offisielle flaggdager i Norge vil derved øke .	Dalle lassánit Norgga almmolaš leavgabeivviid lohku .
Utenriksdepartementet er fagdepartement i flaggsaker og kan eventuelt fremme en kongelig resolusjon hvor det fastsettes at 6. februar , samefolkets dag , opptas blant de offisielle norske høytidsdager .	Olgoriikadepartemeanta lea leavgaáššiid fágadepartemeanta ja dat sáhtášii vaikko ovddidit gonagaslaš resolušuvnna mas mearridivččii ahte guovvamánu 6. beaivi , sámi álbmotbeaivi , dohkkehivččii Norgga almmolaš allaáiggálaš beaivin .
Etter forskriftene om bruk av statsflagget og handelsflagget ( flaggreglement ) er det bare statens offentlige eiendom som er pålagt å flagge på offisielle flaggdager .	Daid láhkaásahusaid vuođul mat gusket stáhtaleavgga ja gávpeleavgga geavaheapmái ( leavganjuolggadusaide ) lea levgen geatnegahtton dušše stáhta almmolaš opmodagain almmolaš leavgabeivviid .
Selv om flaggreglementet ikke pålegger kommuner og fylkeskommuner å flagge på offisielle flaggdager , er det vanlig at kommunene og fylkeskommunene følger flaggreglementet og flagger fra kommunale og fylkeskommunale bygninger og institusjoner på alle offisielle flaggdager .	Vaikko leavganjuolggadusat eai geatnegahte gielddaid ja fylkkagielddaid almmolaš leavgabeivviid , de lea dábálaš ahte gielddat ja fylkkagielddat čuvvot leavganjuolggadusaid ja levgejit gielddaid ja fylkkagielddaid visttiin ja ásahusain buot almmolaš leavgabeivviid .
Offisiell flagging den 6. februar vil i henhold til dette ikke være et påbud for kommunene om flagging på samefolkets dag , men snarere en sterk oppfordring om at de følger statens eksempel og flagger fra kommunale bygninger også på samefolkets dag .	Dán vuođul ii mearkkaš almmolaš levgen guovvamánu 6. beaivvi ahte gielddain lea geatnagasvuohta levget sámi 6 álbmotbreaivvi , muhto lea eambbo garra ávžžuhus ahte čuvvot stáhta levgema ovdamearkan ja levgejit gieldda visttiin sámi álbmotbeaivvi .
STATENS BYGNINGER 5.1 Innledning Flagging i Norge er regulert av lov 10. desember 1898 om Norges flagg og tilhørende forskrift og reglement .	SÁMI LEAVGGA GEAVAHEAPMI STÁHTA VISTTIIN 5.1 Álggaheapmi Levgen Norggas lea ásahallon juovlamánu 10. beaivvi 1898 mannosaš lágas dasa gulli láhkaásahusas ja njuolggadusčoahkis .
Dagens regelverk sier altså ingenting om bruk av det samiske flagget fra statsbygninger på offisielle flaggdager .	Dálá njuolggadusat nappo eai daja maidege sámi leavgga geavaheami birra stáhta visttiin almmolaš leavgabeivviid .
Sametingets praksis for flagging på offisielle flaggdager er å flagge med både det norske og det samiske flagget .	Sámediggi láve almmolaš leavgabeivviid levget sihke Norgga ja sámi leavggain .
Også Samisk høgskole følger denne praksisen .	Maiddái Sámi allaskuvla levge dán láhkai .
5.2 Prinsipielle og statsrettslige anførsler Det samiske flagget er felles for samene i Norge , Sverige , Finland og Russland , og er dermed et felles symbol for det samiske folket .	5.2 Prisihpalaš ja stáhtarievttálaš mearkkašumit Sámi leavga lea Norgga , Ruoŧa , Suoma ja Ruošša sámiid oktasaš leavga , ja lea ge dainna lágiin sámi álbmoga oktasaš symbola .
Det samiske flagget viser til en større enhet ( det samiske folket ) og begrenser seg ikke til de samiske folkegruppene i Norge .	Dan rájes go Sámekonferánsa Åres dohkkehii leavgga , de leat sámedikkit Norggas , Ruoŧas ja Suomas ja sámeorganisašuvnnat Ruošša bealde dan geavahan .
Det har således karakter av å være " transnasjonalt " .	Nu dan ferte áddet ” riikkaidrastásažžan ” .
Flagging med det samiske flagget må følgelig ikke føre til at det reises tvil om hvilket flagg som folkerettslig og statsrettslig representerer kongeriket Norge .	Ii galgga addot dakkár govva omd. Lea iešguđetlágan konstitušuvnnalaš diládat sierranas eanaviidodagain dahje ahte Norgga álbmotjoavku ii leat heivvolaš láhkai ovddastuvvon Norgga leavggain .
Dette er til hinder for flagging med det samiske flagget ved norske utenriksstasjoner , der dette lett kan føre til misforståelser .	Levgen sámi leavggain nappo ii galgga bohciidahttit eahpádusa guđemuš leavga dat álbmotrievttálaččat ja stáhtarievttálaččat ovddasta gonagasriikka Norgga .
Videre er det til hinder for bruk av det samiske flagg som offisielt kjennetegn bl.a. for norske skip .	Dát caggá levgema sámi leavggain Norgga olgoriikastašuvnnain , gos dán livččii álki boastut áddet .
5.3 Dersom 6. februar blir offisiell flaggdag , kan man på frivillig basis beslutte å benytte både det norske statsflagget og det samiske flagget ?	5.3 Jus guovvamánu 6. beaivi šaddá almmolaš leavgabeaivin , sáhttit go ieža eaktodáhtolaččat mearridit geavahit sihke Norgga stáhtaleavgga ja sámi leavgga ?
Man har allerede i dag en rik flaggtradisjon i den betydning at kommunale og fylkeskommunale flagg ofte benyttes samtidig med det norske flagget , mens sistnevnte har hedersplass .	Odne lea jo rikkis leavgaárbevierru dan láhkai ahte gielddalaš ja fylkkagielddalaš leavggat dávjá geavahuvvojit oktanaga Norgga leavggain , main dat maŋimuš adno gudnibus .
Videre er det intet som forbyr bruk av det samiske flagget ved eller på statlige bygninger .	Viidáseappot ii mihkkege gieldde sámi leavgga geavaheami stáhta visttiin dahje daid olggobealde .
På frivillig basis synes det ikke å foreligge hindringer for å benytte både det norske og det samiske flagget der det er naturlig .	Eaktodáhtolaš dásis ii oro miige hehttemin sihke Norgga ja sámi leavgga geavaheami go dat orru leamen lunddolaš .
Dette vil imidlertid skje etter gjeldende regler og flaggskikk .	Muhto dát dáhpáhuvvá gustojeaddji njuolggadusaid ja leavgavieru vuođul .
5.4 Dersom 6. februar blir offisiell flaggdag , kan man velge mellom det norske statsflagget og det samiske flagget ?	5.4 Jus guovvamánu 6. beaivi šaddá almmolaš leavgabeaivin , sáhttit go válljet geavahit Norgga leavgga dahje sámi leavgga ?
En kan anta at særlig samiske institusjoner ( som Sametinget , Samisk høgskole og Kompetansesenteret for urfolks rettigheter ) ville ønske å flagge med bare det samiske flagget på samefolkets dag .	Lea árvideamis ahte erenoamážit sámi ásahusat ( nugo Sámediggi , Sámi allaskuvla ja Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš ) háliidivčče levget dušše sámi leavggain sámi álbmotbeaivvi .
I dag er det ingenting i veien for det .	Dál ii miige dan cagga .
Flaggloven og flaggforskriften omfatter kun det norske handelsflagget / statsflagget .	Leavgaláhka ja leavgaláhkaásahus gusket dušše Norgga gávpelevgii / stáhtalevgii .
Det vises i denne sammenhengen til vurderingene under prinsipielle og statsrettslige betraktninger ovenfor .	Dán oktavuođas čujuhuvvo árvvoštallamiidda prinsihpalaš ja stáhtarievttálaš mearkkašumiid čuoggá vuolde bajábealde .
En offisiell flaggdag vil således kun medføre en plikt til å anvende det norske handelsflagget , / statsflagget ikke det samiske flagget .	Almmolaš leavgabeaivi mielddisbuvttášii dušše geatnegasvuođa geavahit Norgga gávpeleavgga , / stáhtaleavgga iige sámi leavgga .
Dersom samefolkets dag blir en offisiell flaggdag , vil man altså ikke kunne flagge med bare det samiske flagget .	Jus sámi álbmotbeaivi šaddá almmolaš leavgabeaivin , de ii beasa levget dušše sámi leavggain .
Regjeringen markerte for første gang samefolkets dag i 2003 ved å flagge med både det samiske og det norske flagget i regjeringskvartalet .	Ráđđehus čalmmustahtii vuosttaš geardde sámi álbmotbeaivvi 2003 go levgii sihke sámi ja Norgga leavggain ráđđehuskvartálas .
Flaggloven , som forskriften baserer seg på , omtaler imidlertid kun ett flagg – det norske .	Leavgaláhka mii lea láhkaásahusa vuođđu , máinnaša aivve ovtta leavgga – Norgga leavgga .
Hva gjelder spørsmålet om flagging med det samiske flagget i tillegg til det norske , er regelverket taust .	Mii guoská levgemii sámi leavggain Norgga leavgga lassin , ii daddkjo miige lágain ja njuolggadusain .
Det er intet som forbyr flagging med både det norske og det samiske flagget i regjeringskvartalet den 6. februar , jf. punkt 5.1 .	Ii leat mihkkege mii caggá levgema sihke Norgga leavggain ja sámi leavggain ráđđehuskvartálas guovvamánu 6. beaivvi , vrd. Čuoggá 5.1 .
Gitt de prinsipielle anførsler må det samiske flagget imidlertid rangere etter det norske flagget .	Prinsihpalaččat galgá sámi leavga sadji lea vuolit go Norgga leavgga sadji .
Flagging med det norske og det samiske flagget i regjeringskvartalet 6. februar kan videreføres uten behov for lov- eller forskriftsendring .	Levgen Norgga ja sámi leavggain ráđđehuskvartálas guovvamánu 6. beaivvi sáhttet joatkit lága dahje láhkaásahusa rievdadeami haga .
Det antas imidlertid at bruk av flagg kan pålegges gjennom den alminnelige instruksjonsmyndigheten . Det vil si at overordnede kan gi nærmere instrukser	Olgoriikadepartemeanttas , fágadepartemeantan , ii leat dál láhka- dahje láhkaásahusvuođuid geatnegahttit levgema eará stáhta ásahusain , etáhtain ja visttiin .
om eventuell flaggbruk , gitt at bruken er innenfor de rettslige skrankene som foreligger .	Muhto lea jáhkkimis ahte leavgga geavaheapmi sáhttá geatnegahttot dábálaš instukšuvdnaválddiin .
Dette er i tråd med regjeringens samepolitiske ønsker .	Dát dávista ráđđehusa sámepolitihkalaš sávaldagaid .
Markeringen av 6. februar 2003 hva flagging angår forløp ved at det norske statsflagget var heist som vanlig på den store , frittstående flaggstangen foran hovedinngangen til regjeringsbygget ( Hblokken ) i Akersgata .	Mii guoská čalmmustahttima levgenoassái 2003 čalmmustahttimis gessui Norgga stáhtaleavga nugo dábálaččat stuorra leavgastággui mii čuožžu okto ráđđehusvistti ( H-blohka ) váldoussa ovdabealde Akersgáhtas Sámi leavga lei gesson eará Norgga leavgga báldii olgešbeallái H-blohka boagáldaga gurii .
Det samiske flagget var plassert ved siden av et norsk flagg til høyre ved inngangspartiet til H-blokken .	Dan vuođul mii bajábealde lea namahuvvon , ii miige oro caggamin sullasaš čalmmustahttima boahtte jagi ge .
Arbeidsgruppen bemerker imidlertid at det samiske flagget var lite synlig .	Bargojoavku mearkkašii ahte sámi leavga ii lean 8 doarvái oidnosis .
Det bør derfor vurderes å gjøre det samiske flagget mer synlig ved markeringen av 6. februar .	Danne berre jurddašit dahkat sámi leavgga oidnoseabbun guovvamánu 6. beaivvi čalmmustahtidettiin .
6.2 Annen markering enn flagging i regjeringskvartalet Kommunal- og regionaldepartementets Same- og minoritetspolitiske avdeling har de to siste årene invitert samarbeidspartnere i andre departementer til lunsj for å markere samefolkets dag .	6.2 Earalágan čalmmustahttin go levgen ráđđehuskvartálas Gielda- ja guovludepartemeantta Sáme- ja minoritehtapolitihkalaš ossodat lea maŋimuš guokte jagi bovden eará departemeanttaid bargiid geaiguin ovttas barget , llenšii ja nu čalmmustahttit sámi álbmotbeaivvi .
Departementets statssekretær for samiske spørsmål har holdt tale for dagen .	Departemeantta sámi áššiid stáhtačálli lea doallan beaivvi sártni .
Kommunal- og regionaldepartementet vurderer å utvide denne markeringen , bl.a. ved å oppfordre kantinen til å ha samisk mat på menyen 6. februar .	Gielda- ja guovludepartemeanta árvvoštallá viiddidit čalmmustahttima , ja dan oktavuođas áigot ee. Ávžžuhit kantiinna guossohit sámi borramušaid guovvamánu 6. beaivvi .
Etter Kommunal- og regionaldepartementets syn er dette en fin og riktig anledning til å synliggjøre samisk kultur blant departementenes ansatte .	Gielda- ja guovludeaprtemeanta oaivvilda ahte dát lea vuogas ja rivttes dilálašvuohta čalmmustahttit sámi kultuvrra departemeantta bargiide .
Statsråder og statsministeren velger fritt hvilke markeringer de vil delta på .	Stáhtaráđit ja stáhtaministtar válljejit ieža guđemuš čalmmustahttimiin sii háliidit leat mielde .
Det er naturlig at den samme praksis følges for feiring av samefolkets dag .	Lunddolaš lea ahte čuovvut seamma vieru sámi álbmotbeaivvi ávvudettiin ge .
Konklusjonen på dette møtet var at de tre lands delegasjoner arbeider for å finne felles anbefalinger og løsninger som ministrene og sametingspresidentene kan enes om .	Dán čoahkkima loahppajurdda lei ahte golmma riikka sáttagottit geahččalit gávdnat oktasaš rávvagiid ja čovdosiid maidda ministarat ja sámediggepresideanttat sáhttet guorrasit .
Problemstillingen berører også russiske myndigheter .	Čuolbmačilgehus guoská Ruošša eiseválddiide ge .
Embetsmannsorganet drøftet saken igjen på sitt møte i oktober 2003 .	Ámmátolbmoorgána digáštalai ášši ođđasit fas čoahkkimisttis golggotmánus 2003 .
Myndighetene i Sverige , Finland og Norge har hatt et samarbeid om samiske spørsmål siden Nordisk samarbeidsorgan for same- og reindriftsspørsmål ble opprettet ved Kgl. res. i 1964 .	Ruoŧa , Suoma ja Norgga eiseválddit leat ovttas bargan sámi gažaldagaiguin dan rájes go Davviriikkaid ovttasbargoorgána sáme- ja boazodoalloáššiid várás ásahuvvui Gonagaslaš resolušuvnnain 1964 .
Ministrene og sametingspresidentene møtes regelmessig for å orientere om , drøfte og behandle samiske spørsmål av felles interesse .	Ministarat ja sámediggepresideanttat čoahkkimastet jeavddalaččat čuvget , digaštallat ja meannudit sámi áššiid mat leat oktasaččat ja mat buohkaid beroštahttet .
Målsettingen med det nye nordiske samarbeidet er å styrke og utvikle det samiske folkets språk , kultur , næringer og samfunnsliv .	Ođđa davviriikkaid ovttasbarggu ulbmil lea nannet ja ovddidit sámi giela , kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima .
I 2003 har Norge ansvaret for sekretariatsfunksjonen .	2003:s lea Norgga ovddasvástádus fuolahit čállingoddedoaimmaid .
Kommunal- og regionaldepartementet er ansvarlig departement i Norge .	Gielda- ja guovludepartemeanta lea ovddasvástideaddji departemeanta Norggas .
I Finland gjelder flaggloven kun Finlands flagg .	Suomas guoská leavgaláhka dušše Suoma levgii .
Det finnes ingen bestemmelse om andre flagg .	Sámi leavgga gesset dál sámi ássanguovllu .
Det samiske flagget heises i dag i samenes hembygdsområder .	Eai leat leamaš váttisvuođat ja digaštallamat sámi leavgga geassima birra .
Det har ikke vært noen problemer og diskusjoner om heising av det samiske flagget .	Suoma eiseválddit dieđihit čuovvovačča : “ Suomas juhket leavgabeivviid almmolaš ja dábálaš leavgabeaivin .
Privata medborgare , samfund och företag har också frihet att flagga på andra än officiella eller allmänna flaggdagar .	Priváhta olbmot , searvvit ja fitnodagat sáhttet maiddái leveget eará beivviid ge go almmolaš ja dábálaš leavgabeivviid .
Genom att flagga kan man signalera feststämning , högaktning och också sorg .	Levgemiin sáhttet dovddahit ávvudeami , gudnejahttima ja morraša ge .
De officiella flaggdagarna 3 har bestämts i förordningen om flaggning med Finlands flagga .	Almmolaš leavgabeaivvit 3 leat mearriduvvon njuolggadusain Suoma leavgga geavaheami birra .
De officiella flaggdagarna är sex varje år .	Leat guhtta almmolaš leavgabeaivvi jagis .
På officiella flaggdagar har ämbetsverk och inrättningar skyldighet att flagga .	Almmolaš leavgabeivviid galget departemeanttat ( eiseválddit ) ja ásahusat levget .
De vedertagna flaggdagarna 4 är tio om året .	Leat logi dábálaš leavgabeaivvi 4 jagis .
Till god flaggkultur hör att flagga med Finlands flagga på de vedertagna flaggdagarna på samma sätt som på de officiella flaggdagarna och också ämbetsverk och inrättningar flaggar .	Gullá buori levgenkultuvrii levget Suoma leavggain mearriduvvon leavgabeivviid seamma láhkai go almmolaš leavgabeivviid ja maiddái eiseválddit ja ásahusat levgejit .
Till vår flaggkultur hör , att alla , ämbetsverk och inrättningar , privata medborgare , samfund och företag flaggar på officiella eller vedertagna flaggdagar .	Min levgenkultuvrii gullá ahte buohkat , eiseválddit ja ásahusat , priváhta olbmot , searvvit ja fitnodagat levgejit almmolaš ja dábálaš leavgabeivviid .
Ämbetsverk och inrättningar kan flagga med det samiska flagget på samernas egna flaggdagar . ”	Eiseválddit ja ásahusat sáhttet levget sámi leavggain sámi iežaset leavgabeivviid . ”
SLUTTVURDERINGER OG ANBEFALINGER 8.1 Arbeidsgruppens sluttvurderinger Regjeringen har som intensjon å synliggjøre samisk kultur i det offentlige rom , også i de områdene som ikke tilhører det tradisjonelle samiske kjerneområdet , jf. St.meld. nr. 33 ( 2001-2002 ) .	LOAHPPAÁRVVOŠTALLAMAT JA RÁVVAGAT 8.1 Bargojoavkku loahppaárvvoštallamat Ráđđehusas lea áigumuš čalmmustahttit sámi kultuvrra almmolaš sajiin , maiddái dain guovlluin mat eai gula árbevirolaš sámi guovddášguvlui , vrd. Sd.dieđ. nr. 33 ( 20012002 ) .
Flagging – med det norske og / eller det samiske flagget – på samefolkets dag vil representere en slik synliggjøring .	Levgen – Norgga leavggain ja/dahje sámi leavggain – sámi álbmotbeaivvi lea dákkár čalmmustahttin .
Sett i relasjon til tidligere tiders fornorskningspolitikk overfor den samiske befolkningen og den positive rettsutvikling som er gjennomført overfor samene de siste tiårene , vil offisiell flagging på samefolkets dag symbolisere en statlig anerkjennelse av den samiske befolkningens 3	Jus geahččá áššiid ovddeš áiggiid dáruidahttinpolitihka ja positiiva riekteovdáneami sámiid hárrái maŋimuš logijagiid ektui , de lea levgen sámi álbmotbeaivvi dan symbolan , ahte stáhta dohkkeha sámi álbmoga kultuvrra , historjjá ja identitehta ovttaárvvosažžan Norgga kultuvrrain , historjjáin ja identitehtain .
De officiella flaggdagarna är : Den 28 februari , Kalevaladagen , den finländska kulturens dag .	Almmolaš leavgabeaivvit leat : guovvamánu 28 beaivi , Kalevalabeaivi , Suoma kultuvrra beaivi .
Den 1 maj , det finländska arbetets dag .	Miessemánu 1. beaivi , Suoma barggu beaivi .
Den andra söndagen i maj , morsdagen .	Miessemánu nubbi sotnabeaivi , eatnibeaivi .
Den 4 juni , försvarets fanfest d.v.s. Finlands marskalk C. G. E. Mannerheims födelsedag .	Geassemánu 4. beaivi , suodjalusa lihppofeasta , dl . Suoma marskálkka C. : G. E Mannerheima riegádanbeaivi .
Lördagen mellan den 20 och den 26 juni d.v.s. midsommardagen , Finlands flaggas dag .	Lávvordat gaskal geassemánu 20. ja 26. beaivvi , dl . Mihcamárbeaivi , Suoma leavgga beaivi .
Den 6 december , självständighetsdagen .	Juovlamánu 6. beaivi , iehčanasvuođabeaivi .
Den dag då statliga val , kommunalval , val av företrädare i Europaparlamentet eller rådgivande folkomröstning i hela landet förrättas .	Dat beaivi goas lea stáhtaválga , gielddaválga , ovddasteddjiid válljen Eurohpaparlamentii dahje álbmotjienasteapmi .
Den dag då republikens president tillträder sitt ämbete .	Dat beaivi goas republihka presideanta biddjo ámmáhii .
4 De vedertagna flaggdagarna är : Den 5 februari , Runebergsdagan .	4 Dábálaš leavgabeaivvit leat : Guovvamánu 5. beaivi , Runebergbeaivi .
Den 9 april , Mikael Agricoladagen , finska språkets dag , också Elias Lönnrots födelsedag .	Cuoŋománu 9. beaivi , Mikael Agricolabeaivi , suomagiela beaivi , maiddái Elias Lønnrota riegádanbeaivi .
Den 27 april , Nationella veterandagen .	Cuoŋománu 27. beaivi , Riikka veteránaidbeaivi .
Den 12 maj , Snellmansdagen , finskhetens dag .	Miessemánu 12. beaivi , Snellmanbeaivi , suomavuođa beaivi .
Den tredje söndagen i maj , de stupades dag .	Miessemánu goalmmát sotnabeaivi , soađis gahččiid beaivi .
Den 6 juli , Eino Leinodagen , diktens och sommarens dag .	Suoidnemánu 6. beaivi , Eino Leino beaivi , divttaid ja geasi beaivi .
Den 10 oktober , Aleksis Kividagen , den finska litteraturens dag .	Golggotmánu 10. beaivi , Aleksis Kivi beaivi , suoma girjjálašvuođa beaivi .
Den 24 oktober , FN-dagen .	Golggotmánu 24. beaivi , ON-beaivi .
Den 6 november , Svenska dagen .	Skábmamánu 6 beaivi , Ruoŧa beaivi .
Den andra söndagen i november , Farsdagen .	Skábmamánu nubbi sotnabeaivi , áhčibeaivi .
Arbeidsgruppen har ikke registrert negative reaksjoner på denne markeringen .	Boargojoavkku dieđus eai leat leamaš dávisteamit dán čalmmustahttima vuostá .
Flere av kommunene som sier dette , har imidlertid selv innført regler for flagging med det samiske flagget på samefolkets dag .	Muhtun gielddat mat dan celket han leat ieža jo mearridan njuolggadusaid levget sámi leavggain sámi álbmotbeaivvi .
Kommunene og fylkeskommunene er ikke pålagt å flagge på offisielle flaggdager , men det er vanlig at dette gjøres .	Gielddat ja fylkkagielddat eai leat geatnegahtton levget almmolaš leavgabeivviid , muhto lávejit dan liikáge dahkat .
De siste tiårs samepolitiske utvikling har ført til en sterk revitalisering av samisk politikk , kultur og språk .	Sámepolitihka ovdáneapmi maŋimuš logijagiid lea garrsit ealáskahttán sámi politihka , kultuvrra ja giela .
I mange områder hvor samisk språk og kultur for noen tiår siden var helt usynlig i det offentlige rom , er det nå vokst opp aktive samiske miljøer som gjør seg gjeldende i lokalsamfunnet .	Máŋgga guovllus gos sámegiella ja sámi kultuvra moaddelot jagi dás ovdal ii vuhtton almmolaš sajiin , leat dál árjjalaš birrasat ja dat doibmet áŋgirit báikkálaš servodagas .
Synliggjøringen av samisk språk og kultur har i noen lokalsamfunn ført til en polarisering av befolkningen .	Sámi giela ja kultuvrra čalmmustahttin muhtun báikkálaš servodagain lea dagahan ahte álbmot lea juohkásan guovvte sadjái ja leat šaddan guokte vuostálas joavkku .
Enkelte opplever samisk språk og kultur som truende , og føler at det samiske fremmes på bekostning av det norske .	Muhtumat vásihit sámi giela ja kultuvrra áittan , ja sii dovdet ahte dáža beallái čuohcá go sámi bealli ovddiduvvo .
Slike følelser er blant annet kommet fram i debattene om samisk læreplan .	Dákkár dovddut leat vuhtton ee. Sámi oahpoplánadigáštallamis .
Krav om bruk av samiske stednavn i henhold til stadnamnlova har medført underskriftsaksjoner mot bruk av samiske stedsnavn .	Go leat gáibidan sámi báikenamaid geavahit báikenammalága vuođul , de leat dákkár gáibádusat vuolggahan nammavuolláičállimiid sámi báikenamaid geavaheami vuostá .
Disse tilfellene ligger noen få år tilbake i tid .	Lea moadde jagi dasságo ledje dakkárat .
En kan på denne bakgrunnen anta at det kan komme reaksjoner på en innføring av samefolkets dag som offisiell flaggdag .	Danne sáhttet deaividit dávisteamit mat leat dan vuostá ahte sámi álbmotbeaivi ásahuvvo almmolaš leavgabeaivin .
8.2 Anbefalinger Arbeidsgruppen har etter en helhetlig vurdering kommet fram til følgende anbefalinger : Samefolkets dag som offisiell flaggdag På bakgrunn av intensjonen om et nordisk samarbeid er arbeidsgruppen av den oppfatning at samefolkets dag burde vært innført som offisiell flaggdag samtidig i Sveri-	8.2 Rávvagat Bargojoavku lea ollislaš árvvoštallamiid vuođul mearridan addit dáid rávvagiid : Sámi álbmotbeaivi almmolaš leavgabeaivin Og áigumuš orru leamen davviriikkalaš ovttasbargu , de oaivvilda bargojoavku sámi álbmotbeaivi berrešii ásahuvvot almmolaš leavgabeaivin oktanaga Ruoŧas , Suomas ja Norggas .
Arbeidsgruppen anbefaler på denne bakgrunnen at samefolkets dag , 6. februar , innføres som offisiell flaggdag i Norge .	Bargojoavku rávve dán vuođul ahte sámi álbmotbeaivi , guovvamánu 6. beaivi , ásahuvvo almmolaš leavgabeaivin Norggas .
Dette innebærer et pålegg om å flagge med det norske flagget fra statlige bygninger denne dagen .	Dát mielddisbuktá ahte galgá levget Norgga leavggain stáhta visttiin dán beaivvi .
Statlige virksomheter kan derfor benytte det samiske flagget sammen med det norske flagget på samefolkets dag , der dette måtte være naturlig .	Danne sáhttet stáhta doaimmahagat geavahit sámi leavgga oktanaga Norgga leavggain sámi álbmotbeaivvi , go dat orru leamen lunddolaš .
Det samiske flagget rangerer etter det norske flagget , men foran norske kommune- og fylkesflagg og eventuelle regionale flagg .	Sámi leavggas lea vuolit árvodássi go Norgga leavggas , muhto dat lea gievrrat . Go gielddalaš ja fylkkagielddalaš ja vaikko guovlulaš leavggat .
Markering av samefolkets dag i regjeringskvartalet Arbeidsgruppen anbefaler at samefolkets dag hvert år markeres ved flagging også med det samiske flagget i regjeringskvartalet .	Sámi álbmotbeaivvi čalmmustahttin ráđđehuskvartálas Bargojoavku rávve ahte sámi álbmotbeaivi juohke jagi čalmmustahttojuvvo levgemiin sámi leavggain ge ráđđehuskvartálas .
I denne sammenhengen bør det samiske flagget få en mer iøynefallende plassering enn på samefolkets dag i 2003 .	Dán oktavuođas berre sámi leavga leat eambbo oidnosis go dat lei sámi álbmotbeaivvi 2003 .
Arbeidsgruppen anbefaler at samefolkets dag og samisk kultur synliggjøres i regjeringskvartalet på egnet måte , noe Kommunal- og regionaldepartementet som samordningsansvarlig for samiske saker bør følge opp .	Bargojoavku rávve ahte sámi álbmotbeaivi ja sámi kultuvra čalmmustahttojuvvojit ráđđehuskvartálas heivvolaš vuogi mielde , ja dan berre Gielda- ja guovludepartemeanta mas lea oktiiordnenovddasvástádus , čuovvolit .
8.3 Økonomiske og administrative konsekvenser Innføringen av samefolkets dag som offisiell flaggdag vil gi små økonomiske og administrative konsekvenser for statlige virksomheter .	8.3 Ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat Sámi álbmotbeaivvi ásaheapmi almmolaš leavgabeaivin dagaha smávva ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid stáhta doaimmahagaide .
Utgiftene er knyttet til heising og firing av flagg de dagene 6. februar faller utenom vanlige arbeidsdager .	Eai leat eará golut go leavggaid bajás ja vulosgeassimii daid beivviid go guovvamánu 6. beaivi ii leat árgabeaivi .
Eventuell anskaffelse av det samiske flagget og / eller ekstra flaggstang medfører små utgifter .	Sámi leavgga ja/dahje leavgastákku vejolaš hákhkan eai dagat olus goluid .
KOMMUNAL- OG REGIONALDEPARTEMENTET	GIELDA- JA GUOVLODEPARTEMEANTA
SAMISK TEGNSETT OG IT	SÁMI ČÁLAMEARKAČOAHKKI JA IT
RAPPORT FRA ARBEIDSGRUPPE	BARGOJOAVKKU RAPORTA
FEBRUAR 2002	Guovvamánnu 2002
BAKGRUNN 3	DUOGÁŠ ... 3
Tekniske problemer 3	Teknihkalaš čuolmmat ... 3
Internasjonale konvensjoner og nasjonal lovgivning 3	Riikkaidgaskasaš soahpamušat ja riikkagottálaš láhkamearrádusat 3
ARBEIDSGRUPPENS SAMMENSETNING OG MANDAT	BARGOJOAVKKU ČOAKKÁDUS JA MANDÁHTTA ... 6
eNORGE	eNORGE ... 7
GENERELLE LØSNINGER - UNICODE	OPPALAŠ ČOVDOSAT - UNICODE ... 12
Problemer til tross for innføring av Unicode	Čuolmmat vaikko vel Unicode lea sisabuktojuvvon ... 13
8-bits tegnsett	8-bits čálamearkačoahkki ... 13
ODIN OG ANDRE OFFENTLIGE DOKUMENTER Krav til offentlige nettsteder	ODIN JA EARÁ ALMMOLAŠ DOKUMEANTTAT ... 14 Gáibádusat almmolaš neahttabáikkiide ... 14
VURDERINGER 15	ÁRVVOŠTALLAMAT ... 16
ARBEIDSGRUPPENS FORSLAG TIL TILTAK	BARGOJOAVKKU NEAVVAGAT ... 17
1 Bakgrunn Samisk språk og kultur er i en revitaliseringsfase etter lang tid med undertrykkelse og fornorsking .	1 Duogáš Sámi giella ja kultuvra lea ođđasis ealáskeamen maŋŋil go guhkes áiggi lea sordojuvvon ja dáruiduhttojuvvon .
Aktiv bruk av samisk språk står sentralt i den videre utvikling av samisk kultur .	Sámegiela árjjálaš geavaheapmi lea guovddážis sámi kultuvrra gárgedeamis ovddasguvlui .
Kommunal- og regionaldepartementet påpeker i St.prp. nr. 1 ( 2000-2001 ) at for å bevare og videreutvikle samisk språk , er det nødvendig at samisk blir et funksjonelt språk på flere arenaer , bl.a. innen IT. .	Gielda- ja guovlodepartemeanta čujuha St. proposišuvnnas nr. 1 ( 2000-2001 ) ahte sámegiela seailluheami ja viidásetgárgedeami dihtii lea dárbbašlaš ahte sámegiella šaddá doaibmi giellan máŋgga arenas , ee. IT siskkabealde .
1.1 Tekniske problemer Det nordsamiske alfabetet har syv bokstaver som ikke finnes i det norske alfabetet .	1.1 Teknihkalaš čuolmmat Davvisámi alfabehtas leat čieža bustáva mat eai gávdno dáru alfabehtas .
Disse er á , č , đ , ŋ , š , ŧ og ž 1. Hittil har spesialprogrammer blitt brukt for å kunne skrive med samiske tegn på datamaskiner .	Dát leat á , č , đ , ŋ , š , ŧ ja ž 1. Dássážii leat sierraprográmmat geavahuvvon vai sáhttá čállit sámi čálamearkkaid dihtoriiguin .
Disse spesialprogrammene har vært både vært kostbare og teknisk sett problematiske for samiske databrukere .	Dát sierraprográmmat leat leamaš sihke divrasat ja teknihkalaččat čuolmmalaččat sámi dihtorgeavaheddjiide .
Løsningene har hittil heller ikke vært tilfredsstillende for utveksling av data mellom programmer og ulike brukere .	Čovdosat eai leat dássážii leamaš dohkálaččat data lonohallamii prográmmaid ja iešguđet geavaheddjiid gaskkas .
De har forutsatt at mottakere av samiskspråklig elektroniske dokumenter har hatt de samme spesialprogrammene installert .	Dat leat ovdehan ahte sámegiel elektrovnnalaš dokumeanttaid vuostáváldiide leat installerejuvvon ovttalágan sierraprográmmat .
Det har inntil nylig ikke vært mulig å bruke samisk på internett eller i e-post .	Ii leat guhkes áigi gollan das rájes go ii lean vejolaš geavahit sámegiela interneahtas dahje e-poasttas .
Problemer med spesialtegn og IT er et problem for de fleste europeiske språk som ikke bruker det engelske alfabetet .	Čuolmmat sierračálamearkkaiguin ja IT:in lea váttisvuohtan eanaš eurohpalaš gielaide mat eai geavat eŋgelas alfabehta .
Problemet har vært der siden skrivemaskinen ble innført .	Čuolbma lea gávdnon das rájes go čállinmašiidna bođii .
Med innføringen av EDB fortsatte problemene .	EDG:a sisabuktimiin joatkašuvve váttisvuođat .
Denne konvensjonen er sentral da det følger av menneskerettsloven fra 1999 at konvensjonen skal gjelde som norsk lov .	Dát soahpamuš lea guovddášlaš dasgo čuovvu olmmošvuoigatvuođalágas 1999 ahte soahpamuš galgá gustot norgalaš láhkii .
ILO-konvensjon nr. 169 Om urbefolkninger og stammefolk i selvstendige stater ble ratifisert av Norge den 20. juni 1990 .	ILO-soahpamuš nr. 169 Eamiálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra iešstivrejeaddji stáhtain nannejuvvui Norggas geassemánu 20. 1990 .
I artikkel 28 heter det bl.a. : 1	Artihkkalis 28 čuožžu čállojuvvon ee. : 3 .
Det skal treffes tiltak for å bevare og fremme utvikling og bruk av de opprinnelige språk for vedkommende folk .	Galget mearriduvvot doaibmabijut seailluhan ja ovddidan dihtii álgovuolggalaš gielaid gárgedeami guoskevaš álbmogiidda .
Europeisk pakt om regions- eller minoritetsspråk ble vedtatt av Europarådet 5. november 1992 .	Eurohpalaš lihttu guovllu- dahje veahádatgielaid birra mearriduvvui Eurohparáđis skábmamánu 5. 1992 .
Samtykke til ratifikasjon ble for Norges del gitt ved kgl. res. av 1. oktober 1993 .	Mieđáhus Norgga nannemii addojuvvui gonagaslaš resolušuvnna golggotmánu 1. 1993 bokte .
Pakten trådte i kraft 1. mars 1998 .	Lihttu bođii fápmui njukčamánu 1. 1998 .
Formålet med pakten er å verne om minoritetsspråk for på den måten å bevare europeiske kultur som sammensatt og mangeartet .	Lihtu ulbmilin lea suodjalit veahádatgielaid vai dáinna lágiin seailluhuvvo eurohpalaš kultuvra čoakkáduvvon ja máŋggašlájagin .
Del III i minoritetsspråkpakten inneholder mer omfattende og detaljerte bestemmelser som legger konkrete plikter på myndighetene om bruk av minoritetsspråk på ulike felt , blant annet innen utdanning , rettsvesen og den offentlige forvaltningen .	Oassi III veahádatgiellalihtus sisdoallá viidát ja bienalaččat mearrádusaid mat bidjet čielga geatnegasvuođaid eiseválddiide geavahit veahádatgielaid iešguđetlágan surggiin , earret eará oahpus , riektelágádusas ja almmolaš hálddahusas .
For Norge er del III i pakten gitt virkning for samisk ved ratifikasjonen .	Norgga guovdu lea lihtu III. oassái addojuvvon váikkuhus sámegillii nannema bokte .
Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) ble vedtatt 12. juni 1987 .	Láhka Sámedikki ja eará sámi riektedilálašvuođaid birra ( sámeláhka ) mearriduvvui geassemánu 12. 1987 .
Lovens målsetting er å legge forholdene til rette for at samene selv kan sikre eget språk , kultur og samfunnsliv .	Lága juksanmearrin lea láhčit dilálašvuođaid nu ahte sámit ieža sáhttet váfistit gielaset , kultuvrraset ja servodateallimeaset .
Lovens kapittel 3 om samisk språk trådte i kraft 1. januar 1992 .	Lága kapihtal 3 sámegiela birra bođii fápmui ođđajagemánu 1. 1992 .
Bakgrunnen for lovforslaget var at bruken av samisk språk tidligere var i tilbakegang , og at dette truet hele eksistensen til samisk kultur .	Láhkaevttohusa duogážin lei ahte sámegiela geavaheapmi ovdal lei maŋásmannamin , ja ahte dát uhkidii olles sámi kultuvrra leahkima .
Loven skal videre sikre innbyggerne grunnleggende rettigheter vedrørende bruk av samisk .	Láhka galgá maiddái váfistit ássiide vuođđovuoigatvuođaid sámegiela geavaheami hárrái .
Reglene i sameloven kap. 3 bygger på det grunnsyn at samisk og norsk språk er likeverdige og bør være likestilte språk , jf. Ot.prp. nr. 60 1989-90 .	Sámelága kap. 3 njuolggadusat vuođđuduvvet dan vuođđooidnui ahte sámi ja dáru giella leat ovttaárvosaččat ja sehtet leat dásseárvosaš gielat , gč. Ot.prp. nr. 60 1989-90 .
De fleste konkrete reglene om likestilling skal gjennomføres i et nærmere fastsatt forvaltningsområde for samisk språk .	Eanaš konkrehta njuolggadusat dásseárvvu birra galget 4 čađahuvvot sámegiela dárkileappot mearriduvvon hálddahanguovllus .
Reglene gjelder i utgangspunktet både for statlige og kommunale organer , og innebærer for eksempel utvidet rett til bruk av samisk i rettsvesenet , og at lover og forskrifter av særlig interesse for hele eller deler av den samiske befolkning skal oversettes til samisk .	Njuolggadusat gustojit vuolggasajis sihke stádalaš ja gielddalaš orgánaide , ja mearkkašit ovdamearkka dihtii viiddiduvvon rievtti sámegiela geavahit riektelágádusas , ja ahte lágat ja láhkaásahusat main olles sámi veahkadat dahje oasit dás erenoamážit beroštit galget jorgaluvvot sámegillii .
2 Arbeidsgruppens sammensetning og mandat Arbeidsgruppen ble opprettet 19. oktober 2000 med følgende mandat : Arbeidsgruppen skal med utgangspunkt i regjeringens plan for ITsatsingen , eNorge , kartlegge behov , problemer og hindringer i anvendelsen av samisk tegnsett i IT-sammenheng .	2 Bargojoavkku čoakkádus ja mandáhtta Bargojoavku nammaduvvui golggotmánu 19. 2000 čuovvovaš mandáhtain : Bargojoavku galgá ráđđehusa IT-vuoruheami , eNorge , plána vuođul kártet dárbbuid , čuolmmaid ja hehttehusaid sámi čálamearkačoahki geavaheamis IT-oktavuođas .
Dette gjelder ved bruk av nordsamisk tegnsett i programvare og registre .	Dát gusto davvisámi čálamearkačoahki geavaheapmái prográmmagálvvuin ja registariin .
Forslagene skal danne grunnlag for tiltak til eNorge-planen .	Evttohusat galget leat vuođusin doaibmabijuide eNorge-plánii .
Sametinget , Arbeids- og administrasjonsdepartementet , Kirke- utdannings- og forskningsdepartementet , Kulturdepartementet og Nærings- og handelsdepartementet ble invitert til å delta i arbeidsgruppen .	Sámediggi , Bargo- ja hálddahusdepartemeanta , Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta , Kultuvradepartemeanta ja Ealáhus- ja gávpedepartemeanta bovdejuvvojedje searvidit bargojoavkkus .
Følgende har deltatt på møtene : Arbeids- og administrasjonsdepartementet Informasjonsrådgiver Kirsti Aarseth , Fylkesmannen i Finnmark Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet : Rådgiver Sverre O. Johansen Rådgiver Ketil Nordgård Kommunal- og regionaldepartementet : Underdirektør Ninni Kate Rognli Førstekonsulent Erik Mosli Kulturdepartementet Rådgiver Eivind Lorentzen Førstekonsulent Marie Helene Korsvoll Nærings- og handelsdepartementet Førstekonsulent Espen Arneberg Børset Sametinget Underdirektør Rune Fjellheim Førstekonsulent Pål Hivand Arbeidsgruppen har avholdt tre møter .	Čuovvovaččat leat searvidan čoahkkimiin : Bargo- ja hálddahusdepartemeanta Dieđihanráđđeaddi Kirsti Aarseth , Finnmárkku fylkkamánni Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta Ráđđeaddi Sverre O. Johansen Ráđđeaddi Ketil Nordgård Gielda- ja guovlodepartemeanta Vuolitdirektor Ninni Kate Rognli Vuosttaskonsuleanta Erik Mosli Kultuvradepartemeanta Ráđđeaddi Eivind Lorentzen Vuosttaskonsuleanta Marie Helene Korsvoll Ealáhus- ja gávpedepartemeanta Vuosttaskonsuleanta Espen Arneberg Børset Sámediggi Vuolitdirektor Rune Fjellheim Vuosttaskonsuleanta Pål Hivand Bargojoavku lea doallan golbma čoahkkima .
Sametinget har deltatt gjennom videokonferanse .	Sámediggi searvidii videokonfereanssa bokte .
3 eNorge eNorge er regjeringens samlede plan for å fremskynde utviklingen av informasjons- og kunnskapssamfunnet i Norge .	3 eNorge eNorge lea ráđđehusa informašuvdna- ja diehtoservodaga gárgedeami hoahpuheami oppanasplána Norggas .
eNorge versjon 1.0 ble lansert i juni 2000 .	eNorge veršuvdna 1.0 ovdanbuktojuvvui geassemánus 2000 .
Planen ble fulgt opp med eNorge 2.0 i desember 2000 og eNorge 3.0 i juni 2001 .	Plána čuovvoluvvui veršuvnnain eNorge 2.0 juovlamánus 2000 ja eNorge 3.0 geassemánus 2001 .
For mer informasjon se www.enorge.dep.no En rullerende plan må stadig oppdateres i tråd med identifiserte behov .	Eambbo informašuvnna oainnát dáppe : www.enorge.dep.no Jorri plána ferte oktilaččat ođasmahttojuvvot dovdáhuvvon dárbbuid mielde .
Etter at eNorge 1.0 ble lagt fram , ble det f. eks. påpekt manglende tiltak for å ivareta og videreutvikle samisk språk , og for lite fokus på kommunesektoren .	Maŋŋil go eNorge 1.0 ovdanbuktojuvvui , de čujuhuvvui omd. ahte váilot doaibmabijut mat áimmahušašedje ja viidásetgárgedivčče sámegiela , ja čujuhuvvui ahte gielddasuorgi lea beare uhccán guovdilastojuvvon .
Fra versjon 2.0 er det forsøkt å ivareta disse manglene .	Veršuvnna 2.0 rájes lea geahččaluvvon áimmahuššat dáid váilliid .
I planen heter det bl.a. : [ … ] Globaliseringen skaper også en språklig utfordring .	Plánas daddjojuvvo ee. : [ … ] Globaliseren dahká maiddái gielalaš hástalusa .
Å ivareta norske språk er viktig , samtidig som vi må la oss berike av den språklige påvirkningen utenfra .	Dáru giela áimmahuššan lea deaŧalaš , seammás go mii fertet diktit iežamet riggudahttojuvvot gielalaš váikkuhusas olggul .
Regjeringen ønsker en dialog med Sametinget for å sikre samisk språk og innholdsproduksjon , og ser det som viktig å arbeide for språkstyrking i vid forstand .	Ráđđehus háliida dialoga Sámedikkiin váfistan dihtii sámi giela ja sisdoallobuvttadeami , ja atná deaŧalažžan bargat giellanannema beales viiddis áddejumis .
Innholdsproduksjon og språkteknologi er viktige satsingsområder .	Sisdoallobuvttadeapmi ja giellateknologiija leat deaŧalaš vuoruhanduovdagat .
Regjeringen vil medvirke til at norske kulturleverandører – også massemedier – møter de kulturelle og økonomiske kravene som informasjonssamfunnet stiller .	Ráđđehus áigu leat mielde váikkuheamen ahte norgga kulturháhkkit – maiddái šáhkkemediat – ovddaldastet kultuvrralaš ja ekonomalaš gáibádusaid maid informašuvdnaservodat bidjá .
[ … ] Videre heter det :	[ … ] Dasto daddjojuvvo :
[ … ] Det er også en stor oppgave å utvikle samisk innhold på nettet og å ivareta samisk språk og kultur i den moderne verden .	[ … ] Lea maiddái stuorra bargu gárgedit sámi sisdoalu nehttii ja áimmahuššat sámi giela ja kultuvrra ođđaáigásaš máilmmis .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet har ansvaret for følgende tiltak i eNorge : 3.2.9 Utvikle infrastruktur ved statlige samiske videregående skoler .	Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanttas lea ovddasvástádus čuovvovaš doaibmabijuin eNorges : 3.2.9 Gárgedit infrastruktuvrra stádalaš sámi joatkkaskuvllain .
3.2.10 Utvikle digitale læremidler på samisk 3.2.11 Utvikle et samisk skolenett .	3.2.10 Gárgedit digitála oahppaneavvuid sámegillii .
Det er flere prosjekter i gang for å følge opp tiltakene , særlig vedrørende digitale læremidler på samisk .	Máŋga projeavtta leat doaimmas čuovvolan dihtii doaibmabijuid , erenoamážit sámegiel digitála oahppaneavvuid hárrái .
4 Problemer for brukere av samisk i offentlige registre og forvaltning Regjeringen har satt som mål at elektroniske tjenester skal være hovedløsningen i forvaltningen i løpet av 2003 .	4 Sámegiela geavaheddjiid čuolmmat almmolaš registariin ja hálddahusas Ráđđehus lea bidjan juksanmearrin ahte elektrovnnalaš bálvalusat galget leat váldočoavddusin hálddahusas 2003 mielde .
For at samiskspråklige brukere fullt ut skal kunne benytte dette , er det en forutsetning at samiske tegnsett kan brukes i alle ledd .	Vai sámegielat geavaheaddjit ollásit galget sáhttit atnit dán , de lea ovdehussan ahte sámi čálamearkačoahkit sáhttet geavahuvvot buot lađđasiin .
4.1 Brønnøysundregistrene Brønnøysundregistrene er Norges sentrale registeretat med ansvar for flere statlige edb-registre .	4.1 Brønnøysundregistarat Brønnøysundregistarat ( Brønnøysundregistrene ) leat Norgga guovddášlaš logahallamat main lea ovddasvástádus máŋgga stádalaš edg-logahallamis .
4.1.1 Behov Det har vært satt fram ønske og krav om å kunne bruke samiske tegn ved registrering av firmanavn i enhetsregisteret .	4.1.1 Dárbbut Leat ovdanbuktojuvvon sávaldagat ja gáibádusat beassat geavahit sámi čálamearkačohkiid firpmánamaid logahaladettiin ovttadatregistarii .
4.1.2 Hindringer Enhetsregistrene har ikke tillatt bruk av samiske tegn ved registrering av firmanavn .	4.1.2 Hehttehusat Ovttadatregistarat eai leat suovvan geavahit sámi čálamearkkaid firpmánamaid logahaladettiin .
Begrunnelsen har vært at dette ikke er teknisk mulig , og at samiske tegn ville vanskeliggjøre søk , både innenlands og utenlands .	Vuođustussan lea leamaš ahte dát ii leat teknihkalaččat vejolaš , ja ahte sámi čálamearkkat dagahivččii ohcama váttisin , sihke sisriikkas ja olgoriikkas .
Bruk av stedsnavn er regulert i § 3 i Stadnamnlova og forskrift av 5. juli 1991 nr. 456 kapittel III .	Báikenamaid geavaheapmi lea ásahallojuvvon Báikenammalága §:s 3 ja láhkaásahusas suoidnemánu 5. 1991 nr. 456 kapihtal III .
Private rettssubjekt trenger ikke å benytte den offentlig fastsatte skrivemåten av et stedsnavn med mindre det har offentlige forvaltningsoppgaver .	Priváhta riektesubjeavttat eai dárbbaš atnit báikenama almmolaččat mearriduvvon čállinvuogi juos dain eai leat almmolaš hálddahandahkamušat .
Offentlige organ er forpliktet å bruke skrivemåten av et stedsnavn som er fastsatt etter reglene i §6 flg. og som er ført inn i stadnamnregisteret .	Almmolaš orgánat leat geatnegahttojuvvon geavahit báikenama čállinvuogi mii lea mearriduvvon njuolggadusaid §:s 6 ja mat leat čállojuvvon sisa báikenammaregistarii .
I andre tilfelle skal de navneformene som var i bruk av det offentlige når loven tok til å gjelde , brukes .	Eará oktavuođain galget nammahámit mat ledje almmolašvuođa anus dalle go láhka gustogođii , geavahuvvot .
For bruken av samiske og finske stedsnavn har loven nærmere regler i § 3 andre ledd .	Sámi ja suoma báikenamaid geavaheapmái leat lágas dárkilet njuolggadusat §:s 3 nuppi lađđasis .
Som en oppsummering kan man si at det offentlige er forpliktet til å bruke samiske stedsnavn som er fastsatt etter loven og som står oppført i stadnamnregisteret .	Oktiigeassun sáhttá dadjat ahte almmolašvuohta lea geatnegahttojuvvon geavahit sámi báikenamaid mat leat mearriduvvon báikenammalága mielde ja mat čužžot čállojuvvon báikenammaregistaris .
Ved fastsettingen av navnet skal man bruke gjeldende rettskrivingsprinsipp for samisk , jf. § 4 , noe som vil kunne innebære bruk av samiske tegn .	Nama mearridettiin galgá geavahit sámegiela gustojeaddji riektačállinprinsihpa , gč. § 4 , juoga mii sáhttá mearkkašit sámi čálamearkkaid geavaheami .
Utgangspunktet blir derfor at offentlige organ må bruke den samiske skrivemåten med samiske tegn i sin virksomhet .	Vuolggasadjin šaddá dalle ahte almmolaš orgánat fertejit geavahit sámi čállinvuogi oktan sámi čálamearkkaiguin doaimmasteaset .
Plikten gjelder bare der det offentlige organet benytter stedsnavnet som navn på et sted , for eksempel ved oppføring av adresser o.l. .	Geatnegasvuohta gusto dušše doppe gos almmolaš orgána atná báikenama báikki namman , ovdamearkka dihtii adreassaid čáledettiin jdd. .
Der et stedsnavn inngår som en del av et navn på et foretak eller lignende , vil stadnamnlova ikke regulere skrivemåten av dette foretaksnavnet .	Doppe gos báikenamma lea oassin doaimma dahje sullasačča namas , de ii ásahala báikenammaláhka dán doaimmanama čállinvuogi .
Tilsvarende gjelder for firmanavn .	Seamma láhkai gusto firpmánamaide .
fram av Ot. prp. nr. 66 ( 1988-89 ) side 7 der det heter at ” Utvalget har vurdert om det skal gjøres unntak for enkelte navnegrupper , og slår fast at slekts- og firmanavn prinsipielt og juridisk står i ei anna stilling . ”	Dát boahtá ee. ovdan Ot. prp.:s . nr. 66 ( 1988-89 ) siidu 7 gos daddjojuvvo ahte ” Lávdegoddi lea árvvoštallan galgágo spiehkastuvvot muhtun nammajoavkkuid hárrái , ja evttoha ahte sohka- ja firpmánamat prinsihpalaččat ja juridihkalaččat leat eará dilis . ”
4.1.4 Konklusjon Det har vært henvendelser angående registrering i offentlige registre av foretak med samiske navn .	4.1.4 Loahpahus Leat leamaš jearaldagat sáminamat firpmáid logahallama birra almmolaš registariidda .
Det følger av det som er sagt ovenfor at stadnamnlova ikke hjemler en plikt for registeret til å registrere foretaksnavnet med samiske tegn selv om et stedsnavn inngår i foretaksnavnet .	Čuovvu das mii bajábealde lea daddjojuvvon ahte báikenammaláhka ii atte láhkavuđđosa geatnegahttit registara logahallat doaimmanama sámi čálamearkkaiguin vaikko báikenamma lea oassin doaimmanamas .
Registeret plikter likevel å registrere for eksempel adressen til foretaket med den fastsatte skrivemåten av stedsnavnet .	Registtar lea goitge geatnegas logahallat ovdamearkka dihtii doaimma čujuhusa báikenama mearriduvvon čállinvugiin .
I slike tilfelle plikter altså registeret å bruke samiske tegn dersom disse inngår i stedsnavnet .	Diekkár oktavuođain lea registtar nappo geatnegas geavahit sámi čálamearkkaid juos dat leat oassin báikenamas .
Dermed vil registrene måtte ha samiske fonter , noe som gjør de i stand til også å skrive foretaksnavnet med samiske tegn , selv om de ikke har plikt til det etter stadnamnlova .	Dainna fertejitge registariin leat sámi fonttat , juoga mii dahká ahte dat sáhttet čállit maiddái doaimmanama sámi čálamearkkaiguin , vaikko dain ii leat geatnegasvuohta dan dahkat báikenammalága mielde .
4.2 Biblioteksektoren 4.2.1 Problem I forbindelse med samisk bibliografi har Nasjonalbiblioteket , avdeling Rana , et registreringssystem som håndterer samiske tegn ( biblioteksystemet MicroMarc med tilleggsprogrammet ” Samtast ” ) .	Sámi bibliografiija oktavuođas lea Našuvnnalašbibliotehka ( Nasjonalbiblioteket ) Ruovada ossodagas logahallanvuogádat mii giehtaguššá sámi čálamearkkaid ( girjerádjovuogádat MicroMarc oktan lasseprográmmain ” Samtast ” ) .
De samiske tegnene blir likevel ikke presentert for publikum på internett .	Sámi čálamearkkat eai almmatge ovdanbuktojuvvo olbmuide interneahtas .
For at data skal bli tilgjengelige for publikum , blir de eksportert via Trip-basen ved Nasjonalbiblioteket .	Vai data šaddá dábuhahttin olbmuide , de eksporterejuvvojit dat Našuvnnalašbibliotehka Trip-vuođu bokte .
Det er Trip-basen som danner grunnlaget for presentasjon av Samisk bibliografi på internett .	Trip-vuođđu dahká vuđđosa Sámi bibliografiija ovdanbuktimii interneahtas .
Det er et problem i dag at samiske tegn ikke blir presentert korrekt verken i Tripbasen , på internett eller på CD-rom .	Dál lea čuolbman ahte sámi čálamearkkat eai ovdanbuktojuvvo rivttes láhkai eai Trip-vuođus , interneahtas eaige CD-rom:s .
Dette kan gi et feilaktig inntrykk av at basen ikke benytter samiske tegn .	Dát sáhttá addit dakkár boasttu gova ahte vuođđu ii ane sámi čálamearkkaid .
I trykte utgaver er alle tegn korrekte .	Deaddiluvvon muhttašumiin gal leat buot čálamearkkat riekta .
Nasjonalbiblioteket , avdeling Rana , registrerer også samiske dokument i BIBSYS .	Našuvnnalašbibliotehkka , Ruovada ossodat , logahallá maiddái sámi dokumeanttaid BIBSYS:i .
I selve registreringssystemet til BIBSYS blir samiske tegn registrert korrekt , men etter BIBSYS sine egne standarder for å registrere spesialtegn .	Ieš logahallanvuogádagas BIBSYS logahallojuvvojit sámi čálamearkkat riekta , muhto BIBSYS iežas sierramearkkaid logahallanstandárddaid mielde .
I dag er statusen at tegn ikke blir korrekt presentert , verken ved søk i basen eller ved søk på internett .	Dál lea dilli dakkár ahte čálamearkkat eai ovdanbuktojuvvo riekta , eai ozadettiin vuođus eaige ozadettiin interneahtas .
4.2.2 Løsninger BIBSYS lanserte tidlig i 2000 en løsning som baserer seg på samiskløsningen LEVI fra Sametinget .	4.2.2 Čovdosat BIBSYS ovdanbuktojuvvui á rrat 2000s čoavddusin mii vuođđuduvvá Sámedikki sámegielčovdosii LEVI .
Dersom man installerer LEVI , kan man registrere samiske tegn korrekt , søke på samiske tegn og få fram samiske tegn ved søk .	Juos olmmoš installere LEVI , de sáhttá logahallat sámi čálamearkkaid riekta , ohcat sámi čálamearkkaid vuođul ja oažžut ovdan sámi čálamearkkaid ozadettiin .
Brukere som ikke har installert LEVI , vil få samiske tegn presentert som blanke tegn .	Geavaheaddjit geat eai leat installeren LEVI , ožžot sámi čálamearkkaid guoros mearkan .
Nyere versjoner av MicroMarc , som er Windows-baserte , støtter ikke LEVI .	MicroMarc ođđaset veršuvnnat , mat leat Windows:i vuođđuduvvan , eai doarjjo LEVI .
Denne løsningen er dermed foreløpig .	Danne lea dát čoavddus gaskaboddosaš .
Nasjonalbiblioteket har som intensjon at Samisk bibliografi skal gå over fra MikroMarc til BIBSYS dersom BIBSYS kan tilby akseptable løsninger bl.a. når det gjelder samiske tegn .	Našuvnnalašbibliotehkas lea háhkun ahte Sámi bibliografiija galgá molsut MicroMarc:a BIBSYS:in juos BIBSYS sáhttá fállat dohkálaš čovdosiid ee. sámi čálamearkkaid hárrái .
Lignende løsninger bør vurderes av andre biblioteksinstitusjoner , deriblant Samisk spesialbibliotek .	Sullasaš čovdosiid berrejit eará girjerádjoinstitušuvnnat , daid gaskkas Sámi sierrabibliotehkka , árvvoštallat .
5 Generelle løsninger - Unicode Som vist over er det flere praktiske problemer ved bruk av samiske spesialtegn .	5 Oppalaš čovdosat - Unicode Nugo čájehuvvon bajábealde , de leat máŋga geavatlaš čuolmma sámi sierramearkkaid geavaheamis .
Programvare er og har vært basert på det engelske alfabetet .	Prográmmagálvu lea ja lea leamaš vuođđuduvvan eŋgelas alfabehtii .
Dette gjelder flere europeiske språk , blant dem norsk og i større grad samisk ( nordsamisk 2. ) For å løse disse problemene har det blitt utviklet en ny ISO-standard , kalt Unicode 10646 .	Dát gusto máŋgga eurohpalaš gillii , daid gaskkas dárogillii ja vel eanet sámegillii ( davvisámegillii 2. ) Čoavdin dihtii dáid čuolmmat lea gárgeduvvon ođđa ISO-standárda , gohčoduvvon Unicode 10646 .
ISO står for The International Organization for Standardization .	ISO máksá The International Organization for Standardization .
ISO er en verdensomspennende organisasjon av standardiseringsorgan med medlemmer fra 130 land , et fra hvert land .	ISO lea standárdiserenorgánaid máilmmiviidosaš organisašuvdna mas leat miellahtut 130 riikkas , okta guhtege riikkas .
3 Dette betyr at standarden Unicode ikke er tilknyttet et enkelt kommersielt firma , men er en standard som alle kan bruke .	3 Dát máksá ahte standárda Unicode ii leat čadnojuvvon ovtta gávppálaš firbmái , muhto lea standárda man buohkat sáhttet geavahit .
Unicode baserer seg på 16-bits system .	Unicode vuođđuduvvá 16 bits vuogádahkii .
Det betyr at en bokstav / symbol består av et binært 4 tall med 16 siffer .	Dat mearkkaša ahte okta bustávva / symbola sisdoallá binára 4 ( guovtteoasat ) logu mas leat 16 lohkomearkka .
Dermed har man plass til 216=65536 tegn innen en standard .	Dainna lea sadji 216=65536 merkii ovtta standárdda siskkabeallái .
Tidligere har man bruk 7 eller 8 bits tegnsett .	Ovdal leat geavahan 7 dahje 8 bits mearkačohkiid .
Det betyr at man innen for en standard har hatt 27= 128 eller 28=256 tegn til rådighet .	Dat mearkkaša ahte ovtta standárdda siskkabealde lea leamaš 27= 128 dahje 28=256 mearkka geavaheapmái .
For å få plass til alle bokstaver , tegn og symboler har man derfor tidligere måttet ha ulike standarder , gjerne en for hvert språk 5. Dette har medført problemer for brukerne , spesielt ved konvertering og kommunikasjon mellom brukere .	Vai čáhkada buot bustávaid , mearkkaid ja symbolaid , de leat ovdal ferten leat iešguđetlágan standárddat , miellasepmosit iešguđet gillii 5. Dát lea mielddisbuktán čuolmmaid geavaheddjiide , erenoamážit konverteremis ja kommunikašuvnnas geavaheddjiid gaskkas .
Unicode tildeler hvert enkelt skrifttegn et unikt tall , uansett hvilken plattform eller språk man bruker .	Unicode juohká juohke čálamerkii erenoamáš logu , beroškeahttá guđe vuođđolávddi dahje giela olmmoš geavaha .
De førende selskap innen programvareindustrien har implementert eller er i ferd med å implementere Unicode-standarden .	Njunušsearvvit prográmmagálvoindustriijas leat bidjan doibmii dahje leat bidjamin doibmii Unicode-standárdda .
Unicode understøttes i mange operativsystemer , moderne nettlesere og flere andre produkter .	Unicode dorjot máŋga operatiivavuogádaga , ođđaáigásaš neahttaloganat ja máŋga eará buktaga .
Unicode gjør det mulig å bruke en programvare eller lese ett bestemt websted uavhengig av plattform , språk og land uten ytterligere rekonstruksjon .	Unicode dahká vejolažžan geavahit prográmmagálvvu dahje lohkat dihto webbáikki beroškeahttá vuođđolávddis , gielas ja riikkas almmá dađe eanet rekonstrukšuvnnahaga .
Dette betyr at man i utgangspunktet skal kunne kommunisere med samiske tegn uten problemer .	Dat dahká vejolažžan giktit data máŋgga iešguđetlágan vuogádaga čađa , almmá bilitkeahttá daid .
Lulesamisk og sørsamisk skrives med samme bokstaver som i det norske alfabetet Norge er representert gjennom Norges Standardiseringsforbund ( NSF ) .	Julevsámegiella ja oarjelsámegiella čállojuvvojit seamma bustávaiguin go dárogiela alfabehtasge leat . 3 Norga lea ovddastuvvon Norgga Standárdiserenlihtu ( Norges Standardiseringsforbund , NSF ) bokte .
NSF er en privat organisasjon som representerer Norge .	NSF lea priváhta organisašuvdna mii ovddasta Norgga .
Samtidig er mange statlige organ medlem i de ulike standardiseringsorganene 4 Bestående kun av sifrene og 1 5 For nordsamisk har man brukt to standarder , noe som har gjort problemene større enn nødvendig .	Seammás leat máŋga stádalaš orgána miellahttun iešguđetlágan standárdiserenorgánain . 4 Sisdoallá dušše siffariid ja 1. 5 Davvisámegiela várás leat geavahan guokte standárdda , juoga mii lea dahkan čuolmmaid stuorábun go dárbbašlaš .
5.1 Problemer til tross for innføring av Unicode Selv om Unicode innføres , vil man fortsatt ha problemer med gammel programvare som ikke baserer seg på denne standarden .	5.1 Čuolmmat vaikko vel Unicode lea sisabuktojuvvon Vaikko vel Unicode lea sisabuktojuvvo , de leat ain čuolmmat boares prográmmagálvvuin mat eat vuođđuduva dán standárdii .
Disse problemene vil ikke bli løst .	Dát čuolmmat eai čovdojuvvo .
Et annet problem kan være at samiske tegn ikke implementeres inn i alle fonter .	Eará čuolbma sáhttá leat ahte sámi čálamearkkat eai biddjojuvvo doibmii buot fonttaide .
Selv om alle tegn har sin plass i Unicode-standarden , betyr ikke det at alle skrifttyper har definert en font til alle bokstaver .	Vaikko buot čálamearkkain lea iežaset sadji Unicode-standárddas , de ii mávsse dát ahte buot čálatiippain lea meroštallojuvvon fonta buot bustávaide .
5.2 8-bits tegnsett Vi har tidligere i rapporten argumentert for innføring av 16-bits tegnsett ( Unicode ) .	5.2 8-bits čálamearkačoahkki Mii leat ovdalis raporttas ákkastallan 16-bits čálamearkačoahki ( Unicode ) sisabuktima beales .
Inntil Unicode er etablert som en de facto standard , vil likevel mange dataprogrammer og andre elektroniske innretninger ( mobil , PDA , osv. ) være basert på 8-bits teknologi .	Dassážii go Unicode lea sajáiduvvan de facto standárdan , de šaddet ain máŋga dihtorprográmma ja eará elektrovnnalaš ráhkkanusa ( mobiila , PDA , jna. ) vuođđuduvvat 8-bits teknologiijai .
Av den grunn arbeides det fortsatt for standardisering av 8-bits tegnsett på samisk .	Dan sivas bargojuvvo ain 8-bits sámegiel čálamearkačoahki standárdiserema beales .
I regi av Statskontoret for IT-infrastruktur i Sverige foregår et standardiseringsarbeid knyttet til samisk 8-bits tegnsett .	Ruoŧa Stáhtakantuvrra IT-infrastruktuvrra várás ( Statskontoret for ITinfrastruktur ) lea doaimmaheamen standárdiserenbarggu mii čatnašuvvá sámegiela 8-bits čálamearkačoahkkái .
Sametinget i Norge har gitt sine synspunkter , og har ingen innsigelser til arbeidet og løsningene som er skissert av Statskontoret .	Norgga Sámediggi lea buktán iežas oaiviliid , eaige das leat makkárge vuosteákkat bargui ja čovdosiidda maid Stáhtakantuvra lea hábmen .
Norges Standardiseringsforbund ( NSF ) har ansvaret for den overordnete styring og koordinering av standardiseringsvirksomheten i Norge .	Norgga Standárdiserenlihtus ( Norges Standardiseringsforbund , NSF ) lea ovddasvástádus standárdiserendoaimma bajit stivrejumis ja buohtalastimis Norggas .
Arbeidsgruppen støtter det initiativet som her er tatt .	Ođđa orgána ii leat vel ožžon mearriduvvot loahpalaš virggálaš nama .
6 ODIN og andre offentlige dokumenter ODIN er en felles , elektronisk informasjonstjeneste fra regjeringen og departementene .	6 ODIN ja eará almmolaš dokumeanttat ODIN lea oktasaš , elektrovnnalaš dieđihanbálvalus ráđđehusas ja departemeanttain .
Også her har man hatt de vanlige problemene når det gjelder samisk tegnsett og publisering .	Maiddái dáppe leat leamaš dábálaš čuolmmat sámi čálamearkačoahki ja almmuheami hárrái .
Gjennom oppgradering av programvare skal det nå i prinsippet være mulig å presentere samisk tekst på ODIN .	Prográmmagálvvu ođasmahttima bokte galgá dál prinsihpas leat vejolaš ovdanbuktit sámegiel teavstta ODIN:s .
Kommunal- og regionaldepartementet sier i St. prp. nr. 1 ( 2001-2002 ) at det vil bli etablert et eget språkvalg på ODIN .	Gielda- ja guovlodepartemeanta dadjá St. prp. nr. 1:s ( 2001-2002 ) ahte álggahuvvo sierra sámi giellaválljen ODIN:s .
Arbeidsgruppen er kjent med at dette arbeidet er igangsatt .	Bargojoavku diehtá dán barggu leat álggahuvvon .
Til tross for dette har man fortsatt visse problemer med publisering av samisk tekst .	Vaikko ná leage , de leat ain dihto váttisvuođat sámegiel teavstta almmuhemiin .
Et av problemene har vært programvaren som tekstforfatterne har brukt .	Okta čuolbma lea leamaš prográmmagálvu maid teakstačállit leat geavahan .
Dersom man bruker de gamle LEVI-løsningene i stedet for løsninger som bygger på Unicode , vil man fortsatt få problemer med presentasjon av samisk tekst .	Juos geavaha boares LEVI-čovdosiid daid čovdosiid sajis mat vuođđuduvvet Unicode:i , de oažžu váttisvuođaid sámegiel teavstta ovdanbuktimiin .
Det er derfor nødvendig at tekstforfattere og oversettere som jobber for departementene oppdaterer sine programvarer .	Danne lea dárbbašlaš ahte teakstačállit ja jorgaleaddjit geat barget departemeanttaid ovddas ođasmahttet prográmmagálvvuideaset .
6.1 Krav til offentlige nettsteder Statskonsult foretar en kontinuerlig evaluering av offentlige nettsteder .	6.1 Gáibádusat almmolaš neahttabáikkiide Statskonsult árvvoštallá jotkkolaččat almmolaš neahttabáikkiid .
Resultatene av evalueringen presenteres på Norge.no .	Árvvoštallama bohtosat ovdanbuktojuvvojit Norge.no:s .
Statskonsults evaluering gir ingen uttelling for tospråklig løsning for både samisk og norsk .	Statskonsult:a árvvoštallan ii atte lasi čuoggáid guovttegielat čovdosiin sihke sámegiela ja dárogiela váste .
En Unicode-basert teknologi gir samiske brukere adgang til å skrive og lese samisk på nett .	Unicode-vuođđuduvvan teknologiija addá sámi geavaheddjiide vejolašvuođa čállit ja lohkat sámegiela neahtas .
Samtidig begrenser det funksjonaliteten til brukere med eldre datasystemer .	Seammás gáržžida dat doaibmilvuođa geavaheddjiide geain leat boarráset dihtorvuogádagat .
Dette gir ” trekk ” i evalueringen .	Dát dagaha ahte ” gessojuvvo ” árvvoštallamis .
Arbeidsgruppen er derfor av den oppfatning at Statskonsults kvalitetskriterier for offentlige nettsteder må revurderes i forhold til dette , sånn at mulighet for samiskspråklig publisering belønnes i evalueringssystemet .	Bargojoavkkus lea danne dat oaidnu ahte Statskonsult:a kvalitehttakriteriijat almmolaš neahttabáikkiide fertejit ođđasisárvvoštallojuvvot dán ektui vai vejolašvuohta sámegiel almmuheamis bálkkašuvvo árvvoštallanvuogádagas .
7 Tastatur I regi av Statskontoret for IT-infrastruktur i Sverige foregår det et standardiseringsarbeid knyttet til samisk tastaturlayout .	7 Boallobeavdi Ruoŧa Stáhtakantuvrras IT-infrastruktuvrra várás dáhpáhuvvá standárdiserenbargu mii čatnašuvvá sámi boallobeavdehápmái .
Sametinget i Norge har gitt sine synspunkter , og har ingen innsigelser til arbeidet og løsningene som er skissert av Statskontoret .	Norgga Sámediggi lea addán oaiviliiddis , eaige das leat makkárge vuosteákkat bargui ja čovdosiidda maid Stáhtakantuvra lea hábmen .
Dette til tross for at foreslått tastatur avviker noe fra det tastatur som er utviklet av Microsoft .	Dát vaikko evttohuvvon boallebeavdi helleha veaháš boallobeavddis maid Microsoft lea gárgedan .
Dette siste baserer seg på en de facto standard , som også har vært benyttet i tidligere LEVI-løsninger .	Dát maŋimuš vuođđuduvvá de facto standárdii , mii maiddái lea adnojuvvon ovddeš LEVI-čovdosiin .
Avviket mellom Microsofts tastaturløsning og den foreslåtte svenske standard vil etter Sametingets vurdering ikke få store praktiske konsekvenser .	Hellehus Microsoft:a boallobeavdečovdosa ja evttohuvvon ruoŧa standárdda gaskkas ii dagat Sámedikki árvvoštallama mielde stuorra geavatlaš čuvvosiid .
Statskontorets prinsipielle oppfatning er at ethvert nasjonal tastatur bør ha alfabetet sitt på unike taster – og ikke slik som MS-tastaturet hvor ” Ŧ ” og ” ŧ ” framkommer ved hjelp av tastekombinasjonen ” Alt-Gr + t ” eller ” Shift + Alt-Gr + T ” .	Stáhtakantuvrra prinsihpalaš oaidnu lea ahte juohke našuvnnalaš boallobeavddis berre alfabehta leat erenoamáš boaluin – iige nu mo MS-boallobeavddis mas ” Ŧ ” ja ” ŧ ” ovdanbohtet deaddilankombinašuvnna ” Alt-Gr + t ” dahje ” Shift + Alt-Gr + T ” veagas .
I Sverige er ” Ŧ ” og ” ŧ ” foreslått lagt på ” Y ” og ” y ” – en bokstav som ikke finnes i det samiske alfabetet .	Ruoŧas leat ” Ŧ ” ja ” ŧ ” evttohuvvon biddjojuvvot ” Y ” ja ” y ” sadjái – bustávva mii ii gávdno sámi alfabehtas .
Arbeidsgruppen er også kjent med at spørsmålet om tastatur er en sak det jobbes med i Norges Standardiseringsforbund .	Bargojoavku diehtá maiddái ahte gažaldat boallobeavddis lea ášši mainna Norgga Standárdiserenlihttu lea bargamin .
Arbeidsgruppen anbefaler at Sametinget og Kommunal- og regionaldepartementet har en løpende dialog både med Norges Standardiseringsforbund og med det tidligere nevnte fellesnordiske poliske organ om denne saken .	Bargojoavku rávve Sámedikki ja Gielda- ja guovlodepartemeantta jotkkolaččat gulahallet sihke Norgga Standárdiserenlihtuin ja ovdalis namahuvvon oktasašdavviriikkalaš politihkalaš orgánain dán áššis .
8 Vurderinger Forpliktelser staten har påtatt seg gjennom ILO-konvensjon 169 , Europeisk pakt om regions- eller minoritetsspråk , FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter og sameloven , innebærer at staten må legge til rette for bruk av samisk språk og tegnsett på data .	8 Árvvoštallamat Geatnegasvuođat maid stáhta lea váldán badjelasas ILO-soahpamuša nr. 169 , Eurohpalaš lihtu guovllu- ja veahádatgielaid birra , ON-konvenšuvnna siviila ja ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ja sámelága bokte , mielddisbuktet ahte stáhta ferte láhčit dilálašvuođaid sámi giela ja čálamearkačohkiid geavaheapmái dihtoriin .
Den teknologiske utvikling innen IT-bransjen er av en slik art at problemene med samisk tegnsett og IT på sikt muligens vil løse seg uten statlig medvirkning .	Teknologalaš gárgedus IT-suorggis lea dakkár ahte čuolmmat sámi čálamearkačohkiid ja IT hárrái guhki vuollái soitet čoavdásit almmá stádalaš mieldeváikkuheamihaga .
Det vil samtidig ta en viss tid før Unicode er fullt utbredt .	Seammás ádjána muhtun áiggi ovdal go Unicode lea ollásit lávdan .
Det vil derfor fortsatt kunne oppstå problemer med samiske tegnsett , spesielt i forhold til gammelt datamateriale og gamle program .	Danne sáhttet ain šaddat čuolmmat sámi čálamearkačohkiiguin , erenoamážit boares datamateriála ja boares prográmmaid hárrái .
IT-bransjen og programvareindustrien er i stor grad dominert av private aktører .	IT-suorgi ja prográmmagálvoindustriija ráđđejit eanaš priváhta oassádallit .
Det er derfor hovedsakelig gjennom sin rolle som markedsaktør staten kan påvirke og påskynde utviklingen som gjør det mulig å skrive og sende samiske tegn på data .	Danne sáhttá stáhta váldosaččat rollas bokte márkanoassádallin váikkuhit ja hoahpuhit gárgedusa mii dahká vejolažžan čállit ja sáddet sámi čálamearkkaid dihtoriin .
I tillegg kan statlige organer påse at samisk skrift kan brukes hos statens egne organer .	Lassin sáhttet stádalaš orgánat fuolahit ahte sámi čála sáhttá geavahuvvot stáda iežas orgánaid luhtte .
Å legge til rette for bruk av samisk tegnsett kan også være et holdningsspørsmål .	Sámi čálamearkačohkiid geavaheapmái láhčin sáhttá maiddái leat miellaguoddogažaldat .
Det er derfor nødvendig å bevisstgjøre statlige etater om at staten er forpliktet til etter stadnamnlova å bruke samiske spesialtegn i adresseregistre .	Danne lea dárbbašlaš dahkat stádalaš etáhtaid dihtomielalažžan das ahte stáhta lea geatnegahttojuvvon báikenammalága mielde geavahit sámi sierramearkkaid adreassaregistariin .
Gjennom utbredelsen av Unicode er det ikke lengre tekniske hindrer for at dette skal kunne skje .	Unicode lávddu geažil eai leat šat teknihkalaš hehttehusat dasa ahte dát sáhttá dáhpáhuvvat .
Statlige etater bør derfor henstilles til å åpne for bruk av samiske spesialtegn fullt ut , også utover hva loven pålegger .	Stádalaš etáhtat berrejit danne ávžojuvvot dahkat sámi sierramearkkaid geavaheami ollásit vejolažžan , maiddái lassin dasa maid láhka skihkke .
Problemene knyttet til samiske tegn og IT er felles for Norge , Sverige og Finland .	Čuolmmat mat čatnasit sámi čálamearkkaide ja IT:i leat oktasaččat Norgii , Ruŧŧii ja Supmii .
Det er derfor naturlig at de nordiske lands myndigheter samarbeider om utfordringene .	Danne lea lunddolaš ahte davviriikkalaš eiseválddit barget ovttas hástalusaid hárrái .
Dersom alle nordiske land gjennomfører standardiseringsarbeid og iverksetter innkjøpskrav om Unicode , vil dette kunne stimulere databransjen til å implementere plattformer som innbefatter samiske tegn .	Juos buot davviriikkat čađahit standárdiserenbarggu ja bidjet doibmii sisaoastingáibádusaid Unicode birra , de arvvosmahtášii dát dihtorsuorggi doibmiibidjat vuođđolávddiid mat siskkildit sámi čálamearkkaid .
Det vil likevel fortsatt være behov for standardiseringer når det gjelder 8-bits tegnsett .	Ain dárbbašuvvojit standárdiseremat 8-bits čálamearkačohkiid hárrái .
Arbeidsgruppen støtter de initiativ som er tatt på svensk side .	Bargojoavku doarju álgagiid mat leat dahkkojuvvon ruoŧa bealde .
Arbeidsgruppen støtter også de initiativ som er gjort når det gjelder standardisering av tastaturløsninger for samisk .	Bargojoavku doarju maiddái álgagiid mat leat dahkkojuvvon boallobeavdečovdosiid standárdiserema hárrái sámegiela várás .
Det er også nødvendig med en dialog med Norges Standardiseringsforbund om de spørsmål som er tatt opp .	Lea maiddái dárbbašlaš doallat dialoga Norgga Standárdiserenlihtuin gažaldagaid hárrái mat leat váldojuvvon ovdan .
Dette er et ansvar både for Sametinget og de berørte departementer .	Dát lea sihke Sámedikki ja guoskevaš departemeanttaid ovddasvástádus .
9 Arbeidsgruppens anbefalinger Departementene må bevisstgjøre underliggende etater på at man må implementere systemer som baserer seg på Unicode .	9 Bargojoavkku neavvagat Departemeanttat fertejit dahkat vuolit etáhtaid dihtomielalažžan das ahte fertejit doibmiibidjat vuogádagaid mat vuođđuduvvet Unicode:i .
Statlige innkjøpsavtaler med programvareleverandører må inneholde krav om at all programvare skal støtte Unicode – enten ved levering eller innenfor et gitt tidsrom .	Stádalaš sisaoastinšiehtadusat prográmmaháhkkiiguin fertejit sisdoallat gáibádusaid ahte visot prográmmagálvu galgá doarjut Unicode – juogo hágadettiin dahje dihto áigebaji sisa .
Departementene og underliggende etater må oppgradere egen programvare for å muliggjøre presentasjon og saksbehandling på samisk , både på internett og i trykte publikasjoner .	Departemeanttat ja vuolit etáhtat fertejit ođasmahttit iežaset prográmmagálvvu vai ovdanbuktin ja áššegieđahallan šaddá vejolažžan sámegillii , sihke interneahtas ja deaddiluvvon publikašuvnnain .
Vedlegg 3 . Oversikt over overføring av myndighet og tilskuddsordninger til Sametinget Basert på Lovdata , budsjettproposisjoner , stortingsmeldinger og tildelingsbrev til Sametinget fra 1989 til 2007 .	3. mielddus Válddi ja doarjjaortnegiid sirdin Sámediggái Lovdata , bušeahttaproposišuvnnaid , stuoradiggedieđáhusaid ja juolludusreivviid vuođul Sámediggái 1989 rájes 2007 rádjái .
Arbeidsgruppen tar forbehold om at oversikten kan være ufullstendig .	Válddahallan ii soaitte leat ollislaš .
1987 Sameloven gir regler om etableringen av Sametinget og om Sametingets arbeidsområde og myndighet .	1987 Sámeláhka addá njuolggadusaid Sámedikki ásaheami birra ja Sámedikki bargosurggiid ja válddi birra .
1989 , ved opprettelsen Sametinget overtok virksomheten fra Norsk sameråd Kommunaldepartementet : Overførte til Sametinget forvaltningen av - Fordeling av tilskudd til samiske organisasjoner ( i 1990 2,35 mill. kroner ) .	1989 , ásaheami oktavuođas Sámediggi váldá badjelasas doaimma Norgga sámiráđis Gieldadepartemeanta : Sirdá Sámedikki háldui - Sámi organisašuvnnaid doarjaga juolludeami ( 1990:s 2,35 milj. kruvnno ) .
- Fordeling av tilskudd til duodji ( samisk husflid / samiske kunstverksteder ) ( i 1990 2,85 mill. kroner ) .	- Duodjedoarjaga juolludeami ( sámi duodji / sámi dáiddavisttiide ) ( 1990:s 2,85 milj. kruvnno ) .
Fordeling av disse tilskuddene skjedde etter retningslinjer fastsatt av departementet .	Doarjagat juolluduvvojedje departemeantta njuolggadusaid mielde .
1991 Kommunaldepartementet : 700 000 kroner til tilskudd til gruppesekretærer i Sametinget .	1991 Gieldadepartemeanta : - 700 000 kruvnno doarjjan Sámedikki joavkočalliide .
Sametinget fastsetter kriterier for fordeling av midlene i likhet med tilsvarende ordning for Stortinget .	Sámediggi mearrida eavttuid juolludit ruđaid seammaládje go Stuoradikki sullasaš ortnet .
KOM ber Sametinget vurdere utvidelse av Samisk utviklingsfonds virkeområde .	- dáhttu Sámedikki árvvoštallat viiddidit Sámi ovdánahttinfoandda doaibmaguovllu .
1992 Kommunaldepartementet : Ved Kgl. res. av 7. februar 1992 fikk Sametinget overført utvidete fullmakter i forbindelse med Samisk utviklingsfond .	1992 Gieldadepartemeanta : Gon . res. guovvamánu 7. b. 1992 oažžu Sámediggi viidát fápmudusaid Sámi ovdánahttinfoandda hárrái .
Kulturdepartementet : Sameloven endret , tilføyd kap. 3 om samisk språk .	Kulturdepartemeanta : Sámeláhka rievdaduvvo , kap. 3 sámegiela birra lasihuvvo .
Sametinget oppnevner Samisk språkråd .	Sámediggi nammada Sámi giellaráđi .
1993 Barne- og familiedepartementet : Forvaltningen av tilskudd til tiltak for samiske barns oppvekstvilkår ( 1,23 mill. kroner ) .	1993 Mánáid- ja bearašdepartemeanta : Doarjjahálddašeami sámi mánáid bajásšaddaneavttuid doaimmaide ( 1,23 milj. kruvnno ) .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet : Forvaltningen av utdanningsstipend til samisk ungdom ( 0,7 mill. kroner ) .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta : Sámi nuoraid oahppostipeandda hálddašeapmi ( 0,7 milj. kruvnno ) .
Departementet fastsetter retningslinjer , Sametinget kan foreslå eventuelle endringer .	Departemeanta mearrida njuolggadusaid .
I tillegg gis Sametinget myndighet til å oppnevne Samisk utdanningsråd , styret for de samiske videregående skoler , styret for den samiske grunnskole i Hattfjelldal , og representanter til et eventuelt styre for Samisk høgskole .	Sámediggi sáhttá árvalit rievdadusaid . Dasa lassin oažžu Sámediggi válddi nammadit Sámi oahpahusráđi , sámi joatkkaskuvllaid stivrra , Arborde sámi vuođđoskuvlla stivrra ja vejolaččat ovddasteddjiid Sámi allaskuvlla stivrii .
Kommunaldepartementet : - Departementet delegerte myndigheten til å fordele tilskudd til tospråklighet til kommuner og fylkeskommuner til Sametinget , som vedtok at Samisk språkråd skal fordele midlene ( Samisk språkråd nedlagt fra 2005 og Sametingets tilskuddsstyre fordeler nå midlene ) .	Gieldadepartemeanta : - Departemeanta sirddii Sámediggái válddi juolludit doarjaga guovttegielalaš gielddaide ja fylkkagielddaide , ja Sámediggi mearridii ahte Sámi giellaráđđi galggai juolludit ruđaid ( Sámi giellaráđđi heaittihuvvui 2005:s ja Sámedikki doarjjastivra juolluda dál ruđaid ) .
Sametinget gis i tildelingsbrevet myndighet til å utarbeide retningslinjer for fordelingen av tilskuddet ( 16,65 mill. kroner ) .	Sámediggi oažžu juolludusreivves válddi ráhkadit njuolggadusaid doarjaga juolludeapmái ( 16,65 milj. kruvnno ) .
Ved forslag om endringer i den alminnelige klageadgang må disse forelegges Kongen .	- Sámediggi fápmuduvvui mearridit njuolggadusaid sámi organisašuvnnaid ja sámi duoji doarjjajuolludeapmái .
Kulturdepartementet overfører følgende ordninger til Sametinget : - Norsk kulturråds avsetning til samisk kultur ( opprettet Samisk kulturfond i statsbudsjettet 1994 ) - Tilskudd til samisk forlagsdrift - Tilskudd til samiske kunstnerorganisasjoner - Tilskudd til Samisk kunstnersenter i Karasjok - Tilskudd til Samisk kultursenter i Hattfjelldal Bevilget til sammen 8 mill. kroner til dette .	Dábálaš váidinvuogi rievdadusevttohusat galget ovddiduvvot Gonagassii . Kulturdepartemeanta sirdá čuovvovaš ortnegiid Sámediggái : - Norgga kulturráđi oasi sámi kultuvrii ( ásahii Sámi kulturfoandda 1994 stáhtabušeahtas ) - Doarjja sámi lágádusdoibmii - Doarjja sámi dáiddárorganisašuvnnaide - Doarjja Sámi dáiddaguovddážii Kárášjogas - Doarjja Sámi kulturguovddážii Arbordes Dása juolluduvvui oktiibuot 8 milj. kruvnno .
Sametinget ” disponerer bevilgningen til kulturformål etter eget skjønn ” ( brev 25.1.1993 ) .	Sámediggi ” hálddaša juolludusa kulturulbmiliidda iežas árvvoštusa mielde ” ( reive 25.1.1993 ) .
I tildelingsbrevet sies at dersom klage ikke skal forelegges Kulturdepartementet forutsetter departementet at Sametinget utarbeider forslag til særskilte retningslinjer .	Juolludusreivves celkojuvvo ahte jus váidda ii ovddiduvvo Kulturdepartementii de eaktuda departemeanta ahte Sámediggi ráhkada evttohusa sierranjuolggadusaide .
Sametinget opprettet Samisk kulturråd , og vedtok retningslinjer for kulturrådet og for fordeling av tilskudd til samisk forlagsdrift .	Sámediggi ásahii Sámi kulturráđi , ja mearridii njuolggadusaid kulturráđđái ja sámi lágádusdoarjaga juolludeapmái .
Dessuten ble oppnevning av styre for Samisk spesialbibliotek og programrådet for sameradioen overført til Sametinget .	Dasto sirdojuvvui Sámediggái váldi nammadit stivrra Sámi sierrabibliotehkii ja sámeradio prográmmaráđđái .
1994 Miljøverndepartementet overførte ansvaret for samisk kulturminnevern til Samisk kulturminneråd .	1994 Birasgáhttendepartemeanta sirddii sámi kulturmuitosuodjalusa ovddasvástádusa Sámi kulturmuitoráđđái .
Rådet oppnevnes av Sametinget og administrative midler forvaltes av Sametinget .	Ráđi nammadii Sámediggi ja hálddahuslaš ruđaid hálddaša Sámediggi .
Samisk kulturminneråd med egen fagadministrasjon ble etablert 1.9.1994 .	Sámi kulturmuitoráđđi ásahuvvui 1.9.1994:s ja das lei sierra fágahálddahus .
I delegasjonsvedtaket ( 31. august 1994 ) sies det at Samisk kulturminneråd er tillagt samme myndighet og oppgaver etter kulturminneloven for samisk kulturminnevern , som fylkeskommunene har for det øvrige kulturminnevernet .	Fápmudanmearrádusas ( borgemánu 31. b. 1994 ) celkojuvvo ahte Sámi kulturmuitoráđis lea kulturmuitolága mielde seamma váldi ja doaimmat sámi kulturmuitosuodjalusas go fylkkagielddain lea kulturmuitosuodjalusas muđui .
Riksantikvaren har det øverste faglige ansvar med dertil hørende faglig instruksjonsmyndighet og er likeså klageinstans .	Riikaantikváras lea bajimus fágalaš ovddasvástádus ja fágalaš bagadanváldi , ja lea maiddái váidinásahus .
Dette innebærer at politisk valgte i Samisk kulturminneråd er politisk ansvarlig overfor Sametinget , men faglig underlagt Riksantikvaren .	Dat mearkkaša ahte Sámi kulturmuitoráđi politihkalaččat válljejuvvon lahtuin lea politihkalaš ovddasvástádus Sámedikki guovdu muhto leat fágalaččat Riikaantikvára vuollásaččat .
Kulturdepartementet : / Kommunaldepartementet - Samisk kulturfond opprettes i statsbudsjettet 1994 ( jf. St.prp. nr. 1 ( 1993-1994 ) ) .	Kulturdepartemeanta : / Gieldadepartemeanta - Sámi kulturfoanda ásahuvvo 1994`stáhtabušeahtas ( vrd. St.prp. nr. 1 ( 1993-1994 ) ) . .
Stortinget gir sin tilslutning til at Sametinget fastsetter nærmere retningslinjer for bruken av midlene i fondet .	Stuoradiggi guorrasa dasa ahte Sámediggi mearrida dárkilet njuolggadusaid foandda ruhtageavaheami hárrái .
Sametinget vedtok at Samisk kulturråd er fondets styre ( fra 2005 Sametinges tilskuddsstyre ) .	Sámediggi mearrida ahte Sámi kulturráđđi lea foandda stivra ( 2005 rájes Sámedikki doarjjastivra ) .
- Overført 700 000 kroner til drift av Árran lulesamiske senter i Tysfjord .	- 700 000 kruvnno sirdojuvvo Árran julevsámi guovddáža doibmii Divttasvuonas .
1996 Landbruksdepartementet : Følgende myndighet gis i reindriftsloven ( i kraft fra 1. juli 1996 ) : § 6 .	1996 Eanandoallodepartemeanta : Čuovvovaš váldi addojuvvo boazodoallolága olis ( fápmuiboahtán suoidnemánu 1. b. 1996:s ) : § 6 .
Reindriftsstyre .	Boazodoallostivra .
3 medlemmer ( med varamedlemmer ) oppnevnes av Sametinget .	Sámediggi nammada 3 lahtu ( oktan várrelahtuiguin ) .
Områdestyre .	Guovllustivra .
I hvert reinbeiteområde skal det være et områdestyre på 5 eller 7 medlemmer med personlige varamedlemmer .	Juohke boazodoalloguovllus galgá leat guovllustivra mas leat 5 dahje 7 lahtu peršovnnalaš várrelahtuiguin .
( med varamedlemmer ) og Sametinget oppnevner 2 , eventuelt 3 av medlemmene ( med varamedlemmer ) .	Fylkkadiggi nammada 3 dahje 4 lahtu ( várrelahtuiguin ) , ja Sámediggi nammada 2 dahje 3 lahtu ( várrelahtuiguin ) .
1998 Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet : Opplæringslovens § 6-4 gir Sametinget forskriftsmyndighet og oppgaver i forhold til innholdet i opplæring i grunnskolen og i videregående opplæring .	1998 Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta : Oahpahuslága § 6-4 addá Sámediggái láhkaásahusválddi ja doaimmaid vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa sisdoalu hárrái .
Sametinget gir forskrifter innenfor rammer fastsatt av departementet eller lager , i samråd med departementet , utkast til forskrifter .	Sámediggi addá láhkaásahusaid departemeantta mearri rámmaid siskkobealde , dahje ráhkada ovttasráđiid departemeanttain láhkaásahusevttohusaid .
Kommunal- og regionaldepartementet : Overførte forvaltningen av tilskudd til politiske grupperinger til Sametinget ( 0,45 mill. kroner ) .	Gielda- ja guovlodepartemeanta : Sirddii Sámediggái politihkalaš joavkodoarjaga hálddašeami ( 0,45 milj. kruvnno ) .
Visse føringer legges av departementet for fordelingen av midlene .	Ortnega ásahii GGD 1996:s . Departemeanta bidjá dihto čujuhusaid ruhtajuolludeapmái .
Miljøverndepartementet : Det etableres en tilskuddsordning over Riksantikvarens budsjett til gjennomføring av konkrete vernetiltak for samisk kulturminnevern .	Birasgáhttendepartemeanta : Riikaantikvára bušehttii ásahuvvo doarjjaortnet sámi kulturmuitosuodjalusa konkrehta suodjalandoaimmaide .
Tilskuddet disponeres av Samisk kulturminneråd .	Sámi kulturmuitoráđđi hálddaša doarjaga .
Det ble i 1998 bevilget 0,5 mill. kroner til formålet ( kap. 1429 , post 72.7 Tilskudd til samiske kulturminner - usikker på årstall for etableringen av denne tilskuddsordningen ) .	1998:s juolluduvvo 0,5 milj. kruvnno ulbmilii ( kap. 1429 , poasta 72.7 ) Doarjja sámi kulturmuittuide – eahpesihkar goas dát doarjjaortnet ásahuvvui ) .
1999 Kommunal- og regionaldepartementet : Den årlige bevilgningen stilles til Sametingets disposisjon under én 50-post , dvs. unntak fra Bevilgningsreglementets § 4 ( nå § 3 ) .	1999 Gielda- ja guovlodepartemeanta : Jahkásaš juolludus biddjo Sámedikki háldui ovtta 50-poastta vuollái , spiehkastuvvo Juolludusnjuolggadusaid § 4:s ( dál § 3 ) .
Prinsippet er at det ikke legges føringer på hvordan bevilgningen skal fordeles utover de overordnede prioriteringene som gjøres i budsjettproposisjonen .	Prinsihpalaččat eai galgga biddjot eará čujuhusat dasa movt juolludus galgá juhkkojuvvot go dat váldovuoruheamit mat dahkkojit bušeahttaproseassas .
2000 Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet : Samisk utdanningsråds sekretariat ( ca. 25 stillinger ) ble overført til Sametinget .	2000 Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta : Sámi oahpahusráđi čállingoddi ( sullii 25 virggi ) sirdojuvvo Sámediggái .
Det ble samtidig etablert en egen 50-post for Sametinget på departementets budsjett ( unntak fra Bevilgningsreglementets § 3 ) .	Seammás ásahuvvo departemeantta bušeahtas ( spiehkasteapmi Juolludusnjuolggadusaid § 3:s ) sierra 50-poasta Sámediggái .
Relativt detaljerte føringer for Sametingets virksomhet i tildelingsbrevet .	Juolludusreivves oalle dárkilis čujuhusat Sámedikki doibmii .
Kulturdepartementet : Overføring av forvaltningen av Samisk spesialbibliotek til Sametinget ( 3,6 mill. kr , bevilgningen fordoblet fra året før , og det etableres til sammen fire stillinger til biblioteket ) .	Kulturdepartemeanta : Sirdá Sámi sierrabibliotehka hálddašeami Sámediggái ( 3,6 milj. kruvnno , beali stuorát juolludus ovddit jagi ektui ja bibliotehkii ásahuvvojit oktiibuot njeallje virggi ) .
2001 Barne- og familiedepartementet : Overføring av forvaltningen av det særskilte tilskuddet til samiske barnehager til Sametinget ( 8,1 mill. kr , økt med 1,1 mill. kr fra 2000 ) .	2001 Mánáid- ja bearašdepartemeanta : Sirdá sámi mánidgárddi sierra doarjaga hálddašeami Sámediggái ( 8,1 milj. kruvnno , lassánan 1,1 milj. kruvnnuin 2000 rájes ) .
Det ble samtidig etablert en egen 50-post for Sametinget på Barne- og familiedepartementets budsjett .	Mánáid- ja bearašdepartemeantta bušeahtas ráhkaduvvo sierra 50-poasta Sámediggái .
Sametinget er , jf. tildelingsbrevet , delegert myndighet til selv å fastsette mål og resultatkrav for ordningen .	Juolludusreivve vuođul lea Sámediggi fápmuduvvon ieš mearridit ortnega ulbmiliid ja boađusgáibádusaid .
Miljøverndepartementet : Sametinget overtar forvaltningen av samiske kulturminner med hjemmel i kulturminneloven ( tidligere var myndigheten delegert Samisk kulturminneråd ) .	Birasgáhttendepartemeanta : Sámediggi oažžu sámi kulturmuittuid hálddašanovddasvástádusa kulturmuitolága lága vuođul ( ovdal lei váldi fápmuduvvon Sámi kulturmuitoráđđái ) .
Miljøverndepartementet og Riksantikvaren har instruksjonsmyndighet og omgjøringskompe-	Birasgáhttendepartemeanttas ja Riikaantikváras lea bagadanváldi ja rievdadangelbbolašvuohta
tanse ved klage og av eget tiltak , jf. forskrift om faglig ansvarsfordeling etter kulturminneloven , kap. 3 Delegering av myndighet etter kulturminneloven § 12. 2002 Kulturdepartementet : Opprettelse av en ny post 320 , post 53 Samiske kulturformål .	váidagiid hárrái ja iežas oainnu mielde , vrd. láhkaásahusa fágalaš ovddasvástádusjuohkima birra kulturmuitolága mielde , kap. 3 Fápmudeapmi kulturmuitolága mielde § 12. 2002 Kulturdepartemeanta : Ođđa poasta 320 , poasta 53 Sámi kulturulbmilat ásahuvvo .
Sametinget overtar forvaltningen av og tildeling av tilskudd til - Samiske festivaler ( 0,4 mill. kr ) - Samiske kunstnerstipend og stipendkomitévederlag ( 1,2 mill. kr ) - Utstillingsvederlag til samiske kunstinstitusjoner ( 0,1 mill. kr ) - Beaivváš Sámi Teáhter ( 10,2 mill. kr ) - Stedsnavnstjenesten ( 1 stilling , 0,5 mill. kr ) - Oppfølging av samelovens språkregler .	Sámediggi hálddašišgoahtá ja juolludišgoahtá doarjaga - Sámi festiválaide ( 0,4 milj. kr ) - Sámi dáiddárstipeandda ja stipeandalávdegoddebuhtadusa ( 1,2 milj. kr ) - Čájáhusbuhtadusa sámi dáiddaásahusaide ( 0,1 milj. kr ) - Beaivváš Sámi Teáhterii ( 10,2 milj. kr ) - Báikenammabálvalussii ( 1 virgi , 0,5 milj. kr ) - Sámi giellanjuolggadusaid čuovvoleapmi .
Usikkert hva dette innebærer .	Eahpesihkar maid dat mearkkaša .
- Mobil bibliotektjeneste – samiske bokbusser ( 3,2 mill. kr ) - Samiske museer på tilskuddsordningen for museer - De samiske samlinger ( 2,87 mill. kr ) - Samisk arkiv ( 0,65 mill. kr ) ( i 2005 overført til Riksarkivaren ) Total bevilgning 29,1 mill. kroner .	- Johtti girjeráđusbálvalus – sámi girjebusset ( 3,2 milj. kr ) - Sámi museat museadoarjaortnegis - Sámi vuorkádávvirat ( 2,87 milj. kr ) - Sámi arkiiva ( 0,65 milj. kr ) ( 2005:s sirdojuvvon Riikaantikvárii ) Ollislaš juolludus 29,1 milj. kruvnno .
Jf. tildelingsbrevet er det lagt inn ” en realøkning på 2 mill. kroner til styrking av de omtalte formålene og til administrasjon ” .	Vrd. juolludusreivve masa lea biddjon ” 2 milj. kruvnno duohtalassáneapmin namuhuvvon ulbmiliid nannemii ja hálddašeapmái ” .
Usikkert hvilke fullmakter som er gitt vedrørende fastsettelse av retningslinjer for ordningene .	Eahpesihkar makkár fápmudusat leat addon ortnegiid njuolggadusaid dohkkeheami hárrái .
2003 Kommunal- og regionaldepartementet : Sametinget gis i sameloven § 1-6 annet ledd myndighet til å fastsette forskrifter om bruk av det samiske flagget ( tilføyd ved lov 11. april 2003 nr. 22 ) .	2003 Gielda- ja guovlodepartemeanta Sámedikkis lea sámelága § 1-6 nuppi lađđasa mielde váldi mearridit láhkaásahusaid sámi leavgga geavaheapmái ( lasihuvvon Cuoŋománu 11. b. 2003 lágas nr. 22 ) .
Slike forskrifter ble fastsatt av Sametinget 27. mai 2004 .	Dakkár njuolggadusat dohkkehuvvojedje Sámedikkis miessemánu 27. b. 2004:s .
Miljøverndepartementet : Bevilgningen til Sametinget gis over 50-post ( kap. 1429 , post 50 Tilskudd til samisk kulturminnevernarbeid ) .	Birasgáhttendepartemeanta : Juolludus Sámediggái addo 50-poastta bokte ( kap. 1429 , post 50 Doarjja sámi kulturmuitosuodjalus bargui ) .
Samtidig ble tilskuddet fordoblet til 2 mill. kroner .	Seammás duppalastui doarjja 2 milj. kruvdnui .
2005 Kulturdepartementet : Sametinget overtok forvaltningen av stiftelsen Samisk arkiv i 2002 , samtidig med at forvaltningsansvaret for en rekke andre kulturordninger ble overført til Sametinget .	2005 Kulturdepartemeanta : Sámediggi válddii badjelasás Sámi arkiiva vuođđudusa hálddašeami 2002:s , seammás go olu eará kulturortnegiid hálddašanovddasvástádus sirdojuvvui Sámediggái .
Etter denne utredningen og Sametingets vedtak ble Samisk arkiv fra 2005 organisatorisk og økonomisk underlagt Riksarkivaren .	Maŋŋel dan čielggadeami ja Sámedikki mearrádusa sirdojuvvui Sámi arkiiva 2005:s organisatoralaččat ja ekonomalaččat Riikaantikvára vuollái .
Samtidig ble det overført 0,7 mill. kroner fra Sametinget til Riksarkivaren .	Seammás sirdojuvvui Sámedikkis 0,7 milj. kruvnno Riikaantikvárii .
Samisk arkiv er en avdeling under Arkivverket , og finansieres med bevilgning over statsbudsjettet og tilskudd fra Kautokeino kommune .	Sámi arkiiva lea Arkiivadoaimmahaga vuollásaš ossodat ja ruhtaduvvo stáhtabušeahta bokte ja Guovdageainnu suohkana doarjaga bokte .
http://www.riksarkivet.no/samisk/om.html .	http://www.riksarkivet.no/samisk/om.html .
Kunnskapsdepartementet : I Lov om universiteter og høyskoler ( i kraft fra 1. august 2005 ) , § 9-4 ( 5 ) , gis Sametinget myndighet til å foreslå eksterne styremedlemmer til Samisk høgskole .	Máhttodepartemeanta : Universitehta ja allaskuvlalágas ( fápmuiboahtán borgemánu 1. b. 2005 ) , § 9-4 ( 5 ) , oažžu Sámediggi válddi nammadit olggobealde stivralahtuid Sámi allaskuvlii .
Miljøverndepartementet : Etter Forskrift om endring i forskrift om faglig ansvarsfordeling mv. etter kulturminneloven ( i kraft 1. januar 2005 ) gis Sametinget myndighet på kulturminnevernområdet ( tidligere var dette gitt Samisk kulturminneråd ) .	Birasgáhttendepartemeanta : Láhkaásahusas láhkaásahusa rievdaeami birra fágalaš ovddasvástádusjuohkima hárrái j. ea. kulturmuitolága mielde ( fápmuiboahtán ođđajagimánu 1. b. 2005 ) oažžu Sámediggi válddi kulturmuitosuodjalussuorggis ( ovdal lei Sámi kulturmuitoráđis dát váldi ) .
Sametinget er sektormyndighet for samisk kulturminnevern i plan- og byggesaker etter plan- og bygningsloven .	Sámediggi lea sámi kulturmuitosuodjalusa suorgeeiseváldi plána- ja huksenáššiin plána- ja huksenlága olis .
I tillegg til formell vedtakskompetanse	Lassin
etter kulturminneloven , omfatter Sametingets ansvar ivaretakelse av samisk kulturminnehensyn i plan- og byggesaker etter plan- og bygningsloven .	formála mearrádusgelbbolašvuhtii kulturmuitolága bokte , lea Sámedikkis ovddasvástádus áittardit sámi kulturmuitobeliid plána- ja huksenáššiin plána- ja huksenlága olis .
Videre gis det retningslinjer for Sametinget oppgaver .	Dasto leat Sámedikki doaimmaide njuolggadusat .
Miljøverndepartementet : I Forskrift om forvaltning av rovvilt ( i kraft 1. april 2005 ) , § 5 gis Sametinget myndighet til å oppnevne medlemmer til regionale rovviltnemnder fra Hedmark og nordover .	Birasgáhttendepartemeanta : Láhkaásahusas boraspiriid hálddašeami birra ( fápmuiboahtán cuoŋománu 1. b. 2005 ) , § 5 oažžu Sámediggi válddi nammadit lahtuid guovlluid boraspirenammagottiide Hedmárkkus davás .
2006 Justisdepartementet : Finnmarksloven ( i kraft 1. juli 2006 ) gir følgende myndighet til Sametinget : - § 4 : Sametinget kan gi retningslinjer for hvordan virkningen for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes .	2006 Justiisadepartemeanta : Finnmárkkuláhka ( fápmuiboahtán suoidnemánu 1. b. 2006 ) addá Sámediggái čuovvovaš válddi ( dás jorgaluvvon ) : - § 4 : Sámediggi sáhttá addit njuolggadusaid dasa movt nuppástuvvon meahccegeavaheami váikkuhusat sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoibmii ja servodateallimii galget árvvoštallojuvvot .
Retningslinjene skal godkjennes av departementet .	Njuolggadusaid galgá departemeanta dohkkehit .
Departementet prøver om retningslinjene ligger innenfor rammen av første punktum , og om de er utformet på egnet måte .	Departemeanta iská leat go njuolggadusat vuosttaš čuoggá rámmaid siskkobealde , ja leat go heivvolaččat hábmejuvvon .
- § 7 : Oppnevning av medlemmer til Finnmarkseiendommens styre .	- § 7 : Stivranammadeapmi Finnmárkkuopmodaga stivrii .
Kunnskapsdepartementet : Forskrift om rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver , kap. 5 Samarbeid , punkt 5.6 .	Máhttodepartemeanta : Láhkaásahus mánáidgárddiid sisdoalu ja doaimma rámmaplána birra , kap. 5 Ovttasbargu , čuokkis 5.6 .
Sametinget : ” Sametinget forvalter midler som kan benyttes til tiltak for samiske barn i barnehager og kan gi veiledning og bistand til personalet uavhengig av hvor i landet barnehagen ligger . ”	Sámediggi : . ” Sámediggi hálddaša ruđaid mat geavahuvvojit mánáidgárddiid sámi mánáid doaimmaide ja sáhttá addit bagadeami ja veahki bargiide beroškeahttá das gos riikkas mánáidgárdi lea . ”
Arbeids- og inkluderingsdepartementet : I Vedtekter for Samefolkets fond , fastsatt ved kgl.res. 22. september 2006 , angis Sametingets rolle i forvaltningen av fondet , bl.a. at Sametinget oppnevner fondets styre og kan fastsette nærmere retningslinjer og prioriteringer for forvaltningen av fondets avkastning i samsvar med vedtektene .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta Sámeálbmotfoandda njuolggadusain , dohkkehuvvon čakčamánu 22. b. 2006 gon . res. čilgejuvvo Sámedikki rolla foandda hálddašeamis , ee. ahte Sámediggi nammada foandda stivrra ja sáhttá mearridit dárkilet njuolggadusaid ja vuoruhemiid foandda vuoittu hálddašeami dáfus njuolggadusaid vuođul .
Også klageadgang på vedtak gjort av fondets styre omtales .	Maiddái foandda stivrra mearrádusaid váidingeaidnu čilgejuvvo .
Kulturdepartementet : I Lov om stadnamn ( endring i kraft 1. august 2006 ) gis følgende myndighet til Sametinget : § 10 Klage : ” I klagesaker av prinsipiell karakter kan klagenemnda gi Norsk språkråd , Sametinget og departementet høve til å uttale seg . ”	Kulturdepartemeanta : Báikenammalágas ( rievdadus fápmuiboahtá borgemánu 1. b. 2006 ) addo čuovvovaš váldi Sámediggái ( dás jorgaluvvon ) : § 10 Váidin : ” Prinsihpalaš váidináššiin sáhttá váidinnammagoddi addit Norgga giellaráđđái , Sámediggái ja departementii vejolašvuođa buktit cealkámuša . ”
§ 11 : Sametinget oppnevner konsulenter for samiske stedsnavn .	§ 11 : Sámediggi nammada sámi báikenammakonsuleanttaid .
Nærings- og handelsdepartementet : I lov om bergverk § 7 a .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta Báktelágas § 7a .
Særregler om skjerping i Finnmark angis Sametinget som en av instansene som skjerperen skal varsle .	Sierranjuolggadusat roggama birra Finnmárkkus lea Sámediggi okta dain ásahusain maiddá roggi galgá dieđihit .
I § 22 a Særregler om muting i Finnmark angis Sametinget som en av instansene som skal gis anledning til å uttale seg om søknader om muting .	§ 22a:s Sierranjuolggadusat ohcama birra Finnmárkkus lea Sámediggi okta dain ásahusain mii galgá oažžut vejoalšvuođa buktit cealkámuša ohcanlobiid birra .
Dersom Sametinget eller Finnmarkseiendommen som grunneier går imot at søknaden innvilges , skal søknaden avgjøres av departementet .	Jus Sámediggi dahje Finnmárkkuopmodat vuođđoeaiggádin hilgu ohcamuša , de galgá departemeanta mearridit ohcamuša .
2007 Kulturdepartementet : I Forskrift om utførsel og innførsel av kulturgjenstander ( i kraft 1. januar 2007 ) , § 7 angis Sametinget som klageinstans i saker som gjelder samiske kulturminner .	Láhkaásahusas kulturbiergasiid olggosdoalvuma ja sisafievrrideami birra ( fápmuiboahtán ođđajagimánu 1. b. 2007 ) , § 7 lea Sámediggi nammaduvvon váidinásahussan sámi kulturmuittuid áššiin .
Vedlegg 4 .	Mielddus 4 .
Sametingets fordeling av tilskudd 2005-2007 Jf. Sametingets budsjettvedtak november 2006 , sak Sak 046/06 Sametingets budsjett 2007 Tabell 4.0	Sámedikki doarjjajuohkin 2005-2007 Vrd. Sámedikki bušeahttamearrádusa skábmamánu 2006 , Ášši 046/06 Sámedikki bušeahtta 2007 Tabealla 4.0
Samletabell - Samisk opplæring	Čohkkentabealla – Sámi oahpahus
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n ) Poasta
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
opplæring-læremiddelutv .	Vuođđoskuvla ja joatkkaoahp .
Kompetanseheving Barnehager	- oahpponeavvoráhk .
Post 100 10000 10001 10002 10003	Gelbbolašvuođalokten Mánáidgárddit
Grunnskole og videregående opplæring	Poasta 100 Doaibma 10000 10001 10002 10003
FoU-midler ( tidl. under post 22 )	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
( i 1000 kr . )	1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
a ) I 2006 ble det overført kr 500 000 fra post 100 til post 899 pga. evaluering av tilskudd til læremiddelutvikling , denne oveføringen tilbakeføres i 2007 .	a ) 2006:s sirdojuvvui kr 500 000 poasta 100:s poasta 899:ii oahpponeavvodoarjaga evaluerema geažil , dat sirdin máhcahuvvo 2007:s . Tabealla 4.2
Tabell 4.2 Post 101 10100 10101 10102	Poasta 101 Doaibma 10100 10101 10102
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Stipend for samiske elever i videregående skole Faglig kompetanseheving Stipend til høyere utdanning	Sámi joatkkaskuvllaohppiid stipeanda Fágalaš gelbbolavuođa lokten Alit oahpu stipeanda
Barnehager	Mánáidgárddit
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n )
Benevnelse	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Tilskudd til samiske barnehager Læremidler til barnehager Tidskrift for samiske barnehager	Doarjja sámi mánáidgárddiide Oahpponeavvut mánáidgárddiide Sámi mánáidgárddiid áigečála
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
Samletabell - Samisk språk	Tabealla 5.0 Čoahkketabealla - Sámegiella Poasta
Post 150 151 152 153 154 155	Doaibma 150 151 152 153 154 155
Tospråklighetstilskudd Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet Grunntilskudd til språksentre Samisk er tøft - Oppfølgningstiltak ( Ny ) Samisk korrekturprogram	Guovttegielalašvuođadoarjja Hálddašanguovllu giellaprošeavttat Giellaprošeavttat hálddašanguov . olggobealde Giellaguovddážiid vuođđodoarjja Sámegiella lea tøffa - Čuovvolandoaibma ( Ođđa ) Sámegiel divodanprográmma
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n ) Submi
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
a ) Regnskapstallene for 2005 er både innenfor og utenfor forvaltningsområdene .	a ) 2005 rehketdoallologut leat sihke siskkobealde ja olggobealde hálddašanguovlluid .
Vedlegg 3	Vedlegg 3
Side 1 av 8	Side 1 av 9
Tabell 5.1 Post 150 15000 15001 15002 15003 15004 15005 15006 15007 15008 15009 Tospråklighetstilskudd Benevnelse	Tabealla 5.1 Guovttegielalašvuođa doarjja Poasta 150 Doaibma 15000 15001 15002 15003 15004 15005 15006 15007 15008 15009
Post 151 15100	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune Kárášjoga gielda / Karasjok kommune Deanu gielda / Tana kommune Porsánggu gielda / Porsanger kommune Unjárgga gielda / Nesseby kommune Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune Finnmárkku fylkkagielda / Finnmark fylkeskommune Romssa fylkkasuohkan / Troms fylkeskommune Tysfjord kommune Nordland fylkeskommune	Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune Kárášjoga gielda / Karasjok kommune Deanu gielda / Tana kommune Porsáŋggu gielda / Porsanger kommune Unjárgga gielda / Nesseby kommune Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune Finnmárkku fylkkagielda / Finnmark fylkeskommune Romssa fylkkasuohkan / Troms fylkeskommune Tysfjord kommune / Divttasvuona suohkan Nordland fylkeskommune / Nordlándda fylkkagielda
Sum Tabell 5.2	Tabealla 5.2 Giellaprošeavttat hálddašanguovllu siskkobealde Poasta 151 Doaibma 15100
( i 1000 kr . )	0,0 % ( 1000 kr:n )
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet Benevnelse	Tabealla 5.3 Giellaprošeavttat hálddašanguovllu olggobealde Poasta 152 Doaibma 15200
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet	Giellaprošeavttat hálddašanguovllu olggobealde
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006 Bud 2007 +/- 07-Rev 06	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006 450 450 450 450 450 450 450 450
Porsanger Kåfjord Tysfjord Evenes Nesseby Tana Ullsfjord Røros Alta	Porsáŋgu Gáivuotna Divttasvuotna Evenášši Unjárga Deatnu Moskavuotna Røros Áltá
Samisk er tøft - Oppfølgningstiltak Benevnelse	Sámegielkampánjjat Tearbmaprošeavttat – davviriikkalaš ovttasbargu
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
Tabell 5.6	Submi 1 000
Tabell 5.5	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Benevnelse Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
Side 2 av 8	Side 2 av 9
Tabell 6.0	Tabealla 6.0
Samletabell - Kultur	Čoahkketabealla - Kultuvra
Benevnelse	Poasta Doaibma
Samisk kulturfond Samiske forlag Samiske kulturhus Samiske kulturorganisasjoner Samiske festivaler - grunntilskudd Samisk idrett Samisk teater Samisk kunst Samiske publikasjoner	Sámi kulturfoanda Sámi lágádusat Sámi kulturviesut Sámi kulturorganisašuvnnat Sámi festiválat- vuođđodoarjja Sámi valáštallan Sámi teáhter Sámi dáidda Sámi álmmuheamit
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	( 1000 kr:n ) RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06
Avvik i %	Erohus %
a ) Samisk hus i Oslo skal evalueres snarest i 2007 .	a ) Sámi viessu Oslos evaluerejuvvo áramusat 2007:s .
Sametingets tilskuddsstyre vurderer å gi kr 50 000 til dette arbeidet .	Sámedikki doarjjastivra árvvoštallá addit kr 50 000 dan bargui .
Tabell 6.1 Post 200 20000 20010 20020 20030 20040 20050 20060	Tabealla 6.1 Poasta 200 20000 20010 20020 20030 20040 20050 20060
Samisk kulturfond	Sámi kulturfoanda
Benevnelse Litteratur Musikk Billedkunst / duodji Teaterformål Barns oppvekstvilkår Andre tiltak Samiske språklige tegneserier	Doaibma Girjjálašvuohta Musihkka Govvadáidda / duodji Teáhterulbmilat Mánáid bajásšaddaneavttut Eará doaimmat Sámegiel lohkanráiddut
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 7 625
Avvik i %	Buš 2007
a ) b )	a ) b . )
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	( 1000 kr:n ) +/- 07-Rev 06
a ) I 2006 var dette under post 208 samiske publikasjoner .	a ) 2006:s gulai dát poasta 208:ii sámi almmuheamit . b . )
b ) Sametingets tilskuddstyre vurderer støtte for å sikre samisk språklige tegneserier på nord- , lule- og sør-samisk , etter søknad .	Sámedikki doarjjastivra árvvoštallá doarjut sámegiel lohkanráidduid davvi- , julev- ja lullisámegillii ohcamušaid mielde .
Tabell 6.2 Post 201 20100	Tabealla 6.2 Poasta 201 20100
Samiske forlag	Sámi lágádusat
Benevnelse	Doaibma
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005
Post 202 20200 20201 20202 20203 20204 20205 20206 20207 20208 20209 20210 20211	Poasta 202 20200 20201 20202 20203 20204 20205 20206 20207 20208 20209 20210 20211 Submi
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06
Tabell 6.3	Tabealla 6.3
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n )
Samiske kulturhus	Sámi kulturvisttit
Benevnelse	Doaibma
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 ( 1000 kr:n ) Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06
Avvik i %	Erohus %
Árran Julevsame Guovdasj , Tysfjord Sámi Dáiddaguovddáš , Karasjok Ája Samisk Senter , Kåfjord Sjøsamisk kompetansesenter , Billefjord Sijti Jarnge , Hattfjelldal Várdobáiki , Evenes / Skånland Gamtofta , Sørreisa Pitesamisk hus Samisk hus i Oslo Vilgesvárri Lásságámmi Samisk hus i Senja	Árran Julevsáme Guovdasj , Divttasvuotna Sámi Dáiddaguovddáš , Kárášjohka Ája Samisk Senter , Gáivuotna Sjøsamisk kompetansesenter , Billávuotna Sijti Jarnge , Arborde Várdobáiki , Evenášši / Skánit Gamtofta , Ráisavuotna Bihttámsámi viessu Sámi viessu Oslos Vilgesvárri Lásságámmi Sámi viessu Saččas a )
a ) Sametingets tilskuddstyre vurderer støtte til Alta Siida , etter søknad .	a ) Sámedikki doarjjastivra árvvoštallá addit doarjaga Álttá siidii , ohcamuša mielde .
Tabell 6.4 Post 203 20300 20301 20302 Sum	Tabealla 6.4 Poasta 203 20300 20301 20302
Samiske kulturorganisasjoner Benevnelse	Sámi kulturorganisašuvnnat
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	Namma RR 2005 Buš 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06
Avvik i %	Erohus %
( i 1000 kr . )	Doaibma
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 ( 1000 kr:n ) Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06
a ) 1 520	Erohus %
Riddu Riđđu Musikkfestivalen i Kautokeino Markomeannu Påskefestivalen i Karasjok	Riddu Riđđu Guovdageainnu musihkkafestivála Markomeannu Kárášjoga beassášfestivála
a ) Sametingets tilskuddstyre vurderer støtte til Skippagurra festival , etter søknad .	Sámi Fágalaš girječálliid ja Jorgaleddjiid Searvi DSJ-Doajmmasiebbre Julevsábme Sámi museasearvi
0,0 % Benevnelse	Submi Tabealla 6.5
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n ) a )
a ) I tillegg har SVL-Norga fått tildelt kr 300 000 i spillemidler fra KKD i 2006 .	a ) Sámediggi árvvoštallá addit doarjaga Skiippágurrafestiválii , ohcamuša mielde .
Tabell 6.7 Post 206 20600 20601	Tabealla 6.6 Poasta 205 20500 20501
Samisk teater	Sámi valáštallan
Benevnelse	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	Rev 2006
Post 207 20700 20710	Buš 2007 +/- 07-Rev 06
Benevnelse	Sámi Valáštallan Lihttu ( SVL . )
Post 208 20800 20801 20802 20803 20804	- Norga Sámi spábbačiekčanlithttu ( SSL . )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	- Samisk fotballforbund RR 2005
Samisk kunstneravtale Utstillingsvederlag for samiske kunstnere	Poasta 207 20700 20710 Poasta 207 20700 20701 20702 20703 Submi
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06
( i 1000 kr . )	Sámi dádda Doaibma
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	0,0 % RR 2005 Buš 2006 Erohus %
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06
Avvik i %	Erohus %
Tabell 7.0 Samisk bibliotektjeneste	Beaivváš Sámi Teáhter Máttasámi teáhter
Post	Submi
Benevnelse	Tabealla 6.8
RR 2005	RR 2005
Rev 2006	Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06
Side 4 av 8	Side 4 av 9
Avvik i %	0,0 % Doaibma
Tabell 7.1 Post 250 25000 25001 25002 25003 25004 25005 25006	( 1000 kr:n )
Tilskudd til de samiske bokbussene Benevnelse	RR 2005
3,5 % Tildelt 2005 Tildelt 2006 Bud 2007	Rev 2006 400 200 300 750 300
10,2 % ( i 1000 kr . )	+/- 07-Rev 06 Erohus %
Samisk utviklingsfond Duodjiinstitusjoner og organisasjoner Goahtegearret	a ) 2007:s sirdojuvvo poasta 20804 sámegiel govvaráiddut sámi kulturfoandda postii 20060 .
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	3,5 % RR 2005 Buš 2006
Avvik i %	Rev 2006
466 466 200 1 051 489 1 061 1 172 Samletabell - Samisk næring Benevnelse	Johtti girjerájusbálvalusat Sámi girjerájusbálvalusat Sámi girjebussiid investeremat
Post 300	Submi
Tabell 8.1	( 1000 kr:n )
Avvik 07 - 06	Erohus 07 - 06
Benevnelse Fiskeri Jordbruk Duodji avtale Variert næringsliv Interreg	Tabealla 8.0 Čoahkketabealla – Sámi ealáhusat Poasta 300 301 302
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
a ) b ) c ) Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	Tabealla 8.1 Sámi ovdánahttinfoanda
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Poasta 300 Doaibma Submi
Avvik i %	Erohus i %
Duodjiinstitusjoner og organisasjoner Benevnelse	b ) Kr 700 000 lea biddjon Interregprogrammii .
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
Tabell 8.4 Post 302 30200 Goahtegearret Benevnelse	Tabealla 8.3 Duodjeásahusat ja organisašuvnnat Poasta 301 Doaibma 30100 30022 30023 30024
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006 a )	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Goahtegearret	Duodjeinstituhtta Olmmáivákki duodjesearvi Unjárgga Sámiid Duodji Duojáriid Dállu OS
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
Kulturminnevern Museer Forskning og dok. .	Tabealla 8.4 Goahtegearret Poasta 302 Doaibma 30200
Grenselosene i Tysfjord	Goahtegearret
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006 a )
Kulturminnevern	Tabealla 9.0 Čoahkketabealla – Sámi biras- ja kultursuodjalus Poasta
( i 1000 kr . )	Divttasvuona rádjelosat
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006 Bud 2007 +/- 07-Rev 06	0,0 % RR 2005 Buš 2006 Rev 2006 1 538 10 793
Tabell 9.2 Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
Tabell 9.1	( 1000 kr:n )
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
a ) SVD .	Side 6 av 9
b ) Samien Sitje har også fått overført kr 500 000 gjennom museumsreformen ( post 40111 ) i fast driftstilskudd .	Poasta 401 Doaibma 40100 40101 40102 40103 40104 40105 40106 40107 40108 40109 40110 40111 40112
Benevnelse	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006 a )	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007+/- 07-Rev 06 Avvik i %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
a ) Ved statsbudsjettet for 2006 ble Sametinget tildelt kr 5 400 000 i prosjektmidler fra Helse- og omsorgsdepartementet .	, Guovdageaidnu , Goavkejohka ja Porsáŋgu doibmet 01.07.06 oktasaččat Davvioarjesámi museasiidda bokte .
Da tildelingsbrevet kom i 2006 var tildeling for 2006 på kr 5 700 000 .	Davvioarjesámi museasiida lea ožžon kr 500 000 museaođastusa bokte ( poasta 40111 ) fásta doaibmadoarjjan .
Kr 1 200 000 går til post 01 til lønn av to stillinger , kr 150 000 går til post 800 til Helse- og sosialseminar og kr 500 000 går til post 899 evaluering av tilskudd .	b ) Samien Sitje lea maiddái ožžon kr 500 000 museaođastusa bokte ( poasta 40111 ) fásta doaibmadoarjjan . c ) Nuortasámi musea ii leat ožžon doarvái ruđa doibmii ja lea ožžon doarjaga kulturfoanddas .
Reginonal utvikling og samarbeid	Doarjja berre danne lasihuvvot .
( i 1000 kr . ) Samarbeidsavtaler med fylkeskommunene	Tabealla 10.0 Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálaáŋgiruššan Poasta Doaibma 450
RR 2005 Bud 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Rev 2006	Erohus %
Bud 2007+/- 07-Rev 06 Avvik i %	Sámediggi eaktuda unnimusat seamma supmi 2007:s .
a ) Kr 100 000 øremerkes til filmfestivalen i Kautokeino og tilskudd utover dette søkes løst gjennom samarbeidsavtalen med Finnmark fylkeskommune .	Kr 1 200 000 manná postii 01 guovtti virggi bálkái , kr 150 000 manná postii 800 Dearvvašvuođa- ja sosiálasemináraide ja kr 500 000 manná postii 899 doarjagiid evalueremii .
Tabell 12.0 Internasjonalt arbeid	Tabealla 11.0Guovllu ovdánahttin ja ovttasbargu
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	Poasta Doaibma 500 RR 2005
- Arctic Winter Games	Submi
Post 552 55200 Post 553 55300 55301	Ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	( 1000 kr:n ) RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	+/- 07-Rev 06
Annet internasjonalt arbeid / Urfolksrettigheter Benevnelse	Barentsovttasbargu
( i 1000 kr . )	Poasta 551 Doaibma
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	+/- 07-Rev 06
Annet internasjonalt arbeid / Urfolksrettigheter	Barentsovttasbargu Barentseamiálbmotkantuvra Murmánskkas
Tilskudd til grenseoverskridende tiltak Benevnelse	Eará riikkaidgaskasaš bargu / Eamiálbmotvuoigatvuođat
( i 1000 kr . )	Poasta 552 Doaibma
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 ( 1000 kr:n ) Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	+/- 07-Rev 06
Tabell 12.3	Poasta 553 Doaibma
1 219 Sum	Buš 2007
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	+/- 07-Rev 06
Sámi Válaštallan Lihttu ( SVL . )	Sámi Valášštallan Lihttu ( SVL . )
- Arctic Winter Games Benevnelse	- Arctic Winter Games
( i 1000 kr . )	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 ( 1000 kr:n ) Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	+/- 07-Rev 06
Sámi Válaštallan Lihttu ( SVL . )	Sámi Valáštallan Lihttu ( SVL . )
- Arctic Winter Games	- Arctic Winter Games
a ) Det blir ikke arrangert Artic Winter Games i 2007 .	a ) 2007:s eai lágiduvvo Arctic Winter Games .
Bevilgningen gis til dekning av administrative utgifter .	Juolludus addojuvvo hálddahusgoluid gokčamii .
Tabell 13.0 Likestillingstiltak generelt Post	Tabealla 13.0 Dásseárvodoaimmat oppalaččat
Benevnelse	( 1000 kr:n )
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 Avvik i %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
a ) Forskning på likestilling overføres undet post 651 , dette for å samle alle likestillingstiltak undet ett .	a ) Dásseárvodutkan sirdojuvvo postii 651 , vai buot dásseárvodoaimmat šaddet ovtta sadjái .
Tabell 14.0 Samisk statistikk Post	Tabealla 14.0 Sámi statistihkka
Benevnelse	( 1000 kr:n )
700 ( i 1000 kr . )	Poasta Doaibma 700
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006 300
Tabell 15.0 Andre tilskudd - støtte til politisk arbeid	Tabealla 15.0Eará doarjagat – doarjja politihkalaš bargguide
750 751 752 753 Avvik i %	Poasta Doaibma 750 751 752 753 Submi
Bud 2007 +/- 07-Rev 06 0,0 %	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
Benevnelse	( 1000 kr:n )
RR 2005	RR 2005 a )
Rev 2006	Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
a ) Sametingets tilskuddstyre vil vurdere etableringsstøtte til andre samiske hovedorganisasjoner etter søknad .	a ) Sámediggi doarjjastivra áigu árvvoštallat addit ásahandoarjaga eará sámi váldoorganisašuvnnaide ohcamuša mielde .
Tabell 16.0 Post 800 80001 80002 80003 80004 80005 80006 80007	Poasta 800 Doaibma 80001 80002 80003 80004 80005 80006 80007
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06
Avvik i %	Erohus %
a ) Sum	vuolde )
a ) Sametinget har i 2006 tildelt midler fra post 651 “ Andre likestillingstiltak ” til likestillingskonferansen .	a ) Sámediggi lea 2006:s juolludan ruđaid poasttas 651 “ Eará dásseárvodoaimmat ” dásseárvokonferánsii .
Av denne grunn er det ikke avsatt egne midler til konferansen i 2007 .	Danne eai leat várrejuvvon sierra ruđat konferánsii 2007:s . Tabealla 17.0Bálkkašumiid juohkin
Tabell 17.0 Post 850 85001 85003	Poasta 850 Doaibma 85001 85003
RR 2005 Bud 2006 Rev 2006	RR 2005 Buš 2006 Rev 2006
Likestillingspris Idrettspris for ungdom	Dásseárvobálkkašupmi Nuoraid valáštallanbálkkašupmi
Post 899 89900 89901 89902 Sum	Buš 2007 +/- 07-Rev 06 Erohus %
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Submi
Andre virkemidler RR 2005 Bud 2006 Rev 2006 a )	RR 2005 Buš 2006 a )
Bud 2007 +/- 07-Rev 06	Buš 2007 +/- 07-Rev 06
Avvik i %	Erohus %
a ) For 2007 overføres kr 500 000 fra post 300 , og kr 500 000 fra post 450 til post 899 pga evaluering av tilskuddsordningen for samisk utviklingsfond og helse- og sosialmidler .	a ) 2007:s sirdojuvvo kr 500 000 poasttas 300 , ja kr 500 000 poasttas 450 postii 899 sámi ovdánahttinfoandda ja dearvvašvuođa- ja sosiálaruđaid doarjjaortnega evaluerema geažil .
Vedlegg 3	Vedlegg 3
Side 8 av 8	Side 9 av 9
Vedlegg 5 .	Mielddus 5 .
Sametingets oppnevning / deltakelse til styrer , råd og utvalg Oversikten er ikke uttømmende .	Sámedikki nammadeamit / searvan stivrraide , ráđiide ja lávdegottiide Válddahallan ii leat ollislaš .
Sametinget er gitt myndighet til å oppnevne eller foreslå styremedlemmer e.l. i følgende lover og forskrifter : - Reindriftsloven , § 6 Reindriftsstyre og § 7 Områdestyre - Universitets- og høgskoleloven , § 9-4 Styret ( Samisk høgskole ) - Finnmarksloven , § 7 Finnmarkseiendommens styre - Forskrift om forvaltning av rovvilt ( i kraft 1. april 2005 ) , § 5 regionale rovviltnemnder - Stadnamnlova , § 11 Sametinget oppnevner konsulenter for samiske stedsnavn .	Sámedikkis lea váldi nammadit dahje evttohit stivralahtuid čuovvovaš lágaid ja láhkaásahusaid olis : - Boazodoalloláhka , § 6 Boazodoallostivra ja § 7 Guovllustivra - Universitehta- ja allaskuvlaláhka , § 9-4 Stivra ( Sámi allaskuvla ) - Finnmárkkuláhka , § 7 Finnmárkkuopmodaga stivra - Láhkaásahus boraspiriid hálddašeami birra ( fápmuiboahtán cuoŋománu 1. b. 2005 ) , § 5 guovllu boraspirelávdegottit - Báikenammaláhka , § 11 Sámediggi nammada sámi báikenammakonsuleantta .
Sametinget har styreoppnevningsansvar m.v. for flere samiske institusjoner : - Frittstående institusjoner der Sametinget gir hoveddelen av driftsstøtten ( Sámiid Vuorká-Dávvirat , Beaivváš , Østsamisk museum ) - Frittstående institusjoner der Sametinget ikke gir noe driftstøtte , men oppnevner styrerepresentanter ( Kompetansesenteret for urfolks rettigheter , styret i Finnmarkseiendommen og Finnmarkseiendommens kontrollkomité ) - Forvaltningsorgan der Sametinget ikke har noen direkte styringsdialog ( Reindriftsstyre , Områdestyrer ) .	Sámedikkis lea stivranammadanovddasvástádus j. ea. máŋggaid sámi ásahusaide : - Friddja ásahusat maidda Sámediggi juolluda eatnasa doaibmadoarjagis ( Sámiid Vuorká-Dávvirat , Beaivváš , Nuortasámi musea ) - Friddja ásahusat maidda Sámediggi ii atte doaibmadoarjaga , muhto nammada stivraovddasteddjiid ( Álgoálbmogiid vuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš , Finnmárkkuopmodaga stivra ja Finnmárkkuopmodaga dárkkistanlávdegoddi ) - Hálddašanorgánat main Sámedikkis ii leat njuolgga stivradialoga ( Boazodoallostivra , Guovllustivrrat ) .
- Sametinget har også i en del sammenhenger som oppgave å foreslå representanter i ulike styrer ( Samisk høgskole , Helseforetak , Samiske videregående skoler ) Andre oppnevninger og deltakelser : - Forhandlingsutvalget reinbeitekonvensjonen - Samerettsutvalget sør - Europapolitisk forum , Sametingsrådet deltar - Nordisk embetsmannorgan for samisk spørsmål .	- Sámedikkis lea muhtun oktavuođain doaibman evttohit iešguđet stivrraide ovddasteddjiid ( Sámi allaskuvla , Dearvvašvuođafitnodat , Sámi joatkkaskuvllaide ) Eará nammadeamit ja searvamat : - Boazodoallokonvenšuvnna šiehtadallanlávdegoddi - Sámi vuoigatvuođalávdegoddi lulde - Eurohpapolitihkalaš forum , Sámediggeráđđi oassálastá - Davviriikkalaš sámi áššiid ámmátorgána .
Består av administrative representanter fra regjeringene og sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Suoma , Norgga ja Ruoŧa ráđđehusaid ja sámedikkiid hálddahuslaš ovddasteaddjit .
Sametingets direktør representerer Sametinget .	Sámedikki direktevra ovddasta Sámedikki .
Nr. : 50	Nr. : 50
Samisk språk- og kulturkompetanse i det offentlige skal bli bedre	Sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta almmolaš suorggis galgá buorránit
– Det er en forutsetning for gode og likeverdige offentlige tjenestetilbud til den samiske befolkningen at offentlige virksomheter har kunnskap om samiske forhold innenfor egen sektor .	– Jus galggaš leat vejolaš fállat buriid ja ovttadássásaš almmolaš bálvalusaid sámi álbmogii , de ferte almmolaš doaimmahusain leat máhttu sámi diliid birra iežaset surggiin .
Regjeringen vil derfor ha større fokus på den samiske brukers møte med offentlig forvaltning og tjenesteyting , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Danne áigu ge ráđđehus čalmmustit sámi geavaheddjiid deaivvadeami almmolaš hálddašemiin ja bálvalusdoaimmaiguin , dadjá bargo- ja searvadahttinministtaar Bjarne Håkon Hanssen .
– Alle offentlige organer har ansvar for å ivareta samepolitiske hensyn .	– Buot almmolaš orgánain lea ovddasvástádus váldit sámepolitihkalaš deastagiid vuhtii .
Omfanget av dette ansvaret vil variere fra virksomhet til virksomhet , men alle må ha et bevisst forhold til at disse hensyn skal ivaretas , sier Bjarne Håkon Hanssen .	Dán ovddasvástádusa viidodat rievddalda doaimmahusas doaimmahussii , muhto buohkat galget gozihit ahte dát deastagat váldojuvvojit vuhtii , dadjá Bjarne Håkon Hanssen .
Tilstrekkelig personell med samisk språk og kulturkompetanse er avgjørende viktig for samiske brukeres opplevelse av kvalitet i tjenestene .	Ahte leat doarvái sámegielalaš ja kulturmáhtolaš bargit , lea eaktu jus sámi geavaheaddjit galget vásihit ahte bálvalusat leat doarvái buorit .
Kommunikasjon og informasjon på samisk til samiske brukere er sentralt for å gi et tilstrekkelig godt tilbud .	Gulahallan ja diehtojuohkin sámegillii lea áibbas dehálaš jus galgá sáhttit addit sámi geavaheddjiide doarvái buori fálaldaga .
For eksempel er det innenfor helsesektoren slik at kommuner og helseforetak skal sørge for nødvendig tolkehjelp hvis helsepersonellet ikke har nødvendig språkkunnskap .	Dearvvašvuođasuorggis lea ovdamearkka dihtii nu ahte suohkan , suohkanat ja dearvvašvuođalágádusat galget fuolahit dárbbašlaš dulkonveahki jus dearvvašvuođabargiin ii leat doarvái giellamáhttu .
Manglende språkforståelse hos helsepersonell kan medføre feilbehandling og at alvorlig sykdom ikke blir oppdaget i tide .	Go dearvvašvuođabargiin lea váilevaš giellaipmárdus , de dat sáhttá dagahit boasttu divššu ja ahte váralaš dávddat eai fuomášuvvo doarvái árrat .
Tiltak for å bedre språk og kulturkompetansen i det offentlige :	Doaibmabijut buoridan dihtii sámi giella- ja kulturmáhtolašvuođa almmolašvuođas :
Regjeringen ønsker å rette større oppmerksomhet mot hvordan samepolitiske målsettinger og etablerte rettigheter kommer til praktisk uttrykk innenfor velferdsstatens ordninger og tilbud , slik at samer kan ha trygghet for at deres behov imøtekommes .	Ráđđehus háliida čalmmustit mo sámepolitihkalaš ulbmilat ja ásahuvvon vuoigatvuođat bohtet geavatlaš ávkin čálgostáhta ortnegiin ja fálaldagain , vai sámit sáhttet luohttit ahte sin dárbbut váldojuvvojit vuhtii .
I styringsdialogen med statlige virksomheter må det arbeides med å synliggjøre samiske hensyn .	Stivrenráđđádallamiin mat leat stáhtalaš doaimmahusaiguin , ferte ulbmil leat oažžut oidnosii sámi dárbbuid .
Et slikt arbeid er påbegynt til blant annet overfor Arbeids- og velferdsetaten , regionale helseforetak og det statlige barnevernet .	Dakkár áigumuš lea earret eará Bargo- ja čálgoetáhta , guvllolaš dearvvašvuođalágádusaid ja stáhtalaš mánáidsuodjalusa dáfus .
– Rekruttering av personell med samiskspråklig kompetanse er imidlertid en utfordring , og dette ønsker regjeringen å gjøre noe med , sier Bjarne Håkon Hanssen .	– Sámegielalaš fidnomáhtolaš bargiid háhkan lea dattetge hástalus , ja dán dili háliida ráđđehus buoridit , dadjá Bjarne Håkon Hanssen .
– Utfordringen fremover vil derfor være å skape best mulig rekrutteringsgrunnlag , samt å stimulere rekrutteringen til samiskspråklig utdanning på alle nivåer .	– Hástalus ovddosguvlui lea oažžut áigái nu buori virgeháhkanvuođu go vejolaš , ja movtiidahttit olbmuid váldit oahpu sámegielas buot dásiin .
Regjeringen vil vurdere tiltak for å styrke rekrutteringen til høyere utdanning som gir kompetanse i samisk språk , for eksempel forkurs i nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk språk og stipendordninger .	Ráđđehus áigu árvvoštallat doaibmabijuid mat buoridivčče ohppiid háhkama alit oahpahussii mas ožžot máhtu sámegielas , ovdamearkka dihtii davvisámegiela , julevsámegiela ja lullisámegiela ovdakurssaid ja stipeandaortnegiid .
– Mange har opplevd at det er vanskelig å få tak i nødvendig tolkehjelp .	– Ollugat leat vásihan ahte lea váttis fidnet dulkaveahki .
Regjeringen vil derfor , sammen med Sametinget og Samisk høgskole , gjennomgå dagens tolketjeneste og vurdere hvilke tiltak som vil være nødvendig for å etablere en velfungerende tolketjeneste .	Ráđđehus danne áigu ovttasráđiid Sámedikkiin ja Sámi allaskuvllain geahčadit otnáš dulkonbálvalusa ja árvvoštallat makkár doaibmabijuid lea dárbu álggahit vuođđudan dihtii buresdoaibmi dulkabálvalusa .
Det er et stort behov for etter- og videreutdanning av ansatte i offentlig sektor knyttet til samiske forhold .	– Stuorra dárbu lea lasse- ja joatkkaohppui sis guđet barget sámi dilálašvuođaide guoski almmolaš surggiin .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil i samråd med aktuelle departementer se på muligheten for at Samisk høgskole kan ha en sterkere rolle i kompetansegivende studietilbud rettet mot offentlig sektor , knyttet til for eksempel lærere , helse- og omsorgsarbeidere , saksbehandlere og ledere i offentlig forvaltning , politi og kriminalomsorg , arbeids- og velferdsetaten .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu ovttasráđiid áššeguovdilis departemeanttaiguin geahčadit makkár vejolašvuođat leat addit Sámi allaskuvlii eambbo váikkuheaddji sajádaga almmolaš surggiide guoski oahppofálaldagaid addi ásahussan , ovdamearkka dihtii oahpaheddjiide , dearvvašvuođa- ja fuollabargiide , almmolaš hálddahusaid , áššemeannudeaddjiide ja jođiheddjiide , politiijaide ja rihkkunbearráigeahččiide , bargo- ja čálgoetáhtii .
Kompetanse i samisk språk og kultur i offentlig forvaltning har betydning for samiske brukeres velferd og rettssikkerhet .	Sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta almmolaš hálddašeamis lea hui dehálaš sámi geavaheddjiid čálgui ja riektesihkkarvuhtii .
Stadig flere offentlige virksomheter har tilpasset sitt tilbud til samiskspråklige brukere og den samiske befolkningen generelt .	Dađistaga eanet almmolaš doaimmahusat leat heivehan iežaset fálaldagaid sámegielalaš geavaheddjiide ja sámi álbmogii oppalohkái .
Samtidig er det fortsatt mange virksomheter , både kommuner , statlige organer og helseforetak som ikke i tilstrekkelig grad har foretatt en slik tilpasning , og undersøkelser viser dessverre at samisk språkkompetanse i offentlige organer er mangelfull .	Seammás leat vel ain dálge ollu doaimmahusat , sihke suohkanat , stáhtalaš orgánat ja dearvvašvuođalágádusat mat eai leat doarvái heivehan iežaset , ja iskkadeamit čájehit dađe bahábut ahte sámegielalaš máhttu lea váilevaš almmolaš orgánain .
Dette gjelder både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Nu lea dilli sihke sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde .
Samisk språk og IT	Sámegiella ja IT
Det er regjeringens mål at alle offentlige registre skal kunne bruke samiske tegn , og at datautvekslingen mellom registrene skal fungere .	Ráđđehusa ulbmil lea ahte buot almmolaš registariin galgá sáhttit geavahit sámegiela čállinmearkkaid , ja ahte dieđuid galgá sáhttit sirddašit registariid gaskka .
Samiske navn , stedsnavn , adresser osv. må kunne registreres korrekt .	Sámegiel namaid , báikenamaid , čujuhusaid jna. galgá leat vejolaš riekta registreret .
Regjeringen har derfor bestemt at statlige etater skal pålegges å vurdere behovet for å ta i bruk programvare / plattformer som gjør det mulig å bruke samisk tegnsett etter hvert som eksisterende programvare skiftes ut .	Danne lea ráđđehus mearridan ahte stáhta etáhtaid galgá geatnegahttit árvvoštallat lea go dárbu atnui váldit dakkár prográmmaid / geavahanvuogádagaid mat dagašedje vejolažžan geavahit sámegiela čállinmearkkaid dađistaga go dálá prográmmat molsojuvvojit .
For å gjøre det enklere for offentlige virksomheter å ta i bruk samisk tegnsett , har departementet etablert en kompetansebase og et eget nettsted for samisk tegnsett og IT – www.samit.no .	Vai almmolaš doaimmahusaide šattašii álkit geavahišgoahtit sámegiela čállinmearkkaid , lea Gielda- ja guovlodepartemeanta ásahan gelbbolašvuođabása ja sierra neahttasaji sámegiela čállinmearkkaid ja ITa várás – www.samit.no .
Hensikten er at offentlig virksomheter skal kunne henvende seg dit for å få bistand .	Nu leat dahkan vai almmolaš doaimmahusat galget sáhttit veahki doppe oažžut .
Det er Standard Norge som driver kompetansebasen på oppdrag fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Standard Norge dat doaimmaha gelbbolašvuođabása maid Gielda- ja guovlodepartemeanta ruhtada .
Rapport og seminar – brukererfaring Problemstillingene knyttet til samisk tegnsett og IT er omtalt i en rekke sammenhenger , og er integrert blant annet i regjeringens e Norge-plan , i regjeringens strategi for elektronisk innhold , og i regjeringens strategi for IT i offentlig sektor .	Raporta ja seminára – geavaheaddjiiid vásáhusat Čuolbmačilgehusat mat gusket sámegiela čállinmearkkaide ja ITii , leat máinnašuvvon máŋgga oktavuođas , ja leat earret eará ovttastuvvon ráđđehusa eNorge-plánii , ráđđehusa elektrovnnalaš sisdoalu strategiijii , ja ráđđehusa almmolaš suorggi ITa strategiijii .
Arbeids- og inkluderingsdepartementet samordner arbeidet , med Nærings- og handelsdepartementet og Sametinget som sentrale samarbeidspartnere .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta okttiiordne barggu ja guovddáš ovttasbargit leat Ealáhus- ja gávhedepartemeanta ja Sámediggi .
En arbeidsgruppe med deltakere fra flere departementer og Sametinget la i februar 2002 fram rapporten ” Samisk tegnsett og IT ” .	Bargojoavku mas leat máŋgga departemeantta ja Sámedikki oassálastit geigii guovvamánus 2002 ráportta ” Samisk tegnsett og IT . ”
Rapporten har vært på høring .	Ráporta lea leamaš gulaskuddamis .
Et overveidende flertall av høringsuttalelsene er positive til at framtidige oppgraderinger av programvare skal støtte samisk , og også andre språk som i stadig større grad brukes i Norge .	Hui stuorra eanetlohku gulaskuddancealkámušain doarju ahte boahtteáiggi prográmmaođasmahttimat galget heivehuvvot sámegillii , ja vel eará gielaide ge mat eambbo ja eambbo geavahuvvojit Norggas .
Norsk teknologisenter og Kommunal- og regionaldepartementet avholdt et seminar i juni 2002 der representanter fra bl.a. Brønnøysundregistrene , Aetat , Statens kartverk , Statens forvaltningstjeneste og Sametinget var til stede og utvekslet erfaringer .	Norsk teknologisenter ( Norgga teknologiijaguovddáš ) ja Gielda- ja guovlodepartemeanta dolle seminára geassemánus 2002 masa earret eará Brønnøysund-registariid , Aetata , Stáhta kártadoaimmahaga , Stáhta hálddahusbálvalusa , ja Sámedikki ovddasteaddjit oassálaste ja lonohalle vásáhusaid .
Følgende kom fram :	Dát bođii ovdan :
Gjennom Unicode har databransjen innført en ny standard ( ISO .	Unicode bokte lea dihtorealáhus ásahan ođđa standárdda ( ISO .
/ IEC .	/ IEC .
10646-X ) , for løsing av blant annet samiske tegn .	10646-X ) , earret eará sámegiela čállinmearkkaid čoavddusin .
Denne standarden kan alle bruke .	Dán standárdda sáhttet buohkat geavahit .
Gjennom Unicode er det ikke lengre tekniske hindre for at offentlige organer skal kunne bruke samiske tegn i for eksempel i offentlige registre .	Unicode bokte eai leat šat matge teknihkalaš hehttehusaid mat cakkašedje almmolaš orgánaid geavaheames sámegiela čállinmearkkaid ovdamearkka dihtii almmolaš registariin .
Utfordringene er knyttet til utveksling av data i eldre systemer .	Hástalusat čatnasit dieđuid lonuhallamii boarráset vuogádagaiguin .
Av disse er det pr. i dag få systemer som kan ta imot samiske tegn .	Dain eai leat dál galle vuogádaga mat sáhttet vuostáiváldit sámegiela čállinmearkkaid .
Når , spesielt databaseprogrammer skiftes ut / oppgraderes må de enkelte etatene påse at de nye programmene vil ha full støtte for Unicode .	Go , erenoamážit dihtorprográmmat molsojuvvojit , / ođastuvvojit de galget etáhtat fuolahit ahte ođđa prográmmat heivejit Unicodii .
Nordisk samarbeid Norge har sammen med Sverige og Finland støttet et felles datastandardiserings ­opplegg av samisk språk .	Davviriikkalaš ovttasbargu Norga lea ovttas Ruoŧain ja Suomain dorjon sámegiela oktasaš dihtorstandárdenvuogádaga .
Dette kan bidra til at samisk språk markedsmessig får større status .	Dát sáhttá dasa váikkuhit ahte sámegiella oažžu stuorát gudneárvvu márkana dáfus .
Det er ønskelig å skjerpe konkurransen mellom dataleverandørene som tilbyr sine produkter til det offentlige .	Sávahahtti livččii gilvalahttit daid dihtorskáhppojeaddjiid mat fállet iežaset buktagiid almmolaš ásahusaide .
I forbindelse med sitt møte i november 2002 oppfordret sameministerne og sametingspresidentene i Finland , Norge og Sverige dataindustrien til snarest å utvikle støtte for samisk språk i sine produkter .	Iežaset čoahkkima oktavuođas skábmamánus 2002 ávžžuhedje Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámeministarat ja sámediggepresideanttat dihtorindustriija johtileamos lági mielde heivehit iežaset buktagiid sámegillii .
Støtte for samisk språk i IT-sammenheng i offentlig forvaltning - etablering av kompetansebase for samisk språk og IT ( PDF )	Dál lea vuođđuduvvon Davviriikkaid ámmátolbmoorgána vuollásaš bargolávdegoddi man bargun lea oktiiordnet dáid cuolbmačilgehusaid davviriikkalaš dásis .
LÆREPLAN I SAMISK SOM ANDRESPRÅK , SAMISK 2 OG SAMISK 3	SÁMEGIELLA NUBBINGIELLAN , SÁMEGIELLA 2 JA SÁMEGIELLA 3 - OAHPPOPLÁNA
Samene er ett folk selv om de bor i forskjellige land , og det samiske språket forener samene på tvers av riksgrensene .	Fága ulbmil Sámit leat okta álbmot vaikko orrot iešguđet riikkas , ja giella čatná sámiid oktii riikarájiid rastá .
Det samiske språket er en viktig kulturbærer og inneholder felles verdier , erfaringer og kunnskaper .	Sámegiella lea nanu sámi kulturguoddi ja sisttisdoallá oktasaš árvvuid , vásáhusaid ja máhtu .
Samisk er et offisielt språk i Norge , Sverige og Finland og det er et mål at samisk språk skal bevares og videreutvikles for kommende generasjoner .	Sámegiella lea almmolaš giella Norggas , Ruoŧas ja Suomas ja lea ulbmil ahte sámegiella galgá bisuhuvvot ja ainovdánahttot boahtte buolvvaide .
I noen samiske samfunn er samisk majoritetsspråket , mens i andre samiske samfunn er samisk et minoritetsspråk .	Muhtin sámi servodagain lea sámegiella eanetlogu giella , muhto eará sámi servodagain lea sámegiella unnitlogugiella .
Opplæring i samisk språk skal bidra til at barn og unge kan innlemmes i samisk kultur og samfunnsliv , og hvor kulturforståelse , kommunikasjon , danning og identitetsutvikling blir sentrale elementer i opplæringen .	Oahpahus sámegielas galgá leat mielde lahttudit mánáid ja nuoraid sámi kultuvrii ja servodateallimii , ja kulturipmárdus , gulahallan , oahppahábmen ja identitehtaovdánahttin leat guovddážis oahpaheamis .
En opplæring som fremmer positive holdninger til det samiske språket , og som tar hensyn til det språk- og kulturmangfoldet som elevene erfarer , vil gi elevene flerspråklig og flerkulturell kompetanse .	Oahpahus mii ovddida positiivvalaš guottuid sámegillii ja mii vuhtiiváldá dan máŋggalágan giella- ja kulturvalljivuođa maid sámi oahppit vásihit , addá ohppiide máŋggagielalaš ja - kultuvrralaš gelbbolašvuođa .
Gode kunnskaper i samisk språk er en viktig forutsetning for deltakelse i samisk samfunnsliv og arbeidsliv og gir valgmuligheter når det gjelder utdanning , arbeid og livslang læring .	Buorre sámegielgelbbolašvuohta lea deaŧalaš eaktu dasa ahte oassálastit sámi servodat- ja bargoeallimis ja addá vejolašvuođaid válljet oahpu ja barggu ja maid eallinagioahppama .
Kunnskap om andre urfolk og kulturer kan bidra til økt forståelse og respekt for andre , men også til bedre å forstå egen kultur .	Diehtu eará eamiálbmogiid ja kultuvrraid birra váikkuha dasa ahte olmmoš buorebut ipmirda ja árvvusatná earáid , ja maid dasa ahte buorebut ipmirda iežas kultuvrra .
Språkbeherskelse og språkforståelse utvikles gjennom aktiv bruk av språket .	Giellamáhttu ja giellaipmárdus ovdána aktiivvalaš giellageavahemiin .
Den kommunikative og menneskelige samhandlingen er derfor sentral i faget og gjennom opplevelse og deltakelse kan elevenes muntlige språk utvikles .	Dan dihte lea gulahallan ja olmmošlaš ovttasdoaibman guovddážis fágas ja muosáhusaiguin ja oassálastimiin ovdána oahppi njálmmálaš giella .
Faget skal stimulere til utvikling av gode læringsstrategier og evne til kritisk tenkning , og motivere til utvikling av lese- og skrivelyst og gode lese- og skrivevaner .	Fága galgá movttiidahttit oahppi ovdánahttit buriid oahppanstrategiijaid ja kritihkalaš jurddašeami , ja movttiidahttit oahppi lohkan- ja čállinhálu ja buriid lohkan- ja čállindábiid ovdánahttit .
Elever med samisk som andrespråk stiller med ulike forutsetninger .	Ohppiin geain lea sámegiella nubbingiellan , eai leat seammalágan eavttut go oahpahallet giela .
Noen har samisk-språklige arenaer i nærmiljøet hvor samisk høres , mens andre har liten kontakt med språket utenom opplæringssituasjonen .	Muhtimiin leat sámegielarenat lagasbirrasis , muhto earát eai gula sámegiela earret go oahpahusas .
For at elevene skal kunne utvikle sin samiske språkkompetanse på best mulig måte , er det viktig at elevene kan bruke forskjellige språklige arenaer .	Vai oahppit ovdánahttet sámegielgelbbolašvuođa buoremus lági mielde , de lea deaŧalaš ahte oahppit besset geavahit iešguđetlágan giellaarenaid .
Faget samisk som andrespråk kan også være et redskapsfag til andre fag slik at språkopplæringen kan styrkes .	Sámegiella nubbingiellanfága sáhttá maid geavahuvvot reaidun eará fágaide vai nanne giellaoahpaheami .
I tillegg har fagene samisk og norsk mange felleselementer og det er derfor viktig med et nært samarbeid mellom disse to fagene .	Dasa lassin leat sámegiel- ja dárogielfágas ollu oktasašoasit ja danne lea lagas ovttasbargu dan guovtti fága gaskka deaŧalaš .
Faget er strukturert i hovedområder som det er formulert kompetansemål innenfor .	Fága váldooasitFága lea juhkkojuvvon váldoosiide maidda leat hábmejuvvon gelbbolašvuođamihttomearit .
Hovedområdene utfyller hverandre og må ses i sammenheng .	Váldooasit dievasmahttet nuppit nuppiid ja fertejit gehččojuvvot oktavuohtan .
Faget er et fellesfag for alle utdanningsprogrammene i videregående opplæring .	Fága lea oktasašfága , mii gullá buot joatkkaoahpahusa oahppoprográmmaide .
Opplæringen skal derfor gjøres mest mulig relevant for elevene ved å tilpasses de ulike utdanningsprogrammene .	Oahpahusa galgá danin heivehit sierra oahppoprográmmaide vai dat livččii ohppiide nu relevánta go vejolaš .
Planen er inndelt i 10 nivåer .	Plána lea juhkkojuvvon 10 dássái .
Kompetansemål for hvert av hovedområdene er med i alle 10 nivå .	Buot 10 dásis leat juohke váldooasi gullevaš gelbbolašvuođamihttomearit .
Oversikt over hovedområder :	Bajilgovva váldoosiin :
Nivå Hovedområder	Dássi Váldooasit
Muntlig kommunikasjon Skriftlig kommunikasjon Bevissthet om språk og kultur	Njálmmálaš gulahallan Čálalaš gulahallan Giella- ja kulturdiđolašvuohta
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
I hovedområdet muntlig kommunikasjon står det å kunne lytte og tale sentralt .	Njálmmálaš gulahallan váldooasis lea guldaleapmi ja hupman guovddážis .
Å snakke samisk betyr å kommunisere muntlig i aktiv deltakelse sammen med andre .	Sámegiela hupmat máksá gulahallat njálmmálaččat go oassálastá aktiivvalaččat earáiguin .
Dette utvikles gjennom lek , opplevelse , læring , tenking , formidling og samhandling .	Dát ovdána stoagadettiin , muosáhettiin , oahpadettiin , jurddašettiin , ovdanbuvttidettiin ja ovttastaladettiin earáiguin .
Det å utforske og utvikle repertoaret av språklige roller , lære nye ord og begrep gjør eleven i stand til selv å formulere muntlig tekst og uttrykke egne meninger og vurderinger .	Suokkardit ja ovdánahttit gielalaš rollaid repertoara , oahppat ođđa sániid ja doahpagiid dahká ahte oahppi sáhttá ieš sátnádit njálmmálaš teavstta ja albmanahttit iežas oaiviliid ja árvvoštallamiid .
Ved å ta i bruk nye og ulike medier , økes det språklige repertoaret på tvers av fag og emner .	Go váldá atnui ođđa ja iešguđetlágan mediaid , de lassánit gielalaš hivvodagat fágaid ja fáttáid rastá .
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Dette hovedområdet dreier seg om skriftlig kommunikasjon , det vil si å lese og skrive på samisk .	Dán váldooasis lea sáhka čálalaš gulahallamis , dat mearkkaša lohkat ja čállit sámegillii .
Lesing og skriving er parallelle prosesser i den enkeltes læringsforløp .	Lohkan ja čállin leat buohtalas proseassat ovttaskas oahppi oahppamis .
Det dreier seg om å utvikle evnen til å oppfatte og finne mening i tekster skrevet på samisk , og selv kunne utforme skriftlige tekster på samisk .	Lea sáhka das ahte ovdánahttit gálgga ipmirdit ja gávdnat oaivila sámegillii čállon teavsttain , ja ieš máhttit hábmet čálalaš teavsttaid sámegillii .
Å møte ulike tekster , gir fordypning og innsikt som danner grunnlag for å utvikle nye tanker samt evne til å reflektere over , tolke og vurdere tekstene .	Deaivvadit iešguđetlágan teavsttaiguin addá čiekŋudeami ja ipmárdusa mii lea vuođđun ovdánahttit ođđa jurdagiid ja gálgga reflekteredit , dulkot ja árvvoštallat teavsttaid .
Lesing og lytting er nøkkelen til nye opplevelser , utvidet ordforråd og gir godt grunnlag for egen produksjon av tekst .	Lohkan ja guldaleapmi lea čoavdda ođđa muosáhusaide , viiddit sátneriggodahkii ja addá buori vuođu iežas teakstačállimii .
Bevissthet om språk og kultur	Giella- ja kulturdiđolašvuohta
I dette hovedområdet dreier det seg om å se sammenhengen mellom språk og kultur .	Dán váldooasis lea sáhka das ahte oaidnit čanastaga gaskkal giela ja kultuvrra .
Overføring av tradisjonell kunnskap fra generasjon til generasjon er sentralt .	Árbevirolaš máhtu fievrredeapmi buolvvas bulvii lea deaŧalaš .
Den samiske fortellertradisjonen , joik , sanger og salmer , diidat / dijda og ordspråk , skjønnlitteratur , bilde , film og teater er kulturelementer som formidler kunnskaper og verdier .	Sámi máinnasteapmi , luođit , lávlagat ja sálmmat , diiddat ja sátnevádjasat , čáppagirjjálašvuohta , govva , filbma ja teáhter leat oasit kultuvrras mat gaskkustit máhtu ja árvvuid .
Hovedområdet omfatter kunnskap om samisk språk- og litteraturhistorie og kunnskap om samiske språk og dialekter .	Váldooassái gullá máhttu sámi giella- ja girjjálašvuođahistorjjá ja sámegielaid ja suopmaniid birra .
Kulturell kompetanse innebærer å ha kunnskap om , og respekt for kulturelle likheter og ulikheter i og mellom samiske samfunn .	Kultuvrralaš gelbbolašvuohta lea diehtit ja árvvus atnit kultuvrralaš ovttaláganvuođaid ja erohusaid sámi servodagain ja daid gaskkas .
Kompetansemål etter nivåinndeling	Gelbbolašvuođamihttomearit dásiide juhkkojuvvon
Planen for faget samisk som andrespråk er bygd opp med kompetansemål på 10 nivåer .	Sámegiella nubbingiellan oahppoplána lea huksejuvvon nu ahte leat gelbbolašvuođamihttomearit mat leat juhkkojuvvon 10 dássái .
De ulike nivåene bygger på hverandre .	Iešguđet dássi hukse ovddit dásiid ala .
Samisk 2	Sámegiella 2
Dette er et alternativ for elever som kan noe samisk men som ikke behersker språket .	Dát molssaeaktu lea jurddašuvvon ohppiide geat ipmirdit veahá sámegiela , muhto eai hálddaš giela .
I samisk 2 skal elevene ha oppnådd kompetansemål for nivå 1-7 etter 10. årstrinn .	Sii geat válljejit sámegiella 2 , galget maŋŋel 10. jahkeceahki leat olahan 1.-7. dási gelbbolašvuođamihttomeriid .
Etter Vg 3 på studieforberedende utdanningsprogram skal elevene ha oppnådd kompetansemål for nivå 1-10 .	Maŋŋel Jo 3 studerenráhkkanahtti oahppoprográmmas galget oahppit leat olahan 1.-10. dási gelbbolašvuođamihttomeriid .
Samisk 3	Sámegiella 3
I samisk 3 skal elevene ha oppnådd kompetansemål for nivå 1-4 etter 10. årstrinn .	Sii geat válljejit sámegiella 3 , galget maŋŋel 10. jahkeceahki leat olahan 1.-4. dási gelbbolašvuođamihttomeriid .
Etter Vg 3 på studieforberedende utdanningsprogram skal elevene ha oppnådd kompetansemål for nivå 1-7 .	Maŋŋel Jo 3 studerenráhkkanahtti oahppoprográmmas galget oahppit leat olahan 1.-7. dási gelbbolašvuođamihttomeriid .
Det er anledning for elevene å velge å bli vurdert etter kompetansekrav enten etter samisk 2 eller samisk 3 .	Ohppiin lea vejolaš válljet sihtet go árvvoštallojuvvot ahte leat joksan sámegiella 2 gelbbolašvuođamihttomeriid vai sámegiella 3 gelbbolašvuođamihttomeriid .
Skolen må gjøre elevene oppmerksom på denne mulighet slik at elevene kan motiveres til å ta sluttvurdering etter samisk 2 .	Skuvla galgá ohppiide fuomášuhttit dán vejolašvuođa ja movttiidahttit válljet sámegiel 2 loahppaárvvoštallama .
Elevene må avgjøre dette senest på begynnelsen av 10. årstrinn .	Oahppit fertejit maŋemus lihtus válljet molssaeavttu 10. jahkeceahki álggus .
Det 13-årige skoleløpet Trinn Kompetansekrav samisk 2 Kompetansekrav samisk 3	13-jagi skuvlavázzin Ceahkki Gelbbolašvuođa-mihttomearit sámegiella 2 Gelbbolašvuođa-mihttomearit sámegiella 3
Grunnskole Etter 10. årstrinn Nivå 1-7 Nivå 1-4	Vuođđoskuvla Maŋŋel 10. jahkeceahki Dássi 1-7 Dássi 1-4
Studieforberedende utdanningsprogram Etter Vg 1 Nivå 1-8 Nivå 1-5	Studeren-ráhkkanahtti oahppoprográmmat Maŋŋel Jo 1 Dássi 1-8 Dássi 1-5
Etter Vg 2 Nivå 1-9 Nivå 1-6	Maŋŋel Jo 2 Dássi 1-9 Dássi 1-6
Etter Vg 3 Nivå 1-10 Nivå 1-7	Maŋŋel Jo 3 Dássi 1-10 Dássi 1-7
Yrkesfaglige utdanningsprogram Etter Vg 2 Nivå 1-8- Nivå 1-5	Fidnofágalaš oahppoprográmmat Maŋŋel Jo 2 Dássi 1-8- Dássi 1-5
Etter påbygging til generell studiekompetanse Nivå 1-10 Nivå 1-7	Maŋŋel lasáhusa oppalaš studeren-gelbbolašvuhtii Dássi 1-10 Dássi 1-7
På yrkesfaglige utdanningsprogram vil summen av timene i samisk på Vg1og Vg 2 være mindre enn på Vg 1 studieforberedende utdanningsprogram .	Fidnofágalaš oahppoprográmmain lea Jo 1 ja Jo 2 diibmolohku unnit go Jo 1 studerenráhkkanahtti oahppoprográmmain .
Kompetansemål merket med stjerne på nivå 8 vil ikke gjelde for elever på yrkesfaglige utdanningsprogram .	Gelbbolašvuođamihttomearit mat leat merkejuvvon násttiin 8. dásis , eai gusto fidnofágalaš oahppoprográmmaid ohppiide .
Timetall i faget	Fága diibmolohku
Timetall er oppgitt i 60-minutters enheter :	Diibmolohku lea almmuhuvvon 60-minuvtta ovttadahkan .
BARNETRINNET	MÁNÁIDCEAHKKI
1.–7. årstrinn : 570 timer	1.-7. jahkecehkiin : 570 diimmu
UNGDOMSTRINNET	NUORAIDCEAHKKI
8.–10. årstrinn :	8.-10 jahkecehkiin :
Alternativ 1 : 279 timer , gjelder for elever som ikke velger fremmedspråk / språklig fordypning	Molssaeaktu 1 : 279 diimmu , gusto ohppiide geat eai vállje vierisgiela / gielalaš čiekŋudeami
Alternativ 2 : 222 timer , gjelder for elever som velger fremmedspråk / språklig fordypning	Molssaeaktu 2 : 222 diimmu , gusto ohppiide geat válljejit vierisgiela / gielalaš čiekŋudeami
STUDIEFORBEREDENDE UTDANNINGSPROGRAM	STUDERENRÁHKKANAHTTI OAHPPOPROGRÁMMAT
Vg1 : 103 timer	Jo1 : 103 diimmu
Vg2 : 103 timer	Jo2 : 103 diimmu
Vg3 : 103 timer	Jo3 : 103 diimmu
YRKESFAGLIGE UTDANNINGSPROGRAM	FIDNOFÁGALAŠ OAHPPOPROGRÁMMAT
Vg1 : 45 timer	Jo 1 : 45 diimmu
Vg2 : 45 timer	Jo 2 : 45 diimmu
PÅBYGGING TIL GENERELL STUDIEKOMPETANSE FOR YRKESFAGLIGE UTDANNINGSPROGRAM	LASÁHUS OPPALAŠ STUDERENGELBBOLAŠVUHTII FIDNOFÁGALAŠ OAHPPOPROGRÁMMAIN
Vg3 : 219 timer	Jo3 : 219 diimmu
Grunnleggende ferdigheter i faget	Vuođđogálggat fágas
Grunnleggende ferdigheter er integrert i kompetansemålene der de bidrar til utvikling av og er en del av fagkompetansen .	Vuođđogálggat leat integrerejuvvon gelbbolašvuođamihttomeriide gos dat leat mielde ovdánahttime fágagelbbolašvuođa ja leat maid oassin das .
I samisk som andrespråk forstås grunnleggende ferdigheter slik :	Sámegiella nubbingielas ipmirduvvojit vuođđogálggat ná :
Å kunne uttrykke seg muntlig og skriftlig i samisk som andrespråk er sentralt i utvikling av samisk språkkompetanse .	Máhttit njálmmálaččat ja čálalaččat ovdanbuktit sámegiella nubbingiellanfágas lea guovddážis sámegielgelbbolašvuođa ovdánahttimis .
Disse ferdighetene er viktige redskaper i arbeidet med å forstå og ta i bruk språket i stadig mer varierte og krevende sammenhenger .	Dát gálggat leat deaŧalaš reaiddut giellabarggus go galgá ipmirdit ja geavahit giela ain eanet iešguđetlágan ja gáibideaddji oktavuođain .
Muntlige ferdigheter innebærer både å kunne lytte og kunne tale og å kunne vurdere elementene i en sammensatt talesituasjon .	Njálmmálaš gálggaide gullá sihke máhttit guldalit ja máhttit hupmat ja máhttit árvvoštallat ságastallamiid osiid máŋggabealat ságastallandilálašvuođas .
Systematisk opplæring gjennom ulike muntlige aktiviteter , bidrar til utvikling av muntlige ferdigheter .	Systemáhtalaš oahpahus iešguđetlágan njálmmálaš doaimmaiguin , lea mielde ovdánahttime njálmmálaš gálggaid .
Å utvikle leseferdighet i samisk som andrespråk kan bidra til å styrke leseferdigheten generelt .	Lohkangálgga ovdánahttin sámegiella nubbingielas nanne maid lohkangálgga oppalaččat .
Å kunne regne i samisk som andrespråk innebærer generell begrepsutvikling , resonnement og problemløsning .	Máhttit rehkenastit sámegiella nubbingiellanfágas lea ovdánahttit doahpagiid , resonerema ja váttisvuođaid čoavdima .
Å forstå størrelser , mengder , beregninger og målinger utgjør også en del av språkkompetansen .	Ipmirdit sturrodagaid , hivvodagaid , meroštallamiid ja mihtidemiid lea maid oassi giellagelbbolašvuođas .
Å kunne bruke digitale verktøy i samisk som andrespråk er nødvendig for å mestre nye tekstformer og uttrykk .	Máhttit geavahit digitála reaidduid lea dárbbašlaš sámegiella nubbingiellanfágas vai sáhttá hálddašit ođđa teakstahámiid ja ovdanbuktimiid .
Digital ferdighet åpner for nye læringsarenaer og gir nye muligheter i lese- og skriveopplæringen , i produksjon , komponering og redigering av tekster .	Digitála gálga rahpá ođđa oahppanarenaid ja addá ođđa vejolašvuođaid lohkan- ja čállinoahpahusas , teavsttaid ráhkadeamis , komponeremis ja divodeamis .
I denne sammenheng er det viktig å utvikle evne til kritisk vurdering og bruk av kilder .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš ovdánahttit kritihkalaš árvvoštallangálgga ja gáldogeavaheami .
Bruk av digitale verktøy kan støtte og utvikle elevenes kommunikasjonsferdigheter og presentasjoner .	Digitála reaidduid geavaheapmi sáhttá doarjut ja ovdánahttit ohppiid gulahallangálggaid ja ovdanbuktimiid .
Kompetansemål i faget Etter nivå 1	Gelbbolašvuođamihttomearit 1. dási maŋŋel
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lytte , leke og eksperimentere med samiske språklyder	guldalit , stoahkat ja geahččaladdat sámegiela giellajienaiguin
utforske og eksperimentere med ord , lyder , rim og regler	suokkardallat ja geahččaladdat sániiguin , jienaiguin , riimmaiguin ja hoahkamiiguin
hilse , takke og presentere seg selv på samisk	dearvvahit , giitit ja muitalit gii son lea sámegillii
gjenkjenne enkle ord , navn , begrep og korte setninger knyttet til dagligdagse situasjoner	dovdat álkis , árgabeaivválaš dili sániid , namaid , doahpagiid ja oanehis cealkagiid
sette sammen enkle ord til korte setninger	bidjat oktii álkis sániid oanehis cealkkan
telle fra 1-20 på samisk , og bruke tallene i kommunikasjon	lohkat sámegillii 1-20 rádjái , ja geavahit loguid gulahallamis
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
bruke bokstaver og eksperimentere med samiske ord	geavahit sámi bustávaid ja geahččaladdat sámegiel sániiguin
gjenkjenne samiske bokstaver	dovdat sámi bustávaid
lese og gjenkjenne korte ord	lohkat ja dovdat oanehis sániid
Bevissthet om språk og kultur	Giella- ja kulturdiđolašvuohta
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
samtale om samisk språk og om situasjoner der det kan være nyttig å kunne samisk	ságastallat sámegiela birra ja dan birra goas lea ávkkálaš máhttit sámegiela
oppleve og gjenkjenne språket gjennom joik , sanger , salmer , enkle fortellinger , eventyr , bilder , spill , tv-program og digitale verktøy	muosáhit ja dovdat giela luđiid , lávlagiid , sálmmaid , álkis muitalusaid , máidnasiid , govaid , spealuid , tv-prográmmaid ja digitála reaidduid bokte
Etter nivå 2 Muntlig kommunikasjon	Gelbbolašvuođamihttomearit 2. dási maŋŋel
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
leke og eksperimentere med språklyder og arbeide med uttale og intonasjon	stoahkat , geahččaladdat ja bargat jietnademiin ja intonašuvnnain
lytte og forstå enkle samtaler og enkle fortellinger	guldalit ja ipmirdit álkis ságastallamiid ja muitalusaid
fortelle noe om seg selv og andre på samisk	muitalit juoidá iežas ja earáid birra sámegillii
delta i enkle dagligdagse dialoger hvor man bruker enkle muntlige fraser for å forstå og for å bli forstått	oassálastit álkis beaivválaš ságastallamis mas geavaha álkis dadjanmálliid nu ahte ipmirda earáid ja ieš ipmirduvvo
samtale om tekst og bilde med enkle uttrykk	ságastallat teavstta ja gova birra álkis dajaldagaiguin
telle på samisk fra 1 til 100 , og bruke tallene i kommunikasjon	lohkat sámegillii 1-100 rádjái ja geavahit loguid gulahallamis
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lese og skrive ord fra dagliglivet	lohkat ja čállit álkis árgabeaisániid
gjenkjenne ord og uttrykk fra tekster	dovdat sániid ja dajaldagaid čállagiin
skrive beskjeder , ord og korte setninger	čállit diđožiid , sániid ja oanehis cealkagiid
bruke digitale verktøy i skriftlig arbeid	geavahit digitála reaidduid čállimis
Bevissthet om språk og kultur	Giella- ja kulturdiđolašvuohta
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lytte til og delta i framføring av joik , sanger , salmer , rim , regler og dikt	guldalit ja oassálastit juoigamis , lávlla- ja sálbmalávlumis , riibmemis , hoahkamis ja divttaid ovdanbuktimis
bruke betegnelser på ukedager , måneder og de åtte årstider	geavahit vahkkobeivviid , mánuid ja dan gávcci jahkodaga namahusaid
samtale om hvilke samiske ord de allerede kan og i hvilke situasjoner de bruker samisk	ságastallat makkár sámegielsániid máhttá ja makkár dilálašvuođain geavaha sámegiela
Etter nivå 3 Muntlig kommunikasjon	Gelbbolašvuođamihttomearit 3. dási maŋŋel
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
presentere seg selv og fortelle om sin familie og slekt	presenteret iežas ja muitalit iežas bearraša ja fulkkiid birra
forstå og formidle enkle beskjeder , spørsmål og informasjon på samisk	ipmirdit ja muitalit álkis diđožiid , jearaldagaid ja dieđuid sámegillii
lytte til og forstå samtaler , historier og fortellinger	guldalit ja ipmirdit ságastallamiid , dáhpáhusaid ja muitalusaid
delta i samtaler om dagligdagse situasjoner	oassálastit ságastallamiin árgabeaivválaš diliid birra
gi uttrykk for opplevelser og erfaringer	albmanahttit muosáhusaid ja vásáhusaid
bruke tall til å angi priser , mengder og størrelser	geavahit loguid go čilge hattiid , hivvodagaid ja sturrodagaid
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
gjengi det samiske alfabetet og uttale samiske språklyder	lohkat maŋŋálagaid sámi alfabehta ja dadjat sámi jietnadagaid
lese og forstå beskjeder og korte tekster	lohkat ja ipmirdit diđožiid ja oanehis teavsttaid
skrive meldinger og tekster om dagligdagse situasjoner	čállit beaivválaš dili birra dieđuid ja teavsttaid
bruke ordbøker og annet oppslagsverk , digitale verktøy og andre hjelpemidler i egen språklæring	geavahit sátnegirjjiid , diehtobuktosiid , digitála reaidduid ja eará veahkkeneavvuid iežas giellaoahpahallamis
Bevissthet om språk og kultur	Giella- ja kulturdiđolašvuohta
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
beskrive eget arbeid med å lære samisk og samtale om hvordan man lærer nye ord	válddahit iežas sámegiela oahpahallama ja ságastallat movt oahppat ođđa sániid
utforske likheter og forskjeller mellom samisk og andre språk	suokkardallat ovttaláganvuođaid ja erohusaid sámegielas ja eará gielain
samtale om eget møte med samisk barnelitteratur og samiske TV-programmer	ságastallat iežas vásáhusaid sámi mánáidgirjjálašvuođas ja sámi tv-prográmmain
bruke begrep om mat , råvarer og matlaging og samtale om samisk mat	geavahit biepmu , biebmogálvvuid ja biebmoráhkadeami doahpagiid ja ságastit sámi borramušaid birra
bruke begrep om himmelretninger og samtale om samiske stjernebilder	geavahit almmiguovllu doahpagiid ja ságastallat sámi nástegovaid birra
Etter nivå 4 Muntlig kommunikasjon	Gelbbolašvuođamihttomearit 4. dási maŋŋel
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lytte , forstå og kunne føre enkle samtaler	guldalit , ipmirdit ja máhttit ságastallat álkis ságastallamiid
bruke et ordforråd som dekker dagligdagse situasjoner	geavahit sátnehivvodaga mii dárbbašuvvo árgabeaivválaš dilis
bruke tall til å angi tid og datoer	geavahit loguid áiggi ja dáhtoniid muitaleamis
delta i samtaler om praktisk arbeid i og utenfor skole	oassálastit ságastallamis geavatlaš bargguid birra skuvllas ja olggobealde skuvlla
delta i samtaler om egne opplevelser og erfaringer	oassálastit ságastallamis iežas muosáhusaid ja vásáhusaid birra
uttrykke seg gjennom drama , rollespill og improvisasjon	ovdanbuktit drámáin , rollaneavttašemiin ja improviseremiin
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lese tekster i ulike sjangere og bruke opplevelser som inspirasjon i eget arbeid	lohkat iešguđetlágan šáŋra teavsttaid ja geavahit muosáhusaid fuomášupmin iežas barggus
skrive tekster som forteller , beskriver eller formidler inntrykk	čállit teavsttaid mat muitalit , válddahallet dahje almmuhit čálli áddejumiid
fremføre egne tekster for andre	ovdanbuktit iežas teavsttaid earáide
bruke digitale verktøy for å finne informasjon og som redskap for å lage tekster	geavahit digitála reaidduid dieđuid ohcamis ja reaidun teavsttaid ráhkadit
bruke trykte og digitale ordbøker og oppslagsverk	geavahit deaddiluvvon ja digitála sátnegirjjiid ja diehtobuktosiid
Bevissthet om språk og kultur	Giella- ja kulturdiđolašvuohta
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
delta i ulike aktiviteter hvor samisk blir brukt og lage og presentere fortellinger ut fra dette	oassálastit iešguđetlágan doaimmain main sámegiella geavahuvvo ja ráhkadit ja ovdandivvut muitalusaid dan birra
oppleve og fortelle fra drama og teateroppsettinger	muosáhit ja muitalit drámá- ja teáhterčájáhusain
bruke naturbetegnelser og samiske stedsnavn	geavahit luonddunamahusaid ja sámi báikenamaid
bruke egne erfaringer og tekster som beskriver to- og flerspråklighet som utgangspunkt for samtale	geavahit iežas vásáhusaid ja teavsttaid mat muitalit guovtte- ja máŋggakultuvrralašvuođa birra vuolggasadjin ságastallamii
delta i samtaler om samiske tradisjonelle næringer	oassálastit ságastallamis sámi árbevirolaš ealáhusaid birra
Etter nivå 5 Muntlig kommunikasjon	Gelbbolašvuođamihttomearit 5. dási maŋŋel
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lytte til andres fremføringer , stille spørsmål og uttrykke egne tanker og meninger	guldalit earáid ovdanbuktimiid , jearahallat ja albmanahttit iežas jurdagiid ja oaiviliid
bruke språket aktivt i ulike språksituasjoner og i ulike sammenhenger og aktiviteter	geavahit giela aktiivvalaččat iešguđetlágan gielladilálašvuođain ja iešguđetlágan oktavuođain ja doaimmain
samtale om aktuelle hendelser og saker	ságastallat áigeguovdilis dáhpáhusaid ja áššiid birra
forstå og bruke tall i praktiske situasjoner	ipmirdit ja geavahit loguid geavatlaš dilálašvuođain
oversette enkle tekster muntlig	jorgalit njálmmálaččat álkis teavsttaid
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lese og skrive tekster i ulike sjangrer	lohkat ja čállit iešguđetlágan šáŋra teavsttaid
skrive og presentere erfaringer fra filmopplevelser og litteraturlesning	čállit ja ovdandivvut vásáhusaid filbmageahččamis ja girjjálašvuođalohkamis
lage fortellinger ved å kombinere tekst og bilde og ved å bruke digitale verktøy	ráhkadit muitalusaid main ovttastahttá teavstta ja gova ja main geavaha digitála reaidduid
bruke begreper fra grammatikk og tekstbygging til hjelp i eget arbeid	geavahit giellaoahpa ja teakstahuksema doahpagiid veahkkin iežas barggus
Bevissthet om språk og kultur	Giella- ja kulturdiđolašvuohta
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
bruke termer knyttet til tradisjonelt arbeid og næringer	geavahit árbevirolaš barggu ja ealáhusaid tearpmaid
samtale om innhold og uttrykksmåter i samiske kunstarter	ságastallat sámi dáiddašlájaid sisdoalu ja ovdanbuktinvugiid birra
gjøre rede for samiske medier	selvehit sámi mediaid
lese tekster fra andre urfolk og kulturer og fortelle om sine leseopplevelser	lohkat eará kultuvrraid ja eará eamiálbmogiid teavsttaid ja muitalit iežas lohkanmuosáhusaid birra
bruke begrep som beskriver vær , værtegn , snø og føre	geavahit doahpagiid mat čilgejit dálkki , dálkemearkkaid , muohttaga ja siivvu
Etter nivå 6 Muntlig kommunikasjon	Gelbbolašvuođamihttomearit 6. dási maŋŋel
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lytte , forstå og delta i spontane samtaler	guldalit , ipmirdit ja oassálastit spontánalaš ságastallamiin
presentere fra tverrfaglige temaer	ovdandivvut fágaidrasttideaddji fáttáid birra
fortelle om hendelser og historier	muitalit dáhpáhusaid ja muitalusaid birra
samtale om kjente og aktuelle temaer	ságastallat oahpes ja áigeguovdilis fáttáid birra
beherske et ordforråd som dekker dagligdagse situasjoner	máhttit beaivválaš dili sániid
bruke begreper som hører til samisk telle- og regnemåte	geavahit doahpagiid mat gullet sámegiela lohkan- ja rehkenastinvuohkái
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lese et variert utvalg av tekster	lohkat vissis meari iešguđetlágan teavsttaid
skrive fortellende og beskrivende tekster	čállit muitaleaddji ja válddahalli teavsttaid
vurdere egne og andres tekster	árvvoštallat iežas ja earáid teavsttaid
drøfte tekster fra forskjellige informasjonskilder	ságaskuššat teavsttaid iešguđetlágan diehtojuohkingálduin
bruke digitale verktøy i egen språklæring	geavahit digitála reaidduid iežas giellaoahppamis
Bevissthet om språk og kultur	Giella- ja kulturdiđolašvuohta
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
samtale om begrepet flerspråklighet og fortelle om fordeler ved å være flerspråklig	ságastallat máŋggagielalašvuođa doahpaga birra ja muitalit makkár ovdamunit leat go lea máŋggagielalaš
fortelle om særtrekk ved andre samiske språk	muitalit eará sámegielaid iešvuođaid birra
gjøre rede for samiske institusjoner og organisasjoner	selvehit sámi organisašuvnnaid ja institušuvnnaid
lese og presentere litteratur om og av andre urfolk og kulturer	lohkat ja ovdandivvut eará eamiálbmogiid ja eará kultuvrraid girjjálašvuođas
Etter nivå 7 Muntlig kommunikasjon	Gelbbolašvuođamihttomearit 7. dási maŋŋel
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
forstå innholdet i fortellinger og beskrivelser	ipmirdit muitalusaid ja válddahallamiid sisdoalu
lytte og forstå hovedinnholdet av lengre muntlige fremstillinger	guldalit ja ipmirdit guhkit njálmmálaš ovdanbuktimiid váldosisdoalu
uttrykke egne erfaringer og argumentere for egne meninger	albmanahttit iežas vásáhusaid ja ákkastallat iežas oaiviliid
samtale om litteratur og bruke sentrale begreper	ságastallat girjjálašvuođas ja geavahit guovddáš doahpagiid
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
produsere egne tekster til ulike formål og bruke forskjellige virkemidler i arbeid med tekster	buvttadit iešguđetlágan áigumušaide teavsttaid ja geavahit iešguđetlágan váikkuhangaskaomiid teakstabarggus
anvende de viktigste rettskrivningsreglene	geavahit deaŧaleamos riektačállinnjuolggadusaid
bruke grunnleggende begreper fra grammatikk og tekstbygging	geavahit giellaoahpa ja teakstahuksema vuođđodoahpagiid
lese tekster av ulik lengde og ulike sjangere både originale og oversatte	lohkat iešguđet guhkkosaš iešguđetlágan šáŋra teavsttaid , sihke originála ja jorgaluvvon čállosiid
bruke digitale verktøy til arbeid med egne tekster	geavahit digitála reaidduid iežas teakstabarggus
Bevissthet om språk og kultur	Giella- ja kulturdiđolašvuohta
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
beskrive hvordan språk varierer etter situasjon , tid og sted	válddahit movt giella rievddada dili , áiggi ja báikki mielde
fortelle om noen særtrekk ved samiske dialekter og sosiolekter	muitalit muhtun iešvuođaid sámegiela suopmaniin ja sosioleavttain
beskrive likheter og forskjeller mellom samisk og andre språk og bruke grammatiske begrep	válddahit sámegiela ja eará gielaid ovttaláganvuođaid ja erohusaid ja geavahit grammatihkalaš doahpagiid
samtale om og uttrykke estetiske opplevelser ved kunst og duodji	ságastallat ja albmanahttit estehtalaš muosáhusaid birra dáidaga ja duoji geahčadeamis
gjøre rede for samisk litteratur og kjente forfattere i fortid og nåtid	selvehit sámi girjjálašvuođa ja dovddus čálliid birra ovdalaš ja dálá áiggis
Etter nivå 8 Muntlig kommunikasjon	Gelbbolašvuođamihttomearit 8. dási maŋŋel
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
vurdere hensiktsmessige strategier for å lære seg nye ord og uttrykk	árvvoštallat ávkkálaš strategiijaid movt oahppat ođđa sániid ja dajaldagaid
mestre ulike muntlige framføringsformer	hálddašit iešguđetlágan njálmmálaš ovdanbuktinvugiid
bruke språket i ulike situasjoner i stadig større grad og ta i bruk nye ord og uttrykk	geavahit giela eanet ja eanet iešguđetlágan dilálašvuođain ja atnigoahtit ođđa sániid ja dajaldagaid
innlede og lede en diskusjon	álggahit ja jođihit digaštallamiid
gjøre intervju og referere	jearahallat ja refereret
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lese og presentere fra ulike fagtekster	lohkat ja ovdandivvut iešguđetlágan fágateavsttain
skrive tekster og bruke ulike kilder og virkemidler	čállit teavsttaid geavahettiin iešguđetlágan gálduid ja váikkuhangaskaomiid
videreformidle informasjon fra ulike kilder og medier	viidásit fievrredit dieđuid iešguđetlágan gálduin ja mediain
bruke digitale verktøy til presentasjon og publisering av egne tekster	geavahit digitála reaidduid iežas teavsttaid ovdanbuktimis ja almmuheamis
lese og kommentere et utvalg av tekster , tolke og reflektere over innhold , form , formål og tema	lohkat vissis meari iešguđetlágan teavsttaid , ovdanbuktit jurdagiid , dulkot ja reflekteret sisdoalu , hámi , ulbmila ja temá birra
Bevissthet om språk og kultur	Giella- ja kulturdiđolašvuohta
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
gjøre rede for hvordan samisk språk forandrer seg ved internasjonalisering og påvirkning fra andre språk	selvehit movt sámegiella rievdá internašunaliseremiin ja eará gielaid váikkuhemiin
gjøre rede for hvordan nye termer oppstår eller blir laget	selvehit movt ođđa tearpmat šaddet dahje ráhkaduvvojit
samtale om arbeidsliv og yrker	ságastallat bargoeallima ja fidnuid birra
diskutere nyheter og aktuelle hendelser	digaštallat ođđasiid ja áigeguovdilis dáhpáhusaid
utforske og gjøre rede for samiske fortellertradisjoner	suokkardit ja čilget sámi muitalanárbevieruid birra
kommunisere om sentrale hendelser i språkområdets historie	gulahallat guovddáš dáhpáhusaid birra mat gullet giellaguovllu historjái
gjøre rede for samisk litteraturhistorie	selvehit sámegiela girjjálašvuođahistorjjá
Etter nivå 9 Muntlig kommunikasjon	Gelbbolašvuođamihttomearit 9. dási maŋŋel
Mål for opplæringen er at elevene skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
ta initiativ til å begynne , avslutte og holde en samtale i gang og anvende ulike strategier slik at kommunikasjonen skal fungere	ieš álggahit , joatkit ja loahpahit ságastallama , geavahit iešguđetlágan strategiijaid nu ahte gulahallan doaibmá
diskutere , argumentere og gi uttrykk for egne oppfatninger og synspunkter	digaštallat , ákkastallat ja albmanahttit iežas oaiviliid ja jurdagiid
beskrive og vurdere egen framgang i arbeidet med å lære samisk	válddahit ja árvvoštallat iežas ovdáneami sámegiela oahpahallamis
identifisere språklige likheter og forskjeller mellom samisk og norsk	gávnnahit gielalaš erohusaid ja ovttaláganvuođaid sámegiela ja dárogiela huksehusain
gjøre rede for hvordan det muntlige språket avviker fra det skriftlige	muitalit movt njálmmálaš giella earrána čálalaš gielas
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at elevene skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lese , tolke og reflektere over innhold , form og formål i et utvalg av nyere tekster	lohkat , dulkot ja reflekteret vissis meari ođđa teavsttaid sisdoalu , hámi ja ulbmila
produsere og fremføre egne tekster	buvttadit ja ovdanbuktit iežas teavsttaid
bruke ulike presentasjonsformer ved fremleggelse av eget arbeid	geavahit iešguđetlágan ovdanbuktinmálliid iežas barggu ovdanbuktimis
skrive skjønnlitterære og sakspregede tekster	čállit čáppagirjjálašvuođa ja áššeprosateavsttaid
oversette tekster til samisk	jorgalit teavsttaid sámegillii
kommunisere via digitale medier	gulahallat digitála reaidduid bokte
Bevissthet om språk og kultur	Giella- ja kulturdiđolašvuohta
Mål for opplæringen er at elevene skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
drøfte forhold som påvirker språkbruk over tid	ságaskuššat mat váikkuhit giellageavaheami áiggi čađa
gjøre rede for det samiske språkets plass i den finskugriske språkfamilie	selvehit sámegiela sajádaga suoma-ugralaš giellajoavkkus
bruke medier i eget arbeid med språket	geavahit mediaid iežas giellabarggus
diskutere nyheter og aktuelle hendelser i Sápmi / Sábme / Saepmie	digaštallat ođđasiid ja áigeguovdilis dáhpáhusaid Sámis
drøfte unge menneskers levesett , omgangsformer , livssyn og verdier i dagens Sápmi / Sábme / Saepmie	ságaskuššat nuorra olbmuid eallinvuogi , ovttastallanmálliid , eallinoainnuid ja árvvuid dán áiggi Sámis
Etter nivå 10	Gelbbolašvuođamihttomearit 10. dási maŋŋel
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
Mål for opplæringen er at elevene skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
beherske et bredt ordforråd og uttrykke seg muntlig på en nyansert og situasjonstilpasset måte	hálddašit ollu sániid ja ovdanbuktit njálmmálaččat máŋggaládje ja heivvolaččat dilálašvuhtii
gjøre rede for hva som påvirker kommunikasjon og hvordan kunnskap om dette kan brukes i arbeid med språk og tekst	selvehit mii váikkuha gulahallama , ja movt dan máhtu sáhttá geavahit go bargá gielain ja teavsttain
vurdere og bruke ulike lyttestrategier tilpasset formål og situasjon	árvvoštallat ja geavahit iešguđetlágan guldalanstrategiijaid heivehuvvon ulbmiliidda ja dilálašvuođaide
gjøre rede for språklige likheter og forskjeller mellom samisk og norsk	selvehit gielalaš ovttaláganvuođaid ja erohusaid sámegielas ja dárogielas
strukturere språket til ulike behov	struktureret iežas giela iešguđet dárbbuide
referere fra taler og foredrag	refereret sártniid ja logaldallamiid
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at elevene skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
velge hensiktsmessige lesestrategier for å lese ulik type tekst	válljet buriid lohkanstrategiijaid iešguđetlágan teavsttaid lohkamii
lese , drøfte og sammenligne eldre og nyere samiske tekster	lohkat , ságaskuššat ja buohtastahttit boares ja ođđa sámegiel teavsttaid
presentere et skriftlig arbeid med utgangspunkt i litteraturfordypning	ovdandivvut čálalaš barggu man vuolggasadji lea girjjálašvuođa čiekŋudeapmi
vurdere eget skriftlig arbeid og egen utvikling i skriftlig kommunikasjon	árvvoštallat iežas čálalaš barggu ja iežas čálalaš gulahallama ovdáneami
bruke relevant terminologi for å beskrive språkets formverk og struktur	geavahit fágaiguoski terminologiija válddahaladettiin giela hámiid ja struktuvrra
bruke administrative begrep i kommunikasjon med offentlige institusjoner	geavahit hálddahuslaš doahpagiid gulahaladettiin almmolaš ásahusaiguin
bruke et utvalg av digitale og andre hjelpemidler på en selvstendig måte	geavahit iešheanalaččat máŋggalágan digitála reaidduid ja eará veahkkeneavvuid
Bevissthet om språk og kultur	Giella- ja kulturdiđolašvuohta
Mål for opplæringen er at elevene skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
presentere og sammenligne et utvalg samisk litteratur med litteratur fra andre kulturer	ovdandivvut ja buohtastahttit vissis meari sámi ja eará kultuvrraid girjjálašvuođas
gjøre rede for hovedtrekk i samisk språkhistorie	selvehit sámegiela giellahistorjjá váldoosiid
forklare hvordan språk og kulturer i dagens Sápmi / Sábme / Saepmie møtes og brytes , og hvordan eget språk og kultur utvikles og endres i samspill med andre	čilget movt gielat ja kultuvrrat Sámis deaivvadit ja gilvalit ja movt iežas giella ja kultuvra váikkuhuvvo ja rievdá go lea oktavuohta earáiguin
gjøre rede for hovedtrekk i samisk mediehistorie	selvehit sámi mediahistorjjá váldoosiid
diskutere hvordan ulike medier fungerer som informasjonskilder og hvordan de påvirker vår kulturforståelse	digaštallat movt iešguđet mediat doibmet diehtojuohkingáldun ja movt dat váikkuhit min kulturipmárdussii
drøfte og presentere historiske og aktuelle hendelser i Sápmi / Sábme / Saepmie	ságaskuššat ja ovdandivvut historjjálaš ja áigeguovdilis dáhpáhusaid Sámis
Vurdering i faget	Árvvoštallan fágas
Bestemmelser for sluttvurdering :	Loahppaárvvoštallama mearrádusat :
Standpunktvurdering - samisk 2	Oppalašárvosáni árvvoštallan - sámegiella 2
Årstrinn Ordning	Jahkeceahkki Ortnet
10. årstrinn Elevene skal ha to standpunktkarakterer , én i samisk 2 skriftlig og én i samisk 2 muntlig .	10. jahkeceahkki Oahppit galget oažžut guokte oppalašárvosáni , ovtta sámegielas 2 čálalaš ja ovtta sámegielas 2 njálmmálaš .
Standpunktvurdering - samisk 3	Oppalašárvosáni árvvoštallan - sámegiella 3
Årstrinn Ordning	Jahkeceahkki Ortnet
10. årstrinn Elevene skal ha to standpunktkarakterer , én i samisk 3 skriftlig og én i samisk 3 muntlig .	10. jahkeceahkki Oahppit galget oažžut guokte oppalašárvosáni , ovtta sámegielas 3 čálalaš ja ovtta sámegielas 3 njálmmálaš .
Eksamen for elever – samisk 2	Eksámen sámegiella 2 - oahppit
Årstrinn Ordning	Jahkeceahkki Ortnet
10. årstrinn Elevene kan trekkes ut til skriftlig eksamen i samisk 2 .	10. jahkeceahkki Oahppit sáhttet vuorbáduvvot sámegiella 2 čálalaš eksámenii .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert sentralt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo guovddáš ásahusain .
Elevene kan også trekkes ut til muntlig eksamen i samisk 2 .	Oahppit sáhttet maid vuorbáduvvot sámegiella 2 njálmmálaš eksámenii .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Vg 2 yrkesfaglige utdanningsprogram Elever kan trekkes ut til skriftlig eksamen i samisk 2 .	Jo 2 fidnofágalaš oahppoprográmmat Oahppit sáhttet vuorbáduvvot sámegiella 2 čálalaš eksámenii .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Elevene kan også trekkes ut til muntlig eksamen i samisk 2 .	Oahppit sáhttet maid vuorbáduvvot sámegiella 2 njálmmálaš eksámenii .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Vg 3 studieforberedende utdanningsprogram Vg 3 påbygging til generell studiekompetanse Elevene kan trekkes ut til skriftlig eksamen i samisk 2 .	Jo 3 studerenráhkkanahtti oahppoprográmmat Lasáhus oppalaš studerengelbbolašvuhtii Oahppit sáhttet vuorbáduvvot sámegiella 2 čálalaš eksámenii .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert sentralt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo guovddáš ásahusain .
Elevene kan også trekkes ut til muntlig eksamen i samisk 2 .	Oahppit sáhttet maid vuorbáduvvot sámegiella 2 njálmmálaš eksámenii .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Eksamen for elever – samisk 3	Eksámen sámegiella 3 - oahppit
Årstrinn Ordning	Jahkeceahkki Ortnet
10. årstrinn Elevene kan trekkes ut til muntlig eksamen i samisk 3 .	10. jahkeceahkki Oahppit sáhttet vuorbáduvvot sámegiella 3 njálmmálaš eksámenii .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Vg 2 yrkesfaglige utdanningsprogram Elevene kan trekkes ut til skriftlig eksamen i samisk 3 .	Jo 2 fidnofágalaš oahppoprográmmat Oahppit sáhttet vuorbáduvvot sámegiella 3 čálalaš eksámenii .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Elevene kan også trekkes ut til muntlig eksamen i samisk 3 .	Oahppit sáhttet maid vuorbáduvvot sámegiella 3 njálmmálaš eksámenii .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Vg 3 studieforberedende utdanningsprogram Vg 3 påbygging til generell studiekompetanse Elevene kan trekkes ut til skriftlig eksamen i samisk 3 .	Jo 3 studerenráhkkanahtti oahppoprográmmat Lasáhus oppalaš studerengelbbolašvuhtii Oahppit sáhttet vuorbáduvvot sámegiella 3 čálalaš eksámenii .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert sentralt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo guovddáš ásahusain .
Elevene kan også trekkes ut til muntlig eksamen i samisk 3 .	Oahppit sáhttet maid vuorbáduvvot sámegiella 3 njálmmálaš eksámenii .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Eksamen for privatister	Eksámen- privatisttat
Årstrinn Ordning	Jahkeceahkki Ortnet
10. årstrinn Se gjeldende ordning for grunnskoleopplæring for voksne .	10. jahkeceahkki Geahča rávisolbmuid vuođđoskuvlaoahpahusa gustovaš ortnega .
Vg 2 yrkesfaglige utdanningsprogram Privatister skal gå opp til skriftlig og muntlig eksamen i samisk 2 eller samisk 3 .	Jo 2 fidnofágalaš oahppoprográmmat Privatisttat galget váldit sámegiella 2 dahje sámegiella 3 čálalaš ja njálmmálaš eksámeniid .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Vg 3 studieforberedende utdanningsprogram Vg 3 påbygging til generell studiekompetanse Privatister skal gå opp til skriftlig og muntlig eksamen i samisk 2 eller samisk 3 .	Jo 3 studerenráhkkanahtti oahppoprográmmat Lasáhus oppalaš studerengelbbolašvuhtii Privatisttat galget váldit sámegiella 2 dahje sámegiella 3 čálalaš ja njálmmálaš eksámeniid .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert sentralt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo guovddáš ásahusain .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Eksamen for samisk 2 omfatter nivå 1-10 .	Sámegiella 2 eksámen fátmmasta 1.-10. dásiid .
Eksamen for samisk 3 på Vg 3 omfatter nivå 1-7 .	Sámegiella 3 eksámen fátmmasta 1.-7. dásiid .
De generelle bestemmelsene om vurdering er fastsatt i forskriften til opplæringsloven .	Árvvoštallama oppalaš mearrádusat leat oahpahuslága láhkaásahusas .
LÆREPLAN I SAMISK SOM FØRSTESPRÅK , SAMISK 1	SÁMEGIELLA VUOSTTAŠGIELLAN , SÁMEGIELLA 1 - OAHPPOPLÁNA
Formål for faget	Fága ulbmil
Samene er ett folk selv om de bor i forskjellige land , og språket forener samene på tvers av riksgrensene .	Sámit leat okta álbmot vaikko orrot iešguđet riikkas , ja giella čatná sámiid oktii riikarájiid rastá .
Det samiske språket er en viktig kulturbærer og inneholder felles verdier , erfaringer og kunnskaper .	Sámegiella lea nanu sámi kulturguoddi ja sisttisdoallá oktasaš árvvuid , vásáhusaid ja máhtu .
Samisk er et offisielt språk i Norge , Sverige og Finland og det er et mål at samisk språk skal bevares og videreutvikles for kommende generasjoner .	Sámegiella lea almmolaš giella Norggas , Ruoŧas ja Suomas ja lea ulbmil ahte sámegiella galgá bisuhuvvot ja ainovdánahttot boahtte buolvvaide .
I noen samiske samfunn er samisk majoritetsspråket , mens i andre samiske samfunn er samisk et minoritetsspråk .	Muhtin sámi servodagain lea sámegiella eanetlogu giella , muhto eará sámi servodagain lea sámegiella unnitlogugiella .
Opplæring i samisk språk skal bidra til at barn og unge kan innlemmes i samisk kultur og samfunnsliv , der kulturforståelse , kommunikasjon , danning og identitetsutvikling blir sentrale elementer i opplæringen .	Oahpahus sámegielas galgá leat mielde lahttudit mánáid ja nuoraid sámi kultuvrii ja servodateallimii , ja kulturipmárdus , gulahallan , oahppahábmen ja identitehtaovdánahttin leat guovddážis oahpaheamis .
Gode kunnskaper i samisk språk gir valgmuligheter når det gjelder utdanning og arbeid .	Buorre sámegielgelbbolašvuohta addá vejolašvuođaid válljet oahpu ja barggu .
Kunnskap om andre urfolk og kulturer kan bidra til økt forståelse og respekt for andre , men også til bedre å forstå egen kultur .	Diehtu eará eamiálbmogiid ja kultuvrraid birra váikkuha dasa ahte olmmoš buorebut ipmirda ja árvvusatná earáid , ja maid dasa ahte buorebut ipmirda iežas kultuvrra .
Elevene skal gis anledning til å erfare , skape , arbeide kreativt og utvikle sine estetiske sider gjennom aktivt bruk av språket .	Oahppit galget , aktiivvalaš giellageavaheami bokte beassat vásihit , hutkat ja bargat kreatiivvalaččat ja ovdánahttit iežaset estehtalaš beliid .
Faget skal utvikle den enkelte elevs språk-og tekstkompetanse ut fra elevens evner og forutsetninger og stimulere til utvikling av gode læringsstrategier og evne til kritisk tenkning .	Fága galgá ovdánahttit ovttaskas oahppi giella- ja teakstagelbbolašvuođa oahppi iežas návccaid vuođul ja movttiidahttit oahppi ovdánahttit buriid oahppanstrategiijaid ja kritihkalaš jurddašeami .
I tillegg skal faget motivere til utvikling av lese-og skrivelyst og gode lese- og skrivevaner .	Dasa lassin galgá fága movttiidahttit oahppi lohkan- ja čállinhálu ja buriid lohkan- ja čállindábiid ovdánahttit .
For at elevene skal kunne utvikle sin samiske språkkompetanse på best mulig måte , er det viktig at elevene kan bruke forskjellige språklige arenaer .	Vai oahppit galget buoremuslági mielde beassat ovdánahttit iežaset sámegielgelbbolašvuođa , de lea deaŧalaš ahte ohppiin lea vejolašvuohta geavahit iešguđet giellaarenaid .
Faget samisk som førstespråk kan også være et redskapsfag til andre fag .	Fága sámegiella vuosttašgiellan sáhttá maid leat reaidun eará fágaide .
Fagene samisk og norsk har mange felleselementer , og det er derfor viktig med et nært samarbeid mellom disse to fagene .	Sámegiel- ja dárogielfágas leat ollu oktasašoasit ja danne lea lagas ovttasbargu dan guovtti fága gaskka deaŧalaš .
Faget er strukturert i hovedområder som det er formulert kompetansemål innenfor .	Fága váldooasitFága lea juhkkojuvvon váldoosiide maidda leat hábmejuvvon gelbbolašvuođamihttomearit .
Hovedområdene utfyller hverandre og må ses i sammenheng .	Váldooasit dievasmahttet nuppit nuppiid ja fertejit gehččojuvvot oktavuohtan .
Faget er et fellesfag for alle utdanningsprogrammene i videregående opplæring .	Fága lea oktasašfága , mii gullá buot joatkkaoahpahusa oahppoprográmmaide .
Opplæringen skal derfor gjøres mest mulig relevant for elevene ved å tilpasses de ulike utdanningsprogrammene .	Oahpahusa galgá danin heivehit sierra oahppoprográmmaide vai dat livččii ohppiide nu relevánta go vejolaš .
Samisk som førstespråk har kompetansemål etter 2. , 4. , 7. og 10. årstrinn i grunnskolen og i videregående skole etter Vg1 , Vg 2 og Vg 3 i studieforberedende utdanningsprogram .	Sámegiella vuosttašgiellanfágas leat gelbbolašvuođamihttomearit maŋŋel vuođđoskuvlla 2. , 4. , 7. ja 10. ceahki ja maŋŋel Jo1 , Jo 2 ja Jo 3 joatkkaoahpahusa studerenráhkkanahtti oahppoprográmmaid .
Kompetansemål merket med stjerne på Vg 1 vil ikke gjelde for elever på yrkesfaglige utdanningsprogram .	Gelbbolašvuođamihttomearit mat leat merkejuvvon násttiin Jo1:as eai guoskka ohppiide geat čuvvot fidnofágalaš oahppoprográmmaid .
Oversikt over hovedområder :	Bajilgovva váldoosiin :
Årstrinn Hovedområder	Jahke-ceahkki Váldooasit
Vg 1 – Vg 3 Muntlig kommunikasjon Skriftlig kommunikasjon Tradisjonell kunnskap Språket i bruk	Jo1-Jo 3 Njálmmálaš gulahallan Čálalaš gulahallan Árbevirolaš máhttu Giella geavahusas
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
I hovedområdet muntlig kommunikasjon står det å kunne lytte og tale sentralt .	Njálmmálaš gulahallan váldooasis lea guldaleapmi ja hupman guovddážis .
Å snakke samisk betyr å kommunisere muntlig i aktiv deltakelse på mange og forskjellige arenaer .	Sámegiela hupmat máksá gulahallat njálmmálaččat go oassálastá aktiivvalaččat earáiguin máŋgga ja iešguđetlágan arenain .
Dette utvikles gjennom lek , opplevelse , læring , fremførelse og samhandling med andre .	Dát ovdána stoagadettiin , muosáhettiin , oahpadettiin , ovdanbuvttidettiin ja ovttastaladettiin earáiguin .
Når man tar i bruk nye og forskjellige medier , øker det språklige repertoaret på tvers av fag og emner .	Go váldet atnui ođđa ja iešguđetlágan mediaid , de lassánit gielalaš hivvodagat fágaid ja fáttáid rastá .
I dette hovedområdet inngår også utvikling av kompetanse i tolking .	Dán váldooassái gullá maid ovdánahttit dulkongelbbolašvuođa .
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
I hovedområdet skriftlig kommunikasjon er lesing og skriving i fokus og det dreier seg om å forstå andres tekster og skriftlig kunne kommunisere med andre .	Čálalaš gulahallan váldooasis lea lohkan ja čállin guovddážis ja mearkkaša dan ahte ipmirdit earáid teavsttaid ja čálalaččat gulahallat earáiguin .
Lesing og skriving er parallelle prosesser i den enkeltes læringsforløp .	Lohkan ja čállin leat buohtalas proseassat oahppamis .
Språkferdigheter og tekstforståelse utvikles gjennom lytting , lesing og skriving , og litteratur er en naturlig del av dette .	Sámegielmáhttu ja teakstaipmárdus ovdána guldalettiin , logadettiin ja čálidettiin , ja girjjálašvuohta lea lunddolaš oassi das .
Hovedområdet omfatter arbeid med forskjellige tekster , skriftlige , billed- og lydtekster .	Váldooassái gullá bargat iešguđetlágan teavsttaiguin , čálalaš , govva- ja jietnateavsttaiguin .
Det dreier seg om opplevelse , kritisk evaluering , tekstanalyse og forming av egen tekst .	Dás lea sáhka sihke muosáheamis , kritihkalaš árvvoštallamis , teakstaanalysas ja iežas teakstahábmemis .
Litteratur gir felles opplevelser som man kan snakke om og granske , og samtidig få informasjon om språk og kulturer .	Girjjálašvuohta addá oktasaš muosáhusaid maid birra ságastit ja maid suokkardit , ja seammás oažžut dieđuid gielaid ja kultuvrraid birra .
Tradisjonell kunnskap	Árbevirolaš máhttu
I hovedområdet tradisjonell kunnskap legges det vekt på å utvikle språket knyttet til tradisjonell bruk av begreper og uttrykksmåter .	Árbevirolaš máhttu váldooasis deattuhuvvo ovdánahttit giela mii guoská árbevirolaš doabageavaheapmái ja dadjanvugiide .
Overføring av tradisjonell kunnskap fra generasjon til generasjon er sentralt .	Árbevirolaš máhtu fievrredeapmi buolvvas bulvii lea guovddážis .
Den samiske fortellertradisjonen , joik , sanger og salmer , diiddat / dijda og ordspråk er en del av den tradisjonelle kunnskapen .	Sámi máinnasteapmi , luođit , lávlagat ja sálmmat , sátnevádjasat ja diiddat leat oasit árbevirolaš máhtus .
Hovedområdet omfatter også hvilke funksjoner verdier som slektstilhørighet , birgejupmi / bierggim / bïerkenidh og læring gjennom aktiv deltakelse har hatt og har , og hvordan disse tilpasses og videreutvikles .	Váldooassái gullá maid dat makkár doaimmat árvvuin nugo fuolkevuođagullevašvuohta , birgejupmi ja barggu čađa oahppan ledje ja leat dálá áiggis ja ovdalaš áiggis ja movt dát heivehuvvojit ja ainovdánahttojit .
Språket i bruk	Giella geavahusas
I hovedområdet språket i bruk dreier det seg om å få kjennskap til hvordan språk fungerer mennesker imellom .	Giella geavahusas váldooasis lea dan birra ahte oažžut máhtu das movt giella doaibmá olbmuid gaskkas .
Her inngår kunnskap om de samiske språkenes historie , form og struktur .	Dása gullá máhttit sámegielaid historjjá , hámi ja ráhkadusa .
Språkkunnskapen utvikles ved bruk av språket , og språkkompetansen styrker forståelsen for hvordan man lærer språk .	Giellamáhttu ovdána go geavaha giela , ja giellagelbbolašvuohta nanne ipmárdusa man vuogi mielde giela oahppá .
Timetall i faget	Fága diibmolohku
Timetall oppgitt i 60 minutters enheter	Diibmolohku lea almmuhuvvon 60-minuvtta ovttadahkan .
BARNETRINNET	MÁNÁIDCEAHKKI
1.–7. årstrinn : 916 timer	1.-7. jahkecehkiin : 916 diimmu
UNGDOMSTRINNET	NUORAIDCEAHKKI
8.–10. årstrinn :	8.-10 jahkecehkiin :
Alternativ 1 : 335 timer , gjelder for elever som ikke velger fremmedspråk / språklig fordypning	Molssaeaktu 1 : 335 diimmu , gusto ohppiide geat eai vállje vierisgiela / gielalaš čiekŋudeami
Alternativ 2 : 278 timer , gjelder for elever som velger fremmedspråk / språklig fordypning	Molssaeaktu 2 : 278 diimmu , gusto ohppiide geat válljejit vierisgiela / gielalaš čiekŋudeami
STUDIEFORBEREDENDE UTDANNINGSPROGRAM	STUDERENRÁHKKANAHTTI OAHPPOPROGRÁMMAT
Vg1 : 103 timer	Jo1 : 103 diimmu
Vg2 : 103 timer	Jo2 : 103 diimmu
Vg3 : 103 timer	Jo3 : 103 diimmu
YRKESFAGLIGE UTDANNINGSPROGRAM :	FIDNOFÁGALAŠ OAHPPOPROGRÁMMAT
Vg1 : 45 timer	Jo1 : 45 diimmu
Vg2 : 45 timer	Jo2 : 45 diimmu
PÅBYGGING TIL GENERELL STUDIEKOMPETANSE FOR YRKESFAGLIGE UTDANNINGSPROGRAM :	LASÁHUS OPPALAŠ STUDERENGELBBOLAŠVUHTII FIDNOFÁGALAŠ OAHPPOPROGRÁMMAIN
Vg3 : 219 timer	Jo3 : 219 diimmu
Grunnleggende ferdigheter i faget	Vuođđogálggat fágas
Grunnleggende ferdigheter er integrert i kompetansemålene der de bidrar til utvikling av og er en del av fagkompetansen .	Vuođđogálggat leat integrerejuvvon gelbbolašvuođamihttomeriide gos dat leat mielde ovdánahttime fágagelbbolašvuođa ja leat maid oassin das .
I samisk som førstespråk forstås grunnleggende ferdigheter slik :	Sámegiella vuosttašgielas ipmirduvvojit vuođđogálggat ná :
Å tale og lytte er grunnleggende menneskelige aktiviteter som i faget samisk som førstespråk blir videreutviklet gjennom systematisk opplæring i ulike muntlige sjangere og aktiviteter .	Hupman ja guldaleapmi leat olmmošlaš vuođđodoaimmat mat fágas sámegiella vuosttašgiellan ovdánit systemáhtalaš oahpahemiin iešguđetlágan njálmmálaš šáŋraid ja doaimmaid bokte .
Skriftligheten i samfunnet er økende , ikke minst gjennom utviklingen av digitale kommunikasjonsformer .	Čálalašvuohta servodagas lassána , earenoamážit digitála gulahallanvugiid ovdáneami geažil .
Kravet til å mestre skriftlig framstilling på ulike områder har blitt større .	Gáibádus hálddašit čálalaš ovdanbuktima iešguđet surggiin lea sturron .
Å kunne lese i samisk som førstespråk innebærer å utvikle avkodingsferdigheter og gradvis forbedre leseforståelsen .	Máhttit lohkat sámegiella vuosttašgiellanfágas lea ovdánahttit dekodengálggaid ja dađistaga buoridit lohkanipmárdusa .
Leseforståelse er avhengig av kulturelle referanserammer , samtidig som lesingen utvikler kommunikative ferdigheter og kulturforståelse .	Kultuvrralaš referánsarámmat mearridit lohkanipmárdusa , seammás go lohkan ovdánahttá gulahallangálggaid ja kulturipmárdusa .
Å kunne regne i samisk som førstespråk er sammen med språkkompetanse en forutsetning for begrepsutvikling , logisk resonnement og problemløsing .	Máhttit rehkenastit sámegiella vuosttašgiellanfágas lea oktan giellagelbbolašvuođainvuođđun doabaovdánahttimii , logihkalaš jurddašeapmái ja váttisvuođaid čoavdimii .
De spesielle samiske måleenheter og regnemetoder er også en naturlig del av dette .	Lunddolaš oassin das leat maiddái sámi erenoamáš mihttoovttadagat ja rehkenastinvuogit .
I tillegg krever regneferdighet og språkkompetanse forståelse for form , system og komposisjon .	Dasa lassin rehkenastingálga ja giellagelbbolašvuohta gáibidit ipmárdusa hámis , vuogádagas ja komposišuvnnas .
Slik er grunnleggende regneferdigheter til hjelp for utvikling av faglig kompetanse i samisk .	Dán láhkái rehkenastingálga veahkeha ovdánahttit fágalaš gelbbolašvuođa sámegielas .
Å kunne bruke digitale verktøy i samisk som førstespråk er nødvendig for å mestre nye tekstformer og uttrykk .	Máhttit geavahit digitála reaidduid sámegiella vuosttašgiellanfágas lea dárbbašlaš vai sáhttá hálddašit ođđa teakstahámiid ja ovdanbuktimiid .
Dette åpner for nye læringsarenaer og gir nye muligheter i lese- og skriveopplæringen , i produksjon , komponering og redigering av tekster .	Dát rahpá ođđa oahppanarenaid ja addá ođđa vejolašvuođaid lohkan- ja čállinoahpahusas , teavsttaid ráhkadeamis , komponeremis ja divodeamis .
I denne sammenheng er det viktig å utvikle evne til kritisk vurdering og bruk av kilder .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš ovdánahttit kritihkalaš árvvoštallandáiddu ja gáldogeavaheami .
Digitale verktøy gir nye muligheter til å bruke tradisjonell samisk kunnskap og kan støtte og utvikle kommunikasjonsferdigheter og presentasjonsmåter .	Digitála reaiddut addet ođđa vejolašvuođaid geavahit sámi árbevirolaš máhtu ja sáhttet doarjut ja ovdánahttit gulahallangálggaid ja ovdanbuktinvugiid .
Kompetansemål i faget Etter 2. årstrinn	Gelbbolašvuođamihttomearit 2. jahkeceahki maŋŋel
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
leke og eksperimentere med språket ved å bruke rim , regler , rytme , lyder og ord	stoahkat ja geahččaladdat gielain riimmaid , hoahkamiid , ritmmaid , jienaid ja sániid geavahemiin
uttrykke og fortelle sammenhengende om egne følelser , opplevelser og meninger	albmanahttit ja muitalit njuovžilit dovdduidis , muosáhusaidis ja oaiviliiddis birra
samtale om bilder og tegneserier og selv fortelle med bilder	ságastallat govaid ja govvaráidduid birra , ja ieš muitalit govaiguin
lytte , gi ros og stille spørsmål når andre forteller og leser	guldalit , rámidit ja jearahallat go earát muitalit ja lohket
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
gjenkjenne språklyder og skrive små og store bokstaver	dovdát jietnadagaid ja čállit unna ja stuora bustávaid
samtale om hva ord , setning , punktum og spørsmålstegn er	ságastallat mii sátni , cealkka , čuokkis ja gažaldatmearka lea
dele ord i stavelser	juohkit sániid stávvaliid mielde
bruke bokstaver og eksperimentere med ord , i egen håndskrift og på tastatur	geavahit bustávaid ja geahččaladdat sániiguin , iežas giehtačállosiin ja dihtoriin
fortelle om retningsprinsippet og samtale om skrivemåter andre steder i verden	muitalit man guvlui mii lohkat ja čállit ja ságastallat čállinmálliid birra eará sajiin máilmmis
lage dikt og fremføre dem	hutkat divttaid ja ovdanbuktit daid
finne skjønnlitteratur og faktabøker på biblioteket til egen lesing	gávdnat čáppagirjjálašvuođa- ja fágagirjjiid girjerádjosis alcces lohkandihte
Tradisjonell kunnskap	Árbevirolaš máhttu
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
samtale om person og handling i samiske eventyr og fortellinger	ságastallat persovnna ja sisdoalu birra sámi máidnasiin ja muitalusain
bruke slektskapsbenevninger for nær slekt og fortelle hva gáibmi / gájmme betyr	gohčodit iežas lagas fulkkiid fuolkenamahusaiguin ja diehtit mii lea gáibmi
uttrykke seg gjennom dramatisering av sang , joik , regler og eventyr	ovdanbuktit dramatiseremiin lávlagiid , luđiid , hoahkamiid ja máidnasiid
Språket i bruk	Giella geavahusas
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
samtale om hvordan nærmiljøet kan brukes ved læring av samiske ord og uttrykksmåter	ságastallat movt lagasbirrasa sáhttá geavahit sámegielsániid ja dadjanvugiid oahpahallamis
gjenkjenne noen dialektord i egen dialekt som er like eller forskjellige fra en annen dialekt	dovdát muhtin suopmansániid iežas suopmanis mat leat ovttaláganat dahje earaláganat go eará suopmanis
Etter 4. årstrinn	Gelbbolašvuođamihttomearit 4. jahkeceahki maŋŋel
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
bruke ulike muntlige uttrykk alt etter situasjoner	geavahit iešguđetlágan dajaldagaid dilálašvuođaid mielde
framføre tekster	ovdanbuktit teavsttaid
samtale om hvordan språkbruk kan virke i positiv og negativ hensikt	ságastallat das movt giellageavaheapmi sáhttá doaibmat positiivvalaš ja negatiivvalaš áigumušain
lytte til , lese og framføre ulike skjønnlitterære tekster ut fra egen interesse og samtale om dem	guldalit , lohkat ja ovdanbuktit iešguđetlágan mielamiel čáppagirjjálašvuođa teavsttaid ja ságastallat teavsttaid birra
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lese aldersadekvate tekster med flyt , sammenheng og forståelse for innholdet i teksten	lohkat ahkái heivvolaš teavsttaid njuovžilit , ja fáhtet teavsttaid sisdoalu
ordne tekster med overskift , innledning og avslutning	ordnet teavsttaid bajilčállagiin , álggahusain ja loahpahusain
skrive med sammenhengende og funksjonell håndskrift	čállit oktiičadnon ja doaibmi giehtačállagiin
gjenkjenne og bruke noen språklige virkemidler i egne tekster	dovdát ja geavahit muhtin gielalaš váikkuhangaskaomiid iežas teavsttain
skrive fortellinger , dikt , brev og sakpreget tekst	čállit muitalusaid , divttaid , reivviid ja áššeteavsttaid
finne stoff til egne skrive- og arbeidsoppgaver på biblioteket og Internett og skape , lagre og gjenhente tekster ved hjelp av digitale verktøy	gávdnat fáttáid iežas čállinbargguide girjerádjosis ja Interneahtas , ja ráhkadit , vurket ja viežžat fas teavsttaid digitála reaidduid geavahemiin
Tradisjonell kunnskap	Árbevirolaš máhttu
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
bruke slektskapsbenevnelsene	geavahit fuolkevuođanamahusaid
samtale om navn fra dyreriket innenfor samiske næringer som reindrift , husdyrhold , fiske og fangst	ságastallat elliid namahusaid birra sámi ealáhusain , nugo boazodoalus , šibitdoalus , guolásteamis ja bivddus
samtale om lokale samiske stedsnavn og deres betydning og sammenligne med norske og andre stedsnavn om slike finnes	ságastallat báikkálaš sámi báikenamaid ja daid mearkkašumi birra ja buohtastahttit daid dárogiel ja earágiel báikenamaiguin
bruke tradisjonelle fortellinger i eget arbeid	geavahit árbevirolaš muitalusaid iežas barggus
Språket i bruk	Giella geavahusas
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
forklare og vise med eksempler hvordan ord kan avledes	čilget ja čájehit ovdamearkkaiguin movt sániid sáhttá suorggidit
beskrive språk og språkbruk , ordklasser og deres funksjon	válddahit giela ja giellageavaheami , sátneluohkáid ja daid doaimma
bruke de viktigste rettskrivningsreglene	geavahit deaŧaleamos riektačállinnjuolggadusaid
samtale om hva flerspråklighet innebærer	ságastallat máŋggagielalašvuođa birra
Etter 7. årstrinn	Gelbbolašvuođamihttomearit 7. jahkeceahki maŋŋel
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
opptre i ulike språkroller gjennom rollespill og drama , opplesing , intervju og presentasjoner	doaibmat iešguđetlágan giellarollain rollaneavttašeami ja drámá , lohkama , jearahallamiid ja ovdanbuktimiid bokte
lede et møte	jođihit čoahkkima
lytte til andre , uttrykke og grunngi egne standpunkter og vise respekt for andres	guldalit earáid , albmanahttit ja ákkastallat oaiviliiddis ja árvvusatnit earáid oaiviliid
presentere et fagstoff muntlig med eller uten hjelpemidler	ovdandivvut fágaáššiid njálmmálaččat veahkkeneavvuiguin dahje haga
diskutere hvordan språk kan uttrykke og skape holdninger til enkeltindivider og grupper av mennesker	digaštallat movt giella sáhttá albmanahttit ja dahkat miellaguottuid ovttaskas olbmui ja olmmošjoavkkuide
bruke samiske ord og uttrykk bevisst	geavahit dihtomielalaččat sámegielsániid ja dajaldagaid
lese lengre skjønnlitterære tekster , barne-og ungdomslitteratur og sakprosatekster og uttrykke forståelse og leseopplevelser	lohkat guhkit čáppagirjjálašvuođateavsttaid , mánáid- ja nuoraidgirjjálašvuođa- ja áššeprosateavsttaid , ja albmanahttit ipmárdusa ja lohkanmuosáhusaid
lese andre urfolks tradisjonelle fortellinger og sammenligne disse med samiske eventyr og fortellinger	lohkat eará eamiálbmogiid árbevirolaš muitalusaid ja buohtastahttit daid sámi máidnasiiguin ja muitalusaiguin
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
bruke varierte lesestrategier for å lese ulike typer tekst i ulikt tempo	geavahit iešguđetlágan lohkanstrategiijaid lohkat iešguđetlágan teavsttaid iešguđet leahtuin
utvikle egen tekst fra ide til produkt , og vurdere tekstens utvikling på grunnlag av respons	ovdánahttit iežas čállosa jurdagis gárvves buvttan , ja árvvoštallat teavstta ovdáneami responssa vuođul
presentere egne leseerfaringer fra skjønnlitteratur og fagbøker og bruke disse erfaringene som grunnlag for eget skriftlig arbeid	ovdandivvut iežas čáppagirjjálašvuođa ja fágagirjjiid lohkanvásáhusaid ja geavahit dáid vásáhusaid vuođđun iežas čállinbargguide
vurdere egne og andres tekster	árvvoštallat iežas ja earáid teavsttaid
bruke kilder og oppslagsverk i arbeid med tekster	geavahit heivvolaš gálduid ja diehtogirjjiid barggadettiin teavsttaiguin
skrive sammenhengende med personlig og funksjonell håndskrift	čállit oktilit persovnnalaš ja doaibmi giehtačállagiin
bruke digitale skriveverktøy i skriveprosesser og i produksjon av interaktive tekster	geavahit digitála reaidduid čállinproseassas ja interaktiivateavsttaid buvttadeamis
benytte biblioteket , samiske oppslagsverk , samiske medier og digitale informasjonskanaler på en målrettet måte	geavahit ulbmillaččat girjerádjosa , sámegiel diehtogirjjiid , sámegiel mediaid ja digitála diehtogálduid
Tradisjonell kunnskap	Árbevirolaš máhttu
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
bruke ord og begreper for vær og føre , og fortelle om merkedager og værtegn	geavahit dálke- ja siivusániid ja - doahpagiid , ja muitalit mearkabeivviid ja dálkemearkkaid birra
innhente informasjon i sitt eget lokalmiljø om diiddat / dijda og ordtak og om hvordan de brukes i hverdagen	čohkket dieđuid lagasbirrasis diiddaid ja sátnevádjasiid birra ja movt daid geavahit beaivválaš eallimis
bruke ord og begreper knyttet til tradisjonelle arbeidsoppgaver og samtale om hva birgejupmi / bierggim / bïerkenidh er	geavahit árbevirolaš bargguide čadnon sániid ja doahpagiid ja ságastallat mii birgejupmi lea
Språket i bruk	Giella geavahusas
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
gjøre rede for hvordan ordavledninger og sammensatte ord blir laget og hvordan tilpasse lånord	selvehit movt ráhkadit goallossániid ja suorggádusaid ja movt heivehit loatnasániid
påvise hvordan språket forandrer seg i forhold til situasjon , tid og sted	čájehit movt giella rievddada dilálašvuođa , áiggi ja báikki mielde
skille mellom helsetning og leddsetning , og bruke ulike setningskonstruksjoner	čájehit goal lea váldocealkka ja oalgecealkka , ja geavahit iešguđet cealkkaráhkadusaid
strukturere tekst etter tidsrekkefølge og tema og skape sammenheng mellom setninger og avsnitt	struktureret teavstta áigeortnetvuoru ja fáttá mielde ja ráhkadit oktavuođa gaskkal cealkagiid ja teakstaosiid
beskrive egenarter i egen dialekt i forhold til skriftspråket	selvehit movt eanetlogugielat leat váikkuhan ja ain váikkuhit sámegillii
fortelle om språkområdene i Sápmi / Sábme / Saepmie	válddahit earenoamášvuođaid iežas suopmanis čállingiela ektui
Etter 10. årstrinn	Gelbbolašvuođamihttomearit 10. jahkeceahki maŋŋel
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
fortelle om ulike kommunikasjonsformer og hvordan språklige og kulturelle variasjoner påvirker kommunikasjonen	muitalit gulahallanvugiid birra ja movt gielalaš ja kultuvrralaš girjáivuohta váikkuha gulahallamii
diskutere språkrøkt	digaštallat gielladikšuma
lede og referere fra møter og diskusjoner , uttrykke egne meninger og vurdere hva som er saklig argumentasjon	jođihit ja refereret čoahkkimiin ja digaštallamiin , albmanahttit oaiviliiddis ja árvvoštallat mii lea áššálaš ákkasteapmi
drøfte og forklare flerspråklighet og flerkulturell tilhørighet	ságaskuššat ja čilget máŋggagielalašvuođa ja máŋggakultuvrralaš gullevašvuođa
gjennomføre enkle foredrag , presentasjoner , tolkende opplesing , rollespill og dramatisering , tilpasset ulike mottakere	čađahit eaŋkalis logaldallamiid , ovdanbuktimiid , muitaleaddji lohkamiid , rollaneavttašemiid ja dramatiserema , heivehuvvon iešguđetlágan vuostáiváldiide
vurdere egne og andres muntlige fremføringer	árvvoštallat iežas ja earáid njálmmálaš ovdanbuktimiid
fortelle om bøker og forfattere ut fra egen interesse og argumentere for sitt bokvalg	muitalit iežas mielamiel girjjiid ja girječálliid birra ja ákkastallat girjeválljemiiddis
lese og sammenligne samisk og andre urfolks litteratur	lohkat ja buohtastahttit sámi ja eará eamiálbmogiid girjjálašvuođa
vurdere virkemidler i reklame og underholdingsmedier og reflektere over hvilken påvirkning de har	árvvoštallat máidnosiid ja guoimmuhanmediaid váikkuhangaskaomiid ja reflekteret movt dat váikkuhit
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
formidle egne leseerfaringer og leseopplevelser basert på tolkning og refleksjon	gaskkustit iežas lohkanvásáhusaid ja lohkanmuosáhusaid dulkoma ja reflekterema vuođul
gjenkjenne ulike språklige virkemidler og bruke dem i egne tekster	dovdát iešguđetlágan gielalaš váikkuhangaskaomiid ja geavahit daid iežas teavsttain
planlegge og fullføre et skriftlig prosjekt fra ide til ferdig produkt og vurdere egen tekst og egen skriveutvikling ved hjelp av kunnskap om språk og tekst	plánet ja čađahit čállinprošeavtta jurdaga rájes gárvves buvttan ja árvvoštallat iežas teavstta ja iežas čállinovdáneami giella- ja teakstamáhtu vuođul
uttrykke seg presist og med et variert og nyansert ordforråd i ulike typer tekster	ovdanbuktit dárkilit ja geavahit girjás ja máŋggabealat sátneriggodaga iešguđetlágan teavsttain
bruke tekstbehandlingsverktøy til arkivering og systematisering av eget arbeid	geavahit teakstagieđahallanreaidduid iežas bargguid vurket ja systematiseret
bruke tekster hentet fra bibliotek , Internett og massemedier på en kritisk måte , drøfte tekstene og referere til benyttede kilder	geavahit teavsttaid maid lea viežžan girjerádjosis , Interneahtas ja mediain kritihkalaččat , ságaskuššat teavsttaid ja čujuhit geavahuvvon gálduide
lese og skrive tekster i ulike sjangere , både skjønnlitterære- og sakspreget	lohkat ja ieš čállit teavsttaid iešguđetlágan šáŋrain , sihke áššeprosa ja čáppagirjjálašvuođa teavsttaid
gjøre rede for hovedperiodene i samisk litteraturhistorie og fortelle om forfattere og klassikere i samisk litteratur	selvehit sámi girjjálašvuođa váldoáigodagaid ja muitalit sámi girječálliid ja sámi girjjálašvuođa klassihkkáriid birra
presentere resultat av fordypning i et selvvalgt emne	ovdandivvut iežas válljen čiekŋudanfáttá bohtosiid
Tradisjonell kunnskap	Árbevirolaš máhttu
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
sammenligne tradisjonelle samiske tekster med moderne tekster	buohtastahttit árbevirolaš sámegielteavsttaid ođđaáigásaš teavsttaiguin
bruke ord , begrep og uttrykksmåter som har tilknytning til natur	geavahit sániid , doahpagiid ja dadjanvugiid mat gusket lundui
sammenligne samiske ordtak med norske ordtak	buohtastahttit sámi ja dáru sátnevádjasiid
Språket i bruk	Giella geavahusas
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
beherske rettskriving og ortografi og vanlige tekstdelingsmetoder	hálddašit riektačállima ja ortografiija ja dábálaš teakstalađastanvugiid
forklare ordklasser , bøyningslære , ordavledninger og grunnprinsippene i setningslæren i arbeid med språk og tekster	čilget sátneluohkáid , sojahanoahpa , suorggideami ja cealkkaoahpa vuođđoáššiid , barggadettiin gielain ja teavsttaiguin
drøfte hvordan språkrøkt og språkutvikling kan ivaretas	ságaskuššat movt áimmahuššat gielladikšuma ja giellaovdánahttima
identifisere de samiske språkene og fortelle om likheter og forskjeller mellom dem og fortelle om den finskugriske språkfamilie	identifiseret sámegielaid ja muitalit ovttaláganvuođaid ja erohusaid birra dain ja muitalit suoma-ugralaš giellajoavkku birra
gjøre rede for rettigheter i forbindelse med samisk språk	selvehit rivttiid mat gusket sámegillii
Etter Vg 1 - studieforberedende utdanningsprogram	Gelbbolašvuođamihttomearit Jo 1 - studerenráhkkanahtti oahppoprográmma maŋŋel
Etter Vg 2 – yrkesfaglige utdanningsprogram	Gelbbolašvuođamihttomearit Jo 2 - fidnofágalaš oahppoprográmma maŋŋel
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
mestre ulike muntlige roller i gruppesamtaler , foredrag , dramatiseringer , presentasjoner og fremføringer som aktør og tilhører	hálddašit iešguđetlágan njálmmálaš rollaid joavkoságastallamiin , logaldallamiin , dramatiseremiin , ovdandivvumiiguin ja čájálmasain sihke oassálastin ja guldaleaddjin
forklare hva som påvirker kommunikasjon , både faktorer som fremmer og hemmer kommunikasjon	čilget mii gulahallamii váikkuha , makkár dagaldagat sáhttet ovddidit ja hehttet gulahallama
bruke fagkunnskap fra programfag i faglig kommunikasjon	geavahit prográmmafágaid fágamáhtu fágalaš gulahallamis
tolke fra norsk til samisk fra hverdagslige situasjoner	dulkot beaivválaš áššiid dárogielas sámegillii
diskutere begrepene morsmål , tospråklighet og funksjonell tospråklighet på grunnlag av egen språksituasjon og egne erfaringer og vurdere egne språkferdigheter i flere språk og i forskjellige språksammenhenger	digaštallat eatnigiela , guovttegielalašvuođa ja doaibmi guovttegielalašvuođa doahpagiid iežas gielladili ja vásáhusaid vuođul ja árvvoštallat iežas giellamáhtu guđege gielas ja iešguđetlágan giellaoktavuođain
diskutere språklige og estetiske virkemidler i litteratur , TV-serier og eventyr og sammenligne med hverandre	digaštallat ja buohtastahttit gielalaš ja estehtalaš váikkuhangaskaomiid girjjálašvuođas , TV-ráidduin ja máidnasiin
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lese tekster og samtale med andre om hva man har lest	lohkat teavsttaid ja ságastallat earáiguin dan birra maid lea lohkan
beherske rettskrivningsreglene i arbeid med egne tekster	máhttit riektačállinnjuolggadusaid barggadettiin iežas teavsttaiguin
mestre ulike skriverroller i skolens offenlighet og i samfunns- og arbeidsliv	hálddašit iešguđetlágan čállirollaid skuvlla almmolašvuođas ja servodat- ja bargoeallimis
oversette egenproduserte tekster fra norsk til samisk	jorgalit iežas čállin teavsttaid dárogielas sámegillii
skrive kreative tekster i ulike sjangere	čállit hutkkálaš teavsttaid iešguđetlágan šáŋrain
bruke digitale verktøy i systematisering og arkivering av tekster og presentasjon og publisering av eget arbeid	geavahit digitála reaidduid teavsttaid systematiseret ja vurket ja iežas bargguid ovdandivvut ja almmuhit
bruke et bredt spekter av språklige virkemidler i egen skriving , både i skjønnlitteratur og sakprosa	geavahit girjás , máŋggabealat gielalaš váikkuhangaskaomiid iežas čállimis , sihke čáppagirjjálašvuođas ja áššeprosas
lese og analysere et representativt utvalg av tekster , skjønnlitteratur og sakprosa , knyttet til perioden etter 1995	lohkat ja analyseret vissis meari iešguđetlágan teavsttaid , sihke čáppagirjjálašvuođa ja áššeprosa šáŋraid , mat gullet maŋŋá 1995 áigodahkii
Tradisjonell kunnskap	Árbevirolaš máhttu
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
gjøre rede for hvordan fortellinger , ordspråk , diiddat og nárrideapmi brukes i barneoppdragelsen	selvehit movt muitalusat , sátnevádjasat , diiddat ja nárrideapmi geavahuvvojit mánáidbajásgeassimis
gjøre rede for ulike eventyrvarianter og eksempler på spor av kulturutveksling i eventyrene	selvehit máidnasiid variánttaid ja buktit ovdamearkkaid movt kulturlonohallan vuhtto máidnasiin
Språket i bruk	Giella geavahusas
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
forklare hvordan nye ord og termer i samisk utvikles og om bruk og tilpasning av lånord	čilget movt ođđa sánit ja tearpmat sámegielas ráhkaduvvojit ja loatnasániid geavaheami ja heivehallama
bruke ord og uttrykk knyttet til tradisjonelt og moderne yrkesliv og foreslå og vurdere nye termer	geavahit sániid ja dajaldagaid mat čatnasit árbevirolaš ja ođđaáigásaš bargoeallimii ja evttohit ja árvvoštallat ođđa tearpmaid
forklare grammatiske særtrekk ved samisk språk og sammenligne med andre språk og forklare hvilke konsekvenser dette får i oversettingsarbeid	čilget sámegiela grammatihkalaš iešvuođaid ja buohtastahttit eará gielaiguin ja čilget movt dát váikkuha jorgalanbargui
identifisere variasjoner innenfor de samiske språkene	identifiseret variašuvnnaid sámegielain
bruke ord og uttrykk knyttet til tradisjonelt og moderne yrkesliv , foreslå og vurdere nye termer	geavahit sániid ja dajaldagaid mat gusket árbevirolaš ja ođđaáigásaš bargoeallimii , árvalit ja árvvoštallat ođđa tearpmaid
Etter Vg 2 - studieforberedende utdanningsprogram	Gelbbolašvuođamihttomearit Jo 2 - studerenráhkkanahtti oahppoprográmma maŋŋel
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
bruke fagkunnskap fra egne programfag i foredrag og diskusjoner om skole , samfunn og arbeidsliv	geavahit iežas prográmmafágaid fágamáhtu logaldallamiin ja digaštallamiin skuvlla , servodaga ja bargoeallima birra
vurdere og gi tilbakemelding på egne og andres muntlige presentasjoner	árvvoštallat ja buktit oaiviliid iežas ja earáid njálmmálaš ovdandivvumiidda
tolke saker som angår skolen fra norsk til samisk	dulkot áššiid mat gusket skuvlii dárogielas sámegillii
analysere og gjøre rede for kommunikasjonsmåter og kommunikasjonsstrategier i samiske samfunn før og nå	analyseret ja selvehit gulahallanvugiid ja gulahallanstrategiijaid sámi servodagain ovdal ja dál
sammenligne samiske og andre urfolks tekster og vurdere tekstenes betydning for kultur- og identitetsutvikling	buohtastahttit sámi ja eará eamiálbmogiid teavsttaid ja árvvoštallat daid mearkkašumi kultur- ja identitehtahuksejeaddjin
samtale om hovedperiodene i samisk litteraturhistorie og sammenligne med nordisk litteraturhistorie	ságastallat sámi girjjálašvuođahistorjjá váldoáigodagaid birra ja buohtastahttit davviriikkaid girjjálašvuođa historjjáin
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lese enkle tekster på de andre samiske språkene	lohkat álkis teavsttaid čállon eará sámegielaide
lese tekster skrevet i eldre ortografi og sammenligne med dagens ortografi	lohkat teavsttaid mat leat čállon dološ čállinvugiide ja buohtastahttit dálá čállinvugiin
analysere tekster i ulike sjangere for å kunne ta stilling til spørsmål tekstene tar opp og verdier de representerer	analyseret teavsttaid iešguđet šáŋrain vai sáhttá oaivvildit maidege dain gažaldagain mat teavsttain bohtet ovdan ja árvvuin maid dat ovddastit
velge passende sjanger , virkemidler og språkbruk ved produksjon av tekst	teavstta buvttadeamis válljet heivvolaš šáŋra , váikkuhangaskaomiid ja giellageavaheami
beskrive og vurdere egne lese-og skrivestrategier	válddahit ja árvvoštallat iežas lohkan- ja čállinstrategiijaid
lese og analysere et representativt utvalg av litteratur og tekster , skjønnlitteratur og sakprosa , knyttet til perioden før 1965	lohkat ja analyseret vissis meari iešguđetlágan teavsttaid , sihke čáppagirjjálašvuođa ja áššeprosa šáŋraid , mat gullet ovdal 1965 áigodahkii
Tradisjonell kunnskap	Árbevirolaš máhttu
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
gjøre rede for joiketradisjonen og joikens status , verdi og situasjon før og nå	selvehit juoiganárbevieru ja luođi saji , árvvu ja dili ovdal ja dál
sammenligne samisk og norsk sang- og salmetradisjon	buohtastahttit sámi ja dáru lávlla- ja sálbmaárbevieruid
Språket i bruk	Giella geavahusas
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
gjøre rede for samisk språkhistorie	selvehit sámi giellahistorjjá
diskutere hvordan språkets status i samfunnet har påvirket samenes språkkunnskaper , tospråklighet og selvfølelse	digaštallat movt giela árvu servodagas lea váikkuhan sámiid giellamáhttui , guovttegielalašvuhtii ja iešdovdui
vurdere Samelovens språkregler og Sametingets opprettelse i forhold til språksituasjon og tospråklighet	árvvoštallat Sámelága giellanjuolggadusaid ja Sámedikki ásaheami gielladili ja guovttegielalašvuođa ektui
drøfte hvordan skole , samfunn og arbeidsliv kan støtte opp om tospråklighet	ságaskuššat man láhkái skuvla , servodat ja bargoeallin sáhtáše doarjut guovttegielalašvuođa
bruke setningsanalyse og fagtermer i beskrivelse av språk	geavahit cealkkaanalysa ja fágatearpmaid gielaid válddaheamis
Etter Vg 3 - studieforberedende utdanningsprogram	Gelbbolašvuođamihttomearit Jo 3 - studerenráhkkanahtti oahppoprográmma maŋŋel
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
tolke og bruke kunnskap om tolking i praktiske tolkesituasjoner	dulkot ja geavahit dulkongelbbolašvuođa praktihkalaš dulkondilálašvuođain
samtale om kommunikasjonsmåter i ulike kulturer	ságastallat iešguđet kultuvrraid gulahallanvugiid birra
sammenligne og vurdere samiske og andre urfolks fiktive tekster og sakstekster i en kulturell kontekst	buohtastahttit ja árvvoštallat sámi ja eará eamiálbmogiid fiktiivvalaš teavsttaid ja áššeteavsttaid kultuvrralaš konteavsttas
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
gjennomføre og presentere en selvvalgt fordypningsoppgave med språklig , litterært eller annet samisk emne	čađahit ja ovdandivvut iežas válljen čiekŋudanbarggu mas fáddá lea giella , girjjálašvuohta dahje eará sámi fáddá
undersøke ideologier i tekster og vurdere kilder og media	guorahallat teavsttaid ideologiija ja árvvoštallat gálduid ja mediaid
oversette og tilpasse andres tekster fra norsk til samisk	jorgalit ja heivehit earáid čállin teavsttaid dárogielas sámegillii
skrive fagtekster etter vanlige normer for fagskriving	čállit fágateavsttaid dábálaš fágačállinnjuolggadusaid mielde
skrive klart disponerte tekster med tydelig fokus og saklig argumentasjon	čállit čielgasit disponerejuvvon teavsttaid main lea čielga fokus ja áššálaš ákkasteapmi
lese og analysere et representativt utvalg av litteratur og tekster , skjønnlitteratur og sakprosa , knyttet til perioden 1965 - 1995 og diskutere hvordan periodens samfunnsmessige og kulturelle trekk gjenspeiles i tekstene	lohkat ja analyseret vissis meari iešguđetlágan teavsttaid , sihke čáppagirjjálašvuođa ja áššeprosa šáŋraid , mat gullet 1965-1995 áigodahkii ja digaštallat movt áigodaga servodatlaš ja kultuvrralaš dilit oidnojit teavsttain
Tradisjonell kunnskap	Árbevirolaš máhttu
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
gjøre rede for samisk fortellertradisjon	selvehit sámi máinnasteami
fortelle eventyr ved å bruke elementer fra samisk fortellertradisjon	muitalit muitalusaid geavahettiin sámi máinnasteami elemeanttaid
sammenligne samiske eventyr med andre urfolks eventyr og eventyr fra andre kulturer	buohtastahttit sámi máidnasiid eará eamiálbmogiid ja eará kultuvrraid máidnasiiguin
Språket i bruk	Giella geavahusas
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
lytte og lese tekster fra de andre samiske språkene og samtale om likheter og ulikheter	guldalit ja lohkat teavsttaid čállon eará sámegielaide ja ságastallat ovttaláganvuođaid ja erohusaid birra
sammenligne hovedlinjene i samisk språkhistorie med de nordiske språkenes historie	buohtastahttit sámi giellahistorjjá váldolinjjáid davviriikkalaš gielaid historjjáin
vurdere de samiske språkenes stilling i samfunnet og sammenligne med språksituasjonen til andre urfolk	árvvoštallat sámegielaid dili servodagas ja buohtastahttit eará eamiálbmogiid gielladiliin
diskutere sider ved samisk språkpolitikk og kulturutvikling	digaštallat sámi giellapolitihka ja kulturovdánahttima beliid
gjøre rede for forholdet mellom muntlig og skriftlig språk	selvehit njálmmálaš ja čálalaš giela gaskavuođa
Etter påbygging til generell studiekompetanse – yrkesfaglige utdanningsprogram	Gelbbolašvuođamihttomearit lasáhusa oppalaš studerengelbbolašvuhtii - fidnofágalaš oahppoprográmma maŋŋel
Muntlig kommunikasjon	Njálmmálaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
bruke fagkunnskap fra egne programfag i foredrag og diskusjoner om skole , samfunn og arbeidsliv	geavahit iežas prográmmafágaid fágamáhtu logaldallamiin ja digaštallamiin skuvlla , servodaga ja bargoeallima birra
vurdere og gi tilbakemelding på egne og andres muntlige presentasjoner	árvvoštallat ja buktit oaiviliid iežas ja earáid njálmmálaš ovdandivvumiidda
analysere og gjøre rede for kommunikasjonsmåter og kommunikasjonsstrategier i samiske samfunn før og nå	analyseret ja selvehit gulahallanvugiid ja gulahallanstrategiijaid sámi servodagain ovdal ja dál
samtale om kommunikasjonsmåter i ulike kulturer	ságastallat eará kultuvrraid gulahallanvugiid birra
tolke og bruke kunnskap om tolking i praktiske tolkesituasjoner	dulkot ja geavahit dulkongelbbolašvuođa praktihkalaš dulkondilálašvuođain
samtale om hovedperiodene i samisk litteraturhistorie og sammenligne med nordisk litteraturhistorie	ságastallat sámi girjjálašvuođahistorjjá váldoáigodagaid birra ja buohtastahttit davviriikkaid girjjálašvuođa historjjáin
sammenligne samiske og andre urfolks tekster og vurdere tekstenes betydning for kultur- og identitetsutvikling	buohtastahttit sámi ja eará eamiálbmogiid teavsttaid ja árvvoštallat daid mearkkašumi kultur- ja identitehtahuksejeaddjin
sammenligne og vurdere samiske og andre urfolks fiktive tekster og sakstekster i en kulturell kontekst	buohtastahttit ja árvvoštallat sámi ja eará eamiálbmogiid fiktiivvalaš teavsttaid ja áššeteavsttaid kultuvrralaš konteavsttas
Skriftlig kommunikasjon	Čálalaš gulahallan
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
bruke et bredt spekter av språklige virkemidler i egen skriving , både i skjønnlitteratur og sakprosa	geavahit girjás , máŋggabealat gielalaš váikkuhangaskaomiid iežas čállimis , sihke čáppagirjjálašvuođas ja áššeprosas
velge passende sjanger , virkemidler og språkbruk ved produksjon av tekst	teavstta buvttadeamis válljet heivvolaš šáŋra , váikkuhangaskaomiid ja giellageavaheami
lese enkle tekster på de andre samiske språkene	lohkat álkis teavsttaid čállon eará sámegielaide
lese tekster skrevet i eldre ortografi og sammenligne med dagens ortografi	lohkat teavsttaid mat leat čállon dološ čállinvugiide ja buohtastahttit dálá čállinvugiin
beskrive og vurdere egne lese-og skrivestrategier	válddahit ja árvvoštallat iežas lohkan- ja čállinstrategiijaid
gjennomføre og presentere en selvvalgt fordypningsoppgave med språklig , litterært eller annet samisk emne	čađahit ja ovdandivvut iežas válljen čiekŋudanbarggu mas fáddá lea giella , girjjálašvuohta dahje eará sámi fáddá
undersøke ideologier i tekster og vurdere kilder og media	guorahallat teavsttaid ideologiija ja árvvoštallat gálduid ja mediaid
oversette og tilpasse andres tekster fra norsk til samisk	jorgalit ja heivehit earáid čállin teavsttaid dárogielas sámegillii
skrive fagtekster etter vanlige normer for fagskriving	čállit fágateavsttaid dábálaš fágačállinnjuolggadusaid mielde
skrive klart disponerte tekster med tydelig fokus og saklig argumentasjon	čállit čielgasit disponerejuvvon teavsttaid main lea čielga fokus ja áššálaš ákkasteapmi
lese og analysere et representativt utvalg av litteratur og tekster , skjønnlitteratur og sakprosa , knyttet til perioden før 1965	lohkat ja analyseret vissis meari iešguđetlágan teavsttaid , sihke čáppagirjjálašvuođa ja áššeprosa šáŋraid , mat gullet ovdal 1965 áigodahkii
lese og analysere et representativt utvalg av tekster , skjønnlitteratur og sakprosa , knyttet til perioden 1965 - 1995 og diskutere hvordan periodens samfunnsmessige og kulturelle trekk gjenspeiles i tekstene	lohkat ja analyseret vissis meari iešguđetlágan teavsttaid , sihke čáppagirjjálašvuođa ja áššeprosa šáŋraid , mat gullet áigodahkii 1965-1995 ja , digaštallat movt áigodaga servodatlaš ja kultuvrralaš dilit oidnojit teavsttain
lese og analysere et representativt utvalg av tekster , skjønnlitteratur og sakprosa , knyttet til perioden etter 1995	lohkat ja analyseret vissis meari iešguđetlágan teavsttaid , sihke čáppagirjjálašvuođa ja áššeprosa šáŋraid , mat gullet áigodahkii maŋŋil jagi 1995
Tradisjonell kunnskap	Árbevirolaš máhttu
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
gjøre rede for joiketradisjonen og joikens status og situasjon i dagens samfunn	selvehit juoiganárbevieru ja luođi árvvu ja dili dálá servodagas
sammenligne samisk og norsk sang- og salmetradisjon	buohtastahttit sámi ja dáru lávlla- ja sálbmaárbevieruid
gjøre rede for samisk fortellertradisjon	selvehit sámi máinnasteami
fortelle eventyr ved å bruke elementer fra samisk fortellertradisjon	muitalit muitalusaid geavahettiin sámi máinnasteami elemeanttaid
sammenligne samiske eventyr med andre urfolks eventyr og eventyr fra andre kulturer	buohtastahttit sámi ja eará eamiálbmogiid máidnasiid ja eará kultuvrraid máidnasiid
Språket i bruk	Giella geavahusas
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppi galgá máhttit
forklare grammatiske særtrekk ved samisk språk og sammenligne med andre språk og forklare hvilke konsekvenser dette får i oversettingsarbeid	čilget sámegiela grammatihkalaš iešvuođaid ja buohtastahttit eará gielaiguin ja čilget movt dát váikkuha jorgalanbargui
bruke setningsanalyse og fagtermer i beskrivelse av språk	geavahit cealkkaanalysa ja fágatearpmaid gielaid válddaheamis
gjøre rede for forholdet mellom muntlig og skriftlig språk	selvehit njálmmálaš ja čálalaš giela gaskavuođa
identifisere variasjoner innenfor de samiske språkene	identifiseret variašuvnnaid sámegielain
lytte og lese tekster fra de andre samiske språkene og samtale om likheter og ulikheter	guldalit ja lohkat teavsttaid eará sámegielaide ja ságastallat ovttaláganvuođaid ja erohusaid birra
gjøre rede for samisk språkhistorie og sammenligne hovedlinjene i samisk språkhistorie med de nordiske språkenes historie	čilget sámi giellahistorjjá ja buohtastahttit sámi giellahistorjjá váldolinjjáid davviriikkalaš gielaid historjjáin
diskutere hvordan språkets status i samfunnet har påvirket samenes språkkunnskaper , tospråklighet og selvfølelse og hvordan skole , samfunn og arbeidsliv kan støtte opp om tospråklighet	digaštallat movt giela árvu servodagas lea váikkuhan sámiid gielladáidui , guovttegielalašvuhtii ja iešdovdui ja man láhkái skuvla , servodat ja bargoeallin sáhtášedje doarjut guovttegielalašvuođa
vurdere Samelovens språkregler og Sametingets opprettelse i forhold til språksituasjon og tospråklighet	árvvoštallat Sámelága giellanjuolggadusaid ja Sámedikki ásaheami gielladili ja guovttegielalašvuođa ektui
diskutere sider ved samisk språkpolitikk og kulturutvikling	digaštallat sámi giellapolitihka ja kulturovdánahttima beliid
sammenligne samisk språksituasjon med språksituasjonen til andre urfolk	buohtastahttit sámegielaid dili servodagas eará eamiálbmogiid gielladiliin
Vurdering i faget	Árvvoštallan fágas
Bestemmelser for sluttvurdering	Loahppaárvvoštallama mearrádusat :
Standpunktvurdering	Oppalašárvosáni árvvoštallan
Årstrinn Ordning	Jahkeceahkki Ortnet
10. årstrinn Elevene skal ha to standpunktkarakterer , én i samisk 1 skriftlig og én i samisk 1 muntlig .	10. jahkeceahkki Oahppit galget oažžut guokte oppalašárvosáni , ovtta sámegielas 1 čálalaš ja ovtta sámegielas 1 njálmmálaš .
Vg 2 yrkesfaglige utdanningsprogram Elevene skal ha to standpunktkarakterer , én i samisk 1 skriftlig og én i samisk 1 muntlig .	Jo 2 fidnofágalaš oahppoprográmmat Oahppit galget oažžut guokte oppalašárvosáni , ovtta sámegielas 1 čálalaš ja ovtta sámegielas 1 njálmmálaš .
Vg 3 studieforberedende utdanningsprogram Vg 3 påbygging til generell studiekompetanse Elevene skal ha to standpunktkarakterer , én i samisk 1 skriftlig og én i samisk 1 muntlig .	Jo 3 studerenráhkkanahtti oahppoprográmmat Lasáhus oppalaš studerengelbbolašvuhtii Oahppit galget oažžut guokte oppalašárvosáni , ovtta sámegielas 1 čálalaš ja ovtta sámegielas 1 njálmmálaš .
Eksamen for elever	Eksámen - oahppit
Årstrinn Ordning	Jahkeceahkki Ortnet
10. årstrinn Elevene kan trekkes ut til én skriftlig eksamen i samisk 1 .	10. jahkeceahkki Oahppit sáhttet vuorbáduvvot sámegiella 1 čálalaš eksámenii .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert sentralt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo guovddáš ásahusain .
Elevene kan også trekkes ut til muntlig eksamen i samisk 1 .	Oahppit sáhttet maid vuorbáduvvot sámegiella 1 njálmmálaš eksámenii .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Vg 2 yrkesfaglige utdanningsprogram Elevene kan trekkes ut til skriftlig eksamen i samisk 1 .	Jo 2 fidnofágalaš oahppoprográmmat Oahppit sáhttet vuorbáduvvot sámegiella 1 čálalaš eksámenii .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Elevene kan også trekkes ut til muntlig eksamen i samisk 1 .	Oahppit sáhttet maid vuorbáduvvot sámegiella 1 njálmmálaš eksámenii .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Vg 3 studieforberedende utdanningsprogram Vg 3 påbygging til generell studiekompetanse Elevene skal opp til skriftlig eksamen i samisk 1 .	Jo 3 studerenráhkkanahtti oahppoprográmmat Lasáhus oppalaš studerengelbbolašvuhtii Oahppit galget váldit sámegiella 1 čálalaš eksámena .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert sentralt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo guovddáš ásahusain .
Elevene kan i tillegg trekkes ut til muntlig eksamen i samisk 1 .	Oahppit sáhttet maid vuorbáduvvot sámegiella 1 njálmmálaš eksámenii .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Eksamen for privatister	Eksámen - privatisttat
Årstrinn Ordning	Jahkeceahkki Ortnet
10. årstrinn Se gjeldende ordning for grunnskoleopplæring for voksne .	10. jahkeceahkki Geahča rávisolbmuid vuođđoskuvlaoahpahusa gustovaš ortnega .
Vg 2 yrkesfaglige utdanningsprogram Privatistene skal opp til skriftlig og muntlig eksamen samisk 1 .	Jo 2 fidnofágalaš oahppoprográmmat Privatisttat galget váldit sámegiella 1 čálalaš ja njálmmálaš eksámena .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
Vg 3 studieforberedende utdanningsprogram Vg 3 påbygging til generell studiekompetanse Privatistene skal opp til skriftlig eksamen på Vg3-nivå i samisk 1 .	Jo 3 studerenráhkkanahtti oahppoprográmmat Lasáhus oppalaš studerengelbbolašvuhtii Privatisttat galget váldit sámegiella 1 čálalaš eksámena Jo 3 dásis .
Skriftlig eksamen blir utarbeidet og sensurert sentralt .	Čálalaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo guovddáš ásahusain .
I tillegg skal de opp til eksamen i samisk muntlig .	Lassin galget váldit njálmmálaš eksámena .
Muntlig eksamen blir utarbeidet og sensurert lokalt .	Njálmmálaš eksámen ráhkaduvvo ja sensurerejuvvo báikkálaččat .
De generelle bestemmelsene om vurdering er fastsatt i forskriften til opplæringsloven .	Árvvoštallama oppalaš mearrádusat leat oahpahuslága láhkaásahusas .
for Universitetet i Tromsø	Romssa universitehta
Senter for samiske studier	Sámi dutkamiid guovddáš
Utgiver : Sámi dutkamiid guovddáš / Senter for samiske studier	Almmuheaddji : Sámi dutkamiid guovddáš
Adresse : Romssa universitehta / Universitetet i Tromsø	Čujuhus : Romssa universitehta
Sámi dutkamiid guovddáš / Senter for samiske studier	Sámi dutkamiid guovddáš
9037 TROMSØ	9037 ROMSA
Omslagsbilde : “ Mátki lea leamašan guhkki ” av Rávná Nystad	Olggošgovva : Rávná Nystad lea málen gova “ Mátki lea leamašan guhkki ”
Første utgave 2000 © Sámi dutkamiid guovddáš / Senter for samiske studier	Deaddilan : Lundblad Grafisk as Nubbi deaddileapmi 2002 © Sámi dutkamiid guovddáš
Forord	Ovdasátni
Styret ved Senter for samiske studier legger med dette frem " Samisk strategiplan for Universitetet i Tromsø " for perioden 2000 - 2010 .	Sámi dutkamiid guovddáža stivra ovddida dál “ Romssa universitehta sámi strategiijaplána ” áigodahkii 2000 - 2010 .
Det var rektor Tove Bull som i 1997 lanserte ideen om å utarbeide en samisk strategiplan for Universitetet i Tromsø .	Lei rektor Tove Bull gii 1997:s evttohii ráhkadit Romssa universitehta sámi strategiijaplána .
Senter for samiske studier tok tak i initiativet , og påtok seg ansvaret for å gjennomføre planprosessen .	Plána lea ádjánan guhkit ráhkadit go álggos doaivvuimet , muhto min mielas lea plána ráhkadeami proseassa seammá deaŧalaš go ieš plána .
Vi har derfor følt et behov for kontinuerlig å oppdatere planen .	Daid proseassaid ja prošeavttaid leat mii háliidan nu guhkás go vejolaš váldit mielde plánii .
Vi har hele tiden fått nye innspill og henvendelser - fra interne , men også fra eksterne aktører , som ser på Universitetet i Tromsø som en naturlig samarbeidspartner innen samisk forskning .	Plána ráhkadettiin oaččuimet mii čađat ođđa evttohusaid ja cealkámušaid - sihke universitehta olbmuin ja olggobeali olbmuin - geaid mielas Romssa universitehtain lea lunddolaš ovttasbargat sámi dutkama oktavuođas .
Dette er en utvikling som sentret opplever som svært positiv .	Sámi dutkamiid guovddážii lea hui movttiidahtti go nu oallugat leat háliidan searvat dán bargui .
Strategiplanen er inndelt i fem kapitler samt ett vedlegg .	Sámi strategiijaplánas leat vihtta kapihttala ja okta mielddusoassi .
Kapittel 1 er sammendraget av strategiplanen , og her presenteres hovedpunktene .	Vuosttaš kapihttalis lea strategiijaplána čoahkkáigeassu , ja das leat plána váldočuoggát .
Kapittel 2 presenterer mandatet og arbeidsgruppens sammensetning .	Nubbi kapihtal lea válddi ja bargojoavkku birra .
Kapittel 3 presenterer leseren med noen av de visjoner som sentret har lagt til grunn for planen , og hvordan vi ser på utviklingen innen samisk forskning fremover .	Goalmmát kapihttalis čilgejuvvojit višuvnnat maidda Sámi dutkamiid guovddáš lea plána vuođđudan , ja movt mii jáhkkit sámi dutkama ovdánit boahtteáiggis .
Dette vedlegget er kun på norsk .	Mielddusoassi lea dušše dárogillii .
Mange personer har vært involvert i arbeidet med Samisk strategiplan .	Oallugat leat leamaš mielde ráhkadeame Sámi strategiijaplána .
Som styreleder vil jeg takke den nedsatte arbeidsgruppen for deres innsats , og jeg takker også fagmiljøer og enkeltpersoner som har bidratt med konstruktive innspill .	Stivrajođiheaddjin háliidan giitit sámi strategiijaplána bargojoavkku buori barggu ovddas , ja mun giittán maiddái fágabirrasiid ja ovttaskas olbmuid geat leat buktán konstruktiiva cealkámušaid plánii .
Også tidligere styreleder Ánde Somby , som bl.a. har skrevet hoveddelen av kapittel 3 , må særskilt nevnes .	Erenoamážit háliidan maiddái namuhit ovddeš stivrajođiheaddji Ánde Somby , gii lea čállán eanas oasi goalmmát kapihttalis .
Britt Kramvig førte i sin periode som konstituert styreleder prosessen videre .	Maiddái sadjásaš stivrajođiheaddji Britt Kramvig lea jođihan strategiijaplána proseassa .
Jeg vil også berømme innsatsen til Siri Johnsen , som redigerte og sluttførte arbeidet med planen , og til Berit Merete Nystad som har oversatt den til samisk .	Háliidan maiddái giitit Siri Johnsen , gii lea dahkan maŋemus rievdademiid ja gárven plána , ja Berit Merete Nystad , gii lea jorgalan plána sámegillii .
Tromsø , 12.09.2000	Romsa , 12.09.2000
Bård A. Berg	Bård A. Berg
styreleder	stivrajođiheaddji
INNHOLD	SISDOALLU
1 SAMMENDRAG 1	1 ČOAHKKÁIGEASSU 1
1.1 Innledning 1	1.1 Álgu 1
1.2 Mandatet , arbeidet og arbeidsgruppens sammensetning 1	1.2 Váldi , bargu ja bargojoavkku lahtut 1
1.3 Visjoner 2	1.3 Višuvnnat 2
1.4 Historisk oversikt 2	1.4 Historjjálaš čielggadeapmi 2
1.5 Forslag til tiltak 3	1.5 Doaibmabijuid evttohusat 3
1.6 Vedlegg A 3	1.6 Mielddus A 3
2 MANDATET , ARBEIDET OG ARBEIDSGRUPPENS SAMMENSETNING 5	2 VÁLDI , BARGU JA BARGOJOAVKKU LAHTUT 5
2.1 Mandatet 6	2.1 Váldi 6
3 VISJONER 9	3 VIŠUVNNAT 9
3.1 Innledning 9	3.1 Álgu 9
3.2 Universitetet som lærested 10	3.2 Universitehta oahpposadjin 10
3.3 Universitetet som møtested 12	3.3 Universitehta gávnnadanbáikin 12
3.4 Universitetet som tenkested 15	3.4 Universitehta jurddašanbáikin 14
4 HISTORISK OVERSIKT 21	4 HISTORJJÁLAŠ ČIELGGADEAPMI 19
4.1 Begrunnelser for etableringen av Universitetet i Tromsø 21	4.1 Romssa universitehta ásaheami vuođusteapmi 19
4.2 Norges forskningsråds betydning 21	4.2 Norgga dutkanráđi mearkkašupmi 19
4.3 Utviklingen på fagområdene ved Universitetet i Tromsø 22	4.3 Romssa universitehta fágabirrasiid ovdáneapmi 20
4.3.1 Et eksempel fra Historieseksjonen / Institutt for historie 23	4.3.1 Historjjá ossodat ovdamearkan / Historjjá instituhtta 20
4.4 Utvalget som vurderte videreføring av samisk forskning , undervisning ,	4.4 Lávdegoddi mii guorahalai Romssa universitehta sámi dutkama ,
populærvitenskapelig formidling og Kulturminnevern ved Universitetet i Tromsø 25	oahpahusa , populearadieđalaš diehtojuohkima ja kulturmuitogáhttema
4.4.1 Opprettelsen av Senter for samiske studier 25	viidáset fievrrideami 23 4.4.1 Sámi dutkamiid guovddáža ásaheapmi 23
4.4.2 Andre tiltak 27	4.4.2 Eará doaibmabijut 25
5 FORSLAG TIL TILTAK 29	5 DOAIBMABIJUID EVTTOHUSAT 27
5.1 Prioriterte tiltak 30	5.1 Vuoruhuvvon doaibmabijut 28
5.1.1 Sámi dutkanguovddáš / Samisk forskningssenter / Sami research centre 30	5.1.1 Sámi dutkanguovddáš 28 5.1.2 Fakultehtaid rasttildeaddji dutkanprográmmat 29
5.1.2 Tverrfakultære forskningsprogram 32	5.1.3 Ásahit rekrutterenvirggiid sámi fáttáin 30
5.1.4 Utvikling av Masters-program og Bachelors-program i urfolksstudier 33	5.1.4 Ásahit eamiálbmotoahpuid Master-prográmma ja Bachelor-prográmma 31
5.1.5 Samisk språk som reell kvalifikasjon ved ansettelser i vitenskapelige stillinger 35	5.1.5 Sámegielmáhttu reella gáibádussan dieđalaš virggiid virgáibidjamis 33
5.1.6 Etablering av frikjøpsordninger 35	5.1.6 Ásahit friddjaoastinortnegiid 33
5.1.7 Styrke institusjonssamarbeidet 36	5.1.7 Nannet institušuvdnaovttasbarggu 34
5.1.8 Utvikle pensum om samisk / urfolksforhold , samt pensumlitteratur på samisk 37	5.1.8 Ráhkadit lohkanmeriid sámi / eamiálbmot áššiid birra ja ráhkadit lohkanmeriid sámegillii 35
5.1.9 Rekruttering av samiske studenter 38	5.1.9 Sámi studeanttaid oččodeapmi 36
5.1.10 Styrke forskningsformidlingen 40	5.1.10 Nannet dutkandieđuid juohkima 38
5.1.11 Styrke rammevilkår for bruk av samisk språk 41	5.1.11 Nannet sámegiela geavaheami rápmaeavttuid 39
5.1.12 Fast samisk representant i Universitetsstyret 41	5.1.12 Fásta sámi ovddasteaddjesadji Universitehtastivrii 39
5.1.13 Permanentisering av semesteremnet i samisk kulturkunnskap 42	5.1.13 Bistevažžan dahkat sámi kultuvradieđu lohkanbajioahpu 39
5.2 Språktiltak 42	5.2 Gielladoaibmabijut 40
5.2.1 Språkkurs for ansatte og studenter 43	5.2.1 Giellagurssat bargiide ja studeanttaide 40
5.2.2 Skilting på samisk på RMH-biblioteket 43	5.2.2 Sámegillii galbet RMD-girjerádjosa 41
5.2.3 Oppdatert studiemateriell om Universitetet i Tromsø på samisk 43	5.2.3 Ođasmahtton oahppomateriála Romssa universitehta birra 41
5.2.4 Oversettertjeneste 43	5.2.4 Jorgalanbálvalus 41
5.3 Undervisningstiltak 44	5.3 Oahpahusdoaibmabijut 41
Sámi dearvvašvuođadutkan ( Med-fak ) 44	5.3.1 Sámi dearvvašvuođadutkanossodaga ásaheapmi ( Med-fak ) 42
5.3.2 Begynnerkollokvier for samiske studenter 44	5.3.2 Álggahankollokviat sámi studeanttaide 42
5.3.3 Tverrfaglige seminar 45	5.3.3 Fágaid rasttildeaddji seminárat 42
5.3.4 Undervisning og IKT ( Informasjons- og kommunikasjonsteknologi ) 45	5.3.4 Oahpahus ja DGT ( Diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija ) 43
5.3.5 Veiledere ved Tromsø Museum / Universitetsmuseet i Tromsø 45	5.3.5 Romssa musea / Universitehtamusea bargit bagadallin 43
5.3.6 Styrke undervisningstilbudet innen rein og reindrift 46	5.3.6 Ovddidit oahpahusfálaldagaid bohcco ja boazodoalu birra 43
5.4 Forskning 46	5.4 Dutkan 43
5.4.1 Overgangsstipend 46	5.4.1 Stipeanda prošeaktaohcamiid čállimii 43
5.4.2 Felles nordisk-russisk samisk bibliografi 46	5.4.2 Oktasaš davviriikkalaš-ruošša sámi bibliografiija 44
5.4.3 Utarbeiding av oversikt over forskningsutfordringer 46	5.4.3 Čielggadit dutkanhástalusaid 44
5.4.4 Doktorgradskurs / seminarer 47	5.4.4 Doavttirgrádagurssat / seminárat 44
5.5 Internasjonalisering 47	5.5 Riikkaidgaskasaš doaimmaheapmi 44
5.5.1 Utvidelse av nasjonalt kvoteprogram 47	5.5.1 Viiddidit našuvnnalaš earreprográmma 45
5.5.2 Samarbeidsavtaler ved Universitetet i Tromsø 48	5.5.2 Romssa universitehta ovttasbargošiehtadusat 45
5.5.3 Konferanser 48	5.5.3 Konferánssat 45
1 Sammendrag	1 Čoahkkáigeassu
1.1 Innledning	1.1 Álgu
Strategiplanarbeidet ble igangsatt i 1998 etter initiativ fra rektor Tove Bull .	Strategiijaplánabargu álggahuvvui 1998:s ja barggu vuolggahii rektor Tove Bull .
Universitetsledelsen ba Senter for samiske studier utarbeide den samiske strategiplanen , som foruten forskning også skulle omfatte utdanning , formidling og rekruttering .	Universitehta jođiheaddjit bivde Sámi dutkamiid guovddáža ráhkadit sámi strategiijaplána , mii dutkama lassin maiddái galgá gieđahallat oahpahusa , dieđuid juohkima ja studeanttaid oččodeami .
Universitetet i Tromsø er landets største forskningsinstitusjon for samiske forskningsspørsmål , og det vil ha stor betydning for hele forskningsfeltet hvilke prioriteringer Universitetet i Tromsø gjør .	Romssa universitehta lea riikka stuorámus dutkanásahus mii gieđahallá sámi dutkangažaldagaid , ja Romssa universitehta vuoruheapmi váikkuha garrasit olles dutkansuorgái .
Planarbeidet tar utgangspunkt i at universitetet bør arbeide for økt samisk forskning og undervisning på flere fagområder , herunder flerfaglig forskning , samt ta sikte på økt rekruttering av samiske studenter og forskere .	Plánabargu lea vuođđuduvvon dasa ahte universitehta berre ovddidit sámi dutkama ja oahpahusa , ja dan bokte maiddái máŋggafágalaš dutkama , ja eambbo sámi studeanttaid ja dutkit oččodit universitehtii .
Mye av strategiplanarbeidet vil bli videreført både som delutredninger og som en løpende prosess på de enkelte instituttene .	Olu strategiijaplánabarggus fievrriduvvo viidáseappot sihke oassečilgehussan ja dađistaga proseassan dain iešguđetge instituhtain .
Dette sammendraget presenterer innholdet i resten av planen .	Dán čoahkkáigeasus ovdanbuktit plána sisdoalu .
1.2 Mandat , arbeidet og arbeidsgruppens sammensetning	1.2 Váldi , bargu ja bargojoavkku lahtut
I kapittel 2 omtales mandatet for den samiske strategiplanen .	Nuppi kapihttalis čilgejuvvo sámi strategiijaplána váldi .
( Ánde Somby , styreleder ( frem til 01.01.2000 )	Ánde Somby , stivrajođiheaddji ( 01.01.2000 rádjái )
( Ivar Bjørklund , tidligere styremedlem	Ivar Bjørklund , ovddeš stivralahttu
( Britt Kramvig , styremdlem	Britt Kramvig , stivralahttu
( Eivind Bråstad Jensen , informasjonsdirektør ( fram til 01.08.1999 )	Eivind Bråstad Jensen , diehtojuohkindirektevra ( 01.08.1999 rádjái )
( Tor-Henrik Buljo , studentrepresentant	Tor-Henrik Buljo , studeantalahttu
Sekretær for gruppen har vært Lars Andreassen fra Árran , Lulesamisk senter frem til utgangen av mars 1999 .	Joavkku čálli lei Lars Andreassen , Árran Julevsáme guovdásj , gitta 1999 njukčamánu loahpageahčái .
Etter dette overtok Siri Johnsen ved Senter for samiske studier sekretærfunksjonen .	Siri Johnsen , Sámi dutkamiid guovddáš , válddii dasto badjelasas čállibarggu .
Planen ble lagt frem på styremøte til Senter for samiske studier 31.08.2000 under SS 36/2000 og vedtatt oversendt Universitetstyret .	Sámi dutkamiid guovddáža stivra dohkkehii sámi strategiijaplána stivračoahkkimis 31.08.2000 áššis 36/2000 ja mearridii plána sáddet Universitehtastivrii .
Arbeidsgruppen har ønsket en bred medvirkning fra de enkelte fakulteter og institutter , andre enheter , enkeltpersoner og studentorganisasjoner .	Bargojoavku lea bovden fakultehtaid ja instituhtaid , eará ossodagaid , ovttaskas olbmuid , studeantaservviid ja earáid mielde plána ráhkadeapmái .
Dette er gjennomført gjennom møtevirksomhet og andre former for innspill , deriblant åpne temamøter , og dernest gjennom en høringsrunde på strategiplanen .	Leat lágiduvvon čoahkkimat ja eará vuogit háhkat evttohusaid , earret eará leat leamaš rabas fáddáčoahkkimat , ja loahpas sáddejuvvui strategiijaplána gulaskuddamii .
Målsetningene har blant annet vært å :	Mihttomearit leat earret eará leamaš :
( Gi en oversikt over samisk forskning og undervisning ved Universitetet i Tromsø .	Čielggadit Romssa universitehta sámi dutkama ja oahpahusa .
( Skissere noen veivalg for Universitetet i Tromsø , samt foreslå konkrete forslag til tiltak innen samisk forskning , undervisning , formidling , synliggjøring m.m. .	Evttohit muhtun vejolaš luottaid Romssa universitehtii , ja evttohit konkrehta doaibmabijuid sámi dutkama ektui , oahpahusa ektui , diehtojuohkima ektui , oainnusin dahkama ektui jnv. .
( Skape debatt om Universitetet i Tromsø sin rolle i forhold til kunnskapsbehovene i det samiske samfunnet .	Álggahit ságastallama Romssa universitehta sajádaga birra sámi servodaga gelbbolašvuođa dárbbuid ektui .
Derimot er det pekt på noen universitetspolitiske utfordringer som følger av Universitetet i Tromsø sin profilering og ansvar .	Bargojoavku lea baicca čujuhan muhtun universitehtapolitihkalaš hástalusaid mat gusket Romssa universitehta profileremii ja ovddasvástádusaide .
For nærmere beskrivelse av mandatet og arbeidsgruppens arbeid , se kapittel 2 .	Váldi ja bargojoavkku bargu lea vuđoleappot čilgejuvvon 2. kapihttalis .
1.3 Visjoner	1.3 Višuvnnat
Kapittel 3 tar opp flere sentrale problemstillinger knyttet til begrepet “ Samisk forskning ” , og hva samisk forskning bør være ved Universitetet i Tromsø .	Goalmmát kapihttalis gieđahallat guovddáš čuolmmaid mat gusket doahpagii “ Sámi dutkan ” , ja mii Romssa universitehta sámi dutkan berrešii leat .
Teksten prøver å gripe tak i noen av de problemene som samisk forskning møter i det norske og det internasjonale forskningsmiljøet .	Čállosis geahččalit čilget muhtun váttisvuođaid maiguin sámi dutkan deaivvada dáčča ja riikkaidgaskasaš dutkanmáilmmis .
Dette er problemstillinger knyttet til tradisjonelle faginndelinger , synliggjøring av den samiske forskningen , rekruttering av samiske studenter og forskere , samt bruk av samisk språk i forskningen .	Váttisvuođat leat čadnon dasa movt árbevirolaččat sirrejit fágaid , sámi dutkama oainnusin dahkamii , sámi studeanttaid universitehtii oaččuheapmái , ja sámegiela geavaheapmái dutkamiid oktavuođas .
Kapittelet prøver også å gi noen perspektiver på hvordan samisk forskning kan styrke Universitetet i Tromsø sin nasjonale og internasjonale profil , og være med å bidra til at Universitetet i Tromsø utvikler en unik regional kompetanse .	Kapihttalis leat čilgejuvvon muhtun oaidninsajit dasa movt sámi dutkan sáhttá nannet Romssa universitehta našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš olgogova , ja movt sámi dutkan sáhttá leat mielde Romssa universitehtii hukseme erenoamáš guovlulaš gelbbolašvuođa .
1.4 Historisk oversikt	1.4 Historjjálaš čielggadeapmi
I kapittel 4 gis en historisk oversikt over samisk forskning og undervisning ved Universitetet i Tromsø .	Njealját kapihttalis čilgejuvvo Romssa universitehta sámi dutkan ja oahpahus historjjálaččat .
Samisk forskning og kunnskapsoppbygging , undervisning og annen formidling om samiske forhold har stått sentralt for Universitetet i Tromsø siden etableringen .	Sámi dutkan ja gelbbolašvuođaid lasiheapmi , oahpahus ja eará vuogit juohkit dieđuid sámi dilálašvuođaid birra , leat leamaš guovddážis Romssa universitehtas álggu rájes .
Norges forskningsråd sine ulike program har også betydd mye for å bygge opp denne kompetansen .	Norgga dutkanráđi prográmmat leat maiddái leamaš deaŧalaččat dáid gelbbolašvuođaid lasiheamis .
Gjennom forskning og kulturminneforvaltning er den samiske og flerkulturelle dimensjonen i landsdelens historie blitt synliggjort på en helt annen måte enn for bare 20 år siden .	Dutkama ja kulturmuitogáhttema bokte leat guovllu sámi ja máŋggakultuvrralaš bealit oidnosii boahtán áibbas earaládje go dušše 20 jagi áigi .
Gjennom utdanning av samiske kandidater , samt synliggjøring og heving av statusen til samisk kultur og andre regionale kulturformer , har Universitetet i Tromsø hatt betydning for det samiske samfunnet .	Romssa universitehta lea leamaš deaŧalaš sámi servodahkii sámi kandidáhtaid oahpaheami bokte , ja sámi kultuvrra ja eará guovlulaš kulturvugiid oainnusin dahkama ja árvvu loktema bokte .
I 1988/89 ble det gjennomført et utredningsarbeid om samisk forskning og undervisning ved Universitetet i Tromsø , som pekte på behovet for tiltak som skulle fremme samisk forskning , tverrfaglig samarbeid , økt undervisning i samiske forhold , m.m. .	1988/1989 dahkkui čielggadanbargu Romssa universitehta sámi dutkama ja oahpahusa birra . Čielggadeapmi čájehii ahte lea dárbu doaibmabijuide mat ovddidit sámi dutkama , ovttasbarggu fágaid rájiid rastá , oahpahusa sámi dilálašvuođain jnv. .
Senter for samiske studier ble etablert som følge av dette arbeidet .	Sámi dutkamiid guovddáža ásaheapmi lei dán barggu boađus .
I de siste årene er det innført en rekke nye tiltak som skal gi økt samisk forskningsaktivitet , bedre rekrutteringen av samiske studenter , synliggjøre samisk kultur og bruken av samisk språk i administrasjon og forskning , m.m. .	Daid maŋemus jagiid leat máŋga doaimma álggahuvvon lasihan dihte sámi dutkandoaimmaid , oččodan dihte lasi sámi studeanttaid universitehtii , oainnusin dahkan dihte sámi kultuvrra ja oainnusin dahkan dihte sámegiela geavaheami hálddahusas ja dutkamis jnv. .
1.5 Forslag til tiltak	1.5 Doaibmabijuid evttohusat
I kapittel 5 omtales alle forslag til tiltak i strategiplanen .	Viđat kapihttalis leat strategiijaplána doaibmabijuid evttohusat .
I tillegg er noen av tiltakene videreføringer fra “ Handlingsplan for samisk språk ved Universitetet i Tromsø ” , samt innspill fra styret ved Senter for samiske studier .	Muhtun doaibmabijut viidáset fievrridit “ Romssa universitehta sámegiela doaibmaplána ” , ja muhtun doaibmabijuid lea fas Sámi dutkamiid guovddáža stivra evttohan .
Det er også utarbeidet et forslag til en prioriteringsliste .	Lea maiddái ráhkaduvvon evttohus movt vuoruhit doaibmabijuid .
Følgende tiltak foreslås prioritert :	Čuovvovaš vuoruheapmi evttohuvvo :
( Oppbygging av et urfolkssenter ved Universitetet i Tromsø	Ásahit eamiálbmotguovddáža Romssa universitehtii
( Oppbygging av tverrfakultære forskningsprogram	Ásahit fakultehtaid rasttildeaddji dutkanprográmmaid
( Oppbygging av rekrutteringsstillinger innenfor samisk tematikk	Ásahit rekrutterenvirggiid sámi fáttáin
( Utvikling av et Masters-program og Bachelors-program i urfolksstudier	Ásahit eamiálbmotoahpuid Master-prográmma ja Bachelor-prográmma
( Samisk språk som reell kvalifikasjon ved ansettelser i vitenskapelige stillinger	Sámegielmáhttu reella kvalifikašuvdnan dieđalaš virggiid virgáibidjamis
( Etablering av frikjøpsordninger	Ásahit friddjaoastinortnegiid
( Styrke institusjonssamarbeidet ( Urfolksnettverket og “ Forum for urfolksspørsmål i bistanden ” )	Nannet institušuvdnaovttasbarggu ( Eamiálbmotfierpmádat ja “ Ovddidanguovlluid eamiálbmotáššiid forum ” )
( Utvikle pensumlitteratur om samisk , / urfolksforhold samt utvikle pensumlitteratur på samisk	Ráhkadit lohkanmeriid sámi / eamiálbmotdilálašvuođain ja lohkanmeriid sámegillii Sámi studeanttaid oččodit Romssa universitehtii
( Rekruttering av samiske studenter	Nannet dutkandieđuid / bohtosiid gaskkusteami
( Styrke forskningsformidlingen	Nannet sámegiela geavaheami rámmaeavttuid
( Styrke rammevilkår for bruk av samisk språk	Bistevaš sámi ovddasteaddjesadji Universitehtastivrii
( Fast samisk representant i Universitetsstyret	Bistevažžan dahkat sámi kulturdieđu lohkanbajioahpu
1.6 Vedlegg A	1.6 Mielddus A
Vedlegg A er en oversikt over samisk forskning , undervisning og andre samiskrelaterte aktiviteter ved Universitetet i Tromsø og tilknyttede institusjoner .	Mielddus A:s čilgejuvvojit Romssa universitehta ja guoskevaš ásahusaid sámi dutkan , oahpahus ja eará sámi guoskevaš doaimmat .
Oversikten er basert på årsmeldinger , fagplaner , pensumlister , innspill gjennom møtevirksomhet , gjennom tilbakemeldinger i etterkant av møtene , samt høringsuttalelser .	Čilgehusa vuođđun leat jahkedieđáhusat , fágaplánat , lohkanmearrelisttut , čoahkkimiid bohtosat , evttohusat boahtán maŋŋel čoahkkimiid ja gulaskuddancealkámušat .
Denne oversikten ble laget i begynnelsen av 1999 , med høringsfrist i juni samme år .	Dát čilgehus lea ráhkaduvvon 1999 álggus ja gulaskuddanáigemearri lei geassemánu seammá jagi .
Forandringer som har skjedd siden juni 1999 er således ikke tatt med i vedlegget .	Rievdadusat maŋŋel geassemánu 1999 eai leat biddjon dán mildosii .
Som det fremgår av oversikten er ikke samiske problemstillinger like integrert på alle instituttnivå .	Nu go čilgehusas boahtá ovdan , de eai leat sámi gažaldagat seammá olu sisafievrriduvvon buot instituhtaide .
Instituttenes faglige utvikling , grad av faglig relevans og ressursmangel i form av stillinger , er selvsagt en medvirkende årsak til variasjonen , men det kan også forstås som manglende stillingstaking til de utfordringene dette innebærer .	Instituhtaid fágalaš ovdáneapmi , fágalaš relevánssa sturrodat ja resursavátnivuohta virggiid ektui , leat dieđusge mielde váikkuheame erohusaide , muhto erohusaid sáhttá maid dulkot váilevaš moktan dustet hástalusaid maid sisafievrrideapmi mielddisbuvttášii .
2 Mandat , arbeidet og arbeidsgruppens sammensetning	2 Váldi , bargu ja bargojoavkku lahtut
Universitetsledelsen ba Senter for samiske studier ta initiativ til utarbeidelsen av en samisk strategiplan for Universitetet i Tromsø .	Universitehta jođiheaddjit bivde Sámi dutkamiid guovddáža vuolggahit Romssa universitehta sámi strategiijaplána ráhkadeami .
Arbeidsgruppen har avholdt 5 møter siden 22. april 1998 .	Bargojoavkkus leat leamaš vihtta čoahkkima cuoŋománu 22. b. 1998 rájes .
Arbeidsgruppen har valgt en planprosess som har tatt sikte på bred medvirkning fra fagmiljøene , studentene m.fl. .	Bargojoavku lea fágabirrasiid , studeanttaid ja earáid bovden mielde bargui .
Det har vært gjennomført møter med ledelsen for Universitetet i Tromsø ( UiTø ) , alle fakultetene , samt enkelte instituttledere .	Leat lágiduvvon čoahkkimat Romssa universitehta jođiheddjiiguin , buot fakultehtaiguin ja muhtun instituhtaid jođiheddjiiguin .
, Tromsø Museum / Universitetsmuseet i Tromsø ( samt Fagenhet for samisk etnografi ) , Universitetets kompetansesenter for lærerutdanning og etter- og videreutdanning ( UNIKOM ) , Universitetsbiblioteket ( UB ) , Studentsamskipnaden ( inkludert Studentenes sosialtjeneste og Gimle barnehage ) , Studentpresten , de samiske studentforeningene og enkeltpersoner .	Leat maiddái leamaš čoahkkimat Norgga guolástusallaskuvllain , Romssa museain / Romssa universitehtamuseain ( maiddái Sámi etnográfalaš ossodagain ) , Universitehta oahpaheaddjeoahpu ja lassi- ja joatkkaoahpu gelbbolašvuođaguovddážiin ( UNIKOM ) , Universitehta girjerádjosiin ( UB . ) , Studeanttaidovttastusain ( maiddái Studeanttaid sosialbálvalusain ja Gimle mánáidgárddiin ) , Studeantabáhpain , sámi studeanttaid servviiguin ja ovttaskas olbmuiguin .
Det har i tillegg vært avholdt to åpne møter , den ene om samiske studier generelt og den andre om veivalg for samisk og urfolksforskning ved Universitetet i Tromsø .	Guokte rabas čoahkkima leat lágiduvvon , nubbi lei oppalaččat sámi oahpuid birra ja nubbi fas lei Romssa universitehta sámi ja eamiálbmotdutkama boahttevaš vejolaš luottaid birra .
I etterkant av møtene har det vært utarbeidet brev og referater med anmodning om å komme med oppdaterte oversikter over samisk forskning og undervisning ved instituttene og fagområdene .	Maŋŋel čoahkkimiid leat sáddejuvvon reivvet ja gohččumat iešguđetge instituhtaide ja fágabirrasiidda ávžžuhusain buktit ođasmahtton listtuid sámi dutkamiid ja oahpahusaid badjel .
Noen av målsetningene for arbeidet har vært å :	Dán barggu mihttomearit leat earret eará leamaš :
( Gi en oversikt over faktisk samisk forskning og undervisning ved Universitetet i Tromsø .	Čájehit Romssa universitehta sámi dutkama ja oahpahusa .
( Skissere noen veivalg for Universitetet i Tromsø , samt foreslå konkrete forslag til tiltak innen samisk forskning , undervisning , formidling , synliggjøring , m.m. .	Evttohit muhtun vejolaš luottaid Romssa universitehtii , ja maiddái evttohit konkrehta doaibmabijuid sámi dutkama ektui , oahpahusa ektui , diehtojuohkima ektui , oainnusin dahkama ektui jnv. .
( Skape debatt om Universitetet i Tromsø sin rolle i forhold til kunnskapsbehovene i det samiske samfunnet .	Álggahit ságastallama Romssa universitehta sajádaga birra sámi servodaga gelbbolašvuođa dárbbuid ektui .
Planen ble så sendt ut på høring med frist for tilbakemelding 4. juni 1999 .	Plána sáddejuvvui gulaskuddamii , ja geassemánu 4. b. 1999 lei gulaskuddanáigemearri .
Følgende har bidratt med konstruktive innspill til planen :	Konstruktiiva cealkámušaid bukte :
( Det juridiske fakultet	Juridihka fakultehta
( Institutt for arkeologi	Arkeologiija instituhtta
( Det humanistiske fakultet	Humanisttalaš fakultehta
( Institutt for statsvitenskap	Stáhtadiehtaga instituhtta
( Institutt for marin- og ferskvannsbiologi	Mariidna- ja sáivačáhcebiologiija instituhtta
( Avdeling for Arktisk Biologi	Árktalaš biologiija ossodat
( Institutt for biologi	Biologiija instituhtta
( Institutt for sosialantropologi	Sosialantropologiija instituhtta
( Tromsø Museum / Universitetsmuseet i Tromsø	Romssa musea / Romssa universitehtamusea
( Forskningsutvalget ved Universitetet i Tromsø	Romssa universitehta dutkanlávdegoddi
( Institutt for historie	Historjjá instituhtta
( Trond Trosterud , Institutt for lingvistikk	Trond Trosterud , Lingvistihka instituhtta
( Institutt for kunsthistorie	Dáiddahistorjjá instituhtta
( Institutt for sosiologi	Sosiologiija instituhtta
Førstekonsulent Siri Johnsen har gjennomført omredigeringene av planen .	Vuosttaškonsuleanta Siri Johnsen lea rievdademiid dahkan .
De siste justeringer av planen er foretatt av konstituert styreleder Britt Kramvig og administrativ leder Johnny-Leo L. Jernsletten .	Plána maŋemus rievdademiid leaba sadjásaš stivrajođiheaddji Britt Kramvig ja hálddahusjođiheaddji Johnny-Leo L. Jernsletten dahkan .
Planen ble behandlet på styremøte til Senter for samiske studier 31.08.2000 under sak SS 36/2000 og vedtatt oversendt Universitetsstyret .	Sámi dutkamiid guovddáža stivra dohkkehii sámi strategiijaplána stivračoahkkimis 31.08.2000 áššis 36/2000 ja stivra mearridii sáddet plána Universitehtastivrii .
2.1 Mandatet	Váldi
Følgende mandat ble gitt arbeidsgruppen av styret ved Senter for samiske studier :	Sámi dutkamiid guovddáža stivra lea dán válddi addán bargojovkui :
Arbeidsgruppen består av styreleder Ánde Somby , styremedlemmene Ivar Bjørklund og Britt Kramvig , informasjonsdirektør Eivind Bråstad Jensen og studentrepresentant Tor-Henrik Buljo .	Bargojoavkkus leat stivrajođiheaddji Ánde Somby , stivralahtut Ivar Bjørklund ja Britt Kramvig , diehtojuohkindirektevra Eivind Bråstad Jensen ja studeantalahttu Tor-Henrik Buljo .
Arbeidsgruppen skal ha det faglige ansvaret for utformingen av den samiske strategiplanen ved Universitetet i Tromsø .	Bargojoavkkus lea fágalaš ovddasvástádus Romssa universitehta sámi strategiijaplánii .
Sekretær for gruppen er Lars Andreassen fra Árran , Lulesamisk senter i Tysfjord .	Bargojoavkku čálli lea Lars Andreassen , Árran Julevsáme guovdásj , Divtasvuodna .
Den samiske strategiplanen skal vurdere tiltak i forhold til styrking av nord- , lule- og sørsamisk forskning og undervisning ved Universitetet i Tromsø .	Sámi strategiijaplána galgá guorahallat doaibmabijuid mat ovddidit Romssa universitehta davvi- , julev- ja lullisámi dutkama ja oahpahusa .
Strategiplanen skal spesielt se på muligheten for å stimulere forskning og undervisning på fagområder som ikke “ tradisjonelt ” har drevet med samisk forskning .	Strategiijaplána galgá erenoamážit guorahallat movt sáhttá sisafievrridit sámi dutkama ja oahpahusa fágabirrasiidda mat dábálaččat eai leat dutkan sámi áššiid .
Videre skal det gjennomføres møter med sentraladministrasjonen , institutt- og fakultetsledelsen ved alle fakultetene , Tromsø Museum , Universitetsbiblioteket og UNIKOM for å få innspill til satsing på samisk forskning og undervisning .	Galget maiddái leat čoahkkimat guovddášhálddahusain , buot fakultehtaid instituhtta- ja fakultehtajođiheddjiiguin , Romssa museain , Universitehta girjerádjosiin ja UNIKOM:in , oažžun dihte evttohusaid maid berre deattuhit sámi dutkamis ja oahpahusas .
Punktene 6 og 7 skal utgjøre grunnlagsmaterialet for utarbeidelsen av den samiske strategiplanen .	Čuoggát 6. ja 7. galget leat sámi strategiijaplána duogášdokumeanttat . Strategiijaplánas galget leat guokte váldodokumeantta :
a ) en kortere prinsipiell del som er lett kommuniserbar tilbake til fagmiljøene , og	Oanehis prinsihpalaš oassi mainna álkit olaha fágabirrasiidda ja ,
Strategiplanen bør være ferdigstilt og lagt frem for styret i februar 1999 .	Strategiijaplána berre leat gárvvis ja meannuduvvon stivrras guovvamánus 1999 .
Visjoner	Višuvnnat
3.1 Innledning	Álgu
Problemstillingen har stor relevans for Universitetet i Tromsø siden det her er tale om et landsdelsuniversitet .	Dát čuolbma guoská garrasit Romssa universitehtii , danne go dat lea guovlluuniversitehta .
Som en viktig samfunnsinstitusjon forventes det at Universitetet i Tromsø kommer med vesentlige bidrag , eksempelvis når det gjelder å ivareta landsdelens flerkulturelle tradisjoner .	Romssa universitehta lea deaŧalaš servodatásahus , ja danne vurdojuvvo das erenoamáš doarjja , ovdamearkka dihte guovllu máŋggakultuvrralaš árbevieruid vára váldimis .
Universitetet ble i sin tid tuftet på tanken at det i tillegg til det norske samfunnet også skulle betjene det samiske samfunnet .	Universitehta vuođđojurddan lei álggu rájes ahte lassin dáčča servodahkii maiddái doaimmahit sámi servodaga dárbbuid .
Av dette følger et historisk ansvar .	Das čuovvu historjjálaš ovddasvástádus .
De intensjonene som er nedfelt i grunnlovsparagrafen , har også munnet ut i konkrete handlingsplaner når det gjelder ulike sektorer i samfunnet .	, gč. Vuođđolága § 110a . Vuođđolágaparagráfa vuođđojurdagat leat maid mielddisbuktán konkrehta doaibmaplánaid iešguđet servodatsurggiid dáfus .
Det tenkes her på utredningen fra Sametinget om samisk forskningspolitikk , samt Norges forskningsråd sin generelle gjennomgang av forholdet til samisk forskning .	Dás oaivvilduvvo Sámedikki čielggadeapmi sámi dutkanpolitihka birra , ja Norgga dutkanráđi oppalaš čielggadeapmi sámi dutkama dilálašvuođas .
Universitetet i Tromsø står altså overfor store forskningspolitiske utfordringer - knyttet til etablering av et bærekraftig samisk forskerfellesskap .	Romssa universitehtas leat nappo stuora dutkanpolitihkalaš hástalusat – mat leat čadnon nana , bistevaš sámi dutkanovttasbarggu vuođđudeapmái .
Her vil det trekkes frem noen momenter som kan være sentrale for den sistnevnte oppgaven .	Dás namuhuvvojit muhtun áššit mat sáhttet maŋit namuhuvvon bargui leat deaŧalaččat .
Universitetet i Tromsø har et mål om å bli et internasjonalt senter for urfolksforskning .	Romssa universitehta ulbmil lea šaddat riikkaidgaskasaš eamiálbmotdutkama guovddážin .
Et slikt senter må sette fokus på samisk forskning , undervisning og utdanning , samt fokus på mer generell urfolksforskning .	Dákkár guovddáš ferte sámi dutkama , oahpaheami ja oahpahusa bidjat guovddážii , ja maiddái eambbo oppalaš eamiálbmotdutkama bidjat guovddážii .
I kapittel fem omtales dette som Samisk forskningssenter ( Se punkt 5.1.1 ) .	Viđat kapihttalis gohčoduvvo dat Sámi dutkanguovddážin ( gč. čuoggá 5.1.1 ) .
Samiske forskere , forskere med samiskrelaterte forskningsfelt , forskere med urfolk som forskningsfelt og forskere fra andre urfolk vil utgjøre ryggraden i et slikt senter .	Dákkár guovddáža vuođđun livčče sámi dutkit , dutkit geat dutket sámi dilálašvuođaid , dutkit geat dutket eamiálbmogiid , ja eará eamiálbmotdutkit .
Å etablere et slikt senter ved Universitetet i Tromsø vil være en nødvendig utvikling av Universitetet i Tromsø .	Dákkár guovddáža ásaheapmi Romssa universitehtii lea dárbbašlaš ovdáneapmi Romssa universitehtii .
Ifølge Sametingets utredning fra 1996 som omhandlet all samisk forskning i Norge , arbeidet hele 46 % av forskere med samiske og samisk relaterte tema ved Universitetet i Tromsø .	Sámedikki čilgehusas 1996:s , mii lea oppa Norgga sámi dutkama birra , muitaluvvo ahte olles 46% dutkiin geain lea sámi ja sápmelaččaide guoski dutkanfáddá , barget Romssa universitehtas .
Erfaringer fra forskning om samiske forhold , rekruttering og utdanning av samiske studenter og kompetansebygging i det samiske samfunnet , gir Universitetet i Tromsø en særstilling til å håndtere disse utfordringene fremover .	Vásáhusat mat leat sámi dilálašvuođain , sámi studeanttaid oaččuheamis álgit universitehtii ja sin oahpaheamis , ja sámi servodaga gelbbolašvuođa lasiheamis , mielddisbuktet ahte Romssa universitehta lea erenoamáš dilálašvuođas daid hástalusaid gieđahallamis boahtteáiggis .
Disse oppgavene representerer tre typer utfordringer .	Dáin bargguin leat golmmalágan hástalusat .
En tilrettelegging for en samisk forskningsverden fordrer godt byråkrathåndverk fra både de samiske og de norske administrative organers side .	Vuosttažettiin eai leat hálddahuslaš bargovuogit heivehuvvon guovtti dutkanmáilmmi dillái – dáčča dutkanmáilbmái ja sámi dutkanmáilbmái .
Synliggjøring og tilrettelegging av et livsrom for den samiske forskningsverden vil fordre godt politisk håndverk fra Stortingets og Sametingets side .	Nubbi hástalus lea ahte eai lágat , eai ge almmolaš bušeahtat , “ oainne ” sámi dutkanmáilmmi , ja dan geažil šaddá sámi dutkanmáilbmi oaidnemeahttumin .
For det tredje er den samiske forskningsverden blitt fremmedgjort innenfor det alminnelige forskerfellesskapet .	Sámi dutkanmáilmmi oidnosii dahkan ja birgejupmi gáibida buori politihkalaš duoji sihke Stuoradikkis ja Sámedikkis .
I denne tilnærmingen til disse utfordringene skal vi reflektere litt over universitetet som et rom .	Goalmmát hástalus lea ahte sámi dutkanbiras lea amasin šaddan dábálaš dutkanoktavuođas . Dan golmma hástalusa guorahallamis jurddašit universitehta dego latnjan .
Universitetet kan sies å ha tre grunnfunksjoner i samfunnet :	Sáhttit dadjat ahte universitehtas leat golbma vuođđodoaimma servodagas :
( Det er rommet hvor mennesker lærer	Latnja gos olbmot ohppet
( Det er rommet hvor mennesker møtes	Latnja gos olbmot gávnnadit
( Det er rommet hvor mennesker skal ha mulighet til å tenke grundig gjennom saker	Latnja gos olbmuin lea vejolašvuohta vuđolaččat áššiid jurddašit
3.2 Universitetet som lærested	Universitehta oahpposadjin
Den første grunnfunksjonen til universitetet er å være et lærested - et sted hvor menneskene skal lære .	Universitehta vuosttaš váldodoaibma lea oahpposadjin leat – báikin gos olbmot galget oahppat .
Status for det samiske samfunnets vedkommende er at det fortsatt er stor knapphet på kvalifiserte personer .	Sámi servodaga dilli lea ain nu ahte váilot olu oahppan olbmot .
Universitetet skal formidle både tradisjon og nytenkning til unge mennesker .	Universitehta galgá oahpahit sihke árbevieru ja ođđa jurddašeami nuorra olbmuide .
Senere i livet kommer mange av disse unge menneskene til å forvalte makt over andre mennesker .	Maŋit áigge šaddet ollugat dain nuorra olbmuin hálddašit fámu eará olbmuid badjel .
Det er derfor en stor oppgave for universitetet å formidle informasjon og forsvarlige metoder .	Dan dihte lea universitehtas stuora bargu juohkit dieđuid ja buriid geavahusvugiid .
Men like viktig er det å forsøke å formidle medmenneskelighet .	Muhto seammá deaŧalaš lea geahččalit juohkit olmmošvuođa .
Det må arbeides hardt for å få rekruttert folk inn i utdanninger som senere kan kvalifisere dem til forskere .	Ferte garrasit bargat dan badjelii ahte oažžut olbmuid ohppui mii maŋŋel sáhttá addit gelbbolašvuođa šaddat dutkin .
Det positive er at man gjennom å rekruttere flere personer med samisk bakgrunn til universitetet , vil kunne føre viktig kunnskap tilbake til samfunnet .	Positiiva bealli das go oaččuha eanet olbmuid universitehtii , geain lea sámi duogáš , lea ahte sámi servodat fas oažžu deaŧalaš máhtu .
Dette kan lede til at det samiske samfunnet oppnår en større forståelse i andre samfunn .	Dat sáhttá mielddisbuktit ahte sámi servodat olaha buoret ipmárdusa eará servodagain .
“ Faremomentet ” er at de samiske studentene utdanner seg bort fra sitt eget samfunn .	Heajos bealli lea ahte sámi studeanttat oahpuideasetguin sáhttet gáidet eret sámi servodagas .
Nå avdøde George Manuel , grunnleggeren av Verdensrådet for urbefolkninger , brukte å si at etter den formelle utdannelsen bør ungdommen gjenutdannes inn i sine egne kulturer .	George Manuel-rohkki , Eamiálbmogiid Máilmmiráđi vuođđudeaddji , lávii dadjat ahte formála oahpu maŋŋel berrejit nuorat ođđasit oahpahuvvot iežaset kultuvrraide .
Han refererte til at unge mennesker ukritisk så på sine egne samfunn med juristbriller og tenkte i juriststrategier .	Lávii čujuhit dasa ahte nuorra olbmot eahpekritihkalaččat gehččet iežaset servodagaide juristta čalmmiiguin ja jurddašit juristta jurdagiiguin .
Rekrutteringen kan struktureres i tre strategier :	Studeanttaid oaččuheapmi universitehtii sáhttá golmma oassái juohkit :
( Øke rekrutteringen av samiske studenter til universitetet	Lasi sámi studeanttaid oaččuhit universitehtii
( Tilpasse utdanningen slik at flest mulig av studentene gjennomfører utdanningsprogrammene innenfor tilmålt tid	Heivehit oahpahusa vai eanemus lági mielde studeanttat čađahit oahpahusprográmmaid mearriduvvon áigái
( Kvalitetssikre utdanningen slik at den ikke utdanner " bort " de samiske studentene fra sine egne samfunn	Sihkkarastit oahpahusa kvalitehta vai dat ii oahpat studeanttaid “ eret ” sin iežaset servodagain .
Ved Universitetet i Tromsø har det ved flere anledninger blitt understreket at bevisst satsing på rekrutteringsarbeid er viktig .	Romssa universitehta bealis lea máŋgii daddjon ahte lea deaŧalaš dihtomielalaččat bargat oaččuhit studeanttaid universitehtii .
Langsiktig tenkning er viktig når det skal utformes strategier for rekruttering til høgere samisk utdanning .	Guhkesáiggi jurddašeapmi lea deaŧalaš go ráhkadit strategiijaid movt oaččuhit studeanttaid alit dási sámi oahpahussii .
Selv om vi er i stand til å komme med adekvate beskrivelser av situasjonen , utarbeide målformuleringer og endog skape prosesser for utdanningsrekruttering , vil rekrutteringsarbeidet ta tid .	Vaikko mii nagodit ollislaččat čilget dilálašvuođa , ráhkadit ulbmiliid ja maiddái ráhkadit proseassaid movt oaččuhit studeanttaid universitehtii , de lea studeanttaid oaččuheapmi áddjás bargu .
Spørsmålet som ofte møter oss er hvordan man etablerer og ivaretar det samiske forskersamfunnet ?	Movt vuođđudit sámi dutkanservodaga ja movt váldit vára das , lea gažaldat mii dávjá čuožžila .
Samenes historiske situasjon er at deres nære familie har opplevd skolesystemet som et system som har påført dem mye smerte .	Sápmelaččaid historjjálaš dilli lea nu ahte sin oami olbmot leat vásihan skuvlavuogádaga dakkárin mii olu lea bávččagahttán sin .
Skolen har vært et smertens hus for mange samer .	Skuvla lea leamaš bákčasiid latnjan oallut sápmelaččaide .
Vi har en historisk mulighet til å basere den samiske modernitet på vitenskapsbasert kunnskap .	Mis lea historjjálaš vejolašvuohta vuođđudit sámi modernitehta dutkojuvvon dieđuid nala .
I dette kapittelet vil vi ta for oss noen innspill som har kommet til Universitetet i Tromsø angående institusjonen sine relasjoner til den samiske befolkningen .	Sámi skuvlabávččas goitge čuohcá sámi servodahkii guhkes áiggi . Dán kapihttalis áigut geahčadit muhtun jurdagiid mat leat boahtán Romssa universitehtii , ásahusa čanastagaid dihte sámi servodahkii .
Det første brevet omhandler skolesmerten .	Vuosttaš reive lea skuvlabákčasa birra .
Til Universitetet ,	Universitehtii
Mange av mine venner spurte meg ofte om jeg virkelig hadde tenkt meg til universitetet og hvordan det kunne passe .	Oallugat mu ustibiin leat dávjá jearran ahte áiggun go duođai álgit universitehtii , ja movt dat heive .
Tersklene for å ta skrittet til universitetet er fortsatt høye , og mothakene sitter dypt .	Lea ain alla lávki álgit universitehtii , ja leat garra vuostelasvuođat dan dáfus .
Jeg tror at den kulturelle smerten kunne vært bearbeidet med en forsoningsprosess .	Doaivvun ahte kultuvrralaš bákčasa sáhtášii dálkkodit soabadanproseassain .
Akademikeren	Akademihkar
Universitetet sin oppgave i forhold til problemet med å rekruttere flere samer til utdanningene sine er dels å utforme praktiske rekrutteringsprogrammer som er tilpasset de samiske studentene .	Universitehta doaibma dan čuolmmas ahte oaččuhit eanet sámi studeanttaid ohppui , lea maiddái ahte heivehit geavatlaš oaččuhandoaimmaid sámi studeanttaide .
Dels bør universitetet vise en klar holdning til de behov for forsoningsprosesser som er nødvendige i kjølvannet av eksempelvis skolepolitikken som samene lenge var utsatt for .	Universitehta berre maiddái čájehit čielga oainnu dárbbašlaš soabadanproseassaide mat bohciidedje omd. dan skuvlapolitihka geažil maid sápmelaččat guhká šadde gillát .
For det andre gjelder det å tilrettelegge for studentene sine muligheter til å gjennomføre utdanningene sine .	Vaikko dađi bahábut ii leat ovttalágan bargovuohki sisabeassaneriid dáfus , de dat eahpitkeahttá leat ávkkálaččat .
Det er en rekke fagområder som har egne samiske opptakskvoter .	Lea gal čujuhuvvon dasa ahte “ earri ” - doaba ii leat nu buorre .
Det har imidlertid vært påpekt at begrepet “ kvote ” er et uheldig begrep i denne sammenheng .	Háliidit danne beassat eret earri-doahpagis , ja baicca gohčodit oahpposajiid omd. dáčča ja sámi oahpposadjin .
Dessuten finnes det særskilte tiltak rettet mot samiske studenter , for eksempel på Det juridiske fakultet .	Leat maid erenoamáš doaibmabijut sámi studeanttaide , omd. Juridihka fakultehtas .
Studenter som studerer juss har en praksisperiode på seks uker midt i studiet .	Juridihkka-studeanttain lea guhtta vahkku bargohárjehallan gasku lohkanáigodaga .
Det er ønskelig at dette gjenopptas .	Lea sávahahtti oažžut ruovttoluotta dan ortnega .
I tillegg til dette har studentene også hatt særskilte opplegg i forbindelse med innføringskollokvier og spesialfag .	Dasa lassin leat studeanttain maid leamaš erenoamáš dahkosat álggahankollokviaid ja erenoamášfágaid oktavuođas .
Universitetet bør være bevisst på at det kan være samiske særtrekk knyttet til gjennomføringen av utdanningsprogrammene .	Universitehta berre leat diehtomielalaš dan ektui ahte oahpahusprográmmaid čađaheamis sáhttet vuhttot sámi mihtilmasvuođat .
Dette innebærer at det bør vurderes å opprettes en tettere oppfølging av de samiske studentene for å unngå frafall .	Dan dihte berre árvvoštallat dárkileappot gozihit sámi studeanttaid , eastadan dihte sin oahpu heaitimis .
Universitetet sine oppgaver i forhold til å tilrettelegge for studentene i gjennomføring av utdanningene sine er for det første å skaffe seg en oversikt over hvordan universitetets læringsmiljø fremtrer for de samiske studenter .	Go universitehta galgá heivehit studeanttaide dilálašvuođa vai studeanttat čađahit oahpuideaset , de lea vuosttažettiin dárbu dábuhit dieđuid dan birra mainnalágiin universitehta oahppobiras lea sámi studeanttaid mielas .
3.3 Universitetet som møtested	Universitehta gávnnadanbáikin
Den andre funksjonen universitetet har , er å være et rom hvor mennesker møtes .	Universitehta nubbi doaibma lea doaibmat olbmuid gávnnadanlatnjan .
Her møtes mennesker hver eneste dag - i kantiner , på seminarer , på store symposier , og man kan få lært mye både ved kopimaskinen , i kantina og i universitetets korridorer .	Olbmot gávnnadit beaivválaččat universitehtas - boradanlanjas , seminárain , stuora čoahkkimiin , ja olmmoš sáhttá oahppat olu sihke kopimašiinna guoras , boradanlanjas ja universitehta guhkes feaskáriin .
Men hvordan skal universitetet på en best mulig måte ivareta oppgaven som møtested mellom det norske og det samiske samfunnet ?	Muhto movt sáhttá universitehta buoremusat doaibmat gávnnadanbáikin sihke dáčča ja sámi servodahkii ?
Også dette aspektet kan struktureres i tre deler :	Maiddái dan ášši sáhttá juohkit golmma oassái :
( Det samiske samfunnet og det norske bør møtes i universitetets konturer	Sámi servodat ja dáčča servodat berrejit gávnnadit universitehta kantuvrrain dahje ravdasárgáin
( Det samiske samfunnet og det norske bør møtes i universitetets strukturer	Sámi servodat ja dáčča servodat berrejit gávnnadit universitehta struktuvrrain
( Det samiske samfunnet og det norske bør møtes i universitetets teksturer	Sámi servodat ja dáčča servodat berrejit gávnnadit universitehta tekstuvrrain
Universitetets konturer	Universitehta kontuvrrat
Målsetningen om at det samiske skal fremtre i konturene til universitetet kan gjenspeiles på flere måter .	Ulbmil dainna ahte sámivuohta galgá ovdanboahtit universitehta kantuvrrain , sáhttá čájehuvvot máŋggaládje .
Samtidig som universitetet er en funksjonell enhet , er den også et rom .	Seammás go universitehta lea doaibmi ovttadat , de dat lea maid latnja .
Dette betyr at utformingen av universitetets rom ikke er uvesentlig .	Dat sisttisdoallá ahte universitehta lanja hábmen ii leat áibbas mearkkašumi haga .
Hvis det samiske blir helt fraværende , blir det et problem .	Jus sámivuohta ii oba oidno ge , de lea dat váttisvuohtan .
I så måte er det positivt at Universitetet i Tromsø har plassert en goahti sentralt på universitetsområdet .	Danne lea buorre go Romssa universitehta lea ceggen goađi gasku universitehtašilju .
Det er også positivt at det skal bygges et samisk “ kulturbygg ” på universitetsområdet , og at Senter for samiske studier er blitt tildelt en spesielt tilpasset fløy i det nye Teorifagbygget .	Lea maid buorre go galgá ceggejuvvot sámi “ kulturviessu ” universitehta lusa , ja go Sámi dutkamiid guovddáš lea ožžon erenoamážit heivehuvvon oasi ođđa Teorifágavissui .
Skilting på samisk er en viktig synliggjøring av det samiske element ved universitetet , og dette arbeidet må videreføres til de bygg og anlegg som ennå ikke har fått dette .	Sámegiel galben lea maid deaŧalaš oassi universitehta sámivuođa čájeheamis , ja sámegillii ferte galbet maid dain viesuin ja rusttegiin gos dat ii leat vel dahkkon .
Målsetningen om at det samiske skal fremtre i universitetets konturer går imidlertid lengre og dypere enn til spørsmålet om universitetets arkitektur .	Sámivuođa čájeheamis universitehta kantuvrrain lea gal čiekŋalet ulbmil go dušše universitehta arkitektuvrras čájehit dan .
Det går på spørsmålet om det samiske er formulert i universitetets grunnmålsetninger .	Lea sáhka das lea go sámivuohta čilgejuvvon universitehta vuođđoulbmiliin .
Videre går det på spørsmålet om det samiske er synlig når universitetets samlede forsknings- og utdanningsportefølje ses under ett .	Muđui lea sáhka das lea go sámivuohta oidnosii dahkkojuvvon go universitehta dutkan- ja oahpahusoppalašvuođa geahččá .
Universitetets strukturer	Universitehta struktuvrrat
Målsetningen om tilstedeværelsen av samiske strukturer i universitet tar utgangspunkt i måten universitetet har strukturert sin faglige virksomhet .	Universitehta sámivuođa struktuvraulbmil lea huksejuvvon dan nala mainnalágiin universitehta lea hábmen fágalaš doaimmas .
Mer konkret går dette på universitetets faglige disiplinering , og dels på hvordan universitetets beslutningsstrømmer er utformet .	Dárkileappot daddjon lea dat universitehta fágalaš bajáshuksen , ja mainnalágiin universitehta mearridanválddit leat hábmejuvvon .
Når det gjelder den faglige disiplineringen , er det alminnelig antatt at universitetets disiplinering i stor utstrekning gjenspeiler den sektorisering som ellers gjelder i samfunnet .	Go lea sáhka fágalaš bajáshuksemis , de dáidá leat nu ahte universitehta fágalaš hábmen speadjalastá daid surggiid mat muđui leat servodagas .
Sett fra samisk synsvinkel kan det noen ganger være et problem at universitet er så tett knyttet opp til det norske storsamfunnet .	Sáhttá máŋgii leat sámi oaidninvugiin váttisin ahte universitehta lea nu čavga čadnon dáčča stuoraservodahkii .
Dette kan vise seg ved at utdanning og forskning som sett fra universitetets side fremstår som tverrfaglige , fra samisk synsvinkel betraktet ikke er det .	Dan sáhttá oaidnit das go oahpahus ja dutkan mii universitehta bealis adnojuvvo máŋggafágalažžan , ii leat nu sámi oaidninvugiin .
Dette henger sammen med at det finnes helt spesifikke samfunnsbehov i den samiske verden .	Dan sáhttá čilget dainna ahte sámi máilmmis leat áibbas erenoamáš servodatdárbbut .
Eksempelvis kan det nevnes at forskning på rein og reindrift er sterkt fagdelt mellom arktisk biologi og de samfunnvitenskapelige miljø .	Ovdamearkan sáhttá namuhit ahte bohcco- ja boazodoallodutkan lea čielgasit fágalaččat sirrejuvvon Árktalaš biologiijii ja servodatdieđalaš birrasii .
Forskning på reindrift reflekterer kunnskapsorganiseringen i akademia .	Boazodoallodutkan speadjalastá akademia máhtu organiserema .
Reindriften vil være tjent med at kunnskapstilfanget om reindriften i større grad integrerer både samfunnsvitenskapelige fag og naturvitenskapelig fag .	Boazodollui livččii ávkin jus boazodoalu oahpus livčče eambbo sihke servodatdieđalaš fágat ja luonddudieđalaš fágat .
Et annet eksempel er samiske samarbeidsprosjekter internasjonalt .	Nubbi ovdamearkan leat riikkaidgaskasaš sámi ovttasbargoprošeavttat .
De samiske forskningsmiljøene har et tett og godt samarbeid med utdannings- og forskningsmiljøer fra andre urfolkssamfunn . Disse kommer imidlertid fra andre sektoriseringstradisjoner .	Sámi dutkanbirrasiin lea lagas ja buorre ovttasbargu eará eamiálbmotservodagaid oahpahus- ja dutkanbirrasiiguin , muhto dat gal leat eará surggiid árbevieruin vuolggahuvvon .
Problemet har noen ganger vist seg ved at gjestestudenter og gjesteforskere møter et universitet hvor kontakten med andre faglige miljøer er så begrenset at det faglige utbyttet kan ha blitt mindre enn ønsket .	Muhtomin lea dat váttisvuohta boahtán ovdan go guossestudeanttat ja guossedutkit gávnnadit universitehtain gos lea nu unnán oktavuohta eará fágalaš birrasiiguin , ahte fágalaš ávki šaddá unnit go maid livčče háliidan .
Et mulig tiltak for å behjelpe denne situasjonen er beskrevet under punkt 5.1.1 , om Samisk forskningssenter .	Čuoggás 5.1.1 , Sámi dutkanguovddáža birra , lea árvaluvvon movt dan dili sáhtášii buoridit .
Universitetets faglige grenser er en del av de historiske lovmessigheter som gjelder i en universitetsverden .	Universitehta fágalaš rájit leat oassin historjjálaš lobálašvuođain mat gustojit universitehtamáilbmái .
Universitetet bør imidlertid stadig arbeide for at de faglige barrierene skal bli så lave og myke som mulig .	Universitehta berre gal dađistaga bargat dan guvlui ahte unnidit fágalaš hehttehusaid nu olu go vejolaš .
Universitetet bør vurdere å opprette en mer fleksibel enhet som vil kunne bistå tverrfaglig virksomhet både innenfor samisk og urfolksforskning .	Universitehta berre árvvoštallat ásahit loaččadit ovttadaga mii sáhttá bargat máŋggafágalaš doaimmaiguin sihke sámi- ja eamiálbmotdutkamis .
Senter for samiske studier , som ikke har en altfor nær tilknytning til noen av fagmiljøene , fremtrer i dag som det beste alternativet .	Sámi dutkamiid guovddáš , mii ii leat nu čavgadit čadnon guđege fágabirrasii , orru dálá dilis buoremus molssaeaktun dasa .
Universitetet sine beslutningsstrukturer tar utgangspunkt i den måten et norsk universitet er utformet på .	Universitehta mearridanválddiid hábmen lea vuođustuvvon dáčča universitehta hábmema nala .
Mer iøynefallende er det imidlertid at det pr. dato er meget få samiske representanter i universitetets toppledelse .	Mearkkašahtti lea ahte dálá dilis leat hui unnán sámi ovddasteaddjit universitehta bajimus stivrrain .
Selv om man i de senere år har hatt samisk representasjon i Universitetsstyret , finnes det ingen fast samisk representasjon der .	Vaikko maŋimus jagiid lea leamaš sámi ovddasteaddji Universitehtastivrras , de doppe ii leat bistevaš sámi ovddasteaddjesadji .
Dette står i skarp kontrast til Auckland University , New Zealands nasjonale universitet , hvor universitetets maorisamfunn forvalter prorektor-posisjonen .	Auckland University New Zealándda riikkadási universitehtas lea nuppeládje , gos universitehta maoriservodat hálddaša prorektor-saji .
Et av tiltakene som foreslås i planen er en fast samisk representant i Universitetsstyret , se tiltak 5.1.12 .	Okta dain doaimmain mii evttohuvvo plánas , lea ásahit bistevaš sámi ovddasteaddjisaji Universitehtastivrii , gč. doaibmabiju 5.1.12 .
Universitetets teksturer	Universitehta tekstuvrrat
I planleggingen av det nye Teorifagbygget ved Universitetet i Tromsø inngår også egne kontorlokaler til Senter for samiske studier , samt et eget samisk “ kulturbygg ” for universitetet .	Romssa universitehta ođđa Teorifágaviesu plánemis leat maid jurddašuvvon sierra kantuvralanjat Sámi dutkamiid guovddážii , ja sierra sámi “ kulturviessu ” universitehtii .
I planleggingen av dette store byggeprosjektet har synliggjøringen av det samiske både gjennom arkitektur og utsmykking vært sentral .	Dan stuora huksendoaimma plánedettiin lea sámivuođa čájeheapmi leamaš guovddážis sihke huksenmálles ja čiŋaheamis . Áigumuššan lea viidát huksenprošeavttas čájehit sámivuođa .
Oppsummert har universitetet allerede mange positive ordninger å bygge på som møtested .	Oppalohkái leat universitehtas dál juo máŋga positiiva beali mat sohpet deaivvadanbáikki vuođđun .
3.4 Universitetet som tenkested	Universitehta jurddašanbáikin
Når det samiske samfunnet skal ta del i vitenskapssamfunnet på egne premisser , er spørsmålet hvordan en slik deltagelse skal utformes .	Go sámi servodat galgá oassálastit dieđalašvuođaservodahkii iežas jurdagiid vuođul , de lea gažaldat mainnalágiin galgá oassálastit .
Tre aspekter er viktige :	Golbma deaŧalaš oasi leat :
( Det samiske samfunnet bør bli en aktiv bruker av forskningen	Sámi servodat berre šaddat aktiiva dutkkusgeavaheaddji
( Det samiske samfunnet bør kunne bidra med innlegg i forskningens debatter	Sámi servodat berre sáhttit searvat dutkama ságastallamiidda
Det første aspektet er Universitetet i Tromsø sitt ansvar når det gjelder forskningsformidling til det samiske samfunnet .	Sámi servodat berre maid ieš searvat riikkaidgaskasaš dutkanservodahkii Vuosttaš lea Romssa universitehta ovddasvástádus juohkit dutkandieđuid sámi servodahkii .
Det er ikke vanskelig å peke på eksempler hvor det samiske samfunnet ikke har vært i stand til å kunne nyttiggjøre seg viten fra eksisterende forskning .	Lea doarvái geahčastit sámi ealáhusaide , mat eai leat sáhttán ávkki atnit viidáset buvttadeami teknologiijas , mat leat ovdamearkka dihte biergobuktagiid viidáset buvttadeamis .
Det er tilstrekkelig å kaste et blikk på de samiske næringer , som ikke har kunnet nyttiggjøre seg den foredlingsteknologi som eksempelvis er tilgjengelig for bearbeiding av kjøttprodukter .	Sámi ealáhusat leat šaddan eanas aivve álgobuktaga buvttadeaddjin . Nubbi lea ahte gáibiduvvo erenoamáš gelbbolašvuohta jus ollislaččat galgá sáhttit searvat dutkanságastallamiidda .
Resultatet er at de samiske næringene stort sett fungerer som råvareleverandører .	Leat deaŧalaš ságastallamat , ja danne lea dárbbašlaš ahte maiddái sámi servodat galgá sáhttit oassálastit daidda .
Dette er viktige debatter , og følgelig er det viktig at også det samiske samfunnet skal komme med sine bidrag .	Lea dáhpáhuvvan ahte eará servodagaid dutkit leat čađahan dutkanprošeavttaideaset almmá báikkálaš dieđuid ávkkástallama haga .
Enkelte ganger har det hendt at forskere fra andre samfunn har gjennomført forskningsprosjekter hvor man ikke har benyttet seg av lokale kunnskapformer .	Ovdamearkan sáhttá namuhit ahte Deanu luossagoargŋumiid birra lea máhttu maid sámi servodat guhká lea diehtán , muhto maid dálá luossadutkit eai dáidde diehtit .
Det tredje aspektet er en etisk forpliktelse .	Goalmmát lea ehtalaš geatnegasvuohta .
Det samiske forskningssamfunnet vil naturlig nok være lite sammenlignet med det norske , noe som gjør at man ikke kan forvente samme mengde grunnforskningsbidrag .	Sámi dutkanservodat šaddá lunddolaččat unnin dáčča dutkanservodaga ektui , ja danne ii sáhte vuordit seamma olu vuođđodutkamiid .
Samene er kanskje vant til å være i forsvarsposisjon , og forklare hvor særegne man kan være .	Sápmelaččat vedjet hárjánan álo bealuštit iežaset , ja čilget man mihtilmasat sii sáhttet leat .
Man bør ikke gå seg vill i en slik situasjon .	Ii ábut láhppot dakkár dilálašvuođas .
Samtidig bør man nok ta inn over seg at det samiske samfunn er et mye mindre samfunn i verdensmålestokk enn det norske .	Seammás berre maid ipmirdit ahte sámi servodat lea olu unnit go dáčča servodat máilmmidásis .
I den videre fremstillingen vil vi bruke eksempler innenfor rettsvitenskap og forskning om dette .	Viidásit dán ovdanbuktimis áigut čájehit ovdamearkkaid dása riektediehtagis ja dutkamis .
Til Universitetet ,	Universitehtii
For egen del forsøker jeg å leve opp til den etiske forpliktelse vi samer har i min egen forskning .	Bealistan vikkan doallat geatnegasvuođa mii mis sápmelaččain lea , iežan dutkamušas .
Etter min mening ser gjeldende rettssteori bare tekster .	Mu oainnu mielde oaidná dálá riekteteoriija dušše čállosiid .
Det finnes ingen beretninger eller joiker i rettsteoriens øyne .	Riekteteoriijas eai leat muitalusat eai ge luođit .
Konsekvensen for oss samer er at våre måter å samle , fortolke og formidle informasjon , herunder også rettslig informasjon , ikke blir tellende i det rettslige rommet .	Midjiide sápmelaččaide gártá nu ahte min vuogit čohkket , dulkot ja juohkit dieđuid , das maiddái riektedieđuid , eai lohkko riektelanjas .
Det er enkelt å se at noe blir feil ved det .	Lea álki fuomášit boasttuvuođa das .
Men vanskeligere blir det å si hva feilen består i .	Muhto lea váddáseabbo čilget juste mii boasttuvuođaid das lea .
Etter min mening er det noe galt med selve rettsteorispråkets spill , og det er en teoriutviklingsoppgave å forsøke å modifisere rettsteorien således at også muntlig tradisjon får en plass .	Mu oainnu mielde lea juoga boastut riekteteoriija giela geavaheamis , ja nu lea teoriijaovddidanbargu geahččalit muddet riekteteoriija vai njálmmálaš árbevirrui maid lea sadji .
Jeg har forsøkt å nærme meg noen av grunnproblemene som melder seg i mitt doktorgradsarbeid , " Juss som retorikk " .	Lean geahččalan lahkonit muhtun vuođđočuolmmaid maid deaividan iežan doavttergrádabarggus , “ Jussa retorihkkan ” .
Hilsen Doktor ’ ánden	Dearvvuođaiguin Doktor`ánden
( Imitere den vestlige verden sin forskning ?	Muhto movt praktihkalaččat bargat vai lahkonit dutkama máilmmi ?
( Forske på grunnlag av , og med utgangspunkt i , det samiske samfunnets egne tradisjoner og samfunnsliv ?	Áđđestallat oarjemáilmmi dutkama ? Dutkat sámi servodaga iežas árbevieruid ja servodateallima vuođul ja birra ?
( Prøve å finne nye måter for samisk forskning ?	Geahččalit ođđa vugiid sámi dutkamis ?
Man kan forsøke å imitere den forskningen som er gjort og som gjøres eksempelvis innen rettsforskningen .	Sáhttá geahččalit áđđestallat dutkama mii juo lea dutkojuvvon , ja mii ovdamearkka dihte lea dahkkon riektedutkamis .
Det er et viktig arbeid som har to deler .	Lea deaŧalaš bargu mas leat guokte oasi .
For det første har den juridiske forskningen , som består i juridisk fortolkningsvirksomhet , rettslig eksegese .	Vuosttažettiin lea juridihkalaš dutkan , mii sisttisdoallá juridihkalaš dulkondoaimmaid , rievttalaš eksegese .
Der er mye ugjort , og det går sikkert mange livsverk for å fylle en slik oppgave .	Olu lea barggakeahttá , ja dáiddášedje máŋga eallinagi barggu dahkat dan .
Det finnes to flotte eksempler på juridisk eksegese som er gjort innen samisk rettsforskning .	Leat guokte buori ovdamearkka dakkár juridihkalaš eksegesii mat leat dahkkon sámi riektedutkamis .
Jens Edvin A. Skoghøy sine arbeider med de internasjonale rettskilder innen urfolksrett og Kirsti Strøm Bull sine arbeider i reindriftsrett , er begge viktige bidrag i så måte .	Sihke Jens Edvin A. Skoghøy bargu riikkaidgaskasaš eamiálbmotrievtti riektegálduid birra ja Kirsti Strøm Bull bargu boazodoallorievtti birra , leat deaŧalaš barggut dan dáfus .
Den andre strategien som samisk forskning bør følge , er å ta utgangspunkt i et samisk kunnskapstilfang .	Nubbi strategiija maid sámi dutkan berre čuovvut , lea sámi máhtus váldit vuođu .
Om forskningsverdenen ikke bare skal kunne komme med adekvate beskrivelser , men også adekvate løsninger , vil dette forutsette tverrfaglig tilnærming .	Jus fal lea nu ahte dutkiidmáilbmi ii galgga dušše heivvolaš čilgehusaid ráhkadit , muhto maiddái heivvolaš čovdosiid , de gáibida dat máŋggafágalaš lahkoneami .
Innenfor reindriftsfeltet vil kunnskap fra både naturvitenskapen , samfunnsvitenskapen , rettsvitenskapen og humaniora være verdifull .	Boazodoallodutkamii livčče sihke luonddudieđa , servodatdieđa , riektedieđa ja humaniora ávkkálaččat .
Også samfunnvitenskapenes fokus på sosiale og kulturelle endringer som på ulike måte skaper endrede rammebetingelser for denne næringsutøvelsen og tradisjonsbæreren vil kunne bidra til forvaltningen av en næring i krise .	Maiddái servodatdieđalašvuođa guorahallan sosiála ja kultuvrralaš rievdamiid dáfus , mat iešguđetládje rievdadit dán lágan ealáhusdoaimma ja árbevieru guoddi , sáhtášii leat ávkin hálddašeamis ealáhusa mii lea garra roasuid siste .
Et annet eksempel er omsetningssystemet med lakseplasser i Tanaelva , som fungerer tilfredsstillende .	Nubbi ovdamearka lea Deanu luossafierbmesajiid juogadeapmi , mii doaibmá bures .
Det er av betydning at slike ordninger bringes frem i offentligheten og dette er forskningens formål .	Lea mávssolaš dakkár ortnegiid almmolažžan dahkat ja dat lea ge dutkama ulbmil .
Samtidig kan det ligge begrensninger i å benytte norske juridiske begreper som sedvane til dette formål .	Seammás sáhttá leat váttis dása geavahit dáčča juridihkalaš doahpagiid nu go vieruiduvvan riekti ( sedvane ) .
Begrepet klarer ikke gripe alle nyansene i de eksisterende ordninger i laksefisket .	Doaba ii sáhte čilget buot luossabivddu dálá girjás ortnegiid .
For å illustrere hva dette innebærer , kan vi ta utgangspunkt i ett av mange karakteristiske trekk ved det samiske samfunnet .	Dán dilálašvuođa čilgemis sáhttit geahčadit muhtun mihtilmas áššiid sámi servodagas . Sápmelaččat leat árbevirolaččat eallán smávva servodagain .
Samene har tradisjonelt levd i små samfunn .	Dat mielddisbuktá soames váttis dilálašvuođaid .
Én av implikasjonene er at selv etter en konflikt skal menneskene leve sammen .	Okta dain dilálašvuođain lea ahte soahpameahttunvuođa maŋŋel nai galget olbmot eallit ovttas .
Rettssystemet er basert meget mer på urbane samfunn som mønstre .	Riektevuogádat lea olu eambbo huksejuvvon ođđamállet , stuora servodaga vuogi nala .
I en rettslig konflikt er det et ideal at partene uttaler seg med den største grad av eksplisitet .	Riekteáššis lea buoremus jus bealálaččat čilgejit ášši nu njuolga go vejolaš .
Ting skal sies rett ut og på en mest mulig tydelig måte .	Áššiid galgá dadjat njuolga ja nu čielgasit go sáhttá .
Hører vi for mange og tydelige sannheter fra mennesker vi er i konflikt med , kan kommunikasjonen stoppe .	Jus olmmoš gullá aivve olu ja čielga čuoččuhusaid olbmuin geaiguin lea soahpameahttunvuohta , de sáhttá gulahallan oalát bisánit .
For et lite samfunn og dets mennesker kan dette være en krise .	Unna servodagažii ja olbmuide geat doppe leat , sáhttá dat leat garra roassun .
Det tredje brevet tar for seg forholdet til konflikthåndtering .	Goalmmát reive čilge mainnalágiin soahpameahttunvuođaid čoavdit .
Til Universitetet ,	Universitehtii ,
Min mor er eldste søster i en søskenflokk på 13 og er storfamiliens matriark .	Mu eadni lea boarráseamos oabbá 13 vieljažiid ja oappážiid gaskkas , ja son lea stuora bearraša matriárka .
Praktisk skjer det ofte slik at storfamiliens medlemmer i enkelte situasjoner kan true hverandre med å ringe til Káre - min mor heter Káre .	Son dat hálddaša soahpameahttunvuođaid mat bohciidit stuora bearrašis . Stuora bearraša lahtut lávejit muhtomin nihttit čuojahit Kárii – mu eatni namma lea Káre .
Konflikten kan gå så langt at hun blir oppringt .	Soahpameahttunvuođat sáhttet šaddat dakkárin ahte soames duođai čuojaha sutnje .
Káre bruker nesten aldri å nevne konflikten for partene selv , men hun reiser kanskje på besøk til eksempelvis kusinen og fetteren som nu ikke lenger er på talefot .	Káre ii láve báljo goassege namuhit soahpameahttunvuođa bealálaččaide , muhto son sáhttá ovdamearkka dihte fitnat dan oambeali ja vilbeali guossis geat eaba šat soabat .
Hun har gjerne sydd et par skaller , en liten veske eller noe annet .	Muhtomin son lea goarostan juoidá , gámabára , unna lávkkaža dahje juoidá eará .
Praten går om alt annet enn konflikten .	Sii humadit buot eará go soahpameahttunvuođa birra .
Etter en stund kan hun igjen ringe til partene og si at du er min gode slektning .	Muhtun áiggi maŋŋel sáhttá son čuojahastit bealálaččaide , ja oambealástit .
Nu må vi få fred mellom deg og din fetter .	Dál fertet oažžut ráfi du ja vilbealát gaskii .
Hennes konfliktmanagement har mange fine sider ved seg , idet det ikke skaper vinnere og tapere slik det rettslige konfliktmanagement gjør .	Su soahpameahttunvuođa čoavdinmálles leat máŋga čáppa beali , go ii oktage leat vuoitán ii ge vuoittahallan , nu movt riekteáššiid soahpameahttunvuođa čoavdimis lea .
Dette er bare ett eksempel på konfliktmanagementstrategier i vår kultur .	Die lea dušše ovdamearka min kultuvrra oallut soahpameahttunvuođa čoavdinmálliin .
Likevel ble det vanskelig når jeg skrev norskstiler .	Šattai goitge váttis dárogiel stiillaid čálidettiin .
Jeg var opplært til at den dyktige språkbruker var den som alltid skulle kunne snakke rundt en ting , uten helst å nevne tingen ved sitt rette navn .	Ruovttus ledjen oahppan ahte rievttes giella lea go hupmá juoga man birra , dainnalágiin ahte ii daja njuolga rievttes namain .
Jeg skrev på norsk , men med en samisk språkføring og med samiske verdinormer for språklig kunnskap .	Čállen dárogillii , sámegiela málle mielde , ja sámi giellaárvvuid mielde .
Der hvor jeg skulle uttrykt meg eksplisitt , kom det implisitte uttrykk .	Gokko livččen galgan njuolga ja čielgasit dadjat juoidá , dakko čállen guora ášši .
Det kostet meg mye smerte å skjønne at skolens språk på så mange måter var forskjellig fra hjemmets språk , og jeg tror at jeg i likhet med mange samiske barn var helt alene med den smerten .	Lei bahča munnje ipmirdit ahte skuvlla giella lei nu olu earalágan go ruovttugiella , ja doaivvun ahte mun ledjen áibbas akto dainna bákčasiin , nu go olu eará sámi mánát .
Hilsen en sønn	Dearvvuođat muhtun bártnis
Dette er en praktisk problemstilling som blant annet er relevant når man forsker på samisk rettsoppfatning : Hvordan skal man oversette muntlige rettskilder og rettslige praksiser slik at domstolene skal kunne bruke dem i sin rettsanvendelse ?	Lea geavatlaš čuolbma ee. sámi riekteoainnuid dutkkadettiin : Mainnalágiin galgá jorgalit njálmmálaš riektegálduid ja riektegeavaheami vai duopmostuolut galget sáhttit daid geavahit riektečađaheamis ? Dutkanservodaga stuora hástalussan lea danne oažžut dohkkehuvvot njálmmálaš ja geavatlaš riektegálduid .
Hvis man greier å få synliggjort disse rettskildetypene , vil problemet bare delvis være løst .	Jus dákkár riektegálduid oččošii oidnosii , de livččii čuolbma dušše muhtun muddui čovdojuvvon .
Muntlig informasjon har en annen type logikk enn den deduktive logikk som brukes ved fortolkning av rettslige tekster .	Njálmmálaš dieđuin lea earalágan logihkka go deduktiiva logihkka mii geavahuvvo riektečállosiid dulkomis .
En deduktiv logikk bruker eksempelvis en generell term som et individuelt kasus skal anvendes på , og det fungerer bra .	Deduktiiva logihkas lea omd. oppalaš tearbma masa oktagaslaš kásus galgá geavahuvvot , ja dat doaibmá bures .
Men hvilken type logikk skal man bruke når man skal anvende eksempelvis en beretning som rettskilde ?	Muhto makkár logihkkavuogi galgá geavahit go omd. muitaleami geavaha riektegáldun ?
Fortellinger er aldri eksplisitte på hvordan rettstilstanden er eller ikke er .	Muitalemiid vuođul ii čilgejuvvo makkár riektedilálašvuohta lea dahje ii leat .
Dette retter fokus på valg av metode i samisk forskning .	Dás oaidná sámi dutkama vuogi válljendárbbu .
Det må tas hensyn til den historiske erfaringen .	Ferte historjjálaš vásáhusaid vuhtii váldit .
For den samiske forskningsverden er det en stor utfordring hvordan slikt rettslig materiale skal operasjonaliseres for å kunne bli brukt i retten og i andre formelle argumentasjonssammenhenger .	Sámi dutkanmáilbmái lea stuora hástalus movt dakkár riekteávdnasiiguin galgá bargat jus dat galget geavahuvvot rievttis ja eará formála ákkastallandilálašvuođain .
Universitetet sin forskningspolitiske strategi bør ha en tredje strategi - den tverrfakultære forskning .	Universitehta dutkanstrategiijas berre leat goalmmát strategiija – fakultehtaidgaskasaš dutkan .
Det er viktig å presentere tiltak som kommer det samiske samfunnet i møte ved å initiere tverrfaglige forskningsprosjekt basert på det som er skissert ovenfor .	Lea deaŧalaš ovdanbuktit doaimmaid mat sohpet sámi servodahkii , máŋggafágalaš dutkanprošeavttaid johtui bidjamiin nu go lea čilgejuvvon ovdalis .
Den pågående media- og samfunnsdebatt omkring reindriften viser at dette er et område der tverrfaglige forskningsprosjekt er særlig viktig .	Dálá media- ja servodatdigaštallan boazodoalu birra , čájeha ahte boazodoalu dáfus lea máŋggafágalaš dutkanprošeakta erenoamáš dárbbašlaš .
Et tverrfaglig forskningsprosjekt bør inkludere både naturvitenskapelige , humanistiske og samfunnsvitenskapelige problemstillinger innenfor den samiske reindriften .	Máŋggafágalaš dutkanprošeavttas berrejit leat sihke luonddudieđalaš , humanisttalaš ja servodatdieđalaš áššit sámi boazodoalus .
Det er særlig viktig å gjøre nytte av erfaringsbasert kunnskap som utøverne av reindriften innehar , samtidig som forskerne sine forskningsresultater gjøres tilgjengelige .	Lea erenoamáš deaŧalaš atnit ávkki boazodolliid vásáhusdieđuin , seammás go dutkiid dutkanbohtosat maid bohtet olámuddui .
Det er behov for tverrfaglig forskning , ettersom den samiske kulturen verken er noe som skjedde for 200 år siden , 50 år siden , i fjor eller i forrige uke .	Lea dárbu dutkat máŋggafágalaččat , danne go sámi kultuvra ii leat juoga mii dáhpáhuvai 200 jagi dás ovdal , 50 jagi dás ovdal , diibmá dahje mannan vahkku .
Det er en levende kultur , og enhver levende kultur karakteriseres ved at nye spørsmål stadig reises og brytes .	Sámi kultuvra lea ealli kultuvra , ja juohke ealli kultuvrra dovdomearkan lea ahte ođđa áššit ain bohciidit .
Slik aktivitet leder til ny erkjennelse .	Dakkár doaibma boktá ođđa dovddastusaid .
Veien til ny erkjennelse har aldri vært enkel .	Ođđa dovddastusaid geaidnu ii leat goassege ovttageardán .
Til det kreves det både visdom , mot og stahet .	Das gáibiduvvo sihke viissisvuohta , duostilvuohta ja nággárisvuohta .
En motkraft , som møter forskerne nokså kjapt , er visse strukturelle trekk ved finansieringen av forskning .	Vuostelasvuođat maid dutkit oalle fargga deaividit , leat muhtun hámádagat dutkama ruhtadeamis .
Den finansierene institusjon vil gjerne se praktiske resultater .	Ruhtadeaddji ásahus háliida áinnas oaidnit geavatlaš bohtosiid .
På den annen side kan resultatene ofte være nokså uvisse når man forsker innovativt .	Nuppi dáfus sáhttet bohtosat leat oalle eahpečielgasat go innovatiivvalaččat dutká .
Ofte fremtrer innovativ forskning kanskje først i ettertid som viktig forskning , og mye av storsamfunnenes forskning har nådd sine fremskritt gjennom at de innovative forskerne er blitt motarbeidet i sin samtid .	Innovatiiva dutkan sáhttá dábálaččat easkka maŋit áiggi adnot deaŧalažžan , ja stuoraservodaga dutkamis leat olu dutkamat mat leat hui bures lihkostuvvan go innovatiiva dutkiid leat vuostáibargan dalle go sii dutke .
Når Universitetet i Tromsø skal bygge opp en samisk forskningstradisjon har universitetet både moralsk og praktisk nytte av de erfaringer som andre urfolk har høstet i sine utviklingsprosesser .	Go Romssa universitehta galgá ásahit sámi dutkanárbevieru , de lea universitehtas sihke morálalaš ja geavatlaš ovddasvástádus atnit ávkki dain vásáhusain maid eará eamiálbmogat leat vásihan iežaset ovdánanproseassain .
Det er viktig at Universitetet i Tromsø også i fremtiden vil kunne dra nytte av andre urfolk sine erfaringer med å bygge opp sine respektive akademier .	Lea deaŧalaš ahte Romssa universitehta boahtteáiggis maid ávkkástallá eará eamiálbmogiid vásáhusain , maid sii leat vásihan sin akademiijaid bajáshuksemis .
Hvis man bare skal imitere storsamfunnenes forskning , kan den samiske tilstedeværelsen bli borte .	Jus dušše sámi árbevieruide galgá luohttit , de sáhttá jođánit geavvat dávvervuorkái , ja románttalaš prošeavttaide .
Det samiske kan bli underkommunisert og usynliggjort .	Sámi servodaga dálá guovddáš dutkandárbbut sáhttet jođánit vajálduvvat .
Hvis man skal prøve å være innovative , vil det være en umulig oppgave å finne opp nye hjul hele tiden .	Jus viggá leat innovatiivan , de lea veadjemeahttun ođđa fuomášumiid dahkat oppa áiggi .
Bør man heller satse på å hente impulser fra vestlig forskningstradisjon , hente impulser fra den samiske tradisjon og forsøke å være innovativ ?	Galgá go baicca jurdagiid viežžat oarjemáilmmi dutkamis , jurdagiid viežžat sámi árbevieruin ja dasto geahččalit leat innovatiiva ?
Kanskje må man være i en evig bevegelse mellom de tre strategiene - uten en gang å vite når man gjør det ene eller det andre ?	Vai galgá go bisánkeahttá geavahit dan golbma strategiija – ii ge diehtit ge goas lea geavaheame duon dán strategiija ?
4 Historisk oversikt	Historjjálaš čielggadeapmi
4.1 Begrunnelser for etableringen av Universitetet i Tromsø	Romssa universitehta ásaheami vuođusteapmi
Behovet til minoritetene - den samiske og kvenske befolkning - ble også understreket i debatten .	Minoritehtaid – sámiid ja kveanaid – dárbbut deattuhuvvojedje maid digaštallamis .
Ruud-komiteen ga klart uttrykk for at Universitetet i Tromsø burde få hovedansvaret i Norge for forskning og undervisning i samisk språk og kultur .	Ruud-lávdegoddi dajai hui čielgasit ahte Romssa universitehtas berre leat váldoovddasvástádus Norggas sámegiela ja sámi kultuvrra dutkamis ja oahpahusas .
Både Fagutvalget for språkfag og historie og Fagutvalget for samfunnsfag ( 1972 ) la i debatten om Universitetet i Tromsø vekt på at utvikling av flerfaglig forskning måtte knytte seg til fagtradisjonen i landsdelen og ta hensyn til “ de særlige forpliktelser ” med hensyn til samisk språk , historie og samfunnsliv .	Romssa universitehta vuođđudeami digaštallamis oaivvildedje sihke Giellafágaid ja historjjá fágalávdegoddi ja Servodatfágaid fágalávdegoddi ( 1972 ) , ahte máŋggafágalaš dutkan ferte leat vuođđuduvvon guovllu fágaárbevirrui . Ja sii deattuhedje maiddái ahte ferte vuhtii váldit “ daid erenoamáš geatnegasvuođaid ” mat leat sámegiela , sámi historjjá ja servodateallima ektui .
I henhold til Ruud-komiteen ble de første stillingene ved Universitetet i Tromsø tildelt det samfunnsvitenskapelige og det språklige området .	Ruud-lávdegotti evttohusa vuođul bidje Romssa universitehta vuosttaš virggiid servodatdieđalaš suorgái ja giellasuorgái .
4.2 Norges forskningsråds betydning	Norgga dutkanráđi mearkkašupmi
Et program i regi av det humanistiske rådet - Samisk og kvensk språk , historie og kultur ( 1981-1991 ) , og et program i regi av det samfunnsvitenskapelige rådet - Samiske / samisk-norske studier , hadde stor betydning for oppbyggingen av samisk forskerkompetanse .	Prográmma maid humanisttalaš ráđđi lágidii – Sámiid ja kveanaid giella , historjá ja kultuvra ( 1981-1991 ) , ja prográmma maid servodatdieđalaš ráđđi lágidii – Sámi / Sámi-dáčča dutkamat , ledje mávssolaččat sámi dutkiid gelbbolašvuođa huksemis .
Norges forskningsråd ble opprettet 01.01.93 og har videreført deler av satsingen på samisk forskning gjennom Området for kultur og samfunn , og også andre områder i forskningsrådet .	Norgga dutkanráđđi ásahuvvui 01.01.93 , ja lea viidáset fievrridan muhtun osiid sámi dutkama vuoruheamis Kultuvra- ja servodatprográmma čađa ja dutkanráđi eará prográmmaid čađa .
Norges forskningsråd utarbeidet i 1998 en utredning om Samisk forskning , som behandler kunnskaps- og rekrutteringsbehov , forskningstemaer og faglige nettverk , med mer .	Norgga dutkanráđđi čielggadii 1998:s Sámi dutkama dilálašvuođaid , ja guorahalai gelbbolašvuođa- ja oččodandárbbuid , dutkanfáttáid , fágalaš fierpmádagaid jna. .
I denne utredningen pekes det på Universitetet i Tromsø sin rolle som landets største forskningsinstitusjon for samiske forskningsspørsmål , og de store forskningsbehovene i det samiske samfunnet .	Dán čielggadeamis čujuhuvvo Romssa universitehta bargui riikka stuorámus dutkanásahussan mii gieđahallá sámi dutkangažaldagaid , ja stuora dutkandárbbuide mat leat sámi servodagas .
Norges forskningsråd betoner betydningen av rekrutteringstiltak og behovet for oppbyggingen av nettverk mellom de høgere utdanningsinstitusjonene .	Norgga dutkanráđđi deattuha oaččuhandoaimmaid deaŧalašvuođa , ja ahte lea dárbu hukset fierpmádagaid alit oahppoásahusaid gaskka .
Norges forskningsråd spiller en viktig rolle i rekruttering av samiske studenter til høgere grads studier blant annet gjennom ulike stipendordninger , men det er nødvendig at Universitetet i Tromsø selv prioriterer tiltak som tar sikte på rekruttering til samiske studier .	Norgga dutkanráđđi lea deaŧalaš oassálasti sámi studeanttaid oaččuheamis alit gráda oahpuide , earret eará iešguđetlágán stipeandaortnegiid čađa . Lea maiddái dárbbašlaš ahte Romssa universitehta ieš vuoruha doaibmabijuid maid ulbmil lea studeanttaid oaččuhit sámi oahpuide .
Våren 1999 ble Norges forskningsråds handlingsplan for samisk forskning påbegynt .	1999 giđa ráhkadišgođii Norgga dutkanráđđi sámi dutkama doaibmaplána .
Universitetet i Tromsø hadde to representanter i referansegruppen .	Romssa universitehtas ledje guokte ovddasteaddji referánsajoavkkus .
Handlingsplanen omfatter konkretiseringer av temaområder , virkemiddelprofil og institusjonsstrategi .	Doaibmaplánas leat fáddásurggiid , ásahusstrategiijaid ja doaibmaprofiillaid čielggadusat .
4.3 Utviklingen på fagområdene ved Universitetet i Tromsø	Romssa universitehta fágasurggiid ovdáneapmi
TMU ble underlagt Universitetet i Tromsø i 1976 og fikk i 1978 ansvaret for forvaltningen av Lov om kulturminnevern , herunder den samiske delen som i 1993 ble overført Samisk kulturminneråd .	Romssa musea / Romssa universitehtamusea šattai 1976:s Romssa universitehta oassin , ja oaččui 1978:s ovddasvástádusa hálddašit kulturmuitogáhttenlága sámi oasi . 1993:s sirdojuvvui sámi kulturmuitogáhtten Sámi kulturmuitoráđi hálddašeapmái .
I 1984 var det fire fagmiljøer som hadde et spesielt ansvar for samisk forskning , undervisning , formidling og kulturminnevern :	1984:s ledje njeallje fágabirrasa main lei erenoamáš ovddasvástádus sámi dutkamii , oahpahussii , diehtojuohkimii ja kulturmuitogáhttemii :
( Samiskseksjonen ved Institutt for språk og litteratur	Sámi ossodat , Giela ja girjjálašvuođa instituhtta
( Historieseksjonen ved Institutt for samfunnsvitenskap	Historjjá ossodat , Servodatdiehtaga instituhtta
( Forskningsgruppa samiske studier / etniske relasjoner ved Institutt for samfunnsvitenskap	Sámi dutkamiid / etnalaš relašuvnnaid dutkanjoavku , Servodatdiehtaga instituhtta
( Samisk-etnografisk avdeling ved Institutt for museumsvitenskap	Sámi-etnográfalaš ossodat , Museadiehtaga instituhtta
I senere tid har også andre fagområder integrert samiske temaer i forskning og undervisning , for eksempel ved instituttene for arkeologi , filosofi , samfunnsplanlegging og lokalsamfunnsforskning , statsvitenskap , sosiologi , pedagogikk , og religionsvitenskap .	Maŋemus áiggiid leat maid eará fágasuorggit dutkagoahtán ja oahpahišgoahtán sámi fáttáid , ovdamearkka dihte arkeologiija , filosofiija , servodatplánema ja báikegoddedutkama , stáhtadiehtaga , sosiologiija , pedagogihka ja oskkoldatdiehtaga instituhtat .
Dette , samt historisk oversikt på instituttnivå , omtales nærmere i vedlegg A om Samisk forskning og undervisning ved Universitetet i Tromsø og tilknyttede institusjoner .	Dáid erohusaid ja instituhtaid historjjá guorahallat lagabui A mildosis Romssa universitehta ja guoskevaš ásahusaid sámi dutkan ja oahpahus .
4.3.1 Et eksempel fra Historieseksjonen / Institutt for historie	4.3.1 Historjjá ossodat ovdamearkan / Historjjá instituhtta
Utviklingen på Institutt for historie brukes som eksempel på hvordan et institutt gradvis har bygget opp stor kompetanse innen samiske temaer , og hvor samiske og urfolkstemaer er en av bærebjelkene til instituttet , noe som igjen har gjort instituttet og Universitetet i Tromsø kjent internasjonalt .	Dás geavahuvvo Historjjá instituhta ovdáneapmi ovdamearkan dasa movt instituhtta dássidit lea huksen stuora gelbbolašvuođa sámi fáttáin . Historjjá instituhta válddáhagat leat earret eará sámi ja eamiálbmotfáttát , ja dat lea dahkan sihke instituhta ja Romssa universitehta dovddusin riikkaidgaskasaččat .
Instituttet viser i praksis hvilke utfordringer en står ovenfor ved en ytterligere oppbygging av samisk forskning ved Universitetet i Tromsø , og hvordan utfordringene kan møtes .	Instituhtta čájeha praktihkalaččat makkár hástalusat leat go galgá lasihit Romssa universitehta sámi dutkama , ja movt daid hástalusaid sáhttá gieđahallat .
Instituttet har et overordnet nasjonalt koordinerende ansvar for utviklingen av forskning og undervisning innen samisk og kvensk historie .	Instituhtas lea vuosttašdási našunála ovddasvástádus oktiiheivehit sámiid ja kveanaid historjjá dutkama ja oahpahusa ovdáneami .
Instituttet har hatt gradvis oppbygging av kompetanse i samisk historie , fra enkelte kurs på midten av 1970-tallet med en vitenskapelig assistent-stilling , til 1990-tallet med eget professorat i samisk historie , spesielle studietilbud innen samisk / urfolksforskning på hovedfagsnivå , flere utdannede doktorgradsstudenter og en internasjonal profil .	Instituhtta lea dássidit huksen sámi historjjá gelbbolašvuođa . 1970-logu gaskkamuttus ledje instituhtas dušše moadde gurssa ja dieđalaš assisteantavirgi sámi historjjás , ja 1990-logus lei instituhtas sierra professoráhtta sámi historjjás , erenoamáš oahppofálaldagat váldofágadásis sámi , / eamiálbmotdutkamis máŋga eksáminerejuvvon doavttirgrádastudeantta sámi fáttáin ja riikkaidgaskasaš olgogovva .
I notatet til Hansen og Minde beskrives prosessen slik :	Hansen ja Minde čilgeba notáhtas dán proseassa ná :
“ ... Samisk historie kom raskt på dagsordenen etter at seksjonen var etablert .	“ ... Sámi historjá lea ossodaga vuođđudeami rájes juo leamaš guovddážis .
Historiemiljøet ved seksjonen ( Historisk klubb ) arrangerte i 1975 det første seminaret som kun fokuserte på samisk historie .	Ossodaga historjábiras ( Historisk klubb ) lágidii 1975:s vuosttaš seminára mas dušše lei sáhka sámi historjjás .
Foredrag om dette tema har senere blitt en gjenganger ved de årlige lokalhistoriske seminar seksjonen / instituttet har arrangert , seinest på Det XXIII nordnorske historieseminar i Vadsø i september 1998 .	Logaldallamat dán fáttás leat maŋŋil šaddan oassin ossodaga / instituhta báikkálaš historjjálaš seminárain mat lágiduvvojit jahkásaččat , maŋemustá davvinorgga XXIII historjáseminára Čáhcesullos čakčamánu 1998:s .
Temaet var “ Historie , etnisitet og politikk ” .	Fáddán lei “ Historjá , čearddalašvuohta ja politihkka ” .
Fra 1976 til og med 1982 hadde seksjonen knyttet til seg en vit. ass./NAVF-stipendiat i samisk historie .	1976 rájes 1982 rádjái , lei ossodagas dieđalaš assisteanta / NAVF-stipendiáhtta sámi historjjás .
En liten skare hovedfagsstudenter ble knyttet til de igangsatte prosjekter og skrev oppgaver innenfor forskningsfeltet .	Muhtun váldofágastudeanttat čadnojedje dáidda álggahuvvon prošeavttaide ja čálle váldofágabargguset dáin dutkansurggiin .
Noen av de andre tilbudte fordypningsemnene inneholdt vesentlige samiske komponenter , således f.eks. emnet “ Bosetning og økonomi i Nord-Norge fram til ca. 1600 ” , som også fokuserte på eldre samiske tilpasningsformer og bosetning .	Muhtun dain eará čiekŋudanfáttáin ledje maiddái deaŧalaš sámi oasit , nu go ovdamearkka dihte fáttás “ Ássan ja ekonomiija Davvi-Norggas sullii 1600-logu rádjái ” , mii maiddái gieđahalai dološ sámi heivehusvugiid ja ássama .
En egen stilling for samisk historie ble etablert i 1984 , fram til 1993 formelt øremerket som ½ mellomstilling , men i realiteten var stillingsinnehaverens forskningsinnsats konsentrert om dette feltet .	Sierra virgi sámi historjjás ásahuvvui 1984:s , ja gohčoduvvui gitta 1993 rádjái formálalaččat ½ gaskavirgi , muhto duohtavuođas dutkkai bargi eanas sámi historjjá .
Etter felles argumentasjon fra de samisk-engasjerte miljøene ved muséet , språk & litteratur , sosialantropologi og historie , ble det på slutten av 1980-tallet opprettet en ny stilling i samisk historie og kultur .	1980-logu loahpageahčen ásahuvvui ođđa virgi sámi historjjás ja kultuvrras maŋŋel go musea sámi birrasat , giella ja girjjálašvuohtabirrasat , sosialantropologiijabiras ja historjábiras ovttas ledje bargan dan badjelii .
Ved tilsetting i denne stillingen i 1988 ble stillingsinnehaveren , knyttet til historie , på grunn av sin fagbakgrunn .	1988:s virgáibidje olbmo dán virgái ja bargi čadnojuvvui Historjjá ossodahkii iežas fágaduogáža dihte .
Da Senter for samiske studier ble opprettet , ble imidlertid vedkommendes arbeidsplikt overført dit , mens han fremdeles hadde sin arbeidsplass ved historie .	Go Sámi dutkamiid guovddáš ásahuvvui , sirdojuvvui dán bargi bargangeatnegasvuohta guovddážii , vaikko su bargosadji ain lei Historjjá ossodagas .
Fra 1993 disponerer instituttet en egen toppstilling særskilt for samisk historie .	1993 rájes lea instituhtas leamaš sierra njunušvirgi erenoamážit sámi historjjá váras .
I denne perioden var det god rekruttering av hovedfagsstudenter og dr. art. studenter til forskningsfeltet .	Dán áigodagas oaččuhedje olu váldofágastudeanttaid ja dr. art. studeanttaid dutkansuorgái .
Det ble uteksaminert om lag 10 hovedfagsstudenter med avhandlinger om særskilt samiske emner , og det ble avlagt én dr.philos. - grad .	Eksáminerejuvvo sullii 10 váldofágastudeantta geat váldofágabargguin ledje sámi fáttáid guorahallan , ja čađahuvvui okta dr.philos. - gráda .
( Astri Andresen : “ Omstillingstid .	( Astri Andresen : “ Nuppástuhttináigodat .
Nomadisk reindrift i Torne lappmark og Troms 1840 – 1920 . ” )	Nomádalaš boazodoallu Duortnus siiddas ja Romssas 1840-1920 . ” )
Særskilt til 1800- og 1900-tallets historie var rekrutteringen vært jevn .	Erenoamážit 1800- ja 1900-logu historjái lei buorre oččodeapmi .
Samisk historie ble i løpet av perioden integrert på alle nivå i studiet .	Sámi historjá sisafievrriduvvui dán áigodagas buot dásiide oahpus .
Nye valgfrie emner i moderne samisk historie er utviklet , og på hovedfag tilbys en realhistorisk spesialisering i urfolkshistorie .	Ođđa válljenfáttát ođđaáigásaš sámi historjjás leat ásahuvvon , ja váldofágadásis lea vejolaš sierranit reálhistorjjálaš eamiálbmothistorjái .
Det må spesielt nevnes at to forskningsrådsfinansierte doktorgradsstudenter arbeider direkte med samisk historie ; nærmere bestemt om reindrift - og pressehistorie .	Erenoamážit ferte namuhit ahte guokte doavttirgrádastudeantta , maid dutkanráđđi lea ruhtadan , dutkaba sámi historjjá : boazodoallo- ja preassahistorjjá .
Institutt for historie definerer nå feltet “ Samisk historie / urbefolknings- og minoritetshistorie ” som ett av sine fire hovedsatsingsområder ...	Dál lea “ Sámi historjá / eamiálbmot- ja minoritehtahistorjá ” okta Historjjá instituhta njealji váldovuoruhansurggiin ...
Som det beskrives nærmere i punkt A.7 .	Nu go lagabui čilgejuvvo čuoggás A.7 .
3. Institutt for historie , er det utviklet samiske studietilbud ved instituttet , igangsatt en rekke forskningsprosjekter hvor instituttet samarbeider med andre institutter .	3 Historjjá instituhtta , lea instituhtta ásahan sámi oahppofálaldagaid , álggahan máŋga dutkanprošeavtta main ovttasbarget eará instituhtaiguin .
Det pekes likevel på behovet for nyrekruttering til faget .	Fágii lea goitge dárbu oaččuhit ođđa olbmuid .
4.4 Utvalget som vurderte videreføring av samisk forskning , undervisning , populærvitenskapelig formidling og kulturminnevern ved Universitetet i Tromsø	Lávdegoddi mii guorahalai Romssa universitehta sámi dutkama , oahpahusa , populearadieđalaš diehtojuohkima ja kulturmuitogáhttema viidáset fievrrideami
I 1988 opprettet Universitetsstyret et utvalg som skulle vurdere videreføring av samisk forskning , undervisning , populærvitenskapelig formidling og kulturminnevern ved Universitetet i Tromsø .	1988:s nammadii Universitehtastivra lávdegotti mii galggai guorahallat Romssa universitehta sámi dutkama , oahpahusa , populearadieđalaš diehtojuohkima ja kulturmuitogáhttema viidáset fievrrideami .
Utvalget overleverte sin innstilling til Universitetsstyret i juni 1989 .	Lávdegoddi geigii árvalusa Universitehtastivrii geassemánus 1989 .
Utvalget konsentrerte seg om humanistiske og samfunnsvitenskapelige fag .	Lávdegoddi guorahalai dušše humanisttalaš ja servodatdieđalaš fágaid .
De mente Universitetet i Tromsø sin oppgave var å :	Lávdegoddi oaivvildii ahte Romssa universitehta doaimmat ledje :
( Fungere som en ressurs i forhold til det samiske samfunnet - eller deler av det - som ønsker å knytte seg til samiske tradisjoner , samisk identitet og språk - enten dette skjer ved studium / forskning i fortidige og samtidige kulturytringer , eller gjennom deltakelse i samiske kulturytringer .	doaibmat resursan sámi servodahkii – dahje osiide sámi servodagas – mat háliidit vuhtii váldit sámi árbevieruid , sámi identitehta ja sámegiela – geavaš dál dát ovddeš ja dálá kulturovdanbuktimiid dutkama bokte , dahje go searvá sámi kulturovdanbuktimiidda . Lávdegoddi háliidii maiddái čielggadit doahpaga sámi dutkan .
Se punkt A.1 .	Geahča čuoggá A.1 .
1. Hva er samisk forskning og undervisning ?	1 Mii lea sámi dutkan ja oahpahus ?
4.4.1 Opprettelsen av Senter for samiske studier	4.4.1 Sámi dutkamiid guovddáža ásaheapmi
Utvalget foreslo blant annet opprettelsen av et Senter for samiske studier .	Lávdegoddi evttohii earret eará ásahit Sámi dutkamiid guovddáža .
Begrunnelsen var å synliggjøre Universitetet i Tromsø sine forpliktelser overfor det samiske samfunnet gjennom å prioritere og samordne forskningen og undervisningen som hadde slik relevans .	Ággan lei ásahit buoret vejolašvuođaid vuoruhit ja oktiiheivehit dutkamiid ja oahpahusaid mat váikkuhit sámi servodahkii , ja nu maiddái oainnusin dahkat Romssa universitehta geatnegasvuođaid sámi servodaga ektui .
Senteret skulle bidra til :	Guovddáš galggai
( Økt forskning og undervisning om samiske forhold	lasihit dutkama ja oahpahusa sámi dilálašvuođaid birra .
( å styrke rekruttering til samisk forskning ved Universitetet i Tromsø	oaččuhit eanet olbmuid Romssa universitehta sámi dutkamiidda .
( å stimulere til samarbeid på tvers av faggrenser	movttiidahttit ovttasbargguid fágaid rájiid rastá .
( å samordne undervisning og forskning om samiske forhold ved Universitetet i Tromsø	oktiiheivehit Romssa universitehta sámi dilálašvuođaid oahpahusa ja dutkama .
( å gi informasjon og fremme kontakt nasjonalt og internasjonalt om samiske forhold	juohkit dieđuid ja oaččuhit oktavuođaid našuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat sámi dilálašvuođain .
Utvalget foreslo at senteret foruten administrativt personale også skulle bestå av en forskningsveileder , to forskere og noen midlertidige stillingshjemler .	Lávdegoddi evttohii ahte guovddážis galget leat hálddahuslaš bargit , dutkanbagadalli , guokte dutki ja muhtun gaskaboddasaš virggi .
Forslaget om å knytte forskningstilling ) ( er til Senter for samiske studier er tatt opp med jevne mellomrom .	Evttohus čatnat dutkanvirggiid Sámi dutkamiid guovddážii lea ain duos dás guorahallojuvvon .
Senter for samiske studier er direkte underlagt Universitetsstyret og har således en mer selvstendig funksjon enn de andre sentrene ved Universitetet i Tromsø .	Sámi dutkamiid guovddáš lea njuolga Universitehtastivrra vuolde , ja lea danin friddjadeabbo go Romssa universitehta eará guovddážat .
Senteret ledes av et styre som oppnevnes av Universitetsstyret for to år ad gangen .	Guovddáža jođiha stivra , maid Universitehtastivra nammada guovtti jahkái ain hávális .
Den samiske kunstneren Iver Jåks har vært ansatt ved Senter for samiske studier som dieđadáiddár ( ‘ artist in residence ’ ) fra 1993 til 1999 , da han gikk av med pensjon .	Sámi dáiddár Iver Jåks lea 1993 rájes gitta 1999 rádjái go penšunerii , leamaš Sámi dutkamiid guovddáža dieđadáiddár ( ’ artist in residence ’ ) .
Bakgrunnen for ansettelsen av Jåks var å styrke den kulturrelaterte kunnskap og etablere en erkjennelse om at uformell og formell kunnskap må utfylle hverandre .	Jåks virgáibidjama duogáš lei nannet kulturrelaterejuvvon máhtuid , ja ásahit dovddastusa ahte eahpeformálalaš ja formálalaš máhtut fertejit deavdit nubbi nuppi .
På grunn av nedskjæringer på budsjettet er denne stillingen kuttet , men det arbeides med å få den tilbake .	Bušeahta gáržžidemiid dihte lea virgi heaittihuvvon , muhto dál barget oaččuhit dán virggi fas ruovttoluotta .
Et sentralt aspekt ved urfolksforskningen er at denne må knytte an til urfolks egen kunnskap , og bidra til økt erkjennelse om at uformell og formell kunnskap er komplementære enheter .	Guovddáš oassi eamiálbmotdutkamis lea ahte dutkan ferte leat vuođđuduvvon eamiálbmogiid iežas máhtuide , ja ahte eamiálbmotdutkan galgá buktit dovddastusaid ahte formálalaš ja eahpeformálalaš máhtut devdet nubbi nuppi ja daid ii sáhte sirret .
( Forvaltning av reisestøtteordninga for samiske hovedfags- og doktorgradsstudenter .	Sámi dutkamiid guovddáš hálddaša olu doaimmaid , váldodoaimmat leat earret eará :
Reisestøtteordninga er gjort permanent fra og med 1999 .	Mátkedoarjjaortnet lea 1999 rájes bistevaš doaibma .
( Oppfølging av handlingsplan for samisk språk ved Universitetet i Tromsø .	Juohkit strategiijaruđaid . Bearráigeahččat Romssa universitehta sámegiela doaibmaplána .
( Arrangere seminarer og utgi rapporter i Senter for samiske studier sin skriftserie m.m. .	Lágidit semináraid ja almmuhit raporttaid Sámi dutkamiid guovddáža čálaráiddus jna. .
( Forarbeid til mastergrad i urfolksstudier ved Universitetet i Tromsø .	Láhčit eamiálbmotoahpuid mastergráda Romssa universitehtii .
( Planlegging av “ Forum for urfolksspørsmål i bistanden ” - et NORAD-finansiert prosjekt som har til hensikt å styrke Det norske urfolksprogrammet .	Plánet “ Ovddidanguovlluid eamiálbmotáššiid foruma ” – NORAD lea ruhtadan dán prošeavtta man ulbmil lea nannet Norgga eamiálbmotprográmma .
Senterets virksomhet ble evaluert i 1994 i forhold til senterets målsetninger .	Guovddáža doaimmat árvvoštallojuvvo 1994:s guovddáža ulbmiliid ektui .
Det ble ansett som vanskelig å vurdere effekten av virkemidlene , men senteret ble ansett å ha profilert seg på en positiv måte i universitetsmiljøet .	Lei hui váttis árvvoštallat movt Sámi dutkamiid guovddáža doaimmat leat váikkuhan , muhto guovddáš lei positiivvalaččat beaggán universitehtabirrasis .
I 1995 ble Senter for samiske studier sin frie stilling opprettholdt ved at senteret fortsatt ble underlagt Universitetsstyret , i motsetning til de andre sentrene ved Universitetet i Tromsø som ble tilknyttet Forskningsavdelingen .	Sámi dutkamiid guovddáš bisui 1995 : s Universitehtastivrra vuollásažžan , ja bisuhii dasto maiddái friddjavuođas , vaikko eará guovddážat sirdojuvvo Dutkanossodahkii . Friddjavuođa ággan ledje guovddáža doaibmasuorggit ja ulbmilat , maid buoremusat vuhtii váldá dákkár vuogádagas .
Se kapittel 5 om Forslag til tiltak .	Geahča viđat kapihttala Doaibmabijuid evttohusat .
4.4.2 Andre tiltak	4.4.2 Eará doaibmabijut
Utvalget foreslo også andre tiltak :	Lávdegoddi evttohii maiddái eará doaibmabijuid :
( Semesteremne i samisk kulturhistorie .	Sámi kulturhistorjjá lohkanbajioahppu .
Se punkt A. 9. UNIKOM	Geahča čuoggá A. 9 UNIKOM
( Innføringskurs i samiske / samisk-norske samfunnsforhold for ex. phil. - studenter .	Álgogursa sámi / sámi-dáčča servodatdilálašvuođain ex. phil. studeanttaide .
Se punkt A.7 .	Geahča čuoggá A.7 .
2. Institutt for filosofi	2 Filosofiija instituhtta
( Et seminar om samfunnsvitenskap og kunnskapspolitikk	Seminára servodatdiehtaga ja máhttopolitihka birra
( Større vektleggelse på samiske språkkunnskaper ved utlysning av stillinger knyttet til samisk forskning .	Stuorat deaddu sámegiela gelbbolašvuhtii go almmuha rabas virggiid mat leat čadnon sámi dutkamii .
Se punkt 5.1.5 Samisk språk som reell kvalifikasjon ved ansettelser i vitenskapelige stillinger	Geahča čuoggá 5.1.5 Sámegielmáhttu reella kvalifikašuvdnan dieđalaš virggiid virgáibidjamis
( Publisering av forskningsresultater på samisk .	Almmuhit dutkanbohtosiid sámegillii .
Se punkt 5.1.10 Styrke forskningsforsmidlingen	Geahča čuoggá 5.1.10 Nannet dutkandieđuid gaskkusteami
De fleste tiltakene er fulgt opp i mer eller mindre grad gjennom arbeidet ved Senter for samiske studier .	Eanaš doaibmabijut leat čuovvoluvvon unnit dahje eanet Sámi dutkamiid guovddáža bargguid čađa .
Forslaget om et Seminar om samfunnsvitenskap og kunnskapspolitikk , ble begrunnet med uenigheten om sameforskningens plass og de ulike formene for samfunnsfaglig forståelse som kom til syne i diskusjonen som oppstod rundt sosialantropologenes forslag om å etablere et fagstudium i sosialantropologi .	Seminára servodatdiehtaga ja máhttopolitihka birra evttohuvvui lágiduvvot dan dihte go eai lean ovttaoaivilis sámi dutkama sajádaga ektui , ja dan dihte go nu olu máŋggalágán ipmárdusat bohciidedje digaštallamis mii buollái go sosialantropologat evttohedje ásahit sierra sosialantropologiija fágaoahpu .
Det er avholdt mange temamøter , seminarer og lignende om sameforskningens plass ved Universitetet i Tromsø siden 1989 .	1989 rájes leat lágiduvvon máŋga fáddáčoahkkima , seminára ja sullasačča sámi dutkama sajádaga birra Romssa universitehtas .
I oppfølgingen av strategiplanarbeidet bør det derfor tas sikte på en fortsettelse av de vitenskapsteoretiske debattene , initiert av Senter for samiske studier .	Strategiijaplána čuovvoleamis berre joatkit daiguin dieđateorehtalaš digaštallamiiguin , ja Sámi dutkamiid guovddáš berre álggahit daid digaštallamiid .
5 Forslag til tiltak	5 Doaibmabijuid evttohusat
Forskning om samiske forhold er i likhet med forskning om blant annet flerkulturelle og flerspråklige forhold , både et satsingsområde og et ansvarsområde ved Universitetet i Tromsø .	Sámi dilálašvuođaid dutkan lea , seammá go earret eará máŋggakultuvrralašvuođa ja máŋggagielalašvuođa dutkan , sihke Romssa universitehta vuoruhansuorgi ja ovddasvástádussuorgi .
Denne formuleringen tydeliggjør forskjellen mellom universitetet sine satsingsområder som kan variere over tid , og universitetet sine ansvarsområder som man ikke kan velge bort .	Universitehta vuoruhansuorggit sáhttet rievddadit áiggiid mielde , muhto universitehta ovddasvástádussuorggit eai rievdda ja daid ii sáhte duvdit eret .
I “ Strateginotat for Universitetet i Tromsø for perioden fram til år 2010 ” under punkt 4 . Forskning , sies det :	Romssa universitehta strategiijanotáhta ” Romssa universitehta strategiijanotáhtta jagi 2010 rádjái ” njealját čuoggá vuolde čuožžu :
Det er naturlig at Universitetet i Tromsø ut fra sin geografiske beliggenhet og øvrige målsetninger inntar en ledende rolle innen denne type forskning ” .	Lea lunddolaš ahte Romssa universitehta sihke geográfalaš sajádaga dihte ja eará mihttomeriid dihte lea njunnošis dakkár dutkamiin ” .
Innenfor Norgesnett-ideen er det en målsetning å være et nasjonalt tyngdepunkt innen samisk forskning .	Norggafierpmádagas lea Romssa universitehtas mihttomearri našuvnnalaččat leat njunnošis sámi dutkamis .
Sametingets utredning viste at av de 192 personene som drev med samiskrelatert forskning i Norge i 1996 , befant hele 46% av disse seg ved Universitetet i Tromsø .	Sámedikki čielggadus čájehii ahte 192 dutkiin geat 1996:s dutke sámi ja sápmelaččaide guoskevaš áššiid Norggas , ledje olles 46% Romssa universitehtas .
Forskningsutvalget etterlyser i sin høringsuttalelse Universitetet i Tromsø sine forskningsmessige utfordringer .	Dutkanlávdegoddi cealká gulaskuddancealkámušas ahte váillaha Romssa universitehta dutkanhástalusaid .
De foreslår å utarbeide et program for forskningsbaserte problemstillinger innenfor samiske næringer .	Dutkanlávdegoddi evttoha ásahit sierra prográmma sámi ealáhusaid dutkančuolmmaid várás . ja sámiide guoskevaš dutkamiid ” .
Det bør derfor etableres en arbeidsgruppe som skal peke ut noen prioriterte forskningstemaer / områder innenfor samisk / urfolksforskning .	Berre nammaduvvot bargojoavku man bargu lea čujuhit muhtun dutkanfáttáid / surggiid maid háliidit vuoruhit sámi / eamiálbmotdutkamis .
Det bør være et mål å ha et tverrfaglig / tverrfakultært perspektiv på disse områdene .	Mihttomearrin berre leat dáid dutkansurggiid guorahallat fágaidgaskasaš / fakultehtaidgaskasaš oaidninsajis .
På bakgrunn av at forskning om samiske forhold er en viktig begrunnelse for opprettelsen av Universitetet i Tromsø er det naturlig og nødvendig å utarbeide noen prioriterte forslag til tiltak for perioden 2000-2010 .	Sámi dilálašvuođaid dutkan lei deaŧalaš ággan Romssa universitehta vuođđudeapmái , ja danin lea sihke lunddolaš ja dárbbašlaš evttohit muhtun doaibmabijuid maid háliidit vuoruhit áigodagas 2000-2010 .
( Oppbygging av et urfolkssenter ved Universitetet i Tromsø	Doaibmabijut leat : Ásahit eamiálbmotguovddáža Romssa universitehtii
( Oppbygging av tverrfakultære forskningsprogram	Ásahit fakultehtaidgaskasaš dutkanprográmmaid
( Oppbygging av rekrutteringsstillinger innenfor samisk tematikk	Ásahit rekrutterenvirggiid sámi fáttáin
( Utvikling av et Masters-program og Bachelors-program i urfolksstudier	Ásahit eamiálbmotoahpuid Master-prográmma ja Bachelor-prográmma
( Samisk språk som reell kvalifikasjon ved ansettelser i vitenskapelige stillinger	Sámegielmáhttu reella kvalifikašuvdnan dieđalaš virggiid virgáibidjamis
( Etablering av frikjøpsordninger	Ásahit friddjaoastinortnegiid
( Styrke institusjonssamarbeidet ( Urfolksnettverket og “ Forum for urfolksspørsmål i bistanden ” )	Nannet institušuvdnaovttasbargguid ( Eamiálbmotfierpmádat ja “ Ovddidanguovlluid eamiálbmotáššiid forum ” )
( Utvikle pensum om samisk / urfolksforhold ved avdelingene , / fakultetene samt utvikle pensumlitteratur på samisk	Ráhkadit lohkanmeriid sámi / eamiálbmot áššiid birra ossodagain / fakultehtain ja ráhkadit lohkanmeriid sámegillii
( Rekruttering av samiske studenter	Sámi studeanttaid oččodit Romssa universitehtii
( Styrke forskningsformidlingen	Nannet dutkandieđuid gaskkusteami
( Styrke rammevilkår for bruk av samisk språk	Nannet sámegiela geavaheami rámmaeavttuid
( Fast samisk representant i Universitetsstyret	Bistevaš sámi ovddasteaddjesadji Universitehtastivrii
( Permanentisering av semesteremne i samisk kulturkunnskap .	Bistevažžan dahkat sámi kulturdieđu lohkanbajioahpu
5.1 Prioriterte tiltak	5.1 Vuoruhuvvon doaibmabijut
5.1.1 Sámi dutkanguovddáš / Samisk forskningssenter / Sami research centre	5.1.1 Sámi dutkanguovddáš Fágabirrasat deattuhit cealkámušain erenoamážit dárbbu nannet oktiiheivehandoaimma .
Dette betinger en faglig styrking av senteret , samt at det åpnes for at det kan skje sterkere styring av forskningsaktiviteter gjennom senterets virksomhet .	Dát doaimmat eaktudit ahte guovddáš nannejuvvo fágalaččat , ja ahte guovddáš oažžu buoret vejolašvuođaid doaimmahit dutkandoaimmaid bargguidis čađa .
To av høringsuttalelsene tar for seg konkrete tiltak som kan løse dette , og de dreier seg om å organisere Senter for samiske studier som henholdsvis “ Centre of excellence ” eller etter modell av “ Senter for høyere studier ” .	Vuosttaš evttohus lea organiseret Sámi dutkamiid guovddáža seammaládje go áivan dutkamiid guovddážiid ( Centre of excellence ) , ja nubbi evttohus lea organiseret guovddáža alla dutkamiid guovddáža ( Senter for høyere studier ) modealla mielde .
Senteret bør definere sin virksomhet rundt noen utvalgte faglige tema .	Guovddáš berre válljet muhtun fágalaš fáttáid ja meroštit daid guovddáža doaibman .
Forskningsutvalget foreslår at styret for Senter for samiske studier bør arbeide videre med dette .	Dutkanlávdegoddi evttoha ahte Sámi dutkamiid guovddáža stivra berre bargat dáinna áššiin viidáseappot .
Et annet viktig mål er at Senter for samiske studiers administrasjon til enhver tid skal kunne saksbehandle tospråklig .	Deaŧalaš mihttomearrin lea maiddái ahte Sámi dutkamiid guovddáža hálddahus meannuda áššiid sihke sámegillii ja dárogillii .
Dette fordi Universitetet i Tromsø må ha en sentral rolle internasjonalt når det gjelder å sette agendaen for forskning og undervisning om urfolk .	Lea deaŧalaš danin go Romssa universitehta ferte riikkaidgaskasaččat leat njunnošis bidjame eamiálbmogiid dutkama ja oahpahusa guovddážii .
1 ) Etablering og navn på senteret	Doaibmabijut : Guovddáža ásaheapmi ja namma
Det etableres et internasjonalt forskningssenter for samisk og urfolksforskning ved Universitetet i Tromsø .	Romssa universitehtii ásahuvvo riikkaidgaskasaš sámi ja eamiálbmotdutkanguovddáš .
Dette senteret er en videreføring av Senter for samiske studier slik det eksisterer i dag .	Guovddáš viidáset fievrrida Sámi dutkamiid guovddáža nu go dat lea dálá dilis .
Navnet på senteret foreslås slik , med et hovednavn og en undertittel :	Guovddáža nammaevttohusat , váldonamma ja liigenamahus :
Samisk : Sámi dutkanguovddáš ( kun én tittel )	Sámegillii : Sámi dutkanguovddáš
Norsk : Samisk forskningssenter	Dárogillii : Samisk forskningssenter
Senter for samisk og urfolksforskning	Senter for samisk og urfolksforskning
Engelsk : Sami research centre	Eŋgelasgillii : Sámi research centre
Centre for Sami and indigenous research	Centre for Sámi and indigenous research
Sentret bør omfatte såvel forskning om samiske forhold som forskning om urfolk i andre deler av verden .	Guovddáš galgá fátmmastit sihke sámi dutkamiid ja maiddái eará eamiálbmogiid dutkamiid .
Den samiske komponenten skal være sentral , og fremheves spesielt .	Sámi oassi galgá leat guovddážis ja erenoamážit deattuhuvvot .
Sentret skal bidra til å samordne og styrke forskningen ved Universitetet i Tromsø , og ta mål av seg til å samle fremragende forskere innen disse fagområdene .	Guovddáš galgá oktiiheivehit ja nannet Romssa universitehta sámi dilálašvuođaid ja eamiálbmotdilálašvuođaid dutkama , ja čohkket njunuš dutkiid dáin fágasurggiin .
Sentret vil da inneha en faglig kompetanse som kan være en ressurs i prosjekter tilknyttet blant annet NORAD , Norges forskningsråd og NUFU .	Guovddáža fágalaš gelbbolašvuođat sáhttet dasto leat resursan earret eará NORAD , Norgga dutkanráđi ja NUFU prošeavttaide .
Styret ved Senter for samiske studier foreslår at det opprettes en arbeidsgruppe som arbeider videre med opprettelsen av Samisk forskningssenter .	Nammadit bargojoavkku Sámi dutkamiid guovddáža stivra evttoha ahte nammaduvvo bargojoavku mii bargá viidáseappot Sámi dutkanguovddáža ásahemiin .
( Harald Gaski , Sámi instituhtta / Samisk institutt , Det humanistiske fakultet	Bargojoavkku evttohasat leat : Harald Gaski , Sámi instituhtta , Humanisttalaš fakultehta
( Svein Jentoft , Institutt for planlegging og lokalsamfunnsforskning , Det samfunnsvitenskapelige fakultet	Svein Jentoft , Plánema ja báikegoddedutkamiid instituhtta , Servodatdiehtaga fakultehta
( Else Grete Broderstad , Institutt for statsvitenskap , Det samfunnsvitenskapelige fakultet	Else Grete Broderstad , Stáhtadiehtaga instituhtta , Servodatdiehtaga fakultehta
( Henry Minde , Institutt for historie , Det samfunnsvitenskapelige fakultet	Henry Minde , Historjjá instituhtta , Servodatdiehtaga fakultehta
( En representant fra Det juridiske fakultet	Juridihka fakultehta ovddasteaddji
( En representant fra Tromsø Museum / Universitetsmuseet i Tromsø	Romssa musea / Romssa universitehtamusea ovddasteaddji
( Terje Lilleng , studentrepresentant , Samisk studentforening	Terje Lilleng , studeantaovddasteaddji , Sámi studeanttaid searvi Romssas
( Monica Alterskjær Olsen , Avdeling for Arktisk Biologi , Det medisinske fakultet	Monica Alterskjær Olsen , Árktalaš biologiija ossodat , Medisiinnalaš fakultehta
( Bård A. Berg , styreleder , Senter for samiske studier	Bård A. Berg , stivrajođiheaddji , Sámi dutkamiid guovddáš
( Adm. leder , Senter for samiske studier ( sekretær for gruppen )	Hálddahusjođiheaddji , Sámi dutkamiid guovddáš ( joavkku čálli )
5.1.2 Tverrfakultære forskningsprogram	5.1.2 Fakultehtaidgaskasaš dutkanprográmmat
“ En kulturhistorisk orientert forskning kan med stor fordel bygges opp omkring større tverrvitenskapelige prosjekter . ”	“ Kulturhistorjjálaš dutkamat sáhttet stuora ovdamuniin vuođđuduvvot stuorát máŋggadieđalaš prošeavttaide . ”
- Institutt for arkeologi	– Arkeologiija instituhtta .
Forskningssamarbeid blir foreslått både mellom avdelinger / institutter ved Universitetet i Tromsø , og mellom Universitetet i Tromsø og andre institusjoner .	Evttohuvvo ásahit dutkanovttasbargguid sihke Romssa universitehta ossodagaid / instituhtaid gaskkas , ja Romssa universitehta ja eará ásahusaid gaskkas .
Som oversikten i vedlegget om “ Samisk forskning og undervisning ved Universitetet i Tromsø og tilknyttede institusjoner ” viser , er ikke samiske problemstillinger likt integrert på instituttnivå .	Nu go “ Romssa universitehta ja guoskevaš ásahusaid sámi dutkan ja oahpahus ” - mildosis boahtá ovdan , de eai leat sámi áššit seammá olu sisafievrriduvvon buot instituhtaide .
I punkt A.1 .	Čuoggás A.1 .
2. Universitetet og forholdet til det samiske samfunnet , ble det talt for å styrke betingelsene for samisk forskning ved de enkelte fagområdene , samtidig som det etableres ordninger som fremmer flerfaglige forskningsprosjekter ( se også innspill fra Institutt for arkeologi , punkt A.7.1 . ) .	2 Romssa universitehta oktavuođat sámi servodahkii , ságastallojuvvo ahte ferte nannet daid iešguđetge fágabirrasiid sámi dutkama eavttut , ja ahte maiddái ferte ásahit ortnegiid mat ovddidit máŋggafágalaš dutkanprošeavttaid ( geahča maiddái Arkeologiija instituhta cealkámuša , čuokkis A.7.1 ) .
Et aktuelt flerfaglig forskningsprosjekt er forskning på reindriftsproblematikk , der både landskapsforståelse , sosio-kulturelle endringer i reindrifta og endringer i reindriftas rammevilkår må vies oppmerksomhet .	Áigeguovdilis máŋggafágalaš dutkanprošeakta lea dutkat boazodoalloáššiid . Boazodoalloáššiid dutkkadettiin ferte vuhtii váldit sihke eanadatipmárdusaid , boazodoalu sosio-kultuvrralaš rievdamiid ja boazodoalu rámmaeavttuid rievdamiid .
I tillegg er det viktig at eksisterende kunnskapsbygging om biologiske forhold og næringsutvikling forsterkes .	Lea maiddái deaŧalaš ahte dálá gelbbolašvuođahuksemat biologalaš dilálašvuođain ja ealáhusovddidemiin nannejuvvojit .
Det er et stort behov for å videreutvikle de miljøer som har viktige spørsmål som samerett , samiske sedvaner og generell urfolk-rettighetsproblematikk som sitt forskningstema .	Lea deaŧalaš nannet birrasiid mat dutket áššiid nu go sámerievtti , sámi vieruiduvvon vuoigatvuođaid ja oppalaččat eamiálbmotvuoigatvuohtaáššiid . Dáid dutkančuolmmaid berre maid dutkat stuorat máŋggafágalaš dutkanprošeavttain .
I tillegg bør disse forskningstemaene bygges ut i større flerfaglige forskningsprosjekter .	Eamiálbmogiid dearvvašvuođa- ja sosiáladilálašvuođat leat daid maŋemus jagiid beaggán miellagiddevaš dutkanfáddán .
Helse- og sosialspørsmål er de senere årene blitt sett som interessante i et urfolksperspektiv .	Dát dutkančuolmmat leat deaŧalaččat sámi servodaga olbmuide ja eará eamiálbmotservodagaid olbmuide .
Disse problemstillingene vil måtte involvere flerfaglig og tverrfakultær forskning , da både sosiale , kulturelle og biologiske / genetiske forhold vil ha betydning for folks helse , og for å få et grep om folks helseforståelse .	Dáid dilálašvuođaid ferte dutkat sihke máŋggafágalaččat ja fakultehtaidgaskasaččat , go sihke sosiálalaš , kultuvrralaš ja biologalaš / genehtalaš dilálašvuođat váikkuhit olbmo dearvvašvuhtii , ja vai gokčá buot beliid olbmuid dearvvašvuođaipmárdusas .
Det er av vesentlig betydning at man innenfor det samiske feltet er opptatt av filosofisk grunnlagsproblematikk .	Lea erenoamáš deaŧalaš ahte sámi dutkamiin beroštit filosofalaš vuođđogažaldagain .
Dette er spørsmål av vesentlighet som vil gripe inn i alle de andre forskningsfelt og fagområder .	Dát leat deaŧalaš gažaldagat mat gusket buot eará dutkansurggiide ja fágabirrasiidda .
Det vil også være viktig at man trekker dette inn i komparative sammenhenger i en større urfolkskontekst .	Lea maiddái deaŧalaš dáid gažaldagaid gieđahallat buohtastahtti dilálašvuođaid ektui stuorát eamiálbmotoktavuođain .
1 ) Prioritering av forskningstema	Doaibmabijut : Dutkanfáttáid vuoruheapmi
Det bør etableres en arbeidsgruppe som skal peke ut noen prioriterte forskningstemaer / områder innenfor samisk / urfolksforskning .	Berre nammadit bargojoavkku mii galgá vuoruhit dutkanfáttáid / surggiid sámi / eamiálbmotdutkamiin .
Det bør være et mål å ha et tverrfaglig / tverrfakultært perspektiv på disse områdene .	Mihttomearrin berre leat dáid surggiid guorahallat fágaidgaskasaš / fakultehtaidgaskasaš oaidninsajis .
2 ) Finansiering av tverrfakultære forskningsprosjekt	Fakultehtaidgaskasaš dutkanprošeavttaid ruhtadeapmi
Det igangsettes et arbeid med å få etablert og finansiert ett eller flere tverrfakultære forskningsprosjekt innen samiske problemstillinger .	Álggahuvvo bargu ásahit ja ruhtadit ovtta dahje eanet fakultehtaidgaskasaš dutkanprošeavtta sámi fáttás .
Styret ved Senter for samiske studier utarbeider forslag til arbeidsgruppe .	Sámi dutkamiid guovddáža stivra evttoha bargojoavkku lahtuid .
5.1.3 Oppbygging av rekrutteringsstillinger innenfor samisk tematikk	5.1.3 Ásahit rekrutterenvirggiid sámi fáttáin
Utviklingen ved Institutt for historie , punkt 4.3.1 . Historieseksjonen / Institutt for historie som historisk eksempel , viser hvordan satsingen må være langsiktig , og viser også nødvendigheten av å bruke virkemidler i form av ulike stipendordninger .	Historjjá instituhta ovdáneapmi , čuokkis 4.3.1 Historjjá ossodat / Historjjá instituhtta ovdamearkan , čájeha ahte vuoruhemiid ferte guhkes áiggiid badjel dahkat , ja ahte lea dárbbašlaš geavahit iešguđetlágán stipeandaortnegiid doaibmabidjun .
Institutt for biologi etterlyser i høringsuttalelsen øremerking av en eller flere universitetsstipendiatstillinger til studier i reinens biologi .	Biologiija instituhtta evttoha gulaskuddancealkámušastis várret ovtta dahje eanet universitehtastipendiáhttavirggi bohccobiologiija dutkamiidda .
Forskningsutvalget foreslår i sin høringsuttalelse at stipendiatstillinger til samisk forskning også i fremtiden bør bli prioritert ved refordeling av stipendiatstillinger .	Dutkanlávdegoddi árvala gulaskuddancealkámušastis ahte maiddái boahtteáiggis galgá stipendiáhttavirggiid juogadettiin vuoruhit stipendiáhttavirggiid mat leat sámi dutkama várás .
1 ) Innen 2010 skal det være minst én rekrutteringsstilling innenfor samisk tematikk på hvert av de relevante fagområdene .	Doaibmabijut : Ovdal jagi 2010 galgá unnimusat okta rekrutterenvirgi sámi fáttás leat juohke relevánta fágasuorggis .
2 ) Innen 2010 skal det være minst én vitenskapelig stilling innenfor samisk tematikk på hvert av de relevante fagområdene .	Ovdal jagi 2010 galgá unnimusat okta dieđalaš virgi sámi fáttás leat juohke relevánta fágasuorggis .
3 ) Det må arbeides for å opprette flere post-doc-stillinger innen samisk og samiskrelaterte forskningstemaer .	Ferte ásahit eambbo post-doc-virggiid sámi ja sámiide guoskevaš dutkanfáttáin .
5.1.4 Utvikling av Masters-program og Bachelors-program i urfolksstudier	5.1.4 Ásahit eamiálbmotoahpuid Master-prográmma ja Bachelor-prográmma
Som følge av den internasjonale profileringen tas det sikte på å øke antallet urfolkstudenter og gjesteforskere / hospitanter ved Universitetet i Tromsø , gjennom blant annet engelskspråklige undervisningstilbud .	Riikkaidgaskasaš profileren lea mielddisbuktán mihttomeari oaččuhit eambbo eamiálbmotstudeanttaid ja guosselogaldalliid / hospitánttaid Romssa universitehtii , earret eará eŋgelasgiel oahppofálaldagaid bokte .
Universitetet i Tromsø har allerede foreslått en ny kategori innenfor kvoteprogrammet for utenlandsstudenter - “ urfolksstudenter ” .	Romssa universitehta lea evttohan ahte ásahuvvo ođđa studeantajoavku olgoriikkastudeanttaid earreprográmmii – namalassii ” eamiálbmotstudeanttat ” .
På denne måten gjør man det mulig for urfolkstudenter fra alle land å søke om opptak via kvoteprogrammet .	Dáinna lágiin sáhttet buot riikkaid eamiálbmotstudeanttat ohcat sisaváldima earreprográmma bokte .
Ved Universitetet i Tromsø er det i dag tilbud om tre mastersprogram : visuell antropologi ( SV-fak ) , internasjonal fiskeriforvaltning ( NFH ) og lingvistikk ( Hum-fak ) .	Romssa universitehtas leat dál golbma mastergrádafálaldaga : visuála antropologiija ( Servodatdiehtaga fakultehta ) , riikkaidgaskasaš guolástushálddašeapmi ( Norgga guolástusallaskuvla ) ja lingvistihkka ( Humanisttalaš fakultehta ) .
En internasjonalisering betinger at nødvendig informasjonsmateriell om samiske – og urfolkstudier også finnes i engelskspråklig utgave , både i brosjyrer og på hjemmesiden på nettet .	Riikkaidgaskasaš doaimmaheapmi eaktuda ahte dárbbašlaš dieđut sámi ja eamiálbmotoahpuid birra maiddái leat eŋgelasgillii gihppagiin ja ruovttosiidduin Interneahtas .
Institutt for arkeologi støtter i sin høringsuttalelse forslaget om MA-studium i urfolksstudier .	Arkeologiija instituhtta doarju gulaskuddancealkámušastis evttohusa ásahit eamiálbmotoahpuid MA-prográmma .
De sier det er et viktig tiltak for å styrke universitetets forskning og undervisning .	Instituhtta cealká maiddái ahte dat lea deaŧalaš doaibma mii nanne universitehta dutkama ja oahpahusa .
Ved Institutt for arkeologi finnes det relevante emner , for eksempel kulturhistorie , kulturminnevern , landskap , hellige steder , etikk og faghistorie samt minoritets - majoritetsrelasjoner .	Arkeologiija instituhtas leat relevánta fáttát , ovdamearkka dihte kulturhistorjá , kulturmuitogáhtten , eanadat , bassi báikkit , etihkka , fágahistorjá , minoritehta ja majoritehta gaskavuođat .
Også ved Institutt for statsvitenskap er de positive til opprettelsen av et slikt tilbud og de finner det naturlig at også statsvitenskapelige problemstillinger kan inkluderes i dette tilbudet .	Maiddái Stáhtadiehtaga instituhtta doarju dákkár fálaldaga ásaheami , ja oaivvilda ahte lea lunddolaš ahte dákkár fálaldaga oassin maiddái leat stáhtadiehtaga fáttát .
Dette studiet vil fremme flerfaglig samarbeid .	Eamiálbmotoahpuid MA-prográmma nannešii máŋggafágalaš ovttasbargguid .
Ved Institutt for sosialantropologi ser de på innføring av et MA-studium som en interessant tanke som bør utredes nærmere .	Sosialantropologiija instituhtta oaivvilda ahte eamiálbmotoahpuid MA-prográmma ásaheapmi lea miellagiddevaš doaibma maid berre čielggadit eambbo .
De foreslår også en alternativ løsning som man bør vurdere , en “ sommerskolemodell ” som kan tilbys studenter og representanter for urfolksorganisasjoner .	Sosialantropologiija instituhtta maid evttoha muhtun vejolaš modealla maid berre vuđoleappot árvvoštallat , namalassii ” geasseskuvlamodealla ” maid sáhttá fállat studeanttaide ja eamiálbmotorganisašuvnnaid ovddasteddjiide .
Tema her kan være : internasjonal urfolksrett , FN-systemet , samerett , konfliktssosiologi , etnisitetsbegrepet , etnopolitikk , forvaltningsordninger for urfolksanliggender , utdanningspolitikk for urfolk , urbefolkningshistorie osv. .	Vejolaš fáttát leat : riikkaidgaskasaš eamiálbmotriekti , ON-vuogádat , sámeriekti , soahpameahttunvuođaidsosiologiija , etnisitehta-doaba , etnopolitihkka , eamiálbmotáššiid hálddašanásahusat , eamiálbmogiid oahpahuspolitihkka , eamiálbmothistorjá jna. .
De ser for seg studiet som modulbasert med ulike deleksamener , men også med grundig fordypelse i enkelte tema .	Evttohit oahpu juohkit osiide maidda čiekŋuda vuđolaččat ja main leat sierra eksámenat .
Studiet må bli interfakultært i sin oppbygging .	Oahppu ferte lágiduvvot fágaidgaskasaččat .
Studiet bør også sees i sammenheng med Utenriksdepartementet sine signaler om styrking av innsats til urfolk i bistanden .	Oahpu ferte maiddái geahččat Olgoriikkadepartementta signálaid ektui nannet veahki ovddidanguovlluid eamiálbmogiidda .
Institutt for sosialantropologi påpeker også at Senter for samiske studier bør styrkes med en administrativ stilling på undervisningssiden dersom MA-studiet kommer i gang .	Antropologiija instituhtta deattuha maiddái ahte Sámi dutkamiid guovddáža hálddahusa berre nannet ovttain virggiin mii galgá háldet MA-prográmma oahpahusaid .
Det vil være viktig å ta hensyn til dette ved en videre utbygging av staben ved Senter for samiske studier .	Dán ferte muittus atnit go Sámi dutkamiid guovddážii galgá virgáibidjat eambbo bargiid .
1 ) Fullføre arbeidet med et Mastersprogram i urfolksstudier	Doaibmabijut : Álggahit eamiálbmotoahpuid Master-prográmma
Det allerede igangsatte arbeidet med et Mastersprogram i urfolksstudier fullføres .	Eamiálbmotoahpuid Master-prográmma plánenbargu gárvvistuvvo .
Studiet søkes utformet tverrfakultært mellom Det humanistiske fakultet , Det juridiske fakultet og Det samfunnsvitenskapelige fakultet .	Ohccojuvvo ásahit oahpu Humanisttalaš fakultehta , Juridihka fakultehta ja Servodatdiehtaga fakultehta fakultehtaidgaskasaš oahppun .
2 ) BA i urfolksstudier	Eamiálbmotoahpuid Bachelor-progámma
Universitetet i Tromsø bør i tillegg til Mastersprogram i urfolksstudier også vurdere å etablere et Bachelorprogram i urfolksstudier .	Romssa universitehta berre eamiálbmotoahpuid Master-prográmma lassin , maiddái árvvoštallat ásahit eamiálbmotoahpuid Bachelor-prográmma .
I tillegg til å fungere som et kvalifiserende studium for Mastersprogrammet i urfolksstudier , vil Bachelorprogrammet også være et eget studium .	Bachelor-prográmma addá gelbbolašvuođa lohkagoahtit eamiálbmotoahpuid Master-prográmma , muhto Bachelor-prográmma lea maiddái sierra oahppu .
3 ) Planlegging av “ BA in arctic studies ” videreføres gjennom Arctic University	” BA in arctic studies ” - plánejuvvo Arctic University ovttasbarggus
Universitetet i Tromsø er allerede involvert i arbeidet med Arctic University .	Romssa universitehta lea mielde Arctic University ovttasbarggus .
Universitetet i Tromsø er representert i en arbeidsgruppe som skal utforme et konkret forslag til “ BA in arctic studies ” .	Romssa universitehtas lea ovddasteaddji bargojoavkkus mii galgá ráhkadit konkrehta ” BA in arctic studies ” evttohusa . ”
Dette studiet kan inngå som et fremtidig studietilbud ved Universitetet i Tromsø .	BA in arctic studies ” soaitá šaddat leat boahttevaš oahppofálaldat Romssa universitehtas .
5.1.5 Samisk språk som reell kvalifikasjon ved ansettelser i vitenskapelige stillinger	5.1.5 Sámegielmáhttu reella kvalifikašuvdnan dieđalaš virggiid virgáibidjamis
Det foreslås videre at også stipendiater skal kunne søke om permisjon for å studere samisk på lik linje med ansatte i faste vitenskapelige stillinger .	Evttohuvvo maiddái ahte stipendiáhtain galgá leat seammá vejolašvuohta ohcat virgelobi oahppat sámegiela go dieđalaš bargiin lea geat leat bistevaš virggiin .
2 ) Det arbeides for at permisjonsordningen for vitenskapelige ansatte med behov for å lære seg samisk også gjelder for stipendiater .	Oččodit maiddái stipendiáhtaide seammá virgelohpeortnega go dieđalaš bargiide , mii addá vejolašvuođa oažžut virgelobi oahppat sámegiela .
5.1.6 Etablering av frikjøpsordninger	5.1.6 Ásahit friddjaoastinortnegiid
Mange av utfordringene ved Universitetet i Tromsø tilligger ikke de enkelte instituttene alene .	Romssa universitehtas leat máŋga hástalusa mat eai guoskka dušše iešguđetge instituhtaide .
Dette tilsier at vi også fokuserer på ordninger som er generelle for universitetet , f.eks. ulike samarbeidsordninger .	Ferte danne maiddái hutkat ortnegiid mat leat oppalaččat olles universitehtii , ovdamearkka dihte iešguđetlágán ovttasbargoortnegat .
I fler- og tverrfaglig forskning hevdes det at det ikke alltid er et ressursproblem ved Universitetet i Tromsø , men ofte et samarbeidsproblem .	Ii leat álohii resursavátnivuohta mii hehtte máŋggafágalaš ja fágaidgaskasaš dutkamiid Romssa universitehtas , muhto dávjá leat maiddái ovttasbargováttisvuođat mat dagahit dan .
Utfordringen er da å skape institusjonelle arrangementer som fremmer samarbeid på tvers av faggrenser .	Hástalussan lea danin ásahit institušuvnnalaš lágidemiid mat ovddidit ovttasbargguid fágaid rájiid rastá .
Fra flere hold pekes det på at tverr- og flerfaglig forskning er mulig , men krever andre organisatoriske løsninger .	Ollugat oaivvildit ahte lea vejolaš dutkat máŋggafágalaččat ja fágaidgaskasaččat , muhto de gáibiduvvojit eará organisašuvnnalaš čovdosat go dál leat .
Det vil si at enkeltforskerne ikke makter å initiere og koordinere forskningsprosjekter som er tverr- og / eller flerfaglige .	Ovttaskas dutki ii nákce álggahit ja oktiiheivehit dutkanprošeavttaid mat leat fágaidgaskasaččat ja/dahje máŋggafágalaččat .
Det foreslås en fast frikjøpsordning ( faste permisjonsordninger ) innen urfolksforskning for å styrke samisk og samiskrelatert forskning .	Evttohuvvo ásahit fásta friddjaoastinortnegiid ( fásta virgelohpeortnegiid ) eamiálbmotdutkamiid várás nannen dihte sámi ja sámiide guoskevaš dutkamiid .
Dette forslaget må ses i lys av ønsket om en sterkere internasjonal profilering av Universitetet i Tromsø .	Dán evttohusa ferte geahččat Romssa universitehta mihttomeari ektui beaggit riikkaidgaskasaččat .
Se også punkt A.2 .	Geahča maiddái čuoggá A.2 .
8 Sámi instituhtta / Samisk institutt .	8 Sámi instituhtta . Doaibmabidju :
Det foreslås avsatt årlige midler til frikjøp av forskere som en mulighet for å initiere nye tverrfaglige forskningsprosjekt-program .	Evttohuvvo ahte juohke jagi várrejuvvojit ruđat friddjaoastit dutkiid ja nu maiddái álggahit ođđa máŋggafágalaš dutkanprošeavttaid / prográmmaid .
5.1.7 Styrke institusjonssamarbeidet	5.1.7 Nannet ásahusovttasbarggu
Et voksende samisk forsknings- og utdanningsmiljø øker behovet for samarbeid mellom forsknings- og utdanningsinstitusjoner .	Sámi dutkan- ja oahpahusbiras stuorru , ja dárbbut ovttasbargat dutkan- ja oahpahusásahusaid gaskka lassánit .
Det arbeidet som har vært nedlagt i universitetets 25-årige historie kan vi i dag se fruktene av .	Dál mii oaidnit bohtosiid dain bargguin mat leat dahkkon universitehta 25 jagi historjjás .
I tillegg til den kompetansen som finnes på de andre samiske forskningsinstitusjonene , Samisk høgskole og Nordisk Samisk Institutt , viser dette et vitalt internasjonalt forskningsmiljø .	Romssa universitehta gelbbolašvuohta ja daid eará sámi dutkanásahusaid gelbbolašvuođat , Sámi allaskuvlla ja Sámi Instituhta , čájehit ahte lea ealli riikkaidgaskasaš dutkanbiras .
Ikke minst vil vi understreke den betydningen etableringen av Urfolksnettverket har hatt .	Erenoamážit háliidit deattuhit Eamiálbmotfierpmádaga ásaheami mearkkašumi .
Urfolksnettverket er et samarbeid mellom Samisk høgskole , Nordisk Samisk Institutt og Universitetet i Tromsø .	Eamiálbmotfierpmádat lea Sámi allaskuvlla , Sámi Instituhta ja Romssa universitehta ovttasbargoprošeakta .
Urfolksnettverket er organisert slik at det styrker samarbeidet mellom disse institusjonene .	Eamiálbmotfierpmádat lea organiserejuvvon nu ahte nanne dáid ásahusaid ovttasbarggu .
Flere prosjekter er allerede etablert , for eksempel i Nicaragua , Guatemala , Nordvest-Russland , Vietnam og Botswana , for å nevne noen .	Dál leat juo máŋga prošeavtta álggahuvvon , ovdamearkka dihte Nicaraguas , Guatemalas , Oarjedavvi-Ruoššas , Vietnamas ja Botswanas .
Disse vil være en del av universitetets internasjonale forskningsprofil , samtidig som de både kan og bør inkludere urfolk i samarbeidet .	Dát prošeavttat leat oassin universitehta riikkaidgaskasaš dutkanprofiillas , seammás go sihke sáhttet ja berrejit bovdet eamiálbmogiid ovttasbargguide .
Slike prosjekter knytter forbindelser og er en del av kunnskapsbyggingen og rekrutteringen - ikke bare for Universitetet i Tromsø - men for studenter og forskere fra våre samarbeidsland .	Dákkár prošeavttat leat mielde oktavuođaid čatname , gelbbolašvuođaid hukseme , ja oččodeame – ii dušše Romssa universitehtas – muhto maiddái ovttasbargoriikkaid studeanttaid ja dutkiid dáfus .
Betydningen av disse strategier kan ikke understrekes sterkt nok .	Dáid strategiijaid deaŧalašvuohta ii sáhte doarvái olu deattuhuvvot .
En slik satsing innebærer at universitetet fremhever sin egenart innen Norgesnettet , men også innen det internasjonale universitetsfellesskapet .	Dákkár vuoruheapmi eaktuda ahte Romssa universitehta čájeha iežas erenoamášvuođaid Norggafierpmádagas ja maiddái riikkaidgaskasaš universitehtasearvevuođas .
Dette innebærer at Universitetet i Tromsø for eksempel ønsker å delta i kunnskapsoppbyggingen i NORADs urfolksprogram , satse på økt rekruttering av urfolkstudenter , delta i utformingen av Arctic University m.m. .	Dát mielddisbuktá ahte Romssa universitehta ovdamearkka dihte háliida searvat NORAD eamiálbmotprográmma gelbbolašvuođahuksemii , vuoruhit eambbo eamiálbmotstudeanttaid oaččuhit universitehtii , leat mielde hábmeme Arctic University jna. .
Tiltak :	Doaibmabijut :
1 ) Urfolksnettverket	Eamiálbmotfierpmádat
Universitetet i Tromsø må arbeide videre for å utnytte potensialet i Urfolksnettverket .	Romssa universitehta berre ovddidit vejolašvuođaid mat leat Eamiálbmotfierpmádaga ávkkástallamis .
Frem til i dag har man lagt et godt fundament for utvikle dette forskningssamarbeidet .	Dán rádjái lea ásahuvvon nana dutkanovttasbargu .
Fra og med 2002 faller NFR sin økonomiske støtte bort , og alternativ finansiering vil være nødvendig for å kunne opprettholde driften av nettverket .	2002 rájes ii ruhtat šat Norgga dutkanráđđi Eamiálbmotfierpmádaga , ja eará ruhtadeapmi lea dárbbašlaš jus fierpmádaga doaimmat galget ceavzit .
2 ) NORADs urfolksprogram - “ Forum for urfolksspørsmål i bistanden ”	NORAD eamiálbmotprográmma – “ Ovddidanguovlluid eamiálbmotáššiid forum ”
Senter for samiske studier har nedsatt en arbeidsgruppe som skal arbeide videre med planlegging av Universitetet i Tromsø sitt engasjement i urfolksprogrammet som helhet .	Sámi dutkamiid guovddáš lea nammadan bargojoavkku man bargu lea plánet Romssa universitehta oassálastima eamiálbmotprográmmii . Fágabirrasat leat hástaluvvon buktit evttohusaid dán bargui .
Primo juli engasjerte man en prosjektmearbeider , som har til oppgave å utarbeide innholdet i forumet .	Suoidnemánus biddjui bargui prošeaktabargi gii galgá hábmet foruma sisdoalu .
Foreløbige stikkord for innhold i forumet er konferanser , seminarer , forskningsformidling , informasjonsvirksomhet og nettsted .	Sánit mat čilgejit foruma sisdoalu leat konferánssat , seminárat , dutkandieđuid juohkin , diehtojuohkin ja interneahttasadji .
5.1.8 Utvikle pensum om samisk , / urfolksforhold samt utvikle pensumlitteratur på samisk	5.1.8 Ráhkadit lohkanmeriid sámi / eamiálbmot áššiid birra ja ráhkadit lohkanmeriid sámegillii
Dette understrekes som et viktig tiltak av Det humanistiske fakultet i deres høringsuttalelse .	Humanisttalaš fakultehta deattuha dán deaŧalaš doaibmabidjun gulaskuddancealkámušastis .
Det er ikke foretatt en egen kartlegging av behovene for pensumutvikling ved de ulike fagområdene , og det kan ikke utelukkes at det ved noen fagområder kan være nødvendig med en oppfølging .	Daid iešguđetge fágasurggiid dárbbut sámi lohkanmeriid ráhkadit eai leat čielggaduvvon , ja muhtun fágasurggiid dáidá erenoamážit fertet bearráigeahččat , vai sisafievrridit sámi áššiid lohkanmeriidasaset .
I punkt A. 3. Det juridiske fakultet , foreslås det avsatt midler til 1- 1 ½ årsverk tilknyttet utvikling av læremidler .	Čuoggás A. 3 Juridihka fakultehta , evttohuvvo várret ruđaid ruhtadit 1-1 ½ jahkebarggu oahpponeavvuid ráhkadit .
I høringsuttalelsene er det likevel noen av enhetene som legger frem ulike forslag tilknyttet undervisningen .	Muhtun ossodagat buktet goitge evttohusaid mat leat čadnon oahpahussii .
Det juridiske fakultet foreslår å sette av midler til å utvikle en lærebok i samerett .	Juridihka fakultehta evttoha várret ruđaid sámerievtti oahppogirjji ráhkadeapmái .
Institutt for arkeologi vil legge vekt på styrking av undervisningstilbudet på lavere grad for å stimulere og engasjere studentene til å studere videre .	Arkeologiija instituhtta deattuha ahte lea deaŧalaš nannet vuolit gráda lohkamiid oahppofálaldagaid , vai movttiidahttá studeanttaid joatkit oahpu gázzat .
I punkt A.1 .	Čuoggás A.1 .
2. Universitetet og forholdet til det samiske samfunnet , og punkt A.7 .	2 Universitehta oktavuođat sámi servodahkii , ja čuoggás A.7 .
2 Institutt for filosofi , pekes det på behovet for styrking av undervisningstilbudet om samiske forhold , eksempelvis på ex.fac. - nivå .	2 Filosofiija instituhtta , čujuhuvvo ahte lea dárbu nannet oahppofálaldagaid sámi dilálašvuođaid birra , ovdamearkka dihte ex.fac. - dásis .
Videre foreslås det at Universitetsledelsen gir signaler om at nordområdelitteratur og dermed samisk litteratur er satsingsområder som ikke kan nedprioriteres .	Evttohuvvo maiddái ahte universitehta jođiheaddjit čielgasit čájehit ahte davviguovlluid girjjálašvuohta , ja nu maiddái sámi girjjálašvuohta , lea vuoruhansuorgi maid ii sáhte duvdit eret .
Ved Institutt for arkeologi nevner de at en gjennomgang av fagplaner i historie og eventuelt styrke det samiske perspektivet er en mulig fremgangsmåte .	Arkeologiija instituhta evttohus movt dán sáhttá dahkat lea dárkkistit historjjá fágaplánaid ja nannet sámi perspektiivva jus dárbbašuvvo .
Utvikling av samiskspråklig pensum ved instituttene både på grunn- , mellom- og hovedfagsnivå er et viktig satsingsområde .	Deaŧalaš vuoruhansuorgi lea instituhtaide ráhkadit lohkanmeriid sámegillii sihke vuođđo- , gaska- ja váldofágadásis .
Relevant litteratur om samiske forhold kan oversettes til samisk .	Relevántta girjjálašvuođa sámi fáttáin sáhttá jorgalit sámegillii .
Det er viktig å understreke at man med samisk språk mener både nord- , lule- og sør-samisk .	Lea deaŧalaš deattuhit ahte sámegiella lea sihke davvi- , julev- ja lullisámegiella .
Dette er også en videreføring av tiltaket “ Faglige oversettelser ” under Handlingsplan for samisk språk .	Dát doaibmabijut maiddái viidáset fievrridit Sámegiela doaibmaplána “ Fágalaš jorgaleapmi ” - prošeavtta .
Det humanistiske fakultet understreker i sin høringsuttalelse viktigheten av en utvikling av undervisningstilbud på mellomfags- og hovedfagsnivå i lule- og sørsamisk .	Humanisttalaš fakultehta deattuha gulaskuddancealkámušastis ahte lea deaŧalaš ásahit oahppofálaldagaid julev- ja lullisámegielas gaska- ja váldofágadásis .
Tiltak : 1 ) Pensum om samisk / urfolksforhold	Lohkanmearit sámi / eamiálbmotdilálašvuođaid birra
Det er en målsetning at alle relevante fagområder inkluderer faglitteratur om samisk / urfolksforhold i det ordinære pensumet .	Mihttomearrin lea ahte buot relevánta fágasurggiid dábálaš lohkanmeriin maiddái lea fágagirjjálašvuohta sámi / eamiálbmotdilálašvuođaid birra .
2 ) Pensum på samisk	Lohkanmearit sámegillii
5.1.9 Rekruttering av samiske studenter	5.1.9 Sámi studeanttaid oččodeapmi
“ Rekruttering er et hovedproblem , ikke hva det forskes på . ”	“ Oččodeapmi lea váttisvuohta , ii ge maid dutket . ”
- Forskningsutvalget i høringsuttalelsen	Dutkanlávdegoddi gulaskuddancealkámušastis
En helhetlig satsing på studier av samiske forhold er avhengig av at samiske forskningstemaer synliggjøres og gis verdi .	Jus ollislaččat galgá vuoruhit oahpuid sámi dilálašvuođaid birra , de eaktuduvvo ahte sámi dutkanfáttát oainnusin dahkkojuvvojit ja árvvus adnojuvvojit .
Flere innspill tyder på at samiske temaer anses av mange å være lite prestisjefylt .	Máŋgasat celket gulaskuddancealkámušain ahte oallugiid mielas lea sámi fáttáin unnán árvu ja gudni .
En slik verdiredusering kan medføre lav rekruttering til samisk forskning , og manglende vilje til å gripe fatt i utfordringene på instituttnivå .	Árvonjeaidin sáhttá dagahit ahte šaddet váttisvuođat oaččuhit olbmuid sámi dutkamii , ja ahte instituhttadásis eai beroš daid hástalusaid gieđahallat .
Det er et generelt økende behov for samisk kulturkunnskap i offentlig sektor , og det er en økt etterspørsel etter samisk språk- og kulturkompetanse .	Oppalaččat lassána almmolaš surggiin dárbu sámi kulturdihtui , ja lea maiddái stuora dárbu sámegiela ja sámi kultuvrra gelbbolašvuhtii .
De fleste uteksaminerte kandidater ved Universitetet i Tromsø går inn i viktige stillinger innen forskning , undervisning , forvaltning , helsevesen og næringsliv .	Eanas Romssa universitehta eksáminerejuvvon kandidáhtat ožžot deaŧalaš virggiid dutkamis , oahpahusas , hálddahusas , dearvvašvuođasuorggis ja ealáhuseallimis .
Det er derfor viktig å utstyre kandidatene med tilstrekkelige kunnskaper for å virke i et flerkulturelt og fleretnisk samfunn .	Danin lea deaŧalaš kandidáhtaide juohkit dohkálaš gelbbolašvuođaid doaibmat máŋggakultuvrralaš ja máŋggačearddalaš servodagas .
Institutt for historie mener at semesteremne i samisk kulturkunnskap kan ha en positiv effekt på rekrutteringen ( jmf. høringsuttalelse , se for øvrig punkt 5.1.13 ) .	Historjjá instituhtta oaivvilda ahte sámi kulturdieđu lohkanbajioahppu váikkuha positiivvalaččat studeanttaid oaččuheapmái ( gč. gulaskuddancealkámuša , geahča maiddái čuoggá 5.1.13 ) .
De ønsker å styrke rekruttering av unge forskere til feltet samisk historie , samtidig som de ser at en økende studentrekruttering generelt kan få positive ringvirkninger for forskerrekrutteringen .	Instituhtta háliida oaččuhit eambbo nuorra dutkiid sámi historjjá suorgái . Lea maiddái čielggas ahte mađi eambbo studeanttaid oaččuhit fágii , dađi eambbo dutkiidrekruhtaid lea vejolaš oaččuhit dutkamiidda .
Det er behov for rekrutteringstiltak som er rettet både mot personer som sikter mot lavere grads studier og de som sikter mot høgere grads studier .	Lea dárbbašlaš heivehit oaččuhandoaimmaid sihke daidda geat áigot lohkat vuolit gráda lohkamiid ja daidda geat áigot lohkat alit gráda lohkamiid .
1 ) Arbeid for rekruttering	Doaibmabijut : Oaččuhandoaimmat
I rekruttering av studenter er det nødvendig med rammebetingelser som f.eks. informasjon utad og plass i samisk barnehage .	Go studeanttaid galgá oaččuhit universitehtii ferte studeanttaide fállat rámmaeavttuid , nu go ovdamearkka dihte diehtojuohkima ja sámi mánáidgárdesajiid .
Et tiltak som vi vil nevne spesielt er et ønske om opprettelse av en egen sosialtjeneste for samiske studenter .	Doaibmabidju maid erenoamážit háliidit namuhit lea ásahit sierra sosialbálvalusa sámi studeanttaide .
Oppsøkende virksomhet til videregående skoler er en viktig arbeidsoppgave for Senter for samiske studier .	Joatkkaskuvllaid guossis fitnan lea deaŧalaš doaibma Sámi dutkamiid guovddážii .
Samisk studentforening i Tromsø ( SSSR ) og Samisk helsefaglig studentforening er viktige samarbeidspartnere i rekruttering av nye studenter til Universitetet i Tromsø .	Ođđa studeanttaid oaččudettiin Romssa universitehtii , lea deaŧalaš ovttasbargat Sámi studeanttaid servviin Romssas ( SSSR ) ja Sámi dearvvašvuođafágaid studeantaservviin .
2 ) Gjennomgang av samiske plasser ved studiene på Universitetet i Tromsø	Guorahallat Romssa universitehta sámi oahpposajiid
I forbindelse med de ulike rekrutteringstiltak som allerede er nevnt er også informasjon om “ kvoteordningene ” viktig .	Go studeanttaid galgá oaččuhit universitehtii , de lea maiddái deaŧalaš juohkit dieđuid “ earreortnegiid ” birra .
Profesjonsstudiene ved Universitetet i Tromsø har egne studieplasser for samiske studenter , der søkere med samisk språkkompetanse prioriteres ( samisk som første- eller andrespråk fra videregående skole eller tilsvarende ) .	Romssa universitehta profešuvdnaoahpuide leat várrejuvvon sierra oahpposajit sámi studeanttaide , ja ohccit geain lea sámegielgelbbolašvuohta vuoruhuvvojit ( sámegiella vuosttaš dahje nubbingiellan joatkkaskuvlla dásis dahje sullasaš ) .
Det er viktig å få en gjennomgang av hvordan disse plassene fungerer slik at de kan tilpasses eventuelle nye behov .	Lea deaŧalaš guorahallat movt várrejuvvon oahpposajit doibmet vai sáhttá daid heivehit vejolaš ođđa dárbbuide .
Noen avdelinger ved Universitetet i Tromsø har allerede påbegynt dette arbeidet .	Romssa universitehtas leat muhtun ossodagat juo guorahallagoahtán dáid várrejuvvon sajiid .
Det foreslås også at man erstatter begrepet “ kvoter ” med “ samiske studieplasser ” .	Evttohuvvo maiddái guođđit “ earri ” - doahpaga ja baicca gohčodišgoahtit dáid oahpposajiid “ sámi oahpposadjin ” .
3 ) Støtteordninger	Doarjjaortnegat
Senter for samiske studier har i dag to ulike støtteordninger som hovedsakelig gis til hovedfagsstudenter .	Sámi dutkamiid guovddážis lea guokte doarjjaortnega mat vuosttažettiin leat várrejuvvon váldofágastudeanttaide .
Både reisestøtten og strategimidlene er tiltak som bør styrkes ytterligere .	Mátkedoarjjaortnega ja strategiijaruhtaortnega berre nannet .
Det bør fremover vurderes om støtte bør gis til studenter på lavere grad for å øke rekrutteringen til høgere studier .	Berre guorahallat galgá go doarjagiid maiddái fállat vuolit gráda studeanttaide movttiidan dihte ja oaččuhan dihte studeanttaid alit gráda oahpuide .
Både Institutt for arkeologi , Det humanistiske fakultet og Institutt for sosialantropologi støtter disse forslagene ( jmf. høringsuttalelser ) .	Sihke Arkeologiija instituhtta , Humanisttalaš fakultehta ja Sosialantropologiija instituhtta dorjot dáid evttohusaid ( gč. gulaskuddancealkámušaid ) .
4 ) Norges forskningsråds hovedfagsstipend	Norgga dutkanráđi váldofágastipeanda
Et viktig rekrutteringsstiltak er å sikre en permanentisering av Norges forskningsråd sine hovedfagsstipend innen samisk forskning for alle fagområder .	Deaŧalaš oaččuhandoaibma lea bistevažžan dahkat Norgga dutkanráđi sámi dutkamiid váldofágastipeanddaid buot fágasurggiid várás .
Dette vil styrke rekrutteringen av hovedfagsstudenter innenfor naturvitenskapelige fag , og spesielt innenfor biologi , rein og reindrift .	Ná oaččuhivčče eambbo váldofágastudeanttaid luonddudieđalaš fágaide , erenoamážit biologiija , bohcco ja boazodoalu dutkamiidda .
Også stipend via Norges forskningsråds øvrige programområder bør vurderes .	Berre guorahallat vejolašvuođaid oažžut stipeanddaid sámi dutkamiidda maiddái Norgga dutkanráđi eará prográmmasurggiid bokte .
5 ) Samiske fagdager ved Universitetet i Tromsø	Romssa universitehta sámi fágabeaivvit
Tanken bak samiske fagdager er å sette fokus på forskningsutfordringer og tematikker innen samisk forskning og urfolksforskning på de ulike fagdisiplinene , synliggjøre faglige muligheter , samt å synliggjøre personer som kan være viktige for studentene .	Sámi fágabeivviid ulbmil lea guovddážii bidjat daid iešguđetge dutkansurggiid sámi ja eamiálbmotdutkama dutkanhástalusaid ja vejolaš dutkanfáttáid , ja oainnusin dahkat dutkanvejolašvuođaid . Studeanttat besset maid oahpásmuvvat olbmuide geat sáhttet leat deaŧalaččat sidjiide .
Målgruppen er studenter , særlig på lavere grad .	Sámi fágabeaivvi ulbmiljoavku leat studeanttat , erenoamážit vuolit gráda studeanttat .
Målet på sikt er å øke interessen blant studentene for samiske tema og urfolkstema .	Ulbmil lea oaččuhit studeanttaid beroštit sámi fáttáin ja eamiálbmotfáttáin .
Målet er også å inspirere hovedfagsstudenter når det gjelder konkrete ideer til tema for sin oppgave .	Ulbmil lea maiddái movttiidahttit váldofágastudeanttaid ja čájehit sidjiide makkár fáttáin sáhttet čállit váldofágabargguset .
Fagdagen kan senere utvikles til også å inkludere andre spørsmål , for eksempel innlegg fra hovedfagsstudenter , oversikt over aktuelle forskningsdebatter , informasjon om muligheter for å knytte seg til prosjekter , informasjon om stipendordninger og rekrutteringsstipendier , informasjon om andre tilgjengelige tjenester ( studiekonsulenter , studentprest , sosialtjenesten , UBs samiske fagreferent , utvekslingsordninger , m. fl ) .	Fágabeaivvi sáhttá maiddái gieđahallat eará áššiid , ovdamearkka dihte sáhttet váldofágastudeanttat doallat sáhkavuoruid , dutkit sáhttet muitalit áigeguovdilis dutkandigaštallamiid birra ja juohkit dieđut vejolašvuođaid birra prošeavttaide searvat . Sáhttá maiddái juohkit dieđut stipeandaortnegiid birra , oččodanstipeanddaid birra ja eará bálvalusaid birra ( oahppobagadallit , studeantabáhppa , sosialbálvalus , Universitehtagirjerádjosa sámi fágarefereanta , lonohallanortnegat jna. ) .
Det bør også vurderes å lage en organisert introduksjon av Universitetet i Tromsø for samiske studenter , etter modell av den introduksjonen utenlandske studenter får hvert høstsemester .	Berre árvvoštallat galgá go sámi studeanttaide fállagoahtit organiserejuvvon oahpásmuvvama Romssa universitehtii , seammá vuogi mielde go olgoriikkastudeanttaide fállojuvvo juohke čavčča .
5.1.10 Styrke forskningsformidlingen	5.1.10 Nannet dutkandieđuid gaskkusteami
Som påpekt av Tromsø Museum / Universitetsmuseet i Tromsø , bør vitenskapelig og populærvitenskapelig formidling være forskere sitt ansvar ( jmf. høringsuttalelse ) .	Romssa musea / Romssa universitehtamusea čujuha ahte sihke dieđalaš ja populearadieđalaš dieđuid gaskkusteapmi berre leat dutki ovddasvástádus ( gč. gulaskuddancealkámuša ) .
Universitetet i Tromsø har etablert en forskningstradisjon over tid som bygger på kunnskap om samisk-norske relasjoner og flerkulturell forståelse og innsikt .	Romssa universitehta lea áiggi mielde ásahan dutkanárbevieru man vuođđun leat gelbbolašvuođat sámi-dáčča oktavuođaid , máŋggakultuvrralaš ipmárdusaid ja árvádusaid birra .
Mengden og omfanget av prosjektene er omfattende , og behovet for å formidle kunnskap er derfor stort .	Prošeavttaid lohku ja viidodat lea stuoris , ja danin lea maiddái stuora dárbu gaskkustit gelbbolašvuođaid .
Dette er et multimediaprosjekt med tittelen : “ Sápmi - en nasjon blir til ” .	Čájáhusa namma lea “ Sápmi – našuvdna riegáda ” ja lea multimediaprošeakta .
Det dreier seg om samenes kulturelle og etnopolitiske utvikling i Norge i den siste halvdel av det 1900-tallet ( jmf. høringsuttalselse Tromsø Museum / Universitetsmuseet i Tromsø ) .	Čájáhus lea sámiid kultuvrralaš ja etnopolitihkalaš ovdáneami birra Norggas 1950-logu rájes gitta otnážii ( gč. Romssa musea / Romssa universitehtamusea gulaskuddancealkámuša ) .
1 ) Publisering	Doaibmabijut :
Samtidig som det er viktig å legge til rette for å arrangere seminarer og populærvitenskapelige forelesninger , er det også viktig med publisering .	Lea deaŧalaš láhčit vejolašvuođa lágidit semináraid ja populearadieđalaš logaldallamiid , muhto lea maiddái deaŧalaš almmuhit čállosiid .
Innenfor samisk tematikk eksisterer allerede Senter for samiske studiers skriftserie som en alternativ publiseringskilde .	Sámi dutkamiid guovddáža čálaráiddus lea vejolaš almmuhit čállosiid sámi fáttáin .
Videre må det arbeides for økt publisering i ulike tidsskrift herunder samiskspråklige vitenskapelige tidsskrift .	Ferte maiddái láhčit vejolašvuođa eará čálaráidduin almmuhit čállosiid , ovdamearkka dihte Sámi dieđalaš áigečállagis .
Bruken av Internett som en del av universitetets informasjonsvirksomhet bør stimuleres .	Ferte movttiidahttit Interneahta geavahit universitehta diehtojuohkimis .
Et viktig tiltak er oppbygging av både samisk- , norsk- og engelskspråklige oversikter over samisk litteratur og urfolkslitteratur .	Deaŧalaš doaibmabidju lea ráhkadit sámi girjjálašvuođa ja eamiálbmotgirjjálašvuođa čielggadusaid sihke sáme- , dáro- ja eŋgelasgillii .
2 ) Dokumentasjonssenter for samisk kultur og samfunn	Sámi kultuvrra ja servodaga dokumentašuvdnaguovddáš
Tromsø Museum / Universitetsmuseet i Tromsø understreker viktigheten av å bygge opp Universitetet i Tromsø som et av de viktigste dokumentasjonssentrene for samisk kultur og samfunn ( jmf. høringsuttalelse ) .	Romssa musea / Romssa universitehtamusea deattuha ahte lea deaŧalaš Romssa universitehta ovdánahttit vai šattašii sámi kultuvrra ja servodaga deaŧaleamos dokumentašuvdnaguovddážin ( gč. gulaskuddancealkámuša ) .
Det etableres en fast stilling som forskningsformidler ved Universitetet i Tromsø .	Dutkangaskkustanvirgi Romssa universitehtii ásahuvvo fásta dutkangaskkustanvirgi .
Stillingen er tenkt å være et bindeledd mellom forskermiljøet på universitetet og reindriftsnæringen .	Virgi galgá leat čanastat universitehta dutkiid ja boazodoalloealáhusa gaskkas .
En slik stilling har eksistert midlertidig mellom 1996-99 , men er nå flyttet fra universitetet .	Virgi lei gaskaboddosaš virgin 1996 rájes gitta 1999 rádjái , muhto lea dál sirdojuvvon eret universitehtas .
5.1.11 Styrke rammevilkår for bruk av samisk språk	5.1.11 Nannet sámegiela geavaheami rámmaeavttuid
Både utviklingen av en samisk bibliografi ( se punkt 5.4.2 ) , Informasjons- og kommunikasjonsteknologi ( se punkt 5.3.4 ) og utarbeidelse av visse typer studiemateriell ( se punkt 5.2.3 ) , vil være vanskelig å gjennomføre dersom dette ikke utredes .	Jus dát ii čielggaduvvo , de lea váttis ráhkadit sámi bibliográfiija ( gč. čuoggá 5.4.2 ) , váttis geavahit diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija ( gč. čuoggá 5.3.4 ) ja váttis ráhkadit oahppomateriálaid ( gč. čuoggá 5.2.3 ) .
Tiltaket søkes gjennomført i samarbeid med Samisk høgskole og Nordisk Samisk Institutt gjennom Urfolksnettverket ( jmf Urfolksnettverket sin Handlingsplan 2000 , punkt 1.A.6 . ) .	Doaibmabidju čađahuvvo Sámi allaskuvlla ja Sámi Instituhta ovttasbargguid Eamiálbmotfierpmádaga bokte ( gč. Eamiálbmotfierpmádaga jagi 2000 doaibmaplána , čuoggá 1.A.6 vuolde ) .
5.1.12 Fast samisk representant i Universitetsstyret	5.1.12 Bistevaš sámi ovddassteaddjesadji Universitehtastivrii
Universitetets øverste organ er styret .	Universitehta bajimus orgána lea stivra .
I tillegg til rektor og prorektor har styret 7 interne representanter som velges fra vitenskapelige ansatte og stipendiater , studenter og teknisk / administrativt ansatte .	Rektora ja prorektora lassin leat stivrras 7 siskkáldas lahtu mat válljejuvvojit dieđalaš bargiid , stipendiáhtaid , studeanttaid ja teknihkalaš / hálddahusbargiid gaskkas .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet oppnevner i tillegg 2 eksterne representanter til styret .	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta nammada dasa lassin 2 olgguldas lahtu stivrii .
I inneværende periode ( 1999-2001 ) er det samisk representasjon i Universitetsstyret , men det finnes ingen fast samisk representant i styret .	Stivraáigodagas 1999-2001 lea Universitehtastivrras sámi ovddasteaddji , muhto stivrras ii leat bistevaš sámi ovddasteaddjesadji .
Det bør utredes hvordan en fast samisk representasjon i Universitetsstyret kan realiseres .	Ferte čielggaduvvot movt Universitehtastivrii sáhttá láhčit bistevaš sámi ovddasteaddjesaji .
5.1.13 Permanentisering av semesteremne i samisk kulturkunnskap	Bistevažžan dahkat sámi kulturdieđu lohkanbajioahpu
Semesteremne i samisk kulturkunnskap er blitt foreslått ved flere anledninger på 1970- og 1980-tallet .	Sámi kulturdieđu lohkanbajioahppu evttohuvvui máŋgga geardde ásahuvvot 1970- ja 1980-logus .
Senter for samiske studier oppnevnte en komite med medlemmer fra alle aktuelle fagmiljøer til å utrede behovet og mulighetene for et slikt fagtilbud .	Sámi dutkamiid guovddáš nammadii lávdegotti mas ledje ovddasteaddjit relevánta fágabirrasiin , mii galggai čielggadit dárbbu ja vejolašvuođa ásahit dákkár fágafálaldaga .
Komiteen la fram sin innstilling i årsskiftet 1995/1996 .	Lávdegoddi ovdanbuvttii čielggadusa 1995/1996 jahkemolsumis .
Undervisningstilbudet kom i gang høsten 1998 på midlertidig basis med UNIKOM som administrativt ansvarlig , og instituttene for arkeologi , historie og sosialantropologi ved Det samfunnsvitenskapelige fakultet som faglige ansvarlige .	Oahppofálaldat álggahuvvui gaskaboddosaččat 1998 čavčča ja UNIKOM:s lea hálddahuslaš ovddasvástádus . Servodatdiehtaga fakultehta arkeologiija , historjjá ja sosialantropologiija instituhtain lea fágalaš ovddasvástádus .
Også Fagenhet for samisk etnografi ved Tromsø Museum har uttrykt ønske om å bidra på likeverdig basis .	Romssa musea Sámi etnográfalaš ossodat háliidivččii maid searvat fágalaččat seammá dásis go instituhtat .
Studietilbudet går over to semester og har fått en overveldende respons .	Lohkanbajioahppu lágiduvvo guovtti lohkanbaji badjel ja dasa lea leamaš hirbmat stuora beroštupmi .
Totalt har nærpå 100 studenter vært påmeldt .	Oktiibuot leat eksámenii leamaš dieđihuvvon lagabui 100 studeantta .
Gjennomføringsprosenten i første kull var god , tatt i betraktning at de fleste gjennomfører studiet ved siden av arbeid og andre studier .	Vuosttaš joavkkus čađahedje eatnasat gurssa , vaikko oallugat ledje barggus ja lohke seammás maiddái eará fágaid .
Vi ser også at offentlige organer ønsker tilpassede undervisningstilbud for sine ansatte basert på den malen semesteremnet er bygd over , og det kommer forespørsler om desentraliserte eller fjernundervisningstilbud .	Čájehuvvo ahte almmolaš orgánat háliidit bargiidasaset fállat oahpahusfálaldagaid mat leat huksejuvvon seammá málle mielde go dát lohkanbajioahppu lea . Dávjá jearahit olbmot lávda- dahje gáiddus-oahpahusfálaldagaid .
Studietilbudet må nå permanentiseres , både med hensyn til faglig og administrativt ansvar .	Sámi kulturdieđu lohkanbajioahpu ferte bistevažžan dahkat , sihke fágalaš ja hálddahuslaš ovddasvástádusa ektui .
Undervisningstilbudet må gis utviklingsmuligheter	Oahppofálaldagas ferte leat vejolašvuohta ovdánit ja
( til å utvikle nye kurstilbud og andre undervisningsformer	fállat ođđa gursafálaldagaid ja eará oahpahusvugiid
( til å dra inn undervisningskompetanse fra andre miljø enn de som nå bidrar	viežžat oahpahusgelbbolašvuođa maiddái eará fágabirrasiin go dain mat juo leat searvan
Tiltak :	ásahit hálddahusa
Semesteremnet i samisk kulturkunnskap må gis økonomiske betingelser som gjør videreutvikling mulig .	Doaibmabidju : Sámi kulturdieđu lohkanbajiohppui ferte addit ekonomalaš vejolašvuođaid ovdánit eambbo .
Det er videre viktig at fagets plass i forhold til fagmiljøene ved universitetet avklares .	Lea maiddái deaŧalaš ahte fága sajádat universitehta fágabirrasiid ektui čielgá .
5.2 Språktiltak	5.2 Gielladoaibmabijut
Planen har også en målsetning om å synliggjøre samisk språk på Universitetet i Tromsø .	Plána mihttomearri lea oainnusin dahkat sámegiela Romssa universitehtas .
Følgende tiltak er spesielt knyttet til denne .	Čuovvovaš doaibmabijut leat erenoamážit čadnon plánii .
5.2.1 Språkkurs for ansatte og studenter	5.2.1 Giellagurssat bargiide ja studeanttaide
I Handlingsplan for samisk språk foreslås det faste grunnkurs i samisk språk beregnet på ansatte og studenter .	Sámegiela doaibmaplánas evttohuvvo lágidišgoahtit bistevaš sámegiela vuođđogurssaid bargiide ja studeanttaide .
Formålet er å fremme forståelsen av og respekten for samisk kultur , men også å heve det samiske språkets verdi som forskningsspråk .	Gurssaid ulbmil lea ovddidit sámi kultuvrra árvvus atnima ja ipmárdusa , ja loktet sámegiela árvvu dutkangiellan .
Institutt for historie stiller seg positiv til dette forslaget ( jmf. høringsuttalelse ) .	Historjjá instituhtta doarju dán árvalusa ( gč. gulaskuddancealkámuša ) .
Det humanistiske fakultet foreslår at også kurs i andre samiske dialekter enn nordsamisk bør prioriteres , for de som allerede har kjennskap til nordsamisk ( jmf. høringsuttalelse ) .	Humanisttalaš fakultehta evttoha ahte ferte lágidit gurssaid maiddái eará sámi suopmaniin go davvisámegielas , sidjiide geat juo máhttet davvisámegiela ( gč. gulaskuddancealkámuša ) .
Det bør vurderes å etablere språkkurs på ulike nivå i praktisk samisk språk ( både nord- , lule- og sørsamisk ) for forskere og studenter ved Universitetet i Tromsø .	Berre guorahallat galgá go lágidišgoahtit geavatlaš sámegielgurssaid máŋgga dásis ( sihke davvi- , julev- ja lullisámegielas ) Romssa universitehta dutkiid ja studeanttaid várás .
5.2.2 Skilting på samisk på RMH-biblioteket	Sámegillii galbet RMD-girjerádjosa
UB har også hatt et eget tiltak under Handlingsplan for samisk språk .	Sámegiela doaibmaplánas lea sierra Universitehtagirjerájus-prošeakta .
I år 2000 vil arbeidet med skilting på samisk på RMH-biblioteket avsluttes .	Jagis 2000 galbejuvvo Realfága , medisiinna ja dearvvašvuođafága girjerájus ( RMD-girjerájus ) sámegillii .
HSJ-biblioteket har gjennom Handlingsplanen fått skiltet sine lokaler på samisk .	Humaniora , servodatfága ja juridihka girjerájus ( HSJ-girjerájus ) lea galbejuvvon sámegillii doaibmaplána ruhtademiin .
5.2.3 Oppdatert studiemateriell om Universitetet i Tromsø på samisk	5.2.3 Ođasmahtton oahppomateriála Romssa universitehta birra sámegillii
Det er viktig at dette arbeidet videreføres og følges opp , slik at viktig studieinformasjon også finnes i en samisk versjon .	Lea deaŧalaš ahte dát bargu joatkašuvvá ja bearráigehččojuvvo , vai deaŧalaš oahppodieđut maiddái leat sámegillii .
Like viktig er det å gjøre kjent hvilke typer informasjon som finnes på samisk , slik at samiske studenter kan få tak i disse .	Deaŧalaš lea maiddái dovddusin dahkat makkár dieđut gávdnojit sámegillii , vai sámi studeanttat sáhttet daid geavahit .
Senter for samiske studier har utarbeidet en rekrutteringsbrosjyre som foreligger på nordsamisk , / norsk lulesamisk / norsk og sørsamisk / norsk .	Sámi dutkamiid guovddáš lea ráhkadan oččodangihppaga mii lea sihke davvisámegillii , / dárogillii julevsámegillii / dárogillii ja lullisámegillii / dárogillii .
5.2.4 Oversettertjeneste	5.2.4 Jorgalanbálvalus
Det bør arbeides for at Universitetet i Tromsø får sin egen samiske oversettertjeneste .	Romssa universitehtii ferte ásahit sierra jorgalanbálvalusa .
5.3 Undervisningstiltak	Oahpahusdoaibmabijut
Det framstår som en sentral utfordring å styrke minoritets- og urfolksdimensjonen i undervisningstilbudene ved Universitetet i Tromsø .	Deaŧalaš hástalus lea nannet minoritehta- ja eamiálbmotoasi Romssa universitehta oahpahusfálaldagain .
Når vi diskuterer undervisningstilbud kan målgruppene deles inn i :	Oahpahusfálaldagaid digaštallamis sáhttá ulbmiljoavkkuid juohkit ná :
( Urfolkstudenter / utenlandske studenter .	Eamiálbmotstudeanttat / olgoriikkastudeanttat
( Samiske studenter og andre som er interesserte i fordypningstilbud innen minoritets- og urfolksforhold .	Sámi studeanttat ja earát geat háliidit čiekŋudit minoritehta- ja eamiálbmotfáttáide
( Studenter generelt .	Oppalaččat studeanttat
5.3.1 Opprettelsen av Avdeling for samisk helseforskning / Sámi dearvvašvuođadutkan ( Med-fak )	5.3.1 Sámi dearvvašvuođadutkamiid ossodaga ásaheampi ) ( Med-fak
Utredningen ble overlevert til Sosial- og helsedepartementet våren 1999 .	Guorahallan geigejuvvui Sosial- ja dearvvašvuođadepartementii 1999 giđa .
En slik lokalisering vil gi størst effekter i forhold til rekrutteringspotensialet , og nærhet til allerede etablerte samiske helseinstitusjoner .	Dákkár sajádat lea vuohkkaseamos oččodeami ektui , ja ossodat lea dasto maiddái lahka eará sámi dearvvašvuođaásahusaid .
Utredningen foreslår at det etableres et eget forskningsprogram ved avdelingen .	Guorahallamis evttohuvvo ahte ossodahkii ásahuvvo sierra dutkanprográmma .
Våren 2000 ble det opprettet et interimstyre for Sámi dearvvašvuođadutkan / Avdeling for samisk helseforskning , med tverrfaglig representasjon .	Sámi dearvvašvuođadutkamiid ossodaga gaskaboddosaš stivra nammaduvvui 2000 giđa , ja das leat ovddasteaddjit máŋgga fágain .
Medio august engasjerte man en prosjektmedarbeider , som har til oppgave å administrere den videre oppbyggingen av avdelingen .	Borgemánus biddjui bargui prošeaktabargi gean bargu lea hálddašit ossodaga viidáset huksema .
5.3.2 Begynnerkollokvier for samiske studenter	5.3.2 Álggahankollokviat sámi studeanttaide
Det juridisk fakultet sier i høringsuttalelsen at “ Fakultetet er åpen for å tilby nye samiske studenter begynnerkollokvier hvor viderekomne studenter gir en introduksjon til studiet beregnet på 1. avdelingsstudenter .	Juridihka fakultehta cealká gulaskuddancealkámušastis ahte " fakultehta mielas fállá ođđa sámi studeanttaide álggahankollokviaid gos studeanttat geat muhtin áiggi leat lohkan , oahpásmahttet easkaálgiid vuosttaš ossodaga lohkamiidda .
Denne ordningen er avhengig av antallet av nye samiske studenter , men anses som et viktig rekrutteringstiltak ” ( jmf. punkt A.3.1 . ) .	Ođđa sámi studeanttaid lohku váikkuha kollokvia álggaheapmái , muhto álggahankollokvia lea deaŧalaš oaččuhandoaibma " ( gč. čuoggá A.3.1 ) .
Dette er et tiltak som også bør kunne tilbys grunnfags- og mellomfagsstudenter på andre fagområder .	Álggahankollokviaid galggašii fállat buot fágasurggiid vuođđo- ja gaskafágastudeanttaide .
Mange samiske studenter og studenter som arbeider med samiske problemstillinger ønsker en tilrettelagt undervisning innenfor disse temaer .	Olu sámi studeanttat ja studeanttat geat barget sámi áššiiguin háliidit heivehuvvon oahpahusa dáin fáttáin .
Begynnerkollokviene trenger ikke nødvendigvis å være fagspesifikke .	Sáhttá maiddái lágidit fágaidgaskasaš álggahankollokviaid .
5.3.3 Tverrfaglige seminar	5.3.3 Fágaidgaskasaš seminárat
De samiske studentene har i mange år etterspurt et bredere undervisningstilbud .	Lea dárbu fállat oahpahusa daidda geat háliidit čiekŋudit sámi fáttáide .
Dette kan være flerfaglige seminarer på hovedfagsnivå innen teori og metode .	Sámi studeanttat lea máŋga jagi juo váillahan viidát oahpahusfálaldagaid , ovdamearkka dihte máŋggafágalaš semináraid váldofágadási teoriijas ja metodas .
Universitetet i Tromsø har lang erfaring i å benytte hovedfagsstudenter som seminarledere .	Romssa universitehta lea guhká juo geavahan váldofágastudeanttaid semináraoahpaheaddjin .
Senter for samiske studier kan forestå ansettelser og administrering av tiltakene , i samarbeid med relevante fagområder / institutter .	Sámi dutkamiid guovddáš sáhttá evttohit virgáibidjamiid ja hálddašit daid doaimmaid , ovttasbargguid guoskevaš fágasurggiiguin / instituhtaiguin .
Når det gjelder flerfaglig seminar på hovedfagsnivå , må det foretas en avklaring i miljøene som innehar faglig tyngde på feltet .	Go máŋggafágalaš semináraid galgá lágidišgoahtit váldofágadásis , de ferte vuos čielggadit lágideami birrasiiguin main lea fágalaš deaddu dáin áššiin .
Fagenhet for samisk etnografi har arrangert lignende seminarer tidligere , og ønsker selv en sterkere tilknytning til studentene .	Sámi etnográfalaš ossodat lea ovdal lágidan sullasaš semináraid , ja háliidivččii lagat oktavuođa studeanttaide .
5.3.4 Undervisning og IKT ( Informasjons- og kommunikasjonsteknologi )	5.3.4 Oahpahus ja DGT ( Diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija )
Utvikling av studietilbud som tar i bruk IKT ( Informasjons- og kommunikasjonsteknologi ) , er en utfordring .	Ráhkadit oahppofálaldagaid main geavahit DGT ( diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija ) lea stuora hástalus .
Å være student ved Universitetet i Tromsø betinger ikke at all undervisning og veiledning skal foregå i universitetets lokaliteter .	Leat Romssa universitehta studeantan ii eaktut ahte buot oahpahus ja bagadallan dušše galgá geavvat universitehta lanjain .
Som nevnt i punkt A. 4. Samisk forskning og undervisning ved Det matematisk- naturvitenskapelige fakultet , er det naturlig å drøfte utviklingen av slike undervisningstilbud med Opplæringsavdelingen ved Sametinget .	Nu go namuhuvvon čuoggás A. 4 Sámi dutkan ja oahpahus Matematihka-luonddudiehtaga fakultehtas , de lea lunddolaš digaštallat dákkár oahpahusfálaldagaid Sámedikki Oahpahusossodagin .
Se også A.2 .	Geahča maiddái A.2 .
8 Sámi instituhtta / Samisk institutt .	8 Sámi instituhtta .
5.3.5 Veiledere ved Tromsø Museum / Universitetsmuseet i Tromsø	5.3.5 Romssa musea / Romssa universitehtamusea bargit bagadallin
Det foreslås at ansatte ved Tromsø Museum / Universitetsmuseet i Tromsø kan være hovedveiledere for hovedfagsstudenter ved Universitetet i Tromsø .	Romssa musea / Romssa universitehtamusea Etnográfalaš ossodat evttoha ahte Romssa musea / Romssa universitehtamusea bargit galget sáhttit leat Romssa universitehta váldofágastudeanttaid váldobagadallit .
Dette er en følge av et ønske fra Fagenhet for etnografi ved Tromsø Museum / Universitetsmuseet i Tromsø .	Dát doaibmabidju mielddisbuvttášii ahte Romssa musea / Romssa universitehtamusea oččošii buoret oktavuođa dáid iešguđetge fágaid váldofágastudeanttaiguin .
5.3.6 Styrke undervisningstilbudet innen rein og reindrift	5.3.6 Ovddidit oahpahusfálaldagaid bohcco ja boazodoalu birra
Avdeling for Arktisk Biologi forslår å styrke undervisningstilbudet innen rein og reindrift gjennom blant annet utvikling av et fremtidig emne kalt “ Rein og reindrift ” .	Árktalaš biologiija ossodat evttoha ovddidit oahpahusfálaldagaid bohcco ja boazodoalu birra , ja earret eará ráhkadit boahttevaš fáttá man namma lea " Boazu ja boazodoallu " .
Kurset skal være del av det nye cand.scient studiet “ Arktisk landbruk og naturbruk ” .	Dát gursa galgá leat oassin ođđa cand.scient. oahpus man namma lea " Árktalaš eanandoallu ja boazodoallu " .
De foreslår at det også bør utvikles et etterutdanningskurs for å øke den generelle kompetansen om rein og reindrift i alle lag av samfunnet .	Evttohuvvo maiddái ráhkadit lassioahppogurssa bohcco ja boazodoalu birra , nannen dihte olles servodaga oppalaš gelbbolašvuođa dáin áššiin .
5.4 Forskning	5.4 Dutkan
Ut over de prioriterte forskningstiltakene under pkt 5.1 er det ønskelig å fokusere på følgende tiltak :	Lassin vuoruhuvvon dutkandoaibmabijuide mat leat čuoggá 5.1 vuolde , leat dát deaŧalaš doaibmabijut :
5.4.1 Overgangsstipend	5.4.1 Stipeanda prošeaktaohcamiid čállimii
Dette er for å sikre en god rekruttering av forskere med samisk tematikk til Universitetet i Tromsø .	Ná oččošii Romssa universitehtii eambbo dutkiid geat dutket sámi fáttáid . Stipeanda prošeaktaohcamiid čállimi , berre addot golmma mánnui váldofágastudeanttaide .
Overgangsstipendet bør være på 3 måneder for hovedfagsstudenter . Se forslaget i punkt A. 6. NFH.	Geahča evttohusa čuoggás A. 6 Sámi dutkan ja oahpahus Norgga guolástusallaskuvllas .
5.4.2 Felles nordisk-russisk samisk bibliografi	5.4.2 Oktasaš davviriikkalaš-ruošša sámi bibliografiija
UB samarbeider med ulike bibliotek i Sverige , Finland og Russland om å utvikle en felles nordisk-russisk samisk bibliografi .	Universitehtagirjerájus ( UB ) ovttasbargá Ruoŧa , Suoma ja Ruošša girjerádjosiiguin ráhkadit oktasaš davviriikkalaš-ruošša sámi bibliografiija .
Dette kan i fremtiden bli del av et større prosjekt kalt ” Digitalt samisk bibliotek ” .	Dát prošeakta sáhttá boahtteáiggis šaddat oassin stuorát prošeavttas man namma lea " Digitála sámi girjerájus " .
En del utredningsarbeid er allerede utført , og UB har tatt ansvar for koordineringen av arbeidet .	Oasit čielggadanbarggus leat jo dahkkon , ja UB lea váldán badjelasas ovddasvástádusa oktiiheivehit dán barggu .
Dette innebærer blant annet at den samiske fagreferenten vil utarbeide en prosjektbeskrivelse for å søke ekstern finansiering av prosjektet .	UB sámi fágarefereanta čállá earret eará prošeaktačilgehusa olgguldas ruhtadeami ohcama várás .
5.4.3 Utarbeiding av oversikt over forskningsutfordringer	5.4.3 Čielggadit dutkanhástalusaid
De senere årene har Senter for samiske studier og UB utarbeidet gode oversikter over avlagte hovedfagsoppgaver , samiske bibliotekressurser m.m. .	Maŋemus jagiid lea Sámi dutkamiid guovddáš ja Universitehtagirjerájus bures čielggadan makkár váldofágabarggut ja sámi girjerájusresurssat jnv. gávdnojit .
Dette er av stor betydning for studenter som søker samiskrelatert litteratur , men også for å orientere seg om hva som er gjort av forskning innen de ulike fagområdene .	Lea stuora veahkkin studeanttaide geat ohcet sápmelaččaide guoski girjjálašvuođa , ja čielggadus čájeha maiddái makkár dutkamat leat dahkkon dain iešguđetge fágasurggiin .
En utfordring er å utarbeide oversikter over hvilke utfordringer som foreligger m.h.t. forskning innen de ulike fagområdene , muligheter for tilknytning til ressursgrupper / forskningsprosjekter m.m. .	Hástalussan lea čielggadit makkár dutkanhástalusat leat daid iešguđetge fágasurggiin , makkár vejolašvuođat leat searvat resursajoavkkuide / dutkanprošeavttaide jnv. .
I satsingen på utviklingen av forskningsprosjekter bør denne dimensjonen has i mente .	Go galgá álggahit dutkanprošeavttaid , de ferte dán dimenšuvnna atnit muittus .
Det er naturlig at Senter for samiske studier i samarbeid med fagmiljøene kan gjøre et slikt grunnlagsarbeide .	Lea lunddolaš ahte Sámi dutkamiid guovddáš ja fágabirrasat ovttasráđiid dahket dán čielggadanbarggu .
Når en slik oversikt er klar er det viktig at den gjøres kjent for forskere og studenter , for eksempel gjennom publisering på Internett .	Go dákkár čielggadeapmi lea dahkkon , de lea deaŧalaš dan almmuhit dutkiide ja studeanttaide , ovdamearkka dihte Interneahta bokte .
5.4.4 Doktorgradskurs / seminarer	5.4.4 Doavttirgrádagurssat / seminárat
Dette kan være ulike typer kurs og seminarer som blant annet tar utgangspunkt i vitenskapsteoretiske problemstillinger innen samisk forskning og urfolksforskning .	Deaivvadanbáikkit sáhttet lea gurssat ja seminárat mat earret eará leat vuođđuduvvon sámi dutkama ja eamiálbmotdutkama dieđateorehtalaš gažaldagaide .
5.5 Internasjonalisering	5.5 Riikkaidgaskasaš doaimmaheapmi
“ Samisk forskningssatsning ... en viktig del av ei internasjonal profilering av UiTø . ”	" Vuoruhit sámi dutkamiid ... lea deaŧalaš oassi Romssa universitehta riikkaidgaskasaš profileremis . "
- Institutt for statsvitenskap .	- Stáhtadiehtaga instituhtta .
Flere av innspillene fra fagmiljøene poengterer at samisk forskning ikke kun angår det samiske samfunnet .	Máŋga fágabirrasa deattuhit ahte sámi dutkan ii guoskka dušše sámi servodahkii .
Samisk forskning er også en del av de internasjonale forskningsdebattene , særlig urfolksforskning , og er en del av Universitetet i Tromsø sitt bidrag til kunnskapsoppbyggingen om urfolksforhold generelt .	Sámi dutkan lea maiddái oassi riikkaidgaskasaš dutkandigaštallamiin , erenoamážit eamiálbmotdutkamiid digaštallamiin . Sámi dutkama vuoruheami bokte lea Romssa universitehta mielde hukseme gelbbolašvuođaid oppalaččat eamiálbmotdilálašvuođaid birra .
Innenfor “ Internasjonalisering ” foreslås følgende tiltak :	" Riikkaidgaskasaš doaimmaheami " vuolde evttohit čuovvovaš doaibmabijuid :
5.5.1 Utvidelse av nasjonalt kvoteprogram	5.5.1 Viiddidit našunála earreprográmma
Fra og med 1999 ble “ reisestøtte for samiske hovedfags- og doktorgradsstudenter ” permanentisert .	1999:s dahkkui sámi váldofága- ja doavttirgrádastudeanttaid mátkedoarjjaortnet bistevaš doaibman .
Universitetet i Tromsø har allerede foreslått en ny kategori innenfor kvoteprogrammet for utenlandsstudenter - “ urfolksstudenter ” .	Romssa universitehta lea evttohan ođđa joavkku ásahit olgoriikkastudeanttaid earreprográmmii - namalassii " eamiálbmotstudeanttat " .
På denne måten gjør man det mulig for urfolkstudenter fra alle land å søke om opptak via kvoteprogrammet .	Dán láhkái oččošedje eamiálbmotstudeanttat buot riikkain vejolašvuođa ohcat sisaváldima earreprográmma bokte .
Dette vil gi Universitetet i Tromsø en mulighet til å øke antallet urfolksstudenter på de ulike fagene ( se også tiltak 5.1.4 ) .	Romssa universitehta oččošii fas vejolašvuođa eambbo eamiálbmotstudeanttaid oažžut universitehta oahpuide ( geahča maiddái doaibmabiju 5.1.4 ) .
Senter for samiske studier bør kunne bidra med å formidle kontakt mellom studenter og urfolksuniversitetene .	Sámi dutkamiid guovddáš berre veahkehit studeanttaid oččodit oktavuođa eamiálbmotuniversitehtaiguin .
5.5.2 Samarbeidsavtaler ved Universitetet i Tromsø	5.5.2 Romssa universitehta ovttasbargošiehtadusat
Universitetet i Tromsø har samarbeidsavtaler som kan relateres til samiske spørsmål med følgende land :	Romssa universitehtas leat ovttasbargošiehtadusat čuovvovaš riikkaiguin mat sáhttet guoskat sámi áššiide :
( Guatemala	Guatemala
( Russland	Ruošša
( Australia	Austrália
( New Zealand	Aotearoa ( Ođđa Zealánda )
( Canada	Kanada
( Botswana	Botswana
( Nicaragua	Nicaragua
Målet er å sjekke hvorvidt disse avtalene blir benyttet .	Ulbmil lea guorahallat geavahuvvojit go šiehtadusat .
En viktig del av satsing på internasjonalisering er å få slike avtaler til å virke slik at alle involverte parter deltar .	Go riikkaidgaskasažžan galgá šaddat , de lea deaŧalaš ahte šiehtadusat doibmet ja ahte buohkat geaidda šiehtadusat gusket geavahit daid .
5.5.3 Konferanser	5.5.3 Konferánssat
Forskningsutvalget påpeker i sin høringsuttalelse at det allerede finnes øremerkede midler til å holde internasjonale konferanser ved Universitetet i Tromsø .	Dutkanlávdegoddi čujuha gulaskuddancealkámušastis ahte leat várrejuvvon ruđat riikkaidgaskasaš konferánssaid lágidit Romssa universitehtas .
Nr. : 156/08	Nr. : 156/08
Kulturbudsjettet 2009	2009 kulturbušeahtta :
Regjeringen mener det er viktig at samiske aviser gis mulighet til å komme ut hver dag .	Ráđđehus bidjá vuođđun ahte beaivválaš sámi áviissain sáhttá mihá buoret funkšuvdna diehtojuohkingáldun ja digaštallanbáikin sámi servodahkii go áviissat mat ilbmet muhtin beivviid vahkus .
Tilskuddet til samiske aviser økes derfor med 3 millioner kroner i 2009 , til totalt 21,6 millioner kroner . Dette for å sikre en realisering av samiske dagsaviser .	Danin lasihuvvo doarjja sámi áviissaide vel 3 miljovnnain ruvnnuin 2009:s , oktiibuot 21,6 miljovnna ruvdnui , sihkkarastin dihte ahte duohtandahká dan mihttomeari ahte oažžu beaivválaš sámi áviissaid .
I 2008 ble tilskuddet til de samiske avisene økt med 5 millioner kroner for å legge til rette for økt utgivelseshyppighet .	Poasta lasihuvvui 5 miljovnnain ruvnnuin 2008:s láhčin dihte dilálašvuođaid dasa ahte sámi áviissat sáhttet almmuhuvvot dávjjibut .
Samtidig økes tilskuddet til Nuorttanaste med 200 000 kroner til totalt 450 000 kroner .	Seammás lassána doarjja Nuorttanáste 200 000 ruvnnuin oktiibuot 450 000 ruvdnui .
Rapport , 01.10.2010	Raporta , 01.10.2010
Samiske tall forteller 3	Sámi logut muitalit 3
Kommentert samisk statistikk 2010	Čielggaduvvon sámi statistihkka 2010
Faglig analysegruppe for samisk statistikk gir ut en årlig rapport med kommentert samisk statistikk .	Sámi statistihka fágalaš lađastallanjoavku almmuha jahkásaččat raportta oktan kommenterejuvvon sámi statistihkain .
Rapporten bidrar til økt kunnskap som kan brukes av regjeringen og Sametinget i det samepolitiske arbeidet , både i konsultasjoner , budsjettforberedelser og tiltaksutvikling .	Raporta vuođul lassána máhttu man ráđđehus ja Sámediggi sáhttiba ávkkástallat sámepolitihkalaš barggusteaskka , sihke ráđđádallamiin , bušeahttaráhkkanemiin ja doaibmabijuid ovdánahttimis .
i Samisk tall forteller 3 blir blant annet statistikk på områder som samiske medier , valgmanntallet , befolkningsutvikling og samisk språk i barnehage og skole kommentert .	Sámi logut muitalit 3 raporttas statistihkkat nugomat sámi media , jienastuslohku , olmmošlogu rievdan ja sámegiella mánáidgárddis ja skuvllas kommenterejuvvojit .
Last ned rapporten : Samiske tall forteller 3 ( PDF . )	Viečča raportta : Sámi logut muitalit 3 ( PDF )
Rapport , 20.10.2011	Raporta , 02.11.2011
Samiske tall forteller 4	Sámi logut muitalit 4
- kommentert samisk statistikk 2011	Čielggaduvvon sámi statistihkka 2011
Faglig analysegruppe for samisk statistikk gir ut en årlig rapport med kommentert samisk statistikk .	Sámi statistihka fágalaš analysajoavku almmuha jahkásaččat raportta mas leat sámi statistihka birra čielggadeamit .
Rapporten bidrar til økt kunnskap som kan brukes av regjeringen og Sametinget i det samepolitiske arbeidet , både i konsultasjoner , budsjettforberedelser og tiltaksutvikling .	Raporta veahkeha lasihit máhtolašvuođa maid ráđđehus ja Sámediggi sáhttet geavahit sámepolitihkalaš barggus , sihke ráđđádallamiin , bušeahttaráhkkanemiin ja doaimmaid ovddideamis .
Situasjonen for samisk språk i barnehage og skole , miljø- og ressursforvaltning i samiske områder , samiskrelatert doktorgradsproduksjon og kjønnsperspektivet i samisk statistikk er blant temaene som blir kommentert .	Fáttát maid birra earret eará leat sámi statistihka čielggadeamit lea sámegielaid dilli mánáidgárddis ja skuvllas , biras- ja resursahálddašeapmi sámi guovlluin , sámigullevaš doavttirgrádabuvttadeapmi ja sohkabealiperspektiiva .
Last ned rapporten : Samiske tall forteller 4 ( PDF )	Viečča raportta : Sámi logut muitalit 4
Rapport , 12.10.2009	Raporta , 19.10.2009
Samiske tall forteller II	Sàmi logut muitalit II
Kommentert samisk statistikk 2009	Čielggaduvvon sámi statistihkka 2009
Arbeids- og inkluderingsdepartementet har sammen med Sametinget i Norge tatt initiativ til å gi ut en årlig rapport med kommentert samisk statistikk .	Bargo- ja searvádahttindepartemeanta lea ovttas Sámedikkiin álggahan jahkásaš raportta almmuheami mas lea čilgejuvvon sámi statistihkka .
Rapporten skal kunne brukes i forbindelse med konsultasjonene mellom regjeringen og Sametinget .	Rapportta galgá sáhttit geavahit ráđđadallamiid oktavuođas gaskal ráđđehusa ja Sámedikki .
Sàmi logut muitalit II– Samisk tall forteller II er Faglig analysegruppe for samisk statistikks andre rapport og går videre på de emnene den første boka tok opp , i tillegg blir nye emner tatt opp , for eksempel helse og næringsliv .	Sàmi logut muitalit II – Samisk tall forteller II lea Fágalaš analysajoavkku nubbi raporta ja joatká fáttaid maid birra vuosttaš girji lei , dasa lassin leat ođđa fáttát fárus , nugo ovdamearkka dihte dearvvašvuohta ja ealáhus .
Last ned rapporten : Samiske tall forteller II ( PDF . )	Raporta lea dás : Sàmi logut muitalit II
Nr. : 68/2012	Nr. : 68/2012
Satsing på fiskerihavner og farleier	Vuoruheames guolástanhápmaniid ja fanasjohtolaga
Regjeringen foreslår å bevilge 442,1 millioner kroner til statlig utbygging av fiskerihavner og farleier og 60 millioner i tilskudd til fiskerihavneprosjekter .	Ráđđehus árvala juolludit 442,1 miljovnna ruvnno stáhtalaš guolástanhápmaniid huksemiidda ja fanasjohtolagaide ja 60 miljovnna ruvnno doarjjan guolástanhápman prošeavttaide .
For prosjektene i Berlevåg , Myre i Øksnes og Austevoll foreslås en samlet en oppstartsbevilgning på 24 millioner i 2013 .	Prošeavttaide Bearalvágis , Mivrrus Ikšnášis ja Austevollas árvaluvvo oktiibuot 24 miljovnna ruvnno jagi 2013:s oktasaš álggahanjuolludeapmin .
I tillegg kommer oppstartsbevilgning til farleia Husøy Mælandsflua i Rogaland på 10 millioner .	Dasa lassin árvaluvvo maiddái juolluduvvot 10 miljovnna álggahanjuolludeapmin fanasjohtolahkii Husøy Mælandsflua Rogalandas .
- Fiskerihavner er viktige for å videreutvikle fiskerinæringa og sikre bosetting langs kysten .	- Guolástanhápmanat leat dehálačča guolástanealáhusa ovdánahttimis ovddasguvlui ja sihkkarastimis ássama rittus .
Tiltak i farleiene øker sikkerhet og fremkommeligheten i farvannene , sier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	Doaibmabijut fanasjohtolagain buoridit sihkarvuođa ja manahahttivuođa áhpeguovlluide , dadjá guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen .
Totalt foreslår regjeringen 523 millioner til fiskerihavner og farleier , samt tilskudd til fiskerihavner .	Oktiibuot árvala ráđđehus 523 miljovnna ruvnno guolástushápmaniidda ja fanasjohtolagaide , ja doarjja guolástanhápmaniidda .
I 2013 vil det bli startet opp prosjekter som i følge handlingsprogrammet til Kystverket først skulle hatt oppstart i perioden 2014-2019 .	Jagi 2013 galget álggahuvvot ođđa prošeavttat mat Riddodoaimmahaga doaibmaprográmma mielde easka livčče galgat álggahuvvot 2014-2019 áigodagas .
Forseringen av prosjekter skyldes at enkelte ferdigstilte prosjekter har blitt billigere enn antatt , andre har hatt forsinket framdrift og dermed lavere utbetalingsgrad , samt at ett større prosjekt har falt bort .	Duogáš árabut álggaheapmái lea ahte muhtun prošeavttat eai máksán nu ollu go ledje einnostan , earát prošeavttat leat maŋŋonan ja danin unnit máksámušat , seammásgo lea okta stuorit prošeakta mii ii čađahuvvo .
Nye prosjekter som får bevilgning i 2013 – fylkesvis oversikt	Ođđa prošeavttat mat ožžot juolludeami 2013:s – fylkkaid mielde dieđut
Finnmark	Finnmárkkus
Utdyping av Berlevåg havn starter opp i 2013 .	Čiekŋudit Bearalvági hápmana álggahuvvo jagi 2013:s .
Prosjektet er framskyndet i forhold til Kystverkets handlingsprogram .	Prošeakta álggahuvvo árabut go Riddodoaimmahaga plánaprográmmas ledje mearridan .
Samlet kostnadsramme er 23 millioner kroner , forventet kostnad i 2013 er 8 millioner kroner .	Oppalaš gollorámma lea 23 miljovnna ruvnno , ja 2013 meroštallojuvvot golut leat 8 miljovnna ruvnno .
Nordkapp kommune får tilskudd til flytebrygger i Gjesvær ( 665 000 kroner ) og Nordvågen ( 700 000 kroner ) .	Davvinjárgga gielda oažžu doarjaga govdunbrukkaide Keaisvágis ( 665 000 ruvnno ) ja Nuortavágis ( 700 000 ruvnno ) .
Nordkapp kommune får også tilsagn om tilskudd til flytebrygge i Karmøyvær på 700 000 kroner , som kan utbetales i 2014 .	Davvinjárgga gielda oažžut maiddái lohpádussii 700 000 ruvnno doarjaga govdunkáijii Gáhppovuonas , mii sáhttá máksojuvvot 2014:s .
Lebesby kommune får tilskudd til kai i Kjøllefjord ( 8 075 000 kroner ) .	Davvesiidda gielda oažžu doarjaga káijii Gilivuonas ( 8 075 000 ruvnno ) .
Tana kommune får tilskudd til bølgedemper i Smalfjord ( 185 000 kroner ) .	Deanu gielda oažžu doarjaga báruideastadeapmái Ráttovuonas ( 185 000 ruvnno ) .
Alta kommune får tilskudd til flytebrygge i Storekorsnes ( 280 000 kroner ) .	Álttá suohkan oažžu doarjaga govdunkáijii Girenjárggas ( 280 000 ruvnno ) .
Måsøy kommune får tilskudd til flytebrygge i Havøysund ( 2 080 000 kroner ) .	Muosát suohkan oažžu doarjaga govdunkáijii Ávanuoris ( 2 080 000 ruvnno ) .
Nesseby kommune får tilskudd til kai og flytebrygge i Kløvnes havn ( 1 840 000 kroner ) .	Unjárgga gielda oažžu doarjaga káijii ja govdunkáijii Kløvnes hápmanis ( 1 840 000 ruvnno ) .
Vadsø kommune får tilskudd til kai og mudring i Vestre Jakobselv ( 3 010 000 kroner ) .	Čáhcesuolu gielda oažžu doarjaga káijii ja čorget hápmanbotni Ánnejogas ( 3 010 000 ruvnno ) .
Gamvik kommune får tilskudd til molo i Mehamn indre havn ( 2 620 000 kroner ) .	Gáŋgaviika gielda oažžu doarjaga bárrobuđđui Donjevuona siskkit hápmanis ( 2 620 000 ruvnno ) .
Båtsfjord kommune får tilsagn om tilskudd til flytebrygge i Båtsfjord på 2 millioner kroner , som kan utbetales i 2014 .	Báhcavuona gielda oažžu 2 miljovnna sturrosaš doarjjalohpádusa govdunkáijii Báhcavuonas , mii sáhttá máksojuvvot 2014:s .
Troms	Romssas
Tromsø kommune får tilskudd til flytebrygger på Vengsøy ( 1 313 000 kroner ) , Løksfjord ( 415 000 kroner ) og Kvaløyvågen ( 1 450 000 kroner ) .	Romssa suohkan oažžut doarjaga govdunbrukkaide Vengsøyas ( 1 313 000 ruvnno ) , Løksfjord ( 415 000 ruvnno ) ja Kvaløyvågen ( 1 450 000 ruvnno ) .
Harstad kommune får tilskudd til flytebrygge i Seljestad ( 2 620 000 kroner ) .	Harstad suohkan oažžu doarjaga govdunkáijii Seljestad báikkis ( 2 620 000 ruvnno ) .
Nordland	Nordlánddas
I Øksnes kommune starter arbeidene med utbedring av havna i Myre .	Ikšnáši suohkan álggaha buorideames hápmana Mivrrus .
Prosjektet er framskyndet sett i forhold til Kystverkets handlingsprogram , og omfatter molo og utdyping / økt bredde i innseilingen .	Prošeakta álggahuvvo árabut Riddodoaimmahaga doaibmaprográmma ektui , ja fátmmasta bárrobuođu ja čiekŋudit / govddidit hápmannjálmmi .
Planlagt bevilgning i 2013 er 8 millioner kroner , total kostnadsramme for prosjektet er 205 millioner kroner .	Plánejuvvon juolludeapmi jagi 2013:s lea 8 miljovnna ruvnno , prošeavtta ollislaš gollorámma lea 205 miljovnna ruvnno .
Flakstad kommune får tilskudd til flytebrygger på Fredvang ( 248 000 kroner ) og Napp ( 248 000 kroner ) .	Flakstad suohkan oažžu doarjaga govdokáijaide Fredvang báikkis ( 248 000 ruvnno ) ja Napp báikkis ( 248 000 ruvnno ) .
Steigen kommune får tilskudd til molo og utdyping i Nordfold ( 3 030 000 kroner ) .	Stáigu suohkan oažžu doarjaga bárrobuđđui ja hápmana čiekŋudeapmái Nordfoldas ( 3 030 000 ruvnno ) .
Meløy kommune får tilskudd på 9,31 mill. kroner til molo , kai og flytebrygge i Grønøy .	Meløy suohkan oažžu 9,31 miljovnna ruvnno doarjaga bárrobuđđui , káijii ja govdokáijii Grønøy báikkis .
Herøy kommune får tilsagn om tilskudd på 2,6 millioner kroner til kai på Hestøya .	Herøy suohkan oažžu 2,6 miljovnna ruvnno sturrosaš doarjjalohpádusa káijii Hestøyas .
Tilskuddet kan utbetales i 2014 .	Doarjja sáhttá máksojuvvot 2014:s .
Andøy kommune får tilsagn om tilskutt på 14,7 millioner kroner til utdyping av vestre havn i Andenes .	Ánddasuolu suohkan oažžu 14,7 miljovnna ruvnno doarjjalohpádusa Oarjjit hápmana čiekŋudeapmái Ánddasullos .
Tilskuddet kan utbetales i 2014 .	Doarjja sáhttá máksojuvvon 2014:s .
Sør-Trøndelag	Lulli-Trøndelaga
Frøya kommune får tilskudd på 7 550 000 kroner til flytebrygger på Sistranda .	Frøya suohkan oažžu 7 550 000 ruvnno doarjaga govdokáijaide Sistrandas .
Møre og Romsdal	Møre ja Romsdal
Fræna kommune får tilskudd på 13 050 000 kroner til kai og flytebrygger i Harøysund .	Fræna Suohkan oažžu 13 050 000 ruvnno doarjaga káijii ja govdokáijaide Harøysundas .
Hordaland	Hordalanda
Utbedring av Salthella / Austevoll fiskerihamn starter opp i 2013 .	Bargu buoridit Salthella / Austevoll guolástanhápmana álggahuvvo jagi 2013:s .
Prosjektet er framskyndet sett i forhold til Kystverkets handlingsprogram , og innebærer både bygging av moloer og utdyping .	Prošeakta álggahuvvo árabut Riddodoaimmahaga doaibmaprográmma ektui , ja mearkkaša sihke bárrobuođu huksen ja hápmana čiekŋudeapmi .
Samlet kostnadsramme er 148 millioner kroner , og planlagt utbetaling i 2013 er 8 millioner kroner .	Gollorámma oktiibuot leat 148 miljovnna ruvnno , ja 2013:s plánejuvvo máksojuvvot 8 miljovnna ruvnno prošektii .
Rogaland	Rogalanda
Utdyping av Melandsflua i Husøy havn ( Karmøy kommune ) og Garpeskjær ( Haugesund kommune ) starter opp i 2013 .	Čiekŋudeames Melandsflua i Husøy hápmanis ( Karmøy suohkanis ) ja Garpeskjær ( Haugesund suohkanis ) álggahuvvo 2013:s .
Samlet kostnadsramme er 102 millioner kroner , planlagt utbetaling i 2013 er 10 millioner kroner .	Oppalaš gollorámma lea 102 miljovnna ruvnno , supmi mii plánejuvvo máksojuvvot 2013:s lea 10 miljovnna ruvnno .
Vest-Agder	Oarje-Agder
Lindesnes kommune får tilskudd på 320 000 kroner til kaiforlengelse i Båly havn .	Lindesnes suohkan oažžu 320 000 ruvnno doarjaga guhkidit káija Båly hápmanis .
Mandal kommune får tilskudd på 4 380 000 kroner til utrustningskai på Gismerøya .	Mandal suohkan oažžu 4 380 000 ruvnno doarjaga til ráhkkanahttinkáijii Gismerøyas .
Storsatsing på barne- og mødrehelse	Árjjaid bidjan mánáid- ja etniiddearvvašvuođa nannemii
Årlig dør nesten 300.000 kvinner i forbindelse med svangerskap og fødsel .	Jahkásaččat jápmet measta 300.000 nissonolbmo áhpehisvuođa ja riegádahttima oktavuođas .
6,9 millioner barn dør av sykdommer som kunne vært unngått .	6,9 miljovnna máná jápmet dávddaiguin maid livččii sáhttán garvit .
Enkle og billige medisiner kan redde mange av disse .	Álkis ja hálbbes dálkasat sáhttet gádjut ollugiid sis .
Regjeringen foreslår å bevilge 650 millioner kroner ekstra til en kraftig opptrapping av innsatsen for mor og barn .	Ráđđehus evttoha lassin juolludit 650 miljovnna ruvnno dasa ahte nannet árjabidjama mánáide ja etniide .
- Mange steder i verden er det å føde noe av det farligste man gjør .	- Ollu báikkiin máilmmis gullá riegádahttin daid váráleamos doaimmaide maid dahká .
Alt for mange mødre og nyfødte dør på grunn av mangel på helsetjenester og enkle , billige medisiner .	Beare ollu eatnit ja aiddo riegáduvvon mánát jápmet daningo eai gávdno dearvvašvuođabálvalusat ja álkis , hálbbes dálkasat .
Dette er en tragedie for familiene det gjelder , men også for verdenssamfunnet .	Dát leat surgat bearrašiidda geaidda dát gusto , muhto maiddái máilmmiservodahkii .
Over seks millioner kvinner og barn vil dø de neste fem årene hvis de ikke får enkle og billige livreddende medisiner .	Badjel guhtta miljovnna nissonolbmo ja máná bohtet jápmit boahtte viđa jagis jus sii eai oaččo álkis ja hálbbes dálkasiid maiguin heakka gádju .
Derfor tar vi et spesielt stort løft neste år sammen med nære internasjonale samarbeidspartnere , sier utenriksminister Espen Barth Eide .	Danin mii boahttejagi bidjat dasa earenoamáš árjjaid ovttas min lagas riikkaidgaskasaš ovttasbargoguimmiiguin , dadjá olgoriikaministtar Espen Barth Eide .
Bare halvparten av kvinner i de fattigste landene føder på fødestue eller sykehus .	Dušše bealli geafimus riikkaid nissoniin riegádahttet riegádahttinlanjain dahje buohcceviesus .
Bare halvparten av disse fødestuene har sikker tilgang på medisin som forhindrer at kvinner blør i hjel i barsel .	Dušše beali dain riegádahttinlanjain lea sihkkaris olaheapmi dálkasiidda mat hehttejit ahte riegádahtti nissonolbmot vardet jámas .
Norsk innsats skal rettes mot dette .	Norgga árjabidjan galgá dása geavahuvvot .
Med Stortingets samtykke , vil FNs kommisjon for livsviktige medisiner for kvinner og barn få nye 300 millioner kroner , mens samarbeidet med USA om mødrehelseinitiativet Saving Mothers , Giving Life vil få 100 millioner kroner .	Stuoradikki dohkkehemiin , ON kommišuvdna nissonolbmuid ja mánáid heaggadehálaš dálkasiid várás , oažžu vel 300 miljovnna ruvnno , ovttasbargu ges USA:in , etniiddearvvašvuođaálgga , Saving Mothers , Giving Life oažžu 100 miljovnna ruvnno .
Styrket satsing på familieplanlegging vil få 150 millioner kroner .	Nannejuvvon árjabidjan bearašplánemii oažžu 150 miljovnna ruvnno .
Den globale vaksinealliansen ( GAVI ) vil få et ytterligere bidrag til på 100 millioner kroner .	Globála boahkkuidlihttu ( GAVI ) oažžu vel lassin 100 miljovnna ruvnno .
Med de nye 650 millioner kronene vil Norges samlede bidrag til global helse i 2013 være på 2,4 milliarder kroner .	Lassi 650 miljovnna ruvnnuin Norga oktiibuot dalle 2013:s addá globála dearvvašvuhtii 2,4 miljárdda ruvnno .
Over 200 millioner jenter og kvinner har i dag ikke tilgang på familieplanleggingsmetoder de selv ønsker .	Badjel 200 miljovnna nieiddain ja etniin eai leat olámuttos bearašplánenvuogit maid sii ieža háliidit .
Bedre innkjøpsordninger og bedre tilgang blant annet ved bruk av mobiltelefoner både i helsetjenesten og for bedret informasjon til kvinnene selv , er blant tiltakene .	Buoret oastinortnegat ja buoret olaheapmi , leat earret eará dakkár doaimmat nugo mátketelefuvnnaid geavahit sihke dearvvašvuođabálvalusas ja dasa ahte buoridit diehtojuohkima nissoniidda alcceseaset .
- Tilgang på prevensjon må til for at kvinner skal få bestemme over egen kropp og når de skal ha barn .	- Eastagat dárbbašuvvojit olámuttos vai nissonolbmot sáhttet mearridit iežaset rupmaša badjel ja goas sii háliidit mánáid .
Norge er dessuten verdensledende på støtte til utdanning av jenter .	Norga lea dasalassin máilmmi njunnošis doarjume ahte nieiddat váldet oahpuid .
Prevensjon og utdanning gir makt og muligheter til jenter , sier utviklingsminister Heikki Eidsvoll Holmås .	Eastagat ja oahppu addá nieiddaide váikkuhanfámu ja vejolašvuođaid , dadjá ovdánahttinministtar Heikki Eidsvoll Holmås .
Den foreslåtte økningen inngår i oppfølgingen av FNs strategi for kvinners og barns helse og regjeringens stortingsmelding om global helse .	Evttohuvvon lassáneapmi lea oassin ON nissonolbmuid ja mánáid dearvvašvuođa strategiija ja ráđđehusa globála dearvvašvuođa stuoradiggedieđáhusa čuovvoleamis .
Meld .	dieđ .
St. 11 ( 2011 - 2012 ) Global helse i utenriks- og utviklingspolitikken	11 ( 2011 - 2012 ) Globála dearvvašvuohta olgoriika- ja ovdánahttinpolitihkas
FNs kommisjon for livsviktige medisiner for kvinner og barn	ON kommišuvdna nissoniid ja mánáid heaggadehálaš dálkasiid várás
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Inger Seierstad :	Inger Seierstad :
Fra erstatningslærer til spesiallærer og lærebokforfatter	Heahteoahpaheaddjis erenoamášoahpaheaddjin ja oahppogirječállin
Inger Seierstad er født i Oslo i 1933 .	Inger Seierstad lea riegádan Oslos 1933:s .
Fra 1953 til 1996 var hun lærer ved Kautokeino barneskole .	Áigodagas 1953-1996 lei son oahpaheaddjin Guovdageainnu mánáidskuvllas .
Fra 1996 til 2001 arbeidet hun ved Samisk utdanningsråd / Sametingets opplæringsavdeling .	Son barggai Sámi oahpahusráđis / Sámedikki oahpahusossodagas 1996-2001 .
Hun har bl.a. laget en rekke lettlest-bøker på samisk og bidradd med tegninger til mange andre samiske læremidler .	Earret eará lea son ráhkadan álkkeslohkangirjjiid sámegillii ja lea sárgon govaid ollu eará sámi oahpponeavvuide .
Mange av bøkene hun har skrevet på nordsamisk er oversatt til andre samiske dialekter .	Máŋga girjji mat leat čállojuvvon davvisámegillii leat jorgaluvvon eará sámi suopmaniidda .
Til sammen er det 72 utgivelser der hun står som forfatter og / eller illustratør .	Oktiibuot leat 72 almmuheami main son lea girječállin ja/dahje govvasárgun .
Inger Seierstad har også vært organist i Kautokeino kirke i nesten 50 år .	Inger Seierstad lea maiddái leamaš organistan Guovdageainnu girkus lagabui 50 jagi .
Som takk for sin usedvanlig lange innsats for skolen og lokalsamfunnet har hun blitt belønnet med kommunens kulturpris og Kongens fortjenestemedalje .	Giittusin erenoamáš guhkesáigásaš barggu ovddas skuvllas ja báikkálaš servodagas , lea son ožžon gieldda kulturbálkkašumi ja Gonagasa ánsomedálja .
Som en av svært få " søringelærere " har hun ikke bare arbeidet i samisk område til pensjonsalderen , men også blitt boende som pensjonist .	Dušše moattis " lullioahpaheaddjin " leat dego Inger , guhte ii leat dušše bargan sámi guovlluin gitta ealáhatahkái , muhto son orru dáppe maiddái penšunistan .
Inger Seierstad med sine elever feirer 17. mai .	Inger Seierstad ávvuda miessemánu 17. beaivvi ovttas ohppiidisguin .
( Gáldu : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 10 )	( Gáldu : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 10 )
Læreren bør kunne elevenes språk	Oahpaheaddji berre máhttit ohppiid giela
Hele mitt yrkesaktive liv har jeg bodd i Kautokeino , og hele tiden har jeg gjort ting jeg ikke kunne .	Mun lean olles mu bargoeallima orron Guovdageainnus , ja oppa áigge lean dahkan bargguid maid in máhttán .
Først var jeg " erstatningslærer " , uten lærerskole og uten å kunne et ord samisk .	Vuos ledjen " heahteoahpaheaddjin " , oahpaheaiskuvlla haga ja in máhttán in sánige sámegiela .
Jeg kom fra Oslo til Kautokeino rett etter gymnas og husmorskole i 1953 .	Mun bohten Oslos Guovdageidnui dalá maŋŋá go gergen gymnásas ja dálueamitskuvllas 1953:s .
Vi var fem lærere uten utdanning , den yngste var 17 år .	Mii leimmet vihtta oahpaheaddji oahpu haga , nuoramus lei 17-jahkásaš .
Det var Ole K. Sara , som hadde et kortere vikariat .	Son lei Ole K. Sara , gii lei oanehis áigge sadjásašoahpaheaddji .
Fire av oss hadde ikke stemmerett , vi var under 21 år .	Njealljásis mis ii lean jienastanvuoigatvuohta , go mii leimmet vuollil 21 jagi .
Bare Ole kunne samisk .	Dušše Ovllá máhtii sámegiela .
De utdannede lærerne på skolen var Ola Aarseth , Alfred Larsen og Anders Bongo .	Skuvlla oahppan oahpaheaddjit ledje Ola Aarseth , Alfred Larsen ja Anders Bongo .
De var alle samisktalende .	Sii ledje buohkat sámegielagat .
Mange av elevene kunne lite norsk .	Ollu oahppit máhttet unnán dárogiela .
Jeg hørte aldri at det skulle være forbudt å snakke samisk på skolen og ble svært forbauset da jeg hørte det mange , mange år senere .	Mun in goassige gullan ahte lei gildojuvvon hupmamis sámegiela skuvllas ja hirpmahuvven go gullen dan máŋga , máŋga jagi maŋŋá .
Jeg har forhørt meg hos andre norsktalende lærere som har vært i Kautokeino , og de sier det samme .	Mun lean gulaskuddan iežá dárogielat oahpaheddjiin geat leat leamaš Guovdageainnus , ja sii duođaštit dán .
De første lærerne mine var skolebarna .	Mu álgooahpaheaddjit ledje skuvlamánát .
Det ble da ordnet slik at sokneprest Jan Harr skulle ha kurs for oss tre norsktalende .	Dál lágidedje kurssa midjiide golmma dárogielagii mas suohkanbáhppa Jan Harr oahpahii .
Den gang , som nå , måtte prestene ha noe opplæring i samisk når de fikk et embete i samiske distrikter .	Dalle go dál , de fertejedje báhpat oažžut veaháš sámegiela oahpahusa go ožžo ámmáha sámi guovlluide .
Vi lærte noe grammatikk og nødvendigvis noen ord i den forbindelse .	Mii oahpaimet veaháš grammatihka ja vealttakeahttá maiddái muhtun sániid dán oktavuođas .
Vi fikk også innføring i banning så vi kunne vite når barna snakket stygt .	Midjiide oahpahedje maiddái garrusániid , vai diđiimet goas mánát fasttiid hupme .
Mine beste lærere var likevel mine samiske venner .	Mu buoremus oahpaheaddjit ledje liikká mu sámi ustibat .
Jeg lærte når vi slo sennagras , drev med husflid , sang salmer sammen , dro not og kjørte med rein .	Mun ohppen suoidnecámedettiin , duddjodettiin , sálmmaid lávllodettiin , nuohti geasedettiin ja heargevuojedettiin .
Jeg lærte noe samisk ved å lese i Bibelen .	Mun ohppen veaháš sámegiela Biibala logadettiin .
Der var det kjente tekster .	Doppe ledje oahpes teavsttat .
Det var så kaldt på hybelen min når jeg kom fra skolen , så jeg satt i ovnskroken med alle klærne på og leste mens varmen i ovnen tok seg opp .	Mu lanjas lei nu galmmas go bohten skuvllas , ahte mun čohkkánin uvdnagurrii buot biktasat badjelis ja lohken dan botta go uvdna liegganii .
Det er en egen kunst å fyre med Svalbardkull , og jeg behersket den ikke helt .	Lei sierra dáidu máhttit Svalbardkoalaiguin ligget , ja mun in ollásit dan hálddašan .
" Prestekurs " på universitetet	" Báhppakursa " universitehtas
Jeg tok lærerskolen i Oslo i 1954/56 .	Mun čađahin oahpaheaiskuvlla Oslos 1954-56 .
Etter tre år i Kautokeino , leste jeg samisk et år ved universitetet i Oslo .	Maŋŋá golbma jagi Guovdageainnus , de lohken ovtta jagi sámegiela Oslo universitehtas . "
Noe annet offentlig studium enn " prestekurset " fantes ikke da .	Báhppakursa " lei áidna almmolaš oahppu dan áigge .
Prestekurset skulle vare i tre måneder , men jeg fikk gå et helt år .	Báhppakursa galggai bistit golbma mánu , muhto mun bessen olles jagi dan čuovvut .
Mesteparten av året var jeg alene som student .	Eanaš oasi jagis ledjen áidna studeantan .
Vi var to som tok eksamen , den andre var forfatteren Annok Sarri Nordrå .	Moai leimme guovttis geat eksámena válddiime , nubbi lei girječálli Annok Sarri Nordrå .
Etter eksamen ba vår lærer , professor Asbjørn Nesheim og sensor , professor Bergsland , oss ut på kaffe .	Maŋŋá eksámena bovdiiga munno oahpaheaddjit professor Asbjørn Nesheim ja sensor professor Bergsland munno gáffii .
Flyttsamebarna kunne ganske bra norsk .	Johttisámiid mánát máhtte oalle bures dárogiela .
De hadde skole noen uker før jul og reiste hjem til påske .	Sis lei skuvla moadde vahkku ovdal juovllaid ja manne ruoktot beassážiidda .
Det var verre for de fastboende .	Verrebut lei dálumánáide .
Ofte var det enkelte setninger og uttrykk barna kunne helt bra , og da var det lett å overvurdere hva som ble forstått ellers .	Dávjá máhtte mánát muhtun cealkagiid ja dajaldagaid bures , ja dalle lei álki jáhkkit ahte sii muđuige ipmirdedje mii daddjui .
Barna måtte lære salmevers utenat .	Mánát fertejedje oahppat sálbmavearssaid bajil .
Det var på samisk .	Dát ledje sámegillii .
Jeg måtte for skams skyld lære det samme som barna .	Mun fertejin heahpatvuođa dihtii oahppat seamma maid mánátge ohppe .
Det er ikke få grammatikalske finurligheter jeg oppdaget ved å lese salmetekster .	Eai leat unnán viehkes grammatihkalaš bealit maid mun fuomášin sálbmateavsttaid logadettiin .
Bibelen og salmeboka var gode lærebøker , om kanskje språket ikke helt fulgte dagligtalens normer .	Biibal ja sálbmagirji ledje buorit oahppogirjjit , jos vel giella ii áibbas čuvvon beaivválaš hupmangiela norpmaid .
I tillegg fikk man høre norsk tale tolket til samisk i alle gudstjenester .	Dasa lassin gullen dárogiela dulkojuvvon sámegillii buot ipmilbálvalusain .
I første klasse underviste jeg etter Margarethe Wiigs samisk / norske ABC .	Vuosttaš luohkás oahpahin Margarethe Wiig sámegiela / dárogiela Áppesa mielde .
Noen har sagt at den aldri har vært i bruk i skolen .	Muhtumat leat muitalan ahte dat ii leat goassige leamaš skuvlla anus .
Det er ikke riktig .	Dát ii leat riekta .
Den ble brukt flere år i Kautokeino .	Dán geavaheimmet ollu jagiid Guovdageainnus .
Ellers var undervisningsspråket norsk og mye , mye tegning på tavla .	Muđui lei oahpahusgiellan dárogiella ja mun sárgon ollu , ollu távvalii .
Margarethe Wiig ble tvunget til å bruke to språk i boka si .	Margarethe Wiig lei bákkus ferten geavahit guokte giela girjjistis .
Derfor var det vanskelig å lære etter den .	Danin lei váttis dan mielde oahpahit .
Det ble så brukt norske bøker i begynneropplæringen i mange år .	Mii danin geavaheimmet dárogiela girjjiid álgooahpahusas ollu jagiid .
Det var lærer Liv Johnsen ( senere Jerpseth ) som jeg først hørte snakke om at vi burde lage en ABC på samisk igjen .	Oahpaheaddji Liv Johnsen ( maŋŋá Jerpseth ) lei vuosttaš olmmoš gean gullen hupmamin ahte galggašii fas ráhkadit Áppesa sámegillii .
Hun hadde samisk grunnfag og var logoped .	Sus lei sámegiela vuođđofága ja son lei logopeda .
Vi to reiste til Kiruna til professor Hansegård som arbeidet med tospråklighet , for å høre hva han mente .	Moai mátkkošteimme Gironii professor Hansegård lusa gii barggai guovttegielalašvuođain , gullan dihte maid son oaivvildii .
Han oppmuntret oss til å gå i gang .	Son movttiidahtii munno álgit .
Liv sendte et brev til departementet der hun tilbød seg å lage tekst , og jeg skulle lage illustrasjoner til en samisk ABC .	Liv sáddii reivve departementii mas son fálai čállit teavsttaid , ja mun galgen sárgut govaid sámegiela Áppesii .
Vi fikk brev tilbake om at Inez Boon allerede var i gang med en slik bok .	Moai oaččuime vástádusa ahte Inez Boon juo lei čállimin dákkár girjji .
Men jeg fikk tilbud om å lage illustrasjonene .	Muhto mun ožžon fálaldaga sárgut govaid .
Flaut å snakke galt	Heahpat hupmat boastut
Først i 1984 tok jeg samisk grunnfag i Oslo .	Easka 1984:s válden sámegiela vuođđofága Oslos .
Da gjaldt enda ordningen med at man fikk permisjon med lønn for å ta samisk .	Dalle ain lei dat ortnet ahte oaččui virgelobi bálkkáin lohkat sámegiela .
Studiet der var lagt opp for norsktalende og hadde en annen vinkling enn studiet i Tromsø .	Oahpahus leai heivehuvvon dárogielagiidda ja das lei iežá ulbmil go Romssa oahpus .
Jeg angret da på at jeg ikke hadde tatt grunnfag før , for jeg oppdaget en hel del ting jeg hadde sagt galt lenge .	Mun gáhten go in lean ovdal lohkan sámegiela vuođđofága , go mun fuomášin man guhká mun ledjen ollu boastut dadjan humadettiin .
Folk var alltid veldig positive og tok alt i beste mening .	Olbmot ledje álo hui miehtemielagat ja válde buot buriin oaiviliin .
De roste og oppmuntret meg , slik man også gjør i barneoppdragelsen i samiske distrikter .	Sii rámidedje ja movttiidahtte mu , nugo sii dahket mánáid bagadettiinge sámi guovlluin .
Dersom jeg hadde blitt utsatt for mye kritikk , tror jeg at jeg hadde sluttet å snakke ganske snart .	Jos mu livčče ollu láitán , de jáhkán ahte mun livččen heaitán hupmanis oalle fargga .
Men prisen var en del innarbeidede feil .	Muhto bahá bealli lei ahte ledjen hárjánan boastut hupmat .
Jeg opplevde at når man begynte å kunne språket , ble det stilt store krav .	Mun vásihin ahte go álgen máhttit giela , de gáibidedje ollu .
Jeg våget nesten ikke å snakke samisk annet enn til mine gamle venner .	Mun illá dusten hupmat sámegiela earretgo iežan boares ustibiiguin .
Jeg har opplevd det , som sikkert samisktalende har opplevd i alle år , at det skal mot til å uttrykke seg på et annet språk når man er usikker .	Mun lean vásihan , nugo vissásit sámegielagat álo leat vásihan , ahte galgá leat duostil go galgá hupmat giela man ii áibbas hálddaš .
Det er så flaut å si noe helt galt , og jeg har selv hørt at norsktalendes flauser blir gjentatt og ledd av i årevis .	Lea heahpat dadjat juoidá boastut , ja mun lean ieš gullan ahte jahkeviissaid leat boagustan dárogielagiid meattáhusaid .
Den beste måten å rette språket på er å gjenta setningen riktig .	Buoremus giellanjulgenvuohki , lea geardduhit cealkaga riekta .
Det var Inga Laila Hætta veldig flink til da vi arbeidet sammen på Samisk utdanningsråd .	Dasa lei Inga Laila Hætta hirbmat čeahppi dallego moai barggaime ovttas Sámi oahpahusráđis .
Samtidig ga hun mye ros og oppmuntring .	Seammás son olu rámidii ja movttiidahtii .
Det var hun som rettet de groveste feilene da jeg begynte å lage lettlesingsbøker på samisk .	Son dat njulgii roavvaseamos meattáhusaid go mun álgen čállit álkkeslohkangirjjjid sámegillii .
Ellers fikk jeg ros for bøkene fordi de hadde så enkelt og barnslig språk .	Muđui mu girjjiid ollu rámidedje go dain lea nu álkes ja mánálaš giella .
Så noe nyttig er det da å ikke kunne alt for mye .	Nu ahte veaháš veahkkinhan gal lea go ii máhte menddo ollu .
Spesialundervisning i Kautokeino	Erenoamášoahpahus Guovdageainnus
På et møte om spesialundervisning sa en representant for en av spesialskolene : " Å være samisk er jo ikke noen funksjonshemning " .	Muhtun čoahkkimis erenoamášoahpahusa birra dajai muhtun erenoamášskuvlla áirras : " Leat sápmelažžan ii leat mihkkege doaibmahehttejumiid " .
Han kunne ikke begripe hvorfor folk fra Samisk utdanningsråd skulle være med på et slikt møte .	Son ii ipmirdan manin olbmot Sámi oahpahusráđis galge oassádallat dákkár čoahkkimis .
Han hadde øyensynlig ikke tenkt på at det også innenfor den samiske befolkningen finnes noe så normalt som mennesker med funksjonshemning .	Son várra ii lean smiehtastan ahte maiddái sámi álbmogis sáhtte leat olbmot geain lei doaibmahehttejupmi , nugo earáge álbmogiid gaskkas .
Jeg skal fortelle litt om hvordan jeg har opplevd å ha spesialundervisning i Kautokeino .	Mun muitalan veaháš mo mun vásihin leat erenoamášoahpahusa oahpaheaddjin Guovdageainnus .
Først litt forhistorie .	Vuos veaháš ovdahistorjá .
Elever med spesielle behov var i vanlige klasser , og ofte satt de bare der , uten spesiell hjelp .	Oahppit geain ledje sierra dárbbut , sii ledje dábálaš luohkáin ja dávjá sii dušše čohkkájedje doppe , erenoamášoahpahusa haga .
Først mange år etterpå , i 70-årene , fikk noen av disse litt opplæring som voksne , på familie / daghjemmet i Kautokeino .	Easka máŋga jagi maŋŋá , 1970-logus , de ožžo muhtumat sis veaháš oahpahusa rávesolmmožin bearaš / beaiveruovttus Guovdageainnus .
Denne undervisningen ble administrert fra barneskolen .	Dán oahpahusa jođihii mánáidskuvla .
Da jeg kom til Kautokeino i 1953 , var det høst- og vårskole for de fastboende og vinterskole for flyttsamebarna .	Go mun bohten Guovdageidnui 1953:s , de lei čakča- ja giđđaskuvla dálumánáide ja dálveskuvla johttisámemánáide .
For å få flest mulig timer i den korte tiden barna var på skolen , hadde småskolen fem timer hver dag .	Oažžun dihtii eanemus lági mielde diimmuid dán oanehis áigodagas goas mánát ledje skuvllas , de lei smávvaskuvllas vihtta diimmu juohke beaivve .
Jeg husker at jeg ble satt til å gi noen ekstra hjelp i sjette time .	Mun muittán ahte mu bargun lei addit liigeveahki guđát diimmus .
Stakkars barn !	Vuoi mánnariebut !
Det var mens vi enda holdt til i skolebrakka .	Dát lei go mii ain leimmet skuvlabráhkas .
I spesialklassen måtte lærerne i stor grad lage læremidler sjøl .	Erenoamášluohkás fertejedje oahpaheaddjit buorre muddui ieža ráhkadit oahpponeavvuid .
Her fra ei arbeidsbok som Inger Seierstad har laga og som eleven har fyllt ut i .	Dá bargogirjjis man Inger Seierstad lea ráhkadan ja man oahppi lea deavdán .
Høye herrer på inspeksjon	Alla hearrát dárkkisteamen
Så husker jeg en gang , etter at vi hadde flyttet til den nye skolen , at det kom noen høye herrer som skulle inspisere undervisningen .	De muittán oktii , maŋŋá go mii leimmet fárren ođđa skuvlii , ahte bohte muhtun alla hearrát geat galge dárkkistit oahpahusa .
Jeg er ikke helt sikker på hvor høye de var , antagelig fra departementet .	Mun in leat áibbas sihkar das ahte man alla hearrát sii ledje , várra bohte departemeanttas .
En stakkars elev og jeg hadde ekstratime i regning . ( Det var før det het matematikk . )	Mus lei rehkenastimis liigediibmu ( dát lei ovdalgo gohčodedje matematihkkan ) ovttain oahppiriebuin .
Jeg sa for sikkerhets skyld minst mulig og snakket bare samisk til eleven for at inspektørene ikke skulle forstå noe .	Sihkarvuođa dihtii hupmen unnimus lági mielde ja hupmen dušše sámegiela oahppái vai dárkkisteaddjit eai galgan ipmirdit .
Eleven strevet tappert i stillhet .	Oahppi ražai jienajávohaga .
Til slutt fant jeg en bunt gamle blyantstumper som han kunne telle på .	Loahpas gávdnen liántabázahusaid maiguin sáhtii lohkat .
Inspektørene var antagelig rystet .	Dárkkisteaddjit ledje várra hirpmahuvvan .
Jeg fikk i hvert fall tilbud om å hospitere på en spesialskole på Sørlandet .	Munnje ain juo fálle gallestallat erenoamášskuvlla Sørlandet guovllus .
Det gjorde jeg .	Dan mun dahken .
Der laget de mye undervisningsmateriell selv .	Doppe ieža ráhkadedje ollu oahpahusávdnasiid .
Jeg ble oppmuntret til å lage " Má ealu luhte " .	Mun movttáskin ráhkadit Má ealu luhtte .
Jeg tror det er den første boka som er laget på samisk med tanke på spesialundervisning .	Mun jáhkán dát lea vuosttaš girji mii lea ráhkaduvvon sámegillii erenoamášohppui .
Den første samiskspråklige boka for spesialundervisning , og den eneste som kom ut i den gamle rettskrivinga , var Ma ælo lut , ' te der Inger Seierstad sto for både tekst og tegninger .	Vuosttaš sámegiel girji erenoamášoahpahussii , ja áidna girji mii almmuhuvvui boares čállinvugiin , lei Ma ælo lut ' te , man Inger Seierstad lea sihke čállán ja masa son lea govaid sárgon .
Etter en tid fikk jeg en gruppe elever med lærevansker .	Muhtun áigodaga maŋŋá ožžon ohppiidjoavkku oahppanváttisvuođaiguin .
Da tok jeg videreutdanning ved Eik lærerskole .	Dalle čađahin joatkkaoahpu Eik oahpaheaiskuvllas .
Da jeg begynte der , het det småskolepedagogikk .	Dallego mun álgen dohko , de gohčodedje oahpu smávvaskuvlapedagogihkkan .
I løpet av skoleåret ble linjen godkjent som 1. avdeling i spesialpedagogikk .	Skuvlajagi mielde dohkkehuvvui linnjá erenoamášpedagogihka 1. ossodahkan .
Dermed hadde jeg rett til permisjon med lønn , fordi jeg kom fra samisk distrikt .	Dát rievdadeapmi dagai ahte mus nu lei vuoigatvuohta oažžut virgelobi bálkkáin , go bohten sámi guovllus .
Det var i 1970 .	Dát lei 1970:s .
Vi lærte mye om grunnleggende lese- , skrive- og regneopplæring , selvsagt beregnet på norsk skole .	Mii oahpaimet ollu vuđolaš lohkan- , čállin- ja rehkenastinoahpu , dieđusge oaivvilduvvon dáža skuvlii .
Det var noe vi omtrent ikke hadde vært borte i på den toårige lærerskolen .	Dát lei dakkár maid mii measta eat leatba gullange guovttejahkásaš oahpaheaiskuvllas .
Ellers lærte vi vel omtrent det samme som andre studenter som tok 1. avd. spes .	Muđui oahpaimet mii sullii seamma maid eará studeanttatge geat čađahedje erenoamášpedagogihka 1. ossodaga .
Vi måtte få inn en bok på engelsk i pensum , så vi lærte om hunder , rotter og mark og hvordan de lærte .	Mii fertiimet lohkat eaŋgalsgiela girjji oahppomearreplánas , vai oahpaimet beatnagiid , roahtuid ja máđuid birra ja mo dat ohppe .
Aldri mer til spesialskoler !	Eai goassege šat erenoamášskuvllaide !
En elev fra Kautokeino fikk plass på spesialskole i 1968 , men foreldrene nektet å sende barnet fra seg .	Muhtun Guovdageainnu oahppi oaččui saji erenoamášskuvlii 1968:s , muhto váhnemat biehttaleigga sáddemis máná dohko .
De visste om andre barn som var sendt bort og aldri kom tilbake .	Sii dovde iežá mánáid geat ledje sáddejuvvon eret ja geat eai goassige šat máhccan .
Når barna kom på besøk til sitt eget hjem , hadde noen glemt morsmålet sitt .	Go mánát bohte iežaset ruovttuid gallestallat , de ledje sii vajáldahttán eatnigielaset .
De var som fremmede i samisk miljø .	Sii ledje dego amas olbmot sámi birrasis .
Etter den tiden har alle barn i Kautokeino fått sin undervisning på hjemmeskolen .	Dán áigodaga maŋŋá leat buot Guovdageainnu mánát ožžon oahpahusaset ruovttuskuvllas .
Den omtalte eleven hadde først noen timer med Lise Bamrud Øien .	Dán namahuvvon oahppis ledje álgoáigodagas diimmut Lise Bamrud Øieniin .
Hun var norsktalende , men hadde tidligere undervist i spesialskole et par år .	Son lei dárogielat , muhto lei ovdal oahpahan erenoamášskuvllas moadde jagi .
Det ble etter hvert en gruppe elever som det ble søkt ekstra midler til .	Dađistaga stuorui ohppiidjoavku masa mii ozaimet liigeruđaid .
Eldrid Aksnes var deres lærer .	Eldrid Aksnes lei sin oahpaheaddji .
Senere overtok jeg gruppa .	Maŋŋá mun válden badjelasan joavkku .
Etter noen år gikk gruppa over til å bli en spesialklasse , etter formell søknad for disse elevene .	Moadde jagi maŋŋá šattai joavku erenoamášluohkkán , dáid ohppiid formálalaš ohcama mielde .
Den eksisterte fra begynnelsen av 70-tallet til begynnelsen av 80-tallet .	Dát bisttii 1970-logu álggus gitta 1080-logu loahpageahčái .
Jeg ble klassestyrer for den .	Mun ledjen sin klássajođiheaddji .
Da spesialklassen ble opprettet , hadde skolen en logoped , Eldrid Aksnes .	Go erenoamášluohkká ásahuvvui , de lei skuvllas logopeda , Eldrid Aksnes .
Hun hadde timer med dem som trengte det .	Sus ledje diimmut singuin geat dan dárbbašedje .
Noen av elevene hadde hun hatt allerede før skolealder .	Muhtun ohppiid lei son čuvvon juo ovdal skuvlaagi .
Hun forsto en del samisk , men mente selv ar det var for lite til at hun kunne arbeide effektivt .	Son máhtii veaháš sámegiela , muhto oaivvildii ieš ahte dát lei menddo unnán ulbmillaččat bargat .
Da hun sluttet i 1974 , søkte skolen etter samisktalende logoped .	Go son heittii 1974:s , de ozai skuvla sámegielat logopeda .
Det fantes ikke mer enn en på den tiden , og hun hadde allerede stilling i Karasjok .	Dalle dan áigodagas ii gávdnon eambbogo okta , ja sus lei juo bargu Kárášjogas .
Det var en norsktalende søker , men da hun ikke fikk fast tilsettelse , trakk hun søknaden tilbake .	Okta dárogielat ohcci ozai , muhto go ii ožžon bistevaš barggu , de gesii ohcama ruovttoluotta .
Da ble logopedstillingen ved Kautokeino barneskole inndratt .	Dalle heaittihedje logopedavirggi Guovdageainnu mánáidskuvllas .
Lærere og en uvurderlig assistent	Oahpaheaddjit ja árvvolaš veahkkebargi
Foruten klassestyreren var det alltid en eller to lærere til som hadde timer i spesialklassen .	Lassin klássajođiheaddjái , ledje álo okta dahje guokte oahpaheaddji velá , geain ledje diimmut erenoamášluohkás .
Det var forskjellige lærere gjennom årene , men alle hadde lærerskole eller førskolelærer-utdannelse .	Ledje máŋggat oahpaheaddjit jagiid mielde , muhto buohkain lei oahpaheaiskuvla dahje ovdaskuvlaoahpaheaioahppu .
De fleste lærerne var samisktalende , men noen var ikke det .	Eanaš oahpaheaddjit ledje sámegielagat , muhto muhtumat eai lean .
De var dyktige og interesserte folk .	Sii ledje čeahpes ja berošteaddji olbmot .
Jeg hadde noe utdannelse i samisk , men slett ikke perfekt språk .	Mus lei veaháš sámegiela oahppu , muhto mus ii lean čielga giella .
Likevel underviste jeg bare på samisk .	Liikká mun oahpahin dušše sámegillii .
En av de lærerne som var lengst i spesialklassen , var Idar Andreassen .	Okta oahpaheddjiin gii lei guhkimus áigge erenoamášluohkás , lei Idar Andreassen .
Han var fra Romsdal .	Son lei Romsdalas eret .
Han kom til Kautokeino i 1965 og forsto etter hvert mye samisk , men snakket lite .	Son bođii Guovdageidnui 1965:s ja ipmirdii dađistaga ollu sámegiela , muhto humai unnán .
Han tok spes . ped i 1972 .	Son čađahii erenoamášpedagogihka 1972:s .
Litt senere kom han til spesialklassen .	Veaháš maŋŋelis son álggii bargat erenoamášluohkás .
Idar var vår altmuligmann .	Idar lei min buotmáhttiolmmái .
Han ordnet med alle tekniske apparater .	Son hálddašii buot teknihkalaš apparáhtaid .
Han kunne lime gyngestolen vår og utvide og sveise trehjulsykkelen så de større barna kunne bruke den .	Son máhtii liibmet min suhkkánstuolu ja stuoridit ja jugahit golmmajuvllatsihkkela nu ahte stuorát mánát sáhtte dan geavahit .
Det var flere som trengte å lære å bevege seg mest mulig .	Mis ledje máŋggas geat dárbbašedje eanet lihkadit .
Vi hadde også en assistent , Maria Anna Eira , i mange år , helt til hun gikk av for aldersgrensen .	Mis lei maiddái veahkkebargi , Maria Anna Eira , ollu jagiid , gitta dassážii go ollii ealáhatahkái .
Vi kalte henne alle for " Anne-goaski " Hun hadde sine kunnskaper fra et langt og omvekslende liv i reindriftsmiljø .	Mii buohkat gohčodeimmet su " Ánne-goaskin " . Iežas máhtuid lei oahppan guhkes ja molsašuddi boazodoallobirrasa eallimis .
Hun var en uvurderlig god hjelper og måtte ha naturlige pedagogiske evner .	Son lei árvvolaš buorre veahkki ja sus orro leamen lunddolaš pedagogalaš návccat .
Hun oppdro oss alle , både lærere og elever , med historier og formaninger på en fin og hyggelig måte .	Son bagadii min buohkaid , sihke oahpaheddjiid ja ohppiid , muitalusaiguin ja rávvagiiguin smádáhkes ja liekkus vuogi mielde .
Hun var flink til å rose og oppmuntre .	Son lei čeahppi rámidit ja movttiidahttit .
I tillegg lærte hun oss å lage samiske retter .	Dasa lassin son oahpahii midjiide sámi biepmuid málestit .
Hun var også et godt språkforbilde for oss alle .	Son lei maiddái buorre giellaovdagovvan midjiide buohkaide .
Det kom flere elever til med årene .	Eanet oahppit bohte jagiid mielde .
Noen kom fra familie , / daghjemmet der de hadde et dagtilbud .	Dalle ráhkadeimmet velá ovtta erenoamášluohká nuorat ohppiide .
Ved nådd skolealder kom de til skolen noen timer hver dag .	Sus lea erenoamášpedagogalaš oahppu ja sámegiella eatnigiellan .
Det var multihandikappede barn , uten tale .	Ánne-goaski lei veahkkebargin maiddái dán joavkkus .
Da ble det en spesialklasse til med yngre elever .	en spesialklasse til med yngre elever .
Først var jeg klassestyrer for dem også .	Først var jeg klassestyrer for dem også .
Senere ble Anne Guttorm fra Karasjok klassestyrer for dem .	Senere ble Anne Guttorm fra Karasjok klassestyrer for dem. .
Hun har spesialpedagogisk utdannelse og samisk som morsmål .	Hun har spesialpedagogisk utdannelse og samisk son morsmål .
Anne-goaski var assistent i denne gruppen også .	Anne-goaski var assistent i denne gruppen også .
Fra spesialklassen ; Ánne-goaski og en elev .	Erenoamášluohkás ; Ánne-goaski ohppiinis .
( Teikning av Inger Seierstad )	( Sárgun : Inger Seierstad )
Nok plass og rikelig med materiell	Doarvái sadji ja valjis neavvut
Spesialklassen holdt til i to tidligere internatrom .	Erenoamášklássa lei guovtti ovddeš internáhttalanjas .
Det ble laget dør mellom dem .	Dáid gaskii ráhkadedje uvssa .
Vi fikk komfyrer , oppvaskbenk , nye bord og stoler i det ene .	Mii oaččuimet gievkkanuvnnaid , lihttebassanlávddáža , ođđa bevddiid ja stuoluid nuppi latnjii .
I det andre var det regulerbare pulter og stoler og en tavle , så det var et skikkelig skolerom .	Nuppis fas ledje muddehahtti oahppibeavddit ja stuolut ja távval , nu ahte šattai albma skuvlalatnjan .
Da det ble to grupper med elever , fikk vi to rom til i 1. etasje i den gamle internatfløyen .	Go šadde guokte oahppijoavkku , de oaččuimet guokte lanja 1. gearddis boares internáhttaoasis .
Disse rommene fikk også nye bord og stoler .	Dáidda lanjaide oaččuimet maiddái ođđa bevddiid ja stuoluid .
Ellers var det stor gulvplass og madrasser på golvet .	Muđui doppe lei ollu láhttesadji ja guottát láhttis .
Rommene til de to spesialklassene lå rett overfor hverandre på hver side av gangen .	Dán guovtti erenoamášluohká lanjat ledje buohtalas lanjat feaskára guovttebealde .
Det var en mengde skap , siden det hadde vært soverom .	Ledje ollu skábet , go dát ledje leamaš oađđenlanjat .
Rommene og skapene var merket av slit .	Lanjat ja skábet ledje gollan .
Det hadde vært gutterom .	Dát ledje leamaš gánddaidlanjat .
Men vi hadde alt vi trengte .	Muhto mis ledje buot maid dárbbašeimmet .
Når jeg tenker på det nå , hadde vi det paradisisk i forhold til skolen i dag , når det gjelder materielle ressurser .	Go smiehtan dán birra dál , de lei mis paradiijas dilli otnáš skuvladiliid ektui , mii guoská ávnnaslaš veahkkeváriide .
Det var eget budsjett for spesialklassene .	Mis erenoamášluohkás lei iežamet bušeahtta .
Vi kunne kjøpe nesten hva vi ville , om vi fant ut at det var nyttig i undervisningen .	Mii sáhtiimet oastit measta buot maid háliideimmet , jos mii gávnnaheimmet ahte dát lei ávkkálaš oahpahussii .
Vi fikk etter hvert ribbevegg , huske , benk til å balansere på og flere andre lekeapparater .	Mii fidniimet dađistaga riddamuorraseainni , suhká , bisohallanbeaŋkka ja ollu iežá duhkorasapparáhtaid .
Vi fikk eget filmapparat , eget filmlerret og eget instant-kamera .	Mii oaččuimet sierra filbmenappárahta , sierra filbmaliinni ja sierra instánta govvenappárahta .
Ellers hadde vi selvsagt tilgang til det som fantes av hjelpemidler ellers på skolen .	Muđui mii dieđusge beasaimet geavahit veahkkeávdnasiid mat ledje skuvllas .
Vi hadde to xylofoner , trommer og andre rytmeinstrumenter .	Mis ledje guokte xylofona , rumbbut ja iežá ritmainstrumeanttat .
Vi hadde alt vi ønsket av formingsmaterialer .	Mis ledje buot duodjeávdnasat maid dárbbašeimmet .
Vi hadde mange bøker .	Mis ledje ollu girjjit .
Også innenfor skolebiblioteket hadde vi eget budsjett .	Maiddái skuvlagirjerádjosa siskkobealde lei mis sierra bušeahtta .
Det sørgelige var at bøkene var på norsk .	Dat mii šlundudii lei go girjjit ledje dárogillii .
Det var ytterst få samiske barnebøker på den tiden .	Ledje hui unnán sámegiela girjjit dan áigge .
De kunne likevel brukes , for det var for det meste bildene som ble brukt , og læreren måtte fortelle på samisk .	Daid sáhtii liikká geavahit , go mii geahčadeimmet govaid , ja oahpaheaddji máinnastii sámegillii .
Elevene kunne ikke lese dem selv .	Oahppit eai máhttán ieža daid lohkat .
Det vanskeligste var når det beskrevne miljøet ble altfor fremmed .	Verremus lei jos govahallojuvvon biras lei menddo amas .
Det som var morsomt med spesialklassen , var at vi kunne legge opp undervisningen slik det passet for hver enkelt elev .	Dat mii lei somámus erenoamášluohkáin , lei ahte mii sáhtiimet heivehit oahpahusa juohke áidna oahppái .
Jeg fikk bruk for det jeg hadde lært av forming og musikk .	Mun bessen geavahit buot maid mun ledjen oahppan duojis ja musihkas .
Det var rikelig anledning til å bruke fantasi og skaperevner .	Mis ledje doarvái vejolašvuođat geavahit miellagovahallama ja duodjenávccaid .
På samisk eller norsk ?	Sámegillii vai dárogillii ?
I spesialklassen , som i de andre klassene , hadde foreldrene rett til å velge opplæringsspråk .	Erenoamášluohkás , nugo iežá luohkáinge , lei váhnemiin vuoigatvuohta válljet oahpahusgiela .
Det var ikke problematisk , for foreldrene ønsket at barna skulle få opplæring på sitt morsmål .	Dát ii lean váttisvuohtan , go váhnemat háliidedje ahte mánát galge oažžut oahpahusa eatnigillii .
De som drev med tospråklighetsforskning , mente den gangen at det var viktig å beherske ett språk , før man begynte med et annet .	Sii geat dutke guovttegielalašvuođa , oaivvildedje dalle ahte lei deaŧalaš hálddašit ovtta giela , ovdalgo álget nuppiin .
Ellers kunne man bli " halvspråklig " .	Muđui olmmoš sáhtii šaddat " beallegielalaš " .
I de første årene på skolen hadde elevene lese- og skriveopplæring på samisk .	Skuvlla álgojagiid lei ohppiin lohkan- ja čállinoahpahus sámegillii .
Noen lærte å lese og skrive , andre lærte litt .	Muhtumat ohppe lohkat ja čállit , ja iežát fas ohppe dušše veaháš .
Noen lærte bare å kjenne igjen enkelte ord .	Muhtumat ohppe dušše dovdat eaŋkilsániid .
Først senere hadde vi litt lesing og skriving på norsk .	Easka maŋŋá lei mis veaháš lohkan ja čállin dárogillii .
Siden en av lærerne var norsktalende , ble en del av undervisningen gitt på norsk .	Go okta oahpaheaddji lei dárogielat , de oahpaheimmet muhtun oasi dárogillii .
I ettertid har noen foreldre tenkt at deres barn hadde klart seg bedre i storsamfunnet om de hadde lært mer norsk som barn .	Maŋŋá leat muhtun váhnemat oaivvildan ahte sin mánát livčče birgen buorebut stuorraservodagas jos sii livčče oahppan eanet dárogiela mánnán .
Da kunne de kanskje også nyttegjøre seg tilbud i spesialskoler , som enda fantes den gangen .	Dalle livčče sii soaitán sáhttit ávkkástallat erenoamášskuvllaid fálaldaga , mat ain dalle gávdnojedje .
Da den nye samiske rettskrivingen ble innført i 1979 , forutså jeg at vi ville få problemer .	Go ođđa sámi riektačállin álggahuvvui 1979:s , mun einnostin ahte mii oažžut váttisvuođaid .
Men det gikk merkelig lett .	Muhto dat han imašlaš geahppasit lihkostuvai .
Det synes jeg tyder på at den nye rettskrivingen virkelig er enklere å lære enn den gamle .	Dán dulkon ahte ođđa riektačállima duođai lei álkit oahppat go ovddeš čállinvuogi .
Det fantes ikke lærebøker som passet for elevene på samisk , så læreren måtte skrive i boka til hver enkelt .	Eai gávdnon oahppogirjjit mat heivejedje ohppiide sámegillii , nu ahte oahpaheaddji fertii čállit girjji juohke oktii .
Det er for øvrig noe alle spesiallærere har erfaring med .	Dát han muđui lea juoga maid buot erenoamášoahpaheaddjit leat vásihan .
Jeg er ikke bare glad for det , for de egner seg jo ikke til all slags undervisning .	Mun in nu liiko dása , go dat han eai heive buotlágan oahpahusaide .
De har mellom annet vært brukt til samiskopplæring for norsktalende .	Dáid leat earret eará geavahan dárogielagiid sámegiela oahpahusas .
Det er de selvsagt ikke beregnet på , men det viser bare den store mangelen på samiske bøker .	Dasa dát eai leat jurddašuvvon , muhto dát vissásit muitala man ollu ain váilot sámegiela girjjit .
Alle fag , men på vår egen måte	Buot fágat , muhto min iežamet ládje
Noen av elevene lærte å regne litt .	Muhtun oahppit ohppe veaháš rehkenastit .
Idar lærte noen å bruke kalkulator .	Idar oahpahii muhtumiidda geavahit kalkuláhtora .
Det var lettere med matematikkbøker enn andre lærebøker , for det fantes regnebøker beregnet på spesialundervisning , uten tekst .	Lei geahppasat matematihkkagirjjiiguin go iežá oahppogirjjiiguin , go gávdnojedje rehkenastingirjjit mat ledje heivehuvvon erenoamášoahpahussii , teavstta haga .
Vi hadde mye konkret undervisningsmateriell og regnespill .	Mis ledje ollu konkrehtalaš oahpahusveahkkevárit ja rehkenastinspealut .
Hver gang jeg var i Oslo , trålte jeg butikkene for å se hva som fantes av hjelpemidler , og for å finne ut hva vi kunne bruke .	Juohke háve go ledjen Oslos , de golgen buot gávppiid mielde geahččame makkár veahkkeneavvut gávdnojedje , ja maid mii sáhtiimet geavahit .
Jeg kan aldri huske at jeg noen ganger tenkte på at det måtte spares .	Mun in sáhte muitit ahte ahte mun goassige smihtten ahte mii fertiimet seastit .
Vi begynte alltid dagen med salmesang og " Áhččemin " .	Mii álggaheimmet álo beaivvi sálbmalávlumiin ja " Áhččámet " rohkosiin .
Hver hadde sin tur til å bestemme salme .	Juohkehaš beasai vurrolaga válljet sálmma .
I kristendomsundervisningen brukte jeg bøker med bilder og fortalte .	Kristtalašvuođaoahpahusas mii geavaheimmet govvagirjjiid ja daid mielde muitalin .
En elev fikk låne en bok med seg hjem , men kom tilbake med beskjed om at det var en " ruska-girji " .	Muhtun oahppi luoikkahii girjji ruoktot , ja bođii ruovttoluotta dieđuin ahte girji lei " ruskagirji " .
Da jeg snakket med faren siden , viste han likevel forståelse for at barna kanskje husket bedre når de hadde sett bilder .	Go mun maŋŋá hupmen su áhčiin , de son liikká oinnii ávkki das ahte mánát soite muitit buorebut go govaid oidne .
Svømming og gymnastikk hadde vi sammen med andre barn .	Vuojadeapmi ja lášmmohallan lei mis ovttas iežá mánáiguin .
Elevene var sammen med dem som hørte til samme aldersgruppe .	Oahppit ledje ovttas singuin geat ledje seamma ahkásaččat .
En tid fikk vi ekstra oppvarmet vann i bassenget når de mest funksjonshemmede hadde svømming .	Muhtun áigge oaččuimet lieggaseabbo čázi vuojadanáldái dallego eanemus doaibmahehttejuvvon mánáin lei vuojadeapmi .
Da var det ikke andre barn der .	Dalle eai lean iežá mánát doppe .
Ellers hadde vi alle fag som andre skolebarn .	Muđui ledje mis buot fágat mat iežá skuvlamánáinge ledje .
Idar var et friluftsmenneske .	Idar lei meahccemannalas .
Han var mye ute med elevene og lærte dem om det de så og hørte i naturen .	Son lei olu olgun ohppiiguin ja oahpahii sidjiide dan maid oidne ja gulle meahcis .
Han viste dem palser ( tuer ) med is inni , så de kunne brukes til kjøleskap .	Son čájehii sidjiide balssaid main lei jiekŋa siskkobealde , ja nu sáhtii dáid geavahit galbmaskáben .
De lærte mye om fugler .	Sii ohppe ollu lottiid birra .
Hver elev hadde sin fugl , som den ene var spesialist på .	Juohke oahppis lei iežas loddi , ja son lei spesialista das .
Det var så få elever at de fikk plass i en bil .	Mis ledje nu unnán oahppit ahte sii čáhke seamma biilii .
Jeg husker de satte garn en dag og trakk garn den neste .	Mun muittán ahte sii oktii suhppo sáimma ja nuppi beaivve fas gesse .
Så kokte de fisk da de kom til skolen .	De vušše guoli go bohte skuvlii .
Idar hadde husstell han også .	Idar oahpahii ruovttudikšuma maiddái .
Vi lagde oppskriftsbøker med tegninger i , uten tekst .	Mii ráhkadeimmet málesgovvagirjji , teavstta haga .
De samme rettene laget vi mange ganger .	Seamma mállásiid mii ráhkadeimmet máŋgii .
En viktig del av opplæringen var å gå og handle , etter tur .	Okta deaŧalaš oassi oahpahusas lei fitnat gávppašeamen , vurrolagaid .
Vi prøvde å tenke ut hva elevene ville få bruk for etter skolegang .	Mii geahččaleimmet smiehttat maid oahppit dárbbašedje maŋŋá skuvlla .
Kameraet ble brukt for å lage minnebok , og for å finne ut om det var noen som plagde våre elever .	Govvenapparáhta mii geavaheimmet ráhkadit muitogirjji , ja gávnnahan dihte ahte lei go oktage gii givssidii min ohppiid .
Bildene ble også brukt for å lage " gjenkjennelsesbok " med bilder av ting i nærmiljøet for de svakeste elevene .	Govaid maiddái geavaheimmet ráhkadit " dovdángirjji " návccaheamos ohppiide ja mas ledje govat áđain mat mis ledje lagasbirrasis .
Formingsoppgavene måtte gjøres enkle .	Duddjonbargguid fertiimet dahkat hui álkin .
Men det gikk bra , for vi hadde så rikelig og variert materiell .	Muhto bureshan manai , go mis ledje valjis ja máŋggalágan ávdnasat .
Noen av produktene ble virkelige kunstverk .	Muhtun duojit ledje duođai dáidagat .
Mye vi ikke visste	Ollu maid mii eat diehtán
Det vanskeligste var å undervise de multihandikappede barna .	Váddáseamos lei oahpahit máŋggasivavuloš mánáid .
Jeg viste rett og slett ikke hva jeg skulle gjøre med dem .	Mun duođai in diehtán maid mun singuin galgen bargat .
På Eik lærerskole , der jeg tok 1. avdeling , lærte vi slett ikke noe om det .	Eik oahpaheaiskuvllas , gos mun 1. ossodaga čađahin , mii eat oahppan maidige dan birra .
Så var det å lese det jeg kunne komme over av litteratur og spørre dem som skulle være fagfolk .	De fertejin lohkat buot girjjálašvuođa maid gávdnen ja jearahit sis geat galge leat fágaolbmot .
Nå har man kommet mye lenger i forståelsen av disse barna og vet mer hva man kan gjøre for dem .	Dál leat joavdan ollu guhkkelii dáid mánáid ipmirdeames , ja mii diehtit eambbo dan birra ahte mo sin veahkehit .
Disse elevene har jeg noen ganger vond samvittighet for .	Dáid ohppiid ektui lea mus muhtumin heajos oamedovdu .
Jeg tenker : At jeg ikke visste det den gangen !	Mun smiehtan : Ahte go in galgan dán diehtit dalle !
Jeg ville helt sikkert ha prøvd å lære dem å bruke tegn .	Mun livččen vissásit geahččalan sidjiide oahpahit mearkageavaheami .
Da jeg begynte med det , var de allerede voksne og ble gitt så få timer til undervisning at det var håpløst å komme noen vei .	Dallego mun álgen singuin , de ledje sii juo rávesolbmot ja sidjiide juolludedje nu unnán oahpahusdiimmuid ahte lei veadjemeahttun ovdánit .
Det vi gjorde var å lære dem å bevege seg , spise , kle av og på seg og andre daglige gjøremål .	Dan maid mii oahpaheimmet , lei lihkadit , boradit , nuoladit ja gárvodit ja iežá beaivválaš daguid .
Vi hadde mye musikk .	Mis lei ollu musihkka .
Da var alle sammen .	Dalle ledje buohkat ovttas .
Mange av elevene i spesialklassene var veldig musikalske .	Máŋga oahppi erenoamášluohkás ledje hirbmat nuohttái .
Jeg er sikker på at de kunne mange flere salmemelodier og sangmelodier enn noen andre jevnaldrende .	Mun lean sihkar ahte sii máhtte ollu eanet sálbmanuohtaid ja lávlunmelodiijaid go iežá seammaahkásaččat .
I alt var det 14 barn som var innom spesialklassene den gangen de eksisterte .	Oktiibuot ledje 14 máná geat ledje erenoamášluohkás dallego dat gávdnui .
Et par av dem var der bare en kort stund .	Muhtumat ledje dušše doppe oanehis áiggi .
Noen fikk hele sin skolegang i grunnskolen der , og fortsatte tre år på videregående skole med tilrettelagt undervisning .	Muhtumat ožžo olles sin skuvlejumi vuođđoskuvllas , ja jotke golbma jagi joatkkaskuvllas heivehuvvon oahpahusain .
Noen gikk barneskolen i spesialklassen og ble " integrert " da de kom over i ungdomsskolen .	Muhtumat vázze mánáidskuvlla erenoamášluohkás ja " integrerejuvvojedje " go bohte nuoraidskuvlii .
Det virket som de fleste trivdes på skolen .	Orui ahte eatnašat lokte bures skuvllas .
Det var veldig lite skolefravær .	Sis lei unnán skuvlajávkan .
Som lærer må jeg si at det var min beste og morsomste tid i skolen .	Oahpaheaddjin ferten mun dadjat ahte dát lei mu buoremus ja somámus áigi skuvllas .
Det er ikke alle lærere som er så heldige å bli møtt med et stort smil hver morgen eller som får høre : " skolen er artig " hver dag .	Eai buot oahpaheaddjit leat nu lihkolaččat ahte juohke beaivve oahppit ovddaldit du stuorra mojiin dahje muitalit : " Skuvla lea somá . "
Jeg har også snakket med voksne elever som gir uttrykk for at skoletiden var en god tid .	Mun lean maiddái humadan rávis ohppiiguin geat muitalit ahte skuvlaáigi lei buorre áigodat .
De som hadde det vondt , var de som fungerte nærmest opp til vanlig nivå .	Sis geain lei váttis , ledje sii geat doibme measta dábálaš dásis .
For dem hadde det sikkert vært best å være i vanlig klasse .	Sidjiide livččii sihkkarit leamaš buoremus leat dábálaš klássas .
De var heller ikke så lenge i klassen .	Sii eai leange gal nu guhká klássas .
Man kan trygt si at forskjellen mellom de forskjellige elevene var større innenfor spesialklassene enn mellom de andre elevene i grunnskolen .	Sáhttá várra roahkka dadjat ahte erohus sierranas ohppiid gaskka lei stuorát erenoamášklássain go iežá ohppiid gaskka vuođđoskuvllas .
De som fungerte godt , var redde for å bli identifisert med de mest funksjonshemmede .	Sii geat doibme bures , balle ahte sin identifiserejit eanemusat doaibmahehttejumiiguin .
Vi gjorde noen forsøk med å la elever være med i vanlige klasser i noen av timene .	Mii geahččaleimmet diktit ohppiid leat dábálaš luohkáin muhtun diimmuin .
Det gikk ikke så veldig bra .	Dát ii gal lihkostuvvan nu bures .
Så vi var kanskje for mye for oss selv .	Danin várra leimmet ollu sierra .
Vi deltok i aktiviteter felles for hele skolen .	Mii oassádalaimet doaimmain mat ledje oktasaččat buohkaide skuvllas .
De fleste var ute i friminuttene samtidig med de andre barna , men ikke alle .	Eatnašat ledje olgun bottuin oktanaga iežá mánáiguin , muhto eai buohkat lean .
Når vi feiret noe , og det gjorde vi rett som det var , fikk elevene invitere en gjest hver .	Go mii ávvudeimmet juoidá , ja dan gal dagaimet oalle dávjá , de ožžo oahppit bovdet ovtta guossi guhtege .
De valgte sjelden barn , ikke en gang søsken .	Sii hárve bovdejedje mánáid , eai oappáid eaige vieljaidge .
De ba skolestyrer , skolesjef , prest og andre lærere , og de kom .	Sii bovdejedje skuvlajođiheaddji , skuvlahoavdda , báhpa ja iežá oahpaheddjiid , ja sii bohte .
Foreldrene var selvsagte gjester , så langt de hadde anledning til å møte .	Váhnemat ledje dieđusge guossin , nu dávjá go sáhtte boahtit .
Vi prøvde å holde god kontakt med foreldrene , og de flest viste lærerne stor tillit .	Mii geahččaleimmet doalahit buori oktavuođa váhnemiiguin , ja eatnašat čájehedje oahpaheddjiide stuorra luohttámuša .
Jeg var redd at de skulle tro at vi kunne utrette mer enn det vi var i stand til .	Mun ballen ahte sii galge jáhkkit ahte mii máhtiimet dahkat eanetgo maid mii sáhtiimet .
Vi hadde jevnlig kontakt med PP-tjenesten i kommunen .	Mis lei jámma oktavuohta gieldda PP-bálvalusain .
Vi hadde også kontakt med audiopedagog og andre fagfolk .	Mis lei maiddái oktavuohta audiopedagogain ja iežá fágaolbmuiguin .
Elever ble noen ganger sendt til kortere opphold på forskjellige spesialinstitusjoner .	Muhtumin sáddiimet ohppiid oanehat áigái sierranas erenoamášásahusaide .
Da ville de helst at en samisktalende lærer skulle være til stede hele tiden elevene var der , for ingen hadde den gangen kompetanse i samisk språk på disse institusjonene .	Dalle háliidedje sii áinnas ahte sámegielat oahpaheaddji galgá leat mielde oppa áigge go oahppi lei doppe , go ii ovttasge dien áigodagas lean sámegiela gelbbolašvuohta diein institušuvnnain .
Læreren måtte også noen ganger følge elever til lege eller tannlegebehandling utenfor Finnmark , dersom de pårørende ikke hadde anledning til det .	Oahpaheaddji fertii máŋgii maiddái čuovvut ohppiid doaktára lusa dahje bátnedoavtterdikšui Finnmárkku olggobealde , jos váhnemiin ii lean vejolašvuohta dan dahkat .
Blant de mange bøkene Inger har skrevet og illustrert er Muorje-girjjit ( Bær-bøkene ) : Jokŋa , Luomi , Sarrit og Jeret .	Girjjiid gaskas maid Inger lea čállán ja maidda son lea govaid sárgon leat Muorje-girjjit : Jokŋa , Luomi , Sarrit ja Jeret .
Fra spesialklasse til integrering	Erenoamášluohkás integreremii
På den tiden spesialklassen ble oppløst , var det veldig " fy " med spesialklasser .	Dan áigodagas go erenoamášklássa heaittihedje , de leierenoamášluohkká hirbmat " fihcce " .
Alle elever skulle integreres .	Buot oahppit galge integrerejuvvot .
Jeg tror også at alle som overhode har mulighet til å lære i en vanlig klasse , bør få tilbudet sitt der .	Mun jáhkán maiddái ahte buohkat geain oppanassiige lea vejolašvuohta oahppat dábálaš luohkás , berrejit oažžut doppe fálaldaga .
Det stiller veldig store krav til klasselæreren , og det forutsetter at læreren får nødvendig støtte og utdannelse .	Dát gáibida ollu klássaoahpaheaddjis , ja eaktuda ahte oahpaheaddji oažžu dárbbašlaš doarjaga ja oahpu .
Jeg har sett vellykket integrering og også det motsatte .	Mun lean oaidnán lihkostuvvan integrerema ja maiddái nuppi beali .
Noen elever har så spesielle behov at de ikke kan få det de trenger i et vanlig klasserom .	Muhtun ohppiin leat nu erenoamáš dárbbut ahte sii eai sáhte oažžut maid sii dárbbašit dábálaš klássalanjas .
Jeg har nå levd så lenge at jeg har sett elevene som voksne .	Mun lean dál eallán nu guhká ahte mun lean oaidnán ohppiid rávisolmmožin .
Jeg har fulgt med elevene i spesialklassene .	Mun lean čuvvon ohppiid erenoamášluohkáin .
Jeg kjenner dem som har vært " integrert " både før og etter at spesialklassen eksisterte .	Mun dovddan sin geat leat leamaš " integrerejuvvon " sihke ovdal ja maŋŋá go erenoamášluohkká gávdnui .
Hvor mye de deltar i det vanlige samfunnslivet , er mer avhengig av den enkeltes personlighet og hvordan omgivelsene legger forholdene til rette , enn hvor de har fått sin opplæring .	Man olu sii oassádallet servodagas , lea eanet juohke persovnnalašvuođa duohkin ja mo biras láhčá dilálašvuođaid , go dan duohken gos sii leat ožžon oahpahusa .
Elevene i den ene spesialklassen hadde både norsktalende og samisktalende lærere .	Nuppi erenoamášluohká ohppiin ledje sihke dárogielat ja sámegielat oahpaheaddjit .
Nå som voksne , snakker og forstår de både norsk og samisk , i hvert fall så de klarer seg godt i dagliglivet .	Dál rávisolmmožin , sii hupmet ja ipmirdit sihke dáro- ja sámegiela , ain juo nu ahte sii birgejit bures árgabeaivvis .
Det har i grunnen forundret meg hvor tospråklige de er på sitt nivå .	Mu hirpmahuhttá man guovttegielalaččat sii leat iežaset dásis .
De tre bøkene om Boahtte-áigge-bárdni ( framtidsgutten ) forteller om en gutt fra vår tid som havner på et skoleinternat for 50 år siden .	Golbma girjji Boahtte-áigge-bártni birra muitalit muhtin dálá áiggi bártni birra gii dáhpedorpmis šaddá vázzit skuvlla ja orrut internáhtas 50 jagi dás ovdal .
De er også oversatt til lulesamisk .	Girjjit leat maiddái jorgaluvvon julevsámegillii .
Nye utfordringer	Ođđa hástalusat
For å slutte der jeg begynte : Etter at spesialklassen var avviklet , fortsatte jeg å gjøre ting jeg ikke kunne .	Loahpahan gos mun álgen : Maŋŋá go erenoamášluohkká heaittihuvvui , de jotken mun bargat barggu maid mun in máhttán .
Jeg tok 2. avdeling , spesialpedagogisk linje med vekt på generelle lærevansker , på spesiallærerhøyskolen i 1992 .	Mun čađahin 2. ossodaga , erenoamášpedagogalaš linnjá mii deattuhii oahppanváttisvuođaid , erenoamášoahpaheaiallaskuvllas 1992:s .
Vi lærte mye om elever med multihandikap , men ikke noe om hørsels- eller synshemming .	Mii oahpaimet ollu máŋggasivavuloš ohppiid birra , muhto eat maidige gullan- ja oaidninváttuid birra .
Da fikk jeg nettopp noe med disse gruppene å gjøre , og nye ting å lære .	Dalle dieđusge šadden bargat dáiguin joavkkuiguin , ja ođđa beliid fertejin oahppat .
Jeg har måttet lære meg en del tegn-til-tale , og jeg har fått være med å lage læremidler for blinde elever .	Mun lean ferten oahppat muhtun meari mearka-hupmama ja mun lean beassan ráhkadit oahpponeavvuid čalmmehis ohppiide .
Også blinde elever trenger illustrasjoner i bøkene sine , og jeg har laget tegninger som så blir svellet opp slik at eleven kan føle konturene .	Maiddái čalmmehis oahppit dárbbašit govaid girjjiineaset ja mun sárgon govaid maid de bohtanahtte nu ahte sáhtii čuovvut ravddaid .
Det er en ekstra stor utfordring å lage tegninger som blinde kan oppfatte .	Lea hirbmat stuorra hástalus sárgut tevdnegiid maid čalmmeheamit sáhttet fihttet .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Seks millioner til kirkevalg	Guhtta milliuvnna girkoválggaide
Regjeringen foreslår å bevilge seks millioner kroner i 2010 til forberedelsene av kirkevalgene neste år .	Ráđđehus evttoha juolludit guhtta milliuvnna ruvnnu 2010:s boahtte jagáš girkoválggaid ráhkkanemiide .
Kirkevalgene i 2011 vil foregå samtidig med kommune- og fylkestingsvalget i september .	2011 girkoválggat čađahuvvojit čakčamánus , seammá áigge go gielda- ja fylkadiggeválggat .
Det er Kirkerådet som har ansvaret for å forberede valgene .	Bargagoahtit válgaávdnasiiguin ja mielbargiid oahpahemiin .
Bilateralt kultursamarbeid , inkludert land i Sør .	Miiehtámáilbmásaš kulturovttasbarggu ja servodatoktavuođa sekšuvdna
Samarbeid med norske og utenlandske kulturorganisasjoner og – institusjoner .	Ovttasbargu Norgga ja olgoriikka kulturorganisašuvnnaiguin ja - ásahusaiguin .
Kulturarrangementer knyttet til statsbesøk .	Kulturlágideamit stáhtagalledemiid oktavuođas .
Multilateralt kultursamarbeid , bl.a. innenfor Nordisk Ministerråd og Unesco .	Máŋggariikkagaskasaš kulturovttasbargu , earret eará Davviriikkaid Ministtarráđi ja UNESCO siskkobealde .
Avdelingsdirektør John Petter Opdahl	Ossodatdirektevra Arne Gjermundsen
Seksjon for humanitær- og strafferett ( S-HS )	Humanitára- ja ráŋggáštusriektesekšuvdna
Folkerettslige og forfatningsrettslige spørsmål , spesielt vedrørende Europarådet og de Forente Nasjoner , herunder Europarådets folkerettsgruppe ( CAHDI ) , FNs folkerettskommisjon ( ILC ) og Generalforsamlingens 6. komité .	Álbmotrievttálaš ja vuođđoláhkarievttálaš gažaldagat , erenoamážit dat mat gusket Eurohpáráđđái ja Ovttastuvvon Našuvnnaide , dás maiddái Eurohparáđi álbmotriektejovkui ( CAHDIi ) , ONa álbmotriektekommišuvdnii ( ILCii ) ja Váldočoahkkima 6. lávdegoddái .
Sanksjoner .	Ráŋggáštusat .
Rettslige spørsmål vedrørende bekjempelse av internasjonal terrorisme .	Rievttálaš gažaldagat mat gusket riikkaidgaskasaš terrorismma vuostálastindoarrumii .
Internasjonal staffeforfølgning , herunder Den internasjonale straffedomstol ( ICC . )	Riikkaidgaskasaš ráŋggáštusdoarrádallan , dás maiddái Riikkaidgaskasaš ráŋggáštusduopmostuollu ( ICC . )
, Jugoslavia-domstolen ( ICTY ) og Rwanda-domstolen ( ICTR ) .	, Jugoslávia-duopmostuollu ( ICTY ) ja Rwanda-duopmostuollu ( ICTR ) .
Folkeretten i væpnede konflikter .	Álbmotriekti riidduin main vearjjuid geavahit .
Rettslige spørsmål vedrørende den internasjonale beskyttelse av menneskerettighetene og humanitærretten .	Rievttálaš gažaldagat mat gusket olmmošvuoigatvuođaid ja humanitárarievtti riikkaidgaskasaš suodjaleapmái .
Rettslige spørsmål knyttet til eksportkontroll .	Eksportadárkkástussii guoski rievttálaš gažaldagat .
Urfolks rettsstilling .	Álgoálbmogiid riektedilli .
Utleveringsbegjæringer fra utlandet .	Átnumuš nuppi riikkas iežas háldui oažžut olbmo .
Avdelingsdirektør Martin Sørby	Ossodatdirektevra Martin Sørby
Seksjon for Sentral-Europa og EØS-finansieringsordningene	Gaska-Eurohpá ja EESa ruhtadanortnegiid sekšuvdna ( SEEF )
EØS-finansieringsordningene .	EESa ruhtadanortnegat .
Budsjett og resultatstyring , dialog med de 15 mottakerlandene , ansvar for sekretariat for ordningene i Brussel ( FMO ) og koordinering med departementene og andre aktører i Norge .	Bušeahtta ja boađusstivren , gulahallan 13 doarjaga vuostáiváldi riikkain , ovddasvástádus ortnegiid čállingottis Brusselis ( FMO ) ja oktiiordnen departemeanttaiguin ja eará oassálastiiguin Norggas .
Landansvar for Bulgaria , Estland , Latvia , Litauen , Polen , Romania , Slovakia , Slovenia , Tsjekkia og Ungarn .	Riikaovddasvástádus Estteeatnamis , Látvias , Lietuvas , Puolas , Čehkkias , Slováhkias , Ungáras ja Slovenias .
Avdelingsdirektør Steinar Hagen	Oddodatdirektevra Ingrid Schulerud
Nr. : 23/2012	Nr. : 23/2012
Selskaper i utlandet må rapportere om skatt	Olgoriikkas doaibmi fitnodagat fertejit almmuhit vearu
Norge vil innføre såkalt land-for-land-rapportering , som betyr at selskaper i utlandet må rapportere om utbetalinger til utenlandske myndigheter .	Norga áigu ásahit nu gohčoduvvon riikkas-riikii-raporterema , mii mielddisbuktá , ahte olgoriikkas doaibmi fitnodagat fertejit almmuhit , man ollu sii mákset olgoriikka eiseválddiide .
Ved overrekkelse av en underskriftskampanje om saken , møtte finansminister Sigbjørn Johnsen en hylende ” fanklubb ” .	Go ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsenii geigejuvvui vuolláičáluslistu ášši doarjjan , son beasai vásihit doarjjajoavkku , mii ovddidii ášši gilljasiin .
( Se video i bunnen av artikkelen .	( Geahča filmmaža artihkkala loahpas .
Artikkelen fortsetter under bildet . )	Artihkal joatkašuvvá gova vuolábealde . )
Last ned høyoppløst versjon ( Foto : Tor Martin Bærum ) / Finansdepartementet	Viečča buoret kvaliteahta veršuvnna ( Foto : Tor Martin Bærum ) / Finansdepartementet
Land-for-land rapportering ( LLR ) innebærer at nærmere angitte selskaper må rapportere om utbetalinger de gjør til myndighetene i de enkelte land hvor de driver sin virksomhet .	Land-for-land rapportering ) mielddisbuktá , ahte dihto fitnodagat fertejit almmuhit , man ollu sii mákset eiseválddiide dain riikkain , main sis leat doaimmat .
- Formålet er blant annet å synliggjøre betalingsstrømmer og gjøre myndighetene i de landene hvor foretakene opererer , ansvarlige for bruken av inntekter fra sine naturressurser , sier finansminister Johnsen .	- Ulbmil lea čalmmustahttit gosa ruhtarávdnji golgá ja dahkat oinnolažžan daid riikkaid eiseválddiid ovddasvástádusa , mat ožžot boađuid iežaset luondduvalljodagain , ruhtadanministtar Johnsen dadjala .
- Jeg er stolt av at Norge går foran for å bekjempe skatteunndragelser .	- Mun lean rámis das , ahte Norga geahččala ovddimuččaid searvvis hehttet vearrobeaitimiid .
Fattige land trenger skatteinntekter for å satse på helse og utdanning .	Geafes riikkat dárbbašit vearroboađuid , maiguin sii sáhttet áŋgiruššat dearvvašvuođa ja oahpu ovdii .
Derfor bør rapporteringen også vise forholdet mellom betalt skatt og uttak av naturressurser , sier utviklingsminister Heikki Holmås .	Danin raporteren berrege maid čájehit makkár gaskavuohta lea máksojuvvon vearu ja guovllus vižžojuvvon luondduvalljodagaid gaskkas , ovddidanministtar Heikki Holmås nannesta .
EU-kommisjonens forslag til LLR-regelverk ligger for tiden til behandling i Rådet og Europaparlamentet .	EO-kommišuvnna RRR-njuolggadusaid árvalus meannuduvvo dál Ráđis ja Europarlameanttas .
Norske myndigheter vil nå arbeide overfor EU for at det utvikles et så godt og robust LLR-regelverk som mulig i EU , og at regler om LLR settes i kraft i hele EØS-området så raskt som mulig .	Norgga eiseválddit áigot dál bargat EO oktavuođas dan ovdii , ahte EO:i ráhkadit nu buriid ja nana RRR-njuolggadusaid , go vejolaš , ja ahte RRR-njuolggadusat boađášedje fápmui olles EES-guovllus nu johtilit go vejolaš .
( Artikkelen fortsetter under bildet ) Last ned høyoppløst versjon ( Foto : Tor Martin Bærum ) / Finansdepartementet	( Artihkal joatkašuvvá gova vuolábealde ) Viečča buoret kvaliteahta veršuvnna ( Govva : Tor Martin Bærum / Ruhtadandepartemeanta )
I denne saken har finansminister Sigbjørn Johnsen møtt et spesielt engasjement .	Ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen lea vásihan dán ášši hárrái erenoamáš beroštumi .
Changemaker og Kirkens Nødhjelp er opptatt av at det skal innføres bestemmelser om land-for-land rapportering , og overrakte i denne forbindelse over 38 500 underskrifter til finansministeren til støtte for slike rapporteringskrav .	Changemaker ja Girku heahteveahkki ( Kirkens Nødhjelp ) áŋgiruššet goabbáge dan beales , ahte ásahuvvojit riikkas-riikii-raporterema njuolggadusat , ja geigejedje dan olis ruhtadanministarii 38 500 vuolláičállosa , maiguin dorjo dakkár raporterengáibádusaid .
De har også opprettet det de kaller en ” fanklubb ” for ministeren , med eget nettsted , videoer , sanger , plakater og bannere .	Ášši doarjut leat maid ásahan sierra doarjjajoavkku , mas lea iežas neahttabáiki , filmmat , lávlagat , plakáhtat ja diehtogalbbat , maid ministtar beasai oaidnit .
Da ” fanklubben ” under overrekkelsen ble kjent med regjeringens standpunkt , ble det jubelrop , hyl og allsang .	Go doarjjajoavku vuolláičállosiid geigema oktavuođas gulai man oaivilis ráđđehus lea ášši hárrái , de gal olbmot ávvudišgohte gilljasiiguin ja ovttas lávlumiin .
Finansministeren takket for engasjementet de har vist .	Ruhtadanministtar giitalii sin áŋgiruššama ášši ovdii .
Your browser does not support iframes .	Your browser does not support iframes .
Tale / artikkel , 05.02.2008	Sárdni / artihkal , 11.02.2008
Av : Tidligere statssekretær i AID Raimo Valle	Ovddeš stáhtačálli Raimo Valle
Selvbestemmelse og samene	Iešmearrideapmi ja sámit
Åpningsinnlegg på konferansen » Sami Self-Determination " , Alta 4. februar 2008	» Sámi Self-Determination ” - konferánssa álgosáhkavuorru : Eaŋgalasgiella vuođđogiellan
Engelsk originalspråk Møteleder , Herr spesial-rapportør Sametingspresident , Kjære deltakere ,	Gudnejahttojuvvon čoahkkinjođiheaddji , Árvvusadnojuvvon sierraraporterejeaddji , Sámediggepresideanta , Buorit oassálastit ,
Aller først vil jeg gjerne takke de som har tilrettelagt denne konferansen :	Álggus háliidan mielastan giitit sin geat leat ráhkkanahttán dán konferánssa :
- Gáldu – Kompetansesenter for urfolksrettigheter - Samisk høgskole og - Nordisk samisk institutt	Gáldu – Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáža Sámi allaskuvlla ja
Begrepet og debatten er ikke godt kjent i Norge , og jeg ønsker å rose Gáldu og de andre arrangørene for å tilrettelegge denne arena for å bringe debatten videre , og å informere den norske offentligheten om temaet .	Doaba ja dan digaštallan ii leat nu oahpis Norggas , ja háliidan rámiidit Gáldu ja earáid geat leat lágidan dán arena ovddidan dihtii digaštallama ja čuvgen dihtii Norgga almmolašvuođa fáttá birra .
Jeg forventer at vi alle vil lære mye om hva selvbestemmelse kan bety fra et samisk perspektiv .	Vuorddán ahte mii buohkat oahppat ollu das maid iešmearrideapmi sáhttá mearkkašit , sámi oaidninsajis .
Jeg har ikke til hensikt å dekke denne kompliserte debatten i detalj , men heller gjøre noen få observasjoner , sett fra en den norske regjeringens synsvinkel .	Mun in áiggo gokčat oppa dán váttes digaštallama biegálaččat , muhto baicce váldit ovdan muhtun dárkomiid , Norgga ráđđehusa geahččansaji ektui .
For det første : Det er ikke alltid nyttig å snakke om retten til selvbestemmelse , som om den fantes med bare ett bestemt meningsinnhold .	Vuosttažettiin : Ii leat álot ávkkálaš hállat iešmearridanvuoigatvuođa birra , dego das livččii dušše okta dihto mearkkašupmi .
Det rettslige innholdet i begrepet har klart forandret seg over tid , og mellom ulike folkerettslige tekster .	Doahpaga rievttálaš sisdoallu lea čielgasit rievdan guhkit áiggi mielde , ja iešguđetlágan álbmotrievttálaš teavsttain .
Det rettslige innholdet , og anvendelsen , vil også variere avhengig av den faktiske situasjonen på bakken .	Dan rievttálaš sisdoallu , ja geavaheapmi , rievdada duohta dili ektui .
Dette var tilfellet , til og med der hvor grensene hadde blitt trukket på en tilfeldig måte av kolonimaktene , slik at de skilte grupper med en felles historie , felles språk og kultur , og slik at andre grupper ble boende innenfor ett territorium .	Nu lei dilli vel doppe ge gos koloniijariikkat ledje mearridan rájáid sahtedohko , nu ahte dat biđgejedje ja háddjejedje olmmoščearddaid main lei oktasaš historjá , giella ja kultuvra , ja nu ahte eará joavkkut gárte ássat territorias .
Et viktig folkerettslig dokument der denne tilnærmingen finnes , er FN-erklæringen om avkolonialisering , Resolusjon 1514 .	Dehálaš álbmotrievttálaš dokumeanta mas dákkár lahkaneapmi lea , lea ON-julggaštus koloniijaid heaittiheami birra , resolušuvdna 1514 .
Dessuten , selv om avkolonialiseringen for det meste skjedde på 1960-tallet og tidlig op 1970-tallet , så sliter vi fortsatt med tilsvarende situasjoner , for eksempel i sakene som gjelder Øst-Timor og Vest-Sahara .	Dan lassin , vaikko vel eanaš koloniijaid heaittihedje ge 1960-logus ja 1970-logu álgogeahčen , de váivvidit ain sullasaš dilálašvuođat , ovdamearkka dihtii áššiin mat gusket Nuorta-Timorii ja Oarje-Sahárai .
Møteleder , Når vi diskuterer selvbestemmelse for urfolk nå i 2008 , har begrepet fått en helt annerledes meningsinnhold .	Gudnejahttojuvvon čoahkkinjođiheaddji , Go mii digaštallat álgoálbmogiid iešmearrideami dál jagi 2008 , de lea doahpagii šaddan áibbas eará mearkkašupmi .
Spørsmål som gjelder dannelsen av stater blir sett på som lite relevant , og hva som konstituerer et folk blir ikke definert av territorielle grenser , men heller av felles historie , språk , kultur og institusjoner .	Gažaldagat mat gusket stáhtaid ásaheapmái , eai adnojuvvo nu áššáigullevažžan , ja álbmoga eai meroštala dakkár dovdomearkkat go territoriála ráját , muhto baicce oktasaš historjá , giella , kultuvra ja ásahusat .
En svært viktig kilde for å bestemme det rettslige innholdet i retten til selvbestemmelse for urfolk er FN-erklæringen om urfolks rettigheter , som endelig ble vedtatt av FNs generalforsamling 13. september 2007 .	Go olmmoš áigu mearridit álgoálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa rievttálaš sisdoalu , de lea hui dehálaš gáldu ON-julggaštus álgoálbmotvuoigatvuođaid birra , maid ONa váldočoahkkin mearridii loahpalaččat čakčamánu 13. beaivvi 2007 .
Den norske regjeringen uttrykte glede over vedtakelsen av erklæringen , som et viktig skritt framover for beskyttelsen av urfolks rettigheter , over hele verden .	Norgga ráđđehus dovddahii ahte lea ilus go julggaštus lei mearriduvvon , dehálaš lávkin ovddosguvlui álgoálbmotvuoigatvuođaid suodjaleamis miehtá máilmmi .
Erklæringen setter en standard å strekke seg etter , som skal forsøkes oppnådd i en partnerskapsånd , og med gjensidig respekt .	Julggaštus bidjá juvssahanstandárdda , maid galggašedje geahččalit ollašuhttit searvevuođavuoiŋŋain , ja beliid gaskasaš árvvusatnimiin .
Erklæringen gjør det klart at selvbestemmelse innbefatter retten for urfolk til fritt å arbeide for sin egen økonomiske sosiale og kulturelle utvikling .	Julggaštus dadjá čielgasit ahte iešmearrideapmi sisttisdoallá álgoálbmogiid vuoigatvuođa beassat ovddidit iežaset ekonomalaš ja kultuvrralaš diliid .
Videre har urfolk , når de utøver sin rett til selvbestemmelse , en rett til autonomi eller selvstyre i saker som angår deres interne og lokale anliggender , og rett til et system for finansiering av sine selvstyrefunksjoner .	Dasto lea álgoálbmogiin , geavahettiin iešmearridanvuoigatvuođaset , vuoigatvuohta autonomiijii dahje iešstivrejupmái dakkár áššiin mat gusket sin siskkáldas ja báikkálaš dilálašvuođaide , ja vuoigatvuohta oažžut ásahuvvot vuogádaga mainna sáhttet ruhtadit iešstivrendoaimmaideaset .
I Norge vil en rekke politiske saksområder ha stor betydning , både for samene og for andre grupper og interesser .	Norggas leat ollu politihkalaš áššesuorggit hui dehálaččat sihke sámiide ja álbmoga eará joavkkuide ja beroštumiide .
I praksis blir denne retten utøvd gjennom Sametinget , som et folkevalgt organ med beslutningsmyndighet og konsultasjonsmyndighet , innenfor rammen av den lovgivningen som kommer til anvendelse .	Geavadis geavaha Sámediggi dán vuoigatvuođa álbmot válljen orgánan mas lea mearridanváldi ja konsultašuvdnaváldi daid lágaid rájáid siskkobealde mat bohtet geavahussii .
Tanken om at samene i Norge har en rett til å fatte sine egne avgjørelser om sin egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling er ikke ny .	Dat jurdda ahte Norgga sámiin lea vuoigatvuohta dahkat iežaset mearrádusaid mat gusket sin ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneapmái , ii leat ođas .
Da sameloven ble vedtatt i 1987 , bli det i komitéinnstillingen vist til samenes rett til å styre sine egne anliggender .	Go sámeláhka mearriduvvui jagi 1987 , čujuhuvvui lávdegoddeárvalusas sámiid vuoigatvuhtii stivret iežaset áššiid .
Konsultasjoner med de berørte folk er ett av tiltakene som deklarasjoner setter opp .	Áššáiguoski álbmogiid gaskasaš konsultašuvnnat leat okta dain doaibmabijuin maidda julggaštusat čujuhit .
I Norge er denne forpliktelsen implementert gjennom prosedyrene for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget , i tråd med artikkel 6 i ILO-konvensjon nr. 169 .	Norggas lea dát geatnegasvuohta čađahuvvon stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnavugiid bokte , ILO-konvenšuvnna nr. 169 artihkkala 6 mielde .
Man kom fram til enighet om disse prosedyrene i 2005 .	Dáid konsultašuvdnavugiid birra sohpe jagi 2005 .
Når det gjelder saker og oppgaver som bare er relevante for samene , er selvbestemmelse ofte utøvd ved at beslutningsmyndighet er lagt til Sametinget alene .	Daid áššiid ja bargamušaid hárrái mat gusket dušše sámiide , čađahuvvo iešmearrideapmi dávjá dan láhkai ahte dušše Sámedikkis lea mearridanváldi .
Tiltak som gjelder samisk språk og Samisk utviklingsfond er to relevante eksempler .	Doaibmabijut mat gusket sámegillii ja Sámi ovddidanfondii , leat dan ovdamearkkat .
Det er viktig for den norske regjeringen av at begrepet selvbestemmelse blir tolket på en slik måte at det er gyldig og fruktbart , også internasjonalt .	Gudnejahttojuvvon čoahkkinjođiheaddji , Norgga ráđđehussii lea dehálaš ahte iešmearrideapmi-doaba dulkojuvvo nu ahte dat gusto ja lea ávkin riikkaidgaskasaččat ge .
En hovedproblemstilling er : Hvilken type presedens skapes ?	Okta váldočuolbmačilgehus lea : Makkár presedeansa das vuolgá ?
Mange stater er høyst klar over den politiske og retoriske kraften selvbestemmelsesbegrepet hadde under avkolonialiseringen , og ønsker ikke å støtte et begrep som kan ha potensial for å legitimere løsrivelsesbevegelser og etnisk baserte konflikter .	Ollu stáhtat dihtet viehka bures makkár politihkalaš ja retoralaš vuoibmi iešmearridandoahpagis lei dallego koloniijaid heaittihedje , eai ge háliit doarjut doahpaga mii sáhttá dahkat lobálažžan friddjenlihkadusaid ja čearddalašvuođas bohciidan riidduid .
Dette er dessverre et reelt problem , ulike steder omkring i verden .	Dađibahábut dat lea duohta váttisvuohta máŋgga sajis máilmmis .
Den norske regjeringen og Stortinget har gjort det klart flere ganger , at selvbestemmelse for samene må gjennomføres innenfor rammen av en eksisterende , demokratisk stat .	Norgga ráđđehus ja Stuorradiggi leat cealkán , máŋgii , ahte sámiid iešmearrideapmi ferte čađahuvvot dálá demokráhtalaš stáhta rámmaid siskkobealde .
Mange i denne salen kan muligens tenke at slike klargjøringer er unødvendige .	Olus dán lanjas dáidet jurddašit ahte dákkár čielga cealkimat leat dárbbašmeahttumat .
Selv om det har vært debatt om det presise meningsinnholdet i begrepet selvbestemmelse , har vi likevel en svært konstruktiv dialog mellom Sametinget og den norske regjeringen om praktiske tiltak for å gjennomføre samisk beslutningsmyndighet og medbestemmelsesmyndighet i relevant lovgivning .	Vaikko vel leat ge digaštallan iešmearridandoahpaga aiddolaš sisdoalu , de lea hui konstruktiiva gulahallan gaskal Sámedikki ja Norgga ráđđehusa das makkár geavatlaš doaibmabijuid bokte sáhtášii čađahit sámi iešmearridanválddi ja mielváikkuhanválddi áššáigullevaš lágain .
En del tiltak er gjennomført , andre er under vurdering , eller i konsultasjonsfasen .	Muhtun doaibmabijut leat jo čađahuvvon , muhtumat leat árvvoštallojuvvomin dahje leat kosultašuvdnamuttus .
Disse tiltakene innbefatter :	Dáidda doaibmabijuide gullet :
finnmarksloven	Finnmárkkuláhka
konsultasjonsprosedyrene	konsultašuvdnameanut
nye bestemmelser i plan- og bygningsloven	plána- ja huksenlága ođđa mearrádusat
bestemmelser om samiske interesser i den nye mineralloven	ođđa minerálalága mearrádusat sámi beroštusaid birra
lovgivning som vil bli foreslått av Smith-utvalget om to uker , om rettigheter til saltvannsfiske , og	lágat maid Smith-lávdegoddi evttoha guovtti vahku geahčen , vuoigatvuođaid birra mearraguolásteapmái , ja
I denne plattformen har de tre regjeringspartiene gjort det klart at ” Sametinget må ha reell innflytelse på områder som er viktig for det samiske samfunn ” .	Dán politihkalaš vuođus leat golbma ráđđehusbellodaga dadjan čielgasit ahte ” Sámedikkis ferte leat duohta váikkuhus dakkár surggiin mat leat dehálaččat sámi servodahkii ” .
Landbruk , reindrift , fiskeri og ressursforvaltning er pekt på som sektorer der samisk innflytelse er nødvendig .	Eanadoallu , boazodoallu , guolástus ja resursahálddašeapmi leat namahuvvon dakkár suorgin main sámit dárbbašit dadjamuša .
De tradisjonelle samiske områdene er delt av nasjonalstatenes grenser , og samene bor i fire ulike stater : Finland , Russland , Sverige og Norge .	Gudnejahttojuvvon čoahkkinjođiheaddji , Sámi árbevirolaš guovllu juhket nationálastáhtaid ráját , ja sámit ásset njealji stáhtas : Suomas , Ruoššas , Ruoŧas ja Norggas .
Et viktig redskap for å nå dette målet , er det pågående arbeide med å utarbeide en nordisk samekonvensjon .	Dehálaš gaskaoapmi dán ulbmila juksamis lea dálá joatkašuvvi bargu davviriikkalaš sámekonvenšuvnna ráhkademiin .
Et utkast til Nordisk samekonvensjon ble lagt fram i 2005 .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna evttohus almmuhuvvui jagi 2005 .
Utkastet ble utformet av en uavhengig gruppe av eksperter på rettslige spørsmål , og mange av dem er til stede her i dag .	Dan evttohusa ráhkadedje sorjjasmeahttun joavku , mas ledje láhkagažaldagaid áššedovdit , ja máŋggas sis leat dás dál .
Alle de tre sametingene har uttrykt støtte til de foreliggende utkastet , mens det fortsatt er under vurdering hos finske , svenske og norske statsmyndigheter .	Buot golbma sámedikki leat dorjon evttohusa , ja Suoma , Ruoŧa ja Norgga stáhtaeiseválddit leat ain evttohusa árvvoštallamin .
Formelle forhandlinger om en Nordisk samekonvensjon vil forhåpentligvis starte opp snart , med representanter fra de tre sametingene og de tre regjeringene ved bordet .	Doaivumis álggahuvvojit formála šiehtadallamat Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna birra fargga , main golmma sámedikki ja golmma ráđđehusa ovddasteaddjit galget leat šiehtadallanbeavddi birra .
Retten til selvbestemmelse for det samiske folket er et viktig prinsipp i konvensjonsutkastet , og flere av artiklene i utkastet er konkrete eksempler på hvordan prinsippet kan anvendes til samenes beste .	Sámi álbmoga iešmearridanvuoigatvuohta lea dehálaš vuođđojurdda konvenšuvdnaevttohusas , ja máŋga árvaluvvon artihkkala leat konkrehtalaš ovdamearkkat dasa mo vuođđojurdaga lea vejolaš geavahit sámiide buoremussan .
Denne konferansen vil meisle ut hva retten til selvbestemmelse kan bety i praksis , når den gjennomføres på ulike sektorer av det samiske samfunnet .	Dát konferánsa fearrá dan maid iešmearridanvuoigatvuohta sáhttá mearkkašit geavadis go dat čađahuvvo sámi servodaga sierranas surggiin .
Jeg ser fram til å lytte til hva ekspertene har å si om alle disse viktige temaene , og til de tilknyttede debattene .	Miellagiddevaš šaddá gullat maid áššedovdit dadjet buot dáid dehálaš fáttáid birra , ja daidda čatnaseaddji digaštallamiin .
Jeg vil ønske dere alle lykke til med konferansen .	Sávan didjiide buohkaide lihku konferánssain .
Takk !	Giitu !
Senter for statlig økonomistyring	Stáhta ekonomiijastivrenguovddáš
Senter for statlig økonomistyring ( SSØ ) ble etablert 1. januar 2004 .	Stáhta ekonomiijastivrenguovddáš ( SSØ ) ásahuvvui 1. beaivvi ođđajagimánus 2004 .
SSØ er et ekspertorgan for økonomistyring i staten .	SSØ lea ekonomiijastivrema ekspeartaorgána stáhtas .
Hovedfunksjonene er knyttet til forvaltning av økonomiregelverket i staten , konsernsystemene for statsregnskapet og statens konsernkontoordning , samt å levere økonomitjenester til statlige forvaltningsvirksomheter .	Váldodoaibma lea čadnon stáhta ekonomiija njuolggadusaid hálddašeapmái , stáhtarehketdoalu konsernasystemaide ja stáhta konsernakontoortnegii , ja dasa ahte fuolahit ekonomiijabálvalusaid stáhta hálddašandoaimmaide .
SSØ skal bidra til effektiv ressursbruk i staten ved å tilrettelegge for god økonomistyring og ved å levere økonomitjenester .	SSØ galgá oččodit stáhtii beaktilis resursageavaheami . Dan galgá dahkat dakko bokte ahte láhčit buori ekonomiijastivrema ja fuolahit ekonomiijabálvalusaid .
Hovedmål for SSØ :	SSØ váldoulbmilat :
SSØ skal levere hensiktsmessige og effektive økonomitjenester og styringsinformasjon til statlige virksomheter	SSØ galgá fuolahit ávkkálaš ja beaktilis ekonomiijabálvalusaid ja stivrendieđuid stáhta doaimmaide
SSØ skal forvalte det statlige økonomiregelverket og ivareta operative funksjoner knyttet til statsregnskapet og statlig betalingsformidling	SSØ galgá hálddašit stáhta ekonomiijanjuolggadusaid ja áimmahuššat operatiiva doaimmaid mat gusket stáhtarehketdollui ja stáhta máksingaskkusteapmái
SSØ skal utvikle og overføre kompetanse innenfor økonomistyring og samfunnsøkonomisk analyse , tilpasset statlige virksomheters behov	SSØ galgá ovddidit ja sirdit gelbbolašvuođa mii guoská ekonomiijastivremii ja servodatekonomalaš analysaide , mii heive stáhta doaimmaid dárbbuide
SSØ skal bidra til utnyttelse av synergier og stordriftsfordeler med utgangspunkt i statens samlede behov for effektiv ressursbruk SSØ er organisert med en sentral enhet i Oslo og seks regionkontorer i hhv. Tromsø , Trondheim , Stavanger , Kristiansand , Drammen og Hamar .	SSØ galgá váikkuhit dasa ahte mieldeváikkuheapmi geavahuvvo ávkin ja ahte stuorajođihandoaimma ovdamuniid bohtet ávkin stáhta ollislaš beaktilis resursageavaheami oktavuođas SSØ lea organiserejuvvon nu ahte guovddáš ossodat lea Oslos ja de leat guhtta guovllukántuvrra ; Tromssas , Troandimis , Stavangeris , Kristiansanddas , Drammenis ja Hamaris .
Underlagt regionkontoret i Tromsø er det også et kontor i Vadsø .	Tromssa guovllukántuvrra vuollái gullá maid kantuvra mii lea Čáhcesullos .
SSØ hadde pr 1. januar 2006 en bemanning tilsvarende 274,4 årsverk .	SSØ : s lei 1. beaivvi ođđajagimánus 2006 bargoveahka mii dahká 274,4 jahkedoaimma .
Dette er fordelt med 66,6 årsverk i sentralenheten og 207,8 årsverk på regionkontorene .	Das leat 66,6 jahkedoaimma guovddáš ossodagas ja 207,8 jahkedoaimma guovllukántuvrrain .
Høyere utdanning i Finnmark ____________________________ 12	3 Alit oahppu Finnmárkkus __________________________________ 12
4 Forskning i Finnmark __________________________________ 24	4 Finnmárkku dutkan _______________________________________ 25
Oppfølging __________________________________________ 36	Čuovvoleapmi _______________________________________ 37
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Sigrunn Rønbeck :	Sigrunn Rønbeck :
Tilbakeblikk fra Karasjok Arbeiderpartis virke 1934-83	Kárášjoga Bargiidbellodaga doaimma 1934-83 ruovttoluottageahčastat
Sigrunn Rønbeck , Tromsø 2002 ( Foto : Svein Lund )	Sigrunn Rønbeck , Romsa 2002 ( Foto : Svein Lund )
Sigrunn Myreng blei født i 1910 i Finnkongkeila , et fiskevær ytterst i Tanafjorden som nå er avfolka .	Sigrunn Myren riegádii 1910:s Sieidevuonas , vearas Deatnuvuona olggumusas mii dál lea ávdimin báhcán .
I 1934 gifta hun seg med Hans Rønbeck , som var født i Hammerfest 1912 .	1934:s son náitalii Hans Rønbeckain , gii lei riegádan Hámmarfeasttas 1912:s .
De flytta til Karasjok , der de bygde opp et småbruk gjennom nyrydning .	Soai fárriiga Kárášjohkii , gosa álggaheigga smávvadállodoalu njáskkahaga bokte .
Seinere fikk Hans Rønbeck forskjellige kommunale stillinger i Karasjok kommune , og også politiske verv i kommunen .	Maŋŋá oaččui Hans Rønbeck máŋga virggi Kárášjoga gielddas , ja maiddái politihkalaš ámmáhiid gielddas .
Ekteparet Rønbeck var aktive i Arbeiderpartiet , og Hans Rønbeck var formann i lokallaget fra 1934 .	Náittospárra Rønbeck leigga aktiivvalaččat mielde Bargiidbellodagas , ja Hans Rønbeck lei báikkálaš searvvi ovdaolmmoš 1934 ’ rájes .
Hans og Sigrunn Rønbeck flytta til Tromsø i 1983 .	Hans ja Sigrunn Rønbeck fárriiga Romsii 1983:s .
Hans døde i 1994 , men Sigrunn bor fortsatt i Tromsø , og hun har til det siste vært aktiv med å skrive avisinnlegg .	Hans jámii 1994:s , muhto Sigrunn orru ain Romssas ja son lea dássážii leamaš viššalis aviisalohkkiidbihtáid čálli .
Vi har fått lov å gjengi et foredrag som hun holdt for Karasjok bygdelag i Oslo i 1996 .	Mii leat ožžon lobi bájuhit ságastallama maid son doalai Kárášjoga gilisearvvis Oslos 1996:s .
Vi takker også Sigrunn Rønbeck for at vi har fått kopiere og bruke noen dokumenter fra hennes rikholdige arkiv .	Mii giitit maiddái Sigrunn Rønbecka go oaččuimet máŋget ja geavahit muhtun dokumeanttaid su stuorra vuorkkás .
Kjære venner !	Ráhkis ustibat !
Da jeg første gang fikk høre om Karasjok bygdelag av vår datter Ingbjørg og våre nå avdøde venner , Ingrid og Georg Næss , ble jeg like glad og begeistret som dem , og min glede er enda større nå , etter at jeg har møtt dere .	Go mun vuosttaš geardde gullen Kárášjoga gilisearvvi birra munno nieiddas Ingbjørgas ja munno dál jápmán ustibiin , Ingrid ja Georg Næssas , de mun ilosmin ja jierásmin sin láhkai , ja mu illu lea ain stuorát dál , go dinguin lean deaivvadan .
Jeg føler virkelig at jeg er kommet blant venner , for mange av dere er barn av våre beste venner .	Mun dovddan ahte mun duođai lean ustibiid luhtte , go máŋggas dis lehpet munno buoremus ustibiid mánát .
Det var ikke studielån å få for de ungdommene som ville ha utdannelse .	Nugo dii diehtibehtet , de lei garra 20-30-loguin stuorra bargguhisvuohta olles riikkas .
Heller ikke arbeid å få for en stor del av landets ungdom .	Ii gávdnon dalle lohkanloatna nuoraide geat háliidedje oahpu váldit .
Det har dere selv også fått føle på kroppen .	Iige lean bargu fidnemis ollu nuoraide riikkas .
Her må jeg få komme med noen ord om vår tilknytning til Karasjok .	Dás mun ferten beassat muitalit munno Kárášjoga oktavuođa birra .
Vinteren 1933-34 var Hans i Oslo og gjorde seg ferdig med 6 måneders handelsskole .	Dálvet 1933-34 lei Hánsa Oslos ja gergehii 6-mánnosaš gávpeskuvlla .
Da vi som nygifte , høsten -34 , flyttet til Karasjok , hadde Hans ryddet og dyrket 15 mål jord , hugget og kjørt fram tømmer til fjøs og støpt gjødselkjeller , mens erfarne tømrere hadde satt opp fjøs til 4 kyr , og stall til 1 hest , mens for til ku og hest var innhøstet .	Go moai easkkanáitalan párran , čakčat 1934 , fárriime Kárášjohkii , de lei Hánsa bargan ja gilván 15 mihtu eatnama , čuohppan ja buktán hirssaid náveha huksemii ja lei muvren muhkkekeallára , ja hárjánan snihkkárat ledje cehkkon náveha njealji gussii , ja stálja ovtta hestii , ja suoinnit gussii ja hestii ledje láddjejuvvon .
Vi bodde i Hans ' s foreldres sommerhytte over vinteren , til han hadde hugget og kjørt fram tømmeret til huset som blei sagd og tømret opp om sommeren .	Moai oruime Hánssa váhnemiid geassestobus dálvvi badjel , dassái go son lei čuollan ja vuojihan hirssaid stobu várás . Dáid lei sahán ja ceahkuhan geasset .
Slik fikk vi vår første tilknytning til våre naboer av Karasjokbefolkningen .	Dán láhkai moai álggus oaččuime oktavuođa siidaguimmiiguin Kárášjogas .
Veien fra Lakselv var sommeren 1934 kommet fram til Karasjok , og vi møtte en fager og idyllisk bygd i strålende høstsol .	Geaidnu Leavnnjas lei 1934 ’ geasi ollen Kárášjoga rádjái , ja moai olliime čáppa ja fiinna gillái fierttus čakčabeaivvadahkan .
Vi var unge og friske , 22 og 24 år gamle , og vi gledet oss til å ta fatt med godt mot og sterke never .	Moai leimme nuorat ja dearvasat , 22 ja 24 jagi boarrásat , ja moai illudeimme buriin mielain ja nana gieđaiguin huksegoahtit ruovttu .
Karasjok , som inntil da hadde ligget i fredelig isolasjon , hadde nå fått fast bussrute med brødrene Isaksens busselskap .	Kárášjohka , mii dán rádjái lei leamaš ráfálaš sierra dilis , lei dál fidnen bistevaš busseruvttu Isaksen vieljažiid bussesearvvi bokte .
I Karasjok besto befolkningen hovedsakelig av samer , mens en liten gruppe norske bodde på sjølve kirkestedet .	Kárášjoga álbmot ledje eanaš sápmelaččat , muhto moadde dáža ja rivgu orro ieš márkanbáikkis .
De besto av sogneprest og lensmann , distriktslege , fem lærere , tre kjøpmenn , poståpner og telefonbestyrer , samt skogforvalter .	Dát ledje suohkanbáhppa ja leansmánni , guovlludoavttir , vihtta oahpaheaddji , golbma gávpeolbmá , poastaolmmái ja telefonhoavda ja vuovdehálddašeaddji .
Dengang var det stor forskjell mellom embetsmenn , lærerne , kjøpmennene og andre norske , mot småbrukerne og flyttsamene , slik det også var i andre deler av landet mot arbeiderklassen .	Dan áigge earuhedje ámmátolbmuid , oahpaheddjiid , gávpeolbmáid ja eará dážaid smávvadálolaččain ja johttisámiin , nugo maiddái lei dáhpi dahkat eará guovlluin riikkas dábálaš bargiid ektui .
En tur tok ca. 4 dager og de fikk 40 kr. for turen , 10 kr dagen for hest og mann , kontanter som kom godt med .	Mátkái golle njeallje beaivvi ja sii ožžo 40 ruvnnu mátkkis , logi ruvnnu beaivái heastta ja olbmá ovddas , ruđaid maid divdna dárbbašedje .
I storm og 30-40 graders kulde langs den barske Porsangerfjorden var det ofte en hard og slitsom jobb , fortalte Hans senere .	Riđuid čađa ja 30 - 40 buolaš grádas galbma Porsáŋgguvuotnaráigge johtin lei garra ja šleaipa bargomátki , muitalii Hánsa maŋŋá .
I valgåret 1934 meldte Karasjok arbeiderparti seg inn i Det norske arbeiderparti .	Válgajagis 1934:s dieđihii Kárášjoga bargiidbellodat Norgga bargiidbellodahkii miellahttun .
De hadde inntil da stått utenfor selve moderpartiet .	Sii ledje dán rádjái bisson eadnebellodaga olggobealde .
I 1937 , da lærer Løining sa opp stillingen som herredskasserer , ble Rønbeck ansatt , og fungerte i 2 år , da han ble ansatt på den nyopprettede stilling i Finnmark fylkesforsyning , hvor han avanserte til fullmektig og etter krigen sjef .	1937:s go oahpaheaddji Løining heittii gielddaruhtadoallevirggis , de Rønbeck oaččui virggi , ja doaimmai guokte jagi , ja dalle son biddjui bargui ođđa virgái Finnmárkku fylkkagálvoháhkan ásahussii ( Finnmark fylkesforsyning ) , mas son ovdánii válddálažžan ja hoavdan maŋŋá soađi .
I 1947 kom vi tilbake til Karasjok , hvor Rønbeck ble ansatt som kontorsjef og ligningssjef .	1947:s bođiime fas ruovttoluotta Kárášjohkii , gos Rønbeck biddjui kanturhoavda- ja livnnethoavdavirggiide .
Overskrift i " Finnmark Tidende " , Vadsø den 9/11-49 : " Samene i Karasjok krever samme språklige opplæring for sine barn som de norske . "	" Finnmark Tidende " bajilčála , Čáhcesullos skábmamánu 9. beaivve 1949 : " Sápmelaččat Kárášjogas gáibidit seamma gielalaš oahpahusa mánáidasaset go dážainge lea . "
Samordningsnemndas skriv var oversendt av skoledirektøren i Finnmark , som hadde antydet opprettet særskilte klasser for samiske barn ved folkeskolen i de språkblandede distrikter .	Ovttastahttinlávdegotti čálus lei sáddejuvvon Finnmárkku skuvladirektevrii , gii lei geažidan ásahit sierra luohkáid sámi mánáide giellaseaguhus guovlluid álbmotskuvllain .
Etter dette ville man i Karasjok fått to linjer ved folkeskolen , en for samebarn og en for de norske .	Dán evttohusa mielde livčče leamaš guokte linnjá álbmotskuvllas Kárášjogas , okta sámemánáide ja okta dážamánáide .
Som rimelig kan være , vakte saken under behandlingen i skolestyret en stor og inngående debatt .	Nugo vurdojuvvui , ášši bohciidahttii viiddis ja vuđolaš digaštallama skuvlastivrra gieđahalladettiin .
( Vedtaket er ført i pennen av daværende skoleinspektør Meløy . )	( Mearrádusa lea daláš skuvlainspektevra Meløy čállán . )
I forbindelse med språkspørsmålet og den språklige opplæring i skolen , gjør det seg her gjeldende to helt motsatte syn og oppfatninger .	Skuvlla giellaášši ja oahpahusgiela válljema oktavuođas leat dalle guokte áibbas vuostálas oainnu ja oaivila .
Medlemmet av Samordningsnemnda fra Finnmark , Per Fokstad , Tana , og skoledirektøren holder på en språklig deling i skolen i de språkblandede distrikter .	Ovttastahttinlávdegotti Finnmárkku miellahttu , Per Fokstad , Deanus ja skuvladirektevra doalaheaba gielalaš juohkima skuvllas giellaseaguhus guovlluin .
Karasjok skolestyre holder på samskolen med fornorskning som endelig mål .	Kárášjoga skuvlastivra doalaha oktasaš skuvlla dáruiduhttima dievaslaš ulbmiliin .
( Skoledirektør da var Aarseth . )	( Skuvladirektevra dalle lei Aarseth . )
Skolestyrets vedtak vakte stor interesse ute blandt folket , og da radiomelding den 16/6-53 kom til bygda , om opprettelse av et " Samisk Råd " , spisset folk ørene og sa : " Hva skal dette bety ?	Skuvlastivrra mearrádus bovttii olbmuid beroštumi , ja go giliolbmot radios geassemánu 16. beaivve 1953:s gulle ahte " Sámi Ráđđi / Samisk Råd " galggai ásahuvvot , de olbmot bealljeskaddaraste ja jerre : " Maid dátgis mearkkaša ?
Vi har jo vårt eget folkevalgte formannskap og kommunestyre , som hovedsakelig bestå av samer , samt fylkesting og storting som vi selv har vært med på å velge .	Mis han leat iežamet álbmotválljen ovdagoddi ja gielddastivra , main eatnašat leat sápmelaččat , ja fylkkadiggi ja stuorradiggi maid mii ieža leat leamaš válljemin .
Vi har ikke bruk for et sameråd . " "	Mis ii leat dárbu sámeráđđái . " "
Resultatet ble at " Samisk Råd " ble oppnemnt uten at samene ble tatt med på råd om sin egen skjebne .	Boađus lei ahte " Sámi Ráđđi " nammaduvvui vaikko sámiin eai lean gulahallan eallinvurbbiideaset birra .
Det blei oppnevnt 8 personer , hvorav 1 fra Karasjok og 1 fra Kautokeino ; Lind Meløy og Arvid Dahl .	Gávcci olbmo nammadedje lahttun , daid gaskkas okta Kárášjogas ja okta Guovdageainnus ; Lind Meløy ja Arvid Dahl .
Begge norske .	Guktot dážat .
Ingen samer fra angjeldende distrikter ble funnet verdige til å ivareta sine egne interesser .	Ii oktage sápmelaš guovlluin geaidda ášši guoskkai , dohkkehuvvon leat mielde beroštumiideaset áimmahuššat .
Hans Rønbeck ble spurt av Tønder om å være med i Samekomiteen , men han nektet å gå mot samenes eget ønske .	Tønder bivddii Hans Rønbecka leat mielde Sámelávdegottis , muhto son ii miehtan go dát livččii sámiid dáhtu vuostá .
Var det noe rart at folk ble opprørte ?	Leigo ártet ahte olbmot ledje eattehan ?
Nå hadde de fått nok !	Sii ledje doarvái gierdan !
Nå gikk det budstikke fra mann til mann !	Dál manai gohččun olbmos olbmui !
Her må noe gjøres !	Juoga ferte dahkat !
Samme kveld kom ligningsfullmektig Hartvig Norvang hjem til oss og fortalte om møtet og beslutningen .	Seamma eahkeda bođii livnnetbargi Hartvig Norvang munno geahčái muitalit čoahkkima ja mearrádusa birra .
Rønbeck sa da : " Det var synd at jeg ikke fikk vite om møtet .	Rønbeck dajai sutnje : " Lei vahát go mun in diehtán čoahkkima birra .
Jeg ville så gjerne ha vært der og hørt på dere . " "	Mun livččen áinnas boahtit din gullat . "
Nei " , svarte Hartvig , " Du skulle ikke vite om det , for da hadde du fått skylda .	Hartvig vástidii : " Don it eisege galgan diehtit dán birra , go dalle olbmot livčče du sivahallan .
Dette er vårt verk og lensmannsfullmektig Thorleif Balto og jeg har utformet det , og det er undertegnet av 7 vitterlighetsvitner . "	Dát lea min dahku ja moai leansmánnibálvváin Thorleif Baltoin hábmiime cealkámuša , ja čieža diđolašvihtana vuolláičálle . "
Her følger resolusjonen :	Dá čuovvu cealkámuš :
9. april 1960 Resolusjon til Den Norske Regjering	Cuoŋománu 9. beaivve 1960 Norgga Ráđđehussii cealkámuš
Vi føler oss ett med landets øvrige befolkning og vi har hverken bedt om eller ønsker særrettigheter eller særforpliktelser i forhold til de øvrige innvånere i Norge .	Mii atnit iežamet oassin riikka álbmogis muđui ja mii eat leat dáhtton eatge háliit sierravuoigatvuođaid dahje sierrageatnegasvuođaid eará Norgga ássiid ektui .
Ut fra vårt prinsipielle syn , slik det kommer til uttrykk i punkt 1 , er vi dypt uenig i " Samekomiteens " målsetting når det gjelder den framtidige såkalte " Samepolitikk " .	Min prinsihpalaš oainnu mielde , nugo maiddái almmustuvvá vuosttaš čuoggás , mii leat áibbas vuostá " Sámelávdegotti " ulbmila dasa mii guoská boahtteáiggi nu gohčoduvvon " Sámepolitihkkii " .
Vi vil derfor med alle midler motsette oss ethvert tiltak som har til formål å bevare den samiske befolkning i et eget organisert samfunn i Indre Finnmark .	Mii dáhttut danin buot návccaiguin vuosttaldit juohke áidna doaimma man ulbmil lea suodjalit sámi álbmoga sierra ordnejuvvon servodagas Sis-Finnmárkkus .
Konferer " Samekomiteens " innstilling under avsnittet " Komiteens grunnsyn " .	Geahča " Sámelávdegotti " evttohusa " Lávdegotti vuođđooaidnu " - oasis .
Vi protesterer mot alle tiltak som nødvendiggjør opprettelsen av spesielle organer for samene , og vi henstiller i denne forbindelse om at " Samisk Råd " for Finnmark snarest må bli oppløst .	Mii vuosttaldat buot doaimmaid mat dagahit ahte ásahuvvojit sierra orgánat sámiide , ja mii ávžžuhat dán oktavuođas ahte Finnmárkku " Sámi Ráđđi " johtileamos lági mielde heaittihuvvo .
Erfaringer har vist at slike organer blir brukt mot våre ønsker og interesser , og vi finner denslags formynderskap både sårende og unødvendig .	Vásáhusat leat čájehan ahte dákkár orgánat geavahuvvojit min dáhtuid ja beroštumiid vuostá , ja min mielas dákkár suodjárdilli lea sihke loavkidahtti ja dárbbašmeahttun .
Slik språkforholdene har utviklet seg i tiden etter frigjøringen , mener vi " Samekomiteens " skole og språkpolitikk hverken er i samsvar med virkeligheten eller begrunnet .	Nugo gielladilálašvuođat leat ovdánan maŋŋá soađi , de mii oaivvildat ahte " Sámelávdegotti " skuvla ja giellapolitihkka ii leat duođalašvuođa mielde iige leat vuođustuvvon .
Som alle andre , elsker også vi vårt morsmål .	Nugo buohkat earátge , de mii maiddái ráhkistat eatnigielamet .
Men vi må erkjenne at vi hverken kan eller vil stanse utviklingen som i dag tydelig går i retninga av stadig mere norsk også i de samiske hjem .	Muhto mii fertet dovddasit ahte mii eat sáhte eatge háliit bissehit ovdáneami mii dál čielgasit dagaha ahte gullogoahtá eanet ahte eanet dárogiella sámi ruovttuinge .
Skulle enkelte foreldre for deres barn ønske en slik undervisning som " Samekomiteen " foreslår , vil vi ikke motsette oss at det opprettes egne linjer i skolen , beregnet for slike elever .	Jos muhtun váhnemat dáhttot iežaset mánáide diekkár oahpahusa maid " Sámelávdegoddi " evttoha , de eat mii vuosttal ahte ásahit sierra linnjáid skuvllas diekkár ohppiide .
Ovenstående resolusjon er vedtatt på massemøte av samer på Samfundshuset i Karasjok 9. april 1960 , av de 89 stemte 87 for resolusjonen .	Bajábeale cealkámuš dohkkehuvvui sámiid álbmotčoahkkimis servodatviesus Kárášjogas cuoŋománu 9. beaivve 1960 , 89 olbmos jienastedje 87 cealkámuša beali .
Til å undertegne resolusjonen ble valgt Per Lyngstad , Samuel J. A. Balto , Anna Norli , Inga Berit Rasmussen , Johannes Grønli , Berit J. Anti , Ravna P. Sara .	Cealkámuša vuolláičállin válljejedje Per Lyngstad , Samuel J. A. Balto , Anna Norli , Inga Berit Rasmussen , Johannes Grønli , Berit J. Anti ja Ravna P. Sara .
Det hadde vakt stor røre i departementet da resolusjonen kom , og de ville nå ha grei beskjed fra folket i Karasjok om deres mening .	Departemeanta lei hirbmadit hirpmástuvvan go cealkámuša ožžo , ja dál sii háliidedje vissásit diehtit maid olbmot Kárášjogas oaivvildedje .
Før møtet på Samfundshuset om kvelden , var Helge Sivertsen hjemme hos oss , sammen med styret i Arbeiderpartiet og Arbeiderpartiets kvinnelag , samt AUF , og situasjonen ble drøftet ved kaffebordet .	Ovdal čoahkkima servodatviesus eahkedis , lei Helge Sivertsen munno luhtte , ovttas Bargiidbellodaga stivrrain ja Bargiidbellodaga nissonolbmuidservviin ja Bargiidbellodaga Nuoraidservviin ja mii ságaškušaimet dili birra káfe jugadettiin .
Om kvelden på Samfundshuset var det møtt fram 209 personer .	Eahkedis ledje 209 olbmo boahtán servodatvissui .
Fra Vadsø kom daværende skoledirektør Gjermundsen , Samekonsulent Hans Henriksen og fra sameradioen Kathrine Johnsen .	Čáhcesullos bođii daláš skuvladirektevra Gjermundsen , sámekonsuleanta Hans Henriksen ja Sámiradio Kathrine Johnsen .
Kirke- og undervisningsdepartementets " Innstilling fra komiteen til å utrede samespørsmål " oppnemnt 3. august 1956 , ble drøftet grundig .	Girko- ja oahpahusdepartemeantta " Sámi áššiid guorahallama lávdegotti evttohusa " nammaduvvon borgemánu 3. beaivve 1956 digaštalle vuđolaččat .
Det var en stille demonstrasjon fra et folk som aldri hadde demonstrert før , og vi forsto også at dette var planlagt på forhånd .	Dát lei jaskes demonstrašuvdna olbmuid bealis geat eai goassige ovdal lean demonstreren , ja moai árvideimme ahte dát lei ovddalgihtii plánejuvvon .
Min mann , Hans Rønbeck , og jeg ble like overrasket som statsråden og Helge Sivertsen utbrøt høit : " Dette er ikke en manns verk . "	Mu isit , Hans Rønbeck ja mun , leimme seamma láhkai hirpmahuvvan go stáhtaráđđige , ja Helge Sivertsen jitnosit láhttestii : " Dát ii leat ovtta olbmo dahku . "
Sannheten var at samene hadde selv valgt Hans til å gå i bresjen for dem , fordi de mente han , som rimelig var , behersket norsk best , og kunne forme skriftlige norske vedtak bedre enn dem .	Duohtavuohta lei ahte sámit ledje ieža válljen Hánssa sin njunušin , daningo sii oaivvildedje , áddehahtti sivaid geažil , ahte son máhtii dárogiela buoremusat , ja máhtii hábmet dárogiela mearrádusaid čálalaččat buorebut go sii ieža .
Dette møtet dannet grunnlaget for Stortingets senere standpunkt .	Dát čoahkkin báinnii Stuorradikki maŋit mearrádusa .
Dagen etter var statsråden på skolen og hadde samtaler med skolemyndighetene , og om kvelden var han gjest hjemme hos lensmannsfullmektig Thorleif Balto og frue Karen Marie sammen med partifeller , til ekte Karasjok-kost ; kokt reinkjøtt med buljong .	Beaivvi maŋŋá lei stáhtaráđđi skuvllas ja sus ledje ságastallamat skuvllaeiseválddiiguin , ja eahkedis son lei guossin oktan bellodatustibiiguin leansmánnibálvvá Thorleif Balto ja su eamida Heaikka-Biehtár Káre Márjjá geahčen ja soai guossuheigga albma Kárášjoga-biepmu , vuššon bohccobierggu liemain .
Han dro neste dag til Tana , som var den første kommune i landet hvor det ble innført 9 årig skole .	Nuppi beaivve manai Detnui , mii lei vuosttaš gielda riikkas gos 9-jagi skuvla lei álggahuvvon .
Den 9-årige skolen ble et vendepunkt for barna .	Dan maŋŋá Kárášjohka oaččui 9-jagi skuvlla .
Nå fikk de mulighet til å få undervisning på realskolenivå .	Dál sii ožžo oahpahusa realskuvlla dásis ( skuvla 7-jagi álbmotskuvlla ja gymnása gaskkas ) .
Skoleinspektør ble ansatt i 1948 .	Skuvlainspektevravirgi álggahuvvui 1948:s .
Senere undervisningsleder og mange andre lærere .	Maŋŋá lasihedje oahpahusjođiheaddji ja máŋga eará oahpaheddji .
Mange vil selvfølgelig finne sitt yrke og sin arbeidsplass i egen kommune og i egen landsdel .	Máŋggas dieđusge fidnejit virggi ja gávdnet bargosaji iežasat gielddas ja riikkaoasis .
Dette skrev statsråd Helge Sivertsen etter sitt besøk i Finnmark .	Dán čálii stáhtaráđđi Helge Sivertsen maŋŋá iežas Finnmárkku gallestallama .
Karasjok kommunestyre har 22. desember 1961 gitt Resolusjonen sin tilslutning med 8 mot 7 stemmer .	Kárášjoga gielddastivra nannii juovlamánu 22. beaivvi 1961:s cealkámuša 8:in jienain 7 jiena vuostá .
Kommunestyret forkaster samekomiteens innstilling og henstiller at tiltak som tidligere er reist eller anbefalt av de kommunale organer blir gjennomført .	Gielddastivra hilgu sámelávdegotti evttohusa ja ávžžuha ahte doaimmat maid gieldda orgánat ovdalis leat evttohan dahje dorjon , galget čađahuvvot .
Formannskapets flertall hadde foreslått for kommunestyret å gi en uttalelse som i det vesentlige sluttet seg til Samekomiteens innstilling .	Ovdagotti eanetlohku lei gielddastivrii evttohan cealkámuša mii measta ollásit doarjjui Sámelávdegotti evttohusa .
Karasjok Flyttsamers Lokalforening sa seg enig med formannskapets flertall .	Kárášjoga Johttisámiid Báikkálašsearvi lei ovttaoaivilis ovdagotti eanetloguin .
( Hans Henriksen som formann ) I de innkomne uttalelser er det ellers i det vesentlige komiteens forslag om konkrete tiltak som er berørt .	Finnmárkku Sámi Ráđđi ja Sámi Searvi , mat leat leamaš lávdegotti miellahttun , dorjot oalle ollásit lávdegotti oainnu ( Hans Henriksen lei ovdaolmmoš ) .
Kirke- og undervisningsdepartementets stortingsmelding nr. 21 ( 1962-63 ) Om kulturelle og økonomiske tiltak av særlig interesse for den samisktalende befolkning .	Girko- ja oahpahusdepartemeantta Stuorradiggedieđáhus nr. 21 ( 1962-63 ) Kultuvrralaš ja ekonomalaš doaimmaid birra mat leat sámegielat olbmuide erenoamáš guoskevaččat .
Tilråding fra Kirke- og undervisningsdepartementet av 23. nov. . 1962 godkjent ved kongelig resolusjon samme dag .	Girko- ja oahpahusdepartemeantta ovddihus skábmamánu 23. beaivve 1962 ja gonagaslaš resolušuvnna bokte dohkkehuvvon seamma beaivve .
( Foredratt av Helge Sivertsen )	( Helge Sivertsen ovddidan . )
Da stortingsmelding nr. 21 kom den 11. mai 1963 og ble sendt rundt til de forskjellige instanser i fylket , var det blitt en mere moderat utgave av Samekomiteens innstilling .	Go Stuorradiggedieđáhus nr. 21 almmustuvai miessemánu 11. beaivve 1963 ja sáddejuvvui fylkka sierranas ásahusaide , de lei dát váiduduvvon Sámelávdegotti evttohusa ektui .
De hadde tatt hensyn til resolusjonen fra Karasjok folkemøte , som er gjengitt i sin helhet i Stortingsmelding nr. 21 .	Sii ledje vuhtiiváldán Kárášjoga álbmotčoahkkima cealkámuša , ja dat lea bájuhuvvon ollásit Stuorradiggedieđáhusas nr. 21 .
Øverst på side 4 står det : " Komiteens omtale av samedistriktene i Finnmark som samisk kjerneområde , er tildels blitt oppfattet som ensbetydende med et samisk reservat , isolert fra samfunnet ellers .	Bajimusas njealját siiddus celkojuvvo ná : " Go lávdegoddi lea máinnašan Finnmárkku sámi guovlluid sámi váldoguovlun , de leat muhtimat dán ádden leat seamma go sámi reserváhta , sirrejuvvon muđui servodagas .
Dette har , såvidt Departementet forstår , ikke vært Samekomiteens hensikt .	Dát ii leat , nugo Departemeanta diehtá , leamaš Sámelávdegotti áigumuš .
Departementet mener at den samisktalende befolkning må ha de samme retter og de samme plikter som den norsktalende befolkning . "	Departemeanta oaivvilda ahte sámegielat olbmuin galget leat seamma vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat go dárogielat olbmuin leat . "
Min kommentar : Dette er jo fullstendig i tråd med hva Sameresolusjonen ønsker for sitt folk , og da er hensikten med resolusjonen oppnådd .	Mu mearkkašupmi : Dáthan lea ollislaččat numo Sámi cealkámuš háliida iežas álbmogii , ja dalle lea cealkámuša ulbmil ollašuvvon .
De kulturelle tiltak fra Samekomiteens innstilling var de som hadde vakt størst misnøye hos storparten av Karasjokfolket .	Sámelávdegotti evttohusa kultuvrralaš doaimmat dat ledje mat suhttadedje stuorra oasi Kárášjoga álbmogis .
Samtidig mente de at de næringsmessige forhold var planlagt og delvis gjennmført i årene fra 1950 , og fortsatt var under videre planlegging og gjennomføring av de kommunale instanser .	Seammás sii oaivvildedje ahte ealáhuslaš dilálašvuođat ledje plánejuvvon ja belohahkii čađahuvvon 1950-logus ovddasguvlui ja maid gieldda ásahusat ain ledje viidáseappot plánemin ja čađaheamen .
Jeg kan bare nevne tiltak som Karasjok arbeiderparti har fullført de årene Arbeiderpartiet hadde flertall .	Mun sáhtán dušše namahit doaimmaid maid Kárášjoga bargiidbellodat lea čađahan dáid jagiid go Bargiidbellodagas lei eanetlohku .
Jeg ser i Finnmark Dagblad 16. mars en lang liste over løste oppgaver i Karasjok kommune under arbeiderstyret :	Finnmark Dagblad aviissas njukčamánu 16. beaivve oainnán guhkes doaibmalisttu Kárášjoga gielddas maid bargiidstivra lea ollašuhttán :
Veien åpen hele året fra Lakselv til Finskegrensen Bygd vei til Svineng og Beskenjarg , samt mindre veier til de enkelte bruk .	Geaidnu rabas birra jagi Leavnnjas Suomarádjái • Huksen geainnu Spiinniidgieddái ja Bieskkenjárgii , ja eará smávit geainnut eanandoallodáluide
Meieri i Lakselv 1955	Meieriija Leavnnjas 1955
Luostejok kraftlag 1956	Luostejoga čáhcefápmolágádus 1956
Utbygging av telefonnett	Telefuvdnafierpmádaga huksen
Karasjok slakteri 1957	Kárášjoga njuovahat 1957
Bygging av herredsagronombolig og tannlegebolig samt ansettelse av herredsagronom og folkerøkttannlege	Gieldaagronomaásodaga ja bátnedoaktárássanviesu huksemat ja gieldaagronoma ja almmolaš bátnedoaktára barguibidjan
Bygging av vannverk og kloakknett , kommunal sykestue og gamlehjem	Čáhcerusttega ja kloáhkkavuogádaga huksen ja gieldda buohccestobu ja boarrásiid siidda huksen
Bygging av Herredshus , Samfundshus og Rådhus , ferdig bygd i 1971	Gieldadálu , servodatviesu ja ráđđeviesu huksemat ( ráđđeviessu gárvánii 1971:s )
Planlegging og nesten fullfinansiert kirkebygg , Indre Riksveg , museet , bl.a.	Plánen ja measta ollásit ruhtadan girku , siskkit riikkageainnu , dávvirvuorkká ee.
Den verdifulle , kristne arv dere fikk med dere fra barndomshjemmet , kan ikke verdsettes høit nok .	Mávssolaš , kristtalaš árbbi maid mánnávuođaruovttus oaččuidet , dan ii sáhte doarvái árvvus atnit .
Jeg hadde sammen med min mann den glede å få dem som våre venner fra ungdommen av .	Munnos isidiin lei illun sin oažžut ustibin nuorravuođa rájes juo .
De var og er et stolt folk , som satte sin ære i å klare seg selv , uten å kreve noe fra samfunnet .	Sii ledje ja leat gorges olbmot , geat gudnin atne ieža birget , gáibitkeahttá maidige servodagas .
Tromsdalen , 17. oktober 1996 Sigrunn Rønbeck	Sálašvággi , golggománu 17. beaivve 1996 Sigrunn Rønbeck
Les også Sitater fra intervju med Hans Rønbeck	Loga maiddái Hans Rønbeck jearahallama bájuheapmi
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sikrer permanent drift av Slettmeg.no	Sihkkarastá Slettmeg.no šaddá bissovaš doaibman
Slettmeg.no gir råd og veiledning til mennesker som opplever å bli krenket og som ønsker å få fjernet informasjon om seg selv på nettet .	Slettmeg.no addá rávvagiid ja bagadusaid olbmuide geat vásihit gutnehuhttimiid ja geat háliidit oažžut eret dieđuid iežaset birra neahtas .
Slettehjelpstjenesten har frem til i dag vært et prøveprosjekt .	Sihkkunveahkkebálvalus lea gitta otnáža rádjái leamašan geahččalanprošeakta .
- Nå sikrer vi permanent drift av Slettmeg.no .	– Dál sihkkarastit mii ahte Slettmeg.no šaddá bissovaš doaibman .
Norsk senter for informasjonssikring ( Norsis ) overtar driften , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Norgga informašuvdnasihkkarastin guovddáš váldá dál badjelasas doaimma , dadjá ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
- Jeg er veldig glad Norsis har påtatt seg å drifte slettmeg.no .	- Mun lean hui ilus go Norsis lea váldán badjelasas doaimmahit slettmeg.no .
Slettmeg.no er en viktig tjeneste for de som har opplevd krenkelser på nettet .	Slettmeg.no lea dehálaš bálvalus sidjiide geat vásihit gutnehuhttimiid neahtas .
Dette gjelder ikke minst de unge .	Dát guoská earenoamážit nuoraide .
Ungdom er blant de mest sårbare på nettet og har ofte ikke økonomi og kompetanse til å løse dette helt alene , sier Rigmor Aasrud .	Nuorat gullet hearkkimusaide neahtas ja sis dávjá ii leat ekonomiija ja gelbbolašvuohta čoavdit dán áibbas okto , dadjá Rigmor Aasrud .
Slettmeg.no har siden høsten 2009 vært et prosjekt under Datatilsynet .	Slettmeg.no lea 2009 čavčča rájes leamašan Databearráigeahču vuollásaš prošeaktan .
Norsis påtar seg ansvaret for å drive slettmeg.no på permanent basis innenfor sine budsjettrammer fra 1. januar 2012 .	Norsis váldá badjelasas ovddasvástádusa doaimmahit slettmeg.no bissovaččat iežaset bušeahttarámmaid siskkobealde ođđajagimánu 1.b.2012 rájes .
Nr. : 05/12	Nr. : 05/12
Siri Hatlen utnevnes som styreleder for ungdoms-OL	Siri Hatlen nammaduvvo nuoraid OG-stivrajođiheaddjin
Siri Hatlen er i dag utnevnt som styreleder for organisasjonskomiteen for forberedelse og gjennomføring av ungdoms-OL 2016 .	Siri Hatlen lea odne nammaduvvon nuoraid - OG 2016 ráhkkaneami ja čađaheami organisašuvdnalávdegotti stivrajođiheaddjin .
Fra venstre : Generalsekretær i Norges idrettsforbund Inge Andersen , ordfører i Lillehammer Espen Granberg Johnsen , idrettspresident Børre Rognlien , nyutnevnt styreleder i ungdoms-OL Siri Hatlen , kulturminister Anniken Huitfeldt og markedssjef i Den internasjonale olympiske komité Gerhard Heiberg .	Gurut bealde : Norgga falástallanlihtu váldočálli Inge Andersen , Lillehammer sátnejođiheaddji Espen Granberg Johnsen , falástallanpresideanta Børre Rognlien , aitto nammaduvvon nuoraid-OG stivrajođiheaddji Siri Hatlen , kulturministtar Anniken Huitfeldt ja Gaskariikkalaš olympialaš lávdegotti márkanhoavda Gerhard Heiberg .
Siri Hatlen har vært administrerende direktør ved Oslo universitetssykehus og konserndirektør i Statkraft , hatt ulike lederstillinger i Statoil og har hatt en rekke lederoppdrag knyttet til endring og omstilling både i privat og i offentlig sektor .	Siri Hatlen lea leamašan Oslo universitehtabuohcceviesu hálddahuslaš direktevra ja Statkraft konsearnadirektevra , sus leat leamašan Statoilas máŋggalágan jođiheaddjivirggit ja sus leat leamašan iešguđetlágan jođihanbarggut sihke priváhta ja almmolaš suorggi rievdadusaid ja nuppástuhttimiid oktavuođas .
Hatlen har vært styreleder for Helse Øst , Det Norske Samlaget , Vinmonopolet , SIVA , Blom ASA .	Hatlen lea leamašan Helse Øst , Det Norske Samlaget , Vinmonopolet , SIVA , Blom ASA .
, Undervisningsbygg og Statens lånekasse for utdanning , samt styremedlem i en rekke selskap som SMEDVIG ASA . , PGS ASA og Kongsbergruppen ASA.	, Undervisningsbygg ja Stáhta oahppoloatnakássa stivrajođiheaddji , ja iešguđetge fitnodagain nugo SMEDVIG ASA:s , PGS ASA:s ja Kongsbergruppen ASA:s leamašan stivralahttun .
- Jeg er meget fornøyd med at Siri Hatlen har takket ja til å være styreleder for YOGOC , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	- Lean hui duhtavaš go Siri Hatlen háliida leat YOGOC stivrajođiheaddji , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
- Det vil bli en utfordrende oppgave å lede styret for ungdoms-OL .	- Šaddá hástaleaddji bargu jođihit nuoraid - OG stivrra .
Men med sin brede og tunge erfaring fra offentlig og privat virksomhet er Siri Hatlen en meget godt kvalifisert styreleder , sier Huitfeldt .	Siri Hatlenas lea hui buorre stivrajođiheaddji gelbbolašvuohta iežas viiddis ja nanu vásáhusaid geažil almmolaš ja priváhta doaimmain , dadjá Huitfeldt .
Staten har gitt en statsgaranti beregnet til 409 mill. kroner og et tilskudd på 232 mill. kroner for å arrangere vinterungdoms-OL 2016 på Lillehammer .	Stáhta lea addán stáhtadáhkádusa meroštallojuvvon 409 miljovnna ruvdnui ja 232 miljovnna ruvnno doarjaga lágidit 2016 nuoraid dálve-OG Lillehammeris .
Stortinget har vedtatt at organisasjonskomiteen for forberedelse og gjennomføring av ungdoms-OL 2016 ( YOGOC ) opprettes i form av et aksjeselskap med statlig eierandel og styredeltakelse på mer enn 50 % .	Stuoradiggi lea mearridan ahte organisašuvdnalávdegoddi 2016 nuoraid – OG ( YOGOC ) ráhkkaneapmái ja čađaheapmái ásahuvvo oasusfitnodahkan mas stáhtalaš eaiggátvuohta ja stivraoassálastin dahká eambbo go 50% .
Dette er for å sikre at både statsgarantien og statstilskuddet blir ivaretatt på en skikkelig måte .	Dát dahkkojuvvo vai sihkkarastá ahte sihke stáhtadáhkádus ja stáhtadoarjja fuolahuvvo rievttes lági mielde .
Det første vinterungdoms-OL i historien starter fredag denne uka i Innsbruck .	Vuosttaš nuoraid dálve-OG historjjás álgá dán vahkku bearjadaga Innsbruckas .
Det vil derfor være lite erfaringsgrunnlag å bygge på når ungdoms-OL 2016 skal planlegges .	Danin gártet unnán vásáhusat vuođđun go 2016 nuoraid - OG galgá plánet .
Ungdoms-OL er et olympisk idrettsarrangement for ungdom i aldersgruppen 14-18 år , som sammen med et kultur- og et utdanningsprogram har fokus på olympiske idealer som vennskap , solidaritet og edel kappestrid .	Duogáš Nuoraid - OG lea olympialaš falástallanlágideapmi nuoraide ahkejoavkkus 14-18 jahkái , ovttas kultur- ja oahppoprográmmain dat guovdilastá olympialaš ovdagovaid nugo ustitvuođa , oktiigullevašvuođa ja albma gilvvohallamiid .
Det skal konkurreres i alle syv vinteridrettsgrener på det olympiske programmet : Aking , bob og skeleton , curling , ishockey , ski , skiskyting , skøyter og snowboard .	Olympialaš prográmmas gilvohallet čieža dálvefalástallansuorggis : Čierastallan , bob ja skeleton , curling , jiekŋahockey , čuoigan , čuoiganbáhčin , luisten ja snowboard .
Lillehammer vil arrangere ungdoms-OL i 2016 sammen med Øyer , Gjøvik og Hamar kommuner .	Lillehammer lágida 2016 nuoraid - OG ovttas suohkaniiguin Øyer , Gjøvik ja Hamar .
Arrangementet vil ha en varighet på ti dager og ha om lag 1000 utøvere og 500 ledere og trenere .	Lágideapmi bistá logi beaivvi ja dasa servet sullii 1000 falástalli ja 500 jođiheaddji ja hárjeheaddji .
Det første sommerungdoms-OL ble arrangert i Singapore i 2010 , og de første vinterlekene vil bli arrangert i Innsbruck , Østerrike i januar 2012 .	Vuosttaš nuoraid gease – OG lágiduvvui Singaporas 2010:s , ja vuosttaš dálvegilvvut lágiduvvojit Innsbruckas , Nuortariikkas 2012 ođđajagimánus .
Det er videre besluttet at sommerlekene i 2014 skal avholdes i Nanjing , Kina .	Viidáset lea mearriduvvon ahte 2014 geassegilvvut galget lágiduvvot Nanjingas , Kiinnás .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 .
Siri Broch Johansen :	Siri Broch Johansen :
Den hete høsten – læreplanmotstanden i 1997	Riiddos čakča – 1997 ’ oahppoplánavuostálastimat
Siri Broch Johansen , Deatnu 2007 ( Foto : Basia Głowacka )	Siri Broch Johansen , Deatnu 2007 ( Govva : Basia Głowacka )
Fra 1997 skulle alle skolene i forvaltningsområdet for samisk språk bruke en læreplan som var laget spesielt for samiske barn .	1997 rájes galge buot skuvllat sámi hálddašanguovllus geavahišgoahtit sierra oahppoplána mii lei ráhkaduvvon sámi mánáid várás .
Hvorfor ble det så mye bråk om dette i noen av kommunene ?	Manne muhtun dáin gielddain riidaledje nu olu dán alde ?
Hvorfor ble foreldre så sinte at de holdt barna sine hjemme fra skolen ?	Manne bat váhnemat suhtte nu sakka ahte eai luoitán mánáideaset skuvlii ?
Hvorfor ble bølgene så høye at de førte til førstesideoppslag i selveste Aftenposten ?	Manne riidaledje nu sakka ahte velá Aftenposten-áviisa čálii dan birra vuosttaš siiddus ?
Disse spørsmåla stiller Siri Broch Johansen i denne artikkelen .	Dáid gažaldagaid divvu Siri Broch Johansen dán artihkkalis .
Hun er oppvokst og bosatt i Tana .	Oahppoplánariiddu áigge orui Gáivuonas .
[ 1 ] Siri Broch Johansen er medredaktør i Samisk skolehistorie og nærmere presentert i Samisk skolehistorie 2 .	( Riidaleapmi , heahtedilli ja soabadeapmi – Gáivuona sámepolitihkalaš doaimmaid árvvoštallan ) . [ 1 ]
Samepolitisk forspill Sameloven kom i 1988 .	Sámepolitihkalaš dáhpáhusat ovdal 1997
I 1989 kom grunnlovsparagraf 110 A , som forplikta staten Norge i forhold til samenes språklige , materielle og kulturelle utvikling .	Sámeláhka bođii 1988:s. 1989:s bođii vuođđoláhkaparagráfa 110 A , mii geatnegahtii Norgga stáhta sápmelaččaid gielalaš , materiálalaš ja kultuvrralaš ovdáneami ektui .
Samme år ble Sametinget oppretta .	Seamma jagi ásahuvvui Sámediggi .
I 1992 ble samisk forvaltningsområde oppretta .	1992:s ásahuvvui ges sámi hálddašanguovlu .
Innafor dette området skulle befolkninga få svar på samisk dersom de henvendte seg muntlig eller skriftlig til myndighetene på samisk .	Dán guovllus galge olbmot fidnet vástádusa sámegillii jus sámegillii válde oktavuođa eiseválddiiguin čálalaččat dahje njálmmálaččat .
Kommunene fikk tilført ekstra midler for å bli i stand til å oppfylle samelovens språkregler .	Lea gal álki dál , guoktelot jagi maŋŋá , vajáldahttit makkár nuppástus dát reforbma lei .
I januar 1997 kom Samerettsutvalgets innstilling om land og vann i Finnmark .	Gielddat ožžo liigeruđaid sámelága giellanjuolggadusaid čuovvuleapmái .
[ 2 ] Disse hendingene førte til usikkerhet hos mange om hvordan framtida i Finnmark skulle bli .	1997 ođđajagemánu bođii ges Sámevuoigatvuođalávdegotti čielggadus Finnmárkku eatnamiid ja čáziid birra [ 2 ] .
Med usikkerhet kommer frykt .	Eahpesihkarvuođas bohciida ballu .
Med frykt kommer sinne .	Balus bohciida suhttu .
Tana våren 1997	Deatnu 1997 giđa
En av reaksjonene på Samerettsutvalgets utredninger var Tana-aksjonen « Nei til Sameland » , som ble formelt konstituert 22. mai 1997 .	Deanu-akšuvdna « Nei til Sameland » ( « Ii fal Sápmi » ) vuođđuduvvui virggálaččat miessemánu 22. b. 1997 , Sámi vuoigatvuođalávdegotti reakšuvdnan .
[ 3 ] Dette var tilfeldigvis bare ei god uke før Kirke- , utdannings og forskningsdepartementet ( KUF ) uttalte at alle grunnskolene i de seks kommunene innafor samisk forvaltningsområde skulle bruke samisk læreplan – heretter kalt L97S .	[ 3 ] Soaittáhagas dát dáhpáhuvai dušše badjelaš vahku ovdal go Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta ( GOD ) celkkii ahte buot sámi hálddašanguovllu vuođđoskuvllat galge geavahišgoahtit sámi oahppoplána – dás duohko gohččoduvvon O97S .
I løpet av skoleåret 1996/97 pågikk en diskusjon rundt hvorvidt samisk- eller finskundervisning skulle være obligatorisk for elevene ved skolene i Tana .	Skuvlajagi 1996/97 digaštalle Deanus galge go ain buot oahppit čuovvut bákkolaš sáme- dahje suomagieloahpahusa .
I fire år , fra 1993 , hadde alle skoleelever i Tana hatt enten samisk- eller finskundervisning .	Njeallje jagi , 1993 rájes , ledje buot vuođđoskuvlaoahppit Deanus lohkan jogo sáme- dahje suomagiela .
Under behandlinga av tiltaksplanen for samelovens språkregler fikk Høyre kommunestyreflertallet med seg i å gjøre denne undervisninga frivillig igjen .	Go gieldastivra meannudii Sámelága giellanjuolggadusaid doaibmaplána , fidnii Olgešbellodat eanetlogu evttohusasis máhccat eaktodáhtolaš giellaoahpahusortnegii .
Gruppeleder for Samefolkets liste , Ingrid Nordal , mente at « Nei til Sameland » spøkte i bakgrunnen da kommunestyret vedtok å oppheve den fire år gamle ordninga .	Sámeálbmot listta joavkojođiheaddji , Ingrid Nordal , oaivvildii ahte « Ii fal Sápmi « lei oassesivvan go gieldastivra mearridii heaittihit njeallje jagi boares ortnega .
Oppslag i Aftenposten 11.09.1997 .	Aftenposten-aviissa čálus 11.09.1997 .
Prosessen rundt innføringa av L97S	O97S doibmiibidjanproseassa
Man hadde hatt en samisk læreplan tidligere òg , M87S .	Maiddái ovdal lei sámi oahppoplána , M87S .
Denne planen ble brukt av ei lita gruppe 4. Nå ble det laget en ny læreplan som bygde på M87S .	Uhca jovkkoš čuovui plána [ 5 ] . Dál ráhkaduvvui ođđa oahppoplána M87S vuođul .
Planens uttalte mål i den første versjonen var å oppdra nye generasjoner samer .	Plána celkojuvvon mihttomearri , juobe vuosttaš veršuvnnas , lei bajásgeassit ođđa sámebuolvvaid .
Det var ikke fra begynnelsen av bestemt hvor planen skulle brukes .	Ii lean álggu rájes mearriduvvon juste gos plána galggai geavahuvvot .
[ 5 ] Timingen kunne ikke vært mer uheldig .	[ 6 ] Ii dáidde sáhttán vearrát áigái buktit dakkár ođđasa .
I Finnmarken 17. juni forteller trebarnsmor Grete Erlandsen hvordan foreldrene ved Seida skole følte departementets avgjørelse : « – Vi følte oss fullstendig latterliggjort .	Finnmarken-áviissas muitala golbma máná eadni Grete Erlandsen geassemánu 17. b. mo Sieiddá skuvla váhnemat vásihedje departemeantta mearrádusa : « – Mii dovddaimet ollásit boalggahallon .
Her hadde vi hatt flere møter og grundige diskusjoner , samt avstemning blant både elever og foreldre . ... Departementet burde sagt fra om sitt syn med en gang . »	Leimmet čoahkkinastan , digaštallan vuđolaččat , ja sihke oahppit ja váhnemat ledje jienastan ... Departemeanta galggašii álggu rájes juo almmuhit oaiviliiddis . »
Dette er nok mye av grunnen til den voldsomme motstanden som kom i Tana .	Dát lea jáhkkimis deháleamos sivva manne Deanus bohciidii nu garra vuostehágu .
Folk følte seg ført bak lyset , og de opplevde at de ble utsatt for et maktovergrep .	Olbmot dovde iežaset fillehallan , ja dovde ahte šadde fápmojuolggi vuollái .
« Nei til Sameland » hang seg på , og dermed ble dette til en antisamisk motstand .	« Ii fal Sápmi » searvvai , ja nu dát šattai anti-sámi vuostálastin .
Men det var ikke « Nei til Sameland » som jobba mest med skolesaken .	Muhto ii lean gal « Ii fal Sápmi » mii barggai eanemus skuvlaáššiin .
Det var det « Foreldreaksjonen for nasjonal læreplan » som gjorde .	Dan gal dagai « Foreldreaksjonen for nasjonal læreplan » ( Váhnenakšuvdna našunála oahppoplána ovddas ) .
Denne gruppa besto både av foreldre som var medlemmer i « Nei til Sameland » , og av foreldre som ikke var det .	Dán joavkkus ledje sihke váhnemat mat maiddái ledje fárus « Ii fal Sápmi , » - joavkkus ja váhnemat geat eai lean fárus eará joavkkuin .
De hadde én sak på dagsordenen , og det var å få nasjonal læreplan innført ved de tre tanaskolene som ønska det .	Sii barge dušše ovtta áššiin : Fidnet našunála oahppoplána daidda golbma skuvllaide mat ledje dan sávvan .
Da fikk jeg som kommunestyrerepresentant et klart inntrykk av at vårt lokale demokrati fikk ta beslutningen om hvilke elever som skulle følge hvilke læreplaner . ...	Dalle áddejin mun , gieldastivraáirrasin , ahte min báikkálaš demokratiija dat beasai mearridit gii ohppiid galge makkár oahppoplánaid čuovvut . ...
Når departementet nå har snudd om i sin mening om hvem som skal kunne vedta læreplan , ... Det er uakseptabelt at kommunen skal finne seg i en slik behandling .	Go departemeanta dál lea molson oaivila das ahte gii galgá beassat oahppoplána válljet , ... Ii leat dohkálaš ahte gielda galgá mieđihit meannuduvvot ná funet .
Tana Venstre mener det er helt rett at samiske barn skal få følge en samisk læreplan .	Deanu Gurutbellodat oaivvilda ahte lea áibbas riekta ahte sámi mánát besset sámi oahppoplána čuovvut .
Slik kan de styrke sin samiske identitet .	Dán láhkái nannejit sámi identitehtaset .
At de skoleelever som ikke er samer skal få kjennskap til samisk kulturhistorie og også velge å lære seg språket , er selvsagt i vår kommune .	Lea maid diehttelas min gielddas ahte oahppit geat eai leat sápmelaččat , galget beassat dovddiidit sámi kulturhistorjjá , ja maiddái galget sáhttit válljet sámegiela oahppat .
Men språkopplæring må skje frivillig , og dette er faktisk tatt hensyn til i den samiske læreplanen .	Muhto giellaoahpahus ferte leat eaktodáhtolaš , ja dán váldá duođaid sámi oahppoplána vuhtii .
Men det kan ikke være meningen at ikke-samiske barn skal få en « samisk identitet » , slik det faktisk står i Samisk Læreplan ?	Muhto dat ii sáhte leat jurddašuvvon nu , ahte mánát geat eai leat sápmelaččat galget oažžut « sámi identitehta » , nu mo Sámi oahppoplána duođaid čilge ?
Det vil være å gjøre de gamle fornorskningssyndene om igjen . »	Dát han livččii boares dáruiduhttinsuttuid geardduheapmin . »
Departementet hadde altså hatt en uryddig prosess overfor kommunene , og plantekstens målformulering viste et indre-Finnmark-perspektiv på samisk skole .	Departemeanta proseassa gielddaid ektui lei nappo leamaš eahpečorgat , ja plána mihttomearričilgehus ovdanbuvttii Sis-Finnmárkku-perspektiivva sámi skuvlla ektui .
Læreplanen forelå heller ikke i sin helhet da det ble bestemt at alle skolene skulle følge den .	Ii han oahppoplána lei ge ollásit čállon go mearriduvvui ahte buot skuvllat galge dan čuovvut .
Lærerne gikk til sommerferie uten å ha sett det fullstendige styringsdokumentet for neste undervisningsår .	Oahpaheaddjit vulge geasselupmui ovdal go ledje beassan oaidnit boahtte skuvlajagi ollislaš stivrendokumeantta .
Først 16. juli kom regjeringsvedtaket på at L97S skulle gjelde innafor hele det samiske forvaltningsområdet .	Easkka suoidnemánu 16. b. mearridii ráđđehus ahte O97S galggai geavahuvvot miehtá sámi hálddašanguovllu .
Den trykte utgaven av den nye læreplanen forelå ikke før medio august 1997 .	Ođđa oahppoplána ii lean deaddiluvvon ovdal borgemánu gaskamuttus 1997 .
Usikkerheten rundt den nye læreplanen var derfor naturligvis stor .	Dieđusge šattai danin hui stuorra eahpesihkarvuohta ođđa oahppoplána sisdoalus .
Samtidig verserte det mange forestillinger om hva samisk læreplan ville innebære .	Ledje maid máŋggalágán jurdagat das , maid sámi oahppoplána mielddisbuvttášii .
Torstein Erlandsen , firebarnsfar ved Seida skole og medlem i « Nei til Sameland » , uttalte : » Jeg mener at mine barn har mer bruk for nasjonal læreplan .	Torstein Erlandsen , guhte lei njeallje máná áhčči Sieiddá skuvllas ja « Ii fal Sápmi » - searvvi miellahttu , dajai : » Mun oaivvildan ahte mu mánát dárbbašit našunála oahppoplána .
Hvis de skal utdanne seg innen data har de mer bruk for vanlig engelsk enn et engelskfag der de skal lære å snakke engelsk om gammer og lavvoer » .	Jus galget oahpu gazzat dihtorfágas de dárbbašit dábálaš eaŋgalsgiela olu eanet go eaŋgalsgielfága mas galget oahppat eaŋgalsgiela hállat gođiid ja lávuid birra . »
Ved skolestart i august 1997 var det demonstrasjoner foran rådhuset i Tana .	Go skuvllat álge fas 1997 borgemánu ledje miellačájáhusat Deanu ráđđevistti olggobealde .
Samtidig ble barn fra tre barneskoler i Tana holdt hjemme på grunn av misnøye med den nye planen .	Seammás ledje mánát golbma mánáidskuvllas geat eai beassan skuvlii mannat daningo sin váhnemat vuostálaste ođđa plána .
På den tida var det fem grunnskoler i Tana : Seida , Austertana , Boftsa , Sirma og Buolbmát sámeskuvla .	Dalle ledje Deanus vihtta vuođđoskuvlla : Sieiddá , Juovlavuona , Bovccá ja Sirpmá skuvllat ja Buolbmát sámeskuvla .
Det var barn fra de tre førstnevnte skolene , de som lå i tidligere Tana kommune , som ble tatt ut av undervisninga .	Ledje golbma ovddimus namuhuvvon skuvllaid mánát geat eai beassan skuvlii mannat . Buot dát golbma skuvlla leat ovddeš Deanu gielddas .
– Vi er ikke samer og aksepterer ikke at våre barn skal bli påtvunget en samisk identitet , sa Jan Olsen fra « Nei til Sameland » til cirka 50 frammøtte foreldre og barn .	– Mii eat leat sápmelaččat eat ge dohkke ahte min mánát galget bággehallat sápmelažžan , dajai « Ii fal Sápmi » Jan Olsen birrasii 50 váhnemiidda ja mánáide geat ledje boahtán miellačájáhussii .
Foreldre i den delen av Tana kommune som tidligere var Polmak kommune , reagerte med å tenke høyt : – Om ikke myndighetene sørger for at deres lov om samisk språk og kultur blir fulgt , bør vi diskutere en kommunedeling , sa Viktor Trosten , leder i Tana sameforening – NSR [ 9 ] .	[ 9 ] Váhnemat geat gulle Deanu gieldda bajit oassái , ovddeš Buolbmát gildii , jurddašedje dalle jitnosit : – Jus eiseválddit eai fuola ahte sin láhka sámegiela ja kultuvrra birra čuvvojuvvo , de berret digaštallat gieldajuohkima , dajai Deanu sámiid searvi – NSR ’ jođiheaddji Viktor Trosten [ 10 ] .
I følge Aftenposten var det opptil 70 elever som ikke møtte til undervisning .	Aftenposten čálii ahte gitta 70 oahppi báhce ruoktot skuvllas .
Det var sprikende virkelighetsoppfatning blant debattantene .	Digaštalliid gaskkas ledje iešguđetlágán veršuvnnat duohtavuođas .
Aksjonisten Eldbjørg Jørgensen sa : « Vår familie har ingen samisk bakgrunn .	Akšunista Eldbjørg Jørgensen dajai : « Min bearrašis ii leat makkárge sámi duogáš .
Det er helt galt å tvinge norske barn til å få samisk identitet . »	Lea áibbas boastut bágget dáža mánáid ala sámi identitehta . »
Samtidig slo Viktor Trosten fast : « I alle år har samiske elever fulgt den norske skole .	Seammás dajai Viktor Trosten nannosit : « Buot jagiid leat sámeoahppit čuovvulan dáža skuvlla .
Det kan virke ufarliggjørende at norske elever nå lærer litt om samisk språk , kultur og historie . »	Sáhtášii leat oadjebasdahkkin ahte dáža oahppit dál ohppet veaháš sámegielas , kultuvrras ja historjjás . »
Man var altså ikke enige om hva den nye læreplanen var , eller kunne komme til å bli .	Ii lean nappo ovttaoaivilvuohta das maid ođđa oahppoplána lei , dahje sáhtášii šaddat .
Til tross for alle disse valgene , som også innebar at man kunne velge bort samisk helt og holdent , slo altså læreplanens prinsippdel fast at målet med planen var å « ... sikre en positiv identitetsutvikling og funksjonell tospråklighet . »	Vaikko lei dakkár válljenmunni , mat maiddái mielddisbukte ahte lei vejolaš válljet eret sámegiela ollásit , de čállojuvvui oahppoplána prinsihppaoasis ahte plána mihttomearri lei « ... sihkkarastit positiiva identitehtaovdáneami ja geavatlaš guovttegielatvuođa . »
Dette illustrerer at planen ikke var godt nok gjennomarbeida .	Dát čájeha ahte plánabargu ii lean nu dárkil go sáhtášii .
Punktet om tospråklighet ble tatt ut i den endelige versjonen av læreplanen .	Guovttegielatvuohta-čuokkis ii leat fárus oahppoplána maŋimuš veršuvnnas .
Mens foreldre holdt barna sine hjemme fra skolen , tok tanker om å starte privatskole form , og i tillegg kom en aksjon mot aksjonen på banen .	Dalle go váhnemat dolle mánáideaset eret skuvllas , de bohciidedje jurdagat álggahit priváhtaskuvlla . Dasa lassin iđii maiddái ákšuvdna ákšuvnna vuosttá .
I september var det to underskriftslister i sirkulasjon i nedre Tana .	Čakčamánus ledje guokte vuolláičállinlisttu jođus Vuolle-Deanus .
Den ene lista sto « Foreldreaksjonen for nasjonal læreplan » for .	Nubbi listu lei « Váhnenakšuvdna našunála oahppoplána ovddas » ráhkadan .
Den andre lista , som kom som en reaksjon på denne , var et brev som het « Ja til samisk læreplan » .	Nubbi listu lei dása reakšuvdna , lei reive man bajilčála lei « Juo sámi oahppoplánii » .
De foreldrene ved Boftsa , Austertana og Seida skoler som ønsket samisk læreplan sto bak brevet .	Bovccá , Juovlavuona ja Sieiddá skuvlla váhnemat geat háliidedje sámi oahppoplána , ledje čállán reivve .
De ba om å ikke bli glømt når departementet hadde samtaler med Foreldreaksjonen .	Sii bivde departemeanttas : allet vajáldahte min go čoahkkinastibehtet Váhnenakšuvnnain .
Jon Lilletun , som da var leder i kirke- og undervisningskomiteen , viste forståelse for « Foreldreaksjonen for nasjonal læreplan » sine krav .	Jon Lilletun , gii dalle lei girku- ja oahpahuslávdegotti jođiheaddji , orui áddemin « Váhnenakšuvdna našunála oahppoplána ovddas « gáibádusaid .
3. september uttalte han til avisa Dagen : « Løsningen er å utsette reformen et år og satse på et venteår når man oppdaget den sterke motstanden .	Čakčamánu 3. b. dajai son Dagen-áviisii : « Čoavddus lea maŋidit reforpma jagiin ja vuoruhit vuordinjagi go garra vuosteháhku lea boahtán oidnosii .
Dette venteåret kunne de to skolekretsene med flertall for samisk hatt samisk læreplan , og de tre skolekretsene med flertall for nasjonal læreplan hatt nasjonal læreplan .	Vuordinjagis sáhtášedje dat guokte skuvlabiire main lea eanetlohku sámi oahppoplánii čuovvut sámi oahppoplána , ja dat golbma skuvlabiire main lea eanetlohku našunála oahppoplánii sáhtášedje čuovvut našunála oahppoplána .
Etter mitt syn burde det fortsatt være muligheter for et slikt forlik . »	Mu oainnu mielde galggašii ain leat vejolaš olahit dakkár soahpama . »
Samtidig som læreplanverket skal ivareta samisk språk , kultur og identitet for samiske elever , skal opplæringen også ivareta og styrke identiteten hos elever med norsk og kvensk bakgrunn . »	Seammás go oahppoplánat galget váldit vára sámi ohppiid sámegiela , kultuvrra ja identitehta , de galgá oahpahus maiddái váldit vára ja nannet daid ohppiid identitehta geain lea kveana dahje dáža duogáš . »
For noen toppet striden seg i begynnelsen av september .	Muhtumiidda šattai olles soahti čakčamánu álggus .
De rykka inn en rubrikkannonse i Finnmarken 10.09.97 : « KUNNGJØRING .	Sii bidje smávva almmuhusa Finnmarken-áviisii 10.09.97 : « ALMMUHUS .
Gårder i Tana vurderes byttet mot tilsvarende gårder sørpå , grunnet hets fra samepolitikere .	Deanu oapmedálut árvvoštallojuvvojit lonuhit seammálágan oapmedáluiguin máddin , sámepolitihkkáriid givssideami geažil .
Bill.mrk. .	Bill . mrk .
Tana . »	Deatnu . »
Etter denne datoen har jeg ikke funnet flere saker om Tana-konflikten i Aftenposten .	Čavčča ja dálvvi mielde barge departemeantta bealis plána dahkat dohkálažžan buohkaide .
Da Lilletun overtok styringa av departementet høsten 1997 , åpnet han for en begrenset høringsrunde om L97S .	Go Lilletun válddii badjelasas departemeantta 1997 čavčča , de leahkui ráddjejuvvon gulaskuddama O97S birra .
Denne skulle være sluttført 1. mars 1998 .	Gulaskuddan galggai leat gárvvistuvvon njukčamánu 1. b. 1998 .
Departementet holdt et møte i Lakselv 8. januar 1998 i Lakselv med representanter fra alle kommunene innafor samisk forvaltningsområde .	Ođđajagemánu 8. b. 1998 doalai departemeanta čoahkkima Leavnnjas buot sámi hálddašanguovllu gielddaid áirasiiguin .
Først i juni 1998 var kampen ugjenkallelig over .	[ 15 ] Easka geassemánu 1998 nogai riidu oalát .
Stortingsflertallet vedtok da at den reviderte L97S skulle brukes på alle offentlige skoler innenfor det samiske forvaltningsområdet .	Dalle mearridii Stuorradikki eanetlohku ahte reviderejuvvon O97S galggai geavahuvvot buot almmolaš skuvllain sámi hálddašanguovllus .
I den første utgaven av L97S het det : « Å vokse opp vil si å vokse inn i det samiske og etter hvert den norske felleskulturen » .	O97S vuosttaš veršuvnnas lei čállojuvvon ná : « Šaddat bajás mearkkaša šaddat Sámi , ja dasto Norgga , oktasaškultuvrii » .
Formuleringen om at læreplanen skulle gi elevene en samisk identitet , ble også endret .	Maiddái cealkka mii čilgii ahte oahppoplána galggai fuolahit ohppiide sámi identitehta , rievdaduvvui .
Små , men viktige endringer .	Smávva rievdadusažat , muhto dehálaččat aŋkke .
Seida skole var en av de tre skolene i Tana der flertallet av foreldrene ønska nasjonal læreplan .	Sieidda skuvla lei golmma skuvlla gaskkas Deanus , mas váhnemiid eanetlohku háliidii našunála oahppoplána .
Hva gikk galt ?	Mii manai funet ?
Hvordan kunne dette arbeidet komme så skeivt ut ?	Mo sáhtii ná funet geavvat plánabargguin ?
En faktor er nok mangfoldigheten i det samiske samfunnet .	Oassečilgehus lea várra sámi servvodaga girjjatvuohta .
Kåfjord , Porsanger og tidligere Tana kommune er mer fornorska områder enn Karasjok , Kautokeino og tidligere Polmak kommune .	Gáivuona , Porsáŋggu ja ovddeš Deanu gielddat leat eanet dáruiduvvon guovllut go Kárášjoga , Guovdageainnu ja ovddeš Buolbmát gielddat .
Det hører med til bildet at det kom noen protester fra Nesseby og Porsanger også .	Gullá maid áššái ahte gullo vuostálasti jienat maiddái Unjárggas ja Porsáŋggus .
Disse fikk imidlertid ikke så dramatiske uttrykk som i Tana og Kåfjord , og ble derfor heller ikke omskrevet i samme grad .	Eai dát jienat gullo nu guhkás ja nu garrasit go Deanus ja Gáivuonas , ja dalle eai leat ge nu olu daid birra čállon .
I Tana lever vi fortsatt med det skillet som eksisterte før sammenslåinga av innlandskommunen Polmak og fjordkommunen Tana i 1964 .	Deanus eallit ain dáinna rájáin mii gávdnui ovdal go siseatnangielda Buolbmát ja vuotnagielda Deatnu náitojuvvojedje 1964 ’ .
Tana bru , som krysser Tanaelva ved Øvre Seida , ligger høvelig til på den gamle kommunegrensa .	Deanušaldi , mii rasttilda Deanu Bajit Sieiddás , lea nu vuohkkasit biddjon ovddeš gieldarájá ala .
Stedet har blitt et knutepunkt både for trafikken i Øst-Finnmark og for folk fra øvre og nedre del av nåtidens Tana kommune , men det er fortsatt store forskjeller mellom « gamle Polmak » og « gamle Tana » .	Báiki lea šaddan deaivvadanbáikin sihke olles Nuorta-Finnmárkku johtolahkii , muhto maiddái dálá Deanu gieldda bajit ja vuolit osiid ássiide . Liikká leat ain stuora erohusat « boares Buolbmága » ja « boares Deanu » gaskkas .
Disse forskjellene nærmest eksploderte våren 1997 .	Dát erohusat dadjat juo bávkkehedje 1997 ’ giđa .
Det var folk fra tidligere Tana kommune som følte at det ble for mye samisk , at det ble for fremmed , for feil , for tøft – det var mange grunner til å aksjonere .	Ledje ovddeš Deanu gieldda olbmot geat dovde ahte šattai menddo olu sámegiella , sámevuohta , šattai menddo amas , menddo boastut , menddo garas – ledje olu sivat akšuneret .
På bilder fra demonstrasjoner kan jeg tyde ansiktene til søskenbarn av min far .	Áviisagovain oainnán áhččán oarpmeliid demonstreremin .
Her var det en mor som tok barnet sitt ut av samiskundervisninga .	Doppe lei muhtun eadni gii válddii mánás eret sámegieloahpahusas .
Læreren forteller : « Så gikk jeg hjem til foreldrene .	Oahpaheaddji muitala : « De mannen váhnemiid siidii .
De første jeg kom til , spurte jeg ungen om hvorfor han hadde sluttet .	Vuosttamuččat gosa ollejin , de jerren čivggas manne lei heaitán .
Ungen svarte at han ikke fikk lov av foreldrene .	Čivga vástidii ahte ii ožžon lobi váhnemiiddis .
Jeg spurte så mora , som svarte : Ja , jeg vil ikke at mine unger skal oppleve det jeg har opplevd .	De jerren eatnis , guhte vástidii : Na , in siđa ahte mu čivggat galget vásihit dan maid mun lean vásihan .
Jeg vil ikke det .	In siđa dan gal .
Men moren føyde til at hun syntes det var grusomt at hun mente det .	Muhto eadni lasihii ahte su mielas lei áibbas issoras go dán oaivvildii .
Med andre ord , fornorskningsprosessen hadde virket ... » [ 15 ]	Iežá sániiguin , dáruiduhttinproseassa lei doaibmán ... » [ 16 ]
Kåfjord våren 1997	Gáivuotna 1997 ’ giđa
I Kåfjord hadde det pågått en lengre debatt om « det samiske » .	Gáivuonas lei guhkit áigi leamaš almmolaš digaštallan « sámivuođa » [ 17 ] birra .
Alt ved innføringa av samemanntallet begynte stridighetene innad i familier .	Dalle juo go sámi jienastuslohku bođii , de bohciidedje bearrašiin siskkáldas riiddut .
Ved å melde seg inn i manntallet kunne en person stemple hele slekta si .	Dat , guhte dieđihii iežas jienastuslohkui sáhtii olles soga boalggahit .
I noen familier kunne ikke søsken eller foreldre og barn snakke med hverandre lenger .	Muhtun bearrašiin eai sáhtán šat oarbinaččat dahje mánát ja váhnemat háleštit guđetguimmiideasetguin .
Man sto da foran en lang prosess som blant annet innebar omkoding av tradisjoner som til da hadde blitt oppfatta som lokale .	Dalle lei servvodat guhkes proseassa álggus man mielde šadde ođđasit kodet árbevieruid maid dassážii ledje gohčodan báikkálažžan .
Samtidig begynte man å diskutere hva stedene i kommunen skulle hete , eller egentlig het .	Seammás álge olbmot digaštallat suohkana báikkiid duohta namaid , ja manin daid galge gohčodit dál .
Da samelovens språkregler trådte i kraft 1.1.1992 startet en lengre identitetsstrid i kommunen for alvor .	Go sámelága giellanjuolggadusat bohte fápmui 1.1.1992 , de duođas álggii guhkes identitehtariidu suohkanis .
Generelt kan man si at ytre , mer norske deler av kommunen sto mot indre , mer samiskprega bygder , men det var også adskillig konfliktstoff innad i bygdene , og som nevnt innad i familier .	Obbalaččat daddjon ledje olggot , eanet dáruiduvvon báikkit siskkit , eanet sámi báikkiid vuostá . Muhto ledje maid olu man birra riidalit juohke gilis , ja , nu mo namuhuvvon , bearrašiin maid .
« Jagi vai Beaivvi » , som senere ble « Riddu Riđđu » , var så til de grader omstridt .	« Jagi vai Beaivvi » , mii maŋŋá šattai « Riddu Riđđu » , lei issoras riidduvuloš .
Adressen var Agnes Eriksen , 9074 Olmmáivággi .	Čujuhus lei Agnes Eriksen , 9074 Olmmáivággi .
Avsender var Gáivuona Sámenuorat , Olderdalen .	Sáddejeaddji lei Gáivuona Sámenuorat , Dálošvággi .
Jeg har aldri vært medlem der eller bestilt noe fra de .	In leat goassige leamas miellahttun doppe dahje diŋgon maidege sis .
De provoserte rett og slett .	Sii njulgestaga hárdet .
Jeg tok straks brevet nedover til posten og sendte det i retur , uåpnet .	Mun válden dakkaviđe reivve postii ja sáddejin ruoktot , in ge rahpan dan .
Dagen etter ringte jeg til lensmannen .	Beaivvi maŋŋil čuojahin leansmánnái .
Jeg sa at brevet kunne inneholde eksplosiver .	Mun dadjen ahte reive sáhtálii sisttisdoallat bávkkanasaid .
« Det kunne det » , svarte han . »	« Nu sáhtálii ge » , vástidii son . »
Lyngenkofta ble rekonstruert og tatt i bruk fra 1995 .	Ivgugákti ráhkaduvvui ođđasit boares gálduid vuođul , ja váldojuvvui atnui fas 1995 rájes .
En kvinne som stilte i lyngenkofte på 17. mai-feiring i Olderdalen fortalte meg i et radiointervju at hun da ble fullstendig usynlig .	Nisson mii cokkai ivgugávtti ja manai miessemánu 17. beaivvi ávvudeapmái Dálošvággái , muitalii munnje radiojearahallamis ahte dalle šattai áibbas oaidnemeahttumin .
Ingen snakket til henne .	Ii oktage hállan sutnje .
Ingen svarte henne når hun henvendte seg til dem .	Ii oktage vástidan sutnje , vaikko son vikkai hállat njuolga máŋgasii .
Først da hun gikk hjem og skiftet og kom tilbake i « sivil » , ble hun et menneske igjen .	Easkka dalle go manai ruoktot ja molssui « siviila « biktasiidda , šattai olmmožin fas .
Ved lokalvalget seinere samme år ble hun kasta fra kommunestyret i en ren strykeaksjon .	Suohkanstivraválggas seammá jagi šattai son sihkkunákšuvnna vuollái .
I sørenden av kommunen , mot Skibotn , ble Gáivuona suohkan-skiltet beskutt .	[ 19 ] Seammá áigodagas ledje maid ođđa suohkangalbbaid vuostálastimat .
På fergekaia i Olderdalen ble skiltet malt over .	Suohkana máttageahčen , Ivgubađa bealde , bážáhalai galba .
Og i nordenden av kommunen , mot Nordreisa , ble skiltet rett og slett fjernet – flere ganger .	Dálošvákkis , feargakájás , gokčojuvvui galba málain . Ja suohkana davágeahčen , Ráissa bealde , de suoláduvvui galba – moddii .
Striden rundt skiltene som symbol på den nysamiske tida , var så tøff at den til og med ble teater .	Riidu galbbaid birra ođđa áiggi symbolan lei nu garas ahte šattai teáhterin maid .
[ 18 ] Det var tungt å være prosamisk .	[ 20 ] Lossat lei prosámiide .
Kristendommen i Kåfjord er sterkt preget av læstadianismen .	Gáivuona risttalašvuođa lea garrasit váikkuhan lestadianisma .
I 1992 kom det til splittelse innafor Lyngen-retninga .	1992:s juohkásii Ivgu-suorgi .
[ 19 ] Splittelsen gikk tvers gjennom indre Kåfjord , og skapte dype sår .	[ 21 ] Hádjáneapmi juohkásii siskkit Gáivuona ja hávvádahtii garrasit .
Når man er sterkt troende og uenige om grunnleggende ting , er det sjelens evige frelse det handler om .	Go osku njuorrasit muhto eai leat ovttamielalaččat vuđolaš fáttáin , dalle lea riidu sielu agálaš bestojumi alde .
Så da stridighetene rundt samiske spørsmål toppa seg rundt 1997 , var det en del dypt sårede mennesker som ble kasta inn i en ny opprivende strid .	Go sámiid áššiid riidu lei garraseamos 1997:s , de ledje dasto máŋga garrasit hávvádahtton olbmo geat šadde ođđa , garrasit hávvádahtti riidui .
Kåfjordinger som ser på seg sjøl som sjøsamer , er ikke udelt begeistra for det som kommer fra Kautokeino .	Gáivuotnalaččat geat oaivvildit iežaset mearrasápmelažžan , eai álo illos juohke áššis mii Guovdageainnus boahtá .
Både bildebruken og ordbruken i planen , og også læringsmålene , opplevdes som tilpassa en virkelighet på indre strøk .	Sihke plána govat ja sánit , ja oahppomihttomearit velá , ledje mearrasápmelaččaid mielas heivehuvvon siseatnama servvodahkii .
Prosamiske kåfjordinger kan nok ofte føle at de står i skvis mellom det innlandssamiske og det kystnorske .	Prosámi gáivuotnalaččat sáhttet várra dávjá dovdat ahte leat báhcán siseatnansámi ja riddodáža kultuvrraid gaskii .
Sjelden har dette blitt så tydelig som da den første versjonen av den samiske læreplanen lå på bordet .	Ii leat dávjá nu čalbmáičuohcci go dan maid šattai dalle go sámi oahppoplána vuosttas veršuvdna bođii .
Den ble vanskelig å forsvare .	Šattai gal váttis dán bealuštit .
Striden i Kåfjord	Riidu Gáivuonas
Foreldre i Kåfjord reagerte på mye av det samme som foreldre i Tana .	Gáivuonváhnemat reagerejedje buorre muddui seammá áššiide go deanuváhnemat dahke .
Et hovedpunkt i kritikken mot planen var at den krenket foreldreretten .	Váldočuokkis sin kritihkas lei ahte plána rihkui váhnenrievtti .
I Kåfjord hadde man ikke hatt en forutgående prosess hvor hver skole hadde diskutert hvilken læreplan de ønsket å følge .	Ii Gáivuonas lean leamaš dakkár proseassa go Deanus gos juohke skuvllas lei ságastallon makkár oahppoplána háliidedje čuovvut .
Men kommunen formidlet signaler om departementets holdning i brev til samtlige foreldre alt 6. mai , og holdt særskilte informasjonsmøter om saka ved tre av kommunens fem skoler seinere samme vår .	Muhto suohkan gaskkustii dieđuid departemeantta oaiviliid birra buot váhnemiidda miessemánu 6. beaivvi juo , ja suohkan maid lágidii sierra diehtojuohkinčoahkkimiid áššis golmma suohkana viđa skuvllas maŋŋelaš seamma giđa .
Ikke overraskende kom protestene mot samisk læreplan til å få en annen form i Kåfjord enn i Tana .	Ii leat imaš go sámi oahppoplánii vuostálastimat ledje áibbas earálágánat Gáivuonas go Deanus .
I Kåfjord hadde man et forum som het « Foreldrearbeidsutvalget i Kåfjord kommune » .	Gáivuonas lei lávdegoddi man namma lei « Váhnenbargolávdegoddi Gáivuona suohkanis » .
Vi har ikke på noe tidspunkt fått uttale oss om L 97 eller innføringen av denne .	Mii eat leat goassege beassan cealkit oaiviliiddámet O 97 dahje dan doibmiibidjama birra .
Vi har merket oss at statsråd Sandal har innhentet råd fra ulike hold .	Mii leat dárkon ahte stáhtaráđđi Sandal lea viežžan ráđiid iešguđetge sajis .
Det er merkelig at han ikke har innhentet råd fra oss som læreplanen skal gjelde for .	Lea imaš ahte ii leat viežžan ráđiid mis geaidda oahppoplána lea ráhkaduvvon .
At han har lagt vekt på Sametingets mening , finner vi enda mer underlig .	Ahte lea deattuhan Sámedikki oaivila , lea min mielas ain eanet imaš .
Sametinget er ikke et demokratisk organ for oss .	Sámediggi ii leat midjiide demokráhtalaš orgána .
Kun et lite mindretall av de stemmeberettigede stemmer ved sametingsvalgene i Kåfjord .	Dušše unna oasáš sis geain lea jienastanvuoigatvuohta , jienastit sámediggeválggain Gáivuonas .
Vi har demokratiske organer i vår kommune som vi mener skal uttale seg i slike saker .	Mis leat min suohkanis demokráhtalaš orgánat mat galget mearridit dakkár áššiin .
Det er foreldrene som har ansvaret for sine barn .	Leat váhnemat geain lea ovddasvástádus mánáin .
Derfor burde KUF .	Danin berrelii GOD .
/ Sandal høre mer på oss enn på et Sameting som ikke på noen måte skal følge læreplanen i skoleverket .	/ Sandal guldalit min eanet go Sámedikki , mii ii man ge ládje galgga čuovvulit skuvllaid oahppoplánaid .
I Kåfjord , som i Tana , var det formuleringer i planens prinsipielle del som vakte mest harme .	Gáivuonas , nu mo Deanus ge , ledje eanemus hárbmadahtti vissis cealkagat oahppoplána prinsipiála oasis .
Men også sider ved stoffutvalget var egnet til å provosere .	Muhto maiddái fágaplánaid oahppohivvodagas ledje hárddihahtti bealit .
Paul Pedersen og Asle Høgmo har i arbeidet med sin rapport « Kamp , krise og forsoning » intervjuet en del lærere i Kåfjord .	Paul Pedersen ja Asle Høgmo leaba barggadettiin raporttaineaskka « Riidaleapmi , heahtedilli ja soabadeapmi » jearahallan moanaid gáivuonoahpaheddjiid .
Lærerne mener at « L97S har en skjevhet i stoffutvalg for det som angår samene i favør av Indre Finnmark .	Oahpaheaddjit oaivvildit ahte « O97S:s lea bonjuvuohta sámi guoski oahppohivvodagas mii ovddoša sis-Finnmárkku .
Dette mener de både skyldtes sammensetningen av de som skapte planen , og manglende høringer . »	Dán oaivvildit lea šaddan nu sihke plánajoavkku miellahtuid geažil ja váilevaš gulaskuddamiid geažil . »
Tilleggsstøy til læreplankonflikten skoleåret 1997/98 var høringsrunden for ny handlingsplan for samisk språk og kultur .	[ 22 ] Oahppoplánariiddu lassin lei skuvlajagi 1997/98 maiddái ođđa sámegiela- ja kultuvrra doaibmaplána gulaskuddamis .
Alle samiske forvaltningskommuner er pålagt å ha en slik plan , og den skal rulleres med jevne mellomrom .	Juohke sámi hálddašanguovllu gielddas galgá leat dakkár plána , ja dan ferte ođasmahttit dihto áigái .
Den nye planen skulle gjelde fra 1998 til 2001 , og høringsrunden for denne planen sammenfalt med den nye høringsrunden for L97S .	Ođđa plána galggai leat doaimmas 1998–2001 , ja dán plána gulaskuddan dáhpáhuvai aiddo dalle go O97S ođđa gulaskuddan maid lei .
Dermed ble disse to sakene koblet sammen .	Dasto gehččojuvvojedje dát guovtti ášši oktan áššin .
Ved en feil fra kommunens samepolitiske utvalg ble handlingsplanen sendt ut på høring uten forutgående behandling i formannskapet .	Suohkana sámepolitihkalaš lávdegoddi mettii ja sáddii doaibmaplána gulaskuddamii ovdal go ovdagoddi lei dan meannudan .
Dette medførte mer enn murring blant de ansatte på rådhuset .	Dát mielddisbuvttii ráđđevistebargiid nimmoruššama – ja vel eambbo .
Alt i 1992 hadde hele 22 ansatte i sentraladministrasjonen gått til åpen motstand mot språkloven .	1992:s juo ledje nu olu go 22 bargi guovddášhálddahusas rahpasit vuosttildan giellalága .
Nå ble det en ny runde med følelsesladet debatt rundt « det samiske » .	Dál šattai vuohon garra digaštallan « sámivuođa » birra , mii bohciidahtii olu garra dovdduid .
Trivselen på arbeidsplassen sank mot frysepunktet .	Bargobirrasis loaktin ii gávdnon šat .
Mange sa at de ville slutte .	Olusat almmuhedje ahte áigo heaitit .
Mange klarte ikke å utføre jobben sin .	Máŋggas eai nagodan bargguset doaimmahit .
En av de tingene de ansatte fryktet , var at de skulle bli nødt til å svare « Gáivuona suohkan , Kåfjord kommune » på oppringninger til sentralbordet .	Okta ášši mas bargit balle sakka , lei ahte sáhte šaddat vástidit « Gáivuona suohkan , Kåfjord kommune » go olggobealolbmot čuojahedje suohkana telefondustehussii .
Ordfører Åge B. Pedersen måtte berolige med at ingen skulle bli pålagt å si disse to ordene på samisk .	Sátnejođiheaddji Åge B. . Pedersen fertii jeđđet olbmuid ja lohpidit ahte ii oktage galgan bákkus dadjat dán guovtti sáni sámegillii .
[ 21 ] Mens man ganske raskt forlot ideen om en livssynsskole i Tana , og faktisk startet opp Tana Montessoriskole , ville man i Kåfjord ha en kristen skole med basis i læstadianske verdier .	Dan botta go Deanus viehka johtilit guđđe jurdaga ásahit sierra eallinoaidnoskuvlla , ja vuođđudedje Deanu Montessoriskuvlla , de áigo Gáivuonas risttalaš skuvlla man vuođđu ledje lestadiánalaš árvvut .
En foreldregruppe søkte om å få opprette en privat skole i kommunen .	Muhtun váhnenjoavku ozai lobi ásahit priváhta skuvlla suohkanii .
Pedersen / Høgmo skriver at når kommunens økonomiske situasjon var presset , så var denne søknaden noe som påskyndet en avgjørelse som før eller siden måtte komme .	Pedersen / Høgmo čálliba ahte go juo suohkana ruhtadilli lei viehka heitot , de lei dát ohcamuš mielde go suohkan mearridii juoga maid , vaikko mo de leaš , goas nu livččii šaddan mearridit .
Skattvoll og Djupvik skoler ble lagt ned fra og med skolestart høsten 2000 .	Guollejoga ja Čieŋalluovtta skuvllat heaittihuvvojedje go skuvllat álge 2000 čavčča .
Først da ble det skolestreik i Kåfjord , og dette var en kort streik som noen foreldre ved tidligere Skattvoll skole gjennomførte .	Easkka dalle dolle váhnemat mánáideaset ruovttus skuvllas , ja dát ii bistán guhká , ja ledje dušše muhtun ovddeš Guollejoga skuvlla váhnemat mat dahke dan .
Selv om nedleggelsen av Skattvoll skole medførte at det ble stående et tomt skolebygg midt i læstadianernes kjerneområde , ble det aldri startet en kristen privatskole i Kåfjord .	Vaikko vel Guollejoga skuvlla heaittiheapmi mielddisbuvttii ahte skuvlavisti bázii guorusin guovddáš lestadiánalaččaid orrunbáikkis , de ii goassege ásahuvvon risttalaš priváhtaskuvla Gáivutnii .
Det kan være flere grunner til dette .	Vedjet leat máŋgga siva dása .
Personlig tror jeg at splittelsen innen Lyngen-retninga er en viktig grunn .	Ieš jáhkán ahte Ivgu-suorggi háddjen lea dehálaš sivva .
Når man ikke kan feire gudstjeneste ilag , kan man vanskelig bygge opp en privatskole sammen .	Go eai sáhte ipmilbálvalusa ávvudit ovttas , de eai sáhte priváhtaskuvlla ge hukset ovttas .
Den gjensidige tilliten et slikt samarbeid fordrer , er ikke tilstede .	Lotnolas luohttevašvuohta maid dakkár ovttasbargu gáibida , ii gávdno .
Riddu Riđđu har virkelig satt Kåfjord og Manndalen på kartet .	Riddu Riđđu lea duođaid bidjan Gáivuona ja Olmmáivákki kártii .
( Festivalplakat fra 2001 , tegna av Asbjørn Forsøget .	( Festiválaplakáhtta 2001:s , Asbjørn Forsøget lea sárgon .
Gjengitt etter Lene Hansen : Storm på kysten . )	Girjjis : Lene Hansen : Storm på kysten . )
Tana Montessoriskole blei starta i protest mot samiske læreplaner	Tana Montessoriskole álggahuvvui go váhnemat eai háliidan sámi oahppoplánaid .
Kåfjord og Tana – fellestrekk og ulikheter	Gáivuotna ja Deatnu – oktasašvuođat ja erohusat
Hvis man skal dømme etter medieoppslag , bølget striden i Tana med en helt annen støy enn i Kåfjord .	Jus galgá media beroštumi mielde dubmet , de lei olu garrasut riidu Deanus go Gáivuonas .
Men Kåfjord hadde allerede vært i media gjennom hele 90-tallet med konflikter rundt samesaker , det hadde vært mer eller mindre sammenhengende konflikt der gjennom et tiår .	Muhto Gáivuona sámevuođariidduid birra ledje juo mediat muitalan olles 90-logu , lei leamaš uhcit eanet riidu doppe fargga logi jagi juo .
For NRK Sámi Radio var det helt sikkert lettere å finne samisktalende intervjuobjekter i Tana , og lettere å finne folk som i det hele tatt var villige til å uttale seg offentlig .	NRK . Sámi Radioi lei áibbas sihkkarit olu álkit gávdnat sámegielhálli olbmuid maid jearahallat Deanus , ja álkit gávdnat olbmuid geat obanassiige višše almmolaččat muitalit oaiviliiddásat .
Dette var nok ikke et problem i Tana .	Dát gal ii lean várra čuolbma Deanus .
I Tana hadde den åpnere grensa mot Russland ført til sprit- og tobakksmugling og prostitusjon .	Deanus lei rahpasut riikarádji Ruššii mielddisbuktán sihke buolleviidni- ja duhpátsuollefievrrideami ja prostitušuvnna .
Skiippagurra var landskjent som et sentrum for åpenlyst salg av disse « varene » .	Skiippagurra lei beakkán olles riikkas dakkár « gálvvuid » rabas márkanin .
Denne trafikken var en stor prøvelse for lokalsamfunnet .	Dát johtolat lei hui stuorra geahččalus báikkálaš servodahkii .
Familier ble splitta , gikk i oppløsning , mange ble tungt utfordra på verdighet .	Bearrašat háddjejuvvojedje , bieđganedje , máŋgasii šattai dát hui garra árvohástalussan .
I Kåfjord var det splittelsen blant læstadianerne og det at det samiske begynte å bli mer synlig , som hadde tatt på .	Gáivuonas lei lestadiánalaččaid gaskasaš háddjen , ja dat ahte sámevuohta obalohkái šaddagođii eambbo oidnosii , mii lei lossat .
Utfordringene for enkeltpersoner var nok vel så store i Kåfjord som i Tana .	Ovttaskas olbmuide Gáivuonas dát dahke várra vel stuorát hástalussan .
Det å overhodet nevne det samiske i Kåfjord , opplevdes så smertefullt for mange at de måtte avvise totalt alt som kunne minne om dette .	Dušše namahit sámevuođa Gáivuonas lei nu bávččas máŋgasiidda ahte fertejedje gieldit álfárot buot mii sáhtii muittuhit sin dán birra .
I tidens løp har flere og flere « fått litt mer forståelse for den blindheten som ligger i den massive fornorskningsprosessen som fant sted , og som faktisk fortsatt er virkende inntil denne dag . »	Áiggi mielde leat eanet ja eanet « buorebut ipmirdišgoahtán čalmmehisvuođa mii lea oasseboađusin obbalaš dáruiduhttinproseassas mii lea leamaš , ja mii duohtavuođas ain lea doaimmas gitta otná beaivvi rádjái . »
Derfor har prosamiske krefter i Kåfjord jobbet på mange felt .	Danin leat prosámi bargu Gáivuonas dáhpáhuvvan máŋgga sajis .
Salmesang på samisk har vært en viktig inngang til aksept av arven .	Sálbmalávlun sámegillii lea leamaš dehálaš oassin árbbi dohkkehanproseassas .
Kulturskolens leder , Liv Rundberg , har hatt salmesang på sykehjemmet i mange år .	Kulturskuvlla jođiheaddji Liv Rundberg lea máŋga jagi jođihan sálbmalávluma buhcciidsiiddas .
Der har beboerne fått høre salmesang på sitt eget morsmål , samtidig som yngre tilstedeværende både har fått oppleve at samisk og kristendom kan gå hånd i hånd , og at den lokale salmeskatten har blitt løfta fram .	Doppe leat ássit beassan gullat sálbmalávluma iežaset eatnigillii . Seammás leat nuorabut olbmot geat leat leamaš doppe beassan oahpásmuvvat báikkálaš sálbmašielain , ja leat maid vásihan ahte sámegiella ja risttalašvuohta sáhttet gullat oktii .
Deanu sámeskuvla blei bygd « så stor som det var politisk mulig » .	Deanu sámeskuvla huksejuvvui « nu stuorisin go lei politihkalaš vejolaš » .
Etter kort tid måtte Tana kommune utvide skolen .	Deanu gielda fertii fargga skuvlla viiddidit .
Her ser vi skolen etter påbygginga .	Dá oaidnit skuvlla viiddideami maŋŋá .
Manndalen skole i Kåfjord	Olmmáivákki skuvla Gáivuonas
Politisk etterspill – kommunevalget 1999 og tida etterpå	Politihkalaš maŋášvuohta – 1999 gielddaválggat ja áigi dás maŋŋá
For noen ble dermed det egentlige målet å få kommunen ut av forvaltningsområdet .	Soapmásiidda šattai de loahpalaš mihttomearri beassat hálddašanguovllus .
Før kommunevalget i 1999 sendte Ytre Kåfjord Bygdeliste ( YKBL ) ut et spørreskjema til samtlige velgere i kommunen hvor de ble bedt om å svare på spørsmål rundt sin holdning til bruk av samisk i forvaltninga , skolen , barnehagene og på skilt .	Ovdal 1999 suohkanstivraválggaid sáddii Ytre Kåfjord bygdeliste ( Olggut Gáivuona Gililistu ) , OGG jearahallanskovi buot suohkana jienasteddjiide mas bivddii sin vástidit gažaldagaid ja almmuhit oaiviliiddásat dáid birra : sámegielgeavaheapmi hálddahusas , skuvllain , mánáidgárddiin ja galbbain .
Spørsmålsstillinga ble av prosamer oppfattet å være tendensiøs , og undersøkelsen ble boikotta av de prosamiske miljøene .	Prosámit oaivvildedje ahte gažaldagat eai lean neutrála , ja prosámi birrasat boikohttejedje jearahallama .
Likevel hadde undersøkelsen en svarprosent på hele 59 , og hele 88 % av de som svarte , ønska ikke at kommunen skulle være innafor samisk forvaltningsområde .	Liikká vástidedje 59 % ja olles 88 % dain , geat vástidedje , eai háliidan ahte suohkan galggašii báhcit sámi hálddašanguovllu siskkobeallái .
Det var flere saker som hadde innvirkning her , blant annet en forskyving av det kommunale tjenestetilbudet fra Ytre mot Indre Kåfjord , men YKBL gjorde samesak til sin hovedvalgkampsak og hadde fokus på det gjennom hele valgkampen .	Ledje eanet áššit mat ledje dehálaččat , earret eará lei suohkan sirdán fálaldagaid nu ahte fálaldagat siskkit guovlluin ledje buorránan ja fálaldagat olggut guovllain ges ledje hedjonan , muhto OGG bijai sámeášši váldoáššiin ja guovdilasttii dan miehtá válgagičču .
I Tana ble ikke « det samiske » tematisert på samme måten .	Deanus ii gal « sámevuohta » guovdilaston seammá láhkái .
Men aksjonene fikk sitt ekko i kommunevalget 1999 også der .	Muhto akšuvnnaid skádjá gullui maiddái Deanu 1999 ’ gielddastivraválggain .
Tana Fremskrittsparti ble opprettet , og i løpet av kommunestyreperioden 1995–99 tok flere representanter fra andre partier overgang til FrP .	Deanu Ovddádusbellodat ásahuvvui 1997:s , ja moadde gieldastivraáirasa guđđe iežaset bellodaga ja dieđihedje Ovddádusbellodahkii juo 1995–99-áigodagas .
I samme periode var det fem representanter i Høyres gruppe .	Seammá áigodagas ledje Olgešbellodaga joavkkus vihtta áirasa .
Høyre hadde ordføreren i denne perioden .	Olgešbellodagas lei sátnejođiheaddji dán áigodagas .
Det var i denne perioden saken om bygging av ny sameskole ved Tana bru skulle avgjøres .	Dán áigodagas galggai ge ođđa sámeskuvlla huksenášši mearriduvvot . Skuvla galggai huksejuvvot Deanušaldái .
Skolen ble bygget , og den ble innviet høsten 2003 .	Dat huksejuvvui , ja rahppui 2003 čavčča .
Men allerede i 2009 måtte den utvides , etter at elever fra skolen i flere år hadde ført en nomadetilværelse rundt omkring i bygda .	Muhto 2009:s juo stuoriduvvui maŋŋá go skuvlla oahppit moadde jagi juo ledje johtán visttis vistái gilis .
En av Arbeiderpartiets daværende kommunestyrerepresentanter har uttalt at Deanu sámeskuvla ikke ble bygget så stor som elevtallet tilsa , men så stor som det var politisk mulig å få til .	Okta dalá Bargiidbellodaga áirasiin lea dadjan ahte Deanu sámeskuvla ii huksejuvvon nu stuorisin go oahppilogu mielde galggašii leat . Fertejedje hukset skuvla nu stuorisin go politihkalaččat lei vejolaš .
Det siste tiåret har både Kåfjord og Tana jobba mye med samiske saker .	Maŋimuš logi jagi leat sihke Gáivuona suohkan ja Deanu gielda bargan olu sámi áššiiguin .
Men det er stor forskjell på hvordan de to kommunene gjør dette .	Dan dahket áibbas goabbatláhkái .
Det har vært forskjellig holdning til slike saker , og forskjellig temperatur og vilje fra kommuneledelsen .	Leat leamaš goabbatlágán oaivil dakkár áššiid ektui , ja gielddaid eiseválddiin leat leamaš goabbatlágán ealjárvuohta ja dáhttu .
Mens Tana kommune stadig ligger i strid med Sametinget om bruken av tospråklighetsmidlene , har Kåfjord blitt et forbilde med sine målretta tiltak , synlige resultater og korrekt rapportering .	Dan botta go Deanu gielda ain lea riidaleamen Sámedikkiin guovttegielalašvuođaruđaid geavaheames , de lea Gáivuona suohkan šaddan ovdagovvan mearrediđolaš doaimmaiguin , čalbmáičuohcci bohtosiiguin ja rivttes rapporteremiin .
Tana kommune bruker mest penger på den særskilte sameskolen , og ettersom tospråklighetsmidlene ikke skal brukes på skole , har kommunen problemer med å få Sametingets aksept for sin måte å jobbe med tospråklighet på .	Deanu gielda gal golaha eanáš ruđaid erenoamáš sámeskuvlasis , ja go ii leat áibbas lohpi golahit guovttegielalašvuođaruđaid skuvladoaimmaide , de lea ain váttis gildii fidnet Sámedikki dohkkehit sin guovttegielalašvuođa bargovuogi .
Kåfjord ligger stadig fremst i å finne på nye målretta tiltak som viser seg å virke .	Gáivuotna lea ain ovddimus hutkat ođđa mearrediđolaš doaimmaid mat doibmet bures .
De var den første kommunen som tilbød samiskkurs for sine ansatte , med full permisjon med lønn over åtte uker per kurs .	Gáivuotna lei vuosttamuš suohkan mii fálai bargiidasaset ollesáigge sámegielkurssa bálkkáin , juohke kursa bisttii gávcci vahku .
Kåfjord kommune var den første kommunen som valgte et eget samepolitisk utvalg .	Gáivuona suohkan lei vuosttamuš suohkan mii ásahii sámepolitihkalaš lávdegotti .
Tana kommune har ment at det ikke er behov for det .	Deanu gielda lea oaivvildan ahte dása gal ii leat dárbu .
Kåfjord kommune var den første kommunen som betalte abonnement på en samiskspråklig avis for de innbyggerne som ønsket å lese samisk .	Gáivuona suohkan lei vuosttamuš suohkan mii mávssii sámegieláviissa diŋgojumi daid ássiid várás geat háliidedje sámegiela lohkat .
Tana kommunes samisklesende innbyggere betaler sine aviser sjøl .	Deanu gieldda sámegiellohkki ássit gal mákset ieža daid áviissaid maid háliidežže lohkat .
I 2009 ble Kåfjord kommune den første kommunen som tok et samfunnsansvar utover arbeidsgiveransvaret – da ble det mulig for foreldre med barn som har samisk på skolen å ta samiskkurs med lønnskompensasjon sjøl om de ikke er ansatt i kommunen .	2009:s šattai Gáivuona suohkan vuosttamuš suohkan mii válddii servvodatovddasvástádusa eambbo go dan maid bargoaddiovddasvástádus mielddisbuktá – dalle šattai vejolažžan váhnemiidda geain mánát lohket sámegiela skuvllas , vázzit sámegielkurssa bálkábuhtadusain vaikko eai leat ge suohkanbargit .
Dette er fortsatt utenkelig i Tana .	Dát lea ain áibbas amas jurdda Deanus .
Noe av bakgrunnen for disse forskjellene er at man i Kåfjord har erkjent at språket er skjørt som glass .	Oassečilgehus dáidda erohusaide lea ahte Gáivuonas leat ádden ahte giella lea rašši dego glássa .
I Tana føler man fortsatt at det er nok folk som kan samisk likevel .	Deanus ain dovdet ahte leat gal doarvái sámegielhállit liikká .
Kåfjord har erkjent at de sjøl må lære opp nye samisklærere blant sine egne innbyggere , og har gjort det .	Gáivuonas leat dovddastan ahte fertejit ieža oahpahit ođđa sámegieloahpaheddjiid , ja leat dahkan dan .
Tana har hatt sameskolen , som de forsåvidt bruker langt mer ressurser på enn Kåfjord noen gang har gjort på kursing .	Deanus lea sámeskuvla , ja Deanu gielda gal golaha olu eanet resurssaid dása go dan maid Gáivuona suohkan leat goassege golahan kurssaide .
Sameskolen har i løpet av sin 30-årige historie bidratt med grunnskolering for mange som seinere har blitt samiske lærere .	Sámeskuvla lea , 30-jagi historjjás , fuolahan vuođđooahpu oallugiidda geat maŋŋá leat šaddan sámi oahpaheaddjin .
I Kåfjord har man hatt en befolkning som stort sett var passivspråklige .	Gáivuonas lea eanaš ássit uhcit eanet passiivagielagat .
I Tana har man hatt mange aktivt samiskspråklige , så man har ikke sett det nødvendig å bruke så mye ressurser på de passivspråklige .	Deanus leat leamaš máŋga sámegielhálli , eai ge leat oaidnán dárbbašlažžan golahit olu resurssaid daidda passiivagielagiidda .
Derfor fremstår Kåfjord som langt « flinkere » enn Tana , selv om Tana egentlig bruker langt større ressurser på samisk språk enn Kåfjord .	Danin orru Gáivuona suohkan leamen olu « čeahpit » go Deanu gielda , vaikko Deanu gielda han duođaid golaha olu eanet resurssaid sámegillii go dan maid Gáivuona suohkan dahká .
Kåfjord har også hatt en helt spesiell seminarrekke for ansatte i helse- og omsorgssektoren .	Gáivuonas lea maid leamaš áibbas erenoamáš semináraráidu dearvvašvuođa- ja fuolahussuorggi bargiid várás .
I løpet av fire år , fra 1998 til 2002 , deltok samtlige ansatte på seminarer hvor mange sider av den samiske historien , kulturen , traumene og språket ble gjennomdrøftet .	Njeallje jagi badjel , 1998 rájes gitta 2002 rádjái , oassálaste buot bargit seminárain main máŋga oasi sámi historjjás , kultuvrras , traumas ja gielas vuđolaččat digaštallo .
Dette har ført til en helt annen forståelse for slike problemstillinger .	Dán maŋŋá lea áibbas eará áddejupmi dakkár čuolmmaide .
Avdelingslederen på sykehjemmet , Agnes Nilsen , sier : « Vi står på en annen plattform i dag enn vi gjorde for fem år siden .	Buhcciidsiidda ossodatjođiheaddji , Agnes Nilsen , muitala : « Mis lea iežá vuođđu dál go viđa jagi dás ovdal .
Det har skjedd mye .	Olu leat dáhpáhuvvan .
Vi har i dag positive holdninger til både språket , kulturen og oss selv .	Odne leat mis positiiva guottut sihke gillii , kultuvrii ja alcceseamet .
Det samiske språket høres mer på sykehjemmet enn før .	Sámegiella gullo eanet buhcciidsiiddas go ovdal .
Vi sliter litt med det finske språket .	Mii rahčat binnáš suomagielain .
Utfordringen blir å ta det samiske språket mer i bruk .	Hástalus lea váldit sámegiela ain eanet atnui .
Den samiske salmesangen har vært viktig . »	Sámegiel sálbmalávlun lea leamaš dehálaš . »
I Tana har det ikke vært holdt en lignende seminarrekke .	Deanus ii leat leamaš seammásullásaš semináraráidu .
Kommunens ansatte har dermed også gått glipp av den fellesforståelsen et slikt utdanningsprogram gir .	Eai leat de gieldda bargit olahan oktasaš áddejupmái maid dakkár oahppoprográmma čuovvun mielddisbuktá .
Oppsummert kan man si at Kåfjord kommune var kommet til et punkt hvor det ble helt nødvendig å ta noen grep .	Loahpaloahpas sáhttá dadjat ahte Gáivuona suohkan lei boahtán dán muddui ahte lei áibbas dárbbašlaš bargat juoidá .
Konfliktene var store , og dyp smerte i store deler av befolkningen førte til at man måtte gjennomgå noen prosesser for å komme fram til en mer felles forståelse .	Ledje garra riiddut , ja stuorra oassi álbmogis lei čiekŋalit vahágahtton . Danin fertejedje muhtun proseassaid čađahit olahan dihtii eanet oktasaš áddejumi .
Tana kommune kom aldri til dette punktet .	Deanu gielda ii goassige boahtán dán muddui .
Derfor har Tana kommune som arbeidsgiver aldri sett det nødvendig å sette i verk slike tiltak som Kåfjord kommune har gjort .	Danin ii leat Deanu gielda bargoaddin goassege oaidnán dárbbašlažžan doaimmahit dakkár doaimmaid maid Gáivuona suohkan lea dahkan .
I helsesektoren nyter man godt av blant annet flerspråklig pleiepersonell fra nabokommunen Utsjok , og det er alltids samisktalende pleiere å få tak i .	Dearvvašvuođasuorggis oažžu Deanu gielda earret eará dán buori ahte suoma ránnjágielddas Ohcejogas bohtet máŋggagielat bargit , ja leat gal eanáš áigge sámegielhálli divššárat maid fidnemis .
Derfor ser det heller ikke ut som om Tana kommune , deler av befolkninga eller deler av arbeidsstokken har gjennomgått noen bevisstgjøringsprosess .	Danin ii oro leamen nu ge , ahte Deanu gielda , álbmotoassi dahje oassi gieldda bargiveagas lea ollášuhttán makkárge dihtomielalašdahkki proseassa .
Ting er mer ved det gamle .	Áššit leat eambbo nu mo leat leamaš .
Og med Tana Montessoriskole [ 26 ] har de som ønsker et alternativ , sin skole .	Ja Deanu Montessoriskuvllain [ 27 ] lea sis , geat dan háliidit , iežaset skuvla .
Tana kommune har fortsatt ikke hatt sin katarsis .	Deanu gielda ii leat vel čađahan katarsisa .
Hvor står Tana og Kåfjord i dag i forhold til « det samiske » ?	Man muttos leat Deatnu ja Gáivuotna dál « sámevuođa » ektui ?
Hvis sentralbordet er kommunens ansikt utad , er det ikke tvil om hvilken kommune av disse to som ligger best an i å implementere samelovens språkregler .	Jus telefondustehus lea gieldda ámadadju máilbmái , de ii dárbbaš eahpidit ge goabbá gielda lea ovddimus sámelága giellanjuolggadusaid čuovvuleami ektui .
Sjøl i dag , i 2011 , blir du møtt av følgende forhåndsinnspilte beskjed når du ringer Kåfjord kommune : « Velkommen til Kåfjord kommune . »	Veláhal odne , 2011:s , gulat čuovvovaš ovdalgihtii báddejuvvon dieđu go čuojahat Gáivuona suohkanii : « Velkommen til Kåfjord kommune . »
I Tana blir du møtt av : « Velkommen til Tana kommune .	[ 28 ] Deanus go čuojahat gildii , de gulat dán : « Velkommen til Tana kommune .
Tast to for samisk .	Tast to for samisk .
Tast en for norsk , eller vent på svar . »	Tast en for norsk , eller vent på svar . »
Likevel , når man i dag tenker på Kåfjord kommune , er tanken på « det samiske » ikke langt unna .	[ 29 ] Liikká , go dál smiehttá Gáivuona suohkana ii leat goassege jurdda « sámivuođas » amas .
Kommunen er aller mest kjent for Riddu Riđđu , og samisk er en naturlig del av driften til blant annet Nord-Troms museum , Kåfjord kulturskole , Manndalen husflidslag og ikke minst kommunen selv .	Suohkan lea buot eanemus beakkán Riddu Riđđu-festivála dihtii , ja sámegiella lea lunddolaš oassin earret eará Davvi-Romssa dávvirvuorkká , Gáivuona kulturskuvlla , Olmmáivákki duodjesearvvi ja ii uhcimus suohkana iežas doaimmain .
Kåfjord er det samiske navet i Nord-Troms , og de samiske miljøene i Tromsø og Kåfjord har mange treffpunkter .	Gáivuotna lea Davvi-Romssa sámi guovddáš , ja Romssa ja Gáivuona sámi birrasiin leat olu oktavuođat .
Sporene fra Polmak / Tana-kommunesammenslåingen i 1964 er fortsatt synlige .	Luottat Buolbmága ja Deanu gielddaid náitimis 1964:s vuhttojit ain .
Elevene ved Sirpmá skuvla har i tillegg en riksgrenseoverskridende oppvekst , som dermed vektlegger det samiske fellesskapet forholdsvis mer enn det nasjonale norske fellesskapet .	Sirpmá skuvla mánát leat dasa lassin oassin riikkarájáidrasttildeaddji bajásšaddanbirrasis , mii deattuha sámi oktasašvuođa eambbo go našunála Norgga oktasašvuođa .
I Kåfjord må man fortsatt kunne norsk for å klare seg .	Gáivuonas ferte ain máhttit dárogiela jus birget galgá .
Selv om det er levedyktige samiske « lommer » i samfunnet , har ikke kommunen den naturlige bredden man finner i Tana , og det vil den sannsynligvis aldri få , geografisk adskilt som den er fra de andre kommunene som omfattes av samelovens språkregler .	Vaikko leat ge servvodagas ealli sámegielat « lupmat » , de ii gávdno seamma lunddolaš girjáivuohta mii Deanus lea , ii ge dáidde goassege šaddat dakkár girjáivuohta Gáivuonas , mii dal lea eará sámegiela hálddašanguovllu gielddain geográfalaččat sirrejuvvon .
I løpet av perioden fra samisk språksenter ble oppretta i 1994 og fram til i dag har antallet lærere med samisk i fagkretsen nærmest eksplodert .	Ášši mii ii leat leamaš nu oidnosis go historjá Gáivuona sámeriidduid birra čállojuvvo , lea vuođđoskuvla mihtilmas ovdáneapmi sámegielfálaldaga ektui .
I 1994 var det såvidt Manndalen skole og Trollvik skole var i stand til å tilby andrespråksundervisning .	Das rájes go Sámi giellaguovddáš ásahuvvui 1994:s gitta dán rádjái , lea sámegieloahpaheaddjiid lohku laskan .
Alle elevene i denne klassen hadde minst en samiskspråklig forelder som kom fra det « kjernesamiske » området .	1997:s ásahuvvui sierra sámegiel ossodat Goržži mánáidgárdái Olmmáivákkis , ja seammá čavčča ásahuvvui vuosttaš sámegielluohkká Olmmáivákki skuvlii .
Nå , skoleåret 2010/11 , er det to slike klasser ved skolen , en med tre førsteklassinger , og en med tre 4.–5.-klassinger .	Buot ohppiin dán luohkás lei unnimus okta sámegielat váhnen gii bođii « guovddáš sámeguovllus » . Dál , skuvlajagi 2010/11 , leat guokte dakkáraš luohká skuvllas .
Disse elevene har foreldre fra Kåfjord som har lært samisk i varierende grad som voksne .	Dálá ohppiid váhnemat leat gáivuotnalaččat geat leat oahppan veaháš dahje olu sámegiela ollesolmmožin .
I skrivende stund er 6 av 12 lærere ved Manndalen skole i stand til å undervise på samisk .	Aiddo dál máhttet 6 Olmmáivákki skuvlla 12 oahpaheddjiin oahpahit sámegielfágas .
På Olderdalen skole har halvparten av førsteklassingene valgt samisk som fag .	Dálošvákki skuvllas leat bealli vuosttašluohkkálaččain válljen sámegiela fágan .
Disse enkle tallene forteller mer enn noe annet at ting går seg til .	Dát logut muitalit eambbo go mihkkege eará ahte áššit buorránit .
Det bare tar litt tid .	Go áiggi váldá veahkkin .
[ 1 ] Norut-rapport 4/2004 .	[ 1 ] Norut-rápporta 4/2004 , gávdno dušše dárogillii .
[ 2 ] NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur og NOU 1997:5 Urfolks landrettigheter etter folkerett og utenlandsk rett .	[ 2 ] NÁČ . 1997:4 Sámi kultuvrra luondduvuođđu ja NOU 1997:5 Urfolks landrettigheter etter folkerett og utenlandsk rett .
[ 3 ] Finnmarken 24.05.1997 [ 4 ] Finnmarken 20.06.1997 [ 5 ] Skolene i Nesseby , Karasjok , Porsanger og Kautokeino , samt to skoler i Tana brukte M87S i større eller mindre grad .	[ 3 ] Finnmarken 24.05.1997 [ 4 ] Finnmarken 20.06.1997 [ 5 ] Unjárgga , Kárášjoga ja Guovdageainnu skuvllat , ja de vel guokte Deanuskuvlla geavahedje M87S uhcit dahje eanet .
I tillegg blei planen brukt på sameskolene i Troms , Hattfjelldal og Snåsa .	Dasa lassin geavahuvvui plána Romssa , Aarborde ja Snoasa sámeskuvllain .
[ 20 ] Egen læstadiansk retning .	[ 21 ] Sierra lestadiánalaš suorgi .
Erik Johnsen var hovedpredikanten innen denne retningen , som hovedsaklig har medlemmer i Nord-Troms .	Erik Johnsen lei dán suorggi váldosárdneolmmái , man eanáš miellahtut orrot Davvi-Romssas .
[ 21 ] Paul Pedersen og Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 60. [ 22 ] Paul Pedersen og Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 65. [ 23 ] Paul Pedersen og Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 55. [ 24 ] Sálbmagirji II .	[ 22 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 60 [ 23 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 65 [ 24 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 55 [ 25 ] Sálbmagirji II .
, Verbum 2005 .	, Verbum 2005 .
Salmene nr. 745 , 746 og 751 er Kåfjord-salmer .	Sálmmat nr. 745 , 746 ja 751 leat Gáivuona-sálmmat .
Både tekst og tone er laget i Kåfjord .	Sihke sánit ja nuohtta bohtet Gáivuonas .
Salmene er en del av den rike læstadianske tradisjonen , og avspeiler også den selvfølgelige plassen samisk språk hadde i Kåfjord rundt år 1900 .	Sálmmat leat oassin rikkis lestadiánalaš árbevierus , ja čájeha maid man lunddolaš lei sámegiela geavahit Gáivuonas birrasiid 1900-logu .
Det er også andre salmer i salmeboka som har egen tone fra Kåfjord , blant annet salme nr. 544. [ 25 ] Paul Pedersen og Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 90. [ 26 ] Tana Montessoriskole er omtalt i Samisk skolehistorie 2 .	Leat maid eará sálmmat seammá sálbmagirjjis main lea sierra nuohtta Gáivuonas , earret eará sálbma nr. 544. [ 26 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 90 [ 27 ] Tana montessoriskuvlla birra logat Sámi skuvlahistorjjá 2:s .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis
Nyhet , 20.10.2011	Ođas , 20.10.2011
Siste møte i overgangskomiteen for Det grønne klimafondet avsluttet	Ruoná dálkkádatfoandda gaskaboddasaš lávdegotti maŋimuš čoahkkin
Statssekretær Kjetil Lund og den sørafrikanske planleggingsministeren Trevor Manuel la i siste møte i Cape Town tirsdag kveld fram et kompromissforslag til hvordan Det grønne klimafondet skal utformes og etableres .	Maŋimuš čoahkkin lágiduvvui Cape Townas maŋŋebárgga eahkeda . Doppe stáhtačálli Kjetil Lund ja máttaafrihkálaš plánenministtar Trevor Manuel ovddideigga kompromissa , mas árvalit man láhkai Ruoná dálkkádatfoanda hábmejuvvo ja ásahuvvo .
Forslaget var et bredt kompromiss mellom u-land og i-land , og ble akseptert av alle landene unntatt Saudi Arabia og USA.	Árvalus lea viiddis kompromissa ovdánahttin- ja industriijariikkaid gaskka , ja árvalusa dohkkehedje buot riikkat earret Saudi-Arábia ja USA.
- Dette kompromissforslaget vil gi verden et effektivt klimafond basert blant annet på resultatbasert finansiering , og mobilisering av privat sektor i arbeidet for en grønn økonomisk utvikling og utslippsreduksjoner i u-land .	- Dáinna kompromissaárvalusain máilbmi oažžu beaktilis dálkkádatfoandda , mii earret eará ruhtaduvvo bohtosiid vuođul , ja mas priváhta suorggi oččodit fárrui johttáhit ovdánahttinriikkaid ruoná ekonomalaš ovdáneami ja nuoskkideami geahpedeami .
Samtidig vil det sikre penger til tilpasningstiltak i u-land som blir rammet av klimaendringer , sier statssekretær Lund .	Seammás dat sihkkarastá ruđaid heivehandoaimmaide daid ovdánahttinriikkain , maidda dálkkádatrievdadusat čuhcet , stáhtačálli Lund dadjala .
Forslaget vil nå bli sendt som en rapport til klimakonferansen i Durban ( COP-17 ) for videre diskusjon og godkjenning .	Árvalus sáddejuvvo dál raportan Durbana dálkkádatkonferánsii ( COP-17 ) , mas dan digaštallet viidáseappot ja vejolaččat dohkkehit .
- Det er synd at vi ikke kom helt i mål når vi var så nærme , men dette har ikke vært bortkastet arbeid .	- Lea šállu go eat geargan bargguin , go leimmet nu guhkás joavdan , muhto bargu ii leat dahkkojuvvon duššás .
Sivilombudsmannen avslutter granskning	Siviilaáittardeaddji loahpaha guorahallama
Sivilombudsmannen har besluttet at det ikke er grunnlag for å granske Kulturdepartementets behandling av lokalradioklager .	Siviilaáittardeaddji lea mearridan ahte ii leat vuođus guorahallat mo Kulturdepartemeanta meannuda báikkálašradiováidagiid .
Sivilombudsmannen har behandlet en klage fra QFM Norge hvor ombudsmannen ble bedt om å undersøke hele prosessen i forbindelse med oppheving og nyutlysning av lokalradiokonsesjoner .	Siviilaáittardeaddji lea meannudan váidaga QFM Norge:s ja áššis áittardeaddji gohčohalai guorahallatolles proseassa báikkálašradiokonsešuvnnaid heaittiheami ja ođđa ohcanalmmuheami oktavuođas .
- Dette viser at prosessen er gjennomført korrekt i departementet , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	- Dát čájeha ahte proseassa lea riekta čađahuvvon departemeanttas , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
I brev til klager konkluderer ombudsmannen med at det ikke er holdepunkter for at det er rettslige innvendinger mot departementets handlemåte i forhold til QFM eller at departementet har tatt usaklige eller utenforliggende hensyn i saken .	Váidaleaddji reivves čilge áittardeaddji loahppajurddan ahte ii leat vuođđu dadjat ahte leat lágalaš vuosttildanákkat departemeantta meannudeapmái QFM ektui dahje ahte departemeanta lea bidjan deattu eahpeáššálaš dahje dakkár deasttaide mat eai gula áššái .
Ombudsmannen uttaler for øvrig at det fremstår som riktig og ryddig å foreta en nyutlysning .	Áittardeaddji cealká muđuid ahte orru leamen riekta ja čorgat čađahit ođđa konsešuvdnaalmmuheami .
Sivilombudsmannens behandling av saken er dermed avsluttet .	Siviilaáittardeaddji meannudeapmi áššis lea dalle loahpahuvvon .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Siv Rasmussen :	Siv Rasmussen :
Fra Sør-Varangers samiske skolehistorie	Mátta-Várjjaga sámi skuvlahistorjjás
Siv Rasmussen ( Foto : Arto Enojärvi )	Siv Rasmussen ( Govva : Arto Enojärvi )
Siv Rasmussen er født 1963 i Sør-Varanger .	Siv Rasmussen lea riegádan 1963:s Mátta-Várjjagis .
Hun har historie hovedfag , samfunnsvitenskap , arkeologi , offentlig politikk og administrasjon fra Universitetet i Tromsø , praktisk pedagogikk fra Høgskolen i Finnmark , samt flere kurs i samisk og finsk språk .	Son lea lohkan historjjá váldofága , servodatdiehtaga , arkeologiija ja almmolaš politihka ja hálddašeami Romssa universitehtas , praktihkalaš pedagogihka Finnmárkku allaskuvllas ja son lea leamaš máŋgga sámegiela ja suomagiela kurssas .
I tillegg har hun radiojournalistisk utdannelse fra Gimlekollen mediasenter i Kristiansand .	Daid lassin sus lea rádiojournalistihka oahppu Gimlekollen Mediasenteris Kristiansandas .
I tidsrommet 1991–1999 var hun lærer på Den samiske folkehøgskolen i Karasjok , der hun underviste i samisk kultur og historie og i mediafag .	Áigodagas 1991–1999 son lei oahpaheaddjin Sámi Álbmotallaskuvllas Kárášjogas gos oahpahii sihke sámi kultuvrra ja historjjá , ja mediafágaid .
Hun har også arbeidet i grunnskolen , i nærradio og på flyktningemottak .	Son lea maid bargan vuođđoskuvllas , lagašradios ja báhtareaddjiid vuostáiváldinbáikkis .
Siv Rasmussen er nå bosatt i Muonio i Finland , der hun jobber med prosjekter innen samisk historie og som norsklærer på Medborgarinstitutet .	Siv Rasmussen ássá dál Muonás Suomas , gos bargá sámi historjjá prošeavttaiguin ja dárogiel oahpaheaddjin rávesolbmuidoahpahagas .
I denne artikkelen vil jeg gi et riss av Sør-Varangers samiske skolehistorie fra skoleundervisninga startet i 1838 og fram til våre dager .	Dán artihkkalis áiggun čájehastit Mátta-Várjjaga sámi skuvlahistorjjá dan rájes go skuvlaoahpahus álggahuvvui 1838:s gitta dálá áigái .
Opplysninger om 1800-tallets skolestell er først og fremst hentet fra Kåre Gade Rasmussens hovedfagsoppgave om Sør-Varangers skolehistorie fram til 1880 .	Dieđuid 1800-logu skuvladilis lean ovddimusat viežžan Kåre Gade Rasmussena váldofágabarggus Mátta-Várjjaga skuvlahistorjjá birra 1880 ' rádjái .
Fornorskningstidas skolegang er representrert med intervjuer med en samisktalende elev og en samisktalende lærer .	Dáruiduhttináigodaga skuvladilli lea buktojuvvon ovdan ovtta sámegielat oahppi ja sámegielat oahpaheaddji bokte .
Skoleåret 2005/06 blir det gitt samiskundervisning på følgende sju grunnskoler i Sør-Varanger : Bjørnevatn , Fossheim , Hesseng , Sandnes , Kirkenes , Pasvik og Skogfoss .	Skuvlajagi 2005/2006 addojuvvo sámegieloahpahus čuovvovaš čieža vuođđoskuvllas Mátta-Várjjagis : Guvžajávrris , Fossheimas , Hessengas , Goađáin , Kirkonjárggas , Báhčaveajis ja Remáguoikkas .
På Skogfoss og Pasvik skoler har samtlige elever samisk .	Remáguoikka ja Báhčaveaji skuvllain ohppet buot oahppit sámegiela .
Jeg har intervjuet en av de første elevene som fikk samiskundervisning i denne nye epoken og en av lærerne som nå underviser i samisk i Sør-Varanger .	Mun lean jearahallan ovtta dain vuosttaš ohppiin geat ožžo sámegieloahpahusa dán ođđa áigodagas ja maiddái ovtta oahpaheaddji guhte dál oahpaha sámegiela Mátta-Várjjagis .
Historikk 1 [ Dette kapitlet bygger hovedsakelig på K. G. Rasmussen 1976 og S. Wikan 1995 ]	[ Dát kapihtal lea čállon vuosttažettiin K. G. Rasmussen 1976 ja S. Wikan 1995 vuođul , geahččá gáldolisttu . ]
Den første skolen var for samer	Vuosttaš skuvla lei sámiid várás
Den aller første læreren i Sør-Varanger ble sannsynligvis ansatt i 1838 .	Mátta-Várjjaga vuosttaš oahpaheaddji dáiddii biddjojuvvon virgái 1838:s .
Han var ca. 20 år da han ble ansatt og kom til å virke som lærer i nærmere 40 år .	Son lei sullii 20-jahkásaš go biddjui virgái ja šattai bargat oahpaheaddjin lagabui 40 jagi .
Noen formell utdannelse hadde han ikke , den eneste undervisninga han sjøl hadde fått var konfirmasjonsundervisninga .	Sus ii lean mangelágan formála oahppu , áidna oahppu maid ieš lei ožžon , lei rihppaskuvla .
Lenge var « Skole-Pål » eneste lærer i dette store og til dels vanskelig tilgjengelige distriktet kommunikasjonsmessig .	Guhká « Skuvla-Poala » barggai okto oahpaheaddjin dán stuorra skuvlabiirres gosa muhtin muddui lei váttis olahit johtolatvejolašvuođaid dáfus .
Etterhvert ble det ansatt flere lærere og området ble delt opp i flere skolekretser .	Áiggi mielde eanet oahpaheaddjit biddjojuvvojedje virggiide ja guovlu juhkkojuvvui eanet skuvlabiirriide .
På denne tida var samene i klar majoritet i det som fra 1858 blei Sør-Varanger kommune .	Dan áiggis ledje sápmelaččat eanetlogus dás mii 1848:s šattai Mátta-Várjjat gieldan .
I 1835 bodde det 527 personer i Sør-Varanger , av disse var det bare et fåtall nordmenn .	1835:s ásse 527 olbmo Mátta-Várjjagis , dáin ledje dážat dušše oasážin .
Dette vil si at de aller fleste var samer .	Dat ges mearkkašii ahte eatnašat ledje sápmelaččat .
Av disse igjen var det store flertallet sjøsamer .	Sápmelaččain ges ledje mearrasápmelaččat stuorra eanetlogus .
Mindre befolkningsgrupper utgjorde østsamene og de nomadiserende reindriftssamene .	Uhcit olmmošjoavkkut ledje nuortasápmelaččat ja johttisápmelaččat .
Etterhvert flyttet det flere nordmenn og finlendere ( kvener ) inn i kommunen , og det ble opprettet egne norsk- og finskspråklige skoletilbud til disse barna .	Áiggi mielde fárrejedje eanet dážat ja suopmelaččat ( kveanat ) gildii , ja daid mánáide ásahedje sierra dáro- ja suomagielat skuvlafálaldagaid .
Den første læreren for norsktalende barn ble ansatt i 1849 , fram til da var Sør-Varanger et reint samisk skoledistrikt der alle lærerne var samer og undervisninga var helt og holdent beregnet på samene .	Vuosttaš oahpaheaddji dárogielat mánáide biddjui virgái 1849:s , gitta dassážii lei Mátta-Várjjat čielga sámi skuvlabiire , mas buot oahpaheaddjit ledje sápmelaččat ja oahpahus lei ollásit oaivvilduvvon sápmelaččaide .
De kvenske barna fikk først på slutten av 1860-tallet undervisning på eget språk .	Kveana mánát ožžo easkka 1860-logu loahpageahčen oahpahusa iežaset gillii .
Korsfjord skole i Sør-Varanger 1890 , Lærerinnen Signe Haga med elever	Goršvuona skuvla Mátta-Várjjagis 1890 , Oahpaheaddji Signe Haga ohppiiguin
Lærere uten utdanning	Oahpaheaddjit oahpu haga
Det skulle ta svært mange år før man fikk skoleholdere til Sør-Varanger som hadde noen formell utdannelse .	Máŋggat jagit golle ovdalgo fidnejedje skuvladoalliid Mátta-Várjjagii geain lei mangelágan formála oahppu .
Men dette var et problem som gjaldt for hele Finnmark , og var ikke spesielt for Sør-Varanger .	Muhto dát lei čuolbma mii gustui olles Finnmárkui , iige earenoamážit Mátta-Várjjagii .
I 1826 ble det grunnlagt et lærerseminarium på Trondenes , seinere flyttet til Tromsø , men søkninga hit fra Finnmark var dårlig .	1826:s ásahuvvui Runáššái oahpaheaddjiseminára , mii maŋŋá sirdojuvvui Romsii , muhto ohcan dohko Finnmárkkus lei oalle heittot .
I løpet av perioden 1826–40 ble det tatt opp 9 samer , 6 norske og en kven fra Finnmark .	Áigodagas 1826–40 seminára válddii ohppui ovcci sápmelačča , guhtta dáža ja ovtta kveana Finnmárkkus .
Det ble stadig diskutert om opplysningsarbeidet blant samene skulle foregå på norsk eller samisk .	Dávjá ságastallui galggai go čuvgehusbargu sápmelaččaid gaskkas leat dárogillii vai sámegillii .
Begge retninger hadde sine ivrige talsmenn .	Goappašiid surggiin ledje iežaset ovddasteaddjit .
I 1851 ble det såkalte « Finnefondet » opprettet .	1851:s ásahuvvui nu gohčoduvvon « Sámefoanda » ( Finnefondet ) .
Fondet skulle hjelpe til med å få flere utdannete lærere , som også kunne lære elevene norsk .	Foanda dahjege ruhtarájus galggai geavahuvvot veahkkin fidnet eanet oahpahuvvon oahpaheddjiid , geat maid máhtte oahpahit dárogiela ohppiide .
Midlene skulle brukes til å gi lærere i språkblandingsdistriktene lønnstillegg , oppføre skolehus , samt gi friplass til 8 elever på Tromsø seminar .	Ruhtahivvodat galggai geavahuvvot bálkálasáhussan oahpaheddjiide geat barge giellaseaguhusguovlluin , hukset skuvladáluid ja dasa lassin addit gávcci oahppái friijasaji Romssa semináras .
Elevene skulle lese både norsk og samisk på seminaret , og hadde etter endt eksamen 7 års undervisningsplikt i et språkblandingsdistrikt .	Oahppit galge lohkat sihke dárogiela ja sámegiela semináras , ja čađahuvvon eksámena maŋŋá lei sis čieža jagi oahpahangeatnegasvuohta giellaseaguhusguovllus .
I de første årene ble ikke Øst-Finnmark – og dermed heller ikke Sør-Varanger – regnet med til språkblandingsdistriktene .	Vuosttaš jagiid ii adnojuvvon Nuorta-Finnmárku – ja dainna iige Mátta-Várjjat – giellaseaguhusguovlun .
Her skulle samisk fortsatt være undervisningsspråk i de samiske områdene .	Dáppe galggai sámegiella ain leat oahpahusgiellan sámegielat guovlluin .
Samtidig betydde dette at man fikk langt færre utdannete lærere til Øst-Finnmark , enn man fikk til Vest-Finnmark .	Seammás dát mearkkašii ahte Nuorta-Finnmárku oaččui olu uhcit oahppan oahpaheddjiid go dan maid Oarje-Finnmárku oaččui .
I 1863 hadde man kun 37 prosent utdannete lærere i Øst-Finnmark , mot hele 62,5 prosent i Vest-Finnmark .	1863:s lei dušše 37 proseanttas oahpaheddjiin oahppu Nuorta-Finnmárkkus seammás go Oarje-Finnmárkkus lei 62,5 proseanttas oahppu .
Så lenge Sør-Varanger ikke fikk tildelt midler fra Finnefondet , fikk man heller ikke støtte til bygging av skolehus .	Nu guhká go Mátta-Várjjagii ii juolluduvvon ruhtadoarjja Sámefoanddas , de ii ožžon doarjagage hukset skuvladáluid .
Dette endret seg fra 1863 da også Sør-Varanger kom under Finnefondets virkeområde .	Dát dilli rievddai 1863 ' rájes go Mátta-Várjjat maid šattai gullevažžan Sámefoandda doaibmaguvlui .
Sør-Varangers første skolehus ble reist i den samiske bygda Sandnes i 1867 .	Mátta-Várjjagis vuosttaš skuvladállu ceggejuvvui sámi gilážii Goađáide 1867:s .
Egne skoler ble også omtrent på samme tid bygget , kjøpt eller leid på Kirkenes , på Bugøynes og i Jarfjord .	Sullii seammá áiggi huksejuvvui , ostojuvvui dahje láigohuvvui sierra skuvladállu Kirkonjárggas , Buođggáin ja Ruovdevuonas .
Sør-Varanger ble nå betraktet som et overgangsdistrikt der man forsøkte å fremme norsk språk .	Mátta-Várjjat adnojuvvui dalle muhttásanguovlun gos geahččaledje ovddidit dárogiela .
Samene og kvenene skulle fornorskes litt etter litt .	Sápmelaččaid ja kveanaid galggai dáruiduhttit vehážiid mielde .
Men man skulle ikke gå for fort fram .	Ii galgan menddo sakka hohpohallat .
Undervisninga skulle skje på det språket flertallet av barna i skolekretsen snakket , men norsk skulle gradvis bli undervisningsspråk for de eldre barna .	Oahpahus galggai leat dan gillii maid skuvlabiirre mánáid eanetlohku hálai , muhto dárogiella galggai dađistaga šaddat oahpahusgiellan boarráset mánáide .
Strand internat i Pasvik var det første statsinternatet i Finnmark .	Strand internáhtta Báhčaveajis lei Finnmárkku vuosttas stáhtainternáhtta .
Bilder er tatt i 1915 .	Govvejuvvon 1915 .
Fornorskninga vinner fram	Daruiduhttin vuoitá
I 1880 kom en ny språkinstruks for de språkblandete distriktene , som altså også innbefattet Sør-Varanger .	1880:s bođii ođđa giellanjuolggadus muhttásanguovlluide , mii dál maid sisttisdoalai Mátta-Várjjaga .
Nå skulle samtlige samiske og kvenske barn opplæres i å lese , snakke og skrive norsk .	Dál galge buot sápmelaš ja kveana mánát oahpahallat lohkat , hállat ja čállit dárogiela .
Samisk og finsk skulle bare brukes som hjelpespråk .	Sámegiella ja suomagiella galggai dušše geavahuvvot veahkkegiellan .
Med denne instruksen trådte den statlige fornorskningspolitikken inn i skolestuene i Sør-Varanger , så vel som i andre såkalte overgangsdistrikt .	Dáinna njuolggadusain lávkii stáhtalaš dáruiduhttinpolitihkka Mátta-Várjjaga skuvlastobuide , dego earáge nu gohčoduvvon muhttásanguovlluide .
På begynnelsen av 1900-tallet ble Sør-Varanger svært viktig i forbindelse med utbygginga av statsinternatene i Finnmark .	1900-logu álggogeahčen šattai Mátta-Várjjat hirbmat dehálažžan stáhtainternáhtaid huksema oktavuođas Finnmárkui .
Nybygde internat ble tatt i bruk både på Strand og i Neiden i 1905 .	Ođđa internáhtat huksejuvvojedje ja váldojedje atnui Strandii ja Njávdámii 1905:s .
Seinere ble det bygget skoleinternat flere steder i kommunen , som i Ropelv og i Jarfjord .	Dan maŋŋá huksejuvvojedje internáhtat eará báikkiide gielddas dego Jurrangohppái ja Ruovdevunnii .
Fossheim skole var blant de første internata i Finnmark .	Fossheim skuvla lei Finnmárkku vuosttamuš internáhtaid gaskkas .
Østsamene falt utenfor	Nuortasápmelaččat olgobealde
Grensa mellom Norge og Russland ble trukket i 1826 .	Norgga ja Ruošša rádjá gessojuvvui 1826:s .
Før den tid hadde Sør-Varanger utgjort et fellesdistrikt mellom de to land .	Ovdal dan áiggi lei Mátta-Várjjat leamaš dán guovtti riikka oktasaš guovlun .
På 1700-tallet og begynnelsen av 1800-tallet ble det drevet norsk luthersk misjonsvirksomhet rettet mot den nordsamiske befolkninga .	1700-logus ja 1800-logu álggogeahčen doaimmahuvvui norgalaš luhteránalaš miššuvdnabargu davvisápmelaš álbmoga guovdu .
Områdets østsamiske befolkning tilhørte den ortodokse kirka , de ble regnet som russiske undersåtter helt fram til årskiftet 1833/34 .	Guovllu nuortasápmelaš álbmot gulai ortodoksa girkui , ja sin atne Ruošša riikkavuložin gitta 1833/34 ' jahkemolsumii .
Sjøl om østsamene formelt sett var norske borgere da skolevesenenet kom i gang i Sør-Varanger , tilrettela aldri norske myndigheter noe undervisningstilbud for denne gruppa .	Vaikko nuortasápmelaččat formálalaččat ledje Norgga stáhtalahtut dallego skuvladoaibma álggahuvvui Mátta-Várjjagis , de Norgga eiseválddit eai láhčán mangelágan oahpahusfálaldaga dán jovkui .
I følge Steinar Wikan var det meninga at presten i Petsjenga ( seinere i Boris Gleb ) skulle gi barna den nødvendige undervisning .	Steinar Wikana dieđu mielde lei jurdda ahte Beahcáma báhppa ( maŋŋá Boris Gleb / Geavgŋá báhppa ) galggai addit mánáide dárbbašlaš oahpahusa .
Inntil 1905 var samtlige østsamiske barn fritatt for skolegang , til tross for at alle barn som bodde i Norge hadde skoleplikt i følge skolelovene av 1863 og 1889 .	Gitta 1905 ' rádjái nuortasápmelaš mánát ledje luvvejuvvon skuvlavázzimis , vaikko buot Norggas ássi mánáin lei skuvlageatnegasvuohta jagi 1863 ja jagi 1889 skuvlalágaid mielde .
Da Fossheim skole og internat stod ferdigbygd i Neiden i 1905 ble også østsamene pliktig til å sende sine barn på skole , noe mødrene vegret seg for .	Go Fossheim skuvla ja internáhtta lei gárvvisin huksejuvvon Njávdámii 1905:s , de šattai maid nuortasápmelaččain geatnegasvuohta sáddet mánáideaset skuvlii , juoidá maid eadneolbmot vuostálaste .
Bugøynes skole , 1913	Buođggáid skuvla , 1913
Samisk sterkt til 2. verdenskrig	Sámegiella nanus 2. máilmmisoađi rádjái
Til tross for minoritetsstillingen og den harde fornorskningspolitikken sto den samiske kulturen og språket sterkt i kommunen fram til 2. verdenskrig , særlig i de mindre bygdene i fjordene og blant den reindriftsamiske befolkninga .	Vaikko sápmelaččat ledje unnitlogus ja vásihedje garra dáruiduhttinpolitihka , de sámegielas ja - kultuvrras lei nana sajádat gielddas gitta nuppi máilmmisoađi rádjái , eandalit uhcit gilážiin vuotnaguovlluin ja boazosápmelaččaid gaskkas .
Mange begynte i den norskspråklige skolen uten å kunne ett ord norsk , her som i mange andre samiske områder .	Ollugat , dáppe dego olu eará sámi guovlluin ge , álge dárogielat skuvlii máhtekeahttá ovttage dárogiela sáni .
Etter krigen skjedde det mer og mer en overgang til norsk språk , spesielt i områder som var knyttet til veinettet og som lå nært kommunesenteret Kirkenes .	Soađi maŋŋá lassánii giellamolsun dárogillii eanet ahte eanet , earenoamážit guovlluin mat ledje čadnojuvvon geaidnofierpmádahkii ja mat ledje gielddaguovddáža Kirkonjárgga lahka .
Den samiskundervisninga som nå gis i skolene i Sør-Varanger er stort sett en innføring i samisk til enspråklig norsktalende elever .	Sámegieloahpahus mii dál addojuvvo Mátta-Várjjaga skuvllain , lea ovddimusat láidesteapmi sámegillii ovttagielat dárogielhálli ohppiide .
Et svært lite mindretall har samisk som morsmål .	Áibbas uhca unnitlogožis lea sámegiella eatnigiellan .
Noe samiskundervisning ble gitt allerede på 1980-tallet til elever som var kommet flyttende fra andre kommuner og hadde samiskkunnskaper fra før .	Veaháš sámegieloahpahus addojuvvui juo 1980-logus ohppiide , geat ledje fárren eará gielddain ja geain lei máhttu sámegielas ovddežis .
Første langt innpå 1990-tallet ble det gitt tilbud om undervisning også til elever som ikke hadde samiskkunnskaper fra før .	Easkka 1990-logu loahpageahčen addojuvvogođii oahpahusfálaldat ohppiide , geain ii lean juo sámegiel máhttu ovddežis .
All samiskundervisning som gis i Sør-Varanger er nordsamisk .	Buot sámegieloahpahus mii addojuvvo Mátta-Várjjagis lea davvisámegielas .
Noe undervisningstilbud i østsamisk eller skoltesamisk finnes ikke .	Ii gávdno makkárge oahpahusfálaldat nuortalaš- dahjege golttásámegillii .
Birger Gustavsen : – Vi samene var ingenting verdt	Birger Gustavsen : – Mis sápmelaččain ii lean makkárge árvu
For Birger Gustavsen fra Jarfjord er samisk morsmålet og dagligspråket .	Ruovdevuotnalaš Birger Gustavsena eatnigiella ja árgabeaigiella lea sámegiella .
Birger Gustavsen er født i 1942 i Karpbukt i Jarfjord , der han vokste opp hos bestemora si .	Birger Gustavsen lea riegádan 1942:s Siidejohgohpis Ruovdevuonas , gos bajásšattai áhkus luhtte .
Bestemora , som var fra Utsjok , kunne bare samisk , og språket i barndomshjemmet var naturlig nok samisk .	Áhkku , guhte lei Ohcejogas eret , ii máhttán eará go sámegiela ja mánnávuođa báikki giella lei lunddolaččat sámegiella .
Birger og kona bor i dag i Jarfjord .	Birger ja su eamit ássaba dál Ruovdevuonas .
Kona er fra Nesseby og samisk er deres dagligspråk .	Eamit lea Unjárggas eret , ja sámegiella lea sudnos beaivválaš giellan . .
– Hvordan var møtet med en skole der alt foregikk på norsk for deg ?	– Mo lei dutnje deaivvadit skuvllain gos visot dáhpáhuvai dárogillii ?
– Sjøl om morsmålet mitt var samisk , kunne jeg også norsk allerede før jeg begynte på skolen .	– Vaikko mu eatnigiella lea sámegiella , de mun máhtten juo dárogiela ovdalgo álgen skuvlii .
Likevel ble jeg terget på grunn av språket .	Dattetge hárdojuvvojin giela dihte .
Selv enkelte unger som snakket samisk var med på å mobbe andre samisktalende .	Velá muhtin mánát geat ieža hálle sámegiela ledje fárus hárdimis eará sámegielhálliid .
– Hvilke holdninger til det samiske møtte du fra skolens personale ?	– Makkár guottuid vásihit don skuvlla bargiin ?
– Det var en negativ holdning , særlig fra rektors side .	– Dat lei ges negatiiva guoddu , earenoamážit rektora bealis .
Vi samene var ingenting verdt .	Mis sápmelaččain ii lean makkárge árvu .
Det var forskjellsbehandling .	Sii eai meannudan ohppiiguin seammaláhkái .
De norske fikk alltid bedre karakterer .	Dážat ožžo álo buoret árvosániid .
Jeg likte matematikk veldig godt , og jeg husker en gang jeg hadde regnet ut boka og trodde jeg skulle få en ny regnebok .	Mun liikojin matematihkkii bures , ja muittán oktii go ledjen rehkenastán buot bihtáid mat ledje girjjis ja gádden iežan oažžut ođđa rehketgirjji .
I stedet måtte jeg begynne på nytt i den gamle boka .	Dan sadjái fertejin álgit ođđasit boares girjjis .
– Hørte dere noe om den samiske kulturen på skolen ?	– Gulaidetgo goassege sámi kultuvrra birra skuvllas ?
– Aldri .	– Eat goassege .
Jeg husker bare en gang da ei lærerinne sørfra spurte om vi kunne si noen ord på samisk , så hun fikk høre hvordan språket hørtes ut .	Muittán dušše oktii go máttanorgalaš oahpaheaddjirivgu dáhtui min dadjat moadde sáni sámegillii vai son beasai gullat mo giella čuojai .
Da Birger gikk på skolen var samisk fortsatt et levende språk og dagligspråk i mange hjem i Jarfjord , likevel ble det ikke snakket samisk verken på skolen eller på internatet .	Dallego Birger váccii skuvlla lei sámegiella ain ealli giellan ja beaivválaš giellan máŋgga báikkis Ruovdevuonas , liikká sámegiella ii hállojuvvon skuvllas iige internáhtas .
Det var ingen lærere som kunne samisk , den tida Birger gikk på skolen .	Ii oktage oahpaheaddji máhttán sámegiela dan áiggis go Birger váccii skuvlla .
På internatet var det en ansatt som snakket samisk , men heller ikke hun brukte språket på jobben .	Internáhtas lei okta sámegielat bargi , muhto ii songe hállan giela barggus .
Heller ikke barna imellom var det vanlig å høre samisk .	Ii mánáid gaskkasge lean dábálaš gullat sámegiela .
Birger husker at da han flyttet på internatet etter at mora hans døde , ble han truet av noen andre elever til å si stygge ord på samisk .	Birger muitá ahte dallego fárrii internáhttii maŋŋágo su eadni lei jápmán , de bággejedje muhtin eará mánát su dadjat fasttes sániid sámegillii .
Etterpå sa de at de skulle sladre om hva han hadde lært dem .	Maŋŋá sii dadjet iežaset áigut almmuhit maid son lei oahpahan sidjiide .
Vanligvis snakket Birger samisk kun med én medelev .	Dábálaččat hálai Birger sámegiela dušše ovttain eará ohppiin .
De andre lærerne reagerte ikke på dette , men rektor snakket hardt til dem : – Snakk norsk !	Eará oahpaheaddjit eai dadjan maidege dasa , muhto rektor roaŋggui sudnuide : – Hálli dárogiela !
Vi er i Norge nå .	Mii leat Norggas dál .
Skolegangen førte til at mange ble fornorsket .	Skuvlavázzimis ollugat dáruiduvve .
Mange reiste også bort fra bygda og hadde glemt samisk når de kom tilbake igjen .	Ollugat guđđe maid giláža ja ledje vajáldahttán sámegiela go máhcce ruovttoluotta .
Også de som ble igjen i bygda sluttet å snakket samisk .	Maiddái sii geat báhce gilážii heite sámásteames .
Holdninga var jevnt over at det ikke var bra å snakke samisk , forteller Birger Gustavsen .	Obalohkái lei oaidnu ahte ii lean buorre sámástit , muitala Birger Gustavsen .
Etter at skolegangen var over er det bare et fåtall av sine jevnaldrende Birger har snakket samisk med .	Skuvlavázzima maŋŋá Birger lea hállan sámegiela dušše áibbas moaddásiin iežas ahkásaččaiguin .
Og i dag er det svært få i Jarfjord som kan samisk .	Ja dál leat hui uhccán olbmot Ruovdevuonas geat máhttet sámegiela .
Birger sjøl reiste til sjøs i ungdomstida .	Birger vulggii ieš mearaid ala nuorravuođa áiggis .
Da han kom hjem etter seks år , var det vanskelig å få til å snakke samisk .	Go máhcai ruoktot guđa jagi maŋŋá , de lei váttis sámástit .
Jeg forstod jo alt , men det var vanskelig å få tunga til å slå , sier Birger .	Mun áddejin visot , muhto lei váttis oažžut njuokčama časkit , dadjá Birger .
Jeg hadde jo ikke brukt språket på alle de årene .	In mun lean geavahan giela buot dáid jagiid .
Bestemor var så skuffet , hun kunne ikke forstå hvordan man kunne glemme morsmålet sitt .	Áhkku lei loavkašuvvan , son ii máhttán áddet mo olmmoš sáhtii vajáldahttit eatnigiela .
Men etter en stund kom uttalen og talemåtene tilbake .	Muhto áigebottas jietnadeapmi ja hállanvuogit bohte ruovttoluotta .
I løpet av de siste årene har Birger deltatt på lese- og skrivekurs i samisk som er blitt arrangert i Sør-Varanger .	Maŋimuš jagiid lea Birger oassálastán sámegiela lohkan- ja čállinkursii mii lea lágiduvvon Mátta-Várjjagis .
– Var dette aller første gang du kom i kontakt med samisk skriftspråk ?	– Lei go dát vuosttaš geardi go dus lei oktavuohta sámegiela čállingielain ?
– Bestemor hadde bibel og salmebok på samisk , men jeg leste aldri i dem .	– Áhkus ledje sámegiel biibbal ja sálbmagirji , muhto mun in lohkan daid goassege .
Nå har jeg imidlertid fått bestemors gamle bibel .	Dál mun lean ges ožžon áhku boares biibbala .
Birger sier det går greit å lese samisk , men at han ikke føler seg helt trygg på samisk rettskrivning .	Birger lohká mannat bures lohkat sámegiela , muhto son ii leat áibbas oadjebas sámegiela riektačállimis .
Han er også med i den samiske salmesanggruppa i Sør-Varanger , og han bruker å lese bibelvers på samisk i kirka .	Son lea maid fárus sámi sálbmalávlunjoavkkus Mátta-Várjjagis , ja son láve lohkat biibbalvearssaid girkus .
Verken synging eller lesing på samisk har han noen problemer med .	Sutnje ii leat váttis lávlut sámegillii , iige lohkat sámegiela .
– Hva tror du om det samiske språkets framtid i Sør-Varanger ?	– Maid don jáhkát sámegiela boahtteáiggi birra Mátta-Várjjagis ?
– Jeg vet ikke helt hva jeg skal si .	– In mun dieđe maid galggažan dadjat .
Men jeg er veldig positivt overrasket over at så mange snakker samisk i kommunen .	Muhto lean positiivvalaččat hirpmástuvvan das ahte nu ollugat hállet sámegiela dán gielddas .
Nå når det er populært å kunne samisk , er det mange som snakker det , også folk jeg ikke ante at kunne samisk .	Dál go lea bivnnut máhttit sámegiela , de leat ollugat geat hállet dan , maiddái olbmot geaid in diehtán máhttit sámegiela .
Gunvor Dahl Rasmussen : – Fordelen min var at jeg kunne forklare ting på samisk	Gunvor Dahl Rasmussen:– Mu ovdamunni lei ahte máhtten čilget áššiid sámegillii .
Gunvor Dahl Rasmussen har både undervist i samisk og brukt samisk som hjelpespråk i Sør-Varanger-skolene .	Gunvor Dahl Rasmussen lea oahpahan sámegielas ja geavahan sámegiela veahkkegiellan Mátta-Várjjat-skuvllain .
Gunvor Dahl Rasmussen er mor til forfatteren og til oversetteren av denne artikkelen .	Gunvor Dahl Rasmussen lea dán artihkkala čálli ja jorgaleaddji eadni .
Hun er født i 1931 og oppvokst i et samiskspråklig hjem i Varangerbotn .	Son lea riegádan 1931:s ja bajásšaddan sámegielat ruovttus Vuonnabađas .
Folkeskoleårene hadde vært totalt norskspråklige .	Su vuođđoskuvlajagit ledje ollásit dárogillii .
– Den samiske folkehøgskolen ) i Karasjok fikk hun undervisning i samisk språk .	Easkka dalle go lei oahppin Sámi nuoraidskuvllas ( álbmotallaskuvllas ) Kárášjogas , de oaččui son oahpahusa sámegielas .
På lærerskolen fikk hun den kjente presten og språkmannen Asbjørn Flokkmann som samisklærer .	Romssa oahpaheaddjiskuvllas sus lei beakkán báhppa ja giellaolmmoš Asbjørn Flokkmann sámegiela oahpaheaddjin .
Da hun høsten 1958 kom til Jarfjord i Sør-Varanger kom hun til en samisk bygd der fornorskninga hadde gjort et kraftig inntog .	Dallego son 1958 čavčča bođii Ruovdevunnii Mátta-Várjjagii , de bođii son sámi gilážii gos dáruiduhttin juo lei garrasit váikkuhan .
Kun noen få ungdommer på hennes egen alder snakka samisk .	Dušše moadde su ahkásaš nuora hálle sámegiela .
Alle barna var enspråklige norsktalende .	Buot mánát ledje ovttagielat dárogielhállit .
De fleste av foreldrene var derimot også samisktalende .	Eanaš váhnemat ledje baicce sámegielhállit .
Det var også de som kunne finsk , og det var noen trespråklige .	Ledje maid muhtimat geat máhtte suomagiela , ja muhtimat ledje golmmagielagat .
Mange foreldre ønsket ikke at barna skulle lære samisk , fordi de sjøl som samisktalende hadde hatt problemer på skolen .	Ollu váhnemat eai háliidan ahte mánát ohppe sámegiela , dannego alddiset ledje leamaš váttisvuođat skuvllas sámegielhállin .
- I ettertid vet vi jo at dette kom av at de bare hadde norsktalende lærere , sier Gunvor .	– Dál maŋit áiggis mii diehtit ahte sivvan dasa lei ahte sis ledje dušše dárogielat oahpaheaddjit , dadjá Gunvor .
Fra midten av 1800-tallet av hadde man også fått en stor norsk bosetning i Jarfjord , stort sett fra Østerdalen og Trøndelag .	1800-logu gaskamuttu rájes lei maid leamaš stuorra dáža veahkadat . Ruovdevuonas , geat ledje boahtán ovddimusat Østerdalenis ja Trøndelágas .
Disse og etterkommerne deres var enspråklig norsktalende .	Sii ja sin maŋisboahttit ledje ovttagielat dárogielhállit .
Sjøl om fornorskninga i Jarfjord var kommet så langt at ingen unger snakka samisk mer , fikk Gunvor to enspråklig samisktalende elever .	Vaikko dáruiduhttin Ruovdevuonas lei joavdan nu guhkás ahte ii oktage mánná šat hállan sámegiela , de Gunvor oaččui guokte ovttagielat sámegielat oahppi .
Det var et tvillingpar som egentlig sognet til Fossheim skole i Neiden .	Soai leigga currežat ( jumežat ) geat rievtti mielde gulaiga Fossheim skuvlii Njávdámis .
De skulle begynne i første klasse og kunne ikke et ord norsk da de kom .	Soai leigga álgimin vuosttaš luohkkái , eaba máhttán ovttage dárogiel sáni go bođiiga .
Mora som var en klok og framsynt dame hadde hørt at det var kommet en samisktalende lærer til Tårnet .	Sudno eadni , guhte lei jierpmálaš ja oaidnilis nisu , lei gullan ahte Tordnii lea boahtán sámegielat oahpaheaddji .
Hun mente det var best om jentene fikk undervisning av en som kunne samisk .	Son oaivvildii ahte lei buoret jos nieidda guovttos oaččuiga oahpahusa olbmos guhte máhtii sámegiela .
På mange måter var denne mora forut for sin tid , hun mente at barna skulle lære norsk , samtidig som det var viktig at de bevarte det samiske språket .	Máŋgga ášši dáfus lei dát eadni ovddabealde iežas áiggi , son oaivvildii ahte mánát galge oahppat dárogiela , seammás go lei dehálaš ahte sii seailluhedje sámegiela .
Disse var de yngste i en stor barneflokk , så mora hadde lang erfaring med å sende barna sine fra seg på norskspråklig internatskole .	Nieidda guovttos leigga nuoramusat stuorra mánnáčorragis , nu ahte eadneolbmos lei guhkit áiggi vásáhus dáinna ahte sáddet mánáid dárogielat internáhttaskuvlii .
Flere av de andre barna hennes hadde hatt problemer med å lære norsk , noe hun bestemt mente kom av at lærerne ikke beherska samisk .	Muhtimiidda su mánáin lei leamaš váttis oahppat dárogiela , juoidá mii eatni mielas bođii das ahte oahpaheaddjit eai máhttán sámegiela .
Gunvors fordel som samisktalende var at hun kunne forklare barna ting på samisk og samtidig fortelle dem hva det het på norsk .	Gunvora ovdamunni sámegielhállin lei ahte son máhtii čilget áššiid máná guoktái sámegillii ja seammás muitalit sudnuide mii dat lei dárogillii .
I ettertid mente barnas mor at av alle ungene hennes var det tvillingene som hadde lært norsk fortest og reinest .	Maŋit áiggis oaivvildii máná guoktá eadni ahte buot iežas mánáin , de leigga currežat oahppan dárogiela johtilepmosit ja čielgasepmosit .
Det var bare snakk om muntlig samisk , som et hjelpespråk for at de skulle lære norsk .	Lei dušše sáhka njálmmálaš sámegielas , veahkkegiellan , vai soai oahpaiga dárogiela .
På denne tida var det ikke innført skriftlig samisk i skolen .	Dan áiggis eai lean álgán geavahit čálalaš sámegiela skuvllas .
T.v. : Skolebarn i lek utenfor Tårnet skole .	Skuvlamánát duhkoraddamin Toartna skuvlla olggobealde .
T.h. : Gunvor Dahl Rasmussen sammen med en skoleklasse på Tårnet skole .	O. : b. . Gunvor Dahl Rasmussen Toartna skuvlla luohkáin .
Etter fire år på Tårnet skole flyttet Gunvor til Kirkenes skole .	Njealji jagi barggu maŋŋá Toartna skuvllas Gunvor sirddii Kirkonjárgga skuvlii .
Verken her eller på Elvenes og Bjørnevatn skoler som hun seinere underviste på , foregikk det noen samiskundervisning og det var heller aldri snakk om at noen kunne ha bruk for samisk som hjelpespråk .	Ii dáppe , iige Johkanjárgga iige Guvžajávrri skuvllas gos maŋŋá oahpahii , lean mangelágan sámegieloahpahus , iige lean goassege sáhka ahte oktage livččii dárbbašan sámegiela veahkkegiellan .
Først på midten av 1980-tallet begynte Gunvor igjen å undervise i samisk på Kirkenes ungdomsskole og Kirkenes videregående skole , etter å ha lest samisk grunnfag på Universitetet i Tromsø .	Easkka 1980-logu gaskkamuttus Gunvor álggii oahpahit sámegiela Kirkonjárgga nuoraidskuvllas ja Kirkonjárgga joatkkaskuvllas , maŋŋá go ieš lei lohkan sámegiela vuođđofága Romssa universitehtas .
Dette var en liten gruppe på 2–3 elever .	Dat lei uhca jovkkoš mas ledje guokte , golbma oahppi .
Elevene kom fra samisktalende hjem , eller i hvert fall hadde én samisktalende forelder , og var kommet flyttende fra Karasjok , Tana eller Nesseby .	Oahppit bohte sámegielat ruovttuin , dahje goitge lei sis okta sámegielat váhnen , ja ledje fárren juogo Kárášjogas , Deanus dahje Unjárggas .
Fortsatt skulle det ta mange år før det ble gitt tilbud om samiskundervisning også til elever som ikke kunne samisk fra før .	Ain golle máŋga jagi ovdalgo fállojuvvui sámegieloahpahus maiddái ohppiide geat eai máhttán juo sámegiela .
Britt Erna Christensen : – Jeg spurte sjøl etter samiskundervisning	Britt Erna Christensen : – Mun dáhtton ieš sámegieloahpahusa
Britt Erna Christensen forlangte som niåring å få samiskundervisning .	Britt Erna Christensen gáibidii ovccejáhkasažžan sámegieloahpahusa .
Her med sin lille datter , Marika .	Dá nieiddažiinnis , Marikain .
Jeg treffer Britt Erna Christensen i barndomshjemmet like utenfor Bjørnevatn , der hun bor sammen med den nyfødte dattera si og foreldrene sine .	Mun deaivvan Britt Erna Christensena mánnávuođabáikkis aiddo Guvžajávrri lahka , gos son ássá ovttas iežas njuoratmánáin ja váhnemiiguin .
Britt Erna er 21 år og representerer på mange måter den unge generasjonen av Sør-Varanger-samer .	Britt Erna lea 21-jahkásaš ja ovddasta máŋgga ášši dáfus Mátta-Várjjaga sápmelaččaid nuorat buolvva .
Britt Erna var blant de første ikke-samisktalende som fikk samiskundervisning på skolen .	Britt Erna lea daid vuosttaš ohppiid gaskkas geat eai máhttán sámegiela , muhto ožžo sámegieloahpahusa skuvllas .
Ingen av hennes foreldre snakker samisk , sjøl om mora som er fra Smalfjord i Tana er same .	Ii goabbáge váhnen hála sámegiela , vaikko su eadni guhte lea Ráttovuonas eret Deanus , lea sápmelaš .
Mora sine foreldre mente som så mange andre av deres generasjon at barna deres ville få en lettere skolegang og bedre muligheter for valg av yrke om de var ettspråklig norsktalende .	Eatni váhnemat oaivvildeigga dego nu ollu earát dán buolvvas , ahte mánáide šaddá geahppaset skuvlavázzin ja buoret vejolašvuođat virggi válljemis jos sii šaddet ovttagielat dárogielhállin .
Samisk hadde de ikke behov for .	Sámegillii ii lean dárbu .
Britt Erna har hatt hele skolegangen sin på skoler i Sør-Varanger .	Britt Erna lea čađahan buot skuvlavázzima Mátta-Várjjaga skuvllain .
Barneskolen gikk hun på Sandnes .	Mánáidskuvlla son váccii Goađáin .
Der fikk hun samiskundervisning på slutten av 3. klasse , og i 4. og 5. klasse .	Doppe son oaččui sámegieloahpahusa goalmmát luohká loahpas ja njealját ja viđát luohkás .
– Det var jeg sjøl som begynte å spørre etter samiskundervisning , forteller Britt Erna .	– Ieš mun jearrahišgohten sámegiel oahpahusa birra , muitala Britt Erna .
Det var noen barn som hadde undervisning i finsk fordi foreldrene deres var fra Finland .	Muhtin mánáin lei oahpahus suomagielas dannego sin váhnemat ledje Suomas eret .
Hvorfor kunne ikke vi også få samisk ?	Manne mii eat sáhttán oažžut sámegiela ?
Britt Ernas mor , Erna Christensen , forteller at Britt Erna var interessert i å lære samisk og at hun har støttet henne i dette .	Britt Erna eadni , Erna Christensen , muitala Britt Ernas leamaš beroštupmi oahppat sámegiela ja ahte son lea áššis dorjon nieiddas .
Samiskgruppa på Sandnes bestod stort sett av Britt Erna og ei anna jente .	Sámegiel joavkkus Goađáid skuvllas leigga ovddimusat Britt Erna ja okta eará nieida .
Disse to var svært motiverte til å lære samisk .	Sudnos lei nana mokta oahppat sámegiela .
I noen perioder ble undervisninga slått sammen med Bjørnevatn skoles samisktilbud , da gikk de to jentene fra Sandnes til Bjørnevatn .	Muhtin áigodagain biddjui sudno oahpahus oktii Guvžajávrri skuvlla sámegiel fálaldagain , dalle nieidda guovttos vácciiga Goađáin Guvžajávrái .
Britt Erna fortsatte med samiskundervisning på ungdomsskolen i Bjørnevatn .	Britt Erna jotkkii sámegieloahpahusas Guvžajávrri nuoraidskuvllas .
Nå var de 3–4 elever i gruppa .	Dalle sii ledje ges golbma , njeallje oahppi joavkkus .
Samisktimene bestod ikke bare av samisk språk , læreren flettet også inn emner innenfor samisk kultur , for eksempel lærte elevene å lage bidus .	Sámegieldiimmuin ii lean dušše sámegiella , oahpaheaddji lasihii maid eará fáttáid sámi kultuvrra siskkobealde , ovdamearkka dihte oahppit ohppe ráhkadit biđđosa .
Etter en tid ble dessverre samisklæren syk , noe som førte til at det stort sett ikke var noen samiskundervisning .	Go veaháš áigi lei gollan , de buohccái dađe bahát oahpaheaddji , juoidá mii dagahii ahte eanaš áiggi ii lean mihkkege sámegieloahpahusaid .
I Bjørnevatn ble samisk etterhvert et valgfag , noe som førte til at elever som ønsket samiskundervisning ikke kunne velge andre valgfag , blant annet tysk .	Guvžajávrris sámegiella jorai ges áiggi mielde válljenfágan , juoidá mii mielddisbuvttii ahte oahppit geat dáhtto sámegieloahpahusa eai sáhttán válljet eará válljenfágaid , earret eará tuiskkagiela .
Britt Erna opplevde dette som veldig urimelig , da hun hadde begynt på tysk og gjerne ville fortsette med dette språket i tillegg til samisk .	Britt Erna vásihii dán vuoigatmeahttumin , dannego son lei juo álgán lohkat duiskkagiela ja áinnas háliidii joatkit dan giela oahppat sámegiela lassin .
Da hun ble nødt til å velge , valgte hun å fortsette med samisk .	Dallego bággehalai válljet , de válljii joatkit sámegiela lohkat .
Det siste året på ungdomsskolen ble samisktilbudet lagt til etter den ordninære skoletida .	Nuoraidskuvlla maŋimuš jagi addojuvvui sámegiel fálaldat dábálaš skuvlaáiggi maŋŋá .
Skoledagen begynte klokka 0750 og var på hele åtte timer , deretter begynte altså samiskundervisninga .	Skuvlabeaivi álggahuvvui diibmu 0750 ja lei olles gávcci diimmu , dan maŋŋá álggii ges sámegieloahpahus .
Både Britt Erna og mora gir uttrykk for at dette var altfor slitsomt for 10. klassinger .	Sihke Britt Erna ja su eadni dovddaheaba ahte lei menddo lossat logát luohkálaččaide .
Begge mener dette hadde mye med skoleledelsens vilje til å gi et tilbud om samiskundervisning .	Goappašagat oaivvildeaba ahte sámegieloahpahus lei oalle muddui skuvlajođiheaddjiid dáhtu duohken fállat sámegieloahpahusa .
De forteller at daværende rektor sa direkte til elevene at de ikke hadde bruk for samisk .	Soai muitaleaba dalá rektora dadjan njuolga ohppiide ahte sii eai dárbbašan sámegiela .
Da hun begynte på videregående skole ønsket hun å lære mer samisk språk , men her var ikke tilbudet tilpasset hennes nivå .	Dallego son álggii joatkkaskuvlii , de háliidii oahppat eambbo sámegiela , muhto doppe ii lean fálaldat heivehuvvon su dássái .
Det ble kun gitt undervisning i samisk som 1. og 2. språk .	Fállojuvvui dušše oahpahus sámegielas vuosttašgiellan ja nubbingiellan .
Dette var undervisning beregnet på elever som enten hadde samisk som morsmål eller som hadde hatt mye mer samiskundervisning i grunnskolen enn det Britt Erna hadde hatt .	Dát oahpahus lei oaivvilduvvon ohppiide geain lei sámegiella juogo eatnigiellan dahje geain lei leamaš ollu eanet sámegieloahpahus vuođđoskuvllas go dat maid Britt Ernas lei leamaš .
Her foregikk all undervisning på samisk og gruppa bestod i stor grad av samisktalende elever fra Karasjok og Tana .	Buot oahpahus lei sámegillii , ja eanaš oahppit dán joavkkus ledje sámegielagat Kárášjogas ja Deanus eret .
For de som ikke behersket samisk ble det gitt et tilbud om C-språk , men de skulle delta på de samme undervisningstimene som de samisktalende .	Sidjiide geat eai hálddašan sámegiela , fállojuvvui sámegiella C-giellan , muhto sii galge čuovvut seamma oahpahusdiimmuid go sámegielat oahppit .
Dette fungerte ikke , i følge Britt Erna .	Dat ii doaibman , Britt Erna dieđu mielde .
Dette ble imidlertid ikke betraktet som et språkfag for disse elevene , men som et kulturfag .	Oahpahus ii adnojuvvon dattetge giellafágan dáid ohppiide , muhto kulturfágan .
Meningen var at de skulle lære om samisk kultur gjennom å være til stede i samisktimene .	Oaivil dainna lei ahte sii galge oahppat sámi kultuvrra birra go ledje fárus sámegieldiimmuin .
Men det var ikke det vi trengte , sier Britt Erna , vi ønsket å lære oss samisk språk .	Muhto dat ii lean maid mii dárbbašeimmet , dadjá Britt Erna , mii han háliideimmet oahppat sámegiela .
– Forstår du noe samisk i dag ?	– Áddetgo don veaháge sámegiela dál ?
– Jeg husker mindre og mindre , men forstår jo fortsatt en del ord .	– Mun muittán uhcit ahte uhcit , muhto ádden ain muhtin sániid .
På spørsmål om hun har planer om å lære mer samisk i framtida , svarer Britt Erna at hun ikke vet helt .	Gažaldahkii leatgo sus plánat oahppat eambbo sámegiela boahtteáiggis , vástida Britt Erna ahte son ii riekta dieđe .
Det var jo så mye lettere å lære når man var yngre og at det er synd at denne kunnskapen nå nesten er forsvunnet .	Lei nu olu álkit oahppat dalle go lei nuorat ja lea šállu go dát máhttu measta lea álfárot jávkan .
Men dersom hun skal gå på samiskkurs en gang vil hun reise til Karasjok , Kautokeino eller et samisktalende område i Finland , da det er lettere å lære når man er i et samisktalende miljø .	Muhto jos son áiggošii oassálastit sámegiel kursii goassege , de son vuolgá Kárášjohkii , Guovdageidnui dahje sámegielhálli guvlui Suomas , dannego lea álkit oahppat go lea sámegielat birrasis .
Litt kontakt med samisk språk har Britt Erna fortsatt .	Veaháš oktavuohta sámegillii lea Britt Ernas dál maid .
Hun synger i samisk salmesanggruppe , og får derigjennom stadig ny befatning med det samiske språket siden salmesanggruppa synger samiske salmer og sanger .	Son lávlu sámi sálbmalávlunjoavkkus ja oažžu dakko bokte čađat ođđa vásáhusaid sámegielain dannego sálbmalávlunjoavku lávlu sámegiel sálmmaid ja lávlagiid .
– Hvorfor ble du så interessert i det samiske og ønsket å lære samisk ?	– Manne dus buollái beroštupmi sámi áššiide ja háliidit oahppat sámegiela ?
– Jeg var mye i Tana som jente , der hadde jeg en samisktalende venninne som jeg var mye sammen med .	– Nieiddažin ledjen ollu Deanus , ja mus lei sámegielat skibir doppe geainna ledjen ollu ovttas .
Antakelig har Britt Erna også fått mye av dette gjennom sin egen mor Erna , som forteller at hun sjøl gikk på Den samiske folkehøyskolen i ungdommen , der hun med iver deltok i duodjiundervisninga , blant annet sydde hun seg kofte med tilbehør .	Jáhku mielde lea Britt Erna ožžon ollu das iežas eatni Erna bokte , guhte muitala iežas leat vázzán Sámi álbmotallaskuvlla nuorravuođas , gos son áŋgirit oassálasttii duodjeoahpahussii , earret eará goarui alcces gávtti oktan buot gáktegárvvuiguin .
Erna sier hun aldri har nektet for familiens samiske opprinnelse , som dessverre andre i slekta hennes har gjort eller gjør .	Erna ii loga iežas goassege leat čiegadan bearraša sámi ruohttasiid , juoidá maid earát su sogas dađe bahát leat dahkan .
Som mange andre enspråklig norsktalende samer har også Erna fått merke hvordan andre kategoriserer hennes etnisk .	Dego eará ovttagielat dárogielat sápmelaččat lea maid Erna vásihan mo earát kategoriserejit su etnihkalaččat .
– Da jeg var i Hammerfest ble jeg betraktet som en finn fra Tana .	– Dalle go ellen Hámmárfeasttas adnojuvvojin Deanu « finnan » .
I Karasjok så de på meg som en rivgu fra kysten .	Kárášjogas atne mu riddoguovllu rivgun .
Hva har så Britt Erna opplevd i Sør-Varanger når hun har vist interesse for det samiske ?	– Maid bat Britt Erna lea vásihan Mátta-Várjjagis danin go lea čájehan beroštumi sámi áššiide ?
Det tøffeste har vel vært motgangen fra skoleledelsen .	Garraseamos lea leamaš skuvlajođiheaddjiid vuostálastin .
Jeg måtte jo kjempe hele tida for å få samisk .	Mun han fertejin čađat rahčat oččodit sámegiela .
Ester Johnsen : – Foreldrene har store forventninger til barnas samiskundervisning	Ester Johnsen:– Váhnemiin leat stuorra vuordámušat mánáid sámegiela oahpahussii
Ester Johnsen er en av flere samisklærere i Sør-Varanger .	Ester Johnsen lea okta Mátta-Várjjaga máŋgga sámegieloahpaheaddjis .
Ester Johnsen er fra Tana .	Ester Johnsen lea Deanus eret .
Hun er født i 1972 og er oppvokst i en familie der samisk var hjemmespråk .	Son lea riegádan 1972:s ja lea bajásšaddan bearrašis mas sámegiella lea ruovttugiellan .
Sine tre første skoleår gikk hun i en samisk klasse på Polmak skole , der hun begynte i 1979 .	vuosttaš golbma skuvlajagi váccii son sámegiel luohkás Buolbmát skuvllas , gosa álggii 1979:s .
Fra 4. klasse gikk hun i en norsk klasse , men elevene fikk også litt samiskundervisning så lenge de gikk på barneskolen .	Njealját luohká rájes son váccii dárogiel luohkás , muhto oahppit ožžo maid veaháš sámegieloahpahusa nu guhká go vázze mánáidskuvlla .
På videregående skole i Vadsø hadde hun også noe samisk .	Joatkkaskuvllas Čáhcesullos sus lei maid veaháš sámegiella .
Etter lærerutdanning på Samisk høgskole i Kautokeino og to år i lærerjobb i Oslo kom Ester til Sør-Varanger som lærer i 2001 .	Sámi allaskuvlla oahpaheaddjioahpu Guovdageainnus ja guovtti jagi oahpaheaddjibarggu maŋŋá Oslos son bođii Mátta-Várjjagii oahpaheaddjin 2001:s .
Da jeg intervjuet Ester i juni 2005 hadde hun ansvaret for all samiskundervisning ved to av barneskolene i Sør-Varanger , Sandnes skole og Hesseng flerbrukssenter .	Dallego mun jearahallen Estera geassemánus 2005 , de lei sus ovddasvástádus buot sámegieloahpahussii guovtti mánáidskuvllas Mátta-Várjjagis ; Goađáid skuvllas ja Hessenga máŋggaatnoguovddážis .
Forskjellen mellom disse to tilbudene er at språket skal vektlegges mer for dem som har samisk som 2. språk , og at disse elevene på ungdomsskolen kan velge samisk i stedet for nynorsk .	Dán guovtti fálaldaga erohus lea ahte giella galgá deattuhuvvot eanebut daidda geain lea sámegiella nubbingiellan , ja dát oahppit sáhttet nuoraidskuvllas válljet sámegiela ođđadáru sadjái .
Det er også muligheter for å ha samisk som 1. språk .	Lea maid vejolaš lohkat sámegiela vuosttašgiellan .
For tiden er det kun en familie som har valgt dette for sine barn .	Dál ii leat go okta bearaš mii lea válljen dán iežas mánáide .
Begge skolene ligger i den sentrale delen av kommunen , mellom Kirkenes og Bjørnevatn , med bare et par kilometers avstand .	Guktot skuvllat leat gieldda guovddášguovllus , Kirkonjárgga ja Guvžajávrri gaskkas , ja skuvllaid gaska lea dušše moadde kilomehtera .
Sandnes er en bygd med gammel samisk bosetting .	Goađát lea giláš gos leat boares sámi ássamat .
Bygda har hatt egen skole helt fra 1867 , bortsett fra noen år på 1960 og 1970-tallet da sandneselevene gikk på Bjørnevatn skole .	Gilážis lea leamaš skuvla juo 1867 ' rájes , earretgo muhtin jagiid 1960- ja 1970-loguin , go Goađáid oahppit vázze Guvžajávrri skuvlla .
Det var stort sett unge familier i etableringsfasen som slo seg ned på Sandnes .	Ledje eanaš nuorra bearrašat ásahanáigodagas geat ásaiduvve Goađáide .
Dette førte til krav om igjen en egen barneskole på Sandnes .	Dan dihte bođiige gáibádus ohpihii hukset sierra mánáidskuvlla Goađáide .
Den nye skolen ble tatt i bruk i 1979 . På 1980- og 1990-tallet skjedde en lignende utbygging på Hesseng .	Ođđa skuvla váldui atnui 1979:s. 1980- ja 1990-loguin dáhpáhuvai seammalágan ođđahuksen Hessengas .
Dette tettstedet fikk sin egen barneskole , Hesseng flerbrukssenter , i 1998.4 En del av innflytterne til disse to bygdene kommer fra distriktene i Sør-Varanger , samt fra kommunene Nesseby og Tana .	Čoahkkebáiki oaččui sierra mánáidskuvlla , Hesseng máŋggaatnoguovddáža , 1998 . Muhtimat geat leat fárren dán guovtti gilážii , bohtet Mátta-Várjjaga boaittobeale guovlluin , dahje Unjárgga ja Deanu gielddain .
Ester forteller at mange av elevene som får samiskundervisning har besteforeldre i Neiden , Bugøyfjord eller Nesseby .	Ester muitala ahte ollu ohppiin geat ožžot sámegieloahpahusa , leat áhkut ja ádját Njávdámis , Reaisavuonas dahje Unjárggas .
Barna kommer ofte fra samiske familier der foreldregenerasjonen har mistet det samiske språket , men der besteforeldrene behersker det .	Mánát bohtet dávjá sámi bearrašiin main váhnenbuolva lea massán sámegiela , muhto áhkut ja ádját gal hálddašit giela .
Foreldre som sjøl ikke har fått anledning til å lære samisk , er gjerne svært interessert i at barna skal lære samisk .	Váhnemiin geain alddiset ii leat leamaš vejolašvuohta oahppat sámegiela , lea áinnas nana beroštupmi das ahte mánát ohppet sámegiela .
Men ofte har de nok litt for store forventninger til hva barna kan lære på de få timene de har samisk i uka .	Muhto dávjá leat sis veaháš menddo stuorra vuordámušat dasa maid mánát sáhttet oahppat dán moatti diimmus vahkus , goas sis lea sámegiella .
Med et timetall på 2-3 timer pr. uke er det begrenset hva elevene lærer , og etter en lang sommerferie er det lett å ha glemt det meste , sier Ester .	Lea mearri man olu oahppit ohppet guovtti , golmma diimmus vahkkus , ja guhkes geasseluomu maŋŋá lea álkit vajáldahttit eanaš oasi , dadjá Ester .
Problemet er at barna ikke hører , snakker eller leser samisk i andre sammenhenger enn i samisktimene .	Čuolbma lea ahte mánát eai gula , eai hála , eaige loga sámegiela eará oktavuođain go sámegieldiimmuin .
– Er samiskundervisninga kun språkopplæring eller er det også undervisning i samisk kultur ?	– Leago sámegieloahpahus dušše sámegiel oahppu vai leago maid oahpahus sámi kultuvrras ?
– I følge læreplanen skal begge deler vektlegges .	– Oahppoplána mielde galgá deattuhit goappašiid beliid .
Selv har jeg nok vektlagt språkdelen mest , men vi har hatt forskjellige kulturprosjekt også .	Ieš mun lean gal deattuhan giellaoasi eanemustá , muhto mis leat leamaš iešguđetge kulturprošeavttat maid .
Sist skoleår ( 2004/2005 ) hadde vi et samarbeidsprosjekt med Venke Tørmænen , der vi bearbeidet fiskeskinn .	Mannan skuvlajagi ( 2004/2005 ) mis lei Venke Tørmænenain ovttasbargoprošeakta , mas ráhkadahtiimet guollečuomaid .
Til høsten fortsetter vi prosjektet med å sy noe av fiskeskinnet .	Čakčat mii áigut goarrut juoidá dáin čuomain .
Hesseng , Sandnes og Kirkenes skoler har også lagt felles planer for samiskundervisninga , og vi har hatt turdager og matlagingsdager sammen .	Hessenga , Goađáid ja Kirkonjárgga skuvllat leat maid ráhkadan oktasaš plánaid sámegieloahpahussii , ja mis leat leamaš mátkkoštanbeaivvit ja málestanbeaivvit ovttas .
– Fra noen miljøer utenfor det samiske kjerneområdet hører man innimellom kritikk på at skolebøker og undervisningsopplegg er altfor sentrert om indre Finnmark , både når det gjelder kultur og språk .	– Muhtin birrasiin sámi guovddášguovllu olggobealde gullojit muhtimin dakkár moaitagat ahte skuvlagirjjit ja oahpahusfáttát lea menddo sakka gullevaččat Sis-Finnmárkui , sihke das mii guoská kultuvrii ja gillii .
Har du merket noen slike reaksjoner i Sør-Varanger ?	Gulatgo don dákkár moaitámušaid Mátta-Várjjagis ?
– Nei , her er foreldre og elever bare glade for at de har en samisklærer .	– In , dáppe leat sihke váhnemat ja oahppit ilus go sis lea sámegiel oahpaheaddji .
Det er aldri noe snakk om at jeg ikke snakker den lokale dialekta .	Ii leat goassege leamaš sáhka das ahte in máhte báikkálaš suopmana .
Og når det gjelder kulturdelen så er det jo så mye av den som ikke finnes her lenger , slik at det må hentes fra indre Finnmark , for eksempel bryllupsskikker .	Ja mii guoská kulturoassái , de das lea ollu mii ii leat šat dáppe , nu ahte dan ferte viežžat Sis-Finnmárkkus , ovdamearkka dihte náitalanvieruid .
Sør-Varanger kommune har slitt over lang tid med å få tak i og holde på samisklærere .	Mátta-Várjjat gielda lea guhká rahčan fidnet ja doalahit sámegiel oahpaheddjiid .
Ester Johnsen mener en grunn til dette er at samisklærerne ofte blir veldig ensomme på sin arbeidsplass .	Ester Johnsen oaivvilda okta sivva dasa lea ahte sámegiel oahpaheaddjit šaddet leat okto iežaset bargobáikkiin .
Dette fordi den enkelte lærer ikke tilbys undervisning i andre fag , og at vedkommende dermed ikke har noen naturlige samarbeidspartnere blant kollegene .	Šaddá nu dannego ovttaskas oahpaheaddjái ii fállojuvvo oahpahus eará fágain , ja dan dihte ii leat dán oahpaheaddjis lunddolaš ovttasbargoguoibmi bargoskihpáriid gaskkas .
Som den eneste læreren i samisk har man heller ingen å diskutere faget eller planlegge sammen med .	Áidna oahpaheaddjin sámegielas ii leat oktage geainna sáhtášii háleštit fága birra ja plánet ovttas .
Skoleåret 2005/2006 har rektor på Sandnes skole tatt signalene fra Ester Johnsen på alvor , da Ester nå i tillegg til samiskundervisninga har fått timer i en klasse .	Skuvlajagi 2005/2006 Goađáid skuvlla rektor lea váldán Estera sávaldaga duođas , ja Esteris leat dál sámegieloahpahusa lassin muhtin diimmut ovtta luohkás .
– Jeg har jo hørt via andre at samiskundervisninga er til bry for enkelte lærere , men jeg har ikke møtt slike holdninger personlig .	– Lean earáid bokte gullan ahte sámegieloahpahus lea váivin muhtin oahpaheddjiide , muhto in leat ieš deaividan dákkár guottuiguin .
Jeg tror man også sjøl er nødt til å være litt smidig og villig til samarbeid .	Jáhkán ahte ieš ferte leat veaháš geabbil ja dáhttut ovttasbargat .
For eksempel henter jeg alltid sjøl elevene ut av timene , jeg kan ikke regne med at de andre lærerne husker når det er samisk .	Ovdamearkka dihte vieččan álo ohppiid eret diimmuin , in sáhte vuordit ahte eará oahpaheaddjit álo muitet goas sámegieloahpahus lea .
Kilder :	Gáldut :
Blix , Erik Schytte : Sør-Varanger slekter .	Blix , Erik Schytte : Sør-Varanger slekter .
Samiske samlinger 10 .	Samiske samlinger 10 .
Norsk folkemuseum 1971 .	Norsk folkemuseum 1971 .
Rasmussen , Kåre Gade : Sør-Varangers skolehistorie til 1880 – med hovedvekt på den samiske og den kvenske perioden .	Rasmussen , Kåre Gade : Sør-Varangers skolehistorie til 1880 – med hovedvekt på den samiske og den kvenske perioden .
Hovedoppgave i pedagogikk , Oslo 1976 .	Hovedoppgave i pedagogikk , Oslo 1976 .
Rasmussen , Siv : En økende samisk bevissthet .	Rasmussen , Siv : En økende samisk bevissthet .
I Sør-Varanger 1960–2005 Fra malm til mangfold .	I Sør-Varanger 1960–2005 Fra malm til mangfold .
Sør-Varanger historielag 2005 .	Sør-Varanger historielag 2005 .
Sildnes , Sigbjørn : Skolevesenet .	Sildnes , Sigbjørn : Skolevesenet .
I Sør-Varanger 1960–2005 .	I Sør-Varanger 1960–2005 .
Fra malm til mangfold .	Fra malm til mangfold .
Sør-Varanger historielag 2005 .	Sør-Varanger historielag 2005 .
Wikan , Steinar : Grensebygda Neiden .	Wikan , Steinar : Grensebygda Neiden .
Nordkalott-Forlaget og Sør-Varanger museums forlag 1995 .	Nordkalott-Forlaget og Sør-Varanger museums forlag 1995 .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Nr. : 75/2008	Nr. : 75/2008
Skal sikre samers rettigheter	Áigu sihkkarastit sámiid vuoigatvuođaid
Regjeringen vil i større grad sette samiske brukeres møte med offentlig forvaltning og tjenesteyting på dagsorden .	Ráđđehus áigu eambbo bidjat iežas bargolistui sámi geavaheddjiid dili go deaivvadit almmolaš hálddahusaiguin ja bálvalusdoaimmaiguin .
Gode og likeverdige offentlige tjenestetilbud til den samiske befolkningen krever at offentlige virksomheter har kunnskap om samiske forhold innenfor egen sektor .	Jos sámi álbmogii galget leat buorit ja norgalaččaiguin muđui ovttadássásaš bálvalusfálaldagat , de gáibiduvvo ahte almmolaš doaimmat dovdet sámi dilálašvuođaid mat gullet sin doaibmansurggiide .
– Det offentlige må bli flinkere til å møte samiske brukere i hverdagen .	– Almmolašvuohta ferte čeahpput meannudit sámi geavaheddjiiguin maiguin deaivvadit árgabeaidilis .
Dette er viktig fordi det gjelder den enkelte sames velferd og rettssikkerhet , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Dat lea dehálaš dannego das sorjá guđege sámi olbmo čálgu ja lágalaš oadjebasvuohta , cealká stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
I stortingsmeldingen om samepolitikken fokuser regjeringen på betydningen av å styrke samisk språk og samiskspråklig informasjon i offentlig forvalting og tjenesteyting .	Sámepolitihka stuorradiggedieđáhusas ráđđehus čalmmusta dehálažžan nannet sámegiela ja buoridit sámegielalaš dieđuid mat bohtet almmolaš hálddahusas ja bálvalusdoaimmain .
Tilstrekkelig personell med samisk språk og kulturkompetanse er avgjørende for samiske brukeres opplevelse av kvalitet i tjenestene , og for å gi et tilstrekkelig godt tilbud .	Ahte leat doarvái sámegielalaš ja kulturmáhtolaš bargit , lea eaktu jos sámi geavaheaddjit galget vásihit ahte bálvalusdoaimmain lea buorre dássi , ja jos fálaldagat galget leat doarvái buorit .
Dette er et ansvar alle offentlige organer har , selv om omfanget vil kunne variere .	Dát lea dakkár ovddasvástádus mii gullá buot almmolaš orgánaide , vaikko dan viidodat sáhttá rievddaldit .
I helsesektoren er det for eksempel slik at kommuner og helseforetak skal sørge for nødvendig tolkehjelp hvis helsepersonellet ikke har nødvendig språkkunnskap .	Dearvvašvuođasuorggis lea omd. nu , ahte suohkan , suohkanat ja dearvvašvuođadoaimmahusat galget fuolahit dárbbašlaš dulkaveahki jos dearvvašvuođabargiin ii leat doarvái giellamáhttu .
Manglende språkforståelse hos helsepersonell kan medføre feilbehandling og at alvorlig sykdom ikke blir oppdaget i tide .	Go dearvvašvuođabargiin lea váillálaš giellaipmárdus , de dat sáhttá dagahit boastto divššu ja dan ahte bahás dávddat eai fuopmášuvvo doarvái árrat .
Stadig flere offentlige virksomheter har tilpasset sitt tilbud til samiskspråklige brukere og den samiske befolkningen generelt .	Dađistaga eanet almmolaš doaimmat leat heivehan iežaset fálaldagaid sámegielalaš geavaheddjiide ja sámi álbmogii oppalohkái .
Samtidig er det fortsatt mange virksomheter , både kommuner , statlige organer og helseforetak som ikke i tilstrekkelig grad har foretatt en slik tilpasning , og undersøkelser viser dessverre at samisk språkkompetanse i offentlige organer er mangelfull .	Seammás leat vel ain dálge ollu doaimmahusat , sihke suohkanat , stáhtalaš orgánat ja dearvvašvuođadoaimmahusat , mat eai leat doarvái heivehan iežaset , ja iskkadeamit čájehit dađe bahát ahte sámegielalaš máhttu lea váillálaš almmolaš orgánain .
Dette gjelder både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Nu lea dilli sihke sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde .
– For at samisk språk skal ha en sikker fremtid i Norge , er det nødvendig å se innsatsen for samisk språk samlet , og på tvers av sektorer og forvaltningsnivå .	– Jos sámegillii galgá leat oadjebas boahtteáigi Norggas , de lea dárbu geahčadit sámegiela seailluhanbargguid oppalohkái , ja surggiid rájiin ja hálddahusdásiin beroškeahttá .
Regjeringen vil derfor invitere Sametinget til et samarbeid om en handlingsplan for samisk språk , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Ráđđehus danne áigu bovdet Sámedikki ovttasbargat sámegiela doaibmaplánain , nu cealká bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen .
Se egen pressemelding om handlingsplanen .	Loga sierra preassadieđáhusa doaibmaplána birra .
Sametingets stilling	Sámedikki sajádat
Regjeringen vil sette i gang et omfattende lovarbeid for å tydeliggjøre Sametingets formelle stilling .	Ráđđehus áigu álggahit viiddis láhkabargguid mat čielggasmahttet Sámedikki formála sajádaga .
Regjeringen er opptatt av å sikre Sametinget reell innflytelse på områder som er viktige for det samiske samfunn , og tydeliggjøre Sametingets frie stilling .	Ráđđehusa áigumuš lea sihkkarastit Sámediggái duohtadilálaš váikkuhanválddi dain surggiin mat leat dehálaččat sámi servodahkii , ja čielggasmahttit Sámedikki friddja sajádaga .
I dette arbeidet vil man bygge videre på erfaringene med konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Dan barggu lea áigumuš hukset daidda vásáhusaide mat leat Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid gulahallamiin .
Se egen pressemelding om Sametingets selvstendige stilling .	Loga sierra preassadieđáhusa Sámedikki iešheanalaš sajádaga birra .
Noen tiltak på sentrale samfunnsområder	Muhtun doaibmabijut guovdilis servodatsurggiin
– Samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres i planlegging , utredning og når beslutninger tas i de regionale helseforetakene .	– Sámi divššohasaid vuoigatvuohta ja dárbu oažžut heivehuvvon bálvalusaid , lea dárbu ohcalit ja váldit vuhtii plánain , čielggademiin ja mearrádusain mat dahkkojuvvojit guvllolaš dearvvašvuođadoaimmahusain .
Helse- og omsorgsdepartementet vil samtidig styrke veiledningen i forhold til kommunale og fylkeskommunale tjenester .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu seammás buoridit diehtojuohkima suohkanlaš ja fylkkasuohkanlaš bálvalusaid dáfus .
– Regjeringen vil kartlegge i hvilken grad elever ikke får oppfylt sine rettigheter til et fullverdig opplæringstilbud i samisk , og hvordan dette eventuelt kan bedres .	– Ráđđehus áigu kártet man muddui lea duohta ahte skuvlavážžiid vuoigtatvuođat oažžut dievas oahppofálaldagaid sámegielas eai ollašuva , ja dat vejolaččat galget buorránit .
Kunnskapsdepartementet fremmer flere tiltak rettet mot grunnopplæring , samiske læremidler , voksenopplæring og rekruttering til samiske lærerutdanninger .	Máhttodepartemeanta ovddida máŋga doaibmabiju vuođđooahpahusa , oahpponeavvuid , rávesolbmuid oahpahusa ja sámi oahpaheddjiidohppui háhkama várás .
– Det legges generelt vekt på å videreutvikle det grenseoverskridende samarbeidet på nordisk nivå og i nordområdene , blant annet i tilknytning til språkarbeid , opplæring og læremidler , forskning og høyere utdanning , barn og unge , og næringsutvikling .	– Ráđđehus áigu nannet barggu nuortalaččaid / goltálaččaid gillii ja kultuvrii ávkin . Erenoamáš deaddu biddjojuvvo dasa , ahte buoridit rádjerasttideaddji ovttasbarggu davviriikkalaš ja davviguvllolaš dásis , ee. gielladoaimmaid , oahpahusa ja oahpponeavvuid , dutkama ja alit oahpahusa , mánáid ja nuoraid , ja ealáhusaid ovddideami oktavuođas .
Regjeringen vil arbeide videre med å følge opp prosessen med å utvikle en Nordisk Samekonvensjon .	Ráđđehus áigu joatkit barggu mainna áigumuš leat oažžut áigái davvi ­riikkalaš sámekonvenšuvnna .
– Regjeringen vil legge til rette for at Sametinget kan føre en selvstendig kulturpolitikk , og det blir foreslått at Sametinget får alt ansvar for å prioritere mellom aktuelle kulturbyggeprosjekter .	– Ráđđehus áigu láhčit dilálašvuođaid Sámediggái , vai sáhttá jođihit iešheanalaš kulturpolitihka , ja árvaluvvo ahte Sámediggi galgá oažžut ovddasvástádussan vuoruhit áigeguovdilis kulturhuksenprošeavttaid .
Det forelås at en som hovedregel tar i bruk husleieordningen i statlig finansiering av nye kulturbygg som prioriteres av Sametinget .	Árvaluvvo váldonjuolggadussan ahte viessoláigoortnet geavahuvvo ođđa kulturviesuide maid Sámediggi vuoruha ja stáhta ruhtada .
– Regjeringen ønsker å rette større oppmerksomhet mot hvordan samepolitiske målsettinger og etablerte rettigheter kommer til praktisk uttrykk innenfor velferdsstatens ordninger og tilbud , slik at samer kan ha trygghet for at deres behov imøtekommes .	– Ráđđehus dáhttu eambbo fuomášumi dasa , mo sámepolitihkalaš ulbmilat ja vuođđu ­duvvon vuoigatvuođat bohtet geavatlaš ávkin čálgostáhta ortnegiin ja fálaldagain , vai sámit sáhttet luohttit dasa , ahte sin dárbbut váldojuvvojit vuhtii .
– I styringsdialogen med statlige virksomheter må det arbeides med å synliggjøre samiske hensyn .	– Stivrenráđđádallamiin mat leat stáhtalaš doaimmahusaiguin , ferte ulbmil leat oažžut oidnosii sámi dárbbuid .
Et slikt arbeid er påbegynt blant annet overfor Arbeids- og velferdsetaten , regionale helseforetak og det statlige barnevernet .	Dakkár áigumuš lea ee. Bargo- ja čálgoetáhta , guvllolaš dearvvašvuođa ­doaibmabijuid ja stáhtalaš mánáidsuodjalusa dáfus .
– Bedre rekrutteringen av personell med samiskspråklig kompetanse .	– Buoridit sámegielalaš fidnomáhtolaš olbmuid háhkama virggiide .
Dette handler om å skape best mulig rekrutteringsgrunnlag samt å stimulere rekrutteringen til samiskspråklig utdanning på alle nivåer .	Áigumuš lea oažžut áigái nu buori virgáiháhkanvuođu go vejolaš , ja movttiidit olbmuid váldit oahpu sámegielas buot dásiin .
Regjeringen vil vurdere tiltak for å styrke rekrutteringen til høyere utdanning som gir kompetanse i samisk språk , for eksempel forkurs i nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk språk og stipendordninger .	Ráđđehus áigu árvvoštallat doaibmabijuid mat buoridivčče rekruhttema alit oahpahussii mas ožžot máhtu sámegielas , omd. davvisámegiela , julevsámegiela ja lullisámegiela ovdakurssaid ja stipeandaortnegiid .
– Mange har opplevd at det er vanskelig å få tak i nødvendig tolkehjelp .	– Ollugat leat vásihan ahte lea váttis fidnet dulkaveahki .
Regjeringen vil derfor , sammen med Sametinget og Samisk høgskole , gjennomgå dagens tolketjeneste og vurdere hvilke tiltak som vil være nødvendig for å etablere en velfungerende tolketjeneste .	Ráđđehus danne áigu ovttasráđiid Sámedikkiin ja Sámi allaskuvllain geahčadit otnáš dulkabálvalusa ja árvvoštallat makkár doaibmabijuid lea dárbu álggahit vuođđudan dihte buresdoaibmi dulkabálvalusa .
– Det er et stort behov for etter- og videreutdanning av ansatte i offentlig sektor knyttet til samiske forhold .	– Stuorra dárbu lea lasse- ja joatkkaohppui sis guđet barget sámi dilálašvuođaide guoski almmolaš surggiin .
Sametinget har vært orientert om arbeidet med og innholdet i stortingsmeldingen .	Sámediggi lea ožžon dieđuid dán barggus mii lea leamaš stuorradiggedieđáhusain ja dan sisdoaluin .
Det vil bli konsultert med Sametinget om konkretiseringen og gjennomføringen av tiltakene som legges fram i meldingen .	Sámedikkiin šaddet vel ráđđádallamat dieđáhusa doaibmabijuid duohtan deavdimis ja čađaheamis .
Forrige stortingsmelding om samepolitikken ble lagt fram i 2001 ( St. meld. nr. 55 ) .	Ovddeš stuorradiggedieđáhus sámepolitihka birra biddjojuvvui ovdan jagi 2001 ( St. dieđ. nr. 55 ) .
En tilleggsmelding til denne kom i 2002 ( St. meld. nr. 33 ) .	Lassdieđáhus bođii dasa jagi 2002 ( St. dieđ. nr. 33 ) .
Nr. : 49	Nr. : 49
Skal sikre samers rettigheter	Áigu sihkkarastit sámiid vuoigatvuođaid
Regjeringen vil i større grad sette samiske brukeres møte med offentlig forvaltning og tjenesteyting på dagsorden .	Ráđđehus áigu eambbo bidjat iežas bargolistui sámi geavaheddjiid dili go deaivvadit almmolaš hálddahusaiguin ja bálvalusdoaimmaiguin .
Gode og likeverdige offentlige tjenestetilbud til den samiske befolkningen krever at offentlige virksomheter har kunnskap om samiske forhold innenfor egen sektor .	Jos sámi álbmogii galget leat buorit ja norgalaččaiguin muđui ovttadássásaš bálvalusfálaldagat , de gáibiduvvo ahte almmolaš doaimmat dovdet sámi dilálašvuođaid mat gullet sin doaibmansurggiide .
Stortingmelding nr 28 ( 2007-08 ) Samepolitikken	St.dieđ. nr. 28 ( 2007–2008 ) Sámepolitihkka
– Det offentlige må bli flinkere til å møte samiske brukere i hverdagen .	– Almmolašvuohta ferte čeahpput meannudit sámi geavaheddjiiguin maiguin deaivvadit árgabeaidilis .
Dette er viktig fordi det gjelder den enkelte sames velferd og rettssikkerhet , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Dat lea dehálaš dannego das sorjá guđege sámi olbmo čálgu ja lágalaš oadjebasvuohta , cealká stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
I stortingsmeldingen om samepolitikken fokuser regjeringen på betydningen av å styrke samisk språk og samiskspråklig informasjon i offentlig forvalting og tjenesteyting .	Sámepolitihka stuorradiggedieđáhusas ráđđehus čalmmusta dehálažžan nannet sámegiela ja buoridit sámegielalaš dieđuid mat bohtet almmolaš hálddahusas ja bálvalusdoaimmain .
Tilstrekkelig personell med samisk språk og kulturkompetanse er avgjørende for samiske brukeres opplevelse av kvalitet i tjenestene , og for å gi et tilstrekkelig godt tilbud .	Ahte leat doarvái sámegielalaš ja kulturmáhtolaš bargit , lea eaktu jos sámi geavaheaddjit galget vásihit ahte bálvalusdoaimmain lea buorre dássi , ja jos fálaldagat galget leat doarvái buorit .
Dette er et ansvar alle offentlige organer har , selv om omfanget vil kunne variere .	Dát lea dakkár ovddasvástádus mii gullá buot almmolaš orgánaide , vaikko dan viidodat sáhttá rievddaldit .
I helsesektoren er det for eksempel slik at kommuner og helseforetak skal sørge for nødvendig tolkehjelp hvis helsepersonellet ikke har nødvendig språkkunnskap .	Dearvvašvuođasuorggis lea omd. nu , ahte suohkan , suohkanat ja dearvvašvuođadoaimmahusat galget fuolahit dárbbašlaš dulkaveahki jos dearvvašvuođabargiin ii leat doarvái giellamáhttu .
Manglende språkforståelse hos helsepersonell kan medføre feilbehandling og at alvorlig sykdom ikke blir oppdaget i tide .	Go dearvvašvuođabargiin lea váillálaš giellaipmárdus , de dat sáhttá dagahit boastto divššu ja dan ahte bahás dávddat eai fuopmášuvvo doarvái árrat .
Stadig flere offentlige virksomheter har tilpasset sitt tilbud til samiskspråklige brukere og den samiske befolkningen generelt .	Dađistaga eanet almmolaš doaimmat leat heivehan iežaset fálaldagaid sámegielalaš geavaheddjiide ja sámi álbmogii oppalohkái .
Samtidig er det fortsatt mange virksomheter , både kommuner , statlige organer og helseforetak som ikke i tilstrekkelig grad har foretatt en slik tilpasning , og undersøkelser viser dessverre at samisk språkkompetanse i offentlige organer er mangelfull .	Seammás leat vel ain dálge ollu doaimmahusat , sihke suohkanat , stáhtalaš orgánat ja dearvvašvuođadoaimmahusat , mat eai leat doarvái heivehan iežaset , ja iskkadeamit čájehit dađe bahát ahte sámegielalaš máhttu lea váillálaš almmolaš orgánain .
Dette gjelder både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Nu lea dilli sihke sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde .
– For at samisk språk skal ha en sikker fremtid i Norge , er det nødvendig å se innsatsen for samisk språk samlet , og på tvers av sektorer og forvaltningsnivå .	– Jos sámegillii galgá leat oadjebas boahtteáigi Norggas , de lea dárbu geahčadit sámegiela seailluhanbargguid oppalohkái , ja surggiid rájiin ja hálddahusdásiin beroškeahttá .
Regjeringen vil derfor invitere Sametinget til et samarbeid om en handlingsplan for samisk språk , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Ráđđehus danne áigu bovdet Sámedikki ovttasbargat sámegiela doaibmaplánain , nu cealká bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen .
Se egen pressemelding om handlingsplanen	Loga sierra preassadieđáhusa doaibmaplána birra
Sametingets stilling	Sámedikki sajádat
Regjeringen vil sette i gang et omfattende lovarbeid for å tydeliggjøre Sametingets formelle stilling .	Ráđđehus áigu álggahit viiddis láhkabargguid mat čielggasmahttet Sámedikki formála sajádaga .
Regjeringen er opptatt av å sikre Sametinget reell innflytelse på områder som er viktige for det samiske samfunn , og tydeliggjøre Sametingets frie stilling .	Ráđđehusa áigumuš lea sihkkarastit Sámediggái duohtadilálaš váikkuhanválddi dain surggiin mat leat dehálaččat sámi servodahkii , ja čielggasmahttit Sámedikki friddja sajádaga .
I dette arbeidet vil man bygge videre på erfaringene med konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Dan barggu lea áigumuš hukset daidda vásáhusaide mat leat Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid gulahallamiin .
Se egen pressemelding om Sametingets selvstendige stilling	Loga sierra preassadieđáhusa Sámedikki iešheanalaš sajádaga birra
Noen tiltak på sentrale samfunnsområder	Muhtun doaibmabijut guovdilis servodatsurggiin
Samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres i planlegging , utredning og når beslutninger tas i de regionale helseforetakene .	Sámi divššohasaid vuoigatvuohta ja dárbu oažžut heivehuvvon bálvalusaid , lea dárbu ohcalit ja váldit vuhtii plánain , čielggademiin ja mearrádusain mat dahkkojuvvojit guvllolaš dearvvašvuođadoaimmahusain .
Helse- og omsorgsdepartementet vil samtidig styrke veiledningen i forhold til kommunale og fylkeskommunale tjenester .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu seammás buoridit diehtojuohkima suohkanlaš ja fylkkasuohkanlaš bálvalusaid dáfus .
Regjeringen vil kartlegge i hvilken grad elever ikke får oppfylt sine rettigheter til et fullverdig opplæringstilbud i samisk , og hvordan dette eventuelt kan bedres .	Ráđđehus áigu kártet man muddui lea duohta ahte skuvlavážžiid vuoigtatvuođat oažžut dievas oahppofálaldagaid sámegielas eai ollašuva , ja dat vejolaččat galget buorránit .
Kunnskapsdepartementet fremmer flere tiltak rettet mot grunnopplæring , samiske læremidler , voksenopplæring og rekruttering til samiske lærerutdanninger .	Máhttodepartemeanta ovddida máŋga doaibmabiju vuođđooahpahusa , oahpponeavvuid , rávesolbmuid oahpahusa ja sámi oahpaheddjiidohppui háhkama várás .
Det legges generelt vekt på å videreutvikle det grenseoverskridende samarbeidet på nordisk nivå og i nordområdene , blant annet i tilknytning til språkarbeid , opplæring og læremidler , forskning og høyere utdanning , barn og unge , og næringsutvikling .	Ráđđehus áigu nannet barggu nuortalaččaid / goltálaččaid gillii ja kultuvrii ávkin . Erenoamáš deaddu biddjojuvvo dasa , ahte buoridit rádjerasttideaddji ovttasbarggu davviriikkalaš ja davviguvllolaš dásis , ee. gielladoaimmaid , oahpahusa ja oahpponeavvuid , dutkama ja alit oahpahusa , mánáid ja nuoraid , ja ealáhusaid ovddideami oktavuođas .
Regjeringen vil arbeide videre med å følge opp prosessen med å utvikle en Nordisk Samekonvensjon .	Ráđđehus áigu joatkit barggu mainna áigumuš leat oažžut áigái davvi ¬riikkalaš sámekonvenšuvnna .
Regjeringen vil legge til rette for at Sametinget kan føre en selvstendig kulturpolitikk , og det blir foreslått at Sametinget får alt ansvar for å prioritere mellom aktuelle kulturbyggeprosjekter .	Ráđđehus áigu láhčit dilálašvuođaid Sámediggái , vai sáhttá jođihit iešheanalaš kulturpolitihka , ja árvaluvvo ahte Sámediggi galgá oažžut ovddasvástádussan vuoruhit áigeguovdilis kulturhuksenprošeavttaid .
Det forelås at en som hovedregel tar i bruk husleieordningen i statlig finansiering av nye kulturbygg som prioriteres av Sametinget .	Árvaluvvo váldonjuolggadussan ahte viessoláigoortnet geavahuvvo ođđa kulturviesuide maid Sámediggi vuoruha ja stáhta ruhtada .
Regjeringen ønsker å rette større oppmerksomhet mot hvordan samepolitiske målsettinger og etablerte rettigheter kommer til praktisk uttrykk innenfor velferdsstatens ordninger og tilbud , slik at samer kan ha trygghet for at deres behov imøtekommes .	Ráđđehus dáhttu eambbo fuomášumi dasa , mo sámepolitihkalaš ulbmilat ja vuođđu ¬duvvon vuoigatvuođat bohtet geavatlaš ávkin čálgostáhta ortnegiin ja fálaldagain , vai sámit sáhttet luohttit dasa , ahte sin dárbbut váldojuvvojit vuhtii .
I styringsdialogen med statlige virksomheter må det arbeides med å synliggjøre samiske hensyn .	Stivrenráđđádallamiin mat leat stáhtalaš doaimmahusaiguin , ferte ulbmil leat oažžut oidnosii sámi dárbbuid .
Et slikt arbeid er påbegynt blant annet overfor Arbeids- og velferdsetaten , regionale helseforetak og det statlige barnevernet .	Dakkár áigumuš lea ee. Bargo- ja čálgoetáhta , guvllolaš dearvvašvuođa ¬doaibmabijuid ja stáhtalaš mánáidsuodjalusa dáfus .
Bedre rekrutteringen av personell med samiskspråklig kompetanse .	Buoridit sámegielalaš fidnomáhtolaš olbmuid háhkama virggiide .
Dette handler om å skape best mulig rekrutteringsgrunnlag samt å stimulere rekrutteringen til samiskspråklig utdanning på alle nivåer .	Áigumuš lea oažžut áigái nu buori virgáiháhkanvuođu go vejolaš , ja movttiidit olbmuid váldit oahpu sámegielas buot dásiin .
Regjeringen vil vurdere tiltak for å styrke rekrutteringen til høyere utdanning som gir kompetanse i samisk språk , for eksempel forkurs i nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk språk og stipendordninger .	Ráđđehus áigu árvvoštallat doaibmabijuid mat buoridivčče rekruhttema alit oahpahussii mas ožžot máhtu sámegielas , omd. davvisámegiela , julevsámegiela ja lullisámegiela ovdakurssaid ja stipeandaortnegiid .
Mange har opplevd at det er vanskelig å få tak i nødvendig tolkehjelp .	Ollugat leat vásihan ahte lea váttis fidnet dulkaveahki .
Regjeringen vil derfor , sammen med Sametinget og Samisk høgskole , gjennomgå dagens tolketjeneste og vurdere hvilke tiltak som vil være nødvendig for å etablere en velfungerende tolketjeneste .	Ráđđehus danne áigu ovttasráđiid Sámedikkiin ja Sámi allaskuvllain geahčadit otnáš dulkabálvalusa ja árvvoštallat makkár doaibmabijuid lea dárbu álggahit vuođđudan dihte buresdoaibmi dulkabálvalusa .
Det er et stort behov for etter- og videreutdanning av ansatte i offentlig sektor knyttet til samiske forhold .	Stuorra dárbu lea lasse- ja joatkkaohppui sis guđet barget sámi dilálašvuođaide guoski almmolaš surggiin .
Sametinget har vært orientert om arbeidet med og innholdet i stortingsmeldingen .	Sámediggi lea ožžon dieđuid dán barggus mii lea leamaš stuorradiggedieđáhusain ja dan sisdoaluin .
Det vil bli konsultert med Sametinget om konkretiseringen og gjennomføringen av tiltakene som legges fram i meldingen .	Sámedikkiin šaddet vel ráđđádallamat dieđáhusa doaibmabijuid duohtan deavdimis ja čađaheamis .
Forrige stortingsmelding om samepolitikken ble lagt fram i 2001 ( St. meld. nr. 55 ) .	Ovddeš stuorradiggedieđáhus sámepolitihka birra biddjojuvvui ovdan jagi 2001 ( St. dieđ. nr. 55 ) .
En tilleggsmelding til denne kom i 2002 ( St. meld. nr. 33 ) .	Lassdieđáhus bođii dasa jagi 2002 ( St. dieđ. nr. 33 ) .
Tale / artikkel , 28.06.2011	Sárdni / artihkal , 28.06.2011
Av : Statssekretær Roger Schjerva	Stáhtačálli Roger Schjerva
Skatteetatens kontorstruktur	Vearroetáhta kantuvrrat
Innlegg i Nationen	Čálus Nationen-áviissas
I Nationen 7. juni påstås det at nedleggelse av små skattekontorer er ” nok et ledd i sentraliseringen ” .	Geassemánu 7. b. . Nationen-áviissas čuoččuhit , ahte unna vearrokantuvrražiid heaittiheapmi lea ” vuot lávki dan guvlui , ahte buot čohkkejuvvo guovddážiidda ” .
Nedleggelse av skattekontorer skal ikke føre til økt sentralisering til de største byene , og ingen ansatte skal sies opp .	Nu ii leat . Vearrokantuvrraid heaittihemiin eai čohkke bálvalusaid stuorámus gávpogiidda , eaige bargit celkojuvvo eret .
Skatteetaten har en struktur med mange små kontorer , noe som er utfordrende både faglig og kostnadsmessig .	Vearroetáhta ráhkadussii gullet ollu unna kantuvrražat , mii hástala sihke fágalaččat ja ruđalaččat .
For å sikre et tilfredsstillende tjenestetilbud , økt likebehandling av skattyterne og en effektiv ressursbruk har Skattedirektoratet derfor fått Regjeringens fullmakt til å legge ned små skattekontorer med opp til fire ansatte .	Vearrodirektoráhtta áigu sihkkarastit dohkálaš fálaldagaid , vearromáksiid ovttaárvosaččabut meannudeami ja beaktilis resursageavaheami , ja leage dan nammii ožžon Ráđđehusas fápmudusa heaittihit uhca vearrokantuvrražiid , main leat eanemusat 4 bargi .
Skatteetaten hadde i april 121 skattekontorenheter med fire eller færre ansatte .	Vearroetáhtas ledje cuoŋománus 121 vearrokantuvrra , main ledje eanemusat 4 bargi .
Med i gjennomsnitt 1,2 personer ansatt er disse kontorene naturlig preget av begrensede ressurser og små , sårbare fagmiljøer .	Go kantuvrrain leat gaskamearálaččat 1,2 bargi , de lea oalle lunddolaš ahte dain leat ráddjejuvvon resurssat ja unna , rašes fágabirrasat .
Dette er ikke til det beste verken for skattyterne eller de ansatte .	Dat ii leat vearromáksiid iige bargiid ovdun .
Større , mer robuste og spesialiserte fagmiljøer er også viktig i en tid der skatteetaten behandler stadig mer komplekse oppgaver .	Stuorát ja stargasut fágabirrasat , mat sáhttet vuodjut dihto fáttáide , leat mávssolaččat dán áigge , go meannudit ain máŋggabealagat áššiid .
Nedleggelse av mindre kontorer vil i liten grad påvirke tjenestetilbudet i berørte kommuner .	Unnimus kantuvrražiid heaittiheapmi ii olus váikkut daid gielddaid bálvalusfálaldahkii .
Skattyter kan fortsatt benytte gode tjenester gjennom elektroniske kanaler eller skattetatens telefontjeneste , Skatteopplysningen .	Vearromáksit sáhttet ain muosáhit buriid bálvalusaid jogo elektrovnnalaččat dahje vearroetáhta telefonbálvalusa bokte ( Skatteopplysningen ) .
Omstruktureringen skal ikke føre til økt sentralisering til de største byene .	Rievdadusain eai čohkke bálvalusaid stuorámus gávpogiidda .
Ved nedlegging av kontor skal etaten legge opp til å styrke nærliggende kontor i samme region .	Kantuvrraid heaittiheami oktavuođas etáhta bargá dan ovdii , ahte seammá guovllu lagaš kantuvrrat nannejuvvojit .
Vadsø , Narvik , Harstad , Leikanger og Molde er eksempler på distriktskommuner som har fått flere oppgaver og ansatte de siste årene .	Čáhcesuolu , Narviika , Harstad , Leikanger ja Molde leat dakkár gielddat , maidda leat maŋimuš jagiid lasihan doaimmaid ja bargiid .
Nedleggelse av små skattekontor er en gradvis omstrukturering som vil foregå i dialog med tillitsvalgte i etaten .	Unna vearrokantuvrražiid heaittihit vehážiidda , ja ođđa ráhkadusa ektui gulahallet etáhta luohttámušolbmuiguin .
Ingen ansatte skal sies opp , og ansatte ved berørte kontorer skal få tilbud om arbeid ved et nærliggende skattekontor .	Bargit eai celkojuvvo eret , ja heaittihuvvon kantuvrraid bargiide fállet barggu lagamus kantuvrrain .
På denne måten bygges det opp større og mer robuste fagmiljøer i distriktene .	Ulbmil lea doalahit ođđaáigásaš vearrohálddašeami , mii lea gearggus dustet servodaga ovdáneami .
Skatteøkonomisk avdeling ( SØ )	Vearroekonomalaš ossodat
Avdelingen ledes av ekspedisjonssjef Hans Henrik Scheel .	Ossodaga jođiha gaskaboddosaš ekspedišuvdnahoavda Geir Åvitsland .
Skatteøkonomisk avdeling har ansvaret for strukturpolitiske spørsmål i tilknytning til den alminnelige økonomiske politikken og de årlige skatte- og avgiftsopplegg .	Vearroekonomalaš ossodaga ovddasvástádus leat strukturpolitihkalaš gažaldagat mat gusket dábálaš ekonomalaš politihkkii ja jahkásaš vearro- ja divathommegiidda .
Økonomiske analyser vedrørende skatter og overføringer på statsbudsjettet , herunder samspillet mellom trygdesystemet og skattesystemet og analyser av inntektsfordelingen .	Ekonomalaš analysat mat gusket verrui ja juolludemiide stáhtabušeahtas , dasa gullá maid ovttasbargu gaskal oadsjosystema ja vearrosystema ja dienasjuohkima analysat .
Struktur- og næringsøkonomiske spørsmål , herunder petroleumsøkonomi .	Struktur- ja ealáhusekonomalaš gažaldagat , dan vuolde maid petroleumekonomiija .
Seksjonsleder : Avd.dir. Siren Solhaug . Oppgaver : Analyser av skatteøkonomiske problemstillinger .	Vearrosekšuvdna ( VS ) Sekšuvdnajođiheaddji : Oss. dir. Siren Solhaug Barggut : Vearroekonomalaš váttisvuođačuolmmaid analysat .
Årlige skatteopplegg .	Jahkásaš vearrohommegat .
Utredning og vurdering av forslag til endringer i skattereglene og beregning av provenyvirkninger .	Čielggadit ja árvvoštallat rievdadanevttohusaid mat ráhkaduvvojit vearronjuolggadusaide ja árvvoštallat dienas ( proveny ) váikkuhusaid .
Analyse av inntektsfordelingen av de skattemessige sidene ved trygder , pensjoner og stønader .	Dienasjuohkima analysa mii guoská oaju , penšuvnnaid ja doarjagiid vearuhanbeliide .
Seksjon for nærings- og petroleumsøkonomi ( SNP )	Ealáhus- ja petroleumsekonomiija sekšuvdna ( EPS . )
Seksjonsleder : Avd.dir. Ingrid D. Rasmussen Oppgaver : Koordinering av departementets arbeid med struktur- og næringsøkonomiske spørsmål .	Doaibmi sekšuvdnajođiheaddji : Vuolitdirektevra Torgeir Johnsen . Barggut : Koordineret departemeantta bargguid struktur- ja ealáhusekonomalaš gažaldagain .
Analysearbeid i tilknytning til tiltak for mer effektiv ressursallokering og de økonomiske sidene ved petroleumssektoren .	Analysabarggut doaimmain mat gusket beaktilit resursageavaheapmái ja petroleumssuorggi ekonomalaš beliide .
Ansvar for skattlegging av naturressurser herunder petroleums- og kraftverkssektoren .	Ovddasvástádus vearuhit luondduresurssaid , dasa gullá maid petroleum- ja fápmoráhkkanussuorgi .
Utredningsseksjonen ( URS )	Čielggadansekšuvdna ( ČS . )
Seksjonsleder : Avd.dir. Erik Storm . Oppgaver : Utredningsseksjonen har et overordnet ansvar for utredningsarbeid og å utvikle beregnings- og analysemetoder på avdelingens saksfelt .	Sekšuvdnajođiheaddji : Oss. dir. Erik Storm Barggut : Čielggadanjuhkosis lea bajitdási ovddasvástádus čielggadanbargguin ja galgá maid ovddidit meroštallan- ja analyserenmálliid ossodaga áššesurggiin .
Seksjonen skal følge med i den internasjonale skatteforskningen og bidra til prioriteringer i den nasjonale forskningen gjennom bl.a. Skatteforskningsprogrammet i Norges forskningsråd og Finansdepartementets kontrakter med Statistisk sentralbyrå .	Sekšuvdna galgá čuovvut mielde riikkaidgaskasaš vearrodutkamiid ja váikkuhit našuvnnalaš dutkamiid vuoruhemiide earet eará Norgga dutkanráđi Vearrodutkanprográmma bokte ja soahpamušain maid Ruhtadandepartemeanta dahká Statistihkalaš guovddášbyråain .
Nr. : 9	Nr. : 9
Skogbruket : Karbonlager og verdiskaping	Eanandoallu : Kárbonvuorká ja árvoháhkan
Regjeringen vil legge til rette for å styrke skogens bidrag til verdiskaping i hele landet , og til å nå viktige energi- , klima- og miljømål .	Ráđđehus áigu láhčit dili nu ahte nanne vuovddi árvoháhkanbuktaga miehtá riikka , ja ahte joksá dehálaš energiija- , dálkkádat- ja birasmihttomeriid .
Ved økt etterspørsel etter trevirke vil regjeringen legge til rette for å øke hogsten i norske skoger for å bruke mer trevirke til byggematerialer og til energiformål .	Go muoraide šaddá eanet jearru , de ráđđehus áigu láhčit dili dasa ahte norgga vuvddiin lasihit muorračuollamiid vai eanet muorra geavahuvvo huksenávdnasiidda ja energiijaulbmiliidda .
Meld .	St.dieđ. .
St. 9 ( 2011–2012 ) Landbruks- og matpolitikken	9 ( 2011–2012 ) Eanandoallo- ja biebmopolitihkka
Pressekonferansen på Nett-TV om Melding til Stortinget om landbruks- og matpolitikken	Preassakonferánsa Neahtta-TV:s Stuoradikki dieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra
Se også video med Landbruks- og matminister Lars Peder Brekks kommentarer	Geahča maiddái video Eanandoallo- ja biebmoministtariin Lars Peder Brekk kommentáraiguin
- Et bærekraftig skogbruk med hogst , planting og stell er både god klimapolitikk , næringspolitikk og miljøpolitikk , .	- Ceavzilis vuovdedoallu čuollamiin , gilvimiin ja dikšumiin lea buorre dálkkádatpolitihkka , ealáhuspolitihkka ja biraspolitihkka .
Et aktivt og lønnsomt skogbruk og en konkurransedyktig industri er viktig for bosetting , sysselsetting og næringsutvikling , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Aktiivvalaš ja gánnáhahtti vuovdedoallu ja gilvoceavzilis industriija lea dehálaš ássamii , barggolašvuhtii ja ealáhusovdáneapmái , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Voksende skog tar opp store menger CO 2 fra lufta , og lagrer denne over lang tid i trærne eller i bygningsmaterialer .	Vuovdi mii lassána váldá vuostá ollu CO 2 hivvodagaid áimmus , ja vuorku daid guhkes áigái muoraide dahje huksenávdnasiidda .
De norske skogene tar hvert år opp klimagasser tilsvarende halvparten av de samlede klimautslippene her i landet .	Norgga vuovddit jahkásaččat váldet vuostá dálkkádatgássaid mat vástidit beali riikka ollislaš dálkkádatluoittuin .
Skogressursene er fornybare og skogbruk er en av våre viktigste distriktsnæringer med stor økonomisk betydning over hele landet .	Vuovderesurssat leat ođasmahtti ja vuovdedoallu gullá min deháleamos guovlluealáhusaide , miehtá riikka das lea stuora ekonomalaš mearkkašupmi .
Innsatsen for å øke bruken av tre skal videreutvikles , og ved økt etterspørsel etter råstoff fra skogen , skal det legges til rette for økt hogst og uttak av skogbiomasse .	Árjabidjamiid galgá viidáset ovdánahttit vai muorrageavaheapmi lassána , ja go šaddá eanet jearru vuovddi álgoávdnasiidda , de galgá láhčit dili eambbo muorračuollamiidda ja vuovdebiomássaid viežžamii .
Målrettet miljøinnsats Økt aktivitet i skogbruket skal kombineres med bedre kunnskap om miljøverdiene i skog og styrkede miljøhensyn i skogbruket .	Mihttoguvllot birasbarggut Lotnolagaid eanet vuovdedoalu doaimmaiguin galgá leat buoret máhtolašvuohta vuovddi birasárvvuid birra ja vuovdedoalus galgá váldit eambbo vuhtii birrasa .
Dette skal skje ved å ta i bruk de nye virkemidlene i naturmangfoldloven og skogbrukets virkemidler , bl.a. miljøregistreringer , kunnskapsutvikling og levende skog-standarden .	Dát galgá dahkkojuvvot go luonddušláddjivuođalága ođđa gaskaomiid váldá atnui ja vuovdedoalu gaskaomiid , ea.ea. birasregistreremiid , máhttoovdáneami ja ealli vuovddi - standárdda .
Tilstanden og utviklingen til miljøverdiene i skog skal kunne dokumenteres og gjøres offentlig tilgjengelig .	Vuovddi birasárvvuid dilálašvuođa ja ovdáneami galgá sáhttit duođaštit ja biddjojuvvot almmolašvuhtii olahanláhkái .
Regjeringen vil :	Ráđđehus áigu :
Legge til rette for økt bruk av tre , herunder utrede trebruk i statlig sektor ledet av Statsbygg .	Láhčit dili eanet muorrageavaheapmái , nugo guorahallat muorrageavaheami stáhtalaš suorggis man Statsbygg jođiha .
Legge til rette for økt bruk av skogråstoff til bioenergi og arbeide for å utvikle storskala pilotprosjekter for biovarme nær viktige befolkningskonsentrasjoner .	Láhčit dili eanet geavahit vuovdeálgoávdnasiid bioenergiijii ja bargat dan ala ahte ovdánahttit bio-liggema stuoraskálá pilohtaprošeavttaid daid guovlluid birrasiidda gos leat dehálaš olmmoščoahkkádusat .
Møte eventuell økt etterspørsel etter råstoff fra skogen ved å legge til rette for økt bærekraftig avvirkning og uttak av skogbiomasse .	Dustet vejolaš lassáneaddji jearu vuovddi álgoávdnasiidda go láhčá dili eanet ceavzilis čuollamiidda ja vuovdebiomássa viežžamiidda .
Utvikle skogbrukets infrastruktur innenfor rammene av målrettede miljøhensyn og ivaretakelse av naturmangfoldet , for å gi bedre adkomst til skogressursene som grunnlag for økt skogbasert verdiskaping .	Ovdánahttit vuovdedoalu infrastruktuvrra mihttoguvllot birasdárbbuid ja luonddušláddjivuođa áimmahuššama rámmaid siskkobealde , vai addá buoret beassama vuovderesurssaide , mii lea vuođđun eanet vuovdevuđot árvoháhkamii .
Styrke oppbyggingen av skogressursene og andre tiltak som også kan ta vare på og utvikle karbonlageret på norske landarealer videre , innen miljømessig akseptable rammer .	Nannet vuovderesurssaid ja eará doaimmaid huksema mat maiddái sáhttet áimmahuššat ja ovdánahttit norgga eananareálain kárbonvuorkká viidáset , birasdohkálaš rámmaid siskkobealde .
Legge til rette for økt bruk av skogen som arena for styrket helse og velferd ved å initiere samarbeid mellom skogeiere , frivillige organisasjoner og myndigheter , herunder bl.a. økt vekt på skog i Inn på tunet-prosjektet .	Láhčit dili dasa ahte vuovddi eambbo geavahit báikin dearvvašvuođa ja čálggu nannemii dakko go álggaha ovttasbarggu gaskal vuovdeeaiggádiid , eaktodáhtolaš organisašuvnnaid ja eiseválddiid , nugo ea.ea deattuhit vuovddi eambbo nudaddjon Sisa šilljui – prošeavttas ( Inn på tunet prosjektet ) .
Sammenstille og offentliggjøre kunnskap om tilstand og utviklingstrekk for skog- og miljøverdier i en årlig rapport ” Bærekraftig skogbruk – næring og miljø ” .	Ovttastahttit ja almmuhit máhtolašvuođa vuovde- ja birasárvvuid dili ja ovdánahttinbeliid birra jahkásaš raporttas » Ceavzilis vuovdedoallu – ealáhus ja biras ” .
Nyhet , 18.06.2012	Ođas , 19.06.2012
Slagsvold Vedum ny landbruks- og matminister	Slagsvold Vedum nammaduvvon ođđa eanandoallo- ja biebmoministtarin
Trygve Slagsvold Vedum er i dag , 18 juni , utnevnt til ny landbruks- og matminister .	Trygve Slagsvold Vedum lea odne nammaduvvon ođđa eanandoallo- ja biebmoministtarin .
Det blir nøkkel-overrekkelse kl 12.30 .	Čoavdagiid geigejit dii. 12.30 .
Slagsvold Vedum er 33 år gammel og har vært Stortingsrepresentant fra Hedmark siden 2005 .	Slagsvold Vedum lea 33 jagi boaris ja lea leamaš Hedmarka Stuorradiggeáirrasin 2005 rájes .
Han er nestleder i Senterpartiet og har vært parlamentarisk leder i Senterpartiets stortingsgruppe siden 2009 .	Son lea Guovddášbellodaga várrejođiheaddji ja lea leamaš Guovddášbellodaga stuorradiggejoavkku parlamentáralaš jođiheaddji 2009 rájes .
Slagsvold Vedum har utdanning fra Jønsberg landbruksskole og Tomb jordbruksskole .	Slagsvold Vedum lea vázzán Jønsberg eanandoalloskuvlla ja Tomb eanandoalloskuvlla .
Han har studier fra Høgskolen i Hedmark , avdeling Blæstad og fra Universitetet i Oslo .	Son lea maid studeren Hedmarka allaskuvlla Blæstad ossodagas ja Oslo universitehtas .
Han har hatt ulike verv i Senterpartiet lokalt og sentralt .	Sus leat leamaš sierralágan doaimmat Guovddášbellodagas sihke báikkálaččat ja guovddášdásis .
Slagsvold Vedum driver hjemgarden i Stange .	Slagsvold Vedum bargá ruovttušaddogárdimiinnis Stanges .
Han er gift og har to barn .	Son lea náitalan ja sus leat guokte máná .
Lars Peder Brekk går tilbake til Stortinget , der han er valgt representant fra Nord-Trøndelag .	Lars Peder Brekk máhccá Stuorradiggái , gos son lea Davvi-Trøndelaga áirrasin .
Harald Oskar Buttedahl og Ane Hansdatter Kismul fortsetter i sine stillinger som statssekretær og politisk rådgiver i Landbruks- og matdepartementet .	Harald Oskar Buttedahl ja Ane Hansdatter Kismul joatkiba virggiineaskka stáhtačállin ja politihkalaš ráđđeaddin Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttas .
Det blir nøkkel-overrekkelse i Landbruks- og matdepartementet , Akersgt 59 , kl 12.30 .	Čoavdagiid geigejit Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttas , Akersgt 59 , dii 12.30 .
Pressen møter i resepsjonen i R 5 seinest kl 12.15 .	Media čoaggana R5-resepšuvdnii maŋimusat dii 12.15 .
Landbruks- og matminister Trygve Slagsvold Vedum ( Foto : Stortinget )	Eanandoallo- ja biebmoministtár Trygve Slagsvold Vedum ( Govven : Stortinget )
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Leif Sletsjøe :	Leif Sletsjøe :
Noen erfaringer fra en sameskole idag	Sámás : Sara Ellen J. Eira Heahttá
Leif Sjetsjøe på 1970-tallet ( Foto utlånt av Anne Sletsjøe )	Leif Sletsjøe , 1970-logus ( Gova luoikan Anne Sletsjøe )
Trass i at tittelen kunne tyde på nyere tid , er denne fortellinga fra 1946 , og handler om hvordan en erstatningslærer sørfra opplevde skolen for samiske elever i Nesseby .	Vaikko vel bajilčála geažuha ahte lea ođđaset áiggi birra sáhka , de lea dát muitalus 1946:s , ja muitala movt lullinorgalaš duddeoahpaheaddji vásihii movt skuvla lei Unjárgga sámi mánáide .
I Samisk skolehistorie 1 er ei annen fortelling om å være lærer i Nesseby i fornorskingstida .	Sámi skuvlahistorjá 1 - girjjis lea eará muitalus mii muitala movt lei leat oahpaheaddjin Unjárggas dáruiduhttináigodagas .
Denne er også fra 1946 , fra Meskelv skole [ 1 ] .	Dat lea maid 1946:s ja lea Álddajoga skuvllas [ 1 ] .
Begge disse erstatningslærerne , som ikke kunne noe samisk , blei plassert i samisktalende kretser .	Goappašat duddeoahpaheaddjit , geat eaba máhttán sámegiela , biddjojuvvuiga sámegielat skuvlaguovlluide .
Kommunen hadde da en eneste lærer med samisk som morsmål , men hun var plassert i den kretsen som var mest norskspråklig [ 2 ] .	Gielddas lei dalle dušše okta oahpaheaddji geas lei sámegiella eatnigiellan , muhto su bidje bargui dan skuvlabiirii gos eanas oahppit ledje dárogielaga [ 2 ] .
Forfatteren Leif Sletsjøe ( 1921–82 ) vokste opp i Larvik .	Girječálli Leif Sletsjøe ( 1921–82 ) bajásšattai Larvikas .
Før tida i Nesseby hadde han tatt artium som privatist .	Ovdal go bođii Unjárgii lei son vázzán privatistan artiuma .
I manuset , som er skrevet vel et år etter at han forlot Finnmark , presenterer han seg som « stud. » , mag.art. og nevner at han « er meget språkinteressert » .	Mánusis , mii lea čállon sullii jagi maŋŋel go guđii Finnmárkku , son dadjá iežas « stud. » , mag.art. ja das son namuha ahte « berošta hirbmosit gielain » .
Som den første i Norden tok Sletsjøe magistergrad i romansk filologi med fagene portugisisk , spansk og fransk og underviste seinere i disse språka ved Universitetet i Oslo og Handelshøgskolen i Bergen .	Vuosttaš olmmožin Davviriikkain Sletsjøe válddii romanalaš filologiija magistargráda mas ledje portugálagiella , espánnjagiella ja ránskkagiella ja oahpahii maŋŋel dáid gielaid Oslo universitehtas ja Bergena gávpeallaskuvllas .
I tillegg til en stor vitenskapelig produksjon oversatte han en rekke skjønnlitterære verk fra fransk , spansk og portugisisk .	Lassin stuora dieđalaš buktagii son jorgalii olu čáppagirjjálašvuođa sihke ránskka- , espánnja- ja portugálagielas .
Dette er avskrift av et handskrevet manus som vi har funnet i Samisk arkiv , i Hans J. Henriksens [ 3 ] etterlatte papirer .	Dá lea nubbehusčálus giehtačállon mánusis maid gávnnaimet Sámi arkiivvas , Hans J. Henriksena [ 3 ] báhcán báhpiriin .
Når det i innledninga står at « et medlem av Komiteen har bedt meg skrive litt ... » , er det sannsynligvis snakk om Samordningsnemnda for skoleverket .	Go álgočállosis čuožžu ahte « muhtin miellahttu Komiteas lea bivdán mu čállit veahá ... » , de lea árvideames sáhka Skuvladoaimmahaga ovttastahttinlávdegottis .
Manuset er skrevet i november 1947 , og så vidt vi vet ikke offentliggjort tidligere .	Mánus lea čállon skábmamánnu 1947:s , ja min dieđu mielde ii leat dát ovdal almmuhuvvon .
Et medlem av Komiteen har bedt meg skrive litt om mine erfaringer fra en klasse av samebarn i Øst-Finnmark , hvor jeg var konstituert lærer fra januar 1946 og ut skoleåret .	Muhtin miellahttu Komiteas lea bivdán mu čállit veahá iežan vásáhusaid birra sámemánáid skuvlaluohkás Nuorta-Finnmárkkus , gos ledjen gaskaáigásaččat virgáibiddjon oahpaheaddjin 1946 ođđajagemánus gitta dan skuvlajagi lohppii .
Da jeg meldte meg nyttårskveld 1945 for å reise til Finnmark som lærer , visste jeg ingenting om hvor jeg ville havne .	Go dieđihin ođđabeairuohta 1945 ahte áiggun vuolgit Finnmárkui , de in diehtán veaháge gosa sáhtten rievdat .
Jeg havnet ved en skole i et reint samedistrikt , Karlebotn i Nesseby herred .	Mun šadden ovtta skuvlii mii leai čielga sámeguovllus , Stuorravuonas , Unjárgga gielddas .
Her drev jeg skole i 5 måneder .	Doppe mun dollen skuvlla 5 mánu .
Læreren på stedet trengte hjelp .	Oahpaheaddji dan báikkis dárbbahii veahki .
Han var aleine , mens han før hadde hatt to med-lærere .	Dál son lei ákto , vaikko ovdal ledje leamaš guokte miel`oahpaheaddji .
Karlebotn hadde før ødeleggelsen nytt internat og lå meget godt an hva undervisning angår .	Ovdal billistemiid lei Stuorravuonas leamaš ođđa internáhtta ja lei oahpahusa dáfus hui buori dilis .
Jeg skal her skrive litt om hva jeg har erfart når det gjelder språkproblemet der nord og spørsmålet om undervisningsmålet i skolen .	Áiggun dás čállit veahá giellaváttisvuođaid birra maid mun vásihin doppe davvin , ja daid gažaldagaid mat gusket skuvlla oahpahusgillii .
Som enhver nok vil forstå , kunne jeg ikke et ord lappisk da jeg kom til Karlebotn .	Nu go juohkehaš ipmirda , de in máhttán sáni ge sámegiela go ollejin Stuorravunnii .
Jeg prøvde å lære litt , fordi jeg er meget språkinteressert .	Mun geahččalin gal oahppat veahá , go beroštan hirbmosit gielain .
Jeg fikk oppover Konrad Nielsens Lærebok i lappisk .	Ožžon davás Konrad Nielsena giellaoahppagirjji Lærebok i lappisk .
Det gikk imidlertid ynkelig smått for meg , og den dag i dag kan jeg ikke noe lappisk .	Dat manai oba njozet munnje , ja in otná dán beaivvige máhte sáni ge sámegiela .
Grunnen til at resultatet ble så dårlig , er at jeg ikke skulle si noe på lappisk i skolen .	Sivvan dasa go ohppen nu unnán , lei ahte in galgan dadjat maide sámegillii skuvllas .
Jeg skulle snakke norsk , tale langsomt og tydelig og prøve å gjøre meg forståelig med det .	Mun galgen dárustit , hupmat njozet ja čielgasit ja geahččalit oažžut mánáid ipmirdit mu .
Det var derfor ikke nødvendig , jeg tror heller ikke ønskelig , at jeg lærte noe av barnas språk .	Danne ii lean dárbbašlaš , ja in jáhke lei sávahahttige , ahte ohppen veaháge mánáid giela .
Jeg hadde mange ganger vondt av 8–9-åringer i klassen min .	Mun máŋgii váivahuvven iežan luohká 8-9-jahkásaččaid dihte .
Mange forsto lite av hva jeg sa .	Máŋggas ipmirdedje unnán maid mun lohken .
Og jeg må erkjenne at jeg nok ble utålmodig noen ganger .	Ja ferten dovddastit ahte soames geardde šadden gierdameahttun .
Jeg tenker da nærmest på norsk-diktatene i klassen for 12–13-åringer .	Jurddahan eanas dárogieldiktáhtaid birra 12–13 jahkásaččaid luohkás .
Det var jo ganger jeg glemte meg , men det hendte det skjedde når en elev , etter at jeg gjentagne ganger hadde lest et norsk ord , ikke kunne få skrevet det ned .	Dáhpáhuvai dieđusge ahte vajáldahtten ieš nai , muhto sáhtii dáhpáhuvvat nu nai ahte soames oahppi ii nagodan čállit dan maid galggai , vaikko ledjen máŋgii geardduhan seamma dárogielsáni .
Barna hadde det nok ikke godt i slike stunder .	Mánáin gal várra ii lean nu buorre dilli daid háviid .
Karlebotn brakkeskole 1945	Stuorravuona bráhkkaskuvla , 1945
Karlebotn brakkeskole , med påbygg .	Stuorravuona bráhkkaskuvla ođđa osiin .
Gjenreisningsbrakka ble satt opp i 1945 og blei brukt som skole fram til 1952 .	Ođđasithuksenbráhkka huksejuvvui 1945:s ja geavahuvvui skuvlan gitta 1952 rádjái .
Dette kan høres ut som et slags skriftemål , men det er det ikke .	Sáhttá gal orrut dego juoga lágan suttudovddastus , muhto nu dat ii leat .
Jeg er klar over at noen hver ville miste fatningen nå og da i slike forhold .	Mun dieđán ahte juohke okta livččii soames gearddi ribahan suhttat diekkár diliin .
Elevene hadde så ynkelig små forutsetninger for å skrive norsk etter diktat .	Ohppiin ledje nu beare heajos návccat diktáhta čállit dárogillii .
Jeg håper slike vonde minner fra klassen ikke graver seg ned i barnas sinn .	Mun sávan diekkár váivves muittut skuvlaluohkás eai bisán máná muitui .
Jeg har imidlertid ingen grunn til å håpe det .	Mus ii leat makkárge ágga sávvat dan .
En gutt , som jeg syntest var spesielt tung i oppfattelsen , så ofte på meg med store , redde øyne når jeg ropte et ord for 6. eller 7. gang .	Okta bárdni gii mu mielas lei earenoamáš njoahci ipmirdit , geahčai munnje stuora , ballán čalmmiiguin go mun čurvon sidjiide seamma sáni 6. dehe 7. gearddi .
Han hadde ikke tankens bruk lenger da , og jeg forsto det ikke .	Son ii máhttán šat jurddahit dalle , muhto mun in dan ipmirdan .
Han hilste aldri på meg utafor skolen , kanskje fordi han ikke torde .	Son ii goassege dearvvahan mu skuvlla olggobealde , ja soaitá leat nu ahte ii duostan .
Øvede lærere har sikkert gjort liknende erfaringer som mine .	Hárjánan oahpaheddjiin dáidet leat seamma vásáhusat go mus .
I åras løp er det i så fall blitt mange som tenker på skoleåra med frykt og beven .	Jagiid mielde leat gártan máŋggas geat jurddahit skuvlajagiid birra baluin ja doarggistemiin .
Jeg har ofte tenkt på hvordan norske barn ville oppføre seg ( og hvilke følger det ville ha ) hvis de ble nødt til å tale fransk eller russisk fra første dag i skolen .	Lean máŋgii jurddahan movt dáža mánát livčče meannudan ( ja makkár váikkuhusat dain livčče ) jus sin livčče bággen hupmat juogo ránskkagiela dehe ruoššagiella vuosttaš beaivvi rájes skuvllas .
Jeg har mange gode minner fra min skoletid i Karlebotn .	Mus leat olu buorit muittut skuvlaáiggis Stuorravuonas .
Barna var snille og lærevillige .	Mánát ledje siivvut ja áŋgirat .
Gode evner hadde de og , like gode som norske barn .	Sis ledje maiddái buorit attáldagat , lihka buorit go dáža mánáin .
De fleste av dem var meget musikalske .	Eatnasat sis ledje hui nuohttát .
Men språkvansker satte en lei stengsel for dem .	Muhto giellaváttisvuođat hehttejedje sin .
Regning kunne de bli flinke i , fordi øvinga i dette faget er mer uavhengig av lærerens muntlige undervisning enn i andre fag .	Rehkenastimis gal sáhtte šaddat čeahpit , go dán fága hárjehallamis ii leat nu olu oahpaheaddji njálmmálaš oahpaheami duohken go eará fágain .
Tavledemonstrasjoner o.l. inngår jo som en del av undervisninga .	Távvalis čájeheapmi ja dakkár sullásaš oahpaheapmi han lea oassin oahpaheamis .
Verre er det med orienteringsfag .	Lea vearrát čuvgehusfágaiguin .
Jeg husker i øverste klasse i geografi at jeg ba en gutt fortelle litt av leksa .	Muittán alimus luohkáin geografiijas ahte sihten ovtta luntta muitalit veahá leavssus .
Han reiste seg opp , ramset opp noen setninger , men innimellom undervisningsstoffet hadde han tatt med « se side 15 » , « se tabell 31 » o.s.v. .	Son čuoččahii , celkkii soames cealkagiid , muhto gaskkohagaid leavssuin lei váldán mielde nu go « se side 15 » , « se tabell 31 » jna. .
Bare dette eksempelet skulle vise hvor lite skolen er tjent med at undervisninga i sin helhet foregår på norsk .	Dušše dat ovdamearkka čájeha juo man unnán ávki lea go buot oahpahus lea dárogillii .
Mi mening er at samene så snart som mulig må få undervisning på sitt eget språk .	Mun oaivvildan ahte sámit galggaše nu jođánit go vejolaš oažžut oahpahusa iežaset gillii .
Fra det kjente kan de så lettere utvide kunnskapene .	Sidjiide livččii álkit viiddidit iežaset máhtolašvuođa go álget dainna mii lea oahpis .
Norsk må komme som annet språk .	Dárogiella ferte leat nubbingiellan .
Jeg vil ikke uttale meg om på hvilket alderstrinn de bør få norsk .	In áiggo gal árvalit guđe luohkás galggale oahpahallagoahtit dárogiela .
Dog vil jeg si at de ikke bør få norsk i 1. og 2. klasse .	Goitge áiggun dadjat ahte eai berre oažžut dárogiela vuosttaš eaige nuppi luohkás .
Disse to åra bør helt og holdent brukes til å orientere barna om alle de merkelige ting de skal lære på skolen .	Guokte vuosttaš jagi berre ollásit biddjot dasa ahte muitalit mánáide buot daid ártegis áššiid maid sii galget oahppat skuvllas .
Det bør gis mye norskundervisning i de øverste klassene .	Berre baicca olu dárogieloahpahus leat daidda geat leat maŋemus jagiid vázzime skuvlla .
Jeg tror ferdigheten i dette vil bli like stor og større etter denne ordninga enn den er nå .	Jáhkán ahte sii ohppet dan lihka bures ja vel buorebut dainna lágiin go nu go dál lea .
Kanskje bør elevene i øverste klasse gå over til å snakke bare norsk .	Soaittále oahppit dain alimus luohkáin álgit dušše dárogiela hupmat .
Jeg er ikke den rette til å uttale meg om en slik ting som en særegen kulturs tilbakegang .	In leat rievttes olmmoš cealkit maidege dakkár áššiin go earenoamáš kultuvrraid maŋosmannama .
Men når kjennere av problemet mener samekulturen vil forsvinne hvis vi ikke gjør noe for å hindre det , da er jeg enig etter de erfaringene jeg sjøl har .	Muhto sii geat dovdet váttisvuođaid oaivvildit ahte sámekultuvra jávká jus mii eat daga maide mii hehttešii dan , de lean gal ovtta oaivilis dasa dál go leat alddán vásáhusat dán áššis .
Språkvansker i skolen + i ungdommen ynkelig liten atspredelse utenom religiøse møter , dette gjør at en sunn sameungdom gjerne viser sine mindre bra sider i samvær med nordmenn .	Giellaváttisvuođat skuvllas ja váilevaš suohtastallan eará go risttalaš čoakkálmasat , dagahit ahte dearvvaš sámi nuorat sáhttet čájehit veahá heajut beliid go leat dážaiguin ovttas .
[ 1 ] Harald Eidheim : Kriselærar i Sápmi – opplevingar og refleksjonar .	[ 1 ] Harald Eidheim : Heahteoahpaheaddji Sámis – vásáhusat ja dárkostusat .
Samisk skolehistorie 1. [ 2 ] Se fortellinga om Gunhild Fokstad i Ragnhild Sandøys artikkel i denne boka .	Sámi skuvlahistorjá 1 . [ 2 ] Geahča muitalusa Gunhild Fokstad birra Ragnhild Sandøya artihkkalis dán girjjis .
[ 3 ] Hans Jonas Henriksen ( 1903-1977 ) var fra Fanasgieddi i Tana .	[ 3 ] Hans Jonas Henriksen ( 1903–1977 ) lei Fanasgiettis , Deanus eret .
Han var en av de mest aktive forkjempere for samisk språk og kultur i si tid .	Son lei okta dain áŋgirepmosiin ovddastit sámegiela ja kultuvrra dalá áiggis .
Han var bl.a. språkkonsulent for professor Konrad Nielsen i arbeidet med Lappisk ordbok , administrativ leder for Samisk råd for Finnmark og seinere Norsk Sameråd og redaktør for avisa Ságat .	Son lei ee. giellakonsuleantan professor Konrad Nielsenii go barggai Lappisk ordbok girjjiin , hálddahushoavdan Finnmárkku Sámi ráđis ja maŋŋel Norgga Sámeráđis ja Ságat áviissa doaimmaheaddjin .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Slik forhåndsstemmer du	Ná don jienastat ovddalgihtii
Ny ordning	Ođđa ortnet
I år har vi fått en ny ordning som betyr at du kan stemme fra 1. juli dersom du ikke har mulighet til å stemme innenfor den ordinære perioden for forhåndsstemmegivning , og heller ikke på valgdagen .	Dán jagi mii leat ožžon ođđa ortnega mii mearkkaša ahte don sáhtát jienastit suoidnemánu 1. b. rájis jos dus ii leat vejolašvuohta jienastit ovddalgihtii jienasteami dábálaš áigodaga , iige vel válgabeaivvige .
I perioden 1. juli til og med 9. august må du da henvende deg til kommunen og avtale tid for å stemme .	Áigodagas mii bistá suoidnemánu 1. b. rájis gitta borgemánu 9. b. rádjai , don fertet váldit oktavuođa gildii ja soahpat áiggi go dutnje heive jienastit .
Du trenger ikke valgkort , men ta med legitimasjon .	Don it dárbbaš válgakoartta , muhto váldde mielddát legitimašuvnna .
Ordinær forhåndsstemmegivning	Dábálaš ovddalgihtii jienasteapmi
Den 10. august starter den ordinære forhåndsstemmegivningen .	Borgemánu 10. b. álgá dábálaš ovddalgihtii jienasteapmi .
Du kan forhåndsstemme helt fram til og med 11. september .	Vejolaš lea ovddal ¬gihtii jienastit maŋimusat čakčamánu 11. b. .
Det er kommunen som tar imot forhåndsstemmer .	Gielda dat vuostáiváldá ovddalgihtii jienastagaid .
Kommunen bestemmer når og hvor du kan forhåndsstemme , og informerer om dette .	Gielda mearrida goas ja gos don sáhtát jienastit ovddalgihtii , ja dieđiha dan .
Kommunen tar også imot forhåndsstemmer på helse- og sosialinstitusjoner .	Gielda maid vuostáiváldá ovddalgihtii jienastagaid dearvvasvuođa- ja sosiálaásahusain .
Du kan forhåndsstemme i hvilken som helst kommune i hele landet .	Don sáhtát ovddalgihtii jienastit vaikko man gielddas riikka miehtá .
Du kan derfor stemme i en annen kommune enn der du bor / er manntallført .	Danne don sáhtát jienastit eará gielddas go dan gielddas man jienastus ¬lohkui don leat čálihuvvon ássin .
Dersom du stemmer utenfor kretsen du er registrert som bosatt i , vil du få utdelt en blå , blank stemmeseddel .	Jos don jienastat dan biirre olggobealde masa don leat registarastojuvvon ássin , de don oaččut alit guoros jienastanlihpu .
Du må da skrive på hvilke parti / gruppe du vil stemme på .	Don dalle fertet čállit dan bellodagaá dahje joavkku nama maid don jienastat .
Du kan også benytte medbrakt stemmeseddel fra egen krets .	Don sáhtát maid geavahit jienastanlihpu maid leat ožžon iežat biirres .
Slik forhåndsstemmer du :	Ná don jienastat ovddalgihtii :
I valglokalet henvender du deg til valgfunksjonær som gir deg stemmeseddelkonvoutt og som forklarer deg hvordan du skal gå frem for å stemme .	Válgalanjas don válddát oktavuođa válgadoaimmahassii guhte dutnje addá jienastanlihppokonvoluhta ja čilgesta dutnje mo don galggat čađahit iežat jienasteami .
Du går til valgavlukket , velger stemmeseddel , gjør eventuelle endringer og legger deretter stemmeseddelen i stemmeseddelkonvolutten .	Don manat jienastanlovkui , válljet jienastanlihpu , rievdadat dan jos háliidat ja bijat jienastanlihpu dasto jienastanlihppokonvoluhttii .
Gå til valgfunksjonæren som legger stemmeseddelkonvolutten og valgkortet ditt ned i en omslagskonvolutt , som deretter legges i valgurnen .	Mana válgadoaimmahasa lusa guhte bidjá du jienastanlihppo-konvoluhta ja du válgakoartta doavdnjekonvoluhttii , maid don dasto bijat válgaurdnii .
Stemmen blir sendt til riktig kommune for opptelling .	Du jienastat sáddejuvvo du ruovttugildii , vai váldojuvvo mielde lohkamii .
Husk legitimasjon !	Muitte fal legitimašuvnna !
Forskrift om valg til Sametinget krever at en velger som er ukjent for stemmemottaker skal legitimere seg .	Láhkaásahus sámediggeválgga birra gáibida ahte jienasteaddji gean jienastat ¬vuostáiváldi ii dovdda , galgá duođaštit gii son lea .
Eksempler på legitimasjon er pass , førerkort og bankkort med bilde , men du kan også bruke annen type legitimasjon .	Legitimašuvdnaovda ¬mearkkat leat pássa , vuodjinkoarta ja báŋkokoarta mas lea govva , muhto don sáhtát maid geavahit earalágan legitimašuvnna .
Kravet er at den inneholder velgerens navn , fødselsdato og bilde .	Gáibádus lea ahte das lea jienasteaddji namma , riegádanbeaivi ja govva .
Det er ikke nødvendig å ta med valgkort , men det forenkler valgfunksjonærenes arbeid dersom du tar det med , og det går raskere for deg å stemme .	Dus ii dárbbaš leat válgakoartta mielddát , muhto jos don válddát dan mielddát , de dat geahpeda válgadoaimma ¬hasaid barggu , ja don gearggat johtileappot jienasteames .
Husk at stemmen må rekke å nå frem til riktig opptellingskommune innen valgdagen .	Muitte ahte du jienastat ferte joavdat du ruovttugildii ovdal válgabeaivvi .
Du bør derfor være ute i god tid .	Danne don berret ovddalgihtii jienastit buresge áiggil .
Er du syk eller ufør ?	Leatgo buozas dahje lámis ?
Dersom du ikke kan komme til et valglokale på grunn av sykdom eller uførhet , kan du søke valgstyret i din kommune om å få stemme hjemme eller der du oppholder deg .	Jos dus ii leat vejolašvuohta vuolgit válgalatnjii dávdda dahje lámisvuođa geažil , de don sáhtát iežat gieldda válgastivrras ohcat lobi jienastit ruovttus dahje doppe gos don leat .
Kommunen vil kunngjøre når søknadsfristen er .	Gielda dieđiha dákkár ohcama áigemeari .
Dersom du får adgang til å stemme hjemme , kommer det noen fra kommunen hjem til deg og mottar forhåndsstemmen der .	Jos don beasat ruovttus jienastit , de gielddas boahtá olmmoš du geahčai ja vuostáiváldá du ovddalgihtii jienastaga .
Oppholder du deg i utlandet ?	Leatgo don olgoriikkas ?
Dersom du bor eller av andre grunner oppholder deg i utlandet eller på Svalbard og Jan Mayen , kan du forhåndsstemme på norske utenriksstasjoner , hos særskilt oppnevnte stemmemottakere eller du kan brevstemme .	Jos don orut dahje eará sivaid geažil leat olgoriikkas dahje Svalbárddas ja Jan Mayenis , de don sáhtát ovddalgihtii jienastit Norgga olgoriikastašuvnnain , sierra nammaduvvon jienastatvuostáiváldiid luhtte dahje don sáhtát jienastit reivviin .
Har du stemmerett ved både stortings- og sametingsvalget , kan du avgi stemme ved begge valgene .	Jos dus lea jienastanvuoigatvuohta sihke stuorradiggeválggas ja sámediggeválggas , de sáhtát jienastit guktuid válggain .
Slik kan du endre på stemmeseddelen	Ná don sáhtát rievdadit jienastanlihpu
Stortingsvalg	Stuorradiggeválga
Stemmeseddelen avgjør hvilket parti du stemmer på .	Jienastanlihppu mearrida guđemuš bellodaga don jienastat .
Det er opp til deg om du vil endre på stemmeseddelen .	Ieš don mearridat rievdadatgo jienastanlihpu .
Hvis du ikke endrer , stemmer du på kandidatene i den rekkefølgen de står på stemmeseddelen .	Jos don dan it rievdat , de don jienastat eavttohasaid dan vuoru mielde mas sii leat jienastanlihpus .
For at endringene som blir gjort på stemmeseddelen skal få betydning ved valgoppgjøret , må endringene ved samme kandidatnavn gjøres av mer enn halvparten av de velgerne i fylket som har gitt valglisten sin stemme .	Ovdalgo rievdadusat mat dahkkojuvvojit jienastanlihpus , sáhttet váikkuhit válgaloahpparehkenastimii , de fertejit eanebut go bealli sis guđet fylkkas jienastit dan válgalisttu , leat dahkan rievdadusa seamma eavttohasa nammii .
Veiledning for hvordan du gjør endringer , står også på stemmesedlene .	Mo don galggat dahkat rievdadusaid jienastanlihppui , rávvejuvvo maiddái jienastanlihpuinge .
Ikke vær redd for å endre på stemmeseddelen !	Ale bala rievdadeames jienastanlihpu !
Den blir ikke forkastet selv om du gjør feil .	Dat ii hilgojuvvo vaikko dagažatge rievdadusaid boastut .
Slik kan du endre på stemmeseddelen :	Ná don sáhtát rievdadit jienastanlihpu :
Stryke kandidater :	Sihko eavttohasaid :
Sett et merke ( kryss , hake eller liknende ) i ruten til høyre for navnet til kandidaten ) ( e du vil stryke .	Merkes ( ruossažiin , roahkkemearkkain dahje dakkáraččain ) dan ruktái mii lea dan eavttohasa dahje daid eavttohasaid olgešbealde , gean dahje geaid don háliidat sihkkut .
Slik stemmer du på valgdagen	Ná don jienastat válgabeaivvi
Husk at du MÅ ha legitimasjon for å stemme !	Muitte ahte dus FERTE leat legitimašuvdna jienasteapmái !
Valgdagen er 14. september 2009 .	Válgabeaivi lea čakčamánu 14. b. 2009 .
I 205 kommuner åpner valglokalene allerede søndag 13. september .	Válgalanjat rahppojuvvojit 205 gielddas juo sotnabeaivvi čakčamánu 13. b. .
Se oversikt over hvilke kommuner som har en- eller todagers valg .	Geahča visogova mas oainnát main gielddain válga čađahuvvo ovtta beaivvis ja main gielddain dat čađahuvvo guovtti beaivvis .
Kommunen kunngjør hvor ditt valglokale er og hvor lenge det er åpent .	Gielda dieđiha válgalanja mas don sáhtát jienastit ja goas dat lea rabas .
Kan du stemme på valgdagen ?	Sáhtátgo jienastit válgabeaivvi ?
Dersom du er registrert bosatt i en kommune som hadde færre enn 30 stemmeberettigede ved forrige sametingsvalg , kan du ikke stemme på valgdagen .	Jos don leat girjejuvvon dakkár gieldda ássin mas ledje unnit go golbmalogis geain lei jienastanvuoigatvuohta ovddit sámediggeválggas , de it sáhte jienastit válgabeaivvi .
Du kan da bruke stemmeretten din ved å forhåndsstemme .	Dalle don fertet geavahit jienastanvuogatvuođat jienastit ovddalgihtii .
Se oversikt over hvilke kommuner som tar imot stemmer på valgdagen og hvilke kommuner som kun tar imot forhåndsstemmer [ pdf-format ] [ excel-format ] .	Geahča visogova mas oainnát mat gielddat vuostáiváldet jienastagaid válgabeaivvi ja mat gielddat vuostáiváldet jienastagaid dušše ovddalgihtii [ pdf-hápmi ] [ excel-hápmi ]
Du må ta med deg legitimasjon !	Don fertet legitimašuvnna váldit mielddát !
Det er ikke nødvendig med valgkort , men det forenkler valgfunksjonærenes arbeid dersom du tar det med og det går raskere for deg å stemme .	Don it dárbbaš válgakoartta go jienastat , muhto go dat lea dus mielde , de dat álkkásmahttá válgadoaimmahasaid barggu ja du jienasteapmi ii ádján nu guhká .
Trenger du veiledning eller hjelp ?	Dárbbašatgo rávvaga dahje veahki ?
Trenger du veiledning eller hjelp i valglokalet , kan du henvende deg til en av valgfunksjonærene .	Jos don dárbbašat rávvaga dahje veahki válgalanjas , de don sáhtát das váldit oktavuođa muhtun válgadoaimmahassii .
Kommunene er i utgangspunktet forpliktet til å legge stemmegivningen til lokaler hvor alle velgere kan komme seg inn på egen hånd .	Gielddat leat rievtti mielde geatnegasat lágidit jienasteami dakkár lanjaide maidda buot jienasteaddjit besset veahki haga .
Skulle likevel et valglokale ikke være tilgjengelig for en bevegelseshemmet velger , kan vedkommende avgi stemme rett utenfor valglokalet .	Jos dattetge muhtun válgalatnja lea dakkár ahte lámis jienasteaddji ii beasa sisa , de dat jienasteaddji sáhttá jienastit dasttá olggobealde dan válgalanja .
To valgfunksjonærer kommer i så fall ut , gir nødvendig hjelp og tar i mot stemmen .	Dalle guokte válgadoaimmahasa galget boahtit olggos ja dárbbu mielde veahkehit jienasteaddji ja vuostáiváldit su jienastaga .
Har du flyttet etter 30. juni 2009 ?	Leatgo fárren geassemánu 30. b. 2009 maŋŋil ?
Dersom du har flyttet etter 30. juni , står du innført i Sametingets valgmanntall i den kommunen du har flyttet fra , selv om du har meldt flytting .	Jos don leat fárren geassemánu 30. b. maŋŋil , de don leat girjejuvvon dan gieldda Sámedikki jienastuslohkui mas don leat fárren eret , vaikko vel leatge dieđihan iežat fárrema .
Du er manntallført i den kommunen du er registert i folkeregisteret som bosatt den 30. juni 2009 .	Don leat dan gieldda jienastuslogus man álbmotregistarii don ledjet čálihuvvon ássin geassemánu 30. b. 2009 .
Slik stemmer ved sametingsvalget	Ná don galggat bargat go jienastat sámediggeválggas :
Ta den stemmeseddelen du vil bruke .	Váldde dan jienastanlihpu maid don háliidat geavahit .
Gjør eventuelle endringer på stemmeseddelen .	Rievdat jienastanlihpu jos don dan háliidat .
Legg deretter stemmeseddelen i stemmeseddelkonvolutten .	Bija dasto jienastanlihpu jienastanlihppokonvoluhttii .
Gå til en valgfunksjonær for å bli avkrysset i manntallet .	Mana válgadoaimmahasa lusa vai son sáhttá ruossaža sárggastit du nama gurrii jienastuslogus .
Legg stemmeseddelkonvolutten i valgurnen .	Bija jienastanlihppokonvoluhta válgaurdnii .
Har du stemmerett ved både stortings- og sametingsvalget , kan du avgi stemme ved begge valgene .	Jos dus lea jienastanvuoigatvuohta sihke stuorradiggeválggas ja sámediggeválggas , de sáhtát jienastit guktuid válggain .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Nils Sneberg :	Nils Sneberg :
– Det var lite jeg lærte på skolen	- Unnán ohppen skuvllas
Fortalt til Nils-Ole Dalvik	Muitaluvvon Nils-Ole Dalvikii
Nils Sneberg ( Foto : Nils-Ole Dalvik )	Nils Sneberg ( Govva : Nils-Ole Dalvik )
Nå går vi to generasjoner tilbake og lar to av dem som gikk på skolen i Manndalen på 1920- og 30-tallet fortelle .	Dál mannat guokte buolvva maŋos , ja diktit muitalit guoktása sis geat skuvlla vázze Olmmáivákkis 1920- ja 30-logus .
Intervjuene er gjort av Nils-Ole Dalvik høsten 2004 .	Nils-Ole Dalvik lea 2004 čavčča jearahallan Nils Sneberga ja Elida Isaksena ( boahtte artihkal ) .
Dalvik er oppvokst i Manndalen , der han fortsatt bor .	Dalvik lea bajásšaddan Olmmáivákkis , ja orru ain doppe .
Han er født 1969 , arbeider på Kåfjord nærmiljøsentral og er kommunestyremedlem i Kåfjord .	Son riegádii 1969 . Son bargá Gáivuona lagasbirasguovddážis , ja lea maid suohkanstivraáirras .
Nils Sneberg er født 1918 i Manndalen og har bodd der hele livet .	Nils Sneberg lea riegádan Olmmáivákkis 1918:s , ja lea doppe orron olles eallinagi .
Han har arbeidet med anleggsarbeid og jordbruk .	Son lea bargan huksehusbargguiguin ja eanandoaluin .
Nils-Ole Dalvik ( Foto : Viviann Lorentzen )	Nils-Ole Dalvik ( Govva : Viviann Lorentzen )
– Jeg var 7 år da jeg begynte på skolen , og jeg gikk der i 7 år , alle år på skolen i Fossen .	- Ledjen 7-jahkásaš go álgen skuvlii , ja vázzen doppe 7 jagi , gait jagiid vázzen skuvllas Goržžis .
Fra skoletiden har jeg ikke mange gode minner .	Skuvlaáiggis eai leat máŋga buori muittu gal .
Jeg kunne bare samisk , ikke noe norsk da jeg begynte , mens læreren min var sørfra og kunne ikke samisk .	Máhtten dušše sámi , in máhttán dáro go álgen , ja skuvllot bođii lulde ii ge máhttán sámi .
De som ville snakke med meg måtte snakke samisk .	Sii guđet muinna sihte sárdnut , ferteje sámástit .
Det var også enkelte andre elever som ikke kunne samisk , men de fleste kunne snakke norsk .	Ledje maid soames iežá oahppit geat máhtte dušše sámegiela , muhto eanáš oahppit dárustedje .
De hadde foreldre som snakket norsk .	Sis ledje váhnemat geat dárostedje .
Hjemme hos meg hadde jeg bare mor min og bestemor min , og de snakket bare samisk .	Mu siiddas leigga dušše eadnán ja áhkkon , soai sártnuiga dušše sámegiela .
Mor min hadde visstnok ikke skole i det hele tatt .	Eadnán ii lean vissa skuvlla vázzán obanassiige .
Derfor fikk jeg bare høre samisk hjemme .	Danin gullen dušše sámegiela siiddas .
Det var lite jeg lærte på skolen de sju årene jeg gikk der .	Unnán ohppen skuvllas dan čieža jagis maid doppe vázzen .
Ikke hadde jeg råd til å kjøpe bøker , jeg hadde bare bibelhistorien og forklaringen .	Ii lean ruhta girjjiid oastit , mus lei dušše biibalhistorjá ja čilgehus .
Men regning klarte jeg bra , for det kunne man klare godt uten å kunne for mye norsk .	Muhto birgejin bures rehkenastimis , go das sáhtii olmmoš bures birget , vaikko ii máhttán ge nu olu dárogiela .
Jeg tror nok jeg kunne ha vært flink hvis jeg hadde hatt ordentlig skolegang .	Jáhkán ahte mun livččen čeahppi jus livččen albma skuvlla vázzán .
Men lærerne arbeidet ikke noe med meg , de brydde seg ikke om meg .	Muhto skuvllohat eai bargan muinna , eai gal beroštan mus .
Og ikke ble det bedre heller da jeg kom i høyere klasser til lærer Nordnes .	Ii dat gal buorránan ge go bohten skuvllot Nordnesa alit luohkáide .
Lærer Slinde var sørfra , og kunne ikke samisk .	Skuvllot Slinde bođii lulde , ii son máhttán sámi .
Derimot lærer Soleng og lærer Nordnes , de kunne nok samisk , men de snakket bare norsk .	Skuvllot Soleng ja skuvllot Nordnes gal máhtiiga sámegiela , muhto soai sártnuiga dušše dárogiela .
Slinde var lærer i Fossen da jeg begynte der , men han sluttet .	Slinde lei skuvllot Goržžis go dohko álgen , muhto son heittii .
Så ble det Soleng og Nordnes som var lærerne våre .	De šattaiga Soleng ja Nordnes min skuvllohat .
Lærer Nordnes bodde en tid på skolen i en lærerbolig .	Skuvllot Nordnes orui muhtun áiggi oahpaheaddjidálus skuvllas .
Han fikk her selskap av søsteren sin , Karolina , da hun ble enke .	Su lusa fárrii oabbás , Karolina , go son bázii leaskan .
Hans Olsen foran Fossen skole ( Foto : Laura Isaksen )	Hans Olsen Goržži skuvlla ovdabealde ( Govva : Laura Isaksen )
Hver dag gikk jeg til og fra skolen .	Juohke beaivvi vázzen skuvlii ja fas siidii .
Jeg bodde på Einebakken på Storvollen , en drøy kilometers vei .	Orron Hánosiiddas Storvollenis , badjelaš kilomehter skuvllas eret .
I friminuttene brukte vi å springe rundt skolen inntil Nordnes forbydde oss å gjøre det .	Bottuin láviimet ruohttat skuvlla birra dassážii go Nordnes gilddii min dan dahkamis .
En gang husker jeg at to gutter tørnet ihop så de begge begynte å blø neseblod .	Oktii muittán ahte guokte bártni beaškkeheigga oktii nu garrasit ahte guktot álggiiga njunis vardit .
Ellers var det lite vi fikk lov til å gjøre .	Muđui eat beassan olus maidege bargat .
Spesielt husker jeg en gang den første skolehøsten at vi ble forbydd å gå opp til veien .	Erenoamážit muittán go soames geardde vuosttaš čavčča gilde min mannamis bálgá lusa .
Det var den dagen slaget i Vuolaš-bakken stod , den såkalte lensmannsaffæren .	Lei dat beaivi go soahttáske Vuolášluohkás , nu gohčoduvvon leansmánnefearán .
[ Lensmannsaffæren : Senhøsten 1925 kom lensmannen for å holde auksjon på gårdene i Manndalen hvor de ikke hadde betalt skatt .	[ Leansmánnefearán : Skápma 1925 bođii leansmánni bággobiddjega doallat Olmmáivákki dáluin gos eai lean vearu máksán .
Da de kom til Gaiskiriidi hos Solbakken , ville lensmannen auksjonere vekk den eneste kua på gården .	Go bohte Gaiskiriidái Solbakkendállui , de áiggui leansmánni vuovdit eret áidna gusa mii doppe lei .
Men dette aksepterte ikke den etterhvert store folkemengden som var samlet seg .	Dan ii dohkkehan olmmoščora mii lei dohko čoahkkanan . Sii gevrejedje leansmánni eret Olmmáivákkis .
De tvang lensmannen , delvis ved vold , til å forlate Manndalen denne gang .	Moadde beaivvi maŋŋil bohte fas leansmánni olbmot ruoktot , dalle ledje eanet vel mielde .
Ni manndalinger ble idømt fengselsstraffer etter denne affæren , som fikk mye medieoppmerksomhet . ]	Ovcci olmmáivággelačča dubmehalle giddagassii dán fearána maŋŋil , man birra aviissat ollu čálle . ]
Vi hadde selvsagt interesse av å gå dit å se , men lærer Nordnes forbydde det .	Mii háliideimmet dieđus mannat geahččat , muhto skuvllot Nordnes gilddii dan .
Vi var veldig spente på dette vi barna , og vi gikk allikevel nærmere veien og fikk se til Solbakken , og hørte hurraropene derfra .	Mii leimmet hui sáhkkii , ja manaimet liikká lagabui bálgá nu ahte oinniimet gitta Solbakkenii , ja gulaimet hurá-čurvosiid doppe .
Jeg husker godt når politiet kom hjem til oss en tid senere for å arrestere onkelen min fordi han hadde vært med .	Muittán bures go politiija soames beaivve maŋŋil bođii min siidii eadno gitta váldit danin go son lei leamaš mielde .
En av konstablene var veldig høy , og når han stod oppreist var skuldrene hans i høyde med takbjelkene i huset vårt .	Okta konstábel lei nu guhkki , go son čuoččui de ledje su oalggit min dálu gáhttobielkkaiguin ovttaguhkit .
Onkelen min ble brakt til Tromsø og forhørt , men han ble hjemsendt igjen og ikke straffet .	Mu eanu váldojuvvui Romsii ja gažaduvvui , muhto son beasai fuotin siidii iige dubmehallon .
Den norsken jeg kunne da jeg gikk ut av skolen var ikke noe å rope hurra for akkurat .	Dat dárogiella , maid máhtten go gergen skuvllas , ii lean masage ávkin .
Det norske språk har jeg lært senere , da mine barn lærte norsk på skolen og snakket mest norsk også hjemme .	Dárogiela lean oahppan maŋŋil , go mu mánát ohppe dárogiela skuvllas , ja sárdno maid eanáš dárogiela siiddas .
Kona mi , Anna , hun snakket godt norsk .	Mu eammi , Anna , son sártnui dárogiela bures .
Derfor ble det til at også jeg begynte å snakke norsk mer og mer .	Danin šattai nu ahte mun maid álgen eanet ahte eanet dárustit .
Nabobarna snakket norsk , men også samisk .	Ránnjámánát sárdno dárogiela , muhto maid sámegiela .
Når de snakket med meg så snakket de bare samisk .	Go muinna sárdno de sárdno dušše sámegiela .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Søkehjelp	Ohcanveahkki
Hvordan søker jeg ?	Movt ohcat ?
Skriv ett eller flere søkeord i søkefeltet .	Čále ovtta dahje máŋga sáni ohcangieddái .
Bruk så presise ord som mulig .	Čále sániid nu dárkilit go vejolaš .
Trykk på søkeknappen .	Deaddil dasto ohcanboalu .
Bruk mellomrom mellom ordene hvis du skriver flere søkeord i søkefeltet .	Jus čálát máŋga sáni ohcangieddái , galggat čállit sátnegaskkaid .
Skriver du flere ord , får du bare sider som inneholder alle ordene .	Jus čálát máŋga sáni , de gávdná dušše daid siidduid main leat buot dat sánit maid ohcet .
Bruk OR mellom flere ord hvis du ønsker å finne sider som inneholder ett eller flere søkeord .	Čále OR máŋgga sániid gaskkas jus háliidat gávdnat daid siidduid main leat juogo okta dahje máŋga ohcansániin .
Eksempel : eu OR eøs OR europarådet – gir treff på dokumenter som inneholder én eller flere av ordene .	Ovdamearka : jus čálát eo OR eeo OR eurohpáráđđi – de gávdnojit dokumeanttat main lea juogo okta dahje máŋga dain sániin maid leat ohcan .
Bruk - tegnet ( minus ) foran ordet som skal utelukkes ved søket .	Čále - mearkka ( minus ) ovddabeallai dan sáni maid ohcan galgá hilgut .
Eksempel : bondevik - stoltenberg gir treff på dokumenter som inneholder informasjon om Bondevik , men ikke Stoltenberg .	Ovdamearka : bondevik - stoltenberg de gávdná daid dokumeanttaid main gávdná Bondevik birra , ja hilgu daid mas lea Stoltenberg .
Bruk hermetegn " " for å søke på kombinasjon av ord i en spesiell rekkefølge .	Čále aisttonmearkkaid " " jus áiggut ohcat máŋga sáni earenoamáš ortnetvuoru mielde .
Eksempel : " statsministerens kontor " .	Ovdamearka : " stáhtaministara kantuvra " .
Bruk stjerne for å søke med åpen endelse .	Čále nástemearkka jus áiggut ohcat sániid main lea rabas geažus .
Eksempel : inform , vil gi treff på sider som inneholder f.eks. informasjon , informasjonsplikt og informere .	Ovdamearka : dieht , de gávdná siidduid main sisdoalus gávdná nugomat sániid diehtu , diehtojuohkin ja diehtit .
Avansert søk	Dárkilis ohcan
Hvordan er søkeresultatet sortert ?	Movt ohcanboađus šláddjejuvvo ?
Søkeresultatet sorteres med de mest relevante sidene først .	Ohcanboađus šláddjejuvvo nu ahte buoremus áššáigullevaš siiddut čájehuvvojit álgogeažis .
Du kan også velge å sortere på dato eller alfabetisk .	Don sáhtát maiddái válljet šláddjet ohcama dáhtona dahje alfabehta mielde .
Hvordan avgrenser jeg søket ?	Movt gáržudan ohcama ?
Avgrens søket ytterligere ved å velge kategorier i høyre meny .	Ohcama sáhtát gáržžidit jus válljet šlájaid olgešbeale fálus .
Hvordan utvider jeg søket ?	Movt viiddidan ohcama ?
Søker du på en av departementenes sider er det kun sider fra dette departementet som blir vist i trefflisten .	Jus ozat ovtta departemeanta siiddus , de leat dušše dan departemeanta siidduid mat ohcamis gávdnojit .
Du kan utvide trefflisten til å gjelde hele regjeringen.no .	Don sáhtát viiddidit ohcama nu ahte čállosiid ohca ja gávdná olles regjeringen.no siidduin .
Hva ligger under fanen " Dokumentarkiv " Søker du på hele regjeringen.no , får du mulighet til å velge trefflisten i dokumentarkivet .	Mii lea gávdnamis " Dokumeantavuorkká " vuolde Jus válljet ohcat olles regjeringen.no neahttabáikkis , de sáhtát dokumeantavuorkkás válljet makkár dokumeanttain galgá ohcat .
Dokumentarkivet inneholder bl. a. pressemeldinger , nyheter , taler og artikler fra tidligere regjeringer samt dokumenter som ikke lenger er gyldige .	Dokumeantavuorkkás leat e.e. preassadieđáhusat , ođđasat , sártnit ja artihkkaliat ovddit ráđđehusain ja dokumeanttat mat leat gustomeahttumat .
Avansert søk	Dárkilis ohcan
Avansert søk støtter vanlige søk med hermetegn , minus og stjerne .	Dárkilis ohcan dábálaččat hálddaša aisttonmearkkaid , goallossázu ja nástemearkka .
Avansert søk støtter bruk av de boolske operatorene AND .	Dárkilis ohcan hálddaša logihkalaš operatevrraid AND .
, OR og NOT.	, OR ja NOT.
Nærhet mellom søkeord angis med operatoren NEAR .	Jus ohcansánit galget gávdnot lahkalaga de atná operatevrra NEAR .
Søk i felter angis med bruk av kolon ( : ) mellom feltnavn og søkeord .	Ohcamis ohcangittiin de galgá čállit duppalčuoggá ( : ) gaskal fealtanama ja ohcansáni .
Parenteser brukes for å gruppere søkeord og angi presedens for bruk av operatorene .	Dávgeruođut adnojit go ovttastahttá ohcansániid ja bidjá presedeansa operáhtoriid geavaheapmái .
Ved ugyldig bruk av avansert søk skal søket behandles som et vanlig fritekstsøk .	Jus gustotmeahttumiid atná dárkilis ohcama de ohcan hálddašuvvo dábálaš friddjateakstaohcun .
Søk på f.eks. » jens AND OR NOT . ”	Oza nugomat » jens AND OR NOT . ”
( uten hermetegn ) gir treff på dokumenter hvor ordene jens , and , or og not forekommer sammen .	( aisttonmearkkaid haga ) de gávdná dokumeanttaid main sánit jens , and , or ja not čállojuvvojit maŋŋálaga .
Eksempler på avansert søk : eu OR eøs OR europarådet – gir treff på dokumenter som inneholder ett eller flere av søkeordene .	Dárkilis ohcama ovdamearkkat : o Jus čálát eo OR ees OR Eurohpáráđđi – de ohcandoaibma gávdná dokumeanttaid main leat juogo okta dahje máŋga ohcansániin .
statsminister ( Jagland OR Bondevik OR Stoltenberg ) – gir treff på dokumenter som omtaler én eller flere av statsministrene .	o Jus čálát stáhtaministtar ( Jagland OR Bondevik OR Stoltenberg ) – de ohcandoaibma gávdná dokumeanttaid main máinnašit ovtta dahje eanet stáhtaministariid .
hurtigtog NOT gardermo – gir treff på dokumenter som inneholder hurtigtog men ikke varianter av gardermo [ en / banen ] .	o Jus čálát jođanistoga NOT gardermo – de gávdnojit dokumeanttat main sátni jođanistoga adno muhto ii daid main leat dát sátnemolssaeavttut gardermo [ en / banen ] .
NEAR ( jens statsminister N=6 ) – gir treff på dokumenter hvor ordene jens og statsminister forekommer med maks 6 ord mellom ( N 6 = må være med stor N ! )	o Jus čálát NEAR ( jens stáhtaministtar N=6 ) – de gávdná dokumeanttaid main sánit jens ja stáhtaministtar gávdnojit ja eanemusat 6 sáni gaskkas ( N 6 = galgá leat stuora N bustávva ! )
NEAR ( jens statsminister ) – gir treff på dokumenter hvor ordene jens og statsminister forekommer nær hverandre ( maks 4 ord mellom ) .	o NEAR ( jens stáhtaministtar ) – gávdná dokumeanttaid main sánit jens ja stáhtaministtar lea lahkalaga ( eanemusat 4 sáni gaskkas ) .
NEAR ( statsminister Hanssen Meltveit N=11 ) – gir treff på dokumenter hvor ALLE ordene forekommer innenfor 11 ord .	o NEAR ( stáhtaministtar Hanssen Meltveit N=11 ) – gávdná dokumeanttaid main buot dát sánit gávdnojit 11 sáni siskkobealde .
island ( aske OR støv ) title:flytrafikk – sammensatt søk som gir treff på dokumenter hvor ordet island og enten aske eller støv forekommer hvor som helst , og hvor ordet flytrafikk forekommer i tittelen .	o islánda ( gutna OR gavja ) title:girdijohtolat – čoahkádus ohcan mii gávdná dokumeanttaid main sátni islánda ja dahje gutna dahje gavja gávdno gokko nu , ja mas sátni girdijohtolat gávdno bajilčállagis .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Niillas A. Somby :	Niillas A. Somby :
Vonde og gode skoleminner	Bahát ja buorit skuvlamuittut
Niillas A. Somby med minstebarnet , 2003 ( Foto : Svein Lund )	Niillas A. Somby váhkariinis , 2003:s ( Govva : Svein Lund )
Niillas A. Somby ( Somban Niillas ) er født i 1948 og oppvokst i reindriftsmiljø i Deatnu / Tana .	Niillas A. Somby / Sombán Niillas lea riegádan 1948:s ja bajásšaddan boazodoallobearrašis Deanus .
Han forteller her noen minner fra skoletida si .	Son muitala dás moadde muitalusa iežas skuvlaáiggi birra .
Barneskolen gikk han delvis på Polmak skole , delvis på Vestertana skole og ei tid på Sirma skole .	Son váccii mánáidskuvlla belohahkii Buolbmát ja belohahkii Deanodaga skuvllas . Muhtin áiggi son lei maiddái Sirpmá skuvllas .
Deretter gikk han reindriftslinja på Karasjok ungdomsskole .	Nuoraidskuvlla váccii Kárášjogas , boazodoallosuorggis .
Etter grunnskolen arbeida han i reindrifta og noen år til sjøs på et cruiseskip .	Vuođđoskuvlla maŋŋil son barggai boazodoalus ja moadde jagi meara alde cruise-fatnasiin .
Så tok han mekanikerutdanning i Övertornio og Kalix og arbeida i industrien i Södertälje og på Sydvaranger .	De válddii mekanihkaroahpu Övertornios ja Kalixas , barggai industriijas Södertäljes ja Sydvarangeris .
Fra 1978 har han arbeida som fotograf , journalist og forfatter .	1978´ rájes son lea bargan govvideaddjin , journalistan ja girječállin .
Niillas har i mange år arbeida med samesaker , og under kampen om Alta-Kautokeino-vassdraget var han blant dem som sultestreika foran Stortinget .	Niillas lea máŋga jagi bargan sámi áššiiguin , ja Álttá-Guovdageainnu riiddus son lei okta nealgudeddjiin Stuoradikki olggobealde .
I 1982 blei han skada under ei sprenging som demonstrasjon mot Altautbygginga . Han blei arrestert , men rømte til Kanada og bodde hos urfolk der i et par år .	1982:s son roasmmohuvai bávkalahttima oktavuođas Álttádulvadeami vuostá , váldojuvvui gitta , muhto báhtarii Kanadai , ja orui doppe álgoálbmogiid luhtte moadde jagi .
Niillas A. Somby har aleine eller sammen med andre gitt ut bøkene : Finnmarksbilder , Mu fearánat gopmiiguin , Jávvásan goahtesajit , Vaikko les fális fellen og Skálveáddjá .	Niillas A. Somby lea ieš dahje ovttas earáiguin almmuhan 5 girjji : Finnmarksbilder , Mu fearánat gopmiiguin , Jávvásan goahtesajit , Vaikko leš fális fellen ja Skálveáddjá .
Han har laga to filmer ( Gáddegánddat og Soagis sállenii ) .	Son lea ráhkadan 2 filmma ( Gáddegánddat ja Soagis sállenii ) .
Han har også leda Sámi Girječálliid Searvi ( Samisk forfatterforening ) og Sámi Dáiddárráđđi ( Samisk kunstnerråd ) .	Son lea maiddái jođihan Sámi Girječálliid Searvvi ja Sámi Dáiddárráđi .
Den første skoledagen førte far min meg til Polmak skole høsten 1956 .	Vuosttaš skuvlabeaivvi doalvvui áhčči mu Buolbmágii čakčat 1956 .
Framkomstmiddelet var trøsykkel .	Fievrun lei duolbmansihkkel .
Det blei aldri noe skolelys av meg , for lærerne blei fra starten av som fiender .	Mus ii goasge boahtán miige skuvlačehpiid , go oahpaheaddjit šadde álggu rájes jo dego vašálažžan .
Men ingen ting er helt svart og hvitt i livet .	Muhto ii miige eallimis leat dušše čáhppat ja vielgat .
Det fantest og lærere som jeg i dag minnes med glede .	Gávdnojedje maid oahpaheaddjit geaid otnege sáhttá muittašit buriin mielan .
Men ennå har jeg den følelsen at skolen stjal barndommen min , og førte meg bort fra vår egen levemåte , nemlig reindrifta .	Muhto ainge lea dat dovdu ahte skuvla rievidii mu mánnávuođa , ja duvdilii mu eret iežamet eallinvuogis , namalassii boazodoalus .
Jeg har skrevet et par barnebøker og andre bøker , sjølsagt på samisk .	Lean čállán moadde mánáidgirjji ja eará girjjiid , dieđusge sámegillii .
Slik at skolen klarte likevel ikke å skremme meg helt bort fra skriving .	Nu ahte ii skuvla dattege nagodan baldit mu áibbas eret čállimis .
Mitt håp for framtidas samiske skole er at skolen vil få et samisk innhold , et urfolksinnhold , ikke bare samisk språk slik det er i dag .	Mu doaivva boahtteáiggi Sámi skuvlii lea ahte skuvlii fas boađášii sámi ja álgoálbmot sisdoallu , iige dušše sámegiella nugo dál lea .
Hund og storkniv med til skolen	Beana ja stuorraniibi fárus
I Vestertana måtte hunden og storkniven være med når jeg dro til skolen , ellers hadde jeg ikke klart meg der , i alle fall ikke de første åra .	Deanodagas fertii beana ja stuorraniibi leat fárus go skuvlii vuolgá , muđui doppe in birgen , in ain jo daid álgojagiid .
Hunden bandt jeg til telegrafstolpen , og den store , gamle , rustne kniven hadde jeg også gjømt der .	Beatnaga čatnen telegráfstolpui ja stuorra , boares ruosta niibi lei maid dasa čihkkojuvvon .
Vi bodde i fjordbotnen i Vestertana om sommeren , siden vi hadde rein på Johkanjárga .	Mii oruimet Deanodat vuotnabađas gesiid , go eallu mis lei Johkanjárggas .
Mesteparten av tida fikk jeg bo hjemme .	Eanaš áigge bessen ruovttus orrut .
Først hadde de plassert meg på internatet , men da foreldra mine oppdaga hvordan jeg fikk lide der , så trengte jeg ikke bo der lenger .	Álggos ledje mu lágidan internáhttii orrut , muhto go váhnemat fuomášedje mo mun doppe šadden gillát , de gal in dárbbašan šat doppe orrut .
Til skolen i Gárggogeahči sykla vi fra fjordbotnen i Vestertana , en tur på to kilometer , med hver vår sykkel .	Skuvlii , Gárggogeahčái , sihkkelasttiimet Deanodat vuotnabađas guokte kilomehtera mátkki , iešguđet sihkkeliin .
Jeg måtte alltid være litt etter alle de andre , for jeg kunne ikke komme fram til skolen før lærerinna hadde ringt med kubjella for å få ungene inn i klasserommet .	Mun fertejin álo leat veaháš mannelis go buohkat earát , go in sáhte joavdat skuvlii ovdalgo skuvlarivgu lea čuojahan gusabiellu , ja nu dáhtton mánáid skuvlalatnjii .
Når de andre forsvant inn , så svinga jeg med sykkelen og den gamle hunden i band mot telegrafstolpen .	Go earát jávket sisa , de mun skirvehan sihkkeliin ja boares beana vel báttis telegráfstoalppu lusa .
Jeg bandt hunden og sprang inn .	Čanastan beatnaga ja viehkalan sisa .
I friminuttene måtte jeg være først ut og så løpe til stolpen .	Friijabottuin ferten ovddemuš jávkkihit olggos ja stoalppu lusa .
Dit torde ingen gå , for jeg hadde fortalt at hunden var svært farlig .	Dohko ii duostta oktage go lean muitalan ahte beana lea issoras váralaš .
Sjøsamebarna i den tida var ikke vant med hunder , for folk på kysten hadde bare katter .	Dalá áiggi mearragáttemánát eai lean oahppásat beatnagii , go mearragátteolbmuin eai lean earágo bussát .
Disse kattene var litt farlige og vonde mot hunder , akkurat som kyrne var .	Dátge bussát ledje veahá váralaččat ja bahát beatnagiidda , nugo gusatge ledje .
- Fjellfinngubben , fjellfinngubben , fjellfinngubben , ropte ungene som bodde på internatet .	- Badjeáddjá , badjeáddjá , badjeáddjá , huike mánát geat orro internáhtas .
De kom fra steder langs kysten som Stáhpogieddi , Lávvonjárga , Gohppi og Gávesluokta .	Sii bohte boaittobeale vuotnagáttiin nugo Stáhpogiettis , Lávvonjárggas , Gohpis , Gávesluovttas ja nu ain .
Ungene fra Vestertana var kjente , dem var det aldri noen krangel med .	Deanodaga mánát gal ledje oahppásat , iige mis lean goasge miige riidduid .
Vi var jo oppvokst i lag .	Mii han leimmet bajásšaddan ovttas .
Og i tillegg var de fleste slektninger , etterkommere av gamle Lásse Jussá , fetter av min avdøde bestefar Ivar .	Ja dasa lassin eatnašat sis vel fuolkkitge , dološ Lásse Jussá , Ivvár-ádjá rohki vilbeali maŋisboahttit .
Men i skolegården torde de ikke forsvare meg .	Muhto eai siige skuvlašiljus duostan mu bealuštit .
Noen ganger fikk jeg fri fra skolen i tre dager , for far min spurte meg fri når vi skulle ha reinflokken i gjerdet ved Skadjajávri .	Muhtimin de ledjen beassan luovus skuvllas golmma beaivái , maŋŋá go áhčči lei fitnan jearramen mu luovus go leimmet gárdái ealu bidjamen Skadjajávrris .
Tre dager suser fort av gårde i frihet .	Golbma beaivvi šuvihit johtilit friijavuođas .
Mor hadde gjort meg klar til å dra med bussen til Vestertana og skolen .	Eadni lea mu lágideamen busse mielde fas Deanodahkii ja skuvlii .
Og da måtte jeg bo på internatet den tida som mor var med i reingjerdet .	Ja dalle gal ferten internáhtas orrut dan botta go eadnige lea gárddástallamis fárus .
Da jeg oppdaga at bussen allerede hadde stoppa ved gjerdet , sprang jeg inn i veiarbeiderbrakka som sto ved veien . Der kraup jeg under bordet og festa knivbeltet rundt bordbeinet , som var spikra fast i golvet og veggen .	Go fuomášin ahte busse lea jo bisánan gárddi lusa de gal vihken geaidnobargiid bráhkkai mii lei geaidnoguoras , doppe čáknalin beavdde vuollái ja bidjalin niibeboahkána birra beavdejuolggi mii lea spiikkáriiguin giddejuvvon láhttái ja seaidnái .
Og sjøl holdt jeg meg fast i bordbeinet .	Ieš vel doalan beavdejuolggis .
Mor og bussjåføren forsøkte å dra meg bort derifra , men klarte det ikke , for beltet var sterkt .	Eadni ja bussevuoddji viggaba mu gaikut eret doppe , muhto eaba fidne go boagán lea nanus .
Det kom flere menn til for å forsøke å få meg fram fra plassen under bordet , men ingen klarte å få meg løs .	Bohte earáge albmát viggat mu luovus beavdde vuolde , muhto ii oktage nagodan mu doppe luvvet eret .
Heldigvis kom far også dit , og han blei sint når han så hvordan de sleit og dro i gutten hans .	Lihkus bođii áhčči maid dohko ja eattui go oinnii mo su gándda gaikot ja vanahit .
Bussen måtte kjøre uten meg . Jeg løste ikke beltet før det igjen var blitt stille og man kunne høre lyden av lassokasting og hundegjøing .	Busse fertii mu haga vuoddját , inge mun čoavdán boahkána ovdalgo bures lei guovlu fas jaskkodan ja olbmot fas gullojit garru lárpmain njoarosteamen ja beatnagat fas ciellamin .
Noen dager seinere kom jeg igjen til skolen , og lærerinna spurte hvorfor jeg ikke hadde vært på skolen .	Moadde beaivve maŋŋá boađán fas skuvlii , ja skuvlarivgu jearrá manne mun in leat leamaš skuvllas .
Det hadde vært sånn skodde på vidda og jeg hadde gått meg bort , løy jeg .	Alejoban duoddaris lei nu mierká ja ledjen láhppon , gielistan .
- Vuoi , stakkars Nils , fikk du sove , spurte ho .	- Vuoi stáhkkár Niillas , leatgo ba oađđitge sáhttán ?
- Nå , litt i ly av en stor stein .	- Na veaháš stuorra geađggi mieđabealde .
Storskoleguttene stemte i : - Han bare lyger , ropte de .	Stuorra skuvlla gánddat bajidit jiena : - Son dušše gielista , huiket sii .
Lærerinna skjelte på dem og forsikra at den karen lyger nok ikke og sa at det er nok ikke så enkelt å være flyttsame som å bo her på kysten .	Skuvlarivgu šikkui sin ja dáhkidii ahte diet almmái ii gal gielis , ja badjeolmmožin ii leat nu álki go dáppe mearragáttis orrut , logai son .
Det var særlig de største som var ivrigst til å erte og plage .	Lea erenoamážit dat stuorámusat geat leat ángirepmosat givssidit ja olgguštit .
Men da de endelig blei ferdige på skolen og vi sjøl blei de største , da blei forholda bedre .	Muhto go de loahpas siige gerge skuvllas ja mii báziimet stuorámussan , de gal šattai buoret dilli .
Skolen blei drevet av to eldre damer . "	Skuvlla jođiheigga guokte vuoraslágan nissonolbmo . "
Dere barn skal besøke meg og frøken Andersen på kirkegården når dere blir store . Vi har planta to furuer på det stedet der de skal begrave oss når vi dør " , sa frøken Bakke siste gangen jeg var på den skolen .	Galgabehtet mánát fitnat munno frøken Anderseniin galledeamen girkogárddis , go stuorrubehtet , letne gilván guokte beazi dan báikái gosa munno galget hávdádit go jápme " , rávvii frøken Bakke manemuš geardde go ledjen dien skuvllas .
Klassebilde fraVestertana skole	Luohkkágovva Deanodaga skuvllas
( Bilde utlånt av Niillas A. Somby )	( Gova lea Niillas A. Somby luoikan )
I sommer besøkte jeg igjen dette skolebygget , da Hans Ragnar Mathisen hadde bildeutstilling der .	Dán geasi fas fitnen skuvlaviesus go Hans Ragnar Mathisenis lei govvačájáhus doppe .
Nå virka det store skolebygget så lite .	Dáppe lei maid oainnat bággu boradit .
Det var som en drøm å tenke på at de aldri mer kan tvinge meg til noe i det bygget .	Mielkkis vuššon blomkála ( dieppekálla ) ja ruovttus vuššon hávrra guolevuodja lei dat lusttuheamos biebmu .
Bare en av mine gamle skolekamerater var kommet for å se på utstillinga .	Čájáhusa geahččamen lei dušše okta mu dološ skuvlaskihpáriin .
Jeg husker hvordan han hadde steina meg når jeg var hos hunden ved telegrafstolpen , og hvordan han snudde seg for å slåss når fyllepennen stakk han i ryggen .	Muittán mo son lei geđgen mu go ledjen beatnaga luhtte telegráfastoalppu luhtte , ja mo son jorggihii doarrut go bleahkkapeanna basttii čielgái .
Heldigvis så ikke frøken Bakke alt som hendte , og ho redda meg fra å bli banka opp .	Lihkus frøken Bakke ii oaidnán visot mii dáhpáhuvai ja gájui mu huškkohallamis .
Ennå i dag , førti år seinere , står dette skoleinternatbygget for meg som noe skremmende , sjøl om jeg vet at de aldri mer kan tvinge meg dit .	Dálge badjel njealjelot jagi maŋŋá ain orru diet skuvlainternáhttastohpu ilgat mu mielas , vaikko dieđán ahte eai goasge sáhte šat mu bágget dohko .
Mellom sint lærer og spøkelser	Bahás skuvlaalbmá ja gopmaniid gaskkas
- Lille Lotte er så ren når hun går til skolen ... Slik sang vi i sangtimene der den snille frøkna var lærer .	- Lille Lotte er så ren når hun går til skolen ... lávlut mii lávlundiimmus mas šiega skuvlarivgu lea oahpaheaddjin .
Jeg bare bevega munnen litt mens de andre sang . De fleste av oss forsto ikke noe av innholdet .	Mun dušše njálmmi lihkahattan go earát lávlot , ovtta nuppi lávlaga mas eatnašat mis eat ádde sisdoalus maige .
Jeg var allerede litt skjelven , for jeg visste at lærer Dybvik trulig ikke ville være i godlage når han oppdaga at jeg ikkje hadde gjort leseleksa .	Lean jo veahá dorggidan go dieđán ahte oahpaheaddji Dybvik ii dáidde leat buorre mielas , go fuomáša ahte in leat lohkanleavssuid bargan .
Leseboka hadde jeg lagt igjen hjemme , i håp om at jeg da ikke trengte å lese når det blei min tur .	Lean lohkangirjji guođđán ruoktot dainna doaivvuin ahte in dárbbašivčče lohkat go mu vuorru šaddá .
- God dag , barn !	- God dag , barn !
Dybvik brøler som en offiser til oss , som skal stå rett som soldater ved sida av pultene våre .	Dybvik čeargu dego soahtehearrá midjiide , geat galgat čuožžut njuolga dego soalddáhat iežamet pulttaid guoras .
- God dag , lærer !	- God dag , lærer !
Svarer vi med frykt i stemmen .	Vástidat mii ovttain árkkesjienain .
Ole Magnus , som sitter på siste rekke , blir satt til å lese først .	Ole Magnus , gii čohkká maŋemus ráiddus lanjas biddjo ovddemuš lohkat .
Han staver og strever , men de norske orda kommer ikke så lett som de skulle .	Son stáve ja rahčá eaige sus boađe dárogielat sánit nu johtilit maŋŋálagai go galggašedje .
- Har du ikke øvd på leksa , brøler Dybvik .	- It gon leatge leavssuid hárjehaddan lohkat , čeargu Dybvik .
Ole Magnus sier ikke et ord før Dybvik griper han i nakken og rister gutten .	Ole Magnus ii jienát maige , ovdalgo Dybvik dohppe su niskái ja vuortnuha gándda .
Den store norske gubben blir litt bedre i humør når de flinkeste i klassen leser fra leseboka .	Dat stuorra dáža áddjá šaddá veahá buoret millii go joavkku čeahpimusat lohket lohkangirjjis .
- Nils !	- Nils !
Han har sjølsagt allerede sett at jeg ikke har lesebok på pulten , for han står allerede ved pulten min. - Finn leseboka og les , fortsett der som Britt slutta .	Son lea dieđusge jo oaidnán ahte mus ii leat lohkangirji pultta alde , go lea jo čuožžumen mu pultaguoras . - Oza lohkangirjji ja loga , joatkkát das gosa Britt loahpahii .
- Jeg har glømt boka hjemme , sier jeg , så lavt at det knapt kan høres .	- Lean vajáldahttán girjji ruoktot , dajan mun hui ujus jienain .
- Da får du ikke følge skolebussen hjem i dag . Du må gå !	- Dalle it beasa skuvlabusse mielde ruoktot otne , fertet vázzit !
sier han med hard stemme .	dadjá son garra jienain .
Odd kan heller ikke lese så flytende , og stotrer og stammer når han forsøker å stave i boka .	Odda maid ii máhte nu áktánasat lohkat ja vavddada go viggá stávet girjjis .
Vi er i 4. klasse på Polmak skole , året er 1958 .	Mii leat 4. luohkás Buolbmát skuvllas , jahki lea 1958 .
Endelig er lesetimen over , og også skoledagen .	Viimmat lohkandiibmu nohká ja nu maid skuvlabeaivi .
Etter avslutningssangen får de andre gå , men jeg har fått streng beskjed om at jeg må vente i klasserommet til skolebussen har ført ungene til Fanasgieddi ( Båteng ) og snudd der , før de som hører til i Horbmá og lenger nedover får følge bussen hjem .	Skuvlabeaivve loahppalávlaga maŋŋá besset dat earát vuolgit , muhto munnje lea garrasit muitaluvvon ahte ferten vuordit skuvlalanjas dassá go skuvlabusse lea dolvon mánáid Fanasgieddái ja doppe jorgalan , ovdalgo sii geat gullet Horbmái ja das vulos besset ruoktot busse mielde .
Vi leier et hus nedafor Horbmá , dit er det omtrent 6 kilometer fra skolen .	Mii orrut láigodálus vulogeahčen Horpmá , gosa lea sullii 6 kilomehtera skuvllas .
Jeg hører når Bienne Káre Ánne kommer , ho som vasker på skolen .	Gulan go Bienne Káre Ánne , skuvlla bassi , boahtá .
Jeg kan høre at Ánne vasker i klasserommet ved sida .	Ánne gullo bassamen nuppi skuvlalanja das bálddas .
Det er mørketid og allerede nesten helt mørkt ute .	Lea jo skábma ja masá jo áibbas seavdnjat .
Jeg har allerede grått litt med tanke på at jeg må overnatte i klasserommet , for forbi Gáldogurra går jeg ikke aleine i mørket .	Lean jo čirron veháš go lean jurddašan ahte ferten skuvlalanjas oađđit ija , go Gáldogura meattá in vuolgge gal okto seavdnjadin .
Jeg har hørt at der bruker man å se spøkelser .	Lean gullan ahte doppe lávejit gopmit oidnot .
Et lite spebarn kommer springende og gråtende .	Unna čáhppes njuoratmánná boahtá bárggu viega .
Det springer mot elva før det forsvinner .	Viehká guovdu Deanu ovdalgo jávká .
Og det skal ha en slik forferdelig lyd som går gjennom marg og bein .	Ja sus galgá leat dakkár ilgadis jietna mii manná čađa sielu ja dávttiid .
Jeg har aldri hørt at det tyske spøkelset skal ha vist seg andre steder enn på mørkeloftet , og håper at det ikke smyger seg ned om natta .	In leat ovttasge gullan ahte dát duiskalaš gopmi livččii oidnon eará sajis go dán sevdnjeslovttas , ja doaivvun ahte ii njieja doppe vulos ihkku .
Jeg har lagt meg i et hjørne på golvet , med skolesekken under hodet , da Bienne Káre Ánne kommer inn .	Lean čiegas velohaddamen láhttis skuvlalávka oaivve vuolde go Bienne Káre Ánne boahtá sisa .
- Nei , hva er det Niillas har gjort som har blitt satt her som fange ?	- Maid Niillasges leat bargan go deike leat biddjon fáŋgan ? jearrala son .
spør ho . - Glømt igjen boka hjemme .	- Lohkangirjji vajáldahttán ruoktot .
Jeg torde ikke si at jeg hadde glømt ho med vilje for å slippe å lese fra den .	In mun viša muitalit ahte iešdáhtos lean guođđán girjji amas in dárbbaš lohkat das .
- Jeg må være her til skolebussen har gått , sa jeg og satte i å gråte .	- Ferten leat dáppe dasságo skuvlabusse lea mannan , dajan ja ribahan čirrot .
Ánne forsøkte å trøste , men jeg var så redd at jeg skalv og gråt .	Ánne viggá jeđđet , muhto mun lean ballán , doarggistan ja čierun .
Ánne vaska golvet , vaska tavla og blei alt for fort ferdig etter mi mening .	Ánne bassá lanja láhttiid , bassá távvala ja geargá menddo johtilit mu mielas .
Hele skolen var allerede stille da jeg hører noen komme med tunge skritt .	Olles skuvlla lea jo jaskkodan go gulan muhtima boahtimen lossa lávkkiiguin .
Skal tru om det er den tyske soldaten som går igjen ? Jeg skjelver når det nærmer seg døra til klasserommet , og håper at det går forbi .	Leagoson dat duiskalaš soalddát gii lea vázzimen , doarggistan go dát lahkana skuvlalanja uvssa , ja doaivvun ahte dát vázzá meattá .
Hjertet stopper når klasseromsdøra blir åpna , jeg vil ikke se dette spøkelset , men nå gløtte opp når Dybvik brøler i døråpninga .	Váibmu bisána go skuvlalanja uksa rahpasa , in lean áigon geahččat ja oaidnit dán gopmi , muhto ferten geahčastit go Dybvik uksagaskkas čerge .
- Nå kan slasken få gå hjem . Nå er skolebussen kjørt , brøler han .	- Dál de oaččut šlárva vázzilit ruoktot , dál lea skuvlabusse mannan , čeargu son .
Aldri før og aldri seinere har det vært høvelig å se den vonde store skolemannen , men da var det likevel bedre å se Dybvik enn det hengte tyske spøkelset .	Ii goasge ovdal iige maŋŋá leat leamaš vuogas oaidnit dán bahás stuorra skuvlaalbmá , muhto dalle gal lei aŋkke vuohkasut oaidnit Dybvika go dan harcejuvvon duiskalaš gopmi .
Jeg rørte meg ikke , for jeg ville ikke gå hjem og treffe spøkelset i Gáldogurra .	Mun in lihkas gosage go in áiggo vuolgit vázzit ruoktot Gáldogura gopmiin deaivvadit .
Dybvik forsøkte å kommandere meg ut av klasserommet , men til slutt måtte han komme og dra meg ut . for jeg hadde hendene for øynene og ørene stengt .	Dybvik viggá čeargut ahte mun galggan olggos skuvlalanjas , muhto ferte loahpas boahtit ja geassit mu olggos , go lean gieđaid bidjan čalmmiid ovdii ja beljiid gidden .
- Han får gjøre hva han vil , jeg går ikke , tenkte jeg .	- Bargos maid áigu , in vázzil gal , jurddašan .
Ute på skolegården oppdaga jeg at skolebussen likevel ikke var kjørt . Alle de andre sitter allerede i bussen og de fleste trykker nesa mot vinduet når de ser meg komme gående .	Šiljus fuomášan ahte skuvlabusse ii leat vel vuoddján , muhto buohkat earát gal leat jo čohkkámen busses , eatnašat deaddimen busse glásaid vuostá njuniid go gehččet go mun bázán vázzit .
Når Dybvik slipper meg i skolegården står jeg helt stille .	Go Dybvik luoitá mu skuvlašiljui de mun čuoččun áibbas jaska .
- Denne gangen får du dra med bussen , men om du en gang til legger igjen bøker hjemme , så må du gå , brøler Dybvik og skyver meg i retning mot bussen .	- Dán vuoro oaččut mannat busse mielde , muhto jos oktii vel guođát girjji ruoktot , de gal fertet vázzit , čeargu Dybvik ja hoigada mu busse guvlui .
Busssjåfør Dikkanen , som er en gladlynt ung mann og bruker å prate med alle ungene , banner mot Dybvik i det han drar bussdøra igjen med en krokete spak .	Bussevuoddji Dikkanen lea movttegis nuorra almmái , gii láve buot mánáiguin háleštit , garrudastá Dybvika ala go rohtte busse uvssa gitta moalke spahkain .
- Den karen må folk passe seg for , råder han meg når jeg går inn på bussen .	- Dieinna albmáin ferte olmmoš leat várrugas , rávve son mu , go váccán bussii .
- Fly , lille fugl med blå vinger som du har , synger jentene når skolebussen kjører forbi Gáldogurra .	- Fly lille fugl med blå vinger son du har , lávlot nieiddat go skuvlabusse vuodjá Gáldogura meattá .
Sommerskole på reindriftslinja	Boazodoallosuorggi geasseskuvla
For oss reindriftsunger passa det svært godt at vi fikk noen ukers fjellskole om sommeren , og slik tjente vi inn litt fri til reinmerkinga på høsten .	Midjiide badjemánáide heivii hui bures ahte geassit fitnat moadde vahkku várreskuvllas , ja nu dinet čakčii mearkunáigái veaháš friijavuođa .
Mor stappa sekken full av fjellutstyr før jeg dro med bussen til fjellskolen i Kárášjohka .	Eadni cokkai várrebiergasiid dievva seahka ovdalgo vulgen busse mielde várreskuvlii Kárášjohkii .
Noen dager var vi på internatet i bygda , der vi fikk låne korkstøvler , plastkopper , smørbokser , soveposer og telt .	Moadde beaivve leimmet márkanis internáhtas , gos midjiide luike koarkastøvveliid , plastihkkakohpaid , vuodjaskáhpuid , oađđenseahkaid ja tealttáid .
Aarseth sjøl underviste oss i å bruke kart og kompass . Han blei ikke sint på noen , med unntak av en gutt , som hoppa ut av vinduet og forsvant .	Aarsehtta ieš oahpahii min geavahit kártta ja kompassa , iige suhtadan earágo ovttain gánddain , gii gal njuikii lásaráigge olggos ja nu jávkkai .
Så bar det av sted med lastebil til Magerøysundet , og derifra gikk vi over vidda sørover .	Guorbmebiilla mielde Máhkarávjonuori rádjái gos de vázzileimmet duoddara mielde lulás .
Mens vi gikk lærte de oss om forskjellige planter , særlig om dem som reinen spiser .	Váccidettiin oahpahedje midjiide iešguđet šattuid birra , ja erenoamážit maid boazu borrá .
Dette var ei helt annerledes erfaring enn den skolen som jeg hadde slitt meg gjennom til da .	Dát lei áibbas earálágán vásáhus go dat skuvlla man čađa mun ledjen rahčan ja birgen dassážii .
Både kart og kompass var ofte i bruk mens vi gikk , og også i små konkurranser som lærerne arrangerte .	Sihke kárta ja kompássa lei dávjá anus sihke váccidettiin ja maid dávjá smávva gilvvuin maid oahpaheaddjit lágidedje .
Ánjaras Ánde ( Anders Bær ) var hovedlæreren vår . Han lærte oss å slakte kalver , partere kjøtt og mye annet .	Ánjaras Ánde lei mis váldooahpaheaddjin , son oahpahii min misiid njuovvat , biergguid lahpat ja ollu eará .
Noen gutter , som kjente Ánde godt , forsøkte å erte han litt . Det brydde ikke Ánde seg om , men veileda oss tålmodig i oppsetting av telt ( lávvu og bealjegoahti ) og mye annet .	Muhtin gánddat geat ledje Ándii hui oahppásat vigge veaháš bilkidit su , muhto Ánde ii beroštan gal das maige , muhto baicce hui gierdilit bagadii mo lávu ja bealljegoađi galggai cegget ja ollu eará .
Vi samla reinflokken , førte den inn i gjerdet , kasta lasso , merka og slakta .	Čohkkiimet ealuid , bijaimet gárdái , njoarosteimmet , mearkkuimet ja njuovaimet .
Disse opplevelsene har i hele livet mitt vært til glede og berikelse . Jeg blei kjent med slektninger som jeg ikke kjente eller ikke visste at var slektninger .	Dát vásáhusat leat munnje olles eallimii leamaš illun ja riggodahkan , go oahpásmuvven maid fulkkiiguin geaid in dovdan ja diehtán ahte ledje fuolkkit .
Det unge paret Kirste Biret ( Kirsten Berit Guttorm , seinere Gaup ) og Lárin ( Lars Larsen Gaup ) er nå begge borte .	Nuorra bárra Kirste Biret ja Lárin , guktot dál rohkit go goappašagat duššaiga maŋŋá goappat skohterlihkuhisvuođain .
Kirste Biret var kokk for oss . Ho kokte i gammen , og alltid instruerte ho oss om sitt eget arbeid både med koking og med baking av grytekake .	Kirste Biret lei mis koahkkan , bealljegoađis málestii midjiide , songe álo oahpahii min iežas bargguid sihke málestit ja goađis láibut ruitogáhku .
Lárin var siidaisit og fortalte om flokken og om distriktet . De to var svært hyggelige unge folk , som tok vare på oss på beste måte .	Lárin lei siidaisit ja muitalattai ealu ja guovlluid birra , dát guovttos leigga hui liekkusis nuorra olbmot , geat divššuiga min buoremus lági mielde .
I Hávgaluokta skulle vi fiske med garn .	Hávgaluovttas galggaimet sáimmain oahppat bivdit .
Noen av oss kunne det , men John Iver og jeg hadde ikke satt garn før , og det blei til at vi skulle fiske sammen , ettersom vi bodde i samme teltet .	Muhtimat mis gal máhtte dán , muhto moai Jovnna Ivváriin ean goabbáge lean suhppon sáimma ovdal , ja gárttaime ovttas bivdit , go oruime seamma tealttás .
Det var allerede på seinsommeren og de mørke nettene var begynt .	Lei jo čavčča beallái geasi ja sevdnjes ijat juo álgán .
Aarseth skulle vente på land mens vi satte garn .	Aarsehtta galgá vuordit gáttis dan botta go moai suhppo sáimmaid .
Han kom seg heller ikke til leiren uten båt , da måtte han gå et par kilometer rundt bukta og vasse over Rávttošjohka ( Stabburselva ) .	Iige son beasa fatnasa haga tealtasiidii ( leirii ) muđuigo ferte vázzit moadde kilomehtera birra luovtta ja gállit Rávttošjoga rastá .
Vi fikk ikke retta ut garnet før det var blitt helt mørkt , og da hadde vår mann allerede så skarp stemme der på bredden at vi torde ikke ro og hente han .	Ean fidnen sáimma njuolgat ovdalgo lei jo áibbas sevdnjodan , ja munno albmás lei jo nu bastelis jietna doppe gáttis ahte ean oskkildan suhkat su viežžamen .
Der var det ei stor gjedde . Nå var ikke noen av oss noe særlig til fiskere , men vi klarte da å drepe gjedda og få den ut av garnet .	Árrat iđit ovdalgo oktage eará lihkai finaime oahppamen sáimmaid ja doppe aitto lei stuorra hávga , ean goabbáge lean guollebivdit , muhto nagodeimme hávgga goddit ja gálgat .
Sjøl var vi klare til å stikke av når vår mann stanga hodet i gjedda , slik at hele opphenget falt ned .	Ieža leat hui gergosat viehkalit báhtui go min almmái aitto doarosta oivviin hávgga ahte olles hávgacaggi gahččá .
Men vi trengte ikke å rømme , for Aarseth bare lo av hvor røveraktige guttene kunne være .	Eat dárbbašan báhtarit , go Aarsehtta dušše boagustii man skealmmat gánddat sáhttet leat .
Jeg husker spesielt Ánjaras Máhtte ( Mattis Bær ) , som var veldig trivelig og likte å være sammen med oss .	Várreskuvllas ledje ollugat geat bagadalle min , muittán erenoamážit Ánjaras Máhte gii lei hui smáđáhkes ja áŋgir minguin servvoštallat .
Det var ikke bare snakk om rein , gammer og kjøtt , men veldig mye om hvordan man skulle ta vare på naturen , slik som at man ikke skal ta for mye dvergbjørk når man lager kaffebål .	Ii lean dušše bohccuid , bealljegođiid ja biergguid birra sáhka , muhto hui ollu das mo luonddu galgá várjalit ja gáhttet , numo mat ahte ii galgga liiggás ollu skirriid gaikut go lea gáfestaddamen .
To somre var det fjellskole , og alle som jeg har snakka med av dem som var på fjellskolen er svært fornøyde og har gode minner fra den artige tida . Så takk til dem som fikk det i gang !	Guokte geasi lei dát várreskuvlla , ja buohkat geaiguin lean háleštan , geat ledje dán várreskuvllas , leat hui duhtavaččat ja buorre muittuiguin dán somás áiggis , ahte giitu sidjiide geat dán lágidedje !
Sammen med andre som gjorde en stor innsats under kampen om Alta-Guovdageaidnu-vassdraget blei Niillas Somby hedra av Sametinget i 2003 .	Ovttas earáiguin geat rahče Alttá-Guovdageainnu dulvadeami vuostá , gudnejahttojuvvui Niillas Sámedikkis 2003:s .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sametingets plenum Møtebok 03/10	Sámedikki dievasčoahkkin Čoahkkingirji 03/10
Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : Sted : 28.09.10- 30.09.10 Karasjok	Áigi : 28.09.-30.09.10 Báiki : Kárášjogas
Saksliste Saksnr.	Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Konstituering	Vuođđudeapmi
Sametingsrådets beretning om virksomheten	Sámediggeráđđi doaibmađiedahus
Spørsmål til Sametingsrådet	Gažaldagat Sámediggeráđđái
Kunngjøring av nye saker	Ođđa áššiid dieđiheapmi
Sametingets innspill til reindriftsavtale for 2011/2012	Sámedikki cealkámuš 2011/2012 boazodoallošiehtadussii
Sametingets møteplan 2011 og 2012 - endringer	Sámedikki čoahkkinplána 2011 ja 2012 – rievdadusat
Verneprosesser i samiske områder	Suodjalanproseassat sámi guovlluin
Næringsavtale for duodji 01. januar - 31. desember 2011 - godkjenning	Duoji ealáhusšiehtadus ođđajagimánu 1. b. - juovlamánu 31. b. 2011 – dohkkeheapmi
Strategiplan for samisk kirkeliv	Sámi girkoeallima strategiijaplána
Revidert samarbeidsavtale mellom Sametinget og fylkeskommunene i sørsamisk område 2010-2013	Ođastuvvon ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja máttasámi fylkkagielddaid gaskka 2010-2013
Delegering av fullmakt til Sametingsrådet til fastsettelse av innhold i læreplaner	Válddi delegeren Sámedikkerađđái oahppoplánaid sisdoallo mearrideamis
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 2 av 104	2 siidu 106 siiddus
Møtesekvenser Tid	Čoahkkináiggit Áigi
kl. 16:15 - 18:45	dii 16:15-18:45
kl. 13:30 - 14:55	dii 13:30-14:55
kl. 15:20 - 16:05	dii 15:20-16:05
kl. 16:05 - 18:10	dii 16:05-18:10
kl. 18:10 - 18:30	dii 18:10-18:30
kl. 09:05 - 10:20	dii 09:05-10:20
kl. 10:20 - 11.50	dii 10:20- 11:50
kl. 11:50 - 12:00	dii 11:50-12:00
kl. 09:00 - 09:15 kl. 14:05 - 16:10	dii 09:00-09:15 dii 14:05-16:10
Side	Siidu
kl. 09:20 - 11:55	dii 09:20-11:55
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 3 av 104	3 siidu 106 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 27/10 Konstituering Saken påbegynt tirsdag 28. september 2010 kl. 09:00 . Representanter	Ášši 27/10 Čoahkkima vuođđudeapmi Ášši meannudeapmi álggahuvvui maŋŋebárgga čakčamánu 28. b. 2010 dii. 09.00 Áirasat
Følgende representanter var til stede ved konstitueringen : 1. 2. 3. 4. 5 .	Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis : 1. 2. 3 . 21. 22 .
Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Ingen vara for Knut Inge Store Trond Are Anti Ragnhild M. Aslaksen	Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Ii várrelahtu Knut Inge Store ovddas Trond Are Anti Ragnhild M. Aslaksen
Hans J. Eriksen Alf Isaksen	Hans J. Eriksen Alf Isaksen
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Ronny Wilhelmsen Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen Mathis Nilsen Eira Marit Kirsten A. Gaup ( vara for Anne Helene Saari ) Anders Somby jr. .	Ronny Wilhelmsen Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen Mathis Nilsen Eira Marit Kirsten A. Gaup ( Anne Helene Saari ovddas ) Anders Somby jr. .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Ingen vara for Knut Roger Hanssen Gunnar Nilsen ( vara for Hilde Anita Nyvoll ) Rolf Fjellstad ( vara for Arthur Johan Tørfoss ) Toril Bakken Kåven Silje Karine Muotka Skjalg Asbjørn Jensen	Ii várrelahtu Knut Roger Hanssen ovddas Gunnar Nilsen ( Hilde Anita Nyvoll ovddas ) Rolf Fjellstad ( Arthur Johan Tørfoss ovddas ) Toril Bakken Kåven Silje Karine Muotka Skjalg Asbjørn Jensen
John Kappfjell ( vara for Sten Erling Jønsson ) Leif Aksel Renfjell ( vara for Ida Marie Bransfjell )	John Kappfjell ( Sten Erling Jønsson ovddas ) Leif Aksel Renfjell ( Ida Marie Bransfjell ovddas )
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Kirsti Guvsám	Kirsti Guvsám
Marie Therese N. Aslaksen Heidi P. Greiner Haaker	Marie Therese N. Aslaksen Heidi P. Greiner Haaker
Representant nr. 20 Skjalg Asbjørn Jensen var ikke til stede under behandlingen av saken .	Áirras nr. 20 Skjalg Asbjørn Jensen ii lean sajis go ášši álggahuvvui .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 4 av 104	4 siidu 106 siiddus
Innvilgende permisjoner Permisjoner for hele plenumsmøtet	Juolluduvvon permišuvnnat Permišuvnnat ollesdievasčoahkkimis
Representant nr. 3 Knut Inge Store Representant nr. 13 Anne Helene Saari Representant nr. 15 Knut Roger Hanssen Representant nr. 16 Hilde Anita Nyvoll Representant nr. 17 Arthur Johan Tørfoss Representant nr. 25 Margit Eli A. Oskal Representant nr. 27 Rolf Johansen Representant nr. 28 Ann-Mari Thomassen Representant nr. 34 Sten Erling Jønsson Representant nr. 35 Ida Marie Bransfjell Permisjoner for deler av plenumsmøtet	Áirras nr. 3 Knut Inge Store Áirras nr. 13 Anne Helene Saari Áirras nr. 15 Knut Roger Hanssen Áirras nr. 16 Hilde Anita Nyvoll Áirras nr. 17 Arthur Johan Tørfoss Áirras nr. 25 Margit Eli A. Oskal Áirras nr. 27 Rolf Johansen Áirras nr. 28 Ann-Mari Thomassen Áirras nr. 34 Sten Erling Jønsson Áirras nr. 35 Ida Marie Bransfjell Permišuvnnat osiid dievasčoahkkimis
Representant nr. 2 Gunn-Britt Retter 30.09.10 fra kl. 10.00 Vararepresentant Gunnar Nilsen 30.09.10 Vararepresentant nr. 25 Bjørn Inge Mo 29.09. fra kl. 12.00 - 30.09.10 Representant nr. 26 Aud Marthinsen 29.09.10 fra kl. 10.00 - 30.09.10 Representant nr. 30 Miriam Paulsen 30.09.10 fra kl. 10.00 Vararepresentanter	Áirras nr. 2 Gunn-Britt Retter 30.09.10 dii 10.00 rájes Várrelahttu Gunner Nilsen 30.09.10 Várrelahttu nr. 25 Bjørn Inge Mo 29.09.09 dii. 12.00 rájes - 30.09.10 Áirras nr. 26 Aud Marthinsen 29.09.10 dii 10.00 rájes - 30.09.10 Áirras nr 30 Miriam Paulsen 30.09.10 dii. 10.00 rájes Várrelahtut
Marit Kirsten A. Gaup møtte for representant nr. 13 Anne Helene Saari Gunnar Nilsen møtte for representant nr. 16 Hilde Anita Nyvoll Rolf Fjellstad møtte for representant nr. 17 Arthur Johan Tørfoss Bjørn Inge Mo møtte for representant nr. 25 Margit Eli Anti Oskal Synnøve Angell møtte for representant nr. 27 Rolf Johansen Olof Anders Kuhmunen møtte for representant nr. 28 Ann-Mari Thomassen John Kappfjell møtte for representant nr. 34 Sten Erling Jønsson Leif Aksel Renfjell møtte for representant nr. 35 Ida Marie Bransfjell	Marit Kirsten A. Gaup lei čoahkkimis áirasa nr. 13 Anne Helene Saari ovddas Gunnar Nilsen lei čoahkkimis áirasa nr. 16 Hilde Anita Nyvoll ovddas Rolf Fjellstad lei čoahkkimis áirasa nr. 17 Arthur Johan Tørfoss ovddas Bjørn Inge Mo lei čoahkkimis áirasa nr. 25 Margit Eli Anti Oskal ovddas Synnøve Angell lei čoahkkimis áirasa nr. 27 Rolf Johansen ovddas Olof Anders Kuhmunen lei čoahkkimis áirasa nr. 28 Ann-Mari Thomassen ovddas John Kappfjell lei čoahkkimis áirasa nr. 34 Sten Erling Jønsson ovddas Leif Aksel Renfjell lei čoahkkimis áirasa nr. 35 Ida Marie Bransfjell ovddas
I Dokumenter Møteinnkalling av 03.09.10 med forslag til saksliste .	I Áššebáhpirat 03.09.10 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu .
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling overfor Sametinget	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Innkalling av 03.09.10 med innstilling til saksliste godkjennes	03.09.10 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu dohkkehuvvo
III Votering Av 39 representanter var 36 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : ·	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 5 av 104	5 siidu 106 siiddus
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Jarle Jonassen , møteleder	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Jarle Jonassen čoahkkinjođiheaddji
Replikk	Replihkka
VI Sametingets vedtak ·	VI Sámedikki mearrádus ·
Innkalling av 03.09.10 med forslag til saksliste godkjennes .	03.09.10 beaiváduvvon gohččun oktan áššelisttuin dohkkehuvvo .
Behandlingen av saken ble avsluttet 28.09.10 09.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.10 dii. 09:15 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 6 av 104	6 siidu 106 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
028/10 Sametingsrådets beretning om virksomheten Arkiv SF-	Ášši 28/10 Sámediggeráđi doaibmadieđáhus Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 10/4522	Arkiiváššenr . 10/4540
Saken påbegynt 28.02.10 kl. 09:20 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui maŋŋebárgga čáčkamánu 28. b. 2010 dii. 09.20 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Statistisk sentralbyrå	Statistisk sentralbyrå
Individbasert samestatistikk Sametingets regnskap 30.06.10	Individbasert samestatistikk Sámedikki rehketdoallu 30.06.10
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget : Sametinget tar sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 28.05 til 15.09.10 til orientering .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi árvalus Sámediggái : Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas 28.05 - 15.09.10 diehtun .
1 Innledning Beretningen omfatter sametingsrådets aktiviteter i perioden 28.05 til 15.09.10 .	1 Álggahus Dieđáhus guoská Sámediggeráđi doaimmaide áigodagas28 . 05. - 15.09.10 .
Sametingsrådet har i denne perioden avholdt 4 møter og behandlet 67 saker .	Sámediggeráđđi lea dán áigodagas doallan 4 čoahkkima ja meannudan 67 ášši .
Det vises til møtebok 6/10 , 7/10 , 8/10 og 9/10 .	Čujuhit čoahkkingirjjiide 6/10 , 7/10 , 8/10 ja 9/10 .
Sametingsrådet vil i denne beretningen omtale flere saker rådet har arbeidet med i perioden .	Sámediggeráđđi áigu dán dieđáhusas válddahallat soames áššiid maiguin ráđđi lea bargan dán áigodagas .
Som det framgår av oversikten på www.sametinget.no har rådet i tillegg deltatt på flere møter og representasjoner .	Nugo oidno geahčastagas www.sámediggi.no de lea ráđđi searvan ollu čoahkkimiidda ja ovddastemiide .
Konsultasjoner om oppfølging endringer i samelovens valgbestemmelser	Konsultašuvnnat sámelága válgamearrádusrievdadusaid čuovvoleami birra
I brev av 13.08.10 ble det fra sametingsrådet tatt initiativ overfor Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet å igangsette konsultasjonene om endringer i samelovens valgbestemmelser som ble utsatt i konsultasjonene om nye valgbestemmelser i 2007 .	Reivves beaiváduvvon 13.08.10 vuolggahii sámediggeráđđi ášši Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta ektui bidjat johtui konsultašuvnnaid sámelága válgamearrádusaid rievdadusaid birra mat maŋiduvvo konsultašuvnnain ođđa válgamearrádusaid birra 2007:s .
Dette gjelder Sametingets forskriftskompetanse på forskrift til sametingsvalg og om det skal åpnes for et godkjent og kvalitetssikret valgmanntall samtidig som det er kommune- og fylkestingsvalg for 2011 .	Dát guoská Sámedikki láhkaásahusgelbbolašvuhtii sámediggeválgga láhkaásahusain ja dasa ahte galgá go dohkkehuvvon ja kvalitehtasihkkarastojuvvon jienastuslohku rahppojuvvot oktanaga 2011 suohkan- ja fylkadiggeválggain .
Det er avtalt administrativt konsultasjonsmøte om dette 19.10.10 .	Dán birra leat soahpan doallat hálddahuslaš konsultašuvdnačoahkkima 19.10.10 .
Det er en målsetting at disse spørsmålene er avklart før kommunevalget 2011 .	Mihttomearri lea ahte dát čuolmmat galget leat čielggaduvvon ovdal suohkanválgga 2011 .
Rammene for Finnmarkskommisjonens arbeid	Finnmárkkukommišuvnna bargorámmat
Det ble avholdt administrativt møte med Justisdepartementet og Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet 07.06.10 om rammene for Finnmarkskommisjonens arbeid fra 2011 .	07.06.10 dollui hálddahusčoahkkin Justis-departemeanttain ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttain Finnmárkkukommišuvnna bargorámmaid birra 2011 rájes .
Det ble	Digaštallan dán sátnádeami birra lea čuovvoluvvon maŋŋel čoahkkima .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 7 av 104	7 siidu 106 siiddus
Arbeidet med Finnmarkseiendommens nye strategiske plan	Bargu Finnmárkkuopmodaga ođđa strategalaš plánain
Sametinget har hatt administrativ deltakelse på alle de 8 folkemøtene Finnmarkseiendommen har avviklet i forbindelse med sitt arbeid med ny strategisk plan .	Sámedikki hálddahusbargit leat leamaš mielde buot 8 álbmotčoahkkimis maid Finnmárkkuopmodat lágidii iežas barggu oktavuođas ođđa strategalaš plánain .
Hovedtemaene på folkemøtene har vært arealforvaltning , utmarksforvaltning , grunnforvaltning og rollen som forretningsaktør .	Čoahkkimiid váldofáttát leat leamaš areálahálddašeapmi , meahcástanhálddašeapmi , eananhálddašeapmi ja rolla gávpeaktevran .
06.09.10 var det administrativt kontaktmøte mellom Finnmarkseiendommen , Finnmark fylkeskommune og Sametinget om drøftinger av det konkrete innholdet i ny strategisk plan .	06.09.10 lei hálddahuslaš oktavuođačoahkkin gaskal Finnmárkkuopmodaga , Finnmárkku fylkkasuohkana ja Sámedikki ođđa strategalaš plána konkrehta sisdoalu digaštallama birra .
Sentralt i drøftingene er problemstillingen knyttet til forretningsvirksomhet basert på grunn og ressurser og dets forhold til bestående rettigheter , overskuddsforvaltning og politisk styring av avledet virksomhet .	Digaštallamiin leat leamaš hui deaŧalaččat dat čuolbmačilgehusat mat čatnasit eatnamiidda ja resurssaide vuođđuduvvon gávpedoibmii , ja dán gávpedoaimma oktavuohta dálá vuoigatvuođaide , badjebázahálddašeapmái ja oalgedoaimmaid politihkalaš stivremii .
Prosessen med Finnmarkseiendommen og Finnmark fylkeskommune om ny strategisk plan for Finnmarkseiendommen er meget god .	Proseassa Finnmárkkuopmodagain ja Finnmárkku fylkkasuohkaniin ođđa strategalaš plána hárrái lea hui buorre .
Sametingsrådet deltok på oppstartmøte om ny strategisk plan .	Sámediggeráđđi oassálasttii álggahančoahkkimii ođđa strategiijaplána birra .
Det er berammet nytt administrativt kontaktmøte 04.10.10 og det vil bli holdt kontaktmøte på politisk nivå før Finnmarkseiendommen sitt forslag blir sendt på høring .	Ođđa hálddahuslaš oktavuođačoahkkin galgá dollojuvvot 04.10.10 ja ovdal go Finnmárkkuopmodat sádde iežas evttohusa gulaskuddamii de galgá maiddái dollojuvvot oktavuođačoahkkin politihkalaš dásis .
Sametingsrådet vil legge fram egen sak om Finnmarkseiendommens nye strategiske plan til Sametingets plenum i november .	Sámediggeráđđi ovddida Finnmárkkuopmodaga ođđa strategalaš plána sierra áššin Sámedikki skábmamánu dievasčoahkkimii .
Halvårlig møte mellom statsråden med ansvar for samiske saker og sametingspresidenten etter konsultasjonsavtalen	Jahkebeallásaš čoahkkin gaskal stáhtaráđi mas lea ovddasvástádus sámi áššiin , ja sámediggepresideanta konsultašuvdnašiehtadusa mielde
President Egil Olli og statsråd Rigmor Aasrud hadde 14.06.10 møte i Karasjok .	14.06.10 lei čoahkkin gaskal presideanta Egil Olli ja stáhtaráđi Rigmor Aasrud Kárášjogas .
Møtet var en oppfølging av konsultasjonsavtalens pkt. 5 som slår fast at det skal avholdes faste halvårlige politiske møter som skal ta opp situasjonen og utviklingsbehov for samiske samfunn , saker av grunnleggende prinsipiell karakter og pågående prosesser .	Čoahkkin lei konsultašuvdnašiehtadus č. 5 čuovvoleapmi , mas čuožžu ahte galget dollot fásta jahkebeallásaš čoahkkimat mas galget digaštallat sámi servodaga dili ja ovdánahttindárbbuid , guovddáš prinsihpalaš áššiid ja proseassaid mat leat jođus .
Hovedtemaet var om konstruktiv bruk av konsultasjonsordningen som er etablert mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Váldofáddá lei konsultašuvdnaortnega konstruktiiva geavahus , mii ásahuvvui gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
Partene var på forhånd enig om at det var naturlig å ha en slik gjennomgang tidlig i en ny Stortings- og Sametingsperiode .	Bealit ledje ovdalgihtii ovttaoaivilis ahte lea lunddolaš geahčadit dan árrat ođđa Stuoradigge- ja Sámediggeáigodagas .
Både bakgrunn , innhold og praktisering av konsultasjonsavtalen ble grundig drøftet , og det ble brukt eksempler fra tidligere og pågående konsultasjonssaker .	Čoahkkimis digaštalle vuđolaččat konsultašuvdnašiehtadusa duogáža , sisdoalu ja doaimmaheami , ja čoahkkin válddii ovdamearkkaid ovdalaš ja dálá konsultašuvdnaáššiin .
Det ble konkludert med at konsultasjonene mellom staten og Sametinget er verdifulle for begge parter og fører til gode løsninger i viktige samepolitiske saker .	Boađus šattai ahte konsultašuvnnat gaskal stáhta ja Sámedikki leat mávssolaččat goappáge beallái ja dat mielddisbuktet buriid čovdosiid dehálaš sámepolitihkalaš áššiide .
Møte med Stortingets menneskerettighetslovutvalg	Čoahkkin Stuorradikki olmmošvuoigatvuođaláhkalávdegottiin
Sametinget hadde møte med Stortingets menneskerettighetslovutvalg 28.05.10 .	Sámedikkis lei čoahkkin Stuoradikki olmmošvuoigatvuođalágalávdegottiin 28.05.10 .
Utvalgets mandat er å styrke menneskerettighetenes stilling i Grunnloven , og man ser for seg å gjøre en grunnlovsrevisjon på området .	Lávdegotti mandáhtta lea nannet olmmošvuoigatvuođaid saji Vuođđolágas , ja dal govahallet ahte dán suorggis šaddá vuođđoláhkadárkkástus .
Utvalget hadde møte med både sametingsrådet og opposisjonslederne på Sametinget .	Lávdegottis lei čoahkkin sihke sámediggeráđiin ja Sámedikki opposišuvdnajođiheddjiiguin .
Fra sametingsrådet ble det tatt opp betydningen av at urfolksrettigheter for anerkjennelse som menneskerettigheter i Grunnloven .	Sámediggeráđđi deattuhii ahte álgoálbmotvuoigatvuođat galggašedje dohkkehuvvot olmmošvuoigatvuohtan Vuođđolágas .
Den norske grunnlov må her være i samsvar med internasjonal urfolksrett .	Norgga vuođđoláhka ferte dákko vástidit riikkaidgaskasaš álgoálbmotriektái .
Sametingsrådet så for seg en harmonisering av ordlyden i Grunnlovens § 110 a i samsvar med tilsvarende bestemmelse i Finland og at samenes status som urfolk i Norge blir stadfestet .	Sámediggeráđđi govahalai ahte Vuođđolága § 110a sátnádeapmi heivehuvvo nu ahte dávista Suoma vástideaddji mearrádusaide , ja ahte sámiid stáhtus Norgga álgoálbmogin duođaštuvvo .
Sametingsrådet minnet om sin rett til å konsultere på eventuelle grunnlovsendringer om det blir aktuelt .	Sámediggeráđđi muittuhii iežas vuoigatvuhtii beassat konsulteret vejolaš vuođđolágarievdadusaid birra jus dat galgá dahkkot .
2 Opplæring Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	2 Oahpahus Máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta leat sámi servodagaid ovddideami ja nannema vuođđu .
Hovedmål Den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Váldomihttomearri Sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Side 8 av 104	8 siidu 106 siiddus
Strategi · Gjennom dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter og andre aktuelle aktører sikre gode rammevilkår for samisk barnehage , grunnopplæring , høyere utdanning og forskning Sametingsrådet og Kunnskapsdepartementet har i møte 20.08.10 blitt enige om sammensetning av utvalget som skal utrede samisk forskning og høyere utdanning .	Strategiijat · Gulahallama bokte guovddáš , guovlulaš ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš oassálastiiguin sihkkarastit buriid rámmaeavttuid sámi mánáidgárddiid , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama váste Sámediggeráđđi ja Máhttodepartemeanta sohpe čoahkkimis 20.08.10 geat galget mielde dan lávdegoddái mii galgá čielggadit sámi dutkama ja alit oahpu .
Leder i utvalget er direktør for Senter for menneskerettigheter , Nils A Butenschøn .	Lávdegotti jođiheaddji lea Olmmošvuoigatvuođaguovddáža direktevra , Nils A Butenschøn .
De resterende medlemmene er : Kari Mortensen ( Forskningsrådet ) , Nils Oskal ( Sámi allaskuvla ) , Per Ravna ( Høgskolen i Bodø ) , Johan Strømgren ( Uppsala Universitet / Sámi allaskuvla ) , Else Grete Broderstad ( Universitetet i Tromsø ) og Anne-Siiri Länsman ( Universitetet i Oulu ) .	Eará lahtut leat : Kari Mortensen ( Dutkanráđđi ) , Nils Oskal ( Sámi allaskuvla ) , Per Ravna ( Bådådjo allaskuvla ) , Johan Strømgren ( Uppsala universitehta ) , Else Grete Broderstad ( Romssa universitehta ) ja Anne- Siiri Länsman ( Oulu universitehta ) .
Utvalget skal avgi sin utredning innen 31.12.11 .	Lávdegoddi galgá ovddidit iežas čielggadeami ovdal 31.12.2011 .
Sametingsrådet er i dialog med Kunnskapsdepartementet vedrørende opprettelse av Kunnskapssenter for utdanning , som etter planen skal legges til Norges Forskningsråd .	Sámediggeráđđi lea gulahallame Máhttodepartemeanttain dan oktavuođas go galgá ásahuvvot Máhttoguovddáš oahpu várás , mii plánejuvvo biddjot Norgga dutkanráđđái .
I møte og brev har sametingsrådet bedt om å bli involvert i arbeidet .	Sihke čoahkkimis ja reivviin lea Sámediggi bivdán beassat mielde bargui .
Visepresidenten har i brev til Kunnskapsdepartementet 10.09.10 bedt om en redegjørelse for hvordan Forskningsrådets samisk forskningsprogram skal involveres i arbeidet og hvordan dialogen med samiske forskningsmiljøer har vært .	Várrepresideanta lea reivves Máhttodepartementii 10.09.10 , bivdán sin čilget mot Dutkanráđi sámi dutkanprográmma galgá fátmmastuvvot dán bargui ja mot gulahallan sámi dutkanbirrasiiguin lea leamaš .
Det ble understreket at denne saken berører det samiske samfunnet på en slik måte at en snarlig involvering av Sametinget både er nødvendig og i henhold til konsultasjonsavtalen mellom partene .	Reivves deattuhuvvui ahte dát ášši guoskkaha sámi servodaga dainna lágiin ahte lea dárbu jođánit fátmmastit Sámedikki dán bargui , ja dat leage maid beliid konsultašuvdnašiehtadusa mielde .
Den administrative arbeidsgruppen som skal legge fram forslag til eventuelle endringer i læreplaner , fag- og timefordeling og eventuelt forskrifter til opplæringsloven er forsinket i sitt arbeid .	Hálddahuslaš bargojoavku mii galgá ovddidit vejolaš rievdadusevttohusaid oahppoplánaide , fága- ja diibmojuhkui ja vejolaččat oahpahuslága láhkaásahusaide , lea maŋŋonan iežas barggus .
Arbeidsgruppen skal legge fram sin rapport i oktober 2010 , som så sendes på høring .	Bargojoavku galgá ovddidit iežas raportta golggotmánu 2010 , ja dat galgá de sáddejuvvot gulaskuddamii .
Etter høring og før Kunnskapsdepartementet fastsetter endringer , skal det være konsultasjoner mellom Sametinget og Kunnskapsdepartementet .	Maŋŋel gulaskuddama ja ovdal go Máhttodepartemeanta dohkkeha rievdadusaid , galget Sámediggi ja Máhttodepartemeanta konsulteret dán áššis .
Arbeidsgruppens forslag skal danne grunnlag for konsultasjoner .	Bargojoavkku evttohus lea vuođđu konsultašuvnnain .
Sametingsrådet har overfor Kunnskapsdepartementet krevd samisk representant til det nasjonale foreldreutvalget for barnehager .	Sámediggeráđđi lea Máhttodepartemeantta ektui gáibidan sámi ovddasteami mánáidgárddiid nationála váhnenlávdegoddái .
Det nasjonale foreldreutvalget har i dag ikke en egen samisk representant .	Nationála váhnenlávdegottis ii leat dál sierra sámi áirras .
Sametinget mener at utvalget må utvides slik at det også blir plass til en med kjennskap til samiske barns barnehagehverdag .	Sámediggi oaivvilda ahte lávdegoddi ferte viiddiduvvot vai šaddá sadji dakkár olbmui gii dovdá sáme mánáid mánáidgárddi árgabeaivvi .
Departementet har foreslått at medlemmet som skal representere samiske foreldre får konsultativ ( rådgivende ) status og blir innkalt til utvalgets møter ved behov .	Departemeanta lea evttohan ahte lahtut mat ovddastit sámi váhnemiid , galget oažžut konsultatiivva ( oaivadeaddji ) stáhtus ja gohččojuvvot lávdegotti čoahkkimiidda dárbbu mielde .
Dette har ikke sametingsrådet akseptert .	Dan ii leat sámediggeráđđi dohkkehan .
Sametingsrådet har bedt om at den samiske representanten blir oppnevnt som fullverdig medlem i det nasjonale foreldreutvalget for barnehager .	Sámediggeráđđi lea bivdán ahte sámi áirras nammaduvvo ollesárvosaš lahttun mánáidgárddiid nationála váhnenlávdegoddái .
Rådet har ikke mottatt svar på vår siste henvendelse til departementet .	Ráđđi ii leat ožžon vástádusa maŋimus oktavuođaváldimii departemeanttain .
Sametingsrådet hadde i samarbeid med Kunnskapsdepartementet opprettet en arbeidsgruppe som skulle se på effektivisering av læremiddelutviklingen .	Sámediggeráđđi lei ovttas Máhttodepartemeanttain ásahan bargojoavkku mii galggai geahčadit oahpponeavvoráhkadeami beavttálmahttima .
Arbeidsgruppa bestod av to representanter fra Kunnskapsdepartementet , to fra Utdanningsdirektoratet og fire fra Sametinget .	Bargojoavkkus ledje mielde guovttes Máhttodepartemeanttas , guovttes Oahpahusdirektoráhtas ja njealjis Sámedikkis .
Rapport fra arbeidsgruppa ble ferdigstilt i juni 2010 .	Bargojoavkku raporta gárvánii geassemánu 2010 .
Sametingsrådet vil blant annet bruke arbeidsgruppas anbefalinger som bakgrunn under utarbeiding av sametingsmelding om opplæring .	Sámediggeráđđi áigu earret eará geavahit bargojoavkku ávžžuhusaid vuođđun sámediggedieđáhusa ráhkadeamis oahpahusa birra .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 9 av 104	9 siidu 106 siiddus
Sametingsrådet har hatt samarbeidsmøter med følgende forlag og institusjoner som utvikler læremidler : Bahku , Davvi Girji , Čálliid Lágadus , Solum forlag , ABC-company , SEAD , Statped-Nord og Iđut .	Sámediggeráđis leat leamaš ovttasbargočoahkkimat čuovvovaš lágádusaiguin ja ásahusaiguin mat ráhkadit oahpponeavvuid : Bahku , Davvi Girji , Čálliid Lágádus , Solum forlag , ABC-company , SEAD , Statped-Nord ja Iđut .
Før møtene sender læremiddelprodusentene statusrapporter for læremiddelprosjekter .	Ovdal čoahkkimiid sáddejit oahpponeavvobuvttadeaddjit stáhtusraporttaid oahpponeavvoprošeavttain .
På møtene er utfordringer i forbindelse med de ulike prosjektene tatt opp .	Čoahkkimis leat ságastallan iešguđet prošeavttaid hástalusaid birra .
Det er drøftet hvordan arbeide videre med prosjektene , det er gitt utsettelse for ferdigstillelse av noen prosjekter Og en del gamle prosjekt er avsluttet .	Leat digaštallan mot ovddasguvlui galget bargat prošeavttaiguin , muhtun prošeavttain lea gárvvistandáhton maŋiduvvon , ja muhtun boares prošeavttat leat loahpahuvvon .
Gjennom Samisk læremiddelsentral , Samisk læringsnett og en søkbar læremiddelportal tilgjengeliggjøre og gi informasjon om samiske læremidler	Sámi oahpponeavvoguovddáš , Sámi oahpponeahtta ja portála mas sáhttá ohcat oahpponeavvuid galget lagadit ja addit dieđuid sámi oahpponeavvuid birra .
Utvikling av en læremiddelportal på bakgrunn av Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 : Senter for IKT i utdanningen ( tidligere Utdanning.no ) og Sametinget har hatt et forprosjekt for Læremiddelportal .	Oahpponeavvoportála ráhkaduvvo Sámedikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plána vuođul 2009-2012 : Guovddáš mii heiveha DGT oahpahussii ( ovdalaš Utdanning.no ) ja Sámediggi leat jođihan Oahpponeavvoportála ovdaprošeavtta .
Forprosjektet er avsluttet , og arbeidet med utvikling av portalen ble startet august 2010 .	Ovdaprošeakta lea loahpahuvvon , ja portála hábmenbargu álggii borgemánu 2010 .
Det er tilsatt prosjektleder , webredaktør og redaksjonsmedarbeider til prosjektet .	Prošektii leat virgáduvvon prošeaktajođiheaddji , webredaktevra ja redakšuvdnabargi .
Dette prosjektet vil gå over tre år .	Dat prošeakta galgá bistit 3 jagi .
Portalen heter OVTTAS .	Portála namma lea OVTTAS .
Samisk læremiddelsentral tar imot besøkende , gir informasjon og låner ut læremidler kontinuerlig .	Dieđut ođđa oahpponeavvuid birra biddjojit www.oahpponeahtta.no:i dassážii go ođđa oahpponeavvoportála lea gárvvis .
Gi nødvendig informasjon og veiledning om samisk opplæring innenfor barnehage og grunnopplæring Det kommer en del henvendelser fra foreldre angående samisk opplæring , spesielt på høsten og det gis fortløpende informasjon og råd til foreldre når de henvender seg .	Sámi oahpponeavvoguovddáš váldá vuostá gussiid , juohká dieđuid ja luoiká oahpponeavvuid . · Addit dárbbašlaš dieđuid ja bagadusa sámi oahpahusa birra mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas Olu váhnemat váldet oktavuođa sámi oahpahusa birra , earenoamážit čakčat , ja sii ožžot dieđu ja ráđiid go bivdet dan .
De lovet å følge opp saken .	Sii lohpidedje čuovvolit ášši .
Virkemidler Læremidler Ordinære læremidler for grunnopplæringen	Váikkuhangaskaoamit Oahpponeavvut Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii
Budsjett kr 8 975 000 .	Bušeahtta 8 975 000 ru. .
Særskilt tilrettelagte læremidler	Earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut
Budsjett kr 1 900 000 .	Bušeahtta 1 900 000 ru. .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 10 av 104	10 siidu 106 siiddus
Læremidler til barnehager	Oahpponeavvut mánáidgárddiide
Budsjett kr 1 000 000 .	Bušeahtta 1 000 000 ru. .
Kompetanseheving Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole	Gelbbolašvuođa bajideapmi Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis
Budsjett kr 2 400 000 .	Bušeahtta 2 400 000 ru. .
Faglig kompetanseheving	Fágalaš gelbbolašvuođa bajideapmi
Budsjett kr 800 000 .	Bušeahtta 800 000 ru. .
Stipend for høyere utdanning	Stipeanda alit ohppui
Budsjett kr 1 550 000 .	Bušeahtta 1 550 000 ru. .
Tilskudd til samiske barnehager	Doarjja sámi mánáidgárddiide
Budsjett kr 9 905 000 .	Bušeahtta 9 905 000 ru. .
Evalueringen vil bli presentert for Sametinget under plenum i uke 48 .	Evalueren biddjojuvvo ovdan Sámedikki dievasčoahkkimii 48. vahkus .
Det vil da bli avsatt tid til et seminar om barnehagetilbud for samiske barn .	Dalle várrejuvvo áigi seminárii sámi mánáid mánáidgárdefálaldaga birra .
Virkemidler – tiltak for å styrke læremiddelmiddelproduksjonen Oversetting og tilpasning av læreverk i matematikk	Váikkuhangaskaoamit – doaibmabijut oahpponeavvoráhkadeami nannemii Matematihka oahppogirjjiid jorgaleapmi ja heiveheapmi
Budsjett kr 4 000 000 .	Bušeahtta 4 000 000 ru. .
Arbeidet med oversetting av matematikkverk for grunnskolen er igangsatt og vil gå over flere år .	Vuođđoskuvlla matematihkkagirjjiid jorgaleapmi lea álggahuvvon ja dainna ádjánit máŋga jagi .
Det er inngått avtale for tidsrommet 01.08.10 - 31.12.12 om å oversette for 5.-7. årstrinn og 8.-10.årstrinn til nordsamisk og for 1.-3. årstrinn på lule- og sørsamisk .	Lea dahkkon šiehtadus áigodahkii 01.08.10 - 31.12.12 jorgalit girjjiid 5.-7. jahkeceahkkái ja 8.-10. jahkeceahkkái davvisámegillii ja 1.-3. jahkeceahkkái julev- ja lullisámegillii .
Pilotprosjekt – ressursskole i lulesamisk område	Ovddasmanniprošeakta - resursaskuvla julevsámi guovllus
Budsjett kr 800 000 .	Bušeahtta 800 000 ru. .
3 Språk Bevaring og utvikling av det samiske språket er sentralt for den samiske kulturens framtid .	3 Giella Sámegiela suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
En helt sentral forutsetning for den samiske kulturens framtid er befolkningens mulighet til å bruke sitt eget språk .	Sámi kultuvrra áibbas guovddáš eaktu boahtteáigái lea ahte álbmogis lea vejolašvuohta geavahit iežas giela .
Hovedmål · Synliggjøre og styrke bruken av samisk språk Delmål · Opprettholde og videreutvikle eksisterende arenaer , og etablere nye arenaer for samisk språk · Vitalisere samisk språk i områder der språket står svakt · Videreutvikle og styrke bruken av samisk i områder der samisk er dagligspråk Strategi · Gjennom aktiv bruk av virkemidler fremme bruken av samisk språk , med spesiell vektlegging på sørsamisk	Váldomihttomearri · Buktit oidnosii ja nannet sámegiela geavaheami Oassemihttomearit · Bisuhit ja viidáset ovddidit dálá arenaid , ja ásahit ođđa arenaid sámegiela váste · Ealáskuhttit sámegiela dain guovlluin gos giella lea rašis dilis · Ovddidit ja nannet sámegielgeavaheami guovlluin gos sámegiella lea beaivválaš giella Strategiijat · Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte ovdánahttit sámegiela geavaheami , ja earenoamážit deattuhit lullisámegiela Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 11 av 104	11 siidu 106 siiddus
Skape de beste rammevilkårene for samisk språk gjennom dialog med lokale , regionale og sentrale myndigheter og andre relevante aktører	Háhkat daid buoremus rámmaeavttuid sámegiela váste gulahallama bokte báikkálaš , regionála ja guovddáš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš aktevrraiguin
En administrativ arbeidsgruppe har utarbeidet forslag til nye retningslinjer for fordeling av tospråklighetsmidlene .	Hálddahuslaš bargojoavku lea ráhkadan ođđa njuolggadusevttohusa guovttegielalašvuođaruđaid juohkimii .
Arbeidsgruppen hadde møte med Sametingets språkstyre den 09.09.10 der kriteriene ble presentert , og der språkstyret kom med kommentarer til forslagene .	Bargojoavkkus lei čoahkkin Sámedikki giellastivrrain 09.9.10 gos ovdanbukte eavttuid , ja giellastivra buvttii cealkámušaid evttohusaide .
Sametingets språkstyre gjennomførte en studietur til samiskspråklige miljø i Inari og Sevettijärvi den 07. - 08.09.10 .	Sámedikki giellastivra čađahii oahppomátkki sámegielat birrasiidda Anáris ja Čeavetjávrris 07. 08.09.10 .
I Inari besøkte språkstyret det finske sametingets sekretariat og en samiskspråklig barnehage .	Anáris finai giellastivra suoma sámedikki čállingottis ja sámi mánáidgárddis .
I Sevettijärvi var språkstyret innom en skole og besøkte også det østsamiske språk- og kulturhuset .	Čeavetjávrris finai giellastivra skuvllas ja nuortasámi giella- ja kulturviesus .
Språkstyret fikk se at det er mange tiltak i gang for å styrke situasjonen til enaresamisk og østsamisk .	Giellastivra beasai oaidnit ahte doppe leat olu doaimmat jođus nannen dihte anársámegiela ja nuortasámegiela dili .
Sametingsrådet deltok 09.09.10 på styremøtet i Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) .	Sámediggeráđđi oassálasttii 09.09.10 Sámi parlamentáralaš ráđi ( SPR ) stivračoahkkimii .
Sametingsrådet har gjennom SPR igangsatt et felles nordisk språksamarbeid der målet er etablering av et nordisk samisk språksenter .	Sámediggeráđđi lea SPR bokte álggahan oktasaš davviriikkalaš giellaovttasbarggu man ulbmil lea ásahit davviriikkalaš sámi giellaguovddáža .
Det finske sametinget påtok under styremøtet til SPR 09.09.10 ansvaret for å gjennomføre et forprosjekt som skal danne grunnlaget for etableringen .	Suoma bealde Sámediggi válddii SPR 09.09.10 stivračoahkkimis ovddasvástádusa čađahit ovdaprošeavtta mii galgá leat vuođđun ásaheapmái .
Forprosjektet gjennomføres som et interreg-prosjekt , der Sametinget har bidratt med nasjonal finansiering .	Ovdaprošeakta čađahuvvo interreg-prošeaktan , man Sámediggi lea leamaš mielde nationála ruhtadeaddjin .
Sametingsrådet ved navnekonsulenttjenesten , har i perioden : - gitt tilrådinger i bruk av samiske stedsnavn til blant annet Storfjord kommune .	Nannet ja ovddidit sámegiela sámi tearbmabarggu bokte Nannet , suodjalit ja buktit oidnosii sámegiela sámi báikenammabarggu bokte
- arrangert kurs i Sentralt Stedsnavnregister for samiske språksentre og for andre språkarbeidere som holder på med stedsnavnprosjekter .	- lágidan guovddáš báikenammaregisttar ( Sentralt Stedsnavnregister ) kurssa sámi giellaguovddážiidda ja eará giellabargiide geat barget báikenammaprošeavttaiguin .
Dette for å få flere samiske stedsnavn på offisielle kartverk .	Ulbmil lea oažžut eanet sámi báikenamaid almmolaš kárttaide .
- deltatt på Første Internasjonale Konferanse Om Urfolksstedsnavn ICIPN , som Sámi allaskuvla arrangerte i september .	- oassálastán vuosttaš eamiálbmotbáikenamaid riikkaidgaskasaš konferánsii ICIPN , maid sámi allaskuvla lágidii čakčamánus .
På denne konferansen deltok også sametingsrådet .	Dán konferánsii oassálasttii maiddái sámediggeráđđi .
Sametingsrådet har i perioden : - hatt kontakt med sørsamiske termutviklere og videreført sørsamiske termlister til SGL .	Sámediggeráđđi lea dán áigodagas : - gulahallan lullisámi tearbmaovddideddjiiguin ja fievrridan lullisámi tearbmalisttuid SGL:i .
- satt i gang arbeidet med å få i stand en utbedret nettjeneste ( risten2 ) , som skal bli et ord- og termsøkeverktøy for den samiske befolkningen .	- álggahan barggu oažžut sadjái buoriduvvon neahttabálvalusa ( risten2 ) , mii galgá šaddat sátne- ja tearbmaohcanreaidu sámi álbmoga várás .
Man er i gang med ferdigstillelse av prosjektplan for dette arbeidet .	Dál leat gárvvisteame prošeaktaplána dán bargui .
- engasjert lule- og sørsamiske personer til å oversette departementsnavn til lule- og sørsamisk , og dette vil være ferdigstilt snarest for godkjenning av Sametingets språkstyre .	- virgádan julev- ja lullisámi jorgaleddjiid jorgalit departemeantanamaid julev- ja lullisámegillii , dat gárvvistuvvo fargga ja sáddejuvvo Sámedikki giellastivrii dohkkeheapmái .
Synliggjøre de samiske språkenes truede situasjon og i samarbeid med Regjeringen gjennomføre tiltakene i Regjeringens handlingsplan for samisk språk	Čalmmustahttit sámegielaid áitojuvvon dili ja ovttasráđiid Ráđđehusain čađahit sámegiela doaibmabijuid mat leat Ráđđehusa doaibmaplánas
Dette skal innarbeides i Regjeringens dokument ” Status for 2009/2010 og nye tiltak for 2011 ” som etter planen skal legges fram i november 2010 .	Dát galget fátmmastuvvot ráđđehusa dokumentii " 2009/2010 stáhtus ja ođđa doaimmat 2011 " mii plána mielde galgá ovddiduvvot skábmamánu 2010. ·
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 12 av 104	12 siidu 106 siiddus
Budsjett kr 40 671 000 .	Bušeahtta 40 671 000 ru. .
Tospråklighetstilskudd , fylkeskommuner	Guovttegielalašvuođa doarjagat , fylkkagielddat / - suohkanat
Budsjett kr 5 100 000 .	Bušeahtta 5 100 000 ru. .
Samiske språksentre	Sámi giellaguovddážat
Budsjett kr 5 500 000 .	Bušeahtta 5 500 000 ru. .
Virkemidler – språk , søkerbaserte Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Váikkuhangaskaoamit – giella , ohcanvuđot doarjagat Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllus
Budsjett kr 2 450 000 .	Bušeahtta 2 450 000 ru. .
Forbruk kr 3 848 000 .	Juolludan 3 848 000 ru. .
Det kom inn 24 søknader for totalt kr 7 690 728 hvorav 19 prosjekter fikk tilskudd .	Bohte sisa 24 ohcama oktiibuot 7 690 728 ru ovddas , 19 prošeavtta ožžo doarjaga .
Det er gjort tilbaketrekninger på kr 105 500 i 2010 fra tidligere prosjekter .	105 500 ru leat gessojuvvon ruovttoluotta ovdalaš prošeavttain .
Overforbruket skyldes prioritering av denne virkemiddelordningen og er dekket inn ved tilbaketrekninger og underforbruk av avsetningen til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Bušeahta rájiidbadjelgeavaheami sivva lea ahte dát váikkuhangaskaoapmeortnet lei vuoruhuvvon suorgi , ja dat lea gokčojuvvon sámegiela hálddašanguovllu giellaprošeavttaid geavatkeahtes ja ruovttoluotta gessojuvvon doarjjalohpádusain .
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Giellaprošeavttat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu
Budsjett kr 4 160 000 .	Bušeahtta 4 160 000 ru. .
Forbruk 2 850 500 Det kom inn 29 søknader for totalt kr 6 000 016 hvorav 22 prosjekter fikk tilskudd .	Juolludan 2 850 500 Bohte sisa 29 ohcama oktiibuot 6 000 016 ru ovddas , 22 prošeavtta ožžo doarjaga .
4 Kultur Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet , og bidrar til et levende lokalsamfunn der folk vil bo .	4 Kultuvra Máŋggabeallásaš kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja váikkuha ealli báikegottiide gos olbmot háliidit ássat .
Hovedmål · Et levende og allsidig samisk kunst- og kulturliv Delmål · Levedyktige og aktive samiske møteplasser , kulturinstitusjoner og museer · Et mangfold av samiske kunstneriske og kulturelle uttrykk som formidles i det samiske og i det norske samfunnet · Et mangfold av idrettsaktiviteter for den samiske befolkningen · Et bredt tilbud av kulturaktiviteter for samiske barn og unge · Et godt bibliotektilbud til samiske brukere · Den samiske kulturen verdsettes i lokalsamfunnene Strategi · Bidra til å opprettholde og videreutvikle samisk kunst- og kulturliv gjennom aktiv virkemiddelbruk	Váldomihttomearri · Ealli ja máŋggabealat sámi dáidda- ja kultureallin Oassemihttomearri · Nanu ja aktiivvalaš sámi deaivvadanbáikkit , kulturásahusat ja museat · Sámi dáiddalaš ja kultuvrralaš ovdanbuktimiid girjáivuohta mat gaskkustuvvojit sámi ja dáčča servodagas · Máŋggabealat valáštallandoaimmat sámi álbmogii · Viiddes kulturdoaibmafálaldat sámi mánáide ja nuoraide · Buorre bibliotehkafálaldat sámi geavaheddjiide · Báikkálaš servodagat árvvusatnet sámi kultuvrra Strategiijat · Váikkuhit sámi dáidda- ja kultureallima bisuheami ja viidáset ovddideami aktiivvalaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte Sámediggeráđđi deaivvadii Sámi dáiddaguovddážiin ( SDG ) ja Kárášjoga gieldda sátnejođiheddjiin 03.09.10 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 13 av 104	13 siidu 106 siiddus
Sametingsrådet stiller seg positiv til å øke driftstilskuddet til SDG i forbindelse med flyttingen .	Sámediggeráđđi lea mielas lasihit doaibmadoarjaga SDG:i fárrema oktavuođas .
Flyttingen er planlagt til juni 2011. ·	Fárren lean plánejuvvon geassemánus 2011. ·
Styrke og utvikle samarbeidet med aktører som arbeider for samisk kulturutvikling	Nannet ja ovddidit ovttasbarggu aktevrraiguin mat barget sámi kulturovddidemiin
Sametinget har deltatt på årsmøtet for Stiftelsen Lásságámmi 21.06.10 .	Sámediggi lea searvan vuođđudusa Lásságámmi jahkečoahkkimii 21.06.10 .
Torbjørg Leirbakken ble valgt til nytt styremedlem for Sametinget .	Torbjørg Leirbakken válljejuvvui ođđa stivralahttun Sámedikki ovddas .
Som vararepresentant fortsetter Bjørn Inge Mo .	Várrelahttun joatká Bjørn Inge Mo .
Sametingsrådet hadde 15.09.10 møte med Sijti Jarnge .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Sijte Jarngeiin 15.09.10 .
På møtet la styret frem forslag til nye vedtekter for stiftelsen .	Čoahkkimis evttohii stivra ođđa njuolggadusaid vuođđudussii .
De nye vedtektene vil i større grad synliggjøre forbindelsen mellom stiftelsen og det offentliges rolle som bevilgende myndighet .	Ođđa njuolggadusat čalmmustahttet buorebut gaskavuođa gaskal vuođđudusa ja almmolašvuođa rolla juolludeaddji eiseváldin .
Både Sametinget og Nordland fylkeskommune er til godesett styreplass i forslaget til nye vedtekter .	Sihke Sámediggái ja Nordlándda fylkkasuohkanii lea várrejuvvon stivrasadji ođđa njuolggadusain .
Samisk kunstnerråd avholdt sitt årsmøte i Rovaniemi den 25.06.10 .	Sámi dáiddaráđđi doalai jahkečoahkkima Roavvenjárggas 25.06.10 .
Samisk kunstnerråd er et felles administrativt sekretariat for fem kunstnerorganisasjoner .	Sámi dáiddaráđis lea oktasaš hálddahuslaš čállingoddi viđa dáiddárorganisašuvnnain .
Alle disse organisasjonene var representert på årsmøtet .	Buot dát organisašuvnnat ledje mielde jahkečoahkkimis .
Sametinget var representert på møtet ved administrasjonen .	Sámedikkis lei ovddastus hálddahusa dásis .
Sametingsrådet deltok på åpningen med hilsningstale 15.07.10 ved stiftelsen Kystens landstevne 2010 , arrangert av Gratangen kystlag .	Sámediggi searvvai vuođđudusa Kystens landstevne 2010 rahpamii maid Rivttága riddosearvi lágidii 15.07.10 ja doalai sáhkavuoru .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) møtte urfolksungdom og unge afroetterkommere fra Bolivia og Nicaragua sammen med SAIH ( studentenes og akademikernes internasjonale hjelpefond ) i Kautokeino 25.08.10 .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi deaivvadii álgoálbmotnuoraiguin ja Bolivia ja Nicaragua nuorra afromaŋisbohttiiguin Guovdageainnus 25.08.10 ovttas SAIH nammasaš foanddain ( studeanttaid ja akademihkkáriid riikkaidgaskasaš veahkkefoanda .
Sametingsrådet hadde møte med representanter fra Stiftelsen Kunstskolen i Karasjok den 06.09.10 .	Čoahkkima ulbmilin lei dieđuid lonuhallan . Sámediggeráđis lei čoahkkin dáiddaskuvlla vuođđudusain Kárášjogas 06.09.10 .
Kunstskolen ble godkjent som privatskole 01.06.10 , og skolen er på den måten sikret statsstøtte etter at skolen kommer i gang .	Dáiddaskuvla dohkkehuvvui priváhtaskuvlan 01.06.10 , ja nu lea ge skuvla dáhkiduvvon stáhtadoarjaga go skuvla álggahuvvo .
En tar sikte på oppstart av utdanningen høsten 2011 .	Áigumuš lea álggahit oahpu 2011 čavčča .
I tida frem til oppstart står en overfor utfordringen med finansiering i planleggingsfasen , og i markedsførings- og elevrekrutteringsarbeidet .	Dassážiigo skuvla álggahuvvo , de lea hástalussan ruhtadeapmi plánenmuttus , ja márkanastin- ja ohppiid oččodeami barggus .
Karasjok kommune vil bistå i opprusting av skolelokalene .	Kárášjoga gielda lea mielde divvumin skuvlalanjaid .
Fra sametingsrådet vil en følge opp dette i dialog med regionale og sentrale myndigheter .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit dán barggu gulahallama bokte regionála ja guovddáš eiseválddiiguin .
Sametingsrådet deltok og holdt tale på den offisielle åpningen av Riksscenen 09.09.10 i Oslo .	Sámediggeráđđi searvvai Riksscenen almmolaš rahpamii 09.09.10 Oslos , ja doalai doppe sáhkavuoru .
Riksscenen har som formål å være en scene for både tradisjonell og eksperimentell norsk og samisk folkemusikk og folkedans , og folkemusikk og folkedans med utenlandsk opphav .	Riksscenen ulbmil lea doaibmat lávdin sihke árbevirolaš ja geahččaladdan dáža ja sámi álbmotmusihkkii ja álbmotdánsumii , ja álbmotmusihkkii ja álbmotdánsumii mii lea vuolgán olgoriikkas .
Juoigiid Searvi er én av de fire nasjonale utøverorganisasjonene som var med på å etablere Riksscenen som en stiftelse i mars 2007 .	Juigiid Searvi lea okta dain njealji doaimmaheaddjiorganisašuvnnas mii lei mielde ásaheamen Riksscenen vuođđudussan 2007 njukčamánus .
I forbindelse med komitémøtene i Sametinget avholdt sametingsrådet et åpent miniseminar 14.09.10. om samisk kirkeliv og tradisjonelle åndelige verdier i Sápmi .	Lávdegoddečoahkkimiid oktavuođas Sámedikkis doalai Sámediggeráđđi rabas miniseminára 14.09.10 sámi girkoeallima ja árbevirolaš vuoiŋŋalaš árvvuid birra Sámis .
Tre innledere presenterte ulike perspektiv på sider ved samisk kirke- og trosliv , og om åndelige verdier i Sápmi .	Golbma álgosáhkavuoru ovddastedje sierralágan perspektiivva sámi girko- ja oskueallima beliin , ja vuoiŋŋalaš árvvuid birra Sámis .
Styrke dialogen med samiske idrettslag og organisasjoner for utvikling av motiveringstiltak for samiske idrettstalenter Opprettholde og videreutvikle dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter for å styrke rammevilkårene for samisk kulturutvikling	Nannet dialoga sámi valáštallanservviiguin ja organisašuvnnaiguin ovddidan dihte movttiidandoaimmaid sámi valáštallantaleanttaider Bisuhit ja ovddidit dialoga guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin nannen dihte sámi kulturovdáneami rámmaeavttuid
Ferdigstillingen av utredningen om UNESCOs konvensjon av immateriell kulturarv er blitt flyttet fra 01.09.10 til 01.12.10 .	UNESCO ávnnaskeahtes kulturárbbi konvenšuvnna čielggadusa gárvvisteapmi lea maŋiduvvon čakčamánu 1. beaivvis 2010 juovlamánu 1. beaivái 2010 .
Sametinget skal gi tilbakemelding på utkast av kapitlet om samisk kultur innen 22.09.10 .	Sámediggi galgá buktit oainnuidis evttohussii kapihttalii sámi kultuvrra maŋimuštá 22.09.10 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 14 av 104	14 siidu 106 siiddus
Sametinget har avholdt halvårig kontaktmøte med Kulturdepartementet 23.06.10 .	Sámediggi lea doallan jahkebeallásaš oktavuohtačoahkkima Kulturdepartemeanttain 23.06.10 .
Tema på møtet var blant annet budsjett for 2011 , spillemidler , samiske medietilbud , samisk film , omorganisering av ABM-utvikling og byggesaker .	Čoahkkima fáddán ledje earret eará jagi 2011 bušeahtta , speallanruđat , sámi mediafálaldat , sámi filmmat ja ABM-ovddideami ja huksenáššiid ođđasisorganiseren .
ABM-utvikling skal legges under Norsk kulturråd .	ABM-ovddideapmi galgá šaddat Norgga kulturráđi vuollásažžan .
Sametingsrådet har bedt om møte med Norsk kulturråd for å få en redegjørelse om hvordan samiske interesser vil bli ivaretatt i denne omorganiseringen .	Sámediggeráđđi lea bivdán čoahkkima Norgga kulturráđiin vai beassá gullat mo sámi beroštusat galget fuolahuvvot dán ođđasisorganiseremis .
Sametinget har avholdt møte med Kulturdepartementet 23.06.10 vedrørende Handlingsplanen for kultursamarbeid i Nordområdene .	Sámediggi lea doallan čoahkkima Kulturdepartemeanttain 23.06.10 davviguovlluid kulturovttasbarggu doaibmaplána birra .
Sametinget og Kulturdepartementet opprettholder dialog om oppfølging av handlingsplanen .	Sámediggi ja Kulturdepartemeanta bisuhit gulahallama doaibmaplána čuovvoleamis .
Når det gjelder situasjonen til Infonuorra , har Sametinget tatt opp med Fornyings- , administrasjonsog kirkedepartementet behovet for et nettsted for samiske unge .	Mii guoská Infonuorra dillái , de lea Sámediggi váldán ovdan Ođasmahttin- , hálddahus- ja kulturdepartemeanttain sámi nuoraid neahttabáikedárbbu .
Samisk ungdom har , på lik linje med norsk ungdom , krav på en offentlig informasjonskanal for ungdom .	Sámi nuorain lea , seammaláhkai go dáža nuorain ge , vuoigatvuohta oažžut almmolaš diehtojuohkinkanála .
Dette er et nasjonalt ansvar som må finansieres med statlige midler .	Dát lea nationála ovddasvástádus mii ferte ruhtaduvvot stáhtaruđaiguin .
Barne- , ungdoms- og familiedirektoratet drifter i dag en nettside , ung.no , som inneholder offentlig og kvalitetssikret informasjon for ungdom .	Mánáid- , nuoraid- ja bearašdirektoráhta doaimmaha dál neahttabáikki , ung.no , mas leat almmolaš ja kvalitehta dáfus sihkkarastojuvvon dieđut nuoraide .
Et tilpasset tilsvarende tilbud for samisk ungdom , på alle de tre samiske språkene , er ønskelig fra Sametingets side .	Sámediggi háliida heivehuvvon sullasaš fálaldaga sámi nuoraide , buot golmma sámi gillii .
Arbeide for utbygging av prioriterte samiske kulturbygg Bidra til at de samiske museene får gode rammevilkår for drift og faglig utvikling	Bargat vuoruhuvvon sámi kulturviesuid stuoridemiin Váikkuhit ahte sámi museat ožžot buriid rámmaeavttuid doaibmamii ja fágalaš ovddideapmái
Sammen med Finnmark fylkeskommune har Sametinget igangsatt en behovsanalyse for alle museer i Finnmark .	Sámediggi lea ovttas Finnmárkku fylkkamánniin čađahišgoahtán dárboiskkadeami buot museaid ektui Finnmárkkus .
En uavhengig konsulent har fått oppdraget , og har utført intervjuer med alle museer .	Sorjjakeahtes konsuleanta lea ožžon barggu , ja lea dahkan jearahallamiid buot museaiguin .
Det er også gjennomført et seminar i forbindelse med dette arbeidet .	Dán barggu oktavuođas lea maiddái čađahuvvon seminára .
Rapporten med oversikt over status , behov og utfordringer skal legges fram mot slutten av september .	Raporta mas lea geahčastat stahtusa , dárbbu ja hástalusaid ektui galgá ovddiduvvot čakčamánus loahpageahčen .
Sametingsrådet deltok på Samisk museumslags seminar med innlegget ” Framtidas samiske museum ” i Trondheim 10.09.10 .	Sámediggeráđđi searvvai Sámi museasearvvi seminárii sáhkavuoruin “ Boahtteáiggi sámi musea ” Troandimis 10.09.10 .
Sametinget ønsker å få gjennomført en behovsanalyse for alle museene under egen forvaltning , for deretter å lage en strategisk plan for samisk museumsutvikling med fokus på den faglige utviklingen .	Sámediggi háliida čađahahttit dárboiskkadeami buot musain main lea iežas hálddaheapmi , ja dan maŋŋá ráhkadit strategalaš plána sámi museaovddideapmái mas guovddážis lea fágalaš ovddideapmi .
Bidra til å sikre virksomheten til Internasjonalt samisk filmsenter	Veahkkin sihkkarastit riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáža doaimma
Statssekretær Roger Solheim i Kulturdepartementet besøkte Internasjonalt Samisk Filmsenter ( ISF . )	Kulturdepartemeantta stáhtačálli Roger Solheim galledii Riikkaidgaskasaš Sámi filbmaguovddáža ( RSF . )
Sametingsrådet deltok på møtet .	Sámediggeráđđi lei mielde čoahkkimis .
ISF informerte om virksomheten og la fram planer for videre utvikling .	RSF dieđihii doaimmas birra ja ovddidii plánaid viidáseappot ovddideapmái .
Utfordringen er å sikre fast driftstilskudd , også over landegrensene , siden ISF ikke kan regnes som et regionalt filmsenter .	Hástalussan lea oažžut bissovaš doaibmadoarjaga , maiddá riikarájáid rastá , go RSF ii sáhte lohkkojuvvot regionála filbmaguovddážin .
ISF søker å ha virksomhet / virke for samisk film i Norge , Sverige og Finland .	RSF geahččala oažžut doaimmaid / doaibmat sámi filmmaid ektui Norggas , Ruoŧas ja Suomas .
Solheim opplyste at tilskuddet på 2 mill. kan regnes som fast , og det kan også brukes til drift , ikke bare til aktiviteter .	Solheim dieđihii ahte 2 miljon ruvdnosaš doarjaga sáhttá lohkat bissovaš doarjjan , ja dan sáhttá geavahit maiddái doibmii , ii dušše doaimmaide .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 15 av 104	15 siidu 106 siiddus
Styret i Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) har vedtatt å avholde et styreseminar om samisk film , herunder etablering av internasjonalt samisk filmsenter .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea mearridan lágidit stivraseminára sámi filmma birra , das maiddái ásahit riikkaidgaskasaš filbmaguovddáža .
Seminaret er planlagt avholdt under neste styremøte i Enontekiö 05.11.10. ·	Seminára galgá lágiduvvot boahtte stivračoahkkimis Enodagas 05.11.10. ·
Videreføre arbeidet med å realisere møteplasser og kulturinstitusjoner i de samiske områdene	Viidásit bargat čoahkkananbáikkiid ja kulturásahusaid realiseremiin sámi guovlluin
Virkemidler – kultur – direkte tilskudd Samiske kulturhus	Váikkuhangaskaoamit – kultuvra – njuolga doarjagat Sámit kulturviesut
Budsjett kr 9 238 000 .	Bušeahtta 9 238 000 ru. .
Samiske festivaler	Sámi festiválat
Budsjett kr 2 951 000 .	Bušeahtta 2 951 000 ru. .
Samisk idrett	Sámi valáštallan
Budsjett kr 2 416 000 .	Bušeahtta 2 416 000 ru. .
Samisk teater	Sámi teáhter
Budsjett kr 17 197 000 .	Bušeahtta 17 197 000 ru. .
Samiske publikasjoner	Sámi publikašuvnnat
Budsjett kr 3 036 000 .	Bušeahtta 3 036 000 ru. .
Bokbusser	Girjebusset
Budsjett kr 6 374 000 .	Bušeahtta 6 374 000 ru. .
Museer	Museat
Budsjett kr 21 279 000 .	Bušeahtta 21 279 000 ru. .
Virkemidler – kultur – søkerbaserte tilskudd Litteratur	Váikkuhangaskaoamit – kultuvra – ohcanvuđot doarjagat Girjjálašvuohta
Budsjett kr 2 586 000 .	Bušeahtta 2 586 000 ru. .
Forbruk : 2 482 000 .	Geavahuvvon : 2 482 000 ru. .
Det kom inn 14 søknader for totalt kr 2 548 896 hvorav alle prosjekter fikk tilskudd med små justeringer .	Oktiibuot ledje boahtán 14 ohcama 2 548 896 ru ovddas ja buot prošeavttaide addojuvvui doarjja smávva divodemiiguin .
Musikkutgivelser	Musihkkaalmmuheamit
Budsjett kr 1 900 00 .	Bušeahtta 1 900 00 ru. .
Forbruk kr 1 900 000 .	Geavahuvvon 1 900 000 ru. .
Det kom inn 26 søknader for totalt kr 4 830 560 hvorav 12 prosjekter fikk tilskudd .	Oktiibuot ledje boahtán 26 ohcama 4 830 560 ru ovddas main 12 prošeavtta ožžo doarjaga .
Kulturtiltak for barn og unge	Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás
Budsjett kr 1 900 000 .	Bušeahtta 1 900 000 ru. .
Forbruk kr 1 928 500 .	Geavahuvvon 1 928 500 ru. .
Andre kulturtiltak	Eará kulturdoaibmabijut
Budsjett kr 2 693 000 .	Bušeahtta 2 693 000 ru. .
Forbruk kr 3 631 400 .	Geavahuvvon 3 631 400 ru. .
Samiskspråklige tegneserier	Sámegielat govvasárggusráiddut
Budsjett kr 460 000 .	Bušeahtta 460 000 ru. .
Forbruk kr 300 000 .	Geavahuvvon 300 000 ru. .
Samiske forlag	Sámi girjelágádusat
Budsjett kr 2 750 000 .	Bušeahtta 2 750 000 ru. .
Investeringsstøtte til samiske bokbusser	Investerendoarjja sámi girjebussiide
Budsjett 2 000 000 .	Bušeahtta 2 000 000 ru. .
Forbruk kr 2 000 000 .	Geavahuvvon 2 000 000 ru. .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 16 av 104	16 siidu 106 siiddus
Det kom inn 3 søknader fra henholdsvis Trondheim , Kautokeino og Tromsø .	Oktiibuot ledje boahtán 3 ohcama Troandimis , Guovdageainnus ja Romssas .
Det ble bevilget investeringstøtte til Trondheim og Kautokeino i samsvar med Sametingets budsjett for 2010 på henholdsvis kr 1 760 000 og kr 240 000 .	Troandimii ja Guovdageidnui juolluduvvui investerendoarjja Sámedikki 2010 bušeahta ektui 1 760 000 ru ja 240 000 ru. .
Samiske møteplasser	Sámi deaivvadanbáikkit
Budsjett kr 950 000 .	Bušeahtta 950 000 ru. .
Samisk kunstneravtale	Sámi dáiddáršiehtadus
Budsjett kr 5 515 000 .	Bušeahtta 5 515 000 ru. .
5 Næring Sterke og levende samfunn med allsidig næringsliv er en sentral forutsetning for å opprettholde bosettingen i samiske områder .	5 Ealáhusat Nana ja ealli servodagat juohkelágan ealáhusaiguin lea guovddáš eaktun bisuhit ássamiid sámi guovlluin .
Dette skjedde i forbindelse med arbeidet med en landbruksmelding om ny mat og landbrukspolitikk den 03.06.10 .	Dat dáhpáhuvai eanandoallodieđáhusa barggu oktavuođas ođđa biepmo- ja eanandoallopolitihkabirra 03.06.10 .
Etter sametingsrådets vurdering er det viktig å delta i partnerskapene i de regionale utviklingsprogrammene ( RUP ) .	Sámediggeráđi árvvoštallama mielde lea deaŧalaš searvat regionála ovddidanprográmmaid searvevuhtii ( ROS ) .
RUP-partnerskapet i Finnmark har i mai 2010 fått en ny organisering , med en overordnet strategisk styringsgruppe , samt flere arbeidslag fordelt på ulike satsingsområder i RUP-programmet .	ROS-searvevuohta Finnmárkkus lea ođđasis organiserejuvvon miessemánus 2010 , nu ahte das dál lea bajimuš strategalaš stivrenjoavku , ja eanet bargojoavkkut juogaduvvon sierra áŋgiruššansurggiide ROS-prográmmas .
Sametinget deltar med en avdelingsdirektør i den strategiske styringsgruppen .	Sámedikkis searvá ossodatdirektevra strategalaš stivrenjovkui .
Sametingsrådet deltok 30. - 31.08.10 på Småtinget .	Sámediggeráđđi lei mielde Smávvadikkis 30. – 31.08.10 .
Småtinget er en næringskonferanse der viktige saker for mindre bedrifter tas opp .	Smávvadiggi lea ealáhuskonferánsa gos unna fitnodagaid smávit áššit váldojuvvojit ovdan .
I år var konferansen lagt til Alta .	Dán jagi konferánsa dollojuvvui Álttás .
Sametingsrådet deltok 07. og 08.09.10 på Finnmarkskonferansen i Alta .	Sámediggeráđđi lei 07. – 08.09.10 Finnmárkkukonferánssas Álttás .
Årets Finnmarkskonferanse handlet om ” Finnmark i Vekst ” og i den forbindelse holdt sametingsrådet et innlegg om Sametingets rolle som tilrettelegger for verdiskaping i Finnmark .	Dán jagáš Finnmárkkukonferánssa fáddán lei “ Finnmárku ahtanuššamin ” ja dan oktavuođas doalai Sámediggeráđđi sáhkavuoru Sámedikki rolla birra árvoháhkama láhččin Finnmárkkus .
I samiske områder er det særskilte utfordringer og det er viktig å se nytten av nye arbeidsplasser samtidig som tradisjonelle samiske næringer og interesser ivaretas .	Sámediggeráđi sáhkavuorus bođii ovdan earret eará ahte Sámedikkis ovttas eará láhččiiguin leat oktasaš doaimmat go guoská árvoháhkamii ja Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 17 av 104	17 siidu 106 siiddus
Bidra til å bevare og utvikle marine næringer som materielt grunnlag for bo- og sysselsettingen i samiske områder	Suodjalit ja ovddidit mariidnaealáhusaid ávnnaslaš vuođđun ássamii ja barggolašvuhtii sámi guovlluin
Sametinget har og er sterkt engasjert i forvaltning av kongekrabbe .	Sámediggi lea leamaš ja lea čavga áŋgiruššan gonagasreabbáhálddašemiin .
Sametingets grunnholdning er at er at de som er plaget med krabbe som bifangst i annet fiske skal ha en førsterett i å beskatte kongekrabben .	Sámedikki vuođđooaidnu lea ahte sis geat gillájit dainna go ožžot reappáid oalgesálašin eará guolásteamis , galgá leat vuosttaš vuoigatvuohta ávkkástallat gonagasreappáiguin .
Porsangerfjorden er nå innlemmet i det kvoteregulerte området og den nordlige grensen for det regulerte området er flyttet lengre ut fra land , slik Sametinget foreslo .	Porsáŋgguvuotna lea dál laktojuvvon bivdoearreregulerejuvvon guvlui ja davimus rádji regulerejuvvon guovllus lea sirdojuvvon fávlelii , nugo Sámediggi evttohii .
Sametinget fikk dessverre ikke igjennom sitt kvotekrav på 1185 tonn hannkrabbe .	Šállošahtti lea go Sámediggi ii ožžon čađa bivdoearregáibádusas 1185 tonna varris reappáid ektui .
Departementet fastsatte fangstkvoten til 900 tonn hannkrabbe og 50 tonn hunnkrabbe .	Departemeanta mearridii varris reappáid bivdoearrin 900 tonna ja 50 tonna njiŋŋelas reappáide .
Kvoten av hunnkrabben er helt i tråd med Sametingets forslag .	Njiŋŋelas reappáid bivdoearri dávista ollásit Sámedikki evttohussii .
Samlet sett gir årets kvoter et godt grunnlag for en betydelig aktivitet i området .	Oktasaččat go geahččá , de addet dán jagi bivdoearit buori vuođu stuorát doaimmaide guovllus .
Når det gjelder Sametingets ønske om strengere straff for overtredelser så er dette langt på vei gjennomført ettersom man gjennom årets reguleringer legger opp til regelverk som lettere lar seg kontrollere enn tidligere .	Go guoská Sámedikki sávaldahkii bidjat čavgadet ráŋggáštusa rihkkumiidda , de lea dát oalle guhkás čađahuvvon danne go dán jagi reguleremiid bokte biddjojuvvojit dakkár njuolggadusat maid vuođul lea álkit bearráigeahččat go maid ovdal lei .
Det ble gjennomført konsultasjonsmøter på politisk nivå med Miljøverndepartementet 11.05.09 og 27.05.09 om reguleringene av sjølaksefiske .	Birasgáhttendepartemeanttain leat dollojuvvon konsultašuvdnačoahkkimat politihkalaš dásis 11.05.09 ja 27.0509 mearraluossabivddu regulerema ektui .
Det var i utgangspunktet stor avstand mellom Sametingets posisjon og forslaget til reguleringer fra Direktoratet for naturforvaltning .	Vuolggasajistis lei guhkes gaska Sámedikki posišuvnna ja Luondduhálddašan direktoráhtá regulerenevttohusa gaskka .
Sametingsrådet framhevet at reguleringsprosessen har hatt manglende legitimitet , at hensynet til samisk kultur ikke ble vektlagt og at kunnskapsgrunnlaget for forslagene var unyanserte .	Sámediggeráđđi deattuhii ahte regulerenproseassas lea leamaš váilevaš legitimitehta , go sámi kultuvrra vuhtii váldin ii deattuhuvvon ja go evttohusaid diehtovuođus ii leat olus erohus .
Sametingsrådet ønsket primært at reguleringene fra 2007 ble innført igjen , subsidiært at 2009-reguleringene ble videreført som midlertidig løsning i påvente av en grundigere om mer involverende prosess for reguleringene fra 2011 .	Sámediggi háliida váldoáššis ahte jagi 2007 reguleremat biddjojuvvojit fas , dahje ahte 2009-reguleremiiguin jotkojuvvo gaskaboddosaš čoavddusin dan botta go vuordit vuđoleappot ja eanet searvvaheaddji proseassa 2011-reguleremiin .
Det ble og enighet om at reguleringsmyndigheten for fiske i sjø og elv fra 2011 skal legges til samme myndighetsnivå og at Miljøverndepartementet og Sametinget skal søke enighet om dette skal være Miljøverndepartementet eller Direktoratet for naturforvaltning .	Sohppojuvvui ahte regulerenváldi guollebivdui mearas ja jogain 2011 rájes galgá biddjojuvvot seamma váldedássái ja ahte Birasgáhttendepartemeanta ja Sámediggi galgaba geahččalit soahpat galgá go dat biddjojuvvot Birasgáhttendepartementii vai Luondduhálddašan direktoráhtii .
Videre ble det enighet om at det skal utarbeides avtale mellom Miljøverndepartementet og Sametinget om samarbeid om framtidige reguleringer med utgangspunkt i folkeretten .	Dasto sohppojuvvui ahte galgá ráhkaduvvot šiehtadus Birasgáhttendeparemeantta ja Sámedikki gaskka boahtteáiggi reguleremiid ovttasbarggu birra man vuolggasadjin lea álbmotriekti .
Det ble ikke enighet om fiskestart og fisketiden for fisket i region ” kysten av Finnmark ” .	Soahpamuš ii šaddan guolástusa álginbeaivvi ja guolástusáiggi guhkkodaga ektui bivdoregiovdnii “ Finnmárku riddu ” .
Samarbeidsavtalen om reguleringsprosessen mellom Miljøverndepartementet og Sametinget for fastsettingen av reguleringene fra 2011 vil bli etablert og fulgt opp høsten 2010 .	Ovttasbargošiehtadus regulerenproseassas Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka reguleremiid mearrideapmái 2011 rájes ásahuvvo ja čuovvoluvvo čakčat 2010 .
Konsultasjon med Miljøverndepartementet om innføring av rettighetsbasert lokal forvaltning i Tana er startet opp .	Konsultašuvnnat Birasgáhttendepartemeanttain riektevuđot báikkálaš hálddašeami álggaheapmái Deanus leat álggahuvvon .
Det første møtet ble avholdt 03.09.10 på administrativt nivå .	Vuosttaš čoahkkin dollojuvvui 03.09.10 hálddahuslaš dásis .
Spørsmålet om ordninger for klageadgang berører et avgjørende prinsipielt spørsmål om det er et privatrettslig eller offentlig rettslig organ som etableres .	Gažaldat váiddaortnegiid ektui lea mearrideaddji prinsihpalaš gažaldat ahte galgá go ásahuvvot priváhta rievttálaš vai almmolaš riekteorgána .
Det er behov for fortsatte konsultasjoner for å finne løsninger som ivaretar dette prinsipielle forholdet på en forsvarlig måte .	Dárbu lea ain čađahit konsultašuvnnaid gávdnan dihte čovdosiid maiguin gozihuvvo dát prinsihpalaš bealli dohkálaš vugiin .
Ordningen skal etter planen tre i kraft fra neste år .	Plána mielde galgá ortnet gustogoahtit boahtte jagi rájes .
Bidra til å opprettholde jordbruket som en viktig kulturbærer og sysselsetter i samiske områder	Veahkehit bisuhit eanadoalu deaŧalaš kulturguoddin ja barggaheaddjin sámi guovlluin
Sametingsrådet deltok på en cirkumpolar landbrukskonferanse , som ble holdt i Alta den 06. 08.09.10 .	Sámediggeráđđi lei mielde cirkumpolára eanadoallokonferánssas , mii dollojuvvui Álttás 06. – 08.09.10 .
I hilsningstalen la sametingsrådet vekt på betydning av samarbeid over landegrensene .	Sáhkavuorustis deattuhii sámediggeráđđi man deaŧalaš ovttasbargu lea riikarájáid rastá .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Erenoamážit Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 18 av 104	18 siidu 106 siiddus
Bidra til å utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer	Veahkehit ovddidit ealáhuslaš duoji mas lea gánnáhahttivuohta ja mii vuovdá iešráhkaduvvon gálvvuid
Avtalepartene Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi og Sametinget ble 27.08.10 enige om en duodjiavtale .	Šiehtadusbealit Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi ja Sámediggi sohpe 27.08.10 ođđa duodješiehtadusa .
Sametingsrådet la vekt på å prioritere utviklingstiltak samtidig som rådet ga klare signaler om at egenprodusert duodji skulle prioriteres i 2011 .	Sámediggeráđđi deattuhii ovddidandoaimmaid vuoruheami seammás go ráđđi attii čielga signálaid ahte iešbuvttaduvvon duodji galgá vuoruhuvvot 2011:s .
Duodjiavtalen behandles som egen sak i Sametinget .	Duodješiehtadus meannuduvvo sierra áššin dán dievasčoahkkimis .
Asplan Viak har den 01.06.10 utarbeidet en rapport om den økonomiske utviklingen i duodji .	Asplan Viak lea 01.06.10 ráhkadan raportta duoji ekonomalaš ovdáneamis .
Den viser at salgsinntekten av egenprodusert duodji har steget fra kr 132 870 i 2006 til kr 186 841 i 2008 .	Dát čájeha ahte iešbuvttaduvvon duoji vuovdindienas lea lassánan 132 870 ru rájes 2006:s 186 841 ruvdnui 2008:s .
Driftsresultatet steg fra kr 78 287 til 118 398 i samme periode .	Doaibmaboađus lea gorkŋon 78 287 ruvnnus 118 398 ruvdnui seamma áigodagas .
Rapporten baserer seg på søkere som mottar driftstilskudd .	Raporta lea ráhkaduvvon ohcciid vuođul geat ožžot doaibmadoarjaga .
I rapporten kommer det fram at kun 33 av 44 av besvarelsene kunne brukes i analysen .	Raporttas boahtá ovdan ahte dušše 33 vástádusa 44 vástádusain sáhtii geavahit analysas .
Totalt 57 søkte om driftstilskudd i 2008 .	Oktiibuot 57 duojára ohce doaibmadoarjaga 2008:s .
Prosessen med Duodjeinstituhtta er videreført i perioden .	Proseassain Duodjeinstituhtain lea jotkojuvvon dán áigodagas .
Duodjeinstituhtta fikk slettet noe av det udekkede tapet ved at SIVA etterga gjeld mot at SIVA fikk overta Savio-kunsten som Duodjeinstituhtta oppbevarte .	Duodjeinstituhta vealgi sihkkojuvvui muhtun muddui nu ahte SIVA sihkui dan dainna eavttuin ahte SIVA oaččui váldit badjelasas Saviodáidaga mii seailluhuvvui Duodjeinstituhtas .
Lotteri- og stiftelsestilsynet konkluderte med at Duodjeinstituhtta ikke er en næringsstiftelse , men at enhver stiftelse må ha en forsvarlig grunn / egenkapital i forhold til den virksomhet de driver .	Lotteriija- ja vuođđudusbearráigeahčču konkluderii ahte Duodjeinstituhtta ii leat ealáhusvuođđudus , muhto buot vuođđudusain galgá leat dohkálaš vuođđu / ieškapitála dan doaimma ektui maid lágidit .
Etter det har Johan Mikkel Sara tiltrådt styret i Duodjeinstituhtta for Sametinget .	Dan maŋŋá lea Johan Mikkel Sara biddjojuvvon Duodjeinstituhta stivrii Sámedikki ovddas .
På et møte den 16.09.10 redegjorde Duodjeinstituhtta for hvordan Duojáriid ealáhussearvi skal inkluderes i Duodjeinstituhttas virksomhet .	Čoahkkimis 16.09.10 čilgii Duodjeinstituhtta movt Duojáriid ealáhussearvi galgá searvvahuvvot Duodjeinstituhta doibmii .
Bidra til å opprettholde og utvikle en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift og utmarksnæring	Veahkehit bisuhit ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzilis boazodoalu ja meahcásteami
Landbruks- og matdepartementet har oppnevnt et nytt styre for verdiskapingsprogrammet for rein i perioden 2010 - 2012 .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea nammadan ođđa stivrra boazodoalu árvoháhkanprográmmii áigodahkii 2010 – 2012 .
Sametinget har forslagsrett til styret .	Sámedikkis lea evttohanvuoigatvuohta stivrras .
Rådet er ikke fornøyd med denne ordingen og ber i Innspill til reindriftsavtale om at Sametinget må få oppnevningsmyndighet til styret .	Ráđđi ii leat duhtavaš dáinna ortnegiin ja bivdá árvalusain boazodoallošiehtadussii ahte Sámediggi ferte oažžut nammadanválddi stivrii .
Sametingsrådet er fornøyd med sammensetningen av det nye styret .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš ođđa stivračoahkádusain .
FAD imøtekom ikke Sametingets krav om dette .	OHD ii váldán vuhtii Sámedikki gáibádusa dás .
Sametinget har verken oppnevnings- eller forslagsrett til styret for det internasjonale fag- og formidlingssenteret .	Sámedikkis ii leat nammadan- iige evttohanvuoigatvuohta riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáža stivrras .
De nye vedtektene ble fastsatt 01.07.10 .	Ođđa njuolggadusat mearriduvvojedje 01.07.10 .
På utmarksseminaret i mars bekjentgjorde sametingsrådet at det skulle arrangeres en studietur til Nord-Finland for å studere hvordan innlandsfiske er organisert og hvordan infrastrukturen er bygget .	Meahcástansemináras njukčamánus almmuhii Sámediggeráđđi ahte galgá lágiduvvot oahppomátki Davvi-Supmii oahppan dihte movt sáivaguollebivdu lea organiserejuvvon ja movt infrastruktuvra lea huksejuvvon .
Turen arrangeres 20. - 22.09.10 .	Mátki lágiduvvo 20. – 22.09.10. · · ·
Sametingsrådet deltok 24.08.10 på et møte med tillitsvalgte i Finnmark bondelag .	Sámediggeráđđi searvvai čoahkkimii 24.08.10 Finnmárkku boanddaidsearvvi luohttámušolbmuiguin .
På møtet redegjorde sametingsrådet for Sametingets krav om konsultasjoner om jordbruksforhandlingene .	Čoahkkimis čilgii sámediggeráđđi makkár gáibádusat Sámedikkis leat konsultašuvnnaid hárrái eanadoallošiehtadallamiin .
Det ble fra sametingsrådets side presisert at foruten jordbruksavtalen er det en rekke økonomiske tiltak i jordbruket som kan være gjenstand for konsultasjoner .	Sámediggeráđi bealis deattuhuvvui ahte lassin eanadoallošiehtadallamiidda lea ollu ekonomalaš doaibmabijut eanadoalus maid ektui livččii dárbu konsultašuvnnaide .
Følge opp Kystfiskeutvalgets innstilling , blant annet gjennom dialog med kyst- og fjordbefolkningen	Čuovvolit Riddoguolástuslávdegotti árvalusa , earret eará gulahallamiin riddo- ja vuotnaálbmogiin
Det har vært gjennomført administrative konsultasjonsmøter om kystfiskerettighetene 11.05.10 , 28.05.10 , 10.06.10 og 13.09.10 .	Hálddahuslaš konsultašuvdnačoahkkimat leat čađahuvvon riddoguolástusvuoigatvuođaid birra 11.05.10 , 28.05.10 , 10.06.10 ja 13.09.10 .
I konsultasjonene har partene valgt ikke alene å konstatere uenighet i vurderingene av folkerettens utstrekning og den historiske bruksrettens omfang , men å se på løsninger en kan enes om til tross for uenighet i tolkingene av rettsgrunnlaget .	Konsultašuvnnain leat oasálaččat válljen ahte ii okto konstateret soahpameahttunvuođa movt álbmotriekti ja historjálaš geavahanrievtti viidodat galggašii árvvoštallojuvvot , muhto áigot geahčadit čovdosiid maid livččii vejolaš soahpat beroškeahttá das ahte eai leat ovttamielalaččat riektivuođu dulkomis .
Sametingsrådet legger vekt på å ha løpende kontakt med opposisjonsleder om utviklingen i prosessen .	Sámediggeráđi mielas lea deaŧalaš oktilaččat gulahallat opposišuvdnajođiheddjiin proseassa ovdáneami birra .
Forslag etter fullførte konsultasjoner vil bli forelagt Sametingets plenum for behandling .	Evttohusat maŋŋá ollásit čađahuvvon konsultašuvnnaid ovddiduvvojit Sámedikki dievasčoahkkimii meannudeapmái .
Virkemidler – næring – direkte tilskudd Duodjiinstitusjoner	Váikkuhangaskaoamit – ealáhusat – njuolga doarjagat Duodjeásahusat
Budsjett kr 3 009 000 .	Bušeahtta 3 009 000 ru. .
Virkemidler – næring – søkerbaserte tilskudd Næringsutvikling Variert næringsliv	Váikkuhangaskaoamit – ealáhusat – ohcanvuđot doarjagat Ealáhusovddideapmi Juohkelágan ealáhusat
Budsjett kr 7 947 000 .	Bušeahtta 7 947 000 ru. .
Hittil i år er det tildelt kr 4 298 000 under Variert næringsliv fordelt på 39 saker .	Dán rádjai dán jagi lea 39 áššis juolluduvvon doarjja 4 298 000 ru máŋggalágan ealáhusaide .
Totalt er 66 saker blitt behandlet fram til 16.09.10 .	Oktiibuot leat 66 ášši meannuduvvon 16.09.10 rádjai .
Etter at søknadsfristen 01.09.10 gikk ut , er det kommet inn 29 søknader med en søknadsramme på kr 5 446 930 .	20 siidu 106 siiddus Maŋŋá ohcanáigemeari 01.09.10 bohte 29 ohcama maid ohcansubmi lei 5 446 930 ru. .
Marine næringer	Mariidnaealáhusat
Budsjett kr 4 165 000 .	Bušeahtta 4 165 000 ru. .
Hittil i år er det tildelt kr 4 093 000 under Marine næringer fordelt på 26 saker .	Dán rádjai dán jagi lea juolluduvvon doarjja 4 093 000 ru ovddas Mariidnaealáhusaide , juhkkojuvvon 26 ášši gaskka .
Totalt er 46 saker blitt behandlet fram til 16.09.10 .	Oktiibuot leat 46 ášši meannuduvvon 16.09.10 rádjai .
Etter at søknadsfristen 01.09.10 gikk ut , er det kommet inn 7 søknader med en søknadsramme på kr 1 910 000 .	Maŋŋá ohcanáigemeari 01.09.10 bohte 7 ohcama maid ohcansubmi lei 1 910 000 ru. .
Jordbruk	Eanadoallu
Budsjett kr 4 799 000 .	Bušeahtta 4 799 000 ru. .
Hittil i år er det tildelt kr 3 636 000 under Jordbruk fordelt på 13 saker .	Dán rádjai dán jagi lea juolluduvvon doarjja 3 636 000 eanadollui , juhkkojuvvon 13 ášši gaskka .
Totalt er 44 saker er blitt behandlet fram til 16.09.10 .	Oktiibuot leat 44 ášši meannuduvvon 16.09.10 rádjai .
Etter at søknadsfristen 01.09.10 gikk ut , er det kommet inn 13 søknader med en søknadsramme på kr 3 201 690 .	Maŋŋá ohcanáigemeari 01.09.10 bohte 13 ohcama maid ohcansubmi lei 3 201 690 ru. .
Verdiskapningsprogram ( VSP ) for næringskombinasjoner ( utenom lærlingordning i duodji )	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ( almmá duoji fitnooahppiortnega haga )
Budsjett kr 4 000 000 Hittil i år er det blitt tildelt kr 3 953 000 under Verdiskapningsprogrammet fordelt på 28 saker .	Bušeahtta 4 000 000 ru. . Dán rádjai dán jagi lea juolluduvvon doarjja 3 953 000 ru Árvoháhkanprográmmas , juhkkojuvvon 28 ášši gaskka .
Totalt er 35 saker blitt behandlet fram til 16.09.10 .	Oktiibuot leat 35 ášši meannuduvvon 16.09.10 rádjai .
Etter at søknadsfristen 01.09.10 gikk ut , er det kommet inn 12 søknader med en søknadsramme på kr 2 250 927 .	Maŋŋá ohcanáigemearri 01.09.10 bohte 12 ohcama main ohcansubmi lei 2 250 927 ru. .
VSP næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Budsjett kr 3 150 000 .	Bušeahtta 3 150 000 ru. .
Duodji lærlingeordning	Duoji fidnooahppiortnet
Budsjett kr 1 500 000 .	Bušeahtta 1 500 000 ru. .
Utredningsprosjekter og andre tiltak verdiskapningsprogram	Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut árvoháhkanprográmmas
Budsjett kr 850 000 .	Bušeahtta 850 000 ru. .
Oppfølging av etablerere i sørsamisk område som driver kombinasjoner med ulike næringer er ute på anbud .	Álggaheddjiid čuovvoleapmi máttasámi guovllus , geat barget sierralágan lotnolasealáhusaiguin lea fálaldatvuorus .
Det legges opp til tre samlinger i sørsamisk område .	Áigumuššan lea lágidit golbma čoagganeami máttasámi guovllus .
Liknende kompetansetiltak er under planlegging i indre-Troms og nordre del av Nordland .	Sullasaš gealbodoaibmabijut leat plánejuvvomin Sis-Romssas ja Norlándda davit oasis .
Sametingsrådet har gitt kr 300 000 i støtte til gjennomføring av prosjektet ” Sel i lokal kultur og fjorutvikling ” som nå gjennomføres ved Sjøsamisk kompetansesenter i Indre Billefjord i Porsanger kommune .	Sámediggeráđđi lea addán 300 000 ru doarjjan prošeavtta “ njurjot báikkálaš kultuvrras ja vuotnaovddideamis ” čađaheapmái maid Mearrasámi gelbbolašvuođa guovddáš Siskkit Billávuonas Porsáŋggus gielddas lea dál čađaheamen .
I følge prosjektbeskrivelsen vises det til at fiskeriene i fjordene i Finnmark er i tilbakegang .	Prošeaktačilgehusas oaidná ahte guolástus Finnmárkku vuonain lea unnumin .
De fleste mener at dette er en følge av store bestander av sel i fjordene .	Eatnašat oaivvildit ahte dát boahtá das go leat nu ollu njurjot vuonain .
Fiskerne har tidligere merket en sammenheng mellom store mengder sel og bortfallet av fisk - først på grunnene og deretter blir fiske borte i større områder .	Guolásteaddjit leat ovdal bidjan merkii ahte ollu njurjuid ja guliid vátnuma gaskka lea oktavuohta – álggos jávket vuos botniin ja dan maŋŋá jávket guolit ollu guovlluin .
I Porsangerfjorden har utviklingen vært dramatisk negativt .	Porsáŋgguvuonas leat guolit vátnon issorasat .
Utviklingen føles som en trussel for mange lokalsamfunn fordi fjorden er selve ressursgrunnlaget for bosetningene i fjordene .	Dát lea dego áittan ollu báikegottiide danne go vuotna juste lea resursavuođđu ássamii vuonain .
Denne trusselen er svært negativ for befolkningsutviklingen fordi framtiden for unge mennesker vil være usikker i kyst- og fjordområdene .	Dát dilli čuohcá funet álbmotovddideapmái danne go nuorra olbmuid boahtteáigi šaddá eahpesihkar riddo- ja vuotnaguovlluin .
Tidligere ble sel beskattet og utnyttet som en tradisjonell ressurs , men i nyere tid har utnyttelsen avtatt .	Ovdal lávejit njurjuiguin ávkkástallat árbevirolaš resursan , muhto ođđaset áiggis lea dát ávkkástallan nohkan .
Etter hvert som den tradisjonelle utnyttinga har avtatt er sel blitt en kostnad .	Dađistaga go árbevirolaš ávkkástallan lea nohkan lea njuorjju šaddan gollun .
Lokalt ser man behovet for en balansert beskatning av sel .	Báikkálaččat oidnet ahte njurjuiguin livččii dárbu dássedeattu dihte ávkkástallat .
Fjordkommunene i Finnmark har gjennom flere år engasjert seg og gitt økonomisk tilskudd til uttak av sel i fjordene .	Finnmárkku vuotnagielddat leat máŋggaid jagiid bargan ja leat addán ekonomalaš doarjaga njurjuid bivdimii vuonain .
Dette for å avverge de skadevirkningene som store selmengder har på fiskeriene .	Eastadan dihte vahágiid maid stuorra njuorjjomearit dagahit guolástusaide .
Det ser imidlertid ut for at tiltakene må samordnes på en bedre måte og at sentrale og regionale myndigheter bidrar til en helhetlig forvaltning av kystsel .	Dattetge čájeha ahte doaibmabijuid fertešii oktiiordnet buoret vuogi mielde ja ahte guovddáš ja regionála eiseválddit váikkuhivčče riddonjurjuid ollislaš hálddašeami .
Sjøsamisk kompetansesenter vil med dette prosjekt sette fokus på aktiv kystselforvaltning med jakt og ivaretakelse av produktene som selen som en fjordressurs gir .	Mearrasámi gelbbolašvuođa guovddáš áigu dainna prošeavttain bidjat guovddážii aktiivvalaš riddonjuorjohálddašeami bivdimiin ja buktagiid suodjalemiin maid njurjot vuotnaresursan addet .
Næringsavtale for duodji	Duoji ealáhusšiehtadus
Hittil i år er det blitt tildelt kr 3 528 735 fordelt på 51 saker .	Dán rádjai dán jagi lea juolluduvvon doarjja 3 528 735 ru juogaduvvon 51 áššái .
Totalt er 57 saker blitt behandlet fram til 16.09.10 .	Oktiibuot leat 57 ášši meannuduvvon 16.09.10 rádjai .
Etter at søknadsfristen 01.09.10 gikk ut , er det kommet inn 9 søknader med en søknadsramme på kr 1 358 447 .	Maŋŋá ohcanáigemeari 01.09.10 bohte 9 ohcama maid ohcanrámman lei 1 358 447 ru. . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Investeringer og utvikling i duodji ;	Investeremat duojis ja ovddideapmi
Budsjett kr 3 100 000 .	Bušeahtta 3 100 000 ru. .
Driftstilskudd duodji	Duoji doaibmadoarjja
Budsjett kr 3 650 000 .	Bušeahtta 3 650 000 ru. .
Velferdordning i duodji	Duoji čálgoortnegat
Budsjett kr 150 000 .	Bušeahtta 150 000 ru. .
Fag og økonomisk utvalg Budsjett 200 000 .	Fága- ja ekonomalaš lávdegoddi Bušeahtta 200 000 ru. .
Duodjiutsalg	Vuovdinbáikkit duoji várás
Budsjett kr 550 000 .	Bušeahtta 550 000 ru. .
Duodjiorganisasjoner :	Duodjeorganisašuvnnat :
Bevilgning kr 1 560 000 .	Bušeahtta 1 560 000 ru. .
6 Arealer , miljø- og kulturvern Arealer og ressurser gir grunnlag for bosetting og næringsutøvelse , og er en betingelse for å utvikle samisk kultur , næringer og samfunnsliv .	6 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Areálat ja resurssat bidjet vuođu ássamii ja ealáhusbargui , ja leat eaktun sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima ovddideapmái .
Samiske kulturminner er viktig dokumentasjonsmateriale for den komplekse og langvarige bruken av de samiske områdene .	Kulturmuittut čájehit makkár mearkkašupmi areálain ja luonddus áiggi mielde lea leamaš ekonomalaš , sosiála ja oskkodat diliide .
Kulturminnene viser arealenes og naturens betydning over tid for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	Danne lea sámi kultureanadaga suodjaleapmi deaŧalaš maiddái sámi oktavuođaid bajásdoallamii máttuid eanadahkii .
Vern av det samiske kulturlandskapet er derfor et bidrag til å vedlikeholde samenes relasjoner til forfedrenes landskap .	Váldomihttomearri · Areálaiguin ja resurssaiguin ceavzilis ávkkástallan sámi guovlluin sámi historjjá ja sámi árvvuid vuođul .
Flere nye kulturminner er blitt registrert og kunnskapen kring fortiden i området i og rundt nasjonalparken blir stadig forbedret .	Ollu ođđa kulturmuittut leat registrerejuvvon ja máhttu ovddešáiggi birra guovllus ja álbmotmeahci birrasis buorrána dađistaga .
Árran Julevsáme guovdásj / Lulesamisk senter , Museum Nord , Várdobáiki og Bodø kommune har fått tilskudd til registrering og restaurering av samiske bygninger .	Árran Julevsáme guovdásj , Museum Nord , Várdobáiki ja Bodåddjo suohkan leat ožžon doarjaga sámi visttiid registreremii ja ođasteapmái .
Arbeidene styrker fagkompetansen til disse institusjonene .	Barggut nannejit fágagelbbolašvuođa dáin ásahusain .
I nordsamisk område har flere enkeltpersoner og institusjoner initiert restaureringsprosjekter av bygninger .	Davvisámi guovllus leat máŋga ovttaskas olbmo ja ásahusa álggahan visttiid ođastanprošeavttaid .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 22 av 104	22 siidu 106 siiddus
Skape gode rammevilkår for samisk areal- , miljø- og kulturvern gjennom dialog og samarbeid med sentrale , regionale og lokale myndigheter samt andre relevante aktører	Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi areála- , biras- ja kultursuodjaleapmái gulahallama ja ovttasbarggu bokte guovddáš , guovlulaš ja báikkálaš eiseválddiiguin , ja eará relevánta aktevrraiguin
Selskaper med undersøkelsesrett og utvinningsrett i Finnmark og utvinningsrett utenfor Finnmark er tilskrevet og tilsendt Sametingets mineralveileder .	Servviide main lea iskkadanvuoigatvuohta ja rogganriekti Finnmárkkus ja rogganriekti olggobealde Finnmárkku lea čállojuvvon ja daidda lea sáddejuvvon Sámedikki minerálabagadus .
Statskog SF er også tilskrevet og tilsendt Sametingets mineralveileder .	Mii leat bivdán váldit oktavuođa Sámedikkiin go árvvoštallet čađahit duohta iskkadanbargguid .
Det er avtalt at det skal gjennomføres et møte om hvordan Statskog SF følger opp sin konsultasjonsforpliktelse .	Lea šiehtaduvvon ahte galgá čađahuvvot čoahkkin gos Stáhtavuovddit SF muitala movt áigu čuovvolit konsultašuvdnageatnegasvuođas .
Det er blitt informert om mineralveilederen i Finnmark mineralforums møte 01.09.10 og sametingspresidenten deltok i paneldebatt om bergindustriens ansvar for eget omdømme på deres bergverkskonferanse i Kirkenes 02.09.10 .	Minerálaveahki birra lea leamaš diehtojuohkin Finnmárkku minerálaforuma čoahkkimis 01.09.10 ja Sámedikki presideanta lei mielde paneladigáštallamis bákteruvkeindustriija , ovddasvástádusa birra sin beaggima ektui , bákteruvkekonferánssas Girkonjárggas 02.09.10 .
Sametingspresidenten underskrev 01.09.10 intensjonsavtale med Nussir ASA om at det skal forhandles om søknad om driftskonsesjon .	Sámedikki presideanta vuolláičálii 01.09.10 áigumuššiehtadusa Nussir ASA:in ahte galgá šiehtadallojuvvot doaibmakonsešuvdnaohcan .
Reinbeitedistriktet valgte å ikke gjøre det i denne omgangen .	Boazodoalloorohat válljii dán vuoru ahte ii searvva .
Avtalen avklarer videre prosess og foregriper ingen standpunkter om det kan iverksettes gruvedrift .	Šiehtadusas čielggaduvvo viidáset proseassa ja iige leat movtge šiehtaduvvon ruvkedoaimma álggaheamis .
Avtalen griper heller ikke in i de privatrettslige rettighetene grunneier og bruksrettshavere har .	Šiehtadus maid ii čuoza daid priváhta rievttálaš vuoigatvuođaide mat eanaeaiggádis ja geavahan vuoigatvuođa oamasteaddjis leat .
Sametingsrådet er i en prosess med Arctic Gold AB om inngåelse av avtale om undersøkelsesarbeider i Bidjovagge .	Sámedikkis lea proseassa Arctic Gold AB:in iskkadanbargguid šiehtadusa dahkamis Biedjovákkis .
Reinbeitedistrikt 30 A Kautokeino Vestre og reinbeitedistrikt 34 Áborassa inngår som parter i denne prosessen .	Boazodoalloorohat 30 A Guovdageainnus oarjjabealde ja boazodoalloorohat Áborášša leat mielde oasálažžan dán proseassas .
Sametingsrådet er ikke tilfreds med Arctic Gold AB sin tilnærming til prosessen så langt .	Sámediggeráđđi ii leat duhtavaš Arctic Gold AB proseassalagadeami ektui dán rádjai .
Undersøkelsesarbeidene i 2010 er gjennomført uten forhåndsdialog med reinbeitedistriktene og Sametinget , noe som sametingsrådet tar svært alvorlig og som vanskeliggjør prosessen videre .	Iskkadanbarggut 2010:s leat čađahuvvon almmá ovdagihtii gulahallama bozodoalloorohagaiguin ja Sámedikkiin , ja Sámediggeráđi mielas dát ii lean ii eisege vuogas , ja dat váttásmahttá proseassa viidáseappot .
Sametingsrådet er i en prosess med Store Norske Gull og Reinbeitedistrikt 16 om undersøkelsesarbeider i Karasjok kommune .	Sámediggeráđđi lea álggahan proseassa Store Norske Gull:in ja Boazodoalloorohagain 16 iskkadanbargguid hárrái Kárášjoga gielddas .
Store Norske Gull har valgt å ikke iverksette planlagte undersøkelser i 2010 før en eventuell avtale om dette er etablert .	Store Norske Gull lea válljen álggahit plánejuvvon iskkademiid 2010:s ovdal go vejolaš šiehtadus dán birra lea dahkkojuvvon .
Sametingsrådet har avgitt høringsuttalelser til Direktoratet for naturforvaltning den 24.06.10 til forskrift for prioriterte arter og forskrift for utvalgte naturtyper .	Sámediggeráđđi lea buktán gulaskuddancealkámuša Luondduhálddašan direktoráhtii 24. 06. 10 vuoruhuvvon šlájaid láhkaásahussii ja válljejuvvon luondduhámiid láhkaásahussii .
Dette er direkte oppfølginger av naturmangfoldloven .	Dát lea luondduvalljodatlága njuolga čuovvoleapmi .
Sametinget har bedt om konsultasjoner med Miljøverndepartementet før forskrifter med eventuelle funksjonsområder for artene fjellrev og dverggås fastsettes .	Sámediggi lea bivdán konsultašuvnnaid Birasgáhttendepartemeanttain ovdal go láhkaásahusat vejolaš doaibmaguovlluiguin šlájaide njállja ja gilljon mearriduvvojit .
Dette er gjort med tanke på å sikre reindrifta og andre samiske utmarksnæringers interesser .	Dát lea dahkkojuvvon dainna jurdagiin ahte sihkkarastit boazodoalu ja eará sámi meahcceealáhusaid beroštumiid .
Sametingsrådet avholdt den 29.0610 konsultasjoner med Forsvarsdepartementet om lokalisering av kampflybase .	Sámediggeráđis ledje geassemánu 29. 06.10 konsultašuvnnat Suodjalusdepartemeanttain soahtegirdišillju lokaliseremis .
Departementet gjennomgikk status for utredningsarbeidet , samt hovedtrekk fra høringsrunden .	Departemeanta čilgii čielggadanbarggu stáhtusa birra , ja gulaskuddanvuoruid váldodovdomearkkaid birra .
Sametinget vektla betydningen av et fritt og informert samtykke fra direkte berørte samiske lokalsamfunn og Sametinget før en beslutning om Evenes kan tas .	Sámediggi deattuhii ahte lea deaŧalaš oažžut friija ja dieđihuvvon miehtama njuolga guoskevaš sámi báikegottiiguin ja Sámedikkis , ovdal go mearrádus Evenášši hárrái sáhttá dahkkojuvvot .
Partene ble enige om at den videre konsultasjonsprosessen fortsetter når tidsplan er besluttet og konsekvenser av støy er identifisert bedre .	Oasálaččat sohpe ahte joatkit konsultašuvdnaproseassain dalle go áigeplána lea mearriduvvon ja rieja váikkuhusat dovdáhuvvon buorebut .
Konsultasjonene om kraftlinje i Vevelstad og Brønnøy kommuner er fortsatt ikke avsluttet .	Konsultašuvnnat elfápmolinjá birra Vevelstad ja Brønnøy suohkaniin eai leat vel loahpahuvvon .
Reinbeitedistriktet , Områdestyret og Sametinget har gitt uttrykk for at kraftlinjen innebærer en stenging av flyttlei etter reindriftsloven § 22 .	Boazodoalloorohat , guovllustivra ja Sámediggi leat dovddahan ahte elfápmolinjá giddešii johttinoali boazodoallolága § 22 mielde .
Olje- og energidepartementet konkluderer med at stenging av flyttlei bare omfatter fysisk stenging .	Oljo- ja energiijadepartemeanta konkludere ahte johttinoali giddema oktavuođas lea sáhka dušše fysálaš giddemis .
Dette står i motstrid til Miljøverndepartementet og Landbruks- og matdepartementets vurderinger i temaveileder for reindrift og planlegging etter plan-	Dát lea vuostá Birasgáhttendepartemeantta ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta árvvoštallamiid boazodoalu fáddágihppagis ja plánema vuostá plána- ja huksenlága mielde .
Justisdepartementets lovavdeling vurderer spørsmålet .	Justiisadepartemeantta láhkaossodat árvvoštallá ášši .
Dette skal forelegges Sametinget før videre konsultasjoner .	Dat galgá ovddiduvvot Sámediggái ovdal go konsultašuvnnaiguin jotkojuvvo .
Spørsmålene går på hvilke opplysninger som skal legges fram , og til hvilket tidspunkt .	Gažaldahkan lea ahte makkár dieđut galget ovddiduvvot ja goas .
Partene er enige om å nedsette en arbeidsgruppe som skal forsøke å avklare prinsipielle spørsmål og gjensidige rutiner knyttet til konsultasjoner .	Oasálaččat leat soahpan ahte biddjojuvvo bargojoavku mii galgá geahččalit čilget prinsihpalaš gažaldagaid ja goabbat beliid dagaldumiid mat čatnasit konsultašuvnnaide .
Sametinget vil avgjøre hvorvidt det er hensiktsmessig å delta i arbeidsgruppen når utgangspunktet er så forskjellige og sett i lys av Sametingets ressursbehov på energisiden ikke er tilfredsstillende dekt for tiden .	Sámediggi áigu mearridit mainna lágiin livččii ulbmillaš searvat bargojovkui go vuolggasadji lea nu goabbatlágan ja go geahččá Sámedikki resursadárbbu olis energiijabealde , de dat ii leat dohkálaš dál .
Sametinget har gjennomført konsultasjoner med NVE om vindkraft på Fosenhalvøya og har mottatt til høring melding og søknad om tre vindkraftanlegg i Finnmark .	Sámediggi lea čađahan konsultašuvnnaid NVE:in bieggafámu ektui Fosennjárggas ja lea ožžon dieđu ja ohcama golmma bieggafápmorusttega birra Finnmárkkus .
Sametingsdirektøren deltok med innlegg på NVEs nasjonale vindkraftseminar i Bodø 7. juni 2010 .	Sámedikki direktevrras lei sáhkavuorru NVE nationála bieggafápmosemináras Bodåddjos geassemánu 7. b. 2010 .
Sametinget er av Finnmark fylkeskommune invitert til å delta i samarbeidsgruppen for utarbeidelse av regional vindkraftplan for Finnmark .	Finnmárkku fylkkagielda lea bovden Sámedikki searvat ovttasbargojovkui regionála bieggafápmoplána ráhkadeapmái Finnmárkku várás .
Siktemålet med arbeidet er å tilrettelegge for at vindkraftutbygginger blir gjennomført og fører til næringsutvikling i regionen og å få definert områder der vindressursene er gode og samtidig minst mulig problematisk i forhold til andre interesser .	Ulbmil plánain lea láhčit nu ahte bieggafámu huksen čađahuvvošii ja buvttášii ealáhusovddideami regiovdnii ja meroštallat guovlluid gos bieggaresurssat leat buorit ja seammás buktet unnimus vejolaš váttisvuođaid eará beroštumiid ektui .
Sametinget har fått utarbeidet en rapport som sammenligner utbygging av vindkraft i Finnmark og Rogaland .	Sámediggi lea ráhkadahttán raportta mii buohtastahttá bieggafámu Finnmárkkus ja Rogalánddas .
Arbeidet er utført av Kjeller Vindteknikk i samarbeid med Sweco .	Barggu lea dahkan Kjeller Vindteknikk ovttasráđiid Swecoin .
Rapporten inngår i Sametingets faktainnsamling og argumentproduksjon når det gjelder vindkraft på nasjonalt plan .	Raporta lea oassi Sámedikki faktačoaggáldagas ja ákkaid buvttadeamis go guoská bieggafápmui nationála dásis .
Rapporten vil bli lagt fram i forbindelse med Statnetts høstkonferanse i oktober hvor presidenten skal tale .	Raporta ovddiduvvo Statnett čakčakonferánssa oktavuođas golggotmánus , gos presideanttas galgá leat sáhkavuorru .
Arbeide for å få en generelt bedret ressurssituasjon for det samiske kulturvernet	Bargat dan ala ahte oppalaččat buoriduvvošii resursadilli sámi kultursuodjalusas
Arbeidet med å få på plass en permanent og ressursmessig likeverdig forvaltningsordning for samiske kulturminner har hittil ikke gitt resultater .	Bargu bissovaš ja resurssaid dáfus dásseárvosaš hálddašanortnega sadjái oažžumis sámi kulturmuittuid várás ii leat dán rádjai addán bohtosiid .
Sametingets vedtak om dette spilles inn regelmessig og vil bli fulgt opp i en melding om samisk kulturminnevern .	Sámedikki mearrádus dán birra ovddiduvvo jeavddalaččat ja čuovvoluvvo dieđáhusas sámi kulturmuitosuodjaleami birra .
Arbeide for å få i stand en sterkere satsing på samisk bygningsvern spesielt	Bargat dan ala ahte sámi huksensuodjalusain erenoamážit nannoseappot áŋgiruššošii
Sametinget har søkt Riksantikvaren om et 2,5-årig bygningsvernprosjekt .	Sámediggi lea ohcan Riikaantikváras 2,5 jagáš huksensuodjalanprošeavtta .
Prosjektet vil blant annet bøte på de mangler som ble påpekt i Riksrevisjonens rapport om Miljøverndepartementets ivaretakelse av det nasjonale ansvaret for fredete og verneverdige bygninger .	Prošeakta galgá earret eará buhttet daid váilevašvuođaid mat Riikarevišuvnna raporttas leat cuiggoduvvon Birasgáhttendepartemeantta nationála ovddasvástádusa goziheami ektui go guoská ráfáidahttojuvvon ja gáhttenárvosaš visttiide .
Bidra på best mulig måte til dokumentasjon og formidling av samiske kulturminner og kulturmiljø	Váikkuhit buoremus lági mielde sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa duođašteami ja gaskkusteami
Finansieringen av samarbeidsprosjektet mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune om regional plan for kulturminner og kulturmiljøer i Finnmark er avklart for et år framover .	Ovttasbargoprošeavttaid ruhtadeapmi Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda gaskka kulturmuittuid ja kulturbirrasiid regionálaplána ektui Finnmárkkus lea dál čilgejuvvon jahkái ovddasguvlui .
Arbeidet vil bli igangsatt straks prosjektleder er tilsatt .	Bargu álggahuvvo dalán go prošeaktajođiheaddji lea virgáduvvon .
Sametingets Snåsa-kontor har hatt kurs sammen med blant annet Saemien sijte om registrering av samiske kulturminner og kulturmiljøer for lokalkjente i Røyrvik kommune .	Sámedikki Snoasa kantuvrras lea leamaš kursa earret eará Saemien sijtein sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid registeremis olbmuide geat dovdet báikki Raavrhvijhke suohkanis .
Kurset var en start på et prosjekt som har gått hele sommeren sammen med Nord-Trøndelag fylkeskommune .	Kursa lei prošeakta álggaheapmi mii lea leamaš jođus olles geasi , ovttas Davvi-Trøndelága fylkkagielddain .
Prosjektets målsetting var å øke antall kjente kulturminner og danne grunnlag for videre samarbeid .	Prošeavtta ulbmilin lei nannet dovddus kulturmuittuid logu ja bidjat vuođu viidáset ovttasbargui .
Prosjektet avsluttes i høst med oppsummeringsmøte på Røyrvik samfunnshus .	Prošeakta loahpahuvvo čakčat , ja dalle dollojuvvo čoahkkáigeassinčoahkkin Raavrhvijhke servodatviesus .
Dokumentere og synliggjøre samisk tradisjonell kunnskap i forbindelse med registrerings- og restaureringsprosjekter .	Duođaštit ja oainnusmahttit sámi árbedieđuid registreren- ja ođastusprošeavttaid oktavuođas
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 24 av 104	24 siidu 106 siiddus
Sametinget har sagt seg villig til å hjelpe Meråker kommune med en registrering av samiske kulturminner i kommunen .	Sámediggi lea dadjan ahte mielas veahkeha Meråker suohkana sámi kulturmuittuid registeremiin suohkanis .
Dette vil ikke være en del av vanlige plansaker , men et ledd i et registreringsprosjekt som kan gi bedre oversikt over de samiske kulturminnene i kommunen .	Dát ii leat oassin dábálaš plánaáššiin , muhto oassin registrerenprošeavttas mii sáhttá addit buoret geahčastaga sámi kulturmuittuin mat leat gielddas .
I Sirbma i Tana kommune er restaurering av bygninger videreført og vil pågå enda en tid .	Sirpmás Deanu gielddas lea visttiid ođastemiin jotkojuvvon ja jotkojuvvo vel muhtun áiggi .
I Skoltebyen i Neiden i Sør-Varanger kommune er det gjennomført utvendig restaurering av våningshuset etter Frans Halonen på eiendommen Sametinget har ervervet for å sikre kulturmiljøet ved gravplassen .	Nuortalaš gilis Njávdámis Mátta-Várjjaga gielddas lea ássanvisti Frans Halonen maŋis ođastuvvon olggobealde , eatnamis maid Sámediggi lea oastán suodjalan dihte kulturbirrasa hávdesajis .
Det har vært arbeidet med flere skjøtselsprosjekter i perioden .	Áigodagas lea bargojuvvon máŋggain dikšunprošeavttain .
- Prosjektet på Sandengen kirkegård i Kåfjord kommune er startet opp og skal avsluttes i 2010 - Prosjektet på Spildra ble avsluttet i 2009 , men arbeidet har fortsatt i 2010 .	- Prošeakta Sandengen girkogárddis Gáivuona suohkanis lea álggahuvvon ja galgá loahpahuvvot 2010:s - Prošeakta Spildras loahpahuvvui 2009:s , muhto bargguin lea jotkojuvvon 2010:s .
En oppsynsperson fra lokalmiljøet får godtgjørelse for å styre ferdselen unna og holde oppsikt over de mest sårbare delene av området .	Okta olmmoš báikegottis gii bearráigeahččá oažžu buhtadusa dan ovddas go stivre johtolaga eret ja doallá čalmmis rašimus osiid guovllus .
Sametingsrådet deltar i Norges delegasjon i forhandlingene under FNs konvensjon om biologisk mangfold .	Sámediggeráđđi searvá Norgga sáttagoddái šiehtadallamiin ON biologalaš eanatvuođa konvenšuvnna hárrái .
Partsmøtet , COP 10 , avholdes i Japan i slutten av oktober 2010 .	Oasálaščoahkkin , COP 10 , dollojuvvo Japánas golggotmánu loahpas 2010 .
Da skal det etter planen vedtas et internasjonalt regime for genressurser og urfolks tradisjonelle kunnskaper .	Dalle galgá plána mielde mearriduvvot riikkaidgaskasaš regiima genaresurssaid ja álgoálbmogiid árbedieđuid várás .
Sametingsrådet deltar nå i den interregionale forhandlingsgruppen , som sluttforhandler en juridisk bindende protokoll for genressurser og urfolks tradisjonelle kunnskaper .	Sámediggeráđđi searvá dál interregionála šiehtadallanjovkui , mii loahpas šiehtadallá juridihkalaččat čatnevaš beavdegirjji genaresurssaid ja álgoálbmogiid árbedieđuid ektui .
Forhandlingsgruppen møttes 10. - 16.07.10 i Canada og har sitt avsluttede møte i Montreal den 18. - 21.09.10. ·	Šiehtadallanjoavku lei čoahkkanan 10. – 16. 07.10 Canádas ja dan loahppačoahkkin dollojuvvo Montreálas čakčamánu 18. – 21. 09.10. ·
Utarbeide Sametingets retningslinjer for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv i all planlegging etter plan- og bygningslovens plandel	Ráhkadit Sámedikki njuolggadusaid sámi kultuvrra , ealáhusbarggu ja servodateallima luondduvuđđosa sihkkarastimii buot plánemiid várás plána- ja huksenlága plánaoasi mielde
Sametingets planveileder for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv i all planlegging etter plan- og bygningslovens plandel er ferdigstilt og ble vedtatt av plenum i møte 08-11.06.10 .	Sámedikki plánaveahkki sámi kultuvrra , ealáhusbarggu ja servodateallima luondduvuđđosa sihkkarastimii buot plánemiin plána- ja huksenlága plánaoasi mielde lea gárvvistuvvon ja mearriduvvui dievasčoahkkimis 08. – 11.06.10 .
Planveilederen er lagt ut på Sametingets hjemmeside .	Plánaveahkki lea biddjojuvvon Sámedikki ruovttusiidduide .
Den vil bli trykt opp for distribuering til kommuner , fylkeskommuner , private plankontor og andre med interesse for planlegging etter plan- og bygningsloven .	Dat galgá deaddiluvvot juohkima várás gielddaide , fylkkagielddaide , priváhta plánakantuvrraide ja earáide geain leat beroštumit plánema ektui plána- ja huksenlága mielde .
Sametinget deltar også med informasjon om veilederen på møter og seminarer .	Sámediggi searvá maiddái diehtojuohkimii plánaveahki birra čoahkkimiin ja seminárain .
Arbeide for at motorferdselsloven tilpasses samiske forhold og at kommunens selvstyrerett over motorferdselen i utmarka beholdes og styrkes	Bargat dan ala ahte mohtorjohtalusláhka heivehuvvo sámi dilálašvuođaide ja ahte gieldda iešstivrenriekti mohtorjohtalusas meahcis bisuhuvvo ja nannejuvvo
Sametinget , Finnmark fylkeskommune og Fylkesmannen i Finnmark deltar i et prosjekt initiert av Miljøverndepartementet om barmarkskjøring i Finnmark .	Sámediggi , Finnmárkku fylkkagielda ja Finnmárkku fylkkamánni servet prošektii maid Birasgáhttendepartemeanta lea álggahan bievlavuodjima birra Finnmárkkus .
Prosjektet skal komme med forslag til tiltak som reduserer omfanget av skadelig barmarkskjøring i Finnmark på kort og lang sikt , samt skape forståelse for at slike tiltak er nødvendige .	Prošeavtta olis galget boahtit doaibmabidjoevttohusat maiguin unnidit vaháguhtti bievlavuodjima viidodaga oanehis ja guhkes áiggi badjel , ja oččodit áddejumi dasa ahte dán lágan doaibmabijut leat dárbbašlaččat .
Prosjektet legger stor vekt på lokal og regional involvering for å sikre best mulig grunnlag for å foreslå gode tiltak .	Prošeavttas deattuhuvvo báikkálaš ja regionála searvan sihkkarastin dihte buoremus vejolaš vuođu buriid doaibmabijuid evttoheapmái .
Prosjektet organisert med en referansegruppe med deltakere fra organisasjoner og kommuner i Finnmark .	Prošeakta lea organiserejuvvon referánsajoavkkuin masa organisašuvnnat ja gielddat Finnmárkkus servet .
Det er ansatt en lokal prosjektleder .	Báikkálaš prošeaktajođiheaddji lea virgáduvvon .
Prosjektet varer ut dette året .	Prošeakta bistá dán jagi lohppii .
Sametinget har i brev av 20. juli 2010 etter henvendelse fra Tana kommune bedt Miljøverndepartementet klargjøre overfor Fylkesmannen at forskriftsendringen med ny § 5 a i motorferdselsforskriften ikke innebærer endret forståelse av forskriftens § 6 .	Sámediggi lea suoidnemánu 20. b. 2010 reivviin , Deanu gieldda ávžžuhusa mielde bivdán Birasgáhttendepartemeantta čilget Fylkkamánnii ahte láhkaásahusrievdadus ođđa viđát a paragráfain mohtorjohtalusláhkaásahusas ii rievdadahtte láhkaásahusa § 6 áddejumi .
Medvirke til å styrke reindriftas arealvern , med spesielt fokus på sørsamiske områder	Mielváikkuhit boazodoalu areálasuodjaleami nannema erenoamážit máttasámi guovlluin
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 25 av 104	25 siidu 106 siiddus
Dersom konsesjonsvedtakene blir opprettholdt blir sentrale vinterbeiter berørt og sannsynligheten er stor for at reintallet på Fosen må reduseres .	Jos konsešuvdnamearrádusat bisuhuvvojit , de guoskkaha dat guovddáš dálveguohtoneatnamiid ja šaddá stuorra várra ahte boazolohku Fosenis ferte unniduvvot .
Sametinget ber samtidig om konsultasjoner med Olje- og energidepartementet innen prosessene med klagebehandling avsluttes .	Seammás bivdá Sámediggi konsultašuvnnaid Oljo- ja energiijadepartemeanttain ovdal go proseassat váiddameannudeami ektui loahpahuvvojit .
Sametingsrådet vil følge opp denne saken .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit dán ášši .
Medvirke til å styrke reindriftas arealvern , med spesielt fokus på sørsamiske områder	Bargat dan ala ahte boranávdenálli regulerejuvvo dainna lágiin ahte dat ii áitte vuođđoealáhusaiguin birgejumi
Sametinget har gitt tilskudd til Saemien sijte for registrering av samiske kulturminner fra eldre tid i Trollheimen .	Sámediggi lea addán doarjaga Saemien sijtei boarráset áiggi sámi kulturmuittuid registerema várás Trollheimenis .
Prosessen med å fastsette en ny rovviltforskrift har tatt lengre tid enn Sametinget kunne forutsette .	Proseassa ođđa boraspireláhkaásahusa mearridemiin lea váldán guhkit áiggi go maid Sámediggi lei eaktudan .
Det innebærer at våre medlemmer i nemndene sitter på overtid i påvente av en ny forskrift som forhåpentligvis gir Sametinget et friere oppnevningsmandat enn den gjeldende .	Dat mearkkaša ahte min lahtut lávdegottiin čohkkájit badjeláiggi vuorddedettiin ođđa láhkaásahusa mii jáhku mielde attašii Sámediggái friijaseappo nammadanmandáhta go dat mii dál lea .
I mai 2010 ble konsultasjonene med MD avsluttet og protokollene er godkjente av begge partene .	Miessemánus 2010 loahpahuvvojedje konsultašuvnnaid BD:in ja goappašat bealit leat dohkkehan beavdegirjjiid .
Sametingets oppnevninger vil skje så snart forskriften er fastsatt .	Sámedikki nammadeamit dahkkojuvvojit dalán go láhkaásahus lea nannejuvvon .
Følge opp innstillingen fra Samerettsutvalget II Arbeide for kartlegging av rettighetsforholdene i samiske kyst- og fjordområder og av interne bruksrettigheter i reindrifta Arbeide for at vedtak om vern skjer etter informert samtykke fra den samiske lokalbefolkningen	Čuovvolit Sámi vuoigatvuođalávdegotti II árvalusa Bargat dan ala ahte riektediliid kárten sámi riddo- ja vuotnaguovlluin kártejuvvojit ja siskkáldas geavahanrievttit boazodoalus Bargat dan ala ahte suodjalanmearrádusat dahkkojuvvojit sámi báikkálaš olbmuid miehtama mielde
Det pågår også ulike verneprosesser i samiske områder , blant annet forslag om : - Verneplan for myrer og våtmark i Finnmark . - Vernområde for Goahteluoppal i Kautokeino kommune .	Áššis čilgejuvvo daid suodjalanproseassaid stáhtus mat leat jođus , suodjalanbarggu rollat , suodjalanáššiid meannudeapmi Sámedikkis , árvvoštallamat maid Sámediggeráđđi lea dahkan geavahusa ja suodjaleami birra , ja vásihusat proseassain , ja dasto mearrádusráva .
Viktige milepæler i vernearbeidet i perioden som ikke nevnes i saken : Sametingsrådet deltok på åpningen av Sjunkhatten nasjonalpark i Nordland den 16.06.10 .	Deaŧalaš muttut suodjalanbarggus áigodagas mat eai namuhuvvo áššis : Sámediggeráđđi lei mielde Sjunkhatten álbmotmeahci rahpamis Norlánddas 16. 06.10 .
Sametinget ble enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen av nasjonalparkstyret for verneområder i Salten i Nordland , hvor Sametinget har oppnevnt 4 av 13 medlemmer , mens 8 kommuner og Nordland fylkeskommune oppnevner en hver .	Sámediggi lea soahpan Birasgáhttendepartemeanttain álbmotmeahccestivrraid čoahkádusas suodjalanguovlluide Sálttus Norlánddas , masa Sámediggi lea nammadan njealljása 13 lahtu gaskkas , ja 8 gieldda ja Norlándda fylkkasuohkan nammadit ovtta guhtege .
Sametinget er i konsultasjon med Miljøverndepartementet om oppnevnelse av samisk representasjon i de andre styrene i eksisterende verneområder .	Sámediggi lea konsulteremin Birasgáhttendepartemeanttain sámi ovddastusa nammadeamis eará stivrraide dáláš suodjalanguovlluin .
Side 26 av 104 Miljøverndepartementet vil møte Sametinget 24.09.10 om det videre arbeidet med verneplanen for myr- og våtmark i Finnmark .	Birasgáhttendepartemeanta áigu 24.09.10 deaivvadit Sámedikkiin ja ságaškuššat movt bargu viidáseappot jeagge- ja njuoskaeatnamiid suodjalanplánaiguin jotkojuvvo Finnmárkkus .
Etter avklaringen vil ny høringsfrist bli kunngjort .	Maŋŋá čielggadeami almmuhuvvo ođđa gulaskuddanáigemearri .
Fylkesmannens konsultasjon med Sametinget på administrativt nivå om tilrådning om eventuell utvidelse av Øvre Ánarjohka nasjonalpark er avtalt til 27.09.10 .	Fylkkamánni konsultašuvdna Sámedikkiin hálddahuslaš dásis Anárjoga álbmotmeahci vejolaš viiddideamis lea šihttojuvvon dollojuvvot 27. 09.10 .
Det pågår nå konsultasjoner mellom Miljøverndepartementet og Sametinget om det endelige verneforslaget for Rohkunborri nasjonalpark i Bardu kommune i Troms .	Dál leat jođus konsultašuvnnat Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka Rohkunborri álbmotmeahci loahpalaš suodjalanevttohusa birra Bearddu suohkanis Romssas .
Neste konsultasjonsmøte er avtalt til 24.09.10 .	Boahtte konsultašuvdnačoahkkin galgá leat 24.09.10 .
Sametingsrådet vil vurdere behandlingen av hver enkelt vernesak , for eksempel hvorvidt det er hensiktsmessig å fremlegge konsultasjonsresultatet for Sametingets plenum .	Sámediggeráđđi áigu árvvoštallat juohke áidna suodjalanášši meannudeami , ovdamearkka dihte ahte leago ulbmillaš ovddidit konsultašuvdnabohtosa Sámedikki dievasčoahkkimii .
Være en pådriver for at også urfolkskunnskap ligger til grunn for beslutninger i klimapolitikken	Doaibmat ovddasmannin das ahte maiddái álgoálbmotmáhttu livččii vuođđun mearrádusaide dálkkádatpolitihkas
Sametingsrådet deltok i Norges delegasjon på mellomforhandlingene på FNs klimakonvensjon ( UNFCCC ) i Bonn i perioden 01. - 11.10 .	Sámediggeráđđi searvvai Norgga delegašuvdnii gaskašiehtadallamiidda ON dálkkádatkonvenšuvnna ( UNFCCC ) ektui Bonnas áigodagas 01. - 11.06.10 .
Her ble resultatene fra klimatoppmøtet i København fulgt opp .	Doppe čuovvoluvvojedje Københámmanis dollojuvvon dálkkádatnjunuščoahkkima bohtosat .
Urfolk er relativt tilfreds med at urfolksaspektene til en viss grad er reflektert i forhandlingsteksten , men søker likevel å arbeide for styrkede formuleringene .	Álgoálbmogat leat viehka duhtavaččat go álgoálbmotbealli dihto muddui lea biddjojuvvon šiehtadallantekstii , muhto geahččalit dattetge bargat dan ala ahte formuleremat nannejuvvošedje .
Avstanden mellom partene synes å ha økt fordi enkelte stater nå ser ut til å gå bort fra den politiske enigheten som ligger nedfelt i Københavnavtalen .	Gaska beliid gaskka orru sturron danne go ovttaskas stáhtain dál ii oro šat dat politihkalaš ovttamielalašvuođa mii lea Københámmana šiehtadusas .
Sametingsrådet hadde derfor møte med Norges nye forhandlingsleder på FNs klimakonvensjon for å drøfte behovet for en utvikling av Norges klimaposisjoner i forhold til urfolksspørsmål og nødvendigheten om at urfolksposisjonene aktivt fremmes under de kommende mellomforhandlingene og på partsmøtet , COP 16 , i Mexico i desember 2010 .	Danne lei Sámedikkis čoahkkin Norgga ođđa šiehtadallanjođiheddjiin ON dálkkádatkonvenšuvnnas ságaškuššan dihte ahte makkár dárbu lea ovddidit Norgga dálkkádatposišuvnnaid álgoálbmotáššiid ektui ja makkár dárbu lea aktiivvalaččat ovddidit álgoálbmotposišuvnnaid boahttevaš gaskašiehtadallamiin ja oasálaščoahkkimis , COP 16 , mii dollojuvvo Mexicos juovlamánus 2010 .
Det er enighet om at sametingsrådet skal bidra i utarbeidelsen av Norges klimaposisjonsdokumenter og delta i Norges delegasjon .	Sohppojuvvon lea ahte Sámediggeráđđi galgá leat veahkkin ráhkadeamen Norgga dálkkádatposišuvdnadokumeanttaid ja searvat Norgga delegašuvnna mielde .
Bidra til at samiske båtbyggertradisjoner dokumenteres og formidles	Váikkuhit dan ahte sámi fanashuksenárbevierut duođaštuvvojit ja gaskkustuvvojit
Virkemidler – miljø- og kulturvern - Søkerbaserte tilskudd Samisk kulturminnevern	Váikkuhangaskaoamit – birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi – Ohcanvuđot doarjagat Sámi kulturmuitosuodjaleapmi
Budsjett kr 2 000 000 .	Bušeahtta 2 000 000 ru. .
Søknadsfristen for kulturminnevernsaker var i 2010 satt til 1. februar .	Ohcanáigemearrin kulturmuitoáššiide lei 2010:s biddjojuvvon guovvamánu 1. b. .
Det var da kommet inn 47 søknader .	Dan rádjai bohte 47 ohcama .
Tre av disse ble flyttet til andre søkeordninger , slik at antallet søknader ble 44 med en totalsum på kr 5 319 357 32 søknader fikk tilsagn og 9 søknader ble avslått .	Golbma ohcama dain sirdojuvvojedje eará doarjjaortnegiidda , nu ahte ohcamiid mearri lei 44 ja dat ledje 5 319 357 ru ovddas . 32 ohcamii lohpiduvvui doarjja ja 9 ohcamii biehttaluvvui addimis doarjja .
Med litt hjelp av tilbaketrekkinger av tidligere tilskudd ble den totale utbetalte summen kr 2 415 000 .	Dan geažil go ovddeš doarjagat gessojuvvojedje ruovttoluotta šattai ollislaš submin mii máksojuvvui 2 415 000 ru. .
Et overforbruk på kr 194 000 .	194 000 ru geavahuvvui eanet go mii lei várrejuvvon .
Per dags dato er det utbetalt kr 240 000 og i de kommende ukene utbetales ytterligere kr 274 000 .	Dán beaivvi rádjai lea máksojuvvon 240 000 ru ja boahttevaš vahkuin máksojuvvo vel 274 000 ru. .
To søkere har meldt at de ikke har bruk for tilskuddet , og et tilskudd er trukket tilbake grunnet dødsfall , til sammen kr 52 000 .	Guokte ohcci leat dieđihan ahte soai eaba dárbbaš doarjaga , ja okta doarjja lea gessojuvvon ruovttoluotta , oktiibuot 52 000 ru. .
Det er blitt fordelt kr 2 415 000 fordelt på 33 saker .	2 415 000 ru lea juogaduvvon 33 ášši gaskka .
Totalt er 46 saker blitt behandlet i 2010 .	Oktiibuot leat 46 ášši meannuduvvon 2010:s .
Samefolkets fond Systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap	27 siidu 106 siiddus Sámeálbmotfoanda Árbedieđuid vuogádatlaččat kárten
Budsjett kr 650 000 .	Bušeahtas 650 000 ru. .
Sametingsrådet hadde den 03.06.10 et møte med Sámi allaskuvla om oppfølgingen av pilotprosjektet árbediehtu – samisk tradisjonell kunnskap .	Sámediggeráđis lei 03. 06.10 čoahkkin Sámi allaskuvllain ovddasmanni árbediehtu prošeavtta čuovvoleami birra – sámi árbedieđut .
Det ble foretatt en gjennomgang av rapporten til pilotprosjektet for 2009 og arbeidsplan for 2010 .	Dán čoahkkimis geahčaduvvui ovddasmanni prošeavtta 2009 raporta ja 2010 bargoplána .
Partene drøftet de videre framdriftsplaner om å utvikle metoder for å dokumentere , bevare , beskytte og lagre árbediehtu .	Bealit ságaškušše boahtteáiggi plánaid birra ahte movt sáhtášii ovddidit vugiid árbedieđuid duođašteapmái , seailluheapmái , suodjaleapmái ja vurkemii .
Det ble orientert om kommende vitenskapelig artikler om temaet , om ferdigstilling av en metodebok , samt en verktøykasse for samarbeid med lokalsamfunn og at utarbeidelse av etiske retningslinjer vil publiseres i løpet av	Allaskuvla čilgii boahtti dieđalaš artihkkaliid birra fáttá birra , vuohkegirjji gárvvisteami birra , ja dasto ovttasbargoreaiddu birra movt ovttas bargat báikkálaš servodagain ja ahte etihkalaš njuolggadusaid ráhkadeami birra almmuhuvvo jagis 2011 .
Det er videre enighet om å samarbeide om planleggingen av en konferanse om árbediehtu .	Dasto sohppojuvvui ahte ovttas bargat árbediehtokonferánssa plánemiin .
Det vil gjennomføres et arbeidsmøte mellom partene om dette i september 2010 .	Čakčamánus 2010 čađahuvvo bargočoahkkin oasálaččaid gaskka dán birra .
7 Helse , sosial og omsorg En sentral målsetting i Sametingets arbeid for et likeverdig helse- , sosial- og omsorgstilbud er å øke kunnskapen og forståelsen for behov og rettigheter til samiske tjenestemottakere .	7 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Guovddáš ulbmil Sámedikki barggus oččodit dásseárvosaš dearvvašvuođa- sosiála- ja fuolahusbálvalusaid lea lasihit dieđu ja áddejumi sámi bálvalusdárbbašeaddji dárbbuin ja vuoigatvuođain .
Sametingsrådet har innledet samarbeid med SANKS , samisk nasjonalt kompetansesenter psykisk helsevern , for faglig bistand .	Sámediggeráđđi lea álggahan ovttasbarggu SANKS:in , sámi našunála gealboguovddážiin psykálaš divššu várás , oažžun dihte fágalaš veahki .
Det planlegges kurs i selvmordsforebygging for sametingsrådets politikere og administrasjon .	Sámedikki politihkkáriid ja hálddahusa várás lea plánejuvvomin kursa iešsoardineastadeamis .
Videre vil sametingsrådet ta kontakt med det svenske Sametinget for sammen å se på hva som kan gjøres i dette arbeidet .	Dasto áigu Sámediggeráđđi váldit oktavuođa Sámedikkiin Ruoŧa bealde ja ovttas geahčadit maid sáhtášii dahkat .
Sametinget har hatt besøk av de nordiske helsedirektørene .	Davviriikkaid dearvvašvuođadirektevrrat leat galledan Sámedikki .
Sametingets mål med besøket var å informere om Sametingets helse og sosialpolitikk , og hvilke utfordringer vi arbeider med for å sikre den samiske befolkning en likeverdig helse- og sosialtjeneste .	Sámedikki ulbmil galledemiin lei dieđuid juohkin Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka birra , ja makkár hástalusaiguin mii bargat sihkkarastin dihte sámi álbmogii dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid .
Gjennom virkemiddelbruk bidra til å utvikle og tilrettelegge for en helse- og sosialtjeneste som bygger på samisk språk- og kulturforståelse på alle nivå Bidra til at samiske barns rettigheter i møte med barnevernstjenesten ivaretas	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte veahkkin ovddidit ja heivehit dakkár dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa mii lea vuođđuduvvon sámi giella- ja kulturáddejupmái buot dásiin Váikkuhit dan ahte sámi mánáid vuoigatvuođat mánáidsuodjalusa ektui gozihuvvojit
Sametingsrådet har konsultert med Barne- og likestillingsdepartemenetet angående tilføyelser i forskrift for tilsyn med barn i fosterhjem og barnevernsinstitusjoner .	Sámediggeráđđi lea konsulteren Mánáid- ja dásseárvodepartemeanttain láhkaásahusaid ektui daid mánáid bearráigehččui mat ásset sadjásašruovttuin ja mánáidsuodjalanásahusain .
Konsultasjonene har omhandlet ivaretakelse av samisk språk og kultur for barn under barnevernets omsorg .	Konsultašuvnnain leat válddahallojuvvon sámi giela ja kultuvrra goziheapmi mánáid ektui geat leat mánáidsuodjalusa Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Barne- og likestillingsdepartementet sender nå omforent tilføyelser i forskriftene ut på høring , og konsultasjonene fortsetter etter høringsrunden .	Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta sádde dál oktasaš lasáhusaid láhkaásahusaide gulaskuddamii , ja konsultašuvnnaiguin jotkojuvvo maŋŋá gulaskuddanvuoru .
Utvikle en samisk eldre- og omsorgspolitikk	Ovddidit sámi boarrásiid ja áimmahuššanpolitihka
Med utgangspunkt i Nasjonal geriatriplan 1996 fikk Institutt for sykepleievitenskap ved Universitetet i Oslo i oppdrag å utvikle nasjonal plan for undervisningssykehjem .	Nationála oahpahusbuohcciruoktu nationála 1996 geriátriijaplána vuođul oaččui buohccidivššárdiehtaga instituhtta Oslo universitehtas bargun ovddidit nationála plána oahpahusbuohcciruovttu várás .
Målet var å bidra til økt kvalitet i eldreomsorgen .	Ulbmilin lei buoridit boarrásiid áimmahuššamis kvalitehta .
Karasjok kommune etablerte et undervisningssykehjem i 1999 , som et av 5 undervisningssykehjem i landet .	Kárášjoga gielda ásahii oahpahusbuohcciruovttu 1999:s , dat lea okta viđa oahpahusbuohcciruovttu gaskkas riikkas .
Undervisningssykehjemmet i Karasjok ble definert som et eget prosjekt med fokus på behovene til den samiske befolkning .	Oahpahusbuohcciruoktu Kárášjogas meroštallojuvvui sierra prošeaktan mas guovddážis leat sámi álbmoga dárbbut .
I St.prp. nr. 1 2008-2009 beskrives målsetting om at Undervisningssykehjemmet i Karasjok får status som et nasjonalt undervisningssykehjem for den samiske befolkning .	Stuorradiggeproposišuvnnas nr 1 2008 – 2009 čilgejuvvo ahte Oahpahusbuohcciruovttu ulbmilin Kárášjogas lea oažžut stáhtusa nationála oahpahusbuohcciruoktun sámi álbmoga várás .
Side 28 av 104 prosjektperiode på 3 år og avsluttes i 2013 .	Dát čađahuvvo golmmajagáš prošeaktaáigodagas ja loahpahuvvo 2013:s .
Sametingsrådet har i august 2010 startet konsultasjoner med Helse og omsorgsdepartementet vedrørende rammer for dette arbeidet .	Sámediggeráđđi lea 2010 borgemánus álggahan konsultašuvnnaid Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain dán barggu rámmaid ektui .
Med bakgrunn i Regjeringens omsorgsplan 2015 og demensplan 2015 har Helsedirektoratet iverksatt forskning – og utviklingsprosjekter om ulike brukergrupper .	Ráđđehusa fuolahusplána 2015 vuođul ja 2015 demeansaplána vuođul lea Dearvvašvuođadirektoráhta álggahan dutkan- ja ovddidanprošeavttaid sierra geavaheaddjijoavkkuid ektui .
Deriblant er det igangsatt et prosjekt – 3-årig demensplan for personer med demens som har samisk bakgrunn .	Earret eará lea álggahuvvon prošeakta golmmajagáš demeansaplána ektui olbmuid várás geain lea demeansa ja geain lea sámi duogáš .
Sametingsrådet har i august startet konsultasjoner med Helse og omsorgsdepartementet vedrørende rammer for dette arbeidet .	Sámediggeráđđi lea 2010 borgemánus álggahan konsultašuvnnaid Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain dán barggu rámmaid ektui .
Arbeide for å styrke spesialisthelsetjenestetilbudet til samiske brukere Arbeide for oppbygging av et støtteapparat for samiskspråklige pasienter og deres pårørende Bidra til at samiske samfunn bevarer og utvikler de samiske verdiene som bygger på toleranse og inkludering Bidra til at kriminalomsorgen tilpasses samiske innsattes behov	Bargat dan ala ahte sámi spesialistadearvvašvuođabálvalusat sámi geavaheddjiide nannejuvvojit Bargat dan ala ahte huksejuvvo doarjjaapparáhta sámegielat pasieanttaide ja sin oapmahaččaide Váikkuhit dan ahte sámi servodat suodjala ja ovddida sámi árvvuid mat vuođđuduvvojit gierdavašvuhtii ja searvadahttimii Váikkuhit dan ahte kriminálafuolahus heivehuvvo sámi fáŋggaid dárbbuide
Virkemidler – helse- og sosialsatsing - søkerbaserte tilskudd Helse- og sosialprosjekter	Váikkuhangaskaoamit – dearvvašvuođa- ja sosiálaáŋgiruššamat – ohcanvuđot doarjagat Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat
Budsjett kr 3 350 000 .	Bušeahtta 3 350 000 ru. .
Det er blitt fordelt kr 3 209 000 på 18 prosjekter .	Doarjja lea juogaduvvon 3 209 000 ru ovddas 18 prošektii .
Totalt er 33 saker blitt behandlet i 2010 .	Oktiibuot leat 33 ášši meannuduvvon 2010:s .
8 Samiske organisasjoner Et demokratisk samfunn er avhengig av et aktivt og variert organisasjonsliv .	8 Sámi organisašuvnnat Demokráhtalaš servodat lea sorjavaš aktiivvalaš ja girjás organisašuvdnaeallimis .
Samiske organisasjoner er viktige aktører i utviklingen av samiske samfunn .	Sámi organisašuvnnat leat deaŧalaš oasálaččat sámi servodaga ovddideamis .
Hovedmål · Opprettholde et variert samisk organisasjonsliv Strategi · Gjennom aktiv virkemiddelbruk legge til rette for et variert organisasjonsliv Virkemidler- søkerbaserte tilskudd Samiske organisasjoner	Váldomihttomearri · Girjás sámi organisašuvdnaeallima bisuheapmi Strategiija · Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte láhčit diliid girjás organisašuvdnaeallimii Váikkuhangaskaoamit – ohcanvuđot doarjagat
Budsjett 4 151 000 Forbruk kr 3 652 000 Samiske kulturorganisasjoner	· Sámi organisašuvnnat Bušeahtta 4 151 000 ru. . Geavahuvvon 3 652 000 ru. .
Budsjett kr. 350 000 .	Bušeahtta 350 000 ru. .
Forbruk kr. 350 000 .	Geavahuvvon 350 000 ru. .
Det kom inn 4 søknader for totalt kr. 497 000 .	Oktiibuot bohte 4 ohcama 497 000 ru ovddas .
Samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig	Sámi organisašuvnnat mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin
Budsjett kr. 200 000 .	Bušeahtta 200 000 ru. .
Det er kommet inn 2 søknader for totalt kr. 250 000 .	Oktiibuot bohte 2 ohcama 250 000 ru ovddas .
Disse vil bli behandlet av Sametingets tilskuddstyre 20.-21. september 2010 .	Sámedikki doarjjastivra meannuda daid čakčamánu 20.-21. b. 2010 .
9 Andre virkemidler Virkemidler til sametingsrådets disposisjon Regionalutvikling	9 Eará váikkuhangaskaoamit Váikkuhangaskaoamit Sámediggeráđi geavahussii Regionálaovddideapmi
Budsjett kr 3 500 000 .	Bušeahtas 3 500 000 ru. .
Innenfor samarbeidsavtalene med fylkeskommunene er det pr. 15.09.10 innvilget til sammen kr 3 190 000 fordelt på 21 prosjekter .	Fylkkagielddaid ovttasbargoprošeavttaid siskkobealde leat 15.09.10 nammii juolluduvvon oktiibuot 3 190 000 ru mat juohkásit 21 prošeavtta gaskka .
Restbeløp kr 310 000 .	Loahppasubmi lea 310 000 ru. .
Frie virkemidler	Friija váikkuhangaskaoamit
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtas 300 000 ru. .
Det er blitt fordelt kr 255 000 fordelt på 6 saker .	Doarjja lea juolluduvvon 255 000 ru guđa áššái .
Totalt er 16 saker blitt behandlet hittil i 2010 .	Oktiibuot leat 16 ášši meannuduvvon dán rádjai 2010:s .
Likestillingstiltak	Dásseárvodoaibmabijut
Budsjett kr 300 000 Hele budsjettavsetningen er tildelt .	Bušeahtas 300 000 ru. . Dát ruhta lea buot juhkkojuvvon .
Sametingsrådet sendte innspill til Norges 8. rapport til FNs kvinnediskrimineringskomité til Barne- og likestillingsdepartementet i april 2010 .	Sámediggeráđđi sáddii árvalusa Norgga gávccát raportii ON nissonvealahanlávdegotti ektui Mánáidja dásseárvodepartementii cuoŋománus 2010 .
Sametingets innspill omhandlet samiske kvinners helse og manglende tilfredshet med helsetjenestene .	Sámedikki árvalusain válddahallojuvvojedje sámi nissonolbmuid dearvvašvuohta ja duhtameahttunvuohta dearvvašvuođabálvalusaiguin .
Videre var kvinners stilling og deltakelse i primærnæringene tema og manglende statistikk og forskning om likestillingsutfordringer i det samiske samfunn , tema i sametingsrådets innspill .	Dasto ledje fáddán Sámediggeráđi rávvagiin nissonolbmuid dilli ja searvan vuođđoealáhusain ja statistihkaid ja dutkama váilun dásseárvohástalusaid birra sámi servodagas .
Sametingsrådet vil følge dette arbeidet nøye videre .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit dán barggu dárkilit viidáseappot .
Internasjonale tiltak	Riikkaidgaskasaš doaibmabijut
Budsjett kr 1 350 000 .	Bušeahtas 1 350 000 ru. .
Det er blitt fordelt kr 1 196 000 fordelt på 6 saker .	Oktiibuot lea juolluduvvon 1 196 000 ru guđa áššái .
Totalt er 6 saker blitt behandlet hittil i 2010 .	Oktiibuot leat guhtta ášši meannuduvvon dán rádjai 2010:s .
Sametinget administrasjon har deltatt på Ekspertmekanismen for urfolksrettigheters ( EMRIP ) 3. sesjon i Geneve i perioden 12.07.10 - 16.07.10 .	Sámedikki hálddahus lea searvan álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanismma ( EMRIP ) 3 . Sešuvdnii Geneves áigodagas 12.07.10 - 16.07.10 .
EMRIP arbeider med urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser .	EMRIP bargá álgoálbmogiid vuoigatvuođaiguin beassat searvat mearrádusproseassaide .
Sametinget ga sitt innspill under sesjonen .	Sámediggi buvtti árvalusaid dán sešuvnnas .
Sesjonen resulterte i en delrapport som vil behandles i Menneskerettighetsrådet 15. sesjon , den 20.09.10 .	Sešuvnna boađusin lea oasseraporta mii meannuduvvo Olmmošvuoigatvuođaráđi 15. sešuvnnas , 20.09.10 .
EMRIPs endelige rapport på emnet ferdigstilles i 2012 og behandles for Menneskerettighetsrådet 18. sesjon .	EMRIP loahpalaš raporta fáttá birra gárvvistuvvo 2012:s ja meannuduvvo Olmmošvuoigatvuođaráđi 18. sešuvnnas .
Sametingets administrasjon vil følge opp både dette arbeidet i forhold til Menneskerettighetsrådets behandling og neste EMRIP sesjon til dette temaet .	Sámedikki hálddahus čuovvola dán barggu sihke Olmmošvuoigatvuođaráđi meannudeamis ja boahtte EMRIP sešuvnnas dán fáttá ektui .
Det halvårige politiske konsultasjonsmøtet mellom Sametinget og Utenriksdepartementet ( UD ) ble avholdt 18.08.10 i Karasjok .	Jahkebeallásaš politihkalaš konsultašuvdnačoahkkin Sámedikki ja Olgoriikadepartemeantta ( OD ) gaskka dollojuvvui Kárášjogas 18.08.10 .
Fornyings- og administrasjonsdepartementet deltok også på møtet .	Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeanta lei mielde čoahkkimis .
Sametingsrådet møtte urfolksungdom og unge afroetterkommere fra Bolivia og Nicaragua sammen med SAIH ( studentenes og akademikernes internasjonale hjelpefond ) i Karasjok 27.08.10 .	Sámediggeráđđi deaivvadii álgoálbmotnuoraiguin ja Bolivia ja Nicaragua nuorra afromaŋisbohttiiguin ovttas SAIH:in ( studeanttaid ja akademihkkariid riikkaidgaskasaš veahkkefoanda ) Kárášjogas 27.08.10 .
Tema for møtet var blant annet urfolksrettigheter i Norge , hvordan Sametinget jobber , og hvilken makt Sametinget har .	Čoahkkima fáddán ledje earret eará álgoálbmotvuoigatvuođat Norggas , movt Sámediggi bargá , ja makkár váldi Sámedikkis lea .
Ambassadør Elma Kovacevics av Bosnia og Hertzegovina besøkte Sametinget 09.07.10 .	Bosnia ja Hertzegovina ambassadevra Elma Kovacevics galledii Sámedikki 09.07.10 .
Alvaro Pop fra Guatemala besøkte Sametinget 21.07.10 .	Alvaro Pop guhte lea eret Guatemalas galledii Sámedikki 21.07.10 .
Alvaro Pop er valgt som medlem til FNs permanente forum for urfolkssaker for perioden 2011 -2013 , med tiltredelse i november i år .	Alvaro Pop lea válljejuvvon ON álgoálbmogiid bissovaš foruma lahttun áigodahkii 2011 -2013 , ja son álgá bargui skábmamánus dán jagi .
Formålet med besøket var å få informasjon om Sametingets arbeid med Samisk språk og kulturhus .	Galledeami ulbmilin lei oažžut dieđuid Sámedikki barggu birra sámi gielain ja kulturviesuiguin .
Senter for samisk i opplæringen	Sámi lohkanguovddáš
Budsjett kr 500 000 .	Bušeahtas 500 000 ru. .
Verdde- prosjektet	Verdde- prošeakta
Budsjett kr 250 000	Bušeahtas 250 000 ru. .
Virkemidler til møtelederskapets disposisjon Politiske grupper i Sametinget	Váikkuhangaskaoamit čoahkkinjođihangotti geavahussii Sámedikki politihkalaš joavkkut
Budsjett kr 3 219 000 Opposisjonens arbeidsvilkår	Bušeahtas 3 219 000 ru. . Opposišuvnna bargoeavttut
Budsjett kr 1 013 000 .	Bušeahtas 1 013 000 ru. .
10 Andre tiltak som ikke er virkemidler Konferanser i regi av Sametinget	10 Eará doaibmabijut mat eai leat váikkuhangaskaoamit Konferánssat Sámedikki oktavuođas
Budsjett kr 1 150 000 .	Bušeahtas 1 150 000 ru. .
Utdeling av priser og stipend	Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin
Budsjett kr 100 000 .	Bušeahtas 100 000 ru. .
Forskning og utvikling , utredninger og dokumentasjonsprosjekter	Ruđat dutkamii ja ovddideapmái , čielggadusaide ja duođaštanprošeavttaide
Budsjett kr 900 000 .	Bušeahtas 900 000 ru. .
Evalueringer	Evalueremat
Budsjett kr 500 000 .	Bušeahtas 500 000 ru. .
11 Samefolkets fond Språkutvikling - Samefolkets fond	11 Sámeálbmotfoanda Giellaovddideapmi - sámeálbmotfoanda
Budsjett kr 1 500 000 .	Bušeahtas 1 500 000 ru. .
Forbruk på kr 1 720 000 .	Geavahuvvon 1 720 000 ru. .
Det kommet inn 15 søknader for totalt kr 5 517 294 hvorav 6 prosjekter fikk tilskudd .	Oktiibuot leat boahtán 15 ohcama 5 517 294 ru ovddas maid gaskkas 6 prošeavtta ožžo doarjaga .
Tradisjonell kunnskap - Dokumentasjon og formidling - Samefolkets fond	Árbediehtu – duođašteapmi ja gaskkusteapmi - sámeálbmotfoanda
Budsjett kr 1 850 000 .	Bušeahtas 1 850 000 ru. .
Litteratur - Samefolkets fond	Girjjálašvuohta - sámeálbmotfoanda
Budsjett kr 2 500 000 .	Bušeahtas 2 500 000 ru. .
Forbruk kr 2 622 000 .	Geavahuvvon 2 622 000 ru. .
Det kom inn 17 søknader for totalt kr 4 887 080 hvorav 11 prosjekter fikk tilskudd .	Oktiibuot leat boahtán 17 ohcama 4 887 080 ru ovddas maid gaskkas 11 prošeavtta ožžo doarjaga .
Språkprogram	Giellaprográmma
Budsjett kr 2 500 000 .	Bušeahtas 2 500 000 ru. .
Systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap	Árbedieđuid duođašteapmi ja gaskkusteapmi
Budsjett kr 650 000 .	Bušeahtas 650 000 ru. .
12 Driftsutgifter politisk nivå Budsjett kr 22 014 000 .	12 Politihkalaš dási doaibmagolut Bušeahtas 22 014 000 ru. .
13 Driftsutgifter administrativt nivå Driftsutgifter administrasjon	13 Hálddahusdási doaibmagolut Hálddahusa doaibmagolut
Budsjett kr 85 430 000 .	Bušeahtas 85 430 000 ru. .
Spesielle prosjekter Samisk korrekturprogram – Divvun	Erenoamáš prošeavttat Sámi divvunprográmma – Divvun
Budsjett kr 1 250 000 .	Bušeahtas 1 250 000 ru. .
Bygningsvernprosjekter	Vistesuodjalanprošeavttat
Budsjett kr 200 000 .	Bušeahtas 200 000 ru. .
Verdiskapingsprogrammet – faglig forum og utviklingsforum	Árvoháhkanprográmma – Fágalaš forum ja ovddidanforum
Budsjett kr 150 000 .	Bušeahtas 150 000 ru. .
Østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen	Nuortasámi kulturbiras
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtas 300 000 ru. .
Kvalitetsutvikling i samiske barnehager	Dási buorideapmi sámi mánáidgárddiin
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtas 300 000 ru. .
Sametingsvalget	Sámediggeválga
Budsjett kr 370 000 .	Bušeahtas 370 000 ru. .
Bortsetting , avlevering , innbinding av Sametingets arkiver Budsjett kr 500 000 .	Sámedikki arkiivadokumeanttaid eret bidjan , eret sádden ja čatnan Bušeahtas 500 000 ru. .
Samisk læremiddelportal Budsjett kr 1 500 000 .	Sámi oahpponeavvouskkádat Bušeahtas 1 500 000 ru. .
3 Kunngjøring av nye saker – oppfølging Rådets oppfølging av nye saker kunngjort på plenumsmøtet sak 18/10 .	3 Ođđa áššiid dieđiheapmi – čuovvoleapmi Daid ođđa áššiid čuovvoleapmi ráđi beales mat dieđihuvvojedje mannán dievasčoahkkimis áššis 18/10 .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sydvarangers Gruves giftutslipp i Bøkfjorden	Sámediggejoavku bivdá Sámedikki searvat cealkámuššii Sydvaranger Gruve mirkoluoitima birra Báhčaveaivutnii
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Boraspireváttisvuođat boazodoalus ja eanadoalus
Arbeiderpartiets sametingsgruppe Representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe	Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Sámediggi ferte beroštit buohcceviessostruktuvrras
jordbruksnæringa Sametinget må bry seg om sykehusstrukturen	Ollislaččat geahčadit sámi mánáid mánáidgárdefálaldaga Sámi dulkaguovddaža ásaheapmi Vuosttaldeapmi guollebiebmanrusttega ásaheami Ofuohta vutnii
Forslag 1 : Sydvaranger Gruves giftutslipp i Bøkfjorden	Evttohus 1 : Sydvaranger Gruve mirkoluoitima birra Báhčaveaivutnii
Sydvaranger Gruve AS ble etablert i 2007 og er eid av det børsnoterte selskapet Northern Iron Limited fra Australia .	Sydvaranger Gruve AS vuođđuduvvui 2007 ja dan eaiggáda bursejuvvon Austrália fitnodat Northern Iron Limited .
I kvartalsrapporten til børsen den 30.06.10 kommer det fram at det australske selskapet har reforhandlet sine kortsiktige lån på 50 millioner i DnB NOR og endret sikkerhetsklausulene for sitt lån på 90 millioner hos Innovasjon Norge .	Burssa 30.06.10 kvartálaraporttas boahtá ovdana ahte Austrália fitnodat lea ođđasis šiehtadan 50 miljon ruvdnosaš oanehisáiggi DnB NOR loanaidis ja rievdadan iežas 90 miljon ruvdnasaš Innovašuvdna Norga loana sihkkarvuođaeavttuid .
Sametingsrådet har vært i dialog med Klima- og forurensningsdirektoratet ( Klif ) om utslippstillatelsen til Sydvaranger Gruve AS siden gruveoppstarten i 2009 .	Sámediggeráđđi lea gulahallan Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhtain ( Dnd ) Sydvaranger Gruve AS luoitinlobiid birra dan rájes go roggan álggahuvvui 2009:s .
Selskapet har tillatelse fra Klif til å deponere inntil 4 millioner tonn avgangsmasse og inntil 35 tonn flokkuleringsmiddel i på havbunnen i Bøkfjorden .	Fitnodat lea ožžon lobi Dnd:s vurket gitta 4 miljon tonna bázahasmássa ja gitta 35 tonna flokkuerenávdnasiid Báhčaveaivuona mearrabodnái .
Flotasjon er en måte å skille masser med ulike egenskaper på .	Flotašuvdna lea vuohki sirret mássaid main leat iešguđetlágan iešvuođas .
Metoden brukes i gruveindustri for å skille malm og uinteressante bergarter , når disse er knust ned til mindre partikler .	Ruvkeindustriija geavaha dán vuogi sirret málmma dakkár geađgešlájain masa ii leat beroštus , go dat leat mollejuvvon uhcit ávnnasčalbmin .
I brev til Sametinget datert den 09.07.10 med tilhørende tilsynsrapport redegjør Klif for status omkring utslippstillatelsen til Sydvaranger Gruve AS .	09.07.10 beaiváduvvon reivves Sámediggái oktan beairráigeahččanraporttain čilge Dnd Sydvaranger Gruve AS luoitinlobiid stáhtusa .
Klif har etter tilsyn ved bedriften i juni 2010 avdekket avvik knyttet til kontroll med bruk av kjemikalier .	Dnd lea maŋŋá fitnodaga bearráigeahču geassemánus 2010 fuobmán spiehkastagaid kemikálageavaheamis .
Det viser seg at virksomheten ikke overholder utslippskrav .	Čájehuvvo ahte fitnodat ii ollašuhte luoitingáibádusaid .
De kan ikke dokumentere at de har testet et kjemikalie i samsvar med de gjeldene kravene før de tok det i bruk .	Sii eai sáhte duođaštit ahte sii leat iskan geavahuvvo go dihto kemikála daid eavttuid mielde mat leat biddjojuvvon vuođđun geavaheapmái .
Klif ser alvorlig på avvikene fra tillatelse og har påpekt til Sydvaranger Gruve AS at de plikter å rette opp forholdet så raskt som mulig .	Dnd mielas dát leat duođalaš spiehkastagat luoitinlobis ja lea cuiggodan Sydvaranger Gruve AS:ii athe sii leat geatnegahttojuvvon njulget dili nu johtilit go vejolaš .
Klif vil avvente behandlingen av ytterligere utslippstillatelse inntil virksomheten kan dokumentere at den har rettet opp avvikene fra den gjeldende tillatelsen .	33 siidu 106 siiddus Dnd áigu vuordit eanet luoitinlobiid meannudemiin dassážiigo fitnodat sáhttá duođaštit ahte sii leat njulgen spiehkastagaid gustojeaddji lobis .
Klif understreker videre at en ytterligere økning i produksjonen og ytterligere utslippstillatelse vil utløse krav om konsekvensutredning etter plan- og bygningsloven .	Dnd deattuha viidáseappot ahte jus buvttadeapmi stuorru ja luoitimat sturrot , de dat vuolggaha gáibádusa ahte galget čađahuvvot váikkuhusčielggadeamit plána- ja huksenlága vuođul .
Formålet med konsekvensutredninger er å sikre at hensynet til miljø og samfunn blir tatt i betraktning under forberedelsen av planer eller tiltak .	Váikkuhusčielggadeami mihttomearri lea fuolahit ahte biras ja servodat váldojuvvo vuhtii go plánat ráhkaduvvojit dahje doaibmabijut plánejuvvojit .
En eventuell ny utslippssøknad med konsekvensutredning skal da på høring til berørte myndigheter og interesseorganisasjoner og legges ut til offentlig ettersyn .	Vejolaš ođđa luoitinohcan oktan váikkuhusčielggadusain galgá de sáddejuvvot gulaskuddamii guoskevaš eiseválddiide ja beroštusorganisašuvnnaide ja biddjojuvvot almmolaš geahčadeapmái .
Sametinget kommer da i befatning med saken før en eventuell beslutning om at tiltaket kan gjennomføres .	Dalle boahtá ášši Sámediggái ovdalgo sáhttá mearridit ahte doaibmabidju galgá čađahuvvot .
Sametingsrådet vil følge saken videre opp ovenfor Klif og andre offentlige instanser i tiden framover .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit ášši Dnd ja eará almmolaš ásahusaid ektui dás duohko .
Forslag 2 : Angående forslag om å samle Sametingets komitémøter og plenumsmøte til en uke	Evttohus 2 : Čohkket Sámedikki áššiid meannudeami ovtta vahkkui
Midlene som frigjøres når antallet møter reduseres foreslår plenumsledelsen å bruke til blant annet fagkomiteenes faglige styrking og oppdatering .	Daid ruđaid maid dalle seastá go geahpeda čoahkkinlogu , evttoha dievasčoahkkinjođihangoddi geavahit earret eará fágalávdegottiid nannet ja áigádit fágalaččat .
Hvis plenumsledelsens forslag i ovennevnte sak skulle få tilslutning i plenum i september 2010 vil det føre til betydelige endringer i fagkomiteenes arbeidsmåter og arbeidsvilkår .	Jus dievasčoahkkinjođihangotti evttohus bajábealde namuhuvvon áššis oažžu doarjaga 2010 čakčamánu dievasčoahkkimis , de rivdet fágalávdegottiid bargovuogit ja bargoeavttut mearkkašahtti láhkai .
Plenumsledelsen vil på bakgrunn av ovennevnte ikke ta initiativ til å samle Sametingets komité- og plenumssamling til en uke .	Dan vuođul mii lea daddjojuvvon bajábealde , ii háliit dievasčoahkkinjođihangoddi evttohit čohkket Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimii ovtta vahkkui .
Forslag 3 : Samiske barns rett til opplæring i og på samisk	Evttohus 3 : Sámi mánáid oahpahusvuoigatvuohta sámegielas ja sámegillii
Samiske barns rett til opplæring i og på samisk er høyt prioritert av sametingsrådet .	Sámediggeráđđi vuoruha sámi mánáid vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas ja sámegillii hui bajás .
Sametingsrådet har etablert et godt samarbeid med Kunnskapsdepartementet og følger jevnlig opp saken ovenfor regjering og storting Sametingsrådet har også igangsatt arbeidet med en Sametingsmelding om opplæring , der samisk barns rett til opplæring i og på samisk vil ha en sentral rolle .	Sámediggeráđđi lea álggahan hui buori ovttasbarggu Máhttodepartemeanttain ja čuovvola áššiid jeavddalaččat ráđđehusa ja stuorradikki ektui . Sámediggeráđđi lea maid álggahan barggu Sámediggedieđáhusain oahpahusa birra , mas sámi mánáid vuoigatvuohta oahpahussii sámegillii ja sámegielas lea guovddážis .
Meldinger er planlagt presentert Sametinget i løpet av 2011 .	Jurdda lea ovddidit dieđáhusa 2011:s .
Forslag 4 : Forvaltning av samiske videregående skoler i Karasjok og Kautokeino og ETS videregående skole	Evttohus 4 : Kárášjoga ja Guovdageainnu Sámi joatkkaskuvllaid ja EDS joatkkaskuvlla hálddašeapmi
Dessverre har ikke dette engasjementet ført fram .	Dađibahábut ii leat dát áŋgiruššan lihkostuvvan .
Sametingsrådet beklager dette sterkt .	Sámediggeráđđi šálloša dan sakka .
Sametinget har i sak 08/08 gjort vedtak om at sametingsrådet snarest skal utrede en forvaltningsmodell med Sametinget som forvaltningsansvarlig for de statlige samiske videregående skolene .	Sámediggi lea áššis 08/08 mearridan ahte Sámediggeráđđi farggamusat galgá čielggadit hálddašanmálle mas Sámedikkis lea hálddašanovddasvástádus stáhta sámi joatkkaskuvllain .
Staten venter på Sametingets utredning og endelige vedtak .	Stáhta lea vuordimin Sámedikki čielggadusa ja loahpalaš mearrádusa .
Dette gjelder Sameskolene i Snåsa og Målselv som er kommunale , men som via statsbudsjettet får særskilt økonomisk støtte til drift av skolene og tilhørende internat , og Sameskolen i Midt-Norge , Hattfjelldal , som er en statlig skole med internat .	Dát guoská Snoasa ja Málatvuomi sámeskuvllaide mat leat gielddalaš skuvllat , muhto mat stáhtabušeahtas ožžot sierra ekonomalaš doarjaga skuvllaid ja daidda gulli internáhtaid doibmii , ja Gaska-Norgga sámeskuvlii Árborddis , mii lea stáhtaskuvla internáhtain .
Staten har avviklet nesten alle statlige skoler , og arbeider videre for å avvikle de gjenværende skolene .	Stáhta lea heaittihan measta buot stáhtaskuvllaid , áigu heaittihit daid eará stáhtaskuvllaid maid .
Sametingsrådet vil derfor se det som problematisk å få videreført ETS- videregående skole som en statlig skole .	Danne oaidná Sámediggeráđđi čuolbman dan ahte joatkit EDS-joatkkaskuvlla stáhtaskuvlan .
Forslag 5 : Svar på spørsmål om hjelp ved seksuelle overgrep	Evttohus 5 : Mainna lágiin berrešii veahkehit mánáid mat gillájit seksuála vearredaguid dahje inseastta ?
Sametingsrådet tar på største alvor de saker hvor barn utsettes for seksuelle overgrep .	Sámediggeráđđi váldá hui duođas daid áššiid main mánát gillájit seksuála vearredaguid .
Barn er alltid en uskyldig part i slike saker , og det er viktig at ansvar legges til den voksne overgriperen .	Mánát leat álo áššeheamet dakkár áššiin , ja lea ge deaŧalaš ahte ovddasvástádus vearredagus biddjojuvvo rávesolbmui .
Oppklaring av slike saker og eventuell straffereaksjon er politi og domstolers ansvar .	Ovddasvástádus dakkár áššiid čoavdimis ja vejolaš ráŋggášteamis gullá politiijaide ja duopmostuoluide .
Sametinget har pr. i dag ingen samarbeidsavtaler med kommunene .	Sámedikkis ii leat dál makkárge ovttasbargošiehtadus gielddaiguin .
Det er utarbeidet samarbeidsavtaler med en rekke fylkeskommuner .	Ollu fylkkagielddaiguin leat dahkkojuvvon ovttasbargošiehtadusat .
I fylkeskommunenes ansvarsområder ligger ikke ansvar for behandlingstilbud til barn som har vært utsatt for seksuelle overgrep .	Fylkkagielddaid ovddasvástádusaide ii gula ovddasvástádus dikšofálaldagain daidda mánáide geat leat gillán seksuálalaš vearredaguid .
Derimot har sametingsrådet et samarbeid med SANKS , Samisk nasjonalt kompetansesenter psykisk helse .	Muhto Sámediggeráđis lea ovttasbargu SÁNAG:in , Sámi našuvnnalaš gealboguovddážiin psykalaš dearvvasuođasuddjemis .
SANKS er kompetansesenter for den samiske befolkning i hele Norge , og har utviklet et behandlingstilbud tilpasset samisk språk og kultur .	SÁNAG lea gealboguovddáš sámi álbmoga várás miehtá Norgga , ja dat lea ráhkadan dikšofálaldaga mii lea heivehuvvon sámi gillii ja kultuvrii .
Sametingsrådet konsulterer årlig med Helse- og omsorgsdepartementet om innholdet i oppdragsdokumentene til de regionale helseforetak .	Sámediggeráđđi konsultere juohke jagi Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeantta regionála dearvvašvuođadoaimmaid bargamušdokumeanttaid sisdoalu birra .
Tilbudet til samiske barn som trenger et psykiatrisk behandlingstilbud , er et tema som har fokus for sametingsrådet .	Fálaldat daidda sámi mánáide geat dárbbašit psykiátralaš dikšofálaldaga , lea fáddá maid Sámediggeráđđi atná deaŧalažžan .
Sametingsrådet har også innledet konsultasjoner med Justisdepartementet om ivaretakelse av samiske barn i Barnehus .	Sámediggeráđđi lea maid álggahan konsultašuvnnaid Justiisadepartemeanttain mo fuolahit Mánáidviesu sámi mánáid .
Sametingsrådet er opptatt at tilbudet som gis i Barnehus skal ha samisk språk og kulturkompetanse .	Sámediggeráđđái lea deaŧalaš ahte dat fálaldagas mii addojuvvo Mánáidviesus , galgá leat sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta .
Dette har samiske barn krav på i henhold til norsk lov og internasjonale konvensjoner .	Dan lea sámi mánáin vuoigatvuohta oažžut Norgga lágaid ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid vuođul .
Sametingsrådet utarbeider en strategi for hvordan vi kan bidra i forebyggelse av selvmord i den samiske befolkning .	Sámediggeráđđi ráhkada strategiija das mo mii sáhttit leat mielde eastadeamen iešsorbmemiid sámi álbmoga gaskkas .
I utarbeidelsen støtter vi oss på faglig kompetanse fra SANKS og vil kontakte Sametinget i Sverige for å identifisere eventuelle felles utfordringer .	Strategiija ráhkadeamis mii áigut ávkkástallat SÁNAG fágagealbbuin ja gulaskuddat Ruoŧa bealde Sámedikkiin leat go oktasaš hástalusat .
Forslag 6 : Samiskundervisning i grunnskolen	Evttohus 6 : Sámegieloahpahus vuođđoskuvllas
Nordlandsforskning gjennomfører evaluering av Kunnskapsløftet – Samisk og har gitt ut to delrapporter .	Nordlandsforskning lea árvvoštallamin Máhttolokten – Sámi ja lea almmuhan guokte oasseraportta .
NF-rapport nr. 6/2010 ” Fra plan til praksis – Erfaringer med Kunnskapsløftet Samisk ” ble offentliggjort i mars 2010 .	NF-raporta nr. 6/2010 ” Fra plan til praksis – Erfaringer med Kunnskapsløftet Samisk ” almmuhuvvui njukčamánus 2010 .
Sametingsrådet er kjent med de ufordringer skoler , lærere og elever har i forbindelse med opplæring i og på samisk og etter Kunnskapsløftet – Samisk .	Sámediggeráđđái leat oahppásat dat hástalusat mat skuvllain , oahpaheddjiin ja ohppiin leat oahpahusa oktavuođas sámegillii ja sámegielas ja Máhttoloktema – Sámi vuođul .
Skoler og lærere har organisatorisk og metodisk frihet innenfor rammen av opplæringsloven , forskrifter , læreplaner og fastsatt fag- og timefordeling .	Skuvllain ja oahpaheddjiin lea organisatoralaš ja metodalaš friijavuohta oahpahuslága , láhkaásahusaid , oahppoplánaid ja mearriduvvon fága- ja diibmojuohkima rámmaid siskkobealde .
Myndigheter kan ikke pålegge endringer i undervisningsopplegg , men myndighetene kan lage ulike veiledninger .	Eiseválddit eai sáhte gohččut rievdadit oahpahusdahkosiid , muhto eiseválddit sáhttet ráhkadit iešguđetlágan oaivademiid .
Den administrative arbeidsgruppe , som skal legge fram forslag til eventuelle endringer i læreplaner , fag- og timefordeling og eventuelt andre forskrifter , er forsinket i sitt arbeid .	Hálddahuslaš bargojoavku , mii galgá evttohit vejolaš rievdadusaid oahppoplánaide , fága- ja diibmojuohkimii ja vejolaš eare láhkaásahusaide , lea maŋŋonan bargguinis .
Ny dato for å legge fram tilradning om endringer i fag- og timefordelingen og endringer i andre styringsdokumenter er 01.10.10 .	Ođđa áigemearri evttohit rievdadusaid fága- ja diibmojuohkimii ja rievdadusaid eará stivrendokumeanttaide lea golggotmánu 1. b. 2010 .
Endringer i styringsdokumentene for Kunnskapsløftet – Samisk sendes på høring i henhold til forvaltningsloven § 37 og sametingsrådet vil gjennomføre konsultasjoner før endringer fastsettes .	Rievdadusat Máhttoloktema – Sámi stivrendokumeanttain sáddejuvvojit gulaskuddamii hálddašanlága § 37 vuođul ja Sámediggeráđđi čađaha konsultašuvnnaid ovdalgo rievdadusat dohkkehuvvojit .
Sametingsrådet avventer rapporten fra den administrative arbeidsgruppen , men ser at det kan være behov for utarbeidelse av veiledning for organisering av opplæring i samisk .	35 siidu 106 siiddus Sámediggeráđđi vuordá hálddahuslaš bargojoavkku raportta , muhto oaidná ahte sáhttá leat dárbu ráhkadit oaivadusa sámegiel oahpahusa organiseremii .
Forslag 7 : Angående spørretime for Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU )	Evttohus 7 : Gažadanáigi Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái ( SNPL )
Plenumsledelsen har i sitt møte 01.09.10 behandlet saken og vedtatt følgende : Tale- og forslagsretten under Sametingets forhandlinger er regulert i Sametinget arbeidsorden – i § 17 i forretningsorden og i § 10 i grunnreglene .	Dievasčoahkkinjođihangoddi lea 01.09.10 čoahkkimis meannudan ášši ja dahkan čuovvovaš mearrádusa : Hupman- ja evttohanvuoigatvuohta Sámedikki ráđđádallamiin lea muddejuvvon Sámedikki bargoortnegis - § 17 čoahkkinortnegis ja § 10 vuođđonjuolggadusain .
Her sies det at kun møtende representanter har forslagsrett under Sametingets forhandlinger , og at møtende representanter og sametingsrådets medlemmer har talerett under forhandlingene i Sametinget .	Das daddjojuvvo ahte dušše dain áirasiin geat lea sajis , lea evttohanvuoigatvuohta Sámedikki ráđđádallamiin , ja ahte dain áirasiin geat leat sajis , ja Sámediggeráđi lahtuin lea hupmanvuoigatvuohta Sámedikki ráđđádallamiin .
Plenumsledelsen er enige om bestemmelsene som regulerer tale- og forslagsretten i Sametingets forhandlinger og vil derfor ikke ta til ordet for å endre på dette .	Dievasčoahkkinjođihangottis lea ovttamielalašvuohta daid mearrádusaid hárrái , mat muddejit hupman- ja evttohanvuoigatvuođa Sámedikki ráđđádallamiin ii ge dat áiggo evttohit rievdadit dan .
Plenumsledelsen kan heller ikke se at SUPUs mulighet til å fremme sitt syn i aktuelle saker og komme med forslag til nye saker er avhengig av taletid i plenum .	Ii ge dievasčoahkkinjođihangoddi oainne ahte SNPL vejolašvuohta ovddidit iežaset oainnu guoskevaš áššiin ja evttohit ođđa áššiid , lea sorjavaš hupmanáiggis dievasčoahkkimis .
Fagkomiteene i Sametinget har siden opprettelsen praktisert en ordning der alle som ønsker å komme med innspill i saker komiteen skal behandle , kan be om et møte med komiteen for å legge fram sitt syn i saken .	Sámedikki fágalávdegottit leat daid ásaheami rájes čađahan dakkár vuogi ahte buohkat geat háliidit ovddidit árvalusaid daidda áššiide maid lávdegoddi galgá meannudit , sáhttet bivdit čoahkkima lávdegottiin vai besset ovddidit oainnuset áššái .
Plenumsledelsen er kjent med at også de politiske gruppene i Sametinget ofte mottar besøk av aktører som ønsker å påvirke gruppenes syn i saker som Sametinget behandler .	Dievasčoahkkinjođihangoddái lea oahpis ahte Sámedikki politihkalaš joavkkuid lusa dávjá bohtet olbmot geat háliidit váikkuhit joavkku oainnu dakkár áššiin maid Sámediggi meannuda .
Hvis SUPU har forslag til saker Sametinget skal arbeide med er det mulig å fremme også slike forslag .	Dievasčoahkkinjođihangoddi ávžžuha SNPL váldit oktavuođa Sámedikkiin go háliidit ovddidit oainnuset fágalávdegottiide .
Møtesekretærer : Roy Amundsen Side 35 av 104	SNPL sáhttá maiddái evttohit áššiid maiguin Sámediggi galgá bargat .
Dette kan gjøres gjennom å ta direkte kontakt med sametingsrådets medlemmer eller en av representantene i Sametinget , eller ved å skrive til Sametinget .	Dan sáhttet dahkat go váldet njuolgga oktavuođa Sámediggeráđi lahtuiguin dahje ovtta Sámedikki áirasiin , dahje sii sáhttet čállit Sámediggái .
For at Sametinget skal kunne ivareta interessen til alle våre brukere er engasjement og innspill fra ulike grupper svært viktig .	Vai Sámediggi galgá sáhttit fuolahit buot min geavaheddjiid beroštusaid , de leat iešguđet joavkkuid áŋgiruššan ja árvalusat hui deaŧalaččat .
Sametinget setter stor pris på alle typer engasjement og innspill , spesielt fra samisk ungdom .	Sámediggi atná árvvus buotlágan áŋgiruššamiid ja árvalusaid , erenoamážit sámi nuorain .
Forslag 8 : Samisk statistikk	Evttohus 8 : Sámi statistihkka
Siste folketelling i Norge ble gjennomført i 2001 .	Maŋimus olmmošlohkan Norggas čađahuvvui 2001:s .
Behovet for å produsere samiskrelatert statistikk vil imidlertid ikke være dekket av slike registerbaserte opplysninger .	Statistihkalaš guovddašdoaimmahat ( SGD ) dadjá ahte ii leat dárbu čađahit ođđa olmmošlohkamiid go statistihkka dás rájes vuođđuduvvo daidda dieđuide mat leat registariin .
Det eksisterer ikke noe heldekkende registeropplysninger om samisk identitet på individnivå , kun enkelte datakilder og registre der deler av den samiske befolkningen er identifisert .	Eai leat ollislaš registtardieđut sámi identitehta birra ovttaskas olbmo dásis , dušše muhtun dáhta gáldut ja registarat main oasit sámi álbmogis leat identifiserejuvvon .
SSB gjennomfører derfor på oppdrag fra Sametinget og Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) en utredning om muligheten for å uarbeide individbasert statistikk over den samiske befolkningen , på grunnlag av de registerdata som finnes .	Danne čađaha SGD Sámedikki ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta ( OHG ) ovddas čielggadusa vejolašvuođaid birra ráhkadit individavuđot statistihka sámi álbmoga badjel , daid registtardieđuid vuođul mat gávdnojit .
Sametinget har mottatt en foreløpig vurdering fra SSB , som konkluderer med at det vil være store utfordringer knyttet til dette spørsmålet .	Sámediggi lea ožžon gaskaboddasaš árvvoštallama SGD:s , mii dadjá ahte leat stuorra hástalusat dán oktavuođas .
Vurderingen følger vedlagt sametingsrådets beretning .	Árvvoštallan lea mielddusin Sámediggeráđi dieđáhussii .
Sametingsrådet vil vurdere ulike alternativer for utarbeiding av individbasert statistikk over den samiske befolkningen .	Sámediggeráđđi áigu árvvoštallat iešguđet molssaeavttuid ráhkadit individavuđot statistihka sámi álbmoga badjel .
Forslag 9 : Forebyggende helsearbeid for den samiske befolkningen .	Evttohus 9 : Eastadeaddji dearvvašvuođa bargu sámi álbmoga gaskkas
I juni 2009 la Regjeringen fram samhandlingsreformen i form av en stortingsmelding .	Geassemánus 2009 geigii ráđđehus ovttasdoaibmanođastusa stuorradiggedieđáhussan .
Denne ble vedtatt 27.04.10 .	Dat dohkkehuvvui 27.04.10 .
Regjeringens mål med reformen er å styrke de kommunale helsetjenestene og samarbeidet mellom kommunene .	Ráđđehusa mihttomearri ođastusain lea nannet gielddaid dearvvašvuođabálvalusaid ja gielddaid gaskasaš ovttasbarggu .
Oppgavefordelingen i helse- og omsorgstjenesten skal endres slik at pasientens vei til riktig hjelp på riktig sted forbedres .	36 siidu 106 siiddus bargojuohku galgá rievdaduvvot vai buohcci vejolašvuohta oažžut rivttes veahki buorrána .
Det legges opp til dialog mellom sentrale helsemyndigheter og Sametinget , og prosessen er igangsatt .	Galgá leat gulahallan gaskal guovddáš dearvvašvuođaeiseválddiid ja Sámedikki , ja proseassa lea álggahuvvon .
Dette gjelder også tiltak som er av forebyggende karakter .	Dat guoská maiddái daidda doaibmabijuide , mat doibmet eastadeaddjin .
Sametinget har derfor gjennom ulike møter med sentrale myndigheter kommet med innspill til Samhandlingsreformen allerede i forkant av arbeidet .	Danne lea Sámediggi iešguđet čoahkkimiin guovddáš eiseválddiiguin ovddidan evttohusaid Ovttasdoaibmanođastussii juo ovdal barggu .
Sametinget inviterte også samiske fagfolk til møtet med Helse og omsorgsdepartementet slik at de fikk lagt fram utfordringer og problemstillinger de møter i sitt arbeid for å gi samiske pasienter et godt tjenestetilbud .	Sámediggi bovdii maiddái sámi fágaolbmuid čoahkkimii Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain vai sii galge beassat ovddidit hástalusaid ja čuolbmačilgehusaid maid sii vásihit iežaset barggus go áigot fállat buriid bálvalusaid sámi buhcciide .
Samhandlingsreformen vil ha konsekvenser for alle samer bosatt i Norge , og Sametinget har påpekt viktigheten av at det på et overordnet nivå må være et nasjonalt fokus på det samiske perspektivet i arbeidet .	Ovttasdoaibmanođastusas leat váikkuhusat buot sápmelaččaide geat ásset Norggas , ja Sámediggi lea čujuhan man deaŧalaš dat lea ahte bajimus dásis ferte leat nationála fokus sámi oainnuide barggus .
Regjeringen har pekt på helsetjenestene begrensede innsats på å begrense og forebygge sykdom , som en av de store utfordringene som innen helse .	Ráđđehus lea čujuhan ahte okta dain stuorámus hástalusain dearvvašvuođas , lea dearvvašvuođabálvalusa ráddjejuvvon áŋgiruššan dainna ahte gáržžidit ja eastadit buozalmasvuođa .
Sametinget har over flere år påpekt mangel på språk- og kulturkompetanse innenfor opplæring , mestring og rehabilitering for samiske pasienter .	Sámediggi lea máŋga jagi čujuhan váilevašvuođa giella- ja kulturgelbbolašvuođas sámi buhcciid oahpaheamis , návccaiduhttimis ja veajuiduhttimis .
Sametinget vil fortsatt fokus på dette i arbeidet med samhandlingsreformen .	Sámediggi áigu ain čalmmustuhttit dán barggu Ovttasdoaibmanođastusas .
Videre vil Sametinget fortsatt arbeide for dokumentasjon om folkehelse for den samiske befolkning da dette er nødvendig som grunnlag for videre forebyggende arbeid .	Viidáseappot áigu Sámediggi ain bargat dan ala ahte sámi álbmoga álbmotdearvvašvuohta duođaštuvvo , danne go dat dárbbašuvvo vuođđun viidáset eastanbargui .
Sentrale myndigheter har ansvaret for igangsetting av tiltak med utgangspunkt i samhandlingsreformen både for aktører i de samiske områdene og andre områder .	Guovddáš eiseválddiin lea ovddasvástádus das ahte sihke sámi guovlluin ja eará guovlluin čađahuvvojit doaibmabijut ovttasdoaibmanođastusa vuođul .
Sametinget vil fortsatt komme med innspill og være i dialog med sentrale myndigheter i dette arbeidet .	Sámediggi áigu ain ovddidit evttohusaid ja gulahallat guovddáš eiseválddiiguin dan barggus .
Det er fortsatt dårlig tilgang til samisk språk- og kulturkompetanse i tjenestene , og Samhandlingsreformen må også ha fokus på hvordan denne utfordringen skal imøteses .	Ain váilu sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta bálvalusain , ja Ovttasdoaibmanođastus ferte maid smiehttat mo dán hástalusa dustet .
Forslag 10 : Svar på spørsmål om Samisk nødmeldesentral - 110 Brann	Evttohus 10 : Vástádus gažaldahkii sámegiel heahtedieđihanbálvalusa birra – 110 Buollin
Sametingsrådet innledet konsultasjoner om ivaretakelse av samisk språk- og kulturkunnskap i nødmeldetjenesten i august 2009 .	Sámediggeráđđi álggahii borgemánus 2009 konsultašuvnnaid sámi giella- ja kulturmáhtu birra heahtebálvalusas .
Sametingsrådet er opptatt av at vi har en nasjonal beredskap som også tar høyde for samiske behov og rettigheter .	Sámediggeráđđái lea deaŧalaš ahte mis lea nationála dustehus mii fuolaha sámi dárbbuid ja vuoigatvuođaid .
Nødmelding og varsling i forhold til samiske brukere fungerer ikke tilfredsstillende i dag .	Heatedieđiheapmi ja dieđiheapmi sámi geavaheddjiid ektui ii doaimma dohkálaččat dál .
Dette gjelder alle nødmeldingssentralene ( 110 , 112 , 113 ) .	Dát guoská buot heahtedieđihanguovddážiidda ( 110 , 112 , 113 ) .
Sametingsrådet har mottatt flere tilbakemeldinger på at dette kan få dramatiske konsekvenser for den enkelte .	Sámediggeráđđi lea ožžon dieđuid ruovttoluotta mat muitalit ahte dás sáhttet leat dramáhtalaš váikkuhusat ovttaskas olbmui .
Sametingsrådet er kjent med at Justis- og politidepartementet har opprettet Direktorat for nødkommunikasjon som skal ivareta oppgaven med å bygge opp et nytt digitalt nødnett for nød- og beredskapsetatene i Norge .	Sámediggeráđđi diehtá ahte Justiisa- ja politiijadepartemeanta lea ásahan direktoráhta heahtegulahallama várás mii galgá fuolahit barggu ahte hukset ođđa digitála heahtefierpmádaga heahte- ja gearggusvuođaetáhtaid várás Norggas .
Det planlagte nødnettet er et nytt landsomfattende digitalt radiosamband for brannvesen , politi og helsevesen .	Plánejuvvon heahtefierpmádat lea ođđa riikkaviidosaš digitála radiofierpmádat buollindoaimmahaga , politiija ja dearvvašvuođadoaimmahaga várás .
Dette skal gi etatene et felles , sikkert og avlyttingsfritt kommunikasjonsnett med god radiodekning og kapasitet til å dekke daglige hendelser så vel som større ulykker .	Dat galgá addit etáhtaide oktasaš , sihkkaris gulahallanfierpmádaga maid ii sáhte guldalit ja mii doaibmá viidát ja mii bures sáhttá gokčat beaivválaš dáhpáhusaid ja vel stuorra lihkohisvuođaid ge .
Det samiske folket har som urfolk rettigheter regulert i lov og internasjonale konvensjoner .	Sámi álbmogis lea álgoálbmogin vuoigatvuođat lágaid ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid vuođul .
I tillegg har samer bosatt i kommuner som er forpliktet av samelovens språkregler , rett til å bli møtt med samisk språk i kontakt med nødmeldetjenesten .	Dasa lassin lea daid gielddaid ássi sápmelaččain , mat leat geatnegahttojuvvon čuovvut sámelága giellanjuolggadusaid , vuoigatvuohta beassat gulahallat sámegillii go lea oktavuohta heahtedieđihanbálvalusain .
Sametingsrådet vil sikre at det planlagte digitale nødnettet også ivaretar og tilpasses det samiske samfunns behov for en forsvarlig og kvalitetssikret nød og beredskapstjeneste .	Sámediggeráđđi áigu sihkkarastit ahte plánejuvvon digitála heahtefierpmádat maiddái goziha ja heivehuvvo sámi servodaga dárbbuide dohkálaš ja kvalitehtasihkkarastojuvvon heahte- ja gearggusvuođabálvalussii .
En nasjonal beredskap må ta høyde for samisk levesett og samisk språk .	Nationála gearggusvuođabálvalus ferte vuhtiiváldit sámi eallinvuogi ja sámegiela .
Mange samer har blant annet en næringsvei som medfører at de befinner seg spredt over store områder , og har krav på et varslingssystem som også tar utgangspunkt i deres levevei .	Olu sápmelaččat leat ovdamearkka dihte dakkár ealáhusas mii mielddisbuktá ahte sii johtet bieđgguid viiddis guovllus , ja sis lea vuoigatvuohta dakkár dieđihanvuogádahkii mii heive sin eallinvuohkái .
Grenseløst i Nord rapporten slår fast at samarbeidet mellom de finske og norske nødsentralmyndighetene bør intensiveres .	Rájehis Davvi / Grenseløst i Nord raporta dadjá ahte ovttasbargu gaskal suoma ja Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Sametingsrådet er enig i dette , og mener at behovene til den samiske befolkningen må innlemmes også i dette arbeidet .	norgga heahteguovddášeiseválddiid ferte nannejuvvot . Sámediggeráđđi miehtá dasa , ja oaivvilda ahte sámi álbmoga dárbbut fertejit oažžut saji dán barggus .
For å kunne sikre at den samiske befolkningens behov og rettigheter i forhold til nødmeldetjenesten ivaretas må sametingsrådet bli tatt med i det videre arbeidet .	Sihkkarastin dihte ahte sámi álbmoga dárbbut ja vuoigatvuođat heahtedieđihanbálvalusa ektui gozihuvvojit , de ferte sámediggeráđđi fátmmastuvvot dán bargui .
Sametingsrådet vil derfor be om konsultasjoner med Justis- og politidepartementet .	Danne áigu sámediggeráđđi bivdit konsultašuvnnaid Justis- ja politidepartemeanttain .
Etter at sametingsrådet innledet konsultasjoner med Justis- og politidepartementet , har Direktoratet for sivilt beredskap avholdt tilsyn i kommunene i Indre Finnmark .	Maŋŋel go sámediggeráđđi álggahii konsultašuvnnaid Justis- ja politidepartemeanttain , de lea Direktoratet for sivilt beredskap ( siviila gearggusvuođa direktoráhtta ) bearráigeahččan Sis-Finnmárkku suohkaniid .
Tema for tilsynet har vært ivaretakelse av samelovens språkregler for brukerne .	Bearráigeahččama fáddá Sámelága giellanjuolggadusaid goziheapmi geavaheddjiid várás .
Sametingsrådet fortsetter derfor sine konsultasjoner med Justis og politidepartementet .	Danne joatká sámediggeráđđi konsultašuvnnaid Justiisa- ja politiijadepartemeanttain .
Forslag 11 : Helhetlig gjennomgang av barnehagetilbudet til samiske barn	Evttohus 11 : Ollislaččat geahčadit sámi mánáid mánáidgárdefálaldaga
Sametingsrådet er enige i at samiske barn skal ha et barnehagetilbud bygd på samisk språk og kultur .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis das ahte sámi mánáin galgá leat mánáidgárdefálaldat mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
I følge barnehageloven har kommunen ansvaret for at barnehagetilbudet til samiske barn i samiske distrikt bygger på samisk språk og kultur .	Mánáidgárdelága vuođul lea gielddas ovddasvástádus das ahte mánáidgárdefálaldat sámi guovlluid sámi mánáide lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
I øvrige kommuner skal forholdene legges til rette for at samiske barn kan sikre og utvikle sitt språk og sin kultur .	Eará gielddain galget dilálašvuođat láhččojuvvot dasa ahte sámi mánát sáhttet sihkkarastit ja ovddidit gielaset ja kultuvrraset .
Barnehageloven § 2 understreker særskilt plikten barnehagen har til å ta hensyn til samiske barns språk og kultur .	Mánáidgárdelága § 2 deattuha erenoamážit dan geatnegasvuođa mii mánáidgárddis lea ahte fuolahit sámi mánáid giela ja kultuvrra .
Sametinget har årlige møter med Kunnskapsdepartementet hvor aktuelle saker for barnehagesektoren blir tatt opp .	Sámedikkis leat jahkásaš čoahkkimat Máhttodepartemeanttain main mánáidgárdesuorgái guoskevaš áššit váldojuvvojit ovdan .
Sametinget konsulteres i saker som angår samiske barn .	Sámediggi konsulterejuvvon dakkár áššiin mat gusket sámi mánáide .
Kunnskapsdepartementet skal gjennomføre en gjennomgang av både barnehageloven og Rammeplan for barnehagen .	Máhttodepartemeanta galgá guorahallat sihke mánáidgárdelága ja mánáidgárddi Rámmaplána .
Sametinget vil bli konsultert på et tidlig tidspunkt i forkant av disse prosessene .	Sámediggi galgá konsulterejuvvot árrat ovdal dáid proseassaid .
Alle som mottar tilskudd til samiske barnehager skal levere rapport over bruk av midlene .	Buohkat geat ožžot Sámi mánáidgárdedoarjaga , galget raporteret mo ruđat leat geavahuvvon .
Disse rapportene , samt besøk i barnehagene , blir brukt av Sametinget for å vurdere kvalitet i eksisterende tilbud .	Earret eará dáid raporttain ja mánáidgárdegalledemiin geahčada Sámediggi kvalitehta dálá fálaldagain .
Det er for øvrig fylkesmannsembetene som har ansvar for tilsyn i barnehagene .	Muđui lea fylkkamánniin ovddasvástádus bearráigeahččat mánáidgárddiid .
Sametinget er i dialog med Kunnskapsdepartementet og fylkesmennene om deltakelse under tilsyn med barnehagene .	Sámedikkis lea gulahallan Máhttodepartemeanttain ja fylkkamánniiguin oassálastima birra bearráigeahččat mánáidgárddiid .
Sametingsrådet har igangsatt evaluering av tilskuddsordningen Tilskudd til samiske barnehager .	Sámediggeráđđi lea árvvoštallagoahtán doarjjaortnega Sámi mánáidgárdedoarjja .
Evalueringen vil bli presentert for Sametinget under plenum i uke 48 .	Árvvoštallan ovddiduvvo Sámedikki dievasčoahkkimii 48. vahkus .
Det vil da bli avsatt tid til et seminar om barnehagetilbud for samiske barn .	Dalle várrejuvvo áigi seminárii mánáidgárdefálaldaga birra sámi mánáide .
Forslag 12 : Etablering av samisk tolkesentral	Evttohus 12 : Sámi dulkaguovddáža ásaheapmi
I den forbindelse deltok Sametinget på et møte i mars 2010 sammen med berørte departement og berørte høyskoler / universitet der tolkeutdanning og autorisasjon av samiske tolker var tema .	Dien oktavuođas searvvai Sámediggi čoahkkimii njukčamánus 2010 ovttas guoskevaš departemeanttaiguin ja guoskevaš allaskuvllaiguin / universitehtaiguin man oktavuođas dulkaoahppu ja dulkaautorisašuvdna ledje fáddán .
Departementet legger vekt på at “ institusjonene skal fokusere på samarbeid som medfører faglig konsentrasjon og mer robuste fagmiljøer som samlet bidrar til å styrke samisk tolkeutdanning ” .	Departemeanta deattuhii ahte “ ásahusat galget bidjat guovddážii ovttasbarggu mii čohkke fágalaš máhtu ja nanne fágabirrasiid mat ovttas váikkuhit sámi dulkaoahpu nannema ” .
Dette vil være med på å sikre en kvalitativ rekruttering av samiske tolker .	Dát lea mielde kvalitehta dáfus sihkkarastimin sámi dulkkaid rekrutterema .
Sametingsrådet ser i likhet med forslagsstilleren behovet for en organisering av samisk tolketjeneste som dekker hele landet , og som i tillegg betjener alle samiske språk .	Sámediggeráđđi oaidná nugo gažadeaddjige ahte lea dárbu organiserejuvvon sámi dulkabálvalussii mii guoská olles riikii , ja mii dasa lassin bálvala buot sámegielaid .
Nasjonalt tolkeregister er en landsdekkende oversikt over praktiserende tolker og deres kvalifikasjoner .	Nationála dulkaregisttar lea riikaviidosaš geahčastat doaibmi dulkkain ja sin máhtolašvuođas .
Integrerings- og mangfolddirektoratet ( IMDi ) er nasjonal fagmyndighet for tolking i offentlig sektor og systemeier for Nasjonalt tolkeregister .	Searvadahttin ja girjáivuođa direktoráhta lea nationála dulkafágaorgána almmolaš suorggis ja Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 38 siidu 106 siiddus
Kvalifiserte tolker på de samiske språk vil på linje med andre kunne bli oppført i dette registeret .	eaiggáduššá Nationála dulkaregisttarvuogádaga . Dohkálaš sámegieldulkkat biddjojuvvojit seamma dásis eará dulkkaiguin dán registarii .
Pr. i dag er fem nordsamiske tolker oppført i registeret .	Otnáš nammii leat vihtta davvisámegieldulkka dán registaris .
Nasjonalt tolkeregister finnes på www.tolkeportalen.no .	Nationála dulkaregisttar gávdno dás www.tolkeportalen.no .
Forslag 13 : Nei til oppdrettsanlegg i Ofotfjorden	Evttohus 13 : Vuosttaldeapmi guollebiebmanrusttega ásaheami Ofuohta vutnii
Nordland fylkeskommune har gitt konsesjon til oppdrettsanlegg lokalisert til Tjukknesset , Evenes kommune og Gammelveggen , Narvik kommune 30.06.10 .	Norlándda fylkkasuohkan lea addán konsešuvnna guollebiebmanrusttega lokaliseremii Tjukknesset:i , Evenášši suohkanis ja Gammelveggen:ii , Narviikka suohkanis 30.06.10 .
Sametinget blir ikke automatisk hørt av fylkeskommunene i deres behandling av konsesjonssøknader .	Sámediggi ii automáhtalaččat gulaskuddo fylkkagieldda bealis konsešuvdnaohcamiid meannudeami oktavuođas .
Selv om NSR reiste denne saken i plenum 8. juni hadde sametingsrådet ikke mulighet til umiddelbart å følge opp disse sakene .	Vaikko NSR ovddidii dán ášši dievasčoahkkimis geassemánu 8. b. , de ii lean Sámediggeráđis vejolašvuohta dalán čuovvolit dáid áššiid .
Sametingsrådet vil på generelt grunnlag ta opp med fylkeskommunene at deres konsesjonsbehandling av akvakulturtiltak innebærer høring og medvirkning fra Sametinget .	Sámediggeráđđi áigu oppalaš vuođuin váldit ovdan fylkkagielddaiguin ahte akvakulturdoaibmabijuid konsešuvdnameannudeapmái atno gulaskuddan ja váikkuheapmi Sámedikki beales .
Dette følger også av Regjeringens eget høringsnotat om forvaltningsreformen hvor det heter at : ” For regjeringen er det av viktighet hvordan man ved overføring av oppgaver og myndighet til regionene skal ivareta samiske interesser , herunder konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget , på en god måte .	Dán čuovvu maiddá ráđđehusa gulaskuddannotáhta hálddahusođastusa birra mas čuožžu : ” For regjeringen er de av viktighet hvordan man ved overføring av oppgaver og myndighet til regionene skal ivareta samiske interesser , herunder konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget , på en god måte .
Når oppgaver og myndighet overføres fra staten til regionene , vil det være en utilsiktet virkning dersom Sametinget og samiske interesser får mindre gjennomslag og innflytelse i forhold til berørte oppgaver / myndighet enn i dag .	Når oppgaver og myndighet overføres fra staten til regionene , vil de være en utilsiktet virkning dersom Sametinget og samiske interesser får mindre gjennomslag og innflytelse i forhold til berørte oppgaver / myndighet enn i dag .
Det er derfor en målsetting for regjeringen at samisk innflytelse og medbestemmelse ikke skal svekkes på de saksområdene som overføres fra staten til regionene ” .	Det er derfor en målsetting for regjeringen ahte samisk innflytelse og medbestemmelse ikke skal svekkes på de saksområdene son overføres fra staten til regionene ” .
Når tillatelser gis uten at det er i henhold til plan avskjæres også Sametinget fra muligheten til å uttale seg , eventuelt å reise innsigelser .	Go dakkár lobit addojuvvojit mat eai dávis plánaide , de gáržžiduvvo maiddái Sámedikki vejolašvuohta buktit cealkámuša , dahje ovddidit vuosteákkaid .
Forslag 14 : Samiske barn i kommuner utenfor språkforvaltningsområdet	Evttohus 14 : Sámi mánat suohkaniin sámegiela halddašanguovllu olggobealde
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ber sametingsrådet om å arbeide for at samiske barn og ungdom utenfor språkforvaltningsområdet får den opplæring og styrking av samisk språk de har krav på .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku bivdá sámediggeráđi bargat dan ala vai sámi mánát ja nuorat olggobealde giellahálddašanguovllu ožžot dan oahpahusa ja sámegiela nannema masa sis lea vuoigatvuohta .
Samtidig bes det om at samiske foreldres muligheter for medbestemmelse styrkes gjennom et landsdekkende offentlig Samisk Foreldreutvalg .	Dasto bivdit ahte sámi váhnemiid vejolašvuohta beassat leat mielde mearrideamen nannejuvvo riikaviidosaš almmolaš Sámi vánhenlávdegotti bokte .
I Sametingets budsjett for 2010 er det satt av midler til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámedikki 2010 bušeahtas leat várrejuvvon ruđat giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Sametinget er bevilget kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 ru Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána čuovvoleapmái .
Av denne bevilgningen avsettes kr 350 000 til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dás várrejuvvo 350 000 ru giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
For 2010 avsettes kr 4 160 000 til tilskudd for språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Jagis 2010 várrejuvvo 4 160 000 ru doarjjan giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Det har blant annet blitt gitt midler til språkbadkurs , språktemakurs i matlaging og koftesying , lekselesing på samisk og sørsamisk språkleir .	Earret eará lea addojuvvon ruhta giellalávgunkurssaide , giellafáddákurssaide biebmoráhkadeamis ja gáktegoarrumis , leavssuid lohkamii sámegillii ja máttasámegiela giellabeassái .
Sametinget gjør i dag en stor innsats for samiske barn og unge , men på mange områder kan vi forbedre oss .	Sámediggi áŋgiruššá dál hui ollu sámi mánáiguin ja nuoraiguin , muhto ollu surggiin sáhttit bargat buorebut .
Når det gjelder barnehagene har Sametinget møte med utvalgte kommuner årlig der det diskuteres saker som angår samiske barn og unge både innenfor og utenfor språkforvaltningsområdet .	Mánáidgárddiid ektui láve Sámediggi doallat čoahkkimiid válljejuvvon gielddaiguin jahkásaččat , gos ságaškuššo áššiid birra mat gusket sámi mánáide ja nuoraide sihke giellahálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde .
Kunnskapsdepartementet har et overordnet ansvar i forhold til barnehage og skole .	Máhttodepartemeanttas lea bajimuš ovddasvástádus mánáidgárddiid ja skuvllaid ektui .
Med tanke på foreldrenes medbestemmelse er det i dag et foreldreutvalg for grunnskolen og et for barnehagene på nasjonalt nivå .	Go jurddašit vánhemiid mielde mearrideami , de lea dál vánhenlávdegoddi vuođđoskuvlla ja mánáidgárddiid várás nationála dásis .
Sametinget arbeider for at det skal bli samiske representanter i de nasjonale utvalg som nedsettes .	Sámediggi áigu oččodit sámi ovddastusa daid nationála lávdegottiide mat Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Sametinget hadde foreslått en samisk representant til foreldreutvalget for barnehager , men dette ble ikke tatt til etterretning .	nammaduvvojit . Sámediggi lei evttohan sámi ovddastusa mánáidgárddiid vánhenlávdegoddái , muhto dat ii váldojuvvon vuhtii .
Sametinget har påklagd dette vedtaket .	Sámediggi lea váidán dán mearrádusa .
Kunnskapsdepartementet foreslår nå at representanten som ble foreslått blir konsultativt medlem , men dette er noe vi ikke kan godta , og vil arbeide videre med saken .	Máhttodepartemeanta evttoha dál ahte ovddasteaddji gii nammaduvvui šaddá konsultatiivvalaš lahttun , muhto dan mii eat sáhte dohkkehit , ja áigut bargat viidáseappot áššiin .
Forslag 15 : Rovdyrproblematikken i reindriftsnæringa og jordbruksnæringa	Evttohus 15 : Boraspireváttisvuođat boazodoalus ja eanadoalus
Sametingsrådet er klar over at fredet rovvilt forårsaker store årlige tap for reindriften og sauenæringen .	Sámediggeráđđi diehtá ahte ráfáidahttojuvvon boraspiret dagahit stuorra vahágiid boazodollui ja sávzadollui .
Rådet er enig med forslagsstiller Marianne W. Magga om at situasjonen krever en innsats blant annet på registreringsnivået , fordi disse tallene danner grunnlag for størrelsene på kvotejakt og lisensfelling .	Ráđđi lea ovttaoaivilis evttoheddjiin Marianne W. Maggain ahte dilli gáibida áŋgiruššamiid earret eará registrerendásis , danne go logut bidjet vuođu bivdoeriid ja liseansabivddu sturrodahkii .
Samtidig vet vi at Staten stiller resurser til overvåking av fredet rovvilt , og at Norge prioriterer dette .	Dasto diehtit mii ahte stáhta bidjá resurssaid bearráigeahččat ráfáidahttojuvvon boraspiriid , ja ahte Norga vuoruha dan .
Dette kjenner vi til gjennom vår deltakelse i kontaktutvalget for rovvilt , der vi får informasjon om overvåkingsprogrammet .	Dán mii leat boahtán diehtit min searvama bokte boraspireoktavuohtalávdegoddái , gos mii oažžut dieđuid bearráigeahččanprográmma birra .
Til tross for at Norge hevder å ha en god rovviltovervåking , får Sametinget meldinger fra primærnæringene om at forvaltningen av rovvilt de senere årene har ført til en uakseptabel økning av de fleste rovviltartene .	Vaikko Norga čuoččuha ge alddis leat buori boraspiregeahččama , de oažžu Sámediggi dieđuid vuođđoealáhusain ahte boraspiriid hálddašeapmi maŋimuš jagiin lea dagahan dan ahte eanaš boraspirešlájat leat laskan .
Sametinget vil følge opp dette overfor Miljøverndepartementet .	Sámediggi áigu čuovvolit dán Birasgáhttendepartemeantta ektui .
Forslag 16 : Sametingsrådet må bry seg om sykehusstrukturer	Evttohus 16 : Sámediggi ferte beroštit buohcceviessostruktruvrras
Sametingsrådets helse og sosialpolitikk har som mål at samiske pasienter over hele landet skal motta en likeverdig helse og sosialtjeneste som befolkningen for øvrig .	Sámediggeráđi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka ulbmilin lea ahte sámi pasieanttat miehtá riikka oččošedje dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid nugo álbmogis muđui leat .
Dette forutsetter kunnskap om og kompetanse i samisk språk og kultur på alle nivåer i helsetjenesten .	Dát eaktuda máhtolašvuođa ja gelbbolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras buot dásiin dearvvašvuođabálvalusas .
De fleste helseforetak har samiske pasienter i sitt nedslagsfelt .	Eanaš dearvvašvuođadoaimmahagat bálvalit sámi pasieanttaid .
I arbeidet med sykehusstrukturer mener Sametinget at alle foretakene må ha fokus på hvordan behovet for økt kompetanse i samisk språk og kultur skal møtes .	Sámediggi oaivvilda ahte barggus buohcceviessostruktuvrrain fertejit buot doaimmahagat dárkilet geahččat mainna lágiin stuorát gelbbolašvuođa dárbu sámi gielas ja kultuvrras galgá fuolahuvvot .
Med utgangspunkt i dette har Sametinget gitt høringssvar til Helse Nords forslag til lokalsykehusstrategi hvor deriblant følgende er påpekt .	Dainna vuolggasajiin lea Sámediggi addán gulaskuddanvástádusa Dearvvašvuohta Davvin evttohussii go guoská báikkálaš buohcceviessostrategiijai mas earret eará čuovvovaš lea deattuhuvvon .
Rekruttering og stabilisering av arbeidstakere med lokal tilknytning er viktig for å øke stabiliteten av fagfolk med kompetanse i samisk språk og kultur .	Deaŧalaš lea rekrutteret bargiid báikkálaččat go dalle livččii buoret vejolašvuohta oažžut dakkár fágaolbmuid bissut , geain lea gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Samarbeid med utdanningsinstitusjoner må styrkes da dette gir foretak større mulighet til å påvirke kompetanseoppbygging ut i fra egne behov , deriblant etterspørre større fokus på samisk språk og kultur i utdanningene .	Ovttasbarggu oahpahusásahusaiguin ferte nannet go dat addá doaimmahahkii stuorát vejolašvuođa váikkuhit gelbbolašvuođa huksema iežas dárbbu vuođul , earret eará eanet deattuhit sámi giela ja kultuvrra oahpuin .
Blant annet vil etter- og videreutdanninger med vekt på lokale behov og løsninger gi en større mulighet til å øke kompetansen i samisk språk og kultur i utdanningene .	Dasto lea Sámedikki mielas dárbu eanet bargat dulkabálvalusa nannemiin , sihke dulkka gávdnama ja dulkadárbbu ektui , ja leat dihtomielalaš jos dulkka geavaheapmi ii leat ge dohkálaš čoavddus sámi pasieanttaiguin gulahallamis .
Sametinget påpeker også viktigheten av å etterspørre Møtesekretærer : Roy Amundsen	Sámedikki mielas lea buorre go Dearvvašvuohta Davvin deattuha lávdadeami ja buori ovttasbarggu .
kompetanse i samisk språk og kultur ved inngåelse av private spesialistavtaler .	Dieinna sihkkarastojuvvo dat ahte ollu pasieanttat ožžot divššu doppe gos ásset .
Kommunehelsetjenesten har ofte mange ansatte med samisk språk- og kulturkompetanse , og kan være viktige kunnskapsytere for Helse Nord når det gjelder å forbedre sitt tilbud til den samiske befolkningen .	Gieldda dearvvašvuođabálvalusas leat dávjá ollu bargit geain lea gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras , ja sii sáhttet buktit deaŧalaš máhtolašvuođa Dearvvašvuohta Davvin doaimmahahkii go guoská fálaldaga buorideapmái sámi álbmogii .
Samtidig er den kompetansehevingen som Helse Nord kan tilby kommunene viktig for å få til et godt desentralisert tilbud .	Dasto lea dat gelbbolašvuohta maid Dearvvašvuohta Davvin fállá gielddaide deaŧalaš , oažžun dihte áigái buriid lávdaduvvon fálaldagaid .
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / representant Aili Keskitalo Internasjonalt Samisk Filmsenter og Samisk filmfond	Mearkkašumit : NSR:a sámediggijouvku Aili Keskitalo bokte Riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáš ja sámi filbmafoanda
Norske Samers Riksforbund merker seg at Internasjonalt Samisk Filmsenters utfordring fortsatt er å sikre fast driftstilskudd til sentret .	Norgga Sámiid Riikasearvi lea mearkkašan ahte riikkaidgaskasaš sámi filbmafoandda hástalussan ain lea fásta doaibmadoarjaga oažžun guovddážii .
NSR konstaterer med tilfredshet Kulturdepartementets engasjement i saken .	NSR konstatere duhtavašvuođain go Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
NSR mener det er viktig at driftstilskudd sikres også fra Sametingets side , og mener at Sametingsrådet må prioritere dette .	NSR oaivvilda deaŧalažžan ahte doaibmadoarjja sihkkarastojuvvo maiddái Sámedikki beales , ja oaivvilda ahte Sámediggeráđđi ferte vuoruhit dan .
NSR mener at Internasjonalt Samisk filmsenter allerede gjør et viktig arbeid , og derfor må få tilstrekkelige rammebetingelser , slik at sentret får videreutvikle seg på egne premisser .	NSR oaivvilda ahte Riikkaidgaskasaš Sámi filbmaguovddáš juo dahká deaŧalaš barggu , ja danne ferte oažžut dohkálaš rámmaeavttuid , vai guovddáš sáhttá viidáseappot ovddiduvvot iežas eavttuid vuođul .
NSR mener også at Sametinget må bidra til opprettelse av et samisk filmfond , noe NSR foreslo i sak 47/09 .	NSR oaivvilda maiddái ahte Sámediggi ferte váikkuhit sámi filbmafoandda ásaheami , maid NSR evttohii áššis 47/09 .
Dessverre avviste Sametingets flertall dette forslaget .	Šállošit go Sámedikki eanetlohku hilggui dán evttohusa .
Et samisk filmfond vil stimulere til økt samisk filmproduksjon .	Sámi filbmafoanda sáhttá movttiidahttit eanet buvttadit sámi filmmaid .
Film både dokumenterer og formidler på samme tid , samt styrker kultur , identitet , språk og samfunnsdebatt .	Filmmat sihke duođaštit ja gaskkustit oktanaga , ja dasto nannejit kultuvrra , identitehta , giela ja servodatdigáštallama .
Infornuorra	Infornuorra
Nordland fylkeskommune finansierer nettstedet i dag .	Norlándda fylkagielda ruhtada neahttabáikki dál .
NSR er bekymret over at Sametingsrådet ikke prioriterer arbeidet med å sikre videre finansiering og drift av nettstedet Infonuorra Selvmordsforebygging	NSR lea fuolas go Sámediggeráđđi ii leat vuoruhan barggu ja sihkkarastán viidáset ruhtadeami ja doaimma neahttabáikái Infonuorra .
Sametingsrådet arbeider med en strategi for arbeidet med selvmordsforebygging .	Iešsoardimiid eastadeapmi Sámediggeráđđi bargá strategiijain iešsoardineastadanbargui .
I den anledning planlegges det kurs i selvmordsforebygging for sametingsrådets politikere og administrasjon .	Dien oktavuođas plánejuvvojit kurssat iešsoardimiid eastadeamis Sámediggeráđi politihkkariidda ja hálddahussii .
NSR sametingsgruppe registrerer at Sametingsrådet vil prioritere å kurse seg selv i selvmordsforebygging i stedet for å gi støtte til omsøkte prosjekter innenfor selvmordsforebygging og krisehåndtering .	NSR sámediggejoavku registrere ahte Sámediggeráđđi áigu vuoruhit kurssaid alccesis iešsoardimiid eastadeamis dan sadjái go addit doarjaga ohccojuvvon prošeavttaide iešsoardimiid eastadeamis ja roasuid meannudeamis .
NSR mener at dette er feil bruk av Sametingets midler .	NSR oaivvilda ahte dát lea Sámedikki ruđaid boastut geavaheapmi .
Sjølaksefiske	Mearraluossabivdu
Eget matauk og selvforsyning samt lokal omsetning må kunne være en del av dette .	Biebmolasáhussan alccesis ja báikkálaš vuovdin sáhtášii leat dás mielde .
Reguleringen av fisketidene for sjølaksefiske bør være slik at grunnlaget for fisket som en tradisjonell fangst og kulturbasert fiske ikke faller helt bort .	Mearraluossabivddu bivdoáiggiid reguleren berre leat nu ahte guollebivddu vuođđu árbevirolaš bivdun ja kulturvuđot guolástussan ii nogašii áibbas .
På fjordene fiskes det hovedsakelig torsk i vintermånedene , og sjølaksefisket foregår på våren når det ventes at laksen skal komme inn .	Vuonain bivdojuvvo eanaš dorski dálvemánuin , ja mearraluossabivdu lea giđđat go vurdet ahte luossa galgá boahtit .
Tradisjonelt begynte laksefisket i sjøen allerede i mai måned og er stort sett avsluttet i juli .	Árbevirolaččat lea luossabivdu mearas álggahuvvon juo miessemánus ja lea mealgadassii loahpahuvvon suoidnemánus .
NSR noterer seg at forvaltningen gjennom regulering av fisketider fortsatt forsøker å legge opp til begrensninger i sjølaksefisket i de fleste sjøsamiske områder .	NSR bidjá merkii ahte hálddašeapmi bivdoáiggiid regulerema bokte ain geahččala gáržžidit mearraluossabivddu eanaš mearrasámi guovlluin .
sjølaksefiskere en uforholdsmessig stor byrde i forhold til bærekraftig forvaltning av villaksbestandene i Norge .	Dieinna lágiin gártet árbevirolaš mearraluossabivdit guoddit eahpegorálaš stuorra noađi luonddunáliid ceavzilis hálddašeami ektui Norggas .
Kystfiskeutvalget	Riddoguolástuslávdegoddi
Sametingsrådet rapporterer til plenum om oppfølging av Kystfiskeutvalgets forslag , og vektlegger i følge egen beretning løpende kontakt med opposisjonsleder .	Sámediggeráđđi raportere dievasčoahkkimii Riddoguolástuslávdegotti evttohusa čuovvoleami birra , ja deattuha sin oaivila mielde oktilaš oktavuođa opposišuvnna jođiheddjiin .
NSR sametingsgruppe understreker at man gjerne kan tiltale NSRs parlamentariske leder som opposisjonsleder , men at NSRs sametingsgruppe ikke kan ha noe ansvar for å informere andre grupper i opposisjonen .	NSR sámediggejoavku deattuha ahte áinnas sáhttet gohčodit parlamentáralaš jođiheaddji opposišuvnna jođiheaddjin , muhto ahte NSR sámediggejoavku ii sáhte váldit makkárge ovddasvástádusa juohkimis dieđuid eará joavkkuide opposišuvnnas .
Dette er Sametingsrådets ansvar .	Das lea Sámediggeráđis ovddasvástádus .
Når det gjelder ambisjonen om løpende kontakt så konstaterer NSR sametingsgruppe at man er blitt informert om status i saken i slutten av mars , og sist den 9.07.10 .	Go guoská áigumuššii doallat oktilaš oktavuođa , de konstatere NSR sámediggejoavku ahte leat ožžon dieđuid ášši stáhtusa birra njukčamánu loahpas , ja maŋimuččat 09.07.10 .
En riktigere betegnelse kunne være sporadisk kontakt .	Riekta livččii hállat soaittáhat oktavuođa birra .
420 kV-linja	420 kV-linjá
NSR sametingsgruppe merker seg at Sametingsrådet vurderer å trekke seg fra en arbeidsgruppe som skal avklare prinsipielle spørsmål og rutiner knyttet til konsultasjoner med NVE .	NSR sámediggejoavku bidjá merkii ahte Sámediggeráđđi árvvoštallá geassádit bargojoavkkus mii galgá čielggadit prinsihpalaš beliid ja dagaldumiid mat čatnasit konsultašuvnnaide Norgga čázádat- ja Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
NSR sametingsgruppe etterlyser videre Sametingsrådets holdning i forhold til byggingene av den nye 429 kV kraftlinja mellom Balsfjord og Hammerfest .	NSR sámediggejoavku váillaha dasto Sámediggeráđi miellaguottu 429 kV elfápmolinjá huksema ektui Báhccavuona ja Hámmárfestta gaskka .
NSR sametingsgruppe konstaterer at president Egil Olli i media ( Ságat 17.08.10 ) har avslått å tilkjennegi Sametingsrådets syn i saken , i påvente av ytterligere utredninger .	NSR sámediggejoavku konstatere ahte presideanta Egil Olli medias ( Ságat 17.08.10 ) lea biehttalan buktimis Sámediggeráđi oainnu áššis , vuorddedettiin eanet čielggademiid .
Dette synet framgår heller ikke av Sametingsrådets beretning .	Sin oaidnu ii boađe ovdan Sámediggeráđi doaibmadieđáhusasge .
NSR sametingsgruppe mener at foreliggende konsekvensutredninger gir et tilstrekkelig grunnlag for å kunne si noe om saken .	NSR sámediggejoavku oaivvilda ahte dáláš váikkuhusčielggadeamit addet dohkálaš vuođu dadjat juoga juoidá áššis .
NSR sametingsgruppe oppfordrer Sametingsrådet til å gi sin prinsipielle støtte til de mange berørte reinbeitedistriktene og til næringsorganisasjonen NRL i saken .	NSR sámediggejoavku ávžžuha Sámediggeráđi addit prinsihpalaš doarjaga ollu guoskevaš boazodoalloorohagaide ja ealáhusorganisašuvdnii NBR áššis .
Det er med stor bekymring vi registrerer at Arbeiderpartiets nestleder i media ( Nordlys 22.09.10 ) avviser at folkeretten kan beskytte reindriften mot disse arealinngrepene .	Nana fuolain registreret mii ahte Bargiidbellodaga nubbinjođiheaddji medias ( Nordlys 22.09.10 ) biehttala ahte álbmotriekti sáhtášii suodjalit boazodoalu dáid areáladuohtademiid vuostá .
NSR sametingsgruppe oppfordrer Sametingsrådet til å være mer aktive for å sikre samiske næringers interesser i forbindelse med kraftlinjebygginga .	NSR sámediggejoavku ávžžuha Sámediggeráđi leat eanet árjjalaš sámi ealáhusberoštumiid sihkkarastimis elfápmolinjá huksema oktavuođas .
Sametinget må sikre alternativer for sjø- og jordkabel utredes for 420 kV linja som skal gå fra Balsfjord til Hammerfest , men planlegges forlenget i begger retninger .	Sámediggi ferte sihkkarastit ahte molssaeavttut mearra- ja eanakabelat čielggaduvvojit 420 kV linjá várás mii galgá ceggejuvvot Báhccavuonas Hámmarfestii , muhto plánejuvvo guhkiduvvot goabbat guvlui .
Kraftlinja representerer det største sammenhengende naturinngrepet i moderne tid .	Elfápmolinjá lea stuorámus oktilaš luondduduohtadeapmi ođđaset áiggis .
Utbyggingen kommer blant annet til å berøre de aller fleste reinbeitedistriktene i områdene samt andre samiske næringer .	Earret eará guoská huksen eanaš boazodoalloorohagaide guovlluin ja eará sámi ealáhusaide .
Samerettsutvalget II	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II
NSR sametingsgruppe konstaterer at det ikke har vært noen aktivitet i forhold til oppfølgingen av Samerettsutvalget II .	NSR sámediggejoavku konstatere ahte mihkkege ii leat dahkkojuvvon Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvoleami ektui .
NSR oppfordrer Sametingsrådet til å vise større engasjement i forhold til denne viktige rettighetsprosessen , som synes å ha stoppet helt opp .	NSR ávžžuha Sámediggeráđi čujuhit stuorát áŋgiruššamiidda dán deaŧalaš riekteproseassa ektui , mii orru oalát bisánan .
Dette er viktigere enn noen sinne , sett i lys av økt press på arealene fra Troms og sørover som f.eks. kraftlinjer og mineralvirksomhet .	Dát lea deaŧaleappot go goassige ovdal , go geahččá dan olis ahte preassa areálaide Romssas máttásguvlui lassána ovdamearkka dihte elfápmolinjáid ja mineráladoaimma olis .
Arbeidsseminar om urfolksrettigheter i klimaforhandlingene	Bargoseminára álgoálbmotvuoigatvuođaid birra dálkkádatšiehtadallamiin
NSR Sametingsgruppe bemerker at Sametinget i beretningsperioden ikke har mottatt invitasjon for å være med i Norges delegasjon til et teknisk ekspertseminar om urfolksrettigheter i FNs klimaforhandlinger .	NSR sámediggejoavku bidjá merkii ahte Sámediggi dieđáhusáigodagas ii leat ožžon bovdejumi leat mielde Norgga delegašuvnnas teknihkalaš áššedovdiseminárii álgoálbmotvuoigatvuođaid birra ON dálkkádatšiehtadallamiin .
Seminarets målsetting er å utforme spesifikke forslag på tekst om urfolksrettigheter for FNs klimakonvensjon som skal forhandles ved Klimakonvensjons 16. partsmøte i Mexico i desember dette år .	Seminára ulbmilin lea hábmet dihto teakstaevttohusa álgoálbmotvuoigatvuođaid hárrái ON dálkkádatkonvenšuvdnii mii galgá šiehtadallojuvvot Dálkkádatkonvenšuvnna 16. oasálaščoahkkimis Mexicos juovlamánus dán jagi .
Det er lagt opp til et lite seminar , som skal jobbe effektivt frem mot konstruktive løsninger om urfolksspørsmålet i klimaforhandlingene .	Áigumuššan lea doallat smávva seminára , mii galgá bargat effektiivvalaččat kontruktiiva čovdosiid guvlui álgoálbmotášši hárrái dálkkádatšiehtadallamiin .
NSR anser dette som at Norge ikke prioriterer å finne løsninger på utestående spørsmål om urfolk i klimaforhandlingene .	NSR mielas ii oro Norga vuoruheamen čovdosiid gávdnama rabas gažaldagaide álgoálbmogiid hárrái dálkkádatšiehtadallamiin .
Dette bekrefter at Norge ikke er oppriktig i forhold til ønsket om å finne løsninger på urfolksproblematikken i klimaforhandlingene .	Dát duođašta dan ahte Norggas eai leat duohta áigumušat gávdnat čovdosiid álgoálbmotáššečuolmmaide dálkkádatšiehtadallamiin .
rådets oppfølging av nye saker kunngjort på plenumsmøtet sak 18/10 . Forslag 11 Helhetlig gjennomgang av barnehagetilbudet til samiske barn	Guoská ođđa áššiid almmuheami čuovvoleapmái ráđi bealis mat almmuhuvvojedje dievasčoahkkimis áššis 18/10 Evttohus 11 Ollislaččat geahčadit sámi mánáid mánáidgárdefálaldaga
NSRs sametingsgruppe vil vise til at arbeidet med å sikre tilstrekkelig med samiske barnehageplasser er et arbeid som må ta utgangspunkt i de faktiske behovene .	Otnáš struktuvra go guoská man ollu leat sámi mánáidgárdesajit ja gos dat leat , leat eanaš ásahuvvon priváhta álgagiid vuođul ja sámi mánáidgárddiid ásahemiin .
Dagens strukturer når det gjelder antallet samiske barnehageplasser og lokaliseringen av disse er etablert i stor utstrekning som følge av private initiativer og etableringer av samiske barnehager .	Dát dagaha dan ahte dárbbut sámi mánáidgárdesajiid ektui eai leat kártejuvvon ja meannuduvvon ollislaš áššin , juoga mii maiddái dagaha ahte ásahanálgagat eai vealtameahttumit dárbbaš váldit vuolggasaji dán lágan ollislaš lagadeamis .
Det medfører at behovene for samiske barnehageplasser ikke er kartlagt og behandlet som en helhetlig sak , noe som også fører til at initiativer for å sikre etableringer der behovene er ikke nødvendigvis tar utgangspunkt i en slik helhetlig tilnærming .	NSR sámediggejoavku oaivvilda ahte doarjjaortnega geahčadeapmi maid Sámediggeráđđi lea dahkan ii dárbbaš váldit vuolggasaji dárbbus mii sámi mánáidgárdegeavaheddjiin duohtavuođas lea , muhto lea eanet dovddahus dáláš mánáidgárdestruktuvrras ja doarjjaoažžu raporteremis dan dili ektui mii lea dáláš mánáidgárdestruktuvrras .
NSRs sametingsgruppe vil vise til at arbeidet med å sikre tilstrekkelig med samiske barnehageplasser er et arbeid som må ta utgangspunkt i de faktiske behovene .	Otnáš struktuvra go guoská man ollu leat sámi mánáidgárdesajit ja gos dat leat , leat eanaš ásahuvvon priváhta álgagiid vuođul ja sámi mánáidgárddiid ásahemiin .
Dagens strukturer når det gjelder antallet samiske barnehageplasser og lokaliseringen av disse er etablert i stor utstrekning som følge av private initiativer og etableringer av samiske barnehager .	Dát dagaha dan ahte dárbbut sámi mánáidgárdesajiid ektui eai leat kártejuvvon ja meannuduvvon ollislaš áššin , juoga mii maiddái dagaha ásahanálgagat eai vealtameahttumit dárbbaš váldit vuolggasaji dán lágan ollislaš lagadeamis .
Det medfører at behovene for samiske barnehageplasser ikke er kartlagt og behandlet som en helhetlig sak , noe som også fører til at initiativer for å sikre etableringer der behovene er ikke nødvendigvis tar utgangspunkt i en slik helhetlig tilnærming .	NSR sámediggejoavku oaivvilda ahte doarjjaortnega geahčadeapmi maid Sámediggeráđđi lea dahkan ii dárbbaš váldit vuolggasaji dárbbus mii sámi mánáidgárdegeavaheddjiin duohtavuođas lea , muhto dat lea eanet dovddahus dáláš mánáidgárdestruktuvrras ja doarjjaoažžu raporteremis dan dili ektui mii lea dáláš mánáidgárdestruktuvrras .
Forslag 13 : Nei til oppdrettsanlegg i Ofotfjorden .	Evttohus 13 : Guollebiebmanrusttega ásaheami vuosttaldeapmi Ofuohta vutnii
NSR sametingsgruppe registrerer at sametingsrådet ikke har gjort noen konkret henvendelse , hverken til Narvik kommune eller Nordland fylke , angående oppdrettsanlegg i Ofotfjorden .	NSR sámediggejoavku registrere ahte Sámediggeráđđi ii leat konkrehta váldán oktavuođa Narviikka suohkaniin dahje Norlándda fylkkain go guoská guollebiebmanrusttegii Ofuohtavuonas .
Dette til tross for at man fra Sametingsrådets side mener å ha en strategi for næring sier at : " Arbeide for at oppdrettsnæringen drives etter økologiske prinsipper og at enkelte fjorder fredes mot oppdrettsanlegg " .	Vaikko Sámediggeráđi bealis oaivvildit ahte sis lea strategiija ealáhussii go daddjo ahte : " Bargat dan nala ahte guollebiebmanealáhus doaibmá ekologalaš prinsihpaid mielde ja ahte soames vuonat gáhttejuvvojit guollebiebmanrusttegiid vuostá " .
III Votering · Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Egil Olli , áššejođiheaddji
Replikk Aili Keskitalo Gunn-Britt Retter Trond Are Anti	Replihkka Aili Keskitalo Gunn-Britt Retter Trond Are Anti
Geir Tommy Pedersen Kirsti Guvsám Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen Kirsti Guvsám Geir Tommy Pedersen
5 Aili Keskitalo 6 Bjørn Inge Mo Bjørn Inge Mo 7 Inga-Lill Sundset Inga-Lill Sundset 8 Gunn-Britt Retter 9 Silje Karine Muotka 10 Olaf Eliassen Olaf Eliassen 11 Mariann Wollmann Magga 12 Per Andersen Bæhr	6 Bjørn Inge Mo Bjørn Inge Mo 7 Inga-Lill Sundset Inga-Lill Sundset 8 Gunn-Britt Retter 9 Silje Karine Muotka 10 Olaf Eliassen Olaf Eliassen 11 Mariann Wollmann Magga 12 Per Andersen Bæhr
Randi A. Skum Geir Tommy Pedersen	Randi A. Skum Geir Tommy Pedersen
Per Andersen Bæhr Gunn-Britt Retter Geir Tommy Pedersen Trond Are Anti Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka	Per Andersen Bæhr Gunn-Britt Retter Geir Tommy Pedersen Trond Are Anti Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka
Per Andersen Bæhr Åge Nordkild Geir Johnsen Willy Ørnebakk Marianne Balto Láilá Susanne Vars Kirsti Guvsám Skjalg Asbjørn Jensen John Kappfjell Randi A. Skum Marianne Balto Anders Somby jr. .	Per Andersen Bæhr Åge Nordkild Geir Johnsen Willy Ørnebakk Marianne Balto Laila Susanne Vars Kirsti Guvsám Skjalg Asbjørn Jensen John Kappfjell Randi A. Skum Marianne Balto Anders Somby jr. .
Silje Karine Muotka Egil Olli , saksordfører	Silje Karine Muotka Egil Olli , áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak ·	VI Sámedikki mearrádus ·
Sametingsrådets beretning tas til orientering .	Sámediggeráđi dieđáhus váldojuvvo diehtun .
Behandlingen av saken ble avsluttet 28.09.10 kl. 11.55 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.10 dii. 11:55 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 43 av 104	44 siidu 106 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 29/10 Spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden § 11 Arkiv SF-	Ášši 29/10 Gažaldagat Sámedikkeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 10/4523	Arkiiváššenr . 10/4541
Saken påbegynt 28.02.10 kl. 14:05 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 28.09.10 dii 14.05 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Forsoningstiltak	Soabahandoaibmabijut
representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe representantGunn-Britt Retter , NSR .	Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Gunn-Britt Retter , NSR .
/ SáBs sametingsgruppe representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe representant representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe	/ SáB:a sámediggejoavku Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku
II Spørsmål og svar Spørsmål 1 fra representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe	II Gažaldat ja vástádus Gažaldat 1 áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku
Forsoningstiltak Den 22. desember 2009 uttalte sametingsrepresentant Odd Iver Sara ( Árja ) til NRK sameradioen at 250.000 kroner fra Sametinget skulle bevilges til forsoningstiltak .	Soabahandoaibmabijut Juovlamánu 22. b. 2009 celkkii sámediggeáirras Odd Iver Sara ( Árja ) NRK sámi radioi ahte Sámediggi áiggui juolludit 250.000 ru soabahandoaibmabijuide .
Disse midlene skulle blant annet kunne brukes i forhold til barn og unge som opplever mobbing , for eksempel i Alta .	Dáid ruđaid galggai earret eará sáhttit geavahit daid mánáid ja nuoraid ektui , mat vásihit givssideami , ovdamearkka dihtii Álttás .
I følge artikkelen hos NRK sameradio skulle hvem som helst kunne søke om midler til forsoningstiltak , men først skulle sametingsrådet avklare rammene .	NRK sámi radio artihkkala mielde galggai vaikke gii beassat ohcat ruđaid soabahandoaibmabijuide , muhto vuos galggai Sámediggeráđđi čielggadit rámmaid .
Hva har sametingsrådet gjort med saken om mobbing i Alta som artikkelen og representanten viser til ?	Leat go prošeavtta rámmat ja ruđat čielggaduvvon , ja lea go ortnet almmuhuvvon nu ahte sáhttá ohcat soabahandoaibmabijuid ruhtadeami ?
Lenke : http://www.nrk.no/kanal/nrk_sami_radio/1 . 6920409	Maid lea Sámediggeráđđi bargan givssidanáššiin Álttás , masa artihkal ja áirras čujuha ?
Sametingsrådets svar på spørsmål 1 :	Leaŋka : Sámediggeráđđi vástádus 1 .
Det er i Sametingets budsjett for 2010 avsatt kr 250 000 til Verdde-prosjekt .	Sámedikki 2010 bušeahtas lea várrejuvvon 250 000 ru Verdde-prošektii . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Dette er et pilotprosjekt hvor dialog og samarbeid mellom barn / unge er sentralt , og der samiske eldre er en naturlig ressurs .	Dát lea ovddasmanniprošeakta mas gulahallan ja ovttasbargu mánáid / nuoraid gaskkas lea guovddážis , ja man oktavuođas lea lunddolaš ahte sámi boarrásat leat resursan .
Sametingsrådet har invitert kommunene Alta og Kautokeino til et felles prosjekt , der barn / unge er involvert og samiske eldre en naturlig ressurs i gjennomføringen av prosjektet .	Sámediggeráđđi lea bovden Álttá ja Guovdageainnu suohkana oktasaš prošektii mas leat mielde mánát / nuorat ja mas sámi boarrásat leat lunddolaš resurssat prošeavtta čađaheamis .
Kommunene er invitert til å planlegge et felles prosjekt hvor innhold , gjennomføring og kostnader tydeliggjøres .	Suohkanat leat bovdejuvvon plánet oktasaš prošeavtta mas sisdoallu , čađaheapmi ja mávssut bohtet čielgasit ovdan .
Samarbeid mellom skolene / barnehagene kan være et godt utgangspunkt .	Ovttasbargu gaskal skuvllaid / mánáidgárddiid sáhttá leat buorre vuolggasadji .
Ordningen forvaltes av Sametingsrådet .	Sámediggeráđđi hálddaša ortnega .
Spørsmål 2 fra representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 2 áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku
Riksrevisjonen Sametingsråd Marianne Balto har ved flere anledninger skriftlig gitt uttrykk for at det er ryddet opp i Sametingets " økonomiske rot " med henvisning til kommentarer som Riksrevisjonen har hatt til Sametingets økonomiforvaltning tidligere .	Riikarevišuvnda Sámediggeráđđi Marianne Balto lea máŋgga oktavuođas dovddahan čálalaččat ahte Sámedikki “ ekonomalaš moivi ” lea čorgejuvvon ja čujuha daidda mearkkašumiide mat Riikkarevišuvnnas leat leamaš Sámedikki ekonomiijahálddašeapmái ovdal .
I den sammenheng fremkommer følgende i Riksrevisjonens dokument 1(2009-2010 ) : 3.7 Sametingets tilskuddsforvaltning Riksrevisjonen har ved flere anledninger rapportert om svakheter ved tilskuddsforvaltningen i Sametinget .	Dan oktavuođas boahtá čuovvovaš ovdan Riikkarevišuvnna dokumeanttas 1(2009-2010 ) : 3.7 Sámedikki doarjjahálddašeapmi . Riikkarevišuvdna lea máŋgii dieđihan headjuvuođaid birra Sámedikki doarjjahálddašeamis .
I Dokument nr. 1 ( 2008-2009 ) , punkt 4.3 " Sametingets tilskuddsforvaltning " , opplyser Riksrevisjonen at Sametingets tilskuddsforvaltning og rutinene for internkontroll vil bli fulgt opp .	Dokumeanttas nr. 1 ( 2008-2009 ) , čuoggás 4.3 " Sámedikki doarjjahálddašeapmi " , dieđiha Riikkarevišuvdna ahte Sámedikki doarjjahálddašeapmi ja siskkáldasbearráigeahču rutiinnat galget čuovvoluvvot .
Revisjonen av regnskapet for 2008 viser at tilskuddsforvaltningen i Sametinget fortsatt ikke er tilfredsstillende .	Jagi 2008 rehketdoalu revišuvdna čájeha ahte Sámedikki doarjjahálddašeapmi ii leat vel dohkálaš .
Når det gjelder tidligere påpekte svakheter , blir det opplyst at innføringen av saksbehandlingssystemet Acos WebSak , som skal sikre dokumentasjon av saksbehandlers kontroll , har tatt lengre tid enn forutsatt .	Ovddeš cuiggoduvvon headjuvuođaid oktavuođas dieđihuvvo ahte áššemeannudanvuogádaga Acos WebSak atnui váldin , mii galgá sihkkarastit áššemeannudeaddji bearráigeahčču duođaštuvvo , lea váldán guhkit áiggi go dan mii lei eaktuduvvon .
Sametinget opplyser videre at status for gjenstående gamle tilsagn ikke er tilfredsstillende .	Sámediggi dieđiha viidáseappot ahte stáhtus daid boares lohpádusain mat ain leat fámus , ii leat dohkálaš .
I den forbindelse vil Sametinget videreføre og intensivere arbeidet med oppfølgingen av gamle tilsagn , og fokusere spesielt på områdene læremidler og kultur .	Dan oktavuođas áigu Sámediggi joatkit ja nannet barggu boares lohpádusaid čuovvolemiin , ja erenoamážit čalmmustahttit oahpponeavvo- ja kultursurggiid .
Saken følges opp i den løpende revisjonen .	( Ášši galgá čuovvoluvvot revišuvnnas dás dohko . )
Er det slik å forstå at sametingsrådet ikke har tatt til følge de anmerkningene som Riksrevisjonen påpekte i dokument nr. 1 ( 2008-2009 ) og gjennomført nødvendige tiltak for å forbedre tilskuddsforvaltningen siden Riksrevisjonen gjentar kritikken i dokument 1 ( 2009-2010 ) ?	Lea go nu áddemis ahte Sámediggeráđđi ii leat váldán vuhtii daid mearkkašumiid maid Riikkarevišuvdna cuiggodii dokumeanttas nr. 1 ( 2008-2009 ) ja čađahan dárbbašlaš doaibmabijuid vai doarjjahálddašeapmi buorránivččii , go Riikkarevišuvdna geardduha moaitámuša dokumeanttas 1 ( 2009-2010 ) ?
Ber om at sametingsrådet utdyper hva kritikken omhandler mer detaljert .	Bivdit ahte Sámediggeráđđi čilge moaitámušaid dárkileappot .
Sametingsrådets svar på spørsmål 2 :	Sámediggeráđđi vástádus 2 . gažaldahkii :
Riksrevisjonen utfører revisjon av Sametingets regnskap og budsjett årlig .	Riikarevišuvdna revidere Sámedikki rehketdoalu ja bušeahta jahkásaččat .
I sitt avsluttende revisjonsbrev for 2008 regnskapet hadde Riksrevisjonen ingen vesentlige merknader til regnskapet og virksomhetens gjennomføring av budsjettet .	Loahpalaš revišuvdnareivves 2008 rehketdoalu ektui eai lean Riikarevišuvnnas mearkkašahtti mearkkašumit rehketdollui ja dasa movt doaibma čađaha bušeahta .
Men de hadde noen anmerkninger til Sametingets tilskuddsforvaltning .	Muhto sis ledje muhtun mearkkašumit Sámedikki doarjjahálddašeapmái .
Dette gjelder oppfølging av gamle tilsagn og at innføring av saksbehandlingssystemet ( forbedret intern kontroll ) ikke ble ferdigstilt som planlagt i Sametingets administrasjon , viser til Riksrevisjonens dokument 1 ( 2009-2010 ) , punkt 3.7 .	Nugo boares doarjjalohpádusaid čuovvoleapmái ja go áššemeannudanvuogádat ( buoret siskkáldas bearráigeahčču ) ii lean gárvvistuvvon nugo Sámedikki hálddahus lei plánen , dás čujuhit Riikarevišuvnna dokumentii 1 ( 2009-2010 ) , čuoggái 3.7 .
Sametinget har hatt og jobber kontinuerlig med forbedringer av systemene og rutinene slik at intern kontrollen skal være god .	Sámedikkis lea leamaš ja bargá oktilaččat vuogádagaid ja dagaldumiid buoridemiin vai siskkáldas bearráigeahččan buorránivččii .
Blant annet kan følgende forhold nevnes : Møtesekretærer : Roy Amundsen	Earret eará sáhttit čuovvovaš beliid namuhit : Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 45 av 104	46 siidu 106 siiddus
Sametinget har som mål at gyldige tilsagn skal være lavest mulig .	Sámedikki ulbmilin lea ahte gustovaš doarjjalohpádusat galget leat nu unnán go vejolaš .
Gyldige tilsagn er tilskudd / prosjekter som ikke er avsluttet ved årsskiftet og som har en varighet fra ett til fem år .	Gustovaš doarjjalohpádussan lohkkojuvvojit doarjagat / prošeavttat mat jahkemolsumis eai leat loahpahuvvon , ja maid guhkkodat lea jagis viđa jahkái .
Læremiddel prosjektene er de som erfaringsvis har lengst varighet .	Vásihusat čájehit ahte oahppaneavvoprošeavttat bistet guhkimusat .
Sametinget har stort fokus på å gjennomgå og følge opp eldre tilsagn .	Sámediggi lea ollu geahčadan boares doarjjalohpádusaid ja daid čuovvoleami .
Som eksempel kan nevnes at gyldige tilsagn fra 2008 til 2009 ble redusert med 9 905 494 , samtidig ble det foretatt tilbaketrekninger av tilsagn på ca kr 3 500 000 i årene 2008-2009 .	Ovdamearkan sáhttit namuhit ahte gustovaš doarjjalohpádusat jagi 2008 rájes jagi 2009 rádjai leat unniduvvon 9 905 494 ruvnnuin , ja dasto leat doarjjalohpádusat gessojuvvon ruovttoluotta sullii 3 500 000 ru ovddas jagiin 2008-2009 .
I tillegg har Sametinget gjennomført møter med alle forlagene mht. gjennomgang av eldre prosjekter , og det er avtalt hvilke som skal avsluttes og videreføres .	Dasa lassin lea Sámediggi doallan čoahkkimiid buot lágádusaiguin boarráset prošeavttaid birra , ja lea šiehtadan mat galget loahpahuvvot ja maiguin jotkojuvvo .
Saksprosesser – verktøy for søknadsbehandling i tilskuddsforvaltningen ble tatt i bruk i februar 2009 .	Áššeproseassat – áššemeannudanreaidu doarjjahálddašeamis váldojuvvui geavahussii guovvamánus 2009 .
Systemet ble tatt i bruk for de tilskuddsordningene med søknadsfrist 1. februar 2009 .	Vuogádat váldojuvvui geavahussii daid doarjjaortnegiidda main ohcanáigemearrin lei guovvamánu 1. b. 2009 .
I løpet av mars og april 2009 er også systemet tatt i bruk for de tilskuddsordningene med søknadsfrist 1. mars 2009 og 1. april 2009 .	Njukča- ja cuoŋománus 2009:s váldojuvvui vuogádat atnui maiddái daid doarjjaortnegiidda main ohcanáigemearrin lei njukčamánu 1. b. 2009:s ja cuoŋománu 1. b. 2009:s .
Systemet er en tilleggsmodul til saksbehandlingssystemet Acos WebSak .	Vuogádat lea lassimodula Acos WebSak áššemeannudanvuogádahkii .
Med saksprosessene gis det dokumentasjon på at de nødvendige kontrollpostene er utført .	Áššeproseassain duođaštuvvo ahte dárbbašlaš bearráigeahčču lea dahkkojuvvon .
Dessuten får man god oversikt over hvor langt man er kommet i en sak .	Muđui oažžut buori geahčastaga das man guhkás leat joavdan iešguđege áššiiguin .
Saksbehandlerne følger samme saksgang for de enkelte tilskuddsordningene .	Áššemeannudeaddjit čuvvot seamma áššejođu ovttaskas doarjjaortnegiid ektui .
Dette fører til lik behandling av sakene , uavhengig av saksbehandler .	Dát buvttiha dássásaš meannudeami áššiin , beroškeahttá das gii lea áššemeannudeaddji .
Videre har Sametinget gjennomført evaluering av tospråklighetstilskudd ( sak 19/09 ) til kommuner og fylkeskommuner og Sametingsrådet har hatt møter med kommuner og fylkeskommuner vedrørende oppfølging av evalueringen .	Dasto lea Sámediggi evalueren guovttegielatruđaid ( ášši 19/09 ) mat juolluduvvojit gielddaide ja fylkkagielddaide , ja Sámediggeráđis leat leamaš čoahkkimat gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin go guoská evaluerema čuovvoleapmái .
I tillegg er det etablert en intern arbeidsgruppe som skal jobbe med å endre retningslinjene for tospråklighetstilskuddet .	Dasa lassin lea ásahuvvon siskkáldas bargojoavku mii galgá bargat guovttegielatdoarjaga njuolggadusaid rievdademiin .
Dette arbeidet er tidkrevende da Sametinget også må innhente tilbakemeldinger på forslagene fra kommunene og fylkeskommunene .	Dát lea ádjás bargu danne go Sámediggi ferte maiddái viežžat dieđuid evttohusaide gielddain ja fylkkagielddain .
Den interne arbeidsgruppen har arbeidet frem et forslag til nye tildelingskriterier som blir lagt frem på seminaret under Sametingets plenum 29.09.10 .	Siskkáldas bargojoavku lea ráhkadan evttohusa ođđa juolludaneavttuid várás mii ovddiduvvo semináras Sámedikki dievasčoahkkima oktavuođas 29.09.10 .
Forslaget til nye retningslinjer for tospråklighetsmidler blir behandlet under plenumssamling i november 2010 sammen med budsjett for 2011 .	Ođđa njuolggadusevttohus guovttegielat ruđaid várás meannuduvvo skábmamánu 2010 dievasčoahkkimis bušeahtain 2011 fárrolaga .
Det er også igangsatt et arbeid med å utarbeide faste maler for rapportering av alle virkemidler .	Leat maiddái álgán ráhkadit oktasaš málaid buot váikkuhangaskaomiid raporterema várás .
Tilslutt vil også sametingsrådet informere om at Riksrevisjonen i sitt avsluttende revisjonsbrev for 2009 regnskapet ikke har noen vesentlige merknader til regnskapet og virksomhetens gjennomføring av budsjettet .	Loahpas háliida Sámediggeráđđi muitalit ahte Riikarevišuvnna loahpalaš revišuvdnareivves jagi 2009 rehketdoalu ektui , eai lean mearkkašahtti mearkkašumit rehketdollui ja dasa movt bušeahtta lea čađahuvvon .
Spørsmål 3 fra representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 3 áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku
Ressursskole for læremiddelutvikling i lulesamisk område .	Resursasjuvla oahpponeavvoráhkadeamis julevsámi guovllus .
NSR foreslo i forbindelse med behandlingen av Sametingets strategiske læremiddelplan at Ajlåvta skåvla / Drag skole skulle bli en ressursskole for læremiddelutvikling i lulesamisk område .	NSR evttohii Sámedikki strategalaš oahpponeavvoplána meannudeami oktavuođas ahte Ajlåvta skåvla / Drag skole galggai šaddat resursaskuvlan oahpponeavvoráhkadeamis julevsámi guovllus .
Hva er status i dette arbeidet ?	Mii lea stáhtus dán barggus ?
Hvilken dialog har det vært mellom Ajlåvta skåvla / Drag skole og Sametingsrådet ?	Makkár gulahallan lea leamaš gaskal Ajlåvta skåvla / Drag skole ja Sámediggeráđi ?
Sametingsrådets svar på spørsmål 3 :	Sámediggeráđđi vástádus 3 . gažaldahkii :
Drag skole i Tysfjord kommune er tildelt ressurser både i 2009 og 2010 til et ressursskoleprosjekt .	Ájluovtta skuvla Divttasvuona suohkanis oaččui 2009:s ja 2010:s doarjaga resursaskuvlaprošektii .
Styringsgruppa for prosjektet er satt sammen av rektor ved Drag skole , representanter for Tysfjord kommune , fylkesmannen i Nordland og Sametinget .	Prošeavtta stivrenjoavkkus lea skuvlla rektor , áirasat Divttasvuona suohkanis , Nordlándda fylkkamánnis ja Sámedikkis . Sis leat leamaš golbma čoahkkima jagis .
De har holdt tre styringsgruppemøter hvert år .	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 47 siidu 106 siiddus
Drag skole sendte prosjektrapport til Sametinget i mars i år .	Ájluovtta skuvla sáddii Sámediggái prošeaktaraportta njukčamánus dán jagi .
I rapporten går det frem at de fikk en sen start i 2009 pga av mangel på ressurspersoner .	Raporttas oaidnit ahte sii 2009:s bohte maŋŋit johtui unnán resursaolbmuid geažil .
Prosjektleder er i halv stilling , mens de fire lærerne som er tilknyttet prosjektet , har en 20 % ressurs hver .	Prošeaktajođiheaddji lea beallevirggis , ja dan njealji oahpaheaddjis geat leat čadnon prošektii , lea 20 % resursa guđes nai .
Prosjektet arbeider med lærebøker for opplæring i lulesamisk og temahefter i RLE-faget ( Religions- , livssyns- og etikk-fag ) og historie .	Prošeakta bargá oahppogirjjiiguin julevsámegielas ja fáddágirjjiiguin OEE- fágas ( Osku , eallinoaidnu ja etihkka ) ja historjjás .
Sametinget har ikke fått rapport om ferdigstilte læremidler fra ressursskolen .	Sámediggi ii leat ožžon dieđu lea go resursaskuvla gárven ovttage oahppogirjji .
Sametingsrådet har møte med ordføreren i Tysfjord kommune den 28.09.10 og vil bl.a. samtale om resultatene fra ressursskoleprosjektet og hvilke utfordringer de har møtt .	Sámediggeráđđi doallá čoahkkima Divttasvuona suohkana sátnejođiheddjiin 28.09.10 ja áigut ea.ea. ságastallat resursaskuvlaprošeavtta bohtosiid birra ja makkár hástalusat sis leat .
Sametingsrådet ønsker å evaluere det lulesamiske ressursskoleprosjektet før man tar en endelig beslutning om ressursskolemodellen er egnet for effektiv læremiddelutvikling .	Sámediggeráđđi háliida evalueret resursaskuvlaprošeavtta ovdalgo loahpalaččat mearriduvvo dohkke go resursaskuvlamálle bevttolaš oahpponeavvoráhkadeami várás .
Spørsmålet om effektiv læremiddelutvikling vil for øvrig være en viktig del av arbeidet med en sametingsmelding om opplæring .	Bevttolaš oahpporáhkadeapmi lea muđui deaŧalaš oassi go sámediggedieđáhus oahpahusa birra ráhkaduvvo .
Spørsmål 4 fra representant Gunn-Britt Retter , NSR .	Gažaldat 4 áirras Gunn-Britt Retter , NSR .
/ SáB sametingsgruppe	/ SáB:a sámediggejoavku
- Hva oppnådde Sametingsrådet med den varslede konsultasjonen ?	- Mii lei Sámediggeráđi boađus dieđihuvvon konsultašuvnnain ?
- Hvor står saken om utslippene fra Sydvaranger gruver nå ?	- Mo dál lea ášši Mátta-Várjjat ruvkki luoitimiid oktavuođas ?
Sametingets mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser , som ble vedtatt i juni i år , sier at Sametinget aktivt vil bidra til dialog med næringsliv , samiske interesser , og lokale , regionale og sentrale myndigheter ( … ) .	Sámedikki minerálaplánaveahkki minerálaresurssaid iskkademiid ja roggamiid oktavuođas , mii dohkkehuvvui dán jagi geassemánus , dadjá ahte Sámediggi árjjalaččat galgá váikkuhit gulahallamii ealáhusaiguin , sámi beroštusaiguin , ja báikkálaš , regionála ja guovddáš eiseválddiiguin ( ... ) .
Etter denne veilederen inngikk Sametinget 1. september en intensjonsavtale med Nussir ASA .	Dán plánaveahki vuođul dagai Sámediggi čakčamánu 1. b. intenšuvdnašiehtadusa Nussir ASA:in .
- Hvilken dialog har det vært med samiske interesser og lokale myndigheter forut for intensjonsavtalen med Nussir ASA ble inngått ?	Makkár gulahallan lea leamaš sámi beroštusaiguin ja báikkálaš eiseválddiiguin ovdalgo intenšuvdnašiehtadusa Nussir ASA:in dahkkojuvvui ?
- Hvilke målsetninger har sametingsrådet for forhandlingene , og hva vil man gjøre om virksomhetene unnlater å gå inn på avtale med Sametingsrådet ?	Mat leat Sámediggeráđi mihttomearit šiehtadallamiiguin , ja maid áigot dahkat jus fitnodagat biehttalit dahkamis šiehtadusa Sámediggeráđiin ?
Sametingsrådets svar på spørsmål 4 :	Sámediggeráđđi vástádus 4 . gažaldahkii :
Miljøgifter i Bøkfjorden , Sør-Varanger Når det gjelder spørsmålene knyttet til Sydvaranger Gruves utslippstillatelse i Bøkfjorden så er den saken redegjort for i sak 28/10 Sametingsrådets beretning om virksomheten i bolken om oppfølging av nye saker .	Birasmirkkot Báhčaveaivuonas , Mátta-Várjjagis Go guoská gažaldagaide mat čatnasit Sydvaranger Gruve AS luoitinlohpái Báhčaveaivutnii , de lea ášši válddahallojuvvon áššis 28/10 Sámediggeráđi doaibmadieđáhus , oasis ođđa áššiid dieđiheapmi .
Det er ikke nødvendig å gjenta det samme her .	Ii leat dárbu geardduhit dan seamma dás .
Kortversjonen er at Sametingsrådet har en dialog med Klima- og forurensningsdirektoratet ( Klif ) om utslippstillatelsen til Sydvaranger Gruve AS .	Oanehis veršuvdna lea dat ahte Sámediggeráđđi lea gulahallan Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhtain Sydvaranger Gruve AS luoitinlobi birra .
Klip har i brev av 9 juli 2010 til Sametinget redegjort for status omkring utslippstillatelsen til Sydvaranger Gruve AS .	Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta lea geassemánu 9. b. 2010 beaiváduvvon reivves Sámediggái válddahallan Sydvaranger Gruve AS luoitinlobi stáhtusa birra .
Det er avdekket avvik knyttet til kontroll med bruk av kjemikalier .	Kjemikalijaid geavaheami bearráigeahččama oktavuođas leat fuomášuvvon boasttuvuođat .
Klif vil avvente behandlingen av ytterligere utslippstillatelse inntil virksomheten kan dokumentere at den har rettet opp avvikene fra den gjeldende tillatelsen .	Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta mielas dat lea duođalaš ja lea čujuhan Sydvaranger Gruve AS:ii ahte dain lea geatnegasvuohta nu johtilit go lea vejolaš njulget ášši .
Klif understreker at en ytterligere økning i produksjonen og ytterligere utslippstillatelse vil utløse krav om konsekvensutredning etter plan- og bygningsloven .	Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta áigut vuordit luoitinlobi meannudemiin viidáseappot dassážii go doaibma sáhttá duođaštit ahte lea divvon boasttuvuođaid gustovaš lobi ektui .
En eventuell ny utslippssøknad med konsekvensutredning skal da på høring til berørte myndigheter og interesseorganisasjoner og legges ut til offentlig ettersyn .	Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta deattuha ahte buvttadusa lasiheapmái eanet ja luoitinlohpái viidáseappot gáibiduvvo váikkuhusčielggadus plána- ja huksenlága mielde .
Sametinget kommer da i befatning Møtesekretærer : Roy Amundsen	Vejolaš ođđa luoitinohcan Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 47 av 104	48 siidu 106 siiddus
med saken før en eventuell beslutning om at tiltaket kan gjennomføres .	Dán lágan meannudeapmi dábálaččat bistá unnimusat jagi .
Sametingsrådet vil følge saken videre opp ovenfor Klif og andre offentlige instanser i tiden fremover .	Sámedikkis ii leat oktavuohta áššái ovdalgo vejolaš mearrádus das ahte doaibmabidju sáhttá čađahuvvot lea dahkkojuvvon .
Oppfølgingen av mineralveilederen Dialogen med næringsliv , samiske interesser , og lokale , regionale og sentrale myndigheter vil foregå fortløpende .	Minerálaveahki čuovvoleapmi Mii gulahallat ealáhusaiguin , sámi beroštumiiguin , ja báikkálaš , regionála ja guovddáš eiseválddiiguin dađistaga .
I Finnmark deltar Sametinget i et nyetablert mineralforum hvor disse aktørene deltar .	Finnmárkkus searvá Sámediggi ođđa ásahuvvon minerálaforumii masa dát bealit servet .
Siste møte der var 1. september .	Maŋimuš čoahkkin dollojuvvui čakčamánu 1. b. .
Sametingspresidenten deltok også på Norsk bergindustri sin høstkonferanse 2. september .	Sámedikki presideanta lei mielde maiddái Norgga bákteruvkeindustriija čakčakonferánssas čakčamánu 2. b. .
Det er avtalt at det skal være eget møte med Statskog SF for å drøfte oppfølgingen av mineralveilederen .	Šiehtaduvvon lea ahte dollojuvvo sierra čoahkkin Stáhtavuvddiiguin guorahallan dihte minerálaveahki čuovvoleami .
Sametinget har også løpende dialog med de reinbeitedistrikt som blir berørt av undersøkelsesarbeider og søknad om utvinningsrett .	Sámediggi gulahallá maiddái dađistaga daiguin boazodoalloorohagaiguin maidda iskkadanbarggut ja rogganriekteohcan gusket .
Sametingsrådet har hatt samtaler med leder av reinbeitedistrikt 22 Fiettar 2. juni og 23. august der skisse til intensjonsavtel med Nussir AS ble forelagt og diskutert .	Sámediggeráđđi lea ovddidan ja ságastallan boazodoalloorohaga 22 Fiettar jođiheddjiin geassemánu 2. b. ja borgemánu 23. b. áigumuššiehtadusa birra Nussir AS:in .
Sametingsrådet målsettinger med forhandlingene om søknad om driftskonsesjon fra Nussir ASA er å sikre de rettigheter samene har i henhold til folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Sámediggeráđi ulbmilin šiehtadallamiiguin Nussir ASA doaibmakonsešuvdnaohcama oktavuođas lea sihkkarastit daid vuoigatvuođaid mat sámiin leat álbmotrievtti njuolggadusaid mielde ja dan vuođul go lea álgoálbmot ja minoritehta .
Videre skal eventuell næringsvirksomhet på kobber i Repparfjord , Kvalsund kommunevære til gagn for og styrke samisk kultur og lokalsamfunn , samt at det eventuelt skjer i sameksistens med for tradisjonelle samiske næringer og bruk .	Dasto galgá vejolaš ealáhusdoaibma veaikki ektui Riehpovuonas , Fálesnuori gielddas leat ávkin sámi kultuvrii ja báikegottiide ja galgá nannet daid , ja vejolaččat dahkkojuvvot ovttasráđiid árbevirolaš sámi ealáhusaiguin ja geavahusain .
Dette følger av Sametingets vedtak i Sak 21/10 og ligger inne i intensjonsavtalen med Nussir ASA .	Dát čuovvu Sámedikki mearrádusa áššis 21/10 ja lea mielde áigumuššiehtadusas Nussir ASA:in .
Intensjonsavtalen er inngått i henhold til mineralveilederen pkt. 4.2 . Om forhandlingene ikke medfører en avtale om søknad om driftskonsesjon skal det utarbeides en felles forhandlingsprotokoll etter mineralveilederen pkt. 5.7 .	Áigumuššiehtadus lea dahkkojuvvon minerálaveahki čuoggá 4.2 ektui jos šiehtadallamiid vuođul ii šattage šiehtadus doaibmakonsešuvnna ohcama hárrái , de galgá ráhkaduvvot oktasaš šiehtadanbeavdegirji minerálaveahki čuoggá 5.7 mielde .
Sametingsrådet kan ikke spekulere i hva som skjer om Nussir ASA velger å ikke følge opp en avtale .	Sámediggeráđđi ii áiggo árvádallat mii dáhpáhuvvá jos Nussir ASA ii čuovoge šiehtadusa .
Spørsmål 5 fra representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 5 áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku
Om opplæring i samisk fører til rett til fritak for opplæring og vurdering i norsk sidemål Det råder fremdeles usikkerhet om elever som har opplæring i samisk 2. språk nivå 2 og 3 har rett til fritak for opplæring og vurdering i norsk sidemål .	Addá go sámegieloahpahus vuoigatvuođa luvvejuvvot oahpahusas ja árvvoštallamis dárogiela siidogielas Ain lea eahpádus das ahte lea dain ohppiin , geat ožžot oahpahusa sámegiela 2. gielas 2. ja 3. dásis , vuoigatvuohta luvvejuvvot oahpahusas ja árvvoštallamis dárogiela siidogielas .
NSR har stilt skriftlig spørsmål om dette i Plan og finanskomiteen i februar under behandling av Sametingets årsmelding .	NSR lea dan čálalaččat jearran Plána- ja finánsalávdegottis guovvamánus go Sámedikki jahkedieđáhus meannuduvvui .
Sametingsrådet skulle avklare dette spørsmålet nærmere med departementet .	Sámediggeráđđi galggai čielggadit dán gažaldaga lagabui departemeanttain .
Kan sametingsrådet nå avklare om elever med samisk som 2. språk nivå 2 og 3 har rett til fritak for opplæring og vurdering i norsk sidemål ?	Sáhttá go Sámediggeráđđi dál čielggadit lea go dain ohppiin , geat ožžot oahpahusa sámegiela 2. gielas 2. ja 3. dásis , vuoigatvuohta luvvejuvvot oahpahusas ja árvvoštallamis dárogiela siidogielas ?
Sametingsrådets svar på spørsmål 5 :	Sámediggeráđđi vástádus 5 . gažaldahkii :
Fritak fra skriftlig sidemål dekker altså ikke de muntlige delene av faget norsk .	Luvven čálalaš siidogielas namalassii ii govčča dárogielfága njálmmálaš osiid .
Elever som er fritatt fra opplæring i skriftlig sidemål etter § 1-11 skal ikke delta i opplæringen i skriftlig sidemål eller ha vurdering i skriftlig sidemål ( Rundskriv Udir 1-2010 s. 37-41 ) .	Oahppit geat leat luvvejuvvon čálalaš siidogiela oahpahusas §1-11 mielde eai galgga oassálastit čálalaš siidogiela oahpahusas eaige árvvoštallojuvvot čálalaš siidogielas ( Johtučála Udir 12010 s. 37-41 ) .
Forskrift til opplæringsloven § 1-11 ble endret 1. juli 2009 .	Oahpahuslága láhkaásahus § 1-11 rievdaduvvui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Skriftlig sidemål erstatter begrepet norsk sidemål , som ble brukt tidligere .	Doaba čálalaš siidogiella lea boahtán ovdalaš doahpaga dárogiella siidogiella .
Ifølge Rundskriv Udir 1-2010 innebærer dette ingen realitetsendring .	Johtučállaga Udir 1-2010 mielde dat ii mearkkaš makkárge rievdadusaid duohtavuođas .
Sametingsrådet er kjent med at representanter for opplæringssektoren på ulike nivåer har oppfattet begrepet norsk sidemål annerledes , og praktisert en ordning hvor de har fritatt elevene fra all sidemålsopplæring .	Sámediggeráđđi diehtá ahte oahpahussuorggi ovddasteaddjit iešguđetge dásis leat ipmirdan doahpaga dárogiella siidogiella eará ládje , ja danne leat luvven ohppiid buot siidogiellaoahpahusain .
Det har vært ulike syn på hvorvidt endringene i forskriftsteksten har betydning for det praktiske arbeidet i skolen .	Leat leamaš iešguđetlágan oainnut dan ektui ahte váikkuhit go láhkaásahusteavstta rievdadeamit geavatlaš bargui skuvllas .
Spørsmålet ble fremmet i konsultasjonsmøte mellom Sametinget og Kunnskapsdepartementet 24. juni 2009 , uten at en kom til enighet .	Gažaldat ovddiduvvui konsultašuvdnačoahkkimis gaskal Sámedikki ja Máhttodepartemeantta geassemánu 24. b. 2009 , muhto das eai boahtán ovttamielalašvuhtii .
I protokollen fra konsultasjonsmøtet vises det til opprettelsen av arbeidsgruppa som skal se på fag- og timefordeling og andre styringsdokumenter .	Konsultašuvdnačoahkkima protokollas čujuhuvvo bargojoavkku ásaheapmái mii galgá geahčadit fágaja diibmojuogu ja eará stivrendokumeanttaid .
Forskrift om fritak for opplæring og vurdering i ( skriftlig ) sidemål må ses i sammenheng med læreplaner i norsk , timetallet i norsk og samisk og det totale timetallet .	Siidogiela ( čálalaš ) oahpahusas ja árvvoštallamis luvvema láhkaásahusa ferte árvvoštallat dárogiela oahppoplánaid , dárogiela ja sámegiela diibmologu ja ollislaš diibmologu ektui .
Arbeidsgruppa skal foreslå nødvendige endringer i forskrift til opplæringsloven , læreplaner og fag- og timefordeling .	Bargojoavku galgá evttohit dárbbašlaš rievdadusaid oahpahuslága láhkaásahussii , oahppoplánaide ja fága- ja diibmojuhkui .
Arbeidsgruppas forslag blir gjenstand for konsultasjon og endringer i forskrift til opplæringsloven , fag- og timefordeling og læreplaner sendes på høring .	Bargojoavkku evttohus galgá konsulterejuvvot ja oahpahuslága láhkaásahusaid , fága- ja diibmojuogu ja oahppoplánaid rievdadusat galget sáddejuvvot gulaskuddamii .
Spørsmål 6 fra representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 6 áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku
Nye oppdrettskonsesjoner i Tysfjord Har Sametingsrådet gjort noe nå med saken for å stoppe tillatelse av nye oppdrettskonsesjoner der lokale fiskere og lokalbefolkningen er i mot ?	Ođđa biepmanlobit Divttasvuonas . Lea go Sámediggeráđđi bargan maidege dainna áššiin ahte bissehit daid ođđa biepmanlobiid maid báikkálaš guolásteaddjit ja álbmot leat vuosttaldan ?
Fylkesmannen i Nordland har gitt utslippstillatelse til 2 nye lokaliteter i Tysfjorden til Musken Laks AS .	Nordlándda fylkkamánni lea addán luoitinlobi 2 ođđa báikkis Divttasvuonas Musken Laks AS:ii .
Musken Laks AS har søkt om utslippstillatelse til 3 lokaliteter til , blant annet i Bjørkvik i Tysfjord .	Musken Laks AS lea ohcan luoitinlobi 3 báikái , earret eará Bjørkvika Divttasvuonas .
Det er Nordland fylkeskommune som gir de endelige tillatelsene til nye oppdrettskonsesjoner .	Nordlándda fylkkasuohkan dat lea gii addá loahpalaš lobiid ođđa biepmanlobiide .
NSR har løftet saka på Sametingets plenumsmøte i februar i år og stilt spørsmålstegn om miljøkonsekvensene og om nye oppdrettslokaliteter er gitt i forståelse med fjordfiskernes og lokalbefolkningens behov og i forståelse med Tysfjord kommune .	NSR válddii ovdan ášši Sámedikki dievasčoahkkimis guovvamánus dán jagi ja ovddidii gažaldaga birasváikkuhusaid birra ja dan birra leat go ođđa biepmanbáikkit addojuvvon vuotnaguolásteddjiid mieđihemiin ja báikkálaš álbmoga dárbbuid vuođul ja gulahallamiin Divttasvuona suohkaniin .
I Rådets beretning i mai 2010 sa Rådet at man avventet mottakelse av Havforskningsinstituttets rapport om konskevenser av oppdrett i forhold til villfisk , før Rådet kunne gjøre noe med saka .	Ráđi dieđáhusas miessemánus 2010 dajai Ráđđi ahte sii leat vuordimin áhpedutkaninstituhta raportta daid váikkuhusaid birra mat biepmamis lea luođuguollái , ovdalgo Ráđđi sáhttá dahkat maidege áššiin .
I mellomtiden mens Sametingsrådet har brukt lang tid på å vente på Havforskningsintituttets rapport , har Nordland fykeskommune godkjent utslippstillatelse til 2 lokaliteter .	Dan botta go Sámediggeráđđi lea geavahan nu guhkes áiggi vuordit áhpedutkaninstituhta raportta , de lea Nordlándda fylkkasuohkan dohkkehan 2 báikki luotinlobi .
Saka haster ! ! !	Áššis lea hoahppu ! ! !
Har Sametingsrådet gjort noe nå med saken for å stoppe tillatelse av nye oppdrettskonsesjoner der lokale fiskere og lokalbefolkningen er i mot ?	Lea go Sámediggeráđđi bargan maidege dainna áššiin ahte bissehit daid ođđa biepmanlobiid maid báikkálaš guolásteaddjit ja álbmot leat vuosttaldan ?
Sametingsrådets svar på spørsmål 6 :	Sámediggeráđđi vástádus 6 .
Et vilkår for å kunne få tillatelse etter akvakulturloven til å drive fiskeoppdrett , er at det også blir gitt utslippstillatelse etter forurensningsloven .	gažaldahkii : Eaktun sáhttit oažžut lobi akvakulturlága vuođul biepmat guliid , lea ahte maiddái addojuvvo luoitinlohpi nuoskkidanlága vuođul .
Fylkesmannen gir utslippstillatelse ut fra lokalitetens tåleevne .	Fylkkamánni addá luoitinlobi báikki gierdannávcca vuođul .
Ved etablering av oppdrettsanlegg skal Fylkesmannen vurdere konflikter knyttet til friluftsliv , naturvern , vilt og fiskeinteresser .	Go biebmanrusttet ásahuvvo , de galgá Fylkkamánni árvvoštallat vuostálasvuođaid olgodaddama , luonddugáhttema , fuođđuid ja guolástanberoštusaid ektui .
Det er videre fylkeskommunen som med virkning fra 1.1.2010 tar endelig beslutning i medhold av akvakulturloven .	Viidáseappot lea nu ahte fylkkagielda dat 1.1.2010 rájes , dahká loahpalaš mearrádusa akvakulturlága vuođul .
Herunder tildeling av tillatelser etter akvakulturloven til oppdrett av matfisk av anadrome og marine arter , og havbeite , samt myndighet til å avgjøre søknader tilknyttet eksisterende tillatelser og lokaliteter .	Dás maiddái lobiid juohkin akvakulturlága vuođul biebmat anadroma ja mariidna šlájaid borramušguliid , ja mearraguohtumii , ja válddi mearridit ohcamiid dálá lobiid ja báikkiid ektui .
Sametinget blir ikke automatisk hørt av verken fylkesmann eller fylkeskommunene i deres behandling av henholdsvis utslippstillatelse etter forurensningsloven og tillatelse etter akvakulturloven .	Ii fylkkamánni eai ge fylkkagieldda gulaskutta automáhtalaččat Sámedikkiin go sii meannudit luoitinlobiid nuoskkidanlága vuođul dahje lobiid akvakulturlága vuođul .
Sametingsrådet vil på generelt Møtesekretærer : Roy Amundsen	Áššit ođđa biebmanbáikkiid birra Divttasvuonas eai leat sáddejuvvon Sámediggái .
grunnlag ta opp med fylkeskommunene at deres konsesjonsbehandling av akvakulturtiltak innebærer høring og medvirkning fra Sametinget Sametinget er videre opptatt av at akvakulturtiltak ikke iverksettes uten å være i overensstemmelse med vedtatte arealplaner .	Sámediggeráđđi áigu oppalaš vuođul váldit ovdan fylkkagielddaiguin ahte go sii meannudit akvadoaibmabijuid konsešuvnnaid , de dat mearkkaša ahte Sámedikkiin galgá gulaskuddat ja ahte Sámediggi galgá searvvahuvvot .
Spørsmål 7 fra representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 7 áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku
Hummeroppdrett i Tysfjord Nordland fylke har gitt tillatelse til hummeroppdrett i Tysfjord .	Hummerbiepman Divttasvuonas Nordlándda fylka lea addá lobi biepmat hummariid Divttasvuonas .
Lokalbefolkningen har gått i mot .	Báikkálaš álbmot lea dan vuosttaldan .
Hvordan har dialogen mellom Sametinget og Nordland fylkeskommune vært når det gjelder tillatelse til hummeroppdrett i Tysfjord ?	Mo lea gulahallan Sámedikki ja Nordlándda fylkkasuohkana gaskkas leamaš hummarbiepmanlobi addima oktavuođas Divttasvuonas ?
Sametingsrådets svar på spørsmål 7 :	Sámediggeráđđi vástádus 7 . gažaldahkii :
I lys av forvaltningsreformen fikk fylkeskommunene nye oppgaver og myndighet fra 1. januar 2010 .	Hálddahusođastusa vuođul ožžo fylkkasuohkanat ođđa bargamušaid ja válddi ođđajagimánu 1. b. 2010 rájes .
Herunder tildeling av tillatelser etter akvakulturloven til oppdrett av matfisk av anadrome og marine arter , og havbeite , samt myndighet til å avgjøre søknader tilknyttet eksisterende tillatelser og lokaliteter .	Dás maiddái lobiid juohkin akvakulturlága vuođul biebmat anadroma ja mariidna šlájaid borramušguliid , ja mearraguohtumii , ja válddi mearridit ohcamiid dálá lobiid ja báikkiid ektui .
Nordland fylkeskommune har gitt tillatelse til havbeite av hummer på lokalitetene Kjerrskjær og Nordbukt i Tysfjord kommune den 25-26. juni 2010 .	Nordlándda fylkkasuohkan lea addán lobiid diktit hummariid guohtut mearrabodni Kjerrskjær ja Nordbukt guovlluin Divttasvuona suohkanis geassemánu 25.-26. b. 2010 .
Sametingsrådet har klaget på begge disse vedtakene som er gjort i Fylkesrådet i Nordland .	Sámediggeráđđi lea váidán goappašiid mearrádusaid maid Nordlándda Fylkkaráđđi lea dahkan .
Sametingsrådet vet foreløpig ikke når klagene blir ferdigbehandlet .	Sámediggeráđđi ii dieđe vel goas váidagat meannuduvvojit gárvvisin .
I forkant av behandlingen av sakene i Fylkesrådet gav Sametingsrådet skriftlig beskjed om at vi ønsket konsultasjoner med Nordland fylkeskommune om saken .	Ovdalgo Fylkkaráđđi meannudii áššiid dieđihii Sámediggeráđđi čálalaččat ahte mii háliideimmet konsultašuvnnaid Nordlándda fylkkasuohkaniin ášši birra .
Fylkeskommune tok ikke hensyn til dette innspillet .	Fylkkamánni ii váldán dán árvalusa vuhtii .
Sametingsrådet er av den klare oppfatningen om at dersom saker etter akvakulturloven direkte påvirker samiske interesser så er dem konsultasjonspliktige .	Sámediggeráđi čielga oaidnu lea ahte jus áššit akvakulturlága vuođul váikkuhit njuolgga sámi beroštusaide , de dat leat konsultašuvdnageatnegahttojuvvon .
Problemet er imidlertid at konsultasjonsavtalen gjelder mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Dattetge lea váttisvuohtan dat ahte konsultašuvdnašiehtadus lea eiseválddiid ja Sámedikki gaskavuohta .
I forbindelse med forvaltningsreformen var både regjeringen og Sametinget opptatt av at samiske interesser skal ivaretas ved overføringer av oppgaver og myndighet fra staten til regionene , herunder konsultasjonsavtalen .	Hálddahusođastusa oktavuođas lei sihke ráđđehussii ja Sámediggái deaŧalaš ahte sámi beroštusat galget fuolahuvvot go bargamušat ja váldi sirdojuvvo stáhtas regiovnnaide , dás maiddái konsultašuvdnašiehtadus .
Det var også enighet at samisk innflytelse og medbestemmelse ikke skal svekkes på de saksområdene som følger av forvaltningsreformen .	Lei maiddái ovttamielalašvuohta das ahte sámi váikkuhanfápmu ja mielmearrideapmi ii galgga heajosmahttojuvvot dain áššesurggiin mat čuožžilit hálddahusođastusa olis .
Det er en utfordring for Sametingsrådet å skape forståelse for dette hos fylkeskommunene .	Sámediggeráđđái lea hástalussan oažžut fylkkasuohkaniid áddet dan .
Sametingsrådet legger opp til at denne problematikken drøftes med alle fylkeskommunene i det samiske området .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte dát čuolbmačilgehus ferte digaštallojuvvot buot fylkkasuohkaniiguin sámi guovllus .
Dette kan blant annet gjøres gjennom arbeidet med de samarbeidsavtalene som Sametinget har med fylkeskommunene .	Dat sáhttá dahkkojuvvot earret eará Sámedikki ja fylkkasuohkaniid gaskasaš ovttasbargošiehtadusaid bokte .
Dersom Sametingsrådets klage på havbeite av hummer i Tysfjord ikke tas direkte til følge hos Nordland fylkeskommune vil klagene bli oversendt Fiskeridirektoratet i Bergen for en sluttbehandling .	Jus Nordlándda fylkkasuohkan ii váldde Sámediggeráđi váidaga hummarguohtumii Divttasvuonas njuolgga vuhtii , de sáddejuvvojit váidagat Guolástusdirektoráhtii Birggonis loahpalaš meannudeapmái .
Fiskeridirektoratet er en statlig myndighet , og det vil da bli gjennomført konsultasjoner om saken i forhold til de temaer som er antydet i vår klage .	Guolástusdirektoráhta lea stáhta eiseváldi , ja dalle čađahuvvojit konsultašuvnnat áššis daid fáttáid ektui , maid mii leat váldán ovdan váidagis .
Dette gjelder forholdet til samiske rettigheter i området , planer om marint vern i Tysfjord og miljøhensyn .	Dát guoská sámi vuoigatvuođaide guovllus , maritiima suodjalanplánaide Divttasvuonas ja birasdeasttaide .
Samt behov for konsultasjoner mellom relevant myndighet og direkte berørte samer eller samiske lokalsamfunn .	Ja maiddái dárbui čađahit konsultašuvnnaid gaskal guoskevaš eiseválddi ja daid sápmelaččaid dahje sámi báikegottiid , geaidda ášši guoská njuolgga .
Spørsmål 8 fra representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe	51 siidu 106 siiddus Gažaldat 8 áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku
President Egil Olli , du har knapt møtt på styremøter i Samisk Parlamentarisk Råd i 2010 , med unntak av et kort telefonmøte .	Sámi Parlamentáralaš Ráđi Presideanta Egil Olli lea goasii leamaš Sámi Parlamentáralaš Ráđi stivračoahkkimiin 2010:s , earret ovtta oanehis telefončoahkkimis .
Er dette et uttrykk for en nedprioritering av det fellessamiske samarbeidet ?	Dovddaha dát ahte presideanta vuoruha oktasaš sámi ovttasbarggu vulos ?
Hvordan tror du at de andre sametingene tolker dette ?	Mo gáttát eará sámedikkiid dan dulkot ?
Hvorfor møter Laila Susanne Vars i ditt sted , når Sametingets plenum har valgt Willy Ørnebakk som din vara ?	Manne oassálastá Laila Susanne Vars presideantta sadjái , go Sámedikki dievasčoahkkin lea válljen Willy Ørnebakk sadjásažžan ?
Mener du at du har fullmakter til å overprøve vedtak i Sametingets plenum ?	Oaivvilduvvo go ahte dutnje lea fápmuduvvon váldi nuppástuhttit Sámedikki dievasčoahkkima mearrádusaid ?
Har man vurdert eventuelle konsekvenser av ny forretningsorden i forhold til Samisk Paralmentarisk Råd ?	Leat go ođđa čoahkkinortnega vejolaš váikkuhusat árvvoštallojuvvon Sámi Parlamentáralaš Ráđi ektui ?
Sametingsrådets svar på spørsmål 8 :	Sámediggeráđđi vástádus 8 . gažaldahkii :
Det stemmer at presidenten ikke har møtt på styremøter i Samisk Parlamentarisk Råd i 2010 , med unntak av ett telefonmøte .	Lea riekta ahte presideanta ii leat searvan Sámi Parlamentáralaš Ráđi stivračoahkkimiin 2010:s , earret ovtta telefončoahkkimis .
Sametingsrådet prioriterer det fellesnordiske samarbeidet svært høyt , og ønsker at møtene skal avholdes i henhold til møteplanen .	Sámediggeráđđi vuoruha oktasaš davviriikkalaš ovttasbarggu hui bajás , ja háliida ahte čoahkkimat galget dollojuvvot čoahkkinplána vuođul .
I de tilfeller der presidenten ikke kan møte , vil visepresidenten møte som vara på SPR sine styremøter .	Daid háviid go presideanta ii sáhte searvat čoahkkimii , de searvá várrepresideanta sadjásažžan SPR stivračoahkkimiidda .
Visepresidenten er presidentens vararepresentant i SPR sitt styre .	Várrepresideanta lea presideantta várreáirras SOR stivrii .
Slik har det alltid vært , og presidenten følger med andre ord en innarbeidet praksis i det samiske nordiske parlamentariske samarbeidet .	Nu lea álo leamaš , ja presideanta čuovvu nappo dan vuogit mii lea leamaš sámi davviriikkaid parlamentáralaš ovttasbarggus .
Willy Ørnebakk er Egil Olli sin personlige vararepresentant til SPR .	Willy Ørnebakk lea Egil Olli persovnnalaš várreáirras SPR:i .
Ørnebakk er derved ikke fast medlem i SPR og kan ikke , i følge tidligere praksis , inntre som vararepresentant i styret for SPR .	Ørnebakk ii leat dan dihtii SPR bistevaš lahttu ii ge sáhte , ovddeš geavada vuođul , loaidat várreáirrasin SPR stivrii .
Presidenten har forholdt seg til tidligere praksis i SPR sammenheng og det er ikke tale om at presidenten overprøver plenumsvedtak i Sametinget , slik spørsmålsstilleren antyder .	Presideanta lea doalahan iežas ovddeš geavadii SPR oktavuođas ii ge leat ii eisege sáhka das ahte presideanta áigu nuppástuhttit Sámedikki dievasčoahkkinmearrádusa , nu mo gážadeaddji orru oaivvildeamen .
Sametingsrådet ser ingen nye konsekvenser i forhold til samarbeidet i SPR på bakgrunn av Sametingets nye forretningsorden .	Sámediggeráđđi ii oainne makkárge váikkuhusaid SPR ovttasbargui Sámedikki ođđa čoahkkinortnega geažil .
Spørsmål 9 fra representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 9 áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku
Bruk av Sametingets valgmanntall til undersøkelser og statistikk Sametingsrådet , hva er Sametingsrådets holdning til bruk av Sametingets valgmanntall til undersøkelser og statistikk ?	Sámedikki jienastuslogu geavaheapmi iskkademiide ja statistihkkii Mii lea Sámediggeráđi oaidnu Sámedikki jienastuslogu geavaheapmái iskkademiide ja statistihkkii ?
Vi er kjent med at valgmanntallet for tiden forvaltes av Sametingets plenumsledelse .	Mii diehtit ahte dál lea Sámedikki dievasčoahkkinjođihangoddi mii hálddaša jienastuslogu .
Likevel er bruk av Sametingets valgmanntall til annet en valgrelatert virksomhet i høyeste grad en politisk sak , og valgmanntallet har tidligere blitt forvaltet av Sametingsrådet .	Dattetge lea Sámedikki jienastuslogu geavaheapmi eará atnui go válgii guoski áššiide vissásit politihkalaš ášši , ja ovdal lea Sámediggeráđđi hálddašan jienastuslogu .
Støtter Sametingsrådet den restriktive holdning Sametingets plenum la til grunn i sak 10/06 ?	Doarju go Sámediggeráđđi dan gáržžes oainnu maid Sámedikki dievasčoahkkin bijai vuođđun áššis 10/06 ?
Hvordan har Sametingsrådet forholdt seg til eventuelle søknader om bruk av valgmanntallet i den perioden valgmanntallet fortsatt ble forvaltet av sametingrådet ?	Mo lea Sámediggeráđi oaidnu leamaš vejolaš ohcamiidda geavahit jienastuslogu dan áigodagas go Sámediggeráđđi ain hálddašii jienastuslogu ?
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 51 av 104	52 siidu 106 siiddus
Sametingsrådets svar på spørsmål 9	Sámediggeráđđi vástádus 9 . gažaldahkii :
I henhold til valgforskriften har Sametinget myndighet til å gi samtykke til bruk av valgmanntallet .	Sámedikki jienastuslogu geavaheapmi iskkademiide ja statistihkkii Válgaláhkaásahusaid vuođul lea Sámedikkis váldi miehtat Sámedikki jienastuslogu geavaheapmái .
Ved endringene i forretningsorden i mars 2010 ble forvaltningen av manntallet overført til plenumsledelsen .	Čoahkkinortnega rievdadeami oktavuođas njukčamánu 2010 sirdojuvvui jienastuslogu hálddašeapmi dievasčoahkkinjođihangoddái .
I ettertid la faglig analysegruppe fram sin første rapport .	Maŋŋel ovdanbuvttii fágalaš analysajoavku iežas vuosttaš raportta .
En av anbefalingene var å utrede muligheten for å lage en slik statistikk .	Okta ávžžuhus das lei čielggadit vejolašvuođa ráhkadit dakkár statistihka .
Spørsmålet om tilgang til valgmanntallet burde vurderes på nytt .	Jienastuslogu geavahangažaldat berrii árvvoštallojuvvot ođđasit .
Det ble derfor foretatt en ny vurdering av søknaden .	Ohcan árvvoštallojuvvui ođđasit dan geažil .
Sametingsrådet vurderte behovet for utarbeidelse av individbasert statistikk som nødvendig .	Sámediggeráđđi árvvoštalai indiviidastatistihka ráhkadeami dárbbašlažžan .
Tillatelse ble dermed gitt i mars 2009 .	Dasto addui geavahanlohpi njukčamánu 2009 .
Sametingsrådet mener at manntallet ikke skal brukes til andre formål enn det som strengt tatt er nødvendig i forbindelse med valg , til politiske formål og til forskning .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte jienastuslohku ii galgga geavahuvvot eará ulbmiliidda go dat mii lea áibbas dárbbašlaš válggaid oktavuođas , politihkalaš ulbmiliidda ja dutkamii .
Hver søknad om bruk av manntallet har blitt vurdert individuelt .	Juohke ohcan jienastuslogu geavaheami birra lea árvvoštallojuvvon sierra .
Det er kun i de tilfellene viktige samfunnsinteresser tilsier det at det bør gis tilgang .	Dušše dakkár oktavuođain berre addit geavahanvejolašvuođa go dehálaš servodatberoštumit rávvejit nu .
Sametingsrådet har håndhevet dette strengt .	Sámediggeráđđi lea čavgadit gieđahallan dán .
Spørsmål 10 fra representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 10 áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku
Samarbeidsavtale mellom Sametinget og Oslo kommune Oslo Sámiid Searvi har tidligere tatt initiativ til en samarbeidsavtale mellom Sametinget og Oslo kommune , hvordan er status for sametingsrådets arbeid med denne avtalen ?	Sámedikki ja Oslo gieldda gaskasaš ovttasbargošiehtadus Oslo Sámiid Searvi lea ovdal ovddidan áššin ovttasbargošiehtadusa gaskal Sámedikki ja Oslo gieldda , mo lea Sámediggeráđi stáhtus dáinna šiehtadusbargguin ?
Sametingsrådets svar på spørsmål 10 :	Sámediggeráđđi vástádus 10 . gažaldahkii :
Sametingsrådet har vært i dialog med Oslo kommune om en samarbeidsavtale mellom Sametinget og kommunen .	Sámediggeráđis lea leamaš oktavuohta Oslo suohkaniin ovttasbargošiehtadusa birra gaskal Sámedikki ja suohkana .
Det ble avholdt et møte i november 2008 mellom daværende visepresident Marianne Balto , ordfører Fabian Stang og byrådsleder Erling Lae .	Skábmamánu 2008 dollui čoahkkin gaskal dalá várrepresideantta Marianne Balto , sátnejođiheaddji Fabian Stang ja gávpotráđđejođiheaddji Erling Lae .
Møtet var en innledende dialog med Oslo kommune for å drøfte hvordan en kan få til en avtale og hvilke temaer som kan være aktuelle .	Čoahkkin lei álgogulahallan Oslo suohkaniin digaštallan dihte mot dakkár šiehtadusa galggašii oažžut áigái ja makkár fáttát livčče áigeguovdilat .
Sametinget presenterte et innledende forslag til innhold og prosess .	Sámediggi ovdanbuvttii álgoevttohusa sisdoalu ja proseassa hárrái .
Som avtalt oppfølging av dette møtet kontaktet visepresident Marianne Balto byråd Torger Ødegård pr. brev i desember 2008 , med forslag om møte på politisk nivå for å drøfte innhold og videre saksgang .	Nugo lei šihttojuvvon dán čoahkkima čuovvoleapmin , de sáddii várrepresideanta Marianne Balto reivve juovlamánu 2008 gávpotráđđái Torger Ødegårdii , mas evttohii čoahkkima politihkalaš dásis gos galge digaštallat sisdoalu ja viidásit áššejođu .
Da sametingsrådet ikke mottok noe svar på henvendelsen , har en purret på svar bl.a. i august 2009 , og senest i juli 2010 .	Go sámediggeráđđi ii ožžon vástádusa dan reivii , de leat ođđasit bivdán vástádusa e.e. borgemánu 2009 , ja maŋemusat suoidnemánu 2010 .
Oslo kommune har nå i september pr. telefon kontaktet Sametinget og bedt om en nærmere orientering om hva Sametinget ønsker med en slik avtale .	Oslo suohkan válddii čakčamánu oktavuođa Sámedikkiin telefuvnna bokte ja bivddii dárkileabbo čilgehusa das makkár áigumušat Sámedikkis leat dakkár šiehtadusain .
Sametingsrådet har gitt en tilbakemelding , og vil følge opp saken videre i dialog med Oslo kommune .	Sámediggeráđđi lea vástidan , ja áigu čuovvolit ášši viidásit gulahallamiin Oslo suohkaniin .
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 52 av 104	53 siidu 106 siiddus
Replikk	Replihkka
Skjalg Asbjørn Jensen	Skjalg Asbjørn Jensen
Skjalg Asbjørn Jensen Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen	Skjalg Asbjørn Jensen Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen
Skjalg Asbjørn Jensen	Skjalg Asbjørn Jensen
Behandlingen av saken ble avsluttet 28.09.10 kl. 16:10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.10 dii. 16:10 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 53 av 104	54 siidu 106 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 30/10 Kunngjøring av nye saker Arkiv SF-	Ášši 30/10 Ođđa áššiid dieđiheapmi Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 10/4524	Arkiiváššenr . 10/4542
Saken påbegynt 28.02.10 kl. 16:15 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui maŋŋebárgga čačkamánu 28. b. 2010 dii. 16:15 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Vedlikehold av reingjerder	Boazoáiddiid divodeapmi
Representant Rolf Fjellstad , Fremskrittspartiet Representant Hans J. Eriksen , Fremskrittspartiet Representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Ann Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe	Áirras Rolf Fjellstad , Ovddádusbellodat Áirras Hans J. Eriksen , Ovddádusbellodat Áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku
Representant Ann Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Representant Leif Aksel Renfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Gunn-Britt Retter , NSR .	Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Leif Aksel Renfjell , ÅarjelSaemiej Gielh Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Gunn-Britt Retter , NSR ja NSR .
/ SáB sametingsgruppe Representant Ronny Wilhelmsen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Representant Heidi Persdatter Greiner Haaker , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Representant Gunn-Britt Retter , NSR .	/ SáB ÁirrasRonny Wilhelmsen , BB:a sámediggejoavku Áirras Heidi Persdatter G. Haaker , BB:a sámediggejoavku Áirras Gunn-Britt Retter , NSR ja NSR .
/ SáB sametingsgruppe Representant Gunn-Britt Retter , NSR .	/ SáB Áirras Gunn-Britt Retter , NSR ja NSR .
/ SáB sametingsgruppe Representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Representant Trond Are Anti , NSR .	/ SáB Áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Áirras Trond Are Anti , NSR ja NSR .
/ SáB sametingsgruppe	/ SáB
II Forslag og merknader Forslag 1 , representant Rolf Fjellstad , Fremskrittspartiet Vedlikehold av reingjerder .	II Evttohusat Evttohus 1 , Áirras Rolf Fjellstad , Ovddádusbellodat Boazoáiddiid divodeapmi .
Fremskrittspartiet har observert at mange av reingjerdene er i svært dårlig forfatning , og at de ikke vedlikeholdes .	Ovddádusbellodat lea áican ahte máŋga boazoáiddi leat hui heajos dilis , ja ahte dat eai divoduvvo .
Dårlig vedlikeholdte gjerder fører til stor skade for andre dyr , spesielt hare og rype , som setter seg fast i strengene .	Heajos divoduvvon áiddit leat stuorra vahágin eará elliide , erenoamážit njoammiliidda ja rievssahiidda , mat darvánit streaŋggaide .
Det er heller ikke spesielt vakkert visuelt å se falleferdige gjerder , og enkelte steder direkte farlig .	Eai ge gahčadan áiddit leat čábbát čalbmái , ja muhtun sajiin dat leat njuolgga váralaččat .
Med dette som bakgrunn stiller Fremskrittspartiet følgende forslag : Møtesekretærer : Roy Amundsen	Dan vuođul ovddida Ovddádusbellodat čuovvovaš evttohusaid : Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 54 av 104	55 siidu 106 siiddus
Sametinget ber rådet skaffe seg oversikt over eksisterende reingjerder , hvem som eier dem og har ansvaret for vedlikeholdet .	Sámediggi bivdá ráđi háhkat visogova buot dálá boazoáiddiin , geaidda dat gullet ja geain dat lea ovddasvástádus daid divodit .
Sametinget ber rådet ta initiativ til at eierne sørger for at gjerdene blir vedlikehold eller fjernet .	Sámediggi bivdá ráđi vuolggahit ášši nu ahte eaiggádat fuolahit áiddiid divoduvvot dahje gaikkoduvvot .
Forslag 2 , representant Hans J. Eriksen , Fremskrittspartiet Nedleggelse av Sametinget og avvikling av Finnmarkseiendommen	Evttohus 2 , áirras Hans J. Eriksen , Ovddádusbellodat Sámedikki heaittiheapmi ja Finnmárkkuopmodaga loahpaheapmi
Sametinget ber Stortinget om å utrede og fremme de nødvendige forslag , slik at Sametinget nedlegges .	Sámediggi bivdá Stuorradikki čielggadit ja ovddidit daid dárbbašlaš evttohusaid vai Sámediggi sáhttá heaittihuvvot .
Sametinget ber Stortinget oppheve finnmarksloven .	Sámediggi bivdá Stuorradikki heaittihit Finnmárkkulága .
Sametinget ber Stortinget om å utrede og fremme de nødvendige forslag , slik at alt tettstedsrelatert areal i Finnmark overføres fra Finnmarkseiendommen til kommunene umiddelbart .	Sámediggi bivdá Stuorradikki čielggadit ja ovddidit daid dárbbašlaš evttohusaid vai buot čoahkkebáikeareálat Finnmárkkus dalán sirdojuvvojit Finnmárkkuopmodagas gielddaide .
Sametinget ber Stortinget utrede og fremme de nødvendige forslag som medfører at dagens umatrikulerte grunn i Finnmark blir matrikulert som fast eiendom , og at festegrunn under denne blir lovlig fradelt som fast eiendom og gjenstand for direkte salg .	Sámediggi bivdá Stuorradikki čielggadit ja ovddidit daid dárbbašlaš evttohusaid vai dat eatnamat mat dál leat matrikulerekeahttá Finnmárkkus matrikulerejuvvojit giddodahkan , ja ahte láigoeatnama das šaddá lobálaš sirret giddodahkan ja maid njuolga sáhttá vuovdit .
Sametinget ber Stortinget si opp ILO-konvensjon nr. 169 ved første og beste anledning .	Sámediggi bivdá Stuorradikki cealkit eret ILO-konvenšuvnna nr. 169 vuosttaš ja buoremus oktavuođas .
Saksfremlegg .	Áššeovddidus .
Finnmarkseiendommen har ført til forskjellsbehandling mellom samer og Finnmarks øvrige befolkning .	Finnmárkkuopmodaga geažil lea šaddan nu ahte sámit ja eará Finnmárkku álbmot meannuduvvojit sierraláhkai .
Før Finnmarkseiendommen ble opprettet , hadde alle innbyggere i Finnmark de samme rettighetene til områdets naturressurser , mens det i dag er slik at området kontrolleres av samiske interesser .	Ovdalgo Finnmárkkuopmodat ásahuvvui , de ledje buot ássiin Finnmárkkus ovttalágan vuoigatvuođat guovllu luondduriggodagaide , go fas dál lea nu ahte guovllu stivrejit sámi beroštumit .
Dette er betenkelig , særlig med tanke på at samene bare utgjør en liten andel av Finnmarks befolkning , og at det verken arkeologisk eller på annen måte er dokumentert at samene tok land og vann i besittelse før nordmenn og kvener .	Dát lea eahpidahtti , erenoamážit go jurddašit ahte sámit lea dušše uhca oasáš Finnmárkku álbmogis , ja ahte ii leat arkeologalaččat dahje eará láhkai duođaštuvvon ahte sámit geavahedje eatnamiid ja čáziid ovdal dážaid ja kveanaid .
Konfliktene mellom ulike etniske og kulturelle grupper øker , og dagens lov bidrar mer til å fremme konflikter enn til å løse dem .	Vuostálasvuođat sierra etnihkalaš ja kultuvrralaš joavkkuid gaskka lassánit , ja otnáš láhka váikkuha vuostálasvuođaid ahtanuššama eanet go daid čoavdima .
Finnmarkseiendommen kom som en konsekvens av finnmarksloven som ble vedtatt i juni 2005 , mot Fremskrittspartiets stemmer .	Finnmárkkuopmodat lea Finnmárkkulága boađus mii mearriduvvui geassemánus 2005 , Ovddádusbellodat jienastii vuostá .
Prosessen som ledet frem til Finnmarkseiendommen , startet imidlertid da Samerettsutvalget ble oppnevnt ved kronprinsregentens resolusjon 10. oktober 1980 , som et ledd i arbeidet for å skape forsoning etter konflikten om Alta-vassdraget .	Proseassa mii buvttihii Finnmárkkuopmodaga , álggii dattetge dalle go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nammaduvvui kruvdnaprinsaresolušuvnna bokte golggotmánu 10. b. 1980 , oassin barggus buvttihit soabadeami maŋŋá Álttá-joga giccuid .
Prosessene som senere har gitt samer en rekke særrettigheter , ble med andre ord satt i gang for å skape innenrikspolitisk ro , og ikke nødvendigvis for å styrke såkalte urfolks rettigheter , eller leve opp til internasjonale konvensjoner .	Proseassat mat leat addán sámiide ollu sierra vuoigatvuođaid , álggahuvvojedje nuppiiguin sániiguin go dadjá oažžun dihte sisriikkas politihkalaš ráfi , iige vealtameahttumit nannet nu gohčoduvvon álgoálbmotvuoigatvuođaid , dahje doahttalit riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid .
Området dekker omtrent 46 000 km , dvs. et areal større enn Sveits .	Guovllu viidodat lea sullii 46 000 km² , mii lea stuorát areálaid dáfus go Sveitsa .
Finnmarksloven sikrer samiske interesser kontroll over arealene som inngår i Finnmarkseiendommen .	Finnmárkkuláhka sihkkarastá ahte sámiid beroštumit stivrejit areálaid mat gullet Finnmárkkuopmodahkii .
I finnmarksloven § 5 første ledd finner vi begrunnelsen for at samene skal ha særrettigheter til områdene det er snakk om : " Samene har kollektivt og individuelt gjennom langvarig bruk av land og vann opparbeidet rettigheter til grunn i Finnmark . "	Finnmárkkulága § 5 vuosttaš lađđasis gávdnat mii ákkaid manne sámiin galget leat sierra vuoigatvuođat guovlluide maid birra lea sáhka : " Sámit leat oktasaččat ja oktagaslaččat bistilis eanaja čahceguovlluid geavahemiin rabidan vuoigatvuođaid eatnamiidda Finnmárkkus . "
Loven sier videre at ved identifisering av kollektiv og individuell eiendomsrett hvor det er motstrid , skal ILOs konvensjon nr. 169 ha forrang før finnmarksloven .	Dasto daddjojuvvo lágas ahte oktasaš ja individuála eaiggáduššanrievtti identifiserema oktavuođas dalle go leat vuostálasvuođat , galgá ILO konvenšuvdna nr. 169 mannat ovddabeallái Finnmárkkulága .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 55 av 104	56 siidu 106 siiddus
Finnmarksloven begrunnes ofte med Norges forpliktelser i henhold til ILOs konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater , blant annet i finnmarksloven § 3 .	Finnmárkkuláhka vuođustuvvo dávjá Norgga geatnegasvuođaiguin ILO konvenšuvnna nr. 169 ektui álgoálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain , earret eará Finnmárkkulága paragráfas 3 .
Verken Sverige , Finland eller Russland har knyttet seg til denne konvensjonen .	Ruoŧŧa , Suopma dahje Ruošša eai leat guorrasan dán konvenšuvdnii .
Per 19. april 2007 er denne konvensjonen kun ratifisert av 18 land , hvorav de fleste i Sør- eller Mellom-Amerika , for å sikre indianernes rettigheter slik konvensjonen i utgangspunktet var ment .	Cuoŋománu 19. b. 2007 nammii leat dán konvenšuvnna dohkkehan dušše 18 riikka , maid gaskkas eanaš riikkat leat Mátta- dahje Gaska-Amerihkás , sihkkarastin dihte indiánaid vuoigatvuođaid , nugo konvenšuvdna vuolggasajistis lei oaivvilduvvon .
Fremskrittspartiet er imot at Norge tar del i denne ILO-konvensjonen , og viser til Innst. O. nr. 80 ( 2004-2005 ) der Fremskrittspartiet varslet at Norge bør trekke seg fra konvensjonen ved første anledning .	Ovddádusbellodat lea vuostá Norgga searvama dán ILOkonvenšuvdnii , ja čujuha Árvalussii O nr 80 ( 2004-2005 ) mas Ovddádusbellodat dieđihii ahte Norga berre geassádit konvenšuvnnas vuosttaš vejolašvuođa oktavuođas .
Fremskrittspartiet er dessuten negative til en eventuell ny nordisk samekonvensjon .	Dasto lea Ovddádusbellodat negatiivvalaš vejolaš ođđa davviriikkalaš sámekonvenšuvdnii .
Enkelte kommuner har erklært seg samiske , og ILOs konvensjon nr. 169 forholder seg til andre minoriteter i disse kommunene .	Muhtun gielddat leat julggaštan iežaset sámi gieldan , ja ILO-konvenšuvdna guoská eará minoritehtaide dáin gielddain .
Finnmarksloven uthuler derfor konvensjonens innhold .	Danne billista Finnmárkkuláhka konvenšuvnna sisdoalu .
Fremskrittspartiet stemte imot hele loven , og ble nedstemt av samtlige andre partier da Fremskrittspartiet i Innst. O. nr. 80 ( 2004-2005 ) fremmet forslag om at det skulle avholdes folkeavstemning i Finnmark om finnmarksloven .	Ovddádusbellodat jienastii vuostá olles lága , ja buot eará bellodagat jienastedje min vuostá , ja Ovddádusbellodat ovddidii Árvalusas O nr 80 ( 2004-2005 ) evttohusa ahte galggai čađahuvvot álbmotjienasteapmi Finnmárkkus Finnmárkkulága ektui .
Folk flest i Finnmark ble med andre ord aldri spurt , og det var allerede fra starten klart at finnmarksloven og Finnmarkseiendommen ville føre til forskjellsbehandling på bakgrunn av minoritetstilhørighet .	Nuppiid sániiguin daddjojuvvon de ii leat goassige jerrojuvvon eanaš olbmuin Finnmárkkus , ja ahte álggu rájes lei čielggas ahte Finnmárkkuláhka ja Finnmárkkuopmodat buvttihit sierra meannudeami minoritehta gullevašvuođa vuođul .
Fremskrittspartiet er prinsipielt imot at samene skal ha sitt eget folkevalgte organ , og mener derfor at Sametinget bør nedlegges .	Ovddádusbellodat lea prinsihpalaččat vuostá ahte sámiin galgá leat sierra álbmotválljen orgána , ja oaivvilda danne ahte Sámediggi berre heaittihuvvot .
Praktisering av prinsippet om full likeverdighet i samfunnet kan vanskelig forenes med at utvalgte grupper i det norske samfunn ytes særbehandling fra den norske stat .	Prinsihpa ollislaš ovttaárvosašvuođa geavaheamis servodagas lea váttis ovttastahttit dainna ahte válljejuvvon joavkkut norgga servodagas ožžot sierrameannudeami norgga stáhta beales .
Evalueringen av rettigheter om land og vann i Finnmark har pågått i over 25 år og hindret etablering av ulike typer arealkrevende næringer .	Eana- ja čáhcevuoigatvuođaid evalueren Finnmárkkus lea bistán badjel 25 jagi ja lea hehtten sierralágan areálagáibideaddji ealáhusaid ásaheami .
Finnmarkseiendommen vil gjennom sitt arbeid med gjennomføring av individuell og kollektiv eiendomsrett videreføre dette , og det kan vises til Canada hvor en identifisering av individuell og kollektiv eiendomsrett har pågått i over 30 år uten at arbeidet er ferdigstilt .	Finnmárkkuopmodat áigu barggus bokte individuála ja oktasaš eaiggádanrievtti identifiserema bokte joatkit dáinna , ja sáhttit čujuhit Canádai gos individuála ja oktasaš eaiggádanrievtti identifiseren lea bistán 30 jagi almmá ahte bargu lea gárvvistuvvon .
Finnmark kan risikere at det kan gå over 50 år med uavklarte juridiske rettigheter for befolkningen og næringslivet , noe som er uholdbart .	Finnmárkku ektui sáhttá leat riska ahte manná badjel 50 jagi almmá čilgekeahtes juridihkalaš vuoigatvuođaid álbmogii ja ealáhuseallimii , mii lea dohkketmeahttun .
Slik Finnmarkseiendommen er organisert som en kommersiell grunneier i Finnmark , sier det seg selv at kommunenes rolle gjennom juridisk bindende arealplaner blir svært vanskelig .	Nugo Finnmárkkuopmodat lea organiserejuvvon gávppálaš eanaeaiggádin Finnmárkkus , de daddjo iešalddis ahte gielddaid rolla juridihkalaččat čadni areálaplánaid bokte šaddá hui váttisin .
En kommunal arealplan går over 12 år og er juridisk bindende for kommunen .	Okta gielddalaš areálaplána manná 12 jagi badjel ja lea juridihkalaččat čadni gieldda ektui .
I dette ligger likevel at Finnmarkseiendommen kan fremme søknader betinget av dispensasjon fra plan , men har vedtatt at søknader i strid med arealdelen ikke fremmes overfor kommunene .	Das lea dattetge dat ahte Finnmárkkuopmodat sáhttá ovddidit ohcamiid mat eaktudit dispensašuvnna plánas , muhto leat mearridan ahte ohcamat mat leat vuostá areálaoasi eai ovddiduvvo gielddaid guovdu .
Dette er en skremmende uthuling av plan- og bygningsloven .	Dát lea balddihahtti plána- ja huksenlága guohpan .
Avsetting av næringsareal og regulering gjennom boligfelter , hytteutbygging , veitraseer og annet som er arealkrevende , blir med Finnmarkseiendommen som forvalter nærmest umuliggjort .	Ealáhusareálaid várren ja reguleren ásodatfealttaid , bartahuksemiid , geainnuid ja eará bokte mat gáibidit ollu areálaid šaddá dan olis go Finnmárkkuopmodat daid hálddaša , measta veadjemeahttumin .
Sett fra et lokaldemokratisk ståsted er dette tragisk og fratar kommunene muligheten både til å planlegge over tid og å kunne gi juridiske forpliktelser overfor ulike aktører i en arealplan .	Go dán geahččá báikkálaš demokráhtalaš vuolggasajis , de lea dat surgat ja dat váldá gielddain eret sihke plánen vejolašvuođa áiggi badjel ja vejolašvuođa sáhttit addit juridihkalaš geatnegasvuođaid sierra aktevrraide areálaplánas .
Finnmarkseiendommen har bestemt at utmark av umatrikulert grunn ( = gnr ) / bnr. 1 ikke skal selges , mens den oppdyrkede og bebygde delen av leid areal kan vurderes solgt .	Finnmárkkuopmodat lea mearridan ahte meahcci matrikulerekeahtes eatnamis ( = gnr ) / bnr. 1 ii galgga vuvdojuvvot , go fas beldejuvvon ja ássanoassi láigohuvvon areálain sáhttá árvvoštallojuvvot vuvdojuvvot .
Boligtomter kan ikke selges før de er bebygd og tatt i bruk i samsvar med plan og satte vilkår .	Ásodatduktasajiid ii sáhte vuovdit ovdal go doppe leat ássit ja lea váldojuvvon atnui plána ja biddjojuvvon eavttuid mielde .
Festekontrakter fra Finnmarkseiendommen er i dag ikke tidsbegrenset .	Láigošiehtadusat Finnmárkkuopmodagas eai dál leat áigái ráddjejuvvon .
Den private råderetten er ikke-eksisterende for dem som fester grunn av Finnmarkseiendommen , og tidligere vice versa under Statskog SF .	Priváhta ráđđenriekti ii gávdno sidjiide geat láigohit eatnama Finnmárkkuopmodagas , ja nu ii lean nu Stáhtavuvddiid vuolde .
Situasjonen i Troms under Statskog SF er langt på vei den samme .	Dilli Romssas stáhtavuvddiid vuolde lea guhkás seammalágan .
De eldre skjøteklausuler i skjøter fra Finnmark jordsalgskontor og Statskog SF bør av Stortinget en gang for alle vedtas opphevet og for ettertiden ansees som uskrevne .	Boarráset laktinklausulaid laktimiin Finnmárkku eanavuovdinkantuvrras ja Stáhtavuvddiin berre Stuorradiggi loahpalaččat mearridit heaittihuvvot ja maŋit áigái cealkit ahte dát ledje čálekeahttá .
Stortinget har alltid tatt på alvor slike eldre urimelige forbehold ved ny lovgivning , og burde ha gjort dette også ved opprettelsen av Finnmarkseiendommen .	Stuorradiggi lea álohii váldán duođas dán lágan boarráset eahpegovttolaš beliid ođđa láhkaaddima bokte , ja livččii berren dahkat dan maiddái Finnmárkkuopmodaga ásaheami oktavuođas .
Fremskrittspartiet ønsker å oppheve finnmarksloven og fjerne Finnmarkseiendommen , men ser at dette arbeidet vil ta noe tid .	Ovddádusbellodat háliida ahte Finnmárkkuláhka ja Finnmárkkuopmodat heaittihuvvojit , muhto oaidná ahte dát bargu ádjána veaháš .
Det er imidlertid viktig at dette arbeidet startes umiddelbart .	Dattetge lea deaŧalaš álggahit dán barggu dallánaga .
Forslag 3 , representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe Sikring av drift av Infonourra.no	Evttohus 3 , Áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Infonourra.no doaimma sihkkarastin
NSR sametingsgruppe er kjent med av driften av Infonuorra vil bli lagt ned allerede fra oktober dette år dersom det ikke finnens en annen finansieringsordning .	NSR sámediggejovkui lea oahpis ahte Infonuorra doaibma heaittihuvvo juo golggotmánu rájes boahtte jagi jus ii čovdoš ruhtadeapmi earaláhkai .
Nordland fylkeskommune finansierer nettstedet i dag .	Nordlándda fylkkasuohkan ruhtada dál neahttabáikki .
Infonuorra er viktig tilbud til samiske ungdommer i hele det samiske området , nettstedet tilbyr også god informasjon for og av ungdommer .	Infonuorra lea deaŧalaš fálaldat sámi nuoraide miehtá Sámi , nuorat fállet maiddái buori diehtojuohkima neahttabáikkis nuoraide .
Samiske språkarenaer og unge samiske språkbrukerne er viktige for fremtiden for de samisk språkene .	Sámi gielladeaivvadanbáikkit ja nuorra sámi giellageavaheaddjit leat deaŧalaččat sámegielaid boahtteáigái .
Slike arenaer kan være identitetsfremmende samtidig som det er naturlig at ungdommer bruker internett som møtested NSR ber derfor at Sametinget må umiddelbart ta ansvar for at ansvarlige myndigheter finner løsninger for videre finansiering og drift av nettstedet Infonuorra .	Dakkár deaivvadanbáikkit sáhttet ovddidit identitehta seammás go lea lunddolaš ahte nuorat geavahit interneahta deaivvadanbáikin . Danne bivdá NSR Sámedikki dalán váldit ovddasvástádusa das ahte ovddasvástideaddji eiseválddit gávdnet čovdosa Infonuorra viidáset ruhtadeapmái ja doibmii .
Forslag 4 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Verdighetsgaranti for samiske eldre	Evttohus 4 , áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Árvodáhkádus sámi boarrásidda
I forbindelse med endringer i kommunehelsetjenesteloven har regjeringen foreslått å stadfeste en verdighetsgaranti for eldre i form av ny forskrift i medhold av khl § 1-3 femte ledd og sotjl .	Suohkandearvvašvuođabálvaluslága rievdademiid oktavuođas lea ráđđehus árvalan nannet árvodáhkádusa boarrásiidda ođđa láhkaásahusain sdl § 1-3 viđat lađđasis ja sotjil § 4- vuođul 6 .
Vi ber om at Sametinget sikrer at det i denne sammenhengen etableres en verdighetsgaranti for samiske eldre hvor samiske eldre sikres forbedrede rettigheter .	Mii dáhttut Sámedikki sihkarastit ahte dán oktavuođas ásahuvvo árvodáhkádus sámi boarrásiidda gos sihkkarastojuvvo ahte sámi boarrásiid vuoigatvuođat buoriduvvojit .
Med dette vil rettstilstanden for samiske eldre styrkes og dermed føre til et forsterket tjenestetilbud for denne brukergruppen .	Sámi boarrásiid riektedilli nannejuvvo ja dat fas mielddisbuktá ahte bálvalusfálaldat nannejuvvo dán geavahanjovkui .
Ett eksempel på uttrykk for en verdighetsgaranti vil blant annet kunne være å sikre at den livsanskuelse samiske eldre har ivaretas i omsorgstilbudene .	Eará ovdamearka livččii ahte borramuš fuolahusfálaldagas maid vuođđuduvvošii kultuvrii nu ahte sámi boarrásiidda fállojuvvo sámi árbevirolaš borramuš dehálaš oassin fuolahusfálaldagas .
Forslag 5 , representant Ann Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Sametinget bør bidra i utredningsprosjektet om nyoppretting av Skånland VGS der samisk språk og kultur er grunnpilaren	Evttohus 5 , áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Sámediggi berre váikkuhit čielggadanprošeavttas Skániid joatkkaskuvlla ođđasis ásaheami birra , gos sámi giella ja kultuvra leat vuođđun
Etter at Arbeiderpartiet med sine samarbeidspartnere la ned Skånland videregående skole , har mange av elevene i Skånland og Evenes flyttet til byene Harstad og Narvik .	Maŋŋel go Bargiidbellodat oktan ovttasbargoguimmiiguin heaittihedje Skániid joatkkaskuvlla , de leat olu Skániid ja Evenáši oahppit fárren Harstad ja Narviika gávpogiidda .
Den samiske befolkningen og særlig samiske ungdommer i kommunene Evenes , Skånland og Tjeldsund mistet en sentral utdanningsinstitusjon som over tid bygde opp viktig kompetanse på samisk språk og kultur .	Sámi álbmot , ja earenoamážit sámi nuorat Evenáši , Skániid ja Dielddanuori suohkaniin masse guovddáš oahppoásahusa mii áiggiid čađa huksii dehálaš gelbbolašvuođa sámegielas ja sámi kultuvrras .
NSR har i alle år både lokalt , regionalt og i Sametinget arbeidet for bevaring og styrking av Skånland vgs både før og etter at Arbeiderpartiet med samarbeidspartnere vedtok nedlegging av skolen .	NSR lea buot jagiid sihke báikkálaččat , regiovnnalaččat ja Sámedikkis bargan Skániid joatkkaskuvlla seailluhemiin ja nannemiin , sihke ovdal ja maŋŋel go Bargiidbellodat oktan ovttasbargoguimmiiguin mearridedje heaittihit skuvlla .
NSR foreslo under ny sak i mai 2010 at staten burde overta forvaltningen av Skånland vgs i en overgangsfase inntil forvaltningen av de statlige samiske vgs blir avklart .	Miessemánu 2010 evttohii NSR ođđa áššin ahte stáhta berre váldit badjelasas Skániid joatkkaskuvlla hálddašeami dassážii go stáhta sámi joatkkaskuvllaid hálddašeapmi lea čielggaduvvon .
Skånland kommune har en målsetting om nyoppretting av Skånland vgs fra høsten 2011 der samisk språk og kultur skal være grunnpilaren i utdanningstilbudet .	Skániid suohkanis lea mihttomearrin ođđasit ásahit Skániid joatkkaskuvlla 2011 čavčča rájes , ja sámegiella ja sámi kultuvra galget leat oahpahusfálaldaga vuođđun .
Skånland har som mål å få utredet dette og har vært i møter med Kunnskapsdepartementet .	Skániid suohkan háliidivččii oažžut dán čielggaduvvot ja lea čoahkkinastán Máhttodepartemeanttain .
Det er nå avklart at Kunnskapsdepartementet vil være med å bidra i et utredningsprosjekt om en samisk vgs er realiserbart i det markasamiske området .	Dál lea čielggaduvvon ahte Máhttodepartemeanta áigu leat mielde váikkuheame prošeavttas mii galgá čielggadit ahte lea go realisttalaš ásahit sámi joatkkaskuvlla márkosámi guvlui .
NSR er kjent med at Skånland kommune ønsker møter med Sametingsrådet om saka .	NSR diehtá ahte Skániid suohkan háliidivččii čoahkkinastit sámediggeráđiin ášši birra .
NSR mener det er naturlig at også Sametinget er med og bidrar både fagpolitisk og finansielt i utredningsprosjektet , og ber Sametingsrådet bidra som samarbeidspart sammen med Skånland kommune , Troms fylkeskommune , Kunnskapsdepartementet og eventuelt også Samisk Høgskole .	NSR oaivvilda ahte livččii lunddolaš ahte maiddái Sámediggi searvá dán čielggadanprošektii sihke politihkalaččat ja ruđalaččat , ja bivdá sámediggeráđi searvat ovttasbargoguoibmin ovttas Skániid suohkaniin , Romssa fylkkasuohkaniin , Máhttodepartemeanttain ja vejolaččat maiddái Sámi allaskuvllain .
Forslag 6 , representant Ann Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Oljefritt Lofoten , Vesterålen og Senja	Evttohus 6 , áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Oljokeahtes Lofuohta , Viestterálas ja Senja
Havområdet utenfor Lofoten , Vesterålen og Senja er unikt , verdifullt og viktig å ta vare på .	Mearraguovllut olggobealde Lofuohta , Viestterállasa ja Senja leat earenoamážat , mávssolaččat ja dain lea dehálaš váldit vára .
Her gyter den siste store torskebestanden i verden .	Doppe lea máilmmi maŋemus , stuora dorskemáddodagas gođđu .
Kombinasjonen næringsrikt atlanterhavsvann og smal kontinentalsokkel gjør havområdene her spesielt rike på naturverdier , og derfor også spesielt sårbare for forurensning .	Dat seaguhus , álbmás Atlánta-áhpi ja seakka nannánjuolgi , dahká ahte dáin mearraguovlluin leat earenoamáš olu luondduriggodagat , ja nu maiddái earenoamáš hearkkit nuoskideami vuostá .
Ei oljeulykke kan få dramatiske konsekvenser .	Oljolihkohisvuođas sáhttet leat hirbmadis váikkuhusat .
NSR ønsker å videreutvikle regionen med utgangspunkt i de fornybare verdiene som har dannet grunnlaget for bosetning .	NSR áigu ovdánahttit guovllu nu ahte vuolggasadjin leat ođasmáhtti riggodagat mat leat leamaš ássama vuođđun .
Verden står overfor dramatiske klimaendringer .	Máilmmis leat vuordimis hirbmadis dálkkádatrievdamat .
Oljeindustrien er Norges største klimaforurenser og har , siden 1990 , nesten doblet sine klimagassutslipp .	Oljoindustriija lea Norgga stuorámus klimánuoskideaddji , ja dat lea , 1990 rájes , measta duppalasttán klimagássaluoitima .
Forurensning rammer de fattigste over hele kloden , og spesielt rammes urfolk i arktiske områder hardt , blant annet ved forverring av tilgjengeligheten til arter som er viktige i utøvelsen av tradisjonelle næringer .	Nuoskkideapmi čuohcá geafimusaide miehtá máilmmi , ja earenoamáš garrasit čuohcá árktalaš guovlluid eamiálbmogiidda , ee. go šaddá váddáset gávdnat daid šlájaid mat leat dehálaččat árbevirolaš ealáhusaid doaimmaheamis .
I Lofoten og Vesterålen har fiskeriene alltid vært , og er en betydningsfull tradisjonell næring som er viktig å opprettholde for fremtiden , for den lokale samiske og kystnære befolkningen .	Lofuohtas ja Viestterállasis lea guolásteapmi álo leamaš , ja lea ain mávssolaš árbevirolaš ealáhus maid lea dehálaš bisuhit boahtte áigái , báikkálaš sámi ja riddolagaš álbmogii .
NSR krever at staten Norge viser ansvar og tar konsekvenser av at økt oljeutvinning og bruk av fossil energi skaper negative klimaforandringer .	NSR gáibida ahte Norgga stáhta čájeha ovddasvástádusa ja váldá váikkuhusaid das ahte lassi oljobohkan ja fossiila energiija geavaheapmi dagaha heajos dálkkádatrievdamiid .
I tillegg utgjør petroleumsutvinning en direkte trussel i arktiske områder .	Dasa lassin dagaha petroleuma háhkan njuolggo áitaga árktalaš guovlluin .
Lofoten , Vesterålen og Senja må derfor ikke åpnes for petroleumsutvinning .	Danne ii ábut rahpat Lofuohta , Viestterállasa ja Senja petroleuma háhkama várás .
NSR ber om at Sametingsrådet fremmer dette som ny sak for plenum .	NSR bivdá ahte Sámediggeráđđi ovddida dán ođđa áššin plenumii .
Forslag 7 , representant Leif Aksel Renfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Sametingets nettsider	Evttohus 7,áirras Leif Aksel Renfjell , Åarjel-Saemiej Gielh Sámedikki neahttasiiddut .
På Sametingets nettsider er informasjon tilgjengelig på norsk og nordsamisk .	Sámedikki neahttasiidduin gávdnojit dieđut dárogillii ja davvisámegillii .
Sametinget er opptatt av at sør- og lulesamisk språk skal styrkes og synliggjøres .	Sámediggái lea dehálaš ahte lulli- ja julevsámegiella nannejuvvo ja biddjo oidnosii .
Sametinget bør også selv synliggjøre viktigheten av at sør- og lulesamisk språk kan leses på nettsidene .	Sámediggi berre maid ieš čalmmustahttit man dehálaš lea ahte lulli- ja julevsámegiela sáhttá lohkat neahttasiidduin .
Åarjel-saemiej Gïelh ber om at Sametingsrådet sørger for at Sametingets egne nettsider også oversettes til sør- og lulesamisk .	Åarjel-saemien Giehl dáhttu Sámediggeráđi fuolahit ahte Sámedikki iežas neahttasiiddut maid jorgaluvvojit lulli- ja julevsámegillii .
Forslag 8 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Sametinget bør vedta en anti-mobbeplakat	Evttohus 8,áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Sámediggi berre mearridit pláhkáhta givssideami vuostá
Det er viktig å føre en nulltoleranselinje når det gjelder mobbing og i denne sammenhengen bør Sametinget ta aktivt stilling til dette som et sentralt verdispørsmål .	Lea dehálaš ovddastit oainnu mii ii dohkket givssideami ja Sámediggi berre dan aktiivvalaččat čájehit ja atnit dan guovddáš árvojearaldahkan .
I forbindelse med nyttårstalen 2010 tok sametingspresident Egil Olli opp saken om mobbing av samiske barn og han uttrykte bekymring i den forbindelse .	2010 ođđajagisártni oktavuođas loktii Sámedikki presideantta Egil Olli ášši sámi mánáid givssideami birra ja son attii diehttevassii balu dan oktavuođas .
I den sammenheng er det av betydning at Sametinget begynner et konkret arbeid for å vise at man tar problemstillingene på alvor .	Danne lea mávssolaš ahte Sámediggi álggaha konkrehta barggu mii čájeha ahte váttisvuođat váldojit duođalažžan .
Det er viktig å ta stilling til saken i plenum fordi dette vil gi et sterkt signal til samfunnet om at vi ikke aksepterer mobbing .	Lea dehálaš ahte ášši meannuduvvo dievasčoahkkimis danne go dat attášii nanu signála servvodahkii ahte mii eat dohkket givssideami .
Forslag 9 , representant Gunn-Britt Retter , NSR .	Evttohus 9,áirras Gunn-Britt Retter , NSR ja NSR .
/ SáB sametingsgruppe Informasjon om samenes rettigheter	/ SáB Diehtojuohkin sámiid vuoigatvuođaid birra
FNs spesialrapportør for urfolks rettigheter , James Anaya , besøkte Sápmi i april i år .	Cuoŋománus dán jagi galledii ONa erenoamáš raportevrra eamiálbmot vuoigatvuođain , James Anaya , Sámi .
Av diskusjonen mellom statsrepresentantene fra Norge , Finland og Sverige , representantene fra Sametingene og Anaya , kom det blant annet fram at det er store forskjeller mellom urfolks rettigheter som er internasjonalt oppfylt , statenes implementering og majoritetens forståelse av disse rettighetene .	Digaštallamis mii leai gaskkal Norgga , Suoma , Ruoŧa stáhtaid ovddasteddjiid , Sámedikkiid ja Anaya , čujuhuvvui earret eará dasa ahte lea stuorra gaska eamiálbmot vuoigatvuođaid mat leat internašuvnnalaččat olahuvvon , stáhtaid implementerema ja majoritehta álbmoga áddejumi dáid vuoigatvuođaide gaskkal .
NSRs sametingsgruppe er kjent med at Norge har etablert Gáldu informasjonssentral om urbefolkning , nettopp for å dele ut informasjon om urfolks rettigheter både nasjonalt og internasjonalt .	NSR Sámediggejoavku diehtá ahte Norga lea ásahan Gáldu eamiálbmot diehtojuohkinguovddáža aiddo dasa ahte juohkit dieđuid álgoálbmot vuoigatvuođaid birra sihka nášunálalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
På Gáldus hjemmeside opplyses det at deres målgruppe er alle som selv søker etter informasjon .	Gálddu ruovttosiidduin boahtá ovdán ahte sin ulbmiljoavku leat sii geat ieža ohcet dieđuid .
I tillegg bør Sametinget selv , eller enda bedre ; oppfordre myndighetene om å spre ut informasjon om urfolks og samenes rettigheter .	Dasa lassin galggašii Sámediggi čađahit iežaset , dahje vel buoret , ávžžuhit eiseválddiid čađahit diehtojuohkima álbmogii eamiálbmot ja sámi vuoigatvuođaid birra .
Det har den siste tiden blitt påpekt at rypestanden i Finnmark er på et historisk lavt nivå .	Maŋimus áiggi lea cuiggoduvvon ahte rievssatmáddodat Finnmárkkus lea historjjálaš vuollegis dásis .
Problemstillingen diskuteres heftig i media og det hersker flere syn saken .	Ášši digaštallojuvvo garrasit medias ja áššis leat máŋga oainnu .
Jeg ønsker at Sametingsrådet gjennom sin kontakt med FeFo er med på å sikre løsninger som lokalbefolkningen i Finnmark kan godta .	Mu háliidat ahte Sámediggeráđđi iežas oktavuođa bokte FeFo:in lea mielde sihkkarastimin čovdosiid maid Finnmárkku báikkálaš álbmot sáhttá dohkkehit .
Forslag 11 , representant Heidi Persdatter Greiner Haaker , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Gamle samiske tradisjoner	Evttohus 11 , áirras Heidi Persdatter G. Haaker , BB:a sámediggejoavku Boares sámi árbevierut
Jeg ønsker å sette fokus på gamle samiske tradisjoner .	Mun háliidan čalmmustahttit boares sámi árbevieruid .
Det omhandler den muntlige fortellerkunsten , noaidens arbeid , lesere og helbredere .	Das gullet njálmmálaš muitalandáidda , noaiddi bargu , lohkkit ja guvhllárat .
Det er et område som det nesten ikke finnes noe skriftlig materiale på .	Dán suorggis buori muddui eai oppa gávdno ge čálalaš gáldut .
Jeg mener at hvis vi ikke snart begynner å samle skriftlig materiale om dette , er det noe som om noen år kommer til å forsvinne , eller vi får historiske beretninger fortalt i annen eller tredjehånds erfaringer .	Mun oaivvildan ahte jus mii eat fargga čoaggigoađe čálalaš ávdnasiid dan birra , de dat moatti jagi geahčen jávket oalát , dahje mii oažžut historjjálaš muitalusat maid earát muitalit midjiide dahje bohtet midjiide earáid vásáhusaid bokte .
De gamle som har praktisert rundt omkring i sameland , begynner å bli borte .	Ollu nuorat leat beroštišgoahtán das , almmá čálalaš ávdnasiid vehkiin .
Mange unge har begynt å intressere seg for dette , uten noe skriftlig matriale å forholde seg til .	Dat boarrásat geat livčče sáhttán muitalit dan birra , dáidet leat jávkan go nuorat viimmat ožžot beroštumi .
Denne delen av gammel samisk tradisjon må vi ikke miste .	60 siidu 106 siiddus Mii eat galgga massit dán oasi sámi árbevieruin .
Blir denne delen av samisk tradisjon borte , er det som om vi visker bort en del av vår fortid .	Jus dát oassi sámi árbevieruin jávká , de lea dego mii sihkkut eret muhtun oasi iežamet vássánáiggis .
Vi trenger noen som kan samle skriftlig matriale og dokumentere denne gamle kulturen , det bør skje fort .	Mii dárbbašit muhtumiid geat sáhttet čohkket čálalaš ávdnasiid ja duođaštit dán boares kultuvrra , dat berre dáhpáhuvvat oalle johtilit .
Forslag 12 , representant Gunn-Britt Retter , NSR .	Evttohus 12 , áirras Gunn-Britt Retter , NSR ja NSR .
/ SáB sametingsgruppe Begrensninger for seinotsnurpere i Varangerfjorden	/ SáB Gáržžidusat sáidesoaikonuohttumis Várjjatvuonas
Saken om utestengelse av seinotsnurpere fra Varangerfjorden har vært løftet for Sametinget tidligere .	Sámediggi lea ovdal váldán ovdan ášši ahte gieldit sáidesoaikonuohttuma Várjjatvuonas .
Sametinget har ikke nådd fram med saken , siden seinotsnurperne fortsetter sitt fiske helt innerst inne i Varangerfjorden i flere uker hver sensommer .	Sámediggi ii lea bastán áššái go sáidesoaikonuohttun ain dáhpáhuvvá siskkimus osiin Várjjatvuonas máŋga vahku juohke maŋŋitgeasi .
Sametingsrådet må sette inn større ressurser for å få stoppet dette seinotfisket i sjøsamiske områder .	Sámediggeráđđi ferte geavahit eanet návccaid oažžut bissehuvvot dán sáidesoaikonuohttuma mearrasámi guovlluin .
Forslag 13 , representant Gunn-Britt Retter , NSR .	Evttohus 13,áirras Gunn-Britt Retter , NSR ja NSR .
/ SáB sametingsgruppe Samisk jubileumsseddel 2017 – Det første samiske riksmøtet 100 år	/ SáB Sámi ávvuruhta 2017 – vuosttaš sámi riikačoahkkin 100 jagi
I 2017 er det 100 år siden det samiske forbildet Elsa Laula Renberg sto i spissen for arrangementet av det første samiske riksmøtet i Trondheim .	2017is lea 100 jagi dan rájes go sámi sáŋgár Elsa Laula Renberg lei njunnošis lágideamen vuosttaš sámi riikačoahkkima Troandimis .
Denne historiske begivenheten er også grunnlaget for markering av samenes nasjonaldag 6 .	Dát historjjálaš dáhpáhus lea ge maid vuođđun sámi álbmotbeaivvi ávvudeapmái guovvamánu 6. beaivvi .
I forbindelse med 100-års jubileumet burde Sametinget utfordre myndighetene om å få på plass en pengeseddel der den samiske historien kommer fram .	100 jagi ávvudeami oktavuođas galggašii Sámediggi hástalit eiseválddiid čorget saji muhtun ruhtaseattalii gos sámi historjjá muitaluvvošii .
Man kunne arrangere en kunstkonkurranse der man inviterer kunstnere om å illustrere den samiske historien med symboler og bilder som skildrer viktige hendelser i samisk historie .	Sáhtášii lágidit dáiddagilvvu gos bovde dáiddáriid tevdnet sámi historjjá symbolaiguin ja govain mii muitala dehálaš dáhpáhusaid sámi historjjás .
Elsa Laula Renberg bør også være avbildet på seddelen .	Else Laula Renberg govva vel galggašii ruhtaseattalii .
Hvis dette ikke er mulig å få til , så burde det lages en jubileumsmynt ( feks 20-kroning ) til 2017 , som et minne om det første samiske Riksmøtet .	Jos dákkár jurdda ii meinnestuva , de galggašii oččodit ávvuruđa ( omd 20 ruvdnui ) 2017 jahkelohkái , sámi vuosttaš Riikačoahkkima muitun .
Samisk skulle også vært synlig på vanlige mynter , både sør- , lule- og nordsamisk på de forskjellige myntene , og nynorsk og bokmål på de øvrige .	Sámegiella maid jollošii oidnot dábálaš ruđain , sihke mátta- , julev - ja davvi sámegiella iešguhtege ruđas , ja ođđadárogiella ja girjedárogiella fas earáin .
Derfor bør 50-øringen fortsatt være en del av Norges mynter .	Dan dihte berrešii 50 evrre bissot Norgga ruhtaráiddus .
Forslag 14 , representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Samisk hus i Bergen	Evttohus 14 , áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Sámi viessu Bergenii
NSRs sametingsgruppe mener Sametinget må støtte opprettelse av et samisk hus i Bergen .	NSR sámediggejoavku oaivvilda ahte Sámediggi galgá doarjut sámi viesu ásaheami Bergenii .
Samiske møteplasser er av stor betydning for å bevare og styrke samisk identitet og samisk språk for barn , ungdom og voksne .	Sámi deaivvadanbáikkit leat hui dehálaččat vai seailluha ja nanne sámi identitehta ja sámegiela mánáin , nuorain ja rávisolbmuin .
Et samisk hus i Bergen vil være viktig for nettopp dette .	Sámi viessu Bergenis livččii hui dehálaš juste dasa .
Bergen Sámiid Searvi ønsker å bygge et samisk hus i Bergen .	Bergena Sámiid Searvi háliida hukset sámi viesu Bergenii .
Dette huset er ment å romme samisk barnehage , utstillingslokaler / samisk museum , kafe , møtelokaler , verksted samt undervisning om samisk språk , kultur og levesett .	Dán vissui galget čáhkat sámi mánáidgárdi , čájáhuslanjat / sámi musea , kafea , čoahkkinlanjat , divohat ja maiddái oahpahus sámegiela , sámi kultuvrra ja eallinvugiid birra .
Bergen kommune og omkringliggende kommuner har mange innbyggere med samisk bakgrunn , både fastboende og studenter .	Bergena suohkanis ja dan lagašsuohkaniin leat olu ássit geain lea sámi duogáš , sihke fásta ássit ja studeanttat .
NSR mener at samiske møteplasser er svært viktige , og vil derfor at Sametinget bidrar i prosessen med å etablere et samisk hus i Bergen .	NSR oaivvilda ahte sámi deaivvadanbáikkit leat hui dehálaččat , ja háliida dan dihti ahte Sámediggi veahkeha proseassas álggahit sámi viesu Bergenii .
Forslag 15 , representant Trond Are Anti , NSR .	Evttohus 15,áirras Trond Are Anti , NSR ja NSR .
/ SáB sametingsgruppe Kartlegge og evaluere opplæringstilbudet i grunnskolen og videregående opplæring for samiske elever	/ SáB Kártet ja evalueret sámi ohppiid vuođđooahppu- ja joatkkaskuvlla oahppu fálaldaga
Samiske elever i grunnskole og videregående skole har krav på å få likeverdig tilbud i og på samisk som norske elever grunnskole og videregående skole har i og på norsk .	Sámi vuođđoskuvlla- ja Sámi joatkkaskuvllas ohppiin lea vuoigatvuohta oažžut seamma fálaldaga sámegielas ja sámegillii go dáža vuođđoskuvlla- ja joatkkaskuvlla oahppit ožžot dárogielas ja dárogillii .
NSRs og NSR .	NSR- ja NSR .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 60 av 104	61 siidu 106 siiddus
denne måten får vi vite hvor manglene finns og hva som må gjøres for å få på plass et likeverdig tilbud .	Dát galgá leat vuođđun diehtit gokko lea váilevašvuohta ja mii galgá dahkkot vai ožžot dan seamma fálaldaga .
Ifølge opplæringsloven § 6-2 har grunnskoleelever i samiske områder krav på å få opplæring i og på samisk .	Oahpahuslága § 6-2 lea ohppiin sámi guovllu vuođđoskuvllain vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
I høst er det 4 år siden læreplanverket Kunnskapsløftet – Samisk trådde i kraft .	Dán čavčča lea 4 jagi áigi máhtolokten sámi oahppoplánabuvttus doaibmagođii .
Hvis elevene skal få en kvalitativ opplæring etter Kunnskapsløftet , så kreves det at både elever og lærere har det materialet som trengs .	Jos oahppit galget oažžut kvalitatiivalaš oahpahusa máhtolokten mielde , de gáibiduvvo ahte reaiddut leat sajis sihke ohppiide ja oahpaheddjiide .
Blant annet kan nevnes materiell som samiske bøker etter Kunnskapsløftet – Samisk læreplanverk , lærerveiledninger og særskilt tilrettelagte læremidler og materiell .	Sáhttá namuhit reaidduid nugo girjjit sámegillii Máhttolokten sámi oahppoplánabuvttadusa mielde , oahpaheaddjibagadusat ja erenomaš oahpponeavvut ja - materiálat .
Kartleggingen og evalueringen bør inneholde følgende sentrale problemstillinger : Har elevene lærebøker på samisk i alle fag etter kunnskapsløftets formål ?	Čuovvovaččat muhtin guovddáš gažaldagat maid kárten ja evalueren galgá iskat : Leat go ohppiide oahppogirjjit sámegillii buot fágain máhtolokten ulbmiliid mielde ?
Har samiske elever med f.eks. skrive- og lesevansker samme tilbud og materiell som norske elever ?	Lea go sámi ohppiin geat rahčet omd. čállin- ja lohkanváttisvuođain seamma fálaldagat ja reaiddut go dáža ohppiin ?
Har lærere i samiske grunnskoler samme vilkår og samisk materiell som lærere i norske skoler ?	Leago oahpaheddjiin sámi vuođđoskuvllain seamma eavttut ja reaiddut sámegillii go oahpaheddjiin dáža skuvllain ?
Plenumledelsens innstilling :	Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus :
Nye saker 2-3 avvises Nye saker 1 , 4-15 oversendes sametingsrådet for videre behandling	Ođđa áššit 2-3 hilgojuvvot Ođđa áššit 1 , 4-15 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái
III Votering Av 39 representanter var 35 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : · · · · ·	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : · · · · ·
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Rolf Fjellstad 2 Miriam Paulsen Miriam Paulsen 3 Hans J. Eriksen	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Rolf Fjellstad 2 Miriam Paulsen
Hans J. Eriksen 4 Silje Karine Muotka 5 Åge Nordkild 6 Åge Nordkild	4 5 Hans J. Eriksen Silje Karine Muotka Åge Nordkild
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Replikk Anders Somby jr. .	Replihkka Anders Somby jr. .
Mariann Wollmann Magga Bjørn Inge Mo Willy Ørnebakk Silje Karine Muotka Gunn-Britt Retter Willy Ørnebakk Aili Keskitalo Bjørn Inge Mo Anders Somby jr. .	Mariann Wollmann Magga Bjørn Inge Mo Willy Ørnebakk Silje Karine Muotka Gunn-Britt Retter Willy Ørnebakk Aili Keskitalo Bjørn Inge Mo Anders Somby jr. .
Side 61 av 104	Åge Nordkild 7
Åge Nordkild 7 Leif Aksel Renfjell 8 9 10 11	Åge Nordkild Leif Aksel Renfjell 8 9 10 11
Silje Karine Muotka Gunn-Britt Retter Ronny Wilhelmsen Heidi Persdatter Greiner Haaker	Silje Karine Muotka Gunn-Britt Retter Ronny Wilhelmsen Heidi Persdatter Greiner Haaker
12 Gunn-Britt Retter	12 Gunn-Britt Retter
Toril Bakken Kåven Gunn-Britt Retter Bjørn Inge Mo Olaf Eliassen Ragnhild Melleby Aslaksen Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Bjørn Inge Mo Geir Tommy Pedersen	Toril Bakken Kåven Gunn-Britt Retter Bjørn Inge Mo Olaf Eliassen Ragnhild Melleby Aslaksen Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Bjørn Inge Mo Geir Tommy Pedersen
VI Sametingets vedtak · ·	VI Sámedikki mearrádus · ·
Nye saker 2-3 avvises Nye saker 1 , 4-15 oversendes sametingsrådet for videre behandling	Ođđa áššit 2-3 hilgojuvvo . Ođđa áššit 1 , 4 - 15 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Behandlingen av saken ble avsluttet 28.09.10 kl. 18:45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.10 dii. 18:45 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 62 av 104	63 siidu 106 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak NKK 009/10 Ášši / Sak SP 031/10	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC 009/10 031/10
Sametingets innspill til reindriftsavtale for 2011/2012 Arkivsaknr .	Sámedikki cealkámuš 2011/2012 boazodoallošiehtadussii Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 26.08.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10	Beaivi 26.08.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10
Saksnr. SR 131/10 NKK 009/10 SP 31/10	Áššenr. R 131/10 EKL 009/10 DC 031/10
Saken påbegynt onsdag 29. september 2010 kl. 13.30 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku čačkamánu 29. b. 2010 dii. 13.30 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet	Sámedikkeráđđi
SR 131/10	SR 131/10
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Hovedavtalen for reindriften § 4 gir Sametinget anledning til å uttale seg om reindriftsavtalen før denne behandles i Stortingen i mai 2011 .	Boazodoalu váldošiehtadusa § 4 addá Sámediggái vejolašvuođa ovddidit cealkámuša boazodoallošiehtadussii ovdalgo dat meannuduvvo Stuorradikkis miessemánus 2011 .
Sametinget velger å gi sitt innspill til ny reindriftsavtale i forkant av forhandlingene .	Sámediggi vállje buktit árvalusa ovdal šiehtadallamiid .
Sametingsrådet vil presentere Sametingets innspill over for partene , Staten ved Landbruks- og matdepartementet og Norske Reindriftssamers Landsforbund , før de reelle forhandlingene innledes .	Sámediggeráđđi ovddida Sámedikki árvalusa oasálaččaide , Stáhtii Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta bokte , ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvái , ovdalgo duohta šiehtadallamat álggahuvvojit .
Sametinget vil komme med innspill få følgende områder : · Konsultasjoner om statens tilbud til reindriftsnæringa · Slaktesituasjonen · Likestilling · Virkemiddelordningene i avtalen · Verdiskapingsprogrammet for rein · Arealsituasjonen · Rovvilt · Avgifter i reindriften	Sámediggi áigu ovddidit árvalusaid čuovvovaš surggiide : · Konsultašuvnnat stáhta fálaldagaid birra boazodoalloealáhussii · Njuovvandilli · Dásseárvu · Šiehtadusa váikkuhangaskaoamit · Boazodoalu árvoháhkanprográmma · Areáladilli · Boraspiret · Divadat boazodoalus KONSULTAŠUVNNAT STÁHTA FÁLALDAGAID BIRRA BOAZODOALLOEALÁHUSSII
I den forbindelse bør Sametinget og departementet konsultere om statens tilbud om reindriftsavtalen .	Dan oktavuođas berre Sámediggi ja departemeanta konsulteret stáhta boazodoallošiehtadusa fálaldaga birra .
Sametinget vurderer dette som en naturlig utvikling i statens praktiske gjennomføring av sine folkerettslige forpliktelser til å konsultere samene som urfolk . ”	Sámedikki mielas dát lea lunddolaš ovdáneapmi das mo stáhta geavatlaččat čađaha álbmotrievttálaš geatnegasvuođaidis konsulteret sápmelaččaid álgoálbmogin ” .
Dette kravet ble presentert i Sametingets innspill til reindriftsavtalen i forbindelse med fjorårets forhandlinger .	Dát gáibiduvvo Sámedikki árvalusas boazodoallošiehtadussii mannanjagi šiehtadallamiid oktavuođas .
Departementet tilbakemelding er at Statens tilbud er et budsjettmessig forhold og omfattes derfor ikke av konsultasjonsavtalen mellom Staten og Sametinget .	Departemeanta vástidii ahte Stáhta fálaldat guoská bušehttii ii ge gula Stáhta ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnašiehtadussii .
Sametinget er samenes folkevalgte organ og har en forpliktelse til , samt bidra til å ivareta reindriftas rettigheter og interesser .	Sámediggi lea sámiid álbmotválljen orgána ja dat lea geatnegahttojuvvon leat mielde fuolahit boazodoalu vuoigatvuođaid ja beroštusaid .
Det innebærer at Sametinget må inkluderes i større grad enn i dag , i prosesser som har betydning – og / eller medfører endringer for reindriften .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi ferte searvvahuvvot sakka eanet go dál daidda proseassaide mat leat deaŧalaččat – ja/dahje mat mielddisetbuktet rievdadusaid boazodollui .
For at Sametinget skal kunne ivareta vårt ansvar for reindriftsnæringen , må Sametinget kjenne til og inkluderes i planer og prosesser departementet til en hver tid vurderer som nødvendig for reindriftsnæringen .	Vai Sámediggi galgá sáhttit fuolahit ovddasvástádusas boazodollui , de ferte Sámediggi dovdat daid plánaid ja proseassaide ja searvvahuvvot daidda plánaide ja proseassaide , maid departemeanta ággis áigái árvvoštallá dárbbašlažžan boazodollui .
Dette ekskluderer ikke departementets plikt til å rådføre seg og samarbeide med reindriftsnæringen .	Dát i čoavdde departemeantta geatnegasvuođastis ahte ráđđádallat ja ovttasbargat boazodoalloealáhusain .
Sametinget ønsker en styrket politisk og forvaltningsmessig rolle i saker som angår reindriften .	Sámediggi háliida oažžut nannoset politihkalaš ja hálddahuslaš rolla dain áššiin mat gusket boazodollui .
SLAKTERISITUASJONEN HØSTEN 2010	NJUOVVANDILLI 2010 ČAVČČA
Sametinget er opptatt av at en fremtidig slakteristruktur , rammevilkår og markedsfremmende tiltak bedres og gir reinkjøttomsetningen forutsigbare og sikre økonomiske rammer .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte boahtteáiggi njuovahatstruktuvra , rámmaeavttut ja vuovdima ovddideaddji doaibmabijut buoriduvvojit ja addet bohccobierggu vuovdimii einnostahtti ja sihkkaris ekonomalaš rámmaid .
Sametinget er også opptatt av at en fremtidig slakteri- og markedsstruktur , ivaretar samisk tradisjonell duodji og matproduksjon .	Sámedikki mielas lea maiddái deaŧalaš ahte boahtteáiggi njuovahat- ja vuovdalanstruktuvrrain gozihuvvošii sámi árbevirolaš duodji ja borramušbuvttadeapmi .
Enkelte slakteri får ikke omsetning for kjøtt de har på lager til en pris som gir tilstrekkelig fortjeneste .	Muhtin njuovahagat eai jođit dan bierggu mii lea rájuin , dakkár haddái mii lea gánnáhahtti .
Utfordringen er størst i Finnmark .	Hástalusat leat stuorámusat Finnmárkkus .
Dette medfører at reinslakteriene ikke tar i mot slakt i høstsesongen , og at det største slakteriet i Finnmark først og fremst tar i mot kjøtt fra Øst-Finnmark .	Dát mielddisbuktá dan ahte boazonjuovahagat eai váldde njuovvanbohccuid čakčat , ja ahte dat stuorámus njuovahat Finnmárkkus vuosttažettiin váldá vuostá bohccuid Nuorta-Finnmárkkus .
Reinbeitedistriktene i Vest-Finnmark , som ikke får levert kjøtt , må da slippe mye større reinflokker ut på vinterbeite .	Orohagat Oarje-Finnmárkkus , mat eai jođit bierggu vuovdimassii , fertejit dalle luoitit ollu stuorát ealuid dálveguohtoneatnamiidda .
I 2008 ble det utarbeidet en rapport om kjøp og omsetning av reinkjøtt i Finnmark : Rapport februar 2008 – Reindriftsforvaltningen ” Kartlegging av slakte- og videreforedlingsanlegg for rein i Finnmark ” : Isak Mathis Henriksen .	2008:s čállojuvvui raporta bohccobierggu gávppašeamis Finnmárkkus : Rapport februar 2008 – Reindriftsforvaltningen ” Kartlegging av slakte- og videreforedlingsanlegg for rein i Finnmark ” ( guovvamánu 2008 raporta boazodoallohálddahusas njuovahagaid ja bohccobierggu viidáset ráhkadeami rusttegiid birra ) : Isak Mathis Henriksen .
For å løse markedssituasjonen ble partene i reindriftsforhandlingene i februar i år enig om å etablere et eget markedsutvalg for reinkjøtt .	Čoavdin dihtii márkandili sohpe boazodoallošiehtadallit dán jagi guovvamánus ásahit sierra márkanlávdegotti bohccobierggu várás .
Markedsutvalget for reinkjøtt skal ha oversikt over markedet og legge til rette for nødvendige markedsføringstiltak .	Boazodoalu márkanlávdegoddi galgá dovdat márkana ja láhčit dilálašvuođaid dárbbašlaš vuovdalandoaibmabijuide .
Markedsutvalget har siden etableringen i juni dette år arbeidet kontinuerlig med utfordringene i reinkjøttmarkedet .	Márkanlávdegoddi lea dán jagi geassemánu ásaheami rájes bargan bohccobiergomárkana hástalusaiguin .
Blant annet har utvalget innledet et samarbeid med de fire store kjedene , Coop , Norgesgruppen , Rema 1000 og Ica , og gitt hver av kjedene et tilskudd på kr 250 000 til markedsfremmende tiltak .	Earret eará lea lávdegoddi álggahan ovttasbarggu njealji stuorra gávpeviđjjiin , Coop , Norgesgruppen , Rema 1000 ja Ica , ja lea addán juohke viđjái 250 000 ru vuovdalandoaimmaide .
I juni i år har statsråd Lars Peder Brekk hatt møte med reindriftsnæringen , slakterier , grossister og markedsutvalg for reinkjøtt for å drøfte omsetningsutfordringene .	Stáhtaráđđi Lars Peder Brekk doalai dán jagi geassemánus čoahkkima boazodoallohálddahusain , njuovahagaiguin , grossisttaigun ja bohccobierggu márkanlávdegottiin gávppašanhástalusaid birra .
Gjennom LMDs pressemelding er Sametinget kjent med at aktørene ble enige om at markedsutvalg for reinkjøtt og slakteriene skal styrke samarbeidet for å øke salg av reinkjøtt .	EBD preassadieđáhusa bokte lea Sámediggi ožžon diehtit ahte oassálastit sohpe ahte bohccobierggu márkanlávdegoddi ja njuovahagat galget nannet ovttasbarggu vai bohccobierggu vuovdin lassána .
Det er beklagelig at Sametinget ikke kjente til dette Møtesekretærer : Roy Amundsen	Danne ii dieđe Sámediggi makkár Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 64 av 104 møtet .	65 siidu 106 siiddus
Sametinget er fornøyd med at markedsutvalg for reinkjøtt sammen med aktuelle aktører iverksettes kortsiktige tiltak som bidrar til at slakterienes kjøttlagre tømmes og at disse gjøres i stand til å motta reinslakt til høsten / vinteren 2010/2011 .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go bohccobierggu márkanlávdegoddi ovttas guoskevaš oassálastiiguin čađaha oanehisáigge doaibmabijuid mat veahkehit njuovahagaid gurret biergorájuid ja ahte dat sáhttet vuostáiváldit bohccuid njuovvamii 2010/2011 čavčča / dálvvi .
Det er nå på tide å vurdere tiltak som bidrar til et forutsigbar og stabilt marked for reinkjøtt .	Dál lea deaŧalaš árvvoštallat doaibmabijuid mat váikkuhit einnostahtti ja dássedis bohccobiergomárkana .
Sametinget mener at det er viktig å ivareta de store slakteriaktørene , men at det også er viktig å ivareta små slakterier .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš veahkehit daid stuorra njuovahagaid , muhto lea maid deaŧalaš fuolahit smávva njuovahagaid .
På den måten ivaretar man en variert slakteristruktur som både produsent , slakteriene og markedet vil være tjent med .	Dainna lágiin fuolaha girjás njuovvanstruktuvrra mii lea gánnáhahtti sihke buvttadeddjiide , njuovahagaide ja márkaniidda .
Sametinget er tilfreds med at det i enkelte områder gjennomføres klassifisering av reinkjøtt som leveres slakteriene .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go muhtin sajiin klassifiserejuvvo dat bohccobiergu mii vuvdojuvvo njuovahagaide .
Klassifisering har positiv effekt i forhold til at større andel kjøtt som leveres slakteriene har god kvalitet , og at produsentene motiveres til å sørge for en flokkstruktur som gir god kjøttkvalitet .	Klassifiseremis sáhttá leat dat buorrevuohta ahte lea buorre kvalitehta stuorát oasis dan bierggus mii boahtá njuovahagaide , ja ahte buvttadeaddjit movttiidahttojuvvojit oččodit dakkár eallostruktuvrra mii addá buori biergokvalitehta .
Sametinget tror reinkjøttmarkedet vil være tjent med å stramme inn krav til klassifisering , samt at alle slakteriene praktiserer krav om klassifisering .	Sámediggi jáhkká ahte bohccobierggu vuovdimii livččii buorre jos čavgešii klassifiserengáibádusaid , ja jos buot njuovahagat čuvošedje daid gáibádusaid .
Det er svært viktig at markedsføring av reinkjøtt følges opp slik at varen er tilgjengelig på markedet .	Lea hui deaŧalaš ahte bohccobierggu vuovdaleapmi čuovvoluvvo dainna lágiin ahte gálvu lea fidnemis márkanis .
Det er nødvendig å iverksette tiltak som sikrer leveranse av reinkjøtt til markedet .	Dakkár doaibmabijut dárbbašuvvojit mat sihkkarastet bohccobierggu márkanii .
Dette fordrer mange aktører i verdikjeden , ikke minst produsentene .	Dasa gáibiduvvojit ollu oassálastit márkanis , ja erenoamážit buvttadeaddjit .
I dag kasseres blod , tarmer , skankeskinn og hodene for å nevne noen av produktene .	Dál bálkásit earret eará varra , čoalit , gápmasat ja oaivvit .
Slakteriene bør motiveres til å benytte disse produktene til videreforedling og fremtidige markedsføringstiltak av reinprodukter bør omfatte alle produkter av rein , også duodji .	Njuovahagaid berre movttiidahttit láhčit dáid buktagiid viidáset ráhkadeapmái , ja bohccobuktagiid boahttevaš vuovdalandoaibmabijut berrejit vuovdalit buot bohccobuktagiid , maiddái duddjoma várás .
Samtidig legges det til rette for økt andel kvinnelige arbeidsplasser i reindriften .	Seammás láhččojuvvo dilli dasa ahte nissonbargosajit boazodoalus lassánit .
Dernest er Sametinget bekymret for at de politiske målsetningene for Finnmark om et reintall som harmonerer med resursgrunnlaget blir ytterligere forsinket , med de konsekvensene dette medfører .	Sámediggi lea vuosttažettiin fuolastuvvan buot boazodoallobearrašiid bealis dan eahpesihkkaris njuovvandili geažil go eai dáidde beassat vuovdit bohccuid čakčat ja nu olles doaibmajahkái massit olles buvttadandoarjaga .
Etter Sametingets vurdering vil ikke dagens vinterbeiter kunne bære de store reinflokkene som inkluderer mesteparten av produksjonsdyrene .	Dasto lea Sámediggi fuolastuvvan go politihkalaš mihttomearit Finnmárkku boazolohkui ahte dat galgá heivehuvvot guohtumiidda , ain maŋŋonit , ja dan váikkuhusa geažil .
LIKESTILLING	DÁSSEÁRVU
Avtalepartene har årlig avsatt 1,0 mill kroner til kvinnerettede tiltak .	Šiehtadallit leat várren 1,0 miljon ruvnnu jahkásaččat doaibmabijuide nissonolbmuid várás .
Formålet er å foreslå konkrete tiltak for kvinner i næringen .	Áigumuššan lea evttohit konkrehta doaibmabijuid ealáhusa nissonolbmuid várás .
Utvalget skal kartlegge NRLs , Reindriftsforvaltningens , Sametingets og LMDs bidrag til likestilling i næringen .	Lávdegoddi galgá kártet mo NBR . , Boazodoallohálddahus , Sámediggi ja EBD fuolahit dásseárvvu ealáhusas .
Dette arbeidet er igangsatt og Sametinget har blant annet rapportert om vårt arbeid for å fremme likestilling i våre innspill til reindriftsavtalene og arbeidet med å revidere gjeldende reindriftslov .	Dát bargu lea álggahuvvon ja Sámediggi lea earret eará raporteren min barggu birra ovddidit dásseárvvu , min árvalusaid boazodoallošiehtadussii ja dálá boazodoallolága ođasmahttinbarggu .
Sametinget deltar ikke i dette arbeidsutvalget .	Sámediggi ii oassálastte dán bargolávdegoddái .
Utvalgets rapport er ventet å foreligge 1. oktober 2010 .	Lávdegotti raporta vurdojuvvo geigejuvvot golggotmánu 1. b. 2010 .
Sametinget er positiv til at avtalepartene arbeider målrettet og helhetlig for å fremme økt kvinnerepresentasjon i reindriften .	Sámedikki mielas lea buorre go šiehtadallit barget ulbmillaččat ja ollislaččat vái nissonolbmuid ovddasteapmi boazodoalus lassána .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 65 av 104	66 siidu 106 siiddus
Sametinget er svært opptatt av at flere kvinner skal finne sin arbeidsplass i reindriften .	Sámediggái lea hui deaŧalaš ahte eanet nissonolbmot barget boazodoalus .
Tall fra 2008 viser at kun 24 % av reintallet står oppført med kvinner som eiere .	2008 logut čájehit ahte dušše 24 % bohccuin gullet nissonolbmuide .
Videre ser man at kun 13 % av alle siidaandelslederne er kvinner .	Viidáseappot oaidnit ahte dušše 13 % buot siidaoasseeaiggádat leat nissonolbmot .
Det er kun 75 kvinnelige siidaandelsledere av totalt 553 siidaandelsledere , og dette er en nedgang fra tidligere år .	Leat duššo 75 nissonolbmo siidaoasseeaiggádat oktiibuot 553 siidaoasseeaiggádis , ja nissonolbmolohku unnu jagis jahkái .
Sametinget avga innspill til Norges 8. rapport til FNs kvinnediskrimineringskomité .	Sámediggi lea ovddidan árvalusa Norgga 8. raportii ONa nissonvealahuslávdegoddái .
I vårt innspill datert 07.04.10 retter vi fokus på kvinner i primærnæringen der det heter : Samiske kvinner er i stort mindretall i de samiske primærnæringene , og også som bedriftseiere i samisk næringsliv .	Min 07.04.10 beaiváduvvon árvalusas mii čalmmustahttit vuođđoealáhusa nissonolbmuid ja das mii čállit ahte : “ Sámi nissonolbmuid oassi sámi vuođđoealáhusain lea hui uhcci , ja maiddái fitnodateaiggádin sámi ealáhuseallimis .
I samisk jordbruk er andelen kvinner ca 25 % av de som eier gårder som er konsesjonspliktig .	Sámi eanadoalus eaiggáduššet nissonolbmot sullii 25 % dain dáluin main lea konsešuvdnageatnegasvuohta .
Kvinner har tradisjonelt hatt svært sentrale og viktige roller i samisk jordbruk og reindrift .	Nissonolbmuin lea árbevirolaččat leamaš hui guovddáš ja deaŧalaš rolla sámi eanadoalus ja boazodoalus .
Det er derfor nærliggende å tro at strukturelle tiltak ( lovgivning , forvaltning og rammeoverføringer ) har ført til at kvinners mulighet til å delta i disse næringene er svekket .	Danne lea jáhkehahtti ahte strukturdoaibmabijut ( láhkaaddin , hálddašeapmi ja rámmajuolludeamit ) leat dagahan ahte nissonolbmuid vejolašvuohta searvat dáidda ealáhusaide lea hedjonan .
Vi ser underrepresentasjon av kvinnelige bedrifts- / konsesjonseiere også i andre næringsgreiner i samiske områder .	Mii oaidnit ahte nissonolbmot fitnodat- / konsešuvdnaeaiggádin leat vádjitovddastuvvon maiddái eará ealáhusain sámi guovlluin .
I primærnæringene er samiske kvinner viktige kunnskapsformidlere av tradisjonell kunnskap .	Vuođđoealáhusain leat sámi nissonolbmot árbedieđu deaŧalaš máhttogaskkusteaddjin .
Kvinner forvalter samisk språk , kulturkunnskap samt kunnskap som er nyttig for å ivareta alle prosesser i næringen .	Nissonolbmot hálddašit sámi giela , kulturmáhttu ja máhtu mii lea ávkkálaš fuolaheamis buot ealáhusa proseassaid .
Primærnæringene danner sentrale kunnskapsarenaer for bevaring , utvikling og formidling av tradisjonell kunnskap .	Vuođđoealáhusat leat deaŧalaš máhttoarenat árbedieđu fuolaheamis , ovddideamis ja gaskkusteamis .
Denne arenaen vil være betydelig svekket dersom kvinner er fraværende .	Dát arena raššu sakka go doppe eai leat nissonolbmot . ”
VIRKEMIDDELORDNINGENE I REINDRIFTEN	BOAZODOALU VÁIKKUHANGASKAOAPMEORTNEGAT
Reindriftsavtalen for gjeldende år , 1. juli 2010- 30. juni 2011 , er på 101,0 mill kroner .	Boazodoallošiehtadus guoskevaš jahkái , suoidnemánu 1. b. 2010 – geassemánu 30. b. 2011 , lea 101,0 miljon ruvnno .
Rammen er den samme som for fjorårets avtale .	Rámma lea seamma go diimmáš šiehtadusas .
Reindriftens utviklingsfond økte fra 29,9 mill kroner i avtalen 20009/2010 til 30,0 mill kroner i avtalen for 2010/2011 .	Boazodoalu ovddidanfoanda lassánii 29,9 miljon ruvnnus 2009/2010 šiehtadusas 30,0 miljon ruvdnui šiehtadusas 2010/2011 .
Rammen for kostnadssenkende og direktetilskudd ble redusert fra 63,1 i fjor , til 61,8 i årets avtale .	Goluid unnideami ja njuolgadoarjagiid rámma unniduvvui 63,1 miljon ruvnnus diimmážis 61,8 miljon ruvdnui dán jagáš šiehtadusas .
Reindriftsavtalens økonomiske rammer har endret seg svært lite de 10 siste årene .	Boazodoalu ekonomalaš rámmat leat rievdan hui unnán maŋimuš 10 jagis .
Det tas ikke tilstrekkelig høyde for verken ordinær prisvekst eller inntjeningsøkning i reindriftsavtalen .	Dábálaš haddengoargŋun dahje dienaslassáneapmi boazodoallošiehtadusas ii váldojuvvo dohkálaččat vuhtii .
Sametinget mener at den økonomiske rammen på reindriftsavtalen bør økes .	Sámediggi oaivvilda ahte ekonomalaš rámma boazodoallošiehtadusas berrešii bajiduvvot .
I alle reindriftsområdene , spesielt i enkelte sørsamiske områder har kravene til produksjonspremie vært en utfordring .	Buot boazodoalloguovlluin , muhto erenoamážit muhtun máttasámi guovlluin leat buvttadanvuoittu gáibádusat leamaš hástalussan .
Etter at kalenderåret ble lagt til grunn for beregning av produksjonstilskudd , kan det skje at enkelte reineiere kommer i den situasjonen at de ikke oppnår produksjonspremie for produksjon som overstiger kr. 400 000,- .	Maŋŋá go kaleanddarjahki biddjojuvvui vuođđun buvttadandoarjaga rehkenastimii , sáhttet muhtun boazoeaiggádat gártat dakkár dillái ahte eai oaččoge buvttadandoarjaga buvttadusa ovddas mii lea badjel 400 000,- ru. .
Dette skjer dersom hoveduttaket av ulike grunner må utføres etter jul og neste hoveduttaket skjer påfølgende høst .	Dát dáhpáhuvvá dalle go váldonjuovvan sierranas sivaid geažil ferte dahkkojuvvot maŋŋá juovllaid ja boahtte váldonjuovvan dahkkojuvvo čuovvovaš čavčča .
Reinen har den beste vekta og er i godt hold før brunst og før flytting til høst og vinterbeite tar til .	Boazu deaddá eanemusat ja lea buori vuoimmis ovdal ragatáiggi ja ovdal go fárren čakča- ja dálveeatnamiidda álgá .
Det er derfor mest tjenlig å slakte brorparten tidlig på høsten .	Danne lea eanemus gánnáhahtti njuovvat stuorámus oasi árračavčča .
Beite- og driftsforhold kan være årsaken til at slaktingen noen ganger må utsettes til etter jul .	Guohton- ja doaibmadilli sáhttá máŋgii leat sivvan go njuovvama muhtumin ferte maŋidit juovllaid maŋábeallái .
Dette er i seg selv negativt for drifta .	Dát iešalddis lea fuotni doibmii .
Når reindriftsutøverne i tillegg mister produksjonspremiegrunnlag på grunn av dette oppleves disse forholdene som svært urimelig .	Go boazodoallit dan lassin masset buvttadandoarjjavuođu dán geažil , de dat lea hui eahpegovttolaš .
Reindriftas driftsmønster er underlagt naturgitte forhold året rundt , dette bør avtalen ta høyde for og sikre at grensen på kr 400 000 ikke gjøres gjeldene dersom produksjonen for to driftsår faller på et kalenderår .	Boazodoalu doaibmaminsttar birra jagi lea gitta luonddu eavttuin ja dan ferte vuhtii váldit šiehtadusas ja sihkkarastit ahte 400 000 ruvdnosaš rádji ii gustošii dalle go guovtti doaibmajagi buvttadus gártá seamma kaleanddarjahkái .
Alternativet er å beregne gjennomsnittsomsetning over to år .	Molssaeaktun lea rehkenastit man ollu lea vuovdán dán guovtti jagis .
På den måten unngår man slike uheldige utslag .	Dieinna lágiin sáhtášii garvit dán lágan eahpeoiddolaš diliid .
Ved forrige reindriftsforhandlinger besluttet partene å ikke gi tidligslaktetilskudd på kr 5 per kg til rein under et år , samt øke kalvetilskuddsatsen med 50 kroner til 250 kroner .	Ovddit boazodoallošiehtadallamiin mearridedje oasálaččat ahte ii addojuvvo árranjuovvandoarjja 5 ru kilo nammii bohccuid ovddas mat leat vuollel jagi boarrásat , ja ahte miessedoarjjamearri bajiduvvo 50 ruvnnus 250 ruvdnui .
Økt kalvetilskudd kompenserer ikke for redusering av tidligslaktetilskudd .	Bajiduvvon miessedoarjja ii buhtat árranjuovvandoarjaga unnideami .
Med denne nye ordningen taper reineiere 3040 kroner per kalv .	ortnega geažil masset boazodoallit 30-40 ru miesi nammii .
Kalvetilskudd på kr 5 per kg for en kalv på 18 kg utgjør kr 90 , kontra økning på Møtesekretærer : Roy Amundsen	Miessedoarjja 5 ru kilo ovddas miesis mii deaddá 18 kilo šaddá leat 90 ru , árranjuovvandoarjjameari ektui mii gártá leat 50 ru. .
Dette betyr et stort tap for reineiere da de fleste slakter mest kalv .	Dán geažil masset boazodoallit ollu danne go eatnašat njuvvet eanaš misiid .
Den gjennomsnittelige inntekten i reindriften er lav og Sametinget er derfor kritisk til at de direkte tilskuddene reduseres .	Gaskamearálaš dienas boazodoalus lea unni ja danne cuiggoda Sámediggi dan go njuolgadoarjagat unniduvvojit .
Sametinget vil anbefale partene å gå tilbake til den gamle ordningen .	Sámediggi rávve oasálaččaid váldit atnui fas dan boares ortnega .
For to år siden ble partene enige om å etablere en egen ordning for tilskudd til siidaandeler i VestFinnmark .	Guokte jagi dassážii ledje oasálaččat ovttaoaivilis ahte ásahuvvo sierra doarjjaortnet siidaosiid várás Oarje-Finnmárkkus .
Sametinget synes det er veldig positivt at partene på denne måten søker å løse de utfordringene Vest-Finnmark har i forhold til å motivere til høyere slakteuttak , og på den måten oppnå en bedre resursbalanse .	Sámedikki mielas lea hui buorre go oasálaččat dáinna lágiin geahččalit čoavdit daid hástalusaid mat Oarje-Finnmárkkus leat dan ektui ahte movttiidahttit eanet njuovvat , ja dieinna lágiin juksat buoret resursabalánssa .
Sametinget har tidligere etterlyst en mer differensiert virkemiddelbruk som tar hensyn til regionale utfordringer .	Sámediggi lea ovdal váillahan eanet heivehuvvon váikkuhangaskaomiid regionála hástalusaid čoavdima várás .
Partene bør være åpen for å vurdere positive særtiltak innenfor reindriftsavtalens rammer , også for andre områder enn Vest-Finnmark .	Oasálaččat berrejit leat rahpasat árvvoštallat positiivvalaš sierradoaibmabijuid boazodoallošiehtadusa rámma siskkobealde , maiddái eará guovlluid várás go Oarje-Finnmárkui .
Virkemiddelordningene i reindriftsavtalen stimulerer til økt kalveslakt for å redusere belastningen på vinterbeiteområdene , bidra til økt produksjon og redusere kalvetapene .	Boazodoallošiehtadusa váikkuhangaskaoapmeortnegat giktalit eanet njuovvat misiid seastin dihte dálveguohtoneatnamiid , lasihit njuovvama ja unnidit miessevahágiid .
Dette fokuset på avtalen er svært problematisk for områder med store rovvilttap , da kalver er mest utsatt for rovvilt .	Dát lea hui váttis daid guovlluid ektui gos masset ollu bohccuid boraspiriide , danne go boraspiret uhkidit eanemusat misiid .
De senere årene har Sametinget fått tilbakemeldinger fra blant annet Nordland og Trøndelag om at flokkene har svært få kalver grunnet rovvilt .	Maŋimuš jagiin lea Sámediggi ožžon dieđuid earret eará Nordlánddas ja Trøndelágas ahte ealuin leat hui unnán miesit boraspiriid geažil .
Dette får naturligvis store konsekvenser både for produksjonsbasert inntekt og for tap av tilskudd .	Dát dieđusge čuohcá hui ollu buvttadanvuđot dietnasii ja dasa go masset doarjaga .
Beregningen av produksjonspremien slår fortsatt svært urettferdig ut for de reineierne som årlig har store tap av rein grunnet påkjøring av tog , / kjøretøy naturskade , store tap på grunn av rovvilt og andre tapsårsaker .	Buvttadandoarjaga rehkenastin čuohcá ain hui eahpevuoiggalaččat daid boazoeaiggádiidda geat jahkásaččat masset ollu bohccuid dan geažil go dat vuddjojit ruovdemáđijaid / geainnuid alde , luondduvahágiid geažil , ollu boraspiriid geažil ja eará sivaid geažil .
Nåværende ordning svekker reindriftsavtalens inntektsutjevnende effekt og medfører reduserte inntekter for reineiere i områder med høye tapstall .	Dáláš ortnet geahnohuhttá boazodoallošiehtadusa dienasjevden beavttu ja fuonida boazoeaiggádiid dietnasa guovlluin gos masset ollu bohccuid .
Sametinget vil foreslå at det partene vurderer egne ordninger som ivaretar forutsigbarhet og sikkerhet i økonomien .	Sámediggi evttoha ahte bealálaččat árvvoštallet sierra ortnegiid mat sihkkarastet boahtteáiggi ja ekonomiija .
Reindriftsloven har en bestemmelse som åpner for å etablere en sideordnet rekrutteringsandel i tilknytning til den ordinære siida- / sijteandelen .	Boazodoalloláhka addá vejolašvuođa ásahit buohtalas siidaoasi dábálaš siidaoasi oktavuhtii . Dán mearrádusa ulbmilin lea ásahit dávgasis buolvamolsunortnega .
Hensikten med en slik bestemmelse er å etablere en smidig generasjonsovergangsordning .	Rekruterenoasi oamasteaddjis leat seammalágan vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat go siidaoasi oamasteaddjis .
Innehaver av rekrutteringsandelen har de samme rettigheter og plikter som lederen i siida- / sijteandelen .	Sámediggi áigu deattastit man deaŧalaš livččii ásahit sierra ortnegiid boazodoallošiehtadusas rekruterenoasi várás .
Sametinget vil presisere viktigheten av at det bør etableres egne ordninger over reindriftsavtalen til rekrutteringsandelen .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte ásahuvvojit dávgasis buolvamolsunortnegat boazodoalus nu ahte eanet nuorain livččii vejolaš bargat boazodoalus .
Dagens økonomiske ordninger gjelder for de som har overtatt siida- / sijteandel med tilhørende aldersbegrensning .	Otná ekonomalaš ortnegat gusket sidjiide geat leat badjelasas váldán siida- / sijteoasi oktan ahkemeriin .
Utfordringene med rekrutteringen av unge til reindrifta er at det ikke finnes tilstrekkelige økonomiske rammevilkår for etablerings- og for avviklingsfasen .	Hástalusat nuoraid rekruterema oktavuođas boazodollui lea dat go eai gávdno doarvái buorit ekonomalaš rámmaeavttut ásaheami ja heaittiheami várás .
Sametinget er sterkt kritisk til at avtalepartene har vurdert å fase ut fagbrevordningen fra reindriftsavtalen .	Sámediggi cuiggoda hui sakka dan go šiehtadusoasálaččat leat árvvoštallan váldit eret fágareivveortnega boazodoallošiehtadusas .
Denne ordningen fungerer godt og er et av få rekrutteringstiltak i avtalen .	Dát ortnet doaibmá bures ja lea okta dan moatti rekrutterendoaibmabiju gaskkas šiehtadusas .
Sametinget anbefaler partene om å beholde ansvaret for finansiering av fagbrevordningen inntil videre .	Sámediggi rávve oasálaččaid bisuhit ruhtadanovddasvástádusa fágareiveortnegis doaisttážii .
På sikt vil det være naturlig at fylkeskommunene påtar seg ansvaret for fagbrevordningen for reindrift .	Áiggi mielde lea lunddolaš ahte fylkkagielddat váldet badjelasaset ovddasvástádusa boazodoalu fágareivveortnegis .
Reindriftsavtalen avsetter årlig 2,0 mill kroner til Sametingets budsjett .	Boazodoallošiehtadusas várrejuvvo jahkásaččat 2,0 miljon ruvnnu Sámedikki bušehttii .
Avtalepartene har bedt Sametinget bruke disse midlene til å støtte tilleggsnæringer i reindriften .	Šiehtadusoasálaččat leat bivdán Sámedikki geavahit dáid ruđaid doarjjan lassiealáhusaide boazodoalus .
Som følge av dette avsetter Sametinget en stor del av disse midlene til å støtte duodji som tilleggsnæring i tilknytning til reindrift .	Dán geažil láve Sámediggi várret stuorra oasi dáin ruđain doarjjan duodjái lassiealáhussan boazodoalu oktavuođas .
Sametinget mener at det er uheldig at avtalepartene har bestemt føringer på bruken av disse midlene .	Sámediggi oaivvilda ahte lea eahpeoiddolaš go šiehtadusoasálaččat leat bidjan čanastagaid dáid ruđaid geavaheapmái .
Sametinget må gis mulighet til å yte tilskudd til reindriften ut fra sine egne politiske målsetninger .	Sámediggái ferte addojuvvot vejolašvuohta addit doarjaga boazodollui iežas politihkalaš ulbmiliid vuođul .
Vi vil vise til at jordbruksavtalen også årlig avsetter 2,0 mill kroner til Sametingets budsjett , uten at det følger føringer på Sametingets bruk av disse midlene .	Mii čujuhit ahte maiddái eanadoallošiehtadusas várrejuvvo jahkásaččat 2,0 miljon ruvnnu Sámedikki bušehttii , almmá ahte čuvvot čanastagat movt Sámediggi galgá dáid ruđaid geavahit .
Sametinget vil foreslå at partene opphever føringen på avsetningen til Sametinget .	Sámediggi evttoha ahte oasálaččat heaittihit čanastaga várrejumis Sámediggái .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 67 av 104	68 siidu 106 siiddus
OPPNEVNING AV STYRINGSGRUPPEN FOR VERDISKAPINGSPROGRAMMET FOR REIN	STIVRENJOAVKKU NAMMADEAPMI BOAZOÁRVOHÁHKANPROGRÁMMII
Sametinget foreslår en av fem representanter i styringsgruppen for VSP - rein som administreres av Innovasjon Norge , Troms .	Sámediggi evttoha ovtta lahtu boazoárvoháhkanprográmma stivrenjovkui mas leat vihtta lahtu , ja maid Innovašuvdna Norga Romssas hálddaša .
Sametingsrådets mandat bør være å oppnevne et medlem til styret .	Sámediggeráđi mandáhtan berrešii leat ahte nammada ovtta lahtu stivrii .
Sametinget vil be partene etterkomme Sametingets krav om å få oppnevningsmyndighet til styret for VSP- rein , og at dette forankres i programmet .	Sámediggi bivdá oasálaččaid váldit vuhtii Sámedikki gáibádusa ahte oažžut nammadanválddi boazoárvoháhkanprográmma stivrii , ja ahte dat áŋkorastojuvvo prográmmas .
Den største utfordringen i reindriften i dag er arbeidet med å beholde tilstrekkelige arealer for fortsatt opprettholdelse og utvikling av reindrift .	AREÁLADILLI Boazodoalu stuorámus hástalussan odne leat bargu bisuhit doarvái areálaid boazodoalus vai dat ain bisuhuvvošii ja ovdánivččii .
Arealsituasjonen har vært tilspisset i mange tiår .	Areáladilli lea leamaš váttis máŋga logijagi .
Det er derfor nødvendig å drøfte dette særskilt på de årlige forhandlingene .	Danne lea dárbu guorahallat dan erenoamážit jahkásaš šiehtadallamiin .
I arealforvaltningssammenheng er det viktig at reindriftens rettigheter gjenspeiles i lover og forskrifter .	Areálaid hálddašeami oktavuođas lea deaŧalaš ahte boazodoalu vuoigatvuođat bohtet ovdan lágain ja láhkaásahusain .
Sametinget anser det som viktig at kommuner og utbyggingsaktører utarbeider samlede planer hvor det fremkommer signaliserte nye , og tidligere utbyggingsaktivitet i de enkelte reinbeitedistrikt som blir berørt .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte gielddat ja huksenaktevrrat ráhkadit oktasaš plánaid main oidnojit dovddahuvvon ođđa , ja ovddeš huksendoaimmat ovttaskas orohagain maidda dat gusket .
Sametinget er svært opptatt av at arealgrunnlaget for reindriften ivaretas og sikres gode rammevilkår .	Sámediggái lea hui deaŧalaš ahte boazodoalu areálavuođđu suodjaluvvošii ja dasa sihkkarastojuvvošedje buorit rámmaeavttut .
Sametinget har utarbeidet en planveileder til Plan- og bygningsloven nettopp for å legge til rette for at planprosesser sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Sámediggi lea dahkan plánaveahki Plána- ja huksenlága várás juste láhčin dihte diliid nu ahte plánaproseassain sihkkarastojuvvošii sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima luondduvuođus .
AVGIFTER I REINDRIFTEN	DIVADAT BOAZODOALUS
Sametinget har tidligere tatt opp likebehandling i avgiftssaka .	Sámediggi lea ovdal váldán ovdan ášši mii guoská divadiid dássásaš meannudeapmái .
Fiske , landbruk og transportnæringen har egne avgiftsordninger på driftsmidler og avgifter på drivstoff .	Guolástusa , eanadoalu ja fievrridanealáhusa oktavuođas leat sierra divatortnegat doaibmareaidduide ja boaldámušgoluide .
Sametinget anser det som selvfølgelig at reindriften får tilsvarende avgiftsordninger .	Sámedikki mielas lea iešalddis čielggas ahte boazodoallu boađášii dán sullasaš divatortnega vuollásažžan .
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus Álgu
Merknader	Mearkkašumit
Geir Tommy Pedersen , Áile Javo og Nils Djupen og medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lávdegotti unnitlohku , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Áile Javo ja Nils Djupen ja Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter fremmet følgende merknad i saken Arealsituasjonen Sametinget har merket seg at arealsituasjonen for reindrifta er i endring bla . som følge av verneprosesser , vindkraft og annen kraftutbygging , kraftlinjer , mineralvirksomhet , hyttebygging , motorferdsel osv. .	/ Sámiálbmotbellodat ( SáB ) lahtu Gunn-Britt Retter ovddidii čuovvovaš mearkkašumi áššái Areáladilli Sámediggi oaidná ahte boazodoalu areáladilli lea rievdamin earret eará suodjalanproseassaid , bieggafápmo- ja eará fápmohuksemiid , el-fápmolinjáid , mineráladoaimmaid , bartahuksemiid ja mohtorjohtalusa geažil .
Det viktig å se på hvordan arealene brukes av andre næringer og hvordan høsting av naturressursene foregår .	Lea deaŧalaš geahččat mo eará ealáhusat geavahit areálaid ja mo meahcceresursaávkkástallan dáhpáhuvvá .
Komiteen ber om at sametingsrådet fremmer en sak om arealsituasjonen for reindrifta .	Lávdegoddi bivdá sámediggeráđi ovddidit ášši boazodoalu areáladili birra .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 68 av 104	69 siidu 106 siiddus
Forslag Forslag 1	Evttohus Evttohus 1
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo og Skjalg Jensen , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Áile Javo og Nils Djupen , medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lávdegoddi , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo ja Skjalg Jensen , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Áile Javo ja Nils Djupen , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter og medlemmet fra Árja Olaf Eliassen foreslår å endre følgende setning under kapittelet " Virkemiddelordningene i reindriften " : Kalvetilskudd på kr 5 per kg for en kalv på 18 kg utgjør kr 90 , kontra økning på tidligslaktetilskuddsatsen som utgjør kr 50 .	/ Sámeálbmotbellodat ( SáB ) lahttu Gunn Britt Retter , Árjja lahttu Olaf Eliassen evttohit rievdadit čuovvovaš cealkaga kápihttalis " Boazodoalu váikkuhangaskaoapmeortnegat " : Miessedoarjja 5 ru kilo ovddas miesis mii deaddá 18 kilo šaddá leat 90 ru , árranjuovvandoarjjameari ektui mii gártá leat 50 ru. .
Endres til : Tidligslaktetilskudd på kr 5 per kg for en kalv på 18 kg utgjør kr 90 , kontra økning på kalvetilskuddssatsen som utgjør kr 50 .	Rievdaduvvo dánin : Árranjuovvandoarjja 5 ru kilo ovddas miesis mii deaddá 18 kilo šaddá 90 ru , miessedoarjjameari ektui mii gártá leat 50 ru. .
Forslag 2	Evttohus 2
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo og Skjalg Jensen , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen og medlemmet fra Nordkalottfolket Rolf Wilhelmsen foreslår følgende : Kapittel ” Avgifter i reindriften ” siste setning endres til : Ut fra de positive signalene Sametinget har fått fra ulike departementer forventes det en snarlig løsning .	Lávdegotti eanetlohkku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo ja Skjalg Jensen , Árjja lahttu Olaf Eliassen ja Nordkalottfolket lahttu Rolf Wilhelmsen evttohit čuovvovačča : Kapihttalis " Divadat boazodoalus " rievdaduvvo maŋimus cealkka dánin : Daid positiiva signálaid vuođul maid Sámediggi lea ožžon iešguđet departemeanttain , vurdojuvvo ahte ášši čovdojuvvo fargga .
Forslag 3	Evttohus 3
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo og Skjalg Jensen , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen og medlemmet fra Nordkalottfolket Rolf Wilhelmsen foreslår følgende : Kap. " Slakterisituasjonen høsten 2010 " : Overskriften foreslås endret til ” Markedssituasjon ” Det foreslås et nytt avsnitt i tillegg : Sametinget anser det som avgjørende at markedsarbeidet med reinkjøtt og biprodukter lykkes i form av volumsøkning for å opprettholde en pris til reineier som kan bedre næringas lønnsomhet .	Lávdegotti eanetlohkku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo ja Skjalg Jensen , Árjja lahttu Olaf Eliassen ja Nordkalottfolket lahttu Rolf Wilhelmsen evttohio čuovvovačča : Kap. " Njuovvandilli 2010 čavčča " : Evttohuvvo ahte bajilčála galgá leat ” Márkandilli ” Lassin evttohuvvo ođđa teakstaoassi : Sámediggái lea hui deaŧalaš ahte bohccobierggu ja lassebuktagiid vuovdaleapmi lihkostuvvá dainna lágiin ahte hivvodat lassána vai bisuhuvvo dakkár haddi boazoeaiggádii , mii sáhttá buoridit ealáhusa gánnáhahttivuođa .
Markedsarbeidet må rettes mot hele aktørkjeden fra reineier til sluttbruker .	Vuovdaleapmi ferte čađahuvvot buot oassálastiid ektui boazoeaiggáda rájes gitta loahppageavaheaddji rádjai .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 69 av 104	70 siidu 106 siiddus
Forslag 4	Evttohus 4
Geir Tommy Pedersen , Áile Javo og Nils Djupen og medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lávdegotti unnitlohku , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Áile Javo ja Nils Djupen ja Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter fremmer følgende forslag : Kap " Arealsituasjonen " strykes .	/ Sámeálbmotbellodat ( SáB ) lahttu Gunn Britt Retter ovddidedje čuovvovaš evttohusa : Kap " Areáladilli " sihkkojuvvo .
Følgende avsnitt settes inn sist i dokumentet : Sametinget har merket seg at arealsituasjonen for reindrifta har endret seg betraktelig .	Čuovvovaš cealkkaoassi biddjojuvvo dokumeantta lohppii : Sámediggi oaidná ahte boazodoalu areáladilli lea rievdan ollu .
Økt bruk av arealene til andre formål enn reindrift er omfattende og stadig voksende , som følge av for eksempel verneprosesser , vindkraft og annen kraftutbygging , kraftlinjer , mineralvirksomhet , hyttebygging , motorferdsel osv. .	Eanet areálageavaheapmi eará áigumušaide go boazodollui lea fuopmášahtti ja lassáneamen , earret eará suodjalanproseassaid , bieggafápmo- ja eará fápmohuksemiid , el-fápmolinjáid , mineráladoaimmaid , bartahuksemiid ja mohtorjohtalusaid jna. geažil .
I tillegg er det viktig å drøfte hvordan arealene skal brukes av andre næringer og hvordan høsting av naturressursene skal kunne foregå .	Dan lassin lea deaŧalaš ságastallat dan birra mo eará ealáhusat galget geavahit areálaid ja mo luondduresursaávkkásatallan galgá sáhttit dáhpáhuvvat .
Arealsituasjonen for reindrifta fremmes som en egen sak for plenum .	Boazodoalu areáladilli ovddiduvvo sierra áššin dievasčoahkkimii .
Kap. " Slakterisituasjonen høsten 2010 " , tillegg / endring til avsnitt ( endringer i kursiv ) : Sametinget mener at det er viktig å ivareta de store slakteriaktørene , men at det også er viktig å ivareta små slakterier .	Kap. " Njuovvandilli 2010 čavčča " , lasáhus / rievdadus teakstaoassái ( rievdadusat finjučállagiin ) : Sámedikki mielas lea deaŧalaš veahkehit daid stuorra njuovahagaid , muhto lea maid deaŧalaš fuolahit smávva njuovahagaid .
På den måten ivaretar man en variert slakteristruktur som både produsent , slakteriene og markedet vil være tjent med .	Dainna lágiin fuolaha girjás njuovvanstruktuvrra mii lea gánnáhahtti sihke buvttadeddjiide , njuovahagaide ja márkaniidda .
Sametinget mener at det bør det åpnes for at siidaandelene kan slakte inntil 100 dyr uten veterinærgodkjenning mot dagens 10 .	Sámediggi oaivvilda ahte siidaoasit berrejit beassat njuovvat nu ollu og 100 bohcco almmá šibitdoaktára dohkkeheami haga dan ektui go dálá 10 .
Dette kan bidra til å lette noe på den vanskelige slakterisituasjonen .	Dát sáhttá leat mielde geahpedeamen dán váttes njuovvandili .
Siste setning i følgende avsnitt byttes ut ( endringer i kursiv ) : Det er svært viktig at markedsføring av reinkjøtt følges opp slik at varen er tilgjengelig på markedet .	Čuovvovaš teakstaoasi maŋimus cealkka lonuhuvvo eret ( rievdadusat finjučállagiin ) : Lea hui deaŧalaš ahte bohccobierggu vuovdaleapmi čuovvoluvvo dainna lágiin ahte gálvu lea fidnemis márkanis .
Det er nødvendig å iverksette tiltak som sikrer leveranse av reinkjøtt til markedet .	Dakkár doaibmabijut dárbbašuvvojit mat sihkkarastet bohccobierggu márkanii .
Dette er en utfordring for alle aktørene i verdikjeden .	Dát lea hástalus buohkaide árvoráiddus .
Ved at siidaandelene ikke får slaktet , vil det for mange også bety en avkorting i tilskuddene , fordi reintallet blir for høyt .	Go siidaoasit eai beasa njuovvat , de dat mearkkaša ollugiidda ahte doarjagat unnot , go boazolohku šaddá menddo stuoris .
Etter Sametingets vurdering vil ikke dagens vinterbeiter kunne bære de store reinflokkene som inkluderer mesteparten av produksjonsdyrene .	Dasto lea Sámediggi fuolastuvvan go politihkalaš mihttomearit Finnmárkku boazolohkui ahte dat galgá heivehuvvot guohtumiidda , ain maŋŋonit , ja dan váikkuhusa geažil .
Dette vil kunne medføre større beitebelastning på vår / sommer og høstbeitene , samt kunne føre til økt konfliktnivå mellom reindrifta og i forhold til andre .	Sámedikki árvvoštallama vuođul eai gierdda dálá dálveguohtumat stuorra ealuid mas eanaš ealihanbohcco leat mielde . Dát sáhttá loaktit giđđa- / geasse- ja čakčaguohtumiid ge , ja lasihit riidduid boazodoalus ja earáid ektui .
Nytt avsnitt siste side " Revisjon av reindriftsloven " Sametinget ber om at revisjon av de deler av reindriftsloven som ikke ble behandlet sist gang , snarlig igangsettes .	Ođđa teakstaoassi maŋimus siiddus " Boazodoallolága ođasmahttin " Sámediggi bivdá ahte dat boazodoallolága oasit , mat eai meannuduvvon maŋimus háve , ođasmahttojuvvojit fargga .
Forslag 5	Evttohus 5
Komiteens medlem fra Fremskrittspartiet Selmer Johansen fremmet følgende forslag : Sametinget anser reindriftsavtalen for å være et forhold mellom departementet og reindriftsnæringen .	Lávdegotti Ovddádusbellodaga lahttu Selmer Johansen , ovddidii čuovvovaš evttohusa : Sámedikki oaidnu lea ahte boazodoallošiehtadus lea departemeantta ja boazodoalu gaskavuohta .
Sametinget bør derfor unnlate å komme med uttalelse forhold til denne avtalen .	Danne ii berre Sámediggi ovddidit cealkámušaid dán šiehtadussii .
Det vil være en mistillit til næringen dersom Sametinget på denne måten forsøker å operere på næringens vegne .	Dat livččii eahpeluohttámuš ealáhussii jus Sámediggi dáinna lágiin geahččala meannudit ealáhusa bealis .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 70 av 104	71 siidu 106 siiddus
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Merknad , NSR .	Mearkkašupmi , NSR .
JSL , v / representant Mathis Nilsen Eira Arealsituasjonen	, / NSR-SÁB / JSL áirras Mathis Nilsen Eira Areáladilli
Komiteen har merket seg at arealsituasjonen for reindrifta er i endring bla . som følge av verneprosesser , vindkraft og annen kraftutbygging , kraftlinjer , mineralvirksomhet , hyttebygging , motorferdsel osv. .	Lávdegoddi oaidná ahte boazodoalu areáladilli lea rievdamin earret eará suodjalanproseassaid , bieggafápmo- ja eará fápmohuksemiid , el-fápmolinjáid , mineráladoaimmaid , bartahuksemiid ja mohtorjohtalusa geažil .
Det er viktig å se på hvordan bruk og høsting av naturressursene foregår .	Lea deaŧalaš geahččat mo luondduresurssaiguin ávkkástallan ja daid geavaheapmi dáhpáhuvvá .
Sametinget ber om at sametingsrådet fremmer en egen sak om arealsituasjonen for reindrifta .	Sámediggi bivdá sámediggeráđi ovddidit boazodoalu areáladili sierra áššin .
Forslag 6 , representant Mathis Nilsen Eira , NSR .	Evttohus 6 , áirras Mathis Nilsen Eira , NSR .
, NSR .	, NSR .
, / SÁB .	, / SÁB .
JSL Til avsnittet SLAKTERISITUSJONEN HØSTEN 2010	JSL Teakstaoassái NJUOVVANDILLI 2010 ČAVČČA
Tillegg til avsnitt 7 : Sametinget mener at det er viktig å ivareta de store slakteriaktørene , men at det også er viktig å ivareta små slakterier .	Lasáhus 7. teakstaoassái : Sámedikki mielas lea deaŧalaš veahkehit daid stuorra njuovahagaid , muhto lea maid deaŧalaš fuolahit smávva njuovahagaid .
På den måten ivaretar man en variert slakteristruktur som både produsent , slakteriene og markedet vil være tjent med .	Dainna lágiin fuolaha girjás njuovvanstruktuvrra mii lea gánnáhahtti sihke buvttadeddjiide , njuovahagaide ja márkaniidda .
Sametinget ber partene vurdere om at reineier kan slakte flere en dagens 10 dyr til privat omsetning , og at dette inngår som grunnlag for produksjonspremien .	Sámediggi bivdá beliid árvvoštallat sáhttet go boazoeaiggádat njuovvat eanet go 10 bohcco priváhta vuovdimii , ja ahte dát lea vuođđun buvttadanbálkkašupmái .
Dette kan bidra til å lette noe på den vanskelige slakterisituasjonen .	Dát sáhtášii buoridit veaháš dán váttes njuovvandili .
Avsnitt 9 – siste setning endres til følgende : Det er svært viktig at markedsføring av reinkjøtt følges opp slik at varen er tilgjengelig på markedet .	9. teakstaoassi – maŋimus cealkka rievdaduvvo dánin : Lea hui deaŧalaš ahte bohccobierggu vuovdaleapmi čuovvoluvvo dainna lágiin ahte gálvu lea fidnemis márkanis .
Dette er en utfordring for alle aktørene i verdikjeden .	Dakkár doaibmabijut dárbbašuvvojit mat sihkkarastet bohccobierggu márkanii .
Sametinget er av den oppfatning at slakteriene må ta et betydelig større ansvar for markedsføringen av reinkjøttet , enn det som er tilfellet i dag .	Dát lea hástalus buohkaide árvoráiddus . Sámediggi oaivvilda ahte njuovahagat fertejit váldit badjelasaset mealgat stuorát ovddasvástádusa bohccobierggu vuovdaleamis go dál .
Det bør igangsettes felles prosjekter for å bedre markedsarbeidet gjennom markedsutvalget for reinkjøtt hvor slakterier og reineiere inngår .	Berre álggahit oktasaš prošeavttaid buoridan dihtii vuovdaleami bohccobierggu márkanlávdegotti bokte mas njuovahagat ja boazoeaiggádat leat mielde .
Ved at siidaandelene ikke får slaktet , vil det for mange også bety en avkorting i tilskuddene , fordi reintallet blir for høyt .	Go siidaoasit eai beasa njuovvat , de dat mearkkaša ollugiidda ahte doarjagat unnot , go boazolohku šaddá menddo stuoris .
Videre er Sametinget bekymret for at de politiske målsetningene for Finnmark om et reintall som harmonerer med resursgrunnlaget blir ytterligere forsinket , med de konsekvensene dette medfører .	Viidáseappot lea Sámediggi fuolastuvvan go politihkalaš mihttomearit Finnmárkku boazolohkui ahte dat galgá heivehuvvot guohtumiidda , ain maŋŋonit , ja dan váikkuhusa geažil .
Etter Sametingets vurdering vil ikke dagens vinterbeiter kunne bære de store reinflokkene som inkluderer mesteparten av produksjonsdyrene .	Sámedikki árvvoštallama vuođul eai gierdda dálá dávleguohtumat stuorra ealuid mas eanaš ealihanbohccot leat mielde .
Dette vil kunne medføre større beitebelastning på vår / sommer og høstbeitene og økt konfliktnivå .	Dát sáhttá loaktit giđđa- / geasse- ja čakčaguohtumiid ge , ja lasihit riidduid boazodoalus ja earáid ektui .
Til avsnittet VIRKEMIDDELORDNINGER I REINDRIFTEN	Teakstaoassái BOAZODOALU VÁIKKUHANGASKAOAMIT
I avsnitt 3 strykes følgende i første setning : ” . .	3. teakstaoasis sihkkojuvvo vuosttaš cealkagis čuovvovaš : ” . .
spesielt i enkelte sørsamiske områder ” . .	erenoamážit muhtun máttasámi guovlluin ” . .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 71 av 104	72 siidu 106 siiddus
Avsnitt 4 : Strykes i sin helhet .	4. teakstaoassi : Sihkkojuvvo ollásit .
Avsnitt 6 , 3. setning strykes : Strykes fra og med ” De senere årene … . . ” .	6. teakstaoassi , 3. cealkka sihkkojuvvo : Sihkkojuvvo ” Maŋimuš jagiin … . . ”
Avsnitt 10 – 3. setning : Strykes fra og med 3. setning som begynner med : ” Sametinget mener at det er uheldig … ” Til avsnittet om AREALSITUASJONEN :	10. teakstaoassi – 3. cealkka : Sihkkojuvvo 3. cealkaga rájes mii álgá ná : ” Sámediggi oaivvilda ahte lea eahpeoiddolaš … ” Teakstaoassái AREÁLADILI birra :
Hele avsnittet strykes og erstattes med følgende : Komiteen har merket seg at arealsituasjonen for reindrifta er i endring bla . som følge av verneprosesser , vindkraft og annen kraftutbygging , kraftlinjer , mineralvirksomhet , hyttebygging , motorferdsel osv. .	Olles teakstaoassi sihkkojuvvo ja dan sadjá boahtá čuovvovaš : Lávdegoddi oaidná ahte boazodoalu areáladilli lea rievdamin earret eará suodjalanproseassaid , bieggafápmo- ja eará fápmohuksemiid , el-fápmolinjáid , mineráladoaimmaid , bartahuksemiid ja mohtorjohtalusa geažil .
Det er viktig å se på hvordan bruk og høsting av naturressursene foregår .	Lea deaŧalaš geahččat mo luondduresurssaiguin ávkkástallan ja daid geavaheapmi dáhpáhuvvá .
Sametinget ber om at sametingsrådet fremmer en egen sak om arealsituasjonen for reindrifta .	Sámediggi bivdá sámediggeráđi ovddidit boazodoalu areáladili sierra áššin .
Ny siste setning AVGIFTER I REINDRIFTEN :	Ođđa maŋimus cealkka teakstaoassái DIVADAT BOAZODOALUS :
Sametinget vil beklage at sametingsrådet ikke har lykkes i å løse saken om avgiftsordninger på driftsmidler og avgifter på drivstoff i reindrifta .	Sámediggi šálloša go sámediggeráđđi ii leat nákcen čoavdit dan ášši mii gullá divadiidda boazodoalu doallobiergasiin ja boaldámušain .
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 4 ble trukket .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 4 gessojuvvui .
1 stemte for Forslag 6 ble forkastet med 18 stemmer .	1 jienasti beali Evttohus 6 , hilgojuvvui 18 jienain .
14 stemte for Nærings- og kulturkomiteens tilrådning ble vedtatt med 31 stemmer mot 1 stemmer .	14 jienastedje beali Ealáhus- ja kulturlávdegotti ráva mearriduvvui 31 jienain . 1 jietna vuostá
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Inga-Lill Sundset , saksordfører Inga-Lill Sundset 2 Mathis Nilsen Eira Randi A. Skum , til forretningsorden	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Inga-Lill Sundset , áššejođiheaddji Inga-Lill Sundset 2 Mathis Nilsen Eira Randi A. Skum , čoahkkinortnegii
Replikk Randi A. Skum Willy Ørnebakk Mariann Wollmann Magga Trond Are Anti	Replihkka Randi A. Skum Willy Ørnebakk Mariann Wollmann Magga Trond Are Anti
Mathis Nilsen Eira 3 Mariann Wollmann Magga	3 Mathis Nilsen Eira Mariann Wollmann Magga
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Geir Tommy Pedersen Per Andersen Bæhr Side 72 av 104	Geir Tommy Pedersen 73 siidu 106 siiddus
Trond Are Anti Mariann Wollmann Magga 4 Marit Kirsten Anti Gaup 5 Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen 6 John Kappfjell 7 Per Andersen Bæhr	Per Andersen Bæhr Trond Are Anti 4 5 Mariann Wollmann Magga Marit Kirsten Anti Gaup Geir Tommy Pedersen
Mathis Nilsen Eira Anders Somby jr. .	Mathis Nilsen Eira Anders Somby jr. .
Geir Tommy Pedersen Trond Are Anti Willy Ørnebakk Skjalg Asbjørn Jensen John Kappfjell	Geir Tommy Pedersen Trond Are Anti Willy Ørnebakk Skjalg Asbjørn Jensen John Kappfjell
Per Andersen Bæhr Hans J. Eriksen Randi A. Skum Jarle Jonassen Egil Olli Heidi Persdatter Greiner Haaker Geir Tommy Pedersen Leif Aksel Renfjell Olaf Eliassen Inga-Lill Sundset Willy Ørnebakk , til forretningsorden Geir Tommy Pedersen , til forretningsorden Geir Tommy Pedersen , til forretningsorden	Per Andersen Bæhr Hans J. Eriksen Randi A. Skum Jarle Jonassen Egil Olli Heidi Persdatter Greiner Haaker Geir Tommy Pedersen Leif Aksel Renfjell Olaf Eliassen Inga-Lill Sundset , áššejođiheaddji Willy Ørnebakk čoahkkinortnegii Geir Tommy Pedersen čoahkkinortnegii Geir Tommy Pedersen čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak Hovedavtalen for reindriften § 4 gir Sametinget anledning til å uttale seg om reindriftsavtalen før denne behandles i Stortingen i mai 2011 .	VI Sámedikki mearrádus Boazodoalu váldošiehtadusa § 4 addá Sámediggái vejolašvuođa ovddidit cealkámuša boazodoallošiehtadussii ovdalgo dat meannuduvvo Stuorradikkis miessemánus 2011 .
Sametinget velger å gi sitt innspill til ny reindriftsavtale i forkant av forhandlingene .	Sámediggi vállje buktit árvalusa ovdal šiehtadallamiid .
Sametingsrådet vil presentere Sametingets innspill over for partene , Staten ved Landbruks- og matdepartementet og Norske Reindriftssamers Landsforbund , før de reelle forhandlingene innledes .	Sámediggeráđđi ovddida Sámedikki árvalusa oasálaččaide , Stáhtii Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta bokte , ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvái , ovdalgo duohta šiehtadallamat álggahuvvojit .
Sametinget vil komme med innspill få følgende områder : · Konsultasjoner om statens tilbud til reindriftsnæringa · Slaktesituasjonen · Likestilling · Virkemiddelordningene i avtalen · Verdiskapingsprogrammet for rein · Arealsituasjonen · Rovvilt · Avgifter i reindriften KONSULTASJONER OM STATENS TILBUD TIL REINDRIFTSNÆRINGEN	Sámediggi áigu ovddidit árvalusaid čuovvovaš surggiide : · Konsultašuvnnat stáhta fálaldagaid birra boazodoalloealáhussii · Njuovvandilli · Dásseárvu · Šiehtadusa váikkuhangaskaoamit · Boazodoalu árvoháhkanprográmma · Areáladilli · Boraspiret · Divadat boazodoalus Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
I sametingsrådet melding om samisk reindrift , fremmes kravet om at departementet bør konsultere Sametinget om Statens tilbud til reindriften : Møtesekretærer : Roy Amundsen	Sámediggeráđi dieđáhusas sámi boazodoalu birra gáibiduvvo ahte departemeanta berre konsulteret Sámedikki Stáhta fálaldaga birra boazodollui : “ Sámediggeráđđi háliida eanet válddi váikkuhit departemeantta boazodoallofálaldahkii .
I den forbindelse bør Sametinget og departementet konsultere om statens tilbud om reindriftsavtalen .	Dan oktavuođas berre Sámediggi ja departemeanta konsulteret stáhta boazodoallošiehtadusa fálaldaga birra .
Sametinget vurderer dette som en naturlig utvikling i statens praktiske gjennomføring av sine folkerettslige forpliktelser til å konsultere samene som urfolk . ”	Sámedikki mielas dát lea lunddolaš ovdáneapmi das mo stáhta geavatlaččat čađaha álbmotrievttálaš geatnegasvuođaidis konsulteret sápmelaččaid álgoálbmogin ” .
Dette kravet ble presentert i Sametingets innspill til reindriftsavtalen i forbindelse med fjorårets forhandlinger .	Dát gáibiduvvo Sámedikki árvalusas boazodoallošiehtadussii mannanjagi šiehtadallamiid oktavuođas .
Departementet tilbakemelding er at Statens tilbud er et budsjettmessig forhold og omfattes derfor ikke av konsultasjonsavtalen mellom Staten og Sametinget .	Departemeanta vástidii ahte Stáhta fálaldat guoská bušehttii ii ge gula Stáhta ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnašiehtadussii .
Sametinget er samenes folkevalgte organ og har en forpliktelse til , samt bidra til å ivareta reindriftas rettigheter og interesser .	Sámediggi lea sámiid álbmotválljen orgána ja dat lea geatnegahttojuvvon leat mielde fuolahit boazodoalu vuoigatvuođaid ja beroštusaid .
Det innebærer at Sametinget må inkluderes i større grad enn i dag , i prosesser som har betydning – og / eller medfører endringer for reindriften .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi ferte searvvahuvvot sakka eanet go dál daidda proseassaide mat leat deaŧalaččat – ja/dahje mat mielddisetbuktet rievdadusaid boazodollui .
For at Sametinget skal kunne ivareta vårt ansvar for reindriftsnæringen , må Sametinget kjenne til og inkluderes i planer og prosesser departementet til en hver tid vurderer som nødvendig for reindriftsnæringen .	Vai Sámediggi galgá sáhttit fuolahit ovddasvástádusas boazodollui , de ferte Sámediggi dovdat daid plánaid ja proseassaide ja searvvahuvvot daidda plánaide ja proseassaide , maid departemeanta ággis áigái árvvoštallá dárbbašlažžan boazodollui .
Dette ekskluderer ikke departementets plikt til å rådføre seg og samarbeide med reindriftsnæringen .	Dát i čoavdde departemeantta geatnegasvuođastis ahte ráđđádallat ja ovttasbargat boazodoalloealáhusain .
Sametinget ønsker en styrket politisk og forvaltningsmessig rolle i saker som angår reindriften .	Sámediggi háliida oažžut nannoset politihkalaš ja hálddahuslaš rolla dain áššiin mat gusket boazodollui .
Sametinget er opptatt av at en fremtidig slakteristruktur , rammevilkår og markedsfremmende tiltak bedres og gir reinkjøttomsetningen forutsigbare og sikre økonomiske rammer .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte boahtteáiggi njuovahatstruktuvra , rámmaeavttut ja vuovdima ovddideaddji doaibmabijut buoriduvvojit ja addet bohccobierggu vuovdimii einnostahtti ja sihkkaris ekonomalaš rámmaid .
Sametinget er også opptatt av at en fremtidig slakteri- og markedsstruktur , ivaretar samisk tradisjonell duodji og matproduksjon .	Sámedikki mielas lea maiddái deaŧalaš ahte boahtteáiggi njuovahat- ja vuovdalanstruktuvrrain gozihuvvošii sámi árbevirolaš duodji ja borramušbuvttadeapmi .
Enkelte slakteri får ikke omsetning for kjøtt de har på lager til en pris som gir tilstrekkelig fortjeneste .	Muhtin njuovahagat eai jođit dan bierggu mii lea rájuin , dakkár haddái mii lea gánnáhahtti .
Utfordringen er størst i Finnmark .	Hástalusat leat stuorámusat Finnmárkkus .
Dette medfører at reinslakteriene ikke tar i mot slakt i høstsesongen , og at det største slakteriet i Finnmark først og fremst tar i mot kjøtt fra Øst-Finnmark .	Dát mielddisbuktá dan ahte boazonjuovahagat eai váldde njuovvanbohccuid čakčat , ja ahte dat stuorámus njuovahat Finnmárkkus vuosttažettiin váldá vuostá bohccuid Nuorta-Finnmárkkus .
Reinbeitedistriktene i Vest-Finnmark , som ikke får levert kjøtt , må da slippe mye større reinflokker ut på vinterbeite .	Orohagat Oarje-Finnmárkkus , mat eai jođit bierggu vuovdimassii , fertejit dalle luoitit ollu stuorát ealuid dálveguohtoneatnamiidda .
I 2008 ble det utarbeidet en rapport om kjøp og omsetning av reinkjøtt i Finnmark : Rapport februar 2008 – Reindriftsforvaltningen ” Kartlegging av slakte- og videreforedlingsanlegg for rein i Finnmark ” : Isak Mathis Henriksen .	2008:s čállojuvvui raporta bohccobierggu gávppašeamis Finnmárkkus : Rapport februar 2008 – Reindriftsforvaltningen ” Kartlegging av slakte- og videreforedlingsanlegg for rein i Finnmark ” ( guovvamánu 2008 raporta boazodoallohálddahusas njuovahagaid ja bohccobierggu viidáset ráhkadeami rusttegiid birra ) : Isak Mathis Henriksen .
For å løse markedssituasjonen ble partene i reindriftsforhandlingene i februar i år enig om å etablere et eget markedsutvalg for reinkjøtt .	Čoavdin dihtii márkandili sohpe boazodoallošiehtadallit dán jagi guovvamánus ásahit sierra márkanlávdegotti bohccobierggu várás .
Markedsutvalget for reinkjøtt skal ha oversikt over markedet og legge til rette for nødvendige markedsføringstiltak .	Boazodoalu márkanlávdegoddi galgá dovdat márkana ja láhčit dilálašvuođaid dárbbašlaš vuovdalandoaibmabijuide .
Markedsutvalget har siden etableringen i juni dette år arbeidet kontinuerlig med utfordringene i reinkjøttmarkedet .	Márkanlávdegoddi lea dán jagi geassemánu ásaheami rájes bargan bohccobiergomárkana hástalusaiguin .
Blant annet har utvalget innledet et samarbeid med de fire store kjedene , Coop , Norgesgruppen , Rema 1000 og Ica , og gitt hver av kjedene et tilskudd på kr 250 000 til markedsfremmende tiltak .	Earret eará lea lávdegoddi álggahan ovttasbarggu njealji stuorra gávpeviđjjiin , Coop , Norgesgruppen , Rema 1000 ja Ica , ja lea addán juohke viđjái 250 000 ru vuovdalandoaimmaide .
I juni i år har statsråd Lars Peder Brekk hatt møte med reindriftsnæringen , slakterier , grossister og markedsutvalg for reinkjøtt for å drøfte omsetningsutfordringene .	Stáhtaráđđi Lars Peder Brekk doalai dán jagi geassemánus čoahkkima boazodoallohálddahusain , njuovahagaiguin , grossisttaigun ja bohccobierggu márkanlávdegottiin gávppašanhástalusaid birra .
Gjennom LMDs pressemelding er Sametinget kjent med at aktørene ble enige om at markedsutvalg for reinkjøtt og slakteriene skal styrke samarbeidet for å øke salg av reinkjøtt .	EBD preassadieđáhusa bokte lea Sámediggi ožžon diehtit ahte oassálastit sohpe ahte bohccobierggu márkanlávdegoddi ja njuovahagat galget nannet ovttasbarggu vai bohccobierggu vuovdin lassána .
Det er beklagelig at Sametinget ikke kjente til dette møtet .	Lea moaittehahtti go Sámediggi ii diehtán dán čoahkkima birra .
Sametinget har dermed ikke tilgjengelig informasjon om hvilke innspill de aktuelle aktørene på dette møtet anså som nødvendig , samt deres syn på de utfordringene markedet står overfor .	Danne ii dieđe Sámediggi makkár doaibmabijuid dán čoahkkima oassálastit atne dárbbašlažžan , ja sin oainnuid daidda hástalusaide mat márkanis leat .
Sametinget er fornøyd med at markedsutvalg for reinkjøtt sammen med aktuelle aktører iverksettes kortsiktige tiltak som bidrar til at slakterienes kjøttlagre tømmes og at disse gjøres i stand til å motta reinslakt til høsten / vinteren 2010/2011 .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go bohccobierggu márkanlávdegoddi ovttas guoskevaš oassálastiiguin čađaha oanehisáigge doaibmabijuid mat veahkehit njuovahagaid gurret biergorájuid ja ahte dat sáhttet vuostáiváldit bohccuid njuovvamii 2010/2011 čavčča / dálvvi .
Det er nå på tide å vurdere tiltak som bidrar til et forutsigbar og stabilt marked for reinkjøtt .	Dál lea deaŧalaš árvvoštallat doaibmabijuid mat váikkuhit einnostahtti ja dássedis bohccobiergomárkana .
Sametinget mener at det er viktig å ivareta de store slakteriaktørene , men at det også er viktig å ivareta små slakterier .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš veahkehit daid stuorra njuovahagaid , muhto lea maid deaŧalaš fuolahit smávva njuovahagaid .
På den måten ivaretar man en variert slakteristruktur som både produsent , slakteriene og markedet vil være tjent med .	Dainna lágiin fuolaha girjás njuovvanstruktuvrra mii lea gánnáhahtti sihke buvttadeddjiide , njuovahagaide ja márkaniidda .
Sametinget er tilfreds med at det i enkelte områder gjennomføres klassifisering av reinkjøtt som leveres slakteriene .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go muhtin sajiin klassifiserejuvvo dat bohccobiergu mii vuvdojuvvo njuovahagaide .
Klassifisering har positiv effekt i forhold til at større andel kjøtt som leveres slakteriene har god kvalitet , og at produsentene motiveres til å sørge for en flokkstruktur som gir god kjøttkvalitet .	Klassifiseremis sáhttá leat dat buorrevuohta ahte lea buorre kvalitehta stuorát oasis dan bierggus mii boahtá njuovahagaide , ja ahte buvttadeaddjit movttiidahttojuvvojit oččodit dakkár eallostruktuvrra mii addá buori biergokvalitehta .
Sametinget tror reinkjøttmarkedet vil være tjent med å stramme inn krav til klassifisering , samt at alle slakteriene praktiserer krav om klassifisering .	Sámediggi jáhkká ahte bohccobierggu vuovdimii livččii buorre jos čavgešii klassifiserengáibádusaid , ja jos buot njuovahagat čuvošedje daid gáibádusaid .
Det er svært viktig at markedsføring av reinkjøtt følges opp slik at varen er tilgjengelig på markedet .	Lea hui deaŧalaš ahte bohccobierggu vuovdaleapmi čuovvoluvvo dainna lágiin ahte gálvu lea fidnemis márkanis .
Det er nødvendig å iverksette tiltak som sikrer leveranse av reinkjøtt til markedet .	Dakkár doaibmabijut dárbbašuvvojit mat sihkkarastet bohccobierggu márkanii .
Dette fordrer mange aktører i verdikjeden , ikke minst produsentene .	Dasa gáibiduvvojit ollu oassálastit márkanis , ja erenoamážit buvttadeaddjit .
I dag kasseres blod , tarmer , skankeskinn og hodene for å nevne noen av produktene .	Dál bálkásit earret eará varra , čoalit , gápmasat ja oaivvit .
Slakteriene bør motiveres til å benytte disse produktene til videreforedling og fremtidige markedsføringstiltak av reinprodukter bør omfatte alle produkter av rein , også duodji .	Njuovahagaid berre movttiidahttit láhčit dáid buktagiid viidáset ráhkadeapmái , ja bohccobuktagiid boahttevaš vuovdalandoaibmabijut berrejit vuovdalit buot bohccobuktagiid , maiddái duddjoma várás .
Samtidig legges det til rette for økt andel kvinnelige arbeidsplasser i reindriften .	Seammás láhččojuvvo dilli dasa ahte nissonbargosajit boazodoalus lassánit .
Dernest er Sametinget bekymret for at de politiske målsetningene for Finnmark om et reintall som harmonerer med resursgrunnlaget blir ytterligere forsinket , med de konsekvensene dette medfører .	Sámediggi lea vuosttažettiin fuolastuvvan buot boazodoallobearrašiid bealis dan eahpesihkkaris njuovvandili geažil go eai dáidde beassat vuovdit bohccuid čakčat ja nu olles doaibmajahkái massit olles buvttadandoarjaga .
Etter Sametingets vurdering vil ikke dagens vinterbeiter kunne bære de store reinflokkene som inkluderer mesteparten av produksjonsdyrene .	Dasto lea Sámediggi fuolastuvvan go politihkalaš mihttomearit Finnmárkku boazolohkui ahte dat galgá heivehuvvot guohtumiidda , ain maŋŋonit , ja dan váikkuhusa geažil .
Sametinget anser det som avgjørende at markedsarbeidet med reinkjøtt og biprodukter lykkes i form av volumsøkning for å opprettholde en pris til reineier som kan bedre næringas lønnsomhet .	Sámediggái lea hui deaŧalaš ahte bohccobierggu ja lassebuktagiid vuovdaleapmi lihkostuvvá dainna lágiin ahte hivvodat lassána vai bisuhuvvo dakkár haddi boazoeaiggádii , mii sáhttá buoridit ealáhusa gánnáhahttivuođa .
Markedsarbeidet må rettes mot hele aktørkjeden fra reineier til sluttbruker . Konkrete tiltak som kan igangsettes er · · · ·	Konkrehta doaibmabijut mat sáhttet álggahuvvot , leat · Gealbudanprográmma vuovdaleamis Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Kompetansehevingsprogram på markedsarbeid Produktutvikling Langsiktige leveringskontrakter mellom primærprodusent og slakteri Felles prosjekt for markedsarbeid i et lengre perspektiv sammen med Markedsutvalg for reinkjøtt , slakterier og reineiere	Buvttaovddideapmi Guhkeáigešiehtadusat gaskal vuođđobuvttadeaddji ja njuovahaga Oktasaš prošeavttat vuovdaleamis guhkitáiggi perspektiivvas ovttas bohccobierggu , njuovahagaid ja boazoeaiggádiid márkanlávdegottiin ( Markedsutvalg for reinkjøtt , slakterier og reineiere )
LIKESTILLING	DÁSSEÁRVU
Avtalepartene har årlig avsatt 1,0 mill kroner til kvinnerettede tiltak .	Šiehtadallit leat várren 1,0 miljon ruvnnu jahkásaččat doaibmabijuide nissonolbmuid várás .
Formålet er å foreslå konkrete tiltak for kvinner i næringen .	Áigumuššan lea evttohit konkrehta doaibmabijuid ealáhusa nissonolbmuid várás .
Utvalget skal kartlegge NRLs , Reindriftsforvaltningens , Sametingets og LMDs bidrag til likestilling i næringen .	Lávdegoddi galgá kártet mo NBR . , Boazodoallohálddahus , Sámediggi ja EBD fuolahit dásseárvvu ealáhusas .
Dette arbeidet er igangsatt og Sametinget har blant annet rapportert om vårt arbeid for å fremme likestilling i våre innspill til reindriftsavtalene og arbeidet med å revidere gjeldende reindriftslov .	Dát bargu lea álggahuvvon ja Sámediggi lea earret eará raporteren min barggu birra ovddidit dásseárvvu , min árvalusaid boazodoallošiehtadussii ja dálá boazodoallolága ođasmahttinbarggu .
Sametinget deltar ikke i dette arbeidsutvalget .	Sámediggi ii oassálastte dán bargolávdegoddái .
Utvalgets rapport er ventet å foreligge 1. oktober 2010 .	Lávdegotti raporta vurdojuvvo geigejuvvot golggotmánu 1. b. 2010 .
Sametinget er positiv til at avtalepartene arbeider målrettet og helhetlig for å fremme økt kvinnerepresentasjon i reindriften .	Sámedikki mielas lea buorre go šiehtadallit barget ulbmillaččat ja ollislaččat vái nissonolbmuid ovddasteapmi boazodoalus lassána .
Sametinget er svært opptatt av at flere kvinner skal finne sin arbeidsplass i reindriften .	Sámediggái lea hui deaŧalaš ahte eanet nissonolbmot barget boazodoalus .
Tall fra 2008 viser at kun 24 % av reintallet står oppført med kvinner som eiere .	2008 logut čájehit ahte dušše 24 % bohccuin gullet nissonolbmuide .
Videre ser man at kun 13 % av alle siidaandelslederne er kvinner .	Viidáseappot oaidnit ahte dušše 13 % buot siidaoasseeaiggádat leat nissonolbmot .
Det er kun 75 kvinnelige siidaandelsledere av totalt 553 siidaandelsledere , og dette er en nedgang fra tidligere år .	Leat duššo 75 nissonolbmo siidaoasseeaiggádat oktiibuot 553 siidaoasseeaiggádis , ja nissonolbmolohku unnu jagis jahkái .
Sametinget avga innspill til Norges 8. rapport til FNs kvinnediskrimineringskomité .	Sámediggi lea ovddidan árvalusa Norgga 8. raportii ONa nissonvealahuslávdegoddái .
I vårt innspill datert 07.04.10 retter vi fokus på kvinner i primærnæringen der det heter : Samiske kvinner er i stort mindretall i de samiske primærnæringene , og også som bedriftseiere i samisk næringsliv .	Min 07.04.10 beaiváduvvon árvalusas mii čalmmustahttit vuođđoealáhusa nissonolbmuid ja das mii čállit ahte : “ Sámi nissonolbmuid oassi sámi vuođđoealáhusain lea hui uhcci , ja maiddái fitnodateaiggádin sámi ealáhuseallimis .
I samisk jordbruk er andelen kvinner ca 25 % av de som eier gårder som er konsesjonspliktig .	Sámi eanadoalus eaiggáduššet nissonolbmot sullii 25 % dain dáluin main lea konsešuvdnageatnegasvuohta .
Kvinner har tradisjonelt hatt svært sentrale og viktige roller i samisk jordbruk og reindrift .	Nissonolbmuin lea árbevirolaččat leamaš hui guovddáš ja deaŧalaš rolla sámi eanadoalus ja boazodoalus .
Det er derfor nærliggende å tro at strukturelle tiltak ( lovgivning , forvaltning og rammeoverføringer ) har ført til at kvinners mulighet til å delta i disse næringene er svekket .	Danne lea jáhkehahtti ahte strukturdoaibmabijut ( láhkaaddin , hálddašeapmi ja rámmajuolludeamit ) leat dagahan ahte nissonolbmuid vejolašvuohta searvat dáidda ealáhusaide lea hedjonan .
Vi ser underrepresentasjon av kvinnelige bedrifts- / konsesjonseiere også i andre næringsgreiner i samiske områder .	Mii oaidnit ahte nissonolbmot fitnodat- / konsešuvdnaeaiggádin leat vádjitovddastuvvon maiddái eará ealáhusain sámi guovlluin .
I primærnæringene er samiske kvinner viktige kunnskapsformidlere av tradisjonell kunnskap .	Vuođđoealáhusain leat sámi nissonolbmot árbedieđu deaŧalaš máhttogaskkusteaddjin .
Kvinner forvalter samisk språk , kulturkunnskap samt kunnskap som er nyttig for å ivareta alle prosesser i næringen .	Nissonolbmot hálddašit sámi giela , kulturmáhttu ja máhtu mii lea ávkkálaš fuolaheamis buot ealáhusa proseassaid .
Primærnæringene danner sentrale kunnskapsarenaer for bevaring , utvikling og formidling av tradisjonell kunnskap .	Vuođđoealáhusat leat deaŧalaš máhttoarenat árbedieđu fuolaheamis , ovddideamis ja gaskkusteamis .
Denne arenaen vil være betydelig svekket dersom kvinner er fraværende .	Dát arena raššu sakka go doppe eai leat nissonolbmot . ”
VIRKEMIDDELORDNINGENE I REINDRIFTEN	BOAZODOALU VÁIKKUHANGASKAOAPMEORTNEGAT
Reindriftsavtalen for gjeldende år , 1. juli 2010- 30. juni 2011 , er på 101,0 mill kroner .	Boazodoallošiehtadus guoskevaš jahkái , suoidnemánu 1. b. 2010 – geassemánu 30. b. 2011 , lea 101,0 miljon ruvnno .
Rammen er den samme som for fjorårets avtale .	Rámma lea seamma go diimmáš šiehtadusas .
Reindriftens utviklingsfond økte fra 29,9 mill kroner i avtalen 20009/2010 til 30,0 mill kroner i avtalen for 2010/2011 .	Boazodoalu ovddidanfoanda lassánii 29,9 miljon ruvnnus 2009/2010 šiehtadusas 30,0 miljon ruvdnui šiehtadusas 2010/2011 .
Rammen for kostnadssenkende og direktetilskudd ble redusert fra 63,1 i fjor , til 61,8 i årets avtale .	Goluid unnideami ja njuolgadoarjagiid rámma unniduvvui 63,1 miljon ruvnnus diimmážis 61,8 miljon ruvdnui dán jagáš šiehtadusas .
Reindriftsavtalens økonomiske rammer har endret seg svært lite de 10 siste årene .	Boazodoalu ekonomalaš rámmat leat rievdan hui unnán maŋimuš 10 jagis .
Det tas ikke tilstrekkelig høyde for verken ordinær prisvekst eller inntjeningsøkning i reindriftsavtalen .	Dábálaš haddengoargŋun dahje dienaslassáneapmi boazodoallošiehtadusas ii váldojuvvo dohkálaččat vuhtii .
Sametinget mener at den økonomiske rammen på reindriftsavtalen bør økes .	Sámediggi oaivvilda ahte ekonomalaš rámma boazodoallošiehtadusas berrešii bajiduvvot .
I alle reindriftsområdene , spesielt i enkelte sørsamiske områder har kravene til produksjonspremie vært en utfordring .	Buot boazodoalloguovlluin , muhto erenoamážit muhtun máttasámi guovlluin leat buvttadanvuoittu gáibádusat leamaš hástalussan .
Etter at kalenderåret ble lagt til grunn for beregning av produksjonstilskudd , kan det skje at enkelte reineiere kommer i den situasjonen at de ikke oppnår produksjonspremie for produksjon som overstiger kr. 400 000,- .	Maŋŋá go kaleanddarjahki biddjojuvvui vuođđun buvttadandoarjaga rehkenastimii , sáhttet muhtun boazoeaiggádat gártat dakkár dillái ahte eai oaččoge buvttadandoarjaga buvttadusa ovddas mii lea badjel 400 000,- ru. .
Dette skjer dersom hoveduttaket av ulike grunner må utføres etter jul og neste hoveduttaket skjer påfølgende høst .	Dát dáhpáhuvvá dalle go váldonjuovvan sierranas sivaid geažil ferte dahkkojuvvot maŋŋá juovllaid ja boahtte váldonjuovvan dahkkojuvvo čuovvovaš čavčča .
Reinen har den beste vekta og er i godt hold før brunst og før flytting til høst og vinterbeite tar til .	Boazu deaddá eanemusat ja lea buori vuoimmis ovdal ragatáiggi ja ovdal go fárren čakča- ja dálveeatnamiidda álgá .
Det er derfor mest tjenlig å slakte brorparten tidlig på høsten .	Danne lea eanemus gánnáhahtti njuovvat stuorámus oasi árračavčča .
Beite- og driftsforhold kan være årsaken til at slaktingen noen ganger må Møtesekretærer : Roy Amundsen	Guohton- ja doaibmadilli sáhttá máŋgii leat sivvan go njuovvama muhtumin ferte maŋidit juovllaid maŋábeallái .
Dette er i seg selv negativt for drifta .	Dát iešalddis lea fuotni doibmii .
Når reindriftsutøverne i tillegg mister produksjonspremiegrunnlag på grunn av dette oppleves disse forholdene som svært urimelig .	Go boazodoallit dan lassin masset buvttadandoarjjavuođu dán geažil , de dat lea hui eahpegovttolaš .
Reindriftas driftsmønster er underlagt naturgitte forhold året rundt , dette bør avtalen ta høyde for og sikre at grensen på kr 400 000 ikke gjøres gjeldene dersom produksjonen for to driftsår faller på et kalenderår .	Boazodoalu doaibmaminsttar birra jagi lea gitta luonddu eavttuin ja dan ferte vuhtii váldit šiehtadusas ja sihkkarastit ahte 400 000 ruvdnosaš rádji ii gustošii dalle go guovtti doaibmajagi buvttadus gártá seamma kaleanddarjahkái .
Alternativet er å beregne gjennomsnittsomsetning over to år .	Molssaeaktun lea rehkenastit man ollu lea vuovdán dán guovtti jagis .
På den måten unngår man slike uheldige utslag .	Dieinna lágiin sáhtášii garvit dán lágan eahpeoiddolaš diliid .
Ved forrige reindriftsforhandlinger besluttet partene å ikke gi tidligslaktetilskudd på kr 5 per kg til rein under et år , samt øke kalvetilskuddsatsen med 50 kroner til 250 kroner .	Ovddit boazodoallošiehtadallamiin mearridedje oasálaččat ahte ii addojuvvo árranjuovvandoarjja 5 ru kilo nammii bohccuid ovddas mat leat vuollel jagi boarrásat , ja ahte miessedoarjjamearri bajiduvvo 50 ruvnnus 250 ruvdnui .
Økt kalvetilskudd kompenserer ikke for redusering av tidligslaktetilskudd .	Bajiduvvon miessedoarjja ii buhtat árranjuovvandoarjaga unnideami .
Med denne nye ordningen taper reineiere 3040 kroner per kalv .	Dán ođđa ortnega geažil masset boazodoallit 30-40 ru miesi nammii .
Tidligslaktetilskudd på kr 5 per kg for en kalv på 18 kg utgjør kr 90 , kontra økning på kalvetilskuddssatsen som utgjør kr 50 .	Árranjuovvandoarjja 5 ru kilo ovddas miesis mii deaddá 18 kilo šaddá leat 90 ru , miessedoarjja ektui mii gártá leat 50 ru. .
Dette betyr et stort tap for reineiere da de fleste slakter mest kalv .	Dán geažil masset boazodoallit ollu danne go eatnašat njuvvet eanaš misiid .
Den gjennomsnittelige inntekten i reindriften er lav og Sametinget er derfor kritisk til at de direkte tilskuddene reduseres .	Gaskamearálaš dienas boazodoalus lea unni ja danne cuiggoda Sámediggi dan go njuolgadoarjagat unniduvvojit .
Sametinget vil anbefale partene å gå tilbake til den gamle ordningen .	Sámediggi rávve oasálaččaid váldit atnui fas dan boares ortnega .
For to år siden ble partene enige om å etablere en egen ordning for tilskudd til siidaandeler i VestFinnmark .	Guokte jagi dassážii ledje oasálaččat ovttaoaivilis ahte ásahuvvo sierra doarjjaortnet siidaosiid várás Oarje-Finnmárkkus .
Sametinget synes det er veldig positivt at partene på denne måten søker å løse de utfordringene Vest-Finnmark har i forhold til å motivere til høyere slakteuttak , og på den måten oppnå en bedre resursbalanse .	Sámedikki mielas lea hui buorre go oasálaččat dáinna lágiin geahččalit čoavdit daid hástalusaid mat Oarje-Finnmárkkus leat dan ektui ahte movttiidahttit eanet njuovvat , ja dieinna lágiin juksat buoret resursabalánssa .
Sametinget har tidligere etterlyst en mer differensiert virkemiddelbruk som tar hensyn til regionale utfordringer .	Sámediggi lea ovdal váillahan eanet heivehuvvon váikkuhangaskaomiid regionála hástalusaid čoavdima várás .
Partene bør være åpen for å vurdere positive særtiltak innenfor reindriftsavtalens rammer , også for andre områder enn Vest-Finnmark .	Oasálaččat berrejit leat rahpasat árvvoštallat positiivvalaš sierradoaibmabijuid boazodoallošiehtadusa rámma siskkobealde , maiddái eará guovlluid várás go Oarje-Finnmárkui .
Virkemiddelordningene i reindriftsavtalen stimulerer til økt kalveslakt for å redusere belastningen på vinterbeiteområdene , bidra til økt produksjon og redusere kalvetapene .	Boazodoallošiehtadusa váikkuhangaskaoapmeortnegat giktalit eanet njuovvat misiid seastin dihte dálveguohtoneatnamiid , lasihit njuovvama ja unnidit miessevahágiid .
Dette fokuset på avtalen er svært problematisk for områder med store rovvilttap , da kalver er mest utsatt for rovvilt .	Dát lea hui váttis daid guovlluid ektui gos masset ollu bohccuid boraspiriide , danne go boraspiret uhkidit eanemusat misiid .
De senere årene har Sametinget fått tilbakemeldinger fra blant annet Nordland og Trøndelag om at flokkene har svært få kalver grunnet rovvilt .	Maŋimuš jagiin lea Sámediggi ožžon dieđuid earret eará Nordlánddas ja Trøndelágas ahte ealuin leat hui unnán miesit boraspiriid geažil .
Dette får naturligvis store konsekvenser både for produksjonsbasert inntekt og for tap av tilskudd .	Dát dieđusge čuohcá hui ollu buvttadanvuđot dietnasii ja dasa go masset doarjaga .
Beregningen av produksjonspremien slår fortsatt svært urettferdig ut for de reineierne som årlig har store tap av rein grunnet påkjøring av tog , / kjøretøy naturskade , store tap på grunn av rovvilt og andre tapsårsaker .	Buvttadandoarjaga rehkenastin čuohcá ain hui eahpevuoiggalaččat daid boazoeaiggádiidda geat jahkásaččat masset ollu bohccuid dan geažil go dat vuddjojit ruovdemáđijaid / geainnuid alde , luondduvahágiid geažil , ollu boraspiriid geažil ja eará sivaid geažil .
Nåværende ordning svekker reindriftsavtalens inntektsutjevnende effekt og medfører reduserte inntekter for reineiere i områder med høye tapstall .	Dáláš ortnet geahnohuhttá boazodoallošiehtadusa dienasjevden beavttu ja fuonida boazoeaiggádiid dietnasa guovlluin gos masset ollu bohccuid .
Sametinget vil foreslå at det partene vurderer egne ordninger som ivaretar forutsigbarhet og sikkerhet i økonomien .	Sámediggi evttoha ahte bealálaččat árvvoštallet sierra ortnegiid mat sihkkarastet boahtteáiggi ja ekonomiija .
Reindriftsloven har en bestemmelse som åpner for å etablere en sideordnet rekrutteringsandel i tilknytning til den ordinære siida- / sijteandelen .	Boazodoalloláhka addá vejolašvuođa ásahit buohtalas siidaoasi dábálaš siidaoasi oktavuhtii . Dán mearrádusa ulbmilin lea ásahit dávgasis buolvamolsunortnega .
Hensikten med en slik bestemmelse er å etablere en smidig generasjonsovergangsordning .	Rekruterenoasi oamasteaddjis leat seammalágan vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat go siidaoasi oamasteaddjis .
Innehaver av rekrutteringsandelen har de samme rettigheter og plikter som lederen i siida- / sijteandelen .	Sámediggi áigu deattastit man deaŧalaš livččii ásahit sierra ortnegiid boazodoallošiehtadusas rekruterenoasi várás .
Sametinget vil presisere viktigheten av at det bør etableres egne ordninger over reindriftsavtalen til rekrutteringsandelen .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte ásahuvvojit dávgasis buolvamolsunortnegat boazodoalus nu ahte eanet nuorain livččii vejolaš bargat boazodoalus .
Utfordringene med rekrutteringen av unge til reindrifta er at det ikke finnes tilstrekkelige økonomiske rammevilkår for etablerings- og for avviklingsfasen .	Hástalusat nuoraid rekruterema oktavuođas boazodollui lea dat go eai gávdno doarvái buorit ekonomalaš rámmaeavttut ásaheami ja heaittiheami várás .
Fagbrevordningen i reindrifta fungerer godt og er et av få rekrutteringstiltak i avtalen .	Fágareiveortnet doaibmá bures ja lea okta dan moatti rekrutterendoaibmabiju gaskkas šiehtadusas .
Hvis ordningen skal fases ut av avtalen er det viktig å få en god oppfølging fra fylkeskommunenes side for å sikre at ordningen fortsetter på en forsvarlig måte .	Jus ortnet galgá sihkkojuvvot šiehtadusas , de lea deaŧalaš oažžut buori čuovvoleami fylkkagielddaid bealis vai sihkkarastojuvvo ahte ortnet jotkojuvvo dohkálaš vuogi mielde .
Reindriftsavtalen avsetter årlig 2,0 mill kroner til Sametingets budsjett .	Boazodoallošiehtadusas várrejuvvo jahkásaččat 2,0 miljon ruvnnu Sámedikki bušehttii .
Avtalepartene har bedt Sametinget bruke disse midlene til å støtte tilleggsnæringer i reindriften .	Šiehtadusoasálaččat leat bivdán Sámedikki geavahit dáid ruđaid doarjjan lassiealáhusaide boazodoalus .
Som følge av dette avsetter Sametinget en stor del av disse midlene til å støtte duodji som tilleggsnæring i tilknytning til reindrift .	Dán geažil láve Sámediggi várret stuorra oasi dáin ruđain doarjjan duodjái lassiealáhussan boazodoalu oktavuođas .
Sametinget mener at det er uheldig at avtalepartene har bestemt føringer på bruken av disse midlene .	Sámediggi oaivvilda ahte lea eahpeoiddolaš go šiehtadusoasálaččat leat bidjan čanastagaid dáid ruđaid geavaheapmái .
Sametinget må gis mulighet til å yte tilskudd til reindriften ut fra sine egne politiske målsetninger .	Sámediggái ferte addojuvvot vejolašvuohta addit doarjaga boazodollui iežas politihkalaš ulbmiliid vuođul .
Vi vil vise til at jordbruksavtalen også årlig avsetter 2,0 mill kroner til Sametingets budsjett , uten at det følger føringer på Sametingets bruk av disse midlene .	Mii čujuhit ahte maiddái eanadoallošiehtadusas várrejuvvo jahkásaččat 2,0 miljon ruvnnu Sámedikki bušehttii , almmá ahte čuvvot čanastagat movt Sámediggi galgá dáid ruđaid geavahit .
Sametinget vil foreslå at partene opphever føringen på avsetningen til Sametinget .	Sámediggi evttoha ahte oasálaččat heaittihit čanastaga várrejumis Sámediggái .
OPPNEVNING AV STYRINGSGRUPPEN FOR VERDISKAPINGSPROGRAMMET FOR REIN	STIVRENJOAVKKU NAMMADEAPMI BOAZOÁRVOHÁHKANPROGRÁMMII
Sametinget foreslår en av fem representanter i styringsgruppen for VSP - rein som administreres av Innovasjon Norge , Troms .	Sámediggi evttoha ovtta lahtu boazoárvoháhkanprográmma stivrenjovkui mas leat vihtta lahtu , ja maid Innovašuvdna Norga Romssas hálddaša .
Sametingsrådets mandat bør være å oppnevne et medlem til styret .	Sámediggeráđi mandáhtan berrešii leat ahte nammada ovtta lahtu stivrii .
Sametinget vil be partene etterkomme Sametingets krav om å få oppnevningsmyndighet til styret for VSP- rein , og at dette forankres i programmet .	Sámediggi bivdá oasálaččaid váldit vuhtii Sámedikki gáibádusa ahte oažžut nammadanválddi boazoárvoháhkanprográmma stivrii , ja ahte dat áŋkorastojuvvo prográmmas .
Den største utfordringen i reindriften i dag er arbeidet med å beholde tilstrekkelige arealer for fortsatt opprettholdelse og utvikling av reindrift .	AREÁLADILLI Boazodoalu stuorámus hástalussan odne leat bargu bisuhit doarvái areálaid boazodoalus vai dat ain bisuhuvvošii ja ovdánivččii .
Arealsituasjonen har vært tilspisset i mange tiår .	Areáladilli lea leamaš váttis máŋga logijagi .
Det er derfor nødvendig å drøfte dette særskilt på de årlige forhandlingene .	Danne lea dárbu guorahallat dan erenoamážit jahkásaš šiehtadallamiin .
I arealforvaltningssammenheng er det viktig at reindriftens rettigheter gjenspeiles i lover og forskrifter .	Areálaid hálddašeami oktavuođas lea deaŧalaš ahte boazodoalu vuoigatvuođat bohtet ovdan lágain ja láhkaásahusain .
Sametinget anser det som viktig at kommuner og utbyggingsaktører utarbeider samlede planer hvor det fremkommer signaliserte nye , og tidligere utbyggingsaktivitet i de enkelte reinbeitedistrikt som blir berørt .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte gielddat ja huksenaktevrrat ráhkadit oktasaš plánaid main oidnojit dovddahuvvon ođđa , ja ovddeš huksendoaimmat ovttaskas orohagain maidda dat gusket .
Sametinget er svært opptatt av at arealgrunnlaget for reindriften ivaretas og sikres gode rammevilkår .	Sámediggái lea hui deaŧalaš ahte boazodoalu areálavuođđu suodjaluvvošii ja dasa sihkkarastojuvvošedje buorit rámmaeavttut .
Sametinget har utarbeidet en planveileder til Plan- og bygningsloven nettopp for å legge til rette for at planprosesser sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Sámediggi lea dahkan plánaveahki Plána- ja huksenlága várás juste láhčin dihte diliid nu ahte plánaproseassain sihkkarastojuvvošii sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima luondduvuođus .
AVGIFTER I REINDRIFTEN	DIVADAT BOAZODOALUS
Sametinget har tidligere tatt opp likebehandling i avgiftssaka .	Sámediggi lea ovdal váldán ovdan ášši mii guoská divadiid dássásaš meannudeapmái .
Fiske , landbruk og transportnæringen har egne avgiftsordninger på driftsmidler og avgifter på drivstoff .	Guolástusa , eanadoalu ja fievrridanealáhusa oktavuođas leat sierra divatortnegat doaibmareaidduide ja boaldámušgoluide .
Ut fra de positive signalene Sametinget har fått fra ulike departementer forventes det en snarlig løsning .	Daid positiiva signálaid vuođul maid Sámediggi lea ožžon iešguđet departemeanttain , vurdojuvvo ahte ášši čovdojuvvo fargga .
Behandlingen av saken ble avsluttet 29.09.10 kl. 14:55 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 29.09.10 dii. 14:55 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 78 av 104	79 siidu 106 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak NKK 010/10 Ášši / Sak SP 032/10	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC 010/10 032/10
Sametingets møteplan 2011 og 2012 - endringer Arkivsaknr .	Sámedikki čoahkkinplána 2011 ja 2012 – rievdadusat Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Čoahkkinjođihangoddi Ealáhus ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 01.09.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10	Beaivi 01.09.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10
Saksnr. PLE 07/10 NKK 010/10 SP 32/10	Áššenr. . DCJ 07/10 EKL 010/10 DC 32/10
Saken påbegynt onsdag 29. september 2010 kl. 15:20 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku čakčamánu 29. b. 2010 dii. 15:20 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Plenumsledelsen	Čoahkkinjođihangotti
Sak PLE 07/10 Kalender 2011 og 2012	Ášši DCJ 07/10 Kaleandar 2011 ja 2012
II Forslag og merknader Plenumsledelsens forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkinjođihangotti mearrádusárvalus :
Sametinget vedtar følgende endringer i møteplanen for 2011 og 2012 . År 2011	Sámediggi mearrida čuovvovaš rievdadusaid Sámedikki čoahkkinplánas 2011 ja 2012 : 2011
Uke 8 Komiteuke Uke 10 Plenum	vahku 8 vahku 10
Uke 23 Komiteuke Uke 25 Plenum	vahku 23 vahku 25
Uke 46 Komiteuke Uke 48 Plenum	vahku 46 vahku 48
Uke 8 Komiteuke Uke 10 Plenum	vahku 8 vahku 10
Uke 23 Komiteuke Uke 25 Plenum	vahku 23 vahku 25
Uke 46 Komiteuke Uke 48 Plenum	80 siidu 106 siiddus vahku 46 vahku 48
Nærings- og kulturkomiteens innstilling : Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus Álgu
Dette gjøres gjennom endringer i møteplanen .	Dat dahkkojuvvo čoahkkinplána rievdadeami bokte .
Med dette utgår samlingen i september , unntatt i valgår , da det fortsatt vil være fire møter .	Dainna lágiin sihkkojuvvo čakčamánu čoahkkin , earret válgajagis goas ain galget leat njeallje čoahkkima .
Midler som frigjøres ved denne reduksjonen foreslås å avsettes til styrking og oppdatering av fagkomiteene .	Evttohuvvo ahte dat ruđat mat dalle sestojuvvojit , geavahuvvojit fágalávdegottiid nannemii ja gealbudeapmái .
Forslag	Evttohusat
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo og Skjalg Jensen , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Áile Javo og Nils Djupen , medlemmet fra norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lávdegoddi , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ) ( Bb lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Bjørn Inge Mo ja Skjalg Jensen , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Áile Javo ja Nils Djupen , Norgga sámiid riikkasearvvi / Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
/ Sfp GunnBritt Retter , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen , medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Selmer Johansen og medlemmet fra Nordkalottfolket Rolf Wilhelmsen , fremmet følgende forslag : Forslag 1	/ SáB lahttu Gunn-Britt Retter , Árja lahttu Olaf Eliassen , Ovddádusbellodaga ( Frp ) lahttu Selmer Johansen ja Nordkalottfolket lahttu Rolf Wilhelmsen , ovddidedje čuovvovaš evttohusa : Evttohus 1
Sametinget ser behovet for å få utredet flere alternativer for organisering av Sametingets plenumssamlinger .	Sámediggi oaidná dárbbu oažžut čielggaduvvot eanet vejolašvuođaid mo organiseret Sámedikki dievasčoahkkimiid .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat .
Forslag 2 , representant Skjalg Jensen , Arja , Nordkalottfolket , Samer Bosatt i sør , Åarjel Saemiej Gielh og AP	Evttohus2 , áirras Skjalg Jensen , Arjas , Nordkalottfolket:s , Samer Bosatt i sør:s , Åarjel Saemiej Gielh:s ja BB:s
Forslaget fra plenumsledelsen må være de politiske gruppene , og Sametingsrådet i hende senest fredag 15. oktober	Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus galgá leat boahtán politihkalaš joavkkuide , ja Sámediggeráđđái maŋimusat golggotmánu 15. b. .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : · · ·	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : · · ·
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt Forslag 2 ble vedtatt med 18 mot 16 stemmer Nærings- og kulturkomiteens tilrådning , enstemmig vedtatt	Evttohus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat Evttohus 2 mearriduvvui 18 jienain . 16 jienstedje vuostá Ealáhus- ja kulturlávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienaláččat
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2
Replikk Gunn-Britt Retter Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen	Skjalg Asbjørn Jensen Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Aili Keskitalo , Čoahkkinortnegii Anders Somby jr. .
Skjalg Asbjørn Jensen Randi A. Skum	Skjalg Asbjørn Jensen Randi A. Skum
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
Willy Ørnebakk Jarle Jonassen Toril Bakken Kåven Gunn-Britt Retter , saksordfører	Willy Ørnebakk Jarle Jonassen Toril Bakken Kåven Gunn-Britt Retter , áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak Sametinget ser behovet for å få utredet flere alternativer for organisering av Sametingets plenumssamlinger .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi oaidná dárbbu oažžut čielggaduvvot eanet vejolašvuođaid mo organiseret Sámedikki dievasčoahkkimiid .
Forslaget fra plenumsledelsen må være de politiske gruppene , og Sametingsrådet i hende senest fredag 15. oktober Behandlingen av saken ble avsluttet 29.09.10 kl. 16:05 .	Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus galgá leat boahtán politihkalaš joavkkuide , ja Sámediggeráđđái maŋimusat golggotmánu 15. b. . Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 29.09.10 dii. 16:05 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 81 av 104	82 siidu 106 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Verneprosesser i samiske områder Arkivsaknr .	Suodjalanproseassat sámi guovlluin Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 26.10.05 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10	Beaivi 28.08.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10
Saksnr. SR 132/10 PFK 011/10 SP 033/10	Áššenr. R 132/10 PFL 011/10 DC 033/10
Saken påbegynt onsdag 29. september 2010 kl. 16:05 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku čakčamánu 29. b. 2010 dii. 16:05 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet Sametingets plenum	Sámediggerađi Sámedikki dievasčoahkkin
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Sametingets plenum Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin Sámedikki dievasčoahkkin
SR 132/10 Verneprosesser i samiske områder Sak 12/03 Opprettelse og utvidelse av nasjonalparker og landskapsvernområder Sak 07/07 Retningslinjer for verneplanarbeid etter naturvernloven i samiske områder Sak 44/08 Naturmangfoldloven Sak 23/09 Sametingsrådets miljø- og arealmelding	Ášši R 132/10 Ášši 12/03 Álbmotmehciid ja eatnadatsuodjalanguovlluid ásaheapmi ja viiddideapmi Ášši 07/07 Njuolggadusat suodjalanplánabargui luonddusuodjalanlága mielde sámi guovlluin Ášši 44/08 Luonddušláddjivuođaláhka Ášši 23/09 Sámediggeráđi biras- ja areáladieđáhus
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget mener at i tråd med urfolkserklæringen og ILO-konvensjonen om urfolk skal samene selv definere sine egne ønsker for samfunnsutviklingen og legge premissene for bruken av sine egne områder .	Sámediggi oaivvilda ahte álgoálbmotjulggaštusa ja ILO-soahpamuša mielde álgoálbmogiid birra , galget sámit ieža defineret iežaset sávaldagaid servodatovdáneami birra ja bidjat eavttuid iežaset guovlluid geavaheapmái .
Dette vil også omfatte spørsmål om områder skal vernes .	Dat guoská maiddái guovlluid suodjalangažaldahkii .
Samisk bruk av områder har tradisjonelt ikke forringet naturverdiene .	Sámiid eanangeavaheapmi ii leat árbevirolaččat billistan luondduriggodagaid .
Bruken har medført at områder i dag anses som verneverdige , ved at de fremstår som naturskjønne og med lite eller ingen tekniske inngrep .	Geavaheapmi lea mielddisbuktán ahte dál dát guovllut adnojuvvojit suodjalanárvosažžan , danne go leat čáppa luondduguovllut main leat unnán dahje eai oba leat ge teknihkalaš billisteamit .
Sametinget vil arbeide for at lokalbefolkningens bruk av sine ressursområder skal kunne videreføres til nye generasjoner .	Sámediggi áigu geahččalit bargat dan guvlui ahte báikkálašolbmot galget beassat doalvvuhit iežaset resursaguovlluid geavaheami viidásit boahtte buolvvaide .
Møtesekretærer : Roy Amundsen Side 82 av 104	Dat lea sámeálbmoga kultuvrralaš birgenlági vuođđu .
Sametinget skal delta i beslutninger om hvordan områder og ressurser skal forvaltes og brukes i fremtiden .	Dát mielddisbuktá ahte Sámediggi áigu leat mielde mearrideame movt guovlluid ja resurssaid Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Dette gjelder også områder som av staten anses som verneverdige .	Ja dat guoská maiddái guovlluide maid stáhta oaivvilda suodjalanárvosažžan .
Alle verneplaner er initert av statlige myndigheter .	Buot suodjalanplánat leat čuoččaldahtton stáhta eiseválddiin .
Sametinget har konsultasjonsrett i verneplansaker , i tråd med urfolksretten .	Sámedikkis lea konsultašuvdnariekti suodjalanplánaáššiin , álgoálbmotrievtti vuođul .
Sametinget er ikke bare en konsultasjonspartner , men også en myndighet i arealspørsmål .	Sámediggi ii leat dušše konsultašuvdnabeallásaš , muhto Sámedikkis lea maiddái mearridanváldi areálaáššiin .
Sametinget vil være med å prioritere hva et område skal anvendes til og hvilken bruk som skal være tillatt .	Sámediggi áigu mielde vuoruhit masa guovllut galget geavahuvvot ja makkár geavahus galgá leat lobálaš .
Sametinget erkjenner at områdevern ikke medfører irreversible markinngrep i naturen og at vern kan sikre at naturen bevares for de kommende generasjonene .	Sámediggi mieđiha ahte guovllusuodjalus ii mielddisbuvtte dakkár billistemiid lundui maid ii sáhte šat njulget , ja ahte suodjalus sáhttá sihkkarastit ahte luondu seailluhuvvo boahttevaš buolvvaide .
Sametinget vil sikre rettsvernet for samisk utmarksbruk , meahcásteapmi , slik at tradisjonell bruk og høsting av naturressursene kan videreføres til nye generasjoner samer .	Sámediggi háliida sihkkarastit sámi meahcásteami riektesuodjalusa , vai árbevirolaš geavaheapmi ja luondduriggodagaid čoaggin fievrriduvvo boahttevaš buolvva sápmelaččaide .
Sametinget vil framheve nødvendigheten av at tradisjonell samisk bruk skal videreføres ved eventuelt områdevern .	Sámediggi háliida vejolaš guovllusuodjalusa oktavuođas deattuhit man dehálaš lea ahte árbevirolaš sámi geavaheapmi jotkojuvvo .
Det forutsettes at vern ikke endrer den samiske bruken av utmarka og at virkningene av områdevern ikke har negative konsekvenser for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Dat eaktuda ahte suodjalus ii rievdat sámi luonddugeavaheami ja ahte guovllusuodjalusas eai leat heajos váikkuhusat sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusaide ja servodateallimii .
Sametinget vil ha løsninger som sikrer at kulturbasert høsting også er mulig ved bruk av moderne hjelpemidler .	Sámediggi háliida gávdnat dakkár čovdosiid mat sihkkarastet ahte kultuvrralaš resursaávkašuvvan maiddái lea vejolaš ođđaáigásaš veahkkeneavvuiguin .
Sametinget mener at tidspresset i gjennomføringen av nasjonalparkplanen har medført at prosessen er på grensen av det forsvarlige .	Sámediggi oaivvilda ahte álbmotmeahciplána čađaheami gáržžes áigi lea dagahan ahte proseassa lea jur dan alde ahte lea dohkálaš .
Sametinget vil på tross av dette med de beste hensikter og i god tro konsultere med statlige myndigheter med målsetning om å oppnå enighet om gjenstående planer om nasjonalparker , landskapsvern og andre større verneområder i de samiske områdene .	Goitge áigu Sámediggi buriin áigumušain ja jáhkuin konsulteret stáhta eiseválddiiguin , ja mihttomearri lea soabadit plánaid birra mat dál leat vel báhcán álbmotmehciid , suodjemehciid ja eará stuora suodjalanguovlluid birra sámi guovlluin .
Det samme gjelder for forvaltningsmodeller og forvaltningsplaner som knytter seg til eksisterende områdevern og prosessen med marint vern .	Seamma guoská hálddašanmodeallaide ja hálddašanplánaide mat gullet dálá guovllusuodjalussii ja mariidnasuodjalusproseassaide .
Sametinget forutsetter at statlige myndigheter også søker å oppnå enighet med direkte berørte samiske interesser og samiske lokalsamfunn som blir påvirket av verneplaner .	Sámediggi vuordá ahte stáhta eiseválddiid maid áigut geahččalit soabadit sámi beroštusaiguin maiddá áššit čuhcet njuolga ja sámi báikkálašservodagaiguin maidda suodjalanplánat čuhcet .
Sametinget er opptatt av helheten og sammenhengen i forslagene til vern .	Sámedikki mielas lea dehálaš geahččat suodjalusevttohusaid ollislašvuođa ja oktavuođa daid gaskkas .
Sametinget vil gi sitt eventuelle samtykke til verneplanen når alle konsultasjoner med statlige myndigheter på tre nivåer er gjennomført .	Sámediggi áigu vejolaččat dohkkehit suodjalusplánaid go buot konsultašuvnnat stáhta eiseválddiiguin buot golmma dásis leat čađahuvvon .
For Sametinget vil lokalbefolkningens syn på verneplanene veie tungt i vurderingene , det samme vil spørsmålet om områdets naturverdier og om hvorvidt området er truet av ødeleggende inngrep .	Báikkálašolbmuid oainnut suodjalusplánaid birra váikkuhit garrasit Sámedikki árvvoštallama , ja seamma guoská gažaldahkii guovllu luondduriggodagaid birra ja leat go guovllut áitojuvvon billistemiin .
Sametinget er av den formening at de store nasjonalparkers tid er forbi i Norge ved gjennomføringen av nasjonalparkplanen i St mld nr. 62 ( 1991-92 ) .	Sámediggi oaivvilda ahte stuorát álbmotmehciid áigi lea vássánáigi Norggas go St dieđáhusa nr. 62 ( 1991-92 ) álbmotmeahciplána čađahuvvo .
Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álgu
Verneprosesser i samiske områder er en prinsipiell drøftelse som tar for seg grunnlaget for vernearbeidet , roller i verneplanarbeidet , Sametingets tidligere saksbehandling og status for pågående verneprosesser .	Suodjalanproseassat sámi guovlluin lea prinsihpalaš ášši mas guorahallat suodjalanbarggu vuođu , suodjalanplánabarggu rollaid , Sámedikki ovddit áššemeannudeami ja stahtusa dain suodjalanproseassain mat leat jođus .
Vernearbeidet er basert på statlig politikk og er ikke et initiativ fra Sametinget .	Suodjalanbargu lea vuođđuduvvon stáhta politihkkii iige dat leat Sámedikki álgga .
I verneplansaker har Sametinget konsultasjonsrett på alle myndighetsnivåer som er regulert i avtale med Miljøverndepartementet .	Suodjalanplánaproseassaid oktavuođas lea Sámedikkis konsultašuvdnariekti buot váldedásiiguin mat leat regulerejuvvon šiehtadusas Birasgáhttendepartemeanttain .
Naturen danner grunnlaget for samisk kultur og det gjenspeiles i de rike benevnelsene på natur i det samiske språket .	Luondu lea sámi kultuvrra vuođđu ja mii oidno dain rikkis namahusain mat leat luonddu birra sámegillii .
Høsting og bruk av natur er fremdeles svært viktig i samisk nærings- og samfunnsliv .	Luondduresurssaiguin ávkkástallan ja daid geavaheapmi leat ain hui deaŧalaččat sámi ealáhus- ja servodateallimis .
Sametinget vil ta endelig stilling til hvert enkelt verneforslag på en helhetlig måte .	Sámediggi áigu dahkat loahpalaš oainnu buot suodjalanevttohusaide ollislaš vugiin .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 83 av 104	84 siidu 106 siiddus
Forslag	Evttohusat
Medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Olof Anders Kuhmunen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen og Jarle Jonassen , fremmer følgende forslag : Forslag 1	Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) lahtut Olof Anders Kuhmunen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen ja Jarle Jonassen , ovddidit čuovvovaš evttohusa : Evttohus 1
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Sametinget mener at tradisjonell samisk bruk av naturen og naturressursene over lang tid har vist seg å være både bærekraftig og respektfull i forhold til det biologiske mangfoldet i samiske områder .	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo čuovvovaš : Sámediggi oaivvilda ahte lea čájehan ahte árbevirolaš sámi luonddugeavaheapmi ja luondduresurssaiguin ávkkástallan guhkes áiggi badjel lea sihke ceavzil ja árvvus adnojuvvon biologalaš riggodaga ektui sámi guovlluin .
Bruken har bevart det samiske området og sikret det biologiske mangfoldet med økosystemer , arter og bestander .	Geavaheapmi lea suodjalan sámi guovllu ja sihkkarastán biologalaš riggodaga ekovuogádagaid , šlájaid ja náliid ektui .
Samisk tilstedeværelse og tradisjonell bruk , som jakt , fiske og sanking av planter og bær , og reindrift , har etterlatt naturen slik at andre oppfatter den som tilnærmet urørt og verdt å bevare for framtiden .	Sámiid leahkin ja árbevirolaš geavaheapmi , nugo bivdu , guolásteapmi ja šattuid ja murjjiid čoaggin , ja boazodoallu , leat guođđán nugo oaivvilduvvo earáid bealis , luonddu measta guoskameahttumin ja dan gánniha suodjalit boahtteáiggi várás .
Bruken har heller ikke hindret allmennhetens tilgang til naturopplevelser .	Geavaheapmi maid ii leat hehtten olbmuid beassamis lundui .
Sametinget mener derfor at samisk bruk ikke har vært noen trussel mot bevaring av det biologiske mangfoldet .	Sámediggi oaivvilda danne ahte sámi geavaheapmi ii goassige leat leamaš áittan biologalaš riggodaga bisuheapmái .
Sametinget og Miljøverndepartementet ble i januar 2007 enige om hvordan verneplanarbeid skal foregå for å sikre samisk medbestemmelse ved opprettelse av nasjonalparker eller annet vern i samiske områder da retningslinjer for verneplanarbeid etter naturvernloven i samiske områder ble undertegnet .	Sámediggi ja Birasgáhttendepartemeanta sohpe movt suodjalanbarggu bokte sihkkarastojuvvošii sámi mielde mearrideami álbmotmehciid ásahemiid dahje eará suodjaleami oktavuođas sámi guovlluin , ođđajagimánus 2007 dalle go suodjalanplána njuolggadusat luonddusuodjalanlága vuođul sámi guovlluid várás vuolláičállojuvvojedje .
Retningslinjenes formål er å sikre at konsultasjoner i forbindelse med alle forslag om vern etter naturvernloven ( senere naturmangfoldloven ) i samiske områder skal foregå i god tro og med målsetting om å oppnå enighet mellom staten og Sametinget , samiske interesseorganisasjoner og samiske rettighetshavere .	Njuolggadusaid ulbmilin lea sihkkarastit ahte konsultašuvnnat buot suodjalanevttohusaid oktavuođas luonddusuodjalanlága mielde ( maŋŋá luondduvalljodatláhka ) sámi guovlluin galget dahkkojuvvot buriin jáhkuin ja dainna ulbmilin ahte juksat ovttamielalašvuođa stáhta ja Sámedikki , sámi beroštusorganisašuvnnaid ja sámi vuoigatvuođaoamasteddjiid gaskka .
Konsultasjonsordningen og retningslinjene for verneplanarbeid er etter Sametingets oppfatning et skritt i riktig retning når det gjelder å sikre samene som urfolk innflytelse i beslutningsprosesser som dreier seg om bruk og vern i samiske områder .	Sámedikki oaivila mielde lea konsultašuvdnaortnet ja suodjalanplánabarggu njuolggadusat lávki rivttes guvlui go guoská sámiide váikkuhanfámu sihkkarastimii go lea álgoálbmot , dain mearrádusproseassain mat gusket sámi guovlluid geavaheapmái ja suodjaleapmái .
Retningslinjene er derfor å betrakte som en kompromissløsning , og ikke en optimal løsning for samisk innflytelse .	Danne sáhttá lohkat ahte njuolggadusat lea kompromissačoavddus , iige dat leat buoremus čoavddus sámi váikkuhanfámu ektui .
Retningslinjene er nye , og pågående prosesser , og vil være viktig for å kunne vurdere om retningslinjene er tilstrekkelige og om de blir praktisert i tråd med målsetningen om økt samisk innflytelse .	Njuolggadusat leat ođđasat , ja proseassat mat leat jođus , ja leat deaŧalaččat go galgá sáhttit árvvoštallat ahte leat go njuolggadusat dohkálaččat ja geavahuvvojit go dat dan ulbmila ektui ahte oažžut stuorát váikkuhanfámu sámiid beales .
Sametinget oppfatter retningslinjene som minimumskrav for samisk innflytelse , og vil avvise verneprosesser som ikke oppfyller disse minimumskravene .	Sámediggi atná njuolggadusaid unnimus gáibádussan sámi váikkuhanfámu ektui , ja hilgu suodjalanproseassaid mat eai deavdde dáid unnimus gáibádusaid .
Sametinget mener arbeidsutvalgene som opprettes etter avtalen mellom Sametinget og Miljøverndepartementet må sikres både økonomiske og administrative ressurser for å kunne gjøre arbeidet de er satt til på en tilfredsstillende måte .	Sámediggi oaivvilda ahte bargolávdegottiide mat ásahuvvojit maŋŋá šiehtadusa Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta gaskka ferte sihkkarastit sihke ekonomalaš ja hálddahuslaš resurssaid vai sáhttet dahkat dan barggu mii daidda lea biddjojuvvon dohkálaš vuogi mielde .
Uten tilfredsstillende arbeidsforhold for de lokale arbeidsutvalgene , mener Sametinget at avtalen om retningslinjer for verneplanarbeid etter naturvernloven i samiske områder ikke er oppfylt .	Sámediggi oaivvilda ahte jos báikkálaš bargolávdegottiin eai leat dohkálaš bargodilit , de ii leat vejolaš ollašuhttit šiehtadusa suodjalanplána njuolggadusaid luonddusuodjalanlága mielde sámi guovlluin .
For samisk kultur betyr det biologiske mangfoldet livs- og næringsgrunnlaget for blant annet reindrift , og fragmentering av utmark og beiteområder er svært uheldig .	Sámi kultuvrii lea biologalaš girjáivuohta eallin- ja ealáhusvuođđu earret eará boazodollui , ja meahci ja guohtoneatnamiid botkodeapmi lea hui eahpeoiddolaš .
Reindrifta er avhengig av et mangfold av naturtyper for forskjellige perioder på året og for reinflokkens forskjellige sykluser .	Boazodoallu lea sorjavaš máŋggalágan luondduguovlluin iešguđege áigodagain jagis ja ealu sierralágan geardduide .
Mister man noen av disse viktige nisjeområdene i naturen mister man samtidig en del av livsgrunnlaget for reindrifta .	Jos masset ovttage dáin dihto deaŧalaš guovlluin luonddus , de masset seammás oasi boazodoalu eallinvuđđosis .
Ett inngrep kan bety lite , mange små inngrep vil bety enormt .	Okta lihkahallan sáhttá mearkkašit unnán , muhto ollu smávva lihkahallamat čuhcet issoras garrasit .
Fleksibilitet og mangfold er viktig blant annet i forhold til klimaendringer .	Dávggasvuohta ja girjáivuohta leat deaŧalaččat earret eará dálkkádatrievdamiid ektui .
Reduksjon av muligheten til fleksibilitet og biologisk mangfold øker reindriftens sårbarhet og risikoen for tap .	Dávggasvuođa ja biologalaš girjáivuođa vejolašvuođa fuonideapmi raššuda vel ain eanet boazodoalu ja addá stuorát riskavára .
Evnen til fleksibilitet er viktig også i forhold til å kunne møte klimaendringer og miljøutfordringer .	Dávggasvuođa dáidu lea deaŧalaš maiddái dálkkádat rievdamiid ja birashástalusaid oktavuođas .
Sametinget konstaterer at i noen samiske områder vil vern være den eneste beskyttelse mot andre arealinngrep .	Sámediggi konstatere ahte muhtun sámi guovlluin lea suodjaleapmi áidna suodji eará
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 84 av 104	85 siidu 106 siiddus
Ved etablering av verneområder sier man at denne naturen er viktig og representerer sammen med andre verneområder et mangfold av natur innenfor Norges grenser .	Suodjalanguovlluid ásaheami oktavuođas daddjojuvvo ahte dát luondu lea deaŧalaš ja dat lea ovttas eará suodjalanguovlluiguin girjás luondu Norgga rájáid siste .
Implisitt sier man samtidig at områder som faller utenfor verneområdet og dets buffersone , er mindre verdifull for naturmangfoldet og er på den måten frigjort for inngrep .	Eahpenjuolga daddjojuvvo seammás ahte guovllut mat eai gula suodjalanguovlluide ja dan cakkadeaddji guvlui , eai leat nu deaŧalaččat luonddu girjáivuhtii ja leat dieinna lágiin luvvejuvvon lihkahallamiin .
Motivasjonen for vern av natur representerer en motvekt til inngrep fra samfunnsutviklingen .	Luonddu suodjaleapmi lea vuostebealli lihkahallamiidda servodatovddideamis .
Etablering av verneområder kan oppfattes som et frislipp av området utenfor til andre formål og inngrep .	Suodjalanguovlluid ásahemiid sáhttá áddet nu ahte guovllut mat leat dan olggobealde luvvejuvvojit eará ulbmiliidda ja lihkahallamiidda .
Sametinget mener vern av marine områder ikke på noen måte skal være til hinder for tradisjonelt fiske .	Sámediggi oaivvilda ahte mariidna guovlluid suodjaleapmi ii mainna ge lágiin galgga hehttet árbevirolaš guollebivddu .
Det må utvikles vernekategorier for marint vern som sikrer tradisjonelt fjordfiske og der marine verneprosesser må ta hensyn til samisk bruk ( lokal bruk ) av området .	Mariidnasuodjalussii ferte ráhkadit suodjalankategoriijaid maiguin árbevirolaš vuotnabivdu suodjaluvvo ja mariidna suodjalanproseassain ferte vuhtii váldit sámi geavaheami ( báikkálaš geavaheapmi ) guovllus .
Sametinget anser at oppdrettsanlegg i fjordene kan representere en trussel mot tradisjonelt fjordfiske .	Sámedikki mielas áitet guollebiebmanrusttegat vuonain árbevirolaš vuotnabivddu .
Oppdrett er arealkrevende , og representerer et potensial for smitte av sykdommer som kan innebære en forstyrrelse av villfiskenes genetiske egenart .	Guollebiebman gáibida ollu areálaid , ja dain sáhttet njoammut dávddat mat sáhttet čuohcat luondduguliid genehtalaš iešláhkái .
Avslutningsvis vil Sametinget minne om at eiendoms- og rettighetsforhold i Finnmark ikke er endelig avklart så lenge Finnmarkskommisjonen knapt har påbegynt sitt arbeid , og at det må tas hensyn til dette når det gjelder all disposisjon av grunn i Finnmark .	Loahpas áigu Sámediggi muittuhit ahte eana- ja riektebealit Finnmárkkus eai leat loahpalaččat čielggaduvvon nu guhká go Finnmárkkukommišuvdna aiddo dal de lea álggahan barggus , ja dat ferte vuhtii váldojuvvot buot eanadisposišuvnnaid oktavuođas Finnmárkkus .
For de samiske områdene fra Troms og sørover anser Sametinget det som svært viktig at kartleggingskommisjonen som skal utrede yttergrensene for det kollektive området det samiske folket har brukt til tradisjonelle samiske næringer , settes i gang med sitt arbeid .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ahte kártenkommišuvdna sámi guovlluid ektui mii galgá čielggadit oktasaš guovlluid olggumuš rájáid Romssa rájes máttás guvlui ja guovlluid maid sámi álbmot lea geavahan árbevirolaš sámi ealáhusaide , biddjojuvvo bargguinis johtui .
Denne kartleggingen kan skje uavhengig av øvrige rettighetsprosesser .	Dán kártema sáhttá čađahit sorjjakeahttá eará riekteproseassain .
Kommisjonen og domstolen må ta tilbørlig hensyn til samiske rettsoppfatninger og sedvaner i forbindelse med kartlegging og avgjørelse av rettskrav i den sammenheng .	Kommišuvdna ja duopmostuollu fertejit dan oktavuođas bures váldit vuhtii sámi riekteáddejumiid ja dološ vieruid kártedettiin ja riektegáibádusaid mearrideamis .
Dette er viktig også i forhold til vurderinger som gjøres i forhold til arbeid med verneplaner .	Dát lea deaŧalaš maiddái daid árvvoštallamiid ektui mat dahkkojuvvojit suodjalanplánabarggu ektui .
I 2006 ble det ferdigstilt en rapport som gjennom en offisiell overrekkelse til Sametingets og Miljøverndepartementets politiske ledelse viste forankring nasjonalt både blant det samiske folk og norske myndigheter .	2006:s gárvvistuvvui raporta mii almmolaš geigema bokte Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta politihkalaš jođiheddjiide čájeha ahte das lea faggi nationálalaččat sihke sámi álbmoga ja norgga eiseválddiid gaskkas .
Rapporten viser hvordan arbeidet med å sikre bruk og vern i Tysfjord– Hellmobotn skal føres videre for å sikre det viktige naturområdet med lulesamisk bosetting og kulturtradisjoner .	Raporta čájeha movt bargu doaluid ja Divttasvuona-Hellemobotn suodjalemiin galgá jotkojuvvot viidáseappot suodjalan dihte dakkár deaŧalaš guovlluid gos lea julevsámi ássan ja kulturvierut .
Sametinget merker seg at prosessen , som var en milepæl for å integrere verneinteresser og tradisjonell samisk bruk , ikke har hatt noen utvikling siden 2006 .	Sámediggi bidjá merkii ahte proseassa , mii lei guovddážis suodjalanberoštusaid ja árbevirolaš sámi geavahusa searvvaheamis , ii leat ovdánan jagi 2006 rájes .
Medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Arthur Tørfoss fremmer følgende forslag : Forslag 2	Ovddádusbellodaga lahttu Arthur Tørfoss ovddidii čuovvovaš evttohusa : Evttohus 2
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Verneprosesser i samiske områder er i hovedsak et anliggende for berørte kommuner og berørte næringer .	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo čuovvovaš : Suodjalanproseassat sámi guovlluin gullet vuosttažettiin guoskevaš gielddaide ja ealáhusaide .
Lokalpolitisk råderett over arealene i den enkelte kommune , uavhengig av etnisitet , er et grunnleggende demokratisk prinsipp .	Báikkálaš politihkalaš ráđđenvuoigatvuohta areálaid badjel ovttaskas gielddas , sorjjakeahttá etnalašvuođas , lea vuođđo demokráhtalaš prinsihppa .
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende :	Sámediggi diktá gulahallama jorrat dáid beliid gaskka iige áiggo buktit ieš árvalusaid .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 85 av 104	Lávdegotti ráva
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : · · ·	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : · · ·
Forslag 1 ble forkastet med 18 stemmer .	Evttohus 1 hilgojuvvui 18 jienain .
14 stemte for .	14 jienastedje beali .
Forslag 2 ble forkastet med 31 stemmer .	Evttohus 2 hilgojuvvui 31 jienain .
Plan- og finanskomiteens tilrådning ble vedtatt med 19 stemmer mot 13 stemmer .	1 jienasti beali Plána- ja finánsalávdegotti ráva mearriduvvui 19 jienain . 13 jienasteddje vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4
Innlegg Aili Keskitalo , saksordfører Ragnhild Melleby Aslaksen Gunn-Britt Retter Ronny Wilhelmsen	Sáhkavuorru Aili Keskitalo , áššejođiheaddji Ragnhild Melleby Aslaksen Gunn-Britt Retter Ronny Wilhelmsen
Ronny Wilhelmsen 5 Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk 6 Anders Somby jr. .	Willy Ørnebakk Anders Somby jr. .
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
John Kappfjell Rolf Fjellstad Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Egil Olli Mathis Nilsen Eira Olaf Eliassen Olaf Eliassen Toril Bakken Kåven Alf Isaksen Willy Ørnebakk Aili Keskitalo Egil Olli Aili Keskitalo , saksordfører	John Kappfjell Rolf Fjellstad Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Egil Olli Mathis Nilsen Eira Olaf Eliassen Olaf Eliassen Toril Bakken Kåven Alf Isaksen Willy Ørnebakk Aili Keskitalo Egil Olli Aili Keskitalo , áššejođiheaddji
Replikk Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter Aili Keskitalo Aili Keskitalo Gunn-Britt Retter Willy Ørnebakk Ragnhild Melleby Aslaksen Trond Are Anti	Replihkka Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter Aili Keskitalo Aili Keskitalo Gunn-Britt Retter Willy Ørnebakk Ragnhild Melleby Aslaksen Trond Are Anti
Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk
Gunn-Britt Retter	Gunn-Britt Retter
VI Sametingets vedtak Sametinget mener at i tråd med urfolkserklæringen og ILO-konvensjonen om urfolk skal samene selv definere sine egne ønsker for samfunnsutviklingen og legge premissene for bruken av sine egne områder .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi oaivvilda ahte álgoálbmotjulggaštusa ja ILO-soahpamuša mielde álgoálbmogiid birra , galget sámit ieža defineret iežaset sávaldagaid servodatovdáneami birra ja bidjat eavttuid iežaset guovlluid geavaheapmái .
Dette vil også omfatte spørsmål om områder skal vernes .	Dat guoská maiddái guovlluid suodjalangažaldahkii .
Samisk bruk av områder har tradisjonelt ikke forringet naturverdiene .	Sámiid eanangeavaheapmi ii leat árbevirolaččat billistan luondduriggodagaid .
Bruken har medført at områder i dag anses som verneverdige , ved at de fremstår som naturskjønne og med lite eller ingen tekniske inngrep .	Geavaheapmi lea mielddisbuktán ahte dál dát guovllut adnojuvvojit suodjalanárvosažžan , danne go leat čáppa luondduguovllut main leat unnán dahje eai oba leat ge teknihkalaš billisteamit .
Sametinget vil arbeide for at lokalbefolkningens bruk av sine ressursområder skal kunne videreføres til nye generasjoner .	Sámediggi áigu geahččalit bargat dan guvlui ahte báikkálašolbmot galget beassat doalvvuhit iežaset resursaguovlluid geavaheami viidásit boahtte buolvvaide .
Det er selve grunnlaget for samefolkets kulturelle eksistens .	Dat lea sámeálbmoga kultuvrralaš birgenlági vuođđu .
Dette innebærer at Sametinget skal delta i beslutninger om hvordan områder og ressurser skal forvaltes og brukes i fremtiden .	Dát mielddisbuktá ahte Sámediggi áigu leat mielde mearrideame movt guovlluid ja resurssaid galgá hálddašit ja geavahit boahtteáiggis .
Dette gjelder også områder som av staten anses som verneverdige .	Ja dat guoská maiddái guovlluide maid stáhta oaivvilda suodjalanárvosažžan .
Alle verneplaner er initert av statlige myndigheter .	Buot suodjalanplánat leat čuoččaldahtton stáhta eiseválddiin .
Sametinget har konsultasjonsrett i verneplansaker , i tråd med urfolksretten .	Sámedikkis lea konsultašuvdnariekti suodjalanplánaáššiin , álgoálbmotrievtti vuođul .
Sametinget er ikke bare en konsultasjonspartner , men også en myndighet i arealspørsmål .	Sámediggi ii leat dušše konsultašuvdnabeallásaš , muhto Sámedikkis lea maiddái mearridanváldi areálaáššiin .
Sametinget vil være med å prioritere hva et område skal anvendes til og hvilken bruk som skal være tillatt .	Sámediggi áigu mielde vuoruhit masa guovllut galget geavahuvvot ja makkár geavahus galgá leat lobálaš .
Sametinget erkjenner at områdevern ikke medfører irreversible markinngrep i naturen og at vern kan sikre at naturen bevares for de kommende generasjonene .	Sámediggi mieđiha ahte guovllusuodjalus ii mielddisbuvtte dakkár billistemiid lundui maid ii sáhte šat njulget , ja ahte suodjalus sáhttá sihkkarastit ahte luondu seailluhuvvo boahttevaš buolvvaide .
Sametinget vil sikre rettsvernet for samisk utmarksbruk , meahcásteapmi , slik at tradisjonell bruk og høsting av naturressursene kan videreføres til nye generasjoner samer .	Sámediggi háliida sihkkarastit sámi meahcásteami riektesuodjalusa , vai árbevirolaš geavaheapmi ja luondduriggodagaid čoaggin fievrriduvvo boahttevaš buolvva sápmelaččaide .
Sametinget vil framheve nødvendigheten av at tradisjonell samisk bruk skal videreføres ved eventuelt områdevern .	Sámediggi háliida vejolaš guovllusuodjalusa oktavuođas deattuhit man dehálaš lea ahte árbevirolaš sámi geavaheapmi jotkojuvvo .
Det forutsettes at vern ikke endrer den samiske bruken av utmarka og at virkningene av områdevern ikke har negative konsekvenser for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Dat eaktuda ahte suodjalus ii rievdat sámi luonddugeavaheami ja ahte guovllusuodjalusas eai leat heajos váikkuhusat sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusaide ja servodateallimii .
Sametinget vil ha løsninger som sikrer at kulturbasert høsting også er mulig ved bruk av moderne hjelpemidler .	Sámediggi háliida gávdnat dakkár čovdosiid mat sihkkarastet ahte kultuvrralaš resursaávkašuvvan maiddái lea vejolaš ođđaáigásaš veahkkeneavvuiguin .
Sametinget mener at tidspresset i gjennomføringen av nasjonalparkplanen har medført at prosessen er på grensen av det forsvarlige .	Sámediggi oaivvilda ahte álbmotmeahciplána čađaheami gáržžes áigi lea dagahan ahte proseassa lea jur dan alde ahte lea dohkálaš .
Sametinget vil på tross av dette med de beste hensikter og i god tro konsultere med statlige myndigheter med målsetning om å oppnå enighet om gjenstående planer om nasjonalparker , landskapsvern og andre større verneområder i de samiske områdene .	Goitge áigu Sámediggi buriin áigumušain ja jáhkuin konsulteret stáhta eiseválddiiguin , ja mihttomearri lea soabadit plánaid birra mat dál leat vel báhcán álbmotmehciid , suodjemehciid ja eará stuora suodjalanguovlluid birra sámi guovlluin .
Det samme gjelder for forvaltningsmodeller og forvaltningsplaner som knytter seg til eksisterende områdevern og prosessen med marint vern .	Seamma guoská hálddašanmodeallaide ja hálddašanplánaide mat gullet dálá guovllusuodjalussii ja mariidnasuodjalusproseassaide .
Sametinget forutsetter at statlige myndigheter også søker å oppnå enighet med direkte berørte samiske interesser og samiske lokalsamfunn som blir påvirket av verneplaner .	Sámediggi vuordá ahte stáhta eiseválddiid maid áigut geahččalit soabadit sámi beroštusaiguin maiddá áššit čuhcet njuolga ja sámi báikkálašservodagaiguin maidda suodjalanplánat čuhcet .
Sametinget er opptatt av helheten og sammenhengen i forslagene til vern .	Sámedikki mielas lea dehálaš geahččat suodjalusevttohusaid ollislašvuođa ja oktavuođa daid gaskkas .
Sametinget vil gi sitt eventuelle samtykke til verneplanen når alle konsultasjoner med statlige myndigheter på tre nivåer er gjennomført .	Sámediggi áigu vejolaččat dohkkehit suodjalusplánaid go buot konsultašuvnnat stáhta eiseválddiiguin buot golmma dásis leat čađahuvvon .
For Sametinget vil lokalbefolkningens syn på verneplanene veie tungt i vurderingene , det samme vil spørsmålet om områdets naturverdier og om hvorvidt området er truet av ødeleggende inngrep .	Báikkálašolbmuid oainnut suodjalusplánaid birra váikkuhit garrasit Sámedikki árvvoštallama , ja seamma guoská gažaldahkii guovllu luondduriggodagaid birra ja leat go guovllut áitojuvvon billistemiin .
Sametinget er av den formening at de store nasjonalparkers tid er forbi i Norge ved gjennomføringen av nasjonalparkplanen i St mld nr. 62 ( 1991-92 ) .	Sámediggi oaivvilda ahte stuorát álbmotmehciid áigi lea vássánáigi Norggas go St dieđáhusa nr. 62 ( 1991-92 ) álbmotmeahciplána čađahuvvo .
Behandlingen av saken ble avsluttet 29.09.10 kl. 18:10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 29.09.10 dii. 18:10 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Originalspråk :	89 siidu 106 siiddus
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Næringsavtale for duodji 01. januar - 31. desember 2011 godkjenning Arkivsaknr .	Duoji ealáhusšiehtadus ođđajagimánu 1. b. - juovlamánu 31. b. 2011 – dohkkeheapmi Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 26.08.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10	Beaivi 26.08.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10
Saksnr. SR 130/10 PFK 012/10 SP 034/10	Áššenr. R 130/10 PFL 012/10 DC 034/10
Saken påbegynt onsdag 29. september 2010 kl. 18:10 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku čačkamánu 29.b.2010 dii. 18:10 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
SR 130/10 Næringsavtale for duodji Krav 2011	R 130/10 Duodjeealáhusšiehtadus – 2011 gáibádus
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget godkjenner den inngåtte avtalen mellom Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi og Sametinget av 27.08.10 .	Sámediggi dohkkeha dahkkojuvvon šiehtadusa Sámiid duoji ja Duojáriid ealáhussearvvi ja Sámedikki gaskka , beaiváduvvon 27.08.10 .
Sametinget gir fullmakt til Sametingsrådet å gi nærmere retningslinjer for de ulike ordningene utover det som framkommer i Sametingets budsjett for 2011 .	Sámediggi addá fápmudusa Sámediggeráđđái bidjat lagat njuolggadusaid daid sierra ortnegiidda lassin daidda mat bohtet ovdan Sámedikki 2011 bušeahtas .
Møtesekretærer : Roy Amundsen Side 88 av 104	Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álgu
Avtalepartene Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi og Sametinget underskrev en næringsavtale for duodji for 2011 den 27.08 2010 .	Šiehtadusbealit Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi ja Sámediggi vuolláičálle 27.08 2010 duoji ealáhusšiehtadusa jagi 2011 várás .
Målet for næringsavtalen er å utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer .	Ealáhusšiehtadusa ulbmilin lea ovddidit ealáhuslaš duoji nu ahte das lea buoret gánnáhahttivuohta ja vai iešráhkaduvvon dujiid jođihivččii buorebut .
I henhold til § 11 i Hovedavtalen av 29.03.05 skal inngått avtale med partene godkjennes av sametingets plenum .	Váldošiehtadusa § 11 ektui , beaiváduvvon 29.03.05 galgá Sámedikki dievasčoahkkin dohkkehit dahkkojuvvon šiehtadusa beliid gaskka .
Merknader	Mearkkašumit
Næringsavtalen for duodji har virket i fem år , og har truffet sin primære målgruppe , og duodji som næring er i vekst .	Duoji ealáhusšiehtadus lea doaibman vihtta jagi , ja juksan vuođđo olahusjoavkku , ja duodji ealáhussan lea ahtanuššamin .
Komiteens mindretall mener at duodji som kultur er viktig i hele det samiske området .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte duodji kultuvran lea deaŧalaš olles sámi guovllus .
Duodji er viktig som identitetsbærer for den samiske kulturen , et viktig element i bærekraftig utnyttelse av naturressurser , som arena for språk- og kunnskapsformidling , viktig i rekruttering av næringsutøvere i duodji , for å nevne noe .	Duodji lea sámi kultuvrra deaŧalaš identitehtaguoddi , deaŧalaš oassi luondduresurssaid ceavzilis ávkkástallamis olles sámi guovllus , lea giella- ja máhtolašvuođa gaskkustanarena , deaŧalaš ealáhusdolliid rekrutteremis duodjái , namuhan dihte juoidá .
Duodji som kulturbærende arena må styrkes , men dette må Sametinget kunne gjøre uten å svekke duodji som næring .	Duodji kulturguoddi arenan ferte nannejuvvot , muhto dan ferte Sámediggi dahkat almmá geahnohuhtekeahttá duoji ealáhussan .
Næringsavtalens driftstilskuddsordning omfatter avtaleåret 2011 også aksjeselskap .	Ealáhusšiehtadusa doaibmadoarjjaortnet šiehtadusjagis 2011 siskkilda maiddái oasusservviid .
Samtidig settes det et absolutt tak på avsetningen til driftstilskudd .	Seammás biddjojuvvo čielga rádji doaibmadoarjagii .
Komiteens mindretall ber om at konsekvensene av disse endringene vurderes i forkant av neste forhandlingsrunde .	Lávdegotti unnitlohku bivdá ahte dáid rievdademiid váikkuhusat árvvoštallojuvvojit ovdal boahtte šiehtadallamiid .
Komiteens mindretall er kjent med at Tysfjord ASVO AS og Árran i fellesskap har søkt om midler til et prosjekt over samarbeidsavtalen mellom NFK og SD. .	Lávdegotti unnitlohku diehtá ahte Tysfjord ASVO AS ja Árran ovttas leat ohcan ruđaid prošektii Norlándda fylkkasuohkana ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargošiehtadusa bokte .
Midlene skal brukes til duodjeutvikling og kommer ikke i konflikt med midlene som er ment til duodjeveilederstilling .	Ruđat galget geavahuvvot duodjeovddideapmái , eaige dat goarit daid ruđaid mat leat oaivvilduvvon duodjebagadusvirgái .
Duodje som kulturbærer og identitetsuttrykk er viktig i lule- og pitesamisk område , men det kreves et målrettet arbeid for å styrke virksomheten ytterligere .	Duodji kulturguoddin ja identitehta čájeheaddjin lea deaŧalaš julev- ja bihtánsámi guovllus , muhto ferte dahkkojuvvot ulbmillaš bargu nannen dihte doaimma eanet .
Komiteens mindretall oppfordrer Nordland fylkeskommune og sametingsrådet å prioritere midler til et slikt prosjekt .	Lávdegotti unnitlohku ávžžuha Norlándda fylkkagieldda ja sámediggeráđi vuoruhit ruđaid dán prošektii .
Forslag	Evttohusat
Medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Arthur Tørfoss fremmer følgende forslag : Forslag 1	Ovddádusbellodaga lahttu Arthur Tørfoss ovddidii čuovvovaš evttohusa : Evttohus 1
Tillegg til sametingsrådets forslag til innstilling : Næringsavtalen for duodji er viktig for å opprettholde den samiske kulturarv .	Lasáhus sámediggeráđi mearrádusárvalussii : Duoji ealáhusšiehtadus lea deaŧalaš sámi kulturárbbi bisuheapmái .
Næringen er også viktig for regionen , blant annet som aktør i samspill med reiselivsnæringen .	Ealáhus lea maiddái deaŧalaš guvlui , earret eará aktevran mátkeealáhusain ovttas .
Sametinget ber om å bli forelagt en utredning som viser effektene av hovedavtalen for duodjinæringen i god tid før neste avtale skal inngås med næringen .	Sámediggi bivdá oažžut čielggadusa mas oidno makkár beaktu duodjeealáhusa váldošiehtadusas lea leamaš , buori áiggis ovdal boahtte šiehtadusa dahkama ealáhusain .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : · ·	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : · ·
Forslag 1 ble forkastet med 32 stemmer .	Evttohus 1 hilgojuvvui 32 jienain .
2 stemte for Plan- og finanskomiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt	2 jienasteigga beali Plána- ja finánsalávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	91 siidu 106 siiddus IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5 6	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 5 6
Innlegg Jarle Jonassen , saksordfører Miriam Paulsen Ragnhild Melleby Aslaksen Rolf Fjellstad Marianne Balto Jarle Jonassen , saksordfører	Sáhkavuorru Jarle Jonassen , áššejođiheaddji Miriam Paulsen Ragnhild Melleby Aslaksen Rolf Fjellstad Marianne Balto Jarle Jonassen , áššejođiheaddji
Replikk	Replihkka
VI Sametingets vedtak Sametinget godkjenner den inngåtte avtalen mellom Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi og Sametinget av 27.08.10 .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi dohkkeha dahkkojuvvon šiehtadusa Sámiid duoji ja Duojáriid ealáhussearvvi ja Sámedikki gaskka , beaiváduvvon 27.08.10 .
Sametinget gir fullmakt til Sametingsrådet å gi nærmere retningslinjer for de ulike ordningene utover det som framkommer i Sametingets budsjett for 2011 .	Sámediggi addá fápmudusa Sámediggeráđđái bidjat lagat njuolggadusaid daid sierra ortnegiidda lassin daidda mat bohtet ovdan Sámedikki 2011 bušeahtas .
Behandlingen av saken ble avsluttet 29.09.10 kl. 18:30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 29.09.10 dii. 18:30 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 90 av 104	92 siidu 106 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak OOU 011/10 K Ášši / Sak SP 035/10	Ášši / Sak BFOL 011/10 Ášši / Sak DC 035/10
Strategiplan for samisk kirkeliv Arkivsaknr .	Sámi girkoeallima strategiijaplána Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajasšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 10.08.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10	Beaivi 10.08.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10
Saksnr. SR 126/10 OOUK 011/10 SP 035/10	Áššenr. R 126/10 BFOL 011/10 DC 035/10
Saken påbegynt torsdag 30. september 2010 kl. 09:05 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga čačkamánu 30. b. 2010 dii. 09.05
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Februar 2010	10.08.10 Guovvamánnu 2010
Sametingsrådet Den norske kirke – Samisk kirkeråd	Sámediggeráđi Norgga girku-Sámi girkoráđđi
Sak SR 126/10 Forslag til strategiplan for samisk kirkeliv høringsdokument	R 126/10 Sámi girkoeallima strategiijaplána gulaskuddandokumenta
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget viser til høringsdokumentet Forslag til Strategiplan for samisk kirkeliv av februar 2010 som Den norske kirke v / Samisk kirkeråd har fått utarbeidet og sendt ut på høring .	Sámediggi čujuha gulaskuddandokumentii Evttohus sámi girkoeallima strategiijaplánan guovvamánus 2010 maid Norgga girku Sámi girkoráđi bokte lea ráhkadan ja lea sádden gulaskuddamii .
Sametinget er tilfreds med at Kirkemøtet i 2006 vedtok at det skulle lages en plan for utviklingen av samisk kirkeliv .	Sámediggi lea duhtavaš go Girkočoahkkin 2006:s mearridii ahte galgá ráhkaduvvot sámi girkoeallima ovddidanplána .
Kirken har og har hatt en sentral plass hos mange samer .	Girkus lea ja lea leamaš guovddáš sadji ollu sámiid gaskkas .
Foruten å være et trossamfunn har kirken også vært en viktig bærer av språklige , kulturelle og religiøse tradisjoner som har samlet mennesker i livets ulike faser .	Lassin dasa go girku leamaš oskuservodat , de lea dat maiddái leamaš deaŧalaš giela , kultuvrra ja oskkoldat árbevieruid guoddi mat leat čohkken olbmuid eallima iešguđege muttuin .
Størstedelen av den samiske befolkningen er medlemmer av Den norske kirke .	Danne leat guovddáš girkoáššit deaŧalaš áššit sámi servodahkii buot osiin min riikkas .
Side 91 av 104	93 siidu 106 siiddus
Den norske kirke tok lenge del i fornorskningsprosessen i landet .	Norgga girku lei guhkes áiggi mielde dáruiduhttinproseassas min riikkas .
Sametinget er glad for at kirken har erkjent sin medvirkning til fornorskingen av samene , og at en uttrykker vilje til å bidra til at denne uretten ikke skal fortsette .	Sámediggi lea movtta go girku lea dovddastan ahte dat lea searvan sámiid dáruiduhttimii , ja ahte dat dovddaha dáhtu váikkuhit dan ahte dát eahperiekti ii joatkašuvašii .
Til tross for den aktive fornorskingslinja kirka har stått for var man likevel tidlig ute med å ta i bruk samisk språk i kirkerommet .	Vaikko girku leige guhká mielde árjjalaččat dáruiduhttimin , de liikká dat lea árrat geavahišgoahtán sámegiela girkus .
Bruken av de samiske språkene i kirkelige sammenhenger skaper tilhørighet og en større grad av deltakelse i kirkelige handlinger .	Sámi gielaid geavaheapmi girkolaš oktavuođain buvttiha gullevašvuođa ja dan ahte olbmot eanet servet girkolaš doaimmaide .
Sametinget vil derfor poengtere viktigheten av at alle de samiske språkene skal ivaretas på en god måte innenfor Den norske kirke .	Danne deattuha Sámediggi ahte lea deaŧalaš gozihit buot sámi gielaid buori vuogi mielde Norgga girkus .
Dette innebærer at de samiske språkene ikke bare skal synliggjøres på et symbolnivå , men at både sør- , lule- og nordsamisk skal være i reell bruk i kirkelig sammenheng i fremtiden .	Dát mearkkaša dan ahte sámi gielat eai galgga dušše oainnusmahttojuvvot symboladásis , muhto ahte sihke mátta- , julev- ja davvisámegiella galget leat duohta geavahusas girkolaš oktavuođain boahtteáiggis .
Dette betyr at bibel , salmer og annet kirkelig materiell skal foreligge på de samiske språk , og at samisk språk tas i bruk i kirkelige handlinger , i barne- og ungdomsarbeid , i opplæringssammenheng o.s.v. .	Dat mearkkaša dan ahte biibbal , sálmmat ja eará girkolaš ávdnasat galget leat mátta- , julev- ja davvisámegillii , ja ahte sámegiella geavahuvvo girkolaš doaimmain , mánáid- ja nuoraidbarggus , oahpahusoktavuođas jna. .
Samtidig har kirka forpliktelser til å ivareta de bestemmelsene som er nedfelt i samelovens språkregler .	Dasto lea girku geatnegahttojuvvon gozihit daid mearrádusaid mat leat sámelága giellanjuolggadusain .
For å kunne oppfylle dette betinger det en stor satsing på kompetanseoppbygging og rekruttering av personell .	Dán ollašuhttin eaktuda ollu áŋgiruššamiid gelbbolašvuođa huksema ja bargiid rekrutterema oktavuođas .
Samenes kontakt med hverandre på tvers av landegrensene , og samenes kontakt med andre urfolk er en naturlig del av mange samiske samfunnsområder .	Sámiid oktavuohta riikarájáid rastá , ja sámiid oktavuohta eará álgoálbmogiiguin lea lunddolaš oassi ollu sámi servodatsurggiin .
Sametinget ser at denne kontakten også er sentral innenfor samisk kirkeliv , og ser det som viktig at dette gjøres gjeldende i enda sterkere grad enn hittil innenfor Den norske kirke .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ahte dát oktavuohta ealášii maiddái sámi girkoeallima siskkobealde , ja oaidná deaŧalažžan ahte dát čuvošii mielde nannoseappot go dán rádjai lea dahkan Norgga girkus .
Sametinget vil i denne sammenheng sterkt uttrykke den forpliktelsen statlige myndigheter har etter grunnloven og folkerettslige bestemmelser til å ivareta samisk kirkeliv , også etter at den nåværende statskirkeordningen opphører .	Sámediggi áigu dán oktavuođas nannosit dovddahit makkár geatnegasvuohta stáhtalaš eiseválddiin lea vuođđolága ja álbmotrievttálaš mearrádusaid mielde gozihit sámi girkoeallima , maiddái maŋŋá go dáláš stáhtagirkoortnet heaittihuvvo .
Dette innebærer en økonomisk forpliktelse til å sikre at kirken i fremtiden vil kunne oppfylle forpliktelsene overfor den samiske befolkningen .	Dán geažil lea ekonomalaš geatnegasvuohta sihkkarastit ahte girku boahtteáiggis sáhttá ollašuhttit geatnegasvuođaid sámi álbmoga ektui .
I handlingsplandelen i forslaget til strategiplan , kap.6 , er tiltak og økonomiske behov innenfor samisk kirkeliv for femårsperioden 2012-2016 skissert .	Doaibmaplánaoasis strategiijaplána evttohusas , guđát kapihttalis leat doaibmabijut ja ekonomalaš dárbbut sámi girkoeallima oktavuođas hábmejuvvon viđa jagi áigodahkii 2012-2016 .
Sametinget finner denne handlingsplanen som fremtidsrettet og god .	Sámedikki mielas lea dát doaibmaplána buorre ja das leat čujuhusat boahtteáigái .
Handlingsplanen vil danne et godt grunnlag for Den norske kirke videre arbeid med samisk kirkeliv , og ser frem til Kirkemøtets behandling av strategiplanen .	Doaibmaplána bidjá buori vuođu Norgga girku viidáset bargui sámi girkoeallimiin , ja buriin mielain vuordit go Girkočoahkkin meannuda strategiijaplána .
Sametinget vil samtidig sterkt uttrykke det ansvaret Den norske kirke har for å bidra til at handlingsplanen kan gjennomføres .	Seammás muittuha Sámediggi čavgadit makkár ovddasvástádus Norgga girkus lea váikkuhit dan ahte doaibmaplána livččii vejolaš čađahit .
Den norske kirke har således en særskilt forpliktelse overfor samene som urfolk i kirken , jfr. aktuelle konvensjoner og erklæringer .	Dieinna lágiin lea Norgga girkus erenoamáš ovddasvástádus gozihit sámiid álgoálbmogin girkus , geahča guoskevaš konvenšuvnnaid ja julggaštusaid .
Dette innebærer blant annet et ansvar for å legge til rette for et gudstjeneste- og kirkeliv på samiske premisser .	Earret eará lea das ovddasvástádus láhčit ipmilbálvalusaid ja girkoeallima sámi eavttuid mielde .
Et overordnet hensyn bør være at samisk kirkeliv utvikles i tråd med samisk selvforståelse og samiske tradisjoner , og hvor et deltakelsesperspektiv legges til grunn , slik at samiske kirkemedlemmer kan oppleve at kirkens virksomhet og forkynnelse gjenspeiler og gir mening i deres livsverden .	Bajimuš áigumuššan berre leat dat ahte sámi girkoeallin ovddiduvvošii sámi iešáddejupmái ja sámi árbevieruide dávistettiin , ja man oktavuođas searvan-perspektiiva biddjojuvvo vuođđun , nu ahte sámi girkolahtut sáhttá dovdat ahte girku doaibma ja sártnun dávista sin eallimii ja addá ulbmila .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Bajásšaddan- , fuolahus- og oahppolávdegotti árvalus Álggahus
Den norske kirke v / Samisk kirkeråd i samarbeid med de tre nordligste bispedømmerådene og Oslo bispedømmeråd laget en plan for samisk kirkeliv " Strategiplan for samisk kirkeliv " .	Norgga girku , Sámi girkoráđi bokte , oktan golmma davimus bismmagodderáđiiguin ja Oslo bismmagodderáđiin leat ráhkadan plána sámi girkoeallima várás " Sámi girkoeallima strategiijaplána " .
Planen er sendt ut på høring i tidsrommet februar - mai 2010 bl.a. til Sametinget .	Plána lea leamaš gulaskuddamis guovvamánus miessemánnui 2010 , earret eará Sámedikkis .
Planen skal etter høringen behandles av den norske kirkes sentrale organer , før den endelig behandles i Kirkemøtet 14. - 21.11.2010 .	Maŋŋel gulaskuddama galget norgga girku guovddáš orgánat meannudit plána , ovdal go loahpalaččat meannuduvvon Girkočoahkkimis 14.-21.11.2010 .
Planen skal munne ut i en handlingsplan for perioden 2012 - 2016 .	Plána vuođul galgá dahkkot doaibmaplána áigodahkii 2012 - 2016 .
Sentrale tema er styrking av samisk språk- og kulturkompetanse , rekruttering , samisk relaterte emner i kirkelig utdanninger , kirkelige grunnmateriell på samisk , ivaretaking av samisk språk , kultur og tradisjon innenfor gudstjenesteliv , trosopplæring , diakoni og kirkemusikk , egnet organisering av samisk kirkeliv , behovet for avklaring av samiskrelaterte spørsmål i rammen av stat-kirke reformen og kirkelig urfolksarbeid .	Guovddáš fáttát leat sámi giella- ja kulturmáhtu nannen , rekruteren , sámi guoskevaš fáttát girkolaš oahpuin , girkolaš vuođđoávdnasat sámegillii , sámi giela , kultuvrra ja árbevieruid vuhtiiváldin ipmilbálvalusaid oktavuođas , oskuoahpahus , diakoniija ja girkomusihkka , sámi girkoeallima dohkálaš organiseren , dárbu čielggadit sámi guoskevaš gažaldagaid stáhta-girku ođasteami rámmas , ja girkolaš álgoálbmotbargu .
Merknader	Mearkkašumit
Komiteens mindretall , medlemmer fra Norske Samers Riksforbund ( NSR . ) Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild og Miriam Anna Stina Paulsen , fremmet følgende merknad : Komiteen mener det er viktig at samisk kirkeliv fortsatt er et satsningsområde i Den norske kirke da den er en samisk språk- og kulturbærer .	Lávdegotti uhcitlohku , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild ja Miriam Anna Stina Paulsen , ovddidedje čuovvovaš mearkkašumi : Lávdegoddi oaivvilda ahte lea dehálaš ahte sámi girkoeallin ain bissu vuoruhansuorgin Norgga girkus danne go dat lea sámi giella- ja kulturguoddi ásahus .
Komiteen mener derfor at samisk kirkeliv må ha tilstrekkelige økonomiske rammebetingelser slik at samene som individer og gruppe i trosfellesskapet kan delta ut fra egne forutsetninger og på egne premisser .	Danne oaivvilda lávdegoddi ahte sámi girkoeallimis fertejit leat doarvái buorit ekonomalaš rámmaeavttut vai sámit , sihke iehčanassii ja joavkun oskusearvevuođas sáhttet oassálastit iežaset eavttuid mielde .
Komiteen registrerer at det eksisterer større rekrutterings- og kompetanseutfordringer når det gjelder samisk kirkelig personell , noe som blant annet fører til utfordringer med å oppfylle både språkloven og behovene for samisk kultur- og språkkompetanse .	Lávdegoddi oaidná ahte leat stuora hástalusat sámegielat girkobargiid rekruteremis ja gelbbolašvuođa ektui , mii earret eará mielddisbuktá hástalusaid ollašuhttit giellalága ja gokčat dárbbuid sámi kultur- ja giellagelbbolašvuhtii .
Det er viktig at man for å løse dette utvikler en konkret og målrettet kompetansehevings- og rekrutteringsstrategi både når det gjelder kirkelige stillinger , samiske språk og kultur .	Čoavdin dihte dan lea dehálaš ovdánahttit konkrehta ja ulbmillaš gelbbolašvuođalokten- ja rekruterenstrategiija mii guoskkaha sihke girkolaš virggiid , sámegiela ja sámi kultuvrra .
Komiteen mener generelt at samisk språk- og kulturforståelse må få en bredere plass i utdanningen av kirkelig personell .	Lávdegoddi oaivvilda oppalaččat ahte girkolaš bargiid oahpus ferte leat stuorát sadji sámi giella- ja kulturipmárdussii .
Komiteen oppfordrer derfor sametingsrådet og kirken til å ta dette opp med de aktuelle utdanningsinstitusjonene .	Danne ávžžuha lávdegoddi sámediggeráđi ja girku doalvvuhit dán ášši guoskevaš oahppoásahusaide .
Komiteen mener de samiske språkene skal være levende bruk i kirken i framtiden .	Lávdegoddi oaivvilda ahte sámegielat galget geavahuvvot girkus boahtteáiggis .
Komiteen registrerer at det nå ikke finnes verken bibel eller salmebok på sørsamisk , men ulike papirutgaver .	Lávdegoddi diehtá ahte dál ii leat Biibal eaige sálbmagirjjit lullisámegillii , dušše iešguđetlágan bábergihppagat .
Komiteen mener det er viktig at dette kommer på plass så fort som mulig , og ber derfor om at dette prioriteres .	Lávdegoddi oaivvilda ahte dat galggaše ilbmat nu jođánit go vejolaš , ja bivdá vuoruhit dan barggu .
Komiteen vil også fremheve at samer er et folk på tvers av landegrenser .	Lávdegoddi háliida maiddái deattuhit ahte sámit lea álbmot rastá riikkaráji .
Komiteen oppfordrer derfor kirken å tenke grenseoverskridende i sitt arbeid , for eksempel når det gjelder ungdomsarbeid .	Danne ávžžuha lávdegoddi girku jurddašit rájiid rastá iežaset barggus , earret eará go guoská nuoraidbargui .
Forslag	Evttohusat
Fra Norske Samers riksforbund ( NSR . ) , Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild og Miriam Anna Stina Paulsen Forslag 1	Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild og Miriam Anna Stina Paulsen Evttohus 1
tilleggsforslag inn før siste avsnitt Kirken er en offentlig institusjon som må følge samelovens språkregler .	Lassievttohus maŋemus teakstabihtá ovddabeallái Girku lea almmolaš ásahus mii ferte čuovvut sámelága giellanjuolggadusaid .
Det innebærer at samer de fleste steder ikke Møtesekretærer : Roy Amundsen	Sámediggi oaidná ahte dát njuolggadusat gusket dušše indiviidadiđolaš girkomeanuide .
Side 93 av 104 har rett til å få kirkelige fellesskapshandlinger på samisk , som for eksempel gudstjenester og dåp i kirken .	Dat mearkkaša ahte sámiin eanaš báikkiin ii leat riekti oažžut girkolaš searvedoaimmaid sámegillii , ovdamearkka dihte ipmilbálvalusain ja gásttain girkus .
Sametinget mener at de kirkelige aspektene ved samelovens språkregler på denne bakgrunn må gjennomgås med henblikk på å sikre bruk av samisk i kirkens fellesskapshandlinger .	Sámediggi oaivvilda ahte dán vuođul ferte geahčadit sámelága giellanjuolggadusaid girkolaš beliid dainna ulbmiliin ahte sihkkarastit sámegielgeavaheami girku searvedoaimmain .
Det må også ses på videreføring av forpliktelsene knyttet til samelovens språkregler ved endrede relasjoner mellom stat og kirke .	Relašuvdnarievdademiid oktavuođas gaskal stáhta ja girku ferte maiddái geahčadit sámelága giellanjuolggadusaid geatnegasvuođaid joatkašuvvama .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ávžžuhus
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi evttohusa árvalussii .
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / representant Kirsti Guvsám	Mearkkašupmi , NSRs sámediggejoavku áirras Kirsti Guvsám
Kirken er en offentlig institusjon som må følge samelovens språkregler .	Girku lea almmolaš ásahus mii ferte čuovvut sámelága giellanjuolggadusaid .
Sametinget registrerer at disse reglene omfatter kun individrettede kirkelige handlinger .	Sámediggi oaidná ahte dat njuolggadusat gusket dušše indiviidadiđolaš girkomeanuide .
Det innebærer at samer de fleste steder ikke har rett til å få kirkelige fellesskapshandlinger på samisk , som for eksempel gudstjenester og dåp i kirken .	Dat mearkkaša ahte sámiin eanaš báikkiin ii leat riekti oažžut girkolaš searvedoaimmaid sámegillii , ovdamearkka dihte ipmilbálvalusain ja gásttain girkus .
Sametinget mener at de kirkelige aspektene ved samelovens språkregler på denne bakgrunn må gjennomgås med henblikk på å sikre bruk av samisk i kirkens fellesskapshandlinger .	Sámediggi oaivvilda ahte dan vuođul ferte geahčadit sámelága giellanjuolggadusaid girkolaš beliid dainna ulbmiliin ahte sihkkarastit sámegielgeavaheami girku searvedoaimmain .
Det må også ses på videreføring av forpliktelsene knyttet til samelovens språkregler ved endrede relasjoner mellom stat og kirke .	Relašuvdnarievdademiid oktavuođas gaskal stáhta ja girku ferte maiddai geahčadit sámelága giellanjuolggadusaid geatnegasvuođaid joatkašuvvama .
III Votering Av 39 representanter var 33 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : · ·	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : · ·
Forslag 1 ble forkastet med 17 stemmer .	Evttohus 1 hilgojuvvui 17 jienain .
16 stemte for Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt	16 jienastedje beali Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Jørn Are Gaski , saksordfører Jørn Are Gaski 2 Silje Karine Muotka 3 Kirsti Guvsám	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Jørn Are Gaski , áššejođiheaddji Jørn Are Gaski 2 Silje Karine Muotka 3 Kirsti Guvsám
Kirsti Guvsám Åge Nordkild Jørn Are Gaski Egil Olli Per Andersen Bæhr	Kirsti Guvsám Åge Nordkild Jørn Are Gaski Egil Olli Per Andersen Bæhr
Replikk Kirsti Guvsám Marianne Balto Jørn Are Gaski Willy Ørnebakk Trond Are Anti	Replihkka Kirsti Guvsám Marianne Balto Jørn Are Gaski Willy Ørnebakk Trond Are Anti
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Trond Are Anti Heidi Persdatter Greiner Haaker Jørn Are Gaski	Trond Are Anti Heidi Persdatter Greiner Haaker Jørn Are Gaski
VI Sametingets vedtak Sametinget viser til høringsdokumentet Forslag til Strategiplan for samisk kirkeliv av februar 2010 som Den norske kirke v / Samisk kirkeråd har fått utarbeidet og sendt ut på høring .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi čujuha gulaskuddandokumentii Evttohus sámi girkoeallima strategiijaplánan guovvamánus 2010 maid Norgga girku Sámi girkoráđi bokte lea ráhkadan ja lea sádden gulaskuddamii .
Sametinget er tilfreds med at Kirkemøtet i 2006 vedtok at det skulle lages en plan for utviklingen av samisk kirkeliv .	Sámediggi lea duhtavaš go Girkočoahkkin 2006:s mearridii ahte galgá ráhkaduvvot sámi girkoeallima ovddidanplána .
Kirken har og har hatt en sentral plass hos mange samer .	Girkus lea ja lea leamaš guovddáš sadji ollu sámiid gaskkas .
Foruten å være et trossamfunn har kirken også vært en viktig bærer av språklige , kulturelle og religiøse tradisjoner som har samlet mennesker i livets ulike faser .	Lassin dasa go girku leamaš oskuservodat , de lea dat maiddái leamaš deaŧalaš giela , kultuvrra ja oskkoldat árbevieruid guoddi mat leat čohkken olbmuid eallima iešguđege muttuin .
Størstedelen av den samiske befolkningen er medlemmer av Den norske kirke .	Danne leat guovddáš girkoáššit deaŧalaš áššit sámi servodahkii buot osiin min riikkas .
Den norske kirke tok lenge del i fornorskningsprosessen i landet .	Norgga girku lei guhkes áiggi mielde dáruiduhttinproseassas min riikkas .
Sametinget er glad for at kirken har erkjent sin medvirkning til fornorskingen av samene , og at en uttrykker vilje til å bidra til at denne uretten ikke skal fortsette .	Sámediggi lea movtta go girku lea dovddastan ahte dat lea searvan sámiid dáruiduhttimii , ja ahte dat dovddaha dáhtu váikkuhit dan ahte dát eahperiekti ii joatkašuvašii .
Til tross for den aktive fornorskingslinja kirka har stått for var man likevel tidlig ute med å ta i bruk samisk språk i kirkerommet .	Vaikko girku leige guhká mielde árjjalaččat dáruiduhttimin , de liikká dat lea árrat geavahišgoahtán sámegiela girkus .
Bruken av de samiske språkene i kirkelige sammenhenger skaper tilhørighet og en større grad av deltakelse i kirkelige handlinger .	Sámi gielaid geavaheapmi girkolaš oktavuođain buvttiha gullevašvuođa ja dan ahte olbmot eanet servet girkolaš doaimmaide .
Sametinget vil derfor poengtere viktigheten av at alle de samiske språkene skal ivaretas på en god måte innenfor Den norske kirke .	Danne deattuha Sámediggi ahte lea deaŧalaš gozihit buot sámi gielaid buori vuogi mielde Norgga girkus .
Dette innebærer at de samiske språkene ikke bare skal synliggjøres på et symbolnivå , men at både sør- , lule- og nordsamisk skal være i reell bruk i kirkelig sammenheng i fremtiden .	Dát mearkkaša dan ahte sámi gielat eai galgga dušše oainnusmahttojuvvot symboladásis , muhto ahte sihke mátta- , julev- ja davvisámegiella galget leat duohta geavahusas girkolaš oktavuođain boahtteáiggis .
Dette betyr at bibel , salmer og annet kirkelig materiell skal foreligge på de samiske språk , og at samisk språk tas i bruk i kirkelige handlinger , i barne- og ungdomsarbeid , i opplæringssammenheng o.s.v. .	Dat mearkkaša dan ahte biibbal , sálmmat ja eará girkolaš ávdnasat galget leat mátta- , julev- ja davvisámegillii , ja ahte sámegiella geavahuvvo girkolaš doaimmain , mánáid- ja nuoraidbarggus , oahpahusoktavuođas jna. .
Samtidig har kirka forpliktelser til å ivareta de bestemmelsene som er nedfelt i samelovens språkregler .	Dasto lea girku geatnegahttojuvvon gozihit daid mearrádusaid mat leat sámelága giellanjuolggadusain .
For å kunne oppfylle dette betinger det en stor satsing på kompetanseoppbygging og rekruttering av personell .	Dán ollašuhttin eaktuda ollu áŋgiruššamiid gelbbolašvuođa huksema ja bargiid rekrutterema oktavuođas .
Samenes kontakt med hverandre på tvers av landegrensene , og samenes kontakt med andre urfolk er en naturlig del av mange samiske samfunnsområder .	Sámiid oktavuohta riikarájáid rastá , ja sámiid oktavuohta eará álgoálbmogiiguin lea lunddolaš oassi ollu sámi servodatsurggiin .
Sametinget ser at denne kontakten også er sentral innenfor samisk kirkeliv , og ser det som viktig at dette gjøres gjeldende i enda sterkere grad enn hittil innenfor Den norske kirke .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ahte dát oktavuohta ealášii maiddái sámi girkoeallima siskkobealde , ja oaidná deaŧalažžan ahte dát čuvošii mielde nannoseappot go dán rádjai lea dahkan Norgga girkus .
Sametinget vil i denne sammenheng sterkt uttrykke den forpliktelsen statlige myndigheter har etter grunnloven og folkerettslige bestemmelser til å ivareta samisk kirkeliv , også etter at den nåværende statskirkeordningen opphører .	Sámediggi áigu dán oktavuođas nannosit dovddahit makkár geatnegasvuohta stáhtalaš eiseválddiin lea vuođđolága ja álbmotrievttálaš mearrádusaid mielde gozihit sámi girkoeallima , maiddái maŋŋá go dáláš stáhtagirkoortnet heaittihuvvo .
Dette innebærer en økonomisk forpliktelse til å sikre at kirken i fremtiden vil kunne oppfylle forpliktelsene overfor den samiske befolkningen .	Dán geažil lea ekonomalaš geatnegasvuohta sihkkarastit ahte girku boahtteáiggis sáhttá ollašuhttit geatnegasvuođaid sámi álbmoga ektui .
I handlingsplandelen i forslaget til strategiplan , kap.6 , er tiltak og økonomiske behov innenfor samisk kirkeliv for femårsperioden 2012-2016 skissert .	Doaibmaplánaoasis strategiijaplána evttohusas , guđát kapihttalis leat doaibmabijut ja ekonomalaš dárbbut sámi girkoeallima oktavuođas hábmejuvvon viđa jagi áigodahkii 2012-2016 .
Sametinget finner denne handlingsplanen som fremtidsrettet og god .	Sámedikki mielas lea dát doaibmaplána buorre ja das leat čujuhusat boahtteáigái .
Handlingsplanen vil danne et godt grunnlag for Den norske kirke videre arbeid med samisk kirkeliv , og ser frem til Kirkemøtets behandling av strategiplanen .	Doaibmaplána bidjá buori vuođu Norgga girku viidáset bargui sámi girkoeallimiin , ja buriin mielain vuordit go Girkočoahkkin meannuda strategiijaplána .
Sametinget vil samtidig sterkt uttrykke det ansvaret Den norske kirke har for å bidra til at handlingsplanen kan gjennomføres .	Seammás muittuha Sámediggi čavgadit makkár ovddasvástádus Norgga girkus lea váikkuhit dan ahte doaibmaplána livččii vejolaš čađahit .
Den norske kirke har således en særskilt forpliktelse overfor samene som urfolk i kirken , jfr. aktuelle konvensjoner og erklæringer .	Dieinna lágiin lea Norgga girkus erenoamáš ovddasvástádus gozihit sámiid álgoálbmogin girkus , geahča guoskevaš konvenšuvnnaid ja julggaštusaid .
Dette innebærer blant annet et ansvar for å legge til rette for et gudstjeneste- og kirkeliv på samiske premisser .	Earret eará lea das ovddasvástádus láhčit ipmilbálvalusaid ja girkoeallima sámi eavttuid mielde .
Et overordnet hensyn bør være at samisk kirkeliv utvikles i tråd med samisk selvforståelse og samiske tradisjoner , og hvor et deltakelsesperspektiv legges til grunn , slik at samiske kirkemedlemmer kan oppleve at kirkens virksomhet og forkynnelse gjenspeiler og gir mening i deres livsverden .	Bajimuš áigumuššan berre leat dat ahte sámi girkoeallin ovddiduvvošii sámi iešáddejupmái ja sámi árbevieruide dávistettiin , ja man oktavuođas searvan-perspektiiva biddjojuvvo vuođđun , nu ahte sámi girkolahtut sáhttá dovdat ahte girku doaibma ja sártnun dávista sin eallimii ja addá ulbmila .
Behandlingen av saken ble avsluttet 30.09.10 kl. 10:20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 30.09.10 dii. 10:20 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 96 av 104	98 siidu 106 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak OOU 012/10 K Ášši / Sak SP 036/10	Ášši / Sak BFOL 012/10 Ášši / Sak DC 036/10
Revidert samarbeidsavtale mellom Sametinget og fylkeskommunene i sørsamisk område 2010-2013 Arkivsaknr .	Ođastuvvon ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja máttasámi fylkkagielddaid gaskka 2010-2013 Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajasšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 26.08.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10	Beaivi 26.10.05 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10
Saksnr. SR 129/10 OOUK 012/10 SP 036/10	Áššenr. R 129/10 BFOL 012/10 DC 036/10
Saken påbegynt torsdag 30. september 2010 kl. 10:20 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku čakčamánu 00.b.2010 dii. 10:20 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet	Sámediggeráđi
Sak SR 129/10 Åarjelsaemien samarbeidsavtale for perioden 2010-2013 Åarjelsaemien laavenjostoelatjkoe boelhken 2010 - 2013	Ášši R 129/10 Åarjelsaemien laavenjostoelatjkoe boelhken 2010 - 2013 Åarjelsaemien samarbeidsavtale for perioden 2010 2013
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget godkjenner den reviderte samarbeidsavtalen , Åarjelsaemieh samarbeidsavtale for perioden 2010 – 2013 , med fylkeskommunene i sørsamisk område slik den foreligger undertegnet av samarbeidspartene Sametinget i Norge , Nordland fylkeskommune , Nord-Trøndelag fylkeskommune , Sør-Trøndelag fylkeskommune og Hedmark fylkeskommune .	Sámediggi dohkkeha reviderejuvvon ovttasbargošiehtadusa , Åarjelsaemien laavenjostoelatjkoe boelhken 2010 – 2013 , gaskkal oarjelsámi guovllu fylkkasuohkaniid ja Sámedikki nu mo dat boahtá ovdan dan hámis maid ovttasbargoguoimmit Sámediggi , Nordlándda fylkkasuohkan , DavviTrøndelága fylkkasuohkan , Lulli-Trøndelága fylkkasuohkan ja Hedmark fylkkasuohkan leat vuolláičállán .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus Álggahus
Sametinget og fylkeskommunene i sørsamisk område inngikk en samarbeidsavtale i 2005 . Avtalepartene har i 2010 revidert avtalen fra 2005 .	Sámediggi ja fylkkagielddat máttasámi guovllus šiehtadedje ovttasbargošiehtadusa 2005:s. 2010:s ođastedje šiehtadanbealit 2005 šiehtadusa .
Den reviderte avtalen er undertegnet av partene Sametinget , Nordland fylkeskommune , Nord-Trøndelag fylkeskommune , Sør-Trøndelag fylkeskommune og Hedmark fylkeskommune .	Ođastuvvon šiehtadusa leat bealit Sámediggi , Nordlándda fylkkagielda , Davvi-Trøndelaga fylkkagielda , Lulli-Trøndelaga fylkkagielda ja Hedemárkku fylkkagielda vuolláičállán .
Saken er til behandling slik at Sametingets plenum kan godkjenne den underskrevne avtalen .	Ášši meannuduvvo vai Sámedikki dievasčoahkkin beassá dohkkehit vuolláičállojuvvon šiehtadusa .
Merknader	Mearkkašumit
, Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Anne Helene Saari , medlemmet fra Árja Odd Iver Sara , medlemmet fra Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) Ida Marie Bransfjell , medlemmer fra Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	Lávdegotti eanetlogu lahtut , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski ja Anne Helene Saari , Árja lahtu Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) lahtu Ida Marie Bransfjell
, Silje Karine Muotka , Miriam Anna Stina Paulsen , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild fremmet følgende merknad : Sametinget ber om at det ved neste rullering blir innarbeidet følgende nye momenter Handlingsdel : Hospitering Partene vil arbeide for å styrke hospiteringsordningen for samiske barn og unge bosatt utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	ja Norgga Sámiid Riikkasearavvi ( NSR ) lahtut , Silje Karine Muotka , Miriam Anna Stina Paulsen , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild ovddidedje čuovvovaš mearkkašumi : Sámediggi bivdá ahte boahtte vuorus biddjojit čuovvovaš momeanttat sisa . Doaibmaoassi : Hospihtten Bealit áigot bargat dan ala ahte nannet hospihttenortnega sámi mánáide ja nuoraide geat orrot olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Partene vil videre arbeide for en bedre tilrettelegging av gjensidige hospiteringsordninger for barn og unge bosatt i de ulike språkområdene .	Bealit áigot viidásit geahččalit buorebut heivehit guovtteguvlosaš hospihttenortnegiid mánáide ja nuoraide geat orrot dain iešguđetge giellaguovlluin .
Rovdyrproblematikk Reindrifta i det sør samiske området har store utfordringer i forhold til rovdyrproblematikken .	Boraspireváttisvuohta Máttasámi-guovllu boazodoalus leat stuora hástalusat boraspireváttisvuođaid oktavuođas .
Det er ønskelig at partene i felleskap skaper et politisk forum for rovdyrspørsmål .	Sávvat ahte bealit ovttasráđiid hábmejit politihkalaš foruma boraspirečuolmmaid várás .
Tilleggsetning under næringsutvikling Partene vil samarbeide om å øke kunnskapen om samisk kultur og historie ovenfor reiselivsnæringen Strategidel : Partene skal arbeide for å styrke synliggjøringen av samisk språk utenfor forvaltningsområdet .	Liigecealkka ealáhusovdáneami vuollái Bealit áigot ovttasbarggu bokte buoridit mátkkoštusealáhusa máhtu sámi kultuvrra ja historjjá birra Strategiijaoassi : Bealit áigot geahččalit nannet sámegiela čalmmustahttima olggobealde hálddašanguovllu .
Avtalen representerer en sentral kanal for å styrke og å synliggjøre samisk kultur , språk og samfunnsliv i sørsamisk område .	Šiehtadus lea dehálaš kanála sámi kultuvrra , giela ja servodateallima nannemii máttasámi-guovllus .
Gjennom en gjensidig avtale mellom Sametinget i Norge , Nordland fylkeskommune , Nord-Trøndelag fylkeskommune , SørTrøndelag fylkeskommune og Hedmark fylkeskommune er det grunnlag for å koordinere felles innsatsområder og dermed sikre konkret fremgang på viktige områder for den sørsamiske befolkning .	Dakkár šiehtadusa vuođul gaskal Norgga Sámedikki , Nordlándda fylkkagieldda , Davvi-Trøndelaga fylkkagieldda , Mátta-Trøndelaga fylkkagieldda ja Hedemárkku fylkkagieldda sáhttá oktiiheivehit oktasaš vuoruhansurggiid ja dainna lágiin sihkkarastit konkrehta ovdáneami dehálaš surggiin máttasámi álbmogii .
Komiteen konstaterer at det er uttrykk for at avtalen som ble inngått i 2005 var gjennomarbeidet og at avtalen tok opp sentrale problemstillinger og innsatsområder .	Lávdegoddi gávnnaha ahte dat mearkkaša ahte 2005 šiehtadus lei bures ráhkaduvvon ja ahte šiehtadusas ledje guovddáš čuolmmat ja vuoruhansuorggit .
Komiteen ser det som sentralt for måloppnåelsen i samarbeidsavtalen at avtalen må forplikte partene til og gjensidig bidra økonomisk og praktisk i gjennomføringen av avtalen .	Lávdegoddi oaidná dehálažžan ahte šiehtadus geatnegahttá beliid váikkuhit ekonomalaččat ja praktihkalaččat šiehtadusa čađaheamis , vai olahivčče ovttasbargošiehtadusa ulbmiliid .
Komiteen vil påpeke at sørsamisk språk og kultur er spesielt sårbare på grunn av spredt bosetning over et stort område , som er delt av både riksgrensen og fylkesgrensene .	Lávdegoddi háliida deattuhit ahte máttasámi giella ja kultuvra leat earenoamážit áitojuvvon danne go máttasámit orrot nu bieđgguid viiddis guovllus , rastá sihke riikarájiid ja fylkkarájiid .
Språk , opplæring og kompetanse Komiteen mener at den fylkeskommunale avtalen må stimulere til at det utarbeides tilbud som sikrer at sørsamiske barn og ungdom får et helhetlig utdanningsløp i samisk språk og kultur .	Giella , oahpahus ja gelbbolašvuohta Lávdegoddi oaivvilda ahte fylkkagielddalaš šiehtadus fertešii movttiidahttit ráhkadit fálaldagaid maid sihkkarastet ahte máttasámi mánát ja nuorat ožžot ollislaš oahppogeainnu sámegielas ja sámi kultuvrras .
Når det gjelder rekruttering av lærlinger i duedtie og reindrift mener komiteen at det er et stort behov for å iverksette målrettede prosjekter for å sikre ytterligere rekruttering til fagene under avtalens virkeområde .	Go guoská oahpahalliid rekruteremii duodjái ja boazodollui de oaivvilda lávdegoddi ahte lea stuora dárbu ásahit ulbmillaš prošeavttaid mat sihkkarastet vel buoret rekruterema fágaide šiehtadusa doaibmaguovllus .
Media Komiteen mener at tiltaket med nettstedet Infonuorra som hittil er og har vært meget viktig for samiske ungdommer i områdene .	Media Lávdegoddi oaivvilda ahte neahttabáiki Infonuorra , mii dássážii lea ja lea leamaš hui dehálaš dán guovllu sámi nuoraide .
Nettsidene er en viktig møteplass for samisk ungdom som også tilbyr god informasjon om samiske forhold til norske ungdommer .	Neahttabáiki lea dehálaš čoahkkananbáiki sámi nuoraide mas maiddái lea buorre diehtojuohkin sámi diliid birra dáčča nuoraide .
Derfor mener komiteen at fylkeskommunene , regjeringen og Sametinget må finne en felles løsning som gjør det mulig å fortsatt videreføre og utvikle infonuorra.no Ordningen med pressestøtte må sikre at det etableres nyhetstilbud og medietilbud til den sørsamiske befolkningen .	Danne oaivvilda lávdegoddi ahte fylkkagielddat , ráđđehus ja Sámediggi fertejit gávnnahit buori čovdosa mii dahká vejolažžan joatkit ja ovdánahttit infonuorra.no . Preassadoarjjaortnet ferte sihkkarastit ahte ásahuvvojit ođasfálaldagat ja mediafálaldagat máttasámi álbmogii .
Komiteen vil fremheve at det i dag ikke finnes tilstrekkelig medietilbud for sørsamene .	Lávdegoddi háliida deattuhit ahte dál eai gávdno doarvái mediafálaldagat máttasápmelaččaide .
Arealforvaltning og kulturminnevern .	Areálahálddašeapmi ja kulturmuitosuodjalus .
Komiteen vil vise til arbeidet med Samerettsutvalgets forslag og mener at det er sentralt å sikre kartlegging og identifisering av samiske rettigheter i området , samt en helhetlig framtidig forvaltning av det sørsamiske området med reell samisk representasjon .	Lávdegoddi háliida čujuhit bargui Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusain ja oaivvilda ahte lea dehálaš sihkkarastit ahte sámi vuoigatvuođat kártejuvvojit ja identifiserejuvvojit dan guovllus , ja ahte boahtteáiggis šaddá ollislaš hálddašeapmi máttasámi guovllus mas lea duohta sámi ovddasteapmi .
Sørsamisk reindrift er utfordret av statlig rovdyrpolitikk og forvaltning , av store arealinngrep , og av gjentatte rettslige tvister med grunneiere .	Máttasámi boazodoalus leat hástalusat stáhta boraspirepolitihka ja hálddašeami geažil , stuora sisabahkkemiiguin , ja dávjá leat rievttálaš soahpameahttunvuođat vuođđoeaiggádiiguin .
I forbindelse med tilbakevendende problemstillinger knyttet til massive reinpåkjørsler på Nordlands- og Rørosbanen er det et stort behov for at det gjøres en felles koordinert innsats for å bedre forutsetningene for utvikling av reindriftsnæringen i områdene .	Nordlands- ja Rørosbanenis vuddjojit olu bohccot , ja dat lea váttisvuohta mii ain bohciida . Dan oktavuođas lea stuora dárbu oktiiheivehit oktasaš doaimmaid buoridan dihte dán guovllu boazodoalu ovdánaneavttuid .
I den sammenheng oppfatter komiteen at fylkeskommunene som regional arealplanforvaltningsmyndighet er viktige samarbeidspartnere for å sikre betingelsene for næringen .	Dán áššis oaidná lávdegoddi ahte fylkkagielddat , regiovnnalaš areálaplánahálddašaneiseváldin , leat dehálaš ovttasbargoguoimmit mat sáhttet sihkkarastit ealáhusa eavttuid .
Kultursentre , museumsaktivitet , bibliotek og teater Komiteen påpeker viktigheten av at den fylkeskommunale samarbeidsavtalen for sørsamisk område konkretiserer målsetningen om at de fylkeskommunale grensene ikke skal være til hinder for utvikling og etablering av sørsamiske institusjoner .	Kulturguovddážat , museadoaimmat , girjerádju ja teáhter Lávdegoddi čujuha ahte lea dehálaš ahte máttasámi-guovllu fylkkagielddalaš ovttasbargošiehtadus konkretisere dan mihttomeari ahte fylkkagieldda rájit eai galgga leat hehttehussan máttasámi ásahusaid ovddideapmái ja ásaheapmái .
Det er etter komiteens oppfatning også sentralt at oppvekst- og kompetansesenteret i Elgå blir et konkret innsatsområde under avtalen for å sikre at senteret videreutvikles ytterligere .	Lávdegoddi oaidná maiddái dehálažžan ahte bajásšaddan- ja gelbbolašvuođaguovddáš Elgås šaddá konkrehta vuoruhansuorgin šiehtadusas , dan dihte vai sihkkarastit ahte guovddáš ovdána ain eanet .
Komiteen mener at avtalen i det videre bør fokusere på videreutvikling av sørsamisk kompetansebibliotek som en viktig institusjon for faglig arbeid innenfor sørsamiske emner .	Lávdegoddi oaivvilda ahte šiehtadus boahtteáiggis berre deattuhit máttasámi gelbbolašvuođagirjeráju ovddideami dehálaš ásahussan fágalaš bargui máttasámi fáttáiguin .
Når det gjelder Åerjelh saemien teater vil komiteen fremheve at det er viktig at avtalepartene bidrar solidarisk til at denne viktige kulturinstitusjonen videreutvikles .	Go guoská Åerjelh saemien teáhterii de háliida lávdegoddi deattuhit man dehálaš lea ahte šiehtadanbealit solidáralaččat váikkuhit dasa ahte dát dehálaš kulturásahus ovdánahttojuvvo .
Dette omfatter etter komiteens mening at partene bør yte driftsstøtte for at teateret skal få forbedrede arbeidsvilkår .	Dát mielddisbuktá lávdegotti čalmmiin ahte bealit berrejit juolludit doaibmadoarjaga vai teáhter oččošii buoret bargoeavttuid .
Kulturarrangementer og festivaler Komiteen mener at et viktig samhandlingsområde for Sametinget og fylkeskommunene innenfor avtalen er forberedelse av 100-års jubileum for det første samiske landsmøtet i Trondheim – Trondheim 2017 .	Kulturlágideamit ja festiválat Lávdegotti mielas dehálaš ovttasdoaibmasuorgi Sámediggái ja fylkkagielddaide šiehtadusa siskkobealde lea ráhkkanit vuosttaš sámi riikačoahkkima 100-jagi ávvudeapmái Troandimis - Troanddin 2017 .
Dette vil fordre et formelt samarbeid med samiske organisasjoner og institusjoner i området samt Trondheim kommune .	eaktuda formála ovttasbarggu sámi organisašuvnnaiguin ja ásahusaiguin dán guovllus , ja Troandima gielddain .
Komiteen ber derfor om at Sametinget prioriterer dette arbeidet fremover .	Danne bivdá lávdegoddi Sámedikki vuoruhit dán barggu ovddasguvlui .
Bysamer Byene kan ha både sør- , lule- og nordsamisktalende miljø i en og samme by .	Gávpotsápmelaččat Juohke gávpogis sáhttet leat sihke mátta- , julev- ja davvisámegielat birrasat .
I byene bor også ikkesamisktalende som enten har mistet språket eller ikke har hatt anledning til å lære språket .	Gávpogiin orrot maiddái olbmot geat eai huma sámegiela , ležžet go dal massán gielaset vai oba ožžon ge vejolašvuođa oahppat giela .
Det vil også være store grupper av samer som ikke har en samisk identitet , eller ikke identifiserer seg med samisk miljø , eller oppsøker samiske miljø .	Leat maid olu sápmelaččat geain ii leat sámi identitehta , dahje eai identifisere iežaset sámi birrasiiguin , eai ge ohcal sámi birrasiid .
Komiteen mener det derfor er behov for språklige og kulturelle arenaer og et samiskspråklig felleskap og et samisk felleskap i byene .	Danne oaivvilda lávdegoddi ahte dárbbašuvvojit gielalaš ja kultuvrralaš arenat ja sámegielat searvevuođat ja sámi searvevuođat gávpogiin .
Det er behov for en infrastruktur for barn , unge og eldre samer i byene .	Sámi mánát , nuorat ja boarrásat dárbbašit vuođđostruktuvrra gávpogiin .
Komiteen mener det må arbeides aktivt for å integrere samiske tilbud i allerede eksisterende institusjoner , samtidig er det viktig å etablere og videreutvikle egne samiske institusjoner i byene .	Lávdegoddi oaivvilda ahte ferte árjjalaččat bargat integreret sámi fálaldagaid ásahusaide mat dál gávdnojit , ja seammás lea dehálaš ásahit ja ovdánahttit sierra sámi ásahusaid gávpogiidda .
Næringsutvikling Samisk reiseliv er en næring i utvikling , og komiteen mener at avtalepartene bør samarbeide for å sikre kvalitetsmessig videreutvikling i forhold til samisk reiselivsnæring i området .	Ealáhusovdáneapmi Sámi mátkkoštusealáhus lea ealáhus mii ovdána , ja lávdegoddi oaivvilda ahte šiehtadanbealit fertejit ovttasráđiid sihkkarastit kvalitehtalaš ovdáneami sámi mátkkoštusealáhussii dán guovllus .
Helse Når det gjelder psykiske lidelser og selvmord blant ungdom i sørsamiske områder , så vil komiteen påpeke at det er nødvendig å få satt i gang forskningsprosjekter for å kartlegge årsakene til selvmord og brå død blant unge samiske menn .	Dearvvašvuohta Go guoská psykalaš gillámušaide ja iešsoardimii nuoraid gaskkas máttasámi-guovllus , de háliida lávdegoddi čujuhit man dehálaš lea bidjat johtui dutkanprošeavttaid mat galget iskat mii sáhttá leat sivvan iešsoardimiidda ja fáhkka jápmimiidda nuorra sámi dievdduid gaskkas .
Forslag	Evttohusat
Fra Fremskrittspartiet ( FrP ) , Hans Eriksen Forslag 1	Ovddádus bellodaga ( FrP ) lahtus , Hans Eriksen Evttohus 1
Alternativt forslag til rådets innstilling : Sametinget mener det er viktig at de sørsamiske fylkene ivaretar vår felles kulturarv .	Molssaevttolaš evttohus ráđi árvalussii : Sámediggi oaivvilda ahte lea dehálaš ahte máttasámi gielddat áimmahuššet min oktasaš kulturárbbi .
Sametinget forutsetter at disse fylkene er sitt ansvar bevisst også overfor samisk kultur og språk , innenfor sine rammer .	Sámediggi jáhkká ahte dát fylkkat dovdet iežaset ovddasvástádusa maiddái sámi kultuvrra ja giela ektui , iežaset rámmaid siskkobealde .
Utover dette vil det ikke være behov for særskilt behandling av etniske grupper i disse fylkene , og heller ikke behov for noen avtale mellom fylkene og Sametinget .	Dán viidát ii leat dárbu earenoamážit gieđahallat etnalaš joavkkuid dáin fylkkain , iige leat dárbu makkárge šiehtadussii gaskal fylkkaid ja Sámedikki .
Sametinget er heller ikke forelagt dokumentasjon som viser at gjeldende samarbeidsavtaler har gitt noen effekt .	Sámediggái eai leat ge boahtán duođaštusat mat čájehit ahte gustovaš ovttasbargošiehtadusas lea leamaš makkárge ávki .
Den fremforhandlede samarbeidsavtalen mellom Sametinget og fylkeskommunene i sørsamisk område 2010-2013 forkastes .	Šihttojuvvon ovttasbargošiehtadus gaskal Sámedikki ja máttasámi-guovlluid fylkkagielddaid 20102013 hilgojuvvo .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ávžžuhus
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 102 siidu 106 siiddus
Møtesekretærer : Roy Amundsen Side 100 av 104	Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi evttohusa árvalussii
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : · ·	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : · ·
Forslag 1 ble forkastet med 30 stemmer .	Evttohus 1 hilgojuvvui 30 jienain .
2 stemte for Oppvekst , omsorgs og utdanningskomiteens tilrådning ble vedtatt med 30 stemmer mot 2 stemmer	2 jienasteaigga beali Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui 30 jienain .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	2 jienasteaigga vuostá
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Miriam Paulsen , saksordfører 2 Marianne Balto 3 Hans J. Eriksen	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3
Willy Ørnebakk Trond Are Anti Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Jarle Jonassen Skjalg Asbjørn Jensen Kirsti Guvsám Leif Aksel Renfjell Silje Karine Muotka Marianne Balto Silje Karine Muotka , saksordfører	Willy Ørnebakk Trond Are Anti Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Jarle Jonassen Skjalg Asbjørn Jensen Kirsti Guvsám Leif Aksel Renfjell Silje Karine Muotka Marianne Balto Silje Karine Muotka , áššejođiheaddji
Replikk Kirsti Guvsám Silje Karine Muotka Willy Ørnebakk	Replihkka Kirsti Guvsám Silje Karine Muotka Willy Ørnebakk
Willy Ørnebakk Silje Karine Muotka Mariann Wollmann Magga	Willy Ørnebakk Silje Karine Muotka Mariann Wollmann Magga
VI Sametingets vedtak Sametinget godkjenner den reviderte samarbeidsavtalen , Åarjelsaemieh samarbeidsavtale for perioden 2010 – 2013 , med fylkeskommunene i sørsamisk område slik den foreligger undertegnet av samarbeidspartene Sametinget i Norge , Nordland fylkeskommune , Nord-Trøndelag fylkeskommune , Sør-Trøndelag fylkeskommune og Hedmark fylkeskommune .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi dohkkeha reviderejuvvon ovttasbargošiehtadusa , Åarjelsaemien laavenjostoelatjkoe boelhken 2010 – 2013 , gaskkal oarjelsámi guovllu fylkkasuohkaniid ja Sámedikki nu mo dat boahtá ovdan dan hámis maid ovttasbargoguoimmit Sámediggi , Nordlándda fylkkasuohkan , DavviTrøndelága fylkkasuohkan , Lulli-Trøndelága fylkkasuohkan ja Hedmark fylkkasuohkan leat vuolláičállán .
Behandlingen av saken ble avsluttet 30.09.10 kl. 11:50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 30.09.10 dii. 11:50 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 101 av 104	103 siidu 106 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : darogiella
Ášši / Sak OOU 013/10 K Ášši / Sak SP 037/10	Ášši / Sak BFOL 013/10 Ášši / Sak DC 037/10
Delegering av fullmakt til Sametingsrådet til fastsettelse av innhold i læreplaner Arkivsaknr .	Válddi delegeren Sámedikkerađđái oahppoplánaid sisdoallo mearrideamis Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 26.08.10 14. – 16.09.10 28. - 30.09.10	Beaivi 26.08.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10
Saksnr. SR 133/10 OOUK 013/10 SP 037/10	Áššenr. R 133/10 BFOL 013/10 DC 037/10
Saken påbegynt torsdag 30. september 2010 kl. 11.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku čakčamánu 00. b. 2010 dii. 11:50 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
SR 133/10 Opplærinsglova kap. 6 Samisk opplæring	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
26.08.10 17.07.1998 , sist endret 25.06.2010 15.06.2005	Sámediggi addá iežas mearridanfápmudusa Oahpahuslága § 6-4 mielde sámediggeráđđái .
Retningslinjer for arbeid med læreplaner for fag	Bajásšaddan- , fuolahus ja oahppolávdegotti árvalus Álggahus
Sametinget vedtok i februar 2010 en ny forretningsorden som er tilpasset de nye grunnreglene vedtatt i desember 2009 .	Sámediggi dohkkehii guovvamánus 2010 ođđa čoahkkinortnega mii lea heivehuvvon ođđa vuođđonjuolggadusaide mat dohkkehuvvoje juovlamánus 2009 .
Den nye forretningsorden innebærer endringer i saksbehandling og organisering i Sametinget .	Ođđa čoahkkinortnet rievdada sihke Sámedikki áššemeannudeami ja organiserema .
Det foreslås derfor at myndighetsutøvelse etter Opplæringsloven § 6-4 delegeres til sametingsrådet .	Danne evttohuvvo delegeret mearridanfápmudusa Oahpahuslága § 6-4 mielde sámediggeráđđái . Lávdegotti ávzzuhus
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 102 av 104	104 siidu 106 siiddus
III Votering Av 39 representanter var 28 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 28 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : ·	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : ·
Oppvekst , omsorgs og utdanningskomiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Silje Karine Muotka , saksordfører 2 Mariann Wollmann Magga	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Silje Karine Muotka , áššjođiheaddji 2 Mariann Wollmann Magga
Replikk	Replihkka
VI Sametingets vedtak Sametinget delegerer sin myndighetsutøvelse etter opplæringsloven § 6-4 til Sametingsrådet .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi addá iežas mearridanfápmudusa Oahpahuslága § 6-4 mielde sámediggeráđđái .
Behandlingen av saken ble avsluttet 30.09.10 kl. 12:00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 30.09.10 dii. 12:00 .
Møtesekretærer : Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 103 av 104	105 siidu 106 siiddus
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkat čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu movt Sámediggi mearridii .
Kárášjohka 08.10.2010 Plenumsledelsen	Kárášjohka 11.10.2010 Dievasčoahkkinjođihangoddi
Jarle Jonassen leder	Jarle Jonassen jođiheaddji
Toril Bakken Kåven	Toril Bakken Kåven
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Mathis Nilsen Eira	Mathis Nilsen Eira
Sametingets plenum Møtebok 04/10	Sámedikki dievasčoahkkin Čoahkkingirji 04/10
Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : Sted :	Áigi : Báiki :
30. november - 3. desember 2010 Karasjok	30.11.10 - 03.12.10 Kárášjogas
Saksliste Saksnr.	Áššelistu Áššenr. .
Sakstittel	Áššenamma
Konstituering Sametingsrådets beretning Spørsmål til Sametingsrådet Kunngjøring av nye saker Sametingsrådets redegjørelse om Sametingets budsjettmessige utvikling – overføring av forvaltningsansvar Sametingets budsjett 2011 Sametingsrådets disponering av post 507 i revidert budsjett for 2009 Utforming av Finnmarkseiendommens strategiske plan Reglement for sametingets politiske nivå - revidering Evaluering av tilskudd til samiske barnehager Organisering av Sametingets komite- og plenumsmøter Tilskuddsstyret Kunstneravtalen 2011 Valg	Vuođđudeapmi Sámediggeráđđi doaibmađiedahus Gažaldagat Sámediggeráđđái Ođđa áššiid dieđiheapmi Sámediggeráđi čielggadus Sámedikki bušeahttaovddideami birra – hálddašanovddasvástádusa sirdin Sámedikki 2011 bušeahtta Mo Sámediggeráđđi lea hálddašan jagi 2009 reviderejuvvon bušeahta poastta 507 Finnmárkkuopmodaga strategalaš plána ráhkadeapmi Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái - revideren Daid doarjagiid árvvoštallan maid Sámediggi juolluda sámi mánáidgárddiide Sámedikki lávdegoddečoahkkimiid ja dievasčoahkkimiid organiseren Doarjjastivra Dáiddáršiehtadus 2011 Válga
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 2 av 359	2 siidu 365 siiddus
Møtesekvenser Tid	Čoahkkináiggit Áigi
kl. 09.00 - 09.15 kl.09 . 15 - 12.00 kl. 13.30 - 14.20 kl. 14.20 - 15.50 kl. 15.50 - 16.10 kl. 09.00 - 15.00 kl. 15.20 - 17.05 kl. 09.05 - 10.20 kl. 10.20 - 11.30 kl. 13.40 - 15.00 kl. 15.25 - 16.25 kl. 16.25 - 16.35 kl. 09.05 - 10.15 kl. 10.15 - 11.00 kl. 11.00 - 12.00	dii. 09.00 - 09.15 dii. 09.15 - 12.00 dii. 13.30 - 14.20 dii. 14.20 - 15.50 dii. 15.50 - 16.10 dii. 09.00 - 15.00 dii. 15.20 - 17.05 dii. 09.05 - 10.20 dii. 10.20 - 11.30 dii. 13.40 - 15.00 dii. 15.25 - 16.25 dii. 16.25 - 16.35 dii. 09.05 - 10.15 dii. 10.15 - 10.25 dii. 11.00 - 12.00
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side	Siidu
38/10 39/10 40/10 41/10 42/10 43/10 44/10 45/10 46/10 42/10 fort . 47/10 48/10 49/10 50/10 51/10	038/10 039/10 040/10 041/10 042/10 043/10 044/10 045/10 046/10 042/10 joatkka 047/10 048/10 049/10 050/10 051/10
Side 3 av 359	3 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : : Dárogiella
Sak 38/10 Konstituering Saken påbegynt 30.11.10 kl. 09.00 Representanter Følgende representanter var til stede ved konstitueringen : 1. 2. 3. 4. 5 .	Ášši 38/10 Čoahkkima vuođđudeapmi Ášši meannudeapmi álggahuvvui 30.11.10 2010 dii. 09.00 Áirasat Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis : 1. 2. 3. 4. 5 .
Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Knut Inge Store Trond Are Anti Ragnhild M. Aslaksen	Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Knut Store Trond Are Anti Ragnhild M. Aslaksen
Hans J. Eriksen Hans Isak Olsen Aili Keskitalo Ronny Wilhelmsen	Hans J. Eriksen Hans Isak Olsen Aili Keskitalo Ronny Wilhelmsen
Per Andersen Bæhr	Per Andersen Bæhr
Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Randi A. Skum Ann Solveig Eriksen ( vara for Margit Eli Anti Oskal ) Aud Marthinsen Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Ingen kunne møte for Inga-Lill Sundset Ingen kunne møte for Miriam Paulsen Åge Nordkild Geir Johnsen	Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Randi A. Skum Ann Solveig Eriksen ( Margit Eli Anti Oskal ovddas ) Aud Marthinsen Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Ii várrelahtu Inga-Lill Sundset ovddas Ii várrelahtu Miriam Paulsen ovddas Åge Nordkild Geir Johnsen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Sten Erling Jønsson	Sten Erling Jønsson
Ida Marie Bransfjell Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Marie Therese N. Aslaksen Heidi P. Greiner Haaker	Ida Marie Bransfjell Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Marie Therese N. Aslaksen Heidi P. Greiner Haaker
Innvilgende permisjoner Permisjoner for hele plenumsmøtet	Juolluduvvon permišuvnnat Permišuvnnat olles dievasčoahkkimis
Representant nr. 13 Anne Helene Saari Representant nr. 14 Anders Somby jr. .	Áirras nr. 13 Anne Hele Saari Áirras nr. 14 Anders Somby jr. .
Representant nr. 25 Margit Eli Anti Oskal Representant nr. 29 Inga-Lill Sundset Representant nr. 30 Miriam Paulsen Permisjoner for deler av plenumsmøtet	Áirras nr. 25 Margit Eli Anti Oskal Áirras nr. 29 Inga-Lill Sundset Áirras nr. 30 Miriam Paulsen Permišuvnnat osiid dievasčoahkkimis
Representant nr. 8 Aili Keskitalo 01. - 03.12.10 Representant nr. 18 Toril Bakken Kåven 02. - 03.12.10 Representant nr. 34 Sten Erling Jønsson 01. - 03.12.10 Representant nr. 15 Knut Roger Hanssen fra 01. - 03. 12.10	Áirras nr. 8 Áili Keskitalo 01. - 03.12.10 Áirras nr. 18 Toril Bakken Kåven 02. - 03.12.10 Áirras nr. 24 Sten Erling Jønsson 01. - 03.12.10 Áirras nr. 15 Knut Roger Hansen 01.-03.12.10 Áirras nr. 20 Skjalg Jensen 03.12.10 dii. 10.30 rájes
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 4 av 359	4 siidu 365 siiddus
Vararepresentant Marit Kirsten Anti Gaup møtte for representant nr. 13 Anne Helene Saari Vararepresentant Berit Marie P. E. Eira møtte for representant nr. 14 Anders Somby jr. . Vararepresentant Ann Solveig Eriksen møtte for representant nr. 25 Margit Eli Anti Oskal 30.11. 03.12.10 Vararepresentant Klemet Erland Hætta møtte for representant nr 8 Aili Keskitalo 01. - 03.12.10 Vararepresentant John Kappfjell møtte for representant nr. 34 Sten Erling Jønsson 01. - 03.12.10 Vararepresentant Stig Furu møtte for representant nr. 18 Torill Bakken Kåven 02. - 03.12.10 Ingen vara møtte for representant nr. 12 Mathis Nilsen Eira ( til sak 43/10 ) Inger Eline Eriksen møtte for representant nr. 11 Olaf Eliassen ( til sak 43/10 ) Amund Peder Teigmo møtte for representant nr. 7 Hans Isak Olsen ( til sak 43/10 ) Isak Ole Hætta møtte for representant nr. 21 Odd Iver Sara ( til sak 43/10 ) Ingen vara møtte for representant nr. 24 Randi A. Skum ( til sak 43/10 ) Anders Mathisen møtte for representant nr. 36 Jørn Are Gaski ( til sak 44/10 )	Várrelahtu Marit Kirsten Anti Gaup lei čoahkkimis áirasa nr. 13 Anne Helene Saari ovddas Várrelahtu Berit Marie P. E. Eira lei čoahkkimis áirasa nr. 14 Anders Somby jr. ovddas Várrelahtu Ann Solveig Eriksen lei čoahkkimis áirasa nr 25 Margit Eli Anti Oskal ovddas 30.11.-03.12.10 Várrelahtu Klemet Erland Hætta lei čoahkkimis áirasa nr. 8 Aili Keskitalo ovddas 02.12.10 rájes Várrelahtu John Kappfjell lei čoahkkimis áirasa nr 34 Sten Erling Jønsson ovddas 01.-03.12.10 Várrelahtu Stig Furu lei čoahkkimis áirasa nr. 18 Toril Bakken Kåven ovddas 02. – 03.12.10 Ii lean várrelahtu áirasa nr. 12 Mathis Nilsen Eira ovddas ( áššis 43/10 ) Inger Eline Eriksen lei čoahkkimis áirasa nr. 11 Olaf Eliassen ovddas ( áššis 43/10 ) Amund Peder Teigmo lei čoahkkimis áirasa nr. 7 Hans Isak Olsen ovddas ( áššis 43/10 ) Isak Ole Hætta lei čoahkkimis áirasa nr. 21 Odd Iver Sara ( áššis 43/10 ) Ii lean várrelahtu áirasa nr. 24 Randi A. Skum ovddas ( áššis 43/10 ) Anders Mathisen lei čoahkkimis áirasa nr. 36 Jørn Are Gaski ovddas ( áššis 44/10 )
I Dokumenter Møteinnkalling av 06.11.10 med forslag til saksliste .	I Dokumenter 06.11.10 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu .
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling overfor Sametinget Innkalling av 06.11.10 med innstilling til saksliste godkjennes	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái 06.11.10 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu dohkkehuvvo
III Votering Av 39 representanter var 36 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2
Innlegg Jarle Jonassen , møteleder Aud Marthinsen	Sáhkavuorru Jarle Jonassen čoahkkinjođiheaddji Aud Marthinsen
Replikk	Replihkka
VI Sametingets vedtak ·	VI Sámedikki mearrádus ·
Innkalling av 06.11.10 med forslag til saksliste godkjennes .	06.11.10 beaiváduvvon gohččun oktan áššelisttuin dohkkehuvvo
Behandlingen av saken ble avsluttet 30.11.10 kl. 09.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 30.11.10 dii. 09.15 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 5 av 359	5 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 39/10 Sametingsrådets beretning om virksomheten iht. forretningsorden § 20 Arkiv SF-	Ášši 39/10 Sámediggeráđi doaibmadieđáhus Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 10/5327	Arkiiváššenr . 10/5332
Saken påbegynt 30.11.10 kl. 09.15	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 30.11.10 dii. 09.15 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel Kvartalsvis rapport	Namahus Sámedikki rehketdoallu 30.09.10
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget : Sametinget tar Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 16.9.2010 - 17.11.2010 til orientering .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi árvalus Sámediggái Sámediggeráđi árvalus Sámediggái : Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas 16.09.2010 - 17.11.2010 diehtun .
1 Innledning Beretningen omfatter Sametingsrådets aktiviteter i perioden 16.9.2010 til 17.11.2010 .	1 Álggahus Dieđáhus guoská Sámediggeráđi doaimmaide áigodagas 16.9.2010 - 17.11.2010 .
Sametingsrådet har i denne perioden avholdt 8 møter og behandlet 27 saker .	Sámediggeráđis lea dán áigodagas doallan 8 čoahkkima ja meannudan 27 ášši .
Det vises til møtebok R 10-17 .	Čujuhit čoahkkingirjái R 10-17 .
Sametingsrådet vil i denne beretningen omtale flere saker rådet har arbeidet med i perioden .	Sámediggeráđđi áigu dán dieđáhusas válddahallat soames áššiid maiguin ráđđi lea bargan dán áigodagas .
Som det framgår av oversikten på www.sametinget.no har rådet i tillegg deltatt på flere møter og representasjoner .	Nugo oidno geahčastagas www.sámediggi.no de lea ráđđi searvan ollu čoahkkimiidda ja ovddastemiide .
Sametingets valgordning	Sámedikki válgaortnet
Sametingsrådet arbeider med å få på plass en oppdatering av Sametingets valgmanntall hvert andre år .	Sámediggeráđđi lea bargame dan ala ahte Sámedikki válgaortnet ođasmahttojuvvo juohke nuppi jagi .
Dette innebærer at Sametinget får et fullstendig kvalitetssikret og oppdatert valgmanntall som legges til grunn når mandatfordelingen på kretsene skal utarbeides for neste sametingsvalg .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi oažžu dievaslaš kvalitehtasihkkarastojuvvon ja ođasmahttojuvvon jienastuslogu mii biddjo vuođđun válgabiriid áirrasjuohkimii boahtte sámediggeválgii .
Dette valgmanntallet vil også få innvirkning på hvilke kommuner som skal avholde valgting .	Dat jienastuslohku váikkuha maiddái dasa ahte makkár suohkanat galget doallat válgadikki .
Sametingsrådet er i dialog med Fornyings- administrasjons og kirkedepartementet om å sende forslaget snarlig på høring .	Sámediggeráđđi gulahallá Ođasmahttin , - hálddahus- ja girkodepartemeanttain dan ektui ahte sáddet evttohusa jođánit gulaskuddamii .
Sametingsrådet har bedt om å få forskriftskompetanse til å utarbeide valgforskriftene til sametingsvalg .	Sámediggeráđđi lea bivdán oažžut válddi mearridit láhkaásahusaid vai sáhttá hábmet sámediggeválggaid válgaláhkaásahusaid .
Endringen innebærer en endring i sameloven .	Rievdadus mielddisbuktá ahte maiddái sámeláhka rievdá .
Både forskriftsendringen om oppdatering av Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Vuordit ahte Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta álggaha konsultašuvnnaid dan birra .
Side 6 av 359 valgmanntallet og forskriftskompetansen overført til Sametinget er en oppfølging av Sametingets vedtak i Sak 40/07 .	Sihke jienastuslogu ođasmahttima láhkaásahusrievdadus ja Sámediggái sirdit válddi mearridit láhkaásahusaid leat čuovvoleapmin Sámedikki mearrádusas áššis 40/07 .
Sametingsrådet samarbeider med Kommunal- og regionaldepartementet om å utarbeide et nytt valgdataverktøy .	Sámediggeráđđi lea ovttas Gielda- ja guovlodepartemeanttain ráhkadeame ođđa válgadiehtoreaiddu .
Dette vil gjøre at sametingsvalget ligger integrert i samme system som kommunene benytter til valg til storting .	Dat mielddisbuktá ahte sámediggeválggat biddjojit seamma vuogádahkii go maid suohkanat geavahit stuoradiggeválggaide .
Sametingsrådet samarbeider med departementet om utarbeidelsen av en rutineportal der informasjon om sametingsvalget skal ligge tilgjengelig .	Sámediggeráđđi lea ovttas departemeanttain ráhkadeame bargovuohkeportála gos galget gávdnot dieđut sámediggeválggaid birra .
Sametingsrådet følger i tillegg med på e-valgsprosjektet ( elektronisk stemmegivning ) for å få erfaring med om dette på sikt kan være aktuelt for sametingsvalget .	Sámediggeráđđi čuovvu dasa lassin e-válgaprošeavtta ( elektrovnnalaš jienasteapmi ) vai beassá vásihit dán ja oaidnit lea go dát juoga mii sáhttá geavahuvvot sámediggeválggain .
Samisk dimensjon i rettsvesenet	Sámi dimenšuvdna riektelágádusas
Domstolsadministrasjonen har nedsatt en arbeidsgruppe som skal se på den samiske dimensjonen i rettsvesenet , herunder samarbeidet med andre aktører i rettsvesenet .	Duopmostuollohálddahus lea nammadan bargojoavkku mii galgá geahčadit sámi dimenšuvnna riektelágádusas , ja maiddái ovttasbarggu eará aktevrraiguin riektelágádusas .
Arbeidsgruppen skal redegjøre for hvilke rettslige forpliktelser som påligger rettsvesenet og beskrive hva som er dagens status .	Bargojoavku galgá čielggadit makkár rievttálaš geatnegasvuođat riektelágádusas leat ja govvidit mii lea dálá stáhtus .
Arbeidsgruppen skal belyse utfordringer og forbedringspotensialet i domstolsadministrasjonens og domstolenes ivaretakelse av den samiske dimensjonen .	Bargojoavku galgá buktit čielgasii hástalusaid ja buoridanmuni das mot duopmostuollohálddahus ja duopmostuollu vuhtiiváldet sámi dimenšuvnna .
I tillegg skal arbeidsgruppen foreslå prioriterte tiltak .	Lassin galgá bargojoavku evttohit vuoruhuvvon doaibmabijuid .
Gáldu	Gáldu
Sametingsrådet holdt 2.11.10 innlegg på Gáldus seminar om økonomi og autonomi .	Sámediggeráđđi doalai 2.11.10 sáhkavuoru Gáldu semináras ekonomiija ja autonomiija birra .
Seminaret er en del av prosjektet om samisk selvbestemmelse .	Seminára lea oassi sámi iešmearrideami prošeavttas .
Stortingets kommunal- og forvaltningskomité	Stuoradikki gieldda- ja hálddašanlávdegoddi
Sametingsrådet var 10.11.10 i møte med Stortingets kommunal- og forvaltningskomité .	Sámediggeráđđi lei 10.11.10 čoahkkimis Stuoradikki gieldda- ja hálddašanlávdegottiin .
Tema for møtet var Statsbudsjettet 2011 og melding til Stortinget om Sametingets virksomhet 2009 .	Čoahkkima fáddá lei Stáhtabušeahtta 2011 ja dieđáhus Stuoradiggái Sámedikki 2009 doaimma birra .
I begge møtene la sametingsrådet vekt på at Sametinget har liten mulighet til å foreta egne prioriteringer i budsjettet .	Goappaš čoahkkimiin deattuhii sámediggeráđđi ahte Sámedikkis lea unnán vejolašvuohta ieš vuoruhit bušeahtas .
Økningen som gis over statsbudsjettet dekke deler av lønn- og prisstigningen eller det ligger føringer fra regjeringen	Lasáhus mii boahtá stáhtabušeahtas gokčá osiid bálká- ja haddelassáneamis dahje ráđđehus lea bidjan čanastusaid .
2 Opplæring Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	2 Oahpahus Máhttu ja gelbbolašvuohta leat sámi servodagaid ovddideami ja nannema vuođđu .
Hovedmål Den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Váldomihttomearri Sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Meldingen skal omhandle grunnopplæring og voksenopplæring , og formålet med meldingen er å utarbeide en overordnet politikk og overordnede strategier for disse områdene .	Dieđáhus galgá sisttisdoallat vuođđooahpahusa ja rávisolbmuidoahpahusa , ulbmil dieđáhusain lea hábmet bajimus politihka ja bajimus strategiijaid dáidda surggiide .
Meldingen skal være ferdig innen utgangen av 2011 .	Dieđáhus galgá leat gárvvis ovdal 2011 loahpa .
Strategi · Gjennom dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter og andre aktuelle aktører sikre gode rammevilkår for samisk barnehage , grunnopplæring , høyere utdanning og forskning Evalueringen av ” Tilskudd til samiske barnehager ” er gjennomført av Asplan Viak .	Strategiijat · Gulahallama bokte guovddáš , guovlulaš ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš oassálastiiguin sihkkarastit buriid rámmaeavttuid sámi mánáidgárddiid , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama váste Asplan Viak lea evalueren " Doarjja sámi mánáidgárddiide " .
Rapporten ble ferdigstilt i slutten av oktober .	Raporta gárvvistuvvui golggotmánu loahpas .
Sametingsrådet avholdte miniseminar i forbindelse med offentliggjøring av rapporten om ” Tilskudd til samiske barnehager ” i komiteuka .	Sámediggeráđđi lágidii minisemináraža raportta " Doarjja sámi mánáidgárddiide " almmuheami oktavuođas lávdegoddevahku .
Evalueringen skal legges frem for Sametingets plenum i uke 48 .	Raporta ovddiduvvo Sámedikki dievasčoahkkimii vahku 48 .
Kunnskapsdepartementet har oppnevnt foreldreutvalg for barnehager .	Máhttodepartemeanta lea nammadan váhnenlávdegotti mánáidgárddiide .
Sametingsrådet har vært i dialog med departementet om samisk representasjon i utvalget .	Sámediggeráđđi lea gulahallan departemeanttain sámi áirasa hárrái dán lávdegoddái .
Roger Skarvik er oppnevnt for fire år som ordinær medlem i foreldreutvalg for barnehager .	Roger Skarvik lea nammaduvvon njealji jahkái dábálaš lahttun mánáidgárddiid váhnenlávdegoddái .
Sametingsrådet har avholdt møte / veiledning med barnehageansatte i en barnehage i Vadsø kommune om barnehagetilbud for samiske barn .	Sámediggeráđđi lea doallan čoahkkima / bagadallama ovtta mánáidgárddi mánáidgárdebargiide Čáhcesullo gielddas sámi mánáid mánáidgárdefálaldaga birra .
Besøket i barnehagen var etter ønske fra styrer i forhold til ” Tilskuddet til samiske barnehager ” og ressursbruken av samisk personale i barnehagen .	Mánáidgárddi jođiheaddji lei háliidan čoahkkima " Doarjja sámi mánáidgárddiide " ektui ja sámi bargiid resursageavaheami ektui mánáidgárddis .
Sametingsrådets melding om samiske barnehager fra 2005 er under revidering .	Sámediggeráđi dieđáhus sámi mánáidgárddiid birra 2005 rájes lea ođastuvvome .
Meldingen skal fremlegges for Sametingsrådet november 2011 , og behandles i plenum februar 2012 .	Dieđáhus galgá ovddiduvvot Sámediggeráđđái skábmamánu 2011 , ja meannuduvvot dievasčoahkkimis guovvamánu 2012 .
Sametingsrådet har deltatt på oppvekst- og utdanningsseminar i Alta , arrangert av Fylkesmannen i Finnmark .	Sámediggeráđđi lea oassálastán bajásšaddan- ja oahpposemináras Álttás , maid Finnmárkku fylkkamánni lágidii .
De har også deltatt på seminar om fjernundervisning , sørsamisk opplæring og sørsamiske læremidler i september i Trondheim , arrangert av Fylkesmannen i Nordland .	Sii leat maiddái oassálastán semináras gáiddusoahpahusa , lullisámi oahpahusa ja lullisámi oahpponeavvuid birra čakčamánu Troandimis , maid Nordlándda fylkkamánni lágidii .
Der hadde Sametingsrådet et innlegg om læremiddelportalprosjektet ovttas.no .	Doppe lei sámediggeráđis sáhkavuorru oahpponeavvoportálaprošeavtta ovttas.no birra .
Sametingsrådet har fire faste samarbeidsmøter i året med Kunnskapsdepartementet angående grunnopplæring og høyere utdanning .	Sámediggeráđis leat njeallje fásta ovttasbargočoahkkima Máhttodepartemeanttain jagis vuođđooahpahusa ja alit oahpu birra .
Møtene legger opp til gjensidig informasjon og drøfting om aktuelle saker innen opplæring og utdanning .	Čoahkkimis galgá leat guovttebealat diehtojuohkin ja digaštallan áigeguovdilis áššiid birra oahpahusa ja oahpu dáfus .
Det tredje samarbeidsmøtet ble holdt 24.9.2010 i Oslo .	Goalmmát ovttasbargočoahkkin dollui 24.9.2010 Oslos .
Sametingsrådet har 10.11.2010 deltatt på samarbeidsmøte om samiske saker med Kunnskapsdepartementet , Utdanningsdirektoratet og utdanningsdirektørene i de fem nordligste fylkene og Hedmark .	Sámediggeráđđi oassálasttii 10.11.2010 ovttasbargočoahkkimis sámi áššiid birra Máhttodepartemeanttain , Oahpahusdirektoráhtain ja viđa davimus fylkkaid ja Hedemárkku fylkka oahpahusdirektevrraiguin .
På møtet ble det besluttet at slikt møte skal avholdes en gang i året .	Čoahkkimis šihtte ahte dakkáraš čoahkkin galgá dollot oktii jagis .
Sametingsrådet har deltatt på kontaktmøte i den statlige barnehage- og utdanningsadministrasjon 12.11.2010 .	Sámediggeráđđi lea oassálastán oktavuođačoahkkimis stáhta mánáidgárde- ja oahpahushálddahusain 12.11.2010 .
Det er Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet som er ansvarlig for disse møtene , som holdes tre ganger i året .	Máhttodepartemeanttas ja Oahpahusdirektoráhtas lea ovddasvástádus daidda čoahkkimiidda mat dollojit golbmii jahkái .
På disse møtene blir det gitt en oversikt over aktuelle nasjonale saker både på barnehageområdet , grunnopplæring og høyere utdanning .	Dáin čoahkkimiin muitalit áigeguovdilis nationála áššiid birra sihke mánáidgárdesuorggis , vuođđooahpahusas ja alit oahpus .
På dette møtet vil det også være naturlig å komme inn på hvordan Kunnskapssenteret best mulig kan formidle relevant forskning til de samiske miljøene .	Dán čoahkkimis lea maiddái lunddolaš guoskkahit dan ahte mot sáhttá Máhttoguovddáš buoremus lági mielde gaskkustit relevánta dutkama sámi birrasiidda .
Det skal være en samisk representant i senterets brukerråd .	Guovddáža geavaheaddjiráđis galgá leat sámi áirras .
Norges Forskningsråd ( NFR ) vil sende et formelt brev der de ber Sametinget utpeke en representant til senterets brukerråd .	Norgga dutkanráđđi áigu sáddet formála reivve gos bivdet Sámedikki nammadit áirasa guovddáža geavaheaddjiráđđái .
Normalt vil man få spørsmål om å foreslå en kvinne og en mann NFR kan velge mellom , slik at kjønnsbalansen i rådet skal kunne ivaretas .	Dábálaččat bivdojuvvo evttohit ovtta nissonolbmo ja ovtta dievdoolbmo maid gaskkas NDR sáhttá válljet , vuhtiiváldin dihte ráđi sohkabealdássedeattu .
Det vil også kunne være aktuelt i dette tilfellet .	Nu sáhttá šaddat dás maid .
Når det gjelder forholdet mellom Kunnskapssenteret og utvalget som skal utrede samisk høyere utdanning og forskning , vil det være naturlig å avvente utvalgets innstilling .	Go guoská oktavuhtii gaskal Máhttoguovddáža ja lávdegotti mii galgá čielggadit sámi alit oahpu dutkama , de lea lunddolaš vuordit lávdegotti evttohusa .
Videre kom det fram at følgegruppen for de nye nasjonale lærerutdanningene er informert om Kunnskapssenteret .	Viidásit bođii ovdan ahte ođđa nationála oahpaheaddjioahpu čuovusjoavku lea ožžon dieđu Máhttoguovddáža birra .
Sametingsrådet har bedt Kunnskapsdepartementet avklare den videre konsultasjonsprosessen .	Sámediggeráđđi lea bivdán Máhttodepartemeantta čielggadit viidásit konsultašuvdnaproseassa .
Sametingsrådet arrangerte sammen med Fylkesmannen , Samisk høgskole og Udanningsdirektoratet den årlige samiske barnehage – og skolekonferanse 2.11 - 3.11.2010 i Oslo .	Sámediggeráđđi lágidii ovttas Fylkkamánniin , Sámi allaskuvllain ja Oahpahusdirektoráhtain jahkásaš sámi mánáidgárde- ja skuvlakonferánssa 2.11 - 3.11.2010 Oslos .
Det var 239 deltakere på årets konferanse .	Dán jagi konferánssas ledje 239 oassálasti .
Tema for konferansen var fra ” Planer til handling ” .	Konferánssa fáddá lei " Plánain doibmii " .
Konferansen tok utgangspunkt i tiltakene i ” Handlingsplan for samisk språk ” og belyser praksisfeltet gjennom eksempler og erfaringer .	Konferánsa geavahii vuođđun " Sámegielaid doaibmaplána " doaibmabijuid ja čuvgii praktihkalaš beliid ovdamearkkaid ja vásáhusaid bokte .
Sametingspresidenten holdt et innlegg om Sametingets utdannings – og oppvekstpolitikk .	Sámediggepresideanttas lei sáhkavuorru Sámedikki oahppo- ja bajásšaddanpolitihka birra .
Sametingsrådet orienterte også om Samisk læremiddelportal ovttas.no og hadde en samisk læremiddelutstilling hvor siste års utgivelser ble presentert .	Sámediggeráđđi muitalii maiddái Sámi oahpponeavvoportála ovttas.no birra , ja lei oahpponeavvočájáhus gos maŋemus jagi almmuheamit čájehuvvo .
Den administrative arbeidsgruppen , bestående av medlemmer fra Kunnskapsdepartementet , Sametinget og Utdanningsdirektoratet som skal legge fram forslag til eventuelle endringer i læreplaner , fag- og timefordeling og eventuelt forskrifter til opplæringsloven er ytterligere forsinket i sitt arbeid , men regner med å legge fram sin rapport i løpet av november 2010 .	Hálddahuslaš bargojoavku mas leat lahtut Máhttodepartemeanttas , Sámedikkis ja Oahpahusdirektoráhtas , mii galgá ovddidit vejolaš rievdadusevttohusaid oahppoplánaide , fága- ja diibmojuhkui ja vejolaččat oahpahuslága láhkaásahusaide , lea vel eanet maŋŋonan iežas barggus , muhto jáhkká ovddidit iežas raportta skábmamánus 2010 . Váikkuhit dasa ahte ásahuvvojit almmolaš sámi mánáidgárddit dahje sámi ossodagat mánáidgárddiide
Sametingsrådet har tatt opp hospiteringsordningen og fjernundervisning med Kunnskapsdepartementet .	Sámediggeráđđi lea ovddidan hospiterenortnetášši ja gáiddusoahpahusášši Máhttodepartementii .
Det skal tas en gjennomgang av hvordan kombinasjonen av fjernundervisning og hospitering praktiseres .	Dál galget geahčadit mot gáiddusoahpahus ja hospiteren galget heivehuvvot oktii .
Saken tas opp igjen på et senere samarbeidsmøte .	Dát váldo fas áššin eará ovttasbargočoahkkimis .
Arbeide for at den nasjonale utdanningspolitikken ivaretar det samiske perspektivet	Bargá dan ala ahte nationála oahpahuspolitihkka fuolaha sámi perspektiivva
Sametingsrådet har gitt høringsuttalelse til NOU 2010:7 Mangfold og mestring , som omhandler flerspråklige / minoritetsspråklige barn , unge og voksne i opplæringssystemet .	Sámediggeráđđi lea buktán gulaskuddancealkámuša NOU 2010:7 Mangfold og mestring ( Šláddjivuohta ja hálddašeapmi ) , mii sisttisdoallá máŋggagielat / unnitgielat mánáid , nuoraid ja rávisolbmuid oahpahusvuogádagain .
Sametingsrådet skal ha konsultasjon med Kunnskapsdepartementet 1.12.2010 om strategi for rekruttering til samisk høyere utdanning .	Sámediggeráđđi galgá konsulteret Máhttodepartemeanttain 1.12.2010 sámi alit oahpu rekruterenstrategiija birra .
Departementet legger opp til at endelig vedtak i saken fastsettes innen utgangen av året .	Departemeanta pláne ahte áššis mearriduvvo loahpalaččat loahpas dán jagi .
På bakgrunn av innføringen av Nasjonalt kvalifikasjonsrammeverk , samt NOKUTs evaluering av førskolelærerutdanningen , har statsråd Tora Aasland besluttet at det skal utarbeides egen rammeplan for samisk førskolelærerutdanning .	Nationála gelbbolašvuođarámmabuktosa geažil , ja NOKUT ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu evaluerema geažil lea stáhtaráđđi Tora Aasland mearridan ahte galgá ráhkaduvvot sierra rámmaplána sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui .
Sametingsrådet skal ha et møte med Kunnskapsdepartementet 1.12.2010 for å drøfte den videre prosessen angående både den nasjonale rammeplanen og rammeplan for samisk førskolelærerutdanning .	Sámediggeráđis galgá čoahkkin Máhttodepartemeanttain 1.12.2010 gos galget digaštallat viidásit proseassa sihke nationála rámmaplána ja sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu rámmaplána ektui .
Formålet med møtet er å forsøke å bli enige om hvordan Sametingsrådet skal involveres i dette arbeidet på best mulig måte .	Ulbmil čoahkkimiin lea geahččalit gávnnahit mot sámediggeráđđi galgá fátmmastuvvot dán bargui buoremus vuogi mielde .
Sametingsrådet har 25.10.2010 deltatt på et fagseminar om lærerutdanning for trinn 8-13 i Oslo .	Sámediggeráđđi oassálasttii 25.10.2010 fágasemináras Oslos oahpaheaddjioahpu birra 8.13 ceahkkái .
Bakgrunnen for seminaret er at det skal utarbeides en egen stortingsmelding om ungdomsskolen og nye rammeplaner for lærerutdanningene .	Seminára duogáš lea ahte galgá ráhkaduvvot sierra stuoradiggedieđáhus nuoraidskuvlla birra ja oahpaheaddjioahpuid ođđa rámmaplána birra .
Fra 2010 gjennomføres en lærerutdanningsreform ( GLU-reformen ) som har som mål å styrke lærerkompetansen og bedre elevenes læring i grunnskolen .	2010 rájes čađahuvvo oahpaheaddjioahpu ođasteapmi ( GLU-ođasteapmi ) mas mihttomearrin lea nannet oahpaheaddjigelbbolašvuođa ja buoridit ohppiid oahppama vuođđoskuvllas .
Seminaret omhandlet tre temaer : 1 ) Kunnskap om dagens ungdom 2 ) Relevans i lærerutdanning og skolen praksis 3 ) Lærerkompetanse og lærerutdanning .	Semináras ledje golbma fáttá : 1 ) Máhttu dálá nuoraid birra 2 ) Relevánsa oahpaheaddjioahpus ja skuvllas praktihkalaččat 3 ) Oahpaheaddjigelbbolašvuohta ja oahpaheaddjioahppu .
Som en oppfølging av fagseminaret inviterte departementet til et stormøte 10.11.2010 for å føre diskusjonen videre .	Fágaseminára čuovvoleapmin bovdii departemeanta ollislaščoahkkimii 10.11.2010 joatkin dihte digaštallama viidásit .
Hensikten med møte var : - å samle kunnskap om og drøfte skolens behov for lærerkompetanse og hvilke lærerutdanninger trenger vi ?	čohkket dieđuid ja digaštallat skuvlla dárbbu birra oahpaheaddjigelbbolašvuhtii ja makkár oahpaheaddjioahpu mii dárbbašit .
- 1-årig praktisk pedagogisk utdanning for allmennfag og yrkesfag - 5-årig ( og 4-årig ) integrert lærerutdanning ( lektor- og adjunktutdanning ) - 3-årig yrkesfaglærerutdanning - 3-årige faglærerutdanninger , ( formgiving kunst og håndverk , / musikk dans og drama / kroppsøving og idrettsfag ) Videre vil departementet ta innspillene til politikerne og innkalle til møter for videre drøftinger .	Čuovvovaš oahpaheaddjioahput galget oažžut ođđa rámmaplánaid : - 1-jagi praktihkalaš pedagogalaš oahppu dábálašfágaide ja fidnofágaide - 5-jagi ( ja 4-jagi ) integrerejuvvon oahpaheaddjioahppu ( lektor- ja adjunktaoahppu ) - 3-jagi fidnofágaoahpaheaddjioahppu - 3-jagi fágaoahpaheaddjioahppu , ( hábmen dáidda ja duodji , / musihkka dánsa , drámá / lášmmohallan ja valáštallanfága ) Dasto áigot departemeanttat doalvut cealkámušaid politihkkariidda ja gohččut čoahkkimii viidásit digaštallamiidda .
Sametingsrådet vil på samarbeidsmøte med Kunnskapsdepartementet 24.11.2010 drøfte den videre prosess i forhold til involvering av Sametingsrådet i arbeidet med de ulike rammeplanene .	Sámediggeráđđi áigu ovttasbargočoahkkimis MD:in skábmamánu 24. b. digaštallat viidásit proseassa sámediggeráđi fátmmasteami ektui iešguđet rámmaplánaid bargguide .
Regjeringen har startet opp et arbeid med en Stortingsmelding om ungdomsskolen som skal være ferdig våren 2011 .	Ráđđehus lea álggahan barggu Stuoradiggedieđáhusain nuoraidskuvlla birra mii galgá leat gárvvis giđđat 2011 .
Departementet orienterte Sametingsrådet på samarbeidsmøte 24.9.2010 om at det samiske skal synliggjøres gjennom hele meldinga og ikke tas inn som et eget kapittel .	Ovttasbargočoahkkimis 24.9.2010 muitalii departemeanta sámediggeráđđái ahte sámi bealit galget čalmmustahttojuvvot olles dieđáhusas , eai ge váldot mielde sierra kapihtalin .
Sametingsrådet har bedt om at det gjennomføres en konsultasjonsprosess som skal følge hele arbeidet med meldingen .	konsultašuvdnaproseassa mii čađat čuovvu dieđáhusa barggu , sihkkarastin dihte ahte sámi bealit čalmmustahttojuvvojit olles dieđáhusas .
Prosessen for konsultasjonene vil Sametingsrådet ta opp på det administrative samarbeidsmøte 24.11.2010 .	Sámediggeráđđi áigu digaštallat konsultašuvdnaproseassa birra hálddahuslaš ovttasbargočoahkkimis 24.11.2010 .
I Stortingsmelding nr. 30 ( 2008-09 ) Klima for forskning , signaliserer regjeringen at Norges Forskningsråd skal evalueres i løpet av inneværende stortingsperiode .	Stuoradiggedieđáhusas nr. 30 ( 2008-09 ) Klima for forskning , dovddaha ráđđehus ahte NDR galgá evaluerejuvvot dálá stuoradiggeáigodagas .
Kunnskapsdepartementet utarbeidet høsten 2010 et mandat for evalueringen slik at oppdraget kan lyses ut og igangsettes i 2011 .	Máhttodepartemeanta hábmii čakčat 2010 evaluerenmandáhta vai bargu sáhttá almmuhuvvot ja biddjot johtui 2011:s .
I den forbindelse ble det holdt et åpent høringsmøte der hensikten var å få innspill til arbeidet med mandatutformingen .	Dan oktavuođas dollui rabas gulaskuddančoahkkin mas áigumuš lei oažžut cealkámušaid mandáhttahábmenbargui .
Sametingsrådet deltok administrativt på møte 12. 11.2010 i Oslo .	Sámediggeráđđi oassálasttii hálddahuslaččat čoahkkimis 12.11.2010 Oslos .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke kunnskap og kompetanse i samiske samfunn Bidra til innovativ og effektiv utvikling av samiske læremidler	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte nannet máhtolašvuođa ja gelbbolašvuođa sámi servodagas Váikkuhit hutkás ja bevttolaš sámi oahpponeavvobuvttadeapmái
Det er utarbeidet skjemaer for rapportering av prosjekter .	Sámediggeráđđi lea rievdadan ja buoridan oahpponeavvoráhkadeami ohcanskoviid .
I november ble det holdt seminar for forlag som utvikler læremidler , og formålet med seminaret var å informere om endringene .	Prošeaktaraporteremii lea ráhkaduvvon skovvi . Skábmamánus lágiduvvui seminára lágádusaide mat ráhkadit oahpponeavvuid , gos muitaluvvui rievdadusaid birra .
Gjennom Samisk læremiddelsentral , Samisk læringsnett og en søkbar læremiddelportal tilgjengeliggjøre og gi informasjon om samiske læremidler	Sámi oahpponeavvoguovddáža , Sámi oahpponeahta ja ohcanvejolaš oahpponeavvoportála bokte olámuddui buktit ja dieđuid addit sámi oahpponeavvuid birra
Informasjon om nye læremidler blir gitt gjennom www.oahpponeahtta.no ( samisk læringsnett ) inntil den nye læremiddelportalen , ovttas.no er ferdig .	Dieđut ođđa oahpponeavvuid birra biddjojit oahpponehttii www.oahpponeahtta.no dassážii go ođđa oahpponeavvoportála ovttas.no lea gárvvis .
Samisk læremiddelsentral tar imot besøkende , gir informasjon og låner ut læremidler kontinuerlig .	Sámi oahpponeavvoguovddáš váldá vuostá gussiid , addá dieđuid ja luoiká oahpponeavvuid dađistaga .
I forbindelse med samisk barnehage- og skolekonferanse i Oslo i begynnelsen av november , var det utstilling av nye læremidler .	Sámi mánáid- ja skuvlakonferánssa oktavuođas Oslos skábmamánu álggus , čájehuvvo ođđa oahpponeavvut .
Sametingsrådet har laget et infohefte om læremidler som ble delt ut på konferansen .	Sámediggeráđđi lea ráhkadan diehtogihppaga oahpponeavvuid birra mii juhkkojuvvui konferánssas .
Forlagene har fortsatt en god del lærebøker på lager som Sametinget har kjøpt opp .	Lágádusain leat ain olu oahppogirjjit vuorkkáin maid Sámediggi lea oastán .
Sametingsrådet har hatt en informasjonskampanje angående disse læremidlene .	Sámediggeráđis lea leamaš diehtojuohkinkampánja dáid oahpponeavvuid birra .
Det er sendt info pr. e-post til samiske barnehager og skoler som gir opplæring i og på samisk og det er annonsert i medlemsbladene " I skolen " og " Utdanning " .	Leat sádden dieđuid E-poastta bokte sámi mánáidgárddiide ja skuvllaide gos lea oahpahus sámegielas ja sámegillii , ja leat maiddái leamaš annonsat miellahtubláđiin " I skolen " ja " Utdanning " .
Informasjonen om gratis læremidler er publisert på Sametingets hjemmeside og samisk Læringsnett .	Dieđut nuvttá oahpponeavvuid birra leat almmuhuvvon Sámedikki ruovttusiidduin ja sámi oahpponeahtas .
I tillegg publiseres dette på hjemmesiden til Skolenes Landsforbund og Utdanningsforbundet .	Dasa lassin almmuhuvvojit dat Skolenes Landsforbund ( Skuvllaid riikasearvi ) ja Oahppolihtu ruovttusiidduin .
Gi nødvendig informasjon og veiledning om samisk opplæring innenfor barnehage og grunnopplæring Sametingsrådet gir fortløpende informasjon og råd til skoler og andre institusjoner , lærere , førskolelærere og foreldre angående opplæring i barnehage og skole .	Addit dárbbašlaš dieđuid ja bagadusa sámi oahpahusa birra mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas Sámediggeráđđi addá dađistaga dieđuid ja bagadusa skuvllaide ja eará ásahusaide , oahpaheddjiide , ovdaskuvlaoahpaheddjiide ja váhnemiidda mánáidgárddi ja skuvlla oahpahusa birra .
Bidra til at voksne får opplæring i samisk språk Bidra til etablering av en varig samisk tolkeutdanning	Váikkuhit dasa ahte rávesolbmot ožžot oahpahusa sámegielas Váikkuhit dasa ahte bistevaš sámi dulkaoahppu ásahuvvo
Midlene ble tildelt etter dialog både med de nevnte institusjonene og Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , som har understreket behovet for økt innsats på samisk tolkeutdanning .	Ruhta juolluduvvui gulahallama vuođul gaskal daid namuhuvvon ásahusaid ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta , mii lea deattuhan ahte lea dárbu eanet návccaid bidjat sámi dulkaohppui .
Opptaksprøver ble gjennomført i løpet av andre halvdel av oktober .	Sisaváldingeahččaleamit čađahuvvojit golggotmánu loahpas .
Virkemidler Læremidler Ordinære læremidler for grunnopplæringen	Váikkuhangaskaoamit Oahpponeavvut Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii
Budsjett kr 8 975 000 .	Bušeahtta 8 975 000 ru. .
Forbruk kr 8 779 100 .	Geavahan 8 779 100 ru. .
Særskilt tilrettelagte læremidler	Earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut
Budsjett kr 1 900 000 .	Bušeahtta 1 900 000 ru. .
Forbruk kr 1 897 200 .	Geavahan 1 897 200 ru. .
Læremidler til barnehager	Oahpponeavvut mánáidgárddiide
Budsjett kr 1 000 000 .	Bušeahtta 1 000 000 ru. .
Forbruk kr 1 031 000 .	Geavahan 1 031 000 ru. .
Kompetanseheving Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole	Gelbbolašvuođa bajideapmi Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis
Budsjett kr 2 400 000 .	Bušeahtta 2 400 000 ru. .
Forbruk kr 2 400 000 .	Geavahan 2 400 000 ru. .
Faglig kompetanseheving	Fágalaš gelbbolašvuođa bajideapmi
Budsjett kr 800 000 .	Bušeahtta 800 000 ru. .
Det kom ingen søknader til ordningen .	Dán ortnegii eai boahtán ohcamat .
Sametingets plenum har omdisponert midlene til stipend for høyere utdanning .	Sámedikki dievasčoahkkin lea sirdán ruđa stipendii alit ohppui .
Stipend for høyere utdanning	Stipeanda alit ohppui
Budsjett kr 1 550 000 .	Bušeahtta 1 550 000 ru. .
Søknadsfrist 1.10.2010 .	Ohcanáigemearri 1.10.2010 .
Tilskudd til samiske barnehager	Doarjja sámi mánáidgárddiide
Budsjett kr 9 905 000 .	Bušeahtta 9 905 000 ru. .
Forbruk kr 8 588 250 .	Geavahan 8 588 250 .
Virkemidler – tiltak for å styrke læremiddelmiddelproduksjonen Oversetting og tilpasning av læreverk i matematikk	Váikkuhangaskaoamit – doaibmabijut oahpponeavvoráhkadeami nannemii Matematihka oahppogirjjiid jorgaleapmi ja heiveheapmi
Budsjett kr 4 000 000 .	Bušeahtta 4 000 000 ru. .
Arbeidet med oversetting av matematikkverk for grunnskolen er igangsatt og vil gå over flere år .	Vuođđoskuvlla matematihkkagirjjiid jorgaleapmi lea álggahuvvon ja dainna ádjánit máŋga jagi .
Det er inngått avtale for tidsrommet 01.08.10 - 31.12.12 om å oversette for 5.-7. årstrinn og 8.-10.årstrinn til nordsamisk og for 1.-3. årstrinn på lule- og sørsamisk .	Lea dahkkon šiehtadus áigodahkii 01.8.2010 - 31.12.2012 jorgalit girjjiid 5.-7. jahkeceahkkái ja 8.-10. jahkeceahkkái davvisámegillii ja 1.-3. jahkeceahkkái julev- ja lullisámegillii .
Pilotprosjekt – ressursskole i lulesamisk område	Ovddasmanniprošeakta - resursaskuvla julevsámi guovllus
Budsjett kr 800 000 .	Bušeahtta 800 000 .
Sametinget skal evaluere prosjektet i løpet av desember 2010 .	Sámediggi galgá evalueret prošeavtta juovlamánu 2010 .
3 Språk Bevaring og utvikling av det samiske språket er sentralt for den samiske kulturens framtid .	3 Giella Sámegiela suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
En helt sentral forutsetning for den samiske kulturens framtid er befolkningens mulighet til å bruke sitt eget språk .	Sámi kultuvrra áibbas guovddáš eaktu boahtteáigái lea ahte álbmogis lea vejolašvuohta geavahit iežas giela .
Tiltaket er enda i planleggingsfasen .	Doaibmabidju lea vuos plánendásis .
Skape de beste rammevilkårene for samisk språk gjennom dialog med lokale , regionale og sentrale myndigheter og andre relevante aktører	Háhkat daid buoremus rámmaeavttuid sámegiela váste gulahallama bokte báikkálaš , regionála ja guovddáš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš aktevrraiguin
Sametingsrådet gjennomførte et halvdagsseminar under plenum 29.9.2010 der det ble lagt frem forslag til nye tildelingskriterier for tospråklighetsmidlene .	Sámediggeráđđi čađahii lahkkebeaiseminára dievasčoahkkima oktavuođas 29.9.2010 gos ovddidedje guovttegielalašvuođadoarjagii ođđa juolludaneavttuid evttohusa .
Formålet med seminaret var å få innspill fra forvaltningskommuner og fylkeskommuner på forslaget før det skulle sendes på høring .	Seminára ulbmil lei oažžut cealkámušaid hálddašansuohkaniin ja fylkkasuohkaniin evttohusa birra ovdal go sáddejuvvo gulaskuddamii .
Seminaret var derfor åpent for alle som ville delta .	Danne lei seminára rabas buohkaide geat háliidedje searvat .
De nye tildelingskriteriene for tospråklighetsmidlene ble sendt ut på høring 19.10.2010 og har høringsfrist l 1.12.2010 .	Guovttegielalašvuođadoarjaga ođđa juolludaneavttut sáddejuvvoje gulaskuddamii 19.10.2010 ja gulaskuddanáigemearri lea 1.12.2010 .
Innspillene vil behandles av Sametingsrådet i januar og de nye tildelingskriteriene vil vedtas i plenum i februar 2011 .	Sámediggeráđđi meannuda cealkámušaid ođđajagimánus ja ođđa juolludaneavttut mearriduvvojit guovvamánu 2011 dievasčoahkkimis .
Sametingsrådet har gjennom Samisk parlamentarisk råd igangsatt et felles nordisk språksamarbeid , der målet er etablering av et nordisk samisk språksenter .	Sámediggeráđđi lea Sámi parlamentáralaš ráđi bokten álggahan oktasaš davviriikkalaš giellaovttasbarggu , mas mihttun lea ásahit davviriikkalaš sámi giellaguovddáža .
Det finske sametinget har ansvaret for å gjennomføre et forprosjekt som skal danne grunnlaget for etableringen .	Suoma Sámedikkis lea ovddasvástádus čađahit ovdaprošeavtta mii šaddá vuođđun ásaheapmái .
Forprosjektet gjennomføres som et interregprosjekt , der Sametinget har bidratt med nasjonal finansiering .	Ovdaprošeakta čađahuvvo interreg-prošeaktan , ja Sámediggi lea juolludan nationála ruhtadeami .
Forprosjektet har fått Interreg-finansiering fra alle tre landene , og det skal være gjennomført innen juli 2011 . Det ble avholdt møte 19.10.2010 med Sámi allaskuvla / Sámi University College om et overordnet språkprogram .	Ovdaprošeakta lea ožžon Interreg-ruhtadeami buot golmma riikkas , ja dat galgá leat čađahuvvon ovdal suoidnemánu 2011. 19.10.2010 lei čoahkkin Sámi allaskuvllain / Sámi University College bajimus giellaprográmma birra .
Sámi allaskuvla fikk i 2008 i oppdrag å utarbeide Samisk språkprogram , som de opprinnelig skulle være ferdig med i desember 2009 .	Sámi allaskuvla oaččui 2008:s barggu ráhkadit Sámi giellaprográmma , mainna galge geargat juovlamánnui 2009 .
Formålet med programmet er å utarbeide en overordnet plan med strategier om hvordan samisk språk skal utvikles , styrkes , revitaliseres og hvordan man skal få flere språkbrukere .	Prográmma ulbmil lea ráhkadit bajimus plána oktan strategiijaiguin mot ovddidit , nannet ja ođđasis ealáskahttit sámegiela ja mot oažžut eanet giellageavaheddjiid .
På grunn av mangel på menneskelige ressurser har Sámi allaskuvla søkt om å få utsettelse på ferdigstillelse av programmet til juni 2011 .	Unnán olmmošlaš resurssaid dihte lea Sámi allaskuvla ohcan maŋidit prográmma gárvvistandáhtona geassemánnui 2011 . Dán čavčča leat virgáibidjan prošeaktajođiheaddji .
De har denne høsten tilsatt en person som skal være prosjektleder .	Prošektii galgá nammaduvvot referánsajoavku , ja das galgá Sámedikkis leat okta áirras .
Det ble avholdt møte med Sámi allaskuvla 29.10. 2010 angående status for voksenopplæringsprogrammet .	29.10.2010 lei čoahkkin Sámi allaskuvllain rávisolbmuidoahpahusprográmma stáhtusa birra .
Samisk høgskole overleverte oversikt over avholdte kurs og nylig oppstartede kurs .	Sámi allaskuvla lea buktán dieđuid makkár kurssaid leat lágidan ja makkár kurssat leat aitto álggahuvvon .
Det kommende året vil de satse på språkkurs i lulesamisk og sørsamisk område , samt i Oslo .	Boahtte jagi áigot vuoruhit giellakurssaid julevsámi ja lullisámi guovllus , ja Oslos .
Språkprogrammet viser seg å gi gode resultater , og mange tar videre utdanning i samisk .	Giellaprográmmas orrot ilbmame buorit bohtosat , ja máŋggas váldet joatkkaoahpu sámegielas .
Vi ser også på samarbeidsmuligheter slik at det er god arbeidsflyt til det beste for videreutvikling av samisk terminologi .	Sámediggeráđđi lea ovttas Sámi giellalávdegottiin mearridan doallat mánnosaš čoahkkimiid main fáddán lea tearbmalisttut ja eará giellagažaldagat .
Styrke og utvikle samisk språk gjennom arbeidet med utvikling av samisk terminologi	Mii geahčadit maiddái ovttasbargovejolašvuođaid vai bargu sámi terminologiija ovddidemiin manašii njuovžilit .
Sametingsrådet har mottatt samfunnsfagtermer på sørsamisk , fra sørsamisk termgruppe .	Sámediggeráđđi lea ožžon lullisámegiela servodatfágatearpmaid lullisámi tearbmajoavkkus .
Disse er utarbeidet på grunnlag av læremidler beregnet for 5. 7. klasse i grunnskole .	Dát leat ráhkaduvvon vuođđoskuvlla 5.-7. luohká oahpponeavvuid vuođul .
Listene er nå oversendt til Samisk Språknemnd for endelig godkjenning av sørsamisk terminologigruppe .	Listtut leat dál sáddejuvvon Sámi giellalávdegoddái loahpalaš dohkkeheapmái lullisámi tearbmajoavkku bokte .
Sametingsrådet er også i gang med å lage oversikt over terminologilister som kan og bør oversettes fra nordsamisk til lule- og sørsamisk , slik at språksituasjonen på skolene i de nevnte språkområder forbedres .	Sámediggeráđđi lea maiddái álgán ráhkadit ollislaš gova das makkár tearbmalisttuid sáhttá ja berre jorgalit davvisámegielas julev- ja lullisámegillii , buoridan dihte dáid guovlluid skuvllaid gielladili .
Sametingsrådet har arrangert møter i forbindelse med etablering av et nytt ord- og termdatabank , og er nå kommet til det punktet at datapersonell jobber med å finne et godt teknisk program til ord- og termdatabanken .	Sámediggeráđđi lea lágidan čoahkkimiid ođđa sátne- ja tearbmabáŋkku ásaheami oktavuođas , ja leat dál ollen nu guhkás ahte dihtorolbmot leat bargame gávdnat buori teknihkalaš prográmma sátne- ja tearbmabáŋkui .
Sametinget forventer å kunne tilby et godt søkeverktøy for alle som jobber med samisk språk , både studenter , skoleelever , oversettere og andre .	Sámediggi áiggošii fállat buori ohcanreaiddu buohkaide geat barget sámegielain , sihke studeanttaide , jorgaleddjiide ja earáide . Sámi servodat vuordá ahte Sámedikkis lea dakkár fálaldat .
Det samiske samfunn forventer at Sametinget har et slikt tilbud .	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 12 siidu 365 siiddus
Sametingsrådet er ferdig med oversetting av terminologi fra norsk til samisk som skal brukes i Riksantikvarens søkeprogram for kulturminner , Askeladden .	Sámediggeráđđi lea geargan jorgaleames terminologiija mii galgá geavahuvvot Riikaantikvára ohcanprográmmas kulturmuittuid ohcamis , Askeladden dárogielas sámegillii .
Terminologilistene skal først gå igjennom Den Nordiske terminologigruppes godkjenning , før søkesiden kan publiseres på nordsamisk .	Tearbmalisttut galget álggos dohkkehuvvot Davviriikkalaš tearbmajoavkkus , ovdal go ohcansiidu sáhttá almmuhuvvot davvisámegillii .
Sametingsrådet svarer kontinuerlig på spørsmål om samisk språk , enten det er spørsmål om samiske ord , stedsnavn , oversettinger av informasjonsskilt og andre spørsmål om samisk språk , som kommer fra publikum .	Sámediggeráđđi vástida dađistaga gažaldagaide sámegiela birra , ležžet og gažaldagat sámegiel sániid birra , báikenamaid birra , diehtošilttaid jorgaleami birra ja eará gažaldagat sámegiela birra , maid geavaheaddjit jerret .
Det er tydelig at samfunnet har bruk for råd om samisk språk fra Sametinget også i fremtiden .	Lea čielggas ahte servodat dárbbaša bagadallama sámegiela birra Sámedikkis maiddái boahtteáiggis .
Styrke , bevare og synliggjøre samisk språk gjennom arbeidet med samiske stedsnavn	Nannet , suodjalit ja buktit oidnosii sámegiela sámi báikenammabarggu bokte
Sametingsrådet har vært med på prosessen som Snåsa kommune har gått igjennom for å få stadfestet den samiske formen av kommunenavnet , som nå heter Snåasen tjielte Snåsa kommune .	Sámediggeráđđi lea čuvvon proseassa mii Snåasa suohkanis lea leamaš oažžut dohkkehuvvot sámi suohkannama , mii dál lea Snåasen tjielte Snåsa kommune .
Hamarøy kommune har etter kommunestyrevedtak sendt inn sin søknad om å få stadfestet sitt samiske navn på kommunen .	Hábmera ( Hamarøy ) suohkan lea suohkanstivramearrádusa vuođul sádden ohcama oažžut dohkkehuvvot sámi nama iežaset suohkanii .
Sametingsrådet har kommet med endelig tilråding av samisk navn på kommunen , Hábmera suohkan .	Sámediggeráđđi lea buktán loahpalaš ávžžuhusa suohkana sámi nammii , Hábmera suohkan .
Sametingsrådet har deltatt på Samrådingsmøte mellom Statens kartverk og Norsk stedsnavntjeneste i Kristiansand i september .	Sámediggeráđđi oassálasttii čakčamánus ovttasráđđečoahkkimis gaskal Stáhta kártadoaimmahaga ja Norgga báikenammabálvalusa Kristiansandas .
Sametingsrådet har også holdt foredrag om samiske stedsnavn , i kurs om matrikkel- og stedsnavnloven som Statens kartverk har holdt for alle kommunene i Nordland og Troms fylker .	Sámediggeráđđi lea maiddái doallan sáhkavuoru sámi báikenamaid birra kurssas matrikkel- ja báikenammalága birra maid Stáhta kártadoaimmahat doalai buot suohkaniidda Nordlándda ja Romssa fylkkain .
Synliggjøre de samiske språkenes truede situasjon og i samarbeid med Regjeringen gjennomføre tiltakene i Regjeringens handlingsplan for samisk språk	Čalmmustahttit sámegielaid áitojuvvon dili ja ovttasráđiid Ráđđehusain čađahit sámegiela doaibmabijuid mat leat Ráđđehusa doaibmaplánas
Under arbeidet med oppfølging av Handlingsplanen for samiske språk er Sametingsrådet og Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) blitt enige om at det vil være behov for å gjennomføre en større samisk språkundersøkelse .	Sámegielaid doaibmaplána čuovvoleami oktavuođas sohpe Sámediggeráđđi ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( OHG ) ahte lea dárbu čađahit stuorát sámi giellaiskkadeami . Iskkadeami ulbmil lea kártet sámegiela dili ja geavaheami Norggas .
Sametingsrådet tar sikte på å gjennomføre undersøkelsen i samarbeid med FAD i løpet av første halvår 2011 .	Sámediggeráđđi áigu čađahit iskkadeami ovttasráđiid OHG:in vuosttaš jahkebeali mielde boahtte jagi .
Sametingsrådet har gjennom møter med Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , samt andre berørte departement , gått gjennom status for gjennomførte tiltak i Handlingsplan for samiske språk i 2009 Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Sámediggeráđđi lea čoahkkimiid bokte Ođasmahttin- , hálddahus ja girkodepartemeanttain , ja eará guoskevaš departemeanttaiguin , geahčadan Sámegielaid doaibmaplána čađahuvvon doaibmabijuid stáhtusa 2009:s ja 2010:s , ja evttohan ođđa doaibmabijuid 2011:i .
Egil Olli deltok på konsultasjon med FAD 11 . oktober .	Egil Olli oassálasttii maŋemus konsultašuvnnain OHG:in golggotmánu 11. b. .
Dette skal innarbeides i Regjeringens dokument ” Status for 2009/2010 og nye tiltak for 2011 ” som vil bli lagt frem i januar 2011 .	Dat galgá biddjot sisa Ráđđehusa dokumentii " Stáhtus 2009/2010 ja ođđa doaibmabijut 2011 " mii ovddiduvvo ođđajagimánu 2011 .
Dokumentet vil bli oversatt til alle tre samiske språk og publiseres i begynnelsen av 2011 .	Dokumeanta galgá jorgaluvvot buot golmma sámegillii ja almmuhuvvot álggus 2011 .
Arbeide for oppretting av et nasjonalt samisk språkorgan for styrking av det samiske språkarbeidet Arbeide for å utvide forvaltningsområdet for samisk språk	Bargat dan nala ahte ásahit nationála sámi giellaorgána nannet sámi giellabarggu Bargat sámegiela hálddašanguovllu viiddidemiin
Røyrvik kommune har søkt Fornyings , - administrasjons- og kirkedepartementet om innlemmelse i forvaltningsområdet for samisk språk .	Røyrvik suohkan lea ohcan Ođasmahttin , - hálddahus- ja girkodepartemeanttas beassat sámegiela hálddašanguvlui .
Bidra til at det opprettes flere offentlige språk- og kultursentre	Veahkkin ásahahttit eanet almmolaš giella- ja kulturguovddážiid
Sametingsrådet har avholdt informasjonsmøte med RiddoduottarMusea og Samisk hus i Oslo .	Sámediggeráđđi doalai diehtojuohkinčoahkkimiid RiddoduottarMuseain ja Sámi viesuin Oslos .
Arbeide for at det opprettes en ambulerende tjeneste som skal gi samiskspråklige eldre lese- og skrivebistand	Bargat dan ala ahte ásahuvvo johtti bálvalus mii galgá fállat sámegielat boarrásiidda lohkan- ja čállinveahki
Virkemidler – språk , direkte tilskudd Tospråklighetstilskudd , kommuner	Váikkuhangaskaoamit – giella , njuolgga doarjagat Guovttegielalašvuođa doarjagat , gielddat / suohkanat
Budsjett kr 40 671 000 .	Bušeahtta 40 671 000 ru. .
Andre del av tospråklighetstilskuddet er utbetalt forvaltningskommunene .	Nubbi oassi guovttegielalašvuođadoarjagiin lea mákson hálddašanguovllu suohkaniidda .
Tospråklighetstilskudd , fylkeskommuner	Guovttegielalašvuođa doarjagat , fylkkagielddat / - suohkanat
Budsjett kr 5 100 000 .	Bušeahtta 5 100 000 ru. .
Andre del av tospråklighetstilskuddet er utbetalt forvaltningsfylkeskommunene Samiske språksentre	Nubbi oassi guovttegielalašvuođadoarjagiin lea mákson hálddašanguovllu suohkaniidda . Sámi giellaguovddážat
Budsjett kr 5 500 000 .	Bušeahtta 5 500 000 ru. .
Andre del av direktetilskuddet til de samiske språksentrene er utbetalt .	Nubbi oassi njuolggodoarjagiin lea mákson sámi giellaguovddážiidda .
Virkemidler – språk , søkerbaserte Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Váikkuhangaskaoamit – giella , ohcanvuđot doarjagat Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllus
Budsjett kr 2 450 000 .	Bušeahtta 2 450 000 ru. .
Forbruk kr 3 848 000 .	Geavahan 3 848 000 ru. .
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Giellaprošeavttat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu
Budsjett kr 4 160 000 .	Bušeahtta 4 160 000 ru. .
Forbruk kr 2 850 500 .	Geavahan 2 850 500 ru. .
4 Kultur Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet , og bidrar til et levende lokalsamfunn der folk vil bo .	4 Kultuvra Máŋggabeallásaš kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja váikkuha ealli báikegottiide gos olbmot háliidit ássat .
Hensikten med møtet var å få en presentasjon av alle bokbussene , status og utfordringer de har .	Čoahkkima ulbmilin lei gullat makkár stáhtus ja hástalusat leat buot girjebussiin .
Hver av representantene fra bokbussene hadde 15 minutters presentasjon av deres bokbussvirksomhet .	Juohke girjebusse ovddasteaddjis lei 15 minuhta áigi muitalit sin girjebussedoaimma birra .
Sametinget orienterte om Sametingets budsjettprosess .	Sámediggi čilgii Sámedikki bušeahttaproseassa birra .
Den samiske kulturen verdsettes i lokalsamfunnene	Báikkálaš servodagat árvvusatnet sámi kultuvrra
Bidra til å opprettholde og videreutvikle samisk kunst- og kulturliv gjennom aktiv virkemiddelbruk	Váikkuhit sámi dáidda- ja kultureallima bisuheami ja viidáset ovddideami aktiivvalaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte
På vegne av Sametinget , har Norut Alta utført en evaluering av Sametingets tilskudd til kulturutvikling for perioden 2006-2008 .	14 siidu 365 siiddus Sámedikki ovddas lea Norut Alta árvvoštallan Sámedikki kulturovddidandoarjjaortnega áigodagas 2006 – 2008 .
Evalueringen ser på hvordan virkemidlene er brukt , og hvordan søkere til tilskuddsordningen vurderer Sametingets service i forbindelse med veiledning og saksbehandling .	Dat lea geahčadan movt váikkuhangaskaoamit leat geavahuvvon , ja movt ohccit doarjjaortnegis árvvoštallet Sámedikki bálvalusaid bagadeami ja áššemeannudeami ektui .
Målet for virkemidlene har vært å fremme et mangfoldig kunst- og kulturliv , og sikre samisk innflytelse over samisk kulturutvikling .	Váikkuhangaskaomiid ulbmilin lea leamaš ovdánahttit girjás dáidda- ja kultureallima , ja sihkkarastit sámi váikkuhanfámu sámi kulturovddideamis .
Evalueringen har vist at midlene har gått til en rekke ulike tiltak som har skapt et bredt engasjement innen samisk kulturliv .	Árvvoštallan čájeha ahte ruđat leat geavahuvvon ollu sierra doaibmabijuide mat leat buvttihan viiddis áŋgiruššamiid sámikultureallima siskkobealde .
De fleste prosjektene det søkes til ville ikke blitt gjennomført uten Sametingets virkemidler .	Eanaš prošeavttaid maidda ohccojuvvo doarjja , ii livččii sáhttán čađahit Sámedikki váikkuhangaskaomiid haga .
Norut Alta påpeker også at Sametingets virkemidler til kulturutvikling på lang sikt også vil ha sysselsettingseffekter , men det har ikke vært rom for å måle denne type effekt i denne evalueringen .	Árvvoštallamis oaidnit maiddái ahte Sámedikkis lea buoridan munni go guoská bagadeapmái , prošeavttaid lávgadeappot čuovvoleapmái ja buoret bearráigehččui , muhto ii leat leamaš vejolaš mihtidit dán lágan beavttuid dán árvvoštallamis .
Styrke og utvikle samarbeidet med aktører som arbeider for samisk kulturutvikling	Nannet ja ovddidit ovttasbarggu aktevrraiguin mat barget sámi kulturovddidemiin
Sametingsrådet deltok under åpningen av Sørsamisk kulturfestival i Røros 1.10.2010 .	Sámediggeráđđi lei mielde máttasámi kulturfestivála rahpamis Rørosis 01.10.10 .
Sametingspresidenten sto for den offisielle åpningen av festivalen .	Sámedikki presideanta rabai festivála almmolaččat .
Sametingsrådet har hatt møte med Riddu Riđđu-festivalen 5.10.10 .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Riddu Riđđu festiválain 05.10.10 .
Hensikten med møtet var å bli orientert om Riddu Riđđu sin fremtidige satsing som knutepunktfestival .	Čoahkkima ulbmilin lei oažžut dieđuid Riddu Riđđu boahtteáiggi áŋgiruššamiid birra guovddášfestiválan .
De orienterte om festivalen sin historie , og festivalens betydning for samisk kultur og andre urfolks kulturer både regionalt og internasjonalt .	Sii muitaledje festivála historjjá , ja festivála mearkkašumi birra sámi kultuvrii ja eará álgoálbmogiid kultuvrraide sihke regionalalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
De orienterte også om deres økonomiske status og betydning av forutsigbare økonomiske rammer .	Sii muitaledje sin ekonomalaš stáhtusa birra ja man deaŧalaččat leat einnostanvejolaš ekonomalaš rámmat .
Sametingsrådet har oppnevnt Jovna Zacharias Dunfjell , Snåsa som nytt medlem og Elin Sabbasen , Tana som nytt varamedlem i Samisk kirkeråd .	Sámediggeráđđi lea nammadan Jovna Zacharias Dunfjell , Snoasa ođđa lahttun ja Elin Sabbasen , Deanus ođđa várrelahttun Sámi girkoráđđái .
Disse er oppnevnt for perioden 21.11.2010 -21.4.2012 .	Soai leaba nammaduvvon áigodahkii 21.11.2010 -21. 4.2012 .
Styret i Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) har i møte 5.11.2010 oppnevnt Line Merete Skarvik som nytt medlem fra norsk side til bedømningskomiteen for Nordisk Råds litteraturpris .	Sámi parlamentáralaš ráđi ( SPR ) stivrras lei čoahkkin 05.11.2010 ja dalle nammaduvvui Line Merete Skarvik ođđa lahttun Norgga bealde Davviriikkaid Ráđi girjjálašvuođabálkkašumi árvvostallanlávdegoddái .
Line Merete Skarvik tiltrer komiteen ved årsskiftet 2010/2011 og overtar etter Vuokko Hirvonen .	Line Merete Skarvik álgá dán lávdegoddái 2010/2011 ja boahtá Vuokko Hirvonen sadjái .
Sametingsrådet har hatt møte med Sálas 16.11.2010 om innkjøpsordninger for samisk litteratur og musikk .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Sálasiin 16.11.10 sámi girjjálašvuođa ja musihka sisaoastinortnega birra .
Sametinget jobber med å få på plass retningslinjer , der det blant annet vil fremgå at forlagene sender inn forslag til bøker og musikk som bør vurderes i ordningen .	Sámediggi lea bargamin njuolggadusaiguin , main earret eará boahtá ovdan ahte lágádusat sáddejit evttohusa makkár girjjiid ja musihka berrešii árvvoštallat ortnegis .
Retningslinjene skal ut på høring til berørte parter .	Njuolggadusat galget sáddejuvvot gulaskuddamii guoskevaš beliide .
Styrke dialogen med samiske idrettslag og organisasjoner for utvikling av motiveringstiltak for samiske idrettstalenter	Nannet dialoga sámi valáštallanservviiguin ja organisašuvnnaiguin ovddidan dihte movttiidandoaimmaid sámi valáštallantaleanttaide
Ved fordelingen av overskuddet til Norsk Tipping AS til idrettsformål i 2010 , har regjeringen avsatt kr 600 000 til samisk idrett .	Norsk Tipping AS badjelbáhcaga juogadeami oktavuođas valáštallanulbmiliidda 2010:s , lea ráđđehus várren 600 000 ru sámi valáštallamiidda .
Sametingsrådet har i sak R 136/10 viderefordelt disse midlene i sin helhet til Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) .	Sámediggeráđđi lea áššis R 136/10 viidáset juohkán dáid ruđaid ollásit Sámiid valáštallanlihttui – Norga ( SVL-N ) .
Sametingsrådet deltok under åpningen av årets samecup i fotball , som ble arrangert av Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) i Finnmarkshallen i Alta 12.-14.11.2010 .	Sámediggeráđđi lei mielde dán jagi spábbbačiekčamiid sámecupa rahpamis , maid Sámi spábbačiekčanlihttu ( SSL ) lágidii Finnmárkkuhállas Álttás 12.-14.11.2010 . Sámedikki presideanta rabai almmolaččat cupa .
Sametingsrådet hadde et møte med Sámi Heargevuodjin-Lihttu / Sami Reindeerrace-Federation ( SHL ) den 16.11.2010 .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Sámi Heargevuodjin-Lihtuin / Sámi Reindeerrace-Federation ( SHL . ) 16.11.2010 .
SHL hadde bedt om møtet for å diskutere budsjett for 2011 .	SHL lei bivdán čoahkkima ságastallat 2011 bušeahta birra .
På møtet fremla SHL sine fremtidige planer og behov for midler .	Dán čoahkkimis ovddidii SHL boahtteáiggi plánaidis ja ruhtadárbbu .
Fra Sametingsrådets side ble det poengtert at de midlene Sametinget bevilger til samisk idrett skal gå til å fremme idretten .	Sámediggeráđđi deattuhii ahte ruđat maid Sámediggi juolluda sámi valáštallamiidda galget geavahuvvot valáštallama ovdánahttimii .
Det er ikke opp til Sametinget å styre hvordan idrettsorganisasjonene organiserer sitt arbeid , men Sametinget må hele tiden foreta en vurdering av hensiktsmessigheten av de bevilgningene Sametinget til en hver tid gir .	Sámediggái ii gula stivret movt valáštallanorganisašuvnnat organiserejit bargguset , muhto Sámediggi ferte oppa áiggi árvvoštallat daid juolludusaid ulbmillašvuođa maid Sámediggi áiggis áigái addá . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Sametingsrådet foretok en utlysning av idrettsstipend for ungdom i juni 2010 med søknadsfrist 25.6.2010 .	Sámediggeráđđi lea almmuhan nuoraid valáštallanstipeandda geassemánus 2010 , mas ohcanáigemearrin lei 25.06.10 .
Innen fristen var det kommet seks stipendsøknader .	Áigemeari sisa ledje boahtán guhtta stipeandaohcama .
Sametingsrådet besluttet på grunnlag av de få søknadene å foreta en ny utlysningsrunde , da med søknadsfrist 12.10.2010 .	Sámediggeráđđi mearridii dan vuođul go ledje unnán ohcamat almmuhit dan ođđasis , ja ohcanáigemearrin biddjojuvvui dalle 12.10.10 .
Innen den nye fristen var det kommet inn 36 søknader .	Ođđa áigemeari sisa bohte 36 ohcama .
Dette er Sametingsrådet fornøyd med , og rådet tar sikte på å foreta tildelingen av to stipend á kr 50 000 i desember .	Dainna lea Sámediggeráđđi duhtavaš , ja ráđđi áigu juohkit guokte 50 000 ruvdnosaš stipeandda juovlamánus .
Sametinget har gjort en henvendelse til Kulturdepartementet med tanke på å komme i dialog angående tildelingen av spillemidler til samisk idrett .	Sámediggi lea váldán oktavuođa Kulturdepartemeanttain dainna jurdagiin ahte ságastallat speallanruđaid juogadeami birra sámi valáštallamii .
Sametinget opplever at det er stor forskjell mellom de midlene Sametinget avsetter til idrettsformål , og størrelsen på spillemiddeltildelingen .	Sámediggi vásiha ahte lea stuorra erohus daid ruđaid gaskka maid Sámediggi várre valáštallanulbmiliidda , ja speallanruđaid juogadeami gaskka .
Sametinget vil i nærmeste fremtid holde et møte med departementet på administrativt nivå der spillemiddeltildelingen for 2011 er tema .	Sámediggi áigu lagamus áiggis doallat čoahkkima departemeanttain hálddahusa dásis gos fáddán lea speallanruđaid juogadeapmi 2011:s .
Opprettholde og videreutvikle dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter for å styrke rammevilkårene for samisk kulturutvikling Bidra til en styrking av det samiske medietilbudet	Bisuhit ja ovddidit dialoga guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin nannen dihte sámi kulturovdáneami rámmaeavttuid Váikkuhit sámi mediafálaldaga nannema
Kultur- og kirkedepartementets har sendt ut på høring et forslag om etableringstilskudd og differensiering mellom de samiske skriftspråkene .	Kultur- ja girkodepartemeanta lea sádden gulaskuddamii evttohusa álggahandoarjaga birra ja ceahkkálastima birra sámi čállingielaid gaskka .
Dette etter at Sametinget tidligere hadde signalisert at vi ønsket en differensiering mellom de samiske skriftspråkene .	Dát dahkkojuvvo maŋŋá go Sámediggi árat lei dovddahan ahte mii háliidit ceahkkálastima sámi čállingielaid gaskka .
Sametingsrådet har , etter å ha drøftet saken , gått bort fra standpunktet om en differensiering mellom de samiske skriftspråkene og har gitt Kultur- og kirkedepartementet melding om dette , samt at det ikke er behov for formelle konsultasjoner om saken .	Sámediggeráđđi lea , maŋŋá go lea ságaškuššan ášši birra , guođđán oainnu ceahkkálastima hárrái sámi čállingielaid gaskka ja lea dieđihan dan birra Kultur- ja girkodepartementii , ja ahte ii leat dárbu formalalaš konsultašuvnnaide áššis .
Sametingsrådet har imidlertid påpekt at det fortsatt er behov for midler til utvikling av lule- og sørsamisk medietilbud , det må avsettes midler til dette og at disse midlene må holdes adskilt fra de ordinære midlene som tildeles samisk presse .	Sámediggeráđđi lea dattetge čujuhan ahte ain lea dárbu oažžut ruđaid julev- ja máttasámegielat mediafálaldaga várás , ja dasa ferte várret ruđaid ja ahte daid ferte sirret eret dábálaš juolludemiin mat juolluduvvojit sámi pressii .
Skape større forpliktelse til felles utvikling av samisk kunst og kulturliv gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene Legge til rette for skaping og formidling av samisk kunst gjennom kunstneravtalen Bidra til etablering av samisk kunstmuseum Arbeide for realisering av et nytt teaterhus for Beaivváš Sámi Nášunála teáhter	Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskasaš ovttasbargošiehtadusaid bokte vel eanet geatnegahttit ovttas ovddidit sámi dáidda- ja kultureallima Dáiddáršiehtadusa bokte láhčit dili sámi dáidaga dahkamii ja gaskkusteapmái Veahkkin ásahit sámi dáiddamusea Bargat dan badjelii ahte duohtandahkat ođđa teáhtervistti Beaivváš Sámi Teáhterii
Sametingsrådet har hatt møte med Beaivváš Sámi Nášunálateáhter 15.10.2010 i Karasjok .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Beaivváš Sámi Nášunalateáhteriin 15.10.10 Kárášjogas .
Hovedtema var teaterbygg .	Váldofáddán lei teáhtervisti .
Rådsmedlem Vibeke Larsen orienterte om status i saken og om sametingsrådets vurdering av alternativer for videre framdrift i prosjektet .	Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen čilgii ášši stáhtusa birra ja Sámediggeráđi molssaeaktosaš árvvoštallama birra prošeavtta jođu ektui ovddosguvlui .
Arbeide for utbygging av prioriterte samiske kulturbygg	Bargat vuoruhuvvon sámi kulturviesuid stuoridemiin
Sametinget har i brev av 15.10.2010 oversendt posisjonsnotat vedrørende innføring av husleiefinansiering av samiske kulturhus til Kulturdepartementet .	Sámediggeráđđi lea 15.10.10 beaiváduvvon reivve bokte sádden posišuvdnanotáhta sámi kulturviesuid viessoláigoruhtadeami geavahišgoahtima birra Kulturdepartementii .
Sametinget har i Sametingsrådets melding om samisk institusjonsutvikling stilt seg positiv til husleiefinansiering som finansieringsordning , under forutsetning av at det etableres reelle konsultasjoner .	Sámediggi lea Sámediggeráđi dieđáhusas sámi ásahusovddideami birra leamaš positiiva viessoláigoruhtadeapmái ruhtadanortnegin , dainna eavttuin ahte álggahuvvojit duohta konsultašuvnnat .
Bidra til at de samiske museene får gode rammevilkår for drift og faglig utvikling	Váikkuhit ahte sámi museat ožžot buriid rámmaeavttuid doaibmamii ja fágalaš ovddideapmái
Sammen med Finnmark fylkeskommune har Sametingsrådet igangsatt en behovsanalyse for alle museer i Finnmark .	Ovttasráđiid Finnmárkku fylkkagielddain lea Sámediggeráđđi álggahan dárboárvvoštallama buot museaid várás Finnmárkkus .
Det planlegges nå å utføre en behovsanalyse for de samiske museene i Troms , Nordland og Sør Trøndelag fylker ( Ája sámi musea , Várdobaiki museumssiida , Árran , Pitesamisk museumsvirksomhet og Saemien Sijte ) .	Plánejuvvo daid dárbbuid árvvoštallan mat sámi museain leat Romssa , Norlándda ja Mátta-Trøndelága fylkkain ( Ája sámi musea , Várdobáiki museasiida , Árran , Bihtánsámi museadoaibma ja Saemien Sijte ) .
Behovsanalysen er planlagt gjennomført i første halvdel av 2011 .	Dát lea plánejuvvon čađahuvvot vuosttaš jahkebealis 2011 .
Behovsanalysene skal være med på å danne grunnlag for det videre arbeidet innenfor museumsfeltet .	Dárboárvvoštallamat galget leat mielde bidjamin vuođu viidáset bargui museasuorggi siskkobealde .
Bidra til å sikre virksomheten til Internasjonalt samisk filmsenter	Veahkkin sihkkarastit riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáža doaimma
Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) avholdt et styreseminar om samisk film 5.11.2010 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) doalai stivraseminára sámi filmma birra 05.11.10 .
Seminaret konkluderte med at før styret i SPR kan fatte et vedtak , er det behov for mer utfyllende informasjon om hvordan et fremtidig felles nordisk filmsenter skal organiseres .	Seminára konkluderii ahte ovdal go SPR stivra sáhttá dahkat mearrádusa , lea dárbu oažžut eanet deavddadieđuid das movt boahtteáiggi oktasaš davviriikkalaš filbmaguovddáš galgá organiserejuvvot .
Internasjonalt samisk filmsenter , ved Anne Lajla Utsi , lager en utredning som legges frem for styret ved en senere anledning .	Riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáš , Anne Lajla Utsi bokte , válbme čielggadusa mii ovddiduvvo stivrii maŋŋelis .
Videreføre arbeidet med å realisere møteplasser og kulturinstitusjoner i de samiske områdene	Viidásit bargat čoahkkananbáikkiid ja kulturásahusaid realiseremiin sámi guovlluin
Sametingsrådet hadde møte med de to selskapene , Álttá Sidda AS og Álttá Sámi giellaguovddaš AS , i Alta 28.10.2010 .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Álttá siida OS:in ja Álttá sámi giellaguovddáš OS:in Álttás 28.10.10 .
Sametingsrådet tok initiativ til møtet for å følge opp bevilgningen de to selskapene har fått , og for å se på muligheten for å slå sammen selskapene .	Sámediggeráđđi válddii čoahkkima čuovvolan dihte juolludusa maid dát guokte searvvi ožžot , ja geahčadan dihte livččii go vejolašvuohta ovttastahttit servviid .
Selskapene orienterte om at de har holdt to fellesmøter , hvor de har diskutert om en sammenslåing vil robustgjøre selskapene , og de orienterte om aktivitetene i selskapene .	Searvvit muitaledje ahte dat leat doallan guokte oktasaščoahkkima , gos sii leat ságastallan dan birra ahte nannešii go ovttastahttin dán guokte searvvi , ja čilgejedje maiddái servviid doaimmaid birra .
De har ikke konkludert med noe ennå , men de ønsker en robustgjøring med lokal forandring .	Sii eai leat vuos konkluderen maidege , muhto háliidit nannema báikkálaš rievdademiin .
Virkemidler – kultur – direkte tilskudd Samiske kulturhus	Váikkuhangaskaoamit – kultuvra – njuolggodoarjagat Sámi kulturviesut
Budsjett kr 9 238 000 .	Bušeahtta 9 238 000 ru. .
Samiske festivaler	Sámi festiválat
Budsjett kr 2 951 000 .	Bušeahtta 2 951 000 ru. .
Samisk idrett	Sámi valáštallan
Budsjett kr 2 416 000 .	Bušeahtta 2 416 000 ru. .
Samisk teater	Sámi teáhter
Budsjett kr 17 197 000 .	Bušeahtta 17 197 000 ru. .
Samiske publikasjoner	Sámi publikašuvnnat
Budsjett kr 3 036 000 .	Bušeahtta 3 036 000 ru. .
Bokbusser	Girjebusset
Budsjett kr 6 374 000 .	Bušeahtta 6 374 000 ru. .
Museer	Museat
Budsjett kr 21 279 000 .	Bušeahtta 21 279 000 ru. .
Virkemidler – kultur – søkerbaserte tilskudd Litteratur	Váikkuhangaskaoamit – kultuvra – ohcanvuđot doarjagat Girjjálašvuohta
Budsjett kr 2 586 000 .	Bušeahtta 2 586 000 ru. .
Forbruk : 2 482 000 .	Geavahuvvon 2 482 000 ru. .
Det kom inn 14 søknader for totalt kr 2 548 896 hvorav alle prosjekter fikk tilskudd med små justeringer .	Oaččuimet 14 ohcama oktiibuot 2 548 896 ru ovddas , ja buot prošeavttat ožžo doarjaga smávva muddemiiguin .
Musikkutgivelser	Musihkkaalmmuheamit
Budsjett kr 1 900 00 .	Bušeahtta 1 900 00 ru. .
Forbruk kr 1 900 000 .	Geavahuvvon 1 900 000 ru. .
Kulturtiltak for barn og unge	Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás
Budsjett kr 1 900 000 .	Bušeahtta 1 900 000 ru. .
Forbruk kr 2 093 400 .	Geavahuvvon 2 093 400 ru. .
Andre kulturtiltak	Eará kulturdoaibmabijut
Budsjett kr 2 693 000 .	Bušeahtta 2 693 000 ru. .
Forbruk kr 3 598 400 .	Geavahuvvon 3 631 400 ru. .
Samiskspråklige tegneserier	Sámegielat govvasárggusráiddut
Budsjett kr 460 000 .	Bušeahtta 460 000 ru. .
Forbruk kr 300 000 .	Geavahuvvon 300 000 ru. .
Samiske forlag	Sámi lágádusat
Budsjett kr 2 750 000 .	Bušeahtta 2 750 000 ru. .
Forbruk 2 750 000 .	Geavahuvvon 2 750 000 ru. .
Investeringsstøtte til samiske bokbusser	Investerendoarjja sámi girjebussiide
Budsjett 2 000 000 .	Bušeahtta 2 000 000 ru. .
Forbruk kr 2 000 000 .	Geavahuvvon 2 000 000 ru. .
Samiske møteplasser	Sámi deaivvadanbáikkit
Budsjett kr 950 000 .	Bušeahtta 950 000 ru. .
Forbruk 950 000 .	Geavahuvvon 950 000 ru. .
Samisk kunstneravtale	Sámi dáiddáršiehtadus
Budsjett kr 5 515 000 .	Bušeahtta 5 515 000 ru. .
5 Næring Sterke og levende samfunn med allsidig næringsliv er en sentral forutsetning for å opprettholde bosettingen i samiske områder .	5 Ealáhusat Nana ja ealli servodagat juohkelágan ealáhusaiguin lea guovddáš eaktun bisuhit ássamiid sámi guovlluin .
Drøfting ble avholdt 19.10.10 på Sametinget i Karasjok .	Dát dollojuvvui 19.10.10 Sámedikkis Kárášjogas .
Deltakere var NRL , reinbeitedistrikt 16 , Finnmarkseiendommen , Norsk bergindustri , Norges geologiske undersøkelser , Nussir ASA .	Oasseváldin ledje NBR , orohat 16 , Finnmárkkuopmodat , Norsk bergindustri , Norges geologiske undersøkelser , Nussir ASA .
, Store Norske Gull AS .	, Store Norske Gull AS .
, Arctic Gold AB .	, Arctic Gold AB .
Rundebordsdrøftingen medvirket til større forståelse for Sametingets mineralveileder , behovet for dialog , avtaler og aksept .	Dáid ságastallamiid vuođul šattai stuorát áddejupmi Sámedikki minerálaveahkkái , ahte lea dárbu ságastallat , šiehtadallat ja dohkkehit .
Det ble og klarere at reinbeitedistriktene i særlig grad har en reelt kapasitetsproblem for å ivareta sine rettigheter på en konfliktforebyggende måte .	Bođii čielgaseappot maiddái ovdan dat ahte orohagain eai leat doarvái resurssat gozihit vuoigatvuođaideaset nággoeastadeaddji vuogi mielde .
Etter en anbudsrunde valgte Sametinget å gi oppdraget til VINN .	Fálaldatvuoru maŋŋá válljii Sámediggi addit barggu VINN:ii .
I etablereroppfølgingen legger VINN opp til tre samlinger , og oppdraget skal være avsluttet juni 2011 .	Ásaheddjiid čuovvoleapmái lea VINN válljen golbma čoahkkádusa , ja bargu galgá leat loahpahuvvon geassemánus 2011 .
Målgruppen er kombinasjonsutøvere , og oppfølgingen er et ledd i verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Olahusjoavkun leat lotnolasealáhusbargit , ja čuovvoleapmi lea oassi lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmas ja sámi mátkeealáhusain .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk gi kvinnelige etablerere mulighet til å starte egen virksomhet Gjennom dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter , og andre aktører sikre gode rammevilkår for samisk næringsutvikling	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte addit nissonolbmuide vejolašvuođa álggahit iežaset fitnodaga Gulahallama bokte guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin , ja eará oasálaččaiguin sihkkarastit buriid rámmaeavttuid sámi ealáhusovddideapmái
Sametingsrådet hadde møte med ordførerne i Tysfjord og Hamarøy kommuner 23.9.2010 om samisk språk og kultur , språkundervisning , språkutvikling , forskning , utdanning , næringsutvikling og eldreomsorg .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Divttasvuona ja Hábmira gielddaid sátnejođiheddjiiguin 23.09.10 sámi giela ja kultuvrra , giellaoahpahusa , giellaovdáneami , dutkama , oahpahusa , ealáhusovddideami ja Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Hamarøy kommune la fram sine planer for utvidelse av virkeområde for næringsutvikling .	Hábmira suohkan ovddidii plánaidis ealáhusovddideami doaibmaguovllu viiddideami birra .
Rådet orienterte om at Sametinget er i ferd med å lage en melding om næringsutvikling , der virkeområde også er tema .	Ráđđi čilgii ahte Sámediggi áigu ráhkadit dieđáhusa ealáhusovddideami birra , man oktavuođas lea sáhka maiddái doaibmaguovllu birra .
Sametingsrådet holdt et internt næringsseminar i forbindelse med arbeidet om melding om næringsutvikling 19. – 20.10.2010 .	Sámediggi doalai siskkáldas ealáhusseminára barggu oktavuođas dieđáhusain ealáhusovddideami birra 19. – 20.10.10 .
Til seminaret hadde Sametingsrådet invitert innledere fra Næringslivets Hovedorganisasjon , representanter for kulturnæringer og kunnskapsnæringer .	Dán seminárii lei Sámediggeráđđi bovden logaldalliid Ealáhuseallima Váldoorganisašuvnnas , kulturealáhusaid ovddasteddjiid ja máhttoministara .
Rådet tar sikte på å fremme første utkast til nye strategier for næringsutvikling på første plenumsmøte i 2011 , slik det opprinnelig er planlagt .	Ráđi áigumuššan livččii ovddidit vuosttaš evttohusa ođđa ealáhusovddidan strategiijaid ektui vuosttaš dievasčoahkkimis 2011 , nugo álggos lei plánejuvvon .
Sametingsrådet hadde bedt om et møte med Nærings- og handelsdepartementet ( NHD ) om utfordringer knyttet til næringsutviklingen i samiske områder .	Sámediggeráđđi lei bivdán čoahkkima Ealáhus- ja gávpedepartemeanttain ( EGD ) hástalusaid birra mat čatnasit sámi guovlluid ealáhusovddideapmái .
Møtet ble holdt 26.10.2010 .	Čoahkkin dollojuvvui 26.10.10 .
Rådet la fram tall for folketallsutvikling og næringsutvikling i samiske områder .	Ráđđi ovddidii loguid olmmošlogu ja ealáhusovddideami ektui sámi guovlluin .
Sametingsrådet ga uttrykk for bekymring for fraflyttingen i samiske områder , der kyst- og fjordområdene er spesielt utsatt .	Sámediggeráđđi dovddahii fuolastumi eret fárrema ektui sámi guovlluin , ja riddo- ja vuotnaguovllut leat erenoamážit uhkiduvvon .
Mens befolkingstallet i landet som helhet har økt med over 10 % siden 1997 har det sunket med over 10 % i samiske områder .	Olmmošlohku ollislaččat riikkas lea lassánan 10 % jagi 1997 rájes ja sámi guovlluin gal lea baicce njiedjan badjel 10 % .
Rådet ga uttrykk for at for å snu denne negative utviklingen , må NHD ta et større ansvar .	Ráđđi dovddahii ahte EGD ferte váldit stuorát ovddasvástádusa dán negatiivvalaš ovdáneami jorgalahttimis .
NHD orienterte om sine ordninger gjennom Innovasjon Norge og SIVA , og mente at flere av utfordringene som ble reist på møtet kunne løses gjennom disse selskapene .	EGD čilgii iežas ortnegiid birra Innovašuvdna Norgga ja SIVA bokte , ja oaivvildii ahte ollu dain hástalusain mat ovddiduvvojedje čoahkkimis sáhtášii čoavdit dáid fitnodagaid bokte .
Bidra til å bevare og utvikle marine næringer som materielt grunnlag for bo- og sysselsettingen i samiske områder	Suodjalit ja ovddidit mariidnaealáhusaid ávnnaslaš vuođđun ássamii ja barggolašvuhtii sámi guovlluin
Sametingsrådet deltok på Fiskeriforhandlingsmøtet i Oslo den 22.9.2010 og i den 39. sesjon i Den blandete norsk-russiske fiskerikommisjon i uke 40 d.å. .	Sámediggeráđđi finai Guolástusšiehtadallančoahkkimis Oslos 22.09.10 ja seahkalis norgalaš-ruoššalaš guolástuskomišuvnna 39. sešuvnnas vahkus 40 dán jagi .
Sametingets ønsker en utnyttelse av de marine ressursene som tufter på langsiktighet og stabilitet i fangstleddet , landindustrien og markedene .	Sámedikki sávaldat lea ávkkástallat mariidnaresurssaiguin guhkes áiggi ja stabilitehta vuođul bivdolađđasis , eanaindustriijas ja márkaniin .
Ut fra dette gikk Sametinget inn for å sette totalkvotene for torsk og hyse for 2011 i h. h. t. forvaltningsreglene og kvoteanbefalingene fra det internasjonale havforskningsrådet ( ICES ) .	Dán vuođul guorrasii Sámediggi dasa ahte dorskái ja diksui 2011:s biddjojuvvo olles bivdoearri hálddašannjuolggadusain ja bivdeearrerávvagiin riikkaidgaskasaš mearradutkanráđi ( ICES ) beales .
Side 19 av 359 319 000 tonn , og er en økning på 16 % i forhold til 2010 .	Norgga dorskebivdoearri 2011:s lea 319 000 tonna , ja lassáneapmi lea 16 % jagi 2010 ektui .
Norsk andel av hysekvoten ble satt til 303 000 tonn , noe som er en økning på 25 % i forhold til 2010 .	Norgga diksobivdoearri lea 303 000 tonna , mii lea 25 % lassáneapmi jagi 2010 ektui .
Lodda er en nøkkelbestand i det marine økosystemet i Barentshavet , og har som primæroppgave å være mat til andre fiskebestander , sjøfugl og sjøpattedyr ( sel og hval ) .	Sákša lea čoavddanálli Barentsábi mariidna ekovuogádagas , ja mii váldoáššis lea biepmun eará guollenáliide , mearralottiide ja mearranjiččehasaide ( njurjot ja fállát ) .
Vi har per i dag en historisk stor bestand av torsk og hyse .	Mis lea dál historjálaččat stuorra dorske- ja dikšonálli .
I tillegg har vi store bestander av sei , kystsel , sel i Østisen , skarv og andre fuglearter og en stadig voksende hvalbestand både på kysten og i Barentshavet .	Dasa lassin leat mis ollu sáiddit , riddonjurjot , njurjot Nuortajieŋas , skárffat ja eará loddenálit ja dađistaga lassána maid fálisnálli sihke rittus ja Barentsábis .
Alle disse artene skal kunne spise seg mette .	Buot dát nálit galget beassat borrat gallás .
Lodda gyter på kysten og i fjordene i Finnmark / Nord Troms , noe som fører til at torsk som beiter på lodda følger etter fra Barentshavet og til kysten og fjordene .	Sákša gođđá rittus ja Finnmárkku ja Davvi-Romssa vuonain , mii dagaha dan ahte dorskit mat borret sávššaid čuvvot mielde Barentsáhpái ja rittuide ja vuonaide .
Mesteparten av lodda dør etter gyting og er med dette med på å tilføre kyst- og fjordområdene viktig biologisk materiale ( gjødsle havet ) .	Eanaš oassi sávššain jápmet maŋŋá gođđama ja leat nu mielde buktimin riddo- ja vuotnaguovlluide deaŧalaš biologalaš ávdnasiid ( gilvet meara ) .
Sametingsrådet fremmet i den norsk-russiske fiskerikommisjonen et forslag om å telle , bestandsestimere og kartlegge vandringsmønstret ( migrasjon ) til havert / gråsel på Kola .	Sámediggeráđđi ovddidii norgalaš-ruoššalaš guolástuskomišuvnnas evttohusa das ahte dahkat nálleárvvoštallamiid ja kártet havert / ránes njurjuid johtalanminstara Guoládagas .
Fangst av havert / gråsel har i lang tid vært forbudt på Kola i Russland .	Havert ja ránes njurjuid bivdu lea leamaš guhkes áiggi gildojuvvon Guoládagas Ruošša bealde .
Det finns data på at denne selen gjør næringsvandringer på norskekysten , helt ned til Vesterålen .	Gávdnojit dieđut das ahte dát njuorjju manná biepmu maŋis Norgga rittus gitta Viesttaralasii .
Ved fastsettelse av norsk fangskvoter av havert ( gråsel ) er det viktig å vite størrelsen og vandringsmønstret til gråselen på russisk side .	Havert ( ránes njurjo ) Norgga bivdoeriid mearrideapmái lea deaŧalaš diehtit ránes njurjuid sturrodaga ja johtalanminstara Ruošša bealde .
En større viten om gråselen på russisk side kan bety at man på norsk side kan øke fangsten av havert / gråsel i området fra Lofoten til Grensen mot Russland .	Jos oččošeimmet eanet dieđuid rájes njurjuin Ruošša bealde , de sáhtášii šaddat vejolaš eanet bivdit havert / ránes njurjuid guovllus Lofuohta rájes Ruošša rádjái .
En samla kommisjon gikk inn for dette forslaget ( se vedlegg 8 , pkt. 5.3 Joint research program on grey seals i protokollen ) .	Olles komišuvdna mieđai dán evttohussii ( gč. mildosa 8 , čuoggá 5.3 Joint research program on grey seals čoahkkingirjjis ) .
Havforskningsinstituttet vil søke om nødvendige midler til gjennomføring av prosjektet .	Mearradutkaninstituhtta áigu ohcat dárbbašlaš ruđaid prošeavtta čađaheapmái .
For å styrke næringsutviklingen i sjøsamiske kyst- og fjordområder er Sametinget med i en arbeidsgruppe som har i mandat å vurdere tiltak for utvikling og tilrettelegging for fisketurisme .	Ealáhusaid ahtanuššama dihte mearrasámi riddo- ja vuotnaguovlluin lea Sámediggi mielde bargojoavkkus mas mandáhtan lea doaibmabijuid árvvoštallan guolástusturismma ovddideapmái ja láhčimii .
Arbeidsgruppen er nedsatt og administreres av Fiskeri- og kystdepartementet .	Bargojoavku lea nammaduvvon ja dan administrere Guolástus- ja riddodepartemeanta .
Arbeidsgruppen tar sikte på å legge frem sitt arbeid våren 2011 .	Bargojoavkku áigumuššan lea ovddidit barggus giđđat 2011 .
Bidra til å opprettholde jordbruket som en viktig kulturbærer og sysselsetter i samiske områder	19 siidu 365 siiddus Veahkehit bisuhit eanadoalu deaŧalaš kulturguoddin ja barggaheaddjin sámi guovlluin
Sametingsrådet deltok på møte med Finnmark bondelag 13.10.2010 , der den nye landbruksmeldinga , rovdyrpolitikk og jordbruksforhandlingene ble tatt opp .	Sámediggeráđđi oassálasttii Finnmárkku boanddaidsearvvi čoahkkimii 13.10.10 , gos lei sáhka ođđa eanadoallodieđáhusa , boraspirepolitihka ja eanadoallošiehtadallamiid birra .
Rådet vil følge opp disse sakene i forbindelse med innspill til jordbruksforhandlingene for 2011 .	Ráđđi áigu čuovvolit dáid áššiid árvalusaiguin jagi 2011 eanadoallošiehtadallamiidda .
Sametingsrådet har hatt møte med Troms bondelag 20.10.2010 angående framtidig samarbeid om å utvikle jordbruket i Troms .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Romssa boanddaidservviin 20.10.10 boahtteáiggi ovttasbarggu birra eanadoalu ovddideami oktavuođas Romssas .
Rådet orienterte om arbeidet i forbindelse med jordbruksforhandlingene , arbeidet i forhold til jordbruksnæringen og kort om engasjement i rovviltpolitikken .	Ráđđi čilgii dan barggu birra mii dahkkojuvvo eanadoallošiehtadallamiid oktavuođas , barggu birra eanadoalloealáhusain ja oanehaččat boraspirepolitihka áŋgiruššamiid birra .
Rådet uttrykte bekymring for den avlingsskaden Troms er påført i 2010 .	Ráđđi dovddahii ahte lea fuolas dan foađđarvahága geažil Romssas mii lei 2010:s .
På møtet ble det enighet om å fortsette samarbeidet , for på den måten å dra veksler av hverandres kompetanse .	Čoahkkimis sohpe joatkit ovttasbarggu , ja dieinna lágiin viežžat vásihusaid guđet guimmiideaset gelbbolašvuođas .
Neste møte ble avtalt til januar 2011 .	Šihttojuvvui ahte boahtte čoahkkin dollojuvvo ođđajagimánus 2011 .
Sametingsrådet deltok på ledermøtet i Finnmark bondelag 10. – 11.11.2010 .	Sámediggeráđđi oassálasttii Finnmárkku boanddaidsearvvi jođiheaddjičoahkkimii 10. – 11.11.10 .
Tema på møtet var landbruket i nordområdesatsinga , stortingsmelding om landbruk og jordbruksforhandlingene for 2011 .	Čoahkkima fáddán ledje eanadoalu davveguovloáŋgiruššan , stuorradiggedieđáhus eanadoalu ja eanadoallošiehtadallamiid birra 2011:s .
Bidra til å utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer Bidra til å opprettholde og utvikle en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift og utmarksnæring	Veahkehit ovddidit ealáhuslaš duoji mas lea gánnáhahttivuohta ja mii vuovdá iešráhkaduvvon gálvvuid Veahkehit bisuhit ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzilis boazodoalu ja meahcásteami
Sametingsrådet arrangerte en studietur til Enaresjøen for de som vil starte med innlandsfiske 20. – 22.9.2010 .	Sámediggeráđđi lágidii 22.09.10 oahppomátki Anárjávrái sin várás geat háliidit álggahit sáivaguollebivddu .
Totalt deltok det 14 næringsutøvere og tre fra det offentlige .	Oktiibuot ledje mielde 14 ealáhusbargi ja golbma almmolaš olbmo .
Deltakerne fikk innsikt i hvordan innlandsfiske foregår i Nord-Finland og hvordan infrastrukturen er bygd opp .	Oasseváldit besse oahpásmuvvat movt sáivaguollebivdu dahkkojuvvo Davvi Suomas ja movt infrastruktuvra lea huksejuvvon .
Deltakerne fikk besøke fiskere , kombinasjonsutøvere , kommunalt fiskemottak og en oppforings- og forskningsstasjon for innlandsfisk .	Oasseváldit besse galledit guolásteddjiid , lotnolasealáhusbargiid , gieldalaš guollevuostáiváldima ja sáivaguliid biebman- ja dutkanstašuvnna .
Det mange bemerket , Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Árvvoštallama maŋŋá ledje oasseváldit duhtavaččat oahppomátkiin .
Side 20 av 359 var at nettverk og samarbeid er viktig for å lykkes med etablering , salg og markedsføring .	Ollugat oaivvildedje ahte fiermádat ja ovttasbargu leat deaŧalaččat jos galgá lihkostuvvat ásahemiin , vuovdimiin ja vuovdalemiin .
Studieturen var et ledd i verdiskapingsprogrammet .	Oahppomátki lei oassi árvoháhkanprográmmas .
Det er laget en rapport om turen .	Mátki birra lea čállojuvvon raporta .
I Sametinget innspill til reindriftsavtalen for 2011/12 , som Sametinget behandlet i september , fremmes forslag og synspunkter som skal sikre bedre rammevilkår for næringen .	Sámedikki árvalusain boazodoallošiehtadussii 2011/12 , maid Sámediggi meannudii čakčamánus , ovddiduvvojit evttohusat ja oainnut maiguin buoridivččii ealáhusa rámmaeavttuid .
Dette innspillet drøftes med Norske Reindriftssamers Landsforbund før det presenteres for Landbruks- og matdepartementet i desember då .	Dát árvalusat ságaškuššojit Norgga Boazosápmelaččaid riikaservviin ovdal go dat čalmmustuvvojit Eanadoallo- ja biebmodepartementii juovlamánus dán jagi .
I Sametingets innspill til reindriftsavtale 2011/12 , ber Sametinget om en sterkere rolle i forhandlingene .	Sámedikki árvalusain boazodoallošiehtadallamiin 2011/12 , bivdá Sámediggi oažžut nannoset rolla šiehtadallamiin .
Sametingsrådet følger dette opp overfor Landbruks- og matdepartementet i desember i år , eller før forhandlingene igangsettes på nyåret .	Sámediggeráđđi čuovvola dán Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta ektui juovlamánus dán jagi , dahje ovdalgo šiehtadallamat álggahuvvojit ođđajagis .
Virkemidler – næring – direkte tilskudd Duodjiinstitusjoner	Váikkuhangaskaoamit – ealáhusat – njuolgga doarjagat Duodjeásahusat
Budsjett kr 3 009 000 .	Bušeahtta 3 009 000 ru. .
Her er hele virkemiddelpotten fordelt og utbetalt til Duodjeinstituhtta som støttemottaker i 2010 .	Dás lea olles váikkuhangaskaoapmi juogaduvvon ja máksojuvvon Duodjeinstituhttii mii lei doarjjaoažžun 2010:s .
Virkemidler – næring – søkerbaserte tilskudd Se tabell post 300 Samisk næringsutvikling med budsjett , tilbaketrekking , / refordeling HE-tilsagn , DSEtilsagn , forbruk og rest for 2010 .	Váikkuhangaskaoamit – ealáhusat – ohcanvuđot doarjagat Geahča tabealla poasttas 300 Sámi ealáhusovddideapmi bušeahtain , ruovttoluotta geassimiiguin ja ođđasis juogademiiguin , HE-doarjjalohpádusaid , DSE-doarjjalohpádusaid , geavaheami ja loahppa jagi 2010 várás .
Det at det ligger en rest på kr 4 908 400 skyldes at det ble gjort store tilbaketrekninger høsten 2010 .	Sivvan dasa go lea báhcán 4 908 400 ru boahtá das go nu ollu doarjjalohpádusat gessojuvvojedje ruovttoluotta čakčat 2010 .
Dette skyldes at støtte til prosjekter ikke ble gjennomført innenfor angitt tidsfrist og således ble trukket tilbake og tilbakeført virkemiddelpotten for næringsutvikling i 2010 .	Dát boahtá das go prošeavttat eai čađahuvvon biddjojuvvon áigemeari sisa ja dan dihte gessojuvvojedje ruovttoluotta , ja ruđat leat fievrriduvvon ruovttoluotta ealáhusovddideami váikkuhangaskaomiide 2010:s .
Tilbaketrekningene var på kr 5 553 700 .	Ruovttoluotta geassimat ledje 5 553 700 ru ovddas .
Næringsutvikling Variert næringsliv	Ealáhusovddideapmi Máŋggalágan ealáhusat
Budsjett kr 7 947 000 .	Bušeahtta lei 7 947 000 ru. .
Forbruket er på kr 5 961 000 .	Das geavahuvvon 5 961 000 ru. .
Marine næringer	Mariidnaealáhusat
Budsjett kr 4 165 000 .	Bušeahtta lei 4 165 000 ru. .
Forbruket er på kr 6 602 000 som utgjør et overforbruk på kr 2 437 000 .	Das lea geavahuvvon 6 602 000 ru mii mearkkaša ahte lea 2 437 000 ru geavahuvvon eanet .
Det er særlig støtte til investeringer i fiskefartøyer som har vært utslagsgivende for rammen i inneværende år .	Erenoamážit doarjja bivdofatnasiid investeremiidda lea čuohcan rámmii dán jagi .
Jordbruk	Eanadoallu
Budsjett kr 4 799 000 .	Bušeahtta 4 799 000 ru. .
Pr. 17.11.2010 har det vært et forbruk pålydende kr 4 336 000 til virkemidler - jordbruk .	17.11.2010 nammii lea geavahuvvon 4 336 000 ru eanadoalu váikkuhangaskaomiide .
Gjenstående midler til rest er kr 463 000 , men det står fortsatt igjen en behandling i tilskuddsstyret i desember .	Ruđat leat báhcán 463 000 ru ovddas , muhto doarjjastivra juovlamánus meannuda dan . Loahpalaš geavaheapmi bušeahtas boahtá juovlamánus .
Midlene har hovedsakelig vært fordelt til nybygging og omfattende ombygginger av driftsbygg .	Ruđat leat váldoáššis juogaduvvon ođđa visttiide ja doaibmavisttiid viiddis ođastemiide .
Det er ingen som har oppnådd støtte til statlige melkekvoter Verdiskapningsprogram ( VSP ) for næringskombinasjoner	Oktage ii leat ožžon doarjaga stáhta mielkeeriid oastimii .
VSP næringskombinasjoner Budsjett kr 3 150 000 .	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma Bušeahtas lei 3 150 000 ru. .
Her er det foretatt en tilbaketrekning på kr 2 132 437 som skyldes innvilget støtte til lærlingeordningen i duodji som ikke ble gjennomført etter oppsatt plan i 2009 .	Doarjjalohpádusat leat gessojuvvon ruovttoluotta 2 132 437 ru ovddas , mii boahtá das go juolluduvvon doarjja duoji fitnooahppiortnegii ii geavahuvvon biddjojuvvon plána mielde 2009:s .
Her foreligger det et forbruk på kr 5 479 000 som er et overforbruk på kr 196 563 .	Dás lea geavahuvvon 5 479 000 ru mii mearkkaša ahte lea geavahuvvon 196 563 ru eanet .
Duodji lærlingeordning Budsjett kr 1 500 000 .	Duoji fitnooahppiortnet Bušeahtas lei 1 500 000 ru. .
Denne støtten er fordelt for 2010 til Opplæringskontoret i reindrift .	Dát doarjja lea 2010:s juolluduvvon Boazodoalu oahpahuskantuvrii .
Utredningsprosjekter og andre tiltak verdiskapningsprogram Budsjett kr 850 000 .	Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut mat leat árvoháhkanprográmmas Bušeahtas lei 850 000 ru. .
Her er det overført midler fra 2009 på kr 547 950 .	Dás leat jagi 2009 ruđat 547 950 ru mielde .
Denne posten har et forbruk på kr 300 000 slik at det står igjen en restbevilgning på kr 1 097 950 .	Dán poasttas lea geavahuvvon 300 000 ru nu ahte lea báhcán vel 1 097 950 ruvdnosaš loahppajuolludus .
Næringsavtale for duodji	21 siidu 365 siiddus
Investeringer og utvikling i duodji ; Budsjett kr 3 100 000 .	Duoji ealáhusšiehtadus Duoji investeremat ja ovddideapmi Bušeahtas lei 3 100 000 ru. .
Her er det innvilget en samlet støtte på kr 3 050 800 slik at det utgjør et lite overforbruk på kr 50 800 .	Dás lea juolluduvvon oktasaš doarjja mii lea 3 050 800 ru nu ahte lea veaháš geavahuvvon eanet , 50 800 ru. .
Driftstilskudd duodji	Duoji doaibmadoarjja
Budsjett kr 3 650 000 .	Bušeahtas lei 3 650 000 ru. .
Frist for søknadene var 25. oktober 2010 og søknadene er pr. dato under behandling .	Ohcanáigemearri lei golggotmánu 25. b. 2010 ja ohcamat otnáš nammii leat meannuduvvomin .
Det er kommet inn 61 søknader til en samlet støttesum på kr 3 725 000 .	Oaččuimet 61 ohcama maid submi lei 3 725 000 ru. .
Velferdordning i duodji Budsjett kr 150 000 .	Duoji čálgoortnet Bušeahtas lei 150 000 ru. .
Fag og økonomisk utvalg Budsjett 200 000 Duodjiutsalg	Fága ja ekonomalaš lávdegoddi Bušeahtas lei 200 000 ru. .
Budsjett kr 550 000 .	Bušeahtas lei 550 000 ru. .
Denne støtteordningen er fordelt og utbetalt til 3 ulike støttemottakere .	Dát juolludus lea juogaduvvon ja máksojuvvo 3 sierra doarjjaožžui .
Duodjiorganisasjoner :	Duodjeorganisašuvnnat :
Bevilgning kr 1 560 000 .	Bušeahtas lei 1 560 000 ru. .
Denne bevilgningen er fordelt og utbetalt til 2 støttemottakere .	Dát juolludus lea juogaduvvon ja máksojuvvo 2 doarjjaožžui .
6 Arealer , miljø- og kulturvern Arealer og ressurser gir grunnlag for bosetting og næringsutøvelse , og er en betingelse for å utvikle samisk kultur , næringer og samfunnsliv .	6 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Areálat ja resurssat bidjet vuođu ássamii ja ealáhusbargui , ja leat eaktun sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima ovddideapmái .
Samiske kulturminner er viktig dokumentasjonsmateriale for den komplekse og langvarige bruken av de samiske områdene .	Sámi kulturmuittut leat deaŧalaš duođaštusávdnasat girjás ja guhkes áiggi ávkkástallamii sámi guovlluin .
Kulturminnene viser arealenes og naturens betydning over tid for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	Kulturmuittut čájehit makkár mearkkašupmi areálain ja luonddus áiggi mielde lea leamaš ekonomalaš , sosiála ja oskkodat diliide .
Vern av det samiske kulturlandskapet er derfor et bidrag til å vedlikeholde samenes relasjoner til forfedrenes landskap .	Danne lea sámi kultureanadaga suodjaleapmi deaŧalaš maiddái sámi oktavuođaid bajásdoallamii máttuid eanadahkii .
Hovedmål · Bærekraftig utnytting av arealer og ressurser i samiske områder med grunnlag i samisk historie og samiske verdier Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Váldomihttomearri · Areálaiguin ja resurssaiguin ceavzilis ávkkástallan sámi guovlluin sámi historjjá ja sámi árvvuid vuođul .
Veilederen skal være et hjelpemiddel for offentlige myndigheter som treffer beslutninger som berører natur .	Oaivadus galgá leat veahkkeneavvun almmolaš eiseválddiide mat dahket mearrádusaid das mat gusket lundui .
Sametingsrådet er i konsultasjoner med Miljøverndepartementet om forskrifter etter naturmangfoldloven for prioriterte arter og utvalgte naturtyper .	Sámediggeráđđi lea konsulteremin Birasgáhttendepartemeanttain láhkaásahusaid hárrái luondduvalljodatlágá mielde go guoská vuoruhuvvon šlájaide ja válljejuvvon luondduhámiide .
Sametingsrådet har avgitt høringsuttalelse til Riksantikvarens strategiske plan for forvaltningen av arkeologiske kulturminner .	Sámediggeráđđi lea buktán gulaskuddancealkámuša Riikaantikvára strategalaš plánii arkeologalaš kulturmuittuid hálddašeami birra .
Blant tiltak konsultasjon vil kunne bli aktuelt for er · - etablering av et nasjonalt prosjekt for registrering av kulturminner og kulturmiljøer . · - justering av Ansvarsforskriften for å gi mulighet til å gjennomføre forenklet saksbehandling i mindre saker , og i lys av dette behovet for å få på plass en permanent forvaltningsordning for samiske kulturminner .	Doaibmabijut mat sáhttet leat áigeguovdilat konsultašuvnnaid boađusin leat : - Nationála prošeavtta ásaheapmi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid registreremii - Ovddasvástádusláhkaásahusa mudden addin dihte vejolašvuođa čađahit eaŋkilastojuvvon áššemeannudeami unnit áššiin , ja dán dárbbu olis oažžut sadjái bissovaš hálddašanortnega sámi kulturmuittuid várás - Čuohtejagiráji árvvoštallan sámi kulturmuittuid ektui ja stuorát dutkan- ja hálddašanprográmma ásaheapmi Dasto leat addojuvvon rávvagat Riikaantikvára 2011 vuordámušreivii .
Saker som ble spilt inn er blant annet Ceavccageađge / Mortensnes på den tentative verdensarvlista , regional plan for kulturminner og kulturmiljø i Finnmark og reguleringsplan for og gjenbegraving i Skoltebyen kulturmiljø .	Áššit mat ledje mielde leat earret eará Ceavccageađgi tentatiivvalaš máilmmeárbelistii , kulturmuittuid ja kulturbirrasiid regionála plána Finnmárkkus ja regulerenplána nuortalaš gili kulturbirrasa várás ja ođđasis hávdádeapmái .
I forbindelse med reguleringsplanarbeidet for Skoltebyen kulturmiljø er det avholdt et høringsmøte i Neiden .	Nuortalaš gili kulturbirrasa regulerenplánabarggu oktavuođas lea dollojuvvon gulaskuddančoahkkin Njávdámis .
Det har vært avholdt to administrative konsultasjonsmøter med miljøverndepartementet .	Leat dollojuvvon guokte hálddahuslaš konsultašuvdnačoahkkima Birasgáhttendepartemeanttain .
Det er enighet om ny forskrift om den lokale forvaltningen .	Ođđa láhkaásahus lea sohppojuvvon báikkálaš hálddašeami hárrái .
Klageorgan for beslutninger i forvaltningsorganet som berører rettighetshaverne blir jordskifteretten og klagerorganet for forhold som berører offentleglova blir Fylkesmannen i Finnmark , slik det er for Finnmarkseiendommen .	Váiddaorgánan hálddašanorgána mearrádusaide mat guoskkahit vuoigatvuođaoamasteddjiid šaddá eanamolsunriekti ja váiddaorgánan beliide mat guoskkahit almmolašvuođalága šaddá Finnmárkkku fylkkamánni , nugo lea Finnmárkkuopmodaga ektui .
Med jordskifteretten som klageorgan må det foretas en endring i jordskifteloven .	Go eanamolsunriekti galgá leat váiddaorgánan , de ferte eanamolsunláhka rievdaduvvot .
Forskriften vil bli behandlet hos Kongen i statsråd før jul , slik at forskriften kan tre i kraft i januar .	Láhkaásahus meannuduvvo Gonagasa luhtte stáhtaráđis ovdal juovllaid , vai láhkaásahus sáhttá boahtit fápmui ođđajagimánus .
Konsultasjonene har også berørt behovet for en lovstrukturell opprydding i forholdet mellom finnmarksloven § 28 og tanaloven .	Konsultašuvnnat leat maiddái guoskkahan dárbbu láhkastruktuvrralaš čorgemii Finnmárkkulága § 28 ja deanulága gaskka .
Det er foreløpig enighet om at det rettslige innholdet i tanaloven legges i finnmarksloven .	Doaisttážii lea sohppojuvvon ahte deanulága rievttálaš sisdoallu biddjojuvvo finnmárkkuláhkii .
Dette skal fullt ut sikre de samme rettigheter laksebreveierne har etter tanaloven i dag .	Dát galgá ollásit sihkkarastit seamma vuoigatvuođaid mat luossareiveeaiggádiin leat deanulága mielde dál .
Denne lovendringen vil bli endelig avklart i forbindelse med lovproposisjon om revidering av laks- og innlandsfiskeloven som vil bli fremmet for Stortinget våren 2011 .	Dát láhkarievdadus čilgejuvvo loahpalaččat luossa- ja sáivaguollebivdolágaid láhkaproposišuvnna reviderema oktavuođas , mii ovddiduvvo Stuorradiggái giđđat 2011 .
Sametingsrådet har lagt vekt på at de berørte rettighetshaverne har fått god informasjon underveis i prosessen .	Sámediggeráđđi lea deattuhan ahte guoskevaš vuoigatvuođaoamasteaddjit leat ožžon buriid dieđuid proseassa áigge .
Det har derfor vært eget møte med 12.10.2010 med Karasjok og Tana kommuner og representanter fra stangfiskeforeningen og Laksebreveiere i Tanavassdraget AL .	Danne lea dollojuvvon 12.10.10 sierra čoahkkin Kárášjoga ja Deanu gielddaiguin ja stággobivdosearvvi ja Laksebreveiere i Tanavassdraget AL ovddasteddjiiguin .
Laksebreveiere i Tanavassdraget AL har i etterkant av dette møte blitt orientert ekstra om lovendingsarbeidet , og har etter sterk oppfordring fra Sametinget til Miljøverndepartementet hatt eget møte med Miljøverndepartementet 19.11.2010 .	Laksebreveiere i Tanavassdraget AL lea maŋŋá dán čoahkkima ožžon eanet dieđuid láhkarievdadusbarggu birra , ja go Sámediggi lea garrasit ávžžuhan Birasgáhttendepartemeantta doallat sierra čoahkkima , de dollojuvvui dat čoahkkin 19.11.10 .
Visepresident Marianne Balto og statssekretær i Miljøverndepartementet Heidi Sørensen underskrev 24.11.10 rammeavtale for konsultasjonsprosessen om regulering av laksefiske .	Várrepresideanta Marianne Balto ja Birasgáhttendepartemeantta stáhtačálli vuolláičáliiga 24.11.10 rámmašiehtadusa luossabivddu regulerema konsultašuvdnaproseassa várás .
Avtalen innebærer at det opprettes et arbeidsutvalg som skal bistå i konsultasjonsprosessen knyttet til reguleringer av laskefiske i sjø og elv i Nord-Troms og Finnmark .	Šiehtadusa vuođul ásahuvvo bargolávdegoddi mii galgá leat veahkkin konsultašuvdnaproseassas luossabivddu reguleremiid oktavuođas mearas ja jogain Davvi-Romssas ja Finnmárkkus .
Arbeidsutvalget består av medlemmer fra sjølaksefiskeforeningene , elvefiskerettshavere , Finnmarkseiendommen , Fylkesmannen i Troms og Finnmark , Direktoratet for naturforvaltning og Sametinget .	Bargolávdegottis leat mearraluossabivdoservviid , johkaguolástusvuoigatvuođaoamasteddjiid , Finnmárkkuopmodaga , Romssa ja Finnmárkku fylkkamanniid , Luondduhálddašandirektoráhta ja Sámedikki ovddasteaddjit .
I tillegg oppnevnes et sakkyndig medlem fra vitenskapelig råd for lakseforvaltningen og en sakkyndig innen tradisjonell kunnskap .	Dasa lassin nammaduvvo luossahálddašeami dieđalaš ráđi beales áššedovdi lahttu ja árbedieđuid beales .
Direktoratet for naturforvaltning sørger for sekretariatsfunksjonen for utvalget .	Luondduhálddašan direktoráhta fuolaha lávdegotti čállingoddedoaimmaid .
Utvalget skal gjennomføre drøftinger og komme med forslag til reguleringer knytet til tidsrom , områder , redskaper og tiltak .	Lávdegoddi galgá čađahit ságaškuššamiid ja buktit evttohusa daid reguleremiidda mat čatnasit áigemearrái , guovlluide , reaidduide ja doaibmabijuide .
Dette skal framkomme i et sluttdokument .	Dát galget boahtit ovdan loahppadokumeanttas .
Anbefalingene fra utvalget inngår i Direktoratet for naturforvaltning sine vurderinger ved utarbeiding av høringsforslag og Sametingets vurderinger ved konsultasjoner med Direktoratet for naturforvaltning .	Lávdegotti rávvagat heivehuvvojit Luondduhálddašan direktoráhta árvvoštallamiidda gulaskuddanevttohusa ráhkadeami oktavuođas ja Sámedikki árvvoštallamiidda konsultašuvnnain Luondduhálddašan direktoráhtain .
Blir ikke Direktoratet for naturforvaltning og Sametinget enig løftes saken til politiske konsultasjoner med Miljøverndepartementet .	Jos Luondduhálddašan direktoráhta ja Sámediggi eaba soabat de ovddiduvvo ášši politihkalaš konsultašuvnnaide Birasgáhttendepartemeanttain .
For at arbeidet i arbeidsutvalget skal være reell og forsvarlig skal den foreslå reguleringer for 2012 .	Jos lávdegotti bargu galggaš leat duođalaš ja dohkálaš , de galgá dat maiddái evttohit reguleremiid jahkái 2012 .
Det betyr at reguleringene for 2010 skal være gjeldende også i 2011 .	Dát mearkkaša dan ahte 2010 reguleremat galget gustot maiddái 2011:s .
Sametingspresidenten har gjennom leserinnlegg i aviser og innlegg på Statnetts høstkonferanse reist en del kritiske spørsmål innenfor debatten om energiutbygging i nord .	Sámedikki presideanta lea lohkkičállosa bokte áviissain ja sáhkavuoru bokte Statnett čakčakonferánssas cuiggodan veaháš ságastallama energiijahuksema birra davvin .
Når det gjelder vindkraft , har man startet i feil ende av landet .	Bieggafámu oktavuođas lea álggahuvvon riikka boasttu geažis .
Selv med utbygging av kraftlinjenettet , er det begrenset plass til vindkraftverk i Finnmark .	Vaikko huksejuvvošii ge elfápmolinjáfierpmádat , de lea unnán sadji bieggafápmui Finnmárkkus .
Økonomien i vindkraftprosjekter gir svakt grunnlag for finansiering av nye kraftlinjer .	Bieggafápmoprošeavttaid ekonomiija ii leat nu nanus ahte sáhtášii ruhtadit ođđa Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Ny vindkraft produsert i nord har svært lang vei til markedet , og det vil kreves tiltalls milliarder kroner å investere i ny nettkapasitet fra nord til sør .	Ođđa bieggafámus mii buvttaduvvo davvin lea hui guhkes mátki márkanii , ja máksá logenar milliárddaid ruvnnuid investeret ođđa neahttakapasitehta davil máttás guvlui .
En bæreevne som vindkraftindustrien etter sametingsrådets syn ikke har per i dag .	Sámediggeráđi oaivila mielde ii oro bieggafápmoindustriijas leamen dát guoddinnákca dál .
Når det gjelder konkrete saker som gjelder vindkraftutbygging , er det for tiden flere saker under behandling .	Go guoská konkrehta áššiide bieggafámu huksema oktavuođas , de leat dál ollu áššit mat leat meannuduvvomin .
Sametingsrådet skal gjennomføre administrative konsultasjoner med NVE om meldinger og konsekvensutredningsprogram for Nordkyn , Fálesrašša og Kvalsund vindkraftverk i Finnmark samt Sjonfjellet , Seiskallåfjellet , Kvalhovudet , Kovfjellet og Stortuva vindkraftverk i Nordland .	Sámediggeráđđi galgá čađahit hálddahuslaš konsultašuvnnaid Norgga čázadat- ja energiijadoaimmahagain dieđahusaid ja váikkuhaniskančielggadusprográmma Nordkyn , Fálesrašša ja Fálesnuori bieggafápmorusttegiid hárrái Finnmárkkus ja Sjonfjellet , Seiskallåfjellet , Kvalhovudet , Kovfjellet ja Stortuva bieggafápmorusttegiid hárrái Norlánddas .
I tillegg er det aktuelt med konsultasjoner om konsesjonssøknaden for bygging av Dønnesfjord vindkraftverk i Hasvik kommune i Finnmark .	Dasa lassin lea áigeguovdil čađahit konsultašuvnnaid Dønnesfjord bieggafápmorusttega huksema konsešuvdnaohcama hárrái Hasviikka gielddas Finnmárkkus .
Sametingsrådet har søkt Riksantikvaren om et 2,5-årig registreringsprosjekt for samiske bygninger .	Sámediggeráđđi lea ohcan Riikaantikváras 2,5 jagáš registrerenprošeavtta sámi visttiid várás .
De foreløpige signalene er at prosjektet vil bli finansiert .	Signálat doaisttážii leat ahte prošeakta ruhtaduvvo .
Samarbeidsprosjektet mellom Sametingsrådet og Finnmark fylkeskommune om regional plan for kulturminner og kulturmiljøer i Finnmark er noe forsinket : prosjektlederstilling ved Finnmark fylkeskommune er lyst ut for 2. gang .	Ovttasbargoprošeavttain Sámediggeráđi ja Finnmárkku fylkkagieldda gaskka kulturmuittuid ja kulturbirrasiid regionála plána hárrái Finnmárkkus leat veaháš maŋŋonan : Finnmárkku fylkkagielda lea almmuhan prošeaktajođiheaddjivirggi nuppe gearddi .
Sametingsrådet deltar i ansettelsesprosessen .	Sámediggeráđđi lea mielde virgáibidjanproseassas .
Dokumentere og synliggjøre samisk tradisjonell kunnskap i forbindelse med registrerings- og restaureringsprosjekter	Duođaštit ja oainnusmahttit sámi árbedieđuid registreren- ja ođastusprošeavttaid oktavuođas
Sametingsrådet har deltatt i Norges delegasjon i forhandlingene under FNs konvensjon om biologisk mangfold .	Sámediggeráđđi lea searvan Norgga delegašuvnna mielde šiehtadallamiidda ON biologalaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvnna oktavuođas .
Partsmøtet , COP 10 , ble arrangert i Japan i perioden 18. - 29.10.2010 .	Oasálaččaidčoahkkin , COP 10 , lágiduvvui Japánas áigodagas 18. - 29.10.2010 .
Det ble gjort vedtak på 49 ulike temaer .	Mearrádusat dahkkojuvvojedje 49 sierra fáttás .
Blant de viktigste temaene var vedtak en ny strategisk plan med 20 delmål under 4 strategiske hovedmål som skal nås innen 2020 .	Deaŧaleamos fáttáid gaskkas lei ođđa strategalaš plána mearrádus mas leat 20 oassemihttomeari njeallje strategalaš váldomihttomeari vuolde maid galgá juksat ovdal jagi 2020 .
Mål 18 sier at urfolks tradisjonelle kunnskap skal integreres i arbeidet med å implementere konvensjonen om biologisk mangfold og at urfolk skal ha full og effektiv deltakelse på alle relevante beslutningsnivå .	Oassemihttomearis 18 daddjojuvvo ahte álgoálbmogiid árbedieđut galget heivehuvvot barggus biologalaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvnna heiveheamis ja ahte álgoálbmogat galget ollásit ja árjjalaččat searvat buot relevánta mearrádusdásiin .
Toppmøtet videreførte anerkjennelsen om den nære avhengigheten som er mellom urfolk og natur .	Njunuščoahkkimis dohkkehuvvo viidáseappot dat lagaš sorjjasvuohta mii lea álgoálbmogiid ja luonddu gaskka .
Det ble bestemt at det skal avholdes en ny rekke med arbeidsgruppemøte frem mot 2020 under artikkel 8 ( j ) , som omhandler statenes forpliktelser til å beskytte , bevare og viderefører urfolks tradisjonelle kunnskaper .	Mearriduvvui ahte galget dollojuvvot fas máŋggat bargojoavkočoahkkimat jagi 2020 guvlui arihkkala 8 ( j ) vuolde , mas válddahallojuvvo dat ahte stáhtain lea geatnegasvuohta suodjalit , bisuhit ja viidáseappot gaskkustit álgoálbmogiid árbedieđuid .
Den nye komponenten i dette arbeidet vil være å beskytte og oppmuntre til en sedvanemessig bruk av biologiske ressurser som er i tråd med bærekraftprinsippet .	Ođđa bealli dán barggus lea dat ahte suodjalit ja giktalit biologalaš resurssaid boaresvirot geavaheami dávistettiin ceavcinnávccalaš prinsihppii .
Temaet for den første dybdedialogen skal være forvaltning av økosystemer , økosystemtjenester og områdevern .	Vuosttáš čiekŋalis ságastallama fáddán galgá leat ekovuogádagaid , ekovuogádatbálvalusaid ja guovllu suodjaleami hálddašeapmi .
Det ble også gjort vedtak om etiske retningslinjer som skal sikre respekt for kulturell og intellektuell arv hos urfolk .	Dahkkojuvvui mearrádus ehtalaš njuolggadusaid birra maid vuođul sihkkarastit dan ahte álgoálbmogiid kultuvrralaš ja intellektuealla árbi árvvus adnojuvvo .
Det ble vedtatt en juridisk bindende protokoll om genresurrser som skal sikre en rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av naturens genressurser gir .	Mearriduvvui juridihkalaččat čatni beavdegirji genaresurssaid hárrái mainna sihkkarastojuvvo daid ovdamuniid rievttalaš juohkin maid luonddu genaresurssaid geavaheapmi addá .
Koblingen mellom tilgang til genressurser og urfolks tradisjonelle kunnskaper om dem er et sentralt element i Nagoya-protokolle som styrker urfolks rettigheter på mange områder .	Oktavuohta genaresurssaid oažžuma ja álgoálbmogiid árbedieđuid gaskka lea guovddáš bealli Nagoya-beavdegirjjis mii nanne álgoálbmogiid vuoigatvuođaid ollu surggiin .
Det slås blant annet fast at urfolk kan ha eiendomsretten til genressurser i sine områder og at andre ikke kan gis tilgang tradisjonelle kunnskaper uten at urfolket som besitter kunnskapen har gitt sitt forhåndsinformerte samtykke til det .	Nannejuvvo earret eará ahte álgoálbmogiin sáhttá leat eaiggáduššanriekti daid genaresurssaide mat leat sin guovlluin ja ahte earáide ii sáhte addit rievtti árbedieđuide almmá ahte dat álgoálbmot mas lea dat máhtolašvuohta lea ovdagihtii miehtan dasa .
Videre skal urfolks sikres en del av inntekten fra salget av varer laget fra genmaterialet fra planter eller andre organismer dersom urfolks tradisjonelle kunnskaper ble benyttes ved utnytting av genressursen .	Dasto galgá álgoálbmogiidda sihkkarastojuvvot oassi dan dietnasis mii boahtá daid gálvvuid vuovdimis mat leat ráhkaduvvon šattuid dahje eará organismmaid genaávdnasiin dalle go álgoálbmogiid árbedieđut geavahuvvojit genaresurssain ávkkástallamis .
Utarbeide Sametingets retningslinjer for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv i all planlegging etter plan- og bygningslovens plandel Arbeide for at motorferdselsloven tilpasses samiske forhold og at kommunens selvstyrerett over motorferdselen i utmarka beholdes og styrkes	Ráhkadit Sámedikki njuolggadusaid sámi kultuvrra , ealáhusbarggu ja servodateallima luondduvuđđosa sihkkarastimii buot plánemiid várás plána- ja huksenlága plánaoasi mielde Bargat dan ala ahte mohtorjohtalusláhka heivehuvvo sámi dilálašvuođaide ja ahte gieldda iešstivrenriekti mohtorjohtalusas meahcis bisuhuvvo ja nannejuvvo
Sametingsrådet ved administrasjonen sitter i styringsgruppen for prosjektet “ Barmarkskjøring i Finnmark 2010 ” .	Sámediggeráđđi hálddahusa bokte lea mielde prošeavtta “ Bievlavuodjin Finnmárkkus 2010 ” prošeavtta stivrenjoavkkus .
I løpet av høsten er det gjort følgende gjennom prosjektet :	Miehtá čavčča lea dahkkojuvvon čuovvovaš prošeavtta bokte :
Høringsfrist settes til 15. februar 2011 .	Gulaskuddanáigemearrin lea biddjojuvvon guovvamánu 15. b. 2011 .
Sametingsrådet har ikke behandlet innholdet i forslagene men vil gjøre en grundig behandling når den endelige rapporten foreligger .	Sámediggeráđđi ii leat meannudan evttohusaid sisdoalu , muhto áigu dan meannudit vuđolaččat go leat ožžon loahpalaš raportta .
Medvirke til å styrke reindriftas arealvern , med spesielt fokus på sørsamiske områder	Mielváikkuhit boazodoalu areálasuodjaleami nannema erenoamážit máttasámi guovlluin
Sametingsrådet hadde møte med Jijnevaerie sameby , Sverige , ved Marianne Persson og Mattis Sparrok 10.11.2010 i Stjørdal .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Jijnevaerie sámečearuin , Ruoŧa bealde , Marianne Persson ja Mattis Sparrok bokte 10.11.10 Stjørdálas .
Den norske staten har gjennom Statkrafts nye virksomhet ” Statkraft SCA ” , planer om å bygge en vindmøllepark i sentrale reinbeiteområder for Jijnevaerie sameby .	Norgga stáhtas lea Statkraft ođđa doaimma bokte “ Statkraft SCA ” , plána hukset bieggamillopárkka guovddáš boazoguohtonguovlluide Jijnevaerie sámečearus .
Det dreier seg om områder som samebyen ikke kan avstå .	Dás lea sáhka dakkár guovlluin maid sámečearru ii liigudivččii .
Prosjektet heter Vindkraft Norr og vil legge beslag på vinterbeitearealene med 417 vindmøller .	Prošeavtta namma lea “ Vindkraft Norr ” ja dat válddášii čearu dálveguohtoneatnamiid ja áiggošii hukset dohko 417 bieggamillu .
Dersom planene iverksettes vil det bety at et helt vinterbeiteland for en familiegruppe gjøres uanvendelig , og to flytteveier i samebyen stenges .	Jos plánat álggahuvvojit , de mearkkaša dat dan ahte bearašjoavku masášii olles dálveguohtoneatnama , ja sámečearu guokte johttingeainnu giddejuvvošedje .
Det er gitt konsesjon til planene .	Plánaide lea addojuvvon konsešuvdna .
Samebyen har påklaget dette .	Sámečearru lea váidán dan .
Dommen i saken faller i desember 2010 .	Duopmu áššis celkojuvvo juovlamánus 2010 .
Sametinget i Norge vil følge opp denne saken overfor Statkraft og norske myndigheter .	Sámediggi Norgga bealde áigu čuovvolit dán ášši Statkraft ja Norgga eiseválddiid ektui .
Arbeide for at rovviltbestanden reguleres slik at bestanden ikke truer primærnæringenes eksistensgrunnlag	Bargat dan ala ahte boranávdenálli regulerejuvvo dainna lágiin ahte dat ii áitte vuođđoealáhusaiguin birgejumi
Sametingsrådet har avholdt rovviltseminar i Stjørdal i november .	Sámediggeráđđi lea doallan boraspireseminára Stjørdalas skábmamánus .
Sametingets medlemmer i de regionale rovviltnemndene deltok på seminaret .	Regionála boraspirelávdegottiid Sámedikki lahtut serve seminárii .
Målet med seminaret var å gi et bedre grunnlag for omforente løsninger i forbindelse med kombinasjonene rovvilt og reindrift , basert på kunnskap og erfaringer fra forvaltning , forskning og reindrifta .	Dán seminára ulbmilin lea bidjat vuođu oktasaš čovdosiidda lotnolasaid boraspiret ja boazodoallu oktavuođas , hálddahusa , dutkama ja boazodoalu máhtolašvuođa ja vásihusaid vuođul .
Seminarets innledere hadde bred spennvidde og erfaring , og vil være med på å gi innspill som kan være nyttige i en forvaltningssammenheng .	Seminára sáhkavuoruid dolliin lei govdodat ja vásihusat , ja sáhttet doaivumis leat mielde addimin dakkár máhtolašvuođa ja inspirašuvnna mas sáhttá leat ávki hálddašeami oktavuođas .
Målgruppen for seminaret var de fire nordligste regionale rovviltnemndene , samt andre aktuelle forvaltnings- og næringsaktører og politikere .	Seminára olahusjoavkun ledje njeallje davimus regionála boraspirelávdegotti , ja dasto eará guoskevaš hálddašan- ja ealáhusaktevrrat ja politihkkárat .
Sametingets medlemmer i de regionale rovviltnemndene har sittet på overtid i påvente av den nye rovviltforskriften , samt Sametingets oppnevninger .	Regionála boraspirelávdegottiid Sámedikki lahtut leat doaibman guhkkit áiggi go galge vuorddedettiin ođđa boraspireláhkaásahusa , ja Sámedikki nammademiid .
Virketiden for Sametingets medlemmer utløp høsten 2009 .	Sámedikki lahtuid doaibmaáigi nogai čakčat 2009 .
Arbeidet med rovviltforskriften er nå ferdig og sametingsrådet har i møte 2.11.2010 oppnevnt medlemmer i rovviltnemndene i regionene 5 – 8 , jf vilkårene i forskrift av 18. mars 2005 nr. 242 om forvaltning av rovvilt ( rovviltforskriften ) .	Boraspireláhkaásahusbargu lea dál gárvvistuvvon ja Sámediggeráđđi lea čoahkkimis 02.11.10 nammadan lahtuid boraspirelávdegottiide guovlluin 5- 8 , gč. njukčamánu 18. b. 2005 nr 242 láhkaásahusa eavttuid boraspiriid hálddašeami ektui ( boraspireláhkaásahus ) .
Endringene i rovviltforskriften har gitt Sametingsrådet en større mulighet til å fylle vilkårene om regional forankring og likestilling mellom kjønnene ved oppnevning av medlemmer .	25 siidu 365 siiddus Sámediggái stuorát vejolašvuođa ollašuhttit eavttuid regionála fakkasteami ja dásseárvvu ektui sohkabeliid gaskka lahtuid nammadeami oktavuođas .
Sametingsrådet kan nå oppnevne hvem de ønsker , mot at de tidligere kun hadde anledning til å oppnevne medlemmer blant Sametingets representanter .	Sámediggeráđđi beassá dál nammadit sin geaid ieš háliida , dan sadjái go ovdal lei vejolašvuohta nammadit lahtuid dušše Sámedikki áirasiid gaskkas .
Virketiden for medlemmer i rovviltnemndene er fra og med november 2010 til høsten 2013 .	Boraspirelávdegottiid lahtuid doaibmaáigi lea skábmamánu 2010 rájes čakčii 2013 .
Sametingsrådets oppnevninger : Region 5 Hedmark ( 1 )	Sámediggeráđi nammadeamit : Regiovdna 5 Hedmárku ( 1 )
Medlem : Jon Anders Mortenson , Drevsjø Vara : Mats Mortenson , Drevsjø	Jon Anders Mortenson , Drevsjø Várrelahttu : Mats Mortenson , Drevsjø
Region 6 Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Møre og Romsdal ( 1 )	Regiovdna 6 Davvi-Trøndeláhka , Mátta-Trøndeláhka ja Møre og Romsdal ( 1 )
Medlem : ( Sør-Trøndelag ) Ida Marie Bransfjell , Røros Vara : Maja Britt Renander , Rennebu	( Mátta-Trøndeláhka ) Ida Marie Bransfjell Várrelahttu : Maja Britt Renander
Medlem : ( Nord-Trøndelag ) Sten Jønsson , Steinkjær Vara : Algot Jåma , Namsos	( Davvi-Trøndeláhka ) Sten Jønsson , Steinkjær Várrelahttu : Algot Jåma , Nååmesje
Region 7 Nordland ( 1 )	Regiovdna 7 Norlánda ( 1 )
Medlem : Arild Pettersen Inga , Sortland Vara : Nina Kuhmunen Oskal	Arild Inga , Suorta Várrelahttu : Nina Kuhmunen
Medlem : Anna Sofie Kappfjell , Majavatn Vara : John Kappfjell , Majavatn Region 8 Troms og Finnmark ( 1 )	( 2 ) Anna Kappfjell , Maajhjaervrie Várrelahttu : John Kappfjell , Maajhjaervrie Regiovdna 8 Romsa ja Finnmárku ( 1 )
Medlem : ( Troms ) Willy Ørnebakk , Storfjord Vara : Berit Oskal Eira , Fossebakken	( Romsa ) Willy Ørnebakk , Omasvuotna Várrelahttu : Berit Oskal Eira , Ruŋggugiera
Medlem : ( Finnmark ) Odd Iver Sara , Alta Vara : Berit Marie P. E. Eira , Kautokeino	( Finnmárku ) Odd Iver Sara , Áltá Várrelahttu : Berit Marie P. E. Eira
Følge opp innstillingen fra Samerettsutvalget II	Čuovvolit Sámi vuoigatvuođalávdegotti II árvalusa
Sametingsrådet har arbeidet opp mot regjeringen for å komme i gang med konsultasjonene om oppfølgingen av Samerettsutvalgets utredning NOU 2007:13 .	Sámediggeráđđi lea bargan ráđđehusa guovdu boahtin dihte johtui konsultašuvnnaiguin Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusa NAČ 2007:13 čuovvolemiin .
Justisdepartementet ble i samsvar med avtale fra halvårsmøte i desember 2009 oversendt notat 14.1.2010 med forslag til strukturering av det videre arbeidet .	Justiisadepartementii lea , jahkebeallásaš juovlamánu 2009 čoahkkima šiehtadussii dávistemiin , sáddejuvvon notáhta beaiváduvvon 14.01.10 evttohusain movt struktureret barggu viidáseappot .
Sametingsrådet har ved flere anledninger etterspurt tilbakemelding fra departementet på dette .	Sámediggeráđđi lea máŋgii jearran vástádusa departemeanttas dasa .
Det er nå avtalt at Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet inviterer til et oppstartsmøte om konsultasjonsprosessen .	Dál lea šihttojuvvon ahte Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta bovdejit konsultašuvdnaproseassa álggahančoahkkimii .
Et slikt møte planlegges i januar .	Dát čoahkkin lea plánejuvvon dollojuvvot ođđajagimánus .
Tema for dette møte er hvordan konsultasjonsprosessen skal gjennomføres .	Dán čoahkkima fáddán lea ahte movt konsultašuvdnaproseassa galgá čađahuvvot .
Sametingsrådet vil følge opp tidligere praksis med hensyn til deltakelse fra leder for den største opposisjonsgruppa ved slike møter .	Sámediggeráđđi áigu čuovvut ovddeš geavahusa das ahte stuorámus opposišuvdnajoavkku jođiheaddji searvá dáid čoahkkimiidda .
Arbeide for kartlegging av rettighetsforholdene i samiske kyst- og fjordområder og av interne bruksrettigheter i reindrifta	Bargat dan ala ahte riektediliid kárten sámi riddo- ja vuotnaguovlluin kártejuvvojit ja siskkáldas geavahanrievttit boazodoalus
Oppfølging av Kystfiskeutvalget utredning NOU 2008:5 .	Riddoguolástuslávdegotti čielggadusa NAČ 2008:5 čuovvoleapmi .
Det har ikke vært avholdt flere administrative konsultasjonsmøter etter 13.9.2010 .	Maŋŋá 13.09.10 eai leat šat dollojuvvon hálddahuslaš konsultašuvdnačoahkkimat .
Sametingsrådet er imidlertid kjent med og har forståelse for at departementet foretar nærmere vurderinger og avklaringer .	Sámediggeráđđi diehtá dattetge ahte departemeanta áigu Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 26 siidu 365 siiddus
Prosessen oppfattes av sametingsrådet fremdeles som positiv og konstruktiv , det er derfor håp om at prosessen innen rimelig tid kan sluttføres på en god måte .	Sámediggeráđi mielas lea proseassa ain positiiva ja huksevaš , ja danne lea doaivva ahte proseassa govttolaš áiggi siste loahpahuvvošii buori vuogi mielde .
Arbeide for at vedtak om vern skjer etter informert samtykke fra den samiske lokalbefolkningen	Bargat dan ala ahte suodjalanmearrádusat dahkkojuvvojit sámi báikkálaš olbmuid miehtama mielde
Sametingsrådet har i innevarende periode jobbet nært sammen med foreningen og Saemien Sijte for å sikre det sensasjonelle funnet .	Sámediggeráđđi lea dán áigodagas bargan lávga ovttas servviin ja Saemien Sijtein sihkkarastin dihte dan erenoamáš gávdnosa .
Målet har vært å sikre foreningens medvirkning i prosessen og at de har gitt sitt informerte samtykke til den samme .	Ulbmilin lea leamaš searvvi mieldeváikkuheapmi proseassas ja ahte sii beasašedje addit dieđiheami vuođul miehtama dasa .
Det har vært gjennomført konsultasjoner mellom statssekretær Heidi Sørensen i Miljøverndepartementet og rådsmedlem Vibeke Larsen den 24.9.2010 om det endelige verneforslaget for Rohkunborri nasjonalpark i Bardu kommune i Troms .	Konsultašuvnnat leat čađahuvvon Birasgáhttendepartemeantta stáhtačálli Heidi Sørensena ja Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsena gaskka 24.09.10 Rohkunborri álbmotmeahci loahpalaš suodjalanevttohusa hárrái Bearddu suohkanis Romssas .
Det ble oppnådd enighet om de to gjenstående punktene om synliggjøring av vektlegging av samisk interesser og rammene for Sametingets representasjon i nasjonalparkstyret .	Ovttamielalašvuohta šattai dan guovtti báhcán čuoggás sámi beroštumiid deattuheami oainnusmahttimis ja Sámedikki ovddasteddjiid rámmain álbmotmeahccestivrras .
Fra departementets side gjenstår sluttavklaringer med Talma sameby .	Departemeantta bealis leat vel báhcán loahppačielggadeamit Dálma sámečearuin .
Fjordområdet vil da bli behandlet i arbeidsutvalget sammen med de andre områdene i pulje 2 for marint vern .	Dat vuotnaguovlu meannuduvvo bargolávdegottis ovttas eará guovlluiguin oasis 2 mariidnasuodjalus .
Partene var enige om at et slikt arbeidsutvalg burde sammensettes på politisk nivå fra de berørte kommunene , fylkeskommunen og evt. Sametinget .	Bealit sohpe ahte dákkár bargolávdegottis galggašii leat čoahkkádus politihkalaš dásis guoskevaš gielddaid , fylkkamánni ja vejolaččat Sámedikki beales .
Fylkesmannen skal da være sekretariat for gruppen .	Fylkkamánni galgá doaibmat joavkku čállingoddin .
Sametinget skal spille inn nærmere synspunkter på organisering , sammensetning og mandat for en slik gruppe til departementet .	Sámediggi sáhttá buktit lagat oainnuid departementii das movt dát joavku galggašii organiserejuvvot , makkár čoahkkádus ja mandáhta das galggašii leat .
- Nasjonalpark i Sundsfjordfjellet i Nordland : oversendes fra Fylkesmannen i Nordland til Direktoratet for naturforvaltning .	· Sundsfjordfjellet álbmotmeahcci Nordlánddas : sáddejuvvon Norlándda fylkkamánnis Luondduhálddašan direktoráhtii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Sámediggi lea vuordimin konsultašuvnnaid .
Dåapma nasjonalpark på Fosenhalvøya i Nord- og Sør-Trøndelag , arbeidsutvalg med samisk representasjon er nylig etablert .	· Dåapma álbmotmeahcci Fosennjárggas Davvi- ja Mátta-Trøndelágas : bargojoavku mas lea sámi ovddastus lea gieskat ásahuvvon .
Sametinget har oppnevnt 4 av 14 medlemmer .	Sámediggi lea nammadan 4 olbmo 14 lahtu gaskkas .
Titalls hav- og fjordområder i Nord-Norge for marint vern : arbeidsutvalg på 9 personer med samisk representasjon .	· Logeneare mearra- ja vuotnaguovllu Davvi-Norggas maritiibmasuodjalusas : Bargojoavku mas leat ovcci olbmo sámi ovddastusain .
Bivdi- Sjøsamisk Fangst- og fiskeriorganisasjon har 2 representanter og Fjordfiskernes Forening 1 representant .	Bivdi – mearrasámi bivdo- ja guolástusorganisašuvnnas leat guokte lahtu ja Vuotnabivdiid searvvis okta lahttu .
Sametingsrådet vil vurdere behandlingen av hver enkelt vernesak , for eksempel hvorvidt det er hensiktsmessig å fremlegge konsultasjonsresultatet for Sametingets plenum .	Sámediggeráđđi áigu árvvoštallat juohke eaŋkil suodjalanášši meannudeami , ovdamearkka dihte dan ahte livččii go ulbmillaš ovddidit konsultašuvdnabohtosa Sámedikki dievasčoahkkimii .
På konsultasjonsmøtet den 24.9.2010 ble Sametinget og Miljøverndepartementet enig om sammensetningen av nasjonalparkstyret for verneområder til Blåfjella-Skjækerfjella / Låarte-Skæhkere og Lierne / Lijre i Nord-Trøndelag fylke , hvor Sametinget har oppnevnt 4 av 10 medlemmer , mens 5 kommuner og Nord-Trøndelag fylkeskommune oppnevner en hver .	24.09.10 konsultašuvdnačoahkkimis soabaiga Sámediggi ja Birasgáhttendepartemeanta álbmotmeahccestivrra čoahkkádusa suodjalanguovlluide Blåfjella-Skjækerfjella / Låarte-Skæhkere ja Lierne / Lijre Davvi-Trøndelága fylkkas , mas Sámediggi nammadii 4 olbmo 10 olbmo gaskkas , ja vihtta gieldda ja Davvi-Trøndelága fylkkasuohkan nammadit ovtta guhtege .
Sametinget ble også enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen til verneområdestyret for landskapsvernområdene Trollheimen og Innerdalen i Møre og Romsdalen og Sør-Trøndelag fylker , hvor Sametinget har oppnevnt 2 av 10 medlemmer , mens 6 kommuner og Møre og Romsdalen og SørTrøndelag fylkeskommuner oppnevner en hver .	Sámediggi soabai Birasgáhttendepartemeanttain maiddái suodjalanguovlostivrra čoahkkádusas eatnadatsuodjalanguovlluide Trollheimen ja Innerdalen Møre ja Romsdalen ja Mátta-Trøndelága fylkkain , mas Sámediggi nammadii 2 olbmo 10 lahtu gaskkas , ja guhtta gieldda ja Møre ja Romsdalen ja MáttaTrøndelága fylkkasuohkanat nammadit ovtta guhtege .
Sametinget ble enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen til nasjonalparkstyret for Øvre Pasvik i Finmark fylke , hvor Sametinget har oppnevnt 1 av 3 medlemmer , mens Sør-Varanger kommune og Finnmark fylkeskommune oppnevner en hver .	Sámediggi soabai Birasgáhttendepartemeanttain suodjalanguovlostivrra čoahkkádusas Bajit Bahčaveadjái Finnmárkku fylkkas , mas Sámediggi lea nammadan ovtta olbmo golmma lahtu gaskkas , ja Mátta-Várjjaga gielda ja Finnmárkku fylkkagielda ovtta goabbáge .
Sametinget ble enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen til nasjonalparkstyret for Stabbursdalen i Finmark fylke , hvor Sametinget har oppnevnt 1 av 4 medlemmer , mens Porsanger og Kvalsund kommuner og Finnmark fylkeskommune oppnevner en hver .	Sámediggi soabai Birasgáhttendepartemeanttain suodjalanguovlostivrra čoahkkádusas R ávttošnjárgii Finnmárkku fylkkas , mas Sámediggi nammadii 1 olbmo 4 lahtu gaskkas , ja Porsáŋggu ja Fálesnuori gielddat ja Finnmárkku fylkkagielda nammadedje ovtta guhtege .
Sametinget ble enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen til nasjonalparkstyret for Seiland i Finmark fylke , hvor Sametinget har oppnevnt 2 av 6 medlemmer , mens Alta , Hammerfest og Kvalsund kommuner og Finnmark fylkeskommune oppnevner en hver .	Sámediggi soabai Birasgáhttendepartemeanttain suodjalanguovlostivrra čoahkkádusas Sivjui Finnmárkku fylkkas , mas Sámediggi nammadii 2 olbmo 6 lahtu gaskkas , ja Álttá , Hámmárfestta ja Fálesnuori gielddat ja Finnmárkku fylkkagielda nammadedje ovtta guhtege .
Sametinget ble enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen til nasjonalparkstyret for Varangerhalvøya i Finmark fylke , hvor Sametinget har oppnevnt 2 av 7 medlemmer , mens Båtsfjord , Nesseby , Vardø og Vadsø kommuner og Finnmark fylkeskommune oppnevner en hver .	Sámediggi soabai Birasgáhttendepartemeanttain suodjalanguovlostivrra čoahkkádusas Várnjárgii Finnmárkku fylkkas , mas Sámediggi nammadii 2 olbmo 7 lahtu gaskkas , ja Báhccavuona , Unjárgga , Várggáid ja Čáhcesullo gielddat ja Finnmárkku fylkkagielda nammadedje ovtta guhtege .
Sametinget er i konsultasjon med Miljøverndepartementet om oppnevnelse av samisk representasjon i de andre styrene i eksisterende verneområder i Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Hedmark fylker .	Sámediggi lea konsulteremin Birasgáhttendepartemeanttain sámi ovddastusa nammadeamis eará stivrraide suodjalanguovlluin mat gávdnojit Norlándda , Davvi-Trøndelága , Mátta-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkain .
Være en pådriver for at også urfolkskunnskap ligger til grunn for beslutninger i klimapolitikken	Doaibmat ovddasmannin das ahte maiddái álgoálbmotmáhttu livččii vuođđun mearrádusaide dálkkádatpolitihkas
Sametingsrådet har deltatt i Norges delegasjon i forhandlingene under FNs konvensjon om biologisk mangfold , COP 10 , i perioden 18. - 29.10.2010 i Japan .	Sámediggeráđđi lea searvan Norgga delegašuvnna mielde šiehtadallamiidda ON biologalaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvnna vuolde , COP 10 áigodagas 18. - 29.10.2010 Japánas .
Her ble det gjort vedtak på temaet som omhandler biodiversitet og klimaendringer .	Doppe dahkkojuvvui mearrádus mii guoská biodiversitehtii ja dálkkádatrievdamiidda .
Det har vært et møte mellom president Egil Olli og statsråd Erik Solheim den 19.10.2010 der Norges posisjoner på klimakonvensjonen var hovedtema .	Sámedikki presideantta Egil Olli ja stáhtaráđi Erik Solheim gaskka lea leamaš čoahkkin 19.10.10 gos Norgga posišuvnnat dálkkádatkonvenšuvnnas ledje váldofáddán .
Sametingets involvering og deltakelse på i klimakonvensjonsarbeidet ble også drøftet .	Ságaškuššui maiddái dan birra ahte Sámediggi searvvašii dálkkádatkonvenšuvdnabargui .
Sametinget la frem synspunkter på hvordan urfolksrettigheter og urfolksinteresser kan inkluderes og ivaretas i vedtak under klimakonvensjonen særlig sett i forhold til skogtiltak ( REDD + ) , klimatilpasning og langsiktig felles visjon for klimatiltak .	Sámediggi ovddidii oainnuid movt álgoálbmotvuoigatvuođaid ja – beroštumiid sáhtášii searvvahit ja gozihit dálkkádatkonvenšuvnna mearrádusas erenoamážit meahccedoaibmabijuid ( REDD + ) , dálkkádatheiveheami ja guhkes áiggi oktasaš višuvnna ektui dálkkádatdoaibmabijuin .
Prinsippene i FNs erklæring om urfolks rettigheter er helt sentralt .	ON álgoálbmotjulggaštusa prinsihpat leat áibbas guovddážis .
Sametingsrådet fikk den 15.11.10 oversendt utkastet til Norges posisjoner til klimakonferansen COP 16 for uttalelse .	Sámediggeráđđi oaččui 15.11.10 árvalusa Norgga posišuvnnain dálkkádatkonferánssas COP 10 cealkámuššii .
Sametingsråd Vibeke Larsen skal delta i Norges delegasjon på høgnivådelen på klimakonferansen , COP 16 i Cancun i Mexico i perioden 6 – 10. desember 2010 .	Sámediggeráđi lahttu Vibeke Larsen galgá searvat Norgga delegašuvnna mielde alladásis dálkkádatkonferánsii , COP 16 Cancumis Mexicos áigodagas 06. – 10.12.10 .
Visepresident Marianne Balto var tilstedet da et regjeringsutnevnt utvalg la fram sin utredning den 15.10.2010 om samfunnets sårbarhet og behov for tilpassning til konsekvensene av klimaendringene .	Várrepresideanta Marianne Balto lei mielde dalle go ráđđehusnammadan lávdegoddi ovddidii čielggadusas 15.10.10 servodaga rášisvuođa ja dárbbu birra heivehallat dálkkádatrievdamiid váikkuhusaide .
NOU 2010:10 Tilpasning til eit klima i endring slår fast at klimaendringene kommer til å påvirke natur og samfunn .	NAČ:s 2010:10 “ Tilpasning til eit klima i endring ” dálkkádatrievdamiid heiveheami birra , nannejuvvo ahte dálkkádatrievdamiin leat váikkuhusat lundui ja servodahkii .
Utfordringene vil bli størst i de nordlige områdene fordi oppvarmingen her skjer sterkest .	Stuorámus hástalusat leat davimus guovlluin danne go liegganeapmi dáppe dáhpáhuvvá johttilepmosit .
Presset på naturmiljøet og samfunnenes sårbarhet overfor klimaendringer gjør det nødvendig med et offensivt tilpassingsarbeid .	Luonddubirrasa ja servodaga rašisvuođa geažil dálkkádatrievdamiid ektui lea dárbu offensiivvalaš heivehemiide .
Sametingsrådet vil på en grundig måte gjennomgå utredningen og avgi en høringsuttalelse .	Sámediggeráđđi áigu vuđolaččat geahčadit čielggadusa ja buktit gulaskuddancealkámuša .
Bidra til at samiske båtbyggertradisjoner dokumenteres og formidles	Váikkuhit dan ahte sámi fanashuksenárbevierut duođaštuvvojit ja gaskkustuvvojit
Virkemidler – miljø- og kulturvern - Søkerbaserte tilskudd Samisk kulturminnevern	Váikkuhangaskaoamit – birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi – Ohcanvuđot doarjagat Sámi kulturmuitosuodjaleapmi
Budsjett kr 2 000 000 .	Bušeahtta 2 000 000 ru. .
Det er blitt fordelt kr 2 415 000 fordelt på 33 saker .	Oktiibuot leat juogaduvvon 2 415 000 ru 33 ášši gaskka .
Totalt er 46 saker blitt behandlet i 2010 .	Ollásit ledje 46 ášši boahtán meannudeapmái 2010:s .
Det er kun en søknadsfrist per år og den er satt til 1. februar .	Lea dušše okta ohcanáigemearri ja dat lei guovvamánu 1. b. .
I innevarende periode har to prosjekter blitt avsluttet med utbetaling av andre del av tilskudd og fire er avrapportert og avventer faglig godkjenning .	Dán áigodagas leat guokte prošeavtta loahpahuvvon ja nubbi oassi doarjagis lea máksojuvvon ja njeallje birra lea raporterejuvvon ja vurdet fágalaš dohkkeheami .
7 Helse , sosial og omsorg En sentral målsetting i Sametingets arbeid for et likeverdig helse- , sosial- og omsorgstilbud er å øke kunnskapen og forståelsen for behov og rettigheter til samiske tjenestemottakere .	7 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Guovddáš ulbmil Sámedikki barggus oččodit dásseárvosaš dearvvašvuođa- sosiála- ja fuolahusbálvalusaid lea lasihit dieđu ja áddejumi sámi bálvalusdárbbašeaddji dárbbuin ja vuoigatvuođain .
Direktoratet har gjennomført tilsyn i kommuner , og kommunene hadde frist til 16.8.2010 å respondere .	Direktoráhta lea čađahan bearráigeahču gielddain , ja gielddaid vástidanáigemearri lei 16.8.2010 .
Sametinget avventer nå tilbakemelding på videre prosess fra departementet .	Sámediggi vuordá dál dieđuid ruovttoluotta departemeanttas viidáset proseassa birra .
Sametinget deltok 21.9.2010 på ide- og planleggingsseminar for ny helse- og levekårsundersøkelse ved Senter for samisk helseforskning ( Universitetet i Tromsø ) .	Sámediggi oassálasttii 21.9.2010 hutkan- ja plánenseminárii ođđa dearvvašvuođa- ja eallineaktoiskkadeami oktavuođas Sámi dearvvašvuođadutkama guovddážis ( Romssa universitehtas ) .
Undersøkelsen har som formål å innhente data hovedsaklig innenfor fem hovedtemaer ; diabetes type II , helsetjenesteforskning , tannhelse , trygdebruk og psykisk helse .	Iskkadeami ulbmil lea háhkat dieđuid vuosttažettiin viđa váldofáttás ; diabetes šládaj II , dearvvašvuođadutkamis , bátnedearvvašvuođas , oadjogeavaheamis ja psykihkalaš dearvvašvuođas .
Undersøkelsen vil gjennomføres fra 2011 til 2013 .	Iskkadeapmi čađahuvvo 2011 rájes 2013 rádjai .
Dette er en oppfølging av SAMINOR undersøkelsen fra 2003-2004 .	Dasto lea jagiid 2003-2004 SAMINOR iskkadeami čuovvoleapmi .
Sametinget visste spesielt til behovet for å innhente data på hvordan utfordringene i reindrifta og andre næringer påvirker helse hos samiske utøvere .	Sámediggi čujuhii erenoamážit dárbui háhkat dieđuid dan birra mo hástalusat boazodoalus ja eará ealáhusain čuhcet sámi ealáhusdolliid dearvvašvuhtii .
Gáldu arrangerte 8.-9.11.2010 seminar i Kautokeino om “ Samisk autonomi innenfor helse og sosialsektoren " .	Gáldu lágidii 8.-9.11.2010 seminára Guovdageainnus mii gohčoduvvui “ Samisk autonomi innenfor helse og sosialsektoren " .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Sámediggepresideanta oassálasttii seminárii .
Med bakgrunn i samhandlingsreformen har Helse- og omsorgsdepartementet ( HOD . )	Ovttasdoaibmanođastusa vuođul lea Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta ( DFD . )
18.10.2010 sendt tre saker på høring : Nasjonal helse- og omsorgsplan 2011-2015 , forslag om ny Lov om kommunale helse- og omsorgstjenester og forslag om ny Lov om folkehelsearbeid .	18.10.2010 sádden golbma ášši gulaskuddamii : Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána 2011-2015 , ođđa láhkaevttohus gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid birra ja ođđa láhkaevttohus álbmotdearvvašvuođabarggu birra .
Høringsfristen for samtlige saker er 18.1.2011 .	Gulaskuddanáigemearri buot áššiin lea 18.1 2011 .
Dette er de mest sentrale arbeidene i gjennomføring av samhandlingsreformen og tiltakene vil ha konsekvenser for ivaretakelse av samiske pasienter / brukeres rettigheter .	Dát leat deaŧaleamos barggut ovttasdoaibmanođastusa čađaheamis ja doaibmabijuin leat váikkuhusat sámi buhcciid / geavaheddjiid vuoigatvuođaid fuolaheapmái .
Nasjonal helse- og omsorgsplan mangler vurdering av status og utfordringer , samt strategier og prioriteringer på hvordan den demokratiske rett til ett likeverdig tilbud til samiske pasienter skal ivaretas .	Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplánas eai leat stáhtus ja hástalusat árvvoštallojuvvon , eai ge strategiijat ja vuoruheamit das mo sámi buhcciide galgá fuolahit demokráhtalaš vuoigatvuođa dásseárvosaš fálaldahkii .
Sametinget fikk sakene tilsendt 6.10.2010 og har bedt om konsultasjon med Helse- og omsorgsdepartementet på disse sakene for ivaretakelse av samiske interesser .	Sámediggi oaččui ášši 6.10.2010 ja lea bivdán konsultašuvnnaid Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain dáid áššiid birra fuolahan dihtii sámi beroštusaid .
Første konsultasjon er 23.11.2010 .	Vuosttaš konsultašuvdna lea 23.11.2010 .
Sametingsrådet har 18.11.2010 orientert gruppelederne om status i saken .	Sámediggeráđđi lea 18.11.2010 dieđihan joavkojođiheddjiide ášši stáhtusa birra .
I tillegg vil dette være sak på plenum i februar Sametinget har invitert representant fra Sametinget på svensk side på besøk og til samarbeid om helsespørsmål .	Dan lassin dat lea áššin guovvamánu dievasčoahkkimis . Sámediggi lea bovden Ruoŧa beale Sámedikki áirasa guossin ja ovttasbargui dearvvašvuođaáššiin .
Gjennom virkemiddelbruk bidra til å utvikle og tilrettelegge for en helse- og sosialtjeneste som bygger på samisk språk- og kulturforståelse på alle nivå Bidra til at samiske barns rettigheter i møte med barnevernstjenesten ivaretas	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte veahkkin ovddidit ja heivehit dakkár dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa mii lea vuođđuduvvon sámi giella- ja kulturáddejupmái buot dásiin Váikkuhit dan ahte sámi mánáid vuoigatvuođat mánáidsuodjalusa ektui gozihuvvojit
Sametingsrådet har under konsultasjonen påpekt behovet for fortgang i prosessen på hvordan samiske barns behov og rettigheter skal ivaretas i konseptet barnehus .	Sámediggeráđđi lea konsultašuvnnain čujuhan dárbui bargat johtileappot dainna mo galgá fuolahit sámi mánáid dárbbuid ja vuoigatvuođaid mánáidviesu konseapttas .
Sametingsrådet avventer utkast til protokoll og vil fortsette konsultasjonene deretter .	Sámediggeráđđi vuordá beavdegirjeevttohusa ja áigu dasto joatkit konsultašuvnnaid .
Sametinget har 10.11.2010 hatt første konsultasjon med Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet vedrørende NOU 2009:8 Kompetanseutvikling i barnevernet .	Sámedikkis lea 10.11.2010 leamaš vuosttaš konsultašuvnnat Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttain NAČ 2009:8 oktavuođas gealbudeami birra mánáidsuodjalusas .
Utdanningssystemet for barnevernpedagoger , sosionomer og vernepleiere planlegges revidert til en praksisnær og forskningsbasert utdanning .	Árvvoštallojuvvo ođasmahttit oahppovuogádaga mánáidsuodjaluspedagogaid , sosionomaid ja suodjalandivššáriid várás vai dat šaddá oahppu mii buorebut váldá vuhtii geavada ja dutkama .
Dette vil styrke fagligheten i barneverntjenesten og rettssikkerheten til barn i barnevernsystemet .	Dat nannešii mánáidsuodjalusbálvalusa fágalašvuođa ja mánáidsuodjalusvuogádaga mánáid riektesihkarvuođa .
Samiske barns rettigheter er ikke ivaretatt i dette arbeidet , og Sametinget fortsetter konsultasjon om saken med Kunnskapsdepartementet som er ansvarlig for rammeplaner for høyere utdanning Sametinget har gjennomført konsultasjoner med Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet ( BLD ) vedrørende tilsyn med at samiske barns rett til å ivareta språk og kultur følges opp i fosterhjem og barneverninstitusjoner .	Sámi mánáid vuoigatvuođat eai leat fuolahuvvon dán barggus , ja Sámediggi joatká konsultašuvnnaid áššis Máhttodepartemeanttain mii lea alit oahpu rámmaplánaid ovddasvástideaddji . Sámediggi lea čađahan konsultašuvnnaid Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttain ( MDD ) dan birra ahte gozihuvvo ahte sámi mánáid vuoigatvuohta fuolahit giela ja kultuvrra čuovvoluvvo sadjásašruovttuin ja mánáidsuodjalusásahusain .
Resultatet av konsultasjonene er at BLD nå har sendt forslag til endringer i forskrift om fosterhjem og i forskrift - om tilsyn med barn i barneverninstitusjoner for omsorg og behandling .	Konsultašuvnnaid boađus lea ahte MDD dál lea sádden rievdadusevttohusa láhkaásahusas sadjásašruovttuid birra ja láhkaásahusas daid mánáid bearráigeahču birra mat leat mánáidsuodjalusásahusain fuolahusa ja divššu várás .
Høringsfristen er 11.1.2011 .	Gulaskuddanáigemearri lea 11.1.2011 .
Utvikle en samisk eldre- og omsorgspolitikk	Ovddidit sámi boarrásiid- ja áimmahuššanpolitihka
Sametinget har i november påbegynt konsultasjonene med Helse- og omsorgsdepartementet vedrørende Nasjonal undervisningssykehjem for samisk befolkning og om det 3-årige demensprosjektet for pasienter med samisk bakgrunn .	Sámediggi skábmamánus álggahan konsultašuvnnaid Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain nationála oahpahusbuohcceviesuid birra sámi álbmoga várás ja 3-jahkásaš demeansaprošeavtta birra buhcciid várás geain lea sámi duogáš .
Neste konsultasjon er satt til i slutten av november	Boahtte konsultašuvdna galgá leat skábmamánu loahpas .
Arbeide for å styrke spesialisthelsetjenestetilbudet til samiske brukere	Bargat dan ala ahte sámi spesialistadearvvašvuođabálvalusat sámi geavaheddjiide nannejuvvojit
Samisk nasjonal kompetansesenter for psykisk helse avhold konferanse 27.-28.10.2010 i Karasjok .	Sámi nationála gealboguovddáš psykihkalaš dearvvašvuođa várás lágidii konferánssa 27.-28.10.2010 Kárášjogas .
Tema på konferansen var psykisk helse i reindrifta og forebygging av selvmord blant urfolksungdom .	Konferánssa fáddán lei psykihkalaš dearvvašvuohta boazodoalus ja iešsorbmema eastadeapmi álgoálbmotnuoraid gaskkas .
Det var ca. 180 deltakere på konferansen , og deriblant fagfolk fra Sverige , Russland og Canada .	Konferánsii serve 180 oassálasti , ja daid gaskkas ledje fágaolbmot Ruoŧas , Ruoššas ja Kanadas .
Sametingspresidenten hadde innlegg på konferansen om Sametingets helsepolitiske rolle og arbeid med selvmordsforebygging .	Sámediggepresideanttas lei sáhkavuorru konferánssas Sámedikki dearvvašvuođapolitihkalaš rolla birra ja barggu birra eastadeamen iešsorbmema .
Viktigheten av åpenhet og kunnskap ble trukket fram som faktorer som kan bidra til forebygging av selvmord .	Váldojuvvui ovdan man deaŧalaš rabasvuohta ja máhttu lea go galgá eastadit iešsorbmema .
Det er behovet for en generell kulturkompetanse om samiske bruker på alle nivåer , fra utdanningssystemet til hjelpeinstansene .	Dárbbašuvvo oppalaš kulturgelbbolašvuohta sámi geavaheddjiid birra buot dásiin , oahpahusvuogádaga rájes gitta veahkkeásahusaid rádjai .
Det er også det er nødvendig med mye bedre koordinering av hjelpetilbudene som allerede finnes .	Ferte maiddái olu buorebut koordineret daid veahkkefálaldagaid mat gávdnojit juo .
Arbeidet vedrørende regjeringens oppdragsdokumenter til de regionale helseforetak er i gang .	Bargu ráđđehusa bargamušdokumeanttaiguin regionála dearvvašvuođadoaimmaide lea álggahuvvon .
Sametinget er invitert inn i arbeidet og har første konsultasjon på administrativt nivå 11.11.2010 .	Sámediggi lea bovdejuvvon bargui ja Sámedikki lei vuosttaš konsultašuvdna hálddahuslaš dásis 11.11.2010 .
Arbeidet skal ferdigstilles i desember .	Bargu galgá gárvvistuvvot juovlamánus .
Sametinget skulle være med å utarbeide mandat for dette arbeidet .	Sámediggi galggai leat mielde ráhkadeamen dán barggu mandáhta .
De fikk også i oppdrag å se på organisering / behov i spesialisthelestjenesten .	Sii ožžo maiddái bargamuššan árvvoštallat spesialista-dearvvašvuođabálvalusa organiserema / dárbbu .
Prosjektarbeidene er ikke kommet i gang , og Sametinget har møte 1. 12.2010 med Helse Nord RHF om sakene .	Prošeaktabarggut eai leat álggahuvvon , ja Sámedikkis lea čoahkkin Davvi Dearvvašvuođa RHF:in 1.12.2010 dáid áššiid birra .
Arbeide for oppbygging av et støtteapparat for samiskspråklige pasienter og deres pårørende	Bargat dan ala ahte huksejuvvo doarjjaapparáhta sámegielat pasieanttaide ja sin oapmahaččaide
Sametingsrådet har hatt to møter med Snåsa kommune angående utfordringer med etablering av sørsamisk rådgivningstjeneste .	Sámediggeráđis leat leamaš guokte čoahkkima Snoasa suohkaniin hástalusaid birra go galgá ásahit máttasámi ráđđeaddibálvalusa .
Sametingsrådet har nå bedt om møte med helseministeren for å drøfte sikring av likeverdige helse- og sosialtjenester til den sørsamiske befolkning .	Sámediggeráđđi lea bivdán čoahkkima dearvvašvuođaministariin ságaškuššat mo sihkkarastit dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid máttasámi álbmogii .
Sametingsrådet hadde innlegg på Landsforeningen for etterlatte ved selvmords ( LEVE ) seminar i Tana i september .	Sámediggeráđis lei sáhkavuorru dan semináras maid Landsforeningen for etterlatte ved selvmords ( LEVE ) lágidii Deanus čakčamánus .
Temaet for seminaret var selvmordsforebygging i Sápmi .	Seminára fáddá lei iešsorbmema eastadeapmi Sámis .
Seminaret var en markering av verdensdagen for selvmordsforbygging .	Seminára lei iešsorbmeneastadeami máilmmibeaivvi čalmmustahttin .
Sametingsrådet tok opp hvordan Sametinget arbeider gjennom kontakt med norske myndigheter , fagfolk , utdanningsinstitusjoner , organisasjoner og med Sametinget i Sverige .	Sámediggeráđđi válddii ovdan mo Sámediggi bargá gulahallama bokte Norgga eiseválddiiguin , fágaolbmuiguin , oahppoásahusaiguin , organisašuvnnaiguin ja Ruoŧa beale Sámedikkiin .
Sametinget fremhevet spesielt hvor viktig språk- og kulturforståelsen er i møte med etterlatte og i forebyggingsarbeidet .	Sámediggi deattuhii erenoamážit man deaŧalaš giella- ja kulturáddejupmi lea deaivvada maŋisbáhcciiguin ja eastadanbarggus .
Bidra til at samiske samfunn bevarer og utvikler de samiske verdiene som bygger på toleranse og inkludering Bidra til at kriminalomsorgen tilpasses samiske innsattes behov .	Váikkuhit dan ahte sámi servodat suodjala ja ovddida sámi árvvuid mat vuođđuduvvojit gierdavašvuhtii ja searvadahttimii Váikkuhit dan ahte kriminálafuolahus heivehuvvo sámi fáŋggaid dárbbuide
Virkemidler – helse- og sosialsatsing - søkerbaserte tilskudd Helse- og sosialprosjekter	Váikkuhangaskaoamit – dearvvašvuođa- ja sosiálaáŋgiruššan – ohcanvuđot doarjagat Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat
Budsjett kr 3 350 000 .	Bušeahtta 3 350 000 ru. .
8 Samiske organisasjoner Et demokratisk samfunn er avhengig av et aktivt og variert organisasjonsliv .	8 Sámi organisašuvnnat Demokráhtalaš servodat lea sorjavaš aktiivvalaš ja girjás organisašuvdnaeallimis .
Samiske organisasjoner er viktige aktører i utviklingen av samiske samfunn .	Sámi organisašuvnnat leat deaŧalaš oasálaččat sámi servodaga ovddideamis .
Hovedmål · Opprettholde et variert samisk organisasjonsliv Strategi · Gjennom aktiv virkemiddelbruk legge til rette for et variert organisasjonsliv Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Váldomihttomearri · Girjás sámi organisašuvdnaeallima bisuheapmi Strategiija · Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte láhčit diliid girjás organisašuvdnaeallimii Váikkuhangaskaoamit – ohcanvuđot doarjagat Sámi orgaisašuvnnat
Budsjett 4 151 000	Bušeahtta 4 151 000 ru
Sametingsrådet var representert på Sámi NissonForum sitt seminar og årsmøte i Stockholm 16.10.2010 .	Sámediggeráđis lei ovddastus Sámi NissonForuma semináras ja jahkečoahkkimis Stockholmas 16.10.2010 .
Temaet for seminaret var kvinners rettigheter og selvbestemmelse .	Seminára fáddán lei nissonolbmuid vuoigatvuođat ja iešmearrideapmi .
Seminaret er en del av et større prosjekt .	Seminára lea oassi stuorát prošeavttas .
Hovedmålet i prosjektet er å øke kunnskapen om samisk og urfolks selvbestemmelse i et kvinneperspektiv , og å gi denne kunnskapen større status .	Prošeavtta váldoulbmil lea lokte máhtu sámi ja álgoálbmogiid iešmearrideami birra nissonlaš perspektiivvas , ja addit dán máhttui stuorát árvvu .
I sitt innlegg sa sametingsrådet at det er et svært viktig og aktuelt tema Sámi NissonForum tar opp .	Sáhkavuorustis dajai Sámediggeráđđi ahte Sámi NissonForum váldá ovdan hui deaŧalaš ja áigeguovdilis fáttá .
Sametingsrådet fortalte videre om hvordan Sametinget arbeider med selvbestemmelse i et kjønnsperspektiv .	31 siidu 365 siiddus Sámediggi bargá iešmearridemiin sohkabeale perspektiivvas .
Det viktigste verktøyet i dette arbeidet er Sametingets handlingsplan for likestilling .	Dán barggu deaŧaleamos reaidu lea Sámedikki dásseárvodoaibmaplána .
Sametingsrådet hadde 11.10.2010 møte med Norske samers riksforbund og Samenes folkeforbund .	Sámediggeráđis lei čoahkkin 11.10.2010 Norgga sámiid riikkačoahkkimiin ja Sámiid álbmotlihtuin .
Tema for møtet var tilskudd til samiske hovedorganisasjoner .	Čoahkkima fáddán lei doarjja sámi váldoorganisašuvnnaide .
På møtet ble det drøftet utfordringer knyttet til Sametingets tilskudd til samiske hovedorganisasjoner .	Čoahkkimis ságastallojuvvojedje hástalusat mat čatnasit Sámedikki doarjagiidda sámi váldoorganisašuvnnaide .
Sametingsrådet vil i begynnelsen av 2011 igangsette en prosess med hensyn til endringer av tilskuddet til samiske organisasjoner .	Sámediggeráđđi áigu álgogeahčen 2011 álggahit proseassa sámi organisašuvnnaid doarjagiid rievdademiin .
Endringene vil skje i dialog med de samiske organisasjonene .	Rievdadusat čađahuvvojit gulahallama bokte sámi organisašuvnnaiguin .
Til samiske kulturorganisasjoner var det avsatt kr 350 000 .	Sámi organisašuvnnaide lei várrejuvvon 350 000 ru. .
Forbruk kr 350 000 .	Geavahuvvon lea 350 000 ru. .
Det kom inn 4 søknader for totalt kr 497 000 .	Bohte 4 ohcama buohkanassii 497 000 ru ovddas .
Det kom inn 2 søknader for kr 250 000 .	Bohte 2 ohcama buohkanassii 250 000 ru ovddas .
Begge organisasjonene fikk tilskudd .	Goappašat organisašuvnna ožžo doarjaga .
Foreningen Tapt skolegang , Karasjok kommune , har sagt fra seg bevilgningen på kr 150 000 for 2010 .	Searvi Tapt skolegang , Kárášjoga gielda , lea máhcahan 150 000 ruvdnasaš juolludeami 2010 várás .
9 Andre virkemidler Virkemidler til sametingsrådets disposisjon Regionalutvikling	9 Eará váikkuhangaskaoamit Váikkuhangaskaoamit Sámediggeráđi geavahussii Regionálaovddideapmi
Budsjett kr 3 500 000 .	Bušeahtas 3 500 000 ru. .
Finnmark fylkeskommune og Sametinget har hatt møte der statusgjennomgang av samarbeidsavtalen tema .	Finnmárkku fylkkagielda ja Sámediggi leat doallan čoahkkima man fáddán lei ovttasbargošiehtadusa stáhtusa guorahallan .
Møtet var 25.10.2010 i Karasjok .	Čoahkkin dollojuvvui 25.10.2010 Kárášjogas .
Partene er fornøyd med samarbeidet som er etablert på de forskjellige områdene etter avtalen .	Bealit leat duhtavaččat dainna ovttasbargguin mii lea ásahuvvon iešguđet surggiin šiehtadusa vuođul .
Partene vil fortsette å jobbe for å etablere flere faglige og dialogmessige kontaktflater i henhold til samarbeidsavtalen .	Bealit jotket dainna bargguin ahte ásahit eanet fágalaš ja gulahallanarenaid ovttasbargošiehtadusa vuođul .
Neste møte vil være på politiske nivå i løpet av første halvdel av 2011 .	Boahtte čoahkkin lea politihkalaš dási ja dollojuvvo 2011 vuosttaš jahkebealis .
Da vil rapport for 2010 gjennomgås og underskrives , og partene vil bli enige om nye eller videreførte oppfølgingspunkter for neste år .	Dalle guorahallojuvvo ja vuolláičállojuvvo 2010 raporta , ja bealit sohpet ođđa dahje jotket ovddeš čuovvolančuoggáid boahtte jahkái .
Frie virkemidler	Friija váikkuhangaskaoamit
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtas 300 000 ru. .
Likestillingstiltak	Dásseárvodoaibmabijut
Budsjett kr 300 000 Gáldu – Kompetansesenter for urfolks rettigheter har startet arbeidet med et treårig prosjekt om likestilling og mangfold i de samiske samfunnene .	Bušeahtas 300 000 ru. . Gáldu – Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš lea álggahan golmmajagáš prošeavtta sámi servodaga dásseárvvu ja girjáivuođa hárrái .
Fornyings- og administrasjonsdepartementet , Barne- og likestillingsdepartementet og Sametinget bidrar med midler til dette prosjektet .	Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeanta , Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta ja Sámediggi juolludit ruđaid dán prošektii .
I prosjektet inngår arbeid mot diskriminering og for likestilling og tilgjengelighet .	Prošektii gullá eastadit vealaheami ja doarjut dásseárvvu ja beassanvejolašvuođa .
Prosjektet tar utgangspunkt i diskrimineringsgrunnlagene kjønn , seksuell orientering , etnisitet og nedsatt funksjonsevne som skal sees i sammenheng med hverandre der dette er relevant .	Prošeavtta vuolggasadji lea dakkár bealit mat sáhttet leat vuođđun vealaheapmái nu go sohkabealli , seksuálasodju , etnisitehta ja heajos doaibmannákca mat galget gehččojuvvot ovttas dalle go dat leat guoskevaš .
Som en del av oppstartsfasen i prosjektet , inviterte Gáldu til seminar den 16.11.2010 .	Oassin prošeavtta álgimis bovdii Gáldu seminárii 16.11.2010 .
Målet med seminaret var å bringe sammen personer med kunnskap om og erfaring fra disse feltene , og som har tanker om utviklingen av likestilling og mangfold i det samiske samfunnet Sametinget deltok på oppstartseminaret 16.11.2010 med likestilling og mangfold som tema .	Seminára ulbmil lei čohkket olbmuid geain lea máhttu ja vásáhusat dáin surggiin , ja geain leat jurdagat dásseárvvu ja girjáivuođa birra sámi servodagas . Sámediggi oassálasttii álggahanseminárii 16.11.2010 man fáddá lei dásseárvu ja girjáivuohta .
Sametinget tok blant annet opp behovet for kjønnsdokumentasjon om likestilling , og utfordret Gáldu til å se sitt prosjekt om selvbestemmelse og likestillingsprosjektet i sammenheng .	Sámediggi válddii earret eará ovdan sohkabealduođaštusa dárbbu dásseárvvus , ja hástalii Gáldu prošeavttastis geahččat iešmearrideami ja dásseárvoprošeavtta ovttas .
Sametingsrådet for øvrig bidratt med midler også til selvbestemmelsesprosjektet .	Sámediggeráđđi lea muđui juolludan ruđaid maiddá iešmearridanprošektii .
Internasjonale tiltak	Riikkaidgaskasaš doaibmabijut
Budsjett kr 1 350 000 .	Bušeahtas 1 350 000 ru. .
Sametingsrådet deltok på Forumkonferansen 25.-26.10.2010 på UiTø i Tromsø .	Sámediggeráđdi oassálasttii Forumkonferánsii 25.-26.10.2010 UiTø:s Romssas .
Årets konferanse hadde tittelen ” Indigenous Participation in Policy-making : Ideals , Realities and Possibilities ” .	Dán jagi konferánssa namahus lei ” Indigenous Participation in Policy-making : Ideals , Realities and Possibilities ” .
Sametingspresidenten holdt et åpningsinnlegg om samenes deltakelse i utviklingen av norsk politikk i egne anliggender og på urfolksområdet : Idealer , realiteter og muligheter .	Sámediggepresideanttas lei rahpansáhkavuorru sápmelaččaid oassálastima birra Norgga politihka ovddideapmái iežas áššiin ja álgoálbmotáššiin : Ideálat , duohtavuođat ja vejolašvuođat .
Menneskerettighetsrådet avholdt sin 15. sesjon i Genève i september 2010 .	Olmmošvuoigatvuođaráđđi ( OR ) doalai 15. sešuvnna Genèves čakčamánus 2010 .
Sametinget var tilstede gjennom den norske delegasjonen som bestod av UD .	Sámediggi čuovui Norgga sáttagotti mas ledje mielde OD .
, FN-delegasjonen , Norad , Sametinget og Galdu .	, ON-sáttagoddi , Norad , Sámediggi ja Galdu .
Forskyvning i tidsplanen førte til at Sametinget ikke deltok under hele behandlingen av urfolkssakene .	Sivas go áigeplána sirdašuvai , de ii sáhttán Sámediggi leat mielde olles áiggi go álgoálbmotáššit meannuduvvojedje .
I Norges innlegg ble det uttrykt bekymring over denne oppsplittelsen av urfolkstemaet og den uforutsigbarhet dette medførte , spesielt for tilreisende urfolksrepresentanter .	Norgga sáhkavuorus dovddahuvvui ballu dan geažil go álgoálbmotfáddá juhkkojuvvui nu ahte einnostuvvivuohta hedjonii , erenoamážit daid álgoálbmotáirasiid ektui geat bohte jođi .
Sentrale temaer som ble behandlet under Menneskerettighetsrådet ( MR-rådet ) var Ekspert mekanismen for urfolksrettigheter ( EMRIP ) foreløpige rapport og Spesialrapportør for urfolksrettigheter James Anayas rapport for 2010 .	Deaŧalaš fáttát maid Olmmošvuoigatvuođaráđđi meannudii lei Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdi mekanismma ( EMRIP ) gaskaboddasaš raporta ja Álgoálbmotvuoigatvuođaid erenoamášdieđiheaddji James Anaya raporta 2010 várás .
EMRIP , ved leder Jose Carlos Morales , presenterte mekanismens foreløpige rapport .	EMRIP , jođiheaddji Jose Carlos Morales bokte , bijai ovdan mekanismma gaskaboddasaš raportta .
Rapporten omhandler urfolks rett til deltakelse i beslutningsprosesser og er fra EMRIPs tredje sesjon i juli i år .	Raporta gieđahallá álgoálbmogiid oassálastima mearridanproseassaide ja lea EMRIP goalmmát sešuvnnas suoidnemánus dán jagi .
Den endelige rapporten vil gjøres ferdig i 2011 og legges frem for Menneskerettighetsrådets sesjon samme høst .	Loahpalaš raporta gárvvistuvvo 2011:s ja biddjojuvvo Olmmošvuoigatvuođaráđi sešuvnna ovdii seamma čavčča .
Spesialrapportør for urfolksrettigheter James Anaya la frem sin rapport for 2010 .	Álgoálbmotvuoigatvuođaid erenoamášdieđiheaddji James Anaya bijai ovdan 2010 raportta .
Han fremla rapport om landene Botswana , Colombia , Australia , Russland , Sápmi , Ecuador , Guatemala og New Zealand .	Son bijai ovdan raporttaid Botswana , Kolombia , Austrália , Ruošša , Sámi , Ecuador , Guatemala ja Ođđa Selándda birra .
Spesialrapportørens rapport fra besøket i april i år ved Sametingene i Finland , Sverige og Norge vil først presenteres ved sesjonen høsten 2011 .	Erenoamášdieđiheaddji raporta cuoŋománu galledeamis Suoma , Ruoŧa ja Norgga bealde sámedikkiid biddjojuvvo ovdan easkka 2011 čavčča sešuvnnas .
Andre del av spesialrapportørens rapport omhandlet en analyse av næringslivets menneskerettighetsansvar og respekt for urfolksrettigheter innenfor rammen av internasjonale menneskerettighetsstandarder .	Erenoamášdieđiheaddji raportta nubbi oassi analysa ealáhuseallima olmmošvuoigatvuođaovddasvástdus ja olmmošvuoigatvuođaid árvvusatnin riikkaidgaskasaš olmmošvuoigatvuođastandárddaid rámmaid siskkobealde .
Spesialrapportøren kom med anbefalinger i begge sine rapporter .	Erenoamášdieđiheaddji buvttii rávvagiid goappašiid raporttain .
Blant annet innføres interaktiv dialog med Ekspertmekanismen for urfolks rettigheter ( EMRIP ) i 2011. - Den andre resolusjonen fornyer Spesialrapportørens mandat og endrer mandattittel til Mandate of the Special Rapporteur on the rights of indigenous peoples , i tråd med FNs Urfolkserklæring ( 2007 ) Den 26.10.2010 fikk Sametinget besøk av kulturministeren fra Guatemala , Mr. Jeronimo Lancerio og hans delegasjon .	Earret eará ásahuvvo interaktiiva gulahallan Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanismmain ( EMRIP ) 2011:s. - Nubbi resolušuvdna ođasmahttá Erenoamášdieđiheaddji mandáhta ja rievdada mandáhtanamhusa dánin : Mandate of the Special Rapporteur on the rights of indigenous peoples , nu mo ON Álgoálbmotjulggaštusas ge ( 2007 ) . 26.10.2010 galledii Guatemala kulturministtar , Mr. Jeronimo Lancerio ja su sáttagoddi Sámedikki .
Guatemalas kulturminister ønsket å lære mer om samisk kultur og konsultasjonsordningen mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Guatemalas kulturministtar háliidii oahppat eanet sámi kultuvrra birra ja stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnaortnegiid birra .
Sametinget presenterte sine erfaringer med konsultasjonsordningen .	Sámediggi ovddidii iežas vásáhusaid konsultašuvdnaortnegiin .
Det ble drøftet om et mulig fremtidig samarbeid , der Guatemalas minister ønsket mer kontakt med Sametinget .	Vejolaš boahttevaš ovttasbargu ságaškuššojuvvui , masa Guatemala ministtar háliidii eanet oktavuođa Sámedikkiin .
Det er mulig at Sametinget på bakgrunn av dette inviteres til Guatemala .	Lea vejolaš ahte dán vuođul bovdejuvvo Sámediggi Guatemalai .
Guatemalas besøk i Sametinget var også en oppfølging av møtet mellom Guatemalas myndigheter og Sametinget , som fant sted i juni 2010 i Guatemala .	Guatemala galledeapmi Sámedikkis lei dan čoahkkima čuovvoleapmi mii lei gaskal Guatemala eiseválddiid ja Sámedikki geassemánus 2010 Guatemalas .
Det ble avholdt NÄS møte i Sverige i uke 38 i september der Sametinget ved administrasjonen deltok .	NÄS čoahkkin dollojuvvui Ruoŧas čakčamánu 38. b. masa Sámediggi hálddahusa bokte oassálasttii .
Regjeringen ved fornyingsministeren meddelte sametingspresidenten pr. telefon 7. 5.2010 at den norske regjeringen ikke lengre ville akseptere det forhandlingsopplegget presentert av den norske regjeringsdelegasjonen i NÄS .	Ráđđehus ođasmahttinministara bokte dieđihii sámediggepresidentii telefovnnas 7. 5.2010 ahte Norgga ráđđehus ii šat dohkket dan šiehtadallanvuogi maid NÄSa Norgga ráđđehussáttagoddi bijai ovdan .
Dette forslaget ble etter lengre tids overveielser akseptert av så vel den svenske som den finske regjeringsdelegasjonen samt Sametingene i både Sverige og Finland .	Maŋŋá guhkes árvvoštallamiid dohkkehedje sihke Ruoŧa ja Suoma ráđđehussáttagottit ja Ruoŧa ja Suoma beale Sámedikki evttohusa .
Dette forslaget inneholdt blant annet følgende opplegg : ” Forhandlingene gjennomføres på grunnlag av konvensjonsutkast i innstillingen fra den finsk-norsksvensk-samiske ekspertgruppen , avgitt 26. oktober 2005 .	Evttohusas ledje earret eará dát bargovuogit : ” Forhandlingene gjennomføres på grunnlag av konvensjonsutkast i innstillingen fra den finsk-norsksvensk-samiske ekspertgruppen , avgitt 26. oktober 2005 .
Uttalelser som har kommet inn i de nasjonale høringene og utredninger som har blitt utarbeidet i regi av statene og sametingene vil også inngå i grunnlaget for forhandlingene .	Uttalelser son har kommet inn i de nasjonale høringene og utredninger son har blitt utarbeidet i regi av statene og sametingene vil også inngå i grunnlaget for forhandlingene .
Hver stat oppnevner én forhandlingsdelegasjon med leder og tre øvrige medlemmer , samt én sekretær .	Hver stat oppnevner én forhandlingsdelegasjon med leder og tre øvrige medlemmer , samt én sekretær .
To av medlemmene utpekes av sametinget .	To av medlemmene utpekes av sametinget .
Forhandlingene legges opp slik at sametingenes syn kan bli framført i forhandlingsmøtene og eventuelt bli nedfelt i møteprotokollene . ”	Forhandlingene legges opp slik ahte sametingenes syn kan bli framført i forhandlingsmøtene og eventuelt bli nedfelt i møteprotokollene . ”
I henhold til fornyingsministeren forutsatte regjeringen at : ” Hver stat oppnevner én forhandlingsdelegasjon med leder og fire øvrige medlemmer , samt én sekretær .	Ođasmahttinministara dieđuid mielde lea ráđđehus bidjan eaktun ahte : ” Hver stat oppnevner én forhandlingsdelegasjon med leder og fire øvrige medlemmer , samt én sekretær .
To av medlemmene utpekes etter forslag fra sametinget .	To av medlemmene utpekes etter forslag fra sametinget .
Sametingene konsulteres av respektive stat underveis i forhandlingene . ”	Sametingene konsulteres av respektive stat underveis i forhandlingene . ”
Det svenske formannskapet har nå forhandlet fram et kompromiss hvoretter det vi framstå som følgende : ” Förhandlingarna genomförs med konventionsutkastet som ram .	Ruoŧa ovdagoddi lea dál šiehtadan kompromissa man vuođul čuožžu dál ná : ” Förhandlingarna genomförs med konventionsutkastet son ram .
Därtill har varje delegation och sameting remissutfallet , konsekvensanalys och annat relevant källmaterial som underlag för förhandlingarna .	Därtill har varje delegation och sameting remissutfallet , konsekvensanalys och annat relevant källmaterial son underlag för förhandlingarna .
Varje land tillsätter en förhandlingsdelegation om högst sex personer .	Varje land tillsätter en förhandlingsdelegation om högst sex personer .
Delegaterna är utvalda av regeringen och Sametinget .	Delegaterna är utvalda av regeringen och Sametinget .
Förhandlingsdelegationerna har möjlighet att knyta till sig den expertis som anses erforderlig .	Förhandlingsdelegationerna har möjlighet att knyta till sig den expertis son anses erforderlig .
I mötesprotokollet ska de synpunkter som framförts under respektive förhandling framgå .	I mötesprotokollet ska de synpunkter son framförts under respektive förhandling framgå .
Hänvisningar till vad sametingen framfört i respek-tive land i sådana aspekter kan göras i protokollet om ett lands delegation så påtalar behov därav .	Hänvisningar till vad sametingen framfört i respek-tive land i sådana aspekter kan göras i protokollet om ett lands delegation så påtalar behov därav .
Detta gäller bara de frågor som diskuterats vid det enskilda förhandlingsmötet . ”	Detta gäller bára de frågor son diskuterats vid de enskilda förhandlingsmötet . ”
Denne teksten er nå akseptert av alle parter og vil inngå i den protokoll som undertegnes i Stockholm 22. november 2010 .	Dán teavstta leat dál buot bealit dohkkehan ja dat galgá leat mielde protokollas mii vuolláičállojuvvo Stockholmas 22.11.2010 .
Partene forplikter seg til å påbegynne forhandlingene om en nordisk samekonvensjon i begynnelsen av 2011 med målsetting om at forhandlingene kan være avsluttet innen fem år .	Bealit leat geatnegahttojuvvon álggahit šiehtadallamii davviriikkalaš sámekonvenšuvnna hárrái álgogeahčen 2011 dainna áigumušain ahte šiehtadallamat sáhttet leat loahpahuvvon viđa jagi siste .
Senter for samisk i opplæringen	Sámi lohkanguovddáš
Budsjett kr 500 000 .	Bušeahtas 500 000 ru. .
Verdde- prosjektet	Verdde- prošeakta
Budsjett kr 250 000 .	Bušeahtas 250 000 ru. .
Sametingsrådet har invitert Alta og Kautokeino kommuner til et felles pilotprosjekt , hvor dialog og samarbeid mellom barn , unge og eldre er et sentralt element .	Sámediggi lea bovden Álttá suohkana ja Guovdageainnu suohkana oktasaš ovddasmanni prošektii , mas gulahallan ja ovttasbargu gaskal mánáid , nuorat ja boarrásiid lea deaŧalaš oassi .
Formålet med prosjektet er å synliggjøre eldre samers verdifulle tradisjonskunnskap på en måte som bidrar til større forståelse , bevaring og videreføring av denne kunnskapen , på tvers av alder , kultur , språk og geografisk tilhørighet	Prošeavtta ulbmil lea čalmmustahttit boarráset sápmelaččaid árvvolaš árbedieđu dakkár vugiin mii veahkeha áddet , áimmahuššat ja viidáseappot fievrridit dán máhtu , beroškeahttá agis , kultuvrras , gielas ja geográfalaš gullevašvuođas .
Virkemidler til møtelederskapets disposisjon Politiske grupper i Sametinget	Váikkuhangaskaoamit čoahkkinjođihangotti geavahussii Sámedikki politihkalaš joavkkut
Budsjett kr 3 219 000 Opposisjonens arbeidsvilkår	Bušeahtas 3 219 000 ru. . Opposišuvnna bargoeavttut
Budsjett kr 1 013 000 .	Bušeahtas 1 013 000 ru. .
10 Andre tiltak som ikke er virkemidler Konferanser i regi av Sametinget Budsjett kr 1 150 000 .	10 Eará doaibmabijut mat eai leat váikkuhangaskaoamit Konferánssat maid Sámediggi lágida Bušeahtas 1 150 000 ru. .
Utdeling av priser og stipend Budsjett kr 100 000 .	Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin Bušeahtas 100 000 ru. .
Forskning og utvikling , utredninger og dokumentasjonsprosjekter Budsjett kr 900 000 .	Ruđat dutkamii ja ovddideapmái , čielggadusaide ja duođaštanprošeavttaide Bušeahtas 900 000 ru. .
Evalueringer Budsjett kr 500 000 .	Evalueremat Bušeahtas 500 000 ru. .
11 Samefolkets fond Språkutvikling - Samefolkets fond Budsjett kr 1 500 000 .	11 Sámeálbmotfoanda Giellaovddideapmi - Sámeálbmotfoanda Bušeahtas 1 500 000 ru. .
Forbruk på kr 1 720 000 .	Geavahuvvon 1 720 000 ru. .
Det kommet inn 15 søknader for totalt kr 5 517 294 hvorav 6 prosjekter fikk tilskudd .	15 ohcama bohte buohkanassii 5 517 294 ru ovddas mas 6 prošeavtta ožžo doarjaga .
Tradisjonell kunnskap - Dokumentasjon og formidling - Samefolkets fond Budsjett kr 1 850 000 .	Árbediehtu – duođašteapmi ja gaskkusteapmi - Sámeálbmotfoanda Bušeahtas 1 850 000 ru. .
Forbruk kr 1 679 000 .	Geavahuvvon 1 679 000 ru. .
Litteratur - Samefolkets fond Budsjett kr 2 500 000 .	Girjjálašvuohta - sámeálbmotfoanda Bušeahtas 2 500 000 .
Forbruk kr 2 622 000 . Det kom inn 17 søknader for totalt kr 4 887 080 hvorav 11 prosjekter fikk tilskudd .	Geavahuvvon 2 622 000. 17 ohcama bohte buohkanassii 4 887 080 ru ovddas mas 11 prošeavtta ožžo doarjaga .
Språkprogram Budsjett kr 2 500 000 .	Giellaprográmma Bušeahtas 2 500 000 ru. .
Systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap Budsjett kr 650 000 .	Árbedieđuid systemáhtalaš kárten Bušeahtas 650 000 ru. .
12 Driftsutgifter politisk nivå Budsjett kr 22 014 000 .	12 Politihkalaš dási doaibmagolut Bušeahtas 22 014 000 ru. .
Styret i Samisk parlamentarisk råd avholdt møte i Hætta 5.11.2010 .	Sámi parlamentáralaš ráđi stivra doalai čoahkkima Heahtás 5.11.2010 .
Styret vedtok blant annet å etablere en arbeidsgruppe som fikk i oppgave å utarbeide et felles samisk skolepolitisk program .	Stivra mearridii earret eará ásahit bargojoavkku mii galgá ráhkadit oktasaš sámi skuvlapolitihkalaš prográmma .
Videre ble det i forbindelse styremøtet avholdt et filmseminar .	Viidáseappot dollojuvvui stivračoahkkima oktavuođas filbmaseminára .
Anne Lajla Utsi , fra Internasjonalt filmsenter og Tarja Porsanger fra Skábma Filbmaguovddáš informert om deres arbeid med samisk film .	Anne Lajla Utsi , riikkaidgaskasaš filbmaguovddážis ja Tarja Porsanger Skábma Filbmaguovddážis muitaleigga sudno barggu birra sámi filmmain .
Medlem i Permanent Forum for urfolkssaker i FN ( PFII ) Eva Biaudet deltok og informerte om arbeidet i PFII .	ON álgoálbmotáššiid Bistevaš Foruma ( PFII ) lahttu Eva Biaudet oassálsattii ja muitalii PFII barggu birra .
13 Driftsutgifter administrativt nivå Driftsutgifter administrasjon Budsjett kr 85 430 000 .	13 Hálddahusdási doaibmagolut Hálddahusa doaibmagolut Bušeahtas 85 430 000 ru. .
Spesielle prosjekter Samisk korrekturprogram – Divvun	Erenoamáš prošeavttat Sámi divvunprográmma – Divvun
Budsjett kr 1 250 000 .	Bušeahtas 1 250 000 ru. .
Bygningsvernprosjekter	Vistesuodjalanprošeavttat
Budsjett kr 200 000 .	Bušeahtas 200 000 ru. .
Verdiskapingsprogrammet – faglig forum og utviklingsforum	Árvoháhkanprográmma – Fágalaš forum ja ovddidanforum
Budsjett kr 150 000 .	Bušeahtas 150 000 ru. .
Østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtas 300 000 ru. .
Kvalitetsutvikling i samiske barnehager	Dási buorideapmi sámi mánáidgárddiin
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtas 300 000 ru. .
Sametingsvalget	Sámediggeválga
Budsjett kr 370 000 .	Bušeahtas 370 000 ru. .
Bransfjell orienterte om SUPU og deres virksomhet .	Bransfjell SNPL ja dan doaimma birra .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg har hatt møte på Røros 2.10.10. i forbindelse med Sørsamisk kulturfestival .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegottis lei čoahkkin Rørosas 02.10.10 Máttasámi kulturfestivála oktavuođas .
Saker på dagsorden var blant annet innledende planlegging av Sametingets ungdomskonferanse 2011 , innlegg på Samisk verdikonferanse , videre aktivitet , og ungdomsprofil og – innhold på Sametingets internettsider .	Áššit áššelisttas ledje earret eará Sámedikki nuoraidkonferánssa 2011 álgoplánen , sáhkavuorru Sámi árvokonferánssas , viidáset doaimmat , ja Sámedikki interneahttasiidduid nuoraidprofiila ja – sisdoallu .
SUPU har ellers i perioden blant annet deltatt på landsmøtet til Noereh !	SNPL lea muđui dán áigodagas earret eará oassálastán Noereh !
Regjeringen har i statsråd 29.10.10 oppnevnt et offentlig utvalg som skal utrede unges makt og deltakelse .	Ráđđehus lea stáhtaráđis 29.10.10 nammadan almmolaš lávdegotti mii galgá čielggadit nuoraid válddi ja oassálastima .
SUPU har tidligere i brev til Barne- , likestillings- og inkluderingsminister Audun Lysbakken uttrykt forventninger om at ministeren vil inkludere samisk ungdom og deres situasjon i utvalgets arbeid , ved at utvalgets mandat utformes slik at også samisk ungdoms deltakelse i både det samiske og det norske samfunn inkluderes i utredningen .	SNPL lea ovdalis reivves Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttinministarii Audun Lysbakken:ii dovddahan vuordámušaid dasa ahte ministtar searvvaha sámi nuoraid ja sin dili lávdegotti bargui , dainna lágiin ahte lávdegotti mandáhta hábmejuvvo nu ahte maiddái sámi nuoraid oassálastin sihke sámi ja dáža servodahkii váldojuvvo mielde čielggadussii .
SUPU tilbød seg å bidra med innspill og synspunkter direkte til Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	SNPL fálai buktit evttohusaid ja oainnuid njuolgga lávdegoddái , ja dajai ahte sii leat gergosat evttohit lahtuid lávdegoddái .
Statsråd Lysbakken sa i sitt svarbrev blant annet at han vil videreformidle SUPUs ønsker om å bidra til utvalget .	Stáhtaráđđi Lysbakken vástidii reivves earret eará ahte son áigu viidáseappot doalvut SNPL sávaldagaid ahte buktit evttohusaid lávdegoddái .
SUPU tar sikte på å følge opp dette .	SNPL áigu čuovvolit dán ášši .
3 Kunngjøring av nye saker – oppfølging Rådets oppfølging av nye saker kunngjort på plenumsmøtet sak 30/10 . Forslag 1 : Vedlikehold av reingjerder	3 Ođđa áššiid dieđiheapmi - čuovvoleapmi Daid ođđa áššiid čuovvoleapmi ráđi beales mat dieđihuvvojedje mannan dievasčoahkkimis áššis xx / xx Evttohus 1 : Boazoáiddiid divodeapmi
Bestemmelser om reindriftsgjerder er hjemlet i Lov om reindrift § 24 .	Boazodoalloáiddiid mearrádusaid láhkavuođđu boahtá ovdan Boazodoallolága paragráfas 24 .
Reindriftsloven forvaltes av Statens reindriftsforvaltning og av reindriftens styringsorganer .	Stáhta boazodoallohálddahus ja boazodoalu stivrenorgánat hálddašit boazodoallolága .
Dersom Sametinget har synspunkter om reindriften av forvaltningsmessig karakter , er det vanlig praksis at disse behandles i Sametingets årlige innspill til reindriftsavtalen og fremmes overfor Landbruks- og matdepartementet som har det overordnede ansvaret for forvaltning av reindrift .	Jus Sámedikkis leat oainnut dasa mo boazodoallu hálddašuvvo , de lea dábálaš geavat ahte dat meannuduvvojit Sámedikki jahkásaš evttohusain boazodoallošiehtadussii ja ovddiduvvojit Eanandoallo- ja biebmodepartementii mas lea bajimus ovddasvástádus boazodoalu hálddahusas .
Forslag 4 : Verdighetsgaranti for samiske eldre	36 siidu 365 siiddus Evttohus 4 : Árvodáhkádus sámi boarrásidda
Sametingsrådet ser behov for å arbeide for en omsorgstjeneste for samiske eldre som har samisk språk- og kulturkompetanse .	Sámediggeráđđi oaidná dárbbu oččodit fuolahusbálvalusa daidda sámi boarrásiidda geain lea sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta .
Dette vil kunne inkludere samisk livsanskuelse , mat og tradisjonelle aktiviteter .	Dása gulašii sámi eallinoaidnu , borramušvierut ja árbevirolaš doaimmat .
Sametingsrådet innleder konsultasjoner med Regjeringen om Samhandlingsreformen i uke 47 .	Sámediggeráđđi álggaha konsutašuvnnaid Ráđđehusain Ovttasdoaibmanođastusa birra 47. vahkus .
Regjeringens verdighetsgaranti er en del av Samhandlingsreformen , og Sametingsrådet ser arbeidet med verdighetsgaranti for samiske eldre som en del av disse konsultasjonene .	Ráđđehusa gelbbolašvuođadáhkádus lea oassi Ovttasdoaibmanođastusas , ja Sámediggeráđđi oaidná barggu gelbbolašvuođadáhkádusain sámi boarrásiidda oassin dáid konsultašuvnnain .
Forslag 5 : Sametinget bør bidra i utredningsprosjektet om nyoppretting av Skånland VGS der samisk språk og kultur er grunnpilaren	Evttohus 5 : Sámediggi berre váikkuhit čielggadanprošeavttas Skániid joatkkaskuvlla ođđasis ásaheami birra , gos sámi giella ja kultuvra leat vuođđun
Dessverre har ikke dette engasjementet ført fram .	Dađi bahábut ii leat dát áŋgiruššan lihkostuvvan .
Sametingsrådet ser det fortsatt som viktig at kompetanse på samisk språk og kultur blir vektlagt i den videregående skolen .	Sámediggeráđđi oaidná ain deaŧalažžan ahte gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras deattuhuvvo joatkkaskuvllas .
Sametingsrådet har derfor hatt møte med ordfører i Skånland , Svein Berg , der han presenterte planene Skånland kommune har for nyoppretting av Skånland vgs fra høsten 2011 .	Danne lea sámediggeráđđi doallan čoahkkima Skániid sátnejođiheddjiin , Svein Berg:in , mas son Skániid suohkana plánaid birra ođđasis ásahit Skániid joatkkaskuvlla 2011 čavčča rájes .
Sametingsrådet kan bistå Skånland kommune med faglige spørsmål slik som læreplaner og utvikling av et fagtilbud som er forskjellig fra andre videregående skoler i regionen .	Sámediggeráđđi sáhttá veahkehit Skániid suohkana fágalaš áššiin mat gusket earret eará dakkár oahpponeavvuide ja fágafálaldagaid ovddideapmái , mat leat earalágánat go regiovnna eará joatkkaskuvllain .
Sametingsrådet kan også ved behov delta i eventuelle utredninger og oppfølging i de planer Skånland kommune har , samt presentere saken blant annet for kunnskapsdepartementet .	Sámediggeráđđi sáhttá maiddái dárbbu mielde oassálastit vejolaš čielggademiide ja Skániid suohkana plánaid čuovvoleapmái , ja ovddidit ášši earret eará Oahppodepartementii .
Forslag 6 : Oljefritt Lofoten , Vesterålen og Senja	Evttohus 6 : Oljokeahtes Lofuohta , Viestterálas ja Senja
Regjeringen har i sin politiske plattform 2009-2013 sagt at de ikke skal åpne for petroleumsaktivitet utenfor Lofoten , Vesterålen og Senja ( Nordland VI og VII og Troms II ) i denne stortingsperioden .	Ráđđehus lea 2009-2013 politihkalaš prinsihppaprográmmastis dadjan ahte ii galgga álggahuvvot oljo- ja gássadoaibma olggobealde Lofuohta , Viestterállasa ja Sáččá ( Nordlánda VI ja VII ja Romsa II ) dán stuorradiggeáigodagas .
Høringsfristen for forvaltningsplanoppdateringen gikk ut den 15.09.10 .	Hálddašanplána ođasmahttima gulaskuddanáigemearri nogai 15.09.10 .
Det tas sikte på framlegging av stortingsmelding innen utgangen av 2010 .	Áigumuš lea bidjat ovdan stuorradiggedieđáhusa ovdal 2010 loahpa .
Sametingsrådet ser med bakgrunn i dette ikke behov for å fremme en ny sak plenum om petroleumsaktivitet utenfor Lofoten , Vesterålen og Senja .	Dán vuođul ii oainne Sámediggeráđđi dárbbu ovddidit ođđa ášši dievasčoahkkimii oljo- ja gássadoaibma birra olggobealde Lofuohta , Viestterállasa ja Sáččá .
Sametingsrådet vil vurdere saken på nytt når Stortingsmeldingen for oppdateringen av forvaltningsplanen for Barentshavet – Lofoten foreligger .	Sámediggeráđđi áigu árvvoštallat ášši ođđasis go Stuorradiggedieđáhus Barents – Lofuohta hálddašanplána ođasmahttin lea biddjojuvvon ovdan .
Sametinget vil som en myndighet etter plan- og bygningsloven komme i befatning saken dersom det besluttes at spørsmålet skal konsekvensutredes for å få på plass et faktagrunnlag om hvilke virkninger petroleumstiltak i dette området får for miljø og samfunn .	Sámediggi eiseváldin plána- ja huksenlága vuođul meannuda ášši jus mearriduvvo ahte dat galgá váikkuhusčielggaduvvot vai bohtet ovdan fáktadieđut dan birra makkár váikkuhusat oljo- ja gássadoaimmain šaddet dán guovllu birrasii ja servodahkii .
Forslag 7 : Sametingets nettsider	Evttohus 7 : Sámedikki neahttasiiddut
Slik situasjonen er i dag har ikke Sametinget de menneskelige ressursene det kreves for å opprettholde en fullverdig hjemmeside på fire språk .	Nu mo dilli lea dál , de ii leat Sámediggi ožžon daid ekonomalaš ja olmmošlaš resurssaid mat gáibiduvvojit go galgá bisuhit ollesárvosaš ruovttusiiddu njealji gillii .
Vår nåværende tekniske løsning støtter heller ikke firespråklig publisering .	Ii ge min dálá teknihkalaš čoavddus doarjjo njealjegielat almmuheami .
Sametingets kommunikasjonsavdeling ( GUL ) har nylig satt i gang et webprosjekt som skal resultere i nye nettsider .	Sámedikki gulahallanossodat ( GUL ) lea aiddo báliid álggahan web-prošeavtta man boađusin galget leat ođđa neahttasiiddut .
Prosjektgruppen er kjent med språkproblematikken og jobber for å skape løsninger som vil være mer tilfredsstillende enn dagens løsning .	Prošeaktajoavku dovdá giellaváttisvuođa ja geahččala gávdnat čovdosiid maiguin sáhttit leat eanet duhtavaččat go dálá čovdosiin .
Det er ennå ikke avklart om det skal være en prosentvis fordelig , eller en geografisk fordeling hvor informasjon og saker fra de ulike områdene skal publiseres på det aktuelle språket .	Ii leat vel čielggas galgá go juogadeapmi dahkkojuvvot proseantalogu vuođul , dahje geografiija vuođul go dieđut ja áššit iešguđet guovlluin galget almmuhuvvot guoskevaš gillii .
Den nye nettsiden til Sametinget vil bli publisert i 2011 , da med nye retningslinjer for bruk av sør- og lulesamisk .	Sámedikki ođđa neahttasiidu almmuhuvvo 2011:s , ja dalle ođđa njuolggadusaid vuođul mátta- ja julevsámegiela geavaheami várás .
Forslag 8 : Sametinget bør vedta en anti-mobbeplakat	Evttohus 8 : Sámediggi berre mearridit plakáhta givssideami vuostá .
Mobbing og tiltak mot mobbing er områder som Sametingsrådet har et sterkt fokus på .	Givssideapmi ja doaibmabijut givssideami vuostá leat dakkár áššit mat beroštahttet Sámediggeráđi sakka .
Dette har blant annet sametingspresidenten tatt opp i sin nyttårstale .	Dan lea earret eará sámediggepresideanta váldán ovdan ođđajagisártnistis .
Alle har rett til et liv uten mobbing og spesielt skal barn ha en trygg hverdag uten mobbing .	Buohkain lea vuoigatvuohta dakkár eallimii mas ii leat givssideapmi ja erenoamážit mánáin galgá leat oadjebas árgabeaivi givssideami haga .
Et av tiltakene for å få bukt med mobbing er å få til endringer av den enkeltes holdninger om mobbing .	Okta dain doaibmabijuin eastadit givssideami lea oažžut ovttaskas olbmuid rievdadit guottuid givssideapmái .
En anti- mobbeplakat kan være et viktig tiltak .	Plakáhta givssideami vuostá lea deaŧalaš doaibmabidju .
Sametingsrådet har igangsatt arbeidet med en Sametingsmelding om opplæring der blant annet samiske barns rett til en trygg skolehverdag vil være sentralt .	Sámediggeráđđi lea álggahan barggu Sámediggedieđáhusain oahpaheami birra mas earret eará sámi mánáid vuoigatvuođat oadjebas skuvlavázzimii lea guovddážis .
Mobbing og anti-mobbe tiltak vil bli tatt opp i meldingen .	Givssideapmi ja doaibmabijut givssideami vuostá gieđahallojuvvojit dieđáhusas .
Forslag 9 : Informasjon om samenes rettigheter	Evttohus 9 : Diehtojuohkin sámiid vuoigatvuođaid birra
Gáldu – kompetansesenteret for urfolks rettigheter er etablert for blant annet å informere om urfolks rettigheter .	Gáldu – álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš lea ásahuvvon earret eará danne ahte juohkit dieđuid álgoálbmotvuoigatvuođaid birra .
Det er sametingsrådets vurdering at de med sine ressurser gjør et viktig og godt arbeid .	Sámediggeráđi mielas sii iežaset resurssaideasetguin dahket deaŧalaš ja buori barggu .
Sametingsrådet forventer en dialog med Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet om utviklingen av Gáldu .	Sámediggeráđđi vuordá ahte čađahuvvo gulahallan Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttain Gáldu ovddideami birra .
Det arbeides også for at Sametinget selv kan bidra med bedre tilgjengelig informasjon om urfolks rettigheter .	Bargojuvvo maid dan ala ahte Sámediggi ieš sáhttá fállat buoret diehtojuohkima álgoálbmotvuoigatvuođaid birra .
Som det kommer fram i svaret på forslag 7 er det nylig igangsatt et arbeid som skal resultere i nye nettsider .	Nu mo boahtá ovdan Evttohusa 7 vástádusas , de lea gieskat álggahuvvon bargu man boađus galget leat ođđa neahttasiiddut .
Spesialrapportør James Anayas rapport om besøket i Sápmi vil foreligge i 2011 .	Erenoamášdieđiheaddji James Anaya raporta galledeami birra Sámis ilbmá 2011:s .
Eventuelle anbefalinger fra spesialrapportøren om mer og bedre informasjon om samers rettigheter vil bli fulgt opp overfor regjeringen .	Erenoamášdieđiheaddji vejolaš rávvagat oččodit eanet ja buoret diehtojuohkima sápmelaččaid vuoigatvuođaid birra čuovvoluvvojit Ráđđehusa ektui .
Forslag 10 : FeFo og småviltjakt	Evttohus 10 : Fefo ja smávvafuođđobivdu
Sametingsrådet er informert om at Finnmarkseiendommen vil justere det innførte småviltjakt- systemet underveis for å lage et mest mulig smidig system for brukerne .	Sámediggeráđđi lea ožžon dieđuid dan birra ahte Finnmárkkuopmodat áigu muddet ásahuvvon smávvafuođđobivdovuogádaga dađistaga vai vuogádat šaddá nu dávggas go vejolaš geavaheddjiide .
Rådet har tillit til at Finnmarkseiendommen finner løsninger som vil bidra til en bærekraftig forvaltning av rypebestanden samtidig som det er anvendelig for lokalbefolkningen i Finnmark .	Ráđis lea luohttámuš dasa ahte Finnmárkkuopmodat gávdná čovdosiid mat dagahit ahte rievssatmáddodaga sáhttá hálddašit ceavzilis vuogi mielde seammás go Finnmárkku báikkálaš álbmot sáhttet dan geavahit .
Forslag 11 Gamle samiske tradisjoner	Evttohus 11 Boares sámi árbevierut
Sametinget gir hvert år tilskudd til de 6 samiske museumssiidaene som er under Sametingets forvaltning .	Sámediggi addá juohke jagi doarjaga 6 sámi museasiidii maid Sámediggi hálddaša .
De samiske museene skal bevare , forvalte og formidle den samiske kulturhistorien i lokalsamfunnene de har virkeområde i .	Sámi museat galget fuolahit , hálddašit ja gaskkustit sámi kulturhistorjjá dain báikegottiin gos sii doibmet .
Immateriell samisk kulturkunnskap er en del av arbeidsoppgavene til de samiske museene i tillegg til materiell kulturhistorie .	Eahpeávnnaslaš sámi kulturmáhttu gullá sámi museaid bargamušaide lassin ávnnaslaš kulturhistorjjá .
Forslag 12 : Begrensninger for seinotsnurpere i Varangerfjorden	Evttohus 12 : Gáržžidusat sáidesoaikonuohttumis Várjjatvuonas
Sametingsrådet er enig i at fiske med store fartøy i fjordområdene bør begrenses og i visse tilfelle ikke være tillatt .	Sámediggeráđđi lea ovttamielalaš dainna ahte stuorra fatnasiid geavaheami vuonain berre gáržžidit ja muhtun dilálašvuođain gieldit .
Denne problemstillingen behandles også i konsultasjonene med Fiskeri- og kystdepartementet i oppfølgingen av Kystfiskeutvalgets utredning .	Dát čuolbmačilgehus meannuduvvo maiddái konsultašuvnnain Guolástus- ja riddodepartemeanttain Riddolávdegotti čielggadeami čuovvoleami oktavuođas .
I tillegg vil visepresident Marianne Balto følge problemstillingen i sitt møte med statsråden i Fiskeri- og kystdepartementet i Oslo den 1.12.2010 .	Dan lassin áigu várrepresideanta Marianne Balto čuovvolit ášši go deaivvada Guolástus- ja riddodepartemeantta stáhtaráđiin Oslos 1.12.2010 .
Forslag 13 : Samisk jubileumsseddel 2017 - Det første samiske riksmøtet 100 år	Evttohus 13 : Sámi ávvuruhta 2017 – vuosttaš sámi riikačoahkkin 100 jagi
Sametinget vil følge opp saken med å oppfordre DNB til å utforme en jubileumsmynt / jubileumsseddel med Elsa Laula Renberg til jubileet i 2017 .	Sámediggi áigu čuovvolit ášši ahte ávžžuhit DNB ráhkadit ávvumintta / ávvuseaddala Else Laula Renberg:in 2017 ávvudeapmái .
I forbindelse med 100 års jubileumet for det første samiske riksmøtet er det allerede dialog mellom Sametinget , Sør-Trøndelag fylkeskommune og Trondheim kommune om et arrangement rundt begivenheten .	100 jagi ávvudeami oktavuođas , go vuosttaš sámi riikkačoahkkin dollojuvvui , lea juo gulahallan gaskal Sámedikki , Mátta-Trøndelága fylkkasuohkana ja Troandima suohkan dakkár lágideami birra .
Forslag 14 : Samisk hus i Bergen	Evttohus 14 : Sámi viessu Bergenii
Samiske institusjonene er som regel initiert av det samiske lokalsamfunnet eller fra sentralt samepolitisk hold .	Dábálaččat leat sámi báikegottit dahje guovddáš sámepolitihkalaš bealit mat vuolggahit sámi ásahusaid .
Sametingsrådet er klar over at dette medfører at det ofte er vanskelig å få en lokal og regional finansiering av bygg til samiske institusjoner .	Sámediggeráđđi diehtá ahte dát dagaha ahte dávjá lea váttis oažžut báikkálaš ja regionála ruhtadeami sámi ásahusaide .
Innenfor de økonomiske rammene Sametinget har til rådighet , og uten at det er etablert budsjettkonsultasjons- eller budsjettforhandlingsprosedyrer mellom regjeringen og Sametinget , har ikke Sametinget mulighet til å bidra økonomisk til etablering av et samisk hus i Bergen .	Daid ekonomalaš rámmaid siskkobealde maid Sámediggi hálddaša , ja go eai leat ásahuvvon bušeahttakonsultašuvdna- dahje bušeahttašiehtadallanprosedyrat gaskal Ráđđehusa ja Sámedikki , de ii leat Sámedikki vejolašvuohta ekonomalaččat veahkehit sámi viesu ásaheami Birggonii .
Et slikt prosjekt er heller ikke innenfor prioriteringene fram til 2014 i Sametingsrådets melding om samisk institusjonsutvikling .	Ii ge dakkár prošeakta gula daidda vuoruhemiide mat leat Sámediggeráđi dieđáhusas sámi ásahusovddideami birra 2014 rádjai .
Sametingsrådet ser det som naturlig at en fra 2015 gjør opp status og utarbeider en ny prioritering . .	Sámediggeráđđái lea lunddolaš ahte 2015 rájes dahkkojuvvo stáhtus ja ráhkaduvvo ođđa vuoruheapmi .
Samiske møteplasser som kan fungere som arenaer for formidling og utvikling av samisk språk og kultur og for bevaring og styrking av samisk identitet , er viktig for sametingsrådet .	Sámi deaivvadansajit mat sáhttet doaibmat sámi giela ja kultuvrra gaskkustan- ja ovddidanarenan ja sámi identitehta áimmahuššan- ja nannenarenan , leat deaŧalaččat Sámediggeráđđái .
Det er blant annet derfor opprettet en søkerbasert ordning for Samiske møteplasser i Sametingets budsjett .	Danne lea earret eará ásahuvvon ohcanvuđot ortnet Sámi deaivvadansajiide Sámedikki bušeahtas .
For øvrig vil Sametingsrådet fremheve at samer som urfolk i Norge har samene krav på å kunne utvikle sin kultur og sitt språk .	Muđui deattuha Sámediggeráđđi ahte mis sápmelaččain Norgga álgoálbmogin lea vuoigatvuohta beassat ovddidit kultuvramet ja giellamet .
Denne retten gjelder også for samiske innbyggere i byene .	Dát vuoigatvuohta gusto maiddái gávpogiid sámi ássiide .
Kommunale og regionale myndigheter har et ansvar for at samisk kultur og språk skal kunne bevares og utvikles også i byer .	Gielddalaš ja regionála eiseválddiin lea ovddasvástádus das ahte sámi kultuvrra ja giela galgá sáhttit áimmahuššat ja ovddidit maiddái gávpogiin .
Det er viktig at kommunene i samarbeid med lokale samiske organisasjoner og eventuelt Sametinget , utvikler tilbud for sin samiske befolkning når det gjelder for eksempel barnehage , eldreomsorg og arenaer for utøvelse av samisk språk og kultur .	Lea deaŧalaš ahte gielddat ovttas báikkálaš sámi organisašuvnnaiguin ja vejolaččat Sámedikkiin , fállet sámi álbmogii ovdamearkka dihtii mánáidgárddiid , boarrásiidfuolahusa ja arenaid gos sáhttá geavahit sámegiela ja doaimmahit sámi kultuvrra .
Forslag 15 : Kartlegge og evaluere opplæringstilbudet i grunnskolen og videregående opplæring for samiske elever	Evttohus 15 : Kártet ja evalueret sámi ohppiid vuođđooahppu- ja joatkkaskuvlla oahppu fálaldaga
Det er allerede igangsatt fra sentrale myndigheters side en forskningsbasert evaluering av Kunnskapsløftet , som skal gjennomføres i perioden 2006–2011 .	Guovddáš eiseválddit leat juo dutkama vuođul árvvoštallagoahtán Máhttoloktema , mii galgá čađahuvvot áigodagas 2006-2011 .
Et av prosjektene i evalueringen er Implementering av læreplanverket – samisk , som gjennomføres av Nordlandsforskning .	Okta árvvoštallama prošeavttain lea Oahppoplánadahkosa – sámi implementeren , Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Nordlandsforskning har gitt ut to delrapporter ; NF-rapport nr. 3/2009 Samisk opplæring under LK06-Samisk og NF-rapport nr. 6/2010 ” Fra plan til praksis – Erfaringer med Kunnskapsløftet Samisk ” .	Nordlandsforskning lea almmuhan guokte oasseraportta ; NFraporta nr. 3/2009 Samisk opplæring under LK06-Samisk ja NF-raporta nr. 6/2010 ” Fra plan til praksis – Erfaringer med Kunnskapsløftet Samisk ” .
Sistnevnte rapport viser hvordan skolen opererer i ulike kontekster , der kontrasten er stor mellom samfunnets støtte i forhold til norske elever med norsk læreplan og samiske elever i ulike sterkere eller svakere samiske miljø .	Maŋit raporta čájeha mo skuvla doaibmá iešguđet oktavuođain , main lea stuorra erohus gaskal servodaga doarjaga dáža ohppiide ektui geain lea dáru oahppoplána ja sámi ohppiide sierranas nana dahje geahnohis sámi birrasiin .
Rapporten ser på hvordan de miljømessige faktorene som språksituasjonen i lokalsamfunnet , innsatsfaktorer som organisering av opplæringa , lærertilgang og læremidler samspiller med gjennomføringa av Kunnskapsløftet Samisk .	Raporta geahčada mo biraslaš bealit nu go báikegotti gielladilli , áŋgiruššanfáktorat nu go oahpahusa organiseren , vejolašvuohta fidnet oahpaheddjiid ja oahpponeavvut ovttasdoibmet Máhttoloktema Sámi čađahemiin .
Hovedfokuset er rettet mot det overordnede målet om en likeverdig skole for det samiske folket i Norge .	Váldofokus biddjojuvvo bajimus mihttomearrái ahte galgá leat dásseárvosaš skuvla sámi álbmogii Norggas .
Konklusjonen er at en skole som har dårligere ytre rammer , og heller ikke får likeverdige innsatsfaktorer , vanskelig kan gi en likeverdig skole for elevene .	Konklušuvdna lea ahte dakkár skuvlii , mas leat heajos olgguldas rámmat , ja ii ge oaččo dásseárvosaš áŋgiruššanfáktoriid , lea váttis doaibmat dásseárvosaš skuvlan ohppiide .
I juni 2010 ble rapporten ” Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler ” lagt frem , og den inneholder en matrise som viser hvilke fag som har læremidler etter Kunnskapsløftet – Samisk på nord- , lule- og sørsamisk .	Geassemánus 2010 biddjojuvvui raporta ” Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler ” ( doaibmabijut beavttálmahttit sámi oahpponeavvuid ovddideami ja buvttadeami ) , ja das lea tabealla mii čájeha guđe fágain leat oahpponeavvut Máhttoloktema – Sámi vuođul davvi- , julev- ja máttasámegillii .
I samsvar med anbefaling i nevnte rapport har Sametinget igangsatt utvikling av Samisk læremiddelportal , Ovttas.no .	Namuhuvvon raportta rávvagiid vuođul lea Sámediggi ovddidišgoahtán Sámi oahpponeavvouskkádaga , Ovttas.no .
Læremiddelportalen skal være en informasjonskanal om hva som finnes av læremidler til enhver tid , og den skal få tre hovedtjenester : 1 ) gjenfinning av samiske læremidler 2 ) publiseringsverktøy for digitale læremidler og 3)delingsarena .	Oahpponeavvouskkádat galgá leat diehtojuohkingáldu mii čájehe guđe oahpponeavvut leat áiggis áigái fidnemis , ja das galget leat golbma váldobálvalusa : 1 ) sámi oahpponeavvuid gávdnan 2 ) digitála oahpponeavvuid almmuhanreaiddut ja 3 ) juogadanbáiki .
Ovttas.no skal etter planen lanseres i tredje kvartal i 2011 .	Ovttas.no galgá plána mielde almmuhuvvot 2011 čavčča .
Senter for samisk i opplæringen ved Samisk høgskole har oversatt og tilpasset nasjonale prøver i regning og kartleggingsprøver i lesing og tallforståelse og regneferdighet for grunnskolen til nord- , lule- og sørsamisk .	Sámi lohkanguovddáš Sámi allaskuvllas lea jorgalan ja heivehan nationála geahččalemiid rehkenastimis ja kártengeahččalemiid lohkamis ja loguid áddemis ja rehkenastingálggas vuođđoskuvlla ovddas davvi- , julev- ja máttasámegillii .
Nasjonale prøver i lesing på samisk er under utvikling .	Nationála geahččaleamit lohkamis sámegillii leat ráhkaduvvomin .
Kartleggingsprøver for videregående opplæring er oversatt av Utdanningsdirektoratet .	Oahpahusdepartemeanta lea jorgalan kártengeahččaleamit joatkkaoahpahusa ovddas .
Utdanningsdirektoratet har også har utviklet veiledning til samisk som andrespråk og vurderingsveiledning til samisk som første- og andrespråk .	Oahpahusdepartemeanta lea maid ráhkadan bagadusa sámegielas nubbigiellan ja árvvoštallanbagadusa sámegielas vuosttaš- ja nubbigiellan .
Veiledning til samisk som førstespråk er under utvikling .	Bagadus sámegielas vuosttašgiellan lea ráhkaduvvomin .
Samisk spesialpedagogisk støtte / Sámi erenoamáš pedagogalaš doarjalus ( SEAD ) er et nasjonalt samisk tjenesteytende støttesystem som arbeider på system- og individnivå og bistår kommuner og fylkeskommuner med å legge til rette for en kvalitativt god opplæring for samiske barn , unge og voksne med særskilte opplæringsbehov .	Samisk spesialpedagogisk støtte / Sámi erenoamáš pedagogalaš doarjalus ( SEAD ) lea nationála sámi bálvaleaddji doarjjavuogádat mii doaibmá vuogádat- ja individadásis ja veahkeha gielddaid ja fylkkagielddaid láhčit dilálašvuođaid kvalitatiiva buori oahpahussii sámi mánáide , nuoraide ja rávesolbmuide geain leat erenoamáš oahpahusdárbbut .
SEAD arbeider systemrettet i forhold til skole , barnehage og PP-tjenesten for at de selv skal håndtere bl.a utfordringer som lese- og skrivevansker .	SEAD bargá systemáhtalaččat skuvlla , mánáidgárddi ja PP-bálvalusa ektui ja danne vai sii ieža galget hálddašit earret eará dakkár hástalusaid go lohkan- ja čállinváttisvuođaid .
SEAD har et faglig samarbeid med Statped Nord , men er administrativt knyttet til Samisk høgskole .	SEAD bargá fágalaččat ovttas Statped Nord:in , muhto lea hálddahuslaččat čadnojuvvon Sámi allaskuvlii .
SEAD har i samarbeid med Nordnorsk kompetansesenter utviklet tester for kartlegging av språk for ulike alderstrinn vesentlig på nordsamisk , men kartleggingsmateriell på sørsamisk er under utarbeiding .	SEAD ráhkada ovttas Davvi-Norgga gelbbolašvuođaguovddážiin iskkademiid mo kártet giela iešguđet ahkecehkiin vuosttažettiin davvisámegillii , muhto kártenávdnasat máttasámegillii leat maid ráhkaduvvomin .
Det er laget lettlesthefter på alle tre språk .	Álkeslohkangihppagat leat ráhkaduvvon buot golmma gillii .
Det finnes digitale læremidler på nordsamisk til trening i lesing og skriving med formål å forebygge lese-skrivevansker .	Gávdnojit digitála oahppaneavvut davvisámegillii lohkan- ja čállinhárjehallama várás dainna ulbmiliin ahte eastadit lohkančállinváttesvuođaid .
Disse finnes på www.statped.no .	Daid gávdná dáppe : www.statped.no .
/ nord / samiske læremidler .	/ nord / samiske læremidler .
Det er også utviklet et datateknisk verktøy for elever med spesielle behov , og det er utviklet lærebøker i punktskrift .	Leat maid ráhkaduvvon dihtorteknologalaš reaiddut ohppiid várás geain leat erenoamáš dárbbut , ja leat ráhkaduvvon oahppogirjjit čuokkesčállagiin .
Divvun , som er et ordretteprogram vil være til hjelp for samiske elever som sliter med skrivevansker .	Divvun , mii lea sátnedivvunprográmma , lea veahkkin daidda sámi ohppiide geat rahčet riektačállimiin .
Korrekturverktøyene inneholder stavekontroll og orddeling for nord- , lulesamisk og sørsamisk .	Divvunreaidduin lea stávendárkkisteapmi ja sátnejuohkin davvi- , julev- ja máttasámegielas .
Alle verktøyene er gratis og all kildekode som Sametinget har copyright til er fritt tilgjengelig under GPLlisensen .	Buot reaiddut leat nuvttá ja buot gáldokodaid maidda Sámediggi lea copyright , fidne friija GPL-liseanssas .
Verktøyene finnes på www.divvun.no og kan lastes ned gratis av alle interesserte .	Reaidduid gávdná dáppe : www.divvun.no ja daid sáhttet buohkat geat beroštit viežžat nuvttá .
Sametingsrådet viser også til de tre rapportene , som analysegruppa for samisk statistikk har gitt ut ; Samisk tall forteller 1 , 2 og 3 , hvor samisk statistikk for 2008 , 2009 og 2010 er kommentert .	Sámediggeráđđi čujuha maiddái dan golmma raportii , maid sámi statistihka analysajoavku lea almmuhan ; Sámi logut muitalit 1 , 2 ja 3 , main jagiid 2008 , 2009 ja 2010 sámi statistihkka lea kommenterejuvvon .
Alle rapportene omtaler opplæring og utdanning og kommer med tilrådninger .	Buot raporttat máinnašit oahpahusa ja oahpu ja buktet rávvagiid . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / representant Silje Karine Muotka Manglende mulighet til å fremme merknad til sametingsrådets beretning	Mearkkášupmi , NSR sámediggejoavku áirras Silje Karine Muotka Váilevaš vejolašvuohta ovddidit mearkkašumi sámediggeráđi dieđáhussii
På grunn av tidsmangel rekker vi ikke å fremme gjennomarbeidede merknader til saken innenfor fristen .	Oanehis áiggi geažil eat olle ovddidit vuđolaš mearkkašumiid áššái áigemearis .
III Votering · Av 39 representanter var 33 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Egil Olli , saksordfører	Sáhkavuorru Egil Olli , áššejođiheaddji
Heidi Persdatter Greiner Haaker Aili Keskitalo	Heidi Persdatter Greiner Haaker Aili Keskitalo
Aili Keskitalo Randi A. Skum Olaf Eliassen Olaf Eliassen Ragnhild Melleby Aslaksen Ragnhild Melleby Aslaksen Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Mathis Nilsen Eira	Aili Keskitalo Randi A. Skum Olaf Eliassen Olaf Eliassen Ragnhild Melleby Aslaksen Ragnhild Melleby Aslaksen Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Mathis Nilsen Eira
Mathis Nilsen Eira Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Skjalg Jensen Per Andersen Bæhr	Mathis Nilsen Eira Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Skjalg A. Jensen Per Andersen Bæhr
Heidi Persdatter Greiner Haaker Mariann Wollmann Magga Marianne Balto	Heidi Persdatter Greiner Haaker Mariann Wollmann Magga Marianne Balto
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Replikk Marit Kirsten Anti Gaup Geir Tommy Pedersen Aili Keskitalo Mariann Wollmann Magga Ragnhild Melleby Aslaksen Silje Karine Muotka Gunn-Britt Retter Rolf Johansen Jørn Are Gaski Mariann Wollmann Magga Ragnhild Melleby Aslaksen	Replihkka Marit Kirsten Anti Gaup Geir Tommy Pedersen Aili Keskitalo Mariann Wollmann Magga Ragnhild Melleby Aslaksen Silje Karine Muotka Gunn-Britt Retter Rolf Johansen Jørn Are Gaski Mariann Wollmann Magga Ragnhild Melleby Aslaksen
Jørn Are Gaski Mariann Wollmann Magga Olaf Eliassen Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Rolf Johansen Sten Erling Jønsson Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Olaf Eliassen Side 41 av 359	Jørn Are Gaski Mariann Wollmann Magga Olaf Eliassen Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Rolf Johansen Sten Erling Jønsson Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Olaf Eliassen Silje Karine Muotka 41 siidu 365 siiddus
VI Sametingets vedtak Sametinget tar Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 16.9.2010 - 17.11.2010 til orientering .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas 16.09.2010 - 17.11.2010 diehtun .
Behandlingen av saken ble avsluttet 30.11.10 kl. 12.00	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 30.11.10 dii. 12.00 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 42 av 359	42 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 40/10 Spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden § 11 Arkiv SF-	Ášši 40/10 Gažaldagat Sámedikkeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 10/5328	Arkiiváššenr . 10/5333
Saken påbegynt 30.11.10 kl. 13.30	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 30.11.10 dii. 13.30 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Nasjonale prøver - samisk	Nationála geahččaleamit - sámegiella
Representant Trond Are Anti , NSRs sametingsgruppe Representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe	Áirras Trond Are Anti , NSR ja NSR . / SÁB:a sámediggejoavku Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku
Samisk filmfond Flytting og oppsplitting av reindriftsforvaltningen Har sametingspresident Egil Olli fått forklaring fra statsministeren Jens Stoltenberg om Ap har endret kursen på norsk samepolitikk	Sámi filbmafoandda ásaheapmi ii oro vel álggahuvvon Boazodoallohálddahusa sirdin ja juohkin Lea go sámediggepresideanta Egil Olli ožžon čilgehusa stáhtaministaris Jens Stoltenbergas das lea go Bb rievdadan Norgga sámepolitihka ?
II Spørsmål og svar Spørsmål 1 fra representant Trond Are Anti , NSRs sametingsgruppe Nasjonale prøver - samisk	II Gažaldagat ja vástadusat Gažaldat 1 áirras Trond Are Anti , NSR ja NSR . / SÁB:a sámediggejoavku Nationála geahččaleamit - sámegiella
Formålet med nasjonale prøver er å vurdere i hvilken grad skolen lykkes med å utvikle elevenes ferdigheter i lesing , regning og engelsk .	Áigumuš nationála geahččalemiin lea árvvoštallat man muddui skuvla lihkostuvvá ovddidit ohppiid gálggaid lohkamis , rehkenastimis ja eaŋgalasgielas .
Nasjonale prøver skal gi informasjon til skolene og kommunene .	Nationála geahččaleamit galget addit dieđuid skuvllaide ja gielddaide .
Prøvene skal også være til nytte for den enkelte elevs pedagogiske utvikling i samarbeid mellom lærer , elev og foresatte .	Geahččaleamit galget maiddái leat ávkkálaččat ovttaskas oahppi pedagogalaš ovdáneapmái ovttasbarggus gaskal oahpaheddjiid , ohppiid ja fuolaheddjiid .
Også samiske skoler og kommuner har behov for grunnlagsdata for å utvikle samiske elevers leseferdigheter .	Maiddái sámi skuvllain ja gielddain lea dárbu vuođđodieđuide ovddideamis sámi ohppiid lohkangálggaid .
Hva er status for nasjonale prøver i samisk ?	Mii lea nationála geahččalemiid stáhtus sámegielas ?
Hvilken strategi har Sametinget for å sikre utvikling av nasjonale prøver i samisk ?	Mii lea Sámedikki strategiija sihkkarastimis nationála geahččalemiid ovddideami sámegielas ?
Svar på spørsmål 1 Kunnskapsdepartement har gitt oppdrag til Utdanningsdirektoratet til å lage nasjonale prøver i samisk .	Sámedikkeráđi vástádus 1. gažaldahkii Máhttodepartemeanta lea addán doaimma Oahpahusdirektoráhttii dahkat nationála geahččalemiid sámegielas .
Sametinget har hatt møter , senest i forrige uke , om oppdraget med både Utdanningsdirektoratet og Kunnskapsdepartemenet , og er fremledes i dialog med dem .	Sámedikkis leat leamašan čoahkkimat maŋimustá mannan vahkus , sihke Oahpahusdirektoráhtain ja Máhttodepartemeanttain , našunála geahččalemiid birra ja lea ain dialogas singuin .
Sametinget følger med på utviklingen og utformingen av oppdraget , og har avtalt flere samarbeidsmøter med Utdanningsdirektoratet Spørsmål 2 fra representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Samisk filmfond	Sámediggi čuovvu mielde movt doaibma ovdána ja hábmejuvvo , ja leat lihtodan doallat eambbo ovttasbargočoahkkimiid Oahpahusdirektoráhtain . Gažaldat 2 áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Sámi filbmafoandda ásaheapmi ii oro vel álggahuvvon
Hvem mener Sametingsrådet skal drive fram arbeidet med et samisk filmfond ?	Mii Sámediggeráđi mielas galggašii oažžut barggu sámi filbmafoanddain álggahuvvot ?
Har Sametingsrådet noen strategier for å finansiere fondet , siden posisjonen har avvist å bruke Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Leat go Sámediggeráđis strategiijat dasa ahte ruhtadit foandda , go posišuvdna lea bieahttalan geavaheames Sámeálbmotfoandda dasa ? Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 43 av 359	43 siidu 365 siiddus
Svar på spørsmål 2 Sametingsrådet har signalisert at samisk film er et satsingsområde som vil bli prioritert fremover .	Sámedikkeráđi vástádus 2. gažaldahkii Sámediggeráđđi lea dovddahan ahte sámi filbma lea dakkár áŋgiruššansuorgi maid áigot vuoruhit dás duohko .
Opprettelse av et samisk filmfond har vært vurdert i budsjettarbeidet og vil bli vurdert i fremtidige budsjett .	Sámi filbmafoandda ásaheapmi lea árvvoštallojuvvon bušeahttabarggus ja galgá árvvoštallojuvvot maiddá boahttevaš bušeahtain .
Når dette er på plass vil arbeide med å opprette et samisk filmfond bli igangsatt .	Go dat lea dahkkojuvvon , de álggahuvvo sámi filbmafoandda ásaheapmi .
Utfordringen vil bli å skaffe friske midler til et Samisk filmfond .	Danne árvvoštallojuvvo maiddái geavahit Sámeálbmotfoandda reanttuid dasa .
Saken om mulig flytting og oppsplitting av reindriftsforvaltningen har fått mye oppmerksomhet den senere tiden .	Boazodoallohálddahusa vejolaš sirdin ja juogadeapmi lea beaggán ollu maŋimus áiggi .
Hva mener sametingsrådet om saken ?	Mii lea sámediggeráđi oaidnu áššái ?
Hva har sametingsrådet gjort i den forbindelse og hva vil sametingsrådet gjøre videre i saken ?	Maid lea sámediggeráđđi dahkan dan oktavuođas ja maid áigu sámediggeráđđi dahkat viidáseappot áššis ?
Svar på spørsmål 3 Sametingsrådet har registrert at det har vært mediaoppmerksomhet om mulig omorganisering av reindriftsforvaltningen .	Sámedikkeráđi vástádus 3. gažaldahkii Sámediggeráđđi lea oaidnán ahte boazodoallohálddahusa ođđasisorganiseren lea mediaid bokte beaggán .
Sametinget har hatt møte med Landbruks- og matdepartementet torsdag den 25.11.10 om arbeidet med Landbruks- og matmeldingen .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttain duorastaga 25.11.10 barggu birra Eanandoallo- ja biebmodieđáhusain .
Departementet orienterte at i Soria Moria II heter det at Regjeringen vil evaluere reindriftsforvaltningen .	Departemeanta muitalii ahte Soria Moria II julggaštus dadjá ahte Ráđđehus áigu árvvoštallat boazodoallohálddahusa .
Dette skal skje i forbindelse med utarbeidelse av en stortingsmelding om ny landbruks- og matpolitikk , hvor reindrift har et eget kapittel .	Dat galgá dahkkojuvvot dan oktavuođas go stuorradiggedieđáhus ođđa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra ráhkaduvvo , mas boazodoalus galgá leat sierra kapihtal .
Rådet er i dialog med LMD om videre arbeid med meldingsarbeidet og om hvordan Sametinget skal involveres i dette arbeidet .	Ráđđi gulahallá dál EBD:in dieđáhusa viidáset barggu birra ja dan birra mo Sámediggi galgá searvvahuvvot dán bargui .
Rådet har ingenting annet å forholde seg til enn det som har kommet fram i mediene .	Ráđis eai leat eanet dieđut go dat mat leat boahtán ovdan mediain .
Rådet er forsiktig med å basere sin virksomhet på uttalelser som kommer fram i mediene .	Ráđđi ferte leat várrugas ii ge vuođđudit iežas doaimma daidda cealkámušaide mat bohtet ovdan mediain .
Spørsmål 4 fra representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Har sametingspresident Egil Olli fått forklaring fra statsministeren Jens Stoltenberg om Ap har endret kursen på norsk samepolitikk ?	Gažaldat 4 áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Lea go sámediggepresideanta Egil Olli ožžon čilgehusa stáhtaministaris Jens Stoltenbergas das lea go Bb rievdadan Norgga sámepolitihka ?
Sametingspresidenten kom med skarpe uttalelser om sitt eget parti i et intervju i NRK Sami Radio i mai i år .	Sámediggepresideanta moittii garrasit iežas bellodaga NRK . Sámi Radio jearahallamis miessemánus dán jagi .
Olli følte han ble svikta av regjeringen da samarbeidsmøtet om den nordiske samekonvensjonen ble utsatt på ubestemt tid .	Olli dovddai iežas behtohallan ráđđehussii go ovttasbargočoahkkin davviriikkalaš sámekonvenšuvnna birra maŋiduvvui mearritkeahtes áigái .
Olli mente dette var et klart løftebrudd mot sametingene i Sverige , Finland og Norge .	Olli oaivvildii ahte dát lei čielga lohpádusrihkkun Ruoŧa , Suoma ja Norgga beale sámedikkiid vuostá .
President Olli mente at det var krefter innad i sitt eget parti som med vilje motarbeider Sametinget og arbeidet som Sametinget utfører , og sa at han hadde bevis for dette .	Presideanta Olli oaivvildii ahte su iežas bellodaga siskkobealde ledje fámut mat eaktodáhtolaččat vuosttaldedje Sámedikki ja Sámedikki barggu , ja dajai ahte sus lei duođaštus dasa .
Presidenten sa til NRK Sami Radio at han hadde sendt et brev til statsminister Jens Stoltenberg hvor han ba om forklaring på om Ap har endret kursen når det gjelder norsk samepolitikk .	Presideanta dajai NRK . Sámi Radioi ahte son lei sádden reivve stáhtaministarii Jens Stoltenbergii mas son bivddii čilgejuvvot lea go Bb rievdadan Norgga sámepolitihka .
Hva er innholdet i brevet ?	Mii lea reivve sisdoallu ?
Har sametingspresident Egil Olli fått svar fra statsminister Jens Stoltenberg , og hva er innholdet i svarbrevet ?	Lea go sámediggepresideanta Egil Olli ožžon vástádusa stáhtaministaris Jens Stoltenbergas , ja mii lea vástádusreivve sisdoallu ?
Svar på spørsmål 4 På vegne at Sametinget og det samiske folk , er jeg glad for at forhandlingene om Nordisk Samekonvensjon er kommet i gang .	Sámedikkeráđi vástádus 4. gažaldahkii Sámedikki ja sámi álbmoga bealis lean mun ilus go šiehtadallamat Davviriikkalaš Sámekonvenšuvnnain dál álggahuvvojit .
Det har gått fem år siden forslaget til konvensjonen ble overlevert de tre statene og vi har hatt en del utfordringer underveis før forhandlingene nå er kommet i gang .	Lea gollan vihtta jagi das go konvenšuvdnaevttohus geigejuvvui dan golmma stáhtii ja mis leat leamaš veaháš hástalusat ovdal go šiehtadallamat dál álggahuvvojit .
Dialogen har vært positiv mellom statene og sametingene , og det er naturlig at det blant de 6 – seks – involverte parter har vært ulike posisjoner og en meningsutveksling .	Gulahallan stáhtaid ja sámedikkiid gaskka lea leamaš buorre , ja lunddolaš lea ahte dan guđa oasálačča gaskka leat leamaš sierra posišuvnnat ja oaivillonuhallamat .
For egen del velger jeg å se framover og ikke Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Dál fertet joavdat dakkár loahppabohtosii maid dat golbma sámedikki , sámi Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 44 av 359	44 siidu 365 siiddus
dvele ved de utfordringer vi har hatt underveis .	álbmot ja dat golbma stáhta sáhttet doarjut .
Nå gjenstår det å komme fram til et sluttresultat som de tre Sametingene , det samiske folk og de tre statene kan stå bak .	Ja boađus ferte nanosmahttit sámi álbmoga boahtteáiggi , dat ferte nannet giela , kultuvrra , ealáhusaid ja sámi servodaga ollislaččat
III Votering · Av 39 representanter var 30 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 30 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Trond Are Anti Alf Isaksen Aili Keskitalo Trond Are Anti Alf Isaksen Aili Keskitalo Vibeke Larsen Willy Ørnebakk Aili Keskitalo Vibeke Larsen Silje Karine Muotka Ellinor Marita Jåma Berit Marite P. E. Eira Silje Karine Muotka Ellinor Marita Jåma Ann-Mari Thomassen Egil Olli Ann-Mari Thomassen Egil Olli	Sáhkavuorru Trond Are Anti Alf Isaksen Aili Keskitalo Trond Are Anti Alf Isaksen Aili Keskitalo Vibeke Larsen Willy Ørnebakk Aili Keskitalo Vibeke Larsen Silje Karine Muotka Ellinor Marita Jåma Berit Marie P. E. Eira Silje Karine Muotka Ellinor Marita Jåma Ann-Mari Thomassen Egil Olli Ann-Mari Thomassen Egil Olli
Replikk	Replihkka
Behandlingen av saken ble avsluttet 30.11.10 kl. 14.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 30.11.10 dii. 14.20 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 45 av 359	45 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 41/10 Kunngjøring av nye saker Arkiv SF-	Ášši 41/10 Ođđa áššiid dieđiheapmi Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 10/5329	Arkiiváššenr . 10/5334
Saken påbegynt 30.11.10 kl. 14.20	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 30.11.10 dii. 14.20 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
En økologisk bærekraftig oppdrettsnæring	Ekologalaš ja ceavzilis guollebiebmanealáhus
/ SáB Representant Gunn-Britt Retter , NSR .	/ SáB sámediggejoavku Áirras Gunn Britt Retter , NSR ja NSR .
/ SáB Representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Representant Sten Jønsson , APs sametingsgruppe Representant Åge Nordkild , NSRs sametingsgruppe Representant Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Representant Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Representant Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Representantene Knut Store , Ragnhild M. Aslaksen , Mariann W. Magga , APs sametingsgruppe	/ SáB sámediggejoavku Áirras Aili Keskitalo , NSR sámediggejoavku Áirras Sten Jønsson , Bargiidbellodat sámediggejoavku Áirras Åge Nordkild , NSR sámediggejoavku Áirras Ida Marie Bransfjell , ÅarjelSaemiej Gïelh sámediggejoavku Áirras Ida Marie Bransfjell , ÅarjelSaemiej Gïelh sámediggejoavku Áirras Ida Marie Bransfjell , ÅarjelSaemiej Gïelh sámediggejoavku Áirrasat Knut Store , Ragnhild M. Aslaksen , Mariann W. Magga , Bargiidbellodat sámediggejoavku
II Forslag og merknader Forslag 1 , representant Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket En økologisk bærekraftig oppdrettsnæring	II Evttohusat ja mearkkašumit Evttohus 1 , Áirras Toril B. . Kåven , Nordkalottfolket Ekologalaš ja ceavzilis guollebiebmanealáhus
Oppdrettsnæringa går så det suser , og kan vise til skyhøye resultater .	Guollebiebmanealáhus lea hirbmat gánnáhahtti , ja dienas das lea allat .
Den bidrar til arbeidsplasser langs kysten vår .	Dát mielddisbuktá bargosajiid miehtá riddoguovlluid .
Men , flere og flere stiller spørsmålstegn ved bærekraftigheten i næringa , og langs kysten er det delte meninger om oppdrettsnæringa er miljømessig bærekraftig .	Muhto , eanet ja eanet olbmot jerret dál ceavzilvuođa ealáhusas , ja riddoguovlluin eai leat ovttaoaivilis das ahte man ceavzil guollebiebmanealáhus lea biraslaččat .
Det kan stilles spørsmålstegn ved om den er lønnsom eller nyttig for det området og lokalsamfunnet hvor merdene finnes .	Sáhttá jearrat lea go gánnáhahtti dahje ávkkálaš dan guvlui ja báikki servodahkii gos mearddit leat .
Lakselus er et stadig økende problem som sprer seg i rekordfart nordover langs norskekysten .	Luossadihkki lea váttisvuohtan mii leavvá olles leahtuin davásguvlui Norgga rittus .
Man kan få inntrykk av at statlige myndigheter ikke gir seg før hver en fjord og hele kysten er helt ødelagt av oppdrettsnæringen .	Sáhttá oažžut dan gova ahte stáhta ii vuollán ovdal buot vuonat miehtá rittu leat billohuvvan guollebiebmanealáhusa dihtii .
Krav om mindre oppdrett blir enten møtt med nei , eller med øredøvende taushet fra myndighetene .	Jus gáibida unnit guollebiebmanrusttegiid , de eiseválddit juogo hilgot jurdaga , dahje sis boahtá bealjehuhtti jávohisvuohta .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 46 av 359	46 siidu 365 siiddus
Det vil i så fall innebære mindre fisk i merdene , for uten farlige tilsetningsstoffer , og mindre medisinbruk .	mearddis , almmá várálaš lasihanávdnasiid haga , ja unnit dálkkasgeavaheami haga .
Mange sier det da vil bli for tungvindt å drive , og for lite lønnsomt .	Máŋggas lohket ahte dalle šaddá menddo lossat doaimmahit , ja beare unnán gánnáhahtti .
Det er å snu hele problemstillingen på hodet ; det burde aldri vært tillat med den type konvensjonell oppdrett som finnes i dag , hvor hensynet til miljø og lokalsamfunn har veid så lite .	Dat lea dušše jorgalit vulos- oaivvális váttisvuođa ; ii galggaše ollenge addot lohpi dákkár sortta guollebiebmamii mii odne gávdno , gos nu unnán váldojuvvojit vuhtii biraslaš ja báikkálaš servodaga beroštumit .
Nordkalottfolket vil ha all oppdrett langs kysten i Nord-Norge godkjent økologisk .	Nordkalottfolket háliida ahte buot guollebiebmanrusttegat miehtá Davvi- Norgga rittu dohkkehuvvojit ekologalaččat .
Det er et minimum av hva man bør gjøre for å sikre at oppdrettsnæringen er bærekraftig , og sikre at ikke kyst og fjord blir ødelagt på lang sikt .	Dá lea dat unnimus maid sáhttit dahkat sihkkarastin dihti ahte guollebiebmanealáhus livččii ceavzil , ja maiddái sihkkarastin dihti ahte vuonat ja riddoguovllut eai billohuva guhkit áigge badjel .
Det er også på tide å diskutere hvor mye oppdrett og hvor mange merder en region kan tåle .	Dál lea maid áigi digaštallat man viiddis guolebiebmanealáhusa ja man ollu merddiid okta guovlu sáhttá gierdat .
Vi ber Sametinget arbeide for å få all oppdrettsnæring økologisk og bærekraftig , og signalisere dette til utøvende myndigheter .	Mii bivdit Sámedikki bargat dan guvlui ahte buot guollebiebmanealáhus šattašii ekologalaš ja ceavzil , ja buktit dán oainnu ovdan guoskevaš eiseválddiide .
Forslag 2 , representant Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Nei til revisorplikt for små aksjeselskap	Evttohus 2 , Áirras Toril B. . Kåven , Nordkalottfolket Revišuvdnagáibádus eret smávvas oasusservviin
Regjeringen har nå i en årrekke jobbet med problemstillinger knyttet til revisorplikt for små selskaper .	Ráđđehus lea bargan máŋggaid jagiid áššečuolmmain mii čatnasa smávva fitnodagaid revišuvdnagáibádussii .
Sverige og Danmark går motsatt vei – der er det allerede innført eller er under innføring , revisjonsfritak for de minste selskapene .	Ruoŧas ja Danmárkkus mannet guppe guvlui – doppe leat unnit fitnodagat juo luvvejuvvon revišuvdnagáibádusas dahje galget luvvejuvvot .
Likeledes jobbes det i retning av revisjonsfritak i de fleste land i Europa , og noen har allerede hatt denne ordningen i lang tid .	Eanaš riikkain Eurohpás maid barget dan guvlui ahte luvvet revišuvdnagáibádusas , ja muhtun riikkain lea luvvenortnet leamaš juo guhkes áiggi .
Revisjon utgjør en betydelig del av de administrative kostnadene i små bedrifter , i tillegg til at man bruker mye tid og krefter på oppfølging .	Smávva fitnodagain šaddet mealgat hálddahuslaš golut revišuvnna geažil , dasa lassin go geavahuvvo ollu áigi ja návccat čuovvoleapmái .
Dette er fiendtlig næringspolitikk i praksis .	Dát lea duohta heajos ealáhuspolitihkka geavahusas .
Vi ser også at revisjonsplikten slik den praktiseres i dag , er konkurransevridende .	Mii oaidnit maiddái ahte revišuvdnagáibádus nugo dat doaibmá odne botnjá gilvvu .
Et enkeltpersonsforetak med nøyaktig samme omsetning som et aksjeselskap , slipper revisjonskostnaden og – arbeidet , og kommer dermed ut med 15-25 000 mindre i administrative kostnader .	Ovttaolbmofitnodat mas lea juste seamma stuorra gávpejohtu go oasussearvvis , beassá revišuvdnagoluin ja – barggus , ja hálddahuslaš golut unnot nie 15-25 000 ruvnnuin .
Nordkalottfolket ønsker revisjonsplikten for små selskaper bort .	Nordkalottfolket háliida ahte revišuvdnagáibádus váldojuvvo eret smávva fitnodagain .
Vi ber derfor sametingsrådet ta problemstillingene med i det videre arbeidet med helhetlig næringspolitikk , og formidle dette videre til utøvende myndighet .	Mii bivdit Sámediggeráđi váldit mielde áššečuolmmaid viidáset barggus ollislaš ealáhuspolitihkain , ja gaskkustit dan viidáseappot doaimmaheaddji eiseválddiide .
Forslag 3 , representant Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Endre garnbestemmelsene i Finnmark	Evttohus 3 , Áirras Toril B. . Kåven , Nordkalottfolket Rievdadit sáibmamearrádusaid Finnmárkkus
Finnmark består av mer en 60 000 vann , og utgjør totalt en enorm innlandsfiskeressurs .	Finnmárkkus leat badjel 60 000 jávrri , ja sáivaguolleresursa lea issoras stuoris .
Med dagens garnfiskebestemmelser er dette vanskelig – å dra til fjells og sette ett garn , er uhensiktsmessig for de fleste , og det er heller ingen biologisk begrunnelse som tilsier at vannene er skapt for nøyaktig ett eller tre garn .	Dálá sáibmamearrádusat dahket dan váttisin – vuolgit meahccái suohpput dušše ovtta sáimma lea ulmmeheapme eatnašiidda , ii leat makkárge biologalaš ákkaid mii dadjá ahte jávri lea dan várás ahte galggašii geavahit aiddo ovtta dahje golbma sáimma .
Dagens bestemmelser svekker de tradisjonelle høstingsmetodene , siden folk ikke lengre kan fiske som tidligere .	Dálá mearrádusat heajosmahttet árbevirolaš ávkkástallanvugiid , go olbmot eai šat beasa bivdit nu mo ovdal .
I tillegg er det flere og flere vann hvor man opplever tusenbrødring ; eksplosjon av fisk , og dårlig kvalitet .	Dan lassin šaddet eanet ja eanet jávrriin menddo ollu guolit ; menddo stuorra guollelassáneapmi , ja heajos kvalitehta .
Mange unnskylder garnfiskereglene med skrekkeksempler hvor enkelte vann har blitt fisket ” tom ” på kort	Dat ii boađe buorrin ii geasa ge , jávrái ii leat buorre , ii ge astoáiggebivdiide ii ge ealáhusbivdiide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 47 av 359	47 siidu 365 siiddus
Man kan ikke la et helt fylke , med alle sine innlandsfiskeressurser lide , fordi et fåtall mennesker ikke følger regelverk og forholder seg til bærekraftig høsting .	Ii sáhte ráŋggáštit olles fylkka , buot daid sáivaguolleresurssaiguin mat doppe leat , go dušše moadde olbmo eai čuovo njuolggadusaid ja bivdde ceavzilis ávkkástallama vuođul .
Med dagens forvaltning er det mange hindringer i veien for å drive høsting i utmarka , blant annet garnfiskebestemmelsene .	Dálá hálddašeamis leat ollu eastagat go galgá ávkkástallat meahcceresurssaiguin , earret eará sáibmamearrádusat .
Folk lever mindre og mindre ute i naturen , og mister snart både kunnskap og interesse for bærekraftig høsting .	Olbmot ellet uhcit ja uhcit mehciin , ja masset fargga sihke dieđuid ja beroštumi ceavzilis ávkkástallama birra .
Dette bør veie tungt i en fremtidig forvaltning av innlandsfiskeressursene .	Dát berre leat buorre ágga boahttevaš sáivaguollehálddašeamis .
Nordkalottfolket vil ha et Finnmark hvor utmarksressursene utnyttes på en bærekraftig og biologisk forsvarlig måte .	Nordkalottfolket háliida dakkár Finnmárkku gos meahcceresurssaiguin ávkkástallojuvvo ceavzilis ja biologalaččat dohkálaš vugiin .
Vi ønsker et Finnmark hvor vi fortsatt kan fiske i ulike vann , hvor vi har kunnskap om hvordan dette gjøres , og hvor både de tradisjonelle fiskemetodene og moderne fangstmetoder holdes i hevd og utvikles i ulike typer innlandsfiskevann .	Mii háliidit dákkár Finnmárkku gos mii áin beassat bivdit iešguđet jávrriin , gos mii lea máhttu dan birra mo dan galgá dahkat , ja gos sihke árbevirolaš bivdinvuogit ja ođđaáiggi bivdinvuogit adnojuvvojit árvvus ja ovddiduvvojit iešguđetlágan sáivaguollejávrriin .
Vi vil ha slutt på at fisken taper kvalitet og folket ikke får høste av utmarka fordi regelverket ikke er tilpasset naturen og lange høstingstradisjoner .	Mii háliidit bissehit guollekvalitehta hedjoneami ja ahte olbmot eai beasa ávkkástallat mehciin go njuolggadusat eai leat heivehuvvon lundui ja guhkes ávkkástallanárbevieruide .
Det betyr ikke et frislipp , men en forsvarlig forvaltning hvor hensynet til biologien i det enkelte vann hensyntas .	Dat ii mearkkaš ahte buot galgá leat friija , muhto dakkár dohkálaš hálddašeami mas iešguđet jávrri biologiija váldojuvvo vuhtii .
Det kan f eks være innføring av garndøgn , registreringssystem eller søknad før garnfiskesesong gjennom forvaltende myndighet , og eksempelvis varierende garnstørrelse for å høste fra hele størrelsessortimentet i vannet .	Sáhttá ovdamearkka dihtii ásahit sáimmastanjándora , registrerenvuogádaga dahje ohcama hálddašaneiseváldái ovdalgo bivdináigodat álgá , ja ovdamearkka dihtii iešguđet sáibmasturrodagaid vai sáhttá bivdit buot guollesturrodagaid jávrris .
Det er ikke sametinget som regulerer garnfisket – det reguleres av kommuner , fylkesmann og FEFO .	Ii lea Sámediggi gii mudde sáibmabivddu – dan muddejit gielddat , fylkkamánni ja FEFO .
Men , hele Finnmarks befolkning og samisk befolkning kanskje spesielt , har interesse av dette .	Muhto , olles Finnmárkku álbmogis ja vejolaččat sámi álbmogis erenoamážit , lea beroštus das .
Vi ønsker derfor at Sametinget , som et ledd i utmarkspolitikken , initierer arbeid med sikte på å endre garnbestemmelsene i hele Finnmark , på en slik måte at flere kan fiske , både til eget hushold og som næring .	Danne mii háliidit ahte olles Finnmárku , oassin meahcceávkkástallanpolitihkas , álggaha barggu dainna áigumušain ahte rievdadit sáibmamearrádusaid olles Finnmárkkus , dainna lágiin ahte eanebut besset bivdit , sihke iežaset atnui ja ealáhussan .
Forslag 4 , representant Odd Iver Sara , Árja Etablering av samisk studietilbud ved Høgskolen i Finnmark	Evttohus 4 , Áirras Odd Iver Sara , Árja Sámi oahppofálaldaga ásaheapmi Finnmárkku allaskuvlii
Behovet for kompetanse innen samisk språk , kultur og historie er økende i de sjøsamiske områdene i Finnmark .	Dárbu oažžut gelbbolašvuođa sámi gielas , kultuvrras ja historjjás lassána mearrasámi guovlluin Finnmárkkus .
Alta er en kommune med svært mange elever med undervisning i samisk språk .	Álttá suohkanis lea hui ollu ohppiin oahpahus sámegielas .
Som i mange kystkommuner i Sápmi , er det samtidig et område med generelt liten kunnskap om egen samiske historie .	Nugo ollu riddogielddain Sámis , de lea dát guovlu gos oppalaččat lea unnán máhttu sámiid iežaset historjjás .
Interessen synes å være økende innenfor begge felter .	Beroštupmi orru lassáneamen goappašiin surggiin .
En sentral flaskehals i kommunen er formidlingskompetanse , en opplever mangel på samisk språk- og kulturkompetanse på avgjørende områder : - Det er mangel på samiskspråklig fagpersonell i barnehage og SFO .	Guovddáš caggin suohkanis lea gaskkustangelbbolašvuohta , vásihit ahte sámi giella- ja kulturgelbbolašvuođa váilu ollu čuovvovaš surggiin : Váilot sámegiel fágaolbmot mánáidgárddis ja skuvlaastoáiggeortnegis .
Dette er medvirkende årsak til at etterspørselen etter et samiskspråklig tilbud er ikke dekket .	Dát lea okta sivva dasa manne sámegielat fálaldagaid lea váttis lágidit .
- Det er mangel på lærere som er kvalifisert til å undervise i samisk språk .	Váilot oahpaheaddjit geain livččii gelbbolašvuohta oahpahit sámegielas .
Dette er en medvirkende årsak til at en ikke klarer å gi elevene et stabilt , godt undervisningstilbud .	Dát dagaha dan ahte eai nagot addit ohppiide stabiila , buori oahpahusfálaldaga .
Mange elever velger derfor bort samisk , elever som i neste omgang selv ville kunne fungere som språkressurser og språkbærere , både i hjem , i skole , SFO , barnehage , og på andre språkarenaer .	Danne válljejit muhtun oahppit eret sámegiela , oahppit geat boahtte vuorus ieža sáhtášedje doaibmat giellaresursan ja giellaguoddin , sihke ruovttus , astoáiggeortnegis , mánáidgárddis ja buot eará giellaarenain .
- Allmennlærere og andre kulturformidlere , har generelt liten kunnskap om lokal samisk kultur og historie .	Dábálaš oahpaheddjiin ja eará kulturgaskkusteddjiin oppalaččat lea unnán máhttu báikkálaš sámi kultuvrras ja historjjás .
Árja registrerer at dette er utfordringer også i andre kommuner i Vest-Finnmark .	Árja oaidná ahte dát hástalusat leat maiddái eará gielddain Oarje-Finnmárkkus .
Dersom en ikke makter å utdanne tilstrekkelig kompetanse innenfor disse områdene , vil vi stå overfor et økende problem i årene som kommer .	Danne lea Árja mielas dárbu ja hui deaŧalaš nannet sámi giela ja kultuvrra dán guovllus , dan bokte ahte Finnmárkku allaskuvlii ásahuvvošii sámi oahppofálaldat .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 48 av 359	48 siidu 365 siiddus
Høgskolen bør kunne tilby fag innenfor områdene : - Samisk språk på flere nivåer - Samisk historie , - kulturforståelse og - kulturformidling .	Allaskuvla berrešii fállat fágaid dáin surggiin : Sámegiela máŋgga dásis Sámi historjjá , - kulturáddejumi ja – kulturgaskkusteami .
Høgskolen i Finnmark bør ha et spesielt ansvar for videreformidling av det sjøsamiske aspektet .	Finnmárkku allaskuvllas berre leat erenoamáš ovddasvástádus gaskkusteamis mearrasámiid ektui .
Árja ber Sametinget løfte denne saken , og være en pådriver i forhold til etablering av et samisk studietilbud ved Høgskolen i Finnmark .	Árja bivdá Sámedikki ovddidit dán ášši , ja doaibmat ovddasmannin sámi oahppofálaldaga ásaheamis Finnmárkku allaskuvllas .
Forslag 5 , representant Trond Are Anti , NSR .	Evttohus 5 , Áirras Trond Are Anti , NSR ja NSR .
/ SáB Arbeidssituasjonen for samiske lærere	/ SáB Sámi oahpaheddjiid bargodilli
Det blir påstått at arbeidssituasjonen for lærere i samisk skoler er hardere enn for lærere i de norske skolene .	Čuoččuhuvvo ahte sámi skuvllaid oahpaheddjiid bargodilli lea garrasat go dáža skuvllaid oahpaheddjiin .
Sametingsgruppa for NSR – og NSR .	NSR- ja NSR .
/ SáB mener at det er behov for å kartlegge og evaluere arbeidssituasjonen for lærere i samisk skoler .	/ SáB sámediggejoavku oaivvilda ahte lea dárbu kártet ja evalueret sámi skuvllaid oahpaheddjiid bargodili .
Målet med kartleggingen og evalueringen er å få fram forskjeller i arbeidssituasjonen for de lærere i norske skoler og i samiske skoler .	Ulbmilin kártemin ja evalueremin lea oažžut ovdan erohusa dáža- ja sámi skuvllaid oahpaheddjiid bargodili .
Dette skal danne grunnlaget for viten om forskjellene og for hva som må gjøres for å få like arbeidssituasjoner .	Dát galgá leat vuođđun diehtit mii lea erohus ja mii galgá dahkkot vai lea seamma bargodilli .
Bakgrunnen for saken er at mange samiske lærere går over til andre yrker enn læreryrket i samiske skoler .	Ášši duogáš lea ahte ollu sámi oahpaheaddjit mannet eará virggiide go oahpaheddjiin sámeskuvllaide .
Noen begynner som lærere i norske skoler hvor arbeidsbyrden er mindre og hvor alle læremidlene og lærerveiledningene følger kunnskapsløftet .	Muhtimat álget ovdal dáža skuvllaide oahpaheaddjin gos lea uhcit bargonoađđi ja gos buot oahpponeavvut ja oahpaheaddjibagadusat leat máhttoloktema mielde .
De samiske lærerne mistet også konverteringen for noen år siden .	Sámi oahpaheaddjit maid masse konverterema muhtin jagi áigge .
Via konverteringen fikk de samiske lærerne 16% nedsatt leseplikt fordi ikke alle lærebøkene var på samisk .	Konverterema olis ožžo sámi oahpaheaddjit 16% vuoliduvvon oahpahusáiggi sivas go buot oahppogirjjit eai lean sámegillii .
Denne tiden ble brukt til ekstra planarbeid .	Dát áigi geavahuvvui liige plánenbargui .
Sametingsgruppa for NSR – og NSR .	NSR- ja NSR .
/ SáB mener at man må vurdere å tilbakeføre konverteringsordningen og vurdere å løfte lønna for de samiske lærerne .	/ SáB sámediggejoavku oaivvilda ahte fertet árvvoštallat oažžut konverterema ortnega ruovttoluotta ja árvvoštallat oččodit sámi oahpaheddjiidbálkká bajás .
Denne ordningen skal gjelde fram til lærerne i de samiske skolene har samme arbeidssituasjon som lærerne i de norske skolene .	Dát ortnet galget doaibmat dassážii go oahpaheddjiin sámi skuvllain lea seamma bargodilli go oahpaheddjiin dáža skuvllain .
Sametingsgruppa for NSR – og NSR .	NSR- ja NSR .
/ SáB ser også at det er behov for å stifte et faglig nettverk for samiske lærere .	/ SáB sámediggejoavku oaidná maid dárbbu ásahit sámi oahpaheddjiid fágalaš fierpmádaga .
Et nettverk der det blant annet er aktuelt å ta opp pedagogiske spørsmål som tema .	Fierpmádagas gos earret eará áigeguovdilis sámi pedagogalaš áššit leat fáddán .
Forslag 6 , representant Gunn-Britt Retter , NSR .	Evttohus 6 , Áirras Gunn Britt Retter , NSR ja NSR .
/ SáB Fortelling i skolen	/ SáB Máinnasteapmi skuvllas
Norske Samers Riksforbund og NSR .	Norgga Sámiid Riikasearvi ja NSR .
/ SáB mener at samisk fortellertradisjon er viktig i formidling både av samisk kultur og kunnskap , samtidig som det er en sentral del av samisk kultur i seg selv .	/ SáB oaivvildit ahte sámi máinnastanvierru lea deaŧalaš sihke sámi kultuvrra ja máhtu gaskkusteamis , seammás go dat iešalddis lea guovddáš oassi sámi kultuvrras .
NSR og NSR .	NSR ja NSR .
Det er viktig at samiske elever opplever at deres bakgrunn reflekteres i skolehverdagen , formidling av fortellingsskatten og øving på fortellerkunsten kan være en komponent som bidrar til ytterligere å styrke samisk kultur i skolen .	Deaŧalaš lea ahte sámi oahppit beasašedje vásihit ahte sin duogáš lea mielde skuvlaárgabeaivvis , máidnasat ja máinnasteami hárjehallan sáhtášii leat mielde nannemin sámi kultuvrra skuvllas vel eanet .
Fortellerkunst er en kulturkompetanse som må verdsettes .	Máinnasteapmi lea dakkár kulturgelbbolašvuohta maid ferte atnit árvvus .
Et slikt initiativ vil også løfte statusen for samisk fortellerskatt , samtidig som fortelling er god metodikk for læring .	Dát loktešii maiddái sámi máinnasteami saji seammás go máinnasteapmi lea buorre metodihkka oahppamis .
Dagens elever tilbringer det meste av tiden i klasserommet .	Oahppit dán áigge leat eanaš áiggi luohkkálanjas .
Formidlingen av kunnskapen som tidligere fant sted ute i samhandling mellom flere generasjoner , er til en viss grad brutt .	Máhtu gaskkusteapmi mii ovdal dahkkojuvvui oktavuođas máŋgga sohkabuolvva gaskka , lea dihto muddui boatkanan .
Muntlig fortelling kan til en viss grad bidra til å formidle erfaringer på en motiverende måte .	Njálmmálaš máinnasteapmi sáhtášii dihto muddui gaskkustit vásihusaid movttiidahtti vugiin .
Fortellinger kan formidle gode og dårlige valg forfedre har gjort i møte med utfordringer i naturen .	Máidnasiiguin sáhttá gaskkustit min máttuid buriid ja heajos válljejumiid hástalusaiguin luonddu ektui .
Slike fortellinger har tradisjonelt hatt oppdragende effekt .	Dákkár muitalusain lea árbevirolaččat leamaš bajásgeassi beaktu .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 49 av 359	49 siidu 365 siiddus
På sikt kan man håpe på at fokus på fortelling i skolen vil motivere kommende generasjoner til å skrive og kan dermed bidra til å rekruttere flere samiske forfattere .	Áiggi mielde sáhttá doaivut ahte máinnasteapmi biddjojuvvošii guovddážii skuvllas movttiidahttin dihte boahtte sohkabuolvvaid čállit ja dieinna lágiin oččodit eanet sámi girječálliid .
Sámi allaskuvla / Samisk Høgskole har allerede ” Juoigan ja Muitaleapmi ” som et kompetansegivende videreutdanningstilbud innenfor praktisk estetiske fag .	Sámi allaskuvllas lea juo “ Juoigan ja muitaleapmi ” oahppofálaldahkan mii addá gelbbolašvuođa geavatlaš estehtalaš fágain .
Forslag 7 , representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Felles tidspunkt for Sametingsvalg	Evttohus 7 , Áirras Aili Keskitalo , NSR sámediggejoavku Sámediggeválggaid čađaheapmi oktanis
Sametinget bør vurdere om det kan være hensiktsmessig å synkronisere valgperiodene og tidspunktet for gjennomføring av valg til Sametingene på norsk , svensk og finsk side .	Sámediggi berre guorahallat lea go heivvolaš heivehit válgaáigodaga ja válgga čađaheami áiggi nu ahte leat oktanaga Norgga , Suoma ja Ruoŧa bealde .
Fordelene med en slik organisering kan være økt fokus på samiske fellesutfordringer og løsninger , muligheten for økt mediefokus og samfunnsdebatt hvis man ikke må konkurrere med andre nasjonale , regionale eller lokale valg og enklere koordinering av det parlamentariske samarbeidet på tvers av landegrensene .	Ovdamunni dákkár organiseremis livččii ahte lassánivččii fokus sámi oktasaš hástalusaide ja čovdosiidda , vejolašvuohta oažžut eanet mediafokusa ja servodatdigaštallama jus ii dárbbat gilvalit eará našunála , regionála dahje báikkálaš válggaiguin , ja livččii álkit oktiiheivehit parlamentáralaš ovttasbarggu riikkarájáid rastá .
Sametinget i Norge ønsker større myndighet når det gjelder valglov- og forskrifter .	Norgga Sámediggi sávvá eanet válddii mii guoská válgaláhkii ja láhkaásahussii .
En av målsetningene ved dette bør være å utforme et valgsystem i tråd med samiske behov .	Okta ulbmiliin dás berre leat ahte hábmet válgavuogádaga mii lea heivehuvvon sámi dárbbuide .
Forhandlingene om Nordisk samekonvensjon skal snart igangsettes .	Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna šiehtadallamat biddjojit fargga johtui .
I den forbindelse har Sametingene store forventninger til hva statene skal bidra med når det gjelder harmonisering av rammevilkår , regelverk og politikkutforming .	Dán oktavuođas leat Sámedikkiin stuora vuordámušat dasa ahte mot stáhtat sáhttet veahkehit áššiiguin mat gusket ovttastahttimiidda ja rámmaeavttuide , njuolggadusaide ja politihka hábmemii .
Det er rimelig at også Sametingene forbereder seg på virkeliggjøring av samekonvensjonen og mulighetene som ligger i mer grenseoverskridende samarbeid .	Lea govttolaš ahte maiddái Sámedikkit ráhkkanit sámekonvenšuvnna duohtandahkamii ja vejolašvuođaide mat ilbmet rájáidrasttildeaddji ovttasbargguin .
Sametingene må være villige til på sikt selv å harmonere sine virksomheter , og styrke det fellesparlamentariske samarbeidet med både ressurser og myndighet .	Sámedikkit fertejit leat mielas ahte áiggi mielde ieža ovttastahttet iežaset doaimmaid , ja nannet oktasašparlamentáralaš ovttasbarggu sihke resurssaid ja válddii ektui .
En samordning av sametingsvalgene kan være et skritt i denne retningen .	Ovttastahttin Sámediggeválggain livččii vuosttaš lávki dan guvlui .
Forslag 8 , representant Sten Jønsson , APs sametingsgruppe Trasevalg vei og jernbane	Evttohus 8 , Áirras Sten Jønsson , Bargiidbellodat sámediggejoavku Geainnu ja ruovdemáđii geidnosa válljen
Vei- og jernbanetraseer bør bli valgt med hensikt å unngå påkjørsler av tamrein og andre dyr så langt dette er mulig .	Geaidno- ja ruovdemáđiigeidnosiid berre nu guhkás go vejolaš válljet dainna ulbmiliin ahte hehttet bohccuid ja eará elliid vuddjomis .
Traseene bør ellers velges slik at disse gir minst mulig forstyrrelser på trekkveier og minst mulig tap av beitearealer .	Muđui berre geidnosiid válljet dakko gokko unnimusat muosehuhttet johtingeainnuid ja nu ahte unnimusat váldet guohtuneatnamiid .
Denne problemstillingen er nå aktuell på strekningen Majavatn til Brenna , der det er planlagt opprustning / nybyggnasjon av både veien og jernbanen .	Dát čuolbma lea dál áigeguovdil go galget divodit / ođastit sihke geainnu ja ruovdemáđii gaskal Maajehjaevrie ja Brenna .
Et egnet tiltak i denne sammenhengen vil være å legge E 6 tett inntil og parallelt med jernbanen .	Vuohkkaseamos livččii bidjat E 6 geainnu hui lahka ja bálddalagaid ruovdemáđiin .
Berørte reineiere i området besitter de nødvendige kunnskaper om egnede trasemuligheter .	Boazodoallit dáin guovlluin geaidda geaidnu čuohcá , dovdet buoremusat gokko lea heivvolaš geainnuid hukset .
Sametinget ber derfor Sametingsrådet ta opp denne saken med berørte vei- og jernbanemyndigheter i Nordland . Forslag 9 , representant Åge Nordkild , NSRs sametingsgruppe Mobildekning og bredbåndsdekning i samiske bosetningsområder .	Danne bivdáge Sámediggi Sámediggeráđi gulahallat dien ášši birra guoskevaš geaidno- ja ruovdemáđiieiseválddiiguin Nordlánddas Evttohus 9 , Áirras Åge Nordkild , NSR sámediggejoavku Mobiila- ja govdabáddegeavahanvejolašvuohta sámi ássanguovlluin
Mobildekningen og bredbåndsdekningen i samiske områder , spesielt langs kysten med trange fjorder og daler , er dårlig .	Mobiila- ja govdabáddegeavahanvejolašvuohta sámi ássanguovlluin , erenoamážit rittuin gos leat baskkes vuonat ja vákkit , lea heittot .
Staten har gjennom fylkeskommunene , bevilget midler til utbygging av bredbånd og mobildekning .	Stáhta lea fylkkagielddaid bokte juolludan ruđaid hukset govdabátti ja mobiilla geavaheami vejolašvuođa .
Forutsetningen er imidlertid at kommunene står for 50% av utgiftene .	Eaktun lea dattetge ahte gielddat mákset 50% goluin .
Det er flere områder som ikke har tilfredsstillende internettilgang og mobildekning .	Ollu guovlluin ii lea dohkálaš interneahtta- ja mobiilageavahanvejolašvuohta .
Mobildekning og bredbånd er et viktig infrastrukturelt verktøy for å opprettholde bosetningen i samiske bosetningsområder og utkantstrøk ellers .	Mobiila- ja govdabáddegeavahanvejolašvuohta lea deaŧalaš infrastruktuvrareaidu bisuheapmái ássama sámi ássanguovlluin ja boaittobeliin muđui ge .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 50 av 359	50 siidu 365 siiddus
Bedrifter unnlater å etablere seg i utkantstrøk på grunn av manglende bredbånd , og dette innebærer at det ikke etableres så mange kompetansearbeidsplasser i distriktene .	Fitnodagat eai ásahuvvo boaittobeliide go ii lea govdabáddegeavahanvejolašvuohta , ja dat mearkkaša ahte eai ásahuvvo nu ollu gealbobargosajit boaittobeliide .
Videre gis det stadig flere utdanningstilbud via nettbasert undervisning , noe som er viktig for utdanningssøkende ungdommer .	Viidáseappot fállojuvvojit eanet ja eanet oahput neahttavuđot oahpahusa bokte , juoga mii lea deaŧalaš nuoraide geat ohcet oahpu .
God internettdekning er viktig for arbeidstakere som ønsker å arbeide fra hjemmekontor .	Buorre interneahttageavahanvejolašvuohta lea deaŧalaš daidda bargoohcciide geat háliidit bargat ruovttukantuvrrain .
I mange samiske bygder er dette dessverre umulig .	Dađibahábut dat ii lea vejolaš ollu sámi giliin .
NSR ber Sametinget ta opp denne saken og gjøre henvendelser til kommuner og fylkeskommuner hvor man ber kommunene bidra med sin andel til utbygging og at Staten tar en større andel , slik at alle husstander i samiske bosetningsområder får bredbånd for internett og tilfredsstillende mobiltelefondekning .	NSR bivdá ahte Sámediggi váldá ovdan dán ášši ja váldá oktavuođa gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin mas bivdá gielddaid veahkehit sin osiin huksemis ja ahte Stáhta máksá stuorát oasi , vai buot dáluin sámi ássanguovlluin ožžot govdabátti interneahta geavaheami várás ja dohkálaš vejolašvuođa geavahit mobiilla .
Forslag 10 , representant Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Kritisk for sørsamene – rovdyra truer grunnlaget for næringer og kultur	Evttohus 10 , Áirras Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Heahtedilli máttasámiin – boraspiret áittan ealáhusaide ja kultuvrii
Sametinget arrangerte 10 og 11 november en rovviltkonferanse på Stjørdal .	Sámediggi lágidii skábmamánu 10. ja 11. b. boraspirekonferánssa Stjørdalas .
Der kom det blant annet fram forskning som er gjort både på norsk og svensk side som viser at rovdyrproblematikken bare blir større og større .	Doppe bođii ovdan earret eará duktan mii lea dahkkojuvvon sihke Norgga ja Ruoŧa bealde ja mii čájeha ahte boraspireváttisvuohta lea dušše sturron ja sturron .
Forskning gjort på 90 tallet i Nord-Trøndelag som dokumenterer at rein er det største matfatet til rovdyra blir underkjent fordi det bekrefter det reineierne hele tiden har hevdet .	Dutkan mii dahkkojuvvui 90-logus Davvi-Trøndelágas mii duođašta ahte boazu lea boraspiriid bivnnuheamos biebmu unnášuvvui danne go dat duođašta dan maid boazodoallit čađa gaskka leat čuoččuhan .
Det blir ikke brukt som grunnlagsdokument fordi det går i reindriftas favør .	Dat ii geavahuvvo vuođđodokumeanttain danne go das livččii ovdamunni boazodollui .
Öje Danell presenterer forskning som viser at reindrifta på svensk side er svært nær en kollaps .	Öje Danell čalmmusta dutkama mii čájeha ahte boazodoallu Ruoŧa bealde lea measta oalát nohkamin .
Det vil si det samme som at også reindrifta på norsk side også i nær framtid vil kollapse fordi rovdyra på svensk side vil miste matfatet sitt og beveger seg dit maten er .	Dat mearkkaša dan seamma ahte boazodoallu maiddái Norgga bealde lagaš boahtteáiggis šaddá gillát dan geažil go boraspiret Ruoŧa bealde leat massimin biepmuset ja boraspiret han johtet dohko gos gávdnet biepmu .
I tillegg fikk vi høre at Statssekretær i Landbruks og matdepartementet innrømme at avstanden mellom dem og Miljøverndepartementet er svært stor i denne saken .	Dasa lassin gulaimet ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta stáhtačálli dovddasta ahte sin ja Birasgáhttendepartemeantta gaskka lea hui stuorra erohus dán áššis .
Situasjon i forhold til rovdyrproblematikken er nå så prekær , at bygdefolk , bønder , reineiere , politikere , og ikke minst Snåsamannen , Joralf Gjerstad , har mobilisert til en grasrotaksjon mot dagens rovdyrpolitikk , hvor det blir en aksjon i Oslo den 17 . Desember 2010 .	Boraspireváttisvuohta lea dál nu stuoris , ahte gili olbmot , boanddat , boazodoallit , politihkkarat , ja erenoamážit nu gohčoduvvon “ Snåsamannen ” , Joralf Gjerstad , áiggošedje čađahit miellačájáhusa otnáš boraspirepolitihka vuostálastima dihte , ja miellačájáhus dollojuvvo Oslos juovlamánu 17. b. 2010 .
Det sier litt om hvor alvorlig situasjonen er .	Dát muitala juoga das man duođalaš dilli lea .
I tillegg til dette trykket , må vi hanskes med stadig større arealinngrep , det er utbygginger av blant annet skianlegg , hyttefelt , og ikke minst alle vindmølleparkene som planlegges .	Dán dili lassin , fertet mii dáistalit dađistaga stuorát areáladuohtademiid vuostá , plánejuvvojit earret eará čuoiganrusttegiid , bartaguovlluid , ja erenoamážit bieggamillopárkkaid huksemat .
Alle disse inngrepene går på økonomien og helsa løs , og situasjon i området må betraktes som kritisk .	Buot dát duohtadeamit čuhcet ekonomiijai ja dearvvašvuhtii , ja dilli guovllus lea kritihkalaš .
Kollapser reindrifta , vil hele den sørsamiske kulturen og språket også kollapse .	Jos boazodoallu nohká , de gártá maiddái máttasámi kultuvra ja giella heahtedillái .
Det vi ser i debatten om alle problem er at de sees på som enkeltvise saker .	Dan maid mii oaidnit ságastallamiin buot váttisvuođaid birra , lea ahte dat geahčaduvvojit ovttaskas áššin .
Og slik kan det ikke være .	Ja nie ii sáhte leat .
I tillegg ber vi om at Sametinget kreve strakstiltak i forhold til rovdyrproblematikken .	Dasa lassin bivdit mii ahte Sámediggi gáibida dalán doaibmabijuid boraspireváttisvuođa ektui .
Uttak må gjøres slik at man kommer ned på de bestandsmål Stortinget har satt .	Boraspirelohku ferte njeidojuvvot dan nállemihttui maid Stuorradiggi lea mearridan .
Forslag 11 , representant Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Rådgivertjeneste for samisk ungdom i sør-samisk område .	Evttohus 11 , Áirras Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Ráđđeaddibálvalus sámi nuoraide lulli- sámi guovllus
Sørsamisk område strekker seg over 5 fylkeskommuner og 76 kommuner .	Lullisámi guovlu lea viđa fylkkasuohkanis ja 76 suohkanis .
Samiske elever i dette området er spredt over et stort geografisk område , også skolemessig .	Sámi oahppit dán guovllus leat bieđgguid stuora geográfalaš guovllus , maiddái skuvllaid dáfus .
Mange elever føler seg ofte alene i skolehverdagen når det gjelder spørsmål som berører sin samiske skolehverdag , men også i utdanning - og karrierevalg .	Ollu oahppit dovdet iežaset okto skuvlavázzima árgabeaivvis gažaldagain mat gusket su sámi árgabeaivái skuvllas , muhto maiddái gažaldagaiguin mat gusket oahpu váldimii ja karriearaválljemii .
Alle skoler har rådgivere som skal kunne gi elever relevant informasjon og veiledning .	Buot skuvllain leat ráđđeaddit geat galget sáhttit addit dárbbašlaš dieđuid ja nevvodeami .
Samiske elever opplever ofte at disse rådgiverne ikke har kunnskap om samiske samfunnsforhold , og klarer dermed ikke å gi elever tilstrekkelig rådgivning når det gjelder samiske elevers rettigheter samt karriereveiledning .	Sámi oahppit dovdet dávjá ahte dáin ráđđeaddiin ii leat doarvái máhttu sámi servodateallima birra , ja dan sivas eai sáhte addit doarvái buriid ráđiid mat gusket sámi ohppiid vuoigatvuođaide ja karriearabagadallamiidda .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 51 av 359	51 siidu 365 siiddus
Åarjel-Saemiej Gïelh ber Sametinget i samarbeid med Fylkeskommunene om å se på muligheten til å opprette en slik rådgivertjeneste i sørsamisk område .	Åarjels-Saemiej Gïelh bivdá Sámedikki ovttasbarggus fylkkasuohkaniiguin geahččat vejolašvuođa ásahit ovtta dákkár ráđđeaddibálvalusa lullisámi guvlui .
Forslag 12 , representant Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Oversetting av boken om Jakob Dærga .	Evttohus 12 , Áirras Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Jorgalit girjji Jakob Dærga birra
Reindriftssamen og musikeren Jakob Dærga ble en legende i Namdalen , først og fremst etter sin død .	Boazosápmelaš ja čuojaheaddji Jakob Dærga šattai máinnolmassan Namdalenis , vuosttažettiin maŋŋágo jámii .
Han og kona Nannie druknet på fjellvatnet Fjellskjækra i Snåsa 4. oktober 1962 , bare 35 år gammel .	Soai eamidiin duššaiga Fjellskjækra nammasaš jávrái Snoasas golggotmánu 4. b. 1962 , dušše 35 jahkásažžan .
Han la ned et stort arbeid for reindrifta .	Son áŋgirušai ollu boazodoalu ovddas .
Dette var ikke så godt kjent blant folk , men det kommer tydelig fram i minneordene som ble skrevet etter hans død i 1962 .	Ii leat gal nu dovddus olbmuid gaskkas , muhto dat boahtá čielgasit ovdan dain muitosániin mat čállojuvvojedje maŋŋá su jápmima 1962:s .
Jakob Dærga var en spesiell person , som fortsatt huskes av mange , ikke minst som brobygger mellom det sørsamiske og det norske .	Jakob Dærga lei erenoamáš olmmoš , gean ain muitet ollugat , erenoamážit gaskaolmmái máttasámi ja dáža gaskkas .
Både i kraft av sin personlighet og sitt virke fikk han tydelig vist fram samisk kultur som en viktig del av norsk og trøndersk kultur- og samfunnsliv .	Sihke su olmmošlaš iešvuođaid ja su doaimma olis son čalmmustuhtii sámi kultuvrra deaŧalaš oassin Norgga ja Trøndelága kultur- ja servodateallimis .
Boka er i hovedsak basert på intervju av slekt , venner og bekjente av Jakob Dærga og hans familie .	Girji lea vuosttažettiin čállojuvvon Jakob Dærga fulkkiid , ustibiid ja oahppásiid jearahallama vuođul .
Sammen med kart og et unikt billedmateriale gir boka også en omfattende dokumentasjon av sørsamisk næring og kultur fra vår nære fortid .	Girji oktan kárttain ja áidnalunddot govaiguin lea maiddái viiddes duođaštus máttasámi ealáhusain ja kultuvrras min lagas vássánáiggis .
Forfatteren Tor Føynum starta arbeidet med boka for mange år siden .	Čálli Tor Føynum bargagođii girjjiin máŋga jagi dás ovdal .
Han ble syk og døde i 2007 .	Son buohccái ja jámii 2007:s .
Åarjel-saemiej Gïelh vil med bakgrunn i dette oppfordre sametinget til å bidra til at denne viktige boken blir oversatt til sørsamisk .	Dát lea máttasámi historjjá deaŧalaš duođaštus . Åarjel-saemiej Gïelh ávžžuha Sámedikki dán vuođul veahkehit nu ahte dát deaŧalaš girji jorgaluvvo máttasámegillii .
Forslag 13 , representantene Knut Store , Ragnhild M. Aslaksen , Mariann W. Magga , APs sametingsgruppe eHelse i et samisk perspektiv	Evttohus 13 , Áirrasat Knut Store , Ragnhild M. Aslaksen , Mariann W. Magga , Bargiidbellodat sámediggejoavku Elektronalaš dearvvašvuođa bálvalusat sámi oainnu mielde
Det er store utfordringer for helsevesenet i forhold til samiske pasienter .	Dearvvašvuođadoaimmahagas leat stuorra hástalusat sámi pasieanttaid ektui .
Det samiske bosettingen i nordlige områder er preget av spredt bosetting .	Sihke go lea sáhka gielas ja kulturáddejumis . Sámit davviguovlluin ásset bieđgguid .
I tettere befolkede områder er også samene spredt , eks i en kommune som Oslo .	Dakkár báikkiin gos orrot ollu olbmot leat sámit maiddái bieđgguid , omd Oslo gielddas .
Dette betyr at det kan være problematisk å sikre pasientene at de kan bruke sitt samiske språk .	Dát mearkkaša dan ahte sáhttá leat váttis sihkkarastit dan ahte pasieanttat beasašedje geavahit sámegiela .
Elektronisk helsetjenester ( eHelse ) kan avhjelpe dette .	Elektronalaš dearvvašvuođabálvalusat ( eHelse ) soaittášedje leat veahkkin dán oktavuođas .
I nord-norge har man allerede brukt Telemedisin i 20 år , og ligger langt fremme i utviklingen på området .	Davvi Norggas lea juo 20 jagi geavahuvvon Telemedisiidna , ja dat lea joavdan guhkás ovdáneamis suorggistis .
I Europa er det et stort fokus på det samme .	Eurohpás biddjojuvvo dát seamma guovddážii .
En eHelse-satsing for den samiske befolkning som en del av Samhandlingsreformen vil gi nye muligheter .	Elektronalaš dearvvašvuođa áŋgiruššamat sámiid várás oassin Ovttasdoaibmanođastusas addet ođđa vejolašvuođaid .
Et tolkesenter med lyd / bilde kommunikasjon vil kunne sikre den samiske befolkningen tilgang til bruk av eget språk 24 timer i døgnet uavhengig av hvor man bor i landet .	Dulkaguovddáš jienaiguin ja govaiguin gulahallamis sáhtášii sihkkarastit sámi álbmogii vejolašvuođa geavahit iežaset giela 24 diimmu jándoris beroškeahttá das guđe guovllus riikkas sii ásset .
Sametinget oppfordres til å ta initiativ til å igangsette et arbeid med å utrede eHelse i et samisk perspektiv , slik at helsetjenestene kan bedres .	Ávžžuhit Sámedikki váldit álgaga das ahte álggahuvvošii bargu elektronalaš dearvvašvuođa čielggademiin sámi oainnu mielde , buoridan dihte dearvvašvuođabálvalusaid .
Plenumledelsens innstilling :	Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus :
Nye saker 1 - 13 oversendes sametingsrådet for videre behandling	Ođđa áššit 1-13 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái
III Votering Av 39 representanter var 26 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 26 čoahkis .
Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat IV Beavdegirjelasáhusat
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 52 av 359	52 siidu 365 siiddus
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Toril Bakken Kåven	Sáhkavuorru Toril Bakken Kåven
Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven Odd Iver Sara	Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven Odd Iver Sara
Odd Iver Sara Trond Are Anti Gunn-Britt Retter	Odd Iver Sara Trond Are Anti Gunn-Britt Retter
Gunn-Britt Retter Aili Keskitalo	Gunn-Britt Retter Aili Keskitalo
Aili Keskitalo Sten Erling Jønsson Åge Nordkild Ida Marie Bransfjell	Aili Keskitalo Sten Erling Jønsson Åge Nordkild Ida Marie Bransfjell
Ida Marie Bransfjell Ida Marie Bransfjell Ida Marie Bransfjell Mariann Wollmann Magga Mariann Wollmann Magga	Ida Marie Bransfjell Ida Marie Bransfjell Ida Marie Bransfjell Mariann Wollmann Magga Mariann Wollmann Magga
Replikk Åge Nordkild Gunn-Britt Retter Olaf Eliassen Jørn Are Gaski Toril Bakken Kåven Heidi P. Greiner Haaker Olaf Eliassen Ragnhild Melleby Aslaksen Mariann Wolmann Magga Sten Erling Jønsson	Replihkka Åge Nordkild Gunn-Britt Retter Olaf Eliassen Jørn Are Gaski Toril Bakken Kåven Heidi Persdatter Greiner Haaker Olaf Eliassen Ragnhild Melleby Aslaksen Mariann Wollmann Magga Sten Erling Jønsson
Jørn Are Gaski Willy Ørnebakk Ragnhild Melleby Aslaksen	Jørn Are Gaski Willy Ørnebakk Ragnhild Melleby Aslaksen
Heidi Persdatter Greiner Haaker	Heidi Persdatter Greiner Haaker
VI Sametingets vedtak ·	VI Sámedikki mearrádus ·
Nye saker 1 - 13 oversendes sametingsrådet for videre behandling	Ođđa áššit 1-13 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Behandlingen av saken ble avsluttet 30.11.10 kl. 15.50	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 30.11.10 dii. 15.50 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 53 av 359	53 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsrådets redegjørelse om Sametingets budsjettmessige utvikling – overføring av forvaltningsansvar Arkivsaknr .	Sámediggeráđi čielggadus Sámedikki bušeahttaovddideami birra – hálddašanovddasvástádusa sirdin Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 30.11. – 3.12.10	Beaivi 30.11. – 3.12.10
Saksnr.	Áššenr. .
Saken ble fremmet 30.11.10 kl. 15.50 – 16.10 og 02.12.10 dii . 13.40 .	Ášši meannudeapmi ovddiduvvui 30.11.10 dii. 15.50-16.10 ja joaŧka lei 02.12.10 dii. 13.40 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådets forslag til innstilling : Sametinget har drøftet Sametingsrådets redegjørelse om Sametingets budsjettmessige utvikling – overføring av forvaltningsansvar .	Sámediggeráđi árvalus : Sámediggi lea ságaškuššan Sámediggeráđi čielggadusa Sámedikki bušeahttaovddideami birra – hálddašanovddasvástádusa sirdin .
Redegjørelsen følger protokollen .	Čielggadus lea mielddusin beavdegirjái .
Sametingsrådets redegjørelse om Sametingets budsjettmessige utvikling – overføring av forvaltningsansvar Bakgrunn	Sámediggeráđi čielggadus Sámedikki bušeahttaovddideami birra – hálddašanovddasvástádusa sirdin Duogáš
I henhold til Sametingets arbeidsorden § 11 , e , legges Sametingsrådets redegjørelse om Sametingets budsjettmessige utvikling – overføring av forvaltningsansvar frem for plenum .	Sámedikki bargoortnega § 11 , e , vuođul ovddiduvvo dievasčoahkkimii Sámediggeráđi čielggadus Sámedikki bušeahttaovddideami birra – hálddašanovddasvástádusa sirdin .
Målet med denne redegjørelsen er dels å vise Sametingets budsjettmessige utvikling - over tid , og etter forslaget til statsbudsjett for 2011 .	Dán čielggadusa ulbmil lea muhtumassii čájehit Sámedikki bušeahttaovddideami – guhkebuš áiggis , ja 2011 stáhtabušeahttaevttohusa vuođul .
Sametingsrådet vil tydeliggjøre sammenhengen mellom manglende budsjettprosedyrer i forhold til staten og utfordringer dette medfører for Sametingets legitimitet overfor velgere og institusjoner .	Sámediggeráđđi áigu čielggasmahttit oktavuođa gaskal váilevaš bušeahttaprosedyraid stáhta ektui ja hástalusaid maid dat buvttiha Sámedikki legitimitehtii jienasteddjiid ja ásahusaid ektui .
Dette søkes blant annet synliggjort gjennom utviklingen i økonomiske rammebetingelser for samiske institusjoner , eksemplifisert ved Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Dan geahččalit duođaštit sámi ásahusaid ekonomalaš rámmaeavttuid ovddideami bokte , ja ovdamearkan geavahuvvo Beaivváš Sámi Našunálateáhter .
Dette har særlig kommet til uttrykk fra organisasjoner og personer tilknyttet Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Dán leat erenoamážit dovddahan organisašuvnnat ja olbmot mat leat čadnojuvvon Beaivváš Sámi Našunálateáhterii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 54 av 359	54 siidu 365 siiddus
Sametingsrådet er innstilt på å utøve forvaltnings- og styringsansvaret for samiske institusjoner om Regjeringen legger til rette for en forpliktende og reel styrking og utvikling av disse .	Sámediggeráđđi lea gearggus váldit badjelasas hálddašan- ja stivrenovddasvástádusa sámi ásahusain jus Ráđđehus láhčá dilálašvuođaid geatnegahtti ja duohta nannemii ja ovddideapmái .
Prosedyrer og rammer for en slik utvikling må i tilfelle etableres etter konsultasjoner mellom Sametinget og Regjeringen .	Prosedyraid ja rámmaid dakkár ovddideapmái ferte dalle ásahit Sámedikki ja Ráđđehusa konsultašuvnnaid vuođul .
Institusjonsoppbygging er grunnleggende for ivaretakelse og utvikling av det samiske samfunnet og det samiske demokratiet .	Sámi servodaga ja sámi demokratiija áimmahuššamii ja ovddideapmái lea ásahushuksen hui deaŧalaš .
Sametingsrådet ønsker ved å legge frem denne redegjørelsen å reise en debatt om og få innspill på hvordan møte disse utfordringene .	Sámediggeráđđi háliida álggahit digaštallama dan birra mo mii galgat dustet dáid hástalusaid ja háliida evttohusaid dan oktavuođas .
Innledning	Álggahus
Den nye samepolitikken fra slutten av 1980-tallet har etablert en ny samisk demokratisk offentlighet som endrer tidligere meningsfellesskap .	1980-logu loahpa ođđa sámepolitihkka lea ásahan ođđa sámi demokráhtalaš almmolašvuođa mii rievdada ovddeš oaivilsearvevuođa .
Denne nye offentligheten stiller nye krav og forventninger til hvordan debatt og meningsbæring skal foregå i det samiske samfunnet .	Dát ođđa almmolašvuohta bidjá ođđa gáibádusaid ja vuordámušaid dasa mo digaštallan ja oaiviliid hábmen galgá dáhpáhuvvat sámi servodagas .
Samiske institusjoner som festivaler , teater , kulturhus , museer , språksentre , høyre utdannings- og forskningsmiljøer er en forutsetning for bygging av det samiske demokratiet og det samiske samfunnet .	Sámi ásahusat , nu mo festiválat , kulturviesut , museat , giellaguovddážat , alit oahppo- ja dutkanbirrasat , leat eaktun sámi demokratiija ja sámi servodaga huksemii .
Sametingsrådet betrakter samiske institusjoner som virksomheter som springer ut av og fungerer i en samisk samfunnssammenheng og samisk offentlighet .	Sámediggeráđđi atná sámi ásahussan doaimmaid mat leat vuolgán sámi servodatoktavuođa ja sámi almmolašvuođa vuođul ja doibmet dan ektui .
Alle samfunn er i stor grad bygget opp av et sett med ulike institusjoner , med de variasjoner det innebærer .	Buot servodagat leat oalle guhkás huksejuvvon iešguđet ásahusaid vuođul , daiguin variašuvnnaiguin maid dat mielddisbuktá .
Institusjoner er derfor helt sentrale brikker for å oppnå sterke , fungerende og utviklende samfunn .	Danne leat ásahusat áibbaš guovddáš oasit nana , doaibmi ja ovddideaddji servodagaid ollašuhttimis .
Dette er også tilfellet for det samiske samfunn .	Dát guoská maiddái sámi servodahkii .
Oppbyggingen og utviklingen av det samiske samfunnet krever vilje og evne til å etablere og videreutvikle egne institusjoner .	Danne gáibida sámi servodaga huksen ja ovddideapmi dáhtu ja dáiddu ásahit ja viidáset ovddidit ásahusaidis .
En viktig betingelse for en ny og fungerende samisk offentlighet og et samisk demokrati , er at det finnes institusjoner som virker til meningsutveksling , meningsdanning og informasjonsflyt .	Deaŧalaš eaktu ođđa ja doaibmi sámi almmolašvuhtii ja sámi demokratiijii lea ahte gávdnojit ásahusat mat doibmet oaivillonuheami , oaivilhábmema ja diehtojuohkima várás .
Men med få og svake samfunnsinstitusjoner mellom Sametinget som et folkevalgt organ og det enkelte individ , blir demokratiet sårbart .	Muhto go leat unnán ja geanohis servodatásahusat Sámedikki , albmotválljen orgánan , ja ovttaskas olbmo gaskkas , de raššu demokratiija .
En slik situasjon bidrar til at Sametinget lett kan oppfattes som fjernt , byråkratisk og lite relevant .	Dakkár dilis sáhttá álkit šaddat nu ahte Sámediggi adnojuvvo amasin , byrokráhtalažžan ja unnán relevántan .
Om det ikke samtidig finnes moderne og sterke institusjoner som er i dialog med , påvirker og er premissleverandører for den politikk Sametinget skal føre , vil det samiske demokratiet svekkes .	Jos seammás eai gávdno ođđaáigásaš ja nana ásahusat mat gulahallet , váikkuhit ja bidjet eavttuid dan politihkkii maid Sámediggi fievrrida , de geanohuvvá sámi demokratiija .
Sametingsrådet ser derfor utviklingen av samiske institusjoner innenfor alle samfunnsområder som en grunnleggende forutsetning for byggingen av det samiske demokratiet og det samiske samfunnet .	Danne oaidná Sámediggeráđđi ahte sámi ásahusaid ovddideapmi buot servodatsurggiid siskkabealde lea vuođđoeaktun sámi demokratiija ja sámi servodaga huksemii .
Norge har et særskilt ansvar for utvikling av samenes språk , kultur og levekår .	Norggas lea erenoamáš ovddasvástádus sámi giela , kultuvrra ja eallineavttuid ovddideamis .
ILO- 169 artikkel 6 slår fast at urfolk skal konsulteres når det vurderes å innføre lovgiving og administrative tiltak .	ILO- 169 artihkal 6 nanne ahte álgoálbmogat galget konsulterejuvvon go árvvoštallojuvvo ásahit lágaid ja hálddahuslaš doaibmabijuid .
Slike administrative tiltak omfatter utvilsomt også budsjetter og økonomiske rammer .	Dakkár hálddahuslaš doaibmabijuide gullet eahpitkeahttá maiddái bušeahtat ja ekonomalaš rámmat .
Det er også slik at ILO- 169 artikkel 7 gir samene : ” … rett til å vedta egne prioriteringer [ … ] og så langt som mulig ha kontroll med sin økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling ” .	Lea maiddái nu ahte ILO- 169 artihkal 7 addá sápmelaččaide vuoigatvuođa “ ... mearridit dehálašvuođaortnega [ ... ] ja ... nu guhkás go lea vejolaš jođihit iežaset ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdánumi ” .
Det vises videre til FNs erklæring om urfolks rettigheter artikkel 3 som sier at samene selv avgjør sin politiske status og bestemmer over sin økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Viidáseappot čujuhuvvo ON julggaštussii álgoálbmotvuoigatvuođaid birra artihkkalii 3 mii dadjá ahte sápmelaččat mearridit ieža iežaset politihkalaš stáhtusa ja mearridit iežaset ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdánumi .
Side 55 av 359	55 siidu 365 siiddus
som i hovedsak virker i og for det norske samfunnet , er en tilsvarende utvikling svak i det samiske samfunnet .	Juohke álbmogii mii galgá stivre iežas doaimma , lea deaŧalaš váikkuhit ja mearridit ekonomalaš rámmaid ja vuoruhemiid .
Sametingsrådet ser derfor samisk institusjonsbygging med nødvendige økonomiske og menneskelige ressurser som avgjørende viktig for kapasitetsbyggingen i det samiske samfunnet .	Danne lea Sámediggeráđi mielas hui deaŧalaš hukset ásahusaid dárbbašlaš ekonomalaš ja olmmošlaš resurssaiguin vai kapasitehta buorrána sámi servodagas .
Med en forventet prisstigning i 2011 på 2,7% er budsjettet til samiske formål for 2011 i realiteten noe svakere enn i 2010 .	2,7 % vurdojuvvon haddegoargŋumiin 2011:s , lea 2011 bušeahtta sámi áigumušaide duohtavuođas heajut go 2010:s .
Dette innebærer at statsbudsjettet legger opp til en innstramming på budsjettet til samiske formål i 2011 .	Vaikke vel Ráđđehus muhtun surggiin evttoha lassánemiid , de das lea uhccán ávki go juolludus Sámediggái lea heittot .
Sametinget skal og må ta et samlet budsjettansvar for hele det samiske samfunn .	Sámedikkis galgá ja ferte leat ollislaš bušeahttaovddasvástádus olles sámi servodagas .
I vedlegget til statsbudsjettet 2011 – Bevilgninger til samiske formål , står følgende : ” Sametinget er etablert gjennom sameloven for å etterleve Grunnlovens § 110 a .	2011 stáhtabušeahta mildosis – Juolludeamit sámi áigumušaide , čuožžu ná : ” Sámediggi ásahuvvui sámelága vuođul ollašuhttin dihtii Vuođđolága § 110a .
Som folkevalgt organ har Sametinget stor frihet . ”	Álbmotválljen orgánan Sámedikkis lea stuorra friddjavuohta . ”
Sametingsrådet mener at det fortsatt er lang vei å gå med hensyn til dette .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte ain lea guhká ovdalgo dat ollašuhttojuvvo .
Sametinget har ikke stor frihet da store deler av bevilgningen til Sametinget er bundet opp av føringer / øremerkinger fra de enkelte departementene .	Sámedikkis ii leat stuorra friddjavuohta daningo stuorra oasit juolludusas Sámediggái leat merkejuvvon ruđat iešguđet departemeanttain .
Disse føringene / øremerkingene har akkumulert seg opp gjennom årene .	Dát merkejuvvon ruđat leat lassánan jagis jahkái .
Sametingsrådet fremlegger sitt syn på hvordan ståstedet er i forhold til å tildele økningene Sametinget får hvert år .	Sámediggeráđđi bidjá ovdan iežas oainnu dasa mo dat lea juohkit daid lassánemiid maid Sámediggi oažžu juohke jagi .
Under viser vi en figur som illustrer dette :	Vuolábealde lea govastat mii čájeha dan :
Sametingets frihetsgrad - utvikling bevilgninger , bindinger av bevilgningene og frie midler 400 000	Sametingets frihetsgrad - utvikling bevilgninger , bindinger av bevilgningene og frie midler 400 000
Øremerking , / binding inkl 3% prisstigning	Øremerking , / binding inkl 3% prisstigning
Faktisk bevilgning	Faktisk bevilgning
Rest frie midler	Rest frie midler
Utvikling priskorrigert budsjett 700 000 600 000 500 000 400 000 300 000 200 000 100 000 1998	Utvikling priskorrigert budsjett 700 000 600 000 500 000 400 000 300 000 200 000 100 000 1998
Sametingets budsjett	Sametingets budsjett
Samiske formål ekskl. Sametingets budsjett	Samiske formål ekskl . Sametingets budsjett
Sametinget har ingen muligheter til å øke bevilgningen i særlig grad til de samiske institusjonene som har fast tilskudd over Sametingets budsjett .	Okta dain váikkuhusain go nu ollu merkejuvvon ruđat leat geavahuvvon , lea ahte Sámediggi ieš ferte vulos vuoruhit osiid iežas bušeahtas máksit lassegoluid bálká- ja haddegoargŋuma geažil .
Dette hemmer utviklingen av samiske institusjoner og fører til misnøye hos tilskuddsmottakerne .	Sámediggái ii leat vejolaš olus lasihit juolludusaid daidda sámi ásahusaide main leat bistevaš doarjja Sámedikki bušeahtas .
Sametinget blir derfor i mange sammenhenger sett på som en ” bremsekloss ” for mange samiske institusjoner .	Dat goazaha sámi ásahusaid ovdánumi ja dagaha doarjjaoažžuid duhtameahttumin . Danne gehččojuvvo Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Dette på bakgrunn av at Sametinget ikke har frie midler til å styrke for eksempel de samiske institusjonene .	Sámediggi ollu oktavuođain “ easttan ” ollu sámi ásahusaide , dan sivas go Sámedikkis eai leat friijaruđat nannet ovdamearkka dihtii sámi ásahusaid .
Et eksempel er Beaivvaš Sámi Teater som har signalisert at de ønsker seg tilbake til Kulturdepartementet .	Okta ovdamearka lea Beaivváš Sámi Teáhter mii lea dovddahan ahte sii háliidit ruovttoluotta Kulturdepartemeantta vuollásažžan .
Figuren viser at store deler av økningen til Sametinget i denne 10-årsperioden er øremerket av departementene .	Govastat čájeha ahte stuorra oasit lassáneamis Sámediggái dán 10-jagi áigodagas leat departemeanttat merken .
Dette gjenspeiler det Sametingsrådet har påpekt og kommentert til regjeringen om at den reelle økningen i liten grad gir Sametinget muligheten til selv å prioritere utvikling av det samiske samfunn .	Dat čájeha dan maid Sámediggeráđđi lea cuiggodan ja dadjan ráđđehussii ahte duohta lassáneapmi addá Sámediggái uhccán vejolašvuođa ieš vuoruhit sámi servodaga ovddideami .
I tillegg har Sametinget gjennom denne tidsperioden overtatt ansvaret for forvaltning av flere samiske institusjoner og ordninger som tidligere var underlagt forskjellige departement .	Dan lassin lea Sámediggi dán áigodagas váldán badjelasas hálddašanovddasvástádusa máŋgga sámi ásahusas ja ortnegis , mat ovdal gulle iešguđet departemeanttaide .
Dette er ordninger som er utviklet over lang tid og gjerne har både mottakere og regelverk som langt på vei krever en videreføring .	Dat leat ortnegat mat leat guhkit áiggi badjel ovdánan ja dain leat dávjá sihke vuostáiváldit ja njuolggadusat mat mealgadii gáibidit joatkima .
Enhver større endring i de ordninger Sametinget overtar vil i så måte langt på vei være politisk umulig å gjennomføre , med mindre endringene består i større økninger .	Juohke stuorát rievdadus dain ortnegiin maid Sámediggi váldá badjelasas , lea mealgadii veadjemeahttun čađahit politihkalaččat , jus rievdadusaid eai čuovo stuorra lassáneamit .
Den eneste muligheten til å initiere nye tiltak er å benytte prisstigningen som skulle gått til eksisterende formål i Sametingets budsjett , som igjen fører til at disse vil få en real nedgang fra Sametinget .	Áidna vejolašvuohta álggahit ođđa doaibmabijuid lea geavahit dan haddegoargŋuma mii lei galgat geavahuvvot dálá áigumušaide Sámedikki bušeahtas , mii fas mielddisbuktá ahte dáidda áigumušaide njiedjá duohta juolludeapmi Sámedikkis .
En grov gjennomgang viser at 20-25 millioner kroner av virkemiddelpostene er initiert og etablert på denne måten .	Oaidná hui johtilit ahte 20-25 miljon ruvnnu váikkuhangaskaoapmepoasttain leat álggahuvvon ja ásahuvvon dán láhkai .
Dette utgjør i underkant av 7 % av Sametingets eget budsjett og ca 3 % av de totale overføringene til samiske formål .	Dát dahká veaháš uhcit go 7 % Sámedikki iežas bušeahtas ja sullii 3 % juolludemiin buohkanassii sámi áigumušaide .
Dagens samhandling mellom staten og Sametinget på budsjettområdet kan beskrives som følger : Sametingets mulighet til å utvikle egen samepolitikk er begrenset .	Dálá gulahallama bušeahttasuorggis gaskal stáhta ja Sámedikki sáhttá válddahallat ná : Sámedikki vejolašvuohta ovddidit iežas sámepolitihka lea gárži .
Sametingets manglende gjennomslag på budsjettområdet vil over tid ( om det ikke allerede er et faktum ) føre til at aktører i det samiske samfunn som ønsker å fremme nye initiativ , fremmer disse til staten direkte fremfor å benytte Sametinget .	Go Sámediggi ii guldaluvvo bušeahttasuorggis , de guhkit áiggi vuollái ( jus ii leš dál jo duohta ) dat dagaha ahte sii sámi servodagas geat háliidit ovddidit ođđa álgagiid , ovddidit daid njuolgga stáhtii dan sajes go geavahit Sámedikki .
Man undergraver med andre ord Sametingets autoritet på budsjettområdet , og legitimiteten .	Dan láhkai sii hedjonahttet Sámedikki válddi bušeahttasuorggis , ja Sámedikki legitimitehta .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 57 av 359	Sámedikki bušeahttaovdáneapmi buohkanassii lea heittot .
Det vises til Sametingets budsjett for 2011 som er på kr 355 707 000 ( eksklusive samefolkets fond ) , uavhengig av nye behov , utgjør lønns- og prisstigning på 3,1 % kr 11 026 917 .	Čujuhuvvo Sámedikki 2011 bušehttii mii lea 355 707 000 ru ( earret sámeálbmotfoandda ) , beroškeahttá ođđa dárbbuin , mas 3,1 % bálká- ja haddegoargŋun dahká 11 026 917 ru. .
Her forutsettes samme nivå som Sametinget får fra regjeringen .	Dás eaktuduvvon seamma dássi go dat maid Sámediggi oažžu ráđđehusas .
Herav er kr 3 850 000 øremerket av Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet til handlingsplan for samisk språk og samisk statistikk .	Dás lea 3 850 000 ru merkejuvvon Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas sámegiela ja sámi statistihka doaibmaplánii .
Dermed gjenstår kr 10 174 000 til Sametingets egne prioriteringer .	Dalle báhcá vel 10 174 000 Sámedikki iežas vuoruhemiide .
Sametingsrådet må først og fremst prioritere denne økningen til lønns- og prisstigning for de institusjoner som får direkte tilskudd over Sametingets budsjett .	Sámediggeráđđi ferte vuosttažettiin vuoruhit dán lassáneami bálká- ja haddegoargŋumii daidda ásahusaide mat ožžot njuolgga doarjaga Sámedikki bušeahtas .
Konsekvens av dette er at de øvrige postene , for eksempel de søkerbaserte tilskuddsordningene , ikke kan prioriteres eller får null i vekst .	Váikkuhus dás lea ahte eará poasttat , ovdamearkka dihtii ohcanvuđot doarjagat , eai sáhte vuoruhuvvot dahje eai oaččo maidege lassánemiid .
Beaivváš Sámi Našunálateáhter Sametingsrådet vil bruke en samisk kulturinstitusjon for å illustrere forholdet mellom Sametingets totale budsjettmessige situasjon og institusjonens utviklingsmuligheter .	Beaivváš Sámi Našunálateáhter Sámediggeráđđi áigu geavahit sámi kulturásahusa ovdamearkan čájehit oktavuođa gaskal Sámedikki ollislaš bušeahttadili ja ásahusaid ovddidanvejolašvuođaid .
Beaivváš Sámi Teáhter ble i 1981 etablert som fri gruppe , og har således 30-års jubileum i 2011 .	Beaivváš Sámi Teáhter ásuhuvvui 1981 friija joavkun , ja sáhtte ávvudit 30-jagi 2011:s .
Forarbeidet til Beaivváš ble startet opp på idealistisk grunnlag i kjølvannet av Alta-saken .	Beaivváža ovdabargu álggahuvvui idealisttalaš vuođuin Áltá-ášši olis .
Beaivváš fikk fra 1987 ( først i en treårig prøveperiode ) støtte over Kultur- og kirkedepartementets budsjett ( over posten Ymse tiltak ) .	Beaivváš oaččui 1987 rájes ( vuos golmma jagi geahččalanáigodahkii ) doarjaga Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahtas ( poasttas feara man doaibmabijut ) .
I 1991 ble Beaivváš en fast post på statsbudsjettet , og definert i gruppe med regionteatrene .	1991:s šattai Beaivváš bistevaš poastan stáhtabušehttii , ja biddjojuvvui seamma jovkui go regiovdnateáhterat .
I forbindelse med stortingsmeldingen ” Kultur i tiden ” i 1992 ble Beaivváš definert som en av de nasjonale teaterinstitusjoner .	Stuorradiggedieđáhusa ” Kultur i tiden ” oktavuođas 1992:s definerejuvvui Beaivváš okta nationála teáhterásahusain .
I tråd med utviklingen i Sametingets myndighet opprettet Kultur- og kirkedepartementet i 2002 en ny budsjettpost , 320 Allmenne kulturformål , post 53 Samiske kulturformål .	Dađi mielde go Sámedikki váldi ovdánii , ásahii Kultur- ja girkodepartemeanta 2002:s ođđa bušeahttapoastta , 320 Dábálaš kulturáigumušat , poasta 53 Sámi kulturáigumušat .
Bevilgningene til en rekke samiske kulturtiltak ble lagt til denne posten , herunder Beaivváš .	Juolludusat moanat sámi kulturdoaibmabijuide biddjojuvvojedje dán postii , dás maiddái Beaivváš .
Teaterets målsettinger er å bli et fullt utbygd teater med egen scene for det samiske publikum , gi opplæring til og rekruttere unge samiske scenekunstnere og teaterarbeidere , samt utvikle samiske dramatikere .	Teáhtera ulbmilat lea šaddat gárvves teáhterin mas lea sierra lávdi sámi gehččiid várás , mii oahpaha ja rekruttere nuorra sámi lávdedáiddáriid ja teáhterbargiid , ja luovvá sámi dramatihkkáriid .
Teateret har fast tilholdssted i Kautokeino , og turnere det samiske bosettingsområdet .	Teáhtera bistevaš sadji lea Guovdageainnus , ja johtá birra sámi ássanguovllu .
De geografiske avstandene er store , noe som igjen medfører betydelige turnékostnader .	Geográfalaš gaskkat leat guhkit , mii maid mielddisbuktá stuorra johtingoluid .
Beaivváš er ikke bare et teater for samene , men også et teater som med sitt samiske utspring og forankring bidrar med forestillinger av allmenn interesse , ikke minst gjelder dette som formidler av samtidsuttrykk innenfor teater .	Beaivváš ii leat teáhter dušše sápmelaččaid várás , muhto maiddái dakkár teáhter mii sámevuođa vuođul neavttašit čájálmasaid main lea almmolaš beroštupmi , erenoamážit go gaskkustit dálááiggi olggosbuktima teáhter suorggis .
Beaivváš er og en viktig arbeidsplass for flere ulike kunstneriske faggrupper i det samiske samfunnet .	Beaivváš lea maiddái sámi servodaga sierranas dáiddalaš fágajoavkkuid deaŧalaš bargosadji .
Teater er formidler av tradisjoner og felles kultur gjennom oppsetninger av klassikere .	Teáhter lea árbevieruid ja oktasaš kultuvrra gaskkusteaddji čájehettiin klassihkkariid .
Men scenekunsten kan også formidle ny og ukjent kultur og formidle kjente verker på måter som åpner for nye perspektiver .	Muhto lávdedáidda sáhttá maiddái gaskkustit ođđa ja amas kultuvrra ja gaskkustit dovddus dahkosiid dakkár vugiiguin mat rahpet ođđa perspektiivvaid .
Scenekunsten samler publikum i en felles arena og kan bidra til å skape og ta vare på lokal identitet , tilhørighet og fellesskap .	Lávdedáidda čohkke gehččiid oktasaš arenai ja sáhttá leat mielde duddjomin ja fuolahit báikkálaš identitehta , gullevašvuođa ja searvevuođa .
Når Sametinget overtok forvaltningsansvaret for Beaivváš Sámi Teáhter i 2002 hadde teateret et budsjett på 10,2 mill kr. .	Go sámediggi válddii badjelasas hálddašanovddasvástádusa Beaivváš Sámi Teáhterisi 2002:s , de lei teáhteris 10,2 miljon ruvdnosaš bušeahtta .
Sametinget økte dette innefor sine rammer til 10,7 i 2002 . I 2010 er budsjettrammene til Beaivváš Sámi Našunálateáhter på 15,6 mill kr , noe som er en samlet økning fra 2002 til 2010 på 4,9 mill kr , eller 45,9 % .	Sámediggi lasihii dán 10,7 miljon ruvdnui iežas rámmáid siskkomeande 2002:s. 2010:s lea Beaivváš Sámi Našunálateáhtera bušeahttarámma 15,6 milj ru , mii lea 4,9 miljon ruvdnosaš lassáneapmi jagi 2002 rájes 2010 rádjai , dahje 45,9 % .
Med en økning tilsvarende prisstigningen fra 2010 til 2011 er økningen på 5,4 mill kr eller 50,5% .	Lassáneapmi mii vástida haddegoargŋumii 2010 rájes 2011 rádjai lea 5,4 miljon ru lassáneapmi dahje 50,5 % .
Drøfting Samenes rett til selvbestemmelse legger viktige premisser for utformingen av samiske institusjoner , som Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Ságaškuššan Sámiid iešmearridanriekti bidjá deaŧalaš eavttuid sámi ásahusaid hábmemii , nugo Beaivváš Sámi Našunálateáhtera .
Retten til selvbestemmelse er av sentral betydning for hvordan samhandlingen er mellom Sametinget og statlige myndigheter , og mellom Sametinget og samiske institusjoner .	Iešmearridanrievttis lea guovddáš mearkkašupmi dasa movt ovttasdoaibman Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskka lea , ja Sámedikki ja sámi ásahusaid gaskka .
Konsultasjonsavtalen er et sentralt verktøy når nye lover skal lages eller lover skal endres .	Konsultašuvdnašiehtadus lea guovddáš gaskaoapmi go ođđa lágat galget ráhkaduvvot dahje lágat galget rievdaduvvot .
På institusjonsområdet er det i begrenset grad lovgivingen som er styrende for politikkutviklingen .	Ásahussuorggis stivre láhkaaddin politihka ovddideami hui vánet .
Desto større betydning har det hvordan de budsjettmessige rammene styres og hvilke premisser som legges til grunn .	Dađi stuorát mearkkašupmi lea das movt bušeahttarámmat stivrejuvvojit ja makkár eavttut biddjojuvvojit vuođđun .
I dag foreligger det ikke prosedyrer for budsjettkonsultasjoner eller budsjettforhandlinger , selv om konsultasjonsforpliktelsene etter ILO 169 artikkel 6 og 7 også omfatter budsjett .	Dál eai leat makkárge bargovuogit bušeahttakonsultašuvnnaid várás dahje bušeahttašiehtadallamiid várás , vaikko konsultašuvdnageatnegasvuohta ILO 169 artihkkaliid 6 ja 7 mielde guoská maiddái bušehttii .
Sametinget er etablert som organ og gitt midler og delegert myndighet av det norske Storting .	Sámediggi lea ásahuvvon orgána masa Norgga Stuorradiggi addá ruđaid ja fápmuda válddi .
Slik sett er Sametinget i stor grad avhengig av sentrale styresmakter .	Dien dáfus lea Sámediggi oalle sorjavaš guovddáš stivrenválddis .
Samtidig velges Sametinget og gis legitimitet av det samiske folk gjennom valg .	Seammás vállje sámi álbmot válgga bokte Sámedikki ja dan bokte addojuvvo legitimitehta .
Dette forutsetter et visst samsvar mellom muligheten til myndighet og de forventninger velgerne har til Sametinget .	Dát eaktuda ahte váldevejolašvuohta dihto muddui dávistivččii daid vuordámušaide mat jienasteddjiin leat Sámediggái .
Skal Sametinget lykkes med å være en tilrettelegger og premissleverandør for den generelle samfunnsutviklingen i Sápmi , må Sametinget gis reelle muligheter til å utvikle forutsetningene for samisk institusjonsutvikling .	Jos Sámediggi galgá lihkostuvvat eavttuid láhčimiin ja bidjamiin oppalaš servodatovddideapmái Sámis , de ferte Sámediggái addojuvvot duohta vejolašvuohta ovddidit eavttuid sámi ásahusovddideapmái .
Sametinget må ha reell innflytelse over budsjettutviklingen til samiske institusjoner som Beaivváš Sámi Našunálateáhter , slik at Sametinget kan på vegne av det samiske folk - ha større kontroll og påvirkningskraft på den generelle samfunnsutviklingen i Sápmi .	Sámedikkis ferte leat duohta váikkuhanfápmu bušeahttaovddideapmái sámi ásahusaid várás nugo Beaivváš Sámi Našunálateáhterii , vai Sámediggi sáhttá – sámi álbmoga beales – buorebut stivret oppalaš servodatovddideami Sámis ja váikkuhit dan .
I Soria Moria erklæringen heter det at : ” Til grunn for samepolitikken ligger at staten Norge opprinnelig er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn , og at begge folkene har den samme rett og det samme krav på å kunne utvikle sin kultur og sitt språk .	Soria Moria julggaštusas čuožžu : ” Til grunn for samepolitikken ligger ahte staten Norge opprinnelig er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn , og ahte begge folkene har den samme rett og de samme krav på å kunne utvikle sin kultur- og sitt språk .
Vi vil føre en samepolitikk som skal tjene den samiske befolkningen slik at samisk språk , kultur og samfunnsliv skal ha en sikker framtid i Norge .	Vi vil føre en samepolitikk son skal tjene den samiske befolkningen slik ahte samisk språk , kultur- og samfunnsliv skal ha en sikker framtid i Norge .
Kulturlivet er en viktig kraft for å styrke identiteten , samtidig som den bidrar til levende lokalsamfunn ” [ … . ] ”	Kulturlivet er en viktig kraft for å styrke identiteten , samtidig son den bidrar til levende lokalsamfunn ” [ … . ] ”
Regjeringen vil : [ … ] . .	Regjeringen vil : [ … ] . .
, bedre rammebetingelsene for samiske kunstnere og kulturutøvere og bidra til internasjonal profilering av samisk kultur ” .	, bedre rammebetingelsene for samiske kunstnere og kulturutøvere og bidra til internasjonal profilering av samisk kultur- ” .
Da Kulturmeldingen St.meld nr. 48 ( 2002-2003 ) Kulturpolitikken frem mot 2014 ble behandlet i Stortinget , var det stor enighet om at ivaretakelse og videreutvikling av samisk kultur er et nasjonalt ansvar , og at : ” … .	Dalle go Stuorradiggi meannudii Kulturdieđáhusa nr. 48 ( 2002-2003 ) Kulturpolitikken frem mot 2014 , lei stuorra ovttamielalašvuohta das ahte nationála dásis dat lea ovddasvástádus sámi kultuvrra goziheamis ja viidáset ovddideamis : ” … .
Ansvaret bør utøvers gjennom nær dialog med Sametinget , og Sametingets føringer for politikken bør legges til grunn . … ”	Ansvaret bør utøvers gjennom nær dialog med Sametinget , og Sametingets føringer for politikken bør legges til grunn . … ”
, jfr. St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken .	gč. Stuorradiggeráđidieđáhusa nr. 28 ( 2007-2008 ) Sámepolitihka birra .
I St.meld. nr. 32 ( 2007-2008 ) Bak kulissene kapittel 9.6 Samisk scenekunst heter det i innledningsdelen at ” Statens ansvar for samisk kulturpolitikk ivaretas ved å legge til rette for at Sametinget kan føre en selvstendig kulturpolitikk , og ved at samisk kultur inngår som en del av den nasjonale kulturpolitikken .	Stuorradiggeráđidieđáhusas nr. 32 ( 2007-2008 ) “ Bak kulissene ” kapihttalis 9.6 Sámi lávdedáidaga birra čuožžu álggahusoasis ahte ” Statens ansvar for samisk kulturpolitikk ivaretas ved å legge til rette for ahte Sametinget kan føre en selvstendig kulturpolitikk , og ved ahte samisk kultur- inngår son en del av den nasjonale kulturpolitikken .
Statens ansvar for samisk kultur inngår i statens overordnede kulturpolitiske ansvar .	Statens ansvar for samisk kultur- inngår i statens overordnede kulturpolitiske ansvar .
Regjeringen vil bedre Sametingets muligheter til å drive en aktiv kulturpolitikk og bedre rammebetingelsene for samiske kunstnere og kulturutøvere .	Regjeringen vil bedre Sametingets muligheter til å drive en aktiv kulturpolitikk og bedre rammebetingelsene for samiske kunstnere og kulturutøvere .
Samisk kultur er også en viktig del av kulturløftet ” .	Samisk kultur- er også en viktig del av kulturløftet ” .
Videre heter det i samme melding at : ” … .	Dasto čuožžu seamma dieđáhusas ahte : ” … .
Departementet vil likevel understreke Beaivváš Sámi Teáhter og Sydsamisk Teater / Åarjelhsaemien Teatres betydning for samisk språk , kultur og identitet , og at det er av vesentlig betydning at teatrene har gode rammebetingelser for driften … ” .	Departementet vil likevel understreke Beaivváš Sámi Teáhter og Sydsamisk Teater / Åarjelhsaemien Teatres betydning for samisk språk , kultur- og identitet , og ahte de er av vesentlig betydning ahte teatrene har gode rammebetingelser for driften … ” .
I tiltaksdelen til kapittel 9.6 Samisk scenekunst , side 138 , kap. 9.6.6.1 Tiltak , står det blant annet at : ” … . .	Doaibmabidjooasis kapihttalis 9.6 Sámi lávdedáidaga birra , siiddus 138 , kap. 9.6.6.1 Doaibmabijut , čuožžu earret eará ahte : ” … . .
Med bakgrunn i statens overordnede ansvar for samisk kultur , vil departementet legge til rette for at samisk scenekunst kan videreutvikles ” .	Med bakgrunn i statens overordnede ansvar for samisk kultur- , vil departementet legge til rette for ahte samisk scenekunst kan videreutvikles ” .
De årlige statlige budsjettrammene for Sametinget og samiske formål er en hovedfaktor for formingen av det samiske samfunnet .	( “ ... Stáhta bajimuš ovddasvástádusa vuođul sámi kultuvrras , áigu departemeanta láhčit diliid nu ahte sámi lávdedáidaga sáhttá viidáset ovddidit ” . )
Det er derfor etter sametingsrådets formening helt klart at det må utvikles prosedyrer for budsjettforhandlinger mellom Regjeringen og Sametinget .	Dat jahkásaš bušeahttarámmat maid stáhta addá Sámediggái ja sámi ulbmiliidda váikkuhit eanemusat sámi servodaga hábmemii .
Bare da vil Sametinget kunne ha en fullverdig styringsmulighet over den samiske institusjonsutviklingen og samfunnsformingen , og bare da Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Danne lea sámediggeráđi oaivila mielde áibbas čielggas ahte ferte ovddidit bargovugiid bušeahttašiehtadallamiid várás Ráđđehusa ja Sámedikki gaskka .
Dette kan sies å være situasjonen for Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Sáhttá dadjat ahte dilli lea nu Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ektui .
Situasjonen er imidlertid den at mens det har vært stor grad av institusjonsbygging og institusjonsstyrking i de norske teatrene de siste ti årene , så har utviklingen for Beaivváš Sámi Našunálateáhter nesten stått stille .	Dilli lea dattetge nu ahte maŋimuš logi jagiin leat norgga teáhterásahusat hui ollu huksejuvvon ja nannejuvvon , go fas Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ovddideapmi lea measta bisánan .
Ovennevnte bekymring har tydeligst kommet til utrykk fra organisasjoner og personer tilknyttet Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Dás mii bajábealde daddjojuvvo leat čielgasepmosit fuolastuvvan dat organisašuvnnat ja olbmot geain lea oktavuohta Beaivváš Sámi Našunálateáhterii .
I januar 2009 uttrykte styret i Sámi Teáhter Searvi ( STS ) i en appell om å ta vare på Beaivváš Sámi Teáhter i det nasjonale kulturløftet blant annet at ” Rammebevilgningene til post 53 , gitt av Kulturogkirkedepartementet kan på ingen måte sikre at målene for Beaivváš blir tilgodesett .	Ođđajagimánus 2009 ávžžuhii Sámi Teáhter Searvvi ( STS ) stivra ahte Beaivváš Sámi Teáhteris ferte váldit ávvira nationála kulturloktemis earret eará ahte ” Rammebevilgningene til post 53 , gitt av Kulturogkirkedepartementet kan på ingen måte sikre ahte målene for Beaivváš blir tilgodesett .
Fordi denne posten skal sikre for mange andre samiske kulturelle aktiviteter ” .	Fordi denne posten skal sikre for mange andre samiske kulturelle aktiviteter ” .
Og videre at ” Styret i STS foreslår at staten ved Kultur- og kirkedepartementet igjen tar det budsjettmessige ansvar for Beaivváš Sámi Teáhter .	Ja dasto ahte ” Styret i STS foreslår ahte staten ved Kultur- og kirkedepartementet igjen tar de budsjettmessige ansvar for Beaivváš Sámi Teáhter .
[ ... ]og appellerer både til Kultur- og kirkedepartementet og Sametinget om å handle . ” .	[ ... ]og appellerer både til Kultur- og kirkedepartementet og Sametinget om å handle . ”
Norsk skuespillerforbund fulgte opp saken .	Norgga neavttáriid searvi čuovvolii ášši .
Lederen Agnete Haaland ga uttrykk for at Sametinget har mange andre områder de prioriterer , og derfor ikke har evne til å gi teateret de øknomiske rammene de trenger .	Jođiheaddji Agnete Haaland dovddahii ahte Sámedikkis leat ollu eará suorggit maid vuoruhit , ja danne ii nagot addit teáhterii daid ekonomalaš rámmaid maid dat dárbbašivčče .
Forbundet ba i et brev til Kultur- og kirkedepartementet om at departementet tar over det budsjettmessige ansvaret for Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Searvi bivddii reivvestis Kultur- ja girkodepartementii ahte departemeantta válddášii ovddasvástádusa Beaivváš Sámi Našunálateáhteris bušeahta dáfus .
En forespurt kandidat som styremedlem for Beaivváš signaliserte overfor Sametinget at vedkommende ville stille som styrekandidat under visse forutsetninger , og blant annet engasjere seg med det mål at Beaivváš kommer inn som fast post på statsbudsjettet som Norges fjerde nasjonale scene .	Dat evttohas geas jerrojuvvui vuolgit Beaivváža stivralahttun dovddahii Sámediggái ahte son sáhtášii vuolgit stivraevttohassan dihto eavttuid vuođul , ja earret eará bargat dainna ulbmilin ahte Beaivváš oččošii fásta poastta stáhtabušeahtas Norgga njealját nationála lávdin .
NSR-leder Aili Keskitalo har i media uttrykt skuffelse over forslaget til statsbudsjett for 2011 , og sa blant annet at det svake kulturbudsjettet kommer til å berøre alle samiske kulturinstitusjoner , også Beaivváš .	NSR-jođiheaddji Aili Keskitalo lea medias dovddahan ahte lea beahtahallan jagi 2011 stáhtabušeahtta evttohussii , ja dajai earret eará ahte fuones kulturbušeahtta guoskkaha buot sámi kulturásahusaid , maiddái Beaivváža .
Keskitalo utelukket ikke at teateret ville fått bedre vilkår om det hadde blitt underlagt Kulturdepartementet direkte .	Keskitalo oaivvilda ahte teáhter livččii soaitán oažžut buoret eavttuid jos dat livččii lean njuolga Kulturdepartemeantta vuollásaš .
Teatersjef Haukur Gunnarsson uttalte nylig at han ser to mulige løsninger for Beaivváš Sámi Našunálateáhter ; enten må teateret tilbake som egen post under kulturdepartementet , eller som egen post i sametingsbudsjettet og bli synlige i budsjettet .	Teáhterhoavda Haukur Gunnarsson celkkii gieskat ahte su mielas leat guokte čovdosa Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ektui ; ahte teáhter juogo ferte ruovttoluotta sierra postii kulturdepartemeantta vuolde , dahje juo biddjot sierra poastan Sámedikki bušeahtas ja boahtit oidnosii bušeahtas .
Til tross for lite utviklet samisk institusjonsstruktur og heller magre budsjettmessige økninger har samisk teater de siste årene utviklet seg til et høgt kunstfaglig nivå , som blir lagt merke til og satt pris på langt utover Norges grenser .	Vaikko sámi ásahusstruktuvra leage unnán ovddiduvvon ja lea unnán ožžon lasáhusaid bušehttii , de lea sámi teáhter maŋimuš jagiin ovddidan alccesis alla dáiddafágalaš dási , mii fuomášuvvo ja árvvus adnojuvvo guhkás olggobealde Norgga rájáid .
Beaivváš er et nasjonalteater , de har ikke de samme ressursene som andre teatre på samme institusjonelle nivå .	Beaivváš lea nationála teáhter , das eai leat dat seamma resurssat go eará teáhteriin seamma institušuvnnalaš dásis .
Beaivváš kan sammenligne seg med de andre nasjonale og regionale teatrene i Norge når det gjelder kunstnerlige forestillinger , og ivaretakelse av språk og kultur .	Beaivváža sáhttá buohtastahttit eará nationála ja regionála teáhteriiguin Norggas go guoská dáiddalaš čájáhusaide , ja giela ja kultuvrra seailudeapmái .
Men teateret kan ikke sammenligne seg med de øvrige nasjonale scenekunstinstitusjonene , eller selv de minste regionteatrene når det gjelder de økonomiske forutsetninger .	Muhto teáhtera ii sáhte buohtastahttit eará nationála lávdedáiddaásahusaiguin , dahje daiguin unnimus regiovdnateáhteriiguin go guoská ekonomalaš eavttuide .
Sametingsrådets opprinnelige posisjon under konsultasjonene om stortingsmeldingen var at dersom Sametinget skal overta statens aksjer i Beaivváš Sámi Teáhter og på den måten overta større ansvar for samisk scenekunst , så må de økonomiske rammene være slik at samiske teatre gis gode faglige og økonomiske arbeidsvilkår .	Sámediggeráđi vuolggaposišuvdnan konsultašuvnnain stuorradiggedieđáhusa hárrái lea ahte jos Sámediggi galgá váldit badjelasas Beaivváš Sámi Teáhtera stáhta ossosiid ja dieinna lágiin váldit stuorát ovddasvástádusa sámi lávdedáidagis , de fertejit sámi teáhteriidda addojuvvot dakkár ekonomalaš rámmat mat addet buriid fágalaš ja ekonomalaš bargoeavttuid .
Det ble og vist til at det ikke er etablert prosedyrer for konsultasjoner eller forhandlinger om fastsetting av budsjettrammene til samiske formål .	Čujuhuvvui maiddái ahte eai leat ásahuvvon konsultašuvdna- dahje šiehtadallanbargovuogit dasa movt bušeahttarámmaid galgá mearridit sámi ulbmiliidda .
Sametingets erfaringer med å overta ansvaret for samiske institusjoner uten at prosedyrer for fastsetting av budsjettrammene til samiske formål Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 60 av 359	Sámedikki vásihus sámi ásahusaid badjelis váldimis lea ahte váilot bargovuogit movt mearridit bušeahttarámmaid sámi ulbmiliidda ja ahte lasáhusat sámi ásahusaide eai dávis eai dan ge ovdáneapmái mii vásttolaš buohtastahtti Norgga ásahusain lea .
På denne bakgrunn ønsket ikke Sametingsrådet å overta de statlige aksjene for Beaivváš Sámi Teáhter .	Dán vuođul ii háliidan Sámediggeráđđi váldit badjelasas Beaivváš Sámi Teáhtera stáhta ossosiid .
I løpet av konsultasjonsprosessen modererte Sametingsrådet sin posisjon , gitt visse vilkår .	Konsultašuvdnaproseassas láivudii Sámediggeráđđi posišuvnnas , dihto eavttuid vuođul .
Etter de gjennomførte konsultasjonene om St.meld. nr. 32 ( 2007-2008 ) Bak kulissene var Sametingsrådet fornøyd med at statens overordnede ansvar for samisk kultur ble understreket , jf. kap. 9.6 Samisk scenekunst .	Maŋŋá konsultašuvnnaid stuorradiggedieđáhusa nr. 32 ( 2007-2008 ) “ Bak kulissene ” hárrái lei Sámediggeráđđi duhtavaš go stáhta bajimuš ovddasvástádus sámi kultuvrras deattuhuvvui , gč , kapihttala 9.6 Sámi lávdedáidda .
I brev av 01.07.10. fra Kulturdepartementet vises det til Prop . 1 S ( 2009-2010 ) for Kultur- og kirkedepartementet og til St.meld. nr. 32 ( 2007-2008 ) Bak kulissene og Stortingets behandling .	01.07.10 beaiváduvvon Kulturdepartemeantta reivves čujuhuvvo proposišuvdnii 1 S ( 2009-2010 ) – Kulturja girkodepartemeanta ja stuorradiggedieđáhussii nr. 32 ( 2007-2008 ) “ Bak kulissene ” ja stuorradikki meannudeapmái .
På den bakgrunn overføres fra 01.07.10 . Kulturdepartementets eierandel i Beaivváš Sámi Našunálateáhter til Sametinget .	Dien vuođul sirdojuvvo 01.07.10 Beaivváš Sámi Našunálateáhtera Kulturdepartemeantta eaiggátoassi Sámediggái .
Budsjettprosedyrer De viktigste offentlige styringsredskapene for samfunnsformingen er lovgiving , organisering og budsjett .	Bargovuogit bušeahta ektui Servodathábmema deaŧaleamos almmolaš stivrengaskaoamit leat láhkaaddin , organiseren ja bušeahtta .
Innenfor kulturfeltet er lovgivingen som redskap av relativt liten betydning , mens organisering og budsjettrammer står desto mer sentralt .	Kultursuorggi siskkobealde lea láhkaaddimis gaskaoapmin hui unna mearkkašupmi , muhto dađi eanet deaŧaleappot leat organiseren ja bušeahttarámmat .
Konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget som ble inngått mellom Regjeringen og Sametinget i 2005 og fastsatt som kgl. res. gir Sametinget betydelig innflytelse i prosesser og beslutninger som gjelder lover , forskrifter , enkeltvedtak og andre administrative tiltak .	Konsultašuvdnabargovuogit stáhta ja Sámedikki gaskka leat šihttojuvvon Ráđđehusa ja Sámedikki gaskka 2005:s , ja leat nannejuvvon gonagaslaš resolušuvnna bokte ja dat addet Sámediggái viehka stuorra váikkuhanfámu proseassain ja mearrádusain mat gusket lágaide , láhkaásahusaide , ovttaskas mearrádusaide ja eará hálddahuslaš doaibmabijuide .
Sametinget har derfor kunnet konsultere om tiltak i St.meld. om scenekunsten ( Bak kulissene ) .	Danne lea Sámediggi sáhttán konsulteret doaibmabijuid hárrái mat leat stuorradiggedieđáhusas lávdedáidaga birra ( Bak kulissene ) .
Den viktigste offentlige premissen for utviklingen av , i dette tilfellet , Beaivváš Sámi Našunálateáhter er budsjettrammene .	Deaŧaleamos almmolaš eaktu ovddideapmái , dán oktavuođas Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ektui leat bušeahttarámmat .
Budsjettiltak omfattes av konsultasjonsplikten etter ILO 169 artikkel 6 og 7 , men er ikke omfattet av konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Bušeahttadoaibmabijuide gullá konsultašuvdnageatnegasvuohta ILO 169 artihkkaliid 6 ja 7 mielde , muhto dat eai leat searvvahuvvon konsultašuvdnabargovugiide stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
Det har her vært meningen å etablere egne prosedyrer som tar høyde for den særskilte beslutningsprosessen i regjeringen om statsbudsjettet .	Dán oktavuođas lea leamaš áigumuššan ásahit sierra bargovugiid mat váldet vuolggasaji ráđđehusa sierra mearrádusproseassas stáhtabušeahta hárrái .
Etter at en administrativ arbeidsgruppe med medlemmer fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Justisdepartementet og Sametinget la fram rapport med anbefaling av løsning i 2007 har Regjeringen ikke ønsket å følge opp dette .	Maŋŋá go hálddahuslaš bargojoavku mas ledje mielde Bargo- ja searvadahttindepartemeantta , Justiisadepartemeantta ja Sámedikki lahtut ovddidii raportta čoavddusrávvagiiguin 2007:s , ii leat Ráđđehus háliidan čuovvolit dán .
For kulturfeltet medfører dette at Sametinget i svært liten grad har innflytelse over rammevilkårene og utviklingsmulighetene til samiske institusjoner .	Kultursuorggi ektui dagaha dát dan ahte Sámedikkis lea hui unnán váikkuhanfápmu daid rámmaeavttuide ja ovddidanvejolašvuođaide mat addojuvvojit sámi ásahusaide .
Dette har i særlig grad vært merkbart for en institusjon som Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Dat dovdo erenoamáš bures ásahusa Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ektui .
Sametingsrådet mener at dagens system vanskelig kan sies å være innenfor de folkerettslige rammer .	Sáhttá dadjat Sámediggeráđi oaivila mielde ahte otnáš vuogádat illá lea álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Hovedproblemet ligger i en behovsbasert budsjettprosess som gjennomgår en dobbel politisk behandling og det faktum at staten har beholdt sin dominerende posisjon som forvalter av de samepolitiske prioriteringer .	Váldováttisvuohtan lea dárbovuđot bušeahttaproseassa mii meannuduvvo duppalin politihkalaččat ja dat duohtavuohta ahte stáhta lea bisuhan iežan hovdejeaddji posišuvnna sámepolitihkalaš vuoruhemiid hálddašeaddjin .
Dette til tross for at Sametinget til enhver tid har det overordnede politiske ansvar overfor det samiske folk .	Beroškeahttá das ahte Sámedikkis áiggis áigái lea bajimuš politihkalaš ovddasvástádus sámi álbmoga guovdu .
Sametingets legitimitet Sametinget er et organ valgt av og for samene som et folk .	Sámedikki legitimitehta Sámediggi lea orgána maid sámit leat válljen ovddastit sámiid dan olis go lea álbmot .
Skal Sametinget kunne være et organ som virker til vern og utikling av samisk språk , kultur og samfunnsliv , er det avgjørende viktig at Sametinget har legitimitet blant velgere og samiske institusjoner .	Jos Sámediggi galgá sáhttit doaibmat orgánan mii váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima suodjaleami ja ovddideami , de lea mearrideaddji deaŧalaš ahte Sámedikkis lea legitimitehta jienasteddjiid ja sámi ásahusaid gaskkas .
Dagens situasjon der de budsjettmessige rammene for samisk kultur ikke følger utviklingen for det øvrige kulturfeltet vurderes av Sametingsrådet som problematisk .	Sámediggeráđi árvvoštallama mielde buktá otnáš dilli go bušeahttarámmat sámi kultuvrra várás eai čuovo ovdáneami muđui kultursuorggis váttisvuođaid .
Det er Sametingsrådets prinsipielle syn at samiske institusjoner i større grad enn hva tilfellet er i dag må springe ut av og fungere i en samisk samfunnssammenheng .	Sámediggeráđi prinsihpalaš oaidnu lea ahte sámi ásahusat ollu eanet go dál , fertejit váldit vuolggasaji sámi servodatoktavuođas ja doaibmat dan ektui .
Ut fra en slik forståelse er det derfor mest riktig at samiske institusjoner organisatorisk og budsjettmessig er tilknyttet Sametinget og ikke staten ved departementer .	Dán áddejumi vuođul lea danne eanemus riekta ahte sámi ásahusain organisatuvrralaččat ja bušeahta dáfus livččii oktavuohta Sámediggái iige stáhtii departemeanttaid bokte .
Formelt sett er det dette som er situasjonen for Beaivváš Sámi Našunálateáhter i dag .	Formálalaččat go geahččá de lea dilli nu Beaivváš Sámi Našunalateáhtera ektui .
Skal imidlertid en slik prinsipiell tilnærming ha noe for seg og gis et reelt innhold , må muligheten for den økonomiske utviklingen for samiske institusjoner minimum være på samme nivå som sammenlignbare norske institusjoner .	Jos dákkár prinsihpalaš lagadeamis galggaš leat ávki ja addojuvvot duohta sisdoallu , de ferte sámi ásahusaid ekonomalaš ovdánanvejolašvuohta leat unnimusat seamma dásis go buohtastahttinvejolaš Norgga ásahusain .
Sametinget må også i en helt annen grad enn i dag ha reell deltakelse i utformingen av de overordnede budsjettmessige rammene .	Sámediggi ferte maiddái áibbas eará láhkai go dál oažžut duohta vejolašvuođa searvat bajimuš bušeahttarámmaid hábmemii .
Det samiske samfunn er ennå inne i en samfunnsbyggende fase , der basisområder innenfor kultur og språk har vært prioritert og fortsatt må prioriteres .	Sámi servodat lea easkka huksemin servodagas , man oktavuođas vuođđosuorggit kultuvrra ja giela siskkobeale leat leamaš vuoruhuvvon ja ain vuoruhuvvojit .
Dette fordrer en kraftig innsats av det samiske samfunnet selv , de samiske institusjonene , Sametinget og statlige myndigheter .	Dát hástala nana áŋgiruššamiid sámi servodaga ektui , sámi ásahusaid , Sámedikki ja stáhta eiseválddiid beales .
Sametingsrådet ser det som sitt ansvar å være en sentral premissleverandør i denne prosessen .	Sámediggeráđđi oaidná ahte das lea ovddasvástádus guovddáš eavttuidbiddjin dán proseassas .
Statlige myndigheter innehar likevel det overordnete ansvar for å legge forholdene til rette slik at det samiske samfunn selv får mulighet til å videreutvikle sin samfunnsbygging .	Stáhta eiseválddiin lea dattetge bajimuš ovddasvástádus diliid láhčimis nu ahte sámi servodat ieš oažžu vejolašvuođa ovddidit viidáseappot servodagas .
Sametingsrådet mener å se at statlige myndigheter ikke har fulgt opp dette ansvaret , som de blant annet har formulert i St.meld. nr. 32 ( 2007-2008 ) Bak kulissene .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte stáhta eiseválddit eai leat čuovvolan dán ovddasvástádusa , maid sii earret eará leat dadjan stuorradiggedieđáhusas nr. 32 ( 2007-2008 ) “ Bak kulissene ” .
Hvis Beaivváš Sámi Našunálateáhter sammenlignes med de statlige budsjettilskuddene til de regionale teatrene er forskjellen i budsjettutviklingen svært påfallende .	Jos Beaivváš Sámi Našunálateáhtera stáhta bušeahttadoarjagiid buohtastahttá regionála teáhteriiguin , de oaidná ahte lea hui stuorra erohus bušeahttaovdáneamis .
I gjennomsnitt er den prosentvise statlige økningen til de regionale teatrene fra 2002 til 2011 på 86,3 % .	Gaskamearálaš proseanttalaš lassáneapmi regionála teáhteriidda jagis 2002 jahkái 2011 lea 86,3 % .
Den største økningen er til Hålogaland teater på 144,4% ( til 42,4,4 mill k ) og den minste økningen er til Trøndelag teater på 46,4% ( til 59,7 mill kr ) .	Stuorámus lasáhus lea mannan Hålogalándda teáhterii mii lea 144,4% ( 42,4,4 miljon ruvdnui ) ja unnimus lasáhus lea mannan Trøndelága teáhterii mii lea 46,4% ( 59,7 miljon ruvdnui ) .
Av de 13 regionale teatre som har direkte bevilgning over statsbudsjettet er det bare tre teatre som har mindre statlig budsjettilskudd enn Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	stáhtabušeahta bokte , leat dušše golbma teáhtera mat leat ožžon unnit bušeahttadoarjaga stáhtas go Beaivváš Sámi Našunálateáhter .
Her er det også viktig å legge til at de regionale teatrene også får betydelig tilskudd fra regionale myndigheter .	Dákko lea deaŧalaš muittuhit ahte regionála teáhterat ožžot mealgat doarjaga maiddái regionála eiseválddiin .
I gjennomsnitt har de fire andre nasjonale scenekunstinstitusjonene hatt en prosentvis budsjettøkning siden 2001 på 89,7% på til sammen 421,9 mill kr. .	Gaskamearálaččat leat dat njeallje eará nationála lávdedáiddaásahusa proseanttaid mielde ožžon bušeahttalasáhusa jagi 2001 rájes mii lea 89,7% ja dat lea 421,9 miljon ru. .
Riktignok har en stor del av økningen gått til Den Norske Opera med en økning på 294,9 mill kr til 488,6 mill kr , eller 152,2 % .	Duohtavuođas lea stuorámus lasáhus mannan Den Norske Operai , lasáhus lea 294,9 miljon ruvnnus 488,6 miljon ruvdnui , dahje 152,2 % .
Den Nasjonale Scene , Det Norske Teatret og Nationalteateret har hatt en økning på hhv. 29.6 ( 43% 42,9 ( 43% og 54 , 5 mill kr ( 51% Den prosentvise økningen til disse tre teatrene ligger riktignok på samme nivå som utviklingen for Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Den Nasjonale Scene lasáhus lei 29.6 ( 43% Det Norske Teatret lasáhus lei 42,9 ( 43% ja Nationalteateret lasáhus lei 54 , 5 miljon ru ( 51% Proseanttaid mielde lasáhus dán golmma teáhterii lea gal seamma dásis go Beaivváš Sámi Našunálateáhtera lasáhus .
Men her må det da samtidig tas hensyn til at dette er store og vel etablerte teatre .	Muhto dás ferte seammás vuhtii váldit dan ahte dát leat stuorra teáhterat mat leat doaibman juo guhkká .
Mens det over Kulturdepartementets budsjett for 2011 er avsatt 67.4 mill kr til samiske formål til Sametinget , vil Sametingsrådet bevilge 87,3 mill kr , altså 20 mill kr mer .	Kulturdepartemeantta bušeahta bokte lea 2011:s várrejuvvon 67,4 miljon ru sámi ulbmiliidda Sámediggái , Sámediggeráđđi áigu juolludit 87,3 miljon ru , mii lea 20 miljon ru eanet .
Innenfor Sametingets samlede budsjettrammer har Sametingsbudsjettet til kulturformål økt mer enn hva budsjettet over Kulturdepartementet har gitt mulighet for .	Sámedikki oktasaš bušeahttarámmaid siskkobealde lea Sámedikki bušeahtta kulturulbmiliidda lassánan eanet go maid Kulturdepartemeantta bušeahta bokte livččii lean vejolašvuođa .
Det kan derfor vanskelig hevdes at Sametingsrådet ikke har prioritert samisk kultur , herunder Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Danne lea váttis čuoččuhit ahte Sámediggeráđđi ii livččii vuoruhan sámi kultuvrra , nugo mat Beaivváš Sámi Našunálateáhtera .
Dette er en situasjon Sametingsrådet vanskelig kan sitte passivt å se på .	Dán dili lea Sámediggeráđis váttis dušše geahččat passiivvalaččat .
Sametingsrådet kan i lengden vanskelig ta ansvar for en utvikling vi ikke har innflytelse over .	Sámediggeráđis lea guhkkit áiggi vuollái váttis váldit ovddasvástádusa ovddideamis man badjel das ii leat váikkuhanfápmu .
Et av Sametingets hovedmål for kulturpolitikken er et levende og allsidig samisk kunst- og kulturliv .	Okta Sámedikki váldoulbmiliin kulturpolitihkas lea ealli ja girjás sámi dáidda- ja kultureallin .
Sápmi er mangfoldig og langstrakt , og det samiske samfunn er enda i en institusjonsoppbyggende fase .	Sápmi lea girjái ja viiddis , ja sámi servodat lea ain ásahushuksema dásis .
Sametinget har gjennom årene prioritert mangfold og et allsidig samisk kunst – og kulturliv , og søkt å tilrettelegge for og støtte opp om ulike eksisterende og nye kulturinstitusjoner , kulturformål og initiativ som bidrar til denne målsettingen , og som er i tråd med uttrykte behov og ønsker fra det samiske samfunn .	Sámediggi lea jagiid badjel vuoruhan girjáivuođa ja buot beliid sámi dáidda- ja kultureallimis , ja lea geahččalan láhčit diliid ja doarjut sierra dáláš ja ođđa kulturásahusaid , kulturulbmiliid ja álgagiid mat váikkuhit dán mihttomeari , ja mat dávistit dovddahuvvon dárbbuide ja sávaldagaide sámi servodaga beales .
Med dette er Sametingsrådets redegjørelse lagt fram for Sametingets plenum , og vi ser fram til en konstruktiv debatt og konkrete innspill .	Dákko bokte lea Sámediggeráđi válddahus ovddiduvvon Sámedikki dievasčoahkkimii , ja mii vuordit mielas konstruktiivvalaš ságastallama ja konkrehta árvalusaid / rávvagiid .
III Votering · Av 39 representanter var 26 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 26 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Side 62 av 359 V Taleliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 5 6 7
Innlegg Ragnhild Melleby Aslaksen , saksordfører Rolf Johansen Egil Olli Egil Olli Jarle Jonassen Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Aud Marthinsen	Sáhkavuorru Ragnhild Melleby Aslaksen , áššejođiheaddji Rolf Johansen Egil Olli Egil Olli Jarle Jonassen Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski
Aud Marthinsen Per Andersen Bæhr	Aud Marthinsen Per Andersen Bæhr
Per Andersen Bæhr Hans Isak Olsen Hans Isak Olsen Ann-Mari Thomassen Jørn Are Gaski Vibeke Larsen Olaf Eliassen Mariann Wolmann Magga Heidi Persdatter Greiner Haaker Egil Olli	Per Andersen Bæhr Hans Isak Olsen Hans Isak Olsen Ann-Mari Thomassen Jørn Are Gaski Vibeke Larsen Olaf Eliassen Mariann Wolmann Magga Heidi Persdatter Greiner Haaker Egil Olli
Jarle Jonassen Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Jarle Jonassen Geir Johansen Mariann Wolmann Magga Aud Marthinsen Jarle Jonassen Per Andersen Bæhr	Jørn Are Gaski Jarle Jonassen Geir Johansen Mariann Wolmann Magga Aud Marthinsen Jarle Jonassen Per Andersen Bæhr
VI Sametingets vedtak Sametinget har drøftet Sametingsrådets redegjørelse om Sametingets budsjettmessige utvikling – overføring av forvaltningsansvar .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi lea ságaškuššan Sámediggeráđi čielggadusa Sámedikki bušeahttaovddideami birra – hálddašanovddasvástádusa sirdin .
Redegjørelsen følger protokollen .	Čielggadus lea mielddusin beavdegirjái .
Sametingsrådets redegjørelse om Sametingets budsjettmessige utvikling – overføring av forvaltningsansvar Bakgrunn	Sámediggeráđi čielggadus Sámedikki bušeahttaovddideami birra – hálddašanovddasvástádusa sirdin Duogáš
I henhold til Sametingets arbeidsorden § 11 , e , legges Sametingsrådets redegjørelse om Sametingets budsjettmessige utvikling – overføring av forvaltningsansvar frem for plenum .	Sámedikki bargoortnega § 11 , e , vuođul ovddiduvvo dievasčoahkkimii Sámediggeráđi čielggadus Sámedikki bušeahttaovddideami birra – hálddašanovddasvástádusa sirdin .
Målet med denne redegjørelsen er dels å vise Sametingets budsjettmessige utvikling - over tid , og etter forslaget til statsbudsjett for 2011 .	Dán čielggadusa ulbmil lea muhtumassii čájehit Sámedikki bušeahttaovddideami – guhkebuš áiggis , ja 2011 stáhtabušeahttaevttohusa vuođul .
Sametingsrådet vil tydeliggjøre sammenhengen mellom manglende budsjettprosedyrer i forhold til staten og utfordringer dette medfører for Sametingets legitimitet overfor velgere og institusjoner .	Sámediggeráđđi áigu čielggasmahttit oktavuođa gaskal váilevaš bušeahttaprosedyraid stáhta ektui ja hástalusaid maid dat buvttiha Sámedikki legitimitehtii jienasteddjiid ja ásahusaid ektui .
Dette søkes blant annet synliggjort gjennom utviklingen i økonomiske rammebetingelser for samiske institusjoner , eksemplifisert ved Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Dan geahččalit duođaštit sámi ásahusaid ekonomalaš rámmaeavttuid ovddideami bokte , ja ovdamearkan geavahuvvo Beaivváš Sámi Našunálateáhter .
Dette har særlig kommet til uttrykk fra organisasjoner og personer tilknyttet Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Dán leat erenoamážit dovddahan organisašuvnnat ja olbmot mat leat čadnojuvvon Beaivváš Sámi Našunálateáhterii .
Sametingsrådet er innstilt på å utøve forvaltnings- og styringsansvaret for samiske institusjoner om Regjeringen legger til rette for en forpliktende og reel styrking og utvikling av disse .	Sámediggeráđđi lea gearggus váldit badjelasas hálddašan- ja stivrenovddasvástádusa sámi ásahusain jus Ráđđehus láhčá dilálašvuođaid geatnegahtti ja duohta nannemii ja ovddideapmái .
Prosedyrer og rammer for en slik utvikling må i tilfelle etableres etter konsultasjoner mellom Sametinget og Regjeringen .	Prosedyraid ja rámmaid dakkár ovddideapmái ferte dalle ásahit Sámedikki ja Ráđđehusa konsultašuvnnaid vuođul .
Institusjonsoppbygging er grunnleggende for ivaretakelse og utvikling av det samiske samfunnet og det samiske demokratiet .	Sámi servodaga ja sámi demokratiija áimmahuššamii ja ovddideapmái lea ásahushuksen hui deaŧalaš .
Sametingsrådet ønsker ved å legge frem denne redegjørelsen å reise en debatt om og få innspill på hvordan møte disse utfordringene .	Sámediggeráđđi háliida álggahit digaštallama dan birra mo mii galgat dustet dáid hástalusaid ja háliida evttohusaid dan oktavuođas .
Innledning	Álggahus
Den nye samepolitikken fra slutten av 1980-tallet har etablert en ny samisk demokratisk offentlighet som endrer tidligere meningsfellesskap .	1980-logu loahpa ođđa sámepolitihkka lea ásahan ođđa sámi demokráhtalaš almmolašvuođa mii rievdada ovddeš oaivilsearvevuođa .
Denne nye offentligheten stiller nye krav og forventninger til hvordan debatt og meningsbæring skal foregå i det samiske samfunnet .	Dát ođđa almmolašvuohta bidjá ođđa gáibádusaid ja vuordámušaid dasa mo digaštallan ja oaiviliid hábmen galgá dáhpáhuvvat sámi servodagas .
Samiske institusjoner som festivaler , teater , kulturhus , museer , språksentre , høyre utdannings- og forskningsmiljøer er en forutsetning for bygging av det samiske demokratiet og det samiske samfunnet .	Sámi ásahusat , nu mo festiválat , kulturviesut , museat , giellaguovddážat , alit oahppo- ja dutkanbirrasat , leat eaktun sámi demokratiija ja sámi servodaga huksemii .
Sametingsrådet betrakter samiske institusjoner som virksomheter som springer ut av og fungerer i en samisk samfunnssammenheng og samisk offentlighet .	Sámediggeráđđi atná sámi ásahussan doaimmaid mat leat vuolgán sámi servodatoktavuođa ja sámi almmolašvuođa vuođul ja doibmet dan ektui .
Alle samfunn er i stor grad bygget opp av et sett med ulike institusjoner , med de variasjoner det innebærer .	Buot servodagat leat oalle guhkás huksejuvvon iešguđet ásahusaid vuođul , daiguin variašuvnnaiguin maid dat mielddisbuktá .
Institusjoner er derfor helt sentrale brikker for å oppnå sterke , fungerende og utviklende samfunn .	Danne leat ásahusat áibbaš guovddáš oasit nana , doaibmi ja ovddideaddji servodagaid ollašuhttimis .
Dette er også tilfellet for det samiske samfunn .	Dát guoská maiddái sámi servodahkii .
Oppbyggingen og utviklingen av det samiske samfunnet krever vilje og evne til å etablere og videreutvikle egne institusjoner .	Danne gáibida sámi servodaga huksen ja ovddideapmi dáhtu ja dáiddu ásahit ja viidáset ovddidit ásahusaidis .
En viktig betingelse for en ny og fungerende samisk offentlighet og et samisk demokrati , er at det finnes institusjoner som virker til meningsutveksling , meningsdanning og informasjonsflyt .	Deaŧalaš eaktu ođđa ja doaibmi sámi almmolašvuhtii ja sámi demokratiijii lea ahte gávdnojit ásahusat mat doibmet oaivillonuheami , oaivilhábmema ja diehtojuohkima várás .
Men med få og svake samfunnsinstitusjoner mellom Sametinget som et folkevalgt organ og det enkelte individ , blir demokratiet sårbart .	Muhto go leat unnán ja geanohis servodatásahusat Sámedikki , albmotválljen orgánan , ja ovttaskas olbmo gaskkas , de raššu demokratiija .
En slik situasjon bidrar til at Sametinget lett kan oppfattes som fjernt , byråkratisk og lite relevant .	Dakkár dilis sáhttá álkit šaddat nu ahte Sámediggi adnojuvvo amasin , byrokráhtalažžan ja unnán relevántan .
Om det ikke samtidig finnes moderne og sterke institusjoner som er i dialog med , påvirker og er premissleverandører for den politikk Sametinget skal føre , vil det samiske demokratiet svekkes .	Jos seammás eai gávdno ođđaáigásaš ja nana ásahusat mat gulahallet , váikkuhit ja bidjet eavttuid dan politihkkii maid Sámediggi fievrrida , de geanohuvvá sámi demokratiija .
Sametingsrådet ser derfor utviklingen av samiske institusjoner innenfor alle samfunnsområder som en grunnleggende forutsetning for byggingen av det samiske demokratiet og det samiske samfunnet .	Danne oaidná Sámediggeráđđi ahte sámi ásahusaid ovddideapmi buot servodatsurggiid siskkabealde lea vuođđoeaktun sámi demokratiija ja sámi servodaga huksemii .
Norge har et særskilt ansvar for utvikling av samenes språk , kultur og levekår .	Norggas lea erenoamáš ovddasvástádus sámi giela , kultuvrra ja eallineavttuid ovddideamis .
ILO- 169 artikkel 6 slår fast at urfolk skal konsulteres når det vurderes å innføre lovgiving og administrative tiltak .	ILO- 169 artihkal 6 nanne ahte álgoálbmogat galget konsulterejuvvon go árvvoštallojuvvo ásahit lágaid ja hálddahuslaš doaibmabijuid .
Slike administrative tiltak omfatter utvilsomt også budsjetter og økonomiske rammer .	Dakkár hálddahuslaš doaibmabijuide gullet eahpitkeahttá maiddái bušeahtat ja ekonomalaš rámmat .
Det er også slik at ILO- 169 artikkel 7 gir samene : ” … rett til å vedta egne prioriteringer [ … ] og så langt som mulig ha kontroll med sin økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling ” .	Lea maiddái nu ahte ILO- 169 artihkal 7 addá sápmelaččaide vuoigatvuođa “ ... mearridit dehálašvuođaortnega [ ... ] ja ... nu guhkás go lea vejolaš jođihit iežaset ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdánumi ” .
Det vises videre til FNs erklæring om urfolks rettigheter artikkel 3 som sier at samene selv avgjør sin politiske status og bestemmer over sin økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Viidáseappot čujuhuvvo ON julggaštussii álgoálbmotvuoigatvuođaid birra artihkkalii 3 mii dadjá ahte sápmelaččat mearridit ieža iežaset politihkalaš stáhtusa ja mearridit iežaset ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdánumi .
Muligheten til å påvirke og avgjøre de økonomiske rammene og prioriteringer er viktige for et hvert folk som skal styre sin egen virksomhet .	Juohke álbmogii mii galgá stivre iežas doaimma , lea deaŧalaš váikkuhit ja mearridit ekonomalaš rámmaid ja vuoruhemiid .
Sametingsrådet ser derfor samisk institusjonsbygging med nødvendige økonomiske og menneskelige ressurser som avgjørende viktig for kapasitetsbyggingen i det samiske samfunnet .	Danne lea Sámediggeráđi mielas hui deaŧalaš hukset ásahusaid dárbbašlaš ekonomalaš ja olmmošlaš resurssaiguin vai kapasitehta buorrána sámi servodagas .
Sametingets budsjettmessige utvikling Det tildeles midler til samiske formål over en rekke departementers budsjetter , og i statsbudsjettet for 2011 er den foreslåtte totale bevilgningen til samiske formål på ca. 828,7 mill. , hvorav Sametinget foreslås en bevilgning på ca. 360 millioner kroner ( inklusive Samefolkets fond ) , noe som utgjør en økning på 3,7 % .	Sámedikki bušeahttaovdáneapmi Sámi áigumušaide juolluduvvo ruhta máŋgga departemeantta bušeahtaid badjel , ja 2011 stáhtabušeahtas lea buohkanassii evttohuvvon su. 828,7 milj. ru sámi áigumušaide , mas Sámediggái evttohuvvo su. 360 miljon ruvdnosaš juolludus ( oktan Sámeálbmotfoanddain ) , mii lea 3,7 % lassáneapmi . Ráđđehus dieđiha 2011 Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Med en forventet prisstigning i 2011 på 2,7% er budsjettet til samiske formål for 2011 i realiteten noe svakere enn i 2010 .	Go buohtastahttá proseantalassáneami sámi áigumušaide ( 3,5 % dainna proseantalassánemiin mii lea stáhtabušeahtas buohkanassii ( 5 % de rievdá govva .
Dette innebærer at statsbudsjettet legger opp til en innstramming på budsjettet til samiske formål i 2011 .	2,7 % vurdojuvvon haddegoargŋumiin 2011:s , lea 2011 bušeahtta sámi áigumušaide duohtavuođas heajut go 2010:s .
Selv om Regjeringen på enkelte områder foreslår økninger , har dette liten betydning når den totale bevilgningen til Sametinget er svak .	Vaikke vel Ráđđehus muhtun surggiin evttoha lassánemiid , de das lea uhccán ávki go juolludus Sámediggái lea heittot .
Sametinget skal og må ta et samlet budsjettansvar for hele det samiske samfunn .	Sámedikkis galgá ja ferte leat ollislaš bušeahttaovddasvástádus olles sámi servodagas .
I vedlegget til statsbudsjettet 2011 – Bevilgninger til samiske formål , står følgende : ” Sametinget er etablert gjennom sameloven for å etterleve Grunnlovens § 110 a .	2011 stáhtabušeahta mildosis – Juolludeamit sámi áigumušaide , čuožžu ná : ” Sámediggi ásahuvvui sámelága vuođul ollašuhttin dihtii Vuođđolága § 110a .
Som folkevalgt organ har Sametinget stor frihet . ”	Álbmotválljen orgánan Sámedikkis lea stuorra friddjavuohta . ”
Sametingsrådet mener at det fortsatt er lang vei å gå med hensyn til dette .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte ain lea guhká ovdalgo dat ollašuhttojuvvo .
Sametinget har ikke stor frihet da store deler av bevilgningen til Sametinget er bundet opp av føringer / øremerkinger fra de enkelte departementene .	Sámedikkis ii leat stuorra friddjavuohta daningo stuorra oasit juolludusas Sámediggái leat merkejuvvon ruđat iešguđet departemeanttain .
Disse føringene / øremerkingene har akkumulert seg opp gjennom årene .	Dát merkejuvvon ruđat leat lassánan jagis jahkái .
Sametingsrådet fremlegger sitt syn på hvordan ståstedet er i forhold til å tildele økningene Sametinget får hvert år .	Sámediggeráđđi bidjá ovdan iežas oainnu dasa mo dat lea juohkit daid lassánemiid maid Sámediggi oažžu juohke jagi .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Vuolábealde lea govastat mii čájeha dan :
Øremerking , / binding inkl 3% prisstigning	Øremerking , / binding inkl 3% prisstigning
Faktisk bevilgning	Faktisk bevilgning
Rest frie midler	Rest frie midler
Utvikling priskorrigert budsjett 700 000 600 000 500 000 400 000 300 000 200 000 100 000 1998	Utvikling priskorrigert budsjett 700 000 600 000 500 000 400 000 300 000 200 000 100 000 1998
Sametingets budsjett	Sametingets budsjett
Samiske formål ekskl. Sametingets budsjett	Samiske formål ekskl . Sametingets budsjett
Sametinget har ingen muligheter til å øke bevilgningen i særlig grad til de samiske institusjonene som har fast tilskudd over Sametingets budsjett .	Okta dain váikkuhusain go nu ollu merkejuvvon ruđat leat geavahuvvon , lea ahte Sámediggi ieš ferte vulos vuoruhit osiid iežas bušeahtas máksit lassegoluid bálká- ja haddegoargŋuma geažil .
Dette hemmer utviklingen av samiske institusjoner og fører til misnøye hos tilskuddsmottakerne .	Sámediggái ii leat vejolaš olus lasihit juolludusaid daidda sámi ásahusaide main leat bistevaš doarjja Sámedikki bušeahtas .
Sametinget blir derfor i mange sammenhenger sett på som en ” bremsekloss ” for mange samiske institusjoner .	Dat goazaha sámi ásahusaid ovdánumi ja dagaha doarjjaoažžuid duhtameahttumin .
Dette på bakgrunn av at Sametinget ikke har frie midler til å styrke for Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Danne gehččojuvvo Sámediggi ollu oktavuođain “ easttan ” ollu sámi ásahusaide , dan sivas go Sámedikkis eai leat friijaruđat nannet ovdamearkka dihtii sámi ásahusaid .
Et eksempel er Beaivvaš Sámi Teater som har signalisert at de ønsker seg tilbake til Kulturdepartementet .	Okta ovdamearka lea Beaivváš Sámi Teáhter mii lea dovddahan ahte sii háliidit ruovttoluotta Kulturdepartemeantta vuollásažžan .
Figuren viser at store deler av økningen til Sametinget i denne 10-årsperioden er øremerket av departementene .	Govastat čájeha ahte stuorra oasit lassáneamis Sámediggái dán 10-jagi áigodagas leat departemeanttat merken .
Dette gjenspeiler det Sametingsrådet har påpekt og kommentert til regjeringen om at den reelle økningen i liten grad gir Sametinget muligheten til selv å prioritere utvikling av det samiske samfunn .	Dat čájeha dan maid Sámediggeráđđi lea cuiggodan ja dadjan ráđđehussii ahte duohta lassáneapmi addá Sámediggái uhccán vejolašvuođa ieš vuoruhit sámi servodaga ovddideami .
I tillegg har Sametinget gjennom denne tidsperioden overtatt ansvaret for forvaltning av flere samiske institusjoner og ordninger som tidligere var underlagt forskjellige departement .	Dan lassin lea Sámediggi dán áigodagas váldán badjelasas hálddašanovddasvástádusa máŋgga sámi ásahusas ja ortnegis , mat ovdal gulle iešguđet departemeanttaide .
Dette er ordninger som er utviklet over lang tid og gjerne har både mottakere og regelverk som langt på vei krever en videreføring .	Dat leat ortnegat mat leat guhkit áiggi badjel ovdánan ja dain leat dávjá sihke vuostáiváldit ja njuolggadusat mat mealgadii gáibidit joatkima .
Enhver større endring i de ordninger Sametinget overtar vil i så måte langt på vei være politisk umulig å gjennomføre , med mindre endringene består i større økninger .	Juohke stuorát rievdadus dain ortnegiin maid Sámediggi váldá badjelasas , lea mealgadii veadjemeahttun čađahit politihkalaččat , jus rievdadusaid eai čuovo stuorra lassáneamit .
Den eneste muligheten til å initiere nye tiltak er å benytte prisstigningen som skulle gått til eksisterende formål i Sametingets budsjett , som igjen fører til at disse vil få en real nedgang fra Sametinget .	Áidna vejolašvuohta álggahit ođđa doaibmabijuid lea geavahit dan haddegoargŋuma mii lei galgat geavahuvvot dálá áigumušaide Sámedikki bušeahtas , mii fas mielddisbuktá ahte dáidda áigumušaide njiedjá duohta juolludeapmi Sámedikkis .
En grov gjennomgang viser at 20-25 millioner kroner av virkemiddelpostene er initiert og etablert på denne måten .	Oaidná hui johtilit ahte 20-25 miljon ruvnnu váikkuhangaskaoapmepoasttain leat álggahuvvon ja ásahuvvon dán láhkai .
Dette utgjør i underkant av 7 % av Sametingets eget budsjett og ca 3 % av de totale overføringene til samiske formål .	Dát dahká veaháš uhcit go 7 % Sámedikki iežas bušeahtas ja sullii 3 % juolludemiin buohkanassii sámi áigumušaide .
Dagens samhandling mellom staten og Sametinget på budsjettområdet kan beskrives som følger : Sametingets mulighet til å utvikle egen samepolitikk er begrenset .	Dálá gulahallama bušeahttasuorggis gaskal stáhta ja Sámedikki sáhttá válddahallat ná : Sámedikki vejolašvuohta ovddidit iežas sámepolitihka lea gárži .
Sametingets manglende gjennomslag på budsjettområdet vil over tid ( om det ikke allerede er et faktum ) føre til at aktører i det samiske samfunn som ønsker å fremme nye initiativ , fremmer disse til staten direkte fremfor å benytte Sametinget .	Go Sámediggi ii guldaluvvo bušeahttasuorggis , de guhkit áiggi vuollái ( jus ii leš dál jo duohta ) dat dagaha ahte sii sámi servodagas geat háliidit ovddidit ođđa álgagiid , ovddidit daid njuolgga stáhtii dan sajes go geavahit Sámedikki .
Man undergraver med andre ord Sametingets autoritet på budsjettområdet , og legitimiteten .	Dan láhkai sii hedjonahttet Sámedikki válddi bušeahttasuorggis , ja Sámedikki legitimitehta .
Den totale budsjettmessige utviklingen for Sametinget er svak .	2009 Sámedikki bušeahttaovdáneapmi buohkanassii lea heittot .
Det vises til Sametingets budsjett for 2011 som er på kr 355 707 000 ( eksklusive samefolkets fond ) , uavhengig av nye behov , utgjør lønns- og prisstigning på 3,1 % kr 11 026 917 .	Čujuhuvvo Sámedikki 2011 bušehttii mii lea 355 707 000 ru ( earret sámeálbmotfoandda ) , beroškeahttá ođđa dárbbuin , mas 3,1 % bálká- ja haddegoargŋun dahká 11 026 917 ru. .
Her forutsettes samme nivå som Sametinget får fra regjeringen .	Dás eaktuduvvon seamma dássi go dat maid Sámediggi oažžu ráđđehusas .
Herav er kr 3 850 000 øremerket av Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet til handlingsplan for samisk språk og samisk statistikk .	Dás lea 3 850 000 ru merkejuvvon Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas sámegiela ja sámi statistihka doaibmaplánii .
Dermed gjenstår kr 10 174 000 til Sametingets egne prioriteringer .	Dalle báhcá vel 10 174 000 Sámedikki iežas vuoruhemiide .
Sametingsrådet må først og fremst prioritere denne økningen til lønns- og prisstigning for de institusjoner som får direkte tilskudd over Sametingets budsjett .	Sámediggeráđđi ferte vuosttažettiin vuoruhit dán lassáneami bálká- ja haddegoargŋumii daidda ásahusaide mat ožžot njuolgga doarjaga Sámedikki bušeahtas .
Konsekvens av dette er at de øvrige postene , for eksempel de søkerbaserte tilskuddsordningene , ikke kan prioriteres eller får null i vekst .	Váikkuhus dás lea ahte eará poasttat , ovdamearkka dihtii ohcanvuđot doarjagat , eai sáhte vuoruhuvvot dahje eai oaččo maidege lassánemiid .
Beaivváš Sámi Našunálateáhter Sametingsrådet vil bruke en samisk kulturinstitusjon for å illustrere forholdet mellom Sametingets totale budsjettmessige situasjon og institusjonens utviklingsmuligheter .	Beaivváš Sámi Našunálateáhter Sámediggeráđđi áigu geavahit sámi kulturásahusa ovdamearkan čájehit oktavuođa gaskal Sámedikki ollislaš bušeahttadili ja ásahusaid ovddidanvejolašvuođaid .
Beaivváš Sámi Teáhter ble i 1981 etablert som fri gruppe , og har således 30-års jubileum i 2011 .	Beaivváš Sámi Teáhter ásuhuvvui 1981 friija joavkun , ja sáhtte ávvudit 30-jagi 2011:s .
Forarbeidet til Beaivváš ble startet opp på idealistisk grunnlag i kjølvannet av Alta-saken .	Beaivváža ovdabargu álggahuvvui idealisttalaš vuođuin Áltá-ášši olis .
Beaivváš fikk fra 1987 ( først i en treårig prøveperiode ) støtte over Kultur- og kirkedepartementets budsjett ( over posten Ymse tiltak ) .	Beaivváš oaččui 1987 rájes ( vuos golmma jagi geahččalanáigodahkii ) doarjaga Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahtas ( poasttas feara man doaibmabijut ) .
I 1991 ble Beaivváš en fast post på statsbudsjettet , og definert i gruppe med regionteatrene .	1991:s šattai Beaivváš bistevaš poastan stáhtabušehttii , ja biddjojuvvui seamma jovkui go regiovdnateáhterat .
I forbindelse med stortingsmeldingen ” Kultur i tiden ” i 1992 ble Beaivváš definert som en av de nasjonale teaterinstitusjoner .	Stuorradiggedieđáhusa ” Kultur i tiden ” oktavuođas 1992:s definerejuvvui Beaivváš okta nationála teáhterásahusain .
I tråd med utviklingen i Sametingets myndighet opprettet Kultur- og kirkedepartementet i 2002 en ny budsjettpost , 320 Allmenne kulturformål , post 53 Samiske kulturformål .	Dađi mielde go Sámedikki váldi ovdánii , ásahii Kultur- ja girkodepartemeanta 2002:s ođđa bušeahttapoastta , 320 Dábálaš kulturáigumušat , poasta 53 Sámi kulturáigumušat .
Bevilgningene til en rekke samiske kulturtiltak ble lagt til denne posten , herunder Beaivváš .	Juolludusat moanat sámi kulturdoaibmabijuide biddjojuvvojedje dán postii , dás maiddái Beaivváš .
Side 67 av 359 samiske publikum , gi opplæring til og rekruttere unge samiske scenekunstnere og teaterarbeidere , samt utvikle samiske dramatikere .	Teáhtera ulbmilat lea šaddat gárvves teáhterin mas lea sierra lávdi sámi gehččiid várás , mii oahpaha ja rekruttere nuorra sámi lávdedáiddáriid ja teáhterbargiid , ja luovvá sámi dramatihkkáriid .
Teateret har fast tilholdssted i Kautokeino , og turnere det samiske bosettingsområdet .	Teáhtera bistevaš sadji lea Guovdageainnus , ja johtá birra sámi ássanguovllu .
De geografiske avstandene er store , noe som igjen medfører betydelige turnékostnader .	Geográfalaš gaskkat leat guhkit , mii maid mielddisbuktá stuorra johtingoluid .
Beaivváš er ikke bare et teater for samene , men også et teater som med sitt samiske utspring og forankring bidrar med forestillinger av allmenn interesse , ikke minst gjelder dette som formidler av samtidsuttrykk innenfor teater .	Beaivváš ii leat teáhter dušše sápmelaččaid várás , muhto maiddái dakkár teáhter mii sámevuođa vuođul neavttašit čájálmasaid main lea almmolaš beroštupmi , erenoamážit go gaskkustit dálááiggi olggosbuktima teáhter suorggis .
Beaivváš er og en viktig arbeidsplass for flere ulike kunstneriske faggrupper i det samiske samfunnet .	Beaivváš lea maiddái sámi servodaga sierranas dáiddalaš fágajoavkkuid deaŧalaš bargosadji .
Teater er formidler av tradisjoner og felles kultur gjennom oppsetninger av klassikere .	Teáhter lea árbevieruid ja oktasaš kultuvrra gaskkusteaddji čájehettiin klassihkkariid .
Men scenekunsten kan også formidle ny og ukjent kultur og formidle kjente verker på måter som åpner for nye perspektiver .	Muhto lávdedáidda sáhttá maiddái gaskkustit ođđa ja amas kultuvrra ja gaskkustit dovddus dahkosiid dakkár vugiiguin mat rahpet ođđa perspektiivvaid .
Scenekunsten samler publikum i en felles arena og kan bidra til å skape og ta vare på lokal identitet , tilhørighet og fellesskap .	Lávdedáidda čohkke gehččiid oktasaš arenai ja sáhttá leat mielde duddjomin ja fuolahit báikkálaš identitehta , gullevašvuođa ja searvevuođa .
Når Sametinget overtok forvaltningsansvaret for Beaivváš Sámi Teáhter i 2002 hadde teateret et budsjett på 10,2 mill kr. .	Go sámediggi válddii badjelasas hálddašanovddasvástádusa Beaivváš Sámi Teáhterisi 2002:s , de lei teáhteris 10,2 miljon ruvdnosaš bušeahtta .
Sametinget økte dette innefor sine rammer til 10,7 i 2002 . I 2010 er budsjettrammene til Beaivváš Sámi Našunálateáhter på 15,6 mill kr , noe som er en samlet økning fra 2002 til 2010 på 4,9 mill kr , eller 45,9 % .	Sámediggi lasihii dán 10,7 miljon ruvdnui iežas rámmáid siskkomeande 2002:s. 2010:s lea Beaivváš Sámi Našunálateáhtera bušeahttarámma 15,6 milj ru , mii lea 4,9 miljon ruvdnosaš lassáneapmi jagi 2002 rájes 2010 rádjai , dahje 45,9 % .
Med en økning tilsvarende prisstigningen fra 2010 til 2011 er økningen på 5,4 mill kr eller 50,5% .	Lassáneapmi mii vástida haddegoargŋumii 2010 rájes 2011 rádjai lea 5,4 miljon ru lassáneapmi dahje 50,5 % .
Drøfting Samenes rett til selvbestemmelse legger viktige premisser for utformingen av samiske institusjoner , som Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Ságaškuššan Sámiid iešmearridanriekti bidjá deaŧalaš eavttuid sámi ásahusaid hábmemii , nugo Beaivváš Sámi Našunálateáhtera .
Retten til selvbestemmelse er av sentral betydning for hvordan samhandlingen er mellom Sametinget og statlige myndigheter , og mellom Sametinget og samiske institusjoner .	Iešmearridanrievttis lea guovddáš mearkkašupmi dasa movt ovttasdoaibman Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskka lea , ja Sámedikki ja sámi ásahusaid gaskka .
Konsultasjonsavtalen er et sentralt verktøy når nye lover skal lages eller lover skal endres .	guovddáš gaskaoapmi go ođđa lágat galget ráhkaduvvot dahje lágat galget rievdaduvvot .
På institusjonsområdet er det i begrenset grad lovgivingen som er styrende for politikkutviklingen .	Ásahussuorggis stivre láhkaaddin politihka ovddideami hui vánet .
Desto større betydning har det hvordan de budsjettmessige rammene styres og hvilke premisser som legges til grunn .	Dađi stuorát mearkkašupmi lea das movt bušeahttarámmat stivrejuvvojit ja makkár eavttut biddjojuvvojit vuođđun .
I dag foreligger det ikke prosedyrer for budsjettkonsultasjoner eller budsjettforhandlinger , selv om konsultasjonsforpliktelsene etter ILO 169 artikkel 6 og 7 også omfatter budsjett .	Dál eai leat makkárge bargovuogit bušeahttakonsultašuvnnaid várás dahje bušeahttašiehtadallamiid várás , vaikko konsultašuvdnageatnegasvuohta ILO 169 artihkkaliid 6 ja 7 mielde guoská maiddái bušehttii .
Sametinget er etablert som organ og gitt midler og delegert myndighet av det norske Storting .	Sámediggi lea ásahuvvon orgána masa Norgga Stuorradiggi addá ruđaid ja fápmuda válddi .
Slik sett er Sametinget i stor grad avhengig av sentrale styresmakter .	Dien dáfus lea Sámediggi oalle sorjavaš guovddáš stivrenválddis .
Samtidig velges Sametinget og gis legitimitet av det samiske folk gjennom valg .	Seammás vállje sámi álbmot válgga bokte Sámedikki ja dan bokte addojuvvo legitimitehta .
Dette forutsetter et visst samsvar mellom muligheten til myndighet og de forventninger velgerne har til Sametinget .	Dát eaktuda ahte váldevejolašvuohta dihto muddui dávistivččii daid vuordámušaide mat jienasteddjiin leat Sámediggái .
Skal Sametinget lykkes med å være en tilrettelegger og premissleverandør for den generelle samfunnsutviklingen i Sápmi , må Sametinget gis reelle muligheter til å utvikle forutsetningene for samisk institusjonsutvikling .	Jos Sámediggi galgá lihkostuvvat eavttuid láhčimiin ja bidjamiin oppalaš servodatovddideapmái Sámis , de ferte Sámediggái addojuvvot duohta vejolašvuohta ovddidit eavttuid sámi ásahusovddideapmái .
Sametinget må ha reell innflytelse over budsjettutviklingen til samiske institusjoner som Beaivváš Sámi Našunálateáhter , slik at Sametinget kan på vegne av det samiske folk - ha større kontroll og påvirkningskraft på den generelle samfunnsutviklingen i Sápmi .	Sámedikkis ferte leat duohta váikkuhanfápmu bušeahttaovddideapmái sámi ásahusaid várás nugo Beaivváš Sámi Našunálateáhterii , vai Sámediggi sáhttá – sámi álbmoga beales – buorebut stivret oppalaš servodatovddideami Sámis ja váikkuhit dan .
I Soria Moria erklæringen heter det at : ” Til grunn for samepolitikken ligger at staten Norge opprinnelig er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn , og at begge folkene har den samme rett og det samme krav på å kunne utvikle sin kultur og sitt språk .	Soria Moria julggaštusas čuožžu : ” Til grunn for samepolitikken ligger ahte staten Norge opprinnelig er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn , og ahte begge folkene har den samme rett og de samme krav på å kunne utvikle sin kultur- og sitt språk .
Vi vil føre en samepolitikk som skal tjene den samiske befolkningen slik at samisk språk , kultur og samfunnsliv skal ha en sikker framtid i Norge .	Vi vil føre en samepolitikk son skal tjene den samiske befolkningen slik ahte samisk språk , kultur- og samfunnsliv skal ha en sikker framtid i Norge .
Kulturlivet er en viktig kraft for å styrke identiteten , samtidig som den bidrar til levende lokalsamfunn ” [ … . ] ”	Kulturlivet er en viktig kraft for å styrke identiteten , samtidig son den bidrar til levende lokalsamfunn ” [ … . ] ”
Regjeringen vil : [ … ] . .	Regjeringen vil : [ … ] . .
, bedre rammebetingelsene for samiske kunstnere og kulturutøvere og bidra til internasjonal profilering av samisk kultur ” .	, bedre rammebetingelsene for samiske kunstnere og kulturutøvere og bidra til internasjonal profilering av samisk kultur- ” .
Da Kulturmeldingen St.meld nr. 48 ( 2002-2003 ) Kulturpolitikken frem mot 2014 ble behandlet i Stortinget , var det stor enighet om at ivaretakelse og videreutvikling av samisk kultur er et nasjonalt ansvar , og at : Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Dalle go Stuorradiggi meannudii Kulturdieđáhusa nr. 48 ( 2002-2003 ) Kulturpolitikken frem mot 2014 , lei stuorra ovttamielalašvuohta das ahte nationála dásis dat lea ovddasvástádus sámi kultuvrra goziheamis ja viidáset ovddideamis : ” … .
Ansvaret bør utøvers gjennom nær dialog med Sametinget , og Sametingets føringer for politikken bør legges til grunn . … ”	Ansvaret bør utøvers gjennom nær dialog med Sametinget , og Sametingets føringer for politikken bør legges til grunn . … ”
, jfr. St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken .	gč. Stuorradiggeráđidieđáhusa nr. 28 ( 2007-2008 ) Sámepolitihka birra .
I St.meld. nr. 32 ( 2007-2008 ) Bak kulissene kapittel 9.6 Samisk scenekunst heter det i innledningsdelen at ” Statens ansvar for samisk kulturpolitikk ivaretas ved å legge til rette for at Sametinget kan føre en selvstendig kulturpolitikk , og ved at samisk kultur inngår som en del av den nasjonale kulturpolitikken .	Stuorradiggeráđidieđáhusas nr. 32 ( 2007-2008 ) “ Bak kulissene ” kapihttalis 9.6 Sámi lávdedáidaga birra čuožžu álggahusoasis ahte ” Statens ansvar for samisk kulturpolitikk ivaretas ved å legge til rette for ahte Sametinget kan føre en selvstendig kulturpolitikk , og ved ahte samisk kultur- inngår son en del av den nasjonale kulturpolitikken .
Statens ansvar for samisk kultur inngår i statens overordnede kulturpolitiske ansvar .	Statens ansvar for samisk kultur- inngår i statens overordnede kulturpolitiske ansvar .
Regjeringen vil bedre Sametingets muligheter til å drive en aktiv kulturpolitikk og bedre rammebetingelsene for samiske kunstnere og kulturutøvere .	Regjeringen vil bedre Sametingets muligheter til å drive en aktiv kulturpolitikk og bedre rammebetingelsene for samiske kunstnere og kulturutøvere .
Samisk kultur er også en viktig del av kulturløftet ” .	Samisk kultur- er også en viktig del av kulturløftet ” .
Videre heter det i samme melding at : ” … .	Dasto čuožžu seamma dieđáhusas ahte : ” … .
Departementet vil likevel understreke Beaivváš Sámi Teáhter og Sydsamisk Teater / Åarjelhsaemien Teatres betydning for samisk språk , kultur og identitet , og at det er av vesentlig betydning at teatrene har gode rammebetingelser for driften … ” .	Departementet vil likevel understreke Beaivváš Sámi Teáhter og Sydsamisk Teater / Åarjelhsaemien Teatres betydning for samisk språk , kultur- og identitet , og ahte de er av vesentlig betydning ahte teatrene har gode rammebetingelser for driften … ” .
I tiltaksdelen til kapittel 9.6 Samisk scenekunst , side 138 , kap. 9.6.6.1 Tiltak , står det blant annet at : ” … . .	Doaibmabidjooasis kapihttalis 9.6 Sámi lávdedáidaga birra , siiddus 138 , kap. 9.6.6.1 Doaibmabijut , čuožžu earret eará ahte : ” … . .
Med bakgrunn i statens overordnede ansvar for samisk kultur , vil departementet legge til rette for at samisk scenekunst kan videreutvikles ” .	Med bakgrunn i statens overordnede ansvar for samisk kultur- , vil departementet legge til rette for ahte samisk scenekunst kan videreutvikles ” .
De årlige statlige budsjettrammene for Sametinget og samiske formål er en hovedfaktor for formingen av det samiske samfunnet .	Dat jahkásaš bušeahttarámmat maid stáhta addá Sámediggái ja sámi ulbmiliidda váikkuhit eanemusat sámi servodaga hábmemii .
Det er derfor etter sametingsrådets formening helt klart at det må utvikles prosedyrer for budsjettforhandlinger mellom Regjeringen og Sametinget .	Danne lea sámediggeráđi oaivila mielde áibbas čielggas ahte ferte ovddidit bargovugiid bušeahttašiehtadallamiid várás Ráđđehusa ja Sámedikki gaskka .
Bare da vil Sametinget kunne ha en fullverdig styringsmulighet over den samiske institusjonsutviklingen og samfunnsformingen , og bare da gjennomfører Norge sine folkerettslige forpliktelser til selvbestemmelse , egenprioritering og konsultasjoner på dette området .	Aivve fal dalle lea Sámedikkis buoret vejolašvuohta stivret sámi ásahusovddideami ja servodathábmema , ja dušše dan bokte ollašuhttá Norga iežas álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid go guoská iešmearrideapmái , min riektái ieža beassat dahkat vuoruhemiid ja konsultašuvnnaid čađaheapmái dán oktavuođas .
Dette kan sies å være situasjonen for Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Sáhttá dadjat ahte dilli lea nu Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ektui .
Situasjonen er imidlertid den at mens det har vært stor grad av institusjonsbygging og institusjonsstyrking i de norske teatrene de siste ti årene , så har utviklingen for Beaivváš Sámi Našunálateáhter nesten stått stille .	Dilli lea dattetge nu ahte maŋimuš logi jagiin leat norgga teáhterásahusat hui ollu huksejuvvon ja nannejuvvon , go fas Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ovddideapmi lea measta bisánan .
Ovennevnte bekymring har tydeligst kommet til utrykk fra organisasjoner og personer tilknyttet Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Dás mii bajábealde daddjojuvvo leat čielgasepmosit fuolastuvvan dat organisašuvnnat ja olbmot geain lea oktavuohta Beaivváš Sámi Našunálateáhterii .
I januar 2009 uttrykte styret i Sámi Teáhter Searvi ( STS ) i en appell om å ta vare på Beaivváš Sámi Teáhter i det nasjonale kulturløftet blant annet at ” Rammebevilgningene til post 53 , gitt av Kulturogkirkedepartementet kan på ingen måte sikre at målene for Beaivváš blir tilgodesett .	Ođđajagimánus 2009 ávžžuhii Sámi Teáhter Searvvi ( STS ) stivra ahte Beaivváš Sámi Teáhteris ferte váldit ávvira nationála kulturloktemis earret eará ahte ” Rammebevilgningene til post 53 , gitt av Kulturogkirkedepartementet kan på ingen måte sikre ahte målene for Beaivváš blir tilgodesett .
Fordi denne posten skal sikre for mange andre samiske kulturelle aktiviteter ” .	Fordi denne posten skal sikre for mange andre samiske kulturelle aktiviteter ” .
Og videre at ” Styret i STS foreslår at staten ved Kultur- og kirkedepartementet igjen tar det budsjettmessige ansvar for Beaivváš Sámi Teáhter .	Ja dasto ahte ” Styret i STS foreslår ahte staten ved Kultur- og kirkedepartementet igjen tar de budsjettmessige ansvar for Beaivváš Sámi Teáhter .
[ ... ]og appellerer både til Kultur- og kirkedepartementet og Sametinget om å handle . ” .	[ ... ]og appellerer både til Kultur- og kirkedepartementet og Sametinget om å handle . ”
Norsk skuespillerforbund fulgte opp saken .	Norgga neavttáriid searvi čuovvolii ášši .
Lederen Agnete Haaland ga uttrykk for at Sametinget har mange andre områder de prioriterer , og derfor ikke har evne til å gi teateret de øknomiske rammene de trenger .	Jođiheaddji Agnete Haaland dovddahii ahte Sámedikkis leat ollu eará suorggit maid vuoruhit , ja danne ii nagot addit teáhterii daid ekonomalaš rámmaid maid dat dárbbašivčče .
Forbundet ba i et brev til Kultur- og kirkedepartementet om at departementet tar over det budsjettmessige ansvaret for Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Searvi bivddii reivvestis Kultur- ja girkodepartementii ahte departemeantta válddášii ovddasvástádusa Beaivváš Sámi Našunálateáhteris bušeahta dáfus .
En forespurt kandidat som styremedlem for Beaivváš signaliserte overfor Sametinget at vedkommende ville stille som styrekandidat under visse forutsetninger , og blant annet engasjere seg med det mål at Beaivváš kommer inn som fast post på statsbudsjettet som Norges fjerde nasjonale scene .	Dat evttohas geas jerrojuvvui vuolgit Beaivváža stivralahttun dovddahii Sámediggái ahte son sáhtášii vuolgit stivraevttohassan dihto eavttuid vuođul , ja earret eará bargat dainna ulbmilin ahte Beaivváš oččošii fásta poastta stáhtabušeahtas Norgga njealját nationála lávdin .
NSR-leder Aili Keskitalo har i media uttrykt skuffelse over forslaget til statsbudsjett for 2011 , og sa blant annet at det svake kulturbudsjettet kommer til å berøre alle samiske kulturinstitusjoner , også Beaivváš .	NSR-jođiheaddji Aili Keskitalo lea medias dovddahan ahte lea beahtahallan jagi 2011 stáhtabušeahtta evttohussii , ja dajai earret eará ahte fuones kulturbušeahtta guoskkaha buot sámi kulturásahusaid , maiddái Beaivváža .
Keskitalo utelukket ikke at teateret ville fått bedre vilkår om det hadde blitt underlagt Kulturdepartementet direkte .	Keskitalo oaivvilda ahte teáhter livččii soaitán oažžut buoret eavttuid jos dat livččii lean njuolga Kulturdepartemeantta vuollásaš .
Teatersjef Haukur Gunnarsson uttalte nylig at han ser to mulige løsninger for Beaivváš Sámi Našunálateáhter ; enten må teateret tilbake som egen post under kulturdepartementet , eller som egen post i sametingsbudsjettet og bli synlige i budsjettet .	Teáhterhoavda Haukur Gunnarsson celkkii gieskat ahte su mielas leat guokte čovdosa Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ektui ; ahte teáhter juogo ferte ruovttoluotta sierra postii kulturdepartemeantta vuolde , dahje juo biddjot sierra poastan Sámedikki bušeahtas ja boahtit oidnosii bušeahtas .
Til tross for lite utviklet samisk institusjonsstruktur og heller magre budsjettmessige økninger har samisk teater de siste årene utviklet seg til et høgt kunstfaglig nivå , som blir lagt merke til og satt pris på langt utover Norges grenser .	Vaikko sámi ásahusstruktuvra leage unnán ovddiduvvon ja lea unnán ožžon lasáhusaid bušehttii , de lea sámi teáhter maŋimuš jagiin ovddidan alccesis alla dáiddafágalaš dási , mii fuomášuvvo ja árvvus adnojuvvo guhkás olggobealde Norgga rájáid .
Beaivváš er et nasjonalteater , de har ikke de samme ressursene som andre teatre på samme institusjonelle nivå .	Beaivváš lea nationála teáhter , das eai leat dat seamma resurssat go eará Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Beaivváš kan sammenligne seg med de andre nasjonale og regionale teatrene i Norge når det gjelder kunstnerlige forestillinger , og ivaretakelse av språk og kultur .	Beaivváža sáhttá buohtastahttit eará nationála ja regionála teáhteriiguin Norggas go guoská dáiddalaš čájáhusaide , ja giela ja kultuvrra seailudeapmái .
Men teateret kan ikke sammenligne seg med de øvrige nasjonale scenekunstinstitusjonene , eller selv de minste regionteatrene når det gjelder de økonomiske forutsetninger .	Muhto teáhtera ii sáhte buohtastahttit eará nationála lávdedáiddaásahusaiguin , dahje daiguin unnimus regiovdnateáhteriiguin go guoská ekonomalaš eavttuide .
Sametingsrådets opprinnelige posisjon under konsultasjonene om stortingsmeldingen var at dersom Sametinget skal overta statens aksjer i Beaivváš Sámi Teáhter og på den måten overta større ansvar for samisk scenekunst , så må de økonomiske rammene være slik at samiske teatre gis gode faglige og økonomiske arbeidsvilkår .	Sámediggeráđi vuolggaposišuvdnan konsultašuvnnain stuorradiggedieđáhusa hárrái lea ahte jos Sámediggi galgá váldit badjelasas Beaivváš Sámi Teáhtera stáhta ossosiid ja dieinna lágiin váldit stuorát ovddasvástádusa sámi lávdedáidagis , de fertejit sámi teáhteriidda addojuvvot dakkár ekonomalaš rámmat mat addet buriid fágalaš ja ekonomalaš bargoeavttuid .
Det ble og vist til at det ikke er etablert prosedyrer for konsultasjoner eller forhandlinger om fastsetting av budsjettrammene til samiske formål .	Čujuhuvvui maiddái ahte eai leat ásahuvvon konsultašuvdna- dahje šiehtadallanbargovuogit dasa movt bušeahttarámmaid galgá mearridit sámi ulbmiliidda .
Sametingets erfaringer med å overta ansvaret for samiske institusjoner uten at prosedyrer for fastsetting av budsjettrammene til samiske formål er på plass , er at budsjettene til samiske institusjoner ikke en gang har en utvikling tilsvarende sammenlignbare norske institusjoner .	Sámedikki vásihus sámi ásahusaid badjelis váldimis lea ahte váilot bargovuogit movt mearridit bušeahttarámmaid sámi ulbmiliidda ja ahte lasáhusat sámi ásahusaide eai dávis eai dan ge ovdáneapmái mii vásttolaš buohtastahtti Norgga ásahusain lea .
På denne bakgrunn ønsket ikke Sametingsrådet å overta de statlige aksjene for Beaivváš Sámi Teáhter .	Dán vuođul ii háliidan Sámediggeráđđi váldit badjelasas Beaivváš Sámi Teáhtera stáhta ossosiid .
I løpet av konsultasjonsprosessen modererte Sametingsrådet sin posisjon , gitt visse vilkår .	Konsultašuvdnaproseassas láivudii Sámediggeráđđi posišuvnnas , dihto eavttuid vuođul .
Etter de gjennomførte konsultasjonene om St.meld. nr. 32 ( 2007-2008 ) Bak kulissene var Sametingsrådet fornøyd med at statens overordnede ansvar for samisk kultur ble understreket , jf. kap. 9.6 Samisk scenekunst .	Maŋŋá konsultašuvnnaid stuorradiggedieđáhusa nr. 32 ( 2007-2008 ) “ Bak kulissene ” hárrái lei Sámediggeráđđi duhtavaš go stáhta bajimuš ovddasvástádus sámi kultuvrras deattuhuvvui , gč , kapihttala 9.6 Sámi lávdedáidda .
I brev av 01.07.10. fra Kulturdepartementet vises det til Prop . 1 S ( 2009-2010 ) for Kultur- og kirkedepartementet og til St.meld. nr. 32 ( 2007-2008 ) Bak kulissene og Stortingets behandling .	01.07.10 beaiváduvvon Kulturdepartemeantta reivves čujuhuvvo proposišuvdnii 1 S ( 2009-2010 ) – Kulturja girkodepartemeanta ja stuorradiggedieđáhussii nr. 32 ( 2007-2008 ) “ Bak kulissene ” ja stuorradikki meannudeapmái .
På den bakgrunn overføres fra 01.07.10 . Kulturdepartementets eierandel i Beaivváš Sámi Našunálateáhter til Sametinget .	Dien vuođul sirdojuvvo 01.07.10 Beaivváš Sámi Našunálateáhtera Kulturdepartemeantta eaiggátoassi Sámediggái .
Budsjettprosedyrer De viktigste offentlige styringsredskapene for samfunnsformingen er lovgiving , organisering og budsjett .	Bargovuogit bušeahta ektui Servodathábmema deaŧaleamos almmolaš stivrengaskaoamit leat láhkaaddin , organiseren ja bušeahtta .
Innenfor kulturfeltet er lovgivingen som redskap av relativt liten betydning , mens organisering og budsjettrammer står desto mer sentralt .	Kultursuorggi siskkobealde lea láhkaaddimis gaskaoapmin hui unna mearkkašupmi , muhto dađi eanet deaŧaleappot leat organiseren ja bušeahttarámmat .
Konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget som ble inngått mellom Regjeringen og Sametinget i 2005 og fastsatt som kgl. res. gir Sametinget betydelig innflytelse i prosesser og beslutninger som gjelder lover , forskrifter , enkeltvedtak og andre administrative tiltak .	Konsultašuvdnabargovuogit stáhta ja Sámedikki gaskka leat šihttojuvvon Ráđđehusa ja Sámedikki gaskka 2005:s , ja leat nannejuvvon gonagaslaš resolušuvnna bokte ja dat addet Sámediggái viehka stuorra váikkuhanfámu proseassain ja mearrádusain mat gusket lágaide , láhkaásahusaide , ovttaskas mearrádusaide ja eará hálddahuslaš doaibmabijuide .
Sametinget har derfor kunnet konsultere om tiltak i St.meld. om scenekunsten ( Bak kulissene ) .	Danne lea Sámediggi sáhttán konsulteret doaibmabijuid hárrái mat leat stuorradiggedieđáhusas lávdedáidaga birra ( Bak kulissene ) .
Den viktigste offentlige premissen for utviklingen av , i dette tilfellet , Beaivváš Sámi Našunálateáhter er budsjettrammene .	Deaŧaleamos almmolaš eaktu ovddideapmái , dán oktavuođas Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ektui leat bušeahttarámmat .
Budsjettiltak omfattes av konsultasjonsplikten etter ILO 169 artikkel 6 og 7 , men er ikke omfattet av konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Bušeahttadoaibmabijuide gullá konsultašuvdnageatnegasvuohta ILO 169 artihkkaliid 6 ja 7 mielde , muhto dat eai leat searvvahuvvon konsultašuvdnabargovugiide stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
Det har her vært meningen å etablere egne prosedyrer som tar høyde for den særskilte beslutningsprosessen i regjeringen om statsbudsjettet .	Dán oktavuođas lea leamaš áigumuššan ásahit sierra bargovugiid mat váldet vuolggasaji ráđđehusa sierra mearrádusproseassas stáhtabušeahta hárrái .
Etter at en administrativ arbeidsgruppe med medlemmer fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Justisdepartementet og Sametinget la fram rapport med anbefaling av løsning i 2007 har Regjeringen ikke ønsket å følge opp dette .	Maŋŋá go hálddahuslaš bargojoavku mas ledje mielde Bargo- ja searvadahttindepartemeantta , Justiisadepartemeantta ja Sámedikki lahtut ovddidii raportta čoavddusrávvagiiguin 2007:s , ii leat Ráđđehus háliidan čuovvolit dán .
For kulturfeltet medfører dette at Sametinget i svært liten grad har innflytelse over rammevilkårene og utviklingsmulighetene til samiske institusjoner .	Kultursuorggi ektui dagaha dát dan ahte Sámedikkis lea hui unnán váikkuhanfápmu daid rámmaeavttuide ja ovddidanvejolašvuođaide mat addojuvvojit sámi ásahusaide .
Dette har i særlig grad vært merkbart for en institusjon som Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Dat dovdo erenoamáš bures ásahusa Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ektui .
Sametingsrådet mener at dagens system vanskelig kan sies å være innenfor de folkerettslige rammer .	Sáhttá dadjat Sámediggeráđi oaivila mielde ahte otnáš vuogádat illá lea álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Hovedproblemet ligger i en behovsbasert budsjettprosess som gjennomgår en dobbel politisk behandling og det faktum at staten har beholdt sin dominerende posisjon som forvalter av de samepolitiske prioriteringer .	Váldováttisvuohtan lea dárbovuđot bušeahttaproseassa mii meannuduvvo duppalin politihkalaččat ja dat duohtavuohta ahte stáhta lea bisuhan iežan hovdejeaddji posišuvnna sámepolitihkalaš vuoruhemiid hálddašeaddjin .
Dette til tross for at Sametinget til enhver tid har det overordnede politiske ansvar overfor det samiske folk .	Beroškeahttá das ahte Sámedikkis áiggis áigái lea bajimuš politihkalaš ovddasvástádus sámi álbmoga guovdu .
Sametingets legitimitet Sametinget er et organ valgt av og for samene som et folk .	Sámedikki legitimitehta Sámediggi lea orgána maid sámit leat válljen ovddastit sámiid dan olis go lea álbmot .
Skal Sametinget kunne være et organ som virker til vern og utikling av samisk språk , kultur og samfunnsliv , er det avgjørende viktig at Sametinget har legitimitet blant velgere og samiske institusjoner .	Jos Sámediggi galgá sáhttit doaibmat orgánan mii váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima suodjaleami ja ovddideami , de lea mearrideaddji deaŧalaš ahte Sámedikkis lea legitimitehta jienasteddjiid ja sámi ásahusaid gaskkas .
Dagens situasjon der de budsjettmessige rammene for samisk kultur ikke følger utviklingen for det øvrige kulturfeltet vurderes av Sametingsrådet som problematisk .	Sámediggeráđi árvvoštallama mielde buktá otnáš dilli go bušeahttarámmat sámi kultuvrra várás eai čuovo ovdáneami muđui kultursuorggis váttisvuođaid .
Det er Sametingsrådets prinsipielle syn at samiske institusjoner i større grad enn hva tilfellet er i dag må springe ut av og fungere i en samisk samfunnssammenheng .	Sámediggeráđi prinsihpalaš oaidnu lea ahte sámi ásahusat ollu eanet go dál , fertejit váldit vuolggasaji sámi servodatoktavuođas ja doaibmat dan ektui .
Ut fra en slik forståelse er det derfor mest riktig at samiske institusjoner organisatorisk og budsjettmessig er tilknyttet Sametinget og ikke staten ved departementer .	Dán áddejumi vuođul lea danne eanemus riekta ahte sámi ásahusain organisatuvrralaččat ja bušeahta dáfus livččii oktavuohta Sámediggái iige stáhtii departemeanttaid bokte .
Formelt sett er det dette som er situasjonen for Beaivváš Sámi Našunálateáhter i dag .	Formálalaččat go geahččá de lea dilli nu Beaivváš Sámi Našunalateáhtera ektui .
Skal imidlertid en slik prinsipiell tilnærming ha noe for seg og gis et reelt innhold , må muligheten for den økonomiske utviklingen for samiske institusjoner minimum være på samme nivå som sammenlignbare norske institusjoner .	Jos dákkár prinsihpalaš lagadeamis galggaš leat ávki ja addojuvvot duohta sisdoallu , de ferte sámi ásahusaid ekonomalaš ovdánanvejolašvuohta leat unnimusat seamma dásis go buohtastahttinvejolaš Norgga ásahusain .
Sametinget må også i en helt annen grad enn i dag ha reell deltakelse i utformingen av de overordnede budsjettmessige rammene .	Sámediggi ferte maiddái áibbas eará láhkai go dál oažžut duohta vejolašvuođa searvat bajimuš bušeahttarámmaid hábmemii .
Det samiske samfunn er ennå inne i en samfunnsbyggende fase , der basisområder innenfor kultur og språk har vært prioritert og fortsatt må prioriteres .	Sámi servodat lea easkka huksemin servodagas , man oktavuođas vuođđosuorggit kultuvrra ja giela siskkobeale leat leamaš vuoruhuvvon ja ain vuoruhuvvojit .
Dette fordrer en kraftig innsats av det samiske samfunnet selv , de samiske institusjonene , Sametinget og statlige myndigheter .	Dát hástala nana áŋgiruššamiid sámi servodaga ektui , sámi ásahusaid , Sámedikki ja stáhta eiseválddiid beales .
Sametingsrådet ser det som sitt ansvar å være en sentral premissleverandør i denne prosessen .	Sámediggeráđđi oaidná ahte das lea ovddasvástádus guovddáš eavttuidbiddjin dán proseassas .
Statlige myndigheter innehar likevel det overordnete ansvar for å legge forholdene til rette slik at det samiske samfunn selv får mulighet til å videreutvikle sin samfunnsbygging .	Stáhta eiseválddiin lea dattetge bajimuš ovddasvástádus diliid láhčimis nu ahte sámi servodat ieš oažžu vejolašvuođa ovddidit viidáseappot servodagas .
Sametingsrådet mener å se at statlige myndigheter ikke har fulgt opp dette ansvaret , som de blant annet har formulert i St.meld. nr. 32 ( 2007-2008 ) Bak kulissene .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte stáhta eiseválddit eai leat čuovvolan dán ovddasvástádusa , maid sii earret eará leat dadjan stuorradiggedieđáhusas nr. 32 ( 2007-2008 ) “ Bak kulissene ” .
Hvis Beaivváš Sámi Našunálateáhter sammenlignes med de statlige budsjettilskuddene til de regionale teatrene er forskjellen i budsjettutviklingen svært påfallende .	Jos Beaivváš Sámi Našunálateáhtera stáhta bušeahttadoarjagiid buohtastahttá regionála teáhteriiguin , de oaidná ahte lea hui stuorra erohus bušeahttaovdáneamis .
I gjennomsnitt er den prosentvise statlige økningen til de regionale teatrene fra 2002 til 2011 på 86,3 % .	Gaskamearálaš proseanttalaš lassáneapmi regionála teáhteriidda jagis 2002 jahkái 2011 lea 86,3 % .
Den største økningen er til Hålogaland teater på 144,4% ( til 42,4,4 mill k ) og den minste økningen er til Trøndelag teater på 46,4% ( til 59,7 mill kr ) .	Stuorámus lasáhus lea mannan Hålogalándda teáhterii mii lea 144,4% ( 42,4,4 miljon ruvdnui ) ja unnimus lasáhus lea mannan Trøndelága teáhterii mii lea 46,4% ( 59,7 miljon ruvdnui ) .
Av de 13 regionale teatre som har direkte bevilgning over statsbudsjettet er det bare tre teatre som har mindre statlig budsjettilskudd enn Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Dan 13 regionála teáhtera gaskkas mat ožžot njuolga juolludusa stáhtabušeahta bokte , leat dušše golbma teáhtera mat leat ožžon unnit bušeahttadoarjaga stáhtas go Beaivváš Sámi Našunálateáhter .
Her er det også viktig å legge til at de regionale teatrene også får betydelig tilskudd fra regionale myndigheter .	Dákko lea deaŧalaš muittuhit ahte regionála teáhterat ožžot mealgat doarjaga maiddái regionála eiseválddiin .
I gjennomsnitt har de fire andre nasjonale scenekunstinstitusjonene hatt en prosentvis budsjettøkning siden 2001 på 89,7% på til sammen 421,9 mill kr. .	Gaskamearálaččat leat dat njeallje eará nationála lávdedáiddaásahusa proseanttaid mielde ožžon bušeahttalasáhusa jagi 2001 rájes mii lea 89,7% ja dat lea 421,9 miljon ru. .
Riktignok har en stor del av økningen gått til Den Norske Opera med en økning på 294,9 mill kr til 488,6 mill kr , eller 152,2 % .	Duohtavuođas lea stuorámus lasáhus mannan Den Norske Operai , lasáhus lea 294,9 miljon ruvnnus 488,6 miljon ruvdnui , dahje 152,2 % .
Den Nasjonale Scene , Det Norske Teatret og Nationalteateret har hatt en økning på hhv. 29.6 ( 43% 42,9 ( 43% og 54 , 5 mill kr ( 51% Den prosentvise økningen til disse tre teatrene ligger riktignok på samme nivå som utviklingen for Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Den Nasjonale Scene lasáhus lei 29.6 ( 43% Det Norske Teatret lasáhus lei 42,9 ( 43% ja Nationalteateret lasáhus lei 54 , 5 miljon ru ( 51% Proseanttaid mielde lasáhus dán golmma teáhterii lea gal seamma dásis go Beaivváš Sámi Našunálateáhtera lasáhus .
Men her må det da samtidig tas hensyn til at dette er store og vel etablerte teatre .	Muhto dás ferte seammás vuhtii váldit dan ahte dát leat stuorra teáhterat mat leat doaibman juo guhkká .
Mens det over Kulturdepartementets budsjett for 2011 er avsatt 67.4 mill kr til samiske formål til Sametinget , vil Sametingsrådet bevilge 87,3 mill kr , altså 20 mill kr mer .	Kulturdepartemeantta bušeahta bokte lea 2011:s várrejuvvon 67,4 miljon ru sámi ulbmiliidda Sámediggái , Sámediggeráđđi áigu juolludit 87,3 miljon ru , mii lea 20 miljon ru eanet .
Innenfor Sametingets samlede budsjettrammer har Sametingsbudsjettet til kulturformål økt mer enn hva budsjettet over Kulturdepartementet har gitt mulighet for .	Sámedikki oktasaš bušeahttarámmaid siskkobealde lea Sámedikki bušeahtta kulturulbmiliidda lassánan eanet go maid Kulturdepartemeantta bušeahta bokte livččii lean vejolašvuođa .
Det kan derfor vanskelig hevdes at Sametingsrådet ikke har prioritert samisk kultur , herunder Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Danne lea váttis čuoččuhit ahte Sámediggeráđđi ii livččii vuoruhan sámi kultuvrra , nugo mat Beaivváš Sámi Našunálateáhtera .
Sametingsrådet vanskelig kan sitte passivt å se på .	Dán dili lea Sámediggeráđis váttis dušše geahččat passiivvalaččat .
Sametingsrådet kan i lengden vanskelig ta ansvar for en utvikling vi ikke har innflytelse over .	Sámediggeráđis lea guhkkit áiggi vuollái váttis váldit ovddasvástádusa ovddideamis man badjel das ii leat váikkuhanfápmu .
Et av Sametingets hovedmål for kulturpolitikken er et levende og allsidig samisk kunst- og kulturliv .	Okta Sámedikki váldoulbmiliin kulturpolitihkas lea ealli ja girjás sámi dáidda- ja kultureallin .
Sápmi er mangfoldig og langstrakt , og det samiske samfunn er enda i en institusjonsoppbyggende fase .	Sápmi lea girjái ja viiddis , ja sámi servodat lea ain ásahushuksema dásis .
Behandlingen av saken ble avsluttet 02.12.10 kl. 15.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 02.12.10 dii. 15.00 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 72 av 359	73 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Sametingets budsjett 2011 Arkivsaknr .	Sámedikki 2011 bušeahtta Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Plána- ja finásalávdegotti Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 01.11.10 16. – 18.11.10 30.11. – 3.12.10	Beaivi 01.11.10 16. – 19.11.10 30.11. – 3.12.10
Saksnr. SR 155/10 SP 43/10	Áššenr. R 155/10 PFL DC 043/10
Saken påbegynt onsdag 00. desember 2010 kl. 00.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 01.12.10 dii. 09.00 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Ved sakens begynnelse fremmet plenumsledelsen følgende forslag :	II Evttohusat ja mearkkašumit Ášši álggaheamis ovddidii dievasčoahkkinjođihangoddi čuovvovaš evttohusa :
Plenumsledelsens forslag ble enstemmig vedtatt .	Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus mearriduovvui ovttajienalaččat .
Overnevnte representanter deltok ikke i behandlingen av spørsmålet om habilitet .	Namuhuvvon áirasat eai lean mielde gieđahallamin bealátvuođa ášši .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Innledning Sametinget er samenes folkevalgte organ i Norge .	Álggahus Sámediggi lea sámiid álbmotválljen orgána Norggas .
39 representanter velges av og blant samer hvert fjerde år .	Juohke njealját jagi válljejit sámit 39 áirasa sámiid gaskkas .
Siste valg var i 2009 .	Maŋimuš válga lei 2009:s .
Sametingets budsjett bygger på de bevilgningene som regjeringen gir i statsbudsjettet og som legger føringer for Sametingets aktivitet i budsjettåret .	Sámedikki bušeahtta vuođđuduvvo daid juolludusaide maid Ráđđehus addá stáhtabušeahtas ja bidjá čanastagaid Sámedikki doibmii bušeahttajagis .
Sametinget arbeider for å komme i en reell forhandlingsposisjon med regjeringen om de overordnede økonomiske rammene for sin virksomhet .	Sámediggi lea vikkadeamen beassat duohta šiehtadallanposišuvdnii Ráđđehusain bajimuš ekonomalaš rámmaid ektui doaimmas várás .
Sametinget ble opprettet for sikre en likeverdig behandling av samene .	Sámediggi ásahuvvui sámiid dásseárvosaš meannudeami sihkkarastima várás .
Samisk språk og kultur anses som opprinnelige i Norge og har derfor samme krav på vern og utvikling som norsk språk og kultur .	Sámi giella ja kultuvra lea leamaš álgoálggus Norggas ja danne leat seammalágan gáibádusat suodjaluvvot ja ovddiduvvot go dárogielas ja dáža kultuvrras .
Staten Norge har i Grunnloven forpliktet seg til å legge forholdene til rette for dette .	Norgga stáhta lea Vuođđolága vuođul geatnegahttojuvvon láhčit diliid dađi mielde .
Norge har videre forpliktet seg overfor samene gjennom annet lovverk og gjennom ratifikasjon av internasjonale konvensjoner .	Dasto lea Norga geatnegahttojuvvon sámiid guovdu eará lágaid bokte ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid dohkkeheami bokte .
Sametingets mål er å arbeide for anerkjennelse av samenes rettigheter som grunnlag for å ivareta og styrke samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Sámedikki mihttomearrin lea bargat dan badjelii ahte sámiid vuoigatvuođat dohkkehuvvojit vuođđun sámi kultuvrra , giela ja servodateallima suodjaleapmái ja nannemii .
Gjennom folkeretten er norske myndigheter forpliktet til å konsultere samene i saker som har betydning for samiske samfunn .	Álbmotrievtti bokte leat Norgga eiseválddit geatnegahttojuvvon konsulteret sámiiguin áššiin main lea mearkkašupmi sámi servodahkii .
Sametinget har også kontakt med den norske stat gjennom konsultasjoner , dialogmøter og møter om enkeltsaker .	Sámedikkis lea maiddái oktavuohta Norgga stáhtain konsultašuvnnaid , gulahallančoahkkimiid bokte ja eará čoahkkimiid bokte ovttaskas áššiid birra .
Likestilling og likeverd ligger til grunn for Sametingets virksomhet .	Dásseárvu ja dásseárvosašvuohta leat vuođđun Sámedikki doibmii .
Sametinget skal legge til rette for at både kvinner og menn , unge og gamle skal være likeverdige parter i samiske samfunn .	Sámediggi galgá láhčit diliid nu ahte sihke nissonolbmot ja almmáiolbmot , nuorat ja boarrásat galget leat dásseárvosaš bealit sámi servodagas .
Sametinget arbeider for å være åpent , brukervennlig og inkluderende ; et sameting for folket .	Sámediggi bargá dan ala ahte livččii rabas , geavaheaddjiguoibmásaš ja searvvaheaddji , sámediggi álbmoga várás .
Kontakten med samiske folk skal alltid være grunnlaget for utviklingen av Sametingets politikk .	Oktavuohta sámi álbmogiin galgá álohii leat vuođđun Sámedikki politihka ovddideami oktavuođas .
Sametinget skal også i sitt arbeid ha god dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter .	Sámediggi galgá maiddái barggus bokte gulahallat lávga guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin .
Samene er et urfolk i fire land .	Sámit lea álgoálbmot njealji riikkas .
Den grenseoverskridende dimensjonen er derfor en naturlig del av det samiske samfunnslivet .	Rájárastá oalli lea danne lunddolaš oassi sámi servodateallimis .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt .	Deaŧalaš lea gozihit álgoálbmotoli nationála ja riikkaidgaskasaš forain .
1 Samlet bevilgning til Sametinget Tabell 1.0 Bevilgninger fra departementene Kap. .	1 Ollislaš juolludus Sámediggái Tabell 1.0 Ollislaš juolludus Sámediggái Kap. .
Post Beskrivelse 1533.50 223.50 226.21 231.50 1429.50 320.53 762.70 1147.50	Poasta Čilgehus 1533.50 223.50 226.21 231.50 1429.50 320.53 762.70 1147.50 1147.50
Fornyings , adm. og kirkedepartementet ( FAD . ) Kunnskapsdepartementet - KD Kunnskapsdepartementet - KD Kunnskapsdepartementet - KD Miljøverndepartementet - MD Kulturdepartementet - KUD Helse- og omsorgdepartementet - HOD Landsbruks- og matdepartementet - LMD	Máhttodepartemeanta - MD Máhttodepartemeanta - MD Máhttodepartemeanta - MD Birasdepartemeanta - BD Kultur- ja girkodepartementa - KGD Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta DFD Eanadoallodepartemeanta - ED Eanadoallodepartemeanta - ED
Totalt bevilget I	Juolluduvvon oktiibuot I
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010	RR 2009 Buš 2010
Rev- 10	Rev- 10
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Den totale budsjettrammen til Sametinget er økt med kr 14 024 000 i forhold til Sametingets reviderte budsjett for 2010 .	Ollislaš bušeahttarámma Sámediggái lea lasihuvvon 14 024 000 ruvnnuin Sámedikki reviderejuvvon 2010 bušeahta ektui .
I økningen på kr 14 024 000 inngår følgende : - Kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk - Kr 350 000 til utarbeiding av samiskrelatert statistikk i Norge .	14 024 000 ruvdnosaš lasáhussii gullet earret eará čuovvovaččat : - 3 500 000 ru čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegielaid várás - 350 000 ru ráhkadit sámi statistihka Norggas Oktiibuot lea dat mii bajábealde namuhuvvo 3 850 000 ru. .
Resten av økningen , kr 10 174 000 eller 3,1 % er til dekning av lønns- og prisstigningen .	Loahppaoassi lassáneamis , 10 174 000 ru dahje 3,1 % manná hadde- ja bálkálassáneapmái .
Stortinget har bevilget 75 millioner kroner til Samefolkets fond .	Stuorradiggi lea juolludan 75 miljon ru Sámeálbmotfondii .
Avkastningen av fondet er ikke en del av Sametingets rammebevilgning .	Foandda buvttadus ii leat mielde Sámedikki rámmajuolludusas .
I 2010 er avkastningen av fondet på kr 3 953 000 .	2010:s lea foandda buvttadus 3 953 000 ru. .
I 2011 vil avkastningen være på kr 2 850 000 .	2011:s šaddá foandda buvttadus 2 850 000 ru. .
Bakgrunnen for at avkastningen fra fondet er redusert er at renten var fastsatt for en tiårsperiode fra 1. juli 2000 til 30. juni 2010 .	Sivva foandda buvttadusa gáržžideapmái lea ahte reantu lássejuvvui 10 jahkái suoidnemánu 1. b. 2000 rájes geassemánu 30. b. 2010 rádjái .
Avkastningen er bundet til gjeldende rentenivå på langsiktige statsoblikasjoner som fastsettes av Finansdepartementet .	stáhtaoblikašuvnnain maid Finánsadepartemeanta lea mearridan .
Finansdepartementet har fra og med 1. juli 2010 fastsatt ny rente til 3,38 % for en periode for 10 år .	Finánsadepartemeanta lea suoidnemánu 1. b. 2010 rájes mearridan ođđa reanttu 3,38 % 10 jagi áigodahkii .
2 Sametingets økonomiske rammefordeling Tabell 2.0 Totaltabell - Sametingets samlede inntekter og utgifter Regnskap- 09	2 Sámedikki ekonomalaš rámmajuogadus Tabealla 2.0 Čoahkketabealla - Sámedikki boađut ja golut buohkanassii
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Bud 2010 RevBud- 10	Buš 2010 RevBuš- 10
Avvik	Erohus
Driftsinntekter Bevilgninger fra departementene Avkasning Samefolkets fond	Doaibmagolut Departemeanttaid juolludusat Sámeálbmotfoandda reanttut
Sum driftsinntekter	Doaibmaboađuid submi
Virkemidler Virkemidler Samefolkets fond	Váikkuhangaskaoamit Váikkuhangaskaoamit Sámeálbmotfoandda
Sum virkemidler	Váikkuhangaskaomiid submi
SUM DRIFTSINNTEKTER - VIRKEMIDLER	DOAIBMAB . SUBMI - VÁIKKUHANGASKAOMIT
Sum driftskostnader	Doaibmagoluid submi
DRIFTSRESULTAT	DOAIBMABOAĐUS
ÅRSRESULTAT	JAHKEBOAĐUS
DRIFTSKOSTNADER Drift politisk nivå Drift administrativt nivå Spesielle prosjekter	DOAIBMAGOLUT Politihkalaš dási doaibma Hálddahusa doaibma Erenoamáš doaibmagolut
3 Virkemidler Sametinget foretar følgende fordeling på hovedpostene for virkemidler for 2011 : Tabell 3.0 Samletabell - Virkemidler Benevnelse	3 Váikkuhangaskaoamit Sámediggi juogada čuovvovaččat váikkuhangaskaomiid váldopoasttaide 2011:s : Tabealla 3.0 Čoahkketabealla - Váikkuhangaskaoamit Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010	RR 2009 Buš 2010
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd Verdiskapningsprogram Avtaler Andre virkemidler Samefolkets fond Andre tiltak	Njuolggadoarjagat Ohcanvuđot doarjja Árvoháhkanprográmma Šiehtadusat Eará váikkuhangaskaoamit Sámeálbmotfoandda Eará doaibmabijut
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 75 av 359	76 siidu 365 siiddus
Tabell 3.1 Totaltabell virkemidler - Hovedområder	Tabealla 3.1 Čoahkketabealla váikkuhangaskaoamit - Váldosuorggit
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Regnskap- 09 Bud 2010 RevBud- 10 Bud 2011 Virkemidler Opplæring Språk Kultur Næring Miljø- og kulturvern Helse , sosial og omsorg Regionalutvikling Internasjonalt og samisk samarbeid Samiske organisasjoner Andre virkemidler Samefolkets fond Andre tiltak Sum virkemidler	Rehketdoallu- 09 Buš 2010 RevBuš- 10 Buš 2011 Váikkuhangaskaoamit Oahpahus Giella Kultuvra Ealáhus Birasgáhtten ja kultursuodjalus Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Regionála ovddideapmi Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámi organisašuvnnat Eará váikkuhangaskaoamit Sámeálbmotfoandda Eará doaibmabijut Váikkuhangaskaomiid submi
Ford .	Juog .
Avvik 11-Rev 10	Erohus 11-Rev 10
Hovedpostene for virkemidler er ytterligere spesifisert under kapitlene 4 til 13 .	Váikkuhangaskaomiid váldopoasttat leat fas dárkileappot čilgejuvvon kapihttaliin 4 – 11 .
Under hvert kapittel vises det en oversikt over hvor mye midler som er avsatt til direkte tilskudd og søkerbaserte tilskudd .	Juohke kapihttala vuolde lea visogovva das man ollu ruđat leat várrejuvvon njuolgga doarjagiidda ja ohcanvuđot doarjagiidda .
Sametingets virkemidler omfatter direkte tilskudd til organisasjoner og institusjoner , ulike søkerbaserte tilskuddsordninger og tilskudd regulert gjennom avtaler .	Sámedikki váikkuhangaskaomiide gullet njuolga doarjagat organisašuvnnaide ja ásahusaide , iešguđege ohcanvuđot doarjjaortnegat ja doarjagat mat leat muddejuvvon šiehtadusaid bokte .
3.1 Direkte tilskudd Nærmere spesifisering for den enkelte ordning for direkte tilskudd i Sametingets budsjett , framkommer i kapitlene ordningene omtales .	3.1 Njuolgga doarjagat Lagabui daid ovttaskas ortnegiid birra mat juolluduvvojit njuolga Sámedikki bušeahta bokte , oainnát kapihttaliin main ortnegat válddahallojuvvojit .
3.2 Søkerbaserte tilskudd Samtlige søkerbaserte tilskuddsordninger er samlet i en felles ordning med felles regelverk , jf. Sametingets vedtak i sak 43/07 ( se vedlegg ) .	3.2 Ohcanvuđot doarjagat Buot ohcanvuđot doarjjaortnegat leat čohkkejuvvon oktasaš ortnegin main leat oktasaš njuolggadusat , geahča Sámedikki mearrádusa áššis 43/07 ( mielddus ) .
Regelverket for søkerbaserte tilskudd er tilpasset statens økonomireglement .	Njuolggadusat ohcanvuđot doarjagiid hálddašeapmái leat heivehuvvon stáhta ekonomiijanjuolggadusaide .
Statens økonomireglement pålegger Sametinget å sørge for en målrettet og effektiv tilskuddsforvaltning .	Stáhta ekonomiijanjuolggadusat geatnegahttet Sámedikki fuolahit dan ahte doarjagat hálddašuvvojit ulbmillaččat ja beaktilis vugiin .
I det ligger det også et krav om å ha kontroll- og dokumentasjonsordninger slik at bruken av midlene er betryggende dokumentert .	Diesa gullá maid geatnegasvuohta bearráigeahččat ja gávnnahit ortnegiid maiguin duođaštit ruđaid geavaheami dohkálaččat .
Sametingsrådet har fullmakt til å omdisponere inntil 20 % av avsatte midler i budsjettet .	Sámediggeráđis lea fápmudus earaláhkai geavahit gitta 20 % dain ruđain mat leat várrejuvvon bušeahtas .
Fullmakten gjelder ikke direkte tilskudd , virkemidler til plenumsledelsens disposisjon , Samefolkets fond og driftsutgifter .	Fápmudus ii guoskka njuolga doarjagiidda , váikkuhangaskaomiide maid dievasčoahkkinjođihangoddi hálddaša , Sámeálbmotfondii ja doaibmagoluide .
Sametingsrådet skal i budsjettåret informere Sametingets plenum om eventuelle omdisponeringer jf. sak 43/07 ( se vedlegg ) .	Sámediggeráđđi galgá bušeahttajagi addit dieđuid Sámedikki dievasčoahkkimii jus ruđat geavahuvvojit earaláhkai , geahča ášši 43/07 ( mielddus ) .
Sametingsrådet har fullmakt til å gjøre nødvendige endringer i utbetalingsvilkårene .	Sámediggeráđis lea fápmudus čađahit dárbbašlaš rievdadusaid máksineavttuin .
For vedtak fattet av sametingsrådet er klageorganet sametingsrådet der medlemmet med forvaltningsansvar fratrer under klagebehandlingen .	Sámediggeráđi mearrádusaid váidinorgána lea sámediggeráđđi mas miellahtut geain lea hálddašanovddasvástádus guđđet čoahkkima váidima meannudeami oktavuođas .
For alle søkerbaserte tilskuddsordninger , unntatt virkemidler til plenumsledelsens disposisjon , gjelder Sametingets overordnede regelverk for søkerbaserte tilskuddsordninger og de tildelingskriterier som fremkommer for den enkelte ordning i budsjettet .	Buot ohcanvuđot doarjagiidda , earret daid váikkuhangaskaomiide maid dievasčoahkkinjođihangoddi hálddaša , gusket Sámedikki bajimus njuolggadusat ohcanvuđot doarjagiid várás ja dasto dat juolluduseavttut bušeahtas mat bohtet ovdan ovttaskas ortnega vuolde .
Nærmere spesifisering for den enkelte ordning for søkerbaserte tilskudd i Sametingets budsjett , framkommer i kapitlene ordningene omtales .	Ohcanvuđot doarjagiid sierra ortnegiid birra čilgejuvvo lagabui Sámedikki bušeahtas dain kapihttaliin main ortnegiid birra čilgejuvvo .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 76 av 359	77 siidu 365 siiddus
3.3 Avtaler 3.3.1 Hovedavtale med samiske kunstnerorganisasjoner	3.3 Šiehtadusat 3.3.1 Váldošiehtadus sámi dáiddárorganisašuvnnaiguin
Sametinget har i 2004 inngått en hovedavtale med samiske kunstnerorganisasjoner representert ved Samisk kunstnerråd .	Sámediggi lea 2004:s dahkan váldošiehtadusa sámi dáiddárorganisašuvnnaiguin mat ovddastuvvojit Sámi dáiddárráđi bokte .
Formålet er å utvikle et godt og mangfoldig samisk kulturliv og å legge forholdene til rette for skaping og formidling av samisk litteratur , musikk , dans , teater , film , bildende kunst og kunsthåndverk .	Ulbmilin lea ovddidit buori ja girjás sámi kultureallima ja láhčit diliid sámi girjjálašvuođa , musihka , dánsuma , teáhtera , filmma , govvadáidaga ja dáiddaduoji dahkamii ja gaskkusteapmái .
Kunstneravtalen omfatter omforente tiltak innenfor kunstområdet , som gjennomføres innenfor de økonomiske rammene som partene er blitt enige om .	Dáiddáršiehtadus siskkilda oktasaš doaibmabijuid dáiddasuorggis mat čađahuvvojit oasálaččaid gaskka sohppojuvvon ekonomalaš rámmaid siskkobealde .
3.3.2 Hovedavtale i duodji	3.3.2 Duoji váldošiehtadus
Sametinget har i 2005 inngått en hovedavtale for duodjinæringen med duodjiorganisasjonene Landsorganisasjonen Sámiid Duodji og Duojáriid ealáhussearvi .	Sámediggi lea 2005:s dahkan váldošiehtadusa duodjeealáhusa várás duodjeorganisašuvnnaiguin ; Riikaorganisašuvdna Sámiid Duodji ja Duojáriid ealáhussearvi .
Formålet med avtalen er å tilrettelegge for utvikling av en sterkere næringsrettet duodji , med økt lønnsomhet og økt omsetning av egenproduserte varer .	Šiehtadusa ulbmilin lea ovdánahttit duoji buorebut gánnáhahtti ealáhussan ja vai nagodivččii eanet vuovdit iešbuvttaduvvon gálvvuid .
En slik utvikling betinger at man fokuserer sterkt på kompetanseheving , produktutvikling , markedsføring og salg .	Dákkár ovdánahttin gáibida ahte biddjojuvvo eanet deaddu gelbbolašvuođa bajideapmái , buvttaovddideapmái , vuovdaleapmái ja vuovdimii .
Det fremforhandles en årlig næringsavtale for duodji med tiltak som tar sikte på en utvikling av næringen i samsvar med de politiske mål og retningslinjer som er til enhver tid vedtatt i Sametinget .	Dahkkojuvvo jahkásaš ealáhusšiehtadus duoji váste , mas leat doaibmabijut maid ulbmilin lea ovdánahttit ealáhusa nu ahte dat dávista daid politihkalaš mihttomeriide ja njuolggadusaide , maid Sámediggi áiggis áigái mearrida .
4 Opplæring Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	4 Oahpahus Sámi servodagaid ovddideami ja nannema vuođđun lea máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Hovedmål Den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Váldomihttomearri Sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 77 av 359	78 siidu 365 siiddus
Bidra til kvalitativt samisk innhold i barnehager med samiske barn Gi nødvendig informasjon og veiledning om samisk opplæring innenfor barnehage og grunnopplæring Medvirke til etablering av et varig studietilbud innen samisk tolkeutdanning	Oččodit eanet ohppiid čađahit joatkkaoahpahusa Váikkuhit dan ahte mánáidgárddiin gos leat sámi mánát , lea kvalitatiivvalaš sámi sisdoallu Addit dárbbašlaš dieđuid ja bagadusa sámi oahpahusa birra mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas Váikkuhit dan ahte ásahuvvošii bistevaš sámi dulkaoahppofálaldat
4.1 Virkemidler Tabell 4.1 Post	4.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 4.1 Poasta
Samletabell - Samisk opplæring	Čoahkketabealla - Sámegiel oahpahus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Overført fra post 801 Spesielle prosjekter	Submi a ) Vižžojuvvon poasttas 801 Erenoaámš prošeavttat
4.2 Søkerbaserte tilskudd Tabell 4.2	4.2 Ohcanvuđot doarjagat Tabealla 4.2 Poasta 100 101 102
Søkerbaserte tilskudd - Samisk opplæring	Ohcanvuđot doarjagat - Sámegiel oahpahus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Læremidler Kompetanseheving Barnehager	Oahpponeavvut Gelbbolašvuođalokten Mánáidgárddit
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
4.2.1 Læremidler Tabell 4.2.1 Læremidler	4.2.1 Oahpponeavvut Tabealla 4.2.1 Oahpponeavvut Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Ordinære læremidler for grunnopplæringen Særskilte tilrettelagte læremidler Læremidler til barnehager Kjøp av læremidler	Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut Oahpponeavvut mánáidgárddiide Oahpponeavvuid oastin
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
4.2.1.1 Ordinære læremidler for grunnopplæringen Tabell 4.2.1.1 Ordinære læremidler for grunnopplæringen Post	4.2.1.1 Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii Tabealla 4.2.1.1 Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Ordinære læremidler for grunnopplæringen	Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 a )	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010 a )
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Kr 800 000 er overført fra kapittel 4.3 Tiltak for å styrke læremiddelproduksjonen	a ) 800 000 ru lea vižžojuvvon kapihttalis 4.3 Doaibmabijut nannet oahpponeavvoráhkadeami
Mål for tilskuddsordningen : · Utvikle samiske læremidler på grunnlag av gjeldende læreplanverk	Doarjjaortnega mihttomearri : · Ovddidit sámi oahpponeavvuid gustovaš oahppoplánabuktosa vuođul
Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : · Forlag og andre fagmiljøer som utvikler og produserer læremidler	Doarjjaortnega doarjjaoažžut : · Lágádusat ja eará fágabirrasat mat ovddidit ja buvttadit oahpponeavvuid
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 78 av 359	79 siidu 365 siiddus
– 1.-4. årstrinn på lule- og sørsamisk , parallellutgaver av læremidler på nordsamisk · Samfunnsfag på nordsamisk - Hovedområde geografi 5.-7. årstrinn · Samfunnsfag på nordsamisk - Hovedområde samfunnskunnskap 8.-10. trinn · Heldekkende læremidler i naturfag på nordsamisk 8.-10. årstrinn , oversetting og tilpassing av læremidler i naturfag · Nyopptrykk , opprettholdelse av nettsteder , oppdatering og oversetting Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	– 1.-4. jahkeceahkkái julev- ja lullisámegillii , davvisámegiela oahpponeavvuid paralleallaprentosat · Servodatfága davvisámegillii – Geografiija váldosuorgi 5.-7. jahkeceahkkái · Servodatfága davvisámegillii – Servodatmáhttu váldosuorgi 8.-10. jahkeceahkkái · Oahpponeavvut 8.-10. jahkeceahkkái main leat buot luonddufágat , jorgalit ja heivehit luonddufágaoahpponeavvuid . · Ođđasisprenten , neahttasiidduid bisuheapmi , ođasmahttin ja jorgaleapmi Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema og skjema for beregning av tilskudd for ordningen bør benyttes Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan og gjennomførbarhet .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ja skovvi ortnega doarjaga rehkenastima várás berrešii geavahuvvot Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ráhkaduvvo prošeaktačilgehus mas leat boađusmihttu , olahusjoavku , ovdánanplána ja čađahanvejolašvuohta .
Prosjektbeskrivelsen skal også vise hvordan prosjektet ivaretar kravene i gjeldende læreplanverk , opplæringslov og andre kvalitetskrav .	Prošeaktačilgehusas galgá maiddái oidnot mot prošeakta fuolaha gustovaš oahppoplánadahkosa , oahpahuslága ja eará kvalitehtagáibádusaid .
Det skal også komme fram hvordan læremiddelet kvalitetssikres med hensyn til språk og termbruk , om tekniske løsninger støtter bruk av samiske tegn og om digitale komponenter kan oppdateres og implementeres i nye læremiddelprosjekter .	Ovdan galgá maiddái boahtit movt oahpponeavvu dárkkistuvvo giela ja tearbmageavaheami ektui , dorjot go teknihkalaš čovdosat sámi čálamearkkaid ja sáhttá go digitála osiid divvut ja heivehit ođđa oahpponeavvoprošeavttaide .
Elevtallet i grunnskolestatistikken legges til grunn .	Ohppiid lohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun .
I tillegg skal behovet for læremiddelet i Finland og Sverige vurderes · Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til skoler i Norge .	Dasa lassin galgá oahpponeavvodárbu Suomas ja Ruoŧas árvvoštallojuvvot · Doarjjaoažžu galgá nuvttá juogadit dárbbašlaš meari oahppogirjjiid skuvllaide Norggas .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett .	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas .
Elevtall i grunnskolestatistikken legges til grunn · Trykte og digitale læremidler skal være tilgengelig på markedet i minst fem år · Digitale læremidler skal kunne brukes vederlagsfritt på internett	Ohppiidlohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun · Deaddiluvvon ja digitála oahpponeavvut galget leat fidnemis márkanis unnimusat 5 jagi . · Digitála oahpponeavvuid galgá sáhttit geavahit nuvttá interneahtas
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 79 av 359	80 siidu 365 siiddus
Tilskuddsmottaker skal sørge for drift og vedlikehold av digitale komponenter i minst fem år fra de er tilgjengelige Tilskuddsmottaker skal levere 20 eksemplarer av læremiddelet til Sametinget .	Doarjjaoažžu galgá fuolahit doaimma ja bajásdoallat digitála neavvuid unnimusat vihtta jagi dan rájes go leat leamaš fidnemis . Doarjjaoažžu galgá addit 20 gáhppálaga oahpponeavvus Sámediggái .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett Tilskuddsmottaker skal overlate manus til statlige produsenter av tilrettelagte utgaver av læremiddelet Tilskuddsmottaker skal overlate manus til utvikling av elektroniske korrekturprogrammer Læremiddelet skal kunne utgis som fulltekstbok i DAISY-format Læremiddelet skal merkes etter gjeldende standarder og kunne kobles opp mot læremiddeldatabasen GREP , Kunnskapsløftet samisk Tilskuddsmottaker skal opplyse om at Sametinget har støttet utviklingen og utgivelsen av læremiddelet	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas Doarjjaoažžu galgá addit mánusa stáhtalaš buvttadeddjiide heivehuvvon oahpponeavvus Doarjjaoažžu galgá addit mánusa elektrovnnalaš divvunprográmma ovddideapmái Oahpponeavvu galgá maid sáhttit almmuhit ollesteakstagirjin DAISY-formáhtain Oahpponeavvu galgá merkejuvvot gustovaš standárddaid mielde ja dan galgá sáhttit čatnat oahpponeavvodiehtovuđđui GREP , Máhttolokten sámegiella . Doarjjaoažžu galgá almmuhit ahte Sámediggi lea addán doarjaga oahpponeavvu ráhkadeapmái ja almmuheapmái
Beregningsregler : Felles for trykte og digitale læremidler : a ) Utvikling av manus · Frikjøp av forfattere og oversettere inntil ett år , i henhold til avtale med vedkommendes arbeidsgiver , eller forfatterhonorar ved kjøp av manus kr 2 500 pr. side for ny tekst , honorar for oversetting , tilpasning , fornying og oppdatering av eksisterende læremidler kr 1 500 pr. side med 2000 anslag .	Meroštallannjuolggadusat : Oktasaš prentejuvvon ja digitála oahpponeavvuide : a ) Mánusa ovddideapmi · Girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastin gitta jagi rádjai , šiehtadusa mielde guoskevaš bargoaddiin , dahje girječállibálkkáš mánusa oastima oktavuođas 2 500 ru siiddu nammii ođđa teavsttas , bálkkáš gustovaš oahpponeavvuid jorgaleamis , heiveheamis , ođasmahttimis ja áigeguovdilastimis lea 1 500 ru siiddu nammii mas leat 2000 guoskkahaga .
Ved spesielle tilfeller kan forfattere og oversettere frikjøpes i inntil to år .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastit gitta guovtti jagi rádjai .
Disse må begrunnes skriftlig .	Dát galgá leat ákkastuvvon čálalaččat .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	Teknihkalaš buvttadeapmin oaivvilduvvojit formáhta , báberkvalitehta , ivdnegeavaheapmi , korrektuvradivvumat , čatnan ja olggoš .
Disse må begrunnes skriftlig .	Dát galgá leat vuođustuvvon čálalaččat .
Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet .	Ollásit buvttademiin oaivvilduvvo sisdoalu ja funkšunalitehta čilgen , ovddidangolut , jorgaleapmi ja oahpponeavvu geahččaleapmi .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 80 av 359	81 siidu 365 siiddus
c ) Spesielle fremstillingskostnader · I særskilte tilfeller kan det ytes inntil kr 150 000 i tilskudd .	c ) Erenoamáš ovdanbuktingolut · Erenoamáš oktavuođain sáhttá doarjja addojuvvot gitta 150 000 ru rádjai .
Dette gjelder for eksempel høye honorarer til illustratører , fotografer og rettighetshavere .	Dát guoská omd. stuorra bálkkážiidda illustrerejeddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođaoamasteddjiide .
Disse må begrunnes skriftlig d ) Generelle kostnader · I tillegg kan det av b ) produksjonskostnadene beregnes inntil 100 % til generelle kostnader for trykte læremidler og 50 % for digitale læremidler .	d ) Oppalaš golut · Dan lassin sáhttá b ) buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvon oahpponeavvuid oppalaš goluide ja 50 % rádjai digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide .
Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av læremiddelet utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ovddideapmái lassin daid goluide mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
Det kan blant annet være utgifter forlaget har til husleie , kontoradministrasjon , reiser , eksterne konsulenttjenester , opphavsrettigheter , faglig kvalitetssikring , bilderedigering og lignende e ) Kompensasjon for innkjøpsordningen for samiske læremidler · Inntil 250 læremidler 20 % av produksjonskostnadene · 251 - 500 læremidler 30 % av produksjonskostnadene · 501 – 800 læremidler 50 % av produksjonskostnadene · Med produksjonskostnader menes de samlede kostnadene for b ) teknisk produksjon , c ) spesielle framstillingskostnader og d ) generelle kostnader .	Dat sáhttet leat golut mat lágádusas leat viessoláigui , kantuvrra hálddašeapmái , mátkkiide , olggobeale konsuleantabálvalusaide , vuođđovuoigatvuođaide , fágalaš kvalitehta sihkkarastimii , govaid redigeremii ja sullasaččaide e ) Buhtadus sámi oahpponeavvuid sisaoastinortnega geažil · Gitta 250 oahpponeavvu rádjai 20% buvttadangoluin · Gitta 251 - 500 oahpponeavvu rádjai 30% buvttadangoluin · Gitta 501 – 800 oahpponeavvu rádjai 50% buvttadangoluin Buvttadangolut leat golut buohkanassii b ) teknihkalaš buvttadeapmái , c ) erenoamáš buvttadanvuohkái ja d ) oppalaš goluide .
Beregningsregler for opprettholdelse av nettverkssteder utover 5-års perioden : · Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 75 000 Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Sammen med første utbetalingsanmodning skal tilskuddsmottaker sende inn avtale med forfatterne , illustratører , oversettere og andre bidragsytere om at læremiddelet i sin helhet eller deler av det kan utgis , spres eller fremstilles i bokform , elektronisk form ( herunder nettbasert versjon ) eller i et hvilket som helst annet medium .	Meroštallannjuolggadusat fierpmádatbáikkiid bisuheapmái guhkit áigái go 5-jagi áigodahkii : · Doarjjasturrodat meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul gitta 75 000 ru rádjai Máksineavttut : · Doarjjaoažžu galgá ovdal go vihtta vahku lea gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dieđihit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid . · Vuosttaš máksinávžžuhusa mielde galgá doarjjaoažžu sáddet šiehtadusa maid lea dahkan girječálliiguin , govvejeddjiiguin , jorgaleddjiiguin ja eará návccaiguin das ahte oahpponeavvu ollásit dahje oasit das sáhttet almmuhuvvot , juogaduvvot ja ovddiduvvot girjehámis , elektrovnnalaččat ( dás mielde maiddái neahttavuđot veršuvdna ) dahje makkár ihkinassii almmuheamis .
Ved endret framdrift , skal det sendes inn oppdatert fremdriftsplan med milepæler · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Go johtu rievdá , de galgá sáddejuvvot divvojuvvon ovdánanplána muttuiguin . · Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja galgá gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
De resterende 50 % blir utbetalt når produktet er ferdigstilt og sluttrapportering foreligger · For digitale læremidler utbetales 50 % ved prosjektstart .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon ja go loahpparaporta lea buktojuvvon . · Digitála oahpponeavvuide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført og sluttrapportering foreligger · Tilskuddsmottaker skal rapportere faglig om fremdriften i prosjektet seks måneder etter prosjektstart .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon ja go loahpparaporta lea buktojuvvon . · Doarjjaoažžu galgá raporteret prošeavtta fágalaš jođu guhtta mánu maŋŋágo prošeakta lea álggahuvvon .
Senere skal tilskuddsmottaker rapportere to ganger hvert år inntil prosjektet er ferdigstilt .	Dan maŋŋá galgá doarjjaoažžu raporteret guovtti gearddi dassážii go prošeakta lea gárvvistuvvon .
Tilskuddsmottaker skal etter at prosjektet er avsluttet levere faglig rapportering over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá maŋŋá go prošeakta lea loahpahuvvon buktit fágalaš raportta ruđaid geavaheamis .
Det skal rapporteres om måloppnåelse i henhold til søknad og prosjektbeskrivelse .	Raporteren galgá dahkkojuvvot dan ulbmilolahusa ektui mii lea ohcamis ja prošeaktačilgehusas .
I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	Raporttas galgá boahtit ovdan makkár gelbbolašvuođamihtuid oahppoplánas oahpponeavvu gokčá .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet . Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er	Doarjjaoažžut galget buktit guokte gáhppálaga prošeaktaraporttas , ovtta mii lea elektrovnnalaččat ja nuppi báberveršuvdnan , maid sáhttá almmuhit Sámedikki neahttasiiddus dahje sámi oahpponeavvuid neahttasiidduin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 81 av 359	82 siidu 365 siiddus
sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av statsautorisert eller registrert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Tilskuddsmottaker skal i avtalen med forfatteren innta særlige opplysninger om dette og dette skal aksepteres av forfatteren .	Doarjjaoažžu galgá šiehtadusas girječálliin bidjat sierra dieđuid dán birra ja girječálli galgá leat dan dohkkehan .
Tilsvarende gjelder for avtale med andre bidragsytere Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Seamma guoská šiehtadussii eará vehkiiguin . Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jus ii mávsse ruovttoluotta addojuvvon áigemearrái , de sáhttá Sámediggi gáibidit maŋŋonanreanttu lassin , gč. Juovlamánu 17. b. lága nr. 100 reanttuid birra maŋŋonan mávssu oktavuođas .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 9 775 000 til tilskudd til ordinære læremidler for grunnopplæringen .	Jahkái 2011 várrejuvvo 9 775 000 ru doarjjan vuođđooahpahusa dábálaš oahpponeavvuide .
4.2.1.2 Særskilt tilrettelagte læremidler Tabell 4.2.1.2 Særskilte tilrettelagte læremidler Post	4.2.1.2 Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut Tabealla 4.2.1.2 Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Særskilte tilrettelagte læremidler	Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 82 av 359	83 siidu 365 siiddus
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema og skjema for beregning av tilskudd for ordningen bør benyttes Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan og gjennomførbarhet .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás ja skovvi doarjaga meroštallama várás berre geavahuvvot . Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : · Prošeaktačilgehus mii válddahallá boađusmihtu , olahusjoavkku , ovdánanplána ja čađahan vejolašvuođa .
Prosjektbeskrivelsen skal også vise hvordan prosjektet ivaretar kravene i gjeldende læreplanverk , opplæringslov og andre kvalitetskrav .	Prošeaktačilgehusas galgá maiddái boahtit ovdan movt oahpponeavvu galgá kvalitehta dáfus sihkkarastojuvvot gustovaš oahppoplánadahkosa , oahpahuslága ja eará kvalitehta gáibádusaid mielde .
Det skal også komme fram hvordan læremiddelet kvalitetssikres med hensyn til språk og termbruk , om tekniske løsninger støtter bruk av samiske tegn og om digitale komponenter kan oppdateres og implementeres i nye læremiddelprosjekter .	Ovdan galgá maiddái boahtit movt oahpponeavvu dárkkistuvvo kvalitehta dáfus giela ja tearbmageavaheami , dorjot go teknihkalaš čovdosat sámi čálamearkkaid ja sáhttá go digitála osiid divvut ja heivehit ođđa oahpponeavvoprošeavttaide .
· Budsjett som viser kostnadsoverslag knyttet til tiltak , finansieringsplan og plan for lagerhold og distribusjon · Oversikt over prosjektets organisering · For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning Krav til tilskuddsmottaker : · For trykte læremidler fastsetter Sametinget opplag for det enkelte læremiddelet i tilskuddbrevet .	Dasto galgá boahtit ovdan movt oahppogirjjis govvejuvvojit dat erohusat mat sámi servodagas leat ja movt dásseárvoperspektiiva gozihuvvo · Bušeahtta mas lea gollogeahčastat čadnojuvvon doaibmabijuide , ruhtadanplánii ja vurken- ja juogadanplánii · Geahčastat prošeavtta organiseremis · Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin .
Elevtallet i grunnskolestatistikken legges til grunn .	Ohppiid lohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun .
I tillegg skal behovet for læremiddelet i Finland og Sverige vurderes · Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til skoler i Norge .	Dasa lassin galgá oahpponeavvodárbu Suomas ja Ruoŧas árvvoštallojuvvot · Doarjjaoažžu galgá nuvttá juogadit dárbbašlaš oahppogirjemeari skuvllaide Norggas .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett .	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 83 av 359	84 siidu 365 siiddus
Ved spesielle tilfeller kan forfattere og oversettere frikjøpes i inntil to år .	Erenoamáš oktavuođain sáhttet girječállit ja jorgaleaddjit ostojuvvot luovus gitta guovtti jahkái .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	Teknihkalaš buvttadeapmin oaivvilduvvojit formáhta , báberkvalitehta , ivdnegeavaheapmi , korrektuvradivvumat , čatnan ja olggoš .
For digitale læremidler : · Totale produksjonskostnader innbefatter all produksjon av det digitale læremiddelet og beregnes ut fra begrunnet søknad , inntil kr 700 000 Dersom sum jf. ovenstående satser , ikke dekker de totale produksjonskostnader , kan søker legge fram et kostnadsoverslag for det omsøkte prosjekt .	Doaimmahusgollun oaivvilduvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš válmmaštallan ja korrektuvrra lohkan Digitála oahpponeavvut : · Ollislaš buvttadangollun lohkkojuvvojit digitála oahpponeavvu olles buvttadeapmi ja dat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul , gitta 700 000 ru rádjai Jos submi bajábealde namuhuvvon meriiguin ii leat doarvái ollislaš buvttadusgoluide , de sáhttá ohcci ovddidit gollogeahčastaga ohccojuvvon prošeavtta várás .
Disse må begrunnes skriftlig .	Dát ferte vuođustuvvot čálalaččat .
Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet .	Olles buvttadeapmin lohkkojuvvojit sisdoalu ja funkšunalitehta čilgehusa ráhkadeapmi , ovddidangolut , jorgaleapmi ja oahppaneavvu geahččaleapmi .
c ) Spesielle fremstillingskostnader for trykte læremidler · I særskilte tilfeller kan det for trykte læremidler ytes inntil kr 150 000 i tilskudd .	c ) Prentejuvvon oahpponeavvuid erenoamáš golut · Erenoamáš oktavuođain sáhttá prentejuvvon oahpponeavvuide addit gitta 150 000 ru doarjaga .
Dette gjelder for eksempel høye honorarer til illustratører , fotografer og rettighetshavere .	Ovdamearkka dihte dalle jus leat stuorra bálkkážat govvejeddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođaoamasteddjiide .
Disse må begrunnes skriftlig d ) Generelle kostnader · I tillegg kan det av b ) produksjonskostnadene beregnes inntil 100 % til generelle kostnader for trykte læremidler og 50 % for digitale læremidler .	Dát ferte vuođustuvvot čálalaččat . d ) Oppalaš golut · Dasa lassin sáhttá b ) buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvon oahpponeavvuid ja 50 % digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide .
Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av læremiddelet utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ráhkadeapmái lassin daidda mat ovdanbohtet čuoggás b ) .
Det kan blant annet være utgifter forlaget har til husleie , kontoradministrasjon , reiser , eksterne konsulenttjenester , opphavsrettigheter , faglig kvalitetssikring , bilderedigering og lignende e ) Kompensasjon for innkjøpsordningen for samiske læremidler · Inntil 250 læremidler 20% av produksjonskostnadene · 251 - 500 læremidler 30% av produksjonskostnadene	· Gitta 250 oahpponeavvu rádjai 20% buvttadangoluin · Gitta 251 - 500 oahpponeavvu rádjai 30% buvttadangoluin · Gitta 501 – 800 oahpponeavvu rádjai 50% buvttadangoluin Buvttadangolut leat golut buohkanassii b ) teknihkalaš buvttadeapmái , c ) erenoamáš buvttadanvuohkái ja d ) oppalaš goluide .
Ved endret framdrift , skal det sendes inn oppdatert fremdriftsplan med milepæler · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Go johtu rievdá , de galgá sáddejuvvot divvojuvvon ovdánanplána muttuiguin . · Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja galgá gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 3 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes · 50 % utbetales ved prosjektstart .	Erenoamáš oktavuođain sáhttet prošeavttat oažžut guhkiduvvot gárvvistanáigemeari gitta 3 jahkái doarjjareivve beaivádeami maŋŋá , dat ferte vuođustuvvot erenoamážit . · 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og eventuell prosjektrapport foreligger · Tilskuddsmottaker skal rapportere faglig om fremdriften i prosjektet seks måneder etter prosjektstart .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja go vejolaš prošeaktaraporta lea buktojuvvon . · Doarjjaoažžu galgá raporteret prošeavtta fágalaš jođu guhtta mánu maŋŋágo prošeakta lea álggahuvvon .
Senere skal tilskuddsmottaker rapportere to ganger hvert år inntil prosjektet er ferdigstilt .	Dan maŋŋá galgá doarjjaoažžu raporteret guovtti gearddi dassážii go prošeakta lea gárvvistuvvon .
Tilskuddsmottaker skal etter at prosjektet er avsluttet levere faglig rapportering over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá maŋŋá go prošeakta lea loahpahuvvon buktit fágalaš raportta ruđaid geavaheamis .
Det skal rapporteres om måloppnåelse i henhold til søknad og prosjektbeskrivelse .	Raporteren galgá dahkkojuvvot ulbmilolahusa ektui mii lea ohcamis ja prošeaktačilgehusas .
I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	Raporttas galgá boahtit ovdan makkár gelbbolašvuođamihtuide oahppoplánas oahpponeavvu dávista .
Tilskuddsmottakere skal levere to eksemplarer av prosjektrapport , et elektronisk og en papirutgave , som kan bli publisert på Sametingets internettside eller på nettsider for samiske læremidler · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap over bruken av midlene .	Doarjjaoažžut galget buktit guokte gáhppálaga prošeaktaraporttas , ovtta mii lea elektrovnnalaččat ja nuppi báberveršuvdnan , maid sáhttá almmuhit Sámedikki neahttasiiddus dahje sámi oahpponeavvuid neahttasiidduin . · Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit .
· Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av statsautorisert eller registrert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	· Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilskuddsmottaker har krav på fristforlengelse dersom Sametinget krever endringer i prosjektet etter prosjektstart · Dersom tilskuddmottaker går konkurs , prosjektets virksomhet stanses eller opphører , eller tilskuddsmottaker av andre grunner ikke kan eller vil utføre utgivelsen , kan Sametinget forbeholde seg retten til å overta utgivelsen .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . · Doarjjaoažžus lea vuoigatvuohta oažžut guhkit áiggi jos Sámediggi gáibida rievdadusaid prošeavttas maŋŋá go dat lea álggahuvvon · Jos doarjjaoažžu reastaluvvá , prošeavtta doaibma bissehuvvo dahje nohká , dahje doarjjaoažžu eará sivaid geažil ii sáhte dahje ii dáhto gárvvistit prošeavtta , de sáhttá Sámediggi váldit badjelasas almmuheami .
Tilskuddsmottaker skal i avtalen med forfatteren innta særlige opplysninger om dette og dette skal aksepteres av forfatteren .	Doarjjaoažžu galgá šiehtadusas girječálliin bidjat sierra dieđuid dán birra ja girječálli galgá leat dan dohkkehan .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 85 av 359	86 siidu 365 siiddus
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jus ii mávsse ruovttoluotta addojuvvon áigemearrái , de sáhttá Sámediggi gáibidit maŋŋonanreanttu lassin , gč. Juovlamánu 17. b. lága nr. 100 reanttuid birra maŋŋonan mávssu oktavuođas .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 1 900 000 til tilskudd til særskilt tilrettelagte læremidler .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjja erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide .
4.2.1.3 Læremidler til barnehager Tabell 4.2.1.3 Læremidler til barnehager Post	4.2.1.3 Oahpponeavvut mánáidgárddiide Tabealla 4.2.1.3 Oahpponeavvut mánáidgárddiide Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Læremidler til barnehager	Oahpponeavvut mánáidgárddiide
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
· Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : Forlag og andre fagmiljøer som utvikler og produserer læremidler · · Målgruppe for tilskuddsordning : · Samiske barn i barnehager Kriterier for måloppnåelse : · Antall igangsatte læremiddelprosjekter bevilget i 2011 · Antall utgivelser av samiske læremidler Prioriteringer for 2011 : · Nyopptrykk · Læremidler og faglitteratur som dekker følgende fagområder i rammeplan for barnehager : · Natur , miljø og teknikk · Etikk , religion og filosofi Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Doarjjaortnega mihttomearri : Ovddidit oahpponeavvuid ja fágagirjjálašvuođa gustovaš mánáidgárddiid rámmaplána vuođul Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Lágádusat ja eará fágabirrasat mat ráhkadit ja buvttadit oahpponeavvuid Doarjjaortnega olahusjoavku : Sámi mánát mánáidgárddiin Ulbmilolahusa eavttut : Man ollu álggahuvvon sámi oahpponeavvoprošeavttat 2011:s Man ollu almmuhuvvon oahpponeavvut Vuoruheamit 2011:s : Ođđasisprentemat · Oahpponeavvut ja fágagirjjálašvuohta mii gusket mánáidgárddi rámmaplána čuovvovaš fágasurggiide : · - Luondu , biras ja teknihkka · - Etihkka , osku ja filosofiija Juolludaneavttut : Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2011 .
Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan og gjennomførbarhet .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo Sámedikki ohcanskovvi ortnega ja skovvi doarjaga meroštallama várás berrešii geavahuvvot
Prosjektbeskrivelsen skal også vise hvordan prosjektet ivaretar kravene i Rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver og andre kvalitetskrav .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : · Prošeaktačilgehus mii válddahallá boađusmihtu , olahusjoavkku , ovdánanplána ja čađahan vejolašvuođa .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
læremiddelprosjekter .	87 siidu 365 siiddus
Videre skal det framkomme hvordan læremiddelet viser variasjonene i samiske samfunn og hvordan likestillingsperspektivet ivaretas Budsjett som viser kostnadsoverslag knyttet til tiltak , finansieringsplan og plan for lagerhold og distribusjon Oversikt over prosjektets organisering For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	Dasto galgá boahtit ovdan movt oahppogirjjis govvejuvvojit dat erohusat mat sámi servodagas leat ja movt dásseárvoperspektiiva gozihuvvo Bušeahtta mas lea gollogeahčastat čadnojuvvon doaibmabijuide , ruhtadanplánii ja vurken- ja juogadanplánii Geahčastat prošeavtta organiseremis Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin .
Krav til tilskuddsmottaker : · For trykte læremidler fastsetter Sametinget opplag for det enkelte læremiddelet i tilskuddbrevet Behovet for læremiddelet i Finland og Sverige vurderes · Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til barnehagene Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett .	· Deaddiluvvon ja digitála oahpponeavvut galget leat fidnemis márkanis unnimusat 5 jagi . · Digitála oahpponeavvuid galgá sáhttit geavahit nuvttá interneahtas · Doarjjaoažžu galgá fuolahit doaimma ja bajásdoallat digitála neavvuid unnimusat vihtta jagi dan rájes go leat leamaš fidnemis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 87 av 359	88 siidu 365 siiddus
For digitale læremidler : · Totale produksjonskostnader innbefatter all produksjon av det digitale læremiddelet og beregnes ut fra begrunnet søknad , inntil kr 700 000 Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet .	Doaimmahusgollun oaivvilduvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš válmmaštallan ja korrektuvrra lohkan Digitála oahpponeavvut : · Ollislaš buvttadangollun lohkkojuvvojit digitála oahpponeavvu olles buvttadeapmi ja dat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul , gitta 700 000 ru rádjai Olles buvttadeapmin lohkkojuvvojit sisdoalu ja funkšunalitehta čilgehusa ráhkadeapmi , ovddidangolut , jorgaleapmi ja oahppaneavvu testen .
c ) Spesielle fremstillingskostnader for trykte læremidler · I særskilte tilfeller kan det for trykte læremidler ytes inntil kr 150 000 i tilskudd .	c ) Prentejuvvon oahpponeavvuid erenoamáš golut · Erenoamáš oktavuođain sáhttá prentejuvvon oahpponeavvuide addit gitta 150 000 ru doarjaga .
Dette gjelder for eksempel høye honorarer til illustratører , fotografer og rettighetshavere .	Ovdamearkka dihte dalle jus leat stuorra bálkkážat govaheddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođaoamasteddjiide .
Disse må begrunnes skriftlig d ) Generelle kostnader · I tillegg kan det av b ) produksjonskostnadene beregnes inntil 100 % til generelle kostnader for trykte læremidler og 50 % for digitale læremidler .	Dát ferte vuođustuvvot čálalaččat . d ) Oppalaš golut · Dasa lassin sáhttá b ) čuoggá buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvon oahpponeavvuid ja 50% digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide .
Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av læremiddelet utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ráhkadeapmái lassin daidda mat ovdanbohtet čuoggás b ) .
Det kan blant annet være utgifter forlaget har til husleie , kontoradministrasjon , reiser , eksterne konsulenttjenester , opphavsrettigheter , faglig kvalitetssikring , bilderedigering og lignende e ) Kompensasjon for innkjøpsordningen for samiske læremidler · Inntil 250 læremidler 20 % av produksjonskostnadene · 251 - 500 læremidler 30 % av produksjonskostnadene · 501 – 800 læremidler 50 % av produksjonskostnadene Med produksjonskostnader menes de samlede kostnadene for b ) teknisk produksjon , c ) spesielle framstillingskostnader og d ) generelle kostnader .	Dat sáhttet ovdamearkka dihte leat lágádusa viessoláigogolut , hálddahusgolut , mátkegolut , golut olggobeale konsuleantabálvalusaide , vuoigatvuođaoamasteddjiide , fágalaččat kvalitehta sihkkarastimii , govaid redigeremii ja sullasaččaide . e ) Buhtadus sámi oahpponeavvuid sisaoastinortnega geažil · Gitta 250 oahpponeavvu rádjai 20% buvttadangoluin · Gitta 251 - 500 oahpponeavvu rádjai 30% buvttadangoluin · Gitta 501 – 800 oahpponeavvu rádjai 50% buvttadangoluin Buvttadangolut leat golut buohkanassii b ) teknihkalaš buvttadeapmái , c ) erenoamáš buvttadanvuohkái ja d ) oppalaš goluide .
Beregningsregler for opprettholdelse av nettverkssteder utover 5-års perioden : · Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 75 000 Beregningsregler for læremidler som plakater , spill og lignende : · Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Med utbetalingsanmodning skal tilskuddsmottaker sende inn avtale med forfatterne , illustratører , oversettere og andre bidragsytere om at læremiddelet i sin helhet eller deler av det kan utgis , spres eller fremstilles i bokform , elektronisk form ( herunder nettbasert versjon ) eller i et hvilket som helst annet medium .	Meroštallannjuolggadusat fierpmádatbáikkiid bisuheapmái guhkit áigái go 5-jagi áigodahkii : · Doarjjasturrodat meroštallojuvvo ákkastuvvon ohcama vuođul gitta 75 000 ru rádjai Meroštallannjuolggadusat oahpponeavvuide nugo plakáhtaide , spealuide ja sullasaččaide : Doarjaga sturrodat meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama mielde Máksineavttut : · Doarjjaoažžu galgá ovdal go 5 vahku leat gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjaga eavttuid . · Vuosttaš máksinávžžuhusa mielde galgá doarjjaoažžu sáddet šiehtadusa maid lea dahkan girječálliiguin , govvejeddjiiguin , jorgaleddjiiguin ja eará návccaiguin das ahte oahpponeavvu ollásit dahje oasit das sáhttet almmuhuvvot , juogaduvvot ja ovddiduvvot girjehámis , elektrovnnalaččat ( dás mielde maiddái neahttavuđot veršuvdna ) dahje makkár ihkinassii almmuheamis .
Ved endret framdrift , skal det sendes inn oppdatert fremdriftsplan med milepæler · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Go johtu rievdá , de galgá sáddejuvvot divvojuvvon ovdánanplána muttuiguin . · Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja galgá gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 88 av 359	89 siidu 365 siiddus
Senere skal tilskuddsmottaker rapportere to ganger hvert år inntil prosjektet er ferdigstilt .	Dan maŋŋá galgá doarjjaoažžu raporteret guovtti gearddi dassážii go prošeakta lea gárvvistuvvon .
Tilskuddsmottaker skal etter at prosjektet er avsluttet levere faglig rapportering over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá maŋŋá go prošeakta lea loahpahuvvon buktit fágalaš raportta ruđaid geavaheamis .
Det skal rapporteres om måloppnåelse i henhold til søknad og prosjektbeskrivelse .	Raporteren galgá dahkkojuvvot dan ulbmilolahusa ektui mii lea ohcamis ja prošeaktačilgehusas .
I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	Raporttas galgá boahtit ovdan makkár gelbbolašvuođamihtuid oahppoplánas oahpponeavvu gokčá .
Tilskuddsmottakere skal levere to eksemplarer av prosjektrapport , et elektronisk og en papirutgave , som kan bli publisert på Sametingets internettside eller på nettsider for samiske læremidler Tilskuddsmottaker skal levere regnskap over bruken av midlene .	Doarjjaoažžut galget buktit guokte gáhppálaga prošeaktaraporttas , ovtta mii lea elektrovnnalaččat ja nuppi báberveršuvdnan , maid sáhttá almmuhit Sámedikki neahttasiiddus dahje sámi oahpponeavvuid neahttasiidduin . Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av statsautorisert eller registrert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål Tilskuddsmottaker har krav på fristforlengelse dersom Sametinget krever endringer i prosjektet etter prosjektstart Dersom tilskuddmottaker går konkurs , prosjektets virksomhet stanses eller opphører , eller tilskuddsmottaker av andre grunner ikke kan eller vil utføre utgivelsen , kan Sametinget forbeholde seg retten til å overta utgivelsen .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Doarjjaoažžus lea vuoigatvuohta oažžut guhkit áiggi jos Sámediggi gáibida rievdadusaid prošeavttas maŋŋá go dat lea álggahuvvon Jos doarjjaoažžu reastaluvvá , prošeavtta doaibma bissehuvvo dahje nohká , dahje doarjjaoažžu eará sivaid geažil ii sáhte dahje ii dáhto gárvvistit prošeavtta , de sáhttá Sámediggi váldit badjelasas almmuheami .
Tilskuddsmottaker skal i avtalen med forfatteren innta særlige opplysninger om dette og dette skal aksepteres av forfatteren .	Doarjjaoažžu galgá šiehtadusas girječálliin bidjat sierra dieđuid dán birra ja girječálli galgá leat dan dohkkehan .
Tilsvarende gjelder for avtale med andre bidragsytere Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Seamma guoská šiehtadussii eará vehkiiguin Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jus ii mávsse ruovttoluotta addojuvvon áigemearrái , de sáhttá Sámediggi gáibidit maŋŋonanreanttu lassin , gč. Juovlamánu 17. b. lága nr. 100 reanttuid birra maŋŋonan mávssu oktavuođas .
Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til prosjektet eller kostnadsoverskridelser , med mindre Sametinget krever endringer som medfører betydelige kostnadsøkninger Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	Ii sáhte šat vuordit eanet doarjaga prošektii dahje liigegoluide , earret go jos Sámediggi gáibida rievdadusaid mat divrudit goluid mealgat Sámedikkis lea vejolašvuohta bidjat johtui dárkkisteami das ahte geavahuvvojit go doarjjaruđat eavttuid mielde ja doarjjareivve gáibádusaid mielde . Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 1 500 000 til tilskudd til samiske læremidler for bruk i barnehage .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 500 000 ru doarjja sámi oahpponeavvuide mánáidgárddiid geavahusa váste .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 89 av 359	90 siidu 365 siiddus
4.2.2 Kompetanseheving Tabell 4.2.2	4.2.2 Gelbbolašvuođa bajideapmi Tabealla 4.2.2
Kompetanseheving	Gelbbolašvuođalokten
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i vgs Faglig kompetanseheving Stipend til høyere utdanning	Stipeanda sámi joatkkaskuvlaoahppiide Fálgalaš gelbbolašvuođalokten Stipeanddat alitohppui
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
4.2.2.1 Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole Tabell 4.2.2.1 Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole Post	4.2.2.1 Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis Tabealla 4.2.2.1 Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i vgs	Stipeanda ohppiide geain lea sámeg . JS fágasuorggis
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Elever som har samisk som fremmedspråk får 50 % reduksjon i forhold til elever som tar samisk som førstespråk .	Ohppiide geain lea sámegiella amas giella , vuoliduvvo stipeanda 50 % daid ohppiid ektui geain sámegiella lea vuosttaš giellan
Innenfor hver av språkgruppene fordeles den årlige stipendrammen likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriterier .	Juohke giellajoavkku siskkobealde juogaduvvo jahkásaš stipeandarámma nu ahte doarjjavuoigadahttojuvvon oahppit geat devdet juolludaneavttuid , ožžot ovtta mađe guhtege .
Maksimalt stipend er inntil kr 10 000 pr. undervisningsår pr. elev .	Stipeanda lea eanemusat gitta 10 000 ru rádjai oahppojagis oahppi nammii .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 2 400 000 til stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 400 000 ru stipeandan sámi joatkkaskuvllaid ohppiide geain sámegiella lea fágasuorggis .
4.2.2.2 Stipend for høyere utdanning Tabell 4.2.2.2 Stipend for høyere utdanning Post	4.2.2.2 Stipeanda alit ohppui Tabealla 4.2.2.2 Stipeanddat alitohppui Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Stipend for høyere utdanning	Stipeanddat alitohppui Submi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddordningen : · Rekruttering av samisktalende fagfolk innenfor ulike fagområder Tilskuddsmottaker og målgruppe for tilskuddordningen : · Studenter ved universiteter og høgskoler Kriterier for måloppnåelse : · Antall tildelte stipendier innenfor de prioriterte fagområdene Prioriteringer for 2011 : · Lærerutdanning og førskolelærerutdanning med samisk i fagkretsen · Høyere utdanning i sør- , lule- eller nordsamisk språk .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Sámegielat fágaolbmuid rekrutteren iešguđege fágasurggiid siskkobealde Doarjjaortnega olahusjoavku : · Universitehtaid ja allaskuvllaid studeanttat Ulbmilolahusa eavttut : · Galle juolluduvvon stipeandda vuoruhuvvon fágasurggiid siskkobealde Vuoruheamit 2011:s : · Oahpaheaddjioahppu ja ovdaskuvlaoahpaheaddjioahppu mas sámegiella lea fágasuorggis · Alit oahppu mátta- , julev- ja davvisámegielas geain lea sámegiella fágasuorggis .
Se egne beregningsregler for sør og lulesamisk språk · Høyere utdanning i læremiddelpedagogikk · Tolkeutdanning for samiske tolker og translatører · Videreutdanning innen samisk barnehagesektor · Rehabiliteringsstipend – øremerket kr 150 000 Tildelingskriterier : · Søknadsfrist for studier vårsemester 2011 er 1. februar .	Geahča sierra meroštallannjuolggadusaid mátta- ja julev sámegielaid várás . · Alit oahppu oahpponeavvopedagogihkas · Dulkaoahppu sámi dulkkaid ja jorgaleddjiid várás · Lassioahppu sámi mánáidgárdesuorggis · Veajuiduhttinstipeanda – das várrejuvvon 150 000 ru Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri jagi 2011 giđđaoahppobadjái lea guovvamánu 1. b. .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Søknadsfrist for studier høstsemester 2011 er 1. oktober .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Ohcanáigemearri jagi 2011 čakčaoahppobadjái lea golggotmánu 1. b. .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Antall studiepoeng i semesteret .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : · Oahppočuoggáid lohku lohkanbájis .
Det ytes stipend for studier på minimum 15 studiepoeng · Bekreftelse på betalt semesteravgift eller dokumentasjon på oppmelding til eksamen ved høgskole eller universitet .	Stipeanda addojuvvo sidjiide geat váldet unnimusat 15 oahppočuoggá . · Duođaštus máksojuvvon lohkanbadjedivadis dahje duođaštit dieđiheami allaskuvlla dahje universitehta eksámenii .
Beregningsregler : · Det ytes inntil kr 15 000 til studier mellom 15 og 29 studiepoeng · Det ytes inntil kr 15 000 for innføringsstudier i samisk språk på minimum 15 studiepoeng · Det ytes inntil kr 30 000 til studier mellom 30 og 59 studiepoeng · Det ytes inntil kr 60 000 til studier på 60 studiepoeng eller høyere · Egne beregningsregler for studenter som tar høyere utdanning innen sør- eller lulesamisk språk .	Meroštallannjuolggadusat : · Addojuvvo doarjja gitta 15 000 ru rádjai ohppui gaskal 15 ja 29 oahppočuoggá · Addojuvvo 15 000 doarjja sámegiel álgolohkamiidda main leat uhcimusat 15 oahppočuoggá · Addojuvvo doarjja gitta 30 000 ru rádjai ohppui gaskal 30 ja 59 oahppočuoggá · Addojuvvo doarjja gitta 60 000 ru rádjai ohppui 60 dahje eanet oahppočuoggáid ovddas · Sierra meroštallannjuolggadusat ohppiide geat váldet alit oahpu mátta- dahje julevsámegielas Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 91 av 359	92 siidu 365 siiddus
Det ytes et tilleggsstipend til studier i sør- og lulesamisk språk på inntil kr 7 500 for studier mellom 30 og 59 studiepoeng Det ytes et tilleggsstipend til studier i sør- og lulesamisk språk på inntil kr 10 000 for studier på 60 studiepoeng eller høyere Dersom antall kvalifiserte søkere medfører at rammen for tilskuddordningen overskrides , fordeles de avsatte midlene forholdsvis mellom søkerne	Addojuvvo gitta 500 ruvdnosaš lassistipeanda mátta- ja julevsámi oahpuide main leat gaskal 15 ja 29 oahppočuoggá Addojuvvo gitta 7 500 ruvdnosaš lassistipeanda mátta- ja julevsámi oahpuide main leat gaskal 30 ja 59 oahppočuoggá Addojuvvo gitta 10 000 ruvdnosaš lassistipeanda mátta- ja julevsámi oahpuide main leat 60 oahppočuoggá dahje eanet Jus rámma rasttilduvvo ollu gelbbolaš ohcciid geažil , juogaduvvojit várrejuvvon ruđat ohcciid gaskka gorálaččat
Utbetalingsvilkår : · Det skal leveres dokumentasjon for gjennomført eksamen .	Máksineavttut : · Galgá buktit duođaštusa das ahte lea čađahan eksámena .
For 2011 avsettes kr 2 350 000 til stipend for høyere utdanning .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 350 000 ru doarjjan stipeanddaide alit oahpu váste .
Midlene under de enkelte prioriteringen fordeles likt mellom semestrene .	Juohke vuoruheami ruhta juhkkojuvvo ovttamađe lohkanbájiid gaskkas .
4.2.3 Barnehager Tabell 4.2.3	4.2.3 Mánáidgárddit Tabealla 4.2.3
Barnehager	Mánáidgárddit
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Tilskudd til samiske barnehager	Doarjja sámi mánáidgárddiide
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Kr 500 000 overføres til kapittel 13.1.7 Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager , post 51200	a ) 500 000 ru sirdojuvvo kapihttalii 13.1.7 Prošeakta sámi duhkorasat ja ped. ávdnasat mánáidgárddiide , poasta 51200
4.2.3.1 Tilskudd til samiske barnehager Tabell 4.2.3.1 Tilskudd til samiske barnehager Post	4.2.3.1 Doarjja sámi mánáidgárddiid Tabealla 4.2.3.1 Doarjja sámi mánáidgárddiide Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Tilskudd til samiske barnehager	Doarjja sámi mánáidgárddiide
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 a )	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010 a )
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Kr 500 000 overføres til kapittel 13.1.7 Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager , post 51200	a ) 500 000 ru sirdojuvvo kapihttalii 13.1.7 Prošeakta sámi duhkorasat ja ped. ávdnasat mánáidgárddiide , poasta 51200
Mål for tilskuddsordningen : · Sikre samiske barn et barnehagetilbud bygd på samisk språk og kultur Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : · Eiere av samiske barnehager og norske barnehager med samiske barn Målgruppe for tilskuddsordningen : · Samiske barn i barnehager Med samisk barnehage menes en barnehage som har vedtektsfestet at barnehagedriften bygger på samisk språk og kultur .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Sihkkarastit sámi mánáide mánáidgárdefálaldaga mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii Doarjjaoažžu : · Sámi mánáidgárddiid eaiggádat ja norgalaš mánáidgárddit main leat sámi mánát Doarjjaortnega olahusjoavku : · Sámi mánát mánáidgárddiin Sámi mánáidgárdi lea dakkár mánáidgárdi mii njuolggadusaiguin lea mearridan ahte mánáidgárdi doaimmahuvvo sámi giela ja kultuvrra vuođul .
Barnehagen skal styrke barns identitet som samer ved å fremme bruken av samisk språk og ved å formidle samisk kultur .	Mánáidgárdi galgá nannet mánáid identitehta sápmelažžan dainna lágiin ahte dat ovddida sámegiela geavaheami ja gaskkusta sámi kultuvrra .
Barnehagen ledes av samisk språklig pedagogisk personale .	Mánáidgárddi jođihit sámegielat pedagogalaš bargit .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 92 av 359	93 siidu 365 siiddus
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Barnehagens årsplan for 2011 , som legges ved søknaden , skal vise hvilke konkrete tiltak som skal gjennomføres for å styrke samisk språk og kultur .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Mánáidgárddi jahkeplána 2011 , mii biddjojuvvo mielddusin ohcamii , galgá čájehit makkár konkrehta doaibmabijut galget čađahuvvot sámi giela ja kultuvrra nannema dihte .
Årsplanen skal vise hvilken kompetanse barnehagen har med hensyn til samisk kultur og språk · Barnehagens langsiktige plan over tiltak for styrking av samisk språk og kultur , som legges ved søknaden , skal vise progresjon i samisk språk- og kulturopplæring · Det skal være minst en samisktalende ansatt i avdeling , som aktivt benytter samisk språk både blant barn og voksne .	Jahkeplánas ferte oidnot makkár gelbbolašvuohta mánáidgárddis lea sámi giela ja kultuvrra ektui . Mánáidgárddi guhkes áiggi plána makkár doaibmabijuid bokte lea áigumuš nannet sámi giela ja kultuvrra , biddjojuvvo mielde ohcamii , galgá čájehit movt sámi giella- ja kulturoahpahus lea ovdánan Galgá leat unnimusat okta sámegiela hálli bargi ossodagas , gii aktiivvalaččat geavaha sámegiela sihke mánáiguin ja ollesolbmuiguin .
Det kan , etter søknad , gis unntak fra språkkravet .	Ohcama mielde lea vejolaš spiehkastit giellagáibádusas .
Dette forutsetter at stillingen i forkant er offentlig utlyst av barnehageeier · Det må være minst fem barn under 3 år eller ti barn over 3 år i en barnehage eller barnegruppe .	Dat eaktuda ahte mánáidgárdeeaiggát ovddalgihtii lea almmolaččat almmuhan virggi . Mánáidgárddis dahje mánnájoavkkus galget leat unnimusat 5 máná vuollel 3 jagi dahje 10 máná badjel 3 jagi .
For deltidsstilling tildeles tilskudd etter stillingens størrelse Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene for 2010 .	Máksineavttut : · Doarjjaoažžu galgá ovdal go lea gollan 5 vahku doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat vástidit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid · Doarjjaoažžu galgá buktit 2010 raportta ja rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Regnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Rehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og regnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja rehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000	Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	· Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jus ii mávsse ruovttoluotta addojuvvon áigemearrái , de sáhttá Sámediggi gáibidit maŋŋonanreanttu lassin , gč. Juovlamánu 17. b. lága nr. 100 reanttuid birra maŋŋonan mávssu oktavuođas .
Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet .	· Sámedikkis lea vejolašvuohta bidjat johtui dárkkisteami das ahte geavahuvvojit go doarjjaruđat eavttuid mielde ja doarjjareivve gáibádusaid mielde .
Tilskudd utbetales i sin helhet når alle kriterier er oppfylt For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	· Doarjja máksojuvvo ollásit dalle go eavttut leat devdojuvvon · Muđui gustojit dat eavttut maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjjaortnegiid ođasteapmi maid Sámedikkis sáhttá ohcat B . )
B ) Tildelingskriterier for samisk språkopplæring for samiske barn i barnehager : · Åpen søknadsfrist til 15. oktober 2011 .	Juolludaneavttut sámegiela oahpahussii sámi mánáide mánáidgárddiin : · Rabas ohcanáigemearri lea golggotmánu 15. b. 2011 .
Regnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Rehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og regnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja rehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de ferte rehketdoalu ruđaid geavaheamis leat duođaštan registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji . · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 94 av 359	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jus ii mávsse ruovttoluotta addojuvvon áigemearrái , de sáhttá Sámediggi gáibidit maŋŋonanreanttu lassin , gč. Juovlamánu 17. b. lága nr. 100 reanttuid birra maŋŋonan mávssu oktavuođas .
Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet .	· Sámedikkis lea vejolašvuohta bidjat johtui dárkkisteami das ahte geavahuvvojit go doarjjaruđat eavttuid mielde ja doarjjareivve gáibádusaid mielde .
Tilskudd utbetales i sin helhet når alle kriterier er oppfylt For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	· Doarjja máksojuvvo ollásit go buot eavttut leat devdojuvvon · Muđui gustojit dat eavttut maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjjaortnegiid ođasteapmi maid Sámedikkis sáhttá ohcat Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 9 405 000 til tilskudd til samiske barnehager og norske barnehager med samiske barn .	Jahkái 2011 várrejuvvo 9 405 000 ru doarjja sámi mánáidgárddiide ja mánáidgárddiide gos leat sámemánát .
4.3 Tiltak for å styrke læremiddelproduksjonen Tabell 4.3 Post 103 104	4.3 Doaibmabijut oahpponeavvoráhkadeami nannemii Tabealla 4.3 Poasta 103 104
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Pilotprosjekt - ressursskole i lulesamisk område videreføres i 2011 .	a ) Ovddasmanniprošeakta - resursaskuvla julevsámi guovllus joktojuvvo 2011:s .
Resterende ubrukte midler fra 2010 kan overføres til 2011 .	Ruhta 2010 rájes mii ii leat geavahuvvon , sáhttá sirdojuvvot jahkái 2011 .
4.3.1 Oversetting og tilpassing av læreverk Tabell 4.3.1	4.3.1 Oahppogirjjiid jorgaleapmi ja heiveheapmi Tabealla 4.3.1
Oversetting og tilpasning av læreverk	Matematihkkagirjjiid jorgaleami ja heiveheapmi
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Oversetting og tilpasning av læreverk	Matematihkkagirjjiid jorgaleami ja heiveheapmi
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
I sak 21/08 Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 er mål og strategier for utvikling av læremidler fastsatt .	Áššis 21/08 Sámedikki oahpponeavvoovddideami strategalaš plána 2009-2012 leat ulbmilat ja strategiijat oahpponeavvuid ráhkadeapmái mearriduvvon .
I tillegg til tidligere avsetning avsettes det midler i 2011 til oppdraget .	Lassin ovdalaš várrejuvvon ruhtii de várrejuvvo maiddái 2011:s ruhta dán doibmii .
Midlene skal også dekke terminologiarbeid .	Ruhta galgá maiddái gokčat tearbmabarggu .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 4 000 000 til oversetting og tilpassing av læreverk i matematikk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 000 000 ru matematihkkabuktosiid jorgaleapmái ja heiveheapmái .
4.3.2 Pilotprosjekt – ressursskole i lulesamisk område Tabell 4.3.2	4.3.2 Ovddasmanniprošeakta – resursaskuvla julevsámi guovllus Tabealla 4.3.2
Pilotprosjekt - ressursskole i lulesamisk område	Ovddasmanniprošeakta - resurasskuvla julevsámi guovllus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Utvikle læremidler på lulesamisk språk på grunnlag av gjeldene læreplanverk Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Meroštallannjuolggadusat : · Sámedikki dievasčoahkkin mearrida doarjaga ovddasmanniprošektii – resursaskuvla julevsámi guovllus Sámediggeráđđi hálddaša ortnega .
Pilotprosjekt - ressursskole i lulesamisk område videreføres i 2011 . Resterende ubrukte midler fra 2010 kan overføres til 2011. 4.4 Samisk læremiddelportal Tabell 4.4 Post 105	Ovddasmanniprošeakta – resursaskuvla julevsámi guovllus jotkojuvvo 2011:s. 2010 báhcán geavatkeahtes ruhta sirdojuvvo jahkái 2011. 4.4 Sámi oahpponeavvoportála Tabealla 4.4 Poasta 105
Samisk læremiddelportal	Sámi oahpponeavvouskkádat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Benevnelse Samisk læremiddelportal	Čilgehus Sámi oahpponeavvouskkádat
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 a )	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010 a )
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Overført fra post 801 Spesielle prosjekter	a ) Vižžojuvvon poasttas 801 Erenoamáš prošeavttat
Prosjektet er en oppfølging av Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 .	Prošeakta lea čuovvoleapmi Sámedikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plánas 2009-2012 .
Prosjektet tar høyde for å utvikle nettbaserte tjenester for samiske læringsressurser og skal tilby tre basistjenester :	Prošeavtta ulbmil lea hábmet sámi oahpporesurssaid neahttabálvalusaid ja dat galgá fállat golbma vuođđobálvalusa :
Nettportal for gjenfinning av samiske læremidler Publiseringsverktøy for digitale læremidler En samisk delingsarena	Neahttaportála mas sáhttá gávdnat sámi oahpponeavvuid Digitála oahpponeavvuid publiserenreaidu Sámi juohkinarena
Sametinget er blitt bevilget 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegielaid várás .
Av denne bevilgningen avsettes kr 162 000 til samisk læremiddelportal .	Dán juolludusas várrejuvvo 162 000 ru sámi oahpponeavvoportálai .
For 2011 avsettes det kr 3 500 000 til Samisk læremiddelportal .	Jahkái 2011 várrejuvvon 3 500 000 ru Sámi oahpponeavvoportálai .
5 Språk Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	5 Giella Sámi álbmogis galgá leat vejolašvuohta ja vuoigatvuohta geavahit gielas .
Bevaring og utvikling av det samiske språket er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Sámegiela suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
5.1 Virkemidler Tabell 5.1 Post	5.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 5.1 Čoahkketabealla - Sámegiella Poasta
Samletabell - Samisk språk Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd	Čilgehus Njuolgga doarjagat Ohcanvuđot doarjja
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
5.2 Direkte tilskudd Tabell 5.2 Direkte tilskudd - Samisk språk	5.2 Njuolgga doarjagat Tabealla 5.2.1 Guovttegielalašvuođadoarjagat Poasta 150 153
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
5.2.1 Tospråklighetstilskudd Tabell 5.2.1 Tospråklighetstilskudd Post	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 98 siidu 365 siiddus
150 153 Tospråklighetstilskudd - kommuner Tospråklighetstilskudd - fylkeskommuner	5.2.1 Guovttegielalašvuođa doarjagat Tabealla 5.2.1 Guovttegielalašvuođadoarjagat Poasta 150 153
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Side 97 av 359 5.2.1.1 Kommuner Tabell 5.2.1.1 Tospråklighetstilskudd - Kommuner Post	5.2.1.1 Gielddat / Suohkanat Tabealla 5.2.1.1 Guovttegielalašvuođadoarjagat - Gielddat / suohkanat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune Kárášjoga gielda / Karasjok kommune Deanu gielda / Tana kommune Porsánggu gielda / Porsanger kommune Unjárgga gielda / Nesseby kommune Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune Divtasvuona suohkan / Tysfjord kommune Snåase suohkan / Snåsa kommune Loabága suohkan / Lavangen kommune	Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune Kárášjoga gielda / Karasjok kommune Deanu gielda / Tana kommune Porsáŋggu gielda / Porsanger kommune Unjárgga gielda / Nesseby kommune Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune Divttasvuona suohkan / Tysfjord kommune Snåase suohkan / Snåsa kommune Loabága suohkan / Lavangen kommune
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
På bakgrunn av denne evalueringen har sametingsrådet utarbeidet et høringsnotat med forslag til hvordan beregningsgrunnlaget , kriterier for måloppnåelse og tildelingskriteriene skal fastsettes .	Dan evaluerema vuođul lea sámediggeráđđi hábmen gulaskuddannotáhta mas evttoha movt meroštallanvuođđu , ulbmilolahuseavttut ja juolludaneavttutja galget mearridivvot .
Dette notatet er sendt til kommunene og fylkeskommunenene innfor forvaltningsområdet for samisk språk til høring .	Dát notáhtta lea sáddejuvvon gulaskuddamii sámegiela hálddašanguovllu suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda .
Høringsfristen er 1. desember 2010 .	Gulaskuddanáigemearri lea juovlamánu 1. b. 2010 .
Etter høringsrunden vil sametingsrådet fremme en egen sak til plenum i februar 2011 hvor beregningsreglene , kriterier for måloppnåelse og tildelingskriterier blir fastsatt .	Maŋŋel gulaskuddama áigu sámediggeráđđi ovddidit sierra ášši guovvamánu 2011 dievasčoahkkimii gos meroštallannjuolggadusat , ulbmilolahusa eavttut ja juolludaneavttut mearriduvvojit .
Vedtak i plenum vil bli et tillegg til Sametingets budsjett for 2011 .	Dievasčoahkkima mearrádus šaddá de lasáhussan Sámedikki 2011 bušehttii .
Sametinget er bevilget kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 ru čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegiela váste .
Av denne bevilgningen avsettes kr 158 000 til tospråklighetstilskudd til kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dán juolludeamis várrejuvvo 158 000 ru sámegiela hálddašanguovllu suohkaniid guovttegielalašvuođadoarjagiidda .
For 2011 avsettes kr 40 829 000 til tospråklighetstilskudd til kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 40 829 000 ru guovttegielalašvuođa doarjjan sámegiela hálddašanguovllu suohkaniidda .
5.2.1.2 Fylkeskommuner Tabell 5.2.1.2 Tospråklighetstilskudd - Fylkeskommuner	5.2.1.2 Fylkkagielddat / - suohkanat Tabealla 5.2.1.2 Guovttegielalašvuođadoarjagat - Fylkkagielddat / - suohkanat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Finnmárkku fylkkagielda / Finnmark fylkeskommune 1 400 Romssa fylkkasuohkan / Troms fylkeskommune 1 200 Norlandda fylkkasuohkan / Nordland fylkeskommune 1 300 Davvi-Trøndelága fylkkasuohkan / Nord-Trøndelag fylkeskommune 1 200	Finnmárkku fylkkagielda / Finnmark fylkeskommune 1 400 Romssa fylkkasuohkan / Troms fylkeskommune 1 200 Norlandda fylkkasuohkan / Nordland fylkeskommune 1 300 Davvi-Trøndelága fylkkasuohkan / Nord-Trøndelag fylkeskommune 1 200
Mål for tilskuddsordningen : · Det offentlige skal i forvaltningsområdet for samisk språk betjene befolkningen på samisk , både skriftlig og muntlig .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Almmolašvuohta galgá bálvalit sámegiela hálddašanguovllu sámi álbmoga sámegillii čálalaččat ja njálmmálaččat .
På bakgrunn av denne evalueringen har sametingsrådet utarbeidet et høringsnotat med forslag til hvordan beregningsgrunnlaget , kriterier for måloppnåelse og tildelingskriteriene skal fastsettes .	Dan evaluerema vuođul lea sámediggeráđđi hábmen gulaskuddannotáhta mas evttoha movt meroštallanvuođđu , ulbmilolahuseavttut ja juolludaneavttutja galget mearridivvot .
Dette notatet er sendt til kommunene og fylkeskommunenene innfor forvaltningsområdet for samisk språk til høring .	Dát notáhtta lea sáddejuvvon gulaskuddamii sámegiela hálddašanguovllu suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda .
Høringsfristen er 1. desember 2010 .	Gulaskuddanáigemearri lea juovlamánu 1. b. 2010 .
Etter høringsrunden vil sametingsrådet fremme en egen sak til plenum i februar 2011 hvor beregningsreglene , kriterier for måloppnåelse og tildelingskriterier blir fastsatt .	Maŋŋel gulaskuddama áigu sámediggeráđđi ovddidit sierra ášši guovvamánu 2011 dievasčoahkkimii gos meroštallannjuolggadusat , ulbmilolahusa eavttut ja juolludaneavttut mearriduvvojit .
Vedtak i plenum vil bli et tillegg til Sametingets budsjett for 2011 .	Dievasčoahkkima mearrádus šaddá de lasáhussan Sámedikki 2011 bušehttii .
For 2011 avsettes kr 5 100 000 til tospråklighetstilskudd til fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 5 100 000 ru guovttegielalašvuođa doarjjan sámegiela hálddašanguovllu fylkkasuohkaniidda .
5.2.2 Samiske språksentre Tabell 5.2.2 Samiske språksentre Post	5.2.2 Sámi giellaguovddážat Tabealla 5.2.2 Sámi giellaguovddážat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Porsanger - Sámi giella- ja kulturguovddáš Kåfjord – Sámi giellaguovddáš Tysfjord – Árran julevsáme guovdásj Evenes – Várdobáiki Nesseby – Isak Saba guovddáš Tana – SEG Tromsø – Gáisi Giellaguovddáš Røros – Aajege - Saemien giele- jih maahtoejarnge Alta – Álttá Sámi Giellaguovddás Lavangen - Ástávuona giellagoahtie	Porsáŋgu - Sámi giella- ja kulturguovddáš Gáivuotn – Sámi giellaguovddáš Divtasvuodna – Árran julevsáme guovdásj Evenášši – Várdobáiki sámi guovddáš Unjárga – Isak Saba guovddáš Deatnu – SEG Romsa – Gáisi Giellaguovddáš Røros – Aajege - Saemien giele- jih maahtoejarnge Áltá – Álttá Sámi Giellaguovddás Loabága - Ástávuona giellagoahtie
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Samisk språk høres og synes i språksenterets virkeområde Tilskuddsmottakere for tilskuddsordningen : · De etablerte samiske språksentrene	Doarjjaortnega mihttomearri : · Sámegiella gullo ja oidno giellaguovddážiid doaibmaguovllus Doarjjaortnega doarjjaoažžut : · Ásahuvvon sámi giellaguovddážat
Målgruppe for tilskuddsordningen : · Befolkningen i språksentrenes virkeområde Kriterier for måloppnåelse : · Gjennomførte kurs i samisk og andre tilbud om opplæring i samisk språk · Gjennomførte språkmotiverende og språkfremmende tiltak og arrangement i lokalsamfunnet · Gjennomførte tiltak for motivasjon til utvikling av samisk språk · Brukerens tilfredshet med tilbudet Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår : · Aktivitetsplan for 2011 sendes Sametinget innen 1. mars 2011 · Budsjettbehov for 2012 sendes Sametinget innen 1. mars 2011 · Revisorbekreftet årsregnskap for 2010 , sendes Sametinget innen 1. august 2011	Doarjjaortnega olahusjoavku : · Giellaguovddážiid doaibmaguovllu álbmot Ulbmilolahusa eavttut : · Čađahuvvon sámegielkurssat ja eará sámegiela oahpahusfálaldagat · Čađahuvvon giellamovttiidan- ja giellaovddidandoaimmat ja lágideamit báikkálaš servodagas · Čađahuvvon giellamovttiidandoaimmat sámegiela ovddideapmái · Leat go geavaheaddjit duhtavaččat fálaldagain Juolludaneavttut ja máksineavttut : · 2011 doaibmaplána sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat njukčamánu 1. b. 2011 · 2012 bušeahttadárbu sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat njukčamánu 1. b. 2011 · Dárkkistuvvon jahkerehketdoallu 2010 ovddas , sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat borgemánu 1. b. 2011 · Raporta ruđaid geavaheami birra doaibmaplána 2010 ektui sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat borgemánu 1. b. 2011. · Doarjja máksojuvvo guovtti oasis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 99 av 359	Vuosttaš oassi máksojuvvo bušeahttajagi álggus .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jus ii mávsse ruovttoluotta addojuvvon áigemearrái , de sáhttá Sámediggi gáibidit maŋŋonanreanttu lassin , gč. Juovlamánu 17. b. lága nr. 100 reanttuid birra maŋŋonan mávssu oktavuođas .
Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet .	· Sámedikkis lea vejolašvuohta bidjat johtui dárkkisteami das ahte geavahuvvojit go doarjjaruđat eavttuid mielde ja doarjjareivve gáibádusaid mielde .
Institusjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett , og som har eget styre , må ha minst ha 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter fordeling av driftstilskudd til samiske språksentre .	· Ásahusain mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahtas , ja main lea sierra stivra , galgá leat unnimusat 40-60 % sohkabealovddastus stivrras Meroštallannjuolggadusat : · Sámedikki dievasčoahkkin mearrida juohke jagi movt doaibmadoarjja sámi giellaguovddážiidda juogaduvvo .
For 2011 avsettes kr 5 670 000 til tilskudd til samisk språksentre .	Jahkái 2011 várrejuvvo 5 670 000 ru doarjjan sámi giellaguovddážiidda .
Søkerbaserte tilskudd Tabell 5.3 Søkerbaserte tilskudd - Samisk språk Post	Ohcanvuđot doarjagat Tabealla 5.3 Poasta 151 152
Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet	Ohcanvuđot doarjagat - Sámegiella Čilgehus Giellaprošeavttat hálddašanguovllu siskkobealde Giellaprošeavttat hálddašanguovllu olggobealde
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
5.3.1 Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk Tabell 5.3.1 Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet Post	5.3.1 Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllus Tabealla 5.3.1 Giellaprošeavttat hálddašanguovllu siskkobealde Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet	Giellaprošeavttat hálddašanguovllu siskkobealde
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Termer og språkmateriale som utarbeides skal leveres til Sametinget i elektronisk form straks prosjektet er avsluttet .	Tearpmat ja giellaávdnasat mat ráhkaduvvojit galget addojuvvot Sámediggái elektrovnnalaččat dalán go prošeakta lea loahpahuvvon .
Sametinget gir støtte til terminologiprosjekter med det forbehold at Sametinget har rett til å gi materialet til forskning samt kunngjøre resultatene · For stedsnavnprosjekter skal retningslinjer fastsatt av Sametinget ved navnekonsulenttjenesten følges .	Sámediggi addá doarjaga terminologiijaprošeavttaide dainna eavttuin ahte Sámedikkis lea vuoigatvuohta addit ávdnasiid dutkama várás ja almmuhit bohtosiid . · Báikenammaprošeavttaid oktavuođas galget njuolggadusat maid Sámedikki nammakonsuleantabálvalus lea mearridan čuvvojuvvot .
Kopi av eller originale materialer av all innsamlet materiale skal leveres til Sametinget i elektronisk form straks prosjektet er avsluttet .	Kopiija dahje vuođđoávdnasat buot čohkkejuvvon ávdnasiin galget addojuvvot Sámediggái elektrovnnalaččat dalán go prošeakta lea loahpahuvvon .
Sametinget gir støtte til stedsnavnprosjekter med det forbehold at Sametinget har rett til å benytte innsamlet materielle til daglig arbeid med stedsnavn , forelesninger , skriv , forskning og lignende · Tilskuddsmottaker skal opplyse om at Sametinget har støttet tiltaket / prosjektet	Sámediggi addá doarjaga báikenammaprošeavttaide dainna eavttuin ahte Sámedikkis lea vuoigatvuohta geavahit čohkkejuvvon ávdnasiid beaivválaš bargui báikenamaiguin , logaldallamiiguin , čállosiiguin , dutkamiin ja sullasaččain · Doarjjaoažžu galgá almmuhit ahte Sámediggi lea addán doarjaga doaibmabidjui / prošektii
For tilskudd over kr 50 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 50 000 ru , de máksojuvvo bealli dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppaoassi máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon · Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válmmastuvvot maŋimusat guokte jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 3 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Earenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut maŋiduvvot válmmastandáhtona gitta 3 jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona , dan ferte sierra vuođustit · Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta mii čájeha movt ruđat leat geavahuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	· Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde .
· Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jus ii mávsse ruovttoluotta addojuvvon áigemearrái , de sáhttá Sámediggi gáibidit maŋŋonanreanttu lassin , gč. Juovlamánu 17. b. lága nr. 100 reanttuid birra maŋŋonan mávssu oktavuođas .
Av den grunn er fordelingen av prosjektmidler utjevnet mellom postene 5.3.1 og 5.3.2 .	Danne lea prošeaktaruđaid juogadeapmi dássejuvvon gaskal poastta 5.3.1 ja 5.3.2 .
Sametinget er bevilget kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 ru čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegiela váste .
Av denne bevilgningen avsettes kr 1 000 000 til språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Dán juolludeamis várrejuvvo 1 000 000 ru giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde . Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
· For 2011 avsettes kr 3 450 000 til språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 3 450 000 ru doarjjan giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde .
5.3.2 Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk Tabell 5.3.2 Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet Post	5.3.2 Giellaprošeavttat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu Tabealla 5.3.2 Giellaprošeavttat hálddašanguovllu olggobealde Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet	Giellaprošeavttat hálddašanguovllu olggobealde
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 102 av 359	104 siidu 365 siiddus
Krav til tilskuddsmottaker : · For terminologiprosjekter , både ved utarbeidelse av termer og ved innsamling av ord , skal Sametingets retningslinjer for terminologiarbeid følges .	Sámediggi addá doarjaga terminologiijaprošeavttaide dainna eavttuin ahte Sámedikkis lea vuoigatvuohta addit ávdnasiid dutkama várás ja almmuhit bohtosiid .
Termer og språkmateriale som utarbeides skal leveres til Sametinget i elektronisk form straks prosjektet er avsluttet .	Kopiija dahje vuođđoávdnasat buot čohkkejuvvon ávdnasiin galget addojuvvot Sámediggái elektrovnnalaččat dalán go prošeakta lea loahpahuvvon .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 103 av 359	105 siidu 365 siiddus
· Beregningsregler : Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 300 000 Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet Tilskudd under kr 50 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Meroštallannjuolggadusat : · Doarjja meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama ja prošeaktačilgehusa vuođul , gitta 300 000 ru rádjai Máksineavttut : · Doarjjaoažžu galgá ovdal go lea gollan 5 vahku doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dieđihit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid . · Doarjagat mat leat vuollel 50 000 ru máksojuvvojit ollásit dalle go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 50 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 50 000 ru , de máksojuvvo bealli dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppaoassi máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon · Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válmmastuvvot maŋimusat guokte jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 3 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Earenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut maŋiduvvot válmmastandáhtona gitta 3 jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona , dan ferte sierra vuođustit · Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta mii čájeha movt ruđat leat geavahuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoversalget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	· Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde .
· Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	· Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jus ii mávsse ruovttoluotta addojuvvon áigemearrái , de sáhttá Sámediggi gáibidit maŋŋonanreanttu lassin , gč. Juovlamánu 17. b. lága nr. 100 reanttuid birra maŋŋonan mávssu oktavuođas .
Av den grunn er fordelingen av prosjektmidler utjevnet mellom postene 5.3.1 og 5.3.2 .	Danne lea prošeaktaruđaid juogadeapmi dássejuvvon gaskal poastta 5.3.1 ja 5.3.2 .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 4 160 000 til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 160 000 ru doarjjan giellaprošeavttaide olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 104 av 359	106 siidu 365 siiddus
6 Kultur Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet , og bidrar til et levende lokalsamfunn der folk vil bo .	6 Kultuvra Máŋggabealat kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja váikkuha ealli báikegottiid gos olbmot háliidit ássat .
6.1 Virkemidler Tabell 6.1 Post	6.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 6.1 Poasta
Samletabell - Samisk Kultur Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd Kunstneravtalen	Čoahkketabealla - Kultuvra Čilgehus Njuolgga doarjagat Ohcanvuđot doarjja Sámi dáiddáršiehtadus
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Side 105 av 359	107 siidu 365 siiddus
Samiske kulturhus Samiske festivaler Samisk idrett Samiske teatre Samiske publikasjoner Mobile bibliotektjenester Museer	Njuolgga doarjagat - Sámi kultuvra Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
6.2.1 Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner Tabell 6.2.1	6.2.1 Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat Tabealla 6.2.1
Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner	Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat
Avvik i %	Čilgehus
Mål for tilskuddsordningen : Samiske kulturformidlingsinstitusjoner som synliggjør samisk kulturliv og fungerer som arenaer for utvikling av samisk kultur Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : · Eksisterende samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner som fremkommer i tabell 6.2.1 Målgruppe for tilskuddsordningen : · Befolkningen i området der kulturformidlingsinstitusjoner er etablert Kriterier for måloppnåelse : · Aktivitet i henhold til aktivitetsplan · Gjennomførte arrangement i regi av kulturformidlingsinstitusjonen · Brukerens tilfredshet med kulturformidlingsinstitusjonene som samisk kulturarena for synliggjøring av samisk språk og kultur Tildelingskriterier og ubetalingsvilkår : · Aktivitetsplan for 2011 sendes Sametinget innen 1. april 2011 · Budsjettbehov for 2012 sendes Sametinget innen 1. april 2011 · Regnskap for 2010 sendes Sametinget innen 1. august 2011 · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi kulturgaskkustanásahusat mat čalmmustahttet sámi kultureallima ja doibmet sámi kultuvrra ovddidanarenan Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Dáláš sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat mat leat tabeallas 6.2.1 Doarjjaortnega olahusjoavku : Dan guovllu álbmot gos kulturgaskkustanásahusat leat ceggejuvvon Ulbmilolahusa eavttut : Doaimmat doaibmaplána ektui Kulturgaskkustanásahusaid čađahan lágideamit Man muddui geavaheaddjit leat duhtavaččat kulturgaskkustanásahusaid doaibmamiin sámi kulturarenan sámegiela ja sámi kultuvrra čalmmustahttima ektui Juolludaneavttut ja máksineavttut : Doaibmaplána 2011 sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat cuoŋománu 1. b. 2011 2012 bušeahttadárbu sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat cuoŋománu 1. b. 2011 2010 rehketdoallu sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat borgemánu 1. b. 2011 Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit ruhtageavaheami rehketdoalus Raporta ruđaid geavaheami birra doaibmaplána 2010 ektui , maid jahkečoahkkin lea dohkkehan , sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat borgemánu 1. b. 2011
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 106 av 359	108 siidu 365 siiddus
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Utbyggingen av de nye lokalene er planlagt gjennomført i 2011 .	Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin .
Sámi dáiddaguovddáš vil fra og med 2012 ha behov for økning i tilskuddet fra Sametinget for å være med å dekke økte husleieutgifter . For 2011 avsettes kr 9 588 000 til samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner .	Ásahusain mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte galgá leat unnimusat 40-60% sohkabealovddastus stivrras 2012 bušeahttajagi rájes Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida juohke jagi movt doaibmadoarjja sámi kulturviesuide juogaduvvo Jahkái 2011 várrejuvvo 9 588 000 ru doarjjan sámi kulturviesuide ja kulturgaskkustanásahusaide .
6.2.2 Samiske festivaler Tabell 6.2.2	6.2.2 Sámi festiválat Tabealla 6.2.2
Samiske festivaler	Sámi festiválat
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Riddu Riđđu Musikkfestivalen i Kautokeino ( påskefestivalen ) Markomeannu Påskefestivalen i Karasjok Filmfestivalen i Kautokeino	Riddu Riđđu Guovdageainnu musihkkafestivála Markomeannu Kárášjoga beassašfestivála Guovdageainnu filbmafestivála Submi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt · Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 · I tilskuddet til Musikkfestivalen i Kautokeino er midler til utgivelse av Sámi Grand Prix-låtene inkludert .	Loahppa 50 % máksojuvvo go juolludaneavttut leat ollašuhttojuvvon Jus juolludaneavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s . Guovdageainnu Musihkkafestivála doarjagis lea ruhta Sámi Grand Prix CD doaluide biddjon mielde .
Musikkfestivalen i Kautokeino kan ikke søke om midler til dette formålet under Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger · I tilskuddet til Markomeannu er midler til artisthonorar inkludert .	Guovdageainnu Musihkkafestivála ii sáhte dán ulbmilii šat ohcat doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin Márkomeannu doarjagis lea ruhta artistabálkkáide biddjon mielde .
Markomeannu kan ikke søke om midler til dette formålet under Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger · I tilskuddet til Påskefestivalen i Karasjok er midler til artisthonorar inkludert .	Márkomeannu ii sáhte dáin ulbmilii šat ohcat doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin Kárášjoga Beassášfestivála doarjagis lea ruhta artistabálkkáide biddjon mielde .
Påskefestivalen i Karasjok kan ikke søke om midler til dette formålet under Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Kárášjoga Beassášfestivála ii sáhte dán ulbmilii šat ohcat doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 108 av 359	Jahkái 2011 várrejuvvo 3 034 000 ru sámi festiválaide .
6.2.3 Samisk idrett Tabell 6.2.3	6.2.3 Sámi valáštallan Tabealla 6.2.3
Samisk idrett	Sámi valáštallan
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Sámi Válaštallan Lihttu - Norga ( SVL-N ) Sámi spábbačiekčanlithttu ( SSL . )	Sámi Valáštallan Lihttu - Norga ( SVL-N ) Sámi spábbačiekčanlithttu ( SSL . )
- Samisk fotballforbund Sámi Válaštallan Lihttu ( SVL-N ) - Arctic Winter Games Sámi Heargevuoddjin-lihttu / Saami Reendeer-Race Federation	- Samisk fotballforbund Sámi Valáštallan Lihttu ( SVL-N ) - Arctic Winter Games Sámi Heargevuoddjin-lihttu / Saami Reendeer-Race Federation
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Idrettsaktiviteten som organiseres av Sámiid Valáštallanlihttu / Samenes idrettsforbund ( SVL . )	Doarjjaortnega mihttomearri : Valáštallandoaimmat maid Sámiid Valáštallanlihttu / Samenes idrettsforbund ( SVL . )
, Sámi Spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) og Sámi Heargevuoddjin-lihttu / Saami Reindeer-Race Federation som arenaer for fysisk aktivitet og samhold mellom samiske barn og unge , og er identitesskapende	, Sámi Spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) ja Sámi heargevuodjinlihttu / Saami Reindeer-Race Federation organiserejit doibmet sámi mánáid ja nuoraid arenan fysalaš aktivitehtii ja ovttastallamii , ja maiddái nannejit identitehta .
Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : Idrettsorganisasjoner og forbund som fremkommer i tabell 6.2.3	· Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Valáštallanorganisašuvnnat ja - lihtut mat bohtet ovdan tabeallas 6.2.3 Doarjjaortnega olahusjoavku :
Tilskuddet administreres av SVL-N · Aktivitetsplan for 2011 sendes Sametinget innen 1. april 2011 · Budsjettbehov og aktivitetsplan for 2012 sendes Sametinget innen 1. april 2011 · Revisorbekreftet regnskap for 2010 sendes Sametinget innen 1. august 2011 · Rapport om bruken av midlene i henhold til aktivitetsplan for 2010 , godkjent av årsmøtet , sendes Sametinget innen 1. august 2011 · 50 % utbetales i begynnelsen av budsjettåret .	Doarjaga hálddaša SVL-N . Doaibmaplána 2011 sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat cuoŋománu 1. b. 2011 2012 bušeahttadárbu ja doaibmaplána sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat cuoŋománu 1. b. 2011 Dárkkistuvvon rehketdoallu 2010 sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat borgemánu 1. b. 2011 Raporta ruđaid geavaheami birra doaibmaplána 2010 ektui , maid jahkečoahkkin lea dohkkehan , sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat borgemánu 1. b. 2011 50 % doarjagis máksojuvvo bušeahttajagi álggus .
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt · Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012. · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go juolludaneavttut leat ollašuhttojuvvon Jus juolludaneavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s . Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. · Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas . Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin .
Institusjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret fra og med budsjettåret 2012 Beregningsregler : · Sametingets plenum fastsetter fordeling av driftstilskudd til samisk idrett For 2011 avsettes kr 1 847 000 til samisk idrett .	Ásahusain mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte galgá leat unnimusat 40-60 % sohkabealovddastus stivrras 2012 bušeahttajagi rájes Meroštallannjuolggadusat : · Sámedikki dievasčoahkkin mearrida movt doaibmadoarjja sámi valáštallamiidda juogaduvvo Jahkái 2011 várrejuvvo 1 847 000 ru doarjjan sámi valáštallamiidda .
6.2.4 Samisk teater Tabell 6.2.4	6.2.4 Sámi teáhter Tabealla 6.2.4
Samisk teater	Sámi teáhter
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Beaivváš Sámi - Našunálateáhter Åarjelhsaemien Teatere	Beaivváš Sámi - Našunálateáhter Åarjelhsaemien Teatere
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · De etablerte samiske teatrene fungerer som arenaer for kulturopplevelse og - formidling , og til bruk og synliggjøring av samisk språk	Doarjjaortnega mihttomearri : Ásahuvvon sámi teáhterat doibmet arenan gos kultuvrra beassá vásihit , gos kultuvra gaskkustuvvo , ja gos sámegiella geavahuvvo ja čalmmustahttojuvvo .
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt · Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012. · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Loahppa 50% máksojuvvo go doarjaga eavttut leat ollašuhttojuvvon Jus doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s . Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. · Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas . Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin .
Side 110 av 359 Institusjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret fra og med budsjettåret 2012	Ásahusain mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte galgá leat unnimusat 40-60% sohkabealovddastus stivrras 2012 bušeahttajagi rájes Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida movt doaibmadoarjja sámi teáhteriidda juogaduvvo .
6.2.5 Samiske publikasjoner Tabell 6.2.5	6.2.5 Sámi prentosat Tabealla 6.2.5
Samiske publikasjoner	Sámi prentosat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Gába Nuorttanaste Ungdomsblad Š Sámis Daerpies Dierie / sørsamisk kirkeblad	Gába Nuorttanaste Ungdomsblad Š Sámis Daerpies Dierie / sørsamisk kirkeblad
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : Et mangfold av samiske publikasjoner som skriftlig arena for alle tre samiske skriftspråk Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : · Samiske publikasjoner som fremkommer i tabell 6.2.5	Doarjjaortnega mihttomearri : Máŋggabealat sámi prentosat čálalaš arenan buot golmma sámi čálagillii Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Sámi prentosat mat bohtet ovdan tabeallas 6.2.5
Målgruppe for tilskuddsordningen Lesere av samiske publikasjoner	· Doarjjaortnega olahusjoavku Sámi prentosiid lohkkit Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Kriterier for måloppnåelse : · Antall utgivelser · Antall utgivelser på sør- , lule- og nordsamisk	Ulbmilolahusa eavttut : Galle prentosa prentejuvvojit Galle prentosa prentejuvvojit lulli , - ja julev ja davvisámegillii
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår : Tilskuddet til Gába , Š og Sámis forutsetter at minst 20 % av innholdet publiseres på sør- og / eller lulesamisk Aktivitetsplan for 2011 sendes Sametinget innen 1. april 2011 Budsjettbehov for 2012 sendes Sametinget innen 1. april 2011 Revisorbekreftet regnskap for 2010 sendes Sametinget innen 1. august 2011 Rapport om bruken av midlene i henhold til aktivitetsplan for 2010 , godkjent av årsmøtet , sendes Sametinget innen 1. august 2011 50 % utbetales i begynnelsen av budsjettåret .	· Juolludaneavttut : Juolludaneaktun bláđiide Gába , Š ja Sámis lea ahte unnimusat 20 % sisdoalus almmuhuvvo lulli- ja/dahje julevsámegillii 2011 doaibmaplána sáddejuvvo Sámediggái ovdal cuoŋománu 1. b. 2011 2012 bušeahttadárbu sáddejuvvo Sámediggái ovdal cuoŋománu 1. b. 2011 2010 rehketdoallu maid rehketdoallodárkkisteaddji lea duođaštan , sáddejuvvo Sámediggái ovdal borgemánu 1. b. 2011 Raporta mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon 2010 doaibmaplána vuođul , maid jahkečoahkkin lea dohkkehan , sáddejuvvo Sámediggái ovdal borgemánu 1. b. 2011 50 % máksojuvvo bušeahttajagi álgogeahčen .
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Loahppa 50% máksojuvvo go doarjaga eavttut leat ollašuhttojuvvon Jus doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s . Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet Tilskuddsmottaker kan ikke påregne ytterligere tilskudd til utgivelser av publikasjonene under Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger	Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin . Doarjjaoažžu ii sáhte vuordit eanet doarjaga prentosiid almmuhemiide Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiid bokte Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida movt doaibmadoarjja sámi prentosiidda juogaduvvo .
6.2.6 Bokbusser Tabell 6.2.6	6.2.6 Girjebusset Tabealla 6.2.6
Tilskudd til de samiske bokbussene	Doarjja sámi girjebussiide
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Et lett tilgjengelig bibliotektilbud til samiske brukere og andre Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : · Kommuner og fylkeskommuner som eier og driver de samiske bokbussene	Doarjjaortnega mihttomearri : Girjerádjofálaldat mainna sámi geavaheddjiin ja earáin lea álki ávkkástallat Doarjjaortnega doarjjaoažžu : Gielddat ja fylkkagielddat mat eaiggáduššet ja jođihit sámi girjebussedoaimma Doarjjaortnega olahusjoavku : Álbmot girjebussiid doaibmaguovllus
Målgruppe for tilskuddsordningen : Befolkningen i virkeområdet for bokbussene	113 siidu 365 siiddus
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt · Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 .	Loahppa 50% máksojuvvo go doarjaga eavttut leat ollašuhttojuvvon Jus doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Beregningsregler : · Sametingets plenum fastsetter fordeling av driftstilskudd til samiske bokbusser For 2011 settes det av kr 6 975 000 til drift av de samiske bokbussene .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida movt doaibmadoarjja sámi girjebussiide juogaduvvo . Jahkái 2011 várrejuvvo 6 975 000 ru sámi girjebussiid doibmii .
6.2.7 Museer Tabell 6.2.7	6.2.7 Museat Tabealla 6.2.7
Museer	Museat
Avvik i %	Čilgehus
, Kåfjord	Submi 3,5 %
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 · Rapport om bruken av midlene i henhold til aktivitetsplan for 2010 , godkjent av årsmøtet , sendes Sametinget innen 1. august 2011 · Tilskudd under kr 100 000 utbetales i sin helhet i begynnelsen av budsjettåret .	Rehketdoallu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon , galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji dohkkehit jus doarjja lea badjel 150 000 ru Raporta mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon 2010 doaibmaplána vuođul , ja maid jahkečoahkkin lea dohkkehan , sáddejuvvo Sámediggái maŋimusat borgemánu 1. b. 2011 Vuollel 100 000 ruvdnosaš doarjja máksojuvvo ollásit bušeahttajagi álgogeahčen .
For tilskudd over kr 100 000 utbetales 50 % i begynnelsen av budsjettåret .	Jus doarjja lea badjel 100 000 ru , de máksojuvvo 50 % bušeahttajagi álgogeahčen .
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt	Loahppa 50% máksojuvvo go doarjjaeavttut leat ollašuhttojuvvon .
Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Jus doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s . Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Beregningsregler : · Sametingets plenum fastsetter fordeling av driftstilskudd til samiske museer For 2011 settes det av kr 23 167 000 til samiske museer .	· Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida movt doaibmadoarjja sámi museaide juogaduvvo . Jahkái 2011 várrejuvvo 23 167 000 ru sámi museaide .
Søkerbasert tilskudd - Samisk kultur	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Post Benevnelse	115 siidu 365 siiddus
Kulturutvikling Samiske forlag Investering i samiske bokbusser Samiske møteplasser	Ohcanvuđot doarjja - Sámi kultuvra Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
6.3.1 Kulturutvikling Tabell 6.3.1	6.3.1 Kulturovddideapmi Tabealla 6.3.1
Kulturutvikling	Kulturovddideapmi
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
6.3.1.1 Litteratur Tabell 6.3.1.1 Litteratur Post	6.3.1.1 Girjjálašvuohta Tabealla 6.3.1.1 Girjjálašvuohta Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot
Dette gjelder ikke for lydbøker som tidligere er utgitt i bokform Budsjett som viser kostnadsoverslag knyttet til tiltak og finansieringsplan I søknadene skal det redegjøres for om omsøkte tiltak vil gi ulike konsekvenser for kvinner og for menn For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	· Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ohcama mielddusin galgá leat gárvvistuvvon mánus ja šiehtadus čálliiguin ja vejolaš govvejeddjiiguin Go ohcá almmuhit jorgaluvvon girjjálašvuođa , de galgá soahpamuš originálamánusa vuoigatvuođaeaiggádiin leat mielde Go ohcá almmuhit jietnagirjji , de galgá soahpamuš originálamánusa vejolaš vuoigatvuođaeaiggádiin leat mielde Ohcama mielddusin galgá leat fágalaš árvvoštallan maid olggobeale fágakonsuleanta lea dahkan .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 115 av 359	Dát ii guoskka jietnagirjjiide mat ovdal leat almmuhuvvon girjin .
Disse må begrunnes skriftlig .	Dat galgá ákkastuvvot čálalaččat .
Disse må begrunnes skriftlig .	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Med all produksjon mens teknisk produksjon , innlesning og mangfoldiggjøring .	Buot buvttadeapmi mearkkaša teknihkalaš buvttadeapmi , bádden ja máŋgen .
c ) Illustrasjonskostnader Illustrasjonshonorarer avtales i hvert enkelt tilfelle med billedkunstneren / illustratøren .	c ) Illustrašuvdnagolut Illustrašuvdnamávssut šiehtaduvvojit juohke eaŋkil dilis govvadáiddáriin / illustrerejeddjiin .
Dette omfatter også omslagssider utført av profesjonelle illustratører For produksjoner med illustrasjoner over 20 % kan det ytes inntil kr 20 000 til å dekke illustrasjonskostnader .	Dása gullet maiddái dat olggošsiiddut maid fitnolaš illustrerejeaddjit ráhkadit . Buvttademiide main leat illustrašuvnnat badjel 20 % sáhttá addit gitta 20 000 ru rádjai doarjaga illustrašuvdnagoluide .
Disse må begrunnes skriftlig d ) Generelle kostnader I tillegg kan det av utgiftene under pkt. b ) beregnes inntil 75 % til generelle kostnader for trykte bøker og inntil 40 % for lydbøker Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av boka utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Dat ferte vuođustuvvot čálalaččat . d ) Oppalaš golut Dan lassin sáhttá b ) čuoggás goluin rehkenastit gitta 75 % oppalaš gollun prentejuvvon girjjiide ja gitta 40% rádjai jietnagirjjiin Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat girjji ráhkadeapmái lassin daidda mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
Det kan blant annet være utgifter forlaget har til husleie , kontoradministrasjon , reiser , eksterne konsulenttjenester , opphavsrettigheter , faglig kvalitetssikring , bilderedigering og lignende e ) Markedsføring og distribusjon I tillegg kan tilskuddsmottaker få inntil 15 % av punkt b ) til produksjonskostnader til markedsføring og distribusjon	Dat sáhttet earret eará leat golut mat lágádusas leat viessoláigui , kontorhálddahussii , mátkkiide , olggobeale konsuleantabálvalusaide , vuođđovuoigatvuođaide , fágalaš kvalitehta sihkkarastimii , govvaredigeremii ja sullasaččaide . e ) Vuovdaleapmi ja juohkin Dasa lassin sáhttá doarjjaoažžu oažžut gitta 15 % rádjai b ) čuoggá buvttadangoluin vuovdaleapmái ja juohkimii .
Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · 50 % kan bli utbetalt på grunnlag av skriftlig anmodning når prosjektet er igangsatt .	Máksineavttut : Doarjjaoažžu galgá maŋemustá 5 vahku sisa doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid 50 % sáhttá máksojuvvot čálalaš máksinávžžuhusa vuođul go prošeakta lea álggahuvvon .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført og utgiftene dokumentert · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon ja golut leat duođaštuvvon Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter det vil si inklusive andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes kr 2 586 000 til tilskudd til litteratur .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 586 000 ru doarjjan girjjálašvuhtii .
6.3.1.2 Musikkutvikling Tabell 6.3.1.2 Musikkutvikling Post	6.3.1.2 Musihkkaovddideapmi Tabealla 6.3.1.2 Musihkkaovddideapmi Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Musikkutvikling	Musihkkaovddideapmi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Doarjja ii addojuvvo investeremiidda .
Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. april 2011 .	Juolludaneavttut : Ohcanáigemearri cuoŋománu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Som en del av saksbehandlingen av søknader innhentes vurdering fra eksterne fagkonsulenter Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Det skal utarbeides prosjektbeskrivelse som omtaler framdriftsplan knyttet til milepæler og prosjektets gjennomførbarhet .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot Oassin ohcamiid áššemeannudeamis bivdit mii olggobeale konsuleanttaid árvvoštallat ohcamiid Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Galgá ráhkaduvvot prošeaktaválddahallan mii máinnaša mo prošeavtta ovdáneapmi čatnasa guovddáš dáhpáhusaide ja man muddui prošeakta lea čađahahtti .
Det skal vedlegges demo i 5 eksemplarer .	5 demo gáhppálaga galget mielddustuvvot .
Beregningsregler : · Inntil 80 % tilskudd av godkjente kostnader Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · 50 % utbetales ved prosjektstart .	119 siidu 365 siiddus Máksineavttut : Doarjjaoažžu galgá ovdal go vihtta vahku lea gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dieđihit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid 50 % doarjagis máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål For musikkutgivelser skal 10 eksemplarer av det ferdigstilte produktet sendes Sametinget Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Musihkkaalmmuhemiid oktavuođas galget 10 gáhppálaga gárvvistuvvon buktagis sáddejuvvot Sámediggái Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til prosjektet eller kostnadsoverskridelser , med mindre Sametinget krever endringer som medfører betydelige kostnadsøkninger For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin . Ii sáhte vuordit eanet doarjaga prošektii dahje liigegoluide , earret go jos Sámediggi gáibida dakkár rievdadusaid maid geažil golut sáhttet lassánit mealgat Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 1 900 000 til musikkutvikling .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjjan musihkkaovddidemiide .
6.3.1.3 Kulturtiltak for barn og unge Tabell 6.3.1.3 Kulturtiltak for barn og unge Post	6.3.1.3 Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás Tabealla 6.3.1.3 Kulturdoaibmabijut mánáide ja nuoraide Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Kulturtiltak for barn og unge	Kulturdoaibmabijut mánáide ja nuoraide
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 119 av 359	120 siidu 365 siiddus
Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter .	Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide
Tildelingskriterier : · Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2011 .	Juolludaneavttut : Rabas ohcanáigemearri čakčamánu 1. b. rádjai 2011 .
For tilskudd over kr 20 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 20 000 ru , de 50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger · Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon . Prošeakta galgá válmmastuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guovtti jahkái maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Jus prošeakta ii válbmejuvvo áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit .
· Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til prosjektet eller kostnadsoverskridelser , med mindre Sametinget krever endringer som medfører betydelige kostnadsøkninger For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin . Ii sáhte vuordit eanet doarjaga prošektii dahje liigegoluide , earret go jos Sámediggi gáibida dakkár rievdadusaid maid geažil golut sáhttet lassánit mealgat Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 1 900 000 til tilskudd til kulturtiltak for barn og unge .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjjan kulturdoaibmabijuide mánáid ja nuoraid várás .
6.3.1.4 Andre kulturtiltak Tabell 6.3.1.4 Andre kulturtiltak Post	6.3.1.4 Eará kulturdoaibmabijut Tabealla 6.3.1.4 Eará kulturdoaibmabijuide Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Andre kulturtiltak	Eará kulturdoaibmabijut
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Mangfold av samiske kulturelle aktiviteter Tilskuddsmottakere for tilskuddsordningen : · Samiske institusjoner , organisasjoner og samiske kulturutøvere med eget firma .	Doarjjaortnega mihttomearri : Máŋggalágan sámi kulturdoaimmat Doarjjaortnega doarjjaoažžu : Sámi ásahusat , organisašuvnnat ja sámi kulturdoaimmaheaddjit geain lea sierra fitnodat .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 121 av 359	122 siidu 365 siiddus
Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter Tildelingskriterier : · Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2011 .	· Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide . Juolludaneavttut : Rabas ohcanáigi gitta čakčamánu 1. b. 2011 rádjai .
Samlet tilskudd til artisthonorar kan ikke overstige kr 30.000 pr. arrangement Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Tilskudd under kr 20 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Artistabálká ii galgga leat eanet go 30 000 ru juohke lágideamis Máksineavttut : Doarjjaoažžu galgá ovdal go lea gollan 5 vahku doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dieđihit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid Vuollel 20 000 ruvdnosaš doarjja máksojuvvo ollásit go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 20 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 20 000 ru , de 50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger · Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon Prošeakta galgá válmmastuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guovtti jahkái maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Jus prošeakta ii válbmejuvvo áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 122 av 359	123 siidu 365 siiddus
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet Det kan ikke påregnes ytterligere tilskudd til prosjektet eller kostnadsoverskridelser , med mindre Sametinget krever endringer som medfører betydelige kostnadsøkninger For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin . Ii sáhte vuordit eanet doarjaga prošektii dahje liigegoluide , earret go jos Sámediggi gáibida dakkár rievdadusaid maid geažil golut sáhttet lassánit mealgat Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 2 693 000 til tilskudd til andre kulturtiltak .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 893 000 ru doarjjan eará kulturdoaibmabijuide .
6.3.1.5 Samiskspråklige tegneserier Tabell 6.3.1.5 Samiskspråklige tegneserier Post	6.3.1.5 Sámegielat govvasárggusráiddut Tabealla 6.3.1.5 Sámegielat govvasárggusráiddut Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 123 av 359	124 siidu 365 siiddus
Krav til tilskuddsmottaker : · Tilskuddsmottaker skal opplyse om at Sametinget har støttet tiltaket / prosjektet Beregningsregler : Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad .	· Gáibádusat doarjjaožžui : Doarjjaoažžu galgá almmuhit ahte Sámediggi lea dorjon doaibmabiju / prošeavtta Meroštallannjuolggadusat : · Doarjaga sturrodat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul .
Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Tilskudd under kr 20 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Máksineavttut : Doarjjaoažžu galgá ovdal go lea gollan 5 vahku doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dieđihit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid Vuollel 20 000 ruvdnosaš doarjja máksojuvvo ollásit go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 20 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 20 000 ru , de 50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guovtti jahkái maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Jus prošeakta ii válbmejuvvo áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin .
For 2011 avsettes kr 460 000 til tilskudd til samisk språklige tegneserier .	Jahkái 2011 várrejuvvo 460 000 ru doarjjan sámegielat govvasárggusráidduide .
6.3.2 Samiske forlag Tabell 6.3.2	6.3.2 Sámi lágádusat Tabealla 6.3.2
Samiske forlag	Sámi lágádusat
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Samiske forlag	Sámi lágádusat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Ved tildeling av tilskuddet tas det hensyn til forlagets samlede samiskspråklige utgivelser og samiske musikkutgivelser for 2010 .	Doaibmadoarjja 30 % jahkásaš rámmas juogaduvvo lágádusaide daid doaimma mielde , sihkkarastit ahte buvttaduvvojit eanet sámegielat almmuheamit .
Ved utregning av tilskuddet legges det til grunn antall ark ( 16 sider pr. ark ) pr. ferdigstilt samiskspråklig utgivelse og antall ferdigstilte samiske musikkutgivelser i 2010 20 % av den årlige rammen fordeles etter produksjon til forlag som produserer samiske læremidler ( definisjon på samiske læremidler jf. Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 ) .	Doarjaga rehkenastimis biddjojuvvo vuođđun árkkaid lohku ( mearkkaša 16 siiddu juohke árkkas ) juohke gárvvistuvvon sámegielat almmuheamis ja galle sámi musihkkaalmmuheami leat gárvvistuvvon 2010:s. 20 % jahkásaš rámmas juogaduvvo daid lágádusaid buvttadusa mielde , mat buvttadit sámi oahpponeavvuid ( Sámedikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plánas áigodahkii 2009-2012 lea mearriduvvon mii dat galgá adnojuvvot sámi oahpponeavvun ) .
tildeling av tilskuddet tas det hensyn til forlagets samlede produksjon av samiske læremidler for 2010 .	Doarjaga juolludettiin vuhtiiváldojuvvo lágádusa jagi 2010 sámi oahpponeavvuid ollislaš buvttadeapmi .
Ved utregning av tilskuddet legges det til grunn antall ark ( 16 sider pr. ark ) pr. ferdigstilt samisk læremiddel i 2010 .	Doarjjasturrodaga meroštaladettiin biddjojuvvo vuođđun juohke sámi oahpponeavvu árkalohku ( 16 siiddu juohke árkkas ) mat leat gárvvistuvvon 2010:s .
For digitaliserte læremidler beregnes det 2000 anslag pr. side c ) Tilskudd til markedsføring og distribusjon · 35 % av den årlige rammen fordeles til markedsføring og distribusjon av samiske utgivelser .	Digitaliserejuvvon oahpponeavvuide meroštallojuvvo 2000 deattastaga siiddu nammii . c ) Doarjja vuovdaleapmái ja juohkimii 35 % jahkásaš rámmas juhkkojuvvo sámi almmuhemiid vuovdaleapmái ja juohkimii .
Anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2011 · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimusat golggotmánu 1. b. 2011 Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes kr 2 750 000 til samiske forlag .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 750 000 ru sámi lágádusaide .
6.3.3 Investeringsstøtte til samiske bokbusser Tabell 6.3.3	6.3.3 Investerendoarjja sámi girjebussiide Tabealla 6.3.3 Poasta 212
Investering i samiske bokbusser	Sámi girjebussii oastin Čilgehus Sámi girjebussii oastin
Post	Submi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Kriterier for måloppnåelse : · 1 innkjøpt bokbuss i samarbeid med kommuner / fylkeskommuner	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dien dáhtona maŋŋá eai meannuduvvo Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 126 av 359	127 siidu 365 siiddus
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin . Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 2 500 000 til investeringsstøtte til nye samiske bokbusser .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 500 000 ru sisaoastindoarjjan ođđa sámi girjebussiide .
6.3.4 Samiske møteplasser Tabell 6.3.4 Post 213	6.3.4 Sámi deaivvadansajit Tabealla 6.3.4 Poasta 213
Samiske møteplasser Benevnelse	Sámi deaivvadansajit Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Samiske møteplasser	Sámi deaivvadansajit
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Møteplasser som fungerer som arenaer for formidling og utvikling av samisk språk og kultur Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : Samiske møteplasser for enkeltpersoner , lag og foreninger	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot Doarjja ii addojuvvo investeremiidda visttiid oktavuođas dahje gitta installašuvnnaide
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 127 av 359	128 siidu 365 siiddus
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Det ytes ikke tilskudd til bygningsmessige investeringer eller faste installasjoner Opplysninger som skal framgå av søknaden : Søknaden skal innholde aktivitetsplan for 2011 og budsjettbehov for 2012 Dokumentasjon på at møteplassen pr. 31.12.10 hadde drift og et eget godkjent styre Tilskuddsmottaker må fortrinnsvis leie arealer , ha eget bygg eller ha fellesverksted for duodji Møteplasser som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen · Lag og foreninger som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret fra og med budsjettåret 2012 · For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning Beregningsregler : · Tilskuddsstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad	· Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ohcama mielddusin galgá leat doaibmaplána 2011 várás ja bušeahttadárbu 2012 várás Deaivvadansajit fertejit duođaštit ahte sis lei doaibma juovlamánu 31. b. 2010 muttus , ja ahte sis lei sierra dohkkehuvvon stivra Vai oažžu doarjaga , ferte doarjjaoažžu ovddemustá láigohit lanjaid , sus ferte leat sierra visti dán várás dahje oktasaš bádji duoji várás Deaivvadansajit mat ožžot doaibmadoarjaga eará boasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai oaččo doarjaga dán ortnega bokte Servviin ja lihtuin mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte galgá leat unnimusat 40-60 % sohkabealovddastus stivrras 2012 bušeahttajagi rájes . Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin Meroštallannjuolggadusat : Doarjjasturrodat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul Máksineavttut : Doarjjaoažžu galgá ovdal go 5 vahku leat gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjaga eavttuid .
Rapport i henhold til aktivitetsplan for 2010 og regnskap sendes Sametinget innen 1. august 2011 · Regnskapet skal vise totale kostnader og inntekter , det vil si inklusive andre eventuelle tilskudd og inntekter .	Raporta 2010 doaibmaplána mielde ja rehketdoallu sáddejuvvo Sámediggái maŋimus borgemánu 1. b. 2011 Rehketdoallu galgá čájehit goluid ja boađuid oktiibuot , dat mearkkaša oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja boađuiguin .
I regnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av aktivitetene · Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Rehketdoalus galget lea mielde dušše dakkár golut ja boađut mat čatnasit njuolgga doaimmaid čađaheapmái . Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Regnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. · Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas . Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 1 175 000 til samiske møteplasser .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 175 000 ru doarjjan sámi deaivvadansajiide .
6.4 Samisk kunstneravtale Tabell 6.4	6.4 Sámi dáiddáršiehtadus Tabealla 6.4
Samisk kunstneravtale	Sámi dáiddáršiehtadus
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Kunstfond Stipend til samiske kunstnere Driftsstøtte til kunstnerorg .	Dáiddafoanda Stipeanda sámi dáiddáriidda Doaibmadoarjja dáiddárorg .
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
I henhold til Hovedavtalen for kunstneravtale av 19. august 2004 har Sametinget og Samisk kunstnerråd ført forhandlinger om avtale for 2011 , gjeldende fra 1.1.2011 til 31.12.2011 .	Borgemánu 19. b. 2004-mannosaš Dáiddáršiehtadusa váldošiehtadusa vuođul lea Sámediggi ja Sámi dáiddárráđđi šiehtadallan jagi 2011 dáiddáršiehtadusa , mii galgá leat fámus 01.01.2011 rájes 31.12.2011 rádjai .
Avtalen legges frem for Sametingets plenum for godkjenning , jfr. kunstneravtalens artikkel 8 .	Šiehtadus ovddiduvvo Sámedikki dievasčoahkkimii dohkkeheapmái , gč. dáiddáršiehtadusa 8. artihkkala .
Sametinget og Samisk kunstnerråd er enige om en økonomisk ramme for bevilgningene over Sametingsbudsjett til kunstneravtalen 2011 på kr 5 915 000 .	Sámediggi ja Sámi dáiddárráđđi leat soahpan 5 915 000 ruvdnosaš ekonomalaš rámma Sámedikki bušeahta bokte jagi 2011 dáiddáršiehtadussii .
Dette tilsvarer en økning på kr 400 000 i forhold til vedtatt kunstneravtale for 2010. 6.4.1 Kunstfond	Dát mearkkaša 400 000 ruvdnosaš lassáneami jagi 2010 dohkkehuvvon dáiddáršiehtadusa ektui . 6.4.1 Dáiddafoanda
Det avsettes kr. 700 000 til ordningen .	700 000 ru várrejuvvo ortnegii .
Midlene forvaltes i forhold til retningslinjene .	Ruđat hálddašuvvojit njuolggadusaid mielde .
Partene er enig om at det kan avsettes et beløp fra rammen på 700 000 for å imøtekomme ad-hoc behov .	Bealit sohpe ahte 700 000 ru rámmas sáhttá várret ruđaid ad-hoc dárbbuide .
6.4.2 Stipend til samiske kunstnere	6.4.2 Stipeanda sámi dáiddáriidda
Det avsettes kr 370 000 til ordningen som administreres av RidduDuottar Museat .	Dán ortnegii várrejuvvo 370 000 ru maid Riddu Duottar Musea hálddaša .
Innkjøpt kunst skal plasseres i et fremtidig samisk kunstmuseum .	Ostojuvvon dáidda gálgá biddjojuvvot boahtteáiggi sámi dáiddamuseai .
Inntil museet er realisert skal kunsten midlertidig lagres på Riddu Duottar Musea i Karasjok .	Dassážiigo musea lea huksejuvvon galgá dáidda gaskaboddasaččat vurkejuvvot Riddu Duottar Museas Kárášjogas .
Innkjøpsordning av billedkunst og dáiddaduodji forvaltes av RidduDuottar museum .	Riddu Duottar Musea hálddaša govvadáidaga ja dáiddaduoji oastinortnega .
6.4.5 Fagkonsulenter ( Faglig veiledning )	6.4.5 Fágakonsuleanttat ( Fágalaš bagadallan )
Det avsetts kr 275 000 til ordning med fagkonsulenter ved Samisk kunstnerråd som prøveordning , jfr avtale 2009 .	275 000 ru várrejuvvo Sámi dáiddárráđi fágakonsuleanttaid geahččalanortnegii , vrd. 2009 šiehtadusa .
Ordningen skal evalueres i 2011 av Samisk kunstnerråd .	Sámi dáiddárráđđi galgá árvvoštallat ortnega 2011:s .
Fagkonsulentenes overordnede arbeid skal være å fremme samisk skjønnlitteratur , musikk og joik .	Fágakonsuleantta váldobargun galgá leat sámi čáppagirjjálašvuođa , musihka ja juoigama ovddideapmi .
6.4.6 Visningsvederlag	6.4.6 Čájálmasbuhtadus
Det avsettes kr 50 000 til ordningen .	Dán ortnegii várrejuvvo 50 000 ruvdno .
Partene er enig om at visningsvederlaget administreres som stipend til samiske billedkunstnere , kunsthåndverkere og kunstneriske fotografer via Samiske kunstneres og Forfatterens Vederlagsfond .	Bealit leat soahpan ahte čájálmasbuhtadus hálddašuvvo stipeandan sámi govvadáiddáriidda , dáiddaduojáriidda ja dáiddalaš govvejeddjiide Sámi dáiddáriid ja Girječálliid buhtadusfoandda bokte .
Visningsvederlaget er et vederlag for kunst som er innkjøpt over innkjøpsordningen billedkunst og duodje som Sametinget forvalter .	Čájálmasbuhtadus lea buhtadus dáidaga ovddas mii lea ostojuvvon govvadáidaga ja duoji oastinortnega bokte maid Sámediggi hálddaša .
Kunstfond , stipend til samiske kunstnere og driftsstøtte til kunstnerorganisasjoner forvaltes av Samisk kunstnerråd .	Sámi dáiddárráđđi hálddaša dáiddafoandda , stipeandda sámi dáiddáriidda ja doaibmadoarjaga sámi dáiddárorganisašuvnnaide .
6.4.7 Ordning for samisk skjønnlitteratur , samisk musikk og joik og andre forhold	6.4.7 Ortnet sámi čáppagirjjálašvuođa ja sámi musihka ja juoigama ja eará áššiid várás .
Det avsettes kr 300 000 kroner til ordningen for 2011 .	Várrejuvvo 300 000 ru ortnegii 2011 várás .
Innkjøpsordningen skal dekke litteratur for barn , ungdom og voksne på alle de tre offisielle samiske språk innen alle litterære sjangre , inkludert lydbøker og joiketekstutgivelser .	Oastinortnegii gullá girjjálašvuohta mánáide , nuoraide ja rávesolbmuide buot golmma virggálaš sámegillii buot girjjálašvuođa šaŋŋeriin , oktan jietnagirjjiiguin ja luohtealmmuhemiiguin .
I tillegg skal den dekke tradisjonelle og moderne musikkutgivelser i samme sjangerspekter for alle aldersgrupper .	Dan lassin dasa gullet árbevirolaš ja ođđaáiggi musihkkaalmmuheamit seamma šaŋŋersurgiin buot ahkejoavkkuid várás .
7 Næring Sterke og levende samfunn med allsidig næringsliv er en sentral forutsetning for å opprettholde bosettingen i samiske områder .	7 Ealáhusat Nana ja ealli servodagat juohkelágan ealáhusaiguin lea deaŧalaš eaktun bisuhit ássama sámi guovlluin .
Det er behov for flere kvinnelige etablerere i samiske områder .	Dárbbašuvvojit eanet nissonolbmot mat vuođđudit ealáhusaid .
Dette vil styrke næringslivet og skape grobunn for et variert næringsliv .	Dat nannešii ealáhuseallima , ja bijašii vuođu máŋggabealat ealáhuseallimii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 130 av 359	131 siidu 365 siiddus
7.1 Virkemidler Tabell 7.1 Post	Tabealla 7.1 Poasta
Samletabell - Samisk næring Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd Verdiskapningsprogrammet Næringsavtale for duodji	Čoahkketabealla - Sámi ealáhusat Čilgehus Njuolgga doarjagat Ohcanvuđot doarjja Árvoháhkanprográmma Duodješiehtadus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
7.2 Direkte tilskudd Tabell 7.2	7.2 Njuolgga doarjja Tabealla 7.2 Poasta 301
Direkte tilskudd - Samisk næring Post	Njuogga doarjagat - Sámi ealáhusat Čilgehus Duodjeásahusat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
7.2.1 Duodjiinstitusjoner Tabell 7.2.1 Duodjiinstitusjoner	7.2.1 Duodjeásahusat Tabealla 7.2.1 Duodjeásahusat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Duodjeinstituhtta	Duodjeinstituhtta
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Styret for Duodjeinstituhtta utvides til også å omfatte Duojáriid ealáhussearvi .	Duodjeinstituhta stivra viiddiduvvo nu ahte dasa gullá maiddái Duojáriid ealáhussearvi .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes kr 3 102 000 til Duodjeinstituhtta .	Jahkái 2011 várrejuvvo 3 102 000 ru Duodjeinstituhttii .
7.3 Søkerbaserte tilskudd Tabell 7.3	7.3 Ohcanvuđot doarjagat Tabealla 7.3 Poasta 300
Søkerbasert tilskudd - Samisk næring Post	Ohcanvuđot doarjja - Sámi ealáhusat Čilgehus Ealáhusovddideapmi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
7.3.1 Næringsutvikling Tabell 7.3.1 Næringsutvikling	7.3.1 Ealáhusovddideapmi Tabealla 7.3.1 Ealáhusovddideapmi Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Variert næringsliv Marine næringer Jordbruk	Máŋggabealat ealáhusat Mariidna ealáhusat Eanadoallu
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Side 132 av 359	133 siidu 365 siiddus
til næringsutvikling kan i tillegg til det geografiske virkeområdet ytes til : samiske kulturnæringer i hele landet tilleggsnæringer i reindrift den samiske befolkningen på Senja og i Lenv ik kommune den samiske befolkningen i sørsamisk område	geográfalaš doaibmaguv lui sáhttá doarjja addojuvvot ealáhusovdáneapmái dáidda : sámi kultuvrralaš ealáhusaide miehtá riikka lassiealáhusaide boazodoalus sámi álbmot Sáččás ja muđui Leaŋggav iikka suohkanis máttasámi guovllu sámi álbmot
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 133 av 359	134 siidu 365 siiddus
7.3.1.1 Variert næringsliv Tabell 7.3.1.1 Variert næringsliv Post	7.3.1.1 Máŋggabealat ealáhuseallin Tabealla 7.3.1.1 Máŋggabealat ealáhusat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Variert næringsliv	Máŋggabealat ealáhusat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Det kan foretas delutbetaling av tilskudd etter søknad .	Ohcama vuođul sáhttá oassi doarjagis máksojuvvot .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer · Ved tilskudd til utviklingsprosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjagiid oktavuođas gitta 50 000 ru rádjai sáhttá investeremiid maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde . Doarjagis ovddidanprošeavttaide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá doaibmabidju oažžut guhkit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot sierra .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende tiltak / investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga Ii addojuvvo šat eanet doarjja dán doaibmabidjui / investeremii dahje vejolaš liigegoluide .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Gollo- ja ruhtadanplána sáhttá rievdaduvvot ohcama vuođul .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt	Jus prošeakta / doaibmabidju gáibida uhcit kapitála go dan mii lei eaktuduvvon , de sáhttá doarjja vuoliduvvot vástesaččat .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 135 av 359	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 7 947 000 i tilskudd til variert næringsliv .	Jahkái 2011 várrejuvvo 7 947 000 ru doarjjan máŋggabealat ealáhuseallimii .
7.3.1.2 Marine næringer Tabell 7.3.1.2 Marine næringer Post	7.3.1.2 Mariidnaealáhusat Tabealla 7.3.1.2 Mariidna ealáhusat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Marine næringer	Mariidna ealáhusat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 136 av 359	137 siidu 365 siiddus
Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Ved tilskudd til fiskebåter skal tilskuddsmottaker være registrert i Fiskermanntallet · Ved tilskudd til landanlegg skal disse ha mottaks- og kjøpegodkjenning · Etablerte virksomheter skal være registrert i Brønnøysundregistrene · Etablerte virksomheter som mottar tilskudd skal kunne vise til positiv bedriftsøkonomisk utvikling · I søknaden skal det redegjøres for hvor mange kvinnelige og mannlige arbeidsplasser tiltaket vil gi · For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning Beregningsregler : · Inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag og maksimalt kr 300 000 · Inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag og maksimalt kr 150 000 for brukte båter under 25 år .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin Meroštallannjuolggadusat : · Gitta 30 % rádjai dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 300 000 ru · Gitta 30 % rádjai dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 150 000 ru oapmefatnasiidda mat leat vuollel 25 jagi · Ovttasbargodoaibmabijuid oktavuođas main lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii , lea stuorámus doarjja 500 000 ru · Sámediggi ii searvva prošeavttaid ruhtadeapmái main gollomeroštallan lea badjel 5 000 000 ru · Iežasoassi nugo iežas bargu ja iežas ávdnasat eai sáhte leat eanet go 20% dohkkehuvvon gollomeroštallamis Máksineavttut : · Doarjjaoažžu ferte 5 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid · Doarjja fysihkalaš investeremiidda máksojuvvo ollásit dalle go gustovaš duođaštus lea buktojuvvon .
Det kan foretas delutbetaling av tilskudd etter søknad .	Ohcama vuođul sáhttá doarjja máksojuvvot oassemávssuin .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer · Ved tilskudd til utviklingsprosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjagiid oktavuođas gitta 50 000 ru rádjai sáhttá investeremiid mat leat čađahuvvon , duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde · Doarjja ovddidanprošeavttaide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter .	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . · Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . · Doaibmabidju galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá doaibmabidju ohcama mielde oažžut guhkit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot sierra .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende tiltak / investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Jus doarjjaoažžu háliida rievdadit dan investerenplána , mii lea vuođđun ohcamii , de ferte ohcat dohkkeheami ovdalgo rievdadus čađahuvvo . · Gollo- ja ruhtadanplána sáhttá rievdaduvvot ohcama vuođul .
Dersom mottaker ønsker å foreta endringer i en investeringsplan som ligger til grunn for støtten , må det søkes om godkjenning før endringene gjennomføres · Det kan foretas endring av kostnads- og finansieringsplan etter søknad · Dersom prosjektet / tiltaket krever mindre kapital enn forutsatt , kan tilskuddet bli redusert forholdsmessig	· Prošeakta / doaibmabidju galgá čađahuvvot ovdanbiddjojuvvon plánaid vuođul . Doarjja sáhttá manahuvvot jus dat plánat , mat leat vuođđun lohpádussii , rievdaduvvojit ovdalgo Sámediggi čálalaččat lea mieđihan dasa · Doarjja manahuvvo go doarjjaoažžu ohcá vealgešiehtadallama , reastaluvvá , dahje heaittiha doaimmas ovdalgo doarjja lea máksojuvvon
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 137 av 359	138 siidu 365 siiddus
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 4 165 000 i tilskudd til marine næringer .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 165 000 ru doarjjan mariidnaealáhusaide .
7.3.1.3 Jordbruk Tabell 7.3.1.3 Jordbruk Post	7.3.1.3 Eanandoallu Tabealla 7.3.1.3 Eanadoallu Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Jordbruk	Eanadoallu
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 138 av 359	139 siidu 365 siiddus
Dette tilskuddet er avgrenset til kr 50 000 og inntil 20 % av godkjent kostnadsoverslag Rekruttering av unge under 35 år og inntil 5 år etter oppstart : Maks. kr 100 000 og inntil kr 1 pr liter melk i tilskudd til kjøp av statlige melkekvoter .	Dát doarjja lea ráddjejuvvon 50 000 ruvdnui ja gitta 20 % rádjai dohkkehuvvon gollomeroštusas · Vuollel 35 jahkásaš nuoraid rekrutteren ja gitta 5 jagi maŋŋá álggaheami : Eanemusat 100 000 ru ja gitta 1 ru. rádjái mielkelihttaris doarjjan go oastá stáhtalaš mielkeeari .
Det kan foretas delutbetaling av tilskudd etter søknad .	Ohcama vuođul sáhttá doarjja máksojuvvot oassemávssuin .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer · Ved tilskudd til utviklingsprosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjagiid oktavuođas mat leat gitta 50 000 ru rádjai , sáhttá čađahuvvon investeremiid maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde · Doarjagiid oktavuođas ovddidanprošeavttaide máksojuvvo 50 % go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 139 av 359	140 siidu 365 siiddus
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Ohcama mielde sáhttá prošeakta oažžut guhkit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende tiltak / investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga Ii addojuvvo šat eanet doarjja dán doaibmabidjui / investeremii dahje vejolaš liigegoluide .
Tilskuddet vil kunne falle bort dersom planene som ligger til grunn for tilsagnet endres uten skriftlig forhåndssamtykke fra Sametinget Tilskuddet bortfaller dersom mottaker søker gjeldsforhandling , går konkurs , eller avvikler sin virksomhet før tilskuddet er utbetalt Ved omtale av prosjektet / tiltaket skal det opplyses at Sametinget har innvilget støtte Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Doarjja sáhttá manahuvvot jus dat plánat , mat leat vuođđun lohpádussii , rievdaduvvojit ovdalgo Sámediggi čálalaččat lea mieđihan dasa Doarjja manahuvvo go doarjjaoažžu ohcá vealgešiehtadallama , reastaluvvá , dahje heaittiha doaimmas ovdalgo doarjja lea máksojuvvon Go prošeavtta / doaibmabiju birra namuhuvvo , de galgá muitaluvvot ahte Sámediggi lea juolludan doarjaga Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 4 799 000 i tilskudd til jordbruk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 799 000 ru doarjjan eanandollui .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 140 av 359	141 siidu 365 siiddus
7.4 Verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Tabell 7.4	7.4 Lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusaid árvoháhkanprográmma Tabealla 7.4
Verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Næringskombinasjoner Duodji - læringordning Utredningsprosjekter og andre tiltak Faglig forum og utviklingsforum	Lotnolasealáhusat Duodji - fidnooahppoortnet Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut Fágalaš forum ja ovddidanforum
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Flyttet fra kapittel 17 spesielle prosjekter verdiskapningsprogram	a ) Vižžojuvvon kapihttalis 17 erenoamáš prošeavttat árvoháhkanprográmma
Det geografiske virkeområdet for verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner er det samme som for søkerbaserte tilskudd til næringsutvikling , se Sametingets budsjettdokument for 2011 , kapittel 7.3.1. 7.4.1 Næringskombinasjoner - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Tabell 7.4.1	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma geográfalaš doaibmaguovlu lea dat seammá go dat mii lea daid lotnolasealáhusaid ohcanvuđot doarjagiid várás , geahča Sámedikki 2011 bušeahttadokumeantta kapihttala 7.3.1. 7.4.1 Lotnolasealáhusat – lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusaid árvoháhkanprográmma Tabealla 7.4.1
Næringskombinasjoner - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusat - Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Levedyktige kombinasjonsvirksomheter · Nye forretningsideer og nye virksomheter Tilskuddsmottaker og målgruppe for tilskuddsordningen : · Utøvere med samisk reiselivsvirksomhet og småskalamatproduksjon · Utøvere som kombinerer primærnæringer med samisk reiselivsvirksomhet og utmarksnæringer · Utmarksutøvere · Personer som ønsker å utvikle og etablere egen virksomhet ( etablererstipend ) · Kvinnelige næringsutøvere Kriterier for måloppnåelse : · 2 utmarksvirksomheter er etablert · Minimum 4 tilskudd til samiske reiselivsvirksomheter · Minimum 3 tilskudd til småskala matprodusenter · 1 mottaksanlegg for utmarksprodukter er etablert · 1 kompetansehevende kurs innenfor samisk reiseliv og utmarksnæring Minimum 40 % etablererstipend gitt til kvinnelige etablerere Minimum 10 % etablererstipend gitt til personer under 30 år Minimum 2 etablererstipend gitt til utmarksbaserte virksomheter Minimum 2 etablererstipend gitt til samiske reiselivsvirksomheter Prioriteringer for 2011 : · Produktutvikling og kvalitetssikring av utmarksprodukter · Salgs- og markedstiltak innenfor utmarksnæring og samisk mat · Utvikling og etablering av samiske opplevelsesbaserte reiselivsvirksomheter og utmarksbaserte virksomheter · Produksjon av småskala mat · Kompetanseheving innenfor samisk reiseliv og utmarksnæringer	Doarjjaortnega mihttomearri : · Ceavzilis lotnolasealáhusdoaimmat · Ođđa fitnodatideat ja ođđa ásaheamit Doarjjaoažžu ja doarjjaortnega olahusjoavku : · Olbmot geat barget mátkeealáhusas ja smávit lágan biebmobuvttademiin · Olbmot geat barget sámi mátkeealáhusain ja meahcceealáhusain lotnolasat vuođđoealáhusaiguin · Meahcásteaddjit · Olbmot geat háliidit ovddidit ja álggahit iežaset fitnodaga ( álggahanstipeanda ) · Nissonolbmot ealáhusdoaimmaheaddjin Ulbmilolahusa eavttut : · 2 meahcceealáhusdoaimma leat ásahuvvon · Unnimusat 4 doarjaga sámi mátkeealáhusdoaimmaide · Unnimusat 3 doarjaga smávit lágan biebmobuvttadeapmái · 1 vuostáiváldinrusttet meahccebuktagiid várás lea ásahuvvon · 1 gealbudankursa sámi meahcceealáhusaid ja mátkkoštanealáhusaid siskkobealde · Unnimusat 40 % álggahanstipeanda addojuvvon ođđaálggaheddjiide geat leat nissonolbmot · Unnimusat 10 % álggahanstipeanda addojuvvon olbmuide vuollel 30 jagi · Unnimusat 2 álggahanstipeandda addojuvvon meahcceealáhusdoaimmaide · Unnimusat 2 álggahanstipeandda addojuvvon mátkeealáhusaide Vuoruheamit 2011:s : · Buvttaovddideapmi ja meahccebuktagiid kvalitehta sihkkarastin · Vuovdin- ja márkandoaibmabijut meahcceealáhusaid sámi biepmu siskkobealde · Sámi vásihanvuđot mátkeealáhusdoaimmaid ja meahccevuđot doaimmaid ovddideapmi ja vuođđudeapmi · Smávitlágan biebmobuvttadeapmi · Gelbbolašvuođa buorideapmi sámi mátkeealáhusaid ja meahcceealáhusaid siskkobealde
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 141 av 359	142 siidu 365 siiddus
Investeringsstøtte til innlandsfiske og mottaksanlegg for utmarksprodukter Kvinnelige etablerere	Investerendoarjja sáivačáhcebivdui ja meahccebuktagiid vuostáiváldinrusttegiidda Nissonolbmot vuođđudeaddjin
Beregningsregler : Inntil 50 % tilskudd av godkjente kostnader .	Meroštallannjuolggadusat : · Gitta 50 % rádjai doarjja dohkkehuvvon goluid vuođul .
Det kan foretas delutbetaling av tilskudd etter søknad .	Ohcama vuođul sáhttá oassi doarjagis máksojuvvot .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer · Ved tilskudd til utviklingsprosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjagiid oktavuođas gitta 50 000 ru rádjái sáhttá čađahuvvon investeremiid maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde . · Doarjagis ovddidanprošeavttaide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . · Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 142 av 359	143 siidu 365 siiddus
revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Doaibmabidju galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut guhkit gárvvistanáiggi gitta guokte jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte sierra vuođustuvvot .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende tiltak / investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Jus doarjjaoažžu háliida rievdadit dan investerenplána , mii lea vuođđun ohcamii , de ferte ohcat dohkkeheami ovdalgo rievdadus čađahuvvo . Gollo- ja ruhtadanplána sáhttá rievdaduvvot ohcama vuođul .
Tilskuddet vil kunne falle bort dersom planene som ligger til grunn for tilsagnet endres uten skriftlig forhåndssamtykke fra Sametinget Tilskuddet bortfaller dersom mottaker søker gjeldsforhandling , går konkurs , eller avvikler sin virksomhet før tilskuddet er utbetalt Ved omtale av prosjektet / tiltaket skal det opplyses at Sametinget har innvilget støtte Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Doarjja sáhttá manahuvvot jus dat plánat , mat leat vuođđun lohpádussii , rievdaduvvojit ovdalgo Sámediggi čálalaččat lea mieđihan dasa Doarjja manahuvvo go doarjjaoažžu ohcá vealgešiehtadallama , reastaluvvá , dahje heaittiha doaimmas ovdalgo doarjja lea máksojuvvon Go prošeavtta / doaibmabiju birra namuhuvvo , de galgá muitaluvvot ahte Sámediggi lea juolludan doarjaga Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 143 av 359	144 siidu 365 siiddus
Egen lønn kan avkortes dersom stipendmottaker har annen inntekt i stipendperioden	Iežas bálká sáhttá vuoliduvvot jus stipeandaoažžus lea eará sisaboahtu stipeandaáigodagas .
Utbetalingsvilkår : Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet 75 % av stipendet utbetales etter anmodning ved stipendperiodens start .	Máksineavttut : · Doarjjaoažžu ferte 5 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid · 75 % stipeanddas máksojuvvo ávžžuhusa vuođul stipeandaáigodaga álggus .
De resterende 25 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 25 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit goluid ja boađuid oktiibuot , dat mearkkaša oktan vejolaš doarjagiiguin ja boađuiguin prošektii .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galget váldojuvvot mielde dušše dakkár golut ja boađut mat gusket njuolgga prošektii .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoallu galgá leat biddjojuvvon nu ahte dan sáhttá buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštusain .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus lea stuorra earru gaskal dohkkehuvvon gollomeroštusa ja prošeaktarehketdoalu , de dan galgá kommenteret .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji leat vuolláičállán .
Ved stipendbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer Prosjektrapport må utarbeides i henhold til prosjektplan og vilkår i vedtaket Prosjektet / tiltaket må gjennomføres i samsvar med fremlagte planer .	Stipeanddaid oktavuođas gitta 50 000 ru rádjai sáhttá duođaštussan dasa ahte investeren lea čađahuvvon , maiddái leat báŋkočáláhus mas guittet leat mielde . · Prošeaktaraporta galgá leat čállojuvvon prošeaktaplána ja mearrádusa eavttuid vuođul .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá oažžut guhkidit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel .	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga .
Dersom mottaker ønsker å foreta endringer i en investeringsplan som ligger til grunn for stipendet , må det søkes om godkjenning før endringene gjennomføres .	Jus vuostáiváldi háliida rievdadit dan investerenplána , mii lea vuođđun stipendii , de ferte ohcat lobi ovdalgo dat rievdaduvvo .
Dersom prosjektet / tiltaket krever mindre kapital enn forutsatt , kan stipendet bli redusert forholdsmessig Ved omtale av prosjektet / tiltaket skal det opplyses at Sametinget har innvilget støtte For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	· Jus prošeakta / doaibmabidju gáibida uhcit kapitála go dan mii lei eaktuduvvon , de sáhttá stipeanda vuoliduvvot vástesaččat · Go prošeavtta / doaibmabiju birra namuhuvvo , de galgá muitaluvvot ahte Sámediggi lea juolludan doarjaga . · Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
For 2011 avsettes det kr 3 150 000 til næringskombinasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 3 150 000 ru lotnolasealáhusaide .
Av rammen avsettes kr 800 000 til etablererstipend .	Dan rámmas várrejuvvo 800 000 ru vuođđudanstipeanddaide .
7.4.2 Duodji – lærlingordning - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Tabell 7.4.2 Duodji - læringordning - verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner Post	7.4.2 Duodji – fidnooahppiortnet – lotnolasealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid árvoháhkanprográmma Tabealla 7.4.2 Duodji - fidnooahppoortnet - Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Benevnelse	Čilgehus
Duodji - læringordning - verdiskapingsprogram	Duodji - fidnooahppoortnet - árvoháhkanprográmma
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Rekruttering til duodjinæringen Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : · Opplæringskontoret i reindrift Målgruppe for tilskuddsordningen : · Duodjilærlinger · Kriterier for måloppnåelse : · Antall duodjilærlinger · Minst 40-60 % kjønnsfordeling blant duodjilærlingene Tildelingskriterier : · Lærlingekontraktene skal godkjennes av Yrkesopplæringsnemnda · Lærlingekontrakter kan ikke ha lenger varighet enn 2 år med unntak av permisjoner som gis til svangerskap og sykdom .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Rekrutteren duodjeealáhussii Doarjjaortnega doarjjaoažžu : · Boazodoalu oahppokantuvra Doarjjaortnega olahusjoavku : · Duodjefidnooahppit Ulbmilolahusa eavttut : · Man ollu duodjefidnooahppit · Uhcimusat 40-60 % sohkabealjuohku duodjefidnoohppiid gaskkas Juolludaneavttut : · Fidnooahppišiehtadusa galgá Yrkesopplæringsnemnda leat dohkkehan · Fidnooahppišiehtadusat eai sáhte bistit guhkit go guokte jagi , spiehkastahkan leat permišuvnnat mat addojuvvojit áhpehisvuođa ja buozalmasvuođa geažil .
I spesielle tilfeller kan kontrakten forlenges i inntil 3 år .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá šiehtadusaid guhkidit gitta golmma jagi rádjai .
Fylkeskommunen må godkjenne dette .	Dan ferte fylkkagielda dohkkehit .
Lærlinglønnen er imidlertid avgrenset til tilsvarende to års læretid · Lærlingene skal ha teoretisk duodjikompetanse eller kompetanse fra beslektede fag før lærlingkontrakt kan inngås · En egen opptaksnemnd på tre medlemmer skal ta opp lærlinger · Revisorbekreftet regnskap for 2010 sendes Sametinget innen 1. august 2011 · Rapport om bruken av midlene for 2010 i henhold til avtale med Sametinget sendes Sametinget innen 1. august 2011 Beregningsregler : · For hver lærling ytes lærlingbedriften kr 100 000 i tilskudd til lærlinglønn .	Fidnooahppi bálká lea dattetge ráddjejuvvon dasa mii vástida guovtti jagi oahppanáigái · Fidnoohppiin galgá leat teorehtalaš duodjegelbbolašvuohta dahje gelbbolašvuohta sullasaš fágain ovdalgo fidnooahppišiehtadusa sáhttá dahkat · Fidnoohppiid vállje sierra sisaváldinnammagoddi mas leat golbma lahtu · Revisora duođaštuvvon jagi 2010 rehketdoallu sáddejuvvo Sámediggái maŋimustá borgemánu 1. b. 2011 · Raporta 2010 ruhtageavaheamis šiehtadusa vuođul Sámedikkiin sáddejuvvo Sámediggái maŋimustá borgemánu 1. b. 2011 . Meroštallannjuolggadusat : · Juohke fidnooahppi nammii addojuvvo fidnooahppifitnodahkii 100 000 ru doarjjan fidnoohppiid bálkká várás .
Det kan totalt tas inn 10 lærlinger i 2011 · Til administrasjon av lærlingordningen ytes det kr 500 000 Utbetalingsvilkår : · 50 % utbetales i begynnelsen av budsjettåret .	Sáhttá váldit sisa eanemusat 10 fidnooahppi 2011:s · Addojuvvo 500 000 ru fidnooahppiortnega hálddašeami várás Máksineavttut : · 50 % doarjagis máksojuvvo bušeahttajagi álggus .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller kriteriene som forutsatt · Dersom tiltak ikke gjennomføres i sin helhet , kan tidligere delutbetaling av tilskudd kreves tilbake · Institusjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret For 2011 avsettes kr 1 500 000 til Duodji - lærlingeordning - Verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner .	· Jus doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon borgemánu 1. b. 2011 rádjai , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit ahte oažžu doarjaga Sámedikkis 2012:s . Doarjja sáhttá gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta Sámediggái jus doarjjaoažžu ii ollašuhte eavttuid nu mo lea eaktuduvvon · Jus doaibmabidju ii čađahuvvo ollásit , de sáhttá doarjaga ovdalis máksojuvvon oassi gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 145 av 359	146 siidu 365 siiddus
7.4.3 Utredningsprosjekter og andre tiltak - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Tabell 7.4.3 Utredningsprosjekter og andre tiltak Post	7.4.3 Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut – lotnolasealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid árvoháhkanprográmma Tabealla 7.4.3 Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut
Benevnelse	Čilgehus
Utredningsprosjekter og andre tiltak	Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
I sak 10/08 Programbeskrivelse for verdiskaping i næringskombinasjoner og samisk reiseliv er prioriteringene for verdiskapingsprogrammet fastsatt .	Áššis 10/08 Lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusaid árvoháhkanprográmmačilgehus , leat vuoruheamit árvoháhkanprográmma várás mearriduvvon .
Informasjon om verdiskapingsprogrammet Kompetansehevende tiltak tilpasset samiske kombinasjonsutøvere Nettverkssamarbeid mellom utmarksnæringer og mellom samiske reiselivsaktører Følge opp prosjektet Sel i lokalkultur og fjordutvikling i regi av Sjøsamisk kompetansesenter Legge til rette for opplevelsesturisme der ekthet og troverdighet er i fokus Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Sámediggi vuoruha čuovvovaš doaibmabijuid 2011:s. · Diehtojuohkin árvoháhkanprográmma birra · Doaibmabijut gelbbolašvuođa loktema várás heivehuvvon sámi lotnolasealáhusbargiide · Fierpmádatovttasbargu meahcceealáhusaid gaskkas ja sámi mátkeealáhusadoaimmaheddjiid gaskkas · Čuovvolit prošeavtta Njurjot báikkálaš kultuvrras ja vuotnaovddideapmi Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddáža olis · Vásihusturismma láhčin dainna lágiin ahte das deattuhuvvo eaktivuohta ja jáhkehahttivuohta · Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 850 000 til utredningsprosjekter og andre tiltak - verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 850 000 ru čielggadanprošeavttaide ja eará doaibmabijuide – lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma .
7.4.4 Faglig forum og utviklingsforum - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Tabell 7.4.4 Faglig forum og utviklingsforum Post	7.4.4 Fága- ja ovddidanforum – lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusaid árvoprográmma Tabealla 7.4.4 Fágalaš forum ja ovddidanforum
Benevnelse	Čilgehus
Faglig forum og utviklingsforum	Fágalaš forum ja ovddidanforum
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Faglig forum skal gi innspill til programmet og utveksle gjensidig informasjon om offentlige tiltak .	Fágaforum galgá buktit evttohusaid prográmmii ja lonohallat gaskaneaset dieđuid almmolaš doaibmabijuid birra .
Utviklingsforumet skal sikre den samiske dimensjon og samisk naturforståelse i utviklingsarbeidet .	Ovddidanforum sáhttá sihkkarastit sámi dimenšuvnna ja sámi luondduáddejumi ovddidanprošektii .
Utviklingsforumet skal bestå av samiske næringsorganisasjoner og ressurspersoner som jobber innenfor kombinasjonsnæringer .	Ovddidanforumis galget leat mielde sámi ealáhusorganisašuvnnat ja resursaolbmot mat barget lotnolasealáhusain .
For 2011 settes det av kr 150 000 til faglig forum og utviklingsforum .	Jahkái 2011 várrejuvvo 150 000 ru fágaforumii ja ovddidanforumii .
7.5 Næringsavtale for duodji Tabell 7.5 Post 30020 30021 30029 30027 30028 30022/24 30025/26	7.5 Duoji ealáhusšiehtadus Tabealla 7.5 Poasta 30020 30021 30029 30027 30028 30022/24 30025/26
Næringsavtale for duodji Benevnelse Driftstilskudd Investerings- og utviklingstilskudd Evaluering av drifttilskuddsordningen Velferdsordninger Fag- og økonomisk utvalg Duodjiutsalg Samiske duodjiorganisasjoner	Duoji ealáhusšiehtadus for duodji Čilgehus Doaibmadoarjagat Investeren- ja ovddidandoarjagat Doaibmadoarjjaortnega árvvoštallan Čálgoortnegat Duoji fága- ja ekonomiijalávdegoddi Vuovdinbáikkit duoji várás Sámi gávpeorganisašuvnnat duojis
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Ordningene gjelder hele landet uavhengig av virkeområde for Sametingets midler til næringsutvikling .	Ortnegat gusket olles riikii sorjjaskeahttá Sámedikki ruđaid doaibmaguovllus ealáhusovddideapmái .
Avtalepartene kan omdisponere midler innenfor den totale økonomiske ramme .	Šiehtadusbealit sáhttet hálddašit ruđaid earaláhkai ollislaš ekonomalaš rámma siskkobealde .
midler innenfor næringsavtalen for duodji kan av Sametinget omdisponeres til andre formål etter dialog med duodjiorganisasjonene .	Vejolaččat geavatkeahtes ruđaid duoji ealáhusšiehtadusas sáhttá Sámediggi geavahit earaláhkai eará áigumušaide gulahallama vuođul duodjeorganisašuvnnaiguin .
Mål for duodjiavtalen : · Utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer . Sametingets midler til duodji forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Duodješiehtadusa ulbmil : · Ealáhusvuđot duoji ovddideapmi mas lea buoret gánnáhahttivuohta ja iešráhkaduvvon gálvvuid vuovdin Sámedikki duodjeruđaid hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
7.5.1 Driftstilskudd - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.1	7.5.1 Doaibmadoarjja – duoji ealáhusšiehtadus Tabealla 7.5.1
Driftstilskudd - næringsavtale for duodji	Doaibmadoarjagat - duoji ealáhusšiehtadus
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Driftstilskudd	Doaibmadoarjagat
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Det gjelder i forhold til kompetanse , kriteriene for å stå i Sametingets valgmanntall og godkjenning av produktene .	Dát guoská gelbbolašvuhtii , eavttuide beassat čálihit iežas Sámedikki jienastuslohkui ja buktagiid dohkkeheapmái .
Det forutsettes at ansatte i aksjeselskaper har duodjifaglig kompetanse .	Eaktuduvvo ahte oasusservviid bargiin lea duodjefágalaš gelbbolašvuohta .
Dette gjelder også eiere av aksjeselskaper og ansatte i aksjeselskaper .	Dát guoská maiddái oasusservviide ja oasusservviid bargiide .
Disse kan heller ikke søke driftstilskudd med andre organisasjonsformer over denne posten .	Eai ge dát sáhte ohcat doaibmadoarjaga dán poasttas eará organisašuvdnavugiide ge .
Kriterier for måloppnåelse : · Antall duodjibedrifter organisert som enkeltpersonforetak eller aksjeselskap Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 25. oktober 2011 .	Ulbmilolahusa eavttut : · Man ollu duodjefitnodagat organiserejuvvon ovttaolbmofitnodahkan dahje oasussearvin Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea golggotmánu 25. b. 2011 .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Fra 2011 skal det foretas grundig kontroll av driftstilskuddsordningen .	2011 rájes dárkkistuvvo doaibmadoarjjaortnet vuđolaččat .
Beregningsregler : · Enkeltpersonsforetak : Tilskuddet beregnes av godkjent omsetning av egenprodusert duodji , inntil 40 % maksimalt tilskudd er kr 150 000 .	Meroštallannjuolggadusat : · Ovttaolbmofitnodat : Doarjja rehkenastojuvvo iešráhkaduvvon duoji dohkkehuvvon gávpejođu mielde , gitta 40 % rádjai , stuorámus doarjja lea 150 000 ru. .
I en prøveperiode på to år vil søkere registrert utenfor Finnmark kunne oppnå inntil 50 % tilskudd og maksimalt kr 150 000. · Aksjeselskaper : Tilskuddet beregnes av godkjent omsetning av egenprodusert duodji , inntil 40 % . Maksimalt tilskudd er kr 100 000 .	Guovtti jagi geahččalanáigodagas ožžot dat ohccit mat leat registrerejuvvon olggobealde Finnmárkku gitta 50 % doarjaga ja eanemusat 150 000 ru. · Oasussearvvit : Doarjja rehkenastojuvvo iešráhkaduvvon duoji dohkkehuvvon gávpejođu mielde , gitta 40 % rádjai , stuorámus doarjja lea 100 000 ru. .
Øvre omsetningsgrense er kr 3 000 000 · Hvis søknadsummen overstiger avtalerammen på 4,0 mill kr. reduseres først maksimums tilskuddsbeløp til kr 130 000 for enkeltpersonsforetak og til kr 80 000 for aksjeselskaper .	Bajimus gálvojohtorádji lea 3 000 000 ru. · Jus ohccojuvvo eanet go 4,0 miljon ru mii lea šiehtadusrámma , de vuos vuoliduvvo bajimus doarjjasupmi 130 000 ruvdnui ovttaolbmofitnodagaide ja 80 000 ruvdnui oasusservviide .
Deretter reduseres maksimal prosentsats til søknadssummen er innenfor rammen for driftstilskudd Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Dasto vuoliduvvo eanemus proseantamearri dassážiigo ohcansubmi lea doaibmadoarjaga rámma siskkobealde . Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 4 000 000 til driftstilskudd - næringsavtale for duodji .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 000 000 ru doaibmadoarjjan – duoji ealáhusšiehtadussii .
7.5.2 Investerings- og utviklingstilskudd - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.2	7.5.2 Investeren- ja ovddidandoarjja – duoji ealáhusšiehtadus Tabealla 7.5.2
Investerings- og utviklingstilskudd - næringsavtale for duodji	Investeren- ja ovddidandoarjagat - duoji ealáhusšiehtadus
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Investerings- og utviklingstilskudd	Investeren- ja ovddidandoarjagat
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
A ) Tildelingskriterier for investerings- og utviklingstilskudd : · Søknadsfristene er 1. februar , 1. april og 1. september 2011 .	A ) Investeren- ja ovddidandoarjagiid juolludaneavttut : Ohcanáigemearit leat guovvamánu , cuoŋománu ja čakčamánu 1. b. 2011 .
Maksimalt tilskudd er kr 400 000 · Ved produktutvikling kan det tas med levekostnader inntil kr 12 000 pr måned og støttesatsen er inntil 60 % av kostnadsoverslaget · Den årlige stipendrammen til ungdom som har duodji fordeles likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriterier .	Eanemus doarjja lea 400 000 ru · Buvttaovddideami oktavuođas sáhttá váldit mielde gitta 12 000 ruvdnosaš birgengoluid mánnui ja doarjjamearri lea gitta 60 % gollomeroštallamis · Jahkásaš stipeandarámma nuoraide geain lea duodji , juogaduvvo luohtta sin gaskkas geain lea vuoigatvuohta oažžut doarjaga ja geat ollašuhttet juolludaneavttuid .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 149 av 359	Oassi doarjagis sáhttá máksojuvvot ohcama vuođul .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Dohkálaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , autoriserejuvvon rehketdoallis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer · Ved tilskudd til utviklingsprosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Báŋkočáláhus mas leat mielde guittet , sáhttá maid leat duođaštussan dasa ahte investeremat leat čađahuvvon go doarjjasubmi lea vuollel 50 000 ru · Ovddidanprošeaktadoarjagiid oktavuođas máksojuvvo 50 % go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon ja prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta leat buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . · Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer · Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Doarjagiid oktavuođas gitta 50 000 ru rádjái sáhttá čađahuvvon investeremiid maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde . · Doaibmabidju galgá lea gárvvistuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliid geažil sáhttá doaibmabiju válbmema oažžut maŋiduvvot gitta 2 jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dán ferte sierra čilget .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende tiltak / investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemearis , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami · Ii addojuvvo šat eanet doarjja dán doaibmabidjui / investeremii dahje vejolaš liigegoluide .
Dersom mottaker ønsker å foreta endringer i en investeringsplan som ligger til grunn for støtten , må det søkes om godkjenning før endringene gjennomføres .	· Jus prošeakta / doaibmabidju gáibida uhcit kapitála go dan mii lei eaktuduvvon , de sáhttá doarjja vuoliduvvot vástesaččat . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Tilskuddet vil kunne falle bort dersom planene som ligger til grunn for tilsagnet endres uten skriftlig forhåndssamtykke fra Sametinget · Tilskuddet bortfaller dersom mottaker søker gjeldsforhandling , går konkurs , eller avvikler sin virksomhet før tilskuddet er utbetalt · Ved omtale av prosjektet / tiltaket skal det opplyses at Sametinget har innvilget støtte · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Doarjja sáhttá manahuvvot jus dat plánat , mat leat vuođđun lohpádussii , rievdaduvvojit ovdalgo Sámediggi čálalaččat lea mieđihan dasa Doarjja manahuvvo go doarjjaoažžu ohcá vealgešiehtadallama , reastaluvvá , dahje heaittiha doaimmas ovdalgo doarjja lea máksojuvvon Go prošeavtta / doaibmabiju birra namuhuvvo , de galgá muitaluvvot ahte Sámediggi lea juolludan doarjaga Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Side 150 av 359	B . )
Utgifter til gebyrer m.v. til offentlige instanser dekkes ikke Beregningsregler : · Det kan maksimalt ytes 75 % av godkjente kostnader , inntil kr 150 000 · Egen lønn kan utgjøre inntil kr 12 000 pr. måned .	Goluide máksit divadiid jed. almmolaš ásahusaide ii addojuvvo doarjja Meroštallannjuolggadusat : · Eanemusat sáhttá oažžut 75 % dohkkehuvvon goluin , gitta 150 000 ru rádjai · Iežas bálká sáhttá leat gitta 12 000 ru mánnui .
Til planlegging i forkant av en bedriftsetablering kan det gis tilskudd til egen lønn i maksimalt 6 måneder , i forbindelse med selve etableringen i maksimalt 12 måneder .	Plánema oktavuođas ovdal fitnodatvuođđudeami sáhttá oažžut doarjaga iežas bálkái eanemusat 6 mánu ovddas , ieš vuođđudeami oktavuođas eanemusat 12 mánu ovddas .
Egen lønn kan avkortes dersom stipendmottaker har annen inntekt i stipendperioden	Iežas bálká sáhttá vuoliduvvot jus stipeandaoažžus lea eará sisaboahtu stipeandaáigodagas .
Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · 75 % av stipendet utbetales etter anmodning ved stipendperiodens start .	Máksineavttut : · Doarjjaoažžu ferte 5 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid · 75 % stipeanddas máksojuvvo ávžžuhusa vuođul stipeandaáigodaga álggus .
De resterende 25 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 25 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta lea Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit goluid ja boađuid oktiibuot , dat mearkkaša oktan vejolaš doarjagiiguin ja boađuiguin prošektii .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galget váldojuvvot mielde dušše dakkár golut ja boađut mat gusket njuolgga prošektii .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoallu galgá leat biddjojuvvon nu ahte dan sáhttá buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštusain .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus lea stuorra earru gaskal dohkkehuvvon gollomeroštusa ja prošeaktarehketdoalu , de dan galgá kommenteret .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji leat vuolláičállán .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. · Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas . Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin .
Mottaker plikter å meddele Sametinget skriftlig dersom prosjektet som det er bevilget stipend til er avsluttet Prosjektet skal ferdigstilles innenfor rammen for stipendperioden som fastsettes i tilskuddsbrevet Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Jus vuostáiváldi háliida rievdadit dan investerenplána , mii lea vuođđun stipendii , de ferte ohcat lobi ovdalgo dat rievdaduvvo . Jus prošeakta / doaibmabidju gáibida uhcit kapitála go dan mii lei eaktuduvvon , de sáhttá stipeanda vuoliduvvot vástesaččat Go prošeavtta / doaibmabiju birra namuhuvvo , de galgá muitaluvvot ahte Sámediggi lea juolludan doarjaga .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 3 140 000 i utviklings- og investeringstilskudd til duodjiutøvere .	Jahkái 2011 várrejuvvo 3 140 000 ru investeren- ja ovddidandoarjjan duojáriidda .
Av rammen avsettes kr 600 000 til etablererstipend .	Rámmas várrejuvvo 600 000 ru álggahanstipeanddaide .
7.5.3 Velferdsordninger - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.3 Velferdsordninger - næringsavtale for duodji Post	7.5.3 Čálgoortnegat – duoji ealáhusšiehtadus Tabell 7.5.3 Čálgoortnegat - duoji ealáhusšiehtadus
Benevnelse	Čilgehus
Velferdsordninger	Čálgoortnegat
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen · Opprettholde velferdsordning for yrkesaktive duodjiutøvere Tilskuddsmottakere og målgruppe for tilskuddsordningen : · Enkeltpersonforetak som oppfyller kriterier for å motta driftstilskudd	153 siidu 365 siiddus Doarjjaortnega mihttomearri · Bisuhit bargonávccalaš duojáriid čálgoortnegiid Doarjjaortnega doarjjaoažžut ja olahusjoavku : · Ovttaolbmofitnodagat mat devdet doaibmadoarjaga eavttuid
For å være i målgruppen må følgende krav oppfylles : · Søker må oppfylle kriterier for registrering i Sametingets valgmanntall , men trenger ikke å være innført i manntallet .	Olahusjovkui beassá go čuovvovaš gáibádusat leat devdojuvvon : · Ohcci galgá deavdit gáibádusaid beassat čálihuvvot Sámedikki jienastuslohkui , muhto ii dárbbaš leat čálihuvvon jienastuslohkui .
Grensen for når foreldrepenger kan gis , er 5 G ( 1G= 75 641 ) · Refusjon av tilleggspremie for sykepengeordningen som NAV fastsetter Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Rádji goas sáhttá addit váhnenruhtadoarjaga , lea 5 G ( 1G= 75 641 ) · Dan buohcanruhtaortnega lassemávssu ruovttoluotta máksin , maid NAV mearrida Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 50 000 til velferdsordinger for duodjiutøvere .	Jahkái 2011 várrejuvvo 50 000 ru duojáriid čálgoortnegiidda .
7.5.4 Fag- og økonomisk utvalg - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.4 Fag- og økonomisk utvalg - næringsavtale for duodji Post	7.5.4 Fága- ja ekonomiijalávdegoddi – duoji ealáhusšiehtadus Tabell 7.5.4 Fága- ja ekonomiijalávdegoddi - duoji ealáhusšiehtadus
Benevnelse	Čilgehus
Fag- og økonomisk utvalg	Fága- ja ekonomiijalávdegoddi
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
I henhold til hovedavtalen for duodji , skal et fagutvalg avgjøre søknader om registrering i duodjiregisteret .	Duoji váldošiehtadusa vuođul galgá fágalávdegoddi mearridit ohcamiid beassat logahallojuvvot duodjeregistarii .
For 2011 avsettes det kr 100 000 til fag- og økonomisk utvalg for duodji .	Jahkái 2011 várrejuvvo 100 000 ru duoji fága- ja ekonomiijalávdegoddái .
7.5.5 Duodjiutsalg – søkerbasert tilskudd - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.5 Duodjiutsalg Post	7.5.5 Vuovdinbáikkit duoji várás– ohcanvuđot doarjagat – duoji ealáhusšiehtadus Tabealla 7.5.5 Poasta 30022/24
Duodjiutsalg	Vuovdinbáikkit duoji várás Čilgehus Vuovdinbáikkit duoji várás
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Øke omsetningen av duodjiprodukter og synliggjøre kvalitetsduodji . Tilskuddsmottakere og målgruppe for tilskuddsordningen : · Virksomheter som driver duodjiutsalg Kriterier for måloppnåelse : · 4 duodjiutsalg tildeles tilskudd Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Lasihit duodjegálvvuid gávpejođu ja oainnusmahttit kvalitehtaduoji Doarjjaortnega olahusjoavku : · Fitnodagat mat vuvdet dujiid Ulbmilolahusa eavttut : · 4 fitnodaga mat vuvdet dujiid ožžot doarjaga Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Helårsdrevne stasjonære duodjiutsalg som selger samisk duodji .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sirddekeahtes duodjegávppit mat leat doaimmas birra jagi ja mat vuvdet sámi dujiid .
Dette gjelder også eiere av aksjeselskaper og ansatte i aksjeselskaper .	Eai ge dát sáhte ohcat doaibmadoarjaga dán poasttas eará organisašuvdnavugiiguin ge .
Disse kan heller ikke søke driftstilskudd med andre organisasjonsformer over denne posten	Meroštallannjuolggadusat : · Rámma juogaduvvo luohtta doarjjavuoigadahttojuvvon ohcciid gaskka .
Maksimalt tilskudd til enkeltsøkere er likevel kr 200 000 Utbetalingsvilkår : · 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling .	Muhto ovttaskas ohccit eai sáhte oažžut eambbo go 200 000 ru doarjaga Máksineavttut : · 50 % doarjagis máksojuvvo go máksinávžžuhus boahtá .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektrapport og gyldig dokumentasjon foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeaktaraporta ja dohkálaš duođaštusat leat buktojuvvon .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Prosjektrapport må utarbeides i henhold til aktivitetsplan og vilkår i vedtaket .	Doaimmaid mat leat čađahuvvon sáhttá maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. februar 2011. · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Maŋemus máksinávžžuhus galgá leat ovdanbuktojuvvon maŋemusat guovvamánu 1. b. 2011 · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu .
Regnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontut dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit leat go ruđat geavahuvvon doarjjareivve ulbmila mielde . · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	155 siidu 365 siiddus máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami hálddašeami ođasmahttin .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 550 000 til duodjiutsalg .	Jahkái 2011 várrejuvvo 550 000 ru duodjevuovdinbáikkiide .
7.5.6 Samiske duodjiorganisasjoner - direkte tilskudd - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.6 Samiske duodjiorganisasjoner - næringsavtale for duodji Post	7.5.6 Sámi duodjeorganisašuvnnat - njuolgga doarjagat – duoji ealáhusšiehtadus Tabealla 7.5.6 Sámi duodjeorganisašuvnnat - duoji ealáhusšiehtadus
Benevnelse	Čilgehus
Duojáriid Ealáhus Searvi Sámiid Duodji OS	Duojáriid Ealáhus Searvi Sámiid Duodji OS
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 . Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go doarjjaeavttut leat ollašuhttojuvvon · Jus doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s. · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet	· Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin . Meroštallannjuolggadusat :
Beregningsregler : · Landsorganisasjonen Sámiid duodji kan få inntil kr 1 092 000 og Duojáriid ealáhussearvi kr 468 000 · For 2011 avsettes kr 1 560 000 til samiske duodjiorganisasjoner .	Riikasearvi Sámiid duodji sáhttá oažžut eanemusat 1 092 000 ru ja Duojáriid ealáhussearvi 468 000 ru. . · Jahkái 2011 várrejuvvo 1 560 000 ru sámi duodjeorganisašuvnnaide .
8 Arealer , miljø- og kulturvern Arealer og ressurser gir grunnlag for bosetting og næringsutøvelse , og er en betingelse for å utvikle samisk kultur , næringer og samfunnsliv .	8 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Areálat ja resurssat leat vuođđun ássamii ja ealáhusbargui , ja leat eaktun sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima ovddideapmái .
Samisk natur- og kulturarv , herunder blant annet tradisjoner , kulturminner , stedsnavn og kunnskaper om bærekraftig bruk , er viktig å ta vare på for fremtidige generasjoner .	Sámi luonddu- ja kulturárbbi , mas mielde maiddái earret eará árbevierut , kulturmuittut , báikenamat ja máhtolašvuohta ceavzilis geavaheami birra , lea deaŧalaš suodjalit boahttevaš buolvvaide .
Kulturminnene viser arealenes og naturens betydning over tid for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	Kulturmuittut čájehit makkár mearkkašupmi areálain ja luonddus áiggi mielde lea leamaš ekonomalaš , sosiála ja oskkodat diliide .
Vern av det samiske kulturlandskapet er derfor et bidrag til å vedlikeholde samenes relasjoner til forfedrenes landskap .	Danne lea sámi kultureanadaga suodjaleapmi deaŧalaš maiddái sámi oktavuođaid bajásdoallamii máttuid eanadahkii .
Samene og andre urfolk har en nær avhengighet og tilknytning til naturen , og er derfor mer sårbare og påvirkes sterkere av klimaendringer enn andre .	Sámit ja eará álgoálbmogat leat lávga sorjavaččat luonddus ja lea dasa oktavuohta , ja danne sii leat rašibut dálkkádatrievdamiida ja dat čuhcet sidjiide garraseappot go earáide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 155 av 359	157 siidu 365 siiddus
Samletabell - Samisk areal , miljø- og kulturvern Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd	8.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 8.1 Poasta Čoahkketabealla - Sámi birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
8.2 Søkerbaserte tilskudd 8.2.1 Kulturminnevern Tabell 8.2.1 Kulturminnevern Post	8.2.1 Kulturmuitosuodjalus Tabealla 8.2.1 Sámi kulturmuitosuodjaleapmi
Benevnelse	Čilgehus
Samisk kulturminnevern	Sámi kulturmuitosuodjaleapmi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : Verne , bevare og synliggjøre samiske kulturminner og – miljø Tilskuddmottakere for tilskuddsordningen : Kultursentra , museer og samiske organisasjoner , fortrinnsvis samiske Eiere av vernede samiske bygninger , fortrinnsvis i samarbeid med offentlige eller private institusjoner og organisasjoner Målgruppe for tilskuddsordningen : · Brukere av samisk kulturminner og – miljø Kriterier for måloppnåelse : Antall samiske kulturminneregistreringer i 2011 i Kulturminnesøk , på bakgrunn av de prosjektene Sametinget har gitt tilskuddsmidler til Antall igangsatte restaurerings- og sikringstiltak i 2011 Antall gjennomførte restaurerings- og sikringstiltak i 2011	Doarjjaortnega mihttomearri : · Gáhttet , suodjalit ja oainnusmahttit sámi kulturmuittuid ja - birrasiid Doarjjaortnega doarjjaoažžut : · Kulturguovddážat , museat ja sámi organisašuvnnat , ovddemustá sámi · Suodjaluvvon sámi visttiid eaiggádat , ovddemustá ovttasbargguin almmolaš dahje priváhta ásahusaiguin ja organisašuvnnaiguin Doarjjaortnega olahusjoavku : · Sámi kulturmuittuid ja – birrasiid geavaheaddjit Ulbmilolahusa eavttut : · Man ollu sámi kulturmuitologahallamat 2011:s kulturmuitodiehtovuođus , daid prošeavttaid vuođul maidda Sámediggi lea addán doarjaga · Man ollu álggahuvvon ođastan- ja sihkkarastindoaibmabijut 2011:s · Man ollu čađahuvvon ođastan- ja sihkkarastindoaibmabijut 2011:s · Vuoruheamit 2011:s : · Automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid registreren .
Geografiske områder som er lite undersøkt med hensyn til samiske kulturminner prioriteres Skilting og rydding av vegetasjon / skog i forbindelse med formidling av automatisk fredete samiske kulturminner og kulturmiljø Restaurering av freda og verneverdige samiske bygninger Tildelingskriterier : Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Geográfalaš guovllut gos sámi kulturmuittut leat unnán iskkaduvvon , vuoruhuvvojit · Šattuid / meahci galben ja čorgen automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittuid kulturbirrasiid gaskkusteami oktavuođas · Ráfáidahttojuvvon ja gáhttenárvosaš sámi visttiid ođasteapmi Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2011 .
Jf. Lov 9. juni 1978 nr 50 om kulturminner må registreringene og dokumentasjon ikke under noen omstendigheter føre til fysiske inngrep i kulturminner .	Geassemánu 9. b. 1978-mannosaš lága nr. 50 vuođul kulturmuittuid birra ii galgga registreren ja duođašteapmi mange láhkai duohtadit kulturmuittuid .
Dette gjelder også prøvestikking og lignende registreringsmetoder .	Dákkár iskamiidda ferte ohcat lobi Riikaantikváras ( gč. kml .
For sistnevnte må det søkes om dispensasjon hos Riksantikvaren Beregningsregler : Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad med budsjett og prosjektbeskrivelse , inntil kr 200 000 Prosjekter med egenandel prioriteres Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · 50 % utbetales ved prosjektstart .	§ 8 ) Meroštallannjuolggadusat : · Doarjjasturrodat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul mas lea mielde bušeahtta ja prošeaktačilgehus , gitta 200 000 ru rádjai · Prošeavttat main lea iežas ruhta vuoruhuvvojit Máksineavttut : · Doarjjaoažžu ferte 5 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid . · 50 % doarjagis máksojuvvo dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galget leat mielde ollislaš golut ja sisaboađut , mii mearkkaša dan ahte das galget leat mielde prošeavtta eará vejolaš golut ja sisaboađut .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galgá váldit mielde dušše daid goluid ja sisaboađuid mat njuolga čatnasit prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoallu galgá leat dahkkojuvvon nu ahte dan sáhttá buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštusain .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoversalget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jos leat stuorra erohusat dohkkehuvvon gollomeroštusa ja prošeaktarehketdoalu gaskka , de galgá dasa addit mearkkašumiid .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Prosjektet skal ferdigstilles innen senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeaktarehketdoalu galgá leat vuolláičállán prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji . · Prošeakta galgá válmmastuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot , dat ferte erenoamážit vuođustuvvot .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontut dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 157 av 359	159 siidu 365 siiddus
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes det kr 2 000 000 til tilskudd til kulturminnevern .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 000 000 ru doarjjan kulturmuitosuodjaleapmái .
9 Helse , sosial og omsorg Sametingets helse- og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig .	9 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka vuođđuduvvo dásseárvosaš dearvvašvuođa ja sosiálabálvalusaide sámi álbmoga várás seamma dásis go muđui álbmogis leat .
Grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur på alle nivåer .	Vuođđun dásseárvosaš mihttomeari sihkkarastimii lea máhtolašvuohta máŋggakultuvrralaš áddejumi birra ja sámi gielas ja kultuvrras buot dásiin ja gelbbolašvuohta dain .
Hovedmål En likeverdig helse- , sosial- og omsorgstjeneste til det samiske folk som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur Delmål En styrket helse- , sosial- og omsorgstjeneste tilpasset den samiske befolkningens behov Helse- , sosial- og omsorgspersonell over hele landet gis opplæring i samisk språk- og kulturkompetanse Strategi Gjennom dialog og samarbeid med myndigheter og relevante aktører sikre Sametingets innflytelse på utforming og gjennomføring av helse- og sosialtjenester til det samiske folk Arbeide for at samiske barns rettigheter i møte med barnevernstjenesten ivaretas Arbeide for at kriminalomsorgen tilpasses samiske innsattes behov Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å utvikle og tilrettelegge for en helse- og sosialtjeneste som bygger på samisk språk- og kulturforståelse på alle nivå 9.1 Virkemidler Tabell 9.1 Post	Váldomihttomearri · Dásseárvosaš dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalusat sámi álbmogii mat váldet vuolggasaji sámi gielas ja kultuvrras Oassemihttomearri · Nannejuvvon dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalus mii lea heivehuvvon sámi álbmoga dárbbuide · Dearvvašvuođa- , sosiála ja fuolahusbargiide miehtá riikka addojuvvo oahpahus sámi giella- ja kulturgelbbolašvuođas Strategiijat · Gulahallamiin ja ovttasbargguin eiseválddiiguin ja gullevaš oassálastiiguin sihkkarastit Sámediggái váikkuhanfámu sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldaga hábmemis ja čađaheamis · Bargat dan ala vai sámi mánáid vuoigatvuođat mánáidsuodjalusa ektui gozihuvvojit · Bargat dan ala vai kriminálafuolahus heivehuvvo sámi fáŋggaid dárbbuide · Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte veahkkin ovddidit ja heivehit dakkár dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa mii lea vuođđuduvvon sámi giella- ja kulturáddejupmái buot dásiin 9.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 9.1 Poasta
Samletabell - Samisk helse- og sosialsatsing Benevnelse	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
9.2 Søkerbaserte tilskudd Tabell 9.2	9.2 Ohcanvuđot doarjagat Tabell 9.2 Poasta 450
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
9.2.1 Helse- , sosial og omsorgsprosjekter Tabell 9.2.1 Helse- , sosial og omsorgsprosjekter Post	9.2.1 Dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusprošeavttat Tabealla 9.2.1 Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Helse- , sosial og omsorgsprosjekter	Dearvvašvuođa- , sosiála ja fuolahusprošeavttat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
a ) Kr 500 000 overføres til kapittel 9.3 Brukerrettede tilbud for eldre samer	a ) 500 000 ru sirdojuvvo kapihttalii 9.3 Fálaldagat boarráset sápm elaččaid geavahussii
Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Opplysninger som skal framgå av søknaden : Prosjektbeskrivelse som omtaler prosjektets målsetting , resultatmål , målgruppe , faglig innhold og tiltak knyttet til framdriftsplan .	Dieđut mat galget oidnot ohcamis : · Prošeaktačilgehus mas válddahallojuvvojit prošeavtta ulbmil , boađusmihtut , olahusjoavku ja doaibmabijut mat čatnasit ovdánanplánii . Čađahan vejolašvuohta árvvoštallojuvvo , ja prošeavtta bohtosiid gaskkusteapmi ferte válddahallojuvvot .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guvttiin jagiin maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · For tilskudd over kr 100 000 utbetales 75 % ved prosjektstart .	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga · Jus doarjja lea badjel 100 000 ru , de máksojuvvo 75 % doarjagis go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 25 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 25 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta leat buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkludererandre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galget leat mielde ollislaš golut ja sisaboađut , mii mearkkaša dan ahte das galget leat mielde prošeavtta eará vejolaš golut ja sisaboađut .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galgá váldit mielde dušše daid goluid ja sisaboađuid mat njuolga čatnasit prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoallu galgá leat dahkkojuvvon nu ahte dan sáhttá buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštusain .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jos leat stuorra erohusat dohkkehuvvon gollomeroštusa ja prošeaktarehketdoalu gaskka , de galgá dasa addit mearkkašumiid .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontut dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin .
For 2011 avsettes det kr 2 850 000 til helse- , sosial og omsorgsprosjekter .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 850 000 ru dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
9.3 Brukerrettede tilbud for eldre samer Tabell 9.3	9.3 Fálaldagat boarráset sápmelaččaid geavahussii Tabealla 9.3
Brukerrettede tilbud for eldre samer	Fálaldagat boarráset sápmelaččaid geavahussii
Post	Post
Benevnelse	Benevnelse
Brukerrettede tilbud for eldre samer	Fálaldagat boarráset sápmelaččaid geavahussii
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 a )	RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 a )
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Bud 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Avvik i %
a ) Kr 500 000 er overført fra kapittel 9.2.1 Helse- , sosial og omsorgsprosjekter , post 45000	a ) 500 000 ru lea vižžojuvvon kapihttalis 9.2.1 Dearvvašvuođa- , sosiála ja fuolahusprošeavttat , poasta 45000
For 2011 avsettes det kr 500 000 til brukerrettede tiltak for eldre samer .	Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru doaibmabijuide boarráset sápmelaččaid geavaheami várás .
10 Regionalutvikling Et forpliktende samarbeid mellom Sametinget og statlige og regionale myndigheter bidrar til å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	10 Regionála ovddideapmi Geatnegahtti ovttasbargu Sámedikki ja stáhta ja regionála eiseválddiid gaskka váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima nannema ja oainnusin dahkama .
Hovedmål En levende samisk kultur , språk og samfunnsliv i de områdene samarbeidsavtalene gjelder Strategi · Skape gode rammevilkår for samisk språk , kultur og samfunnsliv gjennom dialog og samarbeid med regionale myndigheter samt andre relevante aktører - Styrke det regionale utviklingsarbeidet gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene og de regionale utviklingsprogrammer ( RUP . ) / RUP-partnerskapet Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke samisk språk , kultur og samfunnsliv	Váldoulbmil · Ealli sámi kultuvra , giella ja servodateallin dain guovlluin maidda ovttasbargošiehtadusat gusket Strategiijat · Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii gulahallama ja ovttasbarggu bokte regionála eiseválddiiguin ja eará relevánta aktevrraiguin - Nannet regionála ovddidanbarggu ovttasbargošiehtadusaid bokte fylkkagielddaiguin ja regionála ovddidanprográmmaiguin – Guovllu ovddidansearvevuohta · Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte nannet sámi giela , kultuvrra ja servodateallima 10.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 10.1 Čoahkketabealla - Regionála ovddideapmi Poasta
Side 161 av 359 10.1 Virkemidler Tabell 10.1 Post	Čilgehus Regionála ovddideapmi - eará váikkuhangaskaoamit
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
10.2 Regionalutvikling Tabell 10.2 Regionalutvikling Post	10.2 Regionála ovddideapmi Tabealla 10.2 Regionála ovddideapmi Poasta 500
Regionalutvikling - andre virkemidler	Čilgehus Regionála ovddideapmi - eará váikkuhangaskaoamit
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , SørTrøndelag , Hedmark og Oppland fylkeskommuner .	Sámediggi lea dahkan ovttasbargošiehtadusaid Finnmárkku , Romssa , Norlándda , Davvi-Trøndelága , Mátta-Trøndelága , Hedmárkku ja Opplándda fylkkagielddaiguin .
Målet med avtalene er å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv i samarbeid med fylkeskommunene .	Šiehtadusaid ulbmilin lea nannet ja oidnosii buktit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima ovttasbargguin fylkkagielddaiguin .
Samarbeidsavtalene omfatter omforente tiltak innenfor en rekke samfunnsområder .	Ovttasbargošiehtadusain leat oktasaš doaibmabijut ollu servodatsurggiin .
Sametinget vil arbeide for å få samarbeidsavtaler med Oslo , Trondheim og Tromsø kommuner .	Sámediggi áigu oččodit ovttasbargošiehtadusaid Oslo , Troandima ja Romssa gielddaiguin .
Regionale utviklingsmidler er midler sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som har felles finansiering med fylkeskommunene .	Regionála ovddidanruđat leat ruđat maid sámediggeráđđi hálddaša doaibmabijuide ja prošeavttaide mat ruhtaduvvojit ovttas fylkkagielddaiguin .
Nærmere kriterier for tilskuddene framkommer i egne tilskuddsbrev .	Lagat eavttut doarjagiidda bohtet ovdan sierra doarjjareivviin .
Sametinget er bevilget kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 ru Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána čuovvoleapmái .
Av denne bevilgningen avsettes kr 1 280 000 til regionalutvikling .	Dán juolludusas várrejuvvo 1 280 000 ru regionálaovddideapmái .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 4 987 000 til regionalutvikling .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 987 000 ru regionálaovddideapmái .
11 Internasjonalt og samisk samarbeid Sametinget forvalter prinsipielle standpunkt og interesser som fremmes og forsvares på den internasjonale arena .	11 Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámediggi hálddaša prinsihpalaš beliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt , og at saker som har betydning for urfolk blir fremmet både nasjonalt og internasjonalt .	Deaŧalaš lea ahte álgoálbmotdimenšuvdna nationála ja riikkaidgaskasaš forain gozihuvvo , ja ahte áššit main lea mearkkašupmi álgoálbmogiidda ovddiduvvojit sihke nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Det grenseoverskridende arbeidet retter seg blant annet mot nasjonale og internasjonale fora og arenaer som angår FN , nordområdepolitikk , Samisk parlamentarisk råd , Barentssamarbeidet , nordisk samarbeid , arktisk samarbeid , Interreg og EU .	Rájáid rastá bargu dahkkojuvvo earret eará nationála ja riikkaidgaskasaš foraid ja arenaid ektui mat gusket ON:ii , Davveguovlopolitihkkii , Sámi parlamentáralaš ráđđái , Barentsovttasbargui , Davviriikkalaš ovttasbargui , Árktalaš ovttasbargui , Interreg:ii ja EO:ii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 162 av 359	164 siidu 365 siiddus
11.1 Virkemidler Tabell 11.1 Post	Čilgehus Njuolgga doarjagat Eará váikkuhangaskaoamit
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
11.2 Direkte tilskudd Tabell 11.2 Direkte tilskudd - Internasjonalt og samisk samarbeid Post	11.2 Njuolgga doarjagat Tabealla 11.2 Njuolgga doarjagat - Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Poasta 505
Internasjonalt og samisk samarbeid	Čilgehus Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
11.2.1 Barents urfolkskontor i Lovozero Tabell 11.2.1 Barentsurfolkskontor i Lovozero Post	11.2.1 Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris Tabealla 11.2.1 Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Barents urfolkskontor i Lovozero	Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Side 163 av 359	165 siidu 365 siiddus
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt · Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaeavttut leat ollašuhtton · Jos doarjjaeavttut eai leat ollašuhtton maŋimuštá borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit ahte oažžu doarjaga Sámedikkis 2012:s. · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 settes det av kr 250 000 til Barents urfolkskontor i Lovozero .	Meroštallannjuolggadusat · Sámedikki dievasčoahkkin mearrida doaibmadoarjaga juohkima Lujávrri Barentsálgoálbmotkantuvrii Jahkái 2011 várrejuvvo 250 000 ru Lujávrri Barents-álgoálbmotkantuvrii .
11.3 Andre virkemidler Tabell 11.3 Andre virkemidler - Internasjonalt og samisk samarbeid Post	11.3 Eará váikkuhangaskaoamit Tabealla 11.3 Eará váikkuhangaskaoamit - Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu
Benevnelse	Čilgehus
Internasjonale tiltak Interreg- regionalt andel	Riikkaidgaskasaš doaibmabijut Interreg- regionála oassi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
11.3.1 Internasjonale tiltak	11.3.1 Riikkaidgaskasaš doaibmabijut
Internasjonale tiltak er midler sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som ellers ikke dekkes av Sametingets virkemiddelordninger .	Sámediggeráđđi hálddaša ruđaid riikkaidgaskasaš doaibmabijuide ja prošeavttaide maidda muđui ii leat ruhta Sámedikki váikkuhangaskaoapmeortnegiin .
Nærmere kriterier for tilskuddene framkommer i egne tilskuddsbrev .	Lagat eavttut bohtet ovdan sierra doarjjareivviin . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	166 siidu 365 siiddus Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 100 000 til internasjonale tiltak .	Jahkái 2011 várrejuvvo 100 000 ru ruhta riikkaidgaskasaš doaibmabijuide .
11.3.2 Interreg- regional andel	11.3.2 Interreg regionála oassi
Interreg midlene er midler sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som ellers ikke dekkes av Sametingets virkemiddelordninger .	Interreg ruđaid hálddaša sámediggeráđđi doaibmabijuide ja prošeavttaide maidda muđui ii leat ruhta Sámedikki váikkuhangaskaoapmeortnegiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 164 av 359	Lagat doarjjaeavttut bohtet ovdan sierra doarjjareivviin .
Det avsettes midler til samisk regional finansiering av prosjekter i Interreg 2007 – 2013 Delprogram Sápmi .	Várrejuvvojit ruđat Interreg 2007 – 2013 prošeavttaid sámi regionála ruhtadeapmái , oasseprográmma Sápmi .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 1 000 000 til Interreg , hvorav kr 600 000 øremerkes til igangsatte flerårige prosjekter .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 000 000 ru Interreg:ii , mas 600 000 ru várrejuvvo álggahuvvon máŋggajagáš prošeavttaide .
12 Samiske organisasjoner Et demokratisk samfunn er avhengig av et aktivt og variert organisasjonsliv .	12 Sámi organisašuvnnat Demokráhtalaš servodat lea sorjavaš aktiivvalaš ja girjás organisašuvdnaeallimis .
Samiske organisasjoner er viktige aktører i utviklingen av samiske samfunn .	Sámi organisašuvnnat leat deaŧalaš oasálaččat sámi servodaga ovddideamis .
Hovedmål · Opprettholde et variert samisk organisasjonsliv Strategi · Gjennom aktiv virkemiddelbruk legge til rette for et variert organisasjonsliv I begynnelsen av 2011 vil Sametinget igangsette en prosess med hensyn til endringer av tilskudd til samiske organisasjoner .	Váldomihttomearri · Girjás sámi organisašuvdnaeallima bisuheapmi Strategiija · Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte láhčit diliid girjás organisašuvdnaeallimii Jagi 2011 álggus áigu Sámediggi álggahit proseassa dan ektui ahte rievdadit doarjaga sámi organisašuvnnaide .
Målsettingen er at eventuelle endringer skal foretas fra og med budsjettåret 2012 .	Ulbmilin lea ahte vejolaš rievdadusat galget dahkkojuvvot 2012 bušeahttajagi rájes .
Endringene vil skje i dialog med de samiske organisasjonene .	Rievdadusat dahkkojuvvojit sámi organisašuvnnaiguin gulahallama bokte .
12.1 Virkemidler Tabell 12.1 Post	12.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 12.1 Poasta
Samletabell - Samiske orgnisasjoner Benevnelse Søkerbasert tilskudd	Čoahkketabealla - Sámi organisašuvnnat Čilgehus Ohcanvuđot doarjja
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Samiske hovedorganisasjoner Samiske politiske partier Samiske grenseoverskridende organisasjoner Samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner Samiske næringsorganisasjoner Samiske likestillingsorganisasjoner Samiske org .	Ohcanvuđot doarjja - Sámi organisašuvnnat Čilgehus Sámi váldoorganisašuvnnat Sámi politihkalaš bellodagat Sámi rájáidrasttideaddjiorganisašuvnnat Sámi kulturorganisašuvnnat Sámi ealáhusorganisašuvnnat Sámi dásseárvoorganisašuvnnat Sámi org .
som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig	mat barget áššiiguin mat gusket sidjiide geat masse oahpu nuppi máilmmisoađi soađi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
12.2.1 Samiske hovedorganisasjoner Tabell 12.2.1 Samisk hovedorganisasjoner Post	12.2.1 Sámi váldoorganisašuvnnat Tabealla 12.2.1 Sámi váldoorganisašuvnnat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Samiske hovedorganisasjoner	Sámi váldoorganisašuvnnat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Tilskuddmottaker og målgruppe for tilskuddsordningen : · Samiske hovedorganisasjoner Kriterier for måloppnåelse : · Antall samiske hovedorganisasjoner Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Doarjjaortnega mihttomearri · Sámi váldoorganisašuvnnaid bisuheapmi Doarjjaortnega doarjjaoažžu ja olahusjoavku : · Sámi váldoorganisašuvnnat Ulbmilolahusa eavttut : · Sámi váldoorganisašuvnnaid lohku Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Det ytes ikke tilskudd til samiske underorganisasjoner av rikspolitiske organisasjoner som mottar annet offentlig driftstilskudd · Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.09 hadde minst 300 betalende medlemmer og medlemmer fra minst 3 fylker .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Doarjja ii addojuvvo sámi riikapolitihkalaš organisašuvnnaid vuollásašorganisašuvnnaide mat ožžot eará almmolaš doaibmadoarjaga · Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.10 muttus unnimusat 300 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja ahte ledje lahtut unnimusat 3 fylkkas .
Hvert lokallag må ha minimum 10 betalende medlemmer .	Juohke báikkálaš searvvis galget leat unnimusat 10 lahtu mat leat máksán lahttovuođa .
Medlemsliste skal legges ved · Det kan registreres 3 lokallag i hver kommune dersom ett av disse er et ungdomslag · Organisasjonen skal ikke ha medlemskontingent som er uforholdsmessig lav sammenlignet med tilsvarende organisasjoner · Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde . · Juohke gielddas sáhttá registreret 3 báikkálaš searvvi jus okta dain lea nuoraidsearvi · Organisašuvnna lahttomáksu ii galgga leat eahpegorrelaš unni go buohtastahttá eará vástesaš organisašuvnnaiguin · Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Maksimalt beløp i basistilskudd pr. samisk hovedorganisasjon settes til kr 367 650. b ) Aktivitetstilskudd : · 70 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.09 .	Stuorámus submi vuođđodoarjjan sámi váldoorganisašuvnna nammii biddjojuvvo 367 650 ru. b . ) Doaibmadoarjja : · 70 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.10 lahttologu mielde .
Maksimalt beløp i aktivitetstilskudd pr. samisk hovedorganisasjon settes til kr 1 000 000 .	Stuorámus submi aktivitehtadoarjjan sámi váldoorganisašuvnna nammii biddjojuvvo 1 000 000 ru. .
Utbetalingsvilkår : 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.10 er levert Sametinget .	Máksineavttut : · 50 % doarjagis máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.10 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta . Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 2 451 000 til samiske hovedorganisasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 451 000 ru sámi váldoorganisašuvnnaide .
12.2.2 Samiske grenseoverskridende organisasjoner Tabell 12.2.2 Samiske grenseoverskridende organisasjoner Post	12.2.2 Sámi rájárastideaddji organisašuvnnat Tabealla 12.2.2 Rájáidrasttideaddji sámi organisašuvnnat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Mål for tilskuddsordningen · Opprettholde samiske grenseoverskridende organisasjoner Tilskuddsmottaker og målgruppe for tilskuddsordningen · Samiske grenseoverskridende organisasjoner Kriterier for måloppnåelse : · Antall samiske grenseoverskridende organisasjoner	Doarjjaortnega mihttomearri · Sámi rájáidrasttideaddji organisašuvnnaid bisuheapmi Doarjjaortnega doarjjaoažžu ja olahusjoavku · Sámi rájáidrasttideaddji organisašuvnnat Ulbmilolahusa eavttut : · Sámi rájáidrasttideaddji organisašuvnnaid lohku
Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.09 hadde minst 30 betalende medlemmer og medlemmer i to land innenfor Sápmi .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.10 muttus unnimusat 30 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja ahte ledje lahtut guovtti riikkas Sámis .
Medlemsliste skal legges ved · Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde . · Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Utbetalingsvilkår : · 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	Máksineavttut : · 50 % doarjagis máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.10 nammii lea buktojuvvon Sámediggái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 167 av 359	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 350 000 til samiske grenseoverskridende organisasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 350 000 ru sámi rájárasttideaddji organisašuvnnaide .
12.2.3 Samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner Tabell 12.2.3 Samiske kultur- ungdomsorganisasjoner Post	12.2.3 Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat Tabealla 12.2.3 Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Opprettholde samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner Tilskuddsmottaker og målgruppe for tilskuddsordningen : · Samiske kulturorganisasjoner · Landsomfattende partipolitisk uavhengige samiske ungdomsorganisasjoner Kriterier for måloppnåelse : · Antall samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. mars 2011 .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnaid bisuheapmi Doarjjaortnega doarjjaoažžu ja olahusjoavku : · Sámi kulturorganisašuvnnat · Riikaviidosaš bellodatpolitihkalaččat sorjjasmeahttun sámi nuoraidorganisašuvnnat Ulbmilolahusa eavttut : · Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnaid lohku Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Kulturorganisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.09 hadde minst 30 betalende medlemmer og medlemmer i minimum 2 kommuner .	Ohcamat mat bohtet maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Kulturorganisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.10 muttus unnimusat 30 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja ahte ledje lahtut unnimusat guovtti gielddas .
For samisk museumslag gjelder ikke kriteriet om medlemsantall .	Sámi museasearvái ii guoskka eaktu lahttologu ektui .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan · Institusjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret fra og med budsjettåret 2012 Beregningsregler : a ) Basistilskudd : · 50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii Ásahusat mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte galgá leat unnimusat 40-60 % sohkabealovddastus stivrras 2012 bušeahttajagi rájes . Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja : · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide mat devdet juolludaneavttuid b . )
b ) Aktivitetstilskudd : · 50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.09	Doaibmadoarjja : · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.10 lahttologu mielde
Utbetalingsvilkår : · 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	Máksineavttut : · 50 % doarjagis máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.10 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2011 · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 · Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Maŋimuš máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimuštá golggotmánu 1. b. 2011 · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon · Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	· Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin .
For 2011 avsettes det kr 400 000 til samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 400 000 ru sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnaide .
12.2.4 Samiske næringsorganisasjoner Tabell 12.2.4 Samiske næringsorganisasjoner Post	12.2.4 Sámi ealáhusorganisašuvnnat Tabealla 12.2.4 Sámi ealáhusorganisašuvnnat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Næringsorganisasjoner må pr. 31.12.09 ha minst 40 betalende medlemmer og medlemmer fra minst to fylker .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Ealáhusorganisašuvnnain fertejit 31.12.10 muttus leat unnimusat 40 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja lahtut unnimusat guovtti fylkkas .
I vedtektene for organisasjonen skal det gå fram at organisasjonen har næringsutøvere som sin målgruppe .	Unnimusat 20 % lahtuin galgá leat ealáhusdienas . Golmma jagi álggahanmuttus sáhttá dás spiehkastit .
Medlemsliste skal legges ved Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde . · Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Det ytes ikke tilskudd til organisasjoner som får driftsstøtte over statlige budsjetter · Organisasjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret Beregningsregler : a ) Basistilskudd · 50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene b ) Aktivitetstilskudd · 50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.09	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii · Organisašuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnega bokte · Doarjja ii addojuvvo organisašuvnnaide mat ožžot doaibmadoarjaga stáhtalaš bušeahtaid bokte · Organisašuvnnain mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte galgá leat unnimusat 4060 % sohkabealovddastus stivrras . Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide mat devdet juolludaneavttuid .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2011 Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Maŋimuš máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimuštá golggotmánu 1. b. 2011 · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon · Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	· Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 500 000 til samiske næringsorganisasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru sámi ealáhusorganisašuvnnaide .
12.2.5 Samiske likestillingsorganisasjoner Tabell 12.2.5 Samiske likestillingsorganisasjoner Post	12.2.5 Sámi dásseárvoorganisašuvnnat Tabealla 12.2.5 Sámi dásseárvoorganisašuvnnat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.09 hadde minst 20 betalende medlemmer og medlemmer i minimum 2 kommuner .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.10 muttus unnimusat 20 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja ahte ledje lahtut unnimusat guovtti gielddas .
Medlemsliste skal legges ved Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde . · Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen Beregningsregler : a ) Basistilskudd : · 50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene b ) Aktivitetstilskudd : · 50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.09	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii · Organisašuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnega bokte Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja : · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide mat devdet juolludaneavttuid b . ) Doaibmadoarjja : · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.10 lahttologu mielde
Utbetalingsvilkår : 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	Máksineavttut : · 50 % doarjagis máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.10 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2011 Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Maŋimuš máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimuštá golggotmánu 1. b. 2011 · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon · Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 300 000 til samiske likestillingsorganisasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 300 000 ru sámi dásseárvoorganisašuvnnaide .
12.2.6 Samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig Tabell 12.2.6 Samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig Post	12.2.6 Sámi organisašuvnnat mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin Tabealla 12.2.6 Sámi org . mat barget áššiiguin mat gusket sidjiide geat masse oahpu nuppi máilmmisoađi soađi geažil Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig	Sámi org . mat barget áššiiguin mat gusket sidjiide geat masse oahpu nuppi máilmmisoađi soađi geažil
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Submi
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Opprettholde samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig Tilskuddsmottakere og målgruppe for tilskuddsordningen : · Samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig Kriterier for måloppnåelse : · Antall samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. mars 2011 .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Bisuhit sámi organisašuvnnaid mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin Doarjjaortnega olahusjoavku : · Sámi organisašuvnnat mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin Ulbmilolahusa eavttut : · Sámi organisašuvnnaid lohku mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.09 hadde minst 20 medlemmer .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.10 muttus unnimusat 20 lahtu mat leat máksán lahttovuođa .
Medlemsliste skal legges ved Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Lahttolistu galgá biddjojuvvot mielde . · Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen · Organisasjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret Beregningsregler : a ) Basistilskudd : · 50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene .	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii · Organisašuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnega bokte · Organisašuvnnain mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte galgá leat unnimusat 4060 % sohkabealovddastus stivrras Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja : · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide mat devdet juolludaneavttuid .
Maksimalt beløp i basistilskudd pr. organisasjon settes kr 50 000 b ) Aktivitetstilskudd : · 50 % av den årlige rammen fordeles i henhold til aktivitietsplan og budsjettbehov for 2011	Stuorámus submin vuođđodoarjagis organisašuvnna nammii biddjojuvvo leat 75 000 ru. b . ) Doaibmadoarjja : · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.10 lahttologu mielde .
Utbetalingsvilkår : · 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	Máksineavttut : · 50 % doarjagis máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.10 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2011 · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 · Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Maŋimuš máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimuštá golggotmánu 1. b. 2011 · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon · Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	· Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin .
Side 172 av 359	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 200 000 til samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig .	Jahkái 2011 várrejuvvo 200 000 ru sámi organisašuvnnaide mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin .
13 Andre virkemidler Tabell 13.0 Samletabell - Andre virkemidler Post	13 Eará váikkuhangaskaoamit Tabealla 13.0 Čoahkketabealla - Eará váikkuhangaskaoamit Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Post	Submi
Benevnelse	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Frie virkemidler Likestillingstiltak Tilskudd til samisk reiseliv Oppfølgning av institusjonsmelding Senter for samisk opplæring Verddeprosjektet Skrive og lesehjelp til eldre samer Prosjekt om leker og ped .	Čilgehus Friija váikkuhangaskaoamit Dásseárvodoaibmabijut Doarjja sámi mátkeealáhusaid Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi Sámi lohkanguovddáš Verddeprošeakta Čállin- ja lohkanveahkki boarráset sápmelaččaid Prošeakta duhkorasat ja ped. ávdnasat
materiell	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
13.1.1 Frie virkemidler Tabell 13.1.1 Frie virkemidler Benevnelse	13.1.1 Friija váikkuhangaskaoamit Tabealla 13.1.1 Friija váikkuhangaskaoamit Čilgehus
Frie virkemidler	Friija váikkuhangaskaoamit
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Post	Poasta
Frie virkemidler er midler sametingsrådet disponerer til tiltak som ellers ikke dekkes av Sametingets virkemidler .	Friija ruđat leat ruđat maid sámediggeráđđi geavaha doaibmabijuide mat muđui eai oččoše doarjaga Sámedikki váikkuhangaskaomiin .
Nærmere kriterier for tilskuddet framkommer i eget tilskuddsbrev .	Lagat doarjjaeavttut ovdanbohtet sierra doarjjareivves .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 300 000 til frie virkemidler .	Jagis 2011 várrejuvvo 300 000 ru friija váikkuhangaskaomiide .
13.1.2 Likestillingstiltak Tabell 13.1.2 Likestillingstiltak Post	13.1.2 Dásseárvodoaibmabijut Tabealla 13.1.2 Dásseárvodoaibmabijut Čilgehus
Likestillingstiltak	Dásseárvodoaibmabijut
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Sametinget vil bidra til et likestilt samisk samfunn med like rettigheter , plikter og muligheter for kvinner og menn .	Sámediggi áigu váikkuhit dásseárvosaš sámi servodaga dainna lágiin ahte nissonolbmuin ja almmáiolbmuin leat seammalágan vuoigatvuođat , geatnegasvuođat ja vejolašvuođat .
Sametinget støtter derfor etableringen av et organ som gjennom informasjons- og dokumentasjons virksomhet fremmer likestilling og antidiskriminering i det samiske samfunnet .	Danne doarju Sámediggi dakkár orgána ásaheami mii diehtojuohkin- ja duođaštandoaimma bokte ovdánahttá dásseárvvu ja vealaheami vuostálastima sámi servodagas .
Det avsettes kr 300 000 til videreføring av et 3-årig prøveprosjekt i samarbeid med Barne- og likestillingsdepartementet og Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet .	300 000 ru várrejuvvo joatkit 3-jagáš geahččalanprošeavtta mii lea ovttasbargu Mánáid- ja dásseárvodepartemeanttain ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttain .
Det er opprettet en stilling ved Gáldu , som blant annet skal arbeide med antidiskriminering , likestilling og tilgjengelighet .	Virgi lea ásahuvvon Gáldui , mii earret eará galgá bargat vealaheami vuostálastimiin , dásseárvvuin ja olámuttuin .
Likestillingstiltak er midler sametingsrådet disponerer til tiltak som ellers ikke dekkes av Sametingets virkemidler .	Dásseárvodoaibmabijuid ruđaid geavaha Sámediggeráđđi doaibmabijuide mat muđui eai oččoše doarjaga Sámedikki váikkuhangaskaomiin .
Nærmere kriterier for tilskuddet framkommer i eget tilskuddsbrev .	Doarjaga lagat eavttut bohtet ovdan sierra doarjjareivviin .
For 2011 avsettes det kr 300 000 til likestillingstiltak .	Jahkái 2011 várrejuvvo 300 000 ru dásseárvodoaibmabijuide .
13.1.3 Oppfølgning av institusjonsmeldingen Tabell 13.1.3 Oppfølgning av institusjonsmeldingen Benevnelse Oppfølgning av institusjonsmelding	13.1.3 Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi Tabealla 13.1.3 Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi Poasta
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Sametingsrådet vedtok 21. august 2009 sin melding om samisk institusjonsutvikling ” Samiske institusjoner og det sivile samiske samfunnet ” .	Sámediggeráđđi mearridii borgemánu 21. b. 2009 dieđáhusas sámi ásahusovddideamis “ Sámi ásahusat ja siviila sámi servodat ” , mii maŋŋá ovddiduvvui dievasčoahkkimii .
I meldingen foreslås tiltak som berører de enkelte institusjonene direkte hva gjelder styreoppnevninger , organisasjonsform og sammenslåinger , og at tiltakene skal følges opp i dialog mellom de enkelte institusjonene og Sametinget .	Dán dieđáhusas evttohuvvojit doaibmabijut mat gusket ovttaskas ásahusaide njuolga stivranammademiid , organisašuvdnahámi ja ovttastahttimiid ektui , ja ahte doaibmabijut galget čuovvoluvvot ovttaskas ásahusaid ja Sámedikki gaskka gulahallamiin .
Det viser seg at institusjonene har ulik behov for prosesser for å imøtekomme institusjonsmeldingen , spesielt i forhold til juridiske spørsmål .	Čájeha ahte ásahusain leat sierra lágan proseassadárbbut dan ektui movt dustet ásahusdieđáhusa , erenoamážit juridihkalaš beliid ektui .
For 2011 avsettes kr 350 000 til oppfølging av institusjonsmeldingen .	Jahkái 2011 várrejuvvo 350 000 ru ásahusdieđáhusa čuovvoleapmái .
13.1.4 Senter for samisk i opplæringen Tabell 13.1.4 Senter for samisk opplæring Post	176 siidu 365 siiddus 13.1.4 Sámi lohkanguovddáš Tabealla 13.1.4 Sámi lohkanguovddáš Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Senter for samisk opplæring	Sámi lohkanguovddáš
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Senter for samisk i opplæring er tilknyttet Sámi allaskuvla / Samisk høgskole .	Sámi lohkanguovddáš lea Sámi allaskuvllas .
Tilskuddsmottaker : · Sámi allaskuvla / Samisk høgskole Nærmere kriterier for tilskuddet framkommer i eget tilskuddsbrev .	Doarjjaoažžu : · Sámi allaskuvla / Samisk høgskole Lagat eavttut bohtet ovdan doarjjareivves .
For 2011 avsettes det kr 500 000 til Senter for samisk i opplæringen .	Jahkái 20101 várrejuvvo 500 000 ru Sámi lohkanguovddážii .
13.1.5 Verdde-prosjektet Tabell 13.1.5 Verdde-prosjektet Post	13.1.5 Verdde-prošeakta Tabealla 13.1.5 Verddeprošeakta Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Verdde-prosjektet	Verddeprošeakta
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 250 000 til Verdde-prosjekt .	Jahkái 2011 várrejuvvo 250 000 ru Verdde-prošektii .
13.1.6 Skrive- og lesehjelp for eldre samer Tabell 13.1.6 Skrive og lesehjelp til eldre samer Post	13.1.6 Čállin- ja lohkanveahkki boarráset sámiide Tabealla 13.1.6 Čállin- ja lohkanveahkki boarráset sápmelaččaid Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Skrive og lesehjelp til eldre samer	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 250 000 til skrive- og lesehjelp for eldre samer .	Jahkái 2011 várrejuvvo 250 000 ru boarráset sápmelaččaid čállin- ja lohkanveahki várás .
13.1.7 Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager Tabell 13.1.7 Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager Post	13.1.7 Prošeavttat mánáidgárddiid sámi duhkorasaid ja pedagogalaš ávdnasiid ektui Tabealla 13.1.7 Prošeakta duhkorasat ja ped. ávdnasat m ánáidgárddiide Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
a ) Sum	Buš 2010
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Kr 500 000 er overført fra kapittel 4.2.3 Barnehager , post 10200	a ) 500 000 ru lea vižžojuvvon kapihttalis 4.2.3 Mánáidgárddit , poasta 10200
I følge Rammeplan for barnehagen ( 2006 ) skal barnehagen støtte barn ut fra deres egne kulturelle og individuelle forutsetninger .	Mánáidgárddiid 2006 rámmaplána mielde galgá mánáidgárdi doarjut máná sin kultuvrralaš ja individuála eavttuid vuođul .
Det er behov for leker og pedagogisk materiell som gjenspeiler mangfoldet i samiske samfunn .	Dárbbašuvvojit duhkorasat ja pedagogalaš ávdnasat mat speadjalastet sámi servodaga girjáivuođa .
Som en oppfølging av dette skal Sametinget igangsette et prosjekt som bidrar til at barnehagene har tilgjengelige samiske leker og pedagogisk materiell .	Dán čuovvoleapmin álggaha Sámediggi prošeavtta mii váikkuha dan ahte mánáidgárddiid geavahusas leat sámi duhkorasat ja pedagogalaš ávdnasat .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 500 000 til prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager .	Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru prošektii mánáidgárddiid sámi duhkorasat ja pedagogalaš ávdnasat .
502 503 504 Politiske grupper i Sametinget Opposisjonens arbeidsvilkår Lister ved Sametingsvalget 2009	13.2 Váikkuhangaskaoamit dievasčoahkkinjođiheddjiid geavahussii Tabealla 13.2 Poasta 502 503 504
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
13.2.1 Politiske grupper i Sametinget	13.2.1 Sámedikki politihkalaš joavkkut
For 2011 avsettes kr 3 219 000 til politiske grupper i Sametinget .	Jagis 2011 várrejuvvo 3 219 000 ru Sámedikki politihkalaš joavkkuide .
13.2.2 Opposisjonens arbeidsvilkår	13.2.2 Opposišuvnna bargoeavttut
For 2011 avsettes kr 1 013 000 til opposisjonens arbeidsvilkår .	Jahkái 2010 várrejuvvo 1 013 000 ru opposišuvnna bargoeavttuid várás .
14 Samefolkets fond Stortinget har i Samefolkets fond avsatt 75 millioner kroner som kollektiv erstatning for skadene og den uretten fornorskningspolitikken har påført det samiske folk .	14 Sámeálbmotfoanda Stuorradiggi lea Sámeálbmotfoanddas várren 75 miljon ru oktasaš buhtadussan daid vahágiid ja eahperievtti ovddas maid dáruiduhttinpolitihkka lea dagahan sámi álbmogii .
Avkastningen fra fondet ble tatt i bruk i 2008 og forvaltes av Sametinget .	Foandda buvttadus / reanttut váldojuvvojedje geavahussii 2008:s ja daid hálddaša Sámediggi .
Stortinget har satt som forutsetning at Samefolkets fond ikke skal anvendes til individuelle erstatninger .	Stuorradiggi lea bidjan eaktun ahte sámeálbmotfoanda ii galgga geavahuvvot individuála buhtadussan .
Fastsettelse av bruken av den årlige avkastningen i budsjettet gjøres med grunnlag i vedtak om prioritering og satsingsområder for valgperioden , jf. sak 47/09 .	Jahkásaš buvttadusa geavaheapmi mearriduvvo bušeahtas mearrádusa vuođul mas leat vuoruheamit ja áŋgiruššansuorggit válgaáigodahkii , gč. ášši 47/09 .
For 2011 avsettes det kr 5 500 000 under Samefolkets fond .	Jahkái 2011 várrejuvvo 5 500 000 ru sámeálbmotfoanddas .
14.1 Samefolkets fond Tabell 14.1 Post	14.1 Sámeálbmotfoanda Tabealla 14.1 Čoahkketabealla - Sámeálbmotfoanda Poasta
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
14.2 Søkerbaserte tilskudd - Samefolkets fond Tabell 14.2 Søkerbasert tilskudd - Samefolkets fond	14.2 Ohcanvuđot doarjagat - Sámeálbmotfoanda Tabealla 14.2 O hcanvuđot doarjagat - Sámeálbmotfoanda Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
14.2.1 Språkutvikling - Samefolkets fond Tabell 14.2.1 Språkutvikling - Samefolkets fond Post	14.2.1 Giellaovddideapmi - sámeálbmotfoanda Tabealla 14.2.1 Giellaovddideapmi - Sámeálbmotfoanda Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Vilkårene for ordningen framkommer i kapittel 5.3.1 og 5.3.2 Språkprosjekter .	Ortnega eavttut bohtet ovdan kapihttaliin 5.3.1 ja 5.3.2 Giellaprošeavttat .
Midlene fordeles mellom kapitlene etter behov .	Ruđat juogaduvvojit kapihttaliid gaskka dárbbu mielde .
For 2011 avsettes kr 1 200 000 til tilskudd for språkutvikling – Samefolkets fond .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 200 000 ru doarjjan giellaovddideapmái – sámeálbmotfoanda .
14.2.2 Tradisjonell kunnskap - Dokumentasjon og formidling - Samefolkets fond Tabell 14.2.2 Tradisjonell kunnskap - Dokumentasjon og formidling - Samefolkets fond Post	14.2.2 Árbediehtu – duođašteapmi ja gaskkusteapmi - Sámeálbmotfoanda Tabealla 14.2.2 Árbediehtu - Duođašteapmi ja gaskkusteapmi - Sámeálbmotfoanda Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Tradisjonell kunnskap - Dokumentasjon og formidlings prosjekter	Árbediehtu - Duođaštan- ja gaskkustanprošeavttat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Tradisjonell kunnskap / árbediehtu er en viktig del av samisk kultur og identitet .	Árbediehtu lea deaŧalaš oassi sámi kultuvrras ja identitehtas .
Árbediehtu knytter seg blant annet til ulike bruksmåter og til forvaltningen av naturressursene .	Árbediehtu čatnasa earret eará iešguđege geavahanmálliide ja luondduresurssaid hálddašeapmái .
Denne erfaringsbaserte kunnskapen overleveres fra eldre til yngre generasjoner , gjennom muntlige forklaringer og praktisk øvelse .	Dát vásihusvuđot máhttu gaskkustuvvo boarráset buolvvain nuorat buolvvaide , njálmmálaš čilgemiid ja geavatlaš hárjehallama bokte .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 177 av 359	180 siidu 365 siiddus
Tildelingskriterier Søknadsfrist 1. mars 2011 .	Juolludaneavttut · Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan , gjennomførbarhet og formidling av prosjektets resultater Budsjett som viser kostnadsoverslag knyttet til tiltak og finansieringsplan I søknadene skal det redegjøres for om omsøkte tiltak vil gi ulike konsekvenser for kvinner og for menn · For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning Krav til tilskuddsmottaker : Dokumentasjonsmaterialet skal kunne inngå i et register for forvaltning av samisk dokumentert tradisjonell kunnskap som ivaretar eierskap og personvern	Ohcamat mat bohtet dien áigemeari maŋŋá eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide Dieđut mat galget leat mielde ohcamis : · Prošeaktačilgehus mas válddahallojuvvojit boađusulbmil , olahusjoavku , ovdánanplána , čađahanvejolašvuohta ja prošeavtta bohtosiid gaskkusteapmi · Bušeahtta mas lea gollogeahčastat mii čatnasa doaibmabijuide ja ruhtadanplánii · Ohcamiin galgá čilgejuvvot buktet go ohccojuvvon doaibmabijut sierralágan váikkuhusaid nissonolbmuide ja almmáiolbmuide · Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin . Gáibádusat doarjjaožžui : · Duođaštanávdnasiid galgá sáhttit bidjat registarii sámi duođaštuvvon árbedieđuid gaskkusteami hálddašeamis nu ahte eaiggátvuohta ja personsuodjalus gozihuvvo .
For tilskudd over kr 50 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjaga oktavuođas mii lea eanet go 50 000 ru máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta leat buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkludererandre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galget leat mielde ollislaš golut ja sisaboađut , mii mearkkaša dan ahte das galget leat mielde prošeavtta eará vejolaš golut ja sisaboađut .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galgá váldit mielde dušše daid goluid ja sisaboađuid mat njuolga čatnasit prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoallu galgá leat dahkkojuvvon nu ahte dan sáhttá buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštusain .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jos leat stuorra erohusat dohkkehuvvon gollomeroštusa ja prošeaktarehketdoalu gaskka , de galgá dasa addit mearkkašumiid .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig	Prošeaktarehketdoalu galgá leat vuolláičállán prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	· Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi goas doarjja juolluduvvo ja galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut guhkit áigemeari gárvvistit barggu gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dán ferte erenoamážit vuođustit .
Sametinget skal oversendes kopi av dokumentasjonsmaterialet · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Duođaštanávdnasiin galgá sáddejuvvot kopiija Sámediggái . · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de ferte rehketdoalu ruđaid geavaheamis leat duođaštan registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit leat go ruđat geavahuvvon doarjjareivve ulbmila mielde . Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
· For 2011 avsettes kr 1 300 000 il tilskudd for dokumentasjons- og formidlingsprosjekter for tradisjonell kunnskap .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 300 000 ru doarjjan árbedieđuid duođaštan- ja gaskkustanprošeavttaide .
14.2.3 Litteratur - Samefolkets fond Tabell 14.2.3 Litteratur - Samefolkets fond Post	14.2.3 Girjjálašvuohta - Sámeálbmotfoanda Tabealla 14.2.3 Girjjálašvuohta - Sámeálbmotfoanda Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Litteraturprosjekter	Girjjálašvuođaprošeavttat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Vilkårene for ordningen framkommer i kapittel 6.3.1.1 Litteratur .	Ortnega eavttut bohtet ovdan kapihttalis 6.3.1.1 Girjjálašvuohta .
For 2011 avsettes kr 2 000 000 til tilskudd til litteratur - Samefolkets fond .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 000 000 ru doarjjan girjjálašvuhtii sámeálbmotfoanddas .
601 602 Språkprogram Dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap	14.3 Ovddidan- , čielggadan- ja duođaštanruđat - Sámeálbmotfoanda Tabealla 14.3 Poasta 601 602
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Ovddidan- , čielggadan- ja duođaštanruđat - Sámeálbmotfoanda Čilgehus Giellaprográmma Árbedieđu duođašteapmi ja gaskkusteapmi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
14.3.1 Språkprogram Tabell 14.3.1 Språkprogram - Samefolkets fond Post	14.3.1 Giellaprográmma Tabealla 14.3.1 Giellaprográmma - Sámeálbmotfoanda Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
For 2011 avsettes det kr 800 000 kroner til språkprogram – Samefolkets fond .	Jahkái 2011 várrejuvvo 800 000 ru giellaprográmmii - sámeálbmotfoanda .
14.3.2 Dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap Tabell 14.3.2 Dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap Post	14.3.2 Árbedieđuid duođašteapmi ja gaskkusteapmi Tabealla 14.3.2 Árbedieđu duođašteapmi ja gaskkusteapmi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
14.3.2.1 Systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap	14.3.2.1 Árbedieđuid kárten vuogádatlaččat
Mål for tilskuddsordningen : · Utvikle et metodisk grunnlag for systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : · Sámi allaskuvla / Samisk høgskole	Doarjjaoažžu : · Sámi allaskuvla Doarjjaortnega olahusjoavku : · Ásahusat ja organisašuvnnat , vejolaččat ovttaskas olbmot geat ovttasbarget ásahusaiguin ja organisašuvnnaiguin mat duođaštit árbedieđuid .
Målgruppen for tilskuddsordningen : Institusjoner og organisasjoner , eventuelt enkeltpersoner som samarbeider med institusjoner og organisasjoner for dokumentering av tradisjonell kunnskap	· Ovttasbargu relevánta fágabirrasiiguin , sámegiella- ja kulturguovddážiiguin , ja árbevieruid guddiiguin sámi árbedieđuid siskkobealde Juolludaneavttut : · Lagat eavttut doarjaga várás bohtet ovdan sierra doarjjareivves .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Andre tiltak Post	183 siidu 365 siiddus
Evalueringer	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Rev 2010	Rev 2010
RR 2009	RR 2009
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
15.1 Konferanser i regi av Sametinget Tabell 15.1 Konferanser i regi av Sametinget	15.1 Konferánssat Sámedikki olis Tabealla 15.1 Sámedikki konferánssat Poasta 800
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Rev 2010	Rev 2010
RR 2009	RR 2009
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Posten omfatter de ulike konferansene Sametinget skal arrangere i 2011 .	Postii gullet sierralágan konferánssat maid Sámediggi galgá lágidit 2011:s .
Sametingsrådet fastsetter nærmere hvilke konferanser som skal arrangeres .	Sámediggeráđđi mearrida lagabuidda makkár konferánssat galget lágiduvvot .
Sametinget er bevilget kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggi juolluda 3 500 000 ru Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána čuovvoleapmái .
Av denne bevilgningen avsettes kr 200 000 til konferanser .	Dán juolludusas várrejuvvo 200 000 ru konferánssaide .
For 2011 avsettes kr 1 350 000 til konferanser i regi av Sametinget .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 350 000 ru konferánssaide Sámedikki oktavuođas .
15.2 Samiskrelatert statistikk i Norge Tabell 15.2 Samiskrelatert statistikk i Norge	15.2 Sámi guoski statistihkka Norggas Tabealla 15.2 Sámiide guoski statistihkka Norggas Poasta 801
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	Submi
Rev 2010	Rev 2010
Sametinget har inngått avtale med Statistisk sentralbyrå ( SSB ) om produksjon av samiskrelatert statistikk .	Sámediggi lea dahkan šiehtadusa Statistihkalaš guovddášdoaimmahagain sámi guoski statistihka buvttadeamis .
Midlene dekker produksjon av publikasjonen Samisk statistikk .	Ruđat mannet Sámi statistihka publikašuvnna buvttadeapmái .
Det er overført kr 350 000 kroner fra kap. 1500 Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , post 21 Spesielle driftsutgifter til Sametinget til formålet .	350 000 ru lea sirdojuvvon kapihttalis 1500 Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , poasta 21 Erenoamáš doaibmagolut Sámediggái ulbmila várás .
Tidligere var ikke denne spesifisert slik i statsbudsjettet og i 2009 fikk Sametinget kr 300 000 til formålet .	Ovdal ii lean dát sierra namuhuvvon stáhtabušeahtas ja 2009:s oaččui Sámediggi 300 000 ru ulbmila várás .
15.3 Utdeling av priser og stipend Tabell 15.3 Utdeling av priser og stipender	15.3 Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin Tabealla 15.3 Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010	Rev 2010
Språkmotiveringspris Kultur- og idrettsstipend for ungdom	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i % 0,0 % 0,0 %	0,0 % 0,0 % 184 siidu 365 siiddus
15.3.1 Kultur- og idrettstipend for ungdom	15.3.1 Kultur- ja valáštallanstipeanda nuoraid várás
Målet med kultur- og idrettstipendet er å motivere samisk ungdom til å engasjere seg innenfor musikk , kunst , kultur og idrett .	Kultur- ja valáštallanstipeandda ulbmilin lea movttiidahttit sámi nuoraid bargat musihkain , dáidagiin , kultuvrrain ja valáštallamiin .
Det tildeles fire stipender à kr 25 000 .	Juogaduvvojit njeallje 25 0000 ruvdnosaš stipeandda .
De som mottar stipendene må være mellom 16 og 25 år det året stipendet tildeles .	Sii geat ožžot stipeanddaid , fertejit leat gaskal 16 ja 25 jagi dan jagi go stipeanda juhkkojuvvo .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 100 000 til kultur- og idrettstipend for ungdom .	Jagis 2011 várrejuvvo 100 000 ru nuoraid kultur- ja valáštallanstipeandan .
15.4 Forskning og utvikling , utredninger og dokumentasjonsprosjekter Tabell 15.4 Forskning og utvikling , utredninger og dok. prosjekter	15.4 Ruđat dutkamii ja ovddideapmái , čielggadusaide ja duođaštanprošeavttaide Tabealla 15.4 Dutkan ja ovddideapmi , čielggadeamit ja duođ .
Post Benevnelse	prošeavttat Poasta
Forskning og utvikling , utredninger og dok. prosjekter	Dutkan ja ovddideapmi , čielggadeamit ja duođ . prošeavttat
RR 2009	RR 2009
Rev 2010	Rev 2010
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
For 2011 avsettes det kr 1 300 000 til forskning og utvikling , utredninger og dokumentasjonsprosjekter .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 300 000 ru dutkamii ja ovddideapmái , čielggademiide ja duođaštanprošeavttaide .
15.5 Evalueringer Tabell 15.5 Evalueringer	15.5 Árvvoštallamat Tabealla 15.5 Árvvoštallamat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Evaluering av tilskuddsordninger	Doarjjaruđaid árvvoštallan Submi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010	Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
For 2011 avsettes det kr 900 000 til evaluering av tilskuddsordninger .	Jahkái 2011 várrejuvvo 900 000 ru doarjjaortnegiid árvvoštallamiidda .
De ordningene som er gjenstand for evaluering skal også evalueres og revideres i et kjønnsperspektiv .	Vuoruheamit jagis 2011 : Giellaguovddážiid evalueren Ovttasbargošiehtadusaid mat leat fylkkagielddaiguin evalueren
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 182 av 359	185 siidu 365 siiddus
16 Driftsutgifter politisk nivå Tabell 16.1 Driftutgifter politisk nivå Benevnelse 1010 1110 1120 1310 1410 1510 1610 1620 1910	16 Politihkalaš dási doaibmagolut Tabealla 16.1 Politihkalaš dási doaibmagolut Čilgehus 1010 1110 1120 1310 1410 1510 1610 1620 1910
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
3,5 % RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	3,5 % RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
16.1 Sametingets plenum I denne posten ligger midler til Sametingets plenum , fagkomiteene og gruppene .	16.1 Sámedikki dievasčoahkkin Dán bušeahtas leat ruđat Sámedikki dievasčoahkkimii , fágalávdegottiide ja joavkkuide .
For 2011 settes det av kr 9 300 000 til Sametingets plenum .	Jagis 2011 várrejuvvo 9 300 000 ru Sámedikki dievasčoahkkimii .
16.2 Sametingets plenumsledelse På plenumsledelsens budsjett settes det av midler til dekking av lønn til plenumslederen og godtgjørelser og reiseutgifter til plenumsledelsen for møtevirksomhet utenom plenumsmøtene .	16.2 Sámedikki dievasčoahkkinjođiheaddjit Dievasčoahkkinjođiheddjiid bušehttii várrejuvvo ruhta dievasčoahkkinjođiheaddji bálkái ja dievasčoahkkinjođiheddjiid buhtadusaide ja mátkegoluide čoahkkindoaimmaid várás mat leat lassin dievasčoahkkimiidda .
I tillegg videreføres ordningen med midler til fagkomiteenes befaringer og høringer med kr 600 000 , som forvaltes av plenumsledelsen .	Dan lassin bisuhuvvo ortnet mas leat ruđat fágalávdegottiid geahčademiide ja gulaskuddamiidda , 600 000 ru maid dievasčoahkkinjođiheaddjit hálddašit .
I midlene avsatt til plenumsledelsen inkluderer godtgjørelse til medlem og varamedlem oppnevnt av Sametinget til FeFos kontrollkomité på kr 45 000 .	Ruđain mat leat dievasčoahkkinjođiheddjiid várás várrejuvvo 45 000 ru Sámedikki válljen lahttui ja várrelahttui Finnmárkkuopmodaga bearráigeahččanlávdegottis .
For 2011 settes det av kr 2 012 000 til Sametingets plenumsledelse .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 012 000 ru Sámedikki dievasčoahkkinjođiheddjiide .
16.3 Sametingets kontrollutvalg For 2011 settes det av kr 300 000 til Sametingets kontrollutvalg .	16.3 Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi Jahkái 2011 várrejuvvo 300 000 ru bearráigeahččanlávdegoddái .
16.4 Samisk parlamentarisk råd ( SPR . )	16.4 Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR . )
Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) er et parlamentarisk samarbeidsorgan for sametingene i Finland , Norge og Sverige , med samene fra russisk side som permanente deltagere .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea parlamentáralaš ovttasbargoorgána Ruoŧa , Suoma ja Norgga sámedikkiid gaskka ja Ruošša beale sámiin lea bissovaš ovddastus .
Sametinget i Norge tildeles kr 500 000 til SPR over statsbudsjettet i Norge .	Sámediggái Norgga bealde juolluduvvo 500 000 ru SPR:ii Norgga stáhtabušeahtas .
Delegasjonens utgifter til deltakelse på SPR-møter og øvrig representasjon dekkes av de ulike sametingene .	Iešguđege sámedikkit mákset iežaset delegašuvnnaid goluid SPR-čoahkkimiidda searvamii ja eará ovddastussii .
Sametinget i Norge overtar ledervervet i SPR høsten 2011 .	Norgga sámediggi váldá badjelasas SPR jođiheami čakčat 2011 .
Sekretariatsfunksjonen følger ledervervet .	Čállingoddedoaibma čuovvu jođihandoaimma .
For 2011 settes det av kr 500 000 til drift av Samisk parlamentarisk råd .	Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru Sámi parlamentáralaš ráđi doibmii .
16.5 Sametingsrådet Posten dekker presidentens og visepresidentens lønn , tre rådsmedlemmer i hel stilling med lønn som utgjør 90 % av visepresidentens lønn samt politiske rådgivere .	16.5 Sámediggeráđđi Poasttas máksojuvvo bálká presidentii ja várrepresidentii , golmma ráđđelahttui olles virggis mii lea 90 % várrepresideantta bálkkás , ja bálká politihkalaš ráđđeaddiide .
I tillegg settes det av midler til gjennomføring av ulike seminarer som avholdes under plenum .	Dasa lassin várrejuvvojit ruđat sierra semináraid čađaheapmái mat dollojuvvojit dievasčoahkkima áigge .
Presidentens lønn følger regjeringsmedlemmenes lønn med fratrekk på kr 150 000 .	Presideantta bálká čuovvu ráđđehuslahtuid bálkká mas gessojuvvo eret 150 000 ru. .
Visepresidentens lønn følger stortingsrepresentantenes godtgjørelse .	Várrepresideantta bálká čuovvu stuorradiggeáirasiid buhtadusa .
For 2011 settes det av kr 8 487 000 til sametingsrådet .	Jahkái 2011 várrejuvvo 8 487 000 ru sámediggeráđđái .
16.6 Sametingets språkstyre For 2011 settes det av kr 350 000 til Sametingets språkstyre .	16.6 Sámedikki giellastivra Jahkái 2011 várrejuvvo 350 000 ru Sámedikki giellastivrii .
16.7 Samisk språknemnd Avsetningen skal sammen med midlene fra sametingene i Sverige og Finland dekke driften av samisk språknemnd .	16.7 Sámi giellalávdegoddi Ruhta mii várrejuvvo galgá ovttas Ruoŧa ja Suoma sámedikkiid ruđaiguin mannat sámi giellalávdegotti doibmii .
For 2011 settes det av kr 500 000 til Samisk språknemnd .	Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru Sámi giellalávdegoddái .
16.8 Sametingets ungdomspolitisk utvalg ( SUPU ) I 2011 skal Sametingets ungdomspolitiske organisering evalueres .	16.8 Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) Jagis 2011 galgá Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi evaluerejuvvot .
Målet med evalueringen er å skape et grunnlag for å utvikle kommunikasjonen med samisk ungdom .	Ulbmilin lea ahte evalueremiin biddjojuvvošii vuođđu gulahallama ovddideapmái sámi nuoraiguin .
For 2011 settes det av kr 325 000 til Sametingets ungdomspolitisk utvalg .	Jahkái 2011 várrejuvvo 325 000 ru Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái .
17 Driftsutgifter administrativt nivå Tabell 17.1 Driftsutgifter administrasjon	17 Hálddahusdási doaibmagolut Tabealla 17.1 Hálddahusa doaibmagolut
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Post 01 Benevnelse -	Poasta 01 Čilgehus -
Driftsutgifter administrasjon Spesielle prosjekter	Hálddahusa doaibmagolut Erenoamáš prošeavttat Submi
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i % a ) a )	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010 a ) a ) Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
adm. : bygningsvernprosjekter kr 200 000 , valg midlene kr 370 000 og arbeidsgruppe Ceavccageađgi / Mortensnes kr 300 000 .	a ) Vižžojuvvon háldd . doaibmagoluid erenoamáš prošeavttain : vistesuodjalanprošeavttat 200 000 ru ja válgaruđat 370 000 ru. .
Sametingets administrasjon har i hovedsak tre ulike roller overfor de folkevalgte og publikum : · Forbereder forvaltningssaker for Sametingets ulike politiske beslutningsorgan · Parlamentsforvaltning for Sametinget · Politisk sekretariat for Sametingsrådet Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Sámedikki hálddahusas leat váldoáššis golbma sierra rolla álbmotválljejuvvomiid ja álbmoga ektui : · Ráhkkanahttit hálddašanáššiid Sámedikki sierra politihkalaš mearrádusorgánaide · Parlameantahálddašeapmi Sámedikki ovddas · Doaibmat Sámediggeráđi politihkalaš čállingoddin Sámediggi lea sihke parlameanta , politihkalaš jođiheapmi ja oktasaš organisašuvnna hálddašeapmi .
Administrasjonen er delt opp i seks fagavdelinger og en plenumsstab og har over 120 ansatte .	Hálddahus lea juogaduvvon guđa fágaossodahkan ja dievasčoahkkinstába ja bargit leat badjel 120 .
Avdelingene utfører saksbehandling og yter tjenester til både politiske myndigheter og til publikum .	Hálddahusat meannudit áššiid ja addet bálvalusaid sihke politihkalaš eiseválddiide ja álbmogii .
Hver avdeling har et spesielt ansvar som fagpolitisk sekretariat for sametingsrådet .	Juohke ossodagas lea erenoamáš ovddasvástádus fágapolitihkalaš čállingoddin sámediggeráđđái .
Plenumsstaben har ansvaret for komitéog plenumsmøtene og tilrettelegging for representantene .	Dievasčoahkkinstábas lea ovddasvástádus lávdegodde- ja dievasčoahkkimiin ja áirasiid bálvaleames .
Aktivt politisk arbeid med politikkutvikling og - oppfølging , økte forvaltningsoppgaver samt større forventninger fra det samiske samfunnet , krever økte ressurser og høy faglig kompetanse på en rekke områder .	Árjjalaš politihkalaš bargu politihka ovddidemiin ja – čuovvolemiin , eanet hálddašandoaimmaiguin ja stuorát vuordámušain sámi álbmoga beales , gáibida eanet resurssaid ja alla fágalaš gelbbolašvuođa ollu surggiin .
Budsjettet for 2011 viser hvilke oppgaver dette er gjennom strategiene for de ulike politikkområdene .	Jagi 2011 bušeahtta čájeha makkár doaimmat dat leat strategiijaid bokte sierra politihkkasurggiid várás .
17.1 Driftsutgifter administrasjon Driftsutgifter for administrasjonen inkluderer generelle investeringer , investeringer til rullering av IKTutstyr og vedlikehold av sametingsbygningen .	17.1 Hálddahusa doaibmagolut Hálddahusa doaibmagoluide gullet oppalaš investeremat , dihtorreaidduid investeremat ja sámediggeviesu bajásdoallan .
I 2011 er det behov for å øke posten på grunn av følgende : · Bygningsvernprosjekter er overført fra kapittel 17.2 Spesielle prosjekter · Sametingsvalget er overført fra kapittel 17.2 Spesielle prosjekter .	Jagis 2011 lea dárbu lasihit postii ruđa čuovvovačča geažil : Viessosuodjalanprošeavttat leat sirdojuvvon kapihttalii 17.2 Erenoamáš prošeavttat Sámediggeválga lea sirdojuvvon kapihttalii 17.2 Erenoamáš prošeavttat .
Av denne bevilgningen avsettes kr 700 000 til økte ressurser for å styrke arbeidet med samisk språk .	Dán juolludusas várrejuvvo 900 000 ru lassi resurssaide barggu sámegielain nannemii .
For 2011 settes det av totalt kr 89 300 000 til driftsutgifter administrasjon .	Jahkái 2011 várrejuvvo oktiibuot 89 300 000 ru hálddahusa doaibmagoluide .
17.2 Spesielle prosjekter Tabell 17.2 Spesielle prosjekter	17.2 Erenoamáš prošeavttat Tabealla 17.2 Erenoamáš prošeavttat 801 Čilgehus -
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
17.2.1 Bedre service til brukerne	17.2.1 Buoret bálvalusat geavaheddjiide
Sametinget har i 2010 inngått en rammeavtale om utvikling av Sametingets tilbud på nett .	Sámediggi lea 2010:s dahkan rámmašiehtadusa Sámedikki neahttafálaldagaid ovddideapmái .
Prosjektet er utsatt noe i forhold til det som var planlagt og midler som blir igjen fra i år blir overført til 2011. 17.2.2 Østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen	Prošeakta lea maŋiduvvon dan ektui mii lei plánejuvvon ja ruđat mat báhcet dán jagi sirdojuvvojit jahkái 2011. 17.2.2 Nuortasámi kulturbiras
Sametinget har kjøpt campingplassen i Skoltebyen og er nå eier av tilhørende våningshus .	Sámediggi lea oastán gohttenbáikki nuortalaš gilis ja eaiggáda dál guoskevaš viesu .
Restaurering av våningshuset skal påbegynnes i 2011 .	Viesu divodeapmi galgá álggahuvvot jagis 2011 .
I forbindelse med tilrettelegging for gjenbegravelse i Skoltebyen skal det i tilegg ryddes , planeres , tilsås og anlegges adkomst med parkeringsplass .	Ođđasis hávdádeami láhčima oktavuođas nuortalaš gilis , ferte lassin čorget , dulbet , gilvit ja ráhkaduvvot sisavuodjingeaidnu parkerensajiin .
For 2011 avsettes det kr 600 000 til østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen .	Jahkái 2011 várrejuvvo 600 000 nuortasámi kulturbirrasii nuortalaš gilis .
17.2.3 Kvalitetsutvikling i samiske barnehager	17.2.3 Dási buorideapmi sámi mánáidgárddiin
Sametinget avholder nettverksmøter for ansatte i samiske barnehager .	Sámediggi doallá fierpmádatčoahkkima sámi mánáidgárddiid bargiide .
For 2011 settes det av kr 300 000 til kvalitetsutvikling i samiske barnehager .	Jahkái 2011 várrejuvvo 300 000 ru dási buorideapmái sámi mánáidgárddiin .
17.2.4 Forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter	17.2.4 Ovdaprošeakta teáhtervisti - Beaivváš Sámi Našunálateáhter
Prosjektet skal utrede nytt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Prošeakta galgá čielggadit ođđa teáhtervistti Beaivváš Sámi Našunálateáhterii .
For 2011 avsettes det kr 500 000 til forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru Beaivváš Sámi Našunálateáhtera vistti ovdaprošektii .
18 Budsjettbehov for 2012 Sametinget representerer samene som et folk og er dets representative organ i Norge .	18 Sámi servodaga dárbbut jagis 2012 Sámediggi ovddasta sápmelaččaid álbmogin ja álbmoga ovddasteaddji orgána Norggas .
Dette medfører at Sametinget må ha en særskilt selvstendig stilling med frihet til å legge premisser , utforme og forvalte samepolitikken i Norge .	Dat mearkkaša ahte Sámedikkis ferte leat sierra iehčanas sajádat friijavuođain bidjat eavttuid , hábmet ja hálddašit Norgga sámepolitihka .
Samhandlingsprosedyrer mellom Stortinget , regjeringen og Sametinget skal sikre at Sametinget kan ivareta denne rollen .	Ovttasdoaibmanprosedyrat gaskal Stuorradikki , ráđđehusa ja Sámedikki galget sihkkarastit ahte Sámediggi sáhttá fuolahit dán rolla .
En særlig budsjettmessig frihet for Sametinget er nødvendig for å sikre Sametingets autoritet og initiativrett i samepolitikken .	Sámediggi dárbbaša erenoamáš friddjavuođa bušeahta dáfus vai sáhttá sihkkarastit Sámedikki autoritehta ja álggavuoigatvuođa sámepolitihkas .
For å sikre dette er det viktig å få på plass budsjettprosedyrer og årlige budsjettrammer som samsvarer med Sametingets rolle i samepolitikken .	Dán sihkkarastimii lea deaŧalaš oažžut dakkár bušeahttaprosedyraid ja jahkásaš bušeahttarámmaid , mat dávistit Sámedikki rollii sámepolitihkas .
Dagens system kan vanskelig sies å være innenfor de folkerettslige rammer , jf. ILO- 169 artikkel 6 og FNs erklæring om urfolks rettigheter artikkel 3 .	Ii dáidde sáhtit dadjat ahte dálá vuogádat ollašuhttá álbmotrievttálaš rámmaid , vrd. ILO- 169 artihkkala 6 ja ON julggaštusa artihkkala 3 álgoálbmotvuoigatvuođaid birra .
bestemme over det samiske folkets økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Dálá bušeahttaprosedyrat eai ollašuhte vuoigatvuođa beassat mearridit sámi álbmoga ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami .
Status i dag er at Sametinget ikke har tilstrekkelig innflytelse i prosessene som fører fram til bevilgningene til samiske formål over statsbudsjettet .	Dálá stáhtus lea ahte Sámedikkis ii leat doarvái váikkuhanváldi daidda proseassaide maid vuođul juolluduvvojit ruđat sámi áigumušaide stáhta bušeahtas .
Sametinget må derfor komme i en reell forhandlingsposisjon om de overordnede økonomiske rammene for sin virksomhet .	Danne ferte Sámediggi šaddat duohta šiehtadallanbeallin iežas doaimma bajimus ekonomalaš rámmaid šiehtadallamis .
Sametingets budsjett for 2011 er på kr 355 707 000 ( eksklusive Samefolkets fond ) , uavhengig av nye behov , utgjør lønns- og prisstigning på 3,1 % kr 11 026 917 .	Sámedikki 2011 bušeahtta lea 355 707 000 ru stuoris ( earret Sámeálbmotfoandda ) , earret ođđa dárbbuid dahká bálká- ja haddegoargŋun 3,1 % 11 026 917 ru. .
Her forutsettes samme nivå som Sametinget får fra regjeringen .	Dás eaktuduvvo seamma dássi go dan maid Sámediggi oažžu ráđđehusas .
I forhold til statsbudsjettet for 2010 gir forslaget til statsbudsjettet for 2011 en økning på kr 14 024 000 til Sametinget .	Jagi 2010 stáhtabušeahta ektui addá jagi 2011 stáhtabušeahttaevttohus 14 024 000 ruvdnasaš lassáneami Sámediggái .
Herav er kr 3 850 000 øremerket av Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet til handlingsplan for samisk språk og samisk statistikk .	Dás lea Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta várren 3 850 000 ru doaibmaplánii sámegiela ja sámi statistihka várás .
Dermed gjenstår kr 10 174 000 til Sametingets egne prioriteringer .	Nappo báhcá 10 174 000 Sámedikki iežas vuoruhemiide .
Sametinget må først og fremst prioritere denne økningen til lønns- og prisstigning for egen administrasjon og for de institusjoner som får direkte tilskudd over Sametingets budsjett .	Sámediggi ferte vuosttažettiin vuoruhit dán lassáneami iežas hálddahusa bálká- ja haddegoarkŋumii ja daid ásahusaide mat ožžot njuolgga doarjaga Sámedikki bušeahtas .
Konsekvensen av dette er at de øvrige postene , for eksempel de søkerbaserte tilskuddsordningene , ikke kan prioriteres eller får null i vekst .	Dat mearkkaša dan ahte eará poasttaid , ovdamearkka dihte ohcavuđot doarjjaortnegiid , ii sáhte vuoruhit eai ge dat leat ožžon veahášge lasáhusa .
Sametinget forventer at budsjettet for 2012 økes i tråd med nasjonale satsinger og at budsjettet ikke har øremerkede midler prioritert av regjeringen .	Sámediggi vuordá ahte jagi 2012 bušeahtta loktejuvvo nationála áŋgiruššamiid dási mielde , ja ahte bušeahtas eai leat čadnojuvvon ruđat maid Ráđđehusa lea vuoruhan .
Som et eksempel fra statsbudsjettet for 2011 er ikke Sametinget prioritert med midler i forhold til Kulturløftet II .	Ovdamearkan jagi 2012 stáhtabušeahtas , ii leat Sámediggái vuoruhuvvon ruhta Kulturloktemii II .
Når det gjelder budsjettbehovet for 2012 vil Sametinget ta utgangspunkt i budsjettbehovene for 2011 .	Go guoská jagi 2012 bušeahttadárbui , bidjá Sámediggi vuođđun jagi 2011 bušeahttadárbbuid .
Sametingsrådet vil foreta en nærmere prioritering av budsjettbehov for 2012. 18.1	Sámediggeráđđi dahká dárkilet vuoruhemiid jagi 2012 bušeahttadárbbuin . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Opplæring og forskning	189 siidu 365 siiddus
Det er et stort behov for å øke kapasiteten i produksjonen av samiske læremidler , både innenfor barnehage , grunnskole og videregående opplæring .	18.1 Oahpahus ja dutkan Stuorra dárbu lea lasihit sámi oahpponeavvuid buvttadeami sihke mánáidgárddiid , vuođđoskuvllaid ja joatkkaoahpu várás .
Dette gjelder både utvikling av nye læremidler og oversetting av eksisterende læremidler til samisk .	Dát guoská sihke ođđa oahpponeavvuide ja dáláš oahpponeavvuide sámegillii .
I følge Rammeplan for barnehagen ( 2006 ) skal barnehagen støtte barn ut fra deres egne kulturelle og individuelle forutsetninger .	Mánáigárderámmaplána ( 2006 ) mielde galgá mánáidgárdi doarjut mánáid sin iežaset kultuvrralaš ja individuála eavttuid mielde .
Det er behov for læremidler til barnehagen som gjenspeiler samisk språk og kultur .	Mánáidgárddit dárbbašit dakkár oahpponeavvuid main speadjalasto sámi giella ja kultuvra .
Det er videre behov for å avsette midler til utviklingsarbeid til metodeutvikling innenfor språkopplæring og kulturformidling i barnehage .	Dasto lea dárbu várret ruđaid metodaovddidanbargui giellaoahpahusa ja kulturgaskkusteami siskkobealde mánáidgárddiin .
Med bakgrunn i Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009 – 2012 og anbefalingene i rapporten Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler , vil det være behov for en kraftig økning av tilskudd til læremiddelutvikling .	Sámedikki 2009 – 2012 oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plána mielde ja rávvagiid mielde mat leat raporttas doaibmabijut maiguin beavttálmahttit sámi oahpponeavvuid ráhkadeami ja buvttadeami , lea dárbu sakka lasihit doarjaga oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
Et av tiltakene i rapporten er etableringen av en samisk læremiddelportal .	Okta doaibmabijuin raporttas lea sámi oahpponeavvouskkádaga ásaheapmi .
Prosjektet startet opp i 2010 og skal etter planen vare til utgangen av 2012 .	Prošeakta álggahuvvui 2010:s ja galgá plána mielde bistit jagi 2012 lohppii .
Det er behov for midler til prosjektet i 2012 .	Dán prošektii dárbbašuvvojit ruđat 2012:s .
Regjeringen har satt fokus på hvordan matematikkopplæringen kan gjøres mer relevant og engasjerende .	Ráđđehus lea bidjan guovddážii movt matematihka oahpahus sáhtášii leat eanet relevánta ja movttiidahtti .
I den samiske skolen er det grunnleggende å ha kvalitativt gode matematikkverk på eget språk og med egne begreper .	Sámi skuvllas lea mearrideaddji ahte leat kvalitehta dáfus buorit matematihkka dahkosat iežas gillii ja iežas doahpagiiguin .
Til allerede inngåtte avtaler om oversetting av matematikkverk for grunnskolen er det behov for midler .	Ruđat dárbbašuvvojit juo dahkkojuvvon šiehtadusaide jorgalit matematihka dahkosiid vuođđoskuvlla várás .
Det er også behov for å videreføre prosjektet for å få full dekning i matematikk på alle tre språk i grunnskolen .	Dárbu lea maiddái joatkit prošeavttaiguin maid áigumuššan lea gokčat ollislaččat dárbbuid matematihkas buot golmma gillii vuođđoskuvllas .
Det er behov for midler til fortsatt oppfølging av Barnehageløftet og Kunnskapsløftet – samisk .	Dárbu lea ain oažžut ruđaid Mánáidgárdeloktema ja Máhttoloktema – sámi čuovvoleapmái .
Dette gjelder både til kompetanseutvikling av personale i barnehager og lærere i hele grunnopplæringen .	Dát guoská sihke mánáidgárddiid bargiid ja olles vuođđoskuvla oahpaheddjiid gelbbolašvuođa ovddideapmái .
Det må dessuten settes i verk tiltak som stimulerer samisktalende til å ta lærerutdanning som kvalifiserer til opplæring i barnehage , grunnskole og videregående opplæring .	Dasto ferte álggahit doaibmabijuid maiguin movttiidahttit sámegielagiid váldit oahpaheaddjioahpu , mii addá máhtolašvuođa oahpahit mánáidgárddiin , vuođđoskuvllain ja joatkkaskuvllain .
Endringene av livsgrunnlag og samfunnsliv i samiske områder skjer i dag raskere og mer omfattende enn noen gang før .	Eallinvuođđu ja servodateallin rievdá sámi guovlluin johtileappot ja ollu viidábut odne go goassige ovdal .
Dette stiller store krav til kunnskap for å kunne påvirke egen livssituasjon .	Dát bidjá stuorra máhtolašvuođa gáibádusaid dasa ahte sáhttit váikkuhit iežas eallindili .
For å gjøre de riktige valgene er kunnskap , og kunnskap som formidles og debatteres i det offentlige rom , helt sentralt for den framtidige samiske samfunnsutviklingen .	Go galgá válljet riekta de lea máhtolašvuohta ja máhtolašvuohta mii gaskkustuvvo ja man birra almmolaččat ságastallojuvvo , áibbas guovddážis sámi servodatovddideami ektui boahtteáiggis .
Samisk forskning er av stor betydning og samenes egne institusjoner for dette må styrkes .	Sámi dutkamis lea stuorra mearkkašupmi ja sámiid iežaset ásahusaid dan várás ferte nannet .
Sametingsrådet vil innen utgangen av 2011 utarbeide en melding om opplæring og utdanning .	Sámediggeráđđi áigu 2011 loahpas ráhkadit dieđáhusa oahpahusa ja oahpu birra .
Med meldingen vil det utarbeides en overordnet politikk og overordnede strategier på området opplæring .	Dieđáhusas ráhkaduvvo bajimuš politihkka ja bajimuš strategiijat oahpahussuorggis .
Dette vil medføre budsjettmessige konsekvenser for 2012. 18.2	Dás leat váikkuhusat jagi 2012 bušehttii .
De samiske språkene er fremdeles utsatte språk , og det er derfor årlig behov for å øke innsatsen for å revitalisere og utvikle de samiske språkene på alle arenaer i samfunnet .	18.2 Giella Sámegielat leat ain áitojuvvon gielat , ja danne lea jahkásaččat dárbu nannet áŋgiruššamiid ealáskahttin ja ovddidan dihte sámegielaid buot arenain servodagas .
For at Sametinget skal kunne videreføre allerede igangsatte tiltak og initiere nye tiltak , er det behov for økninger i budsjettet .	Vai Sámediggi galgá sáhttit viidáset fievrridit juo álggahuvvon doaibmabijuid ja álggahit ođđa doaibmabijuid , de lea dárbu lasihit ruđaid bušehttii .
Av konkrete behov kan følgende nevnes :	Konkrehta doaibmabijuin sáhttit namuhit :
Det er behov for midler til digitalisering av eksisterende samiske filmer i eldre format , særlig for barn og unge .	Ruđat dárbbašuvvojit dáláš sámi filmmaid digitaliseremii mat leat boarráset formáhtas , erenoamážit mánáid ja nuoraid várás .
Ved digitalisering av eksisterende samiske filmer vil barn og unge ha lettere tilgang til dem og dermed øke muligheten for å høre det samiske språket .	Go dáláš sámi filmmaid digitalisere de geavahivčče mánát ja nuorat daid eanet ja nie lassánivččii vejolašvuohta gullat sámegiela .
Det er behov for å systematisere arbeidet med samiske stedsnavn og termer .	Barggu sámi báikenamaiguin ja tearpmaiguin lea dárbu vuogáidahttit .
Arbeidet med tilrettelegging for bruk av samiske tegn i offentlige registre og digitale kart må prioriteres .	Barggu sámi čálamearkkaid geavahemiin almmolaš registariin ja digitála kárttain ferte vuoruhit .
Dette gjelder blant annet folkeregistret , Brønnøysundregistrene og Statens kartverks tjenester .	Dát guoská earret eará álbmotregistarii , Brønnøysundregisttariidda ja Stáhta kártadoaimmahahkii .
Store deler av den samiske befolkningen har aldri fått anledning til å lære det samiske språket , og er derfor analfabeter i sitt eget morsmål .	Stuorra oassi sámi álbmogis eai leat goassige ožžon vejolašvuođa oahppat sámegiela , ja danne eai máhte iežaset eatnigiela .
Det er nødvendig å sette i gang tiltak for å bøte på dette , og Sametinget vil prioritere dette .	Dárbu lea álggahit doaibmabijuid dán dili njulgemii , ja Sámediggi áigu vuoruhit dan .
Sametingsrådet har igangsatt et 5-årig voksenopplæringsprogram i samisk ved Sámi allaskuvla .	Sámediggeráđđi lea álggahan 5-jagáš rávesolbmuidoahpahusprográmma sámegielas Sámi allaskuvlla bokte .
Det er behov for midler til oppfølging av dette .	Ruđat dárbbašuvvojit dán čuovvoleapmái .
Oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána čuovvoleapmi .
Arbeidet med oppfølgning av handlingsplanen for samiske språk krever økte ressurser i Sametingets administrasjon dersom dette skal gjøres på en forsvarlig og god måte .	Bargu sámegiela doaibmaplána čuovvolemiin gáibida eanet resurssaid Sámedikki hálddahusas jos dan galggaš sáhttit čuovvolit dohkálaš vuogi mielde . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Det er behov for å øke tilskuddet til kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk , slik at de får dekt de merkostnadene de har ved å betjene befolkningen på to språk .	Dárbu lea lasihit doarjaga gielddaide ja fylkkagielddaide sámegiela hálddašanguovllus , vai dat oččošedje buhtadusa daid liigegoluid ovddas mat dain leat go galget bálvalit álbmoga guovtti gillii .
Det er også behov for å øke tilskuddet til de samiske språksentrene slik at de kan opprettholde den aktiviteten de har i dag samt utvikle flere tilbud til brukerne av sentrene .	Dárbu lea maiddái lasihit doarjaga sámi giellaguovddážiidda vai dat sáhtášedje bisuhit daid doaimmaid mat dain dál leat ja ovddidit eanet fálaldagaid guovddáža geavaheddjiide .
Regjeringen har i kulturløftet II presentert hovedsatsningene på kulturfeltet fram til 2014 .	18.3 Kultuvra Ráđđehus lea kulturloktemis II čalmmustan kultursuorggi váldoáŋgiruššamiid jagi 2014 rádjai .
Gjennom statsbudsjettet for 2011 viser regjeringen at de mener alvor med satsningen .	Jagi 2011 stáhtabušeahta bokte čájeha ráđđehus ahte dat áigot duođas áŋgiruššat .
I punkt 13 i kulturløftet framgår det at regjeringen må ta et nasjonalt ansvar for at Sametinget har mulighet til en offensiv kulturpolitikk .	Kulturloktema čuoggás 13 oidno ahte ráđđehus ferte váldit nationála ovddasvástádusa ja addit Sámediggái vejolašvuođa offensiiva bargat sámi kultuvrrain .
Sametinget regner med at satsningen på samisk kultur vil komme gjennom statsbudsjettet for 2012 .	Sámediggi rehkenastá sámi kultuvrrain áŋgiruššamii boahtá ruhta jagi 2012 stáhtabušeahta bokte .
De eksisterende samiske kulturinstitusjonene må gis rammebetingelser som gir utviklingsmuligheter .	Dáláš sámi kulturásahusaide ferte addit dakkár rámmaeavttuid mat addet ovdánanvejolašvuođaid .
Det må i 2012 prioriteres større bevilgning til de samiske kulturinstitusjonene slik at de kan ivareta og utvikle sine oppgaver .	Jagis 2012 ferte vuoruhit stuorát juolludusaid sámi kulturásahusaide vai dat sáhtášedje gozihit ja ovddidit doaimmaideaset .
Det er et stort etterslep når det gjelder midler til eksisterende kulturbygg .	Dáláš kulturviesut leat bázahallan sakka ruđalaččat .
Dette gir store utfordringer i forhold til både drift , faglig utvikling , vedlikehold og kapasitet .	Dát addá stuorra hástalusaid sihke doaimma , fágalaš ovdáneami , bajásdoallama ja kapasitehta ektui .
Det må derfor prioriteres midler til dette .	Danne ferte dasa vuoruhit ruđaid .
Det er behov for en generell styrking av produksjon og formidling av samisk scenekunst .	Dárbu lea oppalaččat nannet sámi lávdedáidaga buvttadeami ja gaskkusteami .
Det er behov for realisering av et nytt teaterbygg for Beaivvás Sámi Našunálateáhter .	Dárbu lea ásahit ođđa teáhtervistti Beaivváš Sámi našunálateáhterii .
Etnomusikksenteret er et tiltak som er med i samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune , hvor det står : Partene vil vurdere opprettelse av et etnomusikksenter , og vil arbeide aktivt for formidling av joik og annen samisk musikk i skolene i Finnmark .	Etnomusihkkaguovddáš lea doaibmabidju mii lea mielde ovttasbargošiehtadusas Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda gaskka , mas čuožžu : “ Bealit áigot árvvoštallat ásahit etnomusihkkaguovddáža , ja áigot árjjalaččat bargat dan ala ahte luohti ja eará sámi musihkka gaskkustuvvojit Finnmárkku skuvllain . ”
Det vil være behov for midler til etableringen av senteret .	Dárbu lea oažžut ruđaid dán guovddáža ásaheapmái .
Internasjonalt samisk filmsenter har behov for driftstilskudd for å videreutvikle samisk filmarbeid / produksjon slik regjeringens nordområdestrategi har som målsetting .	Riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáš dárbbaša doaibmadoarjaga sámi filbmabarggu / buvttadusa viidáset ovddideami várás nugo ráđđehusa davveguovlostrategiijas lea mihttomearrin .
Det er behov for å videreføre ordningen med en innkjøpsordning for samisk skjønnlitteratur og musikk .	Dárbu lea bisuhit sisaoastinortnega sámi čáppagirjjálašvuođa ja musihka várás .
Det er også behov for å gi samiske kunstnere og kulturutøvere bedre rammebetingelser , slik at de kan livnære seg av sin kunst eller forfatterskap .	Dárbu lea maiddái addit sámi dáiddáriidda ja kulturbargiide buoret rámmaeavttuid , vai sii sáhtášedje oažžut birgejumi dáidagis dahje girječállimis .
I dagens moderne samfunn , preget av hastige forandringer , er det viktig å lytte til de unges stemmer .	Otnáš ođđaáigásaš servodagas , mii johtilit rievdá , lea deaŧalaš gullat maid nuorat oaivvildit .
Samiske unge har krav på like utviklingsmuligheter , og har samme rettigheter , som andre unge når det gjelder å få sin stemme hørt .	Sámi nuorain lea vuoigatvuohta oažžut dássásaš ovdánanvejolašvuođaid , ja seamma vuoigatvuođaid , mat eará nuorain leat dan ektui ahte beassat buktit ovdan iežaset oaiviliid .
Det er behov for å utvikle arenaer der samisk ungdom aktivt kan bidra .	Dárbu lea ovddidit arenaid sámi nuoraid várás .
Det er nødvendig å sikre gode driftsgrunnlag for de allerede etablerte møteplassene , samt opprette flere samiske møteplasser , særlig i større byer .	Dárbu lea sihkkarastit buori doaibmavuođu daidda deaivvadansajiide mat juo leat ásahuvvon , ja ásahit eanet sámi deaivvadansajiid , erenoamážit stuorát gávpogiin .
Sametingets tilskuddsordninger for næringsutvikling treffer småskala virksomheter i mye større grad enn andre offentlige støtteordninger .	18.4 Ealáhusat Sámedikki doarjjaortnegat ealáhusovddideapmái jukset smávitlágan doaimmaid ollu eanet go eará almmolaš doarjjaortnegat .
Virkemidlene bidrar til å etablere arbeidsplasser i kapitalsvake småsamfunn .	Dát váikkuhangaskaoamit váikkuhit bargosajiid ásaheami kapitála dáfus geahnohis smávva báikkiin .
Gjennom Sametingets ordninger tilføres disse småsamfunnene kapital som ellers ville vært svært vanskelig å få tak i .	Sámedikki ortnegiid bokte fievrriduvvo dáid smávva báikkiide kapitála maid muđui livččii hirbmat váttis oažžut .
Kvinneretta næringsetablering er ofte småskalaetablering , og Sametingets virkemiddelordning er svært viktig for å få flere kvinner til å bli etablere i samiske småsamfunn .	Nissonolbmot ásahit dávjá smávvát , ja Sámedikki váikkuhangaskaoapmeortnet lea hui deaŧalaš oažžun dihte eanet nissonolbmuid ásaheaddjin sámi smávva báikkiin .
Sametinget er med på å opprettholde bosettingsmønsteret og sysselsettingen i samiske lokalsamfunn .	Sámediggi lea mielde bisuheamen ássanminstara ja barggolašvuođa sámi báikegottiin .
Levende småsamfunn bidrar positivt til storsamfunnet .	Ealli smávva báikkit váikkuhit positiivvalaččat stuorra servodahkii .
Det er stor pågang i søknader til Sametingets virkemiddelordninger for næringsutvikling .	191 siidu 365 siiddus Sámedikki ealáhusovddideami váikkuhangaskaoapmeortnegiidda leat ollu ohccit .
Det geografiske virkeområdet for søkerbaserte tilskudd til næringsutvikling er utvidet i de senere år .	Maŋimuš jagiin lea ohcanvuđot ealáhusovddidandoarjaga eanadieđalaš doaibmaguovlu viiddiduvvon .
Fra 2009 er det geografiske virkeområdet utvidet .	Jagi 2009 rájes lea eanadieđalaš doaibmaguovlu viiddiduvvon .
Rammebevilgningen til Sametinget er ikke økt for å ta høyde for denne utvidelsen .	Rámmajuolludus Sámediggái ii leat lassánan dán ektui .
Sametinget tar mål av å utvide området ytterligere i 2011 for å gi de samiske småsamfunn mulighet til utvikling og vekst .	Sámedikki áigumuššan livččii viiddidit guovllu ain eanet 2011:s addin dihte sámi smávva báikkiide ovdánan- ja ahtanuššanvejolašvuođa .
For at utvidelsen skal ha næringspolitisk effekt , har Sametinget behov for å øke virkemidlene og ressursene til Sametinget for å kunne ha en offensiv næringspolitikk i virkeområdet .	Jos viiddideamis galggaš leat ealáhuspolitihkalaččat ávki , de dárbbaša Sámediggi eanet váikkuhangaskaomiid ja resurssaid Sámediggái vai sáhttá čađahit offensiivvalaš ealáhuspolitihka doaibmaguovllus .
Der er derfor behov for en budsjettøkning på dette .	Danne lea dárbu nannet bušeahta dan várás .
Sametinget vil arbeide for at reindrifta får like betingelser som andre sammenlignbare næringer for fradrag og avgifter på investeringer og driftsmidler .	Sámediggi áigu bargat dan ala vai boazodoallu oččošii dássásaš eavttuid eará buohtastahttin vejolaš ealáhusaiguin geasuid ja divagiid ektui investeremiid ja doaibmaneavvuid oktavuođas .
Sametingsrådet vil sluttføre arbeidet med en melding om samiske næringer i 2011 .	Sámediggi áigu gearggahit barggu dieđáhusain sámi ealáhusaid hárrái 2011:s .
Det tas sikte på å gi nye strategier for næringsutvikling og nye innsatsområder .	Áigumuššan lea bidjat ođđa strategiijaid ealáhusovddideapmái ja ođđa áŋgiruššansurggiide .
Arealer , miljø- og kulturvern Sikringen av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv er et viktig hensyn som skal tas i all arealplanlegging etter den nye plan- og bygningsloven .	Dás leat váikkuhusat bušehttii 2012:s. 18.5 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Sámi kultuvrra , ealáhusbarggu ja servodateallima luondduvuđđosa sihkkarastima lea deaŧalaš álohii vuhtii váldit areálaplánemis ođđa plána- ja huksenlága mielde .
Sametinget er gitt innsigelsesmyndighet for planer som er av vesentlig betydning for samiske interesser .	Sámediggái lea addojuvvon vuosttaldanváldi plánaide main lea stuorra mearkkašupmi sámi beroštumiide .
Det medfører en økning i Sametinget arbeidsmengde .	Dát mielddisbuktá lasi barggu Sámediggái .
Sametinget er gitt en ressurskrevende rolle som konsultasjonspart på tre nivåer i alt verneplanarbeid .	Sámediggái lea addojuvvon resursa gáibideaddji rolla konsultašuvdnabeallin golmma dásis buot suodjalanplánabargguin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 189 av 359	Sámi guovlluin lassánit evttohusat álbmotmehciid logu ektui .
utfordringer knyttet til samisk utmarksbruk , og til samisk næringer som reindrift .	Álbmotmeahcit buktet sierra hástalusaid sámi meahcástangeavahusa oktavuođas , ja sámi ealáhusaide nugo boazodollui .
Det er derfor behov for å styrke Sametingets arbeid med verneplanene .	Danne lea dárbu nannet Sámedikki barggu suodjalanplánaiguin .
Klimaendringene , tap av biologisk mangfold og miljøforurensing har konsekvenser for urfolks næringer , kultur , helse og levekår og slik også for samfunnslivet .	Dálkkádatrievdamiin , biologalaš girjáivuođa massimis ja birasnuoskkideamis leat váikkuhusat álgoálbmogiid ealáhusaide , kultuvrii , dearvvašvuhtii ja eallineavttuide ja nie maiddái servodateallimii .
Det er nødvendig å bidra med å sette økt fokus på disse grunnleggende utfordringene .	Dárbu livččii bidjat eanet guovddážii dáid vuođđo hástalusaid .
Vi trenger å øke kunnskapen om disse endringene og om tiltak som kan iverksettes for å begrense endringene , samt se ulike tilpasningsstrategier .	Mii dárbbašit buoridit máhtolašvuođa dáid rievdadusaid ja doaibmabijuid birra maid sáhtášii álggahit gáržžidan dihte rievdamiid , ja dasto sierralágan heivehanstrategiijaid .
Vern av samiske kulturminner og kulturmiljøer er viktig for å bevare samisk historie og forhistorie , og vil samtidig være med på å styrke og videreføre samisk kultur .	Sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid suodjaleapmi lea deaŧalaš bisuhan dihte sámi historjjá ja ovdahistorjjá , ja seammás leat mielde nannemin ja viidáset ovddideamen sámi kultuvrra .
Det samiske kulturminnevernet , herunder samisk bygningsvern , har de siste årene hatt en stadig økende saksmengde .	Sámi kulturmuitosuodjaleamis , maiddái sámi huksensuodjaleamis , leat maŋimuš jagiid dađistaga lassánan áššit .
Dette samtidig som ressursene i praksis ikke har blitt økt siden 1999 .	Seammás go resurssat geavahusas eai leat lassánan jagi 1999 rájes .
For å kunne være en aktiv part i kulturminnevernarbeidet ønsker Sametinget å styrke det samiske kulturminnevernet .	Dan geažil go Sámediggi háliidivčče leat árjjalaš bealli kulturmuitosuodjalanbarggus , de háliida nannet sámi kulturmuitosuodjalusa .
Samisk bygningsvern , kulturminneregistrering samt skjøtsel- og sikring av samiske kulturminner og kulturmiljø , herunder Mortensnes og Skoltebyen , vil være de viktigste satsingsområdene .	Deaŧaleamos áŋgiruššansuorgin leat sámi huksensuodjalus , kulturmuittuid registrerenbargu ja dasto sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa seailluheapmi ja sihkkarastin , nugo Ceavccageađgi ja nuortalaš gilli .
Pågangen av søknader til Sametingets virkemiddelordning for kulturminneverntiltak øker stadig hvert år .	Sámedikki váikkuhangaskaoapmeortnegii kulturmuitodoaibmabijuid várás lassánit dađistaga ohcamat juohke jagi .
I 2010 var totalsummen av omsøkte midler mer enn dobbelt så høy enn de midler som var tilgjengelige .	2010:s ohccojuvvui oktiibuot guovtti gearddi eanet ruhta dan ektui mii lei geavahusas .
Mange gode prosjekter som hadde kunnet styrke bevisstheten om samisk historie og tilstedeværelse ble dessverre ikke gitt støtte eller redusert i forhold til omsøkt omfang .	Šállošit go ollu buriide prošeavttaide mat livčče sáhttán nannet dihtomielalašvuođa sámi historjjá ja leahkima birra ii addojuvvon doarjja dahje doarjja unniduvvui dan ektui mii lei ohccojuvvon .
Det er mange store utfordringer innenfor utvikling og kvalitetssikring av tjenestetilbud til samiske brukere .	18.6 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Leat ollu hástalusat bálvalusaid ovddideamis ja kvalitehta sihkkarastimis sámi geavaheddjiide .
Dette er utfordringer sentrale myndigheter og Sametinget er enige om .	Dáin hástalusain leat guovddáš eiseválddit ja Sámediggi ovttamielalaččat .
Det vil være et kontinuerlig behov for å øke ressursene for å utvikle et likeverdig tilbud .	Lea oktilaš dárbu oažžut eanet resurssaid dássásaš fálaldagaid ovddideapmái .
Samhandlingsreformen og de tiltak som retter seg mot både regionalt og kommunalt nivå i form av nye lover , lovendringer , nye og endrede satsningsområder og oppgaver , krever også handling fra Sametingets side .	Ovttasdoaibmanođastus ja dat doaibmabijut mat leat oaivvilduvvon sihke regionála ja gielddalaš dássái nugo ođđa lágat , láhkarievdadusat , ođđa ja rievdaduvvon áŋgiruššansuorggit ja doaimmat gáibidit doaibmama maiddái Sámedikki beales .
For å makte å følge opp nasjonal politikk og ivareta det samiske perspektivet i tiltakene som igangsettes er det behov for styrking av budsjettet for 2012 .	Go galgá nagodit čuovvolit nationála politihka ja gozihit sámi perspektiivva doaibmabijuin mat álggahuvvojit lea dárbu nannet bušeahta 2012:s .
Det er et stort behov for å styrke kunnskapen i barnevern om samiske barns språk og kultur .	Stuorra dárbu lea nannet máhtolašvuođa mánáidsuodjalusas sámi mánáid giela ja kultuvrra birra .
Dette er nødvendig for å sikre samiske barns rettigheter .	Dán lea dárbu dahkat sámi mánáid vuoigatvuođaid sihkkarastima dihte .
Det må fremmes tiltak for utrede hvordan samiske barns rettigheter skal ivaretas .	Fertejit ovddiduvvot doaibmabijut čielggadan dihte movt sámi mánáid vuoigatvuođat galget gozihuvvot .
Internasjonal solidaritet og urfolkspolitikk Sametinget vil aktivt delta i det internasjonale arbeidet med urfolksspørsmål .	18.7 Riikkaidgaskasaš solidaritehta ja álgoálbmotpolitihkka Sámediggi áigu árjjalaččat searvat riikkaidgaskasaš bargui álgoálbmotáššiiguin .
For å kunne ha et akseptabelt fokus på internasjonale saker er det nødvendig at denne posten styrkes i budsjettet for 2012 Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	Go galggaš sáhttit dohkálaččat bidjat guovddážii riikkaidgaskasaš áššiid , lea dárbu nannet dán poastta jagi 2012 bušeahtas . Plána- ja finánslávedgotti árvalus Álggahus
Budsjettet er Sametingets viktigste politiske styringsdokument for det kommende år .	Bušeahtta lea Sámedikki deaŧaleamos stivrendokumeanta boahtte jahkái .
Grunnlaget for Sametingets budsjett er vedtatte planer , meldinger , årsrapporteringer , samarbeidsavtaler , særskilte vedtak , innspill fra berørte parter og registrerte behov .	Vuođđun Sámedikki bušehttii leat mearriduvvon plánat , dieđáhusat , jahkedieđáhusat , ovttasbargošiehtadusat , sierra mearrádusat , árvalusat guoskevaš beliin ja registrerejuvvon dárbbut .
Merknader Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet ( AP . )	Dasto lea Sámedikki jahkásaš vuoruhemiide vuođđun stu Mearkkašumit
Willy Ørnebakk , Sten E. Jønsson , Hilde A. Nyvoll , Ragnhild M. Aslaksen , Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) Marie Therese N. Aslaksen mener at : Synliggjøring av sør- og lulesamisk språk Sametinget må i større grad prioritere synliggjøring av det sør- og lulesamiske språket , for eksempel på egne nettsider , ressurser til tolking , oversetting og administrativt arbeid .	Lávdegotti lahtut Willy Ørnebakk , Sten E. Jønsson , Hilde A. Nyvoll , Ragnhild M. Aslaksen , Bargiidbellodat ( Bb ) , ja Marie Therese N. Aslaksen Sámit Mátta-Norggas oaivvildit ahte : Mátta- ja julevsámegiela oainnusmahttin Sámediggi ferte eanet vuoruhit mátta- ja julevsámegiela oainnusmahttima , ovdamearkka dihte sierra neahttasiidduid , dulkaresurssaid ja hálddahuslaš barggu bokte .
Komiteen ber plenumsledelsen å foreta en gjennomgang av ordningen med støtte til politisk arbeid og fordeling av basis- og representanttilskudd .	Doarjja politihkalaš joavkkuide Lávdegoddi bivdá dievasčoahkkinjođihangotti geahčadit doarjjaortnega mii lea politihkalaš barggu várás ja vuođđo- ja áirrasdoarjaga juohkáseami .
Komiteen ber om at det legges fram en sak for plenum i løpet av første halvår 2011 .	Lávdegoddi bivdá ahte ášši ovddiduvvo dievasčoahkkimii vuosttaš jahkebealis 2011 .
Dette merkes spesielt godt i Vest-Finnmark , hvor det er stor andel samisk befolkning , men få som forstår eller bruker språket aktivt .	Mearrasámi kulturguovddáš Oarje-Finnmárkkus Mearrasámi kultuvra ja giella leat sakka uhkiduvvon ja measta nohkamin muhtun guovlluin .
Det er stort behov for arbeid og aktivitet som ivaretar de samiske dialektene og kulturen .	Dát dovdo erenoamáš bures Oarje-Finnmárkkus , gos orrot ollu sámit , muhto unnán áddejit dahje geavahit giela .
Sametingsrådet må vie denne problemstillingen særskilt oppmerksomhet .	Stuorra dárbu lea bargat sámi suopmaniid ja kultuvrra gozihemiin , ja doaibmabijuiguin dan várás .
Dette kom ikke fram i protokollen til plan- og finanskomiteen .	Sámediggeráđđi ferte bidjat erenoamáš fuomášumi dán áššečulbmii .
Forslag Forslag fra Arbeiderparti sametingsgruppe ( AP ) og Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) : Forslag 1	Evttohusat Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ( Bb ) ja Sámi Mátta-Norggas : Evttohus 1
Endring i Budsjettpost – Samiske festivaler Endring for kapitel 6.2.2 Samiske festivaler Post 20400 Riddu Riddu økes fra 728.000,- til 943.000,Nytt kulepunkt under tildelingskriterier og utbetalingsvilkår : · I tilskuddet til Riddu Riddu er det nå satt av midler til artisthonorar .	Rievdadus bušeahttapoasttas – Sámi festiválat Rievdadus kapihttalis 6.2.2 Sámi festiválat Postii 20400 Riddu Riđđu lasáhus 728.000,- ruvnnus 943.000,- ruvdnui . Ođđa kuvlačuokkis juolludan- ja máksineavttuid vuollái : · Doarjagis Riddu Riđđu lea dál várrejuvvon bálká artisttaide .
Riddu Riddu kan ikke søke om midler til dette formålet under Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger .	Riddu Riđđu ii sáhte ohcat ruđaid dán ulbmilii Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin .
Dette finansieres ved : Endringer for kapitel 6.3 Søkerbaserte tilskudd Post 200 Kulturutvikling reduseres fra 9.739.000,- til 9.524.000,-	Dat ruhtaduvvo ná : Rievdadusat kapihttalis 6.3 Ohcanvuđot doarjagat Poasta 200 Kulturovddideapmi unniduvvo 9.739.000,- ruvnnus 9.524.000,- ruvdnui .
Nytt kulepunkt på side 43 under punktet Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår : · I tilskuddet til Riddu Riddu er det nå satt av midler til artisthonorar .	Ođđa kuvlačuokkis siiddus 43 čuoggái Juolludan- ja máksineavttut : Doarjagis Riddu Riđđu lea dál várrejuvvon bálká artisttaide .
Riddu Riddu kan ikke søke om midler til dette formålet under Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger .	Riddu Riđđu ii sáhte ohcat ruđaid dán ulbmilii Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin Norgga sámiid riikasearvi ( NSR ) evttohus :
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 193 siidu 365 siiddus
Forslag 2	Evttohus 2
Økning i kr 500.000,300.000,500.000,200.000,200.000,350.000,300.000,100.000,400.000,200.000,-	Lasáhus ru:guin 500.000,300.000,500.000,200.000,200.000,350.000,300.000,100.000,400.000,200.000,-
Øvrige endringer tekst : 4.2.2.2 post 1012 : Stipend for høyere utdanning .	Eará rievdadusat teavsttas : 4.2.2.2 poasta 1012 : Stipeanda alit ohppui .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 192 av 359	194 siidu 365 siiddus
Navn Frie virkemidler Verddeprosjektet ( flyttes ) Prosjekt om leker og ped . materiell ( tilbakeføres ) Sametingets plenum Sametingsrådet Driftsutgifter adm Spesielle prosjekter	Namma Friija váikkuhangaskaoamit Verddeprošeakta ( sirdojuvvo ) Prošeakta duhkorasat ja ped. ávdnasat ( fievrriduvvo ruovttoluotta ) Sámedikki dievasčoahkkin Sámediggeráđđi Hálddahusa doaibmagolut Erenoamáš prošeavttat Submi
Reduksjon i kr 300.000,250.000,500.000,2.000.000,550.000,1.900.000,1.400.000,7.500.000,-	Unnideapmi ru:guin 300.000,250.000,500.000,2.000.000,550.000,1.900.000,1.400.000,7.500.000,-
Tillegg , tekst : 18 Budsjettbehov for 2012 Sametingets administrative organisering Sametinget har vært gjennom flere endringer i sin politiske organisering .	Teakstalasáhus : 18 Bušeahttadárbbut jahkái 2012 Sámedikki hálddahuslaš organiseren Sámedikki politihkalaš organiseren lea máŋgii rievdaduvvon .
Dette må følges opp gjennom endring av det administrative støtteapparatet .	Dát ferte čuovvoluvvot hálddahusa doarjjaapparáhta rievdadeami bokte .
Sametingsrådet ut av plenum Etter at Sametingsrådet er blitt trukket ut av Sametingsplenum , er det blitt mer nødvendig å bygge opp at administrativt ledd som helt klart adskilt fra Sametinget .	Sámediggeráđđi eret dievasčoahkkimis Maŋŋá go sámediggeráđđi váldojuvvui eret Sámedikki dievasčoahkkimis , lea eanet šaddan dárbu hukset hálddahuslaš beali nu ahte dat áibbas čielgasit lea sirrejuvvon Sámedikkis .
Deler av dagens administrasjon forutsettes å kunne inngå i en omstrukturering .	Eaktuduvvo ahte oasit dáláš hálddahusas sáhttet leat mielde ođđastruktureremis .
Kontrollkomiteen Den siste omorganiseringen har også avdekket et absolutt behov for at kontrollkomiteen må ha et sekretariat som er helt fristilt fra den øvrige administrative og forvaltningsmessige strukturen i Sametinget .	Bearráigeahččanlávdegoddi Maŋimuš ođđaorganiseren lea buktán albmosii dan ahte bearráigeahččanlávdegoddi maid čielgasit dárbbaša čállingotti , mii lea áibbas luvvejuvvon Sámedikki eará hálddahuslaš ja hálddašanstruktuvrras .
Dette kan skje gjennom kjøp av tjenester , eller gjennom etableringen av egen administrativ enhet .	Dán sáhttá čoavdit juogo bálvalusaid oastimiin , dahje ahte ásahuvvo sierra hálddahuslaš ovttadat .
Det må tas høyde for kostnadene forbundet med dette .	Golut dán oktavuođas fertejit vuhtii váldojuvvot dađi mielde .
Det samiske samfunnet står ovenfor store utfordringer i forhold til opplæringssektoren , og det er et stort behov for en gjennomarbeidet satsning på den samiske skolen .	18.1 Oahpahus ja dutkan Sámi servodagas leat stuorra hástalusa oahpahussuorggis , ja lea stuorra dárbu vuđolaččat áŋgiruššat sámi skuvlla ektui .
Sametinget er bekymret for at bygdeskoler legges ned , noe som er en omfattende utfordring med tanke på formidling av samisk språk , kultur og forankring i samiske lokalsamfunn .	Sámediggi vuorjašuvvá dainna go giliskuvllat heaittihuvvojit , mii lea viiddis hástalus go jurddašit sámi giela , kultuvrra gaskkusteami ja fakkasteami sámi báikegottiin .
Læremiddelsituasjonen er fortsatt en stor utfordring med tanke på å sikre læremidler for hele grunnopplæringen og den videregående skolen .	Oahpponeavvodilli lea ain stuorra hástalus go jurddašit oahpponeavvuid sihkkarastima olles vuođđooahpahusa ja joatkkaskuvllaid várás .
Det omfatter at det må sikres økonomiske rammer for at en større innsats kan gjøres for å sikre læremidler for hele den samiske skolen .	Dát mearkkaša dan ahte fertet sihkkarastit ekonomiija vai sáhttá dahkat stuorábuš áŋgiruššamiid sihkkarastin dihte oahpponeavvuid olles sámi skuvlii .
De samiske barnehagene er viktige med tanke på fremtiden for samisk språk .	Sámi mánáidgárddit leat deaŧalaččat go jurddašit sámegiela boahtteáiggi .
Det er stort behov for forsking på psykisk helse i de samiske samfunnene , og Sametinget mener at det må iverksettes en satsning på dette feltet .	Stuorra dárbu lea dutkat psykalaš dearvvašvuođa sámi servodagain , ja Sámediggi oaivvilda ahte ferte álggahit áŋgiruššamiid dán suorggis .
Språk Samers rett til å lære og å utvikle sitt morsmål er en grunnleggende rettighet .	Giella Sámiid vuoigatvuohta oahppat ja ovddidit eatnigielaset lea vuođđovuoigatvuohta .
Mange samer har vokst opp uten samisk språk , og uten lese- og skrivetrening på samisk .	Ollu sámit leat bajásšaddan sámegiela haga , ja almmá lohkan- ja čállinahtanuššama sámegielas .
Sametinget vil legge til rette for at alle samer får mulighet til å lære å bruke samisk , både muntlig og skriftlig .	Sámediggi áigu láhčit diliid nu ahte buot sámit ožžot vejolašvuođa oahppat sámegiela , sihke njálmmálaččat ja čálalaččat .
Målet er å øke antallet språkbærere og slik sikre det av samiske språket .	Mihttomearrin lea stuorát giellageavaheaddjilohku ja dieinna lágiin sihkkarastit sámegiela .
Det er behov for en ny målrettet språkpolitikk for å øke andelen samer som snakker og skriver samisk .	Dárbbašuvvo ođđa ulbmillaš giellapolitihkka man bokte oažžut eanet sámiid hállat ja čállit sámegiela .
Sametinget arbeider for et språkløft som skal sikre alle samer tilgang til samiske språkarenaer , samiske tjenestetilbud og muligheter for å bruke eget språk . .	Sámediggi bargá giellaloktemiin man bokte sihkkarastit ahte buot sámiin leat sámi giellaarenat , sámi bálvalusfálaldagat ja vejolašvuođat geavahit iežaset giela .
Dette arbeidet skal ta form som et voksenopplæringsløft , der frikjøpsordninger og studiehjemler inngår som et viktig virkemiddel .	Dát bargu galgá čađahuvvot rávisolbmuid oahpahusloktemiin , man oktavuođas leat friijaoastinortnegat ja oahppodáhkádusat deaŧalaš váikkuhangaskaoamit .
18.3 Kultur NSR ser på lokale , regionale og nasjonale samiske institusjoner som viktige arenaer for utviklingen av samiske samfunn .	18.3 Kultuvra NSR oaidná ahte báikkálaš , regionála ja nationála sámi ásahusat leat deaŧalaš arenat sámi servodaga ovdánahttimis .
I selvbestemmelsesperspektiv er det viktig at urfolk selv tar ansvar for sin egen framtid , men dette kan ikke gjøres uten tilstrekkelige ressurser , kompetanse og utviklede institusjoner innen ulike samfunnsområder .	Iešmearridanperspektiivvas lea deaŧalaš ahte álgoálbmogat ieža váldet ovddasvástádusa iežaset boahtteáiggis , muhto dan ii sáhte dahkat dohkálaš resurssaid , gelbbolašvuođa ja ovddiduvvon ásahusaid haga sierra servodatsurggiin .
Arkiv , bibliotek og museer forvalter det kollektive minnet gjennom å sikre , bevare og formidle informasjon og data om samiske forhold for videre bearbeiding og forskning .	Arkiiva , bibliotehka ja museat hálddašit oktasaš muittuid dan bokte ahte sihkkarastet , suodjalit ja gaskkustit dieđuid sámi diliid birra viidáset muohkadeapmái ja dutkamii .
På ulike måter kan de gi gode og trygge referanserammer for utviklingen av et positivt samisk selvbilde .	Iešguđege láhkai sáhttet dat addit buriid ja oadjebas referánsarámmaid sámi iešgova positiivvalaččat ovdáneapmái .
Oppbygging av et kulturhusfond er nødvendig for å sette Sametinget i stand til å møte de utfordringer som finnes i det samiske samfunnet .	Kulturviessofoandda huksen lea dárbbašlaš jos Sámediggi galggaš sáhttit deaividit daid hástalusaiguin mat leat sámi servodagas .
Det må avsettes midler til et slikt fond gjennom flere år .	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 196 siidu 365 siiddus
18.4 Næring Sametinget vil styrke og utvikle primærnæringene jordbruk , reindrift , fiske , utmarksnæringer og duodji , samt kombinasjoner av disse .	18.4 Ealáhusat Sámediggi áigu nannet ja ovddidit vuođđoealáhusaid eanadoalu , boazodoalu , guolástusa , meahcástanealáhusaid ja duoji , ja lotnolasealáhusaid dain .
Det er behov for mer støtte til etableringer , produksjonsutstyr , kompetanse- og produktutvikling og markedsarbeid , som betinger økte bevilgninger til Sametingets næringsrettede virkemiddelordninger .	Dárbbašuvvo eanet doarjja ásahemiide , buvttadanreaidduide , gelbbolašvuođa- ja buvttaovddideapmái ja vuovdalanbargui , man geažil ferte loktet juolludusaid Sámedikki ealáhuslaš váikkuhangaskaoapmeortnegiidda .
Reindrifta og småfenæringa må vies særlig oppmerksomhet som samisk næring gjennom etablering av mindre mobile slakterienheter som supplement til dagens stordriftsstruktur .	Boazodollui ja smávvašibitdollui ferte bidjat erenoamáš fuomášumi sámi ealáhussan unnit mobiila njuovahagaid ásaheami bokte deavddan dáláš stuorradoaibmastruktuvrii .
Økt støtte til nisjeprodukter og småskala matproduksjon vil være naturlige elementer i oppfølgningen av de mindre slakteriene .	Eanet doarjja oalgebuktagiidda ja smávibuš biebmobuvttadussii leat lunddolaš oasit unnit njuovahagaid čuovvoleami ektui .
18.6 Helse , sosial og omsorg Sametinget ønsker å sikre likeverdige helse- og sosialtilbud som tilpasses den samiske brukers behov gjennom hele livsløpet .	18.6 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Sámediggi dáhttu sihkkarastit dássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagaid mat heivehuvvojit sámi geavaheaddji dárbbuide miehtá eallingearddi .
Dette kan dreie seg om tilstrekkelig kultur- og språkkompetanse hos helsepersonell i møte med samiske pasienter og deres pårørende .	Dán oktavuođas sáhttá leat sáhka dearvvašvuođa bargiid dohkálaš kultur- ja giellagelbbolašvuođa birra go sii galget bargat sámi pasieanttaid ja sin oapmahaččaid ektui .
I tjenester som tilbys barn og unge , er det hensynet til barnets beste som skal være avgjørende for det tilbudet som blir gitt .	Bálvalusaid fállama oktavuođas mánáide ja nuoraide , ferte vuhtii váldit dan mii lea buoremus mánnái , ja dat galgá leat mearrideaddji fálaldagas mii addojuvvo .
Sametinget mener at rekruttering av samiske helsearbeidere og fagfolk er viktig for styrking av helsetilbudet rettet mot samiske brukere .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi dearvvašvuođabargiid ja fágaolbmuid rekrutteren lea deaŧalaš dearvvašvuođafálaldaga nannemis sámi geavaheddjiid várás .
Forslag fra Framskrittspartiet ( FrP ) Forslag 3	Evttohus Ovddádusbellodagas : Evttohus 3
SAMETINGETS ØKONOMISKE PRIORITERINGER 2011 : DRIFTSINNTEKTER Bevillinger fra departementene Samefolkets fond	SÁMEDIKKI EKONOMALAŠ VUORUHEAMIT 2011 : SISABOAHTU Juolludeamit Departemeanttain Sámeálbmotfoanda
Rådets forslag 355707 5500	Ráđi evttohus 355707 5500
FrP Forslag 355707 5500	OB evttohus 355707 5500
Endring	Rievdadus
SUM DRIFTSINNTEKTER	Sisaboahtu oktiibuot
DRIFTSKOSTNANDER	DOAIBMAGOLUT
Rådets forslag	Ráđi evttohus
Forslag FrP	OB evttohus
Endring	Rievdadus
Drift politisk nivå Drift administrativt nivå Virkemidler Opplæring Språk Kultur Næring Miljø- og kulturvern Helse- og sosialsatsing Regionalutvikling Internasjonalt og samisk samarbeid Samiske organisasjoner Andre virkemidler Andre tiltak Samefolkets fond Spesielle prosjekter	Politihkalaš dási doaibmagolut Hálddahuslaš doaibmagolut Váikkuhangaskaoamit Oahpahus Giella Kultuvra Ealáhusat Birasgáhtten ja kultursuodjalus Dearvvašvuođa- ja sosiálaáŋgiruššan Regionálaovdánahttin Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámi organisašuvnnat Eará váikkuhangaskaoamit Eará doaibmabijut Sámeálbmotfoanda Erenoamáš prošeavttat
Sum driftskostnader	Doaibmagolut oktiibuot
Driftsresultat	Doaibmaboađus
GENERELT OM BUDSJETTET Etter Sametingets syn er det lagt til grunn langt større rammer for Sametingets virksomhet enn nødvendig .	OPPALAČČAT BUŠEAHTA BIRRA Sámedikki oainnu mielde leat biddjon ollu stuorit rámma go dárbu Sámedikki doibmii .
Alle de arbeidsområder Sametinget er involvert i bør håndteres av det generelle Norske demokratiske forvaltningssystem .	Buot barggut maidda Sámediggi searvá berrejit gieđahallojuvvot Norgga dábálaš demokráhtalaš hálddašanvuogádagas .
I den grad Sametingets forslag medfører et lavere bruk av midler enn Sametingets inntekter , settes disse midlene på fond inntil et aktuelt behov oppstår .	Nu guhká go Sámedikki evttohus mielddisbuktá unnit ruhtageavaheami go sisaboahtu lea Sámedikkis , de galget dát ruđat biddjojuvvot fondii gitta áigeguovdilis dárbu badjána .
Norske skattebetaleres midler skal alltid benyttes til det beste for folk flest .	Norgga vearromáksiid ruđat galget álo geavahuvvot buoremussan eanetlohkui álbmogis .
Drift av Sametingets politiske nivå Sametinget mener at den politiske organiseringen av Sametinget så lenge Sametinget eksisterer bør effektiviseres , både med hensyn til tidsbruk for komité og plenumsmøter , samt godtgjørelser til sametingsrådet og Sametingets representanter .	Sámedikki politihkalaš dási doaimmaheapmi Sámediggi oaivvilda ahte Sámedikki politihkalaš organiseren nu guhká go Sámediggi gávdno , galgá beavttálmahttot , sihke mii guoská lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid áigegeavaheapmái , ja Sámediggeráđi ja Sámediggeáirasiid bálkái .
Bevillinger til drift av Sametingets politiske nivå reduseres derfor betraktelig .	Juolludeamit Sámedikki politihkalaš dási doaimmaheapmái vuoliduvvojit dan sivas sakka .
Sametingets administrasjon Sametingets administrasjon utgjør en betydelig del av Sametingets budsjett .	Sámedikki hálddahus Sámedikki hálddahussii manná stuora oassi Sámedikki bušeahtas .
Sametinget vil med bakgrunn i reduksjonen i Sametingets virksomhet få et redusert behov for administrative ressurser .	Sámedikkis unnot resursadárbbut hálddahusas go Sámedikkis doaimmat geahpeduvvojit . Sámediggi unnida Sámedikki hálddahusa sakka .
Virkemidler Sametinget mener at kriterier for tildeling av offentlige midler bør gjelde likt for alle grupper .	Váikkuhangaskaoamit Sámedikki mielas galget juolludaneavttut almmolaš ruđaide leat seamma ládje buot joavkkuide , maiddái sohkabeliid ektui .
Mange av de tilskuddsordninger Sametinget tidligere har disponert foreslås overflyttet de ordinære demokratisk valgte forvatningsorganer i Norge .	Ollu doarjjaortnegat maid Sámediggi ovdal lea hálddašan , sirdojuvvojit dábálaš demokráhtalaččat válljejuvvon hálddašanorgánaide Norggas .
Sametinget ber om en sak i første kvartal 2011 hvor grunnlag tildelinger av Sametingets virkemidler innrettes etter de prinsipper som fremgår av dette budsjettdokumentet .	Sámediggi bivdá vuosttaš kvartálas 2011 ášši gos Sámedikki váikkuhangaskaomiid juolludemiid vuođđu hábmejuvvo prinsihpaid mielde mat bohtet ovdán dán bušeahttadokumeanttas .
Kontroll med forvaltningen Statens økonomireglement pålegger Sametinget å sørge for en målrettet og effektiv tilskudds-forvaltning .	Hálddahusa bearráigeahččan Stáhta ekonomiijanjuolggadus geatnegahttá Sámedikki hábmet ulbmillaš ja beaktilis doarjjahálddašeami .
I det ligger det også et krav om å ha kontroll- og dokumentasjonsordninger slik at bruken av midlene er betryggende dokumentert .	Dát sisttisdoallá maid gáibádusa ahte gávdno dárkkistan- ja duođaštanortnet das ahte ruhtageavaheapmi duođaštuvvo dohkálaččat .
Kontrollvirksomhet er viktig for å sikre at Sametingets midler forvaltes på en best mulig måte .	Dárkkistandoaibma lea dehálaš dan sihkkarastimii ahte Sámedikki ruđat hálddašuvvojit buoremus lági mielde .
Sametinget mener derfor at kontrollkomiteens uavhengighet skal ivaretas gjennom en egen selvstendig og uavhengig sekretariatsfunksjon underlagt kontrollkomiteen .	Sámediggi oaivvilda danin ahte bearráigeahččanlávdegotti sorjjasmeahttunvuohta galgá váldojuvvot vuhtii dan bokte ahte ásahuvvo iešheanalis ja sorjjasmeahttun čállingoddi mii lea bearráigeahččanlávdegotti vuollásaš .
Sametinget prioriterer i 2011 : · Basere virkemiddelbruken på kriterier uavhengig av etnisitet , religion , kjønn eller opprinnelse .	Sámedikki vuoruheamit 2001 : · Váikkuhangaskomiid juolludaneavttut eai galgga leat sorjavaččat etnalašvuođas , oskkus , sohkabealis dahje ruohttasiin .
· Reduksjon i Sametingets administrasjon · Reduksjon i tids- og ressursbruken i Sametingets folkevalgte organer · Jobbe for at Sametingets tilskuddsordninger overføres det ordinære forvaltningssystemet · Prioritere og styrke kontrollvirksomhet av Sametingets forvaltning VIRKEMIDLER Sametinget vil redusere virkemiddelbruken .	· Sámedikki hálddahus unniduvvo · Sámedikki álbmotválljen orgánaid áige- ja resursageavaheapmi unniduvvo · Bargat dan nala ahte Sámedikki doarjjaortnegat sirdojuvvojit dábálaš hálddašanvuogádahkii · Vuoruhit ja nannet bearráigeahččandoaimmaid Sámedikki hálddahusas VÁIKKUHANGASKAOAMIT Sámediggi áigu unnidit váikkuhangaskaoapmegeavaheami .
Virkemidler til næringsutvikling bør tillegges innovasjon Norge og de generelle næringsrettede tilskuddsordninger som allerede finnes .	Váikkuhangaskaoamit ealáhusovddideapmái berrejit gullat Innovašuvdna Norgii ja daidda oppalaš doarjjaortnegiidda mat dál juo leat ealáhusaid várás .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 196 av 359	198 siidu 365 siiddus
Sametinget anser norsk og samisk som likeverdige språk .	Sierrašiehtadusat sámi dáiddárorganisašuvnnaiguin sihkkojuvvojit ollásit .
Likevel er det en forutsetning for en nasjon at folket har en felles språklig plattform .	Dattetge lea juohke našuvdnii hui deaŧalaš ahte álbmogis lea oktasaš giella .
Norsk må derfor være hovedspråket i den norske skole .	Danne ferte dárogiella leat Norgga skuvllaid váldogiella .
I kommuner i forvaltningsområdet for samisk språk bør imidlertid samisk tilbys som valgfritt språk .	Sámegiela hálddašanguovllu gielddain berre dattetge sámegiella fállojuvvot eaktodáhtolaš giellan .
Tilstrekkelig samisk undervisningsmateriell for slik opplæring skal være tilgjengelig .	Ferte leat vejolaš háhkat doarvái sámi oahpahusávdnasiid dakkár oahpahussii .
Tilgang på samisktalende undervisningspersonell er en forutsetning for at elevenes valgfrihet realiseres .	Jus ohppiin galgá leat válljenvejolašvuohta , de ferte leat vejolaš háhkat sámegielat oahpahusbargiid .
Sametinget ønsker ikke at kommuner i forvaltningsområdet for samisk språk skal gis et generelt pålegg om å benytte samisk språk , men at de selv skal avgjøre om , og i hvilken grad , samisk skal benyttes .	Sámediggi ii háliit ahte Sámegiela hálddašanguovllu gielddaide galgá biddjojuvvot oppalaš gáibádus ahte sii galget geavahit sámegiela , muhto ahte sii ieža galget mearridit galget go ja man muddui sii galget geavahit sámegiela .
Dette kan gjøre Samisk språk sterkere , samtidig som det vil være langt mer kostnadseffektivt .	Ferte guorahallat vejolašvuođaid geavahit iešguđetlágan sámegielaid . Dat nannešii sámegiela ja seammás livččii olu hálbbit .
SAMEFOLKETS FOND Sametinget ønsker å avskaffe samefolkets fond , og vil anmode Stortinget om dette .	Sámeálbmotfoanda Sámediggi háliida heaittihit sámeálbmotfoandda , ja rávve Stuorradikki dan dahkat .
På prinsipielt grunnlag ønsker Sametinget å avvikle alle stipendordninger i utdanningssektoren , da slike ordninger må gjelde for alle .	Prinsihpalaš vuođul háliida Sámediggi heaittihit buot stipeandaortnegiid oahpposuorggis , go dakkár ortnegat galget leat buohkaid várás .
Arbeidet med å sikre dette bør imidlertid gjøres gjennom ordinære folkevalgte organer eller organer med utspring fra disse , samt på frivillig basis .	Dát fuolahanbargu berre dattetge dahkkojuvvot dábálaš álbmotválljen orgánaid bokte dahje daid vuolggahan orgánaid bokte , ja eaktodáhtolaš vuođuin .
Dette gjelder så vel idrett som teater , festivaler , kunstutøvelse og museer .	Dat guoská sihke valáštallamiidda , teáhteriidda , festiválaide , dáiddadoaimmaide ja museaide .
Det offentlige har et ansvar for å bidra til å holde samisk språk og kultur samt samiske tradisjoner i hevd .	Almmolašvuođas lea ovddasvástádus váikkuhit ahte sámi giella ja kultuvra ja sámi árbevierut fuolahuvvojit .
Dette innebærer at alle ordninger rettet mot enkeltgrupper må opphøre .	Dat mearkkaša ahte buot ortnegat ovttaskas joavkkuid várás , galget heaittihuvvot .
Det er helt uakseptabelt at virkeområdet for søkerbaserte tilskudd er begrenset til å gjelde enkelte områder de ulike steder .	Lea áibbas dohkketmeahttun ahte ohcanvuđot doarjagiid doaibmaguovlu lea ráddjejuvvon dušše muhtun guovlluide iešguđege guovlluin .
Duodji Duodji er med på å bidra til å opprettholde samisk kultur og tradisjon .	199 siidu 365 siiddus Duodji Duodji lea mielde bisuheamen sámi kultuvrra ja árbevieruid .
Likeledes er duodji viktig for satsingen på turisme i samiske områder .	Nu lea maiddái duodji deaŧalaš turismma áŋgiruššamii sámi guovlluin .
Sametinget ønsker å opprettholde fagopplæring innen duodji i skoleverket .	Sámediggi háliida bisuhit duodjefágaoahpahusa skuvllas .
Reiselivsnæringen Reiselivsnæringen er viktig for sysselsetting og verdiskaping i hele landet , og særlig i distriktene .	Mátkeealáhus Mátkeealáhus lea deaŧalaš barggolašvuhtii ja árvoháhkamii miehtá riikka , ja erenoamážit doaresbeale guovlluide .
Sametinget mener at denne næringen i langt større grad må på den næringspolitiske agendaen , slik at rammebetingelsene kan forbedres .	Sámediggi oaivvilda ahte dát ealáhus ferte ovddiduvvot ollu buorebut ealáhuspolitihkalaččat , vai rámmaeavttut buoriduvvojit .
Samene har , etter Sametingets vurdering , andre og spennende forutsetninger som minoritetsgruppe når det gjelder reiseliv , med sin kultur og sitt tradisjonelle levesett .	Sápmelaččain lea , Sámedikki árvvoštallama vuođul , eará ja gelddolaš eavttut unnitálbmogin mátkeeallima oktavuođas , sin kultuvrra ja árbevirolaš eallinvugiid geažil .
Det er viktig at det også legges til rette for utvikling av reiselivsnæringer som eksempelvis scootersafari .	Deaŧalaš lea láhčit dilálašvuođaid nu ahte ovddiduvvojit mátkeealáhusat nugo ovdamearkka dihte skohtersafarit .
Sametinget vil ha en mer liberal holdning til motorferdsel i utmark vinterstid .	Sámediggi háliida eanet liberála guottuid mohtorjohtolahkii mehciin dálvet .
Veier som ikke brøytes vinterstid , og gamle ferdselsårer bør kunne benyttes som scooterløyper , i tillegg til at det også bør kunne opprettes andre leder hvor kjøring kan foregå .	Geainnuid main ii čorgejuvvo muohta eret dálvet , ja boares johtolatgeainnuid berre beassat geavahit skohtervuodjimii , dan lassin ahte berre maiddái sáhttit ásahit eará johtolagaid gos sáhttá vuodjit .
Det skal imidlertid være opp til den enkelte kommune selv å avgjøre dette .	Dattetge galgá gielda ieš mearridit dan .
Jordbruk Det bør igangsettes et arbeid for å likestille forskjellige primærnæringer .	Eanadoallu Iešguđege vuođđoealáhusaid berre oččodišgoahtit ovttadássásažžan .
Blant annet gjelder dette forhold knyttet til investering i driftsmidler og avgifter på drivstoff .	Dát guoská earret eará doallobiergasiid investeremii ja boaldámušdivadiidda .
Interessekonflikter har over tid skapt utfordringer for forvaltningen av arealer flere steder .	Beroštusriiddut leat guhká dagahan hástalusaid areálahálddašeapmái máŋgga sajis .
Finnmarkseiendommen i sin nåværende form må fjernes , og erstattes med en forvaltning av områdene som legger til rette for økt lokalt folkevalgt selvstyre .	Finnmárkkuopmodat dálá hámis ferte heaittihuvvot , ja dan sadjái ferte boahtit dakkár eanahálddašeapmi mii láhčá dilálašvuođa eanet báikkálaččat álbmotválljen iešstivrejupmái .
Organer som forvalter arealer må ikke ha lovfestet etnisk representasjon .	Eanahálddašanorgánain ii galgga leat lága vuođul mearriduvvon čearddalaš ovddasteapmi .
HELSE , SOSIAL OG OMSORG Sametinget ønsker prinsipielt ikke å etablere særegne tjenester innen helse , sosial og omsorg .	Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Sámediggi ii háliit prinsihpalaččat ásahit sierra bálvalusaid dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahussuorggis .
Likevel må man hensynta aktuelle dokumenterte geriatriske problemstillinger , så som språkproblemer .	Dattetge ferte vuhtiiváldit áigeguovdilis duođaštuvvon geriátralaš áššečuolmmaid , nu go giellaváttisvuođaid .
Det er dog viktig at man er varsom med utvikling av et helse , sosial og omsorgstilbud som bidrar til forskjellsbehandling .	Almmatge lea deaŧalaš várrugasat ovddidit dakkár dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusfálaldaga man geažil šattašii erohusmeannudeapmi .
BUDSJETTBEHOV 2012 Sametinget vil i løpet av 2011 drøfte avvikling av Sametinget .	2012 Bušeahttadárbu Sámediggi áigu 2011s árvvoštallat Sámedikki heaittiheami .
Budsjettbehov for 2012 vil synliggjøres gjennom denne utredningen .	2012 bušeahttadárbu boahtá ovdan dán čielggadeamis .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit ná : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi mearrádusárvalusa .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 198 av 359	200 siidu 365 siiddus
Forslag 4 , representant Rolf Johansen , NSR .	Evttohus 4 , áirras Rolf Johansen , NSR .
Økning i kr 500.000,400.000,250.000,500.000,200.000,200.000,350.000,300.000,100.000,400.000,200.000,-	Lasáhus ru 500.000,400.000,250.000,500.000,200.000,200.000,350.000,300.000,100.000,400.000,200.000,-
Øvrige endringer tekst : 4.2.2 .	Rievdadusat muđui teavsttas : 4.2.2 .
Kompetanseheving Ny post : 10104 Stipend for ungdom fra reindriften Mål for tiltaket : Stimulere reindriftsungdom til å ta utdannelse , og dermed øke kompetansen innenfor reindrifta for å imøtekomme utfordringene i næringa .	Gealbudeapmi Ođđa poasta : 10104 Stipeanda boazodoallonuoraide Doaibmabiju mihttomearri : Movttiidahttit boazodoallonuoraid váldit oahpu , ja nu loktet gelbbolašvuođa boazodoalus vái sáhttet dustet ealáhusa hástalusaid .
Tilskuddsmottaker Ungdom med tilknytning til reindrifta som tar utdanning på videregående eller høyere nivå .	Doarjjaoažžut Nuorat oktavuođain boazodollui geat váldet oahpu joatkkaskuvlla dahje bajit dásis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 199 av 359	201 siidu 365 siiddus
Antall reindriftsungdommer som tar utdanning ut over grunnutdanningen .	Ulbmilolahusa eavttut Daid boazodoallonuoraid lohku geat váldet oahpu bajit dásis go vuođđooahpu .
4.2.2.2 post 1012 : Stipend for høyere utdanning .	4.2.2.2 poasta 1012 : Stipeanda alit ohppui .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Ohppiidjoavku vuođđo- ja joatkkaskuvllas geat váldet fága mii erenoamážit deattuha sámi diliid .
Side 200 av 359	Ulbmilolahusa eavttut : Ohppiidlohku vuođđo- ja joatkkaskuvllas geain lea sámegiella fágan .
Navn Frie virkemidler Verddeprosjektet ( flyttes ) Prosjekt om leker og ped .	Dieđut mat galget leat ohcamis : Lohku galle oahppi oassálastet doaimmas .
materiell ( tilbakeføres ) Sametingets plenum Sametingsrådet Driftsutgifter adm Spesielle prosjekter	Ohcan galgá sáddejuvvon oahppoásahusas mii galgá vuođuštit fágalaččat ohcama dárbbuid ja ulbmila mátkkiin .
Tillegg , tekst : 18 Budsjettbehov for 2012 Sametingets administrative organisering Sametinget har vært gjennom flere endringer i sin politiske organisering .	Máksineavttut : Doarjja máksojuvvo go oahppi lea sádden oanehis raporttaža dain vásáhusain maid oaččui lonohallandoaimmas ja movt dát vásáhusat čatnasit fága oahppan- ja gelbbolašvuođa mihttomeriide .
Dette må følges opp gjennom endring av det administrative støtteapparatet .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána man sámediggeráđđi lea fápmudan .
Kontrollkomiteen Den siste omorganiseringen har også avdekket et absolutt behov for at kontrollkomiteen må ha et sekretariat som er helt fristilt fra den øvrige administrative og forvaltningsmessige strukturen i Sametinget .	Lasáhus , teaksta : 18 Bušeahttadárbu 2012 várás Sámedikki hálddahusa organiseren Sámedikki politihkalaš organiseren lea máŋgii rievdaduvvon . Dán ferte čuovvolit hálddahuslaš doarjjaapparáhta rievdademiin .
Dette kan skje gjennom kjøp av tjenester , eller gjennom etableringen av egen administrativ enhet .	Dán sáhttá čoavdit bálvalusaid oastimiin dahje ásahit sierra hálddahusovttadaga .
Det må tas høyde for kostnadene forbundet med dette .	Ferte maid geahččat goluid maid dát mielddisbuktá .
18.1 Opplæring og forskning Det samiske samfunnet står ovenfor store utfordringer i forhold til opplæringssektoren , og det er et stort behov for en gjennomarbeidet satsning på den samiske skolen .	18.1 Oahpahus ja dutkan Sámi servodagas leat stuora hástalusat oahpahussuorggi ektui , ja lea stuora dárbu hukset bures jurddašuvvon áŋgiruššan sámi skuvllain .
Sametinget er bekymret for at bygdeskoler legges ned , noe som er en omfattende utfordring med tanke på formidling av samisk språk , kultur og forankring i samiske lokalsamfunn .	Sámediggi ballá ahte giliskuvllat heaittihuvvojit , mii mielddisbuktá stuora hástalusa mii guoská sámi gillii , kultuvrii ja čanastagaid sámi báikkálaš servodahkii .
Læremiddelsituasjonen er fortsatt en stor utfordring med tanke på å sikre læremidler for hele grunnopplæringen og den videregående skolen .	Oahpponeavvodilli lea ain stuora hástalussan sihkkarastima ektui oahpponeavvuid olles vuođđoskuvlii ja joatkkaskuvlii .
Det omfatter at det må sikres økonomiske rammer for at en større innsats kan gjøres for å sikre læremidler for hele den samiske skolen .	Dát mielddisbuktá ahte ferte sihkkarastojuvvot ekonomalaš rámma vai sáhttá bidjat eanet návccaid sihkkarastit oahpponeavvuid olles sámi skuvlii .
De samiske barnehagene er viktige med tanke på fremtiden for samisk språk .	Sámi mánáidgárddit leat dehálaččat sámi giela hárrái boahtteáiggis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 201 av 359	203 siidu 365 siiddus
får mulighet til å lære å bruke samisk , både muntlig og skriftlig .	Ollu sápmelaččat leat bajásšaddan sámegiela haga , ja sis maid ii leat hárjáneapmi čállit ja lohkat sámegillii .
Målet er å øke antallet språkbærere og slik sikre det av samiske språket .	Mihttomearri lea lasihit sin logu geat leat giellaguoddit ja nu sihkkarastit sámi giela .
Det er behov for en ny målrettet språkpolitikk for å øke andelen samer som snakker og skriver samisk .	Lea dárbu ulbmillaš giellapolitihkkii lasihan dihti sápmelaččaid logu geat hupmet ja čállet sámegillii .
Sametinget arbeider for et språkløft som skal sikre alle samer tilgang til samiske språkarenaer , samiske tjenestetilbud og muligheter for å bruke eget språk . .	Sámediggi bargá dan guvlui ahte loktet sámegiela nu ahte sihkkarastá ahte buot sápmelaččain leat giellaarenat , sámegielat bálvalusfálaldagat ja vejolašvuohta geavahit iežaset giela olámuttos .
Dette arbeidet skal ta form som et voksenopplæringsløft , der frikjøpsordninger og studiehjemler inngår som et viktig virkemiddel .	Dát doaibma galgá hábmejuvvot dego rávisolbmuidoahpahusa lokten , mas friddjaoastinortnet ja oahpahusláhkavuođđu leat dehálaš doaibmabijut .
18.3 Kultur NSR ser på lokale , regionale og nasjonale samiske institusjoner som viktige arenaer for utviklingen av samiske samfunn .	18.3 Kultuvra NSR oaidná báikkálaš regionála ja nationála sámi ásahusaid dehálaš arenan ovdánahttit sámi servodaga .
I selvbestemmelsesperspektiv er det viktig at urfolk selv tar ansvar for sin egen framtid , men dette kan ikke gjøres uten tilstrekkelige ressurser , kompetanse og utviklede institusjoner innen ulike samfunnsområder .	Iešmearridanperspektiivvas lea dehálaš ahte álgoálbmot ieš váldá ovddasvástádusa iežas boahtteáiggis , muhto dán ii sáhte čađahit jus eai leat doarvái resurssat , gelbbolašvuohta ja ovdánahttojuvvon ásahusat iešguđet lágan servodatsurggiin .
Arkiv , bibliotek og museer forvalter det kollektive minnet gjennom å sikre , bevare og formidle informasjon og data om samiske forhold for videre bearbeiding og forskning .	Arkiiva , girjerájut ja museat hálddašit oktasaš muittuid sihkkarastima , vára váldima ja dieđuid gaskkusteami bokte sámi diliid birra viidáset gieđahallama ja dutkama dihtii .
På ulike måter kan de gi gode og trygge referanserammer for utviklingen av et positivt samisk selvbilde .	Iešguđet ládje sáhttet sii láhčit buriid ja oadjebas referánsarámmaid ovdánahttit positiivvalaš sámi iešdovddu .
Det må avsettes midler til et slikt fond gjennom flere år .	Ruhta ferte várrejuvvot dákkár fondii ollu jagiid čađa .
18.4 Næring Sametinget vil styrke og utvikle primærnæringene jordbruk , reindrift , fiske , utmarksnæringer og duodji , samt kombinasjoner av disse .	18. 4 Ealáhus Sámediggi áigu nannet ja ovdánahttit vuođđoealáhusaid eanandoalu , boazodoalu , guolásteami ja duoji , ja maiddái lotnolasaid dáid gaskka .
De næringsrettede tiltakene må forsterkes , og bevilgningene til reindrift må være på tilsvarende nivå som vi i dag har for de samiske næringene jordbruk og marine næringer .	Ealáhusa váste doaibmabijut fertejit beavttálmahttojuvvot , ja juolludeamit boazodollui fertejit leat seamma dásis go odne leat sámi ealáhusaide eanandollui ja mariidna ealáhusaide .
Det er behov for mer støtte til etableringer , produksjonsutstyr , kompetanse- og produktutvikling og markedsarbeid , som betinger økte bevilgninger til Sametingets næringsrettede virkemiddelordninger .	Lea dárbu eanet doarjagii ođđaálggahemiide , buvttadanrusttegiidda , gelbbolašvuođa- ja buvttaovdánahttimii ja márkanastindoaimmaide , mat eaktudit lassi juolludemiid Sámedikki ealáhusvuđot váikkuhangaskaomiid ortnegiidda .
Reindrifta og småfenæringa må vies særlig oppmerksomhet som samisk næring gjennom etablering av mindre mobile slakterienheter som supplement til dagens stordriftsstruktur .	Boazodoallu ja smávvašibitdoallu fertejit oažžut erenoamáš beroštumi sámi ealáhussan ásaheami bokte smávit mobiila njuovvanovttadagaid lassin otná stuora doaibmamálliide .
Økt støtte til nisjeprodukter og småskala matproduksjon vil være naturlige elementer i oppfølgningen av de mindre slakteriene .	Lassi doarjja oalgebuktagiidda ja biepmuid smávvabuvttadeapmái ferte leat lunddolaš oassin unnit njuovahagaid čuovvoleamis .
18.6 Helse , sosial og omsorg Sametinget ønsker å sikre likeverdige helse- og sosialtilbud som tilpasses den samiske brukers behov gjennom hele livsløpet .	18.6 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Sámediggi háliida sihkkarastit ovttadássásaš dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldaga mii heivehuvvo sámi geavaheddjiid dárbbuide olles eallima čađa .
Dette kan dreie seg om tilstrekkelig kultur- og språkkompetanse hos helsepersonell i møte med samiske pasienter og deres pårørende .	Dát sáhttet leat nu go doarvái kultuvra- ja giellagelbbolašvuohta dearvvašvuođabargiin go deaivvadit sámegielat buhcciiguin ja sin oapmahaččaiguin .
I tjenester som tilbys barn og unge , er det hensynet til barnets beste som skal være avgjørende for det tilbudet som blir gitt .	Bálvalusain mat leat oaivvilduvvon mánáide ja nuoraide , galget mánáid dárbbut ja beroštumit leat mearrideaddjin fálaldagaide mat addojuvvojit .
Sametinget mener at rekruttering av samiske helsearbeidere og fagfolk er viktig for styrking av helsetilbudet rettet mot samiske brukere .	Sámedikki mielas lea rekrutteren sámegielat dearvvašvuođabargiin ja fágaolbmuin dehálaš nannendihti dearvvašvuohtafálaldaga sámegielat geavaheddjiide .
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 3 ble forkastet med 29 stemmer .	Evttohus 3 hilgojuvvui 29 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Forslag 4 som erstatter forslag 2 i komiteen , ble forkastet med 20 stemmer .	Evttohus 4 , mii lea boahtán lávdegotti evttohusa 2 sadjái , hilgojuvvui 20 jienain .
Forslag 1 ble vedtatt med 29 stemmer mot 3 stemmer .	12 jienastedje beali Evttohus 1 mearriduvvui 29 jienanin . 3 jienastedje vuostá .
Plan- og finanskomiteens tilrådning ble vedtatt med 29 stemmer .	Plána- ja finánsalávdegotti ráva mearriduvvui 29 jienain .
3 stemte imot	3 jiemastedje vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	204 siidu 365 siiddus IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Ragnhild Melleby Aslaksen , saksordfører	Sáhkavuorru Ragnhild Melleby Aslaksen , áššejođiheaddji
Replikk Ann-Mari Thomassen Klemet Erland Hætta	Replihkka Ann-Mari Thomassen Klemet Erland Hætta Kirsti Guvsám
Ragnhild Melleby Aslaksen Rolf Johansen	Ragnhild Melleby Aslaksen Rolf Johansen
Rolf Johansen Willy Ørnebakk	Rolf Johansen Willy Ørnebakk
Willy Ørnebakk Trond Are Anti	Willy Ørnebakk Trond Are Anti
Trond Are Anti Marit Kirsten Anti Gaup	Trond Are Anti Marit Kirsten Anti Gaup
Marit Kirsten Anti Gaup Geir Tommy Pedersen	Marit Kirsten Anti Gaup Geir Tommy Pedersen
Geir Tommy Pedersen Geir Johnsen	Geir Tommy Pedersen Geir Johnsen
Silje Karine Muotka	Silje Karine Muotka
Silje Karine Muotka Heidi Persdatter Greiner Haaker Amund Peder Teigmo	Silje Karine Muotka Heidi Persdatter Greiner Haaker Amund Peder Teigmo
Amund Peder Teigmo Arthur Tørfoss	Amund Peder Teigmo Arthur Tørfoss
Arthur Tørfoss Ann-Mari Thomassen	Arthur Tørfoss Ann-Mari Thomassen
Ann-Mari Thomassen Per Andersen Bæhr	Ann-Mari Thomassen Per Andersen Bæhr
Gunn-Britt Retter Jørn Are Gaski	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Jørn Are Gaski	Gunn-Britt Retter Jørn Are Gaski
Kirsti Guvsám Aud Marthinsen	Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Aud Marthinsen
Aud Marthinsen Inger Eline Eriksen	Aud Marthinsen Inger Eline Eriksen
Toril Bakken Kåven Rolf Johansen Hilde Anita Nyvoll Åge Nordkild Rolf Johansen , til forr. orden Åge Nordkild Amund Peder Teigmo Mariann Wollmann Magga Per Andersen Bæhr Klemet Erland Hætta Ida Marie Bransfjell Jørn Are Gaski Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Vibeke Larsen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Heidi Persdatter Greiner Haaker Rolf Johansen Ragnhild Melleby Aslaksen , saksordfører	Toril Bakken Kåven Rolf Johansen Hilde Anita Nyvoll Åge Nordkild Rolf Johansen , čoahkkinortnegii Åge Nordkild Amund Peder Teigmo Mariann Wollmann Magga Per Andersen Bæhr Klemet Erland Hætta Ida Marie Bransfjell Jørn Are Gaski Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Vibeke Larsen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Heidi Persdatter Greiner Haaker Rolf Johansen Ragnhild Melleby Aslaksen , áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak Innledning Sametinget er samenes folkevalgte organ i Norge .	VI Sámedikki mearrádus Álggahus Sámediggi lea sámiid álbmotválljen orgána Norggas .
39 representanter velges av og blant samer hvert fjerde år .	Juohke njealját jagi válljejit sámit 39 áirasa sámiid gaskkas .
Siste valg var i 2009 .	Maŋimuš válga lei 2009:s .
Sametingets budsjett bygger på de bevilgningene som regjeringen gir i statsbudsjettet og som legger føringer for Sametingets aktivitet i budsjettåret .	Sámedikki bušeahtta vuođđuduvvo daid juolludusaide maid Ráđđehus addá stáhtabušeahtas ja bidjá čanastagaid Sámedikki doibmii bušeahttajagis .
Sametinget arbeider for å komme i en reell forhandlingsposisjon med regjeringen om de overordnede økonomiske rammene for sin virksomhet .	Sámediggi lea vikkadeamen beassat duohta šiehtadallanposišuvdnii Ráđđehusain bajimuš ekonomalaš rámmaid ektui doaimmas várás .
Sametinget ble opprettet for sikre en likeverdig behandling av samene .	Sámediggi ásahuvvui sámiid dásseárvosaš meannudeami sihkkarastima várás .
Samisk språk og kultur anses som opprinnelige i Norge og har derfor samme krav på vern og utvikling som norsk språk og kultur .	Sámi giella ja kultuvra lea leamaš álgoálggus Norggas ja danne leat seammalágan gáibádusat suodjaluvvot ja ovddiduvvot go
Staten Norge har i Grunnloven forpliktet seg til å legge forholdene til rette for dette .	Norgga stáhta lea Vuođđolága vuođul geatnegahttojuvvon láhčit diliid dađi mielde .
Norge har videre forpliktet seg overfor samene gjennom annet lovverk og gjennom ratifikasjon av internasjonale konvensjoner .	Dasto lea Norga geatnegahttojuvvon sámiid guovdu eará lágaid bokte ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid dohkkeheami bokte .
Sametingets mål er å arbeide for anerkjennelse av samenes rettigheter som grunnlag for å ivareta og styrke samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Sámedikki mihttomearrin lea bargat dan badjelii ahte sámiid vuoigatvuođat dohkkehuvvojit vuođđun sámi kultuvrra , giela ja servodateallima suodjaleapmái ja nannemii .
Gjennom folkeretten er norske myndigheter forpliktet til å konsultere samene i saker som har betydning for samiske samfunn .	Álbmotrievtti bokte leat Norgga eiseválddit geatnegahttojuvvon konsulteret sámiiguin áššiin main lea mearkkašupmi sámi servodahkii .
Sametinget har også kontakt med den norske stat gjennom konsultasjoner , dialogmøter og møter om enkeltsaker .	Sámedikkis lea maiddái oktavuohta Norgga stáhtain konsultašuvnnaid , gulahallančoahkkimiid bokte ja eará čoahkkimiid bokte ovttaskas áššiid birra .
Likestilling og likeverd ligger til grunn for Sametingets virksomhet .	Dásseárvu ja dásseárvosašvuohta leat vuođđun Sámedikki doibmii .
Sametinget skal legge til rette for at både kvinner og menn , unge og gamle skal være likeverdige parter i samiske samfunn .	Sámediggi galgá láhčit diliid nu ahte sihke nissonolbmot ja almmáiolbmot , nuorat ja boarrásat galget leat dásseárvosaš bealit sámi servodagas .
Sametinget arbeider for å være åpent , brukervennlig og inkluderende ; et sameting for folket .	Sámediggi bargá dan ala ahte livččii rabas , geavaheaddjiguoibmásaš ja searvvaheaddji , sámediggi álbmoga várás .
Kontakten med samiske folk skal alltid være grunnlaget for utviklingen av Sametingets politikk .	Oktavuohta sámi álbmogiin galgá álohii leat vuođđun Sámedikki politihka ovddideami oktavuođas .
Sametinget skal også i sitt arbeid ha god dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter .	Sámediggi galgá maiddái barggus bokte gulahallat lávga guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin .
Samene er et urfolk i fire land .	Sámit lea álgoálbmot njealji riikkas .
Den grenseoverskridende dimensjonen er derfor en naturlig del av det samiske samfunnslivet .	Rájárastá oalli lea danne lunddolaš oassi sámi servodateallimis .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt .	Deaŧalaš lea gozihit álgoálbmotoli nationála ja riikkaidgaskasaš forain .
1 Samlet bevilgning til Sametinget Tabell 1.0 Bevilgninger fra departementene Kap. .	1 Ollislaš juolludus Sámediggái Tabell 1.0 Ollislaš juolludus Sámediggái Kap. .
Post Beskrivelse 1533.50 223.50 226.21 231.50 1429.50 320.53 762.70 1147.50	Poasta Čilgehus 1533.50 223.50 226.21 231.50 1429.50 320.53 762.70 1147.50 1147.50
Fornyings , adm. og kirkedepartementet ( FAD . ) Kunnskapsdepartementet - KD Kunnskapsdepartementet - KD Kunnskapsdepartementet - KD Miljøverndepartementet - MD Kulturdepartementet - KUD Helse- og omsorgdepartementet - HOD Landsbruks- og matdepartementet - LMD	Máhttodepartemeanta - MD Máhttodepartemeanta - MD Máhttodepartemeanta - MD Birasdepartemeanta - BD Kultur- ja girkodepartementa - KGD Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta DFD Eanadoallodepartemeanta - ED Eanadoallodepartemeanta - ED
Totalt bevilget I	Juolluduvvon oktiibuot I
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010	RR 2009 Buš 2010
Rev- 10	Rev- 10
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Den totale budsjettrammen til Sametinget er økt med kr 14 024 000 i forhold til Sametingets reviderte budsjett for 2010 .	Ollislaš bušeahttarámma Sámediggái lea lasihuvvon 14 024 000 ruvnnuin Sámedikki reviderejuvvon 2010 bušeahta ektui .
I økningen på kr 14 024 000 inngår følgende : - Kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk - Kr 350 000 til utarbeiding av samiskrelatert statistikk i Norge . Totalt utgjør ovennevnte kr 3 850 000 .	14 024 000 ruvdnosaš lasáhussii gullet earret eará čuovvovaččat : - 3 500 000 ru čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegielaid várás - 350 000 ru ráhkadit sámi statistihka Norggas Oktiibuot lea dat mii bajábealde namuhuvvo 3 850 000 ru. .
Resten av økningen , kr 10 174 000 eller 3,1 % er til dekning av lønns- og prisstigningen .	Loahppaoassi lassáneamis , 10 174 000 ru dahje 3,1 % manná hadde- ja bálkálassáneapmái .
Stortinget har bevilget 75 millioner kroner til Samefolkets fond .	Stuorradiggi lea juolludan 75 miljon ru Sámeálbmotfondii .
Avkastningen av fondet er ikke en del av Sametingets rammebevilgning .	Foandda buvttadus ii leat mielde Sámedikki rámmajuolludusas .
I 2010 er avkastningen av fondet på kr 3 953 000 .	2010:s lea foandda buvttadus 3 953 000 ru. .
I 2011 vil avkastningen være på kr 2 850 000 .	2011:s šaddá foandda buvttadus 2 850 000 ru. .
Bakgrunnen for at avkastningen fra fondet er redusert er at renten var fastsatt for en tiårsperiode fra 1. juli 2000 til 30. juni 2010 .	Sivva foandda buvttadusa gáržžideapmái lea ahte reantu lássejuvvui 10 jahkái suoidnemánu 1. b. 2000 rájes geassemánu 30. b. 2010 rádjái .
Avkastningen er bundet til gjeldende rentenivå på langsiktige statsoblikasjoner som fastsettes av Finansdepartementet .	Buvttadus lea čadnojuvvon gustovaš reantodássái guhkilmas stáhtaoblikašuvnnain maid Finánsadepartemeanta lea mearridan .
Finansdepartementet har fra og med 1. juli 2010 fastsatt ny rente til 3,38 % for en periode for 10 år .	Finánsadepartemeanta lea suoidnemánu 1. b. 2010 rájes mearridan ođđa reanttu 3,38 % 10 jagi áigodahkii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 205 av 359	207 siidu 365 siiddus
2 Sametingets økonomiske rammefordeling Tabell 2.0 Totaltabell - Sametingets sam lede inntekter og utgifter Regnskap- 09	2 Sámedikki ekonomalaš rámmajuogadus Tabealla 2.0 Čoahkketabealla - Sámedikki boađut ja golut buohkanassii
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Bud 2010 RevBud- 10	Buš 2010 RevBuš- 10
Avvik	Erohus
Driftsinntekter Bevilgninger fra departementene Avkasning Samefolkets fond	Doaibmagolut Departemeanttaid juolludusat Sámeálbmotfoandda reanttut
Sum driftsinntekter	Doaibmaboađuid submi
Virkemidler Virkemidler Samefolkets fond	Váikkuhangaskaoamit Váikkuhangaskaoamit Sámeálbmotfoandda
Sum virkemidler	Váikkuhangaskaomiid submi
SUM DRIFTSINNTEKTER - VIRKEMIDLER	DOAIBMAB . SUBMI - VÁIKKUHANGASKAOMIT
Sum driftskostnader	Doaibmagoluid submi
DRIFTSRESULTAT	DO AIBMABOAĐUS
ÅRSRESULTAT	JAHKEBOAĐUS
DRIFTSKOSTNADER Drift politisk nivå Drift administrativt nivå Spesielle prosjekter	DO AIBMAGOLUT Politihkalaš dási doaibma Hálddahusa doaibma Erenoamáš doaibmagolut
3 Virkemidler Sametinget foretar følgende fordeling på hovedpostene for virkemidler for 2011 : Tabell 3.0 Samletabell - Virkemidler Benevnelse	3 Váikkuhangaskaoamit Sámediggi juogada čuovvovaččat váikkuhangaskaomiid váldopoasttaide 2011:s : Tabealla 3.0 Čoahkketabealla - Váikkuhangaskaoamit Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010	RR 2009 Buš 2010
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd Verdiskapningsprogram Avtaler Andre virkemidler Samefolkets fond Andre tiltak	Njuolggadoarjagat Ohcanvuđot doarjja Árvoháhkanprográmma Šiehtadusat Eará váikkuhangaskaoamit Sámeálbmotfoandda Eará doaibmabijut
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 206 av 359	208 siidu 365 siiddus
Tabell 3.1 Totaltabell virkemidler - Hovedområder	Tabealla 3.1 Čoahkketabealla váikkuhangaskaoamit - Váldosuorggit
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Regnskap- 09 Bud 2010 RevBud- 10 Bud 2011 Virkemidler Opplæring Språk Kultur Næring Miljø- og kulturvern Helse , sosial og omsorg Regionalutvikling Internasjonalt og samisk samarbeid Samiske organisasjoner Andre virkemidler Samefolkets fond Andre tiltak Sum virkemidler	Rehketdoallu- 09 Buš 2010 RevBuš- 10 Buš 2011 Váikkuhangaskaoamit Oahpahus Giella Kultuvra Ealáhus Birasgáhtten ja kultursuodjalus Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Regionála ovddideapmi Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámi organisašuvnnat Eará váikkuhangaskaoamit Sámeálbmotfoandda Eará doaibmabijut Váikkuhangaskaomiid submi
Ford .	Juog .
Avvik 11-Rev 10	Erohus 11-Rev 10
Hovedpostene for virkemidler er ytterligere spesifisert under kapitlene 4 til 13 .	Váikkuhangaskaomiid váldopoasttat leat fas dárkileappot čilgejuvvon kapihttaliin 4 – 11 .
Under hvert kapittel vises det en oversikt over hvor mye midler som er avsatt til direkte tilskudd og søkerbaserte tilskudd .	Juohke kapihttala vuolde lea visogovva das man ollu ruđat leat várrejuvvon njuolgga doarjagiidda ja ohcanvuđot doarjagiidda .
Sametingets virkemidler omfatter direkte tilskudd til organisasjoner og institusjoner , ulike søkerbaserte tilskuddsordninger og tilskudd regulert gjennom avtaler .	Sámedikki váikkuhangaskaomiide gullet njuolga doarjagat organisašuvnnaide ja ásahusaide , iešguđege ohcanvuđot doarjjaortnegat ja doarjagat mat leat muddejuvvon šiehtadusaid bokte .
3.1 Direkte tilskudd Nærmere spesifisering for den enkelte ordning for direkte tilskudd i Sametingets budsjett , framkommer i kapitlene ordningene omtales .	3.1 Njuolgga doarjagat Lagabui daid ovttaskas ortnegiid birra mat juolluduvvojit njuolga Sámedikki bušeahta bokte , oainnát kapihttaliin main ortnegat válddahallojuvvojit .
3.2 Søkerbaserte tilskudd Samtlige søkerbaserte tilskuddsordninger er samlet i en felles ordning med felles regelverk , jf. Sametingets vedtak i sak 43/07 ( se vedlegg ) .	3.2 Ohcanvuđot doarjagat Buot ohcanvuđot doarjjaortnegat leat čohkkejuvvon oktasaš ortnegin main leat oktasaš njuolggadusat , geahča Sámedikki mearrádusa áššis 43/07 ( mielddus ) .
Regelverket for søkerbaserte tilskudd er tilpasset statens økonomireglement .	Njuolggadusat ohcanvuđot doarjagiid hálddašeapmái leat heivehuvvon stáhta ekonomiijanjuolggadusaide .
Statens økonomireglement pålegger Sametinget å sørge for en målrettet og effektiv tilskuddsforvaltning .	Stáhta ekonomiijanjuolggadusat geatnegahttet Sámedikki fuolahit dan ahte doarjagat hálddašuvvojit ulbmillaččat ja beaktilis vugiin .
I det ligger det også et krav om å ha kontroll- og dokumentasjonsordninger slik at bruken av midlene er betryggende dokumentert .	Diesa gullá maid geatnegasvuohta bearráigeahččat ja gávnnahit ortnegiid maiguin duođaštit ruđaid geavaheami dohkálaččat .
Sametingsrådet har fullmakt til å omdisponere inntil 20 % av avsatte midler i budsjettet .	Sámediggeráđis lea fápmudus earaláhkai geavahit gitta 20 % dain ruđain mat leat várrejuvvon bušeahtas .
Fullmakten gjelder ikke direkte tilskudd , virkemidler til plenumsledelsens disposisjon , Samefolkets fond og driftsutgifter .	Fápmudus ii guoskka njuolga doarjagiidda , váikkuhangaskaomiide maid dievasčoahkkinjođihangoddi hálddaša , Sámeálbmotfondii ja doaibmagoluide .
Sametingsrådet skal i budsjettåret informere Sametingets plenum om eventuelle omdisponeringer jf. sak 43/07 ( se vedlegg ) .	Sámediggeráđđi galgá bušeahttajagi addit dieđuid Sámedikki dievasčoahkkimii jus ruđat geavahuvvojit earaláhkai , geahča ášši 43/07 ( mielddus ) .
Sametingsrådet har fullmakt til å gjøre nødvendige endringer i utbetalingsvilkårene .	Sámediggeráđis lea fápmudus čađahit dárbbašlaš rievdadusaid máksineavttuin .
For vedtak fattet av sametingsrådet er klageorganet sametingsrådet der medlemmet med forvaltningsansvar fratrer under klagebehandlingen .	Sámediggeráđi mearrádusaid váidinorgána lea sámediggeráđđi mas miellahtut geain lea hálddašanovddasvástádus guđđet čoahkkima váidima meannudeami oktavuođas .
For alle søkerbaserte tilskuddsordninger , unntatt virkemidler til plenumsledelsens disposisjon , gjelder Sametingets overordnede regelverk for søkerbaserte tilskuddsordninger og de tildelingskriterier som fremkommer for den enkelte ordning i budsjettet .	Buot ohcanvuđot doarjagiidda , earret daid váikkuhangaskaomiide maid dievasčoahkkinjođihangoddi hálddaša , gusket Sámedikki bajimus njuolggadusat ohcanvuđot doarjagiid várás ja dasto dat juolluduseavttut bušeahtas mat bohtet ovdan ovttaskas ortnega vuolde .
Nærmere spesifisering for den enkelte ordning for søkerbaserte tilskudd i Sametingets budsjett , framkommer i kapitlene ordningene omtales .	Ohcanvuđot doarjagiid sierra ortnegiid birra čilgejuvvo lagabui Sámedikki bušeahtas dain kapihttaliin main ortnegiid birra čilgejuvvo .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 207 av 359	209 siidu 365 siiddus
3.3 Avtaler 3.3.1 Hovedavtale med samiske kunstnerorganisasjoner	3.3 Šiehtadusat 3.3.1 Váldošiehtadus sámi dáiddárorganisašuvnnaiguin
Sametinget har i 2004 inngått en hovedavtale med samiske kunstnerorganisasjoner representert ved Samisk kunstnerråd .	Sámediggi lea 2004:s dahkan váldošiehtadusa sámi dáiddárorganisašuvnnaiguin mat ovddastuvvojit Sámi dáiddárráđi bokte .
Formålet er å utvikle et godt og mangfoldig samisk kulturliv og å legge forholdene til rette for skaping og formidling av samisk litteratur , musikk , dans , teater , film , bildende kunst og kunsthåndverk .	Ulbmilin lea ovddidit buori ja girjás sámi kultureallima ja láhčit diliid sámi girjjálašvuođa , musihka , dánsuma , teáhtera , filmma , govvadáidaga ja dáiddaduoji dahkamii ja gaskkusteapmái .
Kunstneravtalen omfatter omforente tiltak innenfor kunstområdet , som gjennomføres innenfor de økonomiske rammene som partene er blitt enige om .	Dáiddáršiehtadus siskkilda oktasaš doaibmabijuid dáiddasuorggis mat čađahuvvojit oasálaččaid gaskka sohppojuvvon ekonomalaš rámmaid siskkobealde .
3.3.2 Hovedavtale i duodji	3.3.2 Duoji váldošiehtadus
Sametinget har i 2005 inngått en hovedavtale for duodjinæringen med duodjiorganisasjonene Landsorganisasjonen Sámiid Duodji og Duojáriid ealáhussearvi .	Sámediggi lea 2005:s dahkan váldošiehtadusa duodjeealáhusa várás duodjeorganisašuvnnaiguin ; Riikaorganisašuvdna Sámiid Duodji ja Duojáriid ealáhussearvi .
Formålet med avtalen er å tilrettelegge for utvikling av en sterkere næringsrettet duodji , med økt lønnsomhet og økt omsetning av egenproduserte varer .	Šiehtadusa ulbmilin lea ovdánahttit duoji buorebut gánnáhahtti ealáhussan ja vai nagodivččii eanet vuovdit iešbuvttaduvvon gálvvuid .
En slik utvikling betinger at man fokuserer sterkt på kompetanseheving , produktutvikling , markedsføring og salg .	Dákkár ovdánahttin gáibida ahte biddjojuvvo eanet deaddu gelbbolašvuođa bajideapmái , buvttaovddideapmái , vuovdaleapmái ja vuovdimii .
Det fremforhandles en årlig næringsavtale for duodji med tiltak som tar sikte på en utvikling av næringen i samsvar med de politiske mål og retningslinjer som er til enhver tid vedtatt i Sametinget .	Dahkkojuvvo jahkásaš ealáhusšiehtadus duoji váste , mas leat doaibmabijut maid ulbmilin lea ovdánahttit ealáhusa nu ahte dat dávista daid politihkalaš mihttomeriide ja njuolggadusaide , maid Sámediggi áiggis áigái mearrida .
4 Opplæring Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	4 Oahpahus Sámi servodagaid ovddideami ja nannema vuođđun lea máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Hovedmål Den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Váldomihttomearri Sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 208 av 359	210 siidu 365 siiddus
Bidra til kvalitativt samisk innhold i barnehager med samiske barn Gi nødvendig informasjon og veiledning om samisk opplæring innenfor barnehage og grunnopplæring Medvirke til etablering av et varig studietilbud innen samisk tolkeutdanning	Oččodit eanet ohppiid čađahit joatkkaoahpahusa Váikkuhit dan ahte mánáidgárddiin gos leat sámi mánát , lea kvalitatiivvalaš sámi sisdoallu Addit dárbbašlaš dieđuid ja bagadusa sámi oahpahusa birra mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas Váikkuhit dan ahte ásahuvvošii bistevaš sámi dulkaoahppofálaldat
4.1 Virkemidler Tabell 4.1 Post	4.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 4.1 Poasta
Samletabell - Samisk opplæring	Čoahkketabealla - Sámegiel oahpahus Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Overført fra post 801 Spesielle prosjekter	Submi a ) Vižžojuvvon poasttas 801 Erenoaámš prošeavttat
4.2 Søkerbaserte tilskudd Tabell 4.2	4.2 Ohcanvuđot doarjagat Tabealla 4.2 Poasta 100 101 102
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
4.2.1 Læremidler Tabell 4.2.1 Læremidler	4.2.1 Oahpponeavvut Tabealla 4.2.1 Oahpponeavvut Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
4.2.1.1 Ordinære læremidler for grunnopplæringen Tabell 4.2.1.1 Ordinære læremidler for grunnopplæringen Post	4.2.1.1 Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii Tabealla 4.2.1.1 Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Ordinære læremidler for grunnopplæringen	Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 a )	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010 a )
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Kr 800 000 er overført fra kapittel 4.3 Tiltak for å styrke læremiddelproduksjonen	a ) 800 000 ru lea vižžojuvvon kapihttalis 4.3 Doaibmabijut nannet oahpponeavvoráhkadeami
Mål for tilskuddsordningen : · Utvikle samiske læremidler på grunnlag av gjeldende læreplanverk	Doarjjaortnega mihttomearri : · Ovddidit sámi oahpponeavvuid gustovaš oahppoplánabuktosa vuođul
Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : Forlag og andre fagmiljøer som utvikler og produserer læremidler	Doarjjaortnega doarjjaoažžut : · Lágádusat ja eará fágabirrasat mat ovddidit ja buvttadit oahpponeavvuid · ·
– 1.-4. årstrinn på lule- og sørsamisk , parallellutgaver av læremidler på nordsamisk · Samfunnsfag på nordsamisk - Hovedområde geografi 5.-7. årstrinn · Samfunnsfag på nordsamisk - Hovedområde samfunnskunnskap 8.-10. trinn · Heldekkende læremidler i naturfag på nordsamisk 8.-10. årstrinn , oversetting og tilpassing av læremidler i naturfag · Nyopptrykk , opprettholdelse av nettsteder , oppdatering og oversetting Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	– 1.-4. jahkeceahkkái julev- ja lullisámegillii , davvisámegiela oahpponeavvuid paralleallaprentosat · Servodatfága davvisámegillii – Geografiija váldosuorgi 5.-7. jahkeceahkkái · Servodatfága davvisámegillii – Servodatmáhttu váldosuorgi 8.-10. jahkeceahkkái · Oahpponeavvut 8.-10. jahkeceahkkái main leat buot luonddufágat , jorgalit ja heivehit luonddufágaoahpponeavvuid · Ođđasisprenten , neahttasiidduid bisuheapmi , ođasmahttin ja jorgaleapmi Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema og skjema for beregning av tilskudd for ordningen bør benyttes Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan og gjennomførbarhet .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ja skovvi ortnega doarjaga rehkenastima várás berrešii geavahuvvot Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : · Ráhkaduvvo prošeaktačilgehus mas leat boađusmihttu , olahusjoavku , ovdánanplána ja čađahanvejolašvuohta .
Prosjektbeskrivelsen skal også vise hvordan prosjektet ivaretar kravene i gjeldende læreplanverk , opplæringslov og andre kvalitetskrav .	Prošeaktačilgehusas galgá maiddái oidnot mot prošeakta fuolaha gustovaš oahppoplánadahkosa , oahpahuslága ja eará kvalitehtagáibádusaid .
Det skal også komme fram hvordan læremiddelet kvalitetssikres med hensyn til språk og termbruk , om tekniske løsninger støtter bruk av samiske tegn og om digitale komponenter kan oppdateres og implementeres i nye læremiddelprosjekter .	Ovdan galgá maiddái boahtit movt oahpponeavvu dárkkistuvvo giela ja tearbmageavaheami ektui , dorjot go teknihkalaš čovdosat sámi čálamearkkaid ja sáhttá go digitála osiid divvut ja heivehit ođđa oahpponeavvo- Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
For trykte læremidler fastsetter Sametinget opplag for det enkelte læremiddelet i tilskuddbrevet .	Gáibádusat doarjjaožžui : · Sámediggi mearrida doarjjareivves oahpponeavvuid prentenlogu ovttaskas oahppogirjái .
Elevtallet i grunnskolestatistikken legges til grunn .	Ohppiid lohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun .
I tillegg skal behovet for læremiddelet i Finland og Sverige vurderes Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til skoler i Norge .	Dasa lassin galgá oahpponeavvodárbu Suomas ja Ruoŧas árvvoštallojuvvot · Doarjjaoažžu galgá nuvttá juogadit dárbbašlaš meari oahppogirjjiid skuvllaide Norggas .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett .	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas .
Elevtall i grunnskolestatistikken legges til grunn Trykte og digitale læremidler skal være tilgengelig på markedet i minst fem år Digitale læremidler skal kunne brukes vederlagsfritt på internett Tilskuddsmottaker skal sørge for drift og vedlikehold av digitale komponenter i minst fem år fra de er tilgjengelige Tilskuddsmottaker skal levere 20 eksemplarer av læremiddelet til Sametinget .	Ohppiidlohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun · Deaddiluvvon ja digitála oahpponeavvut galget leat fidnemis márkanis unnimusat 5 jagi . · Digitála oahpponeavvuid galgá sáhttit geavahit nuvttá interneahtas · Doarjjaoažžu galgá fuolahit doaimma ja bajásdoallat digitála neavvuid unnimusat vihtta jagi dan rájes go leat leamaš fidnemis · Doarjjaoažžu galgá addit 20 gáhppálaga oahpponeavvus Sámediggái .
Ved spesielle tilfeller kan forfattere og oversettere frikjøpes i inntil to år .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastit gitta guovtti jagi rádjai .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 211 av 359	213 siidu 365 siiddus
Disse må begrunnes skriftlig .	Dát galgá leat vuođustuvvon čálalaččat .
Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet c ) Spesielle fremstillingskostnader · I særskilte tilfeller kan det ytes inntil kr 150 000 i tilskudd .	Ollásit buvttademiin oaivvilduvvo sisdoalu ja funkšunalitehta čilgen , ovddidangolut , jorgaleapmi ja oahpponeavvu geahččaleapmi . c ) Erenoamáš ovdanbuktingolut · Erenoamáš oktavuođain sáhttá doarjja addojuvvot gitta 150 000 ru rádjai .
Dette gjelder for eksempel høye honorarer til illustratører , fotografer og rettighetshavere .	Dát guoská omd. stuorra bálkkážiidda illustrerejeddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođaoamasteddjiide .
Disse må begrunnes skriftlig d ) Generelle kostnader · I tillegg kan det av b ) produksjonskostnadene beregnes inntil 100 % til generelle kostnader for trykte læremidler og 50 % for digitale læremidler .	d ) Oppalaš golut · Dan lassin sáhttá b ) buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvon oahpponeavvuid oppalaš goluide ja 50 % rádjai digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide .
Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av læremiddelet utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ovddideapmái lassin daid goluide mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
Det kan blant annet være utgifter forlaget har til husleie , kontoradministrasjon , reiser , eksterne konsulenttjenester , opphavsrettigheter , faglig kvalitetssikring , bilderedigering og lignende e ) Kompensasjon for innkjøpsordningen for samiske læremidler · Inntil 250 læremidler 20 % av produksjonskostnadene · 251 - 500 læremidler 30 % av produksjonskostnadene · 501 – 800 læremidler 50 % av produksjonskostnadene · Med produksjonskostnader menes de samlede kostnadene for b ) teknisk produksjon , c ) spesielle framstillingskostnader og d ) generelle kostnader .	Dat sáhttet leat golut mat lágádusas leat viessoláigui , kantuvrra hálddašeapmái , mátkkiide , olggobeale konsuleantabálvalusaide , vuođđovuoigatvuođaide , fágalaš kvalitehta sihkkarastimii , govaid redigeremii ja sullasaččaide · e ) Buhtadus sámi oahpponeavvuid sisaoastinortnega geažil · Gitta 250 oahpponeavvu rádjai 20% buvttadangoluin · Gitta 251 - 500 oahpponeavvu rádjai 30% buvttadangoluin · Gitta 501 – 800 oahpponeavvu rádjai 50% buvttadangoluin Buvttadangolut leat golut buohkanassii b ) teknihkalaš buvttadeapmái , c ) erenoamáš buvttadanvuohkái ja d ) oppalaš goluide .
Beregningsregler for opprettholdelse av nettverkssteder utover 5-års perioden : · Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 75 000 Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Sammen med første utbetalingsanmodning skal tilskuddsmottaker sende inn avtale med forfatterne , illustratører , oversettere og andre bidragsytere om at læremiddelet i sin helhet eller deler av det kan utgis , spres eller fremstilles i bokform , elektronisk form ( herunder nettbasert versjon ) eller i et hvilket som helst annet medium .	Meroštallannjuolggadusat fierpmádatbáikkiid bisuheapmái guhkit áigái go 5-jagi áigodahkii : · Doarjjasturrodat meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul gitta 75 000 ru rádjai Máksineavttut : · Doarjjaoažžu galgá ovdal go vihtta vahku lea gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dieđihit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid · Vuosttaš máksinávžžuhusa mielde galgá doarjjaoažžu sáddet šiehtadusa maid lea dahkan girječálliiguin , govvejeddjiiguin , jorgaleddjiiguin ja eará návccaiguin das ahte oahpponeavvu ollásit dahje oasit das sáhttet almmuhuvvot , juogaduvvot ja ovddiduvvot girjehámis , elektrovnnalaččat ( dás mielde maiddái neahttavuđot veršuvdna ) dahje makkár ihkinassii almmuheamis .
Ved endret framdrift , skal det sendes inn oppdatert fremdriftsplan med milepæler · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Go johtu rievdá , de galgá sáddejuvvot divvojuvvon ovdánanplána muttuiguin · Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja galgá gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
De resterende 50 % blir utbetalt når produktet er ferdigstilt og sluttrapportering foreligger · For digitale læremidler utbetales 50 % ved prosjektstart .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon ja go loahpparaporta lea buktojuvvon Digitála oahpponeavvuide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført og sluttrapportering foreligger · Tilskuddsmottaker skal rapportere faglig om fremdriften i prosjektet seks måneder etter prosjektstart .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon ja go loahpparaporta lea buktojuvvon Doarjjaoažžu galgá raporteret prošeavtta fágalaš jođu guhtta mánu maŋŋágo prošeakta lea álggahuvvon .
Senere skal tilskuddsmottaker rapportere to ganger hvert år inntil prosjektet er	Dan maŋŋá galgá doarjjaoažžu raporteret guovtti gearddi dassážii go prošeakta lea gárvvistuvvon .
Tilskuddsmottaker skal etter at prosjektet er avsluttet levere faglig rapportering over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá maŋŋá go prošeakta lea loahpahuvvon buktit fágalaš raportta ruđaid geavaheamis .
Det skal rapporteres om måloppnåelse i henhold til søknad og prosjektbeskrivelse .	Raporteren galgá dahkkojuvvot dan ulbmilolahusa ektui mii lea ohcamis ja prošeaktačilgehusas .
I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	Raporttas galgá boahtit ovdan makkár gelbbolašvuođamihtuid oahppoplánas oahpponeavvu gokčá .
Tilskuddsmottakere skal levere to eksemplarer av prosjektrapport , et elektronisk og en papirutgave , som kan bli publisert på Sametingets internettside eller på nettsider for samiske læremidler Tilskuddsmottaker skal levere regnskap over bruken av midlene .	Doarjjaoažžut galget buktit guokte gáhppálaga prošeaktaraporttas , ovtta mii lea elektrovnnalaččat ja nuppi báberveršuvdnan , maid sáhttá almmuhit Sámedikki neahttasiiddus dahje sámi oahpponeavvuid neahttasiidduin Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter det vil si inklusive andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av statsautorisert eller registrert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål Tilskuddsmottaker har krav på fristforlengelse dersom Sametinget krever endringer i prosjektet etter prosjektstart Dersom tilskuddmottaker går konkurs , prosjektets virksomhet stanses eller opphører , eller tilskuddsmottaker av andre grunner ikke kan eller vil utføre utgivelsen , kan Sametinget forbeholde seg retten til å overta utgivelsen .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Doarjjaoažžus lea vuoigatvuohta oažžut guhkit áiggi jos Sámediggi gáibida rievdadusaid prošeavttas maŋŋá go dat lea álggahuvvon Jos doarjjaoažžu reastaluvvá , prošeavtta doaibma bissehuvvo dahje nohká , dahje doarjjaoažžu eará sivaid geažil ii sáhte dahje ii dáhto gárvvistit prošeavtta , de sáhttá Sámediggi váldit badjelasas almmuheami .
Tilskuddsmottaker skal i avtalen med forfatteren innta særlige opplysninger om dette og dette skal aksepteres av forfatteren .	Doarjjaoažžu galgá šiehtadusas girječálliin bidjat sierra dieđuid dán birra ja girječálli galgá leat dan dohkkehan .
Tilsvarende gjelder for avtale med andre bidragsytere Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Seamma guoská šiehtadussii eará vehkiiguin Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
For 2011 avsettes kr 9 775 000 til tilskudd til ordinære læremidler for grunnopplæringen .	Jahkái 2011 várrejuvvo 9 775 000 ru doarjjan vuođđooahpahusa dábálaš oahpponeavvuide .
4.2.1.2 Særskilt tilrettelagte læremidler Tabell 4.2.1.2 Særskilte tilrettelagte læremidler Post	4.2.1.2 Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut Tabealla 4.2.1.2 Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Særskilte tilrettelagte læremidler	Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Submi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema og skjema for beregning av tilskudd for ordningen bør benyttes Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan og gjennomførbarhet .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás ja skovvi doarjaga meroštallama várás berre geavahuvvot . Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : · Prošeaktačilgehus mii válddahallá boađusmihtu , olahusjoavkku , ovdánanplána ja čađahan vejolašvuođa .
Prosjektbeskrivelsen skal også vise hvordan prosjektet ivaretar kravene i gjeldende læreplanverk , opplæringslov og andre kvalitetskrav .	Prošeaktačilgehusas galgá maiddái boahtit ovdan movt oahpponeavvu galgá kvalitehta dáfus sihkkarastojuvvot gustovaš oahppoplánadahkosa , oahpahuslága ja eará kvalitehta gáibádusaid mielde .
Det skal også komme fram hvordan læremiddelet kvalitetssikres med hensyn til språk og termbruk , om tekniske løsninger støtter bruk av samiske tegn og om digitale komponenter kan oppdateres og implementeres i nye læremiddelprosjekter .	Ovdan galgá maiddái boahtit movt oahpponeavvu dárkkistuvvo kvalitehta dáfus giela ja tearbmageavaheami , dorjot go teknihkalaš čovdosat sámi čálamearkkaid ja sáhttá go digitála osiid divvut ja heivehit ođđa oahpponeavvoprošeavttaide .
Elevtallet i grunnskolestatistikken legges til grunn .	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 216 siidu 365 siiddus
I tillegg skal behovet for læremiddelet i Finland og Sverige vurderes · Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til skoler i Norge .	Ohppiid lohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun . Dasa lassin galgá oahpponeavvodárbu Suomas ja Ruoŧas árvvoštallojuvvot · Doarjjaoažžu galgá nuvttá juogadit dárbbašlaš oahppogirjemeari skuvllaide Norggas .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett .	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett	· Doarjjaoažžu galgá addit 20 gáhppálaga oahpponeavvus Sámediggái .
Tilskuddsmottaker skal overlate manus til statlige produsenter av tilrettelagte utgaver av læremiddelet Tilskuddsmottaker skal overlate manus til utvikling av elektroniske korrekturprogrammer Læremiddelet skal kunne utgis som fulltekstbok i DAISY-format Læremiddelet skal merkes etter gjeldende standarder og kunne kobles opp mot læremiddeldatabasen GREP , Kunnskapsløftet samisk Tilskuddsmottaker skal opplyse om at Sametinget har støttet utviklingen og utgivelsen av læremiddelet Beregningsregler : Felles for trykte og digitale læremidler : a ) Utvikling av manus · Frikjøp av forfattere og oversettere inntil ett år , i henhold til avtale med vedkommende arbeidsgiver , eller forfatterhonorar ved kjøp av manus kr 2 500 pr. side for ny tekst , honorar for oversetting , tilpasning , fornying og oppdatering av eksisterende læremidler kr 1 500 pr. side med 2000 anslag .	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas · Doarjjaoažžu galgá addit mánusa stáhtalaš buvttadeddjiide heivehuvvon oahpponeavvus · Doarjjaoažžu galgá addit mánusa elektrovnnalaš divvunprográmma ovddideapmái · Oahpponeavvu galgá maid sáhttit almmuhit ollesteakstagirjin DAISY-formáhtain · Oahpponeavvu galgá merkejuvvot gustovaš standárddaid mielde ja dan galgá sáhttit čatnat oahpponeavvodiehtovuđđui GREP , Máhttolokten sámegiella · Doarjjaoažžu galgá almmuhit ahte Sámediggi lea addán doarjaga oahpponeavvu ráhkadeapmái ja almmuheapmái Meroštallannjuolggadusat : Oktasaš prentejuvvon ja digitála oahpponeavvuide : a ) Mánusa ovddideapmi · Girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastin gitta ovtta jahkái , šiehtadusa mielde guoskevaš bargoaddiin , dahje girječállibálkkáš mánusa oastima oktavuođas 2 500 ru siiddu nammii ođđa teavsttas , dáláš oahpponeavvuid bálkkáš jorgaleapmái , heiveheapmái , ođasmahttimii ja áigeguovdilastimii lea 1 500 ru siiddu nammii 2000 guoskkahagain .
Ved spesielle tilfeller kan forfattere og oversettere frikjøpes i inntil to år .	Erenoamáš oktavuođain sáhttet girječállit ja jorgaleaddjit ostojuvvot luovus gitta guovtti jahkái .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	Teknihkalaš buvttadeapmin oaivvilduvvojit formáhta , báberkvalitehta , ivdnegeavaheapmi , korrektuvradivvumat , čatnan ja olggoš .
Disse må begrunnes skriftlig .	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet .	Jos submi bajábealde namuhuvvon meriiguin ii leat doarvái ollislaš buvttadusgoluide , de sáhttá ohcci ovddidit gollogeahčastaga ohccojuvvon prošeavtta várás .
c ) Spesielle fremstillingskostnader for trykte læremidler · I særskilte tilfeller kan det for trykte læremidler ytes inntil kr 150 000 i tilskudd . Dette gjelder for eksempel høye honorarer til illustratører , fotografer og rettighetshavere .	Olles buvttadeapmin lohkkojuvvojit sisdoalu ja funkšunalitehta čilgehusa ráhkadeapmi , ovddidangolut , jorgaleapmi ja oahppaneavvu geahččaleapmi c ) Prentejuvvon oahpponeavvuid erenoamáš golut · Erenoamáš oktavuođain sáhttá prentejuvvon oahpponeavvuide addit gitta 150 000 ru doarjaga .
Disse må begrunnes skriftlig d ) Generelle kostnader Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Ovdamearkka dihte dalle jus leat stuorra bálkkážat govvejeddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođaoamasteddjiide .
Side 215 av 359 I tillegg kan det av b ) produksjonskostnadene beregnes inntil 100 % til generelle kostnader for trykte læremidler og 50 % for digitale læremidler .	Dát ferte vuođustuvvot čálalaččat d ) Oppalaš golut · Dasa lassin sáhttá b ) buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvon oahpponeavvuid ja 50 % digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide .
Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av læremiddelet utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ráhkadeapmái lassin daidda mat ovdanbohtet čuoggás b ) .
Ved endret framdrift , skal det sendes inn oppdatert fremdriftsplan med milepæler · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Go johtu rievdá , de galgá sáddejuvvot divvojuvvon ovdánanplána muttuiguin · Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja galgá gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 3 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes · 50 % utbetales ved prosjektstart .	Erenoamáš oktavuođain sáhttet prošeavttat oažžut guhkiduvvot gárvvistanáigemeari gitta 3 jahkái doarjjareivve beaivádeami maŋŋá , dat ferte vuođustuvvot erenoamážit · 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og eventuell prosjektrapport foreligger · Tilskuddsmottaker skal rapportere faglig om fremdriften i prosjektet seks måneder etter prosjektstart .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja go vejolaš prošeaktaraporta lea buktojuvvon · Doarjjaoažžu galgá raporteret prošeavtta fágalaš jođu guhtta mánu maŋŋágo prošeakta lea álggahuvvon .
Senere skal tilskuddsmottaker rapportere to ganger hvert år inntil prosjektet er ferdigstilt .	Dan maŋŋá galgá doarjjaoažžu raporteret guovtti gearddi dassážii go prošeakta lea gárvvistuvvon .
Tilskuddsmottaker skal etter at prosjektet er avsluttet levere faglig rapportering over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá maŋŋá go prošeakta lea loahpahuvvon buktit fágalaš raportta ruđaid geavaheamis .
Det skal rapporteres om måloppnåelse i henhold til søknad og prosjektbeskrivelse .	Raporteren galgá dahkkojuvvot ulbmilolahusa ektui mii lea ohcamis ja prošeaktačilgehusas .
I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	Raporttas galgá boahtit ovdan makkár gelbbolašvuođamihtuide oahppoplánas oahpponeavvu dávista .
Tilskuddsmottakere skal levere to eksemplarer av prosjektrapport , et elektronisk og en papirutgave , som kan bli publisert på Sametingets internettside eller på nettsider for samiske læremidler · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap over bruken av midlene .	Doarjjaoažžut galget buktit guokte gáhppálaga prošeaktaraporttas , ovtta mii lea elektrovnnalaččat ja nuppi báberveršuvdnan , maid sáhttá almmuhit Sámedikki neahttasiiddus dahje sámi oahpponeavvuid neahttasiidduin · Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av statsautorisert eller registrert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde .
Tilskuddsmottaker har krav på fristforlengelse dersom Sametinget krever endringer i prosjektet etter prosjektstart Dersom tilskuddmottaker går konkurs , prosjektets virksomhet stanses eller opphører , eller tilskuddsmottaker av andre grunner ikke kan eller vil utføre utgivelsen , kan Sametinget forbeholde seg retten til å overta utgivelsen .	Doarjjaoažžus lea vuoigatvuohta oažžut guhkit áiggi jos Sámediggi gáibida rievdadusaid prošeavttas maŋŋá go dat lea álggahuvvon Jos doarjjaoažžu reastaluvvá , prošeavtta doaibma bissehuvvo dahje nohká , dahje doarjjaoažžu eará sivaid geažil ii sáhte dahje ii dáhto gárvvistit prošeavtta , de sáhttá Sámediggi váldit badjelasas almmuheami .
Tilskuddsmottaker skal i avtalen med forfatteren innta særlige opplysninger om dette og dette skal aksepteres av forfatteren .	Doarjjaoažžu galgá šiehtadusas girječálliin bidjat sierra dieđuid dán birra ja girječálli galgá leat dan dohkkehan .
Tilsvarende gjelder for avtale med andre bidragsytere Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Seamma guoská šiehtadussii eará vehkiiguin Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende . Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jus ii mávsse ruovttoluotta addojuvvon áigemearrái , de sáhttá Sámediggi gáibidit maŋŋonanreanttu lassin , gč. Juovlamánu 17. b. lága nr. 100 reanttuid birra maŋŋonan mávssu oktavuođas Ii sáhte šat vuordit eanet doarjaga prošektii dahje liigegoluide , earret go jos Sámediggi gáibida rievdadusaid mat divrudit goluid mealgat .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 1 900 000 til tilskudd til særskilt tilrettelagte læremidler .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjja erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide .
4.2.1.3 Læremidler til barnehager Tabell 4.2.1.3 Læremidler til barnehager Post	4.2.1.3 Oahpponeavvut mánáidgárddiide Tabealla 4.2.1.3 Oahpponeavvut mánáidgárddiide Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Læremidler til barnehager	Oahpponeavvut mánáidgárddiide
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 217 av 359	219 siidu 365 siiddus
Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan og gjennomførbarhet .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo Sámedikki ohcanskovvi ortnega ja skovvi doarjaga meroštallama várás berrešii geavahuvvot
Prosjektbeskrivelsen skal også vise hvordan prosjektet ivaretar kravene i Rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver og andre kvalitetskrav .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : · Prošeaktačilgehus mii válddahallá boađusmihtu , olahusjoavkku , ovdánanplána ja čađahan vejolašvuođa .
Det skal også komme fram hvordan læremiddelet kvalitetssikres med hensyn til språk og termbruk , om tekniske løsninger støtter bruk av samiske tegn og om digitale komponenter kan oppdateres og implementeres i nye læremiddelprosjekter .	Ovdan galgá maiddái boahtit movt oahpponeavvu dárkkistuvvo kvalitehta dáfus giela ja tearbmageavaheami ektui , dorjot go teknihkalaš čovdosat sámi čálamearkkaid ja sáhttá go digitála osiid divvut ja heivehit ođđa oahpponeavvoprošeavttaide .
· Trykte og digitale læremidler skal være tilgengelig på markedet i minst fem år · Digitale læremidler skal kunne brukes vederlagsfritt på internett · Tilskuddsmottaker skal sørge for drift og vedlikehold av digitale komponenter i minst fem år fra de er tilgjengelige · Tilskuddsmottaker skal levere 20 eksemplarer av læremiddelet til Sametinget .	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas · Deaddiluvvon ja digitála oahpponeavvut galget leat fidnemis márkanis unnimusat 5 jagi . · Digitála oahpponeavvuid galgá sáhttit geavahit nuvttá interneahtas · Doarjjaoažžu galgá fuolahit doaimma ja bajásdoallat digitála neavvuid unnimusat vihtta jagi dan rájes go leat leamaš fidnemis · Doarjjaoažžu galgá addit 20 gáhppálaga oahpponeavvus Sámediggái .
Side 218 av 359	· b . )
Totale produksjonskostnader innbefatter teknisk produksjon og redaksjonelle utgifter , og tilskudd beregnes som følger pr. ark ( det vil si 16 sider ) : - inntil 15 % illustrasjoner kr 8 000 - inntil 30 % illustrasjoner kr 11 000 - inntil 50 % illustrasjoner kr 14 000 - mer enn 50 % illustrasjoner kr 17 000 Med illustrasjoner menes bilder , tegninger , tabeller , formler m. m. Med teknisk produksjon menes format , papirkvalitet , fargebruk , korrekturrettelser , innbinding og omslag .	Buvttadeapmi Prentejuvvon oahpponeavvut : · Ollislaš buvttadangoluide lohkkojuvvojit mielde teknihkalaš buvttadus ja doaimmahusgolut , ja doarjja rehkenastojuvvo čuovvovaš vuogi mielde árkka nammii ( mii lea 16 siiddu ) : · - gitta 15 % rádjai govat 8 000 ru · - gitta 30 % rádjai govat 11 000 ru · - gitta 50 % rádjai govat 14 000 ru · - eanet go 50 % govat 17 000 ru Govaiguin oaivvilduvvojit govat , tevnnegat , tabeallat , formelat jed. .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	Doaimmahusgollun oaivvilduvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš válmmaštallan ja korrektuvrra lohkan .
For digitale læremidler : · Totale produksjonskostnader innbefatter all produksjon av det digitale læremiddelet og beregnes ut fra begrunnet søknad , inntil kr 700 000 Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet .	Digitála oahpponeavvut : · Ollislaš buvttadangollun lohkkojuvvojit digitála oahpponeavvu olles buvttadeapmi ja dat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul , gitta 700 000 ru rádjai Olles buvttadeapmin lohkkojuvvojit sisdoalu ja funkšunalitehta čilgehusa ráhkadeapmi , ovddidangolut , jorgaleapmi ja oahppaneavvu testen .
c ) Spesielle fremstillingskostnader for trykte læremidler · I særskilte tilfeller kan det for trykte læremidler ytes inntil kr 150 000 i tilskudd .	c ) Prentejuvvon oahpponeavvuid erenoamáš golut · Erenoamáš oktavuođain sáhttá prentejuvvon oahpponeavvuide addit gitta 150 000 ru doarjaga .
Dette gjelder for eksempel høye honorarer til illustratører , fotografer og rettighetshavere .	Ovdamearkka dihte dalle jus leat stuorra bálkkážat govaheddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođaoamasteddjiide .
Disse må begrunnes skriftlig d ) Generelle kostnader · I tillegg kan det av b ) produksjonskostnadene beregnes inntil 100 % til generelle kostnader for trykte læremidler og 50 % for digitale læremidler .	Dát ferte vuođustuvvot čálalaččat d ) Oppalaš golut · Dasa lassin sáhttá b ) čuoggá buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvon oahpponeavvuid ja 50% digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide .
Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av læremiddelet utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ráhkadeapmái lassin daidda mat ovdanbohtet čuoggás b ) .
Beregningsregler for opprettholdelse av nettverkssteder utover 5-års perioden : · Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 75 000 Beregningsregler for læremidler som plakater , spill og lignende : · Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Med utbetalingsanmodning skal tilskuddsmottaker sende inn avtale med forfatterne , illustratører , oversettere og andre bidragsytere om at læremiddelet i sin helhet eller deler av det kan utgis , spres eller fremstilles i bokform , elektronisk form ( herunder nettbasert versjon ) eller i et hvilket som helst annet medium .	Meroštallannjuolggadusat fierpmádatbáikkiid bisuheapmái guhkit áigái go 5-jagi áigodahkii : · Doarjjasturrodat meroštallojuvvo ákkastuvvon ohcama vuođul gitta 75 000 ru rádjai Meroštallannjuolggadusat oahpponeavvuide nugo plakáhtaide , spealuide ja sullasaččaide : · Doarjaga sturrodat meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama mielde Máksineavttut : · Doarjjaoažžu galgá ovdal go 5 vahku leat gollan doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjaga eavttuid · Vuosttaš máksinávžžuhusa mielde galgá doarjjaoažžu sáddet šiehtadusa maid lea dahkan girječálliiguin , govvejeddjiiguin , jorgaleddjiiguin ja eará návccaiguin das ahte oahpponeavvu ollásit dahje oasit das sáhttet almmuhuvvot , juogaduvvot ja ovddiduvvot girjehámis , elektrovnnalaččat ( dás mielde maiddái neahttavuđot veršuvdna ) dahje makkár ihkinassii almmuheamis .
Senere skal tilskuddsmottaker rapportere to ganger hvert år inntil prosjektet er ferdigstilt .	Dan maŋŋá galgá doarjjaoažžu raporteret guovtti gearddi dassážii go prošeakta lea gárvvistuvvon .
Tilskuddsmottaker skal etter at prosjektet er avsluttet levere faglig rapportering over bruken av midlene .	Doarjjaoažžu galgá maŋŋá go prošeakta lea loahpahuvvon buktit fágalaš raportta ruđaid geavaheamis .
Det skal rapporteres om måloppnåelse i henhold til søknad og prosjektbeskrivelse .	Raporteren galgá dahkkojuvvot dan ulbmilolahusa ektui mii lea ohcamis ja prošeaktačilgehusas .
I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	Raporttas galgá boahtit ovdan makkár gelbbolašvuođamihtuid oahppoplánas oahpponeavvu gokčá .
Tilskuddsmottakere skal levere to eksemplarer av prosjektrapport , et elektronisk og en papirutgave , som kan bli publisert på Sametingets internettside eller på nettsider for samiske læremidler Tilskuddsmottaker skal levere regnskap over bruken av midlene .	Doarjjaoažžut galget buktit guokte gáhppálaga prošeaktaraporttas , ovtta mii lea elektrovnnalaččat ja nuppi báberveršuvdnan , maid sáhttá almmuhit Sámedikki neahttasiiddus dahje sámi oahpponeavvuid neahttasiidduin · Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av statsautorisert eller registrert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit · Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Tilskuddsmottaker skal i avtalen med forfatteren innta særlige opplysninger om dette og dette skal aksepteres av forfatteren .	Doarjjaoažžu galgá šiehtadusas girječálliin bidjat sierra dieđuid dán birra ja girječálli galgá leat dan dohkkehan .
Tilsvarende gjelder for avtale med andre bidragsytere Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Seamma guoská šiehtadussii eará vehkiiguin Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 1 500 000 til tilskudd til samiske læremidler for bruk i barnehage .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 500 000 ru doarjja sámi oahpponeavvuide mánáidgárddiid geavahusa váste .
4.2.2 Kompetanseheving Tabell 4.2.2	4.2.2 Gelbbolašvuođa bajideapmi Tabealla 4.2.2
Kompetanseheving	Gelbbolašvuođalokten
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i vgs Faglig kompetanseheving Stipend til høyere utdanning	Stipeanda sámi joatkkaskuvlaoahppiide Fálgalaš gelbbolašvuođalokten Stipeanddat alitohppui
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
4.2.2.1 Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole Tabell 4.2.2.1 Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole Post	4.2.2.1 Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis Tabealla 4.2.2.1 Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i vgs	Stipeanda ohppiide geain lea sámeg . JS fágasuorggis
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 221 av 359	223 siidu 365 siiddus
Elever som har samisk som fremmedspråk får 50 % reduksjon i forhold til elever som tar samisk som førstespråk . Innenfor hver av språkgruppene fordeles den årlige stipendrammen likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriterier .	Ohppiide geain lea sámegiella amas giella , vuoliduvvo stipeanda 50 % daid ohppiid ektui geain sámegiella lea vuosttaš giellan Juohke giellajoavkku siskkobealde juogaduvvo jahkásaš stipeandarámma nu ahte doarjjavuoigadahttojuvvon oahppit geat devdet juolludaneavttuid , ožžot ovtta mađe guhtege .
Maksimalt stipend er inntil kr 10 000 pr. undervisningsår pr. elev .	Stipeanda lea eanemusat gitta 10 000 ru rádjai oahppojagis oahppi nammii .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 2 400 000 til stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 400 000 ru stipeandan sámi joatkkaskuvllaid ohppiide geain sámegiella lea fágasuorggis .
4.2.2.2 Stipend for høyere utdanning Tabell 4.2.2.2 Stipend for høyere utdanning Post	4.2.2.2 Stipeanda alit ohppui Tabealla 4.2.2.2 Stipeanddat alitohppui Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Stipend for høyere utdanning	Stipeanddat alitohppui Submi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddordningen : · Rekruttering av samisktalende fagfolk innenfor ulike fagområder Tilskuddsmottaker og målgruppe for tilskuddordningen : · Studenter ved universiteter og høgskoler Kriterier for måloppnåelse : · Antall tildelte stipendier innenfor de prioriterte fagområdene Prioriteringer for 2011 : · Lærerutdanning og førskolelærerutdanning med samisk i fagkretsen · Høyere utdanning i sør- , lule- eller nordsamisk språk .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Sámegielat fágaolbmuid rekrutteren iešguđege fágasurggiid siskkobealde Doarjjaortnega olahusjoavku : · Universitehtaid ja allaskuvllaid studeanttat Ulbmilolahusa eavttut : · Galle juolluduvvon stipeandda vuoruhuvvon fágasurggiid siskkobealde Vuoruheamit 2011:s : · Oahpaheaddjioahppu ja ovdaskuvlaoahpaheaddjioahppu mas sámegiella lea fágasuorggis · Alit oahppu mátta- , julev- ja davvisámegielas geain lea sámegiella fágasuorggis .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Søknadsfrist for studier høstsemester 2011 er 1. oktober .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Ohcanáigemearri jagi 2011 čakčaoahppobadjái lea golggotmánu 1. b. .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot
Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Antall studiepoeng i semesteret .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Oahppočuoggáid lohku lohkanbájis .
Det ytes stipend for studier på minimum 15 studiepoeng · Bekreftelse på betalt semesteravgift eller dokumentasjon på oppmelding til eksamen ved høgskole eller universitet .	Stipeanda addojuvvo sidjiide geat váldet unnimusat 15 oahppočuoggá . Duođaštus máksojuvvon lohkanbadjedivadis dahje duođaštit dieđiheami allaskuvlla dahje universitehta eksámenii .
Sametinget kan innen ett år kontrollere at søker har avlagt eksamen og kreve stipendet tilbakebetalt i sin helhet dersom dette ikke er tilfelle Som hovedregel ytes ikke stipend innenfor samme studium på samme nivå mer enn en gang Stipendet utbetales i sin helhet når nødvendig dokumentasjon er fremlagt	Sámediggi sáhttá jagi sisa bearráigeahččat ahte ohcci lea čađahan eksámena ja gáibidit stipeandda ruovttoluotta ollásit jos eksámen ii leat čađahuvvon · Váldonjuolggadus lea ahte ii addojuvvo stipeanda seamma dási ohppui eanet go oktii · Stipeanda máksojuvvo ollásit dalle go dárbbašlaš duođaštus lea ovddiduvvon Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 2 350 000 til stipend for høyere utdanning .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 350 000 ru doarjjan stipeanddaide alit oahpu váste .
Midlene under de enkelte prioriteringen fordeles likt mellom semestrene .	Juohke vuoruheami ruhta juhkkojuvvo ovttamađe lohkanbájiid gaskkas .
4.2.3 Barnehager Tabell 4.2.3	4.2.3 Mánáidgárddit Tabealla 4.2.3
Barnehager	Mánáidgárddit
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Tilskudd til samiske barnehager	Doarjja sámi mánáidgárddiide
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Kr 500 000 overføres til kapittel 13.1.7 Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager , post 51200	a ) 500 000 ru sirdojuvvo kapihttalii 13.1.7 Prošeakta sámi duhkorasat ja ped. ávdnasat mánáidgárddiide , poasta 51200
4.2.3.1 Tilskudd til samiske barnehager Tabell 4.2.3.1 Tilskudd til samiske barnehager Post	4.2.3.1 Doarjja sámi mánáidgárddiid Tabealla 4.2.3.1 Doarjja sámi mánáidgárddiide Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Tilskudd til samiske barnehager	Doarjja sámi mánáidgárddiide
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 a )	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010 a )
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Kr 500 000 overføres til kapittel 13.1.7 Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager , post 51200	a ) 500 000 ru sirdojuvvo kapihttalii 13.1.7 Prošeakta sámi duhkorasat ja ped. ávdnasat mánáidgárddiide , poasta 51200
Barnehagen skal styrke barns identitet som samer ved å fremme bruken av samisk språk og ved å formidle samisk kultur .	Mánáidgárdi galgá nannet mánáid identitehta sápmelažžan dainna lágiin ahte dat ovddida sámegiela geavaheami ja gaskkusta sámi kultuvrra .
Barnehagen ledes av samisk språklig pedagogisk personale .	Mánáidgárddi jođihit sámegielat pedagogalaš bargit .
Kriterier for måloppnåelse : · Antall samiske barnehager · Antall barnehager med tilbud for samiske barn Prioriteringer for 2011 : · Barnehager som har vedtektsfestet at barnehagedriften bygger på samisk språk og kultur · Samisk språkopplæring for samiske barn i barnehager A ) Tildelingskriterier for samiske barnehager : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Ulbmilolahusa eavttut : · Galle sámi mánáidgárddi · Galle mánáidgárddi main lea fálaldat sámi mánáide Vuoruheamit 2011:s : · Mánáidgárddit main njuolggadusain lea mearriduvvon ahte mánáidgárddi doaibma vuođđuduvvo sámi gillii ja kultuvrii · Sámi giellaoahpahus sámi mánáide mánáidgárddiin A ) Juolludaneavttut sámi mánáidgárddiide : · Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Barnehagens årsplan for 2011 , som legges ved søknaden , skal vise hvilke konkrete tiltak som skal gjennomføres for å styrke samisk språk og kultur .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Mánáidgárddi jahkeplána 2011 , mii biddjojuvvo mielddusin ohcamii , galgá čájehit makkár konkrehta doaibmabijut galget čađahuvvot sámi giela ja kultuvrra nannema dihte . Jahkeplánas ferte oidnot makkár gelbbolašvuohta mánáidgárddis lea sámi giela ja kultuvrra ektui .
Det kan , etter søknad , gis unntak fra språkkravet .	Ohcama mielde lea vejolaš spiehkastit giellagáibádusas .
Dette forutsetter at stillingen i forkant er offentlig utlyst av barnehageeier · Det må være minst fem barn under 3 år eller ti barn over 3 år i en barnehage eller barnegruppe .	Dat eaktuda ahte mánáidgárdeeaiggát ovddalgihtii lea almmolaččat almmuhan virggi . Mánáidgárddis dahje mánnájoavkkus galget leat unnimusat 5 máná vuollel 3 jagi dahje 10 máná badjel 3 jagi .
Regnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Rehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og regnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja rehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Regnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Rehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og regnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja rehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de ferte rehketdoalu ruđaid geavaheamis leat duođaštan registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes kr 9 405 000 til tilskudd til samiske barnehager og norske barnehager med samiske barn .	Jahkái 2011 várrejuvvo 9 405 000 ru doarjja sámi mánáidgárddiide ja mánáidgárddiide gos leat sámemánát .
4.3 Tiltak for å styrke læremiddelproduksjonen Tabell 4.3 Post 103 104	4.3 Doaibmabijut oahpponeavvoráhkadeami nannemii Tabealla 4.3 Poasta 103 104
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Pilotprosjekt - ressursskole i lulesamisk område videreføres i 2011 .	a ) Ovddasmanniprošeakta - resursaskuvla julevsámi guovllus joktojuvvo 2011:s .
Resterende ubrukte midler fra 2010 kan overføres til 2011 .	Ruhta 2010 rájes mii ii leat geavahuvvon , sáhttá sirdojuvvot jahkái 2011 .
4.3.1 Oversetting og tilpassing av læreverk Tabell 4.3.1	4.3.1 Oahppogirjjiid jorgaleapmi ja heiveheapmi Tabealla 4.3.1
Oversetting og tilpasning av læreverk	Matematihkkagirjjiid jorgaleami ja heiveheapmi
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Oversetting og tilpasning av læreverk	Matematihkkagirjjiid jorgaleami ja heiveheapmi
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
I sak 21/08 Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 er mål og strategier for utvikling av læremidler fastsatt .	Áššis 21/08 Sámedikki oahpponeavvoovddideami strategalaš plána 2009-2012 leat ulbmilat ja strategiijat oahpponeavvuid ráhkadeapmái mearriduvvon .
I tillegg til tidligere avsetning avsettes det midler i 2011 til oppdraget .	Lassin ovdalaš várrejuvvon ruhtii de várrejuvvo maiddái 2011:s ruhta dán doibmii .
Midlene skal også dekke terminologiarbeid .	Ruhta galgá maiddái gokčat tearbmabarggu .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 4 000 000 til oversetting og tilpassing av læreverk i matematikk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 000 000 ru matematihkkabuktosiid jorgaleapmái ja heiveheapmái .
4.3.2 Pilotprosjekt – ressursskole i lulesamisk område Tabell 4.3.2	4.3.2 Ovddasmanniprošeakta – resursaskuvla julevsámi guovllus Tabealla 4.3.2
Pilotprosjekt - ressursskole i lulesamisk område	Ovddasmanniprošeakta - resurasskuvla julevsámi guovllus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Pilotprosjekt - ressursskole i lulesamisk område videreføres i 2011 . Resterende ubrukte midler fra 2010 kan overføres til 2011. 4.4 Samisk læremiddelportal Tabell 4.4 Post 105	Ovddasmanniprošeakta – resursaskuvla julevsámi guovllus jotkojuvvo 2011:s. 2010 báhcán geavatkeahtes ruhta sirdojuvvo jahkái 2011. 4.4 Sámi oahpponeavvoportála Tabealla 4.4 Poasta 105
Samisk læremiddelportal	Sámi oahpponeavvouskkádat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Benevnelse Samisk læremiddelportal	Čilgehus Sámi oahpponeavvouskkádat
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 a )	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010 a )
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Overført fra post 801 Spesielle prosjekter	a ) Vižžojuvvon poasttas 801 Erenoamáš prošeavttat
Prosjektet er en oppfølging av Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 .	Prošeakta lea čuovvoleapmi Sámedikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plánas 2009-2012 .
Prosjektet tar høyde for å utvikle nettbaserte tjenester for samiske læringsressurser og skal tilby tre basistjenester : · · ·	Prošeavtta ulbmil lea hábmet sámi oahpporesurssaid neahttabálvalusaid ja dat galgá fállat golbma vuođđobálvalusa :
Nettportal for gjenfinning av samiske læremidler Publiseringsverktøy for digitale læremidler En samisk delingsarena	Neahttaportála mas sáhttá gávdnat sámi oahpponeavvuid Digitála oahpponeavvuid publiserenreaidu Sámi juohkinarena
Sametinget er blitt bevilget 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegielaid várás .
Av denne bevilgningen avsettes kr 162 000 til samisk læremiddelportal .	Dán juolludusas várrejuvvo 162 000 ru sámi oahpponeavvoportálai .
For 2011 avsettes det kr 3 500 000 til Samisk læremiddelportal .	Jahkái 2011 várrejuvvon 3 500 000 ru Sámi oahpponeavvoportálai .
5 Språk Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	5 Giella Sámi álbmogis galgá leat vejolašvuohta ja vuoigatvuohta geavahit gielas .
Bevaring og utvikling av det samiske språket er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Sámegiela suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
5.1 Virkemidler Tabell 5.1 Post	5.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 5.1 Čoahkketabealla - Sámegiella Poasta
Samletabell - Samisk språk Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
150 153 Tospråklighetstilskudd Grunntilskudd til språksentre	5.2 Njuolgga doarjagat Tabealla 5.2.1 Guovttegielalašvuođadoarjagat Poasta 150 153
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
150 153 Tospråklighetstilskudd - kommuner Tospråklighetstilskudd - fylkeskommuner	5.2.1 Guovttegielalašvuođa doarjagat Tabealla 5.2.1 Guovttegielalašvuođadoarjagat Poasta 150 153
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
5.2.1.1 Kommuner Tabell 5.2.1.1 Tospråklighetstilskudd - Kommuner Post	5.2.1.1 Gielddat / Suohkanat Tabealla 5.2.1.1 Guovttegielalašvuođadoarjagat - Gielddat / suohkanat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune Kárášjoga gielda / Karasjok kommune Deanu gielda / Tana kommune Porsánggu gielda / Porsanger kommune Unjárgga gielda / Nesseby kommune Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune Divtasvuona suohkan / Tysfjord kommune Snåase suohkan / Snåsa kommune Loabága suohkan / Lavangen kommune	Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune Kárášjoga gielda / Karasjok kommune Deanu gielda / Tana kommune Porsáŋggu gielda / Porsanger kommune Unjárgga gielda / Nesseby kommune Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune Divttasvuona suohkan / Tysfjord kommune Snåase suohkan / Snåsa kommune Loabága suohkan / Lavangen kommune
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
På bakgrunn av denne evalueringen har sametingsrådet utarbeidet et høringsnotat med forslag til hvordan beregningsgrunnlaget , kriterier for måloppnåelse og tildelingskriteriene skal fastsettes .	Dan evaluerema vuođul lea sámediggeráđđi hábmen gulaskuddannotáhta mas evttoha movt meroštallanvuođđu , ulbmilolahuseavttut ja juolludaneavttutja galget mearridivvot .
Dette notatet er sendt til kommunene og fylkeskommunenene innfor forvaltningsområdet for samisk språk til høring .	Dát notáhtta lea sáddejuvvon gulaskuddamii sámegiela hálddašanguovllu suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda .
Høringsfristen er 1. desember 2010 .	Gulaskuddanáigemearri lea juovlamánu 1. b. 2010 .
Etter høringsrunden vil sametingsrådet fremme en egen sak til plenum i februar 2011 hvor beregningsreglene , kriterier for måloppnåelse og tildelingskriterier blir fastsatt .	Maŋŋel gulaskuddama áigu sámediggeráđđi ovddidit sierra ášši guovvamánu 2011 dievasčoahkkimii gos meroštallannjuolggadusat , ulbmilolahusa eavttut ja juolludaneavttut mearriduvvojit .
Vedtak i plenum vil bli et tillegg til Sametingets budsjett for 2011 .	Dievasčoahkkima mearrádus šaddá de lasáhussan Sámedikki 2011 bušehttii .
Sametinget er bevilget kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 ru čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegiela váste .
Av denne bevilgningen avsettes kr 158 000 til tospråklighetstilskudd til kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dán juolludeamis várrejuvvo 158 000 ru sámegiela hálddašanguovllu suohkaniid guovttegielalašvuođadoarjagiidda .
For 2011 avsettes kr 40 829 000 til tospråklighetstilskudd til kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 40 829 000 ru guovttegielalašvuođa doarjjan sámegiela hálddašanguovllu suohkaniidda .
Side 229 av 359 5.2.1.2 Fylkeskommuner Tabell 5.2.1.2 Tospråklighetstilskudd - Fylkeskommuner	5.2.1.2 Fylkkagielddat / - suohkanat Tabealla 5.2.1.2 Guovttegielalašvuođadoarjagat - Fylkkagielddat / - suohkanat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Finnmárkku fylkkagielda / Finnmark fylkeskommune 1 400 Romssa fylkkasuohkan / Troms fylkeskommune 1 200 Norlandda fylkkasuohkan / Nordland fylkeskommune 1 300 Davvi-Trøndelága fylkkasuohkan / Nord-Trøndelag fylkeskommune 1 200	Finnmárkku fylkkagielda / Finnmark fylkeskommune 1 400 Romssa fylkkasuohkan / Troms fylkeskomm une 1 200 Norlandda fylkkasuohkan / Nordland fylkeskommune 1 300 Davvi-Trøndelága fylkkasuohkan / Nord-Trøndelag fylkeskommune 1 200
På bakgrunn av denne evalueringen har sametingsrådet utarbeidet et høringsnotat med forslag til hvordan beregningsgrunnlaget , kriterier for måloppnåelse og tildelingskriteriene skal fastsettes .	Dan evaluerema vuođul lea sámediggeráđđi hábmen gulaskuddannotáhta mas evttoha movt meroštallanvuođđu , ulbmilolahuseavttut ja juolludaneavttutja galget mearridivvot .
Dette notatet er sendt til kommunene og fylkeskommunenene innfor forvaltningsområdet for samisk språk til høring .	Dát notáhtta lea sáddejuvvon gulaskuddamii sámegiela hálddašanguovllu suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda .
Høringsfristen er 1. desember 2010 .	Gulaskuddanáigemearri lea juovlamánu 1. b. 2010 .
Etter høringsrunden vil sametingsrådet fremme en egen sak til plenum i februar 2011 hvor beregningsreglene , kriterier for måloppnåelse og tildelingskriterier blir fastsatt .	Maŋŋel gulaskuddama áigu sámediggeráđđi ovddidit sierra ášši guovvamánu 2011 dievasčoahkkimii gos Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Vedtak i plenum vil bli et tillegg til Sametingets budsjett for 2011 .	Dievasčoahkkima mearrádus šaddá de lasáhussan Sámedikki 2011 bušehttii .
For 2011 avsettes kr 5 100 000 til tospråklighetstilskudd til fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 5 100 000 ru guovttegielalašvuođa doarjjan sámegiela hálddašanguovllu fylkkasuohkaniidda .
5.2.2 Samiske språksentre Tabell 5.2.2 Samiske språksentre Post	5.2.2 Sámi giellaguovddážat Tabealla 5.2.2 Sámi giellaguovddážat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Porsanger - Sámi giella- ja kulturguovddáš Kåfjord – Sámi giellaguovddáš Tysfjord – Árran julevsáme guovdásj Evenes – Várdobáiki Nesseby – Isak Saba guovddáš Tana – SEG Tromsø – Gáisi Giellaguovddáš Røros – Aajege - Saemien giele- jih maahtoejarnge Alta – Álttá Sámi Giellaguovddás Lavangen - Ástávuona giellagoahtie	Porsáŋgu - Sámi giella- ja kulturguovddáš Gáivuotn – Sámi giellaguovddáš Divtasvuodna – Árran julevsáme guovdásj Evenášši – Várdobáiki sámi guovddáš Unjárga – Isak Saba guovddáš Deatnu – SEG Romsa – Gáisi Giellaguovddáš Røros – Aajege - Saemien giele- jih maahtoejarnge Áltá – Álttá Sámi Giellaguovddás Loabága - Ástávuona giellagoahtie
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Samisk språk høres og synes i språksenterets virkeområde Tilskuddsmottakere for tilskuddsordningen : · De etablerte samiske språksentrene	Doarjjaortnega mihttomearri : · Sámegiella gullo ja oidno giellaguovddážiid doaibmaguovllus Doarjjaortnega doarjjaoažžut : · Ásahuvvon sámi giellaguovddážat
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes kr 5 670 000 til tilskudd til samisk språksentre .	Jahkái 2011 várrejuvvo 5 670 000 ru doarjjan sámi giellaguovddážiidda .
Søkerbaserte tilskudd Tabell 5.3 Søkerbaserte tilskudd - Samisk språk Post	Ohcanvuđot doarjagat Tabealla 5.3 Poasta 151 152 Ohcanvuđot doarjagat - Sámegiella Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
5.3.1 Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk Tabell 5.3.1 Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet Post	5.3.1 Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllus Tabealla 5.3.1 Giellaprošeavttat hálddašanguovllu siskkobealde Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet	Giellaprošeavttat hálddašanguovllu siskkobealde
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Submi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Side 231 av 359	234 siidu 365 siiddus
Termer og språkmateriale som utarbeides skal leveres til Sametinget i elektronisk form straks prosjektet er avsluttet .	Tearpmat ja giellaávdnasat mat ráhkaduvvojit galget addojuvvot Sámediggái elektrovnnalaččat dalán go prošeakta lea loahpahuvvon .
Sametinget gir støtte til terminologiprosjekter med det forbehold at Sametinget har rett til å gi materialet til forskning samt kunngjøre resultatene · For stedsnavnprosjekter skal retningslinjer fastsatt av Sametinget ved navnekonsulenttjenesten følges .	Sámediggi addá doarjaga terminologiijaprošeavttaide dainna eavttuin ahte Sámedikkis lea vuoigatvuohta addit ávdnasiid dutkama várás ja almmuhit bohtosiid . · Báikenammaprošeavttaid oktavuođas galget njuolggadusat maid Sámedikki nammakonsuleantabálvalus lea mearridan čuvvojuvvot .
Kopi av eller originale materialer av all innsamlet materiale skal leveres til Sametinget i elektronisk form straks prosjektet er avsluttet .	Kopiija dahje vuođđoávdnasat buot čohkkejuvvon ávdnasiin galget addojuvvot Sámediggái elektrovnnalaččat dalán go prošeakta lea loahpahuvvon .
Sametinget gir støtte til stedsnavnprosjekter med det forbehold at Sametinget har rett til å benytte innsamlet materielle til daglig arbeid med stedsnavn , forelesninger , skriv , forskning og lignende · Tilskuddsmottaker skal opplyse om at Sametinget har støttet tiltaket / prosjektet	Sámediggi addá doarjaga báikenammaprošeavttaide dainna eavttuin ahte Sámedikkis lea vuoigatvuohta geavahit čohkkejuvvon ávdnasiid beaivválaš bargui báikenamaiguin , logaldallamiiguin , čállosiiguin , dutkamiin ja sullasaččain · Doarjjaoažžu galgá almmuhit ahte Sámediggi lea addán doarjaga doaibmabidjui / prošektii
Beregningsregler : Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 300 000 Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet Tilskudd under kr 50 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Máksineavttut : · Doarjjaoažžu galgá ovdal go lea gollan 5 vahku doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dieđihit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid . · Doarjagat mat leat vuollel 50 000 ru máksojuvvojit ollásit dalle go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 50 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 50 000 ru , de máksojuvvo bealli dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppaoassi máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon · Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válmmastuvvot maŋimusat guokte jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 3 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Earenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut maŋiduvvot válmmastandáhtona gitta 3 jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona , dan ferte sierra vuođustit · Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta mii čájeha movt ruđat leat geavahuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Av den grunn er fordelingen av prosjektmidler utjevnet mellom postene 5.3.1 og 5.3.2 .	Danne lea prošeaktaruđaid juogadeapmi dássejuvvon gaskal poastta 5.3.1 ja 5.3.2 .
Sametinget er bevilget kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 ru čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegiela váste .
Av denne bevilgningen avsettes kr 1 000 000 til språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Dán juolludeamis várrejuvvo 1 000 000 ru giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
· For 2011 avsettes kr 3 450 000 til språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 3 450 000 ru doarjjan giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde .
5.3.2 Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk Tabell 5.3.2 Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet Post	5.3.2 Giellaprošeavttat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu Tabealla 5.3.2 Giellaprošeavttat hálddašanguovllu olggobealde Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet	Giellaprošeavttat hálddašanguovllu olggobealde
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
· Tildelingskriterier : Søknadsfrist 1. mars 2011 . Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Prosjekter som styrker sørsamisk språk skal vektlegges spesielt Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes	2011:s ii addojuvvo doarjja čuovvovažžii : Prošeavttaide mat lunddolaččat gullet oahpahuslága ulbmila vuollái , doaibma- ja investerengoluide ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahttapoasttaid bokte Juolludaneavttut · Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2011 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 234 av 359	237 siidu 365 siiddus
Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan og gjennomførbarhet Budsjett som viser kostnadsoverslag knyttet til tiltak og finansieringsplan I søknadene skal det redegjøres for om omsøkte tiltak vil gi ulike konsekvenser for kvinner og for menn Dersom enkeltaktører søker skal det foreligge skriftlig avtale med institusjon eller organisasjon om faglig bistand vedrørende gjennomføring av prosjektet For terminologi- og stedsnavnprosjekter skal honorar til informant være med i prosjektets budsjett · For terminologiprosjekter kreves minimum utdanning i samisk språk på minimum grunnfag eller bachelor-nivå · For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning Krav til tilskuddsmottaker : · For terminologiprosjekter , både ved utarbeidelse av termer og ved innsamling av ord , skal Sametingets retningslinjer for terminologiarbeid følges .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : · Prošeaktačilgehus mas válddahallojuvvojit boađusmihttu , olahusjoavku , ovdánanplána ja čađahan vejolašvuohta · Bušeahtta mas lea gollugeahčastat čadnojuvvon doaibmabijuide ja ruhtadanplánii · Ohcamiin galgá čilgejuvvot ahte čuhcet go doaibmabijut maidda lea ohccojuvvon ruhta sierra láhkai nissonolbmuide ja almmáiolbmuide · Jos ohcci lea ovttaskas olmmoš , de ferte dahkkojuvvot čálalaš šiehtadus ásahusain dahje organisašuvnnain das ahte oažžu dain fágalaš veahki prošeavtta čađaheami oktavuođas · Terminologiija- ja báikenammaprošeavttain galgá informántta bálká leat mielde prošeavtta bušeahtas · Terminologiija prošeavttain gáibiduvvo unnimusat oahppu sámegielas vuođđofága dahje bachelor-dásis · Muđui gustojit dat eavttut maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjjaortnegiid ođasteapmi maid Sámedikkis sáhttá ohcat Gáibádusat doarjjaožžui · Terminologiijaprošeavttain , sihke tearpmaid ráhkadeami ja sániid čohkkema oktavuođas , galget Sámedikki njuolggadusat terminologiijabargui čuvvojuvvot .
Termer og språkmateriale som utarbeides skal leveres til Sametinget i elektronisk form straks prosjektet er avsluttet .	Tearpmat ja giellaávdnasat mat ráhkaduvvojit galget addojuvvot Sámediggái elektrovnnalaččat dalán go prošeakta lea loahpahuvvon .
Sametinget gir støtte til terminologiprosjekter med det forbehold at Sametinget har rett til å gi materialet til forskning samt kunngjøre resultatene · For stedsnavnprosjekter skal retningslinjer fastsatt av Sametinget ved navnekonsulenttjenesten følges .	Sámediggi addá doarjaga terminologiijaprošeavttaide dainna eavttuin ahte Sámedikkis lea vuoigatvuohta addit ávdnasiid dutkama várás ja almmuhit bohtosiid . · Báikenammaprošeavttaid oktavuođas galget njuolggadusat maid Sámedikki nammakonsuleantabálvalus lea mearridan čuvvojuvvot .
Kopi av eller originale materialer av all innsamlet materiale skal leveres til Sametinget i elektronisk form straks prosjektet er avsluttet .	Kopiija dahje vuođđoávdnasat buot čohkkejuvvon ávdnasiin galget addojuvvot Sámediggái elektrovnnalaččat dalán go prošeakta lea loahpahuvvon .
Sametinget gir støtte til stedsnavnprosjekter med det forbehold at Sametinget har rett til å benytte innsamlet materielle til daglig arbeid med stedsnavn , forelesninger , skriv , forskning og lignende · Tilskuddsmottaker skal opplyse om at Sametinget har støttet tiltaket / prosjektet	Sámediggi addá doarjaga báikenammaprošeavttaide dainna eavttuin ahte Sámedikkis lea vuoigatvuohta geavahit čohkkejuvvon ávdnasiid beaivválaš bargui báikenamaiguin , logaldallamiiguin , čállosiiguin , dutkamiin ja sullasaččain · Doarjjaoažžu galgá almmuhit ahte Sámediggi lea addán doarjaga doaibmabidjui / prošektii
· Beregningsregler : Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 300 000 Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet Tilskudd under kr 50 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Meroštallannjuolggadusat : · Doarjja meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama ja prošeaktačilgehusa vuođul , gitta 300 000 ru rádjai Máksineavttut : · Doarjjaoažžu galgá ovdal go lea gollan 5 vahku doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dieđihit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid · Doarjagat mat leat vuollel 50 000 ru máksojuvvojit ollásit dalle go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 50 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 50 000 ru , de máksojuvvo bealli dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppaoassi máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon · Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válmmastuvvot maŋimusat guokte jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 3 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Earenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut maŋiduvvot válmmastandáhtona gitta 3 jagi maŋŋel juolludanreivve dáhtona , dan ferte sierra vuođustit · Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta mii čájeha movt ruđat leat geavahuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoversalget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt	Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Side 235 av 359 innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Av den grunn er fordelingen av prosjektmidler utjevnet mellom postene 5.3.1 og 5.3.2 .	Danne lea prošeaktaruđaid juogadeapmi dássejuvvon gaskal poastta 5.3.1 ja 5.3.2 .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 4 160 000 til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 160 000 ru doarjjan giellaprošeavttaide olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
6 Kultur Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet , og bidrar til et levende lokalsamfunn der folk vil bo .	6 Kultuvra Máŋggabealat kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja váikkuha ealli báikegottiid gos olbmot háliidit ássat .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 236 av 359	239 siidu 365 siiddus
6.1 Virkemidler Tabell 6.1 Post	6.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 6.1 Poasta
Samletabell - Samisk Kultur Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd Kunstneravtalen	Čoahkketabealla - Kultuvra Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
6.2 Direkte tilskudd Tabell 6.2	6.2 Njuolgga doarjagat Tabealla 6.2.2
Direkte tilskudd - Samisk kultur	Sámi festiválat
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Samiske kulturhus Samiske festivaler Samisk idrett Samiske teatre Samiske publikasjoner Mobile bibliotektjenester Museer	Riddu Riđđu Guovdageainnu musihkkafestivála Markomeannu Kárášjoga beassašfestivála Guovdageainnu filbmafestivála
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
6.2.1 Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner Tabell 6.2.1	6.2.1 Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat Tabealla 6.2.1
Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner	Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat
Avvik i %	Čilgehus
Side 237 av 359	240 siidu 365 siiddus
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 238 av 359	241 siidu 365 siiddus
6.2.2 Samiske festivaler Tabell 6.2.2	6.2.2 Sámi festiválat Tabealla 6.2.2
Samiske festivaler	Sámi festiválat
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Riddu Riđđu Musikkfestivalen i Kautokeino ( påskefestivalen ) Markomeannu Påskefestivalen i Karasjok Filmfestivalen i Kautokeino	Riddu Riđđu Guovdageainnu musihkkafestivála Markomeannu Kárášjoga beassašfestivála Guovdageainnu filbmafestivála Submi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : Samiske festivaler som synliggjør , formidler og utvikler samisk kultur Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : · Etablerte samiske festivaler som fremkommer i tabell 6.2.2 Målgruppe for tilskuddsordningen : · Festivaldeltakere og lokalsamfunnet der festivalene avholdes Kriterier for måloppnåelse : Redegjørelse for hvordan festivalene synliggjør , formidler og utvikler samisk kultur Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår : · Aktivitetsplan for 2011 sendes Sametinget innen 1. april 2011 · Budsjettbehov for 2012 sendes Sametinget innen 1. april 2011 · Regnskap for 2010 sendes Sametinget innen 1. august 2011 .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi festiválat mat čalmmustahttet , gaskkustit ja ovddidit sámi kultuvrra Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Ásahuvvon festiválat mat bohtet ovdan tabeallas 6.2.2 Doarjjaortnega olahusjoavku : Festiválaoassálastit ja báikkálaš servodagat gos festiválat lágiduvvojit Ulbmilolahusa eavttut : · Čilgehus mo festivála čalmmustahttá , gaskkusta ja ovddida sámi kultuvrra Juolludan- ja máksineavttut : Doaibmaplána 2011 sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat cuoŋománu 1. b. 2011 Bušeahttadárbu 2012 váste sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat cuoŋománu 1. b. 2011 Rehketdoallu 2010 sáddejuvvo Sámediggái maŋemusat borgemánu 1. b. 2011 .
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt · Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 · I tilskuddet til Musikkfestivalen i Kautokeino er midler til utgivelse av Sámi Grand Prix-låtene inkludert .	Loahppa 50 % máksojuvvo go juolludaneavttut leat ollašuhttojuvvon Jus juolludaneavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s . Guovdageainnu Musihkkafestivála doarjagis lea ruhta Sámi Grand Prix CD doaluide biddjon mielde .
Musikkfestivalen i Kautokeino kan ikke søke om midler til dette formålet under Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger · I tilskuddet til Riddu Riđđu er midler til artisthonorar inkludert .	Guovdageainnu Musihkkafestivála ii sáhte dán ulbmilii šat ohcat doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin Riddu Riđu doarjagis lea ruhta artistabálkkáide biddjon mielde .
Markomeannu kan ikke søke om midler til dette formålet under Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger · I tilskuddet til Markomeannu er midler til artisthonorar inkludert .	Riddu Riđđu ii sáhte dán ulbmilii šat ohcat doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin Márkomeanu doarjagis lea ruhta artistabálkkáide biddjon mielde .
Markomeannu kan ikke søke om midler til dette formålet under Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger · I tilskuddet til Påskefestivalen i Karasjok er midler til artisthonorar inkludert .	Márkomeannu ii sáhte dán ulbmilii šat ohcat doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin Kárášjoga Beassášfestivála doarjagis lea ruhta artistabálkkáide biddjon mielde .
Påskefestivalen i Karasjok kan ikke søke om midler til dette formålet under Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 239 av 359	242 siidu 365 siiddus
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. . Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet Institusjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret fra og med budsjettåret 2012	máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin Ásahusain mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte galgá leat unnimusat 40-60% sohkabealovddastus stivrras 2012 bušeahttajagi rájes Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida juohke jagi movt doaibmadoarjja sámi festiválaide juogaduvvo .
6.2.3 Samisk idrett Tabell 6.2.3	6.2.3 Sámi valáštallan Tabealla 6.2.3
Samisk idrett	Sámi valáštallan
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Sámi Válaštallan Lihttu - Norga ( SVL-N ) Sámi spábbačiekčanlithttu ( SSL . )	Sámi Valáštallan Lihttu - Norga ( SVL-N ) Sámi spábbačiekčanlithttu ( SSL . )
- Samisk fotballforbund Sámi Válaštallan Lihttu ( SVL-N ) - Arctic Winter Games Sámi Heargevuoddjin-lihttu / Saami Reendeer-Race Federation	- Samisk fotballforbund Sámi Valáštallan Lihttu ( SVL-N ) - Arctic Winter Games Sámi Heargevuoddjin-lihttu / Saami Reendeer-Race Federation
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Idrettsaktiviteten som organiseres av Sámiid Valáštallanlihttu / Samenes idrettsforbund ( SVL . )	Doarjjaortnega mihttomearri : Valáštallandoaimmat maid Sámiid Valáštallanlihttu / Samenes idrettsforbund ( SVL . )
, Sámi Spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) og Sámi Heargevuoddjin-lihttu / Saami Reindeer-Race Federation som arenaer for fysisk aktivitet og samhold mellom samiske barn og unge , og er identitesskapende	, Sámi Spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) ja Sámi heargevuodjinlihttu / Saami Reindeer-Race Federation organiserejit doibmet sámi mánáid ja nuoraid arenan fysalaš aktivitehtii ja ovttastallamii , ja maiddái nannejit identitehta .
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 .	Loahppa 50 % máksojuvvo go juolludaneavttut leat ollašuhttojuvvon Jus juolludaneavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas .
6.2.4 Samisk teater Tabell 6.2.4	6.2.4 Sámi teáhter Tabealla 6.2.4
Samisk teater	Sámi teáhter
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Beaivváš Sámi - Našunálateáhter Åarjelhsaemien Teatere	Beaivváš Sámi - Našunálateáhter Åarjelhsaemien Teatere
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · De etablerte samiske teatrene fungerer som arenaer for kulturopplevelse og - formidling , og til bruk og synliggjøring av samisk språk	Doarjjaortnega mihttomearri : Ásahuvvon sámi teáhterat doibmet arenan gos kultuvrra beassá vásihit , gos kultuvra gaskkustuvvo , ja gos sámegiella geavahuvvo ja čalmmustahttojuvvo .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta . Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. . Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet Institusjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret fra og med budsjettåret 2012	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin Ásahusain mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte galgá leat unnimusat 40-60% sohkabealovddastus stivrras 2012 bušeahttajagi rájes Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida movt doaibmadoarjja sámi teáhteriidda juogaduvvo .
6.2.5 Samiske publikasjoner Tabell 6.2.5	6.2.5 Sámi prentosat Tabealla 6.2.5
Samiske publikasjoner	Sámi prentosat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Gába Nuorttanaste Ungdomsblad Š Sámis Daerpies Dierie / sørsamisk kirkeblad	Gába Nuorttanaste Ungdomsblad Š Sámis Daerpies Dierie / sørsamisk kirkeblad
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : Et mangfold av samiske publikasjoner som skriftlig arena for alle tre samiske skriftspråk Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : · Samiske publikasjoner som fremkommer i tabell 6.2.5	Doarjjaortnega mihttomearri : Máŋggabealat sámi prentosat čálalaš arenan buot golmma sámi čálagillii Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Sámi prentosat mat bohtet ovdan tabeallas 6.2.5
Målgruppe for tilskuddsordningen Lesere av samiske publikasjoner Kriterier for måloppnåelse : · Antall utgivelser · Antall utgivelser på sør- , lule- og nordsamisk	· Doarjjaortnega olahusjoavku Sámi prentosiid lohkkit Ulbmilolahusa eavttut : Galle prentosa prentejuvvojit Galle prentosa prentejuvvojit lulli , - ja julev ja davvisámegillii
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Loahppa 50% máksojuvvo go doarjaga eavttut leat ollašuhttojuvvon Jus doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Jos doarjjaoažžu ii Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	245 siidu 365 siiddus mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. . Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet Tilskuddsmottaker kan ikke påregne ytterligere tilskudd til utgivelser av publikasjonene under Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin Doarjjaoažžu ii sáhte vuordit eanet doarjaga prentosiid almmuhemiide Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiid bokte Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida movt doaibmadoarjja sámi prentosiidda juogaduvvo .
6.2.6 Bokbusser Tabell 6.2.6	6.2.6 Girjebusset Tabealla 6.2.6
Tilskudd til de samiske bokbussene	Doarjja sámi girjebussiide
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt · Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 .	Loahppa 50% máksojuvvo go doarjaga eavttut leat ollašuhttojuvvon Jus doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	246 siidu 365 siiddus máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
6.2.7 Museer Tabell 6.2.7	6.2.7 Museat Tabealla 6.2.7
Museer	Museat
Avvik i %	Čilgehus
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 · Rapport om bruken av midlene i henhold til aktivitetsplan for 2010 , godkjent av årsmøtet , sendes Sametinget innen 1. august 2011 · Tilskudd under kr 100 000 utbetales i sin helhet i begynnelsen av budsjettåret .	Rehketdoallu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon , galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji dohkkehit jus doarjja lea badjel 150 000 ru Raporta mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon 2010 doaibmaplána vuođul , ja maid jahkečoahkkin lea dohkkehan , sáddejuvvo Sámediggái maŋimusat borgemánu 1. b. 2011 Vuollel 100 000 ruvdnosaš doarjja máksojuvvo ollásit bušeahttajagi álgogeahčen .
For tilskudd over kr 100 000 utbetales 50 % i begynnelsen av budsjettåret .	Jus doarjja lea badjel 100 000 ru , de máksojuvvo 50 % bušeahttajagi álgogeahčen .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta . Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter fordeling av driftstilskudd til samiske museer	· Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida movt doaibmadoarjja sámi museaide juogaduvvo .
For 2011 settes det av kr 23 167 000 til samiske museer .	Jahkái 2011 várrejuvvo 23 167 000 ru sámi museaide .
Side 245 av 359 6.3 Søkerbaserte tilskudd Tabell 6.3	6.3 Ohcanvuđot doarjagat Tabealla 6.3 Poasta 200 201 212 213
200 201 212 213 Kulturutvikling Samiske forlag Investering i samiske bokbusser Samiske møteplasser	Ohcanvuđot doarjja - Sámi kultuvra Čilgehus Kulturovddideapmi Sámi lágádusat Sámi girjebussii oastin Sámi deaivvadansajit
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
6.3.1 Kulturutvikling Tabell 6.3.1	6.3.1 Kulturovddideapmi Tabealla 6.3.1
Kulturutvikling	Kulturovddideapmi
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Litteratur Musikkutgivelser Kulturtiltak for barn og unge Andre kulturtiltak Samiskspråklige tegneserier	Girjjálašvuohta Musihkkaalmmuheamit Kulturdoaibmabijut mánáide ja nuoraide Eará kulturdoaibmabijut Sámegielat sárggusráiddut
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
6.3.1.1 Litteratur Tabell 6.3.1.1 Litteratur Post	6.3.1.1 Girjjálašvuohta Tabealla 6.3.1.1 Girjjálašvuohta Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 246 av 359	249 siidu 365 siiddus
Disse må begrunnes skriftlig .	Dat galgá ákkastuvvot čálalaččat .
Dersom sum jf. ovenstående satser ikke dekker de totale produksjonskostnader , kan søker legge fram et kostnadsoverslag for det omsøkte prosjekt .	Jus supmi gč. bajábeale máksomeriid , ii govčča ollislaš buvttadangoluid , de sáhttá ohcci bidjat ovdan ohccojuvvon prošeavtta gollomeroštallama .
Disse må begrunnes skriftlig .	Dat galgá ákkastuvvot čálalaččat .
Med all produksjon mens teknisk produksjon , innlesning og mangfoldiggjøring .	Buot buvttadeapmi mearkkaša teknihkalaš buvttadeapmi , bádden ja máŋgen .
c ) Illustrasjonskostnader Illustrasjonshonorarer avtales i hvert enkelt tilfelle med billedkunstneren / illustratøren .	c ) Illustrašuvdnagolut Illustrašuvdnamávssut šiehtaduvvojit juohke eaŋkil dilis govvadáiddáriin / illustrerejeddjiin .
Dette omfatter også omslagssider utført av profesjonelle illustratører For produksjoner med illustrasjoner over 20 % kan det ytes inntil kr 20 000 til å dekke illustrasjonskostnader .	Dása gullet maiddái dat olggošsiiddut maid fitnolaš illustrerejeaddjit ráhkadit . Buvttademiide main leat illustrašuvnnat badjel 20 % sáhttá addit gitta 20 000 ru rádjai doarjaga illustrašuvdnagoluide .
Disse må begrunnes skriftlig d ) Generelle kostnader I tillegg kan det av utgiftene under pkt. b ) beregnes inntil 75 % til generelle kostnader for trykte bøker og inntil 40 % for lydbøker Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av boka utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Dat ferte vuođustuvvot čálalaččat . d ) Oppalaš golut Dan lassin sáhttá b ) čuoggás goluin rehkenastit gitta 75 % oppalaš gollun prentejuvvon girjjiide ja gitta 40% rádjai jietnagirjjiin Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat girjji ráhkadeapmái lassin daidda mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført og utgiftene dokumentert · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon ja golut leat duođaštuvvon Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter det vil si inklusive andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes kr 2 586 000 til tilskudd til litteratur .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 586 000 ru doarjjan girjjálašvuhtii .
6.3.1.2 Musikkutvikling Tabell 6.3.1.2 Musikkutvikling Post	6.3.1.2 Musihkkaovddideapmi Tabealla 6.3.1.2 Musihkkaovddideapmi Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Øke antall tiltak innen samiske musikkuttrykk · Sikre tilgangen på samisk musikk .	Ulbmilolahusa eavttut : Sámi musihka almmuhemiid lohku Sámi musihkkaaktevrraid guoimmuhemiid lohku Vuoruheamit 2011:s : Musihkkaalmmuheamit mánáide Nuorra sámi artisttaid musihkkaalmmuheamit Musihkkaalmmuheamit main lea hutkás musihkka
Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. april 2011 .	Juolludaneavttut : Ohcanáigemearri cuoŋománu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Som en del av saksbehandlingen av søknader innhentes vurdering fra eksterne fagkonsulenter Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Det skal utarbeides prosjektbeskrivelse som omtaler framdriftsplan knyttet til milepæler og prosjektets gjennomførbarhet .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot Oassin ohcamiid áššemeannudeamis bivdit mii olggobeale konsuleanttaid árvvoštallat ohcamiid · Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Galgá ráhkaduvvot prošeaktaválddahallan mii máinnaša mo prošeavtta ovdáneapmi čatnasa guovddáš dáhpáhusaide ja man muddui prošeakta lea čađahahtti .
Det skal vedlegges demo i 5 eksemplarer .	5 demo gáhppálaga galget mielddustuvvot .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 249 av 359	Muđui sáhttá čujuhit ovddit musihkkaalmmuhemiide .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut leat duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta . Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes kr 1 900 000 til musikkutvikling .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjjan musihkkaovddidemiide .
6.3.1.3 Kulturtiltak for barn og unge Tabell 6.3.1.3 Kulturtiltak for barn og unge Post	6.3.1.3 Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás Tabealla 6.3.1.3 Kulturdoaibmabijut mánáide ja nuoraide Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Tildelingskriterier : · Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2011 .	Juolludaneavttut : Rabas ohcanáigemearri čakčamánu 1. b. rádjai 2011 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 251 av 359	253 siidu 365 siiddus
For tilskudd over kr 20 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 20 000 ru , de 50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger · Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon Prošeakta galgá válmmastuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guovtti jahkái maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Jus prošeakta ii válbmejuvvo áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes kr 1 900 000 til tilskudd til kulturtiltak for barn og unge .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjjan kulturdoaibmabijuide mánáid ja nuoraid várás .
6.3.1.4 Andre kulturtiltak Tabell 6.3.1.4 Andre kulturtiltak Post	6.3.1.4 Eará kulturdoaibmabijut Tabealla 6.3.1.4 Eará kulturdoaibmabijuide Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Andre kulturtiltak	Eará kulturdoaibmabijut
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Mangfold av samiske kulturelle aktiviteter Tilskuddsmottakere for tilskuddsordningen : · Samiske institusjoner , organisasjoner og samiske kulturutøvere med eget firma .	Doarjjaortnega mihttomearri : Máŋggalágan sámi kulturdoaimmat Doarjjaortnega doarjjaoažžu : Sámi ásahusat , organisašuvnnat ja sámi kulturdoaimmaheaddjit geain lea sierra fitnodat .
· Krav til tilskuddsmottaker · Tilskuddsmottaker skal opplyse om at Sametinget har støttet tiltaket / prosjektet Beregningsregler :	· Gáibádusat doarjjaožžui : Doarjjaoažžu galgá almmuhit ahte lea ožžon doarjaga Sámedikkis doaibmabidjui / prošektii
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 253 av 359	255 siidu 365 siiddus
Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 150 000 Maksimalt tilskudd til samiske kulturarrangement ved markering av samefolkets dag 6. februar er inntil kr 20 000 Maksimalt tilskudd til prosjekter for å fremme og formidle samisk litteratur i bibliotekene er inntil kr 20 000 Artisthonorar til samiske artister i Norge kan utgjøre inntil kr 15 000 pr. artist .	Meroštallannjuolggadusat : Doarjaga sturrodat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul gitta 150 000 ru rádjai · Stuorámus doarjja sámi kulturdoaluide sámi álbmotbeaivvi , guovvamánu 6. beaivvi čalmmusteami oktavuođas lea 20 000 ru · Eanemus doarjja prošeavttaide sámi girjjálašvuođa ovdánahttimii ja gaskkusteapmái girjerájuin lea gitta 20 000 ru rádjai · Doarjja sámi artisttaide Norggas sáhttá leat gitta 15 000 ru rádjai artistta nammii .
Samlet tilskudd til artisthonorar kan ikke overstige kr 30.000 pr. arrangement Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Tilskudd under kr 20 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Artistabálká ii galgga leat eanet go 30 000 ru juohke lágideamis Máksineavttut : Doarjjaoažžu galgá ovdal go lea gollan 5 vahku doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dieđihit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid Vuollel 20 000 ruvdnosaš doarjja máksojuvvo ollásit go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 20 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 20 000 ru , de 50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger · Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon Prošeakta galgá válmmastuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guovtti jahkái maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Tilskuddsmottaker skal levere regnskap og rapport over bruken av midlene .	Jus prošeakta ii válbmejuvvo áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ja raportta ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes kr 2 693 000 til tilskudd til andre kulturtiltak .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 893 000 ru doarjjan eará kulturdoaibmabijuide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 254 av 359	256 siidu 365 siiddus
6.3.1.5 Samiskspråklige tegneserier Tabell 6.3.1.5 Samiskspråklige tegneserier Post	6.3.1.5 Sámegielat govvasárggusráiddut Tabealla 6.3.1.5 Sámegielat govvasárggusráiddut Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Tilskudd under kr 20 000 utbetales i sin helhet ved prosjektstart .	Máksineavttut : Doarjjaoažžu galgá ovdal go lea gollan 5 vahku doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dieđihit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid Vuollel 20 000 ruvdnosaš doarjja máksojuvvo ollásit go prošeakta álggahuvvo .
For tilskudd over kr 20 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Jus doarjja lea badjel 20 000 ru , de 50 % máksojuvvo go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja prošeaktaraporta buktojuvvon Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2	Jus prošeakta ii válbmejuvvo áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 255 av 359	257 siidu 365 siiddus
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende . Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin .
For 2011 avsettes kr 460 000 til tilskudd til samisk språklige tegneserier .	Jahkái 2011 várrejuvvo 460 000 ru doarjjan sámegielat govvasárggusráidduide .
6.3.2 Samiske forlag Tabell 6.3.2	6.3.2 Sámi lágádusat Tabealla 6.3.2
Samiske forlag	Sámi lágádusat
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Samiske forlag	Sámi lágádusat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 256 av 359	258 siidu 365 siiddus
Ved tildeling av tilskuddet tas det hensyn til forlagets samlede samiskspråklige utgivelser og samiske musikkutgivelser for 2010 .	Doaibmadoarjja 30 % jahkásaš rámmas juogaduvvo lágádusaide daid doaimma mielde , sihkkarastit ahte buvttaduvvojit eanet sámegielat almmuheamit .
Ved utregning av tilskuddet legges det til grunn antall ark ( 16 sider pr. ark ) pr. ferdigstilt samiskspråklig utgivelse og antall ferdigstilte samiske musikkutgivelser i 2010 20 % av den årlige rammen fordeles etter produksjon til forlag som produserer samiske læremidler ( definisjon på samiske læremidler jf. Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 ) .	Doarjaga rehkenastimis biddjojuvvo vuođđun árkkaid lohku ( mearkkaša 16 siiddu juohke árkkas ) juohke gárvvistuvvon sámegielat almmuheamis ja galle sámi musihkkaalmmuheami leat gárvvistuvvon 2010:s. 20 % jahkásaš rámmas juogaduvvo daid lágádusaid buvttadusa mielde , mat buvttadit sámi oahpponeavvuid ( Sámedikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plánas áigodahkii 2009-2012 lea mearriduvvon mii dat galgá adnojuvvot sámi oahpponeavvun ) .
Ved tildeling av tilskuddet tas det hensyn til forlagets samlede produksjon av samiske læremidler for 2010 .	Doarjaga juolludettiin vuhtiiváldojuvvo lágádusa jagi 2010 sámi oahpponeavvuid ollislaš buvttadeapmi .
Ved utregning av tilskuddet legges det til grunn antall ark ( 16 sider pr. ark ) pr. ferdigstilt samisk læremiddel i 2010 .	Doarjjasturrodaga meroštaladettiin biddjojuvvo vuođđun juohke sámi oahpponeavvu árkalohku ( 16 siiddu juohke árkkas ) mat leat gárvvistuvvon 2010:s .
For digitaliserte læremidler beregnes det 2000 anslag pr. side c ) Tilskudd til markedsføring og distribusjon · 35 % av den årlige rammen fordeles til markedsføring og distribusjon av samiske utgivelser .	Digitaliserejuvvon oahpponeavvuide meroštallojuvvo 2000 deattastaga siiddu nammii . c ) Doarjja vuovdaleapmái ja juohkimii 35 % jahkásaš rámmas juhkkojuvvo sámi almmuhemiid vuovdaleapmái ja juohkimii .
Ved tilskudd til det enkelte forlag legges det til grunn prosentandelen forlaget har oppnådd i punkt b ) Aktivitetstilskudd Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Tilskuddet blir utbetalt når revisjonsbekreftet oversikt over den samlede bokproduksjonen for samisk språklige utgivelser i 2010 og revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2010 foreligger · Tilskuddet utbetales i sin helhet i budsjettåret det bevilges .	Juogadettiin doarjaga lágádusaide biddjojuvvo vuođđun dat proseantaoassi maid lágádus lea ožžon čuoggás b . ) Doaibmadoarjja Máksineavttut : Doarjjaoažžu galgá ovdal go lea gollan 5 vahku doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dieđihit ahte dohkkeha go doarjjaeavttuid Doarjja máksojuvvo go revišuvdnaduođaštus čájeha visogova 2010 sámegielat almmuhemiid ollislaš girjebuvttadeamis ja go revišuvdnaduođaštuvvon rehketdoallu ja - raporta čájehit mo 2010 ruđat leat geavahuvvon Doarjja máksojuvvo ollásit dan bušeahttajagis go dat juolluduvvo .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 257 av 359	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende . Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin
For 2011 avsettes kr 2 750 000 til samiske forlag .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 750 000 ru sámi lágádusaide .
6.3.3 Investeringsstøtte til samiske bokbusser Tabell 6.3.3	6.3.3 Investerendoarjja sámi girjebussiide Tabealla 6.3.3 Poasta 212
Investering i samiske bokbusser	Sámi girjebussii oastin Čilgehus Sámi girjebussii oastin
Post	Submi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Plan for gjennomføring av innkjøp med spesifisert kostnadsoverslag og finansieringsplan som godkjennes av Sametinget før kjøpekontrakt inngås · Tilskuddsmottaker forplikter seg til å drifte bokbussen i minst 10 år .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dien dáhtona maŋŋá eai meannuduvvo Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Doarjjaoažžu ráhkada čađahanplána sisaoastimii , mas lea dárkilis gollomeroštallan ja ruhtadanplána maid Sámediggi dohkkeha ovdal go gávpešiehtadus dahkko Doarjjaoažžu geatnegahttojuvvo doaimmahit girjebusse unnimusat 10 jagi .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin .
For 2011 avsettes kr 2 500 000 til investeringsstøtte til nye samiske bokbusser .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 500 000 ru sisaoastindoarjjan ođđa sámi girjebussiide .
6.3.4 Samiske møteplasser Tabell 6.3.4 Post 213	6.3.4 Sámi deaivvadansajit Tabealla 6.3.4 Poasta 213
Samiske møteplasser Benevnelse	Sámi deaivvadansajit Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Samiske møteplasser	Sámi deaivvadansajit
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 259 av 359	261 siidu 365 siiddus
Rapport i henhold til aktivitetsplan for 2010 og regnskap sendes Sametinget innen 1. august 2011 Regnskapet skal vise totale kostnader og inntekter , det vil si inklusive andre eventuelle tilskudd og inntekter .	Raporta 2010 doaibmaplána mielde ja rehketdoallu sáddejuvvo Sámediggái maŋimus borgemánu 1. b. 2011 Rehketdoallu galgá čájehit goluid ja boađuid oktiibuot , dat mearkkaša oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja boađuiguin .
I regnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av aktivitetene Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Rehketdoalus galget lea mielde dušše dakkár golut ja boađut mat čatnasit njuolgga doaimmaid čađaheapmái Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Regnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. . Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 1 175 000 til samiske møteplasser .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 175 000 ru doarjjan sámi deaivvadansajiide .
6.4 Samisk kunstneravtale Tabell 6.4	6.4 Sámi dáiddáršiehtadus Tabealla 6.4 Poasta 20700 20701 20702 20703 20704 20705 20706
Samisk kunstneravtale	Sámi dáiddáršiehtadus
Post Benevnelse	( i 1000 kr . )
Kunstfond Stipend til samiske kunstnere Driftsstøtte til kunstnerorg .	Čilgehus Dáiddafoanda Stipeanda sámi dáiddáriidda Doaibmadoarjja dáiddárorg .
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
I henhold til Hovedavtalen for kunstneravtale av 19. august 2004 har Sametinget og Samisk kunstnerråd ført forhandlinger om avtale for 2011 , gjeldende fra 1.1.2011 til 31.12.2011 .	Borgemánu 19. b. 2004-mannosaš Dáiddáršiehtadusa váldošiehtadusa vuođul lea Sámediggi ja Sámi dáiddárráđđi šiehtadallan jagi 2011 dáiddáršiehtadusa , mii galgá leat fámus 01.01.2011 rájes 31.12.2011 rádjai .
Avtalen legges frem for Sametingets plenum for godkjenning , jfr. kunstneravtalens artikkel 8 .	Šiehtadus ovddiduvvo Sámedikki dievasčoahkkimii dohkkeheapmái , gč. dáiddáršiehtadusa 8. artihkkala .
Sametinget og Samisk kunstnerråd er enige om en økonomisk ramme for bevilgningene over Sametingsbudsjett til kunstneravtalen 2011 på kr 5 915 000 .	Sámediggi ja Sámi dáiddárráđđi leat soahpan 5 915 000 ruvdnosaš ekonomalaš rámma Sámedikki bušeahta bokte jagi 2011 dáiddáršiehtadussii .
Dette tilsvarer en økning på kr 400 000 i forhold til vedtatt kunstneravtale for 2010. 6.4.1 Kunstfond	Dát mearkkaša 400 000 ruvdnosaš lassáneami jagi 2010 dohkkehuvvon dáiddáršiehtadusa ektui . 6.4.1 Dáiddafoanda
Det avsettes kr. 700 000 til ordningen .	700 000 ru várrejuvvo ortnegii .
Midlene forvaltes i forhold til retningslinjene .	Ruđat hálddašuvvojit njuolggadusaid mielde .
Partene er enig om at det kan avsettes et beløp fra rammen på 700 000 for å imøtekomme ad-hoc behov .	Bealit sohpe ahte 700 000 ru rámmas sáhttá várret ruđaid ad-hoc dárbbuide . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
6.4.2 Stipend til samiske kunstnere	6.4.2 Stipeanda sámi dáiddáriidda
Det avsettes kr 370 000 til ordningen som administreres av RidduDuottar Museat .	Dán ortnegii várrejuvvo 370 000 ru maid Riddu Duottar Musea hálddaša .
Innkjøpt kunst skal plasseres i et fremtidig samisk kunstmuseum .	Ostojuvvon dáidda gálgá biddjojuvvot boahtteáiggi sámi dáiddamuseai .
Inntil museet er realisert skal kunsten midlertidig lagres på Riddu Duottar Musea i Karasjok .	Dassážiigo musea lea huksejuvvon galgá dáidda gaskaboddasaččat vurkejuvvot Riddu Duottar Museas Kárášjogas .
Innkjøpsordning av billedkunst og dáiddaduodji forvaltes av RidduDuottar museum .	Riddu Duottar Musea hálddaša govvadáidaga ja dáiddaduoji oastinortnega .
6.4.5 Fagkonsulenter ( Faglig veiledning )	6.4.5 Fágakonsuleanttat ( Fágalaš bagadallan )
Det avsetts kr 275 000 til ordning med fagkonsulenter ved Samisk kunstnerråd som prøveordning , jfr avtale 2009 .	275 000 ru várrejuvvo Sámi dáiddárráđi fágakonsuleanttaid geahččalanortnegii , vrd. 2009 šiehtadusa .
Ordningen skal evalueres i 2011 av Samisk kunstnerråd .	Sámi dáiddárráđđi galgá árvvoštallat ortnega 2011:s .
Fagkonsulentenes overordnede arbeid skal være å fremme samisk skjønnlitteratur , musikk og joik .	Fágakonsuleantta váldobargun galgá leat sámi čáppagirjjálašvuođa , musihka ja juoigama ovddideapmi .
6.4.6 Visningsvederlag	6.4.6 Čájálmasbuhtadus
Det avsettes kr 50 000 til ordningen .	Dán ortnegii várrejuvvo 50 000 ruvdno .
Partene er enig om at visningsvederlaget administreres som stipend til samiske billedkunstnere , kunsthåndverkere og kunstneriske fotografer via Samiske kunstneres og Forfatterens Vederlagsfond .	Bealit leat soahpan ahte čájálmasbuhtadus hálddašuvvo stipeandan sámi govvadáiddáriidda , dáiddaduojáriidda ja dáiddalaš govvejeddjiide Sámi dáiddáriid ja Girječálliid buhtadusfoandda bokte .
Visningsvederlaget er et vederlag for kunst som er innkjøpt over innkjøpsordningen billedkunst og duodje som Sametinget forvalter .	Čájálmasbuhtadus lea buhtadus dáidaga ovddas mii lea ostojuvvon govvadáidaga ja duoji oastinortnega bokte maid Sámediggi hálddaša .
Kunstfond , stipend til samiske kunstnere og driftsstøtte til kunstnerorganisasjoner forvaltes av Samisk kunstnerråd .	Sámi dáiddárráđđi hálddaša dáiddafoandda , stipeandda sámi dáiddáriidda ja doaibmadoarjaga sámi dáiddárorganisašuvnnaide .
6.4.7 Ordning for samisk skjønnlitteratur , samisk musikk og joik og andre forhold	6.4.7 Ortnet sámi čáppagirjjálašvuođa ja sámi musihka ja juoigama ja eará áššiid várás .
Det avsettes kr 300 000 kroner til ordningen for 2011 .	Várrejuvvo 300 000 ru ortnegii 2011 várás .
Innkjøpsordningen skal dekke litteratur for barn , ungdom og voksne på alle de tre offisielle samiske språk innen alle litterære sjangre , inkludert lydbøker og joiketekstutgivelser .	Oastinortnegii gullá girjjálašvuohta mánáide , nuoraide ja rávesolbmuide buot golmma virggálaš sámegillii buot girjjálašvuođa šaŋŋeriin , oktan jietnagirjjiiguin ja luohtealmmuhemiiguin .
I tillegg skal den dekke tradisjonelle og moderne musikkutgivelser i samme sjangerspekter for alle aldersgrupper .	Dan lassin dasa gullet árbevirolaš ja ođđaáiggi musihkkaalmmuheamit seamma šaŋŋersurgiin buot ahkejoavkkuid várás .
7 Næring Sterke og levende samfunn med allsidig næringsliv er en sentral forutsetning for å opprettholde bosettingen i samiske områder .	7 Ealáhusat Nana ja ealli servodagat juohkelágan ealáhusaiguin lea deaŧalaš eaktun bisuhit ássama sámi guovlluin .
Det er behov for flere kvinnelige etablerere i samiske områder .	Dárbbašuvvojit eanet nissonolbmot mat vuođđudit ealáhusaid .
Dette vil styrke næringslivet og skape grobunn for et variert næringsliv .	Dat nannešii ealáhuseallima , ja bijašii vuođu máŋggabealat ealáhuseallimii .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og utvikle et allsidig næringsliv med god fordeling av tilskuddsmidler mellom kjønnene Drive utadrettet virksomhet med fokus på å få et mer variert næringsliv Stimulere kvinnelige etablerere og næringsutøvere til å starte og videreutvikle egen virksomhet Stimulere unge etablerere til å starte egen virksomhet Bidra til å utvikle samiske kulturnæringer Bidra til å bevare og utvikle marine næringer , reindrift og jordbruk som viktige kulturbærere og sysselsettere i samiske områder Bidra til å utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer Bidra til å opprettholde og utvikle en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift og utmarksnæring Bidra til at det opprettes gode ordninger for generasjonsoverganger i primærnæringene	Bargat dan ala ahte nissonolbmuid riektedilli ja sajádat vuođđoealáhusain nannejuvvo ja oainnusmahttojuvvo · Láhčit dilálašvuođaid ealáhushutkamii , gealbudeapmái ja innovašuvdnii ovttasbarggu bokte Innovašuvdna Norggain ja gealbo- ja máhttobirrasiiguin Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte bisuhit ja ovdánahttit máŋggabealat ealáhuseallima doarjjaruđaid buriin juogademiin sohkabeliid gaskka Searvválaš doaimmaid bokte oččodit máŋggalágan ealáhusaid Movttiidahttit nissonolbmuid álggahit ja viidáseappot ovddidit iežaset doaimma Movttiidahttit nuorra álggaheddjiid álggahit iežaset doaimma Searvat sámi kulturealáhusaid ovddideapmái Veahkehit bisuhit ja ovddidit mariidnaealáhusaid , boazodoalu ja eanadoalu deaŧalaš kulturguoddin sámi guovlluin Veahkehit ovddidit ealáhuslaš duoji mas lea gánnáhahttivuohta ja mii vuovdá iešráhkaduvvon gálvvuid Veahkehit bisuhit ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat ceavzilis boazodoalu ja meahcásteami Váikkuhit dan ahte ásahuvvojit buorit buolvamolsunortnegat vuođđoealáhusain 7.1 Váikkuhangaskaoamit Boazodoallošiehtadallamiin fievrriduvvo jahkásaččat 2 000 000 ru Sámediggái mii galgá geavahuvvot boazodoalu lassiealáhusaide .
7.1 Virkemidler Tabell 7.1 Post	Tabealla 7.1 Poasta
Samletabell - Samisk næring Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd Verdiskapningsprogrammet Næringsavtale for duodji	Čoahkketabealla - Sámi ealáhusat Čilgehus Njuolgga doarjagat Ohcanvuđot doarjja Árvoháhkanprográmma Duodješiehtadus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
7.2 Direkte tilskudd Tabell 7.2	7.2 Njuolgga doarjja Tabealla 7.2 Poasta 301
Direkte tilskudd - Samisk næring Post	Njuogga doarjagat - Sámi ealáhusat Čilgehus Duodjeásahusat
Duodjiinstitusjoner	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
7.2.1 Duodjiinstitusjoner Tabell 7.2.1 Duodjiinstitusjoner	7.2.1 Duodjeásahusat Tabealla 7.2.1 Duodjeásahusat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Styret for Duodjeinstituhtta utvides til også å omfatte Duojáriid ealáhussearvi .	Duodjeinstituhta stivra viiddiduvvo nu ahte dasa gullá maiddái Duojáriid ealáhussearvi .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. . Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet Institusjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret fra og med budsjettåret 2012	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin Ásahusain mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte galgá leat unnimusat 40-60 % sohkabealovddastus stivrras 2012 bušeahttajagi rájes Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida doarjaga juohkima Duodjeinstituhttii .
For 2011 avsettes kr 3 102 000 til Duodjeinstituhtta .	Jahkái 2011 várrejuvvo 3 102 000 ru Duodjeinstituhttii .
7.3 Søkerbaserte tilskudd Tabell 7.3	7.3 Ohcanvuđot doarjagat Tabealla 7.3 Poasta 300
Søkerbasert tilskudd - Samisk næring Post	Ohcanvuđot doarjja - Sámi ealáhusat Čilgehus Ealáhusovddideapmi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
7.3.1 Næringsutvikling Tabell 7.3.1 Næringsutvikling	7.3.1 Ealáhusovddideapmi Tabealla 7.3.1 Ealáhusovddideapmi Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Variert næringsliv Marine næringer Jordbruk	Máŋggabealat ealáhusat Mariidna ealáhusat Eanadoallu
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Side 264 av 359	266 siidu 365 siiddus
til næringsutvikling kan i tillegg til det geografiske virkeområdet ytes til : samiske kulturnæringer i hele landet tilleggsnæringer i reindrift den samiske befolkningen på Senja og i Lenvik kommune den samiske befolkningen i sørsamisk område	Lassin geográfalaš doaibmaguvlui sáhttá doarjja addojuv vot ealáhusovdáneapmái dáidda : sámi kultuvrralaš ealáhusaide miehtá riikka lassiealáhusaide boazodoalus sámi álbmot Sáččás ja muđui Leaŋggav iikka suohkanis máttasámi guov llu sámi álbmot
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 265 av 359	267 siidu 365 siiddus
7.3.1.1 Variert næringsliv Tabell 7.3.1.1 Variert næringsliv Post	7.3.1.1 Máŋggabealat ealáhuseallin Tabealla 7.3.1.1 Máŋggabealat ealáhusat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Variert næringsliv	Máŋggabealat ealáhusat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
I samarbeidstiltak som har stor betydning for den lokale samiske befolkningen er maksimalt tilskudd kr 500 000 Sametinget deltar ikke i finansiering av prosjekter som har et kostnadsoverslag over kr 5 000 000 Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag	Ovttasbargodoaibmabijuid oktavuođas main lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii , lea stuorámus doarjja 500 000 ru Sámediggi ii searvva prošeavttaid ruhtadeapmái main gollomeroštus lea badjel 5 000 000 ru Iežasoassi nugo iežas bargu ja iežas ávdnasat eai sáhte leat eanet go 20 % dohkkehuvvon gollomeroštusas Máksineavttut :
Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Tilskudd til fysiske investeringer utbetales i sin helhet når gyldig dokumentasjon foreligger .	268 siidu 365 siiddus Doarjjaoažžu ferte 5 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid Doarjja fysihkalaš investeremiidda máksojuvvo ollásit dalle go gustovaš duođaštus lea buktojuvvon .
Det kan foretas delutbetaling av tilskudd etter søknad .	Ohcama vuođul sáhttá oassi doarjagis máksojuvvot .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer · Ved tilskudd til utviklingsprosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjagiid oktavuođas gitta 50 000 ru rádjai sáhttá investeremiid maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde Doarjagis ovddidanprošeavttaide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá doaibmabidju oažžut guhkit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot sierra .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende tiltak / investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga Ii addojuvvo šat eanet doarjja dán doaibmabidjui / investeremii dahje vejolaš liigegoluide .
Tilskuddet vil kunne falle bort dersom planene som ligger til grunn for tilsagnet endres uten skriftlig forhåndssamtykke fra Sametinget · Tilskuddet bortfaller dersom mottaker søker gjeldsforhandling , går konkurs , eller avvikler sin virksomhet før tilskuddet er utbetalt · Ved omtale av prosjektet / tiltaket skal det opplyses at Sametinget har innvilget støtte · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Doarjja sáhttá manahuvvot jus dat plánat , mat leat vuođđun doarjjalohpádussii , rievdaduvvojit ovdalgo Sámediggi čálalaččat lea mieđihan dasa Doarjja manahuvvo go doarjjaoažžu ohcá vealgešiehtadallama , reastaluvvá , dahje heaittiha doaimmas ovdalgo doarjja lea máksojuvvon Go prošeavtta / doaibmabiju birra namuhuvvo , de galgá muitaluvvot ahte Sámediggi lea juolludan doarjaga Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes det kr 7 947 000 i tilskudd til variert næringsliv .	Jahkái 2011 várrejuvvo 7 947 000 ru doarjjan máŋggabealat ealáhuseallimii .
7.3.1.2 Marine næringer Tabell 7.3.1.2 Marine næringer Post	7.3.1.2 Mariidnaealáhusat Tabealla 7.3.1.2 Mariidna ealáhusat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Marine næringer	Mariidna ealáhusat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 268 av 359	270 siidu 365 siiddus
Det kan foretas delutbetaling av tilskudd etter søknad .	Ohcama vuođul sáhttá doarjja máksojuvvot oassemávssuin .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer · Ved tilskudd til utviklingsprosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjagiid oktavuođas gitta 50 000 ru rádjai sáhttá investeremiid mat leat čađahuvvon , duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde · Doarjja ovddidanprošeavttaide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter .	Doarjjaoažžu galgá buktit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . · Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . · Doaibmabidju galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá doaibmabidju ohcama mielde oažžut guhkit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot sierra .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende tiltak / investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Jus doarjjaoažžu háliida rievdadit dan investerenplána , mii lea vuođđun ohcamii , de ferte ohcat dohkkeheami ovdalgo rievdadus čađahuvvo · Gollo- ja ruhtadanplána sáhttá rievdaduvvot ohcama vuođul .
Dersom mottaker ønsker å foreta endringer i en investeringsplan som ligger til grunn for støtten , må det søkes om godkjenning før endringene gjennomføres · Det kan foretas endring av kostnads- og finansieringsplan etter søknad · Dersom prosjektet / tiltaket krever mindre kapital enn forutsatt , kan tilskuddet bli redusert forholdsmessig · Prosjektet / tiltaket må gjennomføres i samsvar med fremlagte planer .	· Jus prošeakta / doaibmabidju gáibida uhcit kapitála go dan mii lei eaktuduvvon , de sáhttá doarjja vuoliduvvot vástesaččat · Prošeakta / doaibmabidju galgá čađahuvvot ovdanbiddjojuvvon plánaid vuođul . Doarjja sáhttá manahuvvot jus dat plánat , mat leat vuođđun lohpádussii , rievdaduvvojit ovdalgo Sámediggi čálalaččat lea mieđihan dasa · Doarjja manahuvvo go doarjjaoažžu ohcá vealgešiehtadallama , reastaluvvá , dahje heaittiha doaimmas ovdalgo doarjja lea máksojuvvon
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 269 av 359	271 siidu 365 siiddus
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. . Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin
· Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 4 165 000 i tilskudd til marine næringer .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 165 000 ru doarjjan mariidnaealáhusaide .
7.3.1.3 Jordbruk Tabell 7.3.1.3 Jordbruk Post	7.3.1.3 Eanandoallu Tabealla 7.3.1.3 Eanadoallu Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Jordbruk	Eanadoallu
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 270 av 359	272 siidu 365 siiddus
Dette tilskuddet er avgrenset til kr 50 000 og inntil 20 % av godkjent kostnadsoverslag Rekruttering av unge under 35 år og inntil 5 år etter oppstart : Maks. kr 100 000 og inntil kr 1 pr liter melk i tilskudd til kjøp av statlige melkekvoter .	Dát doarjja lea ráddjejuvvon 50 000 ruvdnui ja gitta 20 % rádjai dohkkehuvvon gollomeroštusas · Vuollel 35 jahkásaš nuoraid rekrutteren ja gitta 5 jagi maŋŋá álggaheami : Eanemusat 100 000 ru ja gitta 1 ru. rádjái mielkelihttaris doarjjan go oastá stáhtalaš mielkeeari .
Maksimal offentlig støtte kan ikke utgjøre mer enn 50 % ( kr 1,75 pr liter ) Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Tilskudd til fysiske investeringer utbetales i sin helhet når gyldig dokumentasjon foreligger .	Eanemus almmolaš ruhtadoarjja ii galgga leat badjel 50 % ( 1,75 ru lihttaris ) · Iežasoassi nugo iežas bargu ja iežas ávdnasat eai sáhte leat eanet go 20% dohkkehuvvon gollomeroštallamis Máksineavttut : · Doarjjaoažžu ferte 5 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid · Doarjja fysihkalaš investeremiidda máksojuvvo ollásit dalle go gustovaš duođaštus lea buktojuvvon .
Det kan foretas delutbetaling av tilskudd etter søknad .	Ohcama vuođul sáhttá doarjja máksojuvvot oassemávssuin .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer · Ved tilskudd til utviklingsprosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjagiid oktavuođas mat leat gitta 50 000 ru rádjai , sáhttá čađahuvvon investeremiid maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde · Doarjagiid oktavuođas ovddidanprošeavttaide máksojuvvo 50 % go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 271 av 359	273 siidu 365 siiddus
inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Ohcama mielde sáhttá prošeakta oažžut guhkit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende tiltak / investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga Ii addojuvvo šat eanet doarjja dán doaibmabidjui / investeremii dahje vejolaš liigegoluide .
Dersom mottaker ønsker å foreta endringer i en investeringsplan som ligger til grunn for støtten , må det søkes om godkjenning før endringene gjennomføres Det kan foretas endring av kostnads- og finansieringsplan etter søknad Dersom prosjektet / tiltaket krever mindre kapital enn forutsatt , kan tilskuddet bli redusert forholdsmessig Prosjektet / tiltaket må gjennomføres i samsvar med fremlagte planer .	Jus doarjjaoažžu háliida rievdadit dan investerenplána , mii lea vuođđun ohcamii , de ferte ohcat dohkkeheami ovdalgo rievdadus čađahuvvo Gollo- ja ruhtadanplána sáhttá rievdaduvvot ohcama vuođul Jus prošeakta / doaibmabidju gáibida uhcit kapitála go dan mii lei eaktuduvvon , de sáhttá doarjja unniduvvot vástesaččat . Prošeakta / doaibmabidju galgá čađahuvvot ovdanbiddjojuvvon plánaid vuođul .
Tilskuddet vil kunne falle bort dersom planene som ligger til grunn for tilsagnet endres uten skriftlig forhåndssamtykke fra Sametinget Tilskuddet bortfaller dersom mottaker søker gjeldsforhandling , går konkurs , eller avvikler sin virksomhet før tilskuddet er utbetalt Ved omtale av prosjektet / tiltaket skal det opplyses at Sametinget har innvilget støtte Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Doarjja sáhttá manahuvvot jus dat plánat , mat leat vuođđun lohpádussii , rievdaduvvojit ovdalgo Sámediggi čálalaččat lea mieđihan dasa Doarjja manahuvvo go doarjjaoažžu ohcá vealgešiehtadallama , reastaluvvá , dahje heaittiha doaimmas ovdalgo doarjja lea máksojuvvon Go prošeavtta / doaibmabiju birra namuhuvvo , de galgá muitaluvvot ahte Sámediggi lea juolludan doarjaga Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 4 799 000 i tilskudd til jordbruk .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 799 000 ru doarjjan eanandollui .
7.4 Verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Tabell 7.4	7.4 Lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusaid árvoháhkanprográmma Tabealla 7.4
Verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Næringskombinasjoner Duodji - læringordning Utredningsprosjekter og andre tiltak Faglig forum og utviklingsforum	Lotnolasealáhusat Duodji - fidnooahppoortnet Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut Fágalaš forum ja ovddidanforum
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Flyttet fra kapittel 17 spesielle prosjekter verdiskapningsprogram	a ) Vižžojuvvon kapihttalis 17 erenoamáš prošeavttat árvoháhkanprográmma
Det geografiske virkeområdet for verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner er det samme som for søkerbaserte tilskudd til næringsutvikling , se Sametingets budsjettdokument for 2011 , kapittel 7.3.1. 7.4.1 Næringskombinasjoner - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Tabell 7.4.1	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma geográfalaš doaibmaguovlu lea dat seammá go dat mii lea daid lotnolasealáhusaid ohcanvuđot doarjagiid várás , geahča Sámedikki 2011 bušeahttadokumeantta kapihttala 7.3.1. 7.4.1 Lotnolasealáhusat – lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusaid árvoháhkanprográmma Tabealla 7.4.1
Næringskombinasjoner - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusat - Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 273 av 359	275 siidu 365 siiddus
Beregningsregler : Inntil 50 % tilskudd av godkjente kostnader .	Meroštallannjuolggadusat : · Gitta 50 % rádjai doarjja dohkkehuvvon goluid vuođul .
Det kan foretas delutbetaling av tilskudd etter søknad .	Ohcama vuođul sáhttá oassi doarjagis máksojuvvot .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer · Ved tilskudd til utviklingsprosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjagiid oktavuođas gitta 50 000 ru rádjái sáhttá čađahuvvon investeremiid maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde · Doarjagis ovddidanprošeavttaide máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit . Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde . Doaibmabidju galgá gárvvistuvvot maŋimustá jagi sisa doarjjareivve dáhtona rájes .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá prošeakta oažžut guhkit gárvvistanáiggi gitta guokte jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte sierra vuođustuvvot .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende tiltak / investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga . Ii addojuvvo šat eanet doarjja dán doaibmabidjui / investeremii dahje vejolaš liigegoluide .
Dersom mottaker ønsker å foreta endringer i en investeringsplan som ligger til grunn for støtten , må det søkes om godkjenning før endringene gjennomføres · Det kan foretas endring av kostnads- og finansieringsplan etter søknad · Dersom prosjektet / tiltaket krever mindre kapital enn forutsatt , kan tilskuddet bli redusert forholdsmessig	Jus doarjjaoažžu háliida rievdadit dan investerenplána , mii lea vuođđun ohcamii , de ferte ohcat dohkkeheami ovdalgo rievdadus čađahuvvo Gollo- ja ruhtadanplána sáhttá rievdaduvvot ohcama vuođul Jus prošeakta / doaibmabidju gáibida uhcit kapitála go dan mii lei eaktuduvvon , de sáhttá doarjja vuoliduvvot vástesaččat .
Prosjektet / tiltaket må gjennomføres i samsvar med fremlagte planer .	Prošeakta / doaibmabidju galgá čađahuvvot ovdanbiddjojuvvon plánaid vuođul .
Tilskuddet vil kunne falle bort dersom planene som ligger til grunn for tilsagnet endres uten skriftlig forhåndssamtykke fra Sametinget Tilskuddet bortfaller dersom mottaker søker gjeldsforhandling , går konkurs , eller avvikler sin virksomhet før tilskuddet er utbetalt Ved omtale av prosjektet / tiltaket skal det opplyses at Sametinget har innvilget støtte Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Doarjja sáhttá manahuvvot jus dat plánat , mat leat vuođđun lohpádussii , rievdaduvvojit ovdalgo Sámediggi čálalaččat lea mieđihan dasa Doarjja manahuvvo go doarjjaoažžu ohcá vealgešiehtadallama , reastaluvvá , dahje heaittiha doaimmas ovdalgo doarjja lea máksojuvvon Go prošeavtta / doaibmabiju birra namuhuvvo , de galgá muitaluvvot ahte Sámediggi lea juolludan doarjaga Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Utgifter til gebyrer m.v. til offentlige instanser dekkes ikke Beregningsregler : · Det kan maksimalt ytes 75 % av godkjente kostnader , inntil kr 150 000 · Egen lønn kan utgjøre inntil kr 12 000 pr. måned .	Doarjja ii addojuvvo máksit divadiid jed. almmolaš ásahusaide Meroštallannjuolggadusat : · Eanemusat sáhttá oažžut 75 % dohkkehuvvon goluin , gitta 150 000 ru rádjai · Iežas bálká sáhttá leat gitta 12 000 ru mánnui .
Egen lønn kan avkortes dersom stipendmottaker har annen inntekt i stipendperioden Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · 75 % av stipendet utbetales etter anmodning ved stipendperiodens start .	Iežas bálká sáhttá vuoliduvvot jus stipeandaoažžus lea eará sisaboahtu stipeandaáigodagas Máksineavttut : · Doarjjaoažžu ferte 5 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid · 75 % stipeanddas máksojuvvo ávžžuhusa vuođul stipeandaáigodaga álggus .
De resterende 25 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 25 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit goluid ja boađuid oktiibuot , dat mearkkaša oktan vejolaš doarjagiiguin ja boađuiguin prošektii .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galget váldojuvvot mielde dušše dakkár golut ja boađut mat gusket njuolgga prošektii .
Prosjektregnskapet skal være satt Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 275 av 359	Prošeaktarehketdoallu galgá leat biddjojuvvon nu ahte dan sáhttá buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštusain .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus lea stuorra earru gaskal dohkkehuvvon gollomeroštusa ja prošeaktarehketdoalu , de dan galgá kommenteret .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji leat vuolláičállán .
Ved stipendbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer Prosjektrapport må utarbeides i henhold til prosjektplan og vilkår i vedtaket Prosjektet / tiltaket må gjennomføres i samsvar med fremlagte planer .	Stipeanddaid oktavuođas gitta 50 000 ru rádjai sáhttá duođaštussan dasa ahte investeren lea čađahuvvon , maiddái leat báŋkočáláhus mas guittet leat mielde · Prošeaktaraporta galgá leat čállojuvvon prošeaktaplána ja mearrádusa eavttuid vuođul . · Prošeakta / doaibmabidju galgá čađahuvvot ovdanbiddjojuvvon plánaid vuođul .
Stipendet vil kunne falle bort dersom planene som ligger til grunn for tilsagnet endres uten skriftlig forhåndssamtykke fra Sametinget Stipendet bortfaller dersom mottaker søker gjeldsforhandling , går konkurs , eller avvikler sin virksomhet før stipendet er utbetalt Tilbakebetaling av stipendet til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller stipendet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , eller ved for mye utbetalt stipend eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Stipeanda sáhttá manahuvvot jus dat plánat , mat leat vuođđun doarjjalohpádussii , rievdaduvvojit ovdalgo Sámediggi čálalaččat lea mieđihan dasa · Stipeanda manahuvvo go stipeandaoažžu ohcá vealgešiehtadallama , reastaluvvá , dahje heaittiha doaimmas ovdalgo stipeanda lea máksojuvvon · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte stipeanda máksojuvvo ruovttoluotta jos stipeandaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje stipeanda ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos stipeanda lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. . Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet Mottaker plikter å meddele Sametinget skriftlig dersom prosjektet som det er bevilget stipend til er avsluttet Prosjektet skal ferdigstilles innenfor rammen for stipendperioden som fastsettes i tilskuddsbrevet .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas · Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin · Vuostáiváldi lea geatnegahttojuvvon dieđihit Sámediggái čálalaččat jus prošeakta masa stipeanda lea juolluduvvon , lea loahpahuvvon · Prošeakta galgá gárvvistuvvot dan stipeandaáigodaga rámma siskkobealde , mii lea mearriduvvon doarjjareivves .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá oažžut guhkidit gárvvistanáiggi , gitta guovtti jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve dáhtona , dat ferte vuođustuvvot .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel .	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemeari sisa , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovdagihtii dieđiheami haga .
Dersom mottaker ønsker å foreta endringer i en investeringsplan som ligger til grunn for stipendet , må det søkes om godkjenning før endringene gjennomføres .	Jus vuostáiváldi háliida rievdadit dan investerenplána , mii lea vuođđun stipendii , de ferte ohcat lobi ovdalgo dat rievdaduvvo Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Dersom prosjektet / tiltaket krever mindre kapital enn forutsatt , kan stipendet bli redusert forholdsmessig Ved omtale av prosjektet / tiltaket skal det opplyses at Sametinget har innvilget støtte For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Jus prošeakta / doaibmabidju gáibida uhcit kapitála go dan mii lei eaktuduvvon , de sáhttá stipeanda vuoliduvvot vástesaččat Go prošeavtta / doaibmabiju birra namuhuvvo , de galgá muitaluvvot ahte Sámediggi lea juolludan doarjaga Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 3 150 000 til næringskombinasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 3 150 000 ru lotnolasealáhusaide .
Av rammen avsettes kr 800 000 til etablererstipend .	Dan rámmas várrejuvvo 800 000 ru vuođđudanstipeanddaide .
7.4.2 Duodji – lærlingordning - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Tabell 7.4.2 Duodji - læringordning - verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner Post	7.4.2 Duodji – fidnooahppiortnet – lotnolasealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid árvoháhkanprográmma Tabealla 7.4.2 Duodji - fidnooahppoortnet - Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Benevnelse	Čilgehus
Duodji - læringordning - verdiskapingsprogram	Duodji - fidnooahppoortnet - árvoháhkanprográmma
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Målgruppe for tilskuddsordningen : · Duodjilærlinger · Kriterier for måloppnåelse : · Antall duodjilærlinger · Minst 40-60 % kjønnsfordeling blant duodjilærlingene Tildelingskriterier : · Lærlingekontraktene skal godkjennes av Yrkesopplæringsnemnda · Lærlingekontrakter kan ikke ha lenger varighet enn 2 år med unntak av permisjoner som gis til svangerskap og sykdom .	Doarjjaortnega doarjjaoažžu : · Boazodoalu oahppokantuvra Doarjjaortnega olahusjoavku : · Duodjefidnooahppit Ulbmilolahusa eavttut : · Man ollu duodjefidnooahppit · Uhcimusat 40-60 % sohkabealjuohku duodjefidnoohppiid gaskkas Juolludaneavttut : · Fidnooahppišiehtadusa galgá Yrkesopplæringsnemnda leat dohkkehan · Fidnooahppišiehtadusat eai sáhte bistit guhkit go guokte jagi , spiehkastahkan leat permišuvnnat mat addojuvvojit áhpehisvuođa ja buozalmasvuođa geažil .
I spesielle tilfeller kan kontrakten forlenges i inntil 3 år .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá šiehtadusaid guhkidit gitta golmma jagi rádjai .
Fylkeskommunen må godkjenne dette .	Dan ferte fylkkagielda dohkkehit .
Lærlinglønnen er imidlertid avgrenset til tilsvarende to års læretid · Lærlingene skal ha teoretisk duodjikompetanse eller kompetanse fra beslektede fag før lærlingkontrakt kan inngås · En egen opptaksnemnd på tre medlemmer skal ta opp lærlinger · Revisorbekreftet regnskap for 2010 sendes Sametinget innen 1. august 2011 · Rapport om bruken av midlene for 2010 i henhold til avtale med Sametinget sendes Sametinget innen 1. august 2011 Beregningsregler : · For hver lærling ytes lærlingbedriften kr 100 000 i tilskudd til lærlinglønn .	Fidnooahppi bálká lea dattetge ráddjejuvvon dasa mii vástida guovtti jagi oahppanáigái · Fidnoohppiin galgá leat teorehtalaš duodjegelbbolašvuohta dahje gelbbolašvuohta sullasaš fágain ovdalgo fidnooahppišiehtadusa sáhttá dahkat · Fidnoohppiid vállje sierra sisaváldinnammagoddi mas leat golbma lahtu · Revisora duođaštuvvon jagi 2010 rehketdoallu sáddejuvvo Sámediggái maŋimustá borgemánu 1. b. 2011 · Raporta 2010 ruhtageavaheamis šiehtadusa vuođul Sámedikkiin sáddejuvvo Sámediggái maŋimustá borgemánu 1. b. 2011 Meroštallannjuolggadusat : · Juohke fidnooahppi nammii addojuvvo fidnooahppifitnodahkii 100 000 ru doarjjan fidnoohppiid bálkká várás .
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt og på bakgrunn av inngåtte lærlingekontrakter · Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaeavttut leat ollašuhttojuvvon ja šiehtaduvvon fidnooahppišiehtadusaid vuođul · Jus doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon borgemánu 1. b. 2011 rádjai , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit ahte oažžu doarjaga Sámedikkis 2012:s .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller kriteriene som forutsatt · Dersom tiltak ikke gjennomføres i sin helhet , kan tidligere delutbetaling av tilskudd kreves tilbake · Institusjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret fra og med budsjettåret 2012 For 2011 avsettes kr 1 500 000 til Duodji - lærlingeordning - Verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner .	Doarjja sáhttá gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta Sámediggái jus doarjjaoažžu ii ollašuhte eavttuid nu mo lea eaktuduvvon · Jus doaibmabidju ii čađahuvvo ollásit , de sáhttá doarjaga ovdalis máksojuvvon oassi gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta · Ásahusain mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte , galgá leat uhcimusat 40-60 % sohkabealjuohku stivrras 2012 bušeahttajagi rájes Jahkái 2011 várrejuvvo 1 500 000 ru Duodjái – fidnooahppiortnega várás lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmas .
7.4.3 Utredningsprosjekter og andre tiltak - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Tabell 7.4.3 Utredningsprosjekter og andre tiltak Post	7.4.3 Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut – lotnolasealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid árvoháhkanprográmma Tabealla 7.4.3 Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut
Benevnelse	Čilgehus
Utredningsprosjekter og andre tiltak	Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
I sak 10/08 Programbeskrivelse for verdiskaping i næringskombinasjoner og samisk reiseliv er prioriteringene for verdiskapingsprogrammet fastsatt .	Áššis 10/08 Lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusaid árvoháhkanprográmmačilgehus , leat vuoruheamit árvoháhkanprográmma várás mearriduvvon .
Kompetansehevende tiltak tilpasset samiske kombinasjonsutøvere Nettverkssamarbeid mellom utmarksnæringer og mellom samiske reiselivsaktører Følge opp prosjektet Sel i lokalkultur og fjordutvikling i regi av Sjøsamisk kompetansesenter Legge til rette for opplevelsesturisme der ekthet og troverdighet er i fokus Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Sámediggi vuoruha čuovvovaš doaibmabijuid 2011:s. · Diehtojuohkin árvoháhkanprográmma birra · Doaibmabijut gelbbolašvuođa loktema várás heivehuvvon sámi lotnolasealáhusbargiide · Fierpmádatovttasbargu meahcceealáhusaid gaskkas ja sámi mátkeealáhusadoaimmaheddjiid gaskkas · Čuovvolit prošeavtta Njurjot báikkálaš kultuvrras ja vuotnaovddideapmi Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddáža olis · Vásihusturismma láhčin dainna lágiin ahte das deattuhuvvo eaktivuohta ja jáhkehahttivuohta Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 850 000 til utredningsprosjekter og andre tiltak - verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 850 000 ru čielggadanprošeavttaide ja eará doaibmabijuide – lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma .
7.4.4 Faglig forum og utviklingsforum - verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Tabell 7.4.4 Faglig forum og utviklingsforum Post	7.4.4 Fága- ja ovddidanforum – lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeealáhusaid árvoprográmma Tabealla 7.4.4 Fágalaš forum ja ovddidanforum
Benevnelse	Čilgehus
Faglig forum og utviklingsforum	Fágalaš forum ja ovddidanforum
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Faglig forum skal gi innspill til programmet og utveksle gjensidig informasjon om offentlige tiltak .	Fágaforum galgá buktit evttohusaid prográmmii ja lonohallat gaskaneaset dieđuid almmolaš doaibmabijuid birra .
Utviklingsforumet skal sikre den samiske dimensjon og samisk naturforståelse i utviklingsarbeidet .	Ovddidanforum sáhttá sihkkarastit sámi dimenšuvnna ja sámi luondduáddejumi ovddidanprošektii .
Utviklingsforumet skal bestå av samiske næringsorganisasjoner og ressurspersoner som jobber innenfor kombinasjonsnæringer .	Ovddidanforumis galget leat mielde sámi ealáhusorganisašuvnnat ja resursaolbmot mat barget lotnolasealáhusain .
For 2011 settes det av kr 150 000 til faglig forum og utviklingsforum .	Jahkái 2011 várrejuvvo 150 000 ru fágaforumii ja ovddidanforumii .
7.5 Næringsavtale for duodji Tabell 7.5 Post 30020 30021 30029 30027 30028 30022/24 30025/26	7.5 Duoji ealáhusšiehtadus Tabealla 7.5 Poasta 30020 30021 30029 30027 30028 30022/24 30025/26
Næringsavtale for duodji Benevnelse Driftstilskudd Investerings- og utviklingstilskudd Evaluering av drifttilskuddsordningen Velferdsordninger Fag- og økonomisk utvalg Duodjiutsalg Samiske duodjiorganisasjoner	Duoji ealáhusšiehtadus for duodji Čilgehus Doaibmadoarjagat Investeren- ja ovddidandoarjagat Doaibmadoarjjaortnega árvvoštallan Čálgoortnegat Duoji fága- ja ekonomiijalávdegoddi Vuovdinbáikkit duoji várás Sámi gávpeorganisašuvnnat duojis
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Ordningene gjelder hele landet uavhengig av virkeområde for Sametingets midler til næringsutvikling .	Ortnegat gusket olles riikii sorjjaskeahttá Sámedikki ruđaid doaibmaguovllus ealáhusovddideapmái .
Avtalepartene kan omdisponere midler innenfor den totale økonomiske ramme .	Šiehtadusbealit sáhttet hálddašit ruđaid earaláhkai ollislaš ekonomalaš rámma siskkobealde .
Eventuelle ubrukte midler innenfor næringsavtalen for duodji kan av Sametinget omdisponeres til andre formål etter dialog med duodjiorganisasjonene .	Vejolaččat geavatkeahtes ruđaid duoji ealáhusšiehtadusas sáhttá Sámediggi geavahit earaláhkai eará áigumušaide gulahallama vuođul duodjeorganisašuvnnaiguin .
Mål for duodjiavtalen : · Utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer . Sametingets midler til duodji forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Duodješiehtadusa ulbmil : · Ealáhusvuđot duoji ovddideapmi mas lea buoret gánnáhahttivuohta ja iešráhkaduvvon gálvvuid vuovdin Sámedikki duodjeruđaid hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
7.5.1 Driftstilskudd - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.1	7.5.1 Doaibmadoarjja – duoji ealáhusšiehtadus Tabealla 7.5.1
Driftstilskudd - næringsavtale for duodji	Doaibmadoarjagat - duoji ealáhusšiehtadus
Post	Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Driftstilskudd	Doaibmadoarjagat
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Det gjelder i forhold til kompetanse , kriteriene for å stå i Sametingets valgmanntall og godkjenning av produktene .	Dát guoská gelbbolašvuhtii , eavttuide beassat čálihit iežas Sámedikki jienastuslohkui ja buktagiid dohkkeheapmái .
Det forutsettes at ansatte i aksjeselskaper har duodjifaglig kompetanse .	Eaktuduvvo ahte oasusservviid bargiin lea duodjefágalaš gelbbolašvuohta .
Dette gjelder også eiere av aksjeselskaper og ansatte i aksjeselskaper .	Dát guoská maiddái oasusservviide ja oasusservviid bargiide .
Disse kan heller ikke søke driftstilskudd med andre organisasjonsformer over denne posten .	Eai ge dát sáhte ohcat doaibmadoarjaga dán poasttas eará organisašuvdnavugiide ge .
Kriterier for måloppnåelse : · Antall duodjibedrifter organisert som enkeltpersonforetak eller aksjeselskap Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 25. oktober 2011 .	Ulbmilolahusa eavttut : · Man ollu duodjefitnodagat organiserejuvvon ovttaolbmofitnodahkan dahje oasussearvin Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea golggotmánu 25. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Tilskuddsmottaker skal oppfylle krav for driftstilskudd · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Doarjjaoažžu galgá deavdit doaibmadoarjaga eavttuid · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Fra 2011 skal det foretas grundig kontroll av driftstilskuddsordningen .	2011 rájes dárkkistuvvo doaibmadoarjjaortnet vuđolaččat .
Beregningsregler : · Enkeltpersonsforetak : Tilskuddet beregnes av godkjent omsetning av egenprodusert duodji , inntil 40 % maksimalt tilskudd er kr 150 000 .	Meroštallannjuolggadusat : · Ovttaolbmofitnodat : Doarjja rehkenastojuvvo iešráhkaduvvon duoji dohkkehuvvon gávpejođu mielde , gitta 40 % rádjai , stuorámus doarjja lea 150 000 ru. .
I en prøveperiode på to år vil søkere registrert utenfor Finnmark kunne oppnå inntil 50 % tilskudd og maksimalt kr 150 000. · Aksjeselskaper : Tilskuddet beregnes av godkjent omsetning av egenprodusert duodji , inntil 40 % . Maksimalt tilskudd er kr 100 000 .	Guovtti jagi geahččalanáigodagas ožžot dat ohccit mat leat registrerejuvvon olggobealde Finnmárkku gitta 50 % doarjaga ja eanemusat 150 000 ru · Oasussearvvit : Doarjja rehkenastojuvvo iešráhkaduvvon duoji dohkkehuvvon gávpejođu mielde , gitta 40 % rádjai , stuorámus doarjja lea 100 000 ru. .
Øvre omsetningsgrense er kr 3 000 000 · Hvis søknadsummen overstiger avtalerammen på 4,0 mill kr. reduseres først maksimums tilskuddsbeløp til kr 130 000 for enkeltpersonsforetak og til kr 80 000 for aksjeselskaper .	Bajimus gálvojohtorádji lea 3 000 000 ru. · Jus ohccojuvvo eanet go 4,0 miljon ru mii lea šiehtadusrámma , de vuos vuoliduvvo bajimus doarjjasupmi 130 000 ruvdnui ovttaolbmofitnodagaide ja 80 000 ruvdnui oasusservviide .
Deretter reduseres maksimal prosentsats til søknadssummen er innenfor rammen for driftstilskudd Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Dasto vuoliduvvo eanemus proseantamearri dassážiigo ohcansubmi lea doaibmadoarjaga rámma siskkobealde Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 4 000 000 til driftstilskudd - næringsavtale for duodji .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 000 000 ru doaibmadoarjjan – duoji ealáhusšiehtadussii .
7.5.2 Investerings- og utviklingstilskudd - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.2 Investerings- og utviklingstilskudd - næringsavtale for duodji Post	7.5.2 Investeren- ja ovddidandoarjja – duoji ealáhusšiehtadus Tabealla 7.5.2 Investeren- ja ovddidandoarjagat - duoji ealáhusšiehtadus
Benevnelse	Čilgehus
Investerings- og utviklingstilskudd	Investeren- ja ovddidandoarjagat
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
A ) Tildelingskriterier for investerings- og utviklingstilskudd : · Søknadsfristene er 1. februar , 1. april og 1. september 2011 .	A ) Investeren- ja ovddidandoarjagiid juolludaneavttut : Ohcanáigemearit leat guovvamánu , cuoŋománu ja čakčamánu 1. b. 2011 .
Maksimalt tilskudd er kr 400 000 · Ved produktutvikling kan det tas med levekostnader inntil kr 12 000 pr måned og støttesatsen er inntil 60 % av kostnadsoverslaget · Den årlige stipendrammen til ungdom som har duodji fordeles likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriterier .	Eanemus doarjja lea 400 000 ru · Buvttaovddideami oktavuođas sáhttá váldit mielde gitta 12 000 ruvdnosaš birgengoluid mánnui ja doarjjamearri lea gitta 60 % gollomeroštallamis · Jahkásaš stipeandarámma nuoraide geain lea duodji , juogaduvvo luohtta sin gaskkas geain lea vuoigatvuohta oažžut doarjaga ja geat ollašuhttet juolludaneavttuid .
Det kan foretas delutbetaling av tilskudd etter søknad .	Oassi doarjagis sáhttá máksojuvvot ohcama vuođul .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Dohkálaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , autoriserejuvvon rehketdoallis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer · Ved tilskudd til utviklingsprosjekter utbetales 50 % ved prosjektstart .	Báŋkočáláhus mas leat mielde guittet , sáhttá maid leat duođaštussan dasa ahte investeremat leat čađahuvvon go doarjjasubmi lea vuollel 50 000 ru · Ovddidanprošeaktadoarjagiid oktavuođas máksojuvvo 50 % go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon ja prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta leat buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja sisaboađuid , namalassii oktan eará vejolaš doarjagiiguin ja sisaboađuiguin prošeavttas .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdollui galgá dušše váldit mielde goluid ja sisaboađuid mat gullet njuolga prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalu galgá bordit nu ahte sáhttá buohtastahttojuvvot dohkkehuvvon gollomeroštallamiin .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja prošeaktarehketdoalus lea stuora erohus , de galgá dat čilgejuvvot .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig Dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 skal regnskapet være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji vuolláičállit · Jus doarjja lea eanet go 150 000 ru , de galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontot dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit lea go doarjja geavahuvvon doarjjareivve ulbmiliid mielde .
Ved tilskuddsbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer Tiltaket skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Doarjagiid oktavuođas gitta 50 000 ru rádjái sáhttá čađahuvvon investeremiid maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde · Doaibmabidju galgá lea gárvvistuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan tiltaket få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliid geažil sáhttá doaibmabiju válbmema oažžut maŋiduvvot gitta 2 jagi rádjai maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dán ferte sierra čilget .
Hvis tiltaket ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende tiltak / investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Jus doaibmabidju ii gárvvistuvvo mearriduvvon áigemearis , de sihkkojuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami · Ii addojuvvo šat eanet doarjja dán doaibmabidjui / investeremii dahje vejolaš liigegoluide .
Dersom mottaker ønsker å foreta endringer i en investeringsplan som ligger til grunn for støtten , må det søkes om godkjenning før endringene gjennomføres .	Jus doarjjaoažžu háliida rievdadit dan investerenplána , mii lea vuođđun ohcamii , de ferte ohcat dohkkeheami ovdalgo rievdadus čađahuvvo Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Det kan foretas endring av kostnads- og finansieringsplan etter søknad Dersom prosjektet / tiltaket krever mindre kapital enn forutsatt , kan tilskuddet bli redusert forholdsmessig Prosjektet / tiltaket må gjennomføres i samsvar med fremlagte planer .	Gollo- ja ruhtadanplána sáhttá rievdaduvvot ohcama vuođul Jus prošeakta / doaibmabidju gáibida uhcit kapitála go dan mii lei eaktuduvvon , de sáhttá doarjja vuoliduvvot vástesaččat Prošeakta / doaibmabidju galgá čađahuvvot ovdanbiddjojuvvon plánaid vuođul .
Tilskuddet vil kunne falle bort dersom planene som ligger til grunn for tilsagnet endres uten skriftlig forhåndssamtykke fra Sametinget Tilskuddet bortfaller dersom mottaker søker gjeldsforhandling , går konkurs , eller avvikler sin virksomhet før tilskuddet er utbetalt Ved omtale av prosjektet / tiltaket skal det opplyses at Sametinget har innvilget støtte Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Doarjja sáhttá manahuvvot jus dat plánat , mat leat vuođđun lohpádussii , rievdaduvvojit ovdalgo Sámediggi čálalaččat lea mieđihan dasa Doarjja manahuvvo go doarjjaoažžu ohcá vealgešiehtadallama , reastaluvvá , dahje heaittiha doaimmas ovdalgo doarjja lea máksojuvvon Go prošeavtta / doaibmabiju birra namuhuvvo , de galgá muitaluvvot ahte Sámediggi lea juolludan doarjaga Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Utgifter til gebyrer m.v. til offentlige instanser dekkes ikke	Goluide máksit divadiid jed. almmolaš ásahusaide ii addojuvvo doarjja
Beregningsregler : · Det kan maksimalt ytes 75 % av godkjente kostnader , inntil kr 150 000 · Egen lønn kan utgjøre inntil kr 12 000 pr. måned .	Meroštallannjuolggadusat : · Eanemusat sáhttá oažžut 75 % dohkkehuvvon goluin , gitta 150 000 ru rádjai · Iežas bálká sáhttá leat gitta 12 000 ru mánnui .
Til planlegging i forkant av en bedriftsetablering kan det gis tilskudd til egen lønn i maksimalt 6 måneder , i forbindelse med selve etableringen i maksimalt 12 måneder .	Plánema oktavuođas ovdal fitnodatvuođđudeami sáhttá oažžut doarjaga iežas bálkái eanemusat 6 mánu ovddas , ieš vuođđudeami oktavuođas eanemusat 12 mánu ovddas .
Egen lønn kan avkortes dersom stipendmottaker har annen inntekt i stipendperioden	Iežas bálká sáhttá vuoliduvvot jus stipeandaoažžus lea eará sisaboahtu stipeandaáigodagas
Utbetalingsvilkår : Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet 75 % av stipendet utbetales etter anmodning ved stipendperiodens start .	Máksineavttut : · Doarjjaoažžu ferte 5 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid · 75 % stipeanddas máksojuvvo ávžžuhusa vuođul stipeandaáigodaga álggus .
De resterende 25 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 25 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoallu galgá čájehit goluid ja boađuid oktiibuot , dat mearkkaša oktan vejolaš doarjagiiguin ja boađuiguin prošektii .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galget váldojuvvot mielde dušše dakkár golut ja boađut mat gusket njuolgga prošektii .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoallu galgá leat biddjojuvvon nu ahte dan sáhttá buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštusain .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jus lea stuorra earru gaskal dohkkehuvvon gollomeroštusa ja prošeaktarehketdoalu , de dan galgá kommenteret .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig .	Prošeaktarehketdoalu galgá prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji leat vuolláičállán .
Ved stipendbeløp inntil kr 50 000 kan dokumentasjon på at investeringene er gjennomført også bekreftes ved bankutskrift med vedlagte fakturaer Prosjektrapport må utarbeides i henhold til prosjektplan og vilkår i vedtaket Prosjektet / tiltaket må gjennomføres i samsvar med fremlagte planer .	Stipeanddaid oktavuođas gitta 50 000 ru rádjai sáhttá duođaštussan dasa ahte investeren lea čađahuvvon , maiddái leat báŋkočáláhus mas guittet leat mielde · Prošeaktaraporta galgá leat čállojuvvon prošeaktaplána ja mearrádusa eavttuid vuođul . · Prošeakta / doaibmabidju galgá čađahuvvot ovdanbiddjojuvvon plánaid vuođul .
Stipendet vil kunne falle bort dersom planene som ligger til grunn for tilsagnet endres uten skriftlig forhåndssamtykke fra Sametinget Stipendet bortfaller dersom mottaker søker gjeldsforhandling , går konkurs , eller avvikler sin virksomhet før stipendet er utbetalt Tilbakebetaling av stipendet til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller stipendet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt stipend eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Stipeanda sáhttá manahuvvot jus dat plánat , mat leat vuođđun doarjjalohpádussii , rievdaduvvojit ovdalgo Sámediggi čálalaččat lea mieđihan dasa · Stipeanda manahuvvo go stipeandaoažžu ohcá vealgešiehtadallama , reastaluvvá , dahje heaittiha doaimmas ovdalgo stipeanda lea máksojuvvon · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte stipeanda máksojuvvo ruovttoluotta jos stipeandaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje stipeanda ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos stipeanda lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes det kr 3 140 000 i utviklings- og investeringstilskudd til duodjiutøvere .	Jahkái 2011 várrejuvvo 3 140 000 ru investeren- ja ovddidandoarjjan duojáriidda .
Av rammen avsettes kr 600 000 til etablererstipend .	Rámmas várrejuvvo 600 000 ru álggahanstipeanddaide .
7.5.3 Velferdsordninger - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.3 Velferdsordninger - næringsavtale for duodji Post	7.5.3 Čálgoortnegat – duoji ealáhusšiehtadus Tabell 7.5.3 Čálgoortnegat - duoji ealáhusšiehtadus
Benevnelse	Čilgehus
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen · Opprettholde velferdsordning for yrkesaktive duodjiutøvere Tilskuddsmottakere og målgruppe for tilskuddsordningen : · Enkeltpersonforetak som oppfyller kriterier for å motta driftstilskudd	Doarjjaortnega mihttomearri · Bisuhit bargonávccalaš duojáriid čálgoortnegiid Doarjjaortnega doarjjaoažžut ja olahusjoavku : · Ovttaolbmofitnodagat mat devdet doaibmadoarjaga eavttuid
For å være i målgruppen må følgende krav oppfylles : · Søker må oppfylle kriterier for registrering i Sametingets valgmanntall , men trenger ikke å være innført i manntallet .	Olahusjovkui beassá go čuovvovaš gáibádusat leat devdojuvvon : · Ohcci galgá deavdit gáibádusaid beassat čálihuvvot Sámedikki jienastuslohkui , muhto ii dárbbaš leat čálihuvvon jienastuslohkui .
Grensen for når foreldrepenger kan gis , er 5 G ( 1G= 75 641 ) · Refusjon av tilleggspremie for sykepengeordningen som NAV fastsetter Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Rádji goas sáhttá addit váhnenruhtadoarjaga , lea 5 G ( 1G= 75 641 ) · Dan buohcanruhtaortnega lassemávssu ruovttoluotta máksin , maid NAV mearrida Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 50 000 til velferdsordinger for duodjiutøvere .	Jahkái 2011 várrejuvvo 50 000 ru duojáriid čálgoortnegiidda .
7.5.4 Fag- og økonomisk utvalg - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.4 Fag- og økonomisk utvalg - næringsavtale for duodji Post	7.5.4 Fága- ja ekonomiijalávdegoddi – duoji ealáhusšiehtadus Tabell 7.5.4 Fága- ja ekonomiijalávdegoddi - duoji ealáhusšiehtadus
Benevnelse	Čilgehus
Fag- og økonomisk utvalg	Fága- ja ekonomiijalávdegoddi
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
I henhold til hovedavtalen for duodji , skal et fagutvalg avgjøre søknader om registrering i duodjiregisteret .	Duoji váldošiehtadusa vuođul galgá fágalávdegoddi mearridit ohcamiid beassat logahallojuvvot duodjeregistarii .
For 2011 avsettes det kr 100 000 til fag- og økonomisk utvalg for duodji .	Jahkái 2011 várrejuvvo 100 000 ru duoji fága- ja ekonomiijalávdegoddái .
7.5.5 Duodjiutsalg – søkerbasert tilskudd - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.5 Duodjiutsalg Post	7.5.5 Vuovdinbáikkit duoji várás– ohcanvuđot doarjagat – duoji ealáhusšiehtadus Tabealla 7.5.5 Poasta 30022/24
Duodjiutsalg	Vuovdinbáikkit duoji várás Čilgehus Vuovdinbáikkit duoji várás
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Øke omsetningen av duodjiprodukter og synliggjøre kvalitetsduodji . Tilskuddsmottakere og målgruppe for tilskuddsordningen : · Virksomheter som driver duodjiutsalg Kriterier for måloppnåelse : · 4 duodjiutsalg tildeles tilskudd Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Lasihit duodjegálvvuid gávpejođu ja oainnusmahttit kvalitehtaduoji Doarjjaortnega olahusjoavku : · Fitnodagat mat vuvdet dujiid Ulbmilolahusa eavttut : · 4 fitnodaga mat vuvdet dujiid ožžot doarjaga Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Helårsdrevne stasjonære duodjiutsalg som selger samisk duodji .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sirddekeahtes duodjegávppit mat leat doaimmas birra jagi ja mat vuvdet sámi dujiid .
Dette gjelder også eiere av aksjeselskaper og ansatte i aksjeselskaper .	Dát guoská maiddái oasusservviide ja oasusservviid bargiide .
Disse kan heller ikke søke driftstilskudd med andre organisasjonsformer over denne posten	Eai ge dát sáhte ohcat doaibmadoarjaga dán poasttas eará organisašuvdnavugiiguin ge .
Beregningsregler : · Rammen fordeles likt mellom støtteberettigde søkere .	Meroštallannjuolggadusat : Rámma juogaduvvo luohtta doarjjavuoigadahttojuvvon ohcciid gaskka .
Maksimalt tilskudd til enkeltsøkere er likevel kr 200 000 Utbetalingsvilkår : · 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling .	Muhto ovttaskas ohccit eai sáhte oažžut eambbo go 200 000 ru doarjaga Máksineavttut : 50 % doarjagis máksojuvvo go máksinávžžuhus boahtá .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektrapport og gyldig dokumentasjon foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeaktaraporta ja dohkálaš duođaštusat leat buktojuvvon .
Gyldig dokumentasjon er bekreftelse fra bank , autorisert regnskapsfører , registrert eller statsautorisert revisor .	Gustovaš duođaštus lea duođaštus báŋkkus , fápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis , registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddjis .
Prosjektrapport må utarbeides i henhold til aktivitetsplan og vilkår i vedtaket .	Doaimmaid mat leat čađahuvvon sáhttá maiddái duođaštit báŋkočáláhusain mas guittet leat mielde .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. februar 2011 . Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Maŋemus máksinávžžuhus galgá leat ovdanbuktojuvvon maŋemusat guovvamánu 1. b. 2011 Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit leat go ruđat geavahuvvon doarjjareivve ulbmila mielde Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. . Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami hálddašeami ođasmahttin
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 550 000 til duodjiutsalg .	Jahkái 2011 várrejuvvo 550 000 ru duodjevuovdinbáikkiide .
7.5.6 Samiske duodjiorganisasjoner - direkte tilskudd - næringsavtale for duodji Tabell 7.5.6 Samiske duodjiorganisasjoner - næringsavtale for duodji Post	7.5.6 Sámi duodjeorganisašuvnnat - njuolgga doarjagat – duoji ealáhusšiehtadus Tabealla 7.5.6 Sámi duodjeorganisašuvnnat - duoji ealáhusšiehtadus
Benevnelse	Čilgehus
Duojáriid Ealáhus Searvi Sámiid Duodji OS	Duojáriid Ealáhus Searvi Sámiid Duodji OS
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Opprettholde aktiviteten i duodjiorganisasjonene med forhandlingsrett i forhold til næringsavtalen Tilskuddsmottakere og målgruppe for tilskuddsordningen : · Duodjiorganisasjoner som har forhandlingsrett med Sametinget Kriterier for måloppnåelse : · Aktivitet i henhold til aktivitetsplan og budsjett Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår : · Aktivitetsplan for 2011 sendes Sametinget innen 1. mars 2011 · Budsjettbehov for 2012 sendes Sametinget innen 1. mars 2011 · Revisorbekreftet regnskap for 2010 sendes Sametinget innen 1. august 2011 · Rapport om bruken av midlene i henhold til aktivitetsplan for 2010 , godkjent av årsmøtet , sendes Sametinget innen 1. august 2011 · 50 % utbetales i begynnelsen av budsjettåret .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Bisuhit doaimmaid duodjeorganisašuvnnain main ealáhusšiehtadusa mielde lea šiehtadallanriekti Doarjjaortnega doarjjaoažžut ja olahusjoavku : · Duodjeorganisašuvnnat main ealáhusšiehtadusa mielde lea šiehtadallanriekti Sámedikkiin Ulbmilolahusa eavttut : · Doaibma doaibmaplána ja bušeahta mielde Juolludaneavttut ja máksineavttut : · Doaibmaplána jahkái 2011 sáddejuvvo Sámediggái maŋimustá njukčamánu 1. b. 2011 · Bušeahttadárbbut jahkái 2012 sáddejuvvojit Sámediggái maŋimustá njukčamánu 1. b. 2011 · Rehketdoallodárkkisteaddji duođaštan 2010 rehketdoallu sáddejuvvo Sámediggái maŋemustá borgemánu 1. b. 2011 · Raporta ruđaid geavaheamis jagi 2010 doaibmaplána ektui , maid jahkečoahkkin lea dohkkehan , sáddejuvvo Sámediggái maŋimuštá borgemánu 1. b. 2011 · 50 % doarjagis máksojuvvo bušeahttajagi álggus .
Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 . Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Loahppa 50 % máksojuvvo go doarjjaeavttut leat ollašuhttojuvvon · Jus doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon ovdal borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis 2012:s · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta . Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. .	sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin
Beregningsregler : · Landsorganisasjonen Sámiid duodji kan få inntil kr 1 092 000 og Duojáriid ealáhussearvi kr 468 000 For 2011 avsettes kr 1 560 000 til samiske duodjiorganisasjoner .	Meroštallannjuolggadusat : · Riikasearvi Sámiid duodji sáhttá oažžut eanemusat 1 092 000 ru ja Duojáriid ealáhussearvi 468 000 ru. . Jahkái 2011 várrejuvvo 1 560 000 ru sámi duodjeorganisašuvnnaide .
8 Arealer , miljø- og kulturvern Arealer og ressurser gir grunnlag for bosetting og næringsutøvelse , og er en betingelse for å utvikle samisk kultur , næringer og samfunnsliv .	8 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Areálat ja resurssat leat vuođđun ássamii ja ealáhusbargui , ja leat eaktun sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima ovddideapmái .
Samisk natur- og kulturarv , herunder blant annet tradisjoner , kulturminner , stedsnavn og kunnskaper om bærekraftig bruk , er viktig å ta vare på for fremtidige generasjoner .	Sámi luonddu- ja kulturárbbi , mas mielde maiddái earret eará árbevierut , kulturmuittut , báikenamat ja máhtolašvuohta ceavzilis geavaheami birra , lea deaŧalaš suodjalit boahttevaš buolvvaide .
Kulturminnene viser arealenes og naturens betydning over tid for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	Kulturmuittut čájehit makkár mearkkašupmi areálain ja luonddus áiggi mielde lea leamaš ekonomalaš , sosiála ja oskkodat diliide .
Vern av det samiske kulturlandskapet er derfor et bidrag til å vedlikeholde samenes relasjoner til forfedrenes landskap .	Danne lea sámi kultureanadaga suodjaleapmi deaŧalaš maiddái sámi oktavuođaid bajásdoallamii máttuid eanadahkii .
Samene og andre urfolk har en nær avhengighet og tilknytning til naturen , og er derfor mer sårbare og påvirkes sterkere av klimaendringer enn andre .	Sámit ja eará álgoálbmogat leat lávga sorjavaččat luonddus ja lea dasa oktavuohta , ja danne sii leat rašibut dálkkádatrievdamiida ja dat čuhcet sidjiide garraseappot go earáide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 287 av 359	290 siidu 365 siiddus
Samletabell - Samisk areal , miljø- og kulturvern Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd	Čoahkketabealla - Sámi birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Čilgehus Njuolgga doarjagat Ohcanvuđot doarjja
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
8.2 Søkerbaserte tilskudd 8.2.1 Kulturminnevern Tabell 8.2.1 Kulturminnevern Post	8.2 Ohcanvuđot doarjagat Tabealla 8.2 Poasta 400
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	8.2.1 Kulturmuitosuodjalus Tabealla 8.2.1 Sámi kulturmuitosuodjaleapmi
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Sámi kulturmuitosuodjaleapmi Submi
Side 288 av 359	( i 1000 kr . )
Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Jf. Lov 9. juni 1978 nr 50 om kulturminner må registreringene og dokumentasjon ikke under noen omstendigheter føre til fysiske inngrep i kulturminner .	Geassemánu 9. b. 1978-mannosaš lága nr. 50 vuođul kulturmuittuid birra ii galgga registreren ja duođašteapmi mange láhkai duohtadit kulturmuittuid .
Dette gjelder også prøvestikking og lignende registreringsmetoder .	Dákkár iskamiidda ferte ohcat lobi Riikaantikváras ( gč. kml .
For sistnevnte må det søkes om dispensasjon hos Riksantikvaren Beregningsregler : Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad med budsjett og prosjektbeskrivelse , inntil kr 200 000 Prosjekter med egenandel prioriteres Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · 50 % utbetales ved prosjektstart .	Meroštallannjuolggadusat : · Doarjjasturrodat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul mas lea mielde bušeahtta ja prošeaktačilgehus , gitta 200 000 ru rádjai · Prošeavttat main lea iežas ruhta vuoruhuvvojit Máksineavttut : · Doarjjaoažžu ferte 5 vahku siste maŋŋá doarjjareivve beaivádeami čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid · 50 % doarjagis máksojuvvo dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta lea buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galget leat mielde ollislaš golut ja sisaboađut , mii mearkkaša dan ahte das galget leat mielde prošeavtta eará vejolaš golut ja sisaboađut .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galgá váldit mielde dušše daid goluid ja sisaboađuid mat njuolga čatnasit prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoallu galgá leat dahkkojuvvon nu ahte dan sáhttá buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštusain .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoversalget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Jos leat stuorra erohusat dohkkehuvvon gollomeroštusa ja prošeaktarehketdoalu gaskka , de galgá dasa addit mearkkašumiid .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · Prosjektet skal ferdigstilles innen senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeaktarehketdoalu galgá leat vuolláičállán prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji · Prošeakta galgá válmmastuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot , dat ferte erenoamážit vuođustuvvot .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilskuddsmottaker skal levere sluttrapport inkludert tilstandsvurdering etter gjennomføring · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit leat go ruđat geavahuvvon doarjjareivve ulbmila mielde Doarjjaoažžu galgá buktit loahpparaportta mas lea mielde maiddái dilleárvvoštallan maŋŋá go prošeakta lea čađahuvvon Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes det kr 2 000 000 til tilskudd til kulturminnevern .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 000 000 ru doarjjan kulturmuitosuodjaleapmái .
9 Helse , sosial og omsorg Sametingets helse- og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig .	9 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka vuođđuduvvo dásseárvosaš dearvvašvuođa ja sosiálabálvalusaide sámi álbmoga várás seamma dásis go muđui álbmogis leat .
Grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur på alle nivåer .	Vuođđun dásseárvosaš mihttomeari sihkkarastimii lea máhtolašvuohta máŋggakultuvrralaš áddejumi birra ja sámi gielas ja kultuvrras buot dásiin ja gelbbolašvuohta dain .
Samletabell - Samisk helse- og sosialsatsing Benevnelse	293 siidu 365 siiddus 9.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 9.1 Poasta
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
9.2 Søkerbaserte tilskudd Tabell 9.2 Søkerbasert tilskudd - Samisk helse-og sosialsatsing Post	9.2 Ohcanvuđot doarjagat Tabell 9.2 Poasta 450
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
9.2.1 Helse- , sosial og omsorgsprosjekter Tabell 9.2.1 Helse- , sosial og omsorgsprosjekter Post	9.2.1 Dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusprošeavttat Tabealla 9.2.1 Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Helse- , sosial og omsorgsprosjekter	Dearvvašvuođa- , sosiála ja fuolahusprošeavttat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
a ) Kr 500 000 overføres til kapittel 9.3 Brukerrettede tilbud for eldre samer	a ) 500 000 ru sirdojuvvo kapihttalii 9.3 Fálaldagat boarráset sápm elaččaid geavahussii
Kriterier for måloppnåelse : · Prosjektresultater implementert i organisasjonens / institusjonens planverk · Antall utviklede metodeprosjekter implementert i institusjonens / organisasjonens virksomhet · Antall igangsatte tiltak innenfor de ulike prosjektene · Antall gjennomførte metode- og fagutviklingsprosjekter Prioriteringer for 2011 : · Prosjekter som fremmer kunnskap om samisk språk og kultur i eksisterende helse- og sosialtilbud · Metodeutviklingsprosjekter · Prosjekter som har som mål å utvikle konkrete tiltak for permanent tilrettelegging · Prosjekter som utvikler gode redskaper for å måle og sikre kvalitet på helse- og sosialtilbud til den samiske befolkning · Prosjekter som har som mål å legge til rette for en språklig og kulturelt tilpasset rusomsorg · Utvikling av pasientrettet helse- og sosialfaglig litteratur som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Buorebut láhččojuvvon dearvvašvuođa- , sosiála- ja áimmahuššanbálvalus sámi geavaheddjiide Doarjjaortnega doarjjaoažžut : · Organisašuvnnat ja ásahusat · Ovttaskas aktevrrat mat gullet dutkan- ja oahpahusásahusaide Doarjjaortnega olahusjoavku : · Sámit geavaheaddjit geat dárbbašit dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid Ulbmilolahusa eavttut : · Prošeaktabohtosat leat álggahuvvon organisašuvnna / ásahusa plánain · Galle ovddiduvvon metodaprošeavtta leat álggahuvvon ásahusa / organisašuvnna doaimmas · Galle álggahuvvon doaibmabiju leat iešguđege prošeavttaid siskkobealde · Galle metoda- ja fágaovddidanprošeavtta čađahuvvojit Vuoruheamit 2011:s : · Prošeavttat mat ovddidit sámi giella- ja kulturmáhtolašvuođa dálá dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain · Metodaovddidanprošeavttat · Prošeavttat main leat konkrehta doaibmabijut bistevaš láhčima várás · Prošeavttat mat ovddidit buriid reaidduid maiguin mihtidit ja sihkkarastit kvalitehta sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagain · Prošeavttat maid ulbmilin lea láhčit gielalaččat ja kultuvrralaččat heivehuvvon fuolahusa gárrenávnnasgeavaheddjiid váste
Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Juolludaneavttut : Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Opplysninger som skal framgå av søknaden : Prosjektbeskrivelse som omtaler prosjektets målsetting , resultatmål , målgruppe , faglig innhold og tiltak knyttet til framdriftsplan .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot Dieđut mat galget oidnot ohcamis : Prošeaktačilgehus mas válddahallojuvvojit prošeavtta ulbmil , boađusmihtut , olahusjoavku ja doaibmabijut mat čatnasit ovdánanplánii .
Det ytes ikke tilskudd til tiltak som anses å falle inn under en institusjon / organisasjons ordinære driftsoppgaver , eller lovpålagte oppgaver Det ytes ikke tilskudd til allerede gjennomførte prosjekter Prosjekter som faller innen for prioriteringene og som har flere finansieringskilder prioriteres Beregningsregler : · Tilskudd beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 500 000 · Ved tildeling av prosjektmidler til opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse til kommuner som er innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , forutsettes det at kommunen bidrar med 50 % av prosjektkostnadene Utbetalingsvilkår : · Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato skriftlig akseptere vilkårene for tilskuddet · Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Gáibádusat doarjjaožžui : · Metoda- ja ovdaprošeavttat galget leat čadnojuvvon dutkan- dahje oahpahusásahussii · Doarjja ii addojuvvo doaimmaide mat adnojuvvojit ásahusa / organisašuvnna dábálaš doaibmabargun , dahje lága bokte geatnegahtton bargun · Ii addojuvvo doarjja prošeavttaide mat leat juo čađahuvvon · Prošeavttat mat gullet vuoruhemiide ja main leat máŋga ruhtadeaddji vuoruhuvvojit Meroštallannjuolggadusat : · Doarjja meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama ja prošeaktačilgehusa vuođul , eanemusat 500 000 ru. · Prošeaktaruđaid juolludeami oktavuođas dearvvašvuođa- ja sosiálabargiid oahpahusa várás sámegielas ja kulturipmárdusas , suohkaniidda mat leat sámegiela hálddašanguovllus , eaktuduvvo ahte suohkan máksá 50 % prošeaktagoluin Máksineavttut : · Doarjjaoažžu galgá ovdal go lea gollan vihtta vahku doarjjareivve dáhtona rájes čálalaččat dohkkehit doarjjaeavttuid · Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagi go doarjja juolluduvvo ja válbmejuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved spesielle tilfeller kan prosjekter få utsatt dato for ferdigstillelse inntil 2 år etter tilskuddsbrevets dato , dette må spesielt begrunnes .	Erenoamáš diliin sáhttá oažžut prošeavtta válbmenbeaivvi maŋiduvvot gitta guvttiin jagiin maŋŋá doarjjareivve beaivádeami , dan ferte erenoamážit vuođustit .
Hvis prosjektet ikke ferdigstilles innen fastsatt frist bortfaller tilskuddet uten forhåndsvarsel · For tilskudd over kr 100 000 utbetales 75 % ved prosjektstart .	Jus prošeakta ii leat válbmejuvvon áigemearis , de manahuvvo doarjja almmá ovddalgihtii dieđiheami haga · Jus doarjja lea badjel 100 000 ru , de máksojuvvo 75 % doarjagis go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 25 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 25 % máksojuvvo go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta leat buktojuvvon .
Prosjektregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkludererandre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galget leat mielde ollislaš golut ja sisaboađut , mii mearkkaša dan ahte das galget leat mielde prošeavtta eará vejolaš golut ja sisaboađut .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet .	Prošeaktarehketdoalus galgá váldit mielde dušše daid goluid ja sisaboađuid mat njuolga čatnasit prošeavtta čađaheapmái .
Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoallu galgá leat dahkkojuvvon nu ahte dan sáhttá buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštusain .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	295 siidu 365 siiddus dohkkehuvvon gollomeroštusa ja prošeaktarehketdoalu gaskka , de galgá dasa addit mearkkašumiid .
Prosjektregnskapet skal være signert av prosjektleder / ansvarlig · For tilskudd under kr 100 000 utbetales tilskuddet i sin helhet ved prosjektstart · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Prošeaktarehketdoalu galgá leat vuolláičállán prošeaktajođiheaddji / ovddasvástideaddji Doarjja mii lea vuollel 100 000 ru máksojuvvo ollásit dalle go prošeakta álggahuvvo Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontut dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit leat go ruđat geavahuvvon doarjjareivve ulbmila mielde Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 2 850 000 til helse- , sosial og omsorgsprosjekter .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 850 000 ru dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
9.3 Brukerrettede tilbud for eldre samer Tabell 9.3 Brukerrettede tilbud for eldre samer Post	9.3 Fálaldagat boarráset sápmelaččaid geavahussii Tabealla 9.3 Fálaldagat boarráset sápmelaččaid geavahussii
Benevnelse	Benevnelse
Brukerrettede tilbud for eldre samer	Fálaldagat boarráset sápmelaččaid geavahussii
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 a )	RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 a )
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Bud 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Avvik i %
a ) Kr 500 000 er overført fra kapittel 9.2.1 Helse- , sosial og omsorgsprosjekter , post 45000	a ) 500 000 ru lea vižžojuvvon kapihttalis 9.2.1 Dearvvašvuođa- , sosiála ja fuolahusprošeavttat , poasta 45000
For 2011 avsettes det kr 500 000 til brukerrettede tiltak for eldre samer . 10 Regionalutvikling Et forpliktende samarbeid mellom Sametinget og statlige og regionale myndigheter bidrar til å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Juolludaneavttut : · Dárkilet doarjjaeavttut bohtet ovdan sierra doarjjareivves Meroštallannjuolggadusat : · Sámedikki dievasčoahkkin mearrida mo juogadit doarjaga boarráset sápmelaččaid geavahussii Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru doaibmabijuide boarráset sápmelaččaid geavaheami várás .
Hovedmål En levende samisk kultur , språk og samfunnsliv i de områdene samarbeidsavtalene gjelder Strategi · Skape gode rammevilkår for samisk språk , kultur og samfunnsliv gjennom dialog og samarbeid med regionale myndigheter samt andre relevante aktører - Styrke det regionale utviklingsarbeidet gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene og de regionale utviklingsprogrammer ( RUP . ) / RUP-partnerskapet Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke samisk språk , kultur og samfunnsliv	Váldoulbmil · Ealli sámi kultuvra , giella ja servodateallin dain guovlluin maidda ovttasbargošiehtadusat gusket Strategiijat · Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii gulahallama ja ovttasbarggu bokte regionála eiseválddiiguin ja eará relevánta aktevrraiguin - Nannet regionála ovddidanbarggu ovttasbargošiehtadusaid bokte fylkkagielddaiguin ja regionála ovddidanprográmmaiguin – Guovllu ovddidansearvevuohta · Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte nannet sámi giela , kultuvrra ja servodateallima 10.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 10.1 Čoahkketabealla - Regionála ovddideapmi Poasta
Side 293 av 359 10.1 Virkemidler Tabell 10.1 Post	Čilgehus Regionála ovddideapmi - eará váikkuhangaskaoamit
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
10.2 Regionalutvikling Tabell 10.2 Regionalutvikling Post	10.2 Regionála ovddideapmi Tabealla 10.2 Regionála ovddideapmi Poasta 500
Regionalutvikling - andre virkemidler	Čilgehus Regionála ovddideapmi - eará váikkuhangaskaoamit
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , SørTrøndelag , Hedmark og Oppland fylkeskommuner .	Sámediggi lea dahkan ovttasbargošiehtadusaid Finnmárkku , Romssa , Norlándda , Davvi-Trøndelága , Mátta-Trøndelága , Hedmárkku ja Opplándda fylkkagielddaiguin .
Målet med avtalene er å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv i samarbeid med fylkeskommunene .	Šiehtadusaid ulbmilin lea nannet ja oidnosii buktit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima ovttasbargguin fylkkagielddaiguin .
Samarbeidsavtalene omfatter omforente tiltak innenfor en rekke samfunnsområder .	Ovttasbargošiehtadusain leat oktasaš doaibmabijut ollu servodatsurggiin .
Sametinget vil arbeide for å få samarbeidsavtaler med Oslo , Trondheim og Tromsø kommuner .	Sámediggi áigu oččodit ovttasbargošiehtadusaid Oslo , Troandima ja Romssa gielddaiguin .
Regionale utviklingsmidler er midler sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som har felles finansiering med fylkeskommunene .	Regionála ovddidanruđat leat ruđat maid sámediggeráđđi hálddaša doaibmabijuide ja prošeavttaide mat ruhtaduvvojit ovttas fylkkagielddaiguin .
Nærmere kriterier for tilskuddene framkommer i egne tilskuddsbrev .	Lagat eavttut doarjagiidda bohtet ovdan sierra doarjjareivviin .
Sametinget er bevilget kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggái lea juolluduvvon 3 500 000 ru Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána čuovvoleapmái .
Av denne bevilgningen avsettes kr 1 280 000 til regionalutvikling .	Dán juolludusas várrejuvvo 1 280 000 ru regionálaovddideapmái .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 4 987 000 til regionalutvikling .	Jahkái 2011 várrejuvvo 4 987 000 ru regionálaovddideapmái .
11 Internasjonalt og samisk samarbeid Sametinget forvalter prinsipielle standpunkt og interesser som fremmes og forsvares på den internasjonale arena .	11 Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámediggi hálddaša prinsihpalaš beliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt , og at saker som har betydning for urfolk blir fremmet både nasjonalt og internasjonalt .	Deaŧalaš lea ahte álgoálbmotdimenšuvdna nationála ja riikkaidgaskasaš forain gozihuvvo , ja ahte áššit main lea mearkkašupmi álgoálbmogiidda ovddiduvvojit sihke nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Det grenseoverskridende arbeidet retter seg blant annet mot nasjonale og internasjonale fora og arenaer som angår FN , nordområdepolitikk , Samisk parlamentarisk råd , Barentssamarbeidet , nordisk samarbeid , arktisk samarbeid , Interreg og EU .	Rájáid rastá bargu dahkkojuvvo earret eará nationála ja riikkaidgaskasaš foraid ja arenaid ektui mat gusket ON:ii , Davveguovlopolitihkkii , Sámi parlamentáralaš ráđđái , Barentsovttasbargui , Davviriikkalaš ovttasbargui , Árktalaš ovttasbargui , Interreg:ii ja EO:ii .
- Arbeide for å synliggjøre de vanskelige forhold mange av verdens urfolk lever under	Čoahkketabealla - Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Čilgehus Njuolgga doarjagat Eará váikkuhangaskaoamit
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
11.2 Direkte tilskudd Tabell 11.2 Direkte tilskudd - Internasjonalt og samisk samarbeid Post	11.2 Njuolgga doarjagat Tabealla 11.2 Njuolgga doarjagat - Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Poasta 505
Benevnelse	Čilgehus Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris
Internasjonalt og samisk samarbeid	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus % 250
11.2.1 Barents urfolkskontor i Lovozero Tabell 11.2.1 Barentsurfolkskontor i Lovozero Post	11.2.1 Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris Tabealla 11.2.1 Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Barents urfolkskontor i Lovozero	Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt · Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august 2011 , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i 2012 · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaeavttut leat ollašuhtton · Jos doarjjaeavttut eai leat ollašuhtton maŋimuštá borgemánu 1. b. 2011 , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit ahte oažžu doarjaga Sámedikkis 2012:s · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
11.3 Andre virkemidler Tabell 11.3 Andre virkemidler - Internasjonalt og samisk samarbeid Post	11.3 Eará váikkuhangaskaoamit Tabealla 11.3 Eará váikkuhangaskaoamit - Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu
Benevnelse	Čilgehus
Internasjonale tiltak Interreg- regionalt andel	Riikkaidgaskasaš doaibmabijut Interreg- regionála oassi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
11.3.1 Internasjonale tiltak	11.3.1 Riikkaidgaskasaš doaibmabijut
Internasjonale tiltak er midler sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som ellers ikke dekkes av Sametingets virkemiddelordninger .	Sámediggeráđđi hálddaša ruđaid riikkaidgaskasaš doaibmabijuide ja prošeavttaide maidda muđui ii leat ruhta Sámedikki váikkuhangaskaoapmeortnegiin .
Nærmere kriterier for tilskuddene framkommer i egne tilskuddsbrev .	Lagat eavttut bohtet ovdan sierra doarjjareivviin .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 100 000 til internasjonale tiltak .	Jahkái 2011 várrejuvvo 100 000 ru ruhta riikkaidgaskasaš doaibmabijuide .
11.3.2 Interreg- regional andel	11.3.2 Interreg regionála oassi
Interreg midlene er midler sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som ellers ikke dekkes av Sametingets virkemiddelordninger .	Interreg ruđaid hálddaša sámediggeráđđi doaibmabijuide ja prošeavttaide maidda muđui ii leat ruhta Sámedikki váikkuhangaskaoapmeortnegiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 296 av 359	Lagat doarjjaeavttut bohtet ovdan sierra doarjjareivviin .
Det avsettes midler til samisk regional finansiering av prosjekter i Interreg 2007 – 2013 Delprogram Sápmi .	Várrejuvvojit ruđat Interreg 2007 – 2013 prošeavttaid sámi regionála ruhtadeapmái , oasseprográmma Sápmi .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 1 000 000 til Interreg , hvorav kr 600 000 øremerkes til igangsatte flerårige prosjekter .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 000 000 ru Interreg:ii , mas 600 000 ru várrejuvvo álggahuvvon máŋggajagáš prošeavttaide .
12 Samiske organisasjoner Et demokratisk samfunn er avhengig av et aktivt og variert organisasjonsliv .	12 Sámi organisašuvnnat Demokráhtalaš servodat lea sorjavaš aktiivvalaš ja girjás organisašuvdnaeallimis .
Samiske organisasjoner er viktige aktører i utviklingen av samiske samfunn .	Sámi organisašuvnnat leat deaŧalaš oasálaččat sámi servodaga ovddideamis .
Hovedmål · Opprettholde et variert samisk organisasjonsliv Strategi · Gjennom aktiv virkemiddelbruk legge til rette for et variert organisasjonsliv I begynnelsen av 2011 vil Sametinget igangsette en prosess med hensyn til endringer av tilskudd til samiske organisasjoner .	Váldomihttomearri · Girjás sámi organisašuvdnaeallima bisuheapmi Strategiija · Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte láhčit diliid girjás organisašuvdnaeallimii Jagi 2011 álggus áigu Sámediggi álggahit proseassa dan ektui ahte rievdadit doarjaga sámi organisašuvnnaide .
Målsettingen er at eventuelle endringer skal foretas fra og med budsjettåret 2012 .	Ulbmilin lea ahte vejolaš rievdadusat galget dahkkojuvvot 2012 bušeahttajagi rájes .
Endringene vil skje i dialog med de samiske organisasjonene .	Rievdadusat dahkkojuvvojit sámi organisašuvnnaiguin gulahallama bokte .
12.1 Virkemidler Tabell 12.1 Post	12.1 Váikkuhangaskaoamit Tabealla 12.1 Poasta
Samletabell - Samiske orgnisasjoner Benevnelse Søkerbasert tilskudd	Čoahkketabealla - Sámi organisašuvnnat Čilgehus Ohcanvuđot doarjja
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Benevnelse	300 siidu 365 siiddus
Samiske hovedorganisasjoner Samiske politiske partier Samiske grenseoverskridende organisasjoner Samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner Samiske næringsorganisasjoner Samiske likestillingsorganisasjoner Samiske org .	Ohcanvuđot doarjja - Sámi organisašuvnnat Čilgehus Sámi váldoorganisašuvnnat Sámi politihkalaš bellodagat Sámi rájáidrasttideaddjiorganisašuvnnat Sámi kulturorganisašuvnnat Sámi ealáhusorganisašuvnnat Sámi dásseárvoorganisašuvnnat Sámi org .
som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig	mat barget áššiiguin mat gusket sidjiide geat masse oahpu nuppi máilmmisoađi soađi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
12.2.1 Samiske hovedorganisasjoner Tabell 12.2.1 Samisk hovedorganisasjoner Post	12.2.1 Sámi váldoorganisašuvnnat Tabealla 12.2.1 Sámi váldoorganisašuvnnat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Samiske hovedorganisasjoner	Sámi váldoorganisašuvnnat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Tilskuddmottaker og målgruppe for tilskuddsordningen : · Samiske hovedorganisasjoner Kriterier for måloppnåelse : · Antall samiske hovedorganisasjoner · Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Doarjjaortnega mihttomearri · Sámi váldoorganisašuvnnaid bisuheapmi Doarjjaortnega doarjjaoažžu ja olahusjoavku : · Sámi váldoorganisašuvnnat Ulbmilolahusa eavttut : · Sámi váldoorganisašuvnnaid lohku Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Det ytes ikke tilskudd til samiske underorganisasjoner av rikspolitiske organisasjoner som mottar annet offentlig driftstilskudd · Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.09 hadde minst 300 betalende medlemmer og medlemmer fra minst 3 fylker .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Doarjja ii addojuvvo sámi riikapolitihkalaš organisašuvnnaid vuollásašorganisašuvnnaide mat ožžot eará almmolaš doaibmadoarjaga · Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.10 muttus unnimusat 300 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja ahte ledje lahtut unnimusat 3 fylkkas .
Hvert lokallag må ha minimum 10 betalende medlemmer .	Juohke báikkálaš searvvis galget leat unnimusat 10 lahtu mat leat máksán lahttovuođa .
Medlemsliste skal legges ved · Det kan registreres 3 lokallag i hver kommune dersom ett av disse er et ungdomslag · Organisasjonen skal ikke ha medlemskontingent som er uforholdsmessig lav sammenlignet med tilsvarende organisasjoner · Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde . · Juohke gielddas sáhttá registreret 3 báikkálaš searvvi jus okta dain lea nuoraidsearvi · Organisašuvnna lahttomáksu ii galgga leat eahpegorrelaš unni go buohtastahttá eará vástesaš organisašuvnnaiguin · Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Maksimalt beløp i basistilskudd pr. samisk hovedorganisasjon settes til kr 367 650. b ) Aktivitetstilskudd : · 70 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.09 .	30 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide , mat ollašuhttet juolludaneavttuid . Stuorámus submi vuođđodoarjjan sámi váldoorganisašuvnna nammii biddjojuvvo 367 650 ru. .
Maksimalt beløp i aktivitetstilskudd pr. samisk hovedorganisasjon settes til kr 1 000 000 . Utbetalingsvilkår : · 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.10 er levert Sametinget .	Stuorámus submi aktivitehtadoarjjan sámi váldoorganisašuvnna nammii biddjojuvvo 1 000 000 ru. · · Máksineavttut : · 50 % doarjagis máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.10 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2011 · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 · Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Maŋimuš máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimuštá golggotmánu 1. b. 2011 · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon · Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi goas dat juolluduvvo · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes kr 2 451 000 til samiske hovedorganisasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 451 000 ru sámi váldoorganisašuvnnaide .
12.2.2 Samiske grenseoverskridende organisasjoner Tabell 12.2.2 Samiske grenseoverskridende organisasjoner Post	12.2.2 Sámi rájárastideaddji organisašuvnnat Tabealla 12.2.2 Rájáidrasttideaddji sámi organisašuvnnat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Samiske grenseoverskridende organisasjoner	Rájáidrasttideaddji sámi organisašuvnnat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Mål for tilskuddsordningen · Opprettholde samiske grenseoverskridende organisasjoner Tilskuddsmottaker og målgruppe for tilskuddsordningen · Samiske grenseoverskridende organisasjoner Kriterier for måloppnåelse : · Antall samiske grenseoverskridende organisasjoner Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Doarjjaortnega mihttomearri · Sámi rájáidrasttideaddji organisašuvnnaid bisuheapmi Doarjjaortnega doarjjaoažžu ja olahusjoavku · Sámi rájáidrasttideaddji organisašuvnnat Ulbmilolahusa eavttut : · Sámi rájáidrasttideaddji organisašuvnnaid lohku · · Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.09 hadde minst 30 betalende medlemmer og medlemmer i to land innenfor Sápmi .	302 siidu 365 siiddus Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.10 muttus unnimusat 30 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja ahte ledje lahtut guovtti riikkas Sámis .
Medlemsliste skal legges ved · Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 299 av 359	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. . Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas · Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes kr 350 000 til samiske grenseoverskridende organisasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 350 000 ru sámi rájárasttideaddji organisašuvnnaide .
12.2.3 Samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner Tabell 12.2.3 Samiske kultur- ungdomsorganisasjoner Post	12.2.3 Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat Tabealla 12.2.3 Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Samiske kultur- og ungdom sorganisasjoner	Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Kulturorganisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.09 hadde minst 30 betalende medlemmer og medlemmer i minimum 2 kommuner .	Ohcamat mat bohtet maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Kulturorganisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.10 muttus unnimusat 30 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja ahte ledje lahtut unnimusat guovtti gielddas .
For samisk museumslag gjelder ikke kriteriet om medlemsantall .	Sámi museasearvái ii guoskka eaktu lahttologu ektui .
Medlemsliste skal legges ved · Landsomfattende ungdomsorganisasjoner må ha medlemmer i minst 3 fylker og dokumentere at de per 31.12.09 har minst 50 betalende medlemmer · Det ytes ikke tilskudd til organisasjoner som er lokallag av organisasjoner som får driftsstøtte over andre poster i Sametingets budsjett · Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen · Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	· Riikaviidosaš nuoraidorganisašuvnnain galget leat lahtut unnimusat golmma fylkkas ja galget duođaštit ahte 31.12.10 muttus ledje unnimusat 50 máksán lahtu . · Doarjja ii addojuvvo organisašuvnnaide mat leat daid organisašuvnnaid báikkálaš searvvit , mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttain Sámedikki bušeahtas · Organisašuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnega bokte · Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan · Institusjoner som får driftstilskudd over Sametingets budsjett må ha minst 40-60 % kjønnsrepresentasjon i styret fra og med budsjettåret 2012 Beregningsregler : a ) Basistilskudd : · 50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii · Ásahusat mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte galgá leat unnimusat 40-60 % sohkabealovddastus stivrras 2012 bušeahttajagi rájes Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja : · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide mat devdet juolludaneavttuid b . )
b ) Aktivitetstilskudd : · 50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.09 Utbetalingsvilkår : · 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	Doaibmadoarjja : · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.10 lahttologu mielde · · Máksineavttut : · 50 % doarjagis máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.10 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2011 · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 · Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Maŋimuš máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimuštá golggotmánu 1. b. 2011 · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon · Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. · Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas · Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin . · Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 400 000 til samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 400 000 ru sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnaide .
12.2.4 Samiske næringsorganisasjoner Tabell 12.2.4 Samiske næringsorganisasjoner Post	12.2.4 Sámi ealáhusorganisašuvnnat Tabealla 12.2.4 Sámi ealáhusorganisašuvnnat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Opprettholde samiske næringsorganisasjoner Tilskuddsmottaker og målgruppe for tilskuddsordningen : · Samiske næringsorganisasjoner Kriterier for måloppnåelse : · Antall samiske næringsorganisasjoner Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. februar 2011 .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Sámi ealáhusorganisašuvnnaid bisuheapmi Doarjjaortnega doarjjaoažžu ja olahusjoavku : · Sámi ealáhusorganisašuvnnat Ulbmilolahusa eavttut : · Sámi ealáhusorganisašuvnnaid lohku Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes · Næringsorganisasjoner må pr. 31.12.09 ha minst 40 betalende medlemmer og medlemmer fra minst to fylker .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Ealáhusorganisašuvnnain fertejit 31.12.10 muttus leat unnimusat 40 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja lahtut unnimusat guovtti fylkkas .
Medlemsliste skal legges ved Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Unnimusat 20 % lahtuin galgá leat ealáhusdienas . Golmma jagi álggahanmuttus sáhttá dás spiehkastit .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 301 av 359	· Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2011 Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Maŋimuš máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimuštá golggotmánu 1. b. 2011 · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon · Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. . Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 500 000 til samiske næringsorganisasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru sámi ealáhusorganisašuvnnaide .
12.2.5 Samiske likestillingsorganisasjoner Tabell 12.2.5 Samiske likestillingsorganisasjoner Post	12.2.5 Sámi dásseárvoorganisašuvnnat Tabealla 12.2.5 Sámi dásseárvoorganisašuvnnat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.09 hadde minst 20 betalende medlemmer og medlemmer i minimum 2 kommuner .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.10 muttus unnimusat 20 lahtu mat leat máksán lahttovuođa , ja ahte ledje lahtut unnimusat guovtti gielddas .
Medlemsliste skal legges ved Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde . · Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Budsjettbehovene må være i samsvar med aktivitetsplan Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen Beregningsregler : a ) Basistilskudd : · 50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene b ) Aktivitetstilskudd : · 50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemsstallet pr. 31.12.09	Bušeahttadárbbut galget dávistit doaibmaplánii · Organisašuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnega bokte Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja : · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide mat devdet juolludaneavttuid b . ) Doaibmadoarjja : · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.10 lahttologu mielde
Utbetalingsvilkår : 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	Máksineavttut : · 50 % doarjagis máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.10 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2011 Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. . Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 300 000 til samiske likestillingsorganisasjoner .	Jahkái 2011 várrejuvvo 300 000 ru sámi dásseárvoorganisašuvnnaide .
12.2.6 Samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig Tabell 12.2.6 Samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig Post	12.2.6 Sámi organisašuvnnat mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin Tabealla 12.2.6 Sámi org . mat barget áššiiguin mat gusket sidjiide geat masse oahpu nuppi máilmmisoađi soađi geažil Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig	Sámi org . mat barget áššiiguin mat gusket sidjiide geat masse oahpu nuppi máilmmisoađi soađi geažil
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Submi
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10	Buš 2011 +/- 11-Rev 10
Avvik i %	Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Opprettholde samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig Tilskuddsmottakere og målgruppe for tilskuddsordningen : · Samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig Kriterier for måloppnåelse : · Antall samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig Tildelingskriterier : · Søknadsfrist 1. mars 2011 .	Doarjjaortnega mihttomearri : · Bisuhit sámi organisašuvnnaid mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin Doarjjaortnega olahusjoavku : · Sámi organisašuvnnat mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin Ulbmilolahusa eavttut : · Sámi organisašuvnnaid lohku mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin Juolludaneavttut : · Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.09 hadde minst 20 medlemmer .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain ledje 31.12.10 muttus unnimusat 20 lahtu mat leat máksán lahttovuođa .
Medlemsliste skal legges ved Det skal utarbeides aktivitetsplan og budsjettbehov .	Lahttolistu galgá biddjojuvvot mielde · Galgá ráhkaduvvot doaibmaplána ja bušeahttadárbu .
Maksimalt beløp i basistilskudd pr. organisasjon settes kr 50 000 b ) Aktivitetstilskudd : · 50 % av den årlige rammen fordeles i henhold til aktivitietsplan og budsjettbehov for 2011	Stuorámus submin vuođđodoarjagis organisašuvnna nammii biddjojuvvo leat 75 000 ru. b . ) Doaibmadoarjja : · 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.10 lahttologu mielde .
Utbetalingsvilkår : · 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % utbetales når regnskap og rapport over bruken av midlene pr. 31.12.09 er levert Sametinget .	Máksineavttut : · 50 % doarjagis máksojuvvo máksinávžžuhusa mielde , loahppa 50 % máksojuvvo dalle go rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 31.12.10 muttus lea buktojuvvon Sámediggái .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2011 · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 · Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Maŋimuš máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimuštá golggotmánu 1. b. 2011 · Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de galgá registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji duođaštit rehketdoalu mii čájeha mo ruđat leat geavahuvvon · Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo · Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling m.v. · Det tas forbehold om adgang for Sametinget til å iverksette kontroll med at tilskuddsmidlene brukes etter forutsetning og i samsvar med vilkårene i tilskuddsbrevet For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta dan áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttit dasa lassin gáibidit maŋŋonanreanttuid , gč. juovlamánu 17. b. 1976 nr 100 mannosaš lága reanttuid birra maŋŋonan máksimiid jna. oktavuođas · Sámediggi sáhttá bearráigeahččat ahte doarjjaruđat geavahuvvojit eavttuid mielde ja doarjjareivve eavttuide dávistemiin · Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 200 000 til samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig .	Jahkái 2011 várrejuvvo 200 000 ru sámi organisašuvnnaide mat barget nuppi máilmme soađi geažil oahpu massán olbmuid áššiiguin .
13 Andre virkemidler Tabell 13.0 Samletabell - Andre virkemidler Post	13 Eará váikkuhangaskaoamit Tabealla 13.0 Čoahkketabealla - Eará váikkuhangaskaoamit Poasta
Benevnelse	Čilgehus
13.1 Virkemidler til sametingsrådets disposisjon Tabell 13.1	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Virkemidler til sametingsrådets disposisjon	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Post Benevnelse	308 siidu 365 siiddus
materiell	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
13.1.1 Frie virkemidler Tabell 13.1.1 Frie virkemidler Benevnelse	13.1.1 Friija váikkuhangaskaoamit Tabealla 13.1.1 Friija váikkuhangaskaoamit Čilgehus
Frie virkemidler	Friija váikkuhangaskaoamit
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Post	Poasta
Frie virkemidler er midler sametingsrådet disponerer til tiltak som ellers ikke dekkes av Sametingets virkemidler .	Friija ruđat leat ruđat maid sámediggeráđđi geavaha doaibmabijuide mat muđui eai oččoše doarjaga Sámedikki váikkuhangaskaomiin .
Nærmere kriterier for tilskuddet framkommer i eget tilskuddsbrev .	Lagat doarjjaeavttut ovdanbohtet sierra doarjjareivves .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 300 000 til frie virkemidler .	Jagis 2011 várrejuvvo 300 000 ru friija váikkuhangaskaomiide .
13.1.2 Likestillingstiltak Tabell 13.1.2 Likestillingstiltak Post	13.1.2 Dásseárvodoaibmabijut Tabealla 13.1.2 Dásseárvodoaibmabijut Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Likestillingstiltak	Dásseárvodoaibmabijut
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Sametinget vil bidra til et likestilt samisk samfunn med like rettigheter , plikter og muligheter for kvinner og menn .	Sámediggi áigu váikkuhit dásseárvosaš sámi servodaga dainna lágiin ahte nissonolbmuin ja almmáiolbmuin leat seammalágan vuoigatvuođat , geatnegasvuođat ja vejolašvuođat .
Sametinget støtter derfor etableringen av et organ som gjennom informasjons- og dokumentasjons virksomhet fremmer likestilling og antidiskriminering i det samiske samfunnet .	Danne doarju Sámediggi dakkár orgána ásaheami mii diehtojuohkin- ja duođaštandoaimma bokte ovdánahttá dásseárvvu ja vealaheami vuostálastima sámi servodagas .
Det avsettes kr 300 000 til videreføring av et 3-årig prøveprosjekt i samarbeid med Barne- og likestillingsdepartementet og Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet .	300 000 ru várrejuvvo joatkit 3-jagáš geahččalanprošeavtta mii lea ovttasbargu Mánáid- ja dásseárvodepartemeanttain ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttain .
Det er opprettet en stilling ved Gáldu , som blant annet skal arbeide med antidiskriminering , likestilling og tilgjengelighet .	Virgi lea ásahuvvon Gáldui , mii earret eará galgá bargat vealaheami vuostálastimiin , dásseárvvuin ja olámuttuin .
Likestillingstiltak er midler sametingsrådet disponerer til tiltak som ellers ikke dekkes av Sametingets virkemidler .	Dásseárvodoaibmabijuid ruđaid geavaha Sámediggeráđđi doaibmabijuide mat muđui eai oččoše doarjaga Sámedikki váikkuhangaskaomiin .
Nærmere kriterier for tilskuddet framkommer i eget tilskuddsbrev .	Doarjaga lagat eavttut bohtet ovdan sierra doarjjareivviin .
For 2011 avsettes det kr 300 000 til likestillingstiltak .	Jahkái 2011 várrejuvvo 300 000 ru dásseárvodoaibmabijuide .
13.1.3 Oppfølgning av institusjonsmeldingen Tabell 13.1.3 Oppfølgning av institusjonsmeldingen Benevnelse Oppfølgning av institusjonsmelding	309 siidu 365 siiddus 13.1.3 Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi Tabealla 13.1.3 Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Post 50700	Poasta
Sametingsrådet vedtok 21. august 2009 sin melding om samisk institusjonsutvikling ” Samiske institusjoner og det sivile samiske samfunnet ” .	Sámediggeráđđi mearridii borgemánu 21. b. 2009 dieđáhusas sámi ásahusovddideamis “ Sámi ásahusat ja siviila sámi servodat ” , mii maŋŋá ovddiduvvui dievasčoahkkimii .
I meldingen foreslås tiltak som berører de enkelte institusjonene direkte hva gjelder styreoppnevninger , organisasjonsform og sammenslåinger , og at tiltakene skal følges opp i dialog mellom de enkelte institusjonene og Sametinget .	Dán dieđáhusas evttohuvvojit doaibmabijut mat gusket ovttaskas ásahusaide njuolga stivranammademiid , organisašuvdnahámi ja ovttastahttimiid ektui , ja ahte doaibmabijut galget čuovvoluvvot ovttaskas ásahusaid ja Sámedikki gaskka gulahallamiin .
Det viser seg at institusjonene har ulik behov for prosesser for å imøtekomme institusjonsmeldingen , spesielt i forhold til juridiske spørsmål .	Čájeha ahte ásahusain leat sierra lágan proseassadárbbut dan ektui movt dustet ásahusdieđáhusa , erenoamážit juridihkalaš beliid ektui .
For 2011 avsettes kr 350 000 til oppfølging av institusjonsmeldingen .	Jahkái 2011 várrejuvvo 350 000 ru ásahusdieđáhusa čuovvoleapmái .
13.1.4 Senter for samisk i opplæringen Tabell 13.1.4 Senter for samisk opplæring Post	13.1.4 Sámi lohkanguovddáš Tabealla 13.1.4 Sámi lohkanguovddáš Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Senter for samisk opplæring	Sámi lohkanguovddáš
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Senter for samisk i opplæring er tilknyttet Sámi allaskuvla / Samisk høgskole .	Sámi lohkanguovddáš lea Sámi allaskuvllas .
Tilskuddsmottaker : · Sámi allaskuvla / Samisk høgskole Nærmere kriterier for tilskuddet framkommer i eget tilskuddsbrev .	Doarjjaoažžu : · Sámi allaskuvla / Samisk høgskole Lagat eavttut bohtet ovdan doarjjareivves .
For 2011 avsettes det kr 500 000 til Senter for samisk i opplæringen .	Jahkái 20101 várrejuvvo 500 000 ru Sámi lohkanguovddážii .
13.1.5 Verdde-prosjektet Tabell 13.1.5 Verdde-prosjektet Post	13.1.5 Verdde-prošeakta Tabealla 13.1.5 Verddeprošeakta Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Verdde-prosjektet	Verddeprošeakta Submi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 250 000 til Verdde-prosjekt .	Jahkái 2011 várrejuvvo 250 000 ru Verdde-prošektii .
13.1.6 Skrive- og lesehjelp for eldre samer Tabell 13.1.6 Skrive og lesehjelp til eldre samer Post	13.1.6 Čállin- ja lohkanveahkki boarráset sámiide Tabealla 13.1.6 Čállin- ja lohkanveahkki boarráset sápmelaččaid Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
0,0 % Sum	Buš 2010
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Det avsettes kr 250 000 til etablering av et pilotprosjekt vedrørende utvikling av tjenester som skal gi samiskspråklige eldre skrive- og lesebistand .	Reviderejuvvon 2010 bušeahtas várrejuvvui 250 000 ru johttibálvalusa ásaheapmái vuorraset sámegielagiid várás geat dárbbašit čállin- ja lohkanveahki .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 250 000 til skrive- og lesehjelp for eldre samer .	Jahkái 2011 várrejuvvo 250 000 ru boarráset sápmelaččaid čállin- ja lohkanveahki várás .
13.1.7 Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager Tabell 13.1.7 Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager Post	13.1.7 Prošeavttat mánáidgárddiid sámi duhkorasaid ja pedagogalaš ávdnasiid ektui Tabealla 13.1.7 Prošeakta duhkorasat ja ped. ávdnasat mánáidgárddiide Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
a ) Sum	Buš 2010
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
a ) Kr 500 000 er overført fra kapittel 4.2.3 Barnehager , post 10200	a ) 500 000 ru lea vižžojuvvon kapihttalis 4.2.3 Mánáidgárddit , poasta 10200
I følge Rammeplan for barnehagen ( 2006 ) skal barnehagen støtte barn ut fra deres egne kulturelle og individuelle forutsetninger .	Mánáidgárddiid 2006 rámmaplána mielde galgá mánáidgárdi doarjut máná sin kultuvrralaš ja individuála eavttuid vuođul .
Det er behov for leker og pedagogisk materiell som gjenspeiler mangfoldet i samiske samfunn .	Dárbbašuvvojit duhkorasat ja pedagogalaš ávdnasat mat speadjalastet sámi servodaga girjáivuođa .
Som en oppfølging av dette skal Sametinget igangsette et prosjekt som bidrar til at barnehagene har tilgjengelige samiske leker og pedagogisk materiell .	Dán čuovvoleapmin álggaha Sámediggi prošeavtta mii váikkuha dan ahte mánáidgárddiid geavahusas leat sámi duhkorasat ja pedagogalaš ávdnasat .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 500 000 til prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager .	Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru prošektii mánáidgárddiid sámi duhkorasat ja pedagogalaš ávdnasat .
502 503 504 Politiske grupper i Sametinget Opposisjonens arbeidsvilkår Lister ved Sametingsvalget 2009	13.2 Váikkuhangaskaoamit dievasčoahkkinjođiheddjiid geavahussii Tabealla 13.2 Poasta 502 503 504
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Rev 2010 Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
13.2.1 Politiske grupper i Sametinget	13.2.1 Sámedikki politihkalaš joavkkut
Side 307 av 359 Grupper i Sametinget som har status som gruppe i henhold til Reglement for Sametingets politiske nivå , fastsatt av Sametinget 10.02.94 med endringer av 28.11.07	Doarjjaortnega mihttomearri : · Bures organiserejuvvon politihkalaš joavkkut Sámedikkis Doarjjaortnega olahusjoavku : · Joavkkut Sámedikkis main lea stáhtus joavkun Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusaid mielde , maid Sámediggi lea mearridan 10.02.94 ja rievdadan 28.11.07
Tildelingskriterier : · Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges .	Juolludaneavttut : · Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagi go dat juolluduvvo .
For 2011 avsettes kr 3 219 000 til politiske grupper i Sametinget .	Jagis 2011 várrejuvvo 3 219 000 ru Sámedikki politihkalaš joavkkuide .
13.2.2 Opposisjonens arbeidsvilkår	13.2.2 Opposišuvnna bargoeavttut
For 2011 avsettes kr 1 013 000 til opposisjonens arbeidsvilkår .	Jahkái 2010 várrejuvvo 1 013 000 ru opposišuvnna bargoeavttuid várás .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 308 av 359	312 siidu 365 siiddus
14 Samefolkets fond Stortinget har i Samefolkets fond avsatt 75 millioner kroner som kollektiv erstatning for skadene og den uretten fornorskningspolitikken har påført det samiske folk .	14 Sámeálbmotfoanda Stuorradiggi lea Sámeálbmotfoanddas várren 75 miljon ru oktasaš buhtadussan daid vahágiid ja eahperievtti ovddas maid dáruiduhttinpolitihkka lea dagahan sámi álbmogii .
Avkastningen fra fondet ble tatt i bruk i 2008 og forvaltes av Sametinget .	Foandda buvttadus / reanttut váldojuvvojedje geavahussii 2008:s ja daid hálddaša Sámediggi .
Stortinget har satt som forutsetning at Samefolkets fond ikke skal anvendes til individuelle erstatninger .	Stuorradiggi lea bidjan eaktun ahte sámeálbmotfoanda ii galgga geavahuvvot individuála buhtadussan .
Fastsettelse av bruken av den årlige avkastningen i budsjettet gjøres med grunnlag i vedtak om prioritering og satsingsområder for valgperioden , jf. sak 47/09 .	Jahkásaš buvttadusa geavaheapmi mearriduvvo bušeahtas mearrádusa vuođul mas leat vuoruheamit ja áŋgiruššansuorggit válgaáigodahkii , gč. ášši 47/09 .
For 2011 avsettes det kr 5 500 000 under Samefolkets fond .	Jahkái 2011 várrejuvvo 5 500 000 ru sámeálbmotfoanddas .
14.1 Samefolkets fond Tabell 14.1 Post	14.1 Sámeálbmotfoanda Tabealla 14.1 Čoahkketabealla - Sámeálbmotfoanda Poasta
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
14.2 Søkerbaserte tilskudd - Samefolkets fond Tabell 14.2 Søkerbasert tilskudd - Samefolkets fond	14.2 Ohcanvuđot doarjagat - Sámeálbmotfoanda Tabealla 14.2 Ohcanvuđot doarjagat - Sámeálbmotfoanda Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
14.2.1 Språkutvikling - Samefolkets fond Tabell 14.2.1 Språkutvikling - Samefolkets fond Post	14.2.1 Giellaovddideapmi - sámeálbmotfoanda Tabealla 14.2.1 Giellaovddideapmi - Sámeálbmotfoanda Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Vilkårene for ordningen framkommer i kapittel 5.3.1 og 5.3.2 Språkprosjekter .	Ortnega eavttut bohtet ovdan kapihttaliin 5.3.1 ja 5.3.2 Giellaprošeavttat .
Midlene fordeles mellom kapitlene etter behov .	Ruđat juogaduvvojit kapihttaliid gaskka dárbbu mielde .
For 2011 avsettes kr 1 200 000 til tilskudd for språkutvikling – Samefolkets fond .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 200 000 ru doarjjan giellaovddideapmái – sámeálbmotfoanda .
14.2.2 Tradisjonell kunnskap - Dokumentasjon og formidling - Samefolkets fond Tabell 14.2.2 Tradisjonell kunnskap - Dokumentasjon og formidling - Samefolkets fond Post	14.2.2 Árbediehtu – duođašteapmi ja gaskkusteapmi - Sámeálbmotfoanda Tabealla 14.2.2 Árbediehtu - Duođašteapmi ja gaskkusteapmi - Sámeálbmotfoanda Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Tradisjonell kunnskap - Dokumentasjon og formidlings prosjekter	Árbediehtu - Duođaštan- ja gaskkustanprošeavttat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Tradisjonell kunnskap / árbediehtu er en viktig del av samisk kultur og identitet .	Árbediehtu lea deaŧalaš oassi sámi kultuvrras ja identitehtas .
Árbediehtu knytter seg blant annet til ulike bruksmåter og til forvaltningen av naturressursene .	Árbediehtu čatnasa earret eará iešguđege geavahanmálliide ja luondduresurssaid hálddašeapmái .
Denne erfaringsbaserte kunnskapen overleveres fra eldre til yngre generasjoner , gjennom muntlige forklaringer og praktisk øvelse .	Dát vásihusvuđot máhttu gaskkustuvvo boarráset buolvvain nuorat buolvvaide , njálmmálaš čilgemiid ja geavatlaš hárjehallama bokte .
Mål for tilskuddsordningen :	Doarjjaortnega mihttomearri : · Sámi árbedieđuid duođašteapmi ja gaskkusteapmi
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 309 av 359	313 siidu 365 siiddus
· Tildelingskriterier Søknadsfrist 1. mars 2011 .	Juolludaneavttut · Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke · Sametingets søknadsskjema for ordningen bør benyttes Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter Opplysninger som skal framgå av søknaden : · Prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan , gjennomførbarhet og formidling av prosjektets resultater Budsjett som viser kostnadsoverslag knyttet til tiltak og finansieringsplan I søknadene skal det redegjøres for om omsøkte tiltak vil gi ulike konsekvenser for kvinner og for menn · For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning Krav til tilskuddsmottaker : Dokumentasjonsmaterialet skal kunne inngå i et register for forvaltning av samisk dokumentert tradisjonell kunnskap som ivaretar eierskap og personvern	Ohcamat mat bohtet dien áigemeari maŋŋá eai meannuduvvo · Sámedikki ohcanskovvi ortnega várás berrešii geavahuvvot · Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide Dieđut mat galget leat mielde ohcamis : · Prošeaktačilgehus mas válddahallojuvvojit boađusulbmil , olahusjoavku , ovdánanplána , čađahanvejolašvuohta ja prošeavtta bohtosiid gaskkusteapmi · Bušeahtta mas lea gollogeahčastat mii čatnasa doaibmabijuide ja ruhtadanplánii · Ohcamiin galgá čilgejuvvot buktet go ohccojuvvon doaibmabijut sierralágan váikkuhusaid nissonolbmuide ja almmáiolbmuide · Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Sámedikki ohcanvuđot doarjjahálddašeami ođasmahttin Gáibádusat doarjjaožžui : · Duođaštanávdnasiid galgá sáhttit bidjat registarii sámi duođaštuvvon árbedieđuid gaskkusteami hálddašeamis nu ahte eaiggátvuohta ja personsuodjalus gozihuvvo .
For tilskudd over kr 50 000 utbetales 50 % ved prosjektstart .	Doarjaga oktavuođas mii lea eanet go 50 000 ru máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta álggahuvvo .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , prosjektregnskap og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta leat buktojuvvon .
I prosjektregnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet . Prosjektregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med godkjent kostnadsoverslag .	Prošeaktarehketdoalus galget leat mielde ollislaš golut ja sisaboađut , mii mearkkaša dan ahte das galget leat mielde prošeavtta eará vejolaš golut ja sisaboađut Prošeaktarehketdoalus galgá váldit mielde dušše daid goluid ja sisaboađuid mat njuolga čatnasit prošeavtta čađaheapmái .
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og prosjektregnskapet så skal det kommenteres .	Prošeaktarehketdoallu galgá leat dahkkojuvvon nu ahte dan sáhttá buohtastahttit dohkkehuvvon gollomeroštusain .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 310 av 359	314 siidu 365 siiddus
Sametinget skal oversendes kopi av dokumentasjonsmaterialet · Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av registrert eller statsautorisert revisor dersom tilskuddet overstiger kr 150 000 .	Duođaštanávdnasiin galgá sáddejuvvot kopiija Sámediggái Jus doarjja lea badjel 150 000 ru , de ferte rehketdoalu ruđaid geavaheamis leat duođaštan registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon rehketdoallodárkkisteaddji .
Prosjektregnskap skal revideres i henhold til revisjonsstandard RS 800 Revisors uttalelser ved revisjonsoppdrag med spesielle formål eller ISA 805 Særlige hensyn ved revisjon av separate regnskapsoppstillinger og spesifikke elementer , kontoer eller poster i en regnskapsoppstilling .	Prošeaktarehketdoallu galgá reviderejuvvot revišuvdnastandárdda RS 800 ektui Revišuvnna cealkámušat revišuvdnabarggu oktavuođas erenoamáš ulbmiliiguin dahje ISA 805 ektui Erenoamáš bealit rehketdoallogeahčastagas ja erenomáš oasit , kontut dahje poasttat rehketdoallogeahčastagas .
Revisjonsbekreftelsen skal bekrefte om midlene er benyttet iht tilskuddsbrevets formål · Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen , ved for mye utbetalt tilskudd eller dersom støtteobjektene blir solgt innen 5 år regnet fra utbetalingsdato .	Revišuvdnaduođaštus galgá duođaštit leat go ruđat geavahuvvon doarjjareivve ulbmila mielde Sámediggi sáhttá gáibidit ahte doarjja máksojuvvo ruovttoluotta jos doarjjaoažžu ii deavdde eavttuid nugo eaktuduvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila ektui dahje jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu dahje jos doarjjaáhta vuvdojuvvo ovdal go lea gollan vihtta jagi máksindáhtona rájes .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđat galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse daid ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit ruđaid ruovttoluotta .
For 2011 avsettes kr 1 300 000 il tilskudd for dokumentasjons- og formidlingsprosjekter for tradisjonell kunnskap .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 300 000 ru doarjjan árbedieđuid duođaštan- ja gaskkustanprošeavttaide .
14.2.3 Litteratur - Samefolkets fond Tabell 14.2.3 Litteratur - Samefolkets fond Post	14.2.3 Girjjálašvuohta - Sámeálbmotfoanda Tabealla 14.2.3 Girjjálašvuohta - Sámeálbmotfoanda Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Litteraturprosjekter	Girjjálašvuođaprošeavttat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Vilkårene for ordningen framkommer i kapittel 6.3.1.1 Litteratur .	Ortnega eavttut bohtet ovdan kapihttalis 6.3.1.1 Girjjálašvuohta .
For 2011 avsettes kr 2 000 000 til tilskudd til litteratur - Samefolkets fond .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 000 000 ru doarjjan girjjálašvuhtii sámeálbmotfoanddas .
601 602 Språkprogram Dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap	14.3 Ovddidan- , čielggadan- ja duođaštanruđat - Sámeálbmotfoanda Tabealla 14.3 Poasta 601 602
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
14.3.1 Språkprogram Tabell 14.3.1 Språkprogram - Samefolkets fond Post	14.3.1 Giellaprográmma Tabealla 14.3.1 Giellaprográmma - Sámeálbmotfoanda Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Språkprogram	Giellaprográmma
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Mål for tilskuddsordningen : · Styrke og utvikle samisk språk	Doarjjaortnega mihttomearri : · Sámegiela nannen ja ovddideapmi
For 2011 avsettes det kr 800 000 kroner til språkprogram – Samefolkets fond .	Jahkái 2011 várrejuvvo 800 000 ru giellaprográmmii - sámeálbmotfoanda .
14.3.2 Dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap Tabell 14.3.2 Dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap Post	14.3.2 Árbedieđuid duođašteapmi ja gaskkusteapmi Tabealla 14.3.2 Árbedieđu duođašteapmi ja gaskkusteapmi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
14.3.2.1 Systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap	14.3.2.1 Árbedieđuid kárten vuogádatlaččat
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 312 av 359	316 siidu 365 siiddus
· Beregningsregler : · Sametingets plenum fastsetter fordeling av tilskudd til Sámi Allaskuvla / Samisk høgskole For 2011 avsettes det kr 200 000 til systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap .	Juolludaneavttut : · Lagat eavttut doarjaga várás bohtet ovdan sierra doarjjareivves Meroštallannjuolggadusat : · Sámedikki dievasčoahkkin mearrida doarjaga juohkima Sámi allaskuvlii Jahkái 2011 várrejuvvo 200 000 ru árbedieđuid vuogádatlaččat kártemii .
Evalueringer	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Rev 2010	Rev 2010
RR 2009	RR 2009
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
15.1 Konferanser i regi av Sametinget Tabell 15.1 Konferanser i regi av Sametinget	15.1 Konferánssat Sámedikki olis Tabealla 15.1 Sámedikki konferánssat Poasta 800
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Rev 2010	Rev 2010
RR 2009	RR 2009
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Posten omfatter de ulike konferansene Sametinget skal arrangere i 2011 .	Postii gullet sierralágan konferánssat maid Sámediggi galgá lágidit 2011:s .
Sametingsrådet fastsetter nærmere hvilke konferanser som skal arrangeres .	Sámediggeráđđi mearrida lagabuidda makkár konferánssat galget lágiduvvot .
Sametinget er bevilget kr 3 500 000 til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggi juolluda 3 500 000 ru Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána čuovvoleapmái .
Av denne bevilgningen avsettes kr 200 000 til konferanser .	Dán juolludusas várrejuvvo 200 000 ru konferánssaide .
For 2011 avsettes kr 1 350 000 til konferanser i regi av Sametinget .	Jahkái 2011 várrejuvvo 1 350 000 ru konferánssaide Sámedikki oktavuođas .
15.2 Samiskrelatert statistikk i Norge Tabell 15.2 Samiskrelatert statistikk i Norge	15.2 Sámi guoski statistihkka Norggas Tabealla 15.2 Sámiide guoski statistihkka Norggas Poasta 801
Samiskrelatert statistikk i Norge	Čilgehus Sámiide guoski statistihkka Norggas
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010	Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
Sametinget har inngått avtale med Statistisk sentralbyrå ( SSB ) om produksjon av samiskrelatert statistikk .	Sámediggi lea dahkan šiehtadusa Statistihkalaš guovddášdoaimmahagain sámi guoski statistihka buvttadeamis .
Midlene dekker produksjon av publikasjonen Samisk statistikk .	Ruđat mannet Sámi statistihka publikašuvnna buvttadeapmái .
Det er overført kr 350 000 kroner fra kap. 1500 Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , post 21 Spesielle driftsutgifter til Sametinget til formålet .	350 000 ru lea sirdojuvvon kapihttalis 1500 Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , poasta 21 Erenoamáš doaibmagolut Sámediggái ulbmila várás .
Tidligere var ikke denne spesifisert slik i statsbudsjettet og i 2009 fikk Sametinget kr 300 000 til formålet .	Ovdal ii lean dát sierra namuhuvvon stáhtabušeahtas ja 2009:s oaččui Sámediggi 300 000 ru ulbmila várás .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 313 av 359	317 siidu 365 siiddus
15.3 Utdeling av priser og stipend Tabell 15.3 Utdeling av priser og stipender	15.3 Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin Tabealla 15.3 Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin Poasta
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Rev 2010	Rev 2010
RR 2009	100 Submi
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus % 0,0 % 0,0 %
15.3.1 Kultur- og idrettstipend for ungdom	15.3.1 Kultur- ja valáštallanstipeanda nuoraid várás
Målet med kultur- og idrettstipendet er å motivere samisk ungdom til å engasjere seg innenfor musikk , kunst , kultur og idrett .	Kultur- ja valáštallanstipeandda ulbmilin lea movttiidahttit sámi nuoraid bargat musihkain , dáidagiin , kultuvrrain ja valáštallamiin .
Det tildeles fire stipender à kr 25 000 .	Juogaduvvojit njeallje 25 0000 ruvdnosaš stipeandda .
De som mottar stipendene må være mellom 16 og 25 år det året stipendet tildeles .	Sii geat ožžot stipeanddaid , fertejit leat gaskal 16 ja 25 jagi dan jagi go stipeanda juhkkojuvvo .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2011 avsettes det kr 100 000 til kultur- og idrettstipend for ungdom .	Jagis 2011 várrejuvvo 100 000 ru nuoraid kultur- ja valáštallanstipeandan .
15.4 Forskning og utvikling , utredninger og dokumentasjonsprosjekter Tabell 15.4 Forskning og utvikling , utredninger og dok. prosjekter	15.4 Ruđat dutkamii ja ovddideapmái , čielggadusaide ja duođaštanprošeavttaide Tabealla 15.4 Dutkan ja ovddideapmi , čielggadeamit ja duođ .
Post Benevnelse	prošeavttat Poasta
Forskning og utvikling , utredninger og dok. prosjekter	Dutkan ja ovddideapmi , čielggadeamit ja duođ . prošeavttat
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Rev 2010	Rev 2010
RR 2009	RR 2009
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
15.5 Evalueringer Tabell 15.5 Evalueringer	15.5 Árvvoštallamat Tabealla 15.5 Árvvoštallamat Poasta
Benevnelse	Čilgehus
Evaluering av tilskuddsordninger	Doarjjaruđaid árvvoštallan Submi
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
RR 2009	RR 2009
Rev 2010	Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
For 2011 avsettes det kr 900 000 til evaluering av tilskuddsordninger .	Jahkái 2011 várrejuvvo 900 000 ru doarjjaortnegiid árvvoštallamiidda .
De ordningene som er gjenstand for evaluering skal også evalueres og revideres i et kjønnsperspektiv .	Dat ortnegat mat galget árvvoštallojuvvot galget maiddái árvvoštallojuvvot ja reviderejuvvot sohkabealperspektiivvas .
Prioritering for 2011 : · Evaluering av språksentrene · Evaluering av samarbeidsavtalene med fylkeskommunene	Vuoruheamit jagis 2011 : Giellaguovddážiid evalueren Ovttasbargošiehtadusaid mat leat fylkkagielddaiguin evalueren
16 Driftsutgifter politisk nivå Tabell 16.1 Driftutgifter politisk nivå Benevnelse 1010 1110 1120 1310 1410 1510 1610 1620 1910	16 Politihkalaš dási doaibmagolut Tabealla 16.1 Politihkalaš dási doaibmagolut Čilgehus 1010 1110 1120 1310 1410 1510 1610 1620 1910
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
3,5 % RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	3,5 % RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
16.1 Sametingets plenum I denne posten ligger midler til Sametingets plenum , fagkomiteene og gruppene .	16.1 Sámedikki dievasčoahkkin Dán bušeahtas leat ruđat Sámedikki dievasčoahkkimii , fágalávdegottiide ja joavkkuide .
For 2011 settes det av kr 9 300 000 til Sametingets plenum .	Jagis 2011 várrejuvvo 9 300 000 ru Sámedikki dievasčoahkkimii .
16.2 Sametingets plenumsledelse På plenumsledelsens budsjett settes det av midler til dekking av lønn til plenumslederen og godtgjørelser og reiseutgifter til plenumsledelsen for møtevirksomhet utenom plenumsmøtene .	16.2 Sámedikki dievasčoahkkinjođiheaddjit Dievasčoahkkinjođiheddjiid bušehttii várrejuvvo ruhta dievasčoahkkinjođiheaddji bálkái ja dievasčoahkkinjođiheddjiid buhtadusaide ja mátkegoluide čoahkkindoaimmaid várás mat leat lassin dievasčoahkkimiidda .
I tillegg videreføres ordningen med midler til fagkomiteenes befaringer og høringer med kr 600 000 , som forvaltes av plenumsledelsen .	Dan lassin bisuhuvvo ortnet mas leat ruđat fágalávdegottiid geahčademiide ja gulaskuddamiidda , 600 000 ru maid dievasčoahkkinjođiheaddjit hálddašit .
I midlene avsatt til plenumsledelsen inkluderer godtgjørelse til medlem og varamedlem oppnevnt av Sametinget til FeFos kontrollkomité på kr 45 000 .	Ruđain mat leat dievasčoahkkinjođiheddjiid várás várrejuvvo 45 000 ru Sámedikki válljen lahttui ja várrelahttui Finnmárkkuopmodaga bearráigeahččanlávdegottis .
For 2011 settes det av kr 2 012 000 til Sametingets plenumsledelse .	Jahkái 2011 várrejuvvo 2 012 000 ru Sámedikki dievasčoahkkinjođiheddjiide .
16.3 Sametingets kontrollutvalg For 2011 settes det av kr 300 000 til Sametingets kontrollutvalg .	16.3 Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi Jahkái 2011 várrejuvvo 300 000 ru bearráigeahččanlávdegoddái .
16.4 Samisk parlamentarisk råd ( SPR . )	16.4 Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR . )
Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) er et parlamentarisk samarbeidsorgan for sametingene i Finland , Norge og Sverige , med samene fra russisk side som permanente deltagere .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea parlamentáralaš ovttasbargoorgána Ruoŧa , Suoma ja Norgga sámedikkiid gaskka ja Ruošša beale sámiin lea bissovaš ovddastus .
Sametinget i Norge tildeles kr 500 000 til SPR over statsbudsjettet i Norge .	Sámediggái Norgga bealde juolluduvvo 500 000 ru SPR:ii Norgga stáhtabušeahtas .
Delegasjonens utgifter til deltakelse på SPR-møter og øvrig representasjon dekkes av de ulike sametingene .	Iešguđege sámedikkit mákset iežaset delegašuvnnaid goluid SPR-čoahkkimiidda searvamii ja eará ovddastussii .
Sametinget i Norge overtar ledervervet i SPR høsten 2011 .	Norgga sámediggi váldá badjelasas SPR jođiheami čakčat 2011 .
Sekretariatsfunksjonen følger ledervervet .	Čállingoddedoaibma čuovvu jođihandoaimma .
For 2011 settes det av kr 500 000 til drift av Samisk parlamentarisk råd .	Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru Sámi parlamentáralaš ráđi doibmii .
16.5 Sametingsrådet Posten dekker presidentens og visepresidentens lønn , tre rådsmedlemmer i hel stilling med lønn som utgjør 90 % av visepresidentens lønn samt politiske rådgivere .	16.5 Sámediggeráđđi Poasttas máksojuvvo bálká presidentii ja várrepresidentii , golmma ráđđelahttui olles virggis mii lea 90 % várrepresideantta bálkkás , ja bálká politihkalaš ráđđeaddiide .
I tillegg settes det av midler til gjennomføring av ulike seminarer som avholdes under plenum .	Dasa lassin várrejuvvojit ruđat sierra semináraid čađaheapmái mat dollojuvvojit dievasčoahkkima áigge .
Presidentens lønn følger regjeringsmedlemmenes lønn med fratrekk på kr 150 000 .	Presideantta bálká čuovvu ráđđehuslahtuid bálkká mas gessojuvvo eret 150 000 ru. .
Visepresidentens lønn følger stortingsrepresentantenes godtgjørelse .	Várrepresideantta bálká čuovvu stuorradiggeáirasiid buhtadusa .
For 2011 settes det av kr 8 487 000 til sametingsrådet .	Jahkái 2011 várrejuvvo 8 487 000 ru sámediggeráđđái .
16.6 Sametingets språkstyre For 2011 settes det av kr 350 000 til Sametingets språkstyre .	16.6 Sámedikki giellastivra Jahkái 2011 várrejuvvo 350 000 ru Sámedikki giellastivrii .
16.7 Samisk språknemnd Avsetningen skal sammen med midlene fra sametingene i Sverige og Finland dekke driften av samisk språknemnd .	16.7 Sámi giellalávdegoddi Ruhta mii várrejuvvo galgá ovttas Ruoŧa ja Suoma sámedikkiid ruđaiguin mannat sámi giellalávdegotti doibmii .
For 2011 settes det av kr 500 000 til Samisk språknemnd .	Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru Sámi giellalávdegoddái .
16.8 Sametingets ungdomspolitisk utvalg ( SUPU ) I 2011 skal Sametingets ungdomspolitiske organisering evalueres .	16.8 Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) Jagis 2011 galgá Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi evaluerejuvvot .
Målet med evalueringen er å skape et grunnlag for å utvikle kommunikasjonen med samisk ungdom .	Ulbmilin lea ahte evalueremiin biddjojuvvošii vuođđu gulahallama ovddideapmái sámi nuoraiguin .
For 2011 settes det av kr 325 000 til Sametingets ungdomspolitisk utvalg .	Jahkái 2011 várrejuvvo 325 000 ru Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái .
17 Driftsutgifter administrativt nivå Tabell 17.1 Driftsutgifter administrasjon	17 Hálddahusdási doaibmagolut Tabealla 17.1 Hálddahusa doaibmagolut
( i 1000 kr . )	( i 1000 kr . )
Post 01 Benevnelse -	Poasta 01 Čilgehus -
Driftsutgifter administrasjon Spesielle prosjekter	Hálddahusa doaibmagolut Erenoamáš prošeavttat Submi
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010 Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i % a ) a )	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010 a ) a ) Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
adm. : bygningsvernprosjekter kr 200 000 , valg midlene kr 370 000 og arbeidsgruppe Ceavccageađgi / Mortensnes kr 300 000 .	a ) Vižžojuvvon háldd . doaibmagoluid erenoamáš prošeavttain : vistesuodjalanprošeavttat 200 000 ru ja válgaruđat 370 000 ru. .
Sametingets administrasjon har i hovedsak tre ulike roller overfor de folkevalgte og publikum : · Forbereder forvaltningssaker for Sametingets ulike politiske beslutningsorgan · Parlamentsforvaltning for Sametinget · Politisk sekretariat for Sametingsrådet Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Sámedikki hálddahusas leat váldoáššis golbma sierra rolla álbmotválljejuvvomiid ja álbmoga ektui : · Ráhkkanahttit hálddašanáššiid Sámedikki sierra politihkalaš mearrádusorgánaide · Parlameantahálddašeapmi Sámedikki ovddas · Doaibmat Sámediggeráđi politihkalaš čállingoddin Sámediggi lea sihke parlameanta , politihkalaš jođiheapmi ja oktasaš organisašuvnna hálddašeapmi .
Administrasjonen er delt opp i seks fagavdelinger og en plenumsstab og har over 120 ansatte .	Hálddahus lea juogaduvvon guđa fágaossodahkan ja dievasčoahkkinstába ja bargit leat badjel 120 .
Avdelingene utfører saksbehandling og yter tjenester til både politiske myndigheter og til publikum .	Hálddahusat meannudit áššiid ja addet bálvalusaid sihke politihkalaš eiseválddiide ja álbmogii .
Hver avdeling har et spesielt ansvar som fagpolitisk sekretariat for sametingsrådet .	Juohke ossodagas lea erenoamáš ovddasvástádus fágapolitihkalaš čállingoddin sámediggeráđđái .
Plenumsstaben har ansvaret for komitéog plenumsmøtene og tilrettelegging for representantene .	Dievasčoahkkinstábas lea ovddasvástádus lávdegodde- ja dievasčoahkkimiin ja áirasiid bálvaleames .
Aktivt politisk arbeid med politikkutvikling og - oppfølging , økte forvaltningsoppgaver samt større forventninger fra det samiske samfunnet , krever økte ressurser og høy faglig kompetanse på en rekke områder .	Árjjalaš politihkalaš bargu politihka ovddidemiin ja – čuovvolemiin , eanet hálddašandoaimmaiguin ja stuorát vuordámušain sámi álbmoga beales , gáibida eanet resurssaid ja alla fágalaš gelbbolašvuođa ollu surggiin .
Budsjettet for 2011 viser hvilke oppgaver dette er gjennom strategiene for de ulike politikkområdene .	Jagi 2011 bušeahtta čájeha makkár doaimmat dat leat strategiijaid bokte sierra politihkkasurggiid várás . Strategiijat
17.1 Driftsutgifter administrasjon Driftsutgifter for administrasjonen inkluderer generelle investeringer , investeringer til rullering av IKTutstyr og vedlikehold av sametingsbygningen .	17.1 Hálddahusa doaibmagolut Hálddahusa doaibmagoluide gullet oppalaš investeremat , dihtorreaidduid investeremat ja sámediggeviesu bajásdoallan .
I 2011 er det behov for å øke posten på grunn av følgende : · Bygningsvernprosjekter er overført fra kapittel 17.2 Spesielle prosjekter · Sametingsvalget er overført fra kapittel 17.2 Spesielle prosjekter .	Jagis 2011 lea dárbu lasihit postii ruđa čuovvovačča geažil : Viessosuodjalanprošeavttat leat sirdojuvvon kapihttalii 17.2 Erenoamáš prošeavttat Sámediggeválga lea sirdojuvvon kapihttalii 17.2 Erenoamáš prošeavttat .
Av denne bevilgningen avsettes kr 700 000 til økte ressurser for å styrke arbeidet med samisk språk .	Dán juolludusas várrejuvvo 900 000 ru lassi resurssaide barggu sámegielain nannemii .
For 2011 settes det av totalt kr 89 300 000 til driftsutgifter administrasjon .	Jahkái 2011 várrejuvvo oktiibuot 89 300 000 ru hálddahusa doaibmagoluide .
17.2 Spesielle prosjekter Tabell 17.2 Spesielle prosjekter	17.2 Erenoamáš prošeavttat Tabealla 17.2 Erenoamáš prošeavttat 801 Čilgehus -
teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti ( i 1000 kr . )
RR 2009 Bud 2010 Rev 2010	RR 2009 Buš 2010 Rev 2010
Bud 2011 +/- 11-Rev 10 Avvik i %	Buš 2011 +/- 11-Rev 10 Erohus %
17.2.1 Bedre service til brukerne	17.2.1 Buoret bálvalusat geavaheddjiide
Sametinget har i 2010 inngått en rammeavtale om utvikling av Sametingets tilbud på nett .	Sámediggi lea 2010:s dahkan rámmašiehtadusa Sámedikki neahttafálaldagaid ovddideapmái .
Innenfor rammeavtalen vil det bli gjennomført flere prosjekter for å få en ny og bedre nettløsning som er tilpasset til dagens krav for moderne nettløsninger .	Rámmašiehtadusa siskkobealde čađahuvvojit máŋga prošeavtta oažžun dihte ođđa ja buoret neahttačovdosa mii lea heivehuvvon ođđa áiggi gáibádusaide neahttačovdosiid ektui .
Prosjektet er utsatt noe i forhold til det som var planlagt og midler som blir igjen fra i år blir overført til 2011. 17.2.2 Østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen	Prošeakta lea maŋiduvvon dan ektui mii lei plánejuvvon ja ruđat mat báhcet dán jagi sirdojuvvojit jahkái 2011. 17.2.2 Nuortasámi kulturbiras
Sametinget har kjøpt campingplassen i Skoltebyen og er nå eier av tilhørende våningshus .	Sámediggi lea oastán gohttenbáikki nuortalaš gilis ja eaiggáda dál guoskevaš viesu .
Restaurering av våningshuset skal påbegynnes i 2011 .	Viesu divodeapmi galgá álggahuvvot jagis 2011 .
I forbindelse med tilrettelegging for gjenbegravelse i Skoltebyen skal det i tilegg ryddes , planeres , tilsås og anlegges adkomst med parkeringsplass .	Ođđasis hávdádeami láhčima oktavuođas nuortalaš gilis , ferte lassin čorget , dulbet , gilvit ja ráhkaduvvot sisavuodjingeaidnu parkerensajiin .
For 2011 avsettes det kr 600 000 til østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen .	Jahkái 2011 várrejuvvo 600 000 nuortasámi kulturbirrasii nuortalaš gilis .
17.2.3 Kvalitetsutvikling i samiske barnehager	17.2.3 Dási buorideapmi sámi mánáidgárddiin
Sametinget avholder nettverksmøter for ansatte i samiske barnehager .	Sámediggi doallá fierpmádatčoahkkima sámi mánáidgárddiid bargiide .
For 2011 settes det av kr 300 000 til kvalitetsutvikling i samiske barnehager .	Jahkái 2011 várrejuvvo 300 000 ru dási buorideapmái sámi mánáidgárddiin .
17.2.4 Forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter	17.2.4 Ovdaprošeakta teáhtervisti - Beaivváš Sámi Našunálateáhter
Prosjektet skal utrede nytt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Prošeakta galgá čielggadit ođđa teáhtervistti Beaivváš Sámi Našunálateáhterii .
For 2011 avsettes det kr 500 000 til forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Jahkái 2011 várrejuvvo 500 000 ru Beaivváš Sámi Našunálateáhtera vistti ovdaprošektii .
18 Budsjettbehov for 2012 Sametinget representerer samene som et folk og er dets representative organ i Norge .	18 Sámi servodaga dárbbut jagis 2012 Sámediggi ovddasta sápmelaččaid álbmogin ja álbmoga ovddasteaddji orgána Norggas .
Dette medfører at Sametinget må ha en særskilt selvstendig stilling med frihet til å legge premisser , utforme og forvalte samepolitikken i Norge .	Dat mearkkaša ahte Sámedikkis ferte leat sierra iehčanas sajádat friijavuođain bidjat eavttuid , hábmet ja hálddašit Norgga sámepolitihka .
Samhandlingsprosedyrer mellom Stortinget , regjeringen og Sametinget skal sikre at Sametinget kan ivareta denne rollen .	Ovttasdoaibmanprosedyrat gaskal Stuorradikki , ráđđehusa ja Sámedikki galget sihkkarastit ahte Sámediggi sáhttá fuolahit dán rolla .
En særlig budsjettmessig frihet for Sametinget er nødvendig for å sikre Sametingets autoritet og initiativrett i samepolitikken .	Sámediggi dárbbaša erenoamáš friddjavuođa bušeahta dáfus vai sáhttá sihkkarastit Sámedikki autoritehta ja álggavuoigatvuođa sámepolitihkas .
For å sikre dette er det viktig å få på plass budsjettprosedyrer og årlige budsjettrammer som samsvarer med Sametingets rolle i samepolitikken .	Dán sihkkarastimii lea deaŧalaš oažžut dakkár bušeahttaprosedyraid ja jahkásaš bušeahttarámmaid , mat dávistit Sámedikki rollii sámepolitihkas .
Dagens system kan vanskelig sies å være innenfor de folkerettslige rammer , jf. ILO- 169 artikkel 6 og FNs erklæring om urfolks rettigheter artikkel 3 .	Ii dáidde sáhtit dadjat ahte dálá vuogádat ollašuhttá álbmotrievttálaš rámmaid , vrd. ILO- 169 artihkkala 6 ja ON julggaštusa artihkkala 3 álgoálbmotvuoigatvuođaid birra .
bestemme over det samiske folkets økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Dálá bušeahttaprosedyrat eai ollašuhte vuoigatvuođa beassat mearridit sámi álbmoga ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami .
Status i dag er at Sametinget ikke har tilstrekkelig innflytelse i prosessene som fører fram til bevilgningene til samiske formål over statsbudsjettet .	Dálá stáhtus lea ahte Sámedikkis ii leat doarvái váikkuhanváldi daidda proseassaide maid vuođul juolluduvvojit ruđat sámi áigumušaide stáhta bušeahtas .
Sametinget må derfor komme i en reell forhandlingsposisjon om de overordnede økonomiske rammene for sin virksomhet .	Danne ferte Sámediggi šaddat duohta šiehtadallanbeallin iežas doaimma bajimus ekonomalaš rámmaid šiehtadallamis .
Sametingets budsjett for 2011 er på kr 355 707 000 ( eksklusive Samefolkets fond ) , uavhengig av nye behov , utgjør lønns- og prisstigning på 3,1 % kr 11 026 917 .	Sámedikki 2011 bušeahtta lea 355 707 000 ru stuoris ( earret Sámeálbmotfoandda ) , earret ođđa dárbbuid dahká bálká- ja haddegoargŋun 3,1 % 11 026 917 ru. .
Her forutsettes samme nivå som Sametinget får fra regjeringen .	Dás eaktuduvvo seamma dássi go dan maid Sámediggi oažžu ráđđehusas .
I forhold til statsbudsjettet for 2010 gir forslaget til statsbudsjettet for 2011 en økning på kr 14 024 000 til Sametinget .	Jagi 2010 stáhtabušeahta ektui addá jagi 2011 stáhtabušeahttaevttohus 14 024 000 ruvdnasaš lassáneami Sámediggái .
Herav er kr 3 850 000 øremerket av Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet til handlingsplan for samisk språk og samisk statistikk .	Dás lea Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta várren 3 850 000 ru doaibmaplánii sámegiela ja sámi statistihka várás .
Dermed gjenstår kr 10 174 000 til Sametingets egne prioriteringer .	Nappo báhcá 10 174 000 Sámedikki iežas vuoruhemiide .
Sametinget må først og fremst prioritere denne økningen til lønns- og prisstigning for egen administrasjon og for de institusjoner som får direkte tilskudd over Sametingets budsjett .	Sámediggi ferte vuosttažettiin vuoruhit dán lassáneami iežas hálddahusa bálká- ja haddegoarkŋumii ja daid ásahusaide mat ožžot njuolgga doarjaga Sámedikki bušeahtas .
Konsekvensen av dette er at de øvrige postene , for eksempel de søkerbaserte tilskuddsordningene , ikke kan prioriteres eller får null i vekst .	Dat mearkkaša dan ahte eará poasttaid , ovdamearkka dihte ohcavuđot doarjjaortnegiid , ii sáhte vuoruhit eai ge dat leat ožžon veahášge lasáhusa .
Sametinget forventer at budsjettet for 2012 økes i tråd med nasjonale satsinger og at budsjettet ikke har øremerkede midler prioritert av regjeringen .	Sámediggi vuordá ahte jagi 2012 bušeahtta loktejuvvo nationála áŋgiruššamiid dási mielde , ja ahte bušeahtas eai leat čadnojuvvon ruđat maid Ráđđehusa lea vuoruhan .
Som et eksempel fra statsbudsjettet for 2011 er ikke Sametinget prioritert med midler i forhold til Kulturløftet II .	Ovdamearkan jagi 2012 stáhtabušeahtas , ii leat Sámediggái vuoruhuvvon ruhta Kulturloktemii II. Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Når det gjelder budsjettbehovet for 2012 vil Sametinget ta utgangspunkt i budsjettbehovene for 2011 .	Go guoská jagi 2012 bušeahttadárbui , bidjá Sámediggi vuođđun jagi 2011 bušeahttadárbbuid .
Sametingsrådet vil foreta en nærmere prioritering av budsjettbehov for 2012. 18.1	Sámediggeráđđi dahká dárkilet vuoruhemiid jagi 2012 bušeahttadárbbuin .
Det er et stort behov for å øke kapasiteten i produksjonen av samiske læremidler , både innenfor barnehage , grunnskole og videregående opplæring .	18.1 Oahpahus ja dutkan Stuorra dárbu lea lasihit sámi oahpponeavvuid buvttadeami sihke mánáidgárddiid , vuođđoskuvllaid ja joatkkaoahpu várás .
Dette gjelder både utvikling av nye læremidler og oversetting av eksisterende læremidler til samisk .	Dát guoská sihke ođđa oahpponeavvuide ja dáláš oahpponeavvuide sámegillii .
I følge Rammeplan for barnehagen ( 2006 ) skal barnehagen støtte barn ut fra deres egne kulturelle og individuelle forutsetninger .	Mánáigárderámmaplána ( 2006 ) mielde galgá mánáidgárdi doarjut mánáid sin iežaset kultuvrralaš ja individuála eavttuid mielde .
Det er behov for læremidler til barnehagen som gjenspeiler samisk språk og kultur .	Mánáidgárddit dárbbašit dakkár oahpponeavvuid main speadjalasto sámi giella ja kultuvra .
Det er videre behov for å avsette midler til utviklingsarbeid til metodeutvikling innenfor språkopplæring og kulturformidling i barnehage .	Dasto lea dárbu várret ruđaid metodaovddidanbargui giellaoahpahusa ja kulturgaskkusteami siskkobealde mánáidgárddiin .
Med bakgrunn i Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009 – 2012 og anbefalingene i rapporten Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler , vil det være behov for en kraftig økning av tilskudd til læremiddelutvikling .	Sámedikki 2009 – 2012 oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plána mielde ja rávvagiid mielde mat leat raporttas doaibmabijut maiguin beavttálmahttit sámi oahpponeavvuid ráhkadeami ja buvttadeami , lea dárbu sakka lasihit doarjaga oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
Et av tiltakene i rapporten er etableringen av en samisk læremiddelportal .	Okta doaibmabijuin raporttas lea sámi oahpponeavvouskkádaga ásaheapmi .
Prosjektet startet opp i 2010 og skal etter planen vare til utgangen av 2012 .	Prošeakta álggahuvvui 2010:s ja galgá plána mielde bistit jagi 2012 lohppii .
Det er behov for midler til prosjektet i 2012 .	Dán prošektii dárbbašuvvojit ruđat 2012:s .
Regjeringen har satt fokus på hvordan matematikkopplæringen kan gjøres mer relevant og engasjerende .	Ráđđehus lea bidjan guovddážii movt matematihka oahpahus sáhtášii leat eanet relevánta ja movttiidahtti .
I den samiske skolen er det grunnleggende å ha kvalitativt gode matematikkverk på eget språk og med egne begreper .	Sámi skuvllas lea mearrideaddji ahte leat kvalitehta dáfus buorit matematihkka dahkosat iežas gillii ja iežas doahpagiiguin .
Til allerede inngåtte avtaler om oversetting av matematikkverk for grunnskolen er det behov for midler .	Ruđat dárbbašuvvojit juo dahkkojuvvon šiehtadusaide jorgalit matematihka dahkosiid vuođđoskuvlla várás .
Det er også behov for å videreføre prosjektet for å få full dekning i matematikk på alle tre språk i grunnskolen .	Dárbu lea maiddái joatkit prošeavttaiguin maid áigumuššan lea gokčat ollislaččat dárbbuid matematihkas buot golmma gillii vuođđoskuvllas .
Det er behov for midler til fortsatt oppfølging av Barnehageløftet og Kunnskapsløftet – samisk .	Dárbu lea ain oažžut ruđaid Mánáidgárdeloktema ja Máhttoloktema – sámi čuovvoleapmái .
Dette gjelder både til kompetanseutvikling av personale i barnehager og lærere i hele grunnopplæringen .	Dát guoská sihke mánáidgárddiid bargiid ja olles vuođđoskuvla oahpaheddjiid gelbbolašvuođa ovddideapmái .
Det må dessuten settes i verk tiltak som stimulerer samisktalende til å ta lærerutdanning som kvalifiserer til opplæring i barnehage , grunnskole og videregående opplæring .	Dasto ferte álggahit doaibmabijuid maiguin movttiidahttit sámegielagiid váldit oahpaheaddjioahpu , mii addá máhtolašvuođa oahpahit mánáidgárddiin , vuođđoskuvllain ja joatkkaskuvllain .
Endringene av livsgrunnlag og samfunnsliv i samiske områder skjer i dag raskere og mer omfattende enn noen gang før .	Eallinvuođđu ja servodateallin rievdá sámi guovlluin johtileappot ja ollu viidábut odne go goassige ovdal .
Dette stiller store krav til kunnskap for å kunne påvirke egen livssituasjon .	Dát bidjá stuorra máhtolašvuođa gáibádusaid dasa ahte sáhttit váikkuhit iežas eallindili .
For å gjøre de riktige valgene er kunnskap , og kunnskap som formidles og debatteres i det offentlige rom , helt sentralt for den framtidige samiske samfunnsutviklingen .	Go galgá válljet riekta de lea máhtolašvuohta ja máhtolašvuohta mii gaskkustuvvo ja man birra almmolaččat ságastallojuvvo , áibbas guovddážis sámi servodatovddideami ektui boahtteáiggis .
Samisk forskning er av stor betydning og samenes egne institusjoner for dette må styrkes .	Sámi dutkamis lea stuorra mearkkašupmi ja sámiid iežaset ásahusaid dan várás ferte nannet .
Sametingsrådet vil innen utgangen av 2011 utarbeide en melding om opplæring og utdanning .	Sámediggeráđđi áigu 2011 loahpas ráhkadit dieđáhusa oahpahusa ja oahpu birra .
Med meldingen vil det utarbeides en overordnet politikk og overordnede strategier på området opplæring .	Dieđáhusas ráhkaduvvo bajimuš politihkka ja bajimuš strategiijat oahpahussuorggis .
Dette vil medføre budsjettmessige konsekvenser for 2012. 18.2	Dás leat váikkuhusat jagi 2012 bušehttii .
De samiske språkene er fremdeles utsatte språk , og det er derfor årlig behov for å øke innsatsen for å revitalisere og utvikle de samiske språkene på alle arenaer i samfunnet .	18.2 Giella Sámegielat leat ain áitojuvvon gielat , ja danne lea jahkásaččat dárbu nannet áŋgiruššamiid ealáskahttin ja ovddidan dihte sámegielaid buot arenain servodagas .
For at Sametinget skal kunne videreføre allerede igangsatte tiltak og initiere nye tiltak , er det behov for økninger i budsjettet .	Vai Sámediggi galgá sáhttit viidáset fievrridit juo álggahuvvon doaibmabijuid ja álggahit ođđa doaibmabijuid , de lea dárbu lasihit ruđaid bušehttii .
Av konkrete behov kan følgende nevnes :	Konkrehta doaibmabijuin sáhttit namuhit :
Det er behov for midler til digitalisering av eksisterende samiske filmer i eldre format , særlig for barn og unge .	Ruđat dárbbašuvvojit dáláš sámi filmmaid digitaliseremii mat leat boarráset formáhtas , erenoamážit mánáid ja nuoraid várás .
Ved digitalisering av eksisterende samiske filmer vil barn og unge ha lettere tilgang til dem og dermed øke muligheten for å høre det samiske språket .	Go dáláš sámi filmmaid digitalisere de geavahivčče mánát ja nuorat daid eanet ja nie lassánivččii vejolašvuohta gullat sámegiela .
Det er behov for å systematisere arbeidet med samiske stedsnavn og termer .	Barggu sámi báikenamaiguin ja tearpmaiguin lea dárbu vuogáidahttit .
Arbeidet med tilrettelegging for bruk av samiske tegn i offentlige registre og digitale kart må prioriteres .	Barggu sámi čálamearkkaid geavahemiin almmolaš registariin ja digitála kárttain ferte vuoruhit .
Dette gjelder blant annet folkeregistret , Brønnøysundregistrene og Statens kartverks tjenester .	Dát guoská earret eará álbmotregistarii , Brønnøysundregisttariidda ja Stáhta kártadoaimmahahkii .
Store deler av den samiske befolkningen har aldri fått anledning til å lære det samiske språket , og er derfor analfabeter i sitt eget morsmål .	Stuorra oassi sámi álbmogis eai leat goassige ožžon vejolašvuođa oahppat sámegiela , ja danne eai máhte iežaset eatnigiela .
Det er nødvendig å sette i gang tiltak for å bøte på dette , og Sametinget vil prioritere dette .	Dárbu lea álggahit doaibmabijuid dán dili njulgemii , ja Sámediggi áigu vuoruhit dan .
Sametingsrådet har igangsatt et 5-årig voksenopplæringsprogram i samisk ved Sámi allaskuvla .	Sámediggeráđđi lea álggahan 5-jagáš rávesolbmuidoahpahusprográmma sámegielas Sámi allaskuvlla bokte .
Det er behov for midler til oppfølging av dette .	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 323 siidu 365 siiddus
Oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána čuovvoleapmi .
Arbeidet med oppfølgning av handlingsplanen for samiske språk krever økte ressurser i Sametingets administrasjon dersom dette skal gjøres på en forsvarlig og god måte .	Bargu sámegiela doaibmaplána čuovvolemiin gáibida eanet resurssaid Sámedikki hálddahusas jos dan galggaš sáhttit čuovvolit dohkálaš vuogi mielde .
Det er behov for å øke tilskuddet til kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk , slik at de får dekt de merkostnadene de har ved å betjene befolkningen på to språk .	Dárbu lea lasihit doarjaga gielddaide ja fylkkagielddaide sámegiela hálddašanguovllus , vai dat oččošedje buhtadusa daid liigegoluid ovddas mat dain leat go galget bálvalit álbmoga guovtti gillii .
Det er også behov for å øke tilskuddet til de samiske språksentrene slik at de kan opprettholde den aktiviteten de har i dag samt utvikle flere tilbud til brukerne av sentrene .	Dárbu lea maiddái lasihit doarjaga sámi giellaguovddážiidda vai dat sáhtášedje bisuhit daid doaimmaid mat dain dál leat ja ovddidit eanet fálaldagaid guovddáža geavaheddjiide .
Regjeringen har i kulturløftet II presentert hovedsatsningene på kulturfeltet fram til 2014 .	18.3 Kultuvra Ráđđehus lea kulturloktemis II čalmmustan kultursuorggi váldoáŋgiruššamiid jagi 2014 rádjai .
Gjennom statsbudsjettet for 2011 viser regjeringen at de mener alvor med satsningen .	Jagi 2011 stáhtabušeahta bokte čájeha ráđđehus ahte dat áigot duođas áŋgiruššat .
I punkt 13 i kulturløftet framgår det at regjeringen må ta et nasjonalt ansvar for at Sametinget har mulighet til en offensiv kulturpolitikk .	Kulturloktema čuoggás 13 oidno ahte ráđđehus ferte váldit nationála ovddasvástádusa ja addit Sámediggái vejolašvuođa offensiiva bargat sámi kultuvrrain .
Sametinget regner med at satsningen på samisk kultur vil komme gjennom statsbudsjettet for 2012 .	Sámediggi rehkenastá sámi kultuvrrain áŋgiruššamii boahtá ruhta jagi 2012 stáhtabušeahta bokte .
De eksisterende samiske kulturinstitusjonene må gis rammebetingelser som gir utviklingsmuligheter .	Dáláš sámi kulturásahusaide ferte addit dakkár rámmaeavttuid mat addet ovdánanvejolašvuođaid .
Det må i 2012 prioriteres større bevilgning til de samiske kulturinstitusjonene slik at de kan ivareta og utvikle sine oppgaver .	Jagis 2012 ferte vuoruhit stuorát juolludusaid sámi kulturásahusaide vai dat sáhtášedje gozihit ja ovddidit doaimmaideaset .
Det er et stort etterslep når det gjelder midler til eksisterende kulturbygg .	Dáláš kulturviesut leat bázahallan sakka ruđalaččat .
Dette gir store utfordringer i forhold til både drift , faglig utvikling , vedlikehold og kapasitet .	Dát addá stuorra hástalusaid sihke doaimma , fágalaš ovdáneami , bajásdoallama ja kapasitehta ektui .
Det må derfor prioriteres midler til dette .	Danne ferte dasa vuoruhit ruđaid .
Det er behov for en generell styrking av produksjon og formidling av samisk scenekunst .	Dárbu lea oppalaččat nannet sámi lávdedáidaga buvttadeami ja gaskkusteami .
Det er behov for realisering av et nytt teaterbygg for Beaivvás Sámi Našunálateáhter .	Dárbu lea ásahit ođđa teáhtervistti Beaivváš Sámi našunálateáhterii .
Etnomusikksenteret er et tiltak som er med i samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune , hvor det står : Partene vil vurdere opprettelse av et etnomusikksenter , og vil arbeide aktivt for formidling av joik og annen samisk musikk i skolene i Finnmark .	Etnomusihkkaguovddáš lea doaibmabidju mii lea mielde ovttasbargošiehtadusas Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda gaskka , mas čuožžu : “ Bealit áigot árvvoštallat ásahit etnomusihkkaguovddáža , ja áigot árjjalaččat bargat dan ala ahte luohti ja eará sámi musihkka gaskkustuvvojit Finnmárkku skuvllain . ”
Det vil være behov for midler til etableringen av senteret .	Dárbu lea oažžut ruđaid dán guovddáža ásaheapmái .
Internasjonalt samisk filmsenter har behov for driftstilskudd for å videreutvikle samisk filmarbeid / produksjon slik regjeringens nordområdestrategi har som målsetting .	Riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáš dárbbaša doaibmadoarjaga sámi filbmabarggu / buvttadusa viidáset ovddideami várás nugo ráđđehusa davveguovlostrategiijas lea mihttomearrin .
Det er behov for å videreføre ordningen med en innkjøpsordning for samisk skjønnlitteratur og musikk .	Dárbu lea bisuhit sisaoastinortnega sámi čáppagirjjálašvuođa ja musihka várás .
Det er også behov for å gi samiske kunstnere og kulturutøvere bedre rammebetingelser , slik at de kan livnære seg av sin kunst eller forfatterskap .	Dárbu lea maiddái addit sámi dáiddáriidda ja kulturbargiide buoret rámmaeavttuid , vai sii sáhtášedje oažžut birgejumi dáidagis dahje girječállimis .
I dagens moderne samfunn , preget av hastige forandringer , er det viktig å lytte til de unges stemmer .	Otnáš ođđaáigásaš servodagas , mii johtilit rievdá , lea deaŧalaš gullat maid nuorat oaivvildit .
Samiske unge har krav på like utviklingsmuligheter , og har samme rettigheter , som andre unge når det gjelder å få sin stemme hørt .	Sámi nuorain lea vuoigatvuohta oažžut dássásaš ovdánanvejolašvuođaid , ja seamma vuoigatvuođaid , mat eará nuorain leat dan ektui ahte beassat buktit ovdan iežaset oaiviliid .
Det er behov for å utvikle arenaer der samisk ungdom aktivt kan bidra .	Dárbu lea ovddidit arenaid sámi nuoraid várás .
Det er nødvendig å sikre gode driftsgrunnlag for de allerede etablerte møteplassene , samt opprette flere samiske møteplasser , særlig i større byer .	Dárbu lea sihkkarastit buori doaibmavuođu daidda deaivvadansajiide mat juo leat ásahuvvon , ja ásahit eanet sámi deaivvadansajiid , erenoamážit stuorát gávpogiin .
Sametingets tilskuddsordninger for næringsutvikling treffer småskala virksomheter i mye større grad enn andre offentlige støtteordninger .	18.4 Ealáhusat Sámedikki doarjjaortnegat ealáhusovddideapmái jukset smávitlágan doaimmaid ollu eanet go eará almmolaš doarjjaortnegat .
Virkemidlene bidrar til å etablere arbeidsplasser i kapitalsvake småsamfunn .	Dát váikkuhangaskaoamit váikkuhit bargosajiid ásaheami kapitála dáfus geahnohis smávva báikkiin .
Gjennom Sametingets ordninger tilføres disse småsamfunnene kapital som ellers ville vært svært vanskelig å få tak i .	Sámedikki ortnegiid bokte fievrriduvvo dáid smávva báikkiide kapitála maid muđui livččii hirbmat váttis oažžut .
Sametinget er med på å opprettholde bosettingsmønsteret og sysselsettingen i samiske lokalsamfunn .	váikkuhangaskaoapmeortnet lea hui deaŧalaš oažžun dihte eanet nissonolbmuid ásaheaddjin sámi smávva báikkiin .
Levende småsamfunn bidrar positivt til storsamfunnet .	Ealli smávva báikkit váikkuhit positiivvalaččat stuorra servodahkii .
Det er stor pågang i søknader til Sametingets virkemiddelordninger for næringsutvikling .	Sámedikki ealáhusovddideami váikkuhangaskaoapmeortnegiidda leat ollu ohccit .
Det geografiske virkeområdet for søkerbaserte tilskudd til næringsutvikling er utvidet i de senere år .	Maŋimuš jagiin lea ohcanvuđot ealáhusovddidandoarjaga eanadieđalaš doaibmaguovlu viiddiduvvon .
Fra 2009 er det geografiske virkeområdet utvidet .	Jagi 2009 rájes lea eanadieđalaš doaibmaguovlu viiddiduvvon .
Rammebevilgningen til Sametinget er ikke økt for å ta høyde for denne utvidelsen .	Rámmajuolludus Sámediggái ii leat lassánan dán ektui .
Sametinget tar mål av å utvide området ytterligere i 2011 for å gi de samiske småsamfunn mulighet til utvikling og vekst .	Sámedikki áigumuššan livččii viiddidit guovllu ain eanet 2011:s addin dihte sámi smávva báikkiide ovdánan- ja ahtanuššanvejolašvuođa .
For at utvidelsen skal ha næringspolitisk effekt , har Sametinget behov for å øke virkemidlene og ressursene til Sametinget for å kunne ha en offensiv næringspolitikk i virkeområdet .	Jos viiddideamis galggaš leat ealáhuspolitihkalaččat ávki , de dárbbaša Sámediggi eanet váikkuhangaskaomiid ja resurssaid Sámediggái vai sáhttá čađahit offensiivvalaš ealáhuspolitihka doaibmaguovllus .
Der er derfor behov for en budsjettøkning på dette .	Danne lea dárbu nannet bušeahta dan várás .
Sametinget vil arbeide for at reindrifta får like betingelser som andre sammenlignbare næringer for fradrag og avgifter på investeringer og driftsmidler .	Sámediggi áigu bargat dan ala vai boazodoallu oččošii dássásaš eavttuid eará buohtastahttin vejolaš ealáhusaiguin geasuid ja divagiid ektui investeremiid ja doaibmaneavvuid oktavuođas .
Sametingsrådet vil sluttføre arbeidet med en melding om samiske næringer i 2011 .	Sámediggi áigu gearggahit barggu dieđáhusain sámi ealáhusaid hárrái 2011:s .
Det tas sikte på å gi nye strategier for næringsutvikling og nye innsatsområder .	Áigumuššan lea bidjat ođđa strategiijaid ealáhusovddideapmái ja ođđa áŋgiruššansurggiide .
Arealer , miljø- og kulturvern Sikringen av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv er et viktig hensyn som skal tas i all arealplanlegging etter den nye plan- og bygningsloven .	Dás leat váikkuhusat bušehttii 2012:s. 18.5 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Sámi kultuvrra , ealáhusbarggu ja servodateallima luondduvuđđosa sihkkarastima lea deaŧalaš álohii vuhtii váldit areálaplánemis ođđa plána- ja huksenlága mielde .
Sametinget er gitt innsigelsesmyndighet for planer som er av vesentlig betydning for samiske interesser .	Sámediggái lea addojuvvon vuosttaldanváldi plánaide main lea stuorra mearkkašupmi sámi beroštumiide .
Det medfører en økning i Sametinget arbeidsmengde .	Dát mielddisbuktá lasi barggu Sámediggái .
Sametinget er gitt en ressurskrevende rolle som konsultasjonspart på tre nivåer i alt verneplanarbeid .	Sámediggái lea addojuvvon resursa gáibideaddji rolla konsultašuvdnabeallin golmma dásis buot suodjalanplánabargguin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 321 av 359	Sámi guovlluin lassánit evttohusat álbmotmehciid logu ektui .
utfordringer knyttet til samisk utmarksbruk , og til samisk næringer som reindrift .	Álbmotmeahcit buktet sierra hástalusaid sámi meahcástangeavahusa oktavuođas , ja sámi ealáhusaide nugo boazodollui .
Det er derfor behov for å styrke Sametingets arbeid med verneplanene .	Danne lea dárbu nannet Sámedikki barggu suodjalanplánaiguin .
Klimaendringene , tap av biologisk mangfold og miljøforurensing har konsekvenser for urfolks næringer , kultur , helse og levekår og slik også for samfunnslivet .	Dálkkádatrievdamiin , biologalaš girjáivuođa massimis ja birasnuoskkideamis leat váikkuhusat álgoálbmogiid ealáhusaide , kultuvrii , dearvvašvuhtii ja eallineavttuide ja nie maiddái servodateallimii .
Det er nødvendig å bidra med å sette økt fokus på disse grunnleggende utfordringene .	Dárbu livččii bidjat eanet guovddážii dáid vuođđo hástalusaid .
Vi trenger å øke kunnskapen om disse endringene og om tiltak som kan iverksettes for å begrense endringene , samt se ulike tilpasningsstrategier .	Mii dárbbašit buoridit máhtolašvuođa dáid rievdadusaid ja doaibmabijuid birra maid sáhtášii álggahit gáržžidan dihte rievdamiid , ja dasto sierralágan heivehanstrategiijaid .
Vern av samiske kulturminner og kulturmiljøer er viktig for å bevare samisk historie og forhistorie , og vil samtidig være med på å styrke og videreføre samisk kultur .	Sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid suodjaleapmi lea deaŧalaš bisuhan dihte sámi historjjá ja ovdahistorjjá , ja seammás leat mielde nannemin ja viidáset ovddideamen sámi kultuvrra .
Det samiske kulturminnevernet , herunder samisk bygningsvern , har de siste årene hatt en stadig økende saksmengde .	Sámi kulturmuitosuodjaleamis , maiddái sámi huksensuodjaleamis , leat maŋimuš jagiid dađistaga lassánan áššit .
Dette samtidig som ressursene i praksis ikke har blitt økt siden 1999 .	Seammás go resurssat geavahusas eai leat lassánan jagi 1999 rájes .
For å kunne være en aktiv part i kulturminnevernarbeidet ønsker Sametinget å styrke det samiske kulturminnevernet .	Dan geažil go Sámediggi háliidivčče leat árjjalaš bealli kulturmuitosuodjalanbarggus , de háliida nannet sámi kulturmuitosuodjalusa .
Samisk bygningsvern , kulturminneregistrering samt skjøtsel- og sikring av samiske kulturminner og kulturmiljø , herunder Mortensnes og Skoltebyen , vil være de viktigste satsingsområdene .	Deaŧaleamos áŋgiruššansuorgin leat sámi huksensuodjalus , kulturmuittuid registrerenbargu ja dasto sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa seailluheapmi ja sihkkarastin , nugo Ceavccageađgi ja nuortalaš gilli .
Pågangen av søknader til Sametingets virkemiddelordning for kulturminneverntiltak øker stadig hvert år .	Sámedikki váikkuhangaskaoapmeortnegii kulturmuitodoaibmabijuid várás lassánit dađistaga ohcamat juohke jagi .
I 2010 var totalsummen av omsøkte midler mer enn dobbelt så høy enn de midler som var tilgjengelige .	2010:s ohccojuvvui oktiibuot guovtti gearddi eanet ruhta dan ektui mii lei geavahusas .
Mange gode prosjekter som hadde kunnet styrke bevisstheten om samisk historie og tilstedeværelse ble dessverre ikke gitt støtte eller redusert i forhold til omsøkt omfang .	Šállošit go ollu buriide prošeavttaide mat livčče sáhttán nannet dihtomielalašvuođa sámi historjjá ja leahkima birra ii addojuvvon doarjja dahje doarjja unniduvvui dan ektui mii lei ohccojuvvon .
Det er mange store utfordringer innenfor utvikling og kvalitetssikring av tjenestetilbud til samiske brukere .	18.6 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Leat ollu hástalusat bálvalusaid ovddideamis ja kvalitehta sihkkarastimis sámi geavaheddjiide .
Dette er utfordringer sentrale myndigheter og Sametinget er enige om .	Dáin hástalusain leat guovddáš eiseválddit ja Sámediggi ovttamielalaččat .
Det vil være et kontinuerlig behov for å øke ressursene for å utvikle et likeverdig tilbud .	Lea oktilaš dárbu oažžut eanet resurssaid dássásaš fálaldagaid ovddideapmái .
For å makte å følge opp nasjonal politikk og ivareta det samiske perspektivet i tiltakene som igangsettes er det behov for styrking av budsjettet for 2012 .	Go galgá nagodit čuovvolit nationála politihka ja gozihit sámi perspektiivva doaibmabijuin mat álggahuvvojit lea dárbu nannet bušeahta 2012:s .
Det er et stort behov for å styrke kunnskapen i barnevern om samiske barns språk og kultur .	Stuorra dárbu lea nannet máhtolašvuođa mánáidsuodjalusas sámi mánáid giela ja kultuvrra birra .
Dette er nødvendig for å sikre samiske barns rettigheter .	Dán lea dárbu dahkat sámi mánáid vuoigatvuođaid sihkkarastima dihte .
Det må fremmes tiltak for utrede hvordan samiske barns rettigheter skal ivaretas .	Fertejit ovddiduvvot doaibmabijut čielggadan dihte movt sámi mánáid vuoigatvuođat galget gozihuvvot .
Internasjonal solidaritet og urfolkspolitikk Sametinget vil aktivt delta i det internasjonale arbeidet med urfolksspørsmål .	18.7 Riikkaidgaskasaš solidaritehta ja álgoálbmotpolitihkka Sámediggi áigu árjjalaččat searvat riikkaidgaskasaš bargui álgoálbmotáššiiguin .
For å kunne ha et akseptabelt fokus på internasjonale saker er det nødvendig at denne posten styrkes i budsjettet for 2012 .	Go galggaš sáhttit dohkálaččat bidjat guovddážii riikkaidgaskasaš áššiid , lea dárbu nannet dán poastta jagi 2012 bušeahtas .
Saken ble avsluttet 01.12.10 kl. 15.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 01.12.10 dii. 15.00 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 322 av 359	326 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsrådets disponering av post 507 i revidert budsjett for 2009 Arkivsaknr .	Mo Sámediggeráđđi lea hálddašan jagi 2009 reviderejuvvon bušeahta poastta 507 Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Kontrollutvalget Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggi Bearráigeahccanlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 05.11.10 30.11. – 3.12.10	Beaivi 05.11.10 30.11. – 3.12.10
Saksnr. 44/10	Áššenr. DC 044/10
Saken påbegynt 01.12.10 kl. 15.20	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 01.12.10 dii. 15.20 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Beaivi
Tittel	Namahus
Kontrollutvalgets	Sámediggi Bearráigeahccanlávdegotti
Avsender / Mottaker	Geas / Geasa
Saken Sametingsrådets disponering av post 507 i revidert budsjett for 2009 Anmodning om redegjørelse i forbindelse med omdisponering av midler vedtatt i sametingets reviderte budsjett 2009 – post 507 Redegjørelse - revidert budsjett 2009 , post 507 Vedrørende sent innkomne svar på kontrollutvalgets henvendelser	Ášši : Mo Sámediggeráđđi lea hálddašan jagi 2009 reviderejuvvon bušeahta poastta 507 Anmodning om redegjørelse i forbindelse med omdisponering av midler vedtatt i sametingets reviderte budsjett 2009 – post 507 Redegjørelse - revidert budsjett 2009 , post 507 Vedrørende sent innkomne svar på kontrollutvalgets henvendelser
Kontrollutvalget v. R. Skum	Bearráigeahccanlávdegotti , R. Skum bokte
Svar fra sametingsrådet Kontrollutvalget v. R. Skum	Sámedikkeráđi vástádus Bearráigeahccanlávdegotti , R. Skum bokte
Svar fra sametingsrådet Advokat firma Hjort	Bearráigeahccanlávdegotti , R. Skum bokte Sámedikkeráđi vástádus Advokat firma Hjort
Advokat firma Hjort	Advokat firma Hjort
Rådets omdisponering av midler vedtatt i Sametingets revidert budsjett Redegjørelse- revidert budsjett 2009 , post 507 Betenkning om Sametingsrådets disponering av post 507 i rev budsjett for 2009 Adv. .	Rådets omdisponering av midler vedtatt i Sametingets revidert budsjett Redegjørelse- revidert budsjett 2009 , post 507 Betenkning om Sametingsrådets disponering av post 507 i rev budsjett for 2009 Adv. .
Hjort – bilag 1-18	Hjort – bilag 1-18
Sametingsrådet	Sámediggeráđi
Høring 04.11.10 - tilleggsdokumenter	Høring 04.11.10 - tilleggsdokumenter
II Forslag og merknader Forslag fra plenumsledelsen :	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus :
Sametingsrepresentanten Jørn Are Gaski er inhabil til å behandle sak 44/10 Sametingsrådets disponering av post 507 i revidert budsjett for 2009 Sametingsrepresentant Hilde Anita Nyvoll erklæres inhabil til å behandle sak 44/10 Sametingsrådets disponering av post 507 i revidert budsjett for 2009	Sámediggeáirras Jørn Are Gaski lea bealálaš áššis 44/10 Mo Sámediggeráđđi lea hálddašan jagi 2009 reviderejuvvon bušeahta poastta 507 meannudeamis Sámediggeáirras Hilde Anita Nyvoll lea bealálaš áššis 44/10 Mo Sámediggeráđđi lea hálddašan jagi 2009 reviderejuvvon bušeahta poastta 507 meannudeamis
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 323 av 359	327 siidu 365 siiddus
Plenumsledelsens forslag ble enstemmig vedtatt .	Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus ovttajienalaččat mearriduvvon .
Overnevnte representanter deltok ikke i behandlingen av spørsmålet om habilitet .	Bajábealde namahuvvon lahtut eai searvan bealátvuođa gažaldaga meannudeapmái .
Kontrollutvalgets forslag til innstilling : Sametinget tar kontrollutvalgets innstilling til etterretning .	Bearráigeahccanlávdegotti mearrádusárvalus : Sámediggi váldá diehttevassii bearráigeahččanlávdegotti árvalusa .
Forslag 1 , Sametingets kontrollutvalg v / representant Randi Skum Korrigering av innstilling fra kontrollutvalget : Sametinget viser til kontrollutvalgets konklusjon i sak 44/10 – Sametingsrådets disponering av post 507 i revidert budsjett for 2009 , som har følgende ordlyd : ” Kontrollutvalget mener at hovedproblemet i denne saken oppstod den 20. april 2009 ved undertegningen av intensjonsavtalen og aksjonæravtalen , og at sametingsrådet på tegningstidspunktet ikke hadde formeninger om hvordan aksjeinnskuddet på kr. 1 308 000 skulle finansieres .	Árvalus 1 , Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi áirras Randi Skum Bearráigeahccanlávdegotti mearrádusárvalusa njulgen : Sámediggi čujuha bearráigeahččanlávdegotti loahppajurdagii áššis 44/10 – Mo Sámediggeráđđi lea hálddašan poastta 507 jagi 2009 reviderejuvvon bušeahtas , mii čuodjá ná : “ Bearráigeahččanlávdegoddi oaivvilda ahte váldováttisvuohta dán áššis šattai cuoŋománu 20. b. 2009 dalle go intenšuvdnašiehtadus ja oasusoamastanšiehtadus vuolláičállojuvvojedje , ja go sámediggeráđis vuolláičállima oktavuođas eai lean makkárge oaivilat das movt oasusruhta mii lei 1 308 000 ru galggai ruhtaduvvot .
Denne kunnskapen ble ikke inkludert i sametingsrådets arbeid med budsjettforberedelsene i forhold til revidert budsjett ” .	Dát diehtu ii lean biddjojuvvon mielde dalle go sámediggeráđđi barggai bušeahttaráhkkanemiiguin jagi 2009 reviderejuvvon bušeahta ektui . ”
Sametinget tar kontrollutvalgets konklusjon til etterretning .	Sámediggi váldá bearráigeahččanlávdegotti konklušuvnna diehtun .
Forslag 2 , representant Willy Ørnebakk , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Sametingsrådets disponering av post 507 i revidert budsjett for 2009 Nytt forslag til innstilling : Sametinget tar kontrollutvalgets konklusjon til orientering .	Árvalus 2 , áirras Willy Ørnebakk , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Mo Sámediggeráđđi lea hálddašan jagi 2009 reviderejuvvon bušeahta poastta 507 Ođđa mearrádusárvalus : Sámediggi váldá bearráigeahččanlávdegotti konklušuvnna diehtun .
Forslag 3 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe , Høyre , Flyttsamelista og Fremskrittspartiet Forslag til vedtak : Sametinget tar til etterretning at det i saken har forekommet brudd på forvaltingsloven , og forutsetter at dette medfører gjennomgang og forbedring av rutiner fra Sametingsrådets side .	Árvalus 3 , áirras Ann-Mari Thomassen , NSR sámediggejoavku , Olgešbellodat , Johttisápmelaččaid listu ja Ovddádusbellodat Mearrádusevttohus : Sámediggi váldá diehtun ahte áššis lea hálddašanláhka rihkkojuvvon , ja eaktuda ahte dan geažil fertejit Sámediggeráđi bargovuogit guorahallojuvvot ja buoriduvvot .
Sametinget finner det kritikkverdig at Sametingsrådet fatter vedtak om disponering av så vidt store summer som i denne saken , uten at det finnes skriftlig dokumentasjon på vedtaket .	Sámedikki mielas lea moaittehahtti go Sámediggi dahká mearrádusa dakkár stuorra supmiid hálddašeamis mas dás lea sáhka , almmá sáhtit čájehit čálalaš duođaštusa mearrádusas .
Sametinget forutsetter at det etableres rutiner som sikrer protokollering av økonomiske disposisjoner .	Sámediggi eaktuda ahte ásahuvvojit bargovuogit mat sihkkarastet ahte ekonomalaš hálddašeamit girjejuvvojit .
Sametinget finner det svært kritikkverdig at revidert budsjett 2009 ble behandlet uten at Sametingsrådet i sitt budsjettforslag tok høyde for de reelle økonomiske forpliktelsene som ble påført sametinget med aksjetegninger til Senter for Nordlige folk .	Sámedikki mielas lea hui moaittehahtti go 2009 reviderejuvvon bušeahtta meannuduvvui dakkár vugiin ahte Sámediggeráđđi ii váldán vuhtii daid duohta ekonomalaš geatnegasvuođaid maid Davviálbmotguovddáža ossosiid oastin lei noađuhan Sámediggái .
Budsjettet er Sametingets viktigste styringsdokument , og skal bygge på alle kjente forutsetninger .	Bušeahtta lea Sámedikki deaŧaleamos stivrendokumeanta , ja galgá vuođđuduvvot buot oahpes eavttuide .
Sametinget forutsetter at Sametingsrådet for framtiden legger alle kjente opplysninger til grunn for sine budsjettforslag .	Sámediggi eaktuda ahte Sámediggeráđđi boahtteáiggis bidjá buot oahpes dieđuid vuođđun iežas bušeahttaevttohussii .
Sametinget konstaterer at det til tross for at begge formål ikke ble tilgodesett innenfor budsjettåret 2009 , foreligger uenighet om plenumsvedtaket ble fulgt opp av Sametingsrådet .	Sámediggi gávnnaha ahte vaikke vel goappašat ulbmilat eai fuolahuvvon 2009 bušeahttajagis , de lea sierramielalašvuohta das lea go Sámediggeráđđi čuovvolan dievasčoahkkin-mearrádusa .
Sametinget understreker betydningen av Sametingets budsjett som styringsdokument , både for politisk og administrativt nivå på Sametinget .	Sámediggi deattuha Sámedikki bušeahta mearkkašumi stivrendokumeantan , sihke Sámedikki politihkalaš ja hálddahuslaš dássái .
Sametingets budsjettvedtak må også forventes å være styrende for aktiviteter i institusjoner som mottar bevilgninger over Sametingets budsjett , og etablerer gjensidige forpliktelser .	Ferte maid vuordit ahte Sámedikki bušeahttamearrádusat stivrejit dakkár ásahusaid doaimmaid , mat ožžot doarjaga Sámedikki bušeahta bokte , ja ahte dat ásahit goabbatbeallásaš geatnegasvuođaid .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	328 siidu 365 siiddus III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Side 324 av 359	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 3 ble forkastet med 18 stemmer .	Evttohus 3 hilgojuvvui 18 jienain .
16 stemte for . Forslag 1 , som erstatter kontrollutvalgets innstilling , ble forkastet med 19 stemmer .	16 jienastedja beali Evttohus 1 , mii lea boahtán bearráigeahččanlávdegotti evttohusa sadjái , hilgojuvvui 19 jienanin .
15 stemte for .	15 jienastedje beali .
Forslag 2 ble vedtatt med 20 stemmer mot 14 stemmer .	Evttohus 2 mearriduvvui 20 jienain . 14 jiemastedje vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Randi A. Skum , saksordfører	Sáhkavuorru Randi A. Skum , áššejođiheaddji
Randi A. Skum Willy Ørnebakk	Randi A. Skum Willy Ørnebakk
Willy Ørnebakk Skjalg Jensen Klemet Erland Hætta , til forr. orden	Willy Ørnebakk Skjalg Jensen Klemet Erland Hætta , til forr . orden
Replikk Kirsti Guvsám Klemet Erland Hætta Geir Tommy Pedersen Skjalg Jensen Geir Tommy Pedersen Randi A. Skum Ronny Wilhelmsen Heidi Persdatter Greiner Haaker Geir Tommy Pedersen	Replihkka Kirsti Guvsám Klemet Erland Hætta Geir Tommy Pedersen Skjalg Jensen Geir Tommy Pedersen Randi A. Skum Ronny Wilhelmsen Heidi Persdatter Greiner Haaker Geir Tommy Pedersen
Skjalg Jensen Ann-Mari Thomassen Geir Tommy Pedersen , til forr. orden Willy Ørnebakk , til forr. orden Geir Tommy Pedersen , til forr. orden Ann-Mari Thomassen Ann-Mari Thomassen Egil Olli Egil Olli Gunn-Britt Retter	Skjalg Jensen Ann-Mari Thomassen Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii Ann-Mari Thomassen Ann-Mari Thomassen Egil Olli Egil Olli Gunn-Britt Retter
Åge Nordkild Rolf Johansen Kirsti Guvsám Randi A. Skum Willy Ørnebakk Rolf Johansen Randi A. Skum	Åge Nordkild Rolf Johansen Kirsti Guvsám Randi A. Skum Willy Ørnebakk Rolf Johansen Randi A. Skum
Gunn-Britt Retter Per Andersen Bæhr Hans Isak Olsen Geir Tommy Pedersen Randi A. Skum , saksordfører Geir Tommy Pedersen , til forr. orden	Gunn-Britt Retter Per Andersen Bæhr Hans Isak Olsen Geir Tommy Pedersen Randi A. Skum , áššejođiheaddji Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 325 av 359	329 siidu 365 siiddus
Behandlingen av saken ble avsluttet 01.12.10 kl. 17.05	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 01.12.10 dii. 17.05 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 326 av 359	330 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP 045/10 Ášši / Sak NKK 013/10	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC 013/10 045/10
Utforming av Finnmarkseiendommens strategiske plan Arkivsaknr .	Finnmárkkuopmodaga strategalaš plána ráhkadeapmi Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet komiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi lávedgotti Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 29.10.10 16. – 19.11.10 30.11. – 3.12.10	Beaivi 29.10.10 16. – 19.11.10 30.11. – 3.12.10
Saksnr. SR 154/10 SP 45/10	Áššenr. R 154/10
Saken påbegynt 02.12.10 kl. 09.05	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 02.12.10 dii. 09.05 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet	Sámediggeráđi
Sak SR 154/10 Utforming av Finnmarkseiendommens strategiske plan Strategisk plan 2011 Sammenfatning av innspill fra folkemøter om ny strategisk plan Norut Rapport 2010:14 Finnmarkseiendommen under lupen Alternativer for overskuddsanvendelse for Finnmarkseiendommen	Ášši R 154/10 Finnmárkkuopmodaga strategalaš plána ráhkadeapmi Strategisk plan 2011 Sammenfatning av innspill fra folkemøter om ny strategisk plan Norut Rapport 2010:14 Finnmarkseiendommen under lupen Alternativer for overskuddsanvendelse for Finnmarkseiendommen
Finnmarkseiendommen Finnmarkseiendommen	Finnmarkseiendommen Finnmarkseiendommen
Norut	Norut
Asplan Viak	Asplan Viak
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : Finnmarkseiendommen har utformet et forslag til en gjennomarbeidet strategisk plan .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Finnmárkkuopmodat lea evttohan vuđolaččat ráhkaduvvon strategalaš plána .
Sametinget legger til grunn at forslaget til strategisk plan gir en konkretisering av rammene for Finnmarkseiendommens virksomhet innenfor Finnmarkslovens bestemmelser .	Sámediggi bidjá vuođđun ahte evttohuvvon strategalaš plána konkretisere Finnmárkkuopmodaga doaimma rámmaid Finnmárkkulága mearrádusaid siskkobealde .
Sametingets vurderinger og merknader forutsettes å bli lagt til grunn i oppfølgende dialog mellom Sametinget , Finnmark fylkeskommune og Finnmarkseiendommen før endelig Strategisk plan fra 2011 fastsettes av Finnmarkseiendommen .	Eaktuduvvo ahte Sámedikki árvvoštallamat ja mearkkašumit biddjojuvvojit vuođđun čuovvolangulahallamii gaskal Sámedikki , Finnmárkku fylkkagieldda ja Finnmárkkuopmodaga ovdalgo Finnmárkkuopmodat dohkkeha loahpalaš Strategalaš plána 2011- várás .
Sametinget vil videreutvikle samspill og samarbeid med Finnmarkseiendommen og Finnmark fylkeskommune i oppfølgingen av ny strategisk plan .	Sámediggi áigu viidáseappot ovddidit ovttasdoaibmama ja ovttasbarggu Finnmárkkuopmodagain ja Finnmárkku fylkkagielddain ođđa strategalaš plána čuovvoleamis .
Dette berører i særlig grad oppfølgingen av de strategier som medfører tiltak knyttet til samfunnsnyttig anvendelse av overskudd og skaping av økonomisk merverdi .	Dat guoská erenoamážit daid strategiijaid čuovvoleapmái , mat mielddisbuktet doaibmabijuid mat čatnasit badjebáhcaga servodatávkkálaš geavaheapmái ja ekonomalaš lasseárvoháhkamii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 327 av 359	331 siidu 365 siiddus
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus : Álgu
Finnmarkseiendommen har utarbeidet et forslag til strategiplan som skal gi retningslinjer for deres virksomhet etter finnmarksloven .	Finnmárkkuopmodat lea ráhkadan strategiijaplánaevttohusa mii galgá leat njuolggadussan sin doibmii finnmárkkulága vuođul .
Den nåværende strategiplan gjelder t.o.m. 2010 og den nye strategiplanen vil være gjeldende fra 2011 .	Dálá strategiijaplána gusto olggos 2010 ja ođđa strategiijaplána gusto 2011 rájes .
Styret i Finnmarkseiendommen vil behandle sin strategiske plan hvert 4. år .	Finnmárkkuopmodaga stivra meannuda strategiijaplánas juohke 4. jagi .
Sametinget legger merknader og innspill til forslaget til strategiplan som grunnlag for den oppfølgingsdialogen som skal finne sted med Finnmark fylkeskommune og Finnmarkseiendommen .	Sámediggi bidjá mearkkašumiid ja evttohusaid strategiijaplánii vuođđun dan čuovvolangulahallamii , mii galgá leat Finnmárkku fylkkagielddain ja Finnmárkkuopmodagain .
Det vil skje i forkant av den endelige fastsettelsen av Strategisk plan .	Dat dáhpáhuvvá ovdalgo Strategalaš plána mearriduvvo loahpalaččat .
Merknader	Mearkašumit
Komiteen ber rådet videre vurdere hvordan FEFO på best mulig måte kan implementere prinsippet om bærekraftig utvikling i sin helhet i forvaltningen av Finnmarkseiendommen , der alle dets tre komponenter : økonomisk , sosiale og miljømessige komponenter er vektet .	Lávdegoddi bivdá ráđi viidáseappot árvvoštallat movt FeFo buoremus vuogi mielde sáhtášii heivehit ceavzinnávccalaš prinsihpa ovddideami ollislaččat Finnmárkkuopmodaga hálddašeamis , mas buot dat golbma oasi : ekonomiija , sosiála ja biraslaš oasit deattuhuvvojit .
I en bærekraftig forvaltning , ber komiteen Sametingsrådet videre vurdere hvordan FEFO burde implementere prinsippet om helhetlig økosystemtilnærming i forvaltningen av Finnmarkseiendommen og konkretisere dette i den strategiske planen .	Ceavzinnávccalaš hálddašeami ektui , bivdá lávdegoddi Sámediggeráđi árvvoštallat viidáseappot mot FeFo berrešii heivehit ollislaš ekovuogádatlagadanprinsihpa Finnmárkku opmodaga hálddašeamis ja konkretiseret dan dán strategalaš plánas .
Sentralt i vurderinger rundt all disponering av et eventuelt overskudd skal Finnmarkslovens formålsparagraf ligge til grunn , det vil si at det skal tas særlig hensyn til samisk kultur , reindrift , bruk av utmark , næringsdrift og samfunnsliv .	Guovddážis árvvoštallamiin vejolaš badjelbáhcaga buot geavaheami ektui galgá Finnmárkkulága ulbmilparagráfa biddjojuvvot vuođđun , dat mearkkaša dan ahte sámi kultuvra , boazodoallu , meahccegeavahus , ealáhusbargu ja servodateallin galget erenoamážit vuhtii váldojuvvot .
Komiteen anser det som svært viktig at Sametingets plenum får behandle en sak på prinsipielt grunnlag om økonomiske vederlag , hvor det fremmes konkrete forslag på Sametingets rolle som næringsutvikler og aktør i samiske områder , herunder avklaring av forretningsmessig eierskap i tilknytning til den industrielle virksomhet og deltakelse i industriutviklingen .	Lávdegotti mielas lea hui deaŧalaš ahte Sámedikki dievasčoahkkin beassá meannudit ášši prinsihpalaččat ekonomalaš divada ektui , nu ahte ovddiduvvo konkrehta evttohus das makkár rolla Sámedikkis galggašii leat ealáhusovddideaddjin ja aktevran sámi guovlluin , das mielde maiddái čilgehus gávppálaš oamastusa birra go guoská industriijadoibmii ja industriijaovddideapmái searvamii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 328 av 359	332 siidu 365 siiddus
Nytt kulepunkt : Kommunene , FEFO og de lokale elgjegerforeninger skal i samarbeid finne fram til faste leirplasser til hvert enkelt jaktfelt , og dispensasjon til leirplassene følger jaktlaget som for tildelt jaktfelt .	Ođđa kuvlačuokkis : Gielddat , FeFo ja báikkálaš ealgabivdosearvvit galget ovttasbargguin gávdnat fásta gohttensajiid juohke ovttaskas bivdoguovllu várás , ja sierralobit gohttensajiide čuvvot bivdosearvvi mat ožžot bivdoguovllu .
P 5.5.3 Kontraktløse veier , bygg og anlegg Tillegg til 1 .	Ođđa kuvlačuokkis : FeFo áigu movttiidahttit árbevirolaš meahcástallama .
FeFo bør ha som strategi å ha god dialog med reindrifta i alle arealsaker , og da særlig i kommunenes arealdisponeringer .	FeFos berre leat strategiijan bures gulahallat boazodoaluin buot areálaáššiin , ja erenoamážit gohcit gielddaid areálageavaheami .
Det bør legges særlig vekt på reinbeitedistriktenes syn i arealsaker da reinbeitedistrikter er rettighetshavere til distriktets arealer .	Boazoorohagaid oaidnu areálaáššiin berre erenoamážit deattuhuvvot , danne go orohagat leat vuoigatvuođaoamasteaddjit guovllu areálaid ektui .
Reindrifta har ingen vetorett mot uønsket arealdisponering , og er avhengig av at FeFo klarer å balansere reindriftas interesser opp mot andre interesser for å unngå uønskede konfliktsituasjoner .	Boazodoalus ii leat makkárge vetovuoigatvuohta sávakeahtes areálageavahussii , ja lea sorjavaš das ahte FeFo nagoda doallat dássedeattus boazodoalu beroštusaid eará beroštusaid ektui garvin dihte sávatkeahtes nákkuid .
Forslag	Evttohusat
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal og Skjalg Jensen , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Norske samers riksforbund og Samefolkets parti ( NSR .	Lávdegoddi , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Ann Solveig Eriksen ja Skjalg Jensen , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ja Sámeálbmotbellodaga ( NSR .
/ SfP ) Gunn-Britt Retter , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen og medlemmet fra Flyttsamelista ( Fsl ) Berit Marie P. E. Eira forslår følgende : Forslag 1	/ SáB ) Gunn-Britt Retter , Árjja lahtu Olaf Eliassen , Ovddádusbellodaga lahtu Aud Marthinsen , Johttisápmelaččaid listu ( JsL ) lahtu Berit Marie P. E. Eira evttoha čuovvovaččat : Evttohus 1
Forslag til tillegg etter siste setning i Sametingsrådets forslag til vedtak : Sametinget anser det som svært viktig at Sametingets plenum får behandle en sak på eget og prinsipielt grunnlag om økonomiske vederlag .	Evttohit lasáhusa maŋimuš cealkaga maŋŋái Sámediggeráđi mearrádusevttohusas : Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ahte Sámedikki dievasčoahkkin beassá meannudit ášši sierra ja prinsihpalaččat ekonomalaš divada ektui .
Her må det fremmes konkrete forslag om Sametingets rolle som næringsutvikler og aktør i samiske områder , herunder avklaring av forretningsmessig eierskap i tilknytning til den industrielle virksomhet og deltakelse i industriutviklingen .	Ferte ovddiduvvot konkrehta evttohus das makkár rolla Sámedikkis galggašii leat ealáhusovddideaddjin ja aktevran sámi guovlluin , das mielde maiddái čilgehus gávppálaš oamastusa birra go guoská industriijadoibmii ja industriijaovddideapmái searvamii .
Dette kan gjøres på selvstendig grunnlag og uavhengig av innspill til FEFO sin strategiske plan .	Dán sáhttá dahkat iešheanalis vuođuin ja sorjjakeahttá FeFo árvalusain mat leat strategalaš plánas .
Medlemmet fra Fremskrittspartien ( Frp ) Aud Marthinsen foreslår følgende : Forslag 2	Ovddádusbellodaga lahtu Aud Marthinsen evttoha čuovvovaččat : Evttohus 2
Sametinget ser at Finnmarkseiendommen er et overflødig organ i samfunnet .	Sámedikki mielas Finnmárkkuopmodat lea dárbbašmeahttun orgána servodagas .
Finnmarkseiendommen må nedlegges i den form den er i dag , og styringen av land og vann overføres til kommunene .	Finnmárkkuopmodat heaittihuvvo dan hámis go dat dál lea , ja eana- ja čáhcehálddašeapmi sirdojuvvo gielddaide .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 2 ble forkastet med 31 stemmer .	Evttohus 2 hilgojuvvui 31 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Forslag 1 ble vedtatt med 31 stemmer mot 3 stemmer .	Evttohus 1 mearriduvvui 31 jienanin . 3 jienastedje vuostá .
Komiteens tilrådning ble vedtatt med 31 stemmer .	Ealáhus- ja kulturlávdegotti ráva mearriduvvui 31 jienain .
3 stemte imot .	3 jiemastedje vuostá .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 329 av 359	333 siidu 365 siiddus
IV Protokolltilførsler Protokolltilførsel fra Aud Marthinsen , Fremskrittspartiet : Angående merknad i sak 45/10 så ønsker jeg ikke å stå bak denne .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . Beavdegirjelasáhus Aud Marthinsenis , Ovddádusbellodat : Mii guoská beavdegirjelasáhussii áššis 45/10 , de in háliit leat okta dain geat leat dan evttohan .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Innlegg Knut Store , saksordfører Aud Marthinsen Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter Geir Tommy Pedersen Olaf Eliassen Olaf Eliassen Per Andersen Bæhr Per Andersen Bæhr Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Skjalg Jensen Mathis Nilsen Eira Hans Isak Olsen Heidi Persdatter Greiner Haaker Egil Olli Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Trond Are Anti Knut Store , saksordfører	Sáhkavuorru Knut Store , áššejođiheaddji Aud Marthinsen Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter Geir Tommy Pedersen Olaf Eliassen Olaf Eliassen Per Andersen Bæhr Per Andersen Bæhr Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Skjalg Jensen Mathis Nilsen Eira Hans Isak Olsen Heidi Persdatter Greiner Haaker Egil Olli Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Trond Are Anti Knut Store , áššejođiheaddji
Replikk Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Trond Are Anti Olaf Eliassen Willy Ørnebakk Olaf Eliassen Per Andersen Bæhr	Replihkka Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Trond Are Anti Olaf Eliassen Willy Ørnebakk Olaf Eliassen Per Andersen Bæhr
VI Sametingets vedtak Finnmarkseiendommen har utformet et forslag til en gjennomarbeidet strategisk plan .	VI Sámedikki mearrádus Finnmárkkuopmodat lea evttohan vuđolaččat ráhkaduvvon strategalaš plána .
Sametinget legger til grunn at forslaget til strategisk plan gir en konkretisering av rammene for Finnmarkseiendommens virksomhet innenfor Finnmarkslovens bestemmelser .	Sámediggi bidjá vuođđun ahte evttohuvvon strategalaš plána konkretisere Finnmárkkuopmodaga doaimma rámmaid Finnmárkkulága mearrádusaid siskkobealde .
Sametingets vurderinger og merknader forutsettes å bli lagt til grunn i oppfølgende dialog mellom Sametinget , Finnmark fylkeskommune og Finnmarkseiendommen før endelig Strategisk plan fra 2011 fastsettes av Finnmarkseiendommen .	Eaktuduvvo ahte Sámedikki árvvoštallamat ja mearkkašumit biddjojuvvojit vuođđun čuovvolangulahallamii gaskal Sámedikki , Finnmárkku fylkkagieldda ja Finnmárkkuopmodaga ovdalgo Finnmárkkuopmodat dohkkeha loahpalaš Strategalaš plána 2011- várás .
Sametinget vil videreutvikle samspill og samarbeid med Finnmarkseiendommen og Finnmark fylkeskommune i oppfølgingen av ny strategisk plan .	Sámediggi áigu viidáseappot ovddidit ovttasdoaibmama ja ovttasbarggu Finnmárkkuopmodagain ja Finnmárkku fylkkagielddain ođđa strategalaš plána čuovvoleamis .
Dette berører i særlig grad oppfølgingen av de strategier som medfører tiltak knyttet til samfunnsnyttig anvendelse av overskudd og skaping av økonomisk merverdi .	Dat guoská erenoamážit daid strategiijaid čuovvoleapmái , mat mielddisbuktet doaibmabijuid mat čatnasit badjebáhcaga servodatávkkálaš geavaheapmái ja ekonomalaš lasseárvoháhkamii .
Sametinget anser det som svært viktig at Sametingets plenum får behandle en sak på eget og prinsipielt grunnlag om økonomiske vederlag .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ahte Sámedikki dievasčoahkkin beassá meannudit ášši sierra ja prinsihpalaččat ekonomalaš divada ektui .
Her må det fremmes konkrete forslag om Sametingets rolle som næringsutvikler og aktør i samiske områder , herunder avklaring av forretningsmessig eierskap i tilknytning til den industrielle virksomhet og deltakelse i industriutviklingen .	Ferte ovddiduvvot konkrehta evttohus das makkár rolla Sámedikkis galggašii leat ealáhusovddideaddjin ja aktevran sámi guovlluin , das mielde maiddái čilgehus gávppálaš oamastusa birra go guoská industriijadoibmii ja industriijaovddideapmái searvamii .
Dette kan gjøres på selvstendig grunnlag og uavhengig av innspill til FEFO sin strategiske plan .	Dán sáhttá dahkat iešheanalis vuođuin ja sorjjakeahttá FeFo árvalusain mat leat strategalaš plánas .
Behandlingen av saken ble avsluttet 02.12.10 kl. 10.20 Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 02.12.10 dii. 10.20 . Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 330 av 359	334 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Reglement for sametingets politiske nivå - revidering Arkivsaknr .	Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái - revideren Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Plan- og Finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Dievasčoahkkinjođihangoddi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 01.09.10 14. – 16.09.10 28. – 30.09.10	Beaivi 01.11.10 16. – 18.11.10 30.11. – 3.12.10
Saksnr. PLE 008/10 PFK SP 46/10	Áššenr. . DCJ 008/10 SP 46/10
Saken påbegynt 02.12.10 kl. 10.20	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 02.12.10 dii. 10.20
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Plenumsledelsen	Dievasčoahkkinjođhangoddi
Sak PLE 008/10 Reglement for Sametingets politiske nivå - revidering Reglement for Sametingets politiske nivå – nytt reglement med merknader der det er foretatt endringer Reglement for Sametingets politiske nivå – dagens	Ášši PLE 008/10 Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái - reideren Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái – ođđa njuolggadusat maidda leat rievdadusat merkejuvvon . Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái – otná njuolggadusat
II Forslag og merknader Plenumsledelsens forslag til innstilling : Sametinget foreslår å endre Reglement for Sametingets politiske nivå til å lyde som følger :	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti mearrádusárvalus : Sámediggi evttoha ahte Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusat rievdaduvvojit leat ná
Reglement for Sametingets politiske nivå 1 Virkeområde Dette reglement omfatter Sametingets politiske nivå og revideres om nødvendig etter hver budsjettbehandling i Sametinget .	1 Doaibmaguovlu Dát njuolggadusat gusket Sámedikki politihkalaš dássái ja reviderejuvvojit jus lea dárbu maŋŋá juohke bušeahttameannudeami Sámedikkis .
Det vises til Sametingets forretningsorden § 8 f ) vedrørende tolkning av reiseregulativet og dette reglement .	Čujuhit Sámedikki čoahkkinortnegii § 8 f ) go guoská mátkeregulatiivva ja dáid njuolggadusaid dulkomii .
2 Krav om godtgjørelser og krav om dekning av utgifter ·	2 . Buhtadusgáibádusat ja máksingáibádusat goluid ovddas ·
Godtgjørelser kan i henhold til dette reglement kreves som betaling for utført arbeid ; fast godtgjøring og godtgjøring for oppdrag , representasjon eller deltakelse i Sametingets møter .	Buhtadusaid sáhttá gáibidit doaimmahuvvon barggu ovddas dáid njuolggadusaid vuođul ; fásta buhtadusa ja buhtadusa barggu , ovddasteami dahje oassálastima ovddas Sámedikki čoahkkimiin
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 331 av 359	335 siidu 365 siiddus
En person som mottar lønn som heltidspolitiker og eventuell etterlønn i Sametinget , har ikke samtidig krav på godtgjørelse for eventuelle andre verv eller oppdrag i Sametinget .	Olbmos gii oažžu bálkká ollesáiggi politihkkárin ja vejolaš maŋŋábálkká Sámedikkis , ii leat vuoigatvuohta maiddái oažžut buhtadusa vejolaš eará ámmáhiid dahje doaimmaid ovddas Sámedikkis .
Dekning av utgifter kan i henhold til dette reglement kreves for tap av arbeidsinntekt , utgifter til reise og opphold , utgifter til barnepass eller annet omsorgsarbeid og utgifter til telefon og tekniske hjelpemidler .	Goluid sáhttá gáibidit máksojuvvot dáid njuolggadusaid vuođul massojuvvon bargodietnasa ovddas , mátke- ja orrungoluid ovddas , goluid mánnageahččama dahje eará fuolahusbargguid ovddas ja goluid ovddas telefovdnii ja teknihkalaš veahkkeneavvuide .
Krav om godtgjørelser og krav om dekning av utgifter skal fremmes til Sametinget så snart som mulig og senest en måned etter at oppdraget er utført eller utgiften er pådratt .	Buhtadusgáibádusat ja gáibádusaid goluid gokčama ovddas galgá ovddidit Sámediggái nu jođánit go vejolaš ja maŋimusat mánu maŋŋá go bargu lea dahkkojuvvon dahje golu lea ožžon .
2.1 Faste godtgjørelser Faste godtgjørelser utbetales samtidig med lønn for tilsatte i staten .	2.1 Fásta buhtadusat Buhtadus máksojuvvo dalle go stáhtabargiide máksojuvvo bálká .
Det utbetales med et likt beløp hver måned .	Juohke mánus máksojuvvo seamma sturrosaš submi .
Godtgjørelser som ikke utbetales som lønn utbetales uten ferielønnstillegg eller utbetaling av feriepenger .	Buhtadusat mat eai máksojuvvo bálkán máksojuvvojit luopmobálkálasáhusa dahje luopmoruđaid haga .
2.1.1 For Sametingsrådet	2.1.1 Sámediggeráđđái
Presidentens årsgodtgjørelse følger regjeringsmedlemmenes godtgjørelse og utgjør 86 % av denne .	Presideantta jahkebuhtadus čuovvu ráđđehuslahtuid buhtadusa ja lea 86 % dán buhtadusas .
Godtgjørelsen vil som en følge av at den følger regjeringsmedlemmenes godtgjørelse avgjøres når Stortingets lønnskomisjon i forlengelsen av vårens lønnsoppgjør fastsetter godtgjørelsene til stortingsrepresentanter og regjeringens medlemmer .	Dan sivas go buhtadus čuovvu ráđđehuslahtuid buhtadusa , mearriduvvo buhtadus go Stuorradikki bálkákommišuvdna giđa bálkámearrádusaid oktavuođas mearrida stuorradiggeáirasiid ja ráđđehuslahtuid buhtadusaid .
En eventuell visepresident har en årsgodtgjørelse som utgjør 79 % ( i dag 78,57 ) av presidentens godtgjørelse .	Vejolaš várrepresideantta jahkebuhtadus lea 79 % ( dál 78,57 % presideantta buhtadusas .
Sametingsrådets medlemmer , som arbeider på heltid i Sametinget , har en årsgodtgjørelse som utgjør 71 % ( i dag 70,71 % av presidentens godtgjørelse .	Sámediggeráđi lahtuid jahkebuhtadus , geain lea ollesáigebargu Sámedikkis , lea 71 % ( dál 70,71 % presideantta jahkebuhtadusas .
Godtgjørelsene utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.2 For plenumsleder	2.1.2 Dievasčoahkkinjođiheaddji
Plenumsleder har samme godtgjørelse som en eventuell visepresident og som utgjør 79 % ( i dag 78,57 ) av presidentens godtgjørelse .	Dievasčoahkkinjođiheaddji jahkebuhtadus lea seamma go vejolaš várrepresideantta buhtadus ja lea 79 % ( dál 78,57 % presideantta buhtadusas .
Godtgjørelsen utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.3 For politiske rådgivere	2.1.3 Politihkalaš ráđđeaddiide
Presidenten fastsetter årsgodtgjørelsen til politiske rådgivere .	Presideanta mearrida buhtadusa politihkalaš ráđđeaddiide .
Politiske rådgivere tilstås ikke overtidsgodtgjørelse .	Politihkalaš ráđđeaddiide ii máksojuvvo buhtadus badjeláiggi ovddas .
Ferielovens bestemmelser legges til grunn for politiske rådgivere med de tillempinger som ellers gjelder for statens embets- og tjenestemenn .	Luopmolága njuolggadusat gustojit politihkalaš ráđđeaddiide daid heivehemiiguin , mat muđui gustojit stáhta ámmát- ja virgeolbmuide .
Godtgjørelsen utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.4 For faste representanter	2.1.4 Fásta áirasiidda
Sametingets faste representanter , med unntak av plenumsleder , har en årsgodtgjørelse på 6,0 % ( i dag 5,86 % av presidentens lønn .	Sámedikki fásta áirasiin , earret dievasčoahkkinjođiheaddji , lea jahkebuhtadus mii lea 6,0 % ( dál 5,86 % presideantta bálkkás .
I denne godtgjørelsen inngår også godtgjørelse for eventuelle utgifter til telefon .	Dán buhtadusas lea maid mielde buhtadus vejolaš telefongoluid ovddas .
Ved fravær uten gyldig grunn skal det trekkes i den faste godtgjørelsen .	Jus jávká almmá dohkálaš sivaid haga , de galgá gessojuvvot fásta buhtadusas .
2.1.5 For leder i kontrollutvalget	2.1.5 Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddjái
Leder i kontrollkomiteen har et tillegg på 2,0 % ( i dag 1,95 % av presidentens godtgjørelse pr år .	Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji oažžu jahkásaš lasáhusa mii lea 2,0 % ( otne 1,95 % presideantta buhtadusas .
2.1.6 For leder i tilskuddstyret	2.1.6 Doarjjastivrra jođiheaddjái
Leder i tilskuddstyret har et tillegg på 2,0 % ( i dag 1,95 % av presidentens godtgjørelse pr år .	Doarjjastivrra jođiheaddji oažžu jahkásaš lasáhusa mii lea 2,0 % ( otne 1,95 % presideantta buhtadusas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 332 av 359	336 siidu 365 siiddus
2.1.7 For gruppeledere	2.1.7 Joavkojođiheddjiide
Gruppelederne har et tillegg på 5,0 % ( i dag 4,99 % av presidentens godtgjørelse , samt godtgjørelse pr representant for øvrig i gruppen på kr. 3 000 pr år .	Joavkojođiheaddjit ožžot jahkásaš lasáhusa mii lea 5,0 % ( otne 4,99 % presideantta buhtadusas , ja dasto vel kr. 3000 jahkái joavkku juohke eará áirasa ovddas .
I denne godtgjørelsen inngår også godtgjørelse for eventuelle utgifter til telefon .	Dán buhtadusas lea maid mielde buhtadus vejolaš telefongoluid ovddas .
Som gruppeleder i Sametinget forstås den som er utnevnt som leder for en gruppe – en sammenslutning av representanter på en eller flere personer .	Joavkojođiheaddjin Sámedikkis áddejuvvo son gii lea nammaduvvon jođiheaddjin muhtun jovkui – áirrasčoahkkádussii mas leat okta olmmoš dahje eanet olbmot .
Statusen gjelder fra denne dato og ut valgperioden , med mindre et nytt sametingsråd velges senere i valgperioden og gruppesammensetningene i Sametinget endres som en følge av dette .	Stáhtus gusto dán beaivvi rájes válgaáigodaga loahpa rádjái , nu guhká go ođđa sámediggeráđđi ii válljejuvvo maŋŋelis áigodagas ja Sámedikki joavkočoahkkádusat eai rievdda dan geažil .
Da gjelder statusen som gruppe for eventuelle nye grupper fra 01.01. det påfølgende året .	Dalle gusto vejolaš ođđa joavkkuid stáhtus dan jagi 01.01. rájes mii boahtá .
Ovennevnte status som gruppe gjelder også ved tildelingen av gruppesekretærmidler og opposisjonsmidler .	Ovddabealde namuhuvvon stáhtus joavkun gusto maid joavkočálliruđaid ja opposišuvdnaruđaid juogadeami oktavuođas .
2.2 Variable godtgjørelser Satsene i de variable godtgjørelsene justeres opp i henhold til lønnskommisjonens økninger når presidentens lønn reguleres .	2.2 Molsašuddi buhtadusat Molsašuddi buhtadusaid máksomearit heivehuvvojit bálkákommišuvnna lasáhusaide go presideantta bálká regulerejuvvo .
2.2.1 For plenumsledelsen	2.2.1 Dievasčoahkkinjođihangoddái
Plenumsledelsen , med unntak av plenumsleder , har en godtgjørelse for aktiv ledelse av plenumsmøtene som tilsvarer to – 2 – ganger satsene i 2.2.3. 2.2.2 For komitéledere	Dievasčoahkkinjođihangotti lahtut , earret dievasčoahkkinjođihangotti jođiheaddji , ožžot buhtadusa dievasčoahkkimiid aktiivvalaš jođiheami ovddas mii lea guovtti – 2 – geardde 2.2.3 máksomeriid . 2.2.2 Lávdegoddejođiheddjiide
Lederne for Sametingets fagkomiteer har en godtgjørelse for aktiv deltakelse i komité- og plenumsmøtene som tilsvarer en og en halv – 1,5 – ganger satsene i 2.2.3. 2.2.3 For aktiv deltakelse i det politiske arbeidet knyttet til gruppe- , komité- og plenumsmøtene	Sámedikki fágalávdegottiid jođiheaddjit ožžot buhtadusa aktiivvalaš oassálastima ovddas lávdegoddečoahkkimiin ja dievasčoahkkimiin mii lea ovtta ja bealle – 1,5 – geardde 2.2.3 máksomeriid . 2.2.3 Aktiivvalaš oassálastin politihkalaš barggus joavko- , lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid oktavuođas
Sats : Kr 250 Kr 900 Kr 1 300 Kr 1 650	Máksomearri : kr. 250 kr. 900 kr. 1 300 kr. 1 650
Representanter som mottar godtgjørelse for hele dager , enten for gruppemøte , eller komité- og plenumsmøte utover 4 timer , har ikke krav på ytterligere godtgjørelser selv om de deltar på andre møter , når disse er knyttet til saksbehandlingen i plenum .	Áirras gii oažžu ollesbeaivebuhtadusa , juogo joavkočoahkkima , lávdegoddečoahkkima dahje dievasčoahkkima ovddas mii bistá guhkit go 4 diimmu , ii sáhte gáibidit eanet čoahkkinbuhtadusaid vaikke vel oassálasttášii ge eará čoahkkimiin , go dát leat čadnojuvvon dievasčoahkkima áššemeannudeapmái .
2.2.4 For deltakelse i møter utenom komité- og plenumsmøter	2.2.4 Oassálastin čoahkkimiin mat eai dollojuvvo lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid oktavuođas
For deltakelse i møter i Sametingets organer , som holdes utenom Sametingets komitémøter og plenumsmøter , godtgjøres leder og øvrige medlemmer etter de til enhver tid gjeldende satser og vilkår i Regulativ for godtgjørelse med videre til leder , medlemmer og sekretærer i utvalg , jf. Statens personalhåndbok .	Oassálastima ovddas Sámedikki orgánain , mat eai dollojuvvo Sámedikki lávdegoddečoahkkimiid ja dievasčoahkkimiid oktavuođas , máksojuvvo jođiheaddjái ja eará miellahtuide buhtadus daid máksomeriid ja eavttuid mielde , mat bohtet ovdan áiggis áigái gustovaš buhtadusregulatiivvas jna. lávdegottiid jođiheddjiid , lahtuid ja čálliid várás , gč. Statens personalhåndbok .
Dette gjelder ikke politikere som får lønn fra Sametinget for dette arbeidet .	Dát ii guoskka politihkkáriidda geat ožžot bálkká Sámedikkis dán barggu ovddas .
2.2.5 Andre tjenesteoppdrag for Sametinget	2.2.5 Eará virgedoaimmat Sámedikki ovddas
Side 333 av 359	337 siidu 365 siiddus
pr. tjenesteoppdrag inntil 4 timer pr. tjenesteoppdrag over 4 timer	Virgedoaibma gitta 4 diimmu rádjái Virgedoaibma badjel 4 diimmu
kr 800 kr 1 300	Máksomearri : kr. 800 kr. 1 300
Denne godtgjørelsen omfatter også forberedelse til oppdraget .	Buhtadus gokčá maid čoahkkima / ovddasteami ráhkkaneami .
Godtgjørelsen gjelder oppdrag både i inn- og utland .	Buhtadus gusto sihke sis- ja olgoriikka čoahkkinoassálastimii / ovddasteapmái .
2.3 Om tapt arbeidsfortjeneste Vervet som sametingsrepresentant er et offentlig verv der det både er møteplikt og møterett .	2.3 Massojuvvon bargodietnasa birra Doaibma Sámedikki áirrasin lea almmolaš doaibma maid lea sihke geatnegasvuohta ja vuoigatvuohta doaimmahit .
Ansatte i offentlig sektor har dessuten krav på permisjon med lønn , vanligvis inntil 12 dager pr. kalenderår .	Almmolaš suorggi bargiin lea dasa lassin vuoigatvuohta oažžut virgelobi bálkkáin , dábálaččat gitta 12 beaivvi rádjái kaleandarjagis .
2.3.1 Legitimert tapt arbeidsfortjeneste	2.3.1 Duođaštuvvon massojuvvon bargodienas
Tapt arbeidsfortjeneste for lønnsmottakere dekkes med inntil kr 2 500 pr. dag og ytes til den som kan dokumentere et faktisk tap i arbeidsinntekten .	Massojuvvon bargodietnasa bálkábargái sáhttá máksit gitta kr. 2 500 rádjái beaivái sutnje gii sáhttá duođaštit bargodietnasa duohta massima .
Avregningen av disse dagene gjøres fra kalenderårets start .	Dáid beivviid galgá lohkat kaleandarjagi álggo rájes .
Tapt arbeidsfortjeneste for selvstendig næringsdrivende og små aksjeselskap som i praksis drives som enkeltmannsforetak , kan dekkes med inntil kr 3000 pr. dag .	Sáhttá buhtadit massojuvvon bargodietnasa iehčanas ealáhusdolliide ja smávva oasusservviide mat duohtavuođas doaimmahuvvojit ovttaolbmofidnun gitta kr 3000 rádjái beaivái .
Tapet skal dokumenteres med utskrift av siste års ligning .	Massima galgá duođaštit maŋimuš jagi livnnegiin .
Tapt arbeidsfortjeneste pr dag beregnes ved at næringsinntekten deles på 260 dager .	Massojuvvon bargodietnasa beaivái rehkenastá go juohká ealáhusdietnasa 260 beaivái .
Et eventuelt jordbruksfradrag , reindriftsfradrag og minstefradrag skal legges til inntekten .	Dietnasii galgá lasihit vejolaš eanadoallogessosa , boazodoallogessosa ja unnimusgessosa .
Selvstendig næringsdrivende kan alternativt få dekket utbetalt lønn til stedfortreder med inntil kr 2000 pr dag .	Iehčanas ealáhusdoalli sáhttá molssaeaktun oažžut buhtaduvvot máksojuvvon sadjásažžii gitta kr 2000 rádjái beaivái .
Dette skal dokumenteres med bekreftet kopi av innberetning til skattemyndighetene for lønnsinntekter , arbeidsgiveravgift og skattetrekk .	Dán galgá duođaštit duođaštuvvon dieđáhusain vearráeiseválddiide bálkádietnasiid , bargoaddidivadiid ja vearrogeassimiid birra .
Sametinget kan utbetale tapt arbeidsfortjenesten direkte til arbeidsgiver på bakgrunn av et refusjonskrav .	Sámediggi sáhttá refušuvdnagáibádusa vuođul máksit massojuvvon bargodietnasa njuolga bargoaddái .
Kravet må inneholde følgende dokumentasjon : · arbeidsgivers navn og adresse · tidsrom det kreves refusjon for med angivelse av hvilke møter / oppdrag i Sametinget det gjelder · time- eller dagssats inkludert sosiale utgifter Arbeidsgiver i offentlig sektor skal i tillegg legge ved kravet en oppstilling som viser at dagene den ansatte har rett til permisjon med lønn for , faktisk er brukt opp .	Gáibádusas galget leat čuovvovaš duođaštusat : · bargoaddi namma ja čujuhus · áigodat man ovddas gáibiduvvo refušuvdna , mas boahtá ovdan guđe Sámedikki čoahkkimiin / doaimmain lea sáhka · diibmo- dahje beaivemáksomearit oktan sosiálalaš goluiguin Almmolaš suorggi bargit galget gáibádussii bidjat mielddusin čállosa mii čájeha ahte dat beaivvit main bargis lea vuoigatvuohta oažžut virgelobi bálkkáin , leat juo geavahuvvon .
Avregningen av disse dagene gjøres fra kalenderårets start .	Dáid beivviid galgá lohkat kaleandarjagi álggo rájes .
Refusjonskrav skal sendes Sametinget så snart som mulig , og senest to måneder etter at oppdraget er fullført .	Refušuvdnagáibádusa galgá sáddet Sámediggái nu fargga go vejolaš , ja maŋimuš guokte mánu maŋŋá go bargu lea doaimmahuvvon .
2.3.2 Ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste	2.3.2 Massojuvvon bargodienas duođaštusa haga
Hjemmeværende , studenter , pensjonister og andre som ikke kan legitimere tapt arbeidsfortjeneste , kan godtgjøres med kr 900 pr. dag .	Sii geat barget ruovttus , studeanttat , penšunisttat ja earát geat eai sáhte duođaštit bargodietnasa massima , sáhttet oažžut kr. 900 beaivái .
Ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste gis ikke til lønnsmottakere .	Massojuvvon bargodienas duođaštusa haga ii máksojuvvo bálkábargiide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 334 av 359	338 siidu 365 siiddus
Delpensjonister har rett til ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste i prosentvis forhold til pensjonsdel .	Oassepenšunisttain lea vuoigatvuohta oažžut duođaškeahtes bargodienasmassima penšonproseantta mielde .
3 Om statens tariffavtaler Sametingets politiske nivå omfattes ikke av Hovedtariffavtalen eller av statens særavtaler , men disse gis tilsvarende anvendelse i den utstrekning de er nevnt særskilt nedenfor .	3 Stáhta tariffašiehtadusa birra Sámedikki politihkalaš dássái ii guoskka Váldotariffašiehtadus eaige stáhta sierrašiehtadusat , muhto dat geavahuvvojit vástevaččat dađi mielde go dat sierra lea namuhuvvon vuolábealde .
Hvor regler i statens tariffavtaler får tilsvarende anvendelse , er det til enhver tid gjeldende regler som får anvendelse .	Dakko gokko stáhta tariffašiehtadusa njuolggadusat geavahuvvojit , de gustojit áiggis áigái gustovaš njuolggadusat .
Når det vises til Fellesbestemmelsene er dette Fellesbestemmelsene i Hovedtariffavtalen i staten .	Go čujuhuvvo Oktasašnjuolggadusaide , de leat dat stáhta Váldotariffašiehtadusa Oktasašnjuolggadusat .
Opphører en tariffavtale vil Sametingets politiske nivå ikke lenger ha tilsvarende rettigheter .	Jos tariffašiehtadus heaitá gustomis , de eai guoskka Sámedikki politihkalaš dássái ge šat vástevaš vuoigatvuođat .
· Stell og / eller tilsyn av syke , eldre og funksjonshemmede godtgjøres med inntil kr 1 500 pr. dag .	Buohcci , boarrása ja doaibmahehttejuvvon olbmo dárbbašlaš divššu ja/dahje geahčču ovddas buhtaduvvo kr. 1 500 rádjái beaivái .
Unntaksvis kan ektefelle , samboer eller annen som deler den daglige omsorgen være med på reise for å ta hånd om barnet , og få dekket reise- og oppholdsutgifter .	· Náittosguoibmi / ovttasássi dahje muhtun eará geainna juogada máná beaivválaš fuola , sáhttá muhtun spiehkastagain leat mielde mátkkiin , go galgá máná geahččat , ja oažžut máksojuvvot mátke- ja orrungoluid .
Dette begrenses til å gjelde de tilfeller der det er viktig at barnet er med på reisen , eksempelvis for å amme barnet .	Dát ráddjejuvvo gustot dušše dalle go lea deaŧalaš ahte mánná lea mielde , ovdamearkka dihte máná njamaheami oktavuođas .
Ordningen gjelder inntil barnet er ett år .	Ortnet guoská gitta dassážiigo mánná deavdá jagi .
Ved spesielle tilfeller kan Sametinget vurdere å dekke utgiftene for barn over 1-ett år .	Sámediggi sáhttá árvvoštallat erenoamáš diliin buhtadit goluid badjel jahkásaš máná ovddas .
Tapt arbeidsfortjeneste for ledsager dekkes ikke .	Mieđušteaddjái ii máksojuvvo massojuvvon bargodienas .
Regning utstedes av den som utfører omsorgsarbeidet , og representanten attesterer arbeidsforholdet på skjema for Lønn og godtgjørelse .	Rehkega čállá son , gii bearráigeahččá máná , / olbmo ja áirras duođašta bargooktavuođa Bálká- ja buhtadusskovvái .
Her skal navnet på den man har tilsyn for , og / eller navn og alder på barn fremkomme .	Dasa galgá maid čállit gean lea dikšun dahje / ja máná nama ja jagi .
Far , mor eller andre medlemmer av egen husstand kan ikke motta godtgjørelse for omsorgsarbeid .	Áhčči , eadni dahje eará iežas bearašlahttu ii sáhte oažžut buhtadusa mánnageahču / fuolahusbarggu ovddas .
5 Bolig- og hjemreiseutgifter Sametingets heltidspolitikere og rådets politiske rådgivere som har bosted mer enn 40 km fra arbeidsstedet og opprettholder utgifter til bolig på heimstedet , og ikke leier den ut , får stilt bolig til rådighet kostnadsfritt inkludert enkel møblering , strøm , oppvarming og rundvask en gang i året samt ved utflytting .	5 Ássan- ja ruovttumátkegolut Sámedikki ollesáiggipolitihkkárat ja ráđi politihkalaš ráđđeaddit , geat orrot guhkkelis go 40 km eret bargosajis ja doalahit ásodaga ruovttubáikkis eai ge láigot dan eret , ožžot nuvttá geavahussii dakkár ásodaga mas leat eaŋkilis viessogálvvut . Maiddái elrávdnji , liekkas ja birrabassan oktii jagis ja fárrengolut leat nuvttá .
Flytteutgifter dekkes etter regulativ for offentlige tjenestemenns flyttegodtgjørelse , jf Statens personalhåndbok .	Fárrengolut máksojuvvojit almmolaš bargiid fárrenbuhtadusregulatiivva mielde , gč. Statens personalhåndbok .
Sametingsrådets heltidspolitikere og politiske rådgivere som har bosted mer en 40 km fra arbeidsstedet får dekket utgifter til heimreise en gang hver uke .	Sámediggeráđi ollesáiggipolitihkkárat ja politihkalaš ráđđeaddit geat orrot guhkkelis go 40 km eret bargosajis , ožžot máksojuvvot ruovttumátkki ovddas oktii vahkkui .
Heimreise skal så langt mulig kombineres med tjenestereise .	Mátki ruoktot , galgá nu guhkás go vejolaš heivehuvvot bargomátkkiin .
Statens reiseregulativ innenlands legges til grunn for refusjon av utgifter .	Stáhta mátkeregulatiiva sisriikkas biddjojuvvo vuođđun goluid máksimii .
Det er kun direkte reiseutgifter som dekkes ved slike reiser , ikke kost- / nattillegg .	Dákkár mátkkiin máksojuvvo dušše sieiva mátkegoluid ovddas , borran- / idjadanlasáhus ii máksojuvvo .
6 Ferierettigheter Ferielovens bestemmelser legges til grunn for Sametingets heltidspolitikere , inkl. politiske rådgivere .	6 Luopmovuoigatvuođat Luopmoláhka gusto Sámedikki ollesáiggepolitihkkáriidda , maiddái politihkalaš ráđđeaddiide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 335 av 359	339 siidu 365 siiddus
Fødselspermisjon med lønn kan forlenges med 5 uker ( 7 uker ved 80 % lønn ) for hvert barn som fødes utover ett ved samme fødsel .	Riegádahttinvirgelohpi bálkkáin sáhttá guhkiduvvot viđain vahkuin ( 7 vahkuin go lea 80 % bálká ) juohke máná nammii , jos oktanaga riegádahttá eanet go ovtta máná .
Er vilkårene for fødselspenger i folketrygdloven oppfylt , gis full lønn i samsvar med Fellesbestemmelsene § 19 , jf. Statens personalhåndbok .	Jos deavdá álbmotoadjolága riegádahttinruhtaeavttuid , de addojuvvo olles bálká Oktasašnjuolggadusaid § 19 ektui , gč. Statens personalhåndbok .
Dette gjelder selv om vedkommende politiker fratrer i perioden .	Dát guoská vaikko guoskevaš politihkar heaittášii ge áigodagas .
Rett til lønn fra Sametinget bortfaller , hvis vedkommende mottar annen lønn , næringsinntekt eller lignende .	Dalle jos oažžu eará bálkká , ealáhusdietnasa dahje sullasačča , de ii leat šat vuoigatvuohta oažžut bálkká Sámedikkis .
Fedre som er innvilget lønnet permisjon tilsvarende Hovedtariffavtalen , i et tilfelle som ikke omfattes av folketrygdloven , har rett til lønn ut den påbegynte permisjonstiden .	Áhčiin , geat leat ožžon bálkávirgelobi Váldotariffašiehtadusa ektui , dakkár oktavuođas masa álbmotoadjoláhka ii guoskka , lea vuoigatvuohta oažžut bálkká álggahuvvon virgelohpeáigodaga lohppii .
Fedre bør som hovedregel få omsorgspermisjon ved fødsel for å ta hånd om mor og barn .	Váldonjuolggadussan lea ahte áhčit galggašedje riegádahttima oktavuođas oažžut fuolahusvirgelobi fuolahit eatnis ja mánás .
7.2 Adopsjonspermisjon Ved adopsjon av barn under 15 år kan det gis permisjon i inntil 39 uker med full lønn eller inntil 49 uker med 80 % lønn .	7.2 Adopterenvirgelohpi Dan oktavuođas go adoptere máná gii lea vuollel 15 jagi , sáhttá oažžut virgelobi gitta 39 vahku rádjai olles bálkkáin dahje gitta 49 vahku rádjai 80% bálkkáin .
Adopsjonspermisjon med lønn kan forlenges med 5 uker ( 7 uker med 80 % lønn ) for hvert barn utover ett som adopteres samtidig .	Adopterenvirgelohpi bálkkáin sáhttá guhkiduvvot viđain vahkuin ( 7 vahkuin go lea 80 % bálká ) juohke máná nammii , jos oktanaga adoptere eanet go ovtta máná .
Er vilkårene for adopsjonspenger i folketrygdloven oppfylt , gis full lønn i samsvar med Fellesbestemmelsene § 19 , jf. Statens personalhåndbok .	Jos deavdá álbmotoadjolága adopterenruhtaeavttuid , de addojuvvo olles bálká Oktasašnjuolggadusaid § 19 ektui , gč. Statens personalhåndbok .
Dette gjelder selv om vedkommende politiker fratrer i perioden .	Dát guoská vaikko guoskevaš politihkar heaittášii ge áigodagas .
Rett til lønn fra Sametinget bortfaller , hvis vedkommende mottar annen lønn , næringsinntekt eller lignende .	Dalle jos oažžu eará bálkká , ealáhusdietnasa dahje sullasačča , de ii leat šat vuoigatvuohta oažžut bálkká Sámedikkis .
Fedre som er innvilget lønnet permisjon tilsvarende Hovedtariffavtalen , i et tilfelle som ikke omfattes av folketrygdloven , har rett til lønn ut den påbegynte permisjonstiden .	Áhčiin , geat leat ožžon bálkávirgelobi Váldotariffašiehtadusa ektui , dakkár oktavuođas masa álbmotoadjoláhka ii guoskka , lea vuoigatvuohta oažžut bálkká álggahuvvon virgelohpeáigodaga lohppii .
7.3 Velferdspermisjon Når viktige velferdsgrunner foreligger , kan det tilstås velferdspermisjon med lønn i inntil to uker i kalenderåret , jf. Fellesbestemmelsene § 22 , jf. Statens personalhåndbok .	7.3 Čálgovirgelohpi Jos leat deaŧalaš čálgoákkat , de sáhttá oažžut čálgovirgelobi bálkkáin gitta guokte vahku kaleandarjagis , gč. Oktasašnjuolggadusaid § 22 , gč. Statens personalhåndbok .
7.4 Permisjon på grunn av barn Permisjon med lønn til omsorg for sykt barn kan gis etter reglene i Fellesbestemmelsene § 20 , jf. Statens personalhåndbok .	7.4 Jávkan máná buohcuvuođa geažil Virgelohpi bálkkáin , Fellesbestemmelsene § 20 njuolggadusaid mielde , sáhttá addojuvvot dalle go ferte geahččat buohcci máná , gč. Statens personalhåndbok .
8 Fravær på grunn av egen sykdom For Sametinget heltidspolitikere med full direkte godtgjørelse direkte fra Sametinget gis det ved sykdom full lønn i inntil 49 uker og 5 kalenderdager , jf. Fellesbestemmelsene § 18 som gis tilsvarende anvendelse .	8 Jávkan iežas buohcuvuođa geažil Sámedikki ollesáiggepolitihkkáriidda , geat ožžot njuolga buhtadusa Sámedikkis , addojuvvo olles bálká buohcuvuođa oktavuođas gitta 49 vahku ja 5 kaleanddarbeaivvi rádjái , gč. Fellesbestemmelsene § 18 mii gusto vástesaččat .
Retten til lønn under sykdom opphører den dagen stillingen fratres .	Go heaitá virggis , de ii leat šat vuoigatvuohta oažžut bálkká .
9 Tjenestereiser For tjenestereiser / reiser i forbindelse med Sametingets politiske virksomhet legges reglene i Regulativ for reiser innenlands for statens regning og regulativ for reiser i utlandet til grunn .	9 Virgemátkkit Sámedikki politihkalaš doaimma bargomátkkiid / mátkkiid oktavuođas biddjojuvvojit vuođđun dat njuolggadusat mat leat Regulatiivvas sis- ja olgoriikka mátkkiid várás , go johtá stáhta rehkegii .
Med tjenestereise forstås reise som er over 15 km fra bosted for Sametingets deltidspolitikere , og bosted og / eller arbeidssted for Sametingets heltidspolitikere .	Bargomátkin lohkko mátki mii lea badjel 15 km Sámedikki oasseáiggipolitihkkariid orrunsajis , ja Sámedikki ollesáigepolitihkkariid orrunsajis ja/dahje bargosajis .
Sametinget heltidspolitikere kan få dekket legitimerte kostnader for reiser fra arbeidssted / bosted under 15 km for inntil kr 1000 i året .	Sámedikki ollesáiggipolitihkkárat sáhttet oažžut buhtadusa duođaštuvvon goluid ovddas mátkkiin mat leat vuollel 15 km bargosajis , / orrunsajis gitta 1000 ruvnno rádjái jahkái .
Sametingets øvrige representanter kan få dekket legitimerte kostnader som medfører reise under 15 km for oppdrag pålagt av presidenten eller plenumslederen .	Sámedikki eará politihkkarat sáhttet oažžut buhtadusa duođaštuvvon goluid ovddas mátkkiin mat leat vuollel 15 km , dalle go sámediggepresideanta dahje dievasčoahkkinjođiheaddji lea geatnegahttán sin mátkái .
9.1 For Sametingets representanter Som tjenestereise regnes reiser for å delta på møter , seminarer , konferanser eller kurs som presidenten eller plenumslederen innkaller til eller godkjenner , eller reiser etter oppdrag fra presidenten eller plenumslederen .	9.1 Sámediggeáirasiidda Bargomátkin lohkkojuvvo mátki oassálastit čoahkkimiin , seminárain , konferánssain dahje kurssain maidda presideanta dahje dievasčoahkkinjođiheaddji lea gohččon ja dohkkehan , dahje mátki masa presideanta dahje dievasčoahkkinjođiheaddji lea gohččon .
Representantene får dekket årsavgift for kredittkort .	Áirasat ožžot Sámedikkis máksojuvvot kredihttakoartta jahkedivada .
Som hovedregel betales det ikke noen form for reiseforskudd .	Váldonjuolggadussan lea ahte mátkkiid ovddas ii oaččo ovddalgihtii máksojuvvot .
Reiseutgifter utbetales etter innsendt reiseregning på statens reiseregningsskjema vedlagt eventuell dokumentasjon av utgifter .	Mátkegolut máksojuvvojit go mátkerehket stáhta skovis lea sáddejuvvon ja golut leat duođaštuvvon .
9.2 For politiske rådgivere For politiske rådgivere regnes reiser som tjenestereiser med unntak av reiser av ren privat karakter som ikke har sammenheng med stillingen og vervet .	9.2 Politihkalaš ráđđeaddiide Politihkalaš ráđđeaddiid mátkkit lohkkojuvvojit bargomátkin . Spiehkastahkan leat sieiva priváhta mátkkit , main ii leat makkárge oktavuohta virgái ja doibmii .
Reiser til landsmøter , valgmøter og andre rent partipolitiske møter anses ikke som tjenestereiser og dekkes ikke av Sametinget .	Sámediggi ii mávsse mátkkiid riikačoahkkimiidda , válgačoahkkimiidda ii ge eará sieiva bellodatpolitihkalaš čoahkkimiidda , dat eai lohkkojuvvo bargomátkin .
I de tilfeller det skal behandles saker Sametinget aktivt arbeider med , eller hvor det samtidig utføres andre tjenestelige oppdrag i forbindelse med reisen , kan reisen likevel anses som tjenestereise .	Dain oktavuođain goas meannuduvvojit áššit maiguin Sámediggi aktiivvalaččat bargá , dahje go lea doaimmaheamen eará bálvalusbargguid mátkki oktavuođas , sáhttá mátki dattetge lohkkojuvvot bargomátkin .
Dersom det er tvil om hele eller deler av en reise kan anses som tjenestereise , avgjøres saken av presidenten .	Dalle jos lea eahpádus ahte sáhttá go oassi mátkkis dahje olles mátki lohkkojuvvot bargomátkin , mearrida Sámediggepresideanta ášši .
9.3 Utgifter til ledsager For Sametingsrådets medlemmer eller plenumsleder kan ektefelle eller samboer være med ved representasjon av særlig nasjonal eller internasjonal betydning .	9.3 Mieđušteaddji golut Sámediggeráđi lahtuid beallalaččat / guoimmit sáhttet leat mielde ovddasteamen dakkár doaluin main lea erenoamáš našuvnnalaš dahje riikkaidgaskasaš mearkkašupmi .
Før slike utgifter kan dekkes , skal presidenten eller plenumsleder ha godkjent reisen .	Sámediggepresideanta dahje dievasčoahkkinjođiheaddji galgá dakkár oktavuođain vuos árvvoštallat sáhttá go goluid beallalaččaid / guoimmi ovddas máksit .
Gaver av personlig karakter og vurdert til en verdi under kr 500 kan beholdes av mottakeren .	Skeaŋkkaid , mat leat persovnnalaččat ja daid árvu lea árvvoštallojuvvon leat vuollel kr. 500 sáhttá vuostáiváldi ieš doallat .
10.2 Gaver fra Sametinget Sametinget kan gi gaver til framstående gjester , foredragsholdere og andre for inntil en verdi av kr 2 500 .	10.2 Skeaŋkkat Sámedikkis Sámediggi sáhttá addit alla gussiide , logaldalliide ja earáide dakkár skeaŋkkaid , maid árvu sáhttá leat gitta kr. 2 500 rádjai .
Gaver skal fortrinnsvis gis i form av samisk litteratur , kunst og håndverksprodukter .	Skeaŋkkat mat addojuvvojit galget vuosttažettiin leat sámi girjjálašvuohta , dáidda ja giehtaduojit .
10.3 Honorarer Sametingets heltids- og deltidspolitikere og politiske rådgivere har anledning til å ta i mot honorar for artikler eller avisinnlegg der disse sedvanlig honoreres .	10.3 Honorárat Sámedikki olles- ja oasseáigepolitihkkáriin ja politihkalaš ráđđeaddiin lea vejolašvuohta váldit honorára dakkár artihkkaliid dahje aviisačállosiid ovddas , maid ovddas dábálaččat máksojuvvo .
For foredrag innen eget arbeidsområde skal det ikke tas i mot honorar .	Go logaldallá iežas bargosuorggi birra , de dan ovddas ii galgga váldit mávssu .
11 Utgifter til telefon og tekniske hjelpemidler 11.1 Sametingets heltids- og deltidspolitikere og politiske rådgivere Sametingets heltids- og deltidspolitikere og politiske rådgivere får dekket fullt ut utgifter til mobiltelefon .	11 Telefongolut ja golut teknihkalaš veahkkeneavvuide 11.1 Sámedikki olles- ja oasseáigepolitihkkárat ja politihkalaš ráddeaddit Sámedikki olles- ja oasseáigepolitihkkáriidda ja politihkalaš ráđđeaddiide máksojuvvojit mátketelefongolut ollásit .
Øvrige telefonutgifter dekkes med inntil kr. 1 000 pr. år innen statens ordning .	Eará telefongolut máksojuvvojit gitta kr. 1000 rádjái jahkái stáhta ortnega mielde .
Annet teknisk utstyr stilles til disposisjon , herunder også bærbar PC med internettilkobling .	Beassá geavahit Sámedikki eará teknihkalaš biergasiid , maiddái mátke-PC mii lea čadnojuvvon internehttii .
11.2 Sametingets faste representanter For dekning av telefonutgifter til Sametingets faste representanter , jf. 2.1.4 .	11.2 Sámedikki eará fásta áirasat Sámedikki eará fásta áirasiid telefongoluid máksima birra , geahča 2.1.6 .
For gruppeledere stilles bærbar PC med internettilkobling til disposisjon .	Joavkojođiheaddjit besset geavahit Sámedikki mátke-PS mii lea čadnojuvvon internehttii .
12 Pensjon Sametingets heltids- og deltidspolitikere , og politiske rådgivere som mottar lønn fra Sametinget meldes inn i Statens pensjonskasse .	12 Penšuvdna Sámedikki olles- ja oasseaigepolitihkkárat geat ožžot bálkká Sámedikkis , dieđihuvvojit stáhta penšuvdnakássii .
13 Fratredelse Sametingets heltidspolitikere tilstås etterlønn i en måned fra den dag de fratrer , men i inntil tre måneder dersom vedkommende ikke har lønns- eller næringsinntekter , pensjon eller lignende .	13 Doaimmas heaitin Sámedikki ollesáiggepolitihkkáriidda addojuvvo maŋŋábálká ovtta mánu dan rájes go heitet , muhto gitta golmma mánu rádjai jos sis ii leat bálká- , / ealáhusdienas penšuvdna dahje sullásaš .
Politiske rådgivere kan ved fratreden tilstås hel eller delvis lønn i inntil en måned etter avgjørelse av presidenten i det enkelte tilfelle , og i inntil tre måneder dersom vedkommende ikke har lønns- eller næringsinntekt , pensjon eller lignende .	Politihkalaš ráđđeaddiide sáhttá , go heitet , addit oasse- dahje ollesbálkká gitta ovtta mánu rádjai , dán mearrida Sámedikki presideanta juohke áššis , muhto gitta golmma mánu rádjai jos sis ii leat bálká , / ealáhusdienas penšuvdna dahje sullasaš .
Etterlønn ut over en måned krever søknad til presidenten , med innlevering av erklæring om at vedkommende ikke har inntekt .	Maŋŋábálkká eanet go mánu ferte ohcat Sámedikki presideanttas ja buktit duođaštusa das ahte sus ii leat dienas .
Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	Plána- ja finánslávedgotti árvalus Álggahus
Sametinget skal i sak 46/10 behandle nytt reglement for Sametingets politiske nivå .	Sámediggi áigu áššis 46/10 meannudit ođđasis njuolggadusaid Sámedikki politihkalaš dási várás .
Endringene fremgår i form av nye satser for politiske godtgjørelser .	Rievdadusat bohtet ovdan ođđa máksomeriiguin politihkalaš buhtadusaide .
Ved revideringen av Sametingets arbeidsform er det kommet endringer i organiseringen av politisk nivå som har konsekvenser også for Sametingets godtgjørelsesreglement Merknader	Sámedikki bargovuogi revideremis lea politihkalaš dási organiseremis boahtán dakkár rievdadusat main leat váikkuhusat maiddái Sámedikki buhtadusnjuolggadusaide .
Komiteens medlem Arthur Tørfoss fra Fremskrittspartiet fremmer følgende merknad : Begrunnelsen for forslaget i 2.1.2 fra Fremskrittspartiet , pga at rådet overtar halvparten av plenumsledelsens saker .	Lávdegotti lahttu Arthur Tørfoss , Ovddádusbellodat ovddida čuovvovaš mearkkašumi : Ágga evttohussii čuoggás 2.1.2 Ovddádusbellodaga beales lea dat go ráđđi váldá badjelasas beali dievasčoahkkinjođihangotti áššiin .
Forslag Forslag fra Arbeiderpartiet sametingsgruppe ( AP . )	Evttohus
, Sten Erling Jønsson , Hilde A. Nyvoll , Willy Ørnebakk , Ragnhild M. Aslaksen , Arja Hans Isak Olsen , Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) Marie Therese N. Aslaksen Forslag 1	Lávdegotti lahtuin , Sten Erling Jønsson , Hilde A. Nyvoll , Willy Ørnebakk , Ragnhild M. Aslaksen Bargiidbellodat , Hans Isak Olsen Árja , Marie Therese A. Nordsletta Sámit Mátta-Norggas Evttohus 1
Reglement for sametingets politiske nivå – revidering Endring under 2.1.1 For Sametingsrådet , andre avsnitt : En eventuell visepresident oppnevnt av presidenten har en årsgodtgjørelse som utgjør 79% ( i dag 78,57% av presidentens godtgjørelse .	Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái – revideren Rievdadus čuoggás 2.1.1 Sámediggeráđđi , nuppi teakstaoasis : Vejolaš várrepresideantta jahkebuhtadus gean presideanta nammada lea 79% ( dál 78,57% presideantta buhtadusas .
Endring under 2.1.2 For plenumsleder , første avsnitt : Plenumsleder har en godtgjørelse som utgjør 79% ( i dag 78,57% av presidentens godtgjørelse .	Rievdadus čuoggás 2.1.2 Dievasčoahkkinjođiheaddji , vuosttaš teakstaoassi : Dievasčoahkkinjođiheaddji jahkebuhtadus lea 79% ( dál 78,57% presideantta buhtadusas .
Endring under 2.2.2 For komitéledere Lederne for Sametingets fagkomiteer har , eventuelt for deres stedsfortredere , en godtgjørelse for aktiv deltakelse i komité- og plenumsmøtene som tilsvarer en og en halv – 1,5 – ganger satsene i 2.2.3 .	Rievdadus čuoggás 2.2.2 Lávdegoddegođiheddjiide Sámedikki fágalávdegottiid jođiheaddjit , vejolaččat sin sadjásaččat , ožžot buhtadusa lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid aktiivvalaš jođiheami ovddas mii lea ovtta ja bealle - 1,5 - geardde 2.2.3 máksomeriid .
Endring under 2.3.1 Legitimert tapt arbeidsfortjeneste , tredje avsnitt : Tapt arbeidsfortjeneste pr dag beregnes ved at næringsinntekten deles på 230 dager minus det antall dager Sametingsrepresentanten har deltatt på Sametingets komite- og plenumsmøter .	Rievdadus čuoggás 2.3.1 Duođaštuvvon massojuvvon bargodienas , goalmmát teakstaoassi : Massojuvvon bargodienas beaivái rehkenastojuvvo nu ahte ealáhusdienas juhkkojuvvo 230 beivviin ja das gessojuvvojit dat beaivvit goas Sámedikki áirras lea leamaš Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimiin .
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Evttohus Norgga sámiid riikasearvvis ( NSR . )
, Ann-Mari Thomassen , Jarle Jonassen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen Forslag 2	, Ann-Mari Thomassen , Jarle Jonassen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen Evttohus 2
2.1.1 For Sametingsrådet Presidentens årsgodtgjørelse følger Stortingsrepresentantenes godtgjørelse .	2.1.1 Sámediggeráđđi Presideantta jahkebuhtadus čuovvu Stuorradiggeáirasiid buhtadusa .
Godtgjørelsen vil som en følge av at den følger Stortingsrepresentantenes godtgjørelse avgjøres når Stortingets lønnskomisjon i forlengelsen av vårens lønnsoppgjør fastsetter godtgjørelsene til Stortingsrepresentantene .	Dan sivas go buhtadus čuovvu Stuorradiggeáirasiid buhtadusa , mearriduvvo buhtadus dalle go Stuorradikki bálkákommišuvdna giđa bálkámearrádusaid oktavuođas mearrida stuorradiggeáirasiid buhtadusaid .
Sametingsrådets medlemmer , som arbeider på heltid i Sametinget , har en årsgodtgjørelse som utgjør 75 % ( i dag 70,71 % av presidentens godtgjørelse .	Sámediggeráđi lahtuid , geain lea ollesáiggi bargu Sámediddis , jahkebuhtadus lea 75 % ( dál 70,71 % presideantta buhtadusas .
Godtgjørelsene utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
Når rådsmedlemmene er stedsfortreder for Presidenten ( utenom ferieavvikling ) godtgjøres rådsmedlemmet som president .	Dalle go ráđđelahttu doaibmá presideantta sadjásažžan ( earret luomu oktavuođas ) máksojuvvo ráđđelahttui seamma buhtadus go mii lea presideanttas .
2.1.2 For plenumsleder Plenumsleder godtgjørelse utgjør 80 % ( i dag 78,57 ) av presidentens godtgjørelse .	2.1.2 Dievasčoahkkinjođiheaddji Dievasčoahkkinjođiheaddji buhtadus lea 80 % ( dál 78,57 ) presideantta buhtadusas .
Godtgjørelsen utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.3 For politiske rådgivere Presidenten fastsetter årsgodtgjørelsen til politiske rådgivere , men ikke høyere enn 90% av rådsmedlemmenes godtgjørelse .	2.1.3 Politihkalaš ráđđeaddit Presideanta mearrida buhtadusa politihkalaš ráđđeaddiide , muhto ii eanet go 90 % ráđđelahtuid buhtadusas .
Politiske rådgivere tilstås ikke overtidsgodtgjørelse .	Politihkalaš ráđđeaddiide ii máksojuvvo buhtadus badjeláiggi ovddas .
Ferielovens bestemmelser legges til grunn for politiske rådgivere med de tillempinger som ellers gjelder for statens embets- og tjenestemenn .	Luopmolága njuolggadusat gustojit politihkalaš ráđđeaddiide daid heivehemiiguin , mat muđui gustojit stáhta ámmát- ja virgeolbmuide .
Godtgjørelsen utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.4 For faste representanter Sametingets faste representanter , med unntak av plenumsleder , har en årsgodtgjørelse på 7,5 % ( i dag 5,86 % av presidentens lønn .	2.1.4 Fásta áirasiidda Sámedikki fásta áirasiin , earret dievasčoahkkinjođiheaddji , lea jahkebuhtadus mii lea 7,5 % ( dál 5,86 % presideantta bálkkás .
I denne godtgjørelsen inngår også godtgjørelse for eventuelle utgifter til telefon .	Dán buhtadusas lea maid mielde buhtadus vejolaš telefongoluid ovddas .
Ved fravær uten gyldig grunn skal det trekkes i den faste godtgjørelsen .	Jos jávká almmá dohkálaš sivaid haga , de galgá gessojuvvot fásta buhtadusas .
2.1.5 For leder i kontrollutvalget Leder i kontrollkomiteen har et tillegg på 5,0 % ( i dag 1,95 % av presidentens godtgjørelse pr år .	2.1.5 Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji oažžu dasa lassin 5,0 % ( dál 1,95 % presideantta jahkebuhtadusas .
2.1.7 For gruppeledere Gruppelederne har et tillegg på 6,0 % ( i dag 4,99 % av presidentens godtgjørelse , samt godtgjørelse pr representant for øvrig i gruppen på kr. 3 000 pr år .	2.1.7 Joavkojođiheaddjit Joavkojođiheaddjit ožžot lasáhusa mii lea 6,0 % ( dál 4,99 % presideantta buhtadusas , ja vel buhtadusa áirasa nammii muđui joavkkus mii lea 3 000 jahkái .
I denne godtgjørelsen inngår også godtgjørelse for eventuelle utgifter til telefon .	Dán buhtadusas lea maid mielde buhtadus vejolaš telefongoluid ovddas .
Som gruppeleder i Sametinget forstås den som er utnevnt som leder for en gruppe – en sammen-slutning av representanter på en eller flere personer .	Joavkojođiheaddjin Sámedikkis áddejuvvo son gii lea nammaduvvon jođiheddjiin muhtun jovkui áirrasčoahkkádussii mas lea okta olmmoš dahje eanet olbmot .
Statusen gjelder fra denne dato og ut valgperioden , med mindre et nytt sametingsråd velges senere i valgperioden og gruppesammensetningene i Sametinget endres som en følge av dette .	Stáhtus gusto dán beaivvi rájes válgaáigodaga loahpa rádjai , nu guhká go ođđa sámediggeráđđi ii válljejuvvo maŋŋelis áigodagas ja Sámedikki joavkočoahkkádusat eai rievdda dan geažil .
Da gjelder statusen som gruppe for eventuelle nye grupper fra 01.01. det påfølgende året .	Dalle gusto vejolaš ođđa joavkkuid stáhtus dan jagi 01.01. rájes mii boahtá .
Ovennevnte status som gruppe gjelder også ved tildelingen av gruppesekretærmidler og opposisjonsmidler .	2.2.5 Eará virgedoaimmat Sámedikki ovddas Ovddasteapmi dahje oassálastin čoahkkimiin , seminárain , konferánssain jdd. .
Forslag fra Framskrittspartiet ( FrP ) Arthur Tørfoss Forslag 3	Evttohus Ovddádusbellodagas Arthur Tørfoss : Evttohus 3
2.1.1 nytt ; Presidentens årsgodtgjørelse følger regjeringsmedlemmenes godtgjørelse og utgjør 50 % av denne .	2.1.1 ođđa ; Presideantta jahkebuhtadus čuovvu ráđđehuslahtuid buhtadusa ja lea 50 % das .
Godtgjørelsen vil som en følge av at den følger regjeringsmedlemmenes godtgjørelse avgjøres når stortingets lønnskomisjon i forlengelsen av vårens lønnoppgjør fastsetter godtgjørelsene til stortingsrepresentanter og regjeringens medlemmer .	Dan sivas go buhtadus čuovvu ráđđehuslahtuid buhtadusa , mearriduvvo buhtadus dalle go Stuorradikki bálkákommišuvdna giđa bálkámearrádusaid oktavuođas mearrida stuorradiggeáirasiid ja ráđđehuslahtuid buhtadusaid .
2.1.2 nytt : Plenumsleder går ned til 50 % stilling .	2.1.2 ođđa : Dievasčoahkkinjođiheaddji virgi unniduvvo 50% virgin .
2.2.3 skal ikke oppjusteres Komiteens tilrådning	2.2.3 dát buhtadusat eai galgga bajiduvvot Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit ná : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi mearrádusárvalusa .
Merknad , NSR .	Mearkašupmi , NSR .
, / SÁB v / representant Geir Tommy Pedersen Reglement for Sametingets politiske nivå	/ SáB sámediggijouvku , Geir Tommy Pedersen bokte Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái
2.1.1 For Sametingsrådet Presidentens årsgodtgjørelse følger Stortingsrepresentantenes godtgjørelse .	2.1.1 Sámediggeráđđái Presideantta jahkebuhtadus čuovvu Stuorradiggeáirasiid buhtadusa .
Godtgjørelsen vil som en følge av at den følger Stortingsrepresentantenes godtgjørelse avgjøres når Stortingets lønnskomisjon i forlengelsen av vårens lønnsoppgjør fastsetter godtgjørelsene til Stortingsrepresentantene .	Dan sivas go buhtadus čuovvu Stuorradiggeáirasiid buhtadusa , de mearriduvvo buhtadus go Stuorradikki bálkákommišuvdna giđa bálkámearrádusaid oktavuođas mearrida Stuorradiggeáirasiid buhtadusaid .
Sametingsrådets medlemmer , som arbeider på heltid i Sametinget , har en årsgodtgjørelse som utgjør 75 % ( i dag 70,71 % av presidentens godtgjørelse .	Sámediggeráđi lahtuid jahkebuhtadus , geain lea ollesáigebargu Sámedikkis , lea 75 % ( dál 70,71 % presideantta jahkebuhtadusas .
Godtgjørelsene utbetales som lønn .	Buhtadusat máksojuvvojit bálkán .
Når rådsmedlemmene er stedsfortreder for Presidenten ( utenom ferieavvikling ) godtgjøres rådsmedlemmet som president .	Go ráđđelahtut leat Presideantta sadjásažžan ( earret geasseluomu oktavuođas ) , de lea ráđđelahtu buhtadus seamma go presideantta buhtadus .
2.1.2 For plenumsleder Plenumsleder godtgjørelse utgjør 80 % ( i dag 78,57 ) av presidentens godtgjørelse .	2.1.2 Dievasčoahkkinjođiheaddjái Dievasčoahkkinjođiheaddji buhtadus lea 80 % ( dál 78,57 % presideantta buhtadusas .
Godtgjørelsen utbetales som lønn .	Buhtadusat máksojuvvojit bálkán .
2.1.3 For politiske rådgivere Presidenten fastsetter årsgodtgjørelsen til politiske rådgivere , men ikke høyere enn 90% av rådsmedlemmenes godtgjørelse .	2.1.3 Politihkalaš ráđđeaddiide Presideanta mearrida jahkebuhtadusa politihkalaš ráđđeaddiide , muhto ii eanet go 90% ráđđelahtuid buhtadusas .
Politiske rådgivere tilstås ikke overtidsgodtgjørelse .	Politihkalaš ráđđeaddiide ii máksojuvvo buhtadus badjeláiggi ovddas .
Ferielovens bestemmelser legges til grunn for politiske rådgivere med de tillempinger som ellers gjelder for statens embets- og tjenestemenn .	Luopmolága njuolggadusat gustojit politihkalaš ráđđeaddiide daid heivehemiiguin , mat muđui gustojit stáhta ámmát- ja virgeolbmuide .
Godtgjørelsen utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.4 For faste representanter Sametingets faste representanter , med unntak av plenumsleder , har en årsgodtgjørelse på 7,5 % ( i dag 5,86 % av presidentens lønn .	2.1.4 Fásta áirasiidda Sámedikki fásta áirasiin , earret dievasčoahkkinjođiheaddji , lea jahkebuhtadus mii lea 7,5 % ( dál 5,86 % presideantta bálkkás .
I denne godtgjørelsen inngår også godtgjørelse for eventuelle utgifter til telefon .	344 siidu 365 siiddus Dán buhtadusas lea maid mielde buhtadus vejolaš telefongoluid ovddas .
Ved fravær uten gyldig grunn skal det trekkes i den faste godtgjørelsen .	Jus jávká almmá dohkálaš sivaid haga , de galgá gessojuvvot fásta buhtadusas .
2.1.5 For leder i kontrollutvalget Leder i kontrollkomiteen har et tillegg på 5,0 % ( i dag 1,95 % av presidentens godtgjørelse pr år .	2.1.5 Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddjái Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji oažžu jahkásaš lasáhusa mii lea 5,0 % ( dál 1,95 % presideantta buhtadusas .
2.1.7 For gruppeledere Gruppelederne har et tillegg på 6,0 % ( i dag 4,99 % av presidentens godtgjørelse , samt godtgjørelse pr representant for øvrig i gruppen på kr. 3 000 pr år .	2.1.7 Joavkojođiheddjiide Joavkojođiheaddjit ožžot jahkásaš lasáhusa mii lea 6,0 % ( dál 4,99 % presideantta buhtadusas , ja dasto vel kr. 3000 jahkái joavkku juohke eará áirasa ovddas .
I denne godtgjørelsen inngår også godtgjørelse for eventuelle utgifter til telefon .	Dán buhtadusas lea maid mielde buhtadus vejolaš telefongoluid ovddas .
Som gruppeleder i Sametinget forstås den som er utnevnt som leder for en gruppe – en sammen-slutning av representanter på en eller flere personer .	Joavkojođiheaddjin Sámedikkis áddejuvvo son gii lea nammaduvvon jođiheaddjin muhtun jovkui – áirrasčoahkkádussii mas leat okta olmmoš dahje eanet olbmot .
Statusen gjelder fra denne dato og ut valgperioden , med mindre et nytt sametingsråd velges senere i valgperioden og gruppesammensetningene i Sametinget endres som en følge av dette .	Stáhtus gusto dán beaivvi rájes válgaáigodaga loahpa rádjái , nu guhká go ođđa sámediggeráđđi ii válljejuvvo maŋŋelis áigodagas ja Sámedikki joavkočoahkkádusat eai rievdda dan geažil .
Da gjelder statusen som gruppe for eventuelle nye grupper fra 01.01. det påfølgende året .	Dalle gusto vejolaš ođđa joavkkuid stáhtus dan jagi 01.01. rájes mii boahtá .
Ovennevnte status som gruppe gjelder også ved tildelingen av gruppesekretærmidler og opposisjonsmidler .	Ovddabealde namuhuvvon stáhtus joavkun gusto maid joavkočálliruđaid ja opposišuvdnaruđaid juogadeami oktavuođas .
2.2.5 Andre tjenesteoppdrag for Sametinget Representasjon eller deltakelse på møter , seminarer , konferanser med mer for Sametinget – etter oppdrag fra presidenten eller plenumslederen – godtgjøres pr. møtedag etter følgende satser : Sats : pr. tjenesteoppdrag inntil 4 timer pr. tjenesteoppdrag over 4 timer	2.2.5 Eará virgedoaimmat Sámedikki ovddas Ovddasteapmi dahje oassálastin čoahkkimis , semináras , konferánssas jdd. . Sámedikki ovddas – presideantta dahje dievasčoahkkinjođiheaddji gohččuma mielde – buhtaduvvo čuovvovaš máksomeriid mielde : Máksomearri : Juohke virgedoaimma ovddas gitta 4 diimmu rádjái Juohke virgedoaimma ovddas badjel 4 diimmu
kr 800 kr 1 300	800 ru 1 300 ru
I tillegg kommer forberedelse pr. tjenesteoppdrag etter følgende satser : pr. tjenesteoppdrag inntil 4 timer kr 800 pr. tjenesteoppdrag over 4 timer kr 1 300 Forberedelse pr. tjenesteoppdrag godtgjøres med max 4 dager .	Lassin bohtet ráhkkaneamit virgedoaimmaid ovddas dáid máksomeriid mielde : Juohke virgedoaimma ovddas gitta 4 diimmu rádjái 800 ru Juohke virgedoaimma ovddas badjel 4 diimmu 1 300 ru Ráhkkaneapmi juohke virgedoaimma ovddas buhtaduvvo eanemusat 4 beaivvi ovddas .
Forslag 4 , representant Willy Ørnebakk , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , , Àrja Samer bosatt i Sør-Norge , Åarjel-Samiej Gïelh , Nordkalottfolket , , Fremskrittspartiet , Johttisápmelaččaid listu Reglement for Sametingets politiske nivå - evaluering	Evttohus 1 , áirras Willy Ørnebakk , Bargiidbellodaga sámediggejoavku , Àrja , Sámit MáttaNorggas , Åarjel-Samiej Gïelh , Nordkalottfolket , Ovddádusbellodat , Johttisápmelaččaid listu bokte Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusat - evalueren
Sametinget ble opprettet i medhold av lov av 12 . Juni 1987 nr 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Sámediggi ásahuvvui geassemánu 12. b. 1987 nr 56 lága vuođul Sámedikki ja eará sámi riektediliid hárrái ( sámeláhka ) .
Sametinget som folkevalgt organ har foretatt en rekke gjennomganger av egen organisering .	Sámediggi álbmotválljen orgánan lea máŋgii rievdadan iežas organiserema .
Fra og med 1. mars 2010 har Sametinget gått over til en større grad av parlamentarisme hvor rådsmedlemmene ikke lenger er ordinære representanter i Sametinget .	Njukčamánu 1. b. 2010 rájes lea Sámediggi sirdán eanet parlamentarismii nu ahte ráđđelahtut eai šat leat dábálaš lahttun Sámedikkis .
Sametingets som organ har fått en annen rolle i forhold til Sametingsrådet , spesielt i forhold til ansvar og kontroll .	Sámediggi orgánan lea ožžon eará rolla Sámediggeráđi ektui , erenoamážit ovddasvástádusa ja bearráigeahččama ektui .
Sametinget er inne i en prosess hvor den nye organiseringen med sametingsrådet utenfor plenum skal utprøves i forhold til rollefordeling mellom Sametinget i plenum og Sametingsrådet .	Sámediggi lea čađaheamen proseassa man oktavuođas sámediggeráđi ođđa organiseren olggobealde dievasčoahkkima galgá geahččaluvvot dan rollajuohkáseami ektui mii lea Sámedikki dievasčoahkkima ja Sámediggeráđi gaskka .
Dette har medført at den enkelte rådsmedlem har fått endrede ansvarslinjer og ansvarsområder .	Dát lea mielddisbuktán dan ahte ovttaskas ráđđelahtuid ovddasvástáduslinját ja ovddasvástádussuorggit leat rievdan .
Plenumsleder er etter den nye ordningen den øverste representanten for Sametinget , og har også fått endret ansvar og myndighet .	Dán ođđa ortnega mielde lea dievasčoahkkinjođiheaddji Sámedikki bajimuš ovddasteaddji , ja su ovddasvástádus ja váldi leat maid rievdan .
Overgangen til større grad av parlamentarisme gir også andre organer i Sametingssystemet endrede roller og ansvar .	Sirdin eanet parlamentarismma guvlui rievdadahttá maiddái eará orgánaid rollaid ja ovddasvástádusa Sámediggevuogádagas .
Større fullmakter til Sametingsrådets medlemmer stiller også større krav til parlamentarisk kontroll .	Dat go sámediggeráđi lahtuin šaddá stuorát váldi de bidjá dat maiddái stuorát gáibádusaid parlamentáralaš bearráigeahččama ektui .
Dette medfører større ansvar for Sametingets kontrollutvalg .	Dát buktá stuorát ovddasvástádusa Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddái .
Reglement for godtgjørelser til politisk nivå fastsatt av Sametinget 10.02.94 har blitt endret flere ganger , sist 28.11.2010 .	Sámedikki politihkalaš dási buhtadusnjuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan 10.02.94 leat rievdaduvvon máŋgii , maŋimuštá 28.11.2010 .
Sametingets vedtak i sak 35/05 knyttet opp mot Stortingets lønnskommisjons fastsettelse av godtgjørelse til regjeringsmedlemmer .	Sámedikki presideantta buhtadus čadnojuvvui Sámedikki mearrádusas áššis 35/05 Stuorradikki bálkákommišuvnna mearrádussii ráđđehuslahtuid buhtadusaid ektui .
De øvrige heltidspolitikerne ble knyttet opp mot Stortingets lønnskommisjon .	Eará ollesáigepolitihkkariid buhtadusat čadnojuvvojedje Stuorradikki bálkákommišuvnna ektui .
Sametingsrådets politiske rådgivere har siden ordningen ble innført fått sin lønn fastsatt av Sametingspresidenten .	Sámediggeráđi politihkalaš ráđđeaddit leat ožžon bálkká Sámedikki presideantta mearrádusa mielde dan rájes go ortnet váldojuvvui atnui .
Forslag til mandat : Sametingets som organ har fått en annen rolle i forhold til Sametingsrådet , spesielt i forhold til ansvar og kontroll .	Mandáhtaevttohus : Sámediggi orgánan lea ožžon eará rolla Sámediggeráđi ektui , erenoamážit ovddasvástádusa ja bearráigeahččama ektui .
Sametinget er inne i en prosess hvor den nye organiseringen med sametingsrådet utenfor plenum skal utprøves i forhold til rollefordeling mellom Sametinget i plenum og Sametingsrådet .	Sámediggi lea čađaheamen proseassa man oktavuođas sámediggeráđi ođđa organiseren olggobealde dievasčoahkkima galgá geahččaluvvot dan rollajuohkáseami ektui mii lea Sámedikki dievasčoahkkima ja Sámediggeráđi gaskka .
Sametinget som folkevalgt organ har foretatt endringer som igjen har medført endringer i forhold til politiske ledelse ( Sametingsrådet ) .	Sámediggi álbmotválljen orgánan lea máŋgii rievdadan iežas organiserema mii fas lea buktán rievdadusaid politihkalaš jođiheddjiid ektui ( Sámediggeráđđi ) .
Fra og med 1. mars 2010 har Sametinget gått over til større grad av parlamentarisme hvor rådsmedlemmene ikke lenger er ordinære representanter i Sametinget .	Njukčamánu 1. b. 2010 rájes lea Sámediggi sirdán eanet parlamentarismii nu ahte ráđđelahtut eai šat leat dábálaš lahttun Sámedikkis .
Dette har medført at den enkelte rådsmedlem har fått endrede ansvarslinjer og ansvarsområder .	Dát lea mielddisbuktán dan ahte ovttaskas ráđđelahtuid ovddasvástáduslinját ja ovddasvástádussuorggit leat rievdan .
Disse endringene påvirker også andre organers rolle og ansvar i Sametingssystemet .	Dát rievdadusat váikkuhit maiddái eará orgánaid rollii ja ovddasvástádussii sámediggevuogádagas .
Reglement for godtgjørelser til politisk nivå fastsatt av Sametinget 10.02.94 har blitt endret flere ganger , sist 28.11.2010 .	Sámedikki politihkalaš dási buhtadusnjuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan 10.02.94 leat rievdaduvvon máŋgii , maŋimuštá 28.11.2010 .
En helhetlig gjennomgang bør ta utgangspunkt i at Sametinget er et folkevalgt organ , og at godtgjørelsene står i forhold til sammenlignbare organer .	Ollislaš geahčadeamis berre vuolggasaji váldit das ahte Sámediggi lea álbmotválljen orgána , ja ahte buhtadusat dávistivčče eará buohtastahttin vejolaš orgánaide .
Med bakgrunn i ovennevnte opprettes det en arbeidsgruppe på 7(5 ) medlemmer fra posisjonen og opposisjonen som får oppdrag å evaluere Reglement for Sametingets politiske nivå og komme eventuelle endrings forslag , og se på forholdet mellom godtgjørelsesreglementet og Sametingets organisering .	Dan vuođul mii bajábealde daddjojuvvo ásahuvvo bargojoavku mas leat 7 ( 5 ) lahttu posišuvnnas ja opposišuvnnas masa addojuvvo bargun evalueret Sámedikki politihkalaš dási buhtadusnjuolggadusaid ja buktit vejolaš rievdadusevttohusa , ja geahčadit oktavuođa gaskal buhtadusnjuolggadusaid ja Sámedikki organiserema .
Utvalget skal også kunne foreslå endringer i andre deler av Sametingets regelverk i forhold til Sametingets organisering .	Lávdegoddi galgá maiddái sáhttit evttohit rievdadusaid eará osiin Sámedikki njuolggadusain Sámedikki organiserema ektui .
Arbeidsgruppen skal vurdere spørsmålet om godtgjørelser skal knyttes mot ordninger utenfor Sametinget og om godtgjørelser skal stå i forhold til sammenlignbare organer , eller om Sametingets skal ha egen ordninger .	Bargojoavku galgá árvvoštallat dan ahte galget go buhtadusat čadnojuvvot ortnegiidda mat leat Sámedikki olggobealde ja galggašedje go buhtadusat dávistit buohtastahttin vejolaš orgánaide , vai galget go Sámedikkis leat sierra ortnegat .
om det bør være et prinsipp at politisk ledelse alltid skal være høyere lønnet enn administrativ ledelse .	Joavkkus lea friijavuohta árvvoštallat ja evttohit eará ortnegiid go mat Sámedikkis dál leat , dahje leat ovdal leamaš .
konsekvenser av ny organisering for honorering av alle tillitsverv i Sametingssystemet .	Joavku galgá váldit vuolggasaji das ahte Sámediggi lea álbmotválljen orgána .
prinsippet om at vekting av stemmetallet gjenspeiles i Sametingets organisering .	Prinsihppa jienastatlogu deattuheapmi , movt dat váikkuha Sámedikki organiseremis .
bakgrunnen for å knytte sametingets politiske ledelse til Stortingets lønnskommisjon .	Duogáš ahte manne čatnat sámedikki politihkalaš jođiheddjiid buhtadusaid Stuorradikki bálkákommišuvdnii .
lønnsutviklingen for den politiske ledelsen på Sametinget i forhold til utviklingen i ansvar og myndighet .	Sámedikki politihkalaš jođiheddjiid bálkálassáneapmi ovddasvástádusa ja válddi ovddideami ektui Sámediggeráđi politihkalaš ráđđeaddiid bálkálassáneapmi
lønnsutviklingen for Sametingsrådets politiske rådgivere .	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 346 siidu 365 siiddus
Sametinget plenums etterprøvbarhet og muligheter for redegjørelse i forhold til Sametingsrådets aktiviteter , prioriteringer og vedtak , samt sametingsrådets oppfølgning av Sametingets vedtak .	Sámedikki dievasčoahkkima bearráigeahččan vejolašvuođa ja vejolašvuođa buktit čielggadusaid Sámediggeráđi doaimmaid , vuoruhemiid ja mearrádusaid ektui , ja dasto movt sámediggeráđđi čuovvu Sámedikki mearrádusaid .
Sametingets formelle stilling og rolle som folkevalgt organ uten lovgivende myndighet .	Sámedikki formála sajádat ja rolla álbmotválljen orgánan lahkaaddi válddi haga .
Arbeidsgruppen avleveres sitt arbeid til Sametinget innen medio mars 2011 .	Bargojoavku geige barggus Sámediggái njukčamánu 2011 gaskka muttos .
Det foretas ingen endringer i Sametingets godtgjørelsesreglement før dette arbeidet er sluttført og ferdigbehandlet i Sametingets plenum .	Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusat eai rievdaduvvo ovdalgo dát bargu lea gearggahuvvon ja gárvvisin meannuduvvon Sámedikki dievasčoahkkimis .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 4 vedtatt med 25 stemmer mot 9 stemmer .	Evttohus 4 mearriduvvui 25 jienanin . 9 jienasteddje vuostá .
( Utsettelsesforslag )	( maŋidanevttohus . )
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat
Innlegg Arthur Tørfoss , saksordfører Geir Tommy Pedersen , til forr. orden Silje Karine Muotka , til forr. orden Geir Tommy Pedersen	Sáhkavuorru Arthur Tørfoss , áššejođiheaddji Geir Tommy Pedersen , til forr . Orden Silje Karine Muotka , til forr .
Rolf Johansen 3	Orden Geir Tommy Pedersen 3
Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk	Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk
Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Skjalg Jensen	Ragnhild Melleby Aslaksen Mariann Wollmann Magga Rolf Johansen Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Skjalg Jensen
Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk , til forr. orden	Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak Reglement for Sametingets politiske nivå - evaluering	VI Sámedikki mearrádus Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusat - evalueren
Sametinget ble opprettet i medhold av lov av 12 . Juni 1987 nr 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Sámediggi ásahuvvui geassemánu 12. b. 1987 nr 56 lága vuođul Sámedikki ja eará sámi riektediliid hárrái ( sámeláhka ) .
Sametinget som folkevalgt organ har foretatt en rekke gjennomganger av egen organisering .	Sámediggi álbmotválljen orgánan lea máŋgii rievdadan iežas organiserema .
Fra og med 1. mars 2010 har Sametinget gått over til en større grad av parlamentarisme hvor rådsmedlemmene ikke lenger er ordinære representanter i Sametinget .	Njukčamánu 1. b. 2010 rájes lea Sámediggi sirdán eanet parlamentarismii nu ahte ráđđelahtut eai šat leat dábálaš lahttun Sámedikkis .
Sametingets som organ har fått en annen rolle i forhold til Sametingsrådet , spesielt i forhold til ansvar og kontroll .	Sámediggi orgánan lea ožžon eará rolla Sámediggeráđi ektui , erenoamážit ovddasvástádusa ja bearráigeahččama ektui .
Sametinget er inne i en prosess hvor den nye organiseringen med sametingsrådet utenfor plenum skal utprøves i forhold til rollefordeling mellom Sametinget i plenum og Sametingsrådet .	Sámediggi lea čađaheamen proseassa man oktavuođas sámediggeráđi ođđa organiseren olggobealde dievasčoahkkima galgá geahččaluvvot dan rollajuohkáseami ektui mii lea Sámedikki dievasčoahkkima ja Sámediggeráđi gaskka .
Dette har medført at den enkelte rådsmedlem har fått endrede ansvarslinjer og ansvarsområder .	Dát lea mielddisbuktán dan ahte ovttaskas ráđđelahtuid ovddasvástáduslinját ja ovddasvástádussuorggit leat rievdan .
Plenumsleder er etter den nye ordningen den øverste representanten for Sametinget , og har også fått endret ansvar og myndighet .	Dán ođđa ortnega mielde lea dievasčoahkkinjođiheaddji Sámedikki bajimuš ovddasteaddji , ja su ovddasvástádus ja váldi leat maid rievdan .
Overgangen til større grad av parlamentarisme gir også andre organer i Sametingssystemet endrede roller og ansvar .	Sirdin eanet parlamentarismma guvlui rievdadahttá maiddái eará orgánaid rollaid ja ovddasvástádusa Sámediggevuogádagas .
Større fullmakter til Sametingsrådets medlemmer stiller også større krav til parlamentarisk kontroll .	Dat go sámediggeráđi lahtuin šaddá stuorát váldi de bidjá dat maiddái stuorát Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Dette medfører større ansvar for Sametingets kontrollutvalg .	Dát buktá stuorát ovddasvástádusa Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddái .
Reglement for godtgjørelser til politisk nivå fastsatt av Sametinget 10.02.94 har blitt endret flere ganger , sist 28.11.2010 .	Sámedikki politihkalaš dási buhtadusnjuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan 10.02.94 leat rievdaduvvon máŋgii , maŋimuštá 28.11.2010 .
Sametingets vedtak i sak 35/05 knyttet opp mot Stortingets lønnskommisjons fastsettelse av godtgjørelse til regjeringsmedlemmer .	Sámedikki presideantta buhtadus čadnojuvvui Sámedikki mearrádusas áššis 35/05 Stuorradikki bálkákommišuvnna mearrádussii ráđđehuslahtuid buhtadusaid ektui .
De øvrige heltidspolitikerne ble knyttet opp mot Stortingets lønnskommisjon .	Eará ollesáigepolitihkkariid buhtadusat čadnojuvvojedje Stuorradikki bálkákommišuvnna ektui .
Sametingsrådets politiske rådgivere har siden ordningen ble innført fått sin lønn fastsatt av Sametingspresidenten .	Sámediggeráđi politihkalaš ráđđeaddit leat ožžon bálkká Sámedikki presideantta mearrádusa mielde dan rájes go ortnet váldojuvvui atnui .
Forslag til mandat : Sametingets som organ har fått en annen rolle i forhold til Sametingsrådet , spesielt i forhold til ansvar og kontroll .	Mandáhtaevttohus : Sámediggi orgánan lea ožžon eará rolla Sámediggeráđi ektui , erenoamážit ovddasvástádusa ja bearráigeahččama ektui .
Sametinget er inne i en prosess hvor den nye organiseringen med sametingsrådet utenfor plenum skal utprøves i forhold til rollefordeling mellom Sametinget i plenum og Sametingsrådet .	Sámediggi lea čađaheamen proseassa man oktavuođas sámediggeráđi ođđa organiseren olggobealde dievasčoahkkima galgá geahččaluvvot dan rollajuohkáseami ektui mii lea Sámedikki dievasčoahkkima ja Sámediggeráđi gaskka .
Sametinget som folkevalgt organ har foretatt endringer som igjen har medført endringer i forhold til politiske ledelse ( Sametingsrådet ) .	Sámediggi álbmotválljen orgánan lea máŋgii rievdadan iežas organiserema mii fas lea buktán rievdadusaid politihkalaš jođiheddjiid ektui ( Sámediggeráđđi ) .
Fra og med 1. mars 2010 har Sametinget gått over til større grad av parlamentarisme hvor rådsmedlemmene ikke lenger er ordinære representanter i Sametinget .	Njukčamánu 1. b. 2010 rájes lea Sámediggi sirdán eanet parlamentarismii nu ahte ráđđelahtut eai šat leat dábálaš lahttun Sámedikkis .
Dette har medført at den enkelte rådsmedlem har fått endrede ansvarslinjer og ansvarsområder .	Dát lea mielddisbuktán dan ahte ovttaskas ráđđelahtuid ovddasvástáduslinját ja ovddasvástádussuorggit leat rievdan .
Disse endringene påvirker også andre organers rolle og ansvar i Sametingssystemet .	Dát rievdadusat váikkuhit maiddái eará orgánaid rollii ja ovddasvástádussii sámediggevuogádagas .
Reglement for godtgjørelser til politisk nivå fastsatt av Sametinget 10.02.94 har blitt endret flere ganger , sist 28.11.2010 .	Sámedikki politihkalaš dási buhtadusnjuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan 10.02.94 leat rievdaduvvon máŋgii , maŋimuštá 28.11.2010 .
Sametinget ser behov for en helhetlig gjennomgang av reglementet , hvor spørsmålet om fastsettelse av godtgjørelsene bør knyttes mot ordninger utenfor Sametinget , eller om godtgjørelsene ikke skal knyttes ordninger utenfor Sametinget .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu ollislaččat geahčadit buhtadusnjuolggadusaid , ja árvvoštallat berrešiigo buhtadusaid mearrideapmi čadnojuvvot ortnegiidda mat leat olggobealde Sámedikki , vai ortnegiidda mat eai leat olggobealde Sámedikki .
En helhetlig gjennomgang bør ta utgangspunkt i at Sametinget er et folkevalgt organ , og at godtgjørelsene står i forhold til sammenlignbare organer .	Ollislaš geahčadeamis berre vuolggasaji váldit das ahte Sámediggi lea álbmotválljen orgána , ja ahte buhtadusat dávistivčče eará buohtastahttin vejolaš orgánaide .
Med bakgrunn i ovennevnte opprettes det en arbeidsgruppe på 7(5 ) medlemmer fra posisjonen og opposisjonen som får oppdrag å evaluere Reglement for Sametingets politiske nivå og komme eventuelle endrings forslag , og se på forholdet mellom godtgjørelsesreglementet og Sametingets organisering .	Dan vuođul mii bajábealde daddjojuvvo ásahuvvo bargojoavku mas leat 7 ( 5 ) lahttu posišuvnnas ja opposišuvnnas masa addojuvvo bargun evalueret Sámedikki politihkalaš dási buhtadusnjuolggadusaid ja buktit vejolaš rievdadusevttohusa , ja geahčadit oktavuođa gaskal buhtadusnjuolggadusaid ja Sámedikki organiserema .
Utvalget skal også kunne foreslå endringer i andre deler av Sametingets regelverk i forhold til Sametingets organisering .	Lávdegoddi galgá maiddái sáhttit evttohit rievdadusaid eará osiin Sámedikki njuolggadusain Sámedikki organiserema ektui .
Arbeidsgruppen skal vurdere spørsmålet om godtgjørelser skal knyttes mot ordninger utenfor Sametinget og om godtgjørelser skal stå i forhold til sammenlignbare organer , eller om Sametingets skal ha egen ordninger .	Bargojoavku galgá árvvoštallat dan ahte galget go buhtadusat čadnojuvvot ortnegiidda mat leat Sámedikki olggobealde ja galggašedje go buhtadusat dávistit buohtastahttin vejolaš orgánaide , vai galget go Sámedikkis leat sierra ortnegat .
Gruppa skal stå fritt til å vurdere og foreslå andre ordninger enn de som Sametinget praktiserer i dag , eller har praktisert tidligere .	Joavkkus lea friijavuohta árvvoštallat ja evttohit eará ortnegiid go mat Sámedikkis dál leat , dahje leat ovdal leamaš .
Gruppa skal ta utgangspunkt i at Sametinget er et folkevalgt organ .	Joavku galgá váldit vuolggasaji das ahte Sámediggi lea álbmotválljen orgána .
Arbeidsgruppen bes spesielt vurdere følgende kulepunkter : · · · · · · · · · ·	Bivdit bargojoavkku erenoamážit árvvoštallat beliid čuovvovaš kuvlačuoggáin : · · · · · · · ·
prinsippet om at vekting av stemmetallet gjenspeiles i Sametingets organisering .	Prinsihppa jienastatlogu deattuheapmi , movt dat váikkuha Sámedikki organiseremis .
bakgrunnen for å knytte sametingets politiske ledelse til Stortingets lønnskommisjon .	Duogáš ahte manne čatnat sámedikki politihkalaš jođiheddjiid buhtadusaid Stuorradikki bálkákommišuvdnii .
lønnsutviklingen for den politiske ledelsen på Sametinget i forhold til utviklingen i ansvar og myndighet .	Sámedikki politihkalaš jođiheddjiid bálkálassáneapmi ovddasvástádusa ja válddi ovddideami ektui Sámediggeráđi politihkalaš ráđđeaddiid bálkálassáneapmi
lønnsutviklingen for Sametingsrådets politiske rådgivere .	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti 348 siidu 365 siiddus
Sametinget plenums etterprøvbarhet og muligheter for redegjørelse i forhold til Sametingsrådets aktiviteter , prioriteringer og vedtak , samt sametingsrådets oppfølgning av Sametingets vedtak .	Sámedikki dievasčoahkkima bearráigeahččan vejolašvuođa ja vejolašvuođa buktit čielggadusaid Sámediggeráđi doaimmaid , vuoruhemiid ja mearrádusaid ektui , ja dasto movt sámediggeráđđi čuovvu Sámedikki mearrádusaid .
Sametingets formelle stilling og rolle som folkevalgt organ uten lovgivende myndighet .	Sámedikki formála sajádat ja rolla álbmotválljen orgánan lahkaaddi válddi haga .
Arbeidsgruppen avleveres sitt arbeid til Sametinget innen medio mars 2011 .	Bargojoavku geige barggus Sámediggái njukčamánu 2011 gaskka muttos .
Det foretas ingen endringer i Sametingets godtgjørelsesreglement før dette arbeidet er sluttført og ferdigbehandlet i Sametingets plenum .	Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusat eai rievdaduvvo ovdalgo dát bargu lea gearggahuvvon ja gárvvisin meannuduvvon Sámedikki dievasčoahkkimis .
Behandlingen av saken ble avsluttet 02.12.10 kl. 11.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 02.12.10 dii. 11.30 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 344 av 359	349 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak OOU 016/10 K Ášši / Sak SP 047/10	Ášši / Sak BFOL 016/10 Ášši / Sak DC 047/10
Evaluering av tilskudd til samiske barnehager Arkivsaknr .	Daid doarjagiid árvvoštallan maid Sámediggi juolluda sámi mánáidgárddiide Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 05.11.10 16. – 18.11.10 30.11. – 3.12.10	Beaivi 05.11.10 16. – 18.11.10 30.11. – 3.12.10
Saksnr. SR 171/10 OOUK 016/10 SP 47/10	Áššenr. R 171/10 BFOL DC 047/10
Saken påbegynt 02.12.10 kl. 15.25	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 02.12.10 dii. 15.25 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet	Sámediggeráđi
Asplan Viak	Asplan Viak
Sak SR 171/10 Evaluering av Sametingets tilskudd til samiske barnehager - Rapport Evaluering av Sametingets tilskudd til samiske barnehager - Rapport	Ášši SR 171/10 Daid doarjagiid árvvoštallan maid Sámediggi juolluda sámi mánáidgárddiide Daid doarjagiid árvvoštallan maid Sámediggi juolluda sámi mánáidgárddiide - Raporta
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : Sametinget tar evalueringsrapporten fra Asplan Viak om tilskuddsordningen for samiske barnehager til etterretning .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámediggi váldá Asplan Viak árvvoštallanraportta doarjjaortnegiid birra sámi mánáidgárddiide diehttevassii .
Eventuelle endringer i tildelingskriteriene for retningslinjer for tilskuddet fremmes i forbindelse med behandling av Sametingets budsjett for 2012 .	Vejolaš rievdadusat doarjaga juolludaneavttuid njuolggadusain ovddiduvvojit Sámedikki jagi 2012 bušeahta meannudeami oktavuođas .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus : Álgu
På Sametingets budsjett for 2010 ble det avsatt kr 500 000 til evaluering av Sametingets tilskudd til samiske barnehager .	Sámedikki 2010 bušeahtas várrejuvvui 500 000 ru árvvoštallat daid doarjagiid maid Sámediggi juolluda sámi mánáidgárddiide .
Asplan Viak har på oppdrag for Sametinget gjennomført evalueringen .	Asplan Viak lea Sámedikki ovddas čađahan dán árvvoštallama .
Hovedmålet med evalueringen har vært å få et bilde av barnehagenes opplevelse av måloppnåelse og vurdering av måloppnåelse knyttet til Sametingets mål .	Árvvoštallama váldoulbmil lei oažžut ollislaš gova das mo mánáidgárddit vásihit ulbmilolahusa ja árvvoštallat ulbmilolahusa Sámedikki mihttomeriid ektui .
I tillegg har man sett på Sametingets forvaltning av tilskuddet .	Dan lassin lea Sámedikki doarjjahálddašeapmi árvvoštallojuvvon .
Evalueringsperioden er 2004-2008 .	Árvvoštallanáigodat lea 2004-2008 .
I evalueringen har samiske barnehager , barnehager med samiske barn , kommuner og foreldre deltatt .	Árvvoštallamis leat sámi mánáidgárddit , mánáidgárddit sámi mánáiguin , gielddat ja váhnemat oassálastán .
I tillegg har også Sametingets administrasjon gitt opplysninger om saksbehandlingen av tilskuddet .	Dan lassin lea maid Sámedikki hálddahus addán dieđuid doarjaga áššemeannudeami birra .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čálli : Kirsten Anne Guttorm
Side 345 av 359	7 siidu 9 siiddus
Tilskuddet til samiske barnehager ble innført i 1986 .	Doarjja sámi mánáidgárddiide ásahuvvui 1986 .
Sametinget overtok forvaltningen av tilskuddet fra fylkesmennene i 2001 .	Sámediggi válddii badjelasas doarjjahálddašeami fylkkamánniin 2001 .
Tilskuddet omfatter følgende : tilskudd til samiske barnehager , tilskudd til samisk språkopplæring og tilskudd til prosjekter og utviklingsarbeid .	Doarjagii gullet čuovvovaš doarjagat : doarjja sámi mánáidgárddiide , doarjja sámegieloahpahussii , ja doarjja prošeavttaide ja ovddidanbargguide .
Tilskuddet ble første gang evaluert i 1990 .	Doarjja árvvoštallojuvvui vuosttaš gearddi 1990 .
Merknader	Mearkašumit
Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Marit Kirsten Anti Gaup og medlemmet fra Árja Odd Iver Sara og medlemmet fra Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) Ida Marie Bransfjell , medlemmer fra Norske Samers Riksforbund ( NSR . ) Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Kjell Pedersen og medlemmet fra Norske Samers Riksforbund / Samefolkets Parti ( NSR .	Lávdegoddi , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski ja Marit Kirsten Anti Gaup ja Árjja lahtu Odd Iver Sara ja Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) lahtu Ida Marie Bransfjell , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Silje Karine Muotka , Kirstsi Guvsám , Kjell Pedersen ja Norgga Sámiid Riikkasearvvi / Sámeálbmot bellodaga ( NSR . )
/ SfP ) Trond Are Anti , medlemmet fra Flyttsamelista ( FsL ) Anders Somby jr. fremmet følgende merknad : Komiteen mener kriteriene må omfatte støtte til grenseoverskridene samarbeid i samiske områder .	/ SáB lahtu Trond Are Anti , Johttisápmelaččaid listu ( JsL ) lahtu Anders Somby jr. ovddideddje čuovvovaš mearkkašumi : Lávdegoddi oaivvilda ahte eavttuide galgá gullat doarjja rádjerasttideaddji ovttasbargui sámi guovlluin .
Dette vil bidra til å oppfylle målsetningene om å styrke samisk språk- og kultur til samiske barn .	Dat veahkehivččii ollašuhttit mihttomeriid ahte nannet sámi mánáid sámi giela ja kultuvrra .
Komiteen mener at kriteriene for tilskuddet til prosjekter og utviklingsarbeid også skal omfatte samiske barn både i norske og samiske barnehager som ikke går under de andre tilskuddsordningene .	Lávdegoddi oaivvilda ahte ahte prošeakta- ja ovddidanbargodoarjaga eavttuide galget maiddái gullat sámi mánát sihke dáža ja sámi mánáidgárddiin mat eai gula eará doarjja ortnegiidda .
Dette bidrar til igangsetting av ytterligere samiske språk- og kulturtiltak .	Dát veahkehivččii álggahit ain eanet sámi giella- ja kulturdoaibmabijuid .
Komiteens medlemmer fra Norske Samers Riksforbund ( NSR . ) Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Kjell Pedersen og medlemmet fra Norske Samers Riksforbund / Samefolkets Parti ( NSR .	Lávdegoddi , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Silje Karine Muotka , Kirstsi Guvsám , Kjell Pedersen ja Norgga Sámiid Riikkasearvvi / Sámeálbmot bellodaga ( NSR . )
Komiteen ber om at Sametingsrådet vurderer forenkling av rapporteringskravet .	Lávdegoddi bivdá Sámediggeráđi árvvoštallat álkidahttit raporterengáibádusa .
Komiteen mener at forenklet rapporteringskrav ikke skal gå ut over formålet og måloppnåelse med tilskuddet .	Lávdegoddi oaivvilda ahte álkiduvvon raporterengáibádus ii galgga čuohcat doarjaga mihttomearrái ja ulbmilolahussii .
Tilskuddet er ment å skulle gå til styrking og utvikling av samisk språk og kultur i barnehager .	Doarjja lea jurddašuvvon dasa ahte nannet ja ovddidit sámi giela ja kultuvrra mánáidgárddiin .
Komiteen mener at barnehagene skal være bevisst på både hva tilskuddet skal brukes til , og også hvordan barnehagen jobber generelt med samisk språk og kultur .	Lávdegoddi oaivvilda ahte mánáidgárddit galget leat dihtomielalaččat sihke das masa doarjja galgá geavahuvvot , ja dasa mo mánáidgárdi bargá oppalaččat sámi gielain ja kultuvrrain .
Rapporteringen må derfor fortsatt kunne sikre dokumentasjon for at tilskuddene benyttes i henhold til formål og måloppnåelse .	Danne ferte raporteren ain sihkkarastit duođaštusa das ahte doarjagat geavahuvvojit mihttomeriid ja ulbmilolahusa vuođul .
Komiteen mener også at det er viktig for Sametingets omdømme at søkerne opplever at de får god service med informasjon og veiledning av Sametinget .	Lávdegoddi oaivvilda maiddái ahte Sámedikki beaggimii lea deaŧalaš ahte ohccit dovdet dan ahte sii ožžot buori bálvalusa buriin diehtojuohkimiin ja bagadusain Sámedikkis .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi evttohusa árvalussii .
Forslag 1 , representant Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh , Aps sametingsgruppe og Árja Erstatter Sametingsrådets innstilling :	Evttohus 1 , áirras Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ja Árja Sámediggeráđi mearrádusárvalusa sadjái :
Sametinget tar evalueringsrapporten fra Asplan Viak om tilskuddordningen for samiske barnehager til orientering .	Sámediggi váldá diehtun Asplan Viak árvvoštallanraportta sámi mánáidgárddiid doarjjaortnega birra .
Eventuelle endringer i tildelingskriteriene for retningslinjer for tilskuddet fremme i forbindelse med behandling av Sametingets budsjett for 2012 .	Vejolaš rievdadusat doarjjajuolludaneavttuid njuolggadusain ovddiduvvojit Sámedikki jagi 2012 bušeahta meannudeami oktavuođas . Čoahkkingirjji čálli : Kirsten Anne Guttorm
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	7 siidu 9 siiddus III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 1 ble vedtatt enstemmig vedtatt .	Evttohus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5 6 7 8 9	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Innlegg Trond Are Anti , saksordfører Ida Marie Bransfjell Randi A. Skum Marit Kirsten Anti Gaup Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen Geir Johnsen Willy Ørnebakk	Sáhkavuorru Trond Are Anti , áššejođiheaddji Ida Marie Bransfjell Randi A. Skum Marit Kirsten Anti Gaup Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen Geir Johnsen Willy Ørnebakk
Replikk	Replihkka
Trond Are Anti Jørn Are Gaski	Trond Are Anti Jørn Are Gaski
Silje Karine Muotka Jarle Jonassen Ann-Mari Thomassen	Silje Karine Muotka Jarle Jonassen Ann-Mari Thomassen
Willy Ørnebakk Mariann Wolmann Magga Alf Isaksen Silje Karine Muotka Trond Are Anti , saksordfører Mariann Wollmann Magga , til forr. orden Geir Tommy Pedersen , til forr. orden	Willy Ørnebakk Mariann Wolmann Magga Alf Isaksen Silje Karine Muotka Trond Are Anti , áššejođiheaddji Mariann Wollmann Magga , čoahkkinortnegii Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak Sametinget tar evalueringsrapporten fra Asplan Viak om tilskuddordningen for samiske barnehager til orientering .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi váldá Asplan Viak árvvoštallanraportta doarjjaortnegiid birra sámi mánáidgárddiide diehtun .
Eventuelle endringer i tildelingskriteriene for retningslinjer for tilskuddet fremme i forbindelse med behandling av Sametingets budsjett for 2012 .	Vejolaš rievdadusat doarjaga juolludaneavttuid njuolggadusain ovddiduvvojit Sámedikki jagi 2012 bušeahta meannudeami oktavuođas .
Behandlingen av saken ble avsluttet 02.12.10 kl. 16.25	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 02.12.10 dii. 16.25 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čálli : Kirsten Anne Guttorm
Side 347 av 359	7 siidu 9 siiddus
Originalspråk : Norsk	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC
Ášši / Sak SP 048/10 Ášši / Sak NKK 014/10 Organisering av Sametingets komite- og plenumsmøter Arkivsaknr .	014/10 048/10 Sámedikki lávdegoddečoahkkimiid ja dievasčoahkkimiid organiseren Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Dievasčoahkkinjođihangoddi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 05.11.10 16. – 18.11.10 30.11. – 3.12.10	Beaivi 01.11.10 16. – 18.11.10 30.11. – 3.12.10
Saksnr. PLE 009/10 NKK SP 48/10	Áššenr. . DCJ 009/10 EKL DC 048/10
Saken påbegynt 02.12.10 kl. 16.25	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 02.12.10 dii. 16.25 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Plenumsledelsen	Dievasčoahkkinjođihangotti
Sak PLE 009/10 sak 32/10 Sametingets møteplan 2011 og 2012 – endringer Skisse med ulike modeller for avvikling av komité- og plenumsmøtene Innspill fra Fremskrittspartiet Innspill fra Flyttsamelista	Ášši PLE 009/10 Sámedikki lávdegoddečoahkkimiid ja dievasčoahkkimiid organiseren ášši 32/10 Sámedikki čoahkkinplána 2011 ja 2012 – rievdadusat árvalus mii čájeha vejolašvuođaid lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid čađahat Ovddádusbellodaga mearkkašumit Johttisápmelaččaid listtu mearkkašumit
II Forslag og merknader Plenumsledelsens forslag til innstilling : Sametinget vedtar å redusere komité- og plenumssamlingene fra åtte til fem uker , slik at komitémøtene og plenumsmøtet avvikles innen rammen på en uke .	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti mearrádusárvalus : Sámediggi mearrida unnidit lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid logu gávcci vahkus viđa vahkkui , nu ahte lávdegoddečoahkkimat ja dievasčoahkkimat dollojuvvojit ovtta vahku rámma siskkobealde .
Komitémøtene starter på mandag og avsluttes på tirsdag , mens plenumsmøtet starter på onsdag og avsluttes på fredag .	Lávdegoddečoahkkimat álget vuossárgga ja loahpahuvvojit gaskavahku , go fas dievasčoahkkimat álget duorastaga ja loahpahuvvojit bearjadaga .
Det avvikles tre komité- og plenumssamlinger på vårsesjonen og to på høstsesjonen .	Dollojuvvojit golbma lávdegodde- ja dievasčoahkkima giđđasešuvnnas ja guokte čakčasešuvnnas .
Tilleggsforslag fra mindretallet , Mattis N. Eira og Jarle Jonassen :	353 siidu 365 siiddus Lassievttohus unnitlogus , Mattis N. Eira ja Jarle Jonassen :
Før ordningen trer i kraft må det foretas en nærmere gjennomgang og vurdering av de administrative konsekvenser og opposisjonens arbeidsvilkår .	Ovdal go ortnet doaibmagoahtá galgá dahkkojuvvot dárkileabbu guorahallan ja árvvoštallan hálddahuslaš váikkuhusain ja opposišuvnna bargoeavttuin .
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus : Álgu
Plenumsledelsen har fremmet forslag om organisering av Sametingets komité- og plenumsmøter .	Dievasčoahkkinjođihangoddi lea ovddidan árvalusa Sámedikki dievasčoahkkimiid- ja lávdegoddečoahkkimiid organiseremii .
Næringsog kulturkomiteen ser behovet for å endre arbeidsformen for Sametingets komite- og plenumsmøter .	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi oaidná deaŧalažžan rievdadit Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid bargovugiid .
Merknader	Mearkašumit
Komitemedlemmet fra Flyttsamelista ( Fsl ) Berit Marie P. E. Eira kommer med følgende merknad : Flyttsamelista ser at de små listenes politiske påvirkningsmulighet blir redusert dersom komitè- og plenumsukene blir kortere .	Johttisápmelaččaid listu ( JsL ) lahtu Berit Marie P. E. Eira ovddida čuovvovaš mearkkašumi : Johttisápmelaččaid listu oaidná ahte smávit listtuid politihkalaš váikkuheapmi gáržžiduvvo go lávdegoddeja dievasčoahkkin vahkut gáržžiduvvot .
Flyttsamelista ber om at det vurderes å gi mer taletid fra større lister til de små listene , eller at plenumsdagene forlenges .	Johttisápmelaččaid listu bivdá veardidit juolludit eambbo sáhkavuorroáiggi stuorit listtuin smávva listtuide , dahje guhkidit čoahkkinbeivviid dievasčoahkkimiin .
Forslag	Evttohusat
Knut Store , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Ann Solveig Eriksen og Skjalg Jensen , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira , Randi A. Skum og medlemmet fra Norske samers riksforbund og Samefolkets parti ( NSR . )	Lávdegotti eanetlohkku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Heidi Persdatter Greiner Haaker ja Skjalg Jensen , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ja Sámeálbmotbellodaga ( NSR .
/ SfP Gunn-Britt Retter , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen , medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Marthinsen , medlemmet fra Flyttsamelista ( Fsl ) Per A. Bæhr foreslår følgende : Forslag 1 Erstatter plenumsledelsens forslag til innstilling :	/ SáB ) Gunn-Britt Retter , Árjja lahtu Olaf Eliassen , Ovddádusbellodaga lahtu Aud Marthinsen , Johttisápmelaččaid listu ( JsL ) lahtu Per A. Bæhr evttoha čuovvovaččat : Evttohus 1 Boahtá dievasčoahkkinjođihangotti evttohusa sadjái :
Sametinget vedtar å redusere komité- og plenumssamlingene fra åtte til fem uker , på en slik måte at komitémøtene og plenumsmøtene avvikles innen rammen av en uke .	Sámediggi mearrida unnidit lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid gávcci vahkus viđa vahkkui , nu ahte lávdegoddečoahkkimat ja dievasčoahkkimat dollojuvvojit ovtta vahku rámmas siskkobealde .
Det legges opp til å avvikle fem komité- og plenumssamlinger , tre på vårsesjonen og to på høstsesjonen .	Dollojuvvojit vihtta lávdegodde- ja dievasčoahkkima , golbma giđđasešuvnnas ja guokte čakčasešuvnnas .
Komite- og plenumssamlingene 2011 avvikles etter dagens organisering , regelverk og retningslinjer frem til ny ordning trer i kraft 1. juli 2011 .	2011 lávdegodde- ja dievasčoahkkimat dollojuvvojit dálá organiserema ja njuolggadusaid vuođul dassážiigo ođđa ortnet doaibmagoahtá suoidnemánu 1. b. 2011 rájes .
Eventuelle ekstraordinære komite- og plenumsmøter avvikles i forhold til forretningsorden .	Vejolaš erenoamáš lávdegodde- ja dievasčoahkkimat dollojuvvojit čoahkkinortnega vuođul .
I forhold til Sametingets behandling pr. i dag er det mange uavklarte forhold og problemstillinger , som plenumsledelsen berører i sin saksfremstilling og vurdering .	Sámedikki dálá meannudeami ektui leat ollu eahpečielga bealit ja čuolmmat , nu mo dievasčoahkkinjođihangoddi dadjá áššečilgehusas ja árvvoštallamis .
Ny ordning gjennomføres som en prøveordning som vurderes fortløpende av en fellesparlamentarisk gruppe oppnevnt av plenum , der også andre modeller og tilpasninger i forhold til organisering av Sametingets komite- og plenumsmøter inngår i vurderingen .	Ođđa ortnet čađahuvvo geahččalanortnegin maid dievasčoahkkima nammadan oktasaš parlamentáralaš joavku dađistaga árvvoštallá , mas maiddái eará mállet ja heiveheamit Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid organiserema ektui gullet árvvoštallamii .
Gruppen fremmer forslag for plenumsledelsen slik at Sametinget kan behandle saken på siste plenumssamling i 2012 .	Joavku ovddida evttohusa dievasčoahkkinjođihangoddái vai Sámediggi sáhttá meannudit ášši 2012 maŋimus dievasčoahkkimis .
Sametinget gir plenumsledelsen fullmakt til å fastsette møtedatoer for 2011 og 2012 .	Sámediggi fápmuda dievasčohkkinjođihangoddái fámu mearridit 2011 ja 2012 čoahkkinbeivviid .
Komiteens tilrådning	354 siidu 365 siiddus
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag :	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Nærings- og kulturkomiteens forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Ealáhus- ja kulturlávdegotti evttohus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti Side 349 av 359	Ealáhus- ja kulturlávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5 6 7	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 5 6 7
Innlegg Skjalg Jensen , saksordfører Geir Tommy Pedersen Berit Marie P. E. Eira Jarle Jonassen Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk Klemet Erland Hætta Skjalg Jensen , saksordfører	Sáhkavuorru Skjalg Jensen , áššejođiheaddji Geir Tommy Pedersen Berit Marie P. E. Eira Jarle Jonassen Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk Klemet Erland Hætta Skjalg Jensen , áššejođiheaddji
Replikk Klemet Erland Hætta Klemet Erland Hætta	Replihkka Klemet Erland Hætta Klemet Erland Hætta
VI Sametingets vedtak Sametinget vedtar å redusere komité- og plenumssamlingene fra åtte til fem uker , på en slik måte at komitémøtene og plenumsmøtene avvikles innen rammen av en uke .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi mearrida unnidit lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid gávcci vahkus viđa vahkkui , nu ahte lávdegoddečoahkkimat ja dievasčoahkkimat dollojuvvojit ovtta vahku rámmas siskkobealde .
Det legges opp til å avvikle fem komité- og plenumssamlinger , tre på vårsesjonen og to på høstsesjonen .	Dollojuvvojit vihtta lávdegodde- ja dievasčoahkkima , golbma giđđasešuvnnas ja guokte čakčasešuvnnas .
Komite- og plenumssamlingene 2011 avvikles etter dagens organisering , regelverk og retningslinjer frem til ny ordning trer i kraft 1. juli 2011 .	2011 lávdegodde- ja dievasčoahkkimat dollojuvvojit dálá organiserema ja njuolggadusaid vuođul dassážiigo ođđa ortnet doaibmagoahtá suoidnemánu 1. b. 2011 rájes .
Eventuelle ekstraordinære komite- og plenumsmøter avvikles i forhold til forretningsorden .	Vejolaš erenoamáš lávdegodde- ja dievasčoahkkimat dollojuvvojit čoahkkinortnega vuođul .
I forhold til Sametingets behandling pr. i dag er det mange uavklarte forhold og problemstillinger , som plenumsledelsen berører i sin saksfremstilling og vurdering .	Sámedikki dálá meannudeami ektui leat ollu eahpečielga bealit ja čuolmmat , nu mo dievasčoahkkinjođihangoddi dadjá áššečilgehusas ja árvvoštallamis .
Ny ordning gjennomføres som en prøveordning som vurderes fortløpende av en fellesparlamentarisk gruppe oppnevnt av plenum , der også andre modeller og tilpasninger i forhold til organisering av Sametingets komite- og plenumsmøter inngår i vurderingen .	Ođđa ortnet čađahuvvo geahččalanortnegin maid dievasčoahkkima nammadan oktasaš parlamentáralaš joavku dađistaga árvvoštallá , mas maiddái eará mállet ja heiveheamit Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid organiserema ektui gullet árvvoštallamii .
Gruppen fremmer forslag for plenumsledelsen slik at Sametinget kan behandle saken på siste plenumssamling i 2012 .	Joavku ovddida evttohusa dievasčoahkkinjođihangoddái vai Sámediggi sáhttá meannudit ášši 2012 maŋimus dievasčoahkkimis .
Sametinget gir plenumsledelsen fullmakt til å fastsette møtedatoer for 2011 og 2012 .	Sámediggi fápmuda dievasčohkkinjođihangoddái fámu mearridit 2011 ja 2012 čoahkkinbeivviid .
Behandlingen av saken ble avsluttet 02.12.10 kl. 16.35	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 02.12.10 dii. 16.35 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 350 av 359	356 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak OOU 017/10 K Ášši / Sak SP 049/10	Ášši / Sak BFOL 017/10 Ášši / Sak DC 049/10
Tilskuddsstyret Arkivsaknr .	Doarjjastivra Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 02.11.10 16. – 18.11.10 30.11. – 3.12.10	Beaivi 02.11.10 16. – 19.11.10 30.11. – 3.12.10
Saksnr. SR 156/10 017/10 SP 49/10	Áššenr. R 156/10 DČ 049/10
Saken påbegynt 03.12.10 kl. 09.05	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 03.12.10 dii. 09.05 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet	Sámediggeráđi
Sak SR 156/10 - Tilskuddsstyret	Ášši R 156/10 - Doarjjastivra
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : Sametingets tilskuddsstyre legges ned fra og med 31. desember 2010 .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra heaittihuvvo juovlamánu 31. b. 2010 rájes .
Tilskuddsforvaltningen forvaltes av sametingsrådet eller den sametingsrådet delegerer myndighet til .	Doarjjahálddašeami hálddaša sámediggeráđđi dahje dat masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Før ordningen iverksettes skal prosedyre for klagebehandling være avklart .	Ovdal go ortnet álggahuvvo galget váiddameannudanprosedyrat leat čilgejuvvon .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus : Álgu
Tilskuddsstyret ble opprettet i 2001 da de underliggende rådene som var i funksjon til 31.12.2000 ble overført til Sametinget .	Doarjjastivra ásahuvvui 2001:s go dat vuollásaš ráđit mat ledje doaimmas 31.12.2000 rádjai sirdojuvvojedje Sámediggái .
Det ble da bestemt at tilskuddsmidlene skulle behandles av ett tilskuddsstyre .	Dalle mearriduvvui ahte doarjjaruđaid galggai dušše okta doarjjastivra hálddašit .
Før opprettelsen av tilskuddsstyret hadde hver ordning eget styre .	Ovdal doarjjastivrra ásaheami lei juohke ortnegis sierra stivra .
Tilskuddsstyret forvalter i dag omkring 100 mill. kr , som fordeles til tiltak innen opplæring , språk , kultur , næring , helse- og sosial , miljø- og kulturvern , samiske organisasjoner og samefolkets fond .	Doarjjastivra hálddaša dál sullii 100 miljon ruvnna , ja juogaduvvo doaibmabijuide dakkár surggiin go oahpahus , giella , kultuvra , ealáhusa , dearvvašvuohta ja sosiála , biras- ja kultursuodjalus , sámi organisašuvnnat ja sámeálbmotfoanda .
I dag har Sametinget ca 11 årsverk som arbeider med tilskudds- og klagesaker .	Otne leat Sámedikkis sullii 11 jahkedoaimma mat barget doarjja- ja váidalanáššiiguin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 351 av 359	357 siidu 365 siiddus
I 2009 ble det avholdt syv møter og 578 politiske saker ble behandlet .	2009:s dollojuvvojedje čieža čoahkkima ja 578 politihkalaš ášši meannuduvvojedje .
I 2010 er det avholdt tre møter , ett møte gjenstår , og det er behandlet i alt 613 saker .	2010:s dollojuvvojedje golbma čoahkkima , okta čoahkkin galgá vel dollojuvvot , ja 613 ášši leat meannuduvvon buohkanassii .
I tillegg kommer delegerte saker som behandles som referater av tilskuddstyret .	Dan lassin meannuda vel doarjjastivra referáhta áššin dakkár áššiid main mearridanváldi lea fápmuduvvon .
Merknader	Mearkašumit
Komiteens medlemmer fra Norske Samers Riksforbund ( NSR . ) Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Kjell Pedersen og medlemmet fra Norske Samers Riksforbund / Samefolkets Parti ( NSR .	Lávdegoddi , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Silje Karine Muotka , Kirstsi Guvsám , Kjell Pedersen ja Norgga Sámiid Riikkasearvvi / Sámeálbmot bellodaga ( NSR . )
Komiteen mener dette er viktig for å få større brukertilfredshet .	Lávdegotti mielas dat lea deaŧalaš vai geavaheddjiid duhtavašvuohta stuorru .
Det er viktig for Sametingets omdømme at brukerne opplever at de får god service av Sametinget .	Sámedikki beaggimii lea deaŧalaš ahte geavaheaddjit dovdet ahte sii ožžot buori bálvalusa Sámedikkis .
Komiteen merker seg at omleggingen av tilskuddsforvaltningen medfører at de enkelte rådsmedlem får større ansvar og oversikt overfor sine fagområder og dermed også virkemidlene .	Lávdegoddi mihtte ahte doarjjahálddašeami rievdadeapmi dagaha ahte ráđđelahtut ožžot stuorát ovddasvástádusa ja oppalašgova iežaset fágasurggiin ja nu maiddái váikkuhangaskaomiin .
Dette betyr også at de enkelte rådsmedlem i større grad kan ansvarliggjøres overfor de enkelte sakene .	Dat mearkkaša maiddái ahte juohke ráđđelahttu ferte váldit stuorát ovddasvástádusa iešguđet áššis .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi evttohusa árvalussii .
III Votering Av 39 representanter var 31 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 31 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens tilrådning ble vedtatt med 30 stemmer .	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui 30 jienanin .
1 stemte imot .	1 jienastii vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat
Innlegg Odd Iver Sara , saksordfører Odd Iver Sara Trond Are Anti	Sáhkavuorru Odd Iver Sara , áššejođiheaddji Odd Iver Sara Trond Are Anti
Trond Are Anti Geir Johnsen	Trond Are Anti Geir Johnsen
Geir Johnsen Ann-Mari Thomassen	Geir Johnsen Ann-Mari Thomassen
Replikk Klemet Erland Hætta Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Klemet Erland Hætta Silje Karine Muotka Geir Johnsen Ragnhild Melleby Aslaksen	Replihkka Klemet Erland Hætta Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Klemet Erland Hætta Silje Karine Muotka Geir Johnsen Ragnhild Melleby Aslaksen
Ann-Mari Thomassen Randi A. Skum Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Silje Karine Muotka	Ann-Mari Thomassen Randi A. Skum Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Silje Karine Muotka
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 352 av 359	358 siidu 365 siiddus
Willy Ørnebakk Mariann Wollmann Magga Egil Olli Geir Johnsen Odd Iver Sara , saksordfører Ann-Mari Thomassen , til forr. orden	Willy Ørnebakk Mariann Wollmann Magga Egil Olli Geir Johnsen Odd Iver Sara , áššejođiheaddji Ann-Mari Thomassen , čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak Sametingets tilskuddsstyre legges ned fra og med 31. desember 2010 .	VI Sámedikki mearrádus Sámedikki doarjjastivra heaittihuvvo juovlamánu 31. b. 2010 rájes .
Tilskuddsforvaltningen forvaltes av sametingsrådet eller den sametingsrådet delegerer myndighet til .	Doarjjahálddašeami hálddaša sámediggeráđđi dahje dat masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Før ordningen iverksettes skal prosedyre for klagebehandling være avklart .	Ovdal go ortnet álggahuvvo galget váiddameannudanprosedyrat leat čilgejuvvon .
Behandlingen av saken ble avsluttet 03.12.10 kl. 10.15	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 03.12.10 dii.10 . 15.
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 353 av 359	359 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP 050/10 Ášši / Sak NKK 015/10	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC 015/10 050/10
Kunstneravtalen 2011 Arkivsaknr .	Dáiddáršiehtadus 2011 Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Lávdegotti Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 29.10.10 16. – 18.11.10 30.11. – 3.12.10	Beaivi 26.10.10 16. – 19.11.10 30.11. – 3.12.10
Saksnr. SR 151/10 NKK 015/10 SP 50/10	Áššenr. R 151/10 DC 050/10
Saken påbegynt onsdag 03.12.10 kl. 10.15	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 03.12.10 dii. 10.15 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet Sametinget Samisk kunstnerråd	Sámediggeráđi Sametinget Samisk kunstnerråd
Sak SR 151/10 Kunstneravtalen 2011 Protokoll – Kunstneravtale 2011 2011 Dáiddáršiehtadussi gáibádus	Ášši R 151/10 Dáiddáršiehtadus 2011 Protokoll – Dáiddáršiehtadus 2011 2011 Dáiddáršiehtadussi gáibádus
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : Sametinget godkjenner den inngåtte avtalen for kunstneravtale 2011 mellom Samisk kunstnerråd og Sametinget av 04.10.10 .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámediggi dohkkeha 2011 dáiddáršiehtadusa gaskal Sámi dáiddárráđi ja Sámedikki b. 04.10.10 .
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus : Álgu
Sametinget underskrev en hovedavtale med samiske kunstorganisasjoner ved samisk kunstnerråd 19. august 2004 .	Sámediggi čálii vuollái váldošiehtadusa sámi dáiddárorganisašuvnnaiguin sámi dáiddárráđi bokte borgemánu 19. b. 2004 .
Den første avtalen trådte i kraft 01.01.2005 .	Vuosttaš šiehtadus doaibmagođii 01.01.2005 .
Kunstneravtalen gir samiske kunstnere forutsigbarhet , og Sametinget registrerer at partene har kommet frem til enighet .	Dáiddáršiehtadus addá sámi dáiddáriidda einnostuvvivuođa , ja Sámediggi registrere ahte bealit leat juksan ovttamielalašvuođa .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 354 av 359	360 siidu 365 siiddus
Forslag Medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) ved Aud Marthinsen foreslår følgende : Forslag 1	Ovddádusbellodaga lahtu Aud Marthinsen evttoha čuovvovaččat : Evttohus 1
Sametinget ser det som unødvendig å ha en egen samisk kunstneravtale .	Sámediggi ii oainne sierra dáiddáršiehtadusa dárbbašlažžan .
Sametinget kan derfor ikke godkjenne denne avtalen .	Danne ii sáhte Sámediggi dohkkehit dán šiehtadusa .
III Votering Av 39 representanter var 27 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 27 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 1 ble forkastet med 24 stemmer .	Evttohus 1 hilgojuvvui 24 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Komiteens tilrådning ble vedtatt med 24 stemmer .	Ealáhus- ja kultur-lávdegotti ráva mearriduvvui 24 jienain .
3 stemte mot .	3 jienastedje vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5 6	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 5 6
Innlegg Heidi Persdatter Greiner Haaker , saksordfører Aud Marthinsen Randi A. Skum Willy Ørnebakk Vibeke Larsen Heidi Persdatter Greiner Haaker , saksordfører	Sáhkavuorru Heidi Persdatter Greiner Haaker , áššejođiheaddji Aud Marthinsen Randi A. Skum Willy Ørnebakk Vibeke Larsen Heidi Persdatter Greiner Haaker , áššejođiheaddji
Replikk	Replihkka
VI Sametingets vedtak Sametinget godkjenner den inngåtte avtalen for kunstneravtale 2011 mellom Samisk kunstnerråd og Sametinget av 04.10.10 .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi dohkkeha 2011 dáiddáršiehtadusa gaskal Sámi dáiddárráđi ja Sámedikki b. 04.10.10 .
Behandlingen av saken ble avsluttet 03.12.10 kl. 10.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 03.12.10 dii.10 . 25.
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 355 av 359	361 siidu 365 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP Ášši / Sak VK	Ášši / Sak DC Ášši / Sak VL
Valg Arkivsaknr .	Válga Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Valgkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Válggalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 01.12.10 30.11. – 3.12.10	Beaivi 01.12.10 30.11. – 3.12.10
Saksnr. VK 02/10 SP 51/10	Áššenr. VL 02/10 DC 051/10
Saken påbegynt 03.12.10 kl. 11.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 03.12.10 dii. 11.00 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Valgkomiteens innstilling : Forslag 1 : Komiteleder plan- og finans .	II Evttohusat ja mearkkašumit Válggalávdegotti mearrádusárvalus : Evttohus 1 :
Dagens leder : Ny leder : Sten Jønsson ( AP . )	Plána- og finánsalávdegotti jođiheaddji Dáláš jođiheaddji Sten Jønsson ( Bb . )
Marie Therese N. Aslaksen ( SbS ) Forslag 2 : Plenumsledelsen	Ođđa jođiheaddjin : Marie Therese N. Aslaksen ( SbS ) Evttohus 2 :
Dagens nestleder : Toril Bakken Kåven ( Nordkalottfolket ) Ny nestl . :	Dievasčoahkkinjođihangoddi Dáláš nubbijođiheaddji Ođđa nubbinjođiheaddjin :
Marie Therese N. Aslaksen ( SbS ) Forslag 3 : Kontrollutvalg	Toril Bakken Kåven ( Nordkalottfolket ) Marie Therese N. Aslaksen ( SbS ) Evttohus 3 :
Medlem : Nytt medlem : Margit Eli A. Oskal ( AP . )	Bearráigeahččanlávdegoddi Lahttu Margit Eli A. Oskal ( Bb . )
Mariann W. Magga ( AP )	Ođđa lahttun Mariann W. Magga ( Bb . )
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Forslag 4 : Samisk parlamentarisk Råd ( SPR )	362 siidu 365 siiddus Evttohus 4 :
Varamedlem for Egil Olli - Laila Susanne Vars Varamedlem for Aili Keskitalo Forslag 5 : Utvalg for Revidering av reglementet for Sametingets politiske nivå	Sámi parlamentáralaš ráđđi Várrelahttu Egil Olli ovddas - Laila Susanne Vars Várrelahttu Aili Keskitalo ovddas Evttohus 5 :
Willy Ørnebakk ( leder ) Olaf Eliassen Mariann W. Magga Geir Tommy Pedersen Arthur Tørfoss Berit Marie P. E. Eira Toril Bakken Kåven ( nestleder ) Forslag 6 : Utvalg for Omorganiseringen av Sametingets møtestruktur	Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusaid ođasmahttin lávdegoddi Willy Ørnebakk ( jođiheaddji ) Olaf Eliassen Mariann W. Magga Geir Tommy Pedersen Arthur Tørfoss Berit Marie P. E. Eira Toril Bakken Kåven ( nubbin jođiheaddjin ) Evttohus 6 :
Willy Ørnebakk Heidi Greiner Håker Odd Iver Sara Toril Bakken Kåven Per A. Bahr Geir Tommy Pedersen Aud Marthinsen Forslag fra representant Ann Mari Thomassen , NSR :	Sámedikki čoahkkinstruktuvrra ođđasisorganiseren lávdegoddi Willy Ørnebakk Heidi Greiner Håker Odd Iver Sara Toril Bakken Kåven Per A. Bæhr Geir Tommy Pedersen Aud Marthinsen
Nestleder i utvalget for Revidering av reglementet for Sametingets politiske nivå : Geir Tommy Pedersen , NSR.	Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR , evttohus : Nubbinjođiheaddji Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusaid ođasmahttin lávdegoddái : Geir Tommy Pedersen .
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje ? ? čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Valgkomiteens innstilling nr 1 ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : · · Válggalávdegotti mearrádusárvalus nr. 1 mearriduvvui ovttajienálaččat .
Valgkomiteens innstilling nr 2 ble enstemmig vedtatt .	· Válggalávdegotti mearrádusárvalus nr. 2 mearriduvvui ovttajienálaččat .
Valgkomiteens innstilling nr 3 ble enstemmig vedtatt .	· Válggalávdegotti mearrádusárvalus nr. 3 mearriduvvui ovttajienálaččat .
Valgkomiteens innstilling nr 4 og nr 6 utsettes til plenumsmøte i februar 2011 .	· Válggalávdegotti mearrádusárvalus nr. 4 ja nr. 6 máŋiduvvo guovvamánu 2011 dievasčoahkkimii .
13 stemte for Ann-Mari Thomassens forslag . IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	· Válggalávdegotti nubbinjođiheaddjievvtohus lávdegoddái mii galgá revideret njuolggadusaiid Sámedikki politihkalaš dássái mearriduvvui 19 jienain , 13 jienasteddje Ann-Mari Thomassen evttohusa .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Hilde Anita Nyvoll , saksordfører Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk	Sáhkavuorru Hilde Anita Nyvoll , áššejođiheaddji
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Replikk	Replihkka
Side 357 av 359	363 siidu 365 siiddus
Willy Ørnebakk Per Andersen Bæhr Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Ann-Mari Thomassen	Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk Per Andersen Bæhr Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Ann-Mari Thomassen
VI Sametingets vedtak Komiteleder plan- og finans .	VI Sámedikki mearrádus Plána- og finánsalávdegotti jođiheaddji
Dagens leder : Ny leder :	Dáláš jođiheaddji Ođđa jođiheaddjin :
Sten Jønsson ( AP . )	Sten Jønsson ( Bb . )
Marie Therese N. Aslaksen ( SbS )	Marie Therese N. Aslaksen ( SbS )
Plenumsledelsen	Dievasčoahkkinjođihangoddi
Dagens nestleder : Toril Bakken Kåven ( Nordkalottfolket ) Ny nestl . : Marie Therese N. Aslaksen ( SbS ) Kontrollutvalg	Dáláš nubbijođiheaddji Toril Bakken Kåven ( Nordkalottfolket ) Ođđa nuppijođiheaddjin : Marie Therese N. Aslaksen ( SbS ) Bearráigeahččanlávdegoddi
Medlem : Nytt medlem :	Lahttu Ođđa lahttun
Margit Eli A. Oskal ( AP . )	Margit Eli A. Oskal ( Bb . )
Mariann W. Magga ( AP )	Mariann W. Magga ( Bb . )
Utvalg for Revidering av reglementet for Sametingets politiske nivå	Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusaid ođasmahttin
Willy Ørnebakk ( leder ) Olaf Eliassen Mariann W. Magga Geir Tommy Pedersen Arthur Tørfoss Berit Marie P. E. Eira Toril Bakken Kåven ( nestleder )	Willy Ørnebakk ( jođiheaddji ) Olaf Eliassen Mariann W. Magga Geir Tommy Pedersen Arthur Tørfoss Berit Marie P. E. Eira Toril Bakken Kåven ( nubbin jođiheaddjin )
Behandlingen av saken ble avsluttet 03.12.10 kl. 12.00	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 03.12.10 dii. 12.00 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti	Čoahkkingirjji čállit : Tove Anti
Side 358 av 359	364 siidu 365 siiddus
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkat čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu movt Sámediggi mearridii .
Kárášjohka 09.12.2010 Plenumsledelsen	Kárášjohka 09.12.2010 Dievasčoahkkinjođihangoddi
Jarle Jonassen leder	Jarle Jonassen jođiheaddji
Toril Bakken Kåven	Toril Bakken Kåven
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Mathis Nilsen Eira	Mathis Nilsen Eira
Sametingets plenum Møtebok 01/11	Sámedikki dievasčoahkkin Čoahkkingirji 01/11
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : Sted :	Áigi : Báiki :
8. - 11. mars 2011 Karasjok	08.03.11 - 11.03.11 Kárášjogas
Saksliste Saksnr.	Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 2 av 274	2 siidu 272 siiddus
Møtesekvenser Tid	Čoahkkináiggit Áigi
kl. 09.00 kl. 09.20 - 12.05 kl. 13.35 - 14.20 kl. 14.20 - 16.05 kl. 16.05 - 16.25 kl. 16.25 - 16.40 kl. 16.40 - 16.55 kl. 13.35 - 16.15 kl. 16.15 - 16.25 kl. 09.05 - 10.30 kl. 11.00 - 14.10 kl. 14.10 - 14.35 kl. 14.35 - 15.35 kl. 15.35 - 16.15 kl. 16.15 - 17.00 kl. 09.05 - 10.05 kl. 10.05 - 10.10 kl. 10.10 - 11.25 kl. 11.25 - 11.55	dii. 09.00 - 09.20 dii. 09.20 - 12.05 dii. 13.35 - 14.20 dii. 14.20 - 16.05 dii. 16.05 - 16.25 dii. 16.25 - 16.40 dii. 16.40 - 16.55 09.03.11 dii. 13.35 - 16.15 dii. 16.15 - 16.25 10.03.11 dii. 09.05 - 10.30 dii. 11.00 - 14.10 dii. 14.10 - 14.35 dii. 14.35 - 15.35 dii. 15.35 - 16.15 dii. 16.15 - 17.00 11.03.11 dii. 09.00 - 10.05 dii. 10.15 - 10.10 dii. 10.10 - 11.25 dii. 11.25 -
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 3 av 274	3 siidu 272 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Norsk
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Jon Arild Aslaksen ( Vara for Knut Inge Store ) Tar sete fra 09.03.11 Elin Kristin Henriksen ( Vara for Trond Are Anti ) Ragnhild M. Aslaksen	Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Jon Arild Aslaksen ( Knut Inge Store ovddas ) Ii lean sajis ovdal 09.03.11 Elin Kristin Henriksen ( Trond Are Anti ovddas ) Ragnhild M. Aslaksen
Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen	Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Randi A. Skum - ikke møtt	Randi A. Skum ( ii lean sajis )
Inga-Lill Sundset	Inga-Lill Sundset
Miriam Paulsen Åge Nordkild	Miriam Paulsen Åge Nordkild
Geir Johnsen	Geir Johnsen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
John Kappfjell ( Vara for Sten Erling Jønsson )	John Kappfjell ( Sten Eling Jønsson ovddas )
Ida Marie Bransfjell	Ida Marie Bransfjell
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Kirsti Guvsám	Kirsti Guvsám
Marie Therese N. Aslaksen	Marie Therese N. Aslaksen
Heidi P. Greiner Haaker	Heidi P. Greiner Haaker
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 4 av 274	4 siidu 272 siiddus
Innvilgende permisjoner Permisjon for hele plenumsmøtet	Juolluduvvon permišuvnnat Permišuvnnat olles dievasčoahkkimis
Representant nr. 4 Trond Are Anti Representant nr. 7 Alf Isaksen Representant nr. 9 Ronny Wilhelmsen Representant nr. 14 Anders Somby jr. .	Áirras nr. 4 Trond Are Anti Áirras nr. 7 Alf Isaksen Áirras nr. 9 Ronny Wilhelmsen Áirras nr. 14 Anders Somby jr. .
Representant nr. 15 Knut Roger Hanssen Representant nr. 16 Hilde Anita Nyvoll Representant nr. 18 Toril Bakken Kåven Representant nr. 25 Margit Eli Anti Oskal Representant nr. 28 Ann-Mari Thomassen Representant nr. 34 Sten Erling Jønsson Permisjoner for deler av plenumsmøtet	Áirras nr. 15 Knut Roger Hanssen Áirras nr. 16 Hilde Anita Nyvoll Áirras nr. 18 Toril Bakken Kåven Áirras nr. 25 Margit Eli Anti Oskal Áirras nr. 28 Ann-Mari Thomassen Áirras nr. 34 Sten Erling Jønsson Permišuvnnat osiid dievasčoahkkimis
Representant nr. 3 Knut Inge Store 09. - 11.03.11 Representant nr. 6 Hans J. Eriksen 10.03.11 fra kl. 10.30 Representant nr. 12 Mathis Nilsen Eira 07.-08.03.11 Vararepresentant Berit Marie P. E. Eira 09.03.11 Vararepresentanter	Áirras nr. 3 Knut Inge Store 09.03.11 - 11.03.11 Áirras nr. 12 Mathis Nilsen Eira 07. - 08.03.11 Áirras nr. 6 Hans J. Eriksen 10.03.11 dii. 10.30 rájes Várrelahttu Berit Marie P E Eira 09.03.11 Várrelahtut
I Dokumenter Møteinnkalling av 11.02. 2011 med forslag til saksliste .	I Áššebáhpirat 11.02.11 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu .
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling overfor Sametinget Innkalling av 11.02. 2011 med innstilling til saksliste godkjennes	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái 11.02.11 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu dohkkehuvvo .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 5 av 274	5 siidu 272 siiddus
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Jarle Jonassen	Sáhkavuorru Jarle Jonassen
Replikk	Replihkka
VI Sametingets vedtak Innkalling av 11.02.11 med forslag til saksliste godkjennes .	VI Sámedikki mearrádus 11.02.11 beaiváduvvon gohččun oktan áššelisttuin dohkkehuvvo .
Behandlingen av saken ble avsluttet 08.03.11 kl. 09.20	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 08.03.11 dii. 09.20 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 6 av 274	6 siidu 272 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsrådets beretning om virksomheten iht. forretningsorden § 20 Arkiv SF-	Sámediggeráđi doaibmadieđáhus Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 11/450	Arkiiváššenr . 11/955
Saken påbegynt 08.03.11 kl. 09.20	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 08.03.11 dii. 09.00 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget : Sametinget tar Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 18.11.2010 til 18.2.2011 til orientering .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi árvalus Sámediggái : Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas 18.11. 2011 - 18.02. 2011 diehtun .
1 Innledning Denne beretningen omhandler perioden fra 18.11.2010 til 18.2.2011 og er knyttet opp til Sametingets budsjett for 2011 .	1 Álggahus Dát dieđáhus válddaha áigodaga 18.11.2010 - 18.2.2011 ja čatnasa Sámedikki 2011 bušehttii .
I beretningene rapporteres det på strategiene i budsjettet .	Dieđáhusain raporterejuvvo bušeahta strategiijaid ektui .
Sametingsrådet har i denne perioden avholdt 6 møter og behandlet 66 saker .	Sámediggeráđđi lea dán áigodagas doallan 6 čoahkkima ja lea meannudan 66 ášši .
Det vises til møtebok 18/10 – 20/10 og 01/11-03/11 .	Čujuhit čoahkkingirjjiide 18/10 - 20/10 ja 01/11 - 03/11 .
Som det framgår av oversikten på www.sametinget.no har rådet i tillegg deltatt på flere møter og representasjoner .	Nugo oidno geahčastagas www.samediggi.no de lea ráđđi searvan ollu čoahkkimiidda ja ovddastemiide .
Sametingsrådet ønsker i større grad å bruke meldinger som et grunnlag for politikkutvikling i Sametinget .	Sámediggeráđđi háliida eanet geavahišgoahtit dieđáhusaid vuođđun Sámedikki politihkkaovddideapmái .
Som et ledd i arbeidet med meldingene , utarbeides det redegjørelser og holdes seminarer for plenum .	Dieđáhusbarggu oassin ráhkaduvvojit čilgehusat ja lágiduvvojit seminárat dievasčoahkkimii .
I noen tilfeller vil det være behov for å få utarbeidet utredninger for å bedre kunnskapsgrunnlaget for saksområder meldingene skal omhandle .	Muhtun oktavuođas lea dárbu ráhkadit čielggadusaid buoridan dihte máhtolašvuođa dan áššesuorggis man birra dieđáhus lea .
Sametingsrådet har hatt møte med statssekretærene i ulike departement om budsjett 2012 .	Sámediggeráđis leat leamaš čoahkkimat iešguđet departemeanttaid stáhtačálliiguin 2012 bušeahta birra .
2 Opplæring Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	2 Oahpahus Sámi servodagaid ovddideami ja nannema vuođđun lea máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Váldomihttomearri Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 7 av 274	7 siidu 272 siiddus
Hovedmål Den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámiservodaga ovddideamis .
Samiske barn og unge har en sterk samisk identitet og tilknytning til samisk språk , kultur og samfunnsliv Den samiske befolkningen har reell rett til kvalitativ god opplæring i og på samisk All høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet Strategi Gjennom dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter og andre aktuelle aktører sikre gode rammevilkår for samisk barnehage , grunnopplæring , høyere utdanning og forskning Sametingsrådet har fire faste samarbeidsmøter i året med Kunnskapsdepartementet angående grunnopplæring og høyere utdanning .	Oassemihttomearri Sámi mánáin ja nuorain lea nana sámi identitehta ja oktavuohta sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii Sámi álbmogis galgá leat duohta vuoigatvuohta kvalitatiivalaččat buori oahpahussii sámegielas ja sámegillii Alit oahpus ja dutkamis fuolahuvvo álohii sámi perspektiiva Strategiijat Gulahallama bokte guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš aktevrraiguin sihkkarastit buriid rámmaeavttuid sámi mánáidgárddiid , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama váste Sámediggeráđis leat njeallje fásta ovttasbargočoahkkima Máhttodepartemeanttain jagis vuođđooahpahusa ja alit oahpu birra .
I møtene legges det opp til gjensidig informasjon og drøfting om aktuelle saker innen opplæring og utdanning .	Čoahkkimis galgá leat guovttebealat diehtojuohkin ja digaštallan áigeguovdilis áššiid birra oahpahusa ja oahpu dáfus .
Det fjerde samarbeidsmøtet ble holdt 24.11.10 i Oslo .	Goalmmát ovttasbargočoahkkin dollui 24.11.2010 Oslos .
Kunnskapsdepartementet har startet opp arbeidet med en stortingsmelding om ungdomstrinnet .	Máhttodepartemeanta lea álggahan barggu stuoradiggedieđáhusain nuoraidceahki birra .
Sametingsrådet er i dialog med departementet for å sikre at samiske utfordringer blir ivaretatt i arbeidet med meldinga .	Sámediggeráđđi gulahallá departemeanttain sihkkarastin dihte ahte sámi hástalusat fuolahuvvojit dieđáhusbarggus .
Det er avtalt konsultasjon om tiltakene i meldingen 15.3.11 .	Dieđáhusa doaibmabijuid birra galget leat konsultašuvnnat 15.3.11 .
Sametingsrådet hadde 22.11.10 møte med Finnmark fylkeskommune om oppfølging av samarbeidsavtalen på opplæringsområdet .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Finnmárkku fylkasuohkaniin 22.11.2010 ovttasbargošiehtadusa čuovvoleami birra oahpahussuorggis .
Følgende samarbeidsområder ble valgt ut : Samarbeid om lærebedrifter over landegrensene i nord i duodjifagene , og ny beregningsmodell for refusjonsordning for elever som leser samisk .	Čuovvovaš ovttasbargosuorggit válljejuvvoje : Ovttasbargu duodjefágaid oahpahusfitnodagaid birra rastá riikarájiid davvin , ja ođđa meroštallanmodealla refušuvdnaortnegii ohppiide geat lohket sámegiela .
I tillegg vil to nye tema bli vurdert etter at høring vedrørende fag- og timefordeling for elever med samisk i fagkretsen er gjennomført .	Lassin áigot árvvoštallat guokte ođđa fáttá maŋŋel go leat čađahan gulaskuddama fága- ja diibmologu birra ohppiid várás geain lea sámegiella fágasuorggis .
Sametingsrådet har deltatt på et møte med fylkesmennene i de fem nordligste fylkene om barnehager .	Sámediggeráđđi lea oassálasttán čoahkkimis viđa davimus fylkkaid fylkkamánniiguin mánáidgárddiid birra .
Møtet var i Oslo 2.2.11 .	Čoahkkin lei Oslos 2.2.11 .
På møtet la hvert enkelt embete fram en sak hver .	Čoahkkimis ovddidii juohke ámmát ovtta ášši guhtenai .
Sametinget redegjorde for undersøkelsen om evaluering av tilskudd til samiske barnehager utført av Asplan Viak .	Sámediggi čielggadii iskkadeami birra sámi mánáidgárdedoarjaga evalueremis maid Asplan viak čađahii .
Sametingsrådet har hatt et samarbeidsmøte med Samisk høgskole i Kautokeino 7.1.11 .	Sámediggeráđis lea leamaš ovttasbargočoahkkin Sámi allaskuvllain Guovdageainnus 7.1.11 .
Møtet ble holdt for å diskutere tiltak som gjelder rekruttering til førskolelæreryrket og kompetanseheving for ansatte i samiske barnehager .	Čoahkkin dollui dan geažil go galge digaštallat rekruterendoaimmaid ovdaskuvlaoahpaheaddjibargui ja gelbbolašvuođabajideami sámi mánáidgárddiid bargiide .
Partene ble enige om at Sametinget og Samisk høgskole skal inngå en partnerskapsavtale for det videre samarbeidet .	Bealit šihtte ahte Sámediggi ja Sámi allaskuvla galget dahkat searvevuođašiehtadusa viidásit barggu várás .
Nasjonal rekrutteringsstrategi for samisk høyere utdanning	Nationála rekruterenstrategiija sámi alit ohppui
Sametingsrådet har hatt konsultasjoner med Kunnskapsdepartementet om nasjonal rekrutteringsstrategi for samisk høyere utdanning .	Sámediggeráđđi lea konsulteren Máhttodepartemeanttain sámi alit oahpu nationála rekruterenstrategiija birra .
I et konsultasjonsmøte 20.1.11 ble Sametingsrådet og Kunnskapsdepartementet enige om strategien .	Konsultašuvdnačoahkkimis 20.1.11:s sohpe sámediggeráđđi ja Máhttodepartemeanta strategiija .
Sametingsrådet er godt fornøyd med endelig strategi .	Sámediggeráđđi lea hui duhtavaš loahpalaš strategiijain .
Det er derfor et tydelig behov for å øke antall personer som behersker de samiske språkene både skriftlig og muntlig .	Ovdalaš dáruiduhttinpolitihkka lea dagahan ahte dál leat unnán olbmot geain lea sámegielgelbbolašvuohta Norggas .
Dette er viktig av mange årsaker , blant annet for å revitalisere , bevare og utvikle samisk språk og kultur , men også for å sikre god forvaltning , befolkningens rettssikkerhet , samt øke befolkningens generelle kunnskap om samiske språk og samisk kultur .	Danne lea čielga dárbu oččodit eanet olbmuid hálddašit sámegiela sihke čálalaččat ja njálmmálaččat . Dát lea dehálaš máŋgga siva geažil , earret eará ođđasis ealáskahttit , seailluhit ja ovddidit sámegiela ja sámi kultuvrra , muhto maiddái sihkkarastit buori hálddašeami , álbmoga vuoigatvuođasihkarvuođa ja bajidit álbmoga oppalaš gelbbolašvuođa sámegielas ja sámi kultuvrras .
Det ble også enighet om at Kunnskapsdepartementet skal invitere til et møte med Sametingsrådet hvor tiltakene for strategiåret 2011 skal diskuteres .	Sohpe maiddái ahte Máhttodepartemeanta galgá bovdet čoahkkimii sámediggeráđiin gos strategiijajagi 2011 doaibmabijut galget digaštallot .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 8 av 274	8 siidu 272 siiddus
Etter- og videreutdanningstilbud for lærere	Lassi- ja joatkkaoahppu oahpaheddjiide
Sametingsrådet bestilte i 2008 etter- / videreutdanningstilbud for lærere , skoleledere og skoleeiere fra Samisk høgskole , som ble dekt med ekstra kompetansehevingsmidler fra Utdanningsdirektoratet .	Sámediggeráđđi diŋgui 2008:s lassi- / joatkkaoahpu Sámi allaskuvllas oahpaheddjiide , skuvlajođiheddjiide ja skuvlaeaiggádiidda , maid Oahpahusdirektoráhta liige gelbbolašvuođaloktenruđat gokčet .
Samisk høgskole har gitt melding om at det ikke blir gjennomført etterutdanning i samisk som andrespråk for lærere .	Sámi allaskuvla lea dieđihan ahte ii čađahuvvo lassioahppu sámegielas nubbingiellan oahpaheddjiide .
Tilskuddet fra Sametinget blir derfor tilbakebetalt .	Danne mákso doarjja ruovttoluotta Sámediggái .
Kombinert etter- / videreutdanning om prinsipper for opplæringen – samisk blir gjennomført , men høgskolen er forsinket med gjennomføringen .	Lotnolas lassi- / joatkkaoahppu sámi oahpahusprinsihpaid birra čađahuvvo , muhto allaskuvla lea maŋŋonan čađahemiin .
Akkrediteringskriterier for oppstart av nye doktorgradsstudier	Akkreditereneavttut ođđa doavttergrádaoahpuid álggaheapmái
Kunnskapsdepartementet og Sametingsrådet har hatt konsultasjoner om akkrediteringskriterier for oppstart av nye doktorgradsstudier .	Máhttodepartemeanta ja sámediggeráđđi leat konsulteren akkreditereneavttuid birra ođđa doavttergrádaoahpu álggaheami oktavuođas .
Det pågår nå en større utredning om samisk forskning og høyere utdanning som bl.a. skal redegjøre for hvordan Samisk høgskole kan videreutvikles .	Dál lea stuorát čielggadusbargu jođus sámi dutkama ja alit oahpu birra , mii earret eará galgá čielggadit mot Sámi allaskuvlla sáhttá ovdánahttit .
Deretter vil departementet ha en dialog med Sametinget og Samisk høgskole for å se om det vil være behov for endringer i forskriften knyttet til Samisk høgskole .	Dasto áigot departemeanttas gulahallat Sámedikkiin ja Sámi allaskuvllain ja geahčadit lea go dárbu rievdadit láhkaásahusa mii lea čadnon Sámi allaskuvlii .
Sametinget sendte justeringsforslagene på høring til de samiske videregående skolene , og har mottatt høringsuttalelse .	Sámediggi sáddii dárkilastinevttohusaid gulaskuddamii sámi joatkkaskuvllaide , ja lea ožžon gulaskuddanvástádusaid .
Saken skal behandles av Sametingsrådet og vedtak sendes Utdanningsdirektoratet .	Sámediggeráđđi galgá meannudit ášši ja mearrádus sáddejuvvo Oahpahusdirektoráhttii .
Kunnskapsdepartementet vedtar justeringer i nevnte læreplaner .	Máhttodepartemeanta mearrida daid oahppoplánaid dárkilastimiid .
Medvirke til revisjon av opplæringsloven , voksenopplæringsloven , privatskoleloven og tilhørende forskrifter vedrørende samisk opplæring Arbeidsgruppen for fag- og timefordeling har i desember 2010 ferdigstilt sin rapport .	Váikkuhit dan ahte oahpahusláhka , rávesolbmuidoahpahusláhka , priváhtaskuvlaláhka ja eará gullevaš láhkaásahusat mat gusket sámi oahpahussii , dárkkistuvvojit Fága- ja diibmojuohkima bargojoavku lea juovlamánus 2010 gárven iežas raportta .
Rapporten er offentliggjort i januar og er sendt til Kunnskapsdepartementet og Sametinget .	Raporta lea almmuhuvvon ođđajagimánus ja sáddejuvvon Máhttodepartementii ja Sámediggái .
Arbeidsgruppens forslag skal danne grunnlag for konsultasjoner og eventuelt sendes på høring .	Bargojoavkku evttohus galgá hábmet vuođu konsultašuvnnaide ja vejolaččat sáddejuvvot gulaskuddamii .
Sametingsrådet har bedt om konsultasjon om endringer av opplæringsloven og privatskoleloven .	Sámediggeráđđi lea bivdán konsultašuvnnaid oahpahuslága ja priváhttaskuvlalága rievdademiid birra .
Sametingsrådet er av den oppfatning at når en bruker begrepet samisk i lovteksten betyr det både samisk som 1.språk og samisk som 2.språk .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte go doaba sámegiella geavahuvvo láhkateavsttas , de dat mearkkaša sihke sámegiela vuosttašgiellan ja sámegiela nubbingiellan .
Kompetansekravene til lærerne som skal undervise i samisk og norsk må likestilles .	Sámegiela ja dárogiela oahpaheddjiid gelbbolašvuođagáibádusat fertejit dahkkot ovttadássásažžan .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke kunnskap og kompetanse i samiske samfunn Arbeide for at eldre samers kunnskaper anerkjennes og synliggjøres gjennom engasjement som kunnskapsformidlere i barnehager og i grunnopplæringen Bidra til effektiv utvikling av samiske læremidler og pedagogisk materiell Arbeide for at den nasjonale politikken innenfor barnehage , grunnopplæring , høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte nannet máhtolašvuođa ja gelbbolašvuođa sámi servodagas Bargat dan ala ahte boarráset sámiid máhtolašvuohta dohkkehuvvo ja oainnusin boahtá go bálkáhuvvojit máhttogaskkusteaddjin mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas Váikkuhit sámi oahpponeavvuid ja pedagogalaš ávdnasiid beaktilis ovdáneami Bargat dan ala ahte mánáidgárddi , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama nationála politihkas fuolahuvvo sámi perspektiiva
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 9 av 274	9 siidu 272 siiddus
Ny rammeplan for førskoleutdanningen	Ođđa rámmaplána ovdaskuvlaohppui
Kunnskapsdepartementet ( KD ) og Sametingsrådet ble i konsultasjon 29.12.2010 om det nasjonale utvalget for revidering av ny rammeplan for førskolelærerutdanningen , enig om følgende : - Sametinget inviteres til konsultasjon om forslag til forskrift om rammeplan for førskolelærerutdanning før den sendes på alminnelig høring og før endelig forskrift fastsettes etter høringen .	Máhttodepartemeanttas ( MD ) ja sámediggeráđis ledje konsultašuvnnat 29.12.2010 nationála lávdegotti birra mii galgá dárkkistit ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu ođđa rámmaplána , ja sii sohpe čuovvovačča : - Sámediggi bovdejuvvo konsultašuvnnaide ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu rámmaplána láhkaásahusa rievdadusevttohusa birra ovdal go dat sáddejuvvo oktasaš gulaskuddamii ja ovdal go loahpalaš láhkaásahusat mearriduvvojit maŋŋel gulaskuddama .
- Sametinget inviteres til konsultasjon om de nasjonale retningslinjene før disse fastsettes av rammeplanutvalget .	- Sámediggi bovdejuvvo konsultašuvnnaide nationála njuolggadusaid birra ovdal go rámmaplánalávdegoddi mearrida daid .
- Kunnskapsdepartementet oppnevner seniorrådgiver i Sametinget Marianne Helene Storjord som medlem i det nasjonale rammeplanutvalget for revidert førskolelærerutdanning .	- Máhttodepartemeanta nammada Sámedikki seniorráđđeaddi Marianne Helene Storjord lahttun dárkkistuvvon ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu nationála rámmaplánalávdegoddái .
Oppnevningen er gjort etter forslag fra Sametinget .	Nammadeapmi dahkko Sámedikki evttohusa vuođul .
- Rammeplanutvalget består av 17 medlemmer og har hatt sitt første møte 3.- 4.2.11 i Oslo .	- Rámmaplánalávdegottis leat 17 lahtu ja sis lei vuosttaš čoahkkin 3.- 4.2.11 Oslos .
Mandatet for utvalget er vedtatt og tidsplanen er satt .	Lávdegotti mandáhtta lea mearriduvvon ja áigeplána lea biddjon .
Det vil bli avholdt møter hver måned fremover i både vår- og høsthalvåret .	Sii áigot doallat čoahkkimiid juohke mánu ovddasguvlui sihke giđđajahkebeali ja čakčajahkebeali .
Arbeidet med en ny rammeplan for samisk førskolelærerutdanning er imidlertid ikke kommet i gang ennå .	Muhto bargu ođđa rámmaplánain sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui ii leat vel boahtán johtui .
Arbeide for økning av antall elever som fullfører videregående opplæring Arbeide for økning av antall elever som fullfører videregående opplæring Bidra til kvalitativt samisk innhold i barnehager med samiske barn Sametingsrådet har arrangert et nettverksmøte for barnehageansatte i samiske barnehager 25.26.1.11 i Alta .	Oččodit eanet ohppiid čađahit joatkkaoahpahusa Váikkuhit dan ahte mánáidgárddiin gos leat sámi mánát , lea kvalitatiivalaš sámi sisdoallu Váikkuhit kvalitatiiva sámi sisdollui mánáidgárddiin main leat sámi mánát Sámediggeráđđi lágidii fierpmádatčoahkkima sámi mánáidgárddiid bargiide 25.-26.11.11 Álttás .
Det var 39 deltakere .	Doppe ledje 39 oasseváldi .
Tema for møtet var menn i barnehagen , og likestilling og språkarbeid i barnehagen .	Čoahkkima fáddá lei dievdoolbmot mánáidgárddis , ja dásseárvu ja giellabargu mánáidgárddis .
Samiske barnehager	Sámi mánáidgárddit
Det er gitt informasjon og veiledning til både nye og tidligere søkere angående tilskudd til samiske barnehager .	Sihke ođđa ja ovdalaš ohcciide leat juohkán dieđuid ja bagadallan sámi mánáidgárdedoarjaga birra .
Aktuelle saker : informasjon om tilskudd , spørsmål fra foreldre om samiske barns rettigheter og om samisk barnehagetilbud , læremidler , prosjekter , samisktalende personell og hvordan utarbeid rapport over tildelte midler .	Áigeguovdilis áššit : diehtojuohkin doarjaga birra , gažaldagat váhnemiin sámi mánáid vuoigatvuođaid birra ja sámi mánáidgárdefálaldaga birra , oahpponeavvut , prošeavttat , sámegielat bargit ja mot galget raporteret ruđaid geavaheami birra .
Sametinget har utgitt en utgave av barnehagetidsskriftet ‖Stullán‖ .	Sámediggi lea almmuhan ovtta " Stullán " mánáidgárdeáigečállaga .
Sametinget har utarbeidet en informasjonsbrosjyre om barnehagetilbud for samiske barn .	Sámediggi lea ráhkadan diehtojuohkingihppaga sámi mánáid mánáidgárdefálaldaga birra .
Informasjonsbrosjyren er distribuert til samiske barnehager og andre barnehager med samiske barn .	Diehtojuohkingihpa lea juhkkojuvvon sámi mánáidgárddiide ja eará mánáidgárddiide gos leat sámi mánát .
Veilederen er distribuert til samiske barnehager og barnehager med samiske barn .	Bagadus lea juhkkojuvvon sámi mánáidgárddiide ja mánáidgárddiide gos leat sámi mánát .
Sametingsrådet har startet arbeidet med å revidere sametingsmeldingen for samiske barnehager fra 2005 .	Sámediggeráđđi lea álggahan barggu dárkkistit sámediggedieđáhusa sámi mánáidgárddiid várás mii ráhkaduvvui 2005:s .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Plána mielde galgá dieđáhus ovddiduvvot dievasčoahkkimii 2012:s .
Sametinget har deltatt på KS sin barnehagekonferanse som ble avholdt 31.1.11og 1.2.11 i Oslo .	Sámediggi oassálasttii KS mánáidgárdekonferánssas mii lágiduvvui 31.1.11 ja 1.2.11 Oslos .
Tema for konferansen var ‖Endelig stor – videre visjoner for barnehagesektoren.‖ Sametingsrådet har igangsatt prosjektet om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager .	Konferánssa fáddá lei ” Endelig stor – videre visjoner for barnehagesektoren ” ( Viimmat stuoris - viidásit višuvnnat mánáidgárdesuorggis ) . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Det er i første omgang planlagt å gjennomføre kartlegging av hva som finnes av leker og pedagogisk materiell i barnehagene i dag .	10 siidu 272 siiddus Sámediggeráđđi lea álggahan prošeavtta sámi stoahkanhearvvaid ja pedagogalaš ávdnasiid birra mánáidgárddiide .
Kartlegginga skal også belyse hvilke behov barnehagene har til leker og pedagogisk materiell som gjenspeiler mangfoldet i samiske samfunn .	Kárten galgá maiddái čuvget makkár stoahkanhearvvaid ja pedagogalaš ávdnasiid mánáidgárddit dárbbašit mat vástidit sámi servodaga šláddjivuođa .
Sametingsrådet har hittil gjennomført kartlegging i 3 samisk barnehager .	Dássážii lea sámediggeráđđi kárten 3 sámi mánáidgárddi .
Sametingsrådet har avholdt miniseminar i forbindelse med offentliggjøring av rapporten om ― Tilskudd til samiske barnehager‖ .	Sámediggeráđđi lágidii minisemináraža raportta " Doarjja sámi mánáidgárddiide " almmuheami oktavuođas .
Rapporten er nå under trykking .	Raporta deaddiluvvo dál .
Medvirke til etablering av et varig studietilbud innen samisk tolkeutdanning Virkemidler - søkerbaserte Læremidler Ordinære læremidler for grunnopplæringen	Váikkuhit dan ahte ásahuvvošii bistevaš sámi dulkaoahppofálaldat Váikkuhangaskaoamit - ohcanvuđot Oahpponeavvut Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii
Budsjett kr 9 775 000 .	Bušeahtta 9 775 000 ru. .
Særskilt tilrettelagte læremidler	Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut
Budsjett kr 1 900 000 .	Bušeahtta 1 900 000 ru. .
Læremidler til barnehager	Oahpponeavvut mánáidgárddiide
Budsjett kr 1 500 000 .	Bušeahtta 1 500 000 ru. .
Kompetanseheving Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole	Gelbbolašvuođa bajideapmi Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkask uvlla fágasuorggis
Budsjett kr 2 400 000 .	Bušeahtta 2 400 000 ru. .
Stipend for høyere utdanning	Stipeanddat alit ohppui
Budsjett kr 2 350 000 .	Bušeahtta 2 350 000 ru. .
Barnehager	Mánáidgárddit
Budsjett kr 9 405 000 .	Bušeahtta 9 405 000 ru. .
Tiltak for å styrke læremiddelmiddelproduksjonen Oversetting og tilpasning av læreverk	Doaibmabijut oahpponeavvoráhkadeami nannemii Oahpponeavvuid jorgaleapmi ja heiveheapmi
Budsjett kr 4 000 000 .	Bušeahtta 4 000 000 ru. .
Pilotprosjekt – ressursskole i lulesamisk område	Ovddasmanniprošeakta – resursaskuvla julevsámeguovllus
Resterende ubrukte midler fra 2010 er overført til 2011 .	Ruđat mat eai leat geavahuvvon jagis 2010 leat sirdojuvvon jahkái 2011 .
Samisk læremiddelportal	Sámi oahpponeavvoportála
Budsjett kr 3 500 000 .	Bušeahtta 3 500 000 ru. .
3 Språk Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	3 Giella Sámi álbmogis galgá leat vejolašvuohta ja vuoigatvuohta geavahit gielas .
Hovedmål Samisk språk brukes aktivt og er synlig i det offentlige rom	Sámegiela suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 11 av 274 Delmål	11 siidu 272 siiddus
Meldingen skal omhandle språksituasjonen og språkutfordringer på ulike samfunnsområder , og formålet med meldingen er å utarbeide en overordnet politikk og overordnede strategier for disse områdene .	Sámediggeráđđi lea álggahan barggu ráhkadit dieđáhusa sámegielaid birra . Dieđáhus galgá guoskkahit iešguđet servodatsurggiid gielladili ja giellahástalusaid , ja ulbmil dieđáhusain lea hábmet bajimus politihka ja strategiijaid dáidda guovlluide .
Meldingen skal være ferdig i første halvdel av 2012 Strategi	Dieđáhus galgá gárvvistuvvot vuosttaš jahkebeale 2012:s .
Sametingsrådet samarbeider med Sametinget i Sverige for å styrke lulesamisk språk .	Sámediggeráđđi ovttasbargá Ruoŧa Sámedikkiin julevsámegiela nannemiin .
I den forbindelse er det avholdt et møte hvor man drøftet organisering av språkarbeid over landegrensa og planla en lulesamisk språkkonferanse på svensk side .	Dan oktavuođas dollui čoahkkin gos giellabarggu organiseren riikarájiid rastá digaštallojuvvui , ja julevsámi giellakonferánssa Ruoŧa bealde plánejuvvui .
Styrke og utvikle samisk språk gjennom arbeidet med utvikling av samisk terminologi Terminologiarbeid	Nannet ja ovddidit sámegiela sámi terminologiija ovddideami bokte Tearbmabargu
Sametingsrådet svarer kontinuerlig på spørsmål om samisk språk , enten det er spørsmål om samiske ord , stedsnavn , oversettinger av informasjonsskilt og andre spørsmål om samisk språk , som kommer fra publikum .	Sámediggeráđđi vástidan dađistaga gažaldagaide sámegiela birra , ležžet go gažaldagat sámegiel sániid birra , báikenamaid birra , diehtošilttaid jorgaleami birra ja eará gažaldagat sámegiela birra , maid geavaheaddjit jerret .
Det er tydelig at samfunnet har bruk for råd om samisk språk fra Sametinget også i fremtiden .	Lea čielggas ahte servodat dárbbaša bagadallama sámegiela birra Sámedikkis maiddái boahtteáiggis .
Sametinget gir derfor slike råd og hjelp med oversettinger på nord- og lulesamisk , både internt og eksternt , men mangler beklageligvis sørsamisk språkkompetanse .	Danne fállá Sámediggi ráđiid ja veahki davvi- ja julevsámegiela jorgalemiin , sihke siskkáldasat ja earáide , muhto dađi bahábut váilu lullisámegiela gelbbolašvuohta .
Sametingsrådet har i perioden hatt månedlige samarbeidsmøter med Samisk Språknemnd hvor temaet er terminologilister og andre språkspørsmål , samt klargjøring av terminologilister for endelig godkjenning i Nordisk terminologigruppe .	Sámediggeráđis leat dán áigodagas leamaš mánnosaš ovttasbargočoahkkimat Sámi giellalávdegottiin gos fáttát leat tearbmalisttut ja eará giellagažaldagat , ja tearbmalisttuid gárvvisteapmi Davviriikkalaš tearbmajovkui loahpalaš dohkkeheapmái .
Sametingsrådet har vært rådgiver for Samisk språknemnds nordiske terminologigruppe , i forkant av endelig tilråding av terminologiliste som skal brukes i Riksantikvarens søkeprogram over kulturminner , Askeladden .	Sámediggeráđđi lea doaibman ráđđeaddin Sámi giellalávdegotti tearbmajovkui , ovdal go loahpalaččat árvaledje tearbmalisttuid mat galget geavahuvvot Riikaantikvára ohcanprográmmas kulturmuittuid ohcamis , Askeladden .
I terminologiarbeidet har Sametingsrådet gjennomgått og sendt flere sørsamiske terminologilister i samfunnsfag for 5.- 7. trinn til Samisk språknemnd for endelig godkjenning .	Tearbmabarggus lea sámediggeráđđi geahčadan ja sádden máŋga lullisámi tearbmalisttu servodatfágas 5.-7. ceahki várás Sámi giellalávdegoddái loahpalaš dohkkeheapmái .
Listene er utarbeidet ved Elgå skole .	Listtut leat ráhkaduvvon Elgå skuvllas .
Videre har Sametingsrådet mottatt terminologilister over tannhelse og kultur fra SEG ( Sámi Ealáhus- ja guorahallanguovddáš ) i Tana .	Dasto lea sámediggeráđđi ožžon bátnedikšuntearbmalisttu ja kulturtearbmalisttu SEG:s ( Sámi Ealáhus- ja guorahallanguovddáš ) Deanus .
Disse skal gjennomgås og klargjøres før de sendes til endelig godkjenning i Samisk språknemnds terminologigruppe .	Daid galgat geahčadit ja gárvvistit ovdal go sáddet loahpalaš dohkkeheapmái Sámi giellalávdegotti tearbmajovkui .
Det er satt gang et arbeid med å utarbeide konkurransegrunnlag for innkjøp av oversettingstjeneste for nordsamiske terminologilister til lule- og sørsamisk .	Mii leat álgán ráhkadit gilvalanvuođu jorgalanbálvalusa oastimii davvisámegiela tearbmalisttuid jorgalit julev- ja lullisámegillii .
Styrke , bevare og synliggjøre samisk språk gjennom arbeidet med samiske stedsnavn Sametingsrådet er glad for at Hamarøy kommune har fått stadfestet det samiske navnet på kommunen , Hábmera suohkan .	Nannet , suodjalit ja buktit oidnosii sámegiela sámi báikenammabarggu bokte Sámediggeráđđi lea ilus go Hábmera suohkan lea ožžon dohkkehuvvot suohkana sámi nama , Hábmera suohkan .
Sametingsrådet har kommet med tilråding av skrivemåte på dette navnet .	Sámediggeráđđi lea maiddái váldán oktavuođa eará suohkaniiguin sámi báikenamaid galbema hárrái .
Sametingsrådet har også henvendt seg til andre kommuner angående skilting av stedsnavn på samisk .	Danne lea sámediggeráđđi ilus go Bådåddjo suohkan lea válljen geavahit sámi nama gávpotšilttas .
Sametingsrådet er derfor glad for at Bodø kommune har valgt å bruke samisk navn på byskiltet .	Álggahit barggu ođđa sátnebáŋkkuin sámegiela várás Sámediggeráđđi joatká bargguin ásahit ođđa digitála sátne- ja tearbmabáŋkku .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 12 av 274	12 siidu 272 siiddus
Sametingsrådet behandlet saken i januar og den ble deretter oversendt til behandling i komité og plenum .	Sámediggeráđđi meannudii ášši ođđajagimánu ja ášši sáddejuvvui dasto lávdegoddái ja dievasčoahkkimii meannudeapmái .
Det ble avholdt en regional konferanse om samiske spørsmål i Skånland 10.2.2011 , hvor Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet la fram Handlingsplan for samiske språk – status 2010 og videre innsats 2011 .	Regionála konferánsa sámi áššiid birra lágiduvvui Skániin 10.2.2011 , gos Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ovddidii sámegielaid doaibmaplána 2010 stáhtusa ja viidásit áŋgiruššama 2011:s .
Sametingsrådet holdt innlegg om Sametingets språksatsing i og utenfor forvaltningsområdet for samiske språk .	Sámediggeráđis lei sáhkavuorru Sámedikki giellavuoruheami birra sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde .
Sametingsrådet hadde samarbeidsmøte med Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet og Kunnskapsdepartementet om gjennomføring en større språkundersøkelse .	Sámediggeráđis lei ovttasbargočoahkkin Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttain ja Máhttodepartemeanttain stuorát giellaiskkadeami čađaheami birra .
Møtet var i Oslo 16.12.11 .	Čoahkkin lei Oslos 16.12.11 .
Sametingsrådet har utarbeidet forslag til konkurransegrunnlag for språkundersøkelsen .	Sámediggeráđđi lea ráhkadan gilvalanvuođu evttohusa giellaiskkadeapmái .
Denne er oversendt departementene , og partene tar sikte på å få lagt konkurransegrunnlaget på Doffin - Database for offentlige innkjøp , i mars .	Dat lea sáddejuvvon departemeanttaide , ja bealit áigot oažžut gilvalanvuođu Doffinii - almmolaš oastima diehtovuođđu , njukčamánus .
Sametingsrådet er i gang med planleggingen av en språkkonferanse , som vil bli avholdt i Tromsø 11.-12.5. i år .	Sámediggeráđđi lea pláneme giellakonferánssa , mii galgá lágiduvvot Romssas 11.-12.5. dán jagi .
Tema for konferansen er synliggjøring og bruk av samisk språk .	Konferánssa fáddá lea sámegiela čalmmusteapmi ja geavaheapmi .
Sametingsrådet har hatt møte med redaktør av manuset til lulesamisk-norsk / norsk-lulesamisk ordbok .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin julevsámi-dáru / dáru-julevsámi sátnegirjji mánusa redaktevrrain .
Manuset til ordboka kan dermed publiseres på nett , slik at det blir anledning til å komme med tilbakemeldinger før papirutgaven blir utgitt i 2012 .	De sáhttá mánus publiserejuvvot nehttii , nu ahte lea vejolaš buktit oaiviliid ovdal go báberveršuvdna almmuhuvvo 2012:s .
I samarbeid med regjeringen gjennomføre tiltakene i Regjeringens handlingsplan for samiske språk Regjeringens handlingsplan for samiske språk	Ovttasráđiid Ráđđehusain čađahit sámegiela doaibmabijuid mat leat Ráđđehusa doaibmaplánas sámegielaid várás Ráđđehusa doaibmaplána sámegielaid várás
Handlingsplan for samiske språk oppdateres årlig .	Sámegielaid doaibmaplána ođastuvvo jahkásaččat .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet presenterte handlingsplanen i februar .	Ođasmahttin- , hálddahus ja girkodepartemeanta čájehii doaibmaplána guovvamánus .
Departementet poengterte at et viktig resultat så langt er en større bevissthet om de samiske språkene , både hos offentlig myndigheter og i samfunnet for øvrig , Handlingsplanen er delt inn i tre hovedkapittel ; SE .	Departemeanta deattuhii ahte dehálaš boađus dán rádjái lea buoret dihtomielalašvuohta sámegielaid birra , sihke almmolaš eiseválddiin ja muđui servodagas . Doaibmaplána lea juhkkon golmma váldokapihttalii ; OAIDNIT , OAHPPAT , GEAVAHIT , maidda iešguđet dási doaibmabijut leat juhkkojuvvon .
Sametingsrådet starter nå arbeidet med å følge opp de nye tiltakene som Sametinget har ansvaret for og jobber videre med tiltak som allerede er påbegynt .	Sámediggeráđđi álgá dál čuovvolit daid ođđa doaibmabijuid main Sámedikkis lea ovddasvástádus ja bargá viidásit doaibmabijuiguin mat leat juo álggahuvvon .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 13 av 274	13 siidu 272 siiddus
Tjenesten Infonuorra.no har vært drevet av Nordland fylkeskommune siden 2001 , som et nettsted for ungdom .	Infonuorra.no bálvalusa lea Nordlándda fylkasuohkan jođihan 2001 rájes , neahttabáikin nuoraide .
Fylkeskommunen la ned tjenesten 1.10.2010 .	Fylkasuohkan heaittihii bálvalusa 1.10.2010 .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD . )	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( OHD . )
, Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet ( BLD ) og Sametingsrådet har påbegynt prosessen med å finne en fremtidig løsning .	, Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta ( MDD ) ja sámediggeráđđi leat geahččaleame gávdnat čovdosa boahtteáigái .
Det er enighet om at samisk ungdom må involveres i dette arbeidet .	Leat ovttamielas ahte sámi nuorat fertejit váldot fárrui dán barggus .
Sametinget , FAD og BLD arrangerte derfor et miniseminar 13.12.10 om behov for informasjon og nettbaserte møteplasser for samisk ungdom .	Dan geažil lágidedje Sámediggi , OHD ja MDD minisemináraža 13.12.10 sámi nuoraid dárbbu birra diehtojuohkimii ja neahttadeaivvadanbáikái .
Til dette seminaret var samiske ungdomsorganisasjoner invitert , og de fikk mulighet til å legge fram sine syn , behov og ønsker for framtidig organisering .	Dán seminárii ledje sámi nuoraidorganisašuvnnat bovdejuvvon , ja sii besse buktit oaiviliid , dárbbu ja sávaldagaid boahttevaš organiseremii .
Gjennom aktiv bruk av virkemidler fremme bruken av samisk språk , med spesiell vektlegging på sørsamisk Sametingsrådet hadde møte med Aajege samiske språk og kompetansesenter 29.11.11 om deres planer angående opprettelse av sørsamisk språknettverk .	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte ovdánahttit sámegiela geavaheami , ja earenoamážit deattuhit lullisámegiela Sámediggeráđis lei čoahkkin Aajege sámi giella- ja gelbbolašvuođaguovddážiin 29.11.11 sin plánaid birra ásahit lullisámi giellafierpmádaga .
SPR har opprettet en styringsgruppe , som hadde møte 18.1.11 .	SPR lea ásahan stivrenjoavkku , mas lei čoahkkin 18.1.11 .
Styringsgruppa besluttet å lyse ut en prosjektmedarbeiderstilling .	Stivrenjoavku mearridii almmuhit prošeaktabargivirggi .
Den som blir tilsatt i stillingen skal utrede organisering av organet , / senteret samt skrive Interreg-søknad for finansiering av oppstart .	Son gii biddjo virgái galgá čielggadit orgána / guovddáža organiserema , ja čállit Interreg-ohcama álggaheami ruhtadeapmái .
Dette forprosjektet skal etter planen avsluttes i august 2011 .	Dat ovdaprošeakta galgá plána mielde loahpahuvvot borgemánu 2011 .
Opprettholde og videreutvikle eksisterende arenaer , og etablere nye arenaer for samisk språk Bidra til at det utvikles samisk innhold i skolefritidsordningen og i kulturskolen Virkemidler – direkte tilskudd Tospråklighetstilskudd , kommuner	Bisuhit ja viidáseappot ovddidit dáláš arenaid , ja ásahit ođđa arenaid sámegiela várás Váikkuhit sámi sisdoallu ovddideami skuvlaasttoáigeortnegiin ja kulturskuvllain Váikkuhangaskaoamit – njuolga doarjagat Guovttegielalašvuođadoarjja suohkaniidda
Budsjett kr 40 829 000 .	Bušeahtta 40 829 000 ru. .
Tospråklighetstilskudd , fylkeskommuner	Guovttegielalašvuođadoarjja fylkasuohkaniidda
Budsjett kr 5 100 000 .	Bušeahtta 5 100 000 ru. .
Samiske språksentre	Sámi giellaguovddážat
Budsjett kr 5 670 000 .	Bušeahtta 5 670 000 ru. .
Sametingsrådet har utbetalt første del av tospråklighetstilskuddet for 2011 til kommunene og fylkeskommunene og driftstilskuddet til de samiske språksentrene .	Sámediggeráđđi lea máksán vuosttaš oasi 2011 guovttegielalašvuođadoarjagis suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda ja doaibmadoarjaga sámi giellaguovddážiidda .
Virkemidler – søkerbaserte Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Váikkuhangaskaoamit - ohcanvuđot Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde
Budsjett kr 3 450 000 .	Bušeahtta 3 450 000 ru. .
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde
Budsjett kr 4 160 000 .	Bušeahtta 4 160 000 ru. .
Side 14 av 274	14 siidu 272 siiddus
Kulturdepartementet har bedt Sametinget om innspill til de norsk-russiske kulturdagene 2011 , som skal arrangeres i tilknytning til Festspillene i Harstad i juni 2011 .	Kulturdepartemeanta lea bivdán Sámedikkis rávvagiid norgalaš-ruoššalaš kulturbeivviide 2011 , mat galget lágiduvvot Festspillene oktavuođas Harstadas geassemánus 2011 .
Kulturdagene vil inneholde kulturarrangementer , diskusjoner om norsk-russisk kultursamarbeid og være møteplass for kulturaktører i Norge og Russland .	Kulturbeivviin leat kulturdoalut , ságastallamat norgalaš-ruoššalaš kulturovttasbarggu birra ja dat leat deaivvadansadjin Norgga ja Ruošša beale kulturaktevrraide .
Kulturdagene vil fange opp temaområdene i det treårige samarbeidsprogrammet mellom Norge og Russland , som blant annet inkluderer urfolkskultur .	Kulturbeivviin čuldojuvvojit fáddásuorggit golmma jagáš ovttasbargoprográmmas Norgga ja Ruošša gaskka , masa earret eará gullá álgoálbmotkultuvra .
Sametingsrådet har gitt innspill på aktører og kontaktinstitusjoner , kulturinnslag og temaer som kan være aktuelle .	Sámediggeráđđi lea buktán rávvagiid aktevrraid ja oktavuohtaásahusaid , kulturčájehemiid ja fáttáid ektui mat sáhtášedje leat áigeguovdilat .
Det legges opp til videre dialog mellom prosjektlederen og Sametingsrådet .	Prošeaktajođiheaddji ja Sámediggeráđi gaskka jotkojuvvo gulahallan viidáseappot .
ABM-utvikling ble fra 1.1.11 underlagt Norsk Kulturråd .	ABM-utvikling šattai 01.01.11 Norgga kulturráđi vuollásažžan .
Sametingets administrasjon hadde 12.1.11 møte med direktør Anne Aasheim for å ta opp ansvaret Norsk kulturråd har for de samiske museene .	Sámedikki hálddahusas lei 12.1.11 čoahkkin direktevrrain Anne Aasheimain gos guorahallojuvvui makkár ovddasvástádus Norgga kulturráđis lea sámi museain .
Norsk Kulturråd vil fortsatt ha dette ansvaret , og ønsker å ha jevnlige kontaktmøter med Sametinget .	Norgga kulturráđis lea ain dat ovddasvástádus , ja háliida doallat jeavddalaččat oktavuohtačoahkkimiid Sámedikkiin .
Samtidig ble det diskutert om utviklingen av den samiske versjonen av gjenstandsdatabasen Primus .	Doppe ságastallojuvvui maiddái sámi veršuvnna ovddideami birra dávvirdiehtovuođu Primusa ektui .
RiddoDuottarMuseat jobber med denne , og det foreligger nå en testversjon av Primus på nordsamisk .	RiddoDuottarMuseat bargá dáinna , ja dál gávdno Primusis geahččalanveršuvdna davvisámegillii .
Finansieringen er ennå ikke løst , og derfor må dette løses over de søkerbaserte tilskuddene Norsk Kulturråd har .	Ruhtadeapmi ii leat vel ordnašuvvan , ja dan danne ferte čoavdit Norgga kulturráđi ohcanvuđot doarjagiid bokte .
Norsk Kulturråd er også interesserte i å følge Sametingsrådets arbeid med den nye kulturmeldinga .	Norgga kulturráđis lea maiddái beroštupmi čuovvut Sámediggeráđi barggu ođđa kulturdieđáhusain .
Bidra til en styrking av det samiske medietilbudet , som på en god måte ivaretar de sør- , luleog nordsamiske språkområdene Sametinget har hatt møte med Medieavdelinga i Kulturdepartementet 12.1.11 .	Váikkuhit dan sámi mediafálaldaga nannema , mii buori vuogi mielde fuolahit mátta- , julev- ja davvisámegielaid giellaguovlluid Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Kulturdepartemeantta mediaossodagain 12.01.11 .
På møtet ble sakene Internasjonalt samisk filmsenter ( ISF ) , samisk barne-tv spesielt på lule- og sørsamisk , samisk teksting på tv-programmer , satsing på rekruttering av unge samiske mediefolk , dubbing av samisk film og samisk teksting på spillefilmer diskutert .	Dán čoahkkimis ságastallojuvvui áššiid birra nugo Riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáš ( ISF ) , sámi mánáid-TV julev- ja máttasámegillii , TV-prográmmaid teksten sámegillii , nuorra sámi mediaolbmuid rekrutteremiin áŋgiruššan , sámi filmmaid dubben ja speallofilmmaid teksten sámegillii .
Sametinget og Kulturdepartementet ble enige om en fortsatt dialog om disse sakene .	Sámediggi ja Kulturdepartemeanta leat soahpan ain gulahallat dáid áššiid birra .
Sametinget vil også be om et møte med NRK når det gjelder samisk barne-tv , spesielt på lule- og sørsamisk .	Sámediggi áigu maiddái bivdit čoahkkima NRK:in sámi mánáid-TV birra , erenoamážit julev- ja máttasámegillii .
Departementet og Sametinget var enige om at innovative prosjekter som ‖Nuoraj-tv‖ bør videreføres og brukes som	Departemeanta ja Sámediggi soabaiga ahte prošeakta “ Nuoraj-tv ” berre bisuhuvvot ja geavahuvvot ovdamearkan čuovvoleapmái go guoská sámegiela geavaheapmái medias .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 15 av 274	15 siidu 272 siiddus
Idrettsstipendene for 2010 ble tildelt reinkappkjører Elle Risten Sara og friidrettsutøver Henning Dahl Holti .	Jagi 2010 valáštallanstipeanddat addojuvvojedje heargevuoddjái Elle Risten Sara ja friijavaláštallái Henning Dahl Holti .
Sametingsrådet møtte Samisk fotballforbund ( SSL . )	Sámediggi deaivvadii Sámi spábbačiekčanlihtuin ( SSL . )
SSL hadde bedt om møte for å redegjøre om situasjonen for SSL og forbundets aktivitet , dette på bakgrunn av Sametingets brev om manglende rapporteringer .	SSL lei bivdán čoahkkima čilgen dihte SSL dili ja lihtu doaimmaid , dan vuođul go Sámediggi lei reivve bokte váillahan raporteremiid .
SSL har i ettertid sendt inn det som manglet av rapporteringer .	SSL lea maŋŋá sádden dan mii váillui raporteremiin .
Se for øvrig kapittel 15 om status i prosjektet .	Geahča muđui kapihttala 15 prošeavtta stáhtusa birra .
Følge opp prioriterte tiltak i melding om samisk institusjonsutvikling Sametingsrådet hadde 2.12.2010 møte med Musikkfestivalen i Kautokeino om omorganisering av Musikkfestivalen .	Čuovvolit sámi ásahusdieđáhusa vuoruhuvvon doaibmabijuid Sámediggeráđis lei 2.12.2010 čoahkkin Guovdageainnu musihkkafestiválain dan organiserema birra .
Musikkfestivalen i Kautokeino vil søke Kulturdepartementet om knutepunktstatus .	Guovdageainnu musihkkafestivála áigu ohcat Kulturdepartemeanttas guovddášfestivála stáhtusa .
Knutepunktstatus tilsier et økonomisk spleiselag mellom stat , fylkeskommune og vertskommune .	Go lea guovddášfestivála stáhtus de mearkkaša dat dan ahte stáhta , fylkkagielda ja isitgielda ruhtadit dan ovttas .
Sametinget utsetter sitt krav vedrørende festivalens omorganisering i henhold til institusjonsmeldinga inntil Musikkfestivalen i Kautokeino har fått avklart søknaden om knutepunktstatus .	Sámediggi maŋida gáibádusas mii guoská festivála ođđasis organiseremii ásahusdieđáhusa ektui dassážii go Guovdageainnu musihkkafestivála ohcan guovddášfestiválan lea meannuduvvon .
Sametingsrådet arrangerte et seminar 1.2.11 i Tromsø for styremedlemmer oppnevnt av Sametinget til styrer i ulike kulturinstitusjoner .	Sámediggeráđđi lágidii seminára 01.02.11 Romssas stivralahtuide maid Sámediggi lea nammadan sierra kulturásahusaid stivrraide .
Seminaret fokuserte på styremedlemmenes arbeidsoppgaver og Sametingsrådets forventingene til disse .	Semináras biddjojuvvui guovddážii stivralahtuid bargu ja Sámediggeráđi vuordámušat daidda .
Advokat Vibeke Resch-Knudsen foredro om ulike tema som eiere , selskapsformer , styring og ledelse av selskaper , ansvar og kontroll , revisjon .	Advokáhta Vibeke Resch-Knudsen logaldalai sierra fáttáid birra nugo eaiggátvuođa , fitnodathámiid , servviid stivrema ja jođiheami birra , ovddasvástádusa ja bearráigeahččama birra ja gáibádusaid birra .
Bidra til at de samiske museene får gode rammevilkår for drift og faglig utvikling Tilbakeføring av samiske gjenstander	Váikkuhit ahte sámi museat ožžot buriid rámmaeavttuid doaibmamii ja fágalaš ovddideapmái Sámi dávviriid ruovttoluotta fievrrideapmi
Norsk Folkemuseum har vedtatt å åpne for tilbakeføring av samiske gjenstander til de samiske museene .	Norgga Álbmotmusea lea mearridan addit vejolašvuođa fievrridit sámi dávviriid ruovttoluotta sámi museaide .
Sametingsrådet har opprettet en arbeidsgruppe med representanter fra Norsk folkemuseum , Sametinget og Samisk museumslag .	Sámediggi lea ásahan bargojoavkku mas leat ovddasteaddjit Norgga álbmotmuseas , Sámedikkis ja Sámi museasearvvis .
Arbeidsgruppa skal utarbeide ulike modeller for tilbakeføring og de økonomiske konsekvensene for disse .	Bargojoavku galgá evttohit málliid movt ruovttoluotta fievrridit dávviriid ja makkár ekonomalaš váikkuhusat das šaddet .
Gruppa hadde sitt første møte 11.1.11 der man ble enige om den videre prosessen .	Joavku doalai vuosttaš čoahkkima 11.01.11 gos sohppojuvvui proseassa viidáseappot .
Rapporten ventes å bli ferdigstilt i begynnelsen av 2012 .	Vurdojuvvo ahte raporta gárvánivčče jagi 2012 álggus .
Videreføre arbeidet med å realisere samiske møteplasser og kulturinstitusjoner Sametingsrådet deltok 22.11.2010 på et møte om etablering av Samisk hus i Tromsø .	Viidáseappot bargat sámi čoahkkananbáikkiid ja kulturásahusaid realiseremiin Sámediggeráđđi lei 22.11.10 čoahkkimis Sámi viesu ásaheami birra Romsii .
Sametingsrådet er positive til etablering og finansiering av driften av et Samisk hus i Tromsø .	Váikkuhangaskaoamit kultuvrii – njuolga doarjagat Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat
Troms fylkeskommune har	Bušeahtta 9 588 000 ru. .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 16 av 274	16 siidu 272 siiddus
Virkemidler , kultur - direkte tilskudd Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner	Vuosttaš oassi njuolga doarjagis lea máksojuvvon daid ásahusaide mat devdet máksineavttuid .
Samiske festivaler	Sámi festiválat
Budsjett kr 3 034 000 .	Bušeahtta 3 034 000 ru. .
Første del av direktetilskuddene er utbetalt til de festivalene som oppfyller vilkårene for utbetaling .	Vuosttaš oassi njuolga doarjagis lea máksojuvvon daid festiválaide mat devdet máksineavttuid .
Samisk idrett	Sámi valáštallan
Budsjett kr 1 847 000 .	Bušeahtta 1 847 000 ru. .
Første del av direktetilskuddene er utbetalt til de foreningene / organisasjonene som oppfyller vilkårene for utbetaling .	Vuosttaš oassi njuolga doarjagis lea máksojuvvon daid servviide / organisašuvnnaide mat devdet máksineavttuid .
Samisk teater	Sámi teáhterat
Budsjett kr 17 740 000 .	Bušeahtta 17 740 000 ru. .
Første del av direktetilskuddene er utbetalt til teatrene som oppfyller vilkårene for utbetaling .	Vuosttaš oassi njuolga doarjagis lea máksojuvvon daid teáhteriidda mat devdet máksineavttuid .
Samiske publikasjoner	Sámi publikašuvnnat
Budsjett kr 3 106 000 .	Bušeahtta 3 106 000 ru. .
Første del av direktetilskuddene er utbetalt til de publikasjonene som oppfyller vilkårene for utbetaling .	Vuosttaš oassi njuolga doarjagis lea máksojuvvon daid publikašuvnnaide mat devdet máksineavttuid .
Bokbusser	Girjebusset
Budsjett kr 6 975 000 .	Bušeahtta 6 975 000 ru. .
Museer	Museat
Budsjett kr 23 167 000 .	Bušeahtta 23 167 000 ru. .
Første del av direktetilskuddene er utbetalt til de museene som oppfyller vilkårene for utbetaling Virkemidler , kultur - søkerbaserte tilskudd Litteratur	Vuosttaš oassi njuolga doarjagis lea máksojuvvon daid museaide mat devdet máksineavttuid . Váikkuhangaskaoamit kultuvrii – ohcanvuđot doarjagat Girjjálašvuohta
Budsjett kr 2 586 000 .	Bušeahtta 2 586 000 ru. .
Musikkutvikling	Musihkkaovddideapmi
Budsjett kr 1 900 000. 6.3.1.3 Kulturtiltak for barn og unge	Bušeahtta 1 900 000 ru. . Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás
Budsjett kr 1 900 000 .	Bušeahtta 1 900 000 ru. .
Andre kulturtiltak	Eará kulturdoaibmabijut
Budsjett kr 2 678 000 .	Bušeahtta 2 678 000 ru. .
Samiskspråklige tegneserier	Sámegielat govvasárggusráiddut
Budsjett kr 460 000 .	Bušeahtta 460 000 ru. .
Samiske forlag	Sámi lágádusat
Budsjett kr 2 750 000 .	Bušeahtta 2 750 000 ru. .
Investeringsstøtte til samiske bokbusser	Investerendoarjja sámi girjebussiide
Budsjett kr 2 500 000 .	Bušeahtta 2 500 000 ru. .
Samiske møteplasser	Sámi deaivvadansajit
Budsjett kr 1 175 000 .	Bušeahtta 1 175 000 ru. .
Samisk kunstneravtale	Sámi dáiddáršiehtadus
Budsjett kr 5 915 000 .	Bušeahtta 5 915 000 ru. .
5 Næring Sterke og levende samfunn med allsidig næringsliv er en sentral forutsetning for å opprettholde bosettingen i samiske områder .	5 Ealáhusat Nana ja ealli servodagat juohkelágan ealáhusaiguin lea deaŧalaš eaktun bisuhit ássama sámi guovlluin .
Det er behov for flere kvinnelige etablerere i samiske områder .	Dárbbašuvvojit eanet nissonolbmot mat vuođđudit ealáhusaid .
Dette vil styrke næringslivet og skape grobunn for et variert næringsliv .	Dat nannešii ealáhuseallima , ja bijašiivuođu máŋggabealat ealáhuseallimii .
På møtet den 25.11.10 fikk Sametingsrådet orientering fra Landbruks- og matdepartementet ( LMD ) om framdriften i meldingsarbeidet og hovedkapitlene i meldingen .	Čoahkkimis 25.11.10 oaččui Sámediggeráđđi čilgehusa Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttas dieđáhusbarggu jođu ja dieđáhusa váldokapihttaliid birra .
Dette arbeidet ble fulgt opp med et nytt møte den 17.2.11 der LMD utdypet enkelte temaer i meldingen .	Dát bargu čuovvoluvvui ođđa čoahkkimiin 17.02.11 gos Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta čilgii dárkileappot muhtun fáttáid birra dieđáhusas .
Foruten jord- og skogbruk inngår også reindrift i meldingen .	Dieđáhusas lea mielde maiddái boazodoallu eana- ja meahccedoalu lassin .
Sametingsrådet vil følge opp dette arbeidet før den sendes til Stortinget i vår .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit dán barggu ovdal go dat sáddejuvvo Stuorradiggái giđđat .
Forskrift om lokal forvaltning av fisk og fisket i Tanavassdraget	Láhkaásahus guolástusa ja guliid báikkálaš hálddašeami birra Deanučázádagas
Sametingsrådet har fått oversendt brev fra Miljøverndepartementet med utkast til kongelig resolusjon om forskrift om lokal forvaltning av fisket i Tanavassdraget .	Sámediggeráđđi lea ožžon reivve Birasgáhttendepartemeanttas mas lea gonagaslaš resolušuvdnaárvalus guolástusa báikkálaš hálddašeami láhkaásahusa birra Deanučázádagas .
Sametingsrådet ga i sak SR 205/10 sitt samtykke til forslag til denne forskriften .	Sámediggeráđđi lea áššis SR 205/10 miehtan dán láhkaásahusevttohussii .
Forskriften om lokal forvaltning av fisk og fisket i Tanavassdraget ble den 4.2.11 vedtatt av Regjeringen .	Ráđđehus mearridii 04.02.11 láhkaásahusa guliid ja guollebivddu báikkálaš hálddašeami birra Deanučázádagas .
Den nye forskriften følger opp Finnmarksloven , der det er slått fast at lokalbefolkningen langs Tanavassdraget har særskilte rettigheter til fiske på grunnlag av lov , historisk bruk og lokal sedvane .	Dát ođđa láhkaásahus čuovvola Finnmárkkulága , gos lea mearriduvvon ahte báikegottiid olbmuin Deatnogáttis leat sierra guolástanvuoigatvuođat lága , historjjálaš geavaheami ja báikkálaš boares vieruid mielde .
Forskriften innebærer at det opprettes et lokalt forvaltningsorgan for Tanavassdraget .	Láhkaásahusa mielde ásahuvvo báikkálaš hálddašanorgána Deanučázádaga várás .
Oppgaver som tilrettelegging av fisket , fiskeoppsyn , fangstrapportering og salg av fiskekort overføres fra statlige myndigheter til det lokale forvaltningsorganet .	Doaimmat nugo guolástusa láhčin , guolástusa bearráigeahččan , bivdoraporteren ja bivdokoarttaid vuovdin sirdojuvvo stáhta eiseválddiin báikkálaš hálddašanorgánii .
Forhandling mellom Norge og Finland om ny Tanaoverenskomst	Šiehtadallamat Norgga ja Suoma gaskka ođđa Deanusoahpamuša birra
I slutten av november 2010 var Sametingsrådet til stede som observatør under Miljøverndepartementets forberedelsesmøte til forhandling mellom Norge og Finland om Tanaoverenskomsten .	Jagi 2010 skábmamánu loahpas lei Sámediggeráđđi áicin Birasgáhttendepartemeantta ráhkkanančoahkkimis Norgga ja Suoma gaskasaš šiehtadallamiid ektui Deanusoahpamuša birra .
På møtet ble man oppdatert på foreløpige status for kontakten mellom norske og finske myndigheter .	Dán čoahkkimis oaččuimet diehtit gaskaboddosaš stáhtusa birra go guoská oktavuhtii Norgga ja Suoma eiseválddiid gaskka .
Norsk institutt for naturforskning presenterte de siste forskningsresultatene om Tanalaksen , på vegne av den felles norskfinske forskergruppen .	Norgga luonddudutkaninstituhtta čalmmustii maŋimuš dutkanbohtosiid Deanujoga luosa birra , oktasaš norgalaš ruoššalaš dutkanjoavkku ovddas .
Forskergruppen har i oppgave å kartlegge og overvåke situasjonen for laksebestandene i vassdraget .	Birasgáhttendepartemeanta doarjjui čoahkkimis šiehtadallamiidda ráhkkaneami Suoma eiseválddiiguin .
Laksebreveierforeningen orienterte om en nylig gjennomført undersøkelse	Álggahančoahkkin dollojuvvo ovdal šiehtadallamiid ođđa Deanujoga
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 18 av 274	18 siidu 272 siiddus
Oppstartsmøtet vil være i forkant av forhandlingene om ny Tanaoverenskomst .	soahpamuša birra .
Tidspunktet for ministermøtet avklares ikke før etter det finske valget 17.4.11 , men antakeligvis vil møtet finne sted i begynnelsen av juni i Tana .	Áigemearri ministtarčoahkkimii ii mearriduvvo ovdal go maŋŋá válggaid Suomas 17.04.11 , muhto jáhku mielde dollojuvvo čoahkkin geassemánu álggus Deanus .
Innovasjon Norge	Innovašuvdna Norga
Sametingsrådet deltok den 25.11.2010 på høstmøte i samarbeidsforumet for Innovasjon Norge .	Sámediggeráđđi lei ovttasbargoforuma čakčačoahkkimis 25.11.2010 Innovašuvdna Norggain .
Forumet består av politisk ledelse fra eierne ( Staten og fylkeskommunene ) og oppdragsgivende departementer .	Forumis leat mielde politihkalaš jođiheaddjit eaiggádiid beales ( Stáhta ja fylkkagielda ) ja barggaheaddji departemeanttaid beales .
I tillegg er Sametinget invitert til å delta .	Dasa lassin lea Sámediggi bovdejuvvon searvat .
Høstmøtet drøftet strategisk retning , satsinger og prioriteringer knyttet til Innovasjon Norges virksomhet påfølgende år .	Čakčačoahkkimis guorahallojuvvo strategalaš hálti , áŋgiruššamat ja vuoruheamit Innovašuvdna Norgga doaimma oktavuođas čuovvovaš jagi .
Etablerere i sørsamisk område	Vuođđudeaddjit máttasámi guovllus
Arbeidet med å følge opp etablerere i sørsamisk område er i rute .	Bargu vuođđudeddjiid čuovvolemiin máttasámi guovllus lea ruvttos .
VINN og Norges Vel har på vegne av Sametinget planlagt tre samlinger .	VINN ja Norges Vel leat Sámedikki ovddas plánen golbma čoagganeami .
Første samling skal holdes 28.2. og 1.3.11 .	Vuosttaš dollojuvvo 28.02. ja 01.03.11 .
Nordland fylkeskommune er samarbeidspartner i dette arbeidet .	Norlándda fylkkasuohkan lea ovttasbargobealli dán barggus .
Sametingsrådet skal sette i gang samme type oppfølging i Sør- og MidtTroms i løpet av sommerhalvåret .	Sámediggeráđđi áigu álggahit sullasaš čuovvoleami Mátta- ja GaskaRomssas geassejahkebealis .
Begge oppfølgingstiltakene er et ledd i verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Goappašagat čuovvolandoaibmabijut leat oassi lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmas ja sámi mátkeealáhusain .
Reindriftsavtalen 2011/12	Boazodoallošiehtadus 2011/12
Sametingsrådet har fremmet sitt innspill til reindriftsavtalen på møte med Landbruks- og matdepartementet i desember 2010 , og har deltatt på forhandlingene som observatør .	Sámediggeráđđi lea ovddidan árvalusaidis boazodoallošiehtadussii čoahkkimis Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain juovlamánus 2010 , ja lea searvan šiehtadallamiidda áicin .
Årets forhandlinger har vært svært krevende grunnet de store utfordringene reindrifta står overfor .	Dán jagáš šiehtadallamat ledje hui lossat dan geažil go boazodoalus leat stuorra hástalusat ovddabealde .
I februar i år valgte Norske reindriftssamers landsforbund ( NRL ) å bryte forhandlingene .	Guovvamánus dán jagi válljii Norgga boazosápmelaččaid riikasearvi botket šiehtadallamiid .
I bruddprotokoll av 17.02.11 står det :	17.02.11 beaiváduvvon boatkaprotokollas čuožžu :
I møte 17.02.11 kl. 15.00 meddelte NRL at statens sonderingsskisse ikke ga grunnlag for en avtaleløsning for avtaleåret 2011/2012 .	I møte 17.02.11 kl. . 15.00 meddelte NRL ahte statens sonderingsskisse ikke ga grunnlag for en avtaleløsning for avtaleåret 2011/2012 .
Bakgrunnen var knyttet til uenighet omkring markedsregulerende tiltak , herunder oppfølging og avvikling av det reguleringslageret som ble etablert i slaktesesongen 2010/2011 .	Bakgrunnen var knyttet til uenighet omkring markedsregulerende tiltak , herunder oppfølging og avvikling av de reguleringslageret son ble etablert i slaktesesongen 2010/2011 .
Tilbudet fra staten 17.2.11 vil være utgangspunktet for reindriftsavtalen 2011/2012 , og denne blir forelagt Stortinget til behandling .	Stáhta 17.02.11 fálaldat lei vuolggasadjin jagi 2011/2012 boazodoallošiehtadussii , ja dat ovddiduvvo Stuorradiggái meannudeapmái .
Den økonomiske rammen i tilbudet er på 102 millioner kroner for 2011/12 .	Rámma ekonomalaš fálaldat lea 102 miljon ru jahkái 2011/12 .
Det er den samme rammen som på avtalen 2010/11 .	Dat lea seamma rámma mii lei 2010/11 šiehtadusas .
Reguleringslageret , som ble etablert grunnet opphoping av reinkjøtt på lager som man ikke fikk solgt , foreslås avviklet så snart som mulig .	Regulerenrádju , mii ásahuvvui bohccobierggu čoagganeami geažil rájuide maid eai jođihan vuovdimassii , evttohuvvo heaittihuvvot nu johtilit go lea vejolaš .
Målet er å tømme lagrene innen slaktesesongen høsten 2011 begynner .	Mihttomearrin lea gurret rájuid ovdal go njuovvanáigodat čakčat 2011 álgá .
Erstatningsordninger for tap av tamrein grunnet rovvilt	Buhtadusortnegat boazodoalu boraspirevahágiid ovddas
Miljøverndepartementet ( MD ) har etablert et prosjekt som tar sikte på å vurdere og eventuelt foreslå endringer av dagens rovvilt erstatningsordning for reindrifta .	Birasgáhttendepartemeanta ( BD ) lea ásahan prošeavtta man ulbmilin lea árvvoštallat ja vejolaččat evttohit rievdadusaid boazodoalu dáláš boraspirebuhtadusortnegis .
Prosjektgruppa skal særskilt utrede en modell for en risikobasert erstatningsordning for tap av tamrein til rovvilt .	Prošeaktajoavku galgá sierra čielggadit riskavuđot boraspirebuhtadusmálle boazovahágiid ovddas .
Sametinget har gitt et foreløpig innspill til prosjektgruppa og vil videre følge opp denne saken gjennom konsultasjoner med MD. .	Sámediggi lea doaisttážii addán gaskaboddosaš rávvagiid prošeaktajovkui , ja áigu čuovvolit dán ášši viidáseappot konsultašuvnnaid bokte Birasgáhttendepartemeanttain .
Samarbeid med fiskeriorganisasjonene	Ovttasbargu guolástusorganisašuvnnaiguin
Sametinget har i perioden hatt løpende og god kontakt med fiskeriorganisasjonene Bivdi , Fjordfiskernes forening og Norges Kystfiskarlag i sin behandling av regulering og fiske i sjøsamiske områder .	Sámedikkis lea áigodagas leamaš jeavddalaš oktavuohta guolástusorganisašuvnnaiguin Bivdi , Fjordfiskernes forening ja Norges Kystfiskarlag nammasaš servviiguin go lea meannudan reguleremiid ja guollebivddu mearrasámi guovlluin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 19 av 274	19 siidu 272 siiddus
Sametingsrådet har fått utarbeidet en analyse av utviklingen i 22 kommuner i samiske områder .	Sámediggeráđđi lea ráhkadahttán analysa 22 gieldda ovdáneamis sámi guovlluin .
Dette er et ledd i arbeidet med å utarbeide en melding om næringsutvikling .	Dát lea oassi dieđáhusbarggu oktavuođas ealáhusovddideami birra .
Sametingsrådet vil følge opp dette med et eget seminar 9.3.11 .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit dán sierra seminára bokte 09.03.11 .
Sametingsrådet er engasjert i et arbeid med å utvikle strategier for nordnorsk reiseliv .	Sámediggeráđđi lea áŋgiruššan strategiijaid ovddidemiin davvinorgga mátkeealáhusaid várás .
Rådets utgangspunkt er at utvikling av reiseliv skal basere seg på ekthet og troverdighet .	Ráđi vuolggasadji lea ahte mátkeealáhusaid ovddideapmi galgá vuođđuduvvot eaktivuhtii ja jáhkehahttivuhtii .
Det er avholdt to samlinger i forbindelse med dette arbeidet .	Dán barggu oktavuođas leat dollojuvvon guokte čoagganeami .
I forbindelse med rullering av areal- og kommuneplanen i Alta har Sametingsrådet oversendt innsigelse når det gjelder arealbrukskonflikter mellom tradisjonelt fjordfiske og oppdrettsnæringen .	Areála- ja gieldaplána ođasteami oktavuođas Álttás lea Sámediggeráđđi sádden vuosteákkaid areálageavahusnákkuide mat leat árbevirolaš vuotnabivdiid ja guollebiebmanealáhusa gaskka .
Sametingsrådet ønsker at kommunene i henhold til plan- og bygningsloven legger forholdene til rette slik at sjøsamisk bosetting , næring og kultur blir ivaretatt på en bedre måte enn tidligere i kommunenes plandokumenter .	Sámediggeráđđi háliida ahte gielddat plána- ja huksenlága ektui láhčet diliid nu ahte mearrasámi ássan , ealáhusat ja kultuvra suodjaluvvojit buoret vuogi mielde go ovdal gielddalaš plánadokumeanttain .
Sjøpattedyrrådet som Sametinget har deltatt i , ble nedlagt i 2010 .	Mearranjiččehasráđđi masa Sámediggi lea searvan , heaittihuvvui 2010:s .
Det er nå opprettet en ekspertgruppe som kommer med forvaltningsråd .	Dál lea ásahuvvon áššedovdijoavku mii buktá hálddašanrávvagiid .
Ved fastsettelse av forskrift for fangst og forvaltning av kystsel i 2011 ble det ikke gjennomført høringsrunder blant brukerne .	Láhkaásahusa mearrideami oktavuođas riddonjurjuid bivdui ja hálddašeapmái 2011:s eai čađahuvvon gulaskuddanvuorut geavaheddjiid gaskkas .
Sametinget ble heller ikke konsultert i saken .	Sámediggi maid ii konsulterejuvvon áššis .
Sametingsrådet har i brev av 2.2.11 bedt Fiskeridirektoratet om en redegjørelse for hvorfor Sametinget ikke er konsultert i saken .	Sámediggeráđđi lea 02.02.11 reivve bokte bivdán Guolástusdirektoráhta čilget manne Sámediggi ii konsulterejuvvon áššis .
Svar far Fiskeridirektoratet foreligger ennå ikke .	Vástádus Guolástusdepartemeanttas ii leat vel boahtán .
Fiskerireguleringer	Guolástusreguleremat
Bestandssituasjonen for norsk arktisk torsk , hyse , sei og kveite nord for 62 grader N er god .	Norgga árktalaš dorski , divssu , sáiddi ja báldá nálledilli davábealde 62 gráda D lea buorre .
Dette fører blant annet til at den minste flåten under 11 meter i 2011 nærmest kan drive et tilnærmet fritt fiske .	Dát dagaha earret eará dan ahte unnimus fatnasat mat leat vuollel 11 mehtera 2011:s dadjat dal juo sáhttet bivdit friija .
I møte med fiskeri- og kystministeren den 8.12.10 tok sametingspresident Egil Olli opp spørsmålet om å stoppe fisket fra store og havgående fartøy i nordnorske fjorder .	Čoahkkimis guolástus- ja riddoministariin 08.12.10 válddii Sámedikki presideanta Egil Olli ovdan gažaldaga ahte bissehit stuorra ja mearrafatnasiiguin bivddu Davvi Norgga vuonain .
Statsråden sa at departementet vil følge direktoratets forslag om ikke å tillate fiske etter lodde i 2011 innenfor 4 nautiske mil .	Stáhtaráđđi dajai ahte departemeanta áigu čuovvut direktoráhta evttohusa ahte ii addit šákšabivdolobi 2011:s siskkobealde 4 nautalaš miilla .
Sametingspresident Egil Olli tok også opp spørsmålet om avsetning av torskekvote til oppfølging av Kystfiskeutvalgets innstilling i 2011 .	Sámedikki presideanta Egil Olli válddii maiddái ovdan dorskebivdoeriid vuovdima Riddoguolástuslávdegotti árvalusa čuovvoleamis 2011:s .
Satsråden varslet at Fiskeri- og kystdepartementet ville avsatt 3 000 tonn torsk til dette formålet .	Stáhtaráđđi dieđihii ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta áigu bidjat 3 000 tonna dorski dán ulbmilii .
Sametingspresidenten etterspurte også samisk representasjon i arbeidsgruppen som nå er satt ned for å gjennomgå råfiskloven .	Sámedikki presideanta ohcalii maiddái sámi ovddastusa bargojoavkkus mii dál lea biddjojuvvon geahčadit njuoskaguollelága .
Statsråden konkluderte med at Sametinget , i henhold til konsultasjonsavtalen , ikke har krav på å delta i arbeidsgruppen .	Stáhtaráđđi konkluderii ahte Sámediggi , iežas konsultašuvdnašiehtadusa ektui , ii sáhte gáibidit searvama bargojovkui .
Sametinget skal få konsultere om saken etter at arbeidsgruppa har sluttført sitt arbeid .	Sámediggi sáhttá konsulteret ášši birra maŋŋá go bargojoavku lea loahpahan barggus .
Statsråden understreket at dette er en ren teknisk gjennomgang og at råfiskloven skal bestå .	Stáhtaráđđi deattuhii ahte dat lea dušše teknihkalaš geahčadeapmi ja ahte njuoskaguolleláhka galgá bisuhuvvot .
Arbeidsutvalget for regulering av anadrome laksefiske i Finnmark og No rd-Troms	Bargojoavku anadromalaš luossabivddu regulerema birra Finnmárkkus ja Davvi-Romssas
Rammeavtale om gjennomføring av konsultasjoner om regulering av anadrome laksefisk i Nord-Troms og Finnmark ble underskrevet i slutten av november i fjor .	Rámmašiehtadus konsultašuvnnaid čađaheamis anadromalaš luossabivddu regulerema ektui DavviRomssas ja Finnmárkkus vuolláičállojuvvui skábmamánu loahpas diibmá .
I etterkant har Sametingsrådet fulgt opp avtalens prosedyrer med oppnevning av to representanter til arbeidsutvalget ( seniorrådgiver Inge Arne Eriksen og rådgiver Liss-Ellen Ramstad ) , oppnevnt en sakkyndig innen tradisjonell kunnskap ( Rektor / dr. philos. Steinar Pedersen , Tana ) og gjennomført to administrative konsultasjoner med Direktoratet for naturforvaltning .	Maŋŋá lea Sámediggeráđđi čuovvolan šiehtadusat prosedyraid ja lea nammadan guokte ovddasteaddji bargolávdegoddái ( seniorráđđeaddi Inge Arne Eriksen ja ráđđeaddi Liss-Ellen Ramstad ) , ja nammadan árbedieđuid áššedovdi ( Rektor / dr. philos. . Steinar Pedersen , Deanus ) ja lea čađahan guokte hálddahuslaš konsultašuvnna Luondduhálddašan direktoráhtain .
Konstitueringsmøte til arbeidsutvalget for fiskereguleringer for Nord-Troms og Finnmark fant sted den 2.2.11 i Kirkenes .	Davvi-Romssa ja Finnmárkku guolástusmuddemiid bargolávdegotti vuođđudančoahkkin dollojuvvui Girkonjárggas 02.02.11 .
Det foreligger en fremdriftsplan for arbeidsutvalget .	Lávdegottis lea ovdánanplána .
Neste møte i arbeidsutvalget er i begynnelsen av april .	Boahtte čoahkkin dollojuvvo cuoŋománu álggus .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 20 av 274	20 siidu 272 siiddus
Jordbruk	Eanadoallu
Sametingrådet har hatt møter med Troms bondelag den 13.1.11 , og Finnmark bondelag og Finnmark bonde- og småbrukarlag den 24.1.11 om innspill til jordbruksavtalen 2011 .	Sámediggeráđis leat leamaš čoahkkimat Romssa boanddaidservviin 13.01.11 , ja Finnmárkku boanddaidservviin ja Finnmárkku boanddaid- ja smávvadálolaččaid servviin 24.01.11 árvalusaid birra jagi 2011 eanadoallošiehtadussii .
Sametingsrådet ga tilbakemelding om at mange av innspillene samsvarer med den politikken Sametinget har innen jordbruksnæringen .	Sámediggeráđđi lei duhtavaš go ollu árvalusat dávistit politihkkii mii Sámedikkis lea eanadoalus .
Sametingsrådet har i samarbeid med Fylkesmannens landbruksavdeling og Innovasjon Norge lagt til rette for å skape optimisme i jordbruket i Ávjovárri-urfolksregion .	Sámediggeráđđi lea ovttas Fylkkamánni eanadoalloossodagain ja Innovašuvdna Norggain láhčán diliid optimismma oažžumii eanadoalus Ávjovári-álgoálbmotguovllus .
Porsanger , Karasjok og Kautokeino kommuner har videreført dette og utarbeidet et forprosjekt for denne satsingen .	Porsáŋggu , Kárášjoga ja Guovdageainnu gielddat lea joatkán dainna ja ráhkadan ovdaprošeavtta dán áŋgiruššama várás .
Finnmark fylkeskommune er i ettertid inkludert i dette arbeidet .	Finnmárkku fylkkagielda lea maŋŋá searvvahuvvon dán bargui .
Utfordringen er å kvalitetssikre et hovedprosjekt og få finansiert det .	Hástalussan lea kvalitehta dáfus sihkkarastit váldoprošeavtta ja oažžut dasa ruhtadeami .
Bidra til å utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer Bidra til å opprettholde og utvikle en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift og utmarksnæring Reindriftens rettsikkerhet	Veahkehit ovddidit ealáhuslaš duoji mas lea gánnáhahttivuohta ja mii vuovdá iešráhkaduvvon gálvvuid Veahkehit bisuhit ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat ceavzilis boazodoalu ja meahcásteami Boazodoalu riektesihkarvuohta
Sametingsrådet er bekymret over de interne beitekonfliktene som nå gjør seg gjeldende særlig i noen områder i Finnmark .	Sámediggeráđđi lea fuolas siskkáldas guohtonnákkuid geažil mat leat erenoamážit muhtun guovlluin Finnmárkkus .
Sametingsrådet ønsker at det skal opprettes et organ som ivaretar reindriftas rettsikkerhet når det gjelder deres arealbruk / - behov .	Sámediggeráđđi háliida ahte galgá ásahuvvot orgána mii gozihivččii boazodoalu riektesihkarvuođa go guoská sin areálageavaheapmái / - dárbui .
Sametinget har tidligere fremmet krav om en egen reindriftssamisk kommisjon .	Sámediggi lea ovdal gáibidan sierra boazodoallosámi kommišuvnna .
Alternativt bør Finnmarkskommisjonen styrkes slik at den kan behandle arealsaker i reindrifta .	Molssaeaktun berre Finnmárkkukommišuvdna nannejuvvot nu ahte dat sáhttá meannudit boazodoalu areálaáššiid .
Et annet alternativ er å styrke jordskifteretten slik at den har kapasitet og resurser til å behandle reindriftssaker .	Nubbi molssaeaktu lea nannet eanamolsunrievtti nu ahte das livččii kapasitehta ja resurssat meannudit boazodoalloáššiid .
For å innhente kunnskap om dette vil sametingsrådet opprette kontakt med aktuelle juridiske miljøer .	Viežžan dihte máhtolašvuohta dán birra áigu Sámediggeráđđi ásahit oktavuođa guoskevaš juridihkalaš birrasiiguin .
27.1.11 hadde derfor sametingsrådet møte om reindriftens sikkerhet med post doktor Øyvind Ravna ved Universitetet i Tromsø .	27.01.11 lei danne Sámediggeráđis čoahkkin boazodoalu sihkarvuođa birra post doktoriin Øyvind Ravnain Romssa universitehtas .
Bidra til at det opprettes gode ordninger for generasjonsoverganger i primærnæringene Virkemidler , næring - direktetilskudd Duodjiinstitusjoner	Váikkuhit dan ahte ásahuvvojit buorit buolvamolsunortnegat vuođđoealáhusain Váikkuhangaskaoamit ealáhusaide - njuolga doarjagat Duodjeásahusat
Budsjett kr 3 102 000 .	Bušeahtta 3 102 000 ru. .
Virkemidler , næring - søkerbaserte tilskudd Variert næringsliv	Váikkuhangaskaoamit ealáhusaide - ohcanvuđot doarjagat Máŋggabealat ealáhuseallin
Budsjett kr 7 947 000 .	Bušeahtta 7 947 000 .
Marine næringer	Mariidnaealáhusat
Budsjett kr 4 165 000 .	Bušeahtta 4 165 000 .
Jordbruk	Eanadoallu
Budsjett kr 4 799 000 .	Bušeahtta 4 799 000 .
Verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusat Lotnolasealáhusat
Budsjett kr 3 150 000 .	Bušeahtta 3 150 000 ru. .
Duodji	Duodji
Budsjett kr 1 500 000 .	Bušeahtta 1 500 000 ru. .
Utredningsprosjekter og andre tiltak	Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut
Budsjett kr 850 000 .	Bušeahtta 850 000 ru. .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 21 av 274	21 siidu 272 siiddus
Faglig forum og utviklingsforum	Fága- ja ovddidanforum
Budsjett kr 150 000 .	Bušeahtta 150 000 ru. .
Næringsavtale for duodji Driftstilskudd	Duoji ealáhusšiehtadus Doaibmadoarjja
Budsjett kr 4 000 000 .	Bušeahtta 4 000 000 ru. .
Investerings- og utviklingstilskudd	Investeren- ja ovddidandoarjja
Budsjett kr 3 140 000 .	Bušeahtta 3 140 000 ru. .
Av rammen avsettes kr 600 000 til etablererstipend .	Rámmas várrejuvvo 600 000 ru álggahanstipendii .
Velferdsordninger	Čálgoortnegat
Budsjett kr 50 000 .	Bušeahtta 50 000 ru. .
Fag- og økonomisk utvalg	Fága- ja ekonomalaš lávdegoddi
Budsjett kr 100 000 .	Bušeahtta 100 000 ru. .
Duodjiutsalg – søkerbasert tilskudd	Duodjegávppit – ohcanvuđot doarjja
Budsjett kr 550 000 .	Bušeahtta 550 000 ru. .
Samiske duodjiorganisasjoner - direkte tilskudd	Sámi duodjeorganisašuvnnat – njuolga doarjja
Budsjett kr 1 560 000 .	Bušeahtta 1 560 000 ru. .
6 Arealer , miljø- og kulturvern Arealer og ressurser gir grunnlag for bosetting og næringsutøvelse , og er en betingelse for å utvikle samisk kultur , næringer og samfunnsliv .	6 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Areálat ja resurssat leat vuođđun ássamii ja ealáhusbargui , ja leat eaktun sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima ovddideapmái .
Samisk natur- og kulturarv , tradisjoner , kulturminner , stedsnavn og kunnskaper om bærekraftig bruk er viktig å ta vare på for fremtidige generasjoner .	Sámi luonddu- ja kulturárbbi , mas mielde maiddái earret eará árbevierut , kulturmuittut , báikenamat ja máhtolašvuohta ceavzilis geavaheami birra , lea deaŧalaš suodjalit boahttevaš buolvvaide .
Kulturminnene viser arealenes og naturens betydning over tid for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	Kulturmuittut čájehit makkár mearkkašupmi areálain ja luonddus áiggi mielde lea leamaš ekonomalaš , sosiála ja oskkodat diliide .
Vern av det samiske kulturlandskapet er derfor et bidrag til å vedlikeholde samenes relasjoner til forfedrenes landskap .	Danne lea sámi kultureanadaga suodjaleapmi deaŧalaš maiddái sámi oktavuođaid bajásdoallamii máttuid eanadahkii .
Samene og andre urfolk har en nær avhengighet og tilknytning til naturen , og er derfor mer sårbare og påvirkes sterkere av klimaendringer enn andre .	Sámit ja eará álgoálbmogat leat lávga sorjavaččat luonddus ja lea dasa oktavuohta , ja danne sii leat rašibut dálkkádatrievdamiidda ja dat čuhcet sidjiide garraseappot go earáide .
Hovedmål Bærekraftig utnytting av arealer og ressurser i samiske områder med grunnlag i samisk historie og samiske verdier Delmål	Váldomihttomearri Areálaiguin ja resurssaiguin ceavzilis ávkkástallan sámi guovlluin sámi historjjá ja sámi árvvuid vuođul .
Samiske kulturminner brukes som dokumentasjon for samisk tilstedeværelse I samiske områder vektlegges et bærekraftig og langsiktig perspektiv i all disponering av arealer og ressurser Samiske rettigheter ivaretas i bevaring og bruk av arealer i samiske områder Strategi Skape gode rammevilkår for samisk areal- , miljø- og kulturvern gjennom dialog og samarbeid med sentrale , regionale og lokale myndigheter samt andre relevante aktører .	Oassemihttomearit Sámi kulturmuittut geavahuvvojit sámi ássama duođašteapmái Sámi guovlluin deattuhuvvo ceavzilis ja guhkes áiggi perspektiiva buot areála- ja resursaávkkástallamiin Sámiid vuoigatvuođat gozihuvvojit areálaid suodjaleamis ja geavaheamis sámi guovlluin Strategiijat Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi areála- , biras- ja kultursuodjaleapmái gulahallama ja ovttasbarggu bokte guovddáš , guovlulaš ja báikkálaš eiseválddiiguin , ja eará relevánta aktevrraiguin Politihkalaš oktavuohtačoahkkin Finnmárkkuopmodaga stivrrain ja Finnmárkku fylkkagielddain
Den 25.1.11 hadde Finnmarkeiendommens ( FeFo ) styre , Finnmark fylkeskommune og Sametinget sitt andre politiske kontaktmøte for 2010 .	25.01.11 lei Finnmárkkuopmodaga ( FeFo ) stivrras , Finnmárkku fylkkagielddas ja Sámedikkis nubbi 2010 politihkalaš oktavuohtačoahkkin .
Dette møtet ble etter enighet forskjøvet til tidlig i januar grunnet partenes behov for tid til politisk behandling av høringsutkastet til FeFos strategiske plan 2011 .	Go bealit sohpe de sirdojuvvui dát čoahkkin ođđajagimánnui danne go beliin lei dárbu oažžut áiggi politihkalaččat meannudit FeFo 2011 strategalaš plána gulaskuddanárvalusa .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 22 av 274	22 siidu 272 siiddus
FeFo-styret informerte om den videre prosessen til den strategiske planen .	FeFo stivra čilgii strategalaš plána viidáset proseassa birra .
Finnmark fylkeskommune og Sametinget vil få mulighet til å komme med innspill til det reviderte forslaget helt fram til strategiplanen blir endelig vedtatt etter 31.3.11 .	Finnmárkku fylkkagielda ja Sámediggi ožžot vejolašvuođaid buktit árvalusaid ođastuvvon evttohussii gitta dassážii go strategalaš plána loahpalaččat mearriduvvo maŋŋá 31.03.11 .
Fylkesordføreren inviterte Sametinget og FeFo med på å finansiere og utforme et treårig samarbeidsprosjekt om mineralvirksomhet i Finnmark .	Fylkkasátnejođiheaddji bovdii Sámedikki ja FeFo mielde ruhtadit ja hábmet golmma jagáš ovttasbargoprošeavtta mineráladoaimma birra Finnmárkkus .
FeFo var positivt innstilt til planene .	FeFo lei mielas plánaide .
Finnmark fylkeskommune vil samle en administrativ gruppe fra Sametinget , FeFo og FFK for å diskutere innhold og rammer for mineralprosjekter .	Finnmárkku fylkkagielda áigu čohkket hálddahuslaš bargojoavkku ovddasteddjiiguin Sámedikkis , FeFos ja Finnmárkku fylkkagielddas ságaškuššat minerálaprošeavttaid sisdoalu ja rámmaid .
Samerettsutvalget II	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II
President Egil Olli og statsråd Rigmor Aasrud gjennomførte et oppstartsmøte om samiske rettigheter fra Hedmark til Troms 7.2.11 på Røros .	Presideanta Egil Olli ja stáhtaráđđi Rigmor Aasrud čađaheigga álggahančoahkkima sámi vuoigatvuođaid birra Hedmárkku rájes Romsii 07.02.11 Rørosas .
På møtet ble konsultasjonsprosessen drøftet .	Čoahkkimis ságaškuššui konsultašuvdnaproseassa birra .
Partene er enige om å starte opp arbeidet med kartleggingsloven først , parallelt med konsultasjonsloven .	Bealit sohpe ahte álggahit barggu vuos kártenlágain , bálddalaga konsultašuvdnalágain .
Arbeidet med styringsog forvaltningsloven kommer til slutt .	Bargu stivren- ja hálddašanlágain boahtá loahpas .
Partene er innstilt på å bruke den tiden som er nødvendig for å oppnå tilfredsstillende resultater .	Bealit leat gergosat geavahit dan áiggi maid dárbbašit vai oččošedje dohkálaš bohtosiid .
Sametinget vektla at man snarlig må få startet konsultasjonsprosessen , og at prosessen må løpe jevnt fremover uten opphold .	Sámediggi deattuhii ahte jođánepmosit ferte álgit konsultašuvdnaproseassain , ja ahte proseassa ferte ovdánit jeavddalaččat bisánkeahttá .
Prosessen mellom Sametinget og staten vil følge av konsultasjonsavtalen .	Proseassa Sámedikki ja stáhta gaskka čuovvu konsultašuvdnašiehtadusa .
I tillegg vil konsultasjoner med andre berørte samiske interesser samordnes .	Dasa lassin oktiiordnejuvvojit konsultašuvnnat eará guoskevaš sámi beroštumiiguin .
Partene er enige om at konsultasjonsprosessen fortsatt skal skje på administrativt nivå .	Bealit sohpe ahte konsultašuvdnaproseassa ain galgá čađahuvvot hálddahuslaš dásis .
Første steg vil være å arrangere et oppstartsseminar der Sametinget og alle berørte departementer møtes .	Vuosttaš lávki lea lágidit álggahanseminára gos Sámediggi ja buot guoskevaš departemeanttat deaivvadit .
Målet med seminaret vil være å skape en felles plattform og utgangspunkt for det videre arbeidet .	Seminára mihttomearrin lea háhkat oktasaš vuolggasaji bargui viidáseappot .
Kystfiskeutvalget	Riddoguolástuslávdegoddi
Sametingsrådet har prioritert arbeidet med å sikre samenes rettigheter til fiske , de marine ressursene og til bruken av kyst- og fjordområder .	Sámediggeráđđi lea vuoruhan barggu sámiid guolástanvuoigatvuođaid sihkkarastimiin , mariidna resurssaiguin ja riddo- ja vuotnaguovlluid geavahemiin .
I møte med fiskeri- og kystministeren 8.12.2010 tok sametingspresidenten opp framdriften i arbeidet med Kystfiskeutvalgets arbeid .	08.12.10 čoahkkimis guolástus- ja riddoministariin válddii Sámedikki presideanta Riddoguolástuslávdegotti barggu jođu ovdan .
Statsråden viste til at hun nå fulgte opp konklusjonene fra de administrative konsultasjonene i regjeringen .	Stáhtaráđđi čujuhii ahte son dál lea čuovvolan hálddahuslaš konsultašuvnnaid konklušuvnnaid ráđđehusas .
Fiskeri- og kystministeren håpte på en avklaring på nyåret , og at de politiske prosessene mellom departementet og Sametinget kunne være avsluttet i januar / februar 2011 .	Guolástus- ja riddoministtar doaivvui čoavdáseami ođđajagis , ja ahte politihkalaš proseassaid departemeantta ja Sámedikki gaskka livččii sáhttán loahpahit ođđajagimánus / guovvamánus 2011 .
Konsultasjon om dverggås	Konsultašuvdna giljobačča birra
Sametingsrådet har hatt et politisk konsultasjonsmøte 7.1.11 om forslag til forskrifter om prioriterte arter etter naturmangfoldloven .	Sámediggeráđis lea leamaš politihkalaš konsultašuvdnačoahkkin 07.01.11 láhkaásahusevttohusa birra vuoruhuvvon šlájaid ektui luondduvalljodatlágas .
Det var forslaget til forskrift om dverggås som prioritert art med tilhørende funksjonsområder det ble konsultert om .	Konsultašuvdna lei giljobačča láhkaásahusevttohusa birra vuoruhuvvon šládjan gullevaš doaibmaguovlluin .
Bestanden av dverggås er lav .	Giljobašnálli lea unni .
Det er ønskelig å lage bestemmelser som regulerer forstyrrelser i artens hekkeområder , myteområder og rasteområder i Finnmark fylke .	Sávahahtti lea ráhkadit mearrádusaid mat regulerejit muosehuhttimiid šlája bessenguovlluin , lámeguovlluin ja bisánanguovlluin Finnmárkku fylkkas .
Partene ble enige om at hekke- og myteområdet i Iesjávri-området ikke skal omfattes av forslaget .	Bealit sohpe ahte bessen- ja lámeguovlu Iešjávrri guovllus ii galgga leat mielde evttohusas .
Som ledd i denne verneprosessen vil brukerinteressene i området bli kartlagt og direkte berørte samiske interesser vil bli omfattet av konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Oassin dán suodjalanproseassas kártejuvvojit geavaheaddji beroštumit guovllus ja njuolga guoskevaš sámi beroštumit searvvahuvvojit konsultašuvdnašiehtadusas stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
Vårjakt på ender	Giđđalodden
I etterkant av konsultasjonsmøtet om dverggåsa , drøftet partene også en framtidig løsning for permanent vårjakt på ender i Kautokeino .	Konsultašuvdnačoahkkima maŋŋá giljobačča hárrái , ságaškušše bealit maiddái čovdosa birra boahtteáiggis bissovaš giđđaloddema hárrái Guovdageainnus .
Departementet la til grunn at vårjakt på ender må vurderes opp mot naturmangfoldlovens kapittel om bærekraftig bruk og artsforvaltning .	Departemeanta bijai vuođđun ahte giđđalodden ferte árvvoštallojuvvot luondduvalljodatlága kapihttala ektui , ceavzilis geavaheapmi ja šládjahálddašeapmi .
I tillegg vil konsultasjoner med både direkte berørte samiske interesser og Sametinget med formål om å oppnå enighet om løsningen ta tid .	Dasa lassin váldet konsultašuvnnat áiggi sihke guoskevaš sámi beroštumiiguin ja Sámedikkiin dainna ulbmilin ahte soahpat čovdosa .
Derfor vil prøveordningen om vårjakt bli forlenget for 2011 .	Danne lea geahččalanortnet giđđaloddemis guhkiduvvon jahkái 2011 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 23 av 274	23 siidu 272 siiddus
Møte med NHO	Čoahkkin NHO:in
Sametingsrådet har den 18.02.11 orientert Næringslivets Hovedorganisasjon ( NHO ) om Sametingets syn på arealbruk i Finnmark .	Sámediggeráđđi lea 18.02.11 čilgen Næringslivets Hovedorganisasjon ( NHO ) nammasaš ásahussii Sámedikki oainnu birra areálageavaheapmái Finnmárkkus .
Sametingsrådet orienterte om Sametingets politikk innenfor mineralvirksomhet , vindkraft og reindriftens og jordbrukets bruk av arealer i Finnmark .	Sámediggeráđđi čilgii Sámedikki politihka birra mineráladoaimma , bieggafámu ja boazodoalu ja eanadoalu areálageavaheami birra Finnmárkkus .
Arbeidet for at Ceavccageađgi / Mortensnes kulturminneområde kommer på Unescos verdensarvliste er kommet ett skritt videre .	Bargu oažžut Ceavccageađggi / Mortensnes kulturmuitoguovllu Unesco máilmmiárbelistui lea ovdánan veaháš .
Det skal nedsettes en ekspertgruppe , som sammen med Sametinget , Nesseby kommune og Varanger Samiske Museum , skal jobbe for å arbeide videre med saken .	Galgá ásahuvvot áššedovdijoavku , mii ovttasráđiid Sámedikkiin , Unjárgga gielddain ja Várjjat sámi museain , galgá bargat viidáseappot áššiin .
Rovvilt	Boraspiret
Sametinget er i konsultasjoner med Miljøverndepartementet om ‖Rapport fra arbeidsgruppen for reduksjon av konfliktnivået rovdyr – reindrift i Nord-Trøndelag .	Sámediggi lea konsulteremiin Birasgáhttendepartemeanttain raportta birra maid bargojoavku mii bargá nággodili unnidemiin boraspiriid ja boazodoalu oktavuođas Davvi – Trøndelágas , čakčamánu 7. b. 2009 .
7. september 2009.‖ På konsultasjonene deltar også Fornyings – og administrasjonsdepartementet og Landbruks- og matdepartementet .	Konsultašuvnnaide servet maiddái Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeanta ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta .
Til nå har det vært to konsultasjonsmøter på politisk nivå i desember 2010 og februar 2011 .	Dán rádjai leat dollojuvvon guokte konsultašuvdnačoahkkima politihkalaš dásis juovlamánus 2010 ja guovvamánus 2011 .
Neste konsultasjonsmøte er 4.3.11 .	Boahtte konsultašuvdnačoahkkin dollojuvvo 04.03.11 .
Miljøverndepartementet foreslår endringer i rovviltforskriftens bestemmelser om skadefelling av fredet rovvilt .	Birasgáhttendepartemeanta evttoha rievdadit boraspireláhkaásahusa mearrádusaid mat gusket ráfáidahttojuvvon boraspiriid dagahan vahágiidda .
Departementet foreslår at den midlertidige ordningen om godtgjørelse ved forsøk på skadefelling av rovvilt endres noe og gjøres til en fast ordning .	Departemeanta evttoha ahte gaskaboddosaš ortnet buhtadusa hárrái go geahččala báhčit daid boraspiriid mat vahágahttet , rievdaduvvo veaháš ja biddjojuvvo fásta ortnegin .
Departementet foreslår endringer av rovviltforskriftens § 9 .	Departemeanta evttoha rievdadusaid boraspireláhkaásahusa § 9 .
Fylkesmannens myndighet til iverksetting av betinget skadefelling og § 9 a Godtgjøring ved fellingsforsøk .	Fylkkamánni váldi álggahit eaktuduvvon vahátelliid báhčima ja § 9a Buhtadus go geahččala báhčit boraspiriid mat vahkágahttet .
Sametinget har avgitt høringsuttalelse der vi sier oss enig i departementets forslag om endringer .	Sámediggi lea addán gulaskuddancealkámuša mas doarjut departemeantta evttohusa rievdadusaid birra .
Sametinget foreslår i uttalelsen av 31.12.10 : Skadefellingsordningen er et gode for beitedyrsnæringer som reindriften og jordbruket .	Sámediggi evttoha 31.12.10 cealkámušas : Skadefellingsordningen er et gode for beitedyrsnæringer son reindriften og jordbruket .
For reindriftens del vil det imidlertid kunne oppstå konflikter dersom fellingslagene oppholder seg i lengre tid i utmark .	For reindriftens del vil de imidlertid kunne oppstå konflikter dersom fellingslagene oppholder seg i lengre tid i utmark .
Dette kan blant annet medføre utilsiktede negative situasjoner tamreinflokkene , som spredning og sammenblandinger , samt forstyrrelser av beiteroen og reproduksjon .	Dette kan blant annet medføre utilsiktede negative situasjoner tamreinflokkene , son spredning og sammenblandinger , samt forstyrrelser av beiteroen og reproduksjon .
På bakgrunn av dette vil Sametinget foreslå at det innføres en sats per uke ( syv dager ) på kroner 15 000 , i stede for døgnsats .	På bakgrunn av dette vil Sametinget foreslå ahte de innføres en sats per uke ( syv dager ) på kroner 15 000 , i stede for døgnsats .
Det innebærer at deltakerne i fellingslagene får ukesatsen på kroner 15 000 , uavhengig av hvor mange døgn lagene bruker på skadefellingen .	Det innebærer ahte deltakerne i fellingslagene får ukesatsen på kroner 15 000 , uavhengig av hvor mange døgn lagene bruker på skadefellingen .
En slik ordning vil kunne ha god effekt på skadefellingen .	En slik ordning vil kunne ha god effekt på skadefellingen .
Den stimulerer lisensjegere til å ta ut fridager fra jobb , ved at det legges til rette for forutsigbare økonomiske rammer for disse .	Den stimulerer lisensjegere til å ta ut fridager fra jobb , ved ahte de legges til rette for forutsigbare økonomiske rammer for disse .
For kommunene og fylkesmannsetatene vil denne typen ordning medfører mindre administrering , både med hensyn til å opprette fellingslag , samt i forhold til beregning og utbetaling av godtgjørelse .	For kommunene og fylkesmannsetatene vil denne typen ordning medfører mindre administrering , både med hensyn til å opprette fellingslag , samt i forhold til beregning og utbetaling av godtgjørelse .
Barmarkskjøring i Finmark	Bievlavuodjin Finnmárkkus
Miljøverndepartementets prosjekt om barmarkskjøring i Finnmark ble avsluttet i desember 2010 .	Birasgáhttendepartemeantta prošeakta bievlavuodjimis Finnmárkkus loahpahuvvui juovlamánus 2010 .
Sametingsrådet har arrangert et eget seminar om dette 23.02.11 .	Sámediggeráđđi lea lágidan sierra seminára dán birra 23.02.11 .
Sametingsrådet følger opp de tiltakene som foreslås av prosjektgruppa .	Sámediggeráđđi čuovvola daid doaibmabijuid maid prošeaktajoavku evttoha .
Dette skjer gjennom konsultasjoner med Direktoratet for naturforvaltning og Miljøverndepartementet .	Dat dahkkojuvvo konsultašuvnnaid bokte Luondduhálddašan direktoráhtain ja Birasgáhttendepartemeanttain .
Verneområder	Suodjalanguovllut
Sametingsrådet har blitt enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen av nasjonalparkstyret for Reisa nasjonalpark / Ráisa ábmotlasmeahcci og Ráisduottarháldi landskapsvernområde .	Sámediggeráđđi lea soahpan Birasgáhttendepartemeanttain Ráisa álbmotmeahci ja Ráisduottarháldi eanadatsuodjalanguovllu álbmotmeahccestivrraid čoahkkádusas .
Sametingsrådet har oppnevnt 2 av 5 medlemmer , mens Nordreisa kommune har oppnevnt 2 medlemmer og Troms fylkeskommune ett medlem .	Sámediggeráđđi lea nammadan guokte viđa lahtu gaskkas , ja Ráissa suohkan lea nammadan guokte lahtu ja Romssa fylkkasuohkan ovtta lahtu .
Sametingsrådet har blitt enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen av verneområdestyret for Nordkvaløy-Rebbenesøy landskapsvernområde .	Sámediggeráđđi lea soahpan Birasgáhttendepartemeanttain Nordkvaløy- Rebbenesøy eanadatsuodjalanguovllu álbmotmeahccestivrra čoahkkádusas .
Sametingsrådet har oppnevnt 1 av 4 medlemmer , mens Karlsøy kommune har oppnevnt 2 medlemmer og Troms fylkeskommune ett medlem .	Sámediggeráđđi lea nammadan ovtta lahtu 4 lahtu gaskkas , ja Gálssa suohkan lea nammadan guokte lahtu ja Romssa fylkkasuohkan ovtta lahtu .
Sametingsrådet har blitt enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen av nasjonalparkstyret for Ånderdalen nasjonalpark , hvor Sametingsrådet har oppnevnt 1 av 4 medlemmer , mens Tranøy og Torsken kommuner og Troms fylkeskommune har oppnevnt ett hver .	Sámediggeráđđi lea soahpan Birasgáhttendepartemeanttain Ånderdalen álbmotmeahci álbmotmeahccestivrra čoahkkádusas . Sámediggeráđđi lea nammadan ovtta lahtu 4 lahtu gaskkas , ja Tranøy og Torsken suohkanat leat nammadan ovtta lahtu ja Romssa fylkkasuohkan ovtta lahtu .
Sametingsrådet har blitt enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen av nasjonalparkstyret for Lomsdal-Visten nasjonalpark / Njaarken vaarjelimmiedajve og Strauman landskapsvernområde .	Sámediggeráđđi lea soahpan Birasgáhttendepartemeanttain Lomsdal-Visten álbmotmeahci / Njaarken vaarjelimmiedajve ja Strauman eanadatsuodjalanguovllu álbmotmeahccestivrra čoahkkádusas .
Sametingsrådet har oppnevnt 2 av 7 medlemmer , mens Brønnøy , Grane , Vefsn og Vevelstad kommuner og Troms fylkeskommune har oppnevnt ett hver .	Sámediggeráđđi lea nammadan 2 lahtu 7 lahtu gaskkas , ja Brønnøy , Grane , Vefsn ja Vevelstad suohkanat ja Romssa fylkkasuohkan leat nammadan ovtta lahtu guhtege .
Det er avtalt et konsultasjonsmøte den 2.3.11 mellom Sametinget og Miljøverndepartementet om oppnevnelse av samisk representasjon i resterende nasjonalparkstyrer for verneområder i Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Hedmark .	02.03.11 lea šihttojuvvon konsultašuvdnačoahkkin Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta gaskka sámi ovddastusa nammadeamis loahppa suodjalanguovlluid álbmotmeahccestivrraide Finnmárkkus , Romssas , Norlánddas , Davvi-Trøndelágas , Mátta-Trøndelágas ja Hedmárkkus .
Landskapsvernområder for Navitdalen og Kvænangsbotn i Kvænangen kommune ble vedtatt i Regjeringen den 18.2.11 .	Návetvuomi ja Njemenjáiku eatnadatsuodjalanguovlu Návuona suohkanis : Ráđđehus lea dahkan mearrádusa 18.02.11 .
Rohkunborri nasjonalpark i Bardu kommune ble vedtatt i Regjeringen den 25.2.11 .	Rohkunborri álbmotmeahcci Bearddu suohkanis , Ráđđehus dahkan mearrádusa 25.02.11 .
Energiutbygging	Energiijahuksen
Sametingsrådet konsulterer på administrativt nivå med Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE ) om utformingen av konsekvensutredningsprogrammene for Nordkyn , Fálesrašša og Kvalsund vindkraftverk i Finnmark samt Sjonfjellet I og II .	Sámediggeráđđi lea konsulteremin hálddahuslaš dásis Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtain váikkuhanguorahallanprográmmaid hábmemis Čorgasa , Fálesrášša ja Fálesnuori bieggafápmodoaimmahagaid ektui Finnmárkkus ja Sjonfjellet I ja II .
, Seiskallåfjellet , Kvalhovudet , Kovfjellet og Stortuva vindkraftverk i Nordland .	, Seiskallåfjellet , Kvalhovudet , Kovfjellet ja Stortuva bieggafápmodoaimmahagaid ektui Norlánddas .
I tillegg konsulteres det med NVE om konsesjonssøknadene for bygging av Dønnesfjord vindkraftverk i Hasvik kommune og Hamnefjell vindkraftverk i Båtsfjord kommune i Finnmark .	Dasa lassin konsulterejuvvo Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtain Dønnesfjord bieggafápmodoaimmahaga huksenkonsešuvdnaohcamiid ektui Hasvik gielddas ja Hamnefjell bieggafápmodoaimmahaga ektui Báhcavuona gielddas Finnmárkkus .
Ingen av disse konsultasjonene er sluttførte .	Oktage dáin konsultašuvnnain ii leat loahpahuvvon .
Videre er Sametingsrådet i sluttfasen av konsultasjoner med NVE om utformingen av konsekvensutredningsprogrammet for den planlagte 420 kV kraftlinja mellom Skaidi og Varangerbotn i Finnmark .	Dasto lea Sámediggeráđđi geargamin konsultašuvnnaiguin Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtain konsešuvdnaguorahallanprográmma hábmemis plánejuvvon 420 kV el-fápmolinjá ektui Skáiddi ja Vuonnabađa gaskka Finnmárkkus .
Sametingsrådet har i forbindelse med alle konsekvensutredningsprogrammene påpekt at tradisjonell kunnskap må vektlegges og vurderes på lik linje med moderne forskning .	Sámediggeráđđi lea buot konsešuvdnaguorahallanprográmmaid oktavuođas dadjan ahte árbediehtu ferte deattuhuvvot ja árvvoštallojuvvot seamma dásis ođđaáiggi dutkamiin .
Samiske interesser og lokalsamfunn skal gis mulighet til å delta aktivt i analyse- og utredningsarbeidet .	Sámi beroštumiide ja báikegottiide galgá addojuvvot vejolašvuohta searvat árjjalaččat analysa- ja čielggadanbargui .
Sametingsrådet har også påpekt at utredningsprogrammenes punkt om reindrift bør inneholde krav om en helhetlig vurdering av konsekvensene for reindrifta , samt at det i utredningen bør vurdere i hvilken grad den planlagte kraftlinjen Skaidi-Varangerbotn vil påvirke det fastsatte reintallet for de distriktene kraftlinjen berører .	Sámediggeráđđi lea maiddái čujuhan ahte konsešuvdnaguorahallanprográmmaid čuokkis boazodoalu birra berre sisttisdoallat gáibádusa ahte ollislaččat árvvoštallat váikkuhusaid boazodollui , ja ahte čielggadusas berre árvvoštallat man ollu dat plánejuvvon el-fápmolinjá Skáiddi ja Vuonnabađa gaskka váikkuha mearriduvvon boazolohkui dain orohagain maidda el-fápmolinjá guoská .
Vi har videre også påpekt at utmarksbasert næringsvirksomhet også må utredes på lik linje med andre temaer .	Dasto leat mii maiddái čujuhan ahte meahccevuđot ealáhusdoaibma ferte maiddái čielggaduvvot seamma dásis go eará fáttát .
I forbindelse med konsesjonssøknadene for Hamnefjell og Dønnesfjord har tiltakshaverne kommet fram til minnelige avtaler om utbygging med de berørte reinbeitedistriktene .	Hamnefjell ja Dønnesfjord konsešuvdnaohcamiid oktavuođas leat doaibmabijuid oamasteaddjit dahkan eaktodáhtolaš šiehtadusaid huksemis guoskevaš boazodoalloorohagaiguin .
Når det gjelder Sametinget , som kulturminnemyndighet , ønsker en tilleggsutredning for Dønnesfjord vindkraftverk .	Go guoská Sámediggái , de háliida dat kulturmuitováldin lassičielggadusa Dønnesfjord bieggafápmodoaimmahaga ektui .
Denne skal vise hvordan de planlagte tiltakene vil virke inn på de kjente kulturminnelokalitetene i nærheten .	Dat galgá čájehit movt plánejuvvon doaibmabijut váikkuhit dovddus kulturmuittuide lahkosis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 25 av 274	25 siidu 272 siiddus
samisk innflytelse .	kulturbirrasii .
Dette , sammen med at staten plikter å behandle alle aktuelle søknader om utbygging , gjør at slik kraftproduksjon på mange måter bærer preg av et ‖Først-til-mølla-prinsipp‖ .	Dát , ovttas dainna go stáhtas lea geatnegasvuohta meannudit buot áigeguovdilis huksenohcamiid , dagaha ahte dán lágan el-fápmobuvttadeami máŋgga láhkai stivre “ Vuosttamužžan millui prinsihppa ” .
En slik framgangsmåte vil lett komme i konflikt med ønsket om en helhetlig forvaltning av områdene , og kan også bryte med det folkerettslige prinsippet om vern av samisk kultur .	Dán lágan vuohki boahtá álkidit vuostálaga sávaldagain ahte ollislaččat hálddašit guovlluid , ja dat sáhttá rihkkut maiddái álbmotrievttálaš prinsihpa sámi kultuvrra suodjaleamis .
Vi er derfor positiv til at det utarbeides en slik plan .	Danne lea min mielas buorre go dán lágan plána ráhkaduvvo .
Sametinget er heller generelt ikke imot en utnyttelse av fornybar , såkalt grønn energi .	Sámediggi maid ii vuostálastte oppalaččat ođasmuvvi , nu gohčoduvvon ruoná energiijain ávkkástallama .
Men vindkraftutbygging kan samlet sett generere mye ny infrastruktur på arealer / områder som fra før av er frie fra tunge tekniske inngrep .	Muhto bieggafápmohuksen oktiibuot sáhttá vuolggahit ollu ođđa infrastruktuvrra gos ovddežis eai leat lossa teknihkalaš lihkahallamat .
Videre kan dette komme i konflikt med allerede eksisterende samiske næringer , som i sin tur ofte også er arealkrevende .	Dasto sáhttá dát boahtit vuostálaga sámi ealáhusaiguin mat juo leat doppe , mat bealistis gáibidit maiddái stuorra areálaid .
Det kan dessuten medføre ytterligere inngrep i en sårbar natur .	Dát sáhttá dasto vel dagahit ain eanet lihkahallamiid rašis luonddus .
Sametinget har derfor påpekt at alternative energikilder til vindkraft , med vurderinger knyttet opp mot utslipp av CO2 , derfor bør drøftes i vindkraftplanen .	Danne lea Sámediggi čujuhan ahte molssaektosaš energiijagáldut bieggafápmui , árvvoštallamiiguin CO 2 luoitimiid ektui berrejit guorahallojuvvot bieggafápmoplánain .
Jinjevaerie sameby	Jinjevaerie sámečearru
Sametingsrådet har engasjert seg i Statkraft sitt engasjement i reindriftsområder på svensk side etter henvendelse fra Jinjevaerie sameby .	Sámediggeráđđi lea áŋgiruššan Statkraft doaimma ektui boazodoalloguovlluin Ruoŧa bealde maŋŋá go Jinjevaerie sámečearru lea bivdán .
Dette er tatt opp på møte med Utenriksdepartementet og det er nå sendt en henvendelse til Statskraft om møte mellom Sametingets direktør og konsernledelsen i Statskraft .	Dát lea váldojuvvon ovdan čoahkkimis Olgoriikadepartemeanttain ja dál lea sáddejuvvon Statskraft:ii diehtu čoahkkima birra Sámedikki direktevrra ja Statskraft konsearna jođiheaddji gaskka .
Mineralsaker	Minerálaáššit
Sametinget ved administrasjonen , deltar i mineralforum Finnmark .	Sámediggi searvá hálddahusa bokte Finnmárkku minerálaforumii .
Forumet ønsker at FeFo , fylkeskommunen og Sametinget etablerer og samfinansierer et mineralprosjekt med tilhørende prosjektstilling .	Forum háliida ahte Fefo , fylkkagielda ja Sámediggi ásahivčče ja ovttas ruhtadivčče minerálaprošeavtta ja dasa gullevaš prošeaktavirggi .
Sannsynligvis vil denne prosjektstillingen tilligge Finnmark fylkeskommune .	Várra biddjojuvvošii dát prošeaktavirgi Finnmárkku fylkkagildii .
Sametingsrådet har foreløpig ikke gitt positivt tilsvar til dette , men vil ta et standpunkt i dette spørsmålet i nær fremtid .	Sámediggeráđđi ii leat doaisttážii addán positiivvalaš vástádusa dása , muhto áigu mearridit oainnus dán áššái lagaš boahtteáiggis .
For å innhente kunnskap om internasjonalt mineralvirksomhet reiser blir Sametingsrådet representert på mineralkonferansen PDAC 2011 i Canada i mars .	Viežžan dihte máhtolašvuođa riikkaidgaskasaš mineráladoaimmas áigu Sámediggeráđđi vuolgit minerálakonferánsii PDAC 2011 mii dollojuvvo Kanadas njukčamánus .
Årets konferanse har en egen sesjon for mineralvirksomhet i urfolksområder .	Dán jagi konferánssas lea sierra sešuvdna mineráladoaimma birra álgoálbmotguovlluin .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke kunnskapen om samisk tradisjon og historie samt grunnlaget for bevaring og vern av samiske kulturminner Forvalte samiske kulturminner på bakgrunn av egen historie og egne verdier Riksantikvaren ( RA ) har godkjent Sametingets prosjekt for registrering og identifisering av samiske bygninger .	Árjjalaš váikkuhangaskaoapmegeavaheami bokte nannet máhtolašvuođa sámi árbedieđuin ja historjjás , ja dasto sámi kulturmuittuid suodjalan- ja gáhttenvuđđosa Hálddašit sámi kulturmuittuid iežas historjjá ja árvvuid vuođul Riikkaantikvára ( RA ) lea dohkkehan Sámedikki prošeavtta sámi visttiid registrerema ja identifiserema ektui .
Det er satt av 2 mill på RAs budsjett for i år .	Riikaantikvára bušeahtas lea várrejuvvon 2 miljon ru dasa .
Oppstarmøte er holdt og Sametinget lyser nå ut stillinger til prosjektet .	Álggahančoahkkin lea dollojuvvon ja Sámediggi almmuha dál prošeaktavirggiid .
Arbeidet med den felles regionale kulturminneplanen for Finnmark er startet opp og første møte i prosjektgruppa er avholdt .	Bargu oktasaš regionála kulturmuitoplánain Finnmárkku várás lea álggahuvvon ja prošeaktajoavku lea doallan ovtta čoahkkima .
Dokumentere og formidle kunnskap om samiske kulturminner og kulturmiljø	Finnmárkku fylkkagielddas lea bargoaddiovddasvástádus prošeaktajođiheaddji ektui .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 26 av 274	26 siidu 272 siiddus
I forbindelse med feiringen av Samefolkets dag i Røyrvik kommune , har Sametinget holdt innlegg om registreringene som ble gjennomført i kommunen , sammen med Saemien Sijte og prosjektet Samiska rummet .	Duođaštit ja gaskkustit máhtolašvuođa sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa birra Sámi álbmotbeaivvi ávvudeami oktavuođas Raavrhvijke gielddas , lea Sámediggi doallan sáhkavuoru registreremiid birra mat leat čađahuvvon gielddas , ovttas Saemien Sijtein ja prošeavttain Samiska rummet .
Sametingsrådet deltok i Norges delegasjon på partsmøtet til FNs klimakonvensjon i Cancun i Mexico i perioden 6-10.12.10 Delegasjonen ble ledet av miljø- og utviklingsminister Erik Solheim .	Sámediggi searvvai Norgga delegašuvnna mielde oasálaščoahkkimii ON dálkkádatkonvenšuvnna vuolde , Cancumis Mexicos 06. - 10.12.10 . Delegašuvnna jođihii biras- ja ovddidanministtar Erik Solheim .
Slutterklæringen inneholder beslutninger om sikringsmekanismer når det gjelder urfolks rettigheter , tradisjonell kunnskap og fullverdig urfolksdeltakelse .	Loahppajulggaštussii bohte mearrádusat sihkkarastinmekanismmaid birra go guoská álgoálbmotvuoigatvuođaide , árbedieđuide ja ollesárvosaš álgoálbmotsearvamii .
Etter flere år med forhandlinger ble det vedtatt et regelverk for tiltak mot avskoging i utviklingsland .	Ollu jagiid šiehtadallamiid maŋŋá mearriduvvojedje njuolggadusat doaibmabijuid várás vuovddehuhttima vuostá ovddidanriikkain .
Norge startet skoginitiativet , REDD + i 2008 , og ledet forhandlingene på dette feltet i Cancun .	Norga álggahii meahcceálgaga , REDD + 2008:s , ja jođihii šiehtadallamiid dán suorggis Cancumis .
Avtalen tar inn over seg at REDD + må sikre det biologiske mangfoldet i skogen .	Šiehtadusa ulbmilin lea ahte REDD + ferte sihkkarastit biologalaš girjáivuođa meahcis .
Internasjonale urfolksorganisasjoner og urfolk i statlige delegasjoner har etter flere år med systematisk arbeid lykkes å få på plass paragrafer om sikringsmekanismer for å respektere urfolks rettigheter og tradisjonell kunnskap , herunder også referanser til FNs erklæring om urfolks rettigheter , samt til effektiv urfolkdeltakelse .	Riikkaidgaskasaš álgoálbmotorganisašuvnnat ja álgoálbmogat stáhtaid delegašuvnnain leat máŋggaid jagiid vuogádatlaččat bargan ja leat geahččalan oažžut sadjái paragráfaid sihkkarastinmekanismmaid hárrái vai álgoálbmogiid vuoigatvuođat ja árbedieđut adnojuvvošedje árvvus , dasa gullet maiddái referánssat ON álgoálbmotvuoigatvuođaid julggaštussii , ja árjjalaš álgoálbmotsearvamii .
Klimatoppmøtet karakteriseres som et gjennombrudd for urfolksdimensjonen i klimaforhandlingene .	Dálkkádatnjunuščoahkkin adnojuvvo deaŧaleamosin álgoálbmotdimenšuvnna oažžumis dálkkádatšiehtadallamiidda .
Integrere kjønnsperspektivet i Sametingets miljø- og arealpolitikk Virkemidler – miljø- og kulturvern - Søkerbaserte tilskudd Samisk kulturminnevern	Searvvahit sohkabealperspektiivva Sámedikki biras- ja areálapolitihkas Váikkuhangaskaoamit – birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi – ohcanvuđot doarjagat Sámi kulturmuitosuodjaleapmi
Budsjett kr 2 000 000 .	Bušeahtta 2 000 000 ru. .
Det er kommet inn 27 søknader til ordningen for kulturminnevern som hadde søknadsfrist til 1.2.11 i år .	27 ohcama leat boahtán ortnegii kulturmuitosuodjaleapmi masa ohcanáigemearrin lei 01.02.11 .
Den sammenlagte søknadssummen er kr 2 871 547 .	Ohcamiid submi lei oktiibuot 2 871 547 ru. .
Størstedelen av søknadene går på restaureringer og registreringer av samiske kulturminner .	Stuorámus oassi ohcamiin guoská ođastemiide ja sámi kulturmuittuid registreremiidda .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 27 av 274	27 siidu 272 siiddus
Etter at Direktoratet for nødkommunikasjon gjennomførte tilsyn i kommunene med svarfrist 16.8.10 for kommunene , skulle konsultasjonene fortsette .	Maŋŋágo Heahtegulahallandirektoráhta čađahii bearráigeahču gielddain vástidanáigemeriin16.8 . 10 gielddaide , galge konsultašuvnnat jotkojuvvot .
Tidsrammen ble satt til januar / februar 2011 .	Áigemearrin biddjojuvvui ođđajagimánnu / guovvamánnu 2011 .
Justisdepartementet har derimot utsatt dette , og Sametinget avventer videre beskjed om konsultasjoner .	Muhto Justiisadepartemeanta lea dan maŋidan , ja Sámediggi lea ain vuordimin viidáset dieđuid konsultašuvnnaid birra .
Sametingsrådet har konsultert Helse- og omsorgsdepartementet om ivaretakelse av samiske pasienters behov og rettigheter i oppdragsdokumenter til regionale helseforetak for 2011 .	Sámediggeráđđi lea konsulteren Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeantta fuolaheami birra sámi buhcciid dárbbuid ja vuoigatvuođaid bargamušdokumeanttain regionála dearvvašvuođalágádusaide 2011 várás .
Ordlyden‖ Samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres fra planleggingsfasen , gjennom utredningsfasen , og når beslutninger tas‖ , er grunnleggende for Sametingets innspill til oppdragsdokumentene .	Sámediggái lea deaŧalaš oažžut mielde ahte sámi buhcciid vuoigatvuođat ja dárbbut oažžut láhččojuvvon bálvalusaid , galget jearahallojuvvot ja oainnusindahkkojuvvot plánema rájes jo , čielggadanmuttu čađa , ja go mearrádusat dahkkojuvvojit , ja lea vuođđun Sámedikki evttohusaide bargamušdokumeanttain .
Prosjektet er forsinket og oppdraget gjentas i oppdragsdokumenter for 2011 .	Prošeakta lea maŋŋonan ja bargamuš geardduhuvvo 2011 bargamušdokumeanttas .
Sametinget har også etterlyst større fokus på språk og kommunikasjon både i et kvalitetsperspektiv og i et sikkerhetsperspektiv .	Sámediggi lea maid jearahan stuorát deattu gillii ja gulahallamii sihke kvalitatiiva perspektiivvas ja sihkkarvuođa perspektiivvas .
I oppdragsdokumentene for 2011 er det derfor innen kvalitet og pasientsikkerhet vist til at mangelfull kommunikasjon er en risikofaktor og en viktig kilde til feilbehandling .	Danne lea 2011 bargamušdokumeanttas kvalitehta ja buhcciidsihkkarvuođa suorggis čujuhuvvon dasa ahte váilevaš gulahallan lea riskafáktor ja deaŧalaš sivva boasttugieđahallamii .
I oppfølging av samhandlingsreformen har Regjeringen fremmet forslag om ny nasjonal helse- og omsorgsplan , ny folkehelselov og ny lov om kommunale helse- og omsorgstjenester .	Ovttasbargoođastusa čuovvoleamis lea Ráđđehus evttohan ođđa nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána , ođđa álbmot dearvvašvuođalága ja ođđa lága gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid .
Sametingsrådet er i konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet ( HOD ) om dette .	Sámediggeráđis leat konsultašuvnnat Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain ( DFD ) dan birra .
Sametingets posisjoner er å ivareta samiske pasienters rettigheter og behov i ordlydene i begge lovene .	Sámedikki oaidnu lea fuolahit sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid goappašiid lágain .
Sametinget intensjon er også at Nasjonal helse- og omsorgsplan skal omhandle utfordringer , strategier og tiltak for å gi samiske pasienter en helsetjeneste hvor samisk språk og kultur har sin naturlige plass .	Sámedikki áigumuš lea maid ahte Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána galgá gieđahallat hástalusaid , strategiijaid ja doaibmabijuid vai sámi buohccit ožžot dakkár dearvvašvuođabálvalusa mas sámi giella ja kultuvra lea lunddolaš .
Sametingsrådet deltok den 24.-25.11.10 på seminar på Stjørdal i regi av sørsamisk helse- og sosialfaglig nettverk .	Sámediggeráđđi oassálasttii 24.-25.11.10 seminárii Stjørdalas maid lullisámi dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš fierpmádat lágidii .
Tema for seminaret var samisk kulturforståelse i helse- og sosialtjenesten i det sørsamiske området .	Seminára fáddán lei sámi kulturáddejupmi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas lullisámi guovllus .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma holdt innlegg der tema var Sametingets helse- og sosialpolitikk .	Ráđđelahtus Ellinor Marita Jåmas lei sáhkavuorru man fáddán lei Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka .
Sametingsrådet hadde den 1.12.10 møte med Helse Nord RHF vedrørende tolkeprosjekt for å bedre tolketjenesten til den samiske befolkningen .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Davvi dearvvašvuođa RHF:in dulkaprošeavtta birra buoridan dihtii dulkabálvalusa sámi álbmogii .
I departementets oppdragsdokument til helseforetaket , har Helse- og omsorgsdepartementet bestemt at Sametinget skal involveres i utforming av mandat for prosjektet .	Departemeantta bargamušdokumeanttas dearvvašvuođalágádussii lea Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta mearridan ahte Sámediggi galgá beassat mielde hábmemin prošeavtta mandáhta .
Neste møte med Helse Nord er satt til 8.3.2011 .	Boahtte čoahkkin Davvi dearvvašvuođain galgá leat 8.3.2011 .
Sametingsrådet deltar i referansegruppe for Stortingsmeldingen om utdanning for velferdstjenestene .	Sámediggeráđđi oassálastá referánsajovkui mii lea čállimin Stuorradiggedieđáhusa čálgobálvalusaid oahpu birra .
Første møte i referansegruppa ble avholdt 13.12.10 .	Referánsajoavku doalai vuosttaš čoahkkima 13.12.10 .
Nytt møte ble avholdt 28.1.2011 .	Ođđa čoahkkin dollojuvvo 28.1.2011 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 28 av 274	Sámediggeráđđi lea addán čálalaš cealkámuša dieđáhusbarggu prošeaktajovkui .
Høsten 2010 igangsatte Sametinget konsultasjoner med HOD om etablering av nasjonalt undervisningssykehjem for den samiske befolkning og plan for 3-årig demensprogram for pasienter med samisk språklig og kulturell identitet .	2010 čavčča álggahii Sámediggi konsultašuvnnaid DFD:in vuođđudeami birra nationála oahpahusbuohcceviesu sámi álbmogii ja plána 3-jagi demeansaprográmma buhcciid várás geain lea sámi gielalaš ja kultuvrralaš identitehta .
Den 14.12.10 ble det avholdt nytt konsultasjonsmøte der det var enighet om videre prosess for arbeidet .	14.12.10 dollojuvvui ođđa konsultašuvdnačoahkkin mas sohppojuvvui barggu viidáset proseassa .
Helse- og omsorgsdepartementet kunne på nåværende tidspunkt ikke gi garanti for når dette kan settes i gang .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta ii sáhte dál dáhkidit goas dan sáhtášii álggahit .
Helse og omsorgsdepartementet er positive til prosjektet , og vil ta initiativ til dialog med Snåsa kommune og Sametinget .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta atná prošeavtta positiivan , ja áigu gulahallat Snoasa suohkaniin ja Sámedikkiin .
Sametinget vil fortsatt bidra i det videre arbeidet med opprettelse av denne tjenesten .	Sámediggi áigu ain doarjut dán bálvalusa ásaheami .
Etter ønske fra Samisk legeforening hadde Sametingsrådet den 17.1.11 møte med Samisk legeforening om nasjonalt lærings- og mestringssenter for den samiske befolkningen .	Sámi doavttersearvvi dáhtu vuođul lei Sámediggeráđis čoahkkin 17.1.11 čoahkkin Sámi doavtterservviin nationála oahppan- ja hálddašanguovddáža birra sámi álbmoga várás .
Samisk legeforening arbeider for opprettelse av et slikt senter , som en del av styrkingen av spesialisthelsetjenestetilbudet til den samiske befolkning .	Sámi doavttersearvi bargá dákkár guovddáža ásahemiin , mii galgá leat mielde nannemin spesialistadearvvašvuođafálaldaga sámi álbmogii .
Sametingsrådet deltok den 25.1.11 på konferanse om nasjonal strategi for bioteknologi .	Sámediggeráđđi oassálasttii 25.1.11 konferánsii bioteknologiija nationála strategiija birra .
Konferansen var i regi av Kunnskapsdepartementet i samarbeid med Bioteknologinemda og Norges forskningsråd .	Konferánssa lágidii Máhttodepartemeanta ovttas Bioteknologiijanammagottiin ja Norgga dutkanráđiin .
Sametingsrådet ved politisk rådgiver har deltatt som en del av den norske delegasjon på Arktisk råds helseministermøte i Nuuk , Grønland den 16.2.11 .	Sámediggeráđđi oassálasttii politihkalaš ráđđeaddi bokte oassin Norgga sáttagottis Árktalaš ráđi dearvvašvuođačoahkkimii Nuukas , Ruonáeatnamis 16.2.11 .
Møtet er det første helseministermøte for landene i Arktisk Råd .	Čoahkkin lea vuosttaš Árktalaš ráđi riikkaid dearvvašvuođaministtarčoahkkin .
Temaer som ble drøftet var helsetjenester og helseutfordringer i arktiske strøk , deriblant helse i endring , forebygging av selvmord , rekruttering av fagfolk , bruk av telemedisin , kulturelt tilpasset helsetjeneste .	Fáttát mat gieđahallojuvvojedje ledje árktalaš guovlluid dearvvašvuođabálvalusat ja dearvvašvuođahástalusat , earret eará dearvvašvuohta rievdamin , iešsorbmema eastadeapmi , fágaolbmuid háhkan , telemedisiinna geavaheapmi , kultuvrralaččat heivehuvvon dearvvašvuođabálvalus .
Avslutningsvis ble det underskrevet en erklæring om videre helsesamarbeid i nord .	Loahpas vuolláičállojuvvui julggaštus viidáset dearvvašvuođabarggu birra davvin .
Arbeide for at samiske barns rettigheter i møte med barnevernstjenesten ivaretas Sametinget har gjennomført konsultasjoner med Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet ( BLD ) vedrørende tilsyn med at samiske barns rett til å ivareta språk og kultur følges opp i fosterhjem og barneverninstitusjoner .	Bargat dan ala vai sámi mánáid vuoigatvuođat mánáidsuodjalusa ektui gozihuvvojit Sámediggi lea čađahan konsultašuvnnaid Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttain ( MDD ) goziheami birra ahte sámi mánáid vuoigatvuohta oažžut fuolahuvvot giela ja kultuvrra , čuovvoluvvo sadjásašruovttuin ja mánáidsuodjalusásahusain .
Forslaget ligger nå til behandling i BLD , og Sametingsrådet har meddelt at vi er beredt til å fortsette konsultasjoner i saken .	Evttohusa lea dál MDD meannudeamen , ja Sámediggeráđđi lea dieđihan ahte mii leat gergosat joatkit konsultašuvnnaid áššis .
Sametinget har i samarbeid med fylkesmennene i Nord-Norge og Trøndelagsfylkene startet planlegging av en barnevernkonferanse der tema er ‖barnevern i et urfolksperspektiv‖ .	Sámediggi lea ovtta Davvi-Norgga fylkkamánniiguin ja Trøndelága fylkkaiguin plánegoahtán mánáidsuodjaluskonferánssa fáttáin mánáidsuodjalus álgoálbmogiid oainnu vuođul .
Første møte ble avholdt 12.1.11 .	Vuosttaš čoahkkin dollojuvvui 21.1.11 .
Det ble nedsatt en planleggingsgruppe som skal arbeide videre med konferansen .	Nammaduvvui plánenjoavku mii galgá bargat viidáseappot konferánssain .
Budsjett kr 2 850 000 .	Bušeahtta 2 850 000 ru. .
Ved søknadsfristen 1.2.2011 er det innkommet 30 søknader om støtte til helse- , sosial- og omsorgsprosjekter .	Ohcanáigemearis 1.2.2011 leat boahtán 30 doarjjaohcama dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusprošektii .
Samlet søknadssum er kr 7 242 625 .	Ohcansubmi lea buohkanassii 7 242 625 ru. .
Søknadene er under behandling .	Ohcamat leat dál meannuduvvomin .
Brukerrettede tilbud for eldre samer	Fálaldagat boarráset sámiid geavahussii
Budsjett kr 500 000 .	Bušeahtta 500 000 ru. .
8 Regionalutvikling Et forpliktende samarbeid mellom Sametinget og statlige og regionale myndigheter bidrar til å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	8 Regionálaovddideapmi Geatnegahtti ovttasbargu Sámedikki ja stáhta ja regionála eiseválddiid gaskka váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima nannema ja oainnusin dahkama .
Hovedmål En levende samisk kultur , språk og samfunnsliv i de områdene samarbeidsavtalene gjelder Strategi	Ealli sámi kultuvra , giella ja servodateallin dain guovlluin maidda ovttasbargošiehtadusat gusket Strategiijat
Skape gode rammevilkår for samisk språk , kultur og samfunnsliv gjennom dialog og samarbeid med regionale myndigheter samt andre relevante aktører Sametingsrådet har startet arbeidet med en regionalpolitisk melding .	Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii gulahallama ja ovttasbarggu bokte regionála eiseválddiiguin ja eará relevánta aktevrraiguin Sámediggeráđđi lea bargagoahtán regionálapolitihkalaš dieđáhusain .
Som et ledd i arbeidet med meldingen legger sametingsrådet fram en redegjørelse om lokalt og regionalt samarbeid under dette plenum .	Oassin dieđáhusbarggus ovddida sámediggeráđđi čielggadeami báikkálaš ja regionála ovttasbarggu birra dán dievasčoahkkimii .
Den regionalpolitiske meldingen skal etter planen legges fram for plenum i 2012 .	Regionálapolitihkalaš dieđáhus galgá plána mielde ovddiduvvot dievasčoahkkimii 2012:s .
Rapporten til samarbeidsavtalen mellom Finnmark fylkeskommune og Sametinget er ferdigstilt administrativt .	Raporta Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargošiehtadussii lea gárvvis hálddahusa bealis .
Det politiske møtet om avtalen ble holdt i forrige uke .	Politihkalaš čoahkkin šiehtadusa birra dollojuvvui ovddit vahkus .
Rapporten ble gjennomgått og godkjent , og partene ble enig om oppfølging for 2011 .	Raporta guorahallojuvvui ja dohkkehuvvui , ja bealit sohpe čuovvoleami 2011 várás .
Fylkesmannen i Troms avviklet sitt årlige møte med kommunene 11.-13.1.11 .	Romssa fylkkamánni doalai jahkásaš čoahkkima gielddaiguin 11.-13.1.11 .
Et av temaene på møtet var ‖Møte mellom forvaltning og samisk kultur‖ .	Okta fáttáin lei hálddašeami ja sámi kultuvrra deaivvadeapmi .
Sametingspresidenten var invitert til å holde et innlegg om temaet .	Sámedikki presideanta lei bovdejuvvon doallat sáhkavuoru dán fáttá birra .
Innlegget tok for seg Sametingets rolle og oppgaver knyttet til samarbeid med fylkesmannen og kommunene i Troms .	Sáhkavuorus váldojuvvui ovdan Sámedikki rolla ja bargamušat ovttasbarggu oktavuođas fylkkamánniiguin ja Romssa suohkaniiguin .
Andre innlegg var knyttet til likeverdighet mellom samisk og norsk kultur , reindrift og næringsinteresser , arealkonflikter , områdestyrenes rolle og erfaringer .	Eará fáttát čatnasedje sámi ja dáža kultuvrra gaskasaš ovttasbargui , boazodollui ja ealáhusberoštusaide , areálariidduide , orohatstivrraid rollii ja vásáhusaide .
Det ble fra Sametingets side lagt vekt på utfordringer knyttet til næringsutvikling , samisk språk , barne- og ungdomsarbeid , miljø , rettigheter og kulturminner .	Sámedikki bealis deattuhuvvojedje hástalusat mat čatnasit ealáhusovddideapmái , sámegillii , mánáid- ja nuoraidbargui , birrasii , vuoigatvuođaide ja kulturmuittuide .
I 2008 hadde Sametinget møte med Oslo kommune for å vurdere en samarbeidsavtale mellom partene .	2008:s lei Sámedikkis čoahkkin Oslo gielddain árvvoštallat ovttasbargošiehtadusa beliid gaskkas .
Den 24.11.11 hadde Sametingsrådet møte med byråd for kultur og utdanning i Oslo kommune , Torger Ødegaard .	24.11.11 lei Sámediggeráđis čoahkkin Oslo gieldda kultuvra- ja oahpposuorggi gávpotráđiin , Torger Ødegaard .
Der la man frem hvorfor man ønsket samarbeidsavtale og hvordan man skulle jobbe videre med en eventuell samarbeidsavtale .	Das čujuhuvvui mo ovttasbargošiehtadus galggašii leat ja mo galggašii bargat viidáseappot vejolaš ovttasbargošiehtadusain .
Partene ble enige om og møtes på nytt i 2011 .	Bealit sohpe deaivvadit fas 2011:s .
Sametingsrådet hadde samarbeidsavtale med Oslo kommune som et av sine temaer under sitt folkemøte i Oslo i desember .	Okta Sámediggeráđi fáttáin álbmotčoahkkimis Oslos juovlamánus lei ovttasbargošiehtadus Oslo gielddain .
9 Internasjonalt og samisk samarbeid Sametinget forvalter prinsipielle standpunkt og interesser som fremmes og forsvares på den internasjonale arena .	9 Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámediggi hálddaša prinsihpalaš beliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt , og at saker som har betydning for urfolk blir fremmet både nasjonalt og internasjonalt .	Deaŧalaš lea ahte álgoálbmotdimenšuvdna nationála ja riikkaidgaskasaš forain gozihuvvo , ja ahte áššit main lea mearkkašupmi álgoálbmogiidda ovddiduvvojit sihke nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Det grenseoverskridende arbeidet retter seg blant annet mot nasjonale og internasjonale fora og arenaer som angår FN , nordområdepolitikk , Samisk parlamentarisk råd , Barentssamarbeidet , nordisk samarbeid , arktisk samarbeid , Interreg og EU .	Rájáid rastá bargu dahkkojuvvo earret eará nationála ja riikkaidgaskasaš foraid ja arenaid ektui mat gusket ON:ii , Davveguovlopolitihkkii , Sámi parlamentáralaš ráđđái , Barentsovttasbargui , Davviriikkalaš ovttasbargui , Árktalaš ovttasbargui , Interreg:ii ja EO:ii .
Et utstrakt samarbeid mellom samene over landegrensene Sametinget er en selvstendig aktør i samspill med andre i det internasjonale arbeidet Den internasjonale rettsutviklingen for urfolk er bedret Strategi Gjennom dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter og andre aktuelle aktører styrke rammevilkårene for internasjonalt arbeid og samarbeid Internasjonal melding	Váldomihttomearri Álgoálbmogat mearridit iežaset ahtanuššama ja sis lea vejolašvuohta gozihit iežaset beroštusaid riikkaidgaskasaččat Oassemihttomearri Viiddis ovttasbargu sámiid gaskka rastá riikarájáid Sámediggi lea iešheanalis aktevra ovttasráđiid eará riikkaidgaskasaš bargguin Riikkaidgaskasaš álgoálbmotriekteovdáneapmi lea buorránan Strategiijat Gulahallama bokte guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš aktevrraiguin nannet rámmaeavttuid riikkaidgaskasaš barggu ja ovttasbarggu várás Riikkaidgaskasaš dieđáhus
Sametinget vil fornye vår internasjonale melding , som etter planen skal ferdigstilles i 2012 .	Sámediggi áigu ođasmahttit riikkaidgaskasaš dieđáhusa , mii plána mielde galgá gárvvistuvvot 2012:s .
Som et ledd av forberedelsen til denne meldingen , ønsker Sametingsrådet å holde et seminar om Sametingets internasjonale arbeid .	Oassin dán dieđáhusa ráhkkanahttinbarggus , háliida Sámediggeráđđi doallat seminára Sámedikki riikkaidgaskasaš barggu birra .
Gáldu er invitert til å planlegge og gjennomføre seminaret .	Gáldu lea bovdejuvvon plánet ja čađahit seminára .
Seminaret planlegges avholdt under Sametingets plenumsuke i juni i år .	Plána mielde galggašii dát seminára dollojuvvot Sámedikki dievasčoahkkinvahkus geassemánus dán jagi .
Politisk kontaktmøte med Utenriksdepartementet	Politihkalaš oktavuohtačoahkkin Olgoriikadepartemeanttain
Sametingsrådet hadde sitt halvårige politiske kontaktmøte med Utenriksdepartementet ( UD . )	Sámediggeráđis lei jahkebeallásaš politihkalaš oktavuohtačoahkkin Olgoriikadepartemeanttain ( OD . )
16.12.10 i Oslo .	16.12.10 Oslos .
Hovedtemaene på de politiske kontaktmøtene er knyttet opp mot nordområdepolitikk , Barentssamarbeidet og Arktisk råd .	Dán politihkalaš oktavuohtačoahkkima fáddán ledje davviguovlopolitihkka , Barentsovttasbargu ja Árktalaš ráđđi .
Oppfølginger av sakene er omtalt under de saksområdene der det er aktuelt .	Áššiid čuovvoleami birra lea namuhuvvon daid áššesurggiin gos lea lunddolaš .
Bilateralt dialogmøtet mellom Norge og Canada om nordområdene	Bilaterála gulahallančoahkkin Norgga ja Canada gaskka davviguovlluid birra
Sametinget deltok i Norges delegasjon på det faste bilaterale dialogmøtet mellom Norge og Canada om nordområdene .	Sámediggi searvvai Norgga delegašuvnna mielde fásta bilaterála gulahallančoahkkimii Norgga ja Canáda gaskka davviguovlluid birra .
Møtet ble avholdt i Ottawa 8-9.2.11 .	Čoahkkin dollojuvvui Ottawas 08. - 09.02.11 .
Temaene for møtet var økosystembasert havforvaltning samt olje og gass i Arktis .	Čoahkkima fáddán ledje ekovuogádatvuđot mearrahálddašeapmi ja olju ja gássa Árktisis .
Den første dagen ble det i plenum holdt diverse presentasjoner om havforvaltning og petroleumsaktiviteter i Arktis av innledere fra begge land .	Vuosttaš beaivvi dievasčoahkkimis ledje goappašiin riikkain sierralágan sáhkavuorut mearrahálddašeami ja petroleumdoaimmaid birra Árktisis .
Sametinget var ikke blant innlederne , men i spørsmålsrunden i etterkant av presentasjonene fikk Sametinget anledning til å redegjøre for hvordan konsultasjonsprosedyrene mellom Sametinget og statlige myndigheter fungerer i praksis .	Sámediggi ii lean sáhkavuorrodolliid searvvis , muhto gažaldatvuorus maŋŋá sáhkavuoruid oaččui Sámediggi vejolašvuođa čilget movt konsultašuvdnaprosedyrat Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskka doibmet geavahusas .
Den andre dagen var det parallelle sesjoner og Sametinget deltok på sesjonen som omhandlet olje og gass .	Nuppi beaivvi ledje sešuvnnat buohtalaga ja Sámediggi searvvai sešuvdnii oljju ja gássa birra .
Der fikk Sametinget mulighet for å redegjøre for Sametingets syn på Goliatutbyggingen , herunder den konkrete behandlingen i Sametinget og vedtaket i Sametingets plenum .	Dalle oaččui Sámediggi vejolašvuođa čilget Sámedikki oainnu birra Goliathuksemii , maiddái Sámedikki konkrehta meannudeami birra ja mearrádusa birra Sámedikki dievasčoahkkimis .
Dette ble godt mottatt i forsamlingen .	Dát váldojuvvui bures vuostá oasseváldiid beales .
Sametinget er fornøyd med deltakelsen på det bilaterale dialogmøtet mellom Norge og Canada om nordområdene .	Sámediggi lea duhtavaš searvamiin bilaterála gulahallančoahkkimii Norgga ja Kanada gaskka davviguovlluid birra .
Skape gode rammevilkår for internasjonalt samarbeid gjennom dialog og samarbeid med samene over landegrensene og andre urfolk Styret i Samisk parlamentarisk råd avholdt møte i Tromsø 26.1.11 .	Háhkat buriid rámmaeavttuid riikkaidgaskasaš ovttasbarggu várás gulahallama ja ovttasbarggu bokte sámiiguin rastá riikkarájáid ja eará álgoálbmogiiguin Sámi parlamentáralaš ráđi stivra doalai čoahkkima Romssas 26.01.11 .
Det ble det vedtatt at parlamentarikerkonferansen og møtet i Samisk parlamentarisk råd avholdes i Kirkenes i perioden 9. 11.11.11 .	Dalle mearriduvvui ahte parlamentarihkkárkonferánsa ja Sámi parlamentáralaš ráđi čoahkkin dollojuvvojit Girkonjárggas 09. - 11.11.11 .
Konferansen starter med ett miniseminar 10.11 .	Konferánsa álggahuvvo miniseminárain 10.11 .
Det ble videre bestemt at tradisjonell kunnskap blir ett av temaene på parlamentarikerkonferansen .	Dasto mearriduvvui ahte okta fáddá parlamentarihkkárkonferánssas lea árbedieđut .
Samisk parlamentarisk råd avholder plenumsmøte 9.11 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi doallá dievasčoahkkima 09.11.11 .
Sametinget i Norge tar da over ledervervet i SPR.	Dalle váldá Sámediggi Norgga bealde badjelasas SPR jođihandoaimma .
Sametinget har høsten 2009 gitt innspill til den norske rapporten til FNs rasediskrimineringskomité ( CERD ) .	Sámediggi lea čakčat 2009 addán rávvagiid Norgga raportii ON nállevealahanlávdegoddái ( CERD ) .
Fra Sametinget deltok administrasjonen på departementenes formøte til CERD høringen den 16.2.11 .	Sámedikki beales searvvai hálddahus departemeantta ovdačoahkkimii CERD gulaskuddamii 16.02.11 .
Forhandlingsarbeidet med Nordisk samekonvensjon starter med første møte 14.-15.3.11 i Stockholm .	Šiehtadallanbargu Davviriikkaid sámekonvenšuvnnas álggahuvvo ja vuosttaš čoahkkin dollojuvvo 14. - 15.03.11 Stockholmas .
Norges delegasjon vil formelt oppnevnes før den tid .	Norgga delegašuvdna nammaduvvo formálalaččat ovdal dan .
President Egil Olli deltok på et koordineringsmøte om norsk - svensk reinbeitekonvensjon mellom sametingene i Kiruna den 11.2.11 .	Presideanta Egil Olli searvvai norgalaš-ruoŧŧilaš boazoguohtonkonvenšuvnna oktiiordnen čoahkkimii sámedikkiid gaskka Gironis 11.02.11 .
President Egil Olli holdt hilsningstale under åpningen av Arctic Frontiers konferansen den 24.1.11 i Tromsø .	Presideanta Egil Olli doalai sáhkavuoru Arctic Frontiers konferánssa rahpamis 24.01.11 Romssas .
I løpet av konferansen hadde presidenten møter med USAs ambassadør Barry B. White og statssekretær Erik Lahnstein i Utenriksdepartementet .	Konferánssa oktavuođas ledje presideanttas čoahkkimat USA ambassadevrrain Barry B. . White ja Olgoriikadepartemeantta stáhtačálliin Erik Lahnstein .
Her ble urfolksperspektivet knyttet til ressurs- og energispørsmål i arktis , særskilt drøftet . Samt utviklingen av nordområdesenter for klima- og miljøforskning , FRAM .	Doppe ságaškuššui erenoamážit álgoálbmotperspektiiva birra resursa- ja energiijaáššiid oktavuođas Árktisis , ja dasto dálkkádat- ja birasdutkama guovddáža , FRAM ovdáneami birra .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle Barents urfolkskontor i Lovozero Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle samisk kultur og samfunnsliv Arbeide for kunnskapsoppbygging om internasjonale konvensjoner som omhandler urfolk , herunder FNs urfolkserklæring President Egil Olli var tilstedet da FNs spesialrapportør for urfolk , Dr. James Anaya , la frem sin rapport om menneskerettighetssituasjonen for samene i Norge , Sverige og Finland .	Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte váikkuhit dan ahte Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris bisuhuvvošii ja ovddiduvvošii viidáseappot Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid bokte váikkuhit dan ahte sámi kultuvra ja servodateallin bisuhuvvošii ja ovddiduvvošii viidáseappot Bargat dan ala vai máhtolašvuohta riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid birra mat gusket álgoálbmogiidda , dás mielde maiddái ON álgoálbmotjulggaštus , buoriduvvošii Presideanta Egil Olli lei mielde dalle go ON álgoálbmogiid erenoamášdieđiheaddji , Dr. James Anaya , ovddidii raporttas sámiid olmmošvuoigatvuođadili birra Norggas , Ruoŧas ja Suomas .
Framleggingen skjedde gjennom videokonferanse på Universitetet i Tromsø 13.1.11 .	Son ovddidii dan videokonferánssa bokte 13.01.11 Romssa universitehtas .
I presidentens innlegg til spesialrapportøren ble det vektlagt at dette var en historisk dag for samene siden FN for første gang har viet samenes generelle menneskerettighetssituasjon som helhet oppmerksomhet .	Presideanta deattuhii sáhkavuorustis erenoamášdieđiheaddjái dan ahte dát lea historjjálaš beaivi sámiide go ON vuosttaš gearddi giddii fuomášumi sámiid oppalaš olmmošvuoigatvuođadillái ollislaččat .
Olli fremhevet at spesialrapportøren har pekt på flere saksområder som krever oppfølgning og har kommet med flere konkrete anbefalinger som er viktige og som må følges opp , herunder situasjonen knyttet til samisk utdanning og en styrking av de samiske språkene .	Olli dajai ahte erenoamášdieđiheaddji lea čujuhan máŋga áššesuorggi mat gáibidit čuovvoleami ja lea buktán máŋga konkrehta rávvaga mat leat deaŧalaččat ja maid ferte čuovvolit , dasa gullá maiddái dilli sámi oahpahusas ja sámegielaid nannemis .
Videre oppfølgning av samerettsutvalget i området utenfor Finnmark , forhandlingene om Nordisk samekonvensjon og Kystfiskeutvalgets forslag er andre saker som må følges opp .	Dasto sámi vuoigatvuođalávdegotti čuovvoleapmi guovlluin olggobealde Finnmárkku , šiehtadallamat Davviriikkaid sámekonvenšuvnnas ja Riddoguolástuslávdegotti evttohus leat eará áššit maid ferte čuovvolit .
Sametinget vil oversette FN rapporten til norsk og samisk .	Sámediggi áigu jorgalahttit ON raportta dáro- ja sámegillii .
Virkemidler , internasjonalt og samisk samarbeid - direkte tilskudd Barents urfolkskontor i Lovozero	Váikkuhangaskaoamit , riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu – njuolga doarjagat Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris
Budsjett kr 250 000 .	Bušeahtta 250 000 ru. .
Andre virkemidler , internasjonalt og samisk samarbeid Internasjonale tiltak	Eará váikkuhangaskaoamit , riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Riikkaidgaskasaš doaibmabijut
Budsjett kr 100 000 .	Bušeahtta 100 000 ru. .
Interreg- regional andel	Interreg- regionálaoassi
Budsjett kr 1 000 000 , hvorav kr 600 000 øremerkes til igangsatte flerårige prosjekter .	Bušeahtta 1 000 000 ru , mas 600 000 ru várrejuvvo álggahuvvon máŋgga jagáš prošeavttaide .
Samiske organisasjoner Et demokratisk samfunn er avhengig av et aktivt og variert organisasjonsliv .	10 Sámi organisašuvnnat Demokráhtalaš servodat lea sorjavaš aktiivvalaš ja girjás organisašuvdnaeallimis .
Samiske organisasjoner er viktige aktører i utviklingen av samiske samfunn .	Sámi organisašuvnnat leat deaŧalaš oasálaččat sámi servodaga ovddideamis .
Hovedmål Opprettholde et variert samisk organisasjonsliv Strategi	Váldomihttomearri Girjás sámi organisašuvdnaeallima bisuheapmi Strategiija
Gjennom aktiv virkemiddelbruk legge til rette for et variert organisasjonsliv Virkemidler , samiske organisasjoner - søkerbaserte tilskudd Budsjett 4 201 000	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte láhčit diliid girjás organisašuvdnaeallimii Váikkuhangaskaoamit , sámi organisašuvnnat – ohcanvuđot doarjagat Bušeahta 4 201 000 ru. .
Andre virkemidler Virkemidler til sametingsrådets disposisjon Frie virkemidler	11 Eará váikkuhangaskaoamit Váikkuhangaskaoamit Sámediggeráđi geavahussii Friija váikkuhangaskaoamit
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtta 300 000 ru. .
Likestillingstiltak	Dásseárvodoaibmabijut
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtta 300 000 ru. .
Oppfølgning av institusjonsmeldingen	Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi
Budsjett kr 350 000 .	Bušeahtta 350 000 ru. .
Senter for samisk i opplæringen	Sámi lohkanguovddáš
Budsjett kr 500 000 .	Bušeahtta 500 000 ru. .
Verdde-prosjektet	Verdde-prošeakta
Budsjett kr 250 000 .	Bušeahtta 250 000 ru. .
Skrive- og lesehjelp for eldre samer	Čállin- ja lohkanveahkki boarráset sápmelaččaide
Budsjett kr 250 000 .	Bušeahtta 250 000 ru. .
Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barneh ager	Prošeavttat mánáidgárddiid sámi duhkorasaid ja pedagogalaš ávdnasiid ektui
Budsjett kr 500 000 .	Bušeahtta 500 000 ru. .
Virkemidler til plenumsledelsens disposisjon Politiske grupper i Sametinget	Váikkuhangaskaoamit dievasčoahkkinjođiheaddji geavahussii Sámedikki politihkalaš joavkkut
Budsjett kr 3 219 000 .	Bušeahtta 3 219 000 ru. .
Opposisjonens arbeidsvilkår	Opposišuvnna bargoeavttut
Budsjett kr 1 013 000 .	Bušeahtta 1 013 000 ru. .
12 Samefolkets fond Søkerbaserte tilskudd - Samefolkets fond Språkutvikling	12 Sámeálbmotfoanda Ohcanvuđot doarjagat - sámeálbmotfoanda Giellaovddideapmi
Budsjett kr 1 200 000 .	Bušeahtta 1 200 000 ru. .
Tradisjonell kunnskap - Dokumentasjon og formidling	Árbediehtu – duođašteapmi ja gaskkusteapmi
Budsjett kr 1 300 000 .	Bušeahtta 1 300 000 ru. .
Litteratur - Samefolkets fond	Girjjálašvuohta - Sámeálbmotfoanda
Budsjett kr 2 000 000 .	Bušeahtas 2 000 000 ru. .
Utviklings- , utrednings- og dokumentasjonsmidler Språkprogram	Ovddidan- , čielggadan- ja duođaštanruđat Giellaprográmma
Budsjett kr 800 000 .	Bušeahtta 800 000 ru. .
Dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap Systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap	Árbedieđuid duođašteapmi ja gaskkusteapmi Árbedieđuid vuogádatlaš kárten
Budsjett kr 200 000 .	Bušeahtta 200 000 ru. .
13 Andre tiltak som ikke er virkemidler Konferanser i regi av Sametinget Budsjett kr 1 350 000 .	13 Eará doaibmabijut mat eai leat váikkuhangaskaoamit Konferánssat Sámedikki oktavuođas Bušeahtta 1 350 000 ru. .
Samiskrelatert statistikk i Norge Budsjett kr 375 000 .	Sámi guoski statistihkka Norggas Bušeahtta 375 000 ru. .
Utdeling av priser og stipend Kultur- og idrettstipend for ungdom	Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin Kultur- ja valáštallanstipeanda nuoraide
Budsjett kr 100 000 .	Bušeahtta 100 000 ru. .
Forskning og utvikling , utredninger og dokumentasjonsprosjekter Budsjett kr 1 300 000 .	Ruđat dutkamii ja ovddideapmái , čielggadusaide ja duođaštanprošeavttaide Bušeahtta 1 300 000 ru. .
Evalueringer Budsjett kr 900 000 .	Evalueremat Bušeahtta 900 000 ru. .
14 Driftsutgifter politisk nivå Budsjett kr 21 774 000 .	14 Politihkalaš dási doaibmagolut Bušeahtta 21 774 000 ru. .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi
SUPU hadde informasjonsstand under Sálas-fotballcupen i Tromsø 21.-23.1.11 .	SNPL lágidii diehtojuohkima Sálas-spábbačiekčancupa oktavuođas Romssas 21.-23.1.11 .
Det ble informert om SUPU , Sametinget , innskriving i Sametingets valgmanntall og om Sametingets stipendordninger for ungdom .	Diehtojuohkin lea SNPL , Sámedikki , Sámedikki jienastuslohkui čáliheami ja Sámedikki nuoraidstipeandaortnegiid birra .
SUPU deltok på sørsamisk opplæringskonferanse 9.-10.2.11. i Trondheim .	SNPL oassálasttii lullisámi oahpahuskonferánsii 9.-10.2.11 Troandimis .
Leder av SUPU Johan Vasara deltok og holdt innlegg på Generasjonskonferansen i Nordland 11.-13.2.11 .	SNPL jođiheaddji Johan Vasara oassálasttii konferánsii buolvvaid birra Nordlánddas 11.-13.2.11 ja doalai sáhkavuoru doppe .
Midler som blir igjen fra i 2010 blir overført til 2011 .	Konferánssa fáddán lei máŋggabealatvuohta ja searvadahttin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 34 av 274	34 siidu 272 siiddus
Kvalitetsutvikling i samiske barnehager	Dási buorideapmi sámi mánáidgárddiin
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtta 300 000 ru. .
Forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter	Beaivváš Sámi Našunálateáhter teáhtervistti ovdaprošeakta
Budsjett kr 500 000 .	Bušeahtta 500 000 ru. .
Styret i Beaivváš Sámi Našunálateáhter har gått inn for at Statsbygg påtar seg ansvaret for oppføring av teaterbygget og har anmodet Sametinget om å sende oppdragsbrev til Statsbygg .	Beaivváš Sámi Našunálateáhtera stivra lea evttohan ahte Statsbygg váldá badjelasas ovddasvástádusa hukset teáhtervistti ja lea ávžžuhan Sámedikki sáddet bargamušreivve Statsbyggii .
Ved utsendelse av oppdragsbrev 3.2.11. har Sametingsrådet gitt Statsbygg i oppdrag å forestå planlegging av nytt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Bargamušreivve sáddemiin 3.2.11 lea Sámediggeráđđi addán Statsbyggii bargun plánet ođđa teáhtervistti Beaivváš Sámi Našunálateáhterii .
Oppdraget vil foreløpig være begrenset til å gjennomføre programmeringsarbeidet .	Bargu lea vuos ráddjejuvvon dasa ahte čađahit programmerenbarggu .
Sametinget har som intensjon at Statsbygg skal stå som ansvarlig for en videreføring av arbeidet frem til ferdig nybygg og senere drift av nybygget .	Sámedikki áigumuš lea ahte Statsbyggas galgá leat ovddasvástádus barggu viidáset čađaheamis dassážiigo ođđa visti lea gárvvis ja maŋŋá jođihit ođđavistti .
Dette avhenger av at Sametinget og Kulturdepartementet kommer til enighet om at prosjektet inngår og finansieres over husleiefinansieringsordningen .	Dat lea dan duohken ahte Sámediggi ja Kulturdepartemeanta soahpaba dan ahte prošeakta lea mielde viessoláigoruhtadanortnegis ja ahte dat ruhtaduvvo dan bokte .
Forslag 1 : En økologisk bærekraftig oppdrettsnæring Sametingsrådet er enig med representanten Toril Bakken Kåven om at oppdrettsnæringa må ha strenge regler for bruk av medisiner , arealdisponering og utslipp fra anlegget .	Ođđa áššiid dieđiheapmi Evttohus 1 : Ekologalaš ja ceavzilis guollebiebmanealáhus Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis áirasiin Toril Bakken Kåven das ahte fertejit leat garra njuolggadusat dálkkasgeavaheapmái , areálageavaheapmái ja luoitimiidda rusttegiin .
I tillegg må oppdrettsnæringa pålegges å gjennomføre tiltak som hindrer fisk i å rømme fra anlegget , samt det å være ansvarlig for gjenfangste rømt fisk .	Maiddái ferte biebmanealáhus geatnegahttojuvvot čađahit dakkár doaibmabijuid mat hehttejit guliid gárgideames rusttegiin , ja ahte das galgá leat ovddasvástádus bivdit bajás gárgidan guliid .
Sametingsrådet legger til grunn at havbruksnæringen , som andre næringer , må drives på en bærekraftig og miljømessig måte som ikke er til hinder for andre tradisjonelle næringer , eller på en måte som truer det biologiske mangfoldet .	Sámediggeráđđi bidjá vuođđun ahte mearradoalloealáhus , nu go eará ge ealáhusat , galgá doaimmahuvvot dakkár ceavzilis ja birasseasti vugiin , mii ii leat hehttehussan eará árbevirolaš ealáhusaide , dahje dakkár vugiin mii áitá biologalaš šláddjivuođa .
Oppdrettsnæringen har store utfordringer knyttet til rømming , sykdomsspredning og andre miljøpåvirkende årsaker .	Biebmanealáhusas leat stuorra hástalusat gárgideami , dávdaleavvama ja eará birasváikkuheaddji sivaid geažil .
Det er viktig at næringa og myndighetene i samarbeid etablerer ordninger som på sikt løser disse utfordringene .	Lea deaŧalaš ahte ealáhus ja eiseválddit ovttas ásahit ortnegiid mat guhkit áiggi vuollái čovdet dáid hástalusaid .
For å ta vare på det biologiske mangfoldet , er det nødvendige med samspillet mellom nye og tradisjonelle næringer .	Fuolahan dihtii biologalaš šláddjivuođa dárbbašuvvo ovttasbargu ođđa ja árbevirolaš ealáhusaid gaskkas .
Sametingsrådet ønsker at havbruksnæringen nå tar på alvor utfordringene som er knyttet til sykdom , rømming og andre negative miljøpåvirkning og prioriterer forskning og teknologiutvikling som på sikt kan løse de nevnte utfordringene , slik at man kan oppnå en økologisk og bærekraftig oppdrettsnæring i aller deler av Norge .	Sámediggeráđđi háliida ahte mearradoalloealáhus váldá duođas daid hástalusaid , mat čatnasit dávddaide , gárgideapmái ja eará negatiiva birasváikkuhusaide ja vuoruha dutkama ja teknologiijaovddideami mii guhkit áiggi vuollái sáhttá čoavdit dáid hástalusaid , vai ollašuhttojuvvo ekologalaš ja ceavzilis biebmanealáhus buot osiin Norggas .
Forslag 2 : Nei til revisorplikt for små aksjeselskap Representanten Toril Bakken Kåven fremmet en ny sak om å fjerne revisorplikten for små aksjeselskap .	Evttohus 2 : Revišuvdnagáibádus eret smávva oasusservviin Áirras Toril Bakken Kåven ovddida ođđa áššin sihkkut revišuvdnagáibádusa smávva oasusservviin .
Saken er blitt behandlet i Stortinget . I Dokument 8:19 S ( 2010–2011 ) ble følgende forslag fremmet 21. oktober 2010 : « 1 .	Dokumeanttas 8:19 S ( 2010–2011 ) ovddiduvvui čuovvovaš evttohus golggotmánu 21. b. 2010 : Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Stortinget ber regjeringen fremme forslag om å avvikle revisorplikten for små foretak med en omsetning under 5 mill. kroner .	Stuorradiggi bivdán ráđđehusa ovddidit evttohusa ahte loahpahit revisorgáibádusa smávva fitnodagaide main lea gávpejorru vuollel 5 miljon ruvnnu .
Stortinget ber regjeringen redusere oppbevaringsplikten for regnskapsmateriale fra 10 til 5 år .	Stuorradiggi bivdán ráđđehusa vuolidit rehketdoalloávdnasiid rádjangeatnegasvuođa 10 jagis 5 jahkái .
š Finansdepartementet fremmet en tilrådning den 17. desember 2010 overfor Regjeringen , og tilrådningen ble godkjent i statsråd samme dag .	Finánsadepartemeanta ovddidii rávvaga juovlamánu 17. b. 2010 Ráđđehussii , ja ráva dohkkehuvvui stáhtaráđis seamma beaivvi .
I proposisjonen til Stortinget ( Prop . 51 L ( 2010–2011 ) ) om Endringer i revisorloven og enkelte andre lover ( unntak fra revisjonsplikt for små aksjeselskaper ) går det fram at lovendringen innebærer at aksjeselskaper med driftsinntekter under fem millioner kroner får anledning til å fravelge revisjonsplikten , såfremt de heller ikke har en balansesum som overstiger 20 millioner kroner eller gjennomsnittlig antall ansatte som ikke utfører mer enn ti årsverk .	Stuorradiggeproposišuvnnas ( Prop. 51 L ( 2010–2011 ) ) Rievdadusaid birra revisorlágas ja muhtun eará lágain ( spiehkasta revišuvdnageatnegasvuođas smávva oasusfitnodagaide ) , boahtá ovdan ahte láhkarievdadus mearkkaša ahte oasussearvvit main leat doaibmaboađut vuollet vihtta miljon ruvnnu , sáhttet spiehkastit revišuvdnageatnegasvuođas , nu guhká go dain ii leat balánsasubmi mii lea badjel 20 miljon ruvnnu dahje gaskamearálaš bargiidlohku mat eai čađat eanet go 10 jahkebarggu .
Endringen vil derfor i utgangspunktet innebære administrative og økonomiske lettelser for små selskaper .	Danne rievdadusat vuosttažettiin mearkkašit hálddahuslaš ja ekonomalaš geahpádusaid smávva fitnodagaide .
Saken er fulgt opp av Stortingets finanskomité den 3.2.2011 , som tilrår Stortinget å endre revisjonsplikten .	Stuorradikki finánsalávdegoddi lea čuovvolan ášši 3.2.2011 , ja rávve Stuorradikki rievdadit revišuvdnageatnegasvuođa .
Sametingsrådet anser med dette saken som løst .	Sámediggeráđđi atná dán ášši leat čovdojuvvon .
Forslag 3 : Endre garnbestemmelsene i Finnmark Sametingsrådet er opptatt av å ha en optimal forvaltning av fiskeressursene i samiske områder .	Evttohus 3 : Rievdadit sáibmamearrádusaid Finnmárkkus Sámediggeráđđái lea deaŧalaš ahte lea buoremus lági mielde guolleresursahálddašeapmi sámi guovlluin .
Tradisjonell kunnskap om blant annet redskapsbruk og bærekraftig forvaltning av fiskevann har bidratt til at de vannene som er i bruk , er blitt høstet på en forsvarlig måte .	Árbediehtu earret eará bivddusgeavaheami ja guollejávrriid ceavzilis hálddašeami birra lea dagahan ahte dat jávrriin mat geavahuvvojit , lea leamaš dohkálaš ávkkástallan .
Som følge av forvaltningsreformen overtok fylkeskommunen fra 1.1.10 fylkesmannens oppgaver innenfor forvaltning av høstbare ikke-truete arter av innlandsfisk .	Hálddašanođastusa geažil válddii fylkkagielda 1.1.10 rájes badjelasas fylkkamánni hálddašit daid sáivaguollešlájaid mat eai leat áitojuvvon .
Denne forvaltningen skjer i samarbeid med kommunene og FeFo .	Dát hálddašeapmi dáhpáhuvvá ovttas gielddaiguin ja FeFo:in .
, Finnmark : ‖Kommunen kan etter søknad gi utvisning for fiske med garn , not , ruser og teine i garnforbuds- og garnbegrensingsområder på statsgrunn når det anses biologisk forsvarlig .	, Finnmárkkus : ” Kommunen kan etter søknad gii utvisning for fiske med garn , not , ruser og teine i garnforbuds- og garnbegrensingsområder på statsgrunn når de anses biologisk forsvarlig .
Utvisning gis i antall garn- , ruseeller teinedøgn , antall nottrekk eller i form av et fangstkvantum ( kg ) , sammen med en spesifisering av hvilke redskaper som tillates benyttet.‖ Slik regelverket er i dag , kan alle som er bosatt i Finnmark drive garnfiske til eget konsum i de områder som er åpnet for garnfiske .	Utvisning gis i antall garn- , ruseeller teinedøgn , antall nottrekk eller i form av et fangstkvantum ( kg ) , sammen med en spesifisering av hvilke redskaper son tillates benyttet . ” ( Gielda sáhttá ohcama vuođul addit lobi bivdit sáimmaiguin , nuhtiin , merddiiguin dakkár sajiin stáhtaeatnamis gos lea sáibmagielddus- ja sáibmagáržžideamit go adnojuvvo leat biologalaččat dohkálaš .
Der garnfiske er tillatt , er det regulert som 1 – garnsoner , 3 – garnsoner eller fritt garnfiske .	Dat guovllut gos lea lohpi bivdit sáimmaiguin , leat muddejuvvon 1 – sáibmaavádahkan , 3 sáibmaavádahkan dahje friddja sáibmabivdin .
Dagens regelverk forsøker så langt mulig å skape en god balanse mellom fiskeuttak og biologisk kapasitet og mellom ulike brukerinteresser .	Dálá njuolggadusat geahččalit nu guhkás go lea vejolaš , oččodit buori balánssa bivdojuvvon guollehivvodaga ja biologalaš kapasitehta gaskkas ja gaskal iešguđet geavaheaddjiberoštusaid .
Å be om en total gjennomgang av garnfiskebestemmelsene for hele Finnmark for å finne en bedre tilpassning til biologien i det enkelte vann , vil være svært ressurskrevende .	Dat ahte dáhttut ollislaččat geahčadit sáimmastanmearrádusaid olles Finnmárkui gávdnan dihtii buoret heiveheami iešguđet jávrri biologiijii , gal lea hui resursagáibideaddji .
Sametingsrådet disponerer ikke slike ressurser .	Sámediggeráđis eai leat dakkár resurssat .
Om det er områder der det ikke er optimal høsting av innlandsfisk , så er det kommunenes ansvar å endre utvisning av fiskevann .	Jus ležžet dakkár guovllut gos sáivaguolleávkkástallan ii leat nu buorre go galggašii leat , de lea gielddaid ovddasvástádus rievdadit guollejávrriid bivdinlobi .
Forslag 4 : Etablering av samisk studietilbud ved Høgskolen i Finnmark Sametingsrådet ser behovet for kompetanse innenfor samisk språk , kultur og historie for lærere og førskolelærere , også i de sjøsamiske områdene i Finnmark .	Evttohus 4 : Sámi oahppofálaldaga ásaheapmi Finnmárkku allaskuvlii Sámediggeráđđi oaidná ahte oahpaheaddjit ja ovdaskuvlaoahpaheaddjit dárbbašit gelbbolašvuođa sámi gielas , kultuvrras ja historjjás , maiddái Finnmárkku mearrasámi guovlluin .
At Høgskolen i Finnmark bør ha et spesielt ansvar for videreformidling av det sjøsamiske aspektet er helt klart .	Lea áibbas čielggas ahte Finnmárkku allaskuvllas berre leat erenoamáš ovddasvástádus viidáseappot gaskkustit mearrasámi geahččanguovllu .
Ved Høgskolen i Finnmark har de pr. i dag ingen studietilbud innenfor samisk språk .	Finnmárkku allaskuvllas ii leat dál mihkkege oahppofálaldagaid sámegielas .
Det finnes heller ikke egne studietilbud innenfor samisk historie , kulturforståelse og kulturformidling . .	Ii ge leat sierra oahppofálaldat sámi historjjás , kulturáddejumis ja kulturgaskkusteamis .
Høgskolen i Finnmark har planlagt å starte opp et språkstudie høsten 2011 i nordsamisk , som gir 30 studiepoeng .	Finnmárkku allaskuvla lea plánen álggahit giellaoahpu 2011 čavčča davvisámegielas , mii addá 30 oahppočuoggá .
Når det gjelder tilbud i samisk kultur og historie , kan slike tema være en del av ulike fag , blant annet samfunnsfag .	Fálaldat sámi kultuvrras ja historjjás sáhttet leat dakkár fáttát mat leat oassin iešguđet fágain , earret eará servodatfágas .
Innholdet av det som blir formidlet , er imidlertid personavhengig .	Sisdoallu sorjá dattetge gaskkusteaddjis .
For øvrig finnes det et studie kalt ‖reindrift og utmark‖ som gir 10 studiepoeng .	Muđui lea oahppu mii gohčoduvvo boazodoallu ja meahcci , mii addá 10 oahppočuoggá .
Sametingsrådet har gjort henvendelse til Høgskolen i Finnmark for å invitere til dialogmøte om saken .	Sámediggeráđđi lea váldán oktavuođa Finnmárkku allaskuvllain ja bovden gulahallančoahkkimii dán áššis .
Høgskolen i Finnmark vil svært gjerne komme i dialog med Sametinget om høyere utdanning i sjøsamiske og norskdominerte områder .	Finnmárkku allaskuvla lea mielas gulahallat Sámedikki alit oahpu birra mearrasámi guovlluin ja dakkár guovlluin gos dáža kultuvra lea badjelfámolaš .
Forslag 5 : Arbeidssituasjonen for samiske lærere	Evttohus 5 : Sámi oahpaheddjiid bargodilli
Etablering av samisk lærernettverk Samisk høgskole har på oppdrag fra Sametingsrådet foretatt en utredning om samisk lærernettverk .	Sámi oahpaheaddjifierpmádaga ásaheapmi Sámediggeráđđi lea bálkáhan Sámi allaskuvlla čielggadit sámi oahpaheaddjifierpmádaga .
Utredningen skal være ferdig innen utgangen av februar 2011 , og den skal foreslå hvordan etablering av samisk lærernettverk kan gjennomføres og belyse lærernettverkets formål , oppgaver og innhold , organisering , finansiering og rapportering .	Čielggadeapmi galgá leat gárvvis ovdal guovvamánu loahpa 2011 , ja galgá evttohit mo sámi oahpaheaddjifierpmádaga sáhttá čađahit ja čuvgehit oahpaheaddjifierpmádaga ulbmila , bargamušaid ja sisdoalu , organiserema , ruhtadeami ja raportema .
Utredningen skal også gi en beskrivelse av de samiske skolers utfordringer etter innføring av Kunnskapsløftet – Samisk , med vekt på kompetanseutvikling .	Čielggadeapmi galgá maiddái válddahit sámi skuvllaid hástalusaid maŋŋá Máhttoloktema – Sámi ásaheami , deattuin gealbudeapmái .
Sametingsrådet vil vurdere hvordan utredningen skal følges opp og vil komme tilbake til saken senere .	Sámediggeráđđi áigu árvvoštallat čielggadusa čuovvoleami ja máhccá áššái maŋŋeleappos .
Konvertering og høyere lønn for lærere som underviser i og på samisk KS og Utdanningsforbundet har inngått arbeidstidsavtale i 2009 for undervisningsstillinger i grunnskolen , videregående opplæring og voksenopplæring .	Konverteren ja eanet bálká daid oahpaheddjiid várás , geat oahpahit sámegielas ja sámegillii KS ja Oahppolihttu leat dahkan bargošiehtadusa 2009:s vuođđoskuvlla , joatkkaoahpahusa ja rávesolbmuidoahpahusa oahpahusvirggiid oktavuođas .
Avtalen er forlenget / prolongert fram til 2012 .	Šiehtadus lea guhkiduvvon 2012 rádjai .
Avtalen omhandler bl.a. ressurser til lærere med byrdefull arbeidssituasjon .	Šiehtadussii gullet earret eará resurssat daidda oahpaheddjiide , geain lea lossa bargodilli .
Fordeling av ressursen drøftes på den enkelte skole / enhet .	Resurssaid juogadeapmi digaštallojuvvo iešguđet skuvllas / ovttadagas .
Sametinget er ikke part i denne saken .	Sámediggi ii leat bealli dán áššis .
Ressurs til byrdefull arbeidssituasjon erstatter den tidligere konverteringsordningen .	Resursa lossa bargodillái boahtá ovddeš konverterenortnega sadjái .
Sametingsrådet vil vurdere hvordan saken kan følges opp overfor statlige myndigheter og eventuelle andre parter .	Sámediggeráđđi áigu árvvoštallá mo ášši galgá čuovvolit stáhta eiseválddiid ektui ja vejolaš eará beliid ektui .
Forslag 6 : Fortelling i skolen Sametingsrådet er opptatt av at samiske elever får god samisk opplæring .	Evttohus 6 : Máinnasteapmi skuvllas Sámediggeráđi mielas lea deaŧalaš ahte sámi oahppit ožžot buori sámegieloahpahusa .
Samisk fortellertradisjon er viktig i formidling av samisk kultur og kunnskap , men fortelling er også viktig undervisningsmetode i formidling av all kunnskap .	Sámi muitalanárbevierru lea deaŧalaš sámi kultuvrra ja máhtu gaskkusteamis , muhto muitaleapmi lea maid deaŧalaš oahpahusvuohki buot máhtu gaskkusteamis .
Det er laget veiledning til læreplan i samisk som andrespråk , hvor fortelling i skolen blir omhandlet .	Máhttoloktema vuođul galgá leat metodafriddjavuohta skuvllas , nu ahte oahppoplánat eai sáhttet geatnegahttit oahpaheddjiid geavahit dihto
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 37 av 274	37 siidu 272 siiddus
Hovedområdet omfatter også hvilke funksjoner verdier som slektstilhørighet , birgejupmi / bierggim / bïerkenidh og læring gjennom aktiv deltakelse har hatt og har , og hvordan disse tilpasses og videreutvikles .	Muhto prinsihppaoasi kapihttalis “ Oahpaheddjiid ja bagadeddjiid gelbbolašvuohta ja rolla ” daddjojuvvo ahte lea deaŧalaš ahte oahpaheddjiin lea máhttu sosialiserenvugiin ja vugiin mo gaskkustit máhtu sámi kultuvrras .
Også i denne læreplanen går det fram i mange kompetansemål hva elevene skal kunne innen fortelling .	Máhttolokten deattuha vuođđo gálggaid , ja muitaleapmi lea deaŧalaš ovdanbuktinvuohki buot fágain sihke njálmmálaččat ja čálalaččat .
I et av kompetansemålene står det for eksempel at elevene skal kunne bruke tradisjonelle fortellinger i eget arbeid .	Muitaladdan ja njálmmálaš giellageavaheapmi leat deaŧalaš máhttooasit sihke sámegiela vuosttašgiela oahppoplánas ja sámegiela nubbigiela oahppoplánas .
Det er viktig at lærere som underviser i samisk skole , har den nødvendige kompetansen .	Árbevirolaš máhtu fievrredeapmi buolvvas bulvii lea deaŧalaš .
Sametingsrådet har gitt midler til Samisk høgskole for å utvikle etterutdanningskurs i forbindelse med implementering av Kunnskapsløftet – Samisk , deriblant om prinsipper for opplæringen – samisk .	Sámi máinnasteapmi , luođit , lávlagat ja sálmmat , diiddat ja sátnevádjasat , čáppagirjjálašvuohta , govva , filbma ja teáhter leat oasit kultuvrras mat gaskkustit máhtu ja árvvuid .
Sametingsrådet har full tillit til at Samisk høgskole , som utdanner samiske lærere , også ser at fortelling i skolen er et viktig område .	Dán váldosuorggis leat máŋga gelbbolašvuođaulbmilat , ja maiddái oahppoplána eará váldosurggiin , mat muitalit maid oahppit galget máhttit fáttás muitaleapmi .
Det er avsatt midler til etter- og videreutdanning av lærere i 2011 , og det er igangsatt arbeid med å kartlegge kompetansebehovet i den samiske skolen .	Sámegiela vuosttašgiela oahppoplánas čuožžu váldosuorggis Árbevirolaš máhttu : “ Árbevirolaš máhtu váldooasis deattuhuvvo ovdánahttit giela mii guoská árbevirolaš doabageavaheapmái ja dadjanvugiide .
Forslag 7 : Felles tidspunkt for sametingsvalg Sametingsrådet har vurdert om det er hensiktsmessig å synkronisere valgperiodene og tidspunkt for gjennomføring av valg til Sametinget i Norge med sametingsvalg i Sverige og Finland .	Váldooassái gullá maid dat makkár doaimmat árvvuin nugo fuolkevuođagullevašvuohta , birgejupmi ja barggu čađa oahppan ledje ja leat dálá áiggis ja ovdalaš áiggis ja movt dát heivehuvvojit ja ain ovdánahttojit . ”
Sametinget nedsatte blant annet et fagutvalg for å revidere egen valgordning . Endringene trådte i kraft til sametingsvalget i 2009 .	Ovttas dain gelbbolašvuođaulbmiliin čuožžu ovdamearkka dihtii ahte oahppit galget sáhttit geavahit árbevirolaš muitalusaid iežaset barggus .
Det er pr. i dag meget ulike valgordninger til sametingsvalg i henholdsvis Norge , Sverige og Finland .	Lea deaŧalaš ahte dain oahpaheddjiin geat oahpahit sámi skuvllas , lea dárbbašlaš gelbbolašvuohta .
I Sverige sendes alle stemmesedler hjem til folk , alle stemmene avgis som forhåndsstemmer , og opptellingen skjer først en uke etter valgdagen .	Sámediggeráđđi lea addán ruđaid Sámi allaskuvlii vai dat ráhkadit lassioahppokurssa Oahppoloktema – Sámi atnui váldima oktavuođas .
I Finland gjennomføres poststemmegivning ved at valgmaterialet blir sendt til velgerne , og velgerne sender tilbake stemmen innen en frist .	Sámediggeráđđi luohttá ollislaččat Sámi allaskuvlii , mii oahpaha sámi oahpaheddjiid , ja oaidná ahte muitaleapmi skuvllas lea deaŧalaš suorgi .
Valgordningen i Norge er helt avhengig av kommunenes arbeid med tinglysninger til sine velgere , med å legge ut Sametingets valgmanntall til offentlig ettersyn og med å motta og telle stemmer .	Norgga bealde Sámediggi lea hui guovddážis das ahte hábmet iežas válgaortnega , sihke lágaid ja láhkaásahusaid bokte ja válgga čađaheami oktavuođas . Sámediggi nammadii earret eará fágalávdegotti mii galggai ođasmahttit iežas válgaortnega .
Systemet er utarbeidet slik , med henblikk på bred deltakelse over hele landet og et raskt valgresultat .	Dát leat hui sierralágan válgaortnegat sámediggeválggaide namalassii Norggas , Ruoŧas ja Suomas .
Vi ser altså at det er meget ulike tradisjoner for valggjennomføring i de tre landene , samtidig som det er helt forskjellige tidspunkt for sametingsvalgene .	Ruoŧas sáddejuvvojit buot jienastanlihput ruoktot olbmuide , buot jienasteamit dahkkojuvvojit ovddalgihtii , ja lohkan dáhpáhuvvá easkka vahku maŋŋá válgabeaivvi .
I forlengelse av dette skal det også lages en informasjonsportal , der informasjon om alle valg skal ligge lett tilgjengelig .	Lea maid erohus válgajagis dien golmma riikkas . Norggas lea boahtte sámediggeválga 2013:s , Ruoŧas 2014:s ja Suomas 2011:s .
Sametingsrådet følger også tett forsøkene som gjøres med e-valg , med henblikk på at også dette systemet i fremtiden kan tilpasses sametingsvalget .	Nu mo válgaortnet lea dál , de lea Norggas stuorra vuogádat mii biddjojuvvo johtui miehtá riikka , ja buot jienasteddjiin galgá leat vejolašvuohta jienastit iežaset gielddain .
Diidat / dijda – folketro ( tradisjoner , skikker , leveregler ) om hvordan håndtere ulike situasjoner og fenomener i dagliglivet	Válgaortnet Norggas lea áibbas sorjavaš gielddaid almmuhemiin iežaset jienasteddjiide , dainna lágiin ahte sii lágidit Sámedikki jienastuslogu
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 38 av 274	38 siidu 272 siiddus
Sametingsrådet mener på bakgrunn av dette at det ikke pr. i dag er hensiktsmessig å samkjøre sametingsvalgene .	Dasto galgá maid ráhkaduvvot diehtojuohkinuskkádat , mas dieđut buot válggaid birra galgá álkit leat gávdnamis .
Sametingsrådet mener vi likevel kan løfte spørsmålet som en drøftingssak til SPR , med henblikk på en fremtidig samkjøring , spesielt om den tekniske utviklingen muliggjør dette .	Sámediggeráđđi oaivvilda dattetge ahte mii sáhttit loktet ášši ságaškuššanáššin SPR:i , dainna jurdagiin ahte bohtteáiggis sáhtášii ovttastahttit válggaid , erenoamážit jus teknihkalaš ovdáneapmi dan dahká vejolažžan .
I sitt svarbrev av 10.2.10 sa departementet at dagens utbedring følger Nasjonal transportplan 2010-2019 og at tiltakene utelukkende dreier seg om utbedring av dagens vegtrasé .	10.2.10 beaiváduvvon reivvestis vástida departemeanta ahte dálá divodeapmi čuovvu 2010-2019 Nationála johtolatplána ja ahte doaibmabijut leat dušše dál geidnosa divodeapmi .
I tillegg prioriteres å bygge jernbaneunderganger ved Majavatn .	Dan lassin vuoruhuvvo hukset ruovdemáđiid geainnovuoli Májájávrris .
Forslaget om å legge strekningen Majavatn – Brenna i ny trasé , vil etter Statens vegvesens kostnadsberegninger være på ca 1 mrd. kr. .	Evttohusa ahte hukset ođđa Májájávrri – Brenna geidnosa máksá Stáhta geaidnodoaimmahaga gollomeroštallamiid vuođul sullii 1 miljárdda ru. .
Samferdselsdepartementet fant det derfor ikke hensiktsmessig å gå videre med forslaget fordi det ikke ligger inne i Nasjonal transportplan .	Danne ii gávnnahan Johtolatdepartemeanta ulbmillažžan doalvut evttohusa viidáseappot go dat ii leat mielde Nationála johtolatplánas .
Forslag 9 : Mobildekning og bredbåndsdekning i samiske bosetningsområder Representant Åge Nordkild fra NSR ber Sametinget ta opp dette med dårlig mobil- og bredbåndsdekning i samiske bosetningsområder gjennom henvendelser til kommuner , fylkeskommuner og stat .	Evttohus 9 : Mobiila- ja govdabáddegeavahanvejolašvuohta sámi ássanguovlluin NSR áirras Åge Nordkild bivdá Sámedikki gieđahallat heajos mobiila- ja govdabáddegeavahanvejolašvuođa sámi ássanguovlluin dakko bokte ahte váldit oktavuođa gielddaiguin , fylkkagielddaiguin ja stáhtain .
Staten har gjennom fylkeskommunene bevilget midler til utbygging av bredbånd og mobilnett .	Stáhta lea fylkkagielddaid bokte juolludan ruđaid govdabátti ja mobiilafierpmádaga huksemii .
Forutsetningen er imidlertid at kommunene står for 50 % av kostnadene .	Eaktun lea dattetge ahte gielddat gokčet 50 % goluin .
Sametinget bør derfor be om at staten tar en større andel av kostnadene samt at kommunene bidrar med sin andel .	Danne berre Sámediggi bivdit stáhta máksit stuorát oasi goluin ja ahte gielddat váldet iežaset oasi .
Representanten sier videre at det er flere ( samiske ) områder som ikke har tilfredsstillende tilgang til internett og mobiltelefon .	Áirras dadjá viidáseappot ahte leat máŋga ( sámi ) guovllu main ii leat dohkálaš vejolašvuohta geavahit interneahta ja mobiltelefovnna .
Videre at mobildekning og bredbånd er viktige verktøy i infrastrukturen for å opprettholde bosetningen , etablere bedrifter utenom tettbebygde strøk samt tilrettelegge for hjemmekontor .	Viidáseappot ahte mobiilla geavahanvejolašvuohta ja govdabáddi leat deaŧalaš reaiddut infrastruktuvrras vai sáhttá bisuhit ássama , vuođđudit fitnodagaid olggobealde čoahkkebáikkiid ja láhčit vejolašvuođa geavahit ruovttukantuvrra .
Dessuten gis også samisk språkopplæring i dag i mange tilfeller via internett og lyd / bilde .	Dan lassin fállojuvvo maiddái sámegieloahpahus dál dávjá interneahta ja jiena / gova bokte .
Sametingsrådet er enig i at mobil- og bredbåndsdekning kan være viktig for å opprettholde bosetningen i samiske områder .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis das ahte mobiila- ja govdabáddegeavahanvejolašvuohta sáhttet leat deaŧalaččat dasa ahte bisuhit ássama sámi guovlluin .
Mobildekning er også noe som er viktig for å ivareta sikkerheten i mange situasjoner .	Mobiilageavahanvejolašvuohta lea maid deaŧalaš dasa ahte fuolahit sihkkarvuođa ollu dáhpáhusain .
Men vi vil samtidig påpeke at tilgangen til mobiltelefon og internett ikke ene og alene er det som styrer bosetningen , det er også andre faktorer som spiller en viktig rolle .	Muhto mii čujuhit seammás maiddái dasa ahte mobiila- ja interneahttageavahanvejolašvuohta ii leat dat áidna mii stivre ássama , leat maid eará deaŧalaš fáktorat .
I dag består mobilmarkedet stort sett av to mobilnett , Telenor og Netcom .	Mobiilamárkanis leat dál vuosttažettiin guokte mobiilafierpmádaga , Telenor ja Netcom .
Dette betyr at alle selskap innrettet på mobiltelefoni som ikke har egne nett , må leie plass på et av disse to nettene .	Dat mearkkaša ahte buot fitnodagat mat doibmet mobiltelefoniija vehkiin mas ii leat sierra neahtta , fertejit láigohit saji ovtta dáin fierpmádagain .
Men mobilnettene er også under oppgradering .	Muhto mobiilafierpmádagat leat maid ođasmahttojuvvomin .
Netcom er i ferd med å oppgradere sitt eget mobilnett slik at 95 % av befolkningen får tilgang til 3G(tredje generasjons mobilnett ) og 89 % av befolkningen får tilgang til 4 G .	Netcom lea ođasmahttimin iežas mobilfierpmádaga nu ahte 95 % álbmogis besset geavahit 3 G ( goalmmát buolvva mobilfierpmádaga ) ja 89 % álbmogis besset geavahit 4 G .
Dette nye mobilnettet betyr i praksis høyhastighets mobilt bredbånd til store deler av landet .	Dát ođđa mobilfierpmádat mearkkaša geavadit allaleaktosaš mobiila govdabáddi stuorra osiide riikkas .
I tillegg er Tele 2 og Network Norway i ferd med å bygge et eget , tredje mobilnett , som etter den foreliggende planen skal dekke 75 % av husstandene .	Dan lassin lea Tele 2 ja Network Norway huksemin sierra , goalmmát mobilfierpmádaga , mii dálá plána mielde galgá gokčat 75 % bearragottiin .
I følge tall fra 2009 og 2010 har 99,8 % av befolkningen i Norge mobiltelefondekning .	2009 ja 2010 loguid mielde lea 99,8 % Norgga álbmogis vejolašvuohta geavahit mobiltelefovnna .
Men fortsatt mangler anslagsvis 200 små bygder og 10 000 husstander fortsatt mobildekning .	Muhto ain leat sullii 200 smávva gilážat ja 10 000 bearragotti main ii leat vejolašvuohta geavahit mobiltelefovnna .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 39 av 274	39 siidu 272 siiddus
Sametingsrådet ser også at disse utfordringene medfører menneskelige belastninger .	Sámediggeráđđi oaidná maiddái ahte dát hástalusat dagahit olmmošlaš nođiid .
Sametingsrådet avholdt et rovviltseminar 10. og 11. november 2010 på Stjørdal , der reindrifta , Landbruksog matdepartementet , Miljøverndepartementet og forskningsfeltet var invitert som deltakere .	Sámediggeráđđi lágidii boraspireseminára skábmamánu 10. ja 11. b. 2010 Stjørdalas , gos boazodoallu , Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta , Birasgáhttendepartemeanta ja dutkansuorgi ledje bovdejuvvon oassálastin .
De opplysningene som framkom der , har gitt et godt kunnskapsgrunnlag for Sametingsrådets videre arbeid .	Dat dieđut mat bohte ovdan doppe , leat addán buori diehtovuođu Sámediggeráđi viidáset bargui .
Sametingsrådet er i konsultasjoner med MD . , FAD og LMD om tiltak i forbindelse med oppfølging av rapporten fra arbeidsgruppen for reduksjon av konfliktnivået rovdyr-reindrift i Nord-Trøndelag .	Sámediggeráđđi lea konsulteremin BD , OHD ja EBD doaibmabijuid birra dan bargojoavkku raportta čuovvoleami oktavuođas mii lea bargan riidodási vuolideamen gaskal boraspiriid ja boazodoalu DavviTrøndelágas .
Sametingsrådets utgangspunkt er at disse konsultasjonene skal komme alle de rovviltutsatte reinbeiteområdene til gode .	Sámediggeráđi vuolggasadji lea ahte dát konsultašuvnnat galget boahtit buot buorrin buot daid orohagaide gos boraspiret leat áittan .
Sametingsrådets mål er å sørge for at MD til fulle forstår hvilke utfordringer reindriften har i rovviltutsatte områder , og at MD har en forpliktelse overfor samiske næringer , og et særlig ansvar i forhold til den sørsamiske reindrifta , som nå er sterkt truet .	Sámediggeráđi mihttomearri lea oažžut BD dievaslaččat áddet daid hástalusaid mat boazodoalus lea dain guovlluin gos boraspiret leat áittan , ja bearráigeahččat ahte Birasgáhttendepartemeanttas lea geatnegasvuohta sámi ealáhusaid ektui , ja erenoamáš ovddasvástádus lullisámi boazodoalu ektui , mii dál lea garrasit áitojuvvon .
Målet for Sametingsrådet er at rovviltuttakene skal føre til at bestandsmålene nås raskt , og at forvaltningen av rovvilt skjer på en slik måte at reindrifta får en bærekraftig utvikling .	Sámediggeráđi mihttomearri lea ahte boraspiremáddodaga uhcideapmi galgá dagahit ahte máddodatmihtut juksojuvvojit fargga , ja ahte boraspirehálddašeapmi dáhpáhuvvá dainna lágiin ahte boazodoallu ovdána ceavzilis vugiin .
Ytre press , som arealinngrep og rovvilttap , medfører menneskelige belastninger .	Olggobealde deaddu , nu go sisabahkkemat ja boraspirevahágat , mielddisetbuktet olmmošlaš nođiid .
Sametingsrådet har innledet samarbeid med Samisk nasjonalt kompetansesenter for psykisk helsevern for å få økt kunnskap .	Sámediggeráđđi lea álggahan ovttasbarggu Sámi našuvnnalaš gealboguovddáža – psykalaš dearvvašvuođasuddjemiin háhkan dihtii eanet máhtu .
Sametingsrådet ser det som sin oppgave å være talerør overfor sentrale myndigheter .	Sámediggeráđđi oaidná iežas bargamuššan doaibmat gulahallin guovddáš jietnaguoddin guovddáš eiseválddiid ektui .
Det er viktig at denne problematikken blir løftet opp , og at regjeringen er med på å ta grep for å forbedre situasjonen for reindrifta .	Lea deaŧalaš ahte dát ášši váldojuvvo ovdan , ja ahte ráđđehus lea mielde čađaheamen doaibmabijuid vai boazodoallu dilli buorrána .
Sametingsrådet arbeider kontinuerlig for å synliggjøre og understøtte reindriftas behov og rettigheter i arealplanprosesser .	Sámediggeráđđi bargá jeavddalaččat čalmmustahttimin ja doarjumin boazodoalu dárbbuid ja vuoigatvuođaid areálaplánaproseassas .
Sametinget har fått en utvidet rolle i plan- og bygningsloven , i form av innsigelsesmyndighet i forhold til sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur og næring .	Sámediggi lea ožžon viiddiduvvon rolla plána- ja huksenlágas , vuosttaldanválddi bokte dan ektui ahte sihkkarastit sámi kultuvrra ja ealáhusaid luondduvuđđosa .
Sametingsrådet kjører flere prosesser for å påse at planer som påvirker reindriftas behov og som omfattes av resurslover ( minerallov , energilov ) og plan- og bygningslov , skal ta hensyn til næringas behov for fortsatt drift og utvikling .	Sámediggeráđđi čađaha máŋga proseassa bearráigeahččan dihtii ahte dat plánat mat váikkuhit boazodoalu dárbbuid ja maidda resursalágat ( minerálaláhka , energiijaláhka ) ja plána- ja huksenláhka gusket , galget vuhtii váldit ealáhusa dárbbuid viidáset doaibmamii ja ovdáneapmái .
Sametingsrådet følger opp kommunenes arealplaner i større grad enn tidligere .	Sámediggeráđđi čuovvola gielddaid areálaplánaid buorebut go ovdal .
Sametingsrådet skal følge opp utfordringene i rovviltpolitikken med et nytt seminar i 2011 , der hele rovviltpolitikken i alle næringene skal være i fokus .	Sámediggeráđđi galgá čuovvolit hástalusaid boraspirepolitihkas ođđa seminárain 2011:s , mas olles boraspirepolitihkka buot ealáhusain galgá leat guovddážis .
Rådet vil også bemerke at Sametinget har oppnevnt representanter i de nordligste rovviltregionene .	Ráđđi mearkkaša maiddái ahte Sámediggi lea nammadan áirasiid davimus boraspireregiovnnain .
På den måten sikrer rådet at Sametingets rovviltpolitikk iverksettes i på regionalt nivå .	Dan láhkai sihkkarastá ráđđi ahte Sámedikki boraspirepolitihkka čađahuvvo regionála dásis .
Forslag 11 : Rådgivertjeneste for samisk ungdom i sør-samisk område Sametingsrådet har allerede foreslått igangsettelse av tiltak for å få opprettet en rådgivningstjeneste for samisk ungdom i sørsamisk område .	Evttohus 11 : Ráđđeaddibálvalus sámi nuoraide lulli- sámi guovllus Sámediggeráđđi lea juo evttohan álggahit doaibmabiju ásahit ráđđeaddibálvalusa sámi nuoraide lullisámi guovllus .
Dette er tenkt som et samarbeid mellom Sametinget og fylkeskommunene i sørsamisk område .	Dat lea jurddašuvvon Sámedikki ja lullisámi guovllu fylkkasuohkaniid gaskasaš ovttasbargun .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 40 av 274	40 siidu 272 siiddus
Forslag 12 : Oversetting av boken om Jakob Dærga Det sørsamiske språket er i en særlig utsatt stilling .	Ovddasvástideaddji : Sámediggi ja guoskevaš fylkkasuohkanat Evttohus 12 : Jorgalit girjji Jakob Dærga birra Lullisámegiella lea hui rašis dilis .
Sametingsrådet er derfor opptatt av å støtte opp om tiltak som bidrar til å synliggjøre og fremme sørsamisk språk .	Danne lea Sámediggeráđđái deaŧalaš doarjut dakkár doaibmabijuid mat leat mielde oainnusin dahkamin ja ovddideamen lullisámegiela .
En oversettelse og utgivelse av boka om Jakob Dærga på sørsamisk vil være ett slikt tiltak .	Girjji Jakob Dærga birra jorgaleapmi lullisámegillii lea okta dain doaibmabijuin .
Sametingsrådet stiller seg derfor positiv til å vurdere en søknad om støtte til tiltaket fra et forlag / utgiver når den eventuelt foreligger .	Dnne lea Sámediggeráđđi positiiva dasa ahte árvvoštallat doarjaga doaibmabidjui lágádusa / almmuheaddji ohcama vuođul go dat de boahtá .
Forslag 13 : eHelse i et samisk perspektiv For samiske pasienter er det av stor betydning å møte et helsevesen som har språklig og kulturell kompetanse .	Evttohus 13 : Elektrovnnalaš dearvvašvuođabálvalusat sámi oainnu mielde Sámi buhcciide mearkkaša hui ollu deaivvadit dakkár dearvvašvuođalágádusain mas lea gielalaš ja kultuvrralaš gelbbolašvuohta .
Sametingsrådet arbeider aktivt i forhold til sentrale aktører i helsetjenesten for å nå målet om en likeverdig helse- og sosialtjeneste for samiske pasienter .	Sámediggeráđđi bargá árjjalaččat dearvvašvuođabálvalusa guovddáš oassálastiid ektui ollašuhttin dihtii mihttomeari ahte galgá leat ovttaárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat sámi buhcciide .
Samhandlingsreformen har perspektiver for utforming av fremtidens helsetjeneste .	Ovttasbargoođastusas leat oainnut mo boahtteáiggi dearvvašvuođabálvalusa galgá hábmet .
En fremtidig helsetjeneste må kunne bruke moderne digitale verktøy i sin behandling av pasientene .	Boahtteáiggi dearvvašvuođabálvalus ferte sáhttit geavahit ođđaáiggi digitála reaidduid buhcciiddivššus .
I den sammenheng er en eHelse-satsing en mulighet for å kunne gi samiske pasienter en likeverdig helse- og sosialtjeneste .	Dan oktavuođas lea eDearvvašvuođa-áŋgiruššan dakkár vejolašvuohta mii sáhttá addit sámi buhcciide dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa .
Sametingsrådet er i konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet om ivaretakelse av samiske pasienter i Samhandlingsreformen .	Sámediggeráđđi lea čađaheamen konsultašuvnnaid Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain sámi buhcciid fuolaheami oktavuođas Ovttasbargoođastusas .
Muligheten for å utvikle et eHelse- tilbud for samiske pasienter er derfor et innspill som Sametingsrådet vil ta med seg i de videre konsultasjoner .	Dat vejolašvuohta ahte ovddidit eDearvvašvuođa-fálaldaga sámi buhcciide , lea danne evttohus maid Sámediggeráđđi áigu váldit mielde viidáset konsultašuvnnaide .
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Egil Olli , saksordfører	Sáhkavuorru Egil Olli , áššejođiheaddji
Egil Olli Aili Keskitalo	Egil Olli Aili Keskitalo
Aili Keskitalo Willy Ørnebakk	Aili Keskitalo Willy Ørnebakk
Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen	Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen
Geir Tommy Pedersen Marit Kirsten Anti Gaup Olaf Eliassen Olaf Eliassen Per Andersen Bæhr Inga-Lill Sundset Elin Kristine Henriksen Heidi Persdatter Greiner Haaker Gunn-Britt Retter Mariann Wollmann Magga	Marit Kirsten Anti Gaup Olaf Eliassen Olaf Eliassen Per Andersen Bæhr Inga-Lill Sundset Elin Kristine Henriksen Heidi Persdatter Greiner Haaker Gunn-Britt Retter Mariann Wollmann Magga Ellinor Marita Jåma Vibeke Larsen Aili Keskitalo Kirsti Guvsám
Side 41 av 274 13 14 15 16	Jørn Are Gaski Willy Ørnebakk
Kirsti Guvsám Geir Tommy Pedersen Marianne Balto Egil Olli , saksordfører	Kirsti Guvsám Geir Tommy Pedersen Marianne Balto Egil Olli , áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak Sametinget tar Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 18.11. 2010 - 18.02. 2011 til orientering .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggeráđi doaibmadieđáhus 18.11.2010 - 18.02.2011 áigodagas váldojuvvo diehtun .
Behandlingen av saken ble avsluttet 08.03.11 kl. 12.05	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 08.03.11 dii. 12.05 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 42 av 274	42 siidu 272 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden § 11 Arkiv SF-012 .	Gažaldagat Sámedikkeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 11/451	Arkiiváššenr . 11/956
Saken påbegynt 08.03.11 kl. 13.25	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 08.03.11 dii. 13.35 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
De samiske kulturdager i Bjerkvik	Sámi kulturbeaivvit Ráhkás
Representant Åge Nordkild , NSRs sametingsgruppe Representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe	Áirras Åge Nordkild , NSR:a sámediggejoavku Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku
Arrangementet har pleid å gå over 3 - 4 dager .	Doalut lávejit bistit 3 - 4 beaivvi .
Arrangør av Beaivvealgu har vært sameforeningen Nissolbmojoavku i Vassdal / Bjerkvik .	Beaivvealgu doaluid láve sámesearvvi Nissolbmojoavku Áravuomis / Ráhkás lágidit .
En stor del av deltakerne på arrangementet har vært barn og unge fra barnehagene og skolen i Bjerkvik og Gratangen .	Oasseváldiin stuorra oassi lea leamaš mánát ja nuorat mánáidgárddi rájes skuvlii Ráhkás ja Rivttáin .
Og også mange voksne har i disse 12 årene besøkt arrangementet .	Ja maiddái ollu rávisolbmot leat fitnan dán 12 jagis doaluin .
Beaivvealgu har vært et meget stort bidrag til å synliggjøre samisk kultur i Indre Ofoten og Sør Troms .	Beaivveálgu lea leamaš hui stuorra veahkkin sámi kultuvrra oainnusmahttima oktavuođas Siskkit Ofuohtas ja Lulli-Romssas .
Men i år ble ikke de samiske kulturdagene i Bjerkvik , Beaivvealgu , arrangert .	Muhto dán jagi eai lágiduvvon Beaivveálgu , sámi kulturbeaivvit Ráhkás .
Årsaken er , ifølge lederen av Nissolbmojoavku , sendrektig søknadsbehandling i Sametinget .	Sivvan dasa lea nissonolbmojoavkku jođiheaddji mielde , dat go Sámediggi nu njozet meannuda áššiid .
Søknadsfristen for midler til slike arrangement er 1 .	Ohcanáigemearrin dán lea doaluide lea guovvamánu 1. b. .
Og ifølge lederen i Nissolbmojoavku har det vært slik at tildelte midler ikke har kommet før ut på høsten , 7 - 8 måneder etter arrangementet .	Ja Nissonolbmojoavkku jođiheaddji dadjá ahte lea leamaš nu ahte juolluduvvon ruđat eai láve boahtit ovdal go čakčat , 7-8 mánu maŋŋá doaluid .
For å kunne gjennomføre arrangementet har lederen vært nødt til å ta opp privat lån i bank inntil tildelte midler ble utbetalt til foreningen .	Jođiheaddji láve fertet váldit priváhta vealggi báŋkkus vai lea vejolaš čađahit doaluid dassážii go ruđat máksojuvvojit searvái .
Men nå er det stopp .	Muhto dál bisseha .
Nissolbmojoavku kan ikke fortsette å arrangere Beaivvealgu på denne måten .	Nissolbmojoavku ii sáhte joatkit Beaivveálggu lágideami dáinna lágiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dalle lea mu gažaldat Sámediggeráđđái : Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 43 av 274	43 siidu 272 siiddus
Samlet kostnadsramme for prosjektet var kr. 229 600 , og forutsatte at man også fikk tilskudd hos 3 andre aktører Prosessen med utbetaling av støtten har trekt litt ut i tid , fordi saken ikke ble behandlet før i første møte i tilskuddsstyret som dessverre ikke var berammet før til midten av april 2010 .	Prošeavtta ollislaš gollorámma lei 229 600 ru , ja eaktun lei ahte doarjaga juolludit maiddái 3 eará aktevrra . Proseassa doarjaga máksimiin lea ádjánan , danne go ášši ii meannuduvvon ovdal go doarjjastivrra vuosttaš čoahkkimis , ja šállošit go dat ii dollojuvvon ovdal go cuoŋománu gasku 2010:s .
Første del av tilsagnet ble utbetalt ikke lenge etter at saken var behandlet i tilskuddstyret .	Vuosttaš oassi juolludusas máksojuvvui dalán maŋŋá go ášši lei meannuduvvon doarjjastivrras .
Videre tilsier vilkårene at den andre delen ( 50% av tilskuddet ikke utbetales før prosjektet er ferdigstilt m.h.t at prosjektregnskapet og tilhørende rapport skal innsendes og godkjennes av Sametinget .	Dasto daddjojuvvo eavttuin ahte nubbi oassi ( 50 % doarjagis ii máksojuvvo ovdal go prošeakta lea gárvvistuvvon , mii mearkkaša dan ahte prošeaktarehketdoallu ja guoskevaš raporta galgá leat sáddejuvvon Sámediggái maid dat galgá dohkkehit .
Det er m.a.o opptil søker å innlevere prosjektregnskap og rapport for å få utbetalt den andre delen av tilskuddet .	Nu leage ohcci duohken buktit prošeaktarehketdoalu ja raportta vai oažžu máksojuvvot nuppi oasi doarjagis .
Rapport og regnskap ble sendt Sametinget i august 2010 hvor deretter 2 del av tilskuddet ble utbetalt .	Raporta ja rehketdoallu sáddejuvvui Sámediggái borgemánus 2010 ja dan maŋŋá máksojuvvui nubbi oassi doarjagis .
Når det gjelder konkret søknaden til Beaivealgu , er derfor rutinene fulgt mht. til utbetaling og er gjort i tråd med vilkårene som framgår av Sametingets budsjett 2010 , vedtatt av Sametingets plenum i sak 45/09 .	Beaiveálggu konkrehta ohcama ektui leat danne dagaldumit čuvvojuvvon máksima ektui ja dat lea dahkkojuvvon daid eavttuid mielde mat leat mearriduvvon Sámedikki 2010 bušeahtas , maid Sámedikki dievasčoahkkin mearridii áššis 45/09 .
Sametingets plenum har videre i sak 049/10 lagt ned Sametingets tilskuddsstyret med virkning fra og med 31.12.2010 .	Dasto lea Sámedikki dievasčoahkkin áššis 49/10 heaittihan Sámedikki doarjjastivrra 31.12.2010 rájes gustomiin .
Av vedtaket framgår det at tilskuddsforvaltningen skal forvaltes av Sametingsrådet eller den Sametingsrådet delegerer myndighet til .	Mearrádusas oidno ahte doarjjahálddašeami galgá Sámediggeráđđi hálddašit dahje dat masa Sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Sametingsrådet har derfor bestemt at tilskuddssaker kan behandles ukentlig , dersom behovet tilsier det .	Danne lea Sámediggeráđđi mearridan ahte doarjjaáššiid sáhttá meannudit vahkkosaččat , jos lea dárbu .
Sametingsrådet presiserer at når det gjelder utbetalinger og rutinene knyttet til disse , er det Sametingets budsjett som legger føringene , for hvordan dette skal skje .	Sámediggeráđđi deattuha ahte máksineavttut ja dagaldumit leat mearriduvvon Sámedikki bušeahtas mii bidjá čanastagaid dasa movt dat galgá dahkkojuvvot .
Med dette som utgangspunkt regner Sametingsrådet at behandlingstiden i behandling av enkelte søknader vil bli kortere .	Dainna vuolggasajiin oaivvilda Sámediggeráđđi ahte ovttaskas ohcamiid meannudanáigi oatnu .
Likeledes vil siste del av tilskuddet på 50 % først bli utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger .	Maŋimuš oassi doarjagis 50 % máksojuvvo dattetge easkka dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja go prošeaktaraporta lea buktojuvvon .
Når det gjelder fremtidige strategier har Sametingsrådet tidligere i institusjonsmeldingen tatt for seg festivalen Beaivveálgu hvor festivalen i fremtiden vil kunne vurderes for direktetilskudd hvis en sammenslåing med Várdobáiki finner sted .	Go guoská boahtteáiggi strategiijaide , de lea Sámediggeráđđi ovdal ásahusdieđáhusas guorahallan festivála Beaivveálggu , mas árvvoštallojuvvo ahte festiválas boahtteáiggis livččii vejolašvuohta oažžut njuolgga doarjaga jos dat oktiiordnejuvvošii Várdobáikkiin .
I meldingen foreslås det ulike tiltak som berører de enkelte institusjonene direkte hva gjelder styreoppnevninger , organisasjonsform , sammenslåinger , og at tiltakene skal følges opp i dialog mellom de enkelte institusjonene og Sametinget .	Dieđáhusas evttohuvvojit sierralágan doaibmabijut mat gusket ovttaskas ásahusaide njuolga nugo stivranammademiide , organisašuvdnavuohkái , ovttastahttimii , ja ahte doaibmabijut galget čuovvoluvvot ovttaskas ásahusaid ja Sámedikki gaskka gulahallamiin .
Det er i den forbindelse avsatt midler i budsjettet for 2011 til oppfølging av institusjonsmeldingen .	Dán oktavuođas leat várrejuvvon ruđat 2011 bušeahtas ásahusdieđáhusa čuovvoleapmái .
Dette spørsmålet er aktuelt i forbindelse med Sametinget behandling av tospråklighetstilskuddet , men omfatter også kommuner som ikke i dag er inkludert i forvaltningsområdet for samisk språk , men f.eks. har mange elever med samiskopplæring .	Dát gažaldat lea šaddan áigeguovdilin Sámedikki guovttegielalašvuođaruđaid meannudeami oktavuođas , muhto guoská maiddái gielddaide mat dál eai leat mielde sámegiela hálddašanguovllus , muhto main ovdamearkka dihtii leat ollu oahppit geat ožžot sámegieloahpahusa .
Vi registrer at KS Finnmark lenge har arbeidet aktivt for å følge opp dette .	Mii oaidnit ahte Finnmárkku KS lea bargan árjjalaččat dán ášši čuovvolemiin .
Hva har Sametingsrådet gjort for å medvirke at de merutgiftene som kommuner med samisk befolkning har dekkes over statsbudsjettet ?	Maid lea Sámediggeráđđi dahkan vai stáhtabušeahta bokte gokčojuvvojit daid suohkaniid golut , main lea sámi álbmot ?
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 44 av 274	44 siidu 272 siiddus
Svar til spørsmål 2 : Kommunene og fylkeskommunene får dekket merutgiftene til tospråklighet gjennom tilskudd fra Sametinget og tilskudd til samisk i grunnopplæringen fra fylkesmannen og Utdanningsdirektoratet .	Sámedikkeráđi vástádus 2. gažaldahkii Gielddat ja fylkkagielddat ožžot guovttegielatvuođa liigegoluide doarjaga Sámedikkis ja doarjaga sámi vuođđooahpahussii fylkkamannis ja Oahpahusdirektoráhtas .
Sametingets rammeoverføring fra Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet er for liten .	Sámedikki rámma maid oažžu Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas lea menddo unni .
Sametinget har derfor begrensede muligheter for å øke tilskuddet til kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Danne leat Sámedikkis unnán vejolašvuođat lasihit doarjaga sámegiela hálddašanguovllu gielddaide ja fylkkagielddaide .
Sametingspresident Egil Olli hadde i februar 2011 møte med finansminister Sigbjørn Johnsen og fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud .	Sámedikki presideanttas Egil Ollis lei guovvamánus 2011 čoahkkin finánsaministariin Sigbjørn Johnseniin ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministariin Rigmor Aasrudain .
Tema for møtet var budsjettbehov 2012 , og presidenten la vekt på at det er behov for å øke tospråklighetstilskuddet .	Čoahkkima fáddán lei 2012 bušeahttadárbbut , ja presideanta deattuhii ahte lea dárbu bajidit guovttegielatvuođa doarjaga .
Budsjettbehovene ble også tatt opp i sametingsrådets møte med statssekretærene i januar 2011 , og med Stortingets kommunal- og forvaltningskomité i november 2010 .	Bušeahttadárbbut váldojuvvojedje maiddái ovdan Sámediggeráđi čoahkkimis stáhtačálliiguin ođđajagimánus 2011 , ja Stuorradikki gielda- ja hálddašanlávdegottiin skábmamánus 2010 .
Utdanningsdirektoratet har evaluert tilskuddsordningen til samisk i grunnopplæringen .	Oahpahusdirektoráhta lea evalueren sámi vuođđooahpahusa doarjjaortnega .
Evalueringen konkluderte med at dagens ordning ikke gir kommunene en god nok dekning av utgiftene .	Evalueren konkluderii dainna lágiin ahte otnáš ortnega bokte ii addojuvvo gielddaide doarvái ruhta goluide .
Sametingsrådet har på bakgrunn av evalueringen bedt Kunnskapsdepartementet om å endre ordningen .	Sámediggeráđđi lea dán evaluerema vuođul bivdán Máhttodepartemeantta rievdadit ortnega .
En arbeidsgruppe med medlemmer fra Sametinget , Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet la i januar 2011 fram en rapport om fag- og timefordeling for elever som har samiskopplæring .	Bargojoavku , mas mielde Sámedikki , Máhttodepartemeantta ja Oahpahusdirektoráhta lahtut ovddidii ođđajagimánus 2011 raportta fága- ja diibmojuohkima birra ohppiide geain lea sámegieloahpahus .
Sametingsrådet vil følge opp rapporten , og tilskuddet til samisk i grunnopplæringen vil bli vurdert i sammenheng med fag- og timefordelingen .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit dán raportta , ja doarjja sámi vuođđooahpahussii árvvoštallojuvvo fága- ja diibmojuohkima oktavuođas .
Det er nedsatt en arbeidsgruppe med medlemmer fra Kommunenes sentralforbund ( KS ) , fagdepartementene og Sametinget .	Lea biddjojuvvon bargojoavku mas leat lahtut Gielddaid guovddášlihtus , fágadepartemeanttain ja Sámedikkis .
Arbeidsgruppen skal se på samiske forhold i kommunene .	Bargojoavku galgá geahčadit sámi diliid gielddain .
For sametingsrådet vil det være naturlig at arbeidsgruppen vurderer tospråklighetstilskuddet til kommunene og tilskuddet til samisk i grunnopplæringen .	Sámediggeráđđái lea lunddolaš ahte bargojoavku árvvoštallá guovttegielat doarjaga gielddaide ja doarjaga sámi vuođđooahpahussii .
Sametingspresidenten og fylkesordføreren i Finnmark Runar Sjåstad har i felles brev av 28.2.2011 til Kunnskapsdepartementet , fremmet forslag om endring av refusjonsordningen for samiskopplæring i de videregående skolene .	Sámedikki presideanta ja Finnmárkku fylkkasátnejođiheaddji Runar Sjåstad leaba oktasaš 28.02.11 beaiváduvvon reivves Máhttodepartementii , ovddidan evttohusa ahte rievdadit sámegieloahpahusa refušuvdnaortnega joatkkaskuvllaide .
Det foreslås å justere refusjonsmodellen slik at hver virksomhet teller som en selvstendig enhet .	Refušuvdnamálle evttohuvvo rievdaduvvot nu ahte juohke doaibma lohkkojuvvo iešheanalis ovttadahkan .
Sametingspresidenten kunne etterpå fortelle hvor mye han hadde lært , så spesielt om urfolks sårbare situasjon i disse områdene .	Sámedikki presideanta sáhtii maŋŋá muitalit man ollu son lei oahppan , ja erenoamážit álgoálbmogiid rašis dili birra dáin guovlluin .
Vi får gjentatte rapporter om overgrep mot urfolk i Amazonas både fra myndigheters og industriselskapers side , nå sist i forbindelse med Belo Monte-utbyggingen , som berører mange urfolksgrupper i området .	Mii oažžut ohpihii raporttaid veahkaváldegeavaheami birra Amazonasa álgoálbmogiid vuostá sihke eiseválddiid ja industriijafitnodagaid bealis , maŋimusat Belo Monte-huksema oktavuođas , mii guoská ollu álgoálbmotjoavkkuide guovllus .
Hvordan har Sametingspresidenten fram til nå brukt og framover tenkt å bruke den kunnskapen han har fått på denne reisen for å bidra til at urfolkene i området blir hørt , og hvordan bidrar Sametingspresidenten til at Stortingspresidenten følger opp de signalene han kom med , sist på sitt besøk på Sametinget ?	Mo lea Sámedikki presideanta dán rádjai dahkan geavahan ja jurddašan geavahit dan máhtu maid son lea háhkan dán mátkkis vai guovllu álgoálbmogat guldaluvvojit , ja mo váikkuha Sámedikki presideanta dasa ahte Stuorradikki presideanta čuovvola daid signálaid maid son buvttii , maŋimusat go galledii Sámedikki ?
Her møtte delegasjonen med representanter for ATIX som er hovedorganisasjonen for indianerne innen Xinguterritoriet .	Doppe deaivvadii sáttagoddi Xingu-guovllu indiánaid váldoorganisašuvnna ATIX áirasiiguin .
Hovedtema under møtet med disse representantene var de store konsekvenser som en demming og regulering av Xinguelven ville medføre .	Fáddán čoahkkimis dáid áirasiiguin lei dat stuorra váikkuhusat maid Xingu-joga buođđun mielddisbuvttášii .
Dette temaet ble derfor tatt opp senere under møter med parlamentarikere i Brasilia .	Danne váldojuvvui dát fáddá maŋŋá ovdan čoahkkimiin Brasila parlamentarihkkáriiguin .
Vår oppmerksomhet og intervensjon har åpenbart ikke hatt noen innflytelse på utfallet .	Min fuomášahttin ja beroštupmi ii leat dattetge váikkuhan olus bohtosii .
Vi fikk vite umiddelbart etter vår hjemkomst at de Brasilianske folkevalgte hadde vedtatt utbyggingen .	Dalá maŋŋá mátkki oaččuimet diehtit ahte Brasila álbmotválljen áirasat ledje mearridan buođđuma .
Dette var tredje gang denne saken hadde blitt behandlet av parlamentet .	Dát lei goalmmát geardi go parlameanta meannudii ášši .
Det har blitt lagt avgjørende vekt på kraftbehovet for å tilfredsstille	Dat mii lea mearridan ášši bohtosa lea industriija fápmodárbu dan ovdáneapmái , mii dáhpáhuvvá miehtá riikka .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 45 av 274	45 siidu 272 siiddus
Derfor kunne ikke Sametinget akseptere den nye mineralloven .	Danne ii sáhttán Sámediggi dohkkehit ođđa minerálalága .
Derfor har Sametinget ved direktøren bedt om møte med Statkrafts konserndirektør for å understreke de negative konsekvenser av vindkraftanleggene i Jiengevarre sameby i Jämtland i Sverige .	Danne lea Sámediggi , direktevrra bokte , bivdán čoahkkima Statkraft konsearnadirektevrrain vai beassat deattuhit daid negatiiva váikkuhusaid mat čuožžilit Jiengevári čerrui Jämtlandas Ruoŧas bieggafápmorusttegiid geažil .
Det pågår nå prosesser om internasjonale retningslinjer om industriens etiske ansvar både i regi av FNs menneskerettighetsråd hvor utenriksministeren , i henhold til opplysninger gitt i Stortinget for to uker siden , opplyser at Norge har en aktiv rolle .	Dál leat proseassat jođus oččodit riikkaidgaskasaš njuolggadusaid industriija etihkalaš ovddasvástádusaid várás ON olmmošvuoigatvuođaráđis mas olgoriikaministtar , daid dieđuid vuođul maid Stuorradiggi lea addán guokte vahku dás ovdal , muitala ahte Norggas lea aktiiva rolla .
Likeså pågår det tilsvarende prosesser innen OECD .	Seammalágan proseassa lea maiddái OECD čađaheamen .
Så langt kan ikke jeg se at dette er fulgt opp , men synes sametingsrådet dette fortsatt er en formålstjenlig løsning for Samisk hus i Oslo ?	Dán rádjai in oainne ahte dát lea čuovvoluvvon , muhto orru go sámediggeráđi mielas ahte dát ain lea ulbmillaš čoavddus Oslo Sámi viesu ektui ?
Vurderer sametingsrådet andre alternativer for Samisk hus i Oslo ?	Árvvoštallá go sámediggeráđđi eará molssaeavttuid Oslo Sáme viesu ektui ?
Samisk hus i Oslo er i dag organisert som en forening .	Oslo Sámi viessu lea dál organiserejuvvon searvin .
I institusjonsmeldinga er det signalisert at samiske kulturhus bør få en mer fast organisering , fortrinnsvis som stiftelser , før direkte bevilgninger gis som fast ordning .	Ásahusdieđáhusas dovddahuvvo ahte sámi kulturviesuin berre nannoseabbo organiseren , vuosttažettiin vuođđudussan , ovdal go sáhttet oažžut fásta njuolggojuolludemiid .
Også dette i henhold til institusjonsmeldinga .	Dat dahkko maiddái ásahusdieđáhusa mielde .
Sametingsrådet vil følge opp Samisk hus i Oslo med hensyn til omorganisering , der blant annet Sametinget vil kreve styremedlemmer i organisasjonens styre .	Sámediggeráđđi áigu čuovvut Oslo sámi viesu ođđasisorganiserema , mas earret eará Sámediggi gáibida stivralahttosaji organisašuvnna stivrras .
Dette gjelder blant annet forlagene ČálliidLágádus , DAT , Iđut og Davvi Girji Hvorfor er lulesamiske læremidler og forlag nedprioritert ?	Dát guoská vuosttažettiin lágádusaide ČálliidLágádus , DAT , Iđut ja Davvi Girji Manne leat julevsámi oahpponeavvut vuoruhuvvon vulos ?
Svar til spørsmål 5 : Sametinget nedprioriterer ikke lulesamiske læremidler .	Sámedikkeráđi vástádus 5. gažaldahkii Ii leat nu ahte Sámediggi ii vuorut julevsámi oahpponeavvuid .
Største utfordringen når det gjelder lulesamiske læremidler , er mangel på læremiddelforfattere .	Sámedikki bušeahtas deattuhuvvo ahte julevsámi ja lullisámi oahpponeavvut vuoruhuvvojit .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkimis áigut fas digaštallat oahpponeavvuid oastima Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 46 av 274	46 siidu 272 siiddus
Det skal være et møte med Báhko i løpet av våren .	birra mat Báhkos leat vuorkkás .
På møtet vil kjøp av læremidler som Báhko har på lager bli tatt opp på nytt .	Muđui áigu Sámediggi digaštallat Báhko hástalusaid boares oahpponeavvoprošeavttaid gárvvisteami ektui .
III Votering Av 39 representanter var 27 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 27 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Åge Nordkild Egil Olli Åge Nordkild Egil Olli Aili Keskitalo Vibeke Larsen Aili Keskitalo Vibeke Larsen Silje Karine Muotka Egil Olli Silje Karine Muotka Egil Olli Kirsti Guvsám Vibeke Larsen Kirsti Guvsám Vibeke Larsen Miriam Paulsen Láilá Susanne Vars Miriam Paulsen Láilá Susanne Vars	Sáhkavuorru Åge Nordkild Egil Olli Åge Nordkild Egil Olli Aili Keskitalo Vibeke Larsen Aili Keskitalo Vibeke Larsen Silje Karine Muotka Egil Olli Silje Karine Muotka Egil Olli Kirsti Guvsám Vibeke Larsen Kirsti Guvsám Vibeke Larsen Miriam Paulsen Láilá Susanne Vars Miriam Paulsen Láilá Susanne Vars
Replikk	Replihkka
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Behandlingen av saken ble avsluttet 08.03.11 kl. 14.20	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 08.03.11 dii. 14.20 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 47 av 274	47 siidu 272 siiddus
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Kunngjøring av nye saker Arkiv SF-	Ođđa áššiid dieđiheapmi Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 11/452	Arkiiváššenr . 11/957
Saken påbegynt 08.03.11 kl. 14.20	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 08.03.11 dii. 14.20 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Behov for endring av forskrift til opplæringsloven	Dárbu rievdadit oahpahuslága láhkaásahusa
Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Rolf Johansen , NSRs sametingsgruppe Representant Anne Helene Saari , APs sametingsgruppe Representant Ragnhild Melleby Aslaksen , APs sametingsgruppe Representant Mariann W. Magga , APs sametingsgruppe Representant Olaf Eliassen , Árja	Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Rolf Johansen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Anne Helene Saari , Bb:a sámediggejoavku Áirras Ragnhild Melleby Aslaksen , Bb:a sámediggejoavku Áirras Mariann W. Magga , Bb:a sámediggejoavku Áirras Olaf Eliassen , Árja
Representant John Kappfjell , APs sametingsgruppe Representant Inga-Lill Sundset , APs sametingsgruppe Representant Hans J. Eriksen , Fremskrittspartiet	Áirras John Kappfjell , Bb:a sámediggejoavku Áirras Inga-Lill Sundset , Bb:a sámediggejoavku Áirras Hans J. Eriksen , Ovddádusbellodat
II Forslag Forslag 1 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Behov for endring av forskrift til opplæringsloven	II Evttohusat ja mearkkašumit Evttohus 1 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Dárbu rievdadit oahpahuslága láhkaásahusa
š Et tilsvarende krav om språklig parallellitet gjelder ikke for læremidler på samisk .	Vástideaddji gáibádus gielalaš bálddalasvuhtii ii gusto sámegielat oahpponeavvuide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 48 av 274	48 siidu 272 siiddus
I forskriftens §17-3 stadfestes skoleeiers ansvar for å sikre at retten til læremiddel på egen målform oppfylles .	Láhkaásahusa paragráfas 17-3 nannejuvvo skuvlaeaiggáda ovddasvástádus sihkarastit vuoigatvuođa oažžut oahpponeavvu iežas gillii .
Opplæringslovens §9-4 omhandler også krav til læremidler og målform .	Oahpahuslága §9-4 sisttisdoallá maid gáibádusa oahpponevvui ja gillii .
Sametinget må derfor utrede om et tilsvarende krav om språklig parallellitet også bør omfatte samisk språk .	Sámediggi ferte čielggadit vástideaddji gáibádusa gielalaš bálddalasvuhtii mii maid guoská sámegillii .
Skoleeiers ansvar for å sikre samiske læremidler til bruk i undervisning i og på samisk bør lovfestes .	Skuvlaeaiggáda ovddasvástádus sihkarastit sámegielat oahpponeavvuid oahpahussii sámegielas ja sámegillii berrešii čadnot láhkii .
Forslag 2 , representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Føringstilskudd til marin fangst	Evttohus 2 , Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku Fievrridandoarjja mariidna bivdui
NSR er kjent med at det fortsatt er problemer for en del fiskere ved levering av fangst .	NSR diehtá ahte muhtin guollebivdiin ain leat váttisvuođat beassat vuovdit sállaša .
For andre fiskere kan det være uforholdsmessig lang transport , dette medfører ekstrakostnader og økt tidsbruk for den enkelte fisker .	Eará guollebivdiide ges lea heivemeahttun guhkes fievrrideapmi mii mielddisbuktá liigegoluid ja liigeáiggi geavaheami ovttaskas guollebivdái .
NSR ber derfor at sametingsrådet snarest engasjerer seg i saken .	NSR dáhttu Sámediggeráđi jođánepmosit áŋgiruššat áššiin .
Sametingsrådet må bidra til å sikre et tilstrekkelig føringstilskudd for frakt av marin fangst .	Sámedikkeráđđi ferte veahkehit dasa ahte sihkarastit dohkálaš fievrridandoarjaga mariidna sállaša fievrrideapmái .
Forslag 3 , representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe Stipendordninger for studenter som tar utdanning innen duodji	Evttohus 3 , Áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Stipeandaortnet studeanttaide geat váldet oahpu duojis .
Sametinget har i dag stipendordninger for elever som tar duodji på videregående nivå , mens det ikke finnes noen stipendordninger for studenter som studerer duodji på høgskole nivå .	Sámedikkis lea odne stipeandaortnet ohppiide geat váldet oahpu duojis jaotkkaskuvlla dásis , muhto ii gávdno stipeandaortnet studeanttaide geat váldet lohket duoji allaskuvlla dásis .
For å stimulere at flere utdanner seg innenfor duodji bør Sametinget etablere stipendordninger for studenter som tar duodji på bachelor nivå .	Sámediggi berre ásahit stipeandaortnega studeanttaide geat váldet duodjeoahpu bachelorgráda allaskuvllas vai eambbogat váldet oahpu duojis .
Forslag 4 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Samisk brukerundersøkelse	Evttohus 4 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Sámi geavahanisskadeapmi
Det er nødvendig å få gjennomført en samisk brukerundersøkelse både i forhold til bruk av tjenester gitt fra kommune og fylkeskommune samt statlige tjenester .	Dál lea dárbu čađahit sámi geavahaniskkadeami sihke bálvalusaid ektui maid gielddat ja fylkkagielddat addet , ja maid stáhtalaš bálvalusaid ektui .
Undersøkelsen bør gjennomføres snarlig for å få bedre kunnskap om hvordan samiske brukere av offentlige tjenester oppfatter tjenestene og tilretteleggingen for disse i et samisk perspektiv .	Iskkadeapmi ferte čađahuvvot farggamusat háhkan dihtii máhtu das movt almmolaš bálvalusaid sámi geavaheaddjit vásihit bálvalusaid ja daid láhčima sámi perspektiivvas .
Undersøkelsen bør evt. gjennomføres i samarbeid med offentlige myndigheter , og bør gjennomføres både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Iskkadeapmi berre čađahuvvot ovttasbarggus almmolaš eiseválddiiguin , ja sihke siskkobealde ja olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Forslag 5 , representant Rolf Johansen , NSRs sametingsgruppe Justering av Sametingets søkerbaserte tilskuddsordning	Evttohus 5 , Áirras Rolf Johansen , NSR:a sámediggejoavku Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnega rievdadeapmi
NSR ber Sametingsrådet vurdere endring av tilskuddsreglene for søkerbaserte tilskudd for næringsvirksomhet , med det formål å redusere egenkapitalbehovet .	NSR bivdá Sámediggeráđi árvvoštallat rievdadit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusaid ealáhusdoibmii , dainna áigumušain ahte unnidit iežas kapitála dárbbu .
Sametingets ordning for søkerbaserte tilskudd har hittil vært praktisert ut fra bestemmelser i EØS-området som setter tak for prosentvis offentlige deltakelse i næringsprosjekter .	Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnet lea dán rádjai doaibman EEO-guovllu mearrádusaid vuođul mii bidjá bajimuš ráji proseanttaid dáfus almmolaš doarjagii ealáhusprošeavttaide .
De små bedriftene innen det samiske bosettingsområdet særpreger næringslivet , og utgjør en vesentlig del av grunnlaget for bosettingen og er viktig for bevaring av samisk kultur .	Sámi ássanguovllus leat ollu smávva fitnodagat ealáhuseallimis , mat leat deaŧalaččat ássanvuđđui , ja leat deaŧalaččat sámi kultuvrra bisuheapmái .
Samtidig ser man at den negative befolkningsutviklingen i samiske områder betinger tiltak for å snu trenden .	Seammás oaidnit ahte olmmošlogu njiedjan sámi guovlluin eaktuda doaibmabijuid jos galggaš jorgalahttit dan ovdáneami .
Tatt i betraktning at næringslivet i disse områdene er preget av stor mangel på kapital , i likhet med næringslivet for øvrig i Nord-Norge , vil tiltak for reduksjon av egenkapitalbehovet være verdifullt .	Go váldá vuhtii ahte ealáhuseallimis dáin guovlluin váilu hui ollu kapitála , nugo muđuige Davvi-Norgga ealáhuseallimis , de livčče doaibmabijut iežas kapitála dárbbu vuolideamis hui mávssolaččat .
Tilskuddet fra Sametinget bør vurderes å kunne økes innenfor en lav total kostnadsramme .	Doarjaga Sámedikkis berrešii árvvoštallat bajidit unna ollislaš gollorámma siskkobealde .
Ordningen bør avklares med Innovasjon Norge , for å sikre at hensikten blir opprettholdt .	Ortnet berre čielggaduvvot Innovašuvdna Norggain , sihkkarastin dihte ahte ulbmil bisuhuvvošii .
Forslag 6 , representant Anne Helene Saari , APs sametingsgruppe Samisk kulturhistorie - i en mer utfyllende form - inn i grunnskolepensum	Evttohus 6 , Áirras Anne Helene Saari , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Sámi kulturhistorjá – vuđolet hámis – oassin vuođđoskuvlla oahppomearreplánii
I vårt samfunn er det stor mangel på allmenn kunnskap om samisk kulturhistorie , det ser man tydelig i de siste tids media-oppslag .	Min servodagas lea uhccán dábálaš máhttu sámi kulturhistorjjás , dan oaidná čielgasit maŋimus áiggi meidiadieđuin .
Mye av misoppfatningen kunne vært unngått om samfunnet hadde hatt bedre	Ollu dán boasttuáddejumis ii livččii dárbbašan gávdnot jus servodagas livččii buoret
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 49 av 274	49 siidu 272 siiddus
tilgang til fakta om samisk kultur allerede i skolealder , der både eldre samisk kulturhistorie og dagens situasjon blir utdypt og fremstilt slik nåtiden er .	vejolašvuohta háhkat dieđuid mái kultuvrra birra skuvlaagis juo , mas sihke boarráset sámi kulturhistorjá ja dálá dilli čiekŋuduvvo ja válddahuvvo nu mo dat dál lea .
Denne kunnskapen samisk kulturkompetanse - må også inn som en del av allmennlærer utdanningen .	Dát máhttu – sámi kulturgelbbolašvuohta – ferte maid mielde oassin dábálašoahpaheaddjiohppui .
Sametinget jobber for å fremme samisk språk og kultur , og ser vikitigheten av at kunnskap om det samiske blir en allmennkunnskap der man er inneforstått med at det samiske er en del av den Norske kulturarven .	Sámediggi bargá sámi giela ja kultuvrra oddidemiin , ja oaidná man deaŧalaš dat lea ahte máhttu sápmelašvuođa birra šaddá dábálašoahppun mas lea diehttalas ahte sápmelašvuohta lea oassin Norgga kulturárbbis .
Forslag 7 , representant Ragnhild Melleby Aslaksen , APs sametingsgruppe Samisk språk – undervisning av samiske barn og unge	Evttohus 7 , Áirras Ragnhild Melleby Aslaksen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Sámegiella – sámi mánáid ja nuoraid oahpaheapmi ,
Sametinget er bekymret over den sterke og alvorlige nedgangen i antallet barn som får samiskopplæring i grunnskolen og nedgangen i antallet barn i samiske barnehager .	Sámediggi lea fuolastuvvan go dáid mánáid lohku , geat ožžot sámegieloahpahusa vuođđoskuvllas , lea njiedjan nu garrasit ja duođalaččat ja go sámi mánáidgárdemánáid lohku lea njiedjan .
Forslag 8 , representant Mariann W. Magga , APs sametingsgruppe Rovdyr	Evttohus 8 , Áirras Mariann W. Magga , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Boraspiret
Det må snarest settes inn nødvendige tiltak for å redusere rovviltbestandene til vedtatt nivå .	Olu guovlluin lea duođaštuvvon badjel beali stuorát boraspirenálli go Stuoradikki dohkkehuvvon nállelohku .
Den nyeste forskning dokumenterer at gaupa har en drapstakt på rein som overgår alt som tidligere har vært kjent .	Dál ferte jođáneamos lágiin bidjat johtui dárbbašlaš doaimmaid unnidan dihte boraspirenáli dohkkehuvvon dássái .
Mens gaupa i sør i hovedsak dreper rådyr så er det i reindriftsområdene rein som drepes av gaupa .	Ođđaseamos dutkan duođašta ahte albbas goddá mihá eambbo bohccuid go goassege ovdal lea duođaštuvvon .
Det er dokumentert enkeltgauper som tar rein oftere enn annenhver dag .	Lulde albbas goddá eanaš vuovderuigguid , muhto boazoguovlluin dat goddá bohccuid .
Tapene er svært vanskelig å dokumentere , og det er store stridigheter om erstatningsordningene .	Leat duođaštan ahte okta albbas sáhttá speadjat bohccuid dávjjit go juohke nuppi beaivvi .
Forvaltningen av gaupe i Norge må endres , og legges opp slik som forvaltningen av ulv , dvs. sør for reindriftsområdene .	Norgga albbashálddašeami ferte rievdadit , ja dat fertešii heivehuvvot gumpehálddašeami ektui , namalassii lulábealde boazoguovlluid .
Det må også settes i gang en forvaltning av kongeørn .	Maiddái goaskinhálddašeami galggašii oažžut johtui , dat ii gávdno dál .
Forslag 9 , representant Olaf Eliassen , Árja Sametinget bør støtte opp om flerbrukshus i Kautokeino	Evttohus 9 , Áirras Olaf Eliassen , Árja Sámediggi berre doarjut álbmotviesu huksema Guovdageidnui
Árjas sametingsgruppe meder det er viktig at Sametinget støtter opp om planene om et flerbrukshus / bygdehus i Kautokeino .	Árja Sámediggejoavkku mielas lea dehálaš ahte Sámediggi doarju plánaid hukset álbmotviesu Guovdageidnui .
Vi er kjent med at det foreligger konkrete planer om et flerbrukshus som skal kunne benyttes til barnedåp , bryllup , konfirmasjoner og liknende .	Midjiide lea oahpis ahte leat konkrehta plánat hukset álbmotviesu maid sáhttá geavahit omd. ristejaččaide , heajaide , konfirmašundoaluide jna. .
Kautokeino mangler i dag et slikt hus og behovet er stort for et bygg som skal huse ulike kulturelle arrangementer i tillegg til arrangementer som nevnt foran .	Guovdageainnus váilu dákkár viessu ja lea stuora dárbu dakkár vissui gos sáhttet leat iešguđetlágan kulturdoalut lassin doaluide mat badjelis leat namuhuvvon .
Nåværende kulturhus i Kautokeino er i svært liten grad egnet for ulike kulturelle arrangementer , nåværende bygg i Kautokeino har verken kjøkken eller andre fasiliteter som kreves for å avholde ulike typer arrangementer .	Kulturviessu mii dál gávdno Guovdageainnus , ii heive iešguđetlágan kulturdoaluide , dálá viesus Guovdageainnus ii leat gievkkan eai ge eará fálaldagat mat gáibiduvvojit jus galgá sáhttit čađahit iešguđetlágan doaluid .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 50 av 274	50 siidu 272 siiddus
Forslag 10 , representant John Kappfjell , APs sametingsgruppe Som medlem av Samerettsutvalget II ser jeg behovet for Gjennomgang av Norges lover for å se på at disse er i samsvar med Norges forpliktelser overfor sitt Urfolk	Evttohus 10 , Áirras John Kappfjell , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Sámi vuoigatvuođalávdegotti II lahttun oainnán čuovvovaš dárbbuid : Geahčadit ahte sohpet go Norgga lágat oktii Norgga geatnegasvuođaide iežaset álgoálbmogiid ektui .
Samerettsutvalget II hadde fokus primært på landrettigheter , øvrige lover omhandler samfunnsspørsmålet av stor eller direkte betydning for samene ble ikke behandlet .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II deattuhii vuosttažettiin eananvuoigatvuođaid . Eará lágat mat guoskkahit servodatáššiid main lea stuora dahje njuolggo váikkuhus sámiide , eai meannuduvvon .
Sametinget bør sette ned et ekspertutvalg med mandat til å gjennomgå Norges lover , som ikke ble gjennomgått av Samerettsutvalgene , og fremme forslag om nødvendig lovendringer 2 .	Sámediggi berre nammadit áššedovdilávdegotti mas lea mandáhtta geahčadit Norgga lágaid , maid Sámi vuoigatvuođalávdegottit eai geahčadan , ja ovddidit dárbbašlaš rievdadanevttohusaid . 2 .
Vurdere behov for ny lovgivning i tilfelle dette er nødvendig ; - vurdere ut fra samisk forhold av språklig , kulturell eller samfunnsmessig betydning , - eller for å ivareta og beskytte samiske rettigheter av materiell så vel som immateriell karakter etablert ved sedvane eller alders tids bruk , - eller som anses nødvendig å inkorporere i norsk lovgivning for å sikre rettigheter som tilkommer samene som urfolk i samsvar med internasjonalrett slik dette framkommer av internasjonale konvensjoner i Norge er rettslik forpliktet til eller av internasjonal sedvanerett 3 .	Árvvoštallat dárbbu ođđa lágaide jus leažžá dárbbašlaš ; - árvvoštallon sámi gielalaš , kultuvrralaš dahje servodatlaš váikkuhusaid ektui , - dahje gozihan ja várjalan dihte sámi vuoigatvuođaid sihke ávnnaslaš ja eahpeávnnaslaš hámis , mat leat ásahuvvon boaresvieruid dahje dološáiggi geavaheami bokte , - dahje mii orru dárbu siskálastit Norgga lágaide sihkkarastin dihte vuoigatvuođaid mat gullet sámiide álgoálbmogin , ja mat dávistit riikkaidgaskasaš rivttiin nugo dat ovdanboahtá riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain maid Norga rievttálaččat lea geatnegahtton čuovvut , dahje riikkaidgaskasaš boaresvirot vuoigatvuođain . 3 .
Sametinget fremmer forslag om nødvendig lovendringer overfor ansvarlig fagdepartement , eventuelt direkte til Stortinget .	Sámediggi ovddida dárbbašlaš láhkarievdadusevttohusa ovddasvástideaddji fágadepartementii , dahje njuolga Stuoradiggái .
Sametingets vedtak er nødvendig for å synliggjøre overfor Regjeringen behovet for fortsatte rettslige utredninger , og mest hensiktsmessig ved opprettelse av et nytt utvalg som skal vurdere og fremme forslag om hvordan anerkjente menneskerettigheter og urfolks rettigheter skal implementeres overfor det samiske samfunn og samiske individer i den norske forvaltningen på de ulike forvaltningsnivåer som stat , fylkeskommune og kommune , samt Sametinget .	Sámedikki mearrádus lea dárbbašlaš dan dihte vai Ráđđehussii čalmmustahttit dárbbu ain viidásit rievttálaš čielggademiide , ja eanemus dárbbašlaš ođđa lávdegotti nammadeami oktavuođas , mii galgá árvvoštallat ja ovddidit evttohusaid dan birra ahte mot dohkkehuvvon olmmošvuoigatvuođat ja álgoálbmogiid vuoigatvuođat galget gođđojuvvot sámi servodaga ja sámiid ektui norgalaš hálddašeapmái dain iešguđetge hálddašandásiin nugo stáhta , fylkasuohkan ja suohkan , ja maiddái Sámediggái .
Det legges til grunn at jurister med kjennskap til samerett raskt vil kunne utarbeide nødvendig grunnlag for Sametingets oppfølgning av dette forslaget .	Biddjo vuođđun ahte juristtat geat dovdet sámerievtti jođánit nákcejit hábmet dárbbašlaš vuođu Sámedikki čuovvoleapmái dán evttohusas .
Forslag 11 , representant Inga-Lill Sundset , APs sametingsgruppe Likestill forlagstøtten til samiske og nynorske forlag	Evttohus 11 , Áirras Inga-Lill Sundset , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Lágádusdoarjja sámi ja ođđadárogiela lágádusaide seamma dássái
Et levende språk er et språk i stadig endring .	Ealli giella lea giella mii rievddada dađistaga .
De samiske språk bør sikres en god utvikling gjennom et godt litterært tilbud .	Sámegielaide fertešii sihkkarastit buori ovddideami buriid girjjálašvuođafálaldagaid bokte .
Litteraturen avspeiler det samfunnet man lever i og man skal kunne kjenne seg igjen i litteraturen .	Girjjálašvuohta speadjalastá dan servodaga mas mii eallit ja olmmoš galggašii girjjálašvuođas sáhttit iežas dovdat .
Bøker er også viktig for å utvikle et godt språk og er med å øke leseferdighetene blant barn og ungdom .	Girjjit leat maiddái dehálaččat buori giela ovddideamis ja dat buoridit mánáid ja nuoraid lohkangálgga .
Ordningen med forlagsstøtte skal sikre at det finnes utgivinger på samisk i flest mulige sjangrer , både for barn og voksne .	Lágádusdoarjaga ortnet galgá sihkkarastit ahte gávdnojit sámegielalmmuhusat nu máŋgga šáŋrain go vejolaš , sihke mánáide ja rávisolbmuide .
Skal de samiske språk være levende må man ha muligheten til å lese mer enn skolebøker på samisk .	Jus sámegielat galget leat ealli gielat , de ferte leat vejolaš lohkat eanet go skuvlagirjjiid sámegillii .
En likestilling av forlagsstøtten til samiske og nynorske forlag vil være med på å gi samisk litteratur et nødvendig løft og samtidig bedre tilbudet .	Jus sámi lágádusaid lágádusdoarjja biddjošii seamma dássái go ođđadárogiela lágádusaide , de livččii dat váikkuhan ahte sámi girjjálašvuohta oččošii dárbbašlaš doarjaga ja seammás buoridan fálaldaga .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 51 av 274	51 siidu 272 siiddus
på samisk litteratur , det er lettere enn noen gang å produsere og distribuere litteratur , dette bør også komme den samisktalende befolkningen til gode .	Earenoamážit e-girjjiid ovdáneami ektui sáhtášii áŋgiruššat sámi girjjálašvuođas eanet , dál lea álkibut go goassege ovdal buvttadit ja juogadit girjjálašvuođa , ja dat galggašii boahtit buorrin maiddái sámegielat álbmogii .
Sametinget anmodes om å arbeide fram denne saken .	Sámediggi ávžžuhuvvo bargat dáinna áššiin .
Forslag 12 , representant Hans J. Eriksen , Fremskrittspartiet Stemmeberettigede til sametingsvalget	Evttohus 12 , Áirras Hans J. Eriksen , Ovddádusbellodat Jienastanvuoigaduvvon olbmot sámediggeválgii
Sametinget mener at alle myndige borgere av landet må ha stemmerett med lik verdi og betydning ved valg av politiske organer .	Sámediggi oaivvilda ahte buot válddálaš stáhtalahtuin galgá leat jienastanvuoigatvuohta mas lea seamma árvu ja mearkkašupmi politihkalaš orgánaid válljema oktavuođas .
For stortingsvalg gjelder dette alle myndige , norske statsborgere , og ved andre valg bør dette gjelde alle myndige borgere i det geografiske området hvor det gjeldende organ skal ha myndighet .	Stuorradiggeválgii dat gusto buot válddálaš , Norgga stáhtalahtuide , ja eará válggain dat berre gustot buot válddálaš stáhtalahtuide dan geográfalaš guovllus gos guoskevaš orgánas galgá leat váldi .
Sametinget mener Stortinget må arbeide for en valgordning som kan realisere en slik målsetting også for valg til Sametinget .	Sámediggi oaivvilda ahte Stuorradiggi ferte oččodit dakkár válgaortnega , mii sáhttá duohtandahkat dakkár mihttomeari go Sámediggi galgá válljejuvvot .
Sametinget er et politisk organ som ikke er i tråd med demokratiske prinsipper .	Sámediggi lea dakkár politihkalaš orgána mii ii čuovo demokráhtalaš prinsihpaid .
Dette er et organ der stemmerett og valgbarhet utelukkende er basert på etnisk tilhørighet .	Dat lea dakkár orgána mas jienastanvuoigatvuohta ja válgadohkálašvuohta lea vuođđuduvvon dušše etnihkalaš gullevašvuhtii .
Sametinget foreslår for Stortinget at alle myndige borgere som bor i det samiske forvaltningsområdet skal ha stemmerett ved sametingsvalget , derfor må det ordinære valgmanntallet legges til grunn .	Sámediggi evttoha Stuorradiggái ahte buot válddálaš stáhtalahtuin mat ásset sámi hálddašanguovllus , galgá leat jienastanvuoigatvuohta sámediggeválggas , danne ferte dábálaš jienastuslogu bidjat vuođđu .
Forslag fra Skjalg Jensen : Ny sak nr. 12 fra Hans Eriksen , FRP , avvises Plenumledelsens innstilling :	Skjalg Jensen evttoha : Ođđa ášši nr. 12 Hans J. Eriksenis , Ovddádusbellodat , hilgojuvvo Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus :
Nye saker nr. 1 - 11 oversendes sametingsrådet for videre behandling	Ođđa áššit nr. 1 - 11 sáddejuvvojit sámediggeráđđái viidáset meannudeapmái
III Votering Av 39 representanter var 35 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag fra Skjalg Jensen ble vedtatt med 32 mot 3 stemmer Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Skjalg Jensen evttohus mearriduvvui 32 jienain 3 jiena vuostá Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus ovttajienálaččat dohkkehuvvon
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.(ups annen format )
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5 6 7 8	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 5 6 7 8
Innlegg Silje Karine Muotka Rolf Arthur Johansen Rolf Arthur Johansen Miriam Paulsen Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Rolf Arthur Johansen Rolf Arthur Johansen Anne Helene Saari Anne Helene Saari Ragnhild Melleby Aslaksen Ragnhild Melleby Aslaksen Mariann Wollmann Magga	Sáhkavuorru Silje Karine Muotka Rolf Arthur Johansen Rolf Arthur Johansen Miriam Paulsen Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Rolf Arthur Johansen Rolf Arthur Johansen Anne Helene Saari Anne Helene Saari Ragnhild Melleby Aslaksen Ragnhild Melleby Aslaksen Mariann Wollmann Magga
Replikk Bjørn Inge Mo Mariann Wollmann Magga Geir Johnsen Gunn-Britt Retter Kirsti Guvsám Geir Johnsen Jørn Are Gaski Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen	Replihkka Bjørn Inge Mo Mariann Wollmann Magga Geir Johnsen Gunn-Britt Retter Kirsti Guvsám Geir Johnsen Jørn Are Gaski
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 52 av 274	52 siidu 272 siiddus
Mariann Wollmann Magga Olaf Eliassen	Mariann Wollmann Magga Olaf Eliassen
Olaf Eliassen John Kappfjell Inga-Lill Sundset Hans Eriksen	Olaf Eliassen John Kappfjell Inga-Lill Sundset Hans Eriksen
Berit Marie P. E. Eira Aili Keskitalo Anne Hele Saari Willy Ørnebakk Marit Kirsten Anti Gaup Willy Ørnebakk Skjalg Jensen Mariann Wollmann Magga Geir Johnsen Aili Keskitalo Per Andersen Bæhr Geir Tommy Pedersen	Berit Marie P. E. Eira Aili Keskitalo Anne Helene Saari Willy Ørnebakk Marit Kirsten Anti Gaup Willy Ørnebakk Skjalg Jensen Mariann Wollmann Magga Geir Johnsen Aili Keskitalo Per Andersen Bæhr Geir Tommy Pedersen
Hans Eriksen	Hans Eriksen
Behandlingen av saken ble avsluttet 08.03.11 kl. 16.05	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 08.03.11 dii. 16.05 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 53 av 274	53 siidu 272 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Redegjørelse om næringsutvikling Arkivsaknr .	Čilgehus ealáhusovddideami birra Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 28.01.11 08. – 11.03.11	Beaivi 28.01.11 04. – 11.03.11
Saksnr. SR 022/11 SP	SR 022/11 DC 005/11
Saken påbegynt tirsdag 08.03.11 kl. 16.05	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 08.03.11 dii. 16.05 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Telemarksforskning	Telemarksforskning
Næringsutvikling og attraktivitet Samiske områder Utkast pr. 29. desember 2010	Næringsutvikling og attraktivitet Samiske områder Álgodivodus juovlamánu 29. b. 2010
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling : Sametinget har drøftet Sametingsrådets redegjørelse om næringsutvikling .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámediggi lea ságaškuššan ealáhusovddideami čilgehusa .
Redegjørelsen er vedlagt protokollen .	Čilgehus čuovvu protokolla .
Redegjørelse om næringsutvikling Bakgrunn	Čilgehus ealáhusovddideami birra Duogáš
Bakgrunn for redegjørelsen er at Sametinget skal ha en mer overordnet og enhetlig strategi for næringsutvikling .	Čilgehusa duogáš lea ahte Sámedikkis galgá leat bajimus ja ollislaš strategiija ealáhusovddideamis .
En redegjørelse skal gi en framstilling av utviklingen innenfor et gitt saksfelt , og diskutere framtidige utfordringer innenfor saksfeltet .	Čilgehus galgá čilget vissis áššesuorggi ovdáneami , ja digaštallat áššesuorggi boahttevaš hástalusaid .
Sametingsrådet vil ha tilbakemeldinger fra plenum om hvilke forhold som må tas opp i en melding om næringsutvikling utover det som kommer fram i denne redegjørelsen .	Sámediggeráđđi háliida oažžut dieđuid ruovttoluotta dievasčoahkkimis dan birra guđe bealit galget gieđahallojuvvot dieđáhusas ealáhusovddideami birra earret dan mii boahtá ovdan dán válddahusas .
Redegjørelsen presenteres for plenum i mars med et etterfølgende seminar om næringsutvikling .	Čilgehus ovddiduvvo dievasčoahkkimii njukčamánus ja dan maŋŋá lágiduvvo seminára ealáhusovddideami birra .
Rådet legger opp til å legge fram meldingen for komiteen og plenumet i vår .	Ráđđi áigu ovddidit dieđáhus lávdegoddái ja dievasčoahkkimii dán giđa .
Sluttbehandling vil da kunne skje i løpet av høsten 2011 slik at eventuelle nye tiltak kan innarbeides i budsjettet for 2012 .	Loahppameannudeapmi sáhttá dalle dáhpáhuvvat 2011 čavčča nu ahte vejolaš ođđa doaibmabijuid sáhttá váldit mielde 2012 bušehttii .
Sametinget har utarbeidet meldinger for de fleste næringene , men disse er i mindre grad koblet sammen til en felles strategi for næringsutvikling i samiske områder .	Sámediggi lea meannudan eanaš ealáhusaid dieđáhusaid , muhto dát eai leat nu bures čadnojuvvon oktasaš strategiijan sámi guovlluid ealáhusovddideami várás .
Med denne redegjørelsen og påfølgende melding ønsker Sametingsrådet å utvikle en overordnet felles strategi for næringsutvikling i de samiske områdene .	Dáinna čilgehusain ja čuovvovaš dieđáhusain háliida Sámediggeráđđi ráhkadit ealáhusovddideami bajimus strategiija sámi guovlluid várás .
I redegjørelsen og påfølgende melding vil det derfor være mindre fokus på enkeltnæringer og større fokus	Čilgehusas ja čuovvovaš dieđáhusas lea danne uhcit deaddu biddjojuvvon eaŋkil ealáhusaide ja
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 54 av 274	54 siidu 272 siiddus
på overordna utfordringer og strategier for nærings- og samfunnsutvikling .	eanet deaddu ealáhus- ja servodatovddideami bajimus hástalusaide ja strategiijaide .
Det er videre et mål å koble sammen politikkutvikling og virkemiddelbruk i sterkere grad .	Viidáseappot lea áigumuš čatnat politihkkaovddideami ja váikkuhangaskaoapmegeavaheami oktii .
Kunnskapsgrunnlaget	Máhttovuođđu
Sametinget behandler jevnlig næringssaker som har betydning for politikkutviklingen i Sametinget – de fleste av disse er behandlet i plenum .	Sámediggi meannuda jeavddalaččat dakkár ealáhusáššiid main lea mearkkašupmi Sámedikki politihkkaovddideapmái – dain leat eatnašat meannuduvvon dievasčoahkkimis .
Noen av disse meldingene er fortsatt aktuelle og brukes i politikkutviklingen .	Muhtumat dáin dieđáhusain ain leat áigeguovdilat ja geavahuvvojit politihkkaovddideamis .
Foruten disse meldingene og redegjørelsene gir de årlige budsjettene føringer for virkemiddelbruken , her framgår også strategier både for politikkutvikling og virkemiddelbruk .	Earret dáid dieđáhusaid ja čilgehusaid , de bidjet jahkásaš bušeahtat láidestusaid váikkuhangaskaoapmegeavaheapmái . Das bohtet maid ovdan sihke politihkkaovddideapmái ja váikkuhangaskaoapmegeavaheapmái .
Telemarksforskning har på oppdrag av Sametinget foretatt en analyse av næringslivet i samiske områder .	Telemarksforskning lea Sámedikki ovddas guorahallan sámi guovlluid ealáhuseallima .
Den viser utviklingstrekkene det siste tiåret .	Dat čájeha mo ovdáneapmi lea leamaš maŋimus logi jagi .
I rapporten er det også foretatt sammenlikninger med andre områder og kommuner i landet .	Raporttas lea maid buohtastahttojuvvon eará guovlluiguin ja gielddaiguin riikkas .
Rapporten vil danne et viktig grunnlag i meldingsarbeidet .	Raporta galgá leat deaŧalaš vuođđun dieđáhusbargui .
Rapporten er avgrenset til 22 kommuner som er med i virkeområdet for Sametingets virkemidler til næringsutvikling .	Raporta lea ráddjejuvvon 22 gildii mat leat mielde Sámedikki ealáhusovddideami váikkuhangaskaomiid doaibmaguovllus .
Status Befolkningsutvikling og arbeidsplassutvikling henger sammen og begge brukes som viktige indikatorer på næringsutvikling .	Stáhtus Veahkadatovdáneapmi ja bargosadjeovdáneapmi gullet oktii ja goappašagat leat deaŧalaš indikáhtorat ealáhusovddideapmái .
I senere tid er bosted kommet inn som et viktig moment i befolknings- og arbeidsplassutviklingen .	Maŋimus áiggiid lea ássanbáiki šaddan deaŧalaš momeantan veahkadat- ja bargosadjeovddideamis .
Sametingsrådet vil derfor legge et overordna perspektiv til grunn for redegjørelsen og påfølgende melding og ta inn mer samfunnsmessige perspektiv i en næringsmelding .	Danne áigu Sámediggeráđđi bidjat bajimus perspektiivva vuođđun čilgehussii ja čuovvovaš dieđáhussii ja bidjat eanet servodatlaš perspektiivva ealáhusdieđáhussii .
Status vil derfor omhandle befolkningsutvikling , Befolkningsutvikling	Danne gullá stáhtus veahkadatovddideapmái . Veahkadatovdáneapmi
Rapporten fra Telemarksforskning viser at mens folketallet i hele landet har økt fra 1997 til 2010 er det en nedgang i samiske områder i samme periode .	Telemarksforskninga raporta čájeha ahte dan ektui go olmmošlohku olles riikkas lea lassánan 1997 rájes 2010 rádjai , de dat lea njiedjan sámi guovlluin seamma áigodagas .
Befolkningsnedgangen i det samiske området har også vært sterkere enn i alle de tre nordligste fylkene siden 1997 .	Veahkadatlogu njiedjan sámi guovlluin lea maid leamaš stuorát go buot golmma davimus fylkkain 1997 rájes .
Både negativt fødselsoverskudd og utflytting er årsakene til denne nedgangen .	Sihke negatiiva šaddanbadjebáza ja fárren leat sivat dán njiedjamii .
Det er synkende befolkningstall i de utvalgte samiske kommunene fra 55 442 i 1985 til 44 684 i 2009 .	Válljejuvvon sámi gielddain lea veahkadatlohku njiedjan 55 442:s jagis 1985 44 684:ii jagis 2009 .
Dette er en nedgang på nesten 20 % over en periode på 25 år .	Dát lea measta 20 % njiedjan 25 jagis .
Nedgangen skyldes i hovedsak netto flytting innenlands .	Njiedjama sivvan lea vuosttažettiin netto fárren sisriikkas .
I følge ‖Samiske tall forteller‖ viser det seg at i årene 2007 – 2009 har det også vært større netto utflytting av kvinner enn av menn i virkeområdet .	“ Sámi logut muitalit ” čájeha ahte jagiin 2007 – 2009 lea maid nissonolbmuid netto fárren leamaš stuorát go almmáiolbmuid netto fárren váikkuhanguovllus .
De eneste kommunene i samiske områder som har økt folketallet er Sørreisa med ( 1,9 % og Storfjord ( 0,7 % i perioden 2000 til 2010 .	Áidna gielddat sámi guovlluin main olmmošlohku lea lassánan , leat Ráisavuotna ( 1,9 % ja Omasvuotna ( 0,7 % áigodagas 2000 rájes 2010 rádjai .
Gamvik og Loppa har hatt en nedgang på over 20 prosent .	Gáŋgaviikkas ja Láhpis lea njiedjan leamaš badjel 20 % .
Loppa er den kommunen i landet som har hatt størst befolkningsnedgang etter 2000 .	Láhppi lea dat gielda riikkas gos veahkadatnjiedjan lea leamaš stuorámus maŋŋá 2000 .
Gamvik har hatt fjerde størst nedgang .	Gáŋgaviikkas lea leamaš njealját stuorámus njiedjan .
Alderssammensettingen hos befolkningen i samiske områder endres og vil gi nye utfordringer både samfunnsmessig og for næringsutviklingen .	Veahkadaga ahkečoahkádus sámi guovlluin rievdá ja bohciidahttá ođđa hástalusaid sihke servodahkii ja ealáhusovddideapmái .
Tall fra Samisk statistikk 2010 viser at i 1990 var 57 % av befolkningen under 40 år .	2010 Sámi statistihka logut čájehit ahte 1990:s ledje 57 % veahkadagas vuollel 40 jagi .
I 2009 var den sunket til 46 % .	2009:s dat lei njiedjan 46 prosentii .
En befolkning med høy alderssammensetting vil ventelig oppleve fødselsunderskudd og synkende befolkningstall om ikke innvandringen kan kompensere for dette .	Dakkár veahkadat mas lea alla ahkečoahkádus , vásiha várra riegádusvuolláibáhcaga ja njieddji veahkadatlogu jus sisafárren ii eastat dán .
Eldreomsorg vil kreve større andel av den tilgjengelige arbeidskraften , noe som særlig vil påvirke tilgangen på arbeidskraft .	Boarrásiidfuolahus gáibida stuorát oasi bargoveagas , mii erenoamážit váikkuha bargofámu fidnema .
Andel av befolkningen som bor i spredtbygde strøk er dobbelt så høy i samiske områder sammenlignet med øvrige områder nord for Saltfjellet .	Sámi guovlluin ásset guovtti geardde dan mađe olbmot boaittobeliin go guovlluin muđui davábealde Sáltoduoddara .
I følge tall fra Samisk statistikk bor nær 70 % av befolkningen i samiske områder i spredtbygde strøk , mens 30 % i øvrige områder nord for Saltfjellet .	Sámi statistihka loguid vuođul ásset lagabui 70 % sámi guovlluid álbmogis boaittobeliin , dan ektui go 30 % guovlluin muđui davábealde Sáltoduoddara .
Det forholdet vil ha stor betydning for hvordan rammene for virkemidler skal fordeles .	Das lea stuorra mearkkašupmi dasa mo váikkuhangaskaoapmerámmat galget juogaduvvot .
Utfordringene med å etablere virksomheter i grisgrendte områder er mye større enn i folketette områder hvor blant annet markeds- og salgsforholdene må betraktes som atskillig bedre .	Hástalusat doaimmaid ásaheami oktavuođas boaittobeliide leat ollu stuorát go guovlluin gos ásset eanet olbmot ja gos earret eará márkan- ja vuovdinvejolašvuođat leat mealgat stuorát .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 55 av 274	55 siidu 272 siiddus
Antall arbeidsplasser i det samiske området har vært relativt stabilt i det siste tiåret .	Bargosajit Bargosajiid lohku sámi guovlluin lea leamaš viehka dássit maŋimus logijagis .
Arbeidsplasser i det private næringslivet har likevel hatt en nedgang på noe over 400 arbeidsplasser .	Priváhta ealáhusaid bargosadjelohku lea dattetge njiedjan veaháš badjel 400 bargosajiiguin .
I offentlig sektor falt antall arbeidsplasser spesielt i 2001 og 2002 , deretter har det vært rimelig stabilt .	Almmolaš suorggis njiejai bargosadjelohku erenoamážit jagiid 2001 ja 2002 , das maŋŋá dat lea leamaš oalle dássit .
Utviklingen i næringslivet har vært svært forskjellig fra bransje til bransje i det samiske området .	Ealáhuseallima ovdáneamis leat leamaš hui stuorra erohusat suorggis suorgái sámi guovlluin .
Utviklingen viser en klar endring i næringsstrukturen med at ‖nye næringer‖ som forretningsmessig tjenesteyting , forlag , media og kultur og privat tjenesteyting har hatt en høy vekst .	Ovdáneapmi čájeha čielga rievdadusa ealáhusčoahkádusas dainna lágiin ahte “ ođđa ealáhusat ” nu go gávppálaš bálvalusat , lágádusat , media ja kultuvra ja priváhta bálvalusat leat gorgŋon ollu .
Bransjer som har tapt arbeidsplasser er transport , primærnæringene , hotell og restaurant og industri .	Suorggit mat leat massán bargosajiid leat fievrrideapmi , vuođđoealáhusat , hotealla ja restoráŋŋa ja industriija .
Industrien har hatt størst nedgang , med over 20 prosent .	Industriijas lea leamaš stuorámus njiedjan , badjel 20 proseantta .
Endringen i antall arbeidsplasser i absolutte tall gir et annet bilde enn de prosentvise endringene .	Bargosajiid duođalaš logu rievdan čájeha eará gova go dan maid proseantarievdamat čájehit .
Selv om de nye næringene vokste mye prosentvis , vokste de ikke like mye i antall , i og med at de var små i utgangspunktet .	Vaikke vel ođđa ealáhusat gorgŋo proseanttalaččat , de dat eai gorgŋon nu ollu logu dáfus , dannego dat álgoálggus jo ledje smávvát .
For industri og primærnæringene som var store i utgangspunktet , ga en prosentvis liten nedgang et større utslag i antall arbeidsplasser .	Industriijii ja vuođđoealáhusaide , mat álgoálggus jo ledje stuorrát , lei proseantta dáfus uhca njiedjamis stuorát mearkkašupmi bargosadjelohkui .
Figur 1 : Utvikling i antall arbeidsplasser i forskjellige bransjer i det samiske området , indeksert slik at nivået i 2000= 100 .	Govus 1 : Bargosadjelogu rievdan sierranas surggiin sámi guovlluin , indeksejuvvon nu ahte 2000 dássi = 100 .
Kilde : Telemarksforskning Næringsstruktur	Gáldu : Telemarksforskning Ealáhusstruktuvra
Næringslivet i det samiske området er preget av mye primærnæringsvirksomhet .	Ollu vuođđoealáhusdoaimmat leat sámi guovlluid ealáhuseallima mihtilmasvuohta .
Tall fra Telemarksforskning viser at primærnæringene utgjør 19 % av det private næringslivet i samiske områder og i landet utgjør disse 4 % .	Telemarksforskninga logut čájehit ahte vuođđoealáhusat dahket 19 % priváhta ealáhuseallimis sámi guovlluin ja riikkas muđui dat dahket 4 % .
Primærnæringene har av den grunn stor betydning for samiske områder .	Danne lea vuođđoealáhusain stuorra mearkkašupmi sámi guovlluide .
Når industrien for en stor del består av fiskeforedling blir primærnæringene enda viktigere .	Go eanaš oassi industriijas lea guollemuohkadeapmi , de šaddet vuođđoealáhusat ain deaŧaleabbo .
Primærnæringene har positiv innflytelse på sysselsetningen i alle de andre sektorene og synes å være en grunnpilar for sysselsettingen innen privat sektor i samiske områder .	Vuođđoealáhusain lea positiiva váikkuhus buot eará surgiid barggolašvuhtii ja vuođđoealáhusat orrot leamen barggolašvuođa geađgejuolgin sámi guovlluid priváhta suorgái .
I perioden fra 2000 til 2009 økte antall arbeidsplasser innen handel , privat tjenesteyting , bygg og anlegg , forretningsmessig tjenesteyting og forlag , media og kultur .	Áigodagas 2000 rájes 2009 rádjai goarkŋui bargosadjelohku gávppašeamis , priváhta bálvalusain , huksemis ja rusttegiin , gávppálaš bálvalusain ja lágádusain , median ja kultuvrras .
I samme periode var det en nedgang både i primærnæringene og i industrien .	Seamma áigodagas lei njiedjan sihke vuođđoealáhusain ja industriijas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 56 av 274	56 siidu 272 siiddus
Figur 2 : Prosentvis andel av arbeidsplassene i næringslivet i det samiske området , Nord-Norge og Norge fordelt på ulike bransjer i 2009 .	Govus 2 : Sámi guovlluid , Davvi-Norgga ja Norgga ealáhuseallima bargosadjelogu proseantaoassi juogaduvvon sierranas surggiide 2009:s .
Telemarksforskning 2011 Kjønnsperspektivet i næringslivet	Telemarksforskning 2011 Ealáhuseallima sohkabealeperspektiiva
Det er store bransjevise forskjeller i kjønnsfordelingen i sysselsatte i de samiske områdene .	Sámi guovlluid barggolašvuođas leat stuorra surggiid gaskasaš erohusat sohkabealjuogus .
Primærnæringene er mannsdominerte med 82 % menn , det samme gjelder industri med 78 % menn .	Vuođđoealáhusain leat eanaš almmáiolbmot , 82 % seamma dilli lea industriijas gos leat 78 % almmáiolbmot .
I primærnæringene er bildet nyansert ved at forholdsvis mange menn arbeider innenfor jordbruk og fiske , mens innenfor reindriftsnæringen er det nesten like mange kvinner som menn .	Vuođđoealáhusas lea govva girjái go oalle ollu almmáiolbmot barget eanadoalus ja guolástusas , muhto boazodoalus leat measta seamma ollu nissonolbmot go almmáiolbmot .
I bransjen varehandel , hotell og restaurant er det om lag 50/50 fordeling på menn og kvinner .	Gávppašan- , hotealla- ja restoráŋŋasuorggis lea sullii 50/50 juokáseapmi albmáide ja nissoniidda .
Tallene gjelder for STNområdet ( Sametingets tilskuddsordning for næringsutvikling ) .	Logut gustojit SDEsuorgái ( Sámedikki doarjjaortnet ealáhusovddideami várás ) .
Tilbake til STN-området viser at bransjen helseog sosialtjenester har en kvinneandel på 80 % .	Davvi-Norgga mátkeealáhus čájeha ahte dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalussuorggis lea nissoniidoassi 80 % .
( Kilde : Sysselsatte personer 15-74 årđ , etter kjønn og næring .	( Gáldu : 15-74 jahkásaččatđ barggus , sohkabeali ja ealáhusa vuođul .
STN-området .	SDE-suorgi .
4. kvartal 2008 ) .	4 . Kvartála 2008 ) .
Status for næringslivet	Ealáhuseallima stáhtus
For sametinget er det interessant å utvikle indikatorer som viser utviklingen i næringslivet på andre områder enn de som er nevnt ovenfor .	Sámediggái lea miellagiddevaš ovddidit dovdomearkkaid mat čájehit ovdáneami eará surggiid ealáhuseallimis go dain mat leat namuhuvvon ovddabealde .
I rapport fra Telemarksforskning har de sett på utviklingstrekk og indikatorer knyttet til nyetableringer , lønnsomhet , vekst og næringslivets størrelse i de samiske områdene .	Raporttastis lea Telemarksforskning geahčadan daid ovdánansárgosiid ja dovdomearkkaid mat čatnasit ođđavuođđudemiide , gánnáhahttivuhtii , stuorrumii ja ealáhuseallima sturrodahkii sámi guovlluin .
Alle områdene er sentrale i arbeidet med å utvikle politikk for næringslivet og sametingsrådet vil både i meldingsarbeidet og senere handlingsplaner og årlige budsjett utvikle indikatorer innenfor disse områdene .	Buot suorggit lea deaŧalaččat politihka ovddideapmái ealáhuseallima várás , ja Sámediggeráđđi áigu sihke dieđáhusbarggus ja maŋit doaibmaplánain ja jahkásaš bušeahtain ovddidit dovdomearkkaid dáidda surggiide .
Nyetableringer er viktig for fornyelse av næringslivet og i arbeidet med å skape nye arbeidsplasser og dermed trygge bosetningen i de samiske områdene .	Ođđavuođđudeamit leat deaŧalaččat ealáhuseallima ođasmahttimii ja dan bargui ahte oččodit ođđa bargosajiid ja nu sihkkarastit sámi guovlluid ássama .
Etableringsaktiviteten har vært lavere i de samiske områdene enn sammenlignbare tall og nettoveksten i perioden 2002-2009 har vært varierende og fallende de siste årene , men kan forklares av bransjestrukturen i området .	Sámi guovlluin lea vuođđudemiid lohku leamaš uhcit go dat logut maiguin mii sáhttit buohtastahttit ja áigodagas 2002-2009 lea netto goargŋun rievddadan ja njiedjan maŋimus jagiid , muhto guovlu suorgestruktuvra sáhttá dan čilget .
Bedriftene i de samiske områdene har i perioden 1998 – 2009 har generelt en god lønnsomhet og er mindre konjunkturavhengig enn mange andre områder .	Áigodagas 1998-2009 lea sámi guovlluid fitnodagaid gánnáhahttivuohta leamaš oppalaččat buorre ja dat sorjájit uhcit konjunktuvrraiguin go eará guovlluin .
Det medførte blant annet at næringslivet i de samiske områdene klarte seg bedre gjennom finanskrisen enn andre områder : ( Kilde Telemarksforskning ) .	Dat mielddisbuktá earret eará ahte sámi guovlluid ealáhuseallin birgii buorebut finánsakriissa čađa go eará guovlluin ( Gáldu : Telemarksforskning ) .
Sametingets rolle innen næringsutvikling Finansiering I dag er det vanlig med samfinansiering med andre finansiseringsorganer .	Sámedikki sadji ealáhusovddideamis Ruhtadeapmi Dál lea oktasašruhtadeapmi eará ruhtadanorgánaiguin dábálaš .
I flere sammenhenger gjøres det dobbelt arbeid , og det kan diskuteres om Sametingets rolle som toppfinansiør gir oss den nødvendige styringen av våre virkemidler .	Máŋgga oktavuođas dahkkojuvvo duppalbargu , ja sáhttá ge eahpidit lea go Sámedikki rolla loahpparuhtadeaddjin dat mii buoremusat veahkeha min hálddašit iežamet váikkuhangaskaomiid .
Kan Sametinget spesialisere seg på innenfor visse næringer eller geografiske Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sáhtašii go Sámediggi vuoruhit viissis ealáhusaid Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 57 av 274	57 siidu 272 siiddus
områder ?	dahje geográfalaš guovlluid ?
Selv om Sametinget har fokus på småskalavirksomhet innen næringsutvikling må det vurderes om Sametinget skal prioritere større prosjekter og prioritere ned de minste etableringer .	Vaikke vel Sámediggi deattuha ge smávvilbuvttadeami ealáhusovddideamis , de ferte árvvoštallat galgá go Sámediggi vuoruhit stuorát prošeavttaid ovddabeallái uhcimus vuođđudemiid .
Et av de momentene som ligger til grunn for meldingsarbeidet er behovet for vurdering av det geografiske virkeområdet for næringsutvikling .	Okta dain beliin mat leat vuođđun dieđáhusbargui , lea dárbu árvvoštallat ealáhusovddideami geográfalaš doaibmaguovllu .
Dagens ordning med virkeområde har skapt flere utfordringer .	Dálá ortnet váikkuhanguovlluiguin lea buvttihan máŋga hástalusa .
Det finnes ikke klare kriterier for opptak av nye kommuner .	Eai leat čielga eavttut ođđa gielddaid searvvaheapmái .
Sametinget har allerede fått henvendelser fra fire kommuner som vil søke om opptak .	Njeallje gieldda leat juo váldán oktavuođa Sámedikkiin ja háliidit ohcat beassat fárrui .
Selv om virkeområdet utvides medfører ikke det at virkemiddelrammene økes .	Vaikke vel doaibmaguovlu viiddiduvvo ge , de dat ii mearkkaš ahte váikkuhangaskaoapmerámmat sturrot .
Et annet forhold er at uten målrettet bruk av virkemidler vil det være vanskelig å få den ønskede utvikling i samiske områder – virkeområdet kan ikke utvides i det uendelige .	Nubbi bealli lea ahte almmá ulbmillaš váikkuhangaskaoapmegeavaheami haga , de lea váttis oažžut háliiduvvon ovdáneami sámi guovlluin – ii sáhte doaibmaguovllu viiddidit geahčemeahttumit .
Om virkeområdet fjernes så må det en streng prioritering av virkemidler både med tanke på hvilke næringer som skal få og om det skal foretas regionvise prioriteringer av virkemidlene .	Jus doaibmaguovlu heaittihuvvo , de ferte čavga vuoruhit váikkuhangaskaomiid sihke nu ahte árvvoštallá guđe ealáhusat galget oažžut váikkuhangaskaomiid ja galgá go váikkuhangaskaomiid vuorihit regiovnnaid mielde .
Dette valget innebærer at noen næringer og områder / regioner prioriteres ned .	Dát válljen mearkkaša ahte muhtun ealáhusat ja guovllut / regiovnnat eai vuoruhuvvo nu bajás .
Utviklerrolle Sametinget har liten grad av utviklingsarbeid innenfor næringsutvikling .	Ovddideaddji Sámedikkis lea uhccán mii dahkkojuvvo ealáhusovddideami oktavuođas .
Noe skjer innen verdiskapingsprogrammet .	Árvoháhkanprográmma oktavuođas dáhpáhuvvá juoga .
Det å prioritere utviklerrollen betinger at det skjer en omfordeling av ressursbruken i Sametinget .	Jus galgá vuoruhit ovddideaddjirolla , de ferte Sámedikki resursageavaheami rievdadit .
Politisk Sametinget har prioritert arbeidet med å bedre rammebetingelsene for fiske og reindrift .	Politihkalaččat Sámediggi lea vuoruhan guolásteami ja boazodoalu rámmaeavttuid buorideami .
Det har båret frukter og Sametinget har vært med å bedre rammebetingelsene for disse næringene .	Dat lea lihkostuvvan ja Sámediggi lea leamaš mielde buorideamen dán guovtti ealáhusa rámmaeavttuid .
I likhet med utviklerrollen betinger en prioritering av arbeidet med rammebetingelser en omfordeling av ressursbruken .	Seamma láhkai go ovddideaddjirolla ektui , de eaktuda rámmaeavttuid vuoruheapmi ahte resurssat geavahuvvojit eará láhkai .
Den tilnærmingen som Telemarskforskning har til dette vil også egne seg for Sametingets næringspolitikk .	Telemarskforskninga lahkoneapmi dása heive maiddái Sámedikki ealáhuspolitihkkii .
Den samlete attraktiviteten et sted har for bosted , bedriftsetableringer og besøksnæringer har betydning for vekst .	Das mii geasuha ássat ja vuođđudit fitnodagaid ja guosseealáhusaid , lea maid mearkkašeapmi lassáneapmái .
En attraktivitetsanalyse som verktøy vil være nyttig i arbeidet med å legge grunnlag for en ny næringspolitikk .	Dakkár báikkiin mat geasuhit fitnodagaid ja gallededdjiid , lassánit bargosajit . Dat váikkuhit stuorruma eará ealáhusain ja surggiin .
Steder med høy attraktivitet for bedrifter og besøkende vil få vekst i antall arbeidsplasser .	Dakkár báikkiide main lea alla ássanbáikegeasuheapmi , fárrejit eanet olbmot go dan maid bargosajit dajašedje .
Det vil gi ringvirkninger i form av vekst i andre næringer og bransjer .	Dat lasiha veahkadatvuođu ja mielddisbuktá báikkálaš bargosajiid lassáneami .
Steder med høy bostedsattraktivitet får høyere innflytting enn arbeidsplasser skulle tilsi .	Dat addá maiddái nuorat álbmoga ja buoret riegádusdássedeattu guhkit áiggi vuollái .
Det øker befolkningsgrunnlaget og fører til vekst i lokale arbeidsplasser .	Hástalusat Ealáhusdoaimmas leat ollu hástalusat maid ii sáhte čoavdit sámediggevuogádagas .
Det gir også en yngre befolkning og bedre fødselsbalanse på sikt .	Dát leat dakkár servodatovddideami bealit maid eará eiseválddit mearridit .
Sysselsetting er sjelden det eneste argumentet for å bli boende på en plass .	Barggolašvuohta lea hárve áidna sivva manne olmmoš ásaiduvvá dan baikái .
Ved endring av Sametingets næringspolitikk vil et vesentlig spørsmål være hvilke konsekvenser en kan forvente for samisk næringsliv og det samiske samfunnet .	Go rievdada Sámedikki ealáhuspolitihka , de lea deaŧalaš jearrat guđe váikkuhusaid dat mielddisbukte sámi ealáhusaide ja sámi servodahkii .
Side 58 av 274	58 siidu 272 siiddus
Negativ befolkningsutvikling og sentralisering Det er mange som flytter fra tradisjonelle samiske områder til større tettsteder .	Negatiiva veahkadatovdáneapmi ja guovdilastin Ollugat fárrejit árbevirolaš sámi guovlluin stuorát čoahkkebáikkiide .
Vi opplever en relativ sterk sentralisering til byer som Tromsø , Alta , Oslo m.fl. .	Dakkár gávpogiidda go Romsii , Áltá , Osloi ja eará gávpogiidda lea viehka stuorra guovdilastin .
Samtidig blir befolkningen i samiske områder eldre som igjen fører til færre i produktiv alder og at fødselsunderskuddet etter hvert vil øke og fraflytting vil vedvare .	Seammás boarásmuvvet olbmot sámi guovlluin ja dat fas mielddisbuktá ahte uhcit olbmot leat buvttadeaddji agis ja ahte riegádusvuolláibáza lassána dađistaga ja eretfárren bistá .
Det er imidlertid ulik utvikling i kommunene og i regionene både med hensyn til bosetting og næringsliv .	Dattetge lea erohusat ovdáneamis gieldda gildii ja regiovnnas regiovdnii sihke ássama ja ealáhuseallima dáfus .
Dette er samme tendenser som ellers i landet og i distriktene , men tendensen er mye sterkere i de samiske områdene enn ellers i landet med hensyn på sentralisering og befolkningsnedgang ved at unge og kvinner flytter .	Dát leat seamma sojut go muđui riikkas ja gávpogiid olggobealde , muhto sodju lea ollu stuorát sámi guovlluin go muđui riikkas guovdilastima ja veahkadatnjiedjama dáfus dan sivas go nuorat ja nissonolbmot fárrejit .
Omfattende endringer i næringsstrukturen De samiske områdene har hatt en betydelig reduksjon i sysselsatte i basisnæringer som primærnæringene og industrien .	Stuorra rievdadusat ealáhusstruktuvrras Sámi guovlluin lea barggolašvuohta njiedjan sakka dakkár ealáhusain go vuođđoealáhusain ja industriijas , mat fas leat vuođđun eará ealáhusaide .
Samtidig har det vært en prosentvis stor økning i nye næringer som forretningsmessig tjenesteyting , forlag , media og kultur og privat tjenesteyting .	Seammás lea leamaš proseantavuđot stuorát lassáneapmi dakkár ealáhusain go gávppálaš bálvalusain , lágádusain , median ja kultuvrras ja priváhta bálvalusain .
De tradisjonelle samiske næringene utfordres av nye næringer .	Ođđa ealáhusat leat hástalussan árbevirolaš sámi ealáhusaide .
Denne trenden vil med stor sannsynlighet forsterkes i framtida og det samiske samfunnet vil om 10-20 år ha et næringsliv med en helt annen struktur og mangfold enn det vi ser i dag .	Lea stuorra vejolašvuohta ahte dát sodju nannejuvvo boahtteáiggis ja ahte sámi servodagas 10-20 jagi geahčen lea ealáhuseallin mas lea áibbas eará struktuvra ja máŋggabealatvuohta go dan maid mii oaidnit dál .
Marginalt næringsliv Telemarksforskning peker på at det er mange næringsfattige kommuner i det samiske området , målt i antall arbeidsplasser i privat næringsliv som prosent av antall innbyggere .	Birzzehis ealáhuseallin Telemarksforskning čujuha dasa ahte sámi guovlluin leat ollu gielddain main leat uhccán ealáhusat , go mihtida priváhta ealáhuseallima bargosadjelogu proseantan olmmošlogus .
18 av 22 kommuner har mindre næringstetthet enn middels for kommuner i landet .	22 gieldda 18 gielddas leat bargosajit go riikka gielddaid gaskamearis .
Det innebærer at vilkårene for etablering og drift av næringsvirksomhet i tradisjonelle samiske områder har andre utfordringer enn hva tilfellet er på større tettsteder .	Dat mielddisbuktá ahte eavttuin ealáhusaid álggaheapmái ja doaimmaheapmái árbevirolaš sámi guovlluin leat eará hástalusat go stuorát čoahkkebáikkiin .
Det innebærer dårligere miljø for kompetanseutveksling , færre å samarbeide med , mindre mulighet for utvikling av leverandør- / kunderelasjoner osv. .	Dat mearkkaša heajut biras gelbbolašvuođa lonohallamii , uhcit ovttasbargoguoimmit , uhcit vejolašvuohta ásahit lágideaddji- / gávpeoktavuođaid jna. .
Ressursgrunnlaget setter som regel også grenser for utvidelse av produksjonen .	Resursavuođđu bidjá dábálaččat maiddái rájáid buvttadanovddideapmái .
I tillegg er det som oftest lang vei markedet .	Dan lassin lea dábálaččat guhki márkanii .
Disse forholdene virker ofte begrensende når virksomheter skal utvide sin produksjon .	Dát lea dávjá gáržžidussan go doaimmat áigot viiddidit iežaset buvttadeami .
Særlig gjelder det innenfor marine næringer , reindrift og jordbruk .	Dát guoská erenoamážit mariidna ealáhusaide , boazodollui ja eanadollui .
I samiske områder er dette forsøkt kompensert ved å kombinere ulike næringer eller virksomheter .	Sámi guovlluin lea geahččaluvvon dan buoridit dainna lágiin ahte ovttastahttit iešguđet ealáhusaid ja doaimmaid .
En slik tilpasning gjør virksomhetene mer fleksible samtidig som denne tilpasningen sikrer inntekt fra flere næringer .	Dakkár heiveheapmi dahká doaimmaid dávgaseabbon seammás go dát heiveheapmi sihkkarastá boađu eanet ealáhusain .
Lav etableringshyppighet og behov for nyskaping Utfordringene med endringer i næringsstrukturen og et marginalt næringsliv skaper en utfordring med å fornye næringslivet og legge til rette for flere nyetableringer .	Uhccán álggaheamit ja dárbu hutkamii Go ealáhusstruktuvra rievdá ja ealáhuseallin lea birzzas , de dat šaddet hástalusat ođasmahttit ealáhuseallima ja láhčit dilálašvuođaid eanet ođđaálggahemiide .
Tall fra Telemarksforskning viser at etableringsfrekvensen i kommunene i det samiske området er lavere enn de tre nordligste fylkene og landet som helhet .	Telemarksforskninga logut čájehit ahte álggahandávji sámi guovlluid gielddain lea uhcit go golmma davimus fylkkain ja riikkas muđui ge .
Nettotilvekst av nyetableringer viser at det samiske området er nærmest null , det vil si at det legges ned like mange bedrifter som det etableres nye .	Ođđaálggahemiid netto lassáneapmi čájeha ahte sámi guovlluin dat lea dadjat juo nulla , dat mearkkaša ahte seamma ollu fitnodagat heaittihuvvojit go dat mat álggahuvvojit .
Utvikle attraktive lokalsamfunn / bosteder som tiltrekker seg ungdom og personer med høy kompetanse .	Ovddidit geasuheaddji báikegottiid / ássanbáikkiid mat geasuhit nuoraid ja olbmuid geain lea alla gelbbolašvuohta .
En av hovedutfordringene i det samiske området er at mange kommuner er lite attraktive som bosted .	Okta sámi guovlluid váldohástalus lea ahte ollu gielddat eai leat geasuheaddjin ássanbáikin .
Attraktivitetsbarometeret fra Telemarksforskning viser at mange flytter ut av de samiske kommunene , selv om arbeidsplassutviklingen er som ellers i landet .	Telemarksforskninga geasuhanbaromehter čájeha ahte ollugat fárrejit eret sámi gielddain , vaikke vel bargosadjeovdáneapmi lea nu mo riikkas muđui ge .
Dermed får mange kommuner en sterk nedgang i folketallet selv med middels eller god næringsutvikling .	Nappo njiedjá ge olmmošlohku garrasit ollu gielddain vaikke vel dain lea ge gaskamearálaš dahje buorre ealáhusovdáneapmi .
Nedgangen i folketallet bidrar negativt til næringsutviklingen i framtiden .	Olmmošlogu njiedjamis leat negatiiva váikkuhus ealáhusovddideapmái boahtteáiggis .
Noen få av kommunene i det samiske området har bostedsattraktivitet over middels , som Sørreisa og Lavangen .	Dušše muhtun gielddain sámi guovlluin lea ássangeasuheapmi badjel gaskameari , nu go Ráisavuonas ja Loabágis .
Steder kan ha flere innbyggere enn det er næringsgrunnlag for , dersom de er attraktive som bosted .	Báikkiin sáhttet leat eanet ássit go dan maid ealáhusvuođđu attášii , jus dat leat geasuheaddjin ássamii .
Det vil igjen kreve en helhetlig politikk fra Sametinget og et tett samarbeid med kommunene . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Geasuheaddji ássanbáikkit váikkuhit positiiva ealáhusovddideapmái guhkit áiggi vuollái dainna lágiin ahte Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 59 av 274	59 siidu 272 siiddus
Arbeid og utdanning er sentrale stikkord for de store endringene vi ser i de samiske områdene .	Bargu ja oahppa leat guovddáš čoavddasánit daidda stuorra rievdadusaide maid mii vásihit sámi guovlluin .
Mangel på arbeid og flere som tar høyere utdanning er blant hovedårsakene til at folk flytter fra de samiske områdene .	Bargovátni ja eanebut mat váldet alit oahpu , leat váldosivaid gaskkas dasa ahte olbmot fárrejit eret sámi guovlluin .
Det er positivt med et generelt høyere utdanningsnivå i befolkningen , men samtidig vet vi at næringslivet i det samiske området ikke er variert nok til å kunne tilby alle med høyere utdanning interessante jobber .	Oppalaš alla oahppadássi álbmogis lea buorre , muhto seammás diehtit ahte sámi guovlluid ealáhuseallin ii leat doarvái máŋggabealat dasa ahte sáhttit fállat buohkaide geasuheaddji barggu , geain lea alit oahppu .
Jobbmuligheter som samsvarer med din utdanning er svært viktig for det samiske området i framtida .	Bargovejolašvuođat mat dávistit du ohppui , lea hui deaŧalačča sámi guovlluide boahtteáiggis .
Ved formulering av mål er det viktig at målene er kvantitative , realistiske , enkle , resultatorienterte og motiverende .	Go bidjá mihttomeriid , de lea deaŧalaš ahte mihttomearit leat kvantitatiivvat , realisttalaččat , álkit , boađusáŋgirat ja movttiidahttit .
Hvis Sametinget velger å se næringsutvikling i sammenheng med den generelle samfunnsutviklingen vil det måtte gjenspeile seg i målformuleringen .	Jus Sámediggi vállje geahččat ealáhusovddideami oktan oppalaš servodatovddidemiin , de dat ferte boahtit ovdan mihttomeriid bidjamis .
Sametingets mål for den nye næringspolitikken vil være : ‖Et sterkt og allsidig næringsliv i samiske områder som er bygd på samisk kultur , og som skaper attraktive samfunn å bo i.‖ Strategier Strategier skal vise hvordan vi når målene i næringspolitikken .	Sámedikki mihttomearri ođđa ealáhuspolitihkkii šaddá de : ” Nana ja máŋggabealat ealáhuseallin sámi guovlluin mii lea vuođđuduvvon sámi kultuvrii , ja man vuođul šaddet geasuheaddji servodagat ássamii . ” Strategiijat Strategiijat galget čájehit mo mii juksat ealáhuspolitihka mihttomeriid .
Nedenfor er det vist fire strategier som vil være gjeldende for Sametinget på lang sikt .	Vuolábealde čájehuvvojit njeallje strategiija mat gustojit Sámediggái guhki áiggi vuollái .
Det kan være ulike tilnærmingsmåter og tiltak som vil variere fra tid til annen , og disse vil måtte endres og tilpasses ulike regioner .	Sáhttet leat iešguđetlágan lahkonanvuogit ja doaibmabijut mat sáhttet molsašuddat áiggis áigái , ja daid ferte rievdadit ja heivehit iešguđet regiovnnaide .
Iverksetting av tiltak er vist som underpunkter og er tatt med for å vise hvilke verktøy som kan være aktuelle i forbindelse med budsjettarbeid for de enkelte årene .	Doaibmabijuid čađaheapmi lea čájehuvvon vuollečuoggán ja leat váldojuvvon mielde čájehan dihtii guđe reaiddut sáhttet leat áigeguovdilat bušeahttabarggu oktavuođas iešguđet jagiide .
Side 60 av 274	60 siidu 272 siiddus
Styrke kontakten og samhandlingen med regionale og sentrale myndigheter og aktører Regional tilpasning av virkemiddelbruken Styrke regioners fortrinn og profil Regional tilpasning med fokus på bosted , besøk og bedrift Betinger at vi jobber aktivt med kommunene og andre samarbeidspartnere	Nannet oktavuođa ja ovttasbarggu regionála ja guovddáš eiseválddiiguin ja oassálastiiguin Váikkuhangaskaomiid regiovnnalaš heiveheapmi Nannet regiovnnaid ovddu ja profiilla Regiovnnalaš heiveheapmi mas ássan , fitnan ja fitnodat deattuhuvvojit Eaktun lea ahte mii bargat árjjalaččat gielddaiguin ja eará ovttasbargoguimmiiguin
III Votering Av 39 representanter var 30 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 30 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Innlegg Marianne Balto , saksordfører Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter Inga-Lill Sundset Olaf Eliassen Geir Tommy Pedersen Per Andersen Bæhr Rolf Johansen Kirsti Guvsám Mariann Wollmann Magga Willy Ørnebakk Anne Helene Saari Heidi Persdatter Greiner Haaker Marianne Balto , saksordfører	Sáhkavuorru Marianne Balto , áššejođiheaddji Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter Inga-Lill Sundset Olaf Eliassen Geir Tommy Pedersen Per Andersen Bæhr Rolf Johansen Kirsti Guvsám Mariann Wollmann Magga Willy Ørnebakk Anne Helene Saari Heidi Persdatter Greiner Haaker Marianne Balto , áššejođiheaddji
Replikk Rolf Johansen	Replihkka Rolf Johansen
VI Sametingets vedtak Sametinget har drøftet Sametingsrådets redegjørelse om næringsutvikling .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi lea ságaškuššan ealáhusovddideami čilgehusa .
Redegjørelsen er vedlagt protokollen .	Čilgehus čuovvu protokolla .
Redegjørelse om næringsutvikling Bakgrunn Bakgrunn for redegjørelsen er at Sametinget skal ha en mer overordnet og enhetlig strategi for næringsutvikling .	Čilgehus ealáhusovddideami birra Duogáš Čilgehusa duogáš lea ahte Sámedikkis galgá leat bajimus ja ollislaš strategiija ealáhusovddideamis .
En redegjørelse skal gi en framstilling av utviklingen innenfor et gitt saksfelt , og diskutere framtidige utfordringer innenfor saksfeltet .	Čilgehus galgá čilget vissis áššesuorggi ovdáneami , ja digaštallat áššesuorggi boahttevaš hástalusaid .
Sametingsrådet vil ha tilbakemeldinger fra plenum om hvilke forhold som må tas opp i en melding om næringsutvikling utover det som kommer fram i denne redegjørelsen .	Sámediggeráđđi háliida oažžut dieđuid ruovttoluotta dievasčoahkkimis dan birra guđe bealit galget gieđahallojuvvot dieđáhusas ealáhusovddideami birra earret dan mii boahtá ovdan dán válddahusas .
Redegjørelsen presenteres for plenum i mars med et etterfølgende seminar om næringsutvikling .	Čilgehus ovddiduvvo dievasčoahkkimii njukčamánus ja dan maŋŋá lágiduvvo seminára ealáhusovddideami birra .
Rådet legger opp til å legge fram meldingen for komiteen og plenumet i vår .	Ráđđi áigu ovddidit dieđáhus lávdegoddái ja dievasčoahkkimii dán giđa .
I Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Loahppameannudeapmi Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 61 av 274	61 siidu 272 siiddus
Det er videre et mål å koble sammen politikkutvikling og virkemiddelbruk i sterkere grad .	sáhttá dalle dáhpáhuvvat 2011 čavčča nu ahte vejolaš ođđa doaibmabijuid sáhttá váldit mielde 2012 bušehttii .
Foruten disse meldingene og redegjørelsene gir de årlige budsjettene føringer for virkemiddelbruken , her framgår også strategier både for politikkutvikling og virkemiddelbruk .	Sámediggi lea meannudan eanaš ealáhusaid dieđáhusaid , muhto dát eai leat nu bures čadnojuvvon oktasaš strategiijan sámi guovlluid ealáhusovddideami várás .
Telemarksforskning har på oppdrag av Sametinget foretatt en analyse av næringslivet i samiske områder .	Dáinna čilgehusain ja čuovvovaš dieđáhusain háliida Sámediggeráđđi ráhkadit ealáhusovddideami bajimus strategiija sámi guovlluid várás .
I rapporten er det også foretatt sammenlikninger med andre områder og kommuner i landet . Rapporten vil danne et viktig grunnlag i meldingsarbeidet .	Čilgehusas ja čuovvovaš dieđáhusas lea danne uhcit deaddu biddjojuvvon eaŋkil ealáhusaide ja eanet deaddu ealáhus- ja servodatovddideami bajimus hástalusaide ja strategiijaide .
Rapporten er avgrenset til 22 kommuner som er med i virkeområdet for Sametingets virkemidler til næringsutvikling .	Viidáseappot lea áigumuš čatnat politihkkaovddideami ja váikkuhangaskaoapmegeavaheami oktii . Máhttovuođđu
Status Befolkningsutvikling og arbeidsplassutvikling henger sammen og begge brukes som viktige indikatorer på næringsutvikling .	Sámediggi meannuda jeavddalaččat dakkár ealáhusáššiid main lea mearkkašupmi Sámedikki politihkkaovddideapmái – dain leat eatnašat meannuduvvon dievasčoahkkimis .
I senere tid er bosted kommet inn som et viktig moment i befolknings- og arbeidsplassutviklingen .	Muhtumat dáin dieđáhusain ain leat áigeguovdilat ja geavahuvvojit politihkkaovddideamis .
Sametingsrådet vil derfor legge et overordna perspektiv til grunn for redegjørelsen og påfølgende melding og ta inn mer samfunnsmessige perspektiv i en næringsmelding .	Dat áššit ja dieđáhusat mat leat leamaš vuođđun Sámedikki ealáhuspolitihkkii , lea deaŧalaš máhttovuođđun dieđáhussii ja válddahallojuvvojit dieđáhusas .
Status vil derfor omhandle befolkningsutvikling , Befolkningsutvikling	Maŋimus áiggiid lea ássanbáiki šaddan deaŧalaš momeantan veahkadat- ja bargosadjeovddideamis .
Rapporten fra Telemarksforskning viser at mens folketallet i hele landet har økt fra 1997 til 2010 er det en nedgang i samiske områder i samme periode .	Telemarksforskninga raporta čájeha ahte dan ektui go olmmošlohku olles riikkas lea lassánan 1997 rájes 2010 rádjai , de dat lea njiedjan sámi guovlluin seamma áigodagas .
Befolkningsnedgangen i det samiske området har også vært sterkere enn i alle de tre nordligste fylkene siden 1997 .	Veahkadatlogu njiedjan sámi guovlluin lea maid leamaš stuorát go buot golmma davimus fylkkain 1997 rájes .
Både negativt fødselsoverskudd og utflytting er årsakene til denne nedgangen .	Sihke negatiiva šaddanbadjebáza ja fárren leat sivat dán njiedjamii .
Det er synkende befolkningstall i de utvalgte samiske kommunene fra 55 442 i 1985 til 44 684 i 2009 .	Válljejuvvon sámi gielddain lea veahkadatlohku njiedjan 55 442:s jagis 1985 44 684:ii jagis 2009 .
Dette er en nedgang på nesten 20 % over en periode på 25 år .	Dát lea measta 20 % njiedjan 25 jagis .
Nedgangen skyldes i hovedsak netto flytting innenlands .	Njiedjama sivvan lea vuosttažettiin netto fárren sisriikkas .
I følge ‖Samiske tall forteller‖ viser det seg at i årene 2007 – 2009 har det også vært større netto utflytting av kvinner enn av menn i virkeområdet .	“ Sámi logut muitalit ” čájeha ahte jagiin 2007 – 2009 lea maid nissonolbmuid netto fárren leamaš stuorát go almmáiolbmuid netto fárren váikkuhanguovllus .
De eneste kommunene i samiske områder som har økt folketallet er Sørreisa med ( 1,9 % og Storfjord ( 0,7 % i perioden 2000 til 2010 .	Áidna gielddat sámi guovlluin main olmmošlohku lea lassánan , leat Ráisavuotna ( 1,9 % ja Omasvuotna ( 0,7 % áigodagas 2000 rájes 2010 rádjai .
Gamvik og Loppa har hatt en nedgang på over 20 prosent .	Gáŋgaviikkas ja Láhpis lea njiedjan leamaš badjel 20 % .
Loppa er den kommunen i landet som har hatt størst befolkningsnedgang etter 2000 .	Láhppi lea dat gielda riikkas gos veahkadatnjiedjan lea leamaš stuorámus maŋŋá 2000 .
Gamvik har hatt fjerde størst nedgang .	Gáŋgaviikkas lea leamaš njealját stuorámus njiedjan .
Alderssammensettingen hos befolkningen i samiske områder endres og vil gi nye utfordringer både samfunnsmessig og for næringsutviklingen .	Veahkadaga ahkečoahkádus sámi guovlluin rievdá ja bohciidahttá ođđa hástalusaid sihke servodahkii ja ealáhusovddideapmái .
Tall fra Samisk statistikk 2010 viser at i 1990 var 57 % av befolkningen under 40 år .	2010 Sámi statistihka logut čájehit ahte 1990:s ledje 57 % veahkadagas vuollel 40 jagi .
I 2009 var den sunket til 46 % .	2009:s dat lei njiedjan 46 prosentii .
Det forholdet vil ha stor betydning for hvordan rammene for virkemidler skal fordeles .	Boarrásiidfuolahus gáibida stuorát oasi bargoveagas , mii erenoamážit váikkuha bargofámu fidnema .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 62 av 274	62 siidu 272 siiddus
Antall arbeidsplasser i det samiske området har vært relativt stabilt i det siste tiåret .	Das lea stuorra mearkkašupmi dasa mo váikkuhangaskaoapmerámmat galget juogaduvvot .
Arbeidsplasser i det private næringslivet har likevel hatt en nedgang på noe over 400 arbeidsplasser .	Priváhta ealáhusaid bargosadjelohku lea dattetge njiedjan veaháš badjel 400 bargosajiiguin .
I offentlig sektor falt antall arbeidsplasser spesielt i 2001 og 2002 , deretter har det vært rimelig stabilt .	Almmolaš suorggis njiejai bargosadjelohku erenoamážit jagiid 2001 ja 2002 , das maŋŋá dat lea leamaš oalle dássit .
Utviklingen i næringslivet har vært svært forskjellig fra bransje til bransje i det samiske området .	Ealáhuseallima ovdáneamis leat leamaš hui stuorra erohusat suorggis suorgái sámi guovlluin .
Utviklingen viser en klar endring i næringsstrukturen med at ‖nye næringer‖ som forretningsmessig tjenesteyting , forlag , media og kultur og privat tjenesteyting har hatt en høy vekst .	Ovdáneapmi čájeha čielga rievdadusa ealáhusčoahkádusas dainna lágiin ahte “ ođđa ealáhusat ” nu go gávppálaš bálvalusat , lágádusat , media ja kultuvra ja priváhta bálvalusat leat gorgŋon ollu .
Bransjer som har tapt arbeidsplasser er transport , primærnæringene , hotell og restaurant og industri .	Suorggit mat leat massán bargosajiid leat fievrrideapmi , vuođđoealáhusat , hotealla ja restoráŋŋa ja industriija .
Industrien har hatt størst nedgang , med over 20 prosent .	Industriijas lea leamaš stuorámus njiedjan , badjel 20 proseantta .
Endringen i antall arbeidsplasser i absolutte tall gir et annet bilde enn de prosentvise endringene .	Bargosajiid duođalaš logu rievdan čájeha eará gova go dan maid proseantarievdamat čájehit .
Selv om de nye næringene vokste mye prosentvis , vokste de ikke like mye i antall , i og med at de var små i utgangspunktet .	Vaikke vel ođđa ealáhusat gorgŋo proseanttalaččat , de dat eai gorgŋon nu ollu logu dáfus , dannego dat álgoálggus jo ledje smávvát .
For industri og primærnæringene som var store i utgangspunktet , ga en prosentvis liten nedgang et større utslag i antall arbeidsplasser .	Industriijii ja vuođđoealáhusaide , mat álgoálggus jo ledje stuorrát , lei proseantta dáfus uhca njiedjamis stuorát mearkkašupmi bargosadjelohkui .
Figur 1 : Utvikling i antall arbeidsplasser i forskjellige bransjer i det samiske området , indeksert slik at nivået i 2000= 100 .	Govus 1 : Bargosadjelogu rievdan sierranas surggiin sámi guovlluin , indeksejuvvon nu ahte 2000 dássi = 100 .
Kilde : Telemarksforskning Næringsstruktur	Gáldu : Telemarksforskning Ealáhusstruktuvra
Næringslivet i det samiske området er preget av mye primærnæringsvirksomhet .	Ollu vuođđoealáhusdoaimmat leat sámi guovlluid ealáhuseallima mihtilmasvuohta .
Tall fra Telemarksforskning viser at primærnæringene utgjør 19 % av det private næringslivet i samiske områder og i landet utgjør disse 4 % .	Telemarksforskninga logut čájehit ahte vuođđoealáhusat dahket 19 % priváhta ealáhuseallimis sámi guovlluin ja riikkas muđui dat dahket 4 % .
Primærnæringene har av den grunn stor betydning for samiske områder .	Danne lea vuođđoealáhusain stuorra mearkkašupmi sámi guovlluide .
Når industrien for en stor del består av fiskeforedling blir primærnæringene enda viktigere .	Go eanaš oassi industriijas lea guollemuohkadeapmi , de šaddet vuođđoealáhusat ain deaŧaleabbo .
Primærnæringene har positiv innflytelse på sysselsetningen i alle de andre sektorene og synes å være en grunnpilar for sysselsettingen innen privat sektor i samiske områder .	Vuođđoealáhusain lea positiiva váikkuhus buot eará surgiid barggolašvuhtii ja vuođđoealáhusat orrot Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
I perioden fra 2000 til 2009 økte antall arbeidsplasser innen handel , privat tjenesteyting , bygg og anlegg , forretningsmessig tjenesteyting og forlag , media og kultur .	Áigodagas 2000 rájes 2009 rádjai goarkŋui bargosadjelohku gávppašeamis , priváhta bálvalusain , huksemis ja rusttegiin , gávppálaš bálvalusain ja lágádusain , median ja kultuvrras .
I samme periode var det en nedgang både i primærnæringene og i industrien .	Seamma áigodagas lei njiedjan sihke vuođđoealáhusain ja industriijas .
Figur 2 : Prosentvis andel av arbeidsplassene i næringslivet i det samiske området , Nord-Norge og Norge fordelt på ulike bransjer i 2009 .	Govus 2 : Sámi guovlluid , Davvi-Norgga ja Norgga ealáhuseallima bargosadjelogu proseantaoassi juogaduvvon sierranas surggiide 2009:s .
Telemarksforskning 2011 Kjønnsperspektivet i næringslivet	Telemarksforskning 2011 Ealáhuseallima sohkabealeperspektiiva
Det er store bransjevise forskjeller i kjønnsfordelingen i sysselsatte i de samiske områdene .	Sámi guovlluid barggolašvuođas leat stuorra surggiid gaskasaš erohusat sohkabealjuogus .
Primærnæringene er mannsdominerte med 82 % menn , det samme gjelder industri med 78 % menn .	Vuođđoealáhusain leat eanaš almmáiolbmot , 82 % seamma dilli lea industriijas gos leat 78 % almmáiolbmot .
I primærnæringene er bildet nyansert ved at forholdsvis mange menn arbeider innenfor jordbruk og fiske , mens innenfor reindriftsnæringen er det nesten like mange kvinner som menn .	Vuođđoealáhusas lea govva girjái go oalle ollu almmáiolbmot barget eanadoalus ja guolástusas , muhto boazodoalus leat measta seamma ollu nissonolbmot go almmáiolbmot .
I bransjen varehandel , hotell og restaurant er det om lag 50/50 fordeling på menn og kvinner .	Gávppašan- , hotealla- ja restoráŋŋasuorggis lea sullii 50/50 juokáseapmi albmáide ja nissoniidda .
Tallene gjelder for STNområdet ( Sametingets tilskuddsordning for næringsutvikling ) .	Logut gustojit SDEsuorgái ( Sámedikki doarjjaortnet ealáhusovddideami várás ) .
Tilbake til STN-området viser at bransjen helseog sosialtjenester har en kvinneandel på 80 % .	Davvi-Norgga mátkeealáhus čájeha ahte dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalussuorggis lea nissoniidoassi 80 % .
( Kilde : Sysselsatte personer 15-74 årđ , etter kjønn og næring .	( Gáldu : 15-74 jahkásaččatđ barggus , sohkabeali ja ealáhusa vuođul .
STN-området .	SDE-suorgi .
4. kvartal 2008 ) .	4 . Kvartála 2008 ) .
Status for næringslivet	Ealáhuseallima stáhtus
For sametinget er det interessant å utvikle indikatorer som viser utviklingen i næringslivet på andre områder enn de som er nevnt ovenfor .	Sámediggái lea miellagiddevaš ovddidit dovdomearkkaid mat čájehit ovdáneami eará surggiid ealáhuseallimis go dain mat leat namuhuvvon ovddabealde .
I rapport fra Telemarksforskning har de sett på utviklingstrekk og indikatorer knyttet til nyetableringer , lønnsomhet , vekst og næringslivets størrelse i de samiske områdene .	Raporttastis lea Telemarksforskning geahčadan daid ovdánansárgosiid ja dovdomearkkaid mat čatnasit ođđavuođđudemiide , gánnáhahttivuhtii , stuorrumii ja ealáhuseallima sturrodahkii sámi guovlluin .
Alle områdene er sentrale i arbeidet med å utvikle politikk for næringslivet og sametingsrådet vil både i meldingsarbeidet og senere handlingsplaner og årlige budsjett utvikle indikatorer innenfor disse områdene .	Buot suorggit lea deaŧalaččat politihka ovddideapmái ealáhuseallima várás , ja Sámediggeráđđi áigu sihke dieđáhusbarggus ja maŋit doaibmaplánain ja jahkásaš bušeahtain ovddidit dovdomearkkaid dáidda surggiide .
Nyetableringer er viktig for fornyelse av næringslivet og i arbeidet med å skape nye arbeidsplasser og dermed trygge bosetningen i de samiske områdene .	Ođđavuođđudeamit leat deaŧalaččat ealáhuseallima ođasmahttimii ja dan bargui ahte oččodit ođđa bargosajiid ja nu sihkkarastit sámi guovlluid ássama .
Etableringsaktiviteten har vært lavere i de samiske områdene enn sammenlignbare tall og nettoveksten i perioden 2002-2009 har vært varierende og fallende de siste årene , men kan forklares av bransjestrukturen i området .	Sámi guovlluin lea vuođđudemiid lohku leamaš uhcit go dat logut maiguin mii sáhttit buohtastahttit ja áigodagas 2002-2009 lea netto goargŋun rievddadan ja njiedjan maŋimus jagiid , muhto guovlu suorgestruktuvra sáhttá dan čilget .
Bedriftene i de samiske områdene har i perioden 1998 – 2009 har generelt en god lønnsomhet og er mindre konjunkturavhengig enn mange andre områder .	Áigodagas 1998-2009 lea sámi guovlluid fitnodagaid gánnáhahttivuohta leamaš oppalaččat buorre ja dat sorjájit uhcit konjunktuvrraiguin go eará guovlluin .
Det medførte blant annet at næringslivet i de samiske områdene klarte seg bedre gjennom finanskrisen enn andre områder : ( Kilde Telemarksforskning ) .	Dat mielddisbuktá earret eará ahte sámi guovlluid ealáhuseallin birgii buorebut finánsakriissa čađa go eará guovlluin ( Gáldu : Telemarksforskning ) .
Kan Sametinget spesialisere seg på innenfor visse næringer eller geografiske Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámedikki sadji ealáhusovddideamis Ruhtadeapmi Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 64 av 274	64 siidu 272 siiddus
områder ?	Dál lea oktasašruhtadeapmi eará ruhtadanorgánaiguin dábálaš .
Selv om Sametinget har fokus på småskalavirksomhet innen næringsutvikling må det vurderes om Sametinget skal prioritere større prosjekter og prioritere ned de minste etableringer .	Máŋgga oktavuođas dahkkojuvvo duppalbargu , ja sáhttá ge eahpidit lea go Sámedikki rolla loahpparuhtadeaddjin dat mii buoremusat veahkeha min hálddašit iežamet váikkuhangaskaomiid .
Et av de momentene som ligger til grunn for meldingsarbeidet er behovet for vurdering av det geografiske virkeområdet for næringsutvikling .	Vaikke vel Sámediggi deattuha ge smávvilbuvttadeami ealáhusovddideamis , de ferte árvvoštallat galgá go Sámediggi vuoruhit stuorát prošeavttaid ovddabeallái uhcimus vuođđudemiid .
Dagens ordning med virkeområde har skapt flere utfordringer .	Dálá ortnet váikkuhanguovlluiguin lea buvttihan máŋga hástalusa .
Det finnes ikke klare kriterier for opptak av nye kommuner .	Eai leat čielga eavttut ođđa gielddaid searvvaheapmái .
Sametinget har allerede fått henvendelser fra fire kommuner som vil søke om opptak .	Njeallje gieldda leat juo váldán oktavuođa Sámedikkiin ja háliidit ohcat beassat fárrui .
Selv om virkeområdet utvides medfører ikke det at virkemiddelrammene økes .	Vaikke vel doaibmaguovlu viiddiduvvo ge , de dat ii mearkkaš ahte váikkuhangaskaoapmerámmat sturrot .
Et annet forhold er at uten målrettet bruk av virkemidler vil det være vanskelig å få den ønskede utvikling i samiske områder – virkeområdet kan ikke utvides i det uendelige .	Nubbi bealli lea ahte almmá ulbmillaš váikkuhangaskaoapmegeavaheami haga , de lea váttis oažžut háliiduvvon ovdáneami sámi guovlluin – ii sáhte doaibmaguovllu viiddidit geahčemeahttumit .
Om virkeområdet fjernes så må det en streng prioritering av virkemidler både med tanke på hvilke næringer som skal få og om det skal foretas regionvise prioriteringer av virkemidlene .	Jus doaibmaguovlu heaittihuvvo , de ferte čavga vuoruhit váikkuhangaskaomiid sihke nu ahte árvvoštallá guđe ealáhusat galget oažžut váikkuhangaskaomiid ja galgá go váikkuhangaskaomiid vuorihit regiovnnaid mielde .
Dette valget innebærer at noen næringer og områder / regioner prioriteres ned .	Dát válljen mearkkaša ahte muhtun ealáhusat ja guovllut / regiovnnat eai vuoruhuvvo nu bajás .
Utviklerrolle Sametinget har liten grad av utviklingsarbeid innenfor næringsutvikling .	Ovddideaddji Sámedikkis lea uhccán mii dahkkojuvvo ealáhusovddideami oktavuođas .
Noe skjer innen verdiskapingsprogrammet .	Árvoháhkanprográmma oktavuođas dáhpáhuvvá juoga .
Det å prioritere utviklerrollen betinger at det skjer en omfordeling av ressursbruken i Sametinget .	Jus galgá vuoruhit ovddideaddjirolla , de ferte Sámedikki resursageavaheami rievdadit .
Politisk Sametinget har prioritert arbeidet med å bedre rammebetingelsene for fiske og reindrift .	Politihkalaččat Sámediggi lea vuoruhan guolásteami ja boazodoalu rámmaeavttuid buorideami .
Det har båret frukter og Sametinget har vært med å bedre rammebetingelsene for disse næringene .	Dat lea lihkostuvvan ja Sámediggi lea leamaš mielde buorideamen dán guovtti ealáhusa rámmaeavttuid .
I likhet med utviklerrollen betinger en prioritering av arbeidet med rammebetingelser en omfordeling av ressursbruken .	Seamma láhkai go ovddideaddjirolla ektui , de eaktuda rámmaeavttuid vuoruheapmi ahte resurssat geavahuvvojit eará láhkai .
Den tilnærmingen som Telemarskforskning har til dette vil også egne seg for Sametingets næringspolitikk .	Telemarskforskninga lahkoneapmi dása heive maiddái Sámedikki ealáhuspolitihkkii .
Den samlete attraktiviteten et sted har for bosted , bedriftsetableringer og besøksnæringer har betydning for vekst .	Das mii geasuha ássat ja vuođđudit fitnodagaid ja guosseealáhusaid , lea maid mearkkašeapmi lassáneapmái .
En attraktivitetsanalyse som verktøy vil være nyttig i arbeidet med å legge grunnlag for en ny næringspolitikk .	Dakkár báikkiin mat geasuhit fitnodagaid ja gallededdjiid , lassánit bargosajit . Dat váikkuhit stuorruma eará ealáhusain ja surggiin .
Steder med høy attraktivitet for bedrifter og besøkende vil få vekst i antall arbeidsplasser .	Dakkár báikkiide main lea alla ássanbáikegeasuheapmi , fárrejit eanet olbmot go dan maid bargosajit dajašedje .
Det vil gi ringvirkninger i form av vekst i andre næringer og bransjer .	Dat lasiha veahkadatvuođu ja mielddisbuktá báikkálaš bargosajiid lassáneami .
Steder med høy bostedsattraktivitet får høyere innflytting enn arbeidsplasser skulle tilsi .	Dat addá maiddái nuorat álbmoga ja buoret riegádusdássedeattu guhkit áiggi vuollái .
Det øker befolkningsgrunnlaget og fører til vekst i lokale arbeidsplasser .	Hástalusat Ealáhusdoaimmas leat ollu hástalusat maid ii sáhte čoavdit sámediggevuogádagas .
Det gir også en yngre befolkning og bedre fødselsbalanse på sikt .	Dát leat dakkár servodatovddideami bealit maid eará eiseválddit mearridit .
Sysselsetting er sjelden det eneste argumentet for å bli boende på en plass .	Barggolašvuohta lea hárve áidna sivva manne olmmoš ásaiduvvá dan baikái .
Ved endring av Sametingets næringspolitikk vil et vesentlig spørsmål være hvilke konsekvenser en kan forvente for samisk næringsliv og det samiske samfunnet .	Go rievdada Sámedikki ealáhuspolitihka , de lea deaŧalaš jearrat guđe váikkuhusaid dat mielddisbukte sámi ealáhusaide ja sámi servodahkii .
Side 65 av 274	65 siidu 272 siiddus
Negativ befolkningsutvikling og sentralisering Det er mange som flytter fra tradisjonelle samiske områder til større tettsteder .	Negatiiva veahkadatovdáneapmi ja guovdilastin Ollugat fárrejit árbevirolaš sámi guovlluin stuorát čoahkkebáikkiide .
Vi opplever en relativ sterk sentralisering til byer som Tromsø , Alta , Oslo m.fl. .	Dakkár gávpogiidda go Romsii , Áltá , Osloi ja eará gávpogiidda lea viehka stuorra guovdilastin .
Samtidig blir befolkningen i samiske områder eldre som igjen fører til færre i produktiv alder og at fødselsunderskuddet etter hvert vil øke og fraflytting vil vedvare .	Seammás boarásmuvvet olbmot sámi guovlluin ja dat fas mielddisbuktá ahte uhcit olbmot leat buvttadeaddji agis ja ahte riegádusvuolláibáza lassána dađistaga ja eretfárren bistá .
Det er imidlertid ulik utvikling i kommunene og i regionene både med hensyn til bosetting og næringsliv .	Dattetge lea erohusat ovdáneamis gieldda gildii ja regiovnnas regiovdnii sihke ássama ja ealáhuseallima dáfus .
Dette er samme tendenser som ellers i landet og i distriktene , men tendensen er mye sterkere i de samiske områdene enn ellers i landet med hensyn på sentralisering og befolkningsnedgang ved at unge og kvinner flytter .	Dát leat seamma sojut go muđui riikkas ja gávpogiid olggobealde , muhto sodju lea ollu stuorát sámi guovlluin go muđui riikkas guovdilastima ja veahkadatnjiedjama dáfus dan sivas go nuorat ja nissonolbmot fárrejit .
Omfattende endringer i næringsstrukturen De samiske områdene har hatt en betydelig reduksjon i sysselsatte i basisnæringer som primærnæringene og industrien .	Stuorra rievdadusat ealáhusstruktuvrras Sámi guovlluin lea barggolašvuohta njiedjan sakka dakkár ealáhusain go vuođđoealáhusain ja industriijas , mat fas leat vuođđun eará ealáhusaide .
Samtidig har det vært en prosentvis stor økning i nye næringer som forretningsmessig tjenesteyting , forlag , media og kultur og privat tjenesteyting .	Seammás lea leamaš proseantavuđot stuorát lassáneapmi dakkár ealáhusain go gávppálaš bálvalusain , lágádusain , median ja kultuvrras ja priváhta bálvalusain .
De tradisjonelle samiske næringene utfordres av nye næringer .	Ođđa ealáhusat leat hástalussan árbevirolaš sámi ealáhusaide .
Denne trenden vil med stor sannsynlighet forsterkes i framtida og det samiske samfunnet vil om 10-20 år ha et næringsliv med en helt annen struktur og mangfold enn det vi ser i dag .	Lea stuorra vejolašvuohta ahte dát sodju nannejuvvo boahtteáiggis ja ahte sámi servodagas 10-20 jagi geahčen lea ealáhuseallin mas lea áibbas eará struktuvra ja máŋggabealatvuohta go dan maid mii oaidnit dál .
Marginalt næringsliv Telemarksforskning peker på at det er mange næringsfattige kommuner i det samiske området , målt i antall arbeidsplasser i privat næringsliv som prosent av antall innbyggere .	Birzzehis ealáhuseallin Telemarksforskning čujuha dasa ahte sámi guovlluin leat ollu gielddain main leat uhccán ealáhusat , go mihtida priváhta ealáhuseallima bargosadjelogu proseantan olmmošlogus .
18 av 22 kommuner har mindre næringstetthet enn middels for kommuner i landet .	22 gieldda 18 gielddas leat bargosajit go riikka gielddaid gaskamearis .
Det innebærer at vilkårene for etablering og drift av næringsvirksomhet i tradisjonelle samiske områder har andre utfordringer enn hva tilfellet er på større tettsteder .	Dat mielddisbuktá ahte eavttuin ealáhusaid álggaheapmái ja doaimmaheapmái árbevirolaš sámi guovlluin leat eará hástalusat go stuorát čoahkkebáikkiin .
Det innebærer dårligere miljø for kompetanseutveksling , færre å samarbeide med , mindre mulighet for utvikling av leverandør- / kunderelasjoner osv. .	Dat mearkkaša heajut biras gelbbolašvuođa lonohallamii , uhcit ovttasbargoguoimmit , uhcit vejolašvuohta ásahit lágideaddji- / gávpeoktavuođaid jna. .
Ressursgrunnlaget setter som regel også grenser for utvidelse av produksjonen .	Resursavuođđu bidjá dábálaččat maiddái rájáid buvttadanovddideapmái .
I tillegg er det som oftest lang vei markedet .	Dan lassin lea dábálaččat guhki márkanii .
Disse forholdene virker ofte begrensende når virksomheter skal utvide sin produksjon .	Dát lea dávjá gáržžidussan go doaimmat áigot viiddidit iežaset buvttadeami .
Særlig gjelder det innenfor marine næringer , reindrift og jordbruk .	Dát guoská erenoamážit mariidna ealáhusaide , boazodollui ja eanadollui .
I samiske områder er dette forsøkt kompensert ved å kombinere ulike næringer eller virksomheter .	Sámi guovlluin lea geahččaluvvon dan buoridit dainna lágiin ahte ovttastahttit iešguđet ealáhusaid ja doaimmaid .
En slik tilpasning gjør virksomhetene mer fleksible samtidig som denne tilpasningen sikrer inntekt fra flere næringer .	Dakkár heiveheapmi dahká doaimmaid dávgaseabbon seammás go dát heiveheapmi sihkkarastá boađu eanet ealáhusain .
Lav etableringshyppighet og behov for nyskaping Utfordringene med endringer i næringsstrukturen og et marginalt næringsliv skaper en utfordring med å fornye næringslivet og legge til rette for flere nyetableringer .	Uhccán álggaheamit ja dárbu hutkamii Go ealáhusstruktuvra rievdá ja ealáhuseallin lea birzzas , de dat šaddet hástalusat ođasmahttit ealáhuseallima ja láhčit dilálašvuođaid eanet ođđaálggahemiide .
Tall fra Telemarksforskning viser at etableringsfrekvensen i kommunene i det samiske området er lavere enn de tre nordligste fylkene og landet som helhet .	Telemarksforskninga logut čájehit ahte álggahandávji sámi guovlluid gielddain lea uhcit go golmma davimus fylkkain ja riikkas muđui ge .
Nettotilvekst av nyetableringer viser at det samiske området er nærmest null , det vil si at det legges ned like mange bedrifter som det etableres nye .	Ođđaálggahemiid netto lassáneapmi čájeha ahte sámi guovlluin dat lea dadjat juo nulla , dat mearkkaša ahte seamma ollu fitnodagat heaittihuvvojit go dat mat álggahuvvojit .
Utvikle attraktive lokalsamfunn / bosteder som tiltrekker seg ungdom og personer med høy kompetanse .	Ovddidit geasuheaddji báikegottiid / ássanbáikkiid mat geasuhit nuoraid ja olbmuid geain lea alla gelbbolašvuohta .
En av hovedutfordringene i det samiske området er at mange kommuner er lite attraktive som bosted .	Okta sámi guovlluid váldohástalus lea ahte ollu gielddat eai leat geasuheaddjin ássanbáikin .
Attraktivitetsbarometeret fra Telemarksforskning viser at mange flytter ut av de samiske kommunene , selv om arbeidsplassutviklingen er som ellers i landet .	Telemarksforskninga geasuhanbaromehter čájeha ahte ollugat fárrejit eret sámi gielddain , vaikke vel bargosadjeovdáneapmi lea nu mo riikkas muđui ge .
Dermed får mange kommuner en sterk nedgang i folketallet selv med middels eller god næringsutvikling .	Nappo njiedjá ge olmmošlohku garrasit ollu gielddain vaikke vel dain lea ge gaskamearálaš dahje buorre ealáhusovdáneapmi .
Nedgangen i folketallet bidrar negativt til næringsutviklingen i framtiden .	Olmmošlogu njiedjamis leat negatiiva váikkuhus ealáhusovddideapmái boahtteáiggis .
Det vil igjen kreve en helhetlig politikk fra Sametinget og et tett samarbeid med kommunene .	Dušše muhtun gielddain sámi guovlluin lea ássangeasuheapmi badjel gaskameari , nu go Ráisavuonas ja Loabágis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 66 av 274	66 siidu 272 siiddus
Arbeid og utdanning er sentrale stikkord for de store endringene vi ser i de samiske områdene .	Báikkiin sáhttet leat eanet ássit go dan maid ealáhusvuođđu attášii , jus dat leat geasuheaddjin ássamii .
Jobbmuligheter som samsvarer med din utdanning er svært viktig for det samiske området i framtida .	Bargovejolašvuođat mat dávistit du ohppui , lea hui deaŧalačča sámi guovlluide boahtteáiggis .
Ved formulering av mål er det viktig at målene er kvantitative , realistiske , enkle , resultatorienterte og motiverende .	Go bidjá mihttomeriid , de lea deaŧalaš ahte mihttomearit leat kvantitatiivvat , realisttalaččat , álkit , boađusáŋgirat ja movttiidahttit .
Hvis Sametinget velger å se næringsutvikling i sammenheng med den generelle samfunnsutviklingen vil det måtte gjenspeile seg i målformuleringen .	Jus Sámediggi vállje geahččat ealáhusovddideami oktan oppalaš servodatovddidemiin , de dat ferte boahtit ovdan mihttomeriid bidjamis .
Sametingets mål for den nye næringspolitikken vil være : ‖Et sterkt og allsidig næringsliv i samiske områder som er bygd på samisk kultur , og som skaper attraktive samfunn å bo i.‖ Strategier Strategier skal vise hvordan vi når målene i næringspolitikken .	Sámedikki mihttomearri ođđa ealáhuspolitihkkii šaddá de : ” Nana ja máŋggabealat ealáhuseallin sámi guovlluin mii lea vuođđuduvvon sámi kultuvrii , ja man vuođul šaddet geasuheaddji servodagat ássamii . ” Strategiijat Strategiijat galget čájehit mo mii juksat ealáhuspolitihka mihttomeriid .
Nedenfor er det vist fire strategier som vil være gjeldende for Sametinget på lang sikt .	Vuolábealde čájehuvvojit njeallje strategiija mat gustojit Sámediggái guhki áiggi vuollái .
Det kan være ulike tilnærmingsmåter og tiltak som vil variere fra tid til annen , og disse vil måtte endres og tilpasses ulike regioner .	Sáhttet leat iešguđetlágan lahkonanvuogit ja doaibmabijut mat sáhttet molsašuddat áiggis áigái , ja daid ferte rievdadit ja heivehit iešguđet regiovnnaide .
Iverksetting av tiltak er vist som underpunkter og er tatt med for å vise hvilke verktøy som kan være aktuelle i forbindelse med budsjettarbeid for de enkelte årene .	Doaibmabijuid čađaheapmi lea čájehuvvon vuollečuoggán ja leat váldojuvvon mielde čájehan dihtii guđe reaiddut sáhttet leat áigeguovdilat bušeahttabarggu oktavuođas iešguđet jagiide .
Samordne nærings- og kultursatsingen i Sametinget Økt etableringshyppighet i de samiske områdene Bred satsing på entreprenørskap Bedre rammebetingelsene for basisnæringene Arbeide for å bedre rammebetingelsene for naturbaserte virksomheter som jordbruk , reindrift , fiske og industri . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ovddidit geasuheaddji ássanbáikkiid nannen dihtii ássama Eanet sisafárren addá eanet bargosajiid báikkálaš ealáhusain Doarjut ealáhusaid ja doaibmabijuid mat dagahit ahte olbmot ásset guvlui Oktiiordnet Sámedikki áŋgiruššama gielddaid ja báikegottiid ektui Movttiidahttit álggahemiid ođđa ealáhusain Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 67 av 274	67 siidu 272 siiddus
Styrke kontakten og samhandlingen med regionale og sentrale myndigheter og aktører Regional tilpasning av virkemiddelbruken Styrke regioners fortrinn og profil Regional tilpasning med fokus på bosted , besøk og bedrift Betinger at vi jobber aktivt med kommunene og andre samarbeidspartnere Behandlingen av saken ble avsluttet 10.03.11 kl. 15.35	Nannet oktavuođa ja ovttasbarggu regionála ja guovddáš eiseválddiiguin ja oassálastiiguin Váikkuhangaskaomiid regiovnnalaš heiveheapmi Nannet regiovnnaid ovddu ja profiilla Regiovnnalaš heiveheapmi mas ássan , fitnan ja fitnodat deattuhuvvojit Eaktun lea ahte mii bargat árjjalaččat gielddaiguin ja eará ovttasbargoguimmiiguin Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 10.03.11 dii. 15.35 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 68 av 274	68 siidu 272 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Redegjørelse om regionalt og lokalt samarbeid 2011 Arkivsaknr .	Čilgehus regionála ja báikkálaš ovttasbarggu birra 2011 Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 28.01.11 08. – 11.03.11	Beaivi 28.01.11 08. – 11.03.11
Saksnr. SR 026/11 SP	Áššenr. . SR 026/11 DC
Saken påbegynt 08.03.11 kl. 16.25	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 08.03.11 dii. 16.25 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling : Sametinget har drøftet Sametingsrådets redegjørelse om regionalt og lokalt samarbeid .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámediggi lea ságaškuššan Sámediggeráđi čielggadusa regionála ja báikkálaš ovttasbarggu birra .
Redegjørelsen er vedlagt protokollen .	Čielggadus biddjojuvvui mielddusin beavdegirjái .
Dette er et ansvar som Sametinget verken skal , kan eller vil bære alene .	Dán ovddasvástádusa Sámediggi ii galgga , ii sáhte , iige háliitge guoddit okto .
Regjeringen har det overordnede ansvaret for utviklingen av samisk samfunn , språk og kultur .	Ráđđehusas lea bajimuš ovddasvástádus sámi servodaga , giela ja kultuvrra ovddideames .
I tillegg jobber Sametinget opp mot og samarbeider med lokale , regionale og internasjonale aktører .	Dasa lassin bargá Sámediggi ovttas báikkálaš , regionála ja riikkaidgaskasaš aktevrraiguin .
Sametingsrådet ønsker et større fokus på mulighetene og utfordringene i dette samarbeidet .	Sámediggeráđđi háliida bidjat stuorát fokusa daid vejolašvuođaide ja hástalusaide mat dán ovttasbarggus leat .
Sametingsrådet vil derfor starte arbeidet både med en regionalpolitisk melding og en internasjonal melding .	Danne áiguge Sámediggeráđđi álggahit barggu sihke regionálapolitihkalaš dieđáhusain ja riikkaidgaskasaš dieđáhusain .
Vi ønsker debatt om og innspill fra plenum på hvordan vi kan videreutvikle samarbeidet med fylkeskommunene og kommunene .	Dát válddahus regionála ja báikkálaš ovttasbarggus ovddiduvvo dan dihte vai oččošeimmet nu govda go vejolaš vuođu regionálapolitihkalaš dieđáhussii .
Fylkeskommunene er viktige regionale utviklingsaktører .	Politihkalaš vuoruheamit ovddiduvvojit regionálapolitihkalaš dieđáhusas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 69 av 274	69 siidu 272 siiddus
Sametingsrådet ønsker å sette fokus på enkeltmenneskets behov og deres hverdagsliv i sine nærområder .	Sámediggeráđđi háliida bidjat fokusa ovttaskas olbmuid dárbbuide ja sin beaivválaš eallimii sin lagaš guovlluin .
Kommunene er viktige iverksettere av tiltak rettet mot den samiske befolkningen .	Gielddat leat doaibmabijuid deaŧalaš álggaheaddjit sámi álbmoga várás .
Sametingsrådet vil arbeide for en nærmere kontakt med kommunene , og ønsker å finne dialogformer som ivaretar denne kontakten .	Sámediggeráđđi áigu bargat dan ala ahte oažžut lagat oktavuođa gielddaiguin , ja háliida gávdnat gulahallanvugiid maiguin dán oktavuođa gozihit .
Blant annet er samisk språkforvaltning , plan- og bygningsloven , næringsutvikling og kulturminnevernet saksområder som krever god dialog med kommunene .	Earret eará gáibiduvvo buorre gulahallan gielddaiguin áššesurggiin mat gusket sámi giellahálddašeapmái , plána- ja huksenláhkii , ealáhusovddideapmái ja kulturmuittuid suodjaleapmái .
I denne redegjørelsen gis det først en beskrivelse av dagens situasjon for samarbeidsavtalene med fylkeskommunene og en beskrivelse av Sametingets samarbeid med kommunene .	Dán válddahusas áigut vuos čilget movt dilli lea odne ovttasbargošiehtadusaid ektui fylkkagielddaiguin ja movt Sámedikki ovttasbargu gielddaiguin doaibmá .
Med utgangspunkt i dette vil vi trekke fram noen av utfordringene på disse samarbeidsområdene .	Dán vuođul áigut mii geassit ovdan muhtun hástalusaid mat leat dáin ovttasbargosurggiin .
Vi vil identifisere målsettinger for det videre samarbeidet med fylkeskommunene og kommunene , og vi vil skissere mulige strategier for å nå disse målsettingene .	Mii áigut dasto identifiseret mihttomeriid viidáset ovttasbarggu ektui fylkkagielddaiguin ja gielddaiguin , ja mii áigut hábmet vejolaš strategiijaid movt olahit dáid mihttomeriid .
Status Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene	Stáhtus Ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin
Der etter fulgte samarbeidsavtalen med Finnmark i 2003 , sørsameområdet ( Nordland , Nord og Sør-Trøndelag og Hedmark ) i 2005 og Nordland i 2006 .	Dan maŋŋá bođii ovttasbargošiehtadus Finnmárkkuin 2003:s , máttasámeguovlluin ( Norlánda , Davvi- ja Mátta-Trøndeláhka ja Hedmárku ) 2005:s ja Norlánddain 2006:s .
Nordlandsavtalen er under revidering .	Šiehtadus Norlánddain lea ođasmahttojuvvomin .
Overordna målsetting for alle avtalene er å styrke og synliggjøre samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Buot šiehtadusaid bajimuš mihttomearrin lea sámi kultuvrra , giela ja servodateallima nannen ja oainnusmahttin .
Samarbeidet skjer på frivillig basis mellom to likeverdige parter .	Ovttasbargu lea eaktodáhtolaš guovtti seammaárvosaš beali gaskka .
I tillegg er det inngått en fagspesifikk avtale om kulturminnevern med fylkeskommunen i Oppland .	Dasa lassin lea dahkkojuvvon fágalaš šiehtadus kulturmuittuid suodjaleami ektui Opplándda fylkkasuohkaniin .
Det er også en samarbeidsavtale om næringsutvikling i samiske områder mellom Sametinget og Innovasjon Norge .	Gávdno maiddái ovttasbargošiehtadus sámi guovlluid ealáhusovddideamis Sámedikki ja Innovašuvdna Norgga gaskka .
Virkeperioden for denne avtalen gikk ut 01.01.11 .	Dán šiehtadusa doaibmaáigodat nogai 01.01.11 .
Sametinget er i kontakt med Innovasjon Norge for å forlenge samarbeidsavtalen .	Sámedikkis lea oktavuohta Innovašuvdna Norggain dan birra ahte guhkidit šiehtadusa .
De ulike avtalene er bygd opp tilnærmet likt .	Dát šiehtadusat leat dadjat dal juo sullasaččat .
Grunnlaget for avtalen er beskrevet først , etterfulgt av målsettinger for avtalene , så følger artikler om samarbeid på et bredt spekter av saksområder , fra bærekraftig utvikling , via næring , språk , opplæring og kultur til innkjøpsavtale .	Vuos lea válddahuvvon šiehtadusa vuođđu , maid čuvvot mihttomearit , ja de bohtet artihkkalat ovttasbarggu birra viidát áššesurggiin , das leat ceavzilis ovdáneapmi , ealáhusat , giella , oahpahus , kultuvra , sisaoastinšiehtadus jna. .
Detaljeringsgraden i teksten om samarbeid er følgelig varierende .	Teaksta ovttasbarggu detáljjain molsašuddá dieđusge .
Sørsameavtalen har en litt annerledes oppbygging ved at den er delt inn i en strategisk del og en handlingsdel .	Máttasámešiehtadus lea veaháš earalágan danne go das lea strategalaš oassi ja doaibmaoassi .
En gang i året møtes sametingspresidenten og fylkesrådslederen / fylkesordfører i forbindelse med samarbeidsavtalen .	Oktii jagis deaivvadit Sámedikki presideanta ja fylkkaráđđejođiheaddji / fylkkasátnejođiheaddji ovttasbargošiehtadusa oktavuođas .
Hensikten med møtene er rapportering , samarbeid og samordning .	Čoahkkimiid ulbmilin lea raporteren , ovttasbargu ja oktiiordnen .
Det identifiseres en eller flere oppfølgingspunkter på de fleste av artiklene i avtalene for følgende år .	Identifiserejuvvo okta dahje máŋga čuovvolančuoggá šiehtadusa eanaš artihkkaliin čuovvovaš jahkái .
I samarbeidsavtalen for Finnmark er det for eksempel 21 artikler som skal følges opp med tiltak .	Ovttasbargošiehtadusas Finnmárkkuin leat ovdamearkka dihte 21 artihkkala mat galget čuovvoluvvot doaibmabijuiguin .
Sametingsrådet informerer plenum om aktiviteten som skjer i henhold til avtalene gjennom sametingsrådets beretning om virksomheten .	Sámediggeráđđi dieđiha dievasčoahkkimii doaimma birra mii dáhpáhuvvá šiehtadusaid ektui Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa bokte .
Revideringer i selve avtaleteksten kan skje hvis partene ønsker det .	Ieš šiehtadusteavstta sáhttá divvut jos bealit háliidit .
I den nylig reviderte sørsameavtalen er det bestemt at avtalen revideres hvert fjerde år .	Gieskat ođastuvvon máttasámešiehtadusas lea mearriduvvon ahte šiehtadus ođasmahttojuvvo juohke njealját jagi .
I Finnmark har partene startet et prosjekt for å utarbeide en regional plan for kulturminner .	Ovttasbargošiehtadus ii hehtte ovttasbarggu dan ektui mii ii leat namuhuvvon šiehtadusas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 70 av 274	70 siidu 272 siiddus
omorganiseringen av Senter for nordlige folk / Ája var samarbeidet mellom partene sentral .	Hálddahusa dásis leat fásta čoahkkimat oktiiordnen dihte kulturmuittuid geahčadeami .
I Nordland har partene hatt et godt samarbeid om Pitesamisk hus og for å få realisert pitesamisk museumsvirksomhet .	Finnmárkkus leat bealit álggahan prošeavtta dan ektui ahte ráhkadit regionála kulturmuitoplána .
Gjennom samarbeidsavtalene fordeles det tilskudd til prosjekter som samfinansieres av partene .	Seamma ovttasbargošiehtadusa bokte lea maiddái ovttasbargu geográfalaš diehtojuohkinvuogádaga ektui ( GDV ) lihkostuvvan .
I 2010 ble det satt av 3,5 millioner til regionalutvikling i Sametingets budsjett .	Šiehtadusteavstta vuođul dollojuvvojit guokte ovttasbargočoahkkima jahkái beliid ja Finnmárkkuopmodaga gaskka .
Regionale utviklingsmidler er penger sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som har felles finansiering med fylkeskommunene .	Máttasámešiehtadusas lei buorre politihkalaš ovttasbargu fylkkagielddaiguin dan oktavuođas go bargojuvvui oažžut ođđa vistti Saemien Sijtii .
Kriteriene for tilskuddet framkommer i egne tilskuddsbrev .	Romssa ovttasbargošiehtadus lea geavahuvvon álggahit barggu sámi viesu oččodemiin Romsii .
Tilskuddsposten er i stor grad postkassestyrt , og i mindre grad initiert av partene .	Davviálbmogii guovddáža / Ája ođđasis organiserema oktavuođas lei ovttasbargu beliid gaskka guovddážis .
Pengene er likevel med og finansierer mange gode prosjekter som ellers ikke kunne fått støtte gjennom de ordinære tilskuddspostene i Sametingets budsjett .	Ruđat leat dattetge mielde ruhtadeamen máŋga buori prošeavtta mat muđui eai livčče sáhttán oažžut doarjaga dábálaš doarjjapoasttaid bokte Sámedikki bušeahtas .
At både Sametinget og fylkeskommunene gir sin politiske og økonomiske støtte til gode initiativ og prosjekter , er med på å heve statusen til prosjektene .	Dat go sihke Sámediggi ja fylkkagielddat dorjot politihkalaččat ja ekonomalaččat buriid álgagiid ja prošeavttaid , lea mielde bajideamen prošeavttaid stáhtusa .
Sametinget har også ansvaret for å fordele tospråklighetsmidler til fylkeskommunene etter kriterier gitt i Sametingets budsjett .	Sámedikkis lea maiddái ovddasvástádus juohkit guovttegielatruđaid fylkkagielddaide daid eavttuid mielde mat leat mearriduvvon Sámedikki bušeahtas .
I sak om revidering av tospråklighetsmidler som behandles i plenum mars 2011 er det foreslått at bruken av tospråklighetsmidlene innlemmes i de eksisterende samarbeidsavtalene mellom Sametinget og fylkeskommunene .	Áššis guovttegielatruđaid revideremis mii meannuduvvo dievasčoahkkimis njukčamánus 2011 lea evttohuvvon ahte guovttegielatruđaid geavaheapmi laktojuvvo dáláš ovttasbargošiehtadusaide mat leat Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskka .
Det er stor variasjon i hvordan de enkelte avtalene fungerer , og om de fungerer på alle samarbeidsområdene som er beskrevet i avtalene .	Das movt ovttaskas šiehtadusat doibmet leat erohusat , ja doibmet go buot ovttasbargosurggiin nugo válddahuvvon šiehtadusain .
Dette bestemmes blant annet av faktorer som geografisk nærhet mellom partene , antall parter , innarbeida rutiner og kapasitet hos partene .	Dán mearridit earret eará faktorat nugo geográfalaš lagašvuohta beliid gaskka , oasálašlohku , heivehuvvon dagaldumit ja beliid resurssat .
I sørsameavtalen er det for eksempel fem parter involvert .	Máttasámešiehtadusas leat earret eará vihtta beali .
Det gir utfordringer til å få samarbeidet til å fungere godt .	Dát buktá hástalusaid oažžut ovttasbarggu doaibmat bures .
Sametinget har også utfordringer med å klare å følge opp alle avtalene på en god nok måte .	Sámedikkis leat maiddái hástalusat dan ektui ahte nagodit čuovvolit buot šiehtadusaid buori vuogi mielde .
I fylkeskommunenes strategiske planverk , som fylkesplaner , sektorplaner , handlingsplaner og lignende , framkommer fylkeskommunenes innsatsområder og strategier .	Fylkkagielddaid strategalaš plánadahkosiin , nugo fylkkaplánain , suorgeplánain , doaibmaplánain ja sullasaččain , bohtet ovdan fylkkagieldda áŋgiruššansuorggit ja strategiijat .
Sametinget har til nå hatt liten kapasitet til å gi innspill til disse .	Sámedikkis leat dál leamaš unnán návccat dáid čuovvoleapmái .
Fylkeskommunene er de viktigste regionale utviklingsaktørene og har ansvaret for regionalt utviklingsprogram ( RUP ) .	Fylkkagielddat leat deaŧaleamos regionála ovddidanaktevrrat , ja dain lea ovddasvástádus regionála ovddidanprográmmas ( ROP ) .
I RUP-partnerskapet er de viktigste næringsaktørene i regionene representert .	ROP-searvevuođas leat guovllu deaŧaleamos ealáhusaktevrrat ovddastuvvon .
Sammen skal partnerskapet arbeide for å oppnå felles politiske målsettinger for regionalutvikling i de ulike regionene .	Searvevuohta galgá ovttas bargat dan ala ahte juksat oktasaš politihkalaš mihttomeriid regionovddideapmái sierra regiovnnain .
I Finnmark og Troms er Sametinget en del av RUP-partnerskapet .	Finnmárkkus ja Romssas lea Sámediggi oassi ROP-searvevuođas .
Sametinget er ikke den aktøren med de største økonomiske virkemidlene i partnerskapet , men Sametinget bidrar aktivt med kunnskap om samisk næringsliv .	Sámedikkis aktevran eai leat buot stuorámus ekonomalaš váikkuhangaskaoamit searvevuođas , muhto Sámediggi váikkuha árjjalaččat máhtolašvuođainis sámi ealáhuseallima .
Deltakelse i RUP-partnerskapet er en viktig arena for å få fokus på næringslivet i samiske områder .	ROP-searvevuhtii searvan lea okta deaŧalaš arena gos oažžut fokusa sámi guovlluid ealáhuseallimii .
Det er også andre regionale forvaltnings- og samarbeidsorgan som Finnmarkseiendommen , Ávjuvárre urfolksregion , ulike regionråd og Landsdelsutvalget som Sametinget forholder seg til .	Sámedikkis lea oktavuohta maiddái eará regionála hálddašan- ja ovttasbargoorgánaide nugo Finnmárkkuopmodahkii , Ávjovári álgoálbmotguvlui , sierra regionálaráđiide ja Riikaoasselávdegoddái .
Disse vil ikke omtales nærmere i redegjørelsen , men er en del av Sametingets regionalpolitikk .	Dat eai namuhuvvo lagabuidda válddahusas , muhto leat oassin Sámedikki regionála politihkas .
Samarbeid med kommuner	Ovttasbargu gielddaiguin
Kontakten med kommunene har i mindre grad vært formalisert .	Oktavuohta gielddaiguin ii leat nu formaliserejuvvon .
Sametingsrådet ønsker å videreutvikle samarbeidet med og formalisere kontakten med kommunene for derigjennom å bli et bedre redskap for den samiske befolkning i by og bygd .	Sámediggeráđđi háliida viidáset ovddidit ovttasbarggu ja formaliseret oktavuođa gielddaiguin ja dan bokte šaddat buoret gaskaoapmi sámi álbmoga ektui gávpogiin ja giliin .
Kommunene har direkte kontakt med befolkningen og har ansvar som praktisk iverksetter av tiltak rettet mot den samiske befolkningen .	Gielddain lea njuolga oktavuohta álbmogiin ja dain lea ovddasvástádus geavahusas álggahit doaibmabijuid sámi álbmoga várás .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 71 av 274	71 siidu 272 siiddus
Under dette plenum er saken om tospråklighetsmidler oppe til behandling .	Sámedikki oktavuohta gielddaide lea ollu regulerejuvvon láhkamearrádusain .
I vedtaket til saken er det foreslått at det skal utarbeides individuelle samarbeidsavtaler om tospråklighetsmidlene mellom Sametinget og kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámelágas , mánáidgárdelágas , oahpahuslágas ja plána- ja huksenlágas leat mearrádusat sámi beliid ektui mat njuolga váikkuhit gielddaide .
Mange kommuner er vertskapskommuner for samiske institusjoner . Gjennom institusjonsmeldinga har Sametinget tatt en mer aktiv rolle i institusjonene .	Sámedikkis lea maiddái deaŧalaš rolla gielddaid ektui sámi kulturmuittuid hálddašeaddjin , ja doarjjaortnegiid bokte ealáhusdoaimmaide , gillii , kultuvrii ja mánáidgárddiide .
Dette med bakgrunn i at Sametinget bidrar med en stor del av driftsmidlene til institusjonene .	Gielddat raporterejit maiddái Sámediggái dan birra movt geavahit guovttegielatruđaid .
Sametinget oppnevner blant annet styremedlemmer til styrene for disse institusjonene og bidrar med en stor del av driftsmidlene , sammen med kommuner .	Ásahusdieđáhusa bokte lea Sámediggi váldán eanet árjjalaš rolla ásahusaid ektui . Dan geažil go Sámediggi addá stuorra oasi doaibmaruđain dáid ásahusaide .
Når det gjelder arealforvaltning vil sametingsrådet delta aktivt i kommunale planprosesser for å sikre samiske interesser i all offentlig planlegging av bruk og vern av arealer og ressurser .	Go guoská areálahálddašeapmái de áigu Sámediggeráđđi árjjalaččat searvat gielddaid plánaproseassaide sihkkarastin dihte sámi beroštumiid buot almmolaš plánemis areálaid ja resurssaid geavaheami ja suodjaleami ektui .
Den nye plan- og bygningsloven skal blant annet være med å sikre det samiske naturgrunnlaget .	Ođđa plána- ja huksenláhka galgá earret eará leat mielde sihkkarastimin sámi luondduvuđđosa .
Sametinget er i loven gitt en rett og plikt til å samarbeide med planmyndighetene for å ivareta nettopp dette .	Lágas lea addojuvvon Sámediggái vuoigatvuohta ja geatnegasvuohta ovttas bargat plánaeiseválddiiguin gozihan dihte juste dán .
Sametinget har derfor utarbeidet en planveileder for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv for planlegging etter plan- og bygningsloven .	Danne lea Sámediggi ráhkadan plánaveahki sámi kultuvrra , ealáhusbarggu ja servodateallima luondduvuđđosa sihkkarastima várás plánemii plána- ja huksenlága mielde .
Planveilederen brukes aktivt i kommunikasjonen med kommunene og konstruktiv dialog er opprettet med flere kommuner .	Plánaveahkki geavahuvvo árjjalaččat gulahallamis gielddaiguin ja konstruktiiva gulahallan lea ásahuvvon máŋgga gielddain .
Sametinget forvalter også de samiske kulturminnene , og har gjennom dette arbeidet kontakt med kommunene når det gjelder arealbruk .	Sámediggi hálddaša maiddái sámi kulturmuittuid , ja das lea dán barggu bokte oktavuohta gielddaiguin areálaid geavaheami ektui .
Kontakten skjer først og fremst ved at Sametinget er høringsinstans i plan- og byggesaker .	Oktavuohta lea vuosttažettiin dan bokte go Sámediggi lea gulaskuddaninstánsa plána- ja huksenáššiin .
Stadig flere samer bor i de største byene .	Dađistaga ásset eanet sápmelaččat stuorát gávpogiin .
Sametinget er derfor i dialog med Oslo kommune om en samarbeidsavtale .	Danne lea Sámediggi gulahallamiin Oslo gielddain ovttasbargošiehtadusa hárrái .
Dette for å synliggjøre samene i Oslo og styrke deres muligheter og rettigheter knyttet til samisk språk , opplæring og kulturutøvelse .	Danne vai sámit boađášedje oidnosii Oslos , ja vai sin vejolašvuođat ja vuoigatvuođat mat čatnasit sámi gillii , oahpahussii ja kulturbargui nannejuvvošedje .
En eventuell samarbeidsavtale vil ikke være like omfattende som samarbeidsavtalene med fylkeskommunene i de tradisjonelle samiske bosettingsområdene .	Vejolaš ovttasbargošiehtadus ii šatta seamma viiddis go ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin árbevirolaš sámi ássanguovlluin .
Aktuelle saksområder for en slik avtale er samisk språk , kultur , utdanning og eldre .	Šiehtadusas šaddet áigeguovdilin sámi giella , kultuvra , oahpahus ja boarrásat .
Som en oppfølging av forvaltningsreformen er det opprettet en arbeidsgruppe som skal se på samiske forhold i kommunesektoren .	Hálddašanođastusa čuovvoleapmin lea ásahuvvon bargojoavku mii galgá geahčadit sámi áššiid gieldasuorggis .
Sametinget er representert i gruppen sammen med Fornyings , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) og Kommunenes sentralforbund ( KS ) .	Joavkkus lea ovddastus Sámedikkis , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas ( OHD ) ja Gielddaid guovddášlihtus . Bargu lea álgodásis .
Selve hovedarbeidet i gruppa vil skje i 2012 .	Joavkku váldobargu čađahuvvo jagis 2012 .
Framtidige utfordringer Oppfølging av samarbeidsavtalene Med de overordna rammene gitt av Stortinget er Sametingets utøvende myndighet noe begrenset .	Boahtteáiggi hástalusat Ovttasbargošiehtadusaid čuovvoleapmi Bajimuš rámmaid mielde maid Stuorradiggi lea bidjan , lea Sámedikki doaibmaváldi veaháš gárži .
Hvis Sametinget skal oppnå bedre innflytelse i den praktiske utførelsen av samepolitikken , så bør det skje gjennom samarbeid og dialog med de som har myndighet til dette .	Jus Sámedikkis galggaš oažžut buoret váikkuhanfámu sámepolitihka geavatlaš doaimmaheapmái , de dat berre dáhpáhuvvat ovttasbarggu ja gulahallama bokte singuin geain lea dat váldi .
Sametinget har i dag begrenset økonomi og administrative ressurser til å samarbeide med alle på alle saksområder , eller til å innfri alle de forventningene som det samiske samfunn har til Sametinget .	Sámedikkis lea dál gáržžes ekonomiija ja hálddahuslaš resurssat vátnásat ovttasbargat buohkaiguin buot áššesurggiin , dahje duhtadit buot daid vuordámušaid mat sámi servodagas leat Sámediggái .
Sametingets største utfordring med hensyn på aktive samarbeidsformer med fylkeskommunene og kommunene er Sametingets kapasitet til oppfølging .	Sámedikki stuorámus hástalus aktiiva ovttasbargovugiid ektui fylkkagielddaiguin ja gielddaiguin , lea Sámedikki návccat čuovvoleapmái .
Det er fortsatt et potensial for utvikling av samarbeidsavtalene med fylkeskommunene , spesielt det politiske samarbeidet .	Seammás sáhttá ulbmillaš ovttasbarggu geavaheapmi leat mielde nannemin ja oainnusmahttimin sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 72 av 274	72 siidu 272 siiddus
intensjonene til alle parter er så gode .	Dat lea deaŧalaš ja viiddes ulbmil .
Det er kanskje ikke alle områder det er realistisk å få et reelt samarbeid på .	Stuorámus hástalus ovttasbarggus fylkkagielddaiguin dáidá leat ahte buohkaid áigumušat leat nu buorit .
I tillegg til at samarbeidsavtalene er omfattende i innhold , er de også preget av en sektorvis tenkning .	Dasa lassin go ovttasbargošiehtadusain lea viiddis sisdoallu , de báidná daid maiddái suorgejurddašeapmi .
Samarbeidet bør i større grad finne prosjekt hvor vi får merverdi .	Ovttasbargu berre eanet gávdnat prošeavtta mas oažžut eanet árvvu .
Da kan også pengene som er satt av til regionalutvikling brukes mer strategisk og i en større helhet , og i mindre grad postkassestyrt .	Dalle sáhttá ruđaid mat leat várrejuvvon regionálaovddideapmái maiddái geavahit eanet strategalaččat ja stuorát ollisvuođas , ja unnibut poastakássa stivrenmálle mielde .
Samsvar mellom ambisjoner og ressurser Samtidig er det store misforholdet mellom disponible midler til formålet hos fylkeskommunene og hos Sametinget en stor utfordring .	Ambišuvnnaid ja resurssaid gaskasaš oktavuohta Dasto lea stuorra hástalussan dat stuorra erohus ruđaid gaskka mat leat geavahusas ulbmilii fylkkagielddain ja Sámedikkis .
Sametinget kan ikke matche fylkeskommunenes midler til regionalutvikling .	Sámedikkis eai leat nu ollu ruđat go fylkkagielddain regionálaovddideapmái .
For å kunne være en likestilt finansieringspart i gjennomføring av felles prosjekter , er det viktig at Sametinget har midler til disposisjon .	Go Sámediggi galggaš sáhttit leat dásseárvosaš ruhtadanoasálaš oktasaš prošeavttaid čađaheamis , de lea deaŧalaš ahte Sámedikkis leat ruđat geavahusas .
Det har vi ikke i dag .	Dat mis dál eai leat .
Sametinget kan imidlertid vurdere vår rolle i RUP-partnerskapet , også i andre fylkeskommuner .	Sámediggi sáhttá dattetge árvvoštallat min rolla RO-searvevuođas , maiddái eará fylkkagielddaiguin .
Det samme gjelder våre innspill til fylkeskommunenes øvrige strategiske planverk .	Seamma guoská min árvalusaide / rávvagiidda fylkkagieldda eará strategalaš plánadahkosiidda .
Gjennom disse kan det være mulig å ha en viss innflytelse på de regionalpolitiske målsettingene .	Dáid bokte sáhttá leat vejolašvuohta oažžut dihto váikkuhanfámu regionálapolitihkalaš mihttomeriide .
Lite formalisert samarbeid og dialog med kommunene Sametinget har lite formalisert samarbeid med kommunene i dag .	Unnán formaliserejuvvon ovttasbargu ja gulahallan gielddaiguin Sámedikkis lea unnán formaliserejuvvon ovttasbargu gielddaiguin dál .
Kommunene er samtidig blant de viktigste iverksetterne av Sametingets politikk på viktige samfunnsområder som opplæring , barnehage , språk , kultur , arealforvaltning og næring .	Sámedikki politihka gaskkusteddjiid gaskkas leat gielddat daid deaŧalepmosiid searvvis deaŧalaš servodatsurggiin nugo oahpahusa , mánáidgárddiid , giela , kultuvrra , areálahálddašeami ja ealáhusaid oktavuođas .
Oversikter viser at Sametinget bruker mange millioner i de samiske kommunene i dag og at de samlede overføringene til enkeltkommuner i liten grad er kjent og kommunisert ut .	Geahčastat čájeha ahte Sámediggi dál geavaha máŋggaid miljovnnaid sámi gielddaide ja juolludusaid birra ollásit ovttaskas gielddaide lea unnán sáhka ja gulahallan .
Dette viser også at de pengene Sametinget fordeler til kommunene blir tildelt sektorvis , og ikke helhetlig .	Dát čájeha maiddái dan ahte ruđat maid Sámediggi juolluda gielddaide juogaduvvojit surggiid mielde , eaige ollislaččat .
Tilbakemeldinger fra enkelte kommuner viser at de ønsker mer helhetlige bevilgninger fra Sametinget .	Ovttaskas gielddat čujuhit ahte háliidit eanet ollislaš juolludusaid Sámedikkis .
Sametinget har få kanaler for tilbakemeldinger på utfordringene i kommunene når det gjelder utvikling av samisk språk , kultur , næring og samfunnsliv .	Sámedikkis eai leat nu ollu kanálat man bokte oažžut dieđuid daid hástalusaid birra mat gielddain leat go guoská sámi giela , kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima ovddideapmái .
Kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk , rapporterer på bruken av pengene de får fra Sametinget .	Sámegiela hálddašanguovllu gielddat raporterejit midjiide dan ruhtageavaheami birra maid ožžot Sámedikkis .
Store forskjeller mellom kommunene Sametinget har ikke kapasitet til å ha samarbeidsavtaler eller formell og direkte dialog med alle kommuner som det ville vært naturlig å ha samarbeid med .	Stuorra erohusat gielddaid gaskka Sámedikkis eai leat návccat dahkat ovttasbargošiehtadusaid buot gielddaiguin dahje formálalaččat dahje njuolga gulahallat daid gielddaiguin maiguin livččii lunddolaš ovttas bargat .
Hvem det er naturlig å ha samarbeid med er heller ikke gitt .	Ii leat maid daddjojuvvon maid gielddaiguin ovttasbargu livččii lunddolaš .
Statistikk viser at flere og flere samer bor utenfor kommuner som er i forvaltningsområdet for samisk språk og det som kalles STN-området ( områdene for Sametingets tilskuddsordning for næringsutvikling ) .	Statistihkka čájeha ahte eanet ja eanet sápmelaččat ásset daid gielddaid olggobealde mat gullet sámegiela hálddašanguvlui ja SDE-guovllu olggobealde ( guovllut maidda Sámedikki ealáhusovddideami doarjjaortnegat gusket ) .
Det er også ulik situasjon og ulike behov i kommunene i Sápmi , som vil gi kapasitetsmessige utfordringer når det gjelder tilpasning av samarbeidet og virkemidlene .	Sámi gielddain leat maiddái sierralágan dilli ja dárbbut , mii addá návccaid dáfus hástalusaid ovttasbarggu ja váikkuhangaskaomiid heiveheami ektui .
Sametingets myndighet i plan- og bygningsloven Sametinget er som nevnt gitt en ny myndighet i plan- og bygningsloven .	Sámedikki váldi plána- ja huksenlágas Nugo namuhuvvon de lea Sámediggái addojuvvon ođđa váldi plána- ja huksenlágas .
Det har vært mye fokus på innsigelsesretten Sametinget har fått gjennom denne loven .	Ollu lea leamaš sáhka dan vuosteháhkorievtti birra maid Sámediggi lea ožžon dán lága bokte .
Det er imidlertid viktig å understreke at en innsigelse er siste løsning i en lang prosess .	Dattetge lea deaŧalaš deattuhit ahte vuosteháhku lea maŋimuš čoavddus guhkes proseassas .
Før Sametinget kan ta i bruk denne retten , har vi også en plikt til å samarbeide med planmyndighetene for å ivareta det samiske naturgrunnlaget .	Ovdal go Sámediggi sáhttá váldit atnui dán rievtti , lea mis maiddái geatnegasvuohta ovttas bargat plánaeiseválddiiguin gozihan dihte sámi luondduvuđđosa .
Dette uten at Sametinget er tilført noen ekstra ressurser til å ivareta denne retten og plikten .	Sámediggái gal eai leat biddjojuvvon makkárge liige resurssat dán rievtti ja geatnegasvuođa goziheapmái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 73 av 274	73 siidu 272 siiddus
Sametingsrådet har vurdert følgende strategier som sentrale for framtidig regionalpolitikk : Optimalisere samarbeidsavtalene med fylkeskommunene Samarbeidet med fylkeskommunene er allerede formalisert gjennom samarbeidsavtalene .	Go strategiijat dán ulbmila juksamii galget hábmejuvvot , lea ovttasbarggu vuolggasadji guovttelágan go guoská fylkkagielddaide ja gielddaide . Danne lea dárbu guovtti sierralágan bargovuohkái dahje strategiijaide čoavdin dihte hástalusaid ovttasbarggus .
Med en mer styrt satsning fra partenes side , kan vi få en mer effektiv utnyttelse av avtalene .	Eanet stivrejuvvon áŋgiruššamiin beliid beales , sáhttit mii árjjalaččat ávkkástallat šiehtadusaiguin .
Sametingsrådet mener at avtalene må operasjonaliseres på en bedre måte og det politiske samarbeidet må styrkes .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte šiehtadusat fertejit doaibmat buoret vuogi mielde , ja politihkalaš ovttasbargu ferte nannejuvvot .
Det betyr at det må gjøres noen konkrete grep når det gjelder avtalens innhold og form slik at det blir lettere å utføre tiltakene i praksis .	Dát mearkkaša dan ahte ferte dahkat juoga konkrehta go guoská šiehtadusa sisdollui ja hápmái , vai šattašii álkit čađahit doaibmabijuid geavahusas .
Sametinget bør også i større grad integrere avtalene i vårt daglige arbeid .	Sámediggi berre maiddái eanet heivehit šiehtadusaid min beaivválaš barggus .
Dette kan for eksempel skje gjennom budsjettet .	Dan sáhttá ovdamearkka dihte dahkat bušeahta bokte .
Videre kan vi ta det beste fra allerede eksisterende avtaler .	Dasto sáhttit mii buoremusat ávkkástallat juo dahkkojuvvon šiehtadusaiguin .
Dette kan være en måte å utforme de andre avtalene på .	Dainna lágiin soaittášii gánnihit hábmet daid eará šiehtadusaid maid .
De politiske møtene mellom partene kan omhandle den strategiske delen , mens administrasjonene tar seg av handlingsdelen .	Beliid gaskasaš politihkalaš čoahkkimiin sáhtášii meannuduvvot strategalaš oassi ja hálddahusaid bokte doaibmaoassi .
På denne måten er det mulig å få et større fokus på det politiske samarbeidet mellom partene .	Dainna lágiin livččii vejolaš oažžut eanet guovddážii politihkalaš ovttasbarggu beliid gaskka .
Eksempelvis er det i flere av samarbeidsavtalene tatt opp ulike områder der partene skal jobbe opp mot sentrale myndigheter for å fremme felles saker . Dette samarbeidet blir i liten grad brukt av partene .	Ovdamearkka dihte leat máŋgga ovttasbargošiehtadusas váldojuvvon ovdan sierra suorggit maiguin bealit galget bargat guovddáš eiseválddiid ektui ovdánahttin dihte oktasaš áššiid , bealit leat unnán ávkkástallan dáinna ovttasbargguin .
Målrettet og prioriterte samarbeidsavtaler Sametingsrådet ønsker å se på mulighetene for å prioritere politiske samarbeidstiltak framfor pengefordeling .	Ulbmildiđolaš ja vuoruhuvvon ovttasbargošiehtadusat Sámediggeráđđi háliida geahčadit vejolašvuođaid vuoruhit politihkalaš ovttasbargodoaibmabijuid ovdalii ruhtajuolludeami .
I samarbeidsavtalen om kulturminner med Oppland fylkeskommune følges avtalen opp med en tiltaksplan .	Ovttasbargošiehtadusas kulturmuittuid birra Opplándda fylkkagielddain čuovvoluvvo šiehtadus doaibmabidjoplánain .
I den er det utformet tiltak som skal følges opp for det kommende året .	Dasa leat biddjojuvvon doaibmabijut mat galget čuovvoluvvot čuovvovaš jagi .
Dette er også en måte å jobbe med de andre samarbeidsavtalene på .	Dáinna lágiin lea vejolaš bargat maiddái eará ovttasbargošiehtadusaiguin .
På den måten kan partene ha en mer målrettet bruk av avtalene , og det vil være mer håndterlig for partene .	Dáinna lágiin sáhttet bealit eanet ulbmildiđolaččat ávkkástallat šiehtadusaiguin , ja beliin livččii álkit dan geavahit .
Tiltaksplanen kan også få status som et mer forpliktende samarbeid mellom partene .	Doaibmabidjoplána sáhtášii maiddái oažžut stáhtusa eanet geatnegahtti ovttasbargun beliid gaskka .
En sentral utfordring for regionalpolitikken har vært knappe ressurser til oppfølging av samarbeidsavtalene .	Regionála politihka guovddáš hástalussan leat leamaš vátna resurssat ovttasbargošiehtadusaid čuovvoleapmái .
Sametingsrådets ressurser kan med det grepet frigjøres fra rapporter til gjennomføring av tiltak .	Dieinna lágiin sáhtášii Sámediggeráđi resurssaid luvvet raporttain doaibmabijuid čađaheapmái .
En mer aktiv rolle overfor kommunene Overfor kommunene er det sentralt å formalisere samarbeidet og begynne arbeidet med å skape kanaler og arenaer for dialog og samarbeid .	Eanet árjjalaš rolla gielddaid ektui Gielddaid ektui lea deaŧalaš formaliseret ovttasbargu ja bargagoahtit kanálaid ja arenaid háhkamiin gulahallama ja ovttasbarggu várás .
Et styrket samarbeid med kommunene og en mer aktiv rolle krever en dreining i Sametingets måte å arbeide på .	Nannoset ovttasbargu gielddaiguin ja eanet árjjalaš rolla gáibida ahte Sámediggi rievdadivččii bargovuogi .
Sametinget har ikke kapasitet til å følge opp alle kommuner med like mye ressurser .	Sámedikkis eai leat návccat čuovvolit gielddaid seamma ollu resurssaiguin .
Sametingsrådet vil derfor søke samarbeid med noen pilotkommuner og vinne erfaring med arbeidsmetoder for en mer aktiv rolle overfor kommunene .	Danne ohcala Sámediggeráđđi ovttasbarggu muhtun ovddasmanni gielddaiguin ja áigu oažžut vásihusa bargovugiiguin eanet árjjalaš rolla oažžuma ektui gielddaiguin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 74 av 274	74 siidu 272 siiddus
Sametingsrådet har store forventninger til denne gruppas rapport og håper den kan gi grunnlag for et samarbeid med kommunene på flere områder .	Dasto áigu Sámediggeráđđi oažžut vásihusaid muhtun fágasurggiin ja álggahit eanet formaliserejuvvon ovttasbarggu gielddaiguin guovttegielatruđaid bokte .
Sametingsrådet legger opp til å fremme en melding om regionalutvikling for plenum i løpet av 2012 .	Dán áššis lea evttohuvvon individuála ovttasbargošiehtadusaid dahkan gielddaiguin mat ožžot dáid ruđaid .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Vásihusaid ja dieđuid vuođul gielddain diehtit ahte lea dárbu eanet ollislaš politihkkii gielddaiguin .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5 6 7 8	Sámedikki bajimuš politihkka lea nana ja ealli sámi servodagat .
Innlegg Marianne Balto , saksordfører John Kappfjell Ragnhild Melleby Aslaksen Ragnhild Melleby Aslaksen Aili Keskitalo Rolf Johansen Per Andersen Bæhr Jarle Jonassen Olaf Eliassen Marianne Balto , saksordfører	Gielddat leat guovddáš aktevrrat politihka fievrrideami oktavuođas báikegottiin , danne lea mearrideaddji deaŧalaš ahte Sámediggi oktiiordne politihka nu ahte Sámedikki váikkuhangaskaomiin livččii buoremus vejolaš oktasaš beaktu .
VI Sametingets vedtak Sametinget har drøftet Sametingsrådets redegjørelse om regionalt og lokalt samarbeid . Redegjørelsen er vedlagt protokollen .	Sámediggeráđđi oaidná ovdamearkka dihte ealáhus- ja kulturváikkuhangaskaomiid oktiiordnema oktan oassestrategiijan , ja giella- ja oahpahusváikkuhangaskaomiid oktiiordnema nubbin strategiijan .
Redegjørelse om regionalt og lokalt samarbeid 2011 Innledning Sametinget arbeider med å legge forholdene til rette slik at det samiske folk selv , og på egne premisser skal ha mulighet til å utvikle sine samfunn , sitt språk og kultur på best mulig måte .	Loahpahus Nugo namuhuvvon , de čohkká Sámediggi bargojoavkkus OHD:in ja Gielddaid lihtuin mii galgá geahčadit sámi beliid gieldasuorggis . Sámediggeráđis leat stuorra vuordámušat dán joavkku raportii ja doaivu ahte dat sáhttá bidjat vuođu ovttasbargui gielddaiguin máŋgga suorggis .
Dette er et ansvar som Sametinget verken skal , kan eller vil bære alene .	Sámediggeráđđi áigu ovddidit dieđáhusa regionálaovddideami birra dievasčoahkkimii jagis 2012 .
Regjeringen har det overordnede ansvaret for utviklingen av samisk samfunn , språk og kultur .	Dákko bokte lea Sámediggeráđi válddahus regionála ja báikkálaš ovttasbarggu birra ovddiduvvon Sámedikki dievasčoahkkimii .
I tillegg jobber Sametinget opp mot og samarbeider med lokale , regionale og internasjonale aktører .	Sámediggeráđđi vuordá mielas buori ságastallama dievasčoahkkimis . III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 27 čoahkis .
Sametingsrådet ønsker et større fokus på mulighetene og utfordringene i dette samarbeidet .	Dán áššis ii jienastuvvon .
Sametingsrådet vil derfor starte arbeidet både med en regionalpolitisk melding og en internasjonal melding .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 5 6 7 8
Vi ønsker debatt om og innspill fra plenum på hvordan vi kan videreutvikle samarbeidet med fylkeskommunene og kommunene . De politiske prioriteringene vil komme i den regionalpolitiske meldingen .	Sáhkavuorru Marianne Balto , áššejođiheaddji John Kappfjell Ragnhild Melleby Aslaksen Ragnhild Melleby Aslaksen Aili Keskitalo Rolf Johansen Per Andersen Bæhr Jarle Jonassen Olaf Eliassen Marianne Balto , áššejođiheaddji
Regionalutvikling handler om å skape levedyktige og attraktive samiske lokalsamfunn .	Replihkka Rolf Johansen
Det er viktig å synliggjøre og skape forståelse for samisk kultur , næringer og samfunnsliv og de behov som knytter seg til	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi lea ságaškuššan Sámediggeráđi čielggadusa regionála ja báikkálaš ovttasbarggu birra .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 75 av 274	75 siidu 272 siiddus
Fylkeskommunene er viktige regionale utviklingsaktører .	Dán ovddasvástádusa Sámediggi ii galgga , ii sáhte , iige háliitge guoddit okto .
Gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene avtalefestes det ansvaret regionale myndigheter har når det gjelder samisk kultur , språk , miljø , nærings- og samfunnsutvikling .	Ráđđehusas lea bajimuš ovddasvástádus sámi servodaga , giela ja kultuvrra ovddideames . Dasa lassin bargá Sámediggi ovttas báikkálaš , regionála ja riikkaidgaskasaš aktevrraiguin .
Sametingsrådet ønsker å sette fokus på enkeltmenneskets behov og deres hverdagsliv i sine nærområder .	Sámediggeráđđi háliida bidjat stuorát fokusa daid vejolašvuođaide ja hástalusaide mat dán ovttasbarggus leat .
Vi vil identifisere målsettinger for det videre samarbeidet med fylkeskommunene og kommunene , og vi vil skissere mulige strategier for å nå disse målsettingene .	Dát válddahus regionála ja báikkálaš ovttasbarggus ovddiduvvo dan dihte vai oččošeimmet nu govda go vejolaš vuođu regionálapolitihkalaš dieđáhussii .
Den første samarbeidsavtalen som ble inngått med en fylkeskommune var samarbeidsavtalen med Troms fylkeskommune som ble undertegnet i 2002 .	Mii sávvat oažžut ságastallama ja rávvagiid dievasčoahkkimis movt mii sáhtášeimmet viidáseappot ovddidit ovttasbarggu fylkkagielddaiguin ja gielddaiguin .
Samarbeidsavtalene med Finnmark og Troms ble revidert i 2007 , og sørsameavtalen i 2010 .	Regionálaovddideamis lea sáhka ealli ja geasuheaddji sámi báikegottiid háhkamis .
Nordlandsavtalen er under revidering . Overordna målsetting for alle avtalene er å styrke og synliggjøre samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Deaŧalaš lea oainnusmahttit ja buktit áddejumi sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima birra ja daid dárbbuid birra mat čatnasit ealli sámi servodagaid ovddideapmái .
Samarbeidet skjer på frivillig basis mellom to likeverdige parter .	Fylkkagielddat leat deaŧaleamos regionála ovddidanaktevrrat .
Det er også en samarbeidsavtale om næringsutvikling i samiske områder mellom Sametinget og Innovasjon Norge . Virkeperioden for denne avtalen gikk ut 01.01.11 .	Ovttasbargošiehtadusaid bokte fylkkagielddaiguin biddjojuvvo šiehtadussan dat ovddasvástádus mii regionala eiseválddiin lea sámi kultuvrra , giela , birrasa , ealáhus- ja servodatovddideami ektui .
Sametinget er i kontakt med Innovasjon Norge for å forlenge samarbeidsavtalen . De ulike avtalene er bygd opp tilnærmet likt .	Sámediggeráđđi háliida bidjat fokusa ovttaskas olbmuid dárbbuide ja sin beaivválaš eallimii sin lagaš guovlluin .
Detaljeringsgraden i teksten om samarbeid er følgelig varierende .	Gielddat leat doaibmabijuid deaŧalaš álggaheaddjit sámi álbmoga várás .
Sørsameavtalen har en litt annerledes oppbygging ved at den er delt inn i en strategisk del og en handlingsdel .	Sámediggeráđđi áigu bargat dan ala ahte oažžut lagat oktavuođa gielddaiguin , ja háliida gávdnat gulahallanvugiid maiguin dán oktavuođa gozihit .
En gang i året møtes sametingspresidenten og fylkesrådslederen / fylkesordfører i forbindelse med samarbeidsavtalen .	Dán válddahusas áigut vuos čilget movt dilli lea odne ovttasbargošiehtadusaid ektui fylkkagielddaiguin ja movt Sámedikki ovttasbargu gielddaiguin doaibmá .
Hensikten med møtene er rapportering , samarbeid og samordning . Det identifiseres en eller flere oppfølgingspunkter på de fleste av artiklene i avtalene for følgende år .	Mii áigut dasto identifiseret mihttomeriid viidáset ovttasbarggu ektui fylkkagielddaiguin ja gielddaiguin , ja mii áigut hábmet vejolaš strategiijaid movt olahit dáid mihttomeriid .
I samarbeidsavtalen for Finnmark er det for eksempel 21 artikler som skal følges opp med tiltak .	Vuosttamuš fylkkagielddalaš ovttasbargošiehtadus dahkkojuvvui Romssa fylkkasuohkaniin , mii vuolláičállojuvvui 2002:s .
Sametingsrådet informerer plenum om aktiviteten som skjer i henhold til avtalene gjennom sametingsrådets beretning om virksomheten .	Dan maŋŋá bođii ovttasbargošiehtadus Finnmárkkuin 2003:s , máttasámeguovlluin ( Norlánda , Davvi- ja Mátta-Trøndeláhka ja Hedmárku ) 2005:s ja Norlánddain 2006:s .
Revideringer i selve avtaleteksten kan skje hvis partene ønsker det .	Ovttasbargu lea eaktodáhtolaš guovtti seammaárvosaš beali gaskka .
I den nylig reviderte sørsameavtalen er det bestemt at avtalen revideres hvert fjerde år .	Dasa lassin lea dahkkojuvvon fágalaš šiehtadus kulturmuittuid suodjaleami ektui Opplándda fylkkasuohkaniin .
Ved revideringer skjer det en grundigere gjennomgang av avtaleteksten for at den skal være relevant og kunne fungere som et godt utgangspunkt for samarbeid .	Gávdno maiddái ovttasbargošiehtadus sámi guovlluid ealáhusovddideamis Sámedikki ja Innovašuvdna Norgga gaskka . Dán šiehtadusa doaibmaáigodat nogai 01.01.11 .
Samarbeidsavtalen er ikke til hinder for samarbeid som ikke er nevnt i avtalen .	Sámedikkis lea oktavuohta Innovašuvdna Norggain dan birra ahte guhkidit šiehtadusa .
Det er mange gode resultater av avtalene .	Dát šiehtadusat leat dadjat dal juo sullasaččat .
I Finnmark har partene startet et prosjekt for å utarbeide en regional plan for kulturminner . Gjennom samme samarbeidsavtale har det også vært et vellykket samarbeid om geografisk informasjonssystem ( GIS ) .	Vuos lea válddahuvvon šiehtadusa vuođđu , maid čuvvot mihttomearit , ja de bohtet artihkkalat ovttasbarggu birra viidát áššesurggiin , das leat ceavzilis ovdáneapmi , ealáhusat , giella , oahpahus , kultuvra , sisaoastinšiehtadus jna. .
Med grunnlag i avtaleteksten avholdes det to samarbeidsmøter i året mellom Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Máttasámešiehtadus lea veaháš earalágan danne go das lea strategalaš oassi ja doaibmaoassi . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 76 av 274	76 siidu 272 siiddus
I forbindelse med omorganiseringen av Senter for nordlige folk / Ája var samarbeidet mellom partene sentral .	Identifiserejuvvo okta dahje máŋga čuovvolančuoggá šiehtadusa eanaš artihkkaliin čuovvovaš jahkái .
Gjennom samarbeidsavtalene fordeles det tilskudd til prosjekter som samfinansieres av partene .	Ovttasbargošiehtadusas Finnmárkkuin leat ovdamearkka dihte 21 artihkkala mat galget čuovvoluvvot doaibmabijuiguin .
Regionale utviklingsmidler er penger sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som har felles finansiering med fylkeskommunene .	Sámediggeráđđi dieđiha dievasčoahkkimii doaimma birra mii dáhpáhuvvá šiehtadusaid ektui Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa bokte .
Kriteriene for tilskuddet framkommer i egne tilskuddsbrev .	Ieš šiehtadusteavstta sáhttá divvut jos bealit háliidit .
Tilskuddsposten er i stor grad postkassestyrt , og i mindre grad initiert av partene .	Gieskat ođastuvvon máttasámešiehtadusas lea mearriduvvon ahte šiehtadus ođasmahttojuvvo juohke njealját jagi .
Pengene er likevel med og finansierer mange gode prosjekter som ellers ikke kunne fått støtte gjennom de ordinære tilskuddspostene i Sametingets budsjett .	Ođasmahttimiid oktavuođas geahčaduvvo šiehtadusteaksta vuđoleappot vai dat livččii relevánta ja sáhtášii doaibmat buorrin vuolggasadjin ovttasbarggus .
At både Sametinget og fylkeskommunene gir sin politiske og økonomiske støtte til gode initiativ og prosjekter , er med på å heve statusen til prosjektene .	Ovttasbargošiehtadus ii hehtte ovttasbarggu dan ektui mii ii leat namuhuvvon šiehtadusas . Šiehtadusaid olis leat boahtán máŋga buori bohtosa .
Sametinget har også ansvaret for å fordele tospråklighetsmidler til fylkeskommunene etter kriterier gitt i Sametingets budsjett .	Áššesuorgi mas ovttasbargu doaibmá bures eanaš šiehtadusain , lea kulturmuitosuorgi . Hálddahusa dásis leat fásta čoahkkimat oktiiordnen dihte kulturmuittuid geahčadeami .
I sak om revidering av tospråklighetsmidler som behandles i plenum mars 2011 er det foreslått at bruken av tospråklighetsmidlene innlemmes i de eksisterende samarbeidsavtalene mellom Sametinget og fylkeskommunene .	Finnmárkkus leat bealit álggahan prošeavtta dan ektui ahte ráhkadit regionála kulturmuitoplána . Seamma ovttasbargošiehtadusa bokte lea maiddái ovttasbargu geográfalaš diehtojuohkinvuogádaga ektui ( GDV ) lihkostuvvan .
Dette bestemmes blant annet av faktorer som geografisk nærhet mellom partene , antall parter , innarbeida rutiner og kapasitet hos partene .	Máttasámešiehtadusas lei buorre politihkalaš ovttasbargu fylkkagielddaiguin dan oktavuođas go bargojuvvui oažžut ođđa vistti Saemien Sijtii .
Det gir utfordringer til å få samarbeidet til å fungere godt .	Romssa ovttasbargošiehtadus lea geavahuvvon álggahit barggu sámi viesu oččodemiin Romsii .
Sametinget har også utfordringer med å klare å følge opp alle avtalene på en god nok måte .	Davviálbmogii guovddáža / Ája ođđasis organiserema oktavuođas lei ovttasbargu beliid gaskka guovddážis .
I fylkeskommunenes strategiske planverk , som fylkesplaner , sektorplaner , handlingsplaner og lignende , framkommer fylkeskommunenes innsatsområder og strategier .	Norlánddas lea beliin leamaš buorre ovttasbargu Bihtánsámi viesu ektui ja bihtánsámi museadoaimma ollašuhttima ektui . Ovttasbargošiehtadusaid bokte juogaduvvo doarjja prošeavttaide maid bealit ovttas ruhtadit .
Sametinget har til nå hatt liten kapasitet til å gi innspill til disse .	2010:s várrejuvvui Sámedikki bušeahtas 3,5 miljon ru regionálaovddideapmái .
Fylkeskommunene er de viktigste regionale utviklingsaktørene og har ansvaret for regionalt utviklingsprogram ( RUP ) .	Regionála ovddidanruđat leat dat ruđat maid Sámediggeráđđi geavaha doaibmabijuide ja prošeavttaide mat ruhtaduvvojit ovttas fylkkagielddaiguin .
I RUP-partnerskapet er de viktigste næringsaktørene i regionene representert .	Doarjjapoastta lea eanaš stivren poastakássa , ja bealit ieža eai leat vuolggahan olus doaimmaid .
Sammen skal partnerskapet arbeide for å oppnå felles politiske målsettinger for regionalutvikling i de ulike regionene .	Ruđat leat dattetge mielde ruhtadeamen máŋga buori prošeavtta mat muđui eai livčče sáhttán oažžut doarjaga dábálaš doarjjapoasttaid bokte Sámedikki bušeahtas .
Sametinget er ikke den aktøren med de største økonomiske virkemidlene i partnerskapet , men Sametinget bidrar aktivt med kunnskap om samisk næringsliv .	Dat go sihke Sámediggi ja fylkkagielddat dorjot politihkalaččat ja ekonomalaččat buriid álgagiid ja prošeavttaid , lea mielde bajideamen prošeavttaid stáhtusa .
Deltakelse i RUP-partnerskapet er en viktig arena for å få fokus på næringslivet i samiske områder .	Sámedikkis lea maiddái ovddasvástádus juohkit guovttegielatruđaid fylkkagielddaide daid eavttuid mielde mat leat mearriduvvon Sámedikki bušeahtas .
Det er også andre regionale forvaltnings- og samarbeidsorgan som Finnmarkseiendommen , Ávjuvárre urfolksregion , ulike regionråd og Landsdelsutvalget som Sametinget forholder seg til .	Áššis guovttegielatruđaid revideremis mii meannuduvvo dievasčoahkkimis njukčamánus 2011 lea evttohuvvon ahte guovttegielatruđaid geavaheapmi laktojuvvo dáláš ovttasbargošiehtadusaide mat leat Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskka .
Disse vil ikke omtales nærmere i redegjørelsen , men er en del av Sametingets regionalpolitikk .	Das movt ovttaskas šiehtadusat doibmet leat erohusat , ja doibmet go buot ovttasbargosurggiin nugo válddahuvvon šiehtadusain .
Sametingsrådet ønsker å videreutvikle samarbeidet med og formalisere kontakten med kommunene for derigjennom å bli et bedre redskap for den samiske befolkning i by og bygd .	Dán mearridit earret eará faktorat nugo geográfalaš lagašvuohta beliid gaskka , oasálašlohku , heivehuvvon dagaldumit ja beliid resurssat . Máttasámešiehtadusas leat earret eará vihtta beali .
Kommunene har direkte kontakt med befolkningen og har ansvar som praktisk iverksetter av tiltak rettet mot den samiske befolkningen .	Dát buktá hástalusaid oažžut ovttasbarggu doaibmat bures . Sámedikkis leat maiddái hástalusat dan ektui ahte nagodit čuovvolit buot šiehtadusaid buori vuogi mielde .
Sameloven , barnehageloven , opplæringsloven og plan- og bygningsloven inneholder bestemmelser om samiske forhold som har direkte konsekvenser for kommunene .	Fylkkagielddaid strategalaš plánadahkosiin , nugo fylkkaplánain , suorgeplánain , doaibmaplánain ja sullasaččain , bohtet ovdan fylkkagieldda áŋgiruššansuorggit ja strategiijat .
Sametinget har også en viktig rolle overfor kommunene som forvaltere av samiske kulturminner og gjennom tilskuddsmidler til næringsvirksomhet , språk , kultur og barnehager .	Sámedikkis leat dál leamaš unnán návccat dáid čuovvoleapmái . Fylkkagielddat leat deaŧaleamos regionála ovddidanaktevrrat , ja dain lea ovddasvástádus regionála ovddidanprográmmas ( ROP ) .
Sametinget har dialog med kommunene på en rekke måter og mange i enkeltsaker .	ROP-searvevuođas leat guovllu deaŧaleamos ealáhusaktevrrat ovddastuvvon .
Dialogen ivaretas blant annet gjennom ulike seminarer som arrangeres i regi av Sametinget , eksempelvis seminar om Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Finnmárkkus ja Romssas lea Sámediggi oassi ROP-searvevuođas . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 77 av 274	77 siidu 272 siiddus
Videre ivaretas dialogen gjennom regelmessig kontakt om enkeltsaker / - søknader innenfor de mange områdene og fagfeltene som Sametinget arbeider med .	Sámedikkis aktevran eai leat buot stuorámus ekonomalaš váikkuhangaskaoamit searvevuođas , muhto Sámediggi váikkuha árjjalaččat máhtolašvuođainis sámi ealáhuseallima .
I forbindelse med revidering av tospråklighetsmidlene ble forslag til nye kriterier sendt ut på høring til kommunene .	Sámedikkis lea oktavuohta maiddái eará regionála hálddašan- ja ovttasbargoorgánaide nugo Finnmárkkuopmodahkii , Ávjovári álgoálbmotguvlui , sierra regionálaráđiide ja Riikaoasselávdegoddái .
Kommunene gir også rapporteringer til Sametinget på hvordan de bruker tospråklighetsmidlene .	Dat eai namuhuvvo lagabuidda válddahusas , muhto leat oassin Sámedikki regionála politihkas .
Under dette plenum er saken om tospråklighetsmidler oppe til behandling .	Ovttasbargu gielddaiguin Oktavuohta gielddaiguin ii leat nu formaliserejuvvon .
I vedtaket til saken er det foreslått at det skal utarbeides individuelle samarbeidsavtaler om tospråklighetsmidlene mellom Sametinget og kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggeráđđi háliida viidáset ovddidit ovttasbarggu ja formaliseret oktavuođa gielddaiguin ja dan bokte šaddat buoret gaskaoapmi sámi álbmoga ektui gávpogiin ja giliin .
Mange kommuner er vertskapskommuner for samiske institusjoner .	Sámedikki oktavuohta gielddaide lea ollu regulerejuvvon láhkamearrádusain .
Dette med bakgrunn i at Sametinget bidrar med en stor del av driftsmidlene til institusjonene .	Gielddat raporterejit maiddái Sámediggái dan birra movt geavahit guovttegielatruđaid .
Sametinget oppnevner blant annet styremedlemmer til styrene for disse institusjonene og bidrar med en stor del av driftsmidlene , sammen med kommuner .	Ásahusdieđáhusa bokte lea Sámediggi váldán eanet árjjalaš rolla ásahusaid ektui . Dan geažil go Sámediggi addá stuorra oasi doaibmaruđain dáid ásahusaide .
Når det gjelder arealforvaltning vil sametingsrådet delta aktivt i kommunale planprosesser for å sikre samiske interesser i all offentlig planlegging av bruk og vern av arealer og ressurser .	Go guoská areálahálddašeapmái de áigu Sámediggeráđđi árjjalaččat searvat gielddaid plánaproseassaide sihkkarastin dihte sámi beroštumiid buot almmolaš plánemis areálaid ja resurssaid geavaheami ja suodjaleami ektui .
Den nye plan- og bygningsloven skal blant annet være med å sikre det samiske naturgrunnlaget .	Ođđa plána- ja huksenláhka galgá earret eará leat mielde sihkkarastimin sámi luondduvuđđosa .
Sametinget er i loven gitt en rett og plikt til å samarbeide med planmyndighetene for å ivareta nettopp dette .	Lágas lea addojuvvon Sámediggái vuoigatvuohta ja geatnegasvuohta ovttas bargat plánaeiseválddiiguin gozihan dihte juste dán .
Sametinget har derfor utarbeidet en planveileder for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv for planlegging etter plan- og bygningsloven .	Danne lea Sámediggi ráhkadan plánaveahki sámi kultuvrra , ealáhusbarggu ja servodateallima luondduvuđđosa sihkkarastima várás plánemii plána- ja huksenlága mielde .
Planveilederen brukes aktivt i kommunikasjonen med kommunene og konstruktiv dialog er opprettet med flere kommuner .	Plánaveahkki geavahuvvo árjjalaččat gulahallamis gielddaiguin ja konstruktiiva gulahallan lea ásahuvvon máŋgga gielddain .
Sametinget forvalter også de samiske kulturminnene , og har gjennom dette arbeidet kontakt med kommunene når det gjelder arealbruk .	Sámediggi hálddaša maiddái sámi kulturmuittuid , ja das lea dán barggu bokte oktavuohta gielddaiguin areálaid geavaheami ektui .
Kontakten skjer først og fremst ved at Sametinget er høringsinstans i plan- og byggesaker .	Oktavuohta lea vuosttažettiin dan bokte go Sámediggi lea gulaskuddaninstánsa plána- ja huksenáššiin .
Stadig flere samer bor i de største byene .	Dađistaga ásset eanet sápmelaččat stuorát gávpogiin .
Sametinget er derfor i dialog med Oslo kommune om en samarbeidsavtale .	Danne lea Sámediggi gulahallamiin Oslo gielddain ovttasbargošiehtadusa hárrái .
Dette for å synliggjøre samene i Oslo og styrke deres muligheter og rettigheter knyttet til samisk språk , opplæring og kulturutøvelse .	Danne vai sámit boađášedje oidnosii Oslos , ja vai sin vejolašvuođat ja vuoigatvuođat mat čatnasit sámi gillii , oahpahussii ja kulturbargui nannejuvvošedje .
En eventuell samarbeidsavtale vil ikke være like omfattende som samarbeidsavtalene med fylkeskommunene i de tradisjonelle samiske bosettingsområdene .	Vejolaš ovttasbargošiehtadus ii šatta seamma viiddis go ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin árbevirolaš sámi ássanguovlluin .
Aktuelle saksområder for en slik avtale er samisk språk , kultur , utdanning og eldre .	Šiehtadusas šaddet áigeguovdilin sámi giella , kultuvra , oahpahus ja boarrásat .
Som en oppfølging av forvaltningsreformen er det opprettet en arbeidsgruppe som skal se på samiske forhold i kommunesektoren .	78 siidu 272 siiddus Hálddašanođastusa čuovvoleapmin lea ásahuvvon bargojoavku mii galgá geahčadit sámi áššiid gieldasuorggis .
Sametinget er representert i gruppen sammen med Fornyings , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) og Kommunenes sentralforbund ( KS ) .	Joavkkus lea ovddastus Sámedikkis , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas ( OHD ) ja Gielddaid guovddášlihtus . Bargu lea álgodásis .
Selve hovedarbeidet i gruppa vil skje i 2012 .	Joavkku váldobargu čađahuvvo jagis 2012 .
Framtidige utfordringer Oppfølging av samarbeidsavtalene Med de overordna rammene gitt av Stortinget er Sametingets utøvende myndighet noe begrenset .	Boahtteáiggi hástalusat Ovttasbargošiehtadusaid čuovvoleapmi Bajimuš rámmaid mielde maid Stuorradiggi lea bidjan , lea Sámedikki doaibmaváldi veaháš gárži .
Hvis Sametinget skal oppnå bedre innflytelse i den praktiske utførelsen av samepolitikken , så bør det skje gjennom samarbeid og dialog med de som har myndighet til dette .	Jus Sámedikkis galggaš oažžut buoret váikkuhanfámu sámepolitihka geavatlaš doaimmaheapmái , de dat berre dáhpáhuvvat ovttasbarggu ja gulahallama bokte singuin geain lea dat váldi .
Sametinget har i dag begrenset økonomi og administrative ressurser til å samarbeide med alle på alle saksområder , eller til å innfri alle de forventningene som det samiske samfunn har til Sametinget .	Sámedikkis lea dál gáržžes ekonomiija ja hálddahuslaš resurssat vátnásat ovttasbargat buohkaiguin buot áššesurggiin , dahje duhtadit buot daid vuordámušaid mat sámi servodagas leat Sámediggái .
Sametingets største utfordring med hensyn på aktive samarbeidsformer med fylkeskommunene og kommunene er Sametingets kapasitet til oppfølging .	Sámedikki stuorámus hástalus aktiiva ovttasbargovugiid ektui fylkkagielddaiguin ja gielddaiguin , lea Sámedikki návccat čuovvoleapmái .
Samtidig kan en mer målrettet bruk av samarbeid være med på å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Seammás sáhttá ulbmillaš ovttasbarggu geavaheapmi leat mielde nannemin ja oainnusmahttimin sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
Helhetlig og målrettet samarbeid med fylkeskommunene Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene har gitt mange gode resultater , både som et resultat av politisk samarbeid og samarbeid om å finansiere tiltak over samarbeidsavtalene .	Ollislaš ja ulbmillaš ovttasbargu fylkkagielddaiguin Ovttasbargošiehtadusat fylkkamánniiguin leat addán buriid bohtosiid , sihke politihkalaš ovttasbarggu bokte ja ovttasbarggu bokte ruhtadit ovttasbargošiehtadusaid doaibmabijuid .
Samarbeidsavtalene har også ansvarliggjort fylkeskommunene i større grad når det gjelder det ansvaret de har for samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Ovttasbargošiehtadusat leat maid bidjan stuorát ovddasvástádusa fylkkagielddaide go guoská dasa ahte váldit stuorát ovddasvástádusa sámi gielas , kultuvrras ja servodateallimis .
Det er fortsatt et potensial for utvikling av samarbeidsavtalene med fylkeskommunene , spesielt det politiske samarbeidet .	Ain lea vejolaš ovddidit ovttasbargošiehtadusaid fylkkagielddaiguin , erenoamážit politihkalaš ovddasbarggu .
Målsettingen med avtalene er å styrke og synliggjøre samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Šiehtadusaid mihttomearrin lea nannet ja oainnusmahttit sámi kultuvrra , giela ja servodateallima .
Det er en viktig og omfattende målsetting .	Dat lea deaŧalaš ja viiddes ulbmil .
Avtalenes utforming er også svært omfattende både i innhold og oppfølging .	Šiehtadusat leat maid hábmejuvvon hui viidát sihke sisdoalu ja čuovvoleami dáfus .
Den største utfordringen i samarbeidet med fylkeskommunene er kanskje at intensjonene til alle parter er så gode .	Stuorámus hástalus ovttasbarggus fylkkagielddaiguin dáidá leat ahte buohkaid áigumušat leat nu buorit .
Det er kanskje ikke alle områder det er realistisk å få et reelt samarbeid på .	Ii dáidde leat realisttalaš buot surggiin oažžut duohta ovttasbarggu .
I tillegg til at samarbeidsavtalene er omfattende i innhold , er de også preget av en sektorvis tenkning .	Dasa lassin go ovttasbargošiehtadusain lea viiddis sisdoallu , de báidná daid maiddái suorgejurddašeapmi .
Samarbeidet bør i større grad finne prosjekt hvor vi får merverdi .	Ovttasbargu berre eanet gávdnat prošeavtta mas oažžut eanet árvvu .
Da kan også pengene som er satt av til regionalutvikling brukes mer strategisk og i en større helhet , og i mindre grad postkassestyrt .	Dalle sáhttá ruđaid mat leat várrejuvvon regionálaovddideapmái maiddái geavahit eanet strategalaččat ja stuorát ollisvuođas , ja unnibut poastakássa stivrenmálle mielde .
Samsvar mellom ambisjoner og ressurser Samtidig er det store misforholdet mellom disponible midler til formålet hos fylkeskommunene og hos Sametinget en stor utfordring .	Ambišuvnnaid ja resurssaid gaskasaš oktavuohta Dasto lea stuorra hástalussan dat stuorra erohus ruđaid gaskka mat leat geavahusas ulbmilii fylkkagielddain ja Sámedikkis .
Sametinget kan ikke matche fylkeskommunenes midler til regionalutvikling .	Sámedikkis eai leat nu ollu ruđat go fylkkagielddain regionálaovddideapmái .
For å kunne være en likestilt finansieringspart i gjennomføring av felles prosjekter , er det viktig at Sametinget har midler til disposisjon .	Go Sámediggi galggaš sáhttit leat dásseárvosaš ruhtadanoasálaš oktasaš prošeavttaid čađaheamis , de lea deaŧalaš ahte Sámedikkis leat ruđat geavahusas .
Det har vi ikke i dag .	Dat mis dál eai leat .
Sametinget kan imidlertid vurdere vår rolle i RUP-partnerskapet , også i andre fylkeskommuner .	Sámediggi sáhttá dattetge árvvoštallat min rolla RO-searvevuođas , maiddái eará fylkkagielddaiguin .
Det samme gjelder våre innspill til fylkeskommunenes øvrige strategiske planverk .	Seamma guoská min árvalusaide / rávvagiidda fylkkagieldda eará strategalaš plánadahkosiidda .
Gjennom disse kan det være mulig å ha en viss innflytelse på de regionalpolitiske målsettingene .	Dáid bokte sáhttá leat vejolašvuohta oažžut dihto váikkuhanfámu regionálapolitihkalaš mihttomeriide .
Lite formalisert samarbeid og dialog med kommunene Sametinget har lite formalisert samarbeid med kommunene i dag .	Unnán formaliserejuvvon ovttasbargu ja gulahallan gielddaiguin Sámedikkis lea unnán formaliserejuvvon ovttasbargu gielddaiguin dál .
Kommunene er samtidig blant de viktigste iverksetterne av Sametingets politikk på viktige samfunnsområder som opplæring , barnehage , språk , kultur , arealforvaltning og næring .	Sámedikki politihka gaskkusteddjiid gaskkas leat gielddat daid deaŧalepmosiid searvvis deaŧalaš servodatsurggiin nugo oahpahusa , mánáidgárddiid , giela , kultuvrra , areálahálddašeami ja ealáhusaid oktavuođas .
Oversikter viser at Sametinget bruker mange millioner i de samiske kommunene i dag og at de samlede overføringene til enkeltkommuner i liten grad er kjent og kommunisert ut .	Geahčastat čájeha ahte Sámediggi dál geavaha máŋggaid miljovnnaid sámi gielddaide ja juolludusaid birra ollásit ovttaskas gielddaide lea unnán sáhka ja gulahallan .
Dette viser også at de pengene Sametinget fordeler til kommunene blir tildelt sektorvis , og ikke helhetlig .	Dát čájeha maiddái dan ahte ruđat maid Sámediggi juolluda gielddaide juogaduvvojit surggiid mielde , eaige ollislaččat .
Tilbakemeldinger fra enkelte kommuner viser at de ønsker mer helhetlige bevilgninger fra Sametinget .	Ovttaskas gielddat čujuhit ahte háliidit eanet ollislaš juolludusaid Sámedikkis .
Sametinget har få kanaler for tilbakemeldinger på utfordringene i kommunene når det gjelder utvikling av samisk språk , kultur , næring og samfunnsliv .	Sámedikkis eai leat nu ollu kanálat man bokte oažžut dieđuid daid hástalusaid birra mat gielddain leat go guoská sámi giela , kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima ovddideapmái .
Kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk , rapporterer på bruken av pengene de får fra Sametinget .	Sámegiela hálddašanguovllu gielddat raporterejit midjiide dan ruhtageavaheami birra maid ožžot Sámedikkis .
Store forskjeller mellom kommunene Sametinget har ikke kapasitet til å ha samarbeidsavtaler eller formell og direkte dialog med alle kommuner som det ville vært naturlig å ha samarbeid med .	Stuorra erohusat gielddaid gaskka Sámedikkis eai leat návccat dahkat ovttasbargošiehtadusaid buot gielddaiguin dahje formálalaččat dahje njuolga gulahallat daid gielddaiguin maiguin livččii lunddolaš ovttas bargat .
Hvem det er naturlig å ha samarbeid med er heller ikke gitt .	Ii leat maid daddjojuvvon maid gielddaiguin ovttasbargu livččii lunddolaš .
Statistikk viser at flere og flere samer bor utenfor kommuner som er i forvaltningsområdet for samisk språk og det som kalles STN-området ( områdene for Sametingets tilskuddsordning for næringsutvikling ) .	Statistihkka čájeha ahte eanet ja eanet sápmelaččat ásset daid gielddaid olggobealde mat gullet sámegiela hálddašanguvlui ja SDE-guovllu olggobealde ( guovllut maidda Sámedikki ealáhusovddideami doarjjaortnegat gusket ) .
Det er også ulik situasjon og ulike behov i kommunene i Sápmi , som vil gi kapasitetsmessige utfordringer når det gjelder tilpasning av samarbeidet og virkemidlene .	Sámi gielddain leat maiddái sierralágan dilli ja dárbbut , mii addá návccaid dáfus hástalusaid ovttasbarggu ja váikkuhangaskaomiid heiveheami ektui .
Sametingets myndighet i plan- og bygningsloven Sametinget er som nevnt gitt en ny myndighet i plan- og bygningsloven .	Sámedikki váldi plána- ja huksenlágas Nugo namuhuvvon de lea Sámediggái addojuvvon ođđa váldi plána- ja huksenlágas .
Det har vært mye fokus på innsigelsesretten Sametinget har fått gjennom denne loven .	Ollu lea leamaš sáhka dan vuosteháhkorievtti birra maid Sámediggi lea ožžon dán lága bokte .
Det er imidlertid viktig å understreke at en innsigelse er siste løsning i en lang prosess .	Dattetge lea deaŧalaš deattuhit ahte vuosteháhku lea maŋimuš čoavddus guhkes proseassas .
Før Sametinget kan ta i bruk denne retten , har vi også en plikt til å samarbeide med planmyndighetene for å ivareta det samiske naturgrunnlaget .	Ovdal go Sámediggi sáhttá váldit atnui dán rievtti , lea mis maiddái geatnegasvuohta ovttas bargat plánaeiseválddiiguin gozihan dihte sámi luondduvuđđosa .
Dette uten at Sametinget er tilført noen ekstra ressurser til å ivareta denne retten og plikten .	Sámediggái gal eai leat biddjojuvvon makkárge liige resurssat dán rievtti ja geatnegasvuođa goziheapmái .
Et aktivt og målrettet samarbeid med regionale og lokale myndigheter for å styrke og utvikle samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Árjjalaš ja ulbmildiđolaš ovttasbargu regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin sámi kultuvrra , giela ja servodateallima nannemis ja ovddideamis .
Strategier	Strategiijat
Når strategier for å nå denne målsettingen skal utformes , er utgangspunktet for samarbeidet på to ulike nivå når det gjelder fylkeskommuner og kommuner .	Go strategiijat dán ulbmila juksamii galget hábmejuvvot , lea ovttasbarggu vuolggasadji guovttelágan go guoská fylkkagielddaide ja gielddaide .
Det er derfor behov for to ulike arbeidsmåter eller strategier for å løse utfordringene i samarbeidet .	Danne lea dárbu guovtti sierralágan bargovuohkái dahje strategiijaide čoavdin dihte hástalusaid ovttasbarggus .
I samarbeidet med fylkeskommunene er det først og fremst snakk om å forbedre og rasjonalisere de allerede eksisterende samarbeidsinstituttene .	Ovttasbarggu oktavuođas fylkkagielddaiguin lea vuosttažettiin sáhka daid ovttasbargoinstituhtaid buorideami ja rašonaliserema birra mat juo gávdnojit .
Sametingsrådet har vurdert følgende strategier som sentrale for framtidig regionalpolitikk : Optimalisere samarbeidsavtalene med fylkeskommunene Samarbeidet med fylkeskommunene er allerede formalisert gjennom samarbeidsavtalene .	Sámediggeráđđi lea árvvoštallan čuovvovaš strategiijaid guovddáš boahtteáiggi regionálapolitihkkan : Váfistit ovttasbargošiehtadusaid fylkkagielddaiguin Ovttasbargu fylkkagielddaiguin lea juo formaliserejuvvon ovttasbargošiehtadusaid bokte .
Med en mer styrt satsning fra partenes side , kan vi få en mer effektiv utnyttelse av avtalene .	Eanet stivrejuvvon áŋgiruššamiin beliid beales , sáhttit mii árjjalaččat ávkkástallat šiehtadusaiguin .
Sametingsrådet mener at avtalene må operasjonaliseres på en bedre måte og det politiske samarbeidet må styrkes .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte šiehtadusat fertejit doaibmat buoret vuogi mielde , ja politihkalaš ovttasbargu ferte nannejuvvot .
Det betyr at det må gjøres noen konkrete grep når det gjelder avtalens innhold og form slik at det blir lettere å utføre tiltakene i praksis .	Dát mearkkaša dan ahte ferte dahkat juoga konkrehta go guoská šiehtadusa sisdollui ja hápmái , vai šattašii álkit čađahit doaibmabijuid geavahusas .
Sametinget bør også i større grad integrere avtalene i vårt daglige arbeid .	Sámediggi berre maiddái eanet heivehit šiehtadusaid min beaivválaš barggus .
Dette kan for eksempel skje gjennom budsjettet .	Dan sáhttá ovdamearkka dihte dahkat bušeahta bokte .
Videre kan vi ta det beste fra allerede eksisterende avtaler .	Dasto sáhttit mii buoremusat ávkkástallat juo dahkkojuvvon šiehtadusaiguin .
Dette kan være en måte å utforme de andre avtalene på .	Dainna lágiin soaittášii gánnihit hábmet daid eará šiehtadusaid maid .
De politiske møtene mellom partene kan omhandle den strategiske delen , mens administrasjonene tar seg av handlingsdelen .	Beliid gaskasaš politihkalaš čoahkkimiin sáhtášii meannuduvvot strategalaš oassi ja hálddahusaid bokte doaibmaoassi .
På denne måten er det mulig å få et større fokus på det politiske samarbeidet mellom partene .	Dainna lágiin livččii vejolaš oažžut eanet guovddážii politihkalaš ovttasbarggu beliid gaskka .
Eksempelvis er det i flere av samarbeidsavtalene tatt opp ulike områder der partene skal jobbe opp mot sentrale myndigheter for å fremme felles saker . Dette samarbeidet blir i liten grad brukt av partene .	Ovdamearkka dihte leat máŋgga ovttasbargošiehtadusas váldojuvvon ovdan sierra suorggit maiguin bealit galget bargat guovddáš eiseválddiid ektui ovdánahttin dihte oktasaš áššiid , bealit leat unnán ávkkástallan dáinna ovttasbargguin .
Målrettet og prioriterte samarbeidsavtaler Sametingsrådet ønsker å se på mulighetene for å prioritere politiske samarbeidstiltak framfor pengefordeling .	Ulbmildiđolaš ja vuoruhuvvon ovttasbargošiehtadusat Sámediggeráđđi háliida geahčadit vejolašvuođaid vuoruhit politihkalaš ovttasbargodoaibmabijuid ovdalii ruhtajuolludeami .
I samarbeidsavtalen om kulturminner med Oppland fylkeskommune følges avtalen opp med en tiltaksplan .	Ovttasbargošiehtadusas kulturmuittuid birra Opplándda fylkkagielddain čuovvoluvvo šiehtadus doaibmabidjoplánain .
I den er det utformet tiltak som skal følges opp for det kommende året .	Dasa leat biddjojuvvon doaibmabijut mat galget čuovvoluvvot čuovvovaš jagi .
Dette er også en måte å jobbe med de andre samarbeidsavtalene på .	Dáinna lágiin lea vejolaš bargat maiddái eará ovttasbargošiehtadusaiguin .
På den måten kan partene ha en mer målrettet bruk av avtalene , og det vil være mer håndterlig for partene .	Dáinna lágiin sáhttet bealit eanet ulbmildiđolaččat ávkkástallat šiehtadusaiguin , ja beliin livččii álkit dan geavahit .
Tiltaksplanen kan også få status som et mer forpliktende samarbeid mellom partene .	Doaibmabidjoplána sáhtášii maiddái oažžut stáhtusa eanet geatnegahtti ovttasbargun beliid gaskka .
En sentral utfordring for regionalpolitikken har vært knappe ressurser til oppfølging av samarbeidsavtalene .	Regionála politihka guovddáš hástalussan leat leamaš vátna resurssat ovttasbargošiehtadusaid čuovvoleapmái .
Sametingsrådets ressurser kan med det grepet frigjøres fra rapporter til gjennomføring av tiltak .	Dieinna lágiin sáhtášii Sámediggeráđi resurssaid luvvet raporttain doaibmabijuid čađaheapmái .
En mer aktiv rolle overfor kommunene Overfor kommunene er det sentralt å formalisere samarbeidet og begynne arbeidet med å skape kanaler og arenaer for dialog og samarbeid .	Eanet árjjalaš rolla gielddaid ektui Gielddaid ektui lea deaŧalaš formaliseret ovttasbargu ja bargagoahtit kanálaid ja arenaid háhkamiin gulahallama ja ovttasbarggu várás .
Et styrket samarbeid med kommunene og en mer aktiv rolle krever en dreining i Sametingets måte å arbeide på .	Nannoset ovttasbargu gielddaiguin ja eanet árjjalaš rolla gáibida ahte Sámediggi rievdadivččii bargovuogi .
Sametinget har ikke kapasitet til å følge opp alle kommuner med like mye ressurser .	Sámedikkis eai leat návccat čuovvolit gielddaid seamma ollu resurssaiguin .
Sametingsrådet vil derfor søke samarbeid med noen pilotkommuner og vinne erfaring med arbeidsmetoder for en mer aktiv rolle overfor kommunene .	Danne ohcala Sámediggeráđđi ovttasbarggu muhtun ovddasmanni gielddaiguin ja áigu oažžut vásihusa bargovugiiguin eanet árjjalaš rolla oažžuma ektui gielddaiguin .
Likeledes vil Sametingsrådet vinne erfaring med noen fagområder og starte et mer formalisert samarbeid med kommunene gjennom tospråklighetsmidlene .	Dasto áigu Sámediggeráđđi oažžut vásihusaid muhtun fágasurggiin ja álggahit eanet formaliserejuvvon ovttasbarggu gielddaiguin guovttegielatruđaid bokte .
I denne saken er det foreslått å inngå individuelle samarbeidsavtaler med kommunene som mottar disse .	Dán áššis lea evttohuvvon individuála ovttasbargošiehtadusaid dahkan gielddaiguin mat ožžot dáid ruđaid .
Samarbeidsavtalene skal omfatte målsettinger for bruken av hele tilskuddet , men skal ha hovedvekt på bruken av utviklingsdelen av tospråklighetsmidlene .	Ovttasbargošiehtadusain galget leat mihttomearit olles doarjaga geavaheapmái , muhto guovttegielatruđaid ovddidanoasi geavaheamis galgá leat váldodeaddu .
Sametinget har i dag en relativt fragmentert politikk overfor kommunene , både når det gjelder språk , kultur , næring , kulturminner eller planlegging .	Ollislaš politihkka gielddaid ektui Sámedikkis lea dál viehka hágganan politihkka gielddaid ektui , sihke mii guoská gillii , kultuvrii , ealáhusaide , kulturmuittuide dahje plánemii .
Sametingsrådets erfaringer og tilbakemeldinger fra kommunene tilsier en større grad av helhetlig politikk overfor kommunene .	Vásihusaid ja dieđuid vuođul gielddain diehtit ahte lea dárbu eanet ollislaš politihkkii gielddaiguin .
Sametingets overordna politikk er sterke og levende samiske samfunn .	Sámedikki bajimuš politihkka lea nana ja ealli sámi servodagat .
Kommunene er sentrale aktører i gjennomføring av en ønsket politikk i lokalsamfunn . Det er derfor avgjørende at Sametinget samordner politikken slik at den samlede effekten av Sametingets virkemidler blir best mulig .	Gielddat leat guovddáš aktevrrat politihka fievrrideami oktavuođas báikegottiin , danne lea mearrideaddji deaŧalaš ahte Sámediggi oktiiordne politihka nu ahte Sámedikki váikkuhangaskaomiin livččii buoremus vejolaš oktasaš beaktu .
Sametingsrådet ser en samordning av eksempelvis nærings- og kulturvirkemidlene som en delstrategi , samordning av språk- og opplæringsvirkemidler som en annen strategi .	Sámediggeráđđi oaidná ovdamearkka dihte ealáhus- ja kulturváikkuhangaskaomiid oktiiordnema oktan oassestrategiijan , ja giella- ja oahpahusváikkuhangaskaomiid oktiiordnema nubbin strategiijan .
Avslutning Sametinget sitter som nevnt i en arbeidsgruppe sammen med FAD og KS som skal se på samiske forhold i kommunesektoren .	Loahpahus Nugo namuhuvvon , de čohkká Sámediggi bargojoavkkus OHD:in ja Gielddaid lihtuin mii galgá geahčadit sámi beliid gieldasuorggis .
Sametingsrådet har store forventninger til denne gruppas rapport og håper den kan gi grunnlag for et samarbeid med kommunene på flere områder .	Sámediggeráđis leat stuorra vuordámušat dán joavkku raportii ja doaivu ahte dat sáhttá bidjat vuođu ovttasbargui gielddaiguin máŋgga suorggis .
Sametingsrådet legger opp til å fremme en melding om regionalutvikling for plenum i løpet av 2012 .	Sámediggeráđđi áigu ovddidit dieđáhusa regionálaovddideami birra dievasčoahkkimii jagis 2012 .
Med dette er sametingsrådets redegjørelse om regionalt og lokalt samarbeid lagt fra for Sametingets plenum .	Dákko bokte lea Sámediggeráđi válddahus regionála ja báikkálaš ovttasbarggu birra ovddiduvvon Sámedikki dievasčoahkkimii .
Sametingsrådet ser fram til en god debatt i plenum .	Sámediggeráđđi vuordá mielas buori ságastallama dievasčoahkkimis .
Behandlingen av saken ble avsluttet 10.03.11 kl. 16.15	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 10.03.11 dii. 16.15 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 81 av 274	81 siidu 272 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Redegjørelse om samhandlingsreformen Arkivsaknr .	Čilgehus ovttasdoaibmanreforpma birra Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 28.01.11 07. – 11.03.11	Beaivi 28.01.11 7. – 11.03.11
Saksnr. SR 029/11	Áššenr. 029/11 007/11
Saken påbegynt 08.03.11 kl. 16.40	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 08.03.11 dii. 16.40 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling : Sametinget har drøftet Sametingsrådets redegjørelse om samhandlingsreformen .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámediggeráđđi lea árvvoštallan ovvtasdoaimanođastusa čilgehusa .
Redegjørelsen er vedlagt protokollen .	Čilgehus čuovvu čoahkkingirjji mielddusin .
Redegjørelse om samhandlingsreformen Bakgrunn I juni 2009 la regjeringen fram samhandlingsreformen i form av stortingsmelding , som ble vedtatt 27. april 2010 .	Čilgehus ovttasdoaibmanreforpma birra Duogáš 2009 geassemánus ovddidii ráđđehus ovttasdoaibmanođastusa stuorradiggedieđáhussan , mii dohkkehuvvui cuoŋománu 27. b. 2010 .
Regjeringens mål med reformen er å styrke de kommunale helsetjenestene og samarbeidet mellom kommunene .	Ráđđehusa mihttomearri ođastusain lea nannet gielddaid dearvvašvuođabálvalusaid ja gielddaid gaskasaš ovttasbarggu .
Sametingsrådet har et sterkt fokus på helse- og sosialpolitiske saker , og i 2011 vil vi fortsette å jobbe for at Samhandlingsreformen skal gi gode effekter overfor den samiske befolkningen .	Sámediggeráđđi lea garrasit čalmmustahttán dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš áššiid , ja áigu 2011 ain bargat dan ala ahte Ovttasdoaibmanođastus galgá doaibmat bures sámi álbmoga várás .
Vi ønsker derfor å ivareta samiske pasienters rettigheter og behov i samhandlingsreformen .	Danne mii háliidit fuolahit sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid ovttasdoaibmanođastusas .
Sametingsrådet fikk ikke delta i Samhandlingsreformens ekspertgruppe oppnevnt av HOD .	Sámediggeráđđi ii beassan searvat dan Ovttasdoaibmanođastusa áššedovdijovkui maid DFD lei nammadan .
Men i februar 2009 arrangerte Sametingsrådet møte mellom samiske faginstitusjoner og daværende statssekretær Ellen Pedersen .	Muhto 2009 guovvamánus lágidii Sámediggeráđđi čoahkkima gaskal sámi fágaásahusaid ja dalá stáhtačálli Ellen Pedersen .
Her ble behov og utfordringer for samiske pasienter formidlet .	Das ovddiduvvojedje sámi buhcciid dárbbut ja hástalusat .
Sametingsrådet hadde i tillegg møte med daværende Helse- og omsorgsminister Bjarne Håkon Hanssen og statssekretær Ellen Pedersen , i henholdsvis oktober 2008 og juni 2009 , hvor ivaretakelse av samiske pasienter i Samhandlingsreformen ble formidlet .	Sámediggeráđis lei maiddái čoahkkin dalá Dearvvašvuođa- ja fuolahusministariin Bjarne Håkon Hanssenain ja stáhtačálliin Ellen Pedersenain , namalassii 2008 golggotmánus ja 2009 geassemánus , mas sámi buhcciid fuolaheapmi Ovttasdoaibmanođastusas gaskkustuvvui .
Sametingsrådet ble forsikret om videre medvirkning i prosessen rundt reformen .	Sámediggeráđđái dáhkiduvvui ahte beassá leat mielde ođastusproseassas viidáseappot .
Samhandlingsreformen ble vedtatt i Stortinget i mars 2010 .	Ovttasdoaibmanođastusa dohkkehii Stuorradiggi njukčamánu 2010 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 82 av 274	82 siidu 272 siiddus
Det er nå fremmet forslag til ny folkehelselov og lov om kommunale helse- og omsorgstjeneste , samt forslag til ny nasjonal helse- og omsorgsplan .	Dál lea evttohuvvon ođđa álbmotdearvvašvuođaláhka ja láhka gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusa birra , ja ođđa nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána .
Sentrale tanker i reformen er at helsehjelpen skal gis nærmest mulig pasienten og at kommunene får større ansvar for pasientenes helhetlige behandlingsforløp .	Ođastusa váldojurdda lea ahte dearvvašvuođaveahkki galgá addojuvvot nu lahka buohcci go vejolaš ja ahte gielddain galgá leat stuorát ovddasvástádus buhcciid ollislaš divššus .
Begreper som helhetlig tjeneste , tilgjengelighet , breddekompetanse og pasienttilfredshet står sentralt .	Dakkár doahpagat go ollislaš bálvalus , olámuddu , govdagelbbolašvuohta ja buohcciduhtavašvuohta leat guovddážis .
Kommunene henstilles til et nærmere samarbeid om ulike behandlingstyper .	Gielddat ávžžuhuvvojit ovttasbargat lagabui iešguđetlágan divššuid oktavuođas .
Sametingets administrasjon hadde den 16.09. 2010 et møte med HOD der prosessen i forbindelse med Samhandlingsreformen ble presentert .	Sámedikki hálddahusas lei 16.09.2010 čoahkkin DFD:in mas proseassa Ovttasdoaibmanođastusain biddjojuvvui ovdan .
Høringsfristen var satt til 18.1.2011 . Den 06.10.10 fikk Sametingsrådet henvendelse fra HOD hvor vi ble anmodet om å gi tilbakemelding på hele arbeidet innen 12.10.10 .	Gulaskuddanáigemearri lei 18.1.2011. 06.10.10 válddii DFD oktavuođa Sámediggeráđiin ja mii ávžžuhuvvuimet addit ruovttoluottadieđu olles barggu birra ovdal 12.10.10 .
Vi anså det ikke som mulig å gi tilbakemelding på disse viktige og omfattende dokumentene på så kort varsel , og i den form som departementet ønsket .	Min mielas ii lean vejolaš addit ruovttoluottadieđu dákkár deaŧalaš ja viiddes dokumeanttain ná oanehis áiggis , ja dan hámis maid departemeanta háliidii .
Det må her påpekes at dette er de mest sentrale arbeidene hva gjelder gjennomføring av Samhandlingsreformen , og tiltakene vil ha store konsekvenser for ivaretakelse av samiske pasienters rettigheter .	Dás ferte čujuhit ahte dát leat buot deaŧaleamos barggut mii guoská Ovttasdoaibmanođastusa čađaheapmái , ja doaibmabijuin leat stuorra váikkuhusat sámi buhcciid vuoigatvuođaid fuolaheapmái .
Sametingsrådet innledet i november 2010 konsultasjoner med Regjeringen om de foreslåtte lovendringer og ny nasjonal helse- og omsorgsplan .	Sámediggeráđđi álggahii 2010 skábmamánus konsultašuvnnaid Ráđđehusain evttohuvvon láhkarievdadusaid ođđa nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána birra .
I samhandlingsreformen er det vist til samiske pasienters rett til og behov for tilrettelagte tjenester skal etterspørres og synliggjøres i planlegging , utredninger og når beslutninger tas .	Ovttasdoaibmanođastusas lea čujuhuvvon dasa ahte sámi buhcciid vuoigatvuođat ja dárbu oažžut láhččojuvvon bálvalusaid jerrojuvvot ja čalmmustahttojuvvot plánemis , čielggademiin ja go mearrádusat dahkkojuvvojit .
Dette er for Sametingsrådet et overordnet standpunkt i arbeidet med samhandlingsreformen .	Dát lea Sámediggeráđi bajimus dási oaidnu ovttasdoaibmanođastusbarggus .
Dagens situasjon Sametingsrådets helse og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig .	Dálá dilli Sámediggeráđi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka lea vuođđuduvvon dasa ahte sámeálbmot galgá oažžu dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid mat leat dásseárvosaččat álbmogiin muđuige .
Dette er et mål vi har felles med nasjonale myndigheter .	Dát lea min ja nationála eiseválddiid oktasaš mihttomearri .
Grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur .	Vuođđun dasa ahte sihkkarastit dásseárvosaš bálvalusaid mihttomeari , lea máŋggakultuvrralaš áddejupmi ja máhttu ja gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Arbeidet må derfor ta utgangspunkt i dette .	Dát ferte danne leat barggu vuođđun .
Kvalitetssikringen av samisk helse- og sosialtjeneste er også i stor grad avhengig av enkeltpersoner , på alle nivå , med spesialkompetanse i eller en spesiell interesse for samisk språk og kultur .	Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehtasihkkarastin sorjá maid buori muddui dakkár ovttaskas olbmuin , buot dásiin , geain lea erenoamáš gelbbolašvuohta dahje erenoamáš beroštupmi sámi gielas ja kultuvrras .
Dette påpekes også som en utfordring i St. prop 1 , hvor helsetjenester til samiske pasienter omtales slik : Til tross for en økende bevissthet om den samiske befolkningens behov er det fortsatt et betydelig problem å få til løsninger som er institusjonelt forankret og ikke avhengig av enkeltpersoners engasjement for dette .	St. prop 1 čujuha dán hástalussan , ja doppe máinnašuvvojit sámi buhcciid dearvvašvuođabálvalusat ná : Til tross for en økende bevissthet om den samiske befolkningens behov er de fortsatt et betydelig problem å få til løsninger son er institusjonelt forankret og ikke avhengig av enkeltpersoners engasjement for dette .
Sametingsrådet ser det derfor som svært viktig å arbeide for å løfte ansvaret for kvalitetssikring av samiske helse- og sosialtjenester fra enkeltpersoner og opp på et overordnet nivå .	( vaikke vel stuorru ge dihtomielalašvuohta sámi álbmoga dárbbuid birra , de lea ain hui váttis gávdnat čovdosiid mat ásahuslaččat čatnasan eai ge sorjá ovttaskas olbmuid áŋgiruššamis . )
Sametingsrådet mener at sannsynligheten for realiseringen av en likeverdig helse og sosialtjeneste vil øke gjennom å utvikle og systematisk ta i bruk flere forskjellige styringsverktøy .	Dan ferte dahkat dainna lágiin ahte guovddáš dásis biddjojuvvojit čielga rámmat dasa mo galgá ollašuhttit dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmogii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 83 av 274	83 siidu 272 siiddus
I dag har Sametingsrådet gjennom konsultasjoner med Regjeringen om oppdragsdokumenter for 2011 til regionale helseforetak , fått synliggjort noen av utfordringene for samiske pasienter i spesialisthelsetjenesten .	Dál lea Sámediggeráđđi konsultašuvnnaid bokte Ráđđehusain regionála dearvvašvuođalágádusaid 2011 bargodokumeanttaid birra ožžon čalmmustahttojuvvot muhtun hástalusaid mat sámi buhcciin leat spesialistadearvvašvuođabálvalusas .
Det er for oss viktig at disse utfordringene blir klargjort på samme måte overfor kommunene . .	Midjiide lea deaŧalaš ahte dát hástalusat čielggaduvvojit seamma láhkai go gielddaid ektui .
Mangfold og likeverd gikk ut i 2005 , men Regjeringen har valgt å legge den til grunn for det videre arbeidet i forhold til samisk pasienter .	Máŋggabealatvuohta ja ovttadássásašvuohta loahpahuvvui 2005 , muhto Ráđđehus lea válljen bidjat dan vuođđun viidáset bargui sámi buhcciid ektui .
Sametingsrådets ansvar er å påse at disse rettighetene blir fulgt opp , dog uten å ha et formelt tilsynsansvar .	Sámediggeráđi ovddasvástádus lea fuolahit ahte dát vuoigatvuođat čuovvoluvvojit , muhto dattetge das ii leat formálalaš bearráigeahččanovddasvástádus .
Rammevilkår og evt. endringer i disse Samiske pasienter som urfolk har rettigheter regulert i nasjonale lover og internasjonale konvensjoner .	Rámmaeavttut ja vejolaš rievdadusat dain Sámi buhcciid vuoigatvuođat álgoálbmogin leat muddejuvvon nationála lágain ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain .
Deriblant ILO konvensjonen nr 169 , art 25 , Samelovens § 3-5 samt FNs barnekonvensjon , artikkel 30 , FNs erklæring om urfolks rettigheter , og Pasientrettighetsloven § 3-5 .	Earret eará ILO konvenšuvnnas nr 169 , art 25 , Sámelága paragráfas 3-5 ja ON mánáidkonvenšuvnna artihkkalis 30 , ON julggaštusas álgoálbmotvuoigatvuođaid birra , ja Buhcciidvuoigatvuođalága paragráfas 3-5 .
Sametingsrådet har gjennom konsultasjoner foreslått endringer i forslag til ny lov om kommunale helse- og omsorgstjenester , forslag til ny folkehelselov og forslag til nasjonal helse- og omsorgsplan ( 2011-2015 ) , som tar sikte på å ivareta disse rettighetene .	Sámediggeráđđi lea konsultašuvnnaid bokte evttohan rievdadusaid ođđa láhkaevttohussii gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid birra , ođđa álbmotdearvvašvuođa láhkaevttohussii ja nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplánaevttohussii ( 20112015 ) , man ulbmil lea fuolahit dáid vuoigatvuođaid .
Framtidige utfordringer Det framgår av forskningsmaterialet fremlagt av Senter for samisk helseforskning at samiske pasienter rapporterer mindre tilfredshet med helse- og sosialtjenestene som tilbys .	Boahttevaš hástalusat Daid dutkanbohtosiin maid Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš lea bidjan ovdan , ahte sámi buohccit leat uhcit duhtavaččat daid dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain mat fállojuvvojit .
Det oppgis at det er få muligheter til å bruke eget språk , og i tillegg oppgis kulturforskjeller som årsak til mindre tilfredshet .	Dieđihuvvo ahte leat uhccán vejolašvuođat geavahit iežas giela , ja dan lassin dieđihuvvojit kulturerohusat sivvan uhcit duhtavašvuhtii .
Samiske pasienter har rett på en likeverdig helse og sosialtjeneste på lik linje med øvrige befolkning .	Sámi buhcciin lea vuoigatvuohta oažžut dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid seamma dásis go dan maid álbmot muđui oažžu .
Et likeverdig tilbud til samiske pasienter forutsetter kunnskap og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur .	Dásseárvosaš fálaldat sámi buhcciide eaktuda máhtu ja gelbbolašvuođa máŋggakultuvrralaš áddejumis ja sámi gielas ja kultuvrras .
Det er fortsatt et stort behov for dette hos helse- og sosialfaglig personell på alle nivåer .	Ain lea dát stuorra dárbu dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš bargiin buot dásiin .
Kvalitetssikringen av samisk helse- og sosialtjeneste er også i stor grad avhengig av enkeltpersoner .	Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehtasihkkarastin sorjá maid buori muddui ovttaskas olbmuin .
Tilbudet til samiske pasienter må etterspørres og synliggjøres i alle prosesser , og ivaretas i sentrale helse og sosialpolitiske satsinger .	Danne oaivvilda Sámediggeráđđi ahte ovddasvástádus sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain ferte loktejuvvot ovttaskas olbmuin bajimus dássái .
Sentrale myndigheter på sentralt nivå må sette klare rammer for hvordan målet med en likeverdig helse og sosialtjeneste til det samiske folk skal nås Organisering	Fálaldat sámi buhcciide ferte jearahuvvot ja boahtit oidnosii buot proseassain , ja fuolahuvvot guovddáš dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš áŋgiruššamiin .
Kommunene skal ta større ansvar for et helhetlig pasientforløp , men gis også større frihet i forhold til organisering av helse og omsorgstjenesten .	Guovddáš eiseválddit guovddáš dásis fertejit bidjat čielga rámmaid dasa mo dásseárvomihttomearri dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi álbmogii galgá juksojuvvot .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 84 av 274	84 siidu 272 siiddus
større nærhet og kjennskap til sine pasienter , og dette kan gi mulighet for en bedre tilrettelagt helsetjeneste for den samiske pasienten .	Gielddain galgá leat stuorát ovddasvástádus buohcci ollislaš divššus , muhto dain galgá maid leat stuorát friijavuohta dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa organiseremis .
Men dette vil også bety at kommunene må inneha bred kompetanse om ulike pasientgrupper og behandlingsmetoder .	Muhto dát mearkkaša maiddái ahte gielddat fertejit dovdat iešguđetlágan buhcciidjoavkkuid ja dikšunvugiid bures .
Kunnskap om samisk språk og kultur må være tilgjengelig i større grad i den kommunale helse- og omsorgstjenesten .	Gielddalaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas ferte leat stuorát máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Denne kompetansen må være integrert i kommunale helse- og omsorgsplaner .	Dat gelbbolašvuohta ferte leat oassin gielddaid dearvvašvuođa- ja fuolahusplánain .
Kunnskapen må institusjonaliseres , og ikke avhenge av enkelte medarbeidere .	Máhtolašvuohta ferte institušjonaliserejuvvot , ii ge sorját ovttaskas bargis .
Erfaring har vist at helse og omsorgstjenesten i de ulike kommuner / regioner med samisk befolkning , har varierende bevissthet og kunnskap om samiske pasienters behov .	Vásáhusat čájehit ahte dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid dihtomielalašvuohta ja máhtolašvuohta sámi buhcciid dárbbuid birra molsašuvvet daid gielddain / regiovnnain gos lea sámi álbmot .
I mange kommuner er bevisstheten og kunnskapen om samisk befolkning fraværende .	Ollu gielddain váilu dihtomielalašvuohta ja máhtolašvuohta sámi álbmoga birra .
Det er derfor nødvendig at samiske pasienters rett og behov til språklige og kulturelt tilrettelagte tjenester påpekes med tyngde for kommunene .	Danne ferte sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid gielalaččat ja kultuvrralaččat láhččojuvvon bálvalusaid deattuhit garrasit gielddaide .
Samiske pasienter er bosatt over hele landet og har rett til helsetilbud som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Sámi buohccit orrot miehtá riikka ja sis lea vuoigatvuohta oažžut dakkár dearvvašvuođafálaldaga mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
I dag er det også begrenset tilgang på samiske fagfolk innenfor alle fagspesifikke områder .	Dál eai leat doarvái sámi fágaolbmot buot fágasurggiin .
For å oppnå en likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk må kunnskap om samisk språk og kultur implementeres i den allerede eksisterende helse- og sosialtjenesten .	Jus galggaš oažžut dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmogii , de ferte máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras šaddat oassin dálá dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas .
Men det er på mange områder behov for særskilte tilbud og løsninger rettet mot samiske pasienter og brukere .	Muhto ollu surggiin dárbbašuvvojit erenoamáš fálaldagat ja čovdosat sámi buhcciid ja geavaheddjiid ektui .
Institusjoner som samisk nasjonalt kompetansesenter for psykisk helse SANKS ) , samisk nasjonalt undervisningssykehjem , spesialistlegesenteret i Karasjok og samisk helseforskning er eksempler på noen særskilte tilbud som er opprettet .	Dakkár ásahusat go Sámi našuvnnalaš gealboguovddáš - psykalaš dearvvasvuođasuddjen ( SÁNAG ) , sámi nationála oahpahusbuhcciidviessu , spesialistadoavtterguovddáš Kárášjogas ja sámi dearvvašvuođadutkanguovddáš leat ovdamearkan muhtun erenoamáš fálaldagaide mat leat ásahuvvon .
Den største utviklingen har vært innenfor psykisk helsevern i spesialisthelsetjenesten , mens man innenfor somatiske tilbud ikke har hatt samme utviklingen .	Stuorámus ovdáneapmi lea leamaš spesialistadearvvašvuođafálaldaga psykalaš dearvvašvuođasuodjalusas , muhto somáhtalaš fálaldagas ii leat leamaš seamma ovdáneapmi .
Spesielt innenfor helsetilbud som forutsetter god kommunikasjon mellom fagfolk og pasienter , som læring og mestring av kroniske sykdommer , / funksjonshemninger rehabilitering og geriatri , har ikke tilbudet vært tilfredsstillende .	Erenoamážit dakkár dearvvašvuođafálaldagas mii eaktuda buori gulahallama fágaolbmuid ja buhcciid gaskkas , nugo oahppan guhkálmas dávddaid , / doaibmahehttehusaid veajuiduhttima ja geriatriija birra ja daid hálddašeapmi , ii leat fálaldat leamaš dohkálaš .
Begrenset tilgang på samiske fagfolk medfører at det samiske samfunnet er avhengig av organisasjonsformer som fører til at en kan benytte samiske fagfolk mest mulig effektivt .	Go eai leat doarvái sámi fágaolbmot , de sorjá sámi servodat dakkár organisašuvdnavugiin mat dagahit ahte sámi fágaolbmuiguin sáhttá ávkkástallat nu bures go vejolaš .
Helseinstitusjoner med et spesielt ansvar for den samiske befolkning er i dag ulikt organisert , både i forhold til mandat og institusjonstilknytning .	Dat dearvvašvuođaásahusat main lea erenoamáš ovddasvástádus sámi álbmogis , leat dál organiserejuvvon iešguđet láhkai , sihke mandáhta dáfus ja ásahusčatnaseami dáfus .
Dette setter begrensinger for en mest mulig effektiv utnyttelse av samiske fagfolk ovenfor samiske pasienter .	Dát gáržžida dan vejolašvuođa ahte ávkkástallat sámi fágaolbmuiguin nu bures go vejolaš .
Det er behov for å tenke helhetlig og overordnet om organisering om spesialisthelsetjenester til den samiske befolkning .	Ferte jurddašit ollislaččat ja bajimus dásis spesialistabálvalusaid organiserema birra sámi álbmoga várás .
Dette er nødvendig for å kunne gi en bedre og mer helhetlig og koordinerte tjeneste til samiske pasienter og brukere , som bygger på samisk språk og kultur .	Dat lea dárbu vai sáhttá addit buoret ja ollisleabbo koordinerejuvvon bálvalusa sámi buhcciide ja geavaheddjiide , mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
En samordning av samiske fagressurser er et viktig moment i dette arbeidet .	Sámi fágaresurssaid oktiiordnen lea deaŧalaš dan barggus .
Samhandlingsreformen legger vekt på videreutvikling av desentraliserte spesialisthelsetjenester .	Ovttasdoaibmanođastus deattuha lávdaduvvon spesialistadearvvašvuođabálvalusaid viidáset ovddideami .
For å gi samiske pasienter et kvalitativt godt tilbud er det viktig at den desentraliserte spesialisthelsetjenesten med kunnskap i samisk språk og kultur oppbygges videre .	Vai sámi buohccit ožžot kvalitatiivva buori fálaldaga , de lea deaŧalaš ahte lávdaduvvon spesialistadearvvašvuođafálaldat mas lea máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras , ovddiduvvo viidáseappot .
Det vises spesielt til tilbud for samiske pasienter innen rehabilitering , geriatri , læring og mestring og kroniske sykdommer .	Dás čujuhuvvo erenoamážit fálaldahkii sámi buhcciide veajuiduhttima , geriatriija , oahppama ja hálddašeami ja guhkilmas dávddaid suorggis .
Dette er også viktig i forhold til å ivareta spesialisthelsetjenestens veiledningsansvar ovenfor kommuner med samisk befolkning .	Dat lea maid deaŧalaš go galgá fuolahit spesialistadearvvašvuođabálvalusa bagadanovddasvástádusa gielddaid ektui main lea sámi álbmot .
Kvalitet og faglighet	Kvalitehta ja fágalašvuohta
Kvalitet i behandlingen og sikkerhet for pasienten er avgjørende faktorer for å kunne gi pasientene et godt behandlingstilbud .	Kvalitehta meannudeamis ja sihkkarvuohta buohccái leat hui deaŧalaččat go buohccái galgá addit buori dikšofálaldaga .
Ei forutsetning for kvalitet og sikkerhet for pasienten , er at pasient og behandler forstår hverandre .	Eaktun kvalitehtii ja sihkkarvuhtii buohccái lea ahte buohcci ja divššár áddehallaba .
Det gir grunnlag for informasjonsutveksling som er nødvendig for å kunne gi den beste og rette behandlingen .	Dat addá vuođu dan diehtolonohallamii mii dárbbašuvvo vai sáhttá addit buoremus ja rivttes divššu .
Mangel på kompetanse om samisk språk og kultur reduserer kvaliteten på helsetilbudet til samiske pasienter .	gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras váilu , de dat hedjonahttá sámi buhcciid dearvvašvuođafálaldaga kvalitehta .
Risikoen for feilbehandling og dårlig kvalitet på behandlingen øker når kommunikasjonen mellom pasient og behandler er dårlig .	Riska oažžut boasttodivššu ja heajos kvalitehta divššus stuorru go buohcci ja divššára gaskasaš gulahallan lea heittot .
Innenfor helsetjenesten er det satt et stort fokus på kvalitet og pasientsikkerhet .	Dearvvašvuođafálaldagas deattuhuvvo kvalitehta ja buohccisihkkarvuohta hui ollu .
Deriblant gjennom utvikling av metoder for å måle kvaliteten på tilbudet til pasienter .	Earret eará vugiid ovddideamis mo mihtidit kvalitehta dan fálaldagas maid buohccit ožžot .
Det er derfor behov for å øke kunnskapen om samisk språk og kultur både de ulike fagprofesjonenes grunnutdanninger og blant de som har ansvar for å gi et godt helsetilbud .	Danne ferte loktet máhtu sámi gielas ja kultuvrras sihke iešguđet fágafidnuid vuođđooahpus ja sin gaskkas , geain lea ovddasvástádus das ahte addit buori dearvvašvuođafálaldaga .
Samtidig er det utviklet en god del kunnskap innenfor samisk helse , både gjennom utdannings- og forskningsinstitusjoner og klinisk arbeid .	Seammás lea lassánan ollu máhttu sámi dearvvašvuođas , sihke oahppo- ja dutkanásahusaid ja klinihkalaš barggu bokte .
Side 85 av 274 forskningsresultater fra samisk helse er dessverre lite kjent både blant beslutningstakere og fagfolk .	Dákkár diehtojuohkin ja eará dutkanbohtosat sámi dearvvašvuođas leat dađi bahábut uhccán oahppásat sihke mearridedjiid ja fágaolbmuid gaskkas .
Det er derfor nødvendig å finne løsninger for å gjøre denne dokumenterte kunnskapen mer tilgjengelig .	Danne ferte gávdnat čovdosiid vai oažžut dán duođaštuvvon máhtu eanet olámuddui .
Tilgjengelighet til tjenesten .	Bálvalusa oažžunvejolašvuohta .
Lik tilgang til gode og likeverdige helse og omsorgstjeneste er en viktig bærebjelke i den norske velferdsmodellen .	Vejolašvuohta oažžut buori ja dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa lea Norgga čálgomodealla deaŧalaš geađgejuolgi .
Flere faktorer påvirker tilgjengelighet , deriblant pasienters opplevelse av hvorvidt tjenestene er tilgjengelig .	Máŋga beali váikkuhit dán vejolašvuhtii , earret eará dan ahte vásihit go buohccit ahte bálvalusat leat olámuttos .
I utvikling av dagens helsetjeneste legges det opp til en mer aktiv pasientrolle .	Dálá dearvvašvuođabálvalusaid ovddideamis biddjojuvvo eaktun ahte buohccit lea eanet aktiivvalaččat .
Dette fordrer mer helseinformasjon og informasjon om tjenestetilbudet tilgjengelig for alle pasienter .	Dát gáibida ahte eanet dearvvašvuođadieđut ja dieđut bálvalusfálaldaga birra leat buot buhcciide olámuttos .
Helseinformasjon tilpasset samisk språk og kultur har vært lite tilgjengelig .	Dearvvašvuođadieđut heivehuvvon sámi gillii ja kultuvrii leat leamaš uhccán olámuttos .
Informasjon har lite utgangspunkt i samiske data .	Diehtojuohkimis leat uhccán sámi dieđut leamaš vuođđun .
Nasjonale kampanjer og annen informasjon har i hovedsak vært gitt på norsk .	Nationála kampánjjat ja eará diehtojuohkimat leat vuosttažettiin leamaš dárogillii .
Mangel på informasjon og data tilpasset samisk språk og kultur reduserer tilgjengeligheten til tjenesten for samisk pasienter .	Váilevašvuohta dakkár diehtojuohkimis ja dieđuin mat leat heivehuvvon sámi gillii ja kultuvrii hedjonahttet sámi buhcciid vejolašvuođa oažžumis bálvalusa .
For å gjøre helseinformasjon bedre tilgjengelig må arbeidet med samiske helse data og tall prioriteres .	Vai dearvvašvuođadiehtojuohkin buorránivččii , de ferte vuoruhit barggu sámi dearvvašvuođadieđuiguin ja – loguiguin .
Dette arbeidet er avgjørende for å skaffe til veie nødvendig materiale som er avgjørende for kommuner og fylkeskommuners arbeid med folkehelse blant det samiske folk .	Dát bargu lea áibbaš dárbbašlaš vai sáhttá háhkat dárbbašlaš dieđuid mat leat áibbas dárbbašlaččat gielddaid ja fylkkagielddaid álbmotdearvvašvuođabarggus sámi álbmoga várás .
Da muligheten til å bruke eget språk ofte ikke er tilstede begrenses samiske pasienter innvirkning både på egen behandling og retten til å velge behandlingssted for eksempel gjennom fritt sykehusvalg .	Go dávjá ii leat vejolašvuohta geavahit iežas giela , de gáržžiduvvo sámi buhcciid váikkuhanvejolašvuohta sihke iežas dikšui ja vuoigatvuohta válljet dikšunbáikki ovdamearkka dihtii buohcceviesu friija válljema bokte .
I denne sammenheng vises det spesielt til tilbud hvor kommunikasjon er en forutsetning i behandlingen , som tilbud innenfor læring og mestring , rehabilitering , rus og geriatri .	Dán oktavuođas čujuhuvvo erenoamážit fálaldahkii mas gulahallan lea áibbas dárbbašlaš divššus , nugo fálaldat oahpus ja hálddašeamis , veajuiduhttimis , gárremis ja geriatriijas .
Innefor dagens helsetjeneste vises det til bruk av tolk som en løsning .	Dálá dearvvašvuođabálvalusas čujuhuvvo dulkka geavaheapmái .
Der kommunikasjon er en forutsetning i behandling er bruk av tolk en lite egnet løsning .	Go gulahallan lea eaktun dikšui , de lea dulkageavaheapmi uhccán heivvolaš čoavddus .
Videre er tilbud om tolketjeneste innenfor helsetjenesten generelt lite tilfredsstillende .	Viidáseappot lea dulkabálvalusa fálaldat dearvvašvuođabálvalusas uhccán dohkálaš oppalaččat .
Dette omhandler både tilbud og tilgjengelighet til tolk , og definering av tolkebehov I akuttsituasjoner er hjelp som er raskt tilgjengelig spesielt viktig .	Dás gullá sihke dulkafálaldat ja vejolašvuohta fidnet dulkka , ja dulkadárbbu defineren . Heahtediliin lea jođánis veahki erenoamáš deaŧalaš .
Nødmelding og varsling i forhold til samiske brukere fungerer ikke tilfredsstillende i dag .	Heahtedieđáhus ja dieđiheapmi sámi geavaheddjiid ektui ii doaimma dohkálaččat dál .
Dette knyttes til manglende forståelse mellom innringer og mottakere på de ulike sentralene .	Sivvan dasa lea váilevaš áddejupmi čuojaheaddji ja iešguđet guovddážiid vuostáiváldiid gaskkas .
Erfaringer viser at det i nødsituasjoner er viktig å bruke sitt morsmål .	Vásáhusat čájehit ahte heahtediliin lea deaŧalaš geavahit iežas eatnigiela .
Ved ikke å ha denne kompetansen tilstede kan det oppstå uklarheter og manglende kommunikasjon , som kan få alvorlige konsekvenser .	Go ii leat dát gelbbolašvuohta , de sáhttá eahpečielga ja váilevaš gulahallan čuožžilit , mas sáhttet leat duođalaš váikkuhusat .
Akuttsentraler i dag har ikke samisk språkkompetanse samtidig som de skal forholde seg til samiske stedsnavn og samisk språk .	Dálá heahteguovddážiin ii leat sámegielgelbbolašvuohta seammás go dat galget gieđahallat sámi báikenamaid ja sámegiela .
I akuttsentralene for spesialisthelsetjenesten er dette etter initiativ fra Sametingsrådet påpekt spesielt i regjeringens oppdrag til spesialisthelsetjenesten , men dette må også ivaretas i forhold til andre nødmeldingssentraler .	Heahteguovddážiidda ja spesialistadearvvašvuođabálvalussii dat lea čujuhuvvon Sámediggeráđi álgaga vuođul erenoamážit ráđđehusa bargamušdokumeanttain spesialistadearvvašvuođabálvalussii , muhto dat ferte maid fuolahuvvot eará heahtedieđihanguovddážiid ektui .
Nødmeldingssentraler i flere deler av landet omfattes av Samelovens språkregler som gir samiske innringere rett til å bli betjent på samisk .	Sámelága giellanjuolggadusat gustojit maiddá heahtedieđihanguovddážiidda ollu sajiin riikkas ja addá sámi čuojaheddjiide vuoigatvuođa bálvaluvvot sámegillii .
Forståelsen for samiske brukeres rett til å motta og gi nødmeldinger på eget språk varierer .	Lea erohusat áddejumis das mo sámi geavaheddjiid vuoigatvuohta lea oažžut ja addit heahtedieđuid iežaset gillii .
Folkehelse .	Álbmotdearvvašvuohta .
Innenfor utvikling av fremtidens helsetjeneste rettes det stor oppmerksom mot folkehelse .	Boahttevaš dearvvašvuođabálvalusaid ovddideamis biddjojuvvo stuorra fuomášupmi álbmotdearvvašvuhtii .
Dette ut i fra en erkjennelse av at helse skapes ikke først og fremst i helsesektoren , men gjennom levekår , livsbetingelse og livsstil .	Dát dahkkojuvvo dannego lea dovddastuvvon ahte dearvvašvuohta ii bohciit vuosttažettiin dearvvašvuođasuorggis , muhto eallindili , eallineavttuid ja eallinvuogi bokte .
Forebygging og folkehelsearbeid skal derfor skje på tvers av sektorer og forvaltningsnivå .	Eastadeapmi ja álbmotdearvvašvuođabargu galgá danne dahkkojuvvot surggiid ja hálddašandásiid rastá .
Folkehelse i den samiske befolkning er et område , hvor det er lite dokumentert kunnskap .	Sámi álbmoga álbmotdearvvašvuohta lea dakkár suorgi , mas lea uhccán duođaštuvvon máhttu .
Vi vet lite om den samiske befolknings folkehelse i forhold til den norske befolkning .	Mii diehtit uhccán sámi álbmoga álbmotdearvvašvuođa birra dáža álbmoga ektui .
Lokal forurensning fra industrien som slipper ut svovel og tungmetaller , samt lokal dumping	Eat ge dieđe olus vejolaš erohusaid birra sámi
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 86 av 274	86 siidu 272 siiddus
av farlig avfall i områder i Nord er farligst i det lange løp da det kan gi hormonskader , fosterskader , kreftfare og immunskader .	Duktan čájeha ahte Árktisa álbmot ožžot birasmirkkuid vuosttažettiin borramuša ja juhkamuša bokte , muhto maiddái áimmu bokte .
Disse miljøgiftene sprer seg , og vil kunne være en trussel for urfolk også på norsk side .	Dát birasmirkkot levvet ja sáhttet leat áittan álgoálbmogiidda maiddái Norgga bealde .
Livsstilssykdommer hos urfolk er en utfordring som krever spesiell kompetanse .	Álgoálbmogiid eallinvuohkedávddat lea hástalus mii gáibida erenoamáš gelbbolašvuođa .
Et viktig folkehelsetiltak er å bygge opp kompetanse innen folkehelsearbeid i den samiske befolkningen .	Deaŧalaš álbmotdearvvašvuođadoaibmabidju lea loktet gelbbolašvuođa álbmotdearvvašvuođabarggus sámi álbmoga gaskkas .
Tidlig intervensjon i forhold til de store folkesykdommene som rus , psykiske lidelser , kols , overvekt , diabetes og hjerte / karlidelser må møtes med kulturelt tilpassede metoder og tilnærmingsmåter .	Dakkár stuorra álbmotdávddaid go gárrema , psykalaš dávddaid , kolssa , buidodaga , diabetesa ja váibmo- / varrasuotnadávddaid ferte árrat dikšugoahtit kultuvrralaččat heivehuvvon vugiiguin ja lahkonanvugiiguin .
Forskning viser selv til andre viktige data som må fremskaffes .	Dutkan čájeha ieš eará deaŧalaš dieđuide maid ferte háhkat .
Man må kunne konkludere med at det er lite forskning som sier noe om folkehelsesituasjonen blant samene , og lite forskning som sier noe om hvordan fremtidens utfordringer i de samiske tradisjonelle næringer vil kunne påvirke folkehelsen .	Loahppajurdda ferte leat ahte menddo uhccán dutkan muitala juoidá sápmelaččaid álbmotdearvvašvuođadili birra , ja uhccán dutkan muitala juoidá dakkár boahttevaš hástalusaid birra sámi árbevirolaš ealáhusain , mat váikkuhivčče álbmotdearvvašvuhtii .
Det er kjent at ulike etniske grupper kan ha behov for ulike tilnærmingsmåter i et folkehelsearbeid / opplysningsarbeid , både språklig og kulturelt .	Lea oahpis ahte iešguđetlágan čearddalaš joavkkuin sáhttet leat iešguđetlágan lahkonanvuogit álbmotdearvvašvuođabarggus , / diehtojuohkinbarggus sihke gielalaččat ja kultuvrralaččat .
For å nå etniske minoriteter , som samer , og andre nasjonale minoriteter , må folkehelsearbeidet særskilt tilpasses disse gruppene , både språklig og kulturelt .	Jus galgá juksat čearddalaš minoritehtaid , nugo sápmelaččaid , ja eará nationála minoritehtaid , de ferte álbmotdearvvašvuođabargu erenoamážit heivehuvvo dáidda joavkkuide , sihke gielalaččat ja kultuvrralaččat .
Forskning er avgjørende for å skaffe til veie nødvendig materiale for kommuner og fylkeskommuners arbeid med folkehelse blant det samiske folk .	Dutkan lea hui deaŧalaš háhkamis dárbbašlaš dieđuid gielddaid ja fylkkagielddaid álbmotdearvvašvuođabargui sámi álbmoga várás .
Kunnskapsutvikling – Utdanning - Rekruttering	Máhttoovddideapmi – Oahppa - Rekrutteren
Høy faglig kompetanse er en viktig forutsetning i alt helse- og sosialfaglig arbeid .	Alla fágalaš gelbbolašvuohta lea deaŧalaš eaktu buot dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš barggus .
Det skal gjennomføres en helhetlig gjennomgang av utdanning og rekruttering som tar utgangspunkt i samfunnets kompetansebehov i forbindelse med samhandlingsreformen .	Galgá čađahuvvot ollislaš guorahallan oahpas ja rekrutteremis mii bidjá vuođđun servodaga gelbbolašvuođadárbbu Ovttasdoaibmanođastusa oktavuođas .
Forutsetningen for å kunne gi samiske pasienter en kvalitativ god tjeneste er kunnskap om , og kompetanse i samisk språk og kultur .	Eaktun dasa ahte addit sámi buhcciide kvalitatiivva buori bálvalusa , lea máhttu ja gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
I dag er det tilfeldig hvorvidt velferdstjenesten innehar nok kulturkompetanse for å yte gode nok tjenester , og i stor grad er dette tillagt enkeltpersoner . .	Dál lea sahte dohko lea go čálgobálvalusas doarvái kulturgelbbolašvuohta addimis doarvái buriid bálvalusaid , ja buori muddui dat sorjá ovttaskas olbmuin .
For å oppfylle dette må utdanning og rekruttering for fremtidens helsetjeneste setter et større fokus på kunnskap om samer som urfolk .	Jus galggaš dán ollašuhttit , de ferte boahtteáiggi oahpus ja rekrutteremis biddjojuvvot eanet deaddu máhtolašvuhtii sápmelaččaid birra álgoálbmogin .
Rekruttering av helsepersonell som har samisk språk og kulturkompetanse gjør ikke dette enklere .	Dakkár dearvvašvuođabargiid rekrutteren , main lea sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta , ii leat álkit .
Bevisstheten om at det er nødvendig med denne kunnskapen og systematisk arbeid for å rekruttere fagfolk som innehar kunnskapen , samt gi kompetanseøking på dette må økes .	Ferte bajidit dihtomielalašvuohta das ahte dát máhttu dárbbašuvvo ja systemáhtalaš bargu rekrutteret fágaolbmuid main lea dát máhttu , ja eanedit gelbbolašvuođa .
Sametingsrådets mål Sametingsrådets helse og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig .	Sámediggeráđi mihttomearri Sámediggeráđi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka lea vuođđuduvvon dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalussii sámi álbmogii seamma láhkai go álbmogii muđui .
Dette er et mål vi har felles med nasjonale myndigheter .	Dát lea min ja nationála eiseválddiid oktasaš mihttomearri .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 87 av 274	87 siidu 272 siiddus
Strategier Ansvarlige myndigheter i oppfølging av samhandlingsreformen må identifisere og vurdere status og utfordringer i forhold til samiske pasienters behov og rettigheter .	Strategiijat Ovddasvástideaddji eiseválddit fertejit Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleamis identifiseret ja árvvoštallat stáhtusa ja hástalusaid sámi buhcciid dárbbuid ja vuoigatvuođaid ektui .
Det må også utarbeides strategier for videre organisering , styring og satsing i forhold til dette .	Strategiijat viidáset organiseremii , stivremii ja áŋgiruššamii dán ektui fertejit maid ráhkaduvvot .
Sametingsrådet vil fortsette arbeidet for å styrke rett til likeverdige helse- og sosialtjenester .	Sámediggeráđđi áigu bargat viidáseappot nannemin vuoigatvuođa dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaide .
I Regjeringens oppdragsdokumenter til helseforetakene for 2011 ser vi at vårt arbeid bærer frukter .	Ráđđehusa bargamušdokumeanttain dearvvašvuođalágádusaide 2011 várás , oaidnit ahte min bargu lihkostuvvá .
Vi vil fortsette å følge opp arbeidet for at samiske pasienters rett til og behov for tilrettelagte tjenester skal etterspørres og synliggjøres både i planlegging , utredninger og når beslutninger tas .	Mii áigut ain čuovvolit dan barggu ahte sámi buhcciid vuoigatvuohta ja dárbu láhččojuvvon bálvalusaide galgá jearahuvvot ja oainnusin dahkkojuvvot sihke plánemis , čielggademiin ja go mearrádusat dahkkojuvvojit .
Dette er for Sametingsrådet et overordnet standpunkt i arbeidet med samhandlingsreformen .	Dát lea Sámediggeráđđái deaŧaleamos oaidnu barggus Ovttasdoaibmanođastusain .
For å nå dette målet mener Sametingsrådet at samiske pasienters rettigheter og behov må komme klart til uttrykk i Nasjonal helseplan og i lovtekst til de to forelagte lover , Lov om folkehelse og lov om kommunale helse- og omsorgstjenester .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte jus galgá juksat dan mihttomeari , de fertejit sámi buhcciid vuoigatvuođat boahtit čielgasit ovdan Nationála dearvvašvuođaplánas ja láhkateavsttas dan guovtti ovdanbiddjojuvvon lágain , Láhka álbmotdearvvašvuođa birra ja láhka gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid birra .
Klare forpliktelser i styrende lover og dokumenter gir de beste forutsetninger for ivaretakelse av samiske pasienters rettigheter og behov .	Čielga geatnegasvuođat stirvrejeaddji lágain ja dokumeanttain addet buoremus eavttuid dasa ahte fuolahit sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid .
Sametingsrådet vil også bemerke den sentrale plassen Plan – og bygningsloven har i forslag til ny folkehelselov .	Sámediggeráđđi čujuha maiddái dan guovddáš sajádaga mii Plána- ja huksenlágas lea ođđa álbmotdearvvašvuođalága evttohusa ektui .
I plan- og bygningsloven er samiske hensyn særskilt uttrykt i lovteksten , jfr. Sametingets innsigelsesrett .	Plána- ja huksenlágas leat sámi deasttat erenoamážit deattuhuvvon láhkateavsttas , vrd. Sámedikki vuosttaldanvuoigatvuođa .
Sametingsrådet ser det som naturlig at dette følges opp i foreslått folkehelselov .	Sámediggeráđđi oaidná lunddolažžan ahte dát čuovvoluvvo evttohuvvon álbmotdearvvašvuođalágas .
Sametingsrådet har gjennom sine konsultasjoner levert tekstinnspill til Nasjonal helse- og omsorgsplan .	Sámediggeráđđi lea konsultašuvnnaid bokte evttohan teavsttaid Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplánii .
Vi konsulterer med Helse- og omsorgsdepartementet om innlemmelse av våre tekstinnspill i Nasjonal helseog omsorgsplan .	Mii konsulteret Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain dan birra ahte váldit mielde min teakstaevttohusaid Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplánii .
I forhold til ny Folkehelselov konsulterer Sametingsrådet om innlemmelse av ordlyd i lovforslaget .	Ođđa Álbmotdearvvašvuođalága ektui konsultere Sámediggeráđđi dan birra ahte oažžut mielde dadjanvugiid láhkaevttohussii .
Ordlyden skal sørge for at samiske hensyn ivaretas når kommunene utarbeider planer for folkehelsearbeidet .	Dadjanvuohki galgá fuolahit ahte sámi deasttat fuolahuvvojit go gielddat ráhkadit plánaid álbmotdearvvašvuođabargui .
I forhold til ny kommunal helse- og omsorgslov konsulterer Sametingsrådet om innlemmelse av ordlyd i lovforslaget .	Ođđa gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahuslága ektui konsultere Sámediggeráđđi dan birra ahte oaddjut mielde dadjanvugiid láhkaevttohussii .
Ordlyden skal forplikte kommunene i forhold til ivaretakelse av samiske pasienters rettigheter og behov .	Dadjanvuohki galgá geatnegahttit gielddaid fuolahit sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid .
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / representant Silje Karine Muotka Sametinget vil påpeke at samiske hensyn i all hovedsak ikke er vektlagt eller ivaretatt i arbeidet med å arbeide frem forslaget til samhandlingsreform .	Mearkkašupmi , NSR sámediggejoavku Silje Karine Muotka bokte Sámediggi čujuha dasa ahte dan barggus ahte evttohit ovttasdoaibmanođastusa , ii leat sámi beroštusat olus váldojuvvon vuhtii dahje deattuhuvvon .
I oktober 2008 oppnevnte daværende helseminister BjarneHåkon Hanssen et samhandlingsutvalg , men i dette utvalget var det ikke samisk representasjon .	Golggotmánus 2008 nammadii dearvvašvuođaministtar BjarneHåkon Hanssen ovttasdoaibmanlávdegotti , muhto dán lávdegottis ii lean sámi ovddastus .
Stortingsmeldingen ble vedtatt den 27. april 2010 .	Stuorradiggedieđáhus dohkkehuvvui cuoŋománu 27. b. 2010 .
Konsultasjonene har foregått siden oktober 2010 uten at saken har vært oppe til behandling i plenum i forkant .	Konsultašuvnnat leat čađahuvvon golggotmánu 2010 rájes ii ge ášši leat leamaš meannudeapmái dievasčoahkkimis dan ovdal .
Sametinget burde ha sikret at det samiske innholdet var innarbeidet i forslaget som ble lagt ut for høring .	Sámediggi lei berret sihkkarastit ahte sámi sisdoallu lei mielde dan evttohusas mii biddjojuvvui gulaskuddamii .
Kommunikasjonsutfordringene som helsevesenet har i møtet med samiske pasienter blir behandlet i forslag til nasjonal helse- og omsorgsplan , og det er viktig .	Dat gulahallanhástalusat mat dearvvašvuođalágádusas lea go deaivvadit sámi buhcciid , meannuduvvojit nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána evttohusas , ja dat lea deaŧalaš .
Likevel er hovedinntrykket at de samiske perspektivene ikke er systematisk og gjennomgående håndtert i dette forslaget og Sametinget mener at dette må på plass hvis samiske pasienters rettigheter og behov skal være ivaretatt i samhandlingsreformen på en god nok måte .	Dattetge lea váldodovdu ahte sámi perspektiiva ii leat systemáhtalaččat ja oktasaččat gieđahallojuvvon dán evttohusas ja Sámediggi oaivvilda ahte dát ferte leat sajis jus sámi buhcciid vuoigatvuođat ja dárbbut galget leat vuhtiiváldojuvvon ovttasdoaibmanođastusas dohkálaččat .
III Votering Av 39 representanter var 30 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 30 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat
Innlegg Ellinor Marita Jåma , saksordfører Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Elin K. Henriksen Elin K. Henriksen Olaf Eliassen	Sáhkavuorru Ellinor Marita Jåma Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Elin K. Henriksen Elin K. Henriksen Olaf Eliassen
Olaf Eliassen Aili Keskitalo	Olaf Eliassen Aili Keskitalo
Aili Keskitalo Marit Kirsten Anti Gaup Marit Kirsten Anti Gaup Kirsti Guvsám Ragnhild Melleby Aslaksen Per Andersen Bæhr Heidi Persdatter Greiner Haaker Anne Hele Saari John Kappfjell Ellinor Marita Jåma	Aili Keskitalo Marit Kirsten Anti Gaup Marit Kirsten Anti Gaup Kirsti Guvsám Ragnhild Melleby Aslaksen Per Andersen Bæhr Heidi Persdatter Greiner Haaker
Replikk Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Aili Keskitalo Mariann Wollmann Magga Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka	Replihkka Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Aili Keskitalo Mariann Wollmann Magga Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 89 av 274	89 siidu 272 siiddus
2011 vil vi fortsette å jobbe for at Samhandlingsreformen skal gi gode effekter overfor den samiske befolkningen .	Sámediggeráđđi lea garrasit čalmmustahttán dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš áššiid , ja áigu 2011 ain bargat dan ala ahte Ovttasdoaibmanođastus galgá doaibmat bures sámi álbmoga várás .
Vi ønsker derfor å ivareta samiske pasienters rettigheter og behov i samhandlingsreformen .	Danne mii háliidit fuolahit sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid ovttasdoaibmanođastusas .
Sametingsrådet fikk ikke delta i Samhandlingsreformens ekspertgruppe oppnevnt av HOD .	Sámediggeráđđi ii beassan searvat dan Ovttasdoaibmanođastusa áššedovdijovkui maid DFD lei nammadan .
Men i februar 2009 arrangerte Sametingsrådet møte mellom samiske faginstitusjoner og daværende statssekretær Ellen Pedersen .	Muhto 2009 guovvamánus lágidii Sámediggeráđđi čoahkkima gaskal sámi fágaásahusaid ja dalá stáhtačálli Ellen Pedersen .
Her ble behov og utfordringer for samiske pasienter formidlet .	Das ovddiduvvojedje sámi buhcciid dárbbut ja hástalusat .
Sametingsrådet hadde i tillegg møte med daværende Helse- og omsorgsminister Bjarne Håkon Hanssen og statssekretær Ellen Pedersen , i henholdsvis oktober 2008 og juni 2009 , hvor ivaretakelse av samiske pasienter i Samhandlingsreformen ble formidlet .	Sámediggeráđis lei maiddái čoahkkin dalá Dearvvašvuođa- ja fuolahusministariin Bjarne Håkon Hanssenain ja stáhtačálliin Ellen Pedersenain , namalassii 2008 golggotmánus ja 2009 geassemánus , mas sámi buhcciid fuolaheapmi Ovttasdoaibmanođastusas gaskkustuvvui .
Sametingsrådet ble forsikret om videre medvirkning i prosessen rundt reformen .	Sámediggeráđđái dáhkiduvvui ahte beassá leat mielde ođastusproseassas viidáseappot .
Samhandlingsreformen ble vedtatt i Stortinget i mars 2010 .	Ovttasdoaibmanođastusa dohkkehii Stuorradiggi njukčamánu 2010 .
Det er nå fremmet forslag til ny folkehelselov og lov om kommunale helse- og omsorgstjeneste , samt forslag til ny nasjonal helse- og omsorgsplan .	Dál lea evttohuvvon ođđa álbmotdearvvašvuođaláhka ja láhka gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusa birra , ja ođđa nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána .
Sentrale tanker i reformen er at helsehjelpen skal gis nærmest mulig pasienten og at kommunene får større ansvar for pasientenes helhetlige behandlingsforløp .	Ođastusa váldojurdda lea ahte dearvvašvuođaveahkki galgá addojuvvot nu lahka buohcci go vejolaš ja ahte gielddain galgá leat stuorát ovddasvástádus buhcciid ollislaš divššus .
Begreper som helhetlig tjeneste , tilgjengelighet , breddekompetanse og pasienttilfredshet står sentralt .	Dakkár doahpagat go ollislaš bálvalus , olámuddu , govdagelbbolašvuohta ja buohcciduhtavašvuohta leat guovddážis .
Kommunene henstilles til et nærmere samarbeid om ulike behandlingstyper .	Gielddat ávžžuhuvvojit ovttasbargat lagabui iešguđetlágan divššuid oktavuođas .
Sametingets administrasjon hadde den 16.09. 2010 et møte med HOD der prosessen i forbindelse med Samhandlingsreformen ble presentert .	Sámedikki hálddahusas lei 16.09.2010 čoahkkin DFD:in mas proseassa Ovttasdoaibmanođastusain biddjojuvvui ovdan .
Høringsfristen var satt til 18.1.2011 . Den 06.10.10 fikk Sametingsrådet henvendelse fra HOD hvor vi ble anmodet om å gi tilbakemelding på hele arbeidet innen 12.10.10 .	Gulaskuddanáigemearri lei 18.1.2011. 06.10.10 válddii DFD oktavuođa Sámediggeráđiin ja mii ávžžuhuvvuimet addit ruovttoluottadieđu olles barggu birra ovdal 12.10.10 .
Vi anså det ikke som mulig å gi tilbakemelding på disse viktige og omfattende dokumentene på så kort varsel , og i den form som departementet ønsket .	Min mielas ii lean vejolaš addit ruovttoluottadieđu dákkár deaŧalaš ja viiddes dokumeanttain ná oanehis áiggis , ja dan hámis maid departemeanta háliidii .
Det må her påpekes at dette er de mest sentrale arbeidene hva gjelder gjennomføring av Samhandlingsreformen , og tiltakene vil ha store konsekvenser for ivaretakelse av samiske pasienters rettigheter .	Dás ferte čujuhit ahte dát leat buot deaŧaleamos barggut mii guoská Ovttasdoaibmanođastusa čađaheapmái , ja doaibmabijuin leat stuorra váikkuhusat sámi buhcciid vuoigatvuođaid fuolaheapmái .
Sametingsrådet innledet i november 2010 konsultasjoner med Regjeringen om de foreslåtte lovendringer og ny nasjonal helse- og omsorgsplan .	Sámediggeráđđi álggahii 2010 skábmamánus konsultašuvnnaid Ráđđehusain evttohuvvon láhkarievdadusaid ođđa nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána birra .
I samhandlingsreformen er det vist til samiske pasienters rett til og behov for tilrettelagte tjenester skal etterspørres og synliggjøres i planlegging , utredninger og når beslutninger tas .	Ovttasdoaibmanođastusas lea čujuhuvvon dasa ahte sámi buhcciid vuoigatvuođat ja dárbu oažžut láhččojuvvon bálvalusaid jerrojuvvot ja čalmmustahttojuvvot plánemis , čielggademiin ja go mearrádusat dahkkojuvvojit .
Dette er for Sametingsrådet et overordnet standpunkt i arbeidet med samhandlingsreformen .	Dát lea Sámediggeráđi bajimus dási oaidnu ovttasdoaibmanođastusbarggus .
Dagens situasjon Sametingsrådets helse og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig .	Dálá dilli Sámediggeráđi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka lea vuođđuduvvon dasa ahte sámeálbmot galgá oažžu dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid mat leat dásseárvosaččat álbmogiin muđuige .
Dette er et mål vi har felles med nasjonale myndigheter .	Dát lea min ja nationála eiseválddiid oktasaš mihttomearri .
Grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur .	Vuođđun dasa ahte sihkkarastit dásseárvosaš bálvalusaid mihttomeari , lea máŋggakultuvrralaš áddejupmi ja máhttu ja gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dát ferte danne leat barggu vuođđun .
Kvalitetssikringen av samisk helse- og sosialtjeneste er også i stor grad avhengig av enkeltpersoner , på alle nivå , med spesialkompetanse i eller en spesiell interesse for samisk språk og kultur .	Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehtasihkkarastin sorjá maid buori muddui dakkár ovttaskas olbmuin , buot dásiin , geain lea erenoamáš gelbbolašvuohta dahje erenoamáš beroštupmi sámi gielas ja kultuvrras .
Dette påpekes også som en utfordring i St. prop 1 , hvor helsetjenester til samiske pasienter omtales slik : Til tross for en økende bevissthet om den samiske befolkningens behov er det fortsatt et betydelig problem å få til løsninger som er institusjonelt forankret og ikke avhengig av enkeltpersoners engasjement for dette .	St. prop 1 čujuha dán hástalussan , ja doppe máinnašuvvojit sámi buhcciid dearvvašvuođabálvalusat ná : Til tross for en økende bevissthet om den samiske befolkningens behov er de fortsatt et betydelig problem å få til løsninger son er institusjonelt forankret og ikke avhengig av enkeltpersoners engasjement for dette .
Dette må gjøres ved at det på sentralt nivå settes klare rammer for hvordan målet med en likeverdig helse og sosialtjeneste til det samiske folk skal nås .	Dan ferte dahkat dainna lágiin ahte guovddáš dásis biddjojuvvojit čielga rámmat dasa mo galgá ollašuhttit dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmogii .
Sametingsrådet mener at sannsynligheten for realiseringen av en likeverdig helse og sosialtjeneste vil øke gjennom å utvikle og systematisk ta i bruk flere forskjellige styringsverktøy .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte lea stuorát vejolašvuohta ahte dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid duohtandahkan stuorru , go iešguđetlágan stivrenreaiddut ovddiduvvojit ja váldojuvvojit systemáhtalaččat atnui .
I dag har Sametingsrådet gjennom konsultasjoner med Regjeringen om oppdragsdokumenter for 2011 til regionale helseforetak , fått synliggjort noen av utfordringene for samiske pasienter i spesialisthelsetjenesten .	Dál lea Sámediggeráđđi konsultašuvnnaid bokte Ráđđehusain regionála dearvvašvuođalágádusaid 2011 bargodokumeanttaid birra ožžon čalmmustahttojuvvot muhtun hástalusaid mat sámi buhcciin leat spesialistadearvvašvuođabálvalusas .
Det er for oss viktig at disse utfordringene blir klargjort på samme måte overfor kommunene . .	Midjiide lea deaŧalaš ahte dát hástalusat čielggaduvvojit seamma láhkai go gielddaid ektui .
Mangfold og likeverd gikk ut i 2005 , men Regjeringen har valgt å legge den til grunn for det videre arbeidet i forhold til samisk pasienter .	Máŋggabealatvuohta ja ovttadássásašvuohta loahpahuvvui 2005 , muhto Ráđđehus lea válljen bidjat dan vuođđun viidáset bargui sámi buhcciid ektui .
Ansvarlige parter Det tilligger Regjeringen v / HOD ansvar for tilrettelegging av helsetjenester til den samiske befolkningen på lik linje med den øvrige befolkningen i Norge .	91 siidu 272 siiddus Ovddasvástideaddji bealli DFD:s Ráđđehusa bokte lea ovddasvástádus láhčit dearvvašvuođabálvalusaid sámi álbmogii seamma láhkai go Norgga álbmogii muđuige .
Sametingsrådets ansvar er å påse at disse rettighetene blir fulgt opp , dog uten å ha et formelt tilsynsansvar .	Sámediggeráđi ovddasvástádus lea fuolahit ahte dát vuoigatvuođat čuovvoluvvojit , muhto dattetge das ii leat formálalaš bearráigeahččanovddasvástádus .
Rammevilkår og evt. endringer i disse Samiske pasienter som urfolk har rettigheter regulert i nasjonale lover og internasjonale konvensjoner .	Rámmaeavttut ja vejolaš rievdadusat dain Sámi buhcciid vuoigatvuođat álgoálbmogin leat muddejuvvon nationála lágain ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain .
Deriblant ILO konvensjonen nr 169 , art 25 , Samelovens § 3-5 samt FNs barnekonvensjon , artikkel 30 , FNs erklæring om urfolks rettigheter , og Pasientrettighetsloven § 3-5 .	Earret eará ILO konvenšuvnnas nr 169 , art 25 , Sámelága paragráfas 3-5 ja ON mánáidkonvenšuvnna artihkkalis 30 , ON julggaštusas álgoálbmotvuoigatvuođaid birra , ja Buhcciidvuoigatvuođalága paragráfas 3-5 .
Sametingsrådet har gjennom konsultasjoner foreslått endringer i forslag til ny lov om kommunale helse- og omsorgstjenester , forslag til ny folkehelselov og forslag til nasjonal helse- og omsorgsplan ( 2011-2015 ) , som tar sikte på å ivareta disse rettighetene .	Sámediggeráđđi lea konsultašuvnnaid bokte evttohan rievdadusaid ođđa láhkaevttohussii gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid birra , ođđa álbmotdearvvašvuođa láhkaevttohussii ja nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplánaevttohussii ( 20112015 ) , man ulbmil lea fuolahit dáid vuoigatvuođaid .
Framtidige utfordringer Det framgår av forskningsmaterialet fremlagt av Senter for samisk helseforskning at samiske pasienter rapporterer mindre tilfredshet med helse- og sosialtjenestene som tilbys .	Boahttevaš hástalusat Daid dutkanbohtosiin maid Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš lea bidjan ovdan , ahte sámi buohccit leat uhcit duhtavaččat daid dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain mat fállojuvvojit .
Det oppgis at det er få muligheter til å bruke eget språk , og i tillegg oppgis kulturforskjeller som årsak til mindre tilfredshet .	Dieđihuvvo ahte leat uhccán vejolašvuođat geavahit iežas giela , ja dan lassin dieđihuvvojit kulturerohusat sivvan uhcit duhtavašvuhtii .
Samiske pasienter har rett på en likeverdig helse og sosialtjeneste på lik linje med øvrige befolkning .	Sámi buhcciin lea vuoigatvuohta oažžut dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid seamma dásis go dan maid álbmot muđui oažžu .
Et likeverdig tilbud til samiske pasienter forutsetter kunnskap og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur .	Dásseárvosaš fálaldat sámi buhcciide eaktuda máhtu ja gelbbolašvuođa máŋggakultuvrralaš áddejumis ja sámi gielas ja kultuvrras .
Det er fortsatt et stort behov for dette hos helse- og sosialfaglig personell på alle nivåer .	Ain lea dát stuorra dárbu dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš bargiin buot dásiin .
Kvalitetssikringen av samisk helse- og sosialtjeneste er også i stor grad avhengig av enkeltpersoner .	Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehtasihkkarastin sorjá maid buori muddui ovttaskas olbmuin .
Sametingsrådet mener derfor at ansvaret for kvalitetssikring av samiske helse- og sosialtjenester må løftes fra enkeltpersoner og opp på et overordnet nivå .	Danne oaivvilda Sámediggeráđđi ahte ovddasvástádus sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain ferte loktejuvvot ovttaskas olbmuin bajimus dássái .
Tilbudet til samiske pasienter må etterspørres og synliggjøres i alle prosesser , og ivaretas i sentrale helse og sosialpolitiske satsinger .	Fálaldat sámi buhcciide ferte jearahuvvot ja boahtit oidnosii buot proseassain , ja fuolahuvvot guovddáš dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš áŋgiruššamiin .
Sentrale myndigheter på sentralt nivå må sette klare rammer for hvordan målet med en likeverdig helse og sosialtjeneste til det samiske folk skal nås Organisering	Guovddáš eiseválddit guovddáš dásis fertejit bidjat čielga rámmaid dasa mo dásseárvomihttomearri dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi álbmogii galgá juksojuvvot . Organiseren
Stadig rapportering av at samiske pasienter ikke møter forståelse i helse- og sosialsystemet har aktualisert en debatt blant samiske politikere og fagfolk om hvordan tilbudet til samiske pasienter bør organiseres .	Dat go raporttat dávjá čájehit ahte sámi buohccit eai áddejuvvo dearvvašvuođa- ja sosiálavuogádagas , lea bohciidahttán digaštallama sámi politihkkariid ja fágaolbmuid gaskkas dan birra mo fálaldat sámi buhcciide berre organiserejuvvot .
Samhandlingsreformens hovedintensjon er at nødvendig behandling og pleie skal tilbys på lavest mulig nivå .	Ovttasdoaibmanođastusa váldoáigumuš lea ahte dárbbašlaš diksu galgá fállojuvvot vuolimus vejolaš dásis .
Kommunene skal ta større ansvar for et helhetlig pasientforløp , men gis også større frihet i forhold til organisering av helse og omsorgstjenesten .	Gielddain galgá leat stuorát ovddasvástádus buohcci ollislaš divššus , muhto dain galgá maid leat stuorát friijavuohta dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa organiseremis .
Sametingsrådet er enig i at kommunehelsetjeneste har en større nærhet og kjennskap til sine pasienter , og dette kan gi mulighet for en bedre tilrettelagt helsetjeneste for den samiske pasienten .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis dainna ahte gielddadearvvašvuođabálvalusas lea stuorát lagašvuohta iežas buhcciide ja dovdá daid buorebut , ja dát sáhttá addit vejolašvuođa buorebut láhčit dearvvašvuođabálvalusaid sámi buohccái .
Men dette vil også bety at kommunene må inneha bred kompetanse om ulike pasientgrupper og behandlingsmetoder .	Muhto dát mearkkaša maiddái ahte gielddat fertejit dovdat iešguđetlágan buhcciidjoavkkuid ja dikšunvugiid bures .
Kunnskap om samisk språk og kultur må være tilgjengelig i større grad i den kommunale helse- og omsorgstjenesten .	Gielddalaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas ferte leat stuorát máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Denne kompetansen må være integrert i kommunale helse- og omsorgsplaner .	Dat gelbbolašvuohta ferte leat oassin gielddaid dearvvašvuođa- ja fuolahusplánain .
Kunnskapen må institusjonaliseres , og ikke avhenge av enkelte medarbeidere .	Máhtolašvuohta ferte institušjonaliserejuvvot , ii ge sorját ovttaskas bargis .
Erfaring har vist at helse og omsorgstjenesten i de ulike kommuner / regioner med samisk befolkning , har varierende bevissthet og kunnskap om samiske pasienters behov .	Vásáhusat čájehit ahte dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid dihtomielalašvuohta ja máhtolašvuohta sámi buhcciid dárbbuid birra molsašuvvet daid gielddain / regiovnnain gos lea sámi álbmot .
I mange kommuner er bevisstheten og kunnskapen om samisk befolkning fraværende .	Ollu gielddain váilu dihtomielalašvuohta ja máhtolašvuohta sámi álbmoga birra .
Det er derfor nødvendig at samiske pasienters rett og behov til språklige og kulturelt tilrettelagte tjenester påpekes med tyngde for kommunene .	Danne ferte sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid gielalaččat ja kultuvrralaččat láhččojuvvon bálvalusaid deattuhit garrasit gielddaide .
Samiske pasienter er bosatt over hele landet og har rett til helsetilbud som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Sámi buohccit orrot miehtá riikka ja sis lea vuoigatvuohta oažžut dakkár dearvvašvuođafálaldaga mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
I dag er det også begrenset tilgang på samiske fagfolk innenfor alle fagspesifikke områder .	Dál eai leat doarvái sámi fágaolbmot buot fágasurggiin .
For å oppnå en likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk må kunnskap om samisk språk og kultur implementeres i den allerede eksisterende helse- og sosialtjenesten .	Jus galggaš oažžut dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmogii , de ferte máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras šaddat oassin dálá dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas .
Men det er på mange områder behov for særskilte tilbud og løsninger rettet mot samiske pasienter og brukere .	Muhto ollu surggiin dárbbašuvvojit erenoamáš fálaldagat ja čovdosat sámi buhcciid ja geavaheddjiid ektui .
Institusjoner som samisk nasjonalt kompetansesenter for psykisk helse SANKS ) , samisk nasjonalt undervisningssykehjem , spesialistlegesenteret i Karasjok og samisk helseforskning er eksempler på noen særskilte tilbud som er opprettet .	Dakkár ásahusat go Sámi našuvnnalaš gealboguovddáš - psykalaš dearvvasvuođasuddjen ( SÁNAG ) , sámi nationála oahpahusbuhcciidviessu , spesialistadoavtterguovddáš Kárášjogas ja sámi dearvvašvuođadutkanguovddáš leat ovdamearkan muhtun erenoamáš fálaldagaide mat leat ásahuvvon .
Den største utviklingen har vært innenfor psykisk helsevern i spesialisthelsetjenesten , mens man innenfor somatiske tilbud ikke har hatt samme utviklingen .	Stuorámus ovdáneapmi lea leamaš spesialistadearvvašvuođafálaldaga psykalaš dearvvašvuođasuodjalusas , muhto somáhtalaš fálaldagas ii leat leamaš seamma ovdáneapmi .
Spesielt innenfor helsetilbud som forutsetter god kommunikasjon mellom fagfolk og pasienter , som læring og mestring av kroniske sykdommer , / funksjonshemninger rehabilitering og geriatri , har ikke tilbudet vært tilfredsstillende .	Erenoamážit dakkár dearvvašvuođafálaldagas mii eaktuda buori gulahallama fágaolbmuid ja buhcciid gaskkas , nugo oahppan guhkálmas dávddaid , / doaibmahehttehusaid veajuiduhttima ja geriatriija birra ja daid hálddašeapmi , ii leat fálaldat leamaš dohkálaš .
Begrenset tilgang på samiske fagfolk medfører at det samiske samfunnet er avhengig av organisasjonsformer som fører til at en kan benytte samiske fagfolk mest mulig effektivt .	Go eai leat doarvái sámi fágaolbmot , de sorjá sámi servodat dakkár organisašuvdnavugiin mat dagahit ahte sámi fágaolbmuiguin sáhttá ávkkástallat nu bures go vejolaš .
Helseinstitusjoner med et spesielt ansvar for den samiske befolkning er i dag ulikt organisert , både i forhold til mandat og institusjonstilknytning .	Dat dearvvašvuođaásahusat main lea erenoamáš ovddasvástádus sámi álbmogis , leat dál organiserejuvvon iešguđet láhkai , sihke mandáhta dáfus ja ásahusčatnaseami dáfus .
Dette setter begrensinger for en mest mulig effektiv utnyttelse av samiske fagfolk ovenfor samiske pasienter .	Dát gáržžida dan vejolašvuođa ahte ávkkástallat sámi fágaolbmuiguin nu bures go vejolaš .
Det er behov for å tenke helhetlig og overordnet om organisering om spesialisthelsetjenester til den samiske befolkning .	Ferte jurddašit ollislaččat ja bajimus dásis spesialistabálvalusaid organiserema birra sámi álbmoga várás .
Dette er nødvendig for å kunne gi en bedre og mer helhetlig og koordinerte tjeneste til samiske pasienter og brukere , som bygger på samisk språk og kultur .	Dat lea dárbu vai sáhttá addit buoret ja ollisleabbo koordinerejuvvon bálvalusa sámi buhcciide ja geavaheddjiide , mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
En samordning av samiske fagressurser er et viktig moment i dette arbeidet .	Sámi fágaresurssaid oktiiordnen lea deaŧalaš dan barggus .
Samhandlingsreformen legger vekt på videreutvikling av desentraliserte spesialisthelsetjenester .	Ovttasdoaibmanođastus deattuha lávdaduvvon spesialistadearvvašvuođabálvalusaid viidáset ovddideami .
For å gi samiske pasienter et kvalitativt godt tilbud er det viktig at den desentraliserte spesialisthelsetjenesten med kunnskap i samisk språk og kultur oppbygges videre .	Vai sámi buohccit ožžot kvalitatiivva buori fálaldaga , de lea deaŧalaš ahte lávdaduvvon spesialistadearvvašvuođafálaldat mas lea máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras , ovddiduvvo viidáseappot .
Dette er også viktig i forhold til å ivareta spesialisthelsetjenestens veiledningsansvar ovenfor kommuner med samisk befolkning .	Dat lea maid deaŧalaš go galgá fuolahit spesialistadearvvašvuođabálvalusa bagadanovddasvástádusa gielddaid ektui main lea sámi álbmot .
Kvalitet og faglighet	Kvalitehta ja fágalašvuohta
Kvalitet i behandlingen og sikkerhet for pasienten er avgjørende faktorer for å kunne gi pasientene et godt behandlingstilbud .	Kvalitehta meannudeamis ja sihkkarvuohta buohccái leat hui deaŧalaččat go buohccái galgá addit buori dikšofálaldaga .
Ei forutsetning for kvalitet og sikkerhet for pasienten , er at pasient og behandler forstår hverandre .	Eaktun kvalitehtii ja sihkkarvuhtii buohccái lea ahte buohcci ja divššár áddehallaba .
Det gir grunnlag for informasjonsutveksling som er nødvendig for å kunne gi den beste og rette behandlingen .	Dat addá vuođu dan diehtolonohallamii mii dárbbašuvvo vai sáhttá addit buoremus ja rivttes divššu .
Mangel på kompetanse om samisk språk og kultur reduserer kvaliteten på helsetilbudet til samiske pasienter .	Go gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras váilu , de dat hedjonahttá sámi buhcciid dearvvašvuođafálaldaga kvalitehta .
Risikoen for feilbehandling og dårlig kvalitet på behandlingen øker når kommunikasjonen mellom pasient og behandler er dårlig .	Riska oažžut boasttodivššu ja heajos kvalitehta divššus stuorru go buohcci ja divššára gaskasaš gulahallan lea heittot .
Innenfor helsetjenesten er det satt et stort fokus på kvalitet og pasientsikkerhet .	Dearvvašvuođafálaldagas deattuhuvvo kvalitehta ja buohccisihkkarvuohta hui ollu .
Deriblant gjennom utvikling av metoder for å måle kvaliteten på tilbudet til pasienter .	Earret eará vugiid ovddideamis mo mihtidit kvalitehta dan fálaldagas maid buohccit ožžot .
Det er derfor behov for å øke kunnskapen om samisk språk og kultur både de ulike fagprofesjonenes grunnutdanninger og blant de som har ansvar for å gi et godt helsetilbud .	Danne ferte loktet máhtu sámi gielas ja kultuvrras sihke iešguđet fágafidnuid vuođđooahpus ja sin gaskkas , geain lea ovddasvástádus das ahte addit buori dearvvašvuođafálaldaga .
Samtidig er det utviklet en god del kunnskap innenfor samisk helse , både gjennom utdannings- og forskningsinstitusjoner og klinisk arbeid .	Seammás lea lassánan ollu máhttu sámi dearvvašvuođas , sihke oahppo- ja dutkanásahusaid ja klinihkalaš barggu bokte .
Denne type informasjon og andre forskningsresultater fra samisk helse er dessverre lite kjent både blant beslutningstakere og fagfolk .	Dákkár diehtojuohkin ja eará dutkanbohtosat sámi dearvvašvuođas leat dađi bahábut uhccán oahppásat sihke mearridedjiid ja fágaolbmuid gaskkas .
Det er derfor nødvendig å finne løsninger for å gjøre denne dokumenterte kunnskapen mer tilgjengelig .	Danne ferte gávdnat čovdosiid vai oažžut dán duođaštuvvon máhtu eanet olámuddui .
Tilgjengelighet til tjenesten .	Bálvalusa oažžunvejolašvuohta .
Lik tilgang til gode og likeverdige helse og omsorgstjeneste er en viktig bærebjelke i den norske velferdsmodellen .	Vejolašvuohta oažžut buori ja dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa lea Norgga čálgomodealla deaŧalaš geađgejuolgi .
I utvikling av dagens helsetjeneste legges det opp til en mer aktiv pasientrolle .	Dálá dearvvašvuođabálvalusaid ovddideamis biddjojuvvo eaktun ahte buohccit lea eanet aktiivvalaččat .
Dette fordrer mer helseinformasjon og informasjon om tjenestetilbudet tilgjengelig for alle pasienter .	Dát gáibida ahte eanet dearvvašvuođadieđut ja dieđut bálvalusfálaldaga birra leat buot buhcciide olámuttos .
Helseinformasjon tilpasset samisk språk og kultur har vært lite tilgjengelig .	Dearvvašvuođadieđut heivehuvvon sámi gillii ja kultuvrii leat leamaš uhccán olámuttos .
Informasjon har lite utgangspunkt i samiske data .	Diehtojuohkimis leat uhccán sámi dieđut leamaš vuođđun .
Nasjonale kampanjer og annen informasjon har i hovedsak vært gitt på norsk .	Nationála kampánjjat ja eará diehtojuohkimat leat vuosttažettiin leamaš dárogillii .
Mangel på informasjon og data tilpasset samisk språk og kultur reduserer tilgjengeligheten til tjenesten for samisk pasienter .	Váilevašvuohta dakkár diehtojuohkimis ja dieđuin mat leat heivehuvvon sámi gillii ja kultuvrii hedjonahttet sámi buhcciid vejolašvuođa oažžumis bálvalusa .
For å gjøre helseinformasjon bedre tilgjengelig må arbeidet med samiske helse data og tall prioriteres .	Vai dearvvašvuođadiehtojuohkin buorránivččii , de ferte vuoruhit barggu sámi dearvvašvuođadieđuiguin ja – loguiguin .
Dette arbeidet er avgjørende for å skaffe til veie nødvendig materiale som er avgjørende for kommuner og fylkeskommuners arbeid med folkehelse blant det samiske folk .	Dát bargu lea áibbaš dárbbašlaš vai sáhttá háhkat dárbbašlaš dieđuid mat leat áibbas dárbbašlaččat gielddaid ja fylkkagielddaid álbmotdearvvašvuođabarggus sámi álbmoga várás .
Da muligheten til å bruke eget språk ofte ikke er tilstede begrenses samiske pasienter innvirkning både på egen behandling og retten til å velge behandlingssted for eksempel gjennom fritt sykehusvalg .	Go dávjá ii leat vejolašvuohta geavahit iežas giela , de gáržžiduvvo sámi buhcciid váikkuhanvejolašvuohta sihke iežas dikšui ja vuoigatvuohta válljet dikšunbáikki ovdamearkka dihtii buohcceviesu friija válljema bokte .
I denne sammenheng vises det spesielt til tilbud hvor kommunikasjon er en forutsetning i behandlingen , som tilbud innenfor læring og mestring , rehabilitering , rus og geriatri .	Dán oktavuođas čujuhuvvo erenoamážit fálaldahkii mas gulahallan lea áibbas dárbbašlaš divššus , nugo fálaldat oahpus ja hálddašeamis , veajuiduhttimis , gárremis ja geriatriijas .
Innefor dagens helsetjeneste vises det til bruk av tolk som en løsning .	Dálá dearvvašvuođabálvalusas čujuhuvvo dulkka geavaheapmái .
Der kommunikasjon er en forutsetning i behandling er bruk av tolk en lite egnet løsning .	Go gulahallan lea eaktun dikšui , de lea dulkageavaheapmi uhccán heivvolaš čoavddus .
Videre er tilbud om tolketjeneste innenfor helsetjenesten generelt lite tilfredsstillende .	Viidáseappot lea dulkabálvalusa fálaldat dearvvašvuođabálvalusas uhccán dohkálaš oppalaččat .
Dette omhandler både tilbud og tilgjengelighet til tolk , og definering av tolkebehov I akuttsituasjoner er hjelp som er raskt tilgjengelig spesielt viktig .	Dás gullá sihke dulkafálaldat ja vejolašvuohta fidnet dulkka , ja dulkadárbbu defineren . Heahtediliin lea jođánis veahki erenoamáš deaŧalaš .
Nødmelding og varsling i forhold til samiske brukere fungerer ikke tilfredsstillende i dag .	Heahtedieđáhus ja dieđiheapmi sámi geavaheddjiid ektui ii doaimma dohkálaččat dál .
Dette knyttes til manglende forståelse mellom innringer og mottakere på de ulike sentralene .	Sivvan dasa lea váilevaš áddejupmi čuojaheaddji ja iešguđet guovddážiid vuostáiváldiid gaskkas .
Erfaringer viser at det i nødsituasjoner er viktig å bruke sitt morsmål .	Vásáhusat čájehit ahte heahtediliin lea deaŧalaš geavahit iežas eatnigiela .
Ved ikke å ha denne kompetansen tilstede kan det oppstå uklarheter og manglende kommunikasjon , som kan få alvorlige konsekvenser .	Go ii leat dát gelbbolašvuohta , de sáhttá eahpečielga ja váilevaš gulahallan čuožžilit , mas sáhttet leat duođalaš váikkuhusat .
Akuttsentraler i dag har ikke samisk språkkompetanse samtidig som de skal forholde seg til samiske stedsnavn og samisk språk .	Dálá heahteguovddážiin ii leat sámegielgelbbolašvuohta seammás go dat galget gieđahallat sámi báikenamaid ja sámegiela .
I akuttsentralene for spesialisthelsetjenesten er dette etter initiativ fra Sametingsrådet påpekt spesielt i regjeringens oppdrag til spesialisthelsetjenesten , men dette må også ivaretas i forhold til andre nødmeldingssentraler .	Heahteguovddážiidda ja spesialistadearvvašvuođabálvalussii dat lea čujuhuvvon Sámediggeráđi álgaga vuođul erenoamážit ráđđehusa bargamušdokumeanttain spesialistadearvvašvuođabálvalussii , muhto dat ferte maid fuolahuvvot eará heahtedieđihanguovddážiid ektui .
Nødmeldingssentraler i flere deler av landet omfattes av Samelovens språkregler som gir samiske innringere rett til å bli betjent på samisk .	Sámelága giellanjuolggadusat gustojit maiddá heahtedieđihanguovddážiidda ollu sajiin riikkas ja addá sámi čuojaheddjiide vuoigatvuođa bálvaluvvot sámegillii .
Forståelsen for samiske brukeres rett til å motta og gi nødmeldinger på eget språk varierer .	Lea erohusat áddejumis das mo sámi geavaheddjiid vuoigatvuohta lea oažžut ja addit heahtedieđuid iežaset gillii .
Side 93 av 274	Álbmotdearvvašvuohta .
Innenfor utvikling av fremtidens helsetjeneste rettes det stor oppmerksom mot folkehelse .	Boahttevaš dearvvašvuođabálvalusaid ovddideamis biddjojuvvo stuorra fuomášupmi álbmotdearvvašvuhtii .
Dette ut i fra en erkjennelse av at helse skapes ikke først og fremst i helsesektoren , men gjennom levekår , livsbetingelse og livsstil .	Dát dahkkojuvvo dannego lea dovddastuvvon ahte dearvvašvuohta ii bohciit vuosttažettiin dearvvašvuođasuorggis , muhto eallindili , eallineavttuid ja eallinvuogi bokte .
Folkehelse i den samiske befolkning er et område , hvor det er lite dokumentert kunnskap .	Eastadeapmi ja álbmotdearvvašvuođabargu galgá danne dahkkojuvvot surggiid ja hálddašandásiid rastá .
Vi vet lite om den samiske befolknings folkehelse i forhold til den norske befolkning .	Sámi álbmoga álbmotdearvvašvuohta lea dakkár suorgi , mas lea uhccán duođaštuvvon máhttu .
Likeledes vet vi lite om eventuelle forskjeller innad i den samiske befolkning .	Mii diehtit uhccán sámi álbmoga álbmotdearvvašvuođa birra dáža álbmoga ektui .
Det er derfor behov for en styrking av forskning som omhandler samiske forhold slik at man kan skaffe til veie mer nøkkeldata som kan brukes i det forebyggende arbeidet .	Eat ge dieđe olus vejolaš erohusaid birra sámi álbmoga gaskkas . Danne dárbbaša nannet dutkama sámi diliid birra vai sáhttit háhkat eanet vuođđodieđuid maid sáhttit geavahit eastadanbarggus .
Det samiske samfunnet står ovenfor store utfordringer spesielt innenfor samiske tradisjonelle næringer .	Sámi servodagas leat stuorra hástalusat erenoamážit sámi árbevirolaš ealáhusain .
Dette være seg utfordringer som innskrenkning av arealer som benyttes innenfor næringene , kamp eksternt og internt om ressurser , rovdyrproblematikk , krav om å forholde seg til stadig endrede rammevilkår samt holdninger ovenfor egen næring som kommer til uttrykk både fra offentlige organer og samfunnet for øvrig .	Dat sáhttet leat hástalusat daid areálaid gáržžideami oktavuođas mat geavahuvvojit ealáhusas , olgguldas ja siskkáldas resursariidduid oktavuođas , boraspireáššiid oktavuođas , gáibádusaid oktavuođas ahte ferte vuhtiiváldit rámmaeavttuid mat čađat rivdet ja daid guottuid oktavuođas iežas ealáhus ektui mat bohtet ovdan sihke almmolaš orgánain ja servodagas muđuige .
Dette påvirker den enkeltes helse både psykisk og fysisk , og har ført til tildels drastiske konsekvenser for enkelte .	Dát čuohcá ovttaskas olbmo dearvvašvuhtii sihke silolaččat ja rumašlaččat , ja lea muhtun olbmuide čuohcan hirbmat garrasit .
Barn som har sin familietilknytning i reindrifta er særlig utsatt ved negativ omtale .	Daidda mánáide geain lea bearašgullevašvuohta boazodollui , čuohcá negatiiva máinnašupmi hui garrasit .
Kunnskap om spredning av miljøgifter , er også en høyst aktuell sak for den samiske befolkning i Norge .	Máhttu birasmirkkuid leavvama birra lea maid áigeguovdilis ášši sámi álbmogii Norggas .
Forskning viser at befolkninga i Arktis får i seg miljøgifter først og fremst gjennom mat og drikke , men også via luft .	Duktan čájeha ahte Árktisa álbmot ožžot birasmirkkuid vuosttažettiin borramuša ja juhkamuša bokte , muhto maiddái áimmu bokte .
Lokal forurensning fra industrien som slipper ut svovel og tungmetaller , samt lokal dumping av farlig avfall i områder i Nord er farligst i det lange løp da det kan gi hormonskader , fosterskader , kreftfare og immunskader .	Báikkálaš nuoskkideapmi industriijas mii luoitá rišša ja lossametállaid , ja váralaš ávdnasiid luoitin báikkálaččat davi guovlluin , leat váralepmosat guhkit áiggi vuollái go dat sáhttet dagahit hormonavahágiid , ohkevahágiid , borasdávdavára ja immunavahágiid .
Disse miljøgiftene sprer seg , og vil kunne være en trussel for urfolk også på norsk side .	Dát birasmirkkot levvet ja sáhttet leat áittan álgoálbmogiidda maiddái Norgga bealde .
Livsstilssykdommer hos urfolk er en utfordring som krever spesiell kompetanse .	Álgoálbmogiid eallinvuohkedávddat lea hástalus mii gáibida erenoamáš gelbbolašvuođa .
Et viktig folkehelsetiltak er å bygge opp kompetanse innen folkehelsearbeid i den samiske befolkningen .	Deaŧalaš álbmotdearvvašvuođadoaibmabidju lea loktet gelbbolašvuođa álbmotdearvvašvuođabarggus sámi álbmoga gaskkas .
Tidlig intervensjon i forhold til de store folkesykdommene som rus , psykiske lidelser , kols , overvekt , diabetes og hjerte / karlidelser må møtes med kulturelt tilpassede metoder og tilnærmingsmåter .	Dakkár stuorra álbmotdávddaid go gárrema , psykalaš dávddaid , kolssa , buidodaga , diabetesa ja váibmo- / varrasuotnadávddaid ferte árrat dikšugoahtit kultuvrralaččat heivehuvvon vugiiguin ja lahkonanvugiiguin .
Forskning viser selv til andre viktige data som må fremskaffes .	Dutkan čájeha ieš eará deaŧalaš dieđuide maid ferte háhkat .
Man må kunne konkludere med at det er lite forskning som sier noe om folkehelsesituasjonen blant samene , og lite forskning som sier noe om hvordan fremtidens utfordringer i de samiske tradisjonelle næringer vil kunne påvirke folkehelsen .	Loahppajurdda ferte leat ahte menddo uhccán dutkan muitala juoidá sápmelaččaid álbmotdearvvašvuođadili birra , ja uhccán dutkan muitala juoidá dakkár boahttevaš hástalusaid birra sámi árbevirolaš ealáhusain , mat váikkuhivčče álbmotdearvvašvuhtii .
Det er kjent at ulike etniske grupper kan ha behov for ulike tilnærmingsmåter i et folkehelsearbeid / opplysningsarbeid , både språklig og kulturelt .	Lea oahpis ahte iešguđetlágan čearddalaš joavkkuin sáhttet leat iešguđetlágan lahkonanvuogit álbmotdearvvašvuođabarggus , / diehtojuohkinbarggus sihke gielalaččat ja kultuvrralaččat .
For å nå etniske minoriteter , som samer , og andre nasjonale minoriteter , må folkehelsearbeidet særskilt tilpasses disse gruppene , både språklig og kulturelt .	Jus galgá juksat čearddalaš minoritehtaid , nugo sápmelaččaid , ja eará nationála minoritehtaid , de ferte álbmotdearvvašvuođabargu erenoamážit heivehuvvo dáidda joavkkuide , sihke gielalaččat ja kultuvrralaččat .
Forskning er avgjørende for å skaffe til veie nødvendig materiale for kommuner og fylkeskommuners arbeid med folkehelse blant det samiske folk .	Dutkan lea hui deaŧalaš háhkamis dárbbašlaš dieđuid gielddaid ja fylkkagielddaid álbmotdearvvašvuođabargui sámi álbmoga várás .
Kunnskapsutvikling – Utdanning - Rekruttering	Máhttoovddideapmi – Oahppa - Rekrutteren
Høy faglig kompetanse er en viktig forutsetning i alt helse- og sosialfaglig arbeid .	Alla fágalaš gelbbolašvuohta lea deaŧalaš eaktu buot dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš barggus .
Det skal gjennomføres en helhetlig gjennomgang av utdanning og rekruttering som tar utgangspunkt i samfunnets kompetansebehov i forbindelse med samhandlingsreformen .	Galgá čađahuvvot ollislaš guorahallan oahpas ja rekrutteremis mii bidjá vuođđun servodaga gelbbolašvuođadárbbu Ovttasdoaibmanođastusa oktavuođas .
Forutsetningen for å kunne gi samiske pasienter en kvalitativ god tjeneste er kunnskap om , og kompetanse i samisk språk og kultur .	Eaktun dasa ahte addit sámi buhcciide kvalitatiivva buori bálvalusa , lea máhttu ja gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
I dag er det tilfeldig hvorvidt velferdstjenesten innehar nok kulturkompetanse for å yte gode nok tjenester , og i stor grad er dette tillagt enkeltpersoner . .	Dál lea sahte dohko lea go čálgobálvalusas doarvái kulturgelbbolašvuohta addimis doarvái buriid bálvalusaid , ja buori muddui dat sorjá ovttaskas olbmuin .
For å oppfylle dette må utdanning og rekruttering for fremtidens helsetjeneste setter et større fokus på kunnskap om samer som urfolk .	Jus galggaš dán ollašuhttit , de ferte boahtteáiggi oahpus ja rekrutteremis biddjojuvvot eanet deaddu máhtolašvuhtii sápmelaččaid birra álgoálbmogin .
Rekruttering av helsepersonell som har samisk språk og kulturkompetanse gjør ikke dette enklere .	Dakkár dearvvašvuođabargiid rekrutteren , main lea sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta , ii leat álkit .
er nødvendig med denne kunnskapen og systematisk arbeid for å rekruttere fagfolk som innehar kunnskapen , samt gi kompetanseøking på dette må økes .	Ferte bajidit dihtomielalašvuohta das ahte dát máhttu dárbbašuvvo ja systemáhtalaš bargu rekrutteret fágaolbmuid main lea dát máhttu , ja eanedit gelbbolašvuođa .
Sametingsrådets mål Sametingsrådets helse og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig .	Sámediggeráđi mihttomearri Sámediggeráđi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka lea vuođđuduvvon dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalussii sámi álbmogii seamma láhkai go álbmogii muđui .
Dette er et mål vi har felles med nasjonale myndigheter .	Dát lea min ja nationála eiseválddiid oktasaš mihttomearri .
Grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur .	Vuođđun dásseárvosaš bálvalusa sihkkarastimii lea máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta máŋggakultuvrralaš áddejumis ja sámi gielas ja kultuvrras .
Arbeidet må derfor ta utgangspunkt i dette .	Dát ferte leat barggu vuođđun .
Kvalitetssikringen av samisk helse- og sosialtjeneste er også i stor grad avhengig av enkeltpersoner , på alle nivå , med spesialkompetanse i eller en spesiell interesse for samisk språk og kultur .	Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa kvalitehtasihkkarastin sorjá buori muddui ovttaskas olbmuin , buot dásiin , geain lea erenoamáš gelbbolašvuohta dahje geat erenoamážit beroštit sámi gielas ja kultuvrras .
Sametingsrådet ser det derfor som svært viktig å arbeide for å løfte ansvaret for kvalitetssikring av samiske helse- og sosialtjenester fra enkeltpersoner og opp på et overordnet nivå .	Danne lea Sámediggeráđi mielas hui deaŧalaš bargat dainna ahte sirdit ovddasvástádusa sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid kvalitehtasihkkarastimis ovttaskas olbmuin bajimus dássái .
Sentrale myndigheter har det overordnede ansvaret og må sørge for at det samiske perspektivet ivaretas og etterspørres i alle prosesser , og at det blir ivaretatt i sentrale helse- og sosialpolitiske satsinger .	Guovddáš eiseválddiin lea bajimus ovddasvástádus ja sii fertejit bearráigeahččat ahte sámi perspektiiva fuolahuvvo ja jearahuvvo buot proseassain , ja ahte dat fuolahuvvo guovddáš dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš áŋgiruššamiin .
Sametingsrådet vil at det på sentralt nivå settes klare rammer for hvordan målet med en likeverdig helse og sosialtjeneste til det samiske folk skal nås .	Sámediggeráđđi háliida ahte guovddáš dásis biddjojuvvojit čielga rámmat dasa mo mihttomeari dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain sámi álbmogii galgá juksojuvvot .
Sametingsrådet mener at sannsynligheten for realiseringen av en likeverdig helse og sosialtjeneste vil øke gjennom å utvikle og systematisk ta i bruk flere forskjellige styringsverktøy .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte vejolašvuohta duohtandahkat dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa stuorru go sierranas stivrenreaiddut ovddiduvvojit ja váldojuvvojit atnui .
Strategier Ansvarlige myndigheter i oppfølging av samhandlingsreformen må identifisere og vurdere status og utfordringer i forhold til samiske pasienters behov og rettigheter .	Strategiijat Ovddasvástideaddji eiseválddit fertejit Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleamis identifiseret ja árvvoštallat stáhtusa ja hástalusaid sámi buhcciid dárbbuid ja vuoigatvuođaid ektui .
Det må også utarbeides strategier for videre organisering , styring og satsing i forhold til dette .	Strategiijat viidáset organiseremii , stivremii ja áŋgiruššamii dán ektui fertejit maid ráhkaduvvot .
Sametingsrådet vil fortsette arbeidet for å styrke rett til likeverdige helse- og sosialtjenester .	Sámediggeráđđi áigu bargat viidáseappot nannemin vuoigatvuođa dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaide .
I Regjeringens oppdragsdokumenter til helseforetakene for 2011 ser vi at vårt arbeid bærer frukter .	Ráđđehusa bargamušdokumeanttain dearvvašvuođalágádusaide 2011 várás , oaidnit ahte min bargu lihkostuvvá .
Vi vil fortsette å følge opp arbeidet for at samiske pasienters rett til og behov for tilrettelagte tjenester skal etterspørres og synliggjøres både i planlegging , utredninger og når beslutninger tas .	Mii áigut ain čuovvolit dan barggu ahte sámi buhcciid vuoigatvuohta ja dárbu láhččojuvvon bálvalusaide galgá jearahuvvot ja oainnusin dahkkojuvvot sihke plánemis , čielggademiin ja go mearrádusat dahkkojuvvojit .
Dette er for Sametingsrådet et overordnet standpunkt i arbeidet med samhandlingsreformen .	Dát lea Sámediggeráđđái deaŧaleamos oaidnu barggus Ovttasdoaibmanođastusain .
For å nå dette målet mener Sametingsrådet at samiske pasienters rettigheter og behov må komme klart til uttrykk i Nasjonal helseplan og i lovtekst til de to forelagte lover , Lov om folkehelse og lov om kommunale helse- og omsorgstjenester .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte jus galgá juksat dan mihttomeari , de fertejit sámi buhcciid vuoigatvuođat boahtit čielgasit ovdan Nationála dearvvašvuođaplánas ja láhkateavsttas dan guovtti ovdanbiddjojuvvon lágain , Láhka álbmotdearvvašvuođa birra ja láhka gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid birra .
Klare forpliktelser i styrende lover og dokumenter gir de beste forutsetninger for ivaretakelse av samiske pasienters rettigheter og behov .	Čielga geatnegasvuođat stirvrejeaddji lágain ja dokumeanttain addet buoremus eavttuid dasa ahte fuolahit sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid .
Sametingsrådet vil også bemerke den sentrale plassen Plan – og bygningsloven har i forslag til ny folkehelselov .	Sámediggeráđđi čujuha maiddái dan guovddáš sajádaga mii Plána- ja huksenlágas lea ođđa álbmotdearvvašvuođalága evttohusa ektui .
I plan- og bygningsloven er samiske hensyn særskilt uttrykt i lovteksten , jfr. Sametingets innsigelsesrett .	Plána- ja huksenlágas leat sámi deasttat erenoamážit deattuhuvvon láhkateavsttas , vrd. Sámedikki vuosttaldanvuoigatvuođa .
Sametingsrådet ser det som naturlig at dette følges opp i foreslått folkehelselov .	Sámediggeráđđi oaidná lunddolažžan ahte dát čuovvoluvvo evttohuvvon álbmotdearvvašvuođalágas .
Sametingsrådet har gjennom sine konsultasjoner levert tekstinnspill til Nasjonal helse- og omsorgsplan .	Sámediggeráđđi lea konsultašuvnnaid bokte evttohan teavsttaid Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplánii .
Vi konsulterer med Helse- og omsorgsdepartementet om innlemmelse av våre tekstinnspill i Nasjonal helseog omsorgsplan .	Mii konsulteret Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain dan birra ahte váldit mielde min teakstaevttohusaid Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplánii .
I forhold til ny Folkehelselov konsulterer Sametingsrådet om innlemmelse av ordlyd i lovforslaget .	Ođđa Álbmotdearvvašvuođalága ektui konsultere Sámediggeráđđi dan birra ahte oažžut mielde dadjanvugiid láhkaevttohussii .
Ordlyden skal sørge for at samiske hensyn ivaretas når kommunene utarbeider planer for folkehelsearbeidet .	Dadjanvuohki galgá fuolahit ahte sámi deasttat fuolahuvvojit go gielddat ráhkadit plánaid álbmotdearvvašvuođabargui .
I forhold til ny kommunal helse- og omsorgslov konsulterer Sametingsrådet om innlemmelse av ordlyd i lovforslaget .	Ođđa gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahuslága ektui konsultere Sámediggeráđđi dan birra ahte oaddjut mielde dadjanvugiid láhkaevttohussii .
Ordlyden skal forplikte kommunene i forhold til ivaretakelse av samiske pasienters rettigheter og behov .	Dadjanvuohki galgá geatnegahttit gielddaid fuolahit sámi buhcciid vuoigatvuođaid ja dárbbuid .
Behandlingen av saken ble avsluttet 11.03.11 kl. 10.05	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 11.03.11 dii. 10.05 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 96 av 274	96 siidu 272 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Sametingets årsmelding 2010 Arkivsaknr .	Sámedikki 2010 jahkedieđáhus Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 28.01.11 21.–24.02.11 07. – 11.03.11	Beaivi 28.01.11 21. – 24.02.11 07. – 11.03.11
Saksnr. SR 028/11 PFK 001/11 SP 008/11	SR 028/11 SP
Saken påbegynt 09.03.11 kl. 13.35	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 09.03. 2011 dii. 13.35 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametingets årsmelding 2010 1 Innledning Sametinget er en folkevalgt forsamling for samene i Norge .	Sámedikki 2010 jahkedieđáhus 1 Álggahus Sámediggi lea Norgga sámiid ovddasteaddji álbmotválljen orgána .
39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år .	39 áirasa válljejuvvojit 7 válgabiires juohke njealját jagi .
Sametinget arbeider med alle saker innenfor alle samfunnsområder som særlig berører samene , i tillegg til å gi uttalelser og være en høringsinstans for offentlige myndigheter .	Sámediggi bargá buotlágan áššiiguin iešguđet servodatsurggiin , mat gusket erenoamážit sámiide , dasa lassin ahte dat buktá cealkámušaid ja lea almmolaš eiseválddiid gulaskuddaninstánsa .
Sametinget forvalter en del av de midlene som bevilges til samiske formål over statsbudsjettet , og gjennom Sametinget har samene i Norge fått en viss myndighet innenfor kultur , språk , opplæring , kulturminnevern og næring .	Sámediggi hálddaša oasi ruđain , mat juolluduvvojit sámi áššiide stáhtabušeahtas , ja Sámedikki bokte leat sámit Norggas ožžon dihto mearrideami kultuvrras , gielas , oahpahusas , kulturmuitosuodjalusas ja ealáhusain .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 97 av 274	97 siidu 272 siiddus
Bruk av virkemidler er en av strategiene for måloppnåelse .	Váikkuhangaskaomiid geavaheapmi lea okta strategiijain ulbmiliid juksamis .
Det rapporteres for virkemiddelordningene under de enkelte fagkapitlene .	Váikkuhangaskaoapmeortnegat raporterejuvvojit juohke fágakapihttalis .
Det er vedtatt egne mål og prioriteringer for virkemiddelordningene .	Váikkuhangaskaoapmeortnegiidda leat mearriduvvon sierra ulbmilat ja vuoruheamit .
Sametingets regnskap for 2010 er vedlagt årsmeldingen .	Sámedikki 2010 rehketdoallu lea mielddusin jahkedieđáhussii .
Budsjettprosedyrer Budsjettprosedyrer var ikke med i konsultasjonsavtalen fra 2005 .	Bušeahttabargovuogit Bušeahttabargovuogit eai lean 2005 konsultašuvdnašiehtadusas mielde .
Det var da en enighet mellom regjeringen og Sametinget om å se på budsjettprosedyrer som en egen sak , siden dette reiser en rekke særskilte problemstillinger .	Dalle sohpe ráđđehus ja Sámediggi geahčadit bušeahttabargovugiid sierra áššin , dan sivas go leat čuožžilan olu erenoamáš čuolmmat dan geažil .
Det ble derfor nedsatt en interdepartemental arbeidsgruppe med representasjon fra Sametinget 2006 .	Danne nammaduvvui 2006:s departemeanttaid gaskasaš bargojoavku mas Sámediggi maid ovddastuvvui .
Arbeidsgruppen avleverte rapporten i april 2007 og foreslo enstemmig en modell der det årlig gjennomføres forhandlinger / konsultasjoner om de overordnede økonomiske rammene for Sametingets virksomhet og andre samiske forhold .	Bargojoavku buvttii raportta cuoŋománus 2007 ja evttohii ovttajienalaččat ahte juohke jagi galget čađahuvvot šiehtadallamat / konsultašuvnnat Sámedikki doaimma ja eará sámi oktavuođaid bajimus ekonomalaš rámmaid birra .
Sametinget behandlet rapporten og konkluderte med at det må etableres en prosedyre hvor Sametinget kommer i en reell forhandlingsposisjon om de økonomiske rammebetingelsene .	Sámediggi meannudii raportta ja konkluderii ahte ferte dakkár bargovugiid ásahit gos Sámediggi gártá duohta šiehtadallanposišuvdnii ekonomalaš rámmaeavttuid birra .
nr. 28 ( 20072008 ) Samepolitikken‖ signaliserer regjeringen at den ikke er innstilt på å følge opp arbeidsutvalgets anbefalte modell .	St. dieđáhusas nr. 28 ( 2007-2008 ) Sámepolitihka birra dovddaha ráđđehus ahte ii leat mielas čuovvolit bargojoavkku ávžžuhusa .
Sametinget har senere blitt forelagt en skisse til budsjettprosedyrer .	Bušeahttabargovugiid evttohus biddjui Sámediggái maŋŋel .
Denne modellen er Sametinget ikke enig i da den ikke ivaretar Norges folkerettslige forpliktelser .	Dán modellii ii leat Sámediggi ovttaoaivilis dan sivas go dat ii vuhtiiváldde Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid .
Det har ikke vært konsultasjoner om innholdet i stortingsmeldingen .	Stuoradiggedieđáhusa sisdoalu birra ii leat konsulterejuvvon .
Sametinget fikk administrativt møte med Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet og Finansdepartementet i november 2010 .	Sámediggi oaččui hálddahuslaš čoahkkima Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttain ja Ruhtadandepartemeanttain skábmamánu 2010 .
På dette møtet ble det klart gitt uttrykk for at det ikke forelå grunnlag for en slik prosess , siden regjeringen har tatt stilling til dette spørsmålet .	Dán čoahkkimis deattuhuvvui garrasit ahte diekkáraš prosessii ii lean vuođđu , danne go ráđđehus lea juo dahkan oaivila dán áššis .
For regjeringen er det bare aktuelt å drøfte mekanismer tilpasset et årlig møte med Finansministeren .	Ráđđehusa bealis ii leat áigeguovdil digaštallat eará go mekanismmaid mat leat heivehuvvon jahkásaš čoahkkimii Ruhtadandepartemeanttain .
Dette strider mot alle folkerettslige vurderinger .	Dat rihkku buot álbmotrievttálaš árvvoštallamiid .
Sametinget ser dette som svært problematisk .	Sámediggi oaidná dán stuora čuolbman .
Sametinget konstaterer at den tidligere enigheten om å se på budsjettprosedyrer som en egen sak ikke lenger er til stede .	Sámediggi gávnnaha ahte ovdalaš soahpamuš dan ektui ahte bušeahttabargovuogit galget gehččojuvvot sierra áššin , ii gusto šat .
Sametinget mener regjeringen har konkludert i dette spørsmålet uten at de på forhånd har konsultert Sametinget .	Sámediggi oaivvilda ahte ráđđehus lea konkluderen dán áššis almmá ovdalgihtii konsultašuvnna haga Sámedikkiin .
Etter 2007 har det derfor ikke vært og er ikke systematisk arbeid med sikte på å få avklart budsjettprosedyrene .	Danne ii leat maŋŋel 2007 leamaš iige leat systemáhtalaš bargu bušeahttabargovugiid čielggadeami ektui .
Besøkende i 2010 Sametinget er en institusjon som vekker stor oppmerksomhet langt utenfor Norges grenser .	Galledeaddjit 2010 Sámediggi lea ásahus mii boktá stuora beroštumi viidát olggobealde Norgga rájiid .
Stadig flere offisielle representanter for ulike stater besøker Sametinget .	Eanet ja eanet almmolaš ovddasteaddjit iešguđet stáhtain fitnet Sámedikkis .
I 2010 har Sametinget hatt besøk av Bolivias president Mr. Evo Morales .	2010:s lei Bolivia presideanta Mr. Evo Morales Sámedikkis .
Felles utfordringer , som for eksempel klimautfordringer ble diskutert på møtet .	Oktasaš hástalusat , nugo dálkkádathástalusat digaštalloje čoahkkimis .
Guatemalas kulturminister Mr. Jeronimo Lancerio besøkte Sametinget høsten 2010 .	Guatemala kulturministtar Mr. Jeronimo Lancerio finai Sámedikkis čakčat 2010 .
Hensikten med besøket var å utveksle erfaringer om konsultasjoner etter ILO konvensjonen 169 .	Galledeami ulbmil lei lonohallat vásáhusaid konsultašuvnnaid birra ILO soahpamuša 169 vuođul .
Kulturministeren ønsket å vite hvilke erfaringer Sametinget har med konsultasjonsavtalen , både positive og negative erfaringer .	Kulturministtar háliidii gullat makkár vásáhusat Sámedikkis leat konsultašuvdnašiehtadusain , sihke buriid ja heajos beliid .
Frankrikes ambassadør i Norge , Brigitte Collet og Bosnia og Hertzegovinas ambassadør i Norge Elma Kovacevics har også besøkt Sametinget i 2010 .	Frankriikka ambassadevra Norggas , Brigitte Collet , ja Bosnia ja Hertzegovina ambassadevra Norggas Elma Kovacevics leat maid fitnan Sámedikkis 2010:s .
Under besøket fikk de informasjon om Sametinget .	Oahppaladdamis sii ožžo dieđuid Sámedikki birra .
Klimaforskeren professor Robert Corell besøkte Sametinget sommeren 2010 .	Dálkkádatdutki professor Robert Corell finai Sámedikkis geasset 2010 .
Han presenterte rapporten " Arctic Governance " til sametingspresident Egil Olli .	Son čájehii " Arctic Governance " raportta sámediggepresidentii Egil Ollii .
Rapporten vurderer og foreslår måter å oppnå en bærekraftig og rettferdig framtid i Arktis .	Raporta árvvoštallá ja evttoha movt galggašii olahit ceavzilis ja vuoiggalaš boahtteáiggi Árktisas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 98 av 274	98 siidu 272 siiddus
Tilskuddsstyret Sametinget vedtok å legge ned tilskuddsstyret med virkning fra 01.01.11 .	Doarjjastivra Sámediggi mearridii heaittihit doarjjastivrra 01.01.11 rájes .
En nedleggelse vil bety kortere saksbehandlingstid og bedre service overfor søkere .	Dat mielddisbuktá jođáneabbo áššemeannudeami ja buoret bálvalusa ohcciide .
Det vil også forenkle saksbehandlingen og gi besparelser i forhold til budsjett .	Dat maiddái álkida áššemeannudeami ja mielddisbuktá seastima bušeahta ektui .
For etablerere vil det kunne føre til at de raskere kan realisere sine etableringsplaner .	Álggaheddjiide sáhttá mearkkašit ahte jođáneabbo besset duohtandahkat iežaset álggahanplánaid .
Sametinget har gjort en henvendelse til Alta kommune og Kautokeino kommune for å få de nevnte kommuner til å igangsette et slikt samarbeidsprosjekt .	Sámediggi lea váldán oktavuođa Álttá suohkaniin ja Guovdageainnu suohkaniin ja bivdán suohkaniid álggahit dakkár ovttasbargoprošeavtta .
Likestillingstiltak Gáldu – Kompetansesenter for urfolks rettigheter har startet arbeidet med et treårig prosjekt om likestilling og mangfold i de samiske samfunnene .	Dásseárvodoaibmabijut Gáldu – álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš lea álggahan prošeavtta mii galgá bistit 3 jagi dásseárvvu ja sámi servodagaid máŋggabealatvuođa birra .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , Barne- og likestillingsdepartementet og Sametinget bidrar med midler til dette prosjektet .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta ja Sámediggi dorjot dan prošeavtta ruđalaččat .
I prosjektet inngår arbeid mot diskriminering og for likestilling og tilgjengelighet .	Prošeavttas barget vealaheami vuostá ja dásseárvvu ja beasatlašvuođa ovddas .
Prosjektet tar utgangspunkt diskrimineringsgrunnlagene kjønn , seksuell orientering , etnisitet og nedsatt funksjonsevne som sees i sammenheng med hverandre der dette er relevant .	Prošeavtta vuolggasadjin leat dat bealit mat leat vuođđun vealaheapmái nu go sohkabealli , seksuála sodju , čearddalašvuohta ja doaimmashehtteheapmi mat gehččojuvvojit ovttas dalle go lea relevánta .
Målet med seminaret var å bringe sammen personer med kunnskap om og erfaring fra disse feltene , og som har tanker om utviklingen av likestilling og mangfold i det samiske samfunnet .	Seminára ulbmil lei čohkket olbmuid geain leat gelbbolašvuohta ja vásáhusat dáin surggiin , ja geain leat jurdagat dásseárvvu ja máŋggabealatvuođa ovddideami birra sámi servodagas .
Sametinget deltok på oppstartsseminaret 16.11.2010 med likestilling og mangfold som tema .	Sámediggi oassálasttii álggahanseminárii 16.11.2010 mas lei dásseárvu ja máŋggabealatvuohta fáddán .
Sametinget tok blant annet opp behovet for kjønnsdokumentasjon om likestilling , og utfordret Gáldu til å se sitt prosjekt om selvbestemmelse og likestillingsprosjektet i sammenheng .	Sámediggi ovddidii ee. dárbbu sohkabealduođašteapmái dásseárvvu birra , ja hásttuhii Gáldu geahčadit iežaset prošeavtta iešmearrideami birra ja dásseárvoprošeavtta oktan .
I forbindelse med Samisk parlamentarisk råds virksomhetsplan 1.11.2008 – 31.12.2010 , har Sametinget i Norge fått ansvaret for virksomhetsplanens punkt 2.5 om likestilling .	Sámi parlamentáralaš ráđi doaibmaplána 1.11.2008 – 31.12.2010 oktavuođas , lea Norgga sámediggi ožžon ovddasvástádussan doaibmaplána čuoggái 2.5 dásseárvvu birra .
Sametinget i Norge har vedtatt Handlingsplan for likestilling 2009-2013 .	Norgga sámediggi lea dohkkehan Dásseárvvu doaibmaplána 2009 – 2013 .
Sametinget i Sverige har allerede i 2004 vedtatt sitt Jämställdhetsprogram .	Ruoŧa sámediggi dohkkehii juo 2004:s iežas dásseárvoprográmma ( Jämställdhetsprogram ) .
Sametinget i Finland har opplyst at de skal lage en slik plan .	Suoma sámedikkis leat dieđihan ahte áigot ráhkadit dakkár plána .
Det er avgitt høringsuttalelse til NOU 2009 : 14 Et helhetlig diskrimineringsvern .	Lea sáddejuvvon gulaskuddancealkámuš NOU 2009 : 14:i Et helhetlig diskrimineringsvern ( ollislaš vealahansuodjalus ) .
Sametinget er fornøyd med Regjeringens arbeid for a styrke diskrimineringsvernet i norsk lovgivning .	Sámediggi lea duhtavaš Ráđđehusa bargguin nannet vealahansuodjalusa norgga lágain .
Vern mot diskriminering er en grunnleggende rettighet i vårt samfunn , og det er derfor viktig å gi denne retten grunnlovsbeskyttelse .	Suodjalus vealaheami vuostá lea vuođđovuoigatvuohta min servodagas , ja danne lea dehálaš suddjet dán vuoigatvuođa vuođđolágas .
Sametinget arrangerte på kvinnedagen 8. mars et seminar om likestillingsutfordringer i samiske samfunn .	Sámediggi lágidii nissonbeaivvi njukčamánu 8. b. seminára sámi servodaga dásseárvohástalusaid birra .
Med dette ønsket Sametinget å sette fokus på kvinnenes plass i samiske samfunn .	Dainna háliidii Sámediggi čalmmustahttit nissonolbmuid saji sámi servodagas .
Sametingsrådet ønsker at likestilling er en naturlig del av politikkutformingen .	Sámediggeráđđi háliida ahte dásseárvu galggašii leat lunddolaš oassin politihkkahábmemis .
Sametingsrådet vil markere kvinnedagen hvert ar , med ulikt fokus og på ulike steder .	Sámediggeráđđi áigu juohke jagi čalmmustahttit nissonbeaivvi , iešguđetlágan fáttáiguin ja iešguđet báikkiin .
Sametingsrådet har gitt innspill til Norges 8. rapport fra FNs kvinnediskrimineringskomité ( CEDAW ) .	Sámediggeráđđi buvttii cealkámušaid Norgga 8. raportii ON nissonvealahanlávdegoddi ( CEDAW ) .
I innspillet er det tatt opp manglende statistikk og forskning på likestillingsutfordringer i samiske samfunn , samiske kvinners helse og samiske kvinner i primærnæringene .	Cealkámušas ovddiduvvui ahte leat unnán dutkan ja gávdnojit unnán statistihkat dásseárvohástalusaid birra sámi servodagas , sámi nissoniid dearvvašvuođa birra ja sámi nissoniid birra vuođđoealáhusain .
Sametinget var representert på Sami NissonForums seminar og årsmøte i Stockholm 16.10.2010 .	Sámediggi searvvai Sámi NissonForuma seminárii ja jahkečoahkkimii Stockholmas 16.10.2010 .
Temaet for seminaret var kvinners rettigheter og selvbestemmelse .	Seminára fáddá lei nissoniid vuoigatvuođat ja iešmearrideapmi .
Seminaret er en del av et større prosjekt .	Seminára lea oassin stuorát prošeavttas .
Det viktigste verktøyet i dette arbeidet er Sametingets handlingsplan for likestilling . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Prošeavtta váldomihttu lea buoridit máhtolašvuođa sámi ja álgoálbmogiid iešmearrideami birra nissonperspektiivas , ja Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 99 av 274	99 siidu 272 siiddus
Konsultasjoner Gjennom folkeretten er norske myndigheter forpliktet til å konsultere samene i saker som har betydning for det samiske samfunnet .	Konsultašuvnnat Álbmotrievtti bokte lea norgga eiseválddiin geatnegasvuohta konsulteret sápmelaččaiguin áššiin mat gusket sámi servodahkii .
Det er derfor inngått avtale mellom staten og Sametinget om hvordan konsultasjonene skal foregå .	Danne lea mearriduvvon šiehtadus gaskal stáhta ja Sámedikki mii stivre movt konsultašuvnnat galget jođihuvvot .
Konsultasjonsprosedyrene gjelder i alle typer saker , som for eksempel i arbeidet med lover eller administrative tiltak som kan påvirke samiske interesser direkte .	Konsultašuvdnabargovuogit gusket buot lágan áššiide , nu go ovdamearkka dihte láhkabargguide dahje hálddahuslaš doaimmaide mat sáhttet váikkuhit njuolga sámi beroštusaide .
Konsultasjonene skal ikke avsluttes så lenge Sametinget og staten mener det er mulig å oppnå enighet .	Konsultašuvnnat eai galgga loahpahuvvot nu guhká go Sámediggi ja stáhta oaivvildit ahte lea vejolaš soabadit .
I 2010 er det gjennomført konsultasjoner i følgende saker : Opplæring	2010:s leat čuovvovaš áššiin čađahuvvon konsultašuvnnat : Oahpahus
Kunnskapsdepartementet Fastsetting av forskrift om rammeplan for grunnskolelærerutdanningene for 1. – 7. trinn og 5. – 10. trinn Fastsetting av forskrift om rammeplan for samiske grunnskolelærerutdanninger for 1. – 7. trinn og 5. – 10. trinn ved Samisk høgskole Nasjonale retningslinjer for grunnskolelærerutdanningene Retningslinjer for tilskudd til studieforbund , voksenopplæringsloven .	Konsultašuvnnat mandáhta , lávdegoddečoahkádusa ja čállingotti birra sámi dutkama ja alit oahpu lávdegoddái Lávdegoddečoahkádus sámi dutkama ja alit oahpu lávdegoddái , doaibmabijuid birra ráđđehusa dutkandieđáhussii , Máhttodepartemeanta Sámedikki searvan Oahpu máhttoguovddáža ásaheapmái . Máhttodepartemeanta Vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu rámmaplána láhkaásahusa mearrideapmi 1.- 7. ceahkkái ja 5.-10. ceahkkái .
Kunnskapsdepartementet Oppnevning og mandat til nasjonalt rammeplanutvalget for revidert førskolelærerutdanning .	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu nationála njuolggadusat Doarjjanjuolggadusat oahppolihtuide , rávisolbmuidoahpahusláhka .
Kunnskapsdepartementet Oppnevning av medlem og varamedlem til fondsregion Midt-Norge og fondsregion NordNorge ( regionale forskningsfond ) , etter politisk konsultasjon i august 2009 Språk	Máhttodepartemeanta Miellahtu ja várrelahtu nammadeapmi Gaska-Norgga foandaregiovdnii ja Davvi-Norgga foandaregiovdnii ( regionála dutkanfoanda ) , politihkalaš konsultašuvnnaid maŋŋel borgemánus 2009 .
Regjeringens handlingsplan for samiske språk , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet Kultur	Giella Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta Kultuvra
Husleiefinansiering , Kulturdepartementet Næring	Viessoláigoruhtadeapmi , Kulturdepartemeanta Ealáhus
Side 100 av 274 Arealer	100 siidu 272 siiddus
Fred .	Fred .
Olsen Renewables AS .	Olsen Renewables AS .
280 MW .	280 MW .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . ) Melding om Fálesrašša vindkraftverk i Kvalsund kommune , Finnmark fylke .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta Dieđáhus Fálesrášša bieggafápmorusttega birra Fálesnuori suohkanis , Finnmárku fylka .
Finnmark Kraft AS .	Finnmark Kraft AS .
430 MW .	430 MW .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . ) Melding om Nordkyn vindkraftverk i Lebesby og Gamvik kommuner , Finnmark fylke .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta Dieđáhus Gidni / Nordkyn bieggafápmorusttega birra Davvesiidda ja Gáŋgaviikka gielddain , Finnmárku fylka .
Statkraft Development DA .	Statkraft Development DA .
750 MW .	750 MW .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . ) Melding om Kovfjellet vindkraftverk i Vefsn kommune , Nordland fylke .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta Dieđáhus Kovfjellet bieggafápmorusttega birra Vaapste suohkanis , Nordlándda fylka .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	Nord-Norsk Vindkraft AS .
57 MW .	57 MW .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . ) Melding om Stortuva vindkraftverk i Vefsn kommune , Nordland fylke .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta Dieđáhus Stortuva bieggafápmorusttega birra Vaapste suohkanis , Nordlándda fylka .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	Nord-Norsk vindkraft AS .
70 MW .	70 MW .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . ) Melding om Seiskallåfjellet vindkraftverk i Rødøy kommune , Nordland fylke .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta Dieđáhus Seiskallåfjellet bieggafápmorusttega birra Rávddá suohkanis , Nordlándda fylka .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	NordNorsk Vindkraft AS .
147 MW .	147 MW .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . )	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ( NČE . )
Melding om Kvalhovudet vindkraftverk i Rødøy kommune , Nordland fylke .	Dieđáhus Kvalhovudet bieggafápmorusttega birra Rávddá suohkanis , Nordlándda fylka .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	NordNorsk Vindkraft AS .
33 MW .	33 MW .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . )	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ( NČE . )
Melding om Sjonfjellet i Rana og Nesna kommuner nr I , Nordland fylke .	Dieđáhus Sjonfjellet i Roaváda ja Nesna suohkaniin nr I , Nordlándda fylka .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	Nord-Norsk Vindkraft AS .
436 MW .	436 MW .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . )	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ( NČE . )
Melding om Sjonfjellet i Rana og Nesna kommuner nr II .	Dieđáhus Sjonfjellet Roaváda ja Nesna suohkaniin nr II .
, Nordland fylke .	, Nordlándda fylka .
Norsk Grønnkraft AS .	Norsk Grønnkraft AS .
360 MW .	360 MW .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . )	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ( NČE . )
Søknad om Hamnefjell vindkraftverk i Båtsfjord kommune , Finnmark fylke .	Bieggafápmorusttetohcan Hamnefjell:s Báhcavuona gielddas , Finnmárkku fylka .
Statoil ASA .	Statoil ASA .
160 MW .	160 MW .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . )	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ( NČE . )
Søknad om Dønnesfjord vindkraftverk i Hasvik kommune , Finnmark fylke .	Bieggafápmorusttetohcan Dutnjesvuonas Ákŋovági suohkanis , Finnmárkku fylka .
Vindkraft Nord AS .	Vindkraft Nord AS .
10 MW .	10 MW .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . )	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ( NČE . )
Det endelige verneforslaget for Rohkunborri nasjonalpark i Bardu kommune i Troms , Miljøverndepartementet , Miljøverndepartementet Tysfjord-Hellemo i marin verneplan i 2010 , Miljøverndepartementet Helse , sosial og omsorg	Rohkunbori álbmotmeahci loahpalaš suodjalusevttohus Bearddu suohkanis Romssa fylkkas , Birasgáhttendepartemeanta Divtasvuodna-Vuodnabahta mariidna suodjalusplánas 2010 , Birasgáhttendepartemeanta Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus
Side 101 av 274	101 siidu 272 siiddus
2 Opplæring Sametingets hovedmålsetting i arbeidet med opplæring er at den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	2 Oahpahus Sámedikki váldomihttomearri oahpahusbarggus lea ahte sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja návccat ovddidit sámi servodagaid .
Dette betyr at den samiske befolkningen har reell rett til opplæring i og på samisk .	Dat mearkkaša ahte sámi álbmogis lea vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Dette vil gi samiske barn og unge en sterk samisk identitet og tilknytning til samisk språk- og kultur .	Dan bokte ožžot sámi mánát ja nuorat nanu sámi identitehta ja gullevašvuođa sámegillii ja sámi kultuvrii .
All høyere utdanning og forskning skal også ivareta det samiske perspektivet .	Buot alit oahput ja dutkamat galget maiddái vuhtiiváldit sámi perspektiivva .
Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målsettingene .	Sámedikkis leat iešguđetlágan barggut dáid mihttomeriid ollášuhttimis .
Vi samarbeider med sentrale myndigheter og gir informasjon og veiledning om samiskopplæring .	Mii ovttasbargat guovddáš eiseválddiiguin ja juohkit dieđuid ja bagadallat sámegieloahpahusa birra .
Vi gir tilskudd og stipend , forvalter læremiddelproduksjonen , utarbeider læreplaner og sikrer rammebetingelser for grunnopplæringen , høyere utdanning og forskning .	Mii juohkit doarjagiid ja stipeanddaid , hálddašit oahpponeavvobuvttadeami , ráhkadit oahppoplánaid ja sihkkarastit vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama rámmaeavttuid .
Samarbeid med sentrale myndigheter Det er viktig at Sametinget har en god dialog med både sentrale , regionale og lokale myndigheter .	Ovttasbargu guovddáš eiseválddiiguin Sámediggái lea dehálaš bures gulahallat sihke guovddáš , regiovnnalaš ja báikkálaš eiseválddiiguin .
Sametinget har fire faste samarbeidsmøter med Kunnskapsdepartementet i året angående barnehage , grunnopplæring og høyere utdanning .	Sámedikkis leat njeallje fásta ovttasbargočoahkkima Máhttodepartemeanttain jagis , mánáidgárddiid , vuođđooahpahusa ja alit oahpu birra .
På møtene informerer Kunnskapsdepartementet om nye saker som settes på dagsorden og det legges opp til gjensidig informasjon og drøfting om aktuelle saker .	Čoahkkimiin dieđiha Máhttodepartemeanta ođđa áššiid birra mat leat áigeguovdilat , ja doppe lea vejolašvuohta juohkit dieđuid ja digaštallat áigeguovdilis áššiid birra .
For å kunne ivareta det samiske perspektivet i aktuelle saker , er det viktig at Sametinget blir involvert så tidlig som mulig .	Vai sámi perspektiiva gozihuvvo áigeguovdilis áššiin , de lea dehálaš ahte Sámediggi váldo fárrui nu árrat go vejolaš .
Sametinget er av den oppfatning at Sametingets tilskudd til samiske barnehager skal holdes utenfor beregningen av det kommunale tilskuddet .	Sámediggi lea sádden gulaskuddancealkámuša ođđa ruhtadanvuogádaga birra mánáidgárddiide mat eai gula suohkanii rámmaruhtaduvvon suorggis .
De samiske barnehagene vil da ikke oppleve avkorting av offentlige tilskudd .	Mánáidgárddiide gos leat sámi mánát , dagahit sámegiela ja sámi kultuvrra doaibmabijut liigegoluid .
Sametinget har faste samarbeidsmøter med Kunnskapsdepartementet angående barnehage , grunnopplæring og høyere utdanning .	Sámediggi oaivvilda ahte Sámedikki doarjja sámi mánáidgárddiide galgá leat olggobealde suohkandoarjaga meroštallama .
Møtene legger opp til gjensidig informasjon og drøfting om aktuelle saker innen opplæring og utdanning .	Dalle ii unno sámi mánáidgárddiid almmolaš doarjja . Máhttodepartemeanta lea nammadan váhnenlávdegotti mánáidgárddiide .
Kunnskapsdepartementet har oppnevnt foreldreutvalg for barnehager .	Lávdegoddi nammadii Sámedikki ávžžuhusa vuođul sierra sámi áirasa dábálaš lahttun .
Barnehage- og skolekonferanse	Mánáidgárde- ja skuvlakonferánsa
Sametinget arrangerte den årlige samiske barnehage- og skolekonferansen sammen med fylkesmennene , Samisk høgskole og Utdanningsdirektoratet .	Sámediggi lágidii jahkásaš sámi mánáidgárde- ja skuvlakonferánssa ovttas fylkamánniiguin , Sámi allaskuvllain ja Oahpahusdirektoráhtain .
Det var 239 deltakere på årets konferanse .	Konferánssas ledje 239 oasseváldi .
Tema for konferansen var ― Fra planer til handling‖ .	Konferánssa fáddá lei “ Plánain doaimmaide ” .
Konferansen tok utgangspunkt i tiltakene i Regjeringens handlingsplan for samiske språk og belyste praksisfeltet gjennom eksempler og erfaringer .	Konferánssa vuolggasadjin ledje doaibmabijut Ráđđehusa sámegielaid doaibmaplánas ja čalmmustahtii bargosurggiid ovdamearkkaid ja vásáhusaid bokte .
Sametingspresidenten holdt et innlegg om Sametingets utdannings- og oppvekstpolitikk .	Sámediggepresideanttas lei sátnevuorru Sámedikki oahppo- ja bajásšaddanpolitihka birra .
Sametinget orienterte også om Samisk læremiddelportal ovttas.no og hadde en samisk læremiddelutstilling hvor siste års utgivelser ble presentert .	Sámediggi muitalii maiddái Sámi oahpponeavvoportála ovttas.no birra ja doppe lei sámi oahpponeavvočájáhus gos maŋemus jagi almmuhusat čájehuvvo .
Samisk samarbeid Styret i Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) har oppnevnt en felles administrativ arbeidsgruppe som skal utarbeide forslag til oppfølging av tiltak når det gjelder opplæring / utdanning i SPRs virksomhetsplan .	Sámi ovttasbargu Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea nammadan oktasaš hálddahuslaš bargojoavkku mii galgá hábmet SPR doaibmaplána doaibmabijuide čuovvolanevttohusaid go guoská oahpahussii / ohppui .
Arbeidsgruppen ledes av Sametinget i Norge og regner med å levere tilrådningene i begynnelsen av 2011 .	Norgga Sámediggi jođiha bargojoavkku ja galgá buktit iežas ávžžuhusaid álggus 2011 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 102 av 274	102 siidu 272 siiddus
Det er gitt informasjon og veiledning til søkere og kommuner angående tilskudd til samiske barnehager .	Sámediggi lea ovttas Máhttodepartemeanttain ráhkadan bagadusa mánáidgárddi rámmaplána sámi oassái .
Sametinget har gitt innspill til utgivelsen ― Samiske tall forteller 3‖ .	Sámediggi lea buktán cealkámuša almmuhussii “ Sámi logut muitalit 3 ” .
Sametinget har utarbeidet statistikk over antall samiske barnehager og samiske barn i andre barnehager som får språkopplæring på samisk .	Sámediggi ráhkadii statistihka sámi mánáidgárddiid loguin ja sámi mánáin eará mánáidgárddiin geat ožžot sámegieloahpahusa .
Denne oversikten brukes også ved tildeling av tilskudd til barnehager .	Dat čoahkkáigeassu geavahuvvo maiddái mánáidgárddiid doarjjajuolludeamis .
Statistisk sentralbyrå innhenter informasjon fra Sametinget angående disse tallene .	Statistihkalaš guovddášdoaimmahat viežžá dáid loguid Sámedikkis .
Det er i 2010 avholdt to nettverksmøter for styrere som arbeider i barnehager .	2010:s leat doallan guokte fierpmádatčoahkkima mánáidgárddiid jođiheddjiiguin .
Møtene er en arena for informasjon , kompetanseheving , veiledning og nettverksbygging .	Čoahkkimiin juohkit dieđuid , doppe beassá bajidit gelbbolašvuođa , doppe lea bagadallan ja fierpmádathuksen .
Sametinget har deltatt og holdt innlegg under Samiske pedagogiske fagdager og Sørsamisk konferanse om opplæring .	Sámediggi oassálasttii ja doalai sáhkavuoru Sámi pedagogalaš fágabeivviin ja Lullisámi konferánssas oahpahusa birra .
Sametinget har deltatt på Samarbeidsmøte om samiske opplæringsspørsmål med Samisk høgskole og de fem nordligste fylkesmennene .	Sámediggi lea searvan ovttasbargočoahkkimis sámi oahpahusgažaldagaid birra Sámi allaskuvllain ja viđain davimus fylkkamánniiguin .
Evaluering av tilskudd til samiske barnehager	Sámi mánáidgárdedoarjaga evalueren
Evalueringen av tilskudd til samiske barnehager i perioden 2004 - 2008 ble gjennomført av Asplan Viak .	Asplan Viak čađahii 2004 – 2008 áigodaga sámi mánáidgárdedoarjaga evaluerema .
I rapporten framkommer det at barnehagene selv opplever at tilskuddene har en betydning både for barnas og de ansattes utvikling av samisk språk , kultur , identitet og ferdigheter .	Raporttas boahtá ovdan ahte mánáidgárddiin vásihit ahte doarjja váikkuha sihke mánáid ja bargiid ovddideapmái sámegiela , sámi kultuvrra , identitehta ja máhtolašvuođa ektui .
Tilskuddene til samiske barnehagetilbud oppleves videre som svært viktige av barnehagene og gjør det mulig for barnehagene å ivareta aktiviteter og tiltak som er svært viktige for å kunne arbeide med det samiske på en praktisk , nær og aktiv måte .	Mánáidgárddit vásihit sámi mánáidgárdefálaldagaid doarjaga hirbmat dehálažžan ja dan bokte lea mánáidgárddiin vejolaš vuhtiiváldit doaibmabijuid ja doaimmaid mat leat hui dehálaččat jus galgá soahpat bargat sámi bargguid praktihkalaš , lagas ja aktiivvalaš vugiin .
Tilskudd til læremidler til barnehager	Doarjja mánáidgárdeoahpponeavvuide
Det kom inn 7 søknader .	Bohte 7 ohcama sisa .
Det ble bevilget kr 1 031 000 til ett prosjekt .	Juolluduvvui 1 031 000 ru ovtta prošektii .
Tilskudd til samiske barnehager	Doarjja sámi mánáidgárddiide
Mål for tilskuddsordningen : Sikre samiske barn et barnehagetilbud bygd på samisk språk og kultur I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 9 905 000 til tilskudd til samiske barnehager .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sihkkarastit sámi mánáide mánáidgárdefálaldaga mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 9 905 000 ru sámi mánáidgárdedoarjagiidda .
37 samiske barnehager har fått tildelt tilskudd , til sammen kr 7 078 000. 30 barnehager har fått tildelt tilskudd til samisk språkopplæring , til sammen kr 1 669 250 .	37 sámi mánáidgárddi ožžo doarjaga , oktiibuot 7 078 000 ru. . 30 mánáidgárddi ožžo doarjaga sámegieloahpahussii , oktiibuot 1 669 250 ru. .
Av 5 prosjektsøknader , til sammen kr 2 698 000 , ble det innvilget tilskudd til 2 prosjekter , til sammen kr 130 000 .	5 prošeaktaohcamis , oktiibuot 2 698 000 ru ovddas , ožžo 2 prošeavtta doarjaga , oktiibuot 130 000 ru. .
Totalt er det tildelt kr 8 877 250 i tilskudd til samiske barnehager .	Ollislaččat juolluduvvui sámi mánáidgárddiide 8 877 250 ru doarjja .
Gjenstående er kr 1 027 750 .	Bázii vel 1 027 750 ru. .
Det kom ikke inn like mange søknader til språkopplæringen som i 2009 .	Eai boahtán seamma ollu ohcamat giellaoahpahussii go 2009:s .
Grunnopplæring Informasjon og veiledning om samiskopplæring	Vuođđooahpahus Diehtojuohkin ja bagadallan sámegieloahpahusa birra
Sametinget gir fortløpende informasjon og råd til foreldre og skoler om ulike saker på områder innenfor opplæring .	Sámediggi addá dađistaga dieđuid ja ráđiid váhnemiidda ja skuvllaide iešguđet áššiid birra oahpahussuorggis .
Det er spesielt foreldre og skoler utenfor forvaltningsområdet for samisk språk som tar kontakt .	Earenoamážit váhnemat ja skuvllat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu váldet oktavuođa .
Spørsmålene som blir stilt dreier ofte seg om retten til opplæring for samiske elever , om organisering av samisk undervisningen , om fjernundervisning i samisk og hospiteringsordningen .	Sis leat dávjá gažaldagat sámi ohppiid vuoigatvuođa birra oažžut oahpahusa , sámegieloahpahusa organiserema birra , sámegiela gáiddusoahpahusa birra ja hospiterenortnega birra .
Det blir også stilt spørsmål om eksamen i samisk .	Sámegiela eksámena birra jearahit maiddái .
Faget samisk er et av trekkfagene til eksamen .	Sámegielfága lea okta dain fágain mas sáhttá vuorbáduvvot eksámenii .
Foreldrene er usikre på om elever som har samisk har en reell mulighet til å bli prøvd i samisk .	Váhnemat leat eahpesihkkarat lea go vejolaš sámegielas geahččalit ohppiid geain lea sámegiella .
Sametinget har deltatt på ulike seminarer og konferanser hvor opplæring har vært tema , både i nordsamiske , lulesamiske og sørsamiske områder .	Sámediggi lea oassálasttán iešguđetlágan semináraide ja konferánssaide gos oahpahus lea fáddá , sihke davvisámi , julevsámi ja lullisámi guovlluin .
Situasjonen og utfordringene i de ulike språkområdene er blant saker som ofte blir tatt opp .	Dáid guovlluid dilli ja hástalusat leat áššit mat dávjá leat áššelisttus .
En del elever som har samisk som fag får opplæring ved fjernundervisning .	103 siidu 272 siiddus Muhtun oahppit geain lea sámegiella fágan ožžot gáiddusoahpahusa .
Hospitering er en del av ordningen med fjernundervisning .	Hospiteren lea oassi gáiddusoahpahusa ortnegis .
Det praktiseres ulikt hvordan man beregner timer til samiskopplæring og hvordan hospiteringen blir organisert .	Leat iešguđetlágan bargovuogit mot meroštallat diimmuid sámegieloahpahussii ja mot hospiterenortnet organiserejuvvo .
Sametinget har tatt opp med Kunnskapsdepartementet at det er behov for en gjennomgang av hvordan kombinasjonen av fjernundervisning og hospitering praktiseres .	Sámediggi lea ovddidan Máhttodepartementii ahte lea dárbu geahčadit mot kombineren gaskal gáiddusoahpahusa ja hospiterema dahkko .
Sametinget gir informasjon om samiske læremidler gjennom Samisk læringsnett og Samisk læremiddelsentral .	Sámediggi juohká dieđuid sámi oahpponeavvuid birra Sámi oahpponeahta ja Sámi oahpponeavvoguovddáža bokte .
Samisk læremiddelsentral tar imot besøkende og låner ut læremidler , gir informasjon om og publiserer nye læremidler på nett .	Sámi oahpponeavvoguovddáš váldá vuostá gussiid ja luoiká oahpponeavvuid , juohká dieđuid ja publisere ođđa oahpponeavvuid birra neahtas .
Sametinget har hatt en kampanje for å gi informasjon til skoler og barnehager om gratis læremidler som kan bestilles fra forlagene .	Sámedikkis lea leamaš kampánja man bokte lea juohkán dieđuid skuvllaide ja mánáidgárddiide nuvttá oahpponeavvuid birra maid sáhttet diŋgot lágádusain .
Læremidler	Oahpponeavvut
Sametinget knytter sitt arbeid med læremidler til vedtatte strategier i Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 .	Sámediggi čatná iežas oahpponeavvobarggu mearriduvvon strategiijaide mat leat Sámedikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plánas 2009-2012 .
En av strategiene i denne planen er å utrede en effektiv framtidig organisering av læremiddelutvikling .	Okta strategiijain dán plánas lea čielggadit beaktilis organiserema boahtteáiggi oahpponeavvoráhkadeamis .
Sametinget har deltatt i en arbeidsgruppe som skulle se på effektivisering av læremiddelutviklingen .	Sámediggi lei mielde bargojoavkkus mii galggai geahčadit oahpponeavvoráhkadeami beavttálmahttima .
Arbeidsgruppa bestod av representanter fra Kunnskapsdepartementet , Utdanningsdirektoratet og Sametinget .	Bargojoavkkus ledje lahtut Máhttodepartemeanttas , Oahpahusdirektoráhtas ja Sámedikkis .
Rapporten fra arbeidsgruppa ble ferdigstilt i juni 2010 .	Bargojoavkku raporta gárvánii geassemánu 2010 .
Sametinget vil blant annet bruke arbeidsgruppas anbefalinger som bakgrunn under utarbeiding av sametingsmelding om opplæring .	Sámediggi áigu earret eará geavahit bargojoavkku ávžžuhusaid vuođđun sámedikki oahpahusdieđáhusa hábmemis .
Pilotprosjektet ‖Drag skole som ressurskole for utvikling av lulesamiske læremidler‖ er videreført fra 2009 .	Ovddasmanniprošeakta Ájluovtta skuvla resursaskuvlan julevsámi oahpponeavvuid ráhkadeapmái joatkašuvvá 2009 rájes .
I budsjettet for 2010 var det avsatt midler til prosjektet .	2010 bušeahtas lei várrejuvvon ruhta prošektii .
Pilotprosjektet skal evalueres , og erfaringene fra pilotprosjektet skal danne grunnlag for det videre arbeidet med å styrke læremiddelproduksjonen , deriblant vurdere opprettelse av ressursskoler .	Ovddasmanniprošeakta galgá evaluerejuvvot , ja prošeavtta vásáhusat galget leat vuođđun viidásit barggus nannet oahpponeavvoráhkadeami , earret eará árvvoštallat ásahit resursaskuvllaid .
Sametinget har etter anbudskonkurranse gitt oppdraget med oversetting av matematikkverk for grunnskolen til samisk til forlagene ČálliidLágádus og Aschehoug .	Sámediggi attii maŋŋel fálaldatgilvvu barggu sámegillii jorgalit matematihkkagirjjiid vuođđoskuvlla várás lágádusaide ČálliidLágádus ja Aschehoug .
ČálliidLágádus oversetter verket Multi for barnetrinnet og Aschehoug oversetter verket Sirkel for ungdomstrinnet .	Čálliidlágádus jorgala Multi-girjjiid mánáidceahkkái ja Aschehoug jorgala Sirkel-girjjiid nuoraidceahkkái .
Sametinget har prioritert oversetting i følgende rekkefølge :	Sámediggi vuoruhii jorgalemiid čuovvovaš ortnetvuorus :
5. - 7. årstrinn til nordsamisk 8. - 10. årstrinn til nordsamisk 1. - 4. årstrinn til lule- og sørsamisk	5. - 7. jahkecehkiide davvisámegillii 8. - 10. jahkecehkiide davvisámegillii 1. - 4. jahkecehkiide julev- ja lullisámegillii
Arbeidet med oversetting til de oppsatte årstrinnene er beregnet ferdigstilt ved utgangen av 2012 .	Jorgalanbargu daidda jahkecehkiide meroštallojuvvo gárvánit 2012 loahpas .
Oversetting av matematikkverk vil bli videreført inntil matematikk i grunnskolen er dekket opp på alle tre språk .	Matematihkkabuktosiid jorgaleapmi jotkojuvvo dassážiigo gárvánit matematihkkabuktosat vuođđoskuvlii buot golmma gillii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 104 av 274	104 siidu 272 siiddus
Det videre arbeidet med prosjektene ble drøftet .	Bargu ovddidit portála álggahuvvui borgemánus 2010 ja galgá bistit 3 jagi .
Det er gitt utsettelse for ferdigstillelse av noen prosjekter . En del gamle prosjekt er avsluttet .	Prošeavtta ulbmil lea hábmet sámi oahpporesurssaid neahttabálvalusaid ja dat galgá fállat golbma vuođđobálvalusa :
Sametinget har foretatt endring og forbedring av søknadsskjemaer til læremiddelutvikling og utarbeidet skjemaer for rapportering av prosjekter .	Neahttaportála mas sáhttá gávdnat sámi oahpponeavvuid Digitála oahpponeavvuid publiserenreaidu ( Dopler ) Sámi juohkinarena Doarjja dábálaš oahpponeavvuide vuođđooahpahussii
Forlag som utvikler læremidler ble invitert til et miniseminar hvor endringene ble drøftet . Ferdigstilte læremidler i 2010 fordeler seg slik : Språk Nordsamisk Lulesamisk Sørsamisk SUM	Doarjjaortnega mihttomearri : Ovddidit sámi oahpponeavvuid gustovaš oahppoplánabuktosa vuođul 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 8 975 000 ru dábálaš oahpponeavvuide vuođđooahpahussii .
Antall 36 10 9 55	75 ohcama bohte sisa .
Det ble bevilget kr 8 779 100 til 19 prosjekter , 17 ordinære læremidler og 2 digitale .	Juolluduvvui 8 779 100 ru 19 prošektii , 17 dábálaš oahpponeavvuide ja 2 digitála .
Tilskudd til særskilt tilrettelagte læremidler	Doarjja earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide
Mål for tilskuddsordningen : Utvikle særskilt tilrettelagte samiske læremidler for barn , unge og voksne på nord- , lule- og sørsamisk I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 1 900 000 til særskilt tilrettelagte læremidler .	Doarjjaortnega mihttomearri : Ovddidit sámi sierra láhččojuvvon oahpponeavvuide mánáide , nuoraide ja ollesolbmuide davvi- , julev- ja máttasámegillii 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 900 000 ruvnno earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide .
Det kom inn 32 søknader .	32 ohcama bohte sisa .
Det ble bevilget kr 1 897 000 til 11 prosjekter .	1 897 000 ru juolluduvvui 11 prošektii .
Læreplaner	Oahppoplánat
Kunnskapsdepartementet har fastsatt justeringer i læreplaner i norsk , engelsk , matematikk , samfunnsfag og naturfag på videregående nivå .	Máhttodepartemeanta lea dohkkehan joatkkaskuvladási oahppoplánaid dárkilastima dárogielas , eŋgelasgielas , matematihkas , servodatfágas ja luonddufágas .
Kunnskapsdepartementet har gitt Utdanningsdirektoratet i oppdrag å gjøre tilsvarende justeringer i parallelle likeverdige læreplaner i Kunnskapsløftet - samisk .	Máhttodepartemeanta lea sihtán Oahpahusdirektoráhta seamma ládje dárkilastit Máhttolokten - Sámi parallealla ovttaárvosaš oahppoplánaid .
Læreplan i engelsk og matematikk er identisk i Kunnskapsløftet og Kunnskapsløftet - samisk , og justeringene er gjeldende også for Kunnskapsløftet - samisk .	Eŋgelasgiela ja matematihka oahppoplánat leat seammalágánat sihke Máhttoloktemis ja Máhttolokten – Sámis , ja dárkilastimat gustojit maiddái Máhttolokten – Sámis .
Utdanningsdirektoratet har sendt forslag til justeringer i læreplan i samfunnsfag - samisk og naturfag samisk på videregående nivå til Sametinget .	Oahpahusdirektoráhtta lea Sámediggái sádden dárkilastinevttohusaid joatkkaskuvlla dási oahppoplánain servodatfágas – sámegielas ja luonddufágas – sámegielas .
Sametinget har sendt endringsforslagene på høring med høringsfrist 20.01.11 .	Sámediggi lea sádden rievdadanevttohusaid gulaskuddamii , gulaskuddanáigemearri lei 20.01.11 .
Læreplan i norsk for elever med samisk som førstespråk er foreløpig ikke justert .	Dárogiela oahppoplána ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan ii leat vel dárkilastojuvvon .
Sametinget har ansvaret for justering av læreplan samisk som første- og andrespråk .	Sámedikkis lea ovddasvástádus dárkilastit oahppoplána sámegielas vuosttaš- ja nubbingiellan .
Justeringen av læreplaner i samisk språk er utsatt i påvente av rapport om fag- og timefordeling og justering av styringsdokumenter , herunder opplæringsloven , forskrift til opplæringsloven og læreplaner .	Sámegiela oahppoplánaid dárkilastin lea maŋiduvvon dassážii go fága- ja diibmojuohkima raporta ja stivrendokumeanttaid dárkilastimat gárvánit , dása gullet oahpahusláhka , oahpahuslága láhkaásahus ja oahppoplánat .
Sametinget vil vurdere justering av læreplaner i samisk språk når fag- og timefordelingen er mer avklart .	Sámediggi áigu árvvoštallat dárkilastit sámegiela oahppoplánaid go fága- ja diibmojuohkin lea lagabut čielggaduvvon .
Fag- og timefordeling	Fága- ja diibmojuohkin
Det er store utfordringer for skoler å organisere opplæringen for elever som skal ha opplæring i samisk etter dagens fag- og timefordeling .	Skuvllain leat stuora hástalusat organiseret oahpahusa ohppiide geat galget oažžut oahpahusa sámegielas dálá fága- ja diibmojuohkima mielde .
Organiseringen er særlig et problem i språkfagene norsk og samisk .	Lea earenoamáš váttis organiseret giellafágaid dárogiella ja sámegiella .
Fag- og timefordelingen for elever som har opplæring i samisk har vært drøftet ved innføring av Kunnskapsløftet - samisk og ved timetallsutvidelsen i 2008 .	Fága- ja diibmojuohkin ohppiide geain lea sámegieloahpahus lea digaštallon Máhttolokten – Sámi geavahišgoahtima oktavuođas ja diibmologu viiddideami oktavuođas 2008:s .
Sametinget har ved flere anledninger påpekt at det ikke er samsvar mellom timetall og læreplan i norsk for de elevene som har samisk som andrespråk .	Sámediggi lea máŋgii cuiggodan ahte diibmolohku ja dárogiela oahppoplána ohppiide geain lea sámegiella nubbingiellan eai soaba oktii .
Det er derfor bedt om en egen læreplan i norsk ( som førstespråk ) for elever som har samisk som andrespråk .	Danne leat bivdán ođđa oahppoplána dárogielas ( vuosttašgiellan ) ohppiide geain lea sámegiella nubbingiellan .
Det ble opprettet en arbeidsgruppe med medlemmer fra Sametinget , Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet .	Ásahuvvui bargojoavku mas ledje lahtut Sámedikkis , Máhttodepartemeanttas ja Oahpahusdirektoráhtas .
Rapporten fra arbeidsgruppen ble ferdigstilt i desember 2010 .	Bargojoavkku raporta gárvvistuvvui juovlamánu 2010 .
I rapporten beskrives situasjonen og utfordringene når det gjelder gjeldende læreplaner og fag- og timefordeling .	Raporta govvida dili ja hástalusaid mat gusket gustovaš oahppoplánaide ja fága- ja diibmojuhkui .
Arbeidsgruppen foreslår endringer i opplæringsloven og i forskrifter til opplæringsloven .	Bargojoavku evttoha rievdadit oahpahuslága ja dan láhkaásahusaid .
Arbeidsgruppen foreslår videre at det utvikles en egen læreplan i norsk for elever med samisk som andrespråk som er tilpasset timetallet elevene har i norsk .	Viidásit evttoha bargojoavku ráhkadit sierra dárogiela oahppoplána ohppiide geain lea sámegiella nubbingiellan mii lea heivehuvvon diibmolohkui mii ohppiin lea dárogielas .
I rapporten drøftes ulike modeller til fag- og timefordeling for hele grunnopplæringen , og arbeidsgruppen gir anbefalinger angående de ulike modellene .	Raporta digaštallá iešguđetlágan modeallaid fága- ja diibmojuohkimii olles vuođđooahpahussii , ja bargojoavkkus leat ávžžuhusat daidda modeallaide .
Arbeidsgruppens forslag skal danne grunnlag for konsultasjoner .	Bargojoavkku evttohus galgá leat vuođđun konsultašuvnnaide .
Eventuelle endringer i fag- og timefordeling , læreplaner og øvrige forskriftsbestemmelser skal sendes på høring .	Vejolaš rievdadusat fága- ja diibmojuohkimis , oahppoplánain ja eará láhkaásahusmearrádusain galget sáddejuvvot gulaskuddamii .
Etter høring og før endringene fastsettes , skal det være konsultasjoner mellom Sametinget og Kunnskapsdepartementet .	Maŋŋel gulaskuddama ja ovdal go rievdadusat mearriduvvojit , de galget leat konsultašuvnnat gaskal Sámedikki ja Máhttodepartemeantta .
Samiskopplæring	Sámegieloahpahus
Samiske barns rett til opplæring i og på samisk prioriteres høyt av Sametinget .	Sámi mánáid riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii vuoruhuvvo garrasit Sámedikkis .
Sametinget har etablert et godt samarbeid med Kunnskapsdepartementet og følger jevnlig opp saken ovenfor regjering og Storting .	Sámediggi lea ásahan buori ovttasbarggu Máhttodepartemeanttain ja čuovvu ášši dađistaga ráđđehusa ja Stuoradikki ektui .
Det er også igangsatt arbeidet med en sametingsmelding om opplæring der samiske barns rett til opplæring i og på samisk vil ha en sentral rolle .	Leat maiddái vuolggahan barggu ráhkadit sámediggedieđáhusa oahpahusa birra mas sámi mánáid vuoigatvuođat oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii leat guovddážis .
Meldingen er planlagt presentert Sametinget i løpet av 2011 .	Dieđáhus galgá ovddiduvvot Sámediggái 2011:s .
Regelverket er uklart og slår urimelig ut for de enkelte kommunene og fylkeskommunene .	Njuolggadusat eai leat čielgasat eai ge leat vuoiggalaččat ovttaskas suohkanii ja fylkasuohkanii .
I tillegg har mange kommuner påpekt at satsene er for lave og at det må avsettes mer midler til refusjoner slik at faktiske kostnader blir dekket .	Lassin leat máŋga suohkana čujuhan ahte máksomearit leat beare unnit ja ahte ferte várrejuvvot eambbo ruhta refušuvnnaide vai duohta golut gokčojuvvojit .
Stortingsmelding om ungdomsskolen	Stuoradiggedieđáhus nuoraidskuvlla birra
Regjeringen har startet opp arbeidet med en stortingsmelding om ungdomsskolen som skal være ferdig våren 2011 .	Ráđđehus lea álgán bargat stuoradiggedieđáhusain nuoraidskuvlla birra mii galgá gárvvistuvvot giđđat 2011 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 106 av 274	106 siidu 272 siiddus
437 elever fikk innvilget stipend i 2010 .	437 oahppi ožžo stipeandda 2010:s .
Stipend for elever med samisk i fagkretsen er fordelt følgende : Førstespråk : 199 søkere Andrespråk : 134 søkere Fremmedspråk : 104 søkere Figuren under viser fordelingen av stipend for de ulike elevgruppene for årene 2008 , 2009 og 2010 :	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella fágasuorggis juhkkojuvvui ná : Vuosttašgiellan : 199 ohcci Nubbingiellan : 134 ohcci Amasgiellan : 104 ohcci Govus čájeha mot stipeanda lea juhkkojuvvon ohppiidjoavkkuid gaskkas jagiin 2008 , 2009 ja 2010 : 250 200
Strategien ble ferdigstilt i andre kvartal av 2010 .	2010 437 oahppi 2009 461 oahppi 2008 461 oahppi
Sametinget har avtalt konsultasjon om arbeidsgruppens forslag i januar 2011 .	Rávisolbmuidoahpahus Od.prp. nr. 87 ( 2008-2009 ) Láhka rávisolbmuidoahpahusa birra
Sametinget er med i arbeidsutvalget for Gnist Finnmark .	Ođđa láhka rávisolbmuidoahpahusa birra lea leamaš konsultašuvnnain .
Gnist er et nasjonalt program for rekruttering av førskolelærere og grunnskolelærere .	Dát gáibida earenoamáš heiveheami mii mielddisbuktá eanet goluid oahppolihttui .
Sametinget deltar også i denne kampanjen .	Sámediggi lea maiddái mielde dán kampánjjas .
Sametinget har deltatt i kampanjen Gollevirgi – Drømmejobben , for rekruttering til førskole- og grunnskolelærerutdanningen 2010 sammen med Fylkesmannen i Finnmark , Samisk høgskole , Høgskolen i Finnmark , Kommunenes sentralforbund og Utdanningsforbundet .	Sámediggi lea searvan Gollevirgi – Drømmejobben kampánjjas , mii galggai rekruteret studeanttaid 2010 ovdaskuvla- ja vuođđoskuvlaoahpaheaddjiohppui , ovttas Finnmárkku fylkkamánniin , Sámi allaskuvllain , Finnmárkku allaskuvllain , Suohkaniid guovddášlihtuin ja Oahppolihtuin .
Sametinget ønsker at en lignende kampanje gjennomføres i Troms , Nordland og Nord- og Sør Trøndelag fylker i 2011 .	háliida ahte sullásaš kampánja galggašii čađahuvvot Romssa , Nordlándda ja Davvi-Trøndelaga fylkkain 2011:s .
De midlertidige søknadstallene viser at det til sammen har kommet inn 53 søknader til de samiske lærerutdanningene som tilbys ved Samisk høgskole .	Gaskaboddosat ohcanlogut čájehit ahte oktiibuot leat boahtán sisa 53 ohcama sámi oahpaheaddjiohppui Sámi allaskuvllas .
Halvparten av disse søkerne har høgskolen som første prioritet .	Bealli dáin ohcciin lei vuoruhan allaskuvlla bajimužžii .
Tallene viser at interessen for samiske lærerutdanninger har økt , og at rekrutteringsjobben gjennom Gollevirgi - Drømmejobben har vært vellykket .	Logut muitalit ahte beroštupmi sámi oahpaheaddjiohppui lea sturron , ja ahte Gollevirgi – Drømmejobben rekruterenbargu lea lihkostuvvan .
Lærerutdanning	Oahpaheaddjioahppu
I den forbindelse skal det nedsettes et rammeplanutvalg for arbeidet .	Ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu nationála rámmaplána galgá dárkkistuvvot .
Sametinget ser det som viktig at det samiske perspektivet blir ivaretatt også i den nasjonale rammeplanen for førskolelærerutdanningen .	Dan bargui galgá nammaduvvot rámmaplánalávdegoddi . Sámediggi oaidná dehálažžan ahte sámi perspektiiva gozihuvvo maiddái ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu nationála rámmaplánas .
Sametinget har derfor foreslått at en representant fra Sametinget skal sitte i dette utvalget .	Danne lea Sámediggi evttohan ahte dán lávdegottis galggašii okta ovddasteaddji Sámedikkis .
I januar 2011 skal Sametinget ha konsultasjon med Kunnskapsdepartementet angående oppnevning av representant og mandat .	Ođđajagimánus 2011 galgá Sámediggi konsulteret Máhttodepartemeanttain ovddasteaddji nammadeami ja mandáhta birra .
Retningslinjene skal være førende for institusjonenes programog fagplaner .	Njuolggadusat galget báidnit ásahusaid prográmma- ja fágaplánaid .
Sametinget og Kunnskapsdepartementet har gjennom konsultasjoner blitt enige om samisk innhold i de nye grunnskolelærerutdanningene .	Sámediggi ja Máhttodepartemeanta leat konsultašuvnnaid bokte soahpan sámi sisdoalu ođđa vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpuide .
Blant annet skal alle studenter i den nasjonale grunnskolelærerutdanningen ha kunnskaper om samene som urfolk .	Earret eará galget buot studeanttat nationála vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpus oahppat sámiid birra álgoálbmogin .
I dag gis samisk grunnskolelærerutdanning kun ved Samisk høgskole .	Dál lea dušše Sámi allaskuvllas sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahppu .
Dette forplikter universiteter og høgskoler over hele landet til å ta med formidling av kunnskaper om samer og samiske forhold i sine undervisningsplaner .	Dat geatnegahttá universitehtaid ja allaskuvllaid miehtá riikka fátmmastit iežaset oahpahusplánaide dieđuid sámiid ja sámiid dili birra . Sámediggi lea duhtavaš dáiguin bohtosiiguin .
Sametinget foreslo samisk representant i følgegruppen for implementering av lærerutdanningsreformen .	Sámediggi evttohii sámi ovddasteaddji oahpaheaddjioahpu ođastanálggaheami čuovusjovkui .
Kunnskapsdepartementet opplyste i ettertid at den samiske representanten kun skulle trekkes inn i gruppens arbeid ved behandling av samiske saker .	Máhttodepartemeanta dieđihii maŋŋel ahte sámi ovddasteaddji galgá dušše váldot mielde joavkku bargui go galget meannudit sámi áššiid .
Sametinget uttalte overfor departementet at den samiske representanten skal være et fullverdig medlem av følgegruppen .	Sámediggi celkkii departementii ahte sámi ovddasteaddji galgá leat dievaslaš miellahttu čuovusjoavkkus .
Medlemmet må oppnevnes på lik linje med de øvrige medlemmene .	Miellahttu ferte nammaduvvot seamma ládje go eará miellahtut .
Følgegruppen er etter denne henvendelsen blitt utvidet med Sametingets forslag til representant .	Maŋŋel dan cealkámuša viiddiduvvui čuovusjoavku Sámedikki ovddasteaddjievttohasain .
Side 108 av 274	Sámi dulkaoahppu
Sametinget har hatt møte med Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) om samisk tolkeutdanning og autorisasjon av samiske tolker .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeanttain ( OHD ) sámi dulkaoahpu ja sámi dulkkaid autorisašuvnna birra .
På møtet deltok foruten departementet og sametingsrådet også Samisk høgskole , Høgskolen i Bodø , Høgskolen i Nord-Trøndelag og Høgskolen i Oslo .	Čoahkkimis ledje earret departemeantta ja sámediggeráđi maiddái Sámi allaskuvla , Bådåddjo allaskuvla , Davvi-Trøndelaga allaskuvla ja Oslo allaskuvla .
På møtet var det enighet om at Samisk høgskole får i oppdrag å utrede en fremtidig samisk tolke- og oversetterutdanning .	Čoahkkimis ledje ovttaoaivilis ahte Sámi allaskuvla oažžu barggu čielggadit boahttevaš sámi dulka- ja jorgalanoahpu .
I påvente av at det etableres en varig samisk tolkeutdanning , vil tolkeutdanningen ved Høgskolen i Oslo gjøre opptak av en gruppe i nordsamisk med studiestart 2011 , såfremt nok søkere består den tospråklige opptaksprøven .	Dan botta go vuordit ahte ásahuvvo bistevaš sámi dulkaoahppu , de áigu Oslo allaskuvlla dulkaohppui váldit sisa ovtta davvisámegieljoavkku mii álgá oahpuin 2011:s , jus doarvái ohccit nákcejit guovttegielat sisaváldingeahččaleami .
Virkemidler Tilskudd til faglig kompetanseheving	Váikkuhangaskaoamit Doarjja fágalaš gelbbolašvuođa bajideapmái
Mål for tilskuddsordningen Økt kompetanse i grunnopplæring , høgskoler og universitet for opplæring i samisk eller samiske fag Budsjett kr 800 000 .	Doarjjaortnega mihttomearri Buoret gelbbolašvuohta oahpahusa birra sámegielas dahje sámi fágain vuođđooahpahusas , allaskuvllain ja universitehtain . Bušeahtta 800 000 ru. .
Det kom ingen søknader til ordningen .	Ii oktage ohcan boahtán sisa dán ortnegii .
Sametingets plenum har omdisponert midlene til stipend for høyere utdanning .	Sámediggi dievasčoahkkin sirddii ruđaid alit oahpu stipeanddaide . Stipeanda alit ohppui
Stipend for høyere utdanning	108 siidu 272 siiddus
Mål for tilskuddordningen : Rekruttering av samisktalende fagfolk innenfor ulike fagområder Budsjett : kr 2 350 000 Forbruk : kr 2 443 500 Antall søknader totalt : 200 Tabell : Fordeling etter studieretning , antall søknader , bevilget og kroner Fordeling Læremiddelpedagogikk Førskole- og allmennlærer	Bušeahtta : 2 350 000 ru Geavahan : 2 443 500 ru Galle ohcama oktiibuot : 200 Tabealla : Juogadeapmi oahpposuorggit , galle ohcama , juolludeamit ja ruvnno Juogadeapmi Oahpponeavvopedagogihkka Ovdaskuvla- ja dábálašoahpaheaddjit Lulli- , julev- ja davvisámegiella Joatkkaoahppu boarrásiidfuolahusas
Antall søknader	Galle ohcama
Antall bevilget	Juolluduvvon
Kroner	Ruvnno
Figuren under viser fordelingen av tildelte stipend i 2010 for de ulike prioriterte stipendordningene .	Govus dás vuolábealde čájeha 2010 juolluduvvon stipeanddaid juogadeami dain iešguđet stipeandaortnegiin .
Forskning Kunnskapssenter for høyere utdanning	Oahpponeavvopedagogihkka ( 0% 0% 27 %
Kunnskapsdepartementet planlegger å opprette et kunnskapssenter for høyere utdanning , som etter planen skal legges til Norges Forskningsråd .	Ovdaskuvla- ja dábálašoahpaheaddjeoahppu ( 27% Lulli- , julev- ja davvisámegieloahppu ( 28% Joatkkaoahppu boarrásiidfuolahusas ( 2%
Det har vært gjennomført konsultasjoner og oppnådd enighet om tiltak i regjeringens forskningsmelding .	Guovddáža geavaheaddjiráđis galgá leat sámi ovddasteaddji St. dieđáhus . nr. 30 ( 2008-2009 ) Klima for forskning ( Klimáhtta dutkamii )
I meldingen framkommer det at regjeringen vil nedsette et utvalg for å utrede utviklingstrekk , behov og målsettinger for samisk forskning og urfolksforskning , herunder rammer for strategisk samarbeid , institusjons- og nettverksbygging .	Mii leat čađahan konsultašuvnnaid ja boahtán ovttamielalašvuhtii ráđđehusa dutkandieđáhusa doaimmaid birra . Dieđáhusas boahtá ovdan ahte ráđđehus áigu nammadit lávdegotti mii galgá čielggadit sámi dutkama Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Dette er en direkte oppfølging av et prioritert tiltak i sametingsrådets institusjonsmelding .	ja álgoálbmotdutkama ovdánandovdomearkkaid , dárbbuid ja mihttomeriid , das maiddái strategalaš ovttasbarggu , ásahus- ja fierpmádathuksema rámmaid .
Sametinget har kommet til enighet med Kunnskapsdepartementet om mandatet for utvalget .	Dát lea njuolgačuovvoleapmi sámediggeráđi ásahusdieđáhusa vuoruhuvvon doaimmain .
Utvalget avgir en utredning innen 31.12.2011 .	Lávdegoddi buktá čielggadeami ovdal 31.12.2011 .
Regionale forskningsfond	Regiovnnalaš dutkanfoanda
Sametinget har etter konsultasjoner med Kunnskapsdepartementet oppnevnt medlem og varamedlem til fondsregion Midt-Norge og fondsregion Nord-Norge .	Konsultašuvnnaid vuođul Máhttodepartemeanttain lea Sámediggi nammadan lahtu ja várrelahtu GaskaNorgga foandaregiovdnii ja Davvi-Norgga foandaregiovdnii .
3 Språk Bevaring og utvikling av det samiske språket er sentralt for den samiske kulturens framtid .	3 Giella Sámegiela suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
Sametinget har derfor som hovedmål å synliggjøre og styrke bruken av samisk språk .	Danne lea Sámedikkis váldomihttomearrin buktit oidnosii ja nannet sámegiela geavaheami .
Eksisterende språkarenaer må opprettholdes og videreutvikles og det må legges til rette for at det etableres nye .	Dálá giellaarenaid ferte bisuhit ja ovddidit , ja ferte láhčit diliid nu ahte ásahuvvojit ođđa arenat .
I områder der samisk språk står svakt må det arbeides for en vitalisering av språket .	Guovlluin gos sámegiella lea rašis dilis , ferte bargat giela ealáskahttimiin .
I områder der samisk er dagligspråk må språket videreutvikles og styrkes .	Ja guovlluin gos sámegiella lea beaivválaš giella , ferte giela ovddidit ja nannet .
Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målsettingene .	Sámedikkis leat iešguđetlágan barggut dáid mihttomeriid ollášuhttimis .
Vi samarbeider med Regjeringen i oppfølging av handlingsplan for samisk språk , og vi gir råd og veiledning om samiske termer og stedsnavn .	Mii ovttasbargat ráđđehusain sámegielaid doaibmaplána čuovvolemiin , ja mii rávvet ja bagadallat sámegiel tearpmaid ja báikenamaid birra .
For å få fortgang på terminologiarbeidet har Sametinget videreutviklet samarbeidsformer med Samisk språknemnd .	Oažžun dihte tearbmabarggu njuovžileabbo lea Sámediggi ovddidan ovttasbargovugiid Sámi giellalávdegottiin .
Sametingets språkstyre Sametingets språkstyre er oppnevnt av sametingsrådet .	Sámedikki giellastivra Sámediggeráđđi lea nammadan Sámedikki giellastivrra .
Sametingsrådet har bestemt at språkstyrets virke skal evalueres for å se om det er nødvendig å gjøre noen endringer .	Sámediggeráđđi lea mearridan ahte giellastivrra doaibma galgá evaluerejuvvot vai oaidnit dárbbaha go rievdadit maide .
Av den grunn er språkstyret bare oppnevnt for to år , 2010 og 2011 .	Danne lea giellastivra nammaduvvon dušše guovtti jahkái , 2010 ja 2011 .
Samtidig holder Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) på å utrede om det skal opprettes et nordisk språkfaglig senter .	Seammás lea Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) čielggadeame galgá go ásahit davviriikkalaš giellafágalaš guovddáža .
Denne utredningen skal være ferdig i 2011 .	Dát čielggadeapmi galgá gárvánit 2011:s .
Resultatet av utredningen vil si oss hvordan det nordiske språksamarbeidet skal være i fremtiden .	Čielggadeami boađus govvida de makkár davviriikkalaš giellaovttasbargu šaddá boahtteáiggis .
Sametingets språkstyre består av fem medlemmer , både fra nord- , lule- og sørsamisk side .	Sámedikki giellastivrras leat vihtta lahtu , sihke davvi- , julev- ja lullisámi guovllus .
Av disse et tre medlemmer også med i Samisk språknemnd , en fra hver språkgruppe .	Daid searvvis leat golmmas mielde Sámi giellalávdegottis , okta juohke giellajoavkkus .
Sametingets språkstyre har hatt to styremøter i 2010 , og de har behandlet seks saker .	Sámedikki giellastivrras leat leamaš guokte stivračoahkkima 2010:s , ja leat meannudan guhtta ášši .
Språkstyret har gitt faglige råd om den nye språkmeldingen og om nye tildelingskriterier for tospråklighetsstilskuddet .	Sámegielaid doaibmaplána čuovvoleapmi Sámediggái juolluduvvui 3,5 miljon ruvnno Ráđđehusa sámegielaid doaibmaplána čuovvoleapmái .
Oppfølging av handlingsplan for samiske språk Sametinget ble tildelt en bevilgning på 3,5 millioner kroner til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Dat ruhta juhkkojuvvui bušeahtas alit oahpu stipeanddaide , giellaprošeavttaide , sámi almmuhusaide , Sámi lohkanguovddážii ja sámi oahpponeavvoportála ovddidanprošektii .
Sistnevnte fikk den største delen av bevilgningen , kr 1 500 000 .	Sámi oahpponeavvoportála oaččui stuorámus oasi , 1 500 000 ru. .
Sametinget har hatt en satsing på læremidler etter evalueringen av samiske læremidler i 2007 .	Sámediggi lea vuoruhan oahpponeavvuid maŋŋel sámi oahpponeavvuid evaluerema 2007:s .
Evalueringen viste at i tillegg til at det var stor mangel på læremidler , var det også for dårlig informasjon om læremidlene .	Evalueren čájehii ahte váilot olu oahpponeavvut , ja maiddái ahte lei beare heajos diehtojuohkin oahpponeavvuid birra .
Dette er begrunnelsen for at prosjektet om læremiddelportal ble tildelt den største delen av bevilgningen .	Danne oaččui oahpponeavvoportála prošeakta stuorámus oasi ruđain . Okta mihttu portálain lea ahte buot sámi oahpponeavvut galget gávdnot doppe .
I oppfølgingen av handlingsplanen , har Sametinget hatt løpende dialog med Fornyings- , administrasjonsog kirkedepartementet ( FAD ) , som har koordineringsansvaret for handlingsplanen .	Doaibmaplána čuovvolettiin lea Sámedikkis leamaš lagas gulahallan Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttain ( OHD ) , mas lea doaibmaplána koordinerenovddasvástádus .
Det har også vært møter med andre departementer og direktorater i oppfølgingen .	Leat maiddái leamaš čoahkkimat eará departemeanttaiguin ja direktoráhtaiguin .
Sametinget har videre deltatt i arbeidet med informasjon og dialog om oppfølging av handlingsplanen med brukere .	Viidáseappot lea Sámediggi veahkkin bargan diehtojuohkimiin ja gulahallan doaibmaplána čuovvoleami birra geavaheddjiiguin .
Blant annet har Sametinget deltatt sammen med FAD på et miniseminar arrangert av Aajege , Samisk språksenter på Røros .	Earret eará lea Sámediggi oassálastán ovttas OHD:in miniseminárii maid Aajege , Sámi giellaguovddáš Rørosas , lágidii .
Arbeidet med samisk språk Elgå skole	Bargu sámegielain Elgå skuvla
Sametingsrådet har bevilget kr 500 000 i tilskudd til å dekke utgifter i forbindelse med språkarbeid , terminologiutvikling og fremtidig læremiddelutvikling ved Elgå skole .	Sámediggeráđđi juolludii 500 000 ru doarjaga giellabargguid , tearbmaovddideami ja boahttevaš oahpponeavvoráhkadeami goluid gokčamii Elgå skuvllas .
Dette for å sikre at elevene som har vært med på revitaliseringsprosjektet ved Elgå skole får fullføre skoleløpet med sørsamisk som førstespråk ved skolen .	Dat galgá sihkkarastit ahte oahppit geat ledje mielde ealáskahttinprošeavttas Elgå skuvllas besset čađahit olles skuvlla lullisámegielain vuosttašgiellan .
Samisk rettskrivingsverktøy – Divvun	Sámi čállindárkkistanreaidu – Divvun
Divvun-verktøyene ble i 2010 lansert med støtte for sørsamisk .	Divvunreaidu mas lea lullisámi čállindárkkisteaddji , almmuhuvvui 2010:s .
Divvun er et sett med korrekturverktøy for samisk , og verktøyene inneholder stavekontroll og automatisk orddeling .	Divvun lea čoahkki mas leat korrektuvrareaiddut sámegillii , ja reaidduin lea stávendárkkisteapmi ja automáhtalaš sátnejuohkin .
Dette er de mest grunnleggende skrivestøtteverktøyene for alle de tre samiske språkene .	Dat leat dábáleamos čállinveahkkereaiddut buot golmma sámegillii .
Grunnlaget for korrekturverktøyene kan og vil brukes på nytt i andre sammenhenger for å utvikle nye hjelpemidler .	Korrektuvrareaiddu vuođu sáhttá ja galgá geavahuvvot ođđasit eará oktavuođain ovdánahttit ođđa veahkkeneavvuid .
For nordsamisk finnes det allerede avansert automatisk analyse av tekst , språkopplæringsprogram og elektroniske ordbøker som bruker den samiske språkteknologien .	Davvisámegielas gávdno juo dárkilis automáhtalaš teakstaanalyseren , giellaoahppoprográmma ja elektrovnnalaš sátnegirjjit mat atnet dan seamma giellateknologiija .
Det finnes også hjelpemidler for oversettere .	Gávdnojit maiddái veahkkeneavvut jorgaleddjiide .
Grunnressursene for Divvun-verktøyene muliggjør tilsvarende verktøy for sørsamisk .	Vuođđoresurssat mat gávdnojit Divvun-reaiddus , sáhttet maid adnot ráhkadit seammalágan reaiddu lullisámegiela várás .
Divvun I og II har til nå vært prosjektbasert .	Divvun I ja II leat dássážii doaibman prošeaktan .
Fra 2011 blir Divvun permanent finansiert av Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) underlagt Universitetet i Tromsø .	2011 rájes oažžu Divvun bistevaš ruhtadeami Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas ( OHD ) , ja galgá gullat Romssa universitehtii .
Divvun-verktøyene er gratis tilgjengelige på www.divvun.no .	Divvun-reaiddu leat nuvttá dáppe : www.divvun.no .
Kartlegging av bruk av samiske språk - språkundersøkelse	Sámegiela geavaheami kárten – giellaiskkadeapmi
I samiske tall forteller 2 – kommentert statistikk 2009 er det understreket at det ikke finnes statistikk for hvor mange familier og enkeltpersoner som bruker samisk som dagligspråk , eller hvor mange som mestrer språket .	Girjjážis Sámi logut muitalit 2 – kommenterejuvvon statistihkka 2009 , deattuhuvvo ahte ii gávdno statistihkka mii čájeha galle bearraša ja ovttaskas olbmo geavahit sámegiela beaivválašgiellan , dahje gallis máhttet giela .
En slik mangel på statistikk gjør det vanskelig å utvikle en treffsikker språkpolitikk .	Go dakkár statistihkka váilo , de lea váttis hábmet rivttes giellapolitihka .
Sametinget vil derfor i samarbeid med Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) og Kunnskapsdepartementet ( KD ) , gjennomføre en større kartlegging av bruken av samisk språk .	Máhtolašvuođaovddideami vuođul ja dutkama vuođul ovtta dahje eanet sámegielaid geavaheami birra , sáhttá buorebut plánet sámegielaid áŋgiruššama sihke báikkálaš ja servodatlaš dárbbu mielde .
Undersøkelsen vil basere seg på både kvantitativ og kvalitativ metode .	Iskkadeapmi geavaha sihke kvantitatiiva ja kvalitatiiva metoda .
Undersøkelsen er ventet å være ferdig innen utgangen av 2011 .	Iskkadanbargu lea álggahuvvon . Iskkadeapmi galgá loahpahuvvot ovdal 2011 loahpa .
Nordisk språksamarbeid	Davviriikkalaš giellaovttasbargu
Sametinget har gjennom Samisk parlamentarisk råd igangsatt et felles nordisk språksamarbeid der målet er etablering av et nordisk samisk språksenter .	Sámediggi lea Sámi parlamentáralaš ráđi bokte álggahan oktasaš davviriikkalaš giellaovttasbarggu mas ulbmil lea ásahit davviriikkalaš sámi giellaguovddáža .
Sametinget i Finland har ansvaret for å gjennomføre et forprosjekt som skal danne grunnlaget for etableringen .	Suoma sámedikkis lea ovddasvástádus čađahit ovdaprošeavtta mii galgá hábmet vuođu ásaheapmái .
Forprosjektet har fått Interreg-finansiering fra alle tre landene , og det skal være gjennomført innen juli 2011 .	Ovdaprošeakta lea ožžon Interreg-ruhtadeami buot golmma riikkas , ja galgá leat čađahuvvon ovdal suoidnemánu 2011 .
Østsamiske språk	Nuortalašgielat
Sametinget har gitt innspill som omhandlet bevaring av østsamisk språk til arbeidet med arbeidsplanen som følger av Felleserklæringen underskrevet av de norske og russiske utenriksdepartementene i november 2010 .	Sámediggi lea buktán cealkámuša nuortasámegielaid seailluheami birra bargoplána bargui mii čuovvu Oktasaššiehtadusa maid norgga ja ruošša olgoriikadepartemeanttat vuolláičálle skábmamánu 2010 .
Det ble foreslått tiltak til arbeidsplanen om etablering og utvikling av felles arenaer for urfolks kultur , som baserer seg på ‖Program for kultursamarbeidet mellom Kultur- og Kirkedepartement i Kongeriket Norge og Kulturministeriet i Den Russiske Føderasjon for perioden 2010–2012‖ .	Bargoplánii evttohuvvojit doaimmat nugo ásahit ja ovddidit oktasaš arenaid álgoálbmot kultuvrii , ” Program for kultursamarbeidet mellom Kultur- og Kirkedepartement i Kongeriket Norge og Kulturministeriet i Den Russiske Føderasjon for perioden 2010–2012 ” vuođul .
Arbeidsplanen til felleserklæringen er under arbeid og ventes ferdigstilt innen kort tid .	Oktasašjulggaštusa bargoplánain leat bargame dál ja dat galgá gárvvistuvvot oanehis áiggis .
Den vil i første omgang virke for 2011 og 2012 .	Dat galgá vuosttaš vuorus doaibmat 2011:s ja 2012:s .
Samiskspråklige møteplasser for barn og ungdom	Sámegielat deaivvadanbáikkit sámi mánáide ja nuoraide
Sametinget , Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet ( BLD ) og Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) har etablert et samarbeid om utviklingen av samiskspråklige møteplasser for samiske barn og unge .	Sámediggi , Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta ( MDD ) ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( OHD ) leat ásahan ovttasbarggu sámegielat deaivvadanbáikkiid birra sámi mánáide ja nuoraide .
Det tas sikte på å avholde en konferanse om emnet i 2011 .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Fremtidig organisering av nettsted for samisk ungdom	Sámi nuoraid neahttabáikki boahttevaš organiseren
Sametinget , Sametingets ungdomspolitiske utvalg , Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet og Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) har avholdt et miniseminar om fremtidig organisering av nettsted for samisk ungdom .	Sámediggi , Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi , Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindeparteameanta ( MDD ) ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( OHD ) leat lágidan miniseminára sámi nuoraid neahttabáikki boahttevaš organiserema birra .
Samiske ungdomsorganisasjoner var invitert til dette seminaret og vil delta i den videre prosessen med å etablere et slikt nettsted .	Sámi nuoraidorganisašuvnnat ledje bovdejuvvon seminárii ja galget leat fárus viidásit proseassas dakkár neahttabáikki ásaheamis .
Lese- og skrivehjelp	Lohkan- ja čállinveahkki
Sametinget har hatt et møte med Finnmark fylkeskommunes seniorråd og drøftet aktuelle problemstillinger som de eldre i Finnmark er opptatt av .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Finnmárkku fylkasuohkana seniorráđiin ja digaštallan áigeguovdilis čuolmmaid main Finnmárkku boarrásat beroštit .
Det er også avholdt et møte med pensjonistforeningene og foreningene for tapt skolegang i Finnmark om lese- og skrivehjelp til samisktalende eldre .	Lea maiddái doallan čoahkkima penšunistaservviiguin ja oahppováilliid servviiguin Finnmárkkus lohkan- ja čállinveahki birra sámegielat boarrásiidda .
Møtene er et ledd i Sametingets arbeid for å synliggjøre at samiske eldre er en viktig ressurs for samfunnet .	Čoahkkimat leat oassin Sámedikki barggus čalmmustahttit ahte sámi boarrásat leat dehálaš resursan servodahkii .
Innspillene og kontaktetableringen blir viktige for det videre arbeidet med utformingen av Sametingets eldrepolitikk .	Cealkámušat ja oktavuođaásaheapmi lea dehálaš viidásit bargui Sámedikki boarrásiidpolitihka hábmemis .
Sametinget ønsker et samarbeid med de fem kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk i Finnmark om skrive- og lesehjelpen for eldre samer .	Sámediggi háliida ovttasbarggu sámegiela hálddašanguovllu viđa suohkaniiguin Finnmárkkus lohkan- ja čállinveahki birra sámi boarrásiidda .
Terminologiarbeid Sametinget gir daglig råd og veiledning om bruk av samiske ord , termer , institusjonsnavn og benevnelser både internt i Sametinget og eksternt .	Tearbmabargu Sámediggi addá beaivválaččat rávvagiid sihke siskkáldasat Sámedikkis ja earáide sámegiela sániid , tearpmaid , ásahusnamaid ja namahusaid geavaheamis .
Sametinget er i gang med etablering av en ny og bedre ord- og termdatabank .	Sámediggi lea ásaheame ođđa ja buoret sátne- ja tearbmabáŋkku .
Dette skal bli et lettere , mer omfattende og mer interessant søkeverktøy for alle som arbeider med samisk språk .	Dat galgá šaddat álkibut , viidábut ja miellagiddevaččabut ohcanreaidu buohkaide geat barget sámegielain .
Sametinget har videreutviklet samarbeidsformer med Samisk språknemnd for å forbedre gjennomføringen av terminologiarbeidet .	Sámediggi lea ovdánahttán ovttasbargohámiid Sámi giellalávdegottiin buoridan dihte tearbmabarggu čađaheami .
Samisk språknemnd er organisatorisk knyttet til Samisk parlamentarisk råd .	Sámi giellalávdegoddi lea organiserejuvvon Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Det er nemndas nordiske terminologigrupper som godkjenner de terminologilistene som Sametinget har utarbeidet .	Lávdegotti davviriikkalaš tearbmajoavkkut dohkkehit tearbmalisttuid maid Sámediggi lea ráhkadan .
Sametinget har utarbeidet oversikt over alle terminologilister som er utarbeidet .	Eanaš listtut gávdnojit dušše davvisámegillii ja berreše jorgaluvvot julev- ja lullisámegillii .
De fleste av disse listene finnes kun på nordsamisk og burde også oversettes til lule- og sørsamisk .	Muhto lea váttis gávdnat jorgaleddjiid dain sámegielguovlluin , go doppe gávdnojit unnán giellabargit .
Sametinget har ferdigstilt oversettelsen av terminologiliste fra Riksantikvarens kulturminnesøkeprogram Askeladden fra norsk til nordsamisk .	Sámediggeráđđi lea geargan jorgaleames terminologiijalisttu Riikaantikvára ohcanprográmmas kulturmuittuid ohcamis , Askeladden dárogielas sámegillii .
Det som gjenstår før den er ferdig er godkjenning fra nordisk terminologigruppe .	Dat mii dál lea vel báhcán ovdal go lea gárvvis , lea dohkkeheapmi davviriikkalaš tearbmajoavkkus .
Sametinget har gjennomført prosjekt med innsamling av sørsamiske samfunnsfagtermer som er utarbeidet på grunnlag av læremidler beregnet for 5. – 7. trinn i grunnskolen .	Sámediggi sávvá ahte dát ohcanprográmma áiggi mielde almmuhuvvošii maiddái julev- ja lullisámegillii , go dat livččii nannet vejolašvuođa geavahit min iežamet giela ođđa arenain .
Oversettelsen av boka ‖Arctic climate impact assessment‖ har vært grunndokumentet i dette arbeidet .	Girjji ” Arctic climate impact assessment ” jorgaleapmi lea leamaš vuođđodokumeanta dán barggus .
Sametinget har oversatt alle departementsnavn til nord- og sørsamisk og har påbegynt arbeidet med oversetting til lulesamisk .	Sámediggi lea jorgalan buot departemeanttaid namaid davvi- ja lullisámegillii , ja lea álggahan barggu jorgalahttit daid julevsámegillii .
Samiske stedsnavn Sametinget har gitt tilrådinger i bruk av samiske stedsnavn til journalister , kommuner og andre som arbeider med samiske stedsnavn .	Sámi báikenamat Sámediggi lea rávven sámi báikenamaid geavaheami birra journalisttaide , gielddaide ja earáide geat barget sámi báikenamaiguin .
Det har blitt gitt informasjon om vedtatte samiske skrivemåter på offisielle adresser , navn på tettsteder grender , kommunale veier , gater og lignende .	Leat addán dieđuid mearrádusaid birra mot galgá čállit almmolaš čujuhusaid , čoahkkebáikkiid , gilážiid , gielddalaš geainnuid , gáhtaid ja sullasaččaid namaid .
Sametinget har i 2010 gitt tilrådinger angående samiske navn blant annet til nasjonalparken Rago og Rohkunborri , og landskapsvernområdene i Njemenjáiku ( Kvænangsbotn ) og Návetvuopmi ( Navitdalen ) .	Sámediggi lea 2010:s earret eará rávven álbmotmehciid Rago ja Rohkunbori sámi namaid birra , ja suodjeguovlluid Njemenjáiku ( Kvænangsbotn ) ja Návetvuopmi ( Navitdalen ) sámi namaid birra .
Statens kartverk har i 2010 i samarbeid med GeoForum arrangert fylkesvise kurs for kommuner om matrikkel- og stedsnavnloven .	Stáhta kártadoaimmahat lea 2010:s ovttas GeoForumiin lágidan fylkkaid mielde kurssaid suohkaniidda matrikkel- ja báikenammalága birra .
Sametinget har vært foredragsholder om samiske stedsnavn på disse kursene i Nordland , Troms og Finnmark .	Sámedikkis lea leamaš sátnevuorru sámi báikenamaid birra dáin kurssain Nordlánddas , Romssas ja Finnmárkkus .
Sametinget har i samarbeid med Statens kartverk arrangert kurs i bruk av Statens kartverks kartprogram SSRsak for samiske språksentre og for andre som holder på med stedsnavnprosjekter .	Sámediggi lea ovttas Stáhta kártadoaimmahagain lágidan kurssa Stáhta kártadoaimmahaga kártaprográmma SSRsak geavaheami birra sámi giellaguovddážiidda ja earáide geat leat bargame báikenammaprošeavttaiguin .
Dette er et ledd i arbeidet med å få flere samiske stedsnavn på offisielle kartverk .	Dat lea oassi barggus oččodit eanet sámi báikenamaid almmolaš kárttaide .
Sametinget har deltatt i paneldebatt om samiske stedsnavn i Tana kommune våren 2010 .	Sámediggi oassálasttii lávdedigaštallamis Deanu gieldda sámi báikenamaid birra giđđat 2010 .
Sametinget var til stede på samrådingsmøte 2010 mellom Statens kartverk og Norsk Språkråds stedsnavntjeneste i Kristiansand i september .	Sámediggi lei 2010 ovttasráđičoahkkimis Stáhta kártadoaimmahaga ja Norgga giellaráđi báikenammabálvalusa gaskkas Kristiansandas čakčamánus .
Her ble problemstillinger drøftet hva angår vedtak av stedsnavn i Norge , samt kommunikasjonen mellom Statens kartverk og stedsnavntjenesten .	Doppe digaštalle čuolmmaid báikenamaid mearrádusaid ektui Norggas , ja gulahallama Stáhta kártadoaimmahaga ja báikenammabálvalusa gaskkas .
Snåsa kommune har fra Kongen i statsråd fått stadfestet samisk navn på kommunen .	Snåasa suohkan oaččui Gonagasa stáhtaráđi bokte dohkkehuvvot sámi nama suohkanii .
Det heter nå Snåsa kommune / Snåasen tjielte .	Suohkana namma lea dál Snåsa kommune / Snåasen tjielte .
Her har Sametinget kommet med tilråding av det samiske navnet .	Sámediggi lea buktán rávvagiid dán sámi nammii .
Hamarøy kommune har sendt inn søknad til departementet om å få stadfestet det samiske navnet på kommunen .	Hábmera suohkan lea sádden sisa ohcama departementii oažžut dohkkehuvvot sámi nama suohkanii .
Sametinget har også her gitt tilråding om navnet .	Sámediggi lea dán áššis maid rávven nama hárrái .
Sametinget har deltatt på en internasjonal konferanse om urfolksnavn , ICIPN 2010 , arrangert av Samisk høgskole .	Sámediggi oassálasttii riikkaidgaskasaš konferánsii álgoálbmotnamaid birra , ICIPN 2010 , maid Sámi allaskuvla lágidii .
Her ble det tatt opp saker spesielt om stedsnavn i urfolksområder over hele verden .	Doppe digaštalle áššiid earenoamážit álgoálbmotguovlluid báikenamaid birra miehtá máilmmi .
Tospråklighetstilskudd til kommuner Mål for tilskuddsordningen : Befolkningen i forvaltningsområdet for samisk språk betjenes på samisk , både skriftlig og muntlig .	Guovttegielalašvuođa doarjagat suohkaniidda Doarjjaortnega mihttomearri : Sámegiela hálddašanguovllu álbmot galgá oažžut bálvalusaid sámegillii , sihke čálalaččat ja njálmmálaččat .
Som en følge av evalueringen har Sametinget i 2010 utarbeidet forslag til nye tildelingskriterier for tospråklighetsmidlene .	Dan evaluerema vuođul ráhkadii Sámediggi ođđa juolludaneavttuid evttohusa guovttegielalašvuođadoarjagii .
Forslag til nye beregningsregler og tildelingskriterier har vært ute på en høringsrunde høsten 2010 .	Evttohus ođđa meroštallannjuolggadusaide ja juolludaneavttuide lei gulaskuddamis čakčat 2010 .
I forvaltningsområdet for samisk språk omfatter per 31.12.2010 ni kommuner .	Sámegiela hálddašanguvlui gullet 31.12.2010:s ovcci suohkana .
Kommunene skal innen 1.8.2011 rapportere om bruken av tilskuddet for 2010 .	Suohkanat galget ovdal 1.8.2011 raporteret 2010 doarjaga geavaheami birra .
For 2009 rapporterer kommunene at tospråklighetsmidlene er brukt til blant annet direkte tjenesteyting , opplæring av ansatte , oversetting , skilting og visuell synliggjøring av samisk språk .	2009 ovddas raporterejit suohkanat ahte guovttegielalašvuođaruhta lea geavahuvvon earret eará bálvalussii , bargiid oahpahussii , jorgaleapmái , galbemii ja sámegiela visuálalaš čalmmusteapmái .
Sametinget ser gjennom rapporteringen fra kommunene og fylkeskommunene at det er ulike utfordringer og problemstillinger for forvaltningskommunene og fylkeskommunene .	Sámediggi oaidná suohkaniid ja fylkasuohkaniid raporttain ahte hálddašansuohkaniin ja fylkasuohkaniin leat iešguđetlágan hástalusat ja čuolmmat .
Kommunene har forskjellige behov og bruker midlene på forskjellige måter .	Suohkaniin leat iešguđetlágan dárbbut ja geavahit ruđaid iešguđet ládje .
I noen kommuner er det en høy frekvens for betjening på samisk til befolkningen .	Muhtun suohkanat geavahit olu ruđa bálvalit álbmoga sámegillii .
Sametinget har i 2010 avholdt møter med enkelte kommuner som er i forvaltningsområdet for samisk språk .	Seammás lea eará suohkaniin dárbu buoridit álbmoga ja bargiid sámegielgelbbolašvuođa jus galggaš leat jearru sámegielbálvalussii .
Sametinget har også avholdt møter med kommuner som har ønsket mer informasjon om hva det innebærer å være innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi lea maiddái doallan čoahkkimiid suohkaniiguin mat leat bivdán oažžut eanet dieđuid das ahte makkár váikkuhusat leat go searvá sámegiela hálddašanguvlui .
Tospråklighetstilskudd til fylkeskommuner Mål for tilskuddsordningen : Det offentlige skal i forvaltningsområdet for samisk språk betjene befolkningen på samisk , både skriftlig og muntlig .	Guovttegielalašvuođa doarjagat fylkasuohkaniidda Doarjjaortnega mihttomearri : Almmolašvuohta galgá bálvalit sámegiela hálddašanguovllu sámi álbmoga sámegillii čálalaččat ja njálmmálaččat .
I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 5 100 000 til tospråklighet i de 4 fylkeskommunene som har kommuner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	2010 bušeahtas lei 5 100 000 ru várrejuvvon guovttegielalašvuhtii dan 4 fylkasuohkanii gos leat suohkanat sámegiela hálddašanguovllus .
For 2009 rapporterer fylkeskommunene at tospråklighetsmidlene er brukt til blant annet direkte Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	2009 ovddas raporterejit fylkasuohkanat ahte guovttegielalašvuođaruhta lea geavahuvvon earret eará bálvalussii , jorgaleapmái , galbemii ja sámegiela visuálalaš čalmmusteapmái .
Sametinget ser gjennom rapporteringen fra kommunene og fylkeskommunene at det er ulike utfordringer og problemstillinger for forvaltningskommunene og fylkeskommunene .	Sámediggi oaidná suohkaniid ja fylkasuohkaniid raporttain ahte hálddašansuohkaniin ja fylkasuohkaniin leat iešguđetlágan hástalusat ja čuolmmat .
Samiske språksentre Mål for tilskuddsordningen : Samisk språk høres og synes i språksenterets virkeområde I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 5 500 000 til 10 samiske språksentre .	Sámi giellaguovddážat Doarjjaortnega mihttomearri : Sámegiella gullo ja oidno giellaguovddážiid doaibmaguovllus 2010 bušeahtas lei 5 500 000 ru várrejuvvon dan 10 sámi giellaguovddážii .
Sametinget ga i 2010 driftsstøtte til disse ti språksentrene .	Sámediggi juolludii doaibmadoarjaga daidda giellaguovddážiidda 2010:s .
Sametinget har i 2010 avholdt møter med flere språkmiljø som har ønsket mer informasjon om etablering av språksenter , og Sametinget deltar på årlige språksentertreff .	Sámediggi doalai 2010:s čoahkkimiid máŋggain giellabirrasiin mat háliidedje eanet dieđuid giellaguovddážiid ásaheami birra , ja Sámediggi searvá jahkásaš giellaguovddášdeaivvademiide .
Sametinget har hatt innledende møter med Aajege samiske språksenter på Røros om etablering av et forum / nettverk for sørsamisk språkarbeid .	Sámedikkis lea leamaš álgočoahkkimat Aajege sámi giellaguovddážiin Rørosas foruma / fierpmádaga ásaheami birra lullisámi giellabargui .
Sametinget ser det som svært positivt at Aajege har tatt et slikt initiativ og ser det som svært viktig at det opprettes flere arenaer hvor det sørsamiske språket brukes , utvikles og styrkes .	Sámedikki mielas lea hui buorre go Aajege lea vuolggahan dan ja oaidná hui dehálažžan ahte ásahuvvojit eanet arenat gos lullisámegiella geavahuvvo , ovddiduvvo ja nannejuvvo .
Sametinget vil fortsette dialog med språksentret for en slik etablering .	Sámediggi áigu ain viidásit gulahallat giellaguovddážiin dakkár ásaheami hárrái .
Språksentre skal innen 1.8.2011 rapportere om bruken av tilskuddet for 2010 For 2009 rapporterer språksentre at de jobber for å fremme og styrke samisk språk i henhold til Sametingets målsetninger for tilskuddet .	Giellaguovddážat galget ovdal 1.8.2011 raporteret 2010 doarjaga geavaheami birra . 2009 ovddas raporterejit giellaguovddážat ahte sii barget sámegiela ovddidemiin ja nannemiin Sámedikki doarjaga mihttomeari mielde .
Sametinget ser gjennom rapporteringen at det er ulike utfordringer og problemstillinger for språksentrene .	Sámediggi oaidná rapporttain ahte giellaguovddážiin leat iešguđetlágan hástalusat ja čuolmmat .
Språksentrene har forskjellige behov og bruker midlene på forskjellige måter .	Giellaguovddážiin leat sierralágan dárbbut ja geavahit doarjaga iešguđet ládje .
Sentrene jobber målrettet og har ulike aktiviteter hvor fokuset er både læring og praktisering av samisk .	Guovddážat barget mihttomeriid guvlui ja sis leat iešguđetlágan doaimmat mat deattuhit sihke sámegiela oahppama ja geavaheami .
Samtidig finnes det områder hvor sentrene må arbeide mer for å revitalisere språket og motivere befolkningen til å lære språket .	Seammás leat guovllut gos guovddážat fertejit vuoruhit giela ealáskahttima ja movttiidahttit álbmoga oahppat giela .
Til sammen utgjorde dette 52 søknader hvor det ble søkt om kr 13 697 744. 41 søkere fikk tilskudd til prosjekter på til sammen kr 6 698 500 .	Oktiibuot dagahii dat 52 ohcama gos ohccojuvvui 13 697 744 ru ovddas . 41 ohcci ožžo prošeaktadoarjaga oktiibuot 6 698 500 ovddas .
Figuren under viser fordelingen kommunevis for innvilgede prosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , 2008 - 2010 .	Govus čájeha mot juolluduvvon prošeaktadoarjja lea juhkkojuvvon suohkaniid gaskkas sámegiela hálddašanguovllus , 2008 - 2010 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 115 av 274	114 siidu 272 siiddus
Diagrammet under viser fordelingen fylkesvis for innvilgede prosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk i 2010 .	Diagrámma čájeha mot prošeaktadoarjja lea juhkkojuvvon fylkkaid gaskkas olggobealde sámegiela hálddašanguovllu 2010:s .
4 Kultur Sametingets hovedmål innenfor samisk kultur er å få et levende og allsidig samisk kunst- og kulturliv .	4 Kultuvra Sámedikki váldomihttomearrin sámi kultuvrra ektui lea oažžut ealli ja juohkelágan sámi dáidda- ja kultureallima .
Levedyktige og aktive samiske møteplasser , kulturinstitusjoner og museer bidrar til levende lokalsamfunn der folk vil bo .	Go leat ealli ja árjjalaš sámi deaivvadansajit , kulturásahusat ja museat de dat váikkuha ealli báikegottiid bisuheami gos olbmot háliidit ássat .
Vi vil at den samiske kulturen skal verdsettes i lokalsamfunnene .	Mii háliidit ahte sámi kultuvra adnojuvvo árvvus báikegottiin .
Vi ser betydningen av et mangfold av samiske kunstneriske og kulturelle uttrykk , idrettsaktiviteter , kulturaktiviteter for barn og unge og et godt bibliotektilbud .	Mii oaidnit ahte lea deaŧalaš go lea rikkis sámi dáidda- ja kulturdoaimmat , valáštallandoaimmat , kulturdoaimmat mánáide ja nuoraide ja buorre bibliotehkafálaldat .
For å nå disse målene , samarbeider vi med en rekke aktører som samiske organisasjoner , institusjoner , sentrale myndigheter og enkeltpersoner .	Olahan dihte dáid mihttomeriid , de bargat mii ovttas ollu aktevrraiguin nugo sámi organisašuvnnaiguin , ásahusaiguin , guovddáš eiseválddiiguin ja ovttaskas olbmuiguin .
Vi gir tilskudd til drift av samiske museer , kulturorganisasjoner , bokbusser , tegneserier , litteratur , musikk , barn og unge og samiske kunstnere .	Mii addit doarjaga sámi museaid , kulturorganisašuvnnaid , girjebussiid doibmii , govvasárggusráidduide , girjjálašvuhtii , musihkkii , mánáide ja nuoraide ja sámi dáiddáriidda .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 116 av 274	115 siidu 272 siiddus
Samarbeid med ulike aktører Sametinget har behov for dialog med sentrale og lokale myndigheter og andre aktører i arbeidet for å bevare og styrke samisk kultur .	Ovttasbargu sierra aktevrraiguin Sámediggi dárbbaša gulahallat guovddáš ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará aktevrraiguin barggadettiin sámi kultuvrra suodjalemiin ja nannemiin .
Sametinget har halvårige administrative kontaktmøter med Kulturdepartementet , der budsjett og andre aktuelle saker tas opp til drøfting .	Sámedikkis leat juohke jahkebealis hálddahuslaš gulahallančoahkkimat Kulturdepartemeanttain , goas bušeahtta ja eará áigeguovdilis áššit guorahallojuvvojit .
Eksempler på saker som er drøftet i 2010 er spillemidler , samisk medietilbud , samisk film , omorganisering av ABM-utvikling , byggesaker og handlingsplanen for kultursamarbeid i nordområdene .	Ovdamearkan áššiin mat leat guorahallojuvvon 2010:s leat speallanruđat , sámi mediafálaldat , sámi filmmat , ABM-ovddideami ođđasis organiseren , huksenáššit ja davviguovlluid kulturovttasbarggu doaibmaplána .
Sametinget avholder jevnlige kontaktmøter med samiske kulturinstitusjoner og - organisasjoner som får tilskudd over Sametingets budsjett .	Sámediggi doallá jeavddalaččat gulahallančoahkkimiid sámi kulturásahusaiguin ja - organisašuvnnaiguin mat ožžot doarjaga Sámedikki bušeahtas .
Møtene er arena for gjensidig orientering og faglige drøftinger .	Čoahkkimiin lea gaskaneas dieđuid juohkin ja fágalaš guorahallamat .
Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner Sametinget møter jevnlig de samiske kulturhusene for å drøfte saker tilknyttet oppfølging av institusjonsmeldingen og andre aktuelle saker .	Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat Sámedikkis lávejit leat čoahkkimat jeavddalaččat sámi kulturásahusaiguin gos guorahallat áššiid mat gusket ásahusdieđáhusa čuovvoleapmái ja eará áigeguovdilis áššit .
Samiske kulturhus er viktige for synliggjøring av samisk kulturliv og fungerer som arenaer for utvikling av samisk kultur .	Sámi kulturviesut leat deaŧalaččat sámi kultureallima oainnusmahttimii ja doibmet sámi kultuvrra ovddidanarenan .
Sametinget har hatt møte med Várdobáiki samisk senter der oppfølging av institusjonsmeldinga var tema .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Várdobáiki sámi guovddážiin mas fáddán lei ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi .
I institusjonsmeldinga foreslås det at flere institusjoner får en felles driftsorganisasjon tilknyttet Várdobáiki .	Ásahusdieđáhusas evttohuvvo ahte máŋga ásahusa oččošedje oktasaš doaibmaorganisašuvnna Várdobáikki oktavuhtii .
Várdobáiki uttrykte at de stiller seg bak forslagene i institusjonsmeldinga .	Várdobáiki dovddahii ahte dorjot evttohusaid mat leat ásahusdieđáhusas .
Gállogieddi er tilknyttet Várdobáiki fra 1.1.2010 .	Gállogieddi lea biddjojuvvon Várdobáikkiin oktii 01.01.10 .
Det er tatt initiativ til at Várdobáiki omorganiseres fra privat andelslag til et selskap med tyngdepunkt i offentlig eierskap .	Álgga lea váldojuvvon das ahte Várdobáiki ođđasis organiserejuvvošii priváhta oasussearvvis searvin mas váldoáššis lea almmolaš eaiggát .
Det er videre tatt initiativ til samarbeid mellom Márkomeannu , Beaiveálgu og Várdobáiki om administrative oppgaver .	Dasto lea váldojuvvon álgga ovttasbargui Márkomeanu ja Beaiveálggu ja Várdobáikki gaskka hálddahuslaš doaimmaid ektui .
Sametinget har hatt møte med Sijti Jarnge .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Sijti Jarngein .
På møtet la styret frem forslag til nye vedtekter for stiftelsen .	Čoahkkimis ovddidii stivra ođđa njuolggadusevttohusa vuođđudussii .
De nye vedtektene vil i større grad synliggjøre forbindelsen mellom stiftelsen og det offentliges rolle som bevilgende myndighet .	Ođđa njuolggadusain oainnusmahttojuvvo eanet oktavuohta vuođđudusa ja almmolaš rolla gaskka juolludeaddji eiseváldin .
Både Sametinget og Nordland fylkeskommune er tilgodesett styreplass i forslaget til nye vedtekter .	Sihke Sámediggái ja Norlándda fylkkagildii šaddá stivrasadji ođđa njuolggadusevttohusa mielde .
Sametinget har møtt med de to selskapene , Álttá Siida AS og Álttá Sámi giellaguovddaš AS .	Sámediggi lea deaivvadan guvttiin servviin , Álttá Siida OS ja Álttá Sámi giellaguovddáš OS .
Sametinget tok initiativ til møtet for å følge opp bevilgningen de to selskapene har fått , og for å se på muligheten for å slå sammen selskapene .	Sámediggi válddii čoahkkima čuovvolan dihte juolludusa maid dát guokte searvvi leaba ožžon , geahčadan dihte ahte livččii go vejolašvuohta náitit oktii servviid .
Selskapene orienterte om at de har holdt to fellesmøter , hvor de har diskutert om en sammenslåing vil robustgjøre selskapene , og de orienterte om aktivitetene i selskapene .	Searvvit čilgejedje ahte leat doallan oktasaš čoahkkimiid , gos leat ságastallan ovttastahttima birra ja nannešii go dat servviid , ja sii čilgejedje doaimmaideaset birra .
De har ikke konkludert med noe ennå , men de ønsker en robustgjøring med lokal forandring .	Sii eai leat konkluderen movtge vel , muhto sii háliidat nannet servviid báikkálaš fakkiin .
Fra Sametingsrådets side ble det poengtert at institusjonsmeldingen legger en del føringer , men det viktigste er at de finner en organiseringsform som er hensiktsmessig for dem begge .	Sámediggeráđđi deattuhii ahte ásahusdieđáhus bidjá muhtun čanastagaid , muhto deaŧaleamos lea dat ahte gávdnet dakkár organisašuvdnahámi mii lea ulbmillaš goappašagaide .
Det pågår konsultasjoner mellom Sametinget og Kulturdepartementet om husleiefinansiering .	Dál leat čađahuvvomin konsultašuvnnat Sámedikki ja Kulturdepartemeantta gaskka viessoláigoruhtadeami birra .
Sametinget har i Sametingsrådets melding om samisk institusjonsutvikling stilt seg positiv til husleiefinansiering som finansieringsordning , under forutsetning av at det etableres reelle konsultasjoner .	Sámediggi lea leamaš Sámediggeráđi sámi ásahusdieđáhusas positiiva viessoláigoruhtadeapmái ruhtadanortnegin , dainna eavttuin ahte ásahuvvojit duohta konsultašuvnnat .
Sametinget har forventninger om at konsultasjonene om husleiefinansiering vil avklare roller og ansvar mellom Sametinget og departementet .	Sámedikkis leat vuordámušat ahte konsultašuvnnat viessoláigoruhtadeamis čilgešedje rollaid ja ovddasvástádusa Sámedikki ja departemeantta gaskka .
Sametingets tilskudd til kulturinstitusjoner generer mange arbeidsplasser i de samiske områdene .	Sámedikki doarjja kulturásahusaide buvttiha ollu bargosajiid sámi guovlluide .
Dette er ofte høykompetansearbeidsplasser .	Dat leat bargosajit mat dárbbašit alla gelbbolašvuođa .
Kulturbaserte næringer er ofte lokalt rotfestet og spiller en viktig rolle i lokal- og regional utvikling .	Kulturvuđot ealáhusat leat dávjá báikkálaččat ja leat deaŧalaččat báikkálaš ja regionála ovddideapmái .
Sametingets tilskuddsordninger utgjør en viktig forutsetning for å gjøre det økonomisk mulig å utøve den samiske kulturen .	Sámedikki doarjjaortnegat leat deaŧalaččat dan dáfus ahte ekonomalaččat lea vejolaš bargat sámi kultuvrrain .
Sametingets tilskudd til kulturinstitusjoner bidrar også til å skape en større bevissthet rundt bevaring , utvikling og formidling av samisk kultur .	Sámedikki doarjja kulturásahusaide váikkuha maiddái stuorát dihtomielalašvuođa sámi kultuvrra suodjaleami , ovddideami ja gaskkusteami ektui .
Offentlige virkemidler Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 117 av 274	116 siidu 272 siiddus
som støtter opp om samisk kulturutøvelse er med på å gi anerkjennelse og motivasjon til utvikling av samisk kultur .	váikkuhangaskaoamit mat dorjot sámi kulturbarggu leat mielde dohkkeheamen sámi kultuvrra ovddideami ja movttidahttimin bargat kultuvrrain .
Tilskudd til samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner	Doarjja sámi kulturviesuide ja kulturgaskkustanásahusaide
Mål for tilskuddsordningen : Samiske kulturhus som synliggjør samisk kulturliv og fungerer som arenaer for utvikling av samisk kultur I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 9 238 000 til 14 samiske kulturhus .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi kulturviesut mat oainnusmahttet sámi kultureallima ja doibmet sámi kultuvrra ovddidanarenan Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 9 238 000 ru 14 sámi kulturvissui .
De samiske kulturhusene som får bevilgning over Sametingets budsjett er lokalisert til kommuner på norsk side av Sápmi og i Oslo .	Dat sámi kulturviesut mat ožžot juolludusaid Sámedikki bušeahtas leat Norgga beale gielddain Sámis ja Oslos .
Kulturhusene skal innen 1.8.2010 rapportere om bruken av tilskuddet for 2009 .	Kulturviesut galge maŋimustá 01.08.10 raporteret jagi 2009 doarjaga geavaheami birra .
Sametinget har i 2010 erfart at enkelte samiske kulturhus ikke rapporterer innen fristene som er satt i budsjettet .	Sámediggi lea 2010:s vásihan ahte muhtun sámi kulturviesut eai raportere daid áigemeriid sisa mat leat biddjojuvvon bušeahtas .
Det er igangsatt strengere krav til alle som får direktetilskudd over Sametingets budsjett om å oppfylle kriteriene satt i budsjettet .	Leat biddjojuvvon čavgadet gáibádusat buohkaide mat ožžot njuolga doarjaga Sámedikki bušeahtas , dan ektui ahte deavdit eavttuid mat leat bušeahtas .
Samiske festivaler De samiske festivalene er viktige for å synliggjøre , formidle og utvikle samisk kultur og urfolkskultur .	Sámi festiválat Sámi festiválat leat deaŧalaččat sámi- ja álgoálbmotkultuvrra oainnusmahttimis , gaskkusteamis ja ovddideamis .
Sametinget har jevnlige møter med de samiske festivalene for gjensidig orientering og drøfting av aktuelle saker .	Sámedikkis leat jeavddalaččat čoahkkimat sámi festiválaiguin čilgen ja ságaškuššan dihte nubbi nubbái áigeguovdilis áššiid birra .
Sametinget har hatt møte med Márkomeannu .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Márkomeanuin .
På møtet uttrykte Márkomeannu at de var positive til tiltakene i institusjonsmeldinga som gjelder dem .	Dán čoahkkimis dovddahii Márkomeannu ahte lea positiivvalaš daid doaibmabijuide mat ásahusdieđáhusas gusket sidjiide .
De understreket også viktigheten med å få en produsentstilling til festivalen .	Sii deattuhedje maiddái man deaŧalaš livččii oažžut buvttadeaddjivirggi festivála váras .
Sametinget har hatt møte med Riddu Riđđu-festivalen .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Riddu Riđđu festiválain .
Hensikten med møtet var å bli orientert om Riddu Riđđu sin fremtidige satsing som knutepunktfestival .	Čoahkkima ulbmilin lei oažžut dieđuid Riddu Riđđu boahtteáiggi áŋgiruššamiid birra guovddášfestiválan .
De orienterte om festivalens historie , og festivalens betydning for samisk kultur og andre urfolks kulturer både regionalt og internasjonalt .	Sii muitaledje festivála historjjá , ja festivála mearkkašumi birra sámi kultuvrii ja eará álgoálbmogiid kultuvrraide sihke regionalalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
De orienterte også om deres økonomiske status og betydning av forutsigbare økonomiske rammer .	Sii muitaledje maiddái sin ekonomalaš stáhtusa birra ja man deaŧalaš livččii oažžut einnostanvejolaš ekonomalaš rámmaid .
Musikkfestivalen i Kautokeino vil søke Kulturdepartementet om knutepunktfestivalstatus .	Guovdageainnu musihkkafestivála áigu ohcat Kulturdepartemeanttas šaddat guovddášfestiválan .
Knutepunktstatus tilsier et økonomisk spleiselag mellom stat , fylkeskommune og vertskommune .	Go lea guovddášfestivála , de mearkkaša dat dan ahte stáhta , fylkkagielda ja isitgielda váikkuhit ovttas ekonomalaččat .
Sametinget utsetter sitt krav vedrørende festivalens omorganisering i henhold til melding om samisk institusjonsutvikling inntil Musikkfestivalen i Kautokeino har fått avklart søknaden om knutepunktstatus .	Sámediggi maŋida gáibádusas mii guoská festivála ođđasis organiseremii sámi ásahusdieđáhusa ektui dassážiigo Guovdageainnu musihkkafestivála ohcan guovddášfestivála stáhtusa oažžumis lea čilgejuvvon .
Tilskudd til samiske festivaler	Doarjja sámi festiválaide
Mål for tilskuddsordningen : Samiske festivaler som synliggjør , formidler og utvikler samisk kultur og urfolkskultur I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 2 951 000 til samiske festivaler .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi festiválat mat oainnusmahttet , gaskkustit ja ovddidit sámi kultuvrra ja álgoálbmotkultuvrra Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 2 951 000 ru sámi festiválaide .
De samiske festivalene som får bevilgning over Sametingets budsjett er lokalisert til kommunene , Evenes , Kåfjord , Kautokeino og Karasjok .	Sámi festiválat mat ožžot juolludusa Sámedikki bušeahtas leat Evenáši , Gáivuona ja Guovdageainnu suohkanat ja Kárášjoga gielda .
Arrangørene av festivalene skal innen 1.8.2010 rapportere om bruken av tilskuddet for 2009 .	Festiválaid lágideaddjit galget maŋimustá 01.08.10 raporteret jagi 2009 doarjaga geavaheamis .
Sametinget har i 2010 erfart at enkelte samiske festivaler ikke rapporterer innen fristene som er satt i budsjettet .	Sámediggi lea 2010:s vásihan ahte muhtun sámi festiválat eai raportere daid áigemeriid sisa mat leat biddjojuvvon bušeahtas .
Det er igangsatt strengere krav til alle som får direktetilskudd over Sametingets budsjett om å oppfylle kriteriene satt i budsjettet . For 2010 rapporterer de samiske festivalene at de er viktige møteplasser som både synliggjør , formidler og utvikler samisk kultur og urfolkskultur .	Leat biddjojuvvon čavgadet gáibádusat buohkaide mat ožžot njuolga doarjaga Sámedikki bušeahtas , dan ektui ahte deavdit eavttuid mat leat bušeahtas Jagi 2010 ektui raporterejit sámi festiválat ahte dat leat deaŧalaš deaivvadansajit mat sihke oainnusmahttet ja ovddidit sámi- ja álgoálbmogiid kultuvrra .
Samisk idrett Sametinget har i 2010 innlemmet reinkappkjørerforbundet , Sámi Heargevuodjin-Lihttu ( SHL ) , i ordningen med direkte drifts- og aktivitetsstøtte .	Sámi valáštallan Sámediggi lea 2010:s laktán heargevuodjenlihtu , Sámi Heargevuodjin-Lihttu ( SHL ) , njuolga doaibma- ja aktivitehtadoarjjaortnegii .
Dette innebærer at det er tre idrettsorganisasjoner som mottar Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dat mearkkaša dan ahte leat golbma valáštallanorganisašuvnna mat ožžot Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 118 av 274	117 siidu 272 siiddus
direkte støtte fra Sametinget .	njuolga doarjaga Sámedikkis .
I tillegg til SHL er dette Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) og Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) .	Lassin SHL:ii dat leat Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) ja Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) .
Sametinget mottar årlig spillemidler fra Kulturdepartementet .	Sámediggi oažžu jahkásaččat speallanruđaid Kulturdepartemeanttas .
Formålet med tilskuddet er å støtte opprettholdelse og videreutvikling av de særegne samiske idrettsaktivitetene som er en del av tradisjonell samisk kultur .	Doarjaga ulbmilin lea doarjut sierra sámi valáštallandoaimmaid bisuheami ja viidáset ovddideami árbevirolaš sámi kultuvrra oassin .
Tilskuddet skal primært benyttes til aktiviteter rettet mot barn og ungdom .	Doarjja galgá váldoáššis geavahuvvot doaimmaide mánáid ja nuoraid várás .
Sametinget har på grunnlag av dette tildelt spillemidlene for 2010 i sin helhet til SVL-N .	Dán vuođul lea Sámediggi juogadan jagi 2010 speallanruđaid ollásit SVL-Norgii .
SVL-N har brukt midlene til å legge til rette for utvikling av samisk idrett for barn og unge , med spesiell vekt på å fremme reinkappkjøring og lassokasting .	SVL-Norga lea geavahan dáid ruđaid sámi valáštallama láhčima ovddideapmái mánáid ja nuoraid várás , ja lea erenoamážit deattuhan heargevuodjima ja njoarostallama ovdánahttima .
Samisk ungdom inviteres annet hvert år som gjestedeltakere i Arctic Winter Games ( AWG ) .	Sámi nuorat bovdejuvvojit juohke nuppi jagi guossesearvin Arctic Winter Games ( AWG ) doaluide .
Sentrale verdier i AWG er blant annet ivaretakelse av kultur og kulturforståelse , vennskap og respekt for seg selv og andre .	AWG guovddáš árvvut leat earret eará kultuvrra ja kulturáddejumi goziheapmi , ustitvuohta ja iežas ja earáid árvvus atnin .
Disse verdiene får ungdommene oppleve gjennom deltakelse i idretts- og kulturarrangement sammen med ungdom fra andre land og andre kulturer , og får dermed med seg en viktig ballast som fremtidige samfunnsbyggere .	Dáid árvvuid besset nuorat vásihit searvama bokte valáštallan- ja kulturdoaluide ovttas eará riikka ja kultuvrraid nuoraiguin , ja dieinna lágiin ožžot deaŧalaš neastti boahtteáiggi servodathuksejeaddjin .
Som et ledd i å motivere samisk ungdom til satsing på idrett har Sametinget i 2010 tildelt to stipend á kr 50 000 til to unge idrettsutøvere .	Oassin sámi nuoraid movttiidahttimis áŋgiruššat valáštallamiin , lea Sámediggi 2010:s juohkán guokte 50 000 ruvdnosaš stipeandda guovtti nuorra valáštallái .
Idrettsstipendene for 2010 ble tildelt reinkappkjører Elle Risten Sara og friidrettsutøver Henning Holti .	Jagi 2010 valáštallanstipeanda addojuvvui heargevuoddjái Elle Risten Sara ja friijavaláštallái Henning Holti .
Tilskudd til samisk idrett	Doarjja sámi valáštallamii
, Sámi Spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) og Sámi Heargevuoddjin-lihttu / Saami Reendeer-Race Federation fungerer som arenaer for fysisk aktivitet og samhold mellom samiske barn og unge , og er identitesskapende . I 2010 var det i avsatt kr 2 416 000 til drifts- og aktivitetsstøtte til de samiske idrettsorganisasjonene Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) , Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) og Sámi Heargevuodjin-lihttu / Saami Reindeer-Race Federation ( SHL ) .	Doarjjaortnega mihttomearri : Valáštallandoaimmat maid Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge , Sámi Heargevuodjin-Lihttu / Saami Reendeer-Race Federation ( SHL ) ja Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL lágidit doibmet fysálaš doaimmaid arenan ja doalahit oktavuođa sámi mánáid ja nuoraid gaskka , ja leat mielde hábmemin identitehta 2010:s lea várrejuvvon 2 416 000 ru doaibma- ja aktivitehtadoarjjan sámi valáštallanorganisašuvnnaide Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) , Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) ja Sámi Heargevuodjin-lihttu / Saami Reindeer-Race Federation ( SHL ) .
I tillegg til dette fikk Sametinget tildelt kr 600 000 i spillemidler fra Kulturdepartementet .	Diesa lassin oaččui Sámediggi 600 000 ru speallanruđaid Kulturdepartemeanttas .
Disse midlene ble i sin helhet ble tildelt Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) .	Dát ruđat juolluduvvojedje ollásit Sámiid valáštallanlihttui-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) .
SVL-N , SSL og SHL skal innen 1.8.2011 rapportere om bruken av drifts- og aktivitetstilskuddet for 2010 .	SVL-N , SSL ja SHL galget maŋimustá 01.08.11 raporteret 2010 doaibma- ja aktivitehtadoarjaga geavaheami birra .
SVL-N skal innen 20.01.2011 rapportere om bruken av spillemidlene for 2010 .	SVL-N galgá maŋimustá 20.01.11 raporteret jagi 2010 speallanruđaid geavaheami birra .
For 2009 rapporterer de samiske idrettsorganisasjonene at de gir et identitetsbyggende fritidstilbud i mange samiske områder , spesielt for unge samer .	Jagis 2009 raporterejit sámi valáštallanorganisašuvnnat ahte sii fállet identitehta hábmejeaddji astoáigefálaldaga ollu sámi guovlluin , erenoamážit nuorra sápmelaččaide .
Idrettsorganisasjonene understreker videre at samisk idrett er en viktig kulturformidler på tvers av landegrensene .	Valáštallanorganisašuvnnat deattuhit dasto ahte sámi valáštallan lea deaŧalaš kulturgaskkusteaddji riikarájáid rastá .
Samiske teatre Samiske teatre er viktige som arenaer for kulturopplevelse og kulturformidling , og for bruk og synliggjøring av samisk språk .	Sámi teáhterat Sámi teáhterat leat deaŧalaš arenat kulturvásiheapmái ja kulturgaskkusteapmái , ja sámegiela geavaheapmái ja oainnusmahttimii .
Sametinget overtok fra 1.7.2010 Kulturdepartementets eierandel ( aksjer ) i Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Sámediggi válddii 01.07.10 badjelasas Beaivváš Sámi Našunálateáhtera eaiggátoasi ( ossosiid ) Kulturdepartemeanttas .
Teateret har over flere år hatt en negativ budsjettmessig utvikling sammenlignet med andre nasjonale og regionale teatre .	Teáhteris lea leamaš ollu jagiid negatiivvalaš bušeahttaovdáneapmi go buohtastahttá eará nationála ja regionála teáhteriiguin .
Beaivváš har lenge arbeidet for å få et eget teaterbygg lokalisert i Kautokeino .	Beaivváš lea guhkká bargan oažžut sierra teáhtervistti Guovdageidnui .
Sametingsrådet har hatt flere møter i arbeidet med å bidra til å nå teaterets målsetninger .	Sámediggeráđis leat leamaš máŋga čoahkkima teáhtera mihttomeriid olahanbarggu ektui .
Sametinget er i konsultasjoner med Kulturdepartementet om husleiefinansieringsordningen .	Sámedikkis leat konsultašuvnnat Kulturdepartemeanttain viessoláigoruhtadeami birra .
Sametinget har ikke kunnet garantere for nybygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter før man er enige om vilkårene for denne ordningen .	Sámediggi ii leat sáhttán dáhkidit ođđa vistti Beaivváš Sámi našunalateáhterii ovdal go eavttut dán ortnega várás leat sohppojuvvon .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 119 av 274	118 siidu 272 siiddus
Teateret har også vært tema på administrative møter med Kulturdepartementet .	Teáhter lea maiddái leamaš fáddán hálddahusdási čoahkkimiin Kulturdepartemeanttain .
Åarjelhsaemien Teatere vedtok på årsmøtet 2009 omorganisering til offentlig stiftelse i løpet av 2010 .	Åarjelhsaemien Teatere mearridii jagi 2009 jahkečoahkkimis ođđasis organiseret almmolaš vuođđudussan jagis 2010 .
Sametingsrådet har hatt møte med styreleder om den pågående prosessen .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin stivrajođiheddjiin proseassa birra mii lea jođus .
Tilskudd til samisk teater	Doarjja sámi teáhteriidda
Teatrene skal innen 1.8.2010 rapportere om bruken av tilskuddet for 2009 .	Teáhterat galget maŋimustá 01.08.10 raporteret jagi 2009 doarjaga geavaheami birra .
For 2010 rapporterer de samiske teatrene at de utgjør viktige arenaer for kulturopplevelse og kulturformidling , og for bruk og synliggjøring av samisk språk .	Jagi 2010 ektui raporterejit sámi teáhterat ahte dat leat deaŧalaš kulturvásihan ja kulturgaskkustan arenat , ja sámegiela geavahan ja oainnusmahttima arenat .
Samiske publikasjoner Mål for tilskuddsordningen : Et mangfold av samiske publikasjoner som skriftlig arena for alle tre samiske skriftspråk I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 3 036 000 til samiske publikasjoner .	Sámi publikašuvnnat Doarjjaortnega mihttomearri : Ollu sámi publikašuvnnas čálalaš arenan buot golmma sámi čállingiela várás Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 3 036 000 ru sámi publikašuvnnaide .
I 2010 var det to nye publikasjoner som fikk direkte tilskudd over Sametingets budsjett , ‖Sámis‖ og ‖Daerpies Dierie / Sørsamisk kirkeblad‖ .	2010:s ožžo guokte ođđa publikašuvnna njuolga doarjaga Sámedikki bušeahtas , ” Sámis ” ja ” Daerpies Dierie / Máttásámi girkobláđđi ” .
Bokbusser I september 2010 hadde Sametinget møte med de samiske bokbussene som får driftstilskudd fra Sametinget .	Girjebusset Čakčamánus 2010 lei Sámedikkis čoahkkin sámi girjebussiiguin mat ožžot njuolga doarjaga Sámedikkis .
Hver av representantene fra bokbussene hadde presentasjon av deres bokbuss virksomhet og utfordringer .	Juohke girjebusse ovddasteaddji beasai muitalit iežaset girjebusse doaimma ja hástalusaid birra .
Sametinget orienterte om Sametingets budsjettprosess .	Sámediggi muitalii Sámedikki bušeahttaproseassa birra .
Tilskudd til bokbusser	Doarjja girjebussiide
Mål for tilskuddsordningen : Et lett tilgjengelig bibliotektilbud til samiske brukere og andre I budsjettet for 2010 var det avsatt kr kr 6 374 000 til samiske bokbusser .	Doarjjaortnega mihttomearri : Bibliotehkafálaldat mii lea álkidit olámuttos sámi geavaheddjiid ja earáid várás Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 6 374 000 ru sámi girjebussiide .
Investeringsstøtte til samiske bokbusser	Sámi girjebussiid investerendoarjja
Mål for tilskuddsordningen : Opprettholde og utvide det samiske bokbusstilbudet I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 2 000 000 til samiske bokbusser .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi girjebussefálaldaga bisuheapmi ja viiddideapmi Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 2 000 000 ru sámi girjebussiide .
Det ble bevilget kr 2 000 000 .	Juolludus lei 2 000 000 ru. .
Det kom inn søknader for kr 3 697 000 .	Ohcamat bohte 3 697 000 ru ovddas .
Sør-Trøndelag fylkesbibliotek er bevilget kr 1 760 000 til investering av ny bokbuss .	Mátta-Trøndelága fylkkabibliotehkii juolluduvvui 1 760 000 ru ođđa girjebusse investeremii .
Kautokeino kommune er bevilget kr 200 000 til investering av ny bokbuss .	Guovdageainnu suohkanii juolluduvvui 200 000 ru ođđa girjebusse investeremii .
Samiske museer De samiske museene har ikke fått den økonomiske uttellingen av museumsreformen som var forespeilet .	Sámi museat Sámi museat eai leat ožžon ekonomalaš ávkki museaođastusas nugo lei vurdojuvvon .
Statsbudsjettet for 2010 ga ikke rom for et økonomisk løft for de samiske museene .	Jagi 2010 stáhtabušeahtas ii lean sadji ekonomalaččat nannet sámi museaid .
Dette skaper stor frustrasjon blant museene .	Dát duššástuhttá sakka museaid .
Sametingsrådet har hatt flere møter som en følge av dette .	Dán geažil leat Sámediggeráđis leamaš máŋga čoahkkima .
Várdobáiki samiske senter har også over revidert budsjett 2010 blitt bevilget kr 600 000 til etablering av museumsvirksomhet ved Várdobáiki samiske senter .	Várdobáiki sámi guovddážii lea maiddái jagi 2010 reviderejuvvon bušeahtas juolluduvvon 600 000 ru museadoaimma ásaheapmái Várdobáiki sámi guovddážis .
Ája samiske senter har igangsatt arbeidet med oppbygginga av eget museum og med basisutstillinga .	Ája sámi guovddáš lea álggahan hukset iežas musea ja vuođđočájáhusa .
Museet overtar egne lokaler 01.01.11 ved Senter for nordlige folk i Manndalen .	Musea fárre sierra lanjaide 01.01.11 Davviálbmogiid guovddážis Olmmáivákkis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 120 av 274	119 siidu 272 siiddus
Stiftelsen Tana og Varanger museumssiida er etablert .	Vuođđudus Deanu ja Várjjaga museasiida lea ásahuvvon .
Stiftelsen er et driftsselskap for museene Varanger Samiske Museum , Tana Museum , Saviomuseet og Østsamisk museum / Ä ’ vv skoltesamisk museum .	Vuođđudus lea Várjjaga sámi musea , Deanu musea , Savio-musea ja Nuortasámi musea / Ä ’ vv doaibmasearvi .
Sistnevnte museumsåpning av museumsbygg med basisutstilling kan ikke åpnes før tidligst sommeren 2011 .	Maŋimuš namuhuvvon museavistti rahpan ja vuođđočájáhus ii sáhte rahppojuvvot ovdal go áramusat geassit 2011 .
Dette er på grunn av utfordringer i forbindelse med ferdigstillelsen av bygget , og for lave kostnadsberegninger ved oppføringa av basisutstillinga .	Dan geažil go vistti gárvvisteami oktavuođas šadde hástalusat , ja go vuođđočájáhusa golut ledje rehkenastojuvvon menddo unnin .
Sametinget har bevilget ytterligere kr 300 000 til disse ekstrakostnadene for basisutstillinga .	Sámediggi lea juolludan vel 300 000 ru vuođđočájáhusa liigegoluide .
Statsbygg har etter Sametingets anmodning påbegynt planleggingen av et nybygg til samisk kunstmuseum samt nødvendig renovering og ombygging av eksisterende anlegg ved Sámi Vuorká-Dávvirat .	Statsbygg lea Sámedikki ávžžuhusa mielde plánegoahtán ođđa vistti sámi dáiddamuseai ja dárbbašlaččat divodit ja ođasmahttit Sámi Vuorká-Dávviriid dáláš rusttega .
Alta-Kautokeino-saken er sentral i samisk historie .	Álttá-Guovdageainnu ášši lea guovddáš sámi historjjás .
Det har ikke vært gjennomført en planmessig dokumentasjon av saken .	Dát ášši ii leat plánalaččat duođaštuvvon .
RiddoDuottarMuseat har påbegynt et forprosjekt om etablering av et dokumentasjonssenter .	RiddoDuottarMuseat lea álggahan ovdaprošeavtta duođaštanguovddáža ásaheamis .
Saemien Sijte er i gang med prosjektering av nytt museumsbygg på Horjemtangen i Snåsa .	Saemien Sijte lea álgán prošekteret ođđa museavistti Horjemtangenii Snoasas .
Bygget beregnes ferdig i 2013 .	Rehkenastojuvvo ahte visti lea gárvvis 2013:s .
Utfordringen for Saemien Sijte blir de økte driftsutgifter som følge av den økte aktiviteten .	Saemien Sijtii šaddet hástalussan dat lassánan doaibmagolut eanet doaimmaid geažil .
Katalogiseringsverktøyet Primus er et system for forvaltning av museumssamlinger som håndterer ulike museumsobjekter i samme system .	Logahallanreaidu Primus lea museačoahkkádusaid hálddašanvuogádat mii meannuda sierra museaobjeavttaid seamma vuogádagas .
Verktøyet brukes av mange museer .	Dán reaiddu geavahit ollu museat .
Utfordringen for de samiske museene er at Primus ikke håndterer samiske tegn .	Sámi museaide lea hástalussan dat go Primusis ii sáhte geavahit sámi čálamearkkaid .
Sametinget , ABM-utvikling og KulturIT har opprettet en arbeidsgruppe som skal arbeide for å få nordsamisk tegnsett inn i Primus .	Sámediggi , ABM-utvikling ja KulturIT leat ásahan bargojoavkku mii galgá bargat dan ala ahte oažžut davvisámegiela čálamearkkaid doaibmat Primusis .
RiddoDuottarMuseat har fått ansvaret for den praktiske framdrifta i prosjektet .	RiddoDuottarMuseas lea ovddasvástádus prošeavtta geavatlaš ovdánahttimis .
Det er igangsatt en prosess mellom Norsk Folkemuseum og Sametinget vedrørende mulighetene for tilbakeføring av samisk museumsmateriale til ett eller flere samiske museer .	Norgga Álbmotmusea ja Sámedikki gaskka lea álggahuvvon proseassa mii guoská vejolašvuođaide oažžut ruovttoluotta sámi museaávdnasiid ovtta dahje máŋgga sámi museai .
Bakgrunnen for den igangsatte prosessen er folkemuseets styrevedtak vedrørende tilbakeføring .	Álggahuvvon proseassa duogážin lea álbmotmusea stivramearrádus mii guoská ruovttoluotta fievrrideapmái .
Det er opprettet en arbeidsgruppe som skal arbeide videre med problemstillingen .	Lea ásahuvvon bargojoavku mii galgá viidáseappot bargat áššečuolmmain .
Gruppen består av representanter fra Sametinget , Norsk Folkemuseum og Samisk museumslag .	Joavkkus leat Sámedikki , Norgga Álbmotmusea ja Sámi museasearvvi ovddasteaddjit .
Sametinget har i samarbeid med Finnmark fylkeskommune fått utarbeidet en behovsanalyse for alle museene i Finnmark .	Sámediggi lea ovttasbargguin Finnmárkku fylkkagielddain ráhkadahttán dárboanalysa buot museaide mat leat Finnmárkkus .
Rapporten påpeker en del utfordringer og behov for de samiske museene .	Raporttas čujuhuvvojit muhtun hástalusat ja dárbu sámi museain .
Sametinget vil i 2011 utarbeide en tilsvarende behovsanalyse for de øvrige samiske museene .	Sámediggi áigu 2011:s ráhkadit sullasaš dárboanalysa eará sámi museaid várás .
Hensikten er å få oversikt over behov og utfordringer ved alle de samiske museene .	Ulbmilin lea oažžut geahčastaga dain dárbbuin ja hástalusain mat buot sámi museain leat .
Sametinget vil bruke dette grunnlagsmaterialet for det videre museumsarbeidet .	Sámediggi áigu geavahit dán vuođđoávdnasa viidáseappot museabarggus .
ABM-utvikling , direktoratet for arkiv , bibliotek og museum skal legges under Norsk kulturråd fra 01.01.11 .	ABM-utvikling , arkiiva , bibliotehka ja museadirektoráhta galget biddjojuvvot Norgga kulturráđi vuollásažžan 01.01.11 rájes .
Sametingsrådet har bedt om en redegjørelse om hvordan samiske interesser vil bli ivaretatt i denne omorganiseringen .	Sámediggeráđđi lea bivdán čilgejumi das ahte movt sámi beroštumit gozihuvvojit dán ođđasis organiserema oktavuođas .
Det er planlagt møte med Norsk kulturråd om dette på nyåret 2011 .	Norgga kulturráđiin lea plánejuvvon čoahkkin ođđajagis 2011 .
Tilskudd til museer	Doarjja museaide
Mål for tilskuddsordningen : De samiske museene bevarer , forvalter og formidler samisk kulturhistorie i lokalsamfunnene I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 21 279 000 til samiske museer .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi museat mat gozihit , hálddašit ja gaskkustit sámi kulturhistorjjá báikegottiin Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 21 279 000 ru sámi museaide .
Museene skal innen 1.8.2010 rapportere om bruken av tilskuddet for 2009 .	Museat galget maŋimustá 01.08.10 raporteret jagi 2009 doarjaga birra .
Sametinget har i 2010 bevilget kr 21 279 000 til de samiske museene .	Sámediggi lea 2010:s juolludan 21 279 000 ru sámi museaide .
De samiske museene som faller inn under denne ordningen er RiddoDuottarMuseat , Tana og Varanger museumssiida , Senter for nordlige folk , Várdobáiki museum , Árran lulesamiske senter og Saemien Sijte .	Sámi museat mat gullet dán ortnegii leat RiddoDuottarMuseat , Deanu ja Várjjaga museasiida , Davviálbmogiid guovddáš , Várdobáiki musea , Árran julevsáme guovdasj ja Saemien Sijte .
Side 121 av 274	120 siidu 272 siiddus
Det er opprettet en referansegruppe som skal følge arbeidet .	Dán barggu čuovvoleapmái lea ásahuvvon referánsajoavku .
RiddoDuottarMuseat er representert i referansegruppen .	RiddoDuottarMuseas lea ovddastus referánsajoavkkus .
Sametinget har levert sitt innspill til ABM-utvikling om oppfølging av konvensjonen høsten 2010 .	Sámediggi lea addán rávvagiiddis ABM-utvikling:ii konvenšuvnna čuovvoleami hárrái čakčat 2010 .
Innspillet tok for seg definisjonen av samisk immateriell kulturarv , kulturuttrykk som defineres som samisk immateriell kulturarv , miljøer som representerer den immaterielle kulturarven , ivaretakelse og videreføring av den samiske immaterielle kulturarven , samt det rettslige grunnlaget for samisk immateriell kulturarv .	Dáin rávvagiidda gulle sámi ávnnaskeahtes kulturárbbi definišuvdna , kulturmearkkat mat meroštallojuvvojit sámi ávnnaskeahtes kulturárbin , birrasat mat ovddastit ávnnaskeahtes kulturárbbi , sámi ávnnaskeahtes kulturárbbi goziheapmi ja viidáseappot gaskkusteapmi , ja dasto sámi ávnnaskeahtes kulturárbbi rievttálaš vuođđu .
Litteratur Innkjøpsordningen for samisk skjønnlitteratur og musikk / joik skal igangsettes fra 2011 .	Girjjálašvuohta Sámi girjjálašvuođa ja musihka / luđiid sisaoastinortnet álggahuvvo jagi 2011 rájes .
Sametinget har vedtatt at innkjøpsordningene for samisk skjønnlitteratur og musikk / joik igangsettes som en prøveordning på tre år .	Sámediggi lea mearridan ahte sámi girjjálašvuođa ja musihka / luđiid sisaoastinortnet álggahuvvo golmma jagáš geahččalanortnegin .
Arbeidet med retningslinjer for ordningene skal sendes på høring til berørte parter , der det blant annet vil fremgå at forlagene sender inn forslag til bøker og musikk som bør vurderes i ordningen .	Bargu ortnegiid njuolggadusaiguin galgá sáddejuvvot gulaskuddamii guoskevaš beliide , main čuožžu earret eará ahte lágádusat sáddejit evttohusa das makkár girjjit ja musihkka berrešedje árvvoštallojuvvot ortnegis .
Tilskudd til litteratur	Doarjja girjjálašvuhtii
Mål for tilskuddsordningen : Øke antall utgivelser av samisk litteratur I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 2 586 000 til litteratur .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi girjjálašvuođa almmuhemiid lasiheapmi Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 2 586 000 ru girjjálašvuhtii .
Det ble bevilget kr 2 482 000 til 14 prosjekter innenfor de vedtatte prioriteringene .	2 482 000 ru lea juogaduvvon 14 prošektii mearriduvvon vuoruhemiid siskkobealde .
Det ble til sammen søkt for prosjekter for kr 14 097 000 .	Prošeavttaide ohccojuvvui oktiibuot 14 097 000 ru ovddas .
Kunstneravtalen Sametinget og Sámi Dáiddárráđđi / Samisk kunstnerråd ( SDR ) inngikk i 2004 en samarbeidsavtale som innebærer at partene fører årlige forhandlinger om rammen for en Samisk kunstneravtale .	Dáiddáršiehtadus Sámediggi ja Sámi Dáiddárráđđi / Samisk kunstnerråd ( SDR ) dahke 2004:s ovttasbargošiehtadusa das ahte bealit čađahit jahkásaččat šiehtadallamiid Sámi dáiddáršiehtadusa rámmas .
I oktober 2010 ble partene enige om at rammen for kunstneravtalen for 2011 skal være på kr 5 915 000 .	Golggotmánus 2010 sohpe bealit ahte dáiddáršiehtadusa rámma jahkái 2011 galgá leat 5 915 000 ru. .
Dette tilsvarer en økning på kr 400 000 i forhold til kunstneravtalen i 2010 .	Dát rámma lea lassánan 400 000 ruvnnuin jagi 2010 dáiddáršiehtadusa ektui .
Forhandlinger om samisk kunstneravtale	Šiehtadallamat sámi dáiddáršiehtadus birra
Budsjett kr 5 515 000 .	Bušeahtta 5 515 000 ru. .
I henhold til Hovedavtalen for kunstneravtale av 19. august 2004 , gjennomførte Sametinget og Samisk kunstnerråd forhandlinger og kom frem til kunstneravtale gjeldende for 2010 .	Borgemánu 19. b. 2004 beaiváduvvon dáiddáršiehtadusa váldošiehtadusa ektui , čađahii Sámediggi ja Sámi dáiddárráđđi šiehtadallamiid , ja dáiddáršiehtadus mii gusto jahkái 2010 dahkkojuvvui .
Partene ble enige om en økonomisk ramme for bevilgningene over Sametingets budsjett til kunstneravtalen 2010 på kr 5 515 000 .	Bealit sohpe ekonomalaš rámma juolludusaide Sámedikki bušeahtas jagi 2010 dáiddáršiehtadussii , mii lei 5 515 000 ru. .
Dette var en økning på kr 365 000 i forhold til vedtatt kunstneravtale for 2009 .	Dát rámma lea lassánan 365 000 ruvnnuin mearriduvvon dáiddáršiehtadusa ektui jahkái 2009 .
Avtalen omfatter følgende tiltak :	Šiehtadussii gullet čuovvovaš doaibmabijut :
kunstfond kr 700 000 stipend til samiske kunstnere kr 2 200 000 driftsstøtte til samiske kunstnerorganisasjoner og Samisk kunstnerråd kr 1 920 000 innkjøpsordning for samisk billedkunst og dáiddaduodji kr 370 000 faglig veiledning kr 275 000 visningsvederlag kr 50 000	Dáiddafoanda 700 000 ru Stipeanda sámi dáiddáriidda 2 200 000 ru Doaibmadoarjja sámi dáiddárorganisašuvnnaide ja Sámi dáiddárráđđái 1 920 000 ru Sámi govvadáidaga ja dáiddaduoji sisaoastinortnet 370 000 ru Fágalaš bagadeamit 275 000 ru Čájáhusbuhtadus 50 000 ru
Samisk kunstnerråd forvalter avsetningene i avtalen med unntak av innkjøpsordningen for billedkunst og dáiddaduodji , som forvaltes av RiddoDuottarMuseat .	Sámi dáiddárráđđi hálddaša šiehtadusa ruđaid , earret govvadáidaga ja dáiddaduoji sisaoastinortnega , maid RiddoDuottarMuseat hálddaša .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 122 av 274	121 siidu 272 siiddus
Samisk film Internasjonalt samisk filmsenter ( ISF ) skal ha sitt virke for samisk film i Norge , Sverige og Finland .	Kulturdepartemeanttain ja Olgoriikadepartemeanttain ášši birra . Hástalussan lea sihkkarastit fásta doaibmadoarjaga maiddái riikarájáid rastá .
Sametinget har derfor løftet saken til styret i Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) .	Danne lea Sámediggi ovddidan ášši Sámi parlamentáralaš ráđi stivrii .
Som følge av dette har SPR avholdt et styreseminar om samisk film , herunder etablering av internasjonalt samisk filmsenter .	Dán geažil lea SPR doallan stivraseminára sámi filmma birra , maiddái riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáža ásaheami birra .
Musikk Sametinget , Finnmark fylkeskommune og Karasjok kommune har finansiert forprosjektet for etablering av et etnomusikksenter i Karasjok .	Musihkka Sámediggi , Finnmárkku fylkkagielda ja Kárášjoga gielda leat ruhtadan ovdaprošeavtta etnomusihkkaguovddáža ásaheamis Kárášjohkii .
Prosjektet er igangsatt i februar 2010 og forventes avsluttet februar / mars 2011 .	Prošeakta lea álggahuvvon guovvamánus 2010 ja vurdojuvvo ahte dat loahpahuvvo guovvamánus / njukčamánus 2011 .
Tilskudd til musikkutgivelser	Doarjja musihkkaalmmuhemiide
Mål for tilskuddsordningen : Øke antall tiltak innen samiske musikkuttrykk Sikre tilgangen på samisk musikk I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 1 900 000 til musikkutgivelser .	Mål for tilskuddsordningen : Sámi musihkkadoaibmabijuid logu lasiheapmi Sámi musihka sihkkarastin Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 900 000 ru musihkkaalmmuhemiide .
Det ble bevilget kr 1 900 000 .	Juolludus lei 1 900 000 ru. .
Det ble til sammen søkt for prosjekter for kr 3 840 560 .	Oktiibuot ohccojuvvui prošeavttaide 3 840 560 ru ovddas .
Medietilbud Sametinget har tidligere signalisert at vi ønsket en differensiering mellom de samiske skriftspråkene , slik at reglene for pressestøtte til samiske aviser burde endres .	Mediafálaldat Sámediggi lea ovdal dovddahan ahte háliida ceahkkálastit sámi čállingielaid , nu ahte preassadoarjaga njuolggadusat sámi áviissaide berrešedje rievdaduvvot .
Dette standpunktet har Sametinget gått bort fra , men mener fortsatt at det må skje en styrking og utvikling av mediatilbudet på lule- og sørsamisk .	Dán oainnu lea Sámediggi hilgon , muhto oaivvilda ain ahte mediafálaldat julev- ja máttasámegillii galgá nannejuvvot ja ovddiduvvot .
Det må avsettes midler til dette , men midlene må holdes adskilt fra de ordinære midlene som tildeles samisk presse .	Dasa galget várrejuvvot ruđat , muhto daid ruđaid ferte doallat sierra dábálaš ruđain mat juolluduvvojit sámi pressii .
I lulesamisk område har det pågått et prosjekt ‖Nuoraj-tv‖ , som legger ut film på YouTube , laget på lulesamisk av lulesamisk ungdom .	Julevsámi guovllus lea leamaš prošeakta ” Nuoraj-tv ” , mii bidjá YouTubei filmmaid maid julevsámi nuorat leat ráhkadan julevsámegillii .
Prosjektet har vist seg å være svært vellykket , og bidrar til synliggjøring av lulesamisk språk , særlig blant unge .	Lea čájehan ahte prošeakta lea lihkostuvvan hui bures , ja dat váikkuha julevsámegiela oainnusmahttima , erenoamážit nuoraid gaskkas .
Prosjektet er støttet av Sametinget , Nordland fylkeskommune og Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) .	Prošeavtta leat dorjon Sámediggi , Norlándda fylkkasuohkan ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( OHD ) .
Prosjektet er søkt videreført også i 2011 , og tenkes også å utvides til sørsamisk område .	Prošeavttain geahččaluvvo jotkojuvvot maiddái 2011:s , ja jurddan lea ahte dat viiddiduvvošii guoskat maiddái máttasámi guvlui .
Sametinget mener at slike prosjekter er verdifulle når det gjelder bruk og synliggjøring av samisk språk , særlig på lule- og sørsamisk som anses som truede samiske språk .	Sámedikki oaivila mielde leat dákkár prošeavttat mávssolaččat sámegiela geavaheami ja oainnusmahttima ektui , erenoamážit julev- ja máttasámegiela , mat adnojuvvojit áitojuvvon sámegiellan .
Innovative prosjekter som ‖Nuoraj-tv‖ bør videreføres og brukes som eksempel til etterfølgelse .	Ođđahutkkusprošeavttat nugo ” Nuoraj-tv ” berrejit jotkojuvvot viidáseappot ja geavahuvvot čuovvolanovdamearkan .
Det er viktig å støtte opp om unge samiske mediefolk med tanke på både videreføring og rekruttering .	Deaŧalaš lea doarjut nuorra sámi mediaolbmuid sihke viidáset fievrrideami ja rekrutterema ektui .
Økte tilbud til barn og unge på lule- og sørsamisk er viktig for språkenes status og synlighet i samfunnet .	Eanet fálaldagat mánáide ja nuoraide julev- ja máttasámegillii lea deaŧalaš gielaid stáhtusii ja oainnusmahttimii servodagas .
I rapporten ‖Samiske tall forteller 3‖ kommer det fram at samer bosatt utenfor Finnmark er mindre aktive brukere av samiske medier enn samer i Finnmark .	Raporttas ” Sámi logu muitalit 3 ” boahtá ovdan ahte sámit geat ásset Finnmárkku olggobealde geavahit unnit sámi mediaid go sámit Finnmárkkus .
Dette har sannsynligvis sammenheng med at størstedelen av medietilbudet er på nordsamisk .	Das lea jáhkkimis oktavuohta dasa ahte mediafálaldat lea eanemusat davvisámegillii .
Dermed har nordsamisktalende et klart sterkere medietilbud enn den øvrige samiske befolkningen .	Dalle leage nu ahte davvisámegielagiin lea čielgasit gievrrat mediafálaldat go earáin sámi álbmoga gaskkas .
Sametinget har oppnevnt Samisk programråd for perioden 2010-2013 .	Sámediggi lea nammadan Sámi prográmmaráđi áigodahkii 2010-2013 .
Oppgavene til Samisk programråd er å vurdere og evaluere programtilbudene til NRK Sápmi .	Sámi prográmmaráđi bargun lea árvvoštallat ja evalueret NRK Sápmi prográmmafálaldagaid .
I tillegg kan programrådet behandle klager fra publikum som angår programtilbudet og sendte program .	Dasa lassin sáhttá prográmmaráđđi meannudit olbmuid váidagiid mat gusket prográmmafálaldahkii ja sáddejuvvon prográmmaide .
Lederen i Samisk programråd er også medlem av Kringkastingsrådet .	Sámi prográmmaráđi jođiheaddji lea maiddái Sáddehatráđi lahttu .
Samiske kirkesaker Sametinget behandlet i 2010 Den norske kirkes Strategiplan for samisk kirkeliv .	Sámi girkoáššit Sámediggi meannudii 2010:s Norgga girku sámi girkoeallima strategiijaplána .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 123 av 274	122 siidu 272 siiddus
Sametinget har i 2010 oppnevnt nytt medlem og varamedlem til Samisk kirkeråd fram til april 2012 .	Sámediggi lea 2010:s nammadan ođđa lahtu ja várrelahtu Sámi girkoráđđái cuoŋománu 2012 rádjai .
Evaluering av Sametingets tilskudd til kulturutvikling På oppdrag av Sametinget har Norut Alta utført en evaluering av Sametingets tilskudd til kulturutvikling for perioden 2006-2008 .	Sámedikki kulturovddidandoarjaga evalueren Norut Alta lea , go Sámediggi lea bivdán evalueren Sámedikki doarjaga kulturovddideapmái áigodagas 2006-2008 .
Evalueringen ser på bruken av virkemidlene , og hvordan søkere til tilskuddsordningen vurderer Sametingets service i forbindelse med veiledning og saksbehandling .	Evalueremis geahčaduvvojit váikkuhangaskaomiid geavaheapmi , ja movt doarjjaortnega ohccit árvvoštallet Sámedikki bálvalusa bagadeami ja áššemeannudeami ektui .
Evalueringen har vist at midlene har gått til en rekke ulike tiltak som har skapt bredt engasjement innen samisk kulturliv .	Evalueren lea čájehan ahte ruđat mannet ollu sierralágan doaibmabijuide mat leat buktán áŋgiruššamiid sámi kultureallima siskkobealde .
De fleste prosjektene det søkes om ville ikke blitt gjennomført uten Sametingets virkemidler .	Eanaš prošeavttaid maidda ohccojuvvo doarjja ii livččii lean vejolaš čađahit Sámedikki váikkuhangaskaomiid haga .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) Nye medlemmer til Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) er oppnevnt for perioden 2010-2011 .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái ( SNPL ) leat nammaduvvon ođđa lahtut áigodahkii 2010-2011 .
SUPU har i 2010 hatt 6 møter , hvorav 3 som telefonmøter .	SNPL lea 2010:s doallan guhtta čoahkkima , main golbma leat leamaš telefončoahkkimat .
SUPU har avholdt informasjonstreff for samisk ungdom i Karasjok , hatt møte med statssekretær Raimo Valle , og hatt møte og løpende dialog med Barneombudet .	SNPL lea doallan diehtojuohkindeaivvadeami sámi nuoraide Kárášjogas , doallan čoahkkima stáhtačálliin Raimo Vallein , ja čoahkkima ja jeavddalaš gulahallama Mánáidáittardeddjiin .
I Kautokeino møtte SUPU urfolksungdom og unge afroetterkommere fra Bolivia og Nicaragua .	Guovdageainnus deaivvadii SNPL álgoálbmot nuoraiguin ja Bolivia ja Nicaragua nuorra afro maŋisbohttiiguin .
I Karasjok møtte de ungdomspolitikere fra Nederland som besøkte Sametinget .	Kárášjogas deaivvadedje sii Vuolleeatnamiid nuoraid politihkkariiguin , geat gallededje Sámedikki .
SUPU har videre deltatt i referansegruppa for motorferdsel i utmark i Finnmark og i referansegruppe for Sametingets nye internettside .	SNPL lea dasto searvan referánsajovkui mohtorjohtalusa birra meahcis Finnmárkkus ja referánsajovkui Sámedikki ođđa neahttasiidduid hárrái .
Utvalget har i 2010 holdt innlegg på oppstartsmøte om barmarkskjøring i Finnmark og på Samisk kirkeråds konferanse om konfirmasjon .	Lávdegoddi lea 2010:s doallan sáhkavuoru bievlavuodjima álggahančoahkkimis Finnmárkkus ja Sámi girkoráđi konferánssas konfirmašuvnna birra .
Utvalget har videre deltatt på ulike konferanser og seminar .	Dasto lea lávdegoddi searvan sierra konferánssaide ja semináraide .
SUPU har gitt innspill til nye tiltak i Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	SNPL lea addán rávvagiid ođđa doaibmabijuide mat leat Ráđđehusa sámegiela doaibmaplánas .
De har arbeidet mot nedleggelse av nettstedet Infonuorra Sápmi og de deltok aktivt på et miniseminar om samisk ungdomsinformasjon på internett .	Sii leat vuostá bargan Infonuorra Sápmi heaittiheami ja leat searvan árjjalaččat miniseminárii sámi nuoraid diehtojuohkima birra interneahtas .
Videre har SUPU engasjert seg i ulike samiske opplærings- , / utdanningsspørsmål for taletid for samisk ungdom på Sametinget , og for å senke aldersgrensen for innskriving i Sametingets valgmanntall .	Dasto lea SNPL bargan sierralágan sámi oahpahus- , / oahppoáššiiguin sárdnunáiggi oažžumiin Sámedikkis sámi nuoraide , ja Sámedikki jienastuslohkui čáliheami ahkeráji vuolidemiin .
Regjeringen oppnevnte i 2010 et offentlig utvalg som skal utrede unges makt og deltakelse .	Ráđđehus nammadii 2010:s almmolaš lávdegotti mii galgá čielggadit nuoraid válddi ja searvama .
Statsråd Lysbakken svarte at han vil videreformidle SUPUs ønsker .	Stáhtaráđđi Lysbakken vástidii ahte son áigu viidáseappot gaskkustit SNPL sávaldagaid .
SUPU vil følge opp dette arbeidet .	SNPL áigu čuovvolit dán barggu .
Andre søkerbaserte tilskudd til kultur Kulturtiltak for barn og unge	Eará ohcanvuđot doarjagat kultuvrii Kulturdoaibmabijut mánáide ja nuoraide
Mål for tilskuddsordningen : Varierte kulturaktiviteter for barn og unge I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 1 900 000 til kulturtiltak for barn og unge .	Doarjjaortnega mihttomearri : Juohkelágan kulturdoaimmat mánáide ja nuoraide Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 900 000 ru mánáid ja nuoraid kulturdoaibmabijuide .
Det ble bevilget kr 2 093 000 .	Daidda juolludeimmet 2 093 000 ru. .
Det ble til sammen søkt for prosjekter for kr 6 377 040 .	Prošeavttaide ohccojuvvui oktiibuot 6 377 040 ru ovddas .
Av 56 søknader ble 31 søknader bevilget støtte .	56 ohcama gaskkas ožžo 31 ohcama doarjaga .
11 søknader ble ikke tatt opp til realitetsbehandling , de fleste på grunn av at midlene var brukt opp .	11 ohcama eai váldojuvvon realitehta meannudeapmái , eanaš dannego ruđat ledje buot geavahuvvon .
Andre kulturtiltak	Eará kulturdoaibmabijut
Mål for tilskuddsordningen : Mangfold av samiske kulturelle aktiviteter Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Doarjjaortnega mihttomearri : Juohkelágan sámi kultuvrralaš doaimmat Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 124 av 274	123 siidu 272 siiddus
I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 2 693 000 til andre kulturtiltak .	Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 2 693 000 ru eará kulturdoaibmabijuide .
Det ble bevilget kr 3 598 400 .	Juolluduvvui 3 598 400 ru. .
Det ble til sammen søkt prosjekter for kr 12 041 108 .	Prošeavttaide ohccojuvvui oktiibuot 12 041 108 ru ovddas .
Refordelte tilbaketrekninger var kr 1 279 400 .	Ođđasis juogaduvvui 1 279 400 ru mat ledje ruovttoluotta gessojuvvon doarjjaruđat .
Det kom inn totalt 173 søknader , og av disse fikk 58 søkere bevilget tilskudd .	Oktiibuot bohte 173 ohcama , ja 58 ohcamii juolluduvvui doarjja .
57 søknader ble ikke tatt opp til realitetsbehandling , de fleste grunnet at midlene var brukt opp .	Ledje 57 ohcama mat eai realitehta meannuduvvon , eanaš dan geažil go buot ruđat ledje geavahuvvon .
Midlene som var satt av til andre kulturtiltak ble brukt opp allerede tidlig på året .	Ruđat mat ledje várrejuvvon eará kulturdoaibmabijuide , ledje geavahuvvon visot juo árra jagis .
Samiskspråklige tegneserier	Sámegielat govvasárggusráiddut
Mål for tilskuddsordningen : Utgivelser av samiskspråklige tegneserier I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 460 000 til samiskspråklige tegneserier .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámegielat govvasárggusráidduid almmuheamit Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 460 000 ru sámegielat govvasárggusráidduide .
Det kom 1 søknad om tilskudd som ble innvilget som omsøkt på kr 300 000 .	Bođii okta ohcan masa juolluduvvui nugo lei ohccojuvvon 300 000 ru. .
Samiske forlag	Sámi lágádusat
Mål for tilskuddsordningen : Aktive samiske forlag I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 2 750 000 til samiske forlag .	Doarjjaortnega mihttomearri : Árjjalaš sámi lágádusat Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 2 750 000 ru sámi lágádusaide .
Det ble bevilget kr 2 930 750 .	Juolluduvvui 2 930 750 ru. .
Det kom inn 6 søknader på totalt kr 5 156 700 .	Bohte 6 ohcama oktiibuot 5 156 700 ru ovddas .
Hele budsjettet avsatt til samiske forlag fordeles til forlagene som basistilskudd , aktivitetstilskudd og tilskudd til markedsføring og distribusjon .	Olles bušeahtta sámi lágádusaide juogaduvvo lágádusaide vuođđodoarjjan , aktivitehtadoarjjan ja doarjjan vuovdaleapmái ja juogadeapmái .
Klagebehandling gjorde at budsjettet hadde et overforbruk .	Váiddameannudeami geažil geavahuvvui bušeahtta badjelmeare .
Samiske møteplasser	Sámi deaivvadansajit
Mål for tilskuddsordningen : Møteplasser som fungerer som arenaer for formidling og utvikling av samisk språk og kultur I budsjettet for 2010 var det bevilget kr 950 000 til samiske møteplasser .	Doarjjaortnega mihttomearri : Deaivvadansajit mat doibmet sámi giela ja kultuvrra gaskkustan- ja ovddidanarenan Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 950 000 ru sámi deaivvadansajiide .
Det kom inn 11 søknader på totalt kr 2 588 300 .	Bohte 11 ohcama oktiibuot 2 588 300 ru ovddas .
Budsjettet på kr 950 000 er fordelt til 6 møteplasser .	Bušeahtta mii lei 950 000 ru lea juogaduvvon guđa deaivvadansadjái .
Oppsummering kulturutvikling , søkerbasert I figuren under vises fordelingen fylkesvis av innvilgede tilskudd for kulturutvikling .	Čoahkkáigeassu kulturovdáneamis , ohcanvuđot Govvosis vuolábealde oidno juolluduvvon doarjagiid juohkáseapmi kulturovddideapmái fylkadásis .
Søylen for totalt innvilgede tilskudd viser at Finnmark har en høy andel av disse tilskuddene .	Das oidno ahte ollislaš juolludusain lea Finnmárkui juolluduvvon ollu doarjja .
Dette skyldes blant annet at flere forlag og andre utgivere med eget firma som er tilskuddsmottakere for litteratur , musikkutgivelser og samiskspråklige tegneserier , er lokalisert til fylket .	Dát boahtá earret eará das go eanaš lágádusat ja eará almmuheaddjit main lea iežaset fitnodat ja mat ožžot doarjaga girjjálašvuhtii , musihkkaalmmuhemiide ja sámegielat govvasárggusráidduide leat fylkkas .
Søylen som kun viser innvilgede tilskudd innenfor andre kulturtiltak og kulturtiltak for barn og unge , viser derimot et noe annet bilde av fordelingen .	Stoalpu mii čájeha dušše juolluduvvon doarjaga eará kulturdoaibmabijuide ja mánáid ja nuoraid kulturdoaibmabijuide , čájeha veaháš eará gova juohkáseamis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
14,4% Resten av landet	124 siidu 272 siiddus
5 Næring Sametingets hovedmålsetting innafor næring er at vi vil ha et sterkt og allsidig næringsliv som tar hensyn til samisk kultur , natur og miljø i samiske områder .	5 Ealáhusat Sámedikki váldoulbmilin ealáhusaid ektui lea ahte mis lea nana ja juohkelágan ealáhuseallin mii váldá vuhtii sámi kultuvrra , luonddu ja birrasa sámi guovlluin .
Vi må da opprettholde den sysselsettingen som allerede finnes innafor ulike næringer .	Mii fertet dalle bisuhit dan barggolašvuođa mii juo lea sierralágan ealáhusaid siskkobealde .
Samtidig må vil vi skape rammebetingelser for nye arbeidsplasser innafor et allsidig næringsliv .	Dan seammás fertet mii háhkat rámmaeavttuid ođđa bargosajiide juohkelágán ealáhuseallima siskkobealde .
Dette vil bidra til sterke og ledende samfunn der folk vil bo .	Dát buvttiha nana ja ealli servodaga gos olbmot háliidit ássat .
Sametinget arbeider på ulike måter for å oppnå disse målsettingene .	Sámediggi bargá máŋgga láhkái olahan dihte dáid mihttomeriid .
Vi har omfattende dialog med statlige myndigheter både i form av møter , konsultasjoner og næringsforhandlinger på ulike næringer .	Mii gulahallat viidát stáhta eiseválddiiguin sihke čoahkkimiin , konsultašuvnnain ja ealáhusšiehtadallamiin sierra ealáhusaid birra .
Vi har også dialog med næringsorganisasjoner , kommuner og med tilskuddssøkere .	Mii gulahallat maiddái ealáhusorganisašuvnnaiguin , gielddaiguin ja doarjjaohcciiguin .
Samiske næringer er ofte arealkrevende .	Sámi ealáhusat dárbbašit dávjá ollu areálaid .
Mye av det arbeidet som skjer med arealrettigheter i Sametinget , er en del av rammebetingelsene for samisk næringsutvikling .	Ollu dan barggus mii dáhpáhuvvá areálavuoigatvuođaiguin Sámedikkis , lea oassi sámi ealáhusovddideami rámmaeavttuin .
Samarbeid med ulike aktører Sametinget har hatt en rekke møter med ulike departementer både politisk og administrativt for å legge til rette for næringsutvikling i samiske områder .	Ovttasbargu sierra aktevrraiguin Sámedikkis leat leamaš ollu čoahkkimat sierra departemeanttaiguin sihke politihkalaš ja hálddahusa dásis sámi guovlluid ealáhuseallima láhčima dihte .
Sametinget hadde blant annet møte med seks statsråder om næringsutvikling i samiske områder .	Ovdamearkka dihte lei Sámedikkis čoahkkin guđa stáhtaráđiin sámi guovlluid ealáhusovddideami birra .
Temaet for møtet var å drøfte muligheter og rammebetingelser for etablering av nye bedrifter og hvordan utvikle næringslivet i samiske områder .	Čoahkkimis ledje fáddán ođđa fitnodagaid ásahanvejolašvuođat ja rámmaeavttut ja movt ovddidit ealáhuseallima sámi guovlluin .
Finnmark fylkeskommune har omorganisert organiseringen av det regionale partnerskapet ( RUP ) .	Finnmárkku fylkkagielda lea rievdadan regionála searvevuođa ( RUP ) organiserema .
Det ble besluttet at Sametinget deltar i strategisk styringsgruppe i RUP , samt i to aktuelle arbeidslag .	Mearriduvvui ahte Sámediggi searvá RUP strategalaš stivrenjovkui , ja guovtti guoskevaš bargosearvái .
Sametinget har også samarbeid med organisasjoner innafor de ulike næringene .	Sámedikkis lea ovttasbargu maiddái sierralágan ealáhusorganisašuvnnaiguin .
Dette samarbeidet blir omtalt under de ulike næringene .	Dán ovttasbarggu birra válddahuvvo kapihttalis juohkelágan ealáhusat .
Virkeområdet for tilskudd til næringsutvikling Sametinget behandlet i februar utvidelse av virkeområdet for tilskudd til næringsutvikling .	Ealáhusovddidandoarjaga doaibmaguovlu Sámediggi meannudii guovvamánus ealáhusovddidandoarjaga doaibmaguovllu viiddideami .
En eventuell utvidelse av virkeområdet vil ha økonomiske konsekvenser .	Doaibmaguovllu vejolaš viiddideamis šaddet ekonomalaš váikkuhusat .
Dersom ikke den økonomiske rammen til Sametinget økes , vil utvidelsen bety at Sametinget må nedprioritere andre områder for å imøtekomme etterspørselen .	Jos ekonomalaš rámma Sámediggái ii stuoriduvvoš , de dagaha viiddideapmi dan ahte Sámediggi ferte eret vuoruhit eará guovlluin dusten dihte jearaldaga .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 126 av 274	125 siidu 272 siiddus
Formålet med Sametingets tilskudd til næringsutvikling har hele tiden vært å styrke samiske områder , bevare næringsstrukturen og legge grunnlag for en stabil bosetting .	Sámedikki ealáhusovddidandoarjaga ulbmilin lea álohii leamaš nannet sámi guovlluid , bisuhit ealáhusstruktuvrra ja bidjat vuođu dássidis ássamii .
Av den grunn har sametingsrådet satt i gang arbeidet med en melding om næringsutvikling .	Dán geažil leage Sámediggeráđđi álggahan barggu ealáhusovddidandieđáhusain .
Meldingen skal presenteres for plenum i 2011 .	Dát dieđáhus galgá čalmmustuvvot dievasčoahkkimii 2011:s .
Stortingsmelding om ny landbruks- og matpolitikk Landbruks- og matdepartementet er i gang med å lage en stortingsmelding om ny landbruks- og matpolitikk .	Stuorradiggedieđáhus ođđa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea ráhkadišgoahtán stuorradiggedieđáhusa ođđa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra .
Sametinget har til en viss grad vært involvert i arbeidet , men ikke i den grad Sametinget hadde ønsket seg .	Sámediggi lea dihto muddui searvan bargui , muhto ii dan muttos go Sámediggi livččii háliidan .
Meldingen vil ha stor betydning for jordbruket i samiske områder og i følge konsultasjonsavtalen skal departementet konsultere om tiltak som berører den samiske befolkningen .	Dieđáhusas lea stuorra mearkkašupmi sámi guovlluid eanadollui , ja konsultašuvdnašiehtadusa mielde galgá departemeanta konsulteret doaibmabijuid hárrái mat gusket sámi álbmogii .
Levende bygder er den beste garantien for at samisk kultur og språk får en sikker framtid .	Ealli gilit dáhkidit buoremusat dan ahte sámi kultuvrras ja gielas lea sihkkaris boahtteáigi .
Dagens støtteordninger må videreføres og videreutvikles .	Otnáš doarjjaortnegiid ferte bisuhit ja viidáset daid ovddidit .
Investeringsordningene må ta hensyn til både behovet for vedlikehold , ombygginger og nybygg .	Investerenortnegiin ferte váldit vuhtii dan ahte lea dárbu sihke bajásdoallat , ođasmahttit ja ođđa hukset .
Gode rekrutteringsordninger må til for å få unge til å starte med gård .	Buorit rekrutterenortnegat dárbbašuvvojit dan dihte vai oččošeimmet nuoraid álggahit doaluin .
Det er viktig å ha landbruk i hele landet , der man også legger vekt på opprettholdelse av mindre bruk .	Deaŧalaš lea bisuhit eanadoalu olles riikkas , ja maiddái geahččalit bisuhit unnit doaluid .
Sametinget vil la regionene få større innflytelse på landbrukspolitikken noe som vil kunne skape større regional verdiskaping .	Sámediggi diktá regiovnnaid oažžut stuorát váikkuhanfámu eanadoallopolitihkkii mii sáhtášii buvttihit stuorát regionála árvoháhkama .
Landbruks- og matdepartementet har satt seg som mål å inkludere reindriftsinteressene i den nye landbruks- og matpolitiske meldingen .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea bidjan alccesis mihttomearrin ahte searvvahit boazodoalloberoštumiid ođđa eanadoallo- ja biebmopolitihkalaš dieđáhusas .
Sametinget har tidlig i prosessen gitt innspill til Landbruks- og matdepartementet om at Sametinget vanskelig kan se for seg at en landbruks- og matmelding kan ivareta reindriftssamiske utfordringene på en god nok måte i en melding som i utgangspunktet omfatter store fagog næringsområder .	Sámediggi lea árrat proseassas addán rávvagiid Eanadoallo- ja biebmodepartementii dan birra ahte Sámedikkis lea váttis oaidnit ahte eanadoallo- ja biebmodieđáhusas sáhtášii gozihit boazosámiid hástalusaid doarvái buori vuogi mielde , mas sisdoallun vuolggasajis leat stuorra fága- ja ealáhussuorggit .
Det er 19 år siden Stortinget fremmet en egen stortingsmelding om reindrift , St.meld. nr. 28 ( 1991-92 ) En bærekraftig reindrift .	Dál lea 19 áigi dassážiigo Stuorradiggi ovddidii sierra stuorradiggedieđáhusa boazodoalu birra , nr. 28 ( 1991-92 ) Nana ceavzilis boazodoalu birra .
Sametinget forventer at meldingen omhandler utfordringene med det store presset på reindriftens arealer , reintallsproblematikken i enkelte områder , utfordringen for beitedyrsnæringen – rovvilt og produksjonsog markedssituasjonen for reinkjøtt og andre produkter av rein .	Sámediggi vuordá ahte dieđáhusas válddahuvvojit boazodoalu hástalusat areálaid , boazologu ektui muhtun guovlluin , guohtonelliidealáhusa hástalusat – boraspiret ja bohccobierggu ja eará boazobuktagiid buvttadan- ja vuovdalandilli .
En Stortingsmelding om landbruks- og matpolitikken , herunder reindrift , med forslag til tiltak på disse områdene vil ha stor og direkte betydning for samisk kultur og næringer .	Stuorradiggedieđáhusas eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , mas mielde maiddái boazodoallu , doaibmabidjoevttohusaiguin lea stuorra ja njuolgga mearkkašupmi sámi kultuvrii ja ealáhusaide .
Det er derfor viktig å få til gode konsultasjoner om tiltakene i meldingen .	Danne lea deaŧalaš oažžut buriid konsultašuvnnaid dieđáhusa doaibmabijuid hárrái .
Variert næringsliv Tilskudd til variert næringsliv	Juohkelágan ealáhusat Doarjja juohkelágan ealáhusaide
Mål for tilskuddsordningen : Opprettholde , etablere og utvikle arbeidsplasser innenfor variert næringsliv I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 7 947 000 til variert næringsliv .	Doarjjaortnega mihttomearri : Bisuhit , ásahit ja ovddidit bargosajiid juohkelágan ealáhusaid siskkobealde Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 7 947 000 ru juohkelágan ealáhusaide .
Forbruket viser seg å være på kr 5 961 000 .	Čájeha ahte geavahuvvon lea 5 961 000 ru. .
Dette er 75 % av budsjettrammen .	Dat lea 75 % bušeahttarámmas .
For administrativ behandling , søknader under kr 125 000 , var det totalt 60 søknader og en total søknadssum på kr 4 885 000 .	Hálddahus meannudii ohcamiid mat ledje vuollel 125 000 ru , mat ledje oktiibuot 60 ohcama maid submi oktiibuot lei 4 885 000 ru. .
Søknadsmassen er fordelt på 13 kvinner , 13 menn og 16 bedrifter .	Ohcamiid gaskkas ledje 13 nissonolbmo , 13 almmáiolbmo ja 16 fitnodaga .
42 søknader ble innvilget tilskudd og 18 fikk avslag .	42 ohcamii juolluduvvui doarjja ja 18 ohcama hilgojuvvojedje .
Tilskuddssummen er på kr 1 779 000 .	Doarjjasubmi lei 1 779 000 ru. .
Til behandling i tilskuddstyret , søknader over kr 125 000 og søknader av prinsipiell karakter , var det totalt 46 søknader og en søknadssum på kr 11 648 000 .	Doarjjastivra meannudii ohcamiid mat ledje badjel 125 000 ru ja prinsihpalaš ohcamiid , dat ledje oktiibuot 46 maid ohcansubmi lei 11 648 000 ru. .
Søknadsmassen er fordelt på 11 kvinner , 5 menn og 18 bedrifter .	Ohcamiid gaskkas ledje 11 nissonolbmo , 5 almmáiolbmo ja 18 fitnodaga .
34 søknader ble innvilget tilskudd og 12 søknader fikk avslag .	34 ohcamii juolluduvvui doarjja ja 12 ohcama hilgojuvvojedje .
Sum tilskudd er på kr 4 215 000 .	Doarjjasubmi lei 4 215 000 ru. .
Totalt har det vært 121 søknader om tilskudd under variert næringsliv .	Oktiibuot leat leamaš 121 ohcama juohkelágan ealáhusaid doarjagis .
15 søknader er blitt returnert uten realitetsbehandling med grunn om at de var utenfor prioriteringene eller har kommet inn etter søknadsfristen .	15 ohcama sáddejuvvojedje ruovttoluotta realitehta meannudeami haga dan geažil go eai gullan vuoruhemiide dahje ledje joavdan midjiide maŋŋá ohcanáigemeari .
Variert næringsliv dekker et bredt felt av næringer .	Ortnegii juohkelágan ealáhusat gullet ollu ealáhusat .
Men det er 3 områder som skiller seg ut når det gjelder antall søknader .	Muhto leat golbma sierra suorggi mat leat eanemusat ohcamiid gaskkas .
Disse er : Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 127 av 274	126 siidu 272 siiddus
Produksjon / industri / bygg Overnatting / servering / turisme Privat sosiale tjenester og ytelser / kultur	Idjadanfálaldat / bálvalusat / turisma Priváhta sosiála bálvalusat ja fálut / kultuvra
Det har kun vært 2 søknader som kom inn under tilleggsnæringer innen reindrift .	Leat boahtán dušše guokte ohcama mat gulle boazodoalu lassiealáhusaide .
Noen få søknader har også vært innen feltene varehandel og eiendom / forretning og offentlige tjenester .	Muhtun ohcamat guske maiddái gálvogávpái ja opmodahkii / fitnodahkii ja almmolaš bálvalusaide .
I 2010 er det tildelt kr 1 996 000 til sørsamisk område .	Jagis 2010 lea oktiibuot juolluduvvon 1 996 000 ru máttasámi guvlui .
Det er en økning på kr 750 000 i forhold til året før .	Dat lea lassánan 750 000 ruvnnuin ovddit jagi ektui .
Totalt kom det inn 19 søknader i 2010 , og 5 søkere fikk avslag .	Oktiibuot bohte 2010:s 19 ohcama , ja vihtta ohcama biehttaluvvojedje .
Søknadene var fordelt på 7 fra kvinner , 5 fra menn og 7 fra bedrifter .	Ohcamiid gaskkas ledje 7 nissonolbmo , 5 almmáiolbmo ja 7 fitnodaga .
I 2009 fikk Sametinget 15 søknader fra sørsamisk område hvorav 3 ble avslått .	2009:s bohte Sámediggái 15 ohcama máttasámi guovllus main 3 hilgojuvvojedje .
En forklaring til denne økningen i antall søknader kan være at Sametinget gjennomførte fire informasjonsmøter og kundemøter i sørsamisk område om næringsutvikling og om verdiskapingsprogrammet .	Okta čilgehus ohcamiid lassáneapmái dán ortnegii sáhttá leat dat go Sámediggi doalai njeallje diehtojuohkinčoahkkima dien guovllus ja kunddarčoahkkimiid máttasámi guovllus ealáhusovddideami ja árvoháhkanprográmma birra .
Marine næringer Konsultasjoner om marine næringer	Mariidnaealáhusat Konsultašuvnnat mariidnaealáhusain
Lakseforvaltning	Luossahálddašeapmi
Rapporten har vært på høring og har dannet grunnlag for konsultasjoner mellom Miljøverndepartementet og Sametinget .	Raporta lea leamaš gulaskuddamis ja lea bidjan vuođu konsultašuvnnaide Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka .
Sametinget har gitt sitt samtykke til ny forskrift som sikrer en lokal rettighetsbasert forvaltning .	Sámediggi lea mieđihan ođđa láhkaásahussii mii sihkkarastá báikkálaš riektevuđot hálddašeami .
Den nye forvaltningsordningen , Tanavassdraget fiskeforvaltning , forventes etablert i 2011 og skal forvalte privatrettslige forhold .	Dat ođđa hálddašanortnet , Deanujoga bivdohálddašeapmi , vurdojuvvo ásahuvvot 2011:s ja dat galgá hálddašit priváhtarievttálaš beliid .
Klagemuligheter for beslutninger i det lokale forvaltningsorganet som berører forhold mellom rettighetshavere legges til jordskifteretten .	Váiddavejolašvuohta mearrádusaide maid báikkálaš hálddašanorgána lea dahkan mat gusket vuoigatvuođalaččaid gaskasaš beliide biddjojuvvo eanamolsunriektái .
Gjennom konsultasjonen om forskriften er det etablert enighet om at det materielle innholdet i Tanaloven av 1888 skal legges inn ny § 28 i Finnmarksloven , samtidig som at retten til stangfiske lovfestes .	Konsultašuvnnaid bokte láhkaásahusa hárrái lea sohppojuvvon ahte ávnnaslaš sisdoallu jagi 1888 mannosaš Deanulágas galgá biddjojuvvot ođđa § 28 Finnmárkkuláhkii , seammás go stággobivdoriekti čadnojuvvo láhkii .
Sametinget forventer at forslag til en slik lovendring fremmes overfor Stortinget våren 2011 .	Sámediggi vuordá ahte dán lágan láhkarievdadusevttohus ovddiduvvo Stuorradiggái giđđat 2011 .
Fastsetting av reguleringene av fiske etter laks i sjø og elv har vært krevende arbeid de siste årene .	Luossabivddu reguleremiid mearrideapmi mearas ja jogain lea leamaš gáibideaddji bargu maŋimuš jagiin .
Dette skyldes blant annet at reguleringsmyndigheten er lagt til ulike forvaltningsnivå .	Dát boahtá earret eará das go regulerenváldi lea biddjojuvvon máŋgga hálddašandássái .
Direktoratet for naturforvaltning har de siste årene foreslått dramatiske innskrenkninger i sjølaksefisket .	Luondduhálddašan direktoráhta lea maŋimuš jagiin evttohan ahte dramáhtalaččat gáržžidit mearraluossabivddu .
Forslagene har vært så omfattende at Sametinget har ment at det vil overskride grensen for hva staten kan gjøre etter FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter artikkel 27 .	Evttohusat leat leamaš nu viidát ahte Sámediggi lea oaivvildan ahte dat manná dan ráji badjel maid stáhta sáhttá dahkat ON konvenšuvnna mielde siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid hárrái , 27. artihkkala mielde .
Etter konsultasjoner på politisk nivå mellom Miljøverndepartementet og Sametinget ble det oppnådd enighet om at reguleringene er midlertidige for 2010 og at fiskeoppstartstiden videreføres fra 2008 og 2009 for de fleste regioner i Nord-Troms og Finnmark .	Maŋŋá konsultašuvnnaid politihkalaš dásis Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka sohppojuvvui ahte reguleremat leat gaskaboddosaččat jahkái 2010 ja ahte guollebivddu álgináigi lea seamma go jagiin 2008 ja 2009 eanaš regiovnnain Davvi-Romssas ja Finnmárkkus .
Det er noen innskrenkninger i fisketiden lengde i juli / august .	Bivdoáigi lea veaháš gáržžiduvvon guhkkodaga ektui suoidnemánus / borgemánus .
Reguleringsmyndigheten for fiske i sjø og elv skal fra 2011 legges til samme myndighetsnivå .	Regulerenváldi mearra- ja johkabivddus galgá jagi 2011 rájes biddjojuvvot seamma váldedássái .
I november 2010 ble det inngått en rammeavtale mellom Miljøverndepartementet og Sametinget for konsultasjonsprosessen om regulering av laksefiske .	Skábmamánus 2010 dahkkojuvvui rámmašiehtadus Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka luossabivddu regulerema konsultašuvdnaproseassa ektui .
Avtalen innebærer at det opprettes et arbeidsutvalg som skal bistå i konsultasjonsprosessen knyttet til reguleringer av laskefiske i sjø og elv i Nord-Troms og Finnmark .	Šiehtadusa mielde ásahuvvo bargolávdegoddi mii galgá veahkehit konsultašuvdnaproseassas luossabivddu reguleremiid oktavuođas mearas ja jogain DavviRomssas ja Finnmárkkus .
Arbeidsutvalget består av medlemmer fra sjølaksefiskeforeningene , elvefiskerettshavere , Finnmarkseiendommen , Fylkesmannen i Troms og Finnmark , Direktoratet for naturforvaltning og Sametinget .	Bargolávdegottis leat mearraluossabivdoservviid , johkabivddu vuoigatvuođalaččaid , Finnmárkku opmodaga , Romssa ja Finnmárkku fylkkamánniid , Luondduhálddašan direktoráhta ja Sámedikki ovddasteaddjit .
I tillegg oppnevnes et sakkyndig medlem fra vitenskapelig råd for lakseforvaltningen og en Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Lávdegoddi galgá čađahit ságaškuššamiid ja buktit regulerenevttohusa áigodaga , guovlluid , reaidduid ja doaibmabijuid ektui . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 128 av 274	127 siidu 272 siiddus
Utvalget skal gjennomføre drøftinger og komme med forslag til reguleringer knytet til tidsrom , områder , redskaper og tiltak .	Birasgáhttendepartemeanta lea bivdán ráhkkanit šiehtadallamiid álggaheapmái Norgga ja Suoma gaskka luossabivddu reguleremis Deanujogas .
Sametinget vil delta sammen med miljøvernministeren i møte med den finske ministeren med ansvar for fiskereguleringene i Tana .	Sámediggi áigu ovttas birasgáhttenministariin searvat čoahkkimii Suoma ministariin geas lea ovddasvástádus guolástusreguleremiin Deanujogas .
Skal en lykkes med å komme fram til en ny overenskomst er det Sametingets vurdering at dette må skje med full og effektiv deltakelse fra Sametinget og fiskerettshaverne på alle stadier i prosessen .	Jos galggaš lihkostuvvat oažžut áigái ođđa soahpamuša , de Sámedikki árvvoštallama mielde galgá dat dáhpáhuvvat nu ahte Sámediggi ja guolástanvuoigatvuođalaččat ollislaččat ja lávga besset searvat buot cehkiin proseassas .
Sametinget vil delta i dette arbeidet .	Sámediggi áigu searvat dán bargui .
Fiskerireguleringer	Guolástanreguleremat
Bestandssituasjonen for norsk arktisk torsk , hyse , sei og kveite nord for 62 Đ N er god .	Norgga árktalaš dorski , divssu , sáiddi ja báldá nálledilli davábealde 62 Đ D lea buorre .
Dette fører blant annet til at den minste flåten under 11 meter nærmest kan drive et fritt fiske .	Dát dagaha earret eará dan ahte unnimus fatnasat mat leat vuollel 11 mehtera sáhttet measta friija bivdit .
Statsråden varslet at departementet vil følge direktoratets forslag om ikke å tillate fiske etter lodde i 2011 , innenfor 4 nautiske mil .	Stáhtaráđđi dieđihii ahte departemeanta áigu čuovvolit direktoráhta evttohusa šákšabivddu gieldimis 2011:s , 4 nautalaš miilla siskkobealde .
Statsråden viste videre til at spørsmålet om et forbud mot fiske innenfor fjordlinjene for fartøy over en viss størrelse vil bli drøftet i prosessen omkring Kystfiskeutvalgets arbeid .	Stáhtaráđđi čujuhii dasto ahte ášši bivdogildosis vuotnalinjáid siskkobealde fatnasiidda main lea dihto sturrodat , ságaškuššo proseassas Riddoguolástuslávdegotti barggu oktavuođas .
Sametingspresidenten etterspurte også samisk representasjon i arbeidsgruppen som nå er satt ned for å gjennomgå råfiskloven .	Sámedikki presideanta váillahii maiddái sámi ovddastusa bargojoavkkus mii dál lea biddjojuvvon geahčadit njuoskaguollelága .
Statsråden konkludert med at Sametinget , i henhold til konsultasjonsavtalen , ikke har krav på å delta i arbeidsgruppen , men at de skal få konsultere om saken etter at arbeidsgruppa har sluttført sitt arbeid .	Stáhtaráđi konklušuvdna lei ahte Sámediggi , konsultašuvdnašiehtadusa mielde , ii sáhte gáibidit searvama bargojovkui , muhto ahte beassá konsulteret ášši hárrái maŋŋá go bargojoavku lea loahpahan barggus .
Statsråden understreket at dette er en ren teknisk gjennomgang og at råfiskloven skal bestå .	Stáhtaráđđi deattuhii ahte dát lea sieiva teknihkalaš geahčadeapmi ja ahte njuoskaguolleláhka galgá bisuhuvvot .
Norsk kysttorsk er under oppbygging og er i 2010 tatt ut av rødlisten .	Norgga riddodorski lea ahtanuššamin ja lea 2010:s váldojuvvon eret rukseslisttas .
En rødliste er en sortering av arter i grupper etter graden av risiko for at de skal dø ut fra norsk natur .	Rukseslistta mielde sirrejuvvojit šlájat joavkkuide dan mielde man stuorra várra lea ahte dat jávkkašedje oalát Norgga luonddus .
Forvaltning av kysttorsken har stor betydning for fisket i sjøsamiske områder da denne bestanden har hele sin livssyklus ( gyting , oppvekst- og beiteområder ) i fjordene og kysten .	Riddodorski hálddašeamis lea stuorra mearkkašupmi guolásteapmái mearrasámi guovlluin , danne go dán nális lea olles eallingeardi ( gođđan , ahtanuššan- ja biebmoguovllut ) vuonain ja rittus .
Selv om kysttorsken nå er ute av rødlisten , må en fortsatt gjennomføre restriktive reguleringer i store områder .	Vaikko vel riddodorski dál leage váldojuvvon eret rukseslisttas , de ferte dan bivddu ain gáržžidit reguleremiid bokte viiddis guovlluin .
Norske myndigheter har i felleskap med russiske myndigheter besluttet å åpne for et loddefiske i 2011 .	Norgga eiseválddit leat ovttasráđiid Ruošša eiseválddiiguin mearridan addit šákšabivdolobi 2011:s .
Lodden er en nøkkelart i det marine økosystemet .	Šákša lea čoavddašládja mariidna ekovuogádagas .
Kongekrabbe	Gonagasreappát
Sametinget går inn for at kongekrabben forvaltes etter nærhets- og avhengighetsprinsippet .	Sámedikki oaivila mielde galgá gonagasreabbá hálddašuvvot lagašvuođa- ja sorjjasvuođaprinsihpa mielde .
Dette innebærer at de små lokalsamfunnene langs kysten og dermed den minste flåten skal sikres retten til fisket , herunder også høsting av kongekrabbe i sine nærområder og særlig i fjordene .	Dat mearkkaša dan ahte smávva báikegottiide miehtá rittu ja maiddái unnimus fatnasiidda galgá sihkkarastojuvvot bivdovuoigatvuohta , maiddái gonagasreappáiguin ávkkástallamii sin lagašguovlluin ja erenomážit vuonain .
Sametinget fulgte nøye med i utviklingen av fiske i 2009 og registrerte at Fiskeridirektoratet avdekket mye ulovlig fangst av kongekrabbe .	Sámediggi čuovui dárkilit guolásteami ovdáneami 2009:s ja oinnii ahte Guolástusdirektoráhta buvttii albmosii ollu lobihis gonagasreabbábivddu .
Havbruk	Mearrageavahus
Sametinget er bekymret for arealbrukskonflikter mellom tradisjonelt fjordfiske og oppdrettsnæringen , og miljøkonsekvensene av blant annet det store antall rømninger i oppdrettsnæringen .	Sámediggi lea fuolas dan geažil go leat areálageavahusnákkut árbevirolaš vuotnabivdiid ja guollebiebmanealáhusa gaskka , ja earret eará daid birasváikkuhusaid geažil maid dat ollu guolit mat gárgidit rusttegiin dagahit .
Oppdrettsnæringen må Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 129 av 274	128 siidu 272 siiddus
For å kunne vurdere fremtidige virkninger ved etablering av oppdrettsanlegg og annen næringsvirksomhet i kystsonen , er det viktig at planmyndighetene gjennomfører nødvendige undersøkelser .	Go galgá sáhttit árvvoštallat makkár váikkuhusat guollebiebmanrusttegiin ja eará ealáhusdoaimmas riddoavádagas leat , de lea deaŧalaš ahte plánaeiseválddit čađahit dárbbašlaš iskkademiid .
Undersøkelsene vil gjøre det mulig å vurdere om de plangrep som gjøres reiser spørsmål som er av vesentlig betydning for samisk kultur eller næringsutøvelse i området .	Iskkademiid vuođul livččii vejolašvuohta árvvoštallat buktet go dat plánadagut mat dahkkojuvvojit dakkár gažaldagaid main lea stuorra mearkkašupmi guovllu sámi kultuvrii dahje ealáhusbargui .
Sametinget har med hjemmel i plan- og bygningsloven myndighet til å fremme innsigelser til slike planforslag .	Sámedikkis lea plána- ja huksenlága mielde váldi buktit vuostehágu dán lágan plánaevttohusaide .
Sametinget har på bakgrunn av saken om konflikter mellom fjordfiskere og oppdrettsnæringen i Storfjord avholdt et møte med Fiskeri- og kystdepartementet om saken .	Sámediggi lea nákkuid geažil vuotnabivdiid ja guollebiebmanealáhusa gaskka Omasvuonas doallan čoahkkima Guolástus- ja riddodepartemeanttain ášši birra .
Sametinget vil bli konsultert i framtidige prosesser om oppdrett av torsk og laksefisk .	Sámediggi konsulterejuvvo boahtteáiggis dain proseassain main lea sáhka dorskiid ja luosaid biebmamis .
Samarbeid med fiskeriorganisasjoner	Ovttasbargu guolástusorganisašuvnnaiguin
Sametinget har i løpet av 2010 avholdt møter mellom politisk ledelse i Sametinget og den sjøsamiske fiskeriorganisasjonen Bivdi , hvor temaene blant annet var orientering om Kystfiskeutvalgets innstilling , regulering i fiske og fiskeriforvaltning generelt .	Sámediggi lea jagis 2010 doallan čoahkkimiid Sámedikki politihkalaš jođiheddjiid ja mearrasámi guolástusorganisašuvnna Bivdi gaskka , gos earret eará lea čilgen Riddoguolástuslávdegotti árvalusa , bivdoreguleremiid ja guolástushálddašeami birra oppalaččat .
Mål for tilskuddsordningen : Opprettholde , etablere og utvikle arbeidsplasser innenfor variert næringsliv I budsjettet for 2010 ble det satt av kr 4 165 000 til marine næringer .	Doarjja mariidnaealáhusaid Doarjjaortnega mihttomearri Bargosajiid bisuheapmi , ásaheapmi ja ovddideapmi juohkelágan ealáhusaid siskkobealde . Jagi 2009 bušeahtas lei várrejuvvon 4 165 000 ru mariidnaealáhusaide .
Forbruket var på kr 6 602 000 , som er et overforbruk på vel 37 % av rammen .	Geavahuvvui 6 602 000 ru , mii lea rámma 37 % liigegeavaheapmi .
Spesielt var det stor søkerpågang på støtte til investeringer i fiskefartøy .	Erenoamáš ollu bohte ohcamat bivdofatnasiid investerendoarjagii .
Det ble i alt innvilget kr 4 379 000 i fartøystøtte fordelt på 24 innvilgede fartøysøknader .	Buohkanassii juolluduvvui 4 379 000 ru fanasdoarjjan ja ledje 24 ohcama maidda juolluduvvui doarjja .
Blant disse ble det innvilget tilskudd til 4 nybygg .	Dáid gaskkas juolluduvvojedje njeallje doarjaga ođđa fatnasiidda .
Dette bidrar til å fornye den lokale fiskeflåten innenfor det geografiske virkeområdet , som består av en forholdsvis foreldet fiskeflåte .	Dát váikkuha báikkálaš fatnasiid ođasmahttima geográfalaš doaibmaguovllus , gos leat viehka boares fatnasat .
Positivt er det også å registrere at det var mange unge innenfor næringen som ble innvilget støtte til fartøykjøp , noe som bidrar til nyrekruttering i næringen .	Buorre lea maiddái dat go oaidnit ahte ollu nuorra olbmot ealáhusas ožžo doarjaga fanasoastimii , mii váikkuha ođđa rekrutterema ealáhussii .
Det var få søknader som ble avslått fordi søknaden ikke falt inn under prioriteringen om at fartøyet må være nyere enn 25 år .	Ledje maid ohcamat mat biehttaluvvojedje danne go ohcamat eai gullan vuoruhemiide ahte fanas galgá leat ođđaset go 25 jagi boaris .
Det ble også innvilget støtte for i alt kr 2 033 000 til kaianlegg , mottaksstasjoner og fiskehjeller for å avhjelpe utfordringene med leveranse av råstoff til lokale mottaksanlegg .	Doarjja juolluduvvui maiddái oktiibuot 2 033 000 ru gádjarusttegii , vuostáváldinstašuvnnaide ja guollejilliide buoridan dihte dili varasguliid fievrridanhástalusaid ektui báikkálaš vuostáiváldinrusttegii .
Jordbruk Jordbruksavtalen for 2010	Eanadoallu Jagi 2010 eanadoallošiehtadus
Sametinget ga innspill til jordbruksavtalen for 2010 .	Sámediggi lea buktán rávvagiid jagi 2010 eanadoallošiehtadussii .
Sametinget la vekt på blant annet å øke lønnsomheten i jordbruket , sikre rekruttering til jordbruket og øke melkekvotene på de minste brukene .	Sámediggi deattuhii earret eará dan ahte buoridit gánnáhahttivuođa eanadoalus , sihkkarastit rekrutterema eanadollui ja lasihit mielkeeriid unnimus doaluide .
Utfordringene i sauenæringen ble også trukket fram som følge av store tap forårsaket av rovdyr .	Ovdan gessojuvvojedje maiddái hástalusat sávzaealáhusas dan geažil go masset nu ollu elliid boraspiriide .
Sametinget tok også opp kravet om å konsultere om jordbruksavtalen .	Sámediggi válddii ovdan maiddái gáibádusa eanadoallošiehtadusa konsulteremis .
Landbruksdepartementet avviste dette slik det også ble gjort i 2009 .	Eanadoallodepartemeanta ii miehtan dasa nugo maiddái 2009:s dagai .
Samarbeid med jordbruksorganisasjoner	Ovttasbargu eanadoalloorganisašuvnnaiguin
Sametinget har hatt flere møter med jordbruksorganisasjonene i 2010 .	Sámedikkis leat leamaš máŋga čoahkkima eanadoalloorganisašuvnnaiguin 2010:s .
I august hadde Sametinget møte med Finnmark bondelag om konsultasjonsordningen og rovviltsituasjonen i saueholdet .	Borgemánus lei Sámedikkis čoahkkin Finnmárkku boanddaidservviin konsultašuvdnaortnega birra ja boraspiredili birra sávzadoalus .
I september deltok Sametinget på en cirkumpolar konferanse i Alta om landbruk i nordlige områder .	Čakčamánus lei Sámediggi mielde cirkumpolára konferánssas Álttás eanadoalu birra davviguovlluin .
Sametinget uttrykte tilfredshet med at det er et samarbeid i jordbruksspørsmål i nordlige områder .	Sámediggi dovddahii ahte lea duhtavaš go lea ovttasbargu eanadoalloáššiin davviguovlluin .
I oktober holdt Sametinget et møte med Troms bondelag om tettere samarbeid om jordbrukssaker i Troms og om jordbruksforhandlingene .	Golggotmánus doalai Sámediggi čoahkkima Romssa boanddaidservviin lávgadet ovttasbarggu birra eanadoalloáššiin Romssas ja eanadoallošiehtadallamiid birra .
Troms bondelag uttrykte bekymring for de avlingsskadene bøndene i Troms er blitt påført i 2010 .	Romssa boanddaidsearvi lea fuolas daid šaddovahágiid geažil maid boanddat Romssas gárte gillát 2010:s .
Bondelaget har foreslått å redusere egenandelen ved avlingsskade .	Boanddaidsearvi lea evttohan ahte iežasoassi šaddovahágiid oktavuođas vuoliduvvo .
Partene var enige om å videreføre samarbeidet og formalisere det .	Bealit sohpe ovttasbarggu joatkimis ja formaliseremis . Doarjja eanadollui
Tilskudd til jordbruk	129 siidu 272 siiddus
Ved årets slutt var forbruket på kr 5 007 000 .	Jagi loahpas lei geavahuvvon 5 007 000 ru. .
Det vil si et overforbruk på kr 208 000 .	Mii lea 208 000 ru eanet go rámma lei .
Midlene har hovedsakelig vært benyttet til nybygging og omfattende ombygginger av driftsbygninger .	Ruđat leat váldoáššis geavahuvvon ođđa visttiide ja doaibmavisttiid viiddis divodemiide .
I 2010 var det ingen som fikk tilskudd til kjøp av statlige melkekvoter , fordi ingen nyetablerere søkte .	2010:s ii ožžon oktage doarjaga stáhta mielkeeriid oastimii , danne go oktage ođđaásaheaddji ii lean ohcan .
I kriterier for måloppnåelse , heter det at minst 10 tilskudd er gitt til kvinnelige næringsutøvere .	Ulbmilolahusa eavttuin čuožžu ahte unnimusat 10 doarjaga addojuvvon ealáhusdolliide geat leat nissonolbmot .
I 2010 var det ingen kvinnelige enkeltsøkere som oppnådde støtte til jordbruksformål , derimot er kvinner representert i styret i familiebedrifter .	2010:s eai lean ohcciid gaskkas ovttaskas nissonolbmot geat livčče ožžon doarjaga eanadoalloulbmiliidda , nissonolbmot leat baicce ovddastuvvon bearašfitnodagaid stivrras .
Kommunene i Ávjovárri-urfolksregion satte i gang et forprosjekt som har som mål å få opp interessen for landbruket i Porsanger , Karasjok og Kautokeino .	Ávjovári álgoálbmotguovllu gielddat álggahedje ovdaprošeavtta man ulbmilin lea oažžut stuorát beroštumi eanadollui Porsáŋggus , Kárášjogas ja Guovdageainnus .
Bakgrunnen for denne satsingen er en sterk tilbakegang i antall bruk i de tre kommunene .	Dán áŋgiruššama duogážin lea dat go dán golmma gielddas lea doalut sakka geahppánan .
Både fylkesmannen , Innovasjon Norge og Sametinget har lagt til rette for dette prosjektet .	Sihke fylkkamánni , Innovašuvdna Norga ja Sámediggi leat láhčán dán prošeavtta .
Hvis hovedprosjektet blir satt i gang og det blir vellykket , kan det ha overføringsverdi for andre områder .	Jos váldoprošeakta álggahuvvo ja dainna lihkostuvvat , de sáhttá das šaddat fievrridanárvu maiddái eará guovlluide .
Duodji Næringsavtale for duodji	Duodji Duoji ealáhusšiehtadus
Mål for duodjiavtalen : Utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer . Avtalepartene Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi og Sametinget har blitt enige om en duodjiavtale for 2011 .	Duodješiehtadusa mihttomearri : Ealáhuslaš duoji ovddideapmi stuorát gánnáhahttivuođain ja iežas buvttaduvvon gálvvuid vuovdin Šiehtadusbealit Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi ja Sámediggi leat soahpan duodješiehtadusa jahkái 2011 .
Sametinget la vekt på å prioritere utviklingstiltak samtidig som sametingsrådet ga klare signaler om at egenprodusert duodji skulle prioriteres i 2011 .	Sámediggi deattuhii ovddidandoaibmabijuid vuoruheami ja Sámediggeráđđi dan seammás attii čielga signálaid das ahte iežas buvttaduvvon duodji galgá vuoruhuvvot 2011:s .
Totalrammen for 2011 ble på 9,4 millioner kroner .	Ollislaš rámma 2011:s lei 9,4 miljon ru. .
Partene ble enige om å ha grundig gjennomgang av driftstilskuddsordningen samtidig som det skal settes i gang kontrolltiltak av ordningen .	Bealit sohpe ahte vuđolaččat geahčadit doaibmadoarjjaortnega seammás go galget biddjojuvvot johtui bearráigeahččandoaibmabijut ortnega várás .
Partene ble også enige om å åpne muligheten for aksjeselskaper til å søke om driftstilskudd .	Bealit sohpe maiddái ahte addit maiddái oasusservviide vejolašvuođa ohcat doaibmadoarjaga .
Sametinget har fått utarbeidet en evaluering av driftstilskuddsordningen i duodji .	Sámediggi lea ráhkadahttán duoji doaibmadoarjjaortnega evaluerema .
Bakgrunnen for at denne rapporten ble bestilt var for å ha et bedre beslutningsgrunnlag ved endring av driftsstøtteordningen i duodji .	Duogáš dasa manne dát raporta diŋgojuvvui lei ahte oažžut buoret mearrádusvuođu duoji doaibmadoarjjaortnega rievdademiide .
Rapporten ble også brukt som grunnlagsdokument i forhandlingene med duodjiorganisasjonene .	Raporta geavahuvvui maiddái vuođđodokumeantan šiehtadallamiin duodjeorganisašuvnnaiguin .
Rapporten , som er laget av Norut , viste at duodjiutøverne økte sine gjennomsnittlige salgsinntekter med 54 % fra 2005 til 2008 .	Raporta maid Norut ráhkadii , čájeha ahte duojáriid gaskamearálaš vuovdindienas lassánii 54 %:in jagis 2005:s jahkái 2008 .
Norut vurderte også kriteriene for å få tilskudd , og kom fram til at alle duodjiutøvere som søker om driftstilskudd er bokføringspliktige .	Norut árvvoštalai maiddái doarjjaeavttuid , ja gávnnahii ahte buot duojárat geat ohcet doaibmadoarjaga leat geatnegahttojuvvon doallat rehketdoalu .
Norut ser ingen hindringer i å offentliggjøre søkere som får driftstilskudd selv om søkerne må opplyse om sin etnisitet .	Norut ii oainne makkárge hehttehusaid almmuheames ohcciid geat ožžot doaibmadoarjaga vaikko ohccit galggašedje almmuhit sin etnalašvuođa .
Norut forklarer dette med at personopplysningsloven ikke gjelder for næringsdrivende .	Norut čilge dán dainna lágiin ahte láhka persondieđuid birra ii guoskka ealáhusdolliide .
Asplan Viak har utarbeidet en rapport om den økonomiske utviklingen i duodji .	Asplan Viak lea ráhkadan raportta duoji ekonomalaš ovdáneami birra .
Den viser at salgsinntekten av egenprodusert duodji har steget fra kr 132 870 i 2006 til kr 186 841 i 2008 .	Dat čájeha ahte iežas buvttaduvvon dujiid vuovdindienas lea lassánan 132 870 ruvnnus 2006:s 186 841 ruvdnui 2008:s .
Driftsresultatet økte også i samme periode .	Doaibmaboađus lassánii maiddái seamma áigodagas .
Rapporten baserer seg på søkere som mottar driftstilskudd .	Raporta lea vuođđuduvvon ohcciide geat ožžot doaibmadoarjaga .
Svarprosenten er imidlertid lav siden bare 33 av de 57 som søkte om driftstilskudd i 2008 ga fullstendige svar .	Vástidanproseanta lea dattetge unni go dušše 33:s 57 ohcci gaskkas geat ohce doaibmadoarjaga 2008:s adde ollislaš vástádusa .
70 % av oppgavegiverne var kvinner og 61 % fra Kautokeino .	70 % ledje nissonolbmot ja 61 % ledje Guovdageainnus .
Næringsavtalen for duodji hadde en totalramme på 9,21 millioner kroner i 2010 . Forbruket fordelte seg som følger : Ordning Driftstilskudd Investerings- og utviklingstilskudd Duodjiutsalg	Golahus juohkásii čuovvovaččat : Ortnet Doaibmadoarjja Investeren- ja ovddidandoarjja Duodjigávppit Čálgoortnegat Duodjistipeanddat Fága ja ekonomalaš lávdegoddi Duodjeorganisašuvnnat
Budsjett	Bušeahtta
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Forbruk 3 650 000 3 100 000 550 000 Forbruk i % 3 415 333 3 050 800 549 000	Golahus 3 650 000 3 100 000 550 000 150 000 100 000 200 000 1 560 000
Tilskudd til duodjiinstitusjoner	Doarjja duodjeásahusaide
Budsjett kr 3 009 000 .	Bušeahtta 3 009 000 ru. .
Mål for tilskuddsordningen : Opprettholde og utvikle aktiviteten i Duodjeinstituhtta for å utvikle duodjinæringen Duodjeinstituhtta har ansatt duodjiveiledere for Troms og Nordland .	Doarjjaortnega mihttomearri : Bisuhit ja ovddidit doaimma Duodjeinstituhtas ovddidan dihte duodjeealáhusa Duodjeinstituhtta lea virgádan duodjebagadeddjiid Romsii ja Norlándii .
Midlene fra verdiskapingsprogrammet er benyttet til dette formålet .	Árvoháhkanprográmma ruđat leat geavahuvvon dán ulbmilii .
Instituttet har også en veileder i Snåsa og har veiledningsvirksomhet i Kautokeino , som instituttet finansierer med det ordinære driftstilskuddet fra Sametinget .	Instituhtas lea maiddái okta bagadeaddji Snoasas ja bagadandoaibma Guovdageainnus , maid instituhtta ruhtada dábálaš doaibmadoarjagis maid oažžu Sámedikkis .
Prosessen er videreført i 2010 .	Proseassain lea jotkojuvvon 2010:s .
Sametinget har gått inn i styret slik det går fram av Sametingsrådets institusjonsmelding .	Sámedikkis lea ovddastus stivrras nugo boahtá ovdan Sámediggeráđi ásahusdieđáhusas .
Likeledes forutsettes det inntreden i styret av Duojáriid ealáhussearvi .	Dasto eaktuduvvo ovddastus Duojáriid ealáhussearvi stivrras .
Sametinget vil jobbe videre med å utvikle Duodjeinstituhtta til en funksjonell organisasjon for duodjinæringen .	Sámediggi áigu ovdánahttit Duodjeinstituhta doaibmi organisašuvdnan duodjeealáhusa várás . Duoji ealáhusšiehtadus
Mål for tilskuddsordningen : Øke omsetningen av egenproduserte varer I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 650 000 til driftstilskudd over næringsavtalen for duodji .	Doaibmadoarjja Doarjjaortnega mihttomearri : Nannet iežas buvttaduvvon gálvvuid vuovdima Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 650 000 ru doaibmadoarjjan duoji ealáhusšiehtadusa várás .
For 2010 hadde tilskuddsstyret delegert ansvaret for alle driftstilskuddsøknadene til administrasjonen .	Jagis 2010 lei doarjjastivra fápmudan ovddasvástádusa buot doaibmadoarjjaohcamiin hálddahussii .
Totalt 60 saker er behandlet i 2010 .	Oktiibuot meannuduvvojedje 60 ášši 2010:s .
Fire saker er ikke blitt ferdigbehandlet på grunn av mangelfull dokumentasjon for søknaden .	Njeallje ášši leat meannutkeahttá ohcama váilevaš duođaštusa geažil .
Både evalueringen av driftstilskuddsordningen og den årlige økonomiske rapporten viser at driftstilskuddet bidrar til å øke omsetningen av duodji .	Sihke doaibmadoarjjaortnega evalueren ja jahkásaš ekonomalaš rámma čájehit ahte doaibmadoarjja váikkuha duoji vuovdima nannema .
Utfordringen er å kvalitetssikre at det er egenprodusert duodji som produseres .	Hástalussan lea kvalitehta dáfus sihkkarastit ahte duodji mii buvttaduvvo lea ieš buvttaduvvon .
Sametinget vil følge opp dette i 2011 .	Sámediggi áigu čuovvolit dán 2011:s .
Investeringer og utviklingstilskudd	Investeremat ja ovddidandoarjja
Mål for tilskuddsordningen : Utvikle duodjibedrifter I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 3 100 000 til investeringer og utviklingstilskudd over næringsavtalen for duodji .	Doarjjaortnega mihttomearri : Duodjefitnodagaid ovddideapmi Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 3 100 000 ru investeremiidda ja ovddidandoarjjan duoji ealáhusšiehtadusa bokte .
Tilskuddsstyret bevilget totalt kr 3 050 800 i tilskudd fordelt på 23 tilsagn .	Doarjjastivra juolludii oktiibuot 3 050 800 ru doarjjan ja dalle šadde 23 doarjjalohpádusa .
Av disse utgjorde etablererstipend kr 654 000 fordelt på 5 mottakere .	Dás lei ásahanstipeanda 654 000 ru mat juhkkojuvvojedje 5 ohccái .
Tiltakene dreide seg om investeringer i produksjonsutstyr , markedsføring , produktutvikling , etableringer av bedrifter , salgsutstillinger og nybygg .	Doaibmabidjun ledje buvttadanreaidduid investeremat , vuovdaleapmi , buvttaovddideapmi , fitnodagaid ásaheapmi , vuovdinčájáhusat ja ođđa visttit .
Velferdsordninger	Čálgoortnegat
Side 132 av 274 I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 150 000 til velferdsordning i duodji .	Doarjjaortnega mihttomearri : Čálgoortnegiid bisuheapmi ámmátduojáriidda Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 150 000 ru duoji čálgoortnegii .
Velferdsordningen omfatter refusjon av tilleggspremie til folketrygden og tilskudd ved fødsel / adopsjon .	Čálgoortnegii gullet buhtadus lassimávssu ovddas álbmotodjui ja doarjja riegádahttima / adopšuvnna oktavuođas .
Fem søker fikk tilskudd til refusjon av tilleggspremie og en sak gjaldt tilskudd ved fødsel / adopsjon .	Vihtta ohcci ožžo buhtadusa lassimávssu ovddas ja okta ášši guoskkai doarjagii riegádahttima / adopšuvnna oktavuođas .
Fag- og økonomisk utvalg	Fága- ja ekonomiijalávdegoddi
I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 200 000 i fag- og økonomisk utvalg .	Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 200 000 ru fága- ja ekonomiijalávdegoddái .
I henhold til hovedavtalen for duodji , skal et fagutvalg avgjøre søknader om registrering i duodjiregisteret .	Duoji váldošiehtadusa mielde galgá fágalávdegoddi mearridit duodjeregistarii registrerenohcamiid .
Det har vært både ordinære møter og telefonmøter i fagutvalget .	Fágalávdegoddi lea doallan sihke dábálaš čoahkkimiid ja telefončoahkkimiid .
Videre er det utarbeidet en rapport om den økonomiske utviklingen i duodji .	Dasto lea ráhkaduvvon raporta duoji ekonomalaš ovddideami birra .
Duodjiutsalg	Duodjegávppit
Mål for tilskuddsordningen : Øke omsetningen av duodjiprodukter og synliggjøre kvalitetsduodji I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 550 000 til duodjiutsalg .	Doarjjaortnega mihttomearri : Lasihit duodjebuktagiid vuovdima ja kvalitehtaduoji oainnusmahttin Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 550 000 ru duodjegávppiide .
Hele rammen ble fordelt til tre duodjiutsalg .	Olles rámma juogaduvvui golmma duodjegávpái .
Samiske duodjiorganisasjoner	Sámi duodjeorganisašuvnnat
Mål for tilskuddsordningen : Opprettholde aktiviteten i duodjiorganisasjonene med forhandlingsrett i forhold til næringsavtalen I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 1 560 000 til duodjiorganisasjoner .	Doarjjaortnega mihttomearri : Bisuhit doaimma duodjeorganisašuvnnain ja šiehtadallanrievtti ealáhusšiehtadusa ektui Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 560 000 ru duodjeorganisašuvnnaide .
Både Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi ble tildelt driftstilskudd .	Sihke Sámiid Duodji ja Duojáriid ealáhussearvi ožžo doaibmadoarjaga .
Reindrift Markedssituasjonen	Boazodoallu Vuovdindilli
I forkant av slakterisesongen høsten 2010 meldte noen av reinslakteriene om at de hadde fulle fryselagre av reinkjøtt og at det var dårlig etterspørsel av reinkjøtt fra markedet .	Ovdal njuovvanáigodaga čakčat 2010 dieđihedje muhtun boazonjuovahagat ahte dain lei buot galmmihanrájuid dievva bohccobiergu ja ahte unnán jerret bohccobierggu márkanis .
Enkelte slakteri fikk ikke omsetning for kjøttet de hadde på lager til en pris som ga tilstrekkelig fortjeneste .	Muhtun njuovahagat eai jođihan bierggu mii dain lei rájuin dakkár haddái mainna livččii ožžon doarvái dietnasa .
Utfordringen var størst i Finnmark .	Stuorámus hástalus lei Finnmárkkus .
Dette medførte at reinslakteriene ikke kunne ta imot slakt i høstsesongen , og at det største slakteriet i Finnmark først og fremst tok i mot kjøtt fra Øst-Finnmark .	Dát dagahii dan ahte boazonjuovahagat eai sáhttán váldit bohccuid čakčaáigodagas , ja go stuorámus njuovahat Finnmárkkus osttii bierggu vuosttažettiin NuortaFinnmárkkus .
Reinbeitedistriktene i Vest-Finnmark , som ikke fikk levert kjøtt , måtte da slippe mye større reinflokker ut på vinterbeite .	Orohagat Oarje-Finnmárkkus , mat eai beassan vuovdit bierggu , fertejedje ge danne luoitit ollu stuorát ealuid dálveeatnamiidda .
Sametinget tok opp den vanskelige markedssituasjonen med landbruks- og matdepartementet i desember 2010 .	Sámediggi válddii ovdan dán váttis vuovdindili Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain juovlamánus 2010 .
Sametinget mener at langsiktige tiltak som sikrer et godt og stabilt marked bør vurderes i regjerningens mat- og landbrukspolitisk melding .	Sámediggi oaivvilda ahte ráđđehusa biebmo- ja eanapolitihkalaš dieđáhusas galggašii árvvoštallat guhkesáiggi doaibmabijuid maiguin sihkkarastit buori ja dássidis vuovdindili .
Tiltak som skal bedre markeds- og slaktesituasjonen for reindrifta er et av temaene Sametinget anser som relevante konsultasjonstemaer i arbeidet med denne meldingen .	Doaibmabijut mat galggašedje buoridit vuovdin- ja njuovvandili boazodoalus lea okta fáttáin mii Sámedikki mielas lea mávssolaš fáddá konsultašuvnnain dán dieđáhusbarggu oktavuođas .
Påkjørsler av rein	Bohccuid vuddjon
Sametinget er svært opptatt av utfordringene med de utstrakte tapene reindrifta har langs jernbanene finner en løsning som alle kan leve med .	Sámediggái lea hui deaŧalaš bargat daid hástalusaiguin mat boazodoalus leat go masset ollu bohccuid ruovdemáđijaid alde ja gávdnat čovdosa mii duhtadivččii buohkaid .
For å sette seg inn i denne problematikken har Sametinget våren 2010 hatt to stormøter med reindriftsnæringa i Nordland og i Nord-Trøndelag primært om reinpåkjørsler , men også om rovvilt og andre utfordringer .	Oahpásmuvvan dihte dáid váttisvuođaide leat Sámedikkis giđđat 2010 leamaš guokte stuorra čoahkkima boazodoaluin Norlánddas ja Davvi-Trøndelágas , váldoáššis dan birra go bohccot vuddjojit , muhto maiddái boraspiriid ja eará hástalusaid birra .
Sametinget mener at oppfølgingen av å hindre reinpåkjørsler må ha høy fokus for oppfølgingen av Nasjonal transportplan og i forbindelse med andre aktuelle prosesser i regjeringen .	Sámediggi oaivvilda ahte bohccuid vuddjoma hehttema čuovvoleami ferte bidjat guovddážii Nationála fievrridanplána čuovvoleami oktavuođas ja eará áigeguovdilis proseassaid oktavuođas ráđđehusas .
Innspill til reindriftsavtale for 2011/12	Rávvagat boazodoallošiehtadussii 2011/12
Sametingets innspill til reindriftsavtale for 2011/12 har blant annet fokus på : Reindriftsavtalens økonomiske rammer har endret seg svært lite de 10 siste årene .	Sámedikki rávvagiin jagi 2011/12 boazodoallošiehtadussii lea biddjojuvvon guovddážii earret eará : Boazodoalu ekonomalaš rámmat leat rievdan hui unnán maŋimuš 10 jagiin .
Det tas ikke tilstrekkelig høyde for verken ordinær prisvekst , inntjeningsøkning i reindriftsavtalen eller de utfordringer reindriftsnæringen står overfor .	Boazodoallošiehtadusas ii váldojuvvo doarvái bures vuhtii dábálaš haddegoarkŋun , dietnasa lassáneapmi dahje dat hástalusat mat boazodoalus leat .
Sametinget mener at den økonomiske rammen på reindriftsavtalen bør økes .	Vuođđoealáhusain leat sámi nissonat deaŧalaš árbedieđuid gaskkusteaddjit .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 133 av 274	132 siidu 272 siiddus
Sametinget er også opptatt av at en fremtidig slakteri- og markedsstruktur ivaretar samisk tradisjonell duodji og matproduksjon .	giela , kulturmáhtolašvuođa ja máhtolašvuođa maid lea ávkkálaš gozihit buot proseassain ealáhusas .
Sametinget er svært opptatt av at flere kvinner skal finne sin arbeidsplass i reindrifta .	Vuođđoealáhusat ráhkadit guovddáš máhttoarenaid árbedieđuid suodjaleapmái , ovddideapmái ja gaskkusteapmái .
Denne strukturen er en del av den tradisjonelle reindrifta .	Dát arena geahnohuvvá mealgat jos nissonat eai leat mielde .
Reindriftsavtalen avsetter årlig 2 millioner kroner til Sametingets budsjett .	Boazodoallošiehtadusas várrejuvvo 2 miljon ru jahkásaččat Sámedikki bušehttii .
Avtalepartene har bedt Sametinget bruke disse midlene til å støtte tilleggsnæringer i reindrifta .	Šiehtadusbealit leat bivdán Sámedikki geavahit dáid ruđaid doarjjan boazodoalu lassiealáhusaide .
Sametinget mener at det er uheldig at avtalepartene har bestemt føringer på bruken av disse midlene .	Sámediggi oaivvilda ahte lea eahpeoiddolaš go šiehtadusbealit leat mearridan čanastagaid dáid ruđaid geavaheapmái .
Sametinget må gis mulighet til å yte tilskudd til reindrifta ut fra sine egne politiske målsetninger .	Sámediggi ferte oažžut vejolašvuođa addit doarjaga boazodollui iežas politihkalaš mihttomeriid vuođul .
I jordbruksavtalen avsettes det også årlig 2 millioner kroner til Sametingets budsjett , uten at det følger føringer på Sametingets bruk av disse midlene .	Eanadoallošiehtadusas várrejuvvo 2 miljon ru jahkásaččat Sámedikki bušehttii , almmá ahte dasa movt Sámediggi geavaha ruđaid biddjojuvvojit čanastagat .
Sametinget vil foreslå at partene i reindriftsavtalen opphever føringen på avsetningen til Sametinget .	Sámediggi evttoha ahte boazodoallošiehtadusa bealit váldet eret čanastagaid dáin ruđain Sámediggái .
I Sametingets innspill til reindriftsavtale for 2011/12 er det presisert viktigheten av at det bør etableres egne ordninger over reindriftsavtalen til rekrutteringsandelen .	Sámedikki rávvagiin jagi 2011/12 boazodoallošiehtadussii lea daddjojuvvon man deaŧalaš livččii jos ásahuvvošedje sierra ortnegat boazodoallošiehtadusa rekrutterenoasis .
Sametinget er opptatt av at det etableres smidigere generasjonsskifteordninger , slik at det er mulig for flere unge å komme inn i næringen .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte ásahuvvojit dávgasis sohkabuolvamolsunortnegat , nu ahte eanet nuorain livččii vejolašvuohta searvat ealáhussii .
Fagbrevordningen i reindrifta fungerer godt og er et av få rekrutteringstiltak i reindriftsavtalen .	Fágareiveortnet boazodoalus doaibmá bures ja dat lea okta rekrutterendoaibmabijuin boazodoallošiehtadusas mat eai leat galle .
I reindriftsforhandlingene i 2010 drøftet avtalepartene å avvikle ordingene med fagbrev i reindriftsavtalen .	Jagi 2010 boazodoallošiehtadallamiin ságaškušše šiehtadusbealit dan birra ahte heaittihit fágareiveortnega boazodoallošiehtadusa bokte .
Hvis ordningen skal fases ut av avtalen , er det viktig å få en god oppfølging fra fylkeskommunenes side for å sikre at ordningen fortsetter på en forsvarlig måte .	Jos ortnet váldojuvvoš eret šiehtadusas , de lea deaŧalaš oažžut buori čuovvoleami fylkkagielddaid beales sihkkarastin dihte ahte ortnet bisuhuvvošii dohkálaš vuogi mielde .
Sametinget er samenes folkevalgte organ og har en forpliktelse til , samt bidra til å ivareta reindriftas rettigheter og interesser .	Sámediggi lea sámiid álbmotválljen orgána ja das lea geatnegasvuohta gozihit boazodoalu vuoigatvuođaid ja beroštumiid .
Det innebærer at Sametinget må inkluderes i større grad enn i dag i prosesser som har betydning for reindrifta og som kan medføre endringer .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi ferte searvvahuvvot eanet go odne proseassaide mat leat deaŧalaččat boazodollui ja mat sáhttet buktit rievdadusaid .
På bakgrunn av dette har Sametinget i innspill til reindriftsavtalen for 2011/12 uttrykt at det er naturlig at departementet konsulterer Sametinget om Statens tilbud til reindriftsavtale .	Dán vuođul lea Sámediggi rávvagiin jagi 2011/12 boazodoallošiehtadussii dadjan ahte lea lunddolaš ahte departemeanta konsultere Sámedikkiin stáhta fálaldaga birra boazodoallošiehtadussan .
Sametinget har en rekke ganger tatt opp likebehandling når det gjelder avgiftslette for investering og drift av driftsmidler for reindrifta .	Sámediggi lea ollu gerddiid váldán ovdan dássásaš meannudeami go guoská divatgeahpádussii investeremiin ja doaibmaruđaid ektui boazodoalus .
Fiskeri- , landbruks- og transportnæringen har egne avgiftsordninger på driftsmidler og avgifter på drivstoff .	Guolástus- , eanadoallo- ja fievrridanealáhusas leat sierra divatortnegat doaibmaruđaid ja boaldámušdivadiid várás .
Det er vanskelig å forstå at staten ikke innfrir kravet fra Sametinget om å gi reindriftsutøverne den samme avgiftsordningen de som driver jordbruk .	Váttis lea áddet dan go stáhta ii mieđit Sámedikki gáibádussii ahte addit boazodolliide dan seamma divatortnega mii lea eanadoalus .
Ut fra de positive signalene Sametinget har fått fra ulike departementer , er Sametinget skuffet over at dette ikke ble løst i statsbudsjettet for 2011 .	Daid positiivvalaš signálaid vuođul maid Sámediggi lea ožžon sierra departemeanttain , lea Sámediggi beahttašuvvan go dat ii čovdojuvvon 2011 stáhtabušeahtas .
Sametinget forventer en snarlig løsning på dette viktige kravet .	Sámediggi vuordá ahte dát deaŧalaš gáibádus čovdojuvvo jođánepmosit .
Sametinget har hatt dialogmøte med styret i Norske Reindriftssamers Landsforbund ( NRL ) i mai og november i 2010 .	Sámedikkis leat leamaš gulahallančoahkkimat Norgga Boazosápmelaččaid Riikaservviin ( NBR ) miessemánus ja skábmamánus 2010 .
Sametinget mener at de prosessenes som eventuelt igangsettes skal foregå i nært samarbeid med reindriftsnæringens representanter .	Dáin čoahkkimiin ságaškuššui dárbu oažžut ovddastuslaš lávdegotti man mandáhtan livččii árvvoštallat beliid mat eai reviderejuvvon ođđa boazodoallolágas .
Sametinget forutsetter at de åpenbare manglene under forhandlingene som har ført til at enkelte Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámediggi oaivvilda ahte dat proseassat mat vejolaččat álggahuvvojit galget čađahuvvot lávga ovttasbargguin boazodoalu ovddasteddjiiguin .
Det internasjonale fag- og formidlingssenteret for reindrift	Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš
Sametinget har vært i dialog og konsultasjoner med Fornyings , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) om revidering av vedtektene for det internasjonale fag- og formidlingssenteret for reindrift , tidligere ICR .	Sámediggi lea gulahallan ja konsulteren Ođasmahttin , hálddahus- ja girkodepartemeanttain ( OHD ) boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáža njuolggadusaid ođasmahttima birra , mii ovdal lei ICR .
Sametinget ba i konsultasjonene om å få en rolle i oppnevningen til styret .	Sámediggi bivddii konsultašuvnnain rolla nammadeaddjin stivrii .
FAD imøtekom ikke Sametingets krav om dette .	OHD ii váldán vuhtii Sámedikki gáibádusas dás .
Sametinget har verken oppnevnings- eller forslagsrett til styret for det internasjonale fag- og formidlingssenteret .	Sámedikkis ii leat nammadanriekti iige evttohanvuoigatvuohta riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáža stivrii .
De nye vedtektene ble fastsatt 1.7.2010 .	Ođđa njuolggadusat mearriduvvojedje 1.7.2010 .
Rovvilt Sametinget har avholdt rovviltseminar i Stjørdal i november 2010 .	Boraspiret Sámediggi lea doallan boraspireseminára Stjørdalas skábmamánus 2010 .
Målgruppen for seminaret var de fire nordligste regionale rovviltnemndene , samt andre aktuelle forvaltnings- og næringsaktører og politikere .	Seminára olahusjoavkun ledje njeallje davimus regionála boraspirelávdegotti , ja eará áigeguovdilis hálddašan- ja ealáhusaktevrrat ja politihkkárat .
Sametingets medlemmer i de regionale rovviltnemndene deltok på seminaret .	Regionála boraspirelávdegottiid Sámedikki lahtut ledje mielde semináras .
Målet med seminaret var å gi et bedre grunnlag for omforente løsninger i forbindelse med kombinasjonene rovvilt og reindrift , basert på kunnskap og erfaringer fra forvaltning , forskning og reindrifta .	Seminára ulbmilin lei addit buoret vuođu oktasaš čovdosiid gávdnamii boraspiriid ja boazodoalu gaskasaš oktavuođas , hálddašeami , dutkama ja boazodoalu máhtolašvuođa ja vásihusaid vuođul .
Seminarets innledere hadde bred spennvidde og erfaring , og vil være med på å gi innspill som kan være nyttige i en forvaltningssammenheng .	133 siidu 272 siiddus govdodat ja vásihusat , ja sii leat mielde addimin rávvagiid mat sáhttet leat ávkkálaččat hálddašanoktavuođas .
Sametinget hadde invitert Miljøverndepartementet og Landbruks- og matdepartementet til seminaret .	Sámediggi lei bovden Birasgáhttendepartemeantta ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta dán seminárii .
Disse departementene var kun til stede på seminaret mens de holdte sine respektive innlegg .	Departemeanttat ledje dušše mielde semináras dalle go dolle iežaset sáhkavuoruid .
Sametinget mener det er viktig at departementene deltar på slike seminarer .	Sámedikki oaivila mielde lea deaŧalaš ahte departemeanttat servet dán lágan semináraide .
På den måten får de kjennskap til hvilke utfordringer de samiske næringene sliter med når det gjelder rovviltproblematikken .	Dieinna lágiin ožžot sii máhtolašvuođa dan birra makkár hástalusaiguin sámi ealáhusat rahčet go guoská boraspireváttisvuhtii .
Den nye rovviltforskriften trådte i kraft i 27. september 2010 og sametingsrådet har i november 2010 oppnevnt medlemmer i rovviltnemndene i regionene 5 – 8 .	Ođđa boraspireláhkaásahus bođii fápmui čakčamánu 27. b. 2010 ja Sámediggeráđđi lea skábmamánus 2010 nammadan lahtuid boraspirelávdegottiide guovlluide 5 - 8 .
Endringene i rovviltforskriften har gitt sametingsrådet en større mulighet til å fylle vilkårene om regional forankring og likestilling mellom kjønnene ved oppnevning av medlemmer .	Rievdadusat boraspireláhkaásahusas leat addán Sámediggeráđđái stuorát vejolašvuođa deavdit eavttuid regionála fakkasteami ja dásseárvvu ektui sohkabeliid gaskka lahtuid nammadeami oktavuođas .
Sametingsrådet kan nå oppnevne hvem de ønsker , mot at de tidligere kun hadde anledning til å oppnevne medlemmer blant Sametingets representanter .	Sámediggeráđđi sáhttá dál nammadit gean háliida , dan sadjái go ovdal sáhtte nammadit lahtuid dušše Sámedikki áirasiid gaskkas .
I tillegg til dette har den nye forskriften gitt økt samisk representasjon i nemndene .	Dasa lassin lea ođđa láhkaásahus addán buoret sámi ovddastusa lávdegottiin .
Sametinget kan nå oppnevne to medlemmer til de tre nordligste nemndene , i motsetning til tidligere et medlem .	Sámediggi sáhttá nammadit guokte lahtu golmma davimus lávdegoddái , dan sadjái go ovdal dušše ovtta lahtu .
Sametinget er svært fornøyd med utfallet av konsultasjonene om rovviltforskriften .	Sámediggi lea hui duhtavaš konsultašuvdnabohtosii boraspireláhkaásahusa ektui .
Sametingsrådet har hatt konsultasjoner i desember 2010 med Miljøverndepartementet og Landbruks- og matdepartementet om oppfølgingen av rapporten fra arbeidsgruppen for reduksjon av konfliktnivået rovdyr – reindrift i Nord-Trøndelag .	Sámediggeráđis leat leamaš konsultašuvnnat juovlamánus 2010 Birasgáhttendepartemeanttain ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain raportta čuovvoleami birra maid bargojoavku lea ráhkadan dan ektui ahte unnidit nággodási boraspiriid ja boazodoalu oktavuođas Davvi-Trøndelágas .
På møtet deltok også Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) .	Čoahkkimis lei mielde maiddái Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( OHD ) .
Saken følges opp med nye konsultasjoner på nyåret .	Ášši čuovvoluvvo ođđa konsultašuvnnaiguin ođđajagis .
Verdiskapningsprogram ( VSP ) for næringskombinasjoner VSP næringskombinasjoner	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Mål for tilskuddsordningen : Levedyktige kombinasjonsvirksomheter Nye forretningsideer og nye virksomheter I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 3 150 000 til investerings- og utviklingstiltak til verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner .	Doarjjaortnega mihttomearri : Birgenvejolaš lotnolasdoaimmat Ođđa fitnodatjurdagat ja ođđa doaimmat Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 3 150 000 ru investeren- ja ovddidandoaibmabijuide lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmii .
Forbruket var på kr 5 599 000 og utgjorde 177 % av budsjettrammen .	Geavahuvvon lea 5 599 000 ru ja dat lea 177 % bušeahttarámmas .
Hovedparten av overforbruket ble dekt inn gjennom refordelte tilbaketrekninger .	Eanaš oassái váldojuvvui ruhta doarjagiid ruovttoluottageassimiin .
53 søkere søkte om tilskudd til næringskombinasjoner .	53 ohcci ohce doarjaga lotnolasealáhusaide .
3 søknader er blitt returnert uten realitetsbehandling .	Golbma ohcama sáddejuvvojedje ruovttoluotta almmá realitehta meannudeami haga .
Søknadsmassen fordelte seg på 3 kvinner , 21 menn og 26 bedrifter .	Ohcciid gaskkas ledje golbma nissonolbmo , 21 almmáiolbmo ja 26 fitnodaga .
Søknadsummen for de 50 behandlede søknadene var på kr 12 948 000. 35 søkere fikk tilskudd og 15 søkere fikk avslag .	Dan 50 ohcamis mat meannuduvvojedje lei ohcansubmi 12 948 000 ru. . 35 ohcama ožžo doarjaga ja 15 ohcama hilgojuvvojedje .
Gjennomsnittstilskuddet var på kr 160 000 .	Gaskamearálaš doarjja lei 160 000 ru. .
Målsettingen om at 40 % av etablererstipendene skulle gå til kvinnelige etablerere er langt fra nådd .	Ulbmil ahte 40 % ásahanstipeanddain galggai mannat nissonolbmuide ii leat eisege olahuvvon .
Det kom inn 8 søknader om etablererstipend i 2010 , hvorav samtlige var fra menn .	2010:s bohte 8 ásahanstipeandaohcama , ja beare almmáiolbmuin .
Totalt bevilget Sametinget kr 717 000 til 6 etablererstipend .	Oktiibuot juolludii Sámediggi 717 000 ru guđa ásaheaddjái .
Rammen for stipend var på kr 600 000 .	Stipeandda rámman lei 600 000 ru. .
Lav kvinneandel er også tilfelle for søknadsmassen generelt .	Lea maiddái nu ahte ohcamiid gaskkas ledje oppalaččat unnán nissonolbmot .
Av 53 søknader totalt er kun 3 definert som søknader fra kvinner .	53 ohcama gaskkas sáhtte defineret ahte golbma ohcama bohte nissonolbmuin .
Her må vi legge til at av de 26 søknadene fra bedrifter står både kvinner og menn bak .	Dás mii fertet lasihit dan ahte 26 ohcama gaskkas fitnodagain ledje sihke nissonolbmot ja almmáiolbmot duogábealde .
Utredningsprosjekter og andre tiltak	Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut
I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 850 000 til utredningsprosjekter og andre tiltak .	Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 850 000 ru čielggadanprošeavttaide ja eará doaibmabijuide .
Sametinget engasjerte VINN til å følge opp etablerere i sørsamisk område .	Sámediggi bivddii VINN čuovvolit ásaheddjiid máttasámi guovllus .
Målgruppen er utøvere som kombinerer ulike næringer og som har fått tilskudd fra Sametinget til næringsutvikling .	Olahusjovkui gullet dat doallit main leat lotnolasealáhusat ja geat leat ožžon doarjaga Sámedikkis ealáhusovddideapmái .
Minst 15 utøvere skal være med i oppfølgingsarbeidet .	Unnimusat 15 doalli galget leat mielde čuovvolanbarggus .
Det skal være tre samlinger og den første skal holdes i februar 2011 .	Galget dollojuvvot golbma čoagganeami ja vuosttaš galgá dollojuvvot guovvamánus 2011 .
I mars 2010 holdt Sametinget et seminar om utmarksnæringer .	Njukčamánus 2010 doalai Sámediggi seminára meahcástanealáhusaid birra .
Som en oppfølging av dette seminaret arrangerte Sametinget i september en studietur for de som har planer om å starte med innlandsfiske eller fisketurisme .	Dán seminára čuovvoleapmin lágidii Sámediggi čakčamánus oahppomátki sidjiide geat plánejit álggahit sáivaguollebivdduin dahje Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Totalt 14 næringsutøvere deltok på studieturen til Enaresjøen .	Oktiibuot serve 12 ealáhusdoalli oahppomátkái Anárjávrri gáddái .
Deltakerne fikk innsikt i hvordan innlandsfiske er organisert i Nord-Finland .	Oasseváldit besse oahpásmuvvat dasa movt sáivaguollebivdu lea organiserejuvvon Davvi-Suomas .
De fikk også uformelle kontakter med finske utøvere og deltakerne ble bedre kjent med hverandre .	Sii ožžo maiddái eahpeformálalaš oktavuođaid suoma beale dolliiguin ja oasseváldit oahpásmuvve buorebut guđet guimmiineaset .
Sametinget har gitt kr 300 000 i støtte til gjennomføring av prosjektet ‖Sel i lokal kultur og fjordutvikling‖ som nå gjennomføres ved Sjøsamisk kompetansesenter i Indre Billefjord .	Sámediggi lea addán 300 000 ru doarjjan prošeavtta ” Sel i lokal kultur- og fjordutvikling ” čađaheapmái maid Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddáš Billávuonas dál lea čađaheamen .
Prosjektet har som mål å ivareta lokale kunnskap i fangst og bruk av sel som en lokal ressurs .	Prošeavtta ulbmilin lea gozihit báikkálaš máhtolašvuođa njuorjjobivddus ja dan geavahusas báikkálaš resursan .
Sjøsamisk kompetansesenter vil med dette prosjektet sette fokus på aktiv kystselforvaltning med jakt og ivaretakelse av produktene som selen som en fjordressurs gir .	Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddáš áigu dainna prošeavttain bidjat fokusii árjjalaš riddonjurjohálddašeami bivdduin ja daid njuorjjobuktagiid gozihemiin maid vuotnaresursa addá .
Tidligere ble sel beskattet og utnyttet som en tradisjonell ressurs , men i nyere tid har utnyttelsen avtatt .	Ovdal ávkkástalle njurjuiguin árbevirolaš resursan , muhto ođđaset áiggis lea dát ávkkástallan váidon .
Lokalt ser man behovet for en balansert beskatning av sel .	Báikkálaččat oidnet dárbbu dássedettolaččat ávkkástallat njurjuiguin .
Fjordkommunene i Finnmark har gjennom flere år engasjert seg og gitt økonomisk tilskudd til uttak av sel i fjordene .	Finnmárkku vuotnagielddat leat máŋggaid jagiid áŋgiruššan ja addán ekonomalaš doarjaga njuorjjobivdui vuonain .
Dette for å avverge de skadevirkningene som store selmengder har på fiskeriene .	Danne vai easttašedje daid vahágiid maid ollu njurjot dagahit guolástusaide .
Det ser imidlertid ut for at tiltakene må samordnes på en bedre måte og at sentrale og regionale myndigheter bidrar til en helhetlig forvaltning av kystsel .	Orru dattetge nu ahte doaibmabijuid ferte oktiiordnet buoret vuogi mielde ja vai guovddáš ja regionála eiseválddit váikkuhivčče riddonjurjuid ollislaš hálddašeapmái .
Duodji lærlingeordning	Duoji fidnooahppiortnet
Mål for tilskuddsordningen : Rekruttering til duodjinæringen I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 1 500 000 til duodji lærlingeordning .	Doarjjaortnega mihttomearri : Duodjeealáhussii rekrutteren Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 500 000 ru duoji fidnooahppiortnega várás .
Høsten 2010 tok Opplæringskontoret for reindrift og duodji fem nye duodjilærlinger .	Čakčat 2010 válddii Boazodoalu ja duoji oahppokantuvra vihtta ođđa fidnooahppi .
Ved årsskiftet var det 10 lærlinger .	Jahkemolsumis ledje 10 fidnooahppi .
8 av disse er fra Finnmark og to fra Trøndelag .	Gávccis sin gaskkas leat Finnmárkkus ja guokte Trøndelágas .
Oppsummering næring , søkerbasert Sametingets tilskudd til næringsformål utfyller andre finansieringsordninger og er i stand til å finansiere og prioritere områder som andre ikke kan .	Čoahkkáigeassu ohcanvuđot ealáhusain Sámedikki doarjja ealáhusulbmiliidda dievasmahttá eará ruhtadanortnegiid ja sáhttá ruhtadit ja vuoruhit surggiid maid earát eai sáhte .
I figuren under vises andelen av kvinner , menn og bedrifter som er innvilget tilskudd innenfor næringsutvikling , næringskombinasjoner og duodjiavtalen , samt totalt for ordningene .	Govvosis vuolábealde sáhttá oaidnit movt juolluduvvon doarjja ealáhusovddideapmái , lotnolasealáhusaide ja duodješiehtadussii lea juohkásan nissonolbmuid , almmáiolbmuid ja fitnodagaid gaskka , ja ollásit ortnegiin .
Bedrifter Menn 22 %	Almmáiolmmoš 22 %
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 137 av 274	Fitnodat Nissonolmmoš
Kartet under viser fordelingen kommunevis av de innvilgede tilskuddene i 2010 til søkerbaserte ordninger innenfor næring .	Kárta vuolábealde čájeha movt juolluduvvon doarjagat 2010:s leat juohkásan ohcanvuđot ortnegiin ealáhusaid siskkobealde .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 138 av 274	136 siidu 272 siiddus
6 Arealer , miljø- og kulturvern Sametingets hovedmål i arbeidet med arealer , miljøvern og kulturvern er å sikre en bærekraftig utnytting av arealer og ressurser i samiske områder med grunnlag i samisk historie og samiske verdier .	6 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Sámedikki váldoulbmilin barggus areálaiguin , birasgáhttemiin ja kultursuodjalemiin lea sihkkarastit areálaid ja resurssaid ceavzilis ávkkástallama sámi guovlluin sámi historjjá ja sámi árvvuid vuođul .
Disponeringen av disse områdene og ressursene skal være grunnlagt på samiske rettigheter .	Dáid guovlluid ja resurssaid ávkkástallan galgá leat vuođđuduvvon sámi vuoigatvuođaide .
Det skal legges vekt på et bærekraftig og langsiktig perspektiv .	Ceavzilis ja guhkes áiggi perspektiiva galgá deattuhuvvot .
Sametingets arbeid med arealsaker handler om at samiske interesser skal ivaretas når beslutninger om arealbruk skal tas .	Sámedikki barggu oktavuođas areálaáššiiguin lea sáhka das ahte sámi beroštumit galget gozihuvvot dalle go mearrádusat areálageavaheamis dahkkojuvvojit .
Samiske kulturminner brukes som dokumentasjon for samisk tilstedeværelse i samiske områder .	Sámi kulturmuittut geavahuvvojit sámi leahkima duođašteapmái sámi guovlluin .
I kulturminnearbeidet er Sametinget høringsinstans i plansaker og større utbygginger .	Sámediggi lea gulaskuddanásahussan kulturmuitobarggus plánaáššiin ja stuorát huksenáššiin .
I forbindelse med disse registreres en stor mengde samiske kulturminner .	Dán oktavuođas registrerejuvvojit ollu sámi kulturmuittut .
Arealer Kraftutbygging	Areálat El-rávnnji huksen
Sametinget har i 2010 behandlet 219 saker som omhandler utbygging av kraft og kraftlinjer .	Sámediggi lea 2010:s meannudan 219 ášši main lea leamaš sáhka el-rávnnji ja el-fápmolinjáid huksemis .
Det gjelder både små og store saker , alt fra en mindre omlegging av en 22 kV kraftlinje til melding om et større vindkraftverk .	Áššit leat leamaš unnit ja stuorrát , unnimus lei 22 kV el-fápmolinjá earáhuhttin ja stuorámusaid gaskkas ledje stuorát bieggafápmorusttegat .
Sametinget har fått utarbeidet en rapport som tar for seg en kvantitativ sammenligning av potensialet for vindkraftutbygging i Finnmark og Rogaland .	Sámediggi lea ráhkadahttán raportta mii buohtastahttá kvantitatiivva vejolašvuođa hukset bieggafámu Finnmárkui ja Rogalándii .
I rapporten konkluderes det med at forholdene for vindkraftutbygging ligger godt til rette i begge fylkene .	Dán raporta konkludere ahte dilit bieggafámu huksemii leat buorit goappašiin fylkkain .
På grunn av kostnader og avstander er imidlertid forholdene for eksport av vindkraft langt bedre i Rogaland .	Goluid ja gaskkaid geažil lea dattetge bieggafámu fievrrideapmi mealgat buoret Rogalánddas .
På bakgrunn av rapporten mener Sametinget at eksport av vindkraft fra Finnmark per i dag ikke er lønnsomt .	Raportta vuođul oaivvilda Sámediggi ahte bieggafámu fievrrideapmi Finnmárkkus odne ii leat gánnáhahtti .
Sametinget har i den offentlige debatten om energiutbygging i nord også reist andre kritiske spørsmål .	Sámediggi lea almmolaš digaštallamis energiijahuksema birra davvin buktán eará kritihkalaš gažaldagaid .
Økonomien i vindkraftprosjektene gir et svakt grunnlag for finansiering av nye kraftlinjer .	Bieggafápmoprošeavttaid ekonomiija addá heajos vuođu ođđa el-fápmolinjáid ruhtadeapmái .
Ny vindkraft produsert i nord har svært lang vei til markedet .	Ođđa bieggafámus mii buvttaduvvo davvin lea hirbmat guhkes gaska márkanii .
Det vil kreves tiltalls milliarder kroner å investere i ny nettkapasitet fra nord til sør .	Fertešii logenar miljárddaid ruvnnuid ovddas dahkat investeremiid jos ođđa neahta davvin máttás galggašii hukset .
Det er også et paradoks at urfolksområdene i nord er de områdene som tilsynelatende må bære de største byrdene av avbøtende tiltak i form av såkalt grønn energi .	Paradoksan lea maiddái dat go álgoálbmotguovllut davvin orrot fertemin guoddit stuorámus nođiid váidudeaddji doaibmabijuin dan oktavuođas go nu gohčoduvvon ruoná energiija huksejuvvo .
Når det gjelder kraftutbygging har Sametinget i 2010 også konsultert med både Olje- og energidepartementet ( OED ) og Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE ) i henhold til kgl. res av 1. juli 2005 om konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget , samt avtale mellom Sametinget og NVE av 31.3.2009 .	Go guoská el-fámu huksemii de lea Sámediggi 2010:s konsulteren maiddái Oljo- ja energiijadepartemeanttain ( OED ) ja Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtain ( NČE ) suoidnemánu 1. b. 2005 gonagaslaš resolušuvnna ektui konsultašuvnnaid hárrái stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka , ja šiehtadusa Sámedikki ja NČE gaskka , beaiváduvvon 31.3.2009 .
Sametinget har hatt konsultasjoner med Olje- og energidepartementet om bygging av en 132 kV-kraftlinje i Vevelstad og Brønnøy kommuner .	Sámedikkis leat leamaš konsultašuvnnat Oljo- ja energiijadepartemeanttain 132 kV-el-fápmolinjá huksemis Vevelstad ja Brønnøy gielddain .
Reinbeitedistriktet , områdestyret og Sametinget har gitt uttrykk for at kraftlinjen innebærer en stenging av flyttlei etter reindriftsloven § 22 .	Boazodoalloorohat , guovllustivra ja Sámediggi leat dovddahan ahte el-fápmolinjá giddešii johtingeainnu boazodoallolága § 22 mielde .
OED konkluderer med at stenging av flyttlei bare omfatter fysisk stenging .	OED konkludere nu ahte johtingeaidnu giddejuvvošii dušše fysihkalaččat .
Dette står i motstrid til Miljøverndepartementets og Landbruks- og matdepartementets vurderinger i temaveileder for reindrift og planlegging etter plan- og bygningsloven .	Dát ii soaba Birasgáhttendepartemeantta ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta árvvoštallamiidda boazodoalu fáddágihppagis ja plánemii plána- ja huksenlága mielde .
Justisdepartementet har vurdert spørsmålet , og støtter dette synet .	Justiisadepartemeanta lea árvvoštallan gažaldaga , ja doarju dán oainnu .
Sametinget avventer nå henvendelse fra OED angående videre konsultasjoner .	Sámediggi vuordá dál oktavuođa váldima OED:s viidáset konsultašuvnnaid ektui .
Sametinget har underveis hatt tett kontakt med det aktuelle reinbeitedistriktet i denne saken .	Sámedikkis lea leamaš lávga oktavuohta guoskevaš boazodoalloorohagain dán áššis .
I forbindelse med konsesjonssøknadene om vindkraftutbygging på Fosenhalvøya har Sametinget påklaget Norges vassdrags- og energidirektorats ( NVE ) konsesjonsvedtak når det gjelder Roan vindkraftverk , Storheia vindkraftverk samt også planlagt 420 kV kraftledning Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Bieggafápmohuksema konsešuvdnaohcamiid oktavuođas Fosennjárggas lea Sámediggi váidán Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta ( NČE ) konsešuvdnamearrádusa mii guoská Roan bieggafápmorusttegii , Storheia bieggafápmorusttegii ja maiddái plánejuvvon 420 kV el-fápmolinjái Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 139 av 274	137 siidu 272 siiddus
Namsos - Roan - Storheia .	Namsos - Roan - Storheia .
Dette på bakgrunn av at næringsgrunnlaget for reindriftsnæringen på Fosen vil svekkes .	Dan vuođul go boazodoalu ealáhusvuođus Fosenis fuotnána .
Klagebehandlingen med konsultasjoner er ennå ikke startet opp .	Váiddameannudeapmi konsultašuvnnaiguin ii leat vel álggahuvvon .
Sametinget har startet opp konsultasjonene med NVE når det gjelder Statnetts søknad om konsesjon til bygging av ny 420 kV kraftlinje mellom Balsfjord og Hammerfest .	Sámediggi lea álggahan konsultašuvnnaid NČE:in go guoská Statnett konsešuvdnaohcamii hukset ođđa 420 kV el-fápmolinjá Báhccavuona ja Hámmárfeastta gaskka .
Dette har reist en del prinsipielle spørsmål om gjennomføringen av disse konsultasjonene , jf. Sametingets avtale med NVE .	Dát lea bajidan soames prinsihpalaš gažaldaga dáid konsultašuvnnaid čađaheami hárrái , gč. Sámedikki šiehtadusa NČE:in .
Spørsmålene går på hvilke opplysninger som skal legges fram og til hvilket tidspunkt .	Jearaldahkan lea ahte makkár dieđut galget biddjojuvvot ovdan ja makkár áiggis .
Sametinget og NVE er i dialog om hvordan dette i praksis skal løses .	Sámediggi ja NČE leat gulahallamin movt dán geavahusas galggašii čoavdit .
Utbygging og lokalisering av nye anlegg for produksjon av elektrisk kraft styres i stor grad av ledig kapasitet på overføringsnettet .	Ođđa rusttegiid huksema ja lokaliserema el-fámu buvttadeami várás stivre ollu guoros kapasitehta fievrridanneahtas .
Dette , sammen med at staten plikter å behandle alle aktuelle søknader om utbygging , gjør at slik kraftproduksjon på mange måter bærer preg av et ‖Først til mølla-prinsipp‖ .	Dát , ovttas dainna go stáhtas lea geatnegasvuohta meannudit buot áigeguovdilis huksenohcamiid , dagaha ahte dán lágan el-fápmobuvttadeami máŋgga láhkai stivre “ Vuosttamužžan millui prinsihppa ” .
En slik framgangsmåte vil lett komme i konflikt med ønsket om en helhetlig forvaltning av områdene .	Dán lágan vuohki boahtá álkidit vuostálaga sávaldagain ahte ollislaččat hálddašit guovlluid .
Dette kan også bryte med det folkerettslige prinsippet om vern av samisk kultur .	Dát sáhttá rihkkut maiddái álbmotrievttálaš prinsihpa sámi kultuvrra suodjaleamis .
Sametinget har gjennomført møte med Jijnevaerie sameby på svensk side .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Jijnevaerie sámečearuin Ruoŧa bealde .
Dette i forbindelse med den norske stats virksomhet gjennom Statkraft ( Statkraft SCA ) og deres planer om å bygge vindkraftverk i sentrale reinbeiteområder for Jijnevaerie sameby .	Dan oktavuođas go Norgga stáhta áigu Statkraft ( Statkraft SCA ) ja sin plánaid bokte hukset bieggafápmorusttega Jijnevaerie sámečearu guovddáš boazoguohtonguovlluide .
Prosjektet heter Vindkraft Norr og vil legge beslag på vinterbeitearealene med 417 vindmøller .	Prošeavtta namma lea Vindkraft Norr man áigumuššan lea bidjat 417 bieggamillu dálveguohtoneatnamiidda .
Dersom planene iverksettes vil det bety at et helt vinterbeiteland for en familiegruppe gjøres uanvendelig og to flytteveier i samebyen stenges .	Jos plánat álggahuvvojit , de mearkkaša dat dan ahte bearašjoavkku olles dálveguohtoneatnamiid ii šat sáhte geavahit ja čearu guokte johtingeainnu giddejuvvojit .
Det er gitt konsesjon til planene .	Plánaide lea addojuvvon konsešuvdna .
Samebyen påklagde konsesjonen og fikk delvis medhold .	Sámečearru váiddii konsešuvnna ja dasa mieđihuvvui muhtun muddui .
Begge parter har anket avgjørelsen .	Goappašat bealit leat váidán mearrádusa .
Sametinget i Norge har tatt opp denne saken med Utenriksdepartementet og vil følge den opp overfor Statkraft .	Sámediggi Norgga bealde lea váldán ovdan dán ášši Olgoriikadepartemeanttain ja áigu čuovvolit dan Statkraft ektui .
Vern	Suodjaleapmi
Sametingets plenum behandlet sak 33/10 : Verneprosesser i samiske områder i 2010 .	Sámedikki dievasčoahkkin meannudii ášši 33/10 : Suodjalanproseassat sámi guovlluin 2010:s .
Dette vil også omfatte spørsmål om områder skal vernes .	Dát guoská maiddái gažaldagaide ahte galget go guovllut suodjaluvvot .
Samisk bruk av områder har tradisjonelt ikke forringet naturverdiene .	Sámi ávkkástallan guovlluin ii leat árbevirolaččat goaridan luondduárvvuid .
Bruken har medført at områder i dag anses som verneverdige , ved at de fremstår som naturskjønne og med lite eller ingen tekniske inngrep .	Ávkkástallan lea dagahan dan ahte guovllut dál adnojuvvojit gáhttenárvosažžan , danne go dat leat luondduviđa čábbát ja unnán dahje eai oppanassiige teknihkalaččat lihkahallojuvvon .
Sametinget vil arbeide for at lokalbefolkningens bruk av sine ressursområder skal kunne videreføres til nye generasjoner , og er selve grunnlaget for samefolkets kulturelle eksistens .	Sámediggi áigu bargat dan ala vai dan movt báikegottiid olbmot leat geavahan iežaset resursaguovlluid galgá sáhttit fievrridit ođđa buolvvaide , ja dat lea sámi álbmoga kultuvrralaš leahkima vuođđu .
Dette innebærer at Sametinget skal delta i beslutninger om hvordan områder og ressurser skal forvaltes og brukes i fremtiden .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi galgá sáhttit searvat mearrádusaide das movt guovllut ja resurssat galget hálddašuvvot ja geavahuvvot boahtteáiggis .
Dette gjelder også områder som av staten anses som verneverdige .	Dát guoská maiddái guovlluide mat stáhta mielas leat gáhttenárvosaččat .
Sametinget vil framheve nødvendigheten av at tradisjonell samisk bruk skal videreføres ved eventuelt områdevern .	Sámediggi deattuha ahte lea dárbu fievrridit árbevirolaš sámi ávkkástallama viidáseappot vejolaš guovllugáhttema oktavuođas .
Det forutsettes at vern ikke endrer den samiske bruken av utmarka og at virkningene av områdevern ikke har negative konsekvenser for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Eaktuduvvo ahte suodjaleapmi ii hehtte sámi meahcceávkkástallama ja ahte guovllugáhtten ii váikkut negatiivvalaččat sámi kultuvrii , boazodollui , meahcceávkkástallamii , ealáhusbargui ja servodateallimii .
Sametinget vil ha løsninger som sikrer at kulturbasert høsting også er mulig ved bruk av moderne hjelpemidler .	Sámediggi háliida dakkár čovdosiid maiguin sihkkarastojuvvo maiddái dat ahte kulturvuđot ávkkástallamis lea vejolašvuohta geavahit ođđaáigásaš veahkkeneavvuid .
Regjeringen har gjennom Miljøverndepartementets ( MD ) budsjettproposisjon , Prop . 1 S ( 2009-2010 ) lagt fram en ny modell for forvaltning av verneområdene .	Ráđđehus lea Birasgáhttendepartemeantta ( BD ) bušeahttaproposišuvnna bokte , Prop. 1 S ( 2009-2010 ) ovddidan suodjalanguovlluid várás ođđa hálddašanmálle .
Den nye modellen omfatter både store verneområder som nasjonalparker og landskapsvernområder , verneområder i sammenheng som grenser opp mot hverandre , og forvaltning av små verneområder .	Ođđa málle siskkilda sihke stuorra suodjalanguovlluid nugo álbmotmehciid ja eanadatsuodjalanguovlluid , suodjalanguovlluid dan oktavuođas go leat oktasaš rájit , ja smávva suodjalanguovlluid hálddašeami .
Den nye forvaltningsmodellen innebærer at nasjonalparker , andre store verneområder og verneområder i sammenheng skal forvaltes av et interkommunalt , politisk sammensatt nasjonalpark- / verneområdestyre .	Ođđa hálddašanmálle mearkkaša ahte álbmotmehciid , eará stuorra oktalaš suodjalanguovlluid ja suodjalanguovlluid galgá gielddaid gaskasaš , politihkalaččat čohkkejuvvon álbmotmeahcce- / suodjalanguovllu stivra hálddašit .
I områder med samiske interesser skal også Sametinget oppnevne representanter til styret .	Stivrras galgá leat ovddasteaddji juohke guoskevaš gielddas ja dasa lassin okta guđege guoskevaš fylkkagielddas .
Av de 33 nasjonalparkene som er vedtatt i Fastlands-Norge er 19 etablert i det samiske området .	Guovlluin gos leat sámi beroštumit galgá maiddái Sámediggi nammadit ovddasteaddji stivrii . 33 álbmotmeahci
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 140 av 274	138 siidu 272 siiddus
I Nordland fylke ble Sjunkhatten nasjonalpark vedtatt av Kongen i statsråd den 5.2.2010 etter enighet mellom MD og Sametinget .	Gonagas stáhtaráđis mearridii 05.02.2010 Sjunkhatten álbmotmeahcci Norlándda fylkkas maŋŋá go Birasgáhttendepartemeanta ja Sámediggi soabaiga .
Sametinget har også samtykket på skogsvern som naturreservater for 6 mindre områder i Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag som ble vernet i 2010 .	Sámediggi lea miehtan maiddái meahccesuodjaleapmái luonddureserváhtan guđa unnit guovllus Mátta-Trøndelágas ja Davvi-Trøndelágas mat suodjaluvvojedje 2010:s .
Det har vært gjennomført konsultasjoner mellom Sametinget og MD om det endelige verneforslaget for Rohkunborri nasjonalpark i Bardu kommune i Troms .	Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta gaskka leat leamaš konsultašuvnnat Rohkunborri álbmotmeahci , Bearddu suohkanis Romssas loahpalaš suodjalanevttohusa birra .
Det ble oppnådd enighet om de to gjenstående punktene om synliggjøring av vektlegging av samisk interesser og rammene for Sametingets representasjon i nasjonalparkstyret .	Šattai ovttamielalašvuohta dan guovtti báhcán čuoggáin sámi beroštumiid ja rámmaid deattuheami oainnusmahttima birra go guoská Sámedikki ovddastussii álbmotmeahccestivrras .
Fra departementets side gjenstår sluttavklaringer med Talma sameby .	Departemeantta beales leat vel báhcán loahppačilgehusat Dálma sámečearuin .
Fjordområdet vil da bli behandlet i arbeidsutvalget sammen med de andre områdene i pulje 2 for marint vern .	Dat vuotnaguovlu meannuduvvo bargolávdegottis ovttas eará guovlluiguin oasis 2 mariidnasuodjalus .
Status for pågående verneprosesser i samiske områder : - Vernområde for Goahteluoppal i Kautokeino kommune : oversendt Miljøverndepartementet , Sametinget venter på konsultasjoner .	Lea maiddái ságáškuššojuvvon ahte jeagge- ja njuoskaeatnamiid suodjalanplána barggu oktavuođas viidáseappot Finnmárkku fylkkas sáhttá ásahuvvot sierra bargolávdegoddi mii galgá veahkehit fylkkamánni suodjalanplánabarggus .
- Utvidelse av Øvre Ánarjohka nasjonalpark i Karasjok kommune : oversendt Miljøverndepartementet , Sametinget venter på konsultasjoner . - Landskapsvernområde for Návetvuopmi ( Navitdalen ) og Njemenjáiku ( Kvænangsbotn ) i Troms : enighet oppnådd mellom Miljøverndepartementet og Sametinget .	Daid suodjalanproseassaid stáhtus mat leat sámi guovlluin : - Suodjalanguovlu Goahteluobbalis Guovdageainnu suohkanis : sáddejuvvon Birasgáhttendepartementii , Sámediggi lea vuordimin konsultašuvnnaid - Anárjoga álbmotmeahci viiddideapmi Kárášjoga gielddas : sáddejuvvon Birasgáhttendepartementii , Sámediggi lea vuordimin konsultašuvnnaid - Návetvuomi ja Njemenjáiku eatnadatsuodjalanguovlu Romssas : ovttamielalašvuohta Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka .
Vedtak ventes på nyåret i 2011. - Nasjonalpark i Sundsfjordfjellet i Nordland : oversendes fra Fylkesmannen i Nordland til Direktoratet for naturforvaltning .	Mearrádusa dahkan vurdojuvvo ođđajagis 2011 - Sundsfjordfjellet álbmotmeahcci Nordlánddas : sáddejuvvo Norlándda fylkkamánnis Luondduhálddašan direktoráhtii .
Sametinget venter på konsultasjoner .	Sámediggi lea vuordimin konsultašuvnnaid .
- Dåapma nasjonalpark på Fosenhalvøya i Nord- og Sør-Trøndelag , arbeidsutvalg med samisk representasjon er nylig etablert .	- Dåapma álbmotmeahcci Fosennjárggas Davvi- ja Mátta-Trøndelágas : bargojoavku mas lea sámi ovddastus lea gieskat ásahuvvon .
Sametinget har oppnevnt 4 av 14 medlemmer .	Sámediggi lea nammadan 4 olbmo 14 lahtu gaskkas .
- Titalls hav- og fjordområder i Nord-Norge for marint vern : arbeidsutvalg på 9 personer med samisk representasjon .	- Logeneare mearra- ja vuotnaguovllu Davvi-Norggas maritiibmasuodjalusas : Bargojoavku mas leat ovcci olbmo sámi ovddastusain .
Bivdi- Sjøsamisk fangst- og fiskeriorganisasjon har 2 representanter og Fjordfiskernes forening 1 representant .	Bivdi – mearrasámi bivdo- ja guolástusorganisašuvnnas leat guokte lahtu ja Vuotnabivdiid searvvis okta lahttu .
ILOs tilbakemeldinger på oppfølgingen av ILO konvensjonen nr. 169 om urfolk i selvstendige stater	ILO dieđáhusat ILO konvenšuvnna nr. 169 álgoálbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain čuovvoleapmái
ILOs ekspertkomité har i februar 2010 gitt sine vurderinger av Norges oppfølging av ILO 169 om urfolk i selvstendige stater .	ILO áššedovdikomitea lea guovvamánus 2010 addán árvvoštallamiid dasa movt Norga čuovvola ILO 169 konvenšuvnna álgoálbmogiid birra iešmearrideaddji stáhtain .
Disse vurderingene legger viktige føringer og rammer for oppfølgingen av Samerettsutvalget .	Dát árvvoštallamat bidjet deaŧalaš čanastagaid ja rámmaid Sámi vuoigatvuođalávdegotti čuovvoleapmái .
ILO ønsker konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget velkommen som et viktig skritt mot å sikre konsultasjoner i henhold til konvensjonen .	ILO buorrindohkkeha stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnašiehtadusa deaŧalaš lávkin konsultašuvnnaid sihkkarastimis konvenšuvnna ektui .
De ber myndighetene og Sametinget å vurdere måter å håndtere uenighet om oppfølgingen av konsultasjonsavtalen , særlig knyttet til	Dat bivdet eiseválddiid ja Sámedikki árvvoštallat vugiid movt meannudit soahpameahttunvuođa konsultašuvdnašiehtadusa čuovvoleamis , erenoamážit čuovvovačča ektui :
Ordningen må tilpasses de enkelte situasjoner og saker .	Go guoská ruvkedoibmii , de oaivvildit čielgasit ahte ovddut das eai leat čadnojuvvon
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 141 av 274	eanaeaiggátvuhtii .
Samerettsutvalget	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi
Sametinget har arbeidet opp mot regjeringen for å komme i gang med konsultasjonene om oppfølgingen av Samerettsutvalgets utredning NOU 2007:13 .	Sámediggi lea bargan ráđđehusa ektui vai boađášedje johtui konsultašuvnnaiguin Sámi vuoigatvuođalávdegotti NAČ 2007:13 čuovvolemiin .
Justisdepartementet ble i samsvar med avtale fra halvårsmøte i desember 2009 oversendt notat med forslag til strukturering av det videre arbeidet .	Justiisadepartementii sáddejuvvui notáhta dávistettiin juovlamánu 2009 čoahkkima šiehtadussii evttohusain movt struktureret viidáset barggu .
Sametinget har ved flere anledninger etterspurt tilbakemelding fra departementet på dette .	Sámediggi lea ollu gerddiid jearralan dieđuid dán birra departemeanttas .
Det er nå avtalt et oppstartsmøte på politisk nivå om konsultasjonsprosessen i februar 2011 .	Dál lea šiehtaduvvon álggahančoahkkin politihkalaš dásis konsultašuvdnaproseassa birra guovvamánus 2011 .
Tema for dette møtet er hvordan konsultasjonsprosessen skal gjennomføres .	Dán čoahkkima fáddán lea dat ahte movt konsultašuvdnaproseassa galgá čađahuvvot .
Dette arbeidet vil kunne bli krevende framover .	Dát bargu šaddá gáibidit ollu boahtteáiggis .
Det er likevel grunn til å minne om at spørsmål om lovfesting av rettighetskartlegging utenfor Finnmark og konsultasjonsregler om lover og administrative tiltak er spørsmål som langt på veg er rettslig avklart gjennom vedtak av Finnmarksloven og fastsetting av konsultasjonsprosedyrer i kongelig resolusjon .	Dattetge lea sivva muittuhit ahte gažaldat vuoigatvuođaid kártema láhkii čatnamis olggobealde Finnmárkku ja konsultašuvdnanjuolggadusat lágaid ja hálddahuslaš doaibmabijuid ektui leat dakkár gažaldagat mat oalle guhkás leat rievttálaččat čielggaduvvon Finnmárkkulága mearrádusa bokte ja konsultašuvdnaprosedyraid mearrideami bokte gonagaslaš resolušuvnnas .
Kystfiskeutvalget	Riddoguolástuslávdegoddi
Sametinget har prioritert arbeidet i Kystfiskeutvalget i 2010 .	Sámediggi lea 2010:s vuoruhan Riddoguolástuslávdegotti barggu .
De politiske konsultasjonene vil da forhåpentligvis kunne gjenopptas i løpet av 2011 .	Jáhku mielde čađahuvvojit politihkalaš konsultašuvnnat fas jagis 2011 .
Finnmarkseiendommen ( FEFO )	Finnmárkkuopmodat ( FeFo )
Det gjennomføres faste halvårlige kontaktmøter på administrativt og politisk nivå mellom Sametinget , Finnmark fylkeskommune og Finnmarkseiendommen .	Sámedikki , Finnmárkku fylkkagieldda ja Finnmárkkuopmodaga gaskka dollojuvvojit fásta oktavuohtačoahkkimat juohke jahkebealis hálddahusa ja politihkalaš dásis .
Prosessen for arbeidet med Finnmarkseiendommens strategiske plan fra 2011 har vært oppe til drøfting .	Proseassa Finnmárkkuopmodaga strategalaš plánabargu 2011 rájes lea leamaš ságaškuššamis .
Høringsforslag til strategisk plan har også vært til behandling i Sametinget plenum .	Strategalaš plána gulaskuddanevttohus lea maiddái meannuduvvon Sámedikki dievasčoahkkimis .
Gjennom kontakten og drøftingene om ny strategisk plan til Finnmarkseiendommen har felles forståelser av utfordringer og prioriteringer blitt styrket .	Oktavuođa ja ságaškuššamiid bokte Finnmárkkuopmodaga ođđa strategalaš plána ektui leat oktasaš áddejumit , hástalusain ja vuoruhemiin nannejuvvon .
Ikke minst gjelder dette mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune .	Erenoamážit guoská dát oktavuhtii Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda gaskka .
Dette har bidratt til større ro og legitimitet til Finnmarkseiendommens arbeid etter Finnmarksloven .	Dát lea buvttihan stuorát ráfi ja legitimitehta Finnmárkkuopmodaga bargui Finnmárkkulága mielde .
Finnmarkseiendommen har likevel fremdeles kommunikasjonsutfordringer .	Finnmárkkuopmodagas leat dattetge ain gulahallanhástalusat .
Dette ansvaret ligger imidlertid ikke hos Finnmarkseiendommen alene .	Ovddasvástádus dás dattetge ii gula dušše Finnmárkkuopmodahkii .
Både de som har fremmet og vedtatt Finnmarksloven og Sametinget og Finnmark fylkeskommune som oppnevner styrerepresentantene , har ansvar for en kommunikasjon som bidrar til anerkjennelse til de viktige oppgavene Finnmarkseiendommen har .	Sihke dain geat leat ovddidan ja mearridan Finnmárkkulága , ja Sámedikkis ja Finnmárkku fylkkagielddas mat nammadit stivraovddasteddjiid , lea ovddasvástádus gulahallamis mii dagahivčče dan ahte deaŧalaš doaimmat mat Finnmárkkuopmodagas leat dohkkehuvvošedje .
Sametinget , Finnmark fylkeskommune og Finnmarkseiendommen skal samarbeide om å utvikle ordninger for en samfunnsnyttig anvendelse av et eventuelt overskudd i Finnmarkseiendommens virksomhet .	Sámediggi , Finnmárkku fylkkagielda ja Finnmárkkuopmodat galget ovttas bargat ortnegiid ovddidemiin dan várás movt geavahit vejolaš badjelbáhcaga Finnmárkkuopmodaga doaimmas servodatávkkálaččat .
Mineralvirksomhet	Mineráladoaibma
På bakgrunn av at Sametinget ikke kunne gi sitt samtykke til ny minerallov vedtok Sametinget sin egen mineralveileder i mai 2010 .	Dan vuođul go Sámediggi ii leat sáhttán miehtat ođđa minerálaláhkii , mearridii Sámediggi sierra minerálaveahki miessemánus 2010 .
Mineralveilederen beskriver hvordan Sametinget som et offentlig organ åpent kan ha individuelle og direkte forhandlinger med mineralselskaper om muligheten for mineralaktivitet i samiske områder .	Minerálaveahkis čilgejuvvo movt Sámediggi almmolaš orgánan rahpasit sáhttá čađahit individuála ja njuolga šiehtadallamiid minerálaservviiguin vejolaš mineráladoaimma birra sámi guovlluin .
Dette til tross for et lovverk som ikke ivaretar samenes rettigheter som urfolk .	Vaikko láhka ii gozitge sámiid vuoigatvuođaid álgoálbmogin .
Saksbehandlingsregler som følger av mineralloven forutsettes å bli fulgt på vanlig måte .	Eaktuduvvo ahte áššemeannudannjuolggadusat mat čuvvot minerálalága čuovvoluvvojit dábálaš vuogi mielde .
Sametinget har gjort mineralveilederen kjent for selskaper med undersøkelsesrett og utvinningsrett i Finnmark og utvinningsrett utenfor Finnmark .	Sámediggi lea juohkán dieđuid minerálaveahki birra servviide main lea iskkadanvuoigatvuohta ja rogganriekti Finnmárkkus ja rogganriekti olggobealde Finnmárkku .
Det samme gjelder Statsskog SF .	Seamma guoská Stáhtavuvddiide .
Sametinget deltar i Finnmark mineralforum der veilederen er redegjort for .	Sámediggi searvá Finnmárkku minerálaforumii gos minerálaveahkki lea dahkkojuvvon dovddusin .
Sametinget har inngått intensjonsavtale med Nussir ASA om at det skal forhandles om søknad om driftskonsesjon for kobbergruve i Repparfjord i Kvalsund kommune .	Finnmárkku minerálaforuma olis lea sihke dollojuvvon dialogaseminára ja jorbabeavdeságaškuššan mineráladoaimma birra ja movt minerálaveahki geavahit sámi guovlluin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 142 av 274	140 siidu 272 siiddus
Reinbeitedistrikt 30 A Vestre Sone og reinbeitedistrikt Aborassa er parter i avtalene .	Boazodoalloorohat 30 A Oarjji bealde ja orohat Áborášša leat šiehtadusbealit .
Sametinget er i en prosess med Store Norske Gull og Reinbeitedistrikt 16 om undersøkelsesarbeider i Karasjok kommune .	Sámediggi lea proseassas Store Norske Gull:in ja orohat 16:in iskkadanbargguid birra Kárášjoga gielddas .
Disse avtalene er sikre uttrykk for at Sametingets mineralveileder både blir respektert og fulgt av selskaper som ønsker å etablere seg i Sápmi .	Dát šiehtadusat čájehit čielgasit dan ahte Sámedikki minerálaveahkki sihke árvvus adnojuvvo ja čuovvoluvvo servviid bealis mat háliidit álggahit doaimmaid Sámis .
Miljøvern Klima	Birasgáhtten Dálkkádat
Sametinget har deltatt i arbeidet med utarbeidelse av en rapport om klimaendringer i norsk Arktis .	Sámediggi lea searvan raportta ráhkadeapmái dálkkádatrievdamiid birra Norgga bealde Árktisis .
Nøkkelfunnene konkluderer med at klimaendringene kommer til å påvirke både økosystemene og samfunnene i nord .	Čoavddagávdnosat konkluderejit ahte dálkkádatrievdamat váikkuhit sihke ekovuogádagaide ja servodagaide davvin .
Rapporten som beskriver konsekvenser for livet i nord , og er en del av initiativet til ‖Norwegian Arctic Climate Impact Assessment ( NorACIA)‖ .	Raporta mas válddahuvvojit váikkuhusat eallimii davvin , ja lea oassi ” Norwegian Arctic Climate Impact Assessment ( NorACIA ) ” álgagis .
Sametinget har deltatt i temagruppen om tilpasning til klimaendringene , mens Samisk høgskole har bidratt på temaet om effekter på folk og samfunn .	Sámediggi lea searvan fáddájovkui dálkkádatrievdamiid heiveheami birra , ja Sámi allaskuvla fas lea bargan fáttáin váikkuhusat álbmogii ja servodahkii .
Sametinget har hatt tett dialog med rektor Steinar Pedersen fra Samisk høgskole i klimatilpasningsutvalget .	Sámediggi lea lávga gulahallan Sámi allaskuvlla rektoriin Steinar Pedersenain dálkkádatheivehanlávdegottis .
Sametinget holdt innlegg på utvalgets fagmøte i Karasjok om klimatilpasning , samisk kultur og næring .	Sámediggi lea doallan sáhkavuoru lávdegotti fágačoahkkimis Kárášjogas dálkkádatheiveheami , sámi kultuvrra ja ealáhusaid birra . ”
‖Tilpassing til eit klima i endring ( NOU .	Tilpassing til eit klima i endring ( NOU .
2010:10)‖ er blitt lagt fram i 2010 .	2010:10 ) ” ( dálkkádatrievdamiid heiveheami birra ) lea ovddiduvvon 2010:s .
Rapporten slår fast at klimaendringene kommer til å påvirke natur og samfunn .	Raporttas daddjojuvvo ahte dálkkádatrievdamat váikkuhit lundui ja servodahkii .
Utfordringene vil bli størst i de nordlige områdene fordi oppvarmingen her skjer sterkest .	Hástalusat leat stuorrát davimus guovlluin danne go doppe lieggana garrasepmosit .
Presset på naturmiljøet og samfunnenes sårbarhet overfor klimaendringer gjør det nødvendig med et offensivt tilpassingsarbeid .	Bahkken luonddubirrasii ja servodagaid raššivuohta dálkkádatrievdamiidda dahká dárbbašlažžan ahte bargat offensiivvalaččat heivehemiin .
Sametinget deltok i Norges delegasjon under høgnivådelen på partsmøtet til FNs klimakonvensjon , COP 16 i Cancún i Mexico .	Sámediggi searvvai Norgga delegašuvnna mielde alladásseoasi oasálaščoahkkimii ON dálkkádatkonvenšuvnna vuolde , COP 16 Cancumis Mexicos .
Det ble et historisk gjennombrudd for urfolksperspektivet på klimatoppmøtet da slutterklæringen inneholder beslutninger om sikringsmekanismer for urfolks rettigheter , tradisjonell kunnskap og fullverdig urfolksdeltakelse .	Dálkkádatčoahkkin lei historjjálaš álgoálbmotperspektiivva ektui , danne go loahppajulggaštussii bohte mearrádusat ja sihkkarastinmekanismmat álgoálbmotvuoigatvuođaid , árbedieđuid ja ollesárvosaš álgoálbmotsearvama ektui .
Internasjonale urfolksorganisasjoner og urfolk i statlige delegasjoner har etter flere år med systematisk arbeid lyktes med å få på plass et fundament for urfolksperspektivet i klimaforhandlingene .	Riikkaidgaskasaš álgoálbmotorganisašuvnnat ja álgoálbmogat stáhtaid delegašuvnnain leat vuogádatlaččat bargan ja leat geahččalan lihkostuvvat oažžut sadjái vuođu álgoálbmotperspektiivii dálkkádatšiehtadallamiin .
Cancún-avtalen er et skritt i riktig retning for å bekjempe klimaendringer og avtalen understreker et viktig prinsipp om at urfolk skal involveres i alle relevante beslutninger fremover .	Cancún-šiehtadus lea deaŧalaš lávki rivttes guvlui dálkkádatrievdamiid vuostá dáistaleamis ja šiehtadusas deattuhuvvo deaŧalaš prinsihppa ahte álgoálbmogat galget searvvahuvvot buot relevánta mearrádusaide boahtteáiggis .
Konvensjonen om biologisk mangfold	Biologalaš girjáivuođa konvenšuvdna
Sametinget deltok i Norges delegasjon på partsmøtet under konvensjonen om biologisk mangfold i Nagoya i Japan .	Sámediggi searvvai Norgga delegašuvnna mielde oasálaščoahkkimii biologalaš girjáivuođa konvenšuvnna ektui Nagoyas Japánas .
Det største fremskrittet fra toppmøtet var at det ble oppnådd enighet om en internasjonal bindende protokoll .	Stuorámus lávki njunuščoahkkimis lei dat ahte sohppojuvvui riikkaidgaskasaš geatnegahtti protokolla .
Denne skal sikre en rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av naturens genressurser gir .	Dat galgá sihkkarastit dan ahte rievttalaččat juogaduvvojit dat ovdamunit maid luonddu genaresurssaid geavaheapmi buktá .
Naturen og kunnskapen om den representerer store verdier .	Luonddus ja máhtolašvuođas dan birra leat stuorra árvvut .
Koblingen mellom tilgang til genressurser og urfolks tradisjonelle kunnskaper er et sentralt element i Nagoya-protokollen som styrker urfolks rettigheter på mange områder .	Oktavuohta genaresurssaid oažžuma ja álgoálbmogiid árbedieđuid gaskka lea guovddáš bealli Nagoyabeavdegirjjis mii nanne álgoálbmogiid vuoigatvuođaid ollu surggiin .
Det slås blant annet fast at urfolk kan ha eiendomsretten til genressurser i sine områder og at andre ikke kan gis tilgang til tradisjonelle kunnskaper uten at urfolket som besitter kunnskapen har gitt sitt forhåndsinformerte samtykke til det .	Dasto nannejuvvo earret eará dat ahte álgoálbmogiin sáhttá leat eaiggáduššanriekti daid genaresurssaide mat leat sin guovlluin ja ahte earáide ii sáhte addit rievtti árbedieđuide almmá ahte dat álgoálbmot mas lea dat máhtolašvuohta lea ovdagihtii miehtan dasa .
Videre skal urfolk sikres en del av inntekten fra salget av varer lagd fra genmaterialet fra planter eller andre organismer , dersom urfolks tradisjonelle kunnskaper benyttes ved utnytting av genressursen . Partsmøtet videreførte anerkjennelsen av den nære avhengigheten mellom urfolk og natur .	Dasto galgá sihkkarastojuvvot oassi dan dietnasis mii boahtá daid gálvvuid vuovdimis mat leat ráhkaduvvon šattuid dahje eará organismmaid genaávdnasiin dalle go álgoálbmogiid árbedieđut geavahuvvojit genaresurssain ávkkástallamis Oasálasčoahkkimis dohkkehuvvo viidáseappot dat lagaš sorjjasvuohta mii lea álgoálbmogiid ja luonddu gaskka .
Det ble bestemt at det skal avholdes en ny rekke med arbeidsgruppemøter frem mot 2020 under artikkel 8 ( j ) . Artikkelen omhandler statenes forpliktelser til å beskytte , bevare og videreføre urfolks tradisjonelle kunnskaper .	Mearriduvvui ahte galget dollojuvvot fas máŋggat bargojoavkočoahkkimat jagi 2020 guvlui arihkkala 8 ( j ) vuolde , mas válddahuvvo dat ahte stáhtain lea geatnegasvuohta suodjalit , bisuhit ja viidáseappot gaskkustit álgoálbmogiid árbedieđuid .
Den nye komponenten i dette arbeidet vil være å beskytte og oppmuntre til en sedvanemessig bruk av biologiske ressurser som er i tråd med bærekraftprinsippet .	Ođđa bealli dán barggus lea dat ahte suodjalit ja giktalit biologalaš resurssaid boaresvirot geavaheami dávistettiin ceavcinnávccalaš prinsihppii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Vuosttáš čiekŋalis Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Motorisert ferdsel i utmark	141 siidu 272 siiddus
I løpet av året har Sametinget vært delaktig i et prosjekt for å minke den skadelige barmarkskjøringen i Finnmark .	Dán jagi lea Sámediggi searvan prošektii man ulbmilin livččii váidudit vahágahtti bievlavuodjima Finnmárkkus .
Sametinget har vært representert i styringsgruppen for prosjektet sammen med Direktoratet for naturforvaltning , Fylkesmannen i Finnmark og Finnmark fylkeskommune .	Sámediggi lea leamaš ovddastuvvon prošeavtta stivrenjoavkkus ovttas Luondduhálddašandirektoráhtain , Finnmárkku fylkkamanniin ja Finnmárkku fylkkagielddain .
Styringsgruppen har opprettet en referansegruppe med representanter fra nærings- , frilufts- , jakt- , fiske- , miljøinteresser , grunneiere , politi og forvaltere .	Stivrenjoavku lea ásahan referánsajoavkku mas leat ovddasteaddjit ealáhusaid , astoáiggi , bivdiid , guolástusa , birasberoštumiid , eanaeaiggádiid , politiija ja hálddašeddjiid beales .
Norut Alta har gjennomført en spørreundersøkelse blant 1000 finnmarkinger over hele fylket om deres holdninger til motorisert ferdsel på barmark .	NORUT Alta lea čađahan gažadaniskkadeami 1000 finnmárkulačča gaskkas miehtá fylkka das ahte makkár miellaguottut sis leat bievlavuodjimii mohtorfievrruiguin .
Det er dessuten avholdt møter med interesseorganisasjoner for å drøfte spørsmål om rapporten som NORUT Alta har utarbeidet , og for å få innspill på det videre arbeidet .	Muđui leat dollojuvvon čoahkkimat beroštusorganisašuvnnaiguin ságaškuššan dihte raportta birra maid NORUT Alta lea ráhkadan , ja oažžun dihte rávvagiid viidáset bargui .
De innspill som er kommet inn sammen med prosjektets mandatbeskrivelse har dannet grunnlaget rapporten fra Direktoratet for naturforvaltning .	Dat árvalusat / rávvagat mat leat boahtán , ja dat ja prošeavtta mandáhtaválddahus leat bidjan vuođu Luondduhálddašan direktoráhta raportii .
Rapporten ble sendt ut i desember og er nå på høring .	Raporta sáddejuvvui juovlamánus ja lea dál gulaskuddamis .
Kulturminnevern Statistikk over aktivitet	Kulturmuitosuodjaleapmi Statistihkka doaimmain
Sametingets arbeid med kulturminnevern danner et viktig grunnlag for samisk historie og tilstedeværelse .	Sámedikki bargu kulturmuittuid suodjalemiin bidjá deaŧalaš vuođu sámi historjái ja sámiid leahkimii .
Sametinget behandler arealsaker etter plan- og bygningsloven , samt kulturminneloven .	Sámediggi meannuda areálaáššiid plána- ja huksenlága mielde , ja kulturmuitolága mielde .
Sametinget er som forvaltningsmyndighet forpliktet til å oppfylle undersøkelsesplikten i henhold til kulturminneloven .	Sámediggi lea geatnegahttojuvvon go lea hálddašanorgána ollašuhttit iskkadangeatnegasvuođa kulturmuitolága mielde .
Sametinget gjennomfører derfor befaringer av arealer som det planlegges utbygging av .	Danne fitná Sámediggi geahčadeamen areálaid maidda plánejuvvo huksejuvvot .
Sametingets forvaltningsmyndighet for samiske kulturminner medfører stor aktivitet , noe statistikken over aktiviteten innen kulturminnevern for 2010 viser : 6030 inngående dokumenter , 2826 utgående , 169 befaringer , 530 nye kulturminner , i tillegg til 508 endringer på enkeltminne registrert i kulturminnebasen Askeladden .	Sámedikki hálddašanváldi sámi kulturmuittuid ektui buktá ollu doaimmaid , maid statistihkka kulturmuitosuodjalandoaimmaid birra jahkái 2010 čájeha : 6030 dokumeantta boahtán sisa , 2826 sáddejuvvon , 169 geahčadeami , 530 ođđa kulturmuittu , ja lassin vel 508 rievdadusa ovttaskas muitui leat registrerejuvvon kulturmuitodiehtovuođus Askeladden .
Arealsaker og befaringer	Areálaáššit ja geahčadeamit
Sametinget har i 2010 arbeidet med flere større arealsaker .	Sámediggi lea 2010:s bargan máŋggain stuorát areálaáššiin .
Den største er i forbindelse med planlagt ny 420kV-kraftlinje Balsfjord – Hammerfest .	Stuorámus lea plánejuvvon ođđa 420kV-elfápmolinjá oktavuođas Báhccavuonas – Hámmárfestii .
Registreringsarbeidet er organisert som et eget prosjekt som skal gå over to år .	Registrerenbargu lea organiserejuvvon sierra prošeaktan mii galgá bistit guokte jagi .
Det innbefatter både feltregistreringer og intervju .	Dan oktavuođas dahkkojuvvojit fealtaregistreremat ja jearahallamat .
Det ble blant annet gjennomført befaringer i høyfjellsområder som tidligere ikke er undersøkt .	Earret eará dahkkojuvvojedje geahčadeamit duottarváriin mat ovdal eai leat iskkaduvvon .
Under årets sesong ble det gjort funn av flere hundre kulturminner , / lokaliteter blant annet árran , gammetufter og fangstanlegg .	Dán jagi gávdnojedje máŋga čuođi kulturmuittu , / lokalitehta earret eará árran , goahtesajit ja bivdorusttegat .
I Finnmark har det i 2010 blitt gjennomført ytterligere to store kulturminneregistreringer .	Finnmárkkus leat 2010:s čađahuvvon vel guokte stuorra kulturmuitoregistrerema .
Disse er i forbindelse med det planlagte gruveområdet ved Nussir i Kvalsund samt reguleringsplanarbeid ved Svartnes-Bussesundet i Vardø .	Dat leat dahkkojuvvon plánejuvvon ruvkeguovllus Nussiris Fálesnuoris ja regulerenbarggu oktavuođas Svartnes-Bussesundet guovllus Várggáin .
Ved kulturminneregistreringene er det gjort en rekke funn av hittil ukjente samiske kulturminner , blant annet gammetufter , teltboplasser , urgraver samt ulike typer oppbevaringssteder og steinsettinger .	Kulturmuittuid registrerema oktavuođas leat gávdnon ollu dán rádjai dovdameahttun sámi kulturmuittut , earret eará goahtesajit , lávvosajit , eamihávddit ja sierralágan vurkkodanbáikkit ja geađgeráhkkanusat .
Kulturminnene kan knyttes til både sjøsamisk og reindriftssamisk bosetting , og til utøvelse av tradisjonell samisk religion .	Dáid kulturmuittuid sáhttá čatnat sihke mearrasámi ja boazosámi ássamii , ja árbevirolaš sámi oskku čađaheapmái .
Reguleringsplan for Mauken og Blåtind skyte- og øvingsfelt med sammenbinding , ble vedtatt av kommunestyret i Målselv og Balsfjord i 2009 .	Málatvuomi ja Báhcavuona gielddastivra mearridii 2009:s Meavkki ja Vilgesvári báhčin- ja hárjehallanguovllu ovttastahttima regulerenplána .
Riksantikvaren godkjente i den forbindelse dispensasjon for til sammen 14 automatisk fredete samiske kulturminner .	Riikaantikvára dohkkehii dien oktavuođas dispensašuvnna oktiibuot 14 automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuitui .
Tromsø Museum gjennomført arkeologiske utgravninger av disse i 2010 .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 142 siidu 272 siiddus
Sametinget har siden 2007 gjort befaringer i forbindelse med reguleringsplan for Setermoen skytefelt .	Sámediggi lea jagi 2007 rájes dahkan geahčademiid Setermoen báhčinguovllu regulerenplána oktavuođas .
I sesongen 2010 ble det i samarbeid med Tromsø Museum prøvegravd teltboplasser som er truet av skyteog øvingsaktivitet .	2010:s leat ovttasráđiid Romssa museain geahččalan dihte goivon lávvosajiid maid báhčin- ja hárjehallandoaibma áitá .
Saken skal behandles med tanke på utgraving kommende år .	Ášši galgá meannuduvvot dainna áigumušain ahte goaivut boahttevaš jagiid .
Sametinget har sammen med Saemien Sijte , prosjektet Saemieh Saepmesne , Røyrvik kommune , NordTrøndelag fylkeskommune og Luvlie Nåamesjen Dajve , gjennomført registreringer innenfor Røyrvik kommune .	Sámediggi lea ovttas Saemien Sijtein , prošeavttain Saemieh Saepmesne , Raavrhvijhke gielddain , DavviTrøndelága fylkkagielddain ja Luvlie Nåamesjen Dajve:in , čađahan registreremiid Raavrhvijhke gielddas .
Det viktigste funnet var rammen av en runebomme ( gievrie ) .	Deaŧaleamos mii gávdnui lei meavrresgári rámma ( gievrie ) .
sammen med den samiske foreningen i Østre Namdal og Saemien Sijte for å sikre det sensasjonelle funnet .	Sámediggi lea bargan lávga ovttas Østre Namdal sámeservviin ja Saemien Sijtein sihkkarastin dihte dán hui erenoamáš gávdnosa .
Årets registreringer viser et stort potensial for funn av samiske kulturminner i sørsamisk område .	Dán jagáš registreremat čájehit ahte lea stuorra vejolašvuohta gávdnat sámi kulturmuittuid máttasámi guovllus .
Finansieringen av samarbeidsprosjektet mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune om regional plan for kulturminner og kulturmiljøer i Finnmark er avklart for et år framover .	Ovttasbargoprošeavtta ruhtadeapmi Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda gaskka regionála kulturbirasja kulturmuitoplána hárrái Finnmárkkus lea čilgejuvvon jahkái ovddos guvlui .
Arbeidet vil bli igangsatt straks prosjektleder er tilsatt .	Bargu álggahuvvo dallánaga go prošeaktajođiheaddji lea virgáduvvon .
Sametinget har i 2010 gjort mange arkeologiske funn i forbindelse med mindre utbygginger .	Sámediggi lea 2010:s dahkan máŋga arkeologalaš gávdnosa unnit huksemiid oktavuođas .
I Salangen kommune er det registrert svært mange reindriftssamiske teltboplasser med stor tidsdybde .	Siellatgieldda suohkanis leat registrerejuvvon hui máŋga boazosámi lávvosaji hui dološáiggis .
I Ibestad kommune er i gang registrering av et stort antall markesamiske tufter .	Ivvárstáđiid suohkanis lea álggahuvvon ollu márkasámi ássansajiid registreren .
Sametinget har , i samarbeid med Várdobáiki og Harstad og Omegn sameforening holdt et 2-dagers kurs i kulturminneregistrering .	Sámediggi lea ovttas Várdobáikkiin ja Harstad og Omegn sámeservviin doallan guovttebeaivásaš kurssa kulturmuittuid registreremis .
Nasjonalparker og verneområder	Álbmotmeahcit ja suodjalanguovllut
Sametinget har deltatt i utarbeidelsen av forvaltningsplaner for Reisa nasjonalpark og Ráisduottarháldi landskapsvernområde i Nordreisa kommune , samt Ånderdalen nasjonalpark på Senja .	Sámediggi lea searvan Ráisavuona álbmotmeahci ja Ráisduottarháldi eatnadatsuodjalanguovllu Nordreisa suohkanis , ja Ånderdalen álbmotmeahcci Sáččás hálddašanplánaid ráhkadeapmái .
For Reisa er det i år levert sluttrapport for registreringsprosjektet .	Ráisavuona ektui lea dán jagi buktojuvvon registrerenprošeavtta loahpparaporta .
Sametinget har registrert over 200 samiske kulturminner , der de fleste er relatert til villreinfangst og reindrift .	Sámediggi lea registreren badjel 200 sámi kulturmuittu , main eatnašiin lea oktavuohta goddebivdui ja boazodollui .
I Ånderdalen har Sametinget kun registrert et fåtall samiske kulturminner .	Ånderdalenis lea Sámediggi registreren hui unnán sámi kulturmuittuid .
Kvikne nasjonalparksenter har videreført arbeidet med registrering av samiske kulturminner i Forollhogna nasjonalpark , på grensen mellom Hedmark og Sør-Trøndelag .	Kvikne álbmotmeahcceguovddáš lea joatkán barggu sámi kulturmuittuid registreremiin Forollhogna álbmotmeahcis , mii lea Hedmárkku ja Mátta-Trøndelága gaskka .
Flere nye kulturminner er blitt registrert og kunnskapen om fortiden i området i og rundt nasjonalparken blir stadig forbedret .	Ollu ođđa kulturmuittut leat registrerejuvvon ja máhtolašvuohta guovllu dološáiggi birra ja álbmotmeahci birrasis buorrána dađistaga .
Skjøtsel og bygningsvern	Seailluheapmi ja huksensuodjalus
Sametinget har i 2010 foretatt skjøtsel av kulturminner i flere områder .	Sámediggi lea 2010:s čađahan kulturmuittuid seailluhanbarggu máŋgga guovllus .
I Skoltebyen i Neiden i SørVaranger kommune er det gjennomført skjøtsel av grønne arealer .	Nuortasámi gilis Njávdámis Mátta-Várjjaga gielddas lea čađahuvvon ruoná areálaid seailluhanbargu .
Det er også foretatt en utvendig restaurering av våningshuset på eiendommen som Sametinget eier .	Lea maiddái ođastuvvon ássanviessu olggobealde , mii lea dan eatnama alde maid Sámediggi eaiggáda .
Kulturmiljøet med gravplassen i Skoltebyen er nettopp sikret .	Kulturbiras hávdesajiin Nuortalaš gilis lea gieskat sihkkarastojuvvon .
Dette er også ledd i videreutvikling av det fredete kulturmiljøet .	Dát lea maiddái ráfáidahttojuvvon kulturbirasoasi viidáseappot ovddideapmi .
Restaurering av Halonen-huset er kommet et godt stykke på vei .	Halonen-viesu ođasteapmi lea bures boahtán johtui .
Reguleringsplan for Skoltebyen er under arbeid .	Nuortalaš gili regulerenplánain bargojuvvo .
Kontrakt med valgt planleggingsfirma ble inngått etter innhenting av tilbud .	Šiehtadus válljejuvvon plánenfitnodagain lea dahkkojuvvon fálaldatvuoru maŋŋá .
I prosessen har det vært gjennomført et åpent oppstartmøte i Neiden .	Proseassas lea dollojuvvon rabas álggahančoahkkin Njávdámis .
Arbeidsgruppen som planlegger gjenbegravelse har holdt et åpent møte i Neiden der NIKU presenterte resultatene av en georadarundersøkelse finansiert av Sametinget .	Bargojoavku mii pláne ođđasis hávdádeami lea doallan rabas čoahkkima Njávdámis gos NIKU čalmmustii georadariskkadeami bohtosiid maid Sámediggi ruhtadii .
I Sirbma i Tana kommune er restaurering av bygninger videreført og vil pågå enda en tid .	Sirpmás Deanu gieldas lea visttiid ođastemiiguin jotkojuvvon ja dat bistet ain muhtun áiggi .
I Troms har Sametinget videreført to skjøtselsprosjekter .	Romssas lea Sámediggi joatkán guvttiin seailluhanprošeavttain .
Det ene gjelder slitasje på bjørnegraver og menneskegraver i Kvænangen kommune .	Okta guoská guovžabieju ja olbmuid hávddiid billašuvvamii Návuona suohkanis .
Det andre er restaurering av trekors på Sandengen kirkegård i Kåfjord kommune .	Nubbi lea muorraruossa ođasteapmi Sandengen girkogárddis Gáivuona suohkanis .
Prosjektene er finansiert av Riksantikvaren .	Prošeavttaid lea ruhtadan Riikaantikvára .
Sametinget har avholdt folkemøter både i Sør-Varanger og i Kvænangen i forbindelse med skjøtselsprosjektene .	Sámediggi lea doallan álbmotčoahkkimiid sihke Mátta-Várjjagis ja Návuonas seailluhanprošeavttaid oktavuođas .
Árran Julevsáme guovdásj / Lulesamisk senter , Museum Nord , Várdobáiki og Bodø kommune har fått tilskudd til registrering og restaurering av samiske bygninger .	Árran Julevsáme guovdásj , Museum Nord , Várdobáiki ja Bådåddjo suohkan leat ožžon doarjaga sámi visttiid registreremii ja ođasteapmái .
Arbeidene styrker fagkompetansen til disse institusjonene .	Dát barggut nannejit dáid ásahusaid fágagelbbolašvuođa .
I forbindelse med Riksrevisjonens rapport om bygningsvern har det vært avholdt to møter .	Davvisámi guovllus leat máŋga ovttaskas olbmo ja ásahusa vuolggahan visttiid ođastanprošeavttaid .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 145 av 274	143 siidu 272 siiddus
Det finnes mange kulturminner som er utsatt for slitasje og behovet for skjøtselsmidler er derfor større enn tildelte midler fra Riksantikvaren .	Riikarevišuvnna raportta oktavuođas huksensuodjaleamis leat dollojuvvon guokte čoahkkima . Riikaantikvára Jørn Holme galledii Sámedikki Kárášjogas .
For eksempel ble det ikke gitt skjøtselsmidler i 2010 i Nordland fylke fra Riksantikvaren .	Ovdamearkka dihte 2010:s ii addán riikaantikvára seailluhanruđaid Norlándda fylkii .
Innsigelser og brudd på kulturminneloven	Vuosteákkat ja kulturmuitolága rihkkumat
Det har vært flere tap av samiske kulturminner i det samiske området i 2010 .	Sámi guovlluin 2010:s leat billašuvvan ollu sámi kulturmuittut .
Dette har skjedd gjennom manglende innsending av saker fra tiltakshaver og brudd på kulturminneloven .	Dat lea dáhpáhuvvan dan geažil go áššit eai leat sáddejuvvon doaibmabidjooamasteaddji beales ja kulturmuitoláhka lea rihkkojuvvon .
I Kåfjord kommune i Troms er kulturminner skadet og skjemmet .	Gáivuona suohkanis Romssas leat kulturmuittut biliduvvon .
Dette gjelder en gammetuft i Skardalen samt sagnstedet Skipet .	Dát guoská ovtta goahtesadjái Skardalenis ja cuvccasbáikái Skipet .
Dette er en fjellklippe ved E 6 ved Lyngenfjorden på Nordnes .	Dát lea várrebákti E 6 guoras Ivguvuonbađas Nordnesis .
Sagnstedet nevnes flere ganger i Just Qvigstads ‖Eventyr og sagn‖ .	Dát cuvccasbáiki lea máŋgii namuhuvvon Just Qvigstads ” Eventyr og sagn ” - girjjis .
Kåfjord kommune og Troms Kraft har uten tillatelse satt opp flere installasjoner på steinblokken .	Gáivuona suohkan ja Troms Kraft leat lobi haga ceggen máŋga installašuvnna geađgegierdui .
Sametinget har videre uttalt at en søknad om oppdrettsanlegg i Per Larsavika / Klubbvik i Nesseby kommune ikke må innvilges .	Dasto lea Sámediggi viidáset cealkán ahte Per Larsavika / Klubbvik ohcan guollebiebmanrusttega hárrái Unjárggas gielddas ii galgga juolluduvvot .
Sametinget har i uttalelsen påpekt at søknaden om oppdrettsanlegg bør avventes til etter at ny kystsoneplan for Nesseby kommune foreligger .	Sámediggi lea cealkámušas čujuhan ahte ohcamiin guollebiebmanrusttega hárrái berre vuordit dassážiigo ođđa riddoavádatplána Unjárgga gieldda várás lea ráhkaduvvon .
Tiltaket vil virke skjemmende for samiske kulturminner og kulturmiljø av stor verdi .	Doaibmabidju dego rihkku sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa main lea stuorra árvu .
Det vil derfor kunne få negative konsekvenser for en søknad om å få Ceavccageađge / Mortensnes inn på UNESCOs verdensarvliste .	Danne sáhttet dás šaddat negatiivvalaš váikkuhusat ohcamii oažžut Ceavccageađggi / Mortensnes UNESCO máilbmeárbelistui .
På bakgrunn av dette reiste også Sametinget innsigelse til deler av den arealdisponering som foreligger i kommuneplanens arealdel for kommunen .	Dán vuođul ovddidii ge Sámediggi vuosteákkaid areálageavaheami osiide mat leat Unjárgga gieldda gieldaplána areálaoasis .
Samarbeid med Riksantikvaren	Ovttasbargu Riikaantikvárain
Sametinget og Riksantikvaren har jevnlig dialog om aktuelle saker .	Sámediggi ja Riikaantikvára gulahallet jeavddalaččat áigeguovdilis áššiid birra .
Sametinget samarbeider med Riksantikvaren for at en samiskspråklig versjon av kulturminnebasen Askeladden gjøres tilgjengelig .	Sámediggi bargá ovttas Riikaantikvárain oččodan dihte sámegielat veršuvnna kulturmuitodiehtovuđđui Askeladden .
Det har også vært møter med Riksantikvaren vedrørende andre fremtidige behov og kvalitetssikring av Askeladden .	Riikaantikvárain leat leamaš maiddái čoahkkimat go guoská eará boahtteáiggi dárbbuide ja Askeladden diehtovuođu kvalitehta dáfus sihkkarastimii .
Sametinget har i 2010 avgitt høringsuttalelse til Riksantikvarens strategiske plan for forvaltningen av arkeologiske kulturminner .	Sámediggi lea 2010:s addán gulaskuddancealkámuša Riikaantikvára arkeologalaš kulturmuittuid hálddašeami strategalaš plánii .
Tiltak der konsultasjoner vil kunne bli aktuelt er :	Doaibmabijut maid oktavuođas sáhttá leat áigeguovdil čađahit konsultašuvnnaid leat :
Det er videre gitt innspill til Riksantikvarens forventningsbrev for 2011 .	Dasto leat addán rávvagiid Riikaantikvára 2011 vuordámušreivii .
Saker som ble spilt inn er blant annet Ceavccageađge / Mortensnes på den tentative verdensarvlisten , regional plan for kulturminner og kulturmiljø i Finnmark samt forhold som gjelder Skoltebyen kulturmiljø , herunder både reguleringsplan for området og planlagt gjenbegravelse av skjelettmateriale .	Áššit mat ledje mielde leat earret eará Ceavccageađgi / Mortensnes tentatiivvalaš máilbmeárbelistui , kulturmuittuid ja kulturbirrasa regionála plána Finnmárkku várás ja dasto bealit mat gusket Nuortalaš gili kulturbirrasii , mas mielde sihke guovllu regulerenplána ja dákteriggeávdnasiid plánejuvvon hávdádeapmi .
Samarbeid med andre instanser	Ovttasbargu eará instánssaiguin
Sametinget har jevnlig dialog med fylkeskommunene .	Sámediggi gulahallá jeavddalaččat fylkkagielddaiguin .
Sametinget deltar på fylkeskommunenes arealplanforum og samarbeider i den daglige saksbehandlingen .	Sámediggi láve searvat fylkkagielddaid areálaplánaforumii ja ovttasbargui beaivválaš áššemeannudeami ektui .
Det har vært gjennomført fellesbefaring med Sør-Trøndelag fylkeskommune i forbindelse med konsesjonsendring for Elgsjøen vannkraftverk i Einunndalen i Oppdal kommune , på grensa mellom SørTrøndelag og Hedmark .	Oktasaš geahčadeamit leat čađahuvvon Mátta-Trøndelága fylkkagielddain Elgsjøen el-fápmorusttega oktavuođas Einunndalenis Oppdal gielddas , rájis mii lea gaskal Mátta-Trøndelága ja Hedmárkku .
Av annet godt samarbeid kan vises til at arkeologer fra Sør-Trøndelag , Hedmark og Oppland fylkeskommuner har deltatt på kurs i registreringer av sørsamiske kulturminner .	Eará buori ovttasbarggu maid sáhttit namuhit lea ahte arkeologat Mátta-Trøndelága , Hedmárkku ja Opplándda fylkkagielddain leat searvat kursii máttasámi kulturmuittuid registrerema birra .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 146 av 274	144 siidu 272 siiddus
Sametinget har også jevnlig kontakt og dialog med kommuner og tiltakshavere , for eksempel enkeltpersoner , private og offentlige bedrifter og institusjoner .	Sámedikkis lea maiddái jeavddalaš oktavuohta ja gulahallan gielddaiguin ja doaibmabidjooamasteddjiiguin , ovdamearkka dihte eaŋkil olbmuiguin , priváhta ja almmolaš fitnodagaiguin ja ásahusaiguin .
Denne kontakten er spesielt hyppig i befaringssesongen .	Dát oktavuohta lea dávjjimusat geahčadanáigodagas .
Virkemidler – samisk kulturminnevern	Váikkuhangaskaoamit – sámi kulturmuitosuodjaleapmi
I Sametingets budsjett for 2010 var det satt av kr 2 000 000 til miljø og kulturvern .	Sámedikki jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 2 000 000 ru birrasii ja kultursuodjaleapmái .
44 søknader ble behandlet under ordningen og 33 ble innvilget støtte .	44 ohcama meannuduvvojedje ortnegis ja 33 ohcama ožžo doarjaga .
23 av årets prosjekter har fått utbetalt første del av tilskuddet og har med det startet arbeidene .	Dán jagi prošeavttain 23 prošektii lea máksojuvvon vuosttaš oassi doarjagis ja leat dainna álggahan bargguid .
I løpet av året har 10 prosjekter fra tidligere års tilskudd blitt ferdigstilt .	Dán jagi leat 10 ovddit jagiid prošeavttain gárvvistuvvon .
Til sammen ble det innvilget kr 2 415 000 .	Oktiibuot juolluduvvui 2 415 000 ru. .
Av disse er kr 223 000 trukket tilbake og kr 821 000 utbetalt .	Daid gaskkas leat 223 000 ru ovddas gessojuvvon ruovttoluotta ja 821 000 ru ovddas lea mávssekeahttá .
Fordelingen for områder og prioriteringer for søknader med tilsagn i 2010 Område Registrering Sikring Restaurering Nordsamisk 3 Lulesamisk 8 1 Sørsamisk 4 Trukne 1 Totalt 15 2	Doarjjaohcamiid juohkáseapmi guovlluid gaskka ja vuoruheamit 2010:s Guovlu Registreren Sihkkarastin Ođasteapmi Davvisámi guovlu 3 Julevsámi guovlu 8 1 Máttasámi guovlu 4 Gessojuvvon 1 Oktiibuot 15 2
Totalt 10 3 3 16	Oktiibuot 10 3 3 16
Innenfor ordningen kan vi se at det er en konsentrasjon av restaureringsprosjekter i nordsamiske områder , men ikke så mange registreringsprosjekter .	Sáhttit oaidnit ahte ortnega siskkobealde eanemusat ođastanprošeavttat leat leamaš davvisámi guovlluin , muhto doppe eai lean nu galle registrerenprošeavtta .
I lulesamiske områder er det flest registreringsprosjekter og restaureringsprosjekter knyttet til institusjoner .	Julevsámi guovlluin leat eanemusat registrerenprošeavttat ja ođastanprošeavttat ásahusaid oktavuođas .
I sørsamiske områder er det kun registreringsprosjekter som har fått tilskudd , alle disse er knyttet til institusjoner .	Máttasámi guovlluin leat dušše registrerenprošeavttat ožžon doarjaga , buot dát ásahusaid oktavuođas .
Sametinget har i 2010 ikke mottatt noen søknader som omhandler områdene utenfor dagens forvaltningsområde .	Sámediggi lea 2010:s ožžon muhtun ohcamiid mat gusket guovlluide mat leat olggobealde dálá hálddašanguovllu .
7 Helse , sosial og omsorg Sametingets hovedmål er å sikre et helse- , sosial- og omsorgstilbud til det samiske folket .	7 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Sámedikki váldomihttomearrin lea sihkkarastit dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusfálaldaga sámi álbmoga várás .
Dette tilbudet skal være likeverdig med tilbudet som den øvrige befolkning har .	Dát fálaldat galgá lea ovttadássásaš fálaldagain mii muđui lea álbmogis .
Helse- , sosial- og omsorgstilbud må tilpasses den samiske befolkningens behov .	Dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusfálaldaga ferte heivehit sámi álbmoga dárbbuide .
Videre må helse- , sosial- og omsorgspersonell over hele landet gis opplæring i samisk språk- og kultur .	Dasto fertejit dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbargiide miehtá riikka fállojuvvot oahpahus sámi gielas ja kultuvrras .
Det er også aksept for komplementære og tradisjonelle behandlingsformer .	Maiddái dievasmahtti ja árbevirolaš dikšunvuogit leat dohkálaččat .
Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målene .	Sámediggi bargá sierra vugiiguin olahan dihte dáid mihttomeriid .
Gjennom dialog og samarbeid med sentrale myndigheter og andre relevante aktører , forsøker vi å sikre Sametingets innflytelse på utformingen av helse- og sosialtjenester til det samiske folk .	Gulahallama ja ovttasbarggu bokte guovddáš eiseválddiiguin ja eará relevánta aktevrraiguin , geahččalit mii sihkkarastit Sámedikki váikkuhanfámu dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagaid hábmemii sámi álbmoga várás .
I tillegg gir vi tilskudd til ulike helse- og sosialprosjekter .	Dasa lassin addit mii doarjaga sierralágan dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Samarbeid med ulike aktører Sametinget er i dialog med sentrale myndigheter , kommuner og fylkeskommuner og andre aktører i arbeidet med å sikre og bedre helse- og omsorgstjenester til den samiske befolkningen .	Ovttasbargu sierra aktevrraiguin Sámediggi gulahallá guovddáš eiseválddiiguin , gielddaiguin , fylkkagielddaiguin ja eará aktevrraiguin barggus buoret dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusfálaldagaid sihkkarastima oktavuođas sámi álbmoga várás .
Noen av utfordringene er blant annet å sikre en regional rådgivningstjeneste for den sørsamiske befolkningen initiert av Snåsa kommune og en videreføring av helsesatsningen ved Várdobáiki samisk senter .	Hástalusaid gaskkas leat earret eará regionála ráđđeaddinbálvalusa sihkkarastin máttasámi álbmoga várás maid Snoasa suohkan lea álggahan ja dearvvašvuođa áŋgiruššamiiguin joatkin Várdobáikki sámi guovddážis .
Tettere samarbeid med faginstanser og andre om kompetanseoppbygging samt synliggjøring av behov og tjenesteutvikling er også viktig .	Deaŧalaš lea maiddái lávgadet ovttasbargu fágaásahusaiguin ja earáiguin gelbbolašvuođahuksema ektui ja dasto dárbbu ja bálvalusaid ovddideami oainnusmahttima ektui .
Det arbeides også med å etablere kontakt med Sametinget i Sverige spesielt om psykisk helsevern blant reindriftsutøverne .	Dál leat geahččaleamen ásahit oktavuođa Sámedikkiin Ruoŧa bealde erenoamážit psykalaš dearvvašvuođa ektui boazodolliid gaskkas .
Sametingets mål er at et nasjonalt undervisningssykehjem skal være pådriver og bidra til å utvikle kunnskap og heve kvaliteten i helse- og omsorgstjenesten til samiske pasienter , brukere og deres Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Davviriikkaid dearvvašvuođadirektevrrat leat galledan Sámedikki , ja mii muitaleimmet sidjiide makkár hástalusat leat go galgá sihkkarastit dásseárvosaš dearvvašvuođa - ja sosiálabálvalusa sámi álbmoga várás Norgga bealde Sámis . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 147 av 274	145 siidu 272 siiddus
Sametinget har også innledet konsultasjoner angående en 3-årig demensplan for samer med demens .	Sámediggi lea maiddái álggahan konsultašuvnnaid 3-jagáš demeansaplána ektui sámiid várás geat leat muittohuvvan .
Prosjektet er satt i gang med bakgrunn i regjeringens demensplan for 2015 .	Prošeakta lea álggahuvvon ráđđehusa demeansaplána 2015 vuođul .
Samisk representasjon i styrene i helseforetakene	Sámi ovddastus dearvvašvuođadoaimmahagaid stivrrain
Sametinget har foreslått kandidater til styrene for de fire regionale helseforetak og noen av de underliggende foretakene ved Helse Nord RHF .	Sámediggi lea evttohan olbmuid stivralahttun njeallje regionála dearvvašvuođadoaimmahahkii ja muhtun daid vuollásaš doaimmahagaide Dearvvaštuohta Davvin RHF .
, Helse Midt-Norge RHF og Helse Sør-Øst RHF .	, Dearvvašvuohta Gaska-Norga RHF ja Dearvvašvuohta Mátta-Nuorta RHF oktavuođas .
Det er samisk representasjon ved følgende styrer :	Sámi ovddastus lea čuovvovaš stivrrain :
Helse Nord RHF Helse Finnmark Universitetssykehuset i Nord-Norge ( UNN . )	Dearvvašvuohta Davvin RHF Dearvvašvuohta Finnmárku Davvi-Norgga universitehtabuohcciviessu ( UNN . )
Nordlandssykehuset Helgelandssykehuset Helse Nord-Trøndelag RHF Oslo Universitetssykehus , underlagt Helse Sør-Øst	Nordlándda buohcciviessu Helgelándda buohcciviessu Dearvvašvuohta Davvi-Trøndeláhka RHF Oslo Universitehtabuohcciviessu , Dearvvašvuohta Mátta-Nuorta vuollásaš
Samiske barns rettigheter i møte med barnevernstjenesten	Sámi mánáid vuoigatvuođat mánáidsuodjalusa bálvalusain
Samiske barn skal møte en barnevernstjeneste med samisk språk- og kulturkompetanse .	Sámi mánát galget beassat deaivvadit mánáidsuodjalusbálvalusain mas lea sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta .
Dette er rettigheter som samiske barn har uttrykt i Barnekonvensjonen og i barnevernloven .	Dát vuoigatvuođat leat sámi mánáid várás Mánáidkonvenšuvnna ja mánáidsuodjaluslága mielde .
Likeledes er samiske barn innenfor forvaltningsområdet for samisk språk omfattet av bestemmelsene i sameloven .	Dasa lassin gusket sámi mánáide geat ásset sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde sámelága mearrádusat .
Dette betyr at samiske barn i disse kommunene har rett til å bli betjent på samisk av barnevernstjenesten , også ved plassering i institusjon og fosterhjem utenfor hjemkommunen .	Dát mearkkaša dan ahte sámi mánáin dáin gielddain lea vuoigatvuohta oažžut bálvalusa sámegillii mánáidsuodjalanbálvalusas , maiddái dalle go biddjojuvvojit ásahussii ja biebmoruktui olggobealde ruovttu gieldda .
Sametinget er opptatt av å synliggjøre barns rettigheter og at disse rettighetene blir ivaretatt i barnevernstjenesten .	Sámediggái lea deaŧalaš oainnusmahttit mánáid vuoigatvuođaid ja vai dát vuoigatvuođat gozihuvvojit mánáidsuodjalanbálvalusas .
Sametinget har gjennomført konsultasjoner med Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet ( BLD ) om forslag til endring av forskrift om tilsyn i fosterhjem og barneverninstitusjoner .	Sámediggi lea čađahan konsultašuvnnaid Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttain evttohusa ektui ahte rievdadit láhkaásahusa bearráigeahču hárrái biebmoruovttus ja mánáidsuodjalanásahusain .
Sametingets mål med konsultasjonene er at samiske barns rett til ivaretakelse av språk og kultur skal etterspørres aktivt under plassering i institusjon og fosterhjem .	Sámedikki ulbmil konsultašuvnnaiguin lea ahte sámi mánáid vuoigatvuođat giela ja kultuvrra goziheami ektui jerrojuvvojit árjjalaččat dalle go mánná biddjojuvvo ásahussii ja biebmoruktui .
Dette må uttrykkes klart i forskrifter for tilsyn med barn i fosterhjem og institusjoner .	Dát ferte čielgasit boahtit ovdan láhkaásahusas mánáid bearráigeahču ektui biebmoruovttuin ja ásahusain .
Forslag til endringer i disse forskriftene er nå sendt ut på høring .	Dáid láhkaásahusaid rievdadusevttohusat leat dál sáddejuvvon gulaskuddamii .
Sametinget er beredt til å fortsette konsultasjonene etter høringsfristens utløp .	Sámediggi lea gearggus joatkin konsultašuvnnaiguin maŋŋá gulaskuddanáigemeari .
Sametinget har innledet konsultasjoner med Justis- og politidepartementet angående ivaretakelse av samiske barns rettigheter i Barnehus .	Sámediggi lea álggahan konsultašuvnnaid Justiisa- ja politiijadepartemeanttain sámi mánáid vuoigatvuođaid goziheamis Mánáidviesus .
Barnehus er et tilbud til barn og pårørende som møter rettsvesenet etter å ha blitt utsatt for vold eller seksuelle overgrep .	Mánáidviessu lea fálaldat mánáide geat deaivvadit riektedoaimmahagain maŋŋá go leat gártan gillát veahkaválddi dahje seksuála vearredaguid ja sin oapmahaččaide .
Samiske barns rettigheter tilsier at Barnehus må ha kompetanse på samisk språk og kultur ved avhør av samiske barn .	Sámi mánáid vuoigatvuođaid vuođul ferte Mánáidviesus leat gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras dutkkadettiin sámi mánáid .
Sametinget vil fortsette konsultasjonene i 2011 .	Sámediggi áigu joatkit konsultašuvnnaiguin 2011:s .
Sametinget har innledet konsultasjoner med BLD angående NOU 2009:8 Kompetanseutvikling i barnevernet .	2009:8 Kompetanseutvikling i barnevernet , gelbbolašvuođa ovddideami birra mánáidsuodjalusas .
Sametingets mål med konsultasjonene er å sikre kompetanse om samisk språk og kultur i barnevernsutdanningene .	Sámedikki mihttomearri konsultašuvnnaiguin lea sihkkarastit gelbbolašvuođa sámi gielas ja kultuvrra mánáidsuodjalusa oahppofálaldagain .
Sametinget deltar også i referansegruppa for stortingsmelding om utdanning for velferdstjenestene .	Sámediggi searvá maiddái stuorradiggedieđáhusa referánsajovkui čálgobálvalusaid oahpu birra .
Helse- og sosialutdanning og forskning skal være kjernen i meldingen , og etter planen skal meldingen legges frem høsten 2011 .	Dearvvašvuođa- ja sosiálaoahppu ja dutkan galget leat guovddážis dieđáhusas , ja plána mielde galgá dieđáhus ovddiduvvot čakčat 2011 .
Samhandlingsreformen Samiske tjenestemottakere har krav på en likeverdig helse- og sosialtjeneste på lik linje med den øvrige befolkning .	Ovttasdoaibmanođastus Sámi bálvalusdárbbašeddjiin lea vuoigatvuohta oažžut dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid seamma dásis go álbmot muđui oažžu .
Med bakgrunn i dette har Sametinget innledet konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet om ivaretakelse av samiske pasienter i Samhandlingsreformen .	Dán vuođul lea Sámediggi álggahan konsultašuvnnaid Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain sámi pasieanttaid goziheamis Ovttasdoaibmanođastusas .
Mer ansvar til kommunene og mer helhetlig pasientbehandling er noen av signalene fra sentrale helsemyndigheter .	dearvvašvuođaeiseválddit leat addán muhtun signálaid nugo eanet ovddasvástádusa birra gielddaide ja eanet ollislaš pasieantadikšuma birra .
Sametinget er opptatt av å sikre at prioriteringer og innretninger av samhandlingstiltak som gjøres også skal gi gode effekter overfor den samiske befolkningen .	Sámediggái lea deaŧalaš sihkkarastit ahte ovttasdoaibman doaibmabijuid vuoruhemiin ja rámmain mat biddjojuvvojit galgá leat buorre beaktu maiddái sámi álbmogii .
Deriblant må rettighetene til samiske pasienter i språkforvaltningskommunene også ivaretas i den nye reformen .	Dasto ferte sámi pasieanttaid vuoigatvuođaid giellahálddašanguovllu gielddain maiddái gozihit ođđa ođastusas .
Oppdragsdokumenter til de regionale helseforetakene Sametinget har konsultert Helse- og omsorgsdepartementet om ivaretakelse av samiske pasienters behov og rettigheter i oppdragsdokumenter til de regionale helseforetakene for 2011 .	Regionála dearvvašvuođadoaimmahagaid barggahandokumeanttat Sámediggi lea konsulteren Dearvvašvuođa- ja sosiáladepartemeanttain sámi pasieanttaid dárbbu ja vuoigatvuođaid goziheami birra regionála dearvvašvuođadoaimmahagaid barggahandokumeanttain jahkái 2011 .
Ordlyden ‖Samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres fra planleggingsfasen , gjennom utredningsfasen , og når beslutninger tas‖ , er grunnleggende for Sametingets innspill til oppdragsdokumentene .	Cealkka ” Samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres fra planleggingsfasen , gjennom utredningsfasen , og når beslutninger tas ” , lea vuođđun daid rávvagiidda maid Sámediggi addá barggahandokumeanttaide .
Sametinget er fornøyd med en særskilt satsing innen rusbehandlingsfeltet og at tiltakene for samiske pasienter må ta utgangspunkt i samiske pasienters rett til tilrettelagte tjenester med utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Sámediggi lea duhtavaš gárrendikšunsuorggi sierra áŋgiruššamiid ektui ja ahte doaibmabijut sámi pasieanttaid várás fertejit váldit vuolggasaji sámi pasieanttaid vuoigatvuođain oažžut láhččojuvvon bálvalusaid sámi giela ja kultuvrra vuođul .
Sametinget har også etterlyst større fokus på språk og kommunikasjon både i et kvalitetsperspektiv og i et sikkerhetsperspektiv .	Sámediggi lea maiddái váillahan stuorát fokusa gillii ja gulahallamii sihke kvalitehtaperspektiivvas ja sihkarvuođaperspektiivvas .
I oppdragsdokumentene for 2011 er det derfor innen kvalitet og pasientsikkerhet vist til at mangelfull kommunikasjon er en risikofaktor og en viktig kilde til feilbehandling .	Jagi 2011 barggahandokumeanttain lea danne čujuhuvvon kvalitehta ja pasieantasihkarvuođa dáfus ahte váilevaš gulahallan lea riskafáktora ja deaŧalaš gáldu boasttu dikšumii .
Etter initiativ fra Sametinget er det også tatt med i oppdragsdokumentene at i utdanning av helsepersonell skal helseforetakene sikre kompetanse i samisk språk og kultur .	Sámedikki álgaga mielde lea barggahandokumeanttaide maiddái váldojuvvon mielde dat ahte dearvvašvuođabargiid oahpus galget dearvvašvuođadoaimmahagat sihkkarastit gelbbolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras .
Sametinget har hatt et møte med Helse Nord om resultatene fra oppdragene for 2010 .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Dearvvašvuohta Davvin jagi 2010 bargguid bohtosiid birra .
Deriblant har Helse Nord fått i oppdrag å igangsette er tolkeprosjekt for å bedre tolketjenesten til den samiske befolkningen .	Earret eará lea Dearvvašvuohta Davvin ožžon bargun álggahit dulkaprošeavtta buoridan dihte dulkabálvalusa sámi álbmoga várás .
Sametinget skal delta i utforming av mandatet til prosjektet .	Sámediggi galgá searvat prošeavtta mandáhta hábmemii .
Prosjektet er forsinket og oppdraget gjentas i oppdragsdokumenter for 2011 .	Prošeakta lea maŋŋonan ja bargu geardduhuvvo jagi 2011 barggahandokumeanttain .
Sametinget er opptatt av at den nasjonale beredskapen også tar høyde for samiske behov og rettigheter .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte maiddái nationála gearggusvuohta váldá vuhtii sámi dárbbuid ja vuoigatvuođaid .
Nødmelding og varsling i forhold til samiske brukere fungerer ikke tilfredsstillende i dag .	Heahtedieđiheapmi sámi geavaheddjiid ektui ii doaimma dál dohkálaččat .
Dette er en utfordring Sametinget har løftet opp for sentrale myndigheter .	Dán hástalusa lea Sámediggi ovddidan guovddáš eiseválddiide .
Sametinget har innledet konsultasjoner med Justis- og politidepartementet om ivaretakelse av samiske brukere i etableringen av nytt digitalt nødnett .	Sámediggi lea álggahan konsultašuvnnaid Justiisa- ja politiijadepartemeanttain sámi geavaheddjiid goziheami ektui ođđa digitála heahteneahta ásaheami oktavuođas .
Sametinget er opptatt av at et språklig og kulturelt tilbud i nødmeldetjenesten må gis til samiske brukere over hele landet .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte gielalaš ja kultuvrralaš fálaldat heahtebálvalusas addojuvvo sámi geavaheddjiide miehtá riikka .
Sametinget vil fortsette konsultasjonene i 2011 .	Sámediggi joatká konsultašuvnnaiguin 2011:s .
Psykisk helse De tradisjonelle samiske næringene er under sterkt press fra samfunnet utenfor .	Psykalaš dearvvašvuohta Árbevirolaš sámi ealáhusat leat garra deattu vuolde olggobeale servodaga beales .
Arealinngrep og rovdyrtap er bare noen av de utfordringer som utøverne stilles ovenfor .	Areáladuohtadeamit ja boraspirevahágat leat dušše oassi hástalusain maid ovddabealde doallit leat .
I en slik situasjon er det viktig å være oppmerksom på de menneskelige konsekvensene av dette .	Dákkár dilis lea deaŧalaš fuomášit makkár olmmošlaš váikkuhusat das leat .
Å leve i en stadig stressituasjon gjør noe med menneskers fysiske og psykiske helse .	Go oppa áiggi galgá eallit huššadilis de dat váikkuha olbmuid fysálaš ja psykalaš dearvvašvuhtii .
Den siste tiden har Sametinget fått meldinger om økte psykiske belastninger for utøverne av tradisjonelle samiske næringer .	Maŋimuš áiggis lea Sámediggi ožžon dieđuid dan birra ahte árbevirolaš sámi ealáhusaid doallit gillájit eanet psykalaččat .
Sametinget har innledet samarbeid med Samisk nasjonalt kompetansesenter - psykisk helsevern ( SANKS ) for å se hva politikerne kan bidra med i denne sammenhengen .	Sámediggi lea álggahan ovttasbarggu Sámi našuvnnalaš gealboguovddážiin – psykalaš dearvvašvuođa suodjaleapmi ( SANAG ) geahčadan dihte maid politihkkárat sáhtášedje bargat dán oktavuođas .
Fremtidstro og optimisme må prege utøverne av tradisjonelle samiske næringer , dersom næringen skal rekruttere nye utøvere .	Jáhkku boahtteáigái ja optimisma ferte leat árbevirolaš sámi ealáhusaid dolliin , jos ealáhus galggaš rekrutteret ođđa dolliid .
Samiske barn får også med seg negativ omtale i media og press mot næringen .	Sámi mánát ožžot maiddái mielde dan negatiivvalaš beaggima medias ja gillájit dan geažil go ealáhus lea fuones čuovggas .
Barn ser at dette gjør noe med de voksne , og det kan skape bekymringer .	Mánát oidnet ahte dát váikkuha ollesolbmuide , ja dat sáhttá buktit fuola .
Sametinget har løftet denne situasjonen ovenfor sentrale myndigheter og vil fortsatt bidra til økt fokus på denne uholdbare situasjonen .	Sámediggi lea ovddidan dán dili guovddáš eiseválddiide ja áigu ain bidjat eanet fokusa dán dohkketmeahttun dillái .
Sametinget fremhevet spesielt hvor viktig språk- og kulturforståelsen er i møte med etterlatte og i forebyggingsarbeidet .	Sámedikki presideanta lea doallan sáhkavuoru SANAG konferánssas boazodoalu psykalaš dearvvašvuođa ja iešsorbmemiid birra .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 149 av 274	147 siidu 272 siiddus
En kriminalomsorg tilpasset samiske innsattes behov	Rihkusfuolahus heivehuvvon sámi fáŋggaid dárbbuide
Sametinget har gitt tilskudd til et prosjekt som skal kartlegge helse- og sosialtilbudet til samiske innsatte i fengsel .	Sámediggi lea addán doarjaga prošektii man bokte galgá kártejuvvot makkár dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldat fáŋggain leat giddagasas .
Målet er å skape bedre kunnskap for å bedre helsetjenestetilbudet til samiske innsatte .	Mihttomearrin lea oažžut buoret máhtolašvuođa buoridan dihte sámi fáŋggaid dearvvašvuođabálvalusfálaldaga .
Tilskudd til helse- og sosialprosjekter Mål for tilskuddsordningen : En bedre tilrettelagt helse , sosial og omsorgstjeneste for samiske brukere I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 3 350 000 til helse- og sosialprosjekter .	Doarjja dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide Doarjjaortnega mihttomearri : Buorebut láhččojuvvon dearvvašvuođa , sosiála ja fuolahusbálvalus sámi geavaheddjiid várás Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 3 350 000 ru dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Det ble innvilget kr 3 209 000 til 18 prosjekter .	Oktiibuot juolluduvvui 3 209 000 ru 18 prošektii .
8 Regionalutvikling Samarbeidsavtalene Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med Finnmark , Troms , Nordland , Nord-Trøndelag , SørTrøndelag , Hedmark og Oppland fylkeskommuner .	8 Regionálaovddideapmi Ovttasbargošiehtadusat Sámediggi lea dahkan ovttasbargošiehtadusaid Finnmárkku , Romssa , Norlándda , Davvi-Trøndelága , LulliTrøndelága , Hedmárkku ja Opplándda fylkkagielddaiguin .
Målet med avtalene er å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv i samarbeid med fylkeskommunene .	Šiehtadusaid ulbmilin lea nannet ja oainnusmahttit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima ovttasráđiid fylkkagielddaiguin .
Samarbeidsavtalene omfatter omforente tiltak innenfor en rekke samfunnsområder .	Ovttasbargošiehtadusain leat oktasaš doaibmabijut ollu servodatsurggiin .
Sametinget vil jobbe for å få til samarbeidsavtaler med Oslo , Trondheim og Tromsø kommuner .	Sámediggi áigu oččodit ovttasbargošiehtadusaid Oslo , Troandima ja Romssa gielddaiguin .
Oppfølgingen av samarbeidsavtalen mellom fylkeskommune og Sametinget følges opp to ganger årlig gjennom ett politisk møte og ett administrativt møte .	Ovttasbargošiehtadus fylkkagieldda ja Sámedikki gaskka čuovvoluvvo guktii jagis politihkalaš ja hálddahuslaš čoahkkima bokte .
Sentralt i oppfølgingsarbeidet for fylkeskommunene og Sametinget er at man sammen lager en rapport der det fremkommer hvilke tiltak man skal prioritere å samarbeide om årlig .	Guovddážis čuovvolanbarggus fylkkagieldda ja Sámedikki gaskka lea dat ahte ovttas ráhkaduvvo raporta mas boahtá ovdan makkár doaibmabijut galget vuoruhuvvot ovttasbarggus jahkásaččat .
Denne rapporten godkjennes på politisk nivå både av Sametinget og Fylkestinget .	Dát raporta dohkkehuvvo politihkalaš dásis sihke Sámedikki ja Fylkkadikki beales .
Senere på året tar partene en statusgjennomgang av rapporten for å vurdere om og hvordan man gjennomfører de årlige tiltakene .	Maŋŋá jagis geahčadit bealit raportta stáhtusa árvvoštallan dihte čađahuvvojit go dat jahkásaš doaibmabijut ja movt dat dahkkojuvvo .
Statusgjennomgangen skjer administrativt .	Stáhtus geahčaduvvo hálddahusa dásis .
Denne arbeidsmetoden er gjennomført for 2010 for Sametinget og Finnmark fylkeskommune .	Dát bargometoda lea čađahuvvon jagis 2010 Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda dáfus .
Partene er enige om at samarbeidet fungerer godt sett hen i fra ressursene .	Bealit leat soahpan ahte ovttasbargu doaibmá bures go geahččá resurssaid ektui .
Samarbeidsavtalen bidrar til å synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Ovttasbargošiehtadus váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima oainnusmahttima .
Fylkeskommunen er informert om Sametingets kommende gjennomgang av sin regionalpolitikk og at det vil kunne komme eventuelle endringer og utvikling her .	Fylkkagildii lea dieđihuvvon ahte Sámediggi áigu geahčadit iežas regionálapolitihka ja soitet boahtit rievdadusat dasa ja ovdáneapmi .
Samarbeidsavtalen med Nordland fylkeskommune ble inngått i 2006 .	Ovttasbargošiehtadus Norlándda fylkkagielddain dahkkojuvvui 2006:s .
Det pågår et arbeid med revidering av avtalen .	Šiehtadus lea dál rievdaduvvomin .
Sametinget og fylkeskommunene i sørsamisk område har revidert den eksisterende samarbeidsavtalen som ble inngått i 2005 .	Sámediggi ja fylkkagielddat máttasámi guovllus leat ođasmahttimin dáláš ovttasbargošiehtadusa mii dahkkojuvvui 2005:s .
Samarbeidspartene er Sametinget i Norge , Nordland fylkeskommune , Nord-Trøndelag fylkeskommune , Sør-Trøndelag fylkeskommune og Hedmark fylkeskommune .	Ovttasbargobealit leat Sámediggi Norgga bealde , Norlándda fylkkasuohkan , DavviTrøndelága fylkkasuohkan , Mátta-Trøndelága fylkkasuohkan ja Hedmárkku fylkkasuohkan .
Målet med avtalen er å styrke og synliggjøre samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Šiehtadusa ulbmilin lea nannet ja oainnusmahttit sámi kultuvrra , giela ja servodateallima .
Samarbeidsavtalen er ikke til hinder for samarbeid som ikke er nevnt i denne avtalen .	Ovttasbargošiehtadus ii hehtte eará ovttasbarggu mii ii leat namuhuvvon dán šiehtadusas .
En del av temaene i avtalen kan ha varierende relevans og prioritering for de ulike partene .	Oasis šiehtadusa fáttáin sáhttá leat sierralágan mearkkašupmi ja vuoruheamit sierra beliid beales .
Avtalen skal følges opp med årlige møter på administrativt og politisk nivå .	148 siidu 272 siiddus čoahkkimiid bokte hálddahusa ja politihkalaš dásis .
Hensikten med møtene er rapportering , samarbeid og samhandling .	Čoahkkimiid ulbmilin lea raporteren , ovttasbargu ja ovttasdoaibman .
Sametinget har som vært i kontakt med Oslo kommune i 2008 for å vurdere mulighetene for en samarbeidsavtale med Oslo kommune .	Sámedikkis lea leamaš oktavuohta Oslo gildii 2008:s árvvoštallan dihte vejolašvuođaid ásahit ovttasbargošiehtadusa Oslo gielddain .
I perioden fra 2008 og 2010 har Sametinget gjennom skriftlig korrespondanse forsøkt å oppnå en videre dialog med kommunen .	Áigodagas 2008 ja 2010 lea Sámediggi čálalaččat geahččalan oažžut viidáset gulahallama gielddain .
Denne kontakten ble opprettet høsten 2010 med Oslo kommune Partene er enige om en foreløpig arbeidsform for kartlegging av bruken av Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dát oktavuohta Oslo gielddain ásahuvvui čakčat 2010 . Bealit leat doaisttážii soahpan bargovuogi fálaldagaid geavaheami ja dárbbuid kártemis Oslo gielddas .
Sametinget hadde også et folkemøte i Oslo i slutten av 2010 .	Sámediggi doalai maiddái álbmotčoahkkima Oslos jagi 2010 loahpa geahčen .
Regionale utviklingsmidler I budsjettet for 2010 var det satt av kr 3 500 000 til regionalutvikling .	Regionála ovddidanruđat Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 3 500 000 ru regionálaovddideapmái .
Regionale utviklingsmidler er utviklingsmidler som tildeles prosjekter som har felles finansiering med fylkeskommunene .	Regionála ovddidanruđat juogaduvvojit prošeavttaide mat ruhtaduvvojit ovttas fylkkagielddaiguin .
Av prosjekter i Finnmark som kan nevnes er tilskudd på kr 30 000 til Barents urfolkskongress i 2010 og kr 400 000 til Tana kulturskole til opplæringstilbud for barn og unge innen dans , musikk og drama .	Finnmárkku prošeavttaid gaskkas sáhttit namuhit doarjaga Barents álgoálbmotkongressii mii lei 30 000 ru 2010:s ja 400 000 ru Deanu kulturskuvlii mánáid ja nuoraid dánsa , musihkka ja drámá oahpahusfálaldahkii .
Det ble også gitt tilskudd til NHO Finnmark til avvikling av Småtinget 2010 i Alta .	Doarjja addojuvvui maiddái NHO Finnmárkui Smávvadikki čađaheapmái Álttás 2010:s .
Av prosjekter i Troms kan nevnes tilskudd på kr 150 000 til avvikling av samisk uke i Tromsø og kr 200 000 til miljøprosjektet Leve i naturen / Eallit luonddus i regi av Fylkesmannen i Troms .	Romssa prošeavttaid gaskkas sáhttit namuhit 150 000 ruvdnosaš doarjaga sámi vahku čađaheapmái Romssas ja 200 000 ru birasprošektii Leve i naturen / Eallit luonddus maid Romssa fylkkamanni lágidii .
Av prosjekter i Nordland kan nevnes tilskudd på kr 300 000 til forprosjektet Muskenveien og kr 190 000 til restaurering av Duoddará ráffe / pitesamisk senter i Beiarn .	Norlándda prošeavttaid gaskkas sáhttit namuhit 300 000 ru Måske-geainnu ovdaprošektii ja 190 000 ru Duoddará ráffe / bihtánsámi guovddáža divodeapmái Báidáris .
9 Internasjonalt og samisk samarbeid Sametingets arbeid med internasjonale urfolkspørsmål Sametinget vil arbeide med revideringen av internasjonale meldingen i løpet av neste år .	9 Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámedikki bargu riikkaidgaskasaš álgoálbmotáššiiguin Sámediggi áigu ođasmahttit riikkaidgaskasaš dieđáhusa boahtte jagi . Dán oktavuođas lágiduvvo seminára dán barggu oassin .
Det vil i den forbindelse arrangeres et seminar som ledd i dette arbeidet .	Vuođđun riikkaidgaskasaš bargui leat mihttomearit mat leat čuovvovaš dieđáhusain :
Sametingsrådets melding om internasjonale satsningsområder sak 49/06 Nordområdeutvikling sak 68/07	Sámediggeráđi dieđáhus riikkaidgaskasaš áŋgiruššansurggiid birra , ášši 49/06 Davviguovloovddideapmi , ášši 68/07
Sametingspresidenten var i april 2010 i Sør-Amerika sammen med Stortingspresidenten .	Sámedikki presideanta finai cuoŋománus 2010 Mátta-Amerihkás stuorradikki presideanttain .
I Brasil besøkte delegasjonen blant annet Xingu indianerterritorium .	Brasilias galledii delegašuvdna earret eará Xingu indiánaguovllu .
Under oppholdet i Sør-Amerika ble delegasjonen orientert om aktuelle problemstillinger knyttet til avskoging , klima og urfolkenes rolle i bevaring av regnskog .	Mátta-Amerihká mátki oktavuođas muitaledje delegašuvdnii áigeguovdilis áššečuolmmaid birra mat čatnasit meahcihuhttimii , dálkkádahkii ja álgoálbmogiid rollii arvevuvddiid suodjaleamis .
Sametingspresidenten var til stede på årets møte i FNs Permanente Forum for urfolk .	Sámedikki presideanta lei mielde dán jagáš ON álgoálbmogiid bissovaš foruma čoahkkimis .
Sametingsrådet deltok på et internasjonalt utvekslingsseminar i Antigua , Guatemala .	Sámediggeráđđi searvvai riikkaidgaskasaš lonuhallanseminárii Antiguas , Guatemalas .
Seminaret handlet om implementeringen av konsultasjonsplikten i ILO konvensjon 169 art 6 .	Semináras lei sáhka konsultašuvdnageatnegasvuođa heiveheamis ILO konvenšuvnna 169 guđát artihkkala mielde .
Ekspertmekanismen for urfolksrettigheter ( EMRIP ) holder årlige sesjoner .	Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanisma EMRIP láve doallat jahkásaš sešuvnnaid .
Sametinget deltok under årets sesjon og ga sitt bidrag gjennom innlegg til den foreløpige rapporten som omhandler urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser .	Sámediggi lei mielde dán jagáš sešuvnnas ja buvttii rávvagiid sáhkavuorus bokte gaskaboddosaš raportii mas lea sáhka álgoálbmogiid rievttis beassat searvat mearrádusproseassaide .
Endelige rapport kommer i 2011 .	Loahpalaš raporta boahtá 2011:s .
Sametinget var høsten 2010 til stede på Menneskerettighetsrådets ( HRC ) møte og deltok på rådets behandling av urfolkssakene tilknyttet ekspertmekanismen og spesialrapportørens foreløpige rapporter .	Sámediggi lei čakčat 2010 mielde Olmmošvuoigatvuođaráđi ( HRC ) čoahkkimis ja searvvai ráđi álgoálbmotáššiid meannudeapmái mat čatnasit áššedovdimekanismii ja erenoamášdieđiheaddji gaskaboddosaš raporttaide .
De endelige rapportene vil komme i 2011 , fra både ekspertmekanismen og spesialrapportøren .	Loahpalaš raporttat bohtet 2011:s , sihke áššedovdimekanismmas ja erenoamášdieđiheaddjis .
Sametinget vil følge opp arbeidet med disse .	Sámediggi áigu čuovvolit barggu dáiguin .
Sametinget ønsker å bidra til Universal Periodic Review ( UPR ) når det er land som kommer opp til høring av FN om oppfølgingen av menneskerettighetene .	Sámediggi háliida váikkuhit UPR - Universal Periodic Review go lea sáhka riikkain mat bohtet ovdan gulaskuddamii ON:s olmmošvuoigatvuođaid čuovvoleami birra .
Det har ikke latt seg å følge opp de høringer som ble Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ii leat leamaš vejolašvuohta čuovvolit daid gulaskuddamii mat čađahuvvojedje dán jagi resursaváilivuođa geažil .
UPR er et relativt nytt forum der man kan jobbe for å styrke urfolksrettighetene i hele verden .	UPR lea viehka ođđa forum man oktavuođas sáhttá bargat álgoálbmotvuoigatvuođaid nannemiin miehtá máilmmi .
Det vil være nødvendig å følge opp dette arbeidet i større grad enn til nå .	Dárbu lea čuovvolit dán barggu eanet go mii dán rádjái lea dahkkojuvvon .
Det er bestemt at det skal avholdes to konsultasjonsmøter med Utenriksdepartementet i året .	Mearriduvvon lea ahte Olgoriikadepartemeanttain galgá doallat guokte konsultašuvdnačoahkkima jahkásaččat .
Møtene omhandler Sametingets internasjonale arbeid og koordinering med departementene i den sammenheng .	Čoahkkimiin lea sáhka Sámedikki riikkaidgaskasaš barggu birra ja oktiiordnema birra departemeanttaiguin dan oktavuođas .
Saker som er tatt opp har i hovedsak vært knyttet opp mot nordområdepolitikken , herunder næringsutvikling og mineralutvinning i samiske områder , Barentssamarbeidet , Arktisk råd og menneskerettighetsspørsmål og urfolkssaker i FN .	Eanaš áššit mat váldojuvvojedje ovdan čatnasit davviguovlopolitihkkii , nugo ealáhusovddideapmi ja minerálaroggan sámi guovlluin , Barentsovttasbargu , Árktalaš ráđđi ja olmmošvuoigatvuođaáššit ja álgoálbmotáššit ON:s .
Regjeringen arbeider med ny Nordområdemelding som ferdigstilles i løpet av 2011 .	Ráđđehus lea ráhkadeamen ođđa Davviguovlodieđáhusa mii gárvvistuvvo jagis 2011 .
Sametinget vil bidra til dette arbeidet .	Sámediggi áigu váikkuhit dán barggu .
Samisk parlamentarisk råd Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) er et parlamentarisk samarbeidsorgan mellom sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Sámi parlamentáralaš ráđđi Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid parlamentáralaš ovttasbargoorgána .
Samene fra Russland er permanente deltakere i rådet .	Sámiin Ruošša bealde lea bissovaš ovddastus ráđis .
Råd skal ivareta samenes interesser på tvers av landegrensene og er den samiske stemmen internasjonalt .	Ráđđi galgá gozihit sámiid beroštumiid riikarájáid rastá ja doaibmat sámi jietnan riikkaidgaskasaččat .
Sametinget tildeles kr 500 000 til Samisk parlamentarisk råd over statsbudsjettet .	Sámediggái juolluduvvo 500 000 ru Sámi parlamentáralaš ráđđái stáhtabušeahtas .
Tildelingen går til det sameting som har sekretariatet for rådet .	Juolludus manná dan sámediggái mas lea ráđi čállingoddi .
Delegasjonenes utgifter til deltakelse i møter og øvrig representasjon dekkes av de ulike sametingene .	Delegašuvnnaid mátkegoluid ja eará ovddastangoluid máksá guhtege sámediggi ieš .
Ledervervet i Samisk parlamentarisk råd roterer mellom de tre sametingene .	Sámi parlamentáralaš ráđi jođiheaddjidoaibma juogaduvvo golmma sámedikki gaskka .
Fra og med 14.4.2010 og for en periode på 16 måneder har Sametinget i Finland ledervervet i rådet .	14.4.2010 rájes ja 16 mánu áigodaga lea Sámedikkis Suoma bealde ráđi jođiheaddjidoaibma .
Rådet har vedtatt egen virksomhetsplan for perioden november 2008 til desember 2010 .	Ráđđi lea mearridan alccesis sierra doaibmaplána áigodahkii skábmamánus 2008 juovlamánnui 2010 .
Planen omhandler blant annet samisk språk , opplæring , / utdanning ungdomssaker , samisk universitet , nordisk samekonvensjon , ressurs utnytting og miljø , internasjonalt engasjement og likestilling .	Plánas lea sáhka earret eará sámi giela , oahpahusa , / oahpu nuoraidáššiid , sámi universitehta , davviriikkaid sámekonvenšuvnna , resursaávkkástallama ja birrasa birra , riikkaidgaskasaš áŋgiruššamat ja dásseárvu birra .
Virksomhetsplanen er retningsgivende for rådets arbeid .	Doaibmaplána bidjá rávvagiid ráđi bargui .
Samisk parlamentarisk råds klimapolitiske strategi ble vedtatt i 2010 .	Sámi parlamentáralaš ráđi dálkkádatpolitihkalaš strategiija mearriduvvui 2010:s .
Etter invitasjon fra Samisk parlamentarisk råd besøkte FNs spesialrapportør , James Anaya 14.- 16.4.2010 for første gang i historien Sápmi som region .	Sámi parlamentáralaš ráđi bovdejumi mielde galledii ON erenoamášdieđiheaddji , James Anaya 14.16.4.2010 vuosttaš gearddi historjjás Sámi regiovdnan .
Besøket fant sted i Rovaniemi .	Son finai Roavvenjárggas .
Det ble det avholdt en rundebordssamtale mellom spesialrapportøren , SPR samt representanter fra regjeringene .	Dollojuvvui jorbabeavdeságastallan erenoamášdieđiheaddji , SPR ja ráđđehusa ovddasteddjiid gaskka .
Barentssamarbeidet Sametinget deltok under Barents urfolkskongressen og konferanse tidlig i 2010 der en foreløpig resolusjon ble vedtatt som inneholder artikler som anerkjenner urfolks rett til å delta i Barentssamarbeidet .	Barentsovttasbargu Sámediggi searvvai Barents álgoálbmotkongressii ja konferánsii árrat jagi 2010 gos mearriduvvui gaskaboddosaš resolušuvdna mas leat artihkkalat mat dohkkehit álgoálbmogiid rievtti searvat Barentsovttasbargui .
Det arbeides med å få til slik representasjon gjennomført .	Sámediggi lea sávvan Barentsčállingotti ektui leat ovddastuvvon áicin .
Sametinget tildeler kr 100 000 til urfolksmedarbeider i det internasjonale Barentssekretariatet , dette i henhold til rammeavtalen med Utenriksdepartementet .	Sámediggi juolluda 100 000 ru álgoálbmotbargi virggis riikkaidgaskasaš Barentsčállingottis , dát dahkkojuvvo rámmašiehtadusa ektui Olgoriikadepartemeanttain .
Nordisk samekonvensjon Sametinget har i 2009 arbeidet for igangsettelse av forhandlinger om Nordisk samekonvensjon .	Davviriikkaid sámekonvenšuvdna Sámediggi lea 2009:s bargan oažžut álgui šiehtadallamiid Davviriikkaid sámekonvenšuvnna ektui .
Sametinget har forhåpninger til dette arbeidet , og ser behovet for å få en fellesnordisk samekonvensjon , som vil omfatte og forplikte de nordiske land og det samiske folk i de nordiske land .	Sámedikkis leat vuordámušat dán bargui , ja oaidná ahte lea dárbu oažžut oktasaš davviriikkalaš sámekonvenšuvnna , mii guoská davviriikkaide ja sámi álbmogii davviriikkain ja geatnegahttá daid .
Sametinget ser frem til at forhandlingene starter i 2011 .	Sámediggi vuordá mielas ahte šiehtadallamat álggahuvvojit 2011:s .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 152 av 274	150 siidu 272 siiddus
I henhold til erklæringens art. 42 har statene påtatt seg å fremme full gjennomføring av bestemmelsene i erklæringen .	Julggaštusa artihkkala 42 ektui leat stáhtat váldán badjelasaset julggaštusa mearrádusaid čađaheami ovddideami ollásit .
Sametinget har med tilfredshet notert seg at samtlige av de fire stater som stemte mot vedtakelsen av FNs urfolkserklæring 13. september 2007 nå har erklært bortfall av sin motstand .	Sámediggi lea duhtavašvuođain oaidnán ahte buot njeallje stáhta mat jienastedje ON julggaštusa beali čakčamánu 13. b. 2007 , leat dál guođđán eret sin vuostehágu .
Dette gjelder Australia , New Zealand , Canada og USA .	Dát leat Australia , Ođđa Selánda , Kanada ja USA .
Likeså er Sametinget tilfreds med FNs Generalforsamlings resolusjon av 16. november 2010 der medlemsstatene oppfordres til å styrke sine nasjonal og internasjonale bestrebelser , herunder gjennom internasjonalt samarbeid , for å løse urfolks problemer inne ulike sektorer som kultur , utdanning , helse , menneskerettigheter , miljøspørsmål og økonomisk utvikling .	Sámediggi lea maiddái duhtavaš ON váldočoahkkima resolušuvnnain , beaiváduvvon 16.11.10 mas lahttoriikkat ávžžuhuvvojit nannet sin nationála ja riikkaidgaskasaš rahčamušaid , maiddái riikkaidgaskasaš barggu bokte , čoavdin dihte álgoálbmogiid váttisvuođaid sierra surggiin nugo kultuvrras , oahpahusas , dearvvašvuođas , olmmošvuoigatvuođain , birasáššiin ja ekonomalaš ovddideamis .
Det vedtas også å avholde i 2014 et høynivåmøte i FNs generalforsamling , i fortsettelsen benevnt som Verdenskonferansen om urfolk , for å høste felles erfaringer og beste erfaringer i arbeidet med realisering av urfolks rettigheter , herunder bestrebelser etter å oppfylle målsettingene i FNs erklæring om urfolks rettigheter .	Mearriduvvo maiddái ahte dollojuvvo alladási čoahkkin 2014:s ON váldočoahkkimis , joatkkan namuhuvvon álgoálbmogiid máilmmikonferánsan , oažžun dihte oktasaš vásihusaid ja buoremus vásihusaid barggus álgoálbmogiid vuoigatvuođaid duohtan dahkamis , maiddái rahčamušaid dan ektui ahte ollašuhttit mihttomeriid mat leat ON álgoálbmot vuoigatvuođaid julggaštusas .
Sametinget har et eget ansvar for å få urfolkserklæringen synliggjort og benyttet som juridisk retningsgivende og anerkjent verktøy .	Sámedikkis lea sierra ovddasvástádus álgoálbmotjulggaštusa oainnusmahttimis ja geavaheamis juridihkalaččat háldejeaddjin ja dohkkehuvvon gaskaoapmin .
Dette tilsier at FNs urfolkserklæring må forstås som et instrument med sterkere juridiske bindinger enn hva øvrige erklæringer generelt sett er tillagt .	Dát mearkkaša dan ahte ON álgoálbmotjulggaštus ferte áddejuvvot dakkár instrumeantan mas leat nannoset juridihkalaš čatnasat go mat eará julggaštusain oppalaččat leat .
Sametinget vurderer det slik at innholdet av FNs urfolkserklæring gjenspeiler og presenterer den rettslige utviklingen som foreligger innen urfolksretten .	Sámedikki árvvoštallama mielde čájeha ja čalmmusta ON álgoálbmotjulggaštusa sisdoallu dan rievttálaš ovdáneami mii lea leamaš álgoálbmotrievtti siskkobealde .
Sametingets mener at det er behov for en synliggjort og handlingsrettet implementering av FNs urfolkserklæring .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu heivehit ON álgoálbmotjulggaštusa oainnusmahttimiin ja doaibmabiddjin .
Denne nasjonale gjennomføringen av erklæringens bestemmelser må følges opp i nasjonal lovgivning og administrativ praksis .	Julggaštusa mearrádusaid nationála čađaheapmi ferte čuovvoluvvot nationála láhkaaddimiin ja hálddahuslaš geavahusa bokte .
Sametinget finner behovet for å kunne rapportere på i hvilken grad man faktisk anstrenger seg for en gjennomføring av urfolkserklæringens artikler på nasjonalt nivå .	Sámediggi gávnnaha ahte lea dárbu beassat raporteret man muttos duođaid rahččojuvvo álgoálbmotjulggaštusa artihkkaliid čađaheapmi nationála dásis .
I følge SPRs virksomhetsplan er Sametinget i Norges tillagt særskilt ansvar for å jobbe for en implementering av FNs urfolkserklæring .	SPR doaibmaplána mielde lea Sámediggái Norgga bealde biddjojuvvon erenoamáš ovddasvástádus bargat ON álgoálbmotjulggaštusa heivehemiin .
Eksempel på vår bruk av erklæringen i vår saksbehandling vises til ‖Rammeavtalen om gjennomføring av konsultasjoner knyttet til regleringer i fisket etter anadrome laksefisk‖ .	Ovdamearkan dasa movt mii geavahit julggaštusa min áššemeannudeamis lea ” Rámmašiehtadus konsultašuvnnaid čađaheamis anadroma luossaguliid guolástusa reguleremiid ektui ” .
Denne avtale ble inngått den 24.11.2010 .	Dát šiehtadus dahkkojuvvui 24.11.2010 .
Sametinget vil så langt vi finner dette relevant rapportere i sine årsmeldinger om hvordan urfolkserklæringen gjennomføres nasjonalt .	Sámediggi áigu nu guhkás go mii atnit mávssolažžan , raporteret min jahkedieđáhusain movt álgoálbmotjulggaštus čađahuvvo nationála dásis .
Virkemidler til internasjonale tiltak I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 1 350 000 til internasjonale tiltak .	Váikkuhangaskaoamit riikkaidgaskasaš doaibmabijuide Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 350 000 ru riikkaidgaskasaš doaibmabijuide .
Midlene er brukt til :	Dát ruđat leat geavahuvvon ná :
Barents urfolkskontor kr 250 000 Interreg kr 1 000 000 Kr 90 000 til avvikling av den andre samiske kongress i Murmansk	Barents álgoálbmotkantuvra 250 000 ru Interreg 1 000 000 ru Nuppi sámi kongreassa doallan Murmánskkas 90 000 ru
10 Samefolkets fond Stortinget har i Samefolkets fond avsatt 75 millioner kroner som kollektiv erstatning for skadene og den uretten fornorskningspolitikken har påført det samiske folk .	10 Sámeálbmotfoanda Stuorradiggi lea Sámeálbmotfoanddas várren 75 miljon ru oktasaš buhtadussan vahágiidda ja eahperiektái maid dáruiduhttinpolitihka lea dagahan sámi álbmogii .
Avkastningen fra fondet ble tatt i bruk i 2008 og forvaltes av Sametinget .	Foandda buvttadus váldojuvvui atnui 2008:s ja dan hálddaša Sámediggi .
Stortinget har satt som forutsetning at Samefolkets fond ikke skal anvendes til individuelle erstatninger .	Stuorradiggi lea bidjan eaktun ahte Sámeálbmotfoanda ii galgga geavahuvvot individuála buhtadussan .
Fastsettelse av bruken av den årlige avkastningen i budsjettet gjøres med grunnlag i vedtak om prioritering og satsingsområder for valgperioden , jf. sak 47/09 .	151 siidu 272 siiddus Jahkásaš buvttadusa geavaheapmi mearriduvvo bušeahtas válgaáigodaga vuoruhemiid ja áŋgiruššansurggiid vuođul , geahča ášši 47/09 .
I 2010 ble det avsatt kr 9 000 000 under Samefolkets fond .	Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvo 9 000 000 ru Sámeálbmotfoanddas .
Avsetningen var avkastning for 2009 på kr 4 650 000 og kr 4 350 000 av tidligere års avkastning .	Várrejupmi lei jagi 2009 buvttadeapmi 4 650 000 ru ja 4 350 000 ru lei ovddit jagiid buvttadus .
For 2011 avsettes det kr 5 500 000 under Samefolkets fond .	Jahkái 2011 várrejuvvo 5 500 000 ru Sámeálbmotfoanddas .
Av disse fikk 6 søkere tilskudd , til sammen kr 1 720 000 .	Dáid gaskkas ožžo guhtta ohcci doarjaga , oktiibuot 1 720 000 ru. .
Dette utgjorde et underskudd på kr 220 000 .	Dát dagahii 220 000 ruvdnosaš vuolláibáhcaga .
Litteratur Mål for tilskuddsordningen : Øke antall utgivelser av samisk litteratur Det var avsatt kr. 2 500 000 til litteratur under denne posten .	Girjjálašvuohta Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi girjjálašvuođa almmuhemiid lasiheapmi Dán poasttas lei várrejuvvon 2 500 000 ru girjjálašvuhtii .
Det ble innvilget tilskudd til 11 prosjekter , for til sammen 2 622 000 .	11 prošektii juolluduvvui doarjja , oktiibuot 2 622 000 ru ovddas .
Det ble søkt til sammen for 4 887 000. 5-årig voksenopplæringsprogram i samisk Sametingets 5-årige voksenopplæringsprogram ( tidligere språkprogram ) som ble oppstartet ved Samisk høgskole i 2009 viser seg å gi svært gode resultater .	Oktiibuot ohccojuvvui doarjja 4 887 000 ru ovddas . 5-jagáš rávisolbmuidoahpahusprográmma sámegielas Sámedikki 5-jagáš rávisolbmuidoahpahusprográmma ( ovdal giellaprográmma ) maid Sámi allaskuvla ásahii 2009:s čájeha buriid bohtosiid .
Høgskolen har i samarbeid med språksentrene i Alta , Porsanger , Kåfjord , Nesseby og Lavangen avholdt til sammen 17 språkkurs for voksne .	Allaskuvla lea ovttasráđiid Álttá , Porsáŋggu , Gáivuona , Unjárgga ja Loabága giellaguovddážiiguin doallan oktiibuot 17 giellakurssa rávisolbmuide .
Deltagerne følger kursene lokalt eller ved Samisk høgskole , og avlegger eksamen ved høgskolen .	Oasseváldit čuvvot kurssaid báikkálaččat dahje Sámi allaskuvllas , ja váldet eksámena allaskuvllas .
Kursene gir studiepoeng og mulighet for videre utdanningsløp i samisk ved Samisk høgskole .	Kurssat addet oahppočuoggáid ja šaddá vejolašvuohta váldit viidáset oahpu sámegielas Sámi allaskuvllas .
Det viser seg at etter oppstart av voksenopplæringsprogrammet er det større rekruttering til videre studier i samisk .	Čájeha ahte maŋŋá go rávisolbmuidoahpahusprográmma álggahuvvui , de lea leamaš stuorát rekrutteren viidáset oahpu váldit sámegielas .
Voksenopplæringsprogrammet er også en kvalitativ hjelp for foreldre som skal gi leksehjelp til sine barn .	Rávisolbmuidoahpahusprográmma lea maiddái kvalitatiivvalaš veahkki vánhemiidda geat galget veahkehit mánáideaset leavssuiguin .
Målet fremover er å komme i gang med kurs i sør- og lulesamisk område , samt i de største byene i Norge .	Mihttomearrin ovddosguvlui lea álggahit kurssaid mátta- ja julevsámi guovlluin , ja dasto stuorát gávpogiin Norggas .
På sikt ønsker man også å få i gang kurs i metodikk og pedagogikk og lese- og skrivekurs for voksne som behersker samisk muntlig .	Áiggi mielde háliidit maiddái álggahit kurssa metodihkas ja pedagogihkas ja čállin- ja lohkankurssa rávisolbmuide geat máhttet sámegiela njálmmálaččat .
Dette er viktig i arbeidet for å rekruttere språkbærere til utdanningsinstitusjoner som har stort behov for kvalifiserte lærere .	Dát lea deaŧalaš bargu man bokte rekrutteret giellaguddiid oahpahusásahusaide mat sakka dárbbašit oahpaheddjiid geain lea gelbbolašvuohta .
Tradisjonell kunnskap Dokumentasjon og formidling	Árbedieđut Duođašteapmi ja gaskkusteapmi
I 2010 var det avsatt kr 1 850 000 til tradisjonell kunnskap - Dokumentasjons- og formidlingsprosjekter .	Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 850 000 ru árbedieđuide - duođaštan- ja gaskkustanprošeavttaide .
Målet for ordningen var dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap knyttet til ivaretakelse og bruk av naturen og det immaterielle .	Ortnega mihttomearrin lea árbedieđuid duođašteapmi ja gaskkusteapmi mii čatnasa luonddu ja ávnnaskeahtes beali goziheapmái ja geavaheapmái .
Søknadsfrist til formålet var 1. mars 2010 .	Ohcanáigemearri lei njukčamánu 1. b. 2010 .
Ved årets slutt var det brukt kr 1 679 000 av de avsatte midlene . Dette innebærer en rest på kr 171 000 .	Jagi loahpas lei geavahuvvon 1 679 000 ru várrejuvvon ruđain , mas bázii 171 000 ru. .
I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 650 000 til systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap .	Árbedieđuid vuogádatlaš kárten Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 650 000 ru árbedieđuid vuogádatlaš kártemii .
Prosjektet , som gjennomføres av Samisk høgskole , pågår i henhold til revidert arbeidsplan for 2010 som inneholder planer om å utvikle metoder for å dokumentere , bevare , beskytte og lagre árbediehtu .	Prošeavttat , maid Sámi allaskuvla čađaha , dahkkojuvvojit reviderejuvvon 2010 bargoplána mielde mas leat plánan ovddidit metodaid movt duođaštit , bisuhit , suodjalit ja vurket árbedieđuid .
Samt vitenskapelig artikler om temaet , om ferdigstilling av en metodebok , samt en verktøykasse for samarbeid med lokalsamfunn og at utarbeidelse av etiske retningslinjer vil publiseres i løpet av 2011 .	Dieđalaš artihkkalat fáttá birra , metodagirjji , ja reaidokássa ovttasbarggu várás báikegottiiguin ja ehtalaš njuolggadusat almmuhuvvojit 2011:s . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
11 Sametingets administrasjon Strategiene i budsjettet for 2010 gir et bilde av aktiviteten på de ulike politikk- og forvaltningsområdene .	152 siidu 272 siiddus 11 Sámedikki hálddahus Strategiijat 2010 bušeahtas adde gova doaimmaid birra sierra politihkka- ja hálddašansurggiin .
Strategiene konkretiseres i administrasjonens arbeidsplaner .	Strategiijat konkretiserejuvvojit hálddahusa bargoplánain .
Arbeidet med politikkutvikling og oppfølging av politiske saker , økte forvaltningsoppgaver og forventningene i samfunnet krever kapasitet og høy faglig kompetanse på en rekke områder .	Bargu politihka ovddidemiin ja politihkalaš áššiid čuovvolemiin , lassánan hálddašandoaimmaiguin ja servodaga vuordámušaiguin gáibidit resurssaid ja alla fágalaš gelbbolašvuođa ollu surggiin .
I revidert budsjett for 2010 var det avsatt kr 86 030 000 til driftsutgifter på administrativt nivå .	Reviderejuvvon 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 86 030 000 ru hálddahusdási doaibmagoluide .
Per 31.12.2010 var det 129 årsverk i Sametingets administrasjon .	31.12.2010 nammii ledje Sámedikki hálddahusas 129 jahkedoaimma .
Tabellen nedenfor viser utviklingen i antall ansatte fordelt mellom kvinner og menn .	Tabealla vuolábealde čájeha bargiidlogu ovdáneami juogaduvvon nissonolbmuid ja almmáiolbmuid gaskka .
Prosent kvinner Prosent menn 75 42 117	Jahkedoaimmat Jođiheaddjit ollásit 7 75 4 42 11 117
Ledere 6 6 12 Årsverk totalt 83 43 126	Jahkedoaimmat Jođiheaddjit ollásit 6 83 6 43 12 126
Ledere 5 7 12 Årsverk totalt 79 50 129	Jahkedoaimmat Jođiheaddjit ollásit 5 79 7 50 12 129
Partene i Sametinget , arbeidsgiver og tjenestemannsorganisasjonene , har i fellesskap etablert Sametingets personal- og lønnspolitikk , som blant annet berører samhandling mellom partene .	Bealit Sámedikkis , bargoaddi ja bargiidorganisašuvnnat , leat ovttas ásahan Sámedikki bargiid- ja bálkápolitihka , mas earret eará guoskkahuvvo ovttasdoaibman beliid gaskka .
Gjennom de lokale lønnsforhandlingene har partene avdekket og utjevnet lønnsforskjeller mellom kvinner og menn innenfor de ulike stillingsgruppene .	Báikkálaš bálkášiehtadallamiid bokte leat bealit gávdnan ja jevden bálkáerohusaid nissonolbmuid ja almmáiolbmuid gaskka sierra virgejoavkkuid siskkobealde .
Sametinget er en IA-bedrift og følger de bestemmelser som er fastsatt i avtalen om inkluderende arbeidsliv .	Sámediggi lea Čáhkkilis Bargoeallin-fitnodat ( IA-bedrift ) ja čuovvu daid mearrádusaid mat leat nannejuvvon šiehtadusas čáhkkilis bargoeallima hárrái .
Ansatte med behov for tilrettelegging av arbeidsplass og arbeidsoppgaver får tilbud om dette .	Bargit geain lea dárbu oažžut láhčima bargosajis ja bargodoaimmaid láhčima ožžot fálaldaga das .
I de lokaler Sametinget bruker skal utformingen ta hensyn til personer med nedsatt funksjonsevne .	Lokálain maid Sámediggi geavaha galget vuhtii váldojuvvot olbmot geain lea hedjonan doaibmanákca .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , samt å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš mihttomeari ulbmilin lea olahit dássedettolaš ahke- ja sohkabealčoahkádusa , ja rekrutteret olbmuid geain lea minoritehta- ja álgoálbmotduogáš .
Dette blir det tatt hensyn til ved all annonsering og rekruttering av personell .	Dát váldojuvvo vuhtii álohii go almmuhit virggiid ja rekrutteret olbmuid .
Plenumsstaben er en del av administrasjonen i Sametinget , men hører politisk under plenumslederen , ikke sametingsrådet .	Dievasčoahkkinstába lea oassi Sámedikki hálddahusas , muhto gullá politihkalaččat dievasčoahkkinjođiheaddji vuollásažžan , iige sámediggeráđđái .
Plenumsstaben har det administrative ansvaret for den parlamentariske virksomheten i Sametinget , herunder planlegging og avvikling av møtene i komiteene og plenum .	Dievasčoahkkinstábas lea hálddahuslaš ovddasvástádus Sámedikki parlamentáralaš doaimmas , earret eará plánet ja čađahit lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid .
Plenumsstaben består av tre ansatte og må derfor i forbindelse med komitémøtene og plenumsmøtene få bistand fra avdelingene til sekretærtjenester på nevnte møter , oversettertjenester med mer .	Dievasčoahkkinstábas leat golbma bargi ja danne fertejit lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid oktavuođas oažžut veahki ossodagain namuhuvvon čoahkkimiid čállinbálvalusaide , jorgalanbálvalusaide jna. .
Sametinget har kontorsteder i Snåsa , Drag , Evenes , Manndalen , Kautokeino , Karasjok og Varangerbotn .	Sámedikkis leat kantuvrrat Snoasas , Ájluovttas , Evenášis , Olmmáivákkis , Guovdageainnus , Kárášjogas ja Vuonnabađas .
Saksmengden i Sametinget har økt fra år til år .	Áššemearri Sámedikkis lea lassánan jagis jahkái .
I tillegg til den reelle økning av antall dokumenter har omfanget og kompleksiteten i mange av de sakene Sametinget behandler økt vesentlig de siste årene .	Lassin dasa go dokumeantalohku duođas lea lassánan , de lea ollu dain áššiin maid Sámediggi meannuda maiddái viidodat sturron mealgat ja leat boahtán ollu lossa áššit maŋimuš jagiin .
Figurene under gir et inntrykk av dette ved å vise utviklingen av antall dokumenter som årlig behandles over Sametingets journalsystem og antall dokumenter i tilskuddsforvaltningen .	Govvosat vuolábealde čájehit dan , go geahčat dokumeantalogu ovdáneami mat jahkásaččat meannuduvvojit Sámedikki journálavuogádagas ja dokumeantalogu doarjjahálddašeamis .
Antall dokumenter	Dokumeantalohkku
Antall dokumenter	Dokumeantalohkku
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 155 av 274	154 siidu 272 siiddus
Utvikling TS- og DS saker i tilskuddsstyret 1 400 1 278 1 200 1 126 1 000	Sámedikki jahkedieđáhus čujuha maiddái boahttevaš hástalusaide mat Sámedikkis leat .
12 Utfordringer Det samiske samfunnet er i endring .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Sametingets daglige arbeid handler om å trygge og utvikle gode boog levevilkår både i de tradisjonelle samiske bosettingsområdene , og for samene i byene .	155 siidu 272 siiddus Sámi giellaguovddážiin lea dehálaš rolla ja lávdegotti eanetlohku lea mielas eanet dakkár ásahusaide .
Et eksempel på en slik politikk er Sametingets arbeid for å sikre et velferdstilbud til det samiske folk som er likeverdig med tilbudet til den øvrige befolkningen .	Sámi mánáid sámegielmáhttu lea vuođđoeaktu dan vejolašvuhtii ahte beassat dievaslaččat searvat sámi servodahkii . Dálá servodagas ferte sámegiella ja sámi kultuvra oažžut eavttuid viidásit birgejupmái .
I dette ligger også arbeidet med å utforme en helhetlig politikk for de eldre .	Sámediggi ferte nannejuvvot , vai sáhttá duođas váikkuhit giellaovddideami mánáidgárddiin ja skuvllas .
Statistikk viser at folketallet i de samiske områdene har sunket med 16 prosent de siste 20 årene .	Sámediggi searvvai ráđđehus sámegielaid doaibmaplána hábmenbarggus ja vuordá ahte dát čuovvoluvvo boahttevaš bušeahtain .
I den samme perioden økte folketallet i hele landet med 15 prosent . Utflytting og fødselsunderskudd fører til en aldrende befolkning .	Stáhta juolludusat mat galget gokčat eanetgoluid mat suohkaniin ja fylkasuohkaniin leat guovttegielalašvuođa geažil , fertejit stuoriduvvot .
Det har vært størst nettoutflytting i alderen 18-29 år . Spesielt unge kvinner flytter .	Min mielas lea dehálaš ahte juolludusait doalvvuhit viidábut sámegielgeavaheapmái .
Det er derfor svært bekymringsfullt at det er færre elever som får opplæring i samisk språk i skolen .	Sámi fágabargiid rekruteren ja oahpaheapmi buot surggiin lea dehálaš eaktu sámi servodaga ovddideapmái .
En av årsakene til nedgangen er at elever som velger samisk som andrespråk opplever det som en merbelastning i skolehverdagen .	Nannen dihte studeanttaid rekruterema alit ohppui ja dutkamii , de fertejit ásahusat árjjalaččat juohkit dieđuid ja ovddidit iežaset oahppofálaldagaid .
Primærnæringene er med å sikre bosetting i samiske områder .	Ferte maiddái deattuhit lávdaoahppofálaldaga ovddideami .
Andelen av sysselsatte i primærnæringene har gått ned , samtidig er det mindre nyetableringer i virkeområdet for tilskudd til næringsutvikling . Disse næringene må derfor sikres gode rammevilkår .	Sámi ovdánahttinfoandda evalueren , mii dál lea Sámedikki ohcanvuđot doarjagat ealáhusovddideapmái , čájeha ahte Sámediggi deaivá bures iežas doarjjaortnegiiguin , ja lea dehálaš váikkuhangaskaoapmi sámi guovlluid eretfárrema eastadeamis .
Samtidig må det stimuleres til etableringer i samiske områder .	Lea dárbu joatkit proseassain boazodoallolága dárkkistemiin .
Sametinget har store forventninger til det videre arbeidet med oppfølgingen av Samerettsutvalget II og Kystfiskeutvalget .	Sihke boahttevaš hálddašeapmi ja boazodoallolága dárkkisteapmi leat guovddáš konsultašuvdnaáššit Sámediggái .
En lovfesting av samenes land- og ressursrettigheter og retten til næringsutøvelse vil bety mye for bosettingen i samiske områder , samisk kultur og kulturutvikling .	Lávdegotti lahttu , Ovddádusbellodaga Arthur Tørfoss ovddidii čuovvovaš mearkkašumi : Čujuhit 16. čilgehussii kunddargáibádusat Lahttu oaivvilda ahte Sámediggi berre ieš gokčat báikediđoštallama goluid boahtteáiggis .
I det samiske samfunnet forventes det at det er Sametinget som skal legge hovedpremissene for den samiske samfunnsutviklingen .	Go Sámediggi ieš dáhttu báikediđoštallama , beroškeahttá man sivas , de ii galgga doaibmaeaiggát dárbbahit gokčat daid goluid .
Side 156 av 274	156 siidu 272 siiddus
ansvaret i samarbeid med andre myndigheter .	, Sámit Mátta-Norggas ja Árjjas Evttohus 2
Sametinget har imidlertid begrensede muligheter til å drive en aktiv og tilpasset politikk . De økonomiske virkemidlene er små , og Sametingets myndighetsområde og mulighet til å bestemme over rammebetingelsene i samfunnet er begrenset .	Ođđa teakstabihttá bajilčállaga " Bušeahttabargovuogit " vuollái ( Kap 1 Álggahus ) Konsultašuvdnašiehtadus gaskal Ráđđehusa ja Sámedikki ásahuvvui 2005:s , ja lea vuolláičállon stáhtaráđis Erna Solberg ja sámediggepresideanttas Sven-Roald Nystø .
Sametingets budsjett har hatt negativ realvekst de siste 12 år når man trekker fra øremerkede økninger .	Šiehtadus lea boađus Ráđđehusa geatnegasvuođain nu mot ovdanbohtet ILO-soahpamušas 169 , ja vásáhusain Finnmárkkulága proseassas .
Økningene står heller ikke i forhold til de øvrige økningene på Statsbudsjettet og økninger knyttet til de nasjonale reformene som kulturløftet II , barnehageløftet , kunnskapsløftet og samhandlingsreformen .	Finnmárkkulága proseassa oktavuođas lei soahpameahttunvuohta gaskal Ráđđehusa ja Sámedikki , ja danne lei dárbu čađahit njuolggokonsultašuvnnaid gaskal Stuoradikki Justiisalávdegotti ja Sámedikki .
Sametinget er gitt myndighet etter plan- og bygningsloven , konsultasjonsordningen og innenfor kulturminneforvaltningen .	Dáid vásáhusaid vuođul mieđihuvvui ahte lea dárbu konsultašuvdnabargovugiide boahtteáiggis gaskal Ráđđehusa ja Sámedikki .
Denne økte myndigheten er gitt uten at rammebevilgningen er økt .	Dat rihkku buot álbmotrievttálaš árvvoštallamiid .
Sametinget er som samenes representative folkevalgte organ , den viktigste premissleverandøren for samepolitikken i Norge .	Riikkaidgaskasaš rievttálaš standárddat ásahit bajimus rámmaid stáhta ekonomalaš geatnegasvuođaide sámi álbmoga ektui .
Det går ut over Sametingets legitimitet når Sametinget ikke får de nødvendige ressursene til å utforme og forvalte samepolitikken .	Sámediggi gávnnaha šállošemiin ahte ovdalaš soahpamuš dan ektui ahte bušeahttabargovuogit galget gehččojuvvot sierra áššin , ii gusto šat .
Sametinget må gis bevilgninger som står i forhold til de utfordringene som finnes i samfunnet .	Danne ii leat maŋŋel 2007 leamaš iige leat systemáhtalaš bargu bušeahttabargovugiid čielggadeami ektui .
I tråd med samelovens § 1-3 , hvor det heter at " Sametingets årsmelding sendes til Kongen " , legger Sametinget fram sin årsmelding .	Dan ii sáhte ollašuhttit jus eai leat bargovuogit bušeahttaáššiid konsultašuvnnaid ja šiehtadallamiid ektui gaskal stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki .
Sametingets årsmelding , inkludert Sametingets regnskap for 2010 , omhandler Sametingets politiske og forvaltningsmessige aktivitet i 2010 .	Dat livččii hábmen formála vuođđojuolggi ja rámma daidda garra hástalusaide mat min ovddabealde leat iešmearrideami ekonomalaš beliid ektui .
Sametingets årsmelding viser også til fremtidige utfordringer Sametinget står overfor . Merknader	Lea áibbas vealtameahttun nu jođánit go vejolaš oažžut sadjái konsultašuvdnabargovugiid bušeahttaáššiide gaskal Ráđđehusa ja Sámedikki Lávdegotti ráva
Samiske barns språkferdigheter i samisk er grunnlaget for mulighet til fullverdig deltakelse i det samiske samfunnet .	Sámediggi eaktuda ahte šiehtadallama čielga váilevašvuođat , mat leat dagahan ahte muhtun guovloprotokollat mat gusket
I dagens samfunn skal samisk språk og kultur gis vilkår for fortsatt eksistens .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 157 siidu 272 siiddus
Sametinget deltok på utforming av regjeringens handlingsplan for samiske sprak og forventer at denne også følges opp i kommende budsjett .	Evttohus 4 , áirras Silje Muotka , NSR:a sámediggejoavku Kapihtal 5 Ealáhusat Boazodoallu Ođđa teakstabihttá bajilčállagiin : Norgga-Ruoŧa boazoguohtunkonvenšuvdna
De statlige overføringene til dekning av merutgiftene som kommuner og fylkeskommuner far på grunn av tospråklighet må økes . Vi er opptatt av at bevilgningene forer til økt samisk språkbruk .	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii 10.06.2010 doarjut boazoguohtunkonvenšuvnna bajimus ulbmila , ja oaivvilda ahte lea áibbas dárbbašlaš ahte konvenšuvdna sihkkarastá einnostahtti , rabas ja oadjebas rámmaid rájiidrasttideaddji boazodollui .
Refusjonssatsene til språkundervisning i grunn- og videregående skole , må justeres slik at satsen dekker de faktiske kostnadene . Rekruttering og utdanning av samisk fagpersonell i alle sektorer er en viktig forutsetning for utviklingen av det samiske samfunnet .	Gulaskuddamat maid Sámediggi čađahii ovdal meannudeami čájehit ahte oasit guovllučoahkkingirjjis eai oro dávisteame konvenšuvnna art 2 áigumušaiguin , mas čuožžu ahte konvenšuvnna ulbmil galgá leat sihkkarastit guhkitáiggi vuođu ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzi boazodollui .
For å styrke rekrutteringen av studenter til høyere samisk utdanning og forskning , må institusjonene drive aktiv informasjon og utvikling av sine tilbud . Det må også legges vekt på å utvikle desentraliserte utdanningstilbud .	Sámediggi oaivvilda ahte gullevaš beliin lea konsultašuvdnariekti , ja ahte dat mielddisbuktá norgga stáhtii geatnegasvuođa konsulteret gullevaš beliid ja ahte stáhtas ain lea dat geatnegasvuohta maŋŋel go konvenšuvdna doaibmagoahtá .
Bygdesamfunnene er avhengige av blant annet en godt tilpasset skolestruktur og grendeskolene er viktige .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis . Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 157 av 274	158 siidu 272 siiddus
Det er nødvendig å videreføre prosessen med å revidere reindriftsloven .	Olaf Eliassen Cecilie Helen Eliassen Johansen Elin K. Henriksen Jarle Jonassen
Komiteens medlem fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Arthur Tørfoss fremmet følgende merknad : Viser til note 16 , kundefordringer Medlemmet vil bemerke at kostnadene til befaringer for fremtiden bør bæres av Sametinget selv .	15 16 17 18 19 20 21 Jarle Jonassen Arthur Johan Tørfoss Åge Nordkild Gunn-Britt Retter Kirsti Guvsám Heidi Persdatter Greiner Haaker Odd Iver Sara Ida Marie Bransfjell
Når det er Sametinget selv som ønsker befaring , uansett årsak , bør ikke tiltakshaver belastes denne utgiften .	Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen Anne Helene Saari Aili Keskitalo Aili Keskitalo Vibeke Larsen Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii
, Norske samers riksforbund ( NSR . )	Mariann Wollmann Magga Per Andersen Bæhr
, Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS , ) Árja og Fremskrittspartiet ( Frp ) Forslag 1	Rolf Johansen Mariann Wollmann Magga Willy Ørnebakk Marit Kirsten Anti Gaup
Videregående opplæring Tilleggstekst etter 1. avsnitt : Sametingsrådet har hatt møter med Skånland kommune om planene for nyoppretting av Skånland videregående skole fra høsten 2011 .	VI Sámedikki mearrádus Sámedikki 2010 jahkedieđáhus 1 Álggahus Sámediggi lea Norgga sámiid ovddasteaddji álbmotválljen orgána . 39 áirasa válljejuvvojit 7 válgabiires juohke njealját jagi .
Sametinget er positive til å delta med faglig kompetanse i eventuelle utredninger og oppfølgning i de planer Skånland kommune har , samt presentere saken blant annet for Kunnskapsdepartementet . Forslag fra Arbeiderpartiet sametingsgruppe ( AP . )	Sámediggi galgá nannet sámiid politihkalaš sajádaga ja ovddidit sámiid beroštumiid Norggas , bargat dan ala ahte sámi álbmot gieđahallojuvvo ovttaárvosaččat ja vuoiggalaččat ja bargat dan ala ahte sámit sáhttet seailluhit ja ovddidit gielaset , kultuvrraset ja servodagaset .
Avtalen var et resultat at Regjeringens forpliktelser slik de framgår av ILO-konvensjon 169 , samt erfaringene med Finnmarkslovsprosessen .	Sámediggi bargá buotlágan áššiiguin iešguđet servodatsurggiin , mat gusket erenoamážit sámiide , dasa lassin ahte dat buktá cealkámušaid ja lea almmolaš eiseválddiid gulaskuddaninstánsa .
I forbindelse med Finnmarkslovprosessen gjorde den manglende enigheten mellom Regjeringen og Sametinget det nødvendig på å gjennomføre direkte konsultasjoner mellom Stortingets justiskomité og Sametinget .	Sámediggi hálddaša oasi ruđain , mat juolluduvvojit sámi áššiide stáhtabušeahtas , ja Sámedikki bokte leat sámit Norggas ožžon dihto mearrideami kultuvrras , gielas , oahpahusas , kulturmuitosuodjalusas ja ealáhusain .
Disse erfaringene førte til en erkjennelse av behovet for prosedyrer for framtidige konsultasjoner mellom Regjering og Sameting .	Sámedikki jahkedieđáhusas leat Sámedikki politihkalaš ja hálddahuslaš doaimmat 2010:s válddahuvvon .
Dette strider mot alle folkerettslige vurderinger .	Váikkuhangaskaoapmeortnegat raporterejuvvojit juohke fágakapihttalis .
Internasjonale rettslige standarder etablerer overordnede rammer for statens økonomiske forpliktelser overfor det samiske folket .	Váikkuhangaskaoapmeortnegiidda leat mearriduvvon sierra ulbmilat ja vuoruheamit . Sámedikki 2010 rehketdoallu lea mielddusin jahkedieđáhussii .
( Sametinget ser dette Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 158 av 274	159 siidu 272 siiddus
Sametinget konstaterer med beklagelse at den tidligere enigheten om å se på budsjettprosedyrer som en egen sak ikke lenger er til stede .	Šiehtadus lea boađus Ráđđehusa geatnegasvuođain nu mot ovdanbohtet ILO-soahpamušas 169 , ja vásáhusain Finnmárkkulága proseassas .
Sametinget mener regjeringen har konkludert i dette spørsmålet uten at de på forhånd har konsultert Sametinget .	Dáid vásáhusaid vuođul mieđihuvvui ahte lea dárbu konsultašuvdnabargovugiide boahtteáiggis gaskal Ráđđehusa ja Sámedikki .
Dette er i seg selv et brudd på konsultasjonsavtalen .	Bušeahttabargovuogit eai lean 2005 konsultašuvdnašiehtadusas mielde .
Etter 2007 har det derfor ikke vært og er ikke systematisk arbeid med sikte på å få avklart budsjettprosedyrene .	Bargojoavku buvttii raportta cuoŋománus 2007 ja evttohii ovttajienalaččat ahte juohke jagi galget čađahuvvot šiehtadallamat / konsultašuvnnat Sámedikki doaimma ja eará sámi oktavuođaid bajimus ekonomalaš rámmaid birra .
Dette er alvorlig fordi samhandlingen mellom Sametinget og staten i budsjettspørsmål er avgjørende for utviklingen av samisk selvbestemmelse .	Sámediggi meannudii raportta ja konkluderii ahte ferte dakkár bargovugiid ásahit gos Sámediggi gártá duohta šiehtadallanposišuvdnii ekonomalaš rámmaeavttuid birra .
Dette kan ikke oppnås uten prosedyrer for konsultasjoner eller forhandlinger mellom statlige myndigheter og Sametinget i budsjettspørsmål .	St. dieđáhusas nr. 28 ( 2007-2008 ) Sámepolitihka birra dovddaha ráđđehus ahte ii leat mielas čuovvolit bargojoavkku ávžžuhusa .
Dette vil etablere den formelle plattformen og rammen om de krevende utfordringene som man står overfor med hensyn til selvbestemmelsesrettens økonomiske aspekter .	Dán modellii ii leat Sámediggi ovttaoaivilis dan sivas go dat ii vuhtiiváldde Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid . Stuoradiggedieđáhusa sisdoalu birra ii leat konsulterejuvvon .
Det er av avgjørende betydning at konsultasjonsprosedyrer for budsjettsaker mellom Regjering og Sameting kommer på plass så snart som mulig .	Sámediggi oaččui hálddahuslaš čoahkkima Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttain ja Ruhtadandepartemeanttain skábmamánu 2010 .
Komiteens tilrådning Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Fásta jahkebeallásaš čoahkkimis juovlamánu 2010 gaskal sámi áššiid stáhtaráđi ja sámediggepresideantta deattuhii stáhtaráđđi ahte ráđđehus oaivvilda ahte bušeahttadoaibmabijut eai leat konsultašuvdnageatnegahtti áššit .
Forslag 3 , representanten Willy Ørnebakk APs sametingsgruppe , Árja og Samer bosatt i sør Kap 5 Næring Reindrift Nytt avsnitt med overskriften Norsk-svensk reinbeitekonvensjon	Dat rihkku buot álbmotrievttálaš árvvoštallamiid . Riikkaidgaskasaš rievttálaš standárddat ásahit bajimus rámmaid stáhta ekonomalaš geatnegasvuođaide sámi álbmoga ektui .
Sametingets plenum vedtok 10.06.2010 å slutte seg til det overordnede formål med reinbeitekonvensjonen , og mener det er av avgjørende betydning at konvensjonen sikrer forutsigbarhet , åpenhet og trygge rammer for den grenseoverskridende reindriften .	Sámediggi gávnnaha šállošemiin ahte ovdalaš soahpamuš dan ektui ahte bušeahttabargovuogit galget gehččojuvvot sierra áššin , ii gusto šat . Sámediggi oaivvilda ahte ráđđehus lea konkluderen dán áššis almmá ovdalgihtii konsultašuvnna haga Sámedikkiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 159 av 274	Danne ii leat maŋŋel 2007 leamaš iige leat systemáhtalaš bargu bušeahttabargovugiid čielggadeami ektui .
Sametinget mener at de berørte parter har en konsultasjonsrett , og at dette medfører en plikt for den norske staten i å konsultere berørte parter og at staten fortsatt har denne plikten etter at konvensjonen trer i kraft .	Dat livččii hábmen formála vuođđojuolggi ja rámma daidda garra hástalusaide mat min ovddabealde leat iešmearrideami ekonomalaš beliid ektui . Galledeaddjit 2010 Sámediggi lea ásahus mii boktá stuora beroštumi viidát olggobealde Norgga rájiid .
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	Eanet ja eanet almmolaš ovddasteaddjit iešguđet stáhtain fitnet Sámedikkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	2010:s lei Bolivia presideanta Mr. Evo Morales Sámedikkis .
Forslag 4 ble forkastet med 19 stemmer . 13 stemte for .	Oktasaš hástalusat , nugo dálkkádathástalusat digaštalloje čoahkkimis .
Forslag 3 ble vedtatt med 19 stemmer mot 13 stemmer .	Guatemala kulturministtar Mr. Jeronimo Lancerio finai Sámedikkis čakčat 2010 .
Plan- og finanskomiteens forslag 1 ble vedtatt enstemmig Plan- og finanskomiteens forslag 2 ble vedtatt enstemmig .	Galledeami ulbmil lei lonohallat vásáhusaid konsultašuvnnaid birra ILO soahpamuša 169 vuođul .
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Replikk Bjørn Inge Mo Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen Geir Tommy Pedersen	Kulturministtar háliidii gullat makkár vásáhusat Sámedikkis leat konsultašuvdnašiehtadusain , sihke buriid ja heajos beliid .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 160 av 274	160 siidu 272 siiddus
Ida Marie Bransfjell Per Andersen Bæhr Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen Anne Helene Saari Aili Keskitalo Aili Keskitalo Vibeke Larsen Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk , til forr. orden	Frankriikka ambassadevra Norggas , Brigitte Collet , ja Bosnia ja Hertzegovina ambassadevra Norggas Elma Kovacevics leat maid fitnan Sámedikkis 2010:s .
Willy Ørnebakk Marit Kirsten Anti Gaup	Oahppaladdamis sii ožžo dieđuid Sámedikki birra .
39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år .	Son čájehii " Arctic Governance " raportta sámediggepresidentii Egil Ollii .
Sametingets årsmelding omfatter Sametingets politiske og forvaltningsmessige aktivitet i 2010 .	Raporta árvvoštallá ja evttoha movt galggašii olahit ceavzilis ja vuoiggalaš boahtteáiggi Árktisas .
Bruk av virkemidler er en av strategiene for måloppnåelse .	Geassemánuid fitnet olu turisttat Sámediggevisttis Kárášjogas .
Det rapporteres for virkemiddelordningene under de enkelte fagkapitlene .	Juohke beaivvi diibmu 13.00 olles jagi fállá Sámediggi oahpisteami sámediggevisttis .
Det er vedtatt egne mål og prioriteringer for virkemiddelordningene .	Doarjjastivra Sámediggi mearridii heaittihit doarjjastivrra 01.01.11 rájes .
Sametingets regnskap for 2010 er vedlagt årsmeldingen .	Dat mielddisbuktá jođáneabbo áššemeannudeami ja buoret bálvalusa ohcciide .
Budsjettprosedyrer Konsultasjonsavtalen mellom Regjeringen og Sametinget ble etablert i 2005 , og underskrevet av statsråd Erna Solberg og sametingspresident Sven-Roald Nystø .	Dat maiddái álkida áššemeannudeami ja mielddisbuktá seastima bušeahta ektui . Álggaheddjiide sáhttá mearkkašit ahte jođáneabbo besset duohtandahkat iežaset álggahanplánaid .
Avtalen var et resultat at Regjeringens forpliktelser slik de framgår av ILO-konvensjon 169 , samt erfaringene med Finnmarkslovsprosessen . I forbindelse med Finnmarkslovprosessen gjorde den manglende enigheten mellom Regjeringen og Sametinget det nødvendig på å gjennomføre direkte konsultasjoner mellom Stortingets justiskomité og Sametinget .	Verdde-prošeakta Verddeprošeavtta ulbmil lea fátmmastit mánáid , nuoraid ja boarrásiid oktasaš prošektii , ja geavahit sámi boarrásiid máhtolašvuođa čalmmustahttimis mávssolaš árbedieđu nu ahte gilvvášii buoret ipmárdusa ja seailluheami dán máhtolašvuhtii , agi , kultuvrra , giela ja geográfalaš gullevašvuođa rastá .
Disse erfaringene førte til en erkjennelse av behovet for prosedyrer for framtidige konsultasjoner mellom Regjering og Sameting .	Sámediggi lea váldán oktavuođa Álttá suohkaniin ja Guovdageainnu suohkaniin ja bivdán suohkaniid álggahit dakkár ovttasbargoprošeavtta .
Det var da en enighet mellom regjeringen og Sametinget om å se på budsjettprosedyrer som en egen sak , siden dette reiser en rekke særskilte problemstillinger .	Dásseárvodoaibmabijut Gáldu – álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš lea álggahan prošeavtta mii galgá bistit 3 jagi dásseárvvu ja sámi servodagaid máŋggabealatvuođa birra .
Det ble derfor nedsatt en interdepartemental arbeidsgruppe med representasjon fra Sametinget 2006 .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , Mánáid- ja dásseárvodepartemeanta ja Sámediggi dorjot dan prošeavtta ruđalaččat .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 161 av 274	Prošeavttas barget vealaheami vuostá ja dásseárvvu ja beasatlašvuođa ovddas .
Sametinget behandlet rapporten og konkluderte med at det må etableres en prosedyre hvor Sametinget kommer i en reell forhandlingsposisjon om de økonomiske rammebetingelsene .	Prošeavtta vuolggasadjin leat dat bealit mat leat vuođđun vealaheapmái nu go sohkabealli , seksuála sodju , čearddalašvuohta ja doaimmashehtteheapmi mat gehččojuvvojit ovttas dalle go lea relevánta .
Sametinget har senere blitt forelagt en skisse til budsjettprosedyrer .	Oassin prošeavtta álggahandoaimmas bovdii Gáldu seminárii 16.11.2010 .
Denne modellen er Sametinget ikke enig i da den ikke ivaretar Norges folkerettslige forpliktelser . Det har ikke vært konsultasjoner om innholdet i stortingsmeldingen .	Seminára ulbmil lei čohkket olbmuid geain leat gelbbolašvuohta ja vásáhusat dáin surggiin , ja geain leat jurdagat dásseárvvu ja máŋggabealatvuođa ovddideami birra sámi servodagas .
Sametinget fikk administrativt møte med Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet og Finansdepartementet i november 2010 .	Sámi parlamentáralaš ráđi doaibmaplána 1.11.2008 – 31.12.2010 oktavuođas , lea Norgga sámediggi ožžon ovddasvástádussan doaibmaplána čuoggái 2.5 dásseárvvu birra .
På dette møtet ble det klart gitt uttrykk for at det ikke forelå grunnlag for en slik prosess , siden regjeringen har tatt stilling til dette spørsmålet .	Ruoŧa sámediggi dohkkehii juo 2004:s iežas dásseárvoprográmma ( Jämställdhetsprogram ) . Suoma sámedikkis leat dieđihan ahte áigot ráhkadit dakkár plána .
For regjeringen er det bare aktuelt å drøfte mekanismer tilpasset et årlig møte med Finansministeren .	Lea sáddejuvvon gulaskuddancealkámuš NOU 2009 : 14:i Et helhetlig diskrimineringsvern ( ollislaš vealahansuodjalus ) .
Dette strider mot alle folkerettslige vurderinger .	Sámediggi lea duhtavaš Ráđđehusa bargguin nannet vealahansuodjalusa norgga lágain .
Internasjonale rettslige standarder etablerer overordnede rammer for statens økonomiske forpliktelser overfor det samiske folket .	Suodjalus vealaheami vuostá lea vuođđovuoigatvuohta min servodagas , ja danne lea dehálaš suddjet dán vuoigatvuođa vuođđolágas .
Sametinget ser dette som svært problematisk .	Sámediggi lágidii nissonbeaivvi njukčamánu 8. b. seminára sámi servodaga dásseárvohástalusaid birra .
Sametinget konstaterer med beklagelse at den tidligere enigheten om å se på budsjettprosedyrer som en egen sak ikke lenger er til stede .	Dainna háliidii Sámediggi čalmmustahttit nissonolbmuid saji sámi servodagas . Sámediggeráđđi háliida ahte dásseárvu galggašii leat lunddolaš oassin politihkkahábmemis .
Sametinget mener regjeringen har konkludert i dette spørsmålet uten at de på forhånd har konsultert Sametinget .	Sámediggeráđđi áigu juohke jagi čalmmustahttit nissonbeaivvi , iešguđetlágan fáttáiguin ja iešguđet báikkiin .
Dette er i seg selv et brudd på konsultasjonsavtalen .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Etter 2007 har det derfor ikke vært og er ikke systematisk arbeid med sikte på å få avklart budsjettprosedyrene .	161 siidu 272 siiddus Sámediggeráđđi buvttii cealkámušaid Norgga 8. raportii ON nissonvealahanlávdegoddi ( CEDAW ) .
Sametinget mener at det er en grunnleggende forutsetning for å oppnå fremskritt i forhold til utfordringene som man står overfor i forhold budsjettspørsmål at samspillet mellom regjeringen og Sametinget styrkes .	Cealkámušas ovddiduvvui ahte leat unnán dutkan ja gávdnojit unnán statistihkat dásseárvohástalusaid birra sámi servodagas , sámi nissoniid dearvvašvuođa birra ja sámi nissoniid birra vuođđoealáhusain .
Dette kan ikke oppnås uten prosedyrer for konsultasjoner eller forhandlinger mellom statlige myndigheter og Sametinget i budsjettspørsmål .	Sámediggi searvvai Sámi NissonForuma seminárii ja jahkečoahkkimii Stockholmas 16.10.2010 . Seminára fáddá lei nissoniid vuoigatvuođat ja iešmearrideapmi .
Dette vil etablere den formelle plattformen og rammen om de krevende utfordringene som man står overfor med hensyn til selvbestemmelsesrettens økonomiske aspekter .	Prošeavtta váldomihttu lea buoridit máhtolašvuođa sámi ja álgoálbmogiid iešmearrideami birra nissonperspektiivas , ja bajidit dan máhtolašvuođa stáhtusa .
Besøkende i 2010 Sametinget er en institusjon som vekker stor oppmerksomhet langt utenfor Norges grenser .	Iežas sáhkavuorus dajai sámediggeráđđi ahte lea hui dehálaš ja áigeguovdilis fáddá maid Sámi NissonForum ovddida .
Stadig flere offisielle representanter for ulike stater besøker Sametinget .	Sámediggeráđđi muitalii viidáset movt Sámediggi bargá iešmearridemiin sohkabealperspektiivas .
I 2010 har Sametinget hatt besøk av Bolivias president Mr. Evo Morales .	Deháleamos reaidu dan barggus lea Sámedikki doaibmaplána dásseárvvu várás .
Felles utfordringer , som for eksempel klimautfordringer ble diskutert på møtet . Guatemalas kulturminister Mr. Jeronimo Lancerio besøkte Sametinget høsten 2010 .	Konsultašuvnnat Álbmotrievtti bokte lea norgga eiseválddiin geatnegasvuohta konsulteret sápmelaččaiguin áššiin mat gusket sámi servodahkii .
Hensikten med besøket var å utveksle erfaringer om konsultasjoner etter ILO konvensjonen 169 .	Danne lea mearriduvvon šiehtadus gaskal stáhta ja Sámedikki mii stivre movt konsultašuvnnat galget jođihuvvot .
Kulturministeren ønsket å vite hvilke erfaringer Sametinget har med konsultasjonsavtalen , både positive og negative erfaringer .	Konsultašuvdnabargovuogit gusket buot lágan áššiide , nu go ovdamearkka dihte láhkabargguide dahje hálddahuslaš doaimmaide mat sáhttet váikkuhit njuolga sámi beroštusaide .
Frankrikes ambassadør i Norge , Brigitte Collet og Bosnia og Hertzegovinas ambassadør i Norge Elma Kovacevics har også besøkt Sametinget i 2010 .	Konsultašuvnnat eai galgga loahpahuvvot nu guhká go Sámediggi ja stáhta oaivvildit ahte lea vejolaš soabadit .
Klimaforskeren professor Robert Corell besøkte Sametinget sommeren 2010 .	2010:s leat čuovvovaš áššiin čađahuvvon konsultašuvnnat : Oahpahus
Rapporten vurderer og foreslår måter å oppnå en bærekraftig og rettferdig framtid i Arktis .	Máhttodepartemeanta Vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu rámmaplána láhkaásahusa mearrideapmi 1.- 7. ceahkkái ja 5.-10. ceahkkái .
Over tre tusen mennesker besøkte Sametinget i 2010 . I løpet av sommermånedene besøker mange turister Sametingsbygget i Karasjok .	Sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu rámmaplána láhkaásahusa mearrideapmi 1.- 7. ceahkkái ja 5.-10. ceahkkái Sámi allaskuvllas .
Tilskuddsstyret Sametinget vedtok å legge ned tilskuddsstyret med virkning fra 01.01.11 .	Nammadeapmi ja mandáhtta nationála rámmaplánalávdegoddái dárkkistuvvon ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui .
En nedleggelse vil bety kortere saksbehandlingstid og bedre service overfor søkere .	Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta Kultuvra
Det vil også forenkle saksbehandlingen og gi Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 162 av 274	162 siidu 272 siiddus
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , Barne- og likestillingsdepartementet og Sametinget bidrar med midler til dette prosjektet .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta Dieđáhus Fálesrášša bieggafápmorusttega birra Fálesnuori suohkanis , Finnmárku fylka . Finnmark Kraft AS .
Prosjektet tar utgangspunkt diskrimineringsgrunnlagene kjønn , seksuell orientering , etnisitet og nedsatt funksjonsevne som sees i sammenheng med hverandre der dette er relevant .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta Dieđáhus Gidni / Nordkyn bieggafápmorusttega birra Davvesiidda ja Gáŋgaviikka gielddain , Finnmárku fylka . Statkraft Development DA .
Som en del av oppstartsfasen i prosjektet , har Gáldu arrangert et seminar om likestilling og mangfold .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta Dieđáhus Kovfjellet bieggafápmorusttega birra Vaapste suohkanis , Nordlándda fylka .
Sametinget deltok på oppstartsseminaret 16.11.2010 med likestilling og mangfold som tema .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta Dieđáhus Stortuva bieggafápmorusttega birra Vaapste suohkanis , Nordlándda fylka .
I forbindelse med Samisk parlamentarisk råds virksomhetsplan 1.11.2008 – 31.12.2010 , har Sametinget i Norge fått ansvaret for virksomhetsplanens punkt 2.5 om likestilling .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta Dieđáhus Seiskallåfjellet bieggafápmorusttega birra Rávddá suohkanis , Nordlándda fylka . NordNorsk Vindkraft AS .
Sametinget i Norge har vedtatt Handlingsplan for likestilling 2009-2013 .	147 MW . , Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ( NČE . )
Sametinget i Sverige har allerede i 2004 vedtatt sitt Jämställdhetsprogram .	Dieđáhus Kvalhovudet bieggafápmorusttega birra Rávddá suohkanis , Nordlándda fylka .
Sametinget i Finland har opplyst at de skal lage en slik plan .	33 MW . , Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ( NČE . )
Sametinget er fornøyd med Regjeringens arbeid for a styrke diskrimineringsvernet i norsk lovgivning .	Dieđáhus Sjonfjellet i Roaváda ja Nesna suohkaniin nr I , Nordlándda fylka . Nord-Norsk Vindkraft AS .
Sametinget arrangerte på kvinnedagen 8. mars et seminar om likestillingsutfordringer i samiske samfunn .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ( NČE . ) Dieđáhus Sjonfjellet Roaváda ja Nesna suohkaniin nr II .
Med dette ønsket Sametinget å sette fokus på kvinnenes plass i samiske samfunn .	360 MW . , Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ( NČE . )
Sametingsrådet ønsker at likestilling er en naturlig del av politikkutformingen .	Bieggafápmorusttetohcan Hamnefjell:s Báhcavuona gielddas , Finnmárkku fylka .
Temaet for seminaret var kvinners rettigheter og selvbestemmelse .	Bieggafápmorusttetohcan Dutnjesvuonas Ákŋovági suohkanis , Finnmárkku fylka .
Seminaret er en del av et større prosjekt .	, Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ( NČE . )
Side 163 av 274	163 siidu 272 siiddus
konsultasjonene skal foregå .	Sámedikki riikkaidgaskasaš bargu ja oktiiordnen departemeanttaiguin dan oktavuođas , Olgoriikadepartemeanta
Konsultasjonsprosedyrene gjelder i alle typer saker , som for eksempel i arbeidet med lover eller administrative tiltak som kan påvirke samiske interesser direkte .	2 Oahpahus Sámedikki váldomihttomearri oahpahusbarggus lea ahte sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja návccat ovddidit sámi servodagaid .
Konsultasjonene skal ikke avsluttes så lenge Sametinget og staten mener det er mulig å oppnå enighet .	Dan bokte ožžot sámi mánát ja nuorat nanu sámi identitehta ja gullevašvuođa sámegillii ja sámi kultuvrii .
I 2010 er det gjennomført konsultasjoner i følgende saker : Opplæring	Sámedikkis leat iešguđetlágan barggut dáid mihttomeriid ollášuhttimis .
Konsultasjon om mandat , utvalgssammensetning og sekretariat for utvalg for samisk forskning og høyere utdanning Utvalgssammensetning for utvalg om samisk forskning og høyere utdanning , om tiltak i regjeringens forskningsmelding , Kunnskapsdepartementet Sametingets involvering i opprettelsen av Kunnskapssenter for utdanning .	Mii juohkit doarjagiid ja stipeanddaid , hálddašit oahpponeavvobuvttadeami , ráhkadit oahppoplánaid ja sihkkarastit vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama rámmaeavttuid . Ovttasbargu guovddáš eiseválddiiguin Sámediggái lea dehálaš bures gulahallat sihke guovddáš , regiovnnalaš ja báikkálaš eiseválddiiguin .
Kunnskapsdepartementet Oppnevning og mandat til nasjonalt rammeplanutvalget for revidert førskolelærerutdanning .	Vai sámi perspektiiva gozihuvvo áigeguovdilis áššiin , de lea dehálaš ahte Sámediggi váldo fárrui nu árrat go vejolaš .
Kunnskapsdepartementet Oppnevning av medlem og varamedlem til fondsregion Midt-Norge og fondsregion NordNorge ( regionale forskningsfond ) , etter politisk konsultasjon i august 2009 Språk	Sámediggi lea sádden gulaskuddancealkámuša ođđa ruhtadanvuogádaga birra mánáidgárddiide mat eai gula suohkanii rámmaruhtaduvvon suorggis . Mánáidgárddiide gos leat sámi mánát , dagahit sámegiela ja sámi kultuvrra doaibmabijut liigegoluid .
Regjeringens handlingsplan for samiske språk , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet Kultur	Sámediggi oaivvilda ahte Sámedikki doarjja sámi mánáidgárddiide galgá leat olggobealde suohkandoarjaga meroštallama .
Husleiefinansiering , Kulturdepartementet Næring	Dalle ii unno sámi mánáidgárddiid almmolaš doarjja .
Bygging av en 132 kV-kraftlinje i Vevelstad og Brønnøy kommuner , Olje- og energidepartementet Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Máhttodepartemeanta lea nammadan váhnenlávdegotti mánáidgárddiide . Lávdegoddi nammadii Sámedikki ávžžuhusa vuođul sierra sámi áirasa dábálaš lahttun .
Olsen Renewables AS . 280 MW .	Mánáidgárde- ja skuvlakonferánsa
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . ) Melding om Fálesrašša vindkraftverk i Kvalsund kommune , Finnmark fylke .	Sámediggi lágidii jahkásaš sámi mánáidgárde- ja skuvlakonferánssa ovttas fylkamánniiguin , Sámi allaskuvllain ja Oahpahusdirektoráhtain .
Finnmark Kraft AS . 430 MW .	Konferánssas ledje 239 oasseváldi .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . )	Konferánssa fáddá lei “ Plánain doaimmaide ” .
Melding om Nordkyn vindkraftverk i Lebesby og Gamvik kommuner , Finnmark fylke .	Sámediggepresideanttas lei sátnevuorru Sámedikki oahppo- ja bajásšaddanpolitihka birra .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . ) Melding om Kovfjellet vindkraftverk i Vefsn kommune , Nordland fylke .	Sámediggi muitalii maiddái Sámi oahpponeavvoportála ovttas.no birra ja doppe lei sámi oahpponeavvočájáhus gos maŋemus jagi almmuhusat čájehuvvo .
57 MW . , Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . )	Norgga Sámediggi jođiha bargojoavkku ja galgá buktit iežas ávžžuhusaid álggus 2011 .
Melding om Stortuva vindkraftverk i Vefsn kommune , Nordland fylke .	Sámi lohkanguovddáš Sámediggi juolludii 500 000 ru Sámi lohkanguovddáža doibmii 2010:s .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . )	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Melding om Seiskallåfjellet vindkraftverk i Rødøy kommune , Nordland fylke .	Ohcciide ja suohkaniidda leat juohkán dieđuid ja bagadallan sámi mánáidgárdedoarjaga birra .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	Sámediggi lea ovttas Máhttodepartemeanttain ráhkadan bagadusa mánáidgárddi rámmaplána sámi oassái .
147 MW . , Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . )	Sámediggi lea buktán cealkámuša almmuhussii “ Sámi logut muitalit 3 ” .
Melding om Kvalhovudet vindkraftverk i Rødøy kommune , Nordland fylke .	Dat čoahkkáigeassu geavahuvvo maiddái mánáidgárddiid doarjjajuolludeamis .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . )	Statistihkalaš guovddášdoaimmahat viežžá dáid loguid Sámedikkis .
Melding om Sjonfjellet i Rana og Nesna kommuner nr I , Nordland fylke .	2010:s leat doallan guokte fierpmádatčoahkkima mánáidgárddiid jođiheddjiiguin .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . ) Melding om Sjonfjellet i Rana og Nesna kommuner nr II .	Čoahkkimiin juohkit dieđuid , doppe beassá bajidit gelbbolašvuođa , doppe lea bagadallan ja fierpmádathuksen .
, Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE . ) Søknad om Hamnefjell vindkraftverk i Båtsfjord kommune , Finnmark fylke .	Sámediggi lea searvan ovttasbargočoahkkimis sámi oahpahusgažaldagaid birra Sámi allaskuvllain ja viđain davimus fylkkamánniiguin .
Statoil ASA . 160 MW .	Sámi mánáidgárdedoarjaga evalueren
Søknad om Dønnesfjord vindkraftverk i Hasvik kommune , Finnmark fylke .	Asplan Viak čađahii 2004 – 2008 áigodaga sámi mánáidgárdedoarjaga evaluerema .
Vindkraft Nord AS . 10 MW .	Doarjja mánáidgárdeoahpponeavvuide
Det endelige verneforslaget for Rohkunborri nasjonalpark i Bardu kommune i Troms , Miljøverndepartementet , Miljøverndepartementet Tysfjord-Hellemo i marin verneplan i 2010 , Miljøverndepartementet Helse , sosial og omsorg	Doarjjaortnega mihttomearri : Ovddidit oahpponeavvuid ja fágagirjjálašvuođa gustovaš mánáidgárderámmaplána vuođul 2010 bušeahtas lei várrejuvvon ja juolluduvvon 1 000 000 ru mánáidgárdeoahpponeavvuide .
Side 165 av 274	Bohte 7 ohcama sisa .
Internasjonalt og samisk samarbeid	Juolluduvvui 1 031 000 ru ovtta prošektii .
2 Opplæring Sametingets hovedmålsetting i arbeidet med opplæring er at den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	5 prošeaktaohcamis , oktiibuot 2 698 000 ru ovddas , ožžo 2 prošeavtta doarjaga , oktiibuot 130 000 ru. . Ollislaččat juolluduvvui sámi mánáidgárddiide 8 877 250 ru doarjja .
Dette betyr at den samiske befolkningen har reell rett til opplæring i og på samisk .	Bázii vel 1 027 750 ru. . Eai boahtán seamma ollu ohcamat giellaoahpahussii go 2009:s .
Dette vil gi samiske barn og unge en sterk samisk identitet og tilknytning til samisk språk- og kultur .	Sámediggi addá dađistaga dieđuid ja ráđiid váhnemiidda ja skuvllaide iešguđet áššiid birra oahpahussuorggis .
All høyere utdanning og forskning skal også ivareta det samiske perspektivet .	Earenoamážit váhnemat ja skuvllat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu váldet oktavuođa .
Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målsettingene .	Sis leat dávjá gažaldagat sámi ohppiid vuoigatvuođa birra oažžut oahpahusa ,
Vi samarbeider med sentrale myndigheter og gir informasjon og veiledning om samiskopplæring .	sámegieloahpahusa organiserema birra , sámegiela gáiddusoahpahusa birra ja hospiterenortnega birra .
Vi gir tilskudd og stipend , forvalter læremiddelproduksjonen , utarbeider læreplaner og sikrer rammebetingelser for grunnopplæringen , høyere utdanning og forskning .	Sámegielfága lea okta dain fágain mas sáhttá vuorbáduvvot eksámenii . Váhnemat leat eahpesihkkarat lea go vejolaš sámegielas geahččalit ohppiid geain lea sámegiella .
Samarbeid med sentrale myndigheter Det er viktig at Sametinget har en god dialog med både sentrale , regionale og lokale myndigheter .	Sámediggi lea oassálasttán iešguđetlágan semináraide ja konferánssaide gos oahpahus lea fáddá , sihke davvisámi , julevsámi ja lullisámi guovlluin .
Sametinget har fire faste samarbeidsmøter med Kunnskapsdepartementet i året angående barnehage , grunnopplæring og høyere utdanning .	Dáid guovlluid dilli ja hástalusat leat áššit mat dávjá leat áššelisttus . Muhtun oahppit geain lea sámegiella fágan ožžot gáiddusoahpahusa .
Sametinget har gitt høringsuttalelse om nytt finansieringssystem for ikke-kommunale barnehager i en rammefinansiert sektor .	Sámediggi lea ovddidan Máhttodepartementii ahte lea dárbu geahčadit mot kombineren gaskal gáiddusoahpahusa ja hospiterema dahkko .
Barnehager med samiske barn vil ha ekstra kostnader til tiltak for samisk språk og kultur .	Sámediggi juohká dieđuid sámi oahpponeavvuid birra Sámi oahpponeahta ja Sámi oahpponeavvoguovddáža bokte .
Sametinget er av den oppfatning at Sametingets tilskudd til samiske barnehager skal holdes utenfor beregningen av det kommunale tilskuddet .	Sámi oahpponeavvoguovddáš váldá vuostá gussiid ja luoiká oahpponeavvuid , juohká dieđuid ja publisere ođđa oahpponeavvuid birra neahtas .
Sametinget har faste samarbeidsmøter med Kunnskapsdepartementet angående barnehage , grunnopplæring og høyere utdanning .	Sámediggi čatná iežas oahpponeavvobarggu mearriduvvon strategiijaide mat leat Sámedikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plánas 2009-2012 .
Møtene legger opp til gjensidig informasjon og drøfting om aktuelle saker innen opplæring og utdanning .	Sámediggi lei mielde bargojoavkkus mii galggai geahčadit oahpponeavvoráhkadeami beavttálmahttima .
Kunnskapsdepartementet har oppnevnt foreldreutvalg for barnehager .	Bargojoavkkus ledje lahtut Máhttodepartemeanttas , Oahpahusdirektoráhtas ja Sámedikkis .
Utvalget har etter innspill fra Sametinget oppnevnt egen samisk representant som ordinært medlem .	Sámediggi áigu earret eará geavahit bargojoavkku ávžžuhusaid vuođđun sámedikki oahpahusdieđáhusa hábmemis .
Sametinget arrangerte den årlige samiske barnehage- og skolekonferansen sammen med fylkesmennene , Samisk høgskole og Utdanningsdirektoratet .	Ovddasmanniprošeakta Ájluovtta skuvla resursaskuvlan julevsámi oahpponeavvuid ráhkadeapmái joatkašuvvá 2009 rájes .
Tema for konferansen var ― Fra planer til handling‖ .	2010 bušeahtas lei várrejuvvon ruhta prošektii .
Konferansen tok utgangspunkt i tiltakene i Regjeringens handlingsplan for samiske språk og belyste praksisfeltet gjennom eksempler og erfaringer .	Ovddasmanniprošeakta galgá evaluerejuvvot , ja prošeavtta vásáhusat galget leat vuođđun viidásit barggus nannet oahpponeavvoráhkadeami , earret eará árvvoštallat ásahit resursaskuvllaid .
Sametinget orienterte også om Samisk læremiddelportal ovttas.no og hadde en samisk læremiddelutstilling hvor siste års utgivelser ble presentert .	Sámediggi attii maŋŋel fálaldatgilvvu barggu sámegillii jorgalit matematihkkagirjjiid vuođđoskuvlla várás lágádusaide ČálliidLágádus ja Aschehoug .
Arbeidsgruppen ledes av Sametinget i Norge og regner med å levere tilrådningene i begynnelsen av 2011 .	Čálliidlágádus jorgala Multi-girjjiid mánáidceahkkái ja Aschehoug jorgala Sirkel-girjjiid nuoraidceahkkái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámediggi vuoruhii jorgalemiid čuovvovaš ortnetvuorus :
Senter for samisk i opplæringen Sametinget har i 2010 tildelt Senter for samisk i opplæringen kr 500 000 til drift .	5. - 7. jahkecehkiide davvisámegillii 8. - 10. jahkecehkiide davvisámegillii 1. - 4. jahkecehkiide julev- ja lullisámegillii
Det er gitt informasjon og veiledning til søkere og kommuner angående tilskudd til samiske barnehager .	Matematihkkabuktosiid jorgaleapmi jotkojuvvo dassážiigo gárvánit matematihkkabuktosat vuođđoskuvlii buot golmma gillii .
Sametinget har i samarbeid med Kunnskapsdepartementet laget veileder til samisk del i rammeplan for barnehager .	Sámedikkis leat leamaš ovttasbargočoahkkimat lágádusaiguin ja ásahusaiguin mat ráhkadit sámi oahpponeavvuid .
Det er i 2010 avholdt to nettverksmøter for styrere som arbeider i barnehager .	Čoahkkimiin ovddiduvvo iešguđet prošeavttaid hástalusat . Prošeavttaid viidásit bargu digaštallui .
Møtene er en arena for informasjon , kompetanseheving , veiledning og nettverksbygging .	Muhtun prošeavttaide lea addon maŋiduvvon gárvvistanáigi , ja muhtun boares prošeavttat leat heaittihuvvon .
Sametinget har deltatt og holdt innlegg under Samiske pedagogiske fagdager og Sørsamisk konferanse om opplæring .	Sámediggi lea rievdadan ja buoridan oahpponeavvoráhkadeami ohcanskoviid ja hábmen skoviid prošeavttaid raporterema várás .
Sametinget har deltatt på Samarbeidsmøte om samiske opplæringsspørsmål med Samisk høgskole og de fem nordligste fylkesmennene .	Lágádusat mat ráhkadit oahpponeavvuid bovdejuvvo miniseminárii gos digaštalle rievdadusaid . Oahpponeavvut mat leat gárvvistuvvon 2010:s Giella
Evaluering av tilskudd til samiske barnehager	Davvisámegiella Julevsámegiella Lullisámegiella SUBMI
Evalueringen av tilskudd til samiske barnehager i perioden 2004 - 2008 ble gjennomført av Asplan Viak .	Daid gaskkas juolluduvvui doarjja 5 oahpponeavvu deaddilit ođđasiid . Oahpponeavvoportála
Tilskudd til læremidler til barnehager	Doarjja earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide
Mål for tilskuddsordningen : Utvikle læremidler og faglitteratur på grunnlag av gjeldende rammeplan for barnehager I budsjettet for 2010 var det avsatt og tildelt kr 1 000 000 til læremidler til barnehager .	Doarjjaortnega mihttomearri : Ovddidit sámi sierra láhččojuvvon oahpponeavvuide mánáide , nuoraide ja ollesolbmuide davvi- , julev- ja máttasámegillii 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 900 000 ruvnno earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide .
Det kom inn 7 søknader .	32 ohcama bohte sisa .
Det ble bevilget kr 1 031 000 til ett prosjekt .	1 897 000 ru juolluduvvui 11 prošektii . Oahppoplánat
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 167 av 274	167 siidu 272 siiddus
Gjenstående er kr 1 027 750 .	oahpahuslága láhkaásahus ja oahppoplánat .
Det kom ikke inn like mange søknader til språkopplæringen som i 2009 . Grunnopplæring Informasjon og veiledning om samiskopplæring	Sámediggi áigu árvvoštallat dárkilastit sámegiela oahppoplánaid go fága- ja diibmojuohkin lea lagabut čielggaduvvon .
Sametinget gir fortløpende informasjon og råd til foreldre og skoler om ulike saker på områder innenfor opplæring .	Skuvllain leat stuora hástalusat organiseret oahpahusa ohppiide geat galget oažžut oahpahusa sámegielas dálá fága- ja diibmojuohkima mielde .
Spørsmålene som blir stilt dreier ofte seg om retten til opplæring for samiske elever , om organisering av samisk undervisningen , om fjernundervisning i samisk og hospiteringsordningen .	Lea earenoamáš váttis organiseret giellafágaid dárogiella ja sámegiella . Fága- ja diibmojuohkin ohppiide geain lea sámegieloahpahus lea digaštallon Máhttolokten – Sámi geavahišgoahtima oktavuođas ja diibmologu viiddideami oktavuođas 2008:s .
Sametinget har deltatt på ulike seminarer og konferanser hvor opplæring har vært tema , både i nordsamiske , lulesamiske og sørsamiske områder .	Danne leat bivdán ođđa oahppoplána dárogielas ( vuosttašgiellan ) ohppiide geain lea sámegiella nubbingiellan .
Situasjonen og utfordringene i de ulike språkområdene er blant saker som ofte blir tatt opp .	Ásahuvvui bargojoavku mas ledje lahtut Sámedikkis , Máhttodepartemeanttas ja Oahpahusdirektoráhtas .
En del elever som har samisk som fag får opplæring ved fjernundervisning .	Raporta govvida dili ja hástalusaid mat gusket gustovaš oahppoplánaide ja fága- ja diibmojuhkui .
Hospitering er en del av ordningen med fjernundervisning .	Bargojoavku evttoha rievdadit oahpahuslága ja dan láhkaásahusaid .
Sametinget har tatt opp med Kunnskapsdepartementet at det er behov for en gjennomgang av hvordan kombinasjonen av fjernundervisning og hospitering praktiseres .	Viidásit evttoha bargojoavku ráhkadit sierra dárogiela oahppoplána ohppiide geain lea sámegiella nubbingiellan mii lea heivehuvvon diibmolohkui mii ohppiin lea dárogielas .
Samisk læremiddelsentral tar imot besøkende og låner ut læremidler , gir informasjon om og publiserer nye læremidler på nett .	Raporta digaštallá iešguđetlágan modeallaid fága- ja diibmojuohkimii olles vuođđooahpahussii , ja bargojoavkkus leat ávžžuhusat daidda modeallaide .
Sametinget har hatt en kampanje for å gi informasjon til skoler og barnehager om gratis læremidler som kan bestilles fra forlagene .	Vejolaš rievdadusat fága- ja diibmojuohkimis , oahppoplánain ja eará láhkaásahusmearrádusain galget sáddejuvvot gulaskuddamii .
Sametinget knytter sitt arbeid med læremidler til vedtatte strategier i Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 .	Maŋŋel gulaskuddama ja ovdal go rievdadusat mearriduvvojit , de galget leat konsultašuvnnat gaskal Sámedikki ja Máhttodepartemeantta .
Sametinget har deltatt i en arbeidsgruppe som skulle se på effektivisering av læremiddelutviklingen .	Sámi mánáid riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii vuoruhuvvo garrasit Sámedikkis .
Arbeidsgruppa bestod av representanter fra Kunnskapsdepartementet , Utdanningsdirektoratet og Sametinget .	Sámediggi lea ásahan buori ovttasbarggu Máhttodepartemeanttain ja čuovvu ášši dađistaga ráđđehusa ja Stuoradikki ektui .
Sametinget vil blant annet bruke arbeidsgruppas anbefalinger som bakgrunn under utarbeiding av sametingsmelding om opplæring .	Leat maiddái vuolggahan barggu ráhkadit sámediggedieđáhusa oahpahusa birra mas sámi mánáid vuoigatvuođat oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii leat guovddážis .
I budsjettet for 2010 var det avsatt midler til prosjektet .	Dieđáhus galgá ovddiduvvot Sámediggái 2011:s .
Pilotprosjektet skal evalueres , og erfaringene fra pilotprosjektet skal danne grunnlag for det videre arbeidet med å styrke læremiddelproduksjonen , deriblant vurdere opprettelse av ressursskoler .	Sámediggi lea máŋgii ovddidan sámegieloahpahusa refušuvdnamáksomeriid njuolggadusaid . Njuolggadusat eai leat čielgasat eai ge leat vuoiggalaččat ovttaskas suohkanii ja fylkasuohkanii .
Sametinget har etter anbudskonkurranse gitt oppdraget med oversetting av matematikkverk for grunnskolen til samisk til forlagene ČálliidLágádus og Aschehoug .	Lassin leat máŋga suohkana čujuhan ahte máksomearit leat beare unnit ja ahte ferte várrejuvvot eambbo ruhta refušuvnnaide vai duohta golut gokčojuvvojit .
ČálliidLágádus oversetter verket Multi for barnetrinnet og Aschehoug oversetter verket Sirkel for ungdomstrinnet .	Ráđđehus lea álgán bargat stuoradiggedieđáhusain nuoraidskuvlla birra mii galgá gárvvistuvvot giđđat 2011 .
Sametinget har prioritert oversetting i følgende rekkefølge : 5. - 7. årstrinn til nordsamisk 8. - 10. årstrinn til nordsamisk 1. - 4. årstrinn til lule- og sørsamisk	Sámediggi lea áŋgiruššan Skániid joatkkaskuvlla viidásit doaibmamii ja lea gulahallan EDS suohkaniiguin Evenášši , Dielddanuorri ja Skánit skuvlla joatkima , juogo suohkaniid olis dahje eará vejolašvuođaid bokte .
Arbeidet med oversetting til de oppsatte årstrinnene er beregnet ferdigstilt ved utgangen av 2012 .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Skániid suohkaniin Skániid joatkkaskuvlla ođđasis ásaheami plánaid birra 2011 čavčča rájes .
Oversetting av matematikkverk vil bli videreført inntil matematikk i grunnskolen er dekket opp på alle tre språk .	2010 ollašuhtii ja loahpahii Romssa fylkasuohkan prošeavtta “ Sámi fága- ja fidnooahpahus Romssas ” , masa Sámediggi lei juolludan doarjaga .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Prošeavtta boađus lei earret eará gihpa Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 168 av 274	168 siidu 272 siiddus
Sametinget har hatt samarbeidsmøter med forlag og institusjoner som utvikler samiske læremidler .	duodjefága birra , oahpponeavvopáhkka mii gohčoduvvo “ Sámi niesteseahkka II ” ja gávdne vihtta vejolaš oahpahusfitnodaga duojis .
Det er gitt utsettelse for ferdigstillelse av noen prosjekter .	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis
Mål for tilskuddsordningen : Utvikle samiske læremidler på grunnlag av gjeldende læreplanverk I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 8 975 000 til ordinære læremidler for grunnopplæringen . Det kom inn 75 søknader .	Doarjjaortnega mihttomearri : Oažžut eanet ohppiid joatkkaskuvllain válljet sámegiela vuosttašgiellan earenoamážit ja oahpahusa sámegielas oppalaččat 2010 bušeahtas lei várrejuvvon ja juolluduvvon 2 400 000 ru stipeanddaide ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis .
Tilskudd til særskilt tilrettelagte læremidler	437 oahppi ožžo stipeandda 2010:s .
Mål for tilskuddsordningen : Utvikle særskilt tilrettelagte samiske læremidler for barn , unge og voksne på nord- , lule- og sørsamisk I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 1 900 000 til særskilt tilrettelagte læremidler .	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella fágasuorggis juhkkojuvvui ná : Vuosttašgiellan : 199 ohcci Nubbingiellan : 134 ohcci Amasgiellan : 104 ohcci Govus čájeha mot stipeanda lea juhkkojuvvon ohppiidjoavkkuid gaskkas jagiin 2008 , 2009 ja 2010 : 250 200
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	2010 437 oahppi 2009 461 oahppi 2008 461 oahppi
Side 169 av 274	50 Vuosttašgiella
Læreplan i treduodjifaget og horn- , bein og metallduodjifaget har vært på høring , og fastsettes i begynnelsen av 2011 .	Sámediggi ja Máhttodepartemeanta soabadedje Sámedikki posišuvnnaid hárrái . Okta suorgi maid konsultereje lei láhkaásahus oahppolihtu ja neahttaskuvllaid birra .
Kunnskapsdepartementet har fastsatt justeringer i læreplaner i norsk , engelsk , matematikk , samfunnsfag og naturfag på videregående nivå .	Rievdadusaid searvvis maid soabadedje lei ahte heivehandoarjja maiddái sáhttá guoskat sámi rávisolbmuide geain lea váilevaš sámegieloahpahus .
Sametinget har ansvaret for justering av læreplan samisk som første- og andrespråk .	Dát gáibida earenoamáš heiveheami mii mielddisbuktá eanet goluid oahppolihttui .
Sametinget vil vurdere justering av læreplaner i samisk språk når fag- og timefordelingen er mer avklart .	Sámedikkiin galgá váldot oktavuohta vejolaš konsultašuvnnaid hárrái oahppolihtuid doarjjanjuolggadusaid boahttevaš evalueremiid oktavuođas .
Fag- og timefordeling	Alit oahppu Rekruteren
Det er store utfordringer for skoler å organisere opplæringen for elever som skal ha opplæring i samisk etter dagens fag- og timefordeling .	Máhttodepartemeanta lea bivdán Sámi allaskuvlla ásahit ja jođihit nationála bargojoavkku sámi alit oahpu rekruterema várás ja doaimmahit dan čállingotti .
Organiseringen er særlig et problem i språkfagene norsk og samisk .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 169 siidu 272 siiddus
I rapporten beskrives situasjonen og utfordringene når det gjelder gjeldende læreplaner og fag- og timefordeling .	Sámediggi háliida ahte sullásaš kampánja galggašii čađahuvvot Romssa , Nordlándda ja Davvi-Trøndelaga fylkkain 2011:s .
Arbeidsgruppen foreslår endringer i opplæringsloven og i forskrifter til opplæringsloven .	Gaskaboddosat ohcanlogut čájehit ahte oktiibuot leat boahtán sisa 53 ohcama sámi oahpaheaddjiohppui Sámi allaskuvllas .
Arbeidsgruppen foreslår videre at det utvikles en egen læreplan i norsk for elever med samisk som andrespråk som er tilpasset timetallet elevene har i norsk .	Logut muitalit ahte beroštupmi sámi oahpaheaddjiohppui lea sturron , ja ahte Gollevirgi – Drømmejobben rekruterenbargu lea lihkostuvvan . Oahpaheaddjioahppu
I rapporten drøftes ulike modeller til fag- og timefordeling for hele grunnopplæringen , og arbeidsgruppen gir anbefalinger angående de ulike modellene .	Dan bargui galgá nammaduvvot rámmaplánalávdegoddi . Sámediggi oaidná dehálažžan ahte sámi perspektiiva gozihuvvo maiddái ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu nationála rámmaplánas .
Arbeidsgruppens forslag skal danne grunnlag for konsultasjoner .	Danne lea Sámediggi evttohan ahte dán lávdegottis galggašii okta ovddasteaddji Sámedikkis .
Etter høring og før endringene fastsettes , skal det være konsultasjoner mellom Sametinget og Kunnskapsdepartementet .	Ođđajagimánus 2011 galgá Sámediggi konsulteret Máhttodepartemeanttain ovddasteaddji nammadeami ja mandáhta birra .
Samiske barns rett til opplæring i og på samisk prioriteres høyt av Sametinget .	Njuolggadusat galget báidnit ásahusaid prográmma- ja fágaplánaid .
Sametinget har etablert et godt samarbeid med Kunnskapsdepartementet og følger jevnlig opp saken ovenfor regjering og Storting .	Sámediggi ja Máhttodepartemeanta leat konsultašuvnnaid bokte soahpan sámi sisdoalu ođđa vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpuide .
Meldingen er planlagt presentert Sametinget i løpet av 2011 .	Dál lea dušše Sámi allaskuvllas sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahppu .
Sametinget har også flere ganger tatt opp regelverket for refusjonssatsene for opplæring i og på samisk .	Dat geatnegahttá universitehtaid ja allaskuvllaid miehtá riikka fátmmastit iežaset oahpahusplánaide dieđuid sámiid ja sámiid dili birra .
Regelverket er uklart og slår urimelig ut for de enkelte kommunene og fylkeskommunene .	Sámediggi evttohii sámi ovddasteaddji oahpaheaddjioahpu ođastanálggaheami čuovusjovkui .
Regjeringen har startet opp arbeidet med en stortingsmelding om ungdomsskolen som skal være ferdig våren 2011 .	Čoahkkimis ledje ovttaoaivilis ahte Sámi allaskuvla oažžu barggu čielggadit boahttevaš sámi dulka- ja jorgalanoahpu .
For å sikre at det samiske aspektet blir synliggjort gjennom meldingen , har Kunnskapsdepartementet hatt dialog med Sametinget underveis i arbeidet , og det er avtalt at det skal avholdes konsultasjon om tiltakene i stortingsmeldingen før den sendes på høring .	Dan botta go vuordit ahte ásahuvvo bistevaš sámi dulkaoahppu , de áigu Oslo allaskuvlla dulkaohppui váldit sisa ovtta davvisámegieljoavkku mii álgá oahpuin 2011:s , jus doarvái ohccit nákcejit guovttegielat sisaváldingeahččaleami . Váikkuhangaskaoamit Doarjja fágalaš gelbbolašvuođa bajideapmái
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 170 av 274	170 siidu 272 siiddus
Videregående opplæring	Bušeahtta 800 000 ru. .
Dessverre har ikke dette engasjementet ført fram .	Ii oktage ohcan boahtán sisa dán ortnegii .
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole	Sámediggi dievasčoahkkin sirddii ruđaid alit oahpu stipeanddaide . Stipeanda alit ohppui
Mål for tilskuddsordningen : Øke antall elever i videregående skole som velger samisk som førstespråk spesielt og opplæring i samisk språk generelt I budsjettet for 2010 var det avsatt og tildelt kr 2 400 000 til stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole .	Bušeahtta : 2 350 000 ru Geavahan : 2 443 500 ru Galle ohcama oktiibuot : 200 Tabealla : Juogadeapmi oahpposuorggit , galle ohcama , juolludeamit ja ruvnno Juogadeapmi Oahpponeavvopedagogihkka Ovdaskuvla- ja dábálašoahpaheaddjit Lulli- , julev- ja davvisámegiella Joatkkaoahppu boarrásiidfuolahusas
Voksenopplæring Ot.prp. nr. 87 ( 2008-2009 ) Lov om voksenopplæring Ny lov om voksenopplæring har vært gjenstand for konsultasjoner .	Joatkkaoahppu eastadeami ja áhpásmahttima siskkobealde Alit oahppu luonddu- ja birassuorggis Dulkaoahppu ja jorgaleaddjit Vuoruhemiid olggobealde ( m. m. ) SUBMI
Dette krever særlig tilrettelegging som medfører økte kostnader for studieforbundet .	Govus dás vuolábealde čájeha 2010 juolluduvvon stipeanddaid juogadeami dain iešguđet stipeandaortnegiin .
Høyere utdanning Rekruttering	Oahpponeavvopedagogihkka ( 0%
Departementet sendte på høring arbeidsgruppens forslag til rekrutteringsstrategi med høringsfrist er 30.10.2010 .	Ovdaskuvla- ja dábálašoahpaheaddjeoahppu ( 27% Lulli- , julev- ja davvisámegieloahppu ( 28% Joatkkaoahppu boarrásiidfuolahusas ( 2%
Sametinget har avtalt konsultasjon om arbeidsgruppens forslag i januar 2011 .	Joatkkaoahppu eastadeapmi ja áhpasmahttin ( 5% Luonddu- ja birassuorggis ( 39%
Sametinget er med i arbeidsutvalget for Gnist Finnmark .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Gnist er et nasjonalt program for rekruttering av førskolelærere og grunnskolelærere .	Máhttodepartemeanta pláne ásahit máhttoguovddáža alit oahpu várás , ja dat plánejuvvo biddjot Norgga Dutkanráđđái .
Sametinget har deltatt i kampanjen Gollevirgi – Drømmejobben , for rekruttering til førskole- og grunnskolelærerutdanningen 2010 sammen med Fylkesmannen i Finnmark , Samisk høgskole , Høgskolen i Finnmark , Kommunenes sentralforbund og Utdanningsforbundet .	Leat miehtan ahte Sámediggi galgá váldot searvái čuovvovaš osiin viidásit proseassas : Sihkkarastin dihte ahte Máhttodepartemeantta bargoprográmma bures goziha sámi dimenšuvnna , de áigu Norgga Dutkanráđđi oažžut sadjái čoahkkima Sámedikkiin ja sámi dutkanbirrasiiguin mat doaimmahit oahppodutkama .
Sametinget ønsker at en lignende kampanje gjennomføres i Troms , Nordland og Nord- og Sør Trøndelag fylker i 2011 .	Guovddáža geavaheaddjiráđis galgá leat sámi ovddasteaddji St. dieđáhus . nr. 30 ( 2008-2009 ) Klima for forskning ( Klimáhtta dutkamii )
Halvparten av disse søkerne har høgskolen som første prioritet . Tallene viser at interessen for samiske lærerutdanninger har økt , og at rekrutteringsjobben gjennom Gollevirgi - Drømmejobben har vært vellykket .	Dieđáhusas boahtá ovdan ahte ráđđehus áigu nammadit lávdegotti mii galgá čielggadit sámi dutkama ja álgoálbmotdutkama ovdánandovdomearkkaid , dárbbuid ja mihttomeriid , das maiddái strategalaš ovttasbarggu , ásahus- ja fierpmádathuksema rámmaid .
Den nasjonale rammeplanen for førskolelærerutdanningen skal revideres .	Dát lea njuolgačuovvoleapmi sámediggeráđi ásahusdieđáhusa vuoruhuvvon doaimmain .
I den forbindelse skal det nedsettes et rammeplanutvalg for arbeidet .	Lávdegoddi buktá čielggadeami ovdal 31.12.2011 . Regiovnnalaš dutkanfoanda
Sametinget ser det som viktig at det samiske perspektivet blir ivaretatt også i den nasjonale rammeplanen for førskolelærerutdanningen .	Konsultašuvnnaid vuođul Máhttodepartemeanttain lea Sámediggi nammadan lahtu ja várrelahtu GaskaNorgga foandaregiovdnii ja Davvi-Norgga foandaregiovdnii .
Sametinget har derfor foreslått at en representant fra Sametinget skal sitte i dette utvalget .	Danne lea Sámedikkis váldomihttomearrin buktit oidnosii ja nannet sámegiela geavaheami .
I januar 2011 skal Sametinget ha konsultasjon med Kunnskapsdepartementet angående oppnevning av representant og mandat .	Dálá giellaarenaid ferte bisuhit ja ovddidit , ja ferte láhčit diliid nu ahte ásahuvvojit ođđa arenat .
Retningslinjene skal være førende for institusjonenes programog fagplaner .	Guovlluin gos sámegiella lea rašis dilis , ferte bargat giela ealáskahttimiin .
Blant annet skal alle studenter i den nasjonale grunnskolelærerutdanningen ha kunnskaper om samene som urfolk .	Ja guovlluin gos sámegiella lea beaivválaš giella , ferte giela ovddidit ja nannet .
I dag gis samisk grunnskolelærerutdanning kun ved Samisk høgskole .	Sámedikkis leat iešguđetlágan barggut dáid mihttomeriid ollášuhttimis .
Dette forplikter universiteter og høgskoler over hele landet til å ta med formidling av kunnskaper om samer og samiske forhold i sine undervisningsplaner .	Mii ovttasbargat ráđđehusain sámegielaid doaibmaplána čuovvolemiin , ja mii rávvet ja bagadallat sámegiel tearpmaid ja báikenamaid birra .
Sametinget foreslo samisk representant i følgegruppen for implementering av lærerutdanningsreformen .	Oažžun dihte tearbmabarggu njuovžileabbo lea Sámediggi ovddidan ovttasbargovugiid Sámi giellalávdegottiin .
Kunnskapsdepartementet opplyste i ettertid at den samiske representanten kun skulle trekkes inn i Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dasto juolludit guovttegielalašvuođadoarjaga suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda , doarjaga sámi giellaguovddážiidda ja giellaprošeavttaide sihke siskkobealde ja olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Side 172 av 274 gruppens arbeid ved behandling av samiske saker .	Sámedikki giellastivra Sámediggeráđđi lea nammadan Sámedikki giellastivrra .
Sametinget uttalte overfor departementet at den samiske representanten skal være et fullverdig medlem av følgegruppen .	Sámediggeráđđi lea mearridan ahte giellastivrra doaibma galgá evaluerejuvvot vai oaidnit dárbbaha go rievdadit maide .
Medlemmet må oppnevnes på lik linje med de øvrige medlemmene .	Danne lea giellastivra nammaduvvon dušše guovtti jahkái , 2010 ja 2011 .
Følgegruppen er etter denne henvendelsen blitt utvidet med Sametingets forslag til representant .	Seammás lea Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) čielggadeame galgá go ásahit davviriikkalaš giellafágalaš guovddáža .
Samisk tolkeutdanning	Dát čielggadeapmi galgá gárvánit 2011:s .
Sametinget har hatt møte med Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) om samisk tolkeutdanning og autorisasjon av samiske tolker .	Čielggadeami boađus govvida de makkár davviriikkalaš giellaovttasbargu šaddá boahtteáiggis . Sámedikki giellastivrras leat vihtta lahtu , sihke davvi- , julev- ja lullisámi guovllus .
På møtet deltok foruten departementet og sametingsrådet også Samisk høgskole , Høgskolen i Bodø , Høgskolen i Nord-Trøndelag og Høgskolen i Oslo .	Daid searvvis leat golmmas mielde Sámi giellalávdegottis , okta juohke giellajoavkkus . Sámedikki giellastivrras leat leamaš guokte stivračoahkkima 2010:s , ja leat meannudan guhtta ášši .
På møtet var det enighet om at Samisk høgskole får i oppdrag å utrede en fremtidig samisk tolke- og oversetterutdanning .	Giellastivra lea addán fágalaš ráđiid ođđa gielladieđáhusa birra ja guovttegielalašvuođadoarjaga juolludaneavttuid ektui .
I påvente av at det etableres en varig samisk tolkeutdanning , vil tolkeutdanningen ved Høgskolen i Oslo gjøre opptak av en gruppe i nordsamisk med studiestart 2011 , såfremt nok søkere består den tospråklige opptaksprøven .	Sámegielaid doaibmaplána čuovvoleapmi Sámediggái juolluduvvui 3,5 miljon ruvnno Ráđđehusa sámegielaid doaibmaplána čuovvoleapmái . Dat ruhta juhkkojuvvui bušeahtas alit oahpu stipeanddaide , giellaprošeavttaide , sámi almmuhusaide , Sámi Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Virkemidler Tilskudd til faglig kompetanseheving	lohkanguovddážii ja sámi oahpponeavvoportála ovddidanprošektii .
Mål for tilskuddsordningen Økt kompetanse i grunnopplæring , høgskoler og universitet for opplæring i samisk eller samiske fag Budsjett kr 800 000 .	Sámi oahpponeavvoportála oaččui stuorámus oasi , 1 500 000 ru. . Sámediggi lea vuoruhan oahpponeavvuid maŋŋel sámi oahpponeavvuid evaluerema 2007:s .
Sametingets plenum har omdisponert midlene til stipend for høyere utdanning .	Leat maiddái leamaš čoahkkimat eará departemeanttaiguin ja direktoráhtaiguin .
Stipend for høyere utdanning	Bargu sámegielain Elgå skuvla
Sør - lule- og nordsamisk Videre utdanning innen eldreomsorg Videreutdanning forebygging og rehabilitering Høyere utdanning innen natur og miljø Tolkeutdanning og translatører Utenfor prioriteringer ( m.m. ) SUM	Divvun I ja II leat dássážii doaibman prošeaktan . 2011 rájes oažžu Divvun bistevaš ruhtadeami Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas ( OHD ) , ja galgá gullat Romssa universitehtii .
Figuren under viser fordelingen av tildelte stipend i 2010 for de ulike prioriterte stipendordningene . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámediggi lea buktán cealkámuša nuortasámegielaid seailluheami birra bargoplána bargui mii čuovvu Oktasaššiehtadusa maid norgga ja ruošša olgoriikadepartemeanttat vuolláičálle skábmamánu 2010 .
Det har vært gjennomført konsultasjoner og oppnådd enighet om tiltak i regjeringens forskningsmelding .	Dat galgá vuosttaš vuorus doaibmat 2011:s ja 2012:s . Sámegielat deaivvadanbáikkit sámi mánáide ja nuoraide
I meldingen framkommer det at regjeringen vil nedsette et utvalg for å utrede utviklingstrekk , behov og målsettinger for samisk forskning og urfolksforskning , herunder rammer for strategisk samarbeid , institusjons- og nettverksbygging .	Sámediggi , Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta ( MDD ) ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( OHD ) leat ásahan ovttasbarggu sámegielat deaivvadanbáikkiid birra sámi mánáide ja nuoraide .
Dette er en direkte oppfølging av et prioritert tiltak i sametingsrådets institusjonsmelding .	Fáttá birra galgá dollot konferánsa 2011:s . Sámi nuoraid neahttabáikki boahttevaš organiseren
Sametinget har kommet til enighet med Kunnskapsdepartementet om mandatet for utvalget . Utvalget avgir en utredning innen 31.12.2011 .	Sámi nuoraidorganisašuvnnat ledje bovdejuvvon seminárii ja galget leat fárus viidásit proseassas dakkár neahttabáikki ásaheamis .
Regionale forskningsfond	Lohkan- ja čállinveahkki
Sametinget har etter konsultasjoner med Kunnskapsdepartementet oppnevnt medlem og varamedlem til fondsregion Midt-Norge og fondsregion Nord-Norge .	Lea maiddái doallan čoahkkima penšunistaservviiguin ja oahppováilliid servviiguin Finnmárkkus lohkan- ja čállinveahki birra sámegielat boarrásiidda .
3 Språk Bevaring og utvikling av det samiske språket er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Čoahkkimat leat oassin Sámedikki barggus čalmmustahttit ahte sámi boarrásat leat dehálaš resursan servodahkii .
Sametinget har derfor som hovedmål å synliggjøre og styrke bruken av samisk språk .	Cealkámušat ja oktavuođaásaheapmi lea dehálaš viidásit bargui Sámedikki boarrásiidpolitihka hábmemis .
I områder der samisk er dagligspråk må språket videreutvikles og styrkes . Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målsettingene .	Sámediggi háliida ovttasbarggu sámegiela hálddašanguovllu viđa suohkaniiguin Finnmárkkus lohkan- ja čállinveahki birra sámi boarrásiidda .
Vi samarbeider med Regjeringen i oppfølging av handlingsplan for samisk språk , og vi gir råd og veiledning om samiske termer og stedsnavn .	Tearbmabargu Sámediggi addá beaivválaččat rávvagiid sihke siskkáldasat Sámedikkis ja earáide sámegiela sániid , tearpmaid , ásahusnamaid ja namahusaid geavaheamis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámediggi lea ásaheame ođđa ja buoret sátne- ja tearbmabáŋkku .
For å få fortgang på terminologiarbeidet har Sametinget videreutviklet samarbeidsformer med Samisk språknemnd .	Dat galgá šaddat álkibut , viidábut ja miellagiddevaččabut ohcanreaidu buohkaide geat barget sámegielain .
Av den grunn er språkstyret bare oppnevnt for to år , 2010 og 2011 .	Sámi giellalávdegoddi lea organiserejuvvon Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Resultatet av utredningen vil si oss hvordan det nordiske språksamarbeidet skal være i fremtiden .	Lávdegotti davviriikkalaš tearbmajoavkkut dohkkehit tearbmalisttuid maid Sámediggi lea ráhkadan .
Sametingets språkstyre består av fem medlemmer , både fra nord- , lule- og sørsamisk side .	Sámediggi lea čohkken buot tearbmalisttuid mat leat ráhkaduvvon .
Av disse et tre medlemmer også med i Samisk språknemnd , en fra hver språkgruppe .	Eanaš listtut gávdnojit dušše davvisámegillii ja berreše jorgaluvvot julev- ja lullisámegillii .
Sametingets språkstyre har hatt to styremøter i 2010 , og de har behandlet seks saker .	Muhto lea váttis gávdnat jorgaleddjiid dain sámegielguovlluin , go doppe gávdnojit unnán giellabargit .
Språkstyret har gitt faglige råd om den nye språkmeldingen og om nye tildelingskriterier for tospråklighetsstilskuddet .	Dat mii dál lea vel báhcán ovdal go lea gárvvis , lea dohkkeheapmi davviriikkalaš tearbmajoavkkus .
Oppfølging av handlingsplan for samiske språk Sametinget ble tildelt en bevilgning på 3,5 millioner kroner til oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Sámediggi sávvá ahte dát ohcanprográmma áiggi mielde almmuhuvvošii maiddái julev- ja lullisámegillii , go dat livččii nannet vejolašvuođa geavahit min iežamet giela ođđa arenain .
Sistnevnte fikk den største delen av bevilgningen , kr 1 500 000 .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 174 siidu 272 siiddus
Sametinget har hatt en satsing på læremidler etter evalueringen av samiske læremidler i 2007 .	Girjji ” Arctic climate impact assessment ” jorgaleapmi lea leamaš vuođđodokumeanta dán barggus .
Evalueringen viste at i tillegg til at det var stor mangel på læremidler , var det også for dårlig informasjon om læremidlene .	Leat addán dieđuid mearrádusaid birra mot galgá čállit almmolaš čujuhusaid , čoahkkebáikkiid , gilážiid , gielddalaš geainnuid , gáhtaid ja sullasaččaid namaid .
Dette er begrunnelsen for at prosjektet om læremiddelportal ble tildelt den største delen av bevilgningen .	Stáhta kártadoaimmahat lea 2010:s ovttas GeoForumiin lágidan fylkkaid mielde kurssaid suohkaniidda matrikkel- ja báikenammalága birra .
Et av formålene med portalen er at alle samiske læremidler skal gjøres tilgjengelig der .	Sámedikkis lea leamaš sátnevuorru sámi báikenamaid birra dáin kurssain Nordlánddas , Romssas ja Finnmárkkus .
I oppfølgingen av handlingsplanen , har Sametinget hatt løpende dialog med Fornyings- , administrasjonsog kirkedepartementet ( FAD ) , som har koordineringsansvaret for handlingsplanen .	Sámediggi lea ovttas Stáhta kártadoaimmahagain lágidan kurssa Stáhta kártadoaimmahaga kártaprográmma SSRsak geavaheami birra sámi giellaguovddážiidda ja earáide geat leat bargame báikenammaprošeavttaiguin .
Samisk rettskrivingsverktøy – Divvun Divvun-verktøyene ble i 2010 lansert med støtte for sørsamisk .	Sámediggi oassálasttii lávdedigaštallamis Deanu gieldda sámi báikenamaid birra giđđat 2010 .
Divvun er et sett med korrekturverktøy for samisk , og verktøyene inneholder stavekontroll og automatisk orddeling .	Sámediggi lei 2010 ovttasráđičoahkkimis Stáhta kártadoaimmahaga ja Norgga giellaráđi báikenammabálvalusa gaskkas Kristiansandas čakčamánus .
Grunnlaget for korrekturverktøyene kan og vil brukes på nytt i andre sammenhenger for å utvikle nye hjelpemidler .	Doppe digaštalle čuolmmaid báikenamaid mearrádusaid ektui Norggas , ja gulahallama Stáhta kártadoaimmahaga ja báikenammabálvalusa gaskkas .
Grunnressursene for Divvun-verktøyene muliggjør tilsvarende verktøy for sørsamisk .	Snåasa suohkan oaččui Gonagasa stáhtaráđi bokte dohkkehuvvot sámi nama suohkanii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Suohkana namma lea dál Snåsa kommune / Snåasen tjielte .
Divvun I og II har til nå vært prosjektbasert .	Sámediggi lea buktán rávvagiid dán sámi nammii .
Fra 2011 blir Divvun permanent finansiert av Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) underlagt Universitetet i Tromsø .	Hábmera suohkan lea sádden sisa ohcama departementii oažžut dohkkehuvvot sámi nama suohkanii . Sámediggi lea dán áššis maid rávven nama hárrái .
Divvun-verktøyene er gratis tilgjengelige på www.divvun.no . Kartlegging av bruk av samiske språk - språkundersøkelse	Sámediggi lea maiddái jearran Divttasvuona suohkanis leat go plánat ohcat sin sámi nama dohkkehuvvot Gonagasas stáhtaráđis .
En slik mangel på statistikk gjør det vanskelig å utvikle en treffsikker språkpolitikk .	Doppe digaštalle áššiid earenoamážit álgoálbmotguovlluid báikenamaid birra miehtá máilmmi .
Undersøkelsen er ventet å være ferdig innen utgangen av 2011 . Nordisk språksamarbeid	Evttohus ođđa meroštallannjuolggadusaide ja juolludaneavttuide lei gulaskuddamis čakčat 2010 .
Sametinget har gjennom Samisk parlamentarisk råd igangsatt et felles nordisk språksamarbeid der målet er etablering av et nordisk samisk språksenter .	Ođđa juolludaneavttuid hábmenproseassa oktavuođas lágidii Sámediggi seminára gos suohkanat ja fylkasuohkanat besse buktit oaiviliid ođđa juolludaneavttuid evttohussii .
Forprosjektet har fått Interreg-finansiering fra alle tre landene , og det skal være gjennomført innen juli 2011 .	Dat cealkámušat galget meannuduvvot sámediggeráđis ođđajagimánus ja ođđa juolludaneavttut galget dohkkehuvvot Sámedikki dievasčoahkkimis njukčamánus 2011 .
Østsamiske språk	175 siidu 272 siiddus
Den vil i første omgang virke for 2011 og 2012 .	Sámegiela hálddašanguvlui gullet 31.12.2010:s ovcci suohkana .
Samiskspråklige møteplasser for barn og ungdom	Suohkanat galget ovdal 1.8.2011 raporteret 2010 doarjaga geavaheami birra .
Det tas sikte på å avholde en konferanse om emnet i 2011 .	Suohkaniin leat iešguđetlágan dárbbut ja geavahit ruđaid iešguđet ládje .
Fremtidig organisering av nettsted for samisk ungdom	Muhtun suohkanat geavahit olu ruđa bálvalit álbmoga sámegillii .
Sametinget , Sametingets ungdomspolitiske utvalg , Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet og Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) har avholdt et miniseminar om fremtidig organisering av nettsted for samisk ungdom .	Sámediggi doalai 2010:s čoahkkimiid muhtun suohkaniiguin sámegiela hálddašanguovllus . Sámediggi lea maiddái doallan čoahkkimiid suohkaniiguin mat leat bivdán oažžut eanet dieđuid das ahte makkár váikkuhusat leat go searvá sámegiela hálddašanguvlui .
Samiske ungdomsorganisasjoner var invitert til dette seminaret og vil delta i den videre prosessen med å etablere et slikt nettsted . Lese- og skrivehjelp	Guovttegielalašvuođa doarjagat fylkasuohkaniidda Doarjjaortnega mihttomearri : Almmolašvuohta galgá bálvalit sámegiela hálddašanguovllu sámi álbmoga sámegillii čálalaččat ja njálmmálaččat .
Sametinget har hatt et møte med Finnmark fylkeskommunes seniorråd og drøftet aktuelle problemstillinger som de eldre i Finnmark er opptatt av .	2010 bušeahtas lei 5 100 000 ru várrejuvvon guovttegielalašvuhtii dan 4 fylkasuohkanii gos leat suohkanat sámegiela hálddašanguovllus .
Det er også avholdt et møte med pensjonistforeningene og foreningene for tapt skolegang i Finnmark om lese- og skrivehjelp til samisktalende eldre .	2009 ovddas raporterejit fylkasuohkanat ahte guovttegielalašvuođaruhta lea geavahuvvon earret eará bálvalussii , jorgaleapmái , galbemii ja sámegiela visuálalaš čalmmusteapmái .
Møtene er et ledd i Sametingets arbeid for å synliggjøre at samiske eldre er en viktig ressurs for samfunnet .	Sámediggi oaidná suohkaniid ja fylkasuohkaniid raporttain ahte hálddašansuohkaniin ja fylkasuohkaniin leat iešguđetlágan hástalusat ja čuolmmat .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 176 av 274	Sámediggi juolludii doaibmadoarjaga daidda giellaguovddážiidda 2010:s .
Sametinget ønsker et samarbeid med de fem kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk i Finnmark om skrive- og lesehjelpen for eldre samer .	Sámedikkis lea leamaš álgočoahkkimat Aajege sámi giellaguovddážiin Rørosas foruma / fierpmádaga ásaheami birra lullisámi giellabargui .
Terminologiarbeid Sametinget gir daglig råd og veiledning om bruk av samiske ord , termer , institusjonsnavn og benevnelser både internt i Sametinget og eksternt .	Sámedikki mielas lea hui buorre go Aajege lea vuolggahan dan ja oaidná hui dehálažžan ahte ásahuvvojit eanet arenat gos lullisámegiella geavahuvvo , ovddiduvvo ja nannejuvvo .
Sametinget er i gang med etablering av en ny og bedre ord- og termdatabank .	Sámediggi áigu ain viidásit gulahallat giellaguovddážiin dakkár ásaheami hárrái .
Sametinget har videreutviklet samarbeidsformer med Samisk språknemnd for å forbedre gjennomføringen av terminologiarbeidet .	2009 ovddas raporterejit giellaguovddážat ahte sii barget sámegiela ovddidemiin ja nannemiin Sámedikki doarjaga mihttomeari mielde .
Samisk språknemnd er organisatorisk knyttet til Samisk parlamentarisk råd .	Sámediggi oaidná rapporttain ahte giellaguovddážiin leat iešguđetlágan hástalusat ja čuolmmat .
Sametinget har utarbeidet oversikt over alle terminologilister som er utarbeidet .	Giellaguovddážiin leat sierralágan dárbbut ja geavahit doarjaga iešguđet ládje .
Sametinget har ferdigstilt oversettelsen av terminologiliste fra Riksantikvarens kulturminnesøkeprogram Askeladden fra norsk til nordsamisk .	Guovddážat barget mihttomeriid guvlui ja sis leat iešguđetlágan doaimmat mat deattuhit sihke sámegiela oahppama ja geavaheami .
Sametinget har gjennomført prosjekt med innsamling av sørsamiske samfunnsfagtermer som er utarbeidet på grunnlag av læremidler beregnet for 5. – 7. trinn i grunnskolen .	Seammás leat guovllut gos guovddážat fertejit vuoruhit giela ealáskahttima ja movttiidahttit álbmoga oahppat giela . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Samiske stedsnavn Sametinget har gitt tilrådinger i bruk av samiske stedsnavn til journalister , kommuner og andre som arbeider med samiske stedsnavn .	Giellaprošeavttat 2010:s lei várrejuvvon 2 450 000 ru giellaprošeavttaide sámegiela hálddašanguovllus , ja 4 160 000 giellaprošeavttaide olggobealde hálddašanguovllu .
Sametinget har i 2010 gitt tilrådinger angående samiske navn blant annet til nasjonalparken Rago og Rohkunborri , og landskapsvernområdene i Njemenjáiku ( Kvænangsbotn ) og Návetvuopmi ( Navitdalen ) .	41 ohcci ožžo prošeaktadoarjaga oktiibuot 6 698 500 ovddas . Govus čájeha mot juolluduvvon prošeaktadoarjja lea juhkkojuvvon suohkaniid gaskkas sámegiela hálddašanguovllus , 2008 - 2010. 45,0% 40,0%
Sametinget har vært foredragsholder om samiske stedsnavn på disse kursene i Nordland , Troms og Finnmark .	Diagrámma čájeha mot prošeaktadoarjja lea juhkkojuvvon fylkkaid gaskkas olggobealde sámegiela hálddašanguovllu 2010:s .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 177 av 274	177 siidu 272 siiddus
Sametinget var til stede på samrådingsmøte 2010 mellom Statens kartverk og Norsk Språkråds stedsnavntjeneste i Kristiansand i september .	4 Kultuvra Sámedikki váldomihttomearrin sámi kultuvrra ektui lea oažžut ealli ja juohkelágan sámi dáidda- ja kultureallima .
Her ble problemstillinger drøftet hva angår vedtak av stedsnavn i Norge , samt kommunikasjonen mellom Statens kartverk og stedsnavntjenesten .	Go leat ealli ja árjjalaš sámi deaivvadansajit , kulturásahusat ja museat de dat váikkuha ealli báikegottiid bisuheami gos olbmot háliidit ássat .
Her har Sametinget kommet med tilråding av det samiske navnet .	Mii háliidit ahte sámi kultuvra adnojuvvo árvvus báikegottiin .
Hamarøy kommune har sendt inn søknad til departementet om å få stadfestet det samiske navnet på kommunen . Sametinget har også her gitt tilråding om navnet .	Olahan dihte dáid mihttomeriid , de bargat mii ovttas ollu aktevrraiguin nugo sámi organisašuvnnaiguin , ásahusaiguin , guovddáš eiseválddiiguin ja ovttaskas olbmuiguin .
Sametinget har videre henvendt seg til Tysfjord kommune med spørsmål om hvorvidt kommunen har planer om å søke å få det samiske navnet stadfestet av Kongen i statsråd .	Mii addit doarjaga sámi museaid , kulturorganisašuvnnaid , girjebussiid doibmii , govvasárggusráidduide , girjjálašvuhtii , musihkkii , mánáide ja nuoraide ja sámi dáiddáriidda .
Tospråklighetstilskudd til kommuner Mål for tilskuddsordningen : Befolkningen i forvaltningsområdet for samisk språk betjenes på samisk , både skriftlig og muntlig .	Sámedikkis leat juohke jahkebealis hálddahuslaš gulahallančoahkkimat Kulturdepartemeanttain , goas bušeahtta ja eará áigeguovdilis áššit guorahallojuvvojit .
Aktive kommuner i arbeidet for utvikling av samisk språk Sametinget gjennomførte i 2009 evaluering av bruken av tospråklighetstilskuddet til kommuner og fylkeskommuner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Ovdamearkan áššiin mat leat guorahallojuvvon 2010:s leat speallanruđat , sámi mediafálaldat , sámi filmmat , ABM-ovddideami ođđasis organiseren , huksenáššit ja davviguovlluid kulturovttasbarggu doaibmaplána .
Som en følge av evalueringen har Sametinget i 2010 utarbeidet forslag til nye tildelingskriterier for tospråklighetsmidlene .	Sámediggi doallá jeavddalaččat gulahallančoahkkimiid sámi kulturásahusaiguin ja - organisašuvnnaiguin mat ožžot doarjaga Sámedikki bušeahtas .
Forslag til nye beregningsregler og tildelingskriterier har vært ute på en høringsrunde høsten 2010 .	Čoahkkimiin lea gaskaneas dieđuid juohkin ja fágalaš guorahallamat .
Sametinget har også i prosessen med utforming av nye tildelingskriterier gjennomført et seminar der kommuner og fylkeskommuner fikk komme med innspill til forslaget til nye tildelingskriterier .	Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat Sámedikkis lávejit leat čoahkkimat jeavddalaččat sámi kulturásahusaiguin gos guorahallat áššiid mat gusket ásahusdieđáhusa čuovvoleapmái ja eará áigeguovdilis áššit .
Innspillene vil behandles av Sametingsrådet i januar og de nye tildelingskriteriene vil vedtas av Sametinget plenum i mars 2011 .	Sámi kulturviesut leat deaŧalaččat sámi kultureallima oainnusmahttimii ja doibmet sámi kultuvrra ovddidanarenan .
I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 40 671 000 til tospråklighet i kommunene .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Várdobáiki sámi guovddážiin mas fáddán lei ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi .
I forvaltningsområdet for samisk språk omfatter per 31.12.2010 ni kommuner .	Várdobáiki dovddahii ahte dorjot evttohusaid mat leat ásahusdieđáhusas .
Kommunene skal innen 1.8.2011 rapportere om bruken av tilskuddet for 2010 .	Dasto lea váldojuvvon álgga ovttasbargui Márkomeanu ja Beaiveálggu ja Várdobáikki gaskka hálddahuslaš doaimmaid ektui .
For 2009 rapporterer kommunene at tospråklighetsmidlene er brukt til blant annet direkte tjenesteyting , opplæring av ansatte , oversetting , skilting og visuell synliggjøring av samisk språk .	Čoahkkimis ovddidii stivra ođđa njuolggadusevttohusa vuođđudussii . Ođđa njuolggadusain oainnusmahttojuvvo eanet oktavuohta vuođđudusa ja almmolaš rolla gaskka juolludeaddji eiseváldin .
Kommunene har forskjellige behov og bruker midlene på forskjellige måter .	Sihke Sámediggái ja Norlándda fylkkagildii šaddá stivrasadji ođđa njuolggadusevttohusa mielde .
I noen kommuner er det en høy frekvens for betjening på samisk til befolkningen .	Sámediggi lea deaivvadan guvttiin servviin , Álttá Siida OS ja Álttá Sámi giellaguovddáš OS .
Samtidig er det for andre kommuner nødvendig å bygge opp en samiskspråklig kompetanse blant befolkningen og ansatte for å få en etterspørsel for å betjene på samisk .	Searvvit čilgejedje ahte leat doallan oktasaš čoahkkimiid , gos leat ságastallan ovttastahttima birra ja nannešii go dat servviid , ja sii čilgejedje doaimmaideaset birra .
Sametinget har i 2010 avholdt møter med enkelte kommuner som er i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sii eai leat konkluderen movtge vel , muhto sii háliidat nannet servviid báikkálaš fakkiin .
Sametinget har også avholdt møter med kommuner som har ønsket mer informasjon om hva det innebærer å være innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggeráđđi deattuhii ahte ásahusdieđáhus bidjá muhtun čanastagaid , muhto deaŧaleamos lea dat ahte gávdnet dakkár organisašuvdnahámi mii lea ulbmillaš goappašagaide .
Tospråklighetstilskudd til fylkeskommuner Mål for tilskuddsordningen : Det offentlige skal i forvaltningsområdet for samisk språk betjene befolkningen på samisk , både skriftlig og muntlig .	Sámediggi lea leamaš Sámediggeráđi sámi ásahusdieđáhusas positiiva viessoláigoruhtadeapmái ruhtadanortnegin , dainna eavttuin ahte ásahuvvojit duohta konsultašuvnnat .
Side 178 av 274	178 siidu 272 siiddus
tjenesteyting , oversetting , skilting og visuell synliggjøring av samisk språk .	Kulturvuđot ealáhusat leat dávjá báikkálaččat ja leat deaŧalaččat báikkálaš ja regionála ovddideapmái .
Sametinget ser gjennom rapporteringen fra kommunene og fylkeskommunene at det er ulike utfordringer og problemstillinger for forvaltningskommunene og fylkeskommunene .	Almmolaš váikkuhangaskaoamit mat dorjot sámi kulturbarggu leat mielde dohkkeheamen sámi kultuvrra ovddideami ja movttidahttimin bargat kultuvrrain . Doarjja sámi kulturviesuide ja kulturgaskkustanásahusaide
Samiske språksentre Mål for tilskuddsordningen : Samisk språk høres og synes i språksenterets virkeområde I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 5 500 000 til 10 samiske språksentre .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi kulturviesut mat oainnusmahttet sámi kultureallima ja doibmet sámi kultuvrra ovddidanarenan Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 9 238 000 ru 14 sámi kulturvissui .
Språksentre skal innen 1.8.2011 rapportere om bruken av tilskuddet for 2010 For 2009 rapporterer språksentre at de jobber for å fremme og styrke samisk språk i henhold til Sametingets målsetninger for tilskuddet .	Dat sámi kulturviesut mat ožžot juolludusaid Sámedikki bušeahtas leat Norgga beale gielddain Sámis ja Oslos . Kulturviesut galge maŋimustá 01.08.10 raporteret jagi 2009 doarjaga geavaheami birra .
Sentrene jobber målrettet og har ulike aktiviteter hvor fokuset er både læring og praktisering av samisk .	Sámediggi lea 2010:s vásihan ahte muhtun sámi kulturviesut eai raportere daid áigemeriid sisa mat leat biddjojuvvon bušeahtas .
Samtidig finnes det områder hvor sentrene må arbeide mer for å revitalisere språket og motivere befolkningen til å lære språket .	Leat biddjojuvvon čavgadet gáibádusat buohkaide mat ožžot njuolga doarjaga Sámedikki bušeahtas , dan ektui ahte deavdit eavttuid mat leat bušeahtas .
Figuren under viser fordelingen kommunevis for innvilgede prosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , 2008 - 2010 .	Dán čoahkkimis dovddahii Márkomeannu ahte lea positiivvalaš daid doaibmabijuide mat ásahusdieđáhusas gusket sidjiide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Riddu Riđđu festiválain .
Diagrammet under viser fordelingen fylkesvis for innvilgede prosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk i 2010 .	Lassin SHL:ii dat leat Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) ja Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) .
Nordland 36,0 % Nord-Trøndelag 15,7 % Resten av landet 2,8 %	Sámediggi oažžu jahkásaččat speallanruđaid Kulturdepartemeanttas .
Levedyktige og aktive samiske møteplasser , kulturinstitusjoner og museer bidrar til levende lokalsamfunn der folk vil bo .	Doarjaga ulbmilin lea doarjut sierra sámi valáštallandoaimmaid bisuheami ja viidáset ovddideami árbevirolaš sámi kultuvrra oassin .
Vi vil at den samiske kulturen skal verdsettes i lokalsamfunnene .	Dán vuođul lea Sámediggi juogadan jagi 2010 speallanruđaid ollásit SVL-Norgii .
Vi ser betydningen av et mangfold av samiske kunstneriske og kulturelle uttrykk , idrettsaktiviteter , kulturaktiviteter for barn og unge og et godt bibliotektilbud .	SVL-Norga lea geavahan dáid ruđaid sámi valáštallama láhčima ovddideapmái mánáid ja nuoraid várás , ja lea erenoamážit deattuhan heargevuodjima ja njoarostallama ovdánahttima .
For å nå disse målene , samarbeider vi med en rekke aktører som samiske organisasjoner , institusjoner , sentrale myndigheter og enkeltpersoner .	Sámediggi lea deattuhan lagaš gulahallama sámi valáštallanorganisašuvnnaiguin , ja maiddái eará aktevrraiguin mat organiserejit valáštallama báikkálaččat , regionála dahje nationála dásis .
Vi gir tilskudd til drift av samiske museer , kulturorganisasjoner , bokbusser , tegneserier , litteratur , musikk , barn og unge og samiske kunstnere .	2010:s lágiduvvui AWG Grande Prairies Canádas , ja sámi delegašuvnnas ledje oktiibuot 34 aktiivvalaš valáštallan- ja kulturbargi sihke Norgga , Ruoŧa ja Suoma bealde Sámis .
Samarbeid med ulike aktører Sametinget har behov for dialog med sentrale og lokale myndigheter og andre aktører i arbeidet for å bevare og styrke samisk kultur .	Oassin sámi nuoraid movttiidahttimis áŋgiruššat valáštallamiin , lea Sámediggi 2010:s juohkán guokte 50 000 ruvdnosaš stipeandda guovtti nuorra valáštallái .
Sametinget har halvårige administrative kontaktmøter med Kulturdepartementet , der budsjett og andre aktuelle saker tas opp til drøfting .	Diesa lassin oaččui Sámediggi 600 000 ru speallanruđaid Kulturdepartemeanttas . Dát ruđat juolluduvvojedje ollásit Sámiid valáštallanlihttui-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) .
Eksempler på saker som er drøftet i 2010 er spillemidler , samisk medietilbud , samisk film , omorganisering av ABM-utvikling , byggesaker og handlingsplanen for kultursamarbeid i nordområdene .	SVL-N , SSL ja SHL galget maŋimustá 01.08.11 raporteret 2010 doaibma- ja aktivitehtadoarjaga geavaheami birra . SVL-N galgá maŋimustá 20.01.11 raporteret jagi 2010 speallanruđaid geavaheami birra .
Sametinget avholder jevnlige kontaktmøter med samiske kulturinstitusjoner og - organisasjoner som får tilskudd over Sametingets budsjett .	Jagis 2009 raporterejit sámi valáštallanorganisašuvnnat ahte sii fállet identitehta hábmejeaddji astoáigefálaldaga ollu sámi guovlluin , erenoamážit nuorra sápmelaččaide .
Møtene er arena for gjensidig orientering og faglige drøftinger .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 180 siidu 272 siiddus
Samiske kulturhus er viktige for synliggjøring av samisk kulturliv og fungerer som arenaer for utvikling av samisk kultur .	Sámi teáhterat Sámi teáhterat leat deaŧalaš arenat kulturvásiheapmái ja kulturgaskkusteapmái , ja sámegiela geavaheapmái ja oainnusmahttimii .
Sametinget har hatt møte med Várdobáiki samisk senter der oppfølging av institusjonsmeldinga var tema .	Sámediggi válddii 01.07.10 badjelasas Beaivváš Sámi Našunálateáhtera eaiggátoasi ( ossosiid ) Kulturdepartemeanttas .
I institusjonsmeldinga foreslås det at flere institusjoner får en felles driftsorganisasjon tilknyttet Várdobáiki .	Teáhteris lea leamaš ollu jagiid negatiivvalaš bušeahttaovdáneapmi go buohtastahttá eará nationála ja regionála teáhteriiguin .
Várdobáiki uttrykte at de stiller seg bak forslagene i institusjonsmeldinga .	Beaivváš lea guhkká bargan oažžut sierra teáhtervistti Guovdageidnui .
På møtet la styret frem forslag til nye vedtekter for stiftelsen .	Sámediggeráđis leat leamaš máŋga čoahkkima teáhtera mihttomeriid olahanbarggu ektui .
Både Sametinget og Nordland fylkeskommune er tilgodesett styreplass i forslaget til nye vedtekter .	Sámediggi ii leat sáhttán dáhkidit ođđa vistti Beaivváš Sámi našunalateáhterii ovdal go eavttut dán ortnega várás leat sohppojuvvon .
Selskapene orienterte om at de har holdt to fellesmøter , hvor de har diskutert om en sammenslåing vil robustgjøre selskapene , og de orienterte om aktivitetene i selskapene .	Teáhter lea maiddái leamaš fáddán hálddahusdási čoahkkimiin Kulturdepartemeanttain . Åarjelhsaemien Teatere mearridii jagi 2009 jahkečoahkkimis ođđasis organiseret almmolaš vuođđudussan jagis 2010 .
De har ikke konkludert med noe ennå , men de ønsker en robustgjøring med lokal forandring .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin stivrajođiheddjiin proseassa birra mii lea jođus .
Fra Sametingsrådets side ble det poengtert at institusjonsmeldingen legger en del føringer , men det viktigste er at de finner en organiseringsform som er hensiktsmessig for dem begge .	Doarjjaortnega mihttomearri : Ásahuvvon sámi teáhterat doibmet kulturvásihan- ja - gaskkustanarenan , ja sámegiela geavaheami ja oainnusmahttima arenan Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 17 197 000 ru sámi teáhteriidda .
Det pågår konsultasjoner mellom Sametinget og Kulturdepartementet om husleiefinansiering .	Teáhterat galget maŋimustá 01.08.10 raporteret jagi 2009 doarjaga geavaheami birra .
Sametinget har forventninger om at konsultasjonene om husleiefinansiering vil avklare roller og ansvar mellom Sametinget og departementet .	Jagi 2010 ektui raporterejit sámi teáhterat ahte dat leat deaŧalaš kulturvásihan ja kulturgaskkustan arenat , ja sámegiela geavahan ja oainnusmahttima arenat .
Sametingets interesser når det gjelder finansieringsordningen med husleiefinansiering for samiske institusjonsbygg er at det er Sametingets egne prioriteringer for realisering av nye samiske institusjonsbygg som blir fulgt opp .	Sámi publikašuvnnat Doarjjaortnega mihttomearri : Ollu sámi publikašuvnnas čálalaš arenan buot golmma sámi čállingiela várás Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 3 036 000 ru sámi publikašuvnnaide .
Det konsulteres med Sametinget om rammene for innhold , omfang og økonomi for det enkelte prosjekt etter nærmere behovsvurdering og byggeprogram , og at realiseringen av nye institusjonsbygg i henhold til Sametingets prioriteringsliste skjer innenfor forutsigbare rammer .	2010:s ožžo guokte ođđa publikašuvnna njuolga doarjaga Sámedikki bušeahtas , ” Sámis ” ja ” Daerpies Dierie / Máttásámi girkobláđđi ” . Girjebusset Čakčamánus 2010 lei Sámedikkis čoahkkin sámi girjebussiiguin mat ožžot njuolga doarjaga Sámedikkis .
Sametingets tilskudd til kulturinstitusjoner generer mange arbeidsplasser i de samiske områdene .	Juohke girjebusse ovddasteaddji beasai muitalit iežaset girjebusse doaimma ja hástalusaid birra .
Dette er ofte høykompetansearbeidsplasser .	Sámediggi muitalii Sámedikki bušeahttaproseassa birra .
Sametingets tilskuddsordninger utgjør en viktig forutsetning for å gjøre det økonomisk mulig å utøve den samiske kulturen .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi girjebussefálaldaga bisuheapmi ja viiddideapmi Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 2 000 000 ru sámi girjebussiide .
Sametingets tilskudd til kulturinstitusjoner bidrar også til å skape en større bevissthet rundt bevaring , utvikling og formidling av samisk kultur .	Mátta-Trøndelága fylkkabibliotehkii juolluduvvui 1 760 000 ru ođđa girjebusse investeremii . Guovdageainnu suohkanii juolluduvvui 200 000 ru ođđa girjebusse investeremii .
Offentlige virkemidler Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 181 av 274	181 siidu 272 siiddus
som støtter opp om samisk kulturutøvelse er med på å gi anerkjennelse og motivasjon til utvikling av samisk kultur .	Sámi museat Sámi museat eai leat ožžon ekonomalaš ávkki museaođastusas nugo lei vurdojuvvon .
Tilskudd til samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner	Jagi 2010 stáhtabušeahtas ii lean sadji ekonomalaččat nannet sámi museaid .
Mål for tilskuddsordningen : Samiske kulturhus som synliggjør samisk kulturliv og fungerer som arenaer for utvikling av samisk kultur I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 9 238 000 til 14 samiske kulturhus .	Sámedikki sámi museadoaimma oassečielggadusa čuovvoleapmi Davvi Norlánddas ja Romssas , lea Árranii Julevsáme guovdásj / Lulesamisk senter juolluduvvon 600 000 ru jagi 2010 reviderejuvvon bušeahtas museadoaimma ásaheapmái bihtánsámi guovllus .
Sametinget har i 2010 erfart at enkelte samiske kulturhus ikke rapporterer innen fristene som er satt i budsjettet .	Várdobáiki sámi guovddážii lea maiddái jagi 2010 reviderejuvvon bušeahtas juolluduvvon 600 000 ru museadoaimma ásaheapmái Várdobáiki sámi guovddážis .
Det er igangsatt strengere krav til alle som får direktetilskudd over Sametingets budsjett om å oppfylle kriteriene satt i budsjettet .	Ája sámi guovddáš lea álggahan hukset iežas musea ja vuođđočájáhusa . Musea fárre sierra lanjaide 01.01.11 Davviálbmogiid guovddážis Olmmáivákkis .
For 2010 rapporterer de samiske kulturhusene at de er viktige bidrag til synliggjøring av samisk kulturliv og at de fungerer som arenaer for utvikling av samisk kultur .	Lea álggahuvvon proseassa dan ektui ahte Romssa ja Norlándda fylkkagielddat livčče mielde addimin doaibmaruđaid museaovttadagaide , nugo sámi museain lea Finnmárkkus , muhto almmá bohtosiid haga dán rádjai .
Samiske festivaler De samiske festivalene er viktige for å synliggjøre , formidle og utvikle samisk kultur og urfolkskultur .	Vuođđudus Deanu ja Várjjaga museasiida lea ásahuvvon . Vuođđudus lea Várjjaga sámi musea , Deanu musea , Savio-musea ja Nuortasámi musea / Ä ’ vv doaibmasearvi .
Sametinget har jevnlige møter med de samiske festivalene for gjensidig orientering og drøfting av aktuelle saker .	Maŋimuš namuhuvvon museavistti rahpan ja vuođđočájáhus ii sáhte rahppojuvvot ovdal go áramusat geassit 2011 .
På møtet uttrykte Márkomeannu at de var positive til tiltakene i institusjonsmeldinga som gjelder dem .	Dan geažil go vistti gárvvisteami oktavuođas šadde hástalusat , ja go vuođđočájáhusa golut ledje rehkenastojuvvon menddo unnin .
De understreket også viktigheten med å få en produsentstilling til festivalen .	Sámediggi lea juolludan vel 300 000 ru vuođđočájáhusa liigegoluide .
Sametinget har hatt møte med Riddu Riđđu-festivalen .	Álttá-Guovdageainnu ášši lea guovddáš sámi historjjás .
Hensikten med møtet var å bli orientert om Riddu Riđđu sin fremtidige satsing som knutepunktfestival .	Dát ášši ii leat plánalaččat duođaštuvvon . RiddoDuottarMuseat lea álggahan ovdaprošeavtta duođaštanguovddáža ásaheamis .
De orienterte også om deres økonomiske status og betydning av forutsigbare økonomiske rammer .	Saemien Sijte lea álgán prošekteret ođđa museavistti Horjemtangenii Snoasas . Rehkenastojuvvo ahte visti lea gárvvis 2013:s .
Musikkfestivalen i Kautokeino vil søke Kulturdepartementet om knutepunktfestivalstatus .	Saemien Sijtii šaddet hástalussan dat lassánan doaibmagolut eanet doaimmaid geažil .
Knutepunktstatus tilsier et økonomisk spleiselag mellom stat , fylkeskommune og vertskommune .	Logahallanreaidu Primus lea museačoahkkádusaid hálddašanvuogádat mii meannuda sierra museaobjeavttaid seamma vuogádagas .
Tilskudd til samiske festivaler	Dán reaiddu geavahit ollu museat .
Mål for tilskuddsordningen : Samiske festivaler som synliggjør , formidler og utvikler samisk kultur og urfolkskultur I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 2 951 000 til samiske festivaler .	Sámediggi , ABM-utvikling ja KulturIT leat ásahan bargojoavkku mii galgá bargat dan ala ahte oažžut davvisámegiela čálamearkkaid doaibmat Primusis . RiddoDuottarMuseas lea ovddasvástádus prošeavtta geavatlaš ovdánahttimis .
De samiske festivalene som får bevilgning over Sametingets budsjett er lokalisert til kommunene , Evenes , Kåfjord , Kautokeino og Karasjok .	Norgga Álbmotmusea ja Sámedikki gaskka lea álggahuvvon proseassa mii guoská vejolašvuođaide oažžut ruovttoluotta sámi museaávdnasiid ovtta dahje máŋgga sámi museai .
Arrangørene av festivalene skal innen 1.8.2010 rapportere om bruken av tilskuddet for 2009 .	Álggahuvvon proseassa duogážin lea álbmotmusea stivramearrádus mii guoská ruovttoluotta fievrrideapmái .
Sametinget har i 2010 erfart at enkelte samiske festivaler ikke rapporterer innen fristene som er satt i budsjettet .	Sámediggi lea ovttasbargguin Finnmárkku fylkkagielddain ráhkadahttán dárboanalysa buot museaide mat leat Finnmárkkus .
Det er igangsatt strengere krav til alle som får direktetilskudd over Sametingets budsjett om å oppfylle kriteriene satt i budsjettet .	Sámediggi áigu 2011:s ráhkadit sullasaš dárboanalysa eará sámi museaid várás . Ulbmilin lea oažžut geahčastaga dain dárbbuin ja hástalusain mat buot sámi museain leat .
For 2010 rapporterer de samiske festivalene at de er viktige møteplasser som både synliggjør , formidler og utvikler samisk kultur og urfolkskultur .	Sámediggi áigu geavahit dán vuođđoávdnasa viidáseappot museabarggus . ABM-utvikling , arkiiva , bibliotehka ja museadirektoráhta galget biddjojuvvot Norgga kulturráđi vuollásažžan 01.01.11 rájes .
Samisk idrett Sametinget har i 2010 innlemmet reinkappkjørerforbundet , Sámi Heargevuodjin-Lihttu ( SHL ) , i ordningen med direkte drifts- og aktivitetsstøtte .	Sámediggeráđđi lea bivdán čilgejumi das ahte movt sámi beroštumit gozihuvvojit dán ođđasis organiserema oktavuođas .
Dette innebærer at det er tre idrettsorganisasjoner som mottar Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Norgga kulturráđiin lea plánejuvvon čoahkkin ođđajagis 2011 . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 182 av 274	182 siidu 272 siiddus
direkte støtte fra Sametinget .	Doarjja museaide
I tillegg til SHL er dette Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) og Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi museat mat gozihit , hálddašit ja gaskkustit sámi kulturhistorjjá báikegottiin Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 21 279 000 ru sámi museaide .
Sametinget mottar årlig spillemidler fra Kulturdepartementet .	Sámediggi lea 2010:s juolludan 21 279 000 ru sámi museaide .
Formålet med tilskuddet er å støtte opprettholdelse og videreutvikling av de særegne samiske idrettsaktivitetene som er en del av tradisjonell samisk kultur .	Sámi museat mat gullet dán ortnegii leat RiddoDuottarMuseat , Deanu ja Várjjaga museasiida , Davviálbmogiid guovddáš , Várdobáiki musea , Árran julevsáme guovdasj ja Saemien Sijte .
Tilskuddet skal primært benyttes til aktiviteter rettet mot barn og ungdom .	Dát dávista Sámedikki ulbmilii sámi museaid hárrái deaŧalaš servodataktevran .
Sametinget har på grunnlag av dette tildelt spillemidlene for 2010 i sin helhet til SVL-N .	Sámediggi lea addán rávvagiiddis ABM-utvikling:ii konvenšuvnna čuovvoleami hárrái čakčat 2010 .
Samisk ungdom inviteres annet hvert år som gjestedeltakere i Arctic Winter Games ( AWG ) .	Girjjálašvuohta Sámi girjjálašvuođa ja musihka / luđiid sisaoastinortnet álggahuvvo jagi 2011 rájes .
Sentrale verdier i AWG er blant annet ivaretakelse av kultur og kulturforståelse , vennskap og respekt for seg selv og andre .	Sámediggi lea mearridan ahte sámi girjjálašvuođa ja musihka / luđiid sisaoastinortnet álggahuvvo golmma jagáš geahččalanortnegin .
Disse verdiene får ungdommene oppleve gjennom deltakelse i idretts- og kulturarrangement sammen med ungdom fra andre land og andre kulturer , og får dermed med seg en viktig ballast som fremtidige samfunnsbyggere .	Bargu ortnegiid njuolggadusaiguin galgá sáddejuvvot gulaskuddamii guoskevaš beliide , main čuožžu earret eará ahte lágádusat sáddejit evttohusa das makkár girjjit ja musihkka berrešedje árvvoštallojuvvot ortnegis .
Mål for tilskuddsordningen : Idrettsaktiviteten som organiseres av Sámiid Valáštallanlihttu / Samenes idrettsforbund ( SVL . )	2 482 000 ru lea juogaduvvon 14 prošektii mearriduvvon vuoruhemiid siskkobealde . Prošeavttaide ohccojuvvui oktiibuot 14 097 000 ru ovddas .
I 2010 var det i avsatt kr 2 416 000 til drifts- og aktivitetsstøtte til de samiske idrettsorganisasjonene Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) , Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) og Sámi Heargevuodjin-lihttu / Saami Reindeer-Race Federation ( SHL ) .	Dáiddáršiehtadus Sámediggi ja Sámi Dáiddárráđđi / Samisk kunstnerråd ( SDR ) dahke 2004:s ovttasbargošiehtadusa das ahte bealit čađahit jahkásaččat šiehtadallamiid Sámi dáiddáršiehtadusa rámmas . Golggotmánus 2010 sohpe bealit ahte dáiddáršiehtadusa rámma jahkái 2011 galgá leat 5 915 000 ru. .
I tillegg til dette fikk Sametinget tildelt kr 600 000 i spillemidler fra Kulturdepartementet .	Dát rámma lea lassánan 400 000 ruvnnuin jagi 2010 dáiddáršiehtadusa ektui . Šiehtadallamat sámi dáiddáršiehtadus birra
SVL-N skal innen 20.01.2011 rapportere om bruken av spillemidlene for 2010 .	Bealit sohpe ekonomalaš rámma juolludusaide Sámedikki bušeahtas jagi 2010 dáiddáršiehtadussii , mii lei 5 515 000 ru. .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 183 av 274	183 siidu 272 siiddus
Åarjelhsaemien Teatere vedtok på årsmøtet 2009 omorganisering til offentlig stiftelse i løpet av 2010 .	Sámi dáiddárráđđi hálddaša šiehtadusa ruđaid , earret govvadáidaga ja dáiddaduoji sisaoastinortnega , maid RiddoDuottarMuseat hálddaša .
Sametingsrådet har hatt møte med styreleder om den pågående prosessen . Tilskudd til samisk teater	Sámi filmmat Riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáš ( ISF ) galgá doaibmat sámi filmmaid ektui Norggas , Ruoŧas ja Suomas .
Mål for tilskuddsordningen : De etablerte samiske teatrene fungerer som arenaer for kulturopplevelse og - formidling , og bruk og synliggjøring av samisk språk .	Sámediggi lea bargamin oažžut fásta ruhtadeami ISF doibmii ja mis lea leamaš oktavuohta Kulturdepartemeanttain ja Olgoriikadepartemeanttain ášši birra .
I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 17 197 000 til samiske teatre .	Hástalussan lea sihkkarastit fásta doaibmadoarjaga maiddái riikarájáid rastá .
Teatrene skal innen 1.8.2010 rapportere om bruken av tilskuddet for 2009 .	Danne lea Sámediggi ovddidan ášši Sámi parlamentáralaš ráđi stivrii .
For 2010 rapporterer de samiske teatrene at de utgjør viktige arenaer for kulturopplevelse og kulturformidling , og for bruk og synliggjøring av samisk språk .	Dán geažil lea SPR doallan stivraseminára sámi filmma birra , maiddái riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáža ásaheami birra .
I 2010 var det to nye publikasjoner som fikk direkte tilskudd over Sametingets budsjett , ‖Sámis‖ og ‖Daerpies Dierie / Sørsamisk kirkeblad‖ .	Musihkka Sámediggi , Finnmárkku fylkkagielda ja Kárášjoga gielda leat ruhtadan ovdaprošeavtta etnomusihkkaguovddáža ásaheamis Kárášjohkii .
Bokbusser I september 2010 hadde Sametinget møte med de samiske bokbussene som får driftstilskudd fra Sametinget .	Prošeakta lea álggahuvvon guovvamánus 2010 ja vurdojuvvo ahte dat loahpahuvvo guovvamánus / njukčamánus 2011 .
Tilskudd til bokbusser	Doarjja musihkkaalmmuhemiide
Mål for tilskuddsordningen : Opprettholde og utvide det samiske bokbusstilbudet I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 2 000 000 til samiske bokbusser .	Mål for tilskuddsordningen : Sámi musihkkadoaibmabijuid logu lasiheapmi Sámi musihka sihkkarastin Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 900 000 ru musihkkaalmmuhemiide .
Det ble bevilget kr 2 000 000 .	Juolludus lei 1 900 000 ru. .
Det kom inn søknader for kr 3 697 000 .	Oktiibuot ohccojuvvui prošeavttaide 3 840 560 ru ovddas .
Sør-Trøndelag fylkesbibliotek er bevilget kr 1 760 000 til investering av ny bokbuss . Kautokeino kommune er bevilget kr 200 000 til investering av ny bokbuss .	Mediafálaldat Sámediggi lea ovdal dovddahan ahte háliida ceahkkálastit sámi čállingielaid , nu ahte preassadoarjaga njuolggadusat sámi áviissaide berrešedje rievdaduvvot .
Samiske museer De samiske museene har ikke fått den økonomiske uttellingen av museumsreformen som var forespeilet .	Dán oainnu lea Sámediggi hilgon , muhto oaivvilda ain ahte mediafálaldat julev- ja máttasámegillii galgá nannejuvvot ja ovddiduvvot .
Statsbudsjettet for 2010 ga ikke rom for et økonomisk løft for de samiske museene .	Dasa galget várrejuvvot ruđat , muhto daid ruđaid ferte doallat sierra dábálaš ruđain mat juolluduvvojit sámi pressii .
Dette skaper stor frustrasjon blant museene . Sametingsrådet har hatt flere møter som en følge av dette .	Julevsámi guovllus lea leamaš prošeakta ” Nuoraj-tv ” , mii bidjá YouTubei filmmaid maid julevsámi nuorat leat ráhkadan julevsámegillii .
Som en oppfølging av Sametingets delutredning om samisk museumsvirksomhet i Nordre Nordland og Troms , har Árran Julevsáme guovdásj / Lulesamisk senter blitt bevilget kr 600 000 over revidert budsjett 2010 til etablering av museumsvirksomhet i pitesamisk område .	Lea čájehan ahte prošeakta lea lihkostuvvan hui bures , ja dat váikkuha julevsámegiela oainnusmahttima , erenoamážit nuoraid gaskkas . Prošeavtta leat dorjon Sámediggi , Norlándda fylkkasuohkan ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ( OHD ) .
Várdobáiki samiske senter har også over revidert budsjett 2010 blitt bevilget kr 600 000 til etablering av museumsvirksomhet ved Várdobáiki samiske senter .	Sámedikki oaivila mielde leat dákkár prošeavttat mávssolaččat sámegiela geavaheami ja oainnusmahttima ektui , erenoamážit julev- ja máttasámegiela , mat adnojuvvojit áitojuvvon sámegiellan .
Ája samiske senter har igangsatt arbeidet med oppbygginga av eget museum og med basisutstillinga .	Ođđahutkkusprošeavttat nugo ” Nuoraj-tv ” berrejit jotkojuvvot viidáseappot ja geavahuvvot čuovvolanovdamearkan .
Museet overtar egne lokaler 01.01.11 ved Senter for nordlige folk i Manndalen .	Deaŧalaš lea doarjut nuorra sámi mediaolbmuid sihke viidáset fievrrideami ja rekrutterema ektui .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 184 av 274	184 siidu 272 siiddus
Det er igangsatt en prosess for at fylkeskommunene i Troms og Nordland skal bidra med driftsmidler til museumsenhetene , slik det er for de samiske museene i Finnmark , men uten at det har gitt resultater så langt .	Raporttas ” Sámi logu muitalit 3 ” boahtá ovdan ahte sámit geat ásset Finnmárkku olggobealde geavahit unnit sámi mediaid go sámit Finnmárkkus . Das lea jáhkkimis oktavuohta dasa ahte mediafálaldat lea eanemusat davvisámegillii .
Stiftelsen Tana og Varanger museumssiida er etablert .	Sámediggi lea nammadan Sámi prográmmaráđi áigodahkii 2010-2013 .
Stiftelsen er et driftsselskap for museene Varanger Samiske Museum , Tana Museum , Saviomuseet og Østsamisk museum / Ä ’ vv skoltesamisk museum .	Dasa lassin sáhttá prográmmaráđđi meannudit olbmuid váidagiid mat gusket prográmmafálaldahkii ja sáddejuvvon prográmmaide . Sámi prográmmaráđi jođiheaddji lea maiddái Sáddehatráđi lahttu .
Sistnevnte museumsåpning av museumsbygg med basisutstilling kan ikke åpnes før tidligst sommeren 2011 .	Sámi girkoáššit Sámediggi meannudii 2010:s Norgga girku sámi girkoeallima strategiijaplána .
Dette er på grunn av utfordringer i forbindelse med ferdigstillelsen av bygget , og for lave kostnadsberegninger ved oppføringa av basisutstillinga .	Sámediggi lea duhtavaš go girku dán plána bokte lea váldán ovddasvástádusa sámi girkoeallima ja sámegiela positiivvalaš ovdánahttimis , ja ahte dat dahkkojuvvo sámiid álgagiid , áŋgiruššamiid ja searvama vuođul .
Sametinget har bevilget ytterligere kr 300 000 til disse ekstrakostnadene for basisutstillinga .	Sámediggi lea 2010:s nammadan ođđa lahtu ja várrelahtu Sámi girkoráđđái cuoŋománu 2012 rádjai .
Statsbygg har etter Sametingets anmodning påbegynt planleggingen av et nybygg til samisk kunstmuseum samt nødvendig renovering og ombygging av eksisterende anlegg ved Sámi Vuorká-Dávvirat .	Sámedikkis lea beroštupmi doallat lagaš ovttasbarggu ja lagaš gulahallama Sámi girkoráđiin , ja áigu oažžut áigái šiehtadusa fásta jahkásaš čoahkkimiid hárrái Sámedikki ja girkoráđi gaskka .
Det har ikke vært gjennomført en planmessig dokumentasjon av saken . RiddoDuottarMuseat har påbegynt et forprosjekt om etablering av et dokumentasjonssenter .	Sámedikki kulturovddidandoarjaga evalueren Norut Alta lea , go Sámediggi lea bivdán evalueren Sámedikki doarjaga kulturovddideapmái áigodagas 2006-2008 .
Bygget beregnes ferdig i 2013 . Utfordringen for Saemien Sijte blir de økte driftsutgifter som følge av den økte aktiviteten .	Evalueremis geahčaduvvojit váikkuhangaskaomiid geavaheapmi , ja movt doarjjaortnega ohccit árvvoštallet Sámedikki bálvalusa bagadeami ja áššemeannudeami ektui .
Katalogiseringsverktøyet Primus er et system for forvaltning av museumssamlinger som håndterer ulike museumsobjekter i samme system .	Evalueren lea čájehan ahte ruđat mannet ollu sierralágan doaibmabijuide mat leat buktán áŋgiruššamiid sámi kultureallima siskkobealde .
Verktøyet brukes av mange museer . Utfordringen for de samiske museene er at Primus ikke håndterer samiske tegn .	Eanaš prošeavttaid maidda ohccojuvvo doarjja ii livččii lean vejolaš čađahit Sámedikki váikkuhangaskaomiid haga .
Sametinget , ABM-utvikling og KulturIT har opprettet en arbeidsgruppe som skal arbeide for å få nordsamisk tegnsett inn i Primus .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái ( SNPL ) leat nammaduvvon ođđa lahtut áigodahkii 2010-2011 .
RiddoDuottarMuseat har fått ansvaret for den praktiske framdrifta i prosjektet .	SNPL lea 2010:s doallan guhtta čoahkkima , main golbma leat leamaš telefončoahkkimat .
Det er igangsatt en prosess mellom Norsk Folkemuseum og Sametinget vedrørende mulighetene for tilbakeføring av samisk museumsmateriale til ett eller flere samiske museer .	SNPL lea doallan diehtojuohkindeaivvadeami sámi nuoraide Kárášjogas , doallan čoahkkima stáhtačálliin Raimo Vallein , ja čoahkkima ja jeavddalaš gulahallama Mánáidáittardeddjiin .
Bakgrunnen for den igangsatte prosessen er folkemuseets styrevedtak vedrørende tilbakeføring .	Guovdageainnus deaivvadii SNPL álgoálbmot nuoraiguin ja Bolivia ja Nicaragua nuorra afro maŋisbohttiiguin .
Det er opprettet en arbeidsgruppe som skal arbeide videre med problemstillingen .	Kárášjogas deaivvadedje sii Vuolleeatnamiid nuoraid politihkkariiguin , geat gallededje Sámedikki .
Gruppen består av representanter fra Sametinget , Norsk Folkemuseum og Samisk museumslag .	SNPL lea dasto searvan referánsajovkui mohtorjohtalusa birra meahcis Finnmárkkus ja referánsajovkui Sámedikki ođđa neahttasiidduid hárrái .
Sametinget har i samarbeid med Finnmark fylkeskommune fått utarbeidet en behovsanalyse for alle museene i Finnmark .	Lávdegoddi lea 2010:s doallan sáhkavuoru bievlavuodjima álggahančoahkkimis Finnmárkkus ja Sámi girkoráđi konferánssas konfirmašuvnna birra .
Rapporten påpeker en del utfordringer og behov for de samiske museene .	Dasto lea lávdegoddi searvan sierra konferánssaide ja semináraide .
Sametinget vil i 2011 utarbeide en tilsvarende behovsanalyse for de øvrige samiske museene .	SNPL lea addán rávvagiid ođđa doaibmabijuide mat leat Ráđđehusa sámegiela doaibmaplánas .
Hensikten er å få oversikt over behov og utfordringer ved alle de samiske museene .	Ráđđehus nammadii 2010:s almmolaš lávdegotti mii galgá čielggadit nuoraid válddi ja searvama .
Sametinget vil bruke dette grunnlagsmaterialet for det videre museumsarbeidet . ABM-utvikling , direktoratet for arkiv , bibliotek og museum skal legges under Norsk kulturråd fra 01.01.11 .	SNPL dovddahii ovdal nammadeami reivves stáhtaráđđái Audun Lysbakkenii vuordámušaid birra ahte stáhtaráđđi searvvahivččii sámi nuoraid ja sin dili lávdegotti barggus , ja fálai beassat addit rávvagiid lávdegoddái .
Sametingsrådet har bedt om en redegjørelse om hvordan samiske interesser vil bli ivaretatt i denne omorganiseringen .	Stáhtaráđđi Lysbakken vástidii ahte son áigu viidáseappot gaskkustit SNPL sávaldagaid . SNPL áigu čuovvolit dán barggu .
Det er planlagt møte med Norsk kulturråd om dette på nyåret 2011 .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Tilskudd til museer	185 siidu 272 siiddus
Mål for tilskuddsordningen : De samiske museene bevarer , forvalter og formidler samisk kulturhistorie i lokalsamfunnene I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 21 279 000 til samiske museer .	Doarjjaortnega mihttomearri : Juohkelágan kulturdoaimmat mánáide ja nuoraide Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 900 000 ru mánáid ja nuoraid kulturdoaibmabijuide . Daidda juolludeimmet 2 093 000 ru. .
Museene skal innen 1.8.2010 rapportere om bruken av tilskuddet for 2009 .	11 ohcama eai váldojuvvon realitehta meannudeapmái , eanaš dannego ruđat ledje buot geavahuvvon .
Sametinget har i 2010 bevilget kr 21 279 000 til de samiske museene .	Doarjjaortnega mihttomearri : Juohkelágan sámi kultuvrralaš doaimmat Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 2 693 000 ru eará kulturdoaibmabijuide .
Side 185 av 274	Prošeavttaide ohccojuvvui oktiibuot 12 041 108 ru ovddas .
lokalsamfunnene innenfor områder som kultur , dokumentasjon av lokal kulturhistorie og tiltak som er med på å fremme samisk språk .	Ođđasis juogaduvvui 1 279 400 ru mat ledje ruovttoluotta gessojuvvon doarjjaruđat . Oktiibuot bohte 173 ohcama , ja 58 ohcamii juolluduvvui doarjja .
Dette er i tråd med Sametingets intensjon om de samiske museene som viktige samfunnsaktører .	Ledje 57 ohcama mat eai realitehta meannuduvvon , eanaš dan geažil go buot ruđat ledje geavahuvvon .
Det er opprettet en referansegruppe som skal følge arbeidet .	Ruđat mat ledje várrejuvvon eará kulturdoaibmabijuide , ledje geavahuvvon visot juo árra jagis .
Tilskudd til litteratur	Sámegielat govvasárggusráiddut
Mål for tilskuddsordningen : Øke antall utgivelser av samisk litteratur I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 2 586 000 til litteratur .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámegielat govvasárggusráidduid almmuheamit Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 460 000 ru sámegielat govvasárggusráidduide .
Det ble til sammen søkt for prosjekter for kr 14 097 000 .	Bođii okta ohcan masa juolluduvvui nugo lei ohccojuvvon 300 000 ru. .
I oktober 2010 ble partene enige om at rammen for kunstneravtalen for 2011 skal være på kr 5 915 000 .	Doarjjaortnega mihttomearri : Árjjalaš sámi lágádusat Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 2 750 000 ru sámi lágádusaide .
Dette tilsvarer en økning på kr 400 000 i forhold til kunstneravtalen i 2010 .	Juolluduvvui 2 930 750 ru. . Bohte 6 ohcama oktiibuot 5 156 700 ru ovddas .
Forhandlinger om samisk kunstneravtale	Váiddameannudeami geažil geavahuvvui bušeahtta badjelmeare .
Budsjett kr 5 515 000 . I henhold til Hovedavtalen for kunstneravtale av 19. august 2004 , gjennomførte Sametinget og Samisk kunstnerråd forhandlinger og kom frem til kunstneravtale gjeldende for 2010 .	Doarjjaortnega mihttomearri : Deaivvadansajit mat doibmet sámi giela ja kultuvrra gaskkustan- ja ovddidanarenan Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 950 000 ru sámi deaivvadansajiide .
Partene ble enige om en økonomisk ramme for bevilgningene over Sametingets budsjett til kunstneravtalen 2010 på kr 5 515 000 .	Bohte 11 ohcama oktiibuot 2 588 300 ru ovddas . Bušeahtta mii lei 950 000 ru lea juogaduvvon guđa deaivvadansadjái .
Dette var en økning på kr 365 000 i forhold til vedtatt kunstneravtale for 2009 . Avtalen omfatter følgende tiltak :	Čoahkkáigeassu kulturovdáneamis , ohcanvuđot Govvosis vuolábealde oidno juolluduvvon doarjagiid juohkáseapmi kulturovddideapmái fylkadásis .
kunstfond kr 700 000 stipend til samiske kunstnere kr 2 200 000 driftsstøtte til samiske kunstnerorganisasjoner og Samisk kunstnerråd kr 1 920 000 innkjøpsordning for samisk billedkunst og dáiddaduodji kr 370 000 faglig veiledning kr 275 000 visningsvederlag kr 50 000	Das oidno ahte ollislaš juolludusain lea Finnmárkui juolluduvvon ollu doarjja . Dát boahtá earret eará das go eanaš lágádusat ja eará almmuheaddjit main lea iežaset fitnodat ja mat ožžot doarjaga girjjálašvuhtii , musihkkaalmmuhemiide ja sámegielat govvasárggusráidduide leat fylkkas .
Samisk kunstnerråd forvalter avsetningene i avtalen med unntak av innkjøpsordningen for billedkunst og dáiddaduodji , som forvaltes av RiddoDuottarMuseat .	Stoalpu mii čájeha dušše juolluduvvon doarjaga eará kulturdoaibmabijuide ja mánáid ja nuoraid kulturdoaibmabijuide , čájeha veaháš eará gova juohkáseamis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 186 av 274	186 siidu 272 siiddus
Sametinget jobber med å sikre fast finansiering av driften av ISF og har hatt kontakt med Kultur og utenriksdepartementet om saken , Utfordringen er å sikre fast driftstilskudd også over landegrensene .	5 Ealáhusat Sámedikki váldoulbmilin ealáhusaid ektui lea ahte mis lea nana ja juohkelágan ealáhuseallin mii váldá vuhtii sámi kultuvrra , luonddu ja birrasa sámi guovlluin . Mii fertet dalle bisuhit dan barggolašvuođa mii juo lea sierralágan ealáhusaid siskkobealde .
Sametinget har derfor løftet saken til styret i Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) .	Dan seammás fertet mii háhkat rámmaeavttuid ođđa bargosajiide juohkelágán ealáhuseallima siskkobealde .
Som følge av dette har SPR avholdt et styreseminar om samisk film , herunder etablering av internasjonalt samisk filmsenter .	Dát buvttiha nana ja ealli servodaga gos olbmot háliidit ássat . Sámediggi bargá máŋgga láhkái olahan dihte dáid mihttomeriid .
Musikk Sametinget , Finnmark fylkeskommune og Karasjok kommune har finansiert forprosjektet for etablering av et etnomusikksenter i Karasjok .	Mii gulahallat viidát stáhta eiseválddiiguin sihke čoahkkimiin , konsultašuvnnain ja ealáhusšiehtadallamiin sierra ealáhusaid birra .
Prosjektet er igangsatt i februar 2010 og forventes avsluttet februar / mars 2011 .	Mii gulahallat maiddái ealáhusorganisašuvnnaiguin , gielddaiguin ja doarjjaohcciiguin .
Tilskudd til musikkutgivelser	Sámi ealáhusat dárbbašit dávjá ollu areálaid .
Mål for tilskuddsordningen : Øke antall tiltak innen samiske musikkuttrykk Sikre tilgangen på samisk musikk I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 1 900 000 til musikkutgivelser .	Ovttasbargu sierra aktevrraiguin Sámedikkis leat leamaš ollu čoahkkimat sierra departemeanttaiguin sihke politihkalaš ja hálddahusa dásis sámi guovlluid ealáhuseallima láhčima dihte .
Medietilbud Sametinget har tidligere signalisert at vi ønsket en differensiering mellom de samiske skriftspråkene , slik at reglene for pressestøtte til samiske aviser burde endres .	Čoahkkimis ledje fáddán ođđa fitnodagaid ásahanvejolašvuođat ja rámmaeavttut ja movt ovddidit ealáhuseallima sámi guovlluin . Finnmárkku fylkkagielda lea rievdadan regionála searvevuođa ( RUP ) organiserema .
I lulesamisk område har det pågått et prosjekt ‖Nuoraj-tv‖ , som legger ut film på YouTube , laget på lulesamisk av lulesamisk ungdom .	Mearriduvvui ahte Sámediggi searvá RUP strategalaš stivrenjovkui , ja guovtti guoskevaš bargosearvái . Sámedikkis lea ovttasbargu maiddái sierralágan ealáhusorganisašuvnnaiguin .
Prosjektet har vist seg å være svært vellykket , og bidrar til synliggjøring av lulesamisk språk , særlig blant unge .	Dán ovttasbarggu birra válddahuvvo kapihttalis juohkelágan ealáhusat . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Prosjektet er søkt videreført også i 2011 , og tenkes også å utvides til sørsamisk område .	Mearrádusas čuožžu ahte lea buorre go eanet gielddat háliidit searvat geográfalaš doaibmaguvlui .
Sametinget mener at slike prosjekter er verdifulle når det gjelder bruk og synliggjøring av samisk språk , særlig på lule- og sørsamisk som anses som truede samiske språk .	Doaibmaguovllu vejolaš viiddideamis šaddet ekonomalaš váikkuhusat . Jos ekonomalaš rámma Sámediggái ii stuoriduvvoš , de dagaha viiddideapmi dan ahte Sámediggi ferte eret vuoruhit eará guovlluin dusten dihte jearaldaga .
Det er viktig å støtte opp om unge samiske mediefolk med tanke på både videreføring og rekruttering .	Sámedikki ealáhusovddidandoarjaga ulbmilin lea álohii leamaš nannet sámi guovlluid , bisuhit ealáhusstruktuvrra ja bidjat vuođu dássidis ássamii .
Økte tilbud til barn og unge på lule- og sørsamisk er viktig for språkenes status og synlighet i samfunnet .	Dán geažil leage Sámediggeráđđi álggahan barggu ealáhusovddidandieđáhusain . Dát dieđáhus galgá čalmmustuvvot dievasčoahkkimii 2011:s .
I rapporten ‖Samiske tall forteller 3‖ kommer det fram at samer bosatt utenfor Finnmark er mindre aktive brukere av samiske medier enn samer i Finnmark .	Stuorradiggedieđáhus ođđa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea ráhkadišgoahtán stuorradiggedieđáhusa ođđa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra .
Dette har sannsynligvis sammenheng med at størstedelen av medietilbudet er på nordsamisk .	Sámediggi lea dihto muddui searvan bargui , muhto ii dan muttos go Sámediggi livččii háliidan .
Dermed har nordsamisktalende et klart sterkere medietilbud enn den øvrige samiske befolkningen .	Ealli gilit dáhkidit buoremusat dan ahte sámi kultuvrras ja gielas lea sihkkaris boahtteáigi .
Sametinget har oppnevnt Samisk programråd for perioden 2010-2013 .	Otnáš doarjjaortnegiid ferte bisuhit ja viidáset daid ovddidit .
Oppgavene til Samisk programråd er å vurdere og evaluere programtilbudene til NRK Sápmi .	Investerenortnegiin ferte váldit vuhtii dan ahte lea dárbu sihke bajásdoallat , ođasmahttit ja ođđa hukset .
I tillegg kan programrådet behandle klager fra publikum som angår programtilbudet og sendte program .	Buorit rekrutterenortnegat dárbbašuvvojit dan dihte vai oččošeimmet nuoraid álggahit doaluin .
Lederen i Samisk programråd er også medlem av Kringkastingsrådet .	Deaŧalaš lea bisuhit eanadoalu olles riikkas , ja maiddái geahččalit bisuhit unnit doaluid .
Samiske kirkesaker Sametinget behandlet i 2010 Den norske kirkes Strategiplan for samisk kirkeliv .	Sámediggi diktá regiovnnaid oažžut stuorát váikkuhanfámu eanadoallopolitihkkii mii sáhtášii buvttihit stuorát regionála árvoháhkama .
Sametinget er tilfreds med at kirken gjennom denne planen har tatt et ansvar for en positiv utvikling av samisk kirkeliv og samisk språk , og at dette skjer på grunnlag av samenes eget initiativ , engasjement og deltakelse .	Sámediggi lea árrat proseassas addán rávvagiid Eanadoallo- ja biebmodepartementii dan birra ahte Sámedikkis lea váttis oaidnit ahte eanadoallo- ja biebmodieđáhusas sáhtášii gozihit boazosámiid hástalusaid doarvái buori vuogi mielde , mas sisdoallun vuolggasajis leat stuorra fága- ja ealáhussuorggit .
Side 187 av 274 Sametinget har i 2010 oppnevnt nytt medlem og varamedlem til Samisk kirkeråd fram til april 2012 .	Dál lea 19 áigi dassážiigo Stuorradiggi ovddidii sierra stuorradiggedieđáhusa boazodoalu birra , nr. 28 ( 1991-92 ) Nana ceavzilis boazodoalu birra .
Evaluering av Sametingets tilskudd til kulturutvikling På oppdrag av Sametinget har Norut Alta utført en evaluering av Sametingets tilskudd til kulturutvikling for perioden 2006-2008 .	Sámediggi vuordá ahte dieđáhusas válddahuvvojit boazodoalu hástalusat areálaid , boazologu ektui muhtun guovlluin , guohtonelliidealáhusa hástalusat – boraspiret ja bohccobierggu ja eará boazobuktagiid buvttadan- ja vuovdalandilli .
Evalueringen ser på bruken av virkemidlene , og hvordan søkere til tilskuddsordningen vurderer Sametingets service i forbindelse med veiledning og saksbehandling .	Stuorradiggedieđáhusas eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , mas mielde maiddái boazodoallu , doaibmabidjoevttohusaiguin lea stuorra ja njuolgga mearkkašupmi sámi kultuvrii ja ealáhusaide .
Evalueringen har vist at midlene har gått til en rekke ulike tiltak som har skapt bredt engasjement innen samisk kulturliv .	Danne lea deaŧalaš oažžut buriid konsultašuvnnaid dieđáhusa doaibmabijuid hárrái . Juohkelágan ealáhusat Doarjja juohkelágan ealáhusaide
I Karasjok møtte de ungdomspolitikere fra Nederland som besøkte Sametinget .	Čájeha ahte geavahuvvon lea 5 961 000 ru. . Dat lea 75 % bušeahttarámmas .
Utvalget har i 2010 holdt innlegg på oppstartsmøte om barmarkskjøring i Finnmark og på Samisk kirkeråds konferanse om konfirmasjon .	Hálddahus meannudii ohcamiid mat ledje vuollel 125 000 ru , mat ledje oktiibuot 60 ohcama maid submi oktiibuot lei 4 885 000 ru. .
Utvalget har videre deltatt på ulike konferanser og seminar .	Ohcamiid gaskkas ledje 13 nissonolbmo , 13 almmáiolbmo ja 16 fitnodaga .
SUPU har gitt innspill til nye tiltak i Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	42 ohcamii juolluduvvui doarjja ja 18 ohcama hilgojuvvojedje . Doarjjasubmi lei 1 779 000 ru. .
De har arbeidet mot nedleggelse av nettstedet Infonuorra Sápmi og de deltok aktivt på et miniseminar om samisk ungdomsinformasjon på internett .	Doarjjastivra meannudii ohcamiid mat ledje badjel 125 000 ru ja prinsihpalaš ohcamiid , dat ledje oktiibuot 46 maid ohcansubmi lei 11 648 000 ru. .
Regjeringen oppnevnte i 2010 et offentlig utvalg som skal utrede unges makt og deltakelse .	188 siidu 272 siiddus Oktiibuot leat leamaš 121 ohcama juohkelágan ealáhusaid doarjagis .
Statsråd Lysbakken svarte at han vil videreformidle SUPUs ønsker .	Muhto leat golbma sierra suorggi mat leat eanemusat ohcamiid gaskkas .
Andre søkerbaserte tilskudd til kultur Kulturtiltak for barn og unge	Leat boahtán dušše guokte ohcama mat gulle boazodoalu lassiealáhusaide .
Mål for tilskuddsordningen : Varierte kulturaktiviteter for barn og unge I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 1 900 000 til kulturtiltak for barn og unge .	Muhtun ohcamat guske maiddái gálvogávpái ja opmodahkii / fitnodahkii ja almmolaš bálvalusaide . Jagis 2010 lea oktiibuot juolluduvvon 1 996 000 ru máttasámi guvlui .
Det ble bevilget kr 2 093 000 .	Dat lea lassánan 750 000 ruvnnuin ovddit jagi ektui .
Det ble til sammen søkt for prosjekter for kr 6 377 040 .	Oktiibuot bohte 2010:s 19 ohcama , ja vihtta ohcama biehttaluvvojedje .
I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 2 693 000 til andre kulturtiltak .	Ohcamiid gaskkas ledje 7 nissonolbmo , 5 almmáiolbmo ja 7 fitnodaga .
Refordelte tilbaketrekninger var kr 1 279 400 .	Mariidnaealáhusat Konsultašuvnnat mariidnaealáhusain
Det kom inn totalt 173 søknader , og av disse fikk 58 søkere bevilget tilskudd .	Raporta lea leamaš gulaskuddamis ja lea bidjan vuođu konsultašuvnnaide Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskka .
57 søknader ble ikke tatt opp til realitetsbehandling , de fleste grunnet at midlene var brukt opp .	Sámediggi lea mieđihan ođđa láhkaásahussii mii sihkkarastá báikkálaš riektevuđot hálddašeami .
Midlene som var satt av til andre kulturtiltak ble brukt opp allerede tidlig på året . Samiskspråklige tegneserier	Dat ođđa hálddašanortnet , Deanujoga bivdohálddašeapmi , vurdojuvvo ásahuvvot 2011:s ja dat galgá hálddašit priváhtarievttálaš beliid .
Mål for tilskuddsordningen : Utgivelser av samiskspråklige tegneserier I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 460 000 til samiskspråklige tegneserier .	Láhkaásahusa ráhkadeapmi gehččojuvvo danne fárrolága rievdadusevttohusain Finnmárkkuláhkii , vaikko dat formálalaččat čuovvoluvvojit guovtti sierra proseassas .
Det kom 1 søknad om tilskudd som ble innvilget som omsøkt på kr 300 000 .	Sámediggi vuordá ahte dán lágan láhkarievdadusevttohus ovddiduvvo Stuorradiggái giđđat 2011 .
Hele budsjettet avsatt til samiske forlag fordeles til forlagene som basistilskudd , aktivitetstilskudd og tilskudd til markedsføring og distribusjon .	Regulerenváldi mearra- ja johkabivddus galgá jagi 2011 rájes biddjojuvvot seamma váldedássái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 189 av 274	189 siidu 272 siiddus
14,4% Resten av landet	Guolástanreguleremat
Nordland 40 %	Gonagasreappát
10 % 0% Kulturtiltak	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Litt , musikk , tegne	190 siidu 272 siiddus
Vi må da opprettholde den sysselsettingen som allerede finnes innafor ulike næringer . Samtidig må vil vi skape rammebetingelser for nye arbeidsplasser innafor et allsidig næringsliv .	Sámediggi lea fuolas dan geažil go leat areálageavahusnákkut árbevirolaš vuotnabivdiid ja guollebiebmanealáhusa gaskka , ja earret eará daid birasváikkuhusaid geažil maid dat ollu guolit mat gárgidit rusttegiin dagahit .
Dette vil bidra til sterke og ledende samfunn der folk vil bo . Sametinget arbeider på ulike måter for å oppnå disse målsettingene .	Guollebiebmanealáhus ii dárbbaš uhkidit lunddolaš guollešlájaid ja doaibma ferte čađahuvvot nu ahte biras vuhtii váldojuvvo .
Vi har omfattende dialog med statlige myndigheter både i form av møter , konsultasjoner og næringsforhandlinger på ulike næringer .	Deaŧalaš lea ahte guollebiebmanealáhus čađahuvvo dainna lágiin ahte dat ii hehtte árbevirolaš bivddu ii mearas iige jogain .
Samiske næringer er ofte arealkrevende . Mye av det arbeidet som skjer med arealrettigheter i Sametinget , er en del av rammebetingelsene for samisk næringsutvikling .	Go galgá sáhttit árvvoštallat makkár váikkuhusat guollebiebmanrusttegiin ja eará ealáhusdoaimmas riddoavádagas leat , de lea deaŧalaš ahte plánaeiseválddit čađahit dárbbašlaš iskkademiid .
Samarbeid med ulike aktører Sametinget har hatt en rekke møter med ulike departementer både politisk og administrativt for å legge til rette for næringsutvikling i samiske områder .	Iskkademiid vuođul livččii vejolašvuohta árvvoštallat buktet go dat plánadagut mat dahkkojuvvojit dakkár gažaldagaid main lea stuorra mearkkašupmi guovllu sámi kultuvrii dahje ealáhusbargui .
Sametinget hadde blant annet møte med seks statsråder om næringsutvikling i samiske områder .	Sámedikkis lea plána- ja huksenlága mielde váldi buktit vuostehágu dán lágan plánaevttohusaide .
Temaet for møtet var å drøfte muligheter og rammebetingelser for etablering av nye bedrifter og hvordan utvikle næringslivet i samiske områder .	Sámediggi lea nákkuid geažil vuotnabivdiid ja guollebiebmanealáhusa gaskka Omasvuonas doallan čoahkkima Guolástus- ja riddodepartemeanttain ášši birra .
Finnmark fylkeskommune har omorganisert organiseringen av det regionale partnerskapet ( RUP ) .	Sámediggi konsulterejuvvo boahtteáiggis dain proseassain main lea sáhka dorskiid ja luosaid biebmamis .
Det ble besluttet at Sametinget deltar i strategisk styringsgruppe i RUP , samt i to aktuelle arbeidslag .	Doarjja mariidnaealáhusaid Doarjjaortnega mihttomearri Bargosajiid bisuheapmi , ásaheapmi ja ovddideapmi juohkelágan ealáhusaid siskkobealde .
Sametinget har også samarbeid med organisasjoner innafor de ulike næringene .	Buohkanassii juolluduvvui 4 379 000 ru fanasdoarjjan ja ledje 24 ohcama maidda juolluduvvui doarjja .
Dette samarbeidet blir omtalt under de ulike næringene .	Dáid gaskkas juolluduvvojedje njeallje doarjaga ođđa fatnasiidda .
Virkeområdet for tilskudd til næringsutvikling Sametinget behandlet i februar utvidelse av virkeområdet for tilskudd til næringsutvikling .	Buorre lea maiddái dat go oaidnit ahte ollu nuorra olbmot ealáhusas ožžo doarjaga fanasoastimii , mii váikkuha ođđa rekrutterema ealáhussii .
I vedtaket heter det at Sametinget ser det som positivt at flere kommuner ønsker å bli innlemmet i det geografiske virkeområdet .	Ledje maid ohcamat mat biehttaluvvojedje danne go ohcamat eai gullan vuoruhemiide ahte fanas galgá leat ođđaset go 25 jagi boaris .
Dersom ikke den økonomiske rammen til Sametinget økes , vil utvidelsen bety at Sametinget må nedprioritere andre områder for å imøtekomme etterspørselen .	Doarjja juolluduvvui maiddái oktiibuot 2 033 000 ru gádjarusttegii , vuostáváldinstašuvnnaide ja guollejilliide buoridan dihte dili varasguliid fievrridanhástalusaid ektui báikkálaš vuostáiváldinrusttegii .
Av den grunn har sametingsrådet satt i gang arbeidet med en melding om næringsutvikling .	Eanadoallu Jagi 2010 eanadoallošiehtadus Sámediggi lea buktán rávvagiid jagi 2010 eanadoallošiehtadussii .
Stortingsmelding om ny landbruks- og matpolitikk Landbruks- og matdepartementet er i gang med å lage en stortingsmelding om ny landbruks- og matpolitikk .	Sámediggi deattuhii earret eará dan ahte buoridit gánnáhahttivuođa eanadoalus , sihkkarastit rekrutterema eanadollui ja lasihit mielkeeriid unnimus doaluide .
Sametinget har til en viss grad vært involvert i arbeidet , men ikke i den grad Sametinget hadde ønsket seg .	Ovdan gessojuvvojedje maiddái hástalusat sávzaealáhusas dan geažil go masset nu ollu elliid boraspiriide .
Dagens støtteordninger må videreføres og videreutvikles .	Eanadoallodepartemeanta ii miehtan dasa nugo maiddái 2009:s dagai .
Gode rekrutteringsordninger må til for å få unge til å starte med gård .	Sámedikkis leat leamaš máŋga čoahkkima eanadoalloorganisašuvnnaiguin 2010:s .
Det er viktig å ha landbruk i hele landet , der man også legger vekt på opprettholdelse av mindre bruk .	Borgemánus lei Sámedikkis čoahkkin Finnmárkku boanddaidservviin konsultašuvdnaortnega birra ja boraspiredili birra sávzadoalus .
Sametinget vil la regionene få større innflytelse på landbrukspolitikken noe som vil kunne skape større regional verdiskaping .	Čakčamánus lei Sámediggi mielde cirkumpolára konferánssas Álttás eanadoalu birra Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Landbruks- og matdepartementet har satt seg som mål å inkludere reindriftsinteressene i den nye landbruks- og matpolitiske meldingen .	Golggotmánus doalai Sámediggi čoahkkima Romssa boanddaidservviin lávgadet ovttasbarggu birra eanadoalloáššiin Romssas ja eanadoallošiehtadallamiid birra .
Det er derfor viktig å få til gode konsultasjoner om tiltakene i meldingen .	Boanddaidsearvi lea evttohan ahte iežasoassi šaddovahágiid oktavuođas vuoliduvvo .
Variert næringsliv Tilskudd til variert næringsliv	Bealit sohpe ovttasbarggu joatkimis ja formaliseremis .
Mål for tilskuddsordningen : Opprettholde , etablere og utvikle arbeidsplasser innenfor variert næringsliv I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 7 947 000 til variert næringsliv .	Doarjjaortnega mihttomearri : Dálá barggolašvuođa ja geavahusstruktuvrra bisuheapmi Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 4 799 000 ru doarjjan eanadoalloulbmiliidda .
Forbruket viser seg å være på kr 5 961 000 .	Jagi loahpas lei geavahuvvon 5 007 000 ru. .
For administrativ behandling , søknader under kr 125 000 , var det totalt 60 søknader og en total søknadssum på kr 4 885 000 .	Mii lea 208 000 ru eanet go rámma lei . Ruđat leat váldoáššis geavahuvvon ođđa visttiide ja doaibmavisttiid viiddis divodemiide .
Søknadsmassen er fordelt på 13 kvinner , 13 menn og 16 bedrifter .	2010:s ii ožžon oktage doarjaga stáhta mielkeeriid oastimii , danne go oktage ođđaásaheaddji ii lean ohcan .
42 søknader ble innvilget tilskudd og 18 fikk avslag . Tilskuddssummen er på kr 1 779 000 .	Ulbmilolahusa eavttuin čuožžu ahte unnimusat 10 doarjaga addojuvvon ealáhusdolliide geat leat nissonolbmot .
Søknadsmassen er fordelt på 11 kvinner , 5 menn og 18 bedrifter .	Dán áŋgiruššama duogážin lea dat go dán golmma gielddas lea doalut sakka geahppánan .
34 søknader ble innvilget tilskudd og 12 søknader fikk avslag .	Sihke fylkkamánni , Innovašuvdna Norga ja Sámediggi leat láhčán dán prošeavtta .
Sum tilskudd er på kr 4 215 000 . Totalt har det vært 121 søknader om tilskudd under variert næringsliv .	Jos váldoprošeakta álggahuvvo ja dainna lihkostuvvat , de sáhttá das šaddat fievrridanárvu maiddái eará guovlluide .
15 søknader er blitt returnert uten realitetsbehandling med grunn om at de var utenfor prioriteringene eller har kommet inn etter søknadsfristen .	Sámediggi deattuhii ovddidandoaibmabijuid vuoruheami ja Sámediggeráđđi dan seammás attii čielga signálaid das ahte iežas buvttaduvvon duodji galgá vuoruhuvvot 2011:s .
Variert næringsliv dekker et bredt felt av næringer .	Ollislaš rámma 2011:s lei 9,4 miljon ru. .
Men det er 3 områder som skiller seg ut når det gjelder antall søknader .	Bealit sohpe maiddái ahte addit maiddái oasusservviide vejolašvuođa ohcat doaibmadoarjaga .
Disse er : Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámediggi lea ráhkadahttán duoji doaibmadoarjjaortnega evaluerema .
Produksjon / industri / bygg Overnatting / servering / turisme Privat sosiale tjenester og ytelser / kultur	Duogáš dasa manne dát raporta diŋgojuvvui lei ahte oažžut buoret mearrádusvuođu duoji doaibmadoarjjaortnega rievdademiide .
Det har kun vært 2 søknader som kom inn under tilleggsnæringer innen reindrift .	Raporta geavahuvvui maiddái vuođđodokumeantan šiehtadallamiin duodjeorganisašuvnnaiguin .
Noen få søknader har også vært innen feltene varehandel og eiendom / forretning og offentlige tjenester .	Raporta maid Norut ráhkadii , čájeha ahte duojáriid gaskamearálaš vuovdindienas lassánii 54 %:in jagis 2005:s jahkái 2008 .
I 2009 fikk Sametinget 15 søknader fra sørsamisk område hvorav 3 ble avslått .	Norut čilge dán dainna lágiin ahte láhka persondieđuid birra ii guoskka ealáhusdolliide .
Som en oppfølging av Finnmarkslovens § 28 om forskrifter for lokal rettighetsbasert forvaltning av fiske i Tana og dens sideelver , avleverte Tanautvalget sin rapport til Miljøverndepartementet med forslag til lokal forvaltning .	Asplan Viak lea ráhkadan raportta duoji ekonomalaš ovdáneami birra . Dat čájeha ahte iežas buvttaduvvon dujiid vuovdindienas lea lassánan 132 870 ruvnnus 2006:s 186 841 ruvdnui 2008:s .
Rapporten har vært på høring og har dannet grunnlag for konsultasjoner mellom Miljøverndepartementet og Sametinget .	Doaibmaboađus lassánii maiddái seamma áigodagas . Raporta lea vuođđuduvvon ohcciide geat ožžot doaibmadoarjaga .
Sametinget har gitt sitt samtykke til ny forskrift som sikrer en lokal rettighetsbasert forvaltning .	Vástidanproseanta lea dattetge unni go dušše 33:s 57 ohcci gaskkas geat ohce doaibmadoarjaga 2008:s adde ollislaš vástádusa .
Den nye forvaltningsordningen , Tanavassdraget fiskeforvaltning , forventes etablert i 2011 og skal forvalte privatrettslige forhold .	Duoji ealáhusšiehtadusa ollislaš rámma lei 9,21 miljon ru 2010:s . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Klagemuligheter for beslutninger i det lokale forvaltningsorganet som berører forhold mellom rettighetshavere legges til jordskifteretten .	Golahus juohkásii čuovvovaččat : Ortnet Doaibmadoarjja Investeren- ja ovddidandoarjja Duodjigávppit Čálgoortnegat Duodjistipeanddat Fága ja ekonomalaš lávdegoddi Duodjeorganisašuvnnat
Sametinget forventer at forslag til en slik lovendring fremmes overfor Stortinget våren 2011 .	Golahus 3 650 000 3 100 000 550 000 150 000 100 000 200 000 1 560 000
Fastsetting av reguleringene av fiske etter laks i sjø og elv har vært krevende arbeid de siste årene .	Golahus % mielde 3 415 333 3 050 800 549 000 59 140 99 981 84 575 1 560 000 93,5 98,4 99,8 39,4 99,9 42,3 100,00
Dette skyldes blant annet at reguleringsmyndigheten er lagt til ulike forvaltningsnivå . Direktoratet for naturforvaltning har de siste årene foreslått dramatiske innskrenkninger i sjølaksefisket .	Doarjjaortnega mihttomearri : Bisuhit ja ovddidit doaimma Duodjeinstituhtas ovddidan dihte duodjeealáhusa Duodjeinstituhtta lea virgádan duodjebagadeddjiid Romsii ja Norlándii .
Forslagene har vært så omfattende at Sametinget har ment at det vil overskride grensen for hva staten kan gjøre etter FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter artikkel 27 .	Árvoháhkanprográmma ruđat leat geavahuvvon dán ulbmilii . Instituhtas lea maiddái okta bagadeaddji Snoasas ja bagadandoaibma Guovdageainnus , maid instituhtta ruhtada dábálaš doaibmadoarjagis maid oažžu Sámedikkis .
Det er noen innskrenkninger i fisketiden lengde i juli / august .	Dasto eaktuduvvo ovddastus Duojáriid ealáhussearvi stivrras .
Reguleringsmyndigheten for fiske i sjø og elv skal fra 2011 legges til samme myndighetsnivå .	Sámediggi áigu ovdánahttit Duodjeinstituhta doaibmi organisašuvdnan duodjeealáhusa várás .
I november 2010 ble det inngått en rammeavtale mellom Miljøverndepartementet og Sametinget for konsultasjonsprosessen om regulering av laksefiske .	Doaibmadoarjja Doarjjaortnega mihttomearri : Nannet iežas buvttaduvvon gálvvuid vuovdima Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 650 000 ru doaibmadoarjjan duoji ealáhusšiehtadusa várás .
I tillegg oppnevnes et sakkyndig medlem fra vitenskapelig råd for lakseforvaltningen og en Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Jagis 2010 lei doarjjastivra fápmudan ovddasvástádusa buot doaibmadoarjjaohcamiin hálddahussii . Oktiibuot meannuduvvojedje 60 ášši 2010:s .
Side 192 av 274 sakkyndig innen tradisjonell kunnskap .	Njeallje ášši leat meannutkeahttá ohcama váilevaš duođaštusa geažil .
Utvalget skal gjennomføre drøftinger og komme med forslag til reguleringer knytet til tidsrom , områder , redskaper og tiltak .	Sihke doaibmadoarjjaortnega evalueren ja jahkásaš ekonomalaš rámma čájehit ahte doaibmadoarjja váikkuha duoji vuovdima nannema .
Sametinget vil delta sammen med miljøvernministeren i møte med den finske ministeren med ansvar for fiskereguleringene i Tana .	Hástalussan lea kvalitehta dáfus sihkkarastit ahte duodji mii buvttaduvvo lea ieš buvttaduvvon . Sámediggi áigu čuovvolit dán 2011:s .
Miljøverndepartementet ventes å starte opp sitt arbeid med revidering av fiskeforvaltningen i Neidenvassdraget i løpet av 2011 i samsvar med Finnmarksloven § 28 .	Doaibmabidjun ledje buvttadanreaidduid investeremat , vuovdaleapmi , buvttaovddideapmi , fitnodagaid ásaheapmi , vuovdinčájáhusat ja ođđa visttit .
Sametinget vil delta i dette arbeidet .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Fiskerireguleringer	193 siidu 272 siiddus
Bestandssituasjonen for norsk arktisk torsk , hyse , sei og kveite nord for 62 Đ N er god .	Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 150 000 ru duoji čálgoortnegii .
Dette fører blant annet til at den minste flåten under 11 meter nærmest kan drive et fritt fiske .	Čálgoortnegii gullet buhtadus lassimávssu ovddas álbmotodjui ja doarjja riegádahttima / adopšuvnna oktavuođas .
Statsråden varslet at departementet vil følge direktoratets forslag om ikke å tillate fiske etter lodde i 2011 , innenfor 4 nautiske mil .	Vihtta ohcci ožžo buhtadusa lassimávssu ovddas ja okta ášši guoskkai doarjagii riegádahttima / adopšuvnna oktavuođas . Fága- ja ekonomiijalávdegoddi
Statsråden viste videre til at spørsmålet om et forbud mot fiske innenfor fjordlinjene for fartøy over en viss størrelse vil bli drøftet i prosessen omkring Kystfiskeutvalgets arbeid .	Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 200 000 ru fága- ja ekonomiijalávdegoddái . Duoji váldošiehtadusa mielde galgá fágalávdegoddi mearridit duodjeregistarii registrerenohcamiid .
Sametingspresidenten etterspurte også samisk representasjon i arbeidsgruppen som nå er satt ned for å gjennomgå råfiskloven .	Fágalávdegoddi lea doallan sihke dábálaš čoahkkimiid ja telefončoahkkimiid . Dasto lea ráhkaduvvon raporta duoji ekonomalaš ovddideami birra .
Statsråden understreket at dette er en ren teknisk gjennomgang og at råfiskloven skal bestå .	Sihke Sámiid Duodji ja Duojáriid ealáhussearvi ožžo doaibmadoarjaga . Boazodoallu Vuovdindilli
Norsk kysttorsk er under oppbygging og er i 2010 tatt ut av rødlisten .	Ovdal njuovvanáigodaga čakčat 2010 dieđihedje muhtun boazonjuovahagat ahte dain lei buot galmmihanrájuid dievva bohccobiergu ja ahte unnán jerret bohccobierggu márkanis .
En rødliste er en sortering av arter i grupper etter graden av risiko for at de skal dø ut fra norsk natur .	Muhtun njuovahagat eai jođihan bierggu mii dain lei rájuin dakkár haddái mainna livččii ožžon doarvái dietnasa .
Selv om kysttorsken nå er ute av rødlisten , må en fortsatt gjennomføre restriktive reguleringer i store områder .	Orohagat Oarje-Finnmárkkus , mat eai beassan vuovdit bierggu , fertejedje ge danne luoitit ollu stuorát ealuid dálveeatnamiidda .
Dette innebærer at fartøy over 15 meter må driver sitt fiske utenfor eksisterende fjordlinjer , mens trålere , store og havgående fartøy må fiske utenfor 12 og 6 nautiske mil fra land , alt etter størrelse .	Sámediggi válddii ovdan dán váttis vuovdindili Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain juovlamánus 2010 . Sámediggi oaivvilda ahte ráđđehusa biebmo- ja eanapolitihkalaš dieđáhusas galggašii árvvoštallat guhkesáiggi doaibmabijuid maiguin sihkkarastit buori ja dássidis vuovdindili .
Norske myndigheter har i felleskap med russiske myndigheter besluttet å åpne for et loddefiske i 2011 . Lodden er en nøkkelart i det marine økosystemet .	Doaibmabijut mat galggašedje buoridit vuovdin- ja njuovvandili boazodoalus lea okta fáttáin mii Sámedikki mielas lea mávssolaš fáddá konsultašuvnnain dán dieđáhusbarggu oktavuođas .
Kongekrabbe	Bohccuid vuddjon
Sametinget fulgte nøye med i utviklingen av fiske i 2009 og registrerte at Fiskeridirektoratet avdekket mye ulovlig fangst av kongekrabbe .	Sámediggái lea hui deaŧalaš bargat daid hástalusaiguin mat boazodoalus leat go masset ollu bohccuid ruovdemáđijaid alde ja gávdnat čovdosa mii duhtadivččii buohkaid .
Havbruk	Rávvagat boazodoallošiehtadussii 2011/12
Sametinget er bekymret for arealbrukskonflikter mellom tradisjonelt fjordfiske og oppdrettsnæringen , og miljøkonsekvensene av blant annet det store antall rømninger i oppdrettsnæringen .	Sámedikki rávvagiin jagi 2011/12 boazodoallošiehtadussii lea biddjojuvvon guovddážii earret eará : Boazodoalu ekonomalaš rámmat leat rievdan hui unnán maŋimuš 10 jagiin .
Oppdrettsnæringen må Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 193 av 274	194 siidu 272 siiddus
Undersøkelsene vil gjøre det mulig å vurdere om de plangrep som gjøres reiser spørsmål som er av vesentlig betydning for samisk kultur eller næringsutøvelse i området .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte boahtteáiggi njuovvanstruktuvra , rámmaeavttut ja vuovdinovddideami doaibmabijut buoriduvvošedje ja dat attášedje einnostanvejolaš ja sihkkaris ekonomalaš rámmaid .
Sametinget har med hjemmel i plan- og bygningsloven myndighet til å fremme innsigelser til slike planforslag .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte boahtteáiggi njuovvan- ja vuovdinstruktuvrras gozihuvvošii maiddái sámi árbevirolaš duodji ja biebmobuvttadeapmi .
Sametinget vil bli konsultert i framtidige prosesser om oppdrett av torsk og laksefisk .	Sámediggái lea hui deaŧalaš ahte eanet nissonolbmot gávnnašedje bargosaji boazodoalus .
Samarbeid med fiskeriorganisasjoner	Boazodoallu lea bearašvuđot ealáhus .
Tilskudd til marine næringer	Deaŧalaš lea láhčit diliid nissonoasi lasiheapmái ealáhusas .
Spesielt var det stor søkerpågang på støtte til investeringer i fiskefartøy .	Nissonolbmot hálddašit sámi giela , kulturmáhtolašvuođa ja máhtolašvuođa maid lea ávkkálaš gozihit buot proseassain ealáhusas .
Det ble i alt innvilget kr 4 379 000 i fartøystøtte fordelt på 24 innvilgede fartøysøknader .	Vuođđoealáhusat ráhkadit guovddáš máhttoarenaid árbedieđuid suodjaleapmái , ovddideapmái ja gaskkusteapmái .
Blant disse ble det innvilget tilskudd til 4 nybygg .	Dát arena geahnohuvvá mealgat jos nissonat eai leat mielde .
Positivt er det også å registrere at det var mange unge innenfor næringen som ble innvilget støtte til fartøykjøp , noe som bidrar til nyrekruttering i næringen .	Boazodoallošiehtadusas várrejuvvo 2 miljon ru jahkásaččat Sámedikki bušehttii . Šiehtadusbealit leat bivdán Sámedikki geavahit dáid ruđaid doarjjan boazodoalu lassiealáhusaide .
Det ble også innvilget støtte til utvikling og videreforedling av råstoff som bidrar til utvikling og økt sysselsetting innenfor marin sektor .	Sámedikki rávvagiin jagi 2011/12 boazodoallošiehtadussii lea daddjojuvvon man deaŧalaš livččii jos ásahuvvošedje sierra ortnegat boazodoallošiehtadusa rekrutterenoasis .
Jordbruk Jordbruksavtalen for 2010 Sametinget ga innspill til jordbruksavtalen for 2010 .	Jagi 2010 boazodoallošiehtadallamiin ságaškušše šiehtadusbealit dan birra ahte heaittihit fágareiveortnega boazodoallošiehtadusa bokte .
Sametinget la vekt på blant annet å øke lønnsomheten i jordbruket , sikre rekruttering til jordbruket og øke melkekvotene på de minste brukene .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi ferte searvvahuvvot eanet go odne proseassaide mat leat deaŧalaččat boazodollui ja mat sáhttet buktit rievdadusaid .
Utfordringene i sauenæringen ble også trukket fram som følge av store tap forårsaket av rovdyr . Sametinget tok også opp kravet om å konsultere om jordbruksavtalen .	Dán vuođul lea Sámediggi rávvagiin jagi 2011/12 boazodoallošiehtadussii dadjan ahte lea lunddolaš ahte departemeanta konsultere Sámedikkiin stáhta fálaldaga birra boazodoallošiehtadussan .
I august hadde Sametinget møte med Finnmark bondelag om konsultasjonsordningen og rovviltsituasjonen i saueholdet .	Sámediggi lea ollu gerddiid váldán ovdan dássásaš meannudeami go guoská divatgeahpádussii investeremiin ja doaibmaruđaid ektui boazodoalus .
I september deltok Sametinget på en cirkumpolar konferanse i Alta om landbruk i nordlige områder .	Guolástus- , eanadoallo- ja fievrridanealáhusas leat sierra divatortnegat doaibmaruđaid ja boaldámušdivadiid várás .
Sametinget uttrykte tilfredshet med at det er et samarbeid i jordbruksspørsmål i nordlige områder .	Váttis lea áddet dan go stáhta ii mieđit Sámedikki gáibádussii ahte addit boazodolliide dan seamma divatortnega mii lea eanadoalus .
I oktober holdt Sametinget et møte med Troms bondelag om tettere samarbeid om jordbrukssaker i Troms og om jordbruksforhandlingene .	Daid positiivvalaš signálaid vuođul maid Sámediggi lea ožžon sierra departemeanttain , lea Sámediggi beahttašuvvan go dat ii čovdojuvvon 2011 stáhtabušeahtas .
Troms bondelag uttrykte bekymring for de avlingsskadene bøndene i Troms er blitt påført i 2010 .	Sámedikkis leat leamaš gulahallančoahkkimat Norgga Boazosápmelaččaid Riikaservviin ( NBR ) miessemánus ja skábmamánus 2010 .
Partene var enige om å videreføre samarbeidet og formalisere det . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dattetge oaidná Sámediggi dan váttisvuohtan jus boazoguohtunkonvenšuvdna oktan daid evttohuvvon guovloprotokollaiguin Sáltoduoddara orohaga rájes Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Tilskudd til jordbruk	195 siidu 272 siiddus
Mål for tilskuddsordningen : Opprettholde dagens sysselsetting og bruksstruktur I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 4 799 000 til tilskudd til jordbruksformål .	Sámediggi lea gulahallan ja konsulteren Ođasmahttin , hálddahus- ja girkodepartemeanttain ( OHD ) boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáža njuolggadusaid ođasmahttima birra , mii ovdal lei ICR .
Ved årets slutt var forbruket på kr 5 007 000 .	Sámediggi bivddii konsultašuvnnain rolla nammadeaddjin stivrii .
Det vil si et overforbruk på kr 208 000 .	OHD ii váldán vuhtii Sámedikki gáibádusas dás .
Midlene har hovedsakelig vært benyttet til nybygging og omfattende ombygginger av driftsbygninger .	Sámedikkis ii leat nammadanriekti iige evttohanvuoigatvuohta riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáža stivrii .
I 2010 var det ingen som fikk tilskudd til kjøp av statlige melkekvoter , fordi ingen nyetablerere søkte .	Ođđa njuolggadusat mearriduvvojedje 1.7.2010 . Boraspiret Sámediggi lea doallan boraspireseminára Stjørdalas skábmamánus 2010 .
I kriterier for måloppnåelse , heter det at minst 10 tilskudd er gitt til kvinnelige næringsutøvere .	Seminára olahusjoavkun ledje njeallje davimus regionála boraspirelávdegotti , ja eará áigeguovdilis hálddašan- ja ealáhusaktevrrat ja politihkkárat .
I 2010 var det ingen kvinnelige enkeltsøkere som oppnådde støtte til jordbruksformål , derimot er kvinner representert i styret i familiebedrifter .	Seminára ulbmilin lei addit buoret vuođu oktasaš čovdosiid gávdnamii boraspiriid ja boazodoalu gaskasaš oktavuođas , hálddašeami , dutkama ja boazodoalu máhtolašvuođa ja vásihusaid vuođul .
Kommunene i Ávjovárri-urfolksregion satte i gang et forprosjekt som har som mål å få opp interessen for landbruket i Porsanger , Karasjok og Kautokeino .	Seminára logaldalliin lei viiddis govdodat ja vásihusat , ja sii leat mielde addimin rávvagiid mat sáhttet leat ávkkálaččat hálddašanoktavuođas .
Bakgrunnen for denne satsingen er en sterk tilbakegang i antall bruk i de tre kommunene .	Departemeanttat ledje dušše mielde semináras dalle go dolle iežaset sáhkavuoruid .
Både fylkesmannen , Innovasjon Norge og Sametinget har lagt til rette for dette prosjektet .	Sámedikki oaivila mielde lea deaŧalaš ahte departemeanttat servet dán lágan semináraide .
Hvis hovedprosjektet blir satt i gang og det blir vellykket , kan det ha overføringsverdi for andre områder .	Dieinna lágiin ožžot sii máhtolašvuođa dan birra makkár hástalusaiguin sámi ealáhusat rahčet go guoská boraspireváttisvuhtii .
Duodji Næringsavtale for duodji Mål for duodjiavtalen : Utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer .	Ođđa boraspireláhkaásahus bođii fápmui čakčamánu 27. b. 2010 ja Sámediggeráđđi lea skábmamánus 2010 nammadan lahtuid boraspirelávdegottiide guovlluide 5 - 8 .
Sametinget la vekt på å prioritere utviklingstiltak samtidig som sametingsrådet ga klare signaler om at egenprodusert duodji skulle prioriteres i 2011 .	Rievdadusat boraspireláhkaásahusas leat addán Sámediggeráđđái stuorát vejolašvuođa deavdit eavttuid regionála fakkasteami ja dásseárvvu ektui sohkabeliid gaskka lahtuid nammadeami oktavuođas .
Partene ble enige om å ha grundig gjennomgang av driftstilskuddsordningen samtidig som det skal settes i gang kontrolltiltak av ordningen .	Sámediggeráđđi sáhttá dál nammadit gean háliida , dan sadjái go ovdal sáhtte nammadit lahtuid dušše Sámedikki áirasiid gaskkas .
Sametinget har fått utarbeidet en evaluering av driftstilskuddsordningen i duodji .	Dasa lassin lea ođđa láhkaásahus addán buoret sámi ovddastusa lávdegottiin .
Rapporten ble også brukt som grunnlagsdokument i forhandlingene med duodjiorganisasjonene .	Sámediggi sáhttá nammadit guokte lahtu golmma davimus lávdegoddái , dan sadjái go ovdal dušše ovtta lahtu .
Norut forklarer dette med at personopplysningsloven ikke gjelder for næringsdrivende .	Sámediggi lea hui duhtavaš konsultašuvdnabohtosii boraspireláhkaásahusa ektui .
Asplan Viak har utarbeidet en rapport om den økonomiske utviklingen i duodji . Den viser at salgsinntekten av egenprodusert duodji har steget fra kr 132 870 i 2006 til kr 186 841 i 2008 .	Sámediggeráđis leat leamaš konsultašuvnnat juovlamánus 2010 Birasgáhttendepartemeanttain ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain raportta čuovvoleami birra maid bargojoavku lea ráhkadan dan ektui ahte unnidit nággodási boraspiriid ja boazodoalu oktavuođas Davvi-Trøndelágas .
Driftsresultatet økte også i samme periode .	Ášši čuovvoluvvo ođđa konsultašuvnnaiguin ođđajagis .
70 % av oppgavegiverne var kvinner og 61 % fra Kautokeino .	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Forbruket fordelte seg som følger : Ordning Driftstilskudd Investerings- og utviklingstilskudd Duodjiutsalg	Geavahuvvon lea 5 599 000 ru ja dat lea 177 % bušeahttarámmas . Eanaš oassái váldojuvvui ruhta doarjagiid ruovttoluottageassimiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Forbruk 3 650 000 3 100 000 550 000	53 ohcci ohce doarjaga lotnolasealáhusaide .
Forbruk i % 3 415 333 3 050 800 549 000 93,5 98,4 99,8 Side 195 av 274	Dan 50 ohcamis mat meannuduvvojedje lei ohcansubmi 12 948 000 ru. .
Velferdsordninger Duodjistipend Fag- og økonomisk utvalg Duodjiorganisasjoner	35 ohcama ožžo doarjaga ja 15 ohcama hilgojuvvojedje .
Budsjett kr 3 009 000 .	Stipeandda rámman lei 600 000 ru. .
Midlene fra verdiskapingsprogrammet er benyttet til dette formålet .	Lea maiddái nu ahte ohcamiid gaskkas ledje oppalaččat unnán nissonolbmot .
Likeledes forutsettes det inntreden i styret av Duojáriid ealáhussearvi .	53 ohcama gaskkas sáhtte defineret ahte golbma ohcama bohte nissonolbmuin .
Sametinget vil jobbe videre med å utvikle Duodjeinstituhtta til en funksjonell organisasjon for duodjinæringen .	Dás mii fertet lasihit dan ahte 26 ohcama gaskkas fitnodagain ledje sihke nissonolbmot ja almmáiolbmot duogábealde .
Næringsavtale for duodji Driftstilskudd	Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut
Mål for tilskuddsordningen : Øke omsetningen av egenproduserte varer I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 650 000 til driftstilskudd over næringsavtalen for duodji .	Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 850 000 ru čielggadanprošeavttaide ja eará doaibmabijuide . Sámediggi bivddii VINN čuovvolit ásaheddjiid máttasámi guovllus .
For 2010 hadde tilskuddsstyret delegert ansvaret for alle driftstilskuddsøknadene til administrasjonen .	Olahusjovkui gullet dat doallit main leat lotnolasealáhusat ja geat leat ožžon doarjaga Sámedikkis ealáhusovddideapmái .
Totalt 60 saker er behandlet i 2010 .	Unnimusat 15 doalli galget leat mielde čuovvolanbarggus .
Sametinget vil følge opp dette i 2011 . Investeringer og utviklingstilskudd	Galget dollojuvvot golbma čoagganeami ja vuosttaš galgá dollojuvvot guovvamánus 2011 .
Mål for tilskuddsordningen : Utvikle duodjibedrifter I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 3 100 000 til investeringer og utviklingstilskudd over næringsavtalen for duodji .	Njukčamánus 2010 doalai Sámediggi seminára meahcástanealáhusaid birra . Dán seminára čuovvoleapmin lágidii Sámediggi čakčamánus oahppomátki sidjiide geat plánejit álggahit sáivaguollebivdduin dahje turismaealáhusain .
Tilskuddsstyret bevilget totalt kr 3 050 800 i tilskudd fordelt på 23 tilsagn .	Oktiibuot serve 12 ealáhusdoalli oahppomátkái Anárjávrri gáddái .
Av disse utgjorde etablererstipend kr 654 000 fordelt på 5 mottakere .	Oasseváldit besse oahpásmuvvat dasa movt sáivaguollebivdu lea organiserejuvvon Davvi-Suomas .
Mål for tilskuddsordningen : Opprettholde velferdsordning for yrkesaktive duodjiutøvere Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sii ožžo maiddái eahpeformálalaš oktavuođaid suoma beale dolliiguin ja oasseváldit oahpásmuvve buorebut guđet guimmiineaset .
Velferdsordningen omfatter refusjon av tilleggspremie til folketrygden og tilskudd ved fødsel / adopsjon .	Prošeavtta ulbmilin lea gozihit báikkálaš máhtolašvuođa njuorjjobivddus ja dan geavahusas báikkálaš resursan .
Fem søker fikk tilskudd til refusjon av tilleggspremie og en sak gjaldt tilskudd ved fødsel / adopsjon . Fag- og økonomisk utvalg	Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddáš áigu dainna prošeavttain bidjat fokusii árjjalaš riddonjurjohálddašeami bivdduin ja daid njuorjjobuktagiid gozihemiin maid vuotnaresursa addá .
I henhold til hovedavtalen for duodji , skal et fagutvalg avgjøre søknader om registrering i duodjiregisteret .	Finnmárkku vuotnagielddat leat máŋggaid jagiid áŋgiruššan ja addán ekonomalaš doarjaga njuorjjobivdui vuonain .
Videre er det utarbeidet en rapport om den økonomiske utviklingen i duodji .	Danne vai easttašedje daid vahágiid maid ollu njurjot dagahit guolástusaide .
Mål for tilskuddsordningen : Øke omsetningen av duodjiprodukter og synliggjøre kvalitetsduodji I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 550 000 til duodjiutsalg .	Orru dattetge nu ahte doaibmabijuid ferte oktiiordnet buoret vuogi mielde ja vai guovddáš ja regionála eiseválddit váikkuhivčče riddonjurjuid ollislaš hálddašeapmái .
Samiske duodjiorganisasjoner	Duoji fidnooahppiortnet
Utfordringen var størst i Finnmark .	Jahkemolsumis ledje 10 fidnooahppi .
Sametinget tok opp den vanskelige markedssituasjonen med landbruks- og matdepartementet i desember 2010 .	Gávccis sin gaskkas leat Finnmárkkus ja guokte Trøndelágas .
Sametinget mener at langsiktige tiltak som sikrer et godt og stabilt marked bør vurderes i regjerningens mat- og landbrukspolitisk melding .	Čoahkkáigeassu ohcanvuđot ealáhusain Sámedikki doarjja ealáhusulbmiliidda dievasmahttá eará ruhtadanortnegiid ja sáhttá ruhtadit ja vuoruhit surggiid maid earát eai sáhte .
Sametingets innspill til reindriftsavtale for 2011/12 har blant annet fokus på : Reindriftsavtalens økonomiske rammer har endret seg svært lite de 10 siste årene .	Govvosis vuolábealde sáhttá oaidnit movt juolluduvvon doarjja ealáhusovddideapmái , lotnolasealáhusaide ja duodješiehtadussii lea juohkásan nissonolbmuid , almmáiolbmuid ja fitnodagaid gaskka , ja ollásit ortnegiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 197 av 274	197 siidu 272 siiddus
Det er viktig å bidra til å legge til rette for å øke andelen kvinnelige aktører i næringen .	Kárta vuolábealde čájeha movt juolluduvvon doarjagat 2010:s leat juohkásan ohcanvuđot ortnegiin ealáhusaid siskkobealde .
Dette vil øke verdiskapingen og sikre bedre økonomiske kår .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
I primærnæringene er samiske kvinner viktige kunnskapsformidlere av tradisjonell kunnskap .	Dáid guovlluid ja resurssaid ávkkástallan galgá leat vuođđuduvvon sámi vuoigatvuođaide .
Primærnæringene danner sentrale kunnskapsarenaer for bevaring , utvikling og formidling av tradisjonell kunnskap .	Sámedikki barggu oktavuođas areálaáššiiguin lea sáhka das ahte sámi beroštumit galget gozihuvvot dalle go mearrádusat areálageavaheamis dahkkojuvvojit .
Reindriftsavtalen avsetter årlig 2 millioner kroner til Sametingets budsjett .	Sámi kulturmuittut geavahuvvojit sámi leahkima duođašteapmái sámi guovlluin .
Avtalepartene har bedt Sametinget bruke disse midlene til å støtte tilleggsnæringer i reindrifta .	Sámediggi lea gulaskuddanásahussan kulturmuitobarggus plánaáššiin ja stuorát huksenáššiin .
Sametinget mener at det er uheldig at avtalepartene har bestemt føringer på bruken av disse midlene .	Dán oktavuođas registrerejuvvojit ollu sámi kulturmuittut . Areálat El-rávnnji huksen
Sametinget må gis mulighet til å yte tilskudd til reindrifta ut fra sine egne politiske målsetninger .	Sámediggi lea 2010:s meannudan 219 ášši main lea leamaš sáhka el-rávnnji ja el-fápmolinjáid huksemis .
I jordbruksavtalen avsettes det også årlig 2 millioner kroner til Sametingets budsjett , uten at det følger føringer på Sametingets bruk av disse midlene .	Áššit leat leamaš unnit ja stuorrát , unnimus lei 22 kV el-fápmolinjá earáhuhttin ja stuorámusaid gaskkas ledje stuorát bieggafápmorusttegat .
Sametinget vil foreslå at partene i reindriftsavtalen opphever føringen på avsetningen til Sametinget .	Sámediggi lea ráhkadahttán raportta mii buohtastahttá kvantitatiivva vejolašvuođa hukset bieggafámu Finnmárkui ja Rogalándii .
Sametinget er opptatt av at det etableres smidigere generasjonsskifteordninger , slik at det er mulig for flere unge å komme inn i næringen .	Dán raporta konkludere ahte dilit bieggafámu huksemii leat buorit goappašiin fylkkain . Goluid ja gaskkaid geažil lea dattetge bieggafámu fievrrideapmi mealgat buoret Rogalánddas .
Fagbrevordningen i reindrifta fungerer godt og er et av få rekrutteringstiltak i reindriftsavtalen .	Raportta vuođul oaivvilda Sámediggi ahte bieggafámu fievrrideapmi Finnmárkkus odne ii leat gánnáhahtti .
I reindriftsforhandlingene i 2010 drøftet avtalepartene å avvikle ordingene med fagbrev i reindriftsavtalen .	Sámediggi lea almmolaš digaštallamis energiijahuksema birra davvin buktán eará kritihkalaš gažaldagaid .
Sametinget er samenes folkevalgte organ og har en forpliktelse til , samt bidra til å ivareta reindriftas rettigheter og interesser .	Fertešii logenar miljárddaid ruvnnuid ovddas dahkat investeremiid jos ođđa neahta davvin máttás galggašii hukset .
Det innebærer at Sametinget må inkluderes i større grad enn i dag i prosesser som har betydning for reindrifta og som kan medføre endringer .	Paradoksan lea maiddái dat go álgoálbmotguovllut davvin orrot fertemin guoddit stuorámus nođiid váidudeaddji doaibmabijuin dan oktavuođas go nu gohčoduvvon ruoná energiija huksejuvvo .
På bakgrunn av dette har Sametinget i innspill til reindriftsavtalen for 2011/12 uttrykt at det er naturlig at departementet konsulterer Sametinget om Statens tilbud til reindriftsavtale . Sametinget har en rekke ganger tatt opp likebehandling når det gjelder avgiftslette for investering og drift av driftsmidler for reindrifta .	Go guoská el-fámu huksemii de lea Sámediggi 2010:s konsulteren maiddái Oljo- ja energiijadepartemeanttain ( OED ) ja Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtain ( NČE ) suoidnemánu 1. b. 2005 gonagaslaš resolušuvnna ektui konsultašuvnnaid hárrái stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka , ja šiehtadusa Sámedikki ja NČE gaskka , beaiváduvvon 31.3.2009 .
Sametinget forventer en snarlig løsning på dette viktige kravet .	OED konkludere nu ahte johtingeaidnu giddejuvvošii dušše fysihkalaččat .
Sametinget mener at de prosessenes som eventuelt igangsettes skal foregå i nært samarbeid med reindriftsnæringens representanter .	Justiisadepartemeanta lea árvvoštallan gažaldaga , ja doarju dán oainnu . Sámediggi vuordá dál oktavuođa váldima OED:s viidáset konsultašuvnnaid ektui .
Det internasjonale fag- og formidlingssenteret for reindrift	Sámedikkis lea leamaš lávga oktavuohta guoskevaš boazodoalloorohagain dán áššis .
Sametinget har vært i dialog og konsultasjoner med Fornyings , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) om revidering av vedtektene for det internasjonale fag- og formidlingssenteret for reindrift , tidligere ICR .	Bieggafápmohuksema konsešuvdnaohcamiid oktavuođas Fosennjárggas lea Sámediggi váidán Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta ( NČE ) konsešuvdnamearrádusa mii guoská Roan bieggafápmorusttegii , Storheia bieggafápmorusttegii ja maiddái plánejuvvon 420 kV el-fápmolinjái
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 198 av 274	200 siidu 272 siiddus
Rovvilt Sametinget har avholdt rovviltseminar i Stjørdal i november 2010 .	Namsos - Roan - Storheia . Dan vuođul go boazodoalu ealáhusvuođus Fosenis fuotnána .
Målgruppen for seminaret var de fire nordligste regionale rovviltnemndene , samt andre aktuelle forvaltnings- og næringsaktører og politikere .	Sámediggi lea álggahan konsultašuvnnaid NČE:in go guoská Statnett konsešuvdnaohcamii hukset ođđa 420 kV el-fápmolinjá Báhccavuona ja Hámmárfeastta gaskka .
Sametingets medlemmer i de regionale rovviltnemndene deltok på seminaret .	Jearaldahkan lea ahte makkár dieđut galget biddjojuvvot ovdan ja makkár áiggis .
Målet med seminaret var å gi et bedre grunnlag for omforente løsninger i forbindelse med kombinasjonene rovvilt og reindrift , basert på kunnskap og erfaringer fra forvaltning , forskning og reindrifta .	Sámediggi ja NČE leat gulahallamin movt dán geavahusas galggašii čoavdit . Ođđa rusttegiid huksema ja lokaliserema el-fámu buvttadeami várás stivre ollu guoros kapasitehta fievrridanneahtas .
Seminarets innledere hadde bred spennvidde og erfaring , og vil være med på å gi innspill som kan være nyttige i en forvaltningssammenheng .	Dát , ovttas dainna go stáhtas lea geatnegasvuohta meannudit buot áigeguovdilis huksenohcamiid , dagaha ahte dán lágan el-fápmobuvttadeami máŋgga láhkai stivre “ Vuosttamužžan millui prinsihppa ” .
Sametinget hadde invitert Miljøverndepartementet og Landbruks- og matdepartementet til seminaret .	Dán lágan vuohki boahtá álkidit vuostálaga sávaldagain ahte ollislaččat hálddašit guovlluid .
Disse departementene var kun til stede på seminaret mens de holdte sine respektive innlegg .	Dát sáhttá rihkkut maiddái álbmotrievttálaš prinsihpa sámi kultuvrra suodjaleamis .
Sametinget mener det er viktig at departementene deltar på slike seminarer .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Jijnevaerie sámečearuin Ruoŧa bealde .
Den nye rovviltforskriften trådte i kraft i 27. september 2010 og sametingsrådet har i november 2010 oppnevnt medlemmer i rovviltnemndene i regionene 5 – 8 .	Dan oktavuođas go Norgga stáhta áigu Statkraft ( Statkraft SCA ) ja sin plánaid bokte hukset bieggafápmorusttega Jijnevaerie sámečearu guovddáš boazoguohtonguovlluide .
Sametingsrådet kan nå oppnevne hvem de ønsker , mot at de tidligere kun hadde anledning til å oppnevne medlemmer blant Sametingets representanter .	Jos plánat álggahuvvojit , de mearkkaša dat dan ahte bearašjoavkku olles dálveguohtoneatnamiid ii šat sáhte geavahit ja čearu guokte johtingeainnu giddejuvvojit .
I tillegg til dette har den nye forskriften gitt økt samisk representasjon i nemndene .	Sámečearru váiddii konsešuvnna ja dasa mieđihuvvui muhtun muddui . Goappašat bealit leat váidán mearrádusa .
Sametinget kan nå oppnevne to medlemmer til de tre nordligste nemndene , i motsetning til tidligere et medlem .	Sámediggi Norgga bealde lea váldán ovdan dán ášši Olgoriikadepartemeanttain ja áigu čuovvolit dan Statkraft ektui .
Sametinget er svært fornøyd med utfallet av konsultasjonene om rovviltforskriften .	Sámedikki dievasčoahkkin meannudii ášši 33/10 : Suodjalanproseassat sámi guovlluin 2010:s .
Sametingsrådet har hatt konsultasjoner i desember 2010 med Miljøverndepartementet og Landbruks- og matdepartementet om oppfølgingen av rapporten fra arbeidsgruppen for reduksjon av konfliktnivået rovdyr – reindrift i Nord-Trøndelag .	Sámediggi oaivvilda ahte dat go sámit ieža galget meroštallat sávaldagaid servodatovddideapmái ja bidjat eavttuid iežaset guovlluid geavaheapmái dávista ON álgoálbmotvuoigatvuođaid julggaštussii ja ILO-konvenšuvdnii nr. 169 .
Saken følges opp med nye konsultasjoner på nyåret .	Dát guoská maiddái gažaldagaide ahte galget go guovllut suodjaluvvot .
Verdiskapningsprogram ( VSP ) for næringskombinasjoner VSP næringskombinasjoner	Sámi ávkkástallan guovlluin ii leat árbevirolaččat goaridan luondduárvvuid .
Mål for tilskuddsordningen : Levedyktige kombinasjonsvirksomheter Nye forretningsideer og nye virksomheter I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 3 150 000 til investerings- og utviklingstiltak til verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner .	Sámediggi áigu bargat dan ala vai dan movt báikegottiid olbmot leat geavahan iežaset resursaguovlluid galgá sáhttit fievrridit ođđa buolvvaide , ja dat lea sámi álbmoga kultuvrralaš leahkima vuođđu .
Forbruket var på kr 5 599 000 og utgjorde 177 % av budsjettrammen . Hovedparten av overforbruket ble dekt inn gjennom refordelte tilbaketrekninger .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi galgá sáhttit searvat mearrádusaide das movt guovllut ja resurssat galget hálddašuvvot ja geavahuvvot boahtteáiggis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 199 av 274	201 siidu 272 siiddus
53 søkere søkte om tilskudd til næringskombinasjoner .	gaskkas mat leat mearriduvvon Nannán-Norggas , de leat 19 dain ásahuvvon sámi guvlui .
3 søknader er blitt returnert uten realitetsbehandling . Søknadsmassen fordelte seg på 3 kvinner , 21 menn og 26 bedrifter .	Jagi 2010 áigge leat Sámediggi ja BD soahpan čoahkkádusa 11 álbmotmeahci / suodjalanguovlluid stivrraide sámi guovllus .
Søknadsummen for de 50 behandlede søknadene var på kr 12 948 000. 35 søkere fikk tilskudd og 15 søkere fikk avslag .	Gonagas stáhtaráđis mearridii 05.02.2010 Sjunkhatten álbmotmeahcci Norlándda fylkkas maŋŋá go Birasgáhttendepartemeanta ja Sámediggi soabaiga .
Gjennomsnittstilskuddet var på kr 160 000 . Målsettingen om at 40 % av etablererstipendene skulle gå til kvinnelige etablerere er langt fra nådd .	Sámediggi lea miehtan maiddái meahccesuodjaleapmái luonddureserváhtan guđa unnit guovllus Mátta-Trøndelágas ja Davvi-Trøndelágas mat suodjaluvvojedje 2010:s .
Av 53 søknader totalt er kun 3 definert som søknader fra kvinner .	Departemeantta beales leat vel báhcán loahppačilgehusat Dálma sámečearuin .
I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 850 000 til utredningsprosjekter og andre tiltak .	Dat vuotnaguovlu meannuduvvo bargolávdegottis ovttas eará guovlluiguin oasis 2 mariidnasuodjalus .
Sametinget engasjerte VINN til å følge opp etablerere i sørsamisk område . Målgruppen er utøvere som kombinerer ulike næringer og som har fått tilskudd fra Sametinget til næringsutvikling .	Lea maiddái ságáškuššojuvvon ahte jeagge- ja njuoskaeatnamiid suodjalanplána barggu oktavuođas viidáseappot Finnmárkku fylkkas sáhttá ásahuvvot sierra bargolávdegoddi mii galgá veahkehit fylkkamánni suodjalanplánabarggus .
Det skal være tre samlinger og den første skal holdes i februar 2011 . I mars 2010 holdt Sametinget et seminar om utmarksnæringer .	Mearrádusa dahkan vurdojuvvo ođđajagis 2011 - Sundsfjordfjellet álbmotmeahcci Nordlánddas : sáddejuvvo Norlándda fylkkamánnis Luondduhálddašan direktoráhtii .
Som en oppfølging av dette seminaret arrangerte Sametinget i september en studietur for de som har planer om å starte med innlandsfiske eller fisketurisme .	Sámediggi lea vuordimin konsultašuvnnaid . - Dåapma álbmotmeahcci Fosennjárggas Davvi- ja Mátta-Trøndelágas : bargojoavku mas lea sámi ovddastus lea gieskat ásahuvvon .
Totalt 14 næringsutøvere deltok på studieturen til Enaresjøen .	Sámediggi lea nammadan 4 olbmo 14 lahtu gaskkas .
Deltakerne fikk innsikt i hvordan innlandsfiske er organisert i Nord-Finland .	- Logeneare mearra- ja vuotnaguovllu Davvi-Norggas maritiibmasuodjalusas : Bargojoavku mas leat ovcci olbmo sámi ovddastusain .
De fikk også uformelle kontakter med finske utøvere og deltakerne ble bedre kjent med hverandre .	Bivdi – mearrasámi bivdo- ja guolástusorganisašuvnnas leat guokte lahtu ja Vuotnabivdiid searvvis okta lahttu .
Prosjektet har som mål å ivareta lokale kunnskap i fangst og bruk av sel som en lokal ressurs .	ILO dieđáhusat ILO konvenšuvnna nr. 169 álgoálbmogiid hárrái iešmearrideaddji riikkain čuovvoleapmái
Sjøsamisk kompetansesenter vil med dette prosjektet sette fokus på aktiv kystselforvaltning med jakt og ivaretakelse av produktene som selen som en fjordressurs gir .	ILO áššedovdikomitea lea guovvamánus 2010 addán árvvoštallamiid dasa movt Norga čuovvola ILO 169 konvenšuvnna álgoálbmogiid birra iešmearrideaddji stáhtain .
Tidligere ble sel beskattet og utnyttet som en tradisjonell ressurs , men i nyere tid har utnyttelsen avtatt .	Dát árvvoštallamat bidjet deaŧalaš čanastagaid ja rámmaid Sámi vuoigatvuođalávdegotti čuovvoleapmái .
Fjordkommunene i Finnmark har gjennom flere år engasjert seg og gitt økonomisk tilskudd til uttak av sel i fjordene . Dette for å avverge de skadevirkningene som store selmengder har på fiskeriene .	Dasto dovddahuvvo ahte vuoigatvuođaid kártemis ferte bidjat vuođđun 14. ja 8. artihkkaliid , ja ii leat iešalddis čielggas ahte nationála láhkaaddin ollásit dávista konvenšuvnna artihkkaliidda .
Mål for tilskuddsordningen : Rekruttering til duodjinæringen I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 1 500 000 til duodji lærlingeordning .	Dat bivdet eiseválddiid ja Sámedikki árvvoštallat vugiid movt meannudit soahpameahttunvuođa konsultašuvdnašiehtadusa čuovvoleamis , erenoamážit čuovvovačča ektui :
Høsten 2010 tok Opplæringskontoret for reindrift og duodji fem nye duodjilærlinger .	Go guoská ruvkedoibmii , de oaivvildit čielgasit ahte ovddut das eai leat čadnojuvvon
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 200 av 274	eanaeaiggátvuhtii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 201 av 274	Sámediggi lea ollu gerddiid jearralan dieđuid dán birra departemeanttas .
Kartet under viser fordelingen kommunevis av de innvilgede tilskuddene i 2010 til søkerbaserte ordninger innenfor næring .	Dál lea šiehtaduvvon álggahančoahkkin politihkalaš dásis konsultašuvdnaproseassa birra guovvamánus 2011 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 202 av 274	Dán čoahkkima fáddán lea dat ahte movt konsultašuvdnaproseassa galgá čađahuvvot .
6 Arealer , miljø- og kulturvern Sametingets hovedmål i arbeidet med arealer , miljøvern og kulturvern er å sikre en bærekraftig utnytting av arealer og ressurser i samiske områder med grunnlag i samisk historie og samiske verdier .	Dattetge lea sivva muittuhit ahte gažaldat vuoigatvuođaid kártema láhkii čatnamis olggobealde Finnmárkku ja konsultašuvdnanjuolggadusat lágaid ja hálddahuslaš doaibmabijuid ektui leat dakkár gažaldagat mat oalle guhkás leat rievttálaččat čielggaduvvon Finnmárkkulága mearrádusa bokte ja konsultašuvdnaprosedyraid mearrideami bokte gonagaslaš resolušuvnnas .
Disponeringen av disse områdene og ressursene skal være grunnlagt på samiske rettigheter .	Riddoguolástuslávdegoddi Sámediggi lea 2010:s vuoruhan Riddoguolástuslávdegotti barggu .
Det skal legges vekt på et bærekraftig og langsiktig perspektiv .	Jáhku mielde čađahuvvojit politihkalaš konsultašuvnnat fas jagis 2011 .
Sametingets arbeid med arealsaker handler om at samiske interesser skal ivaretas når beslutninger om arealbruk skal tas .	Sámedikki , Finnmárkku fylkkagieldda ja Finnmárkkuopmodaga gaskka dollojuvvojit fásta oktavuohtačoahkkimat juohke jahkebealis hálddahusa ja politihkalaš dásis .
Samiske kulturminner brukes som dokumentasjon for samisk tilstedeværelse i samiske områder .	Proseassa Finnmárkkuopmodaga strategalaš plánabargu 2011 rájes lea leamaš ságaškuššamis .
I kulturminnearbeidet er Sametinget høringsinstans i plansaker og større utbygginger .	Strategalaš plána gulaskuddanevttohus lea maiddái meannuduvvon Sámedikki dievasčoahkkimis .
I forbindelse med disse registreres en stor mengde samiske kulturminner .	Erenoamážit guoská dát oktavuhtii Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda gaskka .
Sametinget har i 2010 behandlet 219 saker som omhandler utbygging av kraft og kraftlinjer .	Dát lea buvttihan stuorát ráfi ja legitimitehta Finnmárkkuopmodaga bargui Finnmárkkulága mielde .
Sametinget har fått utarbeidet en rapport som tar for seg en kvantitativ sammenligning av potensialet for vindkraftutbygging i Finnmark og Rogaland .	Sámediggi , Finnmárkku fylkkagielda ja Finnmárkkuopmodat galget ovttas bargat ortnegiid ovddidemiin dan várás movt geavahit vejolaš badjelbáhcaga Finnmárkkuopmodaga doaimmas servodatávkkálaččat .
På bakgrunn av rapporten mener Sametinget at eksport av vindkraft fra Finnmark per i dag ikke er lønnsomt .	Dan vuođul go Sámediggi ii leat sáhttán miehtat ođđa minerálaláhkii , mearridii Sámediggi sierra minerálaveahki miessemánus 2010 .
Ny vindkraft produsert i nord har svært lang vei til markedet .	Vaikko láhka ii gozitge sámiid vuoigatvuođaid álgoálbmogin .
OED konkluderer med at stenging av flyttlei bare omfatter fysisk stenging .	Eaktuduvvo ahte áššemeannudannjuolggadusat mat čuvvot minerálalága čuovvoluvvojit dábálaš vuogi mielde .
Dette står i motstrid til Miljøverndepartementets og Landbruks- og matdepartementets vurderinger i temaveileder for reindrift og planlegging etter plan- og bygningsloven .	Sámediggi lea juohkán dieđuid minerálaveahki birra servviide main lea iskkadanvuoigatvuohta ja rogganriekti Finnmárkkus ja rogganriekti olggobealde Finnmárkku .
Sametinget avventer nå henvendelse fra OED angående videre konsultasjoner .	Seamma guoská Stáhtavuvddiide .
Sametinget har underveis hatt tett kontakt med det aktuelle reinbeitedistriktet i denne saken .	Sámediggi searvá Finnmárkku minerálaforumii gos minerálaveahkki lea dahkkojuvvon dovddusin .
Side 203 av 274	203 siidu 272 siiddus
Dette på bakgrunn av at næringsgrunnlaget for reindriftsnæringen på Fosen vil svekkes . Klagebehandlingen med konsultasjoner er ennå ikke startet opp .	Sámediggi lea dahkan intenšuvdnašiehtadusa Nussir ASA:in das ahte doaibmakonsešuvdnaohcan Riehpovuona veaikeruvki ektui Fálesnuori gielddas galgá šiehtadallojuvvot .
Sametinget har startet opp konsultasjonene med NVE når det gjelder Statnetts søknad om konsesjon til bygging av ny 420 kV kraftlinje mellom Balsfjord og Hammerfest .	Dasto lea dahkkojuvvon šiehtadus iskkadanbargguid čađaheamis Biedjovákkis , Guovdageainnu suohkanis Arctic Gold AB:in , ja intenšuvdnašiehtadus seamma beliiguin das ahte doaibmakonsešuvdnaohcan galgá šiehtadallojuvvot .
Dette har reist en del prinsipielle spørsmål om gjennomføringen av disse konsultasjonene , jf. Sametingets avtale med NVE .	Dát šiehtadusat čájehit čielgasit dan ahte Sámedikki minerálaveahkki sihke árvvus adnojuvvo ja čuovvoluvvo servviid bealis mat háliidit álggahit doaimmaid Sámis .
Spørsmålene går på hvilke opplysninger som skal legges fram og til hvilket tidspunkt .	Sámediggi lea searvan raportta ráhkadeapmái dálkkádatrievdamiid birra Norgga bealde Árktisis .
Sametinget og NVE er i dialog om hvordan dette i praksis skal løses .	Čoavddagávdnosat konkluderejit ahte dálkkádatrievdamat váikkuhit sihke ekovuogádagaide ja servodagaide davvin .
Utbygging og lokalisering av nye anlegg for produksjon av elektrisk kraft styres i stor grad av ledig kapasitet på overføringsnettet .	Raporta mas válddahuvvojit váikkuhusat eallimii davvin , ja lea oassi ” Norwegian Arctic Climate Impact Assessment ( NorACIA ) ” álgagis .
En slik framgangsmåte vil lett komme i konflikt med ønsket om en helhetlig forvaltning av områdene .	Sámediggi lea doallan sáhkavuoru lávdegotti fágačoahkkimis Kárášjogas dálkkádatheiveheami , sámi kultuvrra ja ealáhusaid birra . ”
Dette kan også bryte med det folkerettslige prinsippet om vern av samisk kultur .	2010:10 ) ” ( dálkkádatrievdamiid heiveheami birra ) lea ovddiduvvon 2010:s .
Sametinget har gjennomført møte med Jijnevaerie sameby på svensk side .	Raporttas daddjojuvvo ahte dálkkádatrievdamat váikkuhit lundui ja servodahkii .
Dette i forbindelse med den norske stats virksomhet gjennom Statkraft ( Statkraft SCA ) og deres planer om å bygge vindkraftverk i sentrale reinbeiteområder for Jijnevaerie sameby .	Hástalusat leat stuorrát davimus guovlluin danne go doppe lieggana garrasepmosit . Bahkken luonddubirrasii ja servodagaid raššivuohta dálkkádatrievdamiidda dahká dárbbašlažžan ahte bargat offensiivvalaččat heivehemiin .
Prosjektet heter Vindkraft Norr og vil legge beslag på vinterbeitearealene med 417 vindmøller .	Sámediggi searvvai Norgga delegašuvnna mielde alladásseoasi oasálaščoahkkimii ON dálkkádatkonvenšuvnna vuolde , COP 16 Cancumis Mexicos .
Begge parter har anket avgjørelsen .	Biologalaš girjáivuođa konvenšuvdna
Sametinget i Norge har tatt opp denne saken med Utenriksdepartementet og vil følge den opp overfor Statkraft .	Sámediggi searvvai Norgga delegašuvnna mielde oasálaščoahkkimii biologalaš girjáivuođa konvenšuvnna ektui Nagoyas Japánas .
Sametingets plenum behandlet sak 33/10 : Verneprosesser i samiske områder i 2010 .	Stuorámus lávki njunuščoahkkimis lei dat ahte sohppojuvvui riikkaidgaskasaš geatnegahtti protokolla .
Dette vil også omfatte spørsmål om områder skal vernes .	Luonddus ja máhtolašvuođas dan birra leat stuorra árvvut .
Bruken har medført at områder i dag anses som verneverdige , ved at de fremstår som naturskjønne og med lite eller ingen tekniske inngrep .	Oktavuohta genaresurssaid oažžuma ja álgoálbmogiid árbedieđuid gaskka lea guovddáš bealli Nagoyabeavdegirjjis mii nanne álgoálbmogiid vuoigatvuođaid ollu surggiin .
Sametinget vil arbeide for at lokalbefolkningens bruk av sine ressursområder skal kunne videreføres til nye generasjoner , og er selve grunnlaget for samefolkets kulturelle eksistens .	Mearriduvvui ahte galget dollojuvvot fas máŋggat bargojoavkočoahkkimat jagi 2020 guvlui arihkkala 8 ( j ) vuolde , mas válddahuvvo dat ahte stáhtain lea geatnegasvuohta suodjalit , bisuhit ja viidáseappot gaskkustit álgoálbmogiid árbedieđuid .
Dette innebærer at Sametinget skal delta i beslutninger om hvordan områder og ressurser skal forvaltes og brukes i fremtiden .	Ođđa bealli dán barggus lea dat ahte suodjalit ja giktalit biologalaš resurssaid boaresvirot geavaheami dávistettiin ceavcinnávccalaš prinsihppii .
Dette gjelder også områder som av staten anses som verneverdige .	Vuosttáš čiekŋalis Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Sametinget vil framheve nødvendigheten av at tradisjonell samisk bruk skal videreføres ved eventuelt områdevern .	ságastallama fáddán galgá leat ekovuogádagaid , ekovuogádatbálvalusaid ja guovllu suodjaleami hálddašeapmi .
Sametinget vil ha løsninger som sikrer at kulturbasert høsting også er mulig ved bruk av moderne hjelpemidler .	Dahkkojuvvui mearrádus ehtihkalaš njuolggadusaid birra maid vuođul sihkkarastit dan ahte álgoálbmogiid kultuvrralaš ja intellektuealla árbi árvvusadnojuvvo .
Regjeringen har gjennom Miljøverndepartementets ( MD ) budsjettproposisjon , Prop . 1 S ( 2009-2010 ) lagt fram en ny modell for forvaltning av verneområdene .	Mearriduvvui maiddái ođđa strategalaš plána 20 oassemihttomeriiguin , njeallje strategalaš váldomihttomeari vuolde , maid galgá olahit ovdal jagi 2020 .
Den nye modellen omfatter både store verneområder som nasjonalparker og landskapsvernområder , verneområder i sammenheng som grenser opp mot hverandre , og forvaltning av små verneområder .	Ulbmilis 18 daddjojuvvo ahte álgoálbmogiid árbedieđuid galgá searvvahit barggus biologalaš girjáivuođa konvenšuvnnain ja ahte álgoálbmogat ollásit ja beaktilit galget beassat searvat buot relevánta mearrádusdáside .
Den nye forvaltningsmodellen innebærer at nasjonalparker , andre store verneområder og verneområder i sammenheng skal forvaltes av et interkommunalt , politisk sammensatt nasjonalpark- / verneområdestyre .	Dán jagi lea Sámediggi searvan prošektii man ulbmilin livččii váidudit vahágahtti bievlavuodjima Finnmárkkus . Sámediggi lea leamaš ovddastuvvon prošeavtta stivrenjoavkkus ovttas Luondduhálddašandirektoráhtain , Finnmárkku fylkkamanniin ja Finnmárkku fylkkagielddain .
Styret skal bestå av en representant fra hver av de berørte kommunene i tillegg til en fra de berørte fylkeskommunene .	Stivrenjoavku lea ásahan referánsajoavkku mas leat ovddasteaddjit ealáhusaid , astoáiggi , bivdiid , guolástusa , birasberoštumiid , eanaeaiggádiid , politiija ja hálddašeddjiid beales .
Av de 33 nasjonalparkene som er vedtatt i Fastlands-Norge er 19 etablert i det samiske området .	Finnmárkku gielddat leat ávžžuhuvvon buktit geahčastaga gielddalaš bievlavuodjingeavahusa birra .
I løpet av 2010 har Sametinget og MD blitt enig om sammensetningen i 11 nasjonalpark / verneområdestyrer i det samiske området .	NORUT Alta lea čađahan gažadaniskkadeami 1000 finnmárkulačča gaskkas miehtá fylkka das ahte makkár miellaguottut sis leat bievlavuodjimii mohtorfievrruiguin .
I Nordland fylke ble Sjunkhatten nasjonalpark vedtatt av Kongen i statsråd den 5.2.2010 etter enighet mellom MD og Sametinget .	Muđui leat dollojuvvon čoahkkimat beroštusorganisašuvnnaiguin ságaškuššan dihte raportta birra maid NORUT Alta lea ráhkadan , ja oažžun dihte rávvagiid viidáset bargui .
Sametinget har også samtykket på skogsvern som naturreservater for 6 mindre områder i Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag som ble vernet i 2010 .	Dat árvalusat / rávvagat mat leat boahtán , ja dat ja prošeavtta mandáhtaválddahus leat bidjan vuođu Luondduhálddašan direktoráhta raportii .
Det har vært gjennomført konsultasjoner mellom Sametinget og MD om det endelige verneforslaget for Rohkunborri nasjonalpark i Bardu kommune i Troms .	Kulturmuitosuodjaleapmi Statistihkka doaimmain Sámedikki bargu kulturmuittuid suodjalemiin bidjá deaŧalaš vuođu sámi historjái ja sámiid leahkimii .
Det ble oppnådd enighet om de to gjenstående punktene om synliggjøring av vektlegging av samisk interesser og rammene for Sametingets representasjon i nasjonalparkstyret .	Sámediggi meannuda areálaáššiid plána- ja huksenlága mielde , ja kulturmuitolága mielde . Sámediggi lea geatnegahttojuvvon go lea hálddašanorgána ollašuhttit iskkadangeatnegasvuođa kulturmuitolága mielde .
Fra departementets side gjenstår sluttavklaringer med Talma sameby .	Danne fitná Sámediggi geahčadeamen areálaid maidda plánejuvvo huksejuvvot .
Fjordområdet vil da bli behandlet i arbeidsutvalget sammen med de andre områdene i pulje 2 for marint vern .	Areálaáššit ja geahčadeamit Sámediggi lea 2010:s bargan máŋggain stuorát areálaáššiin .
Status for pågående verneprosesser i samiske områder : - Vernområde for Goahteluoppal i Kautokeino kommune : oversendt Miljøverndepartementet , Sametinget venter på konsultasjoner .	Stuorámus lea plánejuvvon ođđa 420kV-elfápmolinjá oktavuođas Báhccavuonas – Hámmárfestii . Registrerenbargu lea organiserejuvvon sierra prošeaktan mii galgá bistit guokte jagi .
- Utvidelse av Øvre Ánarjohka nasjonalpark i Karasjok kommune : oversendt Miljøverndepartementet , Sametinget venter på konsultasjoner .	Dan oktavuođas dahkkojuvvojit fealtaregistreremat ja jearahallamat . Earret eará dahkkojuvvojedje geahčadeamit duottarváriin mat ovdal eai leat iskkaduvvon .
- Landskapsvernområde for Návetvuopmi ( Navitdalen ) og Njemenjáiku ( Kvænangsbotn ) i Troms : enighet oppnådd mellom Miljøverndepartementet og Sametinget .	Dán jagi gávdnojedje máŋga čuođi kulturmuittu , / lokalitehta earret eará árran , goahtesajit ja bivdorusttegat . Finnmárkkus leat 2010:s čađahuvvon vel guokte stuorra kulturmuitoregistrerema .
- Dåapma nasjonalpark på Fosenhalvøya i Nord- og Sør-Trøndelag , arbeidsutvalg med samisk representasjon er nylig etablert .	Dat leat dahkkojuvvon plánejuvvon ruvkeguovllus Nussiris Fálesnuoris ja regulerenbarggu oktavuođas Svartnes-Bussesundet guovllus Várggáin .
- Titalls hav- og fjordområder i Nord-Norge for marint vern : arbeidsutvalg på 9 personer med samisk representasjon .	Dáid kulturmuittuid sáhttá čatnat sihke mearrasámi ja boazosámi ássamii , ja árbevirolaš sámi oskku čađaheapmái .
Bivdi- Sjøsamisk fangst- og fiskeriorganisasjon har 2 representanter og Fjordfiskernes forening 1 representant .	Málatvuomi ja Báhcavuona gielddastivra mearridii 2009:s Meavkki ja Vilgesvári báhčin- ja hárjehallanguovllu ovttastahttima regulerenplána .
ILOs tilbakemeldinger på oppfølgingen av ILO konvensjonen nr. 169 om urfolk i selvstendige stater	Riikaantikvára dohkkehii dien oktavuođas dispensašuvnna oktiibuot 14 automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuitui .
ILOs ekspertkomité har i februar 2010 gitt sine vurderinger av Norges oppfølging av ILO 169 om urfolk i selvstendige stater .	Romssa musea lea čađahan daid arkeologalaš roggamiid 2010:s . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Disse vurderingene legger viktige føringer og rammer for oppfølgingen av Samerettsutvalget .	Sámediggi lea jagi 2007 rájes dahkan geahčademiid Setermoen báhčinguovllu regulerenplána oktavuođas .
ILO ønsker konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget velkommen som et viktig skritt mot å sikre konsultasjoner i henhold til konvensjonen .	Sámediggi lea ovttas Saemien Sijtein , prošeavttain Saemieh Saepmesne , Raavrhvijhke gielddain , DavviTrøndelága fylkkagielddain ja Luvlie Nåamesjen Dajve:in , čađahan registreremiid Raavrhvijhke gielddas .
De ber myndighetene og Sametinget å vurdere måter å håndtere uenighet om oppfølgingen av konsultasjonsavtalen , særlig knyttet til	Sámediggi lea bargan lávga ovttas Østre Namdal sámeservviin ja Saemien Sijtein sihkkarastin dihte dán hui erenoamáš gávdnosa .
Når det gjelder gruvedrift er de tydelig på at fordeler ved dette ikke er knyttet til å være landeier .	Dán jagáš registreremat čájehit ahte lea stuorra vejolašvuohta gávdnat sámi kulturmuittuid máttasámi guovllus .
Ordningen må tilpasses de enkelte situasjoner og saker .	Bargu álggahuvvo dallánaga go prošeaktajođiheaddji lea virgáduvvon .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 205 av 274	Ivvárstáđiid suohkanis lea álggahuvvon ollu márkasámi ássansajiid registreren .
Sametinget har arbeidet opp mot regjeringen for å komme i gang med konsultasjonene om oppfølgingen av Samerettsutvalgets utredning NOU 2007:13 .	Sámediggi lea ovttas Várdobáikkiin ja Harstad og Omegn sámeservviin doallan guovttebeaivásaš kurssa kulturmuittuid registreremis .
Justisdepartementet ble i samsvar med avtale fra halvårsmøte i desember 2009 oversendt notat med forslag til strukturering av det videre arbeidet .	Sámediggi lea searvan Ráisavuona álbmotmeahci ja Ráisduottarháldi eatnadatsuodjalanguovllu Nordreisa suohkanis , ja Ånderdalen álbmotmeahcci Sáččás hálddašanplánaid ráhkadeapmái .
Sametinget har ved flere anledninger etterspurt tilbakemelding fra departementet på dette .	Ráisavuona ektui lea dán jagi buktojuvvon registrerenprošeavtta loahpparaporta .
Det er nå avtalt et oppstartsmøte på politisk nivå om konsultasjonsprosessen i februar 2011 .	Sámediggi lea registreren badjel 200 sámi kulturmuittu , main eatnašiin lea oktavuohta goddebivdui ja boazodollui .
Tema for dette møtet er hvordan konsultasjonsprosessen skal gjennomføres .	Ånderdalenis lea Sámediggi registreren hui unnán sámi kulturmuittuid .
Kystfiskeutvalget	Seailluheapmi ja huksensuodjalus
Sametinget har prioritert arbeidet i Kystfiskeutvalget i 2010 .	Sámediggi lea 2010:s čađahan kulturmuittuid seailluhanbarggu máŋgga guovllus .
Prosessen for arbeidet med Finnmarkseiendommens strategiske plan fra 2011 har vært oppe til drøfting .	Nuortasámi gilis Njávdámis Mátta-Várjjaga gielddas lea čađahuvvon ruoná areálaid seailluhanbargu .
Høringsforslag til strategisk plan har også vært til behandling i Sametinget plenum .	Lea maiddái ođastuvvon ássanviessu olggobealde , mii lea dan eatnama alde maid Sámediggi eaiggáda .
Ikke minst gjelder dette mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune .	Kulturbiras hávdesajiin Nuortalaš gilis lea gieskat sihkkarastojuvvon .
Dette har bidratt til større ro og legitimitet til Finnmarkseiendommens arbeid etter Finnmarksloven .	Dan plánejuvvon sámi dákteriggeávdnasiid ođđasis hávdádeami oktavuođas lea álggahuvvon bargu guovllu regulerenplánain .
Finnmarkseiendommen har likevel fremdeles kommunikasjonsutfordringer .	Dát lea maiddái ráfáidahttojuvvon kulturbirasoasi viidáseappot ovddideapmi .
Dette ansvaret ligger imidlertid ikke hos Finnmarkseiendommen alene .	Šiehtadus válljejuvvon plánenfitnodagain lea dahkkojuvvon fálaldatvuoru maŋŋá .
Sametinget , Finnmark fylkeskommune og Finnmarkseiendommen skal samarbeide om å utvikle ordninger for en samfunnsnyttig anvendelse av et eventuelt overskudd i Finnmarkseiendommens virksomhet .	Proseassas lea dollojuvvon rabas álggahančoahkkin Njávdámis . Bargojoavku mii pláne ođđasis hávdádeami lea doallan rabas čoahkkima Njávdámis gos NIKU čalmmustii georadariskkadeami bohtosiid maid Sámediggi ruhtadii .
På bakgrunn av at Sametinget ikke kunne gi sitt samtykke til ny minerallov vedtok Sametinget sin egen mineralveileder i mai 2010 .	Sirpmás Deanu gieldas lea visttiid ođastemiiguin jotkojuvvon ja dat bistet ain muhtun áiggi . Romssas lea Sámediggi joatkán guvttiin seailluhanprošeavttain .
Dette til tross for et lovverk som ikke ivaretar samenes rettigheter som urfolk .	Okta guoská guovžabieju ja olbmuid hávddiid billašuvvamii Návuona suohkanis .
Saksbehandlingsregler som følger av mineralloven forutsettes å bli fulgt på vanlig måte .	Nubbi lea muorraruossa ođasteapmi Sandengen girkogárddis Gáivuona suohkanis .
Det samme gjelder Statsskog SF .	Prošeavttaid lea ruhtadan Riikaantikvára .
Sametinget deltar i Finnmark mineralforum der veilederen er redegjort for .	Sámediggi lea doallan álbmotčoahkkimiid sihke Mátta-Várjjagis ja Návuonas seailluhanprošeavttaid oktavuođas .
I regi av Finnmark mineralforum har det både vært avholdt dialogseminar og rundebordsdrøfting om mineralvirksomhet og praktiseringen av mineralveilederen i samiske områder .	Árran Julevsáme guovdásj , Museum Nord , Várdobáiki ja Bådåddjo suohkan leat ožžon doarjaga sámi visttiid registreremii ja ođasteapmái .
Sametinget har inngått intensjonsavtale med Nussir ASA om at det skal forhandles om søknad om driftskonsesjon for kobbergruve i Repparfjord i Kvalsund kommune .	Dát barggut nannejit dáid ásahusaid fágagelbbolašvuođa . Davvisámi guovllus leat máŋga ovttaskas olbmo ja ásahusa vuolggahan visttiid ođastanprošeavttaid .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 206 av 274	206 siidu 272 siiddus
Sametinget har deltatt i arbeidet med utarbeidelse av en rapport om klimaendringer i norsk Arktis .	Riikarevišuvnna raportta oktavuođas huksensuodjaleamis leat dollojuvvon guokte čoahkkima .
Nøkkelfunnene konkluderer med at klimaendringene kommer til å påvirke både økosystemene og samfunnene i nord .	Ášši čuovvoluvvo prošeaktadoarjjaohcamiin Riikaantikvárii . Signálat doaisttážii čájehit ahte prošeakta ruhtaduvvo .
Rapporten som beskriver konsekvenser for livet i nord , og er en del av initiativet til ‖Norwegian Arctic Climate Impact Assessment ( NorACIA)‖ .	Gávdnojit ollu kulturmuittut mat leat billašuvvamin ja danne lea dárbu oažžut eanet ruđaid seailluhanbargui go maid Riikaantikvára lea juolludan .
Sametinget har hatt tett dialog med rektor Steinar Pedersen fra Samisk høgskole i klimatilpasningsutvalget .	Dat lea dáhpáhuvvan dan geažil go áššit eai leat sáddejuvvon doaibmabidjooamasteaddji beales ja kulturmuitoláhka lea rihkkojuvvon .
Sametinget holdt innlegg på utvalgets fagmøte i Karasjok om klimatilpasning , samisk kultur og næring .	Gáivuona suohkanis Romssas leat kulturmuittut biliduvvon . Dát guoská ovtta goahtesadjái Skardalenis ja cuvccasbáikái Skipet .
‖Tilpassing til eit klima i endring ( NOU .	Dát lea várrebákti E 6 guoras Ivguvuonbađas Nordnesis .
Rapporten slår fast at klimaendringene kommer til å påvirke natur og samfunn .	Dát cuvccasbáiki lea máŋgii namuhuvvon Just Qvigstads ” Eventyr og sagn ” - girjjis .
Utfordringene vil bli størst i de nordlige områdene fordi oppvarmingen her skjer sterkest .	Gáivuona suohkan ja Troms Kraft leat lobi haga ceggen máŋga installašuvnna geađgegierdui .
Presset på naturmiljøet og samfunnenes sårbarhet overfor klimaendringer gjør det nødvendig med et offensivt tilpassingsarbeid .	Dasto lea Sámediggi viidáset cealkán ahte Per Larsavika / Klubbvik ohcan guollebiebmanrusttega hárrái Unjárggas gielddas ii galgga juolluduvvot .
Sametinget deltok i Norges delegasjon under høgnivådelen på partsmøtet til FNs klimakonvensjon , COP 16 i Cancún i Mexico .	Sámediggi lea cealkámušas čujuhan ahte ohcamiin guollebiebmanrusttega hárrái berre vuordit dassážiigo ođđa riddoavádatplána Unjárgga gieldda várás lea ráhkaduvvon .
Cancún-avtalen er et skritt i riktig retning for å bekjempe klimaendringer og avtalen understreker et viktig prinsipp om at urfolk skal involveres i alle relevante beslutninger fremover .	Danne sáhttet dás šaddat negatiivvalaš váikkuhusat ohcamii oažžut Ceavccageađggi / Mortensnes UNESCO máilbmeárbelistui . Dán vuođul ovddidii ge Sámediggi vuosteákkaid areálageavaheami osiide mat leat Unjárgga gieldda gieldaplána areálaoasis .
Konvensjonen om biologisk mangfold	Ovttasbargu Riikaantikvárain
Sametinget deltok i Norges delegasjon på partsmøtet under konvensjonen om biologisk mangfold i Nagoya i Japan .	Sámediggi bargá ovttas Riikaantikvárain oččodan dihte sámegielat veršuvnna kulturmuitodiehtovuđđui Askeladden .
Det største fremskrittet fra toppmøtet var at det ble oppnådd enighet om en internasjonal bindende protokoll .	Riikaantikvárain leat leamaš maiddái čoahkkimat go guoská eará boahtteáiggi dárbbuide ja Askeladden diehtovuođu kvalitehta dáfus sihkkarastimii .
Denne skal sikre en rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av naturens genressurser gir .	Sámediggi lea 2010:s addán gulaskuddancealkámuša Riikaantikvára arkeologalaš kulturmuittuid hálddašeami strategalaš plánii .
Naturen og kunnskapen om den representerer store verdier .	Dasto leat addán rávvagiid Riikaantikvára 2011 vuordámušreivii .
Det slås blant annet fast at urfolk kan ha eiendomsretten til genressurser i sine områder og at andre ikke kan gis tilgang til tradisjonelle kunnskaper uten at urfolket som besitter kunnskapen har gitt sitt forhåndsinformerte samtykke til det .	Áššit mat ledje mielde leat earret eará Ceavccageađgi / Mortensnes tentatiivvalaš máilbmeárbelistui , kulturmuittuid ja kulturbirrasa regionála plána Finnmárkku várás ja dasto bealit mat gusket Nuortalaš gili kulturbirrasii , mas mielde sihke guovllu regulerenplána ja dákteriggeávdnasiid plánejuvvon hávdádeapmi .
Partsmøtet videreførte anerkjennelsen av den nære avhengigheten mellom urfolk og natur .	Ovttasbargu eará instánssaiguin Sámediggi gulahallá jeavddalaččat fylkkagielddaiguin .
Artikkelen omhandler statenes forpliktelser til å beskytte , bevare og videreføre urfolks tradisjonelle kunnskaper .	Sámediggi láve searvat fylkkagielddaid areálaplánaforumii ja ovttasbargui beaivválaš áššemeannudeami ektui .
Den nye komponenten i dette arbeidet vil være å beskytte og oppmuntre til en sedvanemessig bruk av biologiske ressurser som er i tråd med bærekraftprinsippet .	Oktasaš geahčadeamit leat čađahuvvon Mátta-Trøndelága fylkkagielddain Elgsjøen el-fápmorusttega oktavuođas Einunndalenis Oppdal gielddas , rájis mii lea gaskal Mátta-Trøndelága ja Hedmárkku .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 207 av 274	207 siidu 272 siiddus
I løpet av året har Sametinget vært delaktig i et prosjekt for å minke den skadelige barmarkskjøringen i Finnmark .	Eará geográfalaš guovlluin lea vejolašvuohta bargat lávgadet ovttas fylkkagielddaiguin . Erenoamážit Norlándda fylkkasuohkaniin .
Kommunene i Finnmark har blitt anmodet om å gi en oversikt over kommunal praksis når det gjelder barmarkskjøring .	Sámedikkis leat jahkásaččat čoahkkimat kulturmuitofoanddain . Dán jagáš čoahkkin dollojuvvui Várjjagis .
Det er dessuten avholdt møter med interesseorganisasjoner for å drøfte spørsmål om rapporten som NORUT Alta har utarbeidet , og for å få innspill på det videre arbeidet .	Sámedikkis lea maiddái jeavddalaš oktavuohta ja gulahallan gielddaiguin ja doaibmabidjooamasteddjiiguin , ovdamearkka dihte eaŋkil olbmuiguin , priváhta ja almmolaš fitnodagaiguin ja ásahusaiguin .
Rapporten ble sendt ut i desember og er nå på høring .	Dát oktavuohta lea dávjjimusat geahčadanáigodagas .
Kulturminnevern Statistikk over aktivitet	Váikkuhangaskaoamit – sámi kulturmuitosuodjaleapmi
Sametingets arbeid med kulturminnevern danner et viktig grunnlag for samisk historie og tilstedeværelse .	Sámedikki jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 2 000 000 ru birrasii ja kultursuodjaleapmái .
Sametinget behandler arealsaker etter plan- og bygningsloven , samt kulturminneloven .	44 ohcama meannuduvvojedje ortnegis ja 33 ohcama ožžo doarjaga .
Sametinget er som forvaltningsmyndighet forpliktet til å oppfylle undersøkelsesplikten i henhold til kulturminneloven .	Dán jagi prošeavttain 23 prošektii lea máksojuvvon vuosttaš oassi doarjagis ja leat dainna álggahan bargguid .
Sametinget gjennomfører derfor befaringer av arealer som det planlegges utbygging av .	Dán jagi leat 10 ovddit jagiid prošeavttain gárvvistuvvon . Oktiibuot juolluduvvui 2 415 000 ru. .
Sametingets forvaltningsmyndighet for samiske kulturminner medfører stor aktivitet , noe statistikken over aktiviteten innen kulturminnevern for 2010 viser : 6030 inngående dokumenter , 2826 utgående , 169 befaringer , 530 nye kulturminner , i tillegg til 508 endringer på enkeltminne registrert i kulturminnebasen Askeladden .	Daid gaskkas leat 223 000 ru ovddas gessojuvvon ruovttoluotta ja 821 000 ru ovddas lea mávssekeahttá . Doarjjaohcamiid juohkáseapmi guovlluid gaskka ja vuoruheamit 2010:s Guovlu Registreren Sihkkarastin Ođasteapmi Davvisámi guovlu 3 Julevsámi guovlu 8 1 Máttasámi guovlu 4 Gessojuvvon 1 Oktiibuot 15 2
Arealsaker og befaringer	Oktiibuot 10 3 3 16 13 12 4 4 33
Sametinget har i 2010 arbeidet med flere større arealsaker . Den største er i forbindelse med planlagt ny 420kV-kraftlinje Balsfjord – Hammerfest .	Sáhttit oaidnit ahte ortnega siskkobealde eanemusat ođastanprošeavttat leat leamaš davvisámi guovlluin , muhto doppe eai lean nu galle registrerenprošeavtta .
Registreringsarbeidet er organisert som et eget prosjekt som skal gå over to år .	Julevsámi guovlluin leat eanemusat registrerenprošeavttat ja ođastanprošeavttat ásahusaid oktavuođas .
Det ble blant annet gjennomført befaringer i høyfjellsområder som tidligere ikke er undersøkt .	Máttasámi guovlluin leat dušše registrerenprošeavttat ožžon doarjaga , buot dát ásahusaid oktavuođas .
I Finnmark har det i 2010 blitt gjennomført ytterligere to store kulturminneregistreringer .	Sámediggi lea 2010:s ožžon muhtun ohcamiid mat gusket guovlluide mat leat olggobealde dálá hálddašanguovllu .
Kulturminnene kan knyttes til både sjøsamisk og reindriftssamisk bosetting , og til utøvelse av tradisjonell samisk religion .	7 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Sámedikki váldomihttomearrin lea sihkkarastit dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusfálaldaga sámi álbmoga várás .
Reguleringsplan for Mauken og Blåtind skyte- og øvingsfelt med sammenbinding , ble vedtatt av kommunestyret i Målselv og Balsfjord i 2009 .	Dát fálaldat galgá lea ovttadássásaš fálaldagain mii muđui lea álbmogis . Dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusfálaldaga ferte heivehit sámi álbmoga dárbbuide .
Riksantikvaren godkjente i den forbindelse dispensasjon for til sammen 14 automatisk fredete samiske kulturminner .	Dasto fertejit dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbargiide miehtá riikka fállojuvvot oahpahus sámi gielas ja kultuvrras .
Tromsø Museum gjennomført arkeologiske utgravninger av disse i 2010 .	Maiddái dievasmahtti ja árbevirolaš dikšunvuogit leat dohkálaččat .
I sesongen 2010 ble det i samarbeid med Tromsø Museum prøvegravd teltboplasser som er truet av skyteog øvingsaktivitet . Saken skal behandles med tanke på utgraving kommende år .	Gulahallama ja ovttasbarggu bokte guovddáš eiseválddiiguin ja eará relevánta aktevrraiguin , geahččalit mii sihkkarastit Sámedikki váikkuhanfámu dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagaid hábmemii sámi álbmoga várás .
Sametinget har sammen med Saemien Sijte , prosjektet Saemieh Saepmesne , Røyrvik kommune , NordTrøndelag fylkeskommune og Luvlie Nåamesjen Dajve , gjennomført registreringer innenfor Røyrvik kommune .	Mii bargat earret eará sámi mánáid vuoigatvuođaid gozihemiin mánáidsuodjalusa ektui , váikkuhit rihkusfuolahusa heiveheami sámi fáŋggaid dárbbuide ja sámi boarrásiid- ja fuolahusfálaldaga ovddideami .
Det viktigste funnet var rammen av en runebomme ( gievrie ) .	Dasa lassin addit mii doarjaga sierralágan dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Sametinget har arbeidet nært Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 208 av 274	208 siidu 272 siiddus
Finansieringen av samarbeidsprosjektet mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune om regional plan for kulturminner og kulturmiljøer i Finnmark er avklart for et år framover . Arbeidet vil bli igangsatt straks prosjektleder er tilsatt .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte nationála oahpahusbuohcciruoktu galgá jođihit ja váikkuhit máhtolašvuođa ovddideami ja kvalitehta bajideami dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusas sámi pasieanttaid , geavaheddjiid ja sin oapmahaččaid várás .
Sametinget har i 2010 gjort mange arkeologiske funn i forbindelse med mindre utbygginger .	Sámediggi lea maiddái álggahan konsultašuvnnaid 3-jagáš demeansaplána ektui sámiid várás geat leat muittohuvvan .
I Salangen kommune er det registrert svært mange reindriftssamiske teltboplasser med stor tidsdybde .	Prošeakta lea álggahuvvon ráđđehusa demeansaplána 2015 vuođul . Sámi ovddastus dearvvašvuođadoaimmahagaid stivrrain
Sametinget har , i samarbeid med Várdobáiki og Harstad og Omegn sameforening holdt et 2-dagers kurs i kulturminneregistrering .	Sámediggi lea evttohan olbmuid stivralahttun njeallje regionála dearvvašvuođadoaimmahahkii ja muhtun daid vuollásaš doaimmahagaide Dearvvaštuohta Davvin RHF .
Nasjonalparker og verneområder	Sámi ovddastus lea čuovvovaš stivrrain :
For Reisa er det i år levert sluttrapport for registreringsprosjektet .	Sámi mánáid vuoigatvuođat mánáidsuodjalusa bálvalusain
Sametinget har registrert over 200 samiske kulturminner , der de fleste er relatert til villreinfangst og reindrift .	Sámi mánát galget beassat deaivvadit mánáidsuodjalusbálvalusain mas lea sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta .
I Ånderdalen har Sametinget kun registrert et fåtall samiske kulturminner .	Dát vuoigatvuođat leat sámi mánáid várás Mánáidkonvenšuvnna ja mánáidsuodjaluslága mielde .
Kvikne nasjonalparksenter har videreført arbeidet med registrering av samiske kulturminner i Forollhogna nasjonalpark , på grensen mellom Hedmark og Sør-Trøndelag .	Dát mearkkaša dan ahte sámi mánáin dáin gielddain lea vuoigatvuohta oažžut bálvalusa sámegillii mánáidsuodjalanbálvalusas , maiddái dalle go biddjojuvvojit ásahussii ja biebmoruktui olggobealde ruovttu gieldda .
Flere nye kulturminner er blitt registrert og kunnskapen om fortiden i området i og rundt nasjonalparken blir stadig forbedret .	Sámediggái lea deaŧalaš oainnusmahttit mánáid vuoigatvuođaid ja vai dát vuoigatvuođat gozihuvvojit mánáidsuodjalanbálvalusas .
Sametinget har i 2010 foretatt skjøtsel av kulturminner i flere områder . I Skoltebyen i Neiden i SørVaranger kommune er det gjennomført skjøtsel av grønne arealer .	Sámedikki ulbmil konsultašuvnnaiguin lea ahte sámi mánáid vuoigatvuođat giela ja kultuvrra goziheami ektui jerrojuvvojit árjjalaččat dalle go mánná biddjojuvvo ásahussii ja biebmoruktui .
Det er også foretatt en utvendig restaurering av våningshuset på eiendommen som Sametinget eier .	Dát ferte čielgasit boahtit ovdan láhkaásahusas mánáid bearráigeahču ektui biebmoruovttuin ja ásahusain .
Kulturmiljøet med gravplassen i Skoltebyen er nettopp sikret .	Sámediggi lea gearggus joatkin konsultašuvnnaiguin maŋŋá gulaskuddanáigemeari .
I forbindelse med den planlagte gjenbegravelsen av samisk skjelettmateriale på gravplassen , er det igangsatt arbeid med en reguleringsplan for området .	Mánáidviessu lea fálaldat mánáide geat deaivvadit riektedoaimmahagain maŋŋá go leat gártan gillát veahkaválddi dahje seksuála vearredaguid ja sin oapmahaččaide .
Dette er også ledd i videreutvikling av det fredete kulturmiljøet . Restaurering av Halonen-huset er kommet et godt stykke på vei .	Sámi mánáid vuoigatvuođaid vuođul ferte Mánáidviesus leat gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras dutkkadettiin sámi mánáid .
Reguleringsplan for Skoltebyen er under arbeid .	Sámediggi áigu joatkit konsultašuvnnaiguin 2011:s .
I prosessen har det vært gjennomført et åpent oppstartmøte i Neiden .	Sámediggi lea álggahan konsultašuvnnaid Bearaš- ja dásseárvodepartemeanttain NÁČ .
I Sirbma i Tana kommune er restaurering av bygninger videreført og vil pågå enda en tid .	2009:8 Kompetanseutvikling i barnevernet , gelbbolašvuođa ovddideami birra mánáidsuodjalusas .
I Troms har Sametinget videreført to skjøtselsprosjekter . Det ene gjelder slitasje på bjørnegraver og menneskegraver i Kvænangen kommune .	Sámedikki mihttomearri konsultašuvnnaiguin lea sihkkarastit gelbbolašvuođa sámi gielas ja kultuvrra mánáidsuodjalusa oahppofálaldagain .
Det andre er restaurering av trekors på Sandengen kirkegård i Kåfjord kommune .	Sámediggi searvá maiddái stuorradiggedieđáhusa referánsajovkui čálgobálvalusaid oahpu birra .
Sametinget har avholdt folkemøter både i Sør-Varanger og i Kvænangen i forbindelse med skjøtselsprosjektene .	Dearvvašvuođa- ja sosiálaoahppu ja dutkan galget leat guovddážis dieđáhusas , ja plána mielde galgá dieđáhus ovddiduvvot čakčat 2011 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 209 av 274	209 siidu 272 siiddus
Det finnes mange kulturminner som er utsatt for slitasje og behovet for skjøtselsmidler er derfor større enn tildelte midler fra Riksantikvaren .	Sámediggái lea deaŧalaš sihkkarastit ahte ovttasdoaibman doaibmabijuid vuoruhemiin ja rámmain mat biddjojuvvojit galgá leat buorre beaktu maiddái sámi álbmogii .
For eksempel ble det ikke gitt skjøtselsmidler i 2010 i Nordland fylke fra Riksantikvaren .	Dasto ferte sámi pasieanttaid vuoigatvuođaid giellahálddašanguovllu gielddain maiddái gozihit ođđa ođastusas .
Det har vært flere tap av samiske kulturminner i det samiske området i 2010 . Dette har skjedd gjennom manglende innsending av saker fra tiltakshaver og brudd på kulturminneloven .	Cealkka ” Samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres fra planleggingsfasen , gjennom utredningsfasen , og når beslutninger tas ” , lea vuođđun daid rávvagiidda maid Sámediggi addá barggahandokumeanttaide .
I Kåfjord kommune i Troms er kulturminner skadet og skjemmet . Dette gjelder en gammetuft i Skardalen samt sagnstedet Skipet .	Sámediggi lea maiddái váillahan stuorát fokusa gillii ja gulahallamii sihke kvalitehtaperspektiivvas ja sihkarvuođaperspektiivvas .
Dette er en fjellklippe ved E 6 ved Lyngenfjorden på Nordnes . Sagnstedet nevnes flere ganger i Just Qvigstads ‖Eventyr og sagn‖ .	Jagi 2011 barggahandokumeanttain lea danne čujuhuvvon kvalitehta ja pasieantasihkarvuođa dáfus ahte váilevaš gulahallan lea riskafáktora ja deaŧalaš gáldu boasttu dikšumii .
Kåfjord kommune og Troms Kraft har uten tillatelse satt opp flere installasjoner på steinblokken .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Dearvvašvuohta Davvin jagi 2010 bargguid bohtosiid birra .
Sametinget har videre uttalt at en søknad om oppdrettsanlegg i Per Larsavika / Klubbvik i Nesseby kommune ikke må innvilges .	Earret eará lea Dearvvašvuohta Davvin ožžon bargun álggahit dulkaprošeavtta buoridan dihte dulkabálvalusa sámi álbmoga várás .
Sametinget har i uttalelsen påpekt at søknaden om oppdrettsanlegg bør avventes til etter at ny kystsoneplan for Nesseby kommune foreligger .	Sámediggi galgá searvat prošeavtta mandáhta hábmemii . Prošeakta lea maŋŋonan ja bargu geardduhuvvo jagi 2011 barggahandokumeanttain .
Tiltaket vil virke skjemmende for samiske kulturminner og kulturmiljø av stor verdi .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte maiddái nationála gearggusvuohta váldá vuhtii sámi dárbbuid ja vuoigatvuođaid .
Samarbeid med Riksantikvaren	Heahtedieđiheapmi sámi geavaheddjiid ektui ii doaimma dál dohkálaččat .
Sametinget og Riksantikvaren har jevnlig dialog om aktuelle saker .	Dán hástalusa lea Sámediggi ovddidan guovddáš eiseválddiide .
Sametinget samarbeider med Riksantikvaren for at en samiskspråklig versjon av kulturminnebasen Askeladden gjøres tilgjengelig .	Sámediggi lea álggahan konsultašuvnnaid Justiisa- ja politiijadepartemeanttain sámi geavaheddjiid goziheami ektui ođđa digitála heahteneahta ásaheami oktavuođas .
Sametinget har i 2010 avgitt høringsuttalelse til Riksantikvarens strategiske plan for forvaltningen av arkeologiske kulturminner .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte gielalaš ja kultuvrralaš fálaldat heahtebálvalusas addojuvvo sámi geavaheddjiide miehtá riikka .
Tiltak der konsultasjoner vil kunne bli aktuelt er :	Sámediggi joatká konsultašuvnnaiguin 2011:s .
Samarbeid med andre instanser Sametinget har jevnlig dialog med fylkeskommunene .	Psykalaš dearvvašvuohta Árbevirolaš sámi ealáhusat leat garra deattu vuolde olggobeale servodaga beales .
Sametinget deltar på fylkeskommunenes arealplanforum og samarbeider i den daglige saksbehandlingen .	Areáladuohtadeamit ja boraspirevahágat leat dušše oassi hástalusain maid ovddabealde doallit leat .
Av annet godt samarbeid kan vises til at arkeologer fra Sør-Trøndelag , Hedmark og Oppland fylkeskommuner har deltatt på kurs i registreringer av sørsamiske kulturminner .	Go oppa áiggi galgá eallit huššadilis de dat váikkuha olbmuid fysálaš ja psykalaš dearvvašvuhtii . Maŋimuš áiggis lea Sámediggi ožžon dieđuid dan birra ahte árbevirolaš sámi ealáhusaid doallit gillájit eanet psykalaččat .
I andre geografiske områder finnes det et potensial for tettere samarbeid med fylkeskommunene .	Jáhkku boahtteáigái ja optimisma ferte leat árbevirolaš sámi ealáhusaid dolliin , jos ealáhus galggaš rekrutteret ođđa dolliid .
Særlig gjelder dette samarbeidet med Nordland fylkeskommune .	Mánát oidnet ahte dát váikkuha ollesolbmuide , ja dat sáhttá buktit fuola .
Sametinget har årlige møter med Kulturminnefondet . Årets møte ble avholdt i Varanger .	Sámediggi lea ovddidan dán dili guovddáš eiseválddiide ja áigu ain bidjat eanet fokusa dán dohkketmeahttun dillái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 210 av 274	210 siidu 272 siiddus
Sametinget har også jevnlig kontakt og dialog med kommuner og tiltakshavere , for eksempel enkeltpersoner , private og offentlige bedrifter og institusjoner .	Sámedikkis lei sáhkavuorru Landsforeningen for etterlatte ved selvmord ( LEVE ) nammasaš searvvi semináras Deanus čakčamánus . Seminára fáddán lei iešsorbmeneastadeapmi Sámis .
Denne kontakten er spesielt hyppig i befaringssesongen .	Seminárain čalmmustuvvui iešsorbmeneastademiid máilmmibeaivi .
Virkemidler – samisk kulturminnevern I Sametingets budsjett for 2010 var det satt av kr 2 000 000 til miljø og kulturvern .	Sámediggi deattuhii man deaŧalaš giella- ja kulturáddejupmi lea go galgá deaivvadit maŋisbohttiiguin , ja eastadanbarggus .
44 søknader ble behandlet under ordningen og 33 ble innvilget støtte .	Rihkusfuolahus heivehuvvon sámi fáŋggaid dárbbuide
23 av årets prosjekter har fått utbetalt første del av tilskuddet og har med det startet arbeidene .	Sámediggi lea addán doarjaga prošektii man bokte galgá kártejuvvot makkár dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldat fáŋggain leat giddagasas .
I løpet av året har 10 prosjekter fra tidligere års tilskudd blitt ferdigstilt .	Mihttomearrin lea oažžut buoret máhtolašvuođa buoridan dihte sámi fáŋggaid dearvvašvuođabálvalusfálaldaga .
Totalt 10 3 3 16	Oktiibuot juolluduvvui 3 209 000 ru 18 prošektii .
13 12 4 4 33 Innenfor ordningen kan vi se at det er en konsentrasjon av restaureringsprosjekter i nordsamiske områder , men ikke så mange registreringsprosjekter .	8 Regionálaovddideapmi Ovttasbargošiehtadusat Sámediggi lea dahkan ovttasbargošiehtadusaid Finnmárkku , Romssa , Norlándda , Davvi-Trøndelága , LulliTrøndelága , Hedmárkku ja Opplándda fylkkagielddaiguin .
I lulesamiske områder er det flest registreringsprosjekter og restaureringsprosjekter knyttet til institusjoner .	Šiehtadusaid ulbmilin lea nannet ja oainnusmahttit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima ovttasráđiid fylkkagielddaiguin .
I sørsamiske områder er det kun registreringsprosjekter som har fått tilskudd , alle disse er knyttet til institusjoner .	Maŋŋá jagis geahčadit bealit raportta stáhtusa árvvoštallan dihte čađahuvvojit go dat jahkásaš doaibmabijut ja movt dat dahkkojuvvo .
Sametinget har i 2010 ikke mottatt noen søknader som omhandler områdene utenfor dagens forvaltningsområde .	Stáhtus geahčaduvvo hálddahusa dásis . Dát bargometoda lea čađahuvvon jagis 2010 Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda dáfus .
Dette tilbudet skal være likeverdig med tilbudet som den øvrige befolkning har .	Bealit leat soahpan ahte ovttasbargu doaibmá bures go geahččá resurssaid ektui .
Helse- , sosial- og omsorgstilbud må tilpasses den samiske befolkningens behov .	Ovttasbargošiehtadus váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima oainnusmahttima .
Videre må helse- , sosial- og omsorgspersonell over hele landet gis opplæring i samisk språk- og kultur .	Fylkkagildii lea dieđihuvvon ahte Sámediggi áigu geahčadit iežas regionálapolitihka ja soitet boahtit rievdadusat dasa ja ovdáneapmi .
Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målene .	Ovttasbargošiehtadus Norlándda fylkkagielddain dahkkojuvvui 2006:s .
Vi arbeider blant annet med å ivareta samiske barns rettigheter i møte med barneverntjenesten , bidrar til å tilpasse kriminalomsorgen til samiske innsattes behov og for å utvikle et samisk eldre- og omsorgstilbud .	Ovttasbargobealit leat Sámediggi Norgga bealde , Norlándda fylkkasuohkan , DavviTrøndelága fylkkasuohkan , Mátta-Trøndelága fylkkasuohkan ja Hedmárkku fylkkasuohkan . Šiehtadusa ulbmilin lea nannet ja oainnusmahttit sámi kultuvrra , giela ja servodateallima .
I tillegg gir vi tilskudd til ulike helse- og sosialprosjekter .	Ovttasbargošiehtadus ii hehtte eará ovttasbarggu mii ii leat namuhuvvon dán šiehtadusas .
Det arbeides også med å etablere kontakt med Sametinget i Sverige spesielt om psykisk helsevern blant reindriftsutøverne .	Oasis šiehtadusa fáttáin sáhttá leat sierralágan mearkkašupmi ja vuoruheamit sierra beliid beales . Šiehtadus galgá čuovvoluvvot jahkásaš
Side 211 av 274	211 siidu 272 siiddus
Det er samisk representasjon ved følgende styrer :	čoahkkimiid bokte hálddahusa ja politihkalaš dásis .
Helse Nord RHF Helse Finnmark Universitetssykehuset i Nord-Norge ( UNN . )	Čoahkkimiid ulbmilin lea raporteren , ovttasbargu ja ovttasdoaibman .
Nordlandssykehuset Helgelandssykehuset Helse Nord-Trøndelag RHF Oslo Universitetssykehus , underlagt Helse Sør-Øst	Sámedikkis lea leamaš oktavuohta Oslo gildii 2008:s árvvoštallan dihte vejolašvuođaid ásahit ovttasbargošiehtadusa Oslo gielddain .
Samiske barns rettigheter i møte med barnevernstjenesten	Dát oktavuohta Oslo gielddain ásahuvvui čakčat 2010 .
Dette er rettigheter som samiske barn har uttrykt i Barnekonvensjonen og i barnevernloven .	Bealit leat doaisttážii soahpan bargovuogi fálaldagaid geavaheami ja dárbbuid kártemis Oslo gielddas .
Likeledes er samiske barn innenfor forvaltningsområdet for samisk språk omfattet av bestemmelsene i sameloven .	Árrat jagi 2011 dollojuvvojit ođđa čoahkkimat gulahallan dihte livččii go vejolašvuohta dahkat ovttasbargošiehtadusa .
Dette betyr at samiske barn i disse kommunene har rett til å bli betjent på samisk av barnevernstjenesten , også ved plassering i institusjon og fosterhjem utenfor hjemkommunen .	Sámediggi doalai maiddái álbmotčoahkkima Oslos jagi 2010 loahpa geahčen . Regionála ovddidanruđat Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 3 500 000 ru regionálaovddideapmái .
Sametinget er opptatt av å synliggjøre barns rettigheter og at disse rettighetene blir ivaretatt i barnevernstjenesten .	Regionála ovddidanruđat juogaduvvojit prošeavttaide mat ruhtaduvvojit ovttas fylkkagielddaiguin .
Sametingets mål med konsultasjonene er at samiske barns rett til ivaretakelse av språk og kultur skal etterspørres aktivt under plassering i institusjon og fosterhjem .	Finnmárkku prošeavttaid gaskkas sáhttit namuhit doarjaga Barents álgoálbmotkongressii mii lei 30 000 ru 2010:s ja 400 000 ru Deanu kulturskuvlii mánáid ja nuoraid dánsa , musihkka ja drámá oahpahusfálaldahkii .
Dette må uttrykkes klart i forskrifter for tilsyn med barn i fosterhjem og institusjoner .	Doarjja addojuvvui maiddái NHO Finnmárkui Smávvadikki čađaheapmái Álttás 2010:s .
Forslag til endringer i disse forskriftene er nå sendt ut på høring . Sametinget er beredt til å fortsette konsultasjonene etter høringsfristens utløp .	Romssa prošeavttaid gaskkas sáhttit namuhit 150 000 ruvdnosaš doarjaga sámi vahku čađaheapmái Romssas ja 200 000 ru birasprošektii Leve i naturen / Eallit luonddus maid Romssa fylkkamanni lágidii .
Sametinget har innledet konsultasjoner med Justis- og politidepartementet angående ivaretakelse av samiske barns rettigheter i Barnehus .	Norlándda prošeavttaid gaskkas sáhttit namuhit 300 000 ru Måske-geainnu ovdaprošektii ja 190 000 ru Duoddará ráffe / bihtánsámi guovddáža divodeapmái Báidáris .
Barnehus er et tilbud til barn og pårørende som møter rettsvesenet etter å ha blitt utsatt for vold eller seksuelle overgrep .	Davvi-Trøndeláhkii juolluduvvui 300 000 ru doarjja giella- ja gelbbolašvuođaprošektii Raavrhvijhkes ja Hedmárkku fylkii addojuvvui 500 000 ru doarjjan giellakonsuleantavirgái ja oahpponeavvoprošektii .
Samiske barns rettigheter tilsier at Barnehus må ha kompetanse på samisk språk og kultur ved avhør av samiske barn .	9 Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámedikki bargu riikkaidgaskasaš álgoálbmotáššiiguin Sámediggi áigu ođasmahttit riikkaidgaskasaš dieđáhusa boahtte jagi .
Sametinget vil fortsette konsultasjonene i 2011 .	Dán oktavuođas lágiduvvo seminára dán barggu oassin .
Sametingets mål med konsultasjonene er å sikre kompetanse om samisk språk og kultur i barnevernsutdanningene .	Vuođđun riikkaidgaskasaš bargui leat mihttomearit mat leat čuovvovaš dieđáhusain :
Sametinget deltar også i referansegruppa for stortingsmelding om utdanning for velferdstjenestene .	Sámediggeráđi dieđáhus riikkaidgaskasaš áŋgiruššansurggiid birra , ášši 49/06 Davviguovloovddideapmi , ášši 68/07
Helse- og sosialutdanning og forskning skal være kjernen i meldingen , og etter planen skal meldingen legges frem høsten 2011 .	Sámedikki presideanta finai cuoŋománus 2010 Mátta-Amerihkás stuorradikki presideanttain . Brasilias galledii delegašuvdna earret eará Xingu indiánaguovllu .
Samhandlingsreformen Samiske tjenestemottakere har krav på en likeverdig helse- og sosialtjeneste på lik linje med den øvrige befolkning .	Mátta-Amerihká mátki oktavuođas muitaledje delegašuvdnii áigeguovdilis áššečuolmmaid birra mat čatnasit meahcihuhttimii , dálkkádahkii ja álgoálbmogiid rollii arvevuvddiid suodjaleamis .
Med bakgrunn i dette har Sametinget innledet konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet om ivaretakelse av samiske pasienter i Samhandlingsreformen .	Sámedikki presideanta lei mielde dán jagáš ON álgoálbmogiid bissovaš foruma čoahkkimis . Sámediggeráđđi searvvai riikkaidgaskasaš lonuhallanseminárii Antiguas , Guatemalas .
Mer ansvar til kommunene og mer helhetlig pasientbehandling er noen av signalene fra sentrale helsemyndigheter .	Semináras lei sáhka konsultašuvdnageatnegasvuođa heiveheamis ILO konvenšuvnna 169 guđát artihkkala mielde .
Sametinget er opptatt av å sikre at prioriteringer og innretninger av samhandlingstiltak som gjøres også skal gi gode effekter overfor den samiske befolkningen .	Sámediggi lei mielde dán jagáš sešuvnnas ja buvttii rávvagiid sáhkavuorus bokte gaskaboddosaš raportii mas lea sáhka álgoálbmogiid rievttis beassat searvat mearrádusproseassaide .
Side 212 av 274	212 siidu 272 siiddus
Sametinget har også etterlyst større fokus på språk og kommunikasjon både i et kvalitetsperspektiv og i et sikkerhetsperspektiv .	Loahpalaš raporttat bohtet 2011:s , sihke áššedovdimekanismmas ja erenoamášdieđiheaddjis . Sámediggi áigu čuovvolit barggu dáiguin .
I oppdragsdokumentene for 2011 er det derfor innen kvalitet og pasientsikkerhet vist til at mangelfull kommunikasjon er en risikofaktor og en viktig kilde til feilbehandling .	Sámediggi háliida váikkuhit UPR - Universal Periodic Review go lea sáhka riikkain mat bohtet ovdan gulaskuddamii ON:s olmmošvuoigatvuođaid čuovvoleami birra .
Etter initiativ fra Sametinget er det også tatt med i oppdragsdokumentene at i utdanning av helsepersonell skal helseforetakene sikre kompetanse i samisk språk og kultur .	UPR lea viehka ođđa forum man oktavuođas sáhttá bargat álgoálbmotvuoigatvuođaid nannemiin miehtá máilmmi . Dárbu lea čuovvolit dán barggu eanet go mii dán rádjái lea dahkkojuvvon .
Sametinget har hatt et møte med Helse Nord om resultatene fra oppdragene for 2010 .	Mearriduvvon lea ahte Olgoriikadepartemeanttain galgá doallat guokte konsultašuvdnačoahkkima jahkásaččat .
Deriblant har Helse Nord fått i oppdrag å igangsette er tolkeprosjekt for å bedre tolketjenesten til den samiske befolkningen .	Čoahkkimiin lea sáhka Sámedikki riikkaidgaskasaš barggu birra ja oktiiordnema birra departemeanttaiguin dan oktavuođas .
Prosjektet er forsinket og oppdraget gjentas i oppdragsdokumenter for 2011 .	Ráđđehus lea ráhkadeamen ođđa Davviguovlodieđáhusa mii gárvvistuvvo jagis 2011 .
Sametinget er opptatt av at den nasjonale beredskapen også tar høyde for samiske behov og rettigheter .	Sámi parlamentáralaš ráđđi Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid parlamentáralaš ovttasbargoorgána .
Nødmelding og varsling i forhold til samiske brukere fungerer ikke tilfredsstillende i dag .	Ráđđi galgá gozihit sámiid beroštumiid riikarájáid rastá ja doaibmat sámi jietnan riikkaidgaskasaččat .
Dette er en utfordring Sametinget har løftet opp for sentrale myndigheter .	Sámediggái juolluduvvo 500 000 ru Sámi parlamentáralaš ráđđái stáhtabušeahtas .
Sametinget vil fortsette konsultasjonene i 2011 .	Juolludus manná dan sámediggái mas lea ráđi čállingoddi .
Psykisk helse De tradisjonelle samiske næringene er under sterkt press fra samfunnet utenfor .	Delegašuvnnaid mátkegoluid ja eará ovddastangoluid máksá guhtege sámediggi ieš .
Arealinngrep og rovdyrtap er bare noen av de utfordringer som utøverne stilles ovenfor .	Sámi parlamentáralaš ráđi jođiheaddjidoaibma juogaduvvo golmma sámedikki gaskka .
I en slik situasjon er det viktig å være oppmerksom på de menneskelige konsekvensene av dette .	14.4.2010 rájes ja 16 mánu áigodaga lea Sámedikkis Suoma bealde ráđi jođiheaddjidoaibma .
Å leve i en stadig stressituasjon gjør noe med menneskers fysiske og psykiske helse .	Ráđđi lea mearridan alccesis sierra doaibmaplána áigodahkii skábmamánus 2008 juovlamánnui 2010 .
Den siste tiden har Sametinget fått meldinger om økte psykiske belastninger for utøverne av tradisjonelle samiske næringer .	Doaibmaplána bidjá rávvagiid ráđi bargui . Sámi parlamentáralaš ráđi dálkkádatpolitihkalaš strategiija mearriduvvui 2010:s .
Sametinget har innledet samarbeid med Samisk nasjonalt kompetansesenter - psykisk helsevern ( SANKS ) for å se hva politikerne kan bidra med i denne sammenhengen .	Sámi parlamentáralaš ráđi bovdejumi mielde galledii ON erenoamášdieđiheaddji , James Anaya 14.16.4.2010 vuosttaš gearddi historjjás Sámi regiovdnan .
Fremtidstro og optimisme må prege utøverne av tradisjonelle samiske næringer , dersom næringen skal rekruttere nye utøvere .	Son finai Roavvenjárggas . Dollojuvvui jorbabeavdeságastallan erenoamášdieđiheaddji , SPR ja ráđđehusa ovddasteddjiid gaskka .
Sametinget har løftet denne situasjonen ovenfor sentrale myndigheter og vil fortsatt bidra til økt fokus på denne uholdbare situasjonen .	Sámi organisašuvnnain ja ásahusain lei vejolašvuohta deaivvadit erenoamášdieđiheddjiin ovddidan dihte oainnuideaset movt davviriikkat doahttalit olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnna .
Temaet for seminaret var selvmordsforebygging i Sápmi .	Sámediggi lea sávvan Barentsčállingotti ektui leat ovddastuvvon áicin .
Seminaret var en markering av verdensdagen for selvmordsforbygging .	Bargojuvvo dan ala ahte dát duohtan dahkkojuvvošii .
Sametinget tok opp hvordan Sametinget arbeider gjennom kontakt med norske myndigheter , fagfolk , utdanningsinstitusjoner , organisasjoner og med Sametinget i Sverige .	Sámediggi juolluda 100 000 ru álgoálbmotbargi virggis riikkaidgaskasaš Barentsčállingottis , dát dahkkojuvvo rámmašiehtadusa ektui Olgoriikadepartemeanttain .
Sametinget fremhevet spesielt hvor viktig språk- og kulturforståelsen er i møte med etterlatte og i forebyggingsarbeidet .	Davviriikkaid sámekonvenšuvdna Sámediggi lea 2009:s bargan oažžut álgui šiehtadallamiid Davviriikkaid sámekonvenšuvnna ektui .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 213 av 274	213 siidu 272 siiddus
En kriminalomsorg tilpasset samiske innsattes behov Sametinget har gitt tilskudd til et prosjekt som skal kartlegge helse- og sosialtilbudet til samiske innsatte i fengsel .	Dasa lassin speadjalastá álgoálbmotjulggaštus riikkaidgaskasaš boares vieruid mas lea viiddis ovttamielalašvuohta máilmmi dásis ja mii danne adnojuvvo rievttálaččat čadni norbman máilmmiservodahkii ollislaččat .
Målet er å skape bedre kunnskap for å bedre helsetjenestetilbudet til samiske innsatte .	Julggaštusa artihkkala 42 ektui leat stáhtat váldán badjelasaset julggaštusa mearrádusaid čađaheami ovddideami ollásit .
Sametinget har tro på at prosjektet vil bidra til økt kunnskap om samiske innsattes rettigheter , og også bidra til økt forståelse for samiske innsattes behov og rett til en bedre tilrettelagt helsetjeneste .	Sámediggi lea duhtavašvuođain oaidnán ahte buot njeallje stáhta mat jienastedje ON julggaštusa beali čakčamánu 13. b. 2007 , leat dál guođđán eret sin vuostehágu . Dát leat Australia , Ođđa Selánda , Kanada ja USA .
Tilskudd til helse- og sosialprosjekter Mål for tilskuddsordningen : En bedre tilrettelagt helse , sosial og omsorgstjeneste for samiske brukere I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 3 350 000 til helse- og sosialprosjekter . Det ble innvilget kr 3 209 000 til 18 prosjekter .	Sámediggi lea maiddái duhtavaš ON váldočoahkkima resolušuvnnain , beaiváduvvon 16.11.10 mas lahttoriikkat ávžžuhuvvojit nannet sin nationála ja riikkaidgaskasaš rahčamušaid , maiddái riikkaidgaskasaš barggu bokte , čoavdin dihte álgoálbmogiid váttisvuođaid sierra surggiin nugo kultuvrras , oahpahusas , dearvvašvuođas , olmmošvuoigatvuođain , birasáššiin ja ekonomalaš ovddideamis .
Målet med avtalene er å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv i samarbeid med fylkeskommunene .	Sámedikkis lea sierra ovddasvástádus álgoálbmotjulggaštusa oainnusmahttimis ja geavaheamis juridihkalaččat háldejeaddjin ja dohkkehuvvon gaskaoapmin .
Samarbeidsavtalene omfatter omforente tiltak innenfor en rekke samfunnsområder . Sametinget vil jobbe for å få til samarbeidsavtaler med Oslo , Trondheim og Tromsø kommuner .	Dát mearkkaša dan ahte ON álgoálbmotjulggaštus ferte áddejuvvot dakkár instrumeantan mas leat nannoset juridihkalaš čatnasat go mat eará julggaštusain oppalaččat leat .
Oppfølgingen av samarbeidsavtalen mellom fylkeskommune og Sametinget følges opp to ganger årlig gjennom ett politisk møte og ett administrativt møte .	Sámedikki árvvoštallama mielde čájeha ja čalmmusta ON álgoálbmotjulggaštusa sisdoallu dan rievttálaš ovdáneami mii lea leamaš álgoálbmotrievtti siskkobealde .
Sentralt i oppfølgingsarbeidet for fylkeskommunene og Sametinget er at man sammen lager en rapport der det fremkommer hvilke tiltak man skal prioritere å samarbeide om årlig .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu heivehit ON álgoálbmotjulggaštusa oainnusmahttimiin ja doaibmabiddjin . Julggaštusa mearrádusaid nationála čađaheapmi ferte čuovvoluvvot nationála láhkaaddimiin ja hálddahuslaš geavahusa bokte .
Denne rapporten godkjennes på politisk nivå både av Sametinget og Fylkestinget .	Sámediggi gávnnaha ahte lea dárbu beassat raporteret man muttos duođaid rahččojuvvo álgoálbmotjulggaštusa artihkkaliid čađaheapmi nationála dásis .
Senere på året tar partene en statusgjennomgang av rapporten for å vurdere om og hvordan man gjennomfører de årlige tiltakene .	Sámediggi áigu nu guhkás go mii atnit mávssolažžan , raporteret min jahkedieđáhusain movt álgoálbmotjulggaštus čađahuvvo nationála dásis .
Statusgjennomgangen skjer administrativt . Denne arbeidsmetoden er gjennomført for 2010 for Sametinget og Finnmark fylkeskommune .	Váikkuhangaskaoamit riikkaidgaskasaš doaibmabijuide Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 350 000 ru riikkaidgaskasaš doaibmabijuide .
Partene er enige om at samarbeidet fungerer godt sett hen i fra ressursene .	Foandda buvttadus váldojuvvui atnui 2008:s ja dan hálddaša Sámediggi .
Samarbeidsavtalen bidrar til å synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Stuorradiggi lea bidjan eaktun ahte Sámeálbmotfoanda ii galgga geavahuvvot individuála buhtadussan .
Fylkeskommunen er informert om Sametingets kommende gjennomgang av sin regionalpolitikk og at det vil kunne komme eventuelle endringer og utvikling her .	214 siidu 272 siiddus Jahkásaš buvttadusa geavaheapmi mearriduvvo bušeahtas válgaáigodaga vuoruhemiid ja áŋgiruššansurggiid vuođul , geahča ášši 47/09 .
Samarbeidsavtalen med Nordland fylkeskommune ble inngått i 2006 .	Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvo 9 000 000 ru Sámeálbmotfoanddas .
Det pågår et arbeid med revidering av avtalen .	Jahkái 2011 várrejuvvo 5 500 000 ru Sámeálbmotfoanddas .
Samarbeidspartene er Sametinget i Norge , Nordland fylkeskommune , Nord-Trøndelag fylkeskommune , Sør-Trøndelag fylkeskommune og Hedmark fylkeskommune .	Giellaovddideapmi Doarjjaortnega mihttomearri : Eanet sámegiela geavaheaddjit Jagis 2010 lei várrejuvvon 1 500 000 ru giellaovddideapmái .
Målet med avtalen er å styrke og synliggjøre samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Oaččuimet 15 ohcama , ja doarjja ohccojuvvui 5 517 294 ru ovddas giellaovddidandoaibmabijuide .
Hensikten med møtene er rapportering , samarbeid og samhandling .	Dáid gaskkas ožžo guhtta ohcci doarjaga , oktiibuot 1 720 000 ru. .
Sametinget hadde også et folkemøte i Oslo i slutten av 2010 .	Dát dagahii 220 000 ruvdnosaš vuolláibáhcaga .
Regionale utviklingsmidler I budsjettet for 2010 var det satt av kr 3 500 000 til regionalutvikling .	Girjjálašvuohta Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi girjjálašvuođa almmuhemiid lasiheapmi Dán poasttas lei várrejuvvon 2 500 000 ru girjjálašvuhtii .
Det ble innvilget til sammen kr 3 930 000 , en overskridelse på kr 430 000 i 2010 .	11 prošektii juolluduvvui doarjja , oktiibuot 2 622 000 ru ovddas .
Det ble også gitt tilskudd til NHO Finnmark til avvikling av Småtinget 2010 i Alta .	Kurssat addet oahppočuoggáid ja šaddá vejolašvuohta váldit viidáset oahpu sámegielas Sámi allaskuvllas .
Av prosjekter i Troms kan nevnes tilskudd på kr 150 000 til avvikling av samisk uke i Tromsø og kr 200 000 til miljøprosjektet Leve i naturen / Eallit luonddus i regi av Fylkesmannen i Troms .	Jagi 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 1 850 000 ru árbedieđuide - duođaštan- ja gaskkustanprošeavttaide . Ortnega mihttomearrin lea árbedieđuid duođašteapmi ja gaskkusteapmi mii čatnasa luonddu ja ávnnaskeahtes beali goziheapmái ja geavaheapmái .
Av prosjekter i Nordland kan nevnes tilskudd på kr 300 000 til forprosjektet Muskenveien og kr 190 000 til restaurering av Duoddará ráffe / pitesamisk senter i Beiarn .	Ohcanáigemearri lei njukčamánu 1. b. 2010 . Jagi loahpas lei geavahuvvon 1 679 000 ru várrejuvvon ruđain , mas bázii 171 000 ru. .
9 Internasjonalt og samisk samarbeid Sametingets arbeid med internasjonale urfolkspørsmål Sametinget vil arbeide med revideringen av internasjonale meldingen i løpet av neste år .	Prošeavttat , maid Sámi allaskuvla čađaha , dahkkojuvvojit reviderejuvvon 2010 bargoplána mielde mas leat plánan ovddidit metodaid movt duođaštit , bisuhit , suodjalit ja vurket árbedieđuid .
Det vil i den forbindelse arrangeres et seminar som ledd i dette arbeidet .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 215 siidu 272 siiddus
Sametingsrådets melding om internasjonale satsningsområder sak 49/06 Nordområdeutvikling sak 68/07	11 Sámedikki hálddahus Strategiijat 2010 bušeahtas adde gova doaimmaid birra sierra politihkka- ja hálddašansurggiin .
Sametingspresidenten var i april 2010 i Sør-Amerika sammen med Stortingspresidenten .	Reviderejuvvon 2010 bušeahtas lei várrejuvvon 86 030 000 ru hálddahusdási doaibmagoluide .
I Brasil besøkte delegasjonen blant annet Xingu indianerterritorium .	31.12.2010 nammii ledje Sámedikki hálddahusas 129 jahkedoaimma .
Sametingspresidenten var til stede på årets møte i FNs Permanente Forum for urfolk .	Tabealla vuolábealde čájeha bargiidlogu ovdáneami juogaduvvon nissonolbmuid ja almmáiolbmuid gaskka .
Sametingsrådet deltok på et internasjonalt utvekslingsseminar i Antigua , Guatemala .	Nissonolbmot Almmáiolbmot Oktiibuot Jahkedoaimmat Jođiheaddjit ollásit 7 75 4 42 11 117
Seminaret handlet om implementeringen av konsultasjonsplikten i ILO konvensjon 169 art 6 .	Jahkedoaimmat Jođiheaddjit ollásit 6 83 6 43 12 126 Jahkedoaimmat Jođiheaddjit ollásit 5 79 7 50 12 129
Endelige rapport kommer i 2011 .	Nissonproseanta Almmáiproseanta
Sametinget var høsten 2010 til stede på Menneskerettighetsrådets ( HRC ) møte og deltok på rådets behandling av urfolkssakene tilknyttet ekspertmekanismen og spesialrapportørens foreløpige rapporter .	61,2 38,8 Bealit Sámedikkis , bargoaddi ja bargiidorganisašuvnnat , leat ovttas ásahan Sámedikki bargiid- ja bálkápolitihka , mas earret eará guoskkahuvvo ovttasdoaibman beliid gaskka .
De endelige rapportene vil komme i 2011 , fra både ekspertmekanismen og spesialrapportøren . Sametinget vil følge opp arbeidet med disse .	Báikkálaš bálkášiehtadallamiid bokte leat bealit gávdnan ja jevden bálkáerohusaid nissonolbmuid ja almmáiolbmuid gaskka sierra virgejoavkkuid siskkobealde .
Sametinget ønsker å bidra til Universal Periodic Review ( UPR ) når det er land som kommer opp til høring av FN om oppfølgingen av menneskerettighetene .	Sámediggi lea Čáhkkilis Bargoeallin-fitnodat ( IA-bedrift ) ja čuovvu daid mearrádusaid mat leat nannejuvvon šiehtadusas čáhkkilis bargoeallima hárrái .
Det har ikke latt seg å følge opp de høringer som ble Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Bargit geain lea dárbu oažžut láhčima bargosajis ja bargodoaimmaid láhčima ožžot fálaldaga das .
UPR er et relativt nytt forum der man kan jobbe for å styrke urfolksrettighetene i hele verden .	Lokálain maid Sámediggi geavaha galget vuhtii váldojuvvot olbmot geain lea hedjonan doaibmanákca .
Det vil være nødvendig å følge opp dette arbeidet i større grad enn til nå .	Dát váldojuvvo vuhtii álohii go almmuhit virggiid ja rekrutteret olbmuid .
Det er bestemt at det skal avholdes to konsultasjonsmøter med Utenriksdepartementet i året .	Dievasčoahkkinstába lea oassi Sámedikki hálddahusas , muhto gullá politihkalaččat dievasčoahkkinjođiheaddji vuollásažžan , iige sámediggeráđđái .
Møtene omhandler Sametingets internasjonale arbeid og koordinering med departementene i den sammenheng .	Dievasčoahkkinstábas lea hálddahuslaš ovddasvástádus Sámedikki parlamentáralaš doaimmas , earret eará plánet ja čađahit lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid .
Regjeringen arbeider med ny Nordområdemelding som ferdigstilles i løpet av 2011 . Sametinget vil bidra til dette arbeidet .	Sámedikkis leat kantuvrrat Snoasas , Ájluovttas , Evenášis , Olmmáivákkis , Guovdageainnus , Kárášjogas ja Vuonnabađas .
Samene fra Russland er permanente deltakere i rådet .	Áššemearri Sámedikkis lea lassánan jagis jahkái .
Delegasjonenes utgifter til deltakelse i møter og øvrig representasjon dekkes av de ulike sametingene . Ledervervet i Samisk parlamentarisk råd roterer mellom de tre sametingene .	Lassin dasa go dokumeantalohku duođas lea lassánan , de lea ollu dain áššiin maid Sámediggi meannuda maiddái viidodat sturron mealgat ja leat boahtán ollu lossa áššit maŋimuš jagiin .
Virksomhetsplanen er retningsgivende for rådets arbeid .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Besøket fant sted i Rovaniemi .	216 siidu 272 siiddus Dokumeantalohkku
Sametinget har med tilfredshet notert seg at samtlige av de fire stater som stemte mot vedtakelsen av FNs urfolkserklæring 13. september 2007 nå har erklært bortfall av sin motstand .	Sámedikki beaivválaš barggu oktavuođas lea sáhka oadjebas ja buriid ássan- ja eallineavttuid birra ja daid ovddideami birra sihke árbevirolaš sámi ássanguovlluin , ja sámiide gávpogiin .
Dette gjelder Australia , New Zealand , Canada og USA .	Dát gáibida árjjalaš ja heivehuvvon politihka .
Sametinget har et eget ansvar for å få urfolkserklæringen synliggjort og benyttet som juridisk retningsgivende og anerkjent verktøy .	Okta ovdamearka dán politihkkii lea Sámedikki bargu sihkkarastit čálgofálaldaga sámi álbmogii mii lea dásseárvosaš dainna fálaldagain mii álbmogis muđui lea .
Dette tilsier at FNs urfolkserklæring må forstås som et instrument med sterkere juridiske bindinger enn hva øvrige erklæringer generelt sett er tillagt .	Statistihkka čájeha ahte olmmošlohku sámi guovlluin lea njiedjan 16 proseanttain maŋimuš 20 jagis . Seamma áigodagas lea olmmošlohku olles riikkas lassánan 15 % .
Sametinget vurderer det slik at innholdet av FNs urfolkserklæring gjenspeiler og presenterer den rettslige utviklingen som foreligger innen urfolksretten .	Fárren ja vuollebáza mánáid riegádahttima ektui dagahit dan ahte mis lassánit boarrásat . Stuorámus netto fárren lea 18-29 jahkásaččaid gaskkas .
Sametingets mener at det er behov for en synliggjort og handlingsrettet implementering av FNs urfolkserklæring .	Okta sivva manne olbmot háliidit ássat sámi ássanguovlluin lea oktavuohta sohkii ja sámi gillii ja kultuvrii .
Denne nasjonale gjennomføringen av erklæringens bestemmelser må følges opp i nasjonal lovgivning og administrativ praksis .	Danne fuolastahttá hui ollu dat go geahppána daid ohppiid lohku , geat ožžot oahpahusa sámegielas skuvllain .
Sametinget finner behovet for å kunne rapportere på i hvilken grad man faktisk anstrenger seg for en gjennomføring av urfolkserklæringens artikler på nasjonalt nivå .	Vuođđoskuvllas lea dáid ohppiidlohku njiedjan oktiibuot badjelaš 23 % jagi 2005 rájes . Eanemusat leat geahppánan oahppit geain davvisámegiella lea nubbingiellan .
I følge SPRs virksomhetsplan er Sametinget i Norges tillagt særskilt ansvar for å jobbe for en implementering av FNs urfolkserklæring .	Okta sivva dán geahppáneapmái lea dat go ohppiide geat válljejit sámegiela nubbingiellan , šaddá eanet skuvlabarggu skuvlaárgabeaivvis .
Eksempel på vår bruk av erklæringen i vår saksbehandling vises til ‖Rammeavtalen om gjennomføring av konsultasjoner knyttet til regleringer i fisket etter anadrome laksefisk‖ .	Barggolašvuođa oassi vuođđoealáhusain lea njiedjan , ja dan seammás leat ođđa ásaheamit ealáhusovddidandoarjaga doaibmaguovllus vátnon . Danne ferte dáid ealáhusaide sihkkarastit buriid rámmaeavttuid .
Denne avtale ble inngått den 24.11.2010 .	Seammás ferte movttiidahttit ásahemiid sámi guovlluin .
Sametinget vil så langt vi finner dette relevant rapportere i sine årsmeldinger om hvordan urfolkserklæringen gjennomføres nasjonalt .	Sámedikkis leat stuorra vuordámušat go guoská viidáset bargui Sámi vuoigatvuođalávdegotti II ja Riddoguolástuslávdegotti čuovvolemiin .
Virkemidler til internasjonale tiltak I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 1 350 000 til internasjonale tiltak .	Sámi eana- ja resursavuoigatvuođaid ja ealáhusvuoigatvuođaid láhkii čatnan mearkkaša ollu ássamii sámi guovlluin , sámi kultuvrii ja kulturovddideapmái .
Midlene er brukt til :	Sámi servodagas vurdojuvvo ahte Sámediggi dat galgá láhčit váldoeavttuid sámi servodaga ovddideapmái .
Barents urfolkskontor kr 250 000 Interreg kr 1 000 000 Kr 90 000 til avvikling av den andre samiske kongress i Murmansk	Dán ovddasvástádusa háliida Sámediggi váldit , ja mii áigut hálddašit dán ovddasvástádusa ovttasráđiid eará eiseválddiiguin .
Avkastningen fra fondet ble tatt i bruk i 2008 og forvaltes av Sametinget .	Sámedikkis leat dattetge gáržžes vejolašvuođat bargat árjjalaččat politihka heivehemiin .
Stortinget har satt som forutsetning at Samefolkets fond ikke skal anvendes til individuelle erstatninger .	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit leat vátná , ja Sámedikki váldesuorgi ja vejolašvuohta mearridit rámmaeavttuid servodagas lea gárži .
Avsetningen var avkastning for 2009 på kr 4 650 000 og kr 4 350 000 av tidligere års avkastning .	Sámedikki bušeahtta lea ovdánan negatiivvalaččat maŋimuš 12 jagis go geassit eret várrejuvvon lasáhusaid .
For 2011 avsettes det kr 5 500 000 under Samefolkets fond .	Lasáhusat mat addojuvvojit eai atte doarvái buori doaibmamuni Sámediggái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 217 av 274	Lasáhusain mat addojuvvojit , leat čanastagat maid juolludeaddji departemeanta lea bidjan .
Litteratur Mål for tilskuddsordningen : Øke antall utgivelser av samisk litteratur Det var avsatt kr. 2 500 000 til litteratur under denne posten .	Lasáhusat maid eai dávis eará lasáhusaide stáhtabušeahtas ja lasáhusaide mat čatnasit nationála ođastusaide nugo kulturlokten II , mánáidgárdelokten , máhttolokten ja ovttasdoaibmanođastus .
Deltagerne følger kursene lokalt eller ved Samisk høgskole , og avlegger eksamen ved høgskolen .	Sámediggái lea addojuvvon váldi plána- ja huksenlága , konsultašuvdnaortnega mielde ja kulturmuitohálddašeami siskkobealde .
Kursene gir studiepoeng og mulighet for videre utdanningsløp i samisk ved Samisk høgskole .	Dát stuorát váldi lea addojuvvon almmá dan haga ahte rámmajuolludus livččii lasihuvvon .
Voksenopplæringsprogrammet er også en kvalitativ hjelp for foreldre som skal gi leksehjelp til sine barn .	Sámediggi sámiid álbmotválljen orgánan , lea deaŧaleamos eavttuid biddji sámepolitihkkii Norggas .
Målet fremover er å komme i gang med kurs i sør- og lulesamisk område , samt i de største byene i Norge .	Dát čuohcá Sámedikki legitimitehtii go Sámediggi ii oaččo dárbbašlaš resurssaid sámepolitihka hábmemii ja hálddašeapmái .
Dette er viktig i arbeidet for å rekruttere språkbærere til utdanningsinstitusjoner som har stort behov for kvalifiserte lærere .	Dálá bušeahttabargovuogit eai doaimma dohkálaš bures , eai ge dat ovddit sámi demokratiija dahje stáhta sámepolitihka , eai ge čuovo álbmotrievttálaš prinsihpaid .
Målet for ordningen var dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap knyttet til ivaretakelse og bruk av naturen og det immaterielle .	Lea áibbas vealtameahttun nu jođánit go vejolaš oažžut sadjái konsultašuvdnabargovugiid bušeahttaáššiide gaskal Ráđđehusa ja Sámedikki Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Søknadsfrist til formålet var 1. mars 2010 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 09.03.11 dii. 16.15
Ved årets slutt var det brukt kr 1 679 000 av de avsatte midlene .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 218 siidu 272 siiddus
Dette innebærer en rest på kr 171 000 .	Vuođđogiella : Dárogiella Ášši / Sak DC
I budsjettet for 2010 var det avsatt kr 650 000 til systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap .	009/11 Luvven ámmáhis várreáirrasin Sámedikkis - Ann Helen Guttorm Johansen Arkiivaáššenr . .
31.12.2008 Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Meannudeamit Politihkalaš dássi Dievasčoahkkinjođihangoddi Dievasčoahkkin
Prosent kvinner Prosent menn	Beaivi 19.01.11 08. – 11.03.11
Kvinner Menn Totalt	DCJ 01/11 DC 009/11
Årsverk totalt	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 09.03.11 2011 dii. 16.15 .
Ledere 7 4 11	I Mildosat Nr. .
Sametinget er en IA-bedrift og følger de bestemmelser som er fastsatt i avtalen om inkluderende arbeidsliv .	Ášši DCJ 01/11 Luvven ámmáhis várreáirrasin Sámedikkis – Ann Helen Guttorm Johansen Søknad om permisjon
Ansatte med behov for tilrettelegging av arbeidsplass og arbeidsoppgaver får tilbud om dette .	Son ii leat šat luvvejuvvon jus son luohpá virggistis Ávviris ovdal go válgaáigodat nohká .
I de lokaler Sametinget bruker skal utformingen ta hensyn til personer med nedsatt funksjonsevne .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 33 čoahkis . Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , samt å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui 32 jienain 1 jiena vuostá . IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Dette blir det tatt hensyn til ved all annonsering og rekruttering av personell .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 219 siidu 272 siiddus
Plenumsstaben er en del av administrasjonen i Sametinget , men hører politisk under plenumslederen , ikke sametingsrådet .	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 Sáhkavuorru Jarle Jonassen , áššejođiheaddji Jarle Jonassen
Plenumsstaben består av tre ansatte og må derfor i forbindelse med komitémøtene og plenumsmøtene få bistand fra avdelingene til sekretærtjenester på nevnte møter , oversettertjenester med mer .	VI Sámedikki mearrádus Ann Helen Guttorm Johansen luvvejuvvo luohttámušdoaimmas 2. várreáirrasin Johttisápmelaččaid listtu ovddas válgabiires 2 Ávjovárri 2009-2013 válgaáigodaga lohppii .
Sametinget har kontorsteder i Snåsa , Drag , Evenes , Manndalen , Kautokeino , Karasjok og Varangerbotn .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 09.03.11 dii. 16.25 . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Saksmengden i Sametinget har økt fra år til år .	220 siidu 272 siiddus Vuođđogiella : Dárogiella
Antall dokumenter 40 000	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC
Antall dokumenter	Das leat maiddái negatiivvalaš váikkuhusat
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 219 av 274	221 siidu 272 siiddus
Utvikling TS- og DS saker i tilskuddsstyret 1 400 1 278 1 200 1 126 1 000	Finnmárkku doaluid gaskamearálaš sturrodat lea 256 mihtu ja riikkas muđui dat lea 217 mihtu .
Delegasjonssaker	Sámedikki doaibma
12 Utfordringer Det samiske samfunnet er i endring .	Sámedikki doaibma guoská daid guovlluide riikkas gos sámit ásset .
Et eksempel på en slik politikk er Sametingets arbeid for å sikre et velferdstilbud til det samiske folk som er likeverdig med tilbudet til den øvrige befolkningen .	Eanadoallošiehtadallamiid oktavuođas maŋimuš jagiin leat vuhtii váldojuvvon soames árvalusa maid Sámediggi lea ovddidan , muhto dat leat ráddjejuvvon guoskat Finnmárkku fylkii .
I dette ligger også arbeidet med å utforme en helhetlig politikk for de eldre .	Sihke doarjaga areálarájiid rievdadeapmi ja mielkeeriid lasiheapmi leat boahtán ávkin maiddái sámi álbmogii Finnmárkkus .
Statistikk viser at folketallet i de samiske områdene har sunket med 16 prosent de siste 20 årene .	Sámit geat barget eanadoaluin ásset maiddái olggobealde Finnmárkku – erenoamážit Romssas ja Norlándda davvioasis .
Det har vært størst nettoutflytting i alderen 18-29 år . Spesielt unge kvinner flytter .	Ekonomalaš doaibmabijut mat álggahuvvojit sámi guovlluin galget guoskat stuorát guovlluide go dušše Finnmárkui .
En grunn til at folk ønsker å bo i de samiske bosettingsområdene , er tilknytningen til slekt og samisk språk og kultur .	Sametinget har registrert ahte flere kommuner i Troms har tilnærmet like utfordrende klimatiske forhold son Finnmark .
Det er derfor svært bekymringsfullt at det er færre elever som får opplæring i samisk språk i skolen .	Det kan være grunn til å vurdere sonegrensene og utvide disse til disse kommunene .
Nedgangen gjelder først og fremst elever som har nordsamisk som andrespråk .	Ekonomalaš ortnegiid eanadoalus ferte doalahit vai eanadolliide sihkkarastojuvvo einnostahtti dilli .
En av årsakene til nedgangen er at elever som velger samisk som andrespråk opplever det som en merbelastning i skolehverdagen .	Eanadoalloeiseválddiid gáibádus nuppástuhttit luovosdoibmii ja WTO-šiehtadus bukte stuorra eahpesihkarvuođa eanadolliid gaskii maŋimuš logijagis .
Primærnæringene er med å sikre bosetting i samiske områder .	Viiddis rievdadusat doarjjaortnegiin dagahit dan ahte eanadolliin ii šat leat einnostahtti dilli man mielde bargat .
Andelen av sysselsatte i primærnæringene har gått ned , samtidig er det mindre nyetableringer i virkeområdet for tilskudd til næringsutvikling .	Evttohus ahte rievdadit buvttadandoarjaga unnit oktasašdoaluide ja eará rievdadusat buvttadandoarjagis leat ovdamearkkat mat dagahit dán lágan eahpesihkarvuođa .
Disse næringene må derfor sikres gode rammevilkår .	Seamma vuogi mielde ferte eanadoalu investerenortnegiid ain bisuhit .
Samtidig må det stimuleres til etableringer i samiske områder .	Jagi 2008 rájes lea Norggas ođđa návehiid njealjehasmehterlohku unnon beliin .
Sametinget har store forventninger til det videre arbeidet med oppfølgingen av Samerettsutvalget II og Kystfiskeutvalget .	Dárbu divodit ja bajásdoallat visttiid mat leat huksejuvvon 1980-logus sámi guovlluin lassána .
En lovfesting av samenes land- og ressursrettigheter og retten til næringsutøvelse vil bety mye for bosettingen i samiske områder , samisk kultur og kulturutvikling .	Áiggi mielde huksejuvvon visttit geasuhit nuoraid eanet váldit badjelasaset eanadoalu . Nugo dilli lea dál , de heaittihuvvojit ollu boares- ja boaresáigásaš doalut .
I det samiske samfunnet forventes det at det er Sametinget som skal legge hovedpremissene for den samiske samfunnsutviklingen .	Eanadoalus leat ovdalis áiggiin leamaš vejolašvuođat várret ruđa fondii eanadoalus mii galggai geavahuvvot visteinvesteremiidda boahtteáiggis .
Dette er et ansvar som Sametinget ønsker å ha , og vi vil forvalte dette Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dasto attášii dát einnostanvejolašvuođa vearroplánema ektui . 2011:s lea deaŧalaš vuoruhit fuođarvuđot buvttadeami davvin .
Side 220 av 274 ansvaret i samarbeid med andre myndigheter .	Mielkebuvttadeapmi dat lea mii guoddá eanadoalu sámi guovlluin .
Sametinget har imidlertid begrensede muligheter til å drive en aktiv og tilpasset politikk .	Sávzadoallu geavaha meahci lávga ja dasa ferte sihkkarastit buori ekonomalaš ovdáneami 2011:s. 3 .
De økonomiske virkemidlene er små , og Sametingets myndighetsområde og mulighet til å bestemme over rammebetingelsene i samfunnet er begrenset .	Ásahanbáhkat nuoraide Statistihkalaš guovddášdoaimmahaga logut čájehit ahte njealjehasoassi Finnmárkku boanddain lea badjel 60 jagi .
Sametingets budsjett har hatt negativ realvekst de siste 12 år når man trekker fra øremerkede økninger .	Soames jagiid geahčen šaddá danne stuorra dárbu oažžut ođđa olbmuid eanadollui , jos boandadoalut eai galggaš sakka geahppánit .
De økningene som gis , gir ikke tilstrekkelig handlingsrom for Sametinget .	Finnmárkkus lea gaskamearálaš ahki sis geat váldet badjelasaset doalu 45 jagi .
Økningene som gis har føringer gitt av det departementet som står for bevilgningen .	Ulbmilin ferte leat oažžut gaskamearálaš agi bodnái , muhto dat eaktuda dan ahte gánnáhahttivuohta eanadoalus ferte buorránit .
Føringene er gitt ut fra regjeringens politikk , ikke Sametingets .	Ealáhussii rekrutteren gáibida dasto buori gelbbolašvuođaja oahpahusfálaldaga .
Sametinget er gitt myndighet etter plan- og bygningsloven , konsultasjonsordningen og innenfor kulturminneforvaltningen .	Go nuoraid galggaš movttiidahttit álgit bargat eanadoaluin , de ferte bidjat ekonomalaš doaibmabijuid maiguin dáhkidit rekrutterema .
Denne økte myndigheten er gitt uten at rammebevilgningen er økt .	Ferte ásahuvvot ásahanmielkeearreortnet nuoraid várás geat háliidit bargagoahtit doaluin .
Sametinget er som samenes representative folkevalgte organ , den viktigste premissleverandøren for samepolitikken i Norge .	Dávjá lea nu ahte nuorat geat álggahit doaluin fertejit oastit šibihiid , reaidduid ja visttiid . Muhtumat válljejit oastit eanadoalloopmodagaid .
Det går ut over Sametingets legitimitet når Sametinget ikke får de nødvendige ressursene til å utforme og forvalte samepolitikken .	Go sii vel dasa lassin fertejit oastit mielkeeriid stáhta haddái mii lea 3,50 ru lihtteris dahje priváhta márkanis , de lea váttis nuorain álggahit doaluin .
Dagens budsjettprosedyrer fungerer ikke tilfredsstillende , er ikke utviklende for det samiske demokratiet eller for statens samepolitikk , og er heller ikke i tråd med folkerettslige prinsipper .	Rekrutterema sihkkarastimii ferte ásahit oiddolaš ortnegiid daid nuoraid várás geat háliidit eanadollui – nuvttá mielkeeriid nuoraide geat leat vuollel 35 jagi geat háliidit cegget doalu dahje viiddidit dan sámi guovlluin .
Behandlingen av saken ble avsluttet 09.03.11 kl. 16.15	Nu go eará ealáhusain ge , de ferte láhčit eanet luomu ja astoáiggi .
Originalspråk : Norsk	223 siidu 272 siiddus
Ášši / Sak SP 009/11	heive buot guovlluide .
Fritak fra verv som vararepresentant i Sametinget - Ann Helen Guttorm Johansen Arkivsaknr .	Dasa sáhttet leat máŋggalágan sivat , muhto bálkkás lea stuorra mearkkašupmi rekrutteremii .
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Sametingets plenum	Stuorát mielkeearit doaluide main lea unnit earri go 120 000 lihttara
Møtedato 19.01.11 08. – 11.03.11 Saksnr. DCJ 01/11 SP 009/11	Stuorát mielkeearri buoridivččii doaluid ekonomalaš vuođu .
Saken påbegynt 09.03.11 kl. 16.15 I Vedlegg Nr. .	Dat livččii mielde sihkkarastimin eanadoalu sámi guovlluin .
Plenumsledelsen	Fievrridandoarjja
Sak DCJ 01/11 Fritak fra verv som vararepresentant i Sametinget – Ann Helen Guttorm Johansen Søknad om permisjon	Mielkebuvttadandoaluid heaittiheamit lea bohciidan digaštallama njuovahagaid ja meieriijaid infrastruktuvrra bisuheami vuođu birra .
Fritaket opphører hvis hun slutter i sin stilling i Ávvir før valgperioden utløper .	Go eanadoallobuktagiid hivvodat uhccu , de sturrot fievrridan- ja buvttadangolut juohke ovttadaga nammii .
III Votering Av 39 representanter var 33 til stede . Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Viidásetráhkadanfitnodagat , mat dávjá leat ovttasdoaibmifitnodagat , maid dárbbašit leat gánnáhahttit .
Plenumsledelsens innstilling ble vedtatt med 32 stemmer .	Daid fámohuhttin lea divrudan eanadolliid fievrridangoluid .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Njuovahagaid heaittiheapmi guhkida fievrridangaskkaid ja nie divruda fievrridangoluid .
V Taleliste og replikkordskifte 1 Innlegg Jarle Jonassen , saksordfører Jarle Jonassen	Doaluid logu njiedjama dihte guhkkot doaluid gaskkat ja dan geažil sturrot maiddái fievrridangolut .
Replikk Skjalg Jensen	Dán ferte gokčat movt nu .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Gorudiid fievrridangolut eai gal leat čuovvun gollolassáneami .
VI Sametingets vedtak Ann Helen Guttorm Johansen fritas fra sitt verv som 2. vararepresentant for Johttisápmelaččaid listu i valgkrets 2 Ávjovárri ut valgperioden 2009-2013 .	Dáid sivaid geažil dárbbašuvvo stuorát fievrridandoarjja . Gávdnojit maiddái čielga rájit man guhkás ealli elliid sáhttá fievrridit almmá válddekeahttá vuoiŋŋastanbottu .
Fritaket opphører hvis hun slutter i sin stilling i Ávvir før valgperioden utløper . Behandlingen av saken ble avsluttet 09.03.11 kl. 16.25	Seammá guoská maiddái veahkamuhkki- ja fuođarfievrrideapmái mas fuođardárbu lea lassánan sakka go mielkebuvttadeapmi juohke gusa nammii lea gorgŋon .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 223 av 274	Fievrridandoarjaga rievdadeapmi galgá dásset hatti buvttadeddjiide beroškeahttá fievrridangaskkain .
Originalspråk : Norsk Ášši / Sak NKK 001/11 Ášši / Sak SP 010/11	Boraspiriid geahpedeapmi buoridan dihte sávzadoaluid ekonomiija .
Innspill til jordbruksforhandlingene 2011 Arkivsaknr .	Boraspirehálddašeamis ja sávzadoalu ekonomiijas lea lávga oktavuohta .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Boraspiresoabaheami mielde galget leat sihke guohttueallit ja boraspiret riikkas .
Møtedato 28.01.11 22.–24.02.11 08. – 11.03.11	8 . Nággoeastadeaddji doaibmabijut
Saksnr. SR 021/11 NKK 001/11 SP 010/11 Saken påbegynt 10.03.11 kl. 09.05	Šiehtadusbealit lávejit jahkásaččat várret 1,4 miljon ru nággoeastadeaddji doaibmabijuide .
Sak 021/11 Innspill til jordbruksforhandlingene 2011 Rapportering om Sametingets tilskudd til jordbruk 2011	Áiddiid ceggemiin seasttášii eanadoallu maŋit áiggis liigebarggu ja dan seammás sihkkarastojuvvošii šaddu .
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : Jordbruk i samiske områder har spilt en betydelig rolle som sysselsetter og som grunnlag for bosetting i samiske områder .	Sámedikki mielas lea dárbu ahte stáhta eiseválddit vuoruhit barggu nággoeastadeaddji doaibmabijuiguin buoridan dihte áddejumi ealáhusaid gaskka ja oktiiordnen dihte daid sierra geavaheaddjiberoštusaid .
Jordbruket spiller også en viktig rolle i å videreføre samisk språk og kulturtradisjon .	Psykososiálalaš deaddu maid nákkut mielddiset buktet guhkit áiggi badjel , sáhttet leat vahágin guoskevaš beliide .
Sametinget er opptatt av at jordbruksnæringen har gode rammebetingelser for sin drift og utvikling .	Sámediggi evttoha ahte ásahuvvojit dialogaarenat man ulbmil galgá leat lonuhallat oainnuid ja čilget goabbat ge beliid doaibmadiliid .
En ytterligere nedgang i jordbruket vil derfor utfordre det samiske næringslivet og true næringen som en betydningsfull kultur- og språkarena .	Diekkár arena sáhtašii leat positiivalaš doaibma easttadan dihtii nákkuid ja dagahivččii eaŋkalabbon gávdnat vuogas čovdosiid . .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čuvgehusbargu ealáhusa historjjá , iešlági ja vuođu Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 224 av 274	224 siidu 272 siiddus
Levende bygder er den beste garantien for at samisk kultur og språk får en sikker fremtid .	birra lea deaŧalaš oassi nággoeastadeaddji doaibmabijuin . Dáinna lágiin sáhtašii buoredit beliid olbmuidgaskasaš diliid .
Derfor er det viktig for Sametinget å jobbe for et styrket driftsgrunnlag i det samiske jordbruket .	Máŋgii sáhttá stuorát areálaid áidun leat áigeguovdil . Sáhttet leat areálat maid eanadagat , huksehusat jed. lunddolaččat ráddjejit .
Sametinget har som langsiktig mål å øke sysselsettingen og produksjonen i næringen .	Berre leat vejolaš juolludit ruđaid dakkár nággoeastadeaddji doaibmabijuide maiddái .
Et av virkemidlene Sametinget har er tilskudd til investeringer og ulike tiltak - i 2010 tildelte Sametinget 5,0 millioner kroner til jordbruksformål .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta láve juolludit Sámedikki ealáhusovddidandoaibmabijuide 2,0 miljon ru ( ovddeš Sámi ovddidanfoanda ) .
Tilskuddene ble i hovedsak bevilget til investerings- , utviklingsog samarbeidstiltak i jordbruket .	Dát ruđat eai leat muddejuvvon máŋgga jahkái . Eanadoalu golut visttiide ja eará doaibmabijuide leat lassánan jagis jahkái .
Et interessant tiltak er et utviklingsprosjekt har som mål å skape ny optimisme i jordbruket i Ávjovárriurfolksregion .	Eanadoalu unnun sámi guovlluin buvttiha dasa lassin dárbbu ruhtadit stuorát bajásdoallanbarggu . Ruđaid ferte lasihit 4,0 miljon ruvdnui .
I denne regionen er kommunene Porsanger , Karasjok og Kautokeino med .	Ollu guovlluin hehttejit vátna areálaresurssat stuorát doaibmaovttadagaid ásaheami .
Hvis det lykkes vil det ha overføringsverdi for andre regioner .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttas lea árvoháhkanprográmma biebmosuorggis .
For det samiske jordbruket er det arktiske klimaet og avstandene en ekstra utfordring .	Sámi guovlluid hástalus lea fas ealáskahttit sámi borramušvieruid oassin eanadoalu árvoháhkamis .
Gjennomsnittsstørrelsen pr bruk er på 256 dekar i Finnmark og 217 dekar ellers i landet .	Sámediggi čujuha dás davvinorgga eanadoalu erenoamáš vejolašvuhtii ovddidit buktagiid dihtomárkaniidda .
Sametinget ønsker at ‖arktisk landbruk‖ skal ha særskilt beskyttelse i internasjonale handelsavtaler og at begrepet skal brukes aktivt i utforming av fremtidige støtteordninger . Betydning av jordbruket for opprettholdelse og utvikling av samisk kultur i mange samiske områder , sammenholdt med næringens negative utvikling , tilsier at det må iverksettes flere tiltak som særlig sikter mot å styrke mulighetene og grunnlaget for jordbruk i de samiske områdene .	Lávdegotti unnitlohku , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) ja Sámeálbmotbellodaga ( SáB ) lahttu Gunn-Britt Retter ja Johttisápmelaččaid listtu ( JsL ) lahttu Per A. Bæhr ovddidedje čuovvovaš mearkkašumi : Sámedikki stáhtus eanadoallošiehtadallamiid ektui Lávdegotti unnitlohku čujuha Sámedikki mearrádussii 2010 eanadoallošiehtadallamiin , ja gávnnaha dohkkemeahttumin ahte Sámedikki rolla šiehtadallamiin ii nannejuvvo .
Sametingets virksomhet Sametingets virksomhet omfatter de områder i landet der det bor samer .	Sámediggi lea ožžon viiddiduvvon rolla iešguđet sámi fágasurggiin , ja konsultašuvdnašiehtadusas .
Sametinget har registrert at flere kommuner i Troms har tilnærmet like utfordrende klimatiske forhold som Finnmark .	Lávdegotti unnitlohku gáibida ahte eanadoallošiehtadusa šiehtadallaninstituhtta ođasmahttojuvvo nu ahte dat reflektere álbmotrievttálaš ovdáneami .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dat mearkkaša ahte Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 225 av 274 2 .	225 siidu 272 siiddus
Lønnsomhet	Evttohusat
Omfattende endringer i tilskuddsordningene gjør at gårdbrukerne ikke har forutsigbare forhold å drive etter . Forslag om å legge om produksjonstilleggene for mindre samdrifter og andre endringer i produksjonstilleggene er eksempler som skaper slik usikkerhet .	/ SfP lahttu Gunn-Britt Retter , Árjja lahttu Olaf Eliassen , Johttisápmelaččaid listtu ( JsL ) lahttu Per A. Bæhr ja Nordkalottfolket lahttu Toril Bakken Kåven ovddidedje čuovvovaš evttohusa : Evttohus 1
Byggeaktiviteten varierer fra år til år .	Čuokkis 2 : Gánnáhahttivuohta Lasáhus mainna čuokkis álgá .
Siden 2008 er det en halvering av antall kvadratmeter nybygg i norske fjøs .	Eanadoalu loahppameanut adnojuvvojit leat eanadoalloealáhusa fidnobargiid sisaboađu loahppameannun .
Behovet for å ruste opp og vedlikeholde bygninger som er bygd på 1980-tallet i samiske områder er økende .	Jus galgá leat beroštahtti ovdal álgit boandan go eará fidnuin , erenoamážit nuoraide , de galgá dat sin mielas leat gánnáhahtti .
Slik situasjonen er i dag er mange av de brukene som legges ned nedslitte og umoderne .	Dađibahábut leat sisaboahtoerohusat menddo stuorrát eanadoalu ja eará servodaga joavkkuid gaskkas .
Jordbruksnæringen har i tidligere tider hatt muligheter for fondsavsetning i jordbruket som skulle brukes til fremtidige investeringer i bygg .	Sámediggi oaivvilda ahte váldomihttomearri eanadollui ferte leat ahte sisaboađut loktejuvvojit ollu vai boanda oažžu dakkár sisaboahtovuođu ( ja astoáiggi ) , mii dávista bargohivvodahkii .
Fondsavsetning vil gjøre det mulig å planlegge fremtidige investeringer på en bedre måte .	Dat geasuhivččii nuoraid ja livččii hui deaŧalaš dasa ahte rekrutteret nuoraid boandafidnui .
Samtidig ville det ha gitt forutsigbarhet i skatteplanleggingen .	Cealkaga " Gorudiid fievrridangolut eai gal leat čuovvun gollolassáneami . "
I 2011 er det viktig å prioritere den grovforbaserte produksjonen i nord .	2011 boazodoallošiehtadusas várrejuvvui 1,4 miljon ru. seamma doaibmabidjui .
Saueholdet utnytter utmarka på en optimal måte og må sikres en positiv økonomisk utvikling i 2011. 3 .	Bealit fertejit várret seamma stuorra supmi dán ortnegii . Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Etableringspakker for unge	226 siidu 272 siiddus
Tall fra Statistisk sentralbyrå viser at en fjerdedel av bøndene i Finnmark er over 60 år .	Čuoggás 8 i 1. ja 2. teakstaoasis lea evttohus čuvgehusbarggu birra geardduhuvvon guktii .
Gjennomsnittsalderen ved overtaking av gårdsbruk er 45 år i Finnmark .	Danne evttohuvvo ahte : Čuokkis 8 , 2. teakstaoassi , nubbi maŋimus cealkka sihkkojuvvo .
Det må være et mål å få gjennomsnittsalderen ned , men en forutsetning for dette er at lønnsomheten i jordbruket må heves .	Čuokkis 8 , ođđa 3. teakstaoassi : Dál lea uhccán diehtu biologalaš diliid birra daid guovlluin gos sihke šibihat ja bohccot guhtot .
Rekruttering til næringa krever dessuten gode kompetanse- og utdanningstilbud .	Dárbbašuvvo maiddá eanet diehtu mo dávddat njommot eallis eallái guohtuneatnamiin .
For å motivere unge til å starte med jordbruk må det settes inn økonomiske tiltak for å sikre rekrutteringen .	Čuokkis 8 , ovddeš 3. teakstaoassi ( ođđa 4. teakstaoassi ) , ođđa maŋimus cealkka : Eaktun lea ahte bealit soabadit .
Det må etableres en ordning med etableringskvote for melk for unge som vil starte med gård . Unge som skal starte med bruk må ofte investere i besetning , redskaper og bygninger .	Dálvevahágat gittiide ja šaddovahágat Eanadoalus leat guokte ortnega daid vahágiid várás mat čuožžilit dálkkádagaid geažil - dálvevahágat mat čatnasit dálveáigodahkii ja dálvevahágat mat dáhpáhuvvet šaddoáigodagas .
For å sikre rekruttering må det etableres gunstigere ordninger for unge som vil inn i jordbruksnæringen - gratis melkekvoter for unge under 35 år som vil starte med gårdsbruk eller utvide i samiske områder .	Dáid guovlluin leat maid ollu láigoeatnamat , giettit leat biđgosis ja dávjá lea gittiid gaska guhkki . Dákkár dilit buvttihit stuorra hástalusaid vahágiid oktavuođa go gittiid ferte gilvit ođđasis .
Avløserordning for ferie og fritid	Romssa fylkkas lea 2010 šaddoáigodat leamaš erenoamáš .
I likhet med utviklingen i det øvrige næringslivet må det legges til rette for økt ferie og fritid .	Dat čájeha ahte eanadoallu doaimmahuvvo árktalaš diliin mas sihke dálvevahágat ja šaddovahágat leat dáhpáhuvvan seamma jagi .
Etablering av samdrifter har sikret økt fritid for de som går inn i et slikt samarbeid , men samdrift egner seg ikke i alle områder .	Romssa boanddaidsearvvi logut čájehit ahte 289 eanadoalli leat ohcan buhtadusa dálvevahágiid ovddas ja 500 eanadoalli šaddovahágiid ovddas .
Det kan være ulike årsaker til det , men lønna har mye å si for rekrutteringen .	Dálvevahágiid buhtadusortnegat doaibmagohtet easkka dalle go eanet go 20 % eatnamiin leat divvojuvvon .
Refusjonssatsen for ferie- og fritidsordningen må økes .	Máksomearri lea dat seamma olles riikii .
En slik ordning vil gjøre det mer attraktivt å drive med gård samtidig som den motiverer unge til å starte med gårdsdrift .	Jus galggaš buhtadit dan stuorra areáladárbbu ja dálkkádat diliid , de ferte iežasoassi vuoliduvvot 10 prosentii dálvevahágiid ovddas Romssa ja Finnmárkku fylkkain .
5 . Økte melkekvoter for bruk som har lavere kvote enn 120 000 liter	Seamma láhkai go dálvevahágiid oktavuođas , de lea seamma proseantamearri olles riikii .
Selv om noen bruk ikke klarer å fylle opp kvotene sine er det enkelte gårder som har mulighet til å øke melkeproduksjonen . En økning i melkekvoten vil bedre det økonomiske grunnlaget for drift på disse gårdene .	Earret daid hástalusaid mat leat namuhuvvon ovddabealde , de ii sáhte eanadoalli davvin vuordit ahte sáhttá gilvit gietti dan jagi go vahát deaividii ja seammás sáhttit rádjat šattuid dan jagi obanassiige .
Det vil være med på å sikre jordbruk i samiske områder .	Molssaeaktun lea juogo njuovvat šibihiid dahje oastit dálvefuođđara .
For å sikre en variert bruksstruktur må de minste brukene prioriteres ved økning av melkekvoter .	Boanddat galget adnojuvvot iehčanas ealáhusdoallin seamma dásis go eará ealáhusdoallit .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 226 av 274	227 siidu 272 siiddus
En svekkelse av disse har hittil påført gårdbrukeren høyere fraktkostnader .	Sámediggi háliida ahte Norggas galgá leat šláddjás šaddo- ja elliidgeardi .
Nedleggelse av slakterier fører til lengre transportavstander og dermed høyere fraktkostnader .	Berre geahččalit várjalit geatke- , guovža- ja albbasmáddodaga .
Dette må dekkes inn på en eller annen måte . Kostnadsutviklingen for inntransport av slakt har heller ikke fulgt kostnadsutviklingen .	Dan hálddašeapmi ferte dahkkojuvvot báikkálaččat doppe gos lea máhtolašvuohta árvvoštallat dilli , ja danne ferte heaittihit vuoruhuvvon boraspireavádagaid .
På bakgrunn av det forannevnte er det nødvendig å ha høyere tilskudd på frakt .	Heahtegádjunvuoigatvuhtii berre maid gullat beana maid boraspire falleha njuolgga .
Reduksjon av rovviltstammen for å få opp økonomien i saueholdet . Sauenæringen er en arealkrevende næring hvor utnyttelsen av utmarka har vært avgjørende for det økonomiske resultatet .	Dan lassin ferte heahtegádjunvuoigatvuohta gustot go boraspiret bohtet gittiide ja daid ii sáhte ádjit eret , ja ahte berre bidjat seamma dulkoma vuođđun go geavaha heahtegádjunvuoigatvuođa guovžža ektui , go eará boraspiriid ektui .
Avbøtende tiltak innen rovviltforvaltningen har ført til at saueholdere blant annet har måttet redusere bruken av utmark til fordel for innmark .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Rovviltforliket innebærer at det skal være både beitedyr og rovvilt i landet .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 35 čoahkis . Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Etter Sametingets syn er ikke disse to målene forenlig i det hele tatt . Avbøtende tiltak ( tidligere henting av sau på beite , gjerder etc ) fordyrer saueholdet og avskjærer gårdbrukerne fra å bruke utmarka på den mest optimale måten .	Lávdegotti unnitlohku , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) ja Sámeálbmotbellodaga ( SáB ) lahttu Gunn-Britt Retter ja Johttisápmelaččaid listtu ( JsL ) lahttu Per A. Bæhr gesse ruovttoluotta mearkkašumi lávdegotti árvalusas .
Konfliktforebyggende tiltak	Evttohus 2 hilgojuvvui 31 jienain .
Avtalepartene har årlig satt av 1,4 millioner kroner til konfliktforebyggende tiltak .	Evttohus 1 mearriduvvui 32 jienain 3 jiena vuostá . Lávdegotti ráva mearriduvvui 32 jienain 3 jiena vuostá .
For å minimere arealkonfliktene mellom jordbruk og reindrift er det nødvendig å øke midlene til denne posten .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat
Bygging av reingjerder er et tungt økonomisk løft , men er en investering for mange år framover .	Sáhkavuorru Olaf Eliassen , áššejođiheaddji Olaf Eliassen Inga-Lill Sundset Aud Marthinsen
Det er derfor viktig å unngå at slike forhold skal kunne utvikle seg .	Geir Tommy Pedersen Per Andersen Bæhr Skjalg Jensen 9 10 11 12 13
På den måten vil de mellommenneskelige forholdene mellom partene kunne forbedres .	Skjalg Jensen Bjørn Inge Mo Marianne Balto Egil Olli Geir Tommy Pedersen Skjalg Jensen
Det kan dreie seg om arealer som er avgrenset på en naturlig måte av terreng , bebyggelse etc. . Det bør være mulig å bevilge tilskudd til slike konfliktforebyggende tiltak også .	Replihkka Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Bjørn Inge Mo Olaf Eliassen Geir Tommy Pedersen Skjalg Jensen Olaf Eliassen Mathis Nilsen Eira Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 227 av 274 9 .	228 siidu 272 siiddus
Sametinget har også utvidet virkeområdet for ordningen i den samme perioden .	Olaf Eliassen , áššejođiheaddji Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii
Nedgangen i jordbruket i samiske områder gjør det dessuten nødvendig å åpne for finansiering av større vedlikeholdsarbeid .	VI Sámedikki mearrádus Eanadoallu sámi guovlluin lea mearkkašan ollu barggolašvuhtii ja vuođđun ássamii sámi guovlluin .
Midlene må økes til 4,0 millioner kroner . 10 .	Eanadoalus lea ain dát rolla , muhto dat lea hedjoneamen .
I mange områder er tilgang til arealer en begrensing for etablering av større driftsenheter .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte eanadoalus leat buorit rámmaeavttut dan doibmii ja ovddideapmái .
I disse områdene må det fortsatt være mulig å satse på forskjellige former for kombinasjonsnæringer .	Sámi guovlluid eanadoalu ovdáneapmi maŋimuš jagiin lea leamaš negatiivvalaš ja dat fuolastuhttá .
På denne måten vil en bevare mangfoldet innen næringen , samtidig som dette er med på å sikre en stabil bosetting .	Finnmárkku fylkkas lea doaluid lohku čielgasit njiedjan 2004 rájes 2010 rádjai , 427 doalus 360 dollui .
11 . Nisjeproduksjoner	Dat lea badjel 15 % njiedjan .
Utfordringen for jordbruk i samiske områder er å revitalisere de samiske mattradisjonene som ledd i verdiskapingen i jordbruket .	Gaskamearri olles riikii lea 13 % njiedjan . Máŋgga gielddas lea eanadoallu nu njiedjan ahte leat dušše moadde buvttadeaddji vel báhcán .
Utvikling og videreføring av lokale kulturvariasjoner vil styrke landbruksnæringen som en viktig verdiskaper i samiske områder .	Doaluid geahppáneapmi buktá lassi balu dannego eanadoallu sámi guovlluin juo lea unni go buohtastahttá eanadoaluin riikadásis .
Sametinget vil her spesielt vise til det nordnorske landbruket sin unike mulighet for utvikling av nisjeprodukter .	Jos eanadoallu unnu vel eanet , de lea dat hástalussan sámi ealáhuseallimii ja áitá ealáhusa saji mearkkašahtti kultur- ja giellaarenan .
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning Sametinget kommer med innspill til jordbruksforhandlingene mellom staten og næringsorganisasjoner i jordbruket .	Das leat maiddái negatiivvalaš váikkuhusat borramušbuvttadeapmái , meieriijaide , njuovahagaide ja eará viidáset náláštuhttinrusttegiidda sámi ássanguovlluin .
Sametinget har fått utvidede roller innen ulike samiske fagområder , samt konsultasjonsavtalen .	Ealli gilit leat buoremus dáhkádussan dasa ahte sámi kultuvra ja giella ceavzá boahtteáiggis .
Komiteens mindretall ønsker å få mulighet til å bidra til at jordbruksnæringens rammebetingelser sikres og styrkes , og på den måten følge opp våre forpliktelser overfor næringen , blant annet har for levende samiske bygder .	Go galgá nagodit bisuhit ealli giliid , de lea deaŧalaš sihkkarastit dálá doallostruktuvrra ja bisuhit ealáhusa barggolašvuođa ja buoridit gánnáhahttivuođa . Danne lea deaŧalaš Sámediggái oččodit sámi eanadoalu doallovuođu nannejuvvot .
Komiteens mindretall krever at forhandlingsinstituttet for jordbruksavtalen revideres slik at den reflekterer den folkerettslige utvikling .	Okta Sámedikki váikkuhangaskaomiin lea investerendoarjja ja sierranas doaibmabijut – 2010:s juolludii Sámediggi 5,0 miljon ruvnnu eanadoalloáigumušaide .
Videre ber komiteens mindretall om at også avtaleinstituttet for jordbruksforhandlingene vurderes , herunder flerpartsforhandlinger mellom Sametinget , Norges Bondelag , Norsk Bonde- og Småbrukarlag og Staten .	Doarjagat juolluduvvojedje vuosttažettiin investeren- , ovddidan- ja ovttasbargodoaibmabijuide eanadoalus . Miellagiddevaš doaibmabidju lea ovddidanprošeakta man ulbmil lea bajidit eanadoalu optimismma Ávjovári álgoálbmotguovllus .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 228 av 274	Dán guvlui gullet Porsáŋggu ja Kárášjoga gielddat ja Guovdageainnu suohkan .
Slik strukturen for jordbruksforhandlingene er i dag , samsvarer dette ikke med folkerettslige forpliktelsene som Norge har påtatt seg ovenfor samene som urfolk . .	Dáin gielddain lea nu stuorra njiedjan ahte dárbbašuvvo álggahit stuorra movttiidahttinproseassa vai earret eará nuorat váldet badjelasaset eanadoalu dahje áŋgiruššet dainna .
Komiteens flertall , medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ) ( Ap .	Sámi eanadollui lea árktalaš dálkkádat ja gaskkat min guovlluin liige hástalussan .
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker og Skjalg Jensen , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Dálkkádat dagaha dan ahte mis lea oanehet šaddoáigodat , ja dasa lassin šattohis eana , man geažil mii dárbbašit viiddes areálaid ja danne šaddet alla doaibmagolut .
Jordbruksoppgjøret er å betrakte som et inntektsoppgjør for yrkesutøverne for jordbruksnæringen .	Finnmárkku doaluid gaskamearálaš sturrodat lea 256 mihtu ja riikkas muđui dat lea 217 mihtu .
En grunnleggende forutsetning for at landbruket eksistens og utvikling er at lønnsomheten i jordbruket skal være konkurransedyktig i forhold til andre yrker .	Muhto seammás lea árktalaš dálkkádat givrodat danne go borramuššii mii buvttaduvvo dán birrasis lea unnit dárbu geavahit cirgganasávdnasiid , ja dan geažil šaddá dat buhtis ja sihkar .
For at noen skal finne det interessant å satse på bondeyrket framfor andre yrker , spesielt unge mennesker , er at disse finner det økonomisk interessant .	Sámediggi háliida ahte “ árktalaš eanadoallu ” galgá erenoamážit suodjaluvvot riikkaidgaskasaš gávpesoahpamušain ja ahte doaba geavahuvvo aktiivvalaččat go boahtteáiggi doarjjaortnegat hábmejuvvojit .
Sametinget mener at hovedmålsetningen for jordbruket må være at det gis et kraftig inntektsløft som gir bonden et inntektsgrunnlag ( og fritid ) som gjør det mulig å kunne ha en inntekt som står i forhold arbeidsmengden .	Eanadoalu mearkkašupmi sámi kultuvrra bisuheapmái ja ovddideapmái ollu sámi guovlluin , go buohtastahttá ealáhusa negatiivvalaš ovdánemiin , mearkkaša ahte ferte álggahit eanet doaibmabijuid maid ulbmilin lea erenoamážit nannet eanadoalu vejolašvuođaid ja vuođu sámi guovlluin .
Den store inntektsforskjellen mellom jordbruket og andre grupper må reduseres .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 229 siidu 272 siiddus
Konfliktforebyggende tiltak endring i punkt 8 , erstatter 1. setning : Avtalepartene har avsatt 1,0 mill , kr over jordbruksavtalen 2011 til konfliktforebyggende tiltak mellom jordbruks- og reindriftsnæringen .	Regjeringen vil sikre et landbruk med en variert bruksstruktur over hele landet gjennom en klar distriktsprofil , og videreføre styrking av de grasbaserte husdyrholdet ” Sámediggi ovddida čuovvovaš evttohusaid jagi 2011 eanadoallošiehtadallamiidda : 1 .
Partene må avsette like store beløp til denne ordningen .	Sámedikki doaibma guoská daid guovlluide riikkas gos sámit ásset .
Sametinget ønsker derfor mer kunnskap og forskning på beitemønster i forhold til biotop utnyttelse .	Sihke doarjaga areálarájiid rievdadeapmi ja mielkeeriid lasiheapmi leat boahtán ávkin maiddái sámi álbmogii Finnmárkkus .
Det er også behov for mer kunnskap om sykdomsoverføring mellom dyr på utmarksbeite .	Sámit geat barget eanadoaluin ásset maiddái olggobealde Finnmárkku – erenoamážit Romssas ja Norlándda davvioasis .
Punkt 8 , tidligere 3. avsnitt ( nytt 4. avsnitt ) , ny siste setning : Dette forutsetter enighet mellom partene .	Ekonomalaš doaibmabijut mat álggahuvvojit sámi guovlluin galget guoskat stuorát guovlluide go dušše Finnmárkui .
Ved skader skaper disse forholdene store utfordringer når engareal må sås på nytt igjen .	Det kan være grunn til å vurdere sonegrensene og utvide disse til disse kommunene .
Det har vært en spesiell vekstsesong i Troms i 2010 .	Eanadoalu loahppameanut adnojuvvojit leat eanadoalloealáhusa fidnobargiid sisaboađu loahppameannun .
Det viser at jordbruket drives under arktiske forhold der både vinterskader og avlingssvikt i vekstsesongen har forekommet samme år .	Vuođđoeaktun dasa ahte eanadoallu galgá ceavzit ja ovdánit , lea ahte gánnáhahttivuohta eanadoalus galgá sáhttit gilvvohallat eará fidnuiguin .
I følge tall fra Troms bondelag har 289 gårdbrukere søkt om vinterskader på eng og 500 om avlingssvikt .	Nu ii leat dál ja dat čuohcá ealáhussii dainna lágiin ahte čađat heaittihuvvojit doalut go rekrutteren ealáhussii lea váilevaš .
Erstatningsordningene for overvintringsskader trer først i kraft når en har skader på mer enn 20 % av arealet og dette er reparert .	Jus galgá leat beroštahtti ovdal álgit boandan go eará fidnuin , erenoamážit nuoraide , de galgá dat sin mielas leat gánnáhahtti .
Det er lik sats for hele landet .	Dađibahábut leat sisaboahtoerohusat menddo stuorrát eanadoalu ja eará servodaga joavkkuid gaskkas .
For å kompensere for det store arealbehovet og klimatiske forhold må egenandelen reduseres til 10 % for overvintringsskader i Troms og Finnmark .	Sámediggi oaivvilda ahte váldomihttomearri eanadollui ferte leat ahte sisaboađut loktejuvvojit ollu vai boanda oažžu dakkár sisaboahtovuođu ( ja astoáiggi ) , mii dávista bargohivvodahkii .
I likhet med vinterskader på eng er det lik prosentsats for hele landet .	Ferte uhcidit dan stuorra sisaboahtoerohusa mii lea eanadoalu ja eará joavkkuid gaskkas .
Alternativet er enten å slakte ned buskapen eller å kjøpe inn vinterfôr .	Dat geasuhivččii nuoraid ja livččii hui deaŧalaš dasa ahte rekrutteret nuoraid boandafidnui .
Egenandelen må halveres til 15 % for avlingssvikt i samiske områder . Forslag 2	Ekonomalaš ortnegiid eanadoalus ferte doalahit vai eanadolliide sihkkarastojuvvo einnostahtti dilli .
Medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Martinsen fremmet følgende forslag : Innspill til jordbruksforhandlingene 1 .	Eanadoalloeiseválddiid gáibádus nuppástuhttit luovosdoibmii ja WTO-šiehtadus bukte stuorra eahpesihkarvuođa eanadolliid gaskii maŋimuš logijagis .
Sametinget ønsker at det leges til rette for en utvikling av jordbruket i hele Norge .	Viiddis rievdadusat doarjjaortnegiin dagahit dan ahte eanadolliin ii šat leat einnostahtti dilli man mielde bargat .
Bønder må anses som selvstendig næringsdrivende på linje med andre næringsdrivende .	Jagi 2008 rájes lea Norggas ođđa návehiid njealjehasmehterlohku unnon beliin .
Nødvergeretten bør også omfatte hund som direkte angripes av rovdyr .	Dárbu divodit ja bajásdoallat visttiid mat leat huksejuvvon 1980-logus sámi guovlluin lassána .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Áiggi mielde huksejuvvon Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 230 av 274	230 siidu 272 siiddus
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	visttit geasuhit nuoraid eanet váldit badjelasaset eanadoalu .
Komiteens mindretall , medlemmer fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Nugo dilli lea dál , de heaittihuvvojit ollu boares- ja boaresáigásaš doalut .
Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og medlemmet fra Norske samers riksforbund og Samefolkets parti ( NSR . )	Eanadoalus leat ovdalis áiggiin leamaš vejolašvuođat várret ruđa fondii eanadoalus mii galggai geavahuvvot visteinvesteremiidda boahtteáiggis .
, / SfP Gunn Britt Retter og medlemmet fra Flyttsamelisten ( Fsl ) Per A. Bæhr trekte merknaden i komiteinnstillingen .	Dasto attášii dát einnostanvejolašvuođa vearroplánema ektui . 2011:s lea deaŧalaš vuoruhit fuođarvuđot buvttadeami davvin .
Forslag 2 ble forkastet med 31 stemmer . 4 stemte for .	Mielkebuvttadeapmi dat lea mii guoddá eanadoalu sámi guovlluin .
Nærings- og kulturkomiteens forslag 1 ble vedtatt med 32 stemmer mot 3 stemmer .	Sávzadoallu geavaha meahci lávga ja dasa ferte sihkkarastit buori ekonomalaš ovdáneami 2011:s. 3 .
Komiteens tilrådning ble vedtatt med 32 stemmer . 3 stemte mot .	Finnmárkkus lea gaskamearálaš ahki sis geat váldet badjelasaset doalu 45 jagi .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Ealáhussii rekrutteren gáibida dasto buori gelbbolašvuođaja oahpahusfálaldaga .
Innlegg Olaf Eliassen , saksordfører Olaf Eliassen Inga-Lill Sundset Aud Marthinsen	Dávjá lea nu ahte nuorat geat álggahit doaluin fertejit oastit šibihiid , reaidduid ja visttiid .
Aud Marthinsen Gunn-Britt Retter	Luopmo- ja astoáiggesadjásašortnet
Geir Tommy Pedersen Per Andersen Bæhr Skjalg Jensen 1	Nu go eará ealáhusain ge , de ferte láhčit eanet luomu ja astoáiggi .
Replikk Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Bjørn Inge Mo Olaf Eliassen Geir Tommy Pedersen Skjalg Jensen Olaf Eliassen Mathis Nilsen Eira Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen	Oktasaš doaimmaid ásahemiin lea sihkkarastojuvvon eanet astoáigi sidjiide geat servet dán lágan ovttasbargui , muhto oktasaš doaimmat eai heive buot guovlluide .
Skjalg Jensen Bjørn Inge Mo Marianne Balto Egil Olli Geir Tommy Pedersen Skjalg Jensen Olaf Eliassen , saksordfører Geir Tommy Pedersen , til forr. orden	Lea čájehuvvon ahte sis geat eai leat mielde oktasaš doaimmain , leat stuorát hástalusat oažžut sadjásačča . Dasa sáhttet leat máŋggalágan sivat , muhto bálkkás lea stuorra mearkkašupmi rekrutteremii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Luopmo- ja astoáigeortnegiid refušuvdnamáksomeriid ferte bajidit .
Side 231 av 274	5 . Mielkeearit
Jordbruket spiller også en viktig rolle i å videreføre samisk språk og kulturtradisjon .	Sihkkarastimin máŋggabealat doallostruktuvrra fertejit unnimus doalut vuoruhuvvot mielkeeriid lassánemiin .
Sametinget er opptatt av at jordbruksnæringen har gode rammebetingelser for sin drift og utvikling .	Vaikke vel muhtun doalut eai nagot deavdit eriideaset , de lea muhtun doaluin vejolašvuohta lasihit mielkebuvttadeami .
Det har de siste årene vært en bekymringsfull utvikling for jordbruksnæringen i de samiske områdene .	Stuorát mielkeearri buoridivččii doaluid ekonomalaš vuođu . Dat livččii mielde sihkkarastimin eanadoalu sámi guovlluin .
I Finnmark fylke er det en markant nedgang i antall bruk fra 2004 til 2010 fra 427 bruk til 360 bruk .	Sihkkarastin dihte máŋggabealat doallostruktuvrra , de ferte daid unnimus doaluid vuoruhit mielkeeriid lasiheami oktavuođas .
Det er en nedgang på over 15 % .	Fievrridandoarjja
I flere kommuner er jordbruket så svekket at det er en håndfull produsenter igjen .	Viidásetráhkadanfitnodagat , mat dávjá leat ovttasdoaibmifitnodagat , maid dárbbašit leat gánnáhahttit .
Nedgangen er ekstra bekymringsfull ettersom jordbruksmiljøene i de samiske områdene allerede er små sammenliknet med jordbruket på landsbasis .	Daid fámohuhttin lea divrudan eanadolliid fievrridangoluid . Njuovahagaid heaittiheapmi guhkida fievrridangaskkaid ja nie divruda fievrridangoluid .
En ytterligere nedgang i jordbruket vil derfor utfordre det samiske næringslivet og true næringen som en betydningsfull kultur- og språkarena .	Doaluid logu njiedjama dihte guhkkot doaluid gaskkat ja dan geažil sturrot maiddái fievrridangolut . Dán ferte gokčat Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Nedgangen vil også få negative konsekvenser for matproduksjonen , meierier , slakterier og andre videreforedlingsanlegg i de samiske bosetningsområdene .	Biergobuvttadeami sisaboahtoovdáneapmi ii leat čuvvon gorudiid fievrrideami gollolassáneami . Dáid sivaid geažil dárbbašuvvo stuorát fievrridandoarjja .
Levende bygder er den beste garantien for at samisk kultur og språk får en sikker fremtid .	Gávdnojit maiddái čielga rájit man guhkás ealli elliid sáhttá fievrridit almmá válddekeahttá vuoiŋŋastanbottu .
Å sikre dagens bruksstruktur og opprettholde sysselsettingen i næringen og øke lønnsomheten er avgjørende for å opprettholde levende bygder .	Seammá guoská maiddái veahkamuhkki- ja fuođarfievrrideapmái mas fuođardárbu lea lassánan sakka go mielkebuvttadeapmi juohke gusa nammii lea gorgŋon .
Derfor er det viktig for Sametinget å jobbe for et styrket driftsgrunnlag i det samiske jordbruket .	Fievrridandoarjaga rievdadeapmi galgá dásset hatti buvttadeddjiide beroškeahttá fievrridangaskkain .
Sametinget har som langsiktig mål å øke sysselsettingen og produksjonen i næringen .	Boraspiriid geahpedeapmi buoridan dihte sávzadoaluid ekonomiija .
Tilskuddene ble i hovedsak bevilget til investerings- , utviklingsog samarbeidstiltak i jordbruket .	Sávzadoallu gáibida ollu areálaid man oktavuođas meahcceávkkástallan lea leamaš mearrideaddjin ekonomalaš bohtosii .
Hvis det lykkes vil det ha overføringsverdi for andre regioner .	Boraspirehálddašeamis ja sávzadoalu ekonomiijas lea lávga oktavuohta .
For det samiske jordbruket er det arktiske klimaet og avstandene en ekstra utfordring .	Boraspiresoabaheami mielde galget leat sihke guohttueallit ja boraspiret riikkas .
Klimaet gjør at vi har kortere vekstsesong , som sammen med en karrig jord , gjør at vi må ha store arealer og har høye driftskostnader .	Váidudeaddji doaibmabijut ( ovdal sávzzaid viežžan guohtumiin , áiddit jna ) divrudit sávzadoalu ja hehttejit dolliid meahcceávkkástallama ávkkáleamos vugiin .
Sametinget ønsker at ‖arktisk landbruk‖ skal ha særskilt beskyttelse i internasjonale handelsavtaler og at begrepet skal brukes aktivt i utforming av fremtidige støtteordninger .	Šiehtadusbealit leat várren Šiehtadusbealit lávejit jahkásaččat várret 1,4 miljon ru nággoeastadeaddji doaibmabijuide 2011 eanadoallošiehtadusas doaibmabijuide eastadit nákkuid eanadoalu ja boazodoalu gaskkas .
Dette innspillet til tiltak i jordbruksforhandlingene vurderes derfor som svært viktige for det samiske samfunnet , både i samfunnspolitisk og næringspolitisk forstand .	Bealit fertejit várret seamma stuorra supmi dán ortnegii . Unnidan dihte areálavuostálasvuođaid eanadoalu ja boazodoalu gaskka lea dárbu lasihit ruđaid dán postii .
Sametinget ønsker å få mulighet til å bidra til at jordbruksnæringens rammebetingelser sikres , og på den måten bidra til levende samiske miljøer og levende bygder .	Boazoáiddiid huksen lea hui divrras ekonomalaččat , muhto dat lea investeren máŋgga jahkái ovddasguvlui . Áiddiid ceggemiin seasttášii eanadoallu maŋit áiggis liigebarggu ja dan seammás sihkkarastojuvvošii šaddu .
Sametingets virksomhet Sametingets virksomhet omfatter de områder i landet der det bor samer .	Psykososiálalaš deaddu maid nákkut mielddiset buktet guhkit áiggi badjel , sáhttet leat vahágin guoskevaš beliide .
Enkelte av Sametingets innspill i forbindelse med jordbruksforhandlingene er tatt til følge de siste årene , men med en begrensning til Finnmark fylke .	Sámediggi evttoha ahte ásahuvvojit dialogaarenat man ulbmil galgá leat lonuhallat oainnuid ja čilget goabbat ge beliid doaibmadiliid .
Både endring av arealgrenser for tilskudd og økte melkekvoter har kommet også den samiske befolkning i Finnmark til gode .	Diekkár arena sáhtašii leat positiivalaš doaibma easttadan dihtii nákkuid ja dagahivččii eaŋkalabbon gávdnat vuogas čovdosiid .
Det finnes en rekke områder utenfor Finnmark hvor det bor samer som driver med jordbruk - det gjelder spesielt Troms og nordre del av Nordland .	Dáinna lágiin sáhtašii buoredit beliid olbmuidgaskasaš diliid . Dál lea uhccán diehtu biologalaš diliid birra daid guovlluin gos sihke šibihat ja bohccot guhtot .
Økonomiske tiltak som settes verk i samiske områder må dekke større områder enn bare Finnmark .	Danne háliida Sámediggi eanet dieđuid ja dutkama guohtunmálles biotohpa ávkkástallama ektui .
Sametinget har registrert at flere kommuner i Troms har tilnærmet like utfordrende klimatiske forhold som Finnmark .	Dárbbašuvvo maiddá eanet diehtu mo dávddat njommot eallis eallái guohtuneatnamiin . Máŋgii sáhttá stuorát areálaid áidun leat áigeguovdil .
Det kan være grunn til å vurdere sonegrensene og utvide disse til disse kommunene .	Sáhttet leat areálat maid eanadagat , huksehusat jed. lunddolaččat ráddjejit .
Lønnsomhet Jordbruksoppgjøret er å betrakte som et inntektsoppgjør for yrkesutøverne for jordbruksnæringen .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta láve juolludit Sámedikki ealáhusovddidandoaibmabijuide 2,0 miljon ru ( ovddeš Sámi ovddidanfoanda ) .
En grunnleggende forutsetning for at landbruket eksistens og utvikling er at lønnsomheten i jordbruket skal være konkurransedyktig i forhold til andre yrker .	Eanadoalu golut visttiide ja eará doaibmabijuide leat lassánan jagis jahkái . Dasto lea Sámediggi maiddái seamma áigodagas viiddidan ortnega doaibmaguovllu .
Slik er det ikke i dag og dette bærer næringen preg av med stadige bruksnedleggelse og manglende rekruttering til næringen .	Eanadoalu unnun sámi guovlluin buvttiha dasa lassin dárbbu ruhtadit stuorát bajásdoallanbarggu . Ruđaid ferte lasihit 4,0 miljon ruvdnui .
For at noen skal finne det interessant å satse på bondeyrket framfor andre yrker , spesielt unge mennesker , er at disse finner det økonomisk interessant .	Dáin guovlluin ferte ain leat vejolašvuohta áŋgiruššat sierralágan lotnolasealáhusaiguin . Dáinna lágiin bisuhit mii girjáivuođa ealáhusas , ja dan seammás sihkkarastojuvvo dássedis ássan .
Dessverre er inntektsforskjellen mellom jordbruket og andre grupper i samfunnet altfor stor .	Buktagat dihtomárkaniidda Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttas lea árvoháhkanprográmma biebmosuorggis .
Den store inntektsforskjellen mellom jordbruket og andre grupper må reduseres .	Sámediggi čujuha dás davvinorgga eanadoalu erenoamáš vejolašvuhtii ovddidit buktagiid dihtomárkaniidda .
Driftsgrunnlag må styrkes , spesielt for mindre bruk , inntekten fra gården må gjøre det mulig å ha bondeyrket som eneyrke med en akseptabel inntekt .	Eanadoalus leat guokte ortnega daid vahágiid várás mat čuožžilit dálkkádagaid geažil - dálvevahágat mat čatnasit dálveáigodahkii ja dálvevahágat mat dáhpáhuvvet šaddoáigodagas .
Dette vil gjøre næringen attraktiv for unge mennesker og vil være avgjørende for rekruttering av ungdom til bondeyrket .	Gittiid vahátbuhtadusortnet ii leat heivehuvvon Romssa ja Finnmárkku fylkkaide . Hárvelohkosaš boanddat sáhttet rádjat šattuid eanet go oktii dálkkádaga geažil .
De økonomiske ordningene i jordbruket må beholdes slik at gårdbrukerne er sikret forutsigbare forhold .	Dáid guovlluin leat maid ollu láigoeatnamat , giettit leat biđgosis ja dávjá lea gittiid gaska guhkki .
Landbruksmyndighetenes krav om omlegging til løsdrift og WTO-avtalen skapte stor usikkerhet blant gårdbrukerne det siste tiåret .	Dákkár dilit buvttihit stuorra hástalusaid vahágiid oktavuođa go gittiid ferte gilvit ođđasis . Romssa fylkkas lea 2010 šaddoáigodat leamaš erenoamáš .
Omfattende endringer i tilskuddsordningene gjør at gårdbrukerne ikke har forutsigbare forhold å drive etter .	Dálvevahágiid buhtadusortnegat doaibmagohtet easkka dalle go eanet go 20 % eatnamiin leat divvojuvvon .
Forslag om å legge om produksjonstilleggene for mindre samdrifter og andre endringer i produksjonstilleggene er eksempler som skaper slik usikkerhet .	Jus galggaš buhtadit dan stuorra areáladárbbu ja dálkkádat diliid , de ferte iežasoassi vuoliduvvot 10 prosentii dálvevahágiid ovddas Romssa ja Finnmárkku fylkkain .
På samme måte må investeringsordningene i landbruket videreføres .	Seamma láhkai go dálvevahágiid oktavuođas , de lea seamma proseantamearri olles riikii .
Byggeaktiviteten varierer fra år til år .	Dat lea unohas sámi guovlluid eanadollui .
Siden 2008 er det en halvering av antall kvadratmeter nybygg i norske fjøs . Behovet for å ruste opp og vedlikeholde bygninger som er bygd på 1980-tallet i samiske områder er økende .	Earret daid hástalusaid mat leat namuhuvvon ovddabealde , de ii sáhte eanadoalli davvin vuordit ahte sáhttá gilvit gietti dan jagi go vahát deaividii ja seammás sáhttit rádjat šattuid dan jagi obanassiige .
Tidsmessige bygg gjør det mer attraktivt for unge til å overta gårdsbruk .	Molssaeaktun lea juogo njuovvat šibihiid dahje oastit dálvefuođđara .
Samtidig ville det ha gitt forutsigbarhet i skatteplanleggingen .	Iežasoasi ferte unnidit 15 proseantan šaddovahágiid oktavuođas sámi guovlluin .
I 2011 er det viktig å prioritere den grovforbaserte produksjonen i nord .	Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Melkeproduksjonen er bærebjelken for landbruket i samiske områder .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 10.03.11 dii. 10.30 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 233 av 274 3 .	233 siidu 272 siiddus
Etableringspakker for unge	Vuođđogiella : Dárogiella
Rekruttering til næringa krever dessuten gode kompetanse- og utdanningstilbud .	Ođđa meroštallannjuolggadusat guovttegielalašvuođadoarjagiid juolludeapmái Arkiivaáššenr . .
4 . Avløserordning for ferie og fritid	Beaivi 28.01.11 22. – 24.02.11 04. – 11.03.11
I likhet med utviklingen i det øvrige næringslivet må det legges til rette for økt ferie og fritid .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 10.03.11 dii. 11.00 . I Mildosat Nr. .
Etablering av samdrifter har sikret økt fritid for de som går inn i et slikt samarbeid , men samdrift egner seg ikke i alle områder .	Ášši SR 027/11 Ođđa meroštallannjuolggadusat guovttegielalašvuođadoarjagiid juolludeapmái Høringsnotat 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17
Refusjonssatsen for ferie- og fritidsordningen må økes .	II Evttohusat ja mearkkašumit Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
5 . Melkekvoter	234 siidu 272 siiddus
En økning i melkekvoten vil bedre det økonomiske grunnlaget for drift på disse gårdene .	Málles lea okta vuođđooassi , okta bálvalusoassi ja okta ovddidanoassi hálddašanguovllu gielddaid várás .
For å sikre en variert bruksstruktur må de minste brukene prioriteres ved økning av melkekvoter .	Sámegiela hálddašanguovllu fylkkagielddaide lea guovtteoasat málle mas lea vuođđo- ja bálvalusoassi ja ovddidanoassi .
Avgangen i antall melkeproduksjonsbruk har ført til diskusjon om grunnlaget for opprettholdelse av infrastruktur både innen slakteri- og meierisektoren .	Hálddašanguovllu gielddat Vuođđooassi : Vuođđooassi lea 25 % ollislaš guovttegielatrámmas gielddaide ja juogaduvvo dássálaga hálddašanguovllu gielddaid gaskka .
Mindre volum av de enkelte jordbruksproduksjonene fører til høyere frakt- og produksjonskostnader pr enhet .	Ovddidanoassi regulerejuvvo doaimma ja čađahuvvon doaibmabijuid mielde jagis jahkái , ja ovttasbargošiehtadusain ovttaskas gieldda ja Sámedikki gaskka .
Videreforedlingsbedriftene , som ofte er samvirkebedrifter er også avhengige av å drive med lønnsomhet . En svekkelse av disse har hittil påført gårdbrukeren høyere fraktkostnader .	Hálddašanguovllu fylkagielddat Vuođđo- ja bálvalusoassi : Vuođđo- ja bálvalusoassi lea 75 % fylkagielddaid ollislaš guovttegielatrámmas ja juogaduvvo dássálaga fylkagielddaid gaskka .
Nedleggelse av slakterier fører til lengre transportavstander og dermed høyere fraktkostnader .	Ovddidanoassi : Ovddidanoassi lea 25 % fylkagielddaid ollislaš guovttegielatrámmas .
Nedgang i antall bruk fører til at det blir lengre mellom gårdene og fraktkostnadene vil også av den grunn øke .	Ovddidanoassi regulerejuvvo doaimma ja čađahuvvon doaibmabijuid mielde jagis jahkái , ja ovttasbargošiehtadusain ovttaskas fylkagieldda ja Sámedikki gaskka .
Dette må dekkes inn på en eller annen måte . Inntektsutviklingen for kjøtt har ikke fulgt kostnadsutviklingenfor inntransport av slakt . .	Guovttegielatvuođadoarjaga ulbmilolahusa eavttut Ulbmilolahusa eavttut leat seammaláganat sihke gielddaide ja fylkagielddaide mat gullet sámegiela hálddašanguvlui .
På bakgrunn av det forannevnte er det nødvendig å ha høyere tilskudd på frakt .	Ulbmilolahusa eavttut galget geavahuvvot ruđaid geavaheami raporteremis Sámediggái .
Det samme forholdet gjelder også for transport av kunstgjødsel og kraftfôr der behovet for kraftfôr har økt betraktelig ettersom melkeytelsen har gått opp pr ku .	Ovddidanoassi regulerejuvvo doaimma ja čađahuvvon doaibmabijuid vuođul jagis jahkái ja ovttasbargošiehtadusain ovttaskas gieldda / fylkagieldda ja Sámedikki gaskka .
Endring av frakttilskudd skal virke utjevnende på pris til produsent uavhengig av transportavstand .	Ovddidanoasi sturrodaga mearrida Sámediggeráđđi ovttaskas gielddaide / fylkagielddaide dahje dat orgána masa Sámediggeráđđi addá fápmudusa .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 234 av 274 7 .	235 siidu 272 siiddus
Avbøtende tiltak innen rovviltforvaltningen har ført til at saueholdere blant annet har måttet redusere bruken av utmark til fordel for innmark .	Dan geažil go gielladilli lea nu sierralágan sámegiela hálddašanguovllu gielddain , galget ráhkaduvvot individuála ovttasbargošiehtadusat juohke gielddain / fylkagielddain .
Rovviltforvaltning og driftsøkonomi i saueholdet har en nær sammenheng .	Gáibiduvvo detálja dási rehketdoalloraporta guovttegielatdoarjaga ovddidanoasis .
Rovviltforvaltningen er pr definisjon ikke en del av avtaleforhandlingene , men den har direkte innvirkning på det økonomiske resultatet .	Galgá ráhkaduvvot ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja ovttaskas gieldda ja fylkagieldda gaskka guovttegielatdoarjaga geavaheamis .
Rovviltforliket innebærer at det skal være både beitedyr og rovvilt i landet .	Raporta vuođđo- ja bálvalusoasis sáddejuvvo Sámediggái maŋimuštá borgemánu 1. b. čuovvovaš jagi .
Etter Sametingets syn er ikke disse to målene forenlig i det hele tatt .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaeavttut leat ollašuhttojuvvon .
Avbøtende tiltak ( tidligere henting av sau på beite , gjerder etc ) fordyrer saueholdet og avskjærer gårdbrukerne fra å bruke utmarka på den mest optimale måten .	Jos doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon maŋimuštá borgemánu 1. b. , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit doarjaga Sámedikkis čuovvovaš jagi .
Konfliktforebyggende tiltak	Ortnet evaluerejuvvo maŋŋá 3 jagi .
Avtalepartene har avsatt 1,0 mill kr over jordbruksavtalen 2011 til konfliktforebyggende tiltak mellom jordbruks- og reindriftsnæringen .	Sámediggi lea 1993 rájes juolludan guovttegielalašvuođadoarjagiid daid gielddaide ja fylkkagielddaide , mat áiggis áigái leat gullan sámegiela hálddašanguvlui .
Det ble avsatt 1,4 mill over Reindriftsavtalen 2011 til samme tiltak .	Sámedikki ovddas árvvoštalai Finnut Consult guovttegielalašvuođaruđaid geavaheami 2009:s .
Bygging av reingjerder er et tungt økonomisk løft , men er en investering for mange år framover . Ved å bygge gjerder vil jordbruksnæringen i ettertid bli spart for merarbeid samtidig som man sikrer avlingene .	Raportta loahppajurdda lea earret eará ahte ruđaid raporten berrešii rievdaduvvot das ahte leat gollostivrejuvvon dasa ahte dat leat eanet ulbmilstivrejuvvon , ja ahte guovttegielalašvuođaruđaid juolludaneavttut berrešedje rievdaduvvot .
Sametinget anser det som nødvendig at statlige myndigheter prioriterer arbeidet med konfliktforebyggende tiltak for å øke forståelsen av hverandres næringer og samordne de ulike brukerinteressene .	Lassin árvvoštallamii , de leat čađahuvvon čoahkkinat gielddain , fylkkagieldain ja seminára lea čađahuvvon gos buohkat hálddašanguovllus sáhte ovddidit iežaset oaiviliid .
Opplysningsvirksomhet om næringenes historie , egenart og grunnlag er en viktig del av de konfliktforebyggende tiltakene .	Evttohus ođđa juolludaneaktun guovttegielalašvuođaruđaid juolludeami várás sáddejuvvui gulaskuddamii 18.10.2010 áigemeriin 01.12.2010 .
På den måten vil de mellommenneskelige forholdene mellom partene kunne forbedres .	Modeallas lea vuođđooassi , bálvalusoassi ja ovddidanoassi hálddašangielddaid várás .
Det er i dag lite kunnskap om biologiske forhold i områdene der det foregår sambeiting mellom småfe og rein .	Sámegiela hálddašanguovllu fylkkagielddaid várás lea juohkinmodealla guovtteoasat ja das lea Vuođđo- ja bálvalusoassi ja ovddidanoassi .
Sametinget ønsker derfor mer kunnskap og forskning på beitemønster i forhold til biotop utnyttelse . Det er også behov for mer kunnskap om sykdomsoverføring mellom dyr på utmarksbeite .	ovddidedje čuovvovaš mearkkašumi : Sámelága giellanjuolggadusaid ulbmil lea gáhttet ja ovddidit sámegielaid erenomážit dainna lágiin ahte nannet dan almmolaš geavaheami .
I flere tilfeller kan inngjerding av større områder være aktuelt .	Sámelága § 1-5 deattasta ahte sámegiella ja dárogiella leat dásseárvosaš gielat .
Det bør være mulig å bevilge tilskudd til slike konfliktforebyggende tiltak også . Dette forutsetter enighet mellom partene .	Lea daddjojuvvon ahte Sámelága giellanjuolggadusat galget rievdaduvvot , juoga mii dárbbašuvvo go leat boahtán ođđa gielddat sámegiela hálddašanguvlui .
Økning av midler til Sametingets tilskuddsordninger til næringsutvikling .	Dain leat eará hástalusat go dain gielddain mat leat leamaš mielde hálddašanguvluin guhkit áigge .
Landbruks- og matdepartementets overføring til Sametingets tilskuddsordninger til næringsutvikling ( STN ) utgjør 2,0 millioner kroner ( tidligere Samisk utviklingsfond ) . Midlene har ikke vært justert på mange år .	Guovttegielalašvuođaruđaid juolludaneavttuid árvvoštallama oktavuođas , mii galgá čađahuvvot 3 jagi geahčen , gáibiduvvo ahte ovdal árvvoštallama ferte čielggadit ja analyseret mo lea váikkuhan ja mo boahtá váikkuhit go ođđa gielddat bohtet fárrui .
Kostnadene til bygg og andre tiltak i jordbruket har økt hvert år . Sametinget har også utvidet virkeområdet for ordningen i den samme perioden .	Lea maid deaŧalaš oažžut diehtit mo sámi geavaheaddjit vásihit vejolašvuođa beassat geavahit sámegiela almmolaččat , ja mo sii vásihit vejolašvuođa beassat geavahit sámegiela oppalaččat .
Nedgangen i jordbruket i samiske områder gjør det dessuten nødvendig å åpne for finansiering av større vedlikeholdsarbeid . Midlene må økes til 4,0 millioner kroner .	Danne cealká lávdegoddi ahte lea stuorra beroštupmi dasa ahte oažžut čađahuvvot geavaheaddjiiskkadeami sámi álbmoga gaskkas gielddalaš bálvalusfálaldaga birra oppalaččat .
I mange områder er tilgang til arealer en begrensing for etablering av større driftsenheter .	Rápmaeavttut Lávdegoddi čujuha dasa ahte 2006 rájes lea Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ( BID . )
I disse områdene må det fortsatt være mulig å satse på forskjellige former for kombinasjonsnæringer .	- dálá Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta - dušše addán lassidoarjaga guovttegielalašvuhtii go ođđa gielddat leat váldojuvvon mielde hálddašanguvlui .
På denne måten vil en bevare mangfoldet innen næringen , samtidig som dette er med på å sikre en stabil bosetting .	Lávdegoddi deattuha ahte maiddái julev- ja lullisámi gielddat leat boahtán mielde sámegiela hálddašanguvlui .
I avtalesammenheng må de økonomiske tiltakene være differensierte etter bruksstørrelsen slik at kombinasjonsbrukene får en større andel av de direkte tilskuddene .	Lávdegoddi oaivvilda ahte ekonomalaš juolludeamit fertejit nannejuvvot , ja registrere ahte dan leat maiddái sámegiela hálddašanguovllu gielddat deattuhan .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 235 av 274	237 siidu 272 siiddus
11 . Nisjeproduksjoner	Dálá ortnet bisuhuvvo .
Utvikling og videreføring av lokale kulturvariasjoner vil styrke landbruksnæringen som en viktig verdiskaper i samiske områder .	Lávdegotti Bb- , Árja- , ÅaSGlahtut dorjot Sámediggeráđi evttohusa ahte árvvoštallat juolludaneavttuid 3 jagi geahčen .
Sametinget vil her spesielt vise til det nordnorske landbruket sin unike mulighet for utvikling av nisjeprodukter .	Dan geažil go gielddain leat iešguđetlágan hástalusat , de berre nannet ođđa gielddaid álggahanbarggu sirdásanáiggis .
I jordbruket finnes det to ordninger for skader forårsaket av klimatiske forhold — vinterskader er relatert til forhold som skjer i overvintringsperioden og avlingssvikt som skjer i vekstsesongen .	Guovttegielalašvuođadoarjaga meroštallannjuolggadusat Guovttegielalašvuođadoarjja rievdá das ahte leat gollostivrejuvvon dasa ahte šaddat ulbmilstivrejuvvon modealla golmmaoasat meroštallanvuođuin das mo doarjja juolluduvvo sámegiela hálddašanguovllu gielddaide .
De færreste kan høste mer enn en gang på grunn av klimatiske forhold .	Modeallas lea vuođđooassi , bálvalusoassi ja ovddidanoassi hálddašangielddaid várás .
Jordbruket i disse områdene er dessuten preget av høy andel av leiejord , jordteigene ligger spredt og avstanden mellom teigene er ofte store .	Sámegiela hálddašanguovllu fylkkagielddaid várás lea juogadanmodealla guovtteoasat ja das lea Vuođđo- ja bálvalusoassi ja ovddidanoassi .
Erstatningsordningene for overvintringsskader trer først i kraft når en har skader på mer enn 20 % av arealet og dette er reparert .	Ovddidanoassi muddejuvvo doaimmaid ja čađahuvvon doaibmabijuid vuođul jagis jahkái , ja ovttaskas gieldda ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargošiehtadusa vuođul .
For å kompensere for det store arealbehovet og klimatiske forhold må egenandelen reduseres til 10 % for overvintringsskader i Troms og Finnmark .	1.2 Hálddašanfylkkagielddat Vuođđo - ja bálvalanoassi : Vuođđo - ja bálvalanoassi lea 75 % ollislaš guovttegielalašvuođarámmas fylkkagielddaide ja juogaduvvo luohtta fylkkagielddaid gaskkas .
I likhet med vinterskader på eng er det lik prosentsats for hele landet .	Ovddidanoassi : Ovddidanoassi lea 25 % ollislaš guovttegielalašvuođarámmas fylkkagielddaide .
Behandlingen av saken ble avsluttet 10.03.11 kl. 10.30 Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Guovttegielalašvuođadoarjaga ulbmilolahusa eavttut Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Originalspråk : Norsk	238 siidu 272 siiddus
Ášši / Sak OOU 001/11 K Ášši / Sak SP 011/11 Nye tildelingskriterier for tildeling av tospråklighetsmidlene Arkivsaknr .	Ulbmilolahusa eavttut galget geavahuvvot dain raporttain Sámediggái , mat čájehit mo ruđat leat geavahuvvon .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Ovddidanoasi sturrodaga ovttaskas gildii / fylkkagildii mearrida sámediggeráđđi dahje dat orgána mas sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Møtedato 28.01.11 22. – 24.02.11 08. – 11.03.11	Vuođđo- ja bálvalusoasi raporta sáddejuvvo Sámediggái maŋimusat borgemánu 1. b. čuovvovaš jagi .
Saksnr. SR 027/11 OOUK SP 011/11	50 % máksojuvvo bušeahttajagi álggus .
Saken påbegynt 10.03.11 kl. 11.00	Ortnet árvvoštallojuvvo 3 jagi geahčen .
I Vedlegg Nr. .	Lávdegotti ráva
Sak SR 027/11 Nye tildelingskriterier for tildeling av tospråklighetsmidlene Høringsnotat	Mearkkašupmi , NSR:a sámediggejoavku , áirras Silje Karine Muotka Sámelága ođasmahttin
Utregningsmodell Høringssvar Høringssvar Høringssvar Høringssvar Høringssvar Høringssvar Høringssvar Høringssvar Høringssvar Høringssvar Høringssvar Høringssvar Høringssvar Høringssvar	Sámediggi oaivvilda ahte sámelága ođasmahttin sáhttá rievdadahttit dan maid gielddat sámi distrivtta siskkobealde galget fállat guovttegielalašvuođa hálddašeami ektui .
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : 1 . Beregningsregler for tospråklighetstilskuddet	Sámelága rievdadusat berrejit leat sajis ovdal go árvvoštallojuvvo ođđa juohkinmálle sámi gielddaid gaskka .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 237 av 274	239 siidu 272 siiddus
Modellen består av én basisdel , én betjeningsdel samt én utviklingsdel for forvaltningskommunene .	Almmolaš ságastallamis leat dasto ovdan boahtán signálat Sámedikkis ahte árvvoštallet heivehit gáibádusaid sámegiela hálddašanguvlui searvama ektui .
For fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk er fordelingsmodellen todelt og består av én Basis- og betjeningsdel samt én utviklingsdel .	Dat go sámediggeráđđi dieđiha ahte ortnet rievdaduvvo juo golmma jagi siste , addá sivaid vuordit , vai mii beassat ollislaččat árvvoštallat ortnega .
1.1 Forvaltningskommuner Basisdel : Basistilskuddet utgjør på 25 % av den totale tospråklighetsrammen til kommunene og fordeles likt mellom forvaltningskommunene .	Barggus dáinna áššiin lea boahtán ovdan ahte buot gielddat eai leat ožžon doarvái čielga gova das movt ulbmilstivren váikkuhangaskaoapmi váikkuha ovttaskas gildii .
Utviklingsdelen reguleres i henhold til aktivitet og gjennomførte tiltak fra år til år , og i henhold til samarbeidsavtaler mellom den enkelte kommune og Sametinget .	Eanetlogu evttohus buktá stuorra eahpesihkarvuođa gielddaide mat leat váldán badjelasaset geatnegasvuođaid sámi geavaheddjiid ektui . Dát čájeha ahte geavaheaddjit eai soaitte leat doarvái bures ádden evttohusaid .
1.2 Forvaltningsfylkeskommuner Basis- og betjeningsdel : Basis- og betjeningsdelen utgjør 75 % av den totale tospråklighetsrammen for fylkeskommuner og fordeles likt mellom fylkeskommunene .	Sámediggi deattuha ahte lea mearrideaddji deaŧalaš ahte váikkuhangaskaoapmeortnega ođasmahttin guovttegielalašvuođa ruđaid ektui lea hábmejuvvon guovttegielalašvuođadoarjaga ulbmila mielde .
Utviklingsdel : Utviklingsdelen utgjør 25 % den totale tospråklighetsrammen for fylkeskommuner .	Sámediggi oaivvilda ahte guovttegielalašvuođadoarjja ollislaččat ferte váldojuvvot mielde ášševuđđui ovdal vejolaš ođasmahttima .
Kriterier for måloppnåelse for tospråklighetstilskuddet Kriterier for måloppnåelse er de samme for både kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi oaivvilda ahte daid buriid osiid mat leat Sámediggeráđi evttohusas , nugo eanet ulbmilstivren ja ovttasbargošiehtadusat gielddaiguin , áinnas sáhttá heivehit dáláš ortnegii .
Kriterier for måloppnåelse skal brukes i rapporteringen over bruk av midlene til Sametinget .	Dan sáhttá dahkat nu ahte dat ii dárbbaš čuohcat ovttaskas gielddaide eanet go ovdal .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Rapport for basis- og betjeningsdelen sendes Sametinget innen 1. august påfølgende år .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 1 hilgojuvvui 18 jienain .
50 % utbetales i begynnelsen av budsjettåret .	Evttohus 2 mearriduvvui 18 jienain 17 jiena vuostá .
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt .	Lávdegotti ráva mearriduvvui 19 jienain , 16 jiena vuostá .
Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget påfølgende år .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
På oppdrag fra Sametinget gjennomførte Finnut Consult en evaluering om bruken av tospråklighetsmidlene i 2009 .	Sáhkavuorru Ida Marie Bransfjell , áššejođiheaddji Replihkka Miriam Paulsen Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám
Tilskuddsordningen skal evalueres om 3 år .	Ida Marie Bransfjell Geir Johnsen 3
Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild , Miriam Paulsen og medlemmet fra Norske Samers Riksforbund / Samefolkets Parti ( NSR . )	Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii Hans J. Eriksen Kirsti Guvsám Aili Keskitalo Miriam Paulsen Silje Karine Muotka Skjalg Jensen Kirsti Guvsám
I samelovens § 1-5 slår fast at samisk og norsk er likeverdige språk .	Mariann Wollmann Magga Silje Karine Muotka 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16
Evaluering Kommunene kan ha problemer med å oppfylle språklovens krav .	Geir Tommy Pedersen Inga-Lill Sundset Anne Helene Saari Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski
Det er signalisert en revidering av Samelovens språkregler , noe som ansees som nødvendig ettersom det har kommet nye kommuner med i samisk språkforvaltningsområde .	Silje Karine Muotka Anne Helene Saari Miriam Paulsen Bjørn Inge Mo Kirsti Guvsám Olaf Eliassen Ida Marie Bransfjell Ellinor Marita Jåma Aud Marthinsen Aili Keskitalo Per Andersen Bæhr Ida Marie Bransfjell , áššejođiheaddji
Disse har andre utfordringer enn de kommunene som opprinnelig var innlemmet i samisk språkforvaltningsområder har .	VI Sámedikki mearrádus Doarjaga ovddidanoassi galgá heivehuvvot daid iešguđet eavttuide ja hástalusaide , mat gielddain leat .
I forbindelse med evalueringen av tildelingskriterier for tildeling av tospråklighetsmidler som skal foretas om 3 år , er det påkrevd at det i forkant gjøres en utredning og analyse av hvilke konsekvenser innlemmelse av nye kommuner har hatt og vil få .	Ovddidanbarggu ferte geahčat guhkesáiggi perspektiivvas ja evttohuvvo ahte šiehtadusat doaibmabijuiguin dahkkojuvvojit 3 jagi áigodahkii , ja ahte ođđaseamos sámi giellahálddašangielddat vuoruhuvvojit . Lulli- ja julevsámi gielat leat erenoamáš rašit ja daid ferte vuoruhit dán oasis .
Det er også viktig å få en oversikt over hvordan samiske brukere opplever muligheten for å bruke samisk språk i en offentlig sammenheng , og hvordan de opplever sin situasjon med tanke på å bruke samisk språk generelt .	Lávdegotti Bb- , Árja- , ÅaSGlahtut dorjot Sámediggeráđi evttohusa ahte árvvoštallat juolludaneavttuid 3 jagi geahčen . Dan geažil go gielddain leat iešguđetlágan hástalusat , de berre nannet ođđa gielddaid álggahanbarggu sirdásanáiggis .
Komiteen vil derfor bemerke at det er av stor interesse å få gjennomført en brukerundersøkelse innenfor den samiske befolkningen med tanke på det kommunale tjenestetilbudet rent allment .	Dat gielddat gos sámegiella lea heajumus dilis sihkkarastojuvvojit buoremusat dakko bokte ahte vuođđodoarjja biddjojuvvo 35 proseantan ja bálvalanoassi 40 proseantan dan sajis go 25/50 proseantta .
– nåværende Fornyings- og administrasjonsdepartementet ( FAD . )	Modeallas lea vuođđooassi , bálvalusoassi ja ovddidanoassi hálddašangielddaid várás .
- kun gitt økninger til tospråklighetstilskuddet i forbindelse med at nye kommuner innlemmes i forvaltningsområdet .	Sámegiela hálddašanguovllu fylkkagielddaid várás lea juogadanmodealla guovtteoasat ja das lea Vuođđo- ja bálvalusoassi ja ovddidanoassi .
Komiteen vil fremheve at også lule- og sørsamiske kommuner er kommet inn under forvaltningsområdet for samisk språk .	1.1 Hálddašanguovllut Vuođđooassi : Vuođđooassi lea 35 % ollislaš guovttegielalašvuođarámmas gielddaide ja juogaduvvo luohtta hálddašangielddaid gaskkas .
Side 240 av 274	241 siidu 272 siiddus
Komiteen mener at de økonomiske overføringene fra Staten til tospråklighetstilskuddet må økes , og registrerer at dette også er fremhevet fra kommunene innenfor forvaltningsområdet på samisk språk .	Galle vuođđoskuvllaoahppis lea sámegiella nubbigiellan ( deattuhuvvo 25 proseanttain ) Gallis gielddas leat čálihuvvan Sámedikki jienastuslohkui ( deattuhuvvo 31 proseanttain ) Ovddidanoassi : Ovddidanoassi lea 25 % ollislaš guovttegielalašvuođarámmas gielddaide .
Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild , Miriam Paulsen og medlemmet fra Norske Samers Riksforbund / Samefolkets Parti ( NSR . )	Ovddidanoassi muddejuvvo doaimmaid ja čađahuvvon doaibmabijuid vuođul jagis jahkái , ja ovttaskas gieldda ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargošiehtadusa vuođul .
/ SfP Elin Henriksen og Berit Marie P. Eira , Flyttsamelista ( FsL ) Forslag 1 Nytt forslag : Sametinget endrer ikke tildelingskriteriene for tospråklighetsmidlene .	1.2 Hálddašanfylkkagielddat Vuođđo - ja bálvalanoassi : Vuođđo - ja bálvalanoassi lea 75 % ollislaš guovttegielalašvuođarámmas fylkkagielddaide ja juogaduvvo luohtta fylkkagielddaid gaskkas .
Dagens ordning beholdes . Fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Ovddidanoassi : Ovddidanoassi lea 25 % ollislaš guovttegielalašvuođarámmas fylkkagielddaide .
Utviklingsdelen av tilskuddet skal tilpasses de ulike forutsetningene og utfordringene som kommunene har .	Ulbmilolahusa eavttut galget geavahuvvot dain raporttain Sámediggái , mat čájehit mo ruđat leat geavahuvvon .
Utviklingsarbeidet må sees i et langsiktig perspektiv og foreslår at avtaler med tiltak inngås for en 3 års periode , og at de nyeste samiske språkforvaltningskommunene prioriteres .	Ovddidanoassi muddejuvvo doaimmaid ja čađahuvvon doaibmabijuid vuođul jagis jahkái , ja ovttaskas gieldda / fylkkagieldda ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargošiehtadusa vuođul .
Komiteens medlemmer følger Sametingsrådets forslaget videre om at tildelingskriteriene evalueres etter 3 år .	Ovddidanoasi sturrodaga ovttaskas gildii / fylkkagildii mearrida sámediggeráđđi dahje dat orgána mas sámediggeráđđi fápmuda válddi .
På grunn av de ulike utfordringene for kommunene , bør nye kommuner få styrket sitt oppstartsarbeid i en overgangsperiode .	Go gielladili erohusat leat nu stuorrát go dat leat sámegiela hálddašanguovllus , de galget ráhkaduvvot ovttasbargošiehtadusat juohke gielddain ja fylkkagielddain .
De kommunene der samisk språk står svakest sikres best ved at basistilskuddet settes til 35 % og betjeningsdelen til 40 % i stedet for 25/50 % . 1 .	Juolludaneavttut ja máksineavttut Čuovvovaš juolludaneavttut ja máksineavttut evttohuvvojit : Doaibmi jagi doaibmaplána ja čuovvovaš jagi bušeahttadárbu sáddejuvvojit Sámediggái maŋimusat njukčamánu 1. b. gustovaš jagi .
Beregningsregler for tospråklighetstilskuddet Tospråklighetstilskuddet går fra å være kostnadsstyrt til å bli en målstyrt modell med tredelt beregningsgrunnlag for fordeling av tilskuddet til kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Galgá ráhkaduvvot ovttasbargošiehtadus gaskal Sámedikki ja ovttaskas hálddašangielddaid ja fylkkagielddaid das mo guovttegielalašvuođadoarjja galgá geavahuvvot . Vuođđo- ja bálvalusoasi raporta sáddejuvvo Sámediggái maŋimusat borgemánu 1. b. čuovvovaš jagi .
Modellen består av én basisdel , én betjeningsdel samt én utviklingsdel for forvaltningskommunene .	50 % máksojuvvo bušeahttajagi álggus . Loahppa 50 % máksojuvvo go doarjaga eavttut leat ollašuhttojuvvon .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Utviklingsdel : Utviklingsdelen utgjør 25 % den totale tospråklighetsrammen for fylkeskommuner .	Njuolggadusat Sámedikki joavko- ja opposišuvdnaruđaide revideren Arkiivaáššenr . . 10/122706 / 25 - 58
Kriterier for måloppnåelse skal brukes i rapporteringen over bruk av midlene til Sametinget .	Dievasčoahkkinjođihangotti Ášši DCJ 003/11 Njuolggasusat Sámedikki joavko- ja opposišuvdnaruđaide - revideren
Det kreves detaljert regnskapsrapport for utviklingsdelen av tospråklighetstilskuddet .	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti mearrádusárvalus :
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår Det foreslås følgende tildelingskriterier og utbetalingsvilkår : Aktivitetsplan for inneværende år og budsjettbehov for påfølgende år sendes Sametinget innen 1. mars 1 inneværende år .	Njuolggadusat daid doarjagiid geavaheapmái maid Sámediggi juohká politihkalaš joavkkuid Sámedikkis mearriduvvon 10.3.2011 Čuovvovaš njuolggadusat dasa movt geavahit Sámedikki juolludusaid Sámedikki politihkalaš joavkkuide ja opposišuvnna bargoeavttuide Sámedikkis , biddjojit doibmii . § 1 .
Det skal utarbeides en samarbeidsavtale mellom Sametinget og de enkelte forvaltningskommuner og fylkeskommuner for bruken av tospråklighetstilskuddet .	Doaibmaguovlu ja ulbmil Dát njuolggadusat gusket buot doarjagiid geavaheapmái maid Sámediggi juolluda Sámedikki politihkalaš joavkkuide ja opposišuvnna bargoeavttuide Sámedikkis .
Rapport for basis- og betjeningsdelen sendes Sametinget innen 1. august påfølgende år . Rapport og detaljert / beskrivende regnskap for utviklingsdelen i henhold til samarbeidsavtalen sendes Sametinget innen 1. august påfølgende år .	Doarjja galgá geavahuvvot duššefal dakkár bargguide mat gusket Sámediggái , ja daid politihkalaš ja hálddahuslaš veahkkedoaimmaide maid joavkkut dárbbašit , ja maiddái daid gálvvuid ja bálvalusaid oastimii maid joavkkut dárbbašit iežaset doaimmaid čađaheamis Sámedikkis .
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt .	Joavkkuin lea ovddasvástádus gozihit ahte doarjagat geavahuvvojit njuolggadusaid mielde .
Tilbakebetaling til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller kriteriene som forutsatt .	Jus lea eahpádus , de galgá ášši biddjot Sámedikki dievasčoahkkinjođihangoddái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 242 av 274	244 siidu 272 siiddus
Sametinget er oppmerksom på at arbeidet med å revidere sameloven er påbegynt , og at det er varslet konsultasjoner .	Rievttálaš sadji Sámedikki joavkkut leat sierra juridihkalaš ovttadagat mat galget ovddasvástidit iežaset bargiid ja ekonomiija .
Sametinget mener at en revisjon av sameloven vil kunne medføre endringer i hva kommuner innenfor samiske distrikt skal levere av tospråklig forvaltning .	Gaskavuohta joavkkuid servviide Juolluduvvon doarjja lea joavkku iežas ruhta ja joavkkuid váldo- dahje bellodatsearvvit eai sáhte gáibidit daid ruđaid , gč. § 2 .
Endringene i sameloven bør være på plass før man vurderer omfordeling mellom de samiske kommunene .	Joavkkut sáhttet dattetge oastit bálvalusaid iežaset váldo- / bellodatorganisašuvnnain . § 5 .
Sametinget mener at tospråklighetstilskuddet i sin helhet må tas inn i saksgrunnlaget i forkant av en eventuell revidering .	Situasjonsbestemte ytelser son for eksempel åremålsgaver / tilstelninger og lignende faller utenfor , samt de son dekkes av Sametingets øvrige retningslinjer .
Dette kan gjøres uten at enkeltkommuner kommer dårligere ut enn tidligere .	Rehketdoallu ja dárkkástus Ruhtageavaheamis galgá ráhkaduvvot rehketdoallu ja raporta .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 1 ble forkastet med 18 stemmer .	Jahkásaš raporta oktan rehketdoaluin galgá sáddejuvvot Dievasčoahkkinjođihangoddái ovdal cuoŋománu 1. b. jagi maŋŋel .
16 stemte mot . IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Rehketdoallodárkkisteaddji maid Dievasčoahkkinjođihangoddi lea nammadan , galgá jahkásaččat dárkkistit rehketdoaluid .
V Taleliste og replikkordskifte 1	Sámediggi máksá dárkkistangoluid .
Replikk Miriam Paulsen Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám Kirsti Guvsám Aili Keskitalo Miriam Paulsen Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Juohke joavkorehketdoalu dárkkistandieđáhus biddjo ovdan Dievasčoahkkinjođihangoddái ovdal dan áigemeari maid Dievasčoahkkinjođihangoddi lea mearridan .
Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen , til forr. orden Hans J. Eriksen	Dárkkisteaddji galgá veahkkin čielggadit áššiid jus lea dárbu .
Silje Karine Muotka Skjalg Jensen Kirsti Guvsám	Daid bargguid goluid sáhttá Sámediggi buhtadit .
Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám Geir Johnsen Geir Tommy Pedersen Inga-Lill Sundset Anne Helene Saari Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski	Dievasčoahkkinjođihangoddi sáhttá mearridit ráddjet buhtadusa vissis ruhtasubmái juohke joavkku nammii . Rehketdoalloraporta ja dárkkistandieđáhus šaddá almmolažžan go ovddiduvvo Dievasčoahkkinjođihangoddái .
Silje Karine Muotka Anne Helene Saari Miriam Paulsen Bjørn Inge Mo Kirsti Guvsám Olaf Eliassen Ida Marie Bransfjell Ellinor Marita Jåma Aud Marthinsen Aili Keskitalo Per Andersen Bæhr Ida Marie Bransfjell , saksordfører	Raporttat mat váilot dahje leat váilevaččat Váilevaš rehketdoalloraporttat , dahje jus raporttat eai leat buktojuvvon Sámediggái , sáhttá mielddisbuktit ahte boahtte jagi doarjja ii mákso dahje dat unniduvvo , dahje ahte doarjja gáibiduvvo máksojuvvot Sámediggái ruovttoluotta .
VI Sametingets vedtak Utviklingsdelen av tilskuddet skal tilpasses de ulike forutsetningene og utfordringene som kommunene har .	Seamma dáhpáhuvvá jus dárkkisteaddji gávdná duođalaš boasttuvuođaid ja váilevašvuođaid raporteremis .
For fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk er fordelingsmodellen todelt og består av én Basis- og betjeningsdel samt én utviklingsdel .	Fápmuiboahtin Njuolggadusat ja ortnet oktasaš dárkkisteddjiin biddjojit fápmui dan beaivvi rájes go leat Sámedikki dievasčoahkkimis mearriduvvon .
1.1 Forvaltningskommuner Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 244 av 274	245 siidu 272 siiddus
Basisdel : Basistilskuddet utgjør på 35 % av den totale tospråklighetsrammen til kommunene og fordeles likt mellom forvaltningskommunene .	Plána- ja finánsalávdegotti árvalus : Álgu Plána- ja finánsalávdegoddi meannuda njuolggadusaid Sámedikki joavko- ja opposišuvdnaruđaide .
Utviklingsdelen reguleres i henhold til aktivitet og gjennomførte tiltak fra år til år , og i henhold til samarbeidsavtaler mellom den enkelte kommune og Sametinget .	Sámediggi lea áššis 52/06 mearridan njuolggadusaid mot ruhta maid Sámediggi juolluda politihkalaš joavkkuide ja opposišuvnna bargoeavttut galget hálddašuvvot .
Utviklingsdel : Utviklingsdelen utgjør 25 % den totale tospråklighetsrammen for fylkeskommuner .	Plána- ja finánsalávdegoddi meannuda dáid njuolggadusaid reviderema , ja ovddida árvalusa Sámedikki dievasčoahkkimii .
Kriterier for måloppnåelse skal brukes i rapporteringen over bruk av midlene til Sametinget .	Nubbi teakstabihttá ii rievdaduvvo . Evttohus Ovddádusbellodagas Arthur Tørfoss Evttohus 2
Utviklingsdelen reguleres i henhold til aktivitet og gjennomførte tiltak fra år til år , og på bakgrunn av samarbeidsavtaler mellom den enkelte kommune / fylkeskommune og Sametinget .	Váilevaš rehketdoalloraporttat , dahje jus raporttat eai leat buktojuvvon Sámediggái , sáhttá mielddisbuktit ahte boahtte jagi doarjja ii mákso dahje dat unniduvvo , dahje ahte doarjja gáibiduvvo máksojuvvot Sámediggái ruovttoluotta .
Størrelsen på utviklingsdelen for den enkelte kommune / fylkeskommune fastsettes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ravdamearálaš váikkuhus sáhttá leat politiijaváidda . Seamma dáhpáhuvvá jus dárkkisteaddji gávdná duođalaš boasttuvuođaid ja váilevašvuođaid raporteremis .
Samarbeidsavtalene skal blant annet omfatte mål og strategier for hvordan den enkelte kommune / fylkeskommune skal oppfylle samelovens språkregler , og hvordan den enkelte kommune / fylkeskommune vil bruke utviklingsdelen .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa . III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Det kreves detaljert regnskapsrapport for utviklingsdelen av tospråklighetstilskuddet .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 2 hilgojuvvui 28 jienain .
Tildelingskriterier og utbetalingsvilkår Det foreslås følgende tildelingskriterier og utbetalingsvilkår :	Evttohus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat . Lávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 245 av 274	246 siidu 272 siiddus
Aktivitetsplan for inneværende år og budsjettbehov for påfølgende år sendes Sametinget innen 1. mars inneværende år .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 5
Det skal utarbeides en samarbeidsavtale mellom Sametinget og de enkelte forvaltningskommuner og fylkeskommuner for bruken av tospråklighetstilskuddet .	Sáhkavuorru Rolf Johansen , áššejođiheaddji Arthur Tørfoss Ragnhild Melleby Aslaksen Olaf Eliassen Geir Tommy Pedersen Rolf Johansen , áššejođiheaddji
Rapport for basis- og betjeningsdelen sendes Sametinget innen 1. august påfølgende år .	VI Sámedikki mearrádus Čuovvovaš njuolggadusat dasa movt geavahit Sámedikki juolludusaid Sámedikki politihkalaš joavkkuide ja opposišuvnna bargoeavttuide Sámedikkis , biddjojit doibmii .
Rapport og detaljert / beskrivende regnskap for utviklingsdelen i henhold til samarbeidsavtalen sendes Sametinget innen 1. august påfølgende år .	§ 1 . Doaibmaguovlu ja ulbmil Dát njuolggadusat gusket buot doarjagiid geavaheapmái maid Sámediggi juolluda Sámedikki politihkalaš joavkkuide ja opposišuvnna bargoeavttuide Sámedikkis .
50 % utbetales i begynnelsen av budsjettåret .	Joavkkuin lea ovddasvástádus gozihit ahte doarjagat geavahuvvojit njuolggadusaid mielde .
De resterende 50 % utbetales når kriteriene for tilskuddet er oppfylt .	Jus lea eahpádus , de galgá ášši biddjot Sámedikki dievasčoahkkinjođihangoddái .
Er ikke kriteriene for tilskuddet oppfylt innen 1. august , kan ikke tilskuddsmottaker påregne tilskudd fra Sametinget i påfølgende år .	Rievttálaš sadji Jus galgá oažžut doarjaga dáid njuolggadusaid mielde , de eaktuduvvo ahte Sámedikki joavkkut leat sierra juridihkalaš ovttadagat mat galget ovddasvástidit iežaset bargiid ja ekonomiija .
Tilbakebetaling til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller kriteriene som forutsatt . Ordningen evalueres om 3 år Behandlingen av saken ble avsluttet 10.03.11 kl. 14.10	Dat mielddisbuktá ahte addo diehtu joavkku báŋkokontonummára birra ja duođaštus ahte joavku lea registrerejuvvon Brønnøysund ovttadatregistaris § 3 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Originalspråk : Norsk	247 siidu 272 siiddus
Retningslinje for Sametingets gruppe- og opposisjonsmidler revidering Arkivsaknr .	Rehketdoallu ja dárkkástus Ruhtageavaheamis galgá ráhkaduvvot rehketdoallu ja raporta .
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen komiteen Sametingets plenum	Rehketdoalloraporta galgá čuovvut kontántaprinsihpa ja čájehit goluid mat leat leamaš .
Møtedato 11.02.11 21.–24.02.11 08. – 11.03.11 Saksnr. DCJ 003/11 SP 012/11	Rehketdoallodárkkisteaddji maid Dievasčoahkkinjođihangoddi lea nammadan , galgá jahkásaččat dárkkistit rehketdoaluid .
Saken påbegynt 10.03.11 kl. 14.10	Sámediggi máksá dárkkistangoluid .
II Forslag og merknader Plenumsledelsens forslag til innstilling :	Dárkkisteaddji galgá veahkkin čielggadit áššiid jus lea dárbu .
Retningslinjer for bruk av midler fra Sametinget til de politiske gruppene Vedtatt i sametinget 10.3.2011 Følgende retningslinjer gjøres gjeldende for bruk av tilskudd fra Sametinget til politiske grupper i Sametinget og tilskudd til opposisjonens arbeidsvilkår i Sametinget .	Raporttat mat váilot dahje leat váilevaččat Váilevaš rehketdoalloraporttat , dahje jus raporttat eai leat buktojuvvon Sámediggái , sáhttá mielddisbuktit ahte boahtte jagi doarjja ii mákso dahje dat unniduvvo , dahje ahte doarjja gáibiduvvo máksojuvvot Sámediggái ruovttoluotta .
Er man i tvil , forelegges saken for Plenumsledelsen .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 10.03.09 dii. 14.35 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 247 av 274	Vuođđogiella : Norsk
Gruppene kan imidlertid kjøpe tjenester fra sin hoved- / partiorganisasjon .	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámedikki dievasčoahkkin Čoahkkinbeaivi 07. – 11.03.2011
Regnskapsrapporten skal følge kontantprinsippet og vise påløpte utgifter .	Sámediggeráđđi Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi Advokat firma Hjort
Utgiftene til revisjonen belastes Sametinget .	12.05.10 03.11.10 Knut Midthun Plenum sak 44/10
Revisjonsberetningen for hvert grupperegnskap framlegges for Plenumsledelsen innen en frist fastsatt av Plenumsledelsen . Revisor skal kunne bistå gruppene med nødvendige avklaringer .	II Evttohusat ja mearkkašumit Bearráigeahččanlávdegotti evttohus : Sámediggi lea ságaškuššan Bearráigeahččanlávdegotti áigodaga čakčamánu 2009 – juovlamánu 2010 jahkedieđáhusa .
Kostnaden for dette arbeidet kan refunderes fra Sametinget .	Jahkedieđáhus lea biddjojuvvon mielddusin protokollii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 248 av 274	249 siidu 272 siiddus
Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	Bearráigeahččanlávdegotti jahkedieđáhusa 1 .
Plan- og finanskomiteen behandler retningslinjer for Sametingets gruppe- og opposisjonsmidler .	ÁLGGAHUS Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi , dárogillii Sametingets kontrollkomité , oaččui dievasčoahkkinášši 09/10 meannudeamis ođđa nama .
Plan- og finanskomiteen behandler revisjon av disse retningslinjene , og fremmer innstilling overfor Sametingets plenum .	Dás fuomášahttojuvvo ahte Bearráigeahččanlávdegotti gustovaš njuolggadusat ain geavahit namahusa Sametingets kontrollkomité dárogillii .
Dette innebærer at det gis opplysning om gruppens bankkontonummer og bekreftelse på at gruppen er registrert i enhetsregisteret i Brønnøysund .	Bearráigeahččanlávdegotti lahtuin lea viiddiduvvon vuoigatvuohta oaidnit Sámedikki dokumeanttaid , rapporttaid ja sullasaččaid . ”
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Arthur Tørfoss | Forslag 2 Ny setning i §7 .	Bearráigeahččanlávdegotti bargamušat bohtet ovdan Sámedikki čoahkkinortnega paragráfas 15 .
Manglende eller ufullstendig regnskapsrapportering til Sametinget vil kunne medføre at tilskudd for påfølgende år vil bli avkortet eller ikke utbetalt , eller at tilskuddet kreves betalt tilbake til Sametinget . En ytterste konsekvens kan være politianmeldelse .	Bearráigeahččanlávdegotti bargamuššan lea : Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti bargun lea : doaimmahit parlamentáralaš bearráigeahču doaimmas mii ruhtaduvvo Sámedikki bušeahtas , ja bearráigeahččat Sámedikki jahkerehketdoalu , ja vejolaš mearkkašumiid maid Riikkarevišuvdna lea buktán dáidda .
Det samme gjelder dersom revisor påpeker vesentlige feil og mangler ved rapporten .	Lávdegoddi oažžu iskkadit Sámedikki hálddahusa go atná dan dárbbašlažžan Sámedikki bearráigeahču dihte .
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Plenumsledelsens forslag til innstilling .	Ovdal go lávdegoddi ieš dahká dákkár iskkademiid , de galgá dieđihit sámediggeráđđái , dahje dievasčoahkkinjođihangoddái , mii lea geatnegas buktit dieđuid mat jerrojuvvojit .
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	Lávdegoddi sáhttá ovddidit árvalusa Sámedikki dievasčoahkkimii áššiin maid meannuda .
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt . Forslag 2 ble forkastet med 28 stemmer .	Dievasčoahkkin sáhttá mearridit sierra njuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádus- ja bargosuorgái .
4 stemte for Komiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi galgá Bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádus- ja bargosuorggi erenoamáš njuolggadusaid § 4 vuođul bidjat ovdan jahkedieđáhusa .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Jahkedieđáhus galgá dávistit Bearráigeahččanlávdegotti ovddit jagi doibmii .
Side 249 av 274 IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Dat mielddisbuvttii ahte Margit Eli A. Oskal guđii Bearráigeahččanlávdegotti ja sadjái bođii Mariann W. Magga .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5	Ođđa lahttu lea válljejuvvon 03.12.2010 rájes . 3 .
Replikk Rolf Johansen	250 siidu 272 siiddus
Virkeområde og formål Disse reglene gjelder all bruk av tilskudd fra Sametinget til politiske grupper i Sametinget og tilskudd til opposisjonens arbeidsvilkår i Sametinget . Tilskuddet skal bare brukes til sametingsrelatert arbeid , herunder til drift av et nødvendig politisk og administrativt støtteapparat for gruppene , samt til anskaffelse av varer og tjenester som gruppene finner nødvendig for å ivareta sine funksjoner i Sametinget .	Oslos : 03.06.10 Romssas : 08.10.10 Kárášjogas : 04.11.10 Olgguldas čoahkkimat : Bearráigeahččanlávdegoddi lea doallan čuovvovaš olgguldas čoahkkimiid doaibmaáigodagas : Romssas : 15.01. 2010 Forum Dárkkástusa ja bearráigeahččama várás Oslos : 03.06.2010 Sturradikki bearráigeahččan – ja vuođđudanlávdegoddi Oslos : 04.06.2010 Riikkarevišuvdna Čoahkkimis Stuorradikki Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegottiin oaččui Bearráigeahččanlávdegoddi lagat dieđuid dan birra mo Stuorradikki bearráigeahččanvuogádat doaibmá .
Det er gruppenes ansvar å påse at tilskuddsmidlene blir brukt som forutsatt i retningslinjene .	Čoahkkimis Riikkarevišuvnnain ságaškuššojuvvui earret eará dan rolla birra mii sis lea Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti ektui .
Er man i tvil , forelegges saken for Plenumsledelsen . § 2 .	Konferánsa lágiduvvui geassemánu 2. b. 2010 Gardermoenis .
Rettslig stilling For å motta midler etter disse retningslinjene , forutsettes det at gruppene i Sametinget er å betrakte som egne juridiske enheter med ansvar for eget personell og egen økonomi .	Váldofáddán lei earret eará : Nannejuvvon iešdárkkástus Oastin Etihkka , morála ja korrupšuvdna Bearráigeahččanlávdegoddi lea maid oassálastán Stuorradikki Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti lágidan gulaskuddamii .
Dette innebærer at det gis opplysning om gruppens bankkontonummer og bekreftelse på at gruppen er registrert i enhetsregisteret i Brønnøysund .	Gulaskuddama fáddá lei mo Riikkarevišuvdna lea iskkadan politiija áŋgiruššama organiserejuvvon rihkolašvuođa vuostá .
Tilskuddets størrelse Sametinget fastsetter ved budsjettbehandlingen det samlede tilskuddet , som Plenumsledelsen fordeler etter fastsatte retningslinjer .	Áigumuššan oassálastit gulaskuddamii lea geahčadit mo gulaskuddanproseassat čađahuvvojit geavadis .
Gruppene kan imidlertid kjøpe tjenester fra sin hoved- / partiorganisasjon . § 5 .	Ášši loktejuvvui formálalaš meannudeapmái ođđajagimánus 2010. 5 .
Godtgjørelser og naturalytelser til representanter Tilskuddsmidler kan utbetales som godtgjørelse til gruppens representanter .	BEARRÁIGEAHČČANLÁVDEGOTTI DOAIBMA Bearráigeahččanlávdegoddi lea meannudan 6 ášši 2010:s main lea ovddalgihtii iskkadeapmi čađahuvvon .
Innberetningspliktige ytelser skal spesifiseres i egen note i regnskapsrapporten , slik at det framgår hva hver enkelt har mottatt .	Dat leat čuovvovaš áššit : Ášši 1/10 – Áššelistta dohkkeheapmi – Ođđa ášši : Lahtuid válljen FEFO:i Ášši duogáš : Dievasčoahkkináššis 46/09 válljejuvvojedje ođđa stivralahtut Finnmárkkuopmodahkii .
Situasjonsbestemte ytelser som for eksempel åremålsgaver / tilstelninger og lignende faller utenfor , samt det som dekkes av Sametingets øvrige retningslinjer .	Áššečilgehusas čujuhuvvo dasa ahte Sámediggi finnmárkkulága § 7 , nuppi lađđasa vuođul “ galgá válljet golbma lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuiguin Finnmárkkuopmodaga stivrii .
Regnskapsføring og revisjon Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámedikki válljen lahtuid gaskkas galgá uhcimustá okta Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 250 av 274	251 siidu 272 siiddus
Det skal føres regnskap og rapport over bruken av midlene .	stivralahttu ja su sadjásašlahttu leat boazodoalu ovddasteaddjit .
Regnskapsrapporten skal følge kontantprinsippet og vise påløpte utgifter .	Sámediggi galgá válljet lahtuid ja sadjásašlahtuid ovtta ollái . ”
Regnskapene skal årlig revideres av en revisor oppnevnt av Plenumsledelsen . Utgiftene til revisjonen belastes Sametinget .	( min vuolláisárgun ) Válga dievasčoahkkimis čađahuvvui dainna lágiin ahte lahtut válljejuvvojedje ovttaid mielde eai ge ovtta ollái .
Revisjonsberetningen for hvert grupperegnskap framlegges for Plenumsledelsen innen en frist fastsatt av Plenumsledelsen . Revisor skal kunne bistå gruppene med nødvendige avklaringer .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : Bearráigeahččanlávdegoddi čujuha dasa ahte válga dievasčoahkkimis rihkui Finnmárkkulága § 7 , 2. lađđasa go lahtut válljejuvvojedje ovttaid mielde eai ge ovtta ollái .
Kostnaden for dette arbeidet kan refunderes fra Sametinget . Plenumsledelsen kan vedta å begrense refusjonen til et bestemt beløp pr gruppe .	Lahtut galget nammaduvvot kollegiála orgánan , amas šaddat nu ahte lahtuin lea “ iešguđet árvu ” jus čuožžila duhtameahttunvuohta .
Regnskapsrapporten og revisjonsberetningen gjøres offentlig tilgjengelige når de fremmes for Plenumsledelsen . § 7 .	Bearráigeahččanlávdegotti loahppajurdda : Stivralahtuid válljen Finnmárkkuopmodahkii ii čađahuvvon finnmárkkulága § 7 , 2. lađđasa vuođul .
Manglende eller ufullstendig rapportering .	Lea deaŧalaš čuovvut válgaprosedyraid , erenoamážit sin ektui geat válljejuvvojit .
Det samme gjelder dersom revisor påpeker vesentlige feil og mangler ved rapporteringen .	Dásseárvoáittardeaddji loahppajurdda lei ahte Dásseárvoláhka ii lean rihkkojuvvon .
Ikrafttreden Retningslinjene og ordningen med én felles revisor trer i kraft fra den dagen de er vedtatt i Sametingets plenum .	Ja go Sámediggeráđđi lea , nu go mii áddet dan , Sámedikki “ ráđđehus ” , de galggašii vuordit ahte dát geavat maid čuvvojuvvo dáppe .
Originalspråk : Norsk	252 siidu 272 siiddus
Ášši / Sak SP	ráđđelahtu .
Kontrollutvalgets årsmelding Arkivsaknr .	Danne ii gusto Sámediggeráđi válljen Dásseárvoláhkii .
Behandlinger Politisk nivå Sametingets plenum	Bargu loahpahuvvui čakčamánu 21. b. 2010 .
Møtedato 07. – 11.03. 11 Saksnr. SP 013/11	Gulaskuddan čađahuvvui skábmamánu 4. b. 2010 .
Saken påbegynt 10.03.11 kl. 16.15 I Vedlegg Nr. .	Ášši meannuduvvui dasto dievasčoahkkimis áššis 44/10 .
Knut Midthun Plenum sak 44/10 Kontrollutvalget Kontrollutvalget Kontrollutvalget Kontrollutvalget Áltta Siida og Álttá Sámi Giellaguovddáš Advokat firma Hjort	Ášši 10/10 ja 5/11 – Fálaldagaid háhkan olgguldasat Bearráigeahččanlávdegotti čállidoibmii Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 253 siidu 272 siiddus
II Forslag og merknader Kontrollutvalgets innstilling : Sametinget har drøftet kontrollutvalgets årsmelding for perioden september 2009 – desember 2010 .	Bearráigeahččanlávdegotti loahppajurdda : Bearráigeahččanlávdegoddi ráhkada dakkár visogova mii čájeha makkár bálvalusat dárbbašuvvojit ja mii galgá gáibiduvvot , ja dan vuođul galgá ráhkaduvvot fálaldat .
Kontrollutvalgets årsmelding 1 .	Sámediggi bidjá fálaldaga Doffinii .
INNLEDNING Sametingets kontrollkomité fikk ved behandlingen i plenumssak 09/10 nytt navn .	Dasto dahkkojuvvo rámmašiehtadus dainna fitnodagain mii lea addán buoremus fálaldaga .
Det nye navnet er Sametingets kontrollutvalg . Det gjøres oppmerksom på at gjeldende regelverk for kontrollutvalget fortsatt anvender benevnelsen Sametingets kontrollkomité .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : Bearráigeahččanlávdegoddi árvvoštalai almmuhanteavstta ja gelbbolašvuođagáibádusa Magne Svinenga virgádeami ektui ossodatdirektevran .
I henhold til Særskilte regler for Kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde § 2 skal kontrollkomiteen « . .	Bearráigeahččanlávdegotti loahppajurdda : Bearráigeahččanlávdegottis eai leat mearkkašumit virgádanprosessii .
Side 252 av 274	254 siidu 272 siiddus
vurdere det opp mot etablerte kriterier og ordninger og bidra til å rette opp eventuelle feil og mangler .	Bearráigeahččanlávdegotti bargu sorjá viehka muddui daid ekonomalaš rámmain , mat mearriduvvojit Sámedikki bušeahtas .
Individuelle interesser vil som utgangspunkt ivaretas av forvaltningen , domstoler og ombudsordninger . Kontrollkomiteens medlemmer har utvidet rett til innsyn i dokumenter , rapporter og lignende i Sametingetš .	Dálá ekonomalaš dilli lea nu ahte Bearráigeahččanlávdegottis eai leat eai ekonomalaš návccat eai ge bargonávccat guorahallat Sámedikki jahkerehketdoaluid , Sámediggeráđi čoahkkingirjjiid , Doarjjastivrra čoahkkingirjjiid jna. .
Kontrollkomiteens oppgaver framkommer i Sametingets arbeidsorden § 15 .	Danne váikkuha dálá ekonomalaš dilli dan dárkkástusbargui muđuige maid Bearráigeahččanlávdegoddi galgá čađahit .
Før utvalget selv foretar slike undersøkelser , underrettes sametingsrådet , eventuelt plenumsledelsen , som plikter å framskaffe ønskede opplysninger .	Daid bargamušaid lassin maid Bearráigeahččanlávdegoddi galgá čađahit boahttevaš jagiid , de galget guorahallojuvvot dat rutiinnat mo doarjagat Sámedikki politihkalaš joavkkuide máksojuvvojit .
Utvalget kan avgi innstilling til Sametingets plenum om de saker den tar opp til behandling .	Dát lea digaštallojuvvon mediain , seammás go ášši árvvoštallojuvvo čađahahtti resurssaid ektui .
Plenum kan fastsette særskilte regler for kontrollutvalgets ansvars- og arbeidsområde .	Bearráigeahččanlávdegoddi eaktuda ahte ekonomalaš dilli čovdojuvvo boahttevaš bušeahttamennudemiin .
Sametingets kontrollutvalg skal i hht. særskilte regler for Kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde § 4 avgi årsmelding .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea sádden bušeahttadárbbu muhto dat ii leat veahkehan maidege , mii dieđusge lea mielddisbuktán badjel meari geavaheami .
Årsmeldingen skal avspeile kontrollutvalgets virksomhet i foregående år .	Jus buohtastahttá badjel meari geavaheami ja dieđihuvvon bušeahttadárbbu , de dat dávistit oktii .
Dette medførte at medlem Margit Eli A. Oskal gikk ut av kontrollutvalget og ble erstattet med Mariann W. Magga .	Dan lassin lea Sámediggi viidásit ovddidan parlamentarismma , mii resurssaid dáfus galgá dávistit Bearráigeahččanlávdegotti ektui .
Valg av nytt medlem er gjort gjeldende fra og med 03.12.2010. 3 .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
I møtet med Riksrevisjonen ble det blant annet drøftet hvilke rolle de har i forhold til Sametingets kontrollutvalg .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi lea ságaškuššan Bearráigeahččanlávdegotti áigodaga čakčamánu 2009 – juovlamánu 2010 jahkedieđáhusa .
Hovedtemaet var blant annet : Styrket egenkontroll Innkjøp Etikk , moral og korrupsjon Kontrollutvalget har også deltatt på høring i regi av Stortingets kontroll- og konstitusjonskomité .	Ođđa namma lea dárogillii Sametingets kontrollutvalg . Dás fuomášahttojuvvo ahte Bearráigeahččanlávdegotti gustovaš njuolggadusat ain geavahit namahusa Sametingets kontrollkomité dárogillii .
Tema for høring var Riksrevisjonens undersøkelse av politiets innsats mot organisert kriminalitet .	Bearráigeahččanlávdegotti lahtuin lea viiddiduvvon vuoigatvuohta oaidnit Sámedikki dokumeanttaid , rapporttaid ja sullasaččaid . ”
Målet med å delta på høringen var primært å se hvordan høringsprosesser blir gjennomført i praksis .	Dievasčoahkkin sáhttá mearridit sierra njuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádus- ja bargosuorgái .
HØRINGER Det ble gjennomført én høring i siste periode .	Jahkedieđáhus galgá dávistit Bearráigeahččanlávdegotti ovddit jagi doibmii .
Høringen ble avholdt den 4. november 2010 i Karasjok .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Kontrollutvalget innhentet juridisk kompetanse i forbindelse med utredning av enkeltspørsmål i tilknytning til saken . Bakgrunn for høringen : I revidert budsjett 2009 ble det opprettet en ny post 507 med en avsetning på kr. 1 000 000,- som en oppfølgning av Institusjonsmeldingen .	BEARRÁIGEAHČČANLÁVDEGOTTI LAHTUT Sámediggi válljii 14.10.09 áššis 34/09 čuovvovaš lahtuid Bearráigeahččanlávdegoddái áigodahkii 2009 - 2013 : Randi A. Skum , jođiheaddji Åge Nordkild , nubbinjođiheaddji Silje Karine Muotka , lahttu Jørn Are Gaski , lahttu Margit Eli A. Oskal / Mariann W. Magga , lahttu Áššis 51/10 – Válga rievdaduvvui Bearráigeahččanlávdegotti čoahkádus .
Midlene skulle prioriteres til samorganiseringen av institusjonene Alta siida / Samisk språksenter og til omorganiseringen av Aja samisk senter og Riddu Riđđu .	Dat mielddisbuvttii ahte Margit Eli A. Oskal guđii Bearráigeahččanlávdegotti ja sadjái bođii Mariann W. Magga . Ođđa lahttu lea válljejuvvon 03.12.2010 rájes .
Som en følge av at Sametingsrådet tildeler hele bevilgningen på post 507 til sistnevnte omorgansieringsprosess , retter Álttá Siida og Álttá Sámi Giellaguovddáš AS brev datert 13.11.2009 til Sametingets kontrollutvalg hvor de ber om at det blir foretatt en legalitetskontroll i saken .	Čoahkkimis Riikkarevišuvnnain ságaškuššojuvvui earret eará dan rolla birra mii sis lea Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti ektui . Konferánssat ja eará : Čađahuvvon čoahkkimiid lassin leat Bearráigeahččanlávdegotti lahtut oassálastán Forum for Kontroll og Tilsyn ( FKT ) lágidan konferánsii .
Saken ble tatt opp til formell behandling i januar 2010. 5 .	Konferánsa lágiduvvui geassemánu 2. b. 2010 Gardermoenis .
KONTROLLUTVALGETS VIRKSOMHET Kontrollutvalget har behandlet 6 saker i 2010 som det er gjort forundersøkelser i .	GULASKUDDAMAT Okta gulaskuddan čađahuvvui maŋimus áigodagas . Gulaskuddan dollojuvvui skábmamánu 4. b. 2010 Kárášjogas .
Både som medlemmer og som varamedlemmer skal Sametinget velge både kvinner og menn .	2009 reviderejuvvon bušeahtas ásahuvvui ođđa poasta 507 masa várrejuvvui 1 000 000 ru. ásahusdieđáhusa čuovvoleapmái .
Blant medlemmene valgt av Sametinget skal minst ett styremedlem og vedkommendes varamedlem være representanter for reindriften .	Ruđat galge vuoruhuvvot ásahusaid Álttá siidda / Sámi giellaguovddáža oktii organiseremii ja Ája sámi guovddáža ja Riddu Riđđu ođđasis organiseremii .
Sametinget skal velge medlemmer og varamedlemmer samletš .	Ášši loktejuvvui formálalaš meannudeapmái ođđajagimánus 2010. 5 .
( vår understrekning ) Valget i plenum ble gjennomført ved at medlemmene ble valgt én for én og ikke samlet .	Dat leat čuovvovaš áššit : Ášši 1/10 – Áššelistta dohkkeheapmi – Ođđa ášši : Lahtuid válljen FEFO:i Ášši duogáš : Dievasčoahkkináššis 46/09 válljejuvvojedje ođđa stivralahtut Finnmárkkuopmodahkii .
Kontrollutvalgets behandling : Kontrollutvalget viser til at valget i plenum ble gjennomført i strid med Finnmarksloven § 7 , 2. ledd da medlemmene ble én for én og ikke samlet .	Áššečilgehusas čujuhuvvo dasa ahte Sámediggi finnmárkkulága § 7 , nuppi lađđasa vuođul “ galgá válljet golbma lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuiguin Finnmárkkuopmodaga stivrii .
Medlemmene skal oppnevnes som et kollegialt organ , slik at det ikke oppstår tilfeller der medlemmene blir « ulikt vektetš som følge av en eventuell misnøye .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : Bearráigeahččanlávdegoddi čujuha dasa ahte válga dievasčoahkkimis rihkui Finnmárkkulága § 7 , 2. lađđasa go lahtut válljejuvvojedje ovttaid mielde eai ge ovtta ollái .
Kontrollutvalgets konklusjon : Valg av styremedlemmer til Finnmarkseiendommen ble ikke gjennomført i hht. finnmarkslovens § 7 , 2. ledd .	Bearráigeahččanlávdegotti loahppajurdda : Stivralahtuid válljen Finnmárkkuopmodahkii ii čađahuvvon finnmárkkulága § 7 , 2. lađđasa vuođul .
Det er viktig at prosedyrene for valg blir fulgt , spesielt for de som blir valgt .	Lea deaŧalaš čuovvut válgaprosedyraid , erenoamážit sin ektui geat válljejuvvojit .
kjønnsbalansen i det nye Sametingsrådet valgt for perioden 2009 – 2013 Sakens bakgrunn : Medlem av Aps Samepolitiske Råd , Åge Nils Haugen , klaget på valget av det nye Sametingsrådet med en sammensetning på 4 kvinner og 1 mann .	Ášši 2/10 – Váidda sohkabealdássedeattu ektui dan Sámediggeráđis mii válljejuvvui áigodahkii 2009 – 2013 Ášši duogáš : Bargiidbellodaga Sámepolitihkalaš Ráđi lahttu , Åge Nils Haugen , váiddii ođđa Sámediggeráđi válgga go čoahkádus šattai 4 nissonolbmo ja 1 almmáiolmmoš .
Klager mente dette var i strid med tidligere praksis i Sametinget og Sametingets egen vedtatte plan for likestilling og Likestillingsloven .	Váidi oaivvildii ahte dát rihkui Sámedikki ovddeš geavada ja Sámedikki iežas mearriduvvon dásseárvoplána ja Dásseárvolága .
Kontrollutvalgets behandling : Kontrollutvalget rettet i brev datert 9. februar 2010 til Sametingsrådet med anmodning om redegjørelse i saken .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : Bearráigeahččanlávdegoddi čálii guovvamánu 9. b. 2010 reivve Sámediggeráđđái ja ávžžuhii oažžut čielggaduvvot ášši .
Brevet ble besvart den 17.03.2010 av Sametingspresident Egil Olli .	17.03.2010 vástidii Sámediggepresideanta Egil Olli reivii .
I brevet ble det vist til korrespondanse mellom Likestillingsombudet og Arbeiderpartiets sametingsgruppe om saken .	Reivves čujuhuvvo Dásseárvoáittardeaddji ja Bargiidbellodaga sámediggejoavkku gaskasaš čálašeapmái áššis .
Likestillingsombudet konkluderte med at det ikke forelå brudd på Likestillingsloven .	Dásseárvoáittardeaddji loahppajurdda lei ahte Dásseárvoláhka ii lean rihkkojuvvon .
Det ble imidlertid vist til at « Det vi derimot kan si , er at siden Brundtland regjeringen har det vært kutyme at regjeringen er representert med minst 40 % kvinner eller menn .	Dattetge čujuhuvvui dasa ahte dan maid sii aŋkke sáhttet dadjat , lea ahte Brundtland ráđđehusa rájes lea leamaš dáhpin ahte ráđđehus ovddastuvvo uhcimusat 40 % nissonolbmuiguin dahje almmáiolbmuiguin .
I og med at sametingsrådet , slik vi forstår det , er Sametingets « regjeringš vil man kunne forvente at denne praksis også følges opp her .	Ja go Sámediggeráđđi lea , nu go mii áddet dan , Sámedikki “ ráđđehus ” , de galggašii vuordit ahte dát geavat maid čuvvojuvvo dáppe .
Det optimale vil derfor være å sikre jevn fordeling blant rådsmedlemmene , og ikke utjevne ved flere mannlige representanter blant rådgiverneš .	Buoremussan livččii danne ahte sihkkarastojuvvo dássedis juohku ráđđelahtuid gaskkas , ii ge dan dássidit dakko bokte ahte ráđđeaddin bidjat eanet áirasiid mat leat almmáiolbmot .
Det ble også vist til at det ikke foreligger brudd på Sametingets egen politikk for likestilling .	Čujuhuvvui maiddái dasa ahte Sámedikki iežas dásseárvopolitihkka ii lean rihkkojuvvon .
Kontrollutvalgets konklusjon : Sametingsrådet er valgt av sametingets plenum i hht. Sametingets arbeidsorden av 01.03.2006 , hvor det heter i § 19 at : « Sametingsrådet velges etter bestemmelsene i grunnreglene § 2-3 .	Bearráigeahččanlávdegotti loahppajurdda : Sámedikki dievasčoahkkin lea válljen Sámediggeráđi Sámedikki 01.03.2006 mannosaš čoahkkinortnega vuođul , mas § 19 dadjá ahte : “ Sámediggeráđđi válljejuvvo vuođđonjuolggadusaid § 2-3 mearrádusaid mielde .
Når forslag til sametingsråd er fremmet , foretas det avstemning over hele rådets sammensetning samlet .	Go sámediggeráđđi lea árvaluvvon , de jienastuvvo olles ráđi čoahkádus ovttas .
Sametingsrådet er valgt dersom det oppnår mer enn halvparten av de avgitte stemmer ved første avstemning .	Sámediggeráđđi lea válljejuvvon jos vuosttaš jienasteamis oažžu eanet go beali jienastuvvon jienastagain .
Oppnås ikke mer enn halvparten av de avgitte stemmer , foretas en ny avstemning .	Jos ii oaččo eanet go beali jienastuvvon jienastagain , de jienastuvvo ođđasis .
Her regnes det rådet som valgt som har flest stemmer ( enkelt flertall ) .	Dál lea válljejuvvon ráđđin dat eavttuhus mii oažžu eanemus jienastagaid ( ovttageardásaš eanetlohku ) .
Har to forslag fått samme stemmetall , foretas ny avstemning blant disseš .	Jos guokte eavttuhusa leat ožžon seamma mađe jienastagaid , de galgá dán guokte eavttuhusa ođđasis jienastit . ”
I Sametingets grunnregler fra 01.03.2006 heter det i § 2- 3 a ) følgende : « Etter at innstillingen fra fullmaktskomiteen er ferdigbehandlet , velger Sametinget av og blant Sametingets representanter et sametingsråd .	Sámedikki 01.03.2006 mannosaš vuođđonjuolggadusain dadjá § 2- 3 a ) ná : « Maŋŋá go fápmuduslávdegotti árvalus lea meannuduvvon gárvvisin , vállje Sámediggi iežas áirasiid logus sámediggeráđi .
Sametingsrådet skal være sammensatt av en president , en visepresident og minst tre rådsmedlemmer .	Sámediggeráđis galget leat mielde presideanta , várrepresideanta ja unnimusat golbma ráđđelahtu .
Valget skjer på grunnlag av en politisk tiltredelseserklæring , som flertallsvalg ved avstemning over hele rådets sammensetning samletš .	Válga dahkko politihkalaš álgojulggaštusa vuođul , eanetlohkoválgan gos jienastuvvo olles ráđi čoahkádus ovttas .
Sametinget er et folkevalgt organ , og Sametingsrådet velges av Sametingets plenum .	š Sámediggi lea álbmotválljen orgána , ja Sámediggeráđđi válljejuvvo Sámedikki dievasčoahkkimis .
I henhold til Lov om likestilling stilles det krav om jevn kjønnsrepresentasjon i offentlige oppnevnte styrer ( vår understekning ) .	Dásseárvolága vuođul gáibiduvvo dássedis sohkabealovddasteapmi almmolaččat nammaduvvon stivrrain ( min vuolláisárgun ) .
Dette kravet gjelder ikke for « . . utvalg m.v. som etter lov bare skal ha medlemmer fra direkte valgte forsamlingerš etter § 21 , 2. ledd .	Dát gáibádus ii gusto lávdegottiide main lága vuođul dušše galget leat njuolgga válljejuvvon čoahkkanemiid lahtut § 21 , 2. lađđasa vuođul .
Valg av sametingsråd faller derfor uten for Lov om likestilling .	Danne ii gusto Sámediggeráđi válljen Dásseárvoláhkii .
Sak 3/10 – Legalitetskontroll – fordeling av midler Sakens bakgrunn : Se årsmeldingen punkt 4 .	Ášši 3/10 – Lobálašvuođadárkkástus – ruhtajuolludeamit Ášši duogáš : Geahča jahkedieđáhusa 4. čuoggá .
I brev av 09.02.2010 til Sametingsrådet ber kontrollutvalget om en redegjørelse i saken , herunder tildeling av fullmakter internt i rådet , samt formelt rådsvedtak som ligger til grunn for Sametingsrådets disponering av post 507 .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : 09.02.2010 beiváduvvon reivves Sámediggeráđđái bivdá Bearráigeahččanlávdegoddi ášši čielggaduvvot , dás maiddái fápmudusaid juogadeapmi siskkáldasat ráđis , ja formálalaš ráđđemearrádusa mii lea vuođđun dasa mo Sámediggeráđđi lea hálddašan poastta 507 .
Brevet besvares av Sametingspresidenten den 17.03.2010 hvor det vises til at intensjonsavtale , aksjonæravtale og stiftelsesdokumenter i forbindelse med etableringen av Senter for Nordlige folk AS utgjør det formelle vedtaket i saken .	Sámediggepresideanta vástidii reivii 17.03.2010 mas čujuhuvvo dasa ahte intenšuvdnašiehtadus , oasuseaiggátšiehtadus ja vuođđudandokumeanta Davvi álbmogiid guovddáža OS ( Senter for Nordlige folk AS ) vuođđudeami oktavuođas , dat lea dat formálalaš mearrádus áššis .
Når det gjelder fullmakter vises det til at det på bakgrunn av drøftinger « har ansvarlig rådsmedlem fått fullmakt til å inngå økonomiske forpliktelser på vegne av rådetš .	Go guoská fápmudusaide , de čujuhuvvo dasa ahte ságaškuššamiid vuođul lea ovddasvástideaddji ráđđelahttu ožžon fápmudusa čađahit ekonomalaš geatnegasvuođaid ráđi bealis .
Kontrollutvalget rettet på bakgrunn av dette et brev til Kommunesektorens interesse- og arbeidsgiverorganisasjon den 4. mai 2010 med forespørsel om de kunne foreta en juridisk vurdering av 5 problemstillinger i tilknytning til saken .	Dan vuođul sáddii Bearráigeahččanlávdegoddi reivve gielddaid beroštus- ja bargoaddiorganisašuvdnii ( Kommunesektorens interesse- og arbeidsgiverorganisasjon ) miessemánu 4. b. 2010 ja jearai sáhtte go sii árvvoštallat juridihkalaččat 5 čuolbmačilgehusa ášši oktavuođas .
Kontrollutvalget fikk tilbakemelding om at KS advokatene kun bistår egne medlemmer og at de derfor ikke kunne påta seg oppdraget .	Bearráigeahččanlávdegoddi oaččui vástádusa ahte KS advokáhtat sáhttet veahkehit dušše iežaset lahtuid ja ahte sii danne eai sáhte váldit badjelasaset dán barggu .
Det ble derfor rettet samme forespørsel til advokatfirmaet Hjort den 28. mai 2010 .	Danne sáddejuvvui seamma jearaldat advokáhtafitnodahkii Hjort miessemánu 28. b. 2010 .
De hadde anledning å påta seg oppdraget .	Sii sáhtte váldit barggu .
Arbeidet ble ferdigstilt den 21. september 2010 .	Bargu loahpahuvvui čakčamánu 21. b. 2010 .
På bakgrunn av redegjørelse og tilsendte dokumenter fra Sametingsrådet samt juridisk betenkning , ble det besluttet å gjennomføre en åpen høring , jfr. sak 22/10 .	Guorahallama vuođul ja daid dokumeanttaid vuođul maid Sámediggeráđđi sáddii ja juridihkalaš árvvoštallama vuođu , mearriduvvui ahte galggai čađahuvvot rabas gulaskuddan , geahča ášši 22/10 .
Høringen ville gi rådet anledning til å belyse saken før kontrollutvalget fattet sine konklusjoner i saken .	Gulaskuddan galggai addit ráđđái vejolašvuođa čuvgehit ášši ovdalgo Bearráigeahččanlávdegoddi mearridii iežas loahppajurdagiid áššis .
Høringen ble gjennomført den 4. november 2010 .	Gulaskuddan čađahuvvui skábmamánu 4. b. 2010 .
Saken ble deretter plenumsbehandlet i sak 44/10 .	Ášši meannuduvvui dasto dievasčoahkkimis áššis 44/10 .
Kontrollutvalgets konklusjon : Det vises til kontrollutvalgets innstilling i plenumssak 44/10 .	Bearráigeahččanlávdegotti loahppajurdda : Dás čujuhuvvo Bearráigeahččanlávdegotti evttohussii dievasčoahkkináššis 44/10 .
Kontrollutvalget mener at hovedproblemet i denne saken oppstod den 20. april 2009 ved undertegningen av intensjonsavtalen og aksjonæravtalen , og at Sametingsrådet på tegningstidspunktet ikke hadde formeninger om hvordan aksjeinnskuddet på kr. 1 308 000,- skulle finansieres .	Bearráigeahččanlávdegoddi oaivvilda ahte dán ášši váldočuolbma čuožžilii cuoŋománu 20. b. 2009 go intenšuvdnašiehtadus ja oasuseaiggátšiehtadus vuolláičállojuvvojedje , ja go Sámediggeráđis vuolláičállinmuttus eai lean jurdagat das mo 1 308 000 ruvdnosaš oasussisabidjan galggai ruhtaduvvot .
Denne kunnskapen ble ikke inkludert i sametingsrådets arbeid med budsjettforberedelsene i forhold til revidert budsjett .	Dát dieđut ii lean mielde Sámediggeráđi bušeahttaráhkkananbarggus reviderejuvvon bušeahta ektui .
Sak 10/10 og 5/11 – Innhenting av tilbud på ekstern sekretærfunksjon til kontrollutvalget Sakens bakgrunn : Ettersom kontrollutvalget kan gjennomføre forvaltningsrevisjon av Sametinget , bør kontrollutvalgets administrative ressurser ligge utenfor sametingssystemet .	Ášši 10/10 ja 5/11 – Fálaldagaid háhkan olgguldasat Bearráigeahččanlávdegotti čállidoibmii Ášši duogáš : Go Bearráigeahččanlávdegoddi sáhttá dárkkistit Sámedikki hálddašeami , de berrejit Bearráigeahččanlávdegotti hálddahuslaš resurssat leat olggobealde sámediggevuogádaga .
I møtet med Riksrevisjonen ble det påpekt at sekretariatsfunksjonen bør ha en ekstern lokalisering .	Čoahkkimis Riikkarevišuvnnain deattuhuvvui ahte čállingottedoaimmas berre leat olggobealde lokaliseren .
Kontrollutvalgets behandling : Kontrollutvalget har behov for en sekretariatsfunksjon som både kan bistå i forhold til saksbehandling og i saker som krever juridisk eller økonomisk kompetanse .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : Bearráigeahččanlávdegoddi dárbbaša čállingoddedoaimma mii sihke sáhttá veahkehit áššemeannudemiin ja dakkár áššiin mat gáibidit juridihkalaš dahje ekonomalaš gelbbolašvuođa .
Behovet for sekretær- og saksbehandlerfunksjon ble også behandlet under sak 5/11 .	Čálli- ja áššemeannudeaddjidoaimma dárbu gieđahallojuvvui maiddái áššis 5/11 .
Kontrollutvalgets konklusjon : Det utarbeides et anbud basert kontrollutvalgets oversikt over hvilke tjenester det er behov for og en kravspesifikasjon .	Bearráigeahččanlávdegotti loahppajurdda : Bearráigeahččanlávdegoddi ráhkada dakkár visogova mii čájeha makkár bálvalusat dárbbašuvvojit ja mii galgá gáibiduvvot , ja dan vuođul galgá ráhkaduvvot fálaldat .
Sametinget legger ut anbudet på Doffin .	Sámediggi bidjá fálaldaga Doffinii .
Det inngås deretter en rammeavtale med det firmaet som har kommet med det beste tilbudet .	Dasto dahkkojuvvo rámmašiehtadus dainna fitnodagain mii lea addán buoremus fálaldaga .
Sak 17/10 – Eventuelt - Tilsetting av avdelingsdirektør Sakens bakgrunn : Med bakgrunn i media oppslag rundt ansettelsen av avdelingsdirektør Magne Svineng og koplingen til sametingets direktør Rune Fjellheim , besluttet kontrollutvalget å foreta forundersøkelser i saken .	Ášši 17/10 – Muđui – Ossodatdirektevrra virgádeapmi Ášši duogáš : Dan vuođul maid mediat čálle ossodatdirektevrra Magne Svineng virgádeami birra ja čatnaseami birra sámediggedirektevrii Rune Fjellheimii , mearridii Bearráigeahččanlávdegoddi iskkadit dán ášši .
Kontrollutvalgets behandling : Kontrollutvalget foretok en vurdering av utlysingstekst og kompetansekrav sett opp mot endelig ansettelse av Magne Svineng som avdelingsdirektør .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : Bearráigeahččanlávdegoddi árvvoštalai almmuhanteavstta ja gelbbolašvuođagáibádusa Magne Svinenga virgádeami ektui ossodatdirektevran .
Kontrollutvalgets konklusjon : Kontrollutvalget har ingen merknader til ansettelsesprosessen .	Bearráigeahččanlávdegotti loahppajurdda : Bearráigeahččanlávdegottis eai leat mearkkašumit virgádanprosessii .
Kontrollutvalgets behandling : Sametinget viser til at bevilgningen er gitt gjennom plenumsvedtak .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Plenum er Sametingets høyeste organ , og er suveren i forhold til å behandle eget budsjett .	Dievasčoahkkin lea Sámedikki bajimus orgána , ja lea diavasválddálaš iežas bušeahta meannudeami ektui .
Kontrollutvalgets konklusjon : Kontrollutvalget finner ingen forhold ved saken som skulle tilsi at saken tas opp til behandling .	Bearráigeahččanlávdegotti loahppajurdda : Bearráigeahččanlávdegoddi ii gávnna maidege áššis mii mielddisbuvttášii ahte ášši galggašii meannuduvvot .
Andre saker som har vært drøftet : / behandlet I tillegg til de sakene som er omtalt ovenfor , har kontrollutvalget også behandlet egne møteplaner , arbeidsformer , økonomi , gjennomføring av eksterne møter m.m. .	Eará áššit mat lea ságaškuššojuvvon : / meannuduvvon Daid áššiid lassin mat leat namuhuvvon bajábealde , lea Bearráigeahččanlávdegoddi maiddái meannudan iežas čoahkkinplánaid , bargovugiid , ekonomiija , olgguldas čoahkkimiid čađaheami jna. .
Kontrollutvalget har også hatt flere drøftingssaker som det ikke har vært grunnlag for å gå videre med .	Bearráigeahččanlávdegottis leat maid leamaš máŋga ságaškuššanášši main ii leat leamaš vuođđu loktet viidáseappot .
Kontrollutvalget avsluttet 2010 ved å starte forundersøkelser i forhold til bruken av Sametingets valgmanntall .	Bearráigeahččanlávdegoddi loahpahii 2010 dainna lágiin ahte iskkadišgođii beliid Sámedikki jienastuslogu geavaheami oktavuođas .
Denne saken vil bli fulgt opp i 2011 .	Dát ášši čuovvoluvvvo 2011:s .
Kontrollutvalget rettet også brev til Sametingsrådet den 12. april 2010 i forbindelse med manglende overholdelse av frister for tilbakemelding til kontrollutvalget .	Bearráigeahččanlávdegoddi čálii maiddái reivve Sámediggeráđđái cuoŋománu 12. b. 2010 dan oktavuođas go áigemearit vástidit Bearráigeahččanlávdegotti oktavuođaváldimii eai lean dollojuvvon .
UNDERSØKELSER SOM VIL BLI GJENNOMFØRT I KOMMENDE ÅR . Kontrollutvalgets arbeid avhenger i stor grad av de økonomiske rammene som fastsettes gjennom Sametingets budsjett .	ISKKADEAMIT MAT GALGET ČAĐAHUVVOT BOAHTTEVAŠ JAGIID Bearráigeahččanlávdegotti bargu sorjá viehka muddui daid ekonomalaš rámmain , mat mearriduvvojit Sámedikki bušeahtas .
Kontrollutvalget har i flere omganger vist til at den økonomiske rammen for kontrollutvalgets arbeid må økes betydelig dersom utvalget skal kunne gjennomføre de oppgaver som det er forutsatt at kontrollutvalget skal gjennomføre , blant annet i forhold til Særskilte regler for Kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde § 4 .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea máŋgii čujuhan dasa ahte Bearráigeahččanlávdegotti barggu ekonomalaš rámma ferte lasihuvvot mealgadit jus lávdegoddi galgá sáhttit doaimmahit daid bargamušaid mat leat eaktuduvvon ahte Bearráigeahččanlávdegoddi galgá čađahit , earret eará Bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádus- ja bargosuorggi erenoamáš njuolggadusaid § 4 vuođul .
Den økonomiske situasjonen er pr. i dag slik at kontrollutvalget verken har økonomiske- eller kapasitetsmessige ressurser for å foreta gjennomgang av sametingets årsregnskaper , Sametingsrådets møtebøker , Tilskuddstyrets møtebøker m.v. .	Dálá ekonomalaš dilli lea nu ahte Bearráigeahččanlávdegottis eai leat eai ekonomalaš návccat eai ge bargonávccat guorahallat Sámedikki jahkerehketdoaluid , Sámediggeráđi čoahkkingirjjiid , Doarjjastivrra čoahkkingirjjiid jna. .
Den økonomiske situasjonen har derfor innvirkning på øvrig revisjonsarbeid som kontrollutvalget skal gjøre .	Danne váikkuha dálá ekonomalaš dilli dan dárkkástusbargui muđuige maid Bearráigeahččanlávdegoddi galgá čađahit .
Denne har vært gjenstand for diskusjoner i media , samtidig som saken rent ressursmessig vurderes som overkommelig .	Dát lea digaštallojuvvon mediain , seammás go ášši árvvoštallojuvvo čađahahtti resurssaid ektui .
Utover dette vil saken om bruken av Sametingets valgmanntall bli nærmere undersøkt .	Dan lassin galgá Sámedikki jienastuslogu geavaheapmi geahčaduvvot lagabui .
Kontrollutvalget vil fortsatt prioritere egenutvikling i forhold til kontrollarbeid .	Bearráigeahččanlávdegoddi áigu ain vuoruhit iešovddideami bearráigeahččama ektui .
Dette innebærer både deltakelse på kurs og konferanser .	Dat mearkkaša oassálastima sihke kurssaide ja konferánssaide .
UTFORDRINGER Den største utfordringen for kontrollutvalget er som allerede nevnt økonomi .	Dat čájeha ahte bušeahttadárbu lea duohta ja dávista Bearráigeahččanlávdegotti iežas bušeahttadárboárvvoštallamii .
Kontrollutvalget forutsetter at den økonomiske situasjonen blir løst i kommende budsjettbehandlinger .	Dan lassin lea Sámediggi viidásit ovddidan parlamentarismma , mii resurssaid dáfus galgá dávistit Bearráigeahččanlávdegotti ektui .
Kontrollutvalget har sendt inn Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 261 siidu 272 siiddus
Dette viser at budsjettbehovet er reelt og i samsvar med kontrollutvalgets egen vurdering av budsjettbehovet .	Dat dilli ahte Bearráigeahččanlávdegottis ii leat čállingoddi relevánta gelbbolašvuođain , ii leat dohkálaš .
Situasjonen med at kontrollutvalget ikke har et sekretariat med relevant kompetanse er ikke tilfredsstillende .	Danne áigu Bearráigeahččanlávdegoddi oččodit čállingotti mii lea lokaliserejuvvon Sámedikki hálddahusa olggobeallái .
III Votering Av 39 representanter var 31 til stede .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 10.03.09 dii. 17.00 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Sametingets kontrollkomité fikk ved behandlingen i plenumssak 09/10 nytt navn .	Meannudeamit Politihkalaš dássi Válggalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Det nye navnet er Sametingets kontrollutvalg .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 11.03.11dii. 10.05 .
på faglig grunnlag utøve parlamentarisk kontroll og styringskontroll ved å finne ut hva som har skjedd , vurdere det opp mot etablerte kriterier og ordninger og bidra til å rette opp eventuelle feil og mangler .	II Evttohusat ja mearkkašumit Válggalávdegotti mearrádusárvalus : Čuovvovaččat válljejuvvojit Sámedikki čoahkkinstruktuvrra organiserema lávdegoddái : Willy Ørnebakk , jođiheaddji Aud Marthinsen , nubbinjođiheaddji Heidi G. Haaker Odd Iver Sara Torill Bakken Kåven Per A. Bæhr Geir T. Pedersen
Individuelle interesser vil som utgangspunkt ivaretas av forvaltningen , domstoler og ombudsordninger .	Árja Nordkalottfolket Johttisápmelaččaid listu Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR ) III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Kontrollkomiteens medlemmer har utvidet rett til innsyn i dokumenter , rapporter og lignende i Sametingetš .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Kontrollkomiteens oppgaver framkommer i Sametingets arbeidsorden § 15 .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 263 siidu 272 siiddus
Plenum kan fastsette særskilte regler for kontrollutvalgets ansvars- og arbeidsområde .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2
Årsmeldingen skal avspeile kontrollutvalgets virksomhet i foregående år .	Sáhkavuorru Mathis Nilsen Eira , áššejođiheaddji Geir Tommy Pedersen Mathis Nilsen Eira
Dette medførte at medlem Margit Eli A. Oskal gikk ut av kontrollutvalget og ble erstattet med Mariann W. Magga .	Fremskrittspartiet ( FrP ) Bargiidbellodat ( Bb . ) Árja Nordkalottfolket Johttisápmelaččaid listu Norgga Sámiid Riikasearvi ( NSR )
Valg av nytt medlem er gjort gjeldende fra og med 03.12.2010. 3 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 11.03.11 dii. 10.10 .
Side 259 av 274	264 siidu 272 siiddus
Konferansen ble avholdt den 2. juni 2010 på Gardermoen .	Vuođđogiella : Dárogiella Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC
Tema for høring var Riksrevisjonens undersøkelse av politiets innsats mot organisert kriminalitet .	Váiddaorgána ásaheapmi doarjjaáššiid várás Arkiivaáššenr . . 11/46806 / 25 - 58
Målet med å delta på høringen var primært å se hvordan høringsprosesser blir gjennomført i praksis .	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
HØRINGER Det ble gjennomført én høring i siste periode .	Beaivi 28.01.11 22. – 24.02.11 08. – 11.03.11 Áššenr. .
Høringen ble avholdt den 4. november 2010 i Karasjok .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 11.03.11 dii. 10.10 .
Kontrollutvalget innhentet juridisk kompetanse i forbindelse med utredning av enkeltspørsmål i tilknytning til saken .	Ášši SR 024/11 Váiddaorgána ásaheapmi doarjjaáššiid várás Juridisk betenkning Anders Rydmark Klageordning ST - Juridisk betekning prof dr juris Erik Magnus Boe
Bakgrunn for høringen : I revidert budsjett 2009 ble det opprettet en ny post 507 med en avsetning på kr. 1 000 000,- som en oppfølgning av Institusjonsmeldingen .	Deaŧalaš gealbosuorggit leat juridihkalaš máhtu , sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta , dovdat sámi ealáhusaid ja servodatdiliid bures ja buorre čállindáidu .
Midlene skulle prioriteres til samorganiseringen av institusjonene Alta siida / Samisk språksenter og til omorganiseringen av Aja samisk senter og Riddu Riđđu .	Sámedikki váiddaorgána doarjjaáššiid várás galgá čađahit váidojuvvon eaŋkilmearrádusaid váiddaáššemeannudeami nu ahte hálddašanlága váiddameannudannjuolggadusat ollašuhttojuvvojit .
Saken ble tatt opp til formell behandling i januar 2010. 5 .	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
KONTROLLUTVALGETS VIRKSOMHET Kontrollutvalget har behandlet 6 saker i 2010 som det er gjort forundersøkelser i .	265 siidu 272 siiddus Sámedikki váiddaorgána doarjjaáššiid várás sáhttá árvvoštallat buot beliid áššiin .
Både som medlemmer og som varamedlemmer skal Sametinget velge både kvinner og menn .	Sámedikki váiddaorgána doarjjaáššiid várás vuođđuda ieš iežas ja vállje ieš dárkilet bargovuogi .
Blant medlemmene valgt av Sametinget skal minst ett styremedlem og vedkommendes varamedlem være representanter for reindriften .	Sámediggi máksá sierra bušeahttapoasttas daid goluid mat Sámedikki váiddaorgánas doarjjaáššiid várás leat .
Sametinget skal velge medlemmer og varamedlemmer samletš . ( vår understrekning ) Valget i plenum ble gjennomført ved at medlemmene ble valgt én for én og ikke samlet .	Hálddahuslaš resurssat mat čatnasit Sámedikki váiddaorgánii doarjjaáššiid várás , sirrejuvvojit eret Sámedikki hálddahusas muđui dainna lágiin ahte virgi hálddahuslaččat biddjojuvvo dievasčoahkkinbargoveaga vuollásažžan .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Doarjjaáššiid meannudeapmi sirdojuvvo dalle sámediggeráđđái .
Det er viktig at prosedyrene for valg blir fulgt , spesielt for de som blir valgt .	Sámedikki dievasčoahkkin ferte dalle áššis 15/11 ásahit váiddaorgána doarjjaáššiid várás .
Sak 2/10 - Klage vedr .	Evttohusat
kjønnsbalansen i det nye Sametingsrådet valgt for perioden 2009 – 2013 Sakens bakgrunn : Medlem av Aps Samepolitiske Råd , Åge Nils Haugen , klaget på valget av det nye Sametingsrådet med en sammensetning på 4 kvinner og 1 mann .	Lávdegotti eanetlohku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker ja Skjalg Jensen , Árjja lahttu Olaf Eliassen ja Nordkalottfolket lahttu Toril Bakken Kåven ovddidedje čuovvovaš evttohusa : Evttohus 1
Brevet ble besvart den 17.03.2010 av Sametingspresident Egil Olli .	3. teakstaoassi , maŋimus cealkka , sihko : " ja buorre čállindáidu . "
Sametingspresidenten viste til at det ikke forelå brudd på Likestillingsloven under henvisning til § 21 2. ledd hvor det heter at « Reglene i denne paragraf gjelder ikke for utvalg m.v. som etter lov bare skal ha medlemmer fra direkte valgte forsamlingerš .	Lávdegotti unnitlohku , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) ja Sámeálbmotbellodaga ( SáB ) lahttu Gunn-Britt Retter ja Johttisápmelaččaid listtu ( JsL ) lahttu Per A. Bæhr evttohit čuovvovačča : Evttohus 2
Det ble også vist til at det ikke foreligger brudd på Sametingets egen politikk for likestilling .	Váiddaorgána ásaheapmi doarjjaáššiid várás Ođđa 3. teakstaoassin : Sámedikki váiddaorgánas doarjjaáššid várás leat vihtta olbmo geaid Sámediggi lea válljen Sámedikki áirasiid gaskkas .
Kontrollutvalgets konklusjon : Sametingsrådet er valgt av sametingets plenum i hht. Sametingets arbeidsorden av 01.03.2006 , hvor det heter i § 19 at : « Sametingsrådet velges etter bestemmelsene i grunnreglene § 2-3 .	Nubbi maŋimus teakstaoassi rievdaduvvo dánin : Hálddahuslaš resurssat mat čatnasit Sámedikki váiddaorgánii doarjjaáššiid várás dievasčoahkkin bargoveaga vuollásažžan vai dat sirrejuvvojit eret muđui dan hálddahusas mii lea čadnojuvvon sámediggeráđđái .
Når forslag til sametingsråd er fremmet , foretas det avstemning over hele rådets sammensetning samlet .	Dievasčoahkkin bargoveaga ossodatdirektevrras lea bargiidovddasvástádus hálddahuslaš resurssas mii lea čadnojuvvon váiddaorgánii .
Sametingsrådet er valgt dersom det oppnår mer enn halvparten av de avgitte stemmer ved første avstemning .	Deaŧalaš gealbosuorgin leat juridihkalaš gelbbolašvuohta , sámi giella ja kulturmáhttu , dovdat bures sámi ealáhusaid ja servodatdiliid .
Her regnes det rådet som valgt som har flest stemmer ( enkelt flertall ) .	Dárbbu mielde galgá sáhttit viežžat veahki olggobealde árvvoštallat áššiid .
Sak 3/10 – Legalitetskontroll – fordeling av midler Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen 266 siidu 272 siiddus
Side 261 av 274	Lávdegotti ráva
Kontrollutvalget fikk tilbakemelding om at KS advokatene kun bistår egne medlemmer og at de derfor ikke kunne påta seg oppdraget .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđii árvalusevttohusa .
De hadde anledning å påta seg oppdraget .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Arbeidet ble ferdigstilt den 21. september 2010 .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Høringen ville gi rådet anledning til å belyse saken før kontrollutvalget fattet sine konklusjoner i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat
Høringen ble gjennomført den 4. november 2010 .	Geir Tommy Pedersen Inga-Lill Sundset 4 5
Saken ble deretter plenumsbehandlet i sak 44/10 .	Inga-Lill Sundset Skjalg Jensen Geir Tommy Pedersen
Denne kunnskapen ble ikke inkludert i sametingsrådets arbeid med budsjettforberedelsene i forhold til revidert budsjett .	Replihkka Willy Ørnebakk Jørn Are Gaski Aili Keskitalo John Kappfjell Geir Tommy Pedersen Skjalg Jensen Mariann Wollmann Magga Silje Karine Muotka
I møtet med Riksrevisjonen ble det påpekt at sekretariatsfunksjonen bør ha en ekstern lokalisering .	VI Sámedikki mearrádus Doarjjaáššiid vuosttašinstánsameannudeapmi dáhpáhuvvá Sámediggeráđis .
Behovet for sekretær- og saksbehandlerfunksjon ble også behandlet under sak 5/11 .	Sámediggeráđđi lágida ieš vuosttašinstánsameannudeami ja sáhttá fápmudit válddi hálddahussii .
Kontrollutvalgets konklusjon : Det utarbeides et anbud basert kontrollutvalgets oversikt over hvilke tjenester det er behov for og en kravspesifikasjon .	Sámedikki váiddaorgánas doarjjaáššiid várás leat golbma olbmo main oktiibuot berre leat dárbbašlaš fágalaš gelbbolašvuohta .
Sametinget legger ut anbudet på Doffin . Det inngås deretter en rammeavtale med det firmaet som har kommet med det beste tilbudet .	Deaŧalaš gealbosuorggit leat juridihkalaš máhtu , sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta , dovdat sámi ealáhusaid ja servodatdiliid bures .
Sak 17/10 – Eventuelt - Tilsetting av avdelingsdirektør Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 262 av 274	267 siidu 272 siiddus
Kontrollutvalgets behandling : Kontrollutvalget foretok en vurdering av utlysingstekst og kompetansekrav sett opp mot endelig ansettelse av Magne Svineng som avdelingsdirektør .	Sámedikki váiddaorgána doarjjaáššiid várás galgá čađahit váidojuvvon eaŋkilmearrádusaid váiddaáššemeannudeami nu ahte hálddašanlága váiddameannudannjuolggadusat ollašuhttojuvvojit .
Kontrollutvalgets behandling : Sametinget viser til at bevilgningen er gitt gjennom plenumsvedtak .	Sámedikki váiddaorgána doarjjaáššiid várás ii sáhte ieš álggahit áššiid .
Plenum er Sametingets høyeste organ , og er suveren i forhold til å behandle eget budsjett .	Sámedikki váiddaorgána doarjjaáššiid várás sáhttá hilgut áššiid mat eai leat váidojuvvon gustovaš áigemeriin .
Kontrollutvalgets konklusjon : Kontrollutvalget finner ingen forhold ved saken som skulle tilsi at saken tas opp til behandling .	Sámedikki váiddaorgána doarjjaáššiid várás berre ovttastahttit váiddameannudeami doarjagiid gustovaš ohcanáigemeriiguin , ovdamearkka dihtii áigodatsirdášemiin .
Kontrollutvalget har også hatt flere drøftingssaker som det ikke har vært grunnlag for å gå videre med .	Sámedikki váiddaorgána doarjjaáššiid várás vuođđuda ieš iežas ja vállje ieš dárkilet bargovuogi .
Kontrollutvalgets arbeid avhenger i stor grad av de økonomiske rammene som fastsettes gjennom Sametingets budsjett .	Sámediggi máksá sierra bušeahttapoasttas daid goluid mat Sámedikki váiddaorgánas doarjjaáššiid várás leat .
Den økonomiske situasjonen er pr. i dag slik at kontrollutvalget verken har økonomiske- eller kapasitetsmessige ressurser for å foreta gjennomgang av sametingets årsregnskaper , Sametingsrådets møtebøker , Tilskuddstyrets møtebøker m.v. .	Hálddahuslaš resurssat mat čatnasit Sámedikki váiddaorgánii doarjjaáššiid várás , sirrejuvvojit eret Sámedikki hálddahusas muđui dainna lágiin ahte virgi hálddahuslaččat biddjojuvvo dievasčoahkkinbargoveaga vuollásažžan .
Denne har vært gjenstand for diskusjoner i media , samtidig som saken rent ressursmessig vurderes som overkommelig .	Dievasčoahkkinbargoveaga ossodatdirektevrras lea bargiidovddasvástádus hálddahuslaš resurssas mii lea čadnojuvvon váiddaorgánii .
Kontrollutvalget vil fortsatt prioritere egenutvikling i forhold til kontrollarbeid .	Dát mearrádus lea oassi Sámedikki čoahkkinortnegis .
Dette innebærer både deltakelse på kurs og konferanser .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 11.03.11 dii. 11.25 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 263 av 274 7 .	268 siidu 272 siiddus
UTFORDRINGER Den største utfordringen for kontrollutvalget er som allerede nevnt økonomi .	Mielahtuid ja várrelahtuid nammadeapmi Sámedikki váiddalávdegoddái Arkiivaáššenr . .
Behandlingen av saken ble avsluttet 10.03.11 kl. 17.00	Válgalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin 10.03.11 7. -11.03.11
Saksnr. VK 01/11 SP 14/11 Saken påbegynt 11.03.11 kl. 10.05	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku njukčamánu 11.03.11 dii. 11.25 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Valgkomiteens innstilling : Følgende velges til utvalg for organisering av Sametingets møtestruktur : Willy Ørnebakk , leder Aud Marthinsen , nestleder Heidi G. Haaker Odd Iver Sara Torill Bakken Kåven Per A. Bæhr Geir T. Pedersen	II Evttohusat ja mearkkašumit Válgalávdegotti mearrádusárvalus : Čuovvovaččat válljejuvvojit lahttun ja várrelahttun Sámedikki doarjjaáššiid váiddalávdegoddái áigodahkii 2011-13 : Evttohus Evttohus Bargiidbellodaga lahtus Geir Johnsen ja Árja lahtus Odd Iver Sara Evttohus 1
Arbeiderpariet ( AP . )	1 . John Jonasen 2 .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	Vivian Boine 3 .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Josef Vedhugnes Várrelahtut : 1 . Berit L. Utsi 2 .
Valgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Tor Ivar Andersen
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen
Side 265 av 274	269 siidu 272 siiddus
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Evttohus Norgga sámiid riikasearvvi lahtuin Mahtis N. Eira ja Miriam Paulsen Evttohus 2
V Taleliste og replikkordskifte 1 2	1 . Rolf Johansen Várrelahttu : 2 .
VI Sametingets vedtak Følgende velges til utvalg for organisering av Sametingets møtestruktur : Willy Ørnebakk , leder Aud Marthinsen , nestleder Heidi G. Haaker Odd Iver Sara Torill Bakken Kåven Per A. Bæhr Geir T. Pedersen Arbeiderpariet ( AP . )	Rolf Johansen ( Norgga sámiid riikasearvi ) Várrelahttu : Ann Mari Thomassen Berit Marie E. Eira ( Johttisámi listu ) Várrelahttu : Per A. Bæhr Posišuvdna : Várrelahttu : Posišuvdna : Várrelahttu Posišuvdna : Várrelahttu
Fremskrittspartiet ( FrP ) Arbeiderpartiet ( AP . )	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Árja Nordkalottfolket Flyttsamelista Norske samers Riksforbund ( NSR )	Evttohus 2 gessojuvvui Evttohus 3 hilgojuvvui 19 jienain . 14 jienastedje beali .
Behandlingen av saken ble avsluttet 11.03.11 kl. 10.10	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Originalspråk : Norsk	270 siidu 272 siiddus
Ášši / Sak NKK 002/11 Ášši / Sak SP 015/11 Etablering av klageorgan for tilskuddsaker Arkivsaknr .	Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii Jørn Are Gaski , čoahkkinortnegii Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum Møtedato 28.01.11 22. – 24.02.11 08. – 11.03.11	VI Sámedikki mearrádus Čuovvovaččat válljejuvvojit lahttun ja várrelahttun Sámedikki doarjjaáššiid váiddalávdegoddái áigodahkii 2011-13 : 1 .
Saksnr. SR 024/11 NKK SP 015/11	John Jonassen 2 . Vivian Boine 3 .
Saken påbegynt 11.03.11 kl. 10.10	Josef Vedhugnes Várrelahtut : 1 .
I Vedlegg Nr. .	Berit L. Utsi 2 .
Avsender / Mottaker	Tor Ivar Andersen
Tittel	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 11.03.11 dii. 11.55 .
28.01.11 Sametingsrådet	271 siidu 272 siiddus
Sametingets klagenemnd for tilskuddsaker består av tre personer som samlet sett bør inneha den nødvendige faglige kompetanse .	Vuolláičállit leat lohkat čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu movt Sámediggi mearridii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Kárášjohka 29.08.2011 Dievasčoahkkinjođihangoddi
Side 267 av 274	Toril Bakken Kåven
Sametingets plenum Møtebok 002/11	Sámedikki dievasčoahkkin Čoahkkingirji 002/11
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : Sted : 07.06.-10.06.11 Karasjok	Áigi : 07.06.-10.06.11 Báiki : Kárášjogas
Saksliste Saksnr.	Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 2 av 147	2 siidu 149 siiddus
Møtesekvenser Tid	Čoahkkináiggit Áigi
Side	Siidu
kl. 09.00 - 09.15 kl. 09.25 - 12.00 kl. 13.35 - 14.50 kl. 14.50 - 16.50 kl. 16.50 - 17.10	dii. 09.00 - 09.15 dii. 09.25 - 12.00 dii. 13.35 - 14.50 dii. 14.50 - 16.50 dii. 16.50 - 17.10
kl. 13.35 - 14.40 kl. 14.40 - 16.20	dii. 13.35 - 14.40 dii. 14.40 - 16.20
kl. 09.05 - 11.40 kl. 11.40 - 11.45 kl. 11.45 - 11.50 kl. 13.30 - 13.40 kl. 13.40 - 18.15 kl. 18.15 - 19.40	dii. 09.05 - 11.40 dii. 11.40 - 11.45 dii. 11.45 - 11.50 dii. 13.30 - 13.40 dii. 13.40 - 18.15 dii. 18.15 - 19.40
022/11 025/11 026/11 022/11 votering 027/11 021/11	022/11 025/11 026/11 022/11 Jienasteapmi 027/11 021/11 Digaštallan
kl. 09.05 - 09.10 kl. 09.10 - 11.30	dii. 09.05 - 09.10 dii. 09.10 - 11.30
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 3 av 147	3 siidu 149 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Konstituering Saken påbegynt 07.06.11 kl. 09.00 Representanter	Čoahkkima vuođđudeapmi Ášši meannudeapmi álggahuvvui 07.06.2011 dii. 09.00 Áirasat
Geir Tommy Pedersen 3 . Knut Inge Store 23 .	Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk
Randi A. Skum Are Anti 5 .	Randi A. Skum
Hans J. Eriksen 26 .	Marie Therese N. Aslaksen
Aud Marthinsen 7 .	Heidi P. Greiner Haaker
Aili Keskitalo 28 . Ann-Mari Thomassen 9 .	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Ronny Wilhelmsen 29 .	4 siidu 149 siiddus
Inga-Lill Sundset 10 . Per Andersen Bæhr 30 .	Juolluduvvon permišuvnnat Permišuvnnat olles dievasčoahkkimis
Rolf Wilhelmsen ( møtte for 38 . Marie Therese N. Aslaksen Toril Bakken Kåven ) 19 .	Áirras nr. 38 Marie Therese N. Aslaksen dii 10.00 rájes 09.06. – 10.06.11
Silje Karine Muotka 39 . Heidi P. Greiner Haaker 20 .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Cecilie Helene Eliassen Johansen ( møtte for Skjalg Asbjørn Jensen )	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 4 av 147	5 siidu 149 siiddus
Representant nr. 4 Trond Are Anti Representant nr 18 Toril Bakken Kåven Representant nr. 20 Skjalg Asbjørn Jensen Representant nr. 30 Miriam Paulsen Permisjoner for deler av plenumsmøtet	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Jarle Jonassen , čoahkkinjođiheaddji 2 Aud Marthinsen 3 Geir Tommy Pedersen 4 Willy Ørnebakk
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling overfor Sametinget	Replihkka
Innkalling av 12.05.11 med innstilling til saksliste godkjennes .	VI Sámedikki mearrádus 12.05.11 beaiváduvvon gohččun oktan áššelisttuin dohkkehuvvo .
Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 07.06.11 dii. 09.15 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 6 av 147	6 siidu 149 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsrådets beretning om virksomheten iht. forretningsorden § 11 Arkiv SF-	Sámediggeráđi doaibmadieđáhus Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 11/2083	Arkiiváššenr . 11/2087
Saken påbegynt 07.06.11 kl. 09.25 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 07.06.11 dii.09 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi árvalus Sámediggái
Sametinget tar sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 19.2.2011 til 20.5.2011 til orientering .	Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas 19.2.2011 – 20.5.2011 diehtun .
1 Innledning Denne beretningen omhandler perioden fra 19.2 – 20.5.2011 og er knyttet opp til Sametingets budsjett for 2011 .	1 Álggahus Dát dieđáhus válddaha 19.2 – 20.5.2011 áigodaga ja čatnasa Sámedikki 2011 bušehttii .
Sametingsrådet har i denne perioden avholdt 12 møter og behandlet 24 saker .	Sámediggeráđđi lea dán áigodagas doallan 12 čoahkkima ja lea meannudan 24 ášši .
I tillegg er det behandlet 165 tilskuddsaker .	Lassin leat meannudan 165 doarjjaášši .
Som det framgår av oversikten på www.sametinget.no har rådet i tillegg deltatt på flere møter og representasjoner .	Nugo oidno geahčastagas www.samediggi.no de lea ráđđi searvan ollu čoahkkimiidda ja ovddastemiide .
Budsjettbehov 2012	Bušeahttadárbu 2012
Sametingsrådet hadde 23.2.2011 møte med finansminister Sigbjørn Johnsen og fornyings- , administrasjons og kirkeminister Rigmor Aasrud .	Sámediggeráđis lei 23.2.2011 čoahkkin finánsaministtar Sigbjørn Johnseniin ja ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrudain .
Tema for møtet var budsjettbehov for 2012 .	Čoahkkima fáddá lei 2012 bušeahttadárbu .
I møtet tok sametingsrådet opp situasjonen for samisk språk .	Čoahkkimis ovddidii sámediggeráđđi sámegielaid dili .
Det er blant annet behov for økning i tospråklighetstilskuddet til kommunene og tilskuddet til de samiske språksentrene .	Earret eará lea dárbu stuoridit suohkaniid guovttegielalašvuođadoarjaga ja doarjaga sámi giellaguovddážiidda .
Den samiske institusjonsutviklingen ble også drøftet .	Sámi ásahusovdáneami birra maid digaštalle čoahkkimis .
Slik sametingsrådet ser det dekker dagens bevilgning kun vedlikehold av institusjonene .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte dálá juolludusat gokčet dušše ásahusaid bajásdoallama .
Det gis ikke muligheter for utvikling med dagens ressurser .	Ii leat vejolašvuohta ovddidit maide dálá resurssaiguin .
Et annet tema som ble tatt opp var Sametingets oppgaver med å ivareta de samiske interessene i arealsaker .	Sámediggi ferte danne oažžut resurssaid areála- , dálkkádat- ja energiijaáššiid hálddašeapmái . Nissonbeaivvi ávvudeapmi
Sametinget må derfor gis ressurser til å håndtere forvaltningen av areal- , klima- og energisakene .	Sámediggeráđđi čuvge dihtomielalaččat nissoniid dili iešguđet čielggademiin ja dieđáhusain mat ovddiduvvojit dievasčoahkkimii .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 7 av 147	7 siidu 149 siiddus
Regjeringens handlingsplan for likestilling	Ráđđehusa doaibmaplána dásseárvvu hárrái
Sametingsrådet er i konsultasjoner med Barne- , likestillings- , og inkluderingsdepartementet om Regjeringens handlingsplan for likestilling .	Sámediggeráđđi lea konsultašuvnnain Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindeparteameanttain Ráđđehusa dásseárvodoaibmaplána birra .
Det har vært ett møte på administrativt nivå .	Lea leamaš okta hálddahusdási čoahkkin .
Sametingets utgangspunkt i konsultasjonen er vår egen handlingsplan for likestilling .	Sámedikki vuolggasadji konsultašuvnnain lea min iežamet dásseárvodoaibmaplána .
Forskrift om valg til Sametinget er endret	Sámediggeválgga láhkaásahusat leat rievdaduvvon
Endringene i forskriften om valg til Sametinget er fastsatt i kgl. Res. 5. mai 2011 .	Sámediggeválgga láhkaásahusaid rievdadusat leat mearriduvvon gonagaslaš resolušuvnnas miessemánu 5. b. 2011 .
Dette er en oppfølging av plenumsvedtak 40/07 som behandlet valgordning til sametingsvalg .	Dat lea čuovvoleapmi dievasčoahkkinmearrádusas 40/07 mii gieđahallá sámediggeválgga válgaortnega .
Endringene var på høring med høringsfrist 28.2.2011 .	Rievdadusat ledje gulaskuddamis mas áigemearri lei 28.2.2011 .
Endringen innebærer at valgmanntallet blir åpnet i år for kvalitetssikring , slik at et nytt tall for Sametingets valgmanntall vil foreligge etter kommune- og fylkestingsvalg 2011 .	Rievdadusat mielddisbuktet ahte jienastuslohku rahppo dán jagi kvalitehtasihkkarastima várás , nu ahte Sámedikki jienastuslogu ođđa lohku lea gárvvis maŋŋel suohkan- ja fylkadiggeválggaid 2011 .
Det nye valgmanntallet vil få konsekvenser for hvilke kommuner som skal avholde valgting til neste sametingsvalg , hvilke kommuner som kun har forhandsstemmegivning og mandatfordelingen på valgkretsene .	Ođđa jienastuslohku váikkuha dan ahte makkár suohkanat galget doallat válgadikki boahtte válggain , makkár suohkaniin lea dušše ovdagihtiijienasteapmi ja válgabiriid mandáhttajuogadeami .
Den samiske dimensjonen i rettsvesenet	Riektelágádusa sámi dimenšuvdna
Sametingsrådet har mottatt rapport om den samiske dimensjonen i rettsvesenet fra Domstolsadministrasjonen .	Sámediggeráđđi lea ožžon Duopmostuollohálddahusas raportta sámi dimenšuvnna birra riektelágádusas .
Sametingsrådet har tidligere gitt innspill til arbeidsgruppens mandat og sammensetning .	Sámediggeráđđi lea ovdal buktán cealkámušaid bargojoavkku mandáhttii ja čoahkádussii .
Rapporten kartlegger de rettslige forpliktelsene overfor samer , og utreder hvordan domstolene og Domstolsadministrasjonen kan ivareta disse på en best mulig måte .	Raporta kárte rievttálaš geatnegasvuođaid sámiid ektui , ja čielggada mot duopmostuolut ja Duopmostuollohálddahus sáhttet gozihit daid nu bures go vejolaš .
Sametingsrådet har vektlagt at innholdet i rapporten har direkte betydning for samer i møte med rettssystemet .	Sámediggeráđđi lea deattuhan ahte raportta sisdoalus lea njuolggováikkuhus sámiide go sii deaivvadit riektevuogádagain .
Enkelte foreslåtte tiltak involverer også Sametinget direkte .	Muhtun evttohuvvon doaibmabijut gusket maiddái njuolga Sámediggái .
Sametingsrådet har i sitt høringssvar til rapporten spesielt vektlagt behovet for kompetanseheving i Jordskifteretten på samisk språk og kultur og reindriftens manglende adgang til jordskiftevirkemidler .	Sámediggeráđđi lea iežas gulaskuddanvástádusas raportii earenoamážit deattuhan gelbbolašvuođa bajidandárbbu Eanajuohkindikkis sámegiela ja sámi kultuvrra ektui , ja boazodoalu váilevaš vejolašvuođaid oažžut eanajuohkindoarjagiid .
Her fremhevet sametingsrådet at reindrifta i dag er avskåret fra å benytte seg av jordskiftevirkemidler og derfor har manglende rettssikkerhet .	Das deattuhii sámediggeráđđi ahte boazodoallu lea dál hehttejuvvon ávkkástallat eanajuohkindoarjagiin ja danne sis váilo riektesihkkarvuohta .
Sametinget skisserte en løsning ved at det opprettes en egen reindriftskommisjon eller at Finnmarkskomisjonen utvides til også å omfatte reindriftssaker på nasjonalt nivå .	Sámediggi govvidii dan čovdosa ahte nammadivččii sierra boazodoallokommišuvdna dahje ahte Finnmárkkukommišuvdna viiddiduvvošii nu ahte guoská maiddái nationála dási boazodoalloáššiide .
På kort sikt kan det være en løsning at Jordskifteretten tar denne rollen .	Lagamus áiggis livččii čoavddus ahte Eanajuohkindiggi váldá dán rolla .
Sametingsrådet har varslet at det skal konsulteres om foreslåtte tiltak med Domstolsadministrasjonen og berørte departement .	Sámediggeráđđi lea dieđihan ahte galgá konsulterejuvvot evttohuvvon doaibmabijuid birra Duopmostuollohálddahusain ja guoskevaš departemeanttaiguin .
2 Opplæring Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	2 Oahpahus Sámi servodagaid ovddideami ja nannema vuođđun lea máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Hovedmål Den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Váldomihttomearri Sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Samarbeidsmøter	8 siidu 149 siiddus
Det er avholdt møte med representant for Foreldreutvalg for barnehager ( FUB ) .	Mánáidgárddiid váhnenlávdegotti ( FUB ) ovddasteddjiin lea dollon čoahkkin .
Både Sametinget og samisk representant i FUB har sett behov for gjensidig kommunikasjon og informasjonsutveksling .	Sihke Sámediggi ja sámi ovddasteaddji FUB:s leat oaidnán dárbbu guovttebealat gulahallamii ja diehtojuohkimii .
På møtet med FUB ble det som følge av dette etablert samarbeid mellom Sametinget og FUB .	Dán vuođul ásahuvvui ovttasbargu gaskal Sámedikki ja FUB dán čoahkkimis .
Sametinget har deltatt på statsråds Tora Aaslands “ grasrotmøte ” om kompetanse i Alta .	Sámediggi oassálasttii stáhtaráđi Tora Aasland čoahkkimis dábálaš olbmuide gelbbolašvuođa birra Álttás .
På dette møtet deltok Alta kommune ved oppvekstsjef og barnehagekonsulent , barnehageansatte i barnehager i Alta , foreldrerepresentanter , Høgskolen i Finnmark , Fylkesmannen i Finnmark og Sametinget .	Dán čoahkkimis ledje Álttá suohkana bajásšaddanhoavda ja mánáidgárdekonsuleanta , Álttá mánáidgárdebargit , váhnenovddasteaddjit , Finnmárkku allaskuvla , Finnmárkku fylkkamánni ja Sámediggi .
Samisk høgskole var også invitert , men møtte ikke .	Sámi allaskuvla lei maiddái bovdejuvvon , muhto ii boahtán .
Dette var et møte med grasrota om rekruttering og kompetanseheving .	Dát lei čoahkkin dábálaš olbmuiguin rekruterema ja gelbbolašvuođaloktema birra .
Barnehagene fikk fortelle om sine utfordringer i forhold til de minste barna i barnehagen og flerkulturelle barn .	Mánáidgárddit besse muitalit iežaset hástalusaid birra mánáidgárddiid unnimus mánáid ektui ja máŋggakultuvrralaš mánáid ektui .
Sametinget informerte om at vi jobber for at samiske barnehager skal ha samisktalende ansatte Sametingsrådet har i samarbeidsmøte med Kunnskapsdepartementet informert om evaluering av Sametingets tilskudd til barnehager og funn i evalueringsrapporten .	Sámediggi dieđihii ahte mii bargat dainna ulbmiliin ahte sámi mánáidgárddiin galget leat sámegielat bargit . Sámediggeráđđi lea ovttasbargočoahkkimis Máhttodepartemeanttain muitalan Sámedikki mánáidgárdedoarjaga evaluerema birra ja maid evaluerenraporta čájehii .
Det ble også informert om videre arbeid med å utarbeide nye kriterier for tilskuddsordningen .	Muitaluvvui maiddái viidásit barggu birra ráhkadit ođđa eavttuid doarjjaortnegii .
Badderen barnehage , Kvænangen , besøkte Sametinget hvor de deltok på et informasjonsmøte om Sametinget og samiske barns rettigheter når det gjelder samisk barnehagetilbud .	Báttarbađa mánáidgárdi , Návuonas , finai Sámedikkis ja serve diehtojuohkinčoahkkimis Sámedikki ja sámi mánáid vuoigatvuođaid birra go guoská sámi mánáidgárdefálaldahkii .
I forbindelse med møtet fikk de også besøke Sametingets læremiddelsentral .	Dan oktavuođas besse maiddái fitnat Sámedikki oahpponeavvoguovddážis .
Av den grunn har barnehagen hatt fokus på den reindriftssamiske kulturen og språket .	Dát mánáidgárdi lei guossis danne go sis leat sámi mánát mánáidgárddis , ja leat dan geažil geahčadan boazosámi kultuvrra ja giela .
Barnehagen har valgt å bruke verddevuohta som utgangspunkt for tilnærmingen av samisk kultur .	Mánáidgárdi lei válljen geavahit verddevuođa vuođđun sámi kultuvrra oahpahussii .
Reindriftsnæringen og kulturen er godt synlig i nærmiljøet , og er en del av barnas nærmiljø , og det samme er sjøsamisk kultur ( fiskarbonden ) og kvensk kultur .	Boazodoallu ja kultuvra leat hui oidnosis lagasbirrasis , ja lea oassi mánáid lagasbirrasis , ja seamma lea mearrasámi kultuvra ( guolásteaddji ) ja kvenakultuvra .
Sametingsrådet har i februar 2011 hatt samarbeidsmøter med Samisk høgskole om tilpassing av rammeverk for nasjonale prøver i lesing på samisk .	Sámediggeráđis lei guovvamánus 2011 ovttasbargočoahkkin Sámi allaskuvllain sámegiela lohkama nationála geahččalusaid rámmabuktosa heiveheami birra .
Utdanningsdirektoratet har gått inn for å lage nytt rammeverk .	Oahpahusdirektoráhtta lea ráhkadeame ođđa rámmabuktosa .
Arbeidet er igangsatt .	Bargu lea álggahuvvon .
Sametingsrådet har deltatt i møte med fylkesmennene i de tre nordligste fylkene , Samisk høgskole og Utdanningsdirektoratet .	Sámediggeráđđi oassálasttii čoahkkimis golmma davimus fylkkaid fylkkamánniiguin , Sámi allaskuvllain ja Oahpahusdirektoráhtain .
Møtet var i Kautokeino 5.3.2011 .	Čoahkkin lei Guovdageainnus 5.3.2011 .
Sametingsrådet presenterte rapporten om fag- og timefordeling og læremiddelportal-prosjektet Ovttas / Aktan / Aktesne .	Sámediggeráđđi ovddidii fága- ja diibmojuogu raportta ja oahpponeavvoportálaprošeavtta Ovttas / Aktan / Aktesne .
Det første av årets fire faste samarbeidsmøter med Kunnskapsdepartementet ble holdt 15.-16.3.2011 i Kautokeino .	Vuosttaš njealji fásta čoahkkimis Máhttodepartemeanttain dollui 15.-16.3.2011 Guovdageainnus .
På møtet ble det blant annet orientert om ungdomstrinnsmeldinga , rapport fra Nordlandsforskning - rett til samiskopplæring , og framdriften for nasjonale prøver i lesing på samisk .	Čoahkkimis muitaledje earret eará nuoraidceahki dieđáhusa birra , Nordlándda dutkanraportta birra vuoigatvuohta sámegieloahpahussii , ja ovdáneami birra sámegiela lohkama nationála geahččalemiin .
Sametingsrådet har deltatt 22.3.2011 i en samarbeidsgruppe mellom Norge og Sverige med representanter fra Kunnskapsdepartementet i Norge , Utbildningsdepartementet i Sverige , Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Sámediggeráđđi oassálasttii 22.3.2011 ovttasbargočoahkkimis gaskal Norgga ja Ruoŧa gos ledje ovddasteaddjit Norgga Máhttodepartemeanttas , Ruoŧa Oahpahusdepartemeanttas , Oahpahusdirektoráhtas , Skuvladoaimmahagas , Sámeskuvlastivrras ja Norgga Sámedikkis .
Samarbeidsgruppa skal lage utkast til avtale mellom Norge og Sverige om samiskopplæring .	Ovttasbargojoavku galgá ráhkadit šiehtadusevttohusa sámegieloahpahusa birra gaskal Norgga ja Ruoŧa .
16.-20.5.2011 deltok sametingsrådet på det 31. årlige seminaret i organisasjonen International Society for Teacher Education på Universitetet i Agder , Kristiansand .	16.-20.5.2011 oassálasttii sámediggeráđđi 31. jahkásaš semináras International Society for Teacher Education nammasaš organisašuvnnas Agder Universitehtas , Kristiansandas .
Sametingsrådet holdt et innlegg med tittelen " Samiske barns rettigheter i skole og barnehage i Norge – utfordringer sett fra Sametingets ståsted " .	9 siidu 149 siiddus sáhkavuorru " Sámi mánáid vuoigatvuođat skuvllain ja mánáidgárddiin Norggas - hástalusat gehččon Sámedikki čalmmiin " .
18. mars avholdt Sametinget et informasjonsmøte om Sametinget , på Diehtosiida , for elever ved Kjækan skole i Kvænangen kommune .	Njukčamánu 18. b. doalai Sámediggi diehtojuohkinčoahkkima Sámedikki birra Diehtosiiddas , ohppiide Kjækan skuvllas , Návuona suohkanis .
Møte med de samiske videregående skolene	Čoahkkin sámi joatkkaskuvllaiguin
Sametingsrådet har 11.5.2011 hatt møte med styreleder for de samiske videregående skolene .	Sámediggeráđis lei 11.5.2011 čoahkkin sámi joatkkaskuvllaid stivrajođiheddjiin .
På samarbeidsmøtene bør styreleder , nestleder og de to rektorene delta .	Ovttasbargočoahkkimiin berrejit leat stivrajođiheaddji , nubbinjođiheaddji ja skuvllaid rektorguovttos .
Sametinget inviterer til samarbeidsmøte i august eller september for 2011 .	Sámediggi bovde ovttasbargočoahkkimii borgemánu dahje čakčamánu 2011 .
På møtet vurderes om og eventuelt hvilke andre samarbeidspartnere som bør inviteres til møter .	Čoahkkimis galget árvvoštallat galget go eambbo ovttasbargobealit bovdejuvvot čoahkkimiidda , ja vejolaččat geat .
Sametingsrådet ønsker også et snarlig møte mellom Sametinget og rektorene for de samiske videregående skolene om sametingsrådets melding om opplæring .	Sámediggeráđđi háliida maiddái fargga čoahkkima gaskal Sámedikki ja sámi joatkkaskuvllaid rektoriid sámediggeráđi oahpahusdieđáhusa birra .
Sametinget har behov for en skriftlig beskrivelse av status , utfordringer og fremtidige muligheter for de to skolene .	Sámediggi dárbbaša čilgehusa dan guovtti skuvlla stáhtusa , hástalusaid ja boahttevaš vejolašvuođaid birra .
Partene er enige om å synliggjøre det spesielle på de samiske videregående skolene , som blant annet er opplæring i og på samisk og opplæring etter Kunnskapsløftet .	Bealit leat ovttaoaivilis čalmmustahttit sámi joatkkaskuvllaid earenoamášvuođaid , mii earret eará lea oahpahus sámegielas ja sámegillii ja oahpahus Máhttoloktema mielde .
Det er ønskelig at Sametinget kan være observatør på etatsstyringsmøter .	Lea sávahahtti ahte Sámediggi beassá searvat etáhtastivračoahkkimiin dárkojeaddjin .
Møte med Finnmark fylkeskommune om opplæring	Čoahkkin Finnmárkku fylkkagielddain oahpahusa birra
Sametingsrådet har hatt møte med Finnmark fylkeskommune 24.2.2011 for oppfølging av samarbeidsavtalens artikkel om opplæring .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Finnmárkku fylkkagielddain 24.2.2011 ovttasbargošiehtadusa oahpahusartihkkala čuovvoleami birra .
Oppnevning av medlemmer i rammeplanutvalg for ny lærerutdanning 8-13	Ođđa 8-13 oahpaheaddjioahpu rámmaplánalávdegotti miellahtuid nammadeapmi
Etter forespørsel fra Kunnskapsdepartementet har sametingsrådet oppnevnt samiske representanter i rammeplanutvalg ( RPU ) for ny lærerutdanning 8.-13 .	Máhttodepartemeantta jearaldaga vuođul lea sámediggeráđđi nammadan sámi ovddasteaddji ođđa 813 oahpaheaddjioahpu rámmaplánalávdegoddái ( RPU ) .
For RPU 1 , for integrert lektor / adjunktutdanning og PPU ble rådgiver Kevin Johansen oppnevnt .	RPU 1:i , ovttastuvvon lektor / adjunktoahppu ja PPU:i nammaduvvui ráđđeaddi Kevin Johansen .
For RPU 2 , for de treårige faglærerutdanningene i praktisk og estetiske fag ble professor Frode Fjellheim oppnevnt og til RPU3 , for yrkesfaglærerutdanning og PPU-Y ble rektor Ellen Inga O Hætta oppnevnt .	RPU 2:i , praktihkalaš ja estehtalaš fágaid golmmajagi fágaoahpaheaddjiohppui nammaduvvui professor Frode Fjellheim , ja RPU3:i , fidnofágaoahpaheaddjiohppui ja PPU-Y nammaduvvui rektor Ellen Inga O. Hætta .
Sametingsrådet er opptatt av at alle nasjonale utdanninger skal ha et urfolksperspektiv og at alle fag skal ha et samisk innhold på linje med det som er kommet med i de nye nasjonale grunnskolelærerutdanningene .	Sámediggeráđi mielas lea dehálaš ahte buot nationála oahpuin galgá leat álgoálbmotperspektiiva ja ahte buot fágain galgá leat sámi sisdoallu seamma eavttuid mielde go dat mii lea váldon mielde ođđa nationála vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpuide .
Forslag til kandidater til forskningsrådets divisjonsstyrer	Dutkanráđi divišunstivrraid kandidáhttaevttohusat
Norges Forskningsråd har invitert Sametinget til å foreslå kandidater til divisjonsstyrene for perioden 2011-2015 .	Norgga Dutkanráđđi lea bovden Sámedikki evttohit kandidáhtaid divišunstivrraide áigodahkii 20112015 .
Forskningsrådet har fire divisjonsstyrer : Divisjon for vitenskap , divisjon for innovasjon , divisjon for energi , ressurser og miljø og divisjon for samfunn og helse .	Dutkanráđis leat njealji divišunstivrra : Diehtaga divišuvdna , ođđahutkama divišuvdna , energiija , resurssaid ja birrasa divišuvdna ja servodaga ja dearvvašvuođa divišuvdna .
De hensyn som vektlegges ved oppnevning av divisjonsstyremedlemmer er blant annet innsikt i forskning innenfor divisjonens fagfelt og interesse for forskningsstrategisk arbeid , interessefelt over	Dat mii váldo vuhtii divišuvdnamiellahtuid nammadeamis lea earret eará dutkanmáhttu divišuvnna fágasuorggis ja beroštupmi dutkanstrategalaš bargui , beroštupmi máŋgga divišuvnna fágasuorgái , vásáhusduogáš ja persovnnalaš návccat .
Side 10 av 147	10 siidu 149 siiddus
Han sitter i divisjonsstyret for energi , ressurs og klima .	Son čohkká energiija , resursa ja dálkkádaga divišuvdnastivrras .
Utvalget for samisk forskning og høyere utdanning , Butenschønutvalget	Sámi dutkama ja alit oahpu lávdegoddi , Butenschønlávdegoddi
Sametingsrådet har hatt møte med Butenschønutvalget i Karasjok 14.3.2011 .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Butenschønlávdegottiin Kárášjogas 14.3.2011 .
Utvalget er tidligere oppnevnt av Kunnskapsdepartementet etter konsultasjoner med Sametinget .	Máhttodepartemeanta lea ovdalaččas nammaduvvon lávdegotti Sámedikki konsultašuvnnaid maŋŋel .
Utvalgets mandat er å utrede samisk forskning og høyere utdanning .	Lávdegotti mandáhtta lea čielggadit sámi dutkama ja alit oahpu .
De skal klargjøre på hvilken måte forskning og høyere utdanning skal være premissleverandører for og bidra til samisk samfunnsutvikling .	Sii galget čielggadit mot dutkan ja alit oahppu galget leat eaktobiddjin ja váikkuhit sámi servodatovdáneapmái .
Viktigheten av samisk språk både i utdanningene og i samisk forskning , ble også framhevet .	Sámegiela mávssolašvuohta sihke oahpuin ja sámi dutkamis deattuhuvvui maiddái .
Sametingsrådet er fornøyd med at utvalgsarbeidet er igangsatt og ser fram til å se resultatet i form av utvalgets utredning som skal foreligge 31.12.2011. 	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go lávdegoddebargu lea álggahuvvon ja illuda oaidnit bohtosa , lávdegotti čielggadus mii galgá leat gárvvis 31.12.2011 .
Revidere læreplaner fastsatt av Sametinget .	Ođasmahttit Sámedikki dohkkehan oahppoplánaid .
Sametingsrådet har vedtatt anbefaling om justering av læreplan i samfunnsfag – samisk og naturfag – samisk for videregående opplæring .	Sámediggeráđđi lea dohkkehan oahppoplánarievdadus ávžžuhusa servodatfágas - sámegiella ja luonddufága - sámegiella joatkkaoahpahussii .
Videre har Sametingsrådet vedtatt å godkjenne fagbrev som betegnelse på sluttkompetanse i duodjifagene .	Viidásit lea Sámediggeráđđi mearridan dohkkehit namahusa fágareive duodjefágaid loahppagelbbolašvuohtan .
Medvirke til revisjon av opplæringsloven , voksenopplæringsloven , privatskoleloven og tilhørende forskrifter vedrørende samisk opplæring . Nye kompetansekrav for undervisning i samisk .	Váikkuhit dan ahte oahpahusláhka , rávesolbmuidoahpahusláhka , priváhtaskuvlaláhka ja eará gullevaš láhkaásahusat mat gusket sámi oahpahussii , dárkkistuvvojit Ođđa gelbbolašvuođagáibádusat sámegieloahpahusas .
Kunnskapsdepartementet har orientert om at de har tatt sametingsrådets innspill vedrørende kompetansekrav for undervisning i samisk i opplæringsloven og privatskoleloven til følge .	Máhttodepartemeanta lea dieđihan leat vuhtii váldán sámediggeráđi evttohusa gelbbolašvuođagáibádusa ektui sámegieloahpahusas oahpahuslágas ja priváhttaskuvlalágas .
Det betyr at det vil stilles samme kompetansekrav til lærere uansett om de skal undervise i samisk som førstespråk eller samisk som andrespråk .	Sámediggeráđđi árvvoštallá ahte ohppiin geain lea sámegiella nubbingiellan lea seamma gáibádus oažžut kvalitehtalaš buori oahpahusa , ja lea duhtavaš go dát váldo vuhtii láhkabarggus .
Sametingsrådet vurderer det slik at elever som har samisk som andrespråk også har krav på en kvalitativ god opplæring og er fornøyd med at dette tas med i lovarbeidet .	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte nannet máhtolašvuođa ja gelbbolašvuođa sámi servodagas Sámediggi lea juohkán dieđuid ja bagadallan ohcciid sámi mánáidgárddiid doarjagiid birra .
Sametinget har gitt informasjon og veiledet søkere om tilskudd til samiske barnehager .	Sámediggeráđđi lea álgán čuovvolanbargguin sámi mánáidgárdedoarjaga evalueremis .
Nye kriterier er under utarbeidelse .	Ođđa eavttut leat ráhkaduvvome .
Det tas sikte på å sende ut de nye kriteriene ut på høring til berørte parter .	Áigumuš lea sáddet ođđa eavttuid gulaskuddamii guoskevaš beliide .
Kompetanseheving	Gelbbolašvuođalokten
Sametingsrådet har sendt brev til kommuner i forvaltningsområdet for samisk språk , samiske grunnskoler utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , samiske videregående skoler m. fl og spurt hvilke kompetansehevingsbehov deres lærere har .	Sámediggeráđđi lea sádden reivve sámegiela hálddašanguovllu suohkaniidda , sámi vuođđoskuvllaide olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , sámi joatkkaskuvllaide j.e. ja jearran makkár dárbu sin oahpaheddjiin lea gelbbolašvuođaloktemii .
5-årig språkprosjekt i samarbeid med Samisk høgskole	5-jagi giellaprošeakta ovttas Sámi allaskuvllain
Sametingsrådet har hatt møte med Samisk høgskole 29.4.11 om det 5-årige språkprosjektet for samiskopplæring for voksne .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Sámi allaskuvllain 29.4.2011 5-jagi giellaprošeavtta birra rávisolbmuid sámegieloahpahusa hárrái .
På samarbeidsmøte ble det blant annet drøftet om vi klarer å oppfylle målet om at så mange voksne som mulig skal få anledning til å gjennomføre samiskopplæring .	Ovttasbargočoahkkimis digaštalaimet earret eará nagodit go mii ollašuhttit mihttomeari , mii lea ahte nu olu rávisolbmot go vejolaš galget beassat čađahit sámegieloahpahusa .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Prošeakta Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 11 av 147	11 siidu 149 siiddus
Prosjektet er halvveis og viser gode resultater så langt .	lea maiddái olahan alla dási oahpahanmetodaid ektui .
Høgskolen holder nå på å finne samarbeidspartnere både i sør- og pitesamisk område .	Allaskuvla lea dál geahččaleame gávdnat ovttasbargiid sihke lulli- ja bihtánsámi guovlluin .
I lulesamisk område har ÁRRAN- julevsáme guovdásj / lulesamisk senter tilbudt voksenopplæring , men språkprosjektet kan også tilpasses deres behov .	Julevsámi guovllus lea ÁRRAN- julevsáme guovdásj fállan rávisolbmuidoahpahusa , muhto giellaprošeakta sáhttá maiddái heivehuvvot sin dárbbuide .
Arbeide for at eldre samers kunnskaper anerkjennes og synliggjøres gjennom engasjement som kunnskapsformidlere i barnehager og i grunnopplæringen .	Bargat dan ala ahte boarráset sámiid máhtolašvuohta dohkkehuvvo ja oainnusin boahtá og bálkáhuvvojit máhttogaskkusteaddjit mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas .
Bidra til effektiv utvikling av samiske læremidler og pedagogisk materiell .	Váikkuhit sámi oahpponeavvuid ja pedagogalaš ávdnasiid beaktilis ovdáneami .
Sametingsrådet har igangsatt arbeid med å kartlegge samiske leker i barnehager med samiske barn .	Sámediggeráđđi lea álgán kártet sámi stoahkanhearvvaid mánáidgárddiin gos leat sámi mánát .
Formålet er å få utviklet flere samiske leker til bruk i barnehage .	Ulbmil lea ráhkadit eanet sámi stoahkanhearvvaid geavahussii mánáidgárddiin .
Det er i perioden foretatt 7 barnehagebesøk .	Dán áigodagas leat fitnan 7 mánáidgárddis .
Disse har vært i Alta , Snåsa , Tromsø og Drag .	Dat ledje Álttás , Snoasas , Romssas ja Ájluovttas .
Formålet med disse besøkene har vært å kartlegge hva samiske barnehager innehar av samiske leker og pedagogisk materiell .	Daid galledemiid ulbmil lei kártet makkár sámi stoahkanhearvvat ja pedagogalaš ávdnasat sámi mánáidgárddiin leat .
Kartleggingen skal være utgangspunkt til det videre arbeidet .	Kárten galgá dahkat vuođu viidásit bargui .
Sametingsrådet har tildelt midler til 6 læremiddelprosjekter , hvorav 2 prosjekter skal utgis parallelt på lulesamisk og sørsamisk .	Sámediggeráđđi lea juolludan doarjaga 6 oahpponeavvoprošektii , 2 dain prošeavttain galget leat parallealla julevsámi ja lullisámi almmuheamit .
De øvrige prosjektene skal utgis på nordsamisk .	Eará prošeavttat leat davvisámegillii .
Sametingsrådet har hatt samarbeidsmøter med Drag skole angående ressursskoleprosjektet og med forlagene Báhko , Iđut og Davvi Girji om læremidler .	Sámediggeráđis leat leamaš ovttasbargočoahkkimat Ájluovtta skuvllain resursaskuvlaprošeavtta birra , ja lágádusaiguin Báhko , Iđut ja Davvi Girji oahpponeavvuid birra .
Før møtene har læremiddelprodusentene sendt statusrapport for læremiddelprosjekter .	Ovdal čoahkkimiid sáddeje oahpponeavvobuvttadeaddjit oahpponeavvoprošeavttaid stáhtusraportta .
På møtene ble blant annet utfordringer i forbindelse med prosjektene tatt opp .	Čoahkkimis digaštalle earret eará hástalusaid prošeavttain .
Arbeide for at den nasjonale politikken innenfor barnehage , grunnopplæring , høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet .	Bargat dan ala ahte mánáidgárddi , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama nationála politihkas fuolahuvvo sámi perspektiiva .
Arbeidet med ny revidert rammeplan for førskolelærerutdanning	Ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu ođđa dárkkistuvvon rámmaplánabargu
Rammeplanutvalget fortsetter sitt arbeid med å utarbeide ny rammeplan for førskolelærerutdanningen og har hatt to møter i perioden , et møte 1.-2.3.2011 i Hamar og 12.4.2011 i Oslo .	Rámmaplánalávdegoddi joatká bargguinis ráhkadit ođđa rámmaplána ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui ja leat doallan guokte čoahkkima dán áigodagas , okta čoahkkin Hamaris 1.-2.3.2011 ja okta Oslos 12.4.2011 .
Rammeplanutvalget ønsker en åpen debatt med innspill fra miljøer , grupper og enkeltpersoner .	Rámmaplánalávdegoddi háliida rabas digaštallamis oažžut evttohusaid ja mearkkašumiid birrasiin , joavkkuin ja eaŋkilolbmuin .
Det har vært god respons fra ulike miljøer i debatten om faglig organisering og struktur .	Fágalaš organiserema ja struktuvrra debáhtas leat boahtán buorit mearkkašumit iešguđet birrasiin .
Stortingsmelding om ungdomstrinnet	Stuoradiggedieđáhus nuoraidceahki birra
Regjeringen la 29.4.2011 fram ny melding til Stortinget om ungdomstrinnet ” Motivasjon – Mestring – Muligheter ” .	Ráđđehus ovddidii 29.4.2011 ođđa dieđáhusa Stuoradiggái nuoraidceahki birra ” Motivasjon – Mestring – Muligheter ” ( Movttiidahttin - Nákcen - Vejolašvuođat ) .
Sametingsrådet har kommet med innspill i prosessen , og det har vært administrativ konsultasjon mellom Kunnskapsdepartementet og Sametingsrådet 31.3.2011 .	Sámediggeráđđi lea buktán cealkámušaid dán proseassas , ja Máhttodepartemeanttas ja Sámedikkis leat leamas hálddahuslaš konsultašuvnnat 31.03.2011 .
Formålet med konsultasjonen var at den samiske eleven skulle bli ivaretatt i den nye stortingsmeldingen .	Konsultašuvnna ulbmil lei ahte sámi oahppi galggai váldot vuhtii ođđa stuoradiggedieđáhusas .
Arbeide for økning av antall elever som fullfører videregående opplæring .	Oččodit eanet ohppiid čađahit joatkkaoahpahusa .
Bidra til kvalitativt samisk innhold i barnehager med samiske barn .	Váikkuhit dan ahte mánáidgárddiin gos leat sámi mánát , lea kvalitatiivvalaš sámi sisdoallu .
Gi nødvendig informasjon og veiledning om samisk opplæring innenfor barnehage og grunnopplæring .	Addit dárbbašlaš dieđuid ja bagadusa sámi oahpahusa birra mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas .
“ Barnehagedagen ” markeres årlig .	“ Mánáidgárdebeaivi ” ávvuduvvo jahkásaččat .
Formålet med dagen er å vise frem barnehagen .	Ulbmil dáinna beivviin lea čájehit mánáidgárddi .
Årets slagord var Vi kan ! .	Dán jagi čurvestat lei Mii máhttit !
Sametinget deltok under markering i barnehagene i Karasjok .	Sámediggi searvvai ávvudeapmái Kárášjoga mánáidgárddiin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 12 av 147	12 siidu 149 siiddus
Sametingsrådet har deltatt på Nord-Norgekonferansen for barnehagesektoren 5. – 6. 5.2011 i Tromsø .	Sámediggeráđđi oassálasttii mánáidgárdesuorggi Davvi-Norggakonferánssas 5.-6.5.2011 Romssas .
Tema var ” Under min ledelse . ”	Fáddá lei " Mu jođiheami vuolde " .
Arrangert av SEBU .	SEBU lágidii konferánssa .
Sametingsrådet har deltatt på Sørsamisk konferanse som ble avholdt 9.-10.2.2011 .	Sámediggeráđđi oassálasttii Lullisámi konferánssas mii lágiduvvui 9.-10.2.2011 .
Tema var språk .	Fáddá lei giella .
Første dagen var det miniseminar om språklæring gjennom praktisk arbeid .	Vuosttaš beaivvi lei miniseminára giellaoahppama birra geavatlaš barggu bokte .
Andre dagen var det forelesninger om språkmetoder .	Nuppi beaivvi ledje logaldallamat giellametodaid birra .
Medvirke til etablering av et varig studietilbud innen samisk tolkeutdanning .	Váikkuhit dan ahte ásahuvvošii bistevaš sámi dulkaoahppofálaldat .
Virkemidler - søkerbaserte Læremidler Ordinære læremidler for grunnopplæringen	Váikkuhangaskaoamit - ohcanvuđot Oahpponeavvut Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii
Budsjett kr 9 775 000 .	Bušeahtta 9 775 000 ru. .
Det er kommet inn 62 søknader med en søknadssum på kr 27 161 587 .	62 ohcama leat boahtán sisa , ohcansupmi 27 161 587 ru. .
Av disse er det 31 søknader som er blitt innvilget , som utgjør til sammen kr 12 400 000 .	Dain lea 31 ohcamii juolluduvvon doarjja , oktiibuot 12 400 000 ru. .
Dette er kr 2 625 000 over budsjettert sum for 2011 .	Dat lea 2 625 000 ru eambbo go bušeterejuvvon supmi 2011:s .
Sakene er blitt behandlet av rådet i møte 26.-28.04.11 .	Áššit leat meannuduvvon ráđđečoahkkimis 26.-28.04.11 .
Særskilt tilrettelagte læremidler	Earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut
Budsjett kr 1 900 000 .	Bušeahtta 1 900 000 ru. .
Til denne ordningen er det kommet inn 17 søknader , som til sammen utgjør kr 3 609 238 .	Dán ortnegii bohte 17 ohcama , oktiibuot 3 609 238 ru ovddas .
Av disse er det 6 søknader som er innvilget , til sammen kr 1 718 688 .	Dain lea 6 ohcamii juolluduvvon doarjja , oktiibuot 1 718 688 ru. .
Her ble det et overskudd på kr 181 312 i forhold til budsjettert sum for 2011 .	Dás bázii 181 312 ru badjebáza 2011 bušeterejuvvon supmi ektui .
Sakene er blitt behandlet av rådet i møte 26.-28.04.11 .	Áššit leat meannuduvvon ráđđečoahkkimis 26.-28.04.11 .
Læremidler til barnehager	Oahpponeavvut mánáidgárddiide
Budsjett kr 1 500 000 .	Bušeahtta 1 500 000 ru. .
Det kom inn 10 søknader om læremidler til barnehage , til sammen søknader for kr 5 458 485 .	10 mánáidgárdeoahpponeavvoohcama bohte sisa , oktiibuot 5 458 485 ru ovddas .
Av disse ble 5 innvilget , som utgjorde kr 1 732 000 .	Dain lea 5 ohcamii juolluduvvon doarjja , oktiibuot 1 732 000 ru ovddas .
Det ble et underskudd på kr 232 000 .	Das lei 232 000 ru vuollebáza .
Sakene er blitt behandlet av rådet .	Áššit leat meannuduvvon ráđis .
Kompetanseheving Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole Budsjett kr 2 400 000 .	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis Bušeahtta 2 400 000 ru. .
Forbruk kr 2 421 745 .	Geavahan 2 421 745 ru. .
Søknadsfrist 1. februar .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1 .
522 søkere fikk innvilget stipend som ble fordelt på følgende måte : Fordeling	522 ohcci ožžo stipeandda , mii juhkkojuvvui čuovvovaččat : Juogadeapmi
Antall søknader Antall bevilget	Galle ohcama Galle juolluduvvon
søkere søkere søkere søkere	ohcci ohcci ohcci ohcci Ruvnno
Tilsv. hele : 226 128,25 62,5 416,75	olles : 226 128,25 62,5 416,75 13 siidu 149 siiddus
Total i kr 1 313 060 745 560 363 125 2 421 745	Oktiibuot ru 1 313 060 745 560 363 125 2 421 745
Stipend for høyere utdanning	Stipeanddat alit ohppui
Budsjett kr 2 350 000 .	Bušeahtta 2 350 000 ru. .
Forbruk 1 176 000 i henhold til budsjettet .	Geavahan 1 176 000 ru bušeahta mielde .
Søknadsfrist 1. februar og 1. oktober .	Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. ja golggotmánu 1 .
Det kom inn 75 søknader hvorav 58 søknader ble innvilget og fordelt på følgende måte : Fordeling Lærerutdanning og førskolelærerutdanning med samisk i fagkretsen Høyere utdanning i sør , lule- eller nordsamisk språk Høyere utdanning i læremiddelpedagogikk Tolkeutdanning for samiske tolker og translatører Videreutdanning innen samisk barnehagesektor Rehabiliteringsstipend Utenfor prioriteringer .	Bohte 75 ohcama , ja 58 ohcamii juolluduvvui doarjja čuovvovaš vugiin : Juogadeapmi Oahpaheaddjioahppu ja ovdaskuvlaoahpaheaddjioahppu mas sámegiella lea fágasuorggis Alit oahppu mátta- , julev- ja davvisámegielas Alit oahppu oahpponeavvopedagogihkas Dulkaoahppu sámi dulkkaid ja jorgaleddjiid várás Lassioahppu sámi mánáidgárdesuorggis Veajuiduhttinstipeanda Vuoruhemiid olggobealde SUBMI
Antall søknader Antall bevilget 60 4 11 75	Galle juolluduvvon
Kroner	Ruvnno
Barnehager	Mánáidgárddit
Budsjett kr 9 405 000 .	Bušeahtta 9 405 000 ru. .
Tilskudd til barnehager består av 2 støtteordninger som er hhv. grunntilskudd til samiske barnehager , og samisk språkopplæring for samiske barn i barnehager .	Mánáidgárdedoarjagis leat 2 doarjjaortnega ; sámi mánáidgárddiid vuođđodoarjja , ja sámi giellaoahpahus sámi mánáide mánáidgárddiin .
Grunntilskudd til samiske barnehager .	Sámi mánáidgárddiid vuođđodoarjja .
Forbruk kr. 4 200 000 Søknadsfristen var 1. februar .	Geavahan 4 200 000 ru. .
33 barnehager har søkt om grunntilskudd fordelt på 58 avdelinger .	Ohcanáigemearri lei guovvamánu 1. b. 33 mánáidgárddi ohce vuođđodoarjaga juhkkojuvvon 58 ossodahkii .
Hittil har 18 barnehager fordelt på 28 avdelinger fått innvilget søknaden .	Dassážii leat 18 mánáidgárddi , juhkkojuvvon 28 ossodahkii , ožžon doarjaga .
I tillegg gis det tilskudd inntil kr 30 000 pr. samisktalende barnehageansatte i hel stilling , begrenset oppad til to samisktalende ansatte pr. avdeling .	Lassin addo doarjja gitta 30 000 ru juohke sámegielat mánáidgárdebargi nammii olles virggis , gáržžiduvvon guovtti sámegielat bargái juohke ossodagas .
For deltidsstilling tildeles tilskudd etter stillingens størrelse .	Jus lea oasseáiggevirgi de juhkkojuvvo doarjja virggi sturrodaga mielde .
Til sammen er det tildelt tilskudd for 58 ansatte i samiske barnehager .	Oktiibuot lea juolluduvvon doarjja 58 bargi nammii sámi mánáidgárddiin .
Samisk språkopplæring for samiske barn i barnehager	Sámi giellaoahpahus sámi mánáide mánáidgárddiin
Forbruk kr. 269 000 Samisk språkopplæring for samiske barn i barnehager .	Geavahan 269 000 ru. . Sámi giellaoahpahus sámi mánáide mánáidgárddiin .
Åpen søknadsfrist til 15. oktober 2011. 6 barnehager har hittil fått støtte i gjennomsnitt på kr. 65 000 .	Rabas ohcanáigemearri golggotmánu 15. b. 2011 rádjái . Dassážii leat 6 mánáidgárddi ožžon doarjaga , gaskamearalaččat 65 000 ru. .
Tiltak for å styrke læremiddelmiddelproduksjonen Oversetting og tilpasning av læreverk	Doaibmabijut oahpponeavvoráhkadeami nannemii
Budsjett kr 4 000 000 .	Oahpponeavvuid jorgaleapmi ja heiveheapmi Bušeahtta 4 000 000 ru. .
Pilotprosjekt – ressursskole i lulesamisk område	Ovddasmanniprošeakta – resursaskuvla julevsámeguovllus
Resterende ubrukte midler fra 2010 kan overføres til 2011 .	Ruđat mat eai leat geavahuvvon jagis 2010 leat sirdojuvvon jahkái 2011 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 14 av 147	14 siidu 149 siiddus
Levedyktige og aktive arenaer for samisk språk . Samisk språk brukes i områder der språket står svakt .	Váldomihttomearri Sámegiella galgá geavahuvvot árjjalaččat ja galgá leat oidnosis almmolašvuođas Oassemihttomearri Birgenvejolaš ja árjjalaš arenat sámegiela váste .
I områder der samisk er dagligspråk er det en sterk bevissthet om bruken av samisk språk . Strategi  Gjennom dialog med lokale , regionale og sentrale myndigheter og andre aktører skape gode rammevilkår for samisk språk .	Sámegiella galgá geavahuvvot guovlluin gos giella lea rašis dilis Guovlluin gos sámegiella lea beaivválaš giella lea nana dihtomielalašvuohta geavahit sámegiela Strategiijat Gulahallama bokte báikkálaš , regionála ja guovddáš eiseválddiiguin ja eará aktevrraiguin háhkat buriid rámmaeavttuid sámegiela várás .
Samisk språkundersøkelse 2011	Sámi giellaiskkadeapmi 2011
Undersøkelsen gjennomføres i samarbeid med Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet og Kunnskapsdepartementet , og skal også dekke områder og steder / byer utenfor forvaltningsområder .	Iskkadeapmi čađahuvvo ovttas Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttain , ja galgá maiddái gokčat báikkiid / gávpogiid olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Språkundersøkelsen ble lagt ut på DOFFIN og kunngjort 28.3.2011 .	Giellaiskkadeapmi biddjui DOFFINii ja almmuhuvvui 28.3.2011 .
Etter tilbudsfristen 9.5.2011 , er det kommet inn 2 interessenter .	Fálaldatáigemeari maŋŋel , 9.5.2011. ledje boahtán 2 berošteaddji .
Etter behandling og valg av det beste tilbudet , starter undersøkelsen opp i august .	Go ášši lea meannuduvvon ja buoremus fálaldat válljejuvvon , de biddjo iskkadeapmi johtui borgemánus .
Rapporten vil foreligge i mars / april 2012 .	Raporta galgá leat gárvvis njukčamánu / cuoŋománu 2012 .
Nye tildelingskriterier for tospråklighetsmidlene	Ođđa juolladaneavttut guovttegielalašvuođadoarjagaiidda
Sametingsrådet har påbegynt arbeidet med å følge opp de nye tildelingskriterier for tildeling av tospråklighetsmidlene .	Sámediggeráđđi lea álgán čuovvolit guovttegielalašvuođadoarjagiid ođđa juolludaneavttuid .
I de nye tildelingskriteriene er samarbeid mellom kommunene / fylkeskommunene og Sametinget sentral .	Ođđa juolludaneavttuin lea ovttasbargu gaskal Sámedikki ja suohkaniid / fylkkasuohkaniid guovddážis .
Sametingsrådet møter enkeltkommuner med formål å påbegynne prosessen med å utarbeide individuelle samarbeidsavtaler med kommunene og fylkeskommunene gjeldende fra 2012 .	Sámediggeráđđi deaivvada juohke suohkaniin dainna ulbmiliin ahte vuolggahit proseassa ovttaskas ovttasbargošiehtadusaid hábmemiin suohkaniiguin ja fylkasuohkaniiguin , mat galget gustot 2012 rájes .
Samarbeidsavtalene skal blant annet omfatte mål og strategier for bruken av tospråklighetsmidlene i henhold til tildelingskriteriene for tospråklighetstilskuddet .	Ovttasbargošiehtadusain galget earret eará leat guovttegielalašvuođaruđaid geavaheami mihttomearit ja strategiijat , guovttegielalašvuođadoarjaga juolludaneavttuid vuođul .
Sametingsrådet har så langt hatt møte med Kautokeino , Lavangen , Nesseby og Porsanger kommune .	Sámediggeráđđi lea dássážii čoahkkinastán Guovdageainnu suohkaniin , Loabága suohkaniin , Unjárgga gielddain ja Porsáŋggu gielddain .
Det blir avholdt møter med de resterende kommuner og fylkeskommuner i løpet av mai og juni måned .	Eará suohkaniiguin ja fylkasuohkaniiguin šaddet čoahkkimat miessemánus ja geassemánus .
Utvidelse av forvaltningsområder for samisk språk	Sámegiela hálddašanguovllu viiddideapmi
Tromsø kommune startet høsten 2010 arbeidet med å utrede hva det vil innebære at Tromsø kommune innlemmes i forvaltningsområdet for samisk språk .	Romssa suohkan álggii čakčat 2010 barggu čielggadit maid mearkkašivččii Romssa suohkanii jus sii searvvaše sámegiela hálddašanguvlui .
Handlingsplanen skal behandles av Tromsø kommunestyre i juni 2011 .	Romssa suohkanstivra galgá meannudit doaibmaplána geassemánu 2011 .
Styrke og utvikle samisk språk gjennom arbeidet med utvikling av samisk terminologi . Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Gulaskuddancealkámušas Sámediggi rámiida Romssa suohkana dárkilis Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 15 av 147	15 siidu 149 siiddus
Sametinget gir råd og hjelp med oversettinger både på nord- og lulesamisk , internt som eksternt , men har dessverre manglet sørsamisk språkkompetanse .	Sámediggi rávve ja veahkeha sihke davvi- ja julevsámegiela jorgalemiid oktavuođas , siskkáldasat ja olggobealde ásahusa , muhto lullisámegiela gelbbolašvuohta lea váilon .
Fra august i år vil en sørsamisk konsulent tiltre stillingen .	Borgemánu dán jagi álgá lullisámegiela konsuleanta bargui .
Sametinget har vurdert plantenavn og andre botaniske termer , som skal brukes i barnebok om planter .	Sámediggi lea árvvoštallan šaddonamaid ja eará botanihkalaš tearpmaid , mat galget geavahuvvot mánáidgirjjis šattuid birra .
Sametingsrådet møtte Norsk språkråd 3.5.2011 , for å få informasjon om hvordan termarbeidet er organisert innenfor norsk språk .	Sámediggeráđđi deaivvadii Norgga giellaráđiin 3.5.2011 , gullan dihte mot dárogiela tearbmabargu lea organiserejuvvon .
Det termarbeidet som gjøres i Norge er organisert i fagråd , fagkomiteer og termgrupper .	Norgga tearbmabargu lea organiserejuvvon fágaráđiide , fágalávdegottiide ja tearbmajoavkkuide .
Språkrådet sender utarbeidede termer ut til høring , og gir deretter råd om termer .	Giellaráđđi sádde ráhkaduvvon tearpmaid gulaskuddamii , ja dasto rávve tearpmaid birra .
Sametingsrådet fikk informasjon om hvilke oppgaver Språkrådet jobbet med .	Sámediggeráđđi beasai gullat makkár barggu Giellaráđis leat .
Innenfor norsk termarbeid har man ikke en felles ( nordisk ) termgruppe som godkjenner nye termer , men termene godkjennes med tid og bruk .	Dárogiela tearbmabarggus ii leat oktasaš ( davviriikkalaš ) tearbmajoavku mii dohkkeha ođđa tearpmaid , muhto tearpmat dohkkehuvvojit áiggi ja geavaheami mielde .
Styrke , bevare og synliggjøre samisk språk gjennom arbeidet med samiske stedsnavn	Jurdda dainna čoahkkimiin lei lonohallat jurdagiid ja fuomášumiid nubbi nuppi bargguin .
Sametinget har i samarbeid med samiske stedsnavnkonsulenter gitt tilrådinger i navnesaker , blant annet navn på nye nasjonalparker og naturreservat i Troms og Finnmark fylke og gitt forslag på samisk navn på en flerbrukshall i Bodø .	Nannet , suodjalit ja buktit oidnosii sámegiela báikenammabarggu bokte Sámediggi lea ovttasbargguin sámi báikenammakonsuleanttaiguin rávven báikenammaáššiid oktavuođas , earret eará ođđa álbmotmehciid ja luonddumehciid namaid Romssa ja Finnmárkku fylkkain , ja evttohan sámi nama máŋggadoaimmathállii Bådåddjos .
Sametingsrådet har også blitt orientert om at Narvik kommune vil søke om samisk navn på byen .	Sámediggeráđđi lea maiddái ožžon dieđu ahte Narviika suohkan áigu ohcat sámi nama oažžut gávpogii .
Dette blir trolig tatt opp på bystyremøte i juni i år .	Dat doaivumis ovddiduvvo gávpotstivračoahkkimis geassemánu dán jagi .
Igangsette arbeidet med å få på plass en ny orddatabank for samisk språk	Sámediggeráđđi áigu , ovttas sámi báikenammakonsuleanttain , rávvet dán nama čállinvuogi ektui .
Sametingsrådet forsetter arbeidet med å få på plass et nytt digitalt ord / terminologibank på internett .	Álggahit barggu ođđa sátnebáŋkkuin sámegiela várás Sámediggeráđđi joatká bargguin ásahit ođđa ja buoret digitála sátne- ja tearbmabáŋkku internehttii .
Et samarbeid med Giellatekno på Universitetet i Tromsø kan vurderes som aktuelt i denne saken .	Mii árvvoštallat ovttasbargat Romssa Universitehta Giellateknoin dáinna áššiin .
Det utarbeides en egen avtale mellom ordbokforfatteren og Sametinget .	Sátnegirječálli ja Sámedikki gaskkas ráhkaduvvo sierra šiehtadus .
Gjennom dialog med relevante aktører synliggjøre de samiske språkenes truede situasjon .	Gulahallama bokte relevánta aktevrraiguin oainnusmahttit sámegielaid áitojuvvon dili Nannet ja ovddidit lullisámegiela
15.3.2011 hadde sametingsrådet møte med Samisk Høgskole om Elgå prosjektet .	15.3.2011 lei sámediggeráđis čoahkkin Sámi allaskuvllain Elgå prošeavtta birra .
Elgå prosjektet er avsluttet , men det er viktig at erfaringene fra prosjektet brukes i det videre arbeidet med språkopplæring i det sørsamiske området .	Elgå prošeakta lea loahpahuvvon , muhto lea dehálaš ahte vásihusat prošeavttas geavahuvvojit viidásit barggus giellaoahpahemiin lullisámi guovllus .
Sametingsrådet ønsker derfor i større grad at gode tiltak og erfaringer integreres i arbeidet med å styrke og utvikle det sørsamiske språket .	Lullisámegielas leat ain stuora hástalusat , seammás go giela ja giellageavaheami birra lea nannoseabbo dihtomielalašvuohta .
Sametingsrådet arrangerte en språkkonferanse den 11.-12.5.2011 i Tromsø .	Danne lea dehálaš ahte doaimmat main leat leamaš bohtosat , joatkašuvvet .
Teama for konferansen var synliggjøring og bruk av samiske språk . Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Lullisámi guovllus lea dehálaš oaidnit giellaoahpahusa ollislaš Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 16 av 147	16 siidu 149 siiddus
Konferansen var åpen for alle , og det var 160 deltakere på konferansen .	Konferánsa lei rabas buohkaide , ja doppe ledje 160 oassálasti .
Konferansen hadde forelesere fra nord- , lule- og sørsamiske områder og konferansen var lagt opp slik at det var tolketjenester på alle disse språkene , samt til norsk .	Konferánssas ledje logaldallit davvi- , julev- ja lullisámi guovlluin ja konferánsa lágiduvvui nu ahte dulkojuvvui buot golmma gillii ja gielas , lassin dárogillii .
Det var informasjon om språkteknologi og ortografi .	Doppe lei diehtojuohkin giellateknologiija ja ortografiija birra .
Panelet besto av de som hadde holdt innlegg tidligere på dagen , samt rådsmedlem Ellinor Marita Jåma og sametingsrepresentant Aili Keskitalo .	Panelas ledje sii geat ledje doallan sáhkavuoruid dan beaivvi , ja ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma ja sámediggeáirras Aili Keskitalo .
Temaet andre dag var synliggjøring av samisk språk .	Nuppi beaivvi lei fáddá sámegiela čalmmustahttin .
Det ble forelest om bruk av samisk språk i sosiale medier , festivaler , språkbad og språkleir , terminologi , samt fremme samisk språk på nye arenaer .	De ledje logaldallamat sámegielageavaheami birra sosiála mediain , festiválaid , giellalávgumiid ja giellaleairraid birra , terminologiija birra , ja nannet sámegiela ođđa arenain .
Sametingsrådet arrangerte denne språkkonferansen blant annet for å få innspill til arbeidet med en ny melding om samiske språk .	Sámediggeráđđi lágidii dán giellakonferánssa earret eará vai oažžu rávvagiid ja oaiviliid ođđa dieđáhusbargui sámegielaid birra .
I løpet av konferansen kom det fram forskjellige utfordringer , både når det gjelder bruk av , holdninger til og verdsetting av språkene .	Konferánssas ilbme olu iešguđetlágan hástalusat , sihke go guoská gielaid geavaheapmái , guottuide daid ektui ja gielaid árvvusatnimii .
Disse tilbakemeldingene vil bli brukt i arbeidet med meldingen .	Sámediggeráđđi oaččui maiddái čálalaš mearkkašumiid oasseváldiin .
Sametingsrådet ser at det er behov for at det arrangeres språkkonferanser med jevne mellomrom , og vil derfor arbeide for at det avholdes språkkonferanse jevnlig .	Daid mearkkašumit galget geavahuvvot dieđáhusbarggus . Sámediggeráđđi oaidná dárbbu lágidit giellakonferánssaid dássidit , ja áigu danne geahččalit dávjjibut lágidit giellakonferánssa .
I samarbeid med regjeringen gjennomføre tiltakene i Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Ovttasráđiid Ráđđehusain čađahit sámegiela doaibmabijuid mat leat Ráđđehusa doaibmaplánas sámegielaid várás .
Gjennom aktiv bruk av virkemidler fremme bruken av samisk språk , med spesiell vektlegging på sørsamisk .	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte ovdánahttit sámegiela geavaheami , ja earenoamážit deattuhit lullisámegiela .
Arbeide for oppretting av et nasjonalt samisk språkorgan for styrking av det samiske språkarbeidet .	Bargat dan ala vai ásahuvvošii nationála sámi giellaorgána sámi giellabarggu nannema várás .
Forprosjekt – Samisk forsknings- og fag , / ressurssenter SPR	Ovdaprošeakta - Sámi dutkan- ja fága , / resursaguovddáš SPR
Sametingets mål er et utstrakt samarbeid mellom samer over landegrensene .	Sámedikki mihttomearri lea viiddis ovttasbargu sápmelaččaid gaskkas rastá riikaráji .
Det er Sametinget i Finland som har hovedansvaret for oppfølging av tiltaket , som har fått Interreg-finansiering .	Suoma Sámedikkis lea váldoovddasvástádus čuovvolit doaimma , mii lea ožžon Interreg-ruhtadeami .
Sametingets administrasjon er med i styringsgruppa for prosjektet .	Sámedikki hálddahus lea prošeavtta stivrenjoavkkus mielde .
Prosjektet har nå fått på plass en prosjektarbeider som har startet arbeidet med utredningen .	Prošeakta lea dál ožžon prošeaktabargi gii lea álggahan čielggadanbarggu .
Prosjektarbeideren skal være ferdig med utredningen , samt en ny interreg-søknad for etablering for et slikt senter til september 2011. 	Prošeaktabargi galgá gárven čielggadeami ja ráhkadan ođđa interreg-ohcama dakkár guovddáža ásaheapmái čakčamánnui 2011 .
Opprettholde og videreutvikle eksisterende arenaer , og etablere nye arenaer for samisk språk .	Bisuhit ja viidáseappot ovddidit dálá arenaid , ja ásahit ođđa arenaid sámegiela várás Sámi giellaguovddášdeaivvadeapmi
Samiske språksentre er viktige både i arbeidet med språkopplæring og som språkarenaer .	Sámi giellaguovddážat leat dehálaččat sihke giellaoahpahusbarggus ja giellaarenan .
De samiske språksentrene arrangerer hvert år et språksentertreff .	Sámi giellaguovddážat lágidit juohke jagi giellaguovddášdeaivvadeami .
I år ble språksentertreffet arrangert på Evenes 3.-4.5.2011 .	Dán jagi lágiduvvui deaivvadeapmi Evenášis 3.-4.5.2011 .
Sametingsrådet deltok på treffet .	Sámediggeráđđi oassálasttii deaivvadeamis .
Storfjord språksenter	Omasvuona giellaguovddáš
Sametingsrådet har bevilget 415 000 kr i driftstilskudd til Storfjord språksenter for driftsåret 2011 .	Sámediggeráđđi juolludii 415 000 ru doaibmadoarjaga Omasvuona giellaguovddážii 2011 doaibmajahkái .
Side 17 av 147	17 siidu 149 siiddus
Bidra til at det utvikles samisk innhold i skolefritidsordningen og i kulturskolen Virkemidler – direkte tilskudd Tospråklighetstilskudd , kommuner	Váikkuhit sámi sisdoalu ovddideami skuvlaastoáigeortnegiin ja kulturskuvllain Váikkuhangaskaoamit – njuolga doarjagat Guovttegielatdoarjja gielddaide
Budsjett kr 40 829 000 .	Bušeahtta 40 829 000 ru. .
Tospråklighetstilskudd , fylkeskommuner	Guovttegielatdoarjja fylkkagielddaide
Budsjett kr 5 100 000 .	Bušeahtta 5 100 000 ru. .
Samiske språksentre	Sámi giellaguovddážat
Budsjett kr 5 670 000 .	Bušeahtta 5 670 000 .
Virkemidler – søkerbaserte Språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk - Budsjett kr 3 450 000 .	Váikkuhangaskaoamit – ohcanvuđot Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde Bušeahtta 3 450 000 ru. .
Språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk - Budsjett kr 4 160 000 .	Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde Bušeahtta 4 160 000 ru. .
104 språkprosjektsøknader innkommet , fra 50 ulike søkere , med total søknadssum på kr 17 510 750 .	104 giellaprošeaktaohcama leat boahtán sisa , 50 iešguđet ohccis , ollislaš ohcansubmi 17 510 750 ru. .
Søknadene er under behandling . Sluttbehandles i rådsmøtet i juni .	Ohcamat leat meannuduvvome , ja gárvvistuvvojit geassemánu ráđđečoahkkimis .
4 Kultur Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet , og bidrar til et levende lokalsamfunn der folk vil bo .	4 Kultuvra Máŋggabealat kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja váikkuha ealli báikegottiid gos olbmot háliidit ássat .
Deltakerne kom fra ulike bibliotek , fra New Zealand , Australia , Canada og USA , i tillegg til Sápmi .	Oasseváldit bohte iešguđetge girjerádjosiin , Ođđa Zealandas , Australias , Canadas ja USA:s , ja de vel Sámis .
Første del av programmet var i Karasjok , på Sametinget .	Vuosttaš oassi prográmmas lágiduvvui Kárášjogas , Sámedikkis .
Restende del av programmet foregikk i Kautokeino .	Loahppaoassi lágiduvvui Guovdageainnus .
Det er bestemt at neste forum blir i New Mexico , USA , i 2013 .	Boahtte forum lea mearriduvvon lágiduvvot New Mexicos , USA .
For andre gang samarbeidet Sametinget med Norsk bibliotekforening avdeling nord om å arrangere Nordnorsk bibliotekkonferanse .	Lea nuppes ahte Sámediggi ovttas Norsk bibliotekforeninga davviossodagain lágidii Davvi-Norgga girjerájuskonferánssa .
Konferansen var lagt til Alta 24. – 26. 5.2011 .	Konferánsa lei Álttás 24.-26.5.2011 .
Det var 110 deltakere , i tillegg til utstillere .	Doppe ledje 110 oassálasti , lassin čájáhusdolliide .
Strategi  Gjennom dialog med lokale , regionale og sentrale myndigheter og andre aktører styrke rammevilkårene for samisk kulturutvikling Sametingsrådet holdt åpningstale under Ungdommens kulturmønstring Finnmark 2011 .	Strategiijat Gulahallama bokte báikkálaš , regionála ja guovddáš eiseválddiiguin ja earáiguin nannet sámi kulturovvdideami rámmaeavttuid Sámediggeráđis lei rahpansárdni Nuoraid kulturdeaivvadeamis Finnmárkkus 2011 .
Mønstringen fant sted i Karasjok 11.3.2011 , og er den største arenaen der ungdom kan vise frem sine kulturbidrag ; enten det er musikk , film eller andre kunstformer .	Doalut ledje Kárášjogas 11.3.2011 , ja dat lea stuorámus arena gos nuorat besset čájehit iežaset kulturdoaimmaid ; leažžá dal musihkka , filbma dahje eará dáidagat .
Sametinget har 23.3.2011 henvendt seg til Kulturdepartementet vedrørende det kommende arbeidet med kulturpolitikken etter 2014 .	Sámediggi válddii 23.3.2011:s oktavuođa Kulturdepartemeanttaid boahttevaš barggu birra kulturpolitihka ektui maŋŋel 2014 .
Det ble i statsråd 18.3.2011 utnevnt et utvalg i forbindelse med dette arbeidet .	Dan barggu oktavuođas nammaduvvui lávdegoddi stáhtaráđis 18.3.2011 .
Sametinget var ikke informert om opprettelsen av utvalget og dets mandat .	Sámediggi ii lean ožžon dieđu lávdegotti nammadeami ja dan mandáhta birra .
Sametinget har ikke enda ikke fått tilbakemelding fra departementet på henvendelsen .	Sámediggi ii leat vel ožžon vástádusa dasa departemeanttas .
Sametingsrådet deltok på Generalforsamlingen i Senter for nordlige folk – DÁG .	Sámediggeráđđi oassálasttii Davviálbmoga guovddáža – DÁG .
Sametingsrådet har oppnevnt Hilde Anita Nyvoll som medlem i styret i to år , med Nils Olaf Larsen som varamedlem .	Sámediggeráđđi lea nammadan Hilde Anita Nyvoll stivralahttun guovtti jahkái , ja su várrelahttu lea Nils Olaf Larsen .
Kulturdepartementet er i gang med arbeidet med en stortingsmelding om visuell kunst .	Kulturdepartemeanta lea álggahan barggu stuoradiggedieđáhusain visuála dáidaga birra .
Sametinget har også gitt innspill til Nordland fylkeskommune sitt utkast til strategi for visuell kunst i Nord-Norge der en vektlegger at det samiske perspektivet blir ivaretatt .	Sámediggi lea maiddái buktán ávžžuhusaid Nordlándda fylkasuohkana strategiijaevttohussii Davvi-Norgga visuála dáidaga várás , gos deattuheimmet ahte sámi perspektiiva fertešii gozihuvvot .
I innspillet legges det også vekt på at Samisk kunstnersenter må innlemmes i Den nordnorske kulturavtalen .	Cealkámušas deattuheimmet maiddái ahte Sámi dáiddaguovddáš galggašii váldot mielde Davvinorgga kulturšiehtadussii .
Sametingsrådet avholdt den 11.5.2011 møte med styret i Árran-lulesamisk senter .	Sámediggeráđđi doalai 11.5.2011 čoahkkima Árran-julevsámi guovddáža stivrrain .
Formålet med møtet var å drøfte og gjennomgå de aktuelle utfordringene som Sametinget og Árran har felles i det lulesamiske området .	Čoahkkima ulbmil lei digaštallat ja geahčadit Sámedikki ja Árrana oktasaš hástalusaid julevsámi guovllus .
Sametingsrådet deltok under årsmøtet til Samisk kunstnerforbund ( SDS ) og Samisk kunstnersenter ( SDG ) som ble avviklet i Stockholm 25.-27.3.2011 .	Sámediggeráđđi oassálasttii Sámi dáiddársearvvi ( SDS ) ja Sámi dáiddárguovddáža ( SDG ) jahkečoahkkimis mii lágiduvvui Stockholmas 25.-27.3.2011 .
Sametingsrådet deltok under åpningen av årets Kirkemøte 5.4.2011 i Tønsberg .	Sámediggeráđđi oassálasttii dan jagi Girkočoahkkima rahpamis 5.4.2011 Tønsbergas .
Sametingspresident Egil Olli holdt en åpningshilsen .	Sámediggepresideanta Egil Ollis ledje rahpandearvvuođat .
Kirkemøtet vedtok Strategiplan for samisk kirkeliv den 10.4.2011 .	Girkočoahkkin dohkkehii Sámi girkoeallima strategiijaplána 10.4.2011 .
Sametingsrådet deltok under åpningen av Samemesterskapet på ski som ble arrangert i Skånland 25.27.3.2011 .	Sámediggeráđđi lei mielde rahpame Sámemeašttirgilvvuid čuoigamis mii lágiduvvui Skániin 25.-27-32011 .
Bidra til en styrking av det samiske medietilbudet , som på en god måte ivaretar de sør- , lule- og nordsamiske språkområdene Bidra til å sikre bredden i samisk teatervirksomhet .	Rahpansártnis deattuhii sámediggeráđđi ahte Sámedikki mielas lea dehálaš doarjut ahte sámi valáštallitaleanttat ja valáštallit ožžot buriid rámmaeavttuid , ja rámidii dan eaktodáhtolaš barggu mii dahkko sámi valáštallamis .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 19 av 147	19 siidu 149 siiddus
Skape større forpliktelse til felles utvikling av samisk kunst og kulturliv gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene Legge til rette for skaping og formidling av samisk kunst gjennom kunstneravtalen Arbeide for utbygging av prioriterte samiske kulturbygg i henhold til melding om samisk institusjonsutvikling Følge opp prioriterte tiltak i melding om samisk institusjonsutvikling . Sametingsrådet hadde 29.4.2011 et møte med Sijti Jarnge om arbeidet med organisasjonsendring av senteret .	Bargat sámi valáštallama viidodaga sihkkarastimiin Árjjalaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte váikkuhit sámi dáidda- ja kultureallima bisuheami ja viidáset ovddideami Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskasaš ovttasbargošiehtadusaid bokte vel eanet geatnegahttit ovttas ovddidit sámi dáidda- ja kultureallima Dáiddáršiehtadusa bokte láhčit dili sámi dáidaga dahkamii ja gaskkusteapmái Bargat vuoruhuvvon sámi kulturviesuid huksehemiin sámi ásahusdieđáhusa mielde Čuovvolit sámi ásahusdieđáhusa vuoruhuvvon doaibmabijuid Sámediggeráđis lei 29.4.2011 čoahkkin Sijti Jarngein guovddáža organisašuvdnarievdadanbarggu birra .
Sametingsrådet hadde et tilsvarende møte 13.5.2011 med Várdobaiki Samisk senter .	Sámediggeráđis lei sullásaš čoahkkin 13.5.2011 Várdobáikki Sámi guovddážiin .
Finnmark fylkeskommune gikk videre med dette arbeidet og utarbeidet dokumentet Museumsstrategi for Finnmark 2010-2015 som Sametinget ga en høringsuttalelse til .	Finnmárkku fylkasuohkan jotkkii dainna bargguin ja ráhkadii dokumeantta Finnmárkku Museastrategiija 2010-2015 , masa Sámediggi sáddii gulaskuddancealkámuša .
Sametinget sa i denne at vi ikke ønsket å gå inn på de konkrete tiltakene i dokumentet fordi Sametinget vil avvente til utformingen av en egen museumspolitikk for alle de samiske museene er ferdigstilt .	Sámediggi čálii dasa ahte ii háliit čuoggut dokumeantta konkrehta doaibmabijuid danne go áigot vuordit dassážii sierra museapolitihkka buot sámi museaid várás gárvvistuvvo . Sámediggi ii háliit searvat ođđa organisašuvnna Finnmárkku Museabálvalusa ásaheapmái .
Sametinget ønsker ikke å inngå i etableringen av en ny organisasjon Museumstjenesten for Finnmark .	Vuosttaš dárboanalysa čuovvoleapmin lea Sámediggi dál álggahan barggu hábmet dárboanalysa sámi museaid várás olggobealde Finnmárkku .
Behovsanalysene skal danne grunnlagt for utarbeidelsen av en framtidig samisk museumspolitikk .	Áigumuš lea gárvet dan borgemánnui . Dárboanalysa galgá geavahuvvot vuođđun boahttevaš sámi museapolitihka hábmemis .
Sametinget er i gang med arbeidet med utformingen av en rapport om tilbakeføring av samiske gjenstander fra Norsk folkemuseum .	Sámediggi lea álgán barggu hábmet raportta sámi diŋggaid ruovttoluottaviežžama birra Norgga álbmotmuseas .
I den forbindelse ses det på magasinforhold , ressurser og kompetanse ved de samiske museene .	Dan oktavuođas geahčadit sámi museaid magasiidnaoktavuođaid , resurssaid ja gelbbolašvuođa .
Denne rapporten ventes ferdigstilt på nyåret 2012 .	Dat raporta galggašii gárvánit ođđajagis 2012 .
Sametinget planlegger å avholde et museumsseminar i juni der behovsanalysene og tilbakeføring fra norsk folkemuseum er tema .	Sámediggi pláne lágidit museaseminára geassemánus gos dárboanalysat ja ruovttoluottaviežžamat norgga álbmotmuseas leat fáddán .
Videreføre arbeidet med å realisere samiske møteplasser og kulturinstitusjoner Virkemidler , kultur - direkte tilskudd Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner	Viidáseappot bargat sámi čoahkkananbáikkiid ja kulturásahusaid realiseremiin Váikkuhangaskaoamit kultuvrii – njuolga doarjagat Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat
Budsjett kr 9 588 000 .	Bušeahtta 9 588 000 ru. .
Samiske festivaler	Sámi festiválat
Budsjett kr 3 034 000 .	Bušeahtta 3 034 000 ru. .
Samisk idrett	Sámi valáštallan
Budsjett kr 1 847 000 .	Bušeahtta 1 847 000 ru. .
Samisk teater	Sámi teáhterat
Budsjett kr 17 740 000 .	Bušeahtta 17 740 000 ru. .
Samiske publikasjoner	Sámi publikašuvnnat
Budsjett kr 3 106 000 .	Bušeahtta 3 106 000 ru. .
Bokbusser	Girjebusset
Budsjett kr 6 975 000 .	Bušeahtta 6 975 000 ru. .
Museer	Musear
Budsjett kr 23 167 000 .	Bušeahtta 23 167 000 ru. .
Virkemidler , kultur - søkerbaserte tilskudd Litteratur	Váikkuhangaskaoamit kultuvrii – ohcanvuđot doarjagat Girjjálašvuohta
Budsjett kr 2 586 000 .	Bušeahtta 2 586 000 ru. .
Budsjett kr 2 586 000 .	Budsjett kr 2 586 000 .
I tillegg er det budsjettert kr. 2 000 000 under litteraturprosjekter til samefolkets fond .	Lassin lea bušeterejuvvon 2 000 000 ru girjjálašvuođaprošeavttaide Sámiálbmotfoanddas .
Samlet budsjett for postene er kr. 4 586 000 .	Ollislaš bušeahtta poasttain lea 4 586 000 ru. .
Det er innkommet totalt 65 søknader for til sammen kr. 13 358 000 .	Oktiibuot 65 ohcama leat boahtán sisa , oktiibuot 13 358 000 ru ovddas .
Søknadene er p. t. under behandling .	Ohcamat leat meannuduvvome .
Sluttbehandles i rådsmøtet i juni Musikkutvikling	Loahpalaš meannudeapmi geassemánu ráđđečoahkkimis .
Budsjett kr 1 900 000 .	Bušeahtta 1 900 000 ru. .
Det er innkommet 28 søknader for til sammen kr. 5 100 000 .	28 ohcama leat boahtán sisa , oktiibuot 5 100 000 ru ovddas .
Søknadene er under faglig vurdering , og vil bli sluttbehandlet i slutten av juni .	Ohcamat leat fágalaš árvvoštallamiin , ja loahppameannudeapmi šaddá loahpas geassemánu .
6.3.1.3 Kulturtiltak for barn og unge	Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás
Budsjett kr 1 900 000. 40 søknader innkommet i perioden 19. mai til 20. mai 2011 .	Bušeahtta 1 900 000 ru. . 40 ohcama boahtán áigodagas miessemánu 19. b. - 20. b. 2011. 16 ohcama leat dássážii meannuduvvon .
7 søknader har fått tilsagn om støtte , som utgjør til sammen kr 602 000 .	7 ohcamii lea juolluduvvon doarjja , oktiibuot 602 000 ru ovddas .
Andre kulturtiltak	Eará kulturdoaibmabijut
Budsjett kr 2 678 000. 65 søknader innkommet i perioden 19. mai til 20. mai 2011 .	Bušeahtta 2 678 000 ru. . 65 ohcama boahtán sisa áigodagas miessemánu 19.-20. b. 2011. 34 ohcama leat dassážii meannuduvvon .
22 søknader har fått tilsagn om støtte , som utgjør til sammen kr 1 091 500 .	22 ohcamii lea juolluduvvon doarjja , oktiibuot 1 091 500 ru ovddas .
Samiskspråklige tegneserier	Sámegielat govvasárggusráiddut
Budsjett kr 460 000 .	Bušeahtta 460 000 ru. .
Det er innkommet 2 søknader til ordningen for til sammen kr 1 035 0000 .	2 ohcama boahtán sisa dán ortnegii oktiibuot 1 035 0000 ovddas .
Sluttbehandles i rådsmøtet i juni Samiske forlag	Loahpalaš meannudeapmi geassemánu ráđđečoahkkimis .
Budsjett kr 2 750 000. 6 søknader innkommet .	Bušeahtta 2 750 000 ru. . 6 ohcama boahtán sisa .
Søknadene er p.t. under behandling .	Ohcamat leat meannuduvvome .
Sluttbehandles av rådet i løpet av mai .	Loahpalaš meannudeapmi geassemánu ráđđečoahkkimis .
Investeringsstøtte til samiske bokbusser	Investerendoarjja sámi girjebussiide
Budsjett kr 2 500 000 .	Buseahtta 2 500 000 ru. .
Det er ikke innkommet søknader innenfor denne posten i perioden .	Dán postii eai leat boahtán ohcamat dán áigodagas .
Samiske møteplasser	Sámi deaivvadansajit
Budsjett kr 1 175 000 .	Bušeahtta 1 175 000 ru. .
Det er kommet inn 13 søknader på til sammen kr 2 353 000 .	13 ohcama boahtán sisa oktiibuot 2 353 000 ru ovddas .
Disse sluttbehandles av rådet i løpet av juni 2011 .	Ráđđi meannuda daid loahpalaččat geassemánu 2011 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 21 av 147	21 siidu 149 siiddus
Sametinget har i denne perioden hatt et konsultasjonsmøte med Landbruks- og matdepartementet den 11.4.2011 i Tromsø .	Sámedikkis lea dán áigodagas leamaš konsultašuvdnačoahkkin Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttain 11.4.2011 Romssas .
Sametinget opplever konsultasjonene som krevende .	Sámedikki mielas konsultašuvnnat leat gáibideaddji .
Sametinget har deltatt i prosessen med å utarbeide nye strategier for reiselivsutvikling i Nord-Norge .	Sámediggi lea oassálastán prosessii ráhkadit ođđa strategiijaid mátkeealáhusovddideapmái DavviNorggas .
Det er holdt tre samlinger .	Golbma čoagganeami leat dollojuvvon .
Strategien skal være til nytte for virkemiddelapparatets prioriteringer innenfor satsing på reiselivet i nord .	Strategiija galgá leat ávkin váikkuhangaskaoapmeapparáhta vuoruhemiide mátkeeallima áŋgiruššamis davvin .
Oppfølgingsarbeidet i sørsamisk område måtte utsettes i tre måneder slik at det kunne passe alle deltakerne .	Čuovvolanbargu máttasámi guovlluin fertii maŋiduvvot golbma mánu vai heive buohkaide .
Første samling ble holdt 18. og 19.5.2011 .	Vuosttaš čoagganeapmi dollojuvvui 18. ja 19.5.2011 .
Det er VINN og Norges Vel som har det tekniske ansvaret med å gjennomføre oppfølgingsarbeidet .	Leat VINN ja Norges Vel main lea leamaš teknihkalaš ovddasvástádus čađahit čuovvolanbarggu .
Sametingsrådet har valgt PricewaterhouseCoopers AS .	Sámediggeráđđi lea válljen PricewaterhouseCoopers AS .
, Tromsø til å stå for oppfølgingsarbeidet i Sørog Midt-Troms .	, Romssas , čađahit čuovvolanbarggu Mátta- ja Gasko-Romssas .
Der er det ikke avholdt noen samling ennå .	Ii leat vel dollojuvvon čoagganeapmi .
Dette tiltaket og det ovennevnte tiltaket er et ledd i verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Dát doaibmabidju ja bajábealde namuhuvvon doaibmabidju leat oassin lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeeallima árvoháhkanprográmmas .
Indre Finnmark Utviklingsselskap AS . )	Indre Finnmark Utviklingsselskap AS . )
( IFU og Gaisa Næringshage , Tana kommune , inviterte Sametinget til et informasjonsmøte den 11.5.2011 2011 i Varangerbotn .	( IFU ja Gaisa Næringshage , Deanu gielddas , bovdejedje Sámedikki diehtojuohkinčoahkkimii 11.5.2011 2011 Vuonnabahtii .
Tema for møtet var mulig sammenslåing av selskapene for å skape et tyngre utviklingsmiljø for næringsutvikling i indre Finnmark .	Čoahkkima fáddán lei fitnodagaid vejolaš ovttastahttin ráhkadit nannoset ovddidanbirrasa ealáhusovddideapmái sis Finnmárkkus .
Med en eventuell sammenslåing vil en kunne få en desentralisert næringshage som dekker kommunene Porsanger , Karasjok , Tana og Nesseby .	Vejolaš ovttastahttimiin oččošii gáiddus ealáhusaid mat govččašedje Porsáŋggu , Kárášjoga , Deanu ja Unjárgga gielddaid .
Tanken er også å invitere Kautokeino med på laget .	Jurdda lea bovdet Guovdageainnu searvái .
Selskapene gjør interne avklaringer før saken eventuelt fremmes formelt overfor Sametinget .	Fitnodagat čađahit siskkáldas čielggademiid ovdalgo ášši vejolaččat ovddiduvvo formálalaččat Sámediggái .
Sametingets eventuelle rolle vil kunne være finansiering av utviklingsprosjekter i regionen .	Sámedikki vejolaš rolla livččii leat regiovnna ovddidanprošeavttaid ruhtadeaddji .
Sametinget var invitert til å holde et innlegg under et internseminar for utviklingsavdelingen i Finnmark fylkeskommune .	Sámediggi lei bovdejuvvon doallat sáhkavuoru Finnmárkku fylkkagieldda ovddidanossodaga siskkáldas semináras .
Seminaret ble holdt den 11.5.2011 i Varangerbotn og tittelen var Utviklingsarbeid i Finnmark – sett fra Sametingets ståsted .	Seminára dollojuvvui 11.5.2011 Vuonnabađas ja namahussan lei Ovddidanbargu Finnmárkkus – gehččojuvvon Sámedikki bealis .
Innlegget sees på som et tiltak for å vedlikeholde og styrke samarbeidet mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune .	Sáhkavuorru adnojuvvo doaibmabidjun bisuhit ja nannet Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda oktasašbarggu .
Markedssituasjonen for reinkjøtt	Bohccobierggu márkandilli
Markedssituasjonen for reinkjøtt har vært kritisk de senere årene .	Bohccobierggu márkandilli lea maŋemus jagiid leamaš hui heittot .
Disse utfordringene blir drøftet i forbindelse med arbeidet med reindriftsavtalen og stortingsmeldingen om mat og landbruk .	Dat lea dagahan ahte boazodoallit eai leat beassan njuovvat njuovahagain , njuovahagat eai jođit vuovdit bierggu .
Til nå har det vært 3 møter på politisk nivå , og et møte på administrativt nivå .	Sámediggeráđđái lea deaŧalaš ahte márkandilli čoavdašuvvá čakčii ja ahte fidne bistevaš čovdosiid .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Dát hástalusat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 22 av 147	22 siidu 149 siiddus
Erstatningsordning for tap av rein til fredet rovvilt Direktoratet for naturforvaltning ( DN ) har fått i oppdrag av Miljøverndepartementet om å utrede erstatningsordning for tap av tamrein til rovvilt .	Sámediggeráđđi lea maid oassálastán čoahkkimii maid bohccobierggu márkanlávdegoddi doalai cuoŋománu 5. b. dán jagi , masa buot guovdilis márkanoassálastit ja buvttadeaddjit oassálaste ja bukte árvalusaid dán bargui .
Det er nedsatt en prosjektgruppe bestående av DN , to fylkesmenn , Statens naturoppsyn , reindriftsforvaltningen og Norsk Reindriftssamers Landsforbund .	Konsultašuvnnat Birasgáhttendepartemeanttain bargojoavkku rapportta birra mo uhcidit riidodási gaskal boraspiriid ja boazodoalu Davvi-Trøndelaga čakčamánu 7. b. 2009 leat loahpahuvvomin .
Arbeidsgruppen har særlig vurdering eventuelle endringer av erstatningsordningen etter en modell basert på risikobasert erstatningsordning .	Dássážii leat dollojuvvon 3 čoahkkima politihkalaš dásis , ja okta čoahkkin hálddahuslaš dásis . Ii leat vel mearriduvvon goas loahpalaš konsultašuvdnačoahkkin galgá dollojuvvot .
Sametinget har vært i møte med prosjektgruppen i februar i år .	Buhtadusortnet boazovahágiid ovddas maid ráfáiduhttojuvvon boraspiret dagahit
På dette møtet uttrykte Sametinget noen kritiske synspunkter og eventuelle fallgruver med en risikobasert erstatningsordning , men vi har ikke bundet våre posisjoner .	Dán čoahkkimis dovddaha Sámediggi muhtun duođalaš oainnuid ja mii vejolaččat sáhttá geavvat boastut go geavaha riskavuđot buhtadusortnega , muhto mii eat leat čatnan iežamet oainnuid .
Prosjektgruppa ferdigstilte sitt arbeid i april i år .	Prošeaktajoavku gárvvistii barggus cuoŋománus dán jagi .
Gruppa foreslår at dagens erstatningsordning endres til en ny kunnskapsbasert erstatningsmodell .	Joavku evttoha ahte dálá buhtadusortnet rievdaduvvo ja dan sadjái boahtá máhttovuđot buhtadusmodealla .
En ny erstatningsordning vil stille økte krav til overvåking av rovdyr , og at reindrifta i større grad involveres i overvåkingen .	Ođđa buhtadusortnet gáibida ahte boraspiret gozuhuvvojit buorebut , ja ahte boazodoallu searvvahuvvo buorebut gozohemiide .
Prosjektgruppas arbeid har avdekket at det fortsatt er kunnskapsmangler knyttet både til reindata og rovviltdata .	Prošeaktajoavku lea gávnnahan ahte ain váilu máhttu sihke boazodáhtaid ja boraspiredáhtaid ektui .
Blant annet vil det være nødvendig å innhente data om drapsrater for flere rovviltarter og for flere områder enn i dag .	Earret eará ferte háhkat dieđuid dan birra man ollu bohccuid iešguđet boraspirešlájat goddet ja eanet guovlluin go dál .
Reineiernes plikt til å avdekke tap gjennom skadedokumentasjon fjernes som vilkår for å få erstatning .	Boazodolliid geatnegasvuohta duođaštit vahágiid heaittihuvvo eaktun dasa ahte galgá oažžut buhtadusa .
Det vil likevel fortsatt være tilfeller som krever dokumentasjon av kadaver .	Báhce liikká dáhpáhusat mat gáibidit ahte galgá duođaštit ráppiid .
Sametinget har bedt om konsultasjoner vedrørende prosjektgruppens rapport om ny erstatningsordning for rovviltskader på tamrein .	Sámediggi lea bivdán konsultašuvnnaid prošeaktajoavkku rapportta birra mii guoská ođđa buhtadusortnegii daid boazovahágiid oktavuođas maid boraspiret dagahit .
Jordbruksforhandlingene	Eanadoallošiehtadallamat
Sametingsrådet presenterte innspill til jordbruksforhandlingene 6.4.2011 for Landbruks- og matdepartementet .	Sámediggeráđđi bijai ovdan árvalusaid Eanandoallo- ja biebmodepartementii eanadoallošiehtadallamiid oktavuođas 6.4.2011 .
Rådet la spesiell vekt på å få bedre lønnsomhet i jordbruksnæringen og at jordbruket måtte få et inntektsløft .	Ráđđi deattuhii erenoamážit buoret gánnáheami eanadoalus ja ahte sisaboađut eanadoalus fertejit loktejuvvot .
Rådet tok også opp den høye egenandel ved avlingsskader og overvintringsskader og ba om halvering av egenandelen .	Ráđđi válddii maid ovdan dan alla iežasoasi suoidnevahágiid ja badjeldálvvevahágiid ovddas ja bivddii oažžut iežasoasi vuoliduvvot beliin .
Resultatet av jordbruksforhandlingene er skuffende .	Mii leat behtohallan eanadoallošiehtadallamiid bohtosa geažil .
Det dekker ikke godt nok den kostnadsveksten som har vært i jordbruket de seneste årene .	Dat ii govčča doarvái bures dan gollogoargŋuma mii lea leamaš eanadoalus maŋimus jagiid .
Det er fortsatt stort gap mellom inntektsveksten i jordbruket og samfunnet for øvrig .	Ain lea stuorra erohus dienasgoargŋumis eanadoalus ja servodagas muđui .
Resultatet ble kr 25 000 i inntektsvekst .	Boađusin šatta 25 000 ruvdnosaš dienasgoargŋun .
Budsjettnemnda hadde beregnet at denne veksten burde ha vært kr 30 000 for å holde følge med kostnadsutviklingen .	Bušeahttalávdegoddi lei rehkenastán ahte dát goargŋun lei berret leat 30 000 ru vai livččii dássálagaid golloovdánemiin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 23 av 147	23 siidu 149 siiddus
Reindriftsforvaltningsutvalg	Boazodoallohálddahuslávdegoddi
Sametinget har i denne perioden ferdigstilt et samarbeid med Norske Reindriftssamers Landsforbund om forslag til mandat og sammensetning av et utvalg som skal vurdere en ny fremtidig forvaltningsmodell for den samiske reindriften .	Sámediggi lea dán áigodagas gárvvistan ovttasbarggu Norgga Boazosápmelaččaid Riikkaservviin dan lávdegotti mandáhta ja čoahkádusa oktavuođas , mii galgá árvvoštallat ođđa boahttevaš hálddahusmodealla sámi boazodollui .
Se egen sak i plenum , sak 24/11. 	Geahča sierra dievasčoahkkinášši , ášši 24/11 .
Bidra til at det opprettes gode ordninger for generasjonsoverganger i primærnæringene Virkemidler , næring - direktetilskudd Duodjiinstitusjoner	Váikkuhit dan ahte ásahuvvojit buorit buolvamolsunortnegat vuođđoealáhusain Váikkuhangaskaoamit ealáhusaide - njuolga doarjagat Duodjeásahusat
Budsjett kr 3 102 000 .	Bušeahtta 3 102 000 ru. .
Virkemidler , næring - søkerbaserte tilskudd Variert næringsliv	Váikkuhangaskaoamit ealáhusaide - ohcanvuđot doarjagat Máŋggabealat ealáhuseallin
Budsjett kr 7 947 000 .	Bušeahtta 7 947 000 ru. .
Forbruk kr 2 261 000 Marine næringer	Geavahuvvon 2 261 000 ru. . Mariidnaealáhusat
Budsjett kr 4 165 000 .	Bušeahtta 4 165 000 ru. .
Forbruk kr 1 433 000 Hovedtyngden av virkemidlene er gått til finansiering til kjøp av fiskefartøyer .	Geavahuvvon 1 433 000 ru. . Váikkuhangaskaomiid váldooassi lea geavahuvvon ruhtadit bivdofanasoastimiid .
Det er en rimelig stor søknadsmasse og det forventes at hele budsjettrammen vil bli brukt opp .	Ohcanhivvodat lea viehka stuoris ja vurdojuvvo ahte olles bušeahttarámma geavahuvvo .
Jordbruk	Eanadoallu
Budsjett kr 4 799 000 .	Bušeahtta 4 799 000 ru. .
Forbruk kr 1 347 000 Verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv Næringskombinasjoner	Geavahuvvon 1 347 000 ru. . Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusat Lotnolasealáhusat
Budsjett kr 3 150 000 .	Bušeahtta 3 150 000 ru. .
Forbruk kr 1 038 000 Duodji	Geavahuvvon 1 038 000 ru. . Duodji
Budsjett kr 1 500 000 .	Bušeahtta 1 500 000 ru. .
Det forventes at hele rammen vil bli brukt i 2011 .	Bušeahttarámma gullá Duoji fidnooahppiortnega Árvoháhkanprográmmii .
Utredningsprosjekter og andre tiltak	Vurdojuvvo ahte olles rámma geavahuvvo 2011:s .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 24 av 147	24 siidu 149 siiddus
Investerings- og utviklingstilskudd	Čielggadanprošeavttat ja eará doaibmabijut
Budsjett kr 3 140 000 .	Bušeahtta 850 000 ru. .
Forbruk kr 1 835 782 .	Geavahuvvon ru. .
Kr 559 000 er gitt som etablererstipend .	Fága- ja ovddidanforum Bušeahtta 150 000 ru. .
Velferdsordninger	Geavahuvvon ru. .
Budsjett kr 50 000 Forbruk kr 22 648 Fag- og økonomisk utvalg	Bušeahtta 50 000 ru. . Geavahuvvon 22 648 ru. .
Budsjett kr 100 000 Forbruk kr Duodjiutsalg – søkerbasert tilskudd	Fága- ja ekonomalaš lávdegoddi Bušeahtta 100 000 ru. .
Budsjett kr 550 000 Forbruk kr 400 000 Samiske duodjiorganisasjoner - direkte tilskudd	Geavahuvvon 400 000 ru. . Sámi duodjeorganisašuvnnat – njuolga doarjja
Budsjett kr 1 560 000 Forbruk kr .	Bušeahtta 1 560 000 ru. .
Det forventes at budsjettrammen vil bli brukt opp i 2011 .	Geavahuvvon ru. . Vurdojuvvo ahte bušeahttarámma geavahuvvo 2011:s .
6 Arealer , miljø- og kulturvern Arealer og ressurser gir grunnlag for bosetting og næringsutøvelse , og er en betingelse for å utvikle samisk kultur , næringer og samfunnsliv .	6 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Areálat ja resurssat leat vuođđun ássamii ja ealáhusbargui , ja leat eaktun sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima ovddideapmái .
Samisk natur- og kulturarv , herunder blant annet tradisjoner , kulturminner , stedsnavn og kunnskaper om bærekraftig bruk , er viktig å ta vare på for fremtidige generasjoner .	Sámi luonddu- ja kulturárbbi , mas mielde maiddái earret eará árbevierut , kulturmuittut , báikenamat ja máhtolašvuohta ceavzilis geavaheami birra , lea deaŧalaš suodjalit boahttevaš buolvvaide .
Kulturminnene viser arealenes og naturens betydning over tid for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	Kulturmuittut čájehit makkár mearkkašupmi areálain ja luonddus áiggi mielde lea leamaš ekonomalaš , sosiála ja oskkodat diliide .
Vern av det samiske kulturlandskapet er derfor et bidrag til å vedlikeholde samenes relasjoner til forfedrenes landskap .	Danne lea sámi kultureanadaga suodjaleapmi deaŧalaš maiddái sámi oktavuođaid bajásdoallamii máttuid eanadahkii .
Budskapet med innspillene var å fremme et godt samarbeid mellom Sametinget og andre kulturminneinstitusjoner som er virksomme i det sørsamiske området .	Váldomihttomearri Areálaiguin ja resurssaiguin ceavzilis ávkkástallan sámi guovlluin sámi historjjá ja sámi árvvuid vuođul .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Oassemihttomearit Sámi kulturmuittut geavahuvvojit sámi ássama duođašteapmái Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 25 av 147	25 siidu 149 siiddus
Prøveprosjekt som gjelder delegasjon av midlertidig myndighet etter kulturminneloven	Geahččalanprošeakta mii guoská gaskaboddasaš válddi fápmudeapmái kulturmuitolága vuođul
Det gjelder ved søknader om tillatelse om fjerning av visse kulturminnetyper under visse betingelser .	Dát guoská ohcamiidda jávkadit muhtun kulturmuitošlájaid dihto eavttuid vuođul .
Den midlertidige myndigheten er altså begrenset .	Nappo lea ge gaskaboddasaš váldi ráddjejuvvon .
I utgangspunktet er det positivt at den regionale kulturminneforvaltningen får utvidet myndighet i medhold av kulturminneloven .	Iešalddis lea buorre go regionála kulturmuitohálddahus oažžu viiddiduvvon válddi kulturmuitolága vuođul .
Sametingets plenum har dessuten i sak 37/07 vedtatt at Sametinget må gis myndighet direkte nedfelt i kulturminneloven for forvaltningen av samiske kulturminner .	Sámedikki dievasčoahkkin lea maiddái áššis 37/07 mearridan ahte Sámediggi ferte oažžut válddi njuolgga kulturmuitolága vuođul sámi kulturmuittuid hálddašeapmái .
Den midlertidige ordningen vi har i dag , som utøver av en delegert myndighet , er begrensende for Sametinget som et folkevalgt parlament , og etter vårt syn ikke i tråd med folkeretten .	Dat gaskaboddasaš ortnet mii mis lea dál , fápmuduvvon válddi doaimmaheaddjin , lea ráddjejuvvon Sámediggái álbmotválljen parlameantan , ii ge dat čuovo álbmotrievtti min oainnu mielde .
Vi har isteden gitt klart uttrykk overfor MD at det bør settes i gang en konsultasjonsprosess mellom Sametinget og staten , der formålet er å komme til enighet om en permanent forvaltningsordning hva gjelder forvaltningen av samiske kulturminner .	Dan vuođul lea Sámediggi dieđihan BD:ii ahte berre álggahuvvot konsultašuvdnaproseassa gaskal Sámedikki ja stáhta , man ulbmil lea soahpat bistevaš hálddašanortnega sámi kulturmuittuid hálddašeami oktavuođas . Šiehtadusat minerálaohcamiid ja minerálaiguin ávkkástallama birra
Som en oppfølging av Sametingets mineralveileder har Sametinget hatt møte 14.4.2011 med reinbeitedistrikt 16 , Rivkkaroggi siida og Nuorajot siida og Store Norske Gull AS .	Sámedikki minerálaplánaveahki čuovvoleapmin lea Sámedikkis leamaš čoahkkin 14.4.2011 orohagain 16 , Rivkkarokkii siiddain ja Nuorajot siiddain ja Store Norske Gull AS:in .
Målet er inngåelse av avtale ved undersøkelse og drift på mineralresurser sør for Karasjok .	Ulbmil lea oččodit šiehtadusa minerálaresursaohcamiid ja daiguin ávkkástallama oktavuođas máttabealde Kárášjoga .
Finnmark mineralforum – treårig mineralprosjekt i Finnmark	Finnmárkku minerálaforum – golmmajagáš prošeakta Finnmárkkus
Sametinget har fått forespørsel fra Finnmark fylkeskommune om samfinansiering av et treårig mineralprosjekt i Finnmark .	Finnmárkku fylkkagielda lea jearran Sámedikki ruhtadit golmmajagáš minerálaprošeavtta Finnmárkkus .
Prosjektets bakgrunn er ønsket om å innlede et samarbeid om økt næringsutvikling basert på mineralressursene i Finnmark .	Prošeakta háliida álggahit ovttasbarggu lassi ealáhusovddideami birra Finnmárkku minerálaresurssaid vuođul .
Sametinget er representert i Finnmark mineralforum , og vi vil blant annet gjennom dette engasjementet ivareta våre interesser i forhold til mineralutvikling i Finnmark .	Sámediggi lea ovddastuvvon Finnmárkku minerálaforumis , ja áigu earret eará dákko bokte fuolahit min beroštusaid Finnmárkku minerálaovddideami ektui .
Møter om mineralutvikling i samiske områder	Čoahkkimat minerálaovddideami birra sámi guovlluin
Sametingsrådet er opptatt av at mineralselskap og myndighetsorganer er kjent med vårt syn i saker som gjelder leting og utvinning av mineraler i samiske områder .	Sámediggeráđđái lea deaŧalaš ahte minerálafitnodagat ja eiseváldeorgánat dovdet min oainnu dain áššiin mat gusket minerálaohcamiidda ja daiguin ávkkástallamii sámi guovlluin .
Det er også viktig for rådet å kjenne til hvilke mål aktuelle mineralaktører har for mineralutviking i samiske områder .	deaŧalaš diehtit makkár áigumušat guoskevaš mineráladoaimmaheddjiin lea minerálaávkkástallamiid oktavuođas sámi guovlluin .
Mineralvirksomhet og nordområdeutvikling	Mineráladoaimmat ja davveguovlluid ovddideapmi
President Egil Olli har holdt innlegg på et seminar om nordområdesatsning og mineralvirksomhet i Oslo den 6. april .	Presideanta Egil Olli lea doallan sáhkavuoru semináras davveguovlluid áŋgiruššama ja mineráladoaimmaid birra Oslos cuoŋománu 6. b. .
Seminaret var et felles initiativ fra Utenriksdepartementet og Sametinget , og ble utført i forbindelse med Norsk Bergindustri sitt årsmøte .	Seminára lei Olgoriikadepartemeantta ja Sámedikki oktasaš doaibma ja čađahuvvui Norgga bákteindustriija jahkečoahkkima oktavuođas .
Det kom frem at regjeringen vil utarbeide en strategi om forvaltning av mineraler .	Doppe bođii ovdan ahte ráđđehus áigu ráhkadit strategiija minerálaid hálddašeami birra .
Sametinget vil følge opp dette arbeidet og be om konsultasjoner dersom det utarbeides tiltak i mineralstrategien som kan påvirke samiske interesser direkte .	Sámediggi áigu čuovvolit dán barggu ja bivdit konsultašuvnnaid jus ráhkaduvvojit doaibmabijut minerálastrategiijas mat sáhttet váikkuhit sámi beroštusaid njuolgga .
Stortingsmelding om petroleumsvirksomhet	Stuorradiggedieđáhus petroleadoaimmaid birra
Sametinget har hatt ett konsultasjonsmøte den 19.5.2011 i Tromsø med Olje- og energidepartementet om arbeidet med en Stortingsmelding om petroleumsvirksomhet .	Sámedikkis leat leamaš konsultašuvdnačoahkkimat 19.05.2011 Romssas Oljo- ja energiijadepartemeanttain Stuorradiggedieđáhusa oktavuođas petroleadoaimmaid birra .
Departementet redegjorde for status for arbeidet med meldingen , meldingens hovedinnhold , struktur samt videre framdriftsplan der meldingen planlegges å fremlegges ovenfor Stortinget før sommeren 2011 .	Departemeanta čilgii dieđáhusbarggu stáhtusa birra , dieđáhusa váldosisdoalu ja struktuvrra birra ja viidáset plánabarggu birra dieđáhusain mii galggašii ovddiduvvot Stuorradiggái ovdal 2011 geasi .
meldingsutkastet av petroleumsaktiviteten i nord ble identifisert som det mest relevante temaet for Sametinget og samiske interesser .	Davviguovlluid petroleadoaimmaid dieđáhusevttohusa čilgehus identifiserejuvvui eanemus guoskevaš fáddán Sámediggái ja sámi beroštusaide .
Sametinget ga uttrykk for ønske om en beskrivende tekst om urfolksperspektivet på petroleumsaktivitet , herunder vurderinger av ilandføring og elektrifisering , eierskap til ressursene , samiske interesser og Sametingets rolle i forvaltningen ( konsultasjonsprosesser etc. ) og generelt om Sametingets standpunkter i forhold til petroleumsvirksomhet .	Sámediggi dovddahit ahte háliida teavstta mii válddaha álgoálbmotperspektiivva petroleadoaimmaide , dás maiddái árvvoštallamiid gáiddáifievrrideami ja elektrifiserema , resurssaid eaiggáduššama ja sámi beroštusaid birra ja Sámedikki rolla birra hálddašeamis ( konsultašuvdnaproseassat jna. ) ja oppalaččat Sámedikki oainnu birra petroleadoaimmaid ektui .
Sametinget har i etterkant oversendt et notat som redegjør for Sametingets grunnsyn og vurderinger knyttet til petroleumsvirksomhet og ivaretakelse av samiske interesser .	Maŋŋá lea Sámediggi sádden notáhta mii čilge Sámedikki vuođđooainnu ja árvvoštallamiid petroleadoaimmaid ja sámi beroštusaid fuolaheami ektui .
Olje- og energidepartementet vil ta inn relevante emner hvor disse passer i meldingsteksten .	Oljo- ja energiijadepartemeanta áigu váldit mielde guoskevaš fáttáid dakko gokko dat heivejit dieđáhustekstii .
Tiltakene i petroleumsmeldingen er utformet slik at de er svært lite konkret , det heller mer i retning av formuleringer som løfter perspektivene og de balanserer regjeringens syn i lys av den oppdaterte forvaltningsplanen for Barentshavet og Lofoten .	Petroleadoaimmaid doaibmabijut leat hábmejuvvon nu ahte dat leat hui uhccán konkrehta , dat leat baicce hábmejuvvon nu ahte dat loktejit perspektiivvaid ja heivehit ráđđehusa oainnu ođasmahttojuvvon hálddašanplánii Barentsábi ja Lofuohta várás .
Sametinget vurderer det dit hen at tiltakene ikke påvirker samiske interesser direkte , og de er dermed ikke konsultasjonspliktige .	Sámedikki árvvoštallama mielde eai váikkut doaibmabijut sámi beroštusaide njuolgga , ja danne eai leat konsultašuvdnageatnegahttojuvvon .
Konsultasjoner i forhold til samiske interesser vil skje i tilknytning til de enkelte utbyggingsprosjektene dersom de realiseres i fremtiden .	Konsultašuvnnat sámi beroštusaid ektui čađahuvvojit eaŋkil huksenprošeavttaid oktavuođas jus dat duohtandahkkojuvvojit boahtteáiggis .
Samerettsutvalget II	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II
Temaene for drøftinger var en gjennomgang av vedtaket i sak 08/09 om Sametingets grunnlag og premisser i forhold til Samerettsutvalget II , presentasjon av hovedinntrykkene fra høringen , urfolksrettigheter og folkerettslige utviklingstrekk og hvordan konsultasjonene skal gjennomføres .	Digaštallamiid fáddán lei ášši 08/09 mearrádusa guorahallan Sámedikki vuođu ja eavttuid birra Sámi vuoigatvuođalávdegotti II , gulaskuddama váldooainnuid ovddideami , álgoálbmotvuoigatvuođaid ja álbmotrievttálaš ovdáneami ektui ja dan ektui mo konsultašuvnnat galget čađahuvvot .
Det legges opp til at partene først starter parallelt med henholdsvis forslagene til kartleggingslov og konsultasjonslovgivning .	Áigumuš lea ahte bealit vuos álget oktanaga kártenláhkaevttohusaiguin ja konsultašuvdnaláhkaevttohusaiguin .
Så tas endringer i andre lover , og ny forvaltningsordning tas til slutt .	Dasto váldojuvvojit ovdan rievdadusat eará lágain , ja ođđa hálddašanortnet váldojuvvo loahpas .
Der det er tydelige samiske interesser som blir direkte berørt av lovarbeidet , legges det opp til at staten også konsulterer disse etter omforent samordning med Sametinget .	Dalle go láhkabargu guoská njuolgga čielga sámi beroštusaide , de galgá stáhta maiddái konsulteret daid birra soahpamuša vuođul Sámedikkiin .
Dette gjelder for eksempel reindriftsinteresser i forbindelse med endringer av reindriftsloven .	Dat guoská earret eará boazodoalloberoštusaide rievdadusaid oktavuođas boazodoallolágas .
Vårjakt på ender	Giđđalodden
Møtet fant sted i Oslo den 13.4.2011 .	Čoahkkin dollojuvvui Oslos 13.4.2011 .
Prøveordningen gjennom forskrift om vårjakt på ender i Kautokeino blir forlenget for jaktsesongen 2011 og 2012 .	Geahččalanprošeakta láhkaásahusa bokte giđđaloddema birra Guovdageainnus guhkiduvvo bivdoáigodahkii 2011 ja 2012 .
Jakttiden flyttes noe frem i tid etter ønsker fra lokalt holdt ettersom våren som oftest kommer tidligere nå enn før .	Bivdináigi sirdojuvvo veaháš ovddasguvlui báikkálaš dáhtu vuođul go giđđa dábálaččat boahtá árat dál go ovdal .
Det er bestemt at Sametinget med bistand fra Sámi Bivdo- ja Meahcástanservi og Kautokeino kommune sender et innspill som konsultasjonsgrunnlag til Miljøverndepartementet .	Lea mearriduvvon ahte Sámi Bivdo- ja Meahcástansearvvi ja Guovdageainnu suohkana vehkiin sáddejuvvo árvalus Birasgáhttendepartementii mii galgá leat konsultašuvdnavuođđun .
Verneområder	Suodjalanguovllut
President Egil Olli og rådsmedlem Vibeke Larsen har holdt innlegg på Miljøverndepartementets nasjonalparkkonferansen den 1. - 3.3.2011 på Røros .	Presideanta Egil Olli ja ráđđelahttu Vibeke Larsen doalaiga sáhkavuoru Birasgáhttendepartemeantta álbmotmeahccekonferánssas 1. - 3.3.2011 Rørosas .
Konferansen fungerte som et dialogforum mellom miljøvernmyndigheter og representanter for den nye ordningen om lokal forvaltning av verneområder gjennom nasjonalparksyrer .	Konferánsa doaimmai gulahallanforumin gaskal birasgáhtteneiseválddiid ja suodjalanguovlluid ođđa báikkálaš hálddašanortnega álbmotmeahccestivrraid áirasiid .
Sametingsrådet har blitt enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen av verneplanstyret for Lyngsalpan landskapsvernområde - Ittugáissáid suodjemeahcci , hvor Sametingsrådet har oppnevnt 2 av 7 medlemmer , mens Balsfjord , Lyngen , Storfjord og Tromsø kommuner og Troms	Sámediggeráđđi lea soahpan Birasgáhttendepartemeanttain Ittugáissáid suodjemeahci suodjalanplánastivrra čoahkádusa , masa Sámediggeráđđi lea nammadan 2 dain 7 lahtus , ja Báhccavuona , Ivgu , Omasvuona ja Romssa suohkanat ja Romssa fylkkasuohkan leat nammadan ovtta guhtege .
Sametingsrådet har blitt enig med Miljøverndepartementet om sammensetningen av nasjonalparkstyret for Rohkunborri nasjonalpark - Rohkunbori álbmotmeahcci .	Sámediggeráđđi lea soahpan Birasgáhttendepartemeanttain Rohkunborri álbmotmeahci álbmotmeahccestivrra čoahkádusa .
Sametingsrådet skal oppnevn 1 av 5 medlemmer , mens Bardu kommuner oppnevner 2 og Troms fylkeskommune og Talma sameby oppnevner ett hver .	Sámediggeráđđi galgá nammadit 1 dain 5 lahtus , ja Bearddu suohkan fas nammada 2 ja Romssa fylkkasuohkan ja Tjealmmá čearru nammadit ovtta guhtege .
Talma sameby kan hvis de ønsker , møte med både oppnevnt styremedlem og varamedlem på møtene .	Tjealmmá čearru sáhttá jus dat háliida , searvat čoahkkimiidda sihke nammaduvvon stivralahtuin ja várrelahtuin .
Begge vil ha møte og talerett , men bare styremedlemmet fra Talma kan avgi stemme .	Goappašagain lea dalle čoahkkin- ja sárdnunvuoigatvuohta , muhto dušše Tjealmmá stivralahtu sáhttá jienastit .
President Egil Olli åpnet både seminaret og det nye instituttet , og holdt innlegg om samisk tradisjonell kunnskap .	Presideanta Egil Olli rabai sihke seminára ja ođđa instituhta , ja doalai sáhkavuoru sámi árbedieđuid birra .
Presidentene fra Sametinget i Sverige og Sametinget i Finland , og leder av Kola Sámi Sobbar holdt også innlegg på seminaret .	Ruoŧa ja Suoma Sámedikkiid presideanttain , ja Kola Sámi Sobbara jođiheaddjis ledje maid sáhkavuorut semináras .
I tillegg var det representasjon i programmet fra nordiske myndigheter , samiske institusjoner og internasjonale eksperter på fagfeltet .	Maiddái davviriikkaid eiseválddiin , sámi ásahusain ja fágasuorggi riikkaidgaskasaš áššedovdiin lei ovddastus prográmmas .
Sametinget får presentert resultatene fra pilotprosjektet Árbediehtu i regi av Sámi allaskuvla i løpet av våren 2011 .	Sámediggi oažžu ovddasmanniprošeavtta Árbediehtu bohtosiid Sámi allaskuvllas 2011 giđa .
Disse innspillene vil danne grunnlaget for en sak i Samisk Parlamentarisk Råd ( SPR . ) om strategier for samisk tradisjonell kunnskap som forberedes til parlamentarikerkonferansen som planlegges den 9. 11.2011 i Kirkenes 	Dát árvalusat galget leat vuođđun Sámi Parlamentáralaš Ráđi ( SPR ) áššái strategiijaid birra sámi árbedieđuid várás maid leat ráhkkaneamen parlamentáralaškonferánsii mii galgá lágiduvvot 9. - 11.2011 Girkonjárggas .
Forvaltningsknutepunkt for og Nasjonalparksenter i tilknytning til Varangerhalvøya nasjonalpark	28 siidu 149 siiddus Várnjárgga álbmotmeahci hálddahusguovddáš ja Álbmotmeahcceguo vddáš
Sametinget har 5.5.2011 hatt møte med Nesseby kommune om Nasjonalparksenter og forvaltningsknutepunkt for Varangerhalvøya nasjonalpark .	Sámedikkis lea 5.5.2011 leamaš čoahkkin Unjárgga gielddain Várnjárgga álbmotmeahci hálddahusguovddáš ja Álbmotmeahcceguovddáža birra .
På dette møtet , som var en oppfølging av et tidligere møte med kommunen 17.2.2011 , orienterte kommunen om sitt engasjement for å få nasjonalparksentret og forvaltningsknutepunktet lokalisert til Nesseby .	Dán čoahkkimis mii lei čuovvoleapmin dan čoahkkimii mii dollojuvvui gielddain 17.2.2011 , muitalii gielda iežaset áŋgiruššama birra oččodit álbmotmeahcceguovddáža ja hálddahusguovddáža Unjárgii .
Kommunen orienterte om sine planer , og faglige argumenter for en slik lokalisering av nasjonalparksenter og forvaltningsknutepunkt i Nesseby .	Gielda muitalii iežaset plánaid birra , ja fágalaš ákkaid birra ásahit dakkár álbmotmeahcceguovddáža ja hálddašanguovddáža Unjárgii .
Sentralt i kommunens argumenter var synergieffekten av en samlokalisering av nasjonalparksenter og forvaltningsknutepunkt , og et formidlingssenter for kulturmiljøet i Mortensnes .	Gieldda deaŧaleamos ágga lei dat ávki mii vuolgá álbmotmeahcceguovddáža ja hálddašanguovddáža , ja Ceavccageađggi kulturbirrasa gaskkustanguovddáža , ásaheamis seamma báikái .
Det er i gang en prosess for å få Mortensnes inn på UNESCOs verdensarvliste .	Proseassa lea álggahuvvo oččodit Ceavccageađggi UNESCO máilmmeárbelistui .
Sametinget er med i dette arbeidet .	Sámediggi lea mielde dán barggus .
er på det nåværende tidspunkt det eneste forslaget som oppfyller vilkårene i plenumsvedtaket , og sametingsrådet følger opp planene og arbeidet .	Plána ásahit álbmotmeahcceguovddáža Unjárgii lea dán muttus lea áidna evttohus mii ollašuhttá dievasčoahkkinmearrádusa eavttuid , ja sámediggeráđđi čuovvola plánaid ja barggu .
Klimapolitikk	Dálkkádatpolitihkka
Utenriksdepartementet har den 8.4.2011 oversendt tilrådning til Stortinget i St. Meld . 14 ( 2010-2011 ) Mot en grønnere utvikling – om sammenhengen i miljø- og utviklingspolitikken .	Olgoriikadepartemeanta lea 8.4.2011 sádden rávvaga Stuorradiggái St. dieđáhusas 14 ( 2010-2011 ) Mot en grønnere utvikling – om sammenhengen i miljø- og utviklingspolitikken ( oččodit ruoná ovdáneami – oktavuođa birra biras- ja ovddidanpolitihkas ) .
Meldingen er tildelt Utenriks- og forsvarskomiteen med frist for innstilling i høstsesjonen den 9.11.2011 .	Dieđáhus lea addojuvvon Olgoriika- ja suodjaluslávdegoddái áigemeriin 9.11.2011 čakčasešuvnnas ovddidit evttohusa .
Fattigdom , økonomisk vekst , geopolitikk , klima , bærekraft , naturmangfold / økosystemer og strategier for grønnere utvikling er stikkordene i meldingen .	Geafivuohta , ekonomalaš ovdáneapmi , geopolitihkka , dálkkádat , ceavzilvuohta , šláddjivuohta / ekovuogádagat ja strategiijat ruoná ovdáneami várás leat muhtun čoavddasánit dieđáhusas .
Sametingsrådet legger opp til et utvidet høringsmøte med Stortingskomiteen for å fremme Sametingets syn om at urfolksperspektivet må forsterkes i denne meldingen .	Sámediggeráđi áigumuš lea doallat viiddiduvvon gulaskuddančoahkkima Stuorradiggelávdegottiin ovddidan dihtii Sámedikki oainnu ahte álgoálbmotperspektiiva ferte nannejuvvot dieđáhusas .
Opposisjonen inviteres til å delta på dette møtet , og bistå i utformingen av et skriftlig innspill til Utenriks- og forsvarskomiteen .	Opposišuvdna bovdejuvvo searvat dán čoahkkimii , ja veahkehit hábmet čálalaš evttohusa Olgoriika- ja suodjaluslávdegoddái .
Sametinget har fremdeles utfordringer knyttet til den administrative dialogen med Miljøverndepartementet om oppfølgingen av arbeidet under klimakonvensjonen .	Sámedikkis leat ain hástalusat hálddahuslaš gulahallama oktavuođas Birasgáhttendepartemeanttain dálkkádatkonvenšuvnna barggu čuovvoleamis .
Sametinget har ikke blitt informert om de norske posisjonene i mellomforhandlingene frem mot partsmøtet i desember 2011 .	Sámediggi ii leat dieđihuvvon Norgga oainnuid birra gaskašiehtadallamiin ovdal beliid čoahkkima juovlamánus 2011 .
Dette er tatt opp på politisk nivå med statssekretær Heidi Sørensen , og det er lovet en bedring .	Dát lea váldojuvvon ovdan politihkalaš dásis stáhtačálliin Heidi Sørensen , ja sii leat lohpidan buorádusa .
Ny forhandlingsleder for klimaforhandlingene i Miljøverndepartementet , Henrik Harboe , tiltrer den 23.5.2011. 	Ođđa šiehtadallanjođiheaddji dálkkádatšiehtadallamiid várás Birasgáhttendepartemeanttas , Henrik Harboe , álgá 23.5.2011 .
Sametingsrådet har i et møte med Finnmarkskommisjonen i 2010 , bedt kommisjonen være bevisst på kjønnsperspektivet i arbeidet med å kartlegge eksisterende rettigheter til grunn og naturressurser i Finnmark .	Ovttastahttit sohkabealperspektiivva Sámedikki biras- ja areálapolitihkkii Sámediggeráđđi lea čoahkkimis Finnmárkkukommišuvnnain 2010:s bivdán kommišuvnna váldit vuhtii sohkabealperspektiivva go kárte dálá vuoigatvuođaid eatnamiidda ja luondduriggodagaide Finnmárkkus .
Dette er et av tiltakene i Sametingets handlingsplan for likestilling 2009-2013 .	Dát lea okta doaibmabijuin Sámedikki doaibmaplánas dásseárvvu várás 2009-2013 .
Sametingsrådet er derfor glad for at kvinner og menns bruk av utmarka var et av temaene som ble belyst under høringsmøtet om kartleggingen av utmarksbruk i Nesseby kommune .	Sámediggeráđđi lea danne ilus go nissoniid ja albmái meahcceávkkástallan lei okta dain fáttáin mat váldojuvvojedje ovdan gulaskuddančoahkkimis meahcceávkkástallama birra Unjárgga gielddas .
Virkemidler – miljø- og kulturvern - Søkerbaserte tilskudd Samisk kulturminnevern	Váikkuhangaskaoamit – birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi – ohcanvuđot doarjagat Sámi kulturmuitosuodjaleapmi
Budsjett kr 2 000 000 .	Bušeahtta 2 000 000 ru. .
Forbruk kr .	Geavahuvvon ru. .
Sakene er ikke blitt behandlet ferdig .	Áššit eai leat meannuduvvon gárvásit .
Det er kommet inn søknader for nærmere kr 3 000 000 .	Leat boahtán ohcamat lagabui 3 000 000 ru ovddas .
I perioden er det kommet inn avsluttende rapporter fra 6 prosjekter .	Áigodagas lea boahtán loahpparaporttat 6 prošeavttas .
En solskinnshistorie her er prosjektet til Inga Malene Bruun som fått tilskudd til registreringer av fiskevær langs den nordnorske kysten som Sametinget støttet i 2010 .	Illumuitalussan dás lea Inga Malene Bruun prošeakta mii lea ožžon doarjaga Sámedikkis 2010 registreret vearaid davvinorgga mearragáttiin .
Rapporten inneholdt 255 registreringer av kulturminner fordelt på 108 lokaliteter langs kysten av Finnmark .	Raporttaš leat 255 kulturmuitoregistreremat 108 báikkis Finnmárkku mearragáttiin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Sámediggi doarjjui Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 29 av 147	29 siidu 149 siiddus
Delmål  En styrket helse- , sosial- og omsorgstjeneste tilpasset den samiske befolkningens behov  Helse- , sosial- og omsorgspersonell over hele landet gis opplæring i samisk språk- og kulturkompetanse Strategi  Gjennom dialog og samarbeid med myndigheter og relevante aktører sikre Sametingets innflytelse på utforming og gjennomføring av helse- og sosialtjenester til det samiske folk Samhandlingsreformen	Váldomihttomearri Dásseárvosaš dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalusat sámi álbmogii mat váldet vuolggasaji sámi gielas ja kultuvrras Oassemihttomearri Nannejuvvon dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalus mii lea heivehuvvon sámi álbmoga dárbbuide Dearvvašvuođa- , sosiála ja fuolahusbargiide miehtá riikka addojuvvo oahpahus sámi giella- ja kulturgelbbolašvuođas Strategiijat Gulahallamiin ja ovttasbargguin eiseválddiiguin ja gullevaš oassálastiiguin sihkkarastit Sámediggái váikkuhanfámu sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldaga hábmemis ja čađaheamis Ovttasdoaibmanođastus
Sametingsrådet har , sammen med Norske Samers Riksforbund , konsultert med Regjeringen om ivaretakelse av samiske pasienter i Samhandlingsreformen .	Sámediggeráđđi lea , ovttas Norgga Sámiid Riikkaservviin , konsulteren Ráđđehusain sámi buhcciid vuhtii váldima birra Ovttasdoaibmanođastusas .
Regjeringen har lagt frem forslag til kommunal helse- og omsorgslov , folkehelselov og Nasjonal helse- og omsorgsplan .	Ráđđehus lea evttohan gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahuslága , dearvvašvuođalága ja nationála dearvvašvuođa- ja fuolahuslága .
Sametinget har fremmet konkrete forslag til lovtekst som skal ivareta samiske pasienters rettigheter til å bli møtt med samisk språk og kulturforståelse i helse- og omsorgstjenesten .	Sámediggi lea evttohan láhkateavstta mii galgá fuolahit sámi buhcciid vuoigatvuođaid deaivvaduvvot sámi gielain ja kulturáddejumiin dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusas .
Likeledes fremmet Sametinget også forslag om lovfesting av vektlegging av samiske hensyn i folkehelseplanarbeidet i kommunene .	Maiddái ovddidii Sámediggi evttohusa ahte lága bokte galgá mearriduvvot ahte sámi beroštusat galget vuhtiiváldojuvvot gielddaid álbmotdearvvašvuođaplánabarggus .
Dette mente Sametinget måtte uttrykkes klart i lovteksten til folkehelselov .	Sámedikki oaidnu lei ahte dat galggai boahtit čielgasit ovdan álbmotdearvvašvuođalága láhkateavsttas .
Regjeringen avslo å synliggjøre samiske hensyn i forslag til folkehelselov .	Ráđđehus biehttalii oažžumis ovdan sámi beroštusaid álbmotdearvvašvuođalága evttohusas .
I forslag til kommunal helse- og omsorgslov vil Regjeringen innlemme i lovtekst samiske pasienters rett til tilrettelagte helse- og sosialtjenester , men kun innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahuslága evttohusas áigu Ráđđehus váldit mielde láhkatekstii ahte sámi buhcciin leat vuoigatvuohta oažžut láhččojuvvot dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid , muhto dušše sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde .
Sametinget ga klart uttrykk for i konsultasjonene at dette ikke var en tilfredsstillende løsning .	Sámediggi dovddahii čielgasit konsultašuvnnain ahte dat ii lean dohkálaš čoavddus .
Kommunenes plikt til tilrettelegging for samiske pasienter , må gjelde alle kommunene i Norge .	Gielddaid geatnegasvuohta láhčit diliid sámi buhcciide ferte gustot buot gielddain Norggas .
Regjeringens forslag strider mot Samhandlingsreformens intensjon om likeverdighet , og er med å lage skille mellom samiske pasienter .	Ráđđehusa evttohus rihkku Ovttasdoaibmanođastus áigumuša dásseárvvu birra , ja lea mielde earuheamen sámi buhcciid .
Etter avsluttede konsultasjoner med Regjeringen , ba Sametinget om å få delta i åpen høring i Stortingets helse- og omsorgskomité .	Maŋŋá loahppakonsultašuvnnaid Ráđđehusain bivddii Sámediggi beassat searvat rabas gulaskuddamii Stuorradikki dearvvašvuođa- ja fuolahuslávdegottis .
Høringen ble avholdt 10.5.2011 , og rådsmedlem Ellinor Jåma og sametingsrepresentant Silje Muotka deltok .	Gulaskuddan dollojuvvui 10.5.2011 , ja ráđđelahttu Ellinor Jåma ja sámediggeáirras Silje Muotka oassálasttiiga .
I høringen satte Sametinget fokus på behovet for å uttrykke i lovs form samiske pasienters rett og behov til tilrettelagte helse- og omsorgstjenester i kommunene , og behovet for å uttrykke klart i lovteksten vektlegging av samiske hensyn i folkehelseloven .	Gulaskuddamis čalmmustahtii Sámediggi dárbbu oažžut lágas mearriduvvot ahte sámi buhcciin lea vuoigatvuohta ja dárbu oažžut láhččojuvvot dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid gielddain , ja dárbu oažžut čielgasit daddjojuvvot láhkateavsttas ahte sámi beroštusat galget deattuhuvvot álbmotdearvvašvuođalágas .
Regjeringens nasjonale strategi for bioteknologi	Ráđđehusa nationála bioteknologiijastrategiija
Sametingsrådet har avgitt høringsuttalelse til Regjeringens nasjonale strategi for bioteknologi .	Sámediggeráđđi lea addán gulaskuddancealkámuša Ráđđehusa nationála bioteknologiijastrategiijii .
Førstehjelpskurs ved selvmordsfare	Álgoveahkkekursa iešsoardinvára oktavuođas
6. og 7.4.2011 ble det arrangert førstehjelpskurs ved selvmordsfare for Sametingets politikere og administrasjon i Tromsø .	6. ja 7.4.2011 lágiduvvui álgoveahkkekursa iešsoardinvára oktavuođas Sámedikki politihkkáriidda ja hálddahussii Romssas .
Kurset var i regi av Vivat som er et landsdekkende undervisningsprogram opprettet av Universitetssykehuset Nord-Norge i 2000 .	Kurssa lágidii Vivat mii lea riikaviidosaš oahpahusprográmma maid Davvi-Norgga universitehtabuohcceviessu lea ásahan jagis 2000 .
Målet er å spre kompetanse om førstehjelp ved selvmordsfare .	Ulbmil lea bajidit gelbbolašvuođa álgoveahki birra iešsoardinvára oktavuođas .
Sametingsrådet deltok den 12. og 13.5.2011 på seminar i Karasjok arrangert av Blåe Bånd , Finland og Blå Kors , Norge .	Sámediggeráđđi oassálasttii 12. ja 13.5.2011 seminárii Kárášjogas maid Blåe Bånd , Suopma ja Blå Kors , Norggas lágidedje .
Sametingsrådet deltok på Samisk legeforenings fagseminar 25.3.2011 .	Sámediggeráđđi oassálasttii Sámi doavttersearvvi fágaseminárii 25.3.2011 .
Temaet for seminaret var kroniske lidelser blant samer .	Seminára fáddá lei sápmelaččaid bistevaš gillámušat .
Sametingspresidenten orienterte om Sametingets arbeid innenfor helse med et spesielt fokus på samhandlingsreformen .	Sámediggepresideanta muitalii Sámedikki barggu birra dearvvašvuođasuorggis erenoamážit ovttasdoaibmanođastusa ektui .
Sametingsrådet deltok på Arktisk helseministermøte på Nuuk 16.2. 2011 .	Sámediggeráđđi oassálasttii Árktalaš dearvvašvuođačoahkkimii Nuukas 16.2. 2011 .
Seminaret hadde fokus på helseutfordringer i Circumpolare området .	Seminára čalmmustahtii Circumpolára guovllu dearvvašvuođahástalusaid .
Helseministermøte ble avsluttet ved underskrivelse av deklarasjon ” The Arctic Health Declaration ” 	Dearvvašvuođačoahkkin loahpahuvvui ” The Arctic Health Declaration ” julggaštusa vuolláičállimiin .
Arbeide for at samiske barns rettigheter i møte med barnevernstjenesten ivaretas . Sametingsrådet planlegger seminar om samiske barns møte med barnevernstjenesten i uke 42 .	Bargat dan ala vai sámi mánáid vuoigatvuođat mánáidsuodjalusa ektui gozihuvvojit Sámediggeráđđi pláne seminára sámi mánáid deaivvadeami birra mánáidsuodjalusbálvalusain 42. vahkus .
Seminaret vil avholdes i Alta , og arrangeres i samarbeid med aktuelle aktører .	Seminára dollojuvvo Álttás , ja lágiduvvo eará oassálastiiguin ovttas .
Arbeide for at kriminalomsorgen tilpasses samiske innsattes behov Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å utvikle og tilrettelegge for en helse- og sosialtjeneste som bygger på samisk språk- og kulturforståelse på alle nivå Virkemidler , helse , sosial og omsorg - søkerbaserte tilskudd Helse- , sosial og omsorgsprosjekter	Bargat dan ala vai kriminálafuolahus heivehuvvo sámi fáŋggaid dárbbuide Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte veahkkin ovddidit ja heivehit dakkár dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa mii lea vuođđuduvvon sámi giella- ja kulturáddejupmái buot dásiin Váikkuhangaskaoamit , dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus – ohcanvuđot doarjagat Dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusprošeavttat
Budsjett kr 2 850 000 .	Bušeahtta 2 850 000 ru. .
Forbruk kr .	Geavahuvvon ru. .
Sakene er ikke blitt behandlet ferdig .	Áššit eai leat meannuduvvon gárvásit .
Det er kommet inn søknader for nærmere 7,7 mill. .	Leat boahtán ohcamat lagabui 7,7 milj. ru ovddas .
Brukerrettede tilbud for eldre samer	Fálaldagat boarráset sámiid geavahussii
Budsjett kr 500 000 .	Bušeahtta 500 000 ru. .
Forbruk kr .	Geavahuvvon ru. .
8 Regionalutvikling Et forpliktende samarbeid mellom Sametinget og statlige og regionale myndigheter bidrar til å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	8 Regionálaovddideapmi Geatnegahtti ovttasbargu Sámedikki ja stáhta ja regionála eiseválddiid gaskka váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima nannema ja oainnusin dahkama .
I midten av 2011 vil administrasjonene foreta en statusrapportering for å se hvordan man jobber med å oppnå målsettingene oppsatt for 2011. 	Gaskkamuttus 2011 áigot hálddahusat čađahit stáhtusraporterema geahččan dihtii mo bargojuvvo ollašuhttit daid ulbmiliid mat leat biddjojuvvon 2011 várás .
Virkemidler , regionalutvikling	Váikkuhangaskaoamit , regionálaovddideapmi
Budsjett kr 4 987 000 .	Bušeahtta 4 987 000 ru. .
Forbruk 2 122 000 .	Geavahuvvon 2 122 000 ru. .
Det forventes at budsjettrammen vil bli fordelt i 2011 .	Vurdojuvvo ahte bušeahttarámma juogaduvvo 2011:s .
9 Internasjonalt og samisk samarbeid Sametinget forvalter prinsipielle standpunkt og interesser som fremmes og forsvares på den internasjonale arena .	9 Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámediggi hálddaša prinsihpalaš beliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt , og at saker som har betydning for urfolk blir fremmet både nasjonalt og internasjonalt .	Sámediggi doarju dakkár davviguovlluid politihka , mii lea mielde oainnusin dahkamin , sihkkarastimin ja ovddideamen álgoálbmogiid eallinvuođu , ealáhusaid , historjjá ja kultuvrra davviguovlluin .
Side 31 av 147	32 siidu 149 siiddus
Det grenseoverskridende arbeidet retter seg blant annet mot nasjonale og internasjonale fora og arenaer som angår FN , nordområdepolitikk , Samisk parlamentarisk råd , Barentssamarbeidet , nordisk samarbeid , arktisk samarbeid , Interreg og EU .	Sámediggi aiddostahtii earret eará dan ahte norgga fitnodagat , ja erenoamážit stáhta fitnodagat , fertejit doaibmat seamma vuoigatvuođastandárddaid vuođul riikkaidgaskasaččat jo riikka siste , vuođđuduvvon riikkaidgaskasaččat dohkkehuvvon norpmaide álgoálbmotvuoigatvuođaid birra ja vuoigatvuhtii beassat váikkuhit ovdáneapmái .
Åpningen av den andre nordlige dimensjons parlamentariske forum	Nuppi davvidimenšuvnna parlamentáralaš foruma rahpan
Sametingspresidenten holdt åpningstalen til parlamentarikerkonferansen til Den nordlige dimensjon i Tromsø 22.2.2011 .	Sámediggepresideanta doalai rahpansártni davvidimenšuvnna parlamentarihkkárkonferánsii Romssas 22.2.2011 .
Den nordlige dimensjon er et partnerskap som består av EU .	Davvidimenšuvdna lea searvevuohta masa gullet EU .
, Russland , Island og Norge , og har klima , kultur , helse og transport i nordområdene som sitt arbeidsfelt .	, Ruošša , Islánda ja Norga , ja dan bargosuorgi lea dálkkádat , kultuvra , dearvvašvuohta ja fievrrideapmi davviguovlluin .
I sin tale understreket presidenten viktigheten av at urfolkene i nord må tas hensyn til og bli hørt når beslutninger som berører dem skal tas .	Sártnistis deattuhii presideanta man deaŧalaš dat lea ahte álgoálbmogat davvin váldojuvvojit vuhtii ja guldaluvvojit go dahkkojuvvojit dakkár mearrádusat mat gusket sidjiide .
I slutterklæringa fra forumet er hensynet til urfolk integrert .	Foruma loahppajulggaštusas lea álgoálbmogiid vuhtiiváldin mielde .
Nordisk samekonvensjon	Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna
Forhandlingsdelegasjonene har blitt oppnevnt og første forhandlingsmøte ble avholdt i Stockholm 15.3.2011 .	Šiehtadallansáttagottit leat nammaduvvon ja vuosttaš šiehtadallančoahkkin dollojuvvui Stockholmas 15.3.20110 .
Tema så langt har vært rekkefølge på emner det skal forhandles om og arbeidsmetodikk .	Fáddán dán rádjai lea leamaš makkár vuoru mielde fáttát galget šiehtaduvvot ja bargovuohki .
De substansielle forhandlingene har ikke begynt .	Substansiála šiehtadallamat eai leat vel álggahuvvon .
I Norge vil det bli gjennomført egne konsultasjoner om hvilke posisjoner Norge skal innta for de ulike områder konvensjonsforslaget omfatter i forkant av at disse forhandles internasjonalt .	Norggas čađahuvvojit sierra konsultašuvnnat daid oainnuid birra mat Norggas galget leat iešguđet guovlluide maidda konvenšuvdnaevttohus guoská ovdalgo dat šiehtadallojuvvot riikkaidgaskasaččat .
Neste møte er foreløpig satt til september .	Boahtte čoahkkin lea vuos mearriduvvon dollojuvvot čakčamánus .
Ved oppnevnelsen av Norges delegasjon har regjeringen forutsatt at arbeidet ikke skal ta mer enn fem år .	Norgga sáttagotti nammadeami oktavuođas lea ráđđehus eaktudan ahte bargu ii galgga ádjánit guhkit go vihtta jagi .
Arktisk råd	Árktalaš ráđđi
12.5.2011 deltok president Egil Olli på Arktisk råds ministermøte i Nuuk , Grønland , hvor han også holdt en tale .	12.5.2011 oassálasttii presideanta Egil Olli Árktalaš ráđi ministtarčoahkkimii Nuukas , Ruonáeatnamis gos son maid sártnui .
Talen framhevet betydningen av samarbeidet i Arktisk råd for urfolkene i nord , og pekte på at det kunnskapsgrunnlaget Arktisk råd skaffer til veie er viktig for Sametingets beslutninger .	Sártnis son deattuhii ovttasbarggu mearkkašumi Árktalaš ráđis davviguovlluid álgoálbmogiid várás , ja čujuhii dasa ahte dat diehtovuođđu maid Árktalaš ráđđi háhká , lea deaŧalaš Sámedikki mearrádusaide .
Den første juridisk bindende avtalen i regi av Arktisk råd , om søk og redning i Arktis , ble vedtatt under ministermøtet .	Vuosttaš juridihkalaččat čadni šiehtadus maid Árktalaš ráđđi dahká , ohcama ja gádjuma birra Árktisas , mearriduvvui ministtarčoahkkimis .
Det var enighet om å arbeide videre med nye bindende avtaler i tida framover .	Doppe lei ovttamielalašvuohta das ahte bargat viidáseappot ođđa bistevaš šiehtadusaiguin ovddasguvlui .
Videre ble det bestemt at et fast sekretariat for rådet skal etableres i Tromsø .	Viidáseappot mearriduvvui ahte galgá ásahuvvot bistevaš čállingoddi ráđđái Romsii .
FNs Permanente forum for urfolkssaker	ON Álgoálbmotáššiid Bistevaš forum
Sametinget deltok ved FNs Permanente forum for urfolkssaker i år .	Sámediggi oassálasttii ON Álgoálbmotáššiid bistevaš forumii dán jagi .
Sametinget inviterte urfolkene til en forberedende urfolkskonferanse i 2013 i Alta , i forkant av FNs Verdens urfolkskonferanse i 2014 .	Sámediggi bovdii álgoálbmogiid ráhkkaneaddji álgoálbmotkonferánsii Áltái 2013 , ovdal ON Máilmmi álgoálbmotkonferánssa 2014 .
Substansen ved en slikt forberedende konferanse i 2013 er ikke diskutert .	Dákkár jagi 2013 ráhkkaneaddji konferánssa sisdoallu ii digaštallojuvvon .
Meningen med en forberedende konferanse i 2013 er å gi urfolkene mulighet til å dele perspektiver , behov og etablere felles strategier for realiseringen av våre rettigheter , samt søke å oppnå målsetningene etter urfolkserklæringen , og at våre målsettinger og ambisjoner reflekteres i sluttdokumentene fra Verdens urfolkskonferanse 2014 .	Áigumuš ráhkkaneaddji konferánssain 2013 lea addit álgoálbmogiidda vejolašvuođa juogadit perspektiivvaid , dárbbuid ja ásahit oktasaš strategiijaid dasa mo duohtan dahká iežamet vuoigatvuođaid , ja geahččalit ollašuhttit álgoálbmotjulggaštusa ulbmiliid , ja ahte min ulbmilat ja gudneáŋgirvuođat bohtet ovdan Máilmmi álgoálbmotkonferánssa 2014 loahppadokumeanttain .
Det er foreslått at urfolkene har regionale prosesser , med etterfølgende felles prosess der urfolkene fra regionene deltar .	Lea evttohuvvon ahte álgoálbmogiin leat regionála proseassat , maid čuvvot oktasaš proseassat masa regiovnnaid álgoálbmogat servet .
Det er foreslått at det nedsettes en urfolkskoordineringskomitee for 2013 og 2014 som bør representere alle 7 urfolksregioner , og som vil ha hovedansvaret med å utforme felles strategier og standpunkter .	Lea evttohuvvon ahte nammaduvvo álgoálbmotkoordinerenlávdegoddi 2013 ja 2014 várás mii berre ovddastit buot 7 álgoálbmotregiovnna , ja mas galgá leat váldoovddavástádus das ahte hábmet oktasaš strategiijaid ja oainnuid .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle Barents urfolkskontor i Lovozero Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle samisk kultur og samfunnsliv Arbeide for kunnskapsoppbygging om internasjonale konvensjoner som omhandler urfolk , herunder FNs urfolkserklæring Virkemidler , internasjonalt og samisk samarbeid - direkte tilskudd Barents urfolkskontor i Lovozero	Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte váikkuhit dan ahte Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris bisuhuvvošii ja ovddiduvvošii viidáseappot Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid bokte váikkuhit dan ahte sámi kultuvra ja servodateallin bisuhuvvošii ja ovddiduvvošii viidáseappot Bargat dan ala vai máhtolašvuohta riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid birra mat gusket álgoálbmogiidda , dás mielde maiddái ON álgoálbmotjulggaštus , buoriduvvošii Váikkuhangaskaoamit , riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu – njuolga doarjagat Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris
Budsjett kr 250 000 .	Bušeahtta 250 000 ru. .
Forbruk kr 250 000 .	Geavahuvvon 250 000 ru. .
Andre virkemidler , internasjonalt og samisk samarbeid Internasjonale tiltak	Eará váikkuhangaskaoamit , riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu
Budsjett kr 100 000 .	Bušeahtta 100 000 ru. .
Forbruk kr .	Geavahuvvon ru. .
Det forventes at midlene vil bli brukt opp i 2011 .	Vurdojuvvo ahte bušeahttarámma juogaduvvo 2011:s .
Interreg- regional andel	Interreg- regionálaoassi
Budsjett kr 1 000 000 , hvorav kr 600 000 øremerkes til igangsatte flerårige prosjekter .	Bušeahtta 1 000 000 ru , mas 600 000 ru várrejuvvo álggahuvvon máŋggajagáš prošeavttaide .
Budsjett kr .	Geavahuvvon ru. .
Det forventes at hele budsjettposten vil bli fordelt i 2011 .	Vurdojuvvo ahte bušeahttarámma juogaduvvo 2011:s .
Samiske organisasjoner Et demokratisk samfunn er avhengig av et aktivt og variert organisasjonsliv .	10 Sámi organisašuvnnat Demokráhtalaš servodat lea sorjavaš aktiivvalaš ja girjás organisašuvdnaeallimis .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Sámi organisašuvnnat leat deaŧalaš oasálaččat sámi servodaga ovddideamis .
Hovedmål  Opprettholde et variert samisk organisasjonsliv Strategi  Gjennom aktiv virkemiddelbruk legge til rette for et variert organisasjonsliv Dialogmøte med samiske likestillingsorganisasjoner	Váldomihttomearri Girjás sámi organisašuvdnaeallima bisuheapmi Strategiija Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte láhčit diliid girjás organisašuvdnaeallimii Gulahallančoahkkin sámi dásseárvoorganisašuvnnaiguin
I tråd med Sametingets handlingsplan for likestilling 2009-2013 , ble det avholdt dialogmøter med Norgga Sáráhkka og Sámi NissonForum 8.3.2011 .	Nu mo boahtá ovdan Sámedikki dásseárvodoaibmaplánas 2009-2013 , dollojuvvojedje gulahallančoahkkimat Norgga Sáráhkáin ja Sámi NissonForumiin 8.3.2011 .
Likestillingsorganisasjonene informerte om sitt arbeid på ulike felt , men tema som rasisme , behov for holdningsskapende arbeid , hvordan komme nærmere folket , samiske språksentre , og SNF sitt arbeid med samisk ressurssenter for kvinner ble også diskutert .	Dásseárvoorganisašuvnnat muitaledje bargguset birra iešguđet surggiin , muhto dakkár fáttát go rasisma , dárbu guottuid huksemii , mo boahtit lagabui álbmoga , sámi giellaguovddážat , ja SNF bargu sámi resursaguovddážiiguin nissoniid várás digaštallojuvvojedje maid .
Det er også ønskelig at Sametinget og likestillingsorganisasjonene har dialog om tema for de årlige markeringene av kvinnedagen .	Lea maid sávahahtti ahte Sámediggi ja dásseárvoorganisašuvnnat gulahallet jahkásaš nissonbeaivvi čalmmustahttima fáttáid birra .
Omlegging av tilskuddet til samiske organisasjoner	Doarjagiid rievdadeapmi sámi organisašuvnnaide
Sametingsrådet arbeider med en omlegging av tilskuddet til de samiske organisasjonene .	Sámediggeráđđi lea rievdadeamen doarjagiid sámi organisašuvnnaide .
Omleggingen foregår samtidig med arbeidet med sametingsrådets forslag til budsjett for 2012 .	Rievdadeapmi dáhpáhuvvá oktanaga sámediggeráđi bušeahttaevttohusain jagi 2012 várás .
Målsettingen er at eventuelle endringer skal foretas fra og med budsjettåret 2012 .	Áigumuš lea ahte vejolaš rievdadusat dahkkojuvvojit 2012 bušeahttajagi rájes .
Virkemidler , samiske organisasjoner - søkerbaserte tilskudd	Váikkuhangaskaoamit , sámi organisašuvnnat – ohcanvuđot doarjagat
Budsjett 4 201 000 .	Bušeahtta 4 201 000 ru. .
Forbruk kr 3 600 736 .	Geavahuvvon 3 600 736 ru. .
Samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner	Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat
Budsjett kr 400 000 .	Bušeahtta 400 000 ru. .
Det er innkommet i alt 5 søknader i hovedsak fra kulturorganisasjoner .	Leat boahtán buohkanassii 5 ohcama vuosttažettiin kulturorganisašuvnnaid .
Sluttbehandles i rådsmøtet i juni .	Meannuduvvojit loahpalaččat geassemánu ráđđečoahkkimis .
Samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig	Sámi organisašuvnnat mat barget gažaldagaiguin mat čatnasit oahpu massimii nuppi máilmmisoađi geažil
Budsjett kr 200 000 .	Bušeahtta kr 200 000 .
Det er kommet inn en søknad på kr. 200 000 .	Lea boahtán 200 000 ruvdnosaš ohcan .
Sluttbehandles i rådsmøte i juni .	Meannuduvvo loahpalaččat geassemánu ráđđečoahkkimis .
Andre virkemidler Virkemidler til sametingsrådets disposisjon Frie virkemidler	11 Eará váikkuhangaskaoamit Váikkuhangaskaoamit Sámediggeráđi geavahussii Friija váikkuhangaskaoamit
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtta 300 000 ru. .
Forbruk kr 105 000 Likestillingstiltak	Geavahuvvon 105 000 ru. . Dásseárvodoaibmabijut
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtta 300 000 ru. .
Forbruk kr 300 000 .	Geavahuvvon 300 000 ru. .
Oppfølgning av institusjonsmeldingen	Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi
Budsjett kr 350 000 .	Bušeahtta 350 000 ru. .
Forbruk kr 25 000 .	Geavahuvvon 25 000 ru. .
Senter for samisk i opplæringen	Sámi lohkanguovddáš
Budsjett kr 500 000 .	Bušeahtta 500 000 ru. .
Forbruk kr .	Geavahuvvon ru. .
Verdde-prosjektet	Verdde-prošeakta
Budsjett kr 250 000 .	Bušeahtta 250 000 ru. .
Side 34 av 147	Geavahuvvon ru. .
Skrive- og lesehjelp for eldre samer	Čállin- ja lohkanveahkki boarráset sápmelaččaide
Budsjett kr 250 000 .	Bušeahtta 250 000 ru. .
Forbruk kr .	Geavahuvvon ru. .
Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager	Prošeavttat mánáidgárddiid sámi duhkorasaid ja pedagogalaš ávdnasiid ektui
Budsjett kr 500 000 .	Bušeahtta 500 000 ru. .
Forbruk kr .	Geavahuvvon ru. .
Virkemidler til plenumsledelsens disposisjon Politiske grupper i Sametinget	Váikkuhangaskaoamit dievasčoahkkinjođiheaddji geavahussii Sámedikki politihkalaš joavkkut
Budsjett kr 3 219 000 .	Bušeahtta 3 219 000 ru. .
Opposisjonens arbeidsvilkår	Opposišuvnna bargoeavttut
Budsjett kr 1 013 000 .	Bušeahtta 1 013 000 ru. .
12 Samefolkets fond Søkerbaserte tilskudd - Samefolkets fond Språkutvikling	12 Sámeálbmotfoanda Ohcanvuđot doarjagat - sámeálbmotfoanda Giellaovddideapmi
Budsjett kr 1 200 000 .	Bušeahtta 1 200 000 ru. .
Tradisjonell kunnskap - Dokumentasjon og formidling	Árbediehtu – duođašteapmi ja gaskkusteapmi
Budsjett kr 1 300 000 .	Bušeahtta 1 300 000 ru. .
Forbruk kr 1 300 000 .	Geavahuvvon 1 300 000 ru. .
Litteratur - Samefolkets fond	Girjjálašvuohta - sámeálbmotfoanda
Budsjett kr 2 000 000 .	Bušeahtas 2 000 000 ru. .
Utviklings- , utrednings- og dokumentasjonsmidler Språkprogram	Ovddidan- , čielggadan- ja duođaštanruđat Giellaprográmma
Budsjett kr 800 000 .	Bušeahtta 800 000 ru. .
Dokumentasjon og formidling av tradisjonell kunnskap Systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap	Árbedieđuid duođašteapmi ja gaskkusteapmi Árbedieđuid vuogádatlaš kárten
Budsjett kr 200 000 .	Bušeahtta 200 000 ru. .
13 Andre tiltak som ikke er virkemidler Konferanser i regi av Sametinget	13 Eará doaibmabijut mat eai leat váikkuhangaskaoamit Konferánssat maid Sámediggi lágida
Budsjett kr 1 350 000 .	Bušeahtta 1 350 000 ru. .
Samiskrelatert statistikk i Norge	Sámi guoski statistihkka Norggas
Budsjett kr 375 000 .	Bušeahtta 375 000 ru. .
Utdeling av priser og stipend Kultur- og idrettstipend for ungdom	Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin Kultur- ja valáštallanstipeanda nuoraide
Budsjett kr 100 000 .	Bušeahtta 100 000 ru. .
Forskning og utvikling , utredninger og dokumentasjonsprosjekter	Ruđat dutkamii ja ovddideapmái , čielggadusaide ja duođaštanprošeavttaide
Budsjett kr 1 300 000 .	Bušeahtta 1 300 000 ru. .
Evalueringer	Evalueremat
Budsjett kr 900 000 .	Bušeahtta 900 000 ru. .
14 Driftsutgifter politisk nivå Budsjett kr 21 774 000 .	14 Politihkalaš dási doaibmagolut Bušeahtta 21 774 000 ru. .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) har i perioden hatt et fysisk møte , to telefonmøter og et arbeidsmøte .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) lea áigodagas doallan ovtta fysihkalaš čoahkkima , guokte telefovdnačoahkkima ja ovtta bargočoahkkima .
SUPU hadde 20.03.11. sitt årlige møte med Barneombudet .	SNPL doalai 20.3.11 iežas jahkásaš čoahkkima Mánáidáittardeddjiin .
SUPU har gjennomført besøk ved flere videregående skoler i Sápmi hvor de har informert om Sametinget , SUPU , valgmanntallet , m.m. .	SNPL lea galledan máŋga joatkkaskuvlla Sámis gos sii leat muitalan Sámedikki , SNPL , jienastuslogu jna. birra .
De har hatt innlegg og deltatt i paneldebatten på Sametingets språkkonferanse , de har opprettet en blogg , og SUPUs leder deltar i Sametingets delegasjon til årets sesjon i Permanent Forum for urfolk .	Sis lea leamaš sáhkavuorru Sámedikki giellakonferánssas gos sii maid oassálaste lávdedigaštallamii , sii leat álggahan blogga , ja SNPL jođiheaddji searvá Sámedikki sáttagoddái dán jagi sešuvdnii Álgoálbmogiid bistevaš forumii .
15 Driftsutgifter administrativt nivå Driftsutgifter administrasjon	15 Hálddahusdási doaibmagolut Hálddahusa doaibmagolut
Budsjett kr 89 300 000 .	Bušeahtas 89 300 000 ru. .
Spesielle prosjekter Bedre service til brukerne	Erenoamáš prošeavttat Buoret bálvalus geavaheddjiide
Prosjektet er utsatt noe i forhold til det som var planlagt .	Prošeakta lea veaháš maŋŋonan dan ektui go lei plánejuvvon .
Midler som blir igjen fra i 2010 blir overført til 2011 .	Ruđat mat báhcet 2010:s sirdojuvvojit jahkái 2011 .
Østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen	Nuortasámi kulturbiras nuortalaš gilis
Budsjett kr 600 000 .	Bušeahtta 600 000 ru. .
Kvalitetsutvikling i samiske barnehager	Dási buorideapmi sámi mánáidgárddiin
Budsjett kr 300 000 .	Bušeahtta 300 000 ru. .
Forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter	Beaivváš Sámi Našunálateáhter teáhtervistti ovdaprošeakta
Budsjett kr 500 000 .	Bušeahtta 500 000 ru. .
Kunngjøring av nye saker - oppfølging	Ođđa áššiid dieđiheapmi – čuovvoleapmi
Sametingsrådets oppfølging av nye saker kunngjort på plenumsmøtet sak 004/11 .	Sámediggeráđi ođđa áššiid čuovvoleapmi dievasčoahkkimis ášši 004/11 oktavuođas .
Forslag 1 : Behov for endring av forskrift av opplæringsloven	Evttohus 1 : Dárbu rievdadit oahpahuslága láhkaásahusa
Dersom språklig parallellitet i forhold til samiske språk skal oppnås , må opplæringsloven først endres .	Jus gielalaš bálddalasvuohta galggaš ollašuvvat sámegiela ektui , de ferte oahpahusláhka vuos rievdaduvvot .
Sametingsrådet mener imidlertid at det er uheldig å automatisk oversette alle norske læremidler til samisk .	Guolástus- ja riddodepartemeantta bušeahttas biddjo jahkásaččat ruhta guliid fievrrideapmái vuostáváldinguovddážiin .
Disse læremidlene vil ikke oppfylle målsetningen i prinsipper for opplæringen - samisk , der	Dát guoská maiddái guliid fievrrideapmái vuostáváldinguovddážiin mearrasámi guovlluin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 36 av 147	37 siidu 149 siiddus
opplæringen skal ha basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv og alle kompetansemålene i Kunnskapsløftet - samisk vil heller ikke være med i de norske læremidlene .	Evttohus 3 : Stipeandaortnet studeanttaide geat váldet oahpu duojis . Sámedikki ja duodjeealáhusa oktasaš mihttun lea ovddidit ealáhusvuđot duoji ja lasihit iešbuvttaduvvon buktagiid gálvojođu .
Dersom samiske læremidler er nødvendige , er det skoleeiers ansvar at skolene har tilgang på dem .	Duoji várás lea ásahuvvon ealáhusšiehtadus ja Sámediggi vuoruha sakka duodjeealáhusa doaibmabijuid .
Det er etablert en næringsavtale i duodji og Sametinget prioriterer tiltak innenfor duodjinæringen høyt .	Sámedikkis lea earret eará doarjjaortnet daid ohppiide , geat váldet duoji joatkkaskuvla dásis .
Sametinget har blant annet en tilskuddsordning for elever som tar duodji på videregående nivå .	Sámediggi lea maid ásahan oahpahalliortnega man mihttun lea bestet eanet olbmuid duodjeealáhussii .
Sametinget har også etablert en lærlingordning der målet er å rekruttere flere til duodjinæringen .	Dasa lassin sáhttet sii , geat dáhttot guorahallat gánnehago ásahit ođđa duodjedoaimmaid , ohcat álggaheaddjistipeandda .
Det er også mulig å søke om midler til investeringer i nye tiltak .	Lea maiddái vejolaš ohcat ruđa ođđa doaimmaid investeremiid várás .
Alle disse ordningene er rettet mot etableringer og å rekruttere flere til å starte med duodji som næringsvei .	Buot dát ortnegat buoridit ásaheami ja rekruterejit eanet olbmuid duddjogoahtit fidnun .
Sametinget bruker årlig 14 millioner til ulike duodjitiltak .	Sámediggi geavaha jahkásaččat 14 miljovnna iešguđetlágan duodjedoaimmaide .
Sametingsrådet har vurdert forslaget om å gi stipend til studenter som tar duodji på bachelor nivå .	Sámediggeráđđi lea árvvoštallan evttohusa addit stipeandda studeanttaide geat váldet bacheloroahpu duojis .
Rådet vil heller bruke de tildelte midlene på en slik måte at disse direkte kommer den enkelte duodjiutøver til gode .	Ráđđi áigu baicce geavahit juhkkojuvvon ruđaid nu ahte ovttaskas duojárat ávkašuvvet dain njuolga .
Sametingsrådet anser det ikke som Sametingets ansvar å finansiere bachelorutdanningen innen duodji .	Sámediggeráđi mielas ii leat Sámedikki ovddasvástádus ruhtadit bacheloroahpuid duojis .
Forslag 4 : Samisk brukerundersøkelse	Evttohus 4 : Sámi geavahaniskkadeapmi
I kunngjøring av ny sak 04/11 , ble det etterlyst en samisk brukerundersøkelse både i forhold til bruk av tjenester gitt fra kommune og fylkeskommune , og statlige tjenester .	Ođđa áššiid dieđiheami oktavuođas 04/11 , ohcaluvvui sámi geavahaniskkadeapmi sihke daid bálvalusaid ektui , maid gielddat ja fylkkagielddat addet , ja stáhtalaš bálvalusaid ektui .
Sametingsrådet har sett at det er behov for mer systematisert kunnskap om bruken av de samiske språkene og har derfor satt i gang prosessen med en landsdekkende språkundersøkelse .	Sámediggeráđđi lea oaidnán , ahte dárbbašuvvo vehá vuđolit systematiserejuvvon máhttu sámegielaid geavaheamis ja lea danin bidjan johtui proseassa olles riikka gokči giellaguorahallamis .
Undersøkelsen gjennomføres i samarbeid med Fornyings- , administrasjons og kirkedepartementet og Kunnskapsdepartementet , og skal også dekke områder og steder / byer utenfor forvaltningsområdene .	Guorahallan čađahuvvo ovttasbargun Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttain ja Máhttodepartemeanttain , ja dat galgá gokčat maiddái daid guovlluid ja báikkiid , / gávpogiid mat leat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Språkundersøkelsen ble lagt ut på DOFFIN og kunngjort 28.3.2011 .	Giellaguorahallan biddjui ja almmuhuvvui DOFFIN – neahttabálvalusas 28.3.2011 .
Etter tilbudsfristen 9.5.2011 , er det kommet inn to interessenter .	Fálaldagaid máhcaheami áigemearrái 9.5.2011 bohte guokte fálaldaga .
Etter behandling og valg av det beste tilbudet , starter undersøkelsen opp i august .	Guorahallan álggahuvvo fálaldagaid gieđahallama ja buoremus fálaldaga válljema maŋŋá borgemánus .
Rapporten vil foreligge i mars / april 2012 .	Raporta almmustuvvá njukča / cuoŋománus 2012:s .
Forslag 5 : Justering av Sametingets søkerbaserte tilskuddsordning .	Evttohus 5 : Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnega rievdadeapmi
Advokatfirmaet Selmer er engasjert til å sluttføre dette arbeidet som blant annet går ut på å se om noen av våre virkemidler må meldes inn til EFTAs overvåkingsorgan ( ESA ) .	Advokáhttafitnodat Selmer lea mielde čađaheamen lohppii dán barggu , mii čielggada earret eará , leago dárbu váidit muhtun min váikkuhangaskaomiin EFTA bearráigeahččanorgánii ( ESA ) .
Sametingsrådet regner med at dette arbeidet vil bli sluttført i løpet dette året , men dette er noe usikkert da tiden vil avhenge av saksbehandlingstiden hos ESA .	Sámediggeráđđi árvvoštallá dán barggu leat čađahuvvon dán jagi lohppii . Dát vuolgá goitge das , man guhká ESA ádjána meannudit ášši ja lea danin veháš eahpečielggas .
Når dette arbeidet er ferdigstilt vil Sametinget bli bedre kjent med hvordan man kan utøve virkemiddelbruken innenfor det regelverket som er forenelig med EØS .	Go dát bargu lea čađahuvvon , de Sámedikkis šaddá buoret diehttu das , guđe láhkai váikkuhangaskaomiid geavaheami sáhttá ovddidit daid njuolggadusaid siskkobealde , mat heivejit oktii EEOšiehtadusain .
– avtalen .	Dát bargu addá Sámediggái vuođu árvvoštallat doarjjasupmiide rievdadusaid .
Dette vil også gi et bedre grunnlag for å diskutere samfinansieringsmuligheter med Innovasjon Norge og andre som tildeler offentlige tilskudd .	Dát addá maiddái buoret vuođu ságastallat oktasaš ruhtadanvejolašvuođain Innovašuvdna Norggain ja earáiguin geat juolludit almmolaš doarjaga .
– arbeidet er ferdigstilt vil også Sametingsrådets melding om næringsutvikling være ferdigbehandlet av plenum .	Dassážii go EEO-bargu lea čađahuvvon , lea maiddái dievasčoahkkin gieđahallan gárvvisin Sámediggeráđi dieđáhusa ealáhusovdáneami birra .
Dette vil gi Sametinget anledning til å se næringsmeldingens mål og strategier i sammenheng med tilskuddbruk som er forenelig med EØS .	Dát addá Sámediggái liibba geahčadit ealáhusdieđáhusa mihtuid ja strategiijaid bálddalagaid doarjjageavahemiin , mii heive oktii EEO-šiehtadusain .
Sametingsrådet vil avvente med å vurdere endring av tilskuddsordningenes støttesatser til EØS .	Sámediggeráđđi ii árvvoštallagoađe rievdadit doarjjasupmiid ovdalgo EEO-bargu ja ealáhusdieđáhus lea gárvvistuvvon .
– arbeidet og næringsmeldingen er ferdigstilte .	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Forslag 6 : Samisk kulturhistorie - i en mer utfyllende form - inn i grunnskolepensum	Evttohus 6 : Sámi kulturhistorjá – vuđolet hámis – oassin vuođđoskuvlla oahppomearreplánii
Sametingsrådet ønsker å øke kunnskapen om samenes historie og samfunnsforhold blant alle elever i norsk skole .	Sámediggeráđđi dáhttu loktet sámiid historjái ja servodat dillái guoski gelbbolašvuođa buot ohppiin norgalaš skuvllain .
Grunnskolelærerutdanningene	Vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahput
Sametinget og Kunnskapsdepartementet har hatt konsultasjoner både om fastsetting av forskrift om rammeplan og nasjonale retningslinjer for program- og fagplaner .	Sámedikkis ja Máhttodepartemeanttas leat leamaš konsultašuvnnat sihke rámmaplánaide guoski láhkaásahusa nannemis ja našuvnnalaš prográmma- ja fágaplánaide guoski njuolggadusain .
Alle studentene som startet på den nye nasjonale grunnskolelærerutdanningen fra 2010 skal ha kunnskaper om samene som urfolk .	Buot oahppit , geat leat gazzagoahtán ođđa našuvnnalaš vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu 2010:s ožžot oahpu sámiid birra eamiálbmogin .
De nasjonale retningslinjene for fagene har nå en tydelig samisk profil .	Našuvnnalaš fágaide guoski njuolggadusain leat dál čielga sámi profiila .
Fremtidens lærere skal blant annet lære følgende : ” Opplæring om det samiske folket som anerkjent urfolk og opplæring for samiske elever står i en særstilling i norsk grunnskole .	Boahtteáiggi oahpaheaddjit galget oahpahit earret eará čuovvovačča : ” Oahppu sámi álbmoga birra , mii lea dohkkehuvvon álgoálbmogin ja sápmelaš ohppiid oahppu lea sierra dilis norgalaš vuođđoskuvllain .
Samisk kultur og samfunnsliv er en viktig del av den felles kulturarven som alle studentene må ha kunnskap om . ”	Sápmelaš kultuvra ja servodateallin leat dehálaš oassin oktasaš kulturárbbis mas buot ohppiin galgá leat máhttu . ”
I tillegg er det lagt inn bolker i alle fag som skal styrke kunnskapene hos de fremtidige lærerne slik at de skal være bedre i stand til å videreføre denne kunnskapen i sin lærergjerning .	Dasa lassin juohke fágii leat biddjon oasit , mat galget nannet boahttevaš oahpaheddjiid máhtuid nu , ahte sii šaddet čeahpibun doalvut viidáseappot dán máhtu iežaset oahpaheaddjibarggus .
Hensikten er at samisk kulturkompetanse integreres i alle nye utdanninger .	Áigumuš lea , ahte sápmelaš kulturmáhttu integrerejuvvo buot ođđa oahpuide .
Sametingsrådet har oppnevnt representanter i rammeplanutvalg for integrert lektor / adjunktutdanning og PPU , i rammeplanutvalget for de treårige faglærerutdanningene i praktisk og estetiske fag og i rammeplanutvalget for yrkesfaglærerutdanningen og PPU-Y .	Sámediggeráđđi lea namuhan ovddasteaddji integrerejuvvon lektor / adjunktaoahpuid rámmaplánalávdegoddái ja PPU:ii ( lávdegoddái ) , golmma jahkásaš praktihkalaš ja estehtalaš fága fágaoahpaheaddjioahpuid rámmaplánalávdegoddái ja ámmátfágaoahpaheaddjioahpuid rámmaplánalávdegoddái ja PPU-Y:ii .
Grunnskolepensum og fagplaner	Vuođđoskuvlla lohkanmearri ja fágaplánat
I forbindelse med Kunnskapsløftet 06 og Kunnskapsløftet Samisk , ble det tatt inn samisk kulturkunnskap i alle fag i grunnskolen .	Sámi kulturmáhttu váldui mielde buot fágaide vuođđoskuvllas Máhttoloktema 06 ja Sámi Máhttoloktema oktavuođas .
I tillegg har Utdanningsdirektoratet gitt ut en ressurspakke om det samiske innholdet i de nasjonale læreplanene , Gavnos .	Dasa lassin lea Oahpahusdirektoráhta almmuhan Gávnos-resursapáhka sápmelaš sisdoalu birra našuvnnalaš oahppoplánas .
I den pakken er også et idehefte som er laget for kommuner , høgskoler med flere som ønsker å tilby etterutdanningskurs for lærerne .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš našuvnnalaš oahppoplánaid sisdollui , muhto oaidná seammás , ahte sámi oahponeavvut berrešedje ráhkaduvvot dárogillii .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby Side 38 av 147	Sámediggeráđis lea dakkár áddejupmi , Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Idehefte er utarbeidet av Samisk høgskole i samarbeid med Utdanningsdirektoratet .	Sámediggeráđđi lea bidjan johtui sámegielat oahpponeavvoportála ásaheami , mii gárvána čakčii .
I tillegg er det også utarbeidet et ressurshefte for lærerne og et eget nettsted .	Dohko čohkkejuvvojit buot sámegillii ja sámiid dilálašvuođaid birra almmuhuvvon oahpponeavvut ovtta sadjái .
Heftet inneholder tekster om samisk kultur , språk og samfunnsforhold knyttet til kompetansemål i fagene norsk , KRL , samfunnsfag , historie , geografi og religion og etikk .	Sámediggeráđđi bargá Sámedikki oahpahusdieđáhusain , mas árvvoštallat dáid gažaldagaid lagabut . Evttohus 7 : Sámegiella – sámi mánáid ja nuoraid oahpaheapmi
Men også lærere i andre fag i grunnopplæringen kan hente innsikt og ideer gjennom Gávnos .	Sámediggeráđđi lea fuolastuvvan sámegielat ohppiid meari unnumis vuođđo- ja joatkkaskuvllain .
Heftet inneholder også ideer til elevaktiviteter og viser til kilder og litteratur som kan brukes i opplæringen .	Sámediggeráđđi čujuha ahte lea dárbbašlaš oažžut viiddiduvvon doarjjasupmiid nu , ahte dat gokčet ollásit liigegoluid .
Dette er en mangelvare og har også vært nyttig for samiske elever som ikke får opplæring etter Kunnskapsløftet samisk .	Dasa lassin doarjjaortnet ferte váldit vuhtii gáiddusoahpahusa liigegoluid . Sámediggi lea váldán dáid áššiid ovdan Máhttodepartemeanttain .
Med samisk kultur og tradisjonskunnskap integrert , vil det etter Sametingsrådets oppfatning være en berikelse i det norske samfunnet .	Sámediggeráđđi čujuha maiddái dasa , ahte geažosáigge bargojuvvo doaibmabijuiguin , mat galget nannet ja ovddidit sámegiela skuvllain ja mánáidgárddiin .
Sametingsrådet har igangsatt et arbeid med en samisk læremiddelportal som vil være ferdig til høsten .	Sámediggeráđđi áigu čakčat 2011:s almmuhit dieđáhusa Sámedikki oahpahuspolitihkka birra , mas earret eará dát váttisvuođat gieđahallojit .
Her vil alle læremidler på samisk og om samiske forhold samles på et sted .	Čujuhuvvo maiddái oahpahussii guoski čielggadussii mii ovddiduvvon dán dievasčoahkkimii .
Sametingsrådet arbeider med en sametingsmelding om opplæring hvor disse spørsmålene vil bli nærmere vurdert .	Boazodoallu ja eanandoallu sámeguovlluin masset olu jahkásaččat bohccuid ja sávzzaid boraspiriide .
Sametingsrådet er bekymret for nedgangen av antall samiskspråklige elever i grunn- og videregående skoler .	Muhtun guovlluin dilli lea hui duođalaš . Sámediggeráđđi Bb:a áirasa Mariann W. Magga laskan boraspirenáli ektui min guovlluin .
Sametingsrådet viser til at tilskuddsordningen på kap. 225 post 63 Tilskott til samisk og finsk i grunnopplæringa er evaluert .	Ráđđi diehtá maiddái ahte ođđaseamos dutkan duođašta albasa goddit mihá eambbo bohccuid go goassege ovdal lea duođaštuvvon nugo áirras čujuha .
Sametingsrådet viser til at er nødvendig å få revidert tilskuddsatsene slik at de dekker merkostnadene fullt ut .	Magga oaivvilda ahte albasiid ii oaččo diktit laskat boazoguovlluin ja ahte goaskinhálddašeapmi ii gávdno dál .
Ordningen må ta utgangspunkt i at lønnskostnader til lærer er tilnærmet den samme uten hensyn til størrelsen på gruppen .	Ráđđi ii leat ovddidan gáibádusa Norgga albbasnáli ollislaš guovlulaš rievdadeamis nugo dás lea árvaluvvon .
Videre må ordningen ta hensyn til ekstra kostnader ved fjernundervisning .	Dát proseassa gáibidivčče hirbmadit ja eaktudivčče viiddit máhtu go Sámedikkis lea dál .
Dette har Sametinget tatt opp med Kunnskapsdepartementet .	Buhtadusortnega dáfus ráđđi čujuha sierra prosessii .
Sametingsrådet viser til at det også jobbes kontinuerlig med tiltak som skal styrke og fremme samisk språk i skole og barnehage .	Dat gieđahallo sierra báikkis ráđi dieđáhusas . Evttohus 9 : Sámediggi berre doarjut álbmotviesu huksema Guovdageidnui
Sametingsrådet vil høsten 2011 legge frem en melding om Sametingets opplæringspolitikk der blant annet disse problemstillingene vil bli drøftet .	Sámediggeráđđi deaivvadii 14.4.2011 Giliviessu-Servodat- / álbmotviesu vuođđudusain Guovdageainnus . Dán čoahkkimis ráđđi orienterejuvvui álbmotviesu huksenplánain Guovdageidnui .
Det vises også til den utdanningsmessige redegjørelsen som vil bli fremlagt for dette plenumet . .	Deaivvadeamis deattuhuvvui ahte viessu sáhttá ávkkástallot heajaid , konfirmašuvnnaid , ja sullasaš doaluid oktavuođas .
Forslag 8 : Rovdyr Reindrifta og jordbruket i samiske områder har store årlige tap av rein og sau til rovvilt .	Vuođđudusa beales ovddiduvvui gažaldat viesu ruhtadeamis , ja sáhttágo Sámediggi leat mielde ruhtadeamen álbmotviesu Guovdageidnui .
For noen områder er situasjonen prekær . Sametingsrådet slutter seg derfor til APs representant Mariann W. Maggas bekymring over den økte rovviltbestand i våre områder .	Sámediggeráđi beales signaliserejuvvui , ahte kultuvrralaš doaimmat , dego ovdamearkan museadoaibma , gielladoaimmat dahje dáidda- / kulturdoaimmat mearridit viesu vejolaš ruhtadeapmái oassálastimis .
Rådet er også kjent med at nyere forskning viser at gaupas drapstakt på rein er hyppigere enn tidligere antatt , slik representanten påpeker .	Ráđi mielas Sámediggi ii sáhte váldit badjelasas dakkár viesu ruhtadan- ja doaibma ovddasvástádusa , mii vuosttažettiin lea jurddašuvvon geavahuvvot servvoštallamii .
Magga mener at gaupe ikke bør tillates etablert innenfor reindriftsområder og at forvaltning av ørn er fraværende .	Sámediggeráđđi oaidná dattetge vejolažžan sáhttit doarjut vuođđudusa váldit oktavuođa guovddáš eiseválddiiguin dainna jurdagiin ahte luvvet ruđa álbmotviesu huksemii Guovdageidnui .
Sametingsrådet kan forsikre representanten om at de øvrige forhold som her tas opp blir fokusert på i vår kontakt med de aktuelle myndighetene .	Ráđđi áigu maiddái dáhttut vuođđudusa geahčadit vejolašvuođaid gulahallat vejolaš oasálaččaiguin lanjaid oktiisajušteami ja oktasašgeavaheami birra .
Dette omhandles på et annet sted i rådets beretning .	Vejolaš oasálaš dán oktavuođas sáhtášii leat Beaivváš sámi teáhter .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 39 av 147	40 siidu 149 siiddus
Forslag 9 : Sametinget bør støtte opp om flerbrukshus i Kautokeino	Evttohus 10 : Geahčadit sohpetgo Norgga lágat oktii Norgga geatnegasvuođaide iežaset álgoálbmogiid ektui .
Sametingsrådet avholdt den 14.4.2011 møte med stiftelsen Giliviessu-Samfunns- / flerbrukshus i Kautokeino .	Sámediggi lea juo geahčadišgoahtán lágaid dain surggiin maiddá árvaluvvo ođđa láhka mii guoská sámiide dahje sámiid beroštumiide .
På møtet fikk rådet orientering om planene for bygging av et flerbrukshus i Kautokeino .	Go guoská buot norgga lágaid oppalaš guorahallamii , de dat lea issoras stuorra bargu mas Sámedikkis eai leat návccat .
Behovet for et bygg som kan benyttes til ulike arrangement som bryllup , konfirmasjoner og lignende ble fremhevet .	Dás lea sáhka máŋga duhát láhkateakstasiiddus main ii leat buot guoskevaš sámiide ja sámi beroštusaide .
Fra Sametingsrådets side ble det signalisert at det er de kulturelle aktivitetene , slik som for eksempel museumsaktivitet , språkaktivitet eller annen kunst- , / kulturaktivitet som vil være avgjørende for en eventuell deltakelse i finansieringen av bygget .	Dalle gal lea deaŧalet Sámediggái vuoruhit oažžut eanet dieđuid dan birra maid konkrehta mearkkašit álbmotrievttálaš geatnegasvuođat min iežamet organisašuvdnii , vai buorebut sáhttit dustet guovdilis ja boahttevaš láhkaaddinproseassaid dainna áigumušain ahte oažžut čovdosiid mat leat čielga álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Rådet ser ikke at Sametinget kan påta seg et finansielt ansvar for bygging og drift av et bygg som primært skal benyttes som selskapslokale .	Sámediggeráđđi diehtá , ahte dakkár lágádusain , maid mihttun lea almmuhit girjjálašvuođa sámegillii , leat dohkálaš rámmaeavttut .
Sametingsrådet ser imidlertid muligheten for å kunne bistå stiftelsen i arbeidet med å kontakte sentrale myndigheter med tanke få løs midler til bygging av et flerbrukshus i Kautokeino .	Dát lea okta dain čuoggáin mii ferte leat sajis min sámegiela sihkkarastinbarggus . Sámedikkis lea dál lágádusdoarjjaortnet , man mihttun lea doarjut lágádusa doaimmaid , maid boađusin ilbmá eanaš sámegillii čállon girjjálašvuohta .
Rådet vil også anmode stiftelsen til å se på mulighetene til å komme i dialog med aktuelle aktører med tanke på samlokalisering og sambruk av lokaler .	Sámediggeráđđi oaidná dattetge ahte dán ortnega rámmat guhkkin eret sihkkarastet stáđis sámi lágádussuorggi , eaige dat dávis lágádusásaheddjiid dárbbuide nannet sámi lágádusaid rámmaeavttuid .
Sametinget gjennomgår allerede i dag lovgivningen på de områder der det foreslås ny lovgivning som berører samene eller samiske interesser .	Dát ii leat vel dássážii lihkostuvvan , muhto ráđđi áigu čuovvut dán árvalusa ja árvalit ođđasit Kulturdepartementii sámi lágádusaid ruđalaš dili .
Når det gjelder en generell gjennomgang av alle norske lover er dette en enorm oppgave som Sametinget ikke har kapasitet til .	Dál maŋimuččas riddoguolástuslávdegotti čielggadeami geažil ja ráđđehusa váilevaš dáhtu geažil njulget ovddešáiggiid vearrivuođa .
Det er her snakk om mange tusen sider med lovtekst der ikke alt er like relevant for samene og samiske interesser .	Ja bidjet vel iešguđet hálddašanorgánat ja departemeanttat ollu gáibádusaid ja gáržžidemiid mat okto ja obbalohkái hehttejit mearrasámiid ávkkástallat resurssaiguin .
Forslag 11 : Likestill forlagsstøtten til samiske og nynorske forlag	Biebmobearráigeahčču gáibida earret eará ahte guolli galgá čollet ja doidit ovdalgo guollebivdi boahtá gáddái .
Sametingsrådet er opptatt av at forlag som har til formål å utgi litteratur på samisk har tilfredsstillende rammevilkår .	Nappo ii leat šat lohpi čollet fiervvás ii ge luddet guoli . Ii ge leat šat lohpi heŋget guoli jillii fiervvás .
Dette vil være en av faktorene som må være på plass i arbeidet med å sikre vårt samiske språk .	Goikeguolli galgá vurkejuvvot dasa heivehuvvon rájuide , juogo iežas dahje láigohuvvon rádjui .
Sametinget har i dag en forlagstøtteordning der målet er å støtte opp om aktiviteten til forlag som i hovedsak utgir samiskspråklig litteratur .	Muhtun sajiin ii leat guollevuostáiváldin , ja dalle válljejit ollugat heŋget guoli goikat . Danne lea deaŧalaš ahte njuolggadusat maid suvvet min árbevirolaš gieđahallanvuogi .
Side 40 av 147	41 siidu 149 siiddus
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / Geir Tommy Pedersen Produksjon av tørrfisk	Smávvabuvttadeddjiid divrašit 7 680 ruvdnosaš maks hatti maid Biebmobearráigeahčču dieđiha ahte bearráigeahčču máksá .
Nå senest gjennom arbeidet med kystfiskeutvalgets utredning og regjeringens manglende vilje til å rette opp tidligere tiders urett .	Buohkat galget ohcat neahttauskkádaga Altinn / MinID bokte , ja dát lea vuogádat maid sihkarvuođa geažil lea váttis geavahit .
Noen av det seneste urimelige krav er Mattilsynet som i mars i år kommet med en lang liste med krav til produksjonen av tørrfisk .	Muhtun buvttadeaddjit leat boarrásat , ja Altinn / MinID geavaheapmi ii leat nu bures čilgejuvvon ahte dan lea álki geavahit .
De nye reglene for å produsere tørrfisk handler i realiteten om hvordan fisken håndteres og om å godkjenne trygge anlegg for tørking og lagring .	Lea leamaš eahpesihkarvuohta das goas njuolggadusat biddjojuvvojit doibmii , muhto lea dieđihuvvon ahte Biebmobearráigeahčču áigu čađahit bearráigeahčuid ođđa gáibádusaid vuođul .
Kravene fra Mattilsynet er blant annet at fisken skal sløyes og skylles før fiskeren kommer til land .	NSR registrere ahte Sámediggeráđđi ii leat gozihan dán ášši ii ge ráđđi namut dán ášši doaibmadieđáhusastis .
Det kan heller ikke henges fisk i hjell ved vei .	NSR bivdá Sámediggeráđi čilget mo sii leat čuovvolan dán ášši .
Derfor er det viktig at reglene også tar høyde for vår tradisjonelle tilvirkningsmåte .	Mii háliidit diehtit geas ( ja goas ) Sámediggeráđis lea leamaš oktavuohta dán áššis .
Målet må være at tradisjonelle tilvirkningsmåter støttes og utvikles i dialog med utøverne .	Áigumuš ferte leat doarjut ja ovddidit árbevirolaš buvttadanvugiid gulahaladettiin buvttadeddjiiguin .
Det kan føre til at flere gir opp den tradisjonelle produksjonsmåten .	Dát sáhttá dagahit ahte eanebut heaittihit árbevirolaš buvttadanvuogi .
Sametinget må ta tak i utviklingen omkring regelproduksjonen på dette området , og sikre at man får produsere tørrfisk på tradisjonell måte uten for mye byråkrati .	Sámediggi ferte váldit ovdan njuolggadusbuvttadeami dán suorggis , ja sihkkarastit ahte beassá buvttadit goikeguoli árbevirolaš vugiin almmá menddo ollu byrokratiija haga .
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / Silje Karine Muotka	Mearkkašupmi , NSR:a sámediggejoavku , áirras Silje Karine Muotka
Samtidig vet vi at rekrutteringen til sjølaksefiske er i en negativ utvikling .	Seammás diehtit mii ahte mearraluossabivdiid rekrutteren lea njiedjan .
Derfor er det avgjørende at Sametinget holder fokus og trykket oppe når det gjelder å sikre sjølaksefiskernes betingelser .	Dan sivas lea vealtameahttun ahte Sámediggi rahčá sihkkarastit mearraluossabivdiid eavttuid .
Det er urimelig at sjølaksefiskerne som gruppe skal bære uforholdsmessig mye av reguleringsbyrden for å sikre bærekraftige fiskebestander .	Lea eahpegovttolaš ahte mearraluossabivdit joavkun galget guoddit badjelmeari oasi noađis sihkkarastit ceavzilis guollenáliid .
I den sammenhengen er det nødvendig å bemerke at saken ikke er omtalt i sametingsrådets beretning til Sametinget .	Dán oktavuođas lea dárbbašlaš mearkkašit ahte dát ášši ii leat namuhuvvon Sámediggeráđi dieđáhusas Sámediggái .
Side 41 av 147	42 siidu 149 siiddus
Sametinget går inn for at de statlige samiske videregående skolene forblir tilknyttet Utdanningsdirektoratet inntil en forvaltningsmodell med Sametinget som forvaltningsansvarlig er utredet , og Sametinget er klar til å påta seg ansvaret for forvaltningen av skolene , jf. ILO-konvensjon nr. 169 art. 27.2 .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi joatkkaskuvllaid čatnaseapmi Oahpahusdirektoráhtii bisuhuvvo dassážiigo dakkár hálddašanmodealla mas Sámedikkis lea hálddašanovddasvástádus , lea čielggaduvvon , ja Sámediggi lea gearggus váldit badjelasas ovddasvástádusa skuvllaid hálddašeamis , gč. ILO-konvenšuvnna nr. 169 art. 27.2 . ”
š NSR kan ikke se at sametingsrådet har fulgt opp dette .	NSR ii oainne ahte Sámediggeráđđi lea čuovvolan dán .
Dette arbeidet må settes i gang , i tråd med plenumsvedtak .	Dát bargo ferte biddjot johtui , dievasčoahkkima mearrádusa mielde .
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / Rolf Johansen Søkere må vente lenge på svar	Mearkkašupmi , NSR:a sámediggejoavku , áirras Rolf Johansen Ohccit fertejit guhká vuordit vástádusa
Sametingsrådet benyttet raskere saksbehandlingstid som argument for å legge ned Sametingets tilskuddsstyre og selv overta saksbehandlingen fra januar 2011 .	Sámediggeráđđi geavahii johtileappo áššemeannudeami ággan Sámedikki doarjjastivrra heaittiheapmái go ieš válddii badjelasas áššemeannudeami ođđajagi 2011 rájes .
Av beretningen for perioden 19.02.11 til 20.05.11 fremgår det at søkere må vente like lenge på avgjørelse av sin sak etter den nye ordningen som da det tverrpolitiske utvalget hadde ansvaret .	Dieđáhusas áigodahkii 19.02.11 - 20.05.11 oidno ahte ohccit fertejit vuordit liikká guhkká ovdal go sin ášši meannuduvvo ođđa ortnega mielde , mas ovdal lei doarespolitihkalaš lávdegottis ovddasvástádus .
Det kan stilles spørsmål om saksbehandlingstiden tvert i mot er blitt lengre etter at Sametingsrådet fikk beslutningsmyndighet i disse sakene .	Sáhttá jearrat ahte šattai go baicce guhkkit áššemeannudanáigi maŋŋá go Sámediggeráđđi oaččui mearridanválddi dáin áššiin .
Det er forståelse for at Sametingsrådet i likhet med det nedlagte Tilskuddsstyret må gjøre et forberedende saksbehandlerarbeid som kan ta tid .	Áddet dan ahte Sámediggeráđđi seamma láhkái go heaittihuvvon Doarjjastivra ferte ráhkkanahttit áššiid masa sáhttá mannat áigi .
Videre må også Sametingsrådet gjennomføre beslutningsmøte , det må føres protokoll , søker må informeres og det må gis tid til å fremme klage og tid til klagebehandling .	Dasto ferte Sámediggeráđđi maiddái čađahit mearrádusčoahkkima , ferte fievrriduvvot čoahkkingirji , ohccái ferte dieđihuvvot ja ferte addojuvvot áigi váidaga ovddideapmái ja áigi váiddameannudeapmái .
Nyordningen som ble etablert fra 01. januar 2011 viser seg altså så langt ikke å ha gitt den gevinsten som ble forespeilet .	Čájeha nappo ahte ođđa ortnet mii ásahuvvui ođđajagimánu 1. b. 2011 dán rádjai ii leat váikkuhan nugo lei jurddašuvvon .
Mange søkere må vente for lenge med å få sine saker behandlet .	Ollu ohccit fertejit vuordit guhká ovdal go sin áššit meannuduvvojit .
Nyordningen gir dessuten som minuseffekt at kontaktflaten mellom Sametinget og brukerne er blitt redusert som følge av at tilskuddssaker ikke lengre behandles av et bredt , tverrpolitisk utvalg .	Dasto lea ođđa ortnegis dat fuones bealli ahte oktavuohta Sámedikki ja geavaheddjiid gaskka lea fuotnánan dan geažil go doarjjaáššiid ii šat meannut viiddis , doarespolitihkalaš lávdegoddi .
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / Åge Nordkild	Mearkkašupmi , NSR:a sámediggejoavku , áirras Åge Nordkild
NSR registrerer at Sametingsrådet er blitt orientert om at Narvik kommune vil søke om samisk navn på byen .	NSR registrere ahte Sámediggeráđđái lea dieđihuvvon ahte Narvik suohkan áigu ohcat sámi nama gávpotnamman Dát leat hui buorit signálat .
NSRs sametingsgruppe registrerer også at Sametingsrådet i samarbeid med samisk navnekonsulent vil komme med tilråding av skrivemåten på navnet på byen når navneprosessen er kommet så langt .	NSR sámediggejoavku lea maiddái bidjan merkii ahte Sámediggeráđđi ovttasráđiid sámi nammakonsuleanttain áigu rávvet gávpoga nama čállinvugiin go de nammaproseassa lea joavdan dan muddui .
NSR vil i denne forbindelsen vise til NSRs landsmøtevedtak 3.-5. september 2010 der landsmøtet anmodet Narvik kommune om å sidestille det samiske navnet Áhkkánjárga med det norske navnet Narvik , i tråd med Stadnamnloven av 1990 .	NSR áigu dien oktavuođas čujuhit NSR riikačoahkkinmearrádussii čakčamánu 3. – 5 . B. 2010 mas riikačoahkkin ávžžuhii Narvik suohkana bidjat bálddalagaid sámi nama Áhkkánjárga dárogiel namain Narvik , mii dávista jagi 1990 báikenammaláhkii .
NSR viser også til at Várdobáiki samisk senter har opprettet et stednavnsutvalg som har bred kompetanse i forhold til samiske stedsnavn i regionen .	NSR čujuha maiddái ahte Várdobáiki sámi guovddáš lea nammadan báikenammalávdegotti mas lea govda gelbbolašvuohta guovllu sámi báikenamaid ektui .
Várdobáikis stedsnavnutvalg har anbefalt Áhkkánjárga som samisk navn på Narvik .	Várdobáikki báikenammalávdegoddi lea rávven bidjat Áhkkánjárga sámegiel namman Narvik suohkanii .
Merknad , NSR .	Mearkkašupmi , NSR .
/ SABs sametingsgruppe v / Ann-Mari Thomassen Arbeidet med Samerettsutvalget II	/ SAB:a sámediggejoavku , áirras Ann - Mari Thomassen Sámi vuoigatvuođalávdegotti II bargu
NSRs sametingsgruppe har tidligere etterlyst aktivitet i forhold til Samerettsutvalget 2 .	NSR sámediggejoavku lea ovdal ohcalan aktivitehta Sámi vuoigatvuođalávdegotti 2 ektui .
NSR konstaterer at det er enighet om at forslagene til kartleggingslov og konsultasjonslovgivning vil bli prioritert først .	NSR mearkkaša ahte leat ovttamielas álggos vuoruhit kártenlága ja konsultašuvdnalága evttohusaid .
NSR har også i sitt landsmøtevedtak av 2008 fremholdt viktigheten av at kartlegging og identifisering av den samiske bruken i samiske områder igangsettes snarest .	NSR lea maiddái iežas riikačoahkkinmearrádusas 2008:s deattuhan ahte lea dehálaš jođáneamos lágiin álggahit kártet ja identifiseret sámi geavahusa sámi guovlluin .
På folkemøtene i 2010 i regi av Sametinget var også hovedfokuset rettet mot at kartlegging og identifisering må prioriteres for å få innhentet dokumentasjon fra brukere som har det den samiske bruken i minnet .	2010 álbmotčoahkkimiin maid Sámediggi lágidii , lei maiddái váldodeaddu dan guvlui ahte kártema ja identifiserema ferte vuoruhit vai oažžu duođaštusaid geavaheddjiin geat ain muitet sámi geavaheami ja ávkkástallama .
NSR forutsetter å bli inkludert i fremtidige konsultasjoner om SRU II Merknad , NSRs sametingsgruppe v / Aili Keskitalo Nordisk samekonvensjon	NSR vuordá beassat searvat boahttevaš konsultašuvnnain SVL II birra . Mearkkašupmi , NSR:a sámediggejoavku , Aili Keskitalo Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna
Sametingsrådet beskriver i sin beretning framdriften i forhold til forhandlingene om Nordisk samekonvensjon .	Sámediggeráđđi válddaha dieđáhusastis mo Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna šiehtadallamat ovdánit .
NSR sametingsgruppe konstaterer med forundring at Sametingsrådet her ikke sier noe om det fellessamiske samarbeidet og hvordan man planlegger å koordinere de samiske standpunktene i forhandlingene .	NSR sámediggejoavku imaštallá go Sámediggeráđđi dás ii daja maidege oktasaš sámi ovttasbarggu birra ja mo lea jurddašuvvon oktiiordnet sámi oainnuid šiehtadallamiin .
NSR sametingsgruppe mener det er av avgjørende betydning for framdrift og slagkraft i forhandlingene at de samiske posisjonene er omforente og samordnede så langt det lar seg gjøre .	NSR sámediggejoavku oaivvilda ahte lea áibbas deaŧalaš šiehtadallamiid ovdáneapmái ja bastimii ahte sámi oainnut leat sohppojuvvon ja oktiiordnejuvvon nu guhkás go dat lea vejolaš .
Dette bør også være i tråd med samekonvensjonens ånd , i og med at den ikke bare handler om statenes forpliktelser overfor samene , men også ufordrer og legger til rette for økt samisk samarbeid .	Dát berre maiddái leat sámekonvenšuvnna vuoiŋŋa mielde , go das ii leat sáhka dušše stáhta geatnegasvuođain sápmelaččaid ektui , muhto maiddái hástala ja láhčá dili eanet sámi ovttasbargui
III Votering  Av 39 representanter var 35 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Det ble ikke votert i saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Egil Olli , saksordfører Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Rolf Johansen Inga-Lill Sundset Anders Somby jr. .	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Egil Olli , áššejođiheaddji Egil Olli Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Rolf Johansen Inga-Lill Sundset Anders Somby jr. .
Olaf Eliassen Olaf Eliassen Knut Roger Hansen	Olaf Eliassen Olaf Eliassen 8 Knut Roger Hansen 2 3 4 5 6 7
9 Knut Roger Hansen Jørn Are Gaski	Knut Roger Hansen 9 Jørn Are Gaski
Silje Karine Muotka	Silje Karine Muotka
Knut Roger Hansen Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski	Knut Roger Hansen Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski
Ann-Mari Thomassen Silje Karine Muotka	Ann-Mari Thomassen Silje Karine Muotka
VI Sametingets vedtak Sametinget tar Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 19.02. - 20.05.11 til orientering .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggeráđi doaibmadieđáhus áigodagas 19.02. - 20.05. 2011 váldojuvvo diehtun .
Behandlingen av saken ble avsluttet 07.06.11 kl. 12.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 07.06.11 dii. 12.00 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 45 av 147	45 siidu 149 siiddus
Originalspråk :	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden § 11 Arkiv SF-012 .	Gažaldagat Sámedikkeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 11/2084	Arkiiváššenr . 11/2088
Saken påbegynt 07.06.11 kl. 13.35 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 07.06.11 dii.13 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Representant Randi A. skum , NSRs sametingsgruppe	Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Randi A. Skum , NSR:a sámediggejoavku
Oppdrett i Hellemofjorden Nytt teaterbygg Beaivváš Sámi Nášunalteahter Kystfiskeutvalget Retten til fiske i sjøsamiske området Rovviltsituasjonen i reindriften	Beaivváš sámi teáhtera ođđa teáhtervisti Riddoguolástuslávdegoddi Guolástanriekti mearrasámi guovllus Boraspiredilli boazodoalus
II Spørsmål og svar Spørsmål 1 fra representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe	II Gažaldagat ja vástadusat Gažaldat 1 áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku
På forespørsel har NSR fått kopi av henvendelsen fra Skånland kommune og informasjon om at kommunen ikke har fått svar .	NSR lea ožžon kopiija reivves maid Skániid suohkan lea sádden ja diehtá ahte suohkan ii leat ožžon vástádusa .
Henvendelsen er vedlagt .	Reive lea mielddusin .
I sametingsrådets beretning i nov 2010 kom det frem at Rådet kunne bistå Skånland kommune med faglige spørsmål slik som læreplaner og utvikling av et fagtilbud som er forskjellig fra andre videregående skoler i regionen .	Sámediggeráđi dieđáhusas skábmamánus 2010 bođii ovdan ahte Ráđđi sáhtášii veahkehit Skániid suohkana fágalaš áššiiguin nugo oahppoplánaiguin ja fágafálaldagaid ovddidemiin dalle go leat spiehkastagat guovllu eará joatkkaskuvllaid ektui .
Sametingsrådet kunne også ved behov delta i eventuelle utredninger og oppfølging i de planer Skånland kommune har , samt presentere saken blant annet for kunnskapsdepartementet .	Sámediggeráđđi sáhtášii maiddái dárbbu mielde searvat vejolaš čielggademiide ja daid plánaid čuovvoleapmái mat Skániid suohkanis leat , ja earret eará čalmmustit ášši Máhttodepartementii .
Har sametingsrådet tenkt å bidra Skånland kommune i arbeidet overfor Departementet og på hvilken måte ?	Leago Sámediggeráđđi jurddašan veahkehit Skániid suohkana bargguin mii bajábealde namuhuvvo Departemeantta ektui ja mainna lágiin ?
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 46 av 147	46 siidu 149 siiddus
Sametingsrådet vil videre være behjelpelig med å bistå Skånland kommune med faglige spørsmål , slik som læreplaner og utvikling av fagtilbud .	Dasto sáhttá Sámediggi veahkehit Skániid suohkana fágalaš áššiiguin , nugo oahppoplánaiguin ja fágafálaldagaid ovddidemiin .
Sametinget vil også kunne ved behov delta i eventuelle utredninger og oppfølging i de planer Skånland kommune har .	Sámediggi sáhttá maiddái dárbbu mielde searvat vejolaš čielggademiide ja daid plánaid čuovvoleapmái mat Skániid suohkanis leat .
Sametingsrådet mener det er viktig for det markasamiske området at det finnes en lokal videregående skole som har at samisktilbud .	Sámediggeráđi oaivila mielde lea deaŧalaš ahte márkasámi guovllus livčče báikkálaš joatkkaskuvla sámifálaldagain .
Vi ser gjerne at skolen ved oppstart tilbyr undervisning i og på samisk , og at det undervises på samisk i flere fag .	Min mielas livčče buorre jos skuvla álggos fálašii oahpahusa sámegielas ja sámegillii , ja ahte oahpahus livčče máŋgga sámi fágas .
Sametingsrådet vil følge denne prosessen og være behjelpelig i kontakten mot departementet .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit dán proseassa ja veahkehit doallat oktavuođa departemeanttain .
Spørsmål 2 fra representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 2 áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku
Oppdrett i Hellemofjorden NSR har gått i mot flere oppdrettsanlegg i fjordene der lokalbefolkningen er imot .	Guollebiebman Oarjjevuonas NSR lea vuostálastán máŋga guollebiebmanrusttega vuonain gos báikegotti olbmot daid vuosttildit .
I Tysfjord foreligger det søknader og planer om å øke antallet havbukslokaliteter i Tysfjord .	Divttasvuonas leat ohcamat ja plánat mearrageavahanlokalitehtaid eanedeami ektui Divttasvuonas .
NSR er bekymret over planene sett i forhold til spørsmål om samiske rettigheter , tradisjonelle fiskerier , økt forurensning og ferdsel på fjordene .	NSR vuorjašuvvá plánaid dihte go daid geahččá sámi vuoigatvuođaid , árbevirolaš guollebivddu , nuoskkideami ja johtaleami ektui vuonain .
Spesielt gjelder dette Hellemofjorden hvor flere oppdrettsanlegg allerede er lokalisert .	Erenoamážit guoská dát Oarjevutnii gos juo gávdnojit máŋga guollebiebmanrusttega .
Nye anlegg vil mest sannsynlig virke ytterligere konfliktskapende i forhold til den tradisjonelle bruk av sjøarealene og påvirke miljøet i fjordene .	Ođđa rusttegat buktet jáhku mielde ain eanet gizzuid árbevirolaš mearrageavaheami ektui ja dat váikkuhit birrasa vuonain .
Hva er sametingsrådets syn på søknader og planer om å øke antall havbrukslokaliteter i Tysfjord ?	Makkár oaidnu lea Sámediggeráđis ohcamiid ja plánaid ektui lasihit mearrageavahanlokalitehtaid Divttasvuonas ?
Svar på spørsmål 2	Sámedikkeráđi vástádus 2. gažaldahkii
Det er riktig som representant Ann-Mari Thomassen påpeker at det har vært og er et økende antall saker relatert til akvakulturvirksomhet i Tysfjord .	Lea riekta nu movt Ann-Mari Thomassen čujuha ahte akvakulturdoibmii guoski áššit leat leamaš ollu ja leat lassánan Divttasvuonas .
Sametingsrådet ser med bekymring på en vekst og utvikling innenfor havbruksnæringen dersom dette fører til konflikter med samiske interesser .	Sámediggeráđđi vuorjašuvvá mearrageavahusealáhusa ahtanuššama ja ovdáneami geažil jos dat buktá giččuid sámi beroštumiiguin .
For å starte akvakulturvirksomhet i Norge kreves det tillatelse fra ulike myndigheter .	Akvakulturdoaimma álggaheapmái Norggas gáibiduvvojit lobit sierranas eiseválddiin .
Når det gjelder lakseoppdrett er det Fiskeri- og kystdepartementet som bestemmer antall tillatelser , altså laksekonsesjoner og den fylkesvise fordelingen av disse .	Go guoská luossabiebmamii , de mearrida Guolástus- ja riddodepartemeanta man galle lobi addojuvvojit , nugo luossakonsešuvnnaid ja daid juogu fylkkaid mielde .
Så er det fylkeskommunene som etter forvaltningsreformen fra 2010 som gir tildeling av tillatelser etter akvakulturloven til oppdrett av matfisk av anadrome og marine arter , og havbeite , samt myndighet til å avgjøre søknader tilknyttet eksisterende tillatelser og lokaliteter .	Ja de addet fylkkagielddat 2010 hálddašanođastusa mielde lobiid akvakulturlága mielde anadromalaš ja mariidna šlájaid biebmamii borranguollin , ja mearraguohtumii , ja dasto válddi mearridit ohcamiid mat čatnasit juo addon lobiide ja lokalitehtaide .
Kommunene er også myndighet etter akvakulturloven som planog bygningsmyndighet og plikter å foreta en effektiv og samordnet søknadsbehandling .	Gielddain lea maiddái váldi akvakulturlága mielde plána- ja hukseneiseváldin ja geatnegahttojuvvojit árjjalaččat oktiiordnet áššemeannudeami .
Det stilles strenge krav til at driften lever opp til målsetningen om en miljømessig bærekraftig havbruksnæring .	Doibmii biddjojuvvojit čavga gáibádusat ahte dat galgá olahit mihttomeari biraslaččat ceavzi mearrageavahusealáhusa hárrái .
Det er en kjent sak at det er utfordringene knyttet til lakselus og rømming og at hensynet til både villaks og sjøørret står sentralt .	Diehtit ahte leat hástalusat luossadihkiid ja luossagárgideami ektui ja ahte sihke luođuluosaid ja mearradápmohiid vuhtii váldin lea guovddážis .
I tillegg kan det oppstå arealkonflikter med tradisjonelt kyst- og fjordfiske .	Dasa lassin sáhttet čuožžilit areálaid alde nákkut árbevirolaš riddo- ja vuotnabivdduin .
Samt at akvakulturvirksomhet kommer i veien for båttrafikk og fritidsinteresser .	Ja ahte akvakulturdoaibma caggá fanasjohtima ja astoáiggeberoštumiid .
Det uavhengige forsknings- og rådgivingsselskapet Akvaplan-niva AS , laget en rapport i 2010 som	Sorjjasmeahttun dutkan- ja ráddeaddifitnodat Akvaplan-niva AS , ráhkadii raportta 2010:s mii árvvoštallá Divttasvuona ceavzinnávcca luossabiebmama ektui .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Dasto lea Sámedikki Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 47 av 147	47 siidu 149 siiddus
Det er dessuten svært ressurskrevende for Sametinget å gå inn i enkeltsaker som kommer som dispensasjoner .	vuosttaldanvejolašvuohta čadnojuvvon gieldaplána areálaoassái ja regulerenplánii , iige sierralohpeáššiide .
Det beste er at alle kommuner utfører en grundig planprosess og får på plass arealplaner også for fjordområdene , slik at Sametinget og andre kan avklare de samiske interessene i planbehandlingen , og avsette sjø- og fjordområder som er minst konfliktfylt og best egnet til akvakultur .	Buoremus livččii jos buot gielddat čađahivčče vuđolaš plánaproseassa ja ráhkadivčče areálaplánaid maiddái vuotnaguovlluid várás , vai Sámediggi ja earát sáhtášedje čielggadit sámi beroštumiid plánameannudeami oktavuođas , ja sirret mearra- ja vuotnaguovlluid mat leat unnimusat nággovuložat ja mat buoremusat heivešedje akvakultuvrii .
Tysfjord kommune har pågående rullering av sin kystsoneplan fra 2003 , og har valgt ikke å kommentere søknader for akvakultur inntil dette arbeidet er ferdigstilt .	Divttasvuona suohkan lea ođasmahttimin 2003 riddoavádatplána , ja lea válljen addit mearkkašumiid ohcamiidda mat gusket akvakultuvrii ovdalgo dát bargu lea gárvvistuvvon .
I Tysfjorden har Musken Laks AS uttrykt et vesentlig behov for flere lokaliteter .	Divttasvuonas lea Musken Laks AS dovddahan ahte dárbbašivčče eanet lokalitehtaid .
Dette for å sikre nye generasjonsområder og fordi selskapet fikk en ny tillatelse ved konsesjonsrunden 2009 .	Sihkkarastin dihte ođđa buolvaguovlluid ja danne go fitnodat oaččui ođđa lobi konsešuvdnavuorus 2009:s .
Selskapet søkte derfor om flere nye lokaliteter .	Danne ozai fitnodat eanet ođđa lokalitehtaid .
Sametingsrådet har registeret at Nordland fylkeskommune i 2010 gav tillatelse til Musken Laks AS til produksjon av laks , ørret og regnbueørret på lokaliteten Salaluokta i Tysfjord kommune .	Sámediggeráđđi lea bidjan merkii ahte Nordlándda fylkkasuohkan 2010:s attii lobi Musken Laks AS:ii luosaid , dápmohiid ja girjeluosaid buvttadeapmái lokalitehtas Salaluovttas Divttasvuona suohkanis .
Og at Nordland fylkeskommune har valgt å gi tillatelse til ny lokalitet i Hulløysundet i Tysfjorden .	Ja ahte Nordlándda fylkkasuohkan lea válljen addit lobi ođđa lokalitehtii Hulløysundet nammasaš báikái Divttasvuonas .
Høringsrunden påviste at disse to lokalitetene var de minst konfliktfylte .	Gulaskuddanvuorus bođii ovdan ahte dát guokte lokalitehta ledje unnimusat nággovuložat .
Samtidlig avslo Nordland fylkeskommune andre søknader om lokaliteter .	Seammás biehttalii Nordlándda fylkasuohkan addimis eará ohcamiidda lokalitehtaid .
Sametingsrådet er videre kjent med at Musken Laks AS i 2011 har inne søknad om klarering av lokalitet Måhkke i Hellmofjorden .	Dasto diehtá Sámediggeráđđi ahte Musken Laks AS:s 2011:s lea ohcan oažžut lokalitehta Måhkkei Oarjjevuonas .
Høringsrunden tyder på at denne lokaliteten er konfliktfylt i forhold til samiske interesser .	Gulaskuddanvuorru čájehii ahte dát lokalitehta lea nággovuloš sámi beroštumiid ektui .
Sametingsrådet vil følge opp den saken med Nordland fylkeskommune før sluttbehandlingen .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit ášši Nordlándda fylkkasuohkaniin ovdalgo dat loahpalaččat meannuduvvo .
Oppsummert ser Sametingsrådet alvorlig på det økende konfliktnivået mellom akvakulturvirksomhet i Tysfjord og samiske interesser .	Loahpas oaidná Sámediggeráđđi ahte lea duođalaš dilli go nággodássi akvakulturdoaimma ja sámi beroštumiid gaskka Divttasvuonas lassána .
Vi vil derfor fortsatt følge opp aktuelle saker i dialog med berørte samiske grunneierlag og relevante myndigheter .	Danne áigut mii ain čuovvolit áigeguovdilis áššiid gulahallamiin guoskevaš eanaeaiggátservviiguin ja relevánta eiseválddiiguin .
Spørsmål 3 fra representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 3 áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku
Hva er status for byggesaken ?	Mii lea dán huksenášši stáhtus ?
Hva er bakgrunnen for millionkravet som er framsatt mot Sametinget av en interessent i prosjektet , og hvordan vil Sametinget seg til dette kravet ?	Mii lea duogážin miljon ruvdnosaš gáibádussii mii lea ovddiduvvon Sámediggái ovtta prošeavtta beroštumi beales , ja maid Sámediggi áigu dainna dahkat ?
Svar på spørsmål 3	Sámedikkeráđi vástádus 3. gažaldahkii
Hva er status for byggesaken ?	Makkár stáhtus lea huksenáššis ?
I oppdragsbrevet ga Sametinget Statsbygg i oppdrag å forestå planleggingen av en behovsutredning og forslag til rom- og funksjonsprogram ( programfasen ) med kostnadsestimat og fremdriftsplan .	Prográmmabargu galgá dahkkojuvvot lagaš ovttasbargguin Beaivváš Sámi Našunálateáhteriin mii lea geavaheaddji ja Sámedikkiin mii lea doaibmabiddji , ja dat plánejuvvo gárvvistuvvot čakčat 2011:s .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 48 av 147	48 siidu 149 siiddus
Sametinget mottok 24. mars brev og faktura fra Centrum Eiendom , hvor det bl.a. ble henvist til at Sametinget har gitt støtte til forprosjekt for nytt teaterbygg , samt til møte med Sametingsrådet .	Sámediggi oaččui njukčamánu 24. b. reivve ja rehkega Centrum Eiendom nammasaš fitnodagas , mas čujuhuvvui earret eará dasa ahte Sámediggi lea addán doarjaga ođđa teáhtervistti ovdaprošektii , ja čoahkkimii Sámediggeráđiin .
Sluttfaktura for arbeidet de har lagt ned prosjektet oppgir de å være NOK 1,4 mill. .	Loahpparehket barggus maid sii leat bargan prošeavttas lea biddjojuvvon 1,4 miljon norgga ruvdnui .
Fra dette beløpet trekkes de bevilgede NOK 600 000 .	Dán supmis gessojuvvo eret juolluduvvon 600 000 norgga ruvnnu .
I svarbrevet av 18.04.11. avviste Sametinget kravet fra Centrum Eiendom , og understreket at det eneste formelle vedtak som foreligger i denne saken er vedtaket om støtte til forprosjektering i sak R109 09. / Av dette vedtaket fremgår det forøvrig i punkt 5 at ” Det gis ikke ytterligere tilskudd til dette prosjektet eller til eventuelle kostnadsoverskridelser . ” .	18.04.11 beaiváduvvon reivves vástidii Sámediggi ahte ii dohkket Centrum Eiendom fitnodaga gáibádusa , ja deattuhii ahte áidna formálalaš mearrádus mii dán áššis lea dahkkojuvvon lea mearrádus doarjaga hárrái ovdaprošekteremii áššis R109 09. / Dán mearrádusas oidno muđui čuoggás 5 ahte “ Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš liigegoluide ” .
Utover dette foreligger verken noen skriftlig avtale , noe formelt vedtak eller andre dispositive utsagn i saken om at Centrum Eiendom er det prosjekterende selskap i saken videre .	Dán lassin eai gávdno makkárge čálalaš šiehtadusat , dahje formálalaš mearrádusat dahje eará cealkámušat das ahte Centrum Eiendom fitnodat dat livčče prošekterenfitnodat áššis viidáseappot .
Sametinget har , som alle andre folkevalgte organ , formelle vedtaksprosedyrer å forholde seg til .	Sámediggi ferte , nugo buot eará álbmotválljen orgánat , doahttalit formálalaččat dahkkojuvvon mearrádusaid .
Sametinget beklaget avslutningsvis hvis det er slik at de føler seg ” forledet ” i denne saken .	Sámediggi šálloša loahpas jos leš nu ahte sii dovdet iežaset “ fillehallan ” dán áššis .
Videre ble det vist til at Sametinget som et offentlig organ er underlagt anbudsreglene , - et regelverk også aktørene i bransjen presumptivt kjenner til .	Dasto čujuhuvvo ahte Sámediggi almmolaš orgánan ferte čuovvut mearriduvvon fálaldatnjuolggadusaid , njuolggadusaid maid aktevrrat suorggis maiddái dovdet .
Spørsmål 4 fra representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 4 áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku
Kystfiskeutvalget Pga. av at Sametingspresidenten ikke ønsket å svare på spørsmålene fra NSR i komiteen , ser jeg det nødvendig å stille følgende spørsmål knyttet til kystfiskeutvalget .	Riddoguolástuslávdegoddi Dan geažil go Sámedikki presideanta ii háliidan vástidit NSR gažaldagaide lávdegottis , oainnán mun ahte lea dárbu bidjat čuovvovaš gažaldagaid riddoguolástuslávdegotti birra .
Hvorfor får ikke Sametinget tilgang til merknadene til lovteksten ?	Manne ii beasa Sámediggi oaidnit mearkkašumiid mat leat addojuvvon láhkatekstii ?
Har avtalen sikret et fremtidig kvantum ( kvote ) for småbåtflåten ?	Sihkkarastá go šiehtadus bivdoeriid smávva fatnasiidda boahtteáiggis ?
Har FKD avvist kravet om beslutningsmyndighet for fjordfiskenemd ?	Lea go GRD biehttalan gáibádusa mii guoská vuotnabivdolávdegotti mearridanváldái ?
Har det vært tema i konsultasjonene om fjordlinjene i Varanger og adgangen for båter over 15 meter å fiske i Varanger ?	Lea go konsultašuvnnain leamaš fáddán vuotnalinját Várjjatvuonas ja bivdoriekti fatnasiidda mat leat badjel 15 mehtera Várjjatvuonas .
Hvor er kvantumet ( 3000 tonn ) hentet fra de siste årene ?	Gos lea bivdoearri 3000 tonna vižžojuvvon maŋimuš jagiin ?
( Når skjer uttaket fra totalkvota ) Hvordan er de blitt fordelt de siste årene ?	( goas váldojuvvo ollislaš bivdoearis ) Movt dat lea juogaduvvon maŋimuš jagiin ?
Er dette de eneste kvotene som skal avsettes til fjord og kystfiskerene ?	Leat go dát dat áidna bivdoearit maid sáhttá bidjat vuotna- ja riddoguolásteddjiide ?
Har fritt fiske for båter under 10 meter blitt fremmet som krav ?	Lea go friija bivdu fatnasiin mat leat vuollel 10 mehtera ovddiduvvon gáibádussan ?
Er det avtalt minimuskvoter for noen ?	Lea go oktiige šihttojuvvon unnimus bivdoearri ?
Har Sametingsrådet konsultert om kvoter til andre grupper enn åpen gruppe ?	Lea go Sámediggeráđđi konsulteren bivdoeriid birra eará joavkkuide go rabas jovkui ?
Har en omfordeling fra havflåten til kystflåten vært en del av konsultasjonene , hvis ikke , hvorfor ?	Lea go juohkin mearrafatnasiin riddofatnasiidda leamaš konsultašuvnnas , jos ii , de manne ?
Når ser Sametingsrådet at dette skal skje ?	Goas jáhkká Sámediggi dát dáhpáhuvvá .
Er dette avklart i konsultasjonsprosessen ?	Lea go dát čielggaduvvon konsultašuvdnaproseassas ?
Sametingsrådet har forutsatt at de historiske elementene blir gjort til gjenstand for en avklaringsprosess , med sikte på å anerkjenne og styrke sjøsamenes rettigheter .	Sámediggeráđđi lea eaktudan ahte historjjálaš bealit šaddet čielggaduvvot , dainna áigumušain ahte dohkkehit ja nannet mearrasámiid vuoigatvuođaid .
Har fiskeri- og kystdepartementet avvist å anerkjenne en slik rett ?	Lea go Guolástus- ja riddodepartemeanta biehttalan dohkkeheamis dákkár vuoigatvuođaid ?
Når ser Sametingsrådet at en slik prosess vil finne sted ?	Goas jáhkká Sámediggeráđđi ahte dát proseassa šaddá ?
Er dette avklart i konsultasjonsprosessen ?	Lea go dat čielggaduvvon konsultašuvdnaproseassas ?
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 49 av 147	49 siidu 149 siiddus
Spørsmål 5 fra representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 5 áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku
Retten til fiske i sjøsamiske området Sametinget har alltid insistert på at merknadene til lovteksten skal foreligge før Sametinget behandler en lov sak .	Guolástanriekti mearrasámi guovllus Sámediggi lea álohii oaivvildan ahte mearkkašumit láhkatekstii galget buktojuvvot ovdal go Sámediggi meannuda láhkaášši .
- Hvorfor behandles saken Retten til fiske i sjøsamiske områder før Sametinget har fått sett merknadene ?	Manne meannuduvvo ášši “ Guolástanriekti mearrasámi guovlluin ” ovdal go Sámediggi lea beassan oaidnit mearkkašumiid ?
Svar på spørsmål 4 og 5	Sámedikkeráđi vástádus 4. ja 5. gažaldahkii
Sametingsrådet viser innledningsvis til at svarene på de fleste spørsmålene som er stilt av NSR i komiteen og som er gjentatt til plenum fremgår av selve saken , enten det er i saksfremstillingen , vurderingsdelen , , vedtaksdelen eller vedleggene .	Sámediggeráđđi čujuha álggos dasa ahte vástádusat eanaš gažaldagaide NSR bealis lávdegottis ja mat leat geardduhuvvon dievasčoahkkimii , bohtet ovdan ieš áššis , leš dal áššečilgehusas , árvvoštallanoasis , mearrádusoasis , dahje mildosiin .
I tillegg har NSR selv deltatt på konsultasjonene og har siden i fjor kjent til hvilke tiltak som har vært gjenstand for konsultasjoner .	Dan lassin lea NSR ieš leamaš mielde konsultašuvnnain ja mannan jagi rájes diehtán guđe doaibmabijut maid birra lea konsulterejuvvon .
Sametingsrådet henviser til saken som er lagt frem for plenum for mer utfyllende svar på disse spørsmål .	Sámediggeráđđi čujuha áššái mii lea ovddiduvvon dievasčoahkkimii gos lea vuđolet vástádus dáidda gažaldagaide .
Hvorfor får ikke Sametinget tilgang til merknadene til lovteksten ?	Manne ii beasa Sámediggi oaidnit mearkkašumiid láhkatekstii ?
Sametinget har alltid insistert på at merknadene til lovteksten skal foreligge før Sametinget behandler en lov sak .	Sámediggi lea álo insisteren ahte mearkkašumit láhkatekstii galget leat biddjojuvvon ovdan ovdalgo Sámediggi meannuda láhkaášši .
- Hvorfor behandles saken Retten til fiske i sjøsamiske områder før Sametinget har fått sett merknadene ?	– Manne meannuduvvo ášši guolástanvuoigatvuođaid birra mearrasámi guovlluin ovdalgo Sámediggi lea beassan geahččat mearkkašumiid ?
Som NSR allerede kjenner til har vi i konsultasjonene drøftet og vurdert flere tiltak som har til formål å styrke sjøsamenes rettigheter .	Nu go NSR juo diehtá de mii leat konsultašuvnnain guorahallan ja árvvoštallan máŋga doaibmabiju mat galget nannet mearrasámiid vuoigatvuođaid .
Når det gjelder den konkrete ordlyden i merknadene i lovteksten er ikke dette arbeidet sluttført enda , men det er enighet om at merknadene så langt som mulig skal være nøytrale og at eventuelle markeringer om rettsgrunnlagene ikke skal omtales i merknadene , alternativt at også Sametingets syn kommer klart frem av merknadene .	Dat mii guoská konkrehta sániid geardduheapmái láhkateavstta mearkkašumiin de ii leat bargu gárvvistuvvon vel , muhto lea ovttaoaivilvuohta das ahte mearkkašumit galget nu guhkás go vejolaš leahkit bealátkeahttá ja ahte vejolaš almmustahttimat riektevuođuid birra eai galgga namuhuvvot mearkkašumiin , dahje ahte Sámedikki oaidnu maid boahtá čielgasit ovdan mearkkašumiin .
Merknadene følger for øvrig av departementets utkast til merknader sammenholdt med Sametingets svarnotat samt protokoll fra det siste konsultasjonsmøtet 9 juni .	Mearkkašumit čuvvot departemeantta evttohusa mearkkašumiide buohtastahtton Sámedikki vástádusa ja protokolla maŋimus konsultašuvnnačoahkkimis geassemánu 9 .
Dette er de tre siste vedleggene som er lagt ved plenumssaken .	Dát leat dat golbma maŋemus mildosa mat leat bidjon dievasčoahkkináššái .
Innholdet i de lovmessige tiltak som foreslås fremgår av vurderingsdelen av saken som er lagt frem for plenum .	Lágalaš doaibmabijuid sisdoallu boahtá ovdan árvvoštallanoasis dan áššis mii lea bidjon dievasčoahkkima ovdii .
Departementet har akseptert Sametingets krav om at det skal være oppfølgende prosesser for å sikre at norsk lov skal være innenfor folkerettslige minimumsstandarder .	Departemeanta lea dohkkehan Sámedikki gáibádusa ahte galget čuovvoleamit sihkkarastindihti ahte Norgga láhka galgá leahkit siskkobealde álbmotrievttálaš vuollimus-dássodagaid .
Sametingsrådet og NSR er enige om at de forslagene som nå ligger på bordet ikke er tilstrekkelig for å oppfylle folkerettslige urfolksstandarder .	Sámediggeráđđi ja NSR leaba ovttaoaivilis das ahte dat árvalusat mat dál leat ovddiduvvon eai deavdde álbmotrievttálaš eamiálbmotdássodagaid .
Derfor er det viktig med påfølgende konsultasjoner om forvaltningsspørsmålene , spørsmålet om Sametingets styrkede rolle i fiskerispørsmål og spørsmålet om anerkjennelse av sjøsamers og andres historiske rettigheter .	Danin lea dehálaš lassi konsultašuvnnaide hálddašangažaldagaid birra , gažaldat Sámedikki sajis guolástusgažaldagaid nannemis ja gažaldat dohkkehit mearrasámiid ja earáid historjjálaš vuoigatvuođaid .
På alle disse tre punktene så oppfatter rådet at vi er enige med NSR om at det kreves oppfølgende prosesser .	Buot dáin golmma čuoggáin lea ráđđi ipmirdan ahte mii leat ovttaoaivilis NSRain ahte gáibiduvvojit čuovvolanproseassat .
Sikrer den inngåtte avtalen en fremtidig rett til et utkomme av fiske som gir en akseptabel inntekt for fremtidlige generasjoner ?	Sihkkarastá go sohppojuvvon šiehtadus boahttevaš vuoigatvuođa birgejupmái guolástemiin mii addá dohkálaš dietnasa boahttevaš buolvvaide ?
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 50 av 147	50 siidu 149 siiddus
Også dette fremgår av plenumssaken .	Maiddái dát boahtá ovdan dievasčoahkkima áššis .
Denne retten og de som har retten skal prioriteres foran alle andre ved ressursknapphet , dette har statsråden bekreftet Departementet får dermed en skranke , slik at de ikke skal kunnegjennomføre en vesentlig reduksjon av fisket etter torsk , hyse og sei innenfor det geografiske virkeområdet slik departementet faktisk kunne med hjemmel i dagens lovverk .	Dát vuoigatvuohta ja sii geain , lea vuoigatvuohta , galget vuoruhuvvot buohkaid earáid ovddabeallai resursaváilivuođaid oktavuođas , dán lea stáhtaráđđi nannen Departemeantta aiddo fal nu , ahte ii čađahuvvo mearkkašahtti dorske- , dikso- ja sáidebivddu unnideapmi geográfalaš doaibmaguovlluid siskkobealde , dego departemeanta iešalddes sáhtášii dálá lágaid vuođul dahkat .
I tillegg sikrer en egen vektleggingsbestemmelse at det ved alle reguleringstiltak skal legges vesentlig vekt samisk bruk og dennes betydning for samiske lokalsamfunn .	Dasa lassin sihkkarastá sierra deattuhusmearrádus , ahte juohke regulerendoaimma oktavuođas galgá biddjot mearkkašahtti deaddu sámi geavahussii ja dan mearkkašupmi sápmelaš báikkálaš servodahkii .
Samlet anser vi at disse lovforslagene styrker sjøsamenes rettigheter i forhold til dagens lovgivning hvor hensynet til sjøsamenes rettigheter er bortimot fraværende .	Ollislaččat mii oaidnit , ahte dát láhkaárvalusat nannejit mearrasámiid vuoigatvuođaid dálá lágaid ektui , main mearrasámiid vuoigatvuođat eai váldo vuhtii .
Har FKD avvist kravet om beslutningsmyndighet for fjordfiskenemd ?	Leago Guolástus- ja riddodepartemeanta ( GRD ) hilgon riddoguolástanlávdegotti gáibádusa mearridanvuoigatvuođas ?
Dette følger også av saken som er lagt frem for plenum .	Maiddái dát boahtá ovdan áššis mii lea ovddiduvvon dievasčoahkkimii .
Sametingsrådet er ikke enige med departementet om beslutningsmyndighet for en fjordfiskenemd .	Sámediggeráđđi ii leat ovttaoaivilis departemeanttain riddoguolástanlávdegotti mearridanvuoigatvuođas .
Vi er enige om at det er behov for å styrke både Sametingets , sjøsamenes og lokalbefolkningens rett og mulighet til medbestemmelse i fiskeriforvaltningen .	Mii leat ovttaoaivilis das ahte lea dárbu nannet sihke Sámedikki , mearrasámiid ja guovllu ássiid vuoigatvuođaid ja vejolašvuođaid mielmearrideami guolástanhálddašeamis .
Her vises det til at det i forslaget til vedtak forutsetter at dette følges opp videre .	Dán oktavuođas čujuhuvvo dasa , ahte mearrádusárvalusas eaktuduvvo ahte dát čuovvoluvvo .
Videre konsultasjonerskal avgjøre hvilke arbeidsområder og myndighet nemnden skal ha .	Boahttevaš konsultašuvnnat galget mearridit guđe bargoguovlluid ja makkár válddi lávdegoddi oažžu .
Det ligger på bordet et forslag omen egen rammeavtale om konsultasjoner i fiskerispørsmål mellom fiskeridepartementet og Sametinget .	Lea ovddiduvvon árvalus sierra rámmašiehtadusa birra daid guolástusdepartemeantta ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvnnaide , mat gusket guolástusáššiide .
Rammeavtalen skal styrke Sametingets stilling i fiskerisaker utover den generelle konsultasjonsretten .	Rámmašiehtadus galgá nannet Sámedikki sajádaga guolástusáššiin dábálaš konsultašuvdnavuoigatvuođa mielde .
For Sametinget vil det være avgjørende at en løsning vil ivareta retten til medbestemmelse i ILO konvensjonen 169 art 15 .	Sámediggái lea dehálaš , ahte čoavddus váldá vuhtii vuoigatvuođa mielmearrideapmái mii lea namuhuvvon ILO konvenšuvnna 169 artihkkalis 15 .
Her oppfatter vi også at det er enighet mellom NSR og rådet i at rammene for fjordfiskenemda må komme på plass , slik at det sikrer de ovenfornevnte hensyn .	Mis lea maiddái dakkár áddejupmi ahte NSR:a ja ráđđi leat ovttaoaivilis riddoguolástanlávdegotti rámmat galget boahtit sadjái nu ahte dat sihkkarastet ovdalis namuhuvvon deasttaid .
Har det vært tema i konsultasjonene om fjordlinjene i Varanger og adgangen for båter over 15 meter å fiske i Varanger ?	Lea go vuotnalinnját Várjjagis ja bivdinlohpi Várjjagis fatnasiidda mat leat guhkit go 15 mehtera leamaš fáddán konsultašuvnnain ?
Partene har i konsultasjonene blitt enige om et generelt forbud mot fiske innenfor fjordlinjene for båter over 15 meter .	Bealit lea konsultašuvnnain soahpan oppalaš gildosa vuotnalinnjáid siskkobealde fatnasiidda mat leat guhkit go 15 mehtera .
Et slikt generelt forbud finnes ikke i dagens lovgivning , selv om det finnes lokale variasjoner i forhold til fjordlinjer og adgang for større båter innenfor fjordlinjer .	Dakkár oppalaš gielddu ii leat dálá lágain , vaikke vel gávdnojit báikkálaš variašuvnnat vuotnalinnjáid ektui ja stuorát fatnasii bivdinlobi ektui vuotnalinnjáid siskkobealde .
Hvor er kvantumet ( 3000 tonn ) hentet fra de siste årene ?	Gos lea hivvodat ( 3000 tonna ) bivdojuvvon maŋimus jagiid ?
Har fritt fiske for båter under 10 meter blitt fremmet som krav ?	( Goas bivdojuvvo obbaearis ) Mo dat lea juogaduvvon maŋimus jagiid ?
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 51 av 147	51 siidu 149 siiddus
Nei , det var heller ikke foreslått av kystfiskeutvalget .	Sámediggi ii leat gáibidan , ii ge mearridan dán hivvodaga .
Er det avtalt minimuskvoter for noen ?	Evttohus boahtá departemeanttas .
Løsningen legger til grunn at kyst og fjordfiskerene skal kunne leve av fisket . Også på dette området kommer vektleggingsregelen til anvendelse .	Sámediggeráđđi ii leat dorjon dan áddejumi ahte dát guolletonnat leat doarvái dasa ahte sihkkarastit ekonomalaš vuođu guolásteapmái mearrasámi guovlluin .
Det forusettes at Sametinget gjennom en styrket rolle i fiskeriforvaltningen skal kunne påvirke nettopp slike spørsmål .	Stáhta eiseválddit leat dat rivttes instánsa ovddidit dáid gažaldagaid ahte mo dat lea dahkkojuvvon ovdalgo mii soabadeimmet .
Både departementet og Sametingsrådet , og slik vi oppfatter det også NSR , mener at Sametingets rolle utover konsultasjonsavtalen må styrkes , blant annet i de årlige fiskerireguleringsvedtakene .	Mii leat ožžon dieđu ahte lea juhkkojuvvon 3000 tonna dán jahkái , ja eat mii ge leat , seamma láhkai go NSR gii maiddái lea oassálastán konsultašuvnnain , ožžon eanet vástádusaid daidda gažaldagaide mat leat ovddiduvvon .
Når ser Sametingsrådet at dette skal skje ?	Ii , ii ge dan lean riddoguolástuslávdegoddi árvalan ge .
Er dette avklart i konsultasjonsprosessen ?	Lea go šiehtaduvvon uhcimus earri geasage ?
Vi forutsetter snarlig oppfølgning av de aspekter ved Kystfiskeutvalgets forslag som vi ikke har funnet løsning på hittil i konsultasjonene .	Leago Sámediggeráđđi konsulteren eriid birra eará joavkkuide go rabas jovkui ? Sámediggi lea konsulteren Riddoguolástuslávdegotti evttohusa vuođul .
Sametingsrådet har forutsatt at de historiske elementene blir gjort til gjenstand for en avklaringsprosess , med sikte på å anerkjenne og styrke sjøsamenes rettigheter .	Doaibmabijut mat leat digaštallojuvvon eai leat leamaš eará joavkkuid resursavuođu birra go uhcimus fatnasiid . Muhto čujuhuvvo dasa ahte dat deattuhannjuolggadus mii evttohuvvo , maiddái gusto eará joavkkuide go rabas jovkui .
Har fiskeri- og kystdepartementet avvist å anerkjenne en slik rett ?	Lea go ođđasis juogadeapmi áhpefatnasiin riddofatnasiidda leamaš oassin konsultašuvnnain , jus ii , manne ii ?
Det er , som det fremgår av saksfremstillingen , uenighet rundt tolkningen av rettsgrunnlagene .	Lea , nu go boahtá ovdan áššečilgehusas , vuostemielalašvuohta riektevuođuid dulkomiidda .
Departementet har ikke ønsket å lovfeste historiske rettigheter som et generelt prinsipp , samtidig innebærer løsningen at man ikke avviser at slike rettigheter finnes lokalt da departementet ønsker at Finnmarkskommisjonen skal identifisere lokale historiske rettigheter til fiske i sjøen innefor virkeområdet som dekker sjøsamiske områder i Finnmark , Troms og Nordland . .	Departemeantta ii leat mieđihan addit láhkavuođu vuoigatvuođaide dábálaš prinsihppan , seammás mielddisbuktá čoavddus ahte ii hilggo ahte dákkár vuoigatvuođat gávdnojit báikkálaččat , go departemeanta dáhttu ahte Finnmárkkukommišuvdna galgá dovdát báikkálaš historjjálaš vuoigatvuođaid guolástit mearas siskkobealde doaibmaguovlluid mat gokčet mearrasámiid guovlluid Finnmárkkus , Romssas ja Nordlánddas .
Sametingsrådet mener at det må arbeides videre med et lovforslag som inneholder en generell anerkjennelse av historiske rettigheter i sjøsamiske områder , fordi folkeretten krever en slik anerkjennelse .	Sámediggeráđi oaidnu lea ahte ferte bargat viidáseappot láhkaárvalusain mii sisttisdoallá historjjálaš vuoigatvuođaid dohkkeheami mearrasámi guovlluin , dan sivas go álbmotriekti gáibida dákkár dohkkeheami .
Når ser Sametingsrådet at en slik prosess vil finne sted ?	Goas doaivu Sámediggeráđđi ahte dákkár proseassa čađahuvvo ?
Er dette avklart i konsultasjonsprosessen ?	Lea go dát čielggaduvvon konsulterenproseassas ?
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 52 av 147	52 siidu 149 siiddus
Nei , Sametingsrådet forutsetter i vedtaket at en implementering av forpliktelsene i ILO art 15 finner sted gjennom oppfølgende prosesser .	Ii leat , Sámediggeráđđi eaktuda mearrádusas ahte geatnegasvuođat mat leat ILO 15. artihkkalis , váldojuvvojit mielde čuovvoleami proseassain .
Og er det enighet om at en fjordfiskenemd skal opprettes ?	Ja lea go soabaduvvon ahte galgá ásahuvvot vuotnaguolástanlávdegoddi ?
Ja , det er enighet om at den skal opprettes .	Juo , lea ovttaoaivilvuohta das ahte dat galgá ásahuvvot .
Når ser Sametingsrådet at fiskeriforvaltningen skal være i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter ?	Goas oaidná Sámediggeráđđi ahte guolástushálddašeapmi galgá čuovvut álbmotrievtti njuolggadusaid álgoálbmogiid ja minoritehtaid birra ?
På linje med alle andre deler av forvaltningen ønsker Sametingsrådet at dette skal skje så snart som mulig .	Seamma láhkai go eará ge oasit hálddašeamis sávvá Sámediggeráđđi ahte dat dáhpáhuvvá nu johtilit go vejolaš .
Er dette avklart i konsultasjonsprosessen ?	Lea go dát čielggaduvvon konsultašuvdnaproseassas ?
Dette gjelder generelt for alle saker Sametinget befatter seg med .	Dát guoská oppalaččat buot áššiide maiguin Sámediggi bargá .
En slik generell forsikring av at fiskeriforvaltningen skal være i tråd med urfolksretten er et av de lovforslagene plenum skal behandle senere på dette møtet .	Dakkár oppalaš dáhkádus ahte guolástushálddašeapmi galgá čuovvut álgoálbmotrievtti , lea okta dain láhkaevttohusain maid dievasčoahkkin galgá meannudit dán čoahkkimis .
Hvilke forslag fra kystfiskeutvalget er det fått gjennomslag for i konsultasjonene ?	Guđe riddoguolástuslávdegotti evttohusaide lea mieđihuvvon konsultašuvnnain ?
Dette følger direkte av vurderingsdelen av saken som er lagt frem for plenum .	Dát čuovvu njuolgga dan ášši árvvoštallanoasis , mii lea ovddiduvvon dievasčoahkkimii .
Når ser Sametingsrådet at en prosess om kystfiskeutvalgets forslag skal kunne taes opp igjen ?	Goas oaidná Sámediggeráđđi ahte proseassa riddoguolástuslávdegotti evttohusa birra galgá sáhttit jotkojuvvot fas ?
Er dette avklart i konsultasjonsprosessen ?	Lea go dát čielggaduvvon konsultašuvdnaproseassas ?
Det følger også av saksfremstillingen at vi skal ha oppfølgende konsultasjonsprosesser .	Dát čuovvu maiddái áššečilgehusas ahte mis galget leat čuovvolan konsultašuvdnaproseassat .
For Sametingets del vil det være viktig at dette følges opp raskt .	Sámediggeráđđái lea deaŧalaš ahte dat čuovvoluvvo fargga .
Medfører det riktighet at Sametingspresidenten fikk tilsendt et skriftlig svar ( vedlagt ) på Sametingets intressenotat med NSR`s posisjoner forut for konsultasjonsmøtet i Nesseby , men at dette notat ble avvist pr. telefon av Sametingspresidenten ?	Doallágo dat deaivása ahte Sámediggepresideanta sáddii čálalaš vástádusa ( mielddusin ) Sámedikki NSR:a intreassanotáhta vehá ovdal konsultašuvdnadeaivvadeami Unjárggas , muhto presideanta hilggui dán notáhta telefovnnas ? Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Sametingspresidenten mottok opposisjonsleders notat .	Sámediggepresideanta válddii vuostá opposišuvnna jođiheaddji notáhta .
Dette inneholdt en rekke nye problemstillinger hvorav de fleste heller ikke var direkte behandlet av Kystfiskeutvalget .	Dat sisttisdoalai dievva ođđa čuolmmaid main eatnašiid Riddoguolástuslávdegoddige ii lean guorahallan .
Etter Sametingsrådets vurdering er dette viktige spørsmål selv om disse ikke var tema for konsultasjoner , og de fleste av disse spørsmålene skal følges opp i forbindelse med oppfølgningen av Samerettsutvalget II .	Sámediggeráđi árvvoštallama maŋŋá leat dát gažaldagat dehálaččat vaikko dat eai leange konsultašuvnnaid fáddán , ja eanaš dáid gažaldagat galget čuovvoluvvot Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvoleami oktavuođas .
Derfor var det ikke naturlig å ta disse med under konsultasjonene om oppfølgning av kystfiskeutvalgets forslag , da utvalgets forslag er saklig og stedlig avgrenset .	Danin ii lean lunddolaš váldit dáid mielde konsultašuvnnaide , main lei sáhka riddoguolástuslávdegotti árvalusa čuovvoleamis , go lávdegotti árvalus lea ráddjejuvvon ášši ja báikki dáfus .
Spørsmål 6 fra representant Randi A. Skum , NSRs sametingsgruppe	Gažaldat 6 áirras Randi A. Skum , NSR:a sámediggejoavku
Dette gjelder over store deler av landet .	Dát guoská olles riikii .
Pr. I dag ligger jervebestanden over Stortingets målsetting .	Otnáš nammii lea geatkenálli bajábealde Stuorradikki mihttomeari .
Fra reindriftens side har det over lengre tid blitt påpekt at rovviltbestandene ligger langt over Stortingets fastsatte bestandsmål , uten at dette har ført til endringer i rovviltforvaltningen .	Boazodoallu lea juo guhkkit áiggi čujuhan ahte boraspirenálli lea mealgat bajábealde Stuorradikki mearridan nállemihtu , almmá ahte boraspirehálddašeapmi livčče dan geažil rievdaduvvon .
Rovviltsituasjonen er i mange reinbeiteområder kommet helt ut av kontroll og skaper en prekær situasjon for mange distrikter , blant annet i Nordland .	Dušše dán guovllus leat ollu boazodoallit vuolláneamen boraspiredili geažil . Ollugat ožžot boraspirebuhtadusa eanet go dietnasa ealáhusas , mii iešalddis muitala ahte dilli lea dohkketmeahttun .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Maid ráđđi lea dahkan boraspiredili ektui boazodoalus ?
Hvilke kort- og langsiktige løsninger anser Rådet som hensiktsmessig i forhold til denne situasjonen ?	Makkár guhkes- ja oanehisáiggi čovdosiid atná Ráđđi ulbmillažžan dán dili ektui ?
Svar på spørsmål 6	Sámedikkeráđi vástádus 6. gažaldahkii
Dagens forvaltning av rovviltartene er forankret i St.meld. nr 15 ( 2003-2004 ) Rovvilt i norsk natur og Stortingets behandling av denne .	Boraspiriid hálddašeapmi odne čatnasa Stuorradiggedieđáhussii nr 15 ( 2003-2004 ) “ Rovvilt i norsk natur ” ja dan meannudeapmái Stuorradikkis .
I tillegg til at Norge har sluttet seg til internasjonale mål om å beskytte rovvilt og rovfugler , har Norge tatt et selvstendig ansvar for disse artene .	Dasa lassin go Norga lea guorrasan riikkaidgaskasaš mihttomeriide ahte suodjalit boraspiriid ja boralottiid , de lea Norggas iešheanalis ovddasvástádus dáin šlájain .
Det innebærer blant annet at når disse rovdyrene og rovfuglene dreper rein og sau , så skal staten erstatte tapet .	Dát mearkkaša earret eará dan ahte go dát boranávddit- ja lottit goddet bohccuid ja sávzzaid , de galgá stáhta buhtadit vahágiid .
Dersom erstatningsutmplingene i enkelte områder er større enn næringsinntektene for reindriftsnæringene , slik NSR viser til , kan dette være et uttrykk for at rovvilt- og rovfuglstammene er urimelig store .	Jos vahátbuhtadusat muhtun guovlluin leat stuorát go ealáhusdienas boazodoalus , nugo NSR čujuha , de sáhttá dat leat mearkan dasa ahte boraspiret ja boralottit leat eahpegovttolaš ollu .
Sametingsrådet er enig med NSR i at næringsinntektene for primærnæringene ideelt sett bør være større enn erstatningene .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis NSR:in ahte vuođđoealáhusaid dienas galggašii gal leat stuorát go buhtadusat .
Samtidig vil rådet presisere at vi ikke har grunnlag for å mene at erstatningsutmålingene som er gitt de senere årene er gitt på feilaktig grunnlag .	Seammás deattuha ráđđi ahte mis ii leat vuođđu oaivvildit ahte buhtadusmihtideamit mat leat addojuvvon maŋimuš jagiin livčče addojuvvon boasttu vuođu alde .
Det er et politisk mål for sametingsrådet å bidra til at tapene reduseres både for sauenæringen og for reindriftsnæringen .	Sámediggeráđi politihkalaš áigumuššan lea ahte vahágiid sihke sávzaealáhusas ja boazodoalus sáhtášii geahpedit .
Alle de fire største fredede rovviltartene , gaupe , jerv , bjørn , ulv og rovfuglen kongeørn , finnes i områder der det er samisk reindrift og jordbruk .	Buot njeallje ráfáidahttojuvvon boraspirešlága , albbas , geatki , guovža , gumpe ja boraloddi gonagasgoaski , leat guovlluin gos lea sámi boazodoallu ja eanadoallu .
I regionene fra Sør-Trøndelag til Finnmark , som defineres som områdene for samisk tamreindrift , skal det ikke akseptere annet enn streifdyr av ulv .	Guovlluin Mátta-Trøndelága rájes gitta Finnmárkku rádjai , mat meroštallojuvvojit sámi boazodoalloguovlun , ii galgga dohkkehit eará go muhtun golgogumppe .
Beitedyrsnæringene regner med noe svinn når dyr er ute på utmarks beite .	Ealáhus guođohanelliiguin ferte rehkenastit ahte muhtun eallit jávket go leat meahcis guohtumin .
Utfordringene for næringene oppstår når rovvilt- og rovfuglestammene blir uforsvarlig store .	Ealáhusaide šaddet hástalusat dalle go boraspiret ja boralottit šaddet eahpegovttolaš ollu .
Sametingsrådet har vært , og er fortsatt i konsultasjoner med Miljøverndepartementet om rovviltsituasjonen i sørsamiske områder .	Sámediggeráđis leat leamaš , ja ain leat konsultašuvnnat Birasgáhttendepartemeanttain boraspire dili birra máttasámi guovlluin .
Konsultasjonene er oppfølging av en rapporten som ble laget av en arbeidsgruppe høsten 2009 , som skulle vurdere tiltak for reduksjon av konfliktnivået rovdyr- reindrift i Nord-Trøndelag .	Konsultašuvnnat leat raportta čuovvoleapmi maid bargojoavku ráhkadii čakčat 2009 , mii galggai árvvoštallat doaibmabijuid nággodili unnideapmái boraspire-boazodoalu ektui Davvi-Trøndelágas .
Rapporten omhandler rovviltsituasjonen i Nord-Trøndelag , men de foreslåtte tiltakene i rapporten har relevans og er overførbare også til andre regioner .	Raporttas válddahuvvo boraspiredilli Davvi-Trøndelágas , muhto raporttas evttohuvvon doaibmabijuin lea oktavuohta maiddái eará guovlluide maid sáhttá heivehit .
Konsultasjonene har viet stor oppmerksomhet på tiltak som reduserer tap for reindriften .	Konsultašuvnnain lea biddjojuvvon stuorra fuomášupmi doaibmabijuide maiguin unnidit vahágiid boazodoalus .
1. juni i år , meldte Direktoratet for naturforvaltning om at bestandsmålene for gaupe , jerv og ulv er nådd .	Geassemánu vuosttaš beaivvi dán jagi , dieđihii Luondduhálddašan direktoráhta ahte nállemihtut albasa , geatki ja gumppe ektui leat olahuvvon .
Bestandsmålene for gaupe og jerv har vært over Stortingets vedtatte mål lenge , noe som har medført vedvarende store tap for beitedyrsnæringen .	Albasat ja geatkkit leat áigá juo leamaš Stuorradikki mearridan mihttomeriid bajábealde , mii lea dagahan bissovaččat stuorra vahágiid guohtonelliide .
Rådet er fornøyd med at myndighetene gjennom omfattende uttak nå har oppnådd bestandsmålene for disse artene .	Ráđđi lea duhtavaš go eiseválddit daid njeaidima bokte leat juksat dáid šlájaid nállemihtuid .
De nærmeste årene vil vise om det hjelper tilstrekkelig med å ha bestandene i samsvar med Stortingets mål , eller ikke .	Lagamus jagit čájehit veahkeha go doarvái ahte doalahit mihtuid Stuorradikki mihttomeriid ektui , vai ii .
I tillegg til dette , mener rådet at forvaltningen av bjørn og ørn fortsatt ikke er tilstrekkelig gode .	Dasa lassin , oaivvilda ráđđi ahte guovžžaid ja goaskimiid hálddašeapmi ii vel ge leat doarvái buorre .
I konsultasjonen har rådet sagt at de kortsiktige målene blant annet må være å forvalte rovdyrstammene slik at disse ikke overstiger de fastsatte bestandsmålene .	Konsultašuvnnain lea ráđđi dadjan ahte oanehis áiggi mihttomearrin ferte earret eará leat dat ahte hálddašit boraspirenáliid nu ahte dat eai leat eanet go mii lea mearriduvvon .
Som et langsiktig mål vurderer sametingsråder at siden rovviltforliket ble vedtatt i 2004 foreligger det såpass mye ny informasjon både om de ulike rovviltartenes adferd , utbredelse og størrelse , samt om reindriftas tapstall , at dette i sum burde være nok til å aktualisere behovet om nye bestandsmålvurderinger .	Guhkes áiggi mihttomearrin árvvoštallá Sámediggeráđđi ahte dan rájes go boraspiresoabahus mearriduvvui 2004:s leat boahtán dan muttos ollu ođđa dieđut sihke sierra boraspiriid láhttema , leavvama ja sturrodaga birra , ja boazodoalu vahátloguid birra , ahte dat oktiibuot berrešii leat doarvái ođđa nállemihttomeriid árvvoštallamii .
III Votering  Av 39 representanter var 22 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 22 čoahkis .
Det ble ikke votert i saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
5 6 Innlegg Ann-Mari Thomassen Láilá Susanne Vars Ann-Mari Thomassen Láilá Susanne Vars Ann-Mari Thomassen Marianne Balto Ann-Mari Thomassen Marianne Balto Aili Keskitalo Vibeke Larsen Aili Keskitalo Vibeke Larsen Geir Tommy Pedersen Láilá Susanne Vars Geir Tommy Pedersen Rolf Johansen Láilá Susanne Vars Geir Tommy Pedersen Láilá Susanne Vars Randi A. Skum Marianne Balto Randi A. Skum Jarle Jonassen Marianne Balto	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Ann-Mari Thomassen Láilá Susanne Vars Ann-Mari Thomassen Láilá Susanne Vars 2 Ann-Mari Thomassen Marianne Balto Ann-Mari Thomassen Marianne Balto 3 Aili Keskitalo Vibeke Larsen Aili Keskitalo Vibeke Larsen 4 Geir Tommy Pedersen Láilá Susanne Vars Geir Tommy Pedersen Rolf Johansen Láilá Susanne Vars 5 Geir Tommy Pedersen Láilá Susanne Vars 6 Randi A. Skum Marianne Balto Randi A. Skum Jarle Jonassen Marianne Balto
Replikk	Replihkka
Behandlingen av saken ble avsluttet 07.06.11 kl. 14.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 07.06.11 dii.14 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	50. Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 55 av 147	55 siidu 149 siiddus
Originalspråk :	56 siidu 149 siiddus
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Kunngjøring av nye saker Arkiv SF-	Ođđa áššiid dieđiheapmi Arkiiva
Saken påbegynt 07.06.11 kl. 14.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 07.06.11 dii.14 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Forslag 1 , representanten Silje Karina Muotka , NSRs sametingsgruppe Sametinget må ta tak i de nye tørrfiskreglene	II Evttohusat ja mearkkašumit Evttohus 1 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Sámediggi ferte bargat ođđa goikeguollenjuolggadusaiguin
Mattilsynet har i mars i år kommet med en lang liste med krav til produksjonen av tørrfisk .	Biebmobearráigeahčču lea njukčamánus dán jagi buktán ollu gáibádusaid goikeguollebuvttadeapmái .
De nye reglene for å produsere tørrfisk handler i realiteten om hvordan fisken håndteres og om å godkjenne trygge anlegg for tørking og lagring .	Ođđa njuolggadusain lea duohtavuođas sáhka goikeguliid buvttadeamis movt guliid galgá gieđahallat ja movt dohkkehit oadjebas goikadan- ja vurkenrusttegiid .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 56 av 147	57 siidu 149 siiddus
Kravene fra Mattilsynet er blant annet at fisken skal sløyes og skylles før fiskeren kommer til land .	Biebmobearráigeahčču gáibida earret eará ahte guolit galget čollejuvvot ja doidojuvvot ovdal go dat buktojuvvojit gáddái .
Sløying i fjæra er dermed ikke lenger lov .	Dál ii leat šat lohpi čollet fiervvás .
Det blir heller ikke tillatt å henge fisk i hjell i fjæra .	Ii maid leat šat lohpi heŋget guliid jilliide fiervvás .
Det kan heller ikke henges fisk i hjell ved vei .	Ii maid sáhte heŋget guliid jilliide geaidnogurrii .
Sjøltilvirkere skal også lagre tørrfisken i egnede lager , enten egne eller som leies .	Buvttadeaddjit galget maiddái vurket goikeguliid dohkálaš rájuide , juogo iežas dahje láigohuvvon rájuide .
Det skal blant annet være mulig i ettertid å spore hvor fisken kommer fra og hvordan forholdene hos den enkelte produsent var da varen ble videreforedlet .	Maŋit áiggis galgá earret eará leat vejolaš guorrat gos guolit bohtet ja makkár dilli lei ovttaskas buvttadeaddjis dalle go gálvu sáddejuvvui viidáseappot .
Noen steder er det ikke fiskemottak , og da velger mange å henge fisken til tørk .	Buot báikkiin ii leat guollevuostáiváldin , ja dalle válljejit ollugat bidjat guliid goikat .
Derfor er det viktig at reglene også tar høyde for vår tradisjonelle tilvirkningsmåte .	Danne lea deaŧalaš ahte njuolggadusat dávistit min árbevirolaš ráhkadanvugiide .
Småprodusentene reagerer på maks prisen på 7.680 kroner som Mattilsynet har opplyst skal dekke inspeksjon .	Smávvabuvttadeaddjit imaštit eanemus hatti mii lea 7.680 ru maid Biebmobearráigeahčču lea dieđihan galgá gokčat dárkkisteami .
Alle skal levere søknad gjennom nettportalen Altinn , / MinID og dette er et system som av sikkerhetsmessige hensyn er komplisert å bruke .	Buohkat galget sáddet ohcama Altinn / MinID bokte , ja dán vuogádaga lea sihkarvuođa beliid geažil váttis geavahit .
En del av tilvirkerne er eldre , og bruken av Altinn / MinID er ikke så selvforklarende at det er lett å bruke .	Oassi geavaheddjiin leat boares olbmot , ja Altinn / MinID geavaheapmi ii leat nu álki .
I sum kan disse reglene bidra til at flere gir opp den tradisjonelle produksjonsmåten , og at rekrutteringen av produsenter begenses .	Buohkanassii sáhttet dát njuolggadusat dagahit dan ahte eatnašat vuollánit ja heaittihit árbevirolaš buvttadanvuogi , ja ahte buvttadeddjiid rekrutteren gáržu .
Det har vært uklart når de reglene settes i funksjon , men det har vært varslet at kontrollene fra Mattilsynet ville gjennomføres etter de nye kravene .	Eahpečielggas lea leamaš goas njuolggadusat biddjojuvvojit doibmii , muhto Biebmobearráigeahčču lea dieđihan ahte bearráigeahčču čađahuvvo ođđa gáibádusaid mielde .
Sametinget må ta tak i utviklingen omkring regelproduksjonen på dette området , og sikre at man får produsere tørrfisk på tradisjonell måte uten for mye byråkrati .	Sámediggi ferte bargat maid nu dáid njuolggadusaid ovdánemiin dán suorggis , ja sihkkarastit ahte buvttaduvvo goikeguolli árbevirolaš vuogi mielde almmá stuorra byrokratiija hága .
Målet må være at tradisjonelle tilvirkningsmåter støttes og utvikles i dialog med utøverne .	Ulbmilin lea doarjut ja ovddidit árbevirolaš ráhkadanvugiid dolliiguin gulahallamiin .
Forslag 2 , representanten Silje Karina Muotka , NSRs sametingsgruppe Etablering av barnas Sameting	Evttohus 2 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Mánáid Sámedikki ásaheapmi
Sametinget bør utrede hvordan en ordning som kan kalles for barnas Sameting kan etableres .	Sámediggi berre čielggadit movt ortnet maid sáhttá gohčodit mánáid Sámediggi sáhtašii ásahuvvot .
Ordningen vil kunne være et tiltak for å gi barna en arena i Sametinget for læring , informasjon og tilrettelegging for bedret medbestemmelse .	Ortnet sáhttá leat doaibma man bokte addá mánáide arena Sámedikkis gos ohppet , ožžot dieđuid ja gos láhčit dili buoridit mielváikkuhusa .
Slike tilsvarende ordninger finnes på Stortinget , i noen fylkeskommuner og kommuner .	Dakkár ortnegat leat juo Stuorradikkis , muhtin fylkkasuohkaniin ja suohkaniin .
Ordningen kan etableres som et prosjekt med sikte på permanent drift etter forsøksperioden .	Ortnega sáhttá ásahit prošeaktan dainna áigumušain ahte šaddá bistevaš doaibman maŋŋil geahččalanáigodaga .
Forslag 3 , representanten Silje Karina Muotka , NSRs sametingsgruppe Behov for fiskemottak i Altafjorden	Evttohus 3 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Dárbu oažžut guollevuostáiváldima Álttávutnii
Alta har mistet sitt siste fiskemottak da mottaket i Kvalfjord ble lagt ned .	Áltá lea massán maŋimus guollevuostáiváldima go vuostáiváldinrusttet Kvalfjordas heaittihuvvui .
Det er derfor viktig at Sametinget arbeider for å stimulere til nyetablering av fiskemottak i Altafjorden .	Danne lea deaŧalaš ahte Sámediggi váikkuha movttiidahtti ásahit ođđa guollevuostáiváldima Álttávutnii .
I ett eventuelt nytt mottaksanlegg bør det være mulighet for videreforedling , at anlegget tar imot flere fiskeslag enn torsk .	Vejolaš ođđa vuostáiváldinrusttetgis berre leat vejolašvuohta viidáset buvttadeapmái , ja ahte rusttet váldá vuostái eanet guollešlájaid go dušše dorski .
Dette fører til at kravene til et effektivt og bærekraftig mottak i 2011 øker .	Dat dagaha ahte gáibádusat beaktilis ja ceavzilis vuostáiváldimii 2011:s sturrot .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 57 av 147	58 siidu 149 siiddus
I Altafjorden har småbåtene ingen annen mulighet enn å gå ut mot Sørøya og det er både værhardt og langt for småbåtene .	Álttávuonas ferte smávva fatnasiin mannat Sállánii ja doppe lea sihke garra dálki ja gosa lea guhkki smávva fatnasiidda .
På Sametinget kappes vi om å snakke varmt for småbåter og tradisjonelt fiske .	Sámedikkis mii gilvvohallat rábmomin smávva fatnasiid ja árbevirolaš guolásteami .
Landbaserte anlegg er sentrale i verdiskapningen , og viktige for at vi skal sikre god distribusjon , mangfoldige og ferske råvarer til et krevende marked .	Gádderusttegat leat hui deaŧalaččat árvoháhkamis , ja deaŧalaččat dasa ahte mii galgat sihkkarastit buori juohkášumi , šláddjái ja varas álgoávdnasiid gáibideaddji márkanii .
NSR foreslo i revidert budsjettbehandling at vi skulle gi føringstilskudd fra Sametinget , men det ble vi nedstemt på .	NSR evttohii reviderejuvvon bušeahttameannudeamis ahte Sámediggi galgá addit fievrridandoarjaga , muhto jienastuvvuimet vuostá .
Gjennomføringen av ny valgordning før valget 2009 innebar større geografiske valgkretser og reduksjon til 7 kretser , samt nye navn på valgkretsene .	Ođđa válgaortnega čađaheami oktavuođas ovdal jagi 2009 válgga šadde geográfalaččat stuorát válgabiirret ja geahppánedje 7 válgabiiren , ja bohte ođđa namat válgabiiriide .
Vedtak av navnene ble gjort av Sametingsrådet og lagt fram for Sametinget i februar 2008 .	Sámediggeráđđi mearridii namaid ja ovddidii daid Sámediggái guovvamánus 2008 .
Valgkrets 5 , Vesthavet på norsk , som geografisk strekker seg fra Saltfjellet i sør til Dyrøya i nord , fikk navnet Viesttarmeara på samisk .	Válgabiire 5 , dárogillii Vesthavet , mii geográfalaččat lea Sáltoduoddara rájes máddin gitta Divrráid rádjai davvin , oaččui nama sámegillii Viesttarmeara válgabiire .
Under og etter valget 2009 har man fått reaksjoner fra samer i valgkretsen på det samiske navnet .	Jagi 2009 válgga oktavuođas ja dan maŋŋá leat sámit válgabiirres imaštallan sámi nama . Olbmuide , guovllu sámiide lea namma amas .
Navnet Viesttarmeara er fremmed for de samisktalende i valgkretsen .	Namma Viesttarmearra lea amas sámegielagiidda válgabiirres .
En høring blant samene innenfor valgkretsen burde vært gjennomført i navnesettingsprosessen .	Livčče galgan čađahuvvot gulaskuddan válgabiirre sámiid gaskkas nammabidjanproseassas .
Innenfor valgkretsen finnes flere samiske språk / språkvarianter .	Válgabiirres gávdnojit máŋga sámi giela / giellavariántta .
Samiske stedsnavn og samisk navn på valgkrets , er viktige element for å ivareta og synliggjøre det samiske språket .	Sámi báikenamat ja sámi namat válgabiirres , leat deaŧalaččat sámegiela suodjaleapmái ja oainnusmahttimii .
Stedsnavn er synlig på kart , skilt o.l. til en hver tid , og valgkretsnavnet synliggjøres blant folk ved hvert valg .	Báikenamat leat oidnosis kárttain , galbbain j.s. oppa áiggi , ja válgabiirre namma oainnusmahttojuvvo olbmuid gaskkas juohke válgga oktavuođas .
Da er det viktig at de samiske ordene er riktige .	Danne lea deaŧalaš ahte sámi sánit leat riekta .
Forslag 5 , Representanten Ida Marie Branssfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Ang . utdanning innen sørsamisk språk og andre samiske fag i Norge og Sverige	Evttohus 5 , Áirras Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Lullisámegiela ja eará sámi fágaid oahpu birra Norggas ja Ruoŧas
I Norge kan man per i dag få tatt maksimalt 60 studiepoeng i sørsamisk gjennom HiNT-Høgskolen i Nord-Trøndelag .	Norggas sáhttá dál váldit eanemusat 60 oahppočuoggá lullisámegielas HiNT – Davvi-Trøndelaga allaskuvlla bokte .
Studiet tilbys som deltidsstudium over 2 år med 30 studiepoeng pr. studieår .	Oahppu fállo oasseáiggeoahppun 2 jagi sisa mas leat 30 oahppočuoggá juohke lohkanjagis .
Imidlertid er det ikke noe studiested i Norge som tilbyr et fullstendig studium , for eksempel Bachelorprogram i sørsamisk .	Dattetge ii gávdno Norggas oahppoásahus mii fállá ollislaš oahpu , ovdamearkka dihte Bachelorprográmma lullisámegielas .
Dersom man vil studere sørsamisk ut over 60 studiepoeng må man studere videre ved Umeå universitet i Sverige som tilbyr C- og D-kurs , og forskjellige andre studier med sørsamisk innhold .	Jus háliida studeret eambbo go 60 oahppočuoggá lullisámegiela , de ferte dan dahkat Upmi universitehtas Ruoŧas , doppe fállet C- ja D-kurssaid , ja eará iešguđetlágan oahpuid maid lea lullisámi sisdoallu .
Også ved Umeå universitet er språkstudiene lagt opp som deltidstudie , det vil si 30 studiepoeng pr. studieår .	Maiddái Upmi universitehtas leat giellaoahput biddjon oasseáiggeoahppun , namalassii 30 oahppočuoggá juohke lohkanjagis .
Begge studiestedene tilbyr altså halvtidsstudier på 30 studiepoeng pr. studieår .	Goappaš oahppoásahusat fállt namalassii jahkebealoahpuid 30 oahppočuoggáiguin juohke lohkanjagi .
Kursene er enten Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Nuorat geat háliidit lohkat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 58 av 147	59 siidu 149 siiddus
samlingsbaserte eller desentraliserte og nettbaserte deltidsstudier begge steder . Studiene har ikke kontinuitet hvert år , men går stort sett annet hvert år .	lullisámegiela bohtet de dakkár dillái ahte šaddet geavahit issoras guhkes áiggi ohppui , dahje fertet váldit giellaoahpu eará dábálaš oahpu bálddas , mii fas mielddisbuktá beare lossa oahppogazzama .
En følgeeffekt er at studenter som ønsker å studere i Sverige ikke oppnår studiestøtte gjennom Statens lånekasse for utdanning for deltidsstudier i Sverige .	Čuovusin dás lea fas ahte studeanttat geat háliidit studeret Ruoŧas eai oaččo oahppodoarjaga Stáhta loatnakássas go gazzet oasseáiggeoahpu Ruoŧas .
Dette sammen med manglende kontinuitet i de språkstudiene som tross alt eksisterer , gjør muligheten til å satse på for eksempel en språkutdannelse i samisk , der sørsamisk inngår , vanskelig .	Dát bealli , oktii váilevaš kontinuitehtain dain giellaoahpuin mat gávdnojit , dagaha ahte lea váttis vuoruhit ovdamearkka dihte giellaoahpu sámegielas , mas lea lullisámegiella .
Etter dagens regler som Lånekassen praktiserer gis det ikke studiestøtte for deltidsstudium i Sverige .	Loatnakássa dálá njuolggadusaid mielde ii addo oahppodoarjja oasseáiggeohppui Ruoŧas .
Studiene ved for eksempel Umeå universitet er en kombinasjon av nettbasert og samlingsbasert .	Oahput ovdamearkka dihte Ubmi universitehtas leat lotnolasoahput , sihke neahta ja čoahkkanemiid bokte .
Reglene for Lånekassen er at nettstudiet må være ved et norsk lærested .	Loatnakássa njuolggadusat leat nu ahte neahttaoahppu ferte leat norgga oahppoásahusas .
Forslag 6 , Representanten Olaf Eliassen , Árja Hyttebygging og plan om hytteområde i Lille Lerresfjord	Evttohus 6 , áirras Olav Eliassen , Árja Bartahuksen ja bartaguovloplána Uhca Liidnavuonažis
Vi har fått henvendelse fra beboere i Lille Lerresfjord om Alta kommunes praktisering av reglene for hyttebygging i området .	Uhca Liidnavuona ássit leat váldán oktavuođa minguin dan birra mo Álttá suohkan čađaha bartahuksennjuolggadusaid dien guovllus .
Folk som bor i bygda ønsker å la sine nære slektninger og barn få etablere seg på sin eiendom eller i umiddelbar nærhet .	Gili olbmot háliidit diktit iežaset lagaš fulkkiid ja mánáid beassat hukset sin eatnamii dahje dastán das lahka .
Dette er nødvendig for å bidra til at bygdemiljøet styrkes gjennom at familiemedlemmer som ikke bor i bygda kan ha nærhet til sin familie eller slektninger .	Dat dárbbašuvvo vai sii leat mielde nannemin gilibirrasa dakko bokte ahte bearašlahtut geat eai oro gilis , besset leat lahka sin bearraša dahje fulkkiid .
Når vi vet at dette er viktig for folk bosatt i små bygder , og særlig gjelder det den samiske befolkningen som jo stort sett bor i små bygder , er det viktig at myndigheter viser hensyn til dette .	Go mii diehtit ahte dát lea deaŧalaš smávva gilážiid olbmuide , ja erenoamážit dat guoská sámi álbmogii mii juo eanaš orru smávva gilážiin , de lea deaŧalaš ahte eiseválddit váldet dan vuhtii .
Intensjonen med særlige retningslinjer for endret bruk av utmark som Sametinget har vedtatt er jo nettopp å kunne ivareta interesser som er nevnt her .	Áigumuš sierra njuolggadusain rievdaduvvon meahccegeavaheapmái , maid Sámediggi lea mearridan , lea aiddo dat ahte sáhttit fuolahit daid beroštusaid mat leat namuhuvvon dás .
Forslag 7 , Representanten Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Pilotprosjekt for eldre samer i Oslo	Evttohus 7 , áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Ovddasmanni prošeakta boarráset sápmelaččaide Oslos
Det er viktig å sikre eldre samer verdighetsgaranti , også utenfor tradisjonelle samiske områder .	Mis lea ovddabealde maiddái sámi boarrásiidbárru , ja danne lea deaŧalaš dál juo sihkkarastit buori sámi boarrásiidfuolahusa .
Side 59 av 147	60 siidu 149 siiddus
Det er en sentral urfolksverdi å respektere de eldres livskunnskap og se eldre som en ressurs .	Erenoamážit sáhttá dát buvttihit buriid ja heivehuvvon fuolahusfálaldagaid sámi boarrásiidda .
NSR mener at et slikt pilotprosjekt for eldre samer kan være viktig for å fremme nettopp dette .	NSR oaivvilda ahte Sámediggi fertešii bargat dan ala vai dán lágan ovddasmanni prošeakta ásahuvvošii .
Forslag 8 , Representanten Kjell Erland Pedersen , NSRs sametingsgruppe Sikre drift av Nuoraj TV et lulesamisk medietilbud .	Evttohus 8 , áirras Kjell Erland Pedersen , NSR:a sámediggejoavku Sihkkarastit doaimma prošektii Nuoraj TV – julevsámi mediafálaldat
Det er mangel på medietilbud på lulesamisk .	Julevsámegillii váilot mediafálaldagat .
I NRK Sápmi er det to radiosendinger ukentlig , og en sjelden gang tv-innslag på lulesamisk .	NRK Sápmi sádde guokte radiosáddaga vahkkosaččat , ja muhtin háve tv-bihtá julevsámegillii .
Lokalavisa Nord-Salten skriver ei side på lulesamisk i sin ukentlige utgivelse .	Lagasaviisa Nord-Salten čállá ovtta siiddu julevsámegillii iežas vahkkosaš aviissas .
Nuoraj TV var et internettbasert medietilbud på lulesamisk for og av ungdom etablert i 2010 .	Nuoraj TV lei neahttamediafálaldat julevsámegillii mii ásahuvvui jagis 2010 ja lei nuoraid váste ja maid nuorat doaimmahedje .
Tilbudet måtte imidlertid innstille fra årsskiftet 2010-2011 på grunn av manglende bevilgninger .	Fálaldaga fertejedje bissehit 2010 - 2011 jahkemolsumis dan sivas go eai lean ruhtadoarjagat .
NSR mener dette var et veldig godt tilbud som fikk stor oppmerksomhet blant samiske barn og unge .	NSR oaivvilda dát lei buorre fálaldat mii oaččui stuora beroštumi sámi mánáid ja nuoraid gaskkas .
NSR mener at det generelt må satses på å få flere medietilbud på lulesamisk for å styrke språket .	NSR oaivvilda ahte oppalaččat ferte áŋgiruššat oažžut eanet mediafálaldagaid julevsámegillii nannendihte giela .
Spesielt er det viktig å satse på medietilbud til barn og ungdom .	Earenoamáš deaŧalaš lea vuoruhit mediafálaldagaid mánáide ja nuoraide .
NSR ber Sametinget arbeide for å sikre finansieringen av Nuoraj TV. Forslag 9 , Representanten Randi A. Skum , NSRs sametingsgruppe Entreprenørskap som et viktig distriktspolitisk virkemiddel	NSR bivdá Sámedikki bargat dan ala ahte sihkkarastit Nuoraj TV ruhtadeami . Evttohus 9 , áirras Randi A. Skum , NSR:a sámediggejoavku Ealáhushutkan dehálaš guovllupolitihkalaš váikkuhangaskaoapm i
Gjennom elev- og ungdomsbedrifter har de fått verdifulle kunnskaper om prosessen med å starte og å drive egne bedrifter , noe som gjør at veien blir kortere til etablering av egen bedrift .	Oahppija nuoraidfitnodagaid bokte leat sii ožžon mávssolaš máhtu dan proseassas mii lea go galgá álggahit ja doaimmahit iežas fitnodaga , ja dat daguha ahte lea geahppaseabbo ásahit iežas fitnodaga .
NSR viser til at styrene i Ungt Entreprenørskap i fylkene ikke finnes representanter som er oppnevnt fra samiske bedrifter , kunnskapsinstitusjoner eller samiske hovedorganisasjoner .	NSR čujuha ahte Ungt Entreprenørskap / Nuoraid Ealáhushutkama stivrrain eai leat nammaduvvon ovddasteaddjit sámi fitnodagain , oahppoásahusain dahje sámi váldoorganisašuvnnain .
Det betyr at satsningen primært styres utenfor den samiske offentlighetens deltakelse .	Dat mearkkaša ahte dát áŋgiruššan stivrejuvvo almmá sámi almmolaš oassálastima haga .
Det er ikke tilsatt samiske koordinatorer i satsingen og det er heller ikke samisk representasjon i landsstyret i Ungt Entreprenørskap .	Áŋgiruššamii eai leat virgáibiddjon sámi oktiiheiveheaddjit , eai ge leat sámi ovddasteaddjit Nuoraid Ealáhushutkama riikkastivrras .
Sametinget er heller ikke nevnt som en av samarbeidspartene i satsningen .	Sámediggi ii ge leat namuhuvvon ovttasbargoguoibmin áŋgiruššamis .
Entreprenørskapssatsningen er et viktig distriktspolitisk virkemiddel , og det har derfor stor betydning at det satses på samiske elev- og ungdomsbedrifter .	Ealáhushutkan lea dehálaš guovllupolitihkalaš váikkuhangaskaoapmi , ja danne lea hui dehálaš vuoruhit sámi oahppi- ja nuoraidfitnodagaid .
NSR mener at det samiske samfunnet ikke kan stå uten medvirkning i en av de største innovasjonssatsningene for barn og ungdom i nyere tid .	NSR oaivvilda ahte sámi servodat ii sáhte čuožžut olggobealde ovtta daid stuorámus innovašunáŋgiruššamiid mánáid ja nuoraid várás ođđasit áiggis .
Sametinget må derfor igangsette et arbeid der det sikres samisk representasjon i Ungt Entreprenørskap .	Danne ferte Sámediggi dál vuolggahit barggu sihkkarastit sámi ovddasteddjiid Nuoraid Ealáhushutkamii .
Forslag 10 , Representanten Geir Johnsen , APs sametingsgruppe Sametinget ønsker flere språksentre	Evttohus 10 , áirras Geir Johnsen , BB:a sámediggejoavku Sámediggi háliida eambbo giellaguovddážiid
Arbeiderpartiets sametingsgruppe , ønsker igjennom den forestående språkmeldingen , og gjennom samarbeidsavtaler med språkforvaltningskommuner å bidra til en minstestandard i forhold til den samiske befolkningens behov for revitalisering , og stimulering til bruk av samisk språk .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku háliida gielladieđáhusa bokte mii galgá boahtit , ja sámegiela hálddašanguovllu suohkaniid ovttasbargošiehtadusaid bokte , váikkuhit ahte sámi álbmoga dárbbuid unnimusstandárda gozihuvvo ealáskahttima ektui ja sámegiela geavaheami movttiidahttima ektui .
I dag er det kommuner innenfor språkforvaltningsområdet som fortsatt ikke har etablert slikt senter .	Sámedikki bušeahtas lea okta vuoruheapmi ahte sámegiella galgá gullot sin doaibmaguovllus .
For at arbeidet med samisk språk skal kunne utvikle seg videre og oppnå det nivå kommunene og	Bargiidbellodaga sámediggejoavku bivdá sámediggeráđi vuolggahit ášši hálddašansuohkaniid ektui vai ásahuvvojit dakkár guovddážat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 60 av 147	61 siidu 149 siiddus
Forslag 11 , Representanten Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Forprosjekt Henrik Kvandahl museet	Evttohus 11 , áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Ovdaprošeakta Henrik Kvandahl museii
Med bakgrunn i " Delutredning av samisk museumsvirksomhet i Nordre Nordland og Troms " har Várdobáiki som planer om oppbygning av museumsvirksomhet og historieformidling rundt den samiske pioneren Henrik Kvandahl .	” Delutredning av samisk museumsvirksomhet i Nordre Nordland og Troms ” vuođul lea Várdobáikkis plánat čuovvolit museadoaimma ja historjágaskkusteami sámi ovddasmanni Henrik Kvandahl oktavuođas .
Kvandahl var en sentral skikkelse i den tidlige samiske rettighetskampen , både på lokalt og nasjonalt plan .	Kvandahl lei guovddážis árra sámi vuoigatvuođarahčamis , sihke báikkálaččat ja riikkadásis .
I tillegg var han forfatter av " Samenes historie bind I-III " .	Dan lassin son lea čállán sámi historjjá ” Samenes historie bind I-III ” .
Várdobáiki initierer til et 3 mnd langt forprosjekt som tar sikte på å kartlegge dokumenter og gjenstander etter Henrik Kvandahl , samt prosjektering og planlegging i forbindelse med historieformidling og oppbygging av framtidig samisk museumsvirksomhet i Ballangen .	Várdobáiki áigu čađahit 3 mánnosaš ovdaprošeavtta mii galgá kártet dokumeanttaid ja biergasiid mat leat báhcán Henrik Kvandahl maŋis , ja čađahit prošekterema ja plánema historjágaskkusteami oktavuođas ja boahttevaš sámi museadoaimma huksema oktavuođas Bálágii .
Forprosjektet vil være et samarbeid mellom Várdobáiki museum og Ingolf Kvandahl .	Ovdaprošeakta galgá leat ovttasbargu gaskal Várdobáikki musea ja Ingolf Kvandahl .
NSR sametingsgruppe ber Sametingsrådet bidra finansielt til et forprosjektet i Sametingets budsjett for 2012 .	NSR sámediggejoavku bivdá Sámediggeráđi veahkehit ruhtademiin ovdaprošektii Sámedikki bušeahtas 2012 várás .
Forslag 12 , Representanten Mariann W. Magga , APs sametingsgruppe Opplæringstilbud i samisk for voksne	Evttohus 12 , áirras Mariann W. Magga , BB:a sámediggejoavku Oahpahusfálaldat sámegielas rávisolbmuide
Opplæringsprogrammet med praktisk opplæring i samisk for voksne som Sami Allaskuvla har avtale med Sametinget om , har vært positivt for språkutviklingen .	Sámegiela praktihkalaš oahpahusa oahpahusprográmma rávisolbmuid várás maid Sámi allaskuvla ja Sámediggi leat šiehtadan , lea leamaš buorre giellaovddideapmái .
Det er likevel mange utfordringer for å få flere funksjonelt samisktalende , på samme måte som det vil være for de som snakker samisk men ikke har skriftspråket .	Dattetge leat olu hástalusat oččodit eambbogiid doaibmi sámegielagin , seamma ládje go olbmuide geat hupmet sámegiela muhto eai hálddaš čállingiela .
Etter kursene som tilbys på språksentrene gjennom Sami Allaskuvla , har man mulighet til å ta videre utdanning - som årsenhet i samisk på Sami Allaskuvla , eller ved universitet .	Go lea čađahan kurssaid maid giellaguovddážat lágidit Sámi allaskuvlla bokte , de lea vejolaš váldit viidásit oahpu – jahkeovttadahkan sámegielas Sámi allaskuvllas , dahje universitehtas .
Dette er imidlertid et fagtilbud som retter seg mer mot de som skal lære opp andre , enn mot de som kun ønsker å kunne snakke samisk .	Muhto dát lea dakkár fágafálaldat mii lea eanet heivehuvvon sidjiide geat galget oahpahit earáid , go sidjiide geat dušše háliidit hupmat sámegiela .
Forslag 13 , Representanten Anne Helene Saari , APs sametingsgruppe , Árja , Samer bosatt i Sør-Norge , Åarjel-Saemiej Gïelh , Nordkalottfolket Gi eldre og langtidssyke pasienter en mer innholdsrik hverdag basert på sitt språk og kultur	Evttohus 13 , áirras Anne Helene Saari , BB:a sámediggejoavku , Àrja , SbS , ÅSG . , Nordkalottfolket Háhkat boarrásiidda ja guhkitáiggi buhcciide árgabeaivvi mas lea sisdoallu huksejuvvon iežaset giela ja kultuvrra nala
Langtidssyke og eldre som oppholder seg på sykehus og sykehjem , er dratt bort fra sitt nærmiljø og sine daglige sysler .	Guhkitáigge buohccit ja boarrásat geat orrot buohcciviesuin ja buhcciidruovttuin , leat váldojuvvon eret iežaset lagasbirrasis ja beaivválaš doaimmain .
Det pasienter gjør til vanlig hjemme er med på å definere egenverdi . Sykehus / sykehjem må etterstrebe at pasienter / eldre får et tilnærmet likt tilbud når de er innlagt som det de har hjemme , dette for å opprettholde livskvalitet og egenverdi .	Dat maid buohccit ja divššohasat dábálaččat barget ruovttus lea mielde definereme iešdovddu , buohcciviessu / buhcciidruoktu ferte rahčat dan nala ahte buohccit / boarrásat ožžot sullii seamma fálaldaga go leat orrume doppe , go dat mii sis lei ruovttus , doalahandihtii badjin iešdovddu ja eallinárvvu .
Sametinget må jobbe for at pasienter og eldre får muligheten til å fylle de lange dagene på sykehus / sykehjem med kjente gjøremål basert på sitt språk og kultur .	Sámediggi ferte bargat dan nala ahte buohccit ja boarrásat ožžot vejolašvuođa gokčat guhkes beivviid buohcciviesus / buhcciidruovttus oahpes bargguiguin mat leat vuođđuduvvon iežaset giela ja kultuvrra nala .
Sykehus og sykehjem må sette fokus på å øke livskvaliteten og egenverdien til innlagte som et individ , og ikke kun bli sett på som pasient .	Buohcciviesut ja buhcciidruovttut fertejit bidjat fokusa nannet eallinárvvu ja iešdovddu buohkaide geat doppe leat , ovttaskas olmmožiin , ii ge dušše dego divššohassan .
Side 61 av 147	62 siidu 149 siiddus
- arrangere at pasienter / eldre får besøk av personer , som kan deres språk og innehar kulturforståelse .	- lágidit guossástallamiid , nu ahte divššohasaide / boarrásiidda bohtet guossin geat máhttet sin giela ja geain lea kulturipmárdus .
- arrangere felles middager / selskaper .	- lágidit oktasaš gaskabeivviid / doaluid .
Sametinget jobber for å forbedre helse og omsorg , og der igjennom å øke livskvalitet , trivsel og å styrke individets rett til å bli hørt .	Sámediggi rahčá buoridit dearvvašvuođa ja fuolahusbálvalusaid fálaldagaid , ja dakko bokte loktet eallinárvvu , movtta ja nannet ovttaskas olbmuid rievtti gullojuvvot .
De innlagte har behov for å engasjere seg i samfunnsdebatter , der de kan være med på å påvirke sin hverdag og å fremme sine interesser .	Sis geat orrot dákkár báikkiin , lea dárbu beassat searvat servodatdigaštallamiidda , gos sáhttet váikkuhit iežaset árgabeaivvi ja maiddái ovddidit iežaset beroštumiid .
Forslag 14 , Representanten Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Handlingsplan for samiske kyst og fjordområder	Evttohus 14 , áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku Doaibmaplána sámi riddo- ja vuotnaguovlluide
NSR registrerer at regjeringen avviser de historiske rettigheter som samene har tilutnyttelse av de marine ressurser i sjø og havområdene .	NSR registrere ahte ráđđehus hilgu daid historjjálaš vuoigatvuođaid mat sápmelaččain lea meara ja mearraguovlluid mariidna resurssaid ávkkástallamiid .
Samene har drevet utnyttelse av marine ressurser , fiske og bruk av sjøen så langt tilbake som de historiske kilder kan fortelle .	Sápmelaččat leat ávkkástallan mariidna resurssaiguin , guolástemiin ja meara geavahemiin nu guhkás ruovttoluotta go historjjálaš gáldut sáhttet muitalit .
De siste årene , særlig fra 70-tallet har ulike myndigheter innført en rekke lover , forskrifter , reguleringer og bestemmelser som både prinsipielt og i praksis har tatt levebrødet fra en rekke mennesker bosatt i de sjøsamiske områder og jagd disse på land .	Maŋimus jagiid , erenoamážit 70-logu rájes , leat iešguđet eiseválddit ásahan ollu lágaid , láhkaásahusaid , muddemiid ja mearrádusaid mat sihke prinsihpalaččat ja geavatlaččat leat váldán eallámuša ollu olbmuin geat ásset mearrasámi guovlluin ja vuojehan sin gáddái .
Dette har ikke skjedd før i historisk tid .	Dat ii leat dáhpáhuvvan ovdal ovdahistorjjálaš áiggis .
Gjennom fremleggelet fra et bredt sammensatt ekspertutvalg ( kystfiskeutvalget ) som la frem sitt enstemmige anbefalinger har regjeringen valgt å avvise dette så å si på samtlige punkter og forslag som utvalget fremmet .	Dan evttohusa , mas viidát čohkkejuvvon áššedovdilávdegoddi ( riddoguolástuslávdegoddi ) bijai ovdan ovttajienalaš rávvagiid , lea ráđđehus válljen hilgut dadjat juo buot čuoggáid ja evttohusaid mai lávdegoddi ovddidii .
NSR mener at bla . På denne bakgrunn av sentrale myndigheters manglende vilje til å rette opp gammel urett , må Sametinget selv snarest igangsette et særskilte tiltak som kan sikre og revitalisere den sjøsamiske kulturen .	NSR oaivvilda earret eará ahte guovddáš eiseválddiid váilevaš dáhtu geažil njulget boares vearrivuođa , ferte Sámediggi ieš farggamusat álggahit sierra doaibmabijuid mat sáhttet sihkkarastit ja ođđasis ealáskahttit mearrasámi kultuvrra .
tidligere vedtak i sametinget ber NSR Sametingsrådet fremme en ny handlingsplan for strakstiltak for samiske kyst og fjordområder , samt senere en mer langsiktig handlingsplan .	Earret eará Sámedikki ovddeš mearrádusaid vuođul , bivdá NSR Sámedikki ovddidit ođđa doaibmaplána mo čađahit dakkaviđe doaibmabijuid sámi riddo- ja vuotnaguovlluid várás , ja maŋŋá fas doaibmaplána guhkit áiggi várás .
Plenumsledelsens innstilling	Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus :
Nye saker 1-14 oversendes sametingsrådet for videre behandling	Ođđa áššit nr. 1 - 14 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Dán áššis ii jienastuvvon Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienálaččat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 62 av 147	63 siidu 149 siiddus
V Taleliste og replikkordskifte 1 Innlegg Silje Karine Muotka	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Replikk Geir Tommy Pedersen Olaf Eliassen Anne Helene Saari Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Inga-Lill Sundset Willy Ørnebakk Ann-Mari Thomassen Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Anne Helene Saari Willy Ørnebakk Inga-Lill Sundset Åge Nordkild Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám Ann-Mari Thomassen Anders Somby jr. .	Replihkka Geir Tommy Pedersen Olaf Eliassen Anne Helene Saari Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Inga-Lill Sundset Willy Ørnebakk Ann-Mari Thomassen Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Anne Hele Saari Willy Ørnebakk Inga-Lill Sundset Åge Nordkild Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám Ann-Mari Thomassen Anders Somby jr. .
Ronny Wilhelmsen Olaf Eliassen	Ronny Wilhelmsen Olaf Eliassen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
VI Sametingets vedtak  Nye saker 1-14 oversendes sametingsrådet for videre behandling	VI Sámedikki mearrádus Ođđa áššit nr. 1 - 14 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Behandlingen av saken ble avsluttet 07.06.11 kl.16 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 07.06.10 dii. 16.50
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Originalspråk :	64 siidu 149 siiddus
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsrådets redegjørelse om Sametingets melding om opplæring og utdanning Arkivsaknr .	Sámediggeráđi čilgehus Sámedikki oahpahusdieđáhusa birra Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato	Beaivi
Saksnr.	Áššenr. .
SP 021/11	DC 21/11
Saken påbegynt 07.06.11 kl. 16.50	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 07.06.2011 dii. 16.50 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi árvalus
Sametinget har drøftet sametingsrådets redegjørelse om sametingsmelding om opplæring og utdanning .	Sámediggi lea digaštallan sámediggeráđi čilgehusa Sámedikki oahpahus- ja oahppodieđáhusa birra .
Redegjørelsen er vedlagt protokollen .	Čilgehus lea mielde čoahkkingirjjis .
Redegjørelse om opplæring og utdanning Bakgrunn	Čilgehus oahpahusa ja oahpu birra Duogáš
Sametingsrådet vil i løpet av 2011 legge fram en Sametingsmelding om opplæring og utdanning .	Sámediggeráđđi áigu 2011:s ovddidit Sámediggedieđáhusa oahpahusa ja oahpu birra .
Meldingen er avgrenset til å omfatte grunnopplæring ( grunnskole og videregående opplæring ) samt voksenopplæring .	Dieđáhus lea gáržžiduvvon guoskat vuođđooahpahussii ( vuođđoskuvllaide ja joatkkaskuvllaide ) ja dasto rávisolbmuid oahpahussii .
Når det gjelder barnehager , vil sametingsrådet legge fram en egen melding i løpet av 2013 .	Mánáidgárddiid ektui áigu Sámediggeráđđi ovddidit sierra dieđáhusa jagi 2013 áigge .
Sametingsrådet er også sterkt involvert på flere områder innen samisk høyere utdanning og forskning , men meldingen vil bli alt for omfattende hvis den også skal omfatte disse .	Sámediggeráđđi lea maiddái ollu bargan sámi alit oahpu ja dutkama ektui ollu surggiin , muhto dieđáhus šattašii menddo viiddis jos daid ge galggašii váldit mielde .
Sametingsrådet er likevel opptatt av å se opplæringsmeldingen i sammenheng med livslang læring og slik trekke de viktigste paralleller til disse områdene .	Sámediggeráđis lea dattetge beroštupmi geahčadit oahpahusdieđáhusa eallinguhkkosaš oahppama ektui ja dieinna lágiin geassit deaŧaleamos paralleallaid daidda surggiide .
Formålet med meldinga er å utarbeide en overordnet politikk for opplæringsområdet , som klargjør prinsipielle spørsmål og som dermed vil være retningsgivende for saksbehandlingen og politikkutviklingen på Sametinget .	Dieđáhusa ulbmilin lea ráhkadit bajimuš politihka oahpahussuorggi várás , mainna čielggaduvvojit prinsihpalaš bealit ja mii dasto galgá doaibmat rávvejeaddjin áššemeannudeamis ja politihka ovddideamis Sámedikkis .
Meldingen vil sette den samiske eleven i sentrum , og et hovedområde vil være å sette fokus på elevenes skolehverdag .	Dieđáhusas biddjojuvvo sámi oahppi guovddážii , ja okta váldosuorgi lea ahte bidjat oahppi skuvlaárgabeaivvi guovddážii .
Samiske elever skal ha like muligheter som alle andre til å utvikle sine kunnskaper og interesser .	Sámi ohppiin galget leat seammalágan vejolašvuođat go buot earáin ovddidit iežaset máhtolašvuođa ja beroštumiid .
Side 64 av 147	girjáivuođa .
En trygg og inkluderende skolehverdag vil være basert på verdier og et menneskesyn med grunnleggende respekt for menneskerettighetene og menneskers likeverd .	Oadjebas ja searvvaheaddji skuvlaárgabeaivi vuođđuduvvo árvvuide ja olmmošoidnui mas lea vuođđun olmmošvuoigatvuođaid ja olbmuid ovttadássásašvuođa gudnejahttin .
Samiske elever skal således også ha rett til en trygg skolehverdag fri for diskriminering og mobbing , og det vil være viktig at også elevene selv gis anledning til å være med å påvirke sin hverdag .	Danne galgá sámi ohppiin maiddái leat vuoigatvuohta oažžut oadjebas skuvlaárgabeaivvi almmá vealaheami ja givssideami haga , ja deaŧalaš lea maiddái ahte oahppit ieža ge ožžot vejolašvuođa leat mielde váikkuheamen iežaset árgabeaivvi .
Nåværende læreplanverk , Kunnskapsløftet – samisk , har som prinsipp at opplæringen skal styrke og utvikle elevenes identitet ved å ivareta elevenes språklige og kulturelle bakgrunn og behov .	Dálá oahpponeavvobuktosa , Máhttolokten – sámi prinsihppan lea ahte oahpahus galgá nannet ja ovddidit ohppiid identitehta nu ahte ohppiid gielalaš ja kultuvrralaš duogáš ja dárbbut gozihuvvojit .
Meldingen vil videre ta utgangspunkt i elevenes rettigheter når det gjelder opplæring i og på samisk .	Dieđáhus váldá dasto vuolggasaji ohppiid vuoigatvuođain go guoská oahpahussii sámegielas ja sámegillii .
Meldingen skal også avklare hvilken rolle og politisk myndighet Sametinget har og bør ha som samenes folkevalgte organ innen opplæring .	Dieđáhusas galgá maiddái čielggaduvvot makkár rolla ja politihkalaš váldi Sámedikkis lea ja berre leat sámiid álbmotválljen orgánan oahpahusa siskkobealde .
Skal Sametinget være en politisk premissleverandør , en konsultasjonspartner , en tilsynsmyndighet , opptre som direkte forvaltningsmyndighet eller som forvalter av tilskuddsordninger , eller gå så langt som å opptre som skoleeier ?	Galgá go Sámediggi leat politihkalaš eaktobiddji , konsultašuvdnabealli , galgá go das leat bearráigeahččanváldi , galgá go dat doaibmat njuolga hálddašanváldin vai doarjjaortnegiid hálddašeaddjin , dahje mannat nu guhkás ahte šaddat skuvlaeaiggádin ?
Det er så langt ikke gjort noen nærmere gjennomgang på opplæringsområdet av hva de ulike kollektive rettighetene som tilligger samene som folk , innebærer og hvordan man praktisk kan innarbeide løsninger for å implementere disse gjennom Sametinget , skolene og lokalsamfunnene .	Dán rádjai ii leat movtge lagabuidda oahpahussuorgi geahčaduvvon dan ektui ahte maid dat sierra oktasaš vuoigatvuođat mat gullet sámiide álbmogin mearkkašit ja movt geavatlaččat sáhtášii heivehit čovdosiid ja movt daid sáhtášii heivehit Sámedikki , skuvllaid ja báikegottiid bokte .
Meldingen vil også drøfte behovet for nye arenaer og kontaktpunkter der Sametinget kan møte de som berøres av opplæringssystemet , slik som skoler , lærere , elever og foreldre .	Dieđáhusas guorahallojuvvo maiddái makkár dárbu lea ođđa arenaide ja guovddážiidda gos Sámediggi sáhttá deaivvadit singuin geaidda oahpahusvuogádat guoská , nugo skuvllaiguin , oahpaheddjiiguin , ohppiiguin ja váhnemiiguin .
Sametingsrådet ønsker med denne redegjørelsen å få innspill fra Sametingets plenum til hva opplæringsmeldingen bør omfatte og vektlegge .	Sámediggeráđđi háliida dáinna čilgehusain oažžut rávvagiid / árvalusaid Sámedikki dievasčoahkkimis dasa maid oahpahusdieđáhus berrešii siskkildit ja deattuhit .
Dialog internt i det samiske samfunnet er like grunnleggende som dialog med statlige myndigheter innenfor dette viktige saksområdet som gjelder de som skal utvikle det samiske samfunn videre .	Gulahallan sámi servodaga siskkobealde lea seamma deaŧalaš go gulahallan stáhta eiseválddiiguin dán deaŧalaš áššesuorggis mii guoská sidjiide geat galget ovddidit sámi servodaga viidáseappot .
Status Skolens samfunnsmandat er bredt og mangfoldig og er uttrykt i lover og forskrifter , herunder læreplanverket .	Stáhtus Skuvlla servodatmandáhta lea viiddis ja girjái ja dat boahtá ovdan lágain ja láhkaásahusain , maiddái oahppoplánabuktosis .
Formålsparagrafen i opplæringsloven sier bl.a. at ” Opplæringa i skole og lærebedrift skal , i samarbeid og forståing med heimen , opne dører mot verda og framtida og gi elevane og lærlingane historisk og kulturell innsikt og forankring ” .	Oahpahuslága ulbmilparagráfas čuožžu earret eará ahte “ Oahpahus skuvllas ja oahpahusfitnodagas galgá , ruovttu ovttasbarggu ja ipmárdusa bakte , rahpat uvssaid máilmmi ja boahtte áiggi guvlui ja addit ohppiide ja fitnoohppiide historjjálaš ja kultuvrralaš máhtolašvuohta ja gullevašvuođa ” .
I læreplanverket for den samiske skolen , Kunnskapsløftet - Samisk , står det at " Den samiske skolen og lærebedriften skal legge til rette for at elevene / lærlingene får en kvalitetsmessig god opplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv . "	Sámi skuvlla oahppoplánabuktosis , Máhttolokten – Sámi , čuožžu ahte " Sámi skuvla ja oahppofitnodat galgá láhčit dili nu ahte oahppit ja fidnooahppit ožžot kvalitehtalaččat buori oahpahusa mas vuođđun lea sámegiella , sámi kultuvra ja servodateallin . "
Sametinget har siden opprettelsen i økende grad fått ansvar for samiske opplæringssaker .	Sámediggi lea ásaheami rájes dađistaga eanet ja eanet váldán ovddasvástádusa sámi oahpahusáššiin .
Samisk utdanningsråd ble ved Kongelig resolusjon oppnevnt i 1975 som et sakkyndig råd for Kirke- og undervisningsdepartementet i saker som gjaldt undervisning og utdanning for den samiske befolkningen .	Sámi oahpahusráđđi nammaduvvui 1975:s Gonagaslaš resolušuvnna bokte áššedovdi orgánan Girkoja oahpahusdepartementii áššiin mat gusket sámi álbmoga oahpahussii ja ohppui . Sámi oahpahusráđđi oaččui maiddái dađistaga sierra čállingotti .
Samisk utdanningsråd ble også gradvis bygget opp med et eget sekretariat .	Sámediggi oaččui 1993:s bargun nammadit lahtuid Sámi oahpahusráđđái .
Det er imidlertid departementet som skal fastsette disse forskriftene . I praksis betyr dette at det er Sametinget som innefor rammer fastsatt av departementet vedtar Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Oahpahuslága mielde galgá Sámediggi ovttasráđiid departemeanttain dál ráhkadit láhkaásahusevttohusaid vuođđoskuvlaoahpahusa eará sierra oahppoplánaide sámi guovlluin ja ohppiid várás muđui geain lea Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 65 av 147	66 siidu 149 siiddus
lærerplaner i samisk språk , duodji og reindriftsfag .	Dattetge lea departemeanta mii galgá mearridit dáid láhkaásahusaid .
Når det gjelder andre fag , slik som historie og samfunnsfag , kan Sametinget bare lage utkast i samarbeid med departementet .	Geavahusas mearkkaša dát dan ahte Sámediggi departemeantta mearridan rámmaid siskkobealde mearrida oahppoplánaid sámegiela , duoji ja boazodoallofága várás .
Selv om Sametinget fikk denne myndigheten i 1998 , ble dette vanskelig å følge opp , siden det ikke fulgte med de administrative ressurser .	Vaikko Sámediggi oaččuige dán válddi 1998:s , de lei dan váttis čuovvolit , go dasa eai čuvvon hálddahuslaš resurssat .
I praksis var det derfor Samisk utdanningsråd , som var en underliggende etat til Kirke- og utdanningsdepartementet som faglig fulgte opp disse oppgavene .	Geavahusas lei danne Sámi oahpahusráđđi , mii lei Girko- ja oahpahusdepartemeantta vuollásaš ossodat mii fágalaččat čuovvolii dáid doaimmaid .
Først i år 2000 ble sekretariatet til Samisk utdanningsråd , med totalt 25 stillinger overført Sametinget .	Easkka jagis 2000 sirdojuvvui Sámi oahpahusráđi čállingoddi , mas oktiibuot ledje 25 virggi , Sámediggái .
Mye taler for at den praksis som fant sted under en såpass lang overgangsfase i overføringen av oppgaver og ansvar til Sametinget , har satt sine spor i dagens virksomhet .	Ollu čájeha ahte dat geavahus mii lei dan muttos guhkes sirdináiggis go doaimmat ja ovddasvástádus sirdojuvvojedje Sámediggái , lea báidnán dálá doaimma .
Innenfor opplæringsområdet har Sametinget i samspillet med sentralforvaltningen således fortsatt en god del uavklarte ansvarsområder , og man kan derfor si at Sametinget enda ikke har funnet sin endelige form og funksjon i opplæringssaker .	Oahpahussuorggi siskkobealde leat Sámedikkis dieinna lágiin ovttas guovddášhálddahusain ain ollu čoavddekeahtes ovddasvástádussuorggit , ja danne sáhttá dadjat ahte Sámediggi ii vuos leat gávdnan loahpalaš hámi ja doaimma oahpahusáššiin .
Et eksempel på dette er at det så sent som i 2008 var en sterk faglig uenighet mellom Sametinget og departementet i hvilken grad departementet kunne pålegge Sametinget endringer av vedtatte læreplaner i samiske fag .	Okta ovdamearka dasa lea mii bođii nu maŋŋit go 2008:s lea dat go lei nana fágalaš soahpameahttunvuohta Sámedikki ja departemeantta gaskka das ahte man ollu departemeanta sáhtii gáibidit Sámedikki rievdadit mearriduvvon oahppoplánaid sámi fágain .
I tillegg opplever Sametinget til stadighet at det er usikkerhet blant våre samarbeidspartnere på sentralt , regionalt og lokalt nivå på hvilken funksjon og myndighet Sametinget har og bør ha innenfor opplæringsfeltet .	Dasa lassin vásiha Sámediggi dávjá ahte lea eahpesihkarvuohta min ovttasbargoguimmiid gaskka guovddáš , regionála ja báikkálaš dásis das ahte makkár doaibma ja váldi Sámedikkis lea ja berrešii leat oahpahussuorggis .
Dette gjelder også i det samiske samfunnet .	Dát guoská maiddái sámi servodahkii .
Etter at avtale om prosedyrer mellom Sametinget og statlige myndigheter ble fastsatt i Kgl. Res i 2005 , skal Sametinget konsulteres i alle utdanningssaker som berører samiske interesser .	Maŋŋá go prosedyrašiehtadus Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid gaskka mearriduvvui Gonagaslaš resolušuvnna bokte 2005:s , galgá Sámediggi konsulterejuvvot buot oahpahusáššiin mat gusket sámi beroštumiide .
Vi har i dag flere eksempler på gode konsultasjonsprosesser , der Sametinget og statlige myndigheter har kommet frem til gode , omforente løsninger .	Mis leat dál máŋga buori konsultašuvdnaproseassa ovdamearkka , man oktavuođas Sámediggi ja stáhtalaš eiseválddit leat gávdnan buriid , oktasaš čovdosiid .
Det er likevel flere utfordringer knyttet til sakskompleksene Sametinget jevnlig konsulterer om , og Sametinget opplever at man ofte kommer for sent inn i prosessene og at våre mange konsultasjonspartnere i statlig sektor ofte har ulike syn og en ulik praksis rundt konsultasjoner med Sametinget .	Dattetge leat ollu hástalusat áššiid ektui maiguin Sámediggi jeavddalaččat konsultere , ja Sámediggi vásiha ahte dat dávjá boahtá sisa proseassaide menddo maŋŋit ja ahte min ollu konsultašuvdnabeliin stáhta beales dávjá lea sierralágan oaidnu ja sierralágan geavahus konsultašuvnnaid ektui Sámedikkiin .
Sametinget ser helt klart at det er behov for en mer helhetlig tilnærming til de mange enkeltsaker Sametinget opptrer i slik at erfaringer fra beslektede prosesser og saksområder kan ses i sammenheng .	Sámedikki mielas lea čielga dárbu eanet ollislaččat lagadit daid ollu ovttaskas áššiid maiguin Sámediggi bargá vai vásihusaid sullasaš proseassain ja áššesurggiin sáhtášii geahččat fárrolaga .
Utfordringer a ) Kunnskap om og gjennomføring av samiske elevers rettigheter iht. folkeretten Sametingsrådet mener det er et stort informasjonsbehov rundt hvilke rettigheter samiske elever har både i henhold til nasjonal lovgivning og etter folkeretten .	Hástalusat a ) Máhttu sámi ohppiid vuoigatvuođaid birra álbmotrievtti mielde ja daid ollašuhttin Sámediggeráđđi oaivvilda ahte lea stuorra dárbu juohkit dieđuid dan birra makkár vuoigatvuođat sámi ohppiin leat sihke nationála lágaid ektui ja álbmotrievtti mielde .
Dette gjelder både i forhold til elevene selv og deres foreldre , samt skolene og utdanningsmyndighetene .	Dát guoská sihke ohppiide alcceseaset ja sin váhnemiidda , ja dasto skuvllaide ja oahpahuseiseválddiide .
På flere områder gjenstår også arbeid med å gjennomføre samiske elevers rettigheter iht. folkeretten i lover og forskrifter , eller å synliggjøre bedre hvordan dette er gjort på ulike områder .	Ollu surggiin lea maiddái dárbu bargat sámi ohppiid vuoigatvuođaid ollašuhttimiin álbmotrievtti , lágaid ja láhkaásahusaid ektui , dahje oainnusmahttit buorebut movt dát lea dahkkojuvvon iešguđege surggiin .
Sametingsrådet ser på denne bakgrunn behovet for en helhetlig gjennomgang av lov , læreplanverk og andre rammebetingelser .	Danne oaidná Sámediggeráđđi ahte dán vuođul lea dárbu ollislaččat geahčadit lágaid , oahppoplánabuktosiid ja eará rámmaeavttuid .
b ) Samiske elevers skolehverdag sett i forhold til andre elever Vi vet i dag at elever som har samisk , står overfor en del utfordringer , mtp høyere timetall enn andre elever , like eksamenskrav selv med færre undervisningstimer i norsk samtidig som statistikk kan tyde på at enkelte velger bort samiskundervisningen fordi det ses på som en økt arbeidsbelastning i skolehverdagen sammenliknet med andre elever .	Sámi ohppiid skuvlaárgabeaivi go geahččá eará ohppiid ektui Mii diehtit odne ahte ohppiin geain lea sámegiella , leat ollu hástalusat . Sis leat eanet diimmut go eará ohppiin , seammalágan eksámengáibádusat dárogielas vaikko sis leatge unnit oahpahusdiimmut das , ja dasto čájeha statistihkka ahte muhtumat válljejit sámegieloahpahusa eret danne go oidnet ahte das šaddá eanet bargu skuvlaárgabeaivvis go eará ohppiin .
Hvordan kan Sametinget bidra til at statlige myndigheter best oppfyller retten til opplæring i samisk språk , kultur og samfunnsliv uten at slik opplæring må tas i tillegg til annen opplæring og oppleves som en ekstra byrde ?	Movt boahtteáiggis galggašii láhčit oahpahusa álgoálbmogiid várás nu ahte dat sihkkarasttášii ollesárvosaš oahpu sierra eavttuiguin ja dakkár gelbbolašvuođa mii addá vejolašvuođa searvat seamma eavttuiguin majoritehtaservodaga ásahusaide , organisašuvnnaide , bargo- ja servodateallimii ?
Utdanningsnivå , realkompetanse og gjennomføring av videregående opplæring Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Maid Sámediggi sáhttá bargat dan ektui vai stáhtalaš eiseválddit buoremus vuogi mielde ollašuhtášedje Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 66 av 147	67 siidu 149 siiddus
Sametinget anerkjenner den uformelle kompetansen som unge , voksne og eldre mennesker i tradisjonelle primærnæringer og innenfor de ulike samiske områders tradisjonelle naturbruk har , men erkjenner at dagens samfunn , herunder nærings- og yrkesliv krever formell kompetanse .	c ) Oahppodássi , reálagelbbolašvuohta ja joatkkaoahpahusa čađaheapmi Sámediggi dohkkeha dan eahpeformálalaš gelbbolašvuođa mii nuorain , ollesolbmuin ja boarráset olbmuin lea árbevirolaš vuođđoealáhusain ja sierra sámi guovlluid árbevirolaš luondduávkkástallama siskkobealde , muhto dovddasta ahte dálá servodagas , maiddái ealáhus- ja ámmáteallimis gáibiduvvo formálalaš gelbbolašvuohta .
I SUFområdet ( det geografiske virkeområdet for søkerbasert tilskudd til næringsutvikling ) er det flere som ikke har gjennomført videregående opplæring enn landsgjennomsnittet , det gjelder særlig blant guttene .	SOF guovllus ( ohcanvuđot ealáhusovddidandoarjagiid geográfalaš doaibmaguovlu ) eai leat nu ollugat čađahan joatkkaoahpu go riikkas gaskamearálaččat , dát guoská erenoamážit gánddaide .
SUF-området ligger under landsgjennomsnittet når det gjelder utdanningsnivå i befolkningen .	SOF doaibmaguovllus lea maiddái unnit oahppodássi álbmoga gaskkas go muđui gaskamearálaččat riikkas .
Spesielt gjelder dette menn , uavhengig av størrelse på bosted .	Erenoamážit albmáin , beroškeahttá ássanbáikki sturrodagas .
Lavt utdanningsnivå i den samiske befolkningen er en utfordring som det må tas tak i .	Fuones oahppodássi sámi álbmoga gaskkas lea hástalus mainna ferte bargat .
d ) Likeverd og vern mot diskriminering Likeverd og respekt for menneskerettighetene er allerede sentrale formål blant sentrale opplæringsmyndigheter og kommer flere steder til utrykk i lovverket .	d ) Dássásašvuohta ja vealaheami vuostá suodjaleapmi Dássásašvuohta ja olmmošvuoigatvuođaid gudnejahttin leat juo guovddáš ulbmilat guovddáš oahpahuseiseválddiid gaskkas ja bohtet ovdan máŋgga sajis lágain .
Likevel er det ikke slik at alle samiske elever opplever det slik .	Dattetge buot sámi ohppiid mielas ii leat nu .
Rent generelt og i en opphetet rettighetsdebatt , har alle aktører innen opplæringssektoren og ikke minst foreldre , et ansvar for at holdninger og politiske spenninger i storsamfunnet og lokalt ikke overføres til barnas hverdag .	Oppalaččat ja báhkka vuoigatvuođadigaštallamis , lea buot aktevrrain oahpahussuorggi siskkobealde ja erenoamážit váhnemiin , ovddasvástádus eastadit ahte stuorraservodaga ja báikkálaš miellaguottut ja politihkalaš nákkut eai darván mánáid árgabeaivái .
Skolehverdagen er heller ikke fri for mobbing .	Skuvlaárgabeaivvis maid ii váillo givssideapmi .
Dette gjelder også i det samiske samfunnet .	Ná lea maiddái sámi servodagas .
e ) Grendeskoler og lokalsamfunn Det store flertallet av samiske bygdesamfunn og samiske skoler ligger i kommuner hvor samene er i mindretall .	e ) Giliskuvllat ja báikegottit Stuorra eanetlohku sámi báikegottiin ja sámi skuvllain leat dakkár gielddain gos sámit leat unnitlogus .
Slike bygdesamfunn har ofte få innbyggere , noe som gjør forholdene for samisk språk og kultur meget utsatt .	Dán lágan báikegottiin leat dávjá unnán ássit , man geažil sámi giela ja kultuvrra dilli lea hui uhkiduvvon .
I flere områder har det i varierende grad funnet sted revitaliseringsprosesser for å bevare og styrke samisk språk og kultur for å motvirke resultatene av tidligere tiders fornorskningspolitikk .	Ollu guovlluin leat iešguđege dásis ealáskuhttinproseassat sámi giela ja kultuvrra suodjaleami ja nannema várás vuostálastin dihte ovddeš áiggiid dáruiduhttinpolitihka váikkuhusaid .
For at disse tiltakene skal lykkes , er det helt avgjørende på sikt at infrastrukturen opprettholdes i fra før av hardt pressede små samfunn .	Jos dáiguin doaibmabijuiguin galggaš lihkostuvvat , de lea áiggi vuollái áibbas mearrideaddji ahte infrastruktuvra bisuhuvvo ovddežis garrasit uhkiduvvon sámi giliin .
Små samiske lokalsamfunn er nødvendige arenaer for bevaring av samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Smávva sámi gilit leat dárbbašlaš sámi giela , kultuvrra ja servodateallima suodjalanarenat .
Skolene er ofte selve livsnerven i mindre bygdesamfunn .	Skuvllat leat dávjá iešalddis ássama vuođđun unnit giliin .
Grendeskoler har , med sin nærhet til levende samiske samfunn og tradisjonelle næringer , gode muligheter til å virkeliggjøre samfunnsmandatet om å gi kvalitetsmessig god opplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Giliskuvllain leat , go dat leat lahka ealli sámi servodagaid ja árbevirolaš ealáhusaid , buorit vejolašvuođat duohtandahkat servodatmandáhta ahte addit kvalitehta dáfus buori oahpahusa man vuođđun lea sámi giella , kultuvra ja servodateallin .
f ) Samisk språk Alle de samiske språkene er på Unescos røde liste for truede språk , og opplæringssektoren er den viktigste arena for å sikre at også fremtidige generasjoner tar i bruk samisk språk .	f ) Sámegiella Buot sámegielat leat Unesco rukseslisttas mas leat áitojuvvon gielat , ja oahpahussuorgi lea deaŧaleamos arena man bokte sihkkarastit ahte maiddái boahtteáiggi buolvvat geavahišgoađášedje sámegiela .
Samisk statistikk viser en nedgang i antall elever som tar opplæring i samisk i grunnskolen .	Sámi statistihkka čájeha ahte ohppiid lohku geat válde oahpahusa sámegielas vuođđoskuvllain , lea njiedjan .
Samtidig viser nyere tall for tildelte samiske stipender i videregående skole en økning de senere år	Seammás čájehit ođđaset logut ahte sámi stipeanddat joatkkaskuvllain leat juhkkojuvvon eambbogiidda maŋimuš jagiin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 67 av 147	68 siidu 149 siiddus
Virkemidler - rekruttering • Samiskstipend til videregående opplæring – antall tildelte stipend : År :	Váikkuhangaskaoamit - rekrutteren • Sámegielstipeanda joatkkaoahpahussii – juolluduvvon stipeanddaid lohku : Jahki :
1. spr :	1 . giella :
spr :	giella :
Fr. : sp Sum :	Amasgiella :
Opplæring i minoritetsspråk krever andre og flere tiltak enn opplæring i majoritetsspråk Erfaringer med språkrevitalisering fra andre land viser at opplæring i minoritetsspråk lykkes når det føres en bevisst offentlig språkplanlegging og det arbeides aktivt med revitalisering .	Unnitálbmoga giela oahpaheapmái adnojit eará ja eanet doaibmabijut go majoritehta giela oahpaheapmái . Vásihusat giellaealáskuhttimis eará riikkain čájehit ahte minoritehtagiela oahpahusain lihkostuvvá jos lea dihtomielalaš almmolaš giellaplánen ja jos árjjalaččat bargojuvvo ealáskuhttimiin .
Organisering av opplæringa , valg av opplæringsmodeller og - metoder er viktige momenter for skolens opplæring i minoritetsspråk .	Oahpahusa organiseren , oahpahusmálle ja - metodaid válljen leat deaŧalaš bealit skuvllaide go oahpahit unnitálbmoga giela .
Språkbadskoler og bruk av sterke opplæringsmodeller står sentralt .	Giellalávgunskuvllat ja nana oahpahusmodeallaid geavaheapmi leat guovddáš bealit .
Sametinget vil i den kommende meldingen også gi en beskrivelse av utfordringer knyttet til sør- og lulesamisk språk .	Sámediggi áigu boahtte dieđáhusas maiddái čilget hástalusaid birra mat čatnasit mátta- ja julevsámegielaide .
Manglende tilpasning av mangfoldet i samiske elevers situasjon Dagens skole og opplæringssystem er i liten grad tilpasset mangfoldet i de samiske elevenes bakgrunn og forutsetninger .	g ) Girjáivuođa váilevaš heiveheapmi sámi ohppiid dili ektui Otnáš skuvla ja oahpahusvuogádat lea unnán heivehuvvon sámi ohppiid girjás duogážii ja eavttuide .
Dette kan illustreres ved at tiden for eksamensforberedelser og flytting av reinflokken til sommerbeite kolliderer .	Dán sáhttá govvet dan bokte ahte eksámenii ráhkkaneapmi ja bohccuiguin johttin geasseláidumiidda eai leat heivehuvvon .
Dette , sammen med regler om fravær , kan føre til at elever må velge mellom skole og deltakelse i primærnæringen .	Dát , oktan jávkannjuolggadusaiguin , sáhttá dagahit dan ahte oahppit fertejit válljet skuvlla ja vuođđoealáhussii searvama gaskka .
Resultatet kan bli at ungdom , og spesielt gutter avbryter skolegangen .	Dát sáhttá dagahit dan ahte nuorat , ja erenoamážit gánddat gaskkalduhttet skuvlavázzima .
h ) Grenseoverskridende utfordringer Muligheten til å kombinere grunnopplæring på tvers av grensene i Sápmi er fortsatt begrenset grunnet ulike utdanningssystemer i Norge , Sverige og Finland .	h ) Rájárasttideaddji hástalusat Vejolašvuohta vázzit vuođđoskuvlla rájá rastá Sámis lea ain gárži dan geažil go oahpahusvuogádagat Norggas , Ruoŧas ja Suomas leat nu sierraláganat .
Utviklingen av en helhetlig utdanningspolitikk er en forutsetning for utvikling av en fremtidsrettet politikk innenfor forskning og grenseoverskridende samarbeid .	Ollislaš oahpahuspolitihka ovddideapmi lea eaktun jos boahtteáiggi politihka galggaš sáhttit ovddidit dutkama ja rájárasttideaddji ovttasbarggu siskkobealde .
Samiske barn og unge er grenseløse i den forstand at deres felles kultur , sterke slektsbånd og felleskapsfølelse med samiske unge i andre land gjør dem mobile .	Sámi mánáide ja nuoraide eai leat riikarájit ráját dan áddejumis go sis lea oktasaš kultuvra , leat nana sohkabáttit ja oktavuođadovdu sámi nuoraiguin eará riikkain mii dahká ahte sii leat mobiilat .
En god utdanningspolitikk må ta høyde for å styrke mulighetene for at samiske unge kan ta utdanning utenfor landegrensene til det landet de bor i .	Buorre oahpahuspolitihkka ferte váldit vuolggasaji das ahte nannet sámi nuoraid vejolašvuođaid vai sii sáhttet váldit oahpu olggobealde dan riikka rájá gos sii ásset .
i ) Rekruttering av lærere Det samiske samfunn står overfor store utfordringer når det gjelder rekruttering av lærere .	i ) Oahpaheddjiid rekrutteren Sámi servodagas leat stuorra hástalusat go guoská oahpaheddjiid rekrutteremii .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 68 av 147	69 siidu 149 siiddus
Sametingsrådet har i 2010 deltatt i kampanjen Gollevirgi – Drømmejobben , for rekruttering til førskole- og grunnskolelærerutdanning i Finnmark , sammen med flere samarbeidspartnere , blant annet Samisk høgskole , Høgskolen i Finnmark og Fylkesmannen i Finnmark .	Sámediggeráđđi lea 2010:s searvan kampánjii Gollevirgi , man ulbmilin livčče rekrutteret ovdaskuvlaja vuođđoskuvlaohppui Finnmárkkus , ovttas máŋggain ovttasbargooasálaččaiguin , earret eará Sámi allaskuvllain , Finnmárkku allaskuvllain ja Finnmárkku fylkkamánniin .
Sametingsrådet ønsker at lignende kampanjer kan arrangeres også i områder sør for Finnmark .	Sámediggeráđđi háliida ahte sullasaš kampánjat čađahuvvošedje maiddái guovlluin mat leat Finnmárkku máttabealde .
En viktig utfordring for Sametinget vil være å finne sin rette form og en bevisstgjøring rundt hva Sametinget som samenes folkevalgte organ skal prioritere .	Sámedikkis lea deaŧalaš hástalussan gávdnat rivttes hámi ja dihtomielalašvuođa dan ektui maid Sámediggi sámi álbmotválljen orgánan galgá vuoruhit .
k ) Manglende strukturering av konsultasjonsprosesser . Sametinget jobber i dag fra sak til sak med små muligheter for å komme med mer overordnede innspill .	k ) Konsultašuvdnaproseassaid váilevaš struktureren Odne bargá Sámediggi áššis áššái ja das leat unna vejolašvuođat buktit eanet bajimuš rávvagiid / árvalusaid .
Dette medfører store utfordringer både med hensyn til ekstern og intern koordinering og kommunikasjon i tillegg til at Sametinget ofte kommer for sent inn i viktige prosesser .	Dát dagaha stuorra hástalusaid sihke olggošguvlui ja sisaguvlui oktiiordnema ja gulahallama ektui dasa lassin go Sámediggi dávjá boahtá sisa menddo maŋŋit deaŧalaš proseassaide .
l ) Budsjettmessig etterslep for Sametingets arbeid med opplæringssaker Det er på det rene at der Sametinget har fått overført oppgaver , har bevilgningene enten ikke fulgt med , eller ikke fått den samme budsjettmessige utvikling som andre oppgaver som fortsatt gjøres av statlige myndigheter .	l ) Bušeahta dáfus maŋábealde go guoská Sámedikki bargui oahpahusáššiiguin Lea čielggas ahte Sámediggi lea ožžon doaimmaid maidda eai leat čuvvon juolludusat , dahje ii leat ožžon seamma ovdáneami bušeahtas go eará doaimmaide maid stáhta eiseválddit ain čađahit .
Dette er kanskje den største utfordringen fremover og et helt nødvendig moment som må på plass for å utvikle en helhetlig og overordnet opplæringspolitikk på Sametinget .	Dát lea várra dat stuorámus hástalus boahtteáiggis ja lea áibbas vealtameahttun bealli mii ferte ordnašuvvat jos galggaš sáhttit ovddidit ollislaš ja bajimuš oahpahuspolitihka Sámedikkis .
m ) Samiske læremidler Det er mange og store utfordringer knyttet til læremiddelsituasjonen for samiske elever .	m ) Sámi oahpponeavvut Sámi ohppiid oahpponeavvodili ektui leat ollu ja stuorra hástalusat .
Produksjonen av samiske læremidler har ikke skjedd i det tempoet og omfang som ønsket .	Sámi oahpponeavvut eai leat buvttaduvvon nu johtilit ja nu ollu go leat háliidan .
Gruppa har pekt på mange utfordringer , men sametingsrådet vil spesielt fremheve mangel på forfattere og oversettere , noe som gjør størst utslag på sør- og lulesamisk læremiddelutvikling .	Joavku lea čujuhan ollu hástalusaide , muhto Sámediggeráđđi áigu erenoamážit čujuhit ahte váilot girječállit ja jorgaleaddjit , mii čuohcá eanemusat mátta- ja julevsámi oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
Det budsjettmessige etterslep som er nevnt i punktet over , får også konsekvenser for læremiddelutviklingen .	Bušeahta dáfus bázahallan nugo namuhuvvon čuoggás bajábealde , váikkuha maiddái oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
En annen utfordring er manglende terminologi i flere fag .	Dasto lea hástalussan dat go váilu terminologiija ollu fágain .
Ulike rettigheter i grunn- og videregående opplæring Samiske elever i grunn- og videregående opplæring har ulike rettigheter .	n ) Sierralágan vuoigatvuođat vuođđo- ja joatkkaskuvllain Sámi ohppiin vuođđo- ja joatkkaskuvllain leat sierralágan vuoigatvuođat .
Elever i videregående opplæring ikke rett til opplæring på samisk , de har kun rett til opplæring i samisk .	Joatkkaskuvllaid ohppiin ii leat vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegillii , sis lea vuoigatvuohta oažžut dušše oahpahusa sámegielas .
Det er heller ikke lov- eller forskriftsfestet hvilke videregående skoler som skal gi opplæring etter samisk læreplanverk og på samisk .	Lágain dahje láhkaásahusain maid ii leat mearriduvvon makkár joatkkaskuvllat galget fállat oahpahusa sámi oahpponeavvubuktosa mielde ja sámegillii .
Grunnopplæringen omfatter både grunnskole og videregående opplæring , og læreplanverket Kunnskapsløftet har gjennomgående læreplaner for den 13-årige grunnopplæringen .	Vuođđooahpahussii gullet sihke vuođđoskuvllat ja joatkkaskuvllat , ja oahppoplánabuktosis Máhttoloktemis leat oahppoplánat olles 13 jagi vuođđooahpahussii .
Side 69 av 147	70 siidu 149 siiddus
Sametinget vil videre jobbe for at det ved utvikling av nye læreplaner og revisjon av eksisterende læreplaner , tilpasses omfang og innhold i de ulike fagene , slik at den totale belastningen blir overkommelig .	Sámediggi áigu viidáseappot váikkuhit dasa ahte go ođđa oahppolánat ráhkaduvvojit ja dálá oahppoplánat ođasmahttojuvvojit , de dat heivehuvvojit iešguđet fágaid viidodahkii ja sisdollui vai ollislaš bargonoađđi lea dohkálaš .
Dette vil innebære at samisk innhold erstatter deler av det nasjonale innholdet i ulike fag .	Dat mearkkaša ahte sámi sisdoallu buhtte osiid iešguđet fágaid nationála sisdoalus .
Sametinget vil arbeide for at alle aksepterer slik opplæring som likeverdig med annen opplæring , selv om den ikke er identisk .	Sámediggi áigu váikkuhit dasa ahte buohkat dohkkehit dakkár oahpahusa dásseárvosažžan eará oahpahusain , vaikke vel dat ii leat ge identalaš .
Sametinget ser det som viktig å øke kompetansen om opplæringsmodeller og - metoder for opplæring i minoritetsspråk , tospråklighet og tilpassing av opplæring til samiske barn og unge .	Sámediggi oaidná deaŧalažžan bajidit gelbbolašvuođa oahpahusmodeallaid ja - vugiid birra minoritehtagielaid oahpahusas , guovttegielalašvuođas ja oahpahusheiveheamis sámi mánáid ja nuoraid várás .
Sametinget vil også forbedre rammebetingelser for bruk av gode og sterke opplæringsmodeller og - metoder for opplæring i minoritetsspråk , tospråklighet og tilpassing av opplæring til samiske barn og unge .	Sámediggi áigu maiddái buoridit rámmaeavttuid das mo geavahit buriid ja nana oahpahusmodeallaid ja - vugiid minoritehtagielaid oahpahusas , guovttegielalašvuođas ja oahpahusheiveheamis sámi mánáid ja nuoraid várás .
Sametinget vil bidra til å etablere gode arenaer for kontakt mellom Sametinget og samiske elever , lærere og foreldre Sametinget vil jobbe for at det gjøres elevundersøkelser i skolen blant de samiske elevene , slik at elevenes egne erfaringer kan utgjøre et viktig premiss for utformingen av Sametingets opplærings- og utdanningspolitikk .	Sámediggi áigu leat mielde ásaheamen buriid arenaid gulahallama várás gaskal Sámedikki ja sámi ohppiid , oahpaheddjiid ja váhnemiid . Sámediggi áigu váikkuhit dasa ahte čađahuvvojit ohppiidiskkadallamat skuvllas sámi ohppiid gaskkas , vai ohppiid iežaset vásáhusat sáhttet leat deaŧalaš eaktun Sámedikki oahpahus- ja oahppopolitihka hábmemii .
Sametinget har fått gjennomslag for samisk foreldrerepresentasjon i Regjeringens Foreldreutvalg for barnehager ( FUB . )	Sámediggi lea ožžon čađahuvvot sámi váhnenovddastusa Ráđđehusa Váhnenlávdegoddái mánáidgárddiid várás ( FUB . )
Sametinget ønsker videre å styrke samisk foreldrenettverks arbeid .	Sámediggi háliida viidáseappot nannet sámi váhnenfierpmádaga barggu .
Sametinget ser det som nødvendig å se nærmere på Sametingets samhandling med regjeringen , Kunnskapsdepartementet , Utdanningsdirektoratet , fylkesmennene , fylkeskommuner , kommuner , andre skoleeiere , Kommunenes sentralforbund , samisk foreldrenettverk , elever og andre aktører innen opplæringssektoren .	Sámediggi oaidná dárbbašlažžan lagabui geahčadit Sámedikki ovttasdoaibmama ráđđehusain , Máhttodepartemeanttain , Oahpahusdirektoráhtain , fylkkamánniiguin , fylkkagielddaiguin , gielddaiguin , eará skuvlaeaiggádiiguin , Gielddaid guovddášlihtuin , sámi váhnenfierpmádagain , ohppiiguin ja oahpahussuorggi eará oassálastiiguin .
III Votering  Av 39 representanter var 26 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 26 čoahkis .
Det ble ikke votert i saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 70 av 147	71 siidu 149 siiddus
Replikk	Replihkka
Alf Isaksen Rolf Johansen Jørn Are Gaski Jarle Jonassen Silje Karine Muotka Ann-Mari Thomassen Anne Helene Saari Silje Karine Muotka Alf Isaksen Silje Karine Muotka Geir Johnsen	Alf Isaksen Rolf Johansen Jørn Are Gaski Jarle Jonassen Silje Karine Muotka Ann-Mari Thomassen Anne Helene Saari Silje Karine Muotka Alf Isaksen Silje Karine Muotka Geir Johnsen
Willy Ørnebakk Kirsti Guvsám Anne Helene Saari Anders Somby jr. .	Willy Ørnebakk Kirsti Guvsám Anne Helene Saari Anders Somby jr. .
Ida Marie Bransfjell Aili Keskitalo Láilá Susanne Vars , saksordfører	Ida Marie Bransfjell Aili Keskitalo Láilá Susanne Vars , áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak Sametinget har drøftet sametingsrådets redegjørelse om sametingsmelding om opplæring og utdanning .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi lea digaštallan sámediggeráđi čilgehusa Sámedikki oahpahus- ja oahppodieđáhusa birra .
Redegjørelsen er vedlagt protokollen .	Čilgehus lea mielde čoahkkingirjjis .
Behandlingen av saken ble avsluttet 09.06.11 kl. 19.40	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 09.06.11 dii.19 . 40
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 71 av 147	72 siidu 149 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Sametingets revidert budsjett 2011 Arkivsaknr .	Sámedikki 2011 reviderejuvvon bušeahtta Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 26.04.11 24. – 26.05.11 6. – 10.06.11	Beaivi 26.04.11 24. – 26.05.11 6. – 10.06.11
Saksnr. SR 052/11 PFK 003/11 SP 022/11	Áššenr. . SR 052/11 PFL 003/11 DC 022/11
Saken påbegynt 09.06. 2011 kl. 09.05	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 09.06.2011 dii. 09.05
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrepresentanten Odd Iver Sara er inhabil til å behandle saken Sametingets revidert budsjett 2011 Sametingsrepresentant Hilde Anita Nyvoll erklæres inhabil til å behandle saken Sametingets revidert budsjett 2011 .	II Evttohusat ja mearkkašumit Ášši álggaheamis ovddidii dievasčoahkkinjođihangoddi čuovvovaš evttohusa : Sámediggeáirras Odd Iver Sara lea bealálaš Sámedikki 2011 reviderejuvvon bušeahta meannudeamis . Sámediggeáirras Hilde Anita Nyvoll lea bealálaš Sámedikki 2011 reviderejuvvon bušeahta meannudeamis .
Sametingsrepresentant Mathis Nilsen Eira erklæres inhabil til å behandle saken Sametingets revidert budsjett 2011 . Vararepresentant for Odd Iver Sara – Tore Forsberg – er innkalt og møter .	Sámediggeáirras Inga-lill Sundset lea bealálaš Sámedikki 2011 reviderejuvvon bušeahta meannudeamis Sámediggeáirras Mathis Nilsen Eira lea bealálaš Sámedikki 2011 reviderejuvvon bušeahta meannudeamis Odd Iver Sara várrelahttu Tore Forsberg lea gohččojuvvon ja searvá čoahkkimii .
For representantene Hilde Anita Nyvoll , Inga-Lill Sundset og Mathis Nilsen Eira innkalles ikke vararepresentant fordi her benyttes utbytteordningen , som er en avtale mellom Arbeiderpartiet og NSR .	Áirasiidda Hilde Anita Nyvoll , Inga-Lill Sundset ja Mathis Nilsen Eira eai gohččojuvvo várrelahtut go Bargiidbellodat ja NSR váldet atnui lonuhanortnega .
Plenumsledelsens forslag ble enstemmig vedtatt .	Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus ovttajienalaččat mearriduvvon .
Overnevnte representanter deltok ikke i behandlingen av spørsmålet om habilitet .	Bajábealde namahuvvon lahtut eai searvan bealátvuođa gažaldaga meannudeapmái .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 72 av 147	73 siidu 149 siiddus
Sametingsrådets forslag til innstilling :	Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget er definert som en nettobudsjettert virksomhet , derfor beholder og fordeler Sametinget sine budsjettoverskudd .	Sámedikki doaibma lea meroštallojuvvon netto bušeahttadoaibman , danne bisuha ja juohká Sámediggi iežas bušeahta badjelbáhcaga .
Eventuelt underskudd dekkes inn ved neste års budsjett .	Vejolaš vuolláibáza váldojuvvo sisa maŋit jagi bušeahtas .
Sametinget foretar årlige budsjettrevisjoner i plenum i mai måned , på bakgrunn av vedtaket av årsmelding i februar som også inkluderer årsregnskapet .	Sámediggi láve jahkásaččat revideret bušeahtas dievasčoahkkimis miessemánus , jahkedieđáhusa mearrádusa vuođul miessemánus mas mielde maiddái jahkerehketdoallu .
Sametinget kan forvalte post 50-midler tildelt fra departementene fritt .	Sámediggi sáhttá hálddašit poastta 50 ruđaid maid lea ožžon departemeanttain friija .
Dette gjelder ikke øremerkede midler som kommer fra andre departementale poster , så som postene 22 og 72 .	Dát ii guoskka merkejuvvon ruđaide mat bohte eará departemeantapoasttain , nugo poasttain 22 ja 72 .
Tilleggsbevilgningene vil likevel tas med i det reviderte budsjettet .	Lassijuolludusat váldojuvvojit dattetge mielde reviderejuvvon bušeahtas .
Det vises for øvrig til Sametingets årsregnskap og Sametingets årsmelding 2010 sak 008/11 .	Čujuhit muđui Sámedikki jahkerehketdollui ja Sámedikki 2010 jahkedieđáhussii , ášši 008/11 .
Sametingets regnskap for 2010 viser et regnskapsmessig overskudd på kr 9 397 652 .	Sámedikki 2010 rehketdoallu čájeha rehketdoalu dáfus badjelbáhcaga mii lea 9 397 652 ru. .
I tillegg har Sametinget ubenyttet egenkapital på kr 3 648 638 å refordele .	Dasa lassin lea Sámedikkis geavatkeahtes iežaskapitála 3 648 638 ru juohkin láhkai .
Det vil si at Sametinget ved revidert budsjett for 2011 har totalt kr 13 046 290 å refordele .	Dat mearkkaša dan ahte Sámedikkis reviderejuvvon bušeahtas 2011 lea oktiibuot 13 046 290 ru maid sáhttá juohkit .
Fordeling av ekstra tildelinger og refordeling av budsjettet for 2011 fremgår av nedenforstående tabeller med tilhørende omtale av de enkelte poster .	Liige juolludusaid juohkin ja ođđasis juohkin bušeahtas 2011 oidno tabeallain vuolábealde ja válddahus ovttaskas poasttaid birra maid lea vuolábealde .
Sametingets samlede inntekter og utgifter Sametingets samlede inntekter og utgifter Budsjett 2011 Ekstra tildeling Refordeling bud	Sámedikki ollislaš sisaboađut ja golut Sámedikki boađut ja golut buohkanassii Bušeahtta -11 Liigejuolludeap Ođđasisjuog .
Rev-bud 2011	Rev . 11 buš-
Driftsinntekter Bevilgninger fra departementene Avkastning Samefolkets fond	Doaibmaboađut Departemeanttaid juolludusat Sámeálbmotfoanda
Sum driftsinntekter	Doaibmaboađuid submi
Sum virkemidler	Váikkuhangaskaomiid submi
Sum driftsinntekter - virkemidler	Doaibmaboađuid - Váikkuhangaskaomiid submi
Virkemidler Opplæring Språk Kultur Næring Miljø- og kulturvern Helse- og sosialsatsing Regionalutvikling Internasjonalt og samisk samarbeid Samiske organisasjoner Andre virkemidler Samefolkets fond Andre tiltak	Váikkuhangaskaoamit Oahpahus Giella Kultuvra Ealáhus Birasgáhtten ja kultursuodjalus Dearvvašvuođa- ja sosiálaáŋgiruššan Regionalá ovddideapmi Riikaaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámi organisašuvnnat Eará váikkuhangaskaoamit Sámeálbmotfoanda Eará doaibmabijut
Driftskostnader Drift politisk nivå Drift administrasjon Spesielle prosjekter Sum driftskostnader ÅRSRESULTAT Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Doaibmagolut Politihkalaš dási doaibma Hálddahusa doaibma Erenoamáš doaibmagolut Doaibmagoluid submi JAHKEBOAĐUS Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 73 av 147	74 siidu 149 siiddus
Opplæring Samletabell - Samisk opplæring Benevnelse	Oahpahus Čoahkketabealla - Sámegiel oahpahus Čilgehus
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 2 155 290 ved revidert budsjett 2011 til tilskudd til ordinære læremidler for grunnopplæringen .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 2 155 290 ru doarjjan vuođđoskuvlla dábálaš oahpponeavvuide .
Stipend for høyere utdanning	Stipeanda alit ohppui
Under kapittel 4.2.2.2 , post 10102 Stipend for høyere utdanning er ett av prioriteringer for 2011 noe uklar .	Kapihttalis 4.2.2.2 , poasta 10102 Stipeanda alit ohppui lea okta vuoruhemiin jahkái 2011 veaháš eahpečielggas .
Dette gjelder følgende prioritering ; ” Rehabiliteringsstipend – øremerket 150 000 ” .	Dat guoská čuovvovaš vuoruheapmái ; ” Veajuiduhttin stipeanda – das várrejuvvon 150 000 ru ” .
Det vil derfor være nødvendig å endre kulepunktet under prioriteringen rehabiliteringsstipend til :  Rehabiliteringsstipend – øremerket 150 000 , herunder er videreutdanning innen demens og alderspsykiatri , videreutdanning i psykisk helsearbeid og videreutdanning i relasjons – nettverksarbeid prioritert .	Danne lea dárbu rievdadit kuvlačuoggá vuoruheamis veajuiduhttin stipeanda leat ná : Veajuiduhttin stipeanda – das várrejuvvon 150 000 ru , dás lea vuoruhuvvon viidáset oahppu demeansa ja boarrásiid psykiatriijas , viidáset oahppu psykálaš dearvvasvuođa barggus ja viidáset oahppu fierpmádatbarggu oktavuođas .
Samisk læremiddelportal Samisk læremiddelportal Post 105	Sámi oahpponeavvoportála Sámi oahpponeavvouskkádat Poasta 105
Benevnelse	Čilgehus
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 400 000 ved revidert budsjett 2011 til Samisk læremiddelportal for å oversette nettstedet til lule-og sørsamisk .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 400 000 ru Sámi oahpponeavvoportála neahttasiidduid jorgaleapmái julev- ja máttasámegillii .
Tiltaket var planlagt gjennomført i 2010 , men på grunn av utfordringer med å få tak i oversettere måtte arbeidet utsettes .	Doaibmabidju lei plánejuvvon čađahuvvot 2010:s , muhto hástalusaid geažil oažžut jorgaleddjiid fertii bargu maŋiduvvot .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 74 av 147	75 siidu 149 siiddus
Språk Samletabell - Samisk sptåk Benevnelse	Giella Čoahkketabealla - Sámegiella Čilgehus
Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd	Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Språkprosjekter innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk Søkerbaserte tilskudd - Samisk språk Post 151 152	Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde Ohcanvuđot doarjagat - Sámegiella Poasta 151 152
Benevnelse	Čilgehus
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 951 000 ved revidert budsjett 2011 til språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 951 000 ru giellaprošeavttaide siskkobealde giellahálddašanguovllu .
Det avsettes kr 440 000 ved revidert budsjett 2011 til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 440 000 ru giellaprošeavttaide olggobealde giellahálddašanguovllu .
Kultur Samletabell - Samisk Kultur Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd Kunstneravtalen	Kultuvra Čoahkketabealla - Sámi kultuvra Čilgehus
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Side 75 av 147	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Museer Museer Post	76 siidu 149 siiddus
Benevnelse 21003 21004 21008 21009 21010 21011	Museat Museat Poasta 21003 21004 21008 21009 21010 21011
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
I tråd med vedtak i sak 06/07 Delutredning for samisk museumsvirksomhet i Nordre Nordland og Troms avsettes det kr 600 000 i revidert budsjett 2011 til Senter for nordlige Folk AS post 21011 .	Ášši 06/07 Sámi museadoaimma oassečielggadus Davvi Norlánddas ja Romssas mearrádusa ektui várrejuvvo 600 000 ru jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas Davviálbmogiid guovddážii OS . / Senter for nordlige Folk AS poasta 21011 .
Søkerbaserte tilskudd - kulturutvikling Søkerbaserte tilskudd - Samisk kultur Post 200 201 212 213	Ohcanvuđot doarjja - kulturovddideapmi Ohcanvuđot doarjja - Sámi kultuvra Poasta 200 201 212 213
Benevnelse	Čilgehus
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Refordel .	Ođđasisj .
Det foreslås følgende tillegg i kapittel 6.3.1.4 Andre kulturtiltak , post 20050 under prioritering for 2011 : Deltakelse med damelandslag i internasjonale idrettsarrangement .	Evttohuvvo čuovvovaš lasáhus kapihttalis 6.3.1.4 Eará kulturdoaibmabijut , poastta 20050 vuoruhemiin : Nissonriikasearvvi searvan riikkaidgaskasaš valáštallandoaluide .
Prosjektstøtte til markering av Beaivváš Sámi Našunálateáhters 30 års jubileum i 2011 .	Prošeaktadoarjja Beaivváš Sámi Našunálateáhtera 30-jagi doaluide 2011:s .
Det avsettes kr 1 240 000 ved revidert budsjett 2011 til tilskudd til andre kulturtiltak .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 1 240 000 ru doarjja eará kulturdoaibmabijuide .
Næring Samletabell - Næring Benevnelse	Ealáhusat Čoahkketabealla - Ealáhusat Čilgehus Njuolgga doarjagat Ohcanvuđot doarjja Árvoháhkanprográmma Duodješiehtadus Submi
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Side 76 av 147 Søkerbaserte tilskudd - næringsutvikling Post	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Benevnelse	77 siidu 149 siiddus
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
I arbeidet med Sametingets melding om næringsutvikling som legges fram i løpet av 2011 er det avdekket store utfordringer med fraflytting fra samiske områder ( spesielt kvinner og ungdom ) , store endringer i næringsstrukturen , lav etableringshyppighet og et marginalt næringsliv .	Barggus Sámedikki dieđáhusain ealáhusovddideami birra mii biddjojuvvo ovdan jagis 2011 , leat ilbman stuorra hástalusat eretfárrema ektui sámi guovlluin ( erenoamážit fárrejit nissonolbmot ja nuorat ) , stuorra rievdadusat ealáhusstruktuvrras , unnán ásaheamit ja unnán ealáhusat .
Det er derfor et behov for økt satsing på å styrke næringer som bidrar til at kvinner og ungdom blir boende og kommer tilbake til de samiske områdene , samtidig som arbeidet med entreprenørskap , nyskaping og nyetableringer styrkes .	Danne lea dárbu eanet áŋgiruššat dakkár ealáhusaid nannemiin maid olis bisuhivčče nissonolbmuid ja nuoraid guovllus ja oččošeimmet sin boahtit ruovttoluotta sámi guovlluide , ja dasto bargat ealáhushutkamiin , ođđa háhkamiin ja ođđa ásahemiid nannemiin .
Det avsettes kr 500 000 ved revidert budsjett 2011 til variert næringsliv .	Jagis 2011 várrejuvvo 500 000 ru reviderejuvvon 2011 bušeahtas juohkelágan ealáhusaide .
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 500 000 ved revidert budsjett 2011 til Verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv for å gjennomføre flere etablererprogram og etablereroppfølging .	Jagi 2011 bušeahtas várrejuvvo 500 000 ru Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmii ja sámi mátkeealáhusaide máŋga ásahanprográmma ja ásaheddjiid čuovvoleapmái . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Arealer , miljø- og kulturvern Spesifisering av krav for søkerbaserte tilskudd til samisk kulturminnevern kapittel 8.2.1 .	Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Ohcanvuđot doarjjaortnega gáibádusa válddahallan sámi kulturmuitosuodjaleapmi kapihtal 8.2.1 .
I Sametingets budsjett 2011 er det avsatt kr 2 000 000 til post 40000 Samisk kulturminnevern .	Sámedikki 2011 bušeahtas lea várrejuvvon 2 000 000 ru postii 40000 Sámi kulturmuitosuodjaleapmi .
Ordningen hadde en søknadsfrist 1. februar 2011 .	Ortnegis lei ohcanáigemearrin guovvamánu 1. b. 2011 .
På bakgrunn av at det blir igjen midler på ordningen foreslås det å sette en ny søknadsfrist til 1. september 2011 .	Dán vuođul leat báhcán ruđat ortnegii ja evttohuvvo ahte biddjojuvvo ođđa ohcanáigemearri čakčamánu 1. b. 2011 .
For revidert budsjett 2011 gis det tilskudd til to prosjekter .	Reviderejuvvon 2011 bušeahtas addojuvvo doarjja guovtti prošektii .
Et prosjekt innen samisk bygningsvern og et rettet mot registrering av andre samiske kulturminner .	Sámi huksensuodjalusprošektii ja eará sámi kulturmuittuid registreremii .
Hvert prosjekt tildeles inntil kr 200 000 og skal oppfylle kravene for tilskudd .	Goappašiid prošeavttaide juolluduvvo gitta 200 000 ru ja dat galget deavdit doarjjaeavttuid .
Lokal deltakelse prioriteres .	Báikkálaš searvan vuoruhuvvo .
 Restaurering av én samisk bygning / lokalitet med samlet bygningsmasse .	Sámi vistti / lokalitehta ođasteapmi Báikkálaš searvan vuoruhuvvo .
Tildelingskriterier : Nytt kulepunkt :  Søknadsfrist 1. september 2011 .	Juolludaneavttut : Ođđa kuvlačuokkis : Ohcanáigemearri lea čakčamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Ved rapportering må UTM-sone angis for hver registrering .	Juohke raporteremis ferte UTM-ávádat almmuhuvvot .
 Sametinget skal ha tilgang til alt registreringsmateriale samt sluttrapport i digital form  For registrering av kulturminner forutsettes det at registreringer skjer i forståelse med berørte grunneiere .	Sámediggi galgá sáhttit oažžut buot registrerenávdnasiid ja maiddái loahpparaportta , digitála hámis . Kulturmuittuid registreren ferte dahkkojuvvot guoskevaš eanaeaiggádiid mieđihemiin .
Jf. Lov 9. juni 1978 nr 50 om kulturminner må registreringene og dokumentasjon ikke under noen omstendigheter føre til fysiske inngrep i kulturminner .	Geassemánu 9. b. 1978-mannosaš lága nr. 50 vuođul kulturmuittuid birra ii galgga registreren ja duođašteapmi mange láhkai duohtadit kulturmuittuid .
Dette gjelder også prøvestikking og lignende registreringsmetoder .	Dát guoská maiddái geahččalanroggamii ja sullasaš registerenvugiide .
For sistnevnte må det søkes om dispensasjon hos Riksantikvaren Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Jos dohkkehuvvon plána áigu rievdadit , de geatnegahttojuvvo prošeaktaeaiggát / snihkkár guorahallat ođđa plána Sámedikkiin ovdal go dat álggahuvvo .
For bygningsvernprosjekter  For restaureringsprosjekter plikter prosjekteier å kontakte Sametingets bygningsvern-personell før oppstart av prosjekt .	Ođastanprošeavttat galget álohii raporterejuvvot nu ahte govat leat mielde mat čájehit objeavtta dili ovdal ja maŋŋá čađaheami ja dasto deaŧalaš beliid prošeavtta áigge .
Tildelingen baseres på begrunnet søknad og budsjett  Prosjekter med egenandel prioriteres  Administrasjonskostnader innvilges inntil 15 % av godkjente kostnader  Lønnskostnader ved registreringsprosjekter innvilges inntil kr 45 000 / mån / person inkludert sosiale avgifter  Timespris for egenandel / eget arbeid beregnes til kr 300.  Ca 10 % av totalt budsjett bør innefatte formidlingstiltak Regionalutvikling	Juolludus addojuvvo vuođustuvvon ohcama ja bušeahta vuođul Prošeavttat main lea iežas ruhta vuoruhuvvojit Hálddahusgollun juolluduvvo gitta 15 % rádjai dohkkehuvvon goluin Registrerenprošeavttaid bálkágoluide juolluduvvo gitta 45 000 ru mánnui olbmo nammii , mas mielde sosiálagolut Iežasoasi / iežas barggu diibmohaddi sáhttá leat eanemusat 300 ru. . Sullii 10 % ollislaš bušeahtas berre siskkildit gaskkustandoaibmabijuid Regionála ovddideapmi
I Sametingets budsjett for 2011 kapittet 10.2 Regionalutvikling fremkommer følgende i forhold til bruken av regionale virkemidler : Regionale utviklingsmidler er midler sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som har felles finansiering med fylkeskommunene .	Sámedikki 2011 bušeahtas kapihttalis 10.2 Regionála ovddideapmi boahtá ovdan čuovvovaš regionála váikkuhangaskaomiid geavaheami ektui : Regionála ovddidanruđat leat ruđat maid Sámediggeráđđi hálddaša doaibmabijuide ja prošeavttaide mat ruhtaduvvojit ovttas fylkkagielddaiguin .
Nærmere kriterier for tilskuddene framkommer i egne tilskuddsbrev .	Lagat eavttut doarjagiidda bohtet ovdan sierra doarjjareivviin .
I revidert budsjett for 2011 endres dette til følgende : Regionale utviklingsmidler er midler sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som har felles finansiering med fylkeskommunene .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas rievdaduvvo dat leat ná : Regionála ovddidanruđat leat ruđat maid Sámediggeráđđi hálddaša doaibmabijuide ja prošeavttaide mat ruhtaduvvojit ovttas fylkkagielddaiguin .
Gjelder ikke for tiltak / prosjekter som vedrører oppfølging av handlingsplan for samiske språk .	Dát ii guoskka doaibmabijuide / prošeavttaide sámegielaid doaibmaplána čuovvoleami oktavuođas .
Nærmere kriterier for tilskuddene framkommer i egne tilskuddsbrev .	Lagat eavttut doarjagiidda bohtet ovdan sierra doarjjareivviin .
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling	Eará váikkuhangaskaoamit Čilgehus Bušeahtta -11
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Virkemidler til Sametingsrådet disposisjon Post 501 510 507 508 509 511 512	Váikkuhangaskaoamit maid sámediggeráđđi hálddaša Poasta 501 510 507 508 509 511 512
materiell	Čilgehus
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Side 79 av 147	Submi
Det avsettes kr 350 000 ved revidert budsjett 2011 til oppfølgning av institusjonsmeldingen til arbeidet med organisasjonsutvikling ved Saemien Sijte post 50700 .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 350 000 ru bargui organisašuvdnaovddideapmái Saemien Sijtes poasta 50700 .
Andre tiltak Samletabell - Andre tiltak Post 800 801 850 860 899	Eará doaimmat Čoahkketabealla - Eará doaibmabijut Poasta 800 801 850 860 899
Evalueringer	Čilgehus
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Konferanser i regi av Sametinget	Submi Konferánssat Sámedikki olis
Det avsettes kr 200 000 ved revidert budsjett 2011 til Samisk parlamentarisk råds ungdomskonferanse 2011 .	2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 200 000 ru Sámi parlamentáralaš ráđi nuoraidkonferánsii 2011 .
Sametinget i Finland ( v ) / ungdomsrådet planlegger å arrangere en samisk ungdomskonferanse i slutten av oktober 2011 , like før møtet i SPR den 9. november 2011 .	Suoma sámediggi ( nuoraidráđi bokte ) pláne lágidit sámi nuoraidkonferánssa golggotmánu loahpas 2011 , jur ovdalaš SPR čoahkkima skábmamánu 9. b. 2011 .
Forskning og utvikling , utredninger og dokumentasjonsprosjekter	Dutkan ja ovddideapmi , čielggadeamit ja duođaštanprošeavttat
Følgende nye prioriteringer for 2011 :  Ekstern utredning om sysselsettingseffekten av Sametingets kulturmidler .	Čuovvovaš ođđa vuoruheamit 2011:s Sámedikki kulturváikkuhangaskaomiid barggolašvuođabeavttu olgguldas čielggadeapmi .
 Språkundersøkelse .	Giellaiskkadeapmi .
Det avsettes kr 400 000 ved revidert budsjett 2011 til forskning og utvikling , utredninger og dokumentasjonsprosjekter .	2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 400 000 ru dutkamii ja ovddideapmái , čielggademiide ja duođaštanprošeavttaide .
Driftsutgifter politisk nivå Driftsutgifter politisk nivå Post 01 1010 1110 1120 1310 1510 1610 1620 1910 Sum	Politihkalaš dási doaibmagolut Politihkalaš dási doaibmagolut Poasta 01 Čilgehus 1010 1110 1120 1310 1510 1610 1620 1910 Submi
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling Refordel .	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 200 000 ved revidert budsjett 2011 til kontrollutvalget . .	2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 200 000 ru bearráigeahččanlávdegoddái . .
Driftsutgifter administrativt nivå Driftsutgifter administrasjon Post 01 Sum	Hálddahusdási doaibmagolut Hálddahusa doaibmagolut Poasta 01 Čilgehus Submi
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling Refordel .	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Side 80 av 147	Hálddahusa doaibmagolut Erenoamáš prošeavttat
Sametinget ser behov for å styrke det internasjonale engasjementet .	Sámediggi oaidná dárbbu nannet riikkaidgaskasaš áŋggirdeami .
Både nasjonalt og internasjonalt forventes det stadig mer av Sametinget .	Sihke nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat sturrot vuordámušat Sámediggái .
FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014 vil kreve mye forberedelser og oppfølging av Sametinget .	ON máilmmikonferánsa álgoálbmogiid birra 2014:s gáibida olu ráhkkananbarggu ja čuovvoleami Sámedikki bealis .
Sametinget har sammen med andre urfolk foreslått en større forberedende internasjonal urfolkskonferanse i 2013 lagt til Sápmi .	Sámediggi lea ovttas eará álgoálbmogiiguin evttohan stuorát riikkaidgaskasaš ráhkkaneaddji álgoálbmotkonferánssa 2013:s Sápmái .
FN skal også igangsette et arbeid med handlingsplan for urfolk for perioden 2015 til 2030 .	ON galgá maiddái vuolggahit doaibmaplánabarggu álgoálbmogiid várás 2015 – 2030 áigodahkii .
Det er viktig at Sametinget er sentral i arbeidet med den nevnte handlingsplanen .	Seammás lea plána ovddidit riikkaidgaskasaš dieđáhusa Sámedikki dievasčoahkkimii .
Sametingets behov for kapasitet og kompetanse er derfor både internt og eksternt rettet .	Danne dárbbaša Sámediggi návccaid ja gelbbolašvuođa sihke siskkáldasat ja olggo bealde .
Det mest hensiktsmessige måten å styrke Sametingets kapasitet , kompetanse og tilstedeværelse i internasjonale saker er å opprette en internasjonal representasjon for Sametinget .	Vuohkkaseamos vuohki nannet Sámedikki kapasitehta , gelbbolašvuođa ja searvama riikkaidgaskasaš áššiin lea ásahit riikkaidgaskasaš ovddastusa Sámediggái .
De fleste prosessene både til 2014 og til et eventuelt forberedende forum i 2013 vil skje med utgangspunkt i New York .	Eanas proseassat sihke 2014 váste ja vejolaš ráhkkaneaddji forum 2013:s vuolggahuvvojit New Yorkas .
Sametinget har arbeidet med å få på plass et fullstendig kvalitetssikret og oppdatert valgmanntall hvert andre år .	Sámediggi lea bargan ollislaš ja kvalitehta dáfus sihkkarastojuvvon ja áigeguovdilastojuvvon jienastuslogu sadjái oažžumiin juohke nuppi jagi .
Dette er en oppfølging av plenumssak 40/07 .	Dát lea dievasčoahkkinášši 40/07 čuovvoleapmi .
Sametinget har inngått avtale med EDB Ergo Group om systemetablering av et oppdatert valgmanntall , forarbeid før trykking , trykking og etterbehandling , og fraktkostnader ved utsendelse til aktuelle kommuner .	Sámediggi lea dahkan šiehtadusa EDB Ergo Group:in vuogádaga ásaheami ektui jienastuslogu várás , ovdabarggu ektui ovdal deaddileami ja maŋŋá meannudeapmái ja fievrridangoluid sáddema ektui guoskevaš gielddaide .
Lulesamisk-norsk / norsk-lulesamisk ordbok er ferdigstilt og Sametinget vil også kjøpe rettigheter til den digitale utgivelsen av ordboken .	Julevsámi-dáru / dáru-julevsámi sátnegirji lea gárvvistuvvon ja Sámediggi áigu oastit vuoigatvuođaid digitála sátnegirjji almmuheapmái .
I revidert budsjett for 2011 avsettes kr 1 510 000 til nevnte formål .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 1 510 000 ru namuhuvvon ulbmilii .
Spesielle prosjekter Spesielle prosjekter Benevnelse Sum	Earenoamáš prošeavttat Erenoamáš prošeavttat Čilgehus Sum
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling Refordel .	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 1 600 000 ved revidert budsjett 2011 til bedre service til brukerne .	2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 1 600 000 ru buoret bálvalussii geavaheddjiide .
Sametinget har gjort en rammeavtale med Making Waves som har fått jobben med å utforme nettsidene .	Sámediggi lea šiehttan rámmašiehtadusa Making Waves nammasaš ásahusain mii galgá hábmet neahttasiidduid .
De nye nettsidene skal lanseres i løpet av høsten 2011 .	Ođđa neahttasiiddut galget rahppot 2011 čavčča .
Nettsidene skal formidle informasjon om Sametingets politikk og understøtte Sametingets virksomhet på en slik måte at brukerne raskt og enkelt får svar på sine spørsmål , får bistand til saksbehandling og aktivt kan bidra til å utforme Sametingets fremtidige politikk .	Neahttasiiddut galget addit dieđuid Sámedikki politihka birra ja doarjut Sámedikki doaimma dainna lágiin ahte geavaheaddjit jođánit ja álkit ožžot vástádusaid iežaset gažaldagaide , ožžot veahki áššemeannudeapmái ja aktiivvalaččat besset mielde hábmet Sámedikki boahttevaš politihka .
I slutten av 2010 bevilget Utdanningsdirektoratet kr 2 000 000 til kompetanseheving i den samiske skolen i forbindelse med Kunnskapsløftet – samisk , hvor målgruppen er lærere i grunnopplæringen .	2010 loahpas juolludii Oahpahusdirektoráhtta 2 000 000 ru gelbbolašvuođaloktemii sámi skuvlii Máhttolokten – Sámi oktavuođas , ja olahusjoavku leat vuođđooahpahusa oahpaheaddjit .
I følge tildelingsbrevet fra Utdanningsdirektoratet skal midlene stimulere til kompetanseheving som fremmer samisk språk og kultur i den samiske skolen .	Oahpahusdirektoráhta juolludusreivve mielde galgá ruhta movttiidahttit gelbbolašvuođaloktemii mii ovddida sámegiela ja sámi kultuvrra sámi skuvllas .
Siden midlene ble bevilget av Utdanningsdirektoratet i slutten av 2010 , førte dette til at de ikke ble benyttet i 2010 .	Dan geažil go Oahpahusdirektoráhtta juolludii ruđa 2010 loahpas , de ii šaddan ruhta geavahuvvot 2010:s .
Det avsettes derfor kr 2 000 000 ved revidert budsjett 2011 til kompetanseheving i Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Danne várrejuvvo 2011 reviderejuvvon bušeahtas 2 000 000 ru gelbbolašvuođaloktemii sámi skuvllas Máhttolokten – Sámi oktavuođas .
Midlene benyttes iht. tildelingsbrevet fra Utdanningsdirektoratet .	Ruhta geavahuvvo Oahpahusdirektoráhta juolludusreivve mielde .
Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álggahus
Budsjett er en plan for anskaffelse og anvendelse av ressurser , samtidig som det er et viktig kontrollog oppfølgingsverktøy i Sametingets økonomistyring .	Bušeahtta lea resurssaid háhkan- ja geavahanplána , dan seammás go dat lea deaŧalaš bearráigeahččanja čuovvolangaskaoapmi Sámedikki ekonomiijastivremis .
Budsjettet viser de økonomiske konsekvensene av planene for gitt budsjettperiode , derfor fremmer Sametingsrådet revidert budsjett 2011 .	Bušeahtta čájeha makkár ekonomalaš váikkuhusat plánain leat addojuvvon bušeahttaáigodahkii , danne ovddida Sámediggeráđđi reviderejuvvon bušeahta jahkái 2011 .
Ved årsavslutning 2010 viser det seg at Sametinget har en ubenyttet egenkapital på kr 3 648 638 og et regnskapsmessig overskudd på kr 9 397 652 .	Čájeha ahte Sámedikkis jahkeloahpas 2010 lei geavatkeahtes ieškapitála 3 648 638 ru ja rehketdoalu dáfus lei 9 397 652 badjebáza .
Det betyr at Sametinget ved revidert budsjett 2011 kan fordele totalt kr 13 046 290 .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas sáhttá juohkit oktiibuot 13 046 290 ru. .
Merknader	Mearkkašumit
Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Ronny Wilhelmsen , Willy Ørnebakk og Ragnhild Melleby Aslaksen , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Ann-Mari Thomassen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen , Jarle Jonassen , medlemmet fra Árja Alf Isaksen og medlemmet fra Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) Marie Therese Nordsletta Aslaksen fremmer følgende merknad : Da Sametinget gjennom samarbeidsavtalen med Finnmarks fylkeskommune engasjerte seg i prosjektet Sápmi Music lå det inne en forutsetning om at prosjektet skulle evalueres .	Lávdegotti eanetlohku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Ronny Wilhelmsen , Willy Ørnebakk ja Ragnhild Melleby Aslaksen , Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) lahtut Ann-Mari Thomassen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen , Jarle Jonassen , Árja lahttu Alf Isaksen ja Sámit MáttaNorggas lahttu Marie Therese Nordsletta Aslaksen ovddidit čuovvovaš mearkkašumi : Dalle go Sámediggi ovttasbargošiehtadusa bokte Finnmárkku fylkkagielddain doarjjui prošeavtta Sápmi Music , de lei eaktun ahte prošeakta galggai evaluerejuvvot .
Komiteen kan ikke se at denne evalueringen er gjennomført , og forutsetter at dette blir fulgt opp fra samarbeidspartnerne sin side .	Lávdegoddi ii sáhte oaidnit ahte dát evalueren livčče dahkkojuvvon , ja eaktuda ahte dat čuovvoluvvo ovttasbargobeliid bealis .
Komiteens mindretall , medlemmene fra NSR , fremmet følgende merknader : Komiteens mindretall ser det som naturlig at en melding om internasjonal virksomhet skal ligge til grunn for etablering av eventuell internasjonal representasjon for Sametinget i New York eller andre steder .	Lávdegotti unnitlohku , NSR lahtut , ovddidit čuovvovaš mearkkašumi : Lávdegotti unnitlogu mielas lea lunddolaš ahte dieđáhus riikkaidgaskasaš doaimma birra galgá leat vuođđun vejolaš riikkaidgaskasaš ovddastusa ásaheami oktavuođas Sámediggái New York:s dahje eará Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Sametingsrådet har varslet at det vil komme en ny internasjonal melding .	Sámediggeráđđi lea dieđihan ahte boahtá ođđa riikkaidgaskasaš dieđáhus .
Rådsmedlem Vibeke Larsen bekreftet under fremleggelse av sak 22/11 Revidert budsjett mandag 23. mai at eksisterende melding gjelder inntil ny melding er vedtatt .	Ráđđelahttu Vibeke Larsen duođaštii dan go ovddidii ášši 22/11 Reviderejuvvon bušeahtta , vuossárgga miessemánu 23. b. ahte dálá dieđáhus gusto dassážii go ođđa dieđáhus lea mearriduvvon .
Gjeldende melding for det internasjonale området er dermed Sametingsrådets melding om internasjonale satsingsområder – Utvikling for urfolks framtid , som ble vedtatt av plenum i sak 49/06 .	Gustovaš dieđáhus riikkaidgaskasaš suorggi birra leage nu Sámediggeráđi dieđáhus riikkaidgaskasaš áŋgiruššansurggiid birra - Álgoálbmogiid boahtteáiggi ovddideapmi , mii mearriduvvui dievasčoahkkimis áššis 49/06 .
Sametingsrådet vil , i samarbeid med Sametinget i Finland og Sametinget i Sverige , jobbe for at SPR får en slik representasjon finansiert av EUparlamentet .	Sámediggeráđđi háliida , ovttasráđiid Suoma ja Ruoŧa sámedikkiiguin , bargat dan ala ahte SPR oažžu dán lágan ovddastusa maid EU-parlameanta ruhtada .
Som parlamentariske forsamlinger kan SPR med fordel være tilstede der de nasjonale parlamentene er representert .	Parlamentáralaš čoahkkimin sáhttá SPR ovdamuniin leat sajis doppe gos našonála parlameanttat leat ovddastuvvon .
Dette vil gi økt status for SPR , samtidig som det gir muligheter til å arbeide i et nettverk med informasjonsflyt og kontakter .	Dát attášii SPRii buoret stáhtusa , seammás go dat addá vejolašvuođaid bargat dakkár fierpmádagas gos dieđut johtet ja oktavuođat čadnojuvvojit .
Dette innebærer også et nærmere samarbeid med fylkeskommunene sett i forhold til deres tilstedeværelse i EU-systemet .	Dát mearkkaša maiddái lagat ovttasbarggu fylkkagielddaiguin go geahččá daid leahkima EU vuogádagas .
Dette vil være med på å styrke Sametingets kompetanse vedrørende regelverk og rammer for næringsvirksomhet , en stadig større del av disse utformes nå i EU .	Dát lea mielde nannemin Sámedikki gelbbolašvuođa ealáhusdoaimma njuolggadusaid ja rámmaid ektui , go dađistaga stuorát oasi dain dál hábme EU .
Sametinget vil på denne måten bli bedre i stand til å informere overfor Sametingets representanter , bedrifter og allmennheten om de konsekvenser disse lover og regelverk har for aktuell næringsvirksomhet .	Dainna lágiin sáhttá Sámediggi buorebut juohkit dieđuid Sámedikki áirasiidda , fitnodagaide ja álbmogii daid váikkuhusaid birra mat dáin lágain ja njuolggadusain leat guoskevaš ealáhusdoibmii .
Sametingsrådet vil også , i samarbeid med andre , jobbe for å forbedre de russiske samenes situasjon gjennom å påvirke komiteer som arbeider med EUs forhold til Russland .	Sámediggeráđđi háliida maiddái , ovttasráđiid earáiguin , bargat dan ala vai sámiid dilli Ruošša bealde buoriduvvo dan bokte ahte váikkuhit komiteaid mat barget EUs Ruošša ektui .
I Samisk parlamentarisk råd er det fattet vedtak som uttrykker prioriteringer og koordinering av det internasjonale arbeidet , derfor	Danne vállje lávdegotti unnitlohku guorrasit eanaš daid evttohusaide maid Sámediggeráđđi lea ovddidan . Nuoraj TV fásta poastan Sámedikki bušehttii
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 82 av 147	84 siidu 149 siiddus
Komiteens mindretall konstaterer at Sametingsrådet i sitt forslag til revidert budsjett har fulgt opp flere av NSRs forslag fra behandlingen av ordinært budsjett 2011 og 2010 , til tross for at disse forslagene da ble nedstemt .	Sámedikki 2011 bušeahtas lea Sámediggi mearridan sierra strategiijaid maid bokte sihkkarastit ja ovddidit ealli ja girjás sámi dáidda- ja kultureallima . Okta strategiijain lea sámi mediafálaldaga nannen mátta- , julev- ja davvisámi giellaguovlluin .
Komiteens mindretall velger derfor å slutte seg til store deler av forslaget fra Sametingsrådet .	Lávdegotti unnitlohku čujuha ahte erenoamáš dárbu lea ovddidit girjás mediafálaldaga julevsámegillii .
I NRK Sápmi er det to radiosendinger ukentlig , og en sjelden gang TV-innslag på lulesamisk .	NRK . Sámis leat guokte radiosáddaga vahkkosaččat , ja TV:s ii leat olus mihkkege julevsámegillii .
Lokalavisa Nord-Salten skriver en side på lulesamisk i sin ukentlige utgivelse .	Báikkálaš áviisa Nord-Salten čállá siiddu julevsámegillii vahkkosaš áviissas .
Nuoraj TV var et internettbasert medietilbud på lulesamisk for og av ungdom etablert i 2010 .	Nuoraj TV lea mediafálaldat interneahtas julevsámegillii nuoraid várás ja maid nuorat leat ásahan 2010:s .
Tilbudet måtte imidlertid legges ned fra årsskiftet 2010-2011 på grunn av manglende bevilgninger til driften .	Fálaldaga fertejedje dattetge heaittihit jahkemolsumis 2010-2011 dan geažil go eai ožžon doarvái juolludusaid doibmii .
Komiteens mindretall mener dette var et veldig godt tilbud som fikk stor oppmerksomhet av samiske barn og unge .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte dát lei hui buorre fálaldat mas sámi mánát ja nuorat ollu beroštedje .
Komiteens mindretall mener at det generelt må satses på å få flere medietilbud på lulesamisk for å styrke språket .	Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte oppalaččat ferte áŋgiruššat dan ektui ahte oažžut eanet mediafálaldaga julevsámegillii giela nannema dihte .
Spesielt er det viktig å satse på medietilbud til lulesamiske barn og ungdom .	Erenoamážit lea deaŧalaš áŋgiruššat mediafálaldaga oččodemiin julevsámi mánáide ja nuoraide .
Disse medlemmene av komiteen oppfordrer sametingsrådet å sikre finansieringen av Nuoraj TV på sametingets budsjett for 2012 slik at dette tilbudet gjenåpnes for språkutviklingen for lulesamisk språk .	Dát lahtut lávdegottis ávžžuhit Sámediggeráđi sihkkarastit ruhtadeami Nuoraj TV:ii Sámedikki 2012 bušeahtas vai dán fálaldagain sáhttá fas joatkit julevsámegiela ovddideami dihte .
Komiteen oppfordrer sametingsrådet å søke samarbeid om finansieringen med Nordland fylkeskommune , Tysfjord kommune og Kulturdepartementet .	Lávdegoddi ávžžuha Sámediggeráđi ovttasbargat ruhtadeami ektui Norlándda fylkkasuohkaniin , Divttasvuona suohkaniin ja Kulturdepartemeanttain .
Forslag Forslag 1	Evttohusat Evttohus 1
Forslag fra Arbeiderpartiet sametingsgruppe ( AP . )	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb . )
, Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) , Arja , Norske samers riksforbund ( NSR ) og Fremskrittspartiet ( FrP ) Lønnsfrys Sametinget vedtar at lønn til sametingsrådet , politiske rådgivere og plenumsleder fryses inntil Sametinget har behandlet den pågående evalueringen .	, Sámit Mátta-Norggas , Árja , Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) ja Ovddádusbellodaga evttohus Bálkáovdáneami bisseheapmi Sámediggi mearrida ahte Sámediggeráđi , politihkalaš ráđđeaddiid ja dievasčoahkkinjođiheaddji bálkká ovdáneapmi bissehuvvo dassážii go Sámediggi lea meannudan dan čuovvu evaluerema .
Forslag 2	Evttohus 2
Forslag fra Arbeiderpartiet sametingsgruppe ( AP . )	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb . )
, Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) , Arja og Norske samers riksforbund ( NSR . ) Ny post 211 , tabell 6.2 Direkte tilskudd : 211 Sápmi Music 500.000 Finansiering : Post 01 Driftsutgifter administrativt nivå 250.000 , tabell 10.2 , post 500 , regional utvikling 250.000 Forslag 3	, Sámit Mátta-Norggas , Árja ja Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) evttohus Ođđa poasta 211 , tabealla 6.2 Njuolggo doarjagat : 211 Sápmi Music 500.000 Ruhtadeapmi : Poasta 01 Hálddahusdási doaibmagolut 250.000 ru , tabealla 10.2 , poasta 500 , regionála ovddideami 250.000 ru. .
Forslag fra Arbeiderpartiet sametingsgruppe ( AP . )	Evttohus 3 Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb . )
, Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) og Arja Driftsutgifter administrativt nivå , post 01 2. avsnitt strykes .	, Sámit Mátta-Norggas ja Árja evttohus Hálddahusdási doaibmagolut , poasta 01 Nubbi teakstaoassi sihkkojuvvo .
Nytt 2. avsnitt : Sametinget vil føre en politikk som ivaretar samenes felles interesser ved inngåelse av forpliktende internasjonale avtaler .	Ođđa nubbi teakstaoassi : Sámediggi áigu fievrridit dakkár politihka mainna gozihit sámi oktasaš beroštumiid dan oktavuođas go dahkkojuvvojit geatnegahtti riikkaidgaskasaš šiehtadusat .
Denne kapasiteten må styrkes .	85 siidu 149 siiddus
Forslag 4	Evttohus 4
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Kap / post	Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) evttohus Kap / poasta
Tekst	Teaksta
Utvekslingsordning elever 4.2.2/10103 ( ny post ) 6.2.1/20211 Samisk hus , Senja 6.2.1/20215 Alta Siida ( ny post ) 6.3.1.4/20050 Sjøsamisk tun Porsanger 9.3/45100 • Kautokeino og Máze aktivitetssentre Pensjonistforeningen i Nesseby Kåfjord , Birtavarre • Spansdalen grendehusforening Storfjord kommune • Snåsa kommune Arran lulesamiske senter Alta giellaguovddas 9.3/45100 • Samisk hus i Oslo 16.1/1120 16.4 /	Ohppiid lonuhallanortnet ( ođđa poasta ) Sáčča Sámi viessu Álttá Siida ( ođđa poasta ) Mearrasámi šillju 6.3.1.4/20050 Porsáŋggus 9.3/45100 • Guovdageainnu ja Máze doaibmaguovddážat Unjárgga penšonisttaid searvi Gáivuotna , Birtavárri • Ruŋggu giliviessosearvi Omasvuona suohkan • Snoasa suohkan Árran julevsámi guovddáš Álttá giellaguovddáš 9.3/45100 • Oslo sámi viessu 4.2.2/10103 6.2.1/20211 6.2.1/20215 16.1/1120 16.4 /
Kontrollutvalget Bivdi	Bearráigeahččanlávdegoddi Bivdi
Spesielle prosjekter Driftsutgifter administrasjon	Sierra prošeavttat Hálddahusa doaibmagolut
Forslag 5	Evttohus 5
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Sametingets fordeling av mindreforbruk 2011 , 13 046 290 , fordeles slik : Post 5.2.1 Fond Benevnelse Språk , tospråklighetstilskudd	Ovddádusbellodaga evttohus Sámediggi juogada 2011:s dan mii ovddit bušeahtas lea unnit geavahuvvon , 13 046 290 ru ná : Poasta Namahus 5.2.1 Giella , guovttegielatdoarjja Foanda
Forslag 5 000 000 8 046 290	Evttohus 5 000 000 8 046 290
Komiteens tilrådning	86 siidu 149 siiddus
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit eaige evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi mearrádusárvalusa .
 Forslaget ble enstemmig vedtatt Forslag 6 , representantene Willy Ørnebakk , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Aili Keskitalo , NSRs Sametingsgruppe , Alf Isaksen , Árja	Evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat . Evttohus 6 , Airrasat Willy Ørnebakk , BB:a sámediggejoavku , Ail i Keskitalo NSR sámediggejoavku ja Alf Isaksen , Árja
Bevilgningen avklares gjennom dialog med Finnmark fylkeskommune .	Juolludus čielggaduvvo Finnmárkku fylkkagielddain gulahallamiin .
Sametinget har gjennom samarbeidsavtalen med Finnmarks fylkeskommune engasjert seg i prosjektet Sápmi Music hvor det forutsettes at prosjektet skal evalueres .	Sámediggi lea ovttasbargošiehtadusa bokte Finnmárkku fylkkkagielddain searvvahuvvon prošektii Sápmi Music , ja eaktuduvvo ahte prošeakta evaluerejuvvo .
Evalueringen er ikke gjennomført , og det forutsettes at dette blir fulgt opp fra samarbeidspartnerne sin side .	Evalueren ii leat čađahuvvon , ja eaktuduvvo ahte dát čuovvoluvvo ovttasbargobeliid bealis .
Post 500 økes med kr 250 000 og post 01 Driftsutgifter reduseres med kr 250 000 .	Postii 500 lasihuvvo 250 000 ru ja poasttas 01 Doaibmagolut váldojuvvo 250 000 ru. .
III Votering  Av 39 representanter var 30 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 30 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : . Forslag 5 ble forkastet med 27 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 5 hilgojuvvui 27 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Forslag 4 ble forkastet med 19 stemmer .	Evttohus 4 hilgojuvvui 19 jienain .
11 stemte for .	11 jienastedje beali .
Forslag 3 ble vedtatt med 16 stemmer . 14 stemte mot .	Evttohus 3 mearriduvvui 16 jienain 14 jiena vuostá .
Forslag 2/6 ble vedtatt med 27 stemmer . 3 stemte mot .	Evttohus 2/6 mearriduvvui 27 jienain 3 jiena vuostá .
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Evttohus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Komiteens tilrådning ble vedtatt med 27 stemmer . 3 stemte mot .	Lávdegotti ráva mearriduvvui 27 jienain 3 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
1 Innlegg Willy Ørnebakk , til forr. orden Olaf Eliassen , til forr. orden Ragnhild Melleby Aslaksen , saksordfører	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii Olaf Eliassen , čoahkkinortnegii 1 Ragnhild Melleby Aslaksen , áššejođiheaddji
2 Ragnhild Melleby Aslaksen Rolf Johansen	Ragnhild Melleby Aslaksen 2 Rolf Johansen
Sten Erling Jønsson Aili Keskitalo	Sten Erling Jønsson Jørn Are Gaski
Aili Keskitalo Per Andersen Bæhr Willy Ørnebakk	87 siidu 149 siiddus 3 Anders Somby jr. .
Silje Karine Muotka Gunn-Britt Retter Aili Keskitalo Ann-Mari Thomassen Ragnhild Melleby Aslaksen Willy Ørnebakk Sten Erling Jønsson Ragnhild Melleby Aslaksen Aili Keskitalo Ragnhild Melleby Aslaksen Aili Keskitalo Rolf Johansen Sten Erling Jønsson Willy Ørnebakk Ragnhild Melleby Aslaksen Geir Tommy Pedersen Rolf Johansen Olaf Eliassen	Silje Karine Muotka Gunn-Britt Retter Aili Keskitalo Ann-Mari Thomassen Ragnhild Melleby Aslaksen Willy Ørnebakk Sten Erling Jønsson Ragnhild Melleby Aslaksen Ann-Mari Thomassen Ragnhild Melleby Aslaksen Aili Keskitalo Rolf Johansen Sten Erling Jønsson Willy Ørnebakk Ragnhild Melleby Aslaksen Geir Tommy Pedersen Rolf Johansen Olaf Eliassen
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 86 av 147	88 siidu 149 siiddus
Sametinget kan forvalte post 50-midler tildelt fra departementene fritt .	Sámediggi sáhttá hálddašit poastta 50 ruđaid maid lea ožžon departemeanttain friija .
Dette gjelder ikke øremerkede midler som kommer fra andre departementale poster , så som postene 22 og 72 .	Dát ii guoskka merkejuvvon ruđaide mat bohte eará departemeantapoasttain , nugo poasttain 22 ja 72 .
Tilleggsbevilgningene vil likevel tas med i det reviderte budsjettet .	Lassijuolludusat váldojuvvojit dattetge mielde reviderejuvvon bušeahtas .
Det vises for øvrig til Sametingets årsregnskap og Sametingets årsmelding 2010 sak 008/11 .	Čujuhit muđui Sámedikki jahkerehketdollui ja Sámedikki 2010 jahkedieđáhussii , ášši 008/11 .
Sametingets regnskap for 2010 viser et regnskapsmessig overskudd på kr 9 397 652 .	Sámedikki 2010 rehketdoallu čájeha rehketdoalu dáfus badjelbáhcaga mii lea 9 397 652 ru. .
I tillegg har Sametinget ubenyttet egenkapital på kr 3 648 638 å refordele .	Dasa lassin lea Sámedikkis geavatkeahtes iežaskapitála 3 648 638 ru juohkin láhkai .
Det vil si at Sametinget ved revidert budsjett for 2011 har totalt kr 13 046 290 å refordele .	Dat mearkkaša dan ahte Sámedikkis reviderejuvvon bušeahtas 2011 lea oktiibuot 13 046 290 ru maid sáhttá juohkit .
Fordeling av ekstra tildelinger og refordeling av budsjettet for 2011 fremgår av nedenforstående tabeller med tilhørende omtale av de enkelte poster .	Liige juolludusaid juohkin ja ođđasis juohkin bušeahtas 2011 oidno tabeallain vuolábealde ja válddahus ovttaskas poasttaid birra maid lea vuolábealde .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Sámedikki ollislaš sisaboađut ja golut Sámedikki boađut ja golut buohkanassii Bušeahtta -11 Liigejuolludeap
Side 87 av 147	Ođđasisjuog .
Rev-bud 2011	Rev . 11 buš-
Driftsinntekter Bevilgninger fra departementene Avkastning Samefolkets fond	Doaibmaboađut Departemeanttaid juolludusat Sámeálbmotfoanda
Sum driftsinntekter	Doaibmaboađuid submi
Sum virkemidler	Váikkuhangaskaomiid submi
Sum driftsinntekter - virkemidler	Doaibmaboađuid - Váikkuhangaskaomiid submi
Virkemidler Opplæring Språk Kultur Næring Miljø- og kulturvern Helse- og sosialsatsing Regionalutvikling Internasjonalt og samisk samarbeid Samiske organisasjoner Andre virkemidler Samefolkets fond Andre tiltak	Váikkuhangaskaoamit Oahpahus Giella Kultuvra Ealáhus Birasgáhtten ja kultursuodjalus Dearvvašvuođa- ja sosiálaáŋgiruššan Regionalá ovddideapmi Riikaaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámi organisašuvnnat Eará váikkuhangaskaoamit Sámeálbmotfoanda Eará doaibmabijut
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 88 av 147	89 siidu 149 siiddus
Opplæring Samletabell - Samisk opplæring Benevnelse	Oahpahus Čoahkketabealla - Sámegiel oahpahus Čilgehus
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 2 155 290 ved revidert budsjett 2011 til tilskudd til ordinære læremidler for grunnopplæringen .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 2 155 290 ru doarjjan vuođđoskuvlla dábálaš oahpponeavvuide .
Stipend for høyere utdanning	Stipeanda alit ohppui
Under kapittel 4.2.2.2 , post 10102 Stipend for høyere utdanning er ett av prioriteringer for 2011 noe uklar .	Kapihttalis 4.2.2.2 , poasta 10102 Stipeanda alit ohppui lea okta vuoruhemiin jahkái 2011 veaháš eahpečielggas .
Dette gjelder følgende prioritering ; ” Rehabiliteringsstipend – øremerket 150 000 ” .	Dat guoská čuovvovaš vuoruheapmái ; ” Veajuiduhttin stipeanda – das várrejuvvon 150 000 ru ” .
Det vil derfor være nødvendig å endre kulepunktet under prioriteringen rehabiliteringsstipend til :  Rehabiliteringsstipend – øremerket 150 000 , herunder er videreutdanning innen demens og alderspsykiatri , videreutdanning i psykisk helsearbeid og videreutdanning i relasjons – nettverksarbeid prioritert .	Danne lea dárbu rievdadit kuvlačuoggá vuoruheamis veajuiduhttin stipeanda leat ná : Veajuiduhttin stipeanda – das várrejuvvon 150 000 ru , dás lea vuoruhuvvon viidáset oahppu demeansa ja boarrásiid psykiatriijas , viidáset oahppu psykálaš dearvvasvuođa barggus ja viidáset oahppu fierpmádatbarggu oktavuođas .
Samisk læremiddelportal Samisk læremiddelportal Post 105	Sámi oahpponeavvoportála Sámi oahpponeavvouskkádat Poasta 105
Benevnelse	Čilgehus
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 400 000 ved revidert budsjett 2011 til Samisk læremiddelportal for å oversette nettstedet til lule-og sørsamisk .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 400 000 ru Sámi oahpponeavvoportála neahttasiidduid jorgaleapmái julev- ja máttasámegillii .
Tiltaket var planlagt gjennomført i 2010 , men på grunn av utfordringer med å få tak i oversettere måtte arbeidet utsettes .	Doaibmabidju lei plánejuvvon čađahuvvot 2010:s , muhto hástalusaid geažil oažžut jorgaleddjiid fertii bargu maŋiduvvot .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 89 av 147	90 siidu 149 siiddus
Språk Samletabell - Samisk sptåk Benevnelse	Giella Čoahkketabealla - Sámegiella Čilgehus
Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd	Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Språkprosjekter innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk Søkerbaserte tilskudd - Samisk språk Post 151 152	Giellaprošeavttat sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde Ohcanvuđot doarjagat - Sámegiella Poasta 151 152
Benevnelse	Čilgehus
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 951 000 ved revidert budsjett 2011 til språkprosjekter innenfor forvaltningsområdet .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 951 000 ru giellaprošeavttaide siskkobealde giellahálddašanguovllu .
Det avsettes kr 440 000 ved revidert budsjett 2011 til språkprosjekter utenfor forvaltningsområdet .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 440 000 ru giellaprošeavttaide olggobealde giellahálddašanguovllu .
Kultur Samletabell - Samisk Kultur Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd Kunstneravtalen	Kultuvra Čoahkketabealla - Sámi kultuvra Čilgehus
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Side 90 av 147	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Museer Museer Post	91 siidu 149 siiddus
Benevnelse 21003 21004 21008 21009 21010 21011	Museat Museat Poasta 21003 21004 21008 21009 21010 21011
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
I tråd med vedtak i sak 06/07 Delutredning for samisk museumsvirksomhet i Nordre Nordland og Troms avsettes det kr 600 000 i revidert budsjett 2011 til Senter for nordlige Folk AS post 21011 .	Ášši 06/07 Sámi museadoaimma oassečielggadus Davvi Norlánddas ja Romssas mearrádusa ektui várrejuvvo 600 000 ru jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas Davviálbmogiid guovddážii OS . / Senter for nordlige Folk AS poasta 21011 .
Søkerbaserte tilskudd - kulturutvikling Søkerbaserte tilskudd - Samisk kultur Post 200 201 212 213	Ohcanvuđot doarjja - kulturovddideapmi Ohcanvuđot doarjja - Sámi kultuvra Poasta 200 201 212 213
Benevnelse	Čilgehus
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Refordel .	Ođđasisj .
Det foreslås følgende tillegg i kapittel 6.3.1.4 Andre kulturtiltak , post 20050 under prioritering for 2011 : Deltakelse med damelandslag i internasjonale idrettsarrangement .	Evttohuvvo čuovvovaš lasáhus kapihttalis 6.3.1.4 Eará kulturdoaibmabijut , poastta 20050 vuoruhemiin : Nissonriikasearvvi searvan riikkaidgaskasaš valáštallandoaluide .
Prosjektstøtte til markering av Beaivváš Sámi Našunálateáhters 30 års jubileum i 2011 .	Prošeaktadoarjja Beaivváš Sámi Našunálateáhtera 30-jagi doaluide 2011:s .
Det avsettes kr 1 240 000 ved revidert budsjett 2011 til tilskudd til andre kulturtiltak .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 1 240 000 ru doarjja eará kulturdoaibmabijuide .
Næring Samletabell - Næring Benevnelse	Ealáhusat Čoahkketabealla - Ealáhusat Čilgehus Njuolgga doarjagat Ohcanvuđot doarjja Árvoháhkanprográmma Duodješiehtadus Submi
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Side 91 av 147 Søkerbaserte tilskudd - næringsutvikling Post	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Benevnelse	92 siidu 149 siiddus
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
I arbeidet med Sametingets melding om næringsutvikling som legges fram i løpet av 2011 er det avdekket store utfordringer med fraflytting fra samiske områder ( spesielt kvinner og ungdom ) , store endringer i næringsstrukturen , lav etableringshyppighet og et marginalt næringsliv .	Barggus Sámedikki dieđáhusain ealáhusovddideami birra mii biddjojuvvo ovdan jagis 2011 , leat ilbman stuorra hástalusat eretfárrema ektui sámi guovlluin ( erenoamážit fárrejit nissonolbmot ja nuorat ) , stuorra rievdadusat ealáhusstruktuvrras , unnán ásaheamit ja unnán ealáhusat .
Det er derfor et behov for økt satsing på å styrke næringer som bidrar til at kvinner og ungdom blir boende og kommer tilbake til de samiske områdene , samtidig som arbeidet med entreprenørskap , nyskaping og nyetableringer styrkes .	Danne lea dárbu eanet áŋgiruššat dakkár ealáhusaid nannemiin maid olis bisuhivčče nissonolbmuid ja nuoraid guovllus ja oččošeimmet sin boahtit ruovttoluotta sámi guovlluide , ja dasto bargat ealáhushutkamiin , ođđa háhkamiin ja ođđa ásahemiid nannemiin .
Det avsettes kr 500 000 ved revidert budsjett 2011 til variert næringsliv .	Jagis 2011 várrejuvvo 500 000 ru reviderejuvvon 2011 bušeahtas juohkelágan ealáhusaide .
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 500 000 ved revidert budsjett 2011 til Verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv for å gjennomføre flere etablererprogram og etablereroppfølging .	Jagi 2011 bušeahtas várrejuvvo 500 000 ru Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmii ja sámi mátkeealáhusaide máŋga ásahanprográmma ja ásaheddjiid čuovvoleapmái .
Arealer , miljø- og kulturvern Spesifisering av krav for søkerbaserte tilskudd til samisk kulturminnevern kapittel 8.2.1 .	Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Ohcanvuđot doarjjaortnega gáibádusa válddahallan sámi kulturmuitosuodjaleapmi kapihtal 8.2.1 .
I Sametingets budsjett 2011 er det avsatt kr 2 000 000 til post 40000 Samisk kulturminnevern .	Sámedikki 2011 bušeahtas lea várrejuvvon 2 000 000 ru postii 40000 Sámi kulturmuitosuodjaleapmi .
Ordningen hadde en søknadsfrist 1. februar 2011 .	Ortnegis lei ohcanáigemearrin guovvamánu 1. b. 2011 .
På bakgrunn av at det blir igjen midler på ordningen foreslås det å sette en ny søknadsfrist til 1. september 2011 .	Dán vuođul leat báhcán ruđat ortnegii ja evttohuvvo ahte biddjojuvvo ođđa ohcanáigemearri čakčamánu 1. b. 2011 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 92 av 147	93 siidu 149 siiddus
For revidert budsjett 2011 gis det tilskudd til to prosjekter .	Reviderejuvvon 2011 bušeahtas addojuvvo doarjja guovtti prošektii .
Et prosjekt innen samisk bygningsvern og et rettet mot registrering av andre samiske kulturminner .	Sámi huksensuodjalusprošektii ja eará sámi kulturmuittuid registreremii .
Hvert prosjekt tildeles inntil kr 200 000 og skal oppfylle kravene for tilskudd .	Goappašiid prošeavttaide juolluduvvo gitta 200 000 ru ja dat galget deavdit doarjjaeavttuid .
Lokal deltakelse prioriteres .	Báikkálaš searvan vuoruhuvvo .
 Restaurering av én samisk bygning / lokalitet med samlet bygningsmasse .	Sámi vistti / lokalitehta ođasteapmi Báikkálaš searvan vuoruhuvvo .
Tildelingskriterier : Nytt kulepunkt :  Søknadsfrist 1. september 2011 .	Juolludaneavttut : Ođđa kuvlačuokkis : Ohcanáigemearri lea čakčamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Ved rapportering må UTM-sone angis for hver registrering .	Juohke raporteremis ferte UTM-ávádat almmuhuvvot .
 Sametinget skal ha tilgang til alt registreringsmateriale samt sluttrapport i digital form  For registrering av kulturminner forutsettes det at registreringer skjer i forståelse med berørte grunneiere .	Sámediggi galgá sáhttit oažžut buot registrerenávdnasiid ja maiddái loahpparaportta , digitála hámis . Kulturmuittuid registreren ferte dahkkojuvvot guoskevaš eanaeaiggádiid mieđihemiin .
Jf. Lov 9. juni 1978 nr 50 om kulturminner må registreringene og dokumentasjon ikke under noen omstendigheter føre til fysiske inngrep i kulturminner .	Geassemánu 9. b. 1978-mannosaš lága nr. 50 vuođul kulturmuittuid birra ii galgga registreren ja duođašteapmi mange láhkai duohtadit kulturmuittuid .
Dette gjelder også prøvestikking og lignende registreringsmetoder .	Dát guoská maiddái geahččalanroggamii ja sullasaš registerenvugiide .
For sistnevnte må det søkes om dispensasjon hos Riksantikvaren	Dákkár iskamiidda ferte ohcat lobi Riikaantikváras .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 93 av 147	94 siidu 149 siiddus
For bygningsvernprosjekter  For restaureringsprosjekter plikter prosjekteier å kontakte Sametingets bygningsvern-personell før oppstart av prosjekt .	Ođastanprošeavttat galget álohii raporterejuvvot nu ahte govat leat mielde mat čájehit objeavtta dili ovdal ja maŋŋá čađaheami ja dasto deaŧalaš beliid prošeavtta áigge .
Tildelingen baseres på begrunnet søknad og budsjett  Prosjekter med egenandel prioriteres  Administrasjonskostnader innvilges inntil 15 % av godkjente kostnader  Lønnskostnader ved registreringsprosjekter innvilges inntil kr 45 000 / mån / person inkludert sosiale avgifter  Timespris for egenandel / eget arbeid beregnes til kr 300.  Ca 10 % av totalt budsjett bør innefatte formidlingstiltak Regionalutvikling Samletabell - Regionalutvikling Benevnelse Regionalutvikling - andre virekmidler	Juolludus addojuvvo vuođustuvvon ohcama ja bušeahta vuođul Prošeavttat main lea iežas ruhta vuoruhuvvojit Hálddahusgollun juolluduvvo gitta 15 % rádjai dohkkehuvvon goluin Registrerenprošeavttaid bálkágoluide juolluduvvo gitta 45 000 ru mánnui olbmo nammii , mas mielde sosiálagolut Iežasoasi / iežas barggu diibmohaddi sáhttá leat eanemusat 300 ru. . Sullii 10 % ollislaš bušeahtas berre siskkildit gaskkustandoaibmabijuid Regionála ovddideapmi Čoahkketabealla - Regionála ovddideapmi Čilgehus
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
I Sametingets budsjett for 2011 kapittet 10.2 Regionalutvikling fremkommer følgende i forhold til bruken av regionale virkemidler : Regionale utviklingsmidler er midler sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som har felles finansiering med fylkeskommunene .	Sámedikki 2011 bušeahtas kapihttalis 10.2 Regionála ovddideapmi boahtá ovdan čuovvovaš regionála váikkuhangaskaomiid geavaheami ektui : Regionála ovddidanruđat leat ruđat maid Sámediggeráđđi hálddaša doaibmabijuide ja prošeavttaide mat ruhtaduvvojit ovttas fylkkagielddaiguin .
Nærmere kriterier for tilskuddene framkommer i egne tilskuddsbrev .	Lagat eavttut doarjagiidda bohtet ovdan sierra doarjjareivviin .
I revidert budsjett for 2011 endres dette til følgende : Regionale utviklingsmidler er midler sametingsrådet disponerer til tiltak og prosjekter som har felles finansiering med fylkeskommunene .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas rievdaduvvo dat leat ná : Regionála ovddidanruđat leat ruđat maid Sámediggeráđđi hálddaša doaibmabijuide ja prošeavttaide mat ruhtaduvvojit ovttas fylkkagielddaiguin .
Gjelder ikke for tiltak / prosjekter som vedrører oppfølging av handlingsplan for samiske språk .	Dát ii guoskka doaibmabijuide / prošeavttaide sámegielaid doaibmaplána čuovvoleami oktavuođas .
Nærmere kriterier for tilskuddene framkommer i egne tilskuddsbrev .	Lagat eavttut doarjagiidda bohtet ovdan sierra doarjjareivviin .
Bevilgningen avklares gjennom dialog med Finnmark fylkeskommune .	Juolludus čielggaduvvo Finnmárkku fylkkagielddain gulahallamiin .
Sametinget har gjennom samarbeidsavtalen med Finnmarks fylkeskommune engasjert seg i prosjektet Sápmi Music hvor det forutsettes at prosjektet skal evalueres .	Sámediggi lea ovttasbargošiehtadusa bokte Finnmárkku fylkkkagielddain searvvahuvvon prošektii Sápmi Music , ja eaktuduvvo ahte prošeakta evaluerejuvvo .
Det avsettes kr 250 000 ved revidert budsjett 2011 til regionalutvikling Andre virkemidler Samletabell - Andre virkemidler Benevnelse Virkemidler til Sametingsrådet disposisjon Virkemidler til plenumsledelsen disposisjon	Evalueren ii leat čađahuvvon , ja eaktuduvvo ahte dát čuovvoluvvo ovttasbargobeliid bealis . Jagi 2011 bušeahtas várrejuvvo 250 000 ru Regionlovddideapmái .
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling	Eará váikkuhangaskaoamit Čilgehus Bušeahtta -11
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Budsjett -11 Ekstra tildeling	Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 350 000 ved revidert budsjett 2011 til oppfølgning av institusjonsmeldingen til arbeidet med organisasjonsutvikling ved Saemien Sijte post 50700 .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 350 000 ru bargui organisašuvdnaovddideapmái Saemien Sijtes poasta 50700 .
Andre tiltak Samletabell - Andre tiltak Post 800 801 850 860 899	Eará doaimmat Čoahkketabealla - Eará doaibmabijut Poasta 800 801 850 860 899
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Konferanser i regi av Sametinget	Submi Konferánssat Sámedikki olis
Det avsettes kr 200 000 ved revidert budsjett 2011 til Samisk parlamentarisk råds ungdomskonferanse 2011 .	2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 200 000 ru Sámi parlamentáralaš ráđi nuoraidkonferánsii 2011 .
Sametinget i Finland ( v ) / ungdomsrådet planlegger å arrangere en samisk ungdomskonferanse i slutten av oktober 2011 , like før møtet i SPR den 9. november 2011 .	Suoma sámediggi ( nuoraidráđi bokte ) pláne lágidit sámi nuoraidkonferánssa golggotmánu loahpas 2011 , jur ovdalaš SPR čoahkkima skábmamánu 9. b. 2011 .
Forskning og utvikling , utredninger og dokumentasjonsprosjekter	Dutkan ja ovddideapmi , čielggadeamit ja duođaštanprošeavttat
Følgende nye prioriteringer for 2011 :  Ekstern utredning om sysselsettingseffekten av Sametingets kulturmidler .	Čuovvovaš ođđa vuoruheamit 2011:s Sámedikki kulturváikkuhangaskaomiid barggolašvuođabeavttu olgguldas čielggadeapmi .
 Språkundersøkelse .	Giellaiskkadeapmi .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 95 av 147	96 siidu 149 siiddus
Driftsutgifter politisk nivå Driftsutgifter politisk nivå Post 01 1010 1110 1120 1310 1510 1610 1620 1910 Sum	Politihkalaš dási doaibmagolut Politihkalaš dási doaibmagolut Poasta 01 Čilgehus 1010 1110 1120 1310 1510 1610 1620 1910 Submi
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling Refordel .	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 200 000 ved revidert budsjett 2011 til kontrollutvalget . .	2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 200 000 ru bearráigeahččanlávdegoddái .
Lønnsfrys : Sametinget vedtar at lønn til sametingsrådet , politiske rådgivere og plenumsleder fryses inntil Sametinget har behandlet den pågående evalueringen .	Bálkáovdáneami bisseheapmi : Sámediggi mearrida ahte Sámediggeráđi , politihkalaš ráđđeaddiid ja dievasčoahkkinjođiheaddji bálkká ovdáneapmi bissehuvvo dassážii go Sámediggi lea meannudan dan čuovvu evaluerema .
Driftsutgifter administrativt nivå Driftsutgifter administrasjon Post 01 Sum	Hálddahusdási doaibmagolut Hálddahusa doaibmagolut Poasta 01 Čilgehus Submi
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling Refordel .	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Sametinget ser behov for å styrke det internasjonale engasjementet .	Sámediggi oaidná dárbbu nannet riikkaidgaskasaš áŋggirdeami .
Både nasjonalt og internasjonalt forventes det stadig mer av Sametinget .	Sihke nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat sturrot vuordámušat Sámediggái .
FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014 vil kreve mye forberedelser og oppfølging av Sametinget .	ON máilmmikonferánsa álgoálbmogiid birra 2014:s gáibida olu ráhkkananbarggu ja čuovvoleami Sámedikki bealis .
Sametinget har sammen med andre urfolk foreslått en større forberedende internasjonal urfolkskonferanse i 2013 lagt til Sápmi .	Sámediggi lea ovttas eará álgoálbmogiiguin evttohan stuorát riikkaidgaskasaš ráhkkaneaddji álgoálbmotkonferánssa 2013:s Sápmái .
FN skal også igangsette et arbeid med handlingsplan for urfolk for perioden 2015 til 2030 .	ON galgá maiddái vuolggahit doaibmaplánabarggu álgoálbmogiid várás 2015 – 2030 áigodahkii .
Det er viktig at Sametinget er sentral i arbeidet med den nevnte handlingsplanen .	Seammás lea plána ovddidit riikkaidgaskasaš dieđáhusa Sámedikki dievasčoahkkimii .
Sametingets behov for kapasitet og kompetanse er derfor både internt og eksternt rettet .	Danne dárbbaša Sámediggi návccaid ja gelbbolašvuođa sihke siskkáldasat ja olggo bealde .
Sametinget vil føre en politikk som ivaretar samenes felles interesser ved inngåelse av forpliktende internasjonale avtaler .	Sámediggi áigu fievrridit dakkár politihka mainna gozihit sámi oktasaš beroštumiid dan oktavuođas go dahkkojuvvojit geatnegahtti riikkaidgaskasaš šiehtadusat .
Sametinget er pr i dag verken organisert eller bemannet på en tilfredsstillende måte som gir evne og mulighet til å ivareta samiske interesser og rettigheter i ulike internasjonale sammenhenger .	Sámediggi ii leat odne organiserejuvvon nu ahte dat dohkálaš vuogi mielde sáhtášii gozihit sámi beroštumiid ja vuoigatvuođaid sierra riikkaidgaskasaš oktavuođain eaige leat doarvái bargit dan dahkat dahje vejolašvuohtage .
Sametinget har arbeidet med å få på plass et fullstendig kvalitetssikret og oppdatert valgmanntall hvert andre år .	Sámediggi lea bargan ollislaš ja kvalitehta dáfus sihkkarastojuvvon ja áigeguovdilastojuvvon jienastuslogu sadjái oažžumiin juohke nuppi jagi .
Dette er en oppfølging av plenumssak 40/07 .	Dát lea dievasčoahkkinášši 40/07 čuovvoleapmi .
Sametinget har inngått avtale med EDB Ergo Group om systemetablering av et oppdatert valgmanntall , forarbeid før trykking , trykking og etterbehandling , og fraktkostnader ved utsendelse til aktuelle kommuner .	Sámediggi lea dahkan šiehtadusa EDB Ergo Group:in vuogádaga ásaheami ektui jienastuslogu várás , ovdabarggu ektui ovdal deaddileami ja maŋŋá meannudeapmái ja fievrridangoluid sáddema ektui guoskevaš gielddaide .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 96 av 147	97 siidu 149 siiddus
Spesielle prosjekter Spesielle prosjekter Benevnelse Sum	Earenoamáš prošeavttat Erenoamáš prošeavttat Čilgehus Sum
3,5 % Budsjett -11 Ekstra tildeling Refordel .	3,5 % Bušeahtta -11 Liigejuollud. .
Rev .	Rev .
11 bud-	11 buš-
Det avsettes kr 1 600 000 ved revidert budsjett 2011 til bedre service til brukerne .	2011 reviderejuvvon bušeahtas várrejuvvo 1 600 000 ru buoret bálvalussii geavaheddjiide .
Sametinget har gjort en rammeavtale med Making Waves som har fått jobben med å utforme nettsidene .	Sámediggi lea šiehttan rámmašiehtadusa Making Waves nammasaš ásahusain mii galgá hábmet neahttasiidduid .
De nye nettsidene skal lanseres i løpet av høsten 2011 .	Ođđa neahttasiiddut galget rahppot 2011 čavčča .
Nettsidene skal formidle informasjon om Sametingets politikk og understøtte Sametingets virksomhet på en slik måte at brukerne raskt og enkelt får svar på sine spørsmål , får bistand til saksbehandling og aktivt kan bidra til å utforme Sametingets fremtidige politikk .	Neahttasiiddut galget addit dieđuid Sámedikki politihka birra ja doarjut Sámedikki doaimma dainna lágiin ahte geavaheaddjit jođánit ja álkit ožžot vástádusaid iežaset gažaldagaide , ožžot veahki áššemeannudeapmái ja aktiivvalaččat besset mielde hábmet Sámedikki boahttevaš politihka .
I slutten av 2010 bevilget Utdanningsdirektoratet kr 2 000 000 til kompetanseheving i den samiske skolen i forbindelse med Kunnskapsløftet – samisk , hvor målgruppen er lærere i grunnopplæringen .	2010 loahpas juolludii Oahpahusdirektoráhtta 2 000 000 ru gelbbolašvuođaloktemii sámi skuvlii Máhttolokten – Sámi oktavuođas , ja olahusjoavku leat vuođđooahpahusa oahpaheaddjit .
I følge tildelingsbrevet fra Utdanningsdirektoratet skal midlene stimulere til kompetanseheving som fremmer samisk språk og kultur i den samiske skolen .	Oahpahusdirektoráhta juolludusreivve mielde galgá ruhta movttiidahttit gelbbolašvuođaloktemii mii ovddida sámegiela ja sámi kultuvrra sámi skuvllas .
Siden midlene ble bevilget av Utdanningsdirektoratet i slutten av 2010 , førte dette til at de ikke ble benyttet i 2010 .	Dan geažil go Oahpahusdirektoráhtta juolludii ruđa 2010 loahpas , de ii šaddan ruhta geavahuvvot 2010:s .
Det avsettes derfor kr 2 000 000 ved revidert budsjett 2011 til kompetanseheving i den samiske skolen i forbindelse med Kunnskapsløftet – samisk .	Danne várrejuvvo 2011 reviderejuvvon bušeahtas 2 000 000 ru gelbbolašvuođaloktemii sámi skuvllas Máhttolokten – Sámi oktavuođas .
Midlene benyttes iht. tildelingsbrevet fra Utdanningsdirektoratet .	Ruhta geavahuvvo Oahpahusdirektoráhta juolludusreivve mielde .
Behandlingen av saken ble avsluttet 09.06.2011 kl. 13.40	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 09.06.11 dii.13 . 40.
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 97 av 147	98 siidu 149 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak NKK 003/11 Ášši / Sak SP 023/11	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC 003/11 023/11
Motorisert ferdsel i utmarka i barmarkssesongen Arkivsaknr .	Mohtorfievrruiguin vuodjin meahcis bievlan Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 24. – 26.05.11 7. – 10.06.11	Áššenr. . 24. – 26.05.11 7. – 10.06.11
Saksnr. SR NKK SP 23/11	EKL DC 23/11
Saken påbegynt 08.06.11 kl. 14.40 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 08.06.11 dii 14.40 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Sametingsrådet NORUT - Alta	Sámediggeráđđi NORUT - Áltá
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget legger til grunn for et vedtak at de overordnede linjer for denne saken går tilbake på nærhet-gir-rett-prinsippet hvor lokal forankring i beslutningsprosessene er viktig , hensynet til miljøet og naturgrunnlaget for samisk kultur , tradisjonell bruk av utmarka inkludert hensynet til utvikling av bruken , tradisjonell kunnskap og overføring av den .	Sámediggi bidjá vuođđun mearrádussii ahte ášši bajimus linnját čujuhit dan prinsihppii ahte lagašvuohta addá vuoigatvuođa mas báikkálaš čatnaseapmi mearrádusproseassas lea deaŧalaš ja mas sámi kultuvrra luondduvuođus ja biras , árbevirolaš meahcceávkkástallan oktan dan mo dat ovdána ja árbediehtu ja dan viidáseappot fievrrideapmi váldojuvvojit vuhtii .
De overordnede prinsipper vil ligge til grunn for konsultasjonene om ny forskrift for barmarkskjøringen på bakgrunn av de foreslåtte tiltakene i prosjektet .	Bajimus prinsihpat leat vuođđun konsultašuvnnaide bievlavuodjinláhkaásahusa birra daid evttohusaid vuođul maid prošeavtta doaibmabijut evttohit .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 98 av 147	99 siidu 149 siiddus
Sametingsrådet viser i sin innstilling til overordnede linjer for saken om motorisert ferdsel i utmarka i barmarkssesongen .	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus : Álgu Sámediggeráđđi čujuha evttohusastis bievlavuodjima deaŧaleamos beliide .
Merknader	Mearkašumit
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen og Margit Eli Anti Oskal , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen , medlemmet fra Nordkalottfolket Toril Bakken Kåven og medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Marthinsen kom med følgende merknad : Overordne prinsipper De overordnede prinsipper for endring av loven om motorferdsel i utmark , må være at nærhet gir rett .	Lávdegotti eanetlohku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen ja Margit Eli Anti Oskal , Árjja lahttu Olaf Eliassen , Nordkalottfolket lahttu Toril Bakken Kåven ja Ovddádusbellodaga lahttu Aud Marhinsen ovddidedje čuovvovaš mearkkašumi : Bajimus prinsihpat Bajimus prinsihpat man vuođul rievdadit lága mohtorjohtolaga birra meahcis , ferte leat ahte lagašvuohta addá vuoigatvuođa .
Lokalbefolkningen i en kommune eller fylke må gis fortrinnsrett foran folk bosatt utenfor regionen .	Gieldda dahje fylkka báikkálaš álbmogis ferte leat ovdavuoigatvuohta ovddabealde olbmuid geat ásset guovllu olggobealde .
Mange oppholder seg også i flere kommuner i løpet av året .	Ollugat orrot maiddái máŋgga gielddas jagi mielde .
Uansett bør nærhetsprinsippet ligge til grunn .	Aŋkke ferte lagašvuođaprinsihppa leat vuođđun .
Kommunenes selvbestemmelse og dispensasjonsrett bør styrkes , både med tanke på utøvelse av loven og opprettelse av løypenett .	Gielddaid iešmearrideapmi ja hálddašanvuoigatvuohta berre nannejuvvot , sihke lága čađaheami ja láhtuid ásaheami ektui .
Det er kommunene som best kjenner sitt lokale område , og som dermed best kan ivareta dispensasjonsmyndigheten .	Gielddat dat dovdet iežaset báikkálaš guovllu buoremusat , ja geat danne buoremusat sáhttet fuolahit hálddašanválddi .
Dette gjelder også i forbudstiden fra 5. mai til 30 .	Nu lea maiddái gildojuvvon áigodagas miessemánu 5. b. rájes geassemánu 30. b. rádjai .
De tradisjonelle utmarksnæringer skal behandles likt .	Árbevirolaš meahcceealáhusat galget oažžut seamma meannudeami .
Reindrift og andre utmarksnæringer ( sanking , foredling og salg av bær , innlandsfisk og andre naturgoder ) er likeverdige næringer , og skal ha lik rett til ferdsel i forbindelse med sin næring .	Boazodoallu ja eará meahcceealáhusat ( murjen ja daid viidáseappot ráhkadeapmi ja vuovdin , sáivaguolásteapmi ja eará luondduriggodagat ) leat ovttaárvosaš ealáhusat , ja dain galgá seamma vuoigatvuohta johtaleapmái iežaset ealáhusa oktavuođas .
Dette innebærer at utmarksnæringer må gis direkte hjemmel i loven til transport i forbindelse med næring .	Dat mearkkaš ahte meahcceealáhusat fertejit oažžut njuolgga fievrridanlobi lágas ealáhusa oktavuođas .
Dette innbefatter også at næringer behandles likt i fredningstiden fra 5. mai til 30. juni .	Dat mearkkaša ahte ealáhus oažžu seamma meannudeami ráfáiduhttináigodagas miessemánu 5. b. rájes geassemánu 30. b. rádjai .
I dag lider næringsutøvere ved at man ikke får drive sin tradisjonelle høsting og utmarksnæring i denne avgjørende perioden .	Dál gillájit ealáhusbargit go eai beasa doaimmahit árbevirolaš meahcceávkkástallama dán deaŧalaš áigodagas .
Transport i forbindelse med kulturbasert høsting lovfestes for å sikre befolkningen å beholde det levesettet man har hatt i generasjoner .	Fievrrideapmi kulturvuđot ávkkástallama oktavuođas mearriduvvo lága bokte sihkkarastin dihtii ahte álbmot beassá eallit nu mo sii leat eallán máŋggaid buolvvaid .
Samiske næringer I mange tilfeller er utfordringen innenfor utmarksnæring det motsatte av hva DN og staten legger opp til .	Sámi ealáhusat Máŋgii lea meahcceealáhusaid hástalus áibbas eará go dan maid DN navdá .
Det er skapt et inntrykk av at presset på naturen er stort , og at det er store mengder mennesker på fjellet som kjører mye .	Lea vuolggahuvvon dakkár oaidnu ahte sisabahkkemat lundui leat stuorrát , ja ahte dievva olbmot vuojašit meanddo ollu mehciin .
Enkelte samiske næringer er avhengig av å bevege seg på barmark .	Muhtun sámi ealáhusat eai birge bievlajohtaleami haga .
Dette gjelder spesielt utmarksnæringer , som også inkluderer reindrift .	Nu lea dilli erenoamážit meahcceealáhusain , masa maiddái boazodoallu gullá .
Loven slik den er i dag , diskriminerer mellom de ulike næringene .	Dálá láhka vealaha iešguđet ealáhusaid .
Denne forskjellsbehandlingen kan ikke komiteen akseptere .	Dán erohusmeannudeami ii sáhte lávdegoddi dohkkehit .
Alle næringer må i tillegg ha en kritisk gjennomgang av sin kjøring slik at naturskader unngås .	Buot ealáhusat fertejit dárkilit guorahallat iežaset vuodjima amaset vahágahttit luonddu .
For de næringer som fortsatt har en lovfestet rett til å kjøre i næringssammenheng , har man ikke opplevd den samme drastiske tilbakegangen .	Jáhkimis lea dát okta sivain dasa . Dain ealáhusain main lága vuođul ain lea lohpi vuodjit ealáhusoktavuođas , eai leat vásihan dákkár dramáhtalaš njiedjama .
Dette er en trussel mot en av de mest tradisjonsrike deler av samisk næring og kultur .	Dát lea áittan daidda osiide sámi ealáhusas ja kultuvrras , mat leat eanemus árbevirolaččat .
Skal samisk utmarksnæring ha en mulighet til å utvikle seg , må man ha samme rettighet til å kjøre i næringsøyemed som man ser at reindrifta har .	Jus sámi meahcceealáhusain galgá leat vejolašvuohta ovdánit , de fertejit leat seamma vuoigatvuohta vuodjit ealáhus oktavuođas go dan mii bozodoalus lea .
Det er positivt at den samiske befolkning i økende grad utvikler bedrifter innenfor moderne næringer som blant annet reiseliv .	Lea buorre go sámi álbmot cegge eanet fitnodagaid ođđaáiggi ealáhusain nu go ovdamearkka dihtii mátkeealáhusas .
Mange av disse er basert på snøscooterturer på vinteren , og noen også barmarkskjøring i barmarksesongen .	Ollu dain leat vuođđuduvvon muohtaskohtervuodjimii dálvet , ja muhtumat maiddái bievalavuodjimii .
Dette kan gi arbeidsplasser i distriktene , økt stolthet og kan gi Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Dát sáhttá buvttihit bargosajiid olggobealde čoahkkebáikkiid , buoret iešdovddu ja Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 99 av 147	100 siidu 149 siiddus
økt kunnskap rundt samisk kultur .	sáhttá buoridit máhtu sámi kultuvrra birra .
Hvis dette går på bekostning av innskrenket bruk for lokalbefolkningen , vil dette diskriminere de fastboende .	Jus dát dagaha ahte báikki olbmuid johtalanvejolašvuođat gáržžiduvvojit , de dat vealaha dáloniid .
Det vil da være mulig for utenbygds å kjøpe seg en reise hvor motorisert ferdsel er inkludert , mens lokalbefolkning ikke har samme mulighet .	Dalle šaddá vejolašvuohta eará giliid olbmuin oastit dakkár mátkki masa gullá mohtorjohtolat , vaikke vel báikki olbmuin ii leat seamma vejolašvuohta .
En slik utvikling kan ikke komiteen støtte .	Dakkár ovdáneami ii sáhte lávdegoddi doarjut .
Samisk utmarksbruk Dagens lov tar ikke alle nødvendige hensyn til samiske lokalsamfunns tradisjonelle bruk og lokalbaserte virksomheter .	Sámi meahcceávkkástallan Dálá lágat eai doahttal sámi báikegottiid árbevirolaš geavahusa ja dakkár doaimmaid mat leat báikkálaččat vuođđuduvvon .
Kjøring på barmark er en avgjørende viktig del av samisk utmarksbruk , og derfor vesentlig for den samiske kulturen .	Bievlavuodjin lea deaŧalaš sámi meahccegeavaheapmái , ja danne deaŧalaš sámi kultuvrii .
Det er ikke kjøringen i seg selv , men selve transporten til og fra utmarka som er viktig .	Ii leat vuodjin iešalddis , muhto ieš dat fievrrideapmi meahccái ja meahcis mii lea deaŧalaš .
Samisk utmarksbruk er under sterkt press pga den restriktive praksisen av motorferdselloven .	Sámi meahcceávkkástallan gillá garrasastit mohtojohtolatlága gáržžes geavada geažil .
Folk opplever å bli mistenkeliggjort når de ønsker å bruke naturgodene slik de tradisjonelt har gjort , noe som oppfattes i strid med folks rettsoppfatning .	Olbmot vihkohallojuvvojit go sii háliidit ávkkástallat luondduriggodagaiguin nu mo sii árbevirolaččat leat dahkan , ja dát lea sin mielas olbuid riekteoainnu rihkkun .
Der hvor forvaltningen ønsker vern , har samene alltid vernet ved å bruke naturen på bærekraftig måte .	Daid guovlluid maid hálddašeapmi háliida suodjalit , daid lea sápmelaččat álo suodjalan ceavzilis ávkkástallamiin .
Det må være et bærende prinsipp at samisk utmarksbruk hensyn tas i det nye lovverket .	Vuođđoprinsihppan ferte leat ahte sámi meahcceávkkástallan váldojuvvo vuhtii ođđa lágain .
Komiteen vil påpeke at motorisert ferdsel ikke nødvendigvis skaper store utfordringer i naturen .	Lávdegoddi čujuha dasa ahte mohtorjohtolat ii dárbbaš vuolggahit stuorra hástalusaid lundui .
Enhver menneskelig aktivitet i naturen skaper virkninger , og at det da synes i terrenget at det har vært menneskelig aktivitet , er også naturlig .	Buot olbmo doaimmain luonddus leat váikkuhusat , ja ahte dalle vuhtto eanadagas ahte doppe leat olbmot leamaš doaimmas , ja dat lea lunddolaš .
Det har også befestet seg myter om at et kjørespor er nærmest uopprettelig , og vil bli stående som et sår i landskapet til evig tid .	Maiddái leat darvánan dakkár gáttut ahte vuodjinluottaid ii baljo sáhte ge jávkadit , ja ahte dat cigget eanadahkii dego hávvin agibeaivái .
Selv i myrlendte områder ser man at kjørespor gror igjen relativt raskt når kjøringen opphører .	go vel jeakkádagain ge oaidnit ahte vuodjinluottat savvot viehka johtilit go vuodjin nohká .
Det har også vært stort fokus på at trafikken med ATVer har økt kraftig de siste årene .	Lea maiddái deattuhuvvon garrasit ahte ATV-johtolat lea lassánan garrasit maŋimus jagiid .
Det er ganske naturlig at antallet har økt siden mange har byttet over fra annet kjøretøy .	Lea hui lunddolaš ahte lohku lea lassánan go ollugat leat lonuhan fievrruid .
Noe av økningen kan skyldes dette , og ikke nødvendigvis økt motorferdsel i naturen .	Dát lea oassi lassáneami sivas ii ge mohtorjohtolat luonddus dárbbaš leat lassánan dan sivas .
Drøftinger rundt rapporten Rapporten drøfter ulike tiltak for å begrense skadepåvirkningen fra barmarkskjøring på kort og lang sikt , hvor det blant annet nevnes flere punkter . Flere av disse har negative konsekvenser for samisk næring og naturbruk .	Raportta digaštallan Raporta váldá ovdan iešguđet doaibmabijuid mat sáhttet ráddjet bievlavuodjima vahágiid oanehat ja guhkit áigái , mas earret eará namuhuvvojit máŋga čuoggá ja dain leat muhtumiin negatiiva váikkuhusat sámi ealáhusaide ja luondduávkkástallamii .
Spesielt viktig er det å merke seg forslag : Fase ut terrengbiler – løyper kun for ATV .	Erenoamáš deaŧalaš lea mearkkašit dán evttohusa : Gieldit meahccebiillaid - dušše ATV-lahtut .
Vi antar bakgrunnen for forslaget kan være at det i enkelte områder har utviklet seg fritidskjøring med spesielt utrustede biler .	Jáhkimis evttohusa duogáš lea dat ahte muhtun guovlluin lea badjánan astoáiggevuodjin erenoamážit bierggastuvvon biillaiguin .
Men , terrengbiler og traktor har vært brukt i generasjoner for å dra til fjells , og er fortsatt det viktigste kjøretøy for deler av utmarksnæringa .	Muhto meahccebiillaiguin ja tráktoriiguin leat olbmot buolvvaid čađa vuodján meahccái , ja dat leat ain dat deaŧalameamos fievrrut ollu meahcceealáhusain .
En terrengbil kjører sjelden ut av sporet fordi bilen ikke er bygget for å tåle dette , mens en ATV enkelt kan kjøres overalt .	Meahccebiila vuodjá hárve olggobealde luotta go biila ii lea ráhkaduvvon dan gierdat , muhto ATV:in sáhttá álkit vuodjit juohke saji .
Innføre tiltak i forbindelse med elgvald .	Čađahit doaibmabijuid ealgavállaid oktavuođas .
Grønne elgvald kan være en ide , om valdene er forholdsvis små , og de legges til områder som likevel er vanskelig tilgjengelig med motorkjøretøy .	Ruoná ealgavállat sáhttá leat buorre jurdda , jus vállat leat viehka uhcit , ja daid ferte bidjat dakkár guovlluide gosa liikká lea váttis beassá mohtorfievrruiguin .
Å begrense antall dispensajoner pr jaktlag gir ikke nødvendigvis positiv effekt .	Sierralobiid logu ráddjemis juohke bivdojoavkku nammii ii dárbbaš leat positiiva váikkuhus .
Det vil da bli lastet mer vekt per kjøretøy , noe som igjen vil føre til økt belastning på marka .	Dalle fievrriduvvo eanet gálvu juohke fievrruin , mii fas dagaha stuorát deattu eatnamii .
Krav til opplæring , kurs eller førerkort vil ramme de med streng økonomi , og skaper mer byråkrati .	Gáibádus váldit oahpu , kurssa dahje vuodjinkoartta čuohcá daidda geain ii leat nu buorre ekonomiija , ja stuorruda byråkratiija .
Det vil sannsynligvis ikke gi færre naturskader .	Várra ii lasit luondduvahágiid .
I så måte synes holdningsskapende arbeid mer effektivt .	Dan dáfus orrot dakkár doaibmabijut mat loktejit dihtomielalašvuođa buoret .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 100 av 147	101 siidu 149 siiddus
I tilrådningen foreslår styringsgruppen forvaltningsmodell B. Om dette blir et alternativ , må løypene avklares i forhold til berørte interesser som blant andre naturvern , kulturminner , landbruk og utmarksnæringer .	Stivrenjoavku rávve válljet hálddašanmodealla B. . Jus dát šattaš molssaeaktun , de ferte čielggadit láhtuid dakkár guoskevaš beroštusaid ektui go earret eará luonddugáhttema , eanadoalu ja meahcceealáhusaid .
Det forutsetter at sametinget får saken til behandling når et eventuelt forslag til ny forskrift foreligger .	Biddjojuvvo eaktun ahte Sámediggi oažžu ášši meannudeapmái go vejolaš ođđa láhkaásahusevttohus boahtá .
Forslag	Evttohusat
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen og Margit Eli Anti Oskal , fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , fra Norske samers riksforbund og Samefolkets parti NSR .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtuin Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen ja Margit Eli Anti Oskal , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga sámiid riikkasearvvi ja Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
/ SfP ) Gunn-Britt Retter , fra Árja Olaf Eliassen , fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Marthinsen og fra Nordkalottfolket Toril Bakken : Forslag 1	/ SfP lahtus Gunn-Britt Retter , Árjja lahtus Olaf Eliassen , ovddádusbellodaga lahtus Aud Marthinsen ja Nordkalottfolket lahtus Toril Bakken : Evttohus 1
Fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , fra Norske samers riksforbund og Samefolkets parti NSR .	Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga sámiid riikkasearvvi ja Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
/ SfP ) Gunn-Britt Retter og fra Flyttsamelista ( Fsl ) Per A. Bæhr : Forslag 2	/ SfP lahtus Gunn-Britt Retter ja Johttisápmelaččaid listtu ( JsL ) lahtus Per A. Bæhr : Evttohus 2
Kommer i tillegg til Sametingsrådets forslag til innstilling .	Boahtá lassin Sámediggeráđi mearrádusárvalussii .
Sametinget viser til at motorferdsel i utmark har økt de siste årene .	Sámediggi čujuha dasa ahte mohtorjohtolat meahcis lea lassánan maŋimus jagiid .
Sametingets utgangspunkt er at motorisert ferdsel i utmarka skal foregå under kontrollerte former og at barmarkskjøring begrenses .	Sámedikki vuolggasadjin lea ahte johtolat meahcis galgá dáhpáhuvvat bearráigeahču vuođul ja ahte bievlavuodjin ráddjejuvvo .
Ved all ferdsel i utmark skal det tas hensyn til og ikke være til hinder for utøvelse av primærnæringer .	Buot johtolemiid oktavuođas meahcis galgá vuođđoealáhusaid doaimmaheapmi váldojuvvot vuhtii ii ge leat hehttehussan dasa .
Videre må det sikres at det gis dispensasjoner for motorisert ferdsel etter godkjente løyper og traseer .	Viidáseappot ferte sihkkarastit ahte addojuvvojit sierralobit beassat johtalit dohkkehuvvon láhtuid ja spáittuid mielde .
Vår samiske identitet og selvforståelse er knyttet til landskapet omkring oss og vår egen ressursutnyttelse .	Min sámi identitehta ja iežamet áddejupmi čatnasa dan eanadahkii mii lea min birra ja min iežamet resursaávkkástallamii .
I dag opplever vi at andre gruppers bruk av våre områder tillegges større vekt og betydning enn den samiske bruken av områdene .	Dál vásihit ahte biddjojuvvo stuorát deaddu ja mearkkašupmi dasa mo eará joavkkut geavahit min guovlluid go guovllu sámi geavaheapmái .
Dette er ikke akseptabelt .	Dat ii leat dohkálaš .
Sametinget mener derfor at en regulering av motorferdselen i utmarka må avspeile den samiske nærings- og nytteretten som et levende grunnlag for vår materielle kultur .	Danne oaivvilda Sámediggi ahte mohtorjohtolaga mudden meahcis ferte dávistit dan sámi ealáhus- ja ávkkástallanvuoigatvuhtii mii lea min ávnnaslaš kultuvrra ealli vuođđun .
Forslag 3	Evttohus 3
Kommer i tillegg til Sametingsrådets forslag til innstilling og forslag 2 .	Boahtá lassin Sámediggeráđi mearrádusárvalussii ja 2. evttohussi .
Forvaltning av motorferdsel utgjør en del av miljøforvaltningen som handler om å ta vare på naturen og landskapet vårt , gjennom å regulere samfunnets påvirkning av miljøet .	Mohtorjohtolaga hálddašeapmi lea oassi dan birashálddašeamis mas lea sáhka min luonddu ja eanadaga fuolaheamis , dakko bokte ahte muddet servodaga birasváikkuhusa .
Landskapet omkring oss og vår egen ressursutnyttelse er nær knyttet til vår samiske identitet og selvforståelse , og dette grunnlaget må sikres og kunne overføres til kommende generasjoner .	Dat eanadat mii lea min biira ja min iežamet resursaávkkástallan lea lahka čadnojuvvon min sámi identitehtii ja iešáddejupmái , ja dán vuođu ferte sihkkarastit nu ahte dan sáhttá fievrridit viidáseappot boahtte buolvvaide .
Sametinget ber derfor Sametingsrådet om å fremme en sak for plenum med utgangspunkt i prosjektrapporten Barmarkskjøring i Finnmark 2010 .	Danne bivdá Sámediggi Sámediggeráđi ovddidit ášši dievasčoahkkimii prošeaktaraportta vuođul Bievalvuodjima birra Finnmárkkus 2010 .
I forslag til innstilling må rådets anbefalinger i forhold til forvaltning og tiltak inngå .	Mearrádusárvalusas fertejit ráđi rávvagat hálddašeami ja doaibmabijuid ektui leat mielde .
Det må også tas stilling til barmarkskjøring i forhold til områder utenfor Finnmark .	Ferte maid dahkkojuvvot oaivil bievlavuodjima birra guovlluin olggobealde Finnmarkku .
Sametinget ber også Sametingsrådet fremme sak for plenum når ny forskrift for barmarkskjøring og eventuell lovendring foreligger .	Sámediggi bivdá maiddái Sámediggeráđi ovddidit ášši dievasčoahkkimii go ođđa láhkaásahus bievlavuodjima birra ja vejolaš láhkarievdadusat leat biddjojuvvon ovdan .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 101 av 147	102 siidu 149 siiddus
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
III Votering  Av 39 representanter var 36 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 2 ble forkastet med 21 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 2 hilgojuvvui 21 jienain .
15 stemte for .	15 jienastedje beali .
Forslag 3 ble forkastet med 22 stemmer .	Evttohus 3 hilgojuvvui 22 jienain .
14 stemte for .	14 jienastedje beali .
Forslag 1 ble vedtatt med 34 stemmer . 2 stemte mot .	Evttohus 1 mearriduvvui 34 jienain 2 jiena vuostá .
Komiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt .	Lávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Innlegg Randi A. Skum , saksordfører Randi A. Skum Knut Store Kjell Pedersen Kjell Pedersen Inga-Lill Sundset Heidi Persdatter Greiner Haaker Rolf Johansen Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter Knut Store Anne Helene Saari Anne Helene Saari Per Andersen Bæhr Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen Alf Isaksen Anders Somby jr. .	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Randi A. Skum , áššejođiheaddji Randi A. Skum 2 Knut Inge Store 3 Kjell Pedersen Kjell Pedersen 4 Inga-Lill Sundset 5 Heidi Persdatter Greiner Haaker 6 Rolf Johansen 7 Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter 8 Knut Inge Store 9 Anne Helene Saari Anne Helene Saari 10 Per Andersen Bæhr Per Andersen Bæhr 11 Olaf Eliassen 12 Alf Isaksen 13 Anders Somby jr. .
Replikk Per Andersen Bæhr Gunn-Britt Retter Alf Isaksen	Replihkka Per Andersen Bæhr Gunn-Britt Retter Alf Isaksen
Sten Erling Jønsson Anne Helene Saari Per Andersen Bæhr Rolf Johansen	Sten Erling Jønsson Anne Helene Saari Per Andersen Bæhr Rolf Johansen
Alf Isaksen Olaf Eliassen Rolf Johansen	Alf Isaksen Olaf Eliassen Rolf Johansen
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
14 Marianne Balto 15 Randi A. Skum , saksordfører Aud Marthinsen , til forr. orden Marie Therese Nordsletta Aslaksen , til forr. orden Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	14 Marianne Balto Randi A. Skum , áššejođiheaddji Aud Marthinsen , čoahkkinortnegii Marie Therese Nordsletta Aslaksen , čoahkkinortnegii Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 102 av 147	103 siidu 149 siiddus
VI Sametingets vedtak Sametinget legger til grunn for et vedtak at de overordnede linjer for denne saken , skal være nærhetgir-rett-prinsippet hvor lokal forankring i beslutningsprosessene er viktig , hensynet til miljøet og naturgrunnlaget for samisk kultur , tradisjonell bruk av utmarka inkludert hensynet til utvikling av bruken , tradisjonell kunnskap og overføring av den .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi bidjá vuođđun mearrádussii ahte ášši bajimus linnját lea dan prinsihppii ahte lagašvuohta addá vuoigatvuođa mas báikkálaš čatnaseapmi mearrádusproseassas lea deaŧalaš ja mas sámi kultuvrra luondduvuođus ja biras , árbevirolaš meahcceávkkástallan oktan dan mo dat ovdána ja árbediehtu ja dan viidáseappot fievrrideapmi váldojuvvojit vuhtii .
De overordnede prinsipper vil ligge til grunn for konsultasjonene om ny forskrift for barmarkskjøringen .	Bajimus prinsihpat leat vuođđun konsultašuvnnaide bievlavuodjinláhkaásahusa birra .
Behandlingen av saken ble avsluttet 08.09.11 kl. 16.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 08.06.11 dii. 16.20 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 103 av 147	104 siidu 149 siiddus
Originalspråk :	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak OOU K Ášši / Sak SP 002/11 024/11	Ášši / Sak BFOL 002/11 Ášši / Sak DC 024/11
Ny organisering av den offentlige forvaltningen av reindriften Arkivsaknr .	Almmolaš boazodoallohálddašeami ođđa organiseren Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , utdanning- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajasšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 24. – 26.05.11 7. – 10.06.11	Áššenr. . 24. – 26.05.11 7. – 10.06.11
Saksnr. SR OOUK SP 24/11	BFOL DC 24/11
Saken påbegynt 08.06.11 kl. 13.35 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 08.06.2011 dii. 13.35 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Beaivi
Tittel	Namahus
Sametingsrådet	Sámediggeráđi
Sak Ny organisering av den offentlige forvaltningen av reindriften Invitasjon til møte vedr .	Geas / Geasa Ášši Almmolaš boazodoallohálddašeami ođđa organiseren Invitasjon til møte vedr .
ny organisering av Utvalg for utredning om myndigheten til organiseringen av forvaltningen av reindriftsloven	ny organisering av Utvalg for utredning om myndigheten til organiseringen av forvaltningen av reindriftsloven
Landbruks- og matdepartement	Landbruks- og matdepartement
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Regjeringen har verken informert eller konsultert Sametinget forut for forslaget om endringer av den offentlige forvaltningen av samisk reindrift som ble offentliggjort i april 2011 .	Ráđđehus ii leat juohkán dieđuid Sámediggái ii ge konsulteren Sámedikkiin daid rievdadusaid birra sámi boazodoalu almmolaš hálddašeamis , mat almmuhuvvojedje cuoŋománus 2011 .
Sametinget mener at dette bryter med statlige myndigheters avtale med Sametinget om prosedyrer for konsultasjoner av 2005 .	Sámediggi oaivvilda ahte dát rihkku stáhta eiseválddiid šiehtadusa Sámedikkiin 2005 mannosaš konsultašuvdnaprosedyraid birra .
Sametinget åpner derimot for å konsultere med regjeringen om prosess knyttet til utvalg foreslått nedenfor .	Sámediggi rahpá baicce vejolašvuođa konsulteret ráđđehusain daid proseassaid birra maid lávdegoddi lea evttohan vuolábealde .
Utvalget skal komme med forslag om en ny fremtidig forvaltning av reindrifta .	Lávdegoddi galgá maiddái evttohit ođđa boahttevaš boazodoallohálddašeami .
Dette forslaget forutsettes behandlet gjennom brede høringer og konsultasjoner .	Eaktuda ahte dát evttohus meannuduvvo viiddes gulaskuddamiid ja konsultašuvnnaid bokte .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 104 av 147	105 siidu 149 siiddus
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus Álggahus
Regjeringen foreslår endringer i organiseringen av den offentlige forvaltningen av reindriften .	Ráđđehus evttoha rievdadit almmolaš boazodoallohálddašeami organiserema .
Sametinget er ikke konsultert forut for forslaget om endringer , men er gjennom en pressemelding 05.04.11 fra Landbruks- og matdepartementet ( LMD ) gjort kjent med forslaget .	Sámedikkiin ii leat konsulterejuvvon ovdal rievdadusevttohusaid , muhto 05.04.11 beaiváduvvon preassadieđáhusa bokte lea Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta dieđihan evttohusa birra .
Departementet har plikt til å konsultere Sametinget i saker som berører samiske forhold .	Departemeanta lea geatnegahttojuvvon konsulteret Sámedikkiin dakkár áššiin mat gusket sámi diliide .
Dette er ikke gjort i denne saken .	Dát ii leat dahkkojuvvon dán áššis .
Prosessen har derfor ikke vært tilfredsstillende .	Danne ii leat proseassa leamaš dohkálaš .
Sametinget mener at det er viktig å ha gode prosesser for å oppnå en god offentlig forvaltning av samisk reindrift med legitimitet i reindriften .	Sámediggi oaivvilda ahte lea deaŧalaš ahte leat buorit proseassat vai šattašii buorre almmolaš sámi boazodoallohálddašeapmi mas lea legitimitehta ealáhusas .
Merknader	Mearkašumit
Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild og Kjell Erland Pedersen , medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . ) Jørn Are Gaski og Marit Kirsten A. Gaup , medlemmet fra Árja Odd Iver Sara , medlemmet fra Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) Ida Marie Bransfjell , medlemmet fra Flyttsamelista ( Fsl ) Anders Somby jr. .	Lávdegoddi , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild , Kjell Erland Pedersen , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut , Jørn Are Gaski ja Marit Kirsten A. Gaup , Árjja lahtu Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) lahtu Ida Marie Bransfjell , Johttisápmelaččaid listu ( JsL ) lahtu Anders Somby jr. .
Komiteen er svært kritisk til regjeringens håndtering av denne saken , spesielt at konsultasjonsavtalen med Sametinget ikke er overholdt .	Lávdegoddi atná ráđđehusa gieđahallama dán áššis hui unohassan , earenoamážit go konsultašuvdnašiehtadus ii leat čuvvojuvvon .
Dette mener komiteen krenker avtalen om konsultasjonsprosedyrene , samt at det har innskrenket Sametingets innflytelse .	Lávdegoddi oaivvilda ahte dat rihkku konsultašuvdnašiehtadusa , ja ahte dat gáržžida Sámedikki váikkuhanvejolašvuođa .
Forslag	Evttohusat
, Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . ) , Árja , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) , Flyttsamelista ( Fsl ) og fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Hans Eriksen Forslag 1	Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtuin , Árjja lahtus , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) lahtus , Johttisápmelaččaid listu ( JsL ) lahtus ja Ovddádusbellodaga lahtus Hans Eriksen Evttohus 1
Ny setning etter siste avsnitt : Regjeringens omstillingsarbeid stanses inntil LMD .	, Sámediggi ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi ( NBR ) lávdegoddebargu lea gárvvistuvvon .
Fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Forslag 2	Ovddádusbellodaga lahtus Hans Eriksen Evttohus 2
Nytt forslag ( erstatter rådets forslag ) : Sametinget vil bemerke at regjeringen har verken informert eller konsultert Sametinget forut for forslaget om endringer av den offentlige forvaltningen av samisk reindrift som ble offentliggjort i april 2011 .	Ođđa árvalus ( ráđi árvalus sadjái ) : Sámediggi háliida mearkkašahttit ahte ráđđehus ii leat dieđihan iige konsulteren Sámedikkiin ovdal go almmolaš sámi boazodoallohálddašeami ođđa organiseren evttohuvvui , mii almmuhuvvui cuoŋománu 2011 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 105 av 147	106 siidu 149 siiddus
Sametinget ber Landbruks- og matdepartementet å stoppe konflikter der tamrein oppholder seg ulovlig for å unngå å gi et uheldig signal at forvaltningen belønner de i næringen som bryter lovverket istedenfor å prøve å forebygge konflikter før de eskalerer .	Sámediggi bivdá Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta bissehit riidduid doppe gos bohccot leat lobihemiid , vai ii atte dakkár signálaid ahte hálddašeapmi rámiida daid ealáhusaid mat rihkkot lágaid dan ovdii go eastadit riidduid ovdal go dat sturrot .
Sametinget ber Landbruks- og matdepartementet å starte nedslakting av tamrein for å unngå dyretragedier i reinbeitedistriktene .	Sámediggi bivdá Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta álggahit boazonjuovvamiid eastadan dihte elliidtragediija orohagain .
Det er viktig at reindriftsnæringen blir bærekraftig både økologisk , økonomisk og kulturelt .	Lea dehálaš ahte boazodoallu šaddá nana bissovaš sihke ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge . Forslag 2 ble forkastet med 28 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 2 hilgojuvvui 28 jienain .
4 stemte for .	4 jienastedje beali .
Forslag 1 ble vedtatt med 28 stemmer . 4 stemte mot .	Evttohus 1 mearriduvvui 28 jienain 4 jiena vuostá .
Komiteens tilrådning ble vedtatt med 28 stemmer . 4 stemte mot .	Lávdegotti ráva mearriduvvui 28 jienain 4 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 Innlegg Ida Marie Bransfjell , saksordfører Kirsti Guvsám Hans J. Eriksen	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Ida Marie Bransfjell , áššejođiheaddji 2 Kirsti Guvsám 3 Hans J. Eriksen
Hans J. Eriksen Anders Somby jr. .	Hans J. Eriksen Anders Somby jr. .
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
Aili Keskitalo Silje Karine Muotka Geir Johnsen Geir Johnsen Jarle Jonassen	Aili Keskitalo Silje Karine Muotka Geir Johnsen Geir Johnsen Jarle Jonassen
9 10 11 12 13 14 15 16 17 Replikk Jørn Are Gaski Mariann Wollmann Magga Kirsti Guvsám	Jørn Are Gaski Mariann Wollmann Magga Kirsti Guvsám Hans J. Eriksen Per Andersen Bæhr Hans J. Eriksen Aili Keskitalo Silje Karine Muotka
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 106 av 147	107 siidu 149 siiddus
VI Sametingets vedtak Regjeringen har verken informert eller konsultert Sametinget forut for forslaget om endringer av den offentlige forvaltningen av samisk reindrift som ble offentliggjort i april 2011 .	VI Sámedikki mearrádus Ráđđehus ii leat juohkán dieđuid Sámediggái ii ge konsulteren Sámedikkiin daid rievdadusaid birra sámi boazodoalu almmolaš hálddašeamis , mat almmuhuvvojedje cuoŋománus 2011 .
Sametinget mener at dette bryter med statlige myndigheters avtale med Sametinget om prosedyrer for konsultasjoner av 2005 .	Sámediggi oaivvilda ahte dát rihkku stáhta eiseválddiid šiehtadusa Sámedikkiin 2005 mannosaš konsultašuvdnaprosedyraid birra .
Sametinget åpner derimot for å konsultere med regjeringen om prosess knyttet til utvalg foreslått nedenfor .	Sámediggi rahpá baicce vejolašvuođa konsulteret ráđđehusain daid proseassaid birra maid lávdegoddi lea evttohan vuolábealde .
Utvalget skal komme med forslag om en ny fremtidig forvaltning av reindrifta .	Eaktuda ahte dát evttohus meannuduvvo viiddes gulaskuddamiid ja konsultašuvnnaid bokte .
Dette forslaget forutsettes behandlet gjennom brede høringer og konsultasjoner .	Ráđđehusa nuppástuhttinbargu bissehuvvo dassážii go Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta EBD . )
Regjeringens omstillingsarbeid stanses inntil LMD . , Sametinget og NRLs utvalgsarbeid er sluttført .	, Sámediggi ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi ( NBR ) lávdegoddebargu lea gárvvistuvvon .
Behandlingen av saken ble avsluttet 08.06.11 kl. 14.40 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 08.06.11 dii.14 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 107 av 147	108 siidu 149 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Søknad om fritak fra verv som sametingsrepresentant - Skjalg Jensen Arkivsaknr .	Ohcan luvvejuvvot ámmáhis sámediggeáirrasin - Skjalg Jensen Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Dievasčoahkkinjođihangoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 03.05.11 7. – 10.06.11	Beaivi 03.05.11 7. – 10.06.11
Saksnr. DCJ 006/11 SP 025/11	Áššenr. . DCJ 006/11 DC 025/11
Saken påbegynt 09.06.11 kl. 11.40 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 09.06.2011 dii.11 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Plenumsledelsen	Dievasčoahkkinjođihangoddi
Skjalg Asbjørn Jensen	Skjalg Asbjørn Jensen
DCJ 006/11 Søknad om fritak fra verv som sametingsrepresentant – Skjalg Jensen Søknad om fritak fra verv som sametingsrepresentant	DCJ 006/11 Ohcan luvvejuvvot doaimmas sámediggeáirrasin – Skjalg Jensen Søknad om fritak fra verv son sametingsrepresentant
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus
Skjalg Asbjørn Jensen fritas fra sitt verv som sametingsrepresentant for Det Norske Arbeiderparti i valgkrets 3 Nordre ut valgperioden 2009-2013 .	Skjalg Asbjørn Jensen luvvejuvvo ámmáhisttis Norgga Bargiidbellodaga sámediggeáirrasin válgabiires 3 Davvi 2009-2013 válgaáigodaga lohppii .
Fritaket opphører hvis han slutter i sin stilling i NRK før valgperioden utløper .	Luvven loahpahuvvo jus son heaitá virggistis NRK:s ovdal go válgaáigodat lea nohkan .
Inger Jørstad rykker opp som fast representant for Skjalg Asbjørn Jensen .	Inger Jørstad gorgŋe fásta áirrasin Skjalg Asbjørn Jensen sadjái .
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :  Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 Innlegg Jarle Jonassen , saksordfører	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Jarle Jonassen , áššejođiheaddji
Replikk	Replihkka
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 108 av 147	109 siidu 149 siiddus
VI Sametingets vedtak Skjalg Asbjørn Jensen fritas fra sitt verv som sametingsrepresentant for Det Norske Arbeiderparti i valgkrets 3 Nordre ut valgperioden 2009-2013 .	VI Sámedikki mearrádus Skjalg Asbjørn Jensen luvvejuvvo ámmáhisttis Norgga Bargiidbellodaga sámediggeáirrasin válgabiires 3 Davvi 2009-2013 válgaáigodaga lohppii .
Fritaket opphører hvis han slutter i sin stilling i NRK før valgperioden utløper .	Luvven loahpahuvvo jus son heaitá virggistis NRK:s ovdal go válgaáigodat lea nohkan .
Inger Jørstad rykker opp som fast representant for Skjalg Asbjørn Jensen .	Inger Jørstad gorgŋe fásta áirrasin Skjalg Asbjørn Jensen sadjái .
Behandlingen av saken ble avsluttet 09.06.11 kl. 11.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 09.06.11 dii.11 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 109 av 147	110 siidu 149 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Søknad om fritak fra verv som vararepresentant - Irina Henriksen Tjelle Arkivsaknr .	Ohcan luvvejuvvot várrelahttuámmáhis - Irina Henriksen Tjelle Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Dievasčoahkkinjođihangoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 03.05.11 7. – 10.06.11	Beaivi 03.05.11 7. – 10.06.11
Saksnr. DCJ 005/11 SP	DCJ 005/11 DC 026/11
Saken påbegynt 09.06.11 kl. 11.45 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 09.06.2011 dii. 11.45
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Plenumsledelsen	Dievasčoahkkinjođihangoddi
Irina Henriksen Tjelle	Irina Henriksen Tjelle
DCJ 005/11 – Søknad om fritak fra verv som vararepresentant Søknad om fritakelse fra å stå som vararepresentant for NSR på Sametinget	Ášši DCJ 005/11 Ohcan luvvejuvvot várrelahttuámmáhis – Irina Henriksen Tjelle Søknad om fritakelse fra å stå son vararepresentant for NSR på Sametinget
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus
Søknaden fra Irina Henriksen Tjelle om fritak fra verv som vararepresentant i Sametinget for Norske samers riksforbund i Valgkrets 1 Østre avslås .	Irina Henriksen Tjelle ohcamuš luvvejuvvot ámmáhis Sámedikki várrelahttun Norgga sámiid riikkasearvvi ovddas Válgabiires 1 Nuorta biehttaluvvo .
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :  Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 Innlegg Jarle Jonassen , saksordfører	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Jarle Jonassen , áššejođiheaddji
Replikk	Replihkka
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 110 av 147	111 siidu 149 siiddus
VI Sametingets vedtak Søknaden fra Irina Henriksen Tjelle om fritak fra verv som vararepresentant i Sametinget for Norske samers riksforbund i Valgkrets 1 Østre avslås .	VI Sámedikki mearrádus Irina Henriksen Tjelle ohcamuš luvvejuvvot ámmáhis Sámedikki várrelahttun Norgga sámiid riikkasearvvi ovddas Válgabiires 1 Nuorta biehttaluvvo .
Behandlingen av saken ble avsluttet 09.06.11 kl. 11.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 09.06.11 dii.11 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 111 av 147	112 siidu 149 siiddus
Originalspråk :	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak NKK 004/11 Ášši / Sak SP 027/11	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC 004/11 027/11
Retten til fiske i sjøsamiske områder Arkivsaknr .	Guolástanriekti mearrasámi guovlluin Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato	Beaivi
Saksnr.	Áššenr. .
NKK SP 27/11	EKL DC 27/11
Saken påbegynt 09.06.11 kl. 13.40	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 09.06.2011 dii.13 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingetsrådet Fiskeridepartementet	Sámediggeráđi Guolástusdepartemeanta
Sak Retten til fiske i sjøsamiske områder Vedrørende høringsfrist for NOU 2008:5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark Arbeidsnotat 2 - Oppfølging av Kystfiskeutvalget Protokoll fra konsultasjoner Sametingetog FKD om kystifskeutvalget for Finnmark 22. mars - versjon 24. mars 2010 Revidert skisse til løsning - Oppfølgning av Kystfiskeutvalget Konsultasjoner om Kystfiskeutvalget for Finnmark	Ášši Guolástanriekti mearrasámi guovlluin Guoská NOU 2008:5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark gulaskuddanáigemearrái Bargonotáhta 2 – Riddoguolástuslávdegotti čuovvoleapmi Sámedikki ja GRD konsultašuvdnaprotokolla Finnmárkku riddoguolástuslávdegotti birra njukčamánu 22. b. – veršuvdna njukčamánu 24. b. 2010 Ođasmahttojuvvon čoavddusevttohus Riddoguolástuslávdegotti čuovvoleapmi Konsultašuvnnat Finnmárkku riddoguolástuslávdegotti birra Sámedikki beroštusnotáhta politihkalaš konsultašuvnnaide 11.04.2011 Finnmárkku riddoguolástuslávdegotti čuovvoleapmi maŋŋá hálddahuslaš konsultašuvnnaid .
Representant Aili Keskitalo NSRs sametingsgruppe foreslo at taletiden utvides med en time .	Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku evttohii guhkidit sárdnunáiggi diimmuin .
Forslaget ble enstemmig vedtatt	Evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Av 39 representanter var 34 til stede .	39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 112 av 147	113 siidu 149 siiddus
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametingets plenum har i sak 23/08 avgitt høringsuttalelse til disse innstillingene der Sametinget støtter Kystfiskeutvalget fullt ut og viser til at denne løsningen også må gjelde i de sjøsamiske områdene sør for Finnmark .	Sámedikki dievasčoahkkin lea áššis 23/08 addán gulaskuddancealkámuša dáidda evttohusaide mas Sámediggi doarju Riddoguolástuslávdegotti ollásit ja čujuha dasa ahte dát čoavddus ferte maiddái gustot mearrasámi guovlluide máttabealde Finnmárkku .
Sametinget vil bemerke at oppfølgningen av Kystfiskeutvalget har tatt svært lang tid til tross for at både Sametinget og Kystfiskeutvalget har slått fast at situasjonen for sjøsamisk kultur er kritisk .	Sámediggi mearkkaša ahte Riddoguolástuslávdegotti čuovvoleapmi lea ádján hui guhká vaikke vel sihke Sámediggi ja Riddoguolástuslávdegoddi leat deattuhan ahte mearrasámi kultuvra lea balahahtti dilis .
Det er derfor behov for at løsninger som kan sikre samiske rettigheter og styrke det materielle grunnlaget for sjøsamisk kultur så snart som mulig kommer på plass .	Danne dárbbašuvvojit dakkár čovdosat nu johtilit go vejolaš , mat sáhttet sihkkarastit sámi rivttiid ja nannet mearrasámi kultuvrra ávnnaslaš vuđđosa .
Sametinget konstaterer at løsningen man har kommet frem til etter konsultasjonene ikke innebærer en egen lov , men at sentrale elementer i Kystfiskeutvalgets innstilling plasseres inn i det eksisterende lovverket som nye lovbestemmelser og at det i tillegg iverksettes enkelte andre tiltak .	Sámediggi gávnnaha ahte dat čoavddus mii lea gávnnahuvvon konsultašuvnnaid maŋŋá , ii mearkkaš sierra lága , muhto ahte deaŧalaš oasit Riddoguolástuslávdegotti evttohusas váldojuvvojit mielde dálá lágaide ođđa mearrádussan ja ahte dan lassin čađahuvvojit muhtun eará doaibmabijut .
Mens Sametinget stiller seg bak Kystfiskeutvalgets enstemmige utredning og konklusjoner , har departementet valgt å støtte seg til sin egen fortolkning og konklusjoner av rettsgrunnlagene .	Dan ektui go Sámediggi doarju Riddoguolástuslávdegotti ovttajienalaš čielggadusa ja loahppajurdagiid , de lea departemeanta válljen doalahit dan mo sii ieža leat dulkon riektevuođuid ja iežaset loahppajurdagiid dan vuođul .
Sametinget legger derfor til grunn at de som tolker loven i kombinasjon med de øvrige rettskilder vil komme frem til det samme resultat som Sametinget , så vel som nasjonale og internasjonale eksperter , nemlig at tolkningsresultatet må være innenfor Norges folkerettslige forpliktelser og i henhold til de historiske rettigheter samene alltid har hatt til fisket .	Danne bidjá Sámediggi vuođđun ahte sii geat dulkojit lága oktan eará riektegálduiguin , gávnnahit dan seammá maid Sámediggi ge lea gávnnahan , sihke nationála ja riikkaidgaskasaš áššedovdit , namalassii ahte dulkonboađus galgá leat Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid siskkobealde ja daid historjjálaš rivttiid vuođul , mat sápmelaččain álo leat leamaš guolásteapmái .
Sametinget konstaterer at samene har rettigheter til fiske og andre fornybare marine ressurser i de kystnære samiske områdene både på grunnlag av historiske rettigheter og på grunnlag av folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Sámediggi gávnnaha ahte sápmelaččain leat rievttit guolásteapmái ja eará ođasmuvvi mariidna resurssaide riddolagaš sámi guovlluin sihke historjjálaš rivttiid vuođul ja álbmotrievtti njuolggadusaid vuođul álgoálbmogiid ja minoritehtaid birra .
Når Sametinget og departementet gjennom konsultasjonsprosessen har kommet til enighet om en rekke tiltak som skal gjennomføres for å revitalisere og styrke sjøsamisk kultur legger Sametinget avgjørende vekt på at ingen av de lovmessige tiltak gjør inngrep i disse allerede eksisterende rettighetene .	Go Sámediggi ja departemeanta konsultašuvnnaid bokte leat soahpan máŋga doaibmabiju mat galget ođđasis ealáskuhttit ja nannet mearrasámi kultuvrra , de atná Sámediggi hui deaŧalažžan ahte ii oktage dain lágalaš doaibmabijuin rihko dáid dálá rivttiid .
Sametinget har hele veien gjort det klart at vi ikke har mandat til å forhandle bort det samiske folks rettigheter etter folkeretten og historiske rettigheter .	Sámediggi lea čađat deattastan ahte mis ii leat vuoigatvuohta šiehtadallat eret daid rivttiid mat sámi álbmogis leat álbmotrievtti ja historjjálaš rivttiid vuođul .
Sametinget konstaterer derfor at disse tiltakene er et viktig første skritt på vei mot en full sikring og anerkjennelse av samenes og den øvrige lokalbefolknings rettigheter til de viltlevende marine ressurser etter intern rett og folkeretten .	Sámediggi gávnnaha danne ahte dát doaibmabijut leat deaŧalaš vuosttaš lávki dasa ahte oažžut sápmelaččaid ja muđuid báikkálaš álbmoga rivttiid luođuealli mariidna resurssaid ollislaččat sihkkarastojuvvot ja dohkkehuvvot siskkáldas rievtti ja álbmotrievtti vuođul .
Gjeldende urfolksrett bygger på en forutsetning om anerkjennelse av urfolks historiske rettigheter til blant annet kyst og fjordfiske i tradisjonelle urfolksområder .	Dakkár dohkkehus livččii stáhta eiseválddiid bealis dohkkehus ahte sii háliidit buhtadit ovddeš áiggiid vearrivuođa ja assimilerenpolitihka mii čuozai erenoamáš garrasit mearrasámi álbmogii . Danne lea deaŧalaš ahte
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 113 av 147	114 siidu 149 siiddus
Sametinget ser det videre som absolutt nødvendig at retten til å fiske i fjordene og i de kystnære farvann nå skal lovfestes .	Sámediggi oaidná viidáseappot áibbaš deaŧalažžan ahte riekti guolásteapmái vuonain ja riddolagaš mearraguovlluin dál galgá mearriduvvot lága bokte .
Dette innebærer at historien ikke kan gjenta seg og nok en gang kaste kystog fjordfiskerne på land siden loven nå avskjærer norske myndigheter fra å stenge fjordfolkets fiskerett i åpen gruppe og innebærer videre at denne gruppen skal prioriteres fremfor andre ved ressursknapphet .	Dat mearkkaša ahte historjá ii sáhte ođđasis dáhpáhuvvat ja ahte riddo- ja vuotnaguolásteaddjit vuot bálkestuvvojit gáddái go láhka dál eastada Norgga eiseválddiid giddemis vuotnaálbmoga guolástanrievtti rabas joavkkus ja mearkkaša viidáseappot ahte dát joavku galgá vuoruhuvvot earáid ovddabeallái go lea resursaváili .
Det siste følger av en egen vektleggingsregel som foreskriver at det i alle fiskeriforvaltningsavgjørelser skal legges vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur og samiske lokalsamfunn .	Dát maŋimus čuovvu sierra deattuhannjuolggadusas mii dadjá ahte buot guolástushálddašanmearrádusain galgá biddjojuvvot deaŧalaš deaddu sámi kultuvrra ja sámi báikegottiid vuhtiiváldimii .
Sametinget understreker viktigheten av at vi i konsultasjonsprosessen har blitt enige om å styrke vernet av fjordområdene blant annet ved at det innføres et generelt forbud mot fiske for båter over 15 meter innenfor fjordlinja .	Sámediggi deattuha man deaŧalaš dat lea ahte mii konsultašuvdnaproseassas leat soahpan suodjalit vuotnaguovlluid earret eará dainna lágiin ahte mearriduvvo oppalaš bivdingielddus fatnasiidda mat leat badjel 15 mehtera olggobealde vuotnalinnjá .
Det er også viktig for Sametinget at deltakerloven får en ny bestemmelse som sier at loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Lea maiddái deaŧalaš Sámediggái ahte oassálastinláhkii boahtá ođđa mearrádus mii dadjá ahte láhka galgá geavahuvvot álbmotrievtti njuolggadusaid vuođul álgoálbmogiid ja minoritehtaid birra .
Slik synliggjøres eksisterende folkerettslige forpliktelser også i deltakerloven .	Nu dahkkojuvvojit oainnusin oassálastinlágas maiddái dálá álbmotrievttálaš geatnegasvuođat .
Dette sikrer også at folkerettens minstestandarder alltid må ligge til grunn .	Dat sihkkarastá ahte álbmotrievtti uhcimus standárddat álo galget leat vuođđun .
Sametinget understreker i denne sammenheng at vår prinsipale posisjon hele tiden har vært at ILO konvensjon 169 må inkorporeres i norsk rett , primært gjennom menneskerettsloven .	Sámediggi deattuha dán oktavuođas ahte min prinsihpalaš oaidnu álo leamaš dat ahte ILO konvenšuvdna 169 galgá váldojuvvo mielde Norgga riektái , vuosttažettiin olmmošvuoigatvuođalága bokte .
Når det gjelder lokale sedvanerettigheter og historiske rettigheter til fisket , kan Sametinget med tilfredshet slå fast at vi har blitt enige om at det skal lovfestes at Finnmarkskommisjonen som gjennom finnmarksloven skal identifisere og anerkjenne bruks- og eiendomsrettigheter på land nå også skal gjøre dette i sjøen utenfor Finnmark .	Go guoská báikkálaš boaresvirot vuoigatvuođaide ja historjjálaš vuoigatvuođaide guolásteapmái , de sáhttá Sámediggi duhtavašvuođain deattastit ahte mii leat soahpan ahte galgá lága bokte mearriduvvot ahte Finnmárkkukommišuvdna mii finnmárkkkulága vuođul galgá identifiseret ja dohkkehit geavahanja eaiggáduššanvuoigatvuođaid gáttis , dál maiddái galgá dan dahkat mearas olggobealde Finnmárkku .
For områdene sør for Finnmark fylke vil dette bli gjenstand for en oppfølgende prosess i forbindelse med oppfølgningen av forslaget til Samerettsutvalget 2 .	Daid guovlluid várás mat leat Finnmárkku fylkka máttabealde , de dat galgá dahkkojuvvot čuovvolanproseassas Sámi vuoigatvuođalávdegotti 2 evttohusa čuovvoleami oktavuođas .
Sametinget påpeker i denne sammenheng at Finnmarkskommisjonen skal bygge sine avgjørelser på gjeldende rett , hvor spesielt samiske sedvaner og rettsoppfatninger og folkeretten er viktige rettskilder .	Sámediggi čujuha dán oktavuođas ahte Finnmárkkukommišuvdna galgá vuođđudit iežas mearrádusaid gustovaš riektái , mas erenoamážit sámi boaresvierut ja riekteipmárdus ja álbmotriekti leat deaŧalaš riektegáldun .
En slik anerkjennelse av samisk sedvanemessig bruk vil bidra til at kommende generasjoner samer sikres en trygg framtid med bakgrunn i deres forfedres bruk av deres tradisjonelle områder .	Dakkár sámi boaresvirot geavaheami dohkkehus lea mielde sihkkarastimin boahttevaš buolvvaid oadjebas boahtteáiggi dan vuođul mo sin máttut ávkkástallet sin árbevirolaš guovlluiguin .
Sametinget understreker videre at Finnmarkskommisjonen allerede i dag er sterkt underfinansiert ved at de midler som er gitt over statsbudsjettet ikke i tilstrekkelig grad kanaliseres videre av Domstolsadministrasjonen .	Sámediggi deattuha viidáseappot ahte Finnmárkkukommišuvdna dál juo ii leat doarvái bures ruhtaduvvon go dat ruđat mat leat boahtán stáhtabušeahta bokte eai leat doarvái bures kanaliserejuvvon viidáseappot Duopmostuollohálddahussii .
Kommisjonen er derfor ikke satt i stand til å arbeide i det tempo som finnmarkslovens intensjoner tilsier .	Danne ii lea kommišuvdna bargagoahtán dainna leavttuin mii lei finnmárkkulága áigumuš .
Sametinget legger til grunn at for at de nye lovpålagte oppgavene skal kunne få en forsvarlig gjennomføring må Finnmarkskommisjonen få en tilstrekkelig finansiering for de oppgavene kommisjonen allerede har og i tillegg få tilført friske midler som gir en reell mulighet til å utføre disse nye lovpålagte oppgaver .	Sámediggi bidjá vuođđun ahte jus ođđa lága bokte geatnegahttojuvvon bargamušaid galgá sáhttit dohkálaččat čađahit , de ferte Finnmárkkukommišuvdna oažžut dohkálaš ruhtadeami daidda bargamušaide mat kommišuvnnas leat juo ja vel oažžut ođđa ruđaid nu ahte lea duohta vejolašvuohta čađahit dáid ođđa lága vuođul geatnegahttojuvvon bargamušaid .
For Sametinget har det hele tiden vært viktig at også områder utenfor Finnmark skulle omfattes det tiltak og lovbestemmelser som settes i verk .	Sámediggái lea álo leamaš dehálaš ahte doaibmabijut ja lágat mat čađahuvvojit , galget gustot maiddái guovlluide olggobealde Finnmárkku .
På dette området har Sametinget oppnådd mer enn det Kystfiskeutvalgets mandat ga rom for siden både rettighetsbestemmelsen , forholdet til folkeretten , vektleggingsbestemmelsen og forbudet mot større båter samt minimumskvoter gjelder for hele det sjøsamiske området .	Dás lea Sámediggi juksan eambbo go dan mii lei Riddoguolástuslávdegotti mandáhtas go sihke riektemearrádus , oktavuohta álbmoriektái , deattuhanmearrádus ja gielddus stuorát fatnasiid vuostá ja uhcimus earit gustojit olles mearrasámi guvlui .
Nå er også store deler av Troms fylke og deler av Nordland omfattet av lovforslaget .	Dál gusto láhkaevttohus maiddái stuorra osiide Romssa fylkkas ja osiide Nordlánddas .
Vi er i dag enige om at en fjordfiskenemnd etableres med lik representasjon fra fylkeskommunene og Sametinget , slik at samene ikke er i mindretall og at denne kan foreslå lokale reguleringer i Finnmark , Troms og Nordland samt foreslå fordelingen av tilleggskvoter .	Mii leat dál soahpan ahte vuotnaguolástuslávdegoddi galgá ásahuvvot mas fylkkagielddas ja Sámedikkis galgá leat ovttadássásaš ovddasteapmi , nu ahte sápmelaččat eai leat unnitlogus ja ahte dat galgá sáhttit evttohit báikkálaš muddemiid Finnmárkku , Romssa ja Nordlándda fylkkain ja evttohit lasseeriid juogadeami .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 114 av 147	115 siidu 149 siiddus
Sametinget legger i denne forbindelse til grunn at et slikt organ i kraft av sin kompetanse om lokale forhold skal ha en mulighet til å utvikle seg over tid .	Sámediggi bidjá dán oktavuođas vuođđun ahte dakkár orgána dan vuođul go das lea gelbbolašvuohta báikkálaš dilálašvuođaid birra , galgá oažžut vejolašvuođa ovdánit áiggi mielde .
Organet vil uansett være en tungt faglig og politisk aktør og en helt sentral premissleverandør for fiskeriforvaltningen .	Aŋkke šaddá orgána dehálaš fágalaš ja politihkalaš oassálastin ja hui deaŧalaš eaktudeaddji guollehálddašeapmái .
Sametinget har hele tiden ment at man skal tillegge beslutningsmyndighet til et slikt organ for eksempel når det gjelder redskapsbegrensninger , kvotefordeling , fastsettelse av fjordlinjer og dispensasjon fra forbudet mot større båter .	Sámediggi lea čađat oaivvildan ahte diekkáraš orgána galggašii oažžut mearridanválddi ovdamearkka dihte go guoská bivdoneavvogáržžidemiide , bivdoearrejuogademiide , vuotnalinjjáid mearrideapmái ja dispensašuvnnaide beassat stuorát fatnasiid gildosis .
Sametinget har flere ganger understreket og understreker igjen at en løsning som ikke medfører beslutningsmyndighet vil være under de folkerettslige minstestandarder , da med tanke på retten til medbestemmelse i den offentligrettslige ressursforvaltningen samene har etter ILO konvensjon 169 art 15 .	Sámediggi lea máŋgii deattuhan , ja deattuhan ain , ahte dakkár čoavddus mii ii mielddisbuvtte mearridanválddi , lea álbmotrievttálaš unnimusstandárda vuostá , go guoská mearridanvuoigatvuhtii dan almmolašrievttálaš resursahálddašeamis mii sápmelaččain lea ILO soahpamuša 169 art 15 mielde .
Det må videre være klart at den konsultasjonspraksis man har i Norge etter konsultasjonsavtalen er en gjennomføring av ILO konvensjon art 6 som ikke går like langt som art 15 .	Viidásit ferte leat čielggasin ahte dat konsultašuvdnabargovuohki mii lea Norggas konsultašuvdnašiehtadusa mielde , lea ILO soahpamuša art 6 čađaheapmi , mii ii mana nu guhkás go art 15 .
Sametinget oppnådde ikke det maksimale resultat denne gang og det er ikke alle deler av løsningen som ligger innenfor udiskutable folkerettslige rammer .	Sámediggi ii olahan buoremus bohtosa dán háve , eai ge buot oasit čovdosis leat digaštalakeahtes álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Det er derfor enighet om at partene gjennom nye forhandlinger skal avgjøre hvilke arbeidsområder og myndighet nemnden skal ha .	Danne leat ovttaoaivilis ahte bealit galget ođđa šiehtadallamiid bokte mearridit makkár bargosuorggit ja váldi lávdegottis galgá leat .
Dette skal også følges opp nærmere gjennom utarbeidelsen av en egen rammeavtale om konsultasjoner i fiskerispørsmål mellom fiskeridepartementet og Sametinget .	Ja dat galgá maiddái čuovvoluvvot lagabut go galget ráhkadit sierra rámmašiehtadusa guolástanáššiid konsultašuvnnaide gaskal guolástusdepartemeantta ja Sámedikki .
Rammeavtalen skal styrke Sametingets stilling i fiskerisaker utover den generelle konsultasjonsretten .	Rámmašiehtadus galgá nannet Sámedikki saji guolástusáššiin viidábut go oppalaš konsultašuvdnarievtti .
For Sametinget vil det være avgjørende at en løsning vil ivareta retten til medbestemmelse i ILO konvensjonen 169 art 15 .	Sámediggái lea hui dehálaš ahte čoavddus goziha ILO soahpamuša 169 art 15 mielmearridanrievtti .
Det vil også være helt sentralt for Sametinget å sikre at også rettighetshaverne selv har en arena der deres stemme høres .	Livččii maiddái áibbas dehálaš Sámediggái sihkkarastit ahte maiddái riektelaččain lea arena gos sin jietna váldo vuhtii .
Sametinget konstaterer at ikke alle deler av de løsninger som nå ligger på bordet er over de folkerettslige minstestandarder og særlig gjelder dette samenes rett til deltakelse i den offentligrettslige forvaltningen av fiskeressursene .	Sámediggi mearkkaša ahte eai buot oasit dain čovdosiin mat dál leat beavddi alde gokčet álbmotrievttálaš unnimusstandárdda , ja dat guoská earenoamážit sápmelaččaid riektái oassálastit guolástanresurssaid almmolašrievttálaš hálddašeamis .
Sametinget kan derfor ikke anse disse tiltakene som et endelig punktum for dialogen om oppfølgning av Kystfiskeutvalgets forslag .	Danne ii sáhte Sámediggi dohkkehit dáid doaimmaid loahpalaš boađusin dialogas Riddoguolástuslávdegotti evttohusa čuovvoleami birra .
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus : Álgu
Nærings- og kulturkomiteen har drøftet sak NKK 04/11 : Retten til fiske i sjøsamiske områder , og kommer med sine tilrådninger til Sametinget .	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi lea ságaškuššan ášši NKK 04/11 : Guolástanriekti mearrasámi guovlluin , ja ovddida rávvagiiddis Sámediggái .
Sametinget har behandlet Kystfiskeutvalget og samerettsutvalgets høringsuttalelse om kyst og fjordfiske i sjøsamiske områder , NOU 2007:12 og Kystfiskeutvalgets forslag til Finnmarkslov i Nou 2008:5 . Det har vært konsultasjoner mellom Sametingsrådet og Fiskeri og kystdepartementet .	Sámediggi lea meannudan Riddoguolástuslávdegotti ja sámi vuoigatvuođalávdegotti gulaskuddancealkámuša riddo- ja vuotnabivddu birra mearrasámi guovlluin , NOU 2007:12 ja Riddoguolástuslávdegotti evttohusa Finnmárkkuláhkii NOU:2008 5. : Konsultašuvnnat leat čađahuvvon Sámediggeráđi ja Guolástus- ja riddodepartemeantta gaskkas .
Merknader	Mearkašumit
Komiteens flertall , medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . ) Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen og Margit Eli Anti Oskal , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen og medlemmet fra Nordkalottfolket Toril Bakken Kåven , kom med følgende merknad : Komiteen viser til at Kystfiskeutvalget har selv oppsummert sine forslag i tolv hovedpunkter .	Komiteens flertall , medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Gunnar Nilsen go Margit Eli Anti Oskal , medlemmet fra Árja Olaf Eliassen go medlemmet fra Nordkalottfolket Toril Bakken Kåven , kom med følgende merknad : Lávdegoddi čujuha dasa ahte Riddoguolástuslávdegoddi lea ieš čoahkkáigeassán iežas evttohusaid guoktenuppelogi váldočuoggán .
Disse lyder : 1 .	Dát leat : 1 .
Det blir fastslått som et prinsipp at folk bosatt ved fjordene og langs kysten i Finnmark har rett til fiske i havet utenfor Finnmark på grunnlag av historisk bruk og folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Deattastuvvo prinsihppan ahte olbmuin geat ásset vuonain ja rittuin Finnmárkkus lea guolástanriekti mearas Finnmárkku olggobealde historjjálaš geavaheami vuođul ja daid álbmotrievtti njuolggadusaid vuođul , mat gustojit álgoálbmogiidda ja minoritehtaide .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 115 av 147 2 .	116 siidu 149 siiddus
Dette er en rett som den enkelte fisker har overfor fiskerimyndighetene , og som ikke krever at fiskeren kjøper en kvote .	Dát lea riekti mii ovttaskas guolásteaddjis lea guolástuseiseválddiid ektui , ii ge dat geatnegahte guolásteaddji oastit eari .
Retten innebærer at utvalget besvarer spørsmålet om minimumskvote positivt .	Riekti mearkkaša ahte lávdegoddi vástida positiivvalaččat gažaldahkii uhcimuseari birra .
Minimumskvoten gjelder ikke bare for fartøy under ti meter , men for alle fiskere bosatt i Finnmark .	Uhcimusearri ii gusto dušše fatnasiidda mat leat oanehat go logi mehterea , muhto buot guolásteddjiide geat ásset Finnmárkkus .
Et regionalt styringsorgan kan etter en nærmere vurdering åpne for at fiske også kan utøves av andre .	Regionála stivrenorgána sáhttá lagat árvvoštallama vuođul suovvat earáid ge bivdit .
Utenfor fjordene har fiskere bosatt utenfor Finnmark rett til fiske på lik linje med finnmarksfiskere .	Vuonaid olggobealde lea guolásteddjiin geat ásset Finnmárkku olggobealde , seamma guolástanvuoigatvuohta go finmmárkkubivdiin ge .
Det blir etablert et regionalt styringsorgan , i loven kalt Finnmark fiskeriforvaltning , der Finnmark fylkesting og Sametinget hver velger tre medlemmer til styret .	Regionála stivrenorgána ásahuvvo , lágas gohčoduvvon Finnmárkku guolástushálddahus , masa Finnmárkku fylkksdiggi ja Sámediggi válljejit golbma lahtu stivrii .
Dette styringsorganet gir regler om fartøystørrelse og redskapsbruk i havet ut til fire nautiske mil utenfor grunnlinjene .	Dát stivrenorgána ráhkada njuolggadusaid fanassturrodaga ja bivdosiid geavaheami birra meara njeallje nautalaš miilla rádjai vuođđolinjjáid olggobealde .
Det regionale styringsorganet vil få myndighet til å motta og fordele kvoter og tillatelser og foreta andre disposisjoner til fremme av fjord og kystfisket i Finnmark .	Regionála stivrenorgána oažžu válddi váldit vuostái ja juogadit eriid ja lobiid ja čađahit eará doaibmabijuid mat galget leat buorrin vuotna- ja riddoguolásteapmái Finnmárkkus .
De kvoter som fordeles på denne måten skal være personlige og ikke kunne omsettes .	Dat earit mat juogaduvvojit dán láhkai , galget leat persovnnalaččat ii ge daiguin galgga sáhttit gávppašit .
I tillegg fremhever utvalget flere enkelttiltak som også vil kunne bidra til å styrke fjord- og kystfiske i Finnmark .	Dan lassin deattuha lávdegoddi muhtun ovttaskas doaibmabiju mat maid sáhttet leat mielde nannemin vuotna- ja riddoguolásteami Finnmárkkus .
Eventuelle krav om anerkjennelse av rettigheter i fjord- og kystområdene utenfor Finnmark skal behandles av Finnmarkskommisjonen .	Vejolaš gáibádusaid ahte dohkkehit rivttiid vuotna- ja riddoguovlluin Finnmárkku olggobealde , galgá Finnmárkkukommišuvdna meannudit .
Utvalgets forslag innebærer i sum en egen kystfiskesone for Finnmark , i loven kalt Finnmarkssonen .	Lávdegotti evttohus mearkkaša oppalohkái sierra riddoguolástusavádaga Finnmárkui , lágas gohčoduvvon Finnmárkkuavádat .
Komiteen vil videre påpeke at ILO 169 artikkel 7(1 ) og 15(1 ) forplikter staten til at urfolk deltar i henholdsvis utforming , gjennomføring og evaluering av planer og programmer , og bruk , forvaltning og bevaring av naturressursene .	Lávdegoddi čujuha viidáseappot dasa ahte ILO 169 artihkkat 7(1 ) ja 15(1 ) geatnegahttet stáhta diktit álgoálbmogiid hábmet , čađahit ja árvvoštallat luondduresrussaid plánaid ja prográmmaid , ja geavaheami , hálddašeami ja áimmahuššama .
Disse artiklene vektlegger deltakelsen i forvaltningen eller den kollektive utøvelsen av de lover og administrative tiltak som er vedtatt etter konsultasjoner ihht ILO 169 artikkel 6 og SP artikkel 27 .	Dát artihkkalat deattuhit oassálastima dáidda lágaid ja hálddahuslaš doaibmabijuid hálddašeapmái dahje oktasaš doaimmaheapmái , mat leat mearriduvvon konsultašuvnnain ILO 169 artihkkala 6 ja SP artihkkala 27 vuođul .
Det er dette Geir Ulfstein og Hans Petter Graver legger til grunn når de i sin rapport om de folkerettslige vurderingene av forslag til Finnmarkslov fastslår at artikkel 15(1 ) innebærer en rett for samene til deltakelse i den offentligrettslige forvaltningen av naturressursene 1. En lignende konklusjon er trukket i Rapport fra en administrativ arbeidsgruppe med medlemmer fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Justisdepartementet , Utenriksdepartementet og Sametinget som har gjennomgått utkastet til Nordisk samekonvensjon som konkluderer med at samene har rett	Dán dat bidjaba Geir Ulfstein ja Hans Petter Graver vuođđun go soai raporttas Finnmárkkuláhkaevttohusa álbmotrievttálaš árvvoštallamiid vuođul deattasteaba ahte artihkal 15(1 ) mearkkaša vuoigatvuođa sápmelaččaide beassat searvat luondduresurssaid almmolašrievttálaš hálddašeapmái . Sullasaš lohppajurdda boahtá ovdan dan hálddahuslaš bargojoavkku raporttas mas lea lahtut Bargo- ja searvadahttindeapartemeanttas , Justiisadepartemeanttas , Olgoriikadepartemeanttas ja Sámedikkis ja mii lea guorahallan Davviriikkalaš sámekonvenšuvdnaevttohusa man loahppajurdda lea ahte sápmelaččain lea vuoigatvuohta beassat searvat árjjalaččat luondduresurssaid almmolaš hálddašeapmái dihto guovlluin .
1 Geir Ulfstein og Hans Petter Graver : Rapport med folkerettslig vurdering av forslag til ny Finnmarkslov , Artikkel 15 Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Lávegoddi čujuha viidáseappot dasa ahte vaikke vel konsultašuvnnat gieđahallet almmolašrievttálaš áššiid , de ii várra sáhte dadjat ahte konsultašuvnnat mearkkašit oassálastima almmolašrievttálaš Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 116 av 147	hálddašeapmái .
En ivaretakelse av konsultasjonsforpliktelsene ved forvaltning av fiskeriressursene ihht . ILO 169 artikkel 6 og SP artikkel 27 er derfor ikke tilstrekkelig for å sikre samisk medvirkning i forvaltningen av naturressursene , som følger av ILO 169 artikkel 7 og artikkel 15 .	Danne ii leat konsultašuvdnageatnegasvuođaid fuolaheapmi guolleresurssaid hálddašeamis ILO 169 artihkkala 6 ja SP artihkkala 27 vuođul doarvái dasa ahte sihkkarastit sámi váikkuhusa luondduresurssaid hálddašeamis , mii čuovvu ILO 169 artihkkala 7 ja artihkkala 15 .
Komiteens mindretall , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , medlemmet fra Norske samers riksforbund og Samefolkets parti NSR .	Lávdegotti unnitlohku , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ja Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
/ SfP ) Gunn-Britt Retter og medlemmet fra Flyttsamelista ( Fsl ) Per A. Bæhr kom med følgende merknad : SAMISKE RETTIGHETER TIL BRUK AV SJØAREALER , SALTVANNSFISKE OG LEVENDE MARINE RESSURSER Disse medlemmene i komiteen tar utgangspunkt i at sak 27/11 Retten til fiske i sjøsamiske områder fremmes som et ” forlik ” basert på konsultasjoner mellom Sametingsrådet og Fiskeri- og kystdepartementet om NOU 2008:5 – Retten til fiske i havet utenfor Finnmark .	/ SfP lahtus Gunn-Britt Retter ja Johttisápmelaččaid listu ( JsL ) lahttu Per A. Bæhr ovddidedje čuovvovaš mearkkašumi : SÁMI VUOIGATVUOĐAT BEASSAT GEAVAHIT MEARRAAREÁLAID , BIVDIT MEARA JA EALLI MARIIDNA RESURSSAID Dát lávdegoddelahtut bidjet vuođđun ahte ášši 27/11 Guolástanriekti mearrasámi guovlluin , ovddiduvvon " soabaheapmin " Sámediggeráđi ja Guolástus- ja riddodepartemeantta gaskasaš konsultašuvnnaid vuođul guolástánrievtti birra mearas Finnmárkku olggobealde , NOU 2008:5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark .
Disse medlemmene i komiteen viser til Sametingets vedtak i sak 23/08 og konstaterer at Fiskeri- og kystdepartementet har avvist Sametingets vedtak .	Dát lávdegoddelahtut čujuhit Sámedikki mearrádussii áššis 23/8 ja gávnnahit ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta lea hilgon Sámedikki mearrádusa .
Disse medlemmene i komiteen konstaterer at fiskeri- og kystdepartementet har avvist Kystfiskeutvalgets ulike forslag nærmest i sin helhet og medlemmene konstaterer videre at konsultasjonsprossens forslag ikke oppfyller statens folkerettslige forpliktelser ovenfor samene .	Dát lávdegoddelahtut gávnnahit ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta lea hilgon Riddolávdegotti sierranas evttohusaid dadjat juo ollásit ja lahtut gávnnahit viidáseappot ahte konsultašuvdnaproseassa evttohus ii ollašuhte stáhta álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid sápmelaččaid ektui .
Disse medlemmene i komiteen mener at Sametinget aktivt må sikre naturgrunnlaget for samisk kultur , og ivareta samens land- og ressursrettigheter etter folkeretten , intern rett , historiske rettigheter , samt samisk rettsforståelse og bruk .	Dát lávdegoddelahtut oaivvildit ahte Sámediggi árjjalaččat ferte sihkkarastit sámi kultuvrra vuođu , ja fuolahit sámiid eana- ja resursavuoigatvuođaid álbmotrievtti , siskkáldas rievtti , historjjálaš vuoigatvuođaid vuođul , ja sámi riekteáddejumi ja - geavaheami vuođul .
Disse medlemmene i komiteen finner det uakseptabelt at Fiskeri- og kystdepartementet har avvist kystbefolknings historiske rett til fiske og at FKD legger til grunn at dagens fiskeriforvaltning er innenfor Norges folkerettslige forpliktelser ovenfor urfolk .	Dát lávdegoddelahtut gávnnahit dohkkemeahttumin ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta lea hilgon riddoálbmoga historjjálaš guolástanrievtti ja ahte GRD bidjá vuođđun ahte dálá guolástushálddašeapmi lea Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid siskkobealde álgoálbmogiid ektui .
at ungdom i sjøsamiske områder ikke har en rett til å begynne i forfedrenes yrke .	Dat mearrakaš earret eará ahte mearrasámiguovlluid nuorain ii leat vuoigatvuohta álgit máttarmáttuid fidui .
Dette innebærer at disse medlemmene i komiteen ikke kan gi sin tilslutning og samtykke til resultatet av konsultasjonsprosessen mellom Sametingsrådet og Fiskeri- og kystdepartementet ( FKD ) om Kystfiskeutvalgets forslag .	Dát mearkkaša ahte dát lávdegoddelahtut eai sáhte doarjut Sámediggeráđi ja Guolástus- ja riddodepartemeantta ( GRD ) gaskasaš konsultašuvdnaproseassa bohtosa Riddoguolástuslávdegotti evttohusa birra eai ge mieđihit dasa .
BAKGRUNN 2 Rapport fra arbeidsgruppen som har gjennomgått utkastet til Nordisk samekonvensjon , 03.10.07s. 26 Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Lávdegotti mandáhta lei earret eará čielggadit sápmelaččaid ja earáid Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 117 av 147	118 siidu 149 siiddus
Fiskeri- og kystdepartementet høringsbrev ble publisert 11.04.2008 : « NOU .	guolástanrievtti mearas olggobealde Finnmárkku , prinsihpalaš vuođul .
NOU 2007 : 13 Den nye sameretten inneheld i kapittel 22 ulike synspunkt og vurderingar knytt til kyst- og fjordfiske i sjøsamiske område .	NOU 2007 : 13 Ođđa sámeriekti , das leat 22. kapihttalis iešguđet oainnut ja árvvoštallamat riddo- ja vuotnaguolásteami birra mearrasámi guovlluin .
Denne innstillinga vart sendt på høyring 15. februar 2008 .	Dát evttohus sáddejuvvui gulaskuddamii guovvamánu 15. b. 2008 .
Vi ber dei høyringsinstansane som vil gje høyringssvar til denne delen av NOU 2007 : 13 , om å sende det til Fiskeri- og kystdepartementet saman med høyringssvar til NOU 2008 : 5 .	Mii bivdit daid gulaskuddanásahusaid mat háliidit ovddidit gulaskuddan gulaskuddancelkámušaid dán NOU 2007:13 oassái , dan sáddet Guolástus- ja riddodepartementii oktan gulaskuddanvástádusain mii gullá NOU 2008:5 .
Høyringsfristen er sett til 1. desember 2008 .	Gulaskuddanáigemearri lea juovlamánu 1. b. 2008 . "
š Sametingets plenum har i sak 23/08 avgitt høringsuttalelse til disse innstillingene der Sametinget støtter Kystfiskeutvalget fullt ut og viser til at denne løsningen også må gjelde i de sjøsamiske områdene sør for Finnmark .	Sámedikki dievasčoahkkin lea áššis 23/08 ovddidan gulaskuddancealkámušaid dáid evttohusaide , mas Sámediggi doarju Riddoguolástuslávdegotti ollásit ja čujuha dasa ahte dát čoavddus maiddái ferte gustot mearrasámi guovlluide máttabealde Finnmárkku .
Norske Samers Riksforbund ( NSR ) har på sitt 39. landsmøte 2007 i Bodø fattet følgende vedtak : « Norske Samers Riksforbund understreker at kystfiskeutvalgets mandat er mangelfullt , blant annet fordi det samiske bosetningsområdet går utover Finnmark , og at samene bor langs og utnytter marine ressurser i et sammenhengende kystfarvann fra russisk side og langs hele kysten ned til Trøndelag .	Riddoguolástuslávdegotti mandáhta Norgga Sámiid Riikkasearvi ( NSR ) lea 39. riikkačoahkkimis 2007 Bådåddjos dahkan čuovvovaš mearrádusa : « Norgga Sámiid Riikkasearvi deattuha ahte riddoguolástuslávdegotti mandáhta lea váilevaš , earret eará go sámi ássanguovlu lea viiddit go Finnmárku , ja ahte sápmelaččat ásset boatkankeahtes riddoguovlluin Ruošša ráji rájes gitta Trøndelága rádjai gos sii ávkkástallet mariidna resurssaiguin .
I tillegg er det en mangel ved prosessen at retten til levende marine ressurser utover fisk , herunder introduserte arter som for eksempel kongekrabbe , ikke er inkludert i kystfiskeutvalgets mandat .	Lea maid váilevašvuohtan proseassas go riekti ealli mariidna resurssaide earret guoli , dás maiddái sisafievrriduvvon šlájaide nu go gonagasreabbái , ii leat mielde riddoguolástuslávdegotti mandáhtas .
Norske Samers Riksforbund krever derfor at samiske rettigheter må behandles under ett .	Norgga Sámiid Riikkasearvi gáibida danne ahte sámi rievttit galget gieđahallojuvvot oktanaga .
š NSR sier i sitt vedtak om kystfiskeutvalget at mandatet er mangelfullt , både når det gjelder geografi og innhold .	š NSR dadjá mearrádusastis riddoguolástuslávdegotti birra ahte mandáhta lea váilevaš , sihke geográfiija ja sisdoalu dáfus .
Selv om en rekke temaer ikke er beskrevet i mandatet , velger KFU å uttale seg om feks . kongekrabbe og oppdrett .	Vaikke vel olle fáttát eai leat válddahuvvon mandáhtas , de vállje riddoguolástuslávdegoddi addit cealkámuša earret eará gonagasreappá ja biebmama birra .
II ) drøfter en rekke forslag som det ikke taes stilling til i kystfiskeutvalgets utredning , bla . en rekke forslag som vil berøre forvaltningen av fisket også for Finnmark , dette gjelder bla .	Muhto Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II árvvoštallá máŋga evttohusa maid riddoguolástuslávdegotti čielggadus ii árvvoštala , earret eará máŋga evttohusa mat gusket guolástushálddašeapmái maiddái Finnmárkkus , dát guoská earret eará Sámedikki rollii nationála guolástushálddašeamis .
SRU II sier i kap. 22.5.5.2 bla . følgende : « Samerettsutvalget vil også understreke at bruken av de marine områdene må ses i sammenheng .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II dadjá kapihttalis 22.5.5.2 ee. čuovvovačča : « Sámi vuoigatvuođalávdegoddi deattuha maiddái ahte mariidna guovlluid geavaheami ferte geahččat oktanaga .
Virksomhet som kan få innvirkning på fisket i sjøsamiske fjorder og kystfarvann , for eksempel oppdrettsvirksomhet , og oppføring og drift av faste installasjoner som sjøkraftverk , omlastingsterminaler og ilandføringsanlegg for petroleum , må planlegges og drives på en slik måte at virksomheten ikke truer lokale fiskestammer eller det biologiske mangfoldet .	Doaimmaid main sáhttá leat váikkuhu guolásteapmái mearrasámi vuonain ja rittuin , ovdamearkka dihtii biebmamat , ja dakkár bistevaš rusttegiid huksen ja doaimmaheapmi go mearrafápmorusttegiid , ođđasislástenterminálaid ja oljju ja gássa gáddáibuktinresttegiid , ferte plánet ja doaimmahit dakkár vugiin ahte doaibma ii áitte báikkálaš guollenáliid dahje biologalaš šláddjivuođa .
Det vil for å realisere dette blant annet være viktig at både Sametinget og andre samiske og lokale fiskeriinteresser gis en rolle i de aktuelle beslutningsprosessene .	go dán galgá duohtan dahkat de lea deaŧalaš ahte sihke Sámediggi ja eará sámi ja báikkálaš guolástusberoštusat besset searvat guovdilis mearridanproseassaide .
Samtidig er det på det rene at fjord- og kystfiske er en viktig næring i sjøsamiske områder ikke bare i Finnmark , men også i deler av Troms og Nordland .	Seammás lea čielggas ahte vuotna- ja riddoguolásteapmi lea deaŧalaš ealáhus mearrasámi guovlluin ii dušše Finnmárkkus , muhto maiddái osiin Romssas ja Nordlánddas .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 118 av 147	119 siidu 149 siiddus
De løsninger som foreslås for Finnmark , vil derfor trolig kunne være aktuelle også for sjøsamiske områder , eventuelt med tilgrensende områder ellers i landet .	Čovdosat mat evttohuvvojit Finnmárkui , leat várra heivvolaččat maiddái mearrasámi guovlluide , vejolaččat daid rádjeguovlluide muđuige riikkas .
š ( Vår understrekning ) .	š ( Min vuolláisárgga ) .
Samerettsutvalget II uttaler i sin utredning NOU . :	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II cealká čielggadusastis NOU . :
Det ville imidlertid gi dårlig mening å avgrense det geografiske virkeområdet for eventuelle forslag fra Samerettsutvalget for å styrke kyst- og fjordfisket i sjøsamiske områder , slik at de ikke også omfatter Finnmark .	Dattetge ii leat jierpmálaš ráddjet geográfalaš doaibmaguovllu Sámi vuoigatvuođalávdegotti vejolaš evttohusaide nannen dihtii riddo- ja vuotnabivddu mearrasámi guovlluin , nu ahte ii ge Finnmárku gula dasa .
š Forholdet til andre utredninger og politiske prosesser I tillegg er det avgitt rekke utredninger om samiske rettigheter til marine ressurser , disse har vørt både grundig og omfattende , og Sametinget har ved en rekke anledninger behandlet fiskerispørsmål .	š Gaskavuohta eará čielggadusaide ja politihkalaš proseassaide Leat vel čađahuvvon máŋga čielggadusa sámi vuoigatvuođaid birra mariidna resurssaide , dát leat sihke vuđolaččat ja viidát , ja Sámediggi lea máŋgii meannudan guolástusáššiid .
Sak R 32/08 i Sametingsrådet , Rapport om ILO-konvensjonen nr. 169 , berører bla . forholdet vedrørende konsultasjonsprosessen om strukturtiltak for fiskeflåten og Kystfiskeutvalgets mandat .	Sámediggeráđi ášši R 32/08 , Raporta ILO-konvenšuvnna nr. 169 birra , gieđahallá earret eará beliid konsultašuvdnaproseassa oktavuođas bivdofatnasiid struktuvradoaibmabijuid ja Riddoguolástuslávdegotti mandáhta birra .
I Sametingsrådets vedtak slås det fast i rapporten til ILO at Sametinget har flere eksempler på brudd på både på konsultasjonsavtalene og konsultasjonsplikten i forhold til ILO som gjelder rettigheter til marine ressurser .	Sámediggeráđi mearrádusas deattastuvvo raporttas ILO:ii ahte Sámedikkis leat máŋga ovdamearkka mat čájehit ahte sihke konsutašuvdnašiehtadusat ja konsultašuvdnageatnegasvuohta ILO ektui leat rihkkojuvvon go guoská vuoigatvuohta mariidna resrussaide .
I sak R 32/08 berøres også prosessene i forhold til stortingsmeldingene om kongekrabbe , strukturvirkemidler i fiskeflåten og ny havressurslov .	Áššis R 31/08 gieđahallojuvvojit maiddái proseassat stuorradiggemearrádusaid ektui gonagasreappá , bivdofatnasiid struktuvraváikkuhangaskaomiid ja ođđa mearraresursaláhga birra .
Sametingets syn har fulgt sakene og er referert i den siste av de tre prosessene , St.meld. nr. 40 ( 20062007 ) Forvaltning av kongekrabbe under punkt 5.3.2 som lyder : " Sametinget har gitt uttrykk for at urfolksperspektivet skulle vært inkludert i meldingen , slik regjeringen , etter Sametingets syn , er forpliktet til etter nasjonal rett og folkeretten .	d Sámedikki oaidnu lea čuvvon áššiid ja lea referejuvvon dan golmma maŋimus proseassas , St.dieđ. nr. 40 ( 2006-2007 ) Gonagasreappáid hálddašeapmi čuoggás 5.3.2 mas daddjojuvvo : " Sámediggi lea dovddahan ahte álgoálbmotperspektiiva lei galgat leat mielde dieđáhusas , nu mor ráđđehus , Sámedikki oainnu mielde , lea geatnegahttojuvvon nationála rievtti ja álbmotrievtti vuođul .
Sametinget bemerker at selv om Kystfiskeutvalget er i gang med en utredning , er ikke alle aspekter ved urfolksrettigheter berørt der .	Sámediggi meakkaša ahte vaikke vel Riddoguolástuslávdegoddi lea álggahan čielggadeami , de eai leat buot ágoálbmotvuoigatvuođaid bealit guoskkahuvvon das .
Sametinget kan ikke akseptere at urfolksspørsmålet skyves ut til parallelle og etterfølgende prosesser ved å avvente Kystfiskeutvalgets konklusjoner .	Sámediggi ii sáhte dohkkehit ahte álgoálbmotgažaldat duvdojuvvo buohtalas ja čuovvovaš proseassaide vuorddidettiin Riddoguolástuslávdegotti loahppajurdagiid .
Sametinget understreker at Kystfiskeutvalget springer ut av en annen lovprosess , og at utvalgets mandat gjelder samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark og inneholder ingen eksplisitt passus om uttak av kongekrabbe .	Sámediggi deattuha ahte Riddoguolástuslávdegoddi lea vuolgán eará láhkaproseassas , ja ahte lávdegotti mandáhta guoská sápmelaččaid ja earáid guolástanriektái mearas olggobealde Finnmárkkku ii ge das daddjojuvvo erenoamážit gonagasreabbabivddu birra .
Sametinget kjenner heller ikke til at Kystfiskeutvalget har fått informasjon om at enda et nytt saksområde skal skyves inn under utvalgets arbeid .	Ii ge Sámediggi dieđe lea go Riddoguolástuslávdegoddi ožžon dieđuid dan birra ahte vel okta áššesuorgi galgá lasihuvvot lávdegotti bargui .
Departementet var helt tydelig på at ordlyden i mandatet skulle være begrenset til fiske , og ikke til viltlevende marine ressurser .	Departemeantta čielga oaidnu lei ahte galggai daddjojuvvot ahte mandáhta galggai ráddjejuvvot guolásteapmái , ii ge luođuealli mariidna resurssaide .
Både hver for seg og samlet utgjør dette etter Sametingets syn et bevisst brudd på folkeretten fra departementets side . "	Sihke ovttaskas dáhpáhussan ja oktii buot dát lea Sámedikki oainnu mielde álbmotrievtti dihtomielalaš rihkkun departemeantta bealis . "
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 119 av 147	120 siidu 149 siiddus
I proposisjonen til havessurslov hadde Sametinget følgende merknad under kapittel 10.4 : " Sametinget har gjennom sin høringsuttalelse og gjennom hele konsultasjonsprosessen gjort det klart at havressursloven må være innenfor udiskutable folkerettslige rammer .	Mearraresursalága proposišuvnnas lei Sámedikkis čuovvovaš mearkkašupmi kapihttalis 10.4 : " Sámediggi leat gulaskuddancealkámušas bokte ja olles konsultašuvdnaproseassas dadjan čielgasit ahte mearraresursaláhka ferte leat čielga álbmorievttálaš rámmaid siskkobealde .
Sametinget har understreket at de samiske rettigheter til havressursene følger av grunnlov , av sedvane og av folkeretten og følgelig ikke kan marginaliseres .	Sámediggi lea deattuhan ahte sámi vuoigatvuođat mearraresurssaide čuovvu vuođđolágas , dološ vieruin ja álbotrievttis ja danne dat ii sáhte duššin dahkkojuvvot .
Sametinget har framhevet at de deler av havressurslovutvalgets mandat som ikke ble oppfylt hva gjelder samiske rettigheter til havressursene , måtte følges opp i departementets arbeid og konsultasjoner med Sametinget om lovforslaget .	Sámediggi lea deattuhan ahte dat oasit mearraresursalágalávdegotti mandáhtas , mat eai ollašuhttojuvvon sámi mearraresursavuoigatvuođaid ektui , fertejit čuovvoluvvot departemeantta barggus ja konsultašuvnnain Sámedikkiin láhkaevttohusa birra .
Sametinget har klart gitt uttrykk for at det ikke er tilstrekkelig at dette løses ved at man henviser til parallelle eller etterfølgende prosesser .	Sámediggi lea čielgasit dadjan ahte ii leat doarvái ahte dat čovdojuvvo čujuhettiin buohtalas dahje čuovvovaš proseassaide .
Sametinget er kritisk til at departementet likevel har valgt en behandlingsform der kun deler av loven skal fremmes , fordi det vil umuliggjøre en nødvendig helhetlig behandling .	Sámediggi moaitá go departemeanta dattetge lea válljen dakkár gieđahallanvuogi mas dušše oasit lágas galget ovddiduvvot , go dalle šaddá veadjemeahttun čađahit dárbbašlaš ollislaš meannudeami .
Sametinget understreker at en slik behandlingsform innebærer at departementet fremmer en proposisjon som er en videreføring av et forslag til en havressurslov som bygger på ufullstendige premisser og heller ikke er tilstrekkelig vurdert .	Sámediggi deattuha ahte dakkár gieđahallanvuohki mearkkaša ahte departemeanta ovddida proposišuvnna mii lea dakkár mearraresursaláhkaevttohusa joatkkan , mii lea vuođđuduvvon dievasmeahttun premissaide ii ge leat doarvái bures árvvoštallojuvvon .
Det klareste eksempel på dette er de ulike geografiske virkeområder som ligger i forslaget til havressurslov og i Kystfiskeutvalgets mandat .	Čielgaseamos ovdamearkan dasa leat dat sierranas geográfalaš doaibmaguovllut , mat gullet mearraresursalága evttohussii ja Riddoguolástuslávdegotti mandáhtii .
Sametinget viser til at disse begrensingene var noe departementet selv insisterte på blant annet under henvisning til at det ville komme senere lovprosesser , som havressursloven .	Sámediggi čujuha dasa ahte dát ráddjehusat ledje dakkárat maid departemeanta ieš nággii váldit mielde earret eará dainna čujuhusain ahte sáhtte boahtit eará láhkaproseassat , nu go mearraresursaláhka .
Departementets valgte behandlingsform av havressursloven vil dermed føre til at man likevel må gjøre oppfølgende lovarbeid både for de områder som omfattes og som ikke omfattes av Kystfiskeutvalgets mandat .	Dat vuohki mo departemeanta válljii gieđahallat mearraresursalága , dagaha danne ahte liikká ferte čuovvolit láhkabarggu sihke daid guovlluid várás masa Riddoguolástuslávdegotti mandáhta gusto ja daid guovlluid várás maidda dat ii gusto .
Sametingets subsidiære posisjon har innebåret at Sametinget ikke motsetter seg at loven fremmes nå , men at det i proposisjonen framkommer at og hvordan Regjeringen raskt forplikter seg til å følge opp urfolksdimensjonen .	Sámedikki subsidiára oaidnu leat mielddisbuktán ahte Sámediggi ii leat vuosttaldan dan ahte láhka ovddiduvvo dál , muhto ahte prososišuvnnas boahtá ovdan ahte ja manne Ráđđehus fargga geatnegahttojuvvo čuovvolit álgoálbmotdimenšuvnna .
Sametinget har funnet grunn til å presisere at en eventuell tilslutning til havressursloven som helhet bare kan gis når det foreligger et proposisjonsforslag på bakgrunn av Kystfiskeutvalgets utredning , og det nødvendige oppfølgende tilleggsarbeid utover Kystfiskeutvalgets nåværende mandat .	Sámediggi lea gávnnahan dárbbu aiddostahttit ahte vejolaš mieđiheapmi mearraresursaláhkii dievaslaččat sáhttá dušše dalle dahkkojuvvot go ovddiduvvo proposišuvdnaevttohus Riddoguolástuslávdegotti čielggadusa vuođul , ja go dárbbašlaš lassi čuovvolanbarggu vuođul earret Riddoguolástuslávdegotti dálá mandáhta .
Avgjørende for Sametingets endelige standpunkt vil her være hvorvidt lovens helhet da omsider vil være innefor udiskutable folkerettslige rammer .	Sámedikki loahpalaš oidnui lea áibbas deaŧalaš lea go láhka ollásit čielga álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Sametinget legger til grunn at departementet i det oppfølgende arbeid snarest utarbeider et grunnlagsmateriale for reelle og substansielle konsultasjoner .	Sámediggi bidjá vuođđun ahte departemeant čuovvolanbarggus farggamusat ráhkada vuođđomateriála duohta ja konkrehta konsultašuvnnaide .
Konkrete lovforslag må som et resultat av dette utarbeides og en snarlig og oppfølgende proposisjon må fremmes for Stortinget i inneværende stortingsperiode . "	Konkrehta láhkaevttohus ferte dán vuođul ráhkaduvvot ja čuovvoleaddji proposišuvdna ferte farggamusat ovddiduvvot Stuorradiggái dán stuorradiggeáigodagas . "
Urfolksrettigheter og historiske rettigheter Det sirkumpolare området har vært dominert av urfolk som historisk har bebodd området og utnyttet ressursene .	Álgoálbmotrievttit ja historjjálaš rievttit Eanasoassi olbmuin Sirkumpolára guovllus leat leamaš álgoálbmogat geat historjjálaččat leat orostaddan guovlluin ja ávkkástallan resurssain .
Det er et område med årtusenlang bosetning , bruk og tilhørighet .	Dát lea guovlu gos olbmot duhátjagiid leat orron , geavahan ja gosa lea gullevašvuohta .
Området har en rik kulturarv , og særegne tilpasninger basert på naturgrunnlaget og tradisjonelle kunnskaper om miljøet .	Guovllus lea kulturárberiggodat , ja iežas heiveheamit masa luondduvuođustus ja máhttu birrasa birra leat vuođđun .
Side 120 av 147	121 siidu 149 siiddus
Samene et opprinnelig folk i de gjeldende områder noe som i seg selv er grunnlag for rettigheter .	Sápmelaččat leat álgovuđolaš álbmot dain guovlluin , mii iešalddis dahká vuođu vuoigatvuođaide .
Høsting av havets ressurser har i uminnelige tider vært en kulturbærer og en av hovednæringene for den samiske befolkning .	Meara resurssaid ávkkástallan lea áiggiid čađa leamaš kulturguoddi ja okta sámi álbmoga váldoealáhusain .
Samene som gruppe har gjennom sin bruk av sjøen ervervet seg rettigheter i forhold til de marine ressursene og til bruken av saltvannsområdene .	Sápmelaččat joavkun leat áiggiid čađa iežas geavaheami bokte háhkan alcceseaset vuoigatvuođaid mariidna resurssaide ja sáltečáhceguovlluid geavaheapmái .
Det samiske folk har i samiske områder en historisk , sedvanemessig og urfolksbasert rett i forhold til marine ressurser og til disponeringen av saltvannsområdene .	Sámi álbmogis lea sámi guovlluin historjjálaš , árbevirolaš ja álgoálbmotlaš riekti mariidna resurssaid ektui ja sáltečáhceguovlluid geavaheapmái .
at samene også har en historisk rett til en andel av bestandene , uansett om den befinner seg i Barentshavet ( torsk ) eller rundt Island ( sild ) .	Dat mielddisbuktá earret eará ahte sápmelaččain maiddái lea historjjálaš riekti osiide náliin , leaš dál Barentsguovllus ( dorski ) dahje birra Islándda ( sallit ) .
Dette er bestander som vandrer og jevnlig befinner seg i samiske områder .	Dát lea nálit , mat johtáladdet , ja dássidit gávdnojit sámi guovlluin .
Samene høster og har tradisjonelt høstet av disse ressursene .	Sápmelaččat ávkkástallet ja leat árbevirolaččat ávkkástallan dáin resurssain .
Det er dermed viktig at det også tas utgangspunkt i fisket som en ressurs og ikke bare hvor fisket har vært drevet .	Dan sivas lea dehálaš geahččat guoli resursan ii ge dušše dan gos guolásteapmi čađahuvvui .
Rettigheter til fiske knytter seg særlig til forvaltningen av de ulike fiskebestandene .	Guolástanvuoigatvuođat leat erenoamážit čadnon daid iešguđet guollenáliid hálddašeapmái .
Helhetlige fordelingsspørsmål er avgjørende i forhold til hvem som skal kunne fiske på hva .	Ollislaš juogadangažaldagat leat mearrideaddjin dasa gii galgá beassat bivdit maid .
For eksempel er viktige arter forbeholdt den havgående flåte .	Ovdamearkka dihtii leat dehálaš nálit várrejuvvon áhpefatnasiidda .
Fiske med store havgående fartøy fratar ikke uten videre samene rettigheter utenfor de kystnære farvann .	Áhpefatnasiid guolásteapmi ii almmá mange haga váldde eret sápmelaččaid vuoigatvuođaid mearas olggobealde rittu .
Disse medlemmene i komiteen vil også vise til urfolksrettigheter i andre land f.eks. Canada , New Zeeland og Norge .	Miellahtut komitéas áigot maid čujuhit álgoálbmotrivttiide eará riikkain , omd. Canadas , Ođđa Zeelandas ja Norggas .
- Canada .	- Canada .
Den Canadiske staten dekker minst 50 ulike urfolk med store kulturelle og geografiske forskjeller innen sine grenser .	Canada stáhtas leat unnimusat 50 iešguđet álgoálbmogat geain lea stuora erohus sihke kultuvrralaččat ja geográfalaččat iežas rájáid siskkobealde .
Den Canadiske stat henter sin legitimitet fra ulike lokale politiske nivå .	Canada stáhta oažžu dohkkeheami iešguđet dásiin báikkálaš politihkas .
Den sentrale regjeringen må forholde seg både til ulike Urfolksgrupper og regionale politikere når politikk skal utformes .	Guovddáš ráđđehus ferte vuhtii váldit sihke iešguđet álgoálbmotjoavkkuid ja regionálalaš politihkkáriid go hábme politihka .
- New Zeeland .	- Ođđa Zeelanda .
Maoriene utgjør ca. 15% av landets befolkning .	Riikka álbmogis leat sullii 15 % Maorit .
I løpet av nyere tid er rettigheter tilbakeført til Maoriene .	Ođđasit áiggis leat Maorit ožžon ruovttoluotta iežaset vuoigatvuođaid .
Det anslås at de kontrollerer ca. 1/3 av landets fiskerikvoter og er aktive i alle deler av fiskerinæringa .	Meroštallojuvvo ahte sii háldejit sullii goalmmádasoasi buot riikka guolleeriin ja leat aktiivvalaččat mielde buot osiin guolástusealáhusas .
Disse medlemmene i komiteen viser til at tidligere politikk og allerede innførte ordninger har i liten grad tatt hensyn til samiske rettigheter , statlige myndigheter har plikt til å innarbeide rettighetene i dagens forvaltnings system .	Komitéa miellahtut čujuhit dasa ahte ovddeš politihkka ja ortnegat mat juo leat váldon atnui unnán váldet vuhtii sámi vuoigatvuođaid , stáhtalaš eiseválddiin lea geatnegasvuohta vuhtiiváldit vuoigatvuođaid otná hálddašansystemas .
Dette innebærer et medlemmenes syn at det gjeldende forvaltningsregimet er rettstridig ved at det strider mot etablerte rettigheter etter intern rett og folkeretten .	Dát mielddisbuktá miellahtuid oainnu mielde ahte dálá hálddašanvuohki ii leat lágalaš go lea ásahuvvon vuoigatvuođaid vuostá siskkáldas rievtti ja álbmotrievtti ektui .
Disse medlemmene i komiteen mener at samiske rettigheter til fiske må anerkjennes og styrkes i form av konkrete lovbestemmelser som sikrer og anerkjenner samer og andres rett til fiske .	Komitéa miellahtut oaivvildit ahte sámi vuoigatvuođat guolásteapmái fertejit dohkkehuvvot ja nannejuvvot konkrehta láhkamearrádusaid bokte mat sihkkarastet ja dohkkehit sámiid ja earáid rievtti guolásteapmái .
Det er viktig at en sikrer og vektlegger hensynet til de marine ressurser som en del av samenes materielle kulturgrunnlag , sikrer samisk deltakelse og medbestemmelse i ressursforvaltningen samt sikrer og styrker det samiske materielle kulturgrunnlag eksempelvis ved tilbakeføring av historiske rettigheter .	Lea dehálaš ahte beroštupmi mariidna resurssaide sihkkarastojuvvo ja deattuhuvvo oassin sápmelaččaid materiálalaš kulturvuođus , sihkkarastojuvvo ahte sápmelaččat besset oassálastit ja mielde mearridit resurssahálddašeamis ja maid sihkkarastá ja nanne sámi materiálalaš kulturvuođu ovdamearkka dihtii jus máhcaha historjjálaš vuoigatvuođaid .
Sametinget må også sikres en rolle som selvstendige politiske aktører som har reel medbestemmelse og innflytelse over utviklingen .	Sámediggi ferte maid oažžut sihkkarastojuvvot rolla iešheanalaš politihkalaš aktevran mas lea duohta váldi leat mielde mearridit ja mas lea váikkuhanfápmu ovdáneapmái .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 121 av 147	122 siidu 149 siiddus
Målsetningen er å sikre samenes rettigheter til fiske , marine ressurser og bruken av sjøarealene , og bidra til helhetlige løsninger der de overordnede rettighetsprinsippene er på plass .	Ulbmil lea sihkkarastit sápmelaččaid vuoigatvuođaid guolásteapmái , mariidna resurssaide ja mearraareála geavaheapmái , ja váikkuhit dasa ahte ásahuvvojit obbalaš čovdosat mas bajimus vuoigatvuođaprinsihpat leat mielde .
Samiske rettigheter bygger på historisk bruk av alle samiske sjøarealer , høsting av marine ressurser , lokal sedvanerettsdannelse og folkerettslige forpliktelser .	Sámiid vuoigatvuođat leat huksejuvvon historjjálaš geavaheami nala buot mearraareálaide , mariidna resurssaid ávkkástallama nala , báikkálaš virolašvuođahábmema ja álbmotrievttalaš geatnegasvuođaid nala .
Disse medlemmene i komiteen vil på denne bakgrunn anbefale Sametinget at samenes rettigheter til marine ressurser og – områder utredes i forhold til folkeretten med sikte på å bringe saken videre i folkerettesystemet .	Komitéa miellahtut áigot dán vuođul ávžžuhit Sámediggái ahte sápmelaččaid vuoigatvuođat mariidna resurssaide ja – guovlluide galget guorahallojuvvot álbmotrievtti ektui dainna ulbmilin ahte oažžut ášši viidáseappot álbmotriektevuogádahkii .
Disse medlemmene i komiteen ber også om at konsultasjonsprosessene vurderes og gjennomgås i forhold til de erfaringer Sametinget har i denne sak og i andre konsultasjoner , med sikte på at konsultasjonsprosessene er i henhold til folkeretten .	Komitéa miellahtut bivdet maid ahte konsulterenproseassat veardiduvvojit ja dárkkistuvvojit daid vásihusaid ektui mat Sámedikkis leat dán áššis ja eará konsultašuvnnain , dainna ulbmilin ahte sihkkarastit ahte konsulterenproseassat leat dohkálaččat álbmotrievtti ektui .
Forslag	Evttohusat
Fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap ) , fra Árja og fra Nordkalottfolket : Forslag 1	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ( Bb . ) , Árja ja Nordkalottfolket evttohit : Evttohus 1
Erstatter Sametingsrådets forslag til innstilling .	Dát biddjojuvvo Sámediggeráđi árvalusa sadjái .
Når det gjelder historiske rettigheter mener Sametinget at disse eksisterer og alltid har eksistert på bakgrunn av bosetning og bruk ved kysten i over 10 000 år .	Sámediggi oaivvilda ahte historjjálaš vuoigatvuođat gávdnojit ja leat álohii leamaš ássama ja ávkkástallama vuođul rittus badjel 10 000 jagi .
Samene har slike rettigheter på grunnlag av alders tids bruk og lokale sedvanerettigheter .	Sámiin leat dákkár vuoigatvuođat dološ áiggiid rájes geavaheami vuođul ja báikkálaš boares vieruid vuođul .
Sametinget har videre understreket at regjeringen må ta hensyn til gammelt lovverk på dette området .	Dasto lea Sámediggi deattuhan ahte ráđđehus ferte vuhtii váldit boares lágaid dán suorggis .
Eksempelvis lappekodisillen fra 1751 og Jordutvisningsresolusjonen fra 1775 som fastslår finnmarkingenes førsterett til fiske .	Ovdamearkka dihte 1751 lappekodisilla ja 1775 Eanalága main nannejuvvo ahte finnmárkulaččain lea vuosttaš vuoigatvuohta guolásteapmái .
Det var et flertall av samer i Finnmark på den tid .	Dan áigge ledje Finnmárkkus sámit eanetlogus .
Sametinget minner også om Kåfjorddommen som også beveger seg langt i retning av å uttrykke at det er snakk om sedvanerettighet hvor de lokale fiskerne fikk erstatning .	Sámediggi muittuha maiddái Gáivuona-duomu mii maiddái čujuha dan guvlui ahte das lea sáhka boaresvirot vuoigatvuođain man vuođul báikkálaš guolásteaddjit ožžo buhtadusa .
Dette fordi fiskefeltene deres ble mindre tilgjengelig på grunn av kraftutbyggingen som førte til mere is på fjorden .	Dan geažil go sin guolástansajiide šattai váddáset beassat elfámu huksema geažil mii buvttihii eanet jieŋa vutnii .
Sametinget viser til at norske myndigheter vant frem i fiskerigrensesaken mot Storbritannia 3 i Haag med den begrunnelse at læren om « fritt fiskeš aldri hadde fått fotfeste langs Norges kyst .	Sámediggi čujuha ahte norgga eiseválddit vuite guolástusrádjeáššis Stuorra brittánnia vuostá Haagas dainna ákkain go oahppa “ friija bivdu ” ii goassige lean cieggan Norgga rittus .
Dommen viser at påvisningene av den historiske bruken langs kysten med lokale sedvaneregler , var sentral for avgjørelsen .	Duomus oidno ahte historjjálaš geavaheami čájeheapmi miehtá rittu báikkálaš boares vieruiguin , lei mearrádusa guovddážis .
Disse historiske kjensgjeringene må også vurderes i lys av Norges forpliktelser etter blant annet Art. 37 i FNs Urfolksdeklarasjon .	Dát historjjálaš duohtavuođat fertejit maiddái árvvoštallojuvvot Norgga geatnegasvuođaid olis earret eará ON álgoálbmotjulggaštusa 37. artihkkala mielde .
Sametinget konstaterer at samene har etablerte rettigheter til fiske og andre fornybare marine ressurser i de kystnære samiske områdene .	Sámediggi konstatere ahte sámit leat ásahan bivdovuoigatvuođaid ja vuoigatvuođaid eará ođasmuvvi mariidna resurssaide riddolagaš sámi guovlluin .
Denne retten bygger både på samenes tilstedeværelse og historiske bruk av sine tradisjonelle områder og på folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Dát riekti vuođđuduvvá sámiid leahkimii ja historjjálaš geavaheapmái iežaset árbevirolaš guovlluin ja álbmotrievtti njuolggadusaide álgoálbmogiid ja minoritehtaid hárrái .
Dette er et uomtvistelig faktum , og støttes blant annet opp av Kystfiskeutvalgets innstilling og av internasjonal rett .	Dát lea eavttutkeahtes duohtavuohta , ja dan dorjot earret eará Riddoguolástuslávdegotti evttohus ja riikkaidgaskasaš riekti .
Sametinget og departementet har gjennom konsultasjonsprosessen om oppfølgning av Kystfiskeutvalgets innstilling drøftet en rekke tiltak som partene anser nødvendig å gjennomføre for å revitalisere og styrke sjøsamisk kultur og sikre sjøsamenes rettigheter gjennom konkrete lovtiltak .	Sámediggi ja departemeanta leat konsultašuvdnaproseassa bokte Riddoguolástuslávdegotti árvalusa čuovvoleami ektui ságaškuššan ollu doaibmabijuid birra maid beliid mielas livččii dárbu čađahit ealáskuhttin ja nannen dihte mearrasámi kultuvrra ja sihkkarastin dihte mearrasámiid vuoigatvuođaid konkrehta láhkadoaibmabijuid bokte .
Sametinget presiserer at ingen av de lovmessige tiltak gjør inngrep i disse allerede eksisterende rettighetene .	Sámediggi aiddostahttá ahte ii oktage dain lágalaš doaibmabijuin rihko vuoigatvuođaid mat juo leat leamaš ja leat .
Norge er en rettsstat .	Norga lea riektestáhta .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 122 av 147	123 siidu 149 siiddus
Sametingets syn på rettighetsgrunnlaget for retten til fiske i sjøsamiske områder forutsettes å komme til uttrykk i lovproposisjonens omtale av rettsgrunnlagene .	Eaktuduvvo ahte Sámedikki oaidnu guolástusvuoigatvuođa riektevuđđui mearrasámi guovlluin boahtá mielde láhkaproposišuvnnas riektevuođuid namuheami oktavuođas .
Sametinget har tidligere vedtatt , og står fast ved at alle relevante rettskilder , så vel som nasjonale og internasjonale eksperter , underbygger sjøsamenes historiske rettigheter til fiske og deres rett til særskilte tiltak for å bevare og styrke deres kultur og levesett .	Sámediggi lea ovdal mearridan , ja doalaha das gitta ahte buot relevánta riektegáldut , sihke nationála ja riikkaidgaskasaš áššedovdit , bealuštit ahte mearrasámiin leat historjjálaš guolástanvuoigatvuođat ja sis lea vuoigatvuohta oažžut sierra doaibmabijuid maid bokte suodjalit ja nannet sin kultuvrra ja eallinvuogi .
Sametinget mener det er grunnleggende at lovgivningen innenfor fiskerisektoren må være innenfor Norges folkerettslige forpliktelser og i henhold til de historiske rettigheter samene alltid har hatt til fisket .	Sámediggi oaivvilda ahte lea mearrideaddji deaŧalaš ahte láhkaaddin guolástussuorggis bisuhuvvo Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid siskkobealde ja dávista dasa ahte sámiin leat historjjálaš bivdovuoigatvuođat mat álohii leat leamaš .
Sametinget konstaterer at de foreslåtte tiltakene kan anses som et viktig første skritt på vei mot en full sikring og anerkjennelse av samenes og den øvrige lokalbefolknings rettigheter til de viltlevende marine ressurser etter intern rett og folkeretten .	Sámediggi konstatere ahte evttohuvvon doaibmabijut sáhttet leat deaŧalaččat vuosttaš lávkin sámiid ja eará báikegotti olbmuid ollislaš vuoigatvuođaid sihkkarastima ja dohkkeheami guvlui luonddu mariidna resurssaid ektui sihke siskkáldas rievtti ja álbmotrievtti oktavuođas .
En slik anerkjennelse fra statlige myndigheters vil kunne bidra til en gjenoppretting av tidligere tiders urett og assimileringspolitikk som særlig rammet den sjøsamiske befolkning .	Dát dohkkeheapmi stáhta eiseválddiid beales sáhtášii váikkuhit ovddeš áiggiid eahperievtti ja dáruiduhttinpolitihka fas ealláheapmái mii erenoamážit čuozašii mearrasámi álbmogii .
Dette vil også styrke urfolks påvirkningsmulighet innenfor den nasjonale fiskeripolitikken .	Dat nannešii maiddái álgoálbmogiid váikkuhanvejolašvuođa nationála guolástuspolitihka oktavuođas .
Sametinget ser det videre som nødvendig at retten til å fiske i fjordene og i de kystnære farvann nå lovfestes .	Sámediggi oaidná ahte viidáseappot lea deaŧalaš ahte guolástanriekti vuonain ja riddolagaš čázádagain dál nannejuvvo lágain .
Dette vil sikre at historien ikke gjentar seg og man risikerer ikke å kaste kyst- og fjordfiskerne på land .	Dát sihkkarasttášii dan ahte historjá ii fas ođasmuvašii ja beasašeimmet eret dan balus ahte riddo- ja vuotnabivdit gárttašedje gáddái .
Sametinget er positiv til tiltak som kan hindre at norske myndigheter stenger ute de minste båtene fra fisket i fjorder og kystnære farvann , og mener det er nødvendig at denne gruppen skal prioriteres fremfor andre ved ressursknapphet .	Sámediggi lea positiivvalaš daid doaibmabijuide mat sáhttet hehttet norgga eiseválddiid giddemis unnimus fatnasiid eret vuotna- ja riddolagaš bivddus , ja oaivvilda ahte lea dárbu vuoruhit dán joavkku ovddabeallái earáid jos šattaš resursavátnivuohta .
Derfor anser Sametinget det som nødvendig med en egen lovregel som forplikter fiskeriforvaltningen til å legge vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur og samiske lokalsamfunn i alle typer avgjørelser som berører disse samfunnene .	Danne lea Sámedikki mielas dárbu oažžut sierra láhkanjuolggadusaid maid bokte geatnegahttit guolástuseiseválddiid bidjat stuorát deattu sámi kultuvrra ja sámi báikegottiid vuhtii váldimii juohke lágan mearrádusain mat gusket dáid servodagaid .
Sametinget understreker viktigheten av at departementet støtter opp om forslaget å styrke vernet av de minste båtenes ressurstilgang , blant annet ved å innføre et generelt forbud mot fiske for båter over 15 meter innenfor fjordlinja .	Sámediggi deattuha man deaŧalaš lea ahte departemeanta dorjjošii evttohusa unnimus fatnasiid suodjalusa nannemis resursaoažžuma ektui , earret eará ahte gieldit oppalaččat bivdimis fatnasiiguin mat leat badjel 15 mehtera vuotnalinjá siskkobealde .
Folkerettens minstestandarder må alltid ligge til grunn , og Sametinget viser til at den prinsipale posisjon hele tiden har vært at ILO konvensjon 169 må inkorporeres i norsk rett , primært gjennom menneskerettsloven .	Álbmotrievtti unnimus standárddat fertejit álohii leat vuođđun , ja Sámediggi čujuha ahte prinsihpalaš dilli oppa áiggi lea leamaš ahte ILO konvenšuvdna 169 heivehuvvo norgga riektái , váldoáššis olmmošvuoigatvuođalága bokte .
Siden dette standpunktet ikke har fått gehør fra norske myndigheter vil det være et skritt i riktig retning at Norges eksisterende folkerettslige forpliktelser overfor samene som urfolk presiseres i deltakerloven .	Go dát oaidnu ii leat ožžon doarjaga norgga eiseválddiin , de lea okta lávki rivttes guvlui dat ahte Norgga gustovaš álbmotrievttálaš geatnegasvuođat sámiid guovdu go lea álgoálbmot , dárkilastojuvvojit oasseváldilágas .
Det er prinsipielt viktig at det foreslås en lovbestemmelse som skal sikre at fiskeriforvaltningen i fremtiden skal være i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Prinsihpalaččat lea deaŧalaš ahte evttohuvvo láhkamearrádus man bokte sihkkarastojuvvo dat ahte guolástushálddašeapmi boahtteáiggis dávistivčče álbmotrievtti njuolggadusaide álgoálbmogiid ja minoritehtaid hárrái .
Sametinget ser behov for en presisering av at lokale sedvanerettigheter og historiske rettigheter til fisket må anerkjennes .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu dárkilastit dan ahte báikkálaš boaresvirot ja historjjálaš vuoigatvuođat guolásteapmái fertejit dohkkehuvvot .
Det vil derfor være av betydning at Finnmarkskommisjonen skal lovfeste gjennom finnmarksloven og identifisere og anerkjenne bruks- og eiendomsrettigheter på land .	Danne lea deaŧalaš ahte Finnmárkkukommišuvdna galgá finnmárkkulága bokte nannet ja identifiseret ja dohkkehit geavahan- ja eaiggáduššanvuoigatvuođaid nannámis .
Dette bør gjelde også i sjøen utenfor Finnmark .	Dát ferte guoskat maiddái merrii olggobealde Finnmárkku .
For områdene sør for Finnmark fylke vil dette bli gjenstand for en oppfølgende prosess i forbindelse med oppfølgningen av forslaget til Samerettsutvalget II .	Guovlluin máttabealde Finnmárkku fylkka šaddá dan ektui čuovvu proseassa Sámi vuoigatvuođalávdegotti II evttohusa čuovvoleami oktavuođas .
Sametinget påpeker i denne sammenheng at Finnmarkskommisjonen skal bygge sine avgjørelser på gjeldende rett , hvor spesielt samiske sedvaner og rettsoppfatninger og folkeretten er viktige rettskilder .	Sámediggi čujuha dán oktavuođas ahte Finnmárkkukommišuvdna galgá vuođđudit mearrádusaidis gustovaš riektái , mas erenoamážit sámi boaresvierut ja riekteáddejupmi ja álbmotriekti leat deaŧalaš riektegáldut .
En slik anerkjennelse av samisk sedvanemessig bruk vil bidra til at kommende generasjoner samer sikres en trygg framtid med bakgrunn i deres forfedres bruk av deres tradisjonelle områder .	Sámi boaresvieruid geavaheami dohkkeheapmi dáinna lágiin váikkuha dan ahte boahttevaš buolvva sámiide sihkkarastojuvvo oadjebas boahtteáigi sin máttuid guovlluid árbevirolaš geavaheami vuođul .
Sametinget vil gjøre oppmerksom på at Finnmarkskommisjonen allerede i dag er sterkt underfinansiert ved at de midler som er gitt over statsbudsjettet ikke i tilstrekkelig grad kanaliseres videre av Domstolsadministrasjonen .	Sámediggi áigu fuomášuhttit ahte Finnmárkkukommišuvdna lea juo dál oažžu menddo unnán ruhtadeami , go ruđat mat leat addojuvvon stáhtabušeahta bokte eai doarvái bures kanaliserejuvvo viidáseappot Duopmostuollohálddahussii .
Kommisjonen har derfor ikke mulighet til å arbeide etter det tidsperspektivet som finnmarkslovens intensjoner tilsier .	Danne ii leat kommišuvnnas vejolašvuohta bargat dan áigetávvala mielde maid finnmárkkulága áigumušat gáibidivčče .
På dette området legges konsultasjonsresultatet til grunn , Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 123 av 147	124 siidu 149 siiddus
Rettighetsbestemmelsen , forholdet til folkeretten , vektleggingsbestemmelsen og forbudet mot større båter samt minimumskvoter gjelder for hele det sjøsamiske området .	Sámediggái lea oppa áiggi leamaš deaŧalaš ahte maiddái guovlluide olggobealde Finnmárkku , galget guoskat dat doaibmabijut ja láhkamearrádusat mat biddjojuvvojit .
Sametinget støtter også opp om at store deler av Troms fylke og deler av Nordland omfattes av lovforslaget .	Sámediggi doarju maiddái dan ahte stuorra oasit Romssa fylkkas ja oasit Norlánddas gulašedje láhkaevttohussii .
Sametinget har i alle år arbeidet for en sterkere lokal forankring i forvaltningen av fiskeressursene .	Sámediggi lea buot jagiin bargan dan ala ahte šattašii nannoset báikkálaš faggi guolleresurssaid hálddašeamis .
Dette for gi fiskerne større innflytelse når bruken av ressursene avgjøres .	Danne vai guolásteddjiide addojuvvošii stuorát váikkuhanfápmu resurssaid geavaheami mearrideapmái .
Sametinget mener man skal tillegge et lokalt forankret forvaltningsorgan beslutningsmyndighet , for eksempel når det gjelder redskapsbegrensninger , kvotefordeling , fastsettelse av fjordlinjer og dispensasjon fra forbudet mot større båter .	Sámediggi oaivvilda ahte dasa lassin galgat bidjat báikkálaš hálddašanorgána mearrádusváldin , omd. go guoská reaidogáržžidemiide , bivdoeriid juohkimii , vuotnalinjáid nannemii ja sierra lohpái gieldit stuorát fatnasiin bivddu .
Sametinget ved flere anledninger understreket at en løsning som ikke medfører beslutningsmyndighet vil være under de folkerettslige minstestandarder , da med tanke på retten til medbestemmelse i den offentligrettslige ressursforvaltningen samene har etter ILO konvensjon 169 art 15 .	Sámediggi lea ollu gerddiid deattuhan ahte čoavddus mii ii buvttit mearridanválddi lea vuolábealde álbmotrievttálaš unnimus standárddaid , jurddašettiin mielde mearridanvuoigatvuođa almmolaš rievttálaš resursahálddašeamis mii sámiin lea ILO konvenšuvnna 169 , artihkkala 15 mielde .
Det er av grunnleggende betydning at samene ikke blir i mindretall i et slikt organ og at organet skal kunne foreslå lokale reguleringer i Finnmark , Troms og Nordland , samt foreslå hvordan fordelingen av tilleggskvoter skal skje .	Mearrideaddji deaŧalaš lea ahte sámit eai šatta unnitlohkui dán lágan orgánas ja ahte orgána galgá sáhttit evttohit báikkálaš reguleremiid Finnmárkkus , Romssas ja Norlánddas , ja evttohit movt lassebivdoearit galget juhkkojuvvot .
Sametinget legger i denne forbindelse til grunn at et slikt nemnd i kraft av sin kompetanse om lokale forhold også bør ha mulighet til å utvikle seg over tid .	Sámediggi bidjá dán oktavuođas vuođđun dan ahte dát lávdegoddi danne go das lea gelbbolašvuohta báikkálaš diliin berre maiddái oažžut vejolašvuođa ovdánahttit iežas áiggi mielde .
Nemnden forutsettes å være en tung faglig og politisk aktør , og en sentral premissleverandør for fiskeriforvaltningen .	Eaktuduvvo ahte lávdegoddi lea fágalaččat gievra ja politihkalaš aktevra , ja guovddáš eaktobiddji guolástanhálddašeapmái .
Sametinget beklager at løsningen som nå foreslås for fremtidig fiskeriforvaltning ikke ligger innenfor udiskutable folkerettslige rammer .	Sámediggi šálloša go čoavddus mii dál evttohuvvo boahtteáiggi guolástushálddašeapmin ii leat digaštalakeahtes álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Det er derfor enighet om at partene gjennom nye forhandlinger skal avgjøre hvilke arbeidsområder og myndighet nemnden skal ha .	Danne leat ovttaoaivilis ahte bealit galget ođđa šiehtadallamiid bokte mearridit makkár bargosuorggit ja váldi lávdegottis galgá leat .
Sametinget ønsker å sikre samenes medbestemmelse etter folkeretten ved at det gjennomføres videre konsultasjoner hvor det blant annet utarbeides en egen rammeavtale om konsultasjoner i fiskerispørsmål mellom fiskeridepartementet og Sametinget .	Sámediggi háliida sihkkarastit sámiid mielmearrideami álbmotrievtti olis , dan bokte ahte čađahit viidásit konsultašuvnnaid gos earret eará hábmejit sierra rámmašiehtadusa guolástusáššiid konsultašuvnnaide gaskal guolástusdepartemeantta ja Sámedikki .
Rammeavtalen skal styrke Sametingets stilling i fiskerisaker utover den generelle konsultasjonsretten i konsultasjonsavtalen av 2005 .	Rámmašiehtadus galgá nannet Sámedikki saji guolástusáššiin viidábut go oppalaš konsultašuvdnarievtti 2005 konsultašuvdnašiehtadusa mielde .
For Sametinget vil det være avgjørende at en løsning skal ivareta retten til medbestemmelse i ILO konvensjonen 169 art 15 .	Sámediggái lea hui dehálaš ahte čoavddus goziha ILO soahpamuša 169 art 15 mielmearridanrievtti .
Sametinget forutsetter at denne løsningen som her skisseres som et første skritt i oppfølgningen av Kystfiskeutvalgets innstilling må ses i sammenheng med den videre prosessen angående Samerettsutvalget II .	Sámediggi vuordá ahte čoavddus mii dás govviduvvo vuosttaš lávkin Riddoguolástuslávdegotti evttohusa čuovvoleamis , ferte árvvoštallot ovttas Sámi vuoigatvuođalávdegotti II viidásit proseassain .
Sametingets rolle og andre spørsmål knyttet til forvaltningen av marine ressurser i de tradisjonelle sjøsamiske områdene , må avklares i det videre arbeidet med Samerettsutvalget II .	Sámedikki rolla ja eará gažaldagat mariidna resurssaid hálddašeamis mearrasámi guovlluin , fertejit čielggaduvvot Sámi vuoigatvuođalávdegotti II viidásit barggus .
Sametinget anser derfor ikke disse tiltakene som et endelig punktum for oppfølgningen av Kystfiskeutvalgets forslag .	Namuhuvvon lávdegotti bargu čuvge olu čuolmmaid dán guovllu mearraareála hálddašeami ja geavaheami ektui .
Tiltakene som er fremforhandlet er sårt tiltrengte strakstiltak som skal bidra til å avhjelpe den kritiske situasjon sjøsamiske lokalsamfunn befinner seg i .	Sámediggi dovdá stuora ovddasvástádusa eará álgoálbmogiid ektui geat vurdet daid čovdosiid maid Sámediggi ja norgga stáhta sohpet .
For Sametinget er det avgjørende at forslagene til dels er tuftet på de samme vurderingene som tiltakene til Kystfiskeutvalget , blant annet ønsket om å rette opp uretten fra 90 tallets fiskeripolitikk .	Danne ii oainne Sámediggi daid doaibmabijuid loahpalažžan Riddoguolástuslávdegotti evttohusa čuovvoleamis . Doaimmat maid leat soabadan leat hoahppodoaibmabijut maidda lea stuora dárbu , mat galget buoridit mearrasámi báikkálašservodagaid duođalaš dili .
Videre tar Sametinget forbehold om at de oppfølgende prosesser man har blitt enige om , skal resultere i en løsning som er innenfor udiskutable folkerettslige Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Sámediggái lea mearrideaddjin ahte evttohusat muhtun muddui leat dahkkon daid seamma árvvoštallamiid vuođul go Riddoguolástuslávdegotti doaibmabijut , earret eará sávaldat njulget 90-logu guolástuspolitihka rievttihisvuođa . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 124 av 147 rammer .	125 siidu 149 siiddus
Særlig gjelder dette styrking av samenes rett til deltakelse i den offentligrettslige forvaltningen av fiskeressursene og Sametingets krav om anerkjennelse av de historiske rettighetene samene har etter alders tids bruk og annet grunnlag .	Earenoamážit nannet sápmelaččaid rivttiid beassat searvat guolástusresurssaid almmolašrievttálaš hálddašeapmái ja Sámedikki gáibádus ahte sápmelaččaid historjjálaš rievttit dološáiggi rájes geavaheami bokte ja eará vuođul , dohkkehuvvojit .
Fra Norske samers riksforbund ( NSR ) , fra Norske samers riksforbund og Samefolkets parti NSR .	Norgga Sámiid Riikkasearvvis ( NSR . ) , Norgga Sámiid Riikkasearvvis ja Sámeálbmotbellodagas ( NSR . )
/ SfP ) og fra Flyttsamelista ( Fsl ) : Forslag 2	/ SáB ja Johttisápmelaččaid listtus ( JsL . ) : Evttohus 2
Erstatter Sametingsrådets forslag til innstilling .	Dát biddjojuvvo Sámediggeráđi árvalusa sadjái .
Sametinget kan ikke slutte seg til resultatet av konsultasjonsprosessen mellom Sametingsrådet og Fiskeri- og kyst departementet om Kystfiskeutvalgets forslag .	Sámediggi ii sáhte miehtat Sámediggeráđi ja Guolástus- ja riddodepartemeantta gaskasaš konsultašuvdnaproseassa bohtosii Riddoguolástuslávdegotti evttohusa birra .
Forslag 3	Evttohus 3
Sametinget mener også at merknader til lovendringer må foreligge før Sametinget behandler saken .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte mearkkašumit láhkarievdadusaide fertejit ovddiduvvot ovdalgo Sámediggi meannuda ášši .
Fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Marthinsen : Forslag 4	Ovvádusbellodagas Aud Marthinsen : Evttohus 4
Erstatter Sametingsrådets forslag til innstilling .	Dát biddjojuvvo Sámediggeráđi árvalusa sadjái .
Retten til fiske i sjøsamiske områder Sametinget kan ikke slutte seg til rådets innstilling .	Guolástanriekti mearrasámi guovlluin Sámediggi ii sáhte miehtat ráđi evttohussii .
Sametinget viser til Kystfiskeutvalgets innstilling i NOU 2008:5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark ( Finnmarksfiskeloven ) og til Samerettsutvalgets innstilling i NOU 2007:13 Den nye Sameretten .	Sámediggi čujuha Riddoguolástuslávdegotti evttohussii NOU 2008:5 Guolástanriekti mearas olggobealde Finnmárkku ( Finnmárkkuguolástanláhka ) ja Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohussii NOU 2007:13 Ođđa Sámiriekti .
Sametinget er kritisk til å gi særrettigheter til enkeltgrupper på bakgrunn av sosial , kulturell , historisk eller etnisk tilhørighet på bekostning av den øvrige befolkning .	Sámediggi moaitá go addojuvvojit sierravuoigatvuođat ovttaskas joavkkuide sosiálalaš , kultuvrralaš , historjjálaš dahje čearddalaš gullevašvuođa vuođul bahán álbogii muđui .
Sametinget er opptatt av like rettigheter til alle som ønsker å ha fiske som næringsvei uavhengig av hvor i landet de kommer fra .	Sámediggái leat ovttaárvosaš vuoigatvuođat deaŧalaččat buohkaide geat háliidit guolásteami ealáhussan beroškeahttá gos riikkas sii bohtet .
Sametinget er opptatt av at det legges opp til et fiskeri i samsvar med en forsvarlig ressursforvaltning og høsting av fiskebestandene i norsk territorialfarvann .	Sámediggái lea deaŧalaš oččodit dakkár guolásteami mii lea vuođđuduvvon dohkálaš resursahálddašeapmái ja guollemáddagiiguin ávkkástallamii Norgga territoriálmearas .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Árja , Nordkalottfolket , Samer bosatt i sør og ÅSG v / representant Willy Ørnebakk	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča :
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 125 av 147	126 siidu 149 siiddus
Kyst og fjordbefolkningen mangler et klart og tydelig rettsvern mot at denne negative utviklingen fortsetter .	Riddo- ja vuotnaálbmogis váilo čielga ja dárkilis riektesuodjalus dán heajos ovdáneami vuostá .
Sametinget kan ikke gi sitt informerte forhåndssamtykke til at sjøsamenes historiske rettigheter fratas ved lov eller på annen måte .	Sámediggi ii sáhte daid dieđuid vuođul maid lea ožžon , miehtat ahte mearrasámiid historjjálaš vuoigatvuođat váldojit sis eret lága bokte dahje eará ládje .
Det vises til at Sametinget ikke kan tilslutte seg departementets grunnlag , begrunnelse , forståelse og rettsgrunnlaget for de foreslåtte tiltakene .	Čujuhit dasa ahte Sámediggi ii sáhte doarjut departemeantta vuođu , ákkastallama , ipmárdusa ja rievttálaš vuođu dain evttohuvvon doaibmabijuin .
Ressursene i kyst og fjordstrøkene er under et enormt press blant annet fra oppdrett , for at kyst og fjordbefolkningen skal kunne nyttiggjøre seg disse ressursene også i framtiden krever Sametinget reell innflytelse i henhold til folkeretten .	Riddo- ja vuotnaguovlluid resurssat leat hui garra dilis earret eará guollebiebmanealáhusa dihte . Vai riddo- ja vuotnaálbmot galgá beassat ávkkástallat daid resurssaid maiddái boahtteáiggis , de gáibida Sámediggi álbmotrievtti mielde ahte duođas beassá mielde váikkuhit .
Sametinget legger til grunn at de endelige merknader til de foreslåtte lovbestemmelser som Sametingets plenum har fått forelagt seg ikke er ferdig utarbeidet .	Sámediggi atná vuođđun ahte evttohuvvon láhkamearrádusaid loahpalaš mearkkašumit , maid Sámedikki dievasčoahkkin lea ožžon , eai leat gárvásat .
Sametinget har på konsultasjonsmøtet 09.05.11 lagt til grunn at merknadene til lovbestemmelsene skal være nøytrale beskrivelser av lovbestemmelsenes innhold og formål .	Sámediggi mearkkašahtii konsultašuvdnačoahkkimis 09.05.11 ahte láhkamearrádusaid mearkkašumit galget leat bealátkeahtes čilgejumit láhkamearrádusa sisdoalu ja ulbmila birra .
Sametinget understreker i denne sammenheng nok en gang at Sametingets utgangspunkt er Kystfiskeutvalgets innstilling som Sametinget støtter fullt ut .	Sámediggi deattuha dán oktavuođas vel oktii , ahte Sámedikki vuolggasadji lea Riddoguolástuslávdegotti evttohus maid Sámediggi oalát doarju .
Sametinget og departementet har i konsultasjonsprosessen konstatert at det ikke foreligger enighet mellom Sametinget og departementet når det gjelder tolkningen av rettsgrunnlagene for sjøsamers og andres rett til fiske i sjøsamiske områder , dette beklager Sametinget .	Sámediggi ja departemeanta leat konsultašuvdnaproseassas oaidnán ahte Sámediggi ja departemeanta eai leat ovttaoaivilis bivdinvuoigatvuođaid riektevuođu dulkojumi ektui mearrasámiid ja earáid várás mearrasámi guovlluin , ja Sámediggi šálloša dan .
Sametinget støtter fullt ut Kystfiskeutvalgets konklusjon som legger til grunn at grunnlaget for sjøsamers og andres rett til fiske i sjøsamiske områder bygger på historiske rettigheter og folkerettens regler .	Sámediggi doarju ollislaččat Riddoguolástuslávdegotti konklušuvnna mii atná vuođđun dan ahte mearrasámiid ja earáid riektevuođđu guolásteapmái mearrasámi guovlluin lea vuođđuduvvon historjjálaš vuoigatvuođain ja álbmotrievtti njuolggadusain .
For Sametinget er det avgjørende at denne prinsipielle uenigheten , fra departementets side ikke trekkes inn gjennom markeringer i merknadene til bestemmelsene , og at de således blir en del av løsningen .	Sámediggái lea hui dehálaš ahte departemeanta ii váldde dáid prinsihpalaš sierramielalašvuođaid mielde mearrádusaid mearkkašumiide , ja ahte dat de dainna lágiin šaddet oassin čovdosis .
Sametinget fastholder at de delene av merknadene som viser til departementets syn på rettsgrunnlagene skal flyttes fra merknadene over til den generelle omtalen av rettsgrunnlagene i proposisjonen .	Sámediggi doalaha ahte dat oasit mearkkašumis mat čujuhit departemeantta oidnui riektevuođu ektui , galget sirdojuvvot mearkkašumiin eret ja biddjot riektevuođu oppalaš čilgejupmái proposišuvnnas .
Det forutsettes at Sametinget skal få komme med sitt syn på og sin juridiske argumentasjon for forståelsen av rettsgrunnlaget for sjøsamers og andres rett til fiske , og at dette gjenspeiles i proposisjonens omtale av forståelse av rettsgrunnlagene .	Eaktun lea ahte Sámediggi galgá beassat buktit iežas oainnu ja iežas juridihkalaš ákkastallama riektevuođu ipmárdussii mearrasámiid ja earáid guolástanvuoigatvuođaid ektui , ja ahte dat vuhtto proposišuvnna čilgejumis riektevuođu ipmárdusa birra .
Fra NSRs sametingsgruppe , NSR .	NSR:a sámediggejoavku , NSR .
Flyttsamelista v / representant Geir Tommy Pedersen SAMISKE RETTIGHETER TIL BRUK AV SJØAREALER , SALTVANNSFISKE OG LEVENDE MARINE RESSURSER	/ SáB ja JsL , áirras Geir Tommy Pedersen bokte SÁMI VUOIGATVUOĐAT BEASSAT GEAVAHIT MEARRAAREÁLAID , BIVDIT MEARA JA EALLI MARIIDNA RESURSSAID
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
Vi viser til Sametingets vedtak i sak 23/08 og konstaterer at Fiskeri- og kystdepartementet har avvist Sametingets vedtak .	Mii čujuhit Sámedikki mearrádussii áššis 23/08 ja gávnnahit ahte Guolástus- ja riddodepartemeantta lea hilgon Sámedikki mearrádusa .
Vi konstaterer at fiskeri- og kystdepartementet ( FKD ) har avvist Kystfiskeutvalgets ulike anbefalinger nærmest i sin helhet og NSR .	Mii gávnnahit ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta GRD ) lea hilgon Riddolávdegotti sierranas evttohusaid dadjat juo ollásit ja NSR .
, NSR .	, NSR .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 126 av 147	127 siidu 149 siiddus
NSR .	NSR .
Retten til fiske i havet NSR .	Guolástanvuoigatvuohta mearas NSR .
, NSR .	, NSR .
/ SFP og FSL mener at de enstemmige forslagene til kystfiskeutvalget ville langt på vei være med på sikre samenes rettigheter til fiske , marine ressurser og bruken av sjøarealene .	/ SáB ja JsL oaivvildit ahte riddoguolástuslávdegotti ovttajienalaš evttohusat livčče buori muddui sihkkarastán sápmelaččaid vuoigatvuođaid guolásteapmái , mariidna resurssaide ja mearraareála geavaheapmái .
Vårt syn har hele tiden vært at grunnleggende for å sikre retten til fisket er helhetlige løsninger der de overordnede rettighetsprinsippene er på plass .	Min oaidnu lea čađat leamaš ahte áibbas deaŧalaš guolástanvuoigatvuođa sihkkarastimii leat dievaslaš čovdosat mat leat vuođđuduvvon bajimus vuoigatvuođaprinsihpaide .
Samiske rettigheter bygger på historisk bruk av alle samiske sjøarealer , høsting av marine ressurser , lokal sedvanerettsdannelse og folkerettslige forpliktelser .	Sámiid vuoigatvuođat leat huksejuvvon historjjálaš geavaheami nala buot mearraareálaide , mariidna resurssaid ávkkástallama nala , báikkálaš virolašvuođahábmema ja álbmotrievttalaš geatnegasvuođaid nala .
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
Konsultasjonsresultatet sikrer heller ikke samisk deltakelse og medbestemmelse i ressursforvaltningen og sikrer heller ikke i det materielle kulturgrunnlag for fjord- og kystbefolkningen ved tilbakeføring av historiske rettigheter .	Ii ge konsultašuvdnaboađus sihkkarastte sámi oassálastima ja mielmearrideami resursahálddašeapmái ii ge sihkkarastte riddo- ja vuotnaálbmoga ávnnaslaš kulturvuđđosa dainna lágiin ahte máhcahit historjjálaš vuoigatvuođaid .
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
/ SFP og FSL konstaterer at fiskeri- og kystdepartementet ikke vil anerkjenne kystbefolkningens historiske rett til utnyttelse av de marine ressurser .	/ SáB ja JsL gávnnahit ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta ii háliit dohkkehit riddoálbmoga historjjálaš vuoigatvuođa ávkkástallat mariidna resurssaiguin .
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
/ SFP og FSL konstaterer at kyst- og fiskeridepartementet ikke ønsker å ivareta Norges folkerettslige forpliktelser , men derimot har som utgangspunkt at dagens fiskeriforvaltning ligger innenfor folkeretten NSR .	/ SáB ja JsL gávnnahit ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta ii háliit fuolahit Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid , muhto baicce bidjá vuođđun ahte dálá guolástushálddašeapmi lea siskkabealde álbmotrievtti .
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 127 av 147	128 siidu 149 siiddus
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
/ SFP og FSL finner det uakseptabelt at Fiskeri- og kystdepartementet har avvist kystbefolknings historiske rett til fiske og at FKD legger til grunn at dagens fiskeriforvaltning er innenfor Norges folkerettslige forpliktelser ovenfor urfolk .	/ SáB ja JsL gávnnahit eahpedohkálažžan ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta lea hilgon riddoálbmoga historjjálaš guolástanvuoigatvuođa ja ahte GRD bidjá vuođđun ahte dále guolástushálddašeapmi lea Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid siskkobealde álgoálbmogiid ektui .
Nærmere utdyping av merknaden Kystfiskeutvalget for Finnmark ble oppnevnt ved kongelig resolusjon 30. juni 2006 og har avlevert NOU 2008 : 5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark .	Mearkkašumi dárkilet čilgehus Finnmárkku riddoguolástuslávdegoddi nammaduvvui geassemánu 30. b. gonagaslaš resolušuvnnain ja dat lea geigen NOU 2008 : 5 Guolástanvuoigatvuohta mearas olggobealde Finnmárkku .
NOU 2007 : 13 Den nye sameretten inneheld i kapittel 22 ulike synspunkt og vurderinger knyttet til kyst- og fjordfiske i sjøsamiske område .	NOU 2007 : 13 Ođđa sámerievtti 22 . Kapihttalis leat iešguđet oainnut ja árvvoštallamat mearrasámi guovllu riddo- ja vuotnaguolásteami birra .
Sametingets plenum har i sak 23/08 avgitt høringsuttalelse til disse innstillingene der Sametinget støtter Kystfiskeutvalget fullt ut og viser til at denne løsningen også må gjelde i de sjøsamiske områdene sør for Finnmark .	Sámedikki dievasčoahkkin lea áššis 23/08 addán gulaskuddancealkámuša dáid evttohusaide mas Sámediggi doarju Riddoguolástuslávdegotti ollásit ja čujuha dasa ahte dát čoavddus maid ferte gustot mearrasámi guovlluid máttabealde Finnmárkku .
Mandatet til kystfiskeutvalget ( KFU . ) NSR .	Riddoguolástuslávdegotti ( RGL ) mandáhta NSR .
, NSR .	, NSR .
/ SFP og FSL understreker at kystfiskeutvalgets mandat er mangelfullt , blant annet fordi samene bor langs og utnytter marine ressurser i et sammenhengende kystfarvann fra russisk side og langs hele kysten ned til Trøndelag .	/ SFP ja FSL deattuhit ahte riddoguolástuslávdegotti mandáhta lea váilevaš , earret eará go sámit ásset ja ávkkástallet mariidna resurssaiguin boatkankeahtes riddoguovlluin Ruošša ráji rájes gitta Trøndelága rádjai .
I tillegg er det en mangel ved prosessen at retten til levende marine ressurser utover fisk , herunder introduserte arter som for eksempel kongekrabbe , ikke er inkludert i kystfiskeutvalgets mandat .	Lea maid váilevašvuohtan proseassas go riekti ealli mariidna resurssaide earret guoli , dás maiddái sisafievrriduvvon šlájaide nu go gonagasreabbái , ii leat mielde riddoguolástuslávdegotti mandáhtas .
Videre er bruken av sjøarealer og retten til genetisk materiale og bioprospektering utelatt i utvalgets mandat Selv om en rekke temaer ikke er beskrevet i mandatet , velger KFU å uttale seg om feks .	Ii ge leat mearraareálaid geavaheapmi ja vuoigatvuohta genetihkalaš ávdnasiidda ja bioprospekteremii mielde mandáhtas . Vaikke vel ollu fáttát eai leat válddahuvvon mandáhtas , de vállje riddoguolástuslávdegoddi addit cealkámuša earret eará gonagasreappá ja biebmama birra .
II ) drøfter en rekke forslag som det ikke taes stilling til i kystfiskeutvalgets utredning , bla . en rekke forslag som vil berøre forvaltningen av fisket også for Finnmark , dette gjelder bla .	Muhto Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II árvvoštallá máŋga evttohusa maid riddoguolástuslávdegotti čielggadus ii árvvoštala , earret eará máŋga evttohusa mat gusket guolástushálddašeapmái maiddái Finnmárkkus , dát guoská earret eará Sámedikki rollii nationála guolástushálddašeamis .
SRU II sier i kap. 22.5.5.2 bla . følgende : Vi vil også understreke at bruken av de marine områdene må ses i sammenheng .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II dadjá kapihttalis 22.5.5.2 ee. čuovvovačča : Mii deattuhit maiddái ahte mariidna guovlluid geavaheami ferte geahččat oktanaga .
š « Selv om Kystfiskeutvalgets mandat er begrenset til fjorder i og kystområder utenfor Finnmark , og utvalget derfor ikke kommer med noen tilrådninger for områder utenfor , vil utvalget likevel anta at forholdene i sjøsamiske områder i Nordland og Troms neppe er vesentlig forskjellige fra forholdene i Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Doaimmaid main sáhttá leat váikkuha guolásteapmái mearrasámi vuonain ja rittuin , ovdamearkka dihtii biebmamat , ja dakkár bistevaš rusttegiid huksen ja doaimmaheapmi go mearrafápmorusttegiid , ođđasislástenterminálaid ja oljju ja gássa gáddáibuktinresttegiid , ferte plánet ja doaimmahit dakkár vugiin ahte doaibma ii áitte báikkálaš guollenáliid dahje biologalaš šláddjivuođa . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 128 av 147	129 siidu 149 siiddus
De løsninger som foreslås for Finnmark , vil derfor trolig kunne være aktuelle også for sjøsamiske områder , eventuelt med tilgrensende områder ellers i landet .	Čovdosat mat evttohuvvojit Finnmárkui , leat várra heivvolaččat maiddái mearrasámi guovlluide , vejolaččat daid rádjeguovlluide muđuige riikkas .
š « Det vil derfor i det videre arbeid kunne være gunstig å se de to utvalgs utredninger og tilrådninger om fjord- og kystfiske i sammenheng .	š « Danne livččii viidáset barggus heivvolaš geahččat dien guovtti lávdegotti čielggadusaid ja rávvagiid vuotna- ja riddoguolástusa oktavuođas .
š ( Vår understrekning ) .	š ( Min vuolláisárgga ) .
Samerettsutvalget II uttaler i sin utredning NOU . :	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II cealká čielggadusastis NOU . :
Det ville imidlertid gi dårlig mening å avgrense det geografiske virkeområdet for eventuelle forslag fra Samerettsutvalget for å styrke kyst- og fjordfisket i sjøsamiske områder , slik at de ikke også omfatter Finnmark .	Dattetge ii leat jierpmálaš ráddjet geográfalaš doaibmaguovllu Sámi vuoigatvuođalávdegotti vejolaš evttohusaide nannen dihtii riddo- ja vuotnabivddu mearrasámi guovlluin , nu ahte ii ge Finnmárku gula dasa .
š Behandlingsform NSR .	š Meannudanvuohki NSR .
, NSR .	, NSR .
/ SFP og FSL er kritisk til en behandlingsform der tiltak og lovforslag bygger på ufullstendige premisser og heller ikke er tilstrekkelig vurdert og uten at dette settes inn i en helhetlig behandling .	/ SFP ja FSL mielas ii leat heivvolaš dakkár meannudanvuohki mas doaibmabijut ja láhkaevttohusat leat vuođđuduvvon eahpedievaslaš eavttuide eai ge leat doarvái bures árvvoštallojuvvon eai ge ožžon ollislaš meannudeami .
Det naturlige ville være at man også avventer med å fremme proposisjonen som sådan , slik at urfolksrettighetene kan innarbeides slik statlige myndigheter er forpliktet til .	Lunddolaš livččii ahte maiddái vuordit ovddideamis proposišuvnna daninassii , vai álgoálbmotvuoigatvuođat sáhttet váldojuvvot mielde nu mo stáhta eiseválddit leat geatnegahttojuvvon .
Vi frykter at hvis Sametinget gir sitt informerte samtykke til konsultasjonsresultat på dette stadiet i prosessen vil det kunne vanskeliggjøre en eventuell fremtidig folkerettslig prosess .	Mii ballat ahte jus Sámediggi mieđiha konsultašuvdnabohtosii addojuvvon dieđuid vuođul dán muttus proseassas , de dat sáhttá váttásmahttit vejolaš boahttevaš álbmotrievttálaš proseassa .
Samtykket kan oppfattes som om at Sametinget har godkjent resultatet som et oppgjør for tap av sjøsamiske rettigheter , slik som utfallet av fiskerisaken for Maoriene på New Zealand ble .	Mieđáhus sáhttá áddejuvvot dan láhkai ahte Sámediggi lea dohkkehan bohtosa buhtadussan mearrasámi vuoigatvuođaid massima ovddas , nu mo šattai boađusin Maoriid guolástusáššis Ođđa Selánddas .
En slik behandlingsform det her legges opp til innebærer at departementet fremmer en proposisjon hvor Kystfiskeutvalgets omfattende arbeid ikke er blitt fulgt vil nærmest være bortkastet arbeid .	Dakkár meannudanvuohki mii dás lea jurddašuvvon mearkkaša ahte departemeanta ovddida evttohusa mas Riddoguolástuslávdegotti bargu ii čuvvojuvvo , lea dadjat juo dušši bargu .
Side 129 av 147	130 siidu 149 siiddus
annen i dag enn i 2005 da Finnmarksloven ble vedtatt .	Jus ii čuovvolan proseassa ii dáhkiduvvo , de dát sierramielalašvuohta bissu .
Den fremste ekspertise har i forhold til det enstemmige forslaget maktet å legge frem et forslag med utgangspunkt i samiske fiskerirettigheter .	Sámedikki loahpalaš oidnui ferte leat mearrideaddjin dat ahte lea go lága ollislašvuohta dalle siskkobealde čielga álbmotrievttálaš rámmaid .
Vi viser til at kystfiskeutvalgets forslag er en anerkjennelse av samiske fiskerirettigheter .	Mii čujuhit dasa ahte Riddoguolástuslávdegotti evttohus lea sámi guolástusvuoigatvuođaid dohkkeheapmi .
Utvalget har fastslått at de samiske fiskerirettighetene eksisterer og at rettighetene må anerkjennes i form av lover .	Lávdegoddi lea deattastan ahte sámi guolástusvuoigatvuođat gávdnojit ja ahte vuoigatvuođat fertejit dohkkehuvvot lága bokte .
Utvalget har videre foreslått områdebaserte forvaltningsordninger .	Lávdegoddi lea viidáseappot evttohan hálddašanortnegiid guovlluid vuođul .
Vi vil understreke at Kystfiskeutvalgets forslag er et resultat av grundige og omfattende fiskerifaglige og juridiske vurderinger og vil foregå innefor rammen av en bærekraftig forvaltning .	Mii deattuhit ahte Riddoguolástuslávdegotti evttohus lea boađus vuđolaš ja viiddes guolástusfágalaš ja juridihkalaš árvvoštallamiin ja čađahuvvojit ceavzilis hálddašeami rámmaid siskkobealde .
Vi har i forhold til konsultasjonsprosessene forutsatt at de enstemmige vurderinger og forslag legges til grunn i det videre arbeidet .	Mii leat konsultašuvdnaproseassaid ektui eaktudan ahte dát ovttajienalaš árvvoštallamat ja evttohusat biddjojuvvojit vuođđun viidáset bargui .
Sak R 32/08 i Sametingsrådet , Rapport om ILO-konvensjonen nr. 169 , berører bla . forholdet vedrørende konsultasjonsprosessen om strukturtiltak for fiskeflåten og Kystfiskeutvalgets mandat .	Sámediggeráđi ášši R 32/08 , Raporta ILO-konvenšuvnna nr. 169 birra , gieđahallá earret eará beliid konsultašuvdnaproseassa oktavuođas bivdofatnasiid struktuvradoaibmabijuid ja Riddoguolástuslávdegotti mandáhta birra .
I Sametingsrådets vedtak slås det fast i rapporten til ILO at Sametinget har flere eksempler på brudd på både på konsultasjonsavtalene og konsultasjonsplikten i forhold til ILO som gjelder rettigheter til marine ressurser .	Sámediggeráđi mearrádusas deattastuvvo raporttas ILO:ii ahte Sámedikkis leat máŋga ovdamearkka mat čájehit ahte sihke konsultašuvdnašiehtadusat ja konsultašuvdnageatnegasvuohta ILO ektui leat rihkkojuvvon go guoská vuoigatvuohta mariidna resurssaide .
I sak R 32/08 berøres også prosessene i forhold til stortingsmeldingene om kongekrabbe , strukturvirkemidler i fiskeflåten og ny havressurslov .	Áššis R 31/08 gieđahallojuvvojit maiddái proseassat stuorradiggemearrádusaid ektui gonagasreappá , bivdofatnasiid struktuvraváikkuhangaskaomiid ja ođđa mearraresursalága birra .
Sametingets syn har fulgt sakene og er referert i den siste av de tre prosessene , St.meld. nr. 40 ( 20062007 ) Forvaltning av kongekrabbe under punkt 5.3.2 som lyder : " Sametinget har gitt uttrykk for at urfolksperspektivet skulle vært inkludert i meldingen , slik regjeringen , etter Sametingets syn , er forpliktet til etter nasjonal rett og folkeretten .	Sámedikki oaidnu lea čuvvon áššiid ja lea referejuvvon dan golmma maŋimus proseassas , St.dieđ. nr. 40 ( 2006-2007 ) Gonagasreappáid hálddašeapmi čuoggás 5.3.2 mas daddjojuvvo : " Sámediggi lea dovddahan ahte álgoálbmotperspektiiva lei galgat leat mielde dieđáhusas , nu mo ráđđehus , Sámedikki oainnu mielde , lea geatnegahttojuvvon nationála rievtti ja álbmotrievtti vuođul .
For at staten Norge ikke skal Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 130 av 147	131 siidu 149 siiddus
Sametinget har framhevet at de deler av havressurslovutvalgets mandat som ikke ble oppfylt hva gjelder samiske rettigheter til havressursene , måtte følges opp i departementets arbeid og konsultasjoner med Sametinget om lovforslaget .	Sámediggi deattuha ahte Riddoguolástuslávdegoddi lea vuolgán eará láhkaproseassas , ja ahte lávdegotti mandáhta guoská sápmelaččaid ja earáid guolástanriektái mearas olggobealde Finnmárkkku ii ge das daddjojuvvo erenoamážit gonagasreabbábivddu birra .
Sametinget har klart gitt uttrykk for at det ikke er tilstrekkelig at dette løses ved at man henviser til parallelle eller etterfølgende prosesser .	Ii ge Sámediggi dieđe lea go Riddoguolástuslávdegoddi ožžon dieđuid dan birra ahte vel okta áššesuorgi galgá lasihuvvot lávdegotti bargui .
Historiske rettigheter Det sirkumpolare området har vært dominert av urfolk som historisk har bebodd området og utnyttet ressursene . Det er et område med årtusenlang bosetning , bruk og tilhørighet .	Sámediggi lea viidáseappot čujuhan dasa ahte Guolástus- ja riddodepartemeantta beroštupmi konsultašuvnnaid oktavuođas Riddoguolástuslávdegotti birra lei ráddjet lávdegotti mandáhta eanemusat , čujuhettiin čuovvovaš proseassaide .
Området har en rik kulturarv , og særegne tilpasninger basert på naturgrunnlaget og tradisjonelle kunnskaper om miljøet .	Departemeantta čielga oaidnu lei ahte galggai daddjojuvvot ahte mandáhta galggai ráddjejuvvot guolásteapmái , ii ge luođuealli mariidna resurssaide .
Territoriet omfatter land , såvel som sjø og havområder ( under og over jorden , under og over havoverflaten ) .	Sihke ovttaskas dáhpáhussan ja oktii buot dát lea Sámedikki oainnu mielde álbmotrievtti dihtomielalaš rihkkun departemeantta bealis . "
Samene et opprinnelig folk i de gjeldende områder noe som i seg selv er grunnlag for rettigheter . Høsting av havets ressurser har i uminnelige tider vært en kulturbærer og en av hovednæringene for den samiske befolkning .	Sámediggi dajai árrat juo proseassas ahte stáhta eiseválddiid geatnegasvuođat sápmelaččaid ektui álgoálbmogin lea guovddáš ja deaŧalaš oassi ollislašvuođas masa láhka gullá , mii dorjojuvvo sihke lága doaibmaguovllus ja mearraresursalágalávdegotti mandáhtas .
Samene har som folk og gjennom sin bruk av sjøen ervervet seg rettigheter i forhold til de marine ressursene og til bruken av saltvannsområdene .	Sámediggi lea deattuhan ahte sámi vuoigatvuođat mearraresurssaide čuvvot vuođđolágas , boares vieruin ja álbmotrievttis ja nu dat eai sáhte duššindahkkojuvvot .
Det samiske folk har i samiske områder en historisk , sedvanemessig og urfolksbasert rett i forhold til marine ressurser og til disponeringen av saltvannsområdene .	Historjjálaš vuoigatvuođat Eanasoassi olbmuin Sirkumpolára guovllus leat leamaš álgoálbmogat geat historjjálaččat leat orostaddan guovlluin ja ávkkástallan resurssain .
Vi viser videre til kystfiskeutvalgets del 5 ; Historisk fremstilling av retten til fiske i havet utenfor Finnmark .	Mii geahččat viidáseappot Riddoguolástuslávdegotti 5. oassái ; Guolástusvuoigatvuođaid historjjálaš čilgejupmi mearas olggobealde Finnmárkku .
En av de grunnleggende pilarene for utøvelse av norsk forvaltning av marine ressurser er fiskerigrensesaken mellom Norge og Storbritannia for den Internasjonale domstolen i Haag ( 2008:5 , 5.17 ) .	Okta vuođđo geađejulggiin norgga mariidna resurssaid hálddašeamis lea guolástusášši gaskal Norgga ja Stuorra Británnia riikkaidgaskasaš duopmostuolus Haagas ( 2008:5 , 5.17 ) .
Norge anførte en historisk hjemmel basert på kystbefolkningens eksklusive rett til å utnytte kysthavets rikdommer og at rettighetene er fra uminnelige tider , og at disse har vedvart .	Norge bijai vuođđun riddoálbmoga historjjálaš erenoamáš vuoigatvuođa ávkkástallat riddomeara riggodagaiguin ja ahte vuoigatvuođat leat don doloža rájes , ja ahte dát leat bistán .
Dette gjalt særlig Nord-Norge .	Dat gustui erenoamážit Davvi-Norgii .
Norge vant frem med sitt syn ovenfor Storbritannia .	Norga vuittii iežas oainnuiguin Stuorra Británnia ektui .
Del 5 ( 5.20 ) omtaler videre Kåfjord saken i Høyesterett hvor retten finner at fjordfiskernes bruk hadde vært så konsentrert og særpreget at den langt på vei kunne betegnes som eksklusiv , og utad hadde fremtrådt på vesentlig samme måte som utøvelsen av en rettighet .	5. oassi ( 5.20 ) válddaha Gáivuona ášši Alimusrievttis mas riekti gávnnaha ahte vuotnabivdiid geavaheapmi lea leamaš nu nanus ja sierralunddot ahte dan buori muddui sáhttá gohčodit erenoamážin , ja olggošguvlui dat lei doaibman áibbas seamma láhkai go vuoigatvuođa čađaheapmi .
Dette finner vi også igjen i åpent brev .	Dat boahtá maid ovdan rabas reivves .
8 mars 1989 mottar en fisker , Aksel Trollvik fra Birtavarre i Kåfjord i Nord-Troms et brev fra Fiskeridirektoratets Kontrollverk med følgende avgjørelse : ” Fritidsfiske med garn må straks opphøre ” .	Njukčamánu 8 b 1989 oažžu guolásteaddji , Aksel Trollvik Birtaváris Gáivuonas Davvi-Romssas reivve Guolástus direktoráhta Bearráigeahččandoaimmahagas čuovvovaš mearrádusain : ” Fritidsfiske med garn må straks opphøre ” .
12 mars 1990 velger han å svare i form av et åpent brev i avisa Framtid i Nord ( vedlagt ) , siden ” innholdet i Deres brev angår mange flere enn meg ” som han sier .	Njukčamánu 12 b 1990 son vállje vástidit rabas reiven aviisii Framtid i Nord ( mielddus ) , go ” innholdet i Deres brev angår mange flere enn meg ” nu go son dadjá .
- For det første har De ikke juridisk grunnlag for å ta avgjørelse om hvordan befolkningen i sjøsamiske områder skal forvalte sine ressurser .	Reivves son čállá earret eará ” - For de første har De ikke juridisk grunnlag for å ta avgjørelse om hvordan befolkningen i sjøsamiske områder skal forvalte sine ressurser .
Både i norsk og internasjonal rettspraksis er samisk rett til land og vann fastsatt som prinsipp .	Både i norsk og internasjonal rettspraksis er samisk rett til land og vann fastsatt son prinsipp .
Internasjonal rett og retts-praksis i forhold til minoritets- og urbefolkningsrettigheter er helt klar .	Internasjonal rett og retts-praksis i forhold til minoritets- og urbefolkningsrettigheter er helt klar .
Når det gjelder ressursforvaltning må vi i de samiske områder støtte oss til gammel hevd , og de lokale , formelle regler – inntil Sametinget har begynt å utøve sin lovgivende myndighet . ”	Når de gjelder ressursforvaltning må vi i de samiske områder støtte oss til gammel hevd , og de lokale , formelle regler – inntil Sametinget har begynt å utøve sin lovgivende myndighet . ”
Videre avslutter han : ” Jeg akter å fiske som før med mine garn , hvis det passer seg slik .	Viidáseappot son loahpaha : ” Jeg akter å fiske son før med mine garn , hvis de passer seg slik .
Eller med line eller juksa hvis det passer seg slik .	Eller med line eller juksa hvis de passer seg slik .
Jeg vil fiske til eget forbruk , for å filetere eller henge til tørrfisk .	Jeg vil fiske til eget forbruk , for å filetere eller henge til tørrfisk .
Den fisken jeg bruker vil jeg gi bort eller selge ” .	Den fisken jeg bruker vil jeg gii bort eller selge ” .
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
/ SFP og FSL konstaterer at fiskeri- og kystdepartementet ikke vil anerkjenne kystbefolkningens historiske rett til utnyttelse av de marine ressurser .	/ SFP ja FSL gávnnahit ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta ii háliit dohkkehit riddoálbmoga historjjálaš vuoigatvuođa beassat ávkkástallat mariidna resurssaiguin .
For de marine ressurser og områder vil det være det samlede resultatet av de ulike tiltak og lovprosesser sammenholdt med Norges folkerettslige forpliktelser som vil være avgjøre om samiske rettigheter blir tilstrekkelig ivaretatt .	Mariidna resurssaide ja guovlluide lea dat dievaslaš boađus dain iešguđet doaibmabijuin ja láhkaproseassain ovttas Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođain mii mearrida ahte fuolahuvvojit sámi vuoigatvuođat doarvái bures .
Vi ser det derfor som viktig at de ulike anbefalingene sees på som en helhet , og at de samerettslige sidene fullt ut ivaretas .	Mii oaidnit danne deaŧalažžan ahte iešguđet rávvagat gehččojuvvojit ollislažžan , ja ahte sámerievttálaš bealit fuolahuvvojit ollásit .
Forut for Kystfiskeutvalget ferdigstillelse av sitt arbeid har Sametinget ovenfor regjeringen i andre prosesser relatert til marine saker klart gitt til kjenne at Sametinget ikke kan akseptere at urfolksspørsmålet skyves ut til parallelle og etterfølgende prosesser .	Ovdalgo Riddoguolástuslávdegoddi geige loahppabarggus lea Sámediggi ráđđehussii eará proseassain mat gusket mariidna áššiide , čielgasit dovddahan ahte Sámediggi ii sáhte dohkkehit ahte álgoálbmotgažaldagat duvdojuvvojit buohtalas ja čuovvovaš proseassaide .
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
/ SFP og FSL konstaterer at kyst- og fiskeridepartementet ikke ønsker å ivareta Norges folkerettslige forpliktelser , men derimot har som utgangspunkt at dagens fiskeriforvaltning ligger innenfor folkeretten .	/ SFP ja FSL gávnnahit ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta ii háliit fuolahit Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid , muhto lea bidjan vuođđun ahte dálá guolástushálddašeapmi lea álbmotrievtti siskkobealde .
Kvoter Artikkel 27 i FNs konvensjon av 1966 om sivile og politiske rettigheter i forhold til samer som urfolk omfatter de materielle forutsetningene for samenes totale kulturutøvelse .	Artihkal 27 ON 1966 konvenšuvnnas siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra sápmelaččaid ektui álgoálbmogin gieđahallá ávnnaslaš eavttuid sápmelaččaid ollislaš kulturdoaibmamii .
Grunnleggende for fjord – og kystbefolkningen er utnyttelse ( og avhengigheten ) av de ressurser som finnes i de marine områdene til ulike tider .	Vuođđun vuotna- ja riddoálbmogii lea daid resurssaiguin ávkkástallan ( ja sorjavašvuohta ) mat leat mariidna guovlluin iešguđet áiggiid .
Det påhviler staten en plikt å sikre kystbefolkningens et tilstrekkelig kvotegrunnlag for å kunne ha fiske som levevei .	Stáhta lea geatnegahttojuvvon sihkkarastit riddoálbmogii doarvái eriid vai sii sáhttet eallit guolástemiin .
I sjøsamiske områder innebærer dette også at det må sikres et tilstrekkelig kvotegrunnlag for å begynne i forfedrenes yrke .	Mearrasámi guovlluin dat mearkkaša maiddái ahte fertejit sihkkarastojuvvot doarvái earit vai sáhttá álgit máttarváhnemiid fidnui .
I New Zeeland hvor Maoriene utgjør ca. 15% av landets befolkning , er rettigheter tilbakeført til Maoriene .	Ođđa Selándda álbmogis leat sullii 15 % Maorit ja Maorit leat ožžon ruovttoluotta iežaset vuoigatvuođaid .
Det anslås at de kontrollerer ca. 1/3 av landets fiskerikvoter og er aktive i alle deler av fiskerinæringa .	Meroštallojuvvo ahte sii háldejit sullii goalmmádasoasi buot riikka guolleeriin ja leat aktiivvalaččat mielde buot osiin guolástusealáhusas .
Samene har deltatt og deltar både i havfiske , kyst- og fjordfiske , og de ulike sesongfiskeriene .	Sápmelaččat serve ja servet sihke áhpe- riddo- ja vuotnaguolásteapmái ja iešguđet áigodatguolástemiide .
Inntektene fra fisket er en viktig del av det økonomiske grunnlaget for den sjøsamiske kulturen .	Guolásteami dienas lei dehálaš oassi mearrasámi kultuvrra ekonomalaš vuođus .
Fjord og kystbefolkningen har en historisk rett til en andel av bestandene , uansett om den befinner seg i Barentshavet ( eksempelvis torsk ) eller rundt Island ( eksempelvis sild ) .	Vuotna- ja riddoálbmogis lea historjjálaš vuoigatvuohta oassái máddodagain , beroškeahttá das leš dal dat Barentsábis ( ovdamearkka dihtii dorski ) dahje Islándda birra ( ovdamearkka dihtii sallit ) .
Dette er bestander som vandrer og jevnlig befinner seg i samiske områder .	Dát leat máddodagat mat johtalit ja dávjá leat sámi guovlluin .
Samene høster og har tradisjonelt høstet av disse ressursene .	Sápmelaččat ávkkástallet ja leat árbevirolaččat ávkkástallan dáid resurssaiguin .
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
/ SFP og FSL konstaterer at ikke noen av de tiltak og lovforslag som foreslås i konsultasjonsavtalen sikrer fremtidige kvoterettigheter for fiskerisamfunnene langs kysten og konstaterer videre at de foreslåtte tiltak heller ikke sikrer kystbefolkningen et tilstrekkelig kvotegrunnlag for å kunne ha fiske som levevei .	/ SáB ja JsL gávnnahit ahte ii oktage dain doaibmabijuin ja láhkaevttohusain mat evttohuvvojit konsultašuvdnašiehtadusas , sihkkarastte earrevuoigatvuođaid guolástusservodagaide rittus ja gávnnahit viidáseappot ahte evttohuvvon doaibmabijut eai ge sihkkarastte riddoálbmogii doarvái earrevuođu ahte sáhtášedje birge guolástusain eallingeaidnun .
Videre finner vi heller ikke at retten til utkomme fra fiske er tilstrekkelig sikret for kommende generasjoner .	Eat ge oainne ahte birgenvuoigatvuohta guolástusain lea doarvái bures sihkkarastojuvvon boahttevaš buolvvaide .
Tidligere politikk og allerede innførte ordninger tar i liten grad tatt hensyn til samiske rettigheter og statlige myndigheter har plikt til å innarbeide rettighetene i forvaltningssystemet .	Hálddašanvuogádat Ovddeš politihkka ja ortnegat mat juo leat váldon atnui unnán váldet vuhtii sámi vuoigatvuođaid , stáhtalaš eiseválddiin lea geatnegasvuohta vuhtiiváldit vuoigatvuođaid otná hálddašansystemas .
Dette innebærer at det gjeldende forvaltningsregimet er rettstridig ved at det strider mot etablerte rettigheter etter intern rett og folkeretten .	Dát mielddisbuktá ahte dálá hálddašanvuohki ii leat lágalaš go lea ásahuvvon vuoigatvuođaid vuostá siskkáldas rievtti ja álbmotrievtti ektui .
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
/ SFP og FSL finner det uakseptabelt at Fiskeri- og kystdepartementet har avvist kystbefolknings historiske rett til fiske og at FKD legger til grunn at dagens fiskeriforvaltning er innenfor Norges folkerettslige forpliktelser ovenfor urfolk .	/ SFP ja FSL gávnnahit dohkkemeahttumin ahte Guolástus- ja riddodepartemeanta lea hilgon riddoálbmoga historjjálaš guolástanvuoigatvuođa ja ahte GRD bidjá vuođđun ahte dálá guolástushálddašeapmi lea Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid siskkobealde álgoálbmogiid ektui .
Konklusjon Dette innebærer at NSR .	Loahppajurdda Dat mearkkaša ahte NSR .
Forslag 5 , representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe , NSR .	Evttohus 5 , Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku , NSR .
/ SáB og Flyttsamelista	, / SáB JSL
Erstatter forslag 2 i komitennstilling : Av respekt for forfedre , med tanke på nåtiden og av omtanke for fremtidige generasjoner kan Sametinget ikke slutte seg til resultatet av konsultasjonsprosessen mellom Sametingsrådet og Regjeringen om Kystfiskeutvalgets forslag .	Evttohus 5 biddjo evttohus 2 sadjái Máttuid gudnejahttima dihte , dálááiggi dihte ja ovddasmorraša dihte boahttevaš buolvvaide ii sáhte Sámediggi doarjut Sámediggeráđi ja Ráđđehusa konsultašuvdnaproseassa bohtosa Riddoguolástuslávdegotti evttohusa birra .
III Votering Av 39 representanter var 33 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Forslag 3 ble forkastet med 21 stemmer .	Evttohus 3 hilgojuvvui 21 jienain .
12 stemte for .	12 jienastedje beali .
Av 39 representanter var 32 til stede .	39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : . Forslag 4 ble forkastet med 30 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 4 hilgojuvvui 30 jienain .
2 stemte for .	2 jienasteigga beali .
Forslag 5/2 ble forkastet med 19 stemmer .	Evttohus 5/2 hilgojuvvui 19 jienain .
13 stemte for .	13 jienastedje beali .
Forslag 1 ble vedtatt med 18 stemmer . 14 stemte mot .	Evttohus 1 mearriduvvui 18 jienain 14 jiena vuostá .
Komiteens tilrådning ble ikke votert	Lávdegotti ráva ii jienastuvvon
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg Aili Keskitalo , til forr. ordn . Aili Keskitalo , til forr. ordn .	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Alf Isaksen , čoahkkinortnegii 1 Heidi Persdatter Greiner Haaker , áššejođiheaddji
Replikk	Replihkka
Kirsti Guvsám Aili Keskitalo Jørn Are Gaski	Kirsti Guvsám Aili Keskitalo Jørn Are Gaski
6 Geir Johnsen Geir Johnsen 7 Johan Vasara Johan Vasara 8 Aud Marthinsen Jørn Are Gaski Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám Anne Helene Saari Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen	Jørn Are Gaski Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám Anne Helene Saari Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Geir Johnsen Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Aili Keskitalo
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Anders Somby jr. .
Anders Somby jr. .	Čoahkkingirjji čállit :
Sten Erling Jønsson Jørn Are Gaski Ann-Mari Thomassen 11 Olaf Eliassen Olaf Eliassen 12 Knut Roger Hansen 13 Anne Helene Saari Anne Helene Saari 14 Per Andersen Bæhr	Willy Ørnebakk Rolf Johansen Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Silje Karine Muotka 136 siidu 149 siiddus 13 Anne Helene Saari Anne Helene Saari 14 Per Andersen Bæhr
Per Andersen Bæhr Jørn Are Gaski Egil Olli Willy Ørnebakk Láilá Susanne Vars Gunn-Britt Retter Alf Isaksen Geir Johnsen Odd Iver Sara Kjell Pedersen Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Heidi Persdatter Greiner Haaker , saksordfører Geir Tommy Pedersen , til forr. ordn .	Per Andersen Bæhr Jørn Are Gaski Egil Olli Willy Ørnebakk Láilá Susanne Vars Gunn-Britt Retter Alf Isaksen Geir Johnsen Odd Iver Sara Kjell Pedersen Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Heidi Persdatter Greiner Haaker , áššejođiheaddji Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii
Willy Ørnebakk , til forr. ordn . VI Sametingets vedtak Retten til fiske i sjøsamiske områder Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	VI Sámedikki mearrádus Vuoigatvuohta guollebivdui mearrasámi guovlluin Gustovaš álgoálbmotriekti vuođđuduvvá álgoálbmogiid historjjálaš vuoigatvuođaid dohkkeheapmái earret eará riddo- ja vuotnabivddu árbevirolaš álgoálbmotguovlluin .
Når det gjelder historiske rettigheter mener Sametinget at disse eksisterer og alltid har eksistert på bakgrunn av bosetning og bruk ved kysten i over 10 000 år .	Sámediggi oaivvilda ahte historjjálaš vuoigatvuođat gávdnojit ja leat álohii leamaš ássama ja ávkkástallama vuođul rittus badjel 10 000 jagi .
Samene har slike rettigheter på grunnlag av alders tids bruk og lokale sedvanerettigheter .	Sámiin leat dákkár vuoigatvuođat dološ áiggiid rájes geavaheami vuođul ja báikkálaš boares vieruid vuođul .
Sametinget har videre understreket at regjeringen må ta hensyn til gammelt lovverk på dette området .	Dasto lea Sámediggi deattuhan ahte ráđđehus ferte vuhtii váldit boares lágaid dán suorggis .
Eksempelvis lappekodisillen fra 1751 og Jordutvisningsresolusjonen fra 1775 som fastslår finnmarkingenes førsterett til fiske .	Ovdamearkka dihte 1751 lappekodisilla ja 1775 Eanalága main nannejuvvo ahte finnmárkulaččain lea vuosttaš vuoigatvuohta guolásteapmái .
Det var et flertall av samer i Finnmark på den tid .	Dan áigge ledje Finnmárkkus sámit eanetlogus .
Sametinget minner også om Kåfjorddommen som også beveger seg langt i retning av å uttrykke at det er snakk om sedvanerettighet hvor de lokale fiskerne fikk erstatning .	Sámediggi muittuha maiddái Gáivuona-duomu mii maiddái čujuha dan guvlui ahte das lea sáhka boaresvirot vuoigatvuođain man vuođul báikkálaš guolásteaddjit ožžo buhtadusa .
Dette fordi fiskefeltene deres ble mindre tilgjengelig på grunn av kraftutbyggingen som førte til mere is på fjorden .	Dan geažil go sin guolástansajiide šattai váddáset beassat elfámu huksema geažil mii buvttihii eanet jieŋa vutnii .
Sametinget viser til at norske myndigheter vant frem i fiskerigrensesaken mot Storbritannia 4 i Haag med den begrunnelse at læren om « fritt fiskeš aldri hadde fått fotfeste langs Norges kyst .	Sámediggi čujuha ahte norgga eiseválddit vuite guolástusrádjeáššis Stuorra brittánnia vuostá Haagas dainna ákkain go oahppa “ friija bivdu ” ii goassige lean cieggan Norgga rittus .
Dommen viser at påvisningene av den historiske bruken langs kysten med lokale sedvaneregler , var sentral for avgjørelsen .	Duomus oidno ahte historjjálaš geavaheami čájeheapmi miehtá rittu báikkálaš boares vieruiguin , lei mearrádusa guovddážis .
Disse historiske kjensgjeringene må også vurderes i lys av Norges forpliktelser etter blant annet Art. 37 i FNs Urfolksdeklarasjon .	Dát historjjálaš duohtavuođat fertejit maiddái árvvoštallojuvvot Norgga geatnegasvuođaid olis earret eará ON álgoálbmotjulggaštusa 37. artihkkala mielde .
Sametinget konstaterer at samene har etablerte rettigheter til fiske og andre fornybare marine ressurser i de kystnære samiske områdene .	Sámediggi konstatere ahte sámit leat ásahan bivdovuoigatvuođaid ja vuoigatvuođaid eará ođasmuvvi mariidna resurssaide riddolagaš sámi guovlluin .
Dette er et uomtvistelig faktum , og støttes blant annet opp av Kystfiskeutvalgets innstilling og av internasjonal rett .	Dát lea eavttutkeahtes duohtavuohta , ja dan dorjot earret eará Riddoguolástuslávdegotti evttohus ja riikkaidgaskasaš riekti .
Sametinget og departementet har gjennom konsultasjonsprosessen om oppfølgning av Kystfiskeutvalgets innstilling drøftet en rekke tiltak som partene anser nødvendig å gjennomføre for å revitalisere og styrke sjøsamisk kultur og sikre sjøsamenes rettigheter gjennom konkrete lovtiltak .	Sámediggi ja departemeanta leat konsultašuvdnaproseassa bokte Riddoguolástuslávdegotti árvalusa čuovvoleami ektui ságaškuššan ollu doaibmabijuid birra maid beliid mielas livččii dárbu čađahit ealáskuhttin ja nannen dihte mearrasámi kultuvrra ja sihkkarastin dihte mearrasámiid vuoigatvuođaid konkrehta láhkadoaibmabijuid bokte .
Sametinget presiserer at ingen av de lovmessige tiltak gjør inngrep i disse allerede eksisterende rettighetene .	Sámediggi aiddostahttá ahte ii oktage dain lágalaš doaibmabijuin rihko vuoigatvuođaid mat juo leat leamaš ja leat .
Norge er en rettsstat .	Norga lea riektestáhta .
Sametingets syn på rettighetsgrunnlaget for retten til fiske i sjøsamiske områder forutsettes å komme til uttrykk i lovproposisjonens omtale av rettsgrunnlagene .	Eaktuduvvo ahte Sámedikki oaidnu guolástusvuoigatvuođa riektevuđđui mearrasámi guovlluin boahtá mielde láhkaproposišuvnnas riektevuođuid namuheami oktavuođas .
Sametinget har tidligere vedtatt , og står fast ved at alle relevante rettskilder , så vel som nasjonale og internasjonale eksperter , underbygger sjøsamenes historiske rettigheter til fiske og deres rett til særskilte tiltak for å bevare og styrke deres kultur og levesett .	Sámediggi lea ovdal mearridan , ja doalaha das gitta ahte buot relevánta riektegáldut , sihke nationála ja riikkaidgaskasaš áššedovdit , bealuštit ahte mearrasámiin leat historjjálaš guolástanvuoigatvuođat ja sis lea vuoigatvuohta oažžut sierra doaibmabijuid maid bokte suodjalit ja nannet sin kultuvrra ja eallinvuogi .
Sametinget mener det er grunnleggende at lovgivningen innenfor fiskerisektoren må være innenfor Norges folkerettslige forpliktelser og i henhold til de historiske rettigheter samene alltid har hatt til fisket .	Sámediggi oaivvilda ahte lea mearrideaddji deaŧalaš ahte láhkaaddin guolástussuorggis bisuhuvvo Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid siskkobealde ja dávista dasa ahte sámiin leat historjjálaš bivdovuoigatvuođat mat álohii leat leamaš .
Sametinget konstaterer at de foreslåtte tiltakene kan anses som et viktig første skritt på vei mot en full sikring og anerkjennelse av samenes og den øvrige lokalbefolknings rettigheter til de viltlevende marine ressurser etter intern rett og folkeretten .	Sámediggi konstatere ahte evttohuvvon doaibmabijut sáhttet leat deaŧalaččat vuosttaš lávkin sámiid ja eará báikegotti olbmuid ollislaš vuoigatvuođaid sihkkarastima ja dohkkeheami guvlui luonddu mariidna resurssaid ektui sihke siskkáldas rievtti ja álbmotrievtti oktavuođas .
En slik anerkjennelse fra statlige myndigheters vil kunne bidra til en gjenoppretting av tidligere tiders urett og assimileringspolitikk som særlig rammet den sjøsamiske befolkning .	Dát dohkkeheapmi stáhta eiseválddiid beales sáhtášii váikkuhit ovddeš áiggiid eahperievtti ja dáruiduhttinpolitihka fas ealláheapmái mii erenoamážit čuozašii mearrasámi álbmogii .
Dette vil også styrke urfolks påvirkningsmulighet innenfor den nasjonale fiskeripolitikken .	Dat nannešii maiddái álgoálbmogiid váikkuhanvejolašvuođa nationála guolástuspolitihka oktavuođas .
Sametinget ser det videre som nødvendig at retten til å fiske i fjordene og i de kystnære farvann nå lovfestes .	Sámediggi oaidná ahte viidáseappot lea deaŧalaš ahte guolástanriekti vuonain ja riddolagaš čázádagain dál nannejuvvo lágain .
Dette vil sikre at historien ikke gjentar seg og man risikerer ikke å kaste kyst- og fjordfiskerne på land .	Dát sihkkarasttášii dan ahte historjá ii fas ođasmuvašii ja beasašeimmet eret dan balus ahte riddo- ja vuotnabivdit gárttašedje gáddái .
Sametinget er positiv til tiltak som kan hindre at norske myndigheter stenger ute de minste båtene fra fisket i fjorder og kystnære farvann , og mener det er nødvendig at denne gruppen skal prioriteres fremfor andre ved ressursknapphet .	Sámediggi lea positiivvalaš daid doaibmabijuide mat sáhttet hehttet norgga eiseválddiid giddemis unnimus fatnasiid eret vuotna- ja riddolagaš bivddus , ja oaivvilda ahte lea dárbu vuoruhit dán joavkku ovddabeallái earáid jos šattaš resursavátnivuohta .
Derfor anser Sametinget det som nødvendig med en egen lovregel som forplikter fiskeriforvaltningen til å legge vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur og samiske lokalsamfunn i alle typer avgjørelser som berører disse samfunnene .	Danne lea Sámedikki mielas dárbu oažžut sierra láhkanjuolggadusaid maid bokte geatnegahttit guolástuseiseválddiid bidjat stuorát deattu sámi kultuvrra ja sámi báikegottiid vuhtii váldimii juohke lágan mearrádusain mat gusket dáid servodagaid .
Sametinget understreker viktigheten av at departementet støtter opp om forslaget å styrke vernet av de minste båtenes ressurstilgang , blant annet ved å innføre et generelt forbud mot fiske for båter over 15 meter innenfor fjordlinja .	Sámediggi deattuha man deaŧalaš lea ahte departemeanta dorjjošii evttohusa unnimus fatnasiid suodjalusa nannemis resursaoažžuma ektui , earret eará ahte gieldit oppalaččat bivdimis fatnasiiguin mat leat badjel 15 mehtera vuotnalinjá siskkobealde .
Folkerettens minstestandarder må alltid ligge til grunn , og Sametinget viser til at den prinsipale posisjon hele tiden har vært at ILO konvensjon 169 må inkorporeres i norsk rett , primært gjennom menneskerettsloven .	Álbmotrievtti unnimus standárddat fertejit álohii leat vuođđun , ja Sámediggi čujuha ahte prinsihpalaš dilli oppa áiggi lea leamaš ahte ILO konvenšuvdna 169 heivehuvvo norgga riektái , váldoáššis olmmošvuoigatvuođalága bokte .
Siden dette standpunktet ikke har fått gehør fra norske myndigheter vil det være et skritt i riktig retning at Norges eksisterende folkerettslige forpliktelser overfor samene som urfolk presiseres i deltakerloven .	Go dát oaidnu ii leat ožžon doarjaga norgga eiseválddiin , de lea okta lávki rivttes guvlui dat ahte Norgga gustovaš álbmotrievttálaš geatnegasvuođat sámiid guovdu go lea álgoálbmot , dárkilastojuvvojit oasseváldilágas .
Det er prinsipielt viktig at det foreslås en lovbestemmelse som skal sikre at fiskeriforvaltningen i fremtiden skal være i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Prinsihpalaččat lea deaŧalaš ahte evttohuvvo láhkamearrádus man bokte sihkkarastojuvvo dat ahte guolástushálddašeapmi boahtteáiggis dávistivčče álbmotrievtti njuolggadusaide álgoálbmogiid ja minoritehtaid hárrái .
Sametinget ser behov for en presisering av at lokale sedvanerettigheter og historiske rettigheter til fisket må anerkjennes .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu dárkilastit dan ahte báikkálaš boaresvirot ja historjjálaš vuoigatvuođat guolásteapmái fertejit dohkkehuvvot .
Det vil derfor være av betydning at finnmarksloven nå skal lovfestes at Finnmarkskommisjonen også skal identifisere og anerkjenne rettigheter i sjøen .	Danne lea deaŧalaš ahte finnmárkkulágas dál nannejuvvo ahte Finnmárkkukommišuvdna maiddái galgá identifiseret ja dohkkehit vuoigatvuođaid mearain .
For områdene sør for Finnmark fylke vil dette bli gjenstand for en oppfølgende prosess i forbindelse med oppfølgningen av forslaget til Samerettsutvalget II .	Guovlluin máttabealde Finnmárkku fylkka šaddá dan ektui čuovvu proseassa Sámi vuoigatvuođalávdegotti II evttohusa čuovvoleami oktavuođas .
Sametinget påpeker i denne sammenheng at Finnmarkskommisjonen skal bygge sine avgjørelser på gjeldende rett , hvor spesielt samiske sedvaner og rettsoppfatninger og folkeretten er viktige rettskilder .	Sámediggi čujuha dán oktavuođas ahte Finnmárkkukommišuvdna galgá vuođđudit mearrádusaidis gustovaš riektái , mas erenoamážit sámi boaresvierut ja riekteáddejupmi ja álbmotriekti leat deaŧalaš riektegáldut .
En slik anerkjennelse av samisk sedvanemessig bruk vil bidra til at kommende generasjoner samer sikres en trygg framtid med bakgrunn i deres forfedres bruk av deres tradisjonelle områder .	Sámi boaresvieruid geavaheami dohkkeheapmi dáinna lágiin váikkuha dan ahte boahttevaš buolvva sámiide sihkkarastojuvvo oadjebas boahtteáigi sin máttuid guovlluid árbevirolaš geavaheami vuođul .
Sametinget vil gjøre oppmerksom på at Finnmarkskommisjonen allerede i dag er sterkt underfinansiert ved at de midler som er gitt over statsbudsjettet ikke i tilstrekkelig grad kanaliseres videre av Domstolsadministrasjonen .	Sámediggi áigu fuomášuhttit ahte Finnmárkkukommišuvdna lea juo dál oažžu menddo unnán ruhtadeami , go ruđat mat leat addojuvvon stáhtabušeahta bokte eai doarvái bures kanaliserejuvvo viidáseappot Duopmostuollohálddahussii .
Kommisjonen har derfor ikke mulighet til å arbeide etter det tidsperspektivet som finnmarkslovens intensjoner tilsier .	Danne ii leat kommišuvnnas vejolašvuohta bargat dan áigetávvala mielde maid finnmárkkulága áigumušat gáibidivčče .
For Sametinget har det hele tiden vært viktig at også områder utenfor Finnmark , skal omfattes av de tiltak og lovbestemmelser som settes i verk .	Sámediggái lea oppa áiggi leamaš deaŧalaš ahte maiddái guovlluide olggobealde Finnmárkku , galget guoskat dat doaibmabijut ja láhkamearrádusat mat biddjojuvvojit .
På dette området legges konsultasjonsresultatet til grunn , og man har oppnådd et videre virkeområde enn det Kystfiskeutvalgets mandat ga rom .	Dán suorggis biddjojuvvo konsultašuvdnaboađus vuođđun , ja ahte leat ožžon viidáset doaibmaguovllu go maid Riddoguolástuslávdegotti mandáhta attii .
Rettighetsbestemmelsen , forholdet til folkeretten , vektleggingsbestemmelsen og forbudet mot større båter samt minimumskvoter gjelder for hele det sjøsamiske området .	Riektemearrádus álbmotrievtti ektui , deattuhanmearrádus ja gielddus stuorát fatnasiidda ja dasto unnimus bivdoearit gustojit olles mearrasámi guvlui .
Sametinget støtter også opp om at store deler av Troms fylke og deler av Nordland omfattes av lovforslaget .	Sámediggi doarju maiddái dan ahte stuorra oasit Romssa fylkkas ja oasit Norlánddas gulašedje láhkaevttohussii .
Sametinget har i alle år arbeidet for en sterkere lokal forankring i forvaltningen av fiskeressursene .	Sámediggi lea buot jagiin bargan dan ala ahte šattašii nannoset báikkálaš faggi guolleresurssaid hálddašeamis .
Dette for gi fiskerne større innflytelse når bruken av ressursene avgjøres .	Danne vai guolásteddjiide addojuvvošii stuorát váikkuhanfápmu resurssaid geavaheami mearrideapmái .
Sametinget mener man skal tillegge et lokalt forankret forvaltningsorgan beslutningsmyndighet , for eksempel når det gjelder redskapsbegrensninger , kvotefordeling , fastsettelse av fjordlinjer og dispensasjon fra forbudet mot større båter .	Sámediggi oaivvilda ahte dasa lassin galgat bidjat báikkálaš hálddašanorgána mearrádusváldin , omd. go guoská reaidogáržžidemiide , bivdoeriid juohkimii , vuotnalinjáid nannemii ja sierra lohpái gieldit stuorát fatnasiin bivddu .
Sametinget ved flere anledninger understreket at en løsning som ikke medfører beslutningsmyndighet vil være under de folkerettslige minstestandarder , da med tanke på retten til medbestemmelse i den offentligrettslige ressursforvaltningen samene har etter ILO konvensjon 169 art 15 .	Sámediggi lea ollu gerddiid deattuhan ahte čoavddus mii ii buvttit mearridanválddi lea vuolábealde álbmotrievttálaš unnimus standárddaid , jurddašettiin mielde mearridanvuoigatvuođa almmolaš rievttálaš resursahálddašeamis mii sámiin lea ILO konvenšuvnna 169 , artihkkala 15 mielde .
organ og at organet skal kunne foreslå lokale reguleringer i Finnmark , Troms og Nordland , samt foreslå hvordan fordelingen av tilleggskvoter skal skje .	Mearrideaddji deaŧalaš lea ahte sámit eai šatta unnitlohkui dán lágan orgánas ja ahte orgána galgá sáhttit evttohit báikkálaš reguleremiid Finnmárkkus , Romssas ja Norlánddas , ja evttohit movt lassebivdoearit galget juhkkojuvvot .
Sametinget legger i denne forbindelse til grunn at et slikt nemnd i kraft av sin kompetanse om lokale forhold også bør ha mulighet til å utvikle seg over tid .	Sámediggi bidjá dán oktavuođas vuođđun dan ahte dát lávdegoddi danne go das lea gelbbolašvuohta báikkálaš diliin berre maiddái oažžut vejolašvuođa ovdánahttit iežas áiggi mielde .
Nemnden forutsettes å være en tung faglig og politisk aktør , og en sentral premissleverandør for fiskeriforvaltningen .	Eaktuduvvo ahte lávdegoddi lea fágalaččat gievra ja politihkalaš aktevra , ja guovddáš eaktobiddji guolástanhálddašeapmái .
Sametinget beklager at løsningen som nå foreslås for fremtidig fiskeriforvaltning ikke ligger innenfor udiskutable folkerettslige rammer .	Sámediggi šálloša go čoavddus mii dál evttohuvvo boahtteáiggi guolástushálddašeapmin ii leat digaštalakeahtes álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Det er derfor enighet om at partene gjennom nye forhandlinger skal avgjøre hvilke arbeidsområder og myndighet nemnden skal ha .	Danne leat ovttaoaivilis ahte bealit galget ođđa šiehtadallamiid bokte mearridit makkár bargosuorggit ja váldi lávdegottis galgá leat .
Sametinget ønsker å sikre samenes medbestemmelse etter folkeretten ved at det gjennomføres videre konsultasjoner hvor det blant annet utarbeides en egen rammeavtale om konsultasjoner i fiskerispørsmål mellom fiskeridepartementet og Sametinget .	Sámediggi háliida sihkkarastit sámiid mielmearrideami álbmotrievtti olis , dan bokte ahte čađahit viidásit konsultašuvnnaid gos earret eará hábmejit sierra rámmašiehtadusa guolástusáššiid konsultašuvnnaide gaskal guolástusdepartemeantta ja Sámedikki .
Rammeavtalen skal styrke Sametingets stilling i fiskerisaker utover den generelle konsultasjonsretten i konsultasjonsavtalen av 2005 .	Rámmašiehtadus galgá nannet Sámedikki saji guolástusáššiin viidábut go oppalaš konsultašuvdnarievtti 2005 konsultašuvdnašiehtadusa mielde .
For Sametinget vil det være avgjørende at en løsning skal ivareta retten til medbestemmelse i ILO konvensjonen 169 art 15 .	Sámediggái lea hui dehálaš ahte čoavddus goziha ILO soahpamuša 169 art 15 mielmearridanrievtti .
Sametinget forutsetter at denne løsningen som her skisseres som et første skritt i oppfølgningen av Kystfiskeutvalgets innstilling må ses i sammenheng med den videre prosessen angående Samerettsutvalget II .	Sámediggi vuordá ahte čoavddus mii dás govviduvvo vuosttaš lávkin Riddoguolástuslávdegotti evttohusa čuovvoleamis , ferte árvvoštallot ovttas Sámi vuoigatvuođalávdegotti II viidásit proseassain .
Sametingets rolle og andre spørsmål knyttet til forvaltningen av marine ressurser i de tradisjonelle sjøsamiske områdene , må avklares i det videre arbeidet med Samerettsutvalget II .	Sámedikki rolla ja eará gažaldagat mariidna resurssaid hálddašeamis mearrasámi guovlluin , fertejit čielggaduvvot Sámi vuoigatvuođalávdegotti II viidásit barggus .
Sistnevnte utvalgs arbeid reiser flere problemstillinger knyttet til forvaltning og bruk av sjøarealene i dette området .	Namuhuvvon lávdegotti bargu čuvge olu čuolmmaid dán guovllu mearraareála hálddašeami ja geavaheami ektui .
Sametinget føler et stort ansvar overfor andre urfolk som avventer de løsningene som Sametinget og den norske stat skal komme til enighet om .	Sámediggi dovdá stuora ovddasvástádusa eará álgoálbmogiid ektui geat vurdet daid čovdosiid maid Sámediggi ja norgga stáhta sohpet .
Sametinget anser derfor ikke disse tiltakene som et endelig punktum for oppfølgningen av Kystfiskeutvalgets forslag .	Danne ii oainne Sámediggi daid doaibmabijuid loahpalažžan Riddoguolástuslávdegotti evttohusa čuovvoleamis .
Tiltakene som er fremforhandlet er sårt tiltrengte strakstiltak som skal bidra til å avhjelpe den kritiske situasjon sjøsamiske lokalsamfunn befinner seg i .	Doaimmat maid leat soabadan leat hoahppodoaibmabijut maidda lea stuora dárbu , mat galget buoridit mearrasámi báikkálašservodagaid duođalaš dili .
For Sametinget er det avgjørende at forslagene til dels er tuftet på de samme vurderingene som tiltakene til Kystfiskeutvalget , blant annet ønsket om å rette opp uretten fra 90 tallets fiskeripolitikk .	Sámediggái lea mearrideaddjin ahte evttohusat muhtun muddui leat dahkkon daid seamma árvvoštallamiid vuođul go Riddoguolástuslávdegotti doaibmabijut , earret eará sávaldat njulget 90-logu guolástuspolitihka rievttihisvuođa .
Videre tar Sametinget forbehold om at de oppfølgende prosesser man har blitt enige om , skal resultere i en løsning som er innenfor udiskutable folkerettslige rammer .	Viidásit eaktuda Sámediggi ahte viidásit soabaduvvon proseassa boađusin šaddá dakkár čoavddus mii áibbas čielgasit lea álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Særlig gjelder dette styrking av samenes rett til deltakelse i den offentligrettslige forvaltningen av fiskeressursene og Sametingets krav om anerkjennelse av de historiske rettighetene samene har etter alders tids bruk og annet grunnlag .	Earenoamážit nannet sápmelaččaid rivttiid beassat searvat guolástusresurssaid almmolašrievttálaš hálddašeapmái ja Sámedikki gáibádus ahte sápmelaččaid historjjálaš rievttit dološáiggi rájes geavaheami bokte ja eará vuođul , dohkkehuvvojit .
Behandlingen av saken ble avsluttet 09.06. 2011 kl. 18.15	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 09.06.11 dii.18 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit :
Side 138 av 147	140 siidu 149 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak OOU K Ášši / Sak SP 003/11 028/11	Ášši / Sak BFOL 003/11 Ášši / Sak DC 028/11
Sametingets møteplan 2012 Arkivsaknr .	Sámedikki 2012 čoahkkinplána Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen komiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi lávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 03.05.11 24. – 26.05.11 7. – 10.06.11	Beaivi 03.05.11 24. – 26.05.11 7. – 10.06.11
Saksnr. DCJ 007/11 SP	DCJ 007/11 DC 028/11
Saken påbegynt 10.06.11 kl. 09.05	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 10.06.2011 dii. 09.05
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel Kalender 2012	Namahus Kaleandar 2012
II Forslag og merknader Plenumsledelsens forslag til innstilling : Sametingets komité- og plenumsmøter første halvdel 2012 :	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkinjođihangotti mearrádusárvalus : Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat vuosttas jahkebeali 2012 :
- uke 8 : - uke 16 : - uke 23 :	- vahkku 8 : - vahkku 16 : - vahkku 23 :
20. – 24. februar 16. – 20. april 4. – 8. juni	guovvamánu 20. – 24. b. cuoŋománu 16. – 20. b. geassemánu 4. – 8. b. .
Sametingets komitémøter og plenumsmøter andre halvdel 2012 :	Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat nuppi jahkebeali 2012 :
- uke 39 - uke 48	- vahku 39 : - vahku 48 :
24. – 28. september 26. – 30. november	čakčamánu 24. – 28. b. skábmamánu 26. b. – 30. b. .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus Álggahus
Som et resultat av Sametingets vedtak i sak 48/10 legges komité- og plenumsmøtene til en og samme uke . Det avvikles tre samlinger på vårsesjonen og to samlinger på høstsesjonen .	Sámedikki mearrádusa áššis 48/10 boađusin biddjojuvvojit lávdegoddečoahkkimat ja dievasčoahkkimat seamma vahkkui , nu ahte čađahuvvojit golbma čoahkkima giđđa jahkebealis ja guokte čoahkkima čakča jahkebealis .
Ordningen er gjeldende fra 1. juli 2011 , som en prøveordning frem til siste plenum i 2012 .	Ortnet gusto suoidnemánu 1. b. 2011 rájes , ja lea geahččalanortnet gitta jagi 2012 maŋimuš dievasčoahkkima rádjai .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 139 av 147	141 siidu 149 siiddus
Plenumsledelsen har lagt frem forslag til møteplan for Sametingets komité- og plenumsmøter for 2012 .	Dievasčoahkkinjođihangoddi lea ovddidan čoahkkinplánaevttohusa Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimiidda jahkái 2012 .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter plenumsledelsens forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
III Votering Av 39 representanter var 29 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 29 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :  Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Åge Nordkild , saksordfører	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Åge Nordkild , áššejođiheaddji
Replikk	Replihkka
VI Sametingets vedtak Sametingets komité- og plenumsmøter første halvdel 2012 :	VI Sámedikki mearrádus Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat vuosttas jahkebeali 2012 :
- uke 8 : - uke 16 : - uke 23 :	- vahkku 8 : - vahkku 16 : - vahkku 23 :
20. – 24. februar 16. – 20. april 4. – 8. juni	guovvamánu 20. – 24. b. cuoŋománu 16. – 20. b. geassemánu 4. – 8. b. .
Sametingets komitémøter og plenumsmøter andre halvdel 2012 :	Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat nuppi jahkebeali 2012 :
- uke 39 - uke 48	- vahku 39 : - vahku 48 :
24. – 28. september 26. – 30. november	čakčamánu 24. – 28. b. skábmamánu 26. b. – 30. b. .
Behandlingen av saken ble avsluttet kl. 09.10	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 10.06.11 dii. 09.10 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 140 av 147	142 siidu 149 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Forsøk på ny organisering av komité- og plenumsmøtene Arkivsaknr .	Lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid ođđa organiseren Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Dievasčoahkkinjođihangoddi Plána- ja finásalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 03.05.11 24. – 26.05.11 7. – 10.06.11	Beaivi 03.05.11 24. – 26.05.11 7. – 10.06.11
Saksnr. DCJ 004/11 PFK 004/11 SP 29/11	Áššenr. . DCJ 004/11 PFL-004 11 / DC 29/11
Saken påbegynt 10.06.11 kl. 09.10	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 10.06.2011 dii. 09.10
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Plenumsledelsen	Dievasčoahkkinjođihangotti
11/1139-1 SP 048/10	11/1139-1 SP 048/10
Sak DCJ 004/11 Forsøk på ny organisering av komitéog plenumsmøtene Organisering av Sametingets komité- og plenumsmøter Organisering av Sametingets komité- og plenumsmøter	Ášši DCJ 004/11 Lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid ođđa organiseren Organisering av Sametingets komité- og plenumsmøter Organisering av Sametingets komité- og plenumsmøter
II Forslag og merknader Plenumsledelsens forslag til innstilling 1	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohus 1
Gruppene , fagkomiteene og plenum	Joavkkut , fágalávdegottit ja dievasčoahkkin
Sametinget vil fra 1. juli 2011 prøve ut en ordning der komitémøtene og plenumsmøtet avvikles innen en og samme uke .	Sámediggi áigu suoidnemánu 1. b. 2011 rájes geahččalit ortnega gos lávdegoddečoahkkimat ja dievasčoahkkin dollojuvvojit ovtta ja seamma vahkus .
Det skal holdes tre samlinger på vårsesjonen i 2012 og to møter på høstsesjonen i 2011 og 2012 .	Galget dollojuvvot golbma čoagganeami 2012 giđđasešuvnnas ja guokte čoagganeami 2011 ja 2012 čakčasešuvnnas .
Rammen for komité- og plenumssamlingen vil være som følger : Mandag :	Rámma lávdegodde- ja dievasčoahkkinčoagganeapmái šaddá dalle ná : Vuossárgga :
Komitémøter Lunsj og eventuelle gruppemøter Komitémøter	Lávdegoddečoahkkimat Lunša ja vejolaš joavkočoahkkimat Lávdegoddečoahkkimat
Tirsdag : 08:30-12:00 12:00-15:00 15:00-17:00	Maŋŋebárgga : 08:30-12:00 12:00-15:00 15:00-17:00
Komitémøter Lunsj og eventuelle gruppemøter Komitémøter	Lávdegoddečoahkkimat Lunša ja vejolaš joavkočoahkkimat Lávdegoddečoahkkimat
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 141 av 147	143 siidu 149 siiddus
Onsdag :	Gaskavahku :
Plenum Lunsj og eventuelle gruppemøter Plenum	Dievasčoahkkin Lunša ja vejolaš joavkočoahkkimat Dievasčoahkkin
Torsdag :	Duorastaga :
Plenum Lunsj og eventuelle gruppemøter Plenum	Dievasčoahkkin Lunša ja vejolaš joavkočoahkkimat Dievasčoahkkin
Fredag :	Bearjadaga
Plenum Lunsj Eventuelt plenum	Dievasčoahkkin Lunša Vejolaš dievasčoahkkin
Sametinget dekker reise- og oppholdsutgifter for gruppemøter på inntil to dager , enten i forkant av komité- og plenumssamlingen eller som et separat gruppemøte der gruppene selv avgjør tid og sted .	Sámediggi máksá mátke- ja orrungoluid joavkočoahkkimiin gitta guovtti beaivvi rádjái , juogo lávdegodde- ja dievasčoahkkinčoagganeami álgogeahčen dahje sierra joavkočoahkkimin mas joavkkut ieža mearridit áiggi ja báikki .
Møtet vil likevel måtte finne sted etter at saksdokumentene til den forestående samlingen er gjort kjent for representantene .	Čoahkkima ferte dattetge doallat maŋŋá go áššedokumeanttat boahttevaš čoagganeapmái leat almmuhuvvon áirasiidda .
Fagkomiteene kan foreta reiser utenom komitémøtene for å oppdatere seg på aktuelle fagfelt .	Fágalávdegottit sáhttet mátkkoštit olggobealde lávdegoddečoahkkimiid nannen dihte lávdegotti máhtu dihto fágasurggiin .
Tid og sted for slike reiser avgjøres i samråd mellom komitéleder og plenumsledelsen .	Lávdegoddejođiheaddji ja dievasčoahkkinjođihangoddi mearridit oktiiráđiid áiggi ja báikki dákkár mátkkiin .
En nærmere beskrivelse av organiseringen av komité- og plenumssamlingene , gruppemøter og komitéreiser fremgår i saksfremstillingen i denne saken .	Dárkileabbu čilgehus lávdegodde- ja dievasčoahkkinčoagganeami , joavkočoahkkimiid ja lávdegoddemátkkiid organiserema birra gávdná áššečilgehusas dán áššis .
Fravik i reglementet	Spiehkasteapmi njuolggadusain
Forretningsorden § 21 , som regulerer frister for saker som fremmes for plenum , settes til side slik : Saker som Sametingsrådet fremmer for plenum skal meldes plenumsledelsen senest 3 uker ( i dag 4 uker ) før plenumsmøtet , og gjøres kjent for representantene senest 2 uker ( i dag 3 uker ) før plenumsmøtet .	Čoahkkinortnet § 21 , mii regulere áigemeriid áššiin mat ovddiduvvojit dievasčoahkkimii , biddjo eret fámus ná : Áššit maid sámediggeráđđi ovddida dievasčoahkkimii galget dieđihuvvot dievasčoahkkinjođihangoddái maŋimuštá 3 vahku ( dál 4 vahku ) ovdal dievasčoahkkima , ja almmuhuvvot áirasiidda maŋimuštá 2 vahku ( dál 3 vahku ) ovdal dievasčoahkkima .
Tilsvarende frist gjelder for saker fra kontrollutvalget og plenumsledelsen .	Seamma áigemearri lea maid bearráigeahččanlávdegotti ja dievasčoahkkinjođihangotti áššiin .
Innstilling fra fagkomiteene gjøres kjent for representantene minst 36 timer før saken behandles i plenum .	Lávdegottiid árvalusat almmuhuvvojit áirasiidda unnimusat 36 diimmu ovdal go ášši meannuduvvo dievasčoahkkimis .
Forretningsorden § 11 bokstav d ) , som regulerer behandlingen av sametingsmeldinger , settes til side , og sametingsmeldinger presenteres på plenumsmøtets første dag etter eventuelle redegjørelser .	Čoahkkinortnet § 11 bustávva d ) , mii regulere sámediggedieđáhusaid , biddjo eret fámus , ja sámediggedieđáhusat presenterejuvvojit dievasčoahkkima vuosttas beaivvi maŋŋá vejolaš čilgehusaid .
Dette punktet settes til side slik at spørsmålene skal stilles muntlig og besvares muntlig .	Dát čuokkis biddjo eret fámus nu ahte gažaldagat galget divvojuvvot njálmmálaččat ja vástiduvvot njálmmálaččat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 142 av 147	144 siidu 149 siiddus
Merknader	Mearkkašumit
Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Ronny Wilhelmsen , Willy Ørnebakk og Ragnhild Melleby Aslaksen , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Ann-Mari Thomassen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen , Jarle Jonassen , medlemmet fra Árja Alf Isaksen , medlemmet fra Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) Marie Therese Nordsletta Aslaksen og medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Arthur Tørfoss På bakgrunn av erfaringene som gjøres høsten 2011 , vil Sametinget vurdere hvorvidt det skal avholdes 2 eller 3 plenumsmøter på vårsesjonen 2012 .	Lávdegoddi , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Ronny Wilhelmsen , Willy Ørnebakk ja Ragnhild Melleby Aslaksen , Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) lahtut Ann-Mari Thomassen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen , Jarle Jonassen , Árja lahttu Alf Isaksen , Sámit Mátta-Norggas lahttu Marie Therese Nordsletta Aslaksen ja Ovddádusbellodaga lahttu Arthur Tørfoss ovddidit čuovvovaš mearkkašumi : Daid vásihusaid vuođul maid oažžut čakčat 2011:s , áigu Sámediggi árvvoštallat ahte galget go dollojuvvot guokte vai golbma dievasčoahkkima jagi 2012 giđa .
Forslag Forslag 1	Evttohusat Evttohus 1
Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) , Arja , Norske samers Riksforbund ( NSR ) og Fremskrittspartiet ( Frp ) Pkt. 1 tredje siste avsnitt strykes .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku , Sámit Mátta-Norggas , Árja , Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) ja Ovddádusbellodaga árvalus Vuosttaš oasis sihkkojuvvo goalmmádin maŋimuš gurgádus .
Nytt tredje siste avsnitt i pkt. 1 : Sametinget dekker reise- og oppholdsutgifter for et gruppemøte på inntil to dager , enten i forkant av komité- og plenumssamlingen eller som et separat gruppemøte der gruppene selv avgjør tid og sted .	Ođđa goalmmádin maŋimuš gurgalus vuosttaš oasis : Sámediggi máksá mátke- ja orrungoluid joavkočoahkkima doallama ovddas gitta guovtti beaivvi rádjai , juogo ovdal lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid dahje sierra joavkočoahkkimin goas joavkkut ieža mearridit áiggi ja báikki .
Forslag 2	Evttohus 2
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Som innstillingen , men med følgende endring : Mandag :	Ovddádusbellodaga evttohus Nugo árvaluvvon , muhto čuovvovaš rievdadusain : Vuossárgga :
Gruppemøter Lunsj og eventuelle gruppemøter Komitémøter	Joavkočoahkkimat Lunša ja vejolaš joavkočoahkkimat Lávdegoddečoahkkimat
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Plenumsledelsens forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit eaige evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Sámediggi doarju muđui Dievasčoahkkinjođihangotti mearrádusárvalusa .
III Votering Av 39 representanter var 29 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 29 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :    Forslag 2 ble forkastet med 26 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 2 hilgojuvvui 26 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Evttohus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Komiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt .	Lávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 143 av 147	145 siidu 149 siiddus
Aili Keskitalo Silje Karine Muotka	Aili Keskitalo Silje Karine Muotka
Johan Vasara 14 Willy Ørnebakk 15 Olaf Eliassen Aili Keskitalo , saksordfører	Johan Vasara 14 Willy Ørnebakk 15 Olaf Eliassen Aili Keskitalo , áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak 1	VI Sámedikki mearrádus 1
Gruppene , fagkomiteene og plenum	Joavkkut , fágalávdegottit ja dievasčoahkk in
Sametinget vil fra 1. juli 2011 prøve ut en ordning der komitémøtene og plenumsmøtet avvikles innen en og samme uke .	Sámediggi áigu suoidnemánu 1. b. 2011 rájes geahččalit ortnega gos lávdegoddečoahkkimat ja dievasčoahkkin dollojuvvojit ovtta ja seamma vahkus .
Det skal holdes tre samlinger på vårsesjonen i 2012 og to møter på høstsesjonen i 2011 og 2012 .	Galget dollojuvvot golbma čoagganeami 2012 giđđasešuvnnas ja guokte čoagganeami 2011 ja 2012 čakčasešuvnnas .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 144 av 147 Onsdag :	146 siidu 149 siiddus
Plenum Lunsj og eventuelle gruppemøter Plenum	Maŋŋebárgga : 08:30-12:00 12:00-15:00 15:00-17:00
Torsdag :	Gaskavahku :
Plenum Lunsj og eventuelle gruppemøter Plenum	Duorastaga : 08:30-12:00 12:00-15:00 15:00-18:00
Fredag :	Bearjadaga
Plenum Lunsj Eventuelt plenum	Dievasčoahkkin Lunša Vejolaš dievasčoahkkin
Sametinget dekker reise- og oppholdsutgifter for et gruppemøte på inntil to dager , enten i forkant av komité- og plenumssamlingen eller som et separat gruppemøte der gruppene selv avgjør tid og sted .	Sámediggi máksá mátke- ja orrungoluid joavkočoahkkima doallama ovddas gitta guovtti beaivvi rádjai , juogo ovdal lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid dahje sierra joavkočoahkkimin goas joavkkut ieža mearridit áiggi ja báikki .
Fagkomiteene kan foreta reiser utenom komitémøtene for å oppdatere seg på aktuelle fagfelt .	Fágalávdegottit sáhttet mátkkoštit olggobealde lávdegoddečoahkkimiid nannen dihte lávdegotti máhtu dihto fágasurggiin .
Tid og sted for slike reiser avgjøres i samråd mellom komitéleder og plenumsledelsen .	Lávdegoddejođiheaddji ja dievasčoahkkinjođihangoddi mearridit oktiiráđiid áiggi ja báikki dákkár mátkkiin .
En nærmere beskrivelse av organiseringen av komité- og plenumssamlingene , gruppemøter og komitéreiser fremgår i saksfremstillingen i denne saken .	Dárkileabbu čilgehus lávdegodde- ja dievasčoahkkinčoagganeami , joavkočoahkkimiid ja lávdegoddemátkkiid organiserema birra gávdná áššečilgehusas dán áššis .
Fravik i reglementet	Spiehkasteapmi njuolggadusain
Forretningsorden § 21 , som regulerer frister for saker som fremmes for plenum , settes til side slik : Saker som Sametingsrådet fremmer for plenum skal meldes plenumsledelsen senest 3 uker ( i dag 4 uker ) før plenumsmøtet , og gjøres kjent for representantene senest 2 uker ( i dag 3 uker ) før plenumsmøtet .	Čoahkkinortnet § 21 , mii regulere áigemeriid áššiin mat ovddiduvvojit dievasčoahkkimii , biddjo eret fámus ná : Áššit maid sámediggeráđđi ovddida dievasčoahkkimii galget dieđihuvvot dievasčoahkkinjođihangoddái maŋimuštá 3 vahku ( dál 4 vahku ) ovdal dievasčoahkkima , ja almmuhuvvot áirasiidda maŋimuštá 2 vahku ( dál 3 vahku ) ovdal dievasčoahkkima .
Tilsvarende frist gjelder for saker fra kontrollutvalget og plenumsledelsen .	Seamma áigemearri lea maid bearráigeahččanlávdegotti ja dievasčoahkkinjođihangotti áššiin .
Innstilling fra fagkomiteene gjøres kjent for representantene minst 36 timer før saken behandles i plenum .	Lávdegottiid árvalusat almmuhuvvojit áirasiidda unnimusat 36 diimmu ovdal go ášši meannuduvvo dievasčoahkkimis .
Forretningsorden § 11 bokstav d ) , som regulerer behandlingen av sametingsmeldinger , settes til side , og sametingsmeldinger presenteres på plenumsmøtets første dag etter eventuelle redegjørelser .	Čoahkkinortnet § 11 bustávva d ) , mii regulere sámediggedieđáhusaid , biddjo eret fámus , ja sámediggedieđáhusat presenterejuvvojit dievasčoahkkima vuosttas beaivvi maŋŋá vejolaš čilgehusaid .
Dette punktet settes til side slik at spørsmålene skal stilles muntlig og besvares muntlig .	Dát čuokkis biddjo eret fámus nu ahte gažaldagat galget divvojuvvot njálmmálaččat ja vástiduvvot njálmmálaččat .
Behandlingen av saken ble avsluttet 10.06.11 kl. 11.30	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 10.06.11 dii.11 . 30.
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira , Tove Anti og Dina Somby	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira , Tove Anti ja Dina Somby
Side 146 av 147	148 siidu 149 siiddus
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkan čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu movt Sámediggi mearridii .
Kárášjohka 10.06.11 Plenumsledelsen	Kárášjohka 10.06.2011 Dievasčoahkkinjođihangoddi
Jarle Jonassen leder	Jarle Jonassen jođiheaddji
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Mathis Nilsen Eira	Mathis Nilsen Eira
Sametingets plenum Møtebok 003/11	Sámedikki dievasčoahkkin Čoahkkingirji 003/11
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : Sted :	Áigi : Báiki :
21.09.11 - 23.09.11 Karasjok	21.09.11 - 23.09.11 Kárášjohka
Saksliste Saksnr.	Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Konstituering	Vuođđudeapmi
Sametingsrådets beretning	Sámediggeráđi doaibmađiedahus
Spørsmål til Sametingsrådet	Gažaldagat Sámediggeráđđái
Kunngjøring av nye saker	Ođđa áššiid dieđiheapmi
Sametingsmelding om opplæring og utdanning	Sámedikki dieđáhus oahpahusa ja ohpu birra
Sametingets melding om næringsutvikling	Sámedikki dieđáhus ealáhusovddideami birra
Samisk språksamarbeid på nordisk nivå	Davviriikkalaš sámi giellaovttasbargu
Søknad om fritak fra verv som vararepresentant i Sametinget - Anne Jannok Eira	Ohcan luvvejuvvot ámmáhis várrelahttun Sámedikkis - Anne Jannok Eira
Forvaltningsrevisjon av samepolitikken	Sámepolitihka hálddašanrevišuvdna
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 2 av 175	2 siidu 177 siiddus
Møtesekvenser Tid	Čoahkkináiggit Áigi
kl. 16.15 - 18.30	dii. 16.15 - 18.30
kl. 18.30 - 19.00	dii. 18.30 - 19.00
kl. 15.00 - 16.30	dii. 15.00 - 16.30
kl. 16.30 - 16.40 23.09.11	dii. 16.30 - 16.40 23.09.11
030/11 kl. 15.10 - 16.15	dii. 09.00 - 09.10 dii. 15.10 - 16.15
Side	Siidu
kl. 09.30 - 15.10	dii. 09.30 - 15.10
kl. 09.00 - 11.15	dii. 09.00 - 11.15
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 3 av 175	3 siidu 177 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Konstituering Saken påbegynt 21.09.11 kl. 09.00 .	Čoahkkima vuođđudeapmi Ášši meannudeapmi álggahuvvui 21.09.11 dii. 09.00 .
Representanter Følgende representanter var til stede ved konstitueringen : 1. 2 .	Áirasat Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis : 1. 2 .
Odd Iver Sara	Odd Iver Sara
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Mariann Wollmann Magga Elin Kristin Henriksen ( møtte for Gunn-Britt Retter ) Knut Inge Store	Mariann Wollmann Magga Elin Kristin Henriksen ( Gunn-Britt Retter ovddas ) Knut Inge Store
Trond Are Anti	Trond Are Anti
Ragnhild M. Aslaksen Monica Dervo ( møtte for Hans J. Eriksen ) Alf Isaksen Aili Keskitalo Ronny Wilhelmsen Per Andersen Bæhr	Ragnhild M. Aslaksen Monica Dervo ( Hans J. Eriksen ovddas ) Alf Isaksen Aili Keskitalo Ronny Wilhelmsen Per Andersen Bæhr
Ingen vara kunne møte for Willy Ørnebakk Cecilie Grape ( møtte for Randi A. Skum ) Margit Eli Anti Oskal	Ii várrelahttu Willy Ørnebakk ovddas Cecilie Grape ( Randi A. Skum ovddas ) Margit Eli Anti Oskal
Aud Marthinsen	Aud Marthinsen
Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Inga-Lill Sundset Olof Anders Kuhmunen ( møtte for Miriam Paulsen ) Åge Nordkild Geir Johnsen Jarle Jonassen	Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Inga-Lill Sundset Olof Anders Kuhmunen ( Miriam Paulsen ovddas ) Åge Nordkild Geir Johnsen Jarle Jonassen
Sten Erling Jønsson	Sten Erling Jønsson
Ida Marie Bransfjell	Ida Marie Bransfjell
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Kirsti Guvsám	Kirsti Guvsám
Marie Therese N. Aslaksen Heidi P. Greiner Haaker	Marie Therese N. Aslaksen Heidi P. Greiner Haaker
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 4 av 175	Olaf Eliassen Mathis Nilsen Eira Anne Helene Moeng Saari 14 .
Innvilgende permisjoner Permisjoner for hele plenumsmøtet	Juolluduvvon permišuvnnat Permišuvnnat olles dievasčoahkkimis
Representant nr. 2 .	Áirras nr. 2 .
Gunn-Britt Retter Representant nr. 6 Hans J. Eriksen Representant nr. 15 Knut Roger Hanssen Representant nr. 17 Arthur Johan Tørfoss Representant nr. 23 Willy Ørnebakk Representant nr. 24 Randi A. Skum Representant nr. 30 . Miriam Paulsen Permisjoner for deler av plenumsmøtet	Gunn-Britt Retter Áirras nr. 6 Hans J. Eriksen Áirras nr. 15 Knut Roger Hanssen Áirras nr. 17 Arthur Johan Tørfoss Áirras nr. 23 Willy Ørnebakk Áirras nr. 24 Randi A. Skum Áirras nr. 30 Miriam Paulsen Permišuvnnat osiid dievasčoahkkimis
Representant nr. 14 Anders Somby jr. .	Áirras nr. 14 Anders Somby jr. .
19. - 21.09.11 Representant nr. 20 Inger Jørstad 21.09. fra kl. 13.00 - 23.09.11 Representant nr. 18 Toril Bakken Kåven 23.09.11 Vararepresentanter	19. - 21.09.11 Áirras nr. 20 Inger Jørstad 21.09. dii 13.00 rájes - 23.09.11 Áirras nr. 18 Toril Bakken Kåven 23.09.11 Várrelahtut
Elin Kristin Henriksen møtte for representant nr. 2 Gunn-Britt Retter Monica Dervo møtte for representant nr. 6 Hans Eriksen Anne-Marit Eira møtte for representant nr. 15 Knut Roger Hanssen Rolf Fjellstad møtte for representant nr. 17 Arthur Johan Tørfoss Cecilie Grape møtte for representant nr. 24 Randi A. Skum Olof A. Kuhmunen møtte for representant nr. 30 Miriam Paulsen Cecilie Helen Eliassen Johansen møtte for representant nr. 20 Inger Jørstad Ingen vara møtte for representant nr. 23 Willy Ørnebakk	Elin Kristin Henriksen lei čoahkkimis áirasa nr. 2 Gunn-Britt Retter ovddas Monica Dervo lei čoahkkimis áirasa nr. 6 Hans Eriksen ovddas Anne-Marit Eira lei čoahkkimis áirasa nr. 15 Knut Roger Hanssen ovddas Rolf Fjellstad lei čoahkkimis áirasa nr. 17 Arthur Johan Tørfoss ovddas Cecilie Grape lei čoahkkimis áirasa nr. 24 Randi A. Skum ovddas Olof A. Kuhmunen lei čoahkkimis áirasa nr. 30 Miriam Paulsen ovddas Cecilie Helen Eliassen Johansen lei čoahkkimis áirasa nr. 20 Inger Jørstad ovddas Ii lean várrelahttu áirasa nr. 23 Willy Ørnebakk ovddas
I Dokumenter Møteinnkalling av 01.09.2011 med forslag til saksliste .	I Áššebáhpirat 01.09. 2011 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling overfor Sametinget Innkalling av 01.09.2011 med innstilling til saksliste godkjennes .	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái 01.09. 2011 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu dohkkehuvvo
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Jarle Jonassen , plenumsleder	Sáhkavuorru Jarle Jonassen , dievasčoahkkinjođiheaddji
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Replikk	Replihkka
Side 5 av 175	5 siidu 177 siiddus
VI Sametingets vedtak Innkalling av 01.09.11 med forslag til saksliste godkjennes .	VI Sámedikki mearrádus 01.09.11 beaiváduvvon gohččun oktan áššelisttuin dohkkehuvvo .
Behandlingen av saken ble avsluttet 21.09.11. kl. 09.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 21.09.11 dii. 09.10 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 6 av 175	6 siidu 177 siiddus
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsrådets beretning om virksomheten iht. forretningsorden § 20 Arkiv SF-	Sámediggeráđi doaibmadieđáhus Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 11/4304	Arkiiváššenr . 11/4308
Saken påbegynt 21.09.11 kl. 09.30 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 21.09.11 dii. 09.30 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget : Sametinget tar Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 21.5. - til 7.9 2011 til orientering .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi árvalus Sámediggái Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas 21.5. - 7.9.2011 diehtun .
1 Innledning Denne beretningen omhandler perioden fra 21.5. - til 7.9 2011 og er knyttet opp til Sametingets budsjett for 2011 .	1 Álggahus Dát dieđáhus válddaha áigodaga 21.5. - 7.9 2011 ja čatnasa Sámedikki 2011 bušehttii .
Sametingsrådet har i denne perioden avholdt 6 møter og behandlet 55 saker .	Sámediggeráđđi lea dán áigodaga doallan 6 čoahkkima ja meannudan 55 ášši .
I tillegg er det behandlet 298 tilskuddssaker .	Lassin leat meannudan 298 doarjjaášši .
Som det framgår av oversikten på www.sametinget.no har rådet i tillegg deltatt på flere møter og representasjoner .	Nugo oidno geahčastagas www.samediggi.no de lea ráđđi searvan olu čoahkkimiidda ja ovddastemiide .
Sametingsvalget	Sámediggeválga
Sametingsrådet har lagt til rette for at kommunene har fått tilgang til Sametingets valgmanntall i år slik at valgmanntallet kunne legges ut til offentlig ettersyn .	Sámediggeráđđi lea ordnen suohkaniidda vejolašvuođa beassat oaidnit Sámedikki jienastuslogu dán jagi , vai jienastuslohku sáhtii biddjot almmolaš dárkkisteapmái .
Årets kvalitetssikring innebærer at Sametinget får et offisielt tall med antall innmeldte i valgmanntallet etter årets kommune- og fylkestingsvalg .	Dán jagáš kvalitehtasihkkarastin mielddisbuktá ahte Sámediggi oažžu almmolaš logu čálihuvvon jienasteddjiin maŋŋel suohkan- ja fylkaválggaid .
Det nye valgmanntallet danner grunnlaget for mandatfordelingen på valgkretsene for sametingsvalget 2013 .	Ođđa jienastuslohku šaddá de vuođđun válgabiiriid mandáhttajuogadeapmái 2013 sámediggeválgii .
Sametingsrådet arbeider med et nytt valgdataverktøy til bruk for kommunene og Sametinget .	Sámediggeráđđi lea bargame ođđa válgadiehtoreaidduin maid suohkanat ja Sámediggi sáhttet geavahit .
Faglig analysegruppe for samisk statistikk	Fágalaš analiisajoavku sámi statistihka várás
Fornyings- og administrasjonsdepartementet har i samråd med Sametinget revidert retningslinjene for faglig analysegruppe for samisk statistikk .	Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeanta lea ovttas Sámedikkiin dárkkistan fágalaš analiisajoavkku njuolggadusaid sámi statistihka várás .
Analysegruppa skal innen 1. oktober hvert år legge fram en Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Analiisajoavku galgá juohke jagi ovdal golggotmánu 1. b. ovddidit raportta OHD:i ja Sámediggái .
Rapporten skal gi en oversikt over og analyse av situasjon og utviklingstrekk i det samiske samfunnet .	Raporta galgá čilget ja analyseret sámi servodaga dili ja ovddidandovdomearkkaid .
Rapporten legges til grunn for det årlige budsjettarbeidet og for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Raporta váldo vuođđun jahkásaš bušeahttabarggus ja konsultašuvnnaide gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Likestillingspolitiske saker	Dásseárvopolitihkalaš áššit
Sametingsrådet hadde 10.6.2011 møte med statssekretær Kirsti Bergstø i Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet .	Sámediggeráđis lei 10.6.2011 čoahkkin stáhtačálliin Kirsti Bergstøain Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttas .
Sametingsrådet tok blant annet opp oppfølging av Sametingets handlingsplan for likestilling .	Čujuhuvvui earret eará ahte unnán sámi geavaheaddjit leat váldán oktavuođa Dásseárvo- ja vealahanáittardeddjiin .
Det ble blant annet vist til at Likestillings- og diskrimineringsombudet har få henvendelser fra samiske brukere .	Sámediggeráđđi jáhkká ahte jus áittardeaddji kantuvrras livččii sámegielgelbbolašvuohta , de livčče eanet sámi geavaheaddjit váldán oktavuođa .
Sametingsrådet har for øvrig foreslått kandidater til Likestillings- og diskrimineringsnemnda .	Muđui lea sámediggeráđđi evttohan kandidáhtaid Dásseárvo- ja vealahanlávdegoddái .
Det er regjeringens ansvar å inkludere samiske likestillingsorganisasjoner på nordisk nivå .	Lea ráđđehusa ovddasvástádus ovttastahttit sámi dásseárvoorganisašuvnnaid davviriikkalaš dássái .
Sametingsrådet ba derfor statssekretæren å ta ansvar for å inkludere samiske likestillingsorganisasjoner i det nordiske likestillingsarbeidet .	Danne bivddii sámediggeráđđi stáhtačálli váldit ovddasvástádusa ja fuolahit ahte sámi dásseárvoorganisašuvnnat váldojit fárrui davviriikkalaš dásseárvobargui .
Slik det er i dag , er de samiske likestillingsorganisasjonene forhindret fra å delta .	Nu go odne lea , de eai beasa sámi dásseárvoorganisašuvnnat searvat .
Sametinget ba departementet om å utarbeide noen faste rammer for hvordan inkludere samiske likestillingsorganisasjoner innenfor den felles nordiske satsingen på likestilling .	Sámediggi bivddii departemeanta hábmet muhtun fásta rámmaid mot sámi dásseárvoorganisašuvnnat sáhttet fátmmastuvvot oktasaš davviriikkalaš dásseárvovuoruheapmái .
Likestillingsutvalget ble opprettet 12.2.2010 og er et offentlig organ som skal utrede norsk likestillingspolitikk med utgangspunkt i livsløp , etnisitet og klasse .	Dásseárvolávdegoddi ásahuvvui 12.2.2010 ja lea almmolaš orgána mii galgá čielggadit norgga dásseárvopolitihka eallingearddi , čearddalašvuođa ja luohkkádási vuođul .
Utvalget skal legge fram sin utredning for Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet 1.8.2012 .	Lávdegoddi galgá ovddidit iežas čielggadusa Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartementii 1.8.2012 .
Målet med utredningen er å legge grunnlaget for en helhetlig og kunnskapsbasert likestillingspolitikk for framtida .	Ulbmil čielggadusain lea hábmet vuođu boahtteáiggi ollislaš dásseárvopolitihkkii mii lea vuođđuduvvon máhtolašvuođas .
Utredningen skal gjennomføres i et livsløps- , klasse- og etnisitetsperspektiv , og sammenhengen mellom perspektivene skal drøftes .	Čielggadus galgá čađahuvvot eallingearddi- , luohkkádási- ja čearddalašvuođaperspektiivvas , ja perspektiivvaid oktavuođat galget digaštallot .
Sametinget forventer at samiske perspektiv integreres og inkluderes i likestillingsutvalgets videre arbeid .	Sámediggi vuordá ahte sámi perspektiiva laktojuvvo ja váldo fárrui dásseárvolávdegotti viidásit bargui .
Sametinget har understreket at i de tilfeller hvor nye utredninger igangsettes , så skal også situasjonen til samisk befolkning utredes og inkluderes .	Sámediggi lea deattuhan ahte go ođđa čielggadusat vuolggahuvvojit , de galgá maiddái sámi álbmoga dilli čielggaduvvot ja váldot fárrui .
Sametinget ved administrasjonen deltok 16.6.2011 på felles møte sammen med KUN Senter for kunnskap og likestilling ( KUN . ) , Gáldu og Reform – ressurssenter for menn .	Sámedikki hálddahus oassálasttii 16.6.2011oktasaščoahkkimii ovttas KUN:in Senter for Kunnskap og likestilling ( máhtolašvuođa- ja dásseárvoguovddáš ) , Gálduin ja Reformain - resursaguovddáš dievdduid várás .
KUN er en likestillingsaktør med stor aktivitet og er engasjert i mange små og store prosjekter og aktiviteter regionalt , nasjonalt og internasjonalt .	KUN lea dásseárvoaktevra mas leat olu doaimmat ja mii lea mielde olu unnit ja stuorát regiovnnalaš , nationála ja riikkaidgaskasaš prošeavttain ja doaimmain .
KUN skal tilby sin faglige kompetanse til kunnskapsutvikling og formidling i likestilling .	KUN galgá fállat iežas fágalaš dásseárvogelbbolašvuođa máhtolašvuođaovddideapmái ja gaskkusteapmái .
Reform er Norges første mannssenter .	Reform lea Norgga vuosttaš dievdoguovddáš .
Reform startet som et 3-årig prøveprosjekt som ble videreført med ordinær drift etter en evaluering høsten 2004 .	Reform álggahuvvui 3-jagi geahččalanprošeaktan mii joatkašuvai dábálaš doaimmain maŋŋel go evaluerejuvvui 2004 čavčča .
På møte ble det bestemt at det skal arrangeres en konferanse for samiske menn , hvor Barne- , likestillingsog inkluderingsdepartementet og Sametinget skal bidra finansielt .	Čoahkkimis mearriduvvui lágidit konferánssa sámi dievdduid várás , maid Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta ja Sámediggi galget doarjut ruđalaččat .
Dato for konferansen er ennå ikke fastsatt , men det forventes at dette vil skje i løpet 2012 .	Konferánssa dáhton ii leat vel mearriduvvon , muhto vuordimis šaddá dat 2012:s .
Sametingsrådet hadde 7.7.2011 møte med Antirasistisk senter .	Sámediggeráđis lei 7.7.2011 čoahkkin Antirasistisk senteriin ( antirasttilalaš guovddáš ) .
Sentret er et uavhengig senter som arbeider for å bekjempe rasisme og diskriminering i Norge .	Guovddáš lea iešráđđejeaddji guovddáš mii bargá rasismma ja vealaheami eastademiin Norggas .
Tema for møtet var blant annet rasismen som mange samer opplever , gjensidig informasjon om pågående prosesser og ideutveksling .	Čoahkkima fáddá lei earret eará rasisma maid olu sápmelaččat vásihit , guovttebeallásaš diehtojuohkin doaibmi proseassaid birra ja jurddalonohallan .
2 Opplæring Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	2 Oahpahus Sámi servodagaid ovddideami ja nannema vuođđun lea máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Hovedmål Den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Váldomihttomearri Sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Delmål Samiske barn og unge har en sterk samisk identitet og tilknytning til samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Oassemihttomearit Sámi mánáin ja nuorain lea nana sámi identitehta ja oktavuohta sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 8 av 175	8 siidu 177 siiddus
All høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet .	sámegielas ja sámegillii . Alit oahpus ja dutkamis fuolahuvvo álohii sámi perspektiiva .
Strategi Gjennom dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter og andre aktuelle aktører sikre gode rammevilkår for samisk barnehage , grunnopplæring , høyere utdanning og forskning .	Strategiijat Gulahallama bokte guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš aktevrraiguin sihkkarastit buriid rámmaeavttuid sámi mánáidgárddiid , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama váste .
Sametingsrådet avholdt folkemøte 20.6.2011 på Drag i Tysfjord vedrørende arbeidet med sametingsmeldingen om opplæring og utdanning .	Sámediggeráđđi doalai álbmotčoahkkima Ájluovttas Divttasvuonas Sámediggedieđáhusa birra oahpahusa ja oahpu birra .
Meldingen var også et av temaene på sametingsrådets folkemøte i Røyrvik 22.6.2011 .	Dieđáhus lei maiddái fáddá sámediggeráđi álbmotčoahkkimis Røyrvikas 22.6.2011 .
Det ble også holdt folkemøte i Harstad 24.8.2011 der meldingen var tema .	Harstads maid dollui álbmotčoahkkin 24.8.2011 gos dieđáhus lei fáddán .
Sametingsrådet har foretatt intervjuer med skoleeiere , lærere og foreldre i nord- , lule- og sørsamiske områder .	Sámediggeráđđi lea jearahallan skuvlaeaiggádiid , oahpaheddjiid ja váhnemiid davvi- , julev- ja lullisámi guovlluin .
Intervjuene er foretatt både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk og både på små og større steder .	Jearahallamat leat čađahuvvon sihke siskkobealde ja olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , ja sihke unnit ja stuorát báikkiin .
Innspillene fra folkemøtene og informantene ga nyttig informasjon i arbeidet med meldingen .	Álbmotčoahkkimiid ja informánttaid cealkámušat leat dehálaš dieđut viidásit bargui dieđáhusain .
Sametingsrådet hadde møte med lærerne som underviser i samisk i Tysfjord 20.6.2011 .	Sámediggeráđis lei čoahkkin oahpaheddjiiguin geat oahpahit sámegiela Divttasvuonas 20.6.2011 .
Det var lærere både fra kommunen og fra Árran- julevsáme guovdásj / lulesamisk senter .	Dat ledje suohkanoahpaheaddjit ja oahpaheaddjit Árran- julevsámi guovddážis .
Lærerne dekket både grunn- og videregående skole , og Sametingsrådet fikk en oversikt over utfordringene både i klasserommet og med fjernundervisning .	Oahpaheaddjit fátmmastedje sihke vuođđo- ja joatkkaskuvlla , ja sámediggeráđđi beasai gullat makkár hástalusat sis leat sihke luohkkálanjas ja gáiddusoahpahusain .
Samarbeidsmøter	Ovttasbargočoahkkimat
Sametingsrådet har deltatt på møte 8.6.2011 i en samarbeidsgruppe mellom Norge og Sverige med representanter fra Kunnskapsdepartementet , Utdanningsdirektoratet , Utbildningsdepartementet i Sverige , Skolverket , Sameskolstyrelsen og Sametinget i Norge .	Sámediggeráđđi lea oassálastán čoahkkimis 8.6.2011 Norgga ja Ruoŧa ovttasbargojoavkkus , gos ledje ovddasteaddjit Máhttodepartemeanttas , Oahpahusdirektoráhtas , Ruoŧa oahpahusdepartemeanttas , Skuvladoaimmahagas , Sámeskuvlastivrras ja Norgga Sámedikkis .
Samarbeidsgruppa skal lage utkast til intensjonsavtale mellom Norge og Sverige om samiskopplæring .	Ovttasbargojoavku galgá ráhkadit sámegieloahpahusa áigumuššiehtadusevttohusa gaskal Norgga ja Ruoŧa .
Avtaleutkastet kommer til å omfatte lærerutdanning og læremidler , herunder Ovttas.no . , portal for samiske læringsressurser .	Šiehtadusevttohus galgá oahpaheaddjioahpu ja oahpponeavvuid birra , das maiddái Ovttas.no , sámi oahpponeavvuid portála .
Avtaleutkastet kommer ikke til å omfatte fjernundervisning , fordi lovproposisjon om fjernundervisning i Sverige utsettes .	Gáiddusoahpahus ii váldo mielde šiehtadusevttohussii , danne go láhkaproposišuvdna gáiddusoahpahusa birra maŋiduvvo Ruoŧas .
Avtaleutkastet vil ha fokus på sør- og lulesamiske behov .	Šiehtadusevttohus deattuha lullisámi ja julevsámi dárbbuid .
Ønske om samarbeid med Finland og inkludering av nordsamisk ble tatt opp , og dette kan bli et tillegg senere i arbeidet .	Čoahkkimis ovddiduvvui sávaldat ovttasbargat Suomain ja maiddái ahte davvisámegiella galgá váldot mielde , ja dat soaitá boahtit lassin viidásit barggus .
Sametingsrådet har hatt samarbeidsmøte med Kunnskapsdepartementet ( KD ) i Oslo 16. - 17.6.2011 .	Sámediggeráđis lei ovttasbargočoahkkin Máhttodepartemeanttain ( MD . ) Oslos 16.-17-6-2011 .
Dette var det andre av fire faste årlige samarbeidsmøter .	Dát lei nubbi čoahkkin njealji fásta jahkásaš ovttasbargočoahkkimis .
Utdanningsdirektoratet deltok også på møtet .	Oahpahusdirektoráhtta maid oassálasttii čoahkkimis .
Det ble blant annet orientert fra KDs side om lovendring på barnehageområdet .	MD dieđihii earret eará ahte mánáidgárdesuorggis boahtá láhkarievdadus .
Regjeringen har i den forbindelse oppnevnt et offentlig utvalg som skal vurdere behov for endring i lovverket .	Dan oktavuođas lea ráđđehus nammadan almmolaš lávdegotti mii galgá árvvoštallat lága rievdadandárbbu .
Leder for utvalget , Kjell Erik Øie , orienterte om deres arbeid .	Lávdegotti jođiheaddji , Kjell Erik Øie , muitalii sin barggu birra .
Videre ble det informert om at det skal komme en Stortingsmelding om framtidas barnehage .	Dasto dieđihedje ahte galgá ráhkaduvvot Stuoradiggedieđáhus boahtteáiggi mánáidgárddi birra .
Også her ønskes det innspill fra Sametinget .	Dasa maid háliidit oažžut cealkámušaid Sámedikkis .
Det ble også orientert om KDs videre behandling av fag- og timefordelingen for elever som har samisk opplæring .	Sii muitaledje maiddái MD viidásit meannudeami birra fága- ja diibmojuogu ektui ohppiide geain lea sámegieloahpahus .
Saken legges fram for ledermøtet i KDs opplæringsavdeling i september .	Ášši ovddiduvvo MD oahpahusossodaga jođiheaddjičoahkkimii čakčamánus .
Videre ble det orientert om rammeverket for nasjonale prøver i lesing på samisk .	Viidásit muitaledje rámmabuktosa birra nationála geahččalemiin sámegiellohkama birra .
Planen er at de nasjonale prøvene i lesing samisk skal gjennomføres første gang høsten 2012 for 5. , 8. og 9. trinn .	Plána lea ahte nationála geahččaleamit sámegillii lohkamis galget čađahuvvot vuosttaš geardde 2012 čavčča , 5. , 8 . Ja 9 .
Arbeide for at refusjonssatsen til samisk språkundervisning justeres slik at de reelle kostnadene dekkes .	Ceahkis . Váikkuhit dasa ahte refušuvdnamáksomearit muddejuvvojit nu ahte dat gokčet duohta goluid .
Medvirke til at Sámi allaskuvla / Samisk høgskole utvikles til et urfolksuniversitet .	Váikkuhit dasa ahte Sámi allaskuvla ovddiduvvo álgoálbmotuniversitehtan .
Arbeide for at grendeskoler i samiske områder opprettholdes .	Váikkuhit dasa ahte sámi guovlluid giliskuvllat bisuhuvvojit .
Sametingsrådet hadde 23.8.2011 møte med delegasjon fra Skånland kommune ledet av ordfører Svein Berg .	Sámediggeráđis lei čoahkkin 23.8.2011 Skániid suohkana delegašuvnnain , maid sátnejođiheaddji Svein Berg jođihii .
Skånland kommune orienterte om sitt arbeid for å få gjenåpnet Skånland videregående skole .	Sii muitaledje maid sii leat bargan Skániid skuvlla ođđasisrahpama ovddas .
Sametingsrådet skal holdes orientert i den videre prosessen .	Sámediggeráđđi oažžu viidásit dieđuid dan proseassa birra .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 9 av 175	9 siidu 177 siiddus
Revidere læreplaner fastsatt av Sametinget .	Ođasmahttit Sámedikki dohkkehan oahppoplánaid .
Forslag til justering av læreplanene i samisk som førstespråk , samisk som andrespråk og norsk for elever med samisk som førstespråk har vært ute på høring , med høringsfrist 31.8.2011 .	Heivehanevttohusat oahppoplánain sámegiella vuosttašgiellan , sámegiella nubbingiellan ja dárogiella ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan , leat leamaš gulaskuddamis , ja gulaskuddanáigemearri lei 31.8.2011 .
Det er kommet inn svar fra sju høringsinstanser .	Daidda leat boahtán vástádusat čieža gulaskuddaninstánssain .
Sametingsrådet har fastsatt læreplan i treduodjifaget og horn- , bein- og metallduodjifaget for Vg3/opplæring i bedrift .	Sámediggeráđđi lea dohkkehan muorraduodjefága oahppoplána ja čoarve- , dákte- ja metálladuodjefága oahppoplána Jo3/oahppu fitnodagas .
Medvirke til revisjon av opplæringsloven , voksenopplæringsloven , privatskoleloven og tilhørende forskrifter vedrørende samisk opplæring .	Váikkuhit dan ahte oahpahusláhka , rávesolbmuidoahpahusláhka , priváhtaskuvlaláhka ja eará gullevaš láhkaásahusat mat gusket sámi oahpahussii , dárkkistuvvojit .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke kunnskap og kompetanse i samiske samfunn .	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte nannet máhtolašvuođa ja gelbbolašvuođa sámi servodagas .
Sametingsrådet har med bakgrunn i rapport fra Asplan Viak om evaluering av tilskudd til samiske barnehager utarbeidet forslag til endring av tildelingskriterier .	Asplan Viak raportta vuođul sámi mánáidgárdedoarjaga evaluerema birra , lea Sámediggeráđđi evttohan rievdadit juolludaneavttuid .
Forslaget er sendt ut på høring til berørte parter .	Evttohus lea sáddejuvvon gulaskuddamii guoskevaš beliide .
Høringsfristen er 9.9.2011 .	Gulaskuddanáigi lea 9.9.2011 .
Arbeide for at eldre samers kunnskaper anerkjennes og synliggjøres gjennom engasjement som kunnskapsformidlere i barnehager og i grunnopplæringen .	Váikkuhit dasa ahte boarráset sámiid máhtolašvuohta dohkkehuvvo ja oainnusin boahtá go bálkáhuvvojit máhttogaskkusteaddjin mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas .
Bidra til effektiv utvikling av samiske læremidler og pedagogisk materiell .	Váikkuhit sámi oahpponeavvuid ja pedagogalaš ávdnasiid beaktilis ovdáneami .
Kartlegging av samiske leker har pågått også i denne perioden .	Maiddái dán áigodaga leat kárten sámi stoahkanhearvvaid .
Det har vært foretatt besøk i tre barnehager , to i Karasjok og en barnehage i Bodø kommune .	Mii leat fitnan golmma mánáidgárddis ; guovtti mánáidgárddis Kárášjogas ja ovtta mánáidgárddis Bådåddjo suohkanis .
Til sammen er det gjort kartlegging i elleve barnehager i åtte kommuner pr. i dag .	Dássážii leat oktiibuot kárten 11 mánáidgárddi 8 suohkanis .
Det skal utarbeides en rapport fra kartleggingen med forslag til tiltak .	Kártemiid vuođul galgá ráhkaduvvot raporta mas leat evttohusat doaibmabijuide .
Målet er å få laget samiske leker som skal prøves ut i barnehagene .	Mihttu lea ráhkadit sámi stoahkanhearvvaid maid mánáidgárddit besset geahččaladdat .
Det er ferdigstilt til sammen 28 ordinære og særskilt tilrettelagte læremiddelprosjekter på nord- , lule- og sørsamisk i perioden .	Dán áigodagas leat oktiibuot 28 dábálaš ja earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvu gárvvistuvvon , davvi , julev- ja lullisámegillii .
Arbeide for at den nasjonale politikken innenfor barnehage , grunnopplæring , høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet .	Bargat dan ala ahte mánáidgárddi , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama nationála politihkas fuolahuvvo sámi perspektiiva .
Arbeidet med ny revidert nasjonal rammeplan for førskolelærerutdanningen pågår fremdeles .	Ođđa nationála rámmaplánabargu ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu várás lea ain jođus .
Det har i perioden vært holdt to møter i rammeplanutvalget , 16.6.2011 og 25.6.2011 .	Dán áigodagas leat rámmaplánalávdegottis leamaš guokte čoahkkima , 16.6. ja 25.6.2011 .
Det pågår nå utarbeidelse av forslag til forskrifter og læringsutbyttebeskrivelser .	Dál leat ráhkadeame láhkaásahusevttohusa ja oahppanutbŧttebeskrivelser .
Rammeplanutvalget har en åpen debatt på nettsiden til Høgskolen i Hedmark , www.hihm.no/rammeflu , om hva som til en hver tid er under behandling .	Rámmaplánalávdegottis lea rabas debáhtta Hedemárkku allaskuvlla neahttasiiddus , www.hihm.no/rammeflu , mas čuožžu mii ain lea meannuduvvome .
Det har kommet inn mange innspill som rammeplanutvalget drar nytte av i sitt arbeid .	Doppe leat boahtán olu cealkámušat mat leat leamaš ávkin rámmaplánalávdegotti bargui .
I tillegg er det en faggruppe som parallelt med rammeplanutvalget arbeider med forslag til innholdet i den nye rammeplanen .	Dasa lassin bargá fágajoavku ođđa rámmaplána sisdoalu evttohusain , oktanaga rámmaplánalávdegottiin .
Arbeide for økning av antall elever som fullfører videregående opplæring Bidra til kvalitativt samisk innhold i barnehager med samiske barn .	Oččodit eanet ohppiid čađahit joatkkaoahpahusa . Váikkuhit dan ahte mánáidgárddiin gos leat sámi mánát , lea kvalitatiiva sámi sisdoallu .
Gi nødvendig informasjon og veiledning om samisk opplæring innenfor barnehage og grunnopplæring .	Addit dárbbašlaš dieđuid ja bagadusa sámi oahpahusa birra mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas .
Sametingsrådet har utgitt en utgave av barnehagetidsskriftet ” Stullán ” .	Sámediggeráđđi lea almmuhan ovtta " Stullán " mánáidgárdeáigečállaga .
Arbeidet med sametingsmeldingen om samiske barnehager er i gang .	Bargu sámi mánáidgárddiid sámediggedieđáhusain lea jođus .
Det er utnevnt en ad hoc gruppe og laget en tidsplan for arbeidet .	Dasa lea nammaduvvon ad . hoc joavku , ja áigeplána lea ráhkaduvvon .
Det jobbes nå videre med oppstartsnotatet som beregnes ferdig i oktober / november .	Dál leat bargame álggahannotáhtain mii galggašii gárvvis golggotmánus / skábmamánus .
Sametingsrådet har hatt møte med utvalget som skal vurdere barnehagesektoren , Øie-utvalget i Karasjok 23.8.2011 .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin lávdegottiin mii galgá árvvoštallat mánáidgárdesuorggi , Øielávdegoddi , Kárášjogas 23.8.2011 .
Tilstede var tre representanter fra utvalget , tre personer fra Sametinget og samisk foreldrerepresentant for foreldreutvalg for barnehage ( FUB ) .	Čoahkkimis ledje golmmas lávdegottis , golmmas Sámedikkis ja sámi váhnenovddasteaddji mánáidgárddi váhnenlávdegottis ( FUB ) .
Side 10 av 175 Sametingets erfaringer og vurderinger knyttet til styringen av barnehagesektoren .	Čoahkkima fáddá lei , lávdegotti sávaldaga mielde , Sámedikki vásáhusat ja árvvoštallamat mánáidgárdesuorggi jođiheami ektui .
Medvirke til etablering av et varig studietilbud innen samisk tolkeutdanning .	Váikkuhit dan ahte ásahuvvošii bistevaš sámi dulkaoahppofálaldat
3 Språk Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	3 Giella Sámi álbmogis galgá leat vejolašvuohta ja vuoigatvuohta geavahit gielas .
Bevaring og utvikling av det samiske språket er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Sámegiela suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
Hovedmål Samisk språk brukes aktivt og er synlig i det offentlige rom .	Váldomihttomearri Sámegiella galgá geavahuvvot árjjalaččat ja galgá leat oidnosis almmolašvuođas .
Delmål Levedyktige og aktive arenaer for samisk språk .	Oassemihttomearit Birgenvejolaš ja árjjalaš arenat sámegiela váste .
Samisk språk brukes i områder der språket står svakt .	Sámegiella galgá geavahuvvot guovlluin gos giella lea rašis dilis .
I områder der samisk er dagligspråk er det en sterk bevissthet om bruken av samisk språk .	Guovlluin gos sámegiella lea beaivválaš giella lea nana dihtomielalašvuohta geavahit sámegiela .
Strategi Gjennom dialog med lokale , regionale og sentrale myndigheter og andre aktører skape gode rammevilkår for samisk språk .	Strategiijat Gulahallama bokte báikkálaš , regionála ja guovddáš eiseválddiiguin ja eará aktevrraiguin háhkat buriid rámmaeavttuid sámegiela várás .
Nye tildelingskriterier for tospråklighetsmidlene	Guovttegielalašvuođadoarjagiid ođđa juolludaneavttut
Samarbeidsavtalene skal være gjeldende fra 2012 .	Ovttasbargošiehtadusat galget doaibmagoahtit 2012 rájes .
De innledende møtene var viktige i forbindelse med den videre prosessen for å utarbeide samarbeidsavtaler .	Álgočoahkkimat láhče dehálaš vuođu viidáset bargui ovttasbargošiehtadusaid hábmemis .
Sametinget har nå bedt kommunene og fylkeskommunene om å komme med innspill og forslag til de individuelle samarbeidsavtalene .	Sámediggi lea dáhtton dál gielddaid ja fylkkagielddaid buktit cealkámušaid ja evttohusaid ovttaskas ovttasbargošiehtadusaide .
Kommunene og fylkeskommunene har frist for innspill og forslag til samarbeidsavtale 30.9.2011 .	Gielddat ja fylkkagielddat galget buktit cealkámušaid ja evttohusaid ovttasbargošiehtadussii 30.09.2011 rádjai .
Det tas så sikte på felles underskriving av samarbeidsavtaler i Karasjok under Sametingets plenumssamling i uke 48 .	Áigumuššan lea oažžut ovttasbargošiehtadusaid oktasaččat vuolláičállojuvvot Kárášjogas go Sámedikkis lea dievasčoahkkin vahkus 48 .
Utvidelse av forvaltningsområdet for samiske språk	Sámegiela hálddašanguovllu viiddideapmi
I forbindelse med at Røyrvik kommune har søkt om innlemmelse i forvaltningsområdet for samiske språk har Sametinget gitt sin anbefaling til Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet .	Dan oktavuođas go Røyrvik suohkan lea ohcan beassat sámegiela hálddašanguvlui , de lea Sámediggi sádden iežas ávžžuhusaid Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementii .
Røyrvik kommune ligger i sørsamisk område , og det er viktig at flere kommuner i dette området blir innlemmet i forvaltningsområdet for slik å styrke og utvikle sørsamisk språk .	Røyrvik suohkan gullá lullisámi guvlui , ja lea ge hui dehálaš ahte eanet suohkanat dán guovllus šaddet sámegiela hálddašanguovlun , ja dan bokte nannet ja ovddidit lullisámegiela .
En innlemmelse av Røyrvik kommune vil være en stor støtte for den videre utviklingen av det sørsamiske språket .	Lullisámegiela viidásit ovddideami ektui livččii hui dehálaš ahte Røyrvik suohkan šaddá sámegiela hálddašanguovlun .
Sametinget har avgitt uttalelse om økonomiske og administrative konsekvenser ved innlemmelse av Røyrvik kommune i forvaltningsområdet for samiske språk .	Sámediggi lea čilgen makkár ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat šaddet Røyrvik suohkanii searvat sámegiela hálddašanguvlui .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet har hatt saken ute til høring med høringsfrist 1.9.2011 .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanttas lea dát ášši leamaš gulaskuddamis áigemeriin 1.9.2011 .
Etter planen skal Røyrvik kommune innlemmes i forvaltningsområdet for samiske språk fra og med 1.1.2012 .	Plána mielde galgá Røyrvik suohkan šaddat sámegiela hálddašanguovlun 1.1.2012 rájes . Nannet ja ovddidit sámegiela sámi tearbmabarggu bokte .
Sametingsrådet gir råd og hjelp med oversettinger , både via telefon og e-post , også hva angår samiske termer , både på nord- , sør og lulesamisk , internt som eksternt .	Sámediggeráđđi rávve ja veahkeha jorgalemiid oktavuođas , sihke telefuvnna ja E-boastta bokte , maiddái sámi tearpmaid birra , sihke davvi- , lulli- ja julevsámegillii , siskkáldasat ja olggobeallái ásahusa .
Styrke , bevare og synliggjøre samisk språk gjennom arbeidet med samiske stedsnavn .	Nannet , suodjalit ja buktit oidnosii sámegiela báikenammabarggu bokte .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 11 av 175	11 siidu 177 siiddus
På møtet ble det diskutert språkfaglige spørsmål som er relevante for språkarbeidere .	Čoahkkimis digaštalle giellafágalaš áššiid mat leat guoskevaččat giellabargiide .
Det ble også gitt grundig informasjon om terminologi- og stedsnavnprosjekter og informasjon om midler til prosjekter , krav til produkt og godkjenningsprosess .	Muitaluvvui maiddái vuđolaččat tearbma- ja báikenammaprošeavttaid birra , ja prošeavttaid ruhtadeami , gáibádusat buktagii ja dohkkehanproseassa birra .
Sametingsrådet har i samarbeid med samiske stedsnavnkonsulenter gitt tilrådinger i navnesaker , blant annet på det samiske kommunenavnet Divtasvuona suohkan .	Sámediggeráđđi lea ovttas sámi báikenammakonsuleanttaiguin rávven nammaáššiin , earret eará sámi suohkannama Divttasvuona suohkan .
Sametingsrådet har i samarbeid med samiske navnekonsulenter gitt tilråding i skrivemåten på en del stedsnavn i Alta som Statens Vegvesen region Nord skal skilte på samisk .	Sámediggeráđđi lea ovttas sámi nammakonsuleanttaiguin rávven muhtun báikenamaid čállinvuogi Álttás , maid Stáhta geaidnodoaimmahat Davvi galgá galbet sámegillii .
Sametingsrådet har i samarbeid med samiske navnekonsulenter arbeidet med navnesaker med parallellnavn på samisk kvensk og norsk fra Kvænangen og Kåfjord kommuner .	Sámediggeráđđi lea ovttas sámi nammakonsuleanttaiguin bargan nammaáššiiguin main leat paralleallanamat sámegillii , kvenagillii ja dárogillii , Návuona ja Gávuona suohkaniin .
Sametingsrådet er kjent med at flere kommunestyrer , deriblant Narvik bystyre , har bestemt seg for ikke å lage navnesak om samisk navn på byen .	Sámediggeráđđi diehtá ahte máŋga suohkanstivrra , earret eará Narviika gávpotstivra , leat mearridan ahte eai áiggo ráhkadit nammaášši gávpoga sámi nama várás .
Kommunen vil dermed ikke bruke eller skilte byen med samisk navn .	Nu ii áiggo suohkan geavahit iige galbet gávpoga sámi namain .
Gjennom dialog med relevante aktører synliggjøre de samiske språkenes truede situasjon . Samisk språkundersøkelse 2011	Álggahit barggu ođđa sátnebáŋkkuin sámegiela várás Gulahallama bokte relevánta aktevrraiguin oainnusmahttit sámegielaid áitojuvvon dili Sámi giellaguorahallan 2011
Sametinget har inngått avtale med Nordlandsforskning AS som skal gjennomføre samisk språkundersøkelse .	Sámediggi lea šiehtadan Nordlandsforskning AS:in , mii galgá čađahit sámi giellaguorahallama .
Sametingets hadde møte med Nordlandsforskning 18.8.2011 i Alta hvor partene ble enige om framdriftsplan og gjennomføring av undersøkelse .	Sámediggi doalai čoahkkima Nordlandsforskningain 18.8.2011 Álttás . Dán čoahkkimis bealit šiehtadedje ovdánanplánas ja guorahallama čađaheamis .
Nordlandsforskning AS samarbeider med Norut Alta om gjennomføring av språkundersøkelsen .	Nordlandsforskning AS čađaha giellaguorahallama ovttasbargun Norut Altain .
Høsten 2011 skal et mindre utvalg av samiske språkbrukere intervjues for å innhente datagrunnlag som danner grunnlag for utvikling av spørreskjema for den postale undersøkelsen .	Čakčat 2011:s jearahallo sámegiela geavaheddjiid unna jovkkoš . Dán láhkai vižžo diehtovuođđu , mii geavahuvvo vuođđun jearahallanskovi hábmemis .
Postal spørreskjemaundersøkelse skal gjennomføres i begynnelsen av 2012 og den er rettet mot et større antall respondenter .	Guorahallan čađahuvvo poastta bokte . Skovvi sáddejuvvo boastta mielde 2012 álggus ja dat sáddejuvvo stuorát vástideddjiid jovkui .
I tillegg skal det gjennomføres dybdestudier i 12 utvalgte kommuner innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samiske språk , i både sør- , lule- , og nordsamiske områder .	Dasa lassin galget čađahuvvot čiekŋalis jearahallamat 12 gielddas sámegiela hálddašanguovllu olggobealde ja siskkobealde , sihke lulli- , julev- ja davvisámegielat guovlluin .
Dybdestudier skal gjennomføres i følgende kommuner : Snåsa , Hattfjelldal , Røros , Tysfjord , Bodø , Kautokeino , Nesseby , Kåfjord , Kvalsund , Skånland , Tromsø og Oslo .	Čiekŋalis jearahallamat galget čađahuvvot čuovvovaš gielddain : Árborde , Bådåddjo , Divttasvuotna , Gáivuotna , Guovdageaidnu , Oslo , Plassje , Ráhkerávju , Romsa , Skánit Snåasa ja Unjárga .
Ulike institusjoner og organisasjoner skal oppsøkes for å kartlegge hvor mange som behersker samisk på ulike nivå , i hvor stor grad samisk språk brukes , hvilke språkvalg foreldre tar i forhold til barn og hvor mange som ønsker å lære seg samisk .	Iešguđetlágan institušuvnnaide ja organisašuvnnaide váldo oktavuohta . Dán láhkai gártejuvvo man ollugat hálddašit sámegiela iešguđetge suorggis , man ollu sámegiella geavahuvvo , makkár giellaválljejumiid vánhemat dahket mánáid ektui , ja man ollugat sáhtášedje oahppat sámegiela .
Resultatene skal foreligge i april 2012 og er ment å være et grunnlag for Sametingets språkpolitikk i fremtiden på alle nivå i samfunnet .	Guorahallama bohtosat galget gárvvásmuvvat cuoŋománus 2012:s ja dat leat oaivvilduvvon Sámedikki giellapolitihka vuođđun boahtteáiggis servodaga buot surggiin .
Undersøkelsen vil være et svært viktig verktøy for Sametingets videre arbeid med språk .	Guorahallan lea hirbmat dehálaš reaidun Sámedikki giellabarggus ovddos guvlui .
Resultatene skal brukes til å utforme og iverksette tiltak som fører til bevaring og utvikling av de samiske språkene .	Bohtosat galget geavahuvvot daid doaibmabijuid hábmemis ja čađaheamis , mat laktásit sámegielaid seailluheapmái ja ovddideapmái .
Videre skal resultatene brukes til å utforme Sametingets melding om samiske språk .	Dasa lassin bohtosat galget geavahuvvot Sámedikki gielladieđáhusa hábmemis .
Kronikk om språkrettigheter	Kronihkka giellavuoigatvuođaid birra
Sametingspresident Egil Olli hadde en kronikk i Finnmark dagblad 16.6.2011 om samiske språkrettigheter og Sametingets fokus på samiske språk .	Sámediggepresideanttas Egil Ollis lei kronihkka Finnmark dagbladis 16.6.2011 sámi giellavuoigatvuođaid birra ja Sámedikki sámegiela čalmmustahttima birra .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 12 av 175	12 siidu 177 siiddus
bruk av sitt språk .	makkár váikkuhusat leat go searvá sámegiela hálddašanguvlui .
Han la også vekt på hva samiske språkrettigheter innebærer både for den enkelte same og for kommuner som blir innlemmet i forvaltningsområdet for samiske språk .	Sámediggepresideanta čilgii dárkilit ahte juohke sápmelaččas lea riekti geavahit iežas eatnigiela , seamma ládje go norgga álbmogis lea riekti geavahit iežas giela .
Paneldebatt på Riddu Riđđu om samelovens språk regler og forvaltningsområdet for samisk språk	Paneladigaštallan Riddu Riđđus sámelága giellanjuolggadusaid birra ja sámegiela hálddašanguovllu birra
Sametingsrådet deltok i paneldebatten om samelovens språkregler og forvaltningsområder for samisk språk under Riddu Riđđu festivalen 22.7.2011 .	Sámediggeráđđi oassálastti paneladigaštallamis sámelága giellanjuolggadusaid birra ja sámegiela hálddašanguovllu birra Riddu Riđđu festiválas 22.7.2011 .
Debatten viste at det er mye uvitenhet og feilinformasjon om hva det betyr å bli innlemmet i forvaltningsområdet for samiske språk . .	Digaštallan čájehii ahte lea ollu diehtemeahttunvuohta ja olu boasttudieđut dan birra ahte makkár váikkuhusat leat go searvá sámegiela hálddašanguvlui .
I samarbeid med regjeringen gjennomføre tiltakene i Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Ovttasráđiid Ráđđehusain čađahit sámegiela doaibmabijuid mat leat Ráđđehusa doaibmaplánas sámegielaid várás .
Regjeringens handlingsplan for samiske språk	Ráđđehusa sámegielaid doaibmaplána
Sametingsrådet har hatt nær dialog med Barne- og likestillingsdepartementet ( BLD ) og Fornyingsadministrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) om to av tiltakene i handlingsplanen for samiske språk .	Sámediggeráđis lea leamaš lagas oktavuohta Mánáid- ja dásseárvodepartmeanttain ( MDD ) ja Ođasmahttin , hálddahus- ja girkodepartmeanttain ( OHG ) guovtti doaibmabiju ektui sámegielaid doaibmaplánas .
Tiltak 67 ” Samiskspråklige møteplasser for barn og unge ” og tiltak 69 ” Informasjon på samisk for ungdom ” .	Doaibmabidju 67 " Sámegiela deaivvadansajit mánáide ja nuoraide " ja doaibmabidju 69 " Diehtojuohkin sámegillii nuoraide " .
Disse to konkrete tiltakene har Sametinget , BLD og FAD felles ansvar for å gjennomføre .	Lea Sámedikki , MDD ja OHG oktasaš ovddasvástádus čađahit dán guovtti doaibmabiju .
Tiltak 69 omhandler et felles nettsted for samisk ungdom etter at Infonuorra ble lagt ned i 2010 .	Doaibmabiju 69 sisdoallu lea oktasaš neahttabáiki sámi nuoraide maŋŋel go Infonuorra heaittihuvvui 2010:s .
Både Sametinget , BLD og FAD er enige om viktigheten av at samisk ungdom har et tilbud om informasjon som berører ungdom på samisk og et møtested for samisk ungdom hvor informasjon utveksles og hvor ungdom får mulighet til å bruke sitt samiske språk .	Sihke Sámediggi , MDD ja OHG leat ovttaoaivilis ahte sámi nuorat dárbbašit dakkár fálaldaga gos dieđut mat gusket nuoraide leat sámegillii , ja deaivvadanbáikki sámi nuoraid várás gos dieđut lonohallot ja gos nuorat besset geavahit iežaset sámegiela .
Det har også vært viktig at ungdommen selv får være med i prosessen med å opprette et felles nettsted for samisk ungdom , både med tanke på innhold og utforming .	Lea maiddái leamaš dehálaš ahte nuorat besset ieža leat fárus ásaheame oktasaš neahttabáikki sámi nuoraide , sihke hábmema dáfus ja sisdoalu hárrái .
Tiltak 67 omhandler samiskspråklige møteplasser for samiske barn og unge .	Doaibmabidju 67 lea sámegiela deaivvadansajiid birra mánáide ja nuoraide .
For å utvikle samiskspråklige møteplasser , er det viktig at det finnes en felles forståelse av hva begrepet innebærer , hvilke erfaringer man har i ulike områder og hvordan man ønsker å bygge opp slike møteplasser .	Jus galgá ovddidit sámegiela deaivvadanbáikkiid , de lea dehálaš ahte buohkain lea ovttalágan ipmárdus doahpaga ektui , makkár vásáhusat olbmuin leat iešguđetge surggiin , ja mot háliidit hukset dakkár deaivvadanbáikkiid .
Målsettingen er i første omgang å arrangere seminar / workshop om teamet samiskspråklige møteplasser for barn og unge hvor barn og unge vil være sentrale , og ellers språkarbeidere i ulike samiske institusjoner .	Ulbmil lea dál vuosttaš vuorus lágidit seminára / workshop fáttá birra sámegiela deaivvadanbáikkit mánáide ja nuoraide , gos mánát ja nuorat galget leat guovddážis , ja maiddái giellabargiide iešguđetge sámi ásahusain .
Målet med seminaret / workshop er en utveksling av erfaringer , idemyldring , kartlegge behov og forslag til konkrete tiltak tilpasset de ulike områdene i Sápmi .	Mihttu seminárain / workshopain lea lonohallat vásáhusaid , jurdagiid , kártet dárbbuid ja evttohit konkrehta doaibmabijuid mat leat heivehuvvon Sámi iešguđege guvlui .
Det tas sikte på at seminaret / workshop avholdes i utgangen av 2011 .	Seminára / workshopa galggašii lágiduvvot loahpas 2011 .
Gjennom aktiv bruk av virkemidler fremme bruken av samisk språk , med spesiell vektlegging på sørsamisk .	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte ovdánahttit sámegiela geavaheami , ja earenoamážit deattuhit lullisámegiela .
Virkemidler til samisk språk	Váikkuhangaskaoamit sámegiela várás
Det var rekordstor søkermasse på de søkerbaserte tilskuddene for språkprosjekter for 2011 .	2011 giellaprošeavttaid ohcanvuđot doarjagiidda ledje boahtán eanet ohcamat go ovdal .
Sametingsrådet har satt et spesielt fokus sørsamisk språk , og ved årets tildeling så man mange søknader fra sørsamisk område .	Sámediggeráđđi lea earenomážit deattuhan lullisámegiela , ja dán jagáš juolludeamis ledje ollu ohcamušat lullisámi guovllus .
Det var blant annet søknader om sørsamisk nybegynnerkurs , utvikling av samfunnsfagtermer , dokumentasjon av sørsamisk dialekter , nyopptrykk og revidering av sørsamisk grammatikk , utvikling av spill for barn , sørsamisk duedtie-ordbok , sørsamiske bibeltekster og språkleir for barn og voksne .	Earret eará ledje ohcamat lullisámi álgokursii , servodatfágatearpmaid ovddideapmái , lullisámi suopmaniid duođašteapmái , lullisámi grammatihka ođasteapmái ja ođđasit deaddileapmái , mánáidspealu ráhkadeapmái , lullisámi duodje-sátnegirjái , lullisámi biibalteavsttaide ja giellaleairraide mánáide ja rávisolbmuide .
Det er også tildelt midler til ulike søknader som har som mål å fremme de samiske språkene på flere og nye språkarenaer .	Mii leat maiddái juolludan doarjaga iešguđetlágan ohcamiidda main ulbmil lea ovddidit sámegielaid eanet ja ođđa giellaarenain .
Språkarenaer er en viktig del av arbeidet med å styrke og utvikle de samiske språkene .	Giellaarenat leat hui dehálaččat sámegielaid nannen- ja ovddidanbarggus .
Barn , unge og voksne har behov for arenaer hvor språket høres , og brukes , særlig gjelder dette i områder hvor språket har stått svakt .	Mánát , nuorat ja rávisolbmot dárbbašit arenaid gos giella gullo ja geavahuvvo , ja dat guoská earenoamážit daidda guovlluide gos giella ii leat nu nanus .
Både Várdobáiki samiske senter , Aastavuona giellagoahti , Isak Saba Guovddáš og Álttá sámi giellaguovddáš har fått tilskudd til utvikling av ulike samisk språkarena for ungdom .	Sihke Várdobáiki sámi guovddáš , Aastavuona giellagoahti , Isak Saba Guovddáš ja Álttá sámi giellaguovddáš leat ožžon doarjaga ovddidit iešguđetlágan sámi giellaarenaid
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 13 av 175	13 siidu 177 siiddus
Beassi Aktivitetshus i Karasjok har fått tildelt midler til språkrøkt gjennom språkkafe .	Beassi doaibmavisti Kárášjogas lea ožžon doarjaga gielladikšumii giellakaféa bokte .
Dette er kr 224 000 over budsjettert sum for 2011 .	Dát lea 224 000 ru eambbo go 2011 bušeahttasupmi .
Sakene er blitt behandlet av rådet i møte 21.-23.06.11 .	Áššit leat meannuduvvon ráđđečoahkkimis 21.-23.6.2011 .
Dette er kr 92 300 over budsjettert sum for 2011 .	Dat lea 92 300 ru go 2011 bušeahttasupmi .
Sakene er blitt behandlet av rådet i møte 21.-23.06.11 .	Áššit leat meannuduvvon ráđđečoahkkimis 21.-23.6.11 .
Arbeide for oppretting av et nasjonalt samisk språkorgan for styrking av det samiske språkarbeidet .	Bargat dan ala vai ásahuvvošii nationála sámi giellaorgána sámi giellabarggu nannema várás .
Sametingets språkstyre	Sámedikki giellastivra
Sametingets språkstyre hadde møte i Røyrvik 21.6.2011 .	Sámedikki giellastivrras lei čoahkkin Røyrvikas 21.6.2011 .
Det var enighet om at språkstyret i nåværende form ikke har så mange oppgaver utover det å gi råd til sametingsrådet om språkfaglige spørsmål .	Leimmet ovttaoaivilis ahte giellastivrras , dan hámis go dál lea , eai leat nu olu barggut earret go rávvet sámediggeráđi giellafágalaš áššiin .
Sametingsrådet vil derfor i løpet av høsten utrede hvordan arbeidet med samiske språk i Sametinget skal organiseres .	Danne áigu sámediggeráđđi čavčča mielde čielggadit mot bargu sámegielaiguin galgá organiserejuvvot Sámedikkis .
Opprettholde og videreutvikle eksisterende arenaer , og etablere nye arenaer for samisk språk .	Bisuhit ja viidáseappot ovddidit dáláš arenaid , ja ásahit ođđa arenaid sámegiela várás .
Samisk språksamarbeid på nordisk nivå	Davviriikkalaš sámi giellaovttasbargu
Rapporten ble ferdigstilt i 2008 .	Raporta gárvánii 2008:s .
SPR behandlet rapporten Forslag til ny organisering av samisk språksamarbeid innenfor sametingenes ansvarsområder i august 2008 ( SPR . 023/08 ) .	SPR gieđahalai raportta Evttohus sámi giellaovttasbarggu ođđasit organiseremis sámedikki vástosurggiin čoahkkimis borgemánu 2008 ( SPRs 023/08 ) .
Ny organisering av samisk språksamarbeid var også tema i Samisk parlamentarikerkonferanse i Rovaniemi i oktober 2008 .	Sámi giellaovttasbarggu ođđasit organiseren lei maid fáddán Sámi parlamentarihkkáriid konfereanssas golggotmánus 2008:s Roavvenjárggas .
“ Samisk parlamentarisk råd henstiller om at dette iverksettes i budsjettåret 2009 . ”	“ Sámi parlamentáralaš ráđđi ávžžuha , ahte bargu álggahuvvo bušeahttajagis 2009 . ”
Med bakgrunn i Samisk parlamentarisk råds anmodning igangsatte sametingene i Norge , Finland og Sverige et Interregfinansiert SáFá- utredningsprosjekt i begynnelsen av 2011 ( 6 måneder prosjektperiode ) om etablering av et nordisk samisk forsknings- og fag / ressurssenter .	Sámi parlamentáralaš ráđi ávžžuhusas Suoma , Norgga ja Ruoŧa Sámedikkit álggahedje jagi 2011 álggus Interreg-ruhtaduvvon SáFá – ovdačielggadanprošeavtta ( prošeaktaáigi 6 mánu ) davviriikkalaš sámegiela dutkan- ja ámmát / resursaguovddáža vuođđudeami birra .
Prøveprosjektet kan ikke ha et lengre tidsperspektiv enn 2- 2,5 år , da Interreg IV A Nordprogramperiode avsluttes 30.6.2014 .	Geahččalanprošeakta ii sáhte bistit guhkit go 2-2,5 jagi . Interreg IV A Davvi prográmmabadji nohká 30.6.2014 .
Utredningsprosjektets formål er 1. ) å utarbeide en rapport om etablering av senteret og 2. ) utforme en søknad om viderefinansiering for utprøving av senteret .	Ovdačielggadanprošeavtta ulbmilin lea 1. ) čállit raportta guovddáža vuođđudeamis ja 2. ) čállit joatkkaruhtadanohcamuša guovddáža geahččaleami várás .
Nordisk samisk forsknings- og fag / ressurssenter skal ha språkfaglige arbeidsoppgaver som forskningssaker , språkrøkt , språkutvikling , terminologiutvikling , språknormering , navnetjeneste , og informasjon om samiske språkfaglige spørsmål .	Davviriikkalaš sámegiela dutkan- ja ámmát / resursaguovddáža bargguide gullet giellafágalaš barggut dego omd. dutkamuššii , giellagáhttemii , giela ovddideapmái , terminologiijabargguide , giella-normeremii , nammabálvalussii , báikenamaide ja dieđiheapmái guoski barggut .
Samling av språkfaglig arbeid til ett senter vil gjøre det enklere med språksamarbeid , det vil synliggjøre , styrke og utvikle de forskjellige samiske språkene .	Sámediggeráđđi doarju davviriikkalaš sámegiela dutkan- ja ámmát / resursaguovddáža geahččalanprošeavtta , ja barggu oččodit guovddáža doaimma bistevažžan maŋit áiggis .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 14 av 175	14 siidu 177 siiddus
Alle vedtak fra sametingene i denne saken skal være gjort i løpet av august 2011 . ”	Buot Sámedikkiid mearrádusat áššis leat dahkkojuvvon borgemánu 2011 loahpa rádjai . ”
Sametingsrådet vil sikre videre framdrift i prosjektet om etablering av et felles samisk senter i henhold til SPRs vedtak og har sendt saken videre til plenum .	Sámediggeráđđi dáhttu sihkkarastit dan , ahte davviriikkaid oktasaš sámegiellaguovddáža vuođđudanprošeakta ovdaná SPR mearrádusa mielde ja lea sádden ášši viidásut dievasčoahkkimii .
Bidra til at det utvikles samisk innhold i skolefritidsordningen og i kulturskolen .	Váikkuhit sámi sisdoalu ovddideami skuvlaasttoáiggeortnegiin ja kulturskuvllain
4 Kultur Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet , og bidrar til et levende lokalsamfunn der folk vil bo .	4 Kultuvra Máŋggabealat kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja váikkuha ealli báikegottiide gos olbmot háliidit ássat .
Sametingsrådet deltok på møtet i Sametingets innkjøpskomité for samtidskunst og dáiddaduodji 27.5.2011 .	Sámediggeráđđi oassálasttii Sámedikki dálááiggedáidaga ja dáiddaduoji oastinlávdegotti čoahkkimis 27.5.2011 .
Temaer på møtet var Sametingets mandat til komiteen , og eventuelle endringer av retningslinjene .	Čoahkkima fáttát ledje Sámedikki mandáhtta lávdegottis , ja njuolggadusaid vejolaš rievdadeamit .
Sametingsrådet har i sak 77/11 gjort mindre endringer av retningslinjene for Sametingets innkjøpskomité .	Sámediggeráđđi lea áššis 77/11 veahá rievdadan Sámedikki oastinlávdegotti njuolggadusaid .
Norsk-russiske kulturdager	Norgga - Ruošša kulturbeaivvit
Sametingsrådet deltok under de Norsk-russiske kulturdagene arrangert av Kulturdepartementet under Festspillene i Harstad i slutten av juni .	Sámediggeráđđi oassálasttii Norgga-Ruošša kulturbeivviin maid Kulturdepartemeanta lágidii Festspillene i Harstad nammasaš doaluin geassemánu loahpas .
Sametingsrådet hadde tidligere gitt innspill til mulige tema , kontaktpersoner og kunstneriske innslag på kulturdagene .	Sámediggeráđđi lei ovdal evttohan fáttáid , oktavuođaolbmuid ja dáiddalaš guoimmuheami kulturbeivviide .
Møte med kulturdepartementet	Čoahkkin kulturdepartemeanttain
Det halvårige administrative kontaktmøtet mellom Sametingsrådet og Kulturdepartementet ble avholdt 24.6.2011 i Kirkenes .	Hálddahuslaš gulahallančoahkkin gaskal Sámediggeráđi ja Kulturdepartemeantta , mii dollo juohke jahkebeali , lei 24.6.2011 Girkonjárggas .
I tillegg til informasjonsutveksling var temaene på møtet blant annet status i byggesaker , ønske om møter på politisk nivå , utvalgssammensetning for å evaluere Kulturløftet II , arbeid med kulturpolitikken etter 2014 , forslaget om ny fordelingsnøkkel for spillemidlene , statsbudsjettet 2012 og endring av forskrift om skrivemåten av stadnamn § 7 .	Lassin diehtojuohkimii ledje čoahkkima fáttát earret eará huksenáššiid stáhtus , sávaldat doallat čoahkkimiid politihkalaš dásis , lávdegotti nammadeapmi mii galgá evalueret Kulturløftet II ( Kulturvuoruheapmi ) , kulturpolitihka bargu maŋŋel 2014 , speallanruđaid ođđa juogadančoavddus , 2012 stáhtabušeahtta ja rievdadit láhkaásahusa báikenamaid čállinvuogi birra § 7 .
Møtedeltakerne besøkte også Østsamisk museum og Saviomuseet , hvor det ble gitt omvisninger .	Čoahkkinoasseváldit fitne maiddái Nuortasámi museas ja Saviomuseas , gos ožžo oahpisteami .
Det ble avholdt et møte om Østsamisk museum , hvor Tana og Varanger museumssidas styreleder , daglig leder og vaktmester deltok .	Sii dolle čoahkkima Nuortasámi museain , ja das serve Deanu ja Várjjaga museasiidda stivrajođiheaddji , beaivválaš jođiheaddji ja viessohoaiddár .
Tema var blant annet mangler og feil ved museumsbygget , ferdigstilling og overdragelse av bygget , basisutstilling og driftsmidler .	Fáddá lei earret eará váilevašvuođat ja boasttuvuođat museavisttis , vistti gárvvisteapmi ja eaiggátsirdin , vuođđočájáhus ja doaibmaruhta .
Så lenge bygget ikke er godkjent , kan ikke basisutstillingen ferdigstilles , og museet kan heller ikke åpnes for publikum .	Go visti ii leat dohkkehuvvon , de ii sáhte vuođđočájáhus gárvvistuvvot , ja de ii sáhte rahpat ge musea olbmuide .
Det er ønske om å kunne åpne museet i første halvdel av 2012 .	Sii háliidivčče rahpat musea vuosttaš jahkebealis 2012:s .
Det er planlagt et oppfølgingsmøte mellom Sametingsrådet og Kulturdepartementet om Østsamisk museum etter sommeren .	Sámediggeráđis ja Kulturdepartemeanttas galgá leat čuovvolančoahkkin Nuortasámi musea birra maŋŋel geasseluomu .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 15 av 175	15 siidu 177 siiddus
Kulturpolitikken etter 2014	Kulturpolitihkka maŋŋel 2014
Sametingsrådet har 23.3.2011 henvendt seg til Kulturdepartementet vedrørende arbeidet med kulturpolitikken etter 2014 .	Sámediggeráđđi válddii 23.3.2011 oktavuođa Kulturdepartemeanttain kulturpolitihka barggu birra maŋŋel 2014 .
Det ble i Statsråd 18.3.2011 utnevnt et utvalg i forbindelse med dette arbeidet .	Stáhtaráđđi nammadii lávdegotti dán bargui 18.3.2011 .
Sametingsrådet var ikke informert om opprettelsen av utvalget og dets mandat .	Sámediggeráđđi ii lean ožžon dieđu dan nammadeami birra , iige lávdegotti mandáhta birra .
I brev av 21.06.11 skriver Kulturdepartementet at utvalgets medlemmer er personlig oppnevnt ut i fra den kompetanse de besitter , og ikke som partsrepresentanter .	Kulturdepartemeanta čállá reivves 21.6.11 ahte lávdegotti lahtut leat persovnnalaččat nammaduvvon sin gelbbolašvuođaid vuođul , eaige leat beliidovddasteaddjit .
Det har derfor ikke vært naturlig å oppnevne en egen representant for samiske interesser til utvalget .	Danne ii lean lunddolaš nammadit lávdegoddái sierra ovddasteaddji sámi beroštusaid várás .
Kulturdepartementet er enig i at samisk kultur skal ha en naturlig plass i utvalgets arbeid , og mener at utvalgets mandat på ingen måte er til hinder for dette .	Kulturdepartemeanta miehtá ahte sámi kultuvrras galgá leat lunddolaš sadji lávdegotti barggus , ja oaivvilda ahte lávdegotti mandáhtta ii guđe ge ládje hehtte dan .
Leder i utvalget Kulturutredningen 2014 , Anne Enger , har fulgt opp henvendelsen fra Sametingsrådet og ønsker å besøke Sametinget under plenum i november , sammen med deler av utvalgets medlemmer .	Kulturutredning 2014 ( kulturčielggadeapmi ) jođiheaddji Anne Enger , lea čuovvolaš sámediggeráđi reivve ja háliida fitnat Sámedikkis skábmamánus dievasčoahkkima oktavuođas , ovttas muhtun láhtuiguin lávdegottis .
Møte med Márkomeannu	Čoahkkin Márkomeanuin
Sametingsrådet har hatt møte med Márkomeannu 6.7.2011 .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Márkomeanuin 6.7.2011 .
På møtet orienterte Márkomeannu om endringer vedrørende festivalen , og om deres ønske om en egen produsentstilling tilknyttet festivalen .	Čoahkkimis Márkomeannu muitalii mot festivála lea rievdan , ja ahte háliidit sierra produseantavirggi festiválii .
Márkomeannu søkte Sametinget om midler til produsentstilling i juli 2011 .	Márkomeannu ozai Sámedikkis doarjaga produseantavirgái suoidnemánus 2011 .
Sametingsrådet vil gå i dialog med Nordland og Troms fylkeskommuner om en mulig finansiering av en slik stilling .	Sámediggeráđđi áigu gulahallat Nordlándda ja Romssa fylkasuohkaniiguin dakkár virggi vejolaš ruhtadeami ektui .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU )	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL )
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) har i perioden hatt to telefonmøter .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) lea dán áigodagas doallan guokte telefončoahkkima .
SUPUs leder Johan Vasara ble oppnevnt som ny rådgiver for sametingsrådet .	SNPL jođiheaddji Johan Vasara nammaduvvui ođđa ráđđeaddin sámediggeráđđái .
Sametingsrådet har derfor oppnevnt Sigrid Marie Fjellheim Danielsen som ny leder for SUPU for perioden 15.6.11. til 31.12.11 .	Danne lea sámediggeráđđi nammadan Sigrid Marie Fjellheim Danielsen SNPL ođđa jođiheaddjin áigodahkii 15.6.11 31.12.11 .
SUPU holdt 6.6.2011 et innlegg på seminaret ” Urfolk , nasjonale minoriteter og innvandrere i Nord-Norge – identitet og deltakelse .	SNPL doalai 6.6.2011 sáhkavuoru semináras " Álgoálbmot , nationála minoritehtat ja sisafárrejeaddjit Davvi-Norggas - identitehta ja searvan " .
SUPU var medarrangør av " What ' s up North ? ! "	SNPL lei mielde lágideame " What ' s up North ? ! "
I forkant av kommuneog fylkestingsvalget har SUPU på sin blogg og på Facebook oppfordret unge til å benytte seg av stemmeretten .	Ovdalaš suohkan- ja fylkkadiggeválggaid lea SNPL iežas bloggas ja Facebookas ávžžuhan nuoraid geavahit iežaset jienastanvuoigatvuođa .
Nytt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter	Ođđa teáhtervisti Beaivváš Sámi Našunálateáhterii
Sametingsrådet deltok på oppdragsmøte for nytt teaterbygg den 31.5.2011 i Oslo .	Sámediggeráđđi oassálastti ođđa teáhtervistti bargočoahkkimis 31.5.2011 Oslos .
På møtet deltok også Statsbygg , Kulturdepartementet og Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Čoahkkimis ledje Statsbygg , Kulturdepartemeanta ja Beaivváš Sámi Našunálateáhter .
Den 21.6.2011. gjennomførte partene et besøk / befaring ved Nordland Teater i Mo i Rana .	21.6.2011 fitne bealit Nordlándda Teáhteris Mo I Ranas .
Sametingsrådet har i programmeringsfasen , i dialog med Beaivváš , gitt innspill på blant annet målformuleringer for prosjektet .	Sámediggi lea programmerenáigodagas , gulahaladettiin Beaivvážiin , buktán evttohusaid earret eará prošeavtta mihttosátnádeami ektui .
Statsbygg har den 5.9.2011 oversendt partene et høringsforslag til byggeprogram for Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Statsbygg sáddii 5.9.2011 beliide Beaivváš Sámi Našunálateáhtera huksenprográmma gulaskuddanevttohusa .
Styrke og utvikle samarbeidet med aktører som arbeider for samisk kulturutvikling .	Nannet ja ovddidit ovttasbarggu earáiguin mat barget sámi kulturovddidemiin .
Samarbeidsavtale med Samisk kirkeråd	Ovttasbargošiehtadus Sámi girkoráđiin
Sametinget har på et administrativt møte den 31.5.2011 inngått en administrativ samarbeidsavtale med Samisk kirkeråd .	Sámediggi ja Sámi girkoráđđi šiehtadedje hálddahuslaš ovttasbargošiehtadusa 31.5.2011 .
Avtalen omhandler et årlig kontaktmøte på administrativt nivå , hvor formålet er gjensidig orientering om saker av felles interesse , og hvor eventuell gjensidig utveksling av faglig bistand ved behov kan avklares .	Šiehtadusa mielde galgá jahkásaččat dollot gulahallančoahkkin hálddahusdásis , ja ulbmil lea lonohallat dieđuid áššiid birra main goappašagat beroštit , ja gos sáhttá čielggadit dárbbuid mielde fágalaččat veahkehit nubbi nuppi .
Styrke dialogen med samiske idrettslag og organisasjoner for utvikling av motiveringstiltak for samiske idrettstalenter .	Nannet gulahallama sámi valástallanservviiguin ja organisašuvnnaiguin movttiidahttin dihte sámi valáštallantaleanttaid .
Styrke dialogen med samisk ungdom .	Nannet gulahallama sámi nuoraiguin .
Bidra til en styrking av det samiske medietilbudet , som på en god måte ivaretar de sør- , lule- og nordsamiske språkområdene .	Váikkuhit dan sámi mediafálaldaga nannema , mii buori vuogi mielde fuolaha mátta- , julev- ja davvisámegielaid giellaguovlluid .
NuorajTv	NuorajTv
Sametinget har i det halvårige administrative kontaktmøtet med Kulturdepartementet 24.6.11 orientert departementet om prosjektet ” NuorajTv ” .	Sámediggi muitalii jahkebeallásaš gulahallančoahkkimis Kulturdepartemeanttain hálddahusdásis 24.6.11 ” NuorajTv ” prošeavtta birra .
Med bakgrunn i prøveperioden i 2010 , vil NuorajTv fra 2012 prøve å få fullfinansiert drift av prosjektet med midler fra blant annet Sametinget og Kulturdepartementet .	2010 geahččalanáigodaga vuođul , áigu NuorajTV 2012 rájes geahččalit oažžut prošeavtta doibmii ollislaš ruhtadeami earret eará Sámedikkis ja Kulturdepartemeanttas .
Bidra til å sikre bredden i samisk teatervirksomhet .	Váikkuhit sámi teáhterdoaimma viidodaga nannema .
Beaivváš Sámi Našunálateáhters generalforsamling	Beaivváš Sámi Našunálateáhtera váldočoahkkin
Sametinget ved Hans Isak Olsen deltok den 23.05.11. på generalforsamlingen for Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Sámediggi Hans Isak Olsen bokte oassálasttii 23.05.11 Beaivváš Sámi Našunálateáhtera váldočoahkkimis .
Det var første gang Sametinget deltok som aksjeeier etter at Kulturdepartementets aksjeandel ble overført Sametinget .	Sámediggi lea vuohččan searvame dán čoahkkimii oasuseaiggádin , maŋŋel go Kulturdepartemeantta ossosat sirdojuvvo Sámediggái .
Arbeide for å sikre bredden innen samisk idrett .	Bargat sámi valáštallama viidodaga sihkkarastima .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle samisk kunst- og kulturliv .	Árjjalaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte váikkuhit sámi dáidda- ja kultureallima bisuheami ja viidáset ovddideami .
Skape større forpliktelse til felles utvikling av samisk kunst og kulturliv gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene .	Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskasaš ovttasbargošiehtadusaid bokte vel eanet geatnegahttit ovttas ovddidit sámi dáidda- ja kultureallima .
Legge til rette for skaping og formidling av samisk kunst gjennom kunstneravtalen .	Dáiddáršiehtadusa bokte láhčit dili sámi dáidaga dahkamii ja gaskkusteapmái .
Enighet om kunstneravtale for 2012	Ovttamielalašvuohta 2012 dáiddáršiehtadusa birra
Sametingsrådet og Samisk kunstnerråd ble på forhandlingsmøte den 23.8.2011 enige om kunstneravtale for 2012 .	Sámediggeráđđi ja Sámi dáiddárráđđi sohpe šiehtadallančoahkkimis 23.8.2011 dáiddáršiehtadusa 2012 várás .
Kunstneravtalen har en total ramme på kr. 6 295 000 .	Dáiddáršiehtadusa ollislaš rámma lea 6 295 000 ru. .
Dette tilsvarer en økning på til sammen kr. 380 000 i forhold til gjeldende kunstneravtale .	Dat vástida oktiibuot 380 000 ru lassáneami gustovaš dáiddáršiehtadusa ektui .
Følge opp prioriterte tiltak i melding om samisk institusjonsutvikling .	Bargat vuoruhuvvon sámi kulturviesuid huksehemiin sámi ásahusdieđáhusa mielde .
Bidra til at de samiske museene får gode rammevilkår for drift og faglig utvikling .	Váikkuhit ahte sámi museat ožžot buriid rámmaeavttuid doaibmamii ja fágalaš ovddideapmái .
Videreføre arbeidet med å realisere samiske møteplasser og kulturinstitusjoner .	Viidáseappot bargat sámi čoahkkananbáikkiid ja kulturásahusaid realiseremiin .
Møte med samisk hus i Senja	Čoahkkin Sáččá sámi viesuin
Sametingsrådet har hatt møte med Samisk hus i Senja 4.7.2011 .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Sáččá sámi viesuin 4.7.2011 .
På møtet ble det blant annet diskutert Sametingets tilskuddsordninger , med fokus på måloppnåelse og kriteriene for disse .	Čoahkkimis digaštalle earret eará Sámedikki doarjjaortnega , earenoamážit ulbmilolahusaid ja daid eavttuid .
Sametingsrådet innvilget kr 104 000 til Samisk hus i Senja , under forutsetning at kulturhuset kan vise til aktiviteter i henhold til aktivitetsplan .	Sámediggeráđđi juolludii 104 000 ru Sáččá sámi vissui , dainna eavttuin ahte kulturviessu galgá sáhttit čujuhit doaimmaide doaibmaplána mielde .
Sametingsrådet fikk også en omvisning på huset , som har gjennomgått omfattende reparasjoner etter vannskader .	Sámediggeráđđi beasai maiddái oaidnit viesu , maid leat ollu šaddan divvut maŋŋel čáhcevahágiid .
Samiske museer	Sámi museat
Sametingsrådet inviterte de samiske museene til museumsseminar i Alta 16. og 17. juni 2011 .	Sámediggeráđđi bovdii sámi museaid museaseminárii Áltái geassemánu 16. ja 17. b. 2011 .
Tema for seminaret var tilbakeføringen av samiske kulturgjenstander fra Norsk Folkemuseum til de samiske museene , samt behovsanalysen av de samiske museene .	Seminára fáddá lei sámi kulturávdnasiid máhcaheapmi Norgga álbmotmuseas sámi museaide , ja sámi museaid dárbbuid analysa .
Behovsanalysen skal danne grunnlaget for en framtidig samisk museumspolitikk .	Dárbbuid analysa galgá leat vuođđun boahttevaš sámi museapolitihkas .
Det arbeides med en utredning om tilbakeføring fra Norsk folkemuseum , som forventes å være ferdig på nyåret 2012 .	Dál leat bargame čielggademiin máhcaheami birra Norgga álbmotmuseas , mii galggašii gárvánit ođđajagis 2012 .
5 Næring Sterke og levende samfunn med allsidig næringsliv er en sentral forutsetning for å opprettholde bosettingen i samiske områder .	5 Ealáhusat Nana ja ealli servodagat juohkelágan ealáhusaiguin lea deaŧalaš eaktun bisuhit ássama sámi guovlluin .
Det er behov for flere kvinnelige etablerere i samiske områder .	Dárbbašuvvojit eanet nissonolbmot mat vuođđudit ealáhusaid .
Dette vil styrke næringslivet og skape grobunn for et variert næringsliv .	Dat nannešii ealáhuseallima , ja bijašii vuođu máŋggabealat ealáhuseallimii .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 17 av 175	17 siidu 177 siiddus
Sametingsrådet har deltatt på Slow Food Sápmi – konferansen i Jokkmokk , Sverige i juni 2011 .	Sámediggeráđđi lea oassálastán Slow Food Sápmi konferánssas Johkamohkis Ruoŧas geassemánu 2011 .
Sametingsrådet deltok på andre dag av LOs nordområdekonferanse i Bodø den 25.8.2011 .	Sámediggeráđđi oassálasttii nuppi beaivvi LO davviguovlokonferánssas Bådådjos borgemánu 25. b. 2011 .
Her holdt rådet et innlegg om Sametingets syn på næringsutviklingen i nord .	Ráđđi doalai doppe sáhkavuoru Sámedikki oainnu birra ealáhusovdáneamis davvin .
I innlegget sa sametingsrådet at nordområdesatsingen er viktig for Sametinget fordi den direkte berører samene som urfolk .	Sáhkavuorus logai Sámediggeráđđi ahte davviguovloáŋgiruššan lea dehálaš Sámediggái dan sivas og dat čuohcá sápmelaččaide njuolga go leat álgoálbmogat .
Da vil man få utnyttet potensialet som finnes i områdene .	Dalle sáhttá ávkkástallat vejolašvuođain mat gávdnojit guovllus .
Sametingsrådet har satt i gang to kompetansehevingstiltak i samiske områder .	Sámediggeráđđi lea bidjan johtui guokte gelbbolašvuođaloktendoaimma sámi guovlluin .
Andre samling i oppfølging av sørsamiske bedrifter ble holdt den 24. og 25.8.2011 .	Nubbi deaivvadeapmi lullisámi fitnodagaid čuovvoleamis dollojuvvui borgemánu 24. ja 25. b. 2011 .
Ni deltakere deltok på denne samlingen .	Deaivvadeapmái serve ovcci olbmo .
Fiskereguleringer av laks , sjørøye og sjøørret	Luosa , meararávddu ja mearadápmoha guolástusmudden
Sametingsrådet arbeider med fiskereguleringene i elv og sjø for 2012 .	Sámediggeráđđi bargá guolástusmuddemiiguin jogain ja mearas jagi 2012 ovddas .
Arbeidsutvalget som bistår i konsultasjonsprosessen , og der sametingsrådet har oppnevnt to medlemmer , forventes å avlegge sin sluttrapport 15. oktober i år .	Vuordimis geige bargolávdegoddi mii veahkeha konsulterenproseassas , ja masa Sámediggi lea nammadan guokte áirasa , iežas loahpparaportta golggotmánu 15. b. dán jagi .
Arbeidsgruppens mandat følger av rammeavtalen sametingsrådet har fremforhandlet med Miljøverndepartementet .	Bargojoavkku ámmát čuvvojuvvo rámmašiehtadusas maid Sámediggeráđđi lea soahpan Birasgáhttendepartemeanttain .
Interesseorganisasjonene til de direkte berørte parter er representert i utvalget og kan dermed fremme sine interesser gjennom utvalgets arbeid til Sametinget og direktoratet .	Beroštusorganisašuvnnat bealálaččain geaidda ášši guoská , leat mielde lávdegottis ja sáhttet dan sivas ovddidit iežaset beroštumiid lávdegotti barggu bokte Sámediggái ja direktoráhttii .
Gjennom arbeidsutvalget sikres samiske interesser som grunnlag for reguleringene .	Sámi beroštumit sihkkarastojuvvojit bargolávdegotti bokte vuođđun reguleremiidda .
Når arbeidsutvalget har avlagt sin rapport danner denne grunnlaget for videre konsultasjon med direktoratet for naturforvaltning om reguleringene , og rapporten skal også legges ved når fiskereguleringene sendes på høring .	Go bargolávdegoddi lea geigen raportta , de galgá dat leat vuođđun viidáset konsulteremiidda luondduhálddašandirektoráhtain muddemiid birra , ja raportta galgá maid biddjot mielddusin go guolástanmuddemat sáddejuvvojit gulaskuddamii .
Myndigheten til å fastsette fiskeforskrift i elv er overført fra Fylkesmannen i Finnmark til Direktoratet for naturforvaltning .	Váldi mearridit guolástanláhkaásahusa jogaide lea sirdojuvvon Finnmárkku fylkkamánnis luondduhálddašandirektoráhttii .
Sametingsrådet har konsultert direktoratet om retningslinjene som ligger til grunn for fastsetting av nye reguleringer i både elv og sjø .	Sámediggeráđđi lea konsulteren direktoráhta njuolggadusaid birra mat leat vuođđun ođđa njuolggadusaid mearrideapmái sihke jogain ja mearas .
Sametingsrådet har oppnådd å innarbeide rettsgrunnlaget for statens konsultasjonsplikt og vektleggingen av samiske hensyn i direktoratets egne retningslinjer som blir lagt til grunn ved fremtidige reguleringsspørsmål .	Sámediggeráđđi lea olahan oažžut mielde riektevuođu stáhta konsulterengeatnegasvuhtii ja sámi deasttaid deattuheami direktoráhta iežas njuolggadusaide mat biddjojit vuođđun muddengažaldagaide boahtteáiggis .
Forvaltningen av sjøpattedyr	Mearranjiččehasaid hálddašeapmi
I forvaltning av sjøpattedyr ble Sjøpattedyrrådet nedlagt den 31.12.2010 og erstattet med et faglig utvalg .	Mearranjiččehasaid hálddašeamis heaittihuvvui Mearranjiččehasráđđi juovlamánu 31. b. 2010 . Dan sadjái bođii fágalaš lávdegoddi .
Dette førte blant annet til at brukerne ( fiskerne ) mistet sin representasjon og sitt talerør i forvaltningen av sjøpattedyr ( for eksempel kystsel ) .	Dát mielddisbuvttii earret eará ahte geavaheaddjit ( guolásteaddjit ) masse iežaset ovddasteami ja jiena mearranjiččehasaid hálddašeamis ( omd riddonjuorju ) .
Kompensasjonsordningen som tidligere var satt for å stimulere til jakt / felling av kystsel ble også fjernet .	Buhtadanortnet mii ovdal lei ásahuvvon movttiidahttin dihte bivdit riddonjuorjjuid váldojuvvui maid eret .
Dette har resultert i at felling av kystsel nesten helt har stoppet opp .	Dát lea mielddisbuktán ahte riddonjuorjobivdu lea measta áibbas bisánan .
I møte med Fiskeridirektøren i Bergen den 7.6.2011 tok sametingsrådet opp disse problemstillingene .	Sámediggeráđđi válddii bajás dáid váttisvuođaid čoahkkimis Bergenis guolástusdirektevrrain geassemánu 7. b. 2011 .
Fiskeridirektøren noterte seg synspunktene , og vil i løpet av høsten gjennomgå prosessen rundt fastsettelsen av reguleringsopplegget for kystsel , herunder kompensasjonsordningen .	Guolástusdirektevra bijai muitui dáid oainnuid , ja áigu čavčča mielde geahčadit proseassa gos riddonjuorjju muddendoaimma mearrideami , maiddái buhtadanortnega .
Fiskeridirektoratet vil være i kontakt med Sametinget og andre i forbindelse med drøfting av neste års reguleringsopplegg .	Guolástusdirektoráhtta doallá oktavuođa Sámedikkiin ja earáiguin boahtte jagáš muddendoaimma digaštallama oktavuođas .
Verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv	Lotnolasealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid árvoháhkanprográmma
Oppfølgingsarbeidet for kombinasjonsutøvere i Sør- og Midt-Troms er i rute .	Lulli- ja Gaska- Romssa lotnolasealáhusbargiid čuovvolanbargu ovdána .
Første samling skal holdes 4. og 5.10.2011 .	Vuosttaš deaivvadeapmi lágiduvvo golggotmánu 4. ja 5. b. 2011 .
PricewaterhouseCoopers er engasjert til å gjennomføre oppfølgingen .	PricewaterhouseCoopers lea bálkáhuvvon čađahit čuovvolemiid .
Både oppfølgingen i sørsamisk område og i Troms er et ledd i verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Čuovvoleamit sihke lullisámi guovllus ja Romssas leat oassin lotnolasealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid árvoháhkanprográmmas .
Forum for verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv holdt møte den 31.8.2011 .	Lotnolasealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid árvoháhkanprográmma forum doalai čoahkkima borgemánu 31. b. 2011 .
Både representanter fra næringsorganisasjonene og det offentlige deltok , og ga innspill til tiltak for 2012 og 2013 .	Sihke ealáhusorganisašuvnnaid ovddasteaddjit ja almmolaš bálvalusolbmot serve , ja bukte oaiviliid doaibmabijuide jagiide 2012 ja 2013 .
På grunnlag av disse innspillene skal sametingsrådet vedta en ny programbeskrivelse på rådsmøtet i oktober .	Dát oainnut galget leat vuođđun go Sámediggeráđđi mearrida ođđa prográmmabagadusa ráđđečoahkkimis golggotmánu .
Ny oppnevning til regional rovviltnemnd	Ođđa nammadeapmi regionála boraspirelávdegoddái
Sametingets medlem i regional rovviltnemnd 7 Nordland , Anna Sofie Kappfjell , søkt- og fått fritak fra sitt verv i nemnda .	Sámedikki regionála boraspirelávdegoddi 7 Nordlánda miellahttu , Anna Sofie Kappfjell , lea ohcan ja beassan luovos iežas doaimmas lávdegottis .
Sametingsrådet har i møte 30.8.2011 oppnevnt Betty Kappfjell i hennes sted .	Sámediggeráđđi lea čoahkkimis borgemánu 30. b. 2001 nammadan Betty Kappfjell su sadjái .
Forskning på rovvilt og tamrein i Nord-Trøndelag	Dutkan boraspiriin ja boazodoalus Davvi- Trøndelagas
Som tidligere informert om er Miljøverndepartementet og Sametinget i konsultasjoner om rovviltsituasjonen i sørsamiske områder .	Nu go ovdal lea dieđihuvvon , de leat Birasgáhttendepartemeanta ja Sámediggi konsulteren boraspire dili birra lullisámi guovlluin .
I forbindelse med disse konsultasjonene har Sametinget gitt sin tilsutning til å igangsette et forskingsprosjekt på rovvilt og tamrein i Nord-Trøndelag .	Dáid konsultašuvnnaid oktavuođas lea Sámediggi dorjon áigumuša bidjat johtui dutkanprošeavtta boraspiriin ja boazodoalus Davvi- Trøndelagas .
Prosjektet igangsettes høsten 2011 .	Prošeakta álggahuvvo 1022 čavčča .
I konsultasjonene har Sametinget presisert viktigheten av lokal reindriftssamisk inkludering i denne og i lignende forskningsprosjekter .	Konsultašuvnnaid lea Sámediggi deattuhan dehálašvuođa ahte báikkálaš boazosápmelaččat servet dása ja eará dákkár dutkanprošeavttaide .
Avtalepartene ønsket å sette fokus på likestilling , og få oversikt over de tiltak som har til formål å fremme likestilling og kvinnenes situasjon i reindriften .	Soabadallit háliideigga bidjat fokusa dásseárvui , ja oažžut dieđuid doaimmaid birra main ulbmil lea ovddidit dásseárvvu ja nissonolbmuid dili boazodoalus .
Arbeidsgruppen har i denne rapporten også hatt som mandat å kartlegge NRLs , Reindriftsforvaltningens , Sametingets og LMDs bidrag til likestilling i reindriftsnæringen .	Bargojoavkkus lea maid dán raporttas leamaš bargun kártet NBR . , Boazodoallohálddahusa , Sámedikki ja EBD fálaldaga dásseárvui boazodoalus .
Rapporten ble ferdigstilt den 21.10.2010 .	Raportta válbmanii golggotmánu 21. b. 2010 .
Sametingsrådet har avgitt høringsuttalelse til rapportens forslag til tiltak .	Sámediggi lea buktán gulaskuddancealkámuša raportta doaibmaevttohusaide .
Sametingsrådet er fornøyd med at det er satt fokus på kvinnenes vilkår i reindriftsnæringen sett fra et likestillingsperspektiv .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go nissonolbmuid eavttut boazodoalus leat čuvgejuvvon go geahččá dásseárvoperspektiivvas .
Sametingsrådet har med Sametingets handlingsplan for likestilling 2009 – 2013 , signalisert at arbeidet med likestilling og likeverd er høyt prioritert .	Sámediggeráđđi lea Sámedikki dásseárvodoaibmaplánas 2009- 2013 , dovddahan ahte bargu dásseárvvuin ja ovttaárvosašvuođain lea nannosit vuoruhuvvon .
Handlingsplanen fokuserer på tre innsatsområder : Likestilling mellom kjønnene , toleranse for ulike seksuelle legningen og bekjempelse av vold i nære relasjoner .	Doaibmaplánas leat golbma áŋgiruššansuorggi : Dásseárvu sohkabeliid gaskka , gierdevašvuohta seksualálaš sojuid rastá ja veagalváldima lagas olbmuid gaskkas .
Hovedmålet er at likestilling skal implementeres i alle politikkområder i Sametingets arbeid for på denne måten å oppnå et likeverd mellom kjønnene , og oppnå legitimitet i den samiske befolkningen .	Váldoulbmil lea ahte dásseárvu láhččojuvvo sisa buot politihkkasurggiide Sámedikki bargguin dainna ulbmiliin ahte olahit ovttaárvosašvuođa sohkabeliid gaskka , ja olahan dihte dohkkejumi sámi álbmogis .
Derfor er det viktig at samepolitikken angår både kvinner og menn .	Dan sivas lea dehálaš ahte sámepolitihkka guoská sihke nissonolbmuide ja dievdduide .
Sametingsrådet er sterkt involvert i politikk som angår reindriftsnæringen på flere områder .	Sámediggeráđđi lea nannosit leamaš mielde politihkas mii guoská boazodollui máŋgga suorggis .
Rådet ser med bekymring at kvinnedeltakelsen i næringen er synkende , og at kårene for kvinner til å ta del i næringen ikke er optimale .	Ráđđi oaidná váivviin ahte nissonolbmo searvan ealáhusas lea njiedjan , ja eavttut nissonolbmuide beassat searvat ealáhusas váilot .
Derfor har Sametinget hatt et særdeles fokus på likestilling når man har gitt innspill til de årlige reindriftsavtalene .	Dan sivas lea Sámedikkis leamaš erenoamáš fokus dásseárvui go leat buktán cealkámušaid jahkásaš boazodoallošiehtadusaide .
Sametingsrådet er derfor svært glad for at avtalepartene i reindriftsforhandlingene satte ned et arbeidsutvalg som skulle se på situasjonen for kvinnene i næringen .	Sámediggeráđđi lea dan sivas hui ilus go soabadeaddjit šiehtadallamiin vuođđudedje bargolávdegotti mii galgá geahččat nissonolbmuid dili ealáhusas .
Sametingsrådet er også svært positiv til at arbeidsgruppen også har kommet med tiltak for å lette ungdommers deltakelse i reindriftsnæringen .	Sámediggeráđi mielas lea maid buorre go bargojoavku lea ovdanbuktán doaibmabijuid mat sáhttet álkibun dahkat nuoraid searvama boazodoalus .
Legge til rette for entreprenørskap , kompetanseutvikling og innovasjon gjennom samarbeid med Innovasjon Norge og kompetanse- og kunnskapsmiljøer . Sametingsrådet møtte hovedstyret til Innovasjon Norge i Alta den 15.6.2011 .	Láhčit dilálašvuođaid ealáhushutkamii , gealbudeapmái ja innovašuvdnii ovttasbarggu bokte Innovašuvdna Norggain ja gealbo- ja máhttobirrasiiguin Sámediggeráđđi deaivvadii Innovašuvdna Norga váldostivrrain Álttás geassemánu 15. b. 2011 .
Her la rådet frem hovedutfordringer og muligheter for næringslivet i samiske områder og inviterte til enda tettere dialog mellom Sametinget og Innovasjon Norge .	Doppe muitalii ráđđi váldohástalusaid ja vejolašvuođaid birra ealáhusaide sámi guovlluin ja bovdii vel buoret gulahallamii gaskkal Sámedikki ja Innovašuvdna Norga .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 19 av 175	19 siidu 177 siiddus
Drive utadrettet virksomhet med fokus på å få et mer variert næringsliv .	Searvválaš doaimmaid bokte oččodit máŋggalágan ealáhusaid .
Stimulere kvinnelige etablerere og næringsutøvere til å starte og videreutvikle egen virksomhet .	Movttiidahttit nissonolbmuid álggahit ja viidáseappot ovddidit iežaset doaimma .
Stimulere unge etablerere til å starte egen virksomhet .	Movttiidahttit nuorra álggaheddjiid álggahit iežaset doaimma .
Bidra til å utvikle samiske kulturnæringer .	Searvat sámi kulturealáhusaid ovddideapmái .
Bidra til å bevare og utvikle marine næringer , reindrift og jordbruk som viktige kulturbærere og sysselsettere i samiske områder .	Veahkehit bisuhit ja ovddidit mariidnaealáhusaid , boazodoalu ja eanadoalu deaŧalaš kulturguoddin ja bargosadjin sámi guovlluin .
Endring av reindriftsforvaltningen	Boazodoallohálddahusa rievdadeapmi
I arbeidet med Stortingsmeldinga om landbruks- og matpolitikk , har regjeringen lagt opp til at forvaltingsstrukturen for den samiske reindriftsnæringa skal endres .	Stuoradikki dieđáhusa barggus eanandoallo- ja biebmopolitihka birra , lea ráđđehus ovddidan jurdaga ahte hálddašanmálle sámi boazodoalus galgá rievdaduvvot .
Sametinget har behandlet dette som egen sak i plenum i juni 2011 .	Sámediggi meannudii dán sierra áššin dievasčoahkkimis geassemánu 2011 .
Sametingsrådet har fulgt opp plenumsvedtaket i sak 24/11 .	Sámediggeráđđi lea čuovvolan dievasčoahkkinmearrádusa áššis 24/ 11 .
Landbruks- og matdepartementet inviterte til konsultasjoner 22.8.2011 .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta bovdii konsultašuvnnaide borgemánu 22. b. 2011 .
Sametinget ga ved brev av 8.7.2011 tilbakemelding om at Sametinget stilte til konsultasjonsmøte dersom konsultasjonen vil omhandle hvilke framtidige forvaltningsordninger en vurderer innført , og hvilke prosesser en vil gjennomføre i den forbindelse .	Sámediggi vástidii reivve bokte suoidnemánu 8. b. 2011 ahte Sámediggi searvá konsulterenčoahkkimii jus konsultašuvnnaid fáddá lea hálddašanortnegat boahtteáiggis maid áigot rievdadit , ja makkár proseassaid áigot čađahit dán oktavuođas .
I e-post 17.8.2011 holdt Landbruks- og matdepartementet fast ved at møtet vil omfatte det opplegget som er beskrevet i tidligere oversendte brev og konsultasjonsnotat til Sametinget .	E- poastta bokte borgemánu 17. b. 2011 doalahii Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta gitta das ahte čoahkkin čađahuvvo nu go ovdal sáddejuvvon reivves čuožžu ja konsulterennotáhtas Sámediggái .
Siden det ikke forelå grunnlag for reelle konsultasjoner ble ikke møtet avholdt .	Go eai šaddan čielga konsulteremat , de ii dollojuvvon čoahkkin .
Sametingsrådet har tett kontakt med Norske Reindriftsamers Landsforbund ( NRL ) om denne saken , og har avholdt eget møte med NRL 31.8.2011 .	Sámediggeráđđi lea doallan oktavuođa Norgga Boazosápmelaččaid riikkaservviin ( NBR ) dán ášši birra , ja lea čoahkkinastán NBR:in borgemánu 31. b. 2011 .
Sametingspresidenten har skrevet brev ( 1.9.2011 ) til Stortingets parlamentariske ledere og bedt om møte for å utdype sin bekymring om saken , og for å drøfte hvordan en kan oppnå en konstruktiv og konsensusorientert prosess om den framtidige reindriftsforvaltninga .	Sámediggepresideanta lea čállán reivve ( čakčamánu 1. b. 2011 ) Stuoradikki parlamentáralaš jođiheddjiide ja bivdán čoahkkima singuin vai beassá muitalit iežas balu dán áššis , ja čielggadan dihtii movt sáhttá olahit buori ja ovttamielalašguvllot proseassa boazodoallohálddašeapmái boahtteáiggis .
Presidenten har også invitert statsråd Lars Peder Brekk til Sametinget for å drøfte utfordringene i reindrifta , herunder den framtidige offentlige forvaltningen av den .	Presideanta lea maid bovden stáhtaráđi Lars Peder Brekk Sámediggái digaštallat hástalusaid mat leat boazodoalus , ja maiddái boazodoalu almmolaš hálddašeami birra boahtteáiggis .
Leder av NRL Nils Henrik Sara er invitert med på til alle disse møtene .	NBR jođiheaddji Nils Henrik Sara lea bovdejuvvon searvat buot dáidda čoahkkimiidda .
Det er sametingsrådets vurdering at en offentlig reindriftsforvaltning som ikke er i tråd med minstestandardene etter folkeretten , og som ikke har legitimitet i det samiske samfunnet , ikke vil fungere etter sin hensikt .	Sámediggeráđi árvvoštallan lea ahte almmolaš boazodoallohálddašeapmi mii ii čuovo unnimus gáibádusaid álbmotrievtti ektui , ja maid sámi servodat ii leat dohkkehan , ii sáhte doaibmat heivvolaččat .
Forskrifter til reindriftsloven	Boazodoallolága láhkaásahus
Sametinget har vært i konsultasjoner med Landbruks- og matdepartementet om forskrift om avgift ved brudd på bruksregler og forskrift om tvangsmulkt .	Sámedikkis leat leamaš konsulteremat Eanandoallo- ja biebmodepartemeanttain láhkaásahusa birra divvagiin go rihkku geavahannjuolggadusaid ja láhkaásahusa birra bággosáhkuide .
Det er avholdt et konsultasjonsmøte 5.5.2011på administrativt nivå , samt konsultasjoner per e-post .	Hálddahus dásis leat čađahuvvon konsulterenčoahkkimat miessemánu 5. b. 2011 , ja konsulteremat e- poastta bokte .
Sametinget er positiv til at det utarbeides forskrifter om sanksjoner ved brudd på bruksreglene og tvangsmulkt .	Sámedikki mielas lea buorre go hábmejuvvojit láhkaásahusat ráŋggáštemiide go rihkku geavahannjuolggadusaid ja bággosáhkkoheapmái .
I forskriftene må det komme frem henvisninger til forvaltningslovens regler , slik at de enkelte utøvere er klar over sine prosessuelle rettigheter .	Láhkaásahusas fertejit maid boahtit ovdan gos gávdná hálddašanlága njuolggadusaid , vai ovttaskas boazodoalli diehtá iežas proseasalaš vuoigatvuođaid .
Sametinget er positiv til at avgiftskrav ved brudd på bruksreglene rettes mot den enkelte siidaandelsinnehaver ( e ) .	Sámedikki mielas lea buorre divatgáibádusat go rihkku geavahannjuolggadusaid geigejuvvojit ovttaskas siidaossosii ( dda ) .
Det er et viktig prinsipp at sanksjonsbestemmelser og erstatningskrav mot reindriften rettes mot den ansvarlige reineier , og ikke reinbeitedistriktene slik praksisen har vært til nå .	Lea dehálaš prinsihppa ahte ráŋggáštusat ja buhtadusgáibádusat boazodoalu vuostá mannet ovddasvástideaddji boazodoallái , ii ge nu go dássážii lea leamaš , orohagaide .
Sametinget ønsker en nærmere avklaring om hvem / hvilket organ som skal avgjøre om det er grunnlag for å ilegge bot , avgjøre botutmålingen , dokumentasjonskrav , samt avklare og fordele skyld .	Sámediggi dáhttu buoret čielggadeami das mii guoská ahte gii dahje makkár orgána galgá mearridit lea go ágga geiget sáhku , mearridit sáhku sturrodaga , duođaštusgáibádusaid , ja maiddái čielggadit ja juohkit siva .
Sametinget ønsker å vurdere muligheten for bruk av skjønn ved fastsettelse av avgifter i stedet for faste satser , og at det settes et maksimumsbeløp for avgiftene .	Sámediggi dáhttu guorahallat vejolašvuođa geavahit meroštallama go divvagat mearriduvvojit dan sadjái go fásta hattiid , ja maiddái ahte biddjo rádji man bajás divvagat sáhttet mannat .
Sametinget har etterspurt departementets vurderinger mht til klageadgangen , særlig om at både områdestyrene og reindriftstyret kan ilegge avgift .	Sámediggi lea ohcalan departemeantta árvvoštallama das mii guoská váidinvejolašvuođaide , erenoamážit das go sihke guovllustivra ja boazodoallostivra sáhttet bidjat divvagiid .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 20 av 175	20 siidu 177 siiddus
Sametinget har gitt innspill på at det må vurderes å skille mellom " forsettelig " og " uaktsomhet " .	Sámediggi lea buktán cealkámuša dasa ahte ferte earuhit dáhpáhusaid “ mieleavttus ” vai “ várohisvuođas ” geavvan .
Det urimelig at uaktsom handling som gjøres ved et uhell eller grunnet en nødsituasjon , straffes like hardt som en fortsettlig handling .	Lea eahpegovttolaš ahte várohisvuođas dahkku mii dahkko dáhpedorpmis dahje dan sivas go bággehallá , ráŋggáštuvvo lihka garrasit go dahkku maid bargá mieleavttus .
Når det gjelder skyldkrav har departementet innarbeidet at det skal foreligge en vurdering på graden av skyld , og at som hovedregel skal avgift ikke ilegges dersom overtredelsen ikke kan legges vedkommende til last .	Mii guoská gáibádussii geiget siva , lea departemeanta cealkán ahte siva meroštallan guorahallojuvvon , ja ahte dábálaččat ii galgga divat biddjot jus rihkkun ii sáhte biddjot sivalažžii noađđin .
Departementet mener at skjønnsmessig fastsettelse av avgift i kombinasjon med et maksimumsbeløp verken er hensiktsmessig eller enkel å få til .	Departemeanta oaivvilda ahte divvagiid bidjat muttolaččat seammás go bidjá ráji man bajás divat galgá biddjot , ii leat ulbmillaš ja maiddái váttis čađahit .
Departementet har imidlertid lagt inn en setning om at avgift kan frafalle ser som sterke grunner taler for det .	Departemeanta lea baicca lasihan cealkaga mas čuožžu ahte divat sáhttá sihkkojuvvot jus dasa leat buorit ákkat .
Hensikten med en slik bestemmelse er å fange opp situasjoner hvor resultatet fremstår som urimelig for den enkelte .	Ulbmil dákkár mearrádusain lea ahte fuobmát diliid goas boađus šaddá eahpegovttolažžan ovttaskas olbmui .
Utmåling av avgift kan fastsettes skjønnsmessig også for brudd på regler om beitebruk og reintall dersom særlige grunner taler for det .	Divvaga mihtideami sáhttá bidjat muttolaččat maiddái guođoheami ja boazologu njuolggadusaid rihkkumis jus dása gávdnojit erenoamáš ákkat .
Når det gjelder klage , sier departementet at reindriftsstyret er klageorgan for områdestyrenes vedtak , og at departementet er klageorgan for reindriftsstyrets vedtak .	Mii guoská váidimii , de lohká departemeanta ahte boazodoallostivra lea váiddaorgána guovllustivrra mearrádusaide , ja departemeanta lea váiddaorgána boazodoallostivrra mearrádusaide .
Dette klargjøres i forskriften .	Dát boahtá ovdan láhkaásahusas .
Sametingsrådet fant at departementet har innarbeidet Sametingets synspunkter i forskriften og gav i brev av 7.6.2011 sin tilslutning til denne .	Sámediggeráđđi lea bidjan merkii ahte departemeanta lea váldán vuhtii Sámedikki oainnuid ja ožžon daid mielde láhkaásahussii ja attii dan sivas iežas doarjaga reivve bokte geassemánu 7. b. 2011 .
Med hensyn til prosessen med endring av reindriftsforvaltningen har sametingsrådet presisert at det kan virke uhensiktsmessig å iverksette et nytt sanksjonsregelverk til reindriftsloven .	Sámediggeráđđi lea deattuhan ahte ii soaitte ulbmillaš bidjat johtui ođđa ráŋggáštannjuolggadusaid boazodoalloláhkii gáhtten dihte boazodoallohálddahusa nuppástuhttima proseassa .
Dette så lenge det er stor usikkerhet omkring spørsmålet om hvordan reindriftsforvaltningen blir i fremtiden .	Dát guoská nu guhká go lea stuora eahpesihkarvuohta das mii guoská movt boazodoallohálddašeapmi šaddá boahtteáiggis .
Spørsmålet om forvaltningsnivåer og oppgaver griper inn i forskriftens innhold og håndhevelsen av regelverket .	Hálddašandási ja doaimmaheami gažaldat guoská láhkaásahusa sisdollui ja maiddái njuolggadusaid áimmahuššamii .
Dermed kan det skapes enda mer usikkerhet om hvem som skal håndheve dette nye forskriftsverket og hvor lenge .	Dan sivas sáhttá badjánit vel eanet eahpesihkarvuohta das mii guoská dasa ahte gii galgá áimmahuššat láhkaásahusa ja man guhká .
Dette er noe som gir liten forutberegnelighet og skaper usikkerhet for reindriftsutøverne .	Dát lea juoga mii mielddisbuktá eahpesihkarvuođa boazodoliide seammás go unnu ovdalgihtii meroštallan doaimmaheamis .
Når Sametinget likevel har valgt å gi tilslutning til dette forskriftsverket , er det på bakgrunn av at vi anser det som viktig å få på plass et regelverk som kan anvendes ved brudd på bruksreglene .	Sivvan go Sámediggi goitge lea válljen miehtat dán láhkaásahusbargui , lea dan sivas go mii oaidnit ahte lea dehálaš oažžut áigái njuolggadusaid maid sáhttá geavahit go geavahannjuolggadusat rihkkojuvvojit .
Det er av viktighet for næringen selv og for omverdenen .	Dát lea dehálaš sihke alcces ealáhussii ja olggobeale máilbmái .
Det er særlig viktig for å sikre reindriftsorganenes egen medvirkning til håndhevelsen av dette regelverket .	Lea erenoamáš dehálaš sihkkarastit boazodoalloorgánaide áimmahuššat dáid njuolggadusaid .
Endring av ordningen for utenlands bearbeiding av landbruksvarer – Sametingets høringsuttalelse	Rievdadit ortnega mii guoská eanandoallobuktagiid muohkadeapmái o lgoriikkas – Sámedikki gulaskuddancealkámuš
Sametinget har i brev av 18.8.2011 stilt seg positiv til Landbruks- og matdepartementets forslag om å endre ordningen for utenlands bearbeiding av landbruksvarer .	Sámedikki lea reivves borgemánu 18. b. 2011 čájehan buorremielalašvuođa Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta árvalussii rievdadit ortnega mii guoská eanandoallobuktagiid muohkadeapmái olgoriikkas .
Endringsforslaget vil utvide slakterikapasiteten i Finnmark i slaktesesongen og vil muliggjøre levering av levende rein til slakterier i Finland .	Rievdadusárvalus buorida njuovvanvejolašvuođaid Finnmárkkus njuovvanáigodagas ja mielddisbuktá vejolašvuođa doalvut ealli bohccuid Suoma bealde njuovahagaide .
De siste årene har slaktesituasjonen for reinkjøtt vært tilnærmet prekær i Finnmark .	Maŋimus jagiid lea njuovvandilli leamaš hui váttis Finnmárkkus .
Hovedutfordringene har vært at slakteriene ikke får avsetning av reinkjøttet de har på lagrene .	Váldohástalusat leat leamaš go njuovahagat eai jođit biergguid mat sis leat vuorkkáin .
Reineiere får ikke levert ønsket mengde produksjonsdyr til slakteriene .	Boazodoallit eai beasa njuovvat nu olu go háliidivčče .
Av hensyn til den økonomiske situasjonen for mange reindriftsfamilier , og at reintallet i mange områder i Finnmark er for stort i forhold til arealgrunnlaget , er det viktig å igangsette tiltak som legger til rette for slakting i reindriftsnæringa .	Lea dehálaš háhkat bijuid mat buktet vejolašvuođa boazodollui beassat njuovvat , vai ii dagat oallut boazodoallobearrašiid ekonomalaš dili ovdii ja maiddái boazologu dihtii mii máŋgga guovllus Finnmárkkus lea beare allat areálaid ektui .
I høringsuttalelsen forutsetter Sametinget at endringen ikke påvirker rapportering av slaktet rein og tilskuddsordningene knyttet til dette .	Vaikko johtu ja márkan ii leat vel áibbas dohkálaš , de lea riekta vuoruhit doaibmabijuid mat sihkkarastet ahte sáhttá njuovvat .
Videre forutsetter Sametinget noen i evalueringen av ordningen får noen forhold særlig oppmerksomhet .	Gulaskuddancealkámušas bidjá Sámediggi eaktun ahte rievdadusat eai dagat raporterema ovdii njuvvon bohccuin ja doarjjaortnega ovdii mat dáisa leat čadnon .
Den nye ordningen bør ikke utkonkurrere slakteribedrifter på norsk side .	Viidáset bidjá Sámediggi eaktun ahte Muhtin oasit evalueremis ožžot eanet beroštumi .
Slakteriutgiftene i Finland kan være rimeligere enn i Norge .	Ođđa ortnet ii galgga leat gilvaleaddjin norgga bealde njuovahagaide .
Dette kan igjen prise ut norske bedrifter .	Njuovvangolut sáhttet leat unnibut go Norggas .
Evalueringen bør også se på hvordan den nye ordningen påvirker kjøttprisen i Norge .	Evalueremis galgá maid boahtit ovdan movt dát ođđa ortnet váikkuha biergohaddái Norggas .
Det er uheldig dersom den fører til sterkt redusert kilopris .	Ii leat buorre jus dát mielddisbuktá ahte kilohaddi njiedjá ollu .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 21 av 175	21 siidu 177 siiddus
Finansieringsordninger i jordbruket	Ruhtadanortnegat eanandoalus
Sametingsrådet registrerer at det er store utfordringer med å få finansiert nye driftsbygninger i jordbruket .	Sámediggeráđđi lea bidjan merkii ahte leat stuora hástalusat nagodit ruhtadit ođđa doaibmavisttiid eanandoalus .
Finansieringsordningene dekker ikke de merkostnadene som er i Troms og Finnmark i forhold til sørlige deler av landet .	Ruhtadanortnegat eai govčča buot liigegoluid mat gávdnojit Finnmárkkus ja Romssas norgga lulliguovlluid ektui .
Rådet har prioritert finansiering av flere store bygg , men utfordringen ligger i å få restfinansiering på plass i flere av disse byggesakene .	Ráđđi lea vuoruhan ruhtadit máŋga stuorát visttii , muhto hástalussan lea leamaš gávdnat ruhtadeami eará sajis máŋgga huksenáššis .
For rådet er det viktig å ha tidsmessige driftsbygg som unge vil drive .	Ráđđái lea dehálaš ahte gávdnojit dán áigásaš visttit gos nuorat olbmot áigot doaimmahit .
Rådet har som mål å opprettholde jordbruket i samiske områder .	Ráđis lea mihttu bisuhit eanandoalu sámi guovlluin .
Bidra til å utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer .	Veahkehit ovddidit ealáhuslaš duoji mas lea gánnáhahttivuohta ja mii vuovdá iešráhkaduvvon gálvvuid .
Ny duodjiavtale	Ođđa duodješiehtadus
Forhandlingene om ny duodjiavtale startet 16.8.2011 .	Gáibádus organisašuvnnain lei 14,4 miljovnna ruvnno .
Kravet fra organisasjonene var på 14,4 millioner kroner .	Sámedikki vuosttaš fálaldat lei 9,4 miljovnna ruvnno .
Sametingets første tilbud var på kr 9,4 millioner kroner .	Šiehtadallamat galget loahpahuvvon ovdal golggotmánu 1. b. 2011 .
Forhandlingene skal være avsluttet innen 1.10.2011 .	Šiehtadus galgá meannuduvvot dievasčoahkkimis skábmamánus .
En avtale skal behandles som sak i novemberplenumet .	Duoji ekonomalaš lávdegottis leat leamaš 2 čoahkkima dán áigodagas .
Økonomisk utvalg i duodji har holdt to møter i perioden .	Lávdegoddi dáhttu vuđolit ja buoret raporterema duojáriin .
Bidra til å opprettholde og utvikle en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift og utmarksnæring .	Veahkehit bisuhit ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat ceavzilis boazodoalu ja meahcásteami .
Bidra til at det opprettes gode ordninger for generasjonsoverganger i primærnæringene .	Váikkuhit dan ahte ásahuvvojit buorit buolvamolsunortnegat vuođđoealáhusain .
6 Arealer , miljø- og kulturvern Arealer og ressurser gir grunnlag for bosetting og næringsutøvelse , og er en betingelse for å utvikle samisk kultur , næringer og samfunnsliv .	6 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Areálat ja resurssat leat vuođđun ássamii ja ealáhusbargui , ja leat eaktun sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima ovddideapmái .
Samisk natur- og kulturarv , herunder blant annet tradisjoner , kulturminner , stedsnavn og kunnskaper om bærekraftig bruk , er viktig å ta vare på for fremtidige generasjoner .	Sámi luonddu- ja kulturárbbi , mas mielde maiddái earret eará árbevierut , kulturmuittut , báikenamat ja máhtolašvuohta ceavzilis geavaheami birra , lea deaŧalaš suodjalit boahttevaš buolvvaide .
Kulturminnene viser arealenes og naturens betydning over tid for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	Kulturmuittut čájehit makkár mearkkašupmi areálain ja luonddus áiggi mielde lea leamaš ekonomalaš , sosiála ja oskkodat diliide .
Vern av det samiske kulturlandskapet er derfor et bidrag til å vedlikeholde samenes relasjoner til forfedrenes landskap .	Danne lea sámi kultureanadaga suodjaleapmi deaŧalaš maiddái sámi oktavuođaid bajásdoallamii máttuid eanadahkii .
Samene og andre urfolk har en nær avhengighet og tilknytning til naturen , og er derfor mer sårbare og påvirkes sterkere av klimaendringer enn andre .	Sámit ja eará álgoálbmogat leat lávga sorjavaččat luonddus ja lea dasa oktavuohta , ja danne sii leat rašibut dálkkádatrievdamiidda ja dat čuhcet sidjiide garraseappot go earáide .
Hovedmål Bærekraftig utnytting av arealer og ressurser i samiske områder med grunnlag i samisk historie og samiske verdier .	Váldomihttomearri Areálaiguin ja resurssaiguin ceavzilis ávkkástallan sámi guovlluin sámi historjjá ja sámi árvvuid vuođul .
Delmål Samiske kulturminner brukes som dokumentasjon for samisk tilstedeværelse .	Oassemihttomearit Sámi kulturmuittut geavahuvvojit sámi ássama duođašteapmái .
I samiske områder vektlegges et bærekraftig og langsiktig perspektiv i all disponering av arealer og ressurser .	Sámi guovlluin deattuhuvvo ceavzilis ja guhkes áiggi perspektiiva buot areála- ja resursaávkkástallamiin .
Samiske rettigheter ivaretas i bevaring og bruk av arealer i samiske områder .	Sámiid vuoigatvuođat gozihuvvojit areálaid suodjaleamis ja geavaheamis sámi guovlluin .
Strategi Skape gode rammevilkår for samisk areal- , miljø- og kulturvern gjennom dialog og samarbeid med sentrale , regionale og lokale myndigheter samt andre relevante aktører .	Strategiijat Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi areála- , biras- ja kultursuodjaleapmái gulahallama ja ovttasbarggu bokte guovddáš , guovlulaš ja báikkálaš eiseválddiiguin , ja eará relevánta aktevrraiguin .
Reguleringsplan for gruvevirksomhet i Kvalsund komm une	22 siidu 177 siiddus Ruvkedoaimma muddenplána Fálesnuori suohkanis
Kvalsund kommune sendte 01.07.11 på høring konsekvensutredning og forslag til reguleringsplan for gruvevirksomhet .	Fálesnuori suohkan sáddii 01.07.11 ruvkedoaimma váikkuhusčielggadusa ja muddenplánaevttohusa gulaskuddamii .
Sametinget avga sin uttalelse 13.09.11 .	Sámediggi attii cealkámušas 13.09.11 .
Sametinget har reist innsigelse til planen fordi den ikke er avklart i forhold til freda samiske kulturminner .	Sámediggi lea vuosttaldan plána go dat ii leat čielggas ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittuid ektui .
Videre er det reist innsigelse grunnet de samlede negative virkningene for reindrifta , herunder sannsynlighet for stenging av flyttlei .	Viidáseappot lea vuosttalduvvon ollislaš negatiiva váikkuhusaid geažil boazodollui , dás maiddái dat ahte johtolagat sáhttet giddejuvvot .
Sametinget skal etter intensjonsavtalen med Nussir ASA forhandle om søknad om driftskonsesjon etter mineralloven .	Sámediggi galgá intenšuvdnašiehtadusa vuođul Nussir ASA:in šiehtadit doaibmakonsešuvdnaohcama minerálalága vuođul .
Innsigelsen er reist i forståelse med Nussir ASA om at denne vil inngå i de planlagte	Vuosttaldeapmi lea ovddiduvvon Nussir ASA mieđihemiin ahte dat galgá leat oassi plánejuvvon šiehtadallamiin .
Forhandlingene vil vise om innsigelsen til reguleringsplanen kan trekkes .	Šiehtadallamat galget čájehit galgá go vuosttaldeapmi muddenplánii gessojuvvot ruovttoluotta .
Forhandlingene er planlagt gjennomført høsten 2011 .	Áigumuš lea čađahit šiehtadallamiid 2011 čavčča .
Konsultasjon med Olje- og energidepartementet om kraftutbygging av Elgåa , Nærøy kommune	Konsultašuvdna Oljo- ja energiijadepartemeanttain Elgåa fápmohuksema birra , Nærøy suohkanis
Det har vært avholdt et konsultasjonsmøte 15.8.11 med Olje- og energidepartementet om kraftutbygging av Elgåa og regulering av Elgåvatnet og Langvatnet .	Konsultašuvdnačoahkkin dollojuvvui 15.8.11 Oljo- ja energiijadepartemeanttain Elgåa fápmohuksema birra ja Elgåvatnet ja Langvatnet muddemiid birra .
Tiltaket vil kunne stenge og forstyrre flytte- og trekkveier for reindrifta .	Doaibmabidju sáhttá giddet ja muosehuhttit boazodoalu johtolagaid .
Vestre Namdal reinbeitedistrikt konsulteres også i saken .	Vestre Namdal orohat konsulterejuvvo maiddái áššis .
Sametingsrådet har hatt god dialog med Vestre Namdal reinbeitedistrikt , som har gitt gode og konstruktive forslag til justeringer og avbøtende tiltak .	Sámediggeráđis lea leamaš buorre gulahallan Vestre Namdal orohagain , mii lea ovddidan buriid ja konstruktiiva evttohusaid muddemiidda ja váidudeaddji doaibmabijuide .
Sametingsrådet har tro på at en kan komme til en løsning som ikke svekker driftssituasjonen for reindrifta i området .	Sámediggeráđis lea jáhku dasa ahte sáhttá juksat buori čovdosa mii ii hedjonahte guovllu boazodoalu doaibmandili .
Vårjakt på ender	Giđđalodden
Ny forskrift om kvoteregulert vårjakt på ender i Kautokeino ble endret den 11.5.2011 , og forsøksordningen gjelder til og med 2012 .	Ođđa láhkaásahus earremuddejuvvon giđđaloddema birra Guovdageainnus rievdaduvvui 11.5.2011 , ja geahččalanortnet gusto 2012 rádjai .
Innspillet er basert på skriftlig dokumentasjon om temaet , oversendt fra Kautokeino kommune den 4.7.2011 , herunder utredningen fra 1985 : ” Vårjakt på ender i Kautokeino / Guovdageaidnu ” .	Árvalusa vuođđu lea čálalaš duođaštus fáttás , ja árvalus lea sáddejuvvon Guovdageainnu suohkanis 4.7.2011 , dás maiddá 1985-mannosaš čielggadus giđđaloddema birra Guovdageainnus .
Denne utredningen ble utarbeidet av et utvalg nedsatt av Direktoratet for vilt og ferskvannsfisk .	Dán čielggadusa čálii lávdegoddi maid Fuođđo- ja sáivaguolástusdirektoráhta lei nammadan .
Sametingsrådet foreslår i sitt innspill at vårjakt på ender gjøres til en permanent ordning i samsvar med naturmangfoldloven , slik at naturens produktivitet og artsrikdom bevares .	Sámediggeráđđi evttoha árvalusastis ahte giđđalodden galgá šaddat bistevaš ortnegin luonddušláddjivuođalága vuođul , nu ahte luonddu buvttadanmunni ja nálleriggodat fuolahuvvo .
Sametingsrådet foreslår at de jaktbare andeartene er de samme som det er ordinær jakttid på ( høstbare arter ) i Finnmark fylke , og at jaktområdet utvides til å gjelde i hele Kautokeino kommune , samt at jakttiden utvides til 20 dager innenfor tidsrommet 1. mai – 10. juni .	Sámediggeráđđi evttoha ahte dat čáhcelottit maid beassá báhčit , leat dat seammá go dat maid beassá báhčit dábálaš bivdoáiggis Finnmárkku fylkkas , ja ahte bivdoguovlu viiddiduvvo gustot olles Guovdageainnu suohkanii , ja ahte bivdoáigi viiddiduvvo 20 beaivái áigodagas miessemánu 1. b. – geassemánu 10. b. .
Dette vil sikre tilstrekkelig fleksibilitet med hensyn til når og hvor det jaktes . .	Dát sihkkarastá doarvái fleksibilitehta dan dáfus goas ja gos beassá bivdit .
Sametingsrådet foreslår at det blir tillatt å felle inntil 600 hannfugl pr. år .	Sámediggeráđđi evttoha ahte šaddá lohpi báhčit gitta 600 varris lotti juohke jagi .
Dette sammenfaller med anbefalinger som fremkommer i utredningen fra 1985 .	Dát čuovvu daid rávvagiid mat bohtet ovdan 1985 čielggadusas .
Verneområder	Suodjalanguovllut
Rådsmedlem Vibeke Larsen holdt tale under åpningen av Rohkunborri nasjonalpark - Rohkunbori álbmotmeahcci den 20.8.2011 .	Ráđđelahttu Vibeke Larsen doalai sártni Rohkunbori álbmotmeahci rahpama oktavuođas 20.8.2011 .
Det ble poengtert at grunnlaget for et godt sammensatt og fungerende forvaltningsstyre bør være lagt .	Aiddostahttojuvvui ahte bures ovttastuvvon ja doaibmi hálddašanstivrra vuođđu berre leat biddjojuvvon .
I brev av 1.7.2011 sier miljøvernminister Erik Solheim at det vil bli nye runder om oppnevnelsen av nasjonalparkstyret i starten av oktober .	1.7.2011 beaiváduvvon reivves dadjá birasgáhttenministtar Erik Solheim ahte golggotmánu álgogeahčen šaddet ođđa ságastallamat álbmotmeahccestivrra nammadeami birra .
Det legges opp til konsultasjoner mellom Sametingsrådet og Direktoratet for naturforvaltning før forvaltningsplanene godkjennes .	Áigumuš lea čađahit konsultašuvnnaid gaskal Sámediggeráđi ja Luondduhálddašandirektoráhta ovdalgo hálddašanplánat dohkkehuvvojit .
Møte med Ávjovárri urfolksregion	Čoahkkin Ávjovárri álgoálbmotguovlluin
Sametingsrådet har hatt et møte Ávjovárri urfolksregion , som hadde anmodet om møte før de dro til Oslo for å møte miljøvernminister Erik Solheim .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Ávjovári álgoálbmotregiovnnain , mii lei bivdán čoahkkima dollojuvvot ovdalgo sii vulge Osloi čoahkkimii birasgáhttenministariin Erik Solheimain .
På møtet ble verneforslag i regionens område diskutert .	Čoahkkimis digaštallojuvvui guovllu suodjalanevttohus .
Forslagene som ble omhandlet var utvidelse av øvre Anárjohka nasjonalpark , vern av Goahteluoppal , samt vern av våtmark i Finnmark .	23 siidu 177 siiddus álbmotmeahci viiddideapmi , Goahteluobbala suodjaleapmi , ja nješšiid suodjaleapmi Finnmárkkus .
På møtet presenterte og diskuterte urfolksregionen og Sametinget sine syn på saken .	Čoahkkimis bidje álgoálbmotguovlu ja Sámediggi ovdan ja digaštalle iežaset oainnuid áššái .
Gjenbegravelse i Skoltebyen	Ođđasis hávdádeapmi Nuortalaš siiddas
Sametingets administrasjon deltar i en arbeidsgruppe oppnevnt av Universitetet i Oslo for å forberede gjenbegravelse av 94 individer fra gravplassen i Skoltebyen .	Sámedikki hálddahus lea mielde bargojoavkkus maid Oslo universitehta lea nammadan dan várás ahte ráhkkanit ođđasis hávdádit 94 indiviidda Nuortalaš siidda hávdesajis .
Saken er kommet opp etter initiativ fra Den ortodokse kirke i Norge .	Ortodoksa girku Norggas lea ovddidan ášši .
Kirka og lokale representanter deltar også i gruppa .	Girku ja báikkálaš ovddasteaddjit leat maid mielde joavkkus .
Side 23 av 175 den 25.9.2011 .	Ođđasis hávdádeapmi dáhpáhuvvá 25.9.2011 .
Sametingspresidenten er en av talerne .	Sámediggepresideanta lea okta dain geain lea sáhkavuorru .
Sametingsrådet har bevilget midler til arrangementet i forbindelse med gjenbegravelsen .	Sámediggeráđđi lea juolludan ruđaid lágideapmái ođđasis hávdádeami oktavuođas .
Ceavccageađgi / Mortensnes på verdensarvlista	Ceavccageađgi máilmmiárbelisttas
Sametingsrådet har satt ned en arbeidsgruppe som skal arbeide for å fremme Ceavccageađgi / Mortensnes for verdensarvlista .	Sámediggeráđđi lea nammadan bargojoavkku mii galgá bargat dainna ulbmiliin ahte Ceavccageađgi boahtá máilmmiárbelistii .
Eksterne medlemmer i gruppa er : - professor Bjørnar Olsen , Universitetet i Tromsø , - direktør Øystein Ballari , Bioforsk Nord og - dr. i religionsvitenskap og småbruker i Nesseby , Jorunn Jernsletten , Nesseby Amund H. Steinbakken , som er prosjektansatt i Nesseby kommune / Varanger Samiske Museum på midler fra Miljøverndepartementet for utvikling og formidling av Ceavccageađgi , / Mortensnes er gruppens sekretær .	Olggobealde lahtut joavkkus leat : - professor Bjørnar Olsen , Romssa universitehta , - direktevra Øystein Ballari , Bioforsk Nord ja - dr. religiovdnadiehtagis ja smávvadálolaš Unjárggas , Jorunn Jernsletten , Unjárga Amund H. Steinbakken , gii lea prošeaktabargi Unjárgga gielddas / Várjjat Sámi Museas virggis maid Birasgáhttendepartemeanta lea ruhtadan Ceavccageađggi ovddideapmái ja gaskkusteapmái , lea joavkku čállin .
To ansatte hos Riksantikvaren deltar som observatører .	Guokte Riikkaantikvára bargi leat mielde dárkojeaddjin .
Arbeidsgruppens mandat er å utvikle strategi og argumentasjon , å utforme informasjons- og promoteringstiltak og å skissere en videre utvikling av området .	Bargojoavkku mandáhta lea ovddidit strategiija ja ákkasteami , hábmet diehtojuohkin- ja promoterendoaibmabijuid ja evttohit mo guovllu galgá viidáseappot ovddidit .
Gruppen skal videre skape linker / synergieffekter mellom verdensarvarbeidet og arbeidet med den nye nasjonalparken på Varangerhalvøya , herunder å vurdere om / hvordan fangstminnene på Varangerhalvøya kan inngå i verdensarvarbeidet .	Viidáseappot galgá joavku ráhkadit čatnasemiid gaskal máilmmiárbebarggu ja barggu Várnjárgga ođđa álbmotmehciin ja oažžut ávkki dán ovttasbarggus , dás maiddái árvvoštallat sáhttet go / mo sáhttet bivdomuittut Várnjárggas leat mielde máilmmiárbebarggus .
Arbeidsgruppa har gjennomført 2 møter , et av dem med befaring i aktuelle områder .	Bargojoavkkus leat leamaš 2 čoahkkima , nuppi čoahkkima oktavuođas čađahuvvui báikediđoštallan guoskevaš guovlluin .
Forprosjekt kunnskapsstiftelse for ivaretakelse av samiske arealinteresser og land- og ressursrettigheter	Ovdaprošeakta máhttoásaheapmi sámi areálaberoštusaid ja eana - ja resursavuoigatvuođaid fuolaheami várás
Sametingsrådet har bevilget kr 400.000 til Norske Reindriftsamers Landsforbund i samarbeid med Svenska Samernas Riksförbund til et forprosjekt som skal lage en gjennomføringsplan for en felles ideell norsksvensk stiftelse .	Sámediggeráđđi lea juolludan 400.000 ru Norgga Boazosápmelaččat Riikkasearvái ovttasbarggus Ruoŧa sámiid riikkaservviin ( Svenska Samernas Riksförbund ) ovdaprošektii mii galgá ráhkadit oktasaš idealisttalaš norgga-ruoŧa ásahusa čađahanplána .
Formålet er at stiftelsen skal bidra til kompetansehevende innsats for tradisjonelle samiske næringer og samiske land- og ressursrettigheter .	Ásahusa ulbmil lea áŋgiruššat gealbudemiin árbevirolaš sámi ealáhusaid ja sámi eana- ja resursavuoigatvuođaid várás .
Stiftelsen skal rette sitt arbeid mot arealinngrep og endret utmarksbruk som påvirker bruksområder og naturressurser .	Ásahus galgá bargat dakkár areálasisabahkkemiiguin ja rievdaduvvon meahccegeavahemiiguin , mat čuhcet geavahansurggiide ja luondduriggodagaide .
Den skal og kunne drive med dokumentasjonsarbeid og arbeid for økt forståelse i samfunnet om grunnlaget for bærekraftige samiske samfunn .	Dat galgá maiddái sáhttit bargat dokumeanttaiguin ja buoridit servodaga áddejumi das mii lea vuođđun ceavzilis sámi servodagaide .
Forprosjektet skal utrede og foreslå organisering , formulere formål og vedtekter , kartlegge kompetansebehov og ressurspersoner , og kartlegge budsjettbehov og finansieringsformer .	Ovdaprošeakta galgá čielggadit ja evttohit organiserema , hábmet ulbmiliid ja njuolggadusaid , kártet gelbbolašvuođadárbbu ja resursaolbmuid , ja kártet bušeahttadárbbu ja ruhtadanvugiid .
Forprosjektet skal være i en aktiv dialog med Sametinget i utarbeidelsen av gjennomføringsplanen	Ovdaprošeavttas galgá leat árjjalaš gulahallan Sámedikkiin go ráhkada čađahanplána .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke kunnskapen om samisk tradisjon og historie samt grunnlaget for bevaring og vern av samiske kulturminner .	Árjjalaš váikkuhangaskaoapmegeavaheami bokte nannet máhtolašvuođa sámi árbedieđuin ja historjjás , ja dasto sámi kulturmuittuid suodjalan- ja gáhttenvuđđosa .
Forvalte samiske kulturminner på bakgrunn av egen historie og egne verdier .	Hálddašit sámi kulturmuittuid iežas historjjá ja árvvuid vuođul .
Dokumentere og formidle kunnskap om samiske kulturminner og kulturmiljø .	Duođaštit ja gaskkustit máhtolašvuođa sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa birra .
Ivareta kjønnsperspektivet i forbindelse med dokumentasjon og registrering av samiske kulturminner .	Gozihit sohkabealperspektiivva sámi kulturmuittuid duođašteami ja registrerema oktavuođas .
Følge opp arbeidet med kartlegging og forvaltning av tradisjonell kunnskap , herunder dokumentasjon og synliggjøring av samisk tradisjonell kunnskap i forbindelse med registreringsog restaureringsprosjekter .	Čuovvolit barggu árbedieđuid kártemiin ja hálddašemiin , maiddái duođaštit ja oainnusmahttit sámi árbedieđuid registreren- ja ođastusprošeavttaid oktavuođas .
Utvikle positive klimatiltak og tilpasningsstrategier som integrerer samenes tradisjonelle kunnskaper i beslutninger knyttet til klimapolitikken .	Ovddidit positiivvalaš dálkkádatdoaibmabijuid ja heivehanstrategiijaid maidda sámiid árbedieđut searvvahuvvojit , dain mearrádusain mat čatnasit dálkkádatpolitihkkii .
Klimapolitikk	Dálkkádatpolitihkka
Sametingsrådet har vært i kontakt med Norges nye forhandlingsleder for klimaforhandlingene , Henrik Harboe .	Sámediggeráđis lea leamaš oktavuohta Norgga ođđa dálkkádatšiehtadallanjođiheddjiin , Henrik Harboe .
Miljøverndepartementet forsikret Sametinget om full informasjon og involvering i prosessen frem mot klimatoppmøtet , COP 17 , i Durban i Sør-Afrika i begynnelsen av desember 2011 .	Birasgáhttendepartemeanta dáhkidii Sámediggái dievaslaš dieđuid proseassas ja oassálastima prosessii ovdal dálkkádatnjunuščoahkkima , COP 17 , Durbanas Lulli-Afrihkás álgogeahčen juovlamánu 2011 .
Integrere kjønnsperspektivet i Sametingets miljø- og arealpolitikk .	Searvvahit sohkabealperspektiivva Sámedikki biras- ja areálapolitihkas .
7 Helse , sosial og omsorg Sametingets helse- og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig .	7 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka vuođđuduvvo dásseárvosaš dearvvašvuođa ja sosiálabálvalusaide sámi álbmoga várás seamma dásis go muđui álbmogis leat .
Grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur på alle nivåer .	Vuođđun dásseárvosaš mihttomeari sihkkarastimii lea máhtolašvuohta máŋggakultuvrralaš áddejumi birra ja sámi gielas ja kultuvrras buot dásiin ja gelbbolašvuohta dain .
Hovedmål En likeverdig helse- , sosial- og omsorgstjeneste til det samiske folk som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Váldomihttomearri Dásseárvosaš dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalusat sámi álbmogii mat váldet vuolggasaji sámi gielas ja kultuvrras .
Delmål En styrket helse- , sosial- og omsorgstjeneste tilpasset den samiske befolkningens behov .	Oassemihttomearri Nannejuvvon dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalus mii lea heivehuvvon sámi álbmoga dárbbuide .
Helse- , sosial- og omsorgspersonell over hele landet gis opplæring i samisk språk- og kulturkompetanse .	Dearvvašvuođa- , sosiála ja fuolahusbargiide miehtá riikka addojuvvo oahpahus sámi giella- ja kulturgelbbolašvuođas .
Strategi Gjennom dialog og samarbeid med myndigheter og relevante aktører sikre Sametingets innflytelse på utforming og gjennomføring av helse- og sosialtjenester til det samiske folk .	Strategiijat Gulahallamiin ja ovttasbargguin eiseválddiiguin ja gullevaš oassálastiiguin sihkkarastit Sámediggái váikkuhanfámu sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldaga hábmemis ja čađaheamis .
Behandling av samhandlingsreformen i Stortinget	Stuoradikki ovttasdoaibmanreforpma meannudeapmi
Sametingsrådet deltok , i samarbeid med Norske samers riksforbund , på Stortingets høring om forslag til lov om folkehelsearbeid og lov om kommunal helse- og omsorgstjeneste .	Sámediggeráđđi oassálasttii , ovttas Norgga sámiid riikkaservviin , Stuorradikki gulaskuddamii láhkaevttohusa oktavuođas álbmotdearvvašvuođabarggu birra ja gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusa birra .
I høringen presenterte Sametinget sitt syn på å lovfeste samiske pasienters rettigheter i de aktuelle lovene .	Gulaskuddamis čilgii Sámediggi mo sii oidnet láhkamearriduvvon sámi buhcciid vuoigatvuođaid guoskevaš lágain .
Deltagelse på nordisk helsetilsynskonferanse	Oassálastin davviriikkalaš dearvvašvuođ abearráigeahččokonferánsii
Stortingsmelding om utdanning for velferdstjenestene .	Stuorradiggedieđáhus čálgobálvalusoahpu birra .
Sametingsrådet har i perioden 13.12.2010 - 28.5.2011 deltatt i referansegruppen for stortingsmelding om utdanning for velferdstjenestene .	Sámediggeráđđi lea áigodagas 13.12.2010 - 28.5.2011 oassálastán referánsajovkui stuorradiggedieđáhusbarggu oktavuođas čálgobálvalusoahpuin .
Sametingsrådet har gitt skriftlig innspill til prosjektgruppen for meldingsarbeidet .	Sámediggeráđđi lea čálalaččat addán evttohusaid dieđáhusbarggu prošeaktajovkui .
Referansegruppearbeidet er avsluttet , og stortingsmeldingen legges frem høsten 2011 .	Referánsajoavkobargu lea loahpahuvvon , ja stuorradiggedieđáhus ovddiduvvo 2011 čavčča .
Innspill til regjeringens nasjonal strategi for bioteknologi .	Evttohusat ja cealkámušat ráđđehusa nationála strategiijii bioteknologiija várás .
Sametinget har gitt innspill til regjeringens arbeid med nasjonal bioteknologi .	Sámediggi lea addán evttohusaid ja cealkámušaid ráđđehusa bargui bioteknologiija nationála strategiijain .
Sametinget viser i sitt innspill til at Sametinget har sammen med flere departement deltatt i prosesser som er av betydning for arbeidet med nasjonal strategi for bioteknologi .	Sámediggi čujuha iežas árvalusas ahte Sámediggi lea ovttas máŋgga departemeanttain oassálastán proseassaide main lea mearkkašupmi bioteknologiija nationála strategiija bargui .
Det vises blant annet til arbeidet med naturmangfoldloven fra 2009 og Nagoya-protokollen fra 2010 under konvensjonen om biologisk mangfold .	Earret eará čujuhuvvo jagi 2009 bargui luonddušláddjivuođalágain ja 2010 Nagoya-protokollii biologalaš šláddjivuođakonvenšuvnna oktavuođas .
Dette arbeidet har laget regler om tilgang til genetiske ressurser og en rimelig og likeverdig fordeling som følger av utnyttingen av slike ressurser .	Dát bargu lea bidjan njuolggadusaid genetihkalaš resurssaid fidnema birra ja govttolaš ja dásseárvosaš juogadeami birra mii čuovvu dakkár resursaávkkástallamis .
Sametinget forventer at dette implementeres i nasjonal strategi for bioteknologi .	bioteknologiija nationála strategiijii .
Sametinget viser også til urfolks rettigheter jfr. ILO-konvensjon nr. 169 og FNs erklæring om urfolks rettigheter .	Sámediggi čujuha maiddái álgoálbmotvuoigatvuođaide , geahča ILOkonvenšuvnna nr. 169 ja ON julggaštusa álgoálbmotvuoigatvuođaid birra .
Den samiske befolkningen vil i så henseende ha en del spesielle utfordringer .	Dan oktavuođas leat sámi álbmogis muhtun erenoamáš hástalusat .
Samisk genmateriale vil på en rekke områder skille seg ut fra majoritetsbefolkningen i Norge , og vil derfor kunne være interessant i forskningssammenheng .	Sámi genaávdnasat leat máŋgga suorggis earaláganat go Norgga eanetlohkoálbmogis , ja sáhttet dan dáfus leat miellagiddevažžan dutkamii .
Sametinget er kjent med at genmateriale i dag ikke registreres med etniske kjennetegn .	Sámediggi diehtá ahte dál eai registrerejuvvo genaávdnasat čearddalaš mihtilmasvuođaiguin .
Den samiske befolkningen har rett til å delta i prosesser som angår deres fremtid .	Sámi álbmogis lea vuoigatvuohta beassat searvat proseassaide mat gusket min boahtteáigái .
Slik er det også i spørsmålet om utforming av etiske standarder og eierskap i bioteknologiske spørsmål .	Nu lea maiddái etihkalaš standárddaid hábmemis ja bioteknologalaš eaiggátvuođa gažaldagas .
Idedugnad Likestillings- og diskrimineringsombudet	Jurddaálbmogasbargu Dásseárvo- ja vealahusáittardeaddji
I forbindelse med kommune- og fylkestingsvalget i år arrangerte Likestillings- og diskrimineringsombudet en idédugnad i Karasjok 29.8.2011 .	Dán jagi gieldda- ja fylkkadikkiválgga oktavuođas lágidii Dásseárvo- ja vealahusáittardeaddji jurddaálbmogasbarggu Kárášjogas 29.8.2011 .
Ombudet hadde invitert politikere , organisasjoner og enkeltpersoner for å diskutere likeverdige helsetjenester for samiske pasienter .	Áittardeaddji lei bovden politihkkáriid , organisašuvnnaid ja bođuolbmuid digaštallat dásseárvosaš dearvvašvuođabálvalusaid sámi buhcciide .
Sametingsrådet holdt innlegg på møtet .	Sámediggeráđis sáhkavuorru čoahkkimis .
Innlegget hadde fokus på språk og kulturkompetanse som en forutsetning for likeverdige tjenester , for kvalitet i behandling og omsorg , for pasientsikkerhet og pasienttilfredshet .	Sáhkavuorru čalmmustahtii giella- ja kulturgelbbolašvuođa eaktun dásseárvosaš bálvalusaide , divššu ja fuolahusa kvalitehtii , buhcciidsihkkarvuhtii ja buhcciidduhtavašvuhtii .
Flere på møtet tok opp behovet for ansatte i helsetjenesten med kompetanse i samisk språk og kultur .	Ollugat čoahkkimis válde ovdan dárbbu dakkár bargiide dearvvašvuođabálvalusas , geain lea gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Likestillings- og diskrimineringsombudet skal ferdigstille krav og anbefalinger basert på det som har kommet fram i alle idédugnadene som har vært arrangert .	Dásseárvo- ja vealahusáittardeaddji galgá válbmet gáibádusaid ja rávvagiid dan vuođul mii lea boahtán ovdan buot dain jurddaálbmogasbargguin , mat leat lágiduvvon .
Ombudet har også lovet å følge opp saken med Sametinget .	Áittardeaddji lea maid lohpidan čuovvolit ášši Sámedikkiin .
Arbeide for at samiske barns rettigheter i møte med barnevernstjenesten ivaretas .	Bargat dan ala vai sámi mánáid vuoigatvuođat mánáidsuodjalusa ektui gozihuvvojit .
Møte med barnevernspanelet	Čoahkkin mánáidsuodjaluslávdegottiin
I forbindelse med regjeringens planlagte stortingsmelding om barnevernet , ble det nedsatt et panel bestående av fagmiljøer og folk med erfaring fra og med barnevernet .	Ráđđehusa plánejuvvon stuorradiggedieđáhusa oktavuođas mánáidsuodjalusa birra nammaduvvui lávdegoddi mas leat fágabirrasat ja olbmot geain lea vásáhus mánáidsuodjalusas ja mánáidsuodjalusain .
Panelet skal uttale seg om barnevernets organisering , om lovverket , om kompetanse , om brukermedvirkning og om tiltak .	Lávdegoddi ovddida cealkámušaid mánáidsuodjalusa organiserema , gelbbolašvuođa , geavaheaddjioassálastima ja doaibmabijuid birra .
Sametinget hadde møte med barnevernspanelet i juni 2011 .	Sámedikkis lei čoahkkin mánáidsuodjaluslávdegottiin geassemánus 2011 .
Tema for møtet var samiske barns rettigheter i kontakt med barnevernstjenesten , behovet for språk og kulturforståelse i barnevernstjenesten og utfordringer samiske barn og familier møter i kontakt med barnevernstjenesten .	Čoahkkima fáddá lei sámi mánáid vuoigatvuođat deaivvadettiin mánáidsuodjalusbálvalusain , giella- ja kulturáddejupmedárbu mánáidsuodjalusbálvalusas ja sámi mánáid ja bearrašiid hástalusat go deaivvadit mánáidsuodjalusbálvalusain .
Barnevernskonferanse	Mánáidsuodjaluskonferánsa
Sametinget har i perioden januar til august planlagt barnevernkonferanse i Alta 18. – 19.10.2011 .	Sámediggi lea ođđajagimánu rájes borgemánu rádjai plánen mánáidsuodjaluskonferánssa Áltái 18. – 19.10.2011 .
Konferansen arrangeres i samarbeid med Fylkesmannen i Nordland , Troms og Finnmark , Bufetat region nord og Høgskolen i Finnmark .	Konferánsa lágiduvvo ovttas Nordlándda , Romssa ja Finnmárkku fylkkamánniiguin , davvi regiovnna Bufetatain ja Finnmárkku allaskuvllain .
Tema for konferansen er ” Et barnevern til beste for samiske barn ” .	Konferánsa fáddán lea “ Mánáidsuodjalus sámi mánáide buorrin ” .
Referansegruppe for masterutdanning i barnevern	Referánsajoavku mánáidsuodjalusa masteroahpu várás
Sametinget har takket ja til å delta i referansegruppe for planlagt masterutdanning i barnevern ved Universitetet i Tromsø .	Sámediggi lea miehtan searvat referánsajovkui plánejuvvon mánáidsuodjalusa masteroahpu várás Romssa universitehtas .
Første møte avholdes i oktober 2011 .	Vuosttaš čoahkkin dollojuvvo golggotmánus 2011 .
Arbeide for at kriminalomsorgen tilpasses samiske innsattes behov .	Bargat dan ala vai kriminálafuolahus heivehuvvo sámi fáŋggaid dárbbuide .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å utvikle og tilrettelegge for en helse- og sosialtjeneste som bygger på samisk språk- og kulturforståelse på alle nivå .	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte veahkkin ovddidit ja heivehit dakkár dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa mii lea vuođđuduvvon sámi giella- ja kulturáddejupmái buot dásiin .
Virkemidler til helse- , sosial og omsorg	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Sametingsrådet har i juni 2011 behandlet 30 søknader om støtte til helse- , sosial- og omsorgsprosjekter .	Sámediggeráđđi lea geassemánus 2011 meannudan 30 doarjjaohcama dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusprošeavttaide .
Samlet søknadssum var kr 7 242 625 , og avsatte midler i budsjett for 2011 var kr 2 850 000. 14 prosjekter fikk tildelt kr 2 700 160,- innenfor syv av årets prioriterte områder .	Ohcansubmi lei oktiibuot 7 242 625 ru , ja 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 2 850 000 ru. . 14 prošeavtta ožžo juolluduvvot 2 700 160 ru dán jagi čieža vuoruhuvvon suorggis .
Det er kommet inn søknader fra alle områder i Sápmi , og hovedvekten av søknader kommer fra det nordsamiske området .	Ohcamat leat boahtán buot guovlluin Sámis , ja eanemus ohcamat bohtet davvisámi guovllus .
En stor del av søknadene har som mål å fremme kunnskap om samisk språk og kultur i eksisterende helse- og sosialtilbud .	Mihttomearrin stuorra oasis ohcamiin lea ovddidit máhtu sámi gielas ja kultuvrras dálá dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagain .
To prosjekter i sør- og lulesamisk område har fått tildelt prosjektmidler .	Guokte prošeavtta lulli- ja julevsámi guovllus leat ožžon prošeaktaruđaid .
Sametingsrådet ser det som positivt at årets søknader har sterk faglig forankring i sine respektive organisasjoner .	Sámediggeráđđi atná positiivan go dán jagi ohcamiin lea nana fágalaš čatnaseapmi iežaset organisašuvnnaide .
Dette viser at virkemiddelordningen har hatt positiv innvirkning for Sametingets mål om en bedre tilrettelagt helse- , sosial- og omsorgstjeneste for samiske brukere .	Dat čájeha ahte váikkuhangaskaoapmeortnegis lea leamaš positiiva váikkuhus Sámedikki mihttomearrái ahte oažžut buorebut heivehuvvon dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalusa sámi geavaheddjiide .
8 Regionalutvikling Et forpliktende samarbeid mellom Sametinget og statlige og regionale myndigheter bidrar til å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	8 Regionálaovddideapmi Geatnegahtti ovttasbargu Sámedikki ja stáhta ja regionála eiseválddiid gaskka váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima nannema ja oainnusin dahkama .
Hovedmål En levende samisk kultur , språk og samfunnsliv i de områdene samarbeidsavtalene gjelder Strategi Skape gode rammevilkår for samisk språk , kultur og samfunnsliv gjennom dialog og samarbeid med regionale myndigheter samt andre relevante aktører .	Váldoulbmil Ealli sámi kultuvra , giella ja servodateallin dain guovlluin maidda ovttasbargošiehtadusat gusket . Strategiijat Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii gulahallama ja ovttasbarggu bokte regionála eiseválddiiguin ja eará relevánta aktevrraiguin .
Politisk møte mellom Finnmarkseiendommen , Finnmark fylkeskommune og Sametinget	Politihkalaš čoahkkin gaskal Finnmárkkuopmodaga , Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki
To ganger i året avholdes det politiske kontaktmøter mellom Finnmarkseiendommen , Finnmark fylkeskommune og Sametingsrådet .	Guktii jagis dollojuvvojit politihkalaš gulahallančoahkkimat gaskal Finnmárkkuopmodaga , Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámediggeráđi .
Et av møtene ble holdt i juni , hvor Sametingsrådet var vertskap .	Earret eará gieđahallojuvvui badjebázaortnegiid hálddašeapmi .
Blant sakene som ble tatt opp , var ordninger for forvaltning av overskudd .	Bealit sohpe čohkket hálddahuslaš ovttasbargojoavkku 2011 čavčča ja ráhkadit dasa mandáhta .
Det vil til høsten komme en markering av at det er 5 år siden etableringen av FeFo .	Čakčii čalmmustahttojuvvo ahte lea vássán 5 jagi dan rájes go FeFo ásahuvvui .
Ellers presenterte Finnmark kraft planer og utvikling i selskapet .	Muđui muitalitt Finnmark kraft fitnodaga plánaid ja ovdáneami birra .
FeFo orienterte om elgjakt i Anarjohka , regulering av fiske og småviltjakt og om deres bidrag i arbeidet til Finnmarkskommisjonen .	FeFo muitalii ealgabivddu birra Anárjogas , guolásteami ja smávvafuođđobivddu muddema birra ja sin barggu birra Finnmárkkukommišuvnnas .
Neste møte holdes i januar 2012 , og da er FeFo vertskap .	Boahtte čoahkkin dollojuvvo ođđajagimánus 2012 , ja dan lágida FeFo .
Styrke det regionale utviklingsarbeidet gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene og de regionale utviklingsprogrammer ( RUP . )	Nannet regionála ovddidanbarggu ovttasbargošiehtadusaid bokte fylkkagielddaiguin ja regionála ovddidanprográmmaiguin – Guovllu ovddidansearvevuohta
/ RUP-partnerskapet . Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte nannet sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
9 Internasjonalt og samisk samarbeid Sametinget forvalter prinsipielle standpunkt og interesser som fremmes og forsvares på den internasjonale arena .	9 Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámediggi hálddaša prinsihpalaš beliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt , og at saker som har betydning for urfolk blir fremmet både nasjonalt og internasjonalt .	Deaŧalaš lea ahte álgoálbmotdimenšuvdna nationála ja riikkaidgaskasaš forain gozihuvvo , ja ahte áššit main lea mearkkašupmi álgoálbmogiidda ovddiduvvojit sihke nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Det grenseoverskridende arbeidet retter seg blant annet mot nasjonale og internasjonale fora og arenaer som angår FN , nordområdepolitikk , Samisk parlamentarisk råd , Barentssamarbeidet , nordisk samarbeid , arktisk samarbeid , Interreg og EU .	Rájáid rastá bargu dahkkojuvvo earret eará nationála ja riikkaidgaskasaš foraid ja arenaid ektui mat gusket ON:ii , Davveguovlopolitihkkii , Sámi parlamentáralaš ráđđái , Barentsovttasbargui , Davviriikkalaš ovttasbargui , Árktalaš ovttasbargui , Interreg:ii ja EO:ii .
Hovedmål Urfolk bestemmer over egen utvikling og har mulighet til å ivareta egne interesser internasjonalt .	Váldomihttomearri Álgoálbmogat mearridit iežaset ahtanuššama ja sis lea vejolašvuohta gozihit iežaset beroštusaid Riikkaidgaskasaččat .
Delmål Et utstrakt samarbeid mellom samene over landegrensene .	27 siidu 177 siiddus Viiddis ovttasbargu sámiid gaskka rastá riikarájáid .
Sametinget er en selvstendig aktør i samspill med andre i det internasjonale arbeidet .	Sámediggi lea iešheanalis aktevra ovttasráđiid eará riikkaidgaskasaš bargguin .
Den internasjonale rettsutviklingen for urfolk er bedret .	Riikkaidgaskasaš álgoálbmotriekteovdáneapmi lea buorránan .
Strategi Gjennom dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter og andre aktuelle aktører styrke rammevilkårene for internasjonalt arbeid og samarbeid .	Strategiijat Gulahallama bokte guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš aktevrraiguin nannet rámmaeavttuid riikkaidgaskasaš barggu ja ovttasbarggu várás .
Skape gode rammevilkår for internasjonalt samarbeid gjennom dialog og samarbeid med samene over landegrensene og andre urfolk .	Háhkat buriid rámmaeavttuid riikkaidgaskasaš ovttasbarggu várás gulahallama ja ovttasbarggu bokte sámiiguin rastá riikkarájáid ja eará álgoálbmogiiguin .
Følge opp rapporteringer til ILO og FN .	Čuovvolit raporteremiid ILO:ii ja ON:ii .
Medvirke til en snarlig ratifisering av Nordisk Samekonvensjon .	Váikkuhit dan ahte Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna dohkkehuvvošii johtileamos lági mielde .
Følge opp Sametingets vedtak om ny norsk – svensk reinbeitekonvensjon .	Čuovvolit Sámedikki mearrádusaid ođđa norgga-ruoŧa boazoguohtonkonvenšuvnna ektui .
Positiv utvikling i de østsamiske samfunn , og videre utvikling av østsamenes samarbeid på tvers av landegrensene .	Positiivvalaš ovdáneapmi nuortasámi servodagas , ja nuortasámiid ovttasbarggu viidáset ovddideapmi riikarájáid rastá .
Bidra til en nordområdeutvikling som styrker utvikling av samisk og andre urfolks kultur og samfunn .	Váikkuhit davviguovloovddideapmái nu ahte sámi ja eará álgoálbmogiid kultuvrra ja servodaga ovddideapmi nannejuvvošii .
Arbeide for å synliggjøre de vanskelige forhold mange av verdens urfolk lever under .	Oainnusmahttit daid váttis diliid maiguin ollu máilmmi álgoálbmogat rahčet .
Møte med Utenriksdepartementet	Čoahkkin olgoriikkadepartemeanttain
En av arenaene for Sametinget å fremme urfolksdimensjonen i internasjonale fora , er gjennom de halvårige møtene mellom Sametinget og Utenriksdepartementet ( UD ) .	Okta dain arenain gos Sámediggi sáhttá ovddidit álgoálbmotdimenšuvnna riikkaidgaskasaš forain , lea Sámedikki ja Olgoriikkadepartemeantta ( OD ) gaskasaš jahkebeallásaš čoahkkimiin .
24.6.2011 møttes sametingspresidenten og statssekretær Erik Lahnstein i Karasjok for å diskutere utenrikspolitiske saker som har betydning for urfolk , inkludert samer .	24.6.2011 deaivvadeigga sámediggepresideanta ja stáhtačálli Erik Lahnstein Kárášjogas digaštallat olgoriikapolitihkalaš áššiid main lea mearkkašupmi álgoálbmogiidda , maiddái sápmelaččaide .
På sakslista var saker som gjelder FN , nordområdepolitikk , nordisk samarbeid og Barentssamarbeidet .	Áššelisttas ledje áššit mat gusket ON:i , davviguovlopolitihkkii , davviriikkalaš ovttasbargui ja Barentsovttasbargui .
Sametinget orienterte om sin deltakelse på Permanent Forum i New York .	Sámediggi muitalii iežas oassálastima birra Bistevaš Forumii New York:s .
På Permanent Forum tok Sametinget til orde for å holde en forberedende konferanse for verdens urfolkskonferanse i 2013 .	Bistevaš Forumas evttohii Sámediggi doallat konferánssa mas ráhkkanit máilmmi 2013 álgoálbmotkonferánsii .
Fra FNs side er det ikke lagt opp til noen formelle forberedelser til verdenskonferansen .	ON bealis ii leat plánejuvvon formálalaš ráhkkaneapmi máilmmikonferánsii .
Samtidig er urfolk representert gjennom sine respektive stater på denne konferansen .	Seammás leat álgoálbmogat ovddastuvvon iežaset stáhtaid bokte dán konferánsii .
Det vil derfor være vanskelig for urfolk å komme til ordet på verdenskonferansen .	Danne šaddá váttis álgoálbmogiidda oažžut sáni saji máilmmikonferánssas .
Den forberedende konferansen skal gi urfolkene en anledning til å få diskutert saker og samordne innspill før verdenskonferansen .	Ráhkkaneaddji konferánsa galgá addit álgoálbmogiidda vejolašvuođa digaštallat áššiid ja oktiiordnet evttohusaid ja cealkámušaid ovdal máilmmikonferánssa .
På møtet med UD ble det diskutert om en slik konferanse skal arrangeres , og hvordan prosessen fram til en slik forberedende konferanse eventuelt skal være .	Čoahkkimis OD:in digaštallojuvvui galgá go dakkár konferánsa lágiduvvot , ja mo proseassa galgá leat dakkár ráhkkaneaddji konferánssa rádjai .
Når det gjelder FN ble også FNs frivillighetsfond for urfolk og FNs spesialrapportør for urfolks rettigheter James Anayas rapport om situasjonen for samene diskutert .	Maiddái ON álgoálbmogiid eaktodáhtolašfoanda ja ON álgoálbmotvuoigatvuođaid spesiáladieđiheaddji , James Anaya , raporta sápmelaččaid dili birra , digaštallojuvvojedje .
Rapporten vil bli tatt opp i menneskerettighetsrådet i september .	Raporta váldojuvvo ovdan olmmošvuoigatvuođaráđis čakčamánus .
Regjeringen arbeider med en ny stortingsmelding om nordområdepolitikken .	Ráđđehus lea bargamin ođđa stuorradiggedieđáhusain davviguovlopolitihka birra .
Sametinget er i dialog med UD om meldingen .	Sámediggi lea gulahallamin OD:in dieđáhusa birra .
På møtet understreket Sametinget viktigheten av at urfolksperspektivet er tydelig i meldinga .	Čoahkkimis deattuhii Sámediggi man deaŧalaš dat lea ahte álgoálbmotoaidnu lea čielggas dieđáhusas .
Andre aktuelle saker når det gjelder nordområdepolitikken som ble tatt opp på møtet var etiske retningslinjer for næringsvirksomhet og situasjonen for samer på russisk side .	Eará áigeguovdilis áššit davviguovlopolitihka oktavuođas mat gieđahallojuvvojedje čoahkkimis , ledje ealáhusdoaimmaid etihkalaš njuolggadusat ja Ruošša bealde sápmelaččaid dilli .
Norge skal overta formannskapet både i Nordisk ministerråd og i Barentsrådet .	Norga galgá váldit badjelasas sihke Davviriikkalaš ministtarráđi ja Barentsráđi ovdagotti .
Det er også bestemt at Arktisk råds sekretariat skal være i Tromsø .	Lea maid mearriduvvon ahte Árktalaš ráđi čállingoddi galgá leat Romssas .
På møtet mellom Sametinget og UD ble strategier for Norges mer sentrale rolle i disse organene tatt opp .	Sámedikki ja OD gaskasaš čoahkkimis gieđahallojuvvojedje Norgga guovddáš rollat dáin orgánain .
For Sametinget er det viktig at urfolksdimensjonen blir sentral i Norges formannsskapsperiode i de to rådene .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte álgoálbmot dimenšuvdna šaddá guovddážii Norgga ovdagoddeáigodagas dán guovtti ráđis .
Videre må det i sekretariatet til Arktisk råd være kompetanse om urfolks rettigheter og interesser .	Viidáseappot ferte Árktalaš ráđi čállingottis leat gelbbolašvuohta álgoálbmotvuoigatvuođain ja – beroštusain .
Dette var en av forutsetningene for at Sametingene i Sverige , Norge og Finland støttet etableringen av sekretariatet i Tromsø .	Dat lei okta dain eavttuin dasa ahte Sámedikkit Ruoŧas , Norggas ja Suomas dorjo čállingotti ásaheami Romsii .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle Barents urfolkskontor i Lovozero .	Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte váikkuhit dan ahte Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris bisuhuvvošii ja ovddiduvvošii viidáseappot .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle samisk kultur og samfunnsliv .	Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid bokte váikkuhit dan ahte sámi kultuvra ja servodateallin bisuhuvvošii ja ovddiduvvošii viidáseappot .
Arbeide for kunnskapsoppbygging om internasjonale konvensjoner som omhandler urfolk , herunder FNs urfolkserklæring .	Bargat dan ala vai máhtolašvuohta riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid birra mat gusket álgoálbmogiidda , dás mielde maiddái ON álgoálbmotjulggaštus , buoriduvvošii .
Ekspertmekanismen for urfolksrettigheter ( EMRIP ) - 4. sesjon	Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanisma ( EMRIP ) - 4. sešuvdna
Sametingsrådet var til stede under ekspertmekanismen for urfolksrettigheters ( EMRIP ) 4. sesjon .	Sámediggeráđđi searvvai álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanismma ( EMRIP ) 4 . Sešuvdnii .
To hovedtemaer i år var EMRIPs studie om urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser og FNs urfolkserklæring .	Guokte váldofáddá dán jagi ledje EMRIP dutkkus álgoálbmogiid vuoigatvuođa birra oassálastit mearridanproseassaide ja ON álgoálbmotjulggaštussii .
Til studiet om urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser holdt Sametinget innlegg hvor man kommenterte rapporten til EMRIP .	Dutkosa oktavuođas álgoálbmogiid vuoigatvuođa birra oassálastit mearridanproseassaide doalai Sámediggi sáhkavuoru mas ledje mearkkašumit EMRIP raportii .
Det ble uttrykt støtte til rapportens innhold som omhandlet viktige elementer ved konsultasjonsprosedyrer og at urfolksparlamenter gis selvstendig konsultativ status , på lik linje med stater og NGO-er innenfor FN-systemet .	Das dovddahuvvui doarjja raportta sisdollui mii gieđahallá deaŧalaš osiid konsultašuvdnaprosedyraid oktavuođas ja ahte álgoálbmotparlameanttat ožžot iehčanas konsultatiiva stáhtusa , seamma dásis go stáhtat ja NGO:at ON vuogádagas .
Det ble avslutningsvis oppfordret at staten trakk tilbake sin stemmereservasjon avgitt ved vedtakelsen av urfolkserklæringen .	Loahpas ávžžuhuvvui ahte stáhta geassá ruovttoluotta iežas jienastanreservašuvnna mii mearriduvvui álgoálbmotjulggaštusa dohkkeheami oktavuođas .
EMRIP endelige rapport ble vedtatt i slutten av sesjonen der EMRIPs forslag til Menneskerettighetsrådet fremkommer .	EMRIP loahpalaš raporta dohkkehuvvui sešuvnna loahpas mas EMRIP evttohus Olmmošvuoigatvuođaráđđái boahtá ovdan .
Det ble til sammen fremmet 8 forslag , som alle ble vedtatte .	Oktiibuot ovddiduvvojedje 8 evttohusa , mat dohkkehuvvojedje buot .
Videre foreslår EMRIP at Menneskerettighetsrådet oppfordrer Generalforsamlingen , snarlig til en styrking av urfolks rett til deltakelse ved FN , hvor blant annet urfolksparlamenter ( som Sametinget ) får som minimum samme status som NGO-er innenfor FN systemet .	Viidáseappot evttoha EMRIP ahte Olmmošvuoigatvuođaráđđi ávžžuha Váldočoahkkima nu johtilit go vejolaš nannet álgoálbmogiid vuoigatvuođa beassat oassálastit ON:i , mas earret eará álgoálbmotparlameanttat ( nu go Sámediggi ) ožžot uhcimusat seamma stáhtusa go NGO:at ON vuogádagas .
EMRIP-rapporten behandles av Menneskerettighetsrådet 20.9.2011 år , hvor Sametinget vil være tilstede .	Olmmošvuoigatvuođaráđđi meannuda EMRIP-raportta čakčamánu 20.09.2011 dán jagi , mas Sámediggi áigu leat sajis .
Middagsmøte i Genève under EMRIPs sesjon	Málisčoahkkin Genèves EMRIP sešuvnnas
Under EMRIP sesjonen i år så samlet Sametinget representanter fra de 7 urfolksregionene til middag hvor man diskuterte urfolks forberedelse i forkant av Verdenskonferansen i 2014 .	Dán jagi EMRIP sešuvnnas čohkkii Sámediggi dan 7 álgoálbmotregiovnna ovddasteddjiid mállásiidda , mas digaštallojuvvui álgoálbmogiid ráhkkaneapmi Máilmmikonferánsii 2014 .
Alle de 7 regionene var representert under middagen .	Buot 7 regiovnna ledje ovddastuvvon mállásiin .
Sametinget i Norge er en av skriverne til utkastet til konseptdokumentet .	Norgga bealde Sámediggi lea okta dain geat leat čállán evttohusdokumeantta .
Utkast til konseptdokumentet forelå fra 5.8.2011 .	Evttohusdokumeanta lei fidnemis 5.8.2011 rájes .
En av strategiene er at Sametinget gjennomfører en forberedende urfolkskonferanse i Alta 2013 .	Okta strategiijain lea ahte Sámediggi čađaha ráhkkaneaddji álgoálbmotkonferánssa Álttás 2013:s .
Konseptdokumentet vil bli oversatt til engelsk , fransk , spansk og russisk .	Evttohusdokumeanta jorgaluvvo eaŋgasgillii , fránskkagillii , spánskkagillii ja ruoššagillii .
Kunngjøring av nye saker - oppfølging Sametingsrådets oppfølging av nye saker kunngjort på plenumsmøtet sak 20/11 .	11 Ođđa áššiid dieđiheapmi - čuovvoleapmi Mo Sámediggeráđđi lea čuovvolan daid ođđa áššiid mat almmuhuvvojedje dievasčoahkkima áššis 20/11 .
Sametinget anser denne saken som viktig for utvikling og av fjord- og kystfiske i samiske områder .	Sámediggi oaidná dán ášši deaŧalažžan vuotna- ja riddoguolásteami ovdáneapmái sámi guovlluin .
Forslag 2 : Etablering av barnas Sameting Plenumsledelsen har svart Silje Karine Muotka i oppfølgingen av forslag 2 i sak 20/11 Kunngjøring av nye saker .	Evttohus 2 : Mánáid Sámedikki ásaheapmi Dievasčoahkkima jođihangoddi lea vástidan Silje Karine Muotkai čuovvolanevttohusas 2 áššis 20/11 Ođđa áššiid dieđiheapmi .
I forbindelse med mottak av fisk i Altafjorden har Sametinget hatt to orienteringsmøter – den 24.6.2011 og 8.9.2011 - med Alta kommune og aktuelle næringslivsaktører .	Guollevuostáiváldima oktavuođas Álttávuonas leat Sámedikkis leamaš guokte diehtojuohkinčoahkkima 24.6.2011 ja 8.9.2011 – Álttá suohkaniin ja guoskevaš ealáhusdoaimmaheddjiiguin .
Saken har sine utfordringer både når det gjelder råstoff , produksjonsform , logistikk , etableringsmessig og økonomisk .	Áššis leat hástalusat mat gusket sihke álgoávdnasiidda , buvttadanvugiide , logistihkkii , álggaheapmái ja ekonomiijii .
Saken er ikke sluttbehandlet , men Sametingets ønsker å stille seg positiv til en mottaksordning som både på lang og kort kan sikre fiskerne og befolkningen generelt et mottak av fisk i Altafjorden .	Ášši ii leat loahpalaččat meannuduvvon , muhto Sámediggi háliida leat positiiva dakkár vuostáiváldinortnegii , mii sihke guhkit ja oanehis áiggis sáhttá sihkkarastit guolásteddjiide ja álbmogii muđuige guollevuostáiváldima Álttávutnii .
Sametingsradet ser ikke at det er godt nok argumentert for å sette i gang en endringsprosess på valgkretsnavnene på det nåværende tidspunkt .	Dalle vástidii Sámediggeráđđi ahte ” Válgabiirenamat leat leamaš gulaskuddamis Sámediggejoavkkuin ovdalgo sámediggeválgga láhka ja láhkaásahus dohkkehuvvojedje .
Side 29 av 175	Sámediggeráđđi ii oainne ahte ágga álggahit válgabiirenamaid rievdadanproseassa dál .
navnene på valgkretsene har vært gjennom den samme prosessen før navnene ble vedtatt . ”	Buot válgabiirriid namat leat leamaš seamma proseassas ovdalgo namat dohkkehuvvojedje . ”
Sametingsrådet kan ikke se at det fremkommer noen nye momenter som tilsier at valgkretsnavnet bør vurderes på nytt .	Sámediggeráđđi ii oainne ahte livčče boahtán ođđa ákkat mat dagahivčče ahte válgabiirenama berre árvvoštallat ođđasis .
Stadsnamn defineres jf. § 2 a ) ” stadnamn , namn på geografiske punkt , liner og område som kan kartfestast . ”	Báikenamma lea § 2a ) vuođul mearriduvvon ná : báikenamma , geográfalaš čuoggáid , linnjáid ja guovlluid namma maid sáhttá darvvihit kártii .
Navn på valgkretsene er konstruerte navn på et stort område og ikke stedsnavn i den forstand loven henviser til og valgkretsnavnene faller dermed ikke inn under stadsnamnloven .	Válgabiirenamat leat stuorra guovlluid ráhkaduvvon namat eai ge leat báikenamat nu mo láhka čujuha , ja danne ii gusto báikenammaláhka válgabiirenamaide .
Forslag 5 : Angående utdanning innen sørsamisk språk og andre samiske fag i Norge og Sverige Etter dagens regler som Statens Lånekasse praktiserer gis det ikke studiestøtte for deltidsstudium i Sverige .	Evttohus 5 : Lullisámegiela ja eará sámi fágaid oahpu birra Norggas ja Ruoŧas Stáhta Loatnakássa dálá doaibmi njuolggadusaid vuođul ii addojuvvo oahppodoarjja oasseohppui Ruoŧas .
Reglene til Lånekassen er at nettstudier må være ved et norsk lærested .	Loatnakássa njuolggadussan lea ahte neahttaoahppu galgá leat norgga oahppobáikkis .
I dag er det slik at studenter som ønsker å lese sørsamisk utover de 60 poeng som man tilbyr ved HiNT – Høgskolen I Nord-Trøndelag , fortsetter med C- og D-kurs ved UmU - Universitetet i Umeå , Sverige .	Dál lea nu ahte studeanttat geat háliidit lohkat máttasámegiela eanet go dan 60 čuoggá maid HiNT – Davvi-Trøndelaga allaskuvla – fállá , jotket C- ja D-kurssain UmU – Upmi universitehtas , Ruoŧas .
En slik avtale om utvekslingsstudier gir mulighet og rett til støtte gjennom Statens Lånekasse for utdanning .	Dakkár oahppolonohallanšiehtadus addá vejolašvuođa ja vuoigatvuođa oažžut doarjaga Stáhta Loatnakássas oahpu várás .
En slik avtale om utveksling av studenter mellom de respektive studieinstitusjonene må være klargjort før et eventuelt studie påbegynnes .	Dakkár studeantalonohallanšiehtadus guoskevaš oahppoásahusaid gaskkas ferte leat čielggaduvvon ovdalgo vejolaš oahppu álggahuvvo .
I dag finnes det ingen slike avtaler for noen sørsamiske studier .	Dál eai leat dakkár šiehtadusat makkárge máttasámi ohppui .
De var positive og vil arbeide videre med saken .	Sii ledje mielas dasa ja áigot bargat viidáseappot áššiin .
Målet er at en slik utvekslingsavtale mellom HiNT og UmU skal gjøre det mulig for studenter ved HiNT til å ta forskjellige samiske fag ved UmU og samtidig være berettiget til studiestøtte fra Statens Lånekasse .	Ulbmil lea ahte dakkár HiNT ja UmU gaskasaš lonohallanšiehtadus galgá dahkat vejolažžan HiNT studeanttaide lohkat sierranas sámi fágaid UmU:s ja seammás addit daidda vuoigatvuođa oažžut oahppodoarjaga Stáhta Loatnakássas .
Ved et samarbeid vil man kunne bygge et fullstendig studium i et bachelorprogram i sørsamisk .	Ovttasbarggu bokte sáhttá ráhkadit ollislaš máttasámegieloahpu bachelorprográmmas . Sámediggi áigu čuovvolit ášši .
Forslag 6 : Hyttebygging og plan om hytteområde i Lille Lerresfjord Generelt er det slik at kommunene avsetter areal for hyttebygging i den overordna arealplanen , kommuneplanens arealdel .	Evttohus 6 : Bartahuksen ja bartaguovloplána Uhca Liidnavuonaži s Dábálaččat lea nu ahte gielddat várrejit areálaid bartahuksemii bajimus areálaplánas , gielddaplána areálaoasis .
En godkjent arealdel vil være den viktigste styringsredskapen for all arealforvalting i kommunen .	Dohkkehuvvon areálaplána lea deaŧaleamos stivrenreaidu buot gieldda areálahálddašeamis .
Arealdisponeringen blir vedtatt i tett samarbeid med alle aktuelle interesser , det være seg kultur- og miljøverneinteresser , jordbruk – og reindriftsinteresser eller ulike utbyggingsinteresser .	Areálageavaheapmi mearriduvvo lagaš ovttasbarggus eará guoskevaš berošteddjiiguin , ležžet dal kultur- ja Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Forhandlinger mellom de mange interessene resulterer til slutt i en plan som er bindende for all arealdisponering i det vedtatte tidsrommet .	Šiehtadallamat daid ollu berošteddjiid gaskkas mearridit loahpas dakkár plána , ii čatná buot areálageavaheami mearriduvvon áigodahkii .
Områder for ønsket hyttebygging kan avsettes på offentlig grunn eller privat grunn .	Guovllut gos háliiduvvo hukset barttaid várrejuvvojit almmolaš eatnamiidda dahje priváhta eatnamiidda .
Hyttetomter avsettes i planen etter to ulike prinsipp :	Bartasajit várrejuvvojit plánas guovtti sierranas prinsihpa vuođul :
hyttetomter i regulerte felt hyttetomter som kan bygges ut spredt innenfor et avgrensa område	bartasajit muddejuvvon guovllus bartasajit maidda sáhttá hukset lávdadit ráddjejuvvon guovllu siskkobealde
Hyttetomter i regulerte felt : I Finnmark er det slik at kommunene oftest står for utarbeiding av reguleringsplaner for hyttetomter på Finnmarkseiendommens ( FeFo ) grunn , mens private står for planlegging på egen grunn .	Bartasajit muddejuvvon guovllus : Finnmárkkus lea nu ahte gielddat dat ráhkadit muddenplánaid bartahuksemavárás Finnmárkkuopmodaga ( FeFo ) eatnamiin , ja priváhtat fas plánejit iežaset eatnamiin . Bartasajiid lea dattetge eaiggát gii juohká .
Det betyr for Finnmarks vedkommende at FeFo tildeler hyttetomtene innenfor egen eiendom .	Finnmárkkus dat mearkkaša ahte FeFo juohká bartasajiid iežas opmodagain . Bartasajit vuorbáduvvojit .
Alle søkere stilles likt og har samme mulighet til å få tomt .	Buot ohccit leat ovtta dásis ja sis lea seamma stuorra vejolašvuohta fidnet opmodaga .
For å sikre kommunens egne innbyggere en større mulighet enn andre til å få tomt , gir FeFo kommunene anledning til å tildele 50 % av tomtene til fast bosette i kommunen .	Vai gieldda iežas ássiin lea stuorát vejolašvuohta go earáin oažžut bartasaji , diktá FeFo gielddaid juohkit 50 % bartasajiin gieldda fásta ássiide . Dat dáhpáhuvvá muddejuvvon bartasajiid vuosttaš vuorbádeamis .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 30 av 175	Álttá suohkan ii leat geavahan dán vejolašvuođa .
skjer ved første loddtrekning av regulerte tomter . Alta kommune har ikke benyttet seg av denne muligheten .	Jus priváhta eanaeaiggát bidjá ovdan muddenplána bartasajiid várás , ja gielda dan dohkkeha , de son beassá vuovdit daid nu mo ieš háliida .
Spredt hyttebygging : I tillegg til hyttetomter i regulerte felt gis det også mulighet til spredt utbygging i avgrensa områder som i kommuneplanens arealdel er avsatt til det .	Lávdaduvvon bartahuksen : Bartasajiide lassin muddejuvvon guovllus lea maid vejolaš hukset lávda dakkár ráddjejuvvon guovlluide , mat leat várrejuvvon dasa gielddaplána areálaoasis .
Dette er helst på privat grunn , men i noen grad også på FeFogrunn .	Dát leat vuosttažettiin priváhta eatnamiin , muhto muhtun muddui maiddái FeFo eatnamiin .
Dersom en grunneier får tillatelse til spredt utbygging av hyttetomter , står vedkommende fritt til selv å tildele disse tomtene etter eget ønske .	Jus priváhta eanaeaiggát oažžu bartasajiid hukset lávda , de son beassá friija juohkit dáid bartasajiid nu mo ieš háliida .
FeFos regler som åpner for å favorisere kommunens egne innbyggere ved tildeling av hyttetomter , omfatter ikke eventuelle familiemedlemmer som bor utenfor kommunen .	FeFo njuolggadusat maid vuođul sáhttá oidit gieldda iežas ássiid bartasajiid juohkima oktavuođas , eai gusto vejolaš bearašlahtuide mat orrot olggobealde gieldda .
Det vil være krevende å administrere et slikt tildelingsprinsipp .	Dakkár juohkinprinsihpa livččii lossat hálddašit .
Det kan være uklart hva som menes med familiemedlem , hvor langt ut i slektskapet skal det for eksempel gå ?	Sáhttá leat eahpečielggas mii oaivvilduvvo bearašlahtuin , man guhkás galgá fuolkevuohta mahkáš lohkkojuvvot ?
Og hvem skal kontrollere dette ?	Ja gii dan galgá dárkkistit ?
I tillegg er det fri omsetning av eiendom i Norge .	Dasa lassin lea opmodagaid vuovdin friija Norggas .
Det betyr at hytteeieren står fritt til å selge til hvem det måtte være , og når vedkommende måtte ønske det .	Dat mearkkaša ahte bartaeaiggádis lea friijavuohta vuovdit geas ieš háliida , ja goas son dan háliida .
En eventuell begrensing i dette vil kunne påvirke prisnivået alvorlig , noe de aller færreste ønsker .	Vejolaš gáržžideapmi dás sáhttá váikkuhit duođalaččat haddedássái , maid gal eai leat gallis geat háliidit .
Kommuneplanens arealdel for Alta stiller krav til plan for utbygging av hyttetomter i et avgrenset område i Lille Lerresfjord .	Álttá suohkanplána areálaoassi bidjá gáibádusaid bartasajiid huksenplánaide ráddjejuvvon guovllus Uhca Liidnavuonažis .
Her vil det være mulig å bygge inntil 15 hytter .	Dohko lea vejolaš hukset eanemusat 15 bartta .
Området er i privat eie .	Guovlu lea priváhta opmodat .
I tillegg gis det mulighet for spredt utbygging i Lille Lerresfjord .	Dasa lassin lea vejolaš hukset lávda Uhca Liidnavuonažis .
I Store Lerresfjord ( Marivika ) gis det mulighet for utbygging av 5 tomter på et areal som dels er privat , dels er FeFo-grunn .	Stuorra Liidnavuonas ( Mariviikas ) lea vejolaš hukset 5 bartasadjái dakkár eatnamis mii lea muhtumassii priváhta ja muhtumassii FeFo-eana .
Alta kommune opplyser at de er i dialog med FeFo for i større grad å styre den spredte hyttebygginga .	Álttá suohkanii dieđihit ahte sis lea oktavuohta FeFo:in vai buorebut besset stivret lávda bartahuksema .
Tanken er at dette skal gi en større mulighet for de som tilfeldigvis ikke har privat eiendom i området , til å kunne skaffe seg hyttetomt her .	Jurdda lea ahte dat galgá addit sidjiide buoret vejolašvuođa háhkat bartasaji deike , geain ii deaivva leat priváhta opmodat guovllus .
Forslag 7 : Pilotprosjekt for eldre samer i Oslo I arbeidet med samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Oslo kommune har sametingsrådet tatt opp temaet kulturtilpasset pleie- og omsorg for eldre samer i Oslo .	Evttohus 7 : Ovddasmanni prošeakta boarráset sápmelaččaide Oslos Barggadettiin Sámedikki ja Oslo gieldda gaskasaš ovttasbargošiehtadusain lea sámediggeráđđi ovddidan kultuvrii heivehuvvon divššu ja fuolahusa boarráset sápmelaččaide Oslos .
Hvordan Oslo kommune velger å løse utfordringene er i første omgang deres ansvar , men sametingsrådet vil bidra til det beste for eldre samer i Oslo .	Mo Oslo gielda vállje dustet hástalusaid lea vuosttažettiin sin iežaset ovddasvástádus , muhto sámediggeráđđi áigu váikkuhit ahte boarráset sápmelaččat Oslos ožžot nu buori dili go vejolaš .
Vi vil blant annet vise eksempler på hvordan andre kommuner har løst lignende utfordringer .	Mii áigut earret eará čájehit ovdamearkkaid mo eará gielddat leat dusten sullasaš hástalusaid .
Oslo kommune vil også blitt orientert om tilskuddsmidler som Sametinget disponerer til helse- og sosialprosjekter for å tilrettelegge helse- , sosial- og omsorgstjeneste for samiske brukere .	Oslo gielda oažžu maid dieđuid daid doarjjaruđaid birra , maid Sámediggi hálddaša dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide dan várás ahte láhčit dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusprošeavttaid sámi geavaheddjiide .
NSRs forslag om pilotprosjekt for eldre samer i Oslo vil bli presentert for Oslo kommune .	NSR ovddasmanniprošeaktaevttohus boarráset sápmelaččaid várás Oslos presenterejuvvo maiddái Oslo gildii .
I den sammenheng er det naturlig å orientere om det nyopprettede Nasjonale utviklingssenteret for sykehjemstjenester til den samiske befolkningen , som muligens kan bidra og bistå Oslo kommune med kunnskap og ideer .	Dan oktavuođas lea lunddolaš orienteret Nationála buohcceviessobálvalusaid ovddidanguovddáža birra mii aiddo lea ásahuvvon sámi álbmoga várás , mii dáidá sáhttit veahkehit Oslo gieldda máhtuin ja jurdagiiguin .
Et annet tiltak som sametingsrådet vil vise til er helseprosjektet ved Várdobáiki som Sametinget også har støttet økonomisk over flere år .	Nubbi doaibmabidju masa sámediggeráđđi áigu čujuhit , lea dearvvašvuođaprošeakta Várdobáikkis maid Sámediggi maid lea dorjon ekonomalaččat máŋga jagi .
Dette er et samarbeid mellom to kommuner som har resultert i økt bevisstgjøring og kunnskap om samisk språk og kultur , om samiske eldre brukere og dere behov ved institusjoner og ved åpen omsorg .	Dat guovtti gieldda gaskasaš ovttasbargoprošeakta mii lea lasihan diehtomielalašvuođa ja máhtu sámi giela ja kultuvrra birra , sámi boarráset geavaheddjiid birra ja sin dárbbuid birra ásahusain ja rabas fuolahusas .
Helsetreffene ved Várdobáiki er et godt eksempel på hvordan de har klart å samle og skape et møtested for de samiske eldre i området , der de har fått treffe andre , snakke samisk språk , spise tradisjonell samisk mat og gjøre forskjellige aktiviteter .	Dearvvašvuođadeaivvadeamit Várdobáikkis lea buorre ovdamearkan mo sii leat nagodan čohkket ja ráhkadit čoahkkananbáikki guovllu boarráset sápmelaččaid várás , gos sii leat beassan deaivat earáid , hállat sámegiela , borrat árbevirolaš sámi borramuša ja čađahit iešguđetlágan doaimmaid .
Várdobáiki har i regi av helsetreffene også bidratt med informasjon til kommuner og lignende om samiske pasienters behov .	Várdobáiki lea dearvvašvuođadeaivvademiid bokte addán dieđuid gielddaide earret eará sámi buhcciid dárbbuid birra .
I dag eksisterer det ikke noen spesiell tilbud for samiske eldre i Oslo og omegn og samiske eldre i området er heller ikke organisert seg som gruppe .	Dál ii leat sierra fálaldat sámi boarrásiidda Oslo ja dan birrasis eai ge guovllu boarráset sápmelaččat leat organiserejuvvon joavkun .
Ved å skape et samlingssted / miljø for eldre samer i Oslo og omegn , vil man lettere kunne samordne de eldres stemme og slik kartlegge utfordringer og behov og imøtekomme de samiske eldres behov på en best mulig og hensiktsmessig måte .	Go ráhkada čoahkkananbáikki / birrasa Oslo ja birrasa boarráset sápmelaččaid várás , de lea álkit oktiiordnet boarrásiid jiena ja nu kártet hástalusaid ja dárbbuid vai sáhttá duhtadit sámi boarrásiid dárbbuid buoremus ja ulbmilleamos lági mielde .
Sametingsrådet vil følge opp Oslo kommune i deres arbeid for å ivareta samiske pasienters og brukeres / eldres rettigheter og behov i helse- og omsorgssektoren .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit Oslo gieldda dan barggus ahte fuolahit sámi buhcciid ja geavaheddjiid / boarrásiid vuoigatvuođaid ja dárbbuid dearvvašvuođa- ja fuolahussuorggis .
Forslag 8 : Sikre drift av Nuoraj TV et lulesamisk medietilbud . NuorajTV hadde en prøveperiode høsten 2010 med stor suksess .	Evttohus 8 : Sihkkarastit doaimma prošektii Nuoraj TV – julevsámi mediafálaldat NuorajTV doaimmaid 2010 čavčča geahččalanáigodahkan ja lihkostuvai hui bures .
Prøvedriften ble finansiert av Sametinget , Nordland Fylkeskommune og Arbeids- og Inkluderingsdepartementet .	Sámediggi , Nordlándda fylkkasuohkan ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanta ruhtadedje geahččalanprošeavtta .
Sametingsrådet har i 2011 vært flere ganger i dialog med både redaksjon og prosjektlederen i NuorajTv , samt orientert Kulturdepartementet om prosjektet .	Sámediggeráđđi lea 2011:s gulahallan máŋgii sihke NuorajTv doaimmahusain ja prošeaktajođiheddjiin , ja muitalan Kulturdepartementii prošeavtta birra .
NuorajTv har ikke søkt om midler til drift i 2011 fra Sametinget .	NuorajTv ii leat ohcan ruđaid doibmii 2011:s Sámedikkis .
Dette grunner i mange ulike forhold , som mangel på menneskelige ressurser og at folk har vært under utdanning .	Dasa leat máŋga siva , nu go váilevaš olmmošlaš resurssat ja ahte olbmot leat oahpu gazzamin .
NuorajTv ønsker fra 2012 å få fullfinansiert drift for en lulesamisk og også en sørsamisk redaksjon , blant annet med midler fra Sametinget .	NuorajTv háliida 2012 rájes oažžut ollásit ruhtaduvvot julevsámegielat doaimma ja maiddá máttasámegielat doaimmahusa , earret eará ruđaiguin Sámedikkis .
Sametingsrådet er varslet om at søknad for drift av NuorajTv for 2012 vil foreligge .	Sámediggeráđđi lea dieđihan ahte bohtá ohcan NuorajTv doibmii 2012 várás .
Sametingsrådet er enig i at det er viktig å satse på medietilbud for samiske barn og unge , spesielt på luleog sørsamisk .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis das ahte lea deaŧalaš áŋgiruššat mediafálaldagain sámi mánáid ja nuoraid várás , erenoamážit julev- ja máttasámegillii .
At NuorajTv nå vil satse på et internettilbud for unge på begge disse samiske språkene , ser Sametingsrådet på som meget positivt .	Sámediggeráđđi oaidná hui positiivan ahte NuorajTv áigu bidjat návccaid interneahttafálaldahkii nuoraid várás dáid goappašiid sámi gillii .
Forslag 9 : Entreprenørskap som et viktig distriktspolitisk virkemiddel . Det er riktig som NSR påpeker at undersøkelser viser at ungdom som har deltatt i elev- og ungdomsbedrifter i større grad starter opp med virksomhet i voksen alder , enn de som ikke har deltatt i slike bedrifter .	Evttohus 9 : Ealáhushutkan dehálaš guovllupolitihkalaš váikkuhangaskaoapmi NSR:s lea riekta go dadjet ahte iskkadeapmi čájeha ahte eanet nuorat mat leat leamaš mielde ohppiid- ja nuoraidfitnodagain , álggahit iežaset doaimma rávesolmmožin , go dat mat eai leat leamaš mielde dakkár fitnodagain .
Det er derfor viktig at det satses mer på elev- og ungdomsbedrifter også i samiske områder .	Danne lea deaŧalaš eanet návccat geavahuvvojit ohppiid- ja nuoraidfitnodagaide maiddái sámi guovlluin .
Dette vil føre til større etablererhyppighet i disse områdene .	Dat lasihivččii álggaheddjiidlogu dáid guovlluide .
Ungt entreprenørskap arbeider med entreprenørskap i utdanning og er en sentral og avgjørende aktør i denne sammenheng .	Ungt entreprenørskap ( nuorra ealáhushutkan ) bargá ealáhushutkamiin oahpus ja lea guovddáš ja hui deaŧalaš oassálasti dán oktavuođas .
I tillegg vil det være aktuelt å diskutere hvordan Ungt entreprenørskap kan styrke sin samiske kompetanse og hvordan organisasjonen kan samarbeide med Sametinget .	Dasa lassin lea guoskevaš ságastallat mo Ungt entreprenørskap sáhttá nannet iežas sámi gelbbolašvuođa ja mo organisašuvdna sáhttá ovttasbargat Sámedikkiin .
Forslag 10 : Sametinget ønsker flere språksentre Sametingsrådet er enig i at språksentrene er viktige arenaer i fremme og styrking av samiske språk .	Evttohus 10 : Sámediggi háliida eambbo giellaguovddážiid Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis ahte giellaguovddážat leat dehálaš arenat sámegielaid ovddideamis ja nannemis .
I bevaring av språk er det viktig at det finnes et fast sted der folk kan komme å snakke samisk , og språksenteret fokuserer i utgangspunktet samisk språk og synliggjør det samiske ved stedet .	Go galgá giela seailluhit lea deaŧalaš ahte gávdno bistevaš báiki gos olbmot sáhttet finadit go dihtet ahte doppe beassá sámástit , ja giellaguovddáš iešalddis čalmmustahttá sámegiela ja buktá oidnosii báikki sámevuođa .
I dag er det slik at Sametinget ikke kan opprette språksentra .	Otne lea nu ahte Sámediggi ii sáhte ásahit giellaguovddážiid .
Hver kommune må selv velge hvordan de best kan arbeide med å fremme og styrke samisk språk , og de må selv velge om de vil opprette språksentra .	Juohke suohkan ferte ieš válljet movt sidjiide heive buoremusat bargat sámegiela ovddidemiin ja nannemiin , ja fertejit ieža válljet Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Sametinget er nå i gang med utarbeiding av samarbeidsavtaler med kommunene i forvaltningsområdet .	Sámediggeráđđi lea dál bargame ovttasbargošiehtadusaiguin hálddašanguovllu suohkaniiguin .
Rådsmedlem Ellinor Jåma har derfor avholdt møter med hver kommune og hver fylkeskommune .	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma lea dan dihte doallan čoahkkimiid juohke suohkaniin ja juohke fylkkasuohkaniin .
På disse møtene har rådsmedlemmet fremmet det som Sametinget anser som viktig når kommunene og fylkeskommunene skal utarbeide avtalene .	Dáin čoahkkimiin lea ráđđelahttu ovddidan maid Sámediggi atná dehálažžan go suohkanat ja fylkkasuohkanat galget ráhkadit šiehtadusaid .
På disse møtene har Ellinor Jåma lagt vekt på at språksentrene er viktige når samiske språk skal fremmes og styrkes .	Dáin čoahkkimiin lea Ellinor Jåma deattuhan dan , ahte giellaguovddážat leat dehálaččat sámegielaid ovddideamis ja nannemis .
Forslag 11 : Forprosjekt Henrik Kvandahl museet Sametingsrådet ser det som positivt at Várdobáiki søker samarbeid om kartlegging , dokumentasjon og formidling av Henrik Kvandahls arbeid .	Evttohus 11 : Ovdaprošeakta Henrik Kvandahl museii Sámediggeráđđi atná positiivan go Várdobáiki ohcá ovttasbarggu Henrik Kvandahla barggu kártemii , duođašteapmái ja gaskkusteapmái .
Sametingsrådet ser også at det er potensial for at dette samarbeidet inkluderer formidling og forvaltning av arbeidene etter den samiske pioneren Henrik Kvandahl .	Sámediggeráđđi oaidná maiddái ahte dát ovttasbargu sáhttá maiddái vuolggahit sámi ovddasmanni Henrik Kvandahla bargguid gaskkusteami ja hálddašeami .
I Sametingets budsjett er det avsatt midler til ulike formål som fordeles etter søknad .	Sámedikki bušeahtas leat várrejuvvon ruđat sierranas ulbmiliidda ja dat juogaduvvojit ohcama vuođul .
En søknad med prosjektbeskrivelse vil bli vurdert ut fra de prioriteringene som foreligger .	Ohcan mas lea prošeaktačilgehus árvvoštallojuvvo dalle gustojeaddji vuoruhemiid vuođul .
Målgruppen for dette voksenopplæringsprogrammet er alle ikke-samisktalende samer i et vidt geografisk område , og spesielt i de områder hvor fornorskningen har skadet mest .	Dán rávesolbmuid oahpahusprográmma ulbmiljoavkun lea buot sápmelaččat geat eai hála sámegiela viiddes geográfalaš guovllus ja erenoamážit dain guovlluin gos dáruiduhttin lea dagahan stuorámus vahágiid .
Dette voksenopplæringsprogrammet skal tilpasses lokale behov .	Dát rávesolbmuid oahpahusprográmma galgá heivehuvvot báikkálaš dárbbuide .
Samisk høgskole har i dag samarbeid med nesten alle språksentrene , som skal bistå i den praktiske gjennomføringen .	Sámi allaskuvla bargá dál ovttas measta buot giellaguovddážiiguin mat galget veahkehit geavatlaš čađahemiin .
Dette tilbudet er primært et tilbud hvor ikke-samisktalende skal få trening i å snakke samisk .	Dát fálaldat lea vuosttažettiin dakkár fálaldat mas sii geat eai hála sámegiela , galget beassat hárjehallat hállat sámegiela .
Tilbudet er på grunn- og videregående nivå .	Dát fálaldat lea vuođđo- ja joatkkaoahppodásis .
Sametinget ser at videre språktrening etter gjennomført kurs er viktig .	Sámediggi oaidná ahte viidáset giellahárjehallan maŋŋá kurssa lea deaŧalaš .
Sametinget vil i sin melding om opplæring drøfte hvordan en best kan tilrettelegge for samiskspråklige møteplasser , der det kan være mulighet for å praktisere og videreutvikle det samiske språket .	Sámediggi áigu oahpahusdieđáhusastis mii dál biddjojuvvo ovdan , árvvoštallat mo buoremusat sáhttá láhčit dilálašvuođaid deaivvadansajiide gos sáhttá geavahit ja viidáseappot ovddidit sámegiela .
Dette vil også bli mer omtalt i språkmeldingen .	Dát áimmahuššojuvvo eanet gielladieđáhusas .
Det samiske samfunnet trenger økt rekruttering av samisktalende studenter , det er også viktig at Samisk høgskole også tilrettelegger for at ikke samisktalende skal kunne kvalifisere seg til å bli samisktalende og få muligheter til å ta samiskspråklig høyere utdanning .	Sámi servodat dárbbaša eanet sámegielat studeanttaid , lea maiddái deaŧalaš ahte Sámi allaskuvla maiddái láhčá dilálašvuođaid dasa ahte maiddái sii geat eai hála sámegiela , galget sáhttit šaddat sámegielagin ja oažžut vejolašvuođaid váldit sámegielat alit oahpu .
Forslag 13 : Gi eldre og langtidssyke pasienter en mer innholdsrik hverdag basert på sitt språk og kultur Sametingets hovedmål er å sikre et helse- , sosial- og omsorgstilbud til det samiske folket .	Evttohus 13 : Háhkat boarrásiidda ja guhkitáiggi buhcciide árgabeaivvi mas lea sisdoallu huksejuvvon iežaset giela ja kultuvrra nala Sámedikki váldomihttomearri lea sihkkarastit dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusfálaldaga sámi álbmogii .
Det vil si at tilbudet skal tilpasses den samiske befolkningens behov .	Dat mearkkaša ahte fálaldat galgá heivehuvvot sámi álbmoga dárbbuide .
Dette forutsetter blant annet helse- , sosial- og omsorgspersonell over hele landet gis opplæring i samisk språk- og kultur , videre at mål forankres i styringsdokumenter og at tiltak utarbeides og gjennomføres i tjenesten .	Eaktun lea earret eará ahte dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbargit miehtá riikka ožžot oahpu sámi gielas ja kultuvrras , viidáseappot ahte mihttomearit čadnojuvvojit stivrendokumeanttaide ja ahte doaibmabijut ráhkaduvvojit ja čađahuvvojit bálvalusas .
Helse- og sosialtjenestene i Norge er lovpålagte tjenester underlagt statens ansvar , der kommunene er ansvarlig for primærhelsetjeneste og regionale helseforetakene for sykehusene og spesialisthelsetjenesten .	Dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat leat stáhta ovddasvástádusa vuođul geatnegahttojuvvon lága bokte Norggas , mas gielddain lea ovddasvástádus vuođđodearvvašvuođabálvalusas ja regionála dearvvašvuođadoaimmain buohcceviesuin ja spesialistadearvvašvuođabálvalusas .
Sametingets rolle i tjenestetilbudene er å vise hva som er samers behov og påse at samiske rettigheter etterleves .	Sámedikki rolla bálvalusfálaldagain lea čájehit mat sápmelaččaid dárbbut leat ja gozihit ahte sámi vuoigatvuođat ollašuhttojuvvojit .
Sametinget har og jobber stadig imot flere nivåer og aktører for å sikre at samiske eldre i omsorgsboliger , på sykehjem og på sykehus skal få kulturtilpasset pleie , omsorg og behandling .	Sámediggi lea bargan ja bargá ain ollu dásiid ja oassálastiid ektui sihkkarastin dihtii ahte sámi boarrásat fuolahusásodagain , buohcceruovttuin ja buohcceviesuin galget oažžut kultuvrii heivehuvvon divššu ja fuolahusa .
Dette skjer gjennom dialog , konsultasjoner og samarbeid med sentrale myndigheter , kommuner , fylkeskommuner og andre relevante aktører som er ansvarlige fra overordnede føringer og lovgivning til gjennomføring av tjenestetilbudet .	Dat dáhpáhuvvá gulahallama , konsultašuvnnaid ja ovttasbarggu bokte guovddáš eiseválddiiguin , gielddaiguin , fylkkagielddaiguin ja eará guoskevaš oassálastiiguin main lea ovddasvástádus bajimus láidestusain ja láhkaaddimis bálvalusfálaldaga čađaheami oktavuođas .
I tillegg har Sametinget i en årrekke bevilget helse- og sosialtjenestene i kommuner og andre aktører tilskudd til prosjekter med mål å fremme kunnskap om samisk språk og kultur i hjelpetilbudet .	Dasa lassin lea Sámediggi máŋggaid jagiid juolludan ruđa gielddaid dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ja eará oassálastiid prošeavttaide , maid ulbmil leamaš ovddidit máhtu sámi giela ja kultuvrra birra veahkkebálvalusas .
Evaluering av Sametingets prosjektmidler tildelt mellom 2001-2007 viser da også at tilskuddene har hatt en god effekt på kunnskapen om og forståelsen for samisk kultur og språk i helse og sosialtjenesten , og da spesielt i eldreomsorgen og i geriatrien .	Daid prošeaktaruđaid árvvoštallan maid Sámediggi lea juolludan 2001-2007 , čájeha ge ahte doarjagiin lea leamaš buorre ávki máhttui ja áddejupmái sámi kultuvrra ja giela birra dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas , ja erenoamážit boarrásiidfuolahusas ja geriatriijas .
Det er i år blant annet innvilget tilskudd til to prosjekter ved Nasjonalt utviklingssenter for sykehjemstjenester til den samiske befolkningen .	Dan jagi lea earret eará juolluduvvon doarjja guovtti prošektii Sámi álbmoga buohcceruoktobálvalusaid nationála ovddidanguovddážis .
Det er til utgivelse av bok med artikler om samiske pasienters møte med pleie og omsorgsarbeidere i kommune helsetjenesten og til prosjektet " Styrking av samiske mattradisjoner på sykehjem og heldøgnsboliger der samiske pasienter bor . "	Nubbi lea almmuhit girjji mas leat artihkkalat dan birra mo sámi buohccit vásihit deaivvadeami gieldda dearvvašvuođabálvalusa dikšo- ja fuolahusbargiiguin ja nubbi fas prošektii sámi borramušvieruid nannen buohcceruovttuin ja birrajándorásodagain gos sámi buohccit ásset .
Sametinget har dessuten sammen med Karasjok kommune bidratt til opprettelse av Nasjonalt utviklingssenter for sykehjemstjenester til den samiske befolkningen .	Sámediggi lea maiddái ovttas Kárášjoga gielddain veahkehan ásahit Sámi álbmoga buohcceruoktobálvalusaid nationála ovddidanguovddáža .
Dette er et 5-årig prosjekt med oppstart i 2011 , der hovedoppgaven er å være pådriver for kunnskap og kvalitet og tilrettelegge for sykehjemstjenester til den samiske befolkningen .	Dat lea 5-jagi prošeakta mii álggahuvvui 2011:s , man váldobargamuššan lea áŋgiruššat máhtuin ja kvalitehtain ja láhčit buohcceruoktofálaldagaid sámi álbmogii .
Ett av tiltakene i 2011 er at kommuner i samisk språkforvaltningsområdet skal jobbe med å etablere gode tilrettelagte tjenester innenfor sitt hvert sitt temaområde .	Okta jagi 2011 doaibmabijuin lea ahte sámegiela hálddašanguovllu gielddat galget bargat ásahemiin buriid heivehuvvon bálvalusaid iežaset fáddásurggiin .
Det er valgt åtte temaområder : Terminalpleie , Smertelindring , Tradisjonell samisk behandling , Slektsforhold , Reminisensarbeid , Forståelse av sykdom og helse , Kost og ernæring / underernæring , Tillitsskapende arbeid .	Gávcci fáddásuorggi leat válljejuvvon : Termináladikšu , Bávččasváidudeapmi , Árbevirolaš sámi dikšun , Fuolkevuohta , Reminiseansabargu , Dávvaid ja dearvvašvuođa ádden , Borramuš ja biebmu , / váilebiebman Luohttámušduddjon .
Når det gjelder samisk kulturtilpasset omsorgs- og aktivitetstilbud på sykehus er det helseforetakene som er ansvarlig for dette .	Dearvvašvuođadoaimmain dat lea ovddasvástádus sámi kultuvrii heivehuvvon fuolahus- ja doaibmafálaldagas .
Sametinget har årlig konsultasjoner med helse- og omsorgsdepartementet om oppdragsdokumenter til helseforetakene i forhold til sikring av samiske behov og rettigheter .	Sámedikkis leat jahkásaš konsultašuvnnat dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain dearvvašvuođadoaimmaid bargamušdokumeanttaid hárrái dan ektui ahte sihkkarastit sámi dárbbuid ja vuoigatvuođaid .
Videre har Sametinget vært i konsultasjoner om selve Samhandlingsreformen og den nye lovgivningen som følger av dette .	Viidáseappot lea Sámedikkis leamaš konsultašuvnnat ieš dan Ovttasdoaibmanođastusa birra ja ođđa láhkaaddima birra mii das čuovvu .
Sametingsrådet hadde sett at dagens helse- og omsorgstjeneste både på kommunalt nivå og på regionalt nivå hadde hatt mer kulturtilpasset tjenestetilbud til samiske eldre .	Sámediggeráđđi lea oaidnán ahte dálá dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusas sihke gieldda ja regionála dásis lea buorebut kultuvrii heivehuvvon bálvalusfálaldat sámi boarrásiidda .
Rådet vil derfor også i fremtiden søke å satse på ulike tiltak for at samiske eldre uansett i landet skal få ivaretatt deres språk og kultur og slik bevare samiske eldres egenverd og livskvalitet .	Danne áigu Ráđđi maiddái boahtteáiggis áŋgiruššat iešguđet doaibmabijuiguin vai sámi boarrásiid giella ja kultuvra fuolahuvvo , beroškeahttá gos riikkas dal orošedje , vai sámi boarrásiid iešárvu ja eallinkvalitehta fuolahuvvo .
Forslag 14 : Handlingsplan for samiske kyst og fjordområder Sametingsrådet har gjennom konsultasjonsordningen som ble formalisert og vedtatt i 2005 hatt en økende samhandling og kontakt med offentlige myndigheter .	Evttohus 14 : Doaibmaplána sámi riddo- ja vuotnaguovlluide Sámediggeráđis lea dan konsultašuvdnaortnega bokte mii formaliserejuvvui ja dohkkehuvvui 2005:s , leamaš eanet ja eanet ovttasdoaibman ja gulahallan almmolaš eiseválddiiguin .
I saken om å sikre samiske og lokale fiskeriinteresser ( Kystfiskeutvalgets innstilling - NOU 2008:5 ) har Sametingsrådet fått gjennomslag for særdeles viktige elementer når det gjelder å gjenskape og sikre fiskeriinteresser i sjøsamiske områder .	Dan áššis ahte sihkkarastit sámi ja báikkálaš guolástusberoštumiid ( Riddolávdegotti evttohus - NOU 2008:5 ) lea Sámediggeráđđi ožžon dohkkehuvvot erenoamáš deaŧalaš osiid go guoská dasa ahte ođasmahttit ja sihkkarastit guolástusberoštusaid mearrasámi guovlluin .
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / Aili Keskitalo NSRs sametingsgruppe har noen bemerkninger til Sametingsrådets virksomhet i perioden . Sametingsrådets beretning sier noe om oppfølgingen av Regjeringens handlingsplan om samisk språk , men det framgår ikke direkte av beretningen at dialogen med regjeringen ikke går helt knirkefritt .	Mearkkašupmi , NSR:a sámediggejoavku , Aili Keskitalo NSR sámediggejoavkkus leat muhtun mearkkašumi Sámediggeráđi doaibmadieđáhussii áigodagas Sámediggeráđi dieđáhusas daddjojuvvo juoga dan birra mo Ráđđehusa doaibmaplána sámegiela birra lea čuovvoluvvon , muhto ii daddjojuvvo dieđáhusas njuolgga ahte gulahallan ráđđehusain ii leat áibbas buorre .
Vi viser til dialogmøtet med Kunnskapsdepartementet i Oslo 16.-17. juni 2011 .	Mii čujuhit gulahallančoahkkimii Máhttodepartemeanttain Oslos geassemánu 16.-17. b. 2011 .
Her ble handlingsplanen for samiske språk drøftet .	Doppe digaštallojuvvui sámegielaid doaibmaplána .
Det var satt av kr 400 000 til Elgå Opplæring i forhold til utvikling av terminologi og læremidler .	400 000 ru lei várrejuvvon Elgå Opplæring:i terminologiija ja oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
I protokollen fra møtet fremgår det at ” Sametinget ønsker at tildeling til tiltakene drøftes før de settes i verk , da Sametinget har ansvar for utvikling av samiske læremidler og ønsker at utviklingen sees i sammenheng , slik at det ikke blir overlapping .	Čoahkkinprotokollas boahtá ovdan ahte ” Sametinget ønsker ahte tildeling til tiltakene drøftes før de settes i verk , da Sametinget har ansvar for utvikling av samiske læremidler og ønsker ahte utviklingen sees i sammenheng , slik ahte de ikke blir overlapping .
Sametinget og Fornyings- og administrasjonsdepartementet tar nærmere kontakt om saken . ”	Sametinget og Fornyings- og administrasjonsdepartementet tar nærmere kontakt om saken . ”
I denne sammenhengen er det å bemerke at det kan tyde på at Sametingets rolle i forhold til handlingsplanen for samiske språk ikke er sterk nok .	34 siidu 177 siiddus oktavuođas oažžu dadjat ahte orru leamen nu ahte Sámedikki rolla sámegielaid doaibmaplána ektui ii leat doarvái nanus .
Når det gjelder stortingsmeldingen om fremtidens barnehage , det såkalte Øie-utvalget , fremkommer det av beretningen at Sametinget ikke er representert i utvalget .	Mii guoská stuorradiggedieđáhussii boahtteáiggi mánáidgárddi birra , nu gohčoduvvon Øie-lávdegoddi , de boahtá dieđáhusas ovdan ahte Sámediggi ii leat ovddastuvvon lávdegottis .
Det ønskes innspill til utvalgsarbeidet fra Sametinget .	Ohcaluvvojit evttohusat lávdegotti bargui Sámedikki bealis .
Det er viktig å fremheve at samisk representasjon i slike utvalg har stor betydning for å kunne påvirke saker .	Lea deaŧalaš deattuhit ahte sámi ovddastus dakkár lávdegottiin mearkkaša hui ollu vai lea váikkuhanfápmu áššiide .
Sametingsrådet har i følge beretningen gjennomført et møte med Øie-utvalget den 23.08.11 .	Sámediggeráđis lea dieđáhusa mielde leamaš čoahkkin Øie-lávdegottiin 23.08.11 .
Sak 27/11 Retten til fisket i sjøsamiske områder ble vedtatt med knapt flertall på Sametinget i juni .	Ášši 27/11 Guolástanvuoigatvuohta mearrasámi guovlluin dohkkehuvvui uhca eanetloguin Sámedikkis geassemánus .
Vi registrerer med bekymring at det i følge beretningen ikke har vært noen som helst oppfølging av saken .	Mii registreret fuolastusain ahte dieđáhusa mielde ii leat ášši čuovvoluvvon mange láhkai .
Dette står i skarp kontrast til det store hastverket man hadde for å få behandlet saken fra flertallets side .	Dás lea hui stuorra vuostálasvuohta dan stuorra hohppui mii eanetlogu bealis lei oažžut meannuduvvot ášši .
Siden det ikke har vært noen aktivitet er det relevant å spørre om saken med fordel kunne ha ventet til dette plenumet , og fått en grundigere behandling .	Go ii leat mihkkege dahkkojuvvon , de lea guovdil jearrat ahte ii go livččii lean vuogas vuordit áššiin dán dievasčoahkkimii , ja de meannudit dan vuđoleappot .
Det dreier seg om framtiden i sjøsamiske samfunnet , og om arbeid gjennom 40-år fra samiske organisasjoner for sjøsamiske rettigheter .	Dás han lea sáhka mearrasámi servodaga boahtteáiggis , ja sámi organisašuvnnaid 40 jagi barggus mearrasámi vuoigatvuođaiguin .
I beretningen fremkommer det at Kunnskapsdepartementet orienterte om videre behandling av rapport om fag- og timefordelingen for elever som har samisk opplæring .	Dieđáhusas boahtá ovdan ahte Máhttodepartemeanta muitalit dan raportta viidáset meannudeami birra , mii gieđahallá ohppiid fága- ja diibmojuogu geain lea sámegiella oahpus .
Rapporten har ikke vært ute på høring , og det burde den ha vært før saken legges frem for ledermøtet i Kunnskapsdepartementets	Raporta ii leat leamaš gulaskuddamis , ja dan dat lei berret ovdalgo ášši ovddiduvvo Oahppodepartemeantta oahppoossodaga njunuščoahkkimii čakčamánus .
Samiske fagpersoner , foresatte og øvrige berørte burde fått anledning til å kommentere rapporten før saken behandles .	Sámi fágaolbmot , fuolaheaddjit ja earát geaidda ášši guoská ledje galgat beassat ovddidit mearkkašumiid raportii ovdalgo ášši meannuduvvo .
I beretningen fremkommer det at sametingsrådet gir ” råd og hjelp med oversettinger ” , både via telefon og e-post , også hva angår samiske termer , både på nord- , sør- og lulesamisk , internt som eksternt .	Dieđáhusas boahtá ovdan ahte sámediggeráđđi rávve ja veahkeha jorgalemiiguin , sihke telefovnna ja epoastta bokte , maiddái sámi tearpmaid oktavuođas , sihke davvi- , lulli- ja julevsámegillii , siskkáldasat ja olgguldasat .
Dette kan vel ikke stemme ?	Ii han dat gal leat duohta ?
Hvem av sametingsrådets medlemmer ivaretar denne oppgaven i rådet ?	Gii sámediggeráđi lahtuin fuolaha dán barggu ráđis ?
Det må jo være mer hensiktsmessig at Sametingets administrasjon benyttes i denne sammenhengen ?	Ferte leat eanet ulbmillaš ahte Sámedikki hálddahus geavahuvvo dán oktavuođas ?
Det registreres at ansvaret for likestilling ikke lenger hører til under sametingspresident Egil Olli sine saksområder .	Registrerejuvvo ahte ovddasvástádus dásseárvvus ii šat gula sámediggepresideantta Egil Olli áššesurggiide .
Det har tidligere vært etterspurt i forbindelse med plenum hvilke saksområder hvert enkelt sametingsrådsmedlem har .	Almmolašvuhtii ja Sámedikki parlamentarihkkáriidda mearkkaša hui ollu diehtit gii gieđahallá guđe áššiid sámediggeráđis .
For allmennheten og parlamentarikerne i Sametinget er det av stor betydning å være kjent med hvem som håndterer hvilke saker i sametingsrådet .	Ferte almmuhit albma láhkai go áššesurggiid lonuhit sámediggeráđis ja guđe beaivvi rájes dat gusto , ja ii berre dahkkojuvvo vaikke goas .
Flertallets argumentasjon for å trekke sametingsrådet ut av plenum gikk bl.a. på mer ryddighet og tydelighet i ansvarsforholdene .	Eanetlogu ágga geassit sámediggeráđi eret dievasčoahkkimis lei earret eará galggaš šaddat čorgadet ja čielgaset ovddasvástádusdilli .
Vi kan ikke se at sametingsrådet har greid å leve opp til dette så langt .	Mii eat oainne ahte sámediggeráđđi lea nagodan dan ollašuhttit dán rádjai .
Det er lite tilfredsstillende at oppfølgingen av den viktige Samhandlingsreformen har fått liten oppmerksomhet fra sametingsrådet i perioden , foruten deltakelse på stortingshøring .	Lea uhccán duhtadahtti ahte deaŧalaš Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleapmi lea ožžon nu uhccán fuomášumi sámediggeráđi bealis áigodagas , earret oassálastima stuorradiggegulaskuddamii .
Det er ikke tilstrekkelig å forholde seg kun til Stortinget i denne saken , det må arbeides bredt også overfor kommunenes og fagmiljøene som faktisk tilbyr helsetjenester til brukerne .	Ii lea doarvái gulahallat dušše Stuorradikkiin dán áššis , ferte hui viidát bargat maiddái gielddaid ja fágabirrasiid ektui mat duođai fállet dearvvašvuođabálvalusaid geavaheddjiide .
Sametingets manglende engasjement kan bl.a. ha ført til at viktige prosjekter som det flerkulturelle helsesenteret i Tysfjord ikke har fått finansiering fra Helse- og omsorgsdepartementet .	Sámedikki váilevaš áŋgiruššan sáhttá earret eará leat dagahan ahte deaŧalaš prošeavttat nu go máŋggakultuvrralaš dearvvašvuođaguovddáš Divttasvuonas ii lea ožžon ruhtadeami Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttas .
Når det gjelder saken om nettsider for samiske ungdommer , så burde det fremkomme når disse nettsidene skal foreligge etter planen .	Mii guoská áššái neahttasiidduid birra sámi nuoraid várás , de lei berret boahtit ovdan goas dát neahttasiiddut galggašedje ilbmat plána mielde .
Det har allerede gått et år siden nettstedet Infonuorra ble lagt ned , og det er viktig at man konkret gir uttrykk for når nye nettsider skal foreligge .	Jahki lea juo vássán dan rájes go neahttabáiki Infonuorra heaittihuvvui , ja lea deaŧalaš ahte dovddahuvvo konkrehta goas ođđa neahttasiiddut galget ilbmat .
Under behandlingen av Sametingsbudsjettet for 2011 foreslo NSR en ungdomssatsing , som bl.a. skulle gå til det lulesamiske tilbudet NuorajTV .	Sámedikki 2011 bušeahta meannudeami oktavuođas evttohii NSR nuoraidáŋgiruššama , mii earret eará galggai mannat julevsámi fálaldahkii NuorajTV .
Dette forslaget gikk ikke posisjonen på Sametinget inn for , og NuorajTV fikk et beklagelig opphold i virksomheten i 2011 .	Dán evttohusa ii dorjon Sámedikki posišuvdna , ja lea šállošahtti go NuorajTV doaibma gaskkalduvai 2011:s .
Det sterkt beklagelig at Neiden som tusenårssted og med nytt museumsbygg fortsatt ikke er åpnet .	Lea viehka šállošahtti go Njávdán duhátjagibáikin ja ođđa museavisttiin ii leat vel rahppojuvvon .
Både øst-samene , befolkningen for øvrig og Sør-Varanger kommune som vertskommune har over lang tid ventet på tusenårsstedet , og det er avgjørende at sametingsrådet følger opp saken for å sikre at tusenårsstedet åpnes så snart som mulig .	Sihke nuortalaččat , álbmot muđui ja Mátta-Várjjaga gielda lágideaddjigieldan leat guhkit áiggi juo vuordán duhátjagibáikki , ja lea áibbas deaŧalaš ahte sámediggeráđđi čuovvola ášši sihkkarastin dihtii ahte duhátjagibáiki rahppojuvvo nu johtilit go vejolaš .
NSR savner en oppfølging av forprosjektet for et dokumentasjonssenter for Alta-Kautokeino-saken i Máze .	NSR váillaha ahte čuovvoluvvo dat ovdaprošeakta mii galgá guorahallat Álttá-Guovdageainnu-ášši duođaštusguovddáža ásaheami Mázii .
Sametinget bevilget i 2010 midler til forprosjektet som vi regner med nå er ferdigstilt fra RiddoDuottar Museat sin side .	Sámediggi juolludii 2010:s ruđaid ovdaprošektii maid mii rehkenastit dál leat luvvejuvvon RiddoDuottar Musea bealis .
Det forutsettes at saken følges opp i Sametingets budsjett for 2012 med midler til oppfølging av forprosjektet .	Eaktuduvvo ahte ášši čuovvoluvvo Sámedikki 2012 bušeahtas ruđaiguin ovdaprošeavtta čuovvoleapmái .
Det er oppsiktsvekkende at Sametinget ikke er informert om opprettelsen av utvalget som skal arbeide med kulturpolitikken .	Lea hirpmástuhtti go Sámediggi ii leat dieđihuvvon dan lávdegotti nammadeami birra , mii galgá bargat kulturpolitihkain .
Heller ikke mandatet for utvalgets arbeid har Sametinget vært informert om , eller blitt invitert til å være med på å utforme .	Ii ge leat Sámediggái dieđihuvvon mii lea lávdegotti barggu mandáhta , ii ge leat bovdejuvvon searvat dan hábmemii .
Det er beklagelig at Sametinget ikke er involvert aktivt i arbeidet med utformingen i den framtidige kulturpolitikken .	Lea šállošahtti go Sámediggi ii leat searvvahuvvon aktiivvalačča hábmet boahtteáiggi kulturpolitihka .
Vi konstaterer videre at utvalget er sammensatt med ressurspersoner i all hovedsak fra større norske byer , noe som er problematisk med tanke på distriktsperspektivet i forhold til kulturpolitikken etter 2014 .	Mii oaidnit viidáseappot ahte lávdegottis leat mielde resursaolbmot vuosttažettiin stuorát norgga gávpogii , mii lea váttisvuohtan go geahččá guovlopolitihkalaččat kulturpolitihka ektui maŋŋá 2014 .
Dette er i skarp kontrast til strategien om etablering av kulturarbeidsplasser i f.eks. i Finnmark .	Dat lea čielgasit vuostálagaid dainna strategiijain ahte ásahit kulturbargosajiid ovdamearkka dihti Finnmárkui .
I beretningen fremkommer det også sametingspresident Egil Olli ikke har lyktes i å få kontakt med landbruksminister Lars Peder Brekk i forbindelse med organiseringen av reindriftsforvaltningen som ensidig er fastslått fra Landbruks- og matdepartementets side .	Dieđáhusas boahtá maid ovdan ahte sámediggepresideanta Egil Olli ii leat lihkostuvvan oažžut oktavuođa eanadoalloministariin Lars Peder Brekk:in boazodoallohálddašeami organiserema oktavuođas maid Eandoallo- ja biebmodepartemeanta ieš okto lea evttohan .
Side 35 av 175 plenum i juni , da medlem av sametingsrådet Ellinor Jåma etter mange forsøk ikke lyktes å få telefonisk kontakt med statsråden .	Dát lei maid fáddán Sámedikki dievasčoahkkimis geassemánus , go sámediggeráđđelahttu Ellinor Jåma ii lean nagodan oažžut telefonoktavuođa stáhtaráđiin vaikko lei máŋgii geahččalan .
Det er bekymringsverdig at statsråden for LMD viser så liten interesse og respekt for å være i dialog med den politiske ledelsen på Sametinget .	Lea fuolastahtti go EBD stáhtaráđđi čájeha nu uhccán beroštumi ja árvvuatnima ahte oažžut gulahallama Sámedikki politihkalaš njunušgottiin .
Det er heller ikke tydeliggjort hvordan Sametinget har deltatt i arbeidet med den forestående matmeldingen som er underveis .	Ii ge leat čielggasmahttojuvvon mo Sámediggi lea searvan bargui boahttevaš biebmodieđáhusain mii lea dieđihuvvon .
I denne meldingen forventes det at landbrukssaker av stor interesse for samiske bønder vil håndteres uten at Sametinget har fått anledning til å fremme hensyn av stor viktighet for samisk landbruk .	Dán dieđáhusas vurdojuvvo ahte eanadoalloáššit main lea stuorra mearkkašupmi sámi boanddaide , gieđahallojuvvojit almmá Sámedikki vejolašvuođa beassat ovddidit beroštusaid mat leat hui deaŧalaččat sámi eanadollui .
Prosessen om omorganisering av reindriftsforvaltningen har vært en studie i manglende dialog mellom Sametinget og øvrige myndigheter .	Boazodoallohálddahusa ođđasisorganiserenproseassa lea duođaštan váilevaš gulahallama Sámedikki ja eará eiseválddiid gaskkas .
Det er under all kritikk at den offentlige reindriftsforvaltningen skal nyorganiseres uten at Sametinget og berørte parter har fått delta i arbeidet med å vurdere hvordan legitimiteten i det samiske samfunnet ivaretas best mulig .	Lea hui moaittehahtti go almmolaš boazodoallohálddahus galgá ođđasisorganiserejuvvot dan haga ahte Sámediggi ja guoskevaš bealit leat beassan oassálastit dan bargui ahte árvvoštallat mo lobálašvuohta sámi servodagas galgá fuolahuvvot buoremusat .
NSR reiste ny sak i Sametinget juni 2010 om giftutslipp fra Sydvaranger gruve AS i Bøkfjorden i Varanger .	NSR ovddidii ođđa ášši Sámedikkis geassemánus 2010:s mirkoluoitimiid birra Mátta-Várjjat ruvkkis Báhčaveaivuonas .
Saken ble besvart i plenum september 2010 .	Ášši vástiduvvui dievasčoahkkimis čakčamánu 2010 .
Sametingsrådet sa da at de ville følge saken videre opp ovenfor Klif og andre offentlige instanser i tiden fremover .	Sámediggeráđđi dajai dalle ahte sii áigo čuovvolit ášši viidáseappot Klif ektui ja eará almmolaš instánssaid ektui ovddasguvlui .
Temaet er generelt høyst relevant , også i tiden fremover med tanke på planlegging og oppstart av gruve- og mineralvirksomhet andre steder i Finnmark og landet forøvrig .	Fáddá lea hui áššeguovdil , maiddái boahtteáiggis go jurddaša ruvke- ja mineráladoaimmaid plánema ja álggaheami birra eará sajiin Finnmárkkus ja riikkas muđui .
Denne saken er av stor viktighet for sjølaksefiskere , og det er derfor sentralt at sametingsrådets beretning omfatter opplysninger om status i forhold til disse forholdene som er det sentrale for sjølaksefiskerne .	Dát ášši lea hui deaŧalaš mearraluossabivdiide , ja danne lea áibbas dárbbašlaš ahte sámediggeráđi dieđáhusas leat dieđut stáhtusa birra dáid áššiin mat leat nu deaŧalaččat mearraluossabivdiide .
Når det gjelder situasjonen for omsetning av reinkjøtt har det vært oppslag i media om at kjøttlagrene er tømt .	Mii guoská bohccobierggu vuovdimii , de lea median leamaš sáhka ahte biergorájut leat gurrejuvvon .
Det er uklart om dette virkelig er tilfelle .	Lea eahpečielggas lea go dat duohta .
Sametingsrådet har ikke omtalt situasjonen i forhold til hvor mye reinkjøtt som fortsatt ligger på lager i ulike ledd .	Sámediggeráđđi ii leat máinnašan dili dan ektui man ollu bohccobiergu ain Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Det er viktig at sametingsrådet avklarer at man har fulgt opp en så sentral sak , blant annet med å undersøke hvordan situasjonen reelt sett er .	Lea deaŧalaš ahte sámediggeráđđi čielggada ahte lea čuovvolan dakkár deaŧalaš ášši , earret eará dainna lágiin ahte sii leat iskan mo duohta dilli lea .
Uansett ser det ut til at sametingsrådet ikke har vært aktive i saken , og det er bekymringsfullt .	Almmatge orru leamen nu ahte sámediggeráđđi ii leat bargan árjjalaččat áššiin , ja dat fuolastuhttá .
Det framgår ikke av rådets beretning hvilke forventninger og strategier Sametingsrådet har når det gjelder utvidelse av Ánarjohka nasjonalpark og vern av Goahteluoppal .	Ráđi dieđáhusas ii boađe ovdan guđe vuordámušat ja strategiijat Sámedikkis leat go guoská Anárjoga álbmotmeahci viiddideami oktavuođas ja Goahteluobbala suodjaleami oktavuođas .
Det framgår heller ikke hva som er tidsperspektivet for Sametingets konsultasjoner med Miljøverncdepartementet om sakene .	Ii ge boađe ovdan mii lea áigeperspektiiva Sámedikki konsultašuvnnain Birasgáhttendepartemeanttain dáin áššiin .
Avslutningsvis konstateres det at tilfanget av politiske saker til Sametingets plenum ikke er særlig stort .	Loahpalaččat gávnnahuvvo ahte Sámedikki dievasčoahkkimii eai boađe olus politihkalaš áššit .
Merknad , representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Handlingsplan for samiske kyst og fjordområder .	Mearkkašupmi , NSR:a sámediggejoavku , Geir Tommy Pedersen Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána
Med bakgrunn i tidligere vedtak i Sametinget ber NSR sametingsrådet fremme en ny handlingsplan for strakstiltak for samiske kyst og fjprdområder , samt senere en mer langsiktig handlingsplan .	Sámedikki ovddit mearrádusa vuođul NSR dáhttu Sámediggeráđi ovddidit ođđa hoahppodoaibmaplána sámi riddo- ja vuotnaguovlluid várás , seammás maŋŋelis guhkit áigásaš doaibmaplána .
NSR konstaterer at regjeringen avviser de historiske rettigheter som samene har til utnyttelse av de marine ressurser i sjø og havområdene .	NSR oaidná ahte ráđđehus hilgu sápmelaččaid historjjálaš vuoigatvuođaid mearrariggodagaid ávkkástallamii vuotna- ja áhpeguovlluin .
Samene har drevet utnyttelse av marine ressurser , fiske og bruk av sjøen så langt tilbake som de historiske kilder kan fortelle .	Sápmelaččat leat ávkkástallan mearrariggodagaid , guolástan ja geavahan vuona nu guhkás maŋos áiggis go historjjálaš gáldut sáhttet duođaštit .
De siste årene , særlig fra 70-tallet , har ulike myndigheter innført en rekke lover , forskrifter , reguleringer og bestemmelser som både prinsipielt og i praksis har tatt levebrødet fra en rekke mennesker bosatt i de sjøsamiske områder og jagd disse på land .	Daid maŋimuš jagiid , erenomažit 70-logu rájes , sierra eiseválddit leat bidjan johtui dievva lágaid , ásahusaid , ráddjehusaid ja mearrádusaid mat sihke prinsihpalaččat ja geavatlaččat leat dolvon eallinláibbi ollugiin , geat orrot mearrasápmelaš guovlluin ja leat vuojehan dáid olbmuid gáddái .
Dette har ikke skjedd før i historisk tid .	Dát ii leat dáhpáhuvvan ovdal , historjjálaš áiggis .
Gjennom fremlegget fra et bredt sammensatt ekspertutvalg ( Kystfiskeutvalget ) som la frem sitt enstemmige anbefalinger har regjeringen valgt å avvise dette så å si på samtlige punkter og forslag som utvalget fremmet .	Viidát nammaduvvon áššedovdilávdegotti ( Riddoguolástuslávdegoddi ) - mii ovdanbuvttii ovttajienalaččat ávžžuhusaid , ovdanbuktima vuođul ráđđehus lea válljen hilgut dán measta ollásit , ja evttohusa man lávdegoddi ovddidii .
Det vil si atfor første gang i historien er det fra offisielt hold i Norge fornektet samefolkets historiske rett til å skaffe seg et utkomme av de ressurser som bosetningen og kulturen alltid har hatt tilgang til .	Dát mearkkaša dan , ahte vuosttas geardde historjjás almmolaš eiseválddit Norggas leat hilgon sámeálbmoga historjjálaš vuoigatvuođaid , mat gusket sisaboađu háhkamii dain resurssain mat ássanbáikkis ja kultuvrras álot leat leamaš .
På grunn av sentrale myndigheters manglende vilje til å rette opp gammel urett , må Sametinget selv snarest igangsette særskilte tiltak som kan sikre og revitalisere den sjøsamiske kulturen .	Sámediggi ferte ieš bidjat johtileamos lági mielde johtui sierra doaimmaid mat sáhttet sihkkarastit ja ealáskahttit mearrasápmelaš kultuvrra , go guovddáš eiseválddiin lea váilevaš dáhttu njulget dološ boasttuvuođa .
Dette er ny aktualitet da det viser seg at de 3000 tonnene tilleggskvote sannsynligvis vil ende i trålposene , og ikke komme kystflåten til gode : http://www.kystogfjord.no/nyheter/forsiden/Urfolk-avtale-kan-ende-i-traalen	Dát lea fas áigeguovdil go orru leamen nu ahte 3000 tonna lasseearri várra gártá feastonuhtiide , iige boađe riddofatnasiidda ávkin . http://www.kystogfjord.no/nyheter/forsiden/Urfolk-avtale-kan-ende-i-traalen
III Votering Av 39 representanter var 33 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Egil Olli , saksordfører	Sáhkavuorru Egil Olli , áššejođiheaddji
Egil Olli Aili Keskitalo Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Elin K. Henriksen Åge Nordkild Åge Nordkild Alf Isaksen	Egil Olli Aili Keskitalo Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Elin K. Henriksen Åge Nordkild Åge Nordkild Alf Isaksen
Alf Isaksen Geir Johnsen	Alf Isaksen Geir Johnsen
Geir Johnsen Jørn Are Gaski	Geir Johnsen Jørn Are Gaski
Replikk Aili Keskitalo Ann-Mari Thomassen Trond Are Anti Rolf Johansen Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Trond Are Anti Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Rolf Johansen Kirsti Guvsám Ann-Mari Thomassen Trond Are Anti	Rolf Johansen Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Trond Are Anti Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Rolf Johansen Kirsti Guvsám Ann-Mari Thomassen Trond Are Anti
Vibeke Larsen Hilde Anita Nyvoll Åge Nordkild Ronny Wilhelmsen Ragnhild Melleby Aslaksen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Silje Karine Muotka Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen Anne Helene Moeng Saari Mariann Wollmann Magga Jørn Are Gaski Mathis Nilsen Eira Ronny Wilhelmsen Ellinor Marita Jåma Egil Olli , saksordfører Aili Keskitalo , til forretningsorden Geir Tommy Pedersen , til forretningsorden Geir Tommy Pedersen , til forretningsorden	Jørn Are Gaski Heidi P. Greiner Haaker Láilá Susanne Vars Vibeke Larsen Hilde Anita Nyvoll Åge Nordkild Ronny Wilhelmsen Ragnhild Melleby Aslaksen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Silje Karine Muotka Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen Anne Helene Moeng Saari Mariann Wollmann Magga Jørn Are Gaski Mathis Nilsen Eira Ronny Wilhelmsen Ellinor Marita Jåma Egil Olli , áššejođiheaddji Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak Sametinget tar Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 21.05. - 07.09.11 til orientering .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas 21.5. - 7.9.2011 diehtun .
Behandlingen av saken ble avsluttet 21.09.11 kl. 15.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 21.09.11 dii. 15.10 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 38 av 175	38 siidu 177 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden § 11 Arkiv SF-	Gažaldagat Sámediggeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 11/4305	Arkiiváššenr . 11/4309
Saken påbegynt 21.09.11 kl. 15.10 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 21.09.11 dii. 15.10 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Representant Odd Iver Sara Árja	Áirras Odd Iver Sara , Árja
Representant Rolf Johansen , NSRs sametingsgruppe Representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe	Áirras Rolf Johansen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku
Etablering av samisk studietilbud ved Høgskolen i Finnmark Har Sametingsrpdet skapt forsinket behandling av tilskuddssaker Sametingets oppfølging av stortingsvedtak om samhandlingsreformen Forskningsdimensjonen i forhold til samisk språkarbeid på nordisk nivå Oversikt over behandlingstid og service i forhold til befaring som Sametinget melder jfr. Kulturminneloven §10	Sámegiela oahppofálaldaga ásaheami birra Finnmárkku allaskuvlii Lea go Sámediggeráđđi ájihan doarjjaáššiid meannudeami Sámedikki čuovvoleapmi stuoradiggemearrádusas ovttasdoaibmama birra Dutkandimenšuvdna sámi giellabarggu oktavuođas davviriikkalaš dásis Visogovva mii čájeha meannudanáiggiid ja bálvalusaid daid báikediđoštallamiid oktavuođas , maid Sámediggi čađaha , geahča Kulturmuitolága §10
II Forslag og merknader Spørsmål 1 fra representant Odd Iver Sara , Árja I november i fjor la Árja fram en ny sak angående etablering av samisk studietilbud ved Høgskolen i Finnmark .	II Evttohusat ja mearkkašumit Gažaldat 1 áirras Odd Iver Sara , Árja Árja ovddidii skábmamánus diibmá ođđa ášši sámegiela oahppofálaldaga ásaheami birra Finnmárkku allaskuvlii .
Mitt spørsmål er hva som er gjort med saken og hvor langt er rådet kommet med arbeidet ?	Mu gažaldat lea ; mii lea dahkkon áššis ja man guhkás lea ráđđi ollen bargguin ?
Svar på spørsmål 1 Sametingsrådet ser behovet for kompetanse innenfor samisk språk , kultur og historie .	Sámediggeráđi vástádus 1. gažaldahkii Sámediggeráđđi oaidná ahte dárbbašuvvo gelbbolašvuohta sámi gielas , kultuvrras ja historjjás .
Sametingsrådet ser også behov for at Høgskolen i Finnmark har studietilbud innenfor samisk språk , samisk historie , kulturforståelse og kulturformidling .	Sámediggeráđđi oaidná maiddái ahte Finnmárkku allaskuvla dárbbaša oahppofálaldaga sámegielas , sámi historjjás , kulturáddejumis ja kulturgaskkusteamis .
Heller ikke høsten 2011 har Høgskolen i Finnmark klart at etablere noe studietilbud innenfor ovennevnte områder .	Ii 2011 čavčča ge leat Finnmárkku allaskuvla nagodan ásahit makkárge oahppofálaldaga bajábealde namuhuvvon surggiin .
Det eneste tilbudet Høgskolen gir som inneholder samiske emner er et 10 studiepoengs emne som er kalt ” reindrift og utmark ” .	Allaskuvlla áidna fálaldat , mas lea sámi fáttát , lea 10 oahppočuoggá fáddá mii gohčoduvvo ” reindrift og utmark ” ( boazodoallu ja meahcci ) .
Sametingsrådet vil igjen rette henvendelse til Høgskolens styrende organer for å få prioritert samiske emner og studier ved Høgskolen .	Sámediggeráđđi áigu fas váldit oktavuođa Allaskuvlla stivrenorgánaiguin vai sámi fáttát ja oahput vuoruhuvvojit Allaskuvllas .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 39 av 175	39 siidu 177 siiddus
Spørsmål 2 fra representant Rolf Johansen , NSRs sametingsgruppe Har Sametingsrådet skapt forsinket behandling av tilskuddssaker	Gažaldat 2 áirras , Rolf Johansen , NSR:a sámediggejoavku Lea go Sámediggeráđđi ájihan doarjjaáššiid meannudeami
Sametingets flertall har besluttet å overføre behandlingen av tilskuddssaker fra Tilskuddsstyret til Sametingsrådet .	Sámedikki eanetlohku lea mearridan sirdit doarjjaáššiid meannudeami Doarjjastivrras Sámediggeráđđái .
Endringen skjedde fra 01.01.2011 , og var begrunnet hovedsakelig med at behandlingen skulle gå raskere .	Rievdadus dáhpáhuvai 01.01.2011 rájes , ja ággan lei vuosttažettiin dat ahte meannudeapmi galggai dahkkojuvvot johtileappot .
Søkerne skulle få svar uten å måtte vente for lenge .	Ohccit eai galgan dárbbašit vuordit vástádusaid menddo guhká .
Realiteten etter omleggingen synes å være den motsatte , behandlingen går tregere enn før .	Duohtavuohta maŋŋá rievdadeami orru leamen aiddo nuppe láhkai , meannudeapmi váldá guhkit áiggi go ovdal .
Som representant får jeg henvendelser om at saksbehandlingen blir utsatt og utsatt , uten annen begrunnelse enn at " det ikke er blitt tid til å behandle din sak på Sametingsrådets vedtaksmøte " .	Munnje , áirrasin , muitaluvvo ahte áššemeannudeapmi lea maŋiduvvon ja maŋiduvvon , ii ge leat eará ágga go dat ahte ” ii leat šaddan áigi meannudit du ohcama Sámediggeráđi mearridančoahkkimis ” .
Innstillingen fra administrasjonen har vært klar , men beslutningen har uteblitt .	Hálddahusa evttohus lea leamaš gárvvis , muhto mearrádus ii leat dahkkojuvvon .
Dermed opplever søker at saker må forberedes på ny , og stilles i ny kø for behandling .	Nu vásiha ohcci ahte áššiid fertejit ráhkkanit ođđasis , ja ahte áššit šaddet ođđa vuordinlistui .
Løfte om 3 måneders svartid er til eksempel nå blitt til 7 måneder for en søker .	3 mánnosaš vástidanáiggi lohpádus lea ovdamearkka dihtii gártan 7 mánnun ovtta ohccái .
En slik situasjon kan ikke aksepteres .	Dakkár dilli ii sáhte dohkkehuvvot .
Hva vil Sametingsrådet gjøre for å forbedre saksbehandlingstiden i tilskuddssaker , slik det ble lovt da det tverrpolitisks Tilskuddsstyret ble nedlagt ?	Maid áigu Sámediggeráđđi dahkat vai doarjjaáššiid áššemeannudanáigi buorrána , nu mo lohpiduvvui go politihkkarasttideaddji Doarjjastivra heaittihuvvui ?
Svar på spørsmål 2 I forberedelsene til at Sametingsrådet overtok tilskuddsforvaltning , har Sametingsrådet vektlagt viktigheten av at søknadene skal behandles fortløpende , både på det administrative og det politiske systemet .	Sámediggeráđi vástádus 2. gažaldahkii Dan oktavuođas go Sámediggeráđđi válddii badjelasas doarjjahálddašeami , lea Sámediggeráđđi deattuhan ahte ohcamat galget meannuduvvot dađistaga , sihke hálddahuslaš ja politihkalaš vuogádagas .
For å imøtekomme den relativt store saksmengden , har Sametingsrådet i sak R 212/10 delegert vedtaktsmyndighet til administrasjonen til å fatte vedtak i enkelt saker .	Vai nagodit vuostáiváldit dan stuora áššehivvodaga , de lea Sámediggeráđđi áššis R 212/10 addán mearridanvuoigatvuođa hálddahussii mearridit eaŋkil áššiid .
Sametingsrådet har videreført tidligere vedtaksmyndighet fra tilskuddsstyret , men har økt rammene for noen poster .	Sámediggeráđđi lea doalahan doarjjastivrra ovddeš mearrádusválddi , muhto lea lasihan rámmaid muhtin boasttain .
I vurderingen av delegasjonsmyndigheten , har Sametingsrådet vært opptatt av at enkle saker , som ikke er av prinsipiell karakter , skal kunne behandles og besluttes fortløpende av administrasjonen .	Mearridanvuoigatvuođa árvvoštallamis lea Sámediggeráđđi deattuhan ahte álkes áššiid , main eai čuožžil prinsihpalaš gažaldagat , galgá hálddahus dađistaga sáhttit meannudit ja mearridit áššiid .
De administrative vedtakene refereres i rådet hver måned .	Hálddahuslaš mearrádusain čállo beavdegirji juohke mánu ráđđái .
Sakene er blitt behandlet på ordinære møter som Sametingsrådet avholder .	Áššit leat meannuduvvon Sámediggeráđi dábálaš čoahkkimiin .
I tillegg har Sametingsrådet også behandlet søknader utenom de ordinære møtene med mål om å effektivisere og forkorte behandlingstiden for søknadene .	Lassin lea Sámediggeráđđi meannudan ohcamiid muđui , earret dábálaš čoahkkimiin , dainna ulbmiliin ahte ohcamiid meannudanáigi galgá oatnut ja šaddat beaktileabbon .
Sametingsrådet vil fortsatt ha som mål å forkorte behandlingstiden på søknader , og er opptatt av kontinuerlig å forbedre rutinene for behandling av virkemidler .	Sámediggeráđis lea ain ulbmilin oanidit áššemeannudanáiggi ohcamiin , ja áigu ain joatkit bargguin buoridit bargovugiid doarjagiid áššemeannudemiin .
Sametingsrådet ser det som viktig at søkere får til en tilfredsstillende behandling i framtiden , og er opptatt av at søknadene blir behandlet innen en rimelig tid .	Sámediggeráđđi oaidná dehálažžan dan ahte ohccit ožžot dohkálaš meannudeami boahtteáiggis , ja oaidná dehálažžan ahte ohcamat meannuduvvojit govttolaš áigái .
Rådet ser videre det som viktig at både de administrative og de politiske beslutningene er innen rimelig tid og har fokus på at sakene som framsettes til politiske behandlinger ikke skaper en unødvendig forsinkelse .	Ráđđi oaidná dehálažžan dan ahte sihke hálddahuslaš ja politihkalaš mearrádusat leat dahkkon dohkálaš áigemearrái ja lea fokus dasa ahte áššit mat biddjojit politihkalaš meannudeapmái eai ájihuvvo dárbbašmeahttumiid .
Spørsmål 3 fra representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Sametingets oppfølging av stortingsvedtak om samhandlingsreformen	Gažaldat 3 áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Sámedikki čuovvoleapmi stuoradiggemearrádusas ovttasdoaibmama birra
Nylig fordelte Helse- og omsorgsdepartementet 24 millioner til samhandling mellom kommunene som oppfølging av vedtaket om samhandlingsreformen i Stortinget .	Dál aitto juolludii Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta 24 miljon ruvnno ovttasdoaibmama várás suohkaniid gaskkas , ja dat lea čuovvoleapmi Stuoradikki ovttasdoaibmanreforpma mearrádusas .
Senteret skulle vektlegge samisk språk og kultur .	Guovddáš galggai deattuhit sámi giela ja kultuvrra .
Tysfjord kommune ble ikke prioritert i fordelingen av midler .	Divttasvuona suohkan ii vuoruhuvvon ruđaid juogadeamis .
Hvordan vil man følge samhandlingsreformen opp fremover for å sikre samiske pasienter et likeverdig helsetilbud både i primærhelsetjenesten og spesialisthelsetjenesten ?	Mot áigot ovddasguvlui čuovvolit ovttasdoaibmanreforpma sihkkarastin dihte sámi pasieanttaide seammaárvosaš dearvvašvuođafálaldaga sihke vuođđodearvvašvuođabálvalusas ja spesialistadearvvašvuođabálvalusas ?
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 40 av 175	40 siidu 177 siiddus
Svar på spørsmål 3 Samhandlingsreformen ble vedtatt i Stortinget i mars 2010 .	Sámediggeráđi vástádus 3. gažaldahkii Stuorradiggi dohkkehii ovttasdoaibmanođastusa njukčamánus 2010 .
De første prosessene som ble satt i gang sentralt som oppfølging av samhandlingsreformen var forslag til ny folkehelselov og lov om kommunale helse- og omsorgstjeneste , samt forslag til ny nasjonal helse- og omsorgsplan .	Vuosttaš proseassat mat álggahuvvojedje guovddáš eiseválddiid bealis ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleapmin , lei evttohit ođđa álbmotdearvvašvuođalága ja lága gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusa birra , ja evttohit ođđa nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána .
Sametingsrådet har , sammen med Norske Samers Riksforbund , konsultert med Regjeringen om ivaretakelse av samiske pasienter i Samhandlingsreformen .	Sámediggi lea , ovttas Norgga Sámiid Riikkaservviin , konsulteren Ráđđehusa sámi buhcciid fuolaheami birra Ovttasdoaibmanođastusas .
I våre konsultasjoner med Regjeringen har vi fremmet konkrete forslag til lovtekst som skal ivareta samiske pasienters rettigheter til å bli møtt med samisk språk og kulturforståelse i helse- og omsorgstjenesten .	Min konsultašuvnnain Ráđđehusain mii leat ovddidan konkrehta láhkateakstaevttohusaid mat galget fuolahit sámi buhcciid vuoigatvuođaid beassat deaivvadit dakkár dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusain , mas lea sámi giella- ja kulturáddejupmi .
Likeledes fremmet Sametinget også forslag om lovfesting av vektlegging av samiske hensyn i folkehelseplanarbeidet i kommunene .	Maiddái evttohii Sámediggi ahte lága bokte galget sámi beroštusat deattuhuvvot gielddaid álbmotdearvvašvuođa plánabarggus .
Dette mente Sametinget måtte uttrykkes klart i lovteksten til folkehelselov .	Sámediggi oaivvildii ahte dat ferte dovddahuvvot čielgasit álbmotdearvvašvuođalága láhkateavsttas .
Regjeringen avslo å synliggjøre samiske hensyn i forslag til folkehelselov .	Ráđđehus biehttalii oainnusin dahkat sámi beroštusaid álbmotdearvvašvuođalága evttohusas .
I forslag til kommunal helse- og omsorgslov vil Regjeringen innlemme i lovtekst samiske pasienters rett til tilrettelagte helse- og sosialtjenester , men kun innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahuslágas áigu Ráđđehus váldit mielde láhkatekstii ahte sámi buhcciin lea vuoigatvuohta oažžut láhččojuvvot dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid , muhto dušše sámegiela hálddašanguovllus .
Sametinget ga klart uttrykk for i konsultasjonene at dette ikke var en tilfredsstillende løsning .	Sámediggi dovddahii čielgasit konsultašuvnnain ahte dat ii leat dohkálaš čoavddus .
Kommunenes plikt til tilrettelegging for samiske pasienter , må gjelde alle kommunene i Norge .	Gielddaid geatnegasvuohta láhčit dili sámi buhcciide ferte gustot buot Norgga gielddaide .
Regjeringens forslag strider mot Samhandlingsreformens intensjon om likeverdighet , og er med å lage skille mellom samiske pasienter .	Ráđđehusa evttohus rihkku Ovttasdoaibmanođastusa dásseárvoulbmila , ja lea nu mielde earuheamen sámi buhcciid .
Sametinget har i etterkant av konsultasjonene deltatt i åpen høring i Stortingets helse- og omsorgskomiteen .	Sámediggi lea maŋŋá konsultašuvnnaid oassálastán rabas gulaskuddamii Stuorradikki dearvvašvuođa- ja fuolahuslávdegottis .
I høringen satte Sametinget fokus på behovet for å uttrykke i lovs form samiske pasienters rett og behov til tilrettelagte helse- og omsorgstjenester i kommunene , og behovet for å uttrykke klart i lovteksten vektlegging av samiske hensyn i folkehelseloven .	Gulaskuddamis Sámediggi deattuhii dan dárbbu ahte oažžut lága bokte dovddahuvvot sámi buhcciid vuoigatvuođa ja dárbbu oažžut láhččojuvvon dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid gielddain , ja dárbbu oažžut sámi beroštusaid čielgasit dovddahuvvot álbmot dearvvašvuođa láhkateavsttas .
Sametinget viste også til at høringssvar fra KS Finnmark og Troms , samt åpne brev fra Ordførere i Tysfjord , Hamarøy og Snåsa kommuner .	Sámediggi čujuhii maiddái KS Finnmárkku ja Romssa gulaskuddanvástádusaide , ja Divttasvuona , Hápmira ja Snoasa sátnejođiheddjiid rabas reivviide .
I disse brevene ble betydningen av tilrettelagte tjenester for de samiske pasientene vektlagt , og det planlagte helsesenter i Tysfjord omtalt .	Dáin reivviin deattuhuvvo man deaŧalaččat láhččojuvvon fálaldagat leat sámi buhcciide , ja reivviin namuhuvvui maiddái plánejuvvon dearvvašvuođaguovddáš Divttasvutnii .
Ny kommunal helse og omsorgslov ble vedtatt med en forpliktelse for kommuner innenfor samisk forvaltningsområde til å ivareta samiske pasienters rettigheter til å bli møtt med samisk språk og kulturforståelse i helse- og omsorgstjenesten .	Ođđa gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusláhka dohkkehuvvui sámi hálddašanguovllu gielddaid geatnegasvuođain fuolahit sámi buhcciid vuoigatvuođa beassat deaivvadit dákkár dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusain , mas lea sámi giella- ja kulturáddejupmi .
Men det fremgår samtidig i merknad til lov at andre kommuner som har samiske pasienter også er forpliktet til å gi en tilrettelagt tjeneste .	Muhto seammás boahtá ovdan láhkamearkkašumis ahte eará gielddat , main leat sámi buohccit , maiddái leat geatnegahttojuvvon addit láhččojuvvon bálvalusa .
Ny folkehelselov er vedtatt uten forpliktelse til å etterspørre særskilt folkehelsebehov for den samiske befolkning .	Ođđa álbmotdearvvašvuođaláhka dohkkehuvvui almmá geatnegasvuođaid haga jearahit erenoamáš álbmotdearvvašvuođadárbbu sápmelaččaid gaskkas .
Samhandlingsreformen etterfølges av mange prosesser og tiltak .	Ovttasdoaibmanođastusa čuvvot ollu proseassat ja doaibmabijut .
Sametinget vil fortsatt være aktiv i å påse at behov og rettigheter for samiske brukere ivaretas i dette arbeidet , både innenfor kommuner , spesialisthelsetjeneste og i sentrale prosesser .	Sámediggi áigu ain aktiivvalaččat gozihit ahte sámi geavaheddjiid dárbbut ja vuoigatvuođat fuolahuvvojit dán barggus , sihke gielddain , spesialistadearvvašvuođabálvalusas ja guovddáš proseassain .
Mange av tiltakene vil komme i kommunene , blant annet gjennom samarbeidsavtaler mellom kommunene og kommuner og spesialisthelsetjeneste .	Gielddat galget čađahit ollu doaibmabijuid , earret eará gielddaid gaskasaš ja gielddaid ja spesialistadearvvašvuođabálvalusa gaskasaš ovttasbargošiehtadusaid bokte .
For Sametinget vil det være viktig at samiske brukeres rettigheter og behov ivaretas når samarbeidsavtaler inngås .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte sámi geavaheddjiid vuoigatvuođat ja dárbbut fuolahuvvojit go ovttasbargošiehtadusat sohppojuvvojit .
Videre vil tiltak innefor spesialisthelsetjenesten fremgå i oppdragsdokumenter til helseforetakene .	Viidáseappot bohtet doaibmabijut ovdan dearvvašvuođadoaimmaid bargamušdokumeanttain .
Sametinget vil også i 2011 konsultere om oppdragsdokumenter for 2012 .	Sámediggi áigu maiddái 2011:s konsulteret 2012 bargamušdokumeanttaid birra .
Spørsmål 4 fra representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Forskingsdimensjonen i forhold til samisk språkarbeid på nordisk nivå	Gažaldat 4 áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Dutkandimenšuvdna sámi giellabarggu oktavuođas davviriikkalaš dásis
I sak 36/11 om samisk språksamarbeid på nordisk nivå fremgår det at det foreslås at Sametinget deltar i et prosjekt om Nordisk samisk forskings- og fag / ressurssenter .	Áššis 36/11 sámi giellaovttasbarggu birra davviriikkalaš dásis , evttohuvvo ahte Sámediggi galgá searvat prošektii Davviriikkalaš sámi dutkan- ja fága / resursaguovddáža birra .
I den sammenheng ble det også omtalt fra sametingsrådet hvilken rolle Sametinget burde ha i forhold til forskning .	Bådådjos . Dan oktavuođas daddjui maid sámediggeráđi bealis makkár rolla Sámedikkis berre leat dutkama ektui .
Er det vurdert om etableringen av et nordisk samisk forsknings- og fag / ressurssenter eventuelt kan overlappe det forskningsansvaret som andre forskingsinstanser har ?	Lea go árvvoštallon ahte sáhttá go davviriikkalaš sámi dutkan- ja fága / resursaguovddáža ásaheapmi buhttet dan dutkanovddasvástádusa mii eará dutkanásahusain lea ?
Er dette tiltaket vurdert i lys av erfaringene som eksisterer med tanke på daværende Nordisk Samisk Institutt ?	Lea go dát doaibmabidju árvvoštallon ovdalaš Davviriikkalaš Sámi Instituhta vásáhusaid olis ?
Før den mye omtalte utdanningsmeldingen er behandlet i Sametingets plenum eller Butenschøn-utvalgets arbeid og anbefalinger er behandlet i plenum er det fortsatt mange prinsipielle spørsmål omkring ansvar og roller i forhold til samisk språk og forskning som eksisterer .	Ovdal go beakkán oahpahusdieđáhus meannuduvvo Sámedikki dievasčoahkkimis , dahje Butenschønlávdegotti bargu ja ávžžuhusat meannuduvvojit dievasčoahkkimis , de leat ain olu prinsihpalaš áššit ovddasvástádusa ja rolla birra sámi giela ja dutkama ektui .
Svar på spørsmål 4 SaFa er i sluttfasen av forprosjektet om etablering av forsknings- fag og resurssenter .	Sámediggeráđi vástádus 4. gažaldahkii SáFá – ovdačielggadanprošeakta davviriikkalaš sámegiela dutkan- , fága- ja resursaguovddáža vuođđudeamis lea loahppa muttus .
De vil i slutten av september legge frem en rapport som vil inneholde forslag om senterets organisering , oppgaver , ansvar og finansiering .	Ovdačielggadanprošeakta gárvvista čakčamánu lohppii raportta , mii sisttisdoallá evttohusa guovddáža organisašuvnnas , barggus , ovddasvástádusas ja ruhtadeamis .
Det vil også bli vurdert hvordan senterets tilknytning til dagens institusjoner skal være og hvordan forskning skal knyttes til senteret .	Das árvvoštallo maiddái , mo guovddáš čadno dálá institušuvnnaide ja mo dutkan čadno guovddážii .
Dessuten vil det i rapporten bli lagt fram forskjellige virksomhetsmodeller for organisering av senterets personalressurser og finansiering .	Dasa lassin raporttas bohtet ovdan iešguđetgelágan doaibmamállet guovddáža bargiresurssain ja ruhtadeamis .
Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) er et felles organ for Sametingene .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea sámedikkiid oktasaš orgána .
I følge virksomhetsplanen har Samisk parlamentarisk råd det øverste politiske ansvar for det felles samiske språkarbeidet .	Dan doaibmaplána mielde Sámi parlamentáralaš ráđis lea bajimus politihkalaš ovddasvástádus oktasaš sámi giellabarggus .
Det betyr at Sametingene gjennom SPR kan utforme det foreslåtte senter slike de selv ønsker det .	Dat mearkkaša dan , ahte Sámedikkit sáhttet SPR bokte ovttas hábmet árvaluvvon guovddážis aiddo dakkára go ieža háliidit .
Det er opp til SPR å bestemme virksomheten til det foreslåtte nordiske samiske forsknings- og fag- / ressurssenteret og hvilken stilling det skal ha i forhold til andre etableringer og institusjoner .	Dat makkár doaibma dál árvaluvvon davviriikkalaš sámegiela dutkan- , fága- ja resursaguovddážii šaddá ja makkár sajádat guovddážis lea eará ásahusaid ja institušuvnnaid ektui lea SPR duohken .
Sametingene har nå den muligheten å videreutvikle dette nye senteret til å bli en felles faginstitusjon for styrking og utvikling av de samiske språkene .	Sámedikkiin lea dál vejolašvuohta ovddidit , ahte árvaluvvon guovddáš šattašii oktasaš fágainstitušuvdnan sámegielaid nannemii ja ovddideapmái .
Tiltaket er ikke vurdert i lys av eller sammenliknet med erfaringer fra daværende Nordisk Samisk Institutt .	Árvaluvvon doaibmabidju ii leat buohtastahtton dahjege veardiduvvon ovddeš Davviriikkalaš Sámi Instituhta doaimmaide dahje vásáhusaide .
Formålet med Nordisk Samisk Institutt er å styrke og utvikle forskning i samisk språk , samisk kultur og samfunnsliv .	Sámi Instituhtta ulbmilin lea dutkama bokte nannet ja ovddidit sámegiela , sámi kultuvrra ja servodateallima .
Tanken med den foreslåtte nordisk samisk forsknings- fag og resurssenteret er å arbeide blant annet med forskning , språkrøkt , språkutvikling , terminologiarbeid , normering , navnetjenester , stedsnavn og informasjon i forbindelse med språkfaglige spørsmål i samiske språk . Spørsmål 5 fra representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Oversikt over behandlingstid og service i forhold til befaringer som Sametinget melder jfr. Kulturminneloven §10	Árvaluvvon davviriikkalaš sámegiela dutkan- , fága- ja resursaguovddáža barggut leat earret eará dutkan , gielladikšun , giellaovddideapmi , terminologiijabargu , normeren , nammabálvalus , báikenamat ja sámegiela giellafágalaš gažaldagaide guoski diehtojuohkin Gažaldat 5 áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Visogovva mii čájeha meannudanáiggiid ja bálvalusaid daid báikediđoštallamiid oktavuođas , maid Sámediggi čađaha , geahča Kulturmuitolága §10
Tiltakshaver ventet i to år uten å høre noe før Sametinget .	Doaibmabiju eaiggát vurddii guokte jagi ii ge gullan maidege Sámedikkis .
I følge medieoppslaget varslet deretter Sametinget at det ikke likevel var behov for befaring .	De čálle mediat ahte Sámediggi lei dasto dieđihan ahte ii dárbbašuvvon dattetge báikediđoštallan .
I den sammenheng ber NSRs sametingsgruppe om en oversikt i forhold til ventetid , service og tilbakemeldingsgrad når det gjelder varslede befaringer i henhold til kulturminneloven §10 .	Dan oktavuođas bivdá NSR sámediggejoavkkus visogovva mii čájeha meannudanáiggiid , bálvalusaid ja man muddui lea diehtu mannan ruovttoluotta go guoská dieđihuvvon báikediđoštallamiidda kulturmuitolága §10 vuođul .
I hvilken grad meldes det befaring uten at dette gjennomføres , og hvor lang tid tar det fra Sametinget varsler slik befaring til det faktisk gjennomføres ?	Man muddui dieđihuvvojit báikediđoštallamat mat eai čađahuvvo , ja man guhkes áiggi váldá dan rájes go Sámediggi dieđiha báikediđoštallama dassážiigo dat duođai čađahuvvo ?
Svar på spørsmål 5 I spørsmålet fra representanten Silje Karine Muotka refereres det til en avisartikkel i Altaposten fra lørdag 14. mai 2011 .	Sámediggeráđi vástádus 5. gažaldahkii Áirasa Silje Karine Muotka gažaldagas čujuhuvvo Altaposten lávvardaga miessemánu 14. b. 2011 aviisaartihkkalii .
Sametingsrådet vil først slå fast at det ikke medfører riktighet at tiltakshaveren måtte vente i to år på svar fra Sametinget .	Sámediggeráđđi áigu vuos deattuhit ahte dat ii leat riekta ahte doaibmabidjoeaiggát fertii vuordit guokte jagi ovdalgo oaččui vástádusa Sámedikkis .
Vi vil her redegjøre for den aktuelle saken som det vises til i spørsmålet .	Mii áigut dás čilget guoskevaš ášši masa čujuhuvvo gažaldagas .
Den opprinnelige søknaden fikk Sametinget tilsendt fra Alta kommune i brev av 29.09.09 .	Ohcan bođii álggos Sámediggái Álttá suohkanis 29.09.2009 beaiváduvvon reivves .
Saken ble innregistrert 07.10.09 og deretter behandlet og besvart i brev av 21.10.09 .	Ášši registrerejuvvui 07.10.09 ja meannuduvvui dasto ja vástiduvvui 21.10.09 reivves .
I dette brevet varslet Sametinget befaring på bakgrunn av at Lille Lerresfjord er å regne som et sjøsamisk område og vår kjennskap til området tilser at det kan være samiske kulturminner som fortsatt ikke er registrert i Lille Lerresfjord .	Dan reivves dieđihii Sámediggi ahte báikediđoštallan galggai čađahuvvot danne go Uhca Liidnavuonaš adnojuvvo leat mearrasámi guovlun ja nu go mii dovdat guovllu , de doppe sáhttet leat sámi kulturmuittut mat eai leat vel registrerejuvvon Uhca Liidnavuonažis .
Dette av to hovedårsaker : Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 42 av 175	42 siidu 177 siiddus
For det første har vi alt som oftest allerede en rekke saker på vår befaringsliste som vi fått inn tidligere på året , og i slutten av året før , og å få gjort ferdig denne befaringslista blir derfor prioritert .	Dasa leat guokte váldosiva : De leat vuos mis dábálaččat máŋga ášši juo min báikediđoštallanlisttas , maid mii leat ožžon juo árat jagis , ja ovddit jagi loahpageahčen , ja danne mii vuoruhit vuos daid báikediđoštallamiin geargat .
Det er nemlig et visst køsystem blant befaringssakene der de først innkomne sakene også blir først befart , selv om vi ikke følger dette slavisk .	Báikediđoštallanáššiin han lea vuoruhanlista nu ahte dat áššit mat bohtet ovddemusat , dat maid diđoštallojuvvojit vuosttamuččas , vaikke vel ii čuvvojuvvo álo nu čavga .
Dersom det viser seg at en sent innkommet befaringssak ligger i et område der vi allerede har en planlagt befaring som fortsatt ikke er gjennomført , så vil vi selvfølgelig også befare den sent innkomne saken samtidig .	Jus čájehuvvo ahte diđoštallanášši mii lea boahtán maŋŋit , lea dakkár guovllus gosa mii leat juo plánen diđoštallama mii ii leat vel čađahuvvo , de mii dieđusge diđoštallat maŋŋit boahtán ášši seammás .
Men så var ikke fallet i 2009 hva gjelder Lille Lerresfjord , vi hadde allerede gjennomført alle befaringer i det aktuelle området .	Muhto dát ii lean nu 2009:s Uhca Liidnavuonaš áššis , mii leimmet juo čađahan buot báikediđoštallamiid dien guovllus .
Sametinget må ha snøfritt , telefritt og tilstrekkelige lysforhold får å få gjennomført en befaring under det vi mener er forsvarlige forhold .	Sámediggi dárbbaša bievlaeatnama , girssehis eatnama ja doarvái čuovgga go galgá čađahit báikediđoštallamiid dakkár dilis maid mii atnit dohkálažžan .
Etter vår vurdering er befaringsforholdene i Finnmark ofte ikke forsvarlige i andre halvdel av oktober .	Min árvvoštallama mielde leat diđoštallandilit Finnmárkkus eahpedohkálaččat golggotmánu nuppi bealis .
Alt i alt ble derfor denne saken ikke gjenstand for befaring under høsten 2009 , uten utsatt til feltsesongen 2010 .	Boađusin lei ahte dán áššis ii čađahuvvon báikediđoštallan 2009 čavčča , muhto dat maŋiduvvui 2010 gieddeáigodahkii .
Årsaken til dette var at Sametinget under 2010 hadde flere store og ressurskrevende befaringer og i den forbindelse ble noen mindre befaringer trukket .	Sivvan dasa lei go Sámedikkis ledje 2010:s máŋga stuorra ja resursagáibideaddji báikediđoštallama ja dan oktavuođas gessojuvvojedje muhtun uhcit báikediđoštallama .
I denne saken ble Alta kommune gjort oppmerksom på dette i brev av 25.05.10 .	Dán áššis dat fuomášahttojuvvui Álttá suohkanii 25.05.2010 beaiváduvvon reivves .
Dette brevet gikk også i kopi til tiltakshaver .	Dán reivves sáddejuvvui maid máŋggus doaibmabidjoeaiggádii .
Sametinget brukte altså ikke 2 år på å komme med en endelig uttalelse i saken .	Nappo ii geavahan ge Sámediggi 2 jagi ovddidit loahpalaš cealkámuša áššái .
At Alta kommune i etterkant av Sametingets endelige uttalelse brukte nesten 1 år på å gi byggetillatelse til det aktuelle naustet , kan ikke nødvendig Sametinget lastes for .	Dat ahte Álttá suohkan maŋŋá Sámedikki loahpalaš cealkámuša geavahit lagabui jagi addit lobi hukset guoskevaš návsttu , dan geažil ii sáhte Sámedikki sivahallat .
Det er likevel beklagelig at tiltakshaver i denne saken fikk vente flere måneder ekstra på Sametingets endelige uttalelse .	Dattege lea šállošahtti go doaibmabidjoeaiggát dán ášši gárttai vuordit Sámedikki loahpalaš cealkámuša máŋga liigemánu .
Men det kan fra tid til annen oppstå slike situasjoner der Sametinget først varsler befaring , for deretter å trekke befaringen .	Muhto muhtumin čuožžila dakkár dilli ahte Sámediggi vuos dieđiha báikediđoštallama , ja dasto geassá dan .
Dette kan skje når det for eks. tiltaket av ulike grunner ikke lenger er aktuelt å gjennomføre , det kommer inn nye opplysninger som setter det omsøkte tiltaket i nytt lys og befaring ikke lenger vurderes nødvendig , vi får beskjed at fylkeskommunen har befart aktuelt område uten å gjøre funn av kulturminner eller at vi ser at befaringen ikke lenger bør prioriteres av ressursmessige grunner ( som i dette fallet ) .	Dat sáhttá dáhpáhuvvat go ovdamearkka dihtii doaibmabiju man nu siva geažil ii šat dárbbaš diđoštallat , go bohtet ođđa dieđut mat čuvgejit ášši eará láhkai ja diđoštallan ii šat oro dárbbašlaš , go oažžut dieđu ahte fylkkagielda lea diđoštallan guoskevaš guovllu ii ge leat gávdnan kulturmuittuid dahje go mii oaidnit ahte diđoštallama ii berre šat vuoruhit resursageavaheami geažil ( nu mo dán áššis ) .
Befaringer varsles i de saker vi har grunn til å tro at omsøkte tiltak vi kunne påvirke samiske kulturminner og i de saker vi mener ikke er godt nok opplyste fra før av .	Báikediđoštallamat dieđihuvvojit dain áššiin main mii jáhkit ahte ohccojuvvon doaibmabidju sáhttá váikkuhit sámi kulturmuittuid ja dain áššiin maid mii eat jáhke leat doarvái bures čuvgejuvvon ovddežis .
Men det er også slik at Sametinget per i dag ikke har ressurser til å gjennomføre alle befaringer som hadde vært ønskelig sett fra et faglig ståsted .	Muhto lea maid nu ahte Sámedikkis dál eai leat resurssat čađahit buot báikediđoštallamiid maid mii sávašeimmet čađahit fágalaš vuođuin .
Under 2010 varslet Sametinget som kulturminnemyndighet til sammen 169 befaringer i forbindelse med til sammen 2826 utgående uttalelser ( Sametingets årsmelding 2010 ) .	2010 dieđihii Sámediggi kulturmuitoeiseváldin oktiibuot 169 báikediđoštallama buohkanassii 2826 sáddejuvvon cealkámuša oktavuođas ( Sámedikki 2010 jahkedieđáhus ) .
Dette utgjør ca 6 % av tilfellene .	Dát dahke 6 % buot áššiin .
De saker der vi ser at kulturminner med all sannsynlighet vil bli direkte berørt av et tiltak , vil selvsagt alltid bli prioritert .	Dat áššit main mii oaidnit stuorra vejolašvuođa ahte doaibmabidju guoská njuolgga kulturmuittuide , vuoruhuvvojit dieđusge álo .
Sametinget har nemlig i liten grad egne ressurser til å befare areal- og plansaker samt egeninitierte saker .	Sámedikkis han alddis leat uhccán resurssat diđoštallat areála- ja plánaáššiid ja ieš álggahit áššiid .
Den aktuelle saken i Lille Lerresfjord var en befaringssak hvor kostnadene alene ville påløpe Sametinget .	Dát ášši Uhca Liidnavuonažis lei dakkár báikediđoštallanášši , man goluid Sámediggi ieš lei fertet gokčat .
Vi har derfor en praksis hvor man samler opp saker i et område før befaring gjennomføres , og da som større befaringsrunder .	Danne mii lávet čohkket áššiid seamma guovllus ovdalgo báikediđoštallan čađahuvvo , ja dalle stuorát báikediđoštallamin .
Dette er både tidseffektivt og kostnadsbesparende både for de tiltakshavere som er betalingspliktige og for Sametinget som forvaltningsmyndighet .	Dat lea sihke bevttolaš ja seastá goluid sihke doaibmabidjoeaiggádiidda geat fertejit máksit goluid ja Sámediggái hálddašaneiseváldin .
Det er normalt 1-2 saker per år og per fylke der vi trekker en tidligere varslet befaring på bakgrunn av en egen , ny vurdering av saken .	Dábálaččat dat leat 1-2 ášši jahkái juohke fylkkas maid mii geassit ja maid mii ovdal leat dieđihan galget diđoštallojuvvot go mii leat árvvoštallan ášši ođđasis .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 43 av 175	43 siidu 177 siiddus
I forbindelse med planleggingen av offentlige og større private tiltak skal Sametinget som kulturminnemyndighet etter kulturminneloven normalt avgi endelig uttalelse innen 3 måneder .	Almmolaš ja stuorra doaibmabijuid plánema oktavuođas galgá Sámediggi kulturmuitoeiseváldin kulturmuitolága vuođul dábálaččat addit loahpalaš cealkámuša 3 mánu siste .
Finner vi at det aktuelle tiltaket berører automatisk fredete samiske kulturminner har vi rett at kreve ytterligere frist på 1 måned .	Go mii gávnnahit ahte guoskevaš doaibmabidju guoská automáhtalaččat ráfáiduhttojuvvon sámi kulturmuittuide , de mis lea vuoigatvuohta gáibidit vel mánu lassi áigemeari .
Fristen kan dessuten forlenges av departementet .	Ja vel sáhttá departemeanta guhkidit áigemeari .
For disse sakene vil det gå utover 4 måneder før vi avgir vår endelige uttalelse , da varslete befaringer normalt ikke kan gjennomføres før i mai / juni .	Dáin áššiin váldá guhkit go 4 mánu ovdalgo min loahpalaš cealkámuš boahtá , go dieđihuvvon báikediđoštallamiid ii sáhte dábálaččat čađahit ovdal miessemánu / geassemánu .
For saker som blir behandlet i perioden mars til september og der vi har varslet befaring , vil vi normalt kunne avgi vår endelige uttalelse , dvs. etter utført befaring , innen fristen på 4 måneder .	Dain áššiin mat meannuduvvojit áigodagas njukčamánus čakčamánnui ja main mii leat dieđihan báikediđoštallama , mii sáhttit dábálaččat addit iežamet loahpalaš cealkámuša , dat mearkkaša maŋŋá báikediđoštallama , 4 mánu áigemeari siste .
Som regel er det kun saker som behandles i perioden oktober til desember som blir utsatt til året etter .	Dábálaččat leat dušše áššit mat meannuduvvojit áigodagas golggotmánus juovlamánnui , mat maŋiduvvojit maŋit jahkái .
Dette innebærer at maks tid fra varsel om befaring til befaring utføres som regel er 7-8 måneder .	Dat mearkkaša ahte guhkimus áigi báikediđoštallama dieđiheami rádjai dan rádjai go mii čađahit báikediđoštallama , lea dábálaččat 7-8 mánu .
Det skal imidlertid også her bemerkes at feltsesongens lengde varierer noe fra fylke til fylke .	Dasa ferte gal lasihit ahte gieddeáigodat ii leat seamma guhki buot fylkkain .
Sametingsrådet vil avslutningsvis påpeke at det er tiltakshaverne og kommunene som sammen er ansvarlige for at de saker som sendes ut på høring er så godt opplyste som mulig .	Sámediggeráđđi čujuha loahpalaččat dasa ahte doaibmabidjoeaiggádiin ja gielddain dat lea oktasaš ovddasvástádus das ahte dat áššit mat sáddejuvvojit gulaskuddamii , leat nu bures čuvgejuvvon go vejolaš .
Dette fremkommer først av den nevnte avisartikkelen .	Dat boahtá ovdan easkka namuhuvvon aviisaartihkkalis .
Dersom det hadde vært informert om dette allerede fra første stund , ville Sametinget nok heller aldri ha varslet befaring av denne naustbyggingen i Lille Lerresfjord .	Jus dat livččii lean dieđihuvvon álggu rájes juo , de ii livččii várra Sámediggi goassege dieđihan báikediđoštallama dán návsttu huksema oktavuođas Uhca Liidnavuonažis .
III Votering Av 39 representanter var 33 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Odd Iver Sara Láilá Susanne Vars Aili Keskitalo Jørn Are Gaski Cecilie Grape Láilá Susanne Vars Rolf Johansen Vibeke Larsen Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen Aud Marthinsen Rolf Johansen Vibeke Larsen Kirsti Guvsám Ellinor Marita Jåma Silje Karine Muotka Ellinor Marita Jåma Silje Karine Muotka Ellinor Marita Jåma Jørn Are Gaski Trond Are Anti Silje Karine Muotka Ellinor Marita Jåma Silje Karine Muotka	Sáhkavuorru Odd Iver Sara Láilá Susanne Vars Aili Keskitalo Jørn Are Gaski Cecilie Grape Láilá Susanne Vars Rolf Johansen Vibeke Larsen Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen Aud Marthinsen Rolf Johansen Vibeke Larsen Kirsti Guvsám Ellinor Marita Jåma Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám Ellinor Marita Jåma Silje Karine Muotka Ellinor Marita Jåma Jørn Are Gaski Trond Are Anti
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Replikk	Replihkka
Side 44 av 175	44 siidu 177 siiddus
Behandlingen av saken ble avsluttet 21.09.11 kl. 16.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 21.09.11 dii. 16.15 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 45 av 175	45 siidu 177 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Kunngjøring av nye saker Arkiv SF-	Ođđa áššiid dieđiheapmi Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 11/4306	Arkiiváššenr . 11/4310
Saken påbegynt 21.09.11 kl.16 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 21.09.11 dii. 16.15 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Stopp det midlertidige vernet av Iesjavre-området	Iešjávrri guovllu gaskkaboddosaš gáhttema bisseheapmi
Representant Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Representant Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Representant Monica Dervo , Fremskrittspartiet Representant Elin Kristin Henriksen , NSR .	Áirras Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Áirras Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Áirras Monica Dervo , Ovddádusbellodat Áirras Elin Kristin Henriksen , NSR .
/ SáBs sametingsgruppe Representant Elin Kristin Henriksen , NSR .	/ SáB:a sámediggejoavku Áirras Elin Kristin Henriksen , NSR .
/ SáBs sametingsgruppe Representant Åge Nordkild , NSRs sametingsgruppe Representant Trond Are Anti , NSR .	/ SáB:a sámediggejoavku Áirras Åge Nordkild , NSR:a sámediggejoavku Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SáBs sametingsgruppe Representant Trond Are Anti , NSR .	/ SáB:a sámediggejoavku Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SáBs sametingsgruppe Representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Representant Rolf Johansen , NSRs sametingsgruppe Representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Representant Olof Anders Kuhmunen , NSRs sametingsgruppe Representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe	/ SáB:a sámediggejoavku Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Áirras Rolf Johansen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Olaf Anders Kuhmunen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku
II Forslag og merknader Forslag 1 , representant Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Stopp det midlertidige vernet i Iesjavre-området	II Evttohusat ja mearkkašumit Evttohus 1 , Áirras Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Iešjávrri guovllu gaskkaboddosaš gáhttema bisseheapmi
Som en del av verneplanene til regjeringen har man foreslått å verne nordenden av Iesjavre-området .	Oassin Ráđđehusa luonddugáhttenplánain árvaluvvo ráfáidahttit Iešjávrri guovllu davágeaži .
Bakgrunnen for vernet er dverggåsa , som det hevdes er utryddingstruet .	Duogáš gáhttenplánaide lea giljobašnálli , man čuoččuhit nohkat oalát .
Dette vernet kommer til tross for Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Giljobaš boahtá Norgii giđđat ja guođđá guovllu árrat čakčat . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 46 av 175	46 siidu 177 siiddus
I Norge kommer den på våren , og forlater området tidlig høst .	Guovllu gáhtten lea gaskaboddosaččat bissehuvvon olu váidagiid geažil .
Tidligere i høst ble næringsutøverne ved Iesjavre gjort oppmerksom på at Fylkesmannen har innført midlertidig vern av Iesjavre – i påvente av det endelige vernet .	Ealáhusbargit Iešjávrris fuomášedje árabut dán čavčča ahte Fylkkamánni lea gáhttegoahtán gaskaboddosaččat Iešjávrri – ja vuordá loahpalaš gáhttema .
Fylkesmannen har på denne måten fratatt alle utmarksutøverne med Iesjavre deres rettigheter , og regjerer nå helt på egenhånd , uten noen form for demokratiske prosesser .	Dán láhkai Fylkkamánni lea váldán eret buot vuoigatvuođaid luondduealáhusbargiin Iešjávrris , ja hálddaša guovllu dál áibbaš iešoaivválaččat , almmá makkárge demokráhtalaš proseassa haga .
Næringsutøverne er fullstendig overkjørt , og man har ikke hatt noen form for uttalerett i forbindelse med dette vernet .	Ealáhusbargit leat oalát dulbmojuvvon , iige sis leat leamaš makkárge cealkinvuoigatvuohta dán guovllu gáhttema oktavuođas .
Næringen ved Iesjavre er ikke i konflikt med dverggåsa , men er et godt eksempel på sameksistens mellom dyr og mennesker .	Ealáhusat Iešjávrris eai leat vuostálaid giljobaččain , muhto leat buorre ovdamearkan olbmo ja elliid ovttaseallimis .
Sametinget må snarest kontakte statstråden for å få stoppet denne dette midlertidige vernet , før all næring for flere familier dør ut som følge av fylkesmannens verneiver .	Sámediggi berre johtileamos lági mielde váldit oktavuođa stáhtaráđđái ja oažžut bissehit dán gaskaboddosaš gáhttema , ovdalgo máŋgga bearraša buot ealáhusat duššet Fylkkamánni gáhttendáhtu geažil .
Som en start må det midlertidige vernet oppheves , og deretter må man jobbe aktivt for å stoppe verneplanene .	Vuosttamužžan ferte fámohuhttit gaskaboddosaš gáhttema , dan maŋŋá ferte bargat áŋgirit dan guvlui , ahte gáhttenplánaid bissehit .
Forslag 2 , representant Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Å ta vekk kontantstøtten gir vanskeligere hverdag for næringsutøvere	Evttohus 2 , Áirras Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Reaidadoarjaga eret váldin mielddisbuktá váddásit árga beaivvi ealáhusdoaimmaheddjiide
Det har kommet signaler om at staten fjerner kontantstøtten fra sommeren 2012 .	Leat boahtán dovddahusat dasa ahte stáhta heaittiha reaidadoarjaga 2012 geasi .
I samiske næringer og spesielt i primærnæringer , er det lang tradisjon for å ha barna med på så mye av aktivitetene som mulig , og da gjerne som del av storfamilien .	Sámi ealáhusain ja erenoamážit vuođđoealáhusain , lea nana árbevierru das ahte mánát leat mielde nu ollu doaimmain go vejolaš , ja de áinnas go leat oassin stuorabearrašis .
I tillegg har gjerne næringsdrivende et arbeid som drives på døgnkontinuerlig basis , og da trenger man enkelte dager hjelp til barnepass på dagtid , andre ganger kveld eller natt .	Dasa lassin leat ealáhusdoaimmaheddjiin dávjá barggut mat bistet jándora miehtá , ja vaikko guđe áiggis jándoris , ja dalle dárbbaša soames háve veahki mánnáfuolaheapmái beaivet , ja eará háviid fas eahkes dahje ihkku .
Kontantstøtten kan da bidra til at familien sammen med storfamilien , klarer å ha omsorg for barna , selv om det er vanskelige arbeidsforhold .	Reaidadoarjja sáhttá dalle veahkehit dasa ahte bearaš sáhttá , ovttas stuorabearrašiin , addit fuolahusa mánnái , vaikko leat váttis bargodilálašvuođat .
Ved å fjerne kontantstøtten gjør man livet vanskeligere for mange næringsutøvere i samiske områder , og kan gjøre at spesielt kvinner ikke ønsker belastningen med å etablere bedrifter i en fase av livet hvor de har små barn .	Reaidadoarjaga eretváldin mielddisbuktá váddáset eallima máŋgga ealáhusdoaimmaheaddjái sámi guovlluin , ja sáhttá mielddisbuktit ahte erenoamážit nissonolbmot eai háliit dan noađi ahte álggahit fitnodagaid dan áiggi eallimis go sis leat smávva mánát .
Det beste vil være at man har en fleksibel ordning , hvor hver og en kan bestemme selv hvordan de organiserer barnepass uten å miste støtten som dette gir .	Buoremus livččii ahte gávdno ortnet man sáhttá heivehit , gos juohkehaš beassá ieš mearridit movt láhčet mánnáfuolahusa , ja seammás eai masse doarjaga maid sáhttá oažžut dákkár oktavuođain .
Det gir også mer likhet og rettferdighet , slik som formålet med ordningen er .	Dát mielddisbuktá maiddái eanet seammaláganvuođa ja rievttalašvuođa , nu go lea oaivvilduvvon ortnegiin .
Nordkalottfolket anmoder sametinget om å fremme dette synet ovenfor regjeringen .	Nordkalottfolket bivdá Sámedikki ovddidit dán oainnu ráđđehussii .
Forslag 3 , representant Monica Dervo , Fremskrittspartiet Språk i lærebøker i grunnskolen	Evttohus 3 , Áirras Monica Dervo , Ovddádusbellodat Vuođđoskuvlla oahppogirjjiid giella
Mange voksne samer i dag behersker muntlig samisk , men kan slite med skriftspråket .	Ollu sámi rávesolbmot hálddašit dál njálmmálaš sámegiela , muhto rahčet čállingielain .
Dette blant annet fordi deres bøker på skolen var på norsk .	Sivvan lea go sin skuvlagirjjit ledje dárogillii .
Når de nå har barn i skolen sliter de med å hjelpe barna med lekser , da alle lærebøker er kun på samisk .	Go sis dál leat mánát skuvllas , de sii rahčet veahkehemiid mánáid bihtáiguin , go buot oahppogirjjit leat sámegillii .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 47 av 175	47 siidu 177 siiddus
En løsning kunne være å lage lærebøker hvor hvert oppslag er både på samisk og norsk .	Okta čoavddus sáhttá leat ráhkadit oahppogirjjiid mas juohke prentehus lea sihke sámegillii ja dárogillii .
Forslag : Sametinget ber sametingsrådet legge frem en sak hvor denne problemstillingen er belyst .	Evttohus : Sámediggi bivdá sámediggeráđi ovddidit ášši mas dát čuolbmačilgehus váldojuvvo ovdan .
Saken skal inneholde kostnadsoverslag , slik at midler til slike bøker kan innarbeides i budsjettet .	Gollomeroštallan galgá čuovvut ášši vai sáhttá bušeteret goluid dákkár girjjiide .
Forslag 4 , representant Elin Kristin Henriksen , NSR .	Evttohus 4 , Áirras Elin Kristin Henriksen , NSR .
/ SáBs sametingsgruppe Kutt i helsetjenesten i Finnmark	/ SáB:a sámediggejoavku Dearvvašvuođabálvalus Finnmárkkus unniduvvo
NSR registrerer at Helse Finnmark pga. den økonomiske situasjonen har foreslått store stillingskutt og reduksjon av driften .	NSR oaidná ahte Helse Finnmark ekonomalaš sivaid geažil lea evttohan geahpedit ollu virggiid ja unnidit doaimma .
Dette vil medføre store ulemper , spesielt for eldre .	Dát mielddisbuktá ollu heađuštusaid , erenoamážit boares olbmuide .
NSR ber om at Sametingsrådet involverer Sametinget i arbeidet for å opprette et godt helsetilbud for befolkningen i Finnmark , og vi ber om at det redegjøres for arbeidet som gjøres ifht . Helse-og omsorgsdep .	NSR bivdá ahte Sámediggeráđđi seaguha Sámedikki dan doibmii ahte seailluhit buori dearvvašvuođafálaldaga Finnmárkku álbmogii , ja mii bivdit ahte bargu mii dahkko Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeantta ja Helse Finnmark ektui čilgejuvvo .
Forslag 5 , representant Elin Kristin Henriksen , NSR .	Evttohus 5 , Áirras Elin Kristin Henriksen , NSR .
/ SáBs sametingsgruppe Rekruttering av samisktalende barnehagepersonell	/ SáB:a sámediggejoavku Sámegielat mánáidgárdebargiid rekrutteren
NSR ser frem til Sametingets arbeid med meldingen om Samiske barnehager .	NSRas leat vuordámušat Sámedikki dieđáhussii sámi mánáidgárddiid birra .
Vi er bekymret over den dårlige rekrutteringen av samisktalende personell til barnehager i samiske områder utenfor forvaltningsområdet .	Mii leat vuorjastuvvan go lea nu unnán rekrutteren sámegielat bargiide mánáidgárddiin sámi guovlluin hálddašanguovllu olggobealde .
Vi ber derfor om at det i meldingen legges vekt på gode rekrutterings- og stimuleringsordninger som kan bidra til lettere rekruttering av samisktalende personell .	Mii bivdit dan sivas ahte buorit rekrutteren- ja movttidahttinortnegat deattuhuvvojit dieđáhusas mat sáhttet mielddisbuktit álkit rekrutterema sámegielat mánáidgárdebargiin .
Forslag 6 , representant Åge Nordkild , NSRs sametingsgruppe Egen avdeling ved barnehage i Bodø	Evttohus 6 , Áirras Åge Nordkild , NSR:a sámediggejoavku Sierra ossodat mánáidgárdái Bådåddjoi
I Bodø kommune har det siden november 2008 vært barnehagetilbud for samiske barn .	Bådåddjo suohkanis lea leamaš mánáidgárdefálaldat sápmelaš mánáide skábmánu 2008 rájes .
Barnehagen er både norsk og samiskspråklig , men det er ikke hittil tilrettelagt en egen avdeling der det kun snakkes lulesamisk .	Mánáidgárdi lea sihke dáro- ja sámegielat , muhto dássážii ii leat láhččon sierra ossodat gos hállošii dušše julevsámegiella .
De samiske barnehagene har en sentral betydning i arbeidet for å styrke samisk språk .	Sámi mánáidgárddit leat guovddážis sámegiela nannemis .
NSR understreker viktigheten av at det settes fokus på barnehagetilbudet de samiske barna får .	NSR deattuha ahte lea dehálaš bidjat sápmelaš mánáid mánáidgárdefálaldaga guovddážii .
Representanten Miriam Paulsen , NSR har tidligere fremmet for Sametinget en sak hvor hun ber om en helhetlig gjennomgang av barnehagetilbudet til samiske barn .	NSR:a áirras Miriam Paulsen lea ovdalis ovddidan Sámediggái ášši , mas son dáhttu ollislaččat geahččat sámi mánáid mánáidgárdefálaldaga .
Som svar på dette har Sametingsrådet lovet å komme med en helhetlig melding om samiske barnehager i løpet av 2012 .	Vástádussan dása lea Sámediggeráđđi lohpidan almmuhit ollislaš dieđáhusa sámi mánáidgárddid birra 2012 lohppii .
For mange barn er barnehagen den eneste plassen hvor samisk språk praktiseres i hverdagen .	Mánáidgárdi lea olu mánáide áidna sadji gos sii gullet sámegiella beaivválaččat .
Derfor er det særdeles viktig at barnet lærer å bruke samisk , slik at samisk språk kan bli et tidlig utgangspunkt for videre språkopplæring .	Danin lea erenomaš dehálaš ahte mánná oahppá geavahit sámegiella , vai sámegiella árrat šaddá vuolggasadjin viidásit giellaoahppamii .
Derfor oppfordrer vi Bodø kommune om å tilrettelegge tilbudet for å fange opp dette behovet .	Danin mii ávžžuhat Bådåddjo suohkana láhčit fálaldaga , vai dát dárbu dustejuvvo .
NSR mener at det er naturlig at Sametinget er en bidragsyter i forhold til dette arbeidet .	NSR oaivvilda lunddolažžan dan , ahte Sámediggi doarju dán barggu .
NSR oppfordrer derfor Sametingsrådet om å ta tak i dette snarest mulig .	NSR ávžžuha Sámediggeráđi johtileamos lági mielde bargagoahtit dáinna .
Forslag 7 , representant Trond Are Anti , NSR .	Evttohus 7 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SáBs sametingsgruppe Samiskundervisning utenfor forvaltningsområdet for samisk språk	/ SáB:a sámediggejoavku Sámegieloahpahusa olggobealde sámegiela hálddašangu ovlluid
Etter Opplæringsloven § 6-2 har samiske grunnskoleelever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk rett til å få opplæring i samiske fag .	Oahpahuslága § 6-2 lea sámi vuođđoskuvlla ohppiin olggobealde sámegiela hálddašanguovlluid vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielafágas .
I Opplæringsloven står det at Departementet kan fastsette regler for alternative undervisningsmåter i tilfelle slik undervisning ikke kan gis av skolens lærere .	Oahpahusláhka cealká ahte Departemeanta sáhttá addit njuolggadusaid molssaeavttu oahpahushámiide go dákkár oahpahus eai sáhte fállát iežaset skuvlla oahpahusbargiin .
NSRs- og NSRs / SfPs sametingsgruppe mener at det er behov for kartlegging om alle samisk grunnskoleelever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk har tilbud om samiskundervisning .	NSR- ja NSR . / SáB sámediggejoavku oaivvilda ahte lea dárbu kártet ožžot go buot sámi vuođđoskuvllaoahppit olggobealde sámi hálddašanguovlluid fálaldaga oahpahusa sámegielfágas .
Det er også behov for å kartlegge om samiske elever og deres foreldre utenfor forvaltningsområdet for samisk språk får informasjon om elevenes rettighet til samiskundervisning .	Lea maid dárbu kártet ožžot go sámi oahppit ja sin váhnemat olggobealde hálddašanguovlluid diehtojuohkima ahte ohppiin lea vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielfágas .
Hvis skolens lærere ikke kan tilby samiskundervisning , kan Departementet godkjenne alternativ undervisning , som fjernundervisning .	Jos skuvllat eai nagot fállat oahpahusa sámegielfágas sin oahpaheddjiin , de Departemeanta sáhttá dohkkehit molssaeavttu oahpahushámiide nugo gáiddusoahpahusa .
På bakgrunn av denne kartleggingen skal det fremkomme om det er manglende samiskundervisning utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Ulbmilin kártemin lea oažžut ovdan ožžot go sámi vuođđoskuvlla oahppit olggobealde sámi hálddašanguovlluin oahpahusa sámegielas .
Hvis mangler fremkommer , så skal denne kartleggingen legges til grunn for hvilke tiltak som må settes i verk for å oppfylle den rettigheten alle samiske grunnskoleelever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk har til undervisning i samisk etter Opplæringslovens bestemmelser .	Dát kárten galgá leat vuođđun diehtit lea go váilevašvuođat sámegielfága oahpahusas olggobealde sámi hálddašanguovlluid . Jos leat váilevašvuođat , de galgá dát kárten leat vuođđun makkár doaibmabijuid bidjat johtui deavdit Oahpahuslága vuoigatvuođa ahte buot sámi vuođđoskuvlla oahppit olggobealde sámi hálddašanguovlluin galget oažžot oahpahusa sámegielfágas .
Forslag 8 , representant Trond Are Anti , NSR .	Evttohus 8 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SáBs sametingsgruppe Sikre tilbud ved private samiske barnehager	/ SáB:a sámediggejoavku Sihkkarastit priváhta sámi mánáidgárddiid fálaldagaid
Flere samiske barnehager er private fordi offentlige myndigheter ikke har prioritert samiske barnehager .	Ollu sámi mánáidgárddit leat priváhta danne go almmolaš eiseválddit eai leat vuoruhan sámi mánáidgárddiid .
Private med interesse har etablert private samiske barnehager fordi de har sett verdien og det viktige arbeidet som blir gjort i forhold til oppdragelse av samiske barn , samisk språk og kultur i samiske barnehager .	Priváhta geain lea beroštupmi leat ásahan priváhta mánáidgárddiid go leat oaidnán árvvu ja dan dehálaš barggu mii dahkkojuvvo sámi mánáidgárddiin sámi mánáid bajasgeassima , sámi giela ja kultuvrra ektui .
Etter 01 . August 2011 skal private barnehager få minst 91 % av summen som liknende kommunale barnehager får i støtte .	Borgemánu 1. b. 2011 rájes galget priváhta mánáidgárddit oažžut uhcimusat 91% maid sullasaš gielddalaš mánáidgárddit ožžot doarjagiin .
I tillegg kan samiske barnehager søke om tilskudd fra Sametinget .	Dasa lassin sáhttet sámi mánáidgárddit ohcat sierra doarjaga Sámedikkis .
Formålet med tilskuddet er å sikre samiske barn barnehagetilbud som er grunnlagt på samisk språk og kultur .	Doarjaga ulbmil lea sihkkarastit sámi mánáide mánáidgárdefálaldaga mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
Sametinget utbetaler tilskuddet til private barnehager gjennom kommunens administrasjon .	Sámediggi máksá juolludan doarjagiid gieldda hálddahusa bokte priváhta mánáidgárddiide .
Det viste seg at de ikke hadde mottatt hele tilskuddet som de skulle få .	Čájehuvvui ahte eai lean ožžon ollislaš doarjaga maid galge oažžut .
NSR- og NSR .	NSR- ja NSR .
/ SáB sametingsgruppe mener at det er behov for å undersøke om private samiske barnehager får Sametingets tilskudd i tide og at tilskuddet er i tillegg til de 91 % tilskudd som kommunene betaler til private samiske barnehager .	/ SáB sámediggejoavku oaivvilda ahte lea dárbu iskat ahte priváhta sámi mánáidgárddit ožžot juolluduvvon Sámedikki doarjagiid áiggil ja ahte doarjja lea lassin dan 91% doarjagiid maid gielddat mákset priváhta sámi mánáidgárddiide .
Det er også behov for å undersøke om kommunene behandler private barnehager etter likestillingsprinsippet økonomisk sett i forhold til kommunale barnehager .	Lea maid dárbu iskat ahte gielddat meannudit priváhta mánáidgárddiid dásseárvosaččat ekonomalaččat go gieldda mánáidgárddiid .
En annen ting som bør redegjøres er om kommunene regner alle utgiftene inn i de 91 % som bla . husleie , strøm , vaktmestertjeneste , renholdsutgifter osv. .	Eará ášši lea oažžut čielggasin ahte rehkenastet go gielddat buot goluid mánáidgárddis dan 91% numo viessogolut el-rávdnji , viessohoaiddárbálvalusat , bassigolut jna. .
NSR- og NSR .	NSR- ja NSR .
/ SáB Sametingsgruppe mener at Sametinget har et spesielt ansvar for å sikre samiske barnehager .	/ SáB sámediggejoavku oaivvilda ahte Sámedikkis lea erenoamáš ovddasvástádus sihkkarastit sámi mánáidgárddiid .
Samiske barnehager er viktige institusjoner som sikrer , bevarer og utvikler samisk språk og kultur .	Sámi mánáidgárddit leat dehálaš ásahusat mat sihkkarastet , ovddidit ja seailluhit sámegiela ja – kultuvra .
Forslag 9 , representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Tillegg i taletid for samisk språk	Evttohus 9 , Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Lassi ságastallanáigi sámegielgeavaheddjiide
På denne måten er ikke Sametinget det gode språkforbildet det burde være , og Sametinget framstår som ” norsketinget ” ( i følge NRK Sápmi ) .	Dáinna vugiin ii leat Sámediggi buorre giellaovdagovvan maid galggašii leat . Sámediggi lea olggosoaidnit ” dárodiggi ” ( NRK Sápmi ’ čuoččuhusaid mielde ) .
Dette var senest debattert på plenum i juni 2011 , under saken om ny organisering av Sametingets møtevirksomhet .	Maŋemuš digaštalaimet dán geassemánu 2011:ii dievasčoahkkimis , Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid ođđa organiserema ášši vuolde .
Sametinget bør på en positiv måte stimulere flere av representantene til å bruke samisk fra talerstolen .	Sámediggi berre positiiva vuogi mielde váikkuhit nu ahte eanet áirasat geavahišgohtet sámegiela sárdnestuolus .
Dette kan gjøres ved å gi utvidet talertid til de som snakker samisk fra talerstolen .	Dát sáhttá dahkkot jus lasiha ságastallanáiggi sidjiide geat sámástit sárdnestuolus .
Taletid er et knapphetsgode for parlamentarikere , så dette burde virke motiverende .	Ságastallanáigi lea vátni parlamentarihkkáriin , nu ahte dát berre leat movttiidahttin .
Man gir også med en slik ordning rom for at samisk språk og talemåte gjerne er indirekte og mer omstendelig enn norsk språk og talemåte .	Dáinna ortnega mielde láhčit saji sámegillii ja ságastallanvuohkái mii lea máŋga dáfus eambbo “ indireakta ” mii geažuha ja lea bienalaš go dárogiella ja dárogiela ságastallanvuohki .
I tillegg for man det positive resultatet at samisk høres mer fra talerstolen , siden flere sannsynligvis vil velge samisk , og de som velger samisk får snakke lenger .	Dasalassin oažžut positiivva bohtosa ahte sámegiella gullo eambbo sárdnestuolus , danne go jáhkkimis eambbosat geavahišgohtet sámegiela , ja sii geat válljejit sámegiela ožžot guhkit sárdnevuoru .
Dette er et konkret tiltak for å øke andelen samisk brukt fra Sametingets talerstol , som raskt kan innføres og utprøves .	Dá lea konkrehta doaibma mii lasiha sámegielageavaheami oasi Sámedikke sárdnestuolus , mii johtilit sáhttá bidjot johtui ja geahččaluvvot .
Forslag 10 , representant Rolf Johansen , NSRs sametingsgruppe Behandling av meldinger fra Sametingsrådet	Evttohus 10 , Áirras Rolf Johansen , NSR:a sámediggejoavku Dieđáhusaid meannudeapmi Sámediggeráđis
Som del av endringer i Sametingets arbeidsform , er det blitt flere meldinger å behandle i komiteer og plenum .	Oassin Sámedikki bargovugiid rievdadeamis , leat dál eambbo dieđáhusat mat galget meannuduvvot lávdegottiin ja dievasčoahkkimis .
Ved den siste endringen av Sametingets arbeidsform ble det uttalt at ordningene skal evalueres fortløpende .	Sámedikki bargovugiid maŋemus rievdadeami oktavuođas daddjui ahte ortnegat galget árvvoštallojuvvot dađistaga .
Sametingets arbeid bør ha som mål å sikre en inkluderende og forpliktende deltakelse i de politiske prosessene fra hele det politiske miljøet på Sametinget .	Sámedikki barggus berre leat ulbmil sihkkarastet fátmmasteaddji ja geatnegahtti oassálastima politihkalaš proseassain olles Sámedikki politihkalaš birrasis .
Ved behandlingen av meldinger , synes det som Sametingets arbeidsorden og prosedyrer bidrar til at grupper og enkeltrepresentanter ikke i tilstrekkelig grad får komme til orde gjennom å fremme forslag .	Dieđáhusaid meannudeami oktavuođas , orru dego ahte Sámedikki bargoortnet ja bargovuohki daguha ahte joavkkut ja eaŋkiláirasat eai oaččo doarvái sáni saji ahte beasaše buktit evttohusaid ovdan .
Forslag 11 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Oppretting av luftambulanse i Midtre-Hålogaland	Evttohus 11 , Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Ambulánsagirdi ásaheapmi Gaska-Hålogalándii
Det er ca 120 000 innbyggere i regionen Midtre-Hålogaland som består av Lofoten , Ofoten , Sør-Troms og Vesterålen .	Gaska- Hålogalándda guovllus , masa gullet Lofuohta , Ofuohta , Lulli- Romsa ja Viestterálas , orrot sullii 120 000 olbmo .
Regionen har ikke et tilfredsstillende helikopterberedskap der tiden er et livsviktig moment .	Guovllus ii leat doarvái buorre helikopterfálaldat dalle go áigi lea heaggadehálaš ášši .
Luftambulansetilbudet må kunne transportere legespesialister ut i akutttilfeller der innsatstiden er helt avgjørende for om pasienten overlever eller kan unngå langvarige rehabiliteringsperioder .	Ambulánsagirdifálaldat ferte sáhttit geasehit doavtterspesialisttaid dohko gos lea heahti ja gos áigi lea heaggadehálaš dasa mii guoská eallá go buohcci dahje sáhttá go hehttet guhkit áiggi divššu buohccis .
Side 50 av 175 Sykeshusorganiseringer har medført til sentraliseringer av sykehustilbud .	Buohcciviesuid organiseren lea mielddisbuktán ahte buohccidikšunfálaldagat leat biddjon guovddáš buohcciviesuide .
Dette vil medføre til at pasienter kan risikere lange transportveier til sykehus og andre behandlingssteder .	Dát mielddisbuktá ahte buohccit sáhttet šaddat guhkás mátkkoštit buohcciviesuide ja eará dálkkodanbáikkiide .
Været varierer også i landsdelen .	Dálki maiddái rievddada dán guovllus .
En lokalisering i Midtre-Hålogaland vil gjøre regionens befolkning langt mindre sårbar og vær-avhengig enn hva som er tilfellet i dagens situasjon der helikoptrene er lokalisert til de store byene .	Jus ambulánsagirdi gávdnošii Gaska- Hålogalánddas , de eai livčče guovllu olbmot nu hearkkit , ja dálkkis ii livčče nu ollu dadjamuš go odne , gos helikopterat leat báikáduvvon stuora gávpogiidda .
Hovedpoenget med helikopteret er at lege skal bringes ut til pasient så hurtig som mulig .	Váldoulbmil helikopteriin lea ahte doavttir olle buohcci lusa nu jođánit go vejolaš .
Det redder liv .	50 siidu 177 siiddus
Idag er det for lang flytid til nærmeste luftambulansebase for befolkningen som bor i Midtre-Hålogaland .	Odne lea beare guhkes girdináigi lagamus ambulánsagirdibásii olbmuide geat orrot Gaska- Hålogalánddas .
NSR sametingsgruppe ber Sametingsrådet ta opp saken med helsemyndighetene .	NSR sámediggejoavku bivdá Sámediggeráđi guorahallat ášši dearvvašvuođaeiseválddiiguin .
Regjeringen må i sitt Statsbudsjett bevilge penger til luftambulansebase i Midtre-Hålogaland til beste for regionens innbyggere .	Ráđđehus ferte stáhtabušeahta bokte várret ruđa ambulánsagirdibásii Gaska- Hålogalándii buoremussan guovllu olbmuide .
Forslag 12 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Reinstengselsgjerde på Saltfjellet	Evttohus 12 , Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Boazocagganáidi Sáltoduoddaris
NSR sametingsgruppe er fornøyd med at Jerbaneverket har bygd et reinstengselsgjerde på Saltfjellet .	NSR sámediggejoavku lea duhtavaš dasa ahte Ruovdemáđiidoaimmahat lea ceggen boazocagganáiddi Sáltoduoddarii .
Men problemene med reinpåkjørslene vil ikke stoppe med et gjerde som strekker seg bare 4 km etter Nordlandsbanen på Saltfjellet .	Boazovuojáhallan váttisvuođat eai almmatge noga dušše njealji kilomehtera guhkkosaš áiddiin mii manná Nordlánddaruovdemáđiid guora Sáltoduoddaris .
For å få stopp på dyretragediene må gjerdet bygges videre 22 km nordover fra Lønsdalen og til Rusanes .	Vai elliid tragediijat nogašedje , ferte áiddi cegget viidásut 22 km davás Luonosvákkis Rusanesii .
På denne strekningen har de største reintragediene inntruffet de siste vintrene .	Dán gaskkas leat dáhpáhuvvan stuorámus boazotragediijat daid maŋimuš dálvviid .
Det er viktig at reingjerdet utvides allerede til neste vintersesong .	Lea dehálaš ahte boazoáidi viiddiduvvo juo boahtte dálvái .
Planleggingen må derfor settes igang umiddelbart hvis dette skal bli en realitet .	Plánaid ferte danin bidjat dalán johtui jus dás galggaš šaddat mihkkige .
NSR sametingsgruppe krever at sametingsrådet tar problematikken om reintragediene på alvor .	NSR sámediggejoavku gáibida ahte sámediggeráđđi váldá boazotragediija váttisvuođa duođas .
Sametingsrådet må gå i dialog med Jernbaneverket og Samferdselsdepartementet og kreve videre utviding av reinstengselsgjerdet .	Sámediggeráđđi berre gulahallagoahtit Ruovdemáđiidoaimmahagain ja Johtolatdepartemeanttain ja viidásut gáibidit boazocagganáiddi viiddideami .
Reindriften på Saltfjellet har lidd store økonomiske tap .	Boazodoallu Sáltoduoddaris lea gillán stuorra ekonomalaš vahágiin .
Situasjonen har medført til uholdbare psykiske og fysiske påkjenninger for både reindriftssamfunnet på Saltfjellet og for togpersonale og togpassasjerer .	Dilli lea dagahan gierdameahttun psykalaš ja fysalaš váttuid sihke boazodolliide , togabargiide ja togamátkkošteddjiide .
Forslag 13 , representant Olof Kuhmunen , NSRs sametingsgruppe Julevsáme vahkko	Evttohus 13 , Áirras Olof Anders Kuhmunen , NSR:a sámediggejoavku Julevsáme vahkko
Julevsáme vahkko – Lulesamisk Uke er en av de svært få lulesamiske begivenheter med aktiviteter innfor språk , kultur og idrett .	Julevsáme vahkko – Julevsámi vahkku lea okta dain moatti julevsámi dáhpáhusain gos leat giella- , kultur- ja valáštallandoaimmat .
Aktivitetene samler den lulesamiske befolkningen på tvers av kommune- , fylkes og riksgrenser .	Sihke mánát , nuorat , váhnemat ja áhkut ja ádját čoahkkanit kultuvrralaš somás buđaldemiide .
Aktivitetene er både tradisjonelle som lulesamisk duodji , språk , idrett og mattradisjoner , og moderne kulturuttrykk som laging av kort og filmproduksjon .	Doppe leat sihke árbevirolaš doaimmat nugo julevsámi duodji , giella , valáštallan ja biebmoárbevierut , ja ođđaáigásaš kulturdoaimmat nugo koarttaid ráhkadeapmi ja filbmabuvttadeapmi .
NSR sametingsgruppe foreslår at Julevsáme vahkko sikres med fast finansiering på Sametingets budsjett på lik linje med andre samiske kulturelle begivenheter i Sápmi .	NSR sámediggejoavku evttoha ahte Julevsáme vahkko sihkkarastojuvvo bistevaš ruhtademiin Sámedikki bušeahtas seamma ládje go eará sámi kultuvrralaš dáhpáhusat Sámis .
Forslag 14 , representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Handlingsplan for solidaritet med urfolk og urfolksområder	Evttohus 14 , Áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Doaibmaplána solidaritehta várás álgoálbmogiiguin ja álgoálbmot guovlluiguin
Urfolk over hele verden kjemper en kamp for sine rettigheter , blant annet for sine landområder og også mot multinasjonale selskaper som vil utnytte landområder .	Álgoálbmogat miehtá máilmmi rahčet iežaset vuoigatvuođaid ovddas , earret eará iežaset eatnamiid ovddas ja maiddái máŋggariikkalaš fitnodagaid vuostá mat geahččalit geavahit sin eatnamiid .
Et eksempel er Mapucheindianere kamp i Chile .	Okta ovdamearka lea Mapuche-indiánaid rahčamušat Chiles .
Konflikten mellom dem og storsamfunnet handler nettopp om en kamp mot multinasjonale selskaper og en kamp for selv å ha rettigheter til egne områder .	Konflikta sin ja stuoraservodaga gaskkas lea juste dakkár riidu máŋggariikkalaš fitnodagaid vuostá , ja rahčamuš oažžut vuoigatvuođaid iežaset guovlluide .
Det handler også om vold , frihetsberøvelse og mangel på respekt for urfolk og urfolks tradisjoner .	Das čuovvu maiddái veahkaválddálašvuohta , friddjavuođavealaheapmi ja váilevaš árvvusatnin álgoálbmogiin ja sin árbevieruin .
Et annet eksempel er Statoils medvirkning til utvinning av tjæresandolje i Canada .	Eará ovdamearka lea Statoila searvan bihkkasáttooljju roggamis Canadas .
Det er en omstridt energikilde da den har store negative miljøkonsekvenser for landområder og mennesker .	Dat lea stuora nággovuloš energiijagáldu danne go das leat hirbmat negatiiva birasváikkuhusat eatnamiidda ja olbmuide .
NSR mener Sametinget må rette oppmerksomhet mot denne problematikken verden rundt , både fordi vi skal være solidariske med andre urfolk og med naturen . Men også fordi norske selskaper av og til spiller en viktig rolle i dette .	NSR oaivvilda ahte Sámediggi ferte geahčadišgoahtit dáid čuolmmaid miehtá máilmmi , sihke danne go mii galgat čájehit solidaritehta eará álgoálbmogiidda ja lundui , muhto maiddái danne go norgga fitnodagain muhtumin lea dehálaš rolla dáin oktavuođain .
NSR ønsker at Sametinget legger behørig press på norske myndigheter , og også bidra til å skape oppmerksomhet rundt dette .	NSR háliida ahte Sámediggi galgá garrasit hoahpuhit norgga eiseválddiid , ja maiddái leat mielde čalmmustahttimiin dan .
Derfor foreslår vi at Sametinget skal lage en handlingsplan for solidaritet med urfolk og urfolksområder .	Danne mii evttohit ahte Sámediggi galgá ráhkadit doaibmaplána solidaritehta várás álgoálbmogiiguin ja álgoálbmotguovlluiguin .
Den kan for eksempel inneholde hvordan man ønsker å forholde seg til norske myndigheters politikk på området , hvordan man skal forholde til aktuelle norskeide selskaper .	Das sáhttá ovdamearkka dihtii boahtit ovdan mo gaskavuohta galgá leat norgga eiseválddiid politihkkii dan suorggis , mo gaskavuohta galgá leat norgga fitnodagaide .
Den kan også si noe om vår rolle og mulighet for påvirkning i FN- systemet , og også hvordan Sametinget kan bidra til kunnskapsformidling om dette .	Dat sáhttá maid dadjat juoga min rolla birra ON-vuogádagas ja váikkuhanvejolašvuođaid birra ON-vuogádagas . Lea maid guoskevaš árvvoštallat sámi váikkuheami Stáhta olgoriikka penšunfondii .
Plenumsledelsens innstilling	Dievasčoahkkinjođihangoddi árvalus
Nye saker 9-10 oversendes plenumsledelsen for behandling , og nye saker 1-8 og 11-14 oversendes sametingsrådet for behandling .	Ođđa áššit 9-10 sáddejuvvojit dievasčoahkkinjođihangoddái meannudeapmái ja ođđa áššit 1-8 ja 11-14 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
III Votering Av 39 representanter var 28 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 28 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4
Innlegg Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven Monica Dervo Monica Dervo Jørn Are Gaski Elin K. Henriksen	Sáhkavuorru Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven Monica Dervo Monica Dervo Jørn Are Gaski Elin K. Henriksen
Elin K. Henriksen Elin K. Henriksen Åge Nordkild Åge Nordkild Trond Are Anti	Elin K. Henriksen Elin K. Henriksen Åge Nordkild Åge Nordkild Trond Are Anti
Trond Are Anti Aili Keskitalo	Aili Keskitalo Trond Are Anti
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
VI Sametingets vedtak Nye saker 9-10 oversendes plenumsledelsen for behandling , og nye saker 1-8 og 11-14 oversendes sametingsrådet for behandling .	VI Sámedikki mearrádus Ođđa áššit 9-10 sáddejuvvojit dievasčoahkkinjođihangoddái meannudeapmái ja ođđa áššit 1-8 ja 11-14 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Behandlingen av saken ble avsluttet 21.09.11 kl. 18.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 21.09.11 dii. 18.30 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 53 av 175	53 siidu 177 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsmelding om opplæring og utdanning Arkivsaknr .	Sámedikki dieđáhus oahpahusa ja ohpu birra Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 23.08.11 21.09.11	Beaivi 23.08.11 21.09.11
Saksnr. SR 088/11 SP 034/11	Áššenr. . SR 088/11 DC 034/11
Saken påbegynt 21.09.11 kl.18 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 21.09.11 dii. 18.30 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
INNLEDNING 1.1 Bakgrunn for meldingen Sametinget i Norge har siden etableringen i 1989 ikke utviklet overordnede målsetninger for en helhetlig samisk utdanningspolitikk .	ÁLGGAHUS 1.1 Duogáš dieđáhussii Norgga Sámediggi ii leat dan rájes go diggi ásahuvvui 1989:s vel ovddidan bajemusdási ulbmiliid oktilaš sámi oahpahuspolitihkkii .
Videre henger utdanning og opplæring sammen med andre viktige politikkområder , som bevaring og utvikling av tradisjonell kunnskap , næringsutvikling , innovasjon og entreprenørskap , helse-og omsorgssaker , bosetningsspørsmål , distriktspolitikk , regionalpolitikk , nordområdepolitikk og internasjonal- og urfolksrett .	Dasa lassin leat oahpahusas ja oahpaheamis čanastagat eará dehálaš politihkalaš surggiide ; mat leat suorggit nugo árbedieđuid áimmahuššan ja nannen , ealáhusovddideapmi , innovašuvdna ja barggaheaddjihoidu , dearvvašvuođa-ja sosialáššit , fuolahusáššit , ássangažaldagat , guovlopolitihkka ja internašunála-ja eamiálbmotriekti .
Det er av stor betydning å se sammenhengene mellom de ulike samfunnssektorene .	Lea hui dárbu oaidnit servodatsurggiid iešguđet beliid oktavuođas .
De viktigste byggesteinene for en god og stabil samfunnsutvikling er at våre barn og unge får kompetanse til å drive med næringsutvikling , kompetansebygging og samfunnsutvikling på egne premisser .	Nannoseamos huksengeađggit maid ala hukset buori ja bissovaš servodatovdáneami , lea dat go min mánát ja nuorat besset háhkat gelbbolašvuođa mainna ovddidit ealáhusaid , nannejit máhtolašvuođa ja ovdánahttet servodaga iežaset eavttuid vuođul .
Da det er første gang Sametinget utarbeider en slik overordnet melding om opplæring og utdanning , betyr det at meldingen må inneholde en del prinsipielle avklaringer , særlig når det gjelder spørsmålet om Sametingets rolle .	Go lea vuosttaš geardi go Sámediggi ráhkada dákkár bajitdási dieđáhusa mii guoská oahpaheapmái ja oahpahussii , de mearkkaša dat ahte dieđáhus ferte sisttisdoallat muhtun prinsihpalaš čielggademiid , earenoamážit dan ektui mii lea Sámedikki rolla .
Sametinget har over lengre tid fått signaler om at vi bør prioritere arbeidet med å sette utdanningspolitikk på den samepolitiske dagsordenen .	Sámediggi lea guhkit áiggi juo gullan álbmogis ahte mii galggašeimmet vuoruhit oahpahuspolitihkalaš barggu sámepolitihkas .
Arbeidet med sametingsmeldingen om opplæring og utdanning ( opplæringsmeldingen ) må derfor ses i lys av et slikt samfunnskrav .	Danin ferte ge geahččat Sámedikki barggu ráhkadit dieđáhusa oahpaheami ja oahpahusa birra dien servodatgáibádusa olis .
Skolen er en av våre viktigste samfunnsinstitusjoner .	Skuvla lea min deháleamos servodatinstitušuvdna .
Den er forankret i fortiden og skal ruste oss for fremtiden .	Dat lea čanastuvon vássán áiggiide ja galgá ráhkkanahttit min boahttevuhtii .
Skolen og læreren overfører kunnskap , kultur og verdier fra et slektsledd til det neste .	Skuvla ja oahpaheaddji gaskkustit máhtu , kultuvrra ja árvvuid sohkabuolvvas sohkabulvii .
Kompetanse- máhttu- er samfunnets primære ressurs .	Máhttu lea servodaga nannoseamos árja .
Satsning på skole og utdanning er derfor avgjørende for at det samiske samfunnet skal utvikles i tråd med det samiske folks egne visjoner , egne prioriteringer og premisser .	Danin lea ge skuvlla ja oahpahusa nannen hui ollu mearrideaddjin dasa go galgá sámi servodaga ovdánahttit sámi álbmoga iežas višuvnnaid , vuoruhemiid ja eavttuid vuođul .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 54 av 175	54 siidu 177 siiddus
Opplæringsmeldingen tar utgangspunkt i den samiske elevens og lærlingens hverdag , og den gjør opp status og synliggjør utfordringer samiske elever og lærlinger møter i sin hverdag .	Oahpahusdieđáhusa vuolggabáiki lea sámi oahppi ja fidnooahppi beaivválaš dilli , dat čilge movt dilli lea ja geassá oidnosii hástalusaid mat deaividit sámi ohppiid ja fidnoohppiid beaivválaččat .
Sametinget har et generelt inntrykk av at samiske elever trives i skolen .	Oppalaččat lea Sámedikkis dakkár áddejupmi ahte sámi oahppit loktet bures áiggi skuvllas .
Det er likevel en kjensgjerning at de samiske elevene i sin skolehverdag har mange utfordringer .	Liikká lea duohtavuođas dat nubbi bealli ahte sámi ohppiin leat ollu hástalusat beaivválaš dilis skuvllas .
Noen av disse utfordringene er knyttet direkte til elevens samiske bakgrunn .	Muhtun dain hástalusain vulget njuolgut das go oahppis lea sámi duogáš .
Samiske barn utsettes for mobbing på grunn av sin samiske bakgrunn .	Sámi mánáid givssidit danin go sis lea sámi duogáš .
Sametinget tar dette på alvor og ønsker en bredere samfunnsdebatt om samiske barn og unges oppvekstvilkår i Norge , herunder diskriminering av samiske barn og unge .	Sámedikki mielas lea dat hui duođalaš ášši , ja danin diggi háliida viidát servodatságastallama sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddandili birra Norggas , máiddái dan birra go sámi mánát ja nuorat vealahuvvojit .
Likevel er det mange samiske barn og unge som er stolt av sin identitet og som er med på å fremme og utvikle samisk kultur på deres egen måte , gjennom blant annet kulturmønstringer , kunst , litteratur , film , festivaler og politisk arbeid .	Liikká leat ollu sámi mánát ja nuorat mat bures áktejit ja árvvusatnet iežaset identitehta , ja servet sámi kultuvrra ovddidanbargguide iežaset vuogi mielde , earet eará kultuvrralaš deaivvademiin , dáidagiin , girjjálašvuođain , filmmain , festiválain ja politihkalaš bargguin .
Det samiske samfunnet og Sametinget som politisk organ anerkjenner at samiske elever er vårt samfunns viktigste ressurser .	Sámi servodat ja politihkalaš ásahus Sámediggi dohkkehit ahte sámi oahppit leat min servodaga deháleamos riggodat .
Det å beherske samisk språk og få kunnskap om samisk kultur er viktig både for eleven selv og for det samiske samfunnet .	Sámegielmáhttu ja dat ahte oažžut oahpu sámi kultuvrras lea dehálaš sihke oahppái alcces ja maiddái sámi servodahkii .
Dette vil kunne åpne mange muligheter til ulike yrkesvalg senere .	Dat rahpá ollu vejolašvuođaid go maŋit áiggis galgá válljet barggu .
Sametinget vil med denne meldingen sette fokus på utdanningspolitiske utfordringer og prinsipielle sider ved Sametingets rolle i utdanningspolitikken .	Dáinna dieđáhusain áigu Sámediggi čalmmustahttit oahpahuspolitihkalaš hástalusaid ja prinsihpalaš beliid mat gusket Sámedikki rollii oahpahuspolitihkas .
Formålet med meldinga er å utarbeide en overordnet politikk for opplæringsområdet .	Ulbmil dieđáhusain lea hábmegoahtit bajitdási politihka oahpahussuorggis .
Som første helhetlige melding om opplæringspolitikk på Sametinget , så er det behov for å klargjøre prinsipielle spørsmål , herunder spørsmålet om hvordan man kan sikre seg at samiske elevers rett til opplæring i og på samisk sikres nasjonalt .	Go dá lea vuosttaš dieđáhus mii gieđahallá Sámedikki oahpahuspolitihka ollislaš oktavuođas , de lea dárbu čielggadit muhtun prinsihpalaš gažaldagaid , nugo mat dan movt sáhttá sihkkarastit sámi oahppi rievtti oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii našuvnnalaččat .
Det er mye positivt som skjer innenfor samisk utdanning , som ofte ikke får oppmerksomhet i mediene .	Leat ollu buorit bealit sámi oahpahusas , maidda hárve giddejit fuomášumi mediain .
Meldingen skal også belyse de positive utviklingstrekkene i samisk utdanningspolitikk .	Dieđáhus galgá maid čuvget sámi oahpahuspolitihka buriid ovdánanbeliid .
Innenfor rammene til en sametingsmelding er det lite rom for å grundig behandle enkeltsaker eller å drøfte alle problemstillinger på en fullgod måte .	Dan viidodaga siste mii dákkár sámediggedieđáhusas lea , lea unnán vejolašvuohta gieđahallat eaŋkiláššiid vuđolaččat dahje digaštallat dohkálaš vugiin čuolmmaid mat dagahit váttisvuođaid .
Sametingsrådet forventes derfor å følge opp sametingsmeldingen gjennom særskilte tiltak i samarbeid med relevante institusjoner .	Danin ferte vuordit ahte Sámediggeráđđi čuovvola sámediggedieđáhusa sierra doaimmaiguin searválaga institušuvnnaiguin maiguin lea lunddolaš ovttasbargat .
Meldingen drøfter hvilken rolle og politisk myndighet Sametinget har og bør ha som samenes folkevalgte organ innen opplæring .	Dieđáhus suokkarda makkár rolla ja politihkalaš váldi Sámedikkis lea ja galggašii leat oahpposuorggis , nugo sámiid álbmotválljejuvvon ásahusas .
Den drøfter om Sametinget skal være en politisk premissleverandør , en konsultasjonspartner , en tilsynsmyndighet , opptre som direkte forvaltningsmyndighet eller som forvalter av tilskuddsordninger , eller om Sametinget skal gå så langt som å opptre som skoleeier .	Dat suokkarda galgá go Sámediggi leat politihka vuolggaheaddji , gulahallanbeallelaš , bearráigeahččanásahus , galgá go leat čielga hálddašaneiseváldi dahje doarjjaortnegiid hálddašeaddji , dahje galgá go Sámedikki doaibmá viiddiduvvot nu viidát ahte diggi maid doaibmagoahtá skuvlaoamasteaddjin .
Forholdet mellom Sametinget og fylkeskommuner , kommuner og andre offentlige og private organer innenfor opplæringsområdet behøver en nærmere drøfting i Sametinget .	Sámediggi ferte dárkileappot digaštallat iežas oktavuođa fylkasuohkaniidda , suohkaniidda ja eará almmolaš ja priváhta ásahusaide oahpposuorggis .
Et hovedspørsmål er hvilken ansvarsfordeling som vil være fornuftig for å sikre de utdanningspolitiske målene Sametinget setter seg .	Váldogažaldat lea movt ovddasvástádusa jierpmálaččat sáhtášii juohkit vai sihkkarastá daid oahpahuspolitihkalaš ulbmiliid mat Sámedikkis leat .
Videre vil forholdet og dialogen med sentrale myndigheter være avgjørende for om Norge overholder sine folkerettslige forpliktelser overfor samiske barn og unge , og det samiske folk som helhet .	Dasa lassin lea oktavuohta ja gulahallan guovddáš eiseválddiiguin mearrideaddjin dasa ahte doallá go Norga iežas álbmotrievttalaš geatnegasvuođaid mat gusket sámi mánáide ja nuoraide , ja sámi álbmogii ollislaččat .
1.2 Samisk skolehistorie Samisk skolehistorie er historia om samiske elevers møte med en skole de forsto lite eller ingenting av , om foreldrenes fortvilelse over å måtte sende bort ungene til et ukjent miljø i 7-årsalderen , om lærere som ikke hadde noe felles språk med elevene .	1.2 Sámi skuvlahistorjá Sámi skuvlahistorjá lea historjá sámi ohppiid deaivvadeami birra skuvllain mas sii eai ipmirdan báljo maidege dahje eai maidege . Dat lea váhnemiid váivvádusaid historjá , go šadde 7-jahkásaš mánáid sáddet amas dillái , ja dat lea oahpaheddjiid historjá geain ii lean seamma giella go mánáin .
Det er også historia om samiske læreres , foreldres , elevers og politikeres kamp for en skole med elevenes språk og kultur som grunnlag .	Dat lea maid historjá mii muitala sámi oahpaheddjiid , váhnemiid , ohppiid ja politihkkáriid rahčamušaid oažžut dakkár skuvlla man vuođđun lea ohppiid giella ja kultuvra .
Det er historia om myndighetenes hardnakka kamp gjennom et hundreår for å utrydde samisk språk og kultur og om strevet i nyere tid for å bruke skolen til å gjenvinne samisk språk og kultur i fornorska områder .	Dat lea historjá dan birra movt eiseválddit čuođenare jagi geavahedje skuvlla luohttahuhttit sámegiela ja sámi kultuvrra ja movt dál skuvla galgá leat mielde ealáskahttit fas sámegiela ja kultuvrra dáruiduvvon guovlluin .
Og mye , mye mer .	Ja ollu , ollu eambbo . .
- Forord , Sámi skuvlahistorja 1 / Saemien skuvle-vaajese 1 / Samisk skolehistorie 1 Den samiske skolehistorien er en historie preget av kontraster .	- Ovdasátni , Sámi skuvlahistorjá 1 / Saemien skuvle-vaajese 1 / Samisk skolehistorie 1 Sámi skuvlahistorjjás leat ollu vuostálasvuođat .
Gjennom historien har det vært dramatiske endringer av skolesystemet , skolen har gjennomgått forandring fra å være et verktøy for misjonærer , senere et politisk verktøy for assimilering til i dag å være en arena for samisk språkutvikling og kulturformidling .	Čađa historjjá leat leamaš ollu dramáhtalaš nuppástusat skuvlavuogádagas . Álggos lei skuvla mišunearaid bargoneavvu , ja de nuppástuvai ja šattai politihkalaš veahkkeneavvun assimileremis ja dál lea rievdan ja šaddan báikin gos giela ovddidit ja kultuvrra gaskkustit .
Ved videreutviklingen av en samisk utdanningspolitikk vil samisk Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 55 av 175	55 siidu 177 siiddus
skolehistorie danne et viktig bakteppe , blant annet når det kommer til målsetningene for og innholdet i opplæringen .	oahpahuspolitihka bargguin viidáseappot galgá sámi skuvlahistorjá leat dehálaš duogáš , earet eará go galgat hábmet ulbmiliid ja oahpahusa sisdoalu .
1.3 Innhold og avgrensninger Sametingsmeldingen favner bredt og berører det meste som angår samisk oppvekst og utdanning .	1.3 Sisdoallu ja ráddjen Sámediggedieđáhus fátmmasta viidát ja guoskkahallá eanas áššiid mat gusket sámi bajášsaddamii ja oahpahussii .
Dette innebærer naturligvis begrensninger i mulighetene til å drøfte enkeltproblemstillinger eller sektorproblemstillinger innenfor opplæringspolitikken .	Dat mielddisbuktá diehttelas ahte šaddá ráddjet , go ii leat vejolaš suokkardit eaŋkilváttisvuođaid dahje áššiid mat leat váttisvuohtan čuolbmašuvvan muhtun surggiin oahpahuspolitihkas .
Meldingen er lagt opp som en oversikt over og vurdering av de overordnede problemstillingene innenfor utdanningspolitikken .	Dieđáhus lea čállojuvvon nu ahte čuvge oahpahuspolitihka bajitdási čuolmmaid ja árvvoštallá daid .
Politiske saker som hører til under utdanningssektoren , kan være av svært ulik karakter , avhengig av geografisk område , om eleven eller lærlingen er samiskspråklig eller ikke , om han eller hun har samiskspråklige foreldre eller miljø rundt seg , bor utenfor eller innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , går i samisk klasse eller ikke , må reise langt til skolen eller har kort veg til lærestedet osv. .	Politihkalaš áššit mat gullet oahpahussuorgái , sáhttet leat máŋgga hámis , dađi mielde makkár geográfalaš guvlui dat gullet ; omd. lea go oahppi dahje fidnooahppi sámegielat vai ii , leat go sus sámegielat váhnemat dahje biras , ássá go sámegiela hálddašanguovllus vai dan olggobealde , vázzá go sámegiel luohkás vai ii , lea go guhkes vai oanehaš mátki skuvlii dahje oahpahusbáikái jna. .
Kort sagt vil den samiske elevens og lærlingens hverdag , som meldingen skal ta utgangspunkt i , utarte seg svært ulikt .	Oanehaččat dadjat ; sámi oahppi ja fidnooahppi beaivválaš skuvladilli mii lea dán dieđáhusa vuolggabáiki , lea hui máŋggalágan .
Individets opplevelse av sin skolehverdag påvirkes av svært mange faktorer som elevene i liten grad selv kan råde over .	Leat ollu faktorat mat váikkuhit juohke oahppi beaivválaš skuvlavásáhusaide , dakkár diŋggat maid oahppi ieš hui unnán sáhttá stivret .
I stor grad gjelder dette rammer for utdanning i form av lover og forskrifter , og kommunale og fylkeskommunale politiske og administrative vedtak angående skolestruktur og tilbud og samarbeid med arbeidslivet om læreplasser .	Eanas dat leat dakkár áššit nugo oahpahusa rámma mii lea mearriduvvon lágain ja láhkaásahusain , suohkaniid ja fylkasuohkaniid politihkalaš ja hálddahuslaš mearrádusat mat gusket skuvllaide ja daid fálaldagaide , ja makkár ovttasbargu lea fidnodagaiguin gos fidnooahppit galget oažžut oahpu .
Sametinget mener at samiske elever har særlige utfordringer som bør få større oppmerksomher i den samepolitiske debatten .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi ohppiin leat earenoamáš hástalusat mat galggaše oažžut stuorát beroštumi ja saji sámepolitihkalaš ságastallamiin .
Sametingsmeldingen om opplæring er derfor et viktig grunnlagsdokument for det videre arbeidet med de ulike konkrete problemstillingene innenfor samisk utdanningspolitikk .	Danin lea ge Sámedikki oahpahusdieđáhus dehálaš vuođđodokumeanta go galgá bargat viidáseappot daid áššiiguin mat leat čuolbmašuvvan sámi oahpahuspolitihkas .
Meldingen er avgrenset til å omfatte grunnopplæring ( grunnskole og videregående opplæring ) samt voksenopplæring .	Dieđáhusas gieđahallat dušše vuođđooahpaheami ( vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa ) ja rávisolbmuid oahpahusa .
Det vil komme en egen revidert melding om barnehager i løpet av 2012 .	Jagi 2012 mielde galgá ilbmat sierra dieđáhus mii gieđahallá mánáidgárddiid .
Sametinget har også samisk høyere utdanning og forskning som innsatsområder .	Sámedikki nannensurggiide gullá maid sámi alitdási oahppu ja dutkan .
Disse områdene vil heller ikke bli direkte berørt i denne meldingen , men vi ser at problemstillinger som er knyttet til opplæring på grunnskolenivå ofte også er relevante med hensyn til samisk forskning og høyere utdanning .	Eat gieđahala daid surggiid ge jur njuolgut dán dieđáhusas , muhto mii oaidnit diehttelas ahte dat mii vuođđoskuvladási oahpaheamis čuolbmašuvvá , čatnasa dávjá sámi dutkamii ja alitdási ohppui .
Sametinget er derfor opptatt av å se opplæringsmeldingen i sammenheng med livslang læring og slik trekke de viktigste paralleller til disse andre politikkområdene .	Danin Sámediggi dáhttu gieđahallat oahpahusdieđáhusa olles eallináiggi oahppama oktavuođas , ja nu ráhkadit čanastagaid daid eará politihkkasurggiide .
1.4 Prosessen i meldingsarbeidet Sametingsrådet la fram redegjørelse om opplæring og utdanning for plenum i juni 2011 .	1.4 Dieđáhusa gárvvisteami mannolat Sámediggeráđđi ovddidii oahpaheami ja oahpahusa čielggadeami geassemánu 2011 dievasčoahkkimii .
Debatten i plenum var retningsgivende for hvilke spørsmål meldingen har lagt størst vekt på .	Dievasčoahkkima ságastallan lei láidesteaddjin dasa makkár gažaldagaide galgá bidjat eanemus deattu dieđáhusas .
Det har vært informasjon om meldingsarbeidet på Sametingets hjemmeside , der interesserte har blitt invitert til å komme med innspill på oahppu@samediggi.no .	Dieđáhusa bargguid birra lea čállojuvvon Sámedikki ruovttusiiddus , gos leat bivdán berošteddjiin oaiviliid ja bidjat daid deike : oahppu@samediggi.no .
Denne informasjonen var også linket til sosiale medier slik som Facebook og Twitter .	Dát diehtu lei maid biddjojuvvon sosiála mediaide Facebookii ja Twitterii .
Videre har det vært avisinnlegg og nettartikler om det pågående arbeidet med opplæringsmeldingen .	Dasa lassin leat čállojuvvon áviisačállosat ja neahttaartihkkalat oahpahusdieđáhusbarggu birra .
Det har vært foretatt intervjuer med skoleeiere , lærere og foreldre i sør , - lule og nordsamiske områder .	Leat čađahuvvon jearahallamat skuvlaoamasteddjiiguin , oahpaheddjiiguin ja váhnemiiguin lulli , - julev- ja davvisámi guovlluin .
Det ble gjort et tilfeldig utvalg av informanter .	Informánttat válljejuvvo veaháš gos ge .
Intervjuene er foretatt både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk og er foretatt både på små og store plasser ( bykommuner ) .	Jearahallamiid leat čađahan sihke sámegiela hálddašanguovllus ja dan olggobealde , ja sihke smávit ja stuorát báikkiin ( gávpotsuohkaniin ) .
Det har ikke vært foretatt intervjuer av elever i denne prosessen .	Dieđuid čohkken informánttain lei hui ávkkálaš dieđáhusbargui .
Meldingen bygger på konklusjonene fra elevundersøkelsene som er gjennomført av Nordlandsforskning som et ledd i evalueringen av Kunnskapsløftet-samisk .	Dán barggus eat leat jearahallan ohppiid . Dieđáhus hukse Nordlandsforskning loahppaárvvoštallamiidda ohppiidiskkadeamis maid čađahii oassin Máhttolokten-sámi árvvoštallamis .
Det er behov for å inkludere både Sametingets Ungdomspolitiske Utvalg ( SUPU ) og samiske elever på en tettere måte under utarbeidelsen av samepolitiske tiltaksplaner for utdanning og opplæring enn det som er gjort under arbeidet med Sametingsmeldingen .	Lea dárbu bargat vel buorebut searválaga sihke Sámedikki Nuoraidpolitihkalaš lávdegottiin ja sámi ohppiiguin go galget ráhkaduvvot sámepolitihkalaš doaibmaplánat oahpahussii ja oahpaheapmái , go dan maid leat dahkan dán Sámediggedieđahusa barggus .
Meldingen var tema på sametingsrådets folkemøter i forbindelse med rådsmøtene i Kautokeino 26.04. og i Røyrvik 22.06.11 .	Dieđáhus lei fáddán sámediggeráđi álbmotčoahkkimiin mat lágiduvvo ráđđečoahkkimiid oktavuođas Guovdageainnus 26.04 ja Ráureviikkas 22.06.11 .
Det har vært avholdt et eget folkemøte om meldingen på Drag i Tysfjord den 20.06.11 .	Ájluovttas Divttasvuonas lágiduvvui 20.06.11sierra Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Under folkemøtene har det vært deltakelse fra ungdom i videregående skolealder og samiske unge som arbeider som førskolelærere og lærere .	Álbmotčoahkkimiin ledje oasseváldin joatkkaskuvllaid nuorat ja sámi nuorat mat barget ovdaskuvlaoahpaheaddjin ja oahpaheaddjin .
Innspillene fra folkemøtene har vært mange , og av ulik karakter .	Álbmotčoahkkimiin leat ožžon máŋggalágan dieđuid ja oaiviliid .
De fleste av innspillene gjelder konkrete tiltak som unge og voksne samer mener Sametinget skal iverksette som et ledd i utviklingen av en helhetlig utdanningspolitikk .	Eanas áššit gusket dihto doaimmaide maid sihke sámi nuorat ja rávisolbmot dáhtoše Sámedikki ásahit , oassin ollislaš oahpahuspolitihka ovddideamis .
Sametingets egne vedtak og utredninger har også vært viktig bakgrunnsgrunnlag for meldingen .	Maiddái Sámedikki iežas mearrádusat ja čielggadeamit leamaš ávkkálaččat dieđáhusa vuođđoávnnasin .
I meldingsarbeidet har man også sett på nasjonale føringer innen opplæring , statistikk og evalueringsrapporter .	Barggadettiin dieđáhusain leat maid geahčadan našuvnnalaš láidestemiid , statistihkaid ja árvvoštallanraporttaid .
Det er mange offentlige utredninger , statistikker , forskningsprosjekter og evalueringer som er relevant ved utformingen av en samisk utdanningspolitisk melding .	Leat ollu almmolaš čielggadeamit , statistihkat , dutkanprošeavttat ja árvvoštallamat main leat ávkkálaš dieđut maid dákkár dieđáhusbarggus sáhttá atnit veahkkin .
Av hensyn til meldingens lengde , vil ikke alle disse bli behandlet i meldingen .	Buot dieid eat sáhte gieđahallat dieđáhusas , vai ii šatta menddo guhkki .
En liste over aktuelle NOUer og Stortingsmeldinger er vedlagt denne meldingen .	Muhto loahpas dieđáhusa gávdná listtu mas oaidná Norgga Almmolaš Čielggadusaid ja Stuoradiggedieđáhusaid mat leat áigeguvodilat dán dieđáhusa ektui .
1.5 Definisjoner For å kunne ha samme forståelsesramme og felles utgangspunkt er det viktig å klargjøre noen begreper som vil være sentrale i meldingen .	1.5 Definišuvnnat Lea dárbu čielggadit muhtun fáhtehusaid ja doahpagiid maid olu geavahit dán dieđáhusas , vai oažžut seamma ipmárdusa das mas lea sáhka .
Både i opplæringsloven , i Læreplanverket Kunnskapsløftet ( LK06 ) , og i læreplanverket Kunnskapsløftet - samisk ( LK06-S ) , finnes begreper som kan tolkes ulikt .	Sihke oahpahuslágas , Máhttolokten ( LK06 ) oahppoplánabuktosiin , ja Máhttolokten - sámi ( LK06-S ) oahppoplánabuktosiin gávdnojit fáhtehusat ja doahpagat maid sáhttá dulkot iešguđetládje .
Det blir derfor viktig å klargjøre hvordan Sametinget forstår disse begrepene .	Danin lea ge dehálaš čilgestit movt Sámediggi ipmirda daid .
Internasjonale konvensjoner og Urfolkserklæringa bruker begrepet education både om grunnopplæring og høyere utdanning , og begrepet er ofte oversatt til utdanning .	Internašunála konvenšuvnnain ja Eamiálbmotjulggaštusas geavahit fáhtehusa education sihke vuođđooahpahusa ja alitoahpahusa dáfus , ja dat fáhtehus lea dávjá jorgaluvvon oahpahussan .
ILO-konvensjon nr. 169 bruker i tillegg begrepet vocational training , som er oversatt til yrkesopplæring .	ILOkonvenšuvdna nr. 169 geavaha dasa lassin fáhtehusa vocational training , mii lea jorgaluvvon fidnooahpahussan .
Den norske opplæringsloven gjelder grunnskole , videregående opplæring og voksenopplæring .	Norgga oahpahusláhka guoská vuođđoskuvlii , joatkkaoahpahussii ja rávisolbmuid oahpahussii .
Etter innføring av LK 06 brukes begrepet grunnopplæring , som omfatter både grunnskole og videregående opplæring .	Maŋŋel go LK 06 váldojuvvui atnui , de leat geavahišgoahtán doahpaga vuođđooahpahus , mii fátmmasta sihke vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa .
Videregående opplæringen er organisert i studieforberedende og yrkesfaglige utdanningsprogram , og opplæringsloven omtaler utdanningsprogram i videregående opplæring .	Joatkkaoahpahus lea lágiduvvon studerenráhkkanahtti ja fidnofágalaš oahppoprográmman , ja oahpahuslágas lea sáhka joatkkaoahpahusa oahppoprográmmain .
Begrepene utdanning og opplæring er synonymer , men opplæring brukes ofte om grunnopplæring ( grunnskole og videregående opplæring ) og voksenopplæring , mens ordet utdanning brukes om høyere utdanning .	Oahpahus , oahppu ja oahpaheapmi leat synonymat , muhto dávjá geavahuvvo oahpaheapmi go lea sáhka vuođđooahpaheamis ( vuođđoskuvla ja joatkkaoahpahus ) ja rávisolbmuid oahpaheamis , ja oahpahus dahje oahppu sátni geavahuvvo fas go lea sáhka alitdási oahpus .
I denne meldinga brukes begrepet utdanning som overordnet begrep for opplæring og utdanning .	Dán dieđáhusas geavahuvvo oahpahus-sátni bajitdási doaban nu ahte gokčá sihke oahpaheami , oahpu ja oahpahusa .
Når ordet opplæring er brukt alene , menes det grunnskole , videregående opplæring og voksenopplæring .	Sámi guovlu : Sámi guovlun gohčoduvvojit dat suohkanat mat gullet sámegiela hálddašanguvlui ( Sámelága § 3-1 ) .
Det er for tiden følgende ni kommuner : Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger , Tana , Kåfjord , Tysfjord , Lavangen og Snåsa .	Hálddašanguvlui gullet dál dát ovcci suohkana : Kárášjohka , Guovdageaidnu , Unjárga , Porsáŋgu , Deatnu , Gáivuotna , Divttasvuotna , Loabát ja Snåase . ”
Betegnelsen ” den samiske skolen ” er en del av fellesskolen og omfatter en skole eller gruppe hvor grunnopplæringen følger Lærerplanverket for Kunnskapsløftet – samisk ( LK06-S:31 ) .	Sámi skuvla ” lea oassi oktasaš skuvllas ja sisttisdoallá skuvlla dahje joavkku mii čuovvu Máhttolokten sámi ( LK06-S:31 ) oahppoplánabuktosa .
Den samiske skolen skal bygge på og ivareta mangfoldet i elevenes bakgrunn og forutsetninger og legge til rette for at elevene får en kvalitetsmessig god opplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv ( LK06-S:31 ) .	Sámi skuvla galgá hukset ja áimmahuššat ohppiid duogáža girjáivuođa ja dat galgá dahkkot oahppi eavttuid mielde . Sámi skuvla galgá maid láhčit dili nu ahte oahppit ožžot buorrevuođa dáfus dohkálaš oahpahusa man vuođđun lea sámegiella , sámi kultuvra ja eallindilli ( LK06-S:31 ) .
Mange samiske skoler er små skoler i nasjonal målestokk .	Ollu sámi skuvllat leat našunála mihtuid ektui oalle unnit .
Grendeskoler er fådelte skoler , der to eller flere årstrinn går sammen .	Giliskuvllain leat guokte dahje eanet jahkeceahki seamma luohkás .
Skolene er ofte selve livsnerven i mindre bygdesamfunn og har en viktig funksjon i bevaring og videreføring av samisk språk , kultur og tradisjonell kunnskap .	Skuvllat leat dávjá giliservodagaid náhpečoalli , ja dain lea dehálaš doaibma sámegiela , kultuvrra ja árbedieđuid áimmahuššamis ja viidásit fievrredeamis .
Den samiske eleven er en elev som har rett til opplæring i samisk språk eller opplæring i og på samisk , eller som får opplæring etter læreplanverket Kunnskapsløftet - samisk ( LK06-S ) .	Sámi oahppis lea riekti oažžut oahpahusa sámegillii dahje sámegielas , sámi oahppi lea maid oahppi geasa oahpahuvvo Máhttolokten - sámi ( LK06-S ) oahppoplánaid mielde .
Ofte opererer offentlige dokumenter kun med de tre mest utbredte samiske språkene nord , - lule og sørsamisk .	Dábálaččat namuhuvvojit almmolaš dokumeanttain dušše dat golbma giela davvi , - julev- ja lullisámegiella maid eanemus olbmot hupmet .
Det må presiseres at Sametinget ved utarbeidelsen av konkrete utdanningspolitiske tiltak så må pite- og østsamisk som samiske Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Ferte earenoamážit fuomášahttit ahte go Sámediggi hábmegoahtá konkrehtalaš oahpahuspolitihkalaš doaimmaid , de dain galgá ábaida čalmmustahttit bihtán- ja nuortalašgielaid .
Side 57 av 175	57 siidu 177 siiddus
Når meldingen henviser til samisk språk så inkluderes alle språkvariantene hvis ikke noe særskilt er nevnt .	dieđáhusas čállojuvvo sámegiella , de dat guoská buot sámegielaide , jus ii čujuhuvva guđege gillii earenoamážit .
Den samiske eleven kan i sin videste betydning omfatte alle elever innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , uavhengig av etnisk eller språklig bakgrunn .	Sámi oahppin sáhttá viiddis ipmárdusain gohčodit buot ohppiid sámegiela hálddašanguovllus , beroškeahttá čearddalaš gullevašvuođas ja gielladuogážis .
RAMMER OG GJELDENDE FORVALTNING INNENFOR OPPLÆRING 2.1 Verdigrunnlaget for den samiske skolen Den norske grunnskolen er bygget på prinsippet om faglig mangfold .	RÁMMAT JA DÁLÁ HÁLDDAŠEAPMI OAHPAHUSSUORGGIS 2.1 Sámi skuvlla árvovuođđu Norgga vuođđoskuvla lea huksejuvvon dan vuođđoipmárdussii ahte skuvla galgá leat fágalaččat máŋggabealat .
Opplæringslovens formålsparagraf bygger på dette brede verdigrunnlaget .	Oahpahuslága ulbmilparagráfa hukse maid dien viiddis árvovuđđui .
Skolen skal gi historisk og kulturell forståelse og forankring , innsikt i kulturelt mangfold , fremme demokrati og likestilling samt vitenskapelig tenkemåte .	Skuvllas galget nannet historjjálaš ja kultuvrralaš ipmárdusa ja čanastaga , oahppat máŋggakultuvrralašvuođa birra , ovddidit demokratiija ja dásseárvvu ja maiddái oahppat dieđalaš jurddašeami .
Elevene skal få utfolde skaperglede , engasjement og utforskertrang .	Oahppit galget beassat hutkáivuođa iluin ovddidit , oahppat atnit beroštumi ja dutkanhálu .
Elevene skal videre lære å tenke kritisk og handle etisk og miljøbevisst ( se opplæringslovens § 1-1 ) .	Oahppit galget maid oahppat kritihkalaččat jurddašit ja doaibmat etihkalaččat ja birra árvvusatnimiin ( geahča oahpahuslága § 1-1 ) .
Det er også et grunnprinsipp i den norske skolen at opplæringen skal være tilpasset den enkelte elevs evner og forutsetninger ( jf. oppll .	Lea maid vuođđoprinsihppa Norgga skuvllas ahte oahpaheapmi galgá heivehuvvot oahppi návccaide ja eavttuide ( gč. oahpl .
Norske skoler , også de samiske , skal bygge opp om verdier som likeverd og aksept for forskjellighet .	Norgga skuvllat , nu maiddái sámi skuvllat , galget leat vuođustuvvon árvvuide nugo dásseárvui ja galget oahppat dohkkehit ahte olbmot leat iešguđetláganat .
Disse prinsippene er utdypet i læreplanverket , særlig i den generelle delen .	Diet vuođđoipmárdus lea čilgejuvvon oahppoplánain , earenoamážit oppalaš oasis .
Kan man så skille mellom verdigrunnlaget for norske og samiske skoler ?	Sáhttá go dasto earuhit dáru ja sámi skuvllaid árvovuođu ?
Verdigrunnlaget for de samiske skolene er i utgangspunktet det samme som for de norske skolene .	Sámi skuvllaid árvovuođđu lea gal álgogeahčasteamis seammalágan go dáru skuvllaid .
Samiske verdier og samisk opplæringsfilosofi er generelt lite synlig i læreplanverket , men samiske verdier forutsettes reflektert i læreplaner og i prinsipper for opplæringen .	Sámi árvvut ja sámi oahpahanfilosofiija lea oppalaččat hui čihkosis oahppoplánain , muhto oahppoplánat ja oahpahanprinsihpat galggaše speadjalastit oahpahusa sámi árvvuid .
Spørsmålet er hvordan samepolitikken kan virke inn på eller om den kan virke inn på verdigrunnlaget for opplæringen av samiske barn , unge og voksne .	Gažaldahkan lea movt sámepolitihkka sáhttá váikkuhit sámi mánáid , nuoraid ja rávisolbmuid oahpaheami árvovuđđui , dahje sáhttá go oppalohkái dasa váikkuhit .
Sametinget har i dag en rolle i fastleggingen av læreplanverkene , enten ved at vi utarbeider læreplaner eller er med på å påvirke innholdet i læreplaner som fastsettes sentralt .	Sámedikki rolla otná dilis lea ahte diggi mearrida oahppoplánaid , mii sáhttit juogo ráhkadit oahppoplánaid dahje váikkuhit oahppoplánaid sisdollui maid guovddáš eiseválddit mearridit .
Sametinget som samenes folkevalgte organ har også en rolle når det gjelder diskusjoner om og videreutvikling av verdigrunnlaget for samiske skoler .	Sámedikkis nugo sápmelaččaid álbmotválljejuvvon ásahusas lea maid sadji digaštallamiin mat gusket sámi skuvllaid árvovuođu ovddideapmái .
Sametinget påvirker verdispørsmål på flere nivåer , gjennom faglig virksomhet slik som fastsettelse av læreplaner , gjennom utvelgelse av læremiddelprosjekter og gjennom politisk virksomhet .	Sámediggi báidná árvogažaldagaid fágalaš doaimmaid bokte , nugo ovdamearkkadihte oahppoplánaid mearrideamis , oahpponeavvoprošeavttaid válljemis ja politihkalaš doaimmain Sámi oahppi ja oahpaheaddji leat čađahan ollu ođastusaid .
Læreplanverket for Kunnskapsløftet – samisk har som hovedprinsipp , nedfelt i samisk læringsplakat , at den samiske skolen og lærebedriften skal legge til rette for at elevene / lærlingene får en kvalitetsmessig god opplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Máhttolokten - sámi oahppoplánaid váldoprinsihppa , nugo dat lea čállojuvvon sámi oahppoplakáhttii , lea ahte sámi skuvla ja oahppofidnodat galgá láhčit dili nu ahte oahppi / fidnooahppi oažžu kvalitehta dáfus buori oahpahusa , mii lea vuođđuduvvon sámegillii , sámi kultuvrii ja servodateallimii .
Sametingets målsetning er å ha en opplæringspolitikk som støtter opp om dette prinsippet .	Sámedikki ulbmil oahpahuspolitihkain lea doarjut dien vuođđojurdaga .
Et hovedprinsipp for den nasjonale opplæringspolitikken er at elever skal føle trygghet både i skolesituasjonen og i hele sin hverdag .	Našunála oahpahuspolitihka váldoprinsihppa lea ahte oahppit galget dovdat oadjebasvuođa sihke skuvllas ja iežaset beaivválaš eallimis minddar .
Dette gjelder også den samiske skolen .	Dat guoská maid sámi skuvlii .
Opplæringsloven gir klare føringer på dette i kapittel 9 a om elevenes skolemiljø .	Oahpahuslágas leat dasa čielga láidesteamit 9a. kapihttalis , mii lea ohppiid skuvlabirrasa birra .
I § 9a-3 heter det : Skolen skal aktivt og systematisk arbeide for å fremje eit godt psykososialt miljø , der den enkelte eleven kan oppleve tryggleik og sosialt tilhør .	§ 9a-3 čuodjá ná : Skuvla galgá áŋgirit ja systemáhtalaččat bargat ovddidit buori psykologalaš birrasa , dakkára gos juohke oahppi dovdá oadjebasvuođa ja sosiálalaš gullevašvuođa .
Blant annet står det at skolene skal tilrettelegge og drives slik at det blir tatt hensyn til elevenes trygghet , helse , trivsel og læring .	Ja daddjo vel earet eará ahte skuvllaid galgá láhčit ja jođihit nu ahte vuhtiiváldá ohppiid oadjebasvuođa , dearvvašvuođa ja oahppama .
Det er skoleledelsens plikt å legge til rette for at elevene får et godt fysisk og psykososialt læringsmiljø i skolen .	Lea skuvlajođiheaddji ovddasvástádus bearráigeahččat ahte ohppiin lea buorre fysalaš ja psykososiálalaš oahppanbiras skuvllas .
Opplæringsloven gir også klare føringer på at eleven skal få rom og mulighet til selvutvikling på egne premisser .	Oahpahuslágas leat maid čielga láidesteamit dasa movt oahppái galgá láhčit dili ja vejolašvuođaid beassat ieš ovdánit iežas eavttuid mielde .
Tett samspill mellom skolen og hjemmet er med på å skape trygge rammer for barn og unge .	Skuvlla ja ruovttu lagas ovttasbargu lea mielde ásaheamen oadjebas birrasa mánáide ja nuoraide .
Eleven trenger å føle tilhørighet i et fellesskap der ulikheter blir akseptert og respektert , og en trygg identitet er med på å gi trygghet .	Oahppi dárbbaša dovdat dakkár searvevuhtii gullevašvuođa gos dohkkehit ja áktejit máŋggabealátvuođa , ja oadjebas identitehta duddjo oadjebas dili .
Samiske elever skal kunne være stolt av sin opprinnelse .	Sámi oahppit galget rámiin diehtit makkár duogážii gullet .
Skolen skal fremme flerkulturell forståelse og ivareta og styrke elevenes identitet og på den måten bidra til at den enkelte får et Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Skuvla galgá ovddidit máŋggakultuvrralaš ipmárdusa ja áimmahuššat ja nannet ohppiid identitehta ja nu váikkuhit dasa ahte oahppi oažžu buori iešdovddu ja buori dovddu iežas kultuvrii .
Det gjelder for eksempel i forhold til aksept av og respekt for sin bakgrunn .	Das lea sáhka ovdamearkkadihte das ahte dohkkehit ja áktet iežas duogáža .
Det kan synes som det er allment akseptert at det er greit å harselere med samisk kultur , og dette skaper utrygghet for elever med samisk bakgrunn .	Orro leamen nu ahte lea juo almmolaččat dohkkehuvvon ahte sámi kultuvrra galgá beassat atnit bilkun , ja dat dagaha dorvvohisvuođa ohppiide geain lea sámi duogáš .
Sametinget er samenes folkevalgte organ .	Sámediggi lea sápmelaččaid álbmotválljejuvvon ásahus .
Som folkevalgt organ for det samiske folk , skal Sametingets virksomhet innenfor opplæring ha sitt grunnlag i samiske verdier og i det overordnede samepolitiske prinsippet om samenes selvbestemmelse og samefolkets samarbeid over riksgrensene .	Sámi álbmoga álbmotválljejuvvon ásahussan galgá Sámediggi jođihit doaimmas oahpahussuorggis nu ahte dat lea vuođđuduvvon sámi árvvuide ja bajitdási sámepolitihkalaš prinsihpaide mat gusket sámi iešmearrideapmái ja sápmelaččaid riikkaidgaskasaš ovttasbargui .
Hva som mer konkret ligger i dette , må fastlegges innenfor ulike politikkområder og harmoniseres mellom politikkområdene .	Mii dieid fáhtehusaid duohta sisdoallu galgá leat , dan ferte mearridit iešguđetge politihkkasuorggis ja dat ferte harmoneret politihkkasurggiid gaskka .
Sametingets budsjettvedtak griper inn i alle Sametingets politikkområder .	Sámedikki bušeahttamearrádusat gusket buot Sámedikki politihkkasurggiide .
Samiske verdier beskrives på denne måten i budsjettet : ” Sametingets arbeid for å styrke og utvikle samiske samfunn bygger på grunnleggende samiske verdier .	Bušeahtas čilgejuvvojit sámi árvvut ná : ” Sámedikki bargu nannet ja ovddidit sámi servodaga lea vuođustuvvon sámi árvvuide .
Med verdier mener vi i denne sammenheng holdninger og oppfatninger som ligger til grunn for våre prioriteringer og valg , og som kan oppfattes som felles for de samiske samfunnene .	Árvvuid fáhtehusain oaivvildit dán oktavuođas guottuid ja ipmárdusaid mat leat vuođđun min vuoruhemiide ja válljemiidda , ja mat ipmirduvvojit oktasažžan sámi servodagain .
I arbeidet med budsjettet er det aktuelt å trekke fram verdier som samisk språk og kultur , likeverd og respekt for egen og andres kultur , og samarbeid og solidaritet .	Bušeahttabarggus lea áigeguovdil čalmmustahttet árvvuid nugo sámegiela ja kultuvrra , ovttadássášasvuođa ja dan ahte ákte iežas ja earáid kultuvrra , ja maiddái ovttasbarggu ja solidaritehta .
Respekt , samarbeid og solidaritet er andre grunnleggende verdier i samisk samfunnsutvikling .	Eará vuođđoárvvut sámi servodaga ovdánahttimis leat ákten , ovttasbargu ja solidaritehta .
Samtidig er respekt og samarbeid en måte å møte utfordringer som er avgjørende for å fremme samisk språk og kultur i alle sammenhenger .	Ákten ja ovttasbargu leat maid mearrideaddjin dasa go galgá lihkostuvvat sámegiela ja kultuvrra ovddidemiin buot oktavuođain .
Respekt , samarbeid og solidaritet er både verdier og verktøy for å fremme disse verdiene . ”	Ákten , ovttasbargu ja solidaritehta leat sihke árvvut ja veahkkeneavvut maiguin ovddida daid árvvuid . ”
Opplæring i en samisk kontekst vil , uavhengig av hvor eleven eller lærlingen befinner seg eller hvilket fag det undervises i , alltid bringe fram spørsmål om hvilke verdier opplæringen bygger på , og hvilke grunnleggende verdier barn og unge skal tilegne seg gjennom opplæringen .	Oahpaheapmi mii dáhpáhuvvá sámi birrasis , beroškeahttá das gos oahppi dahje fidnooahppi lea dahje makkár fágain oahpahuvvo , boktá álo gažaldaga ahte makkár árvvut leat vuođđun oahpahusas , ja makkár vuođđoárvvuid mánát ja nuorat galget oahppat skuvllas .
Slike grunnleggende samiske verdier er knyttet til morsmål , mangfold , respekt , trygghet , tradisjonell kunnskap , fellesskap , flerkulturell kompetanse og forutsigbarhet .	Diekkár sámi vuođđoárvvut leat čadnon eatnigillii , máŋggabealátvuhtii , áktemii , oadjebasvuhtii , árbedieđuide , searvevuhtii , máŋggakultuvrralaš gelbbolašvuhtii ja dasa ahte diehtá mii boahtá dáhpáhuvvat .
Denne opplistingen av verdier , som kan sies å være sentrale innenfor samisk læring og utdanning , er ikke uttømmende .	Dán árvolisttu , maid sáhttá gohčodit guovddáš áššin sámi oahpaheamis ja oahpahusas , sáhtášii vel guhkibun čállit .
Det kan føyes til også andre verdier som er viktige i en slik kontekst .	Dasa sáhtášii lasihit vel eará árvvuid mat diekkár oktavuođas leat dehálaččat .
2.2 Det internasjonale rammeverket 2.2.1 Retten til utdanning som grunnleggende menneskerettighet	2.2 Internašunála rámmat 2.2.1 Riekti oažžut oahpu – vuđolaš olmmošvuoigatvuohta
Retten til utdanning er en fundamental menneskerettighet .	Riekti oažžut oahpu lea vuđolaš olmmošvuoigatvuohta .
Det fremgår av blant annet § 26 i Verdenserklæringen om menneskerettigheter at enhver har rett til undervisning .	Dat boahtá ovdan earet eará Olmmošvuoigatvuođaid máilmmijulggaštusa § 26:s , gos daddjo ahte juohkehaččas lea riekti oažžut oahpu .
Denne rettigheten er altså ikke begrenset av forutsetninger som f.eks. kjønn , evner , religion eller etnisitet .	Dakkár eavttut go sohkabeali , návccat , osku dahje čearddalaš gullevašvuohta eai sáhte dien rievtti ráddjet .
Det står også at elementær undervisning skal være gratis og obligatorisk .	Daddjo maid ahte vuođđooahpaheapmi galgá leat nuvttá ja geatnegahttojuvvon oahppu .
Det har vært nødvendig å vedta andre internasjonale avtaler som er juridisk forpliktende for de stater som har ratifisert eller tiltrådt de , som utdyper og presiserer hva det vil si i praksis at retten til utdanning er en menneskerettighet .	Lea leamaš dárbu mearridit eará riikkaidgaskasaš juridihkalaš čadni soahpamušaid daid stáhtaide mat dieid julggaštusaid leat ratifiseren dahje dohkkehan , mat čielgaseappot presiserejit maid dat duohta dilis mearkkaša ahte riekti oažžut oahpu lea olmmošvuoigatvuohta .
Dette er gjort blant annet i FNs Barnekonvensjon slik det fremgår nedenfor .	Dat lea earet eará dahkkon ON mánáidkonvenšuvnnas , nugo dás vuolábealde oaidná .
FNs Generalforsamling har vedtatt at årene 2003-2012 skal være FNs Alfabetiseringstiår .	ON Váldočoahkkin lea mearridan jagiid 2003-2012 ON Alfabetiserenlogijahkin .
Målet med tiåret er at flere skal lære seg å lese og skrive .	Dien logijagi ulbmil lea oažžut eanebuid oahppat lohkat ja čállit .
Alfabetiseringstiåret er en del av et større internasjonalt arbeid innen utdanning og utvikling , hvor en av hovedsatsingene er prosjektet Education for All ( Utdanning for alle ) .	Alfabetiserenlogijagi leat oassi stuorát internašunála barggus oahpahus-ja ovddidansuorggis , gos okta váldonannendoaimmain lea prošeakta Education for All ( Buohkaide oahppu ) .
FN organisasjonen UNESCO har fått et særskilt ansvar for å koordinere denne innsatsen .	ON organisašuvdna UNESCO lea ožžon earenoamáš ovddasvástádussan ovttastahttit dieid nannenbargguid .
Også Sametinget har rettet fokus på utdanningspolitikk og alfabetiseringsprosjekter som en del av vår innsats for å oppnå målene FN har satt seg .	Maiddái Sámediggi lea čalmmustahttán oahpahuspolitihka ja alfabetiserenprošeavttaid oassin daid doaimmaide maid mii bargat joksan dihtii meriid maid ON lea bidjan .
2.2.2 FNs Barnekonvensjon	2.2.2 ON Mánáidkonvenšuvdna
FNs menneskerettighetskonvensjoner beskytter alle individer uansett alder , opprinnelse eller andre egenskaper , og dermed også barn og unge .	ON olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnat suodjalit buot olbmuid , beroškeahttá agis , duogážis dahje eará iešvuođain , ja nu dat suodjalit ge mánáid ja nuoraid maid .
Norge har ratifisert FNs konvensjon om barnets rettigheter ( barnekonvensjonen ) i 1991 .	Norga lea ratifiseren ON konvenšuvnna mii
Også FNs konvensjon om sivile og Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 59 av 175	59 siidu 177 siiddus
politiske rettigheter ( SP ) inneholder en egen bestemmelse om barn i artikkel 24 .	Maiddái ON konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ( SP ) sisttisdoallá 24. artihkkalis sierra mánáide guoski mearrádusaid .
Barnekonvensjonen ble inkorporert gjennom menneskerettsloven i 2003 og har dermed forrang fremfor norsk lov og forutsettes å være uttrykk for gjeldende norsk rett .	Mánáidkonvenšuvdna váldojuvvui láhkaásahusaide mielde olmmošvuoigatvuođalágain 2003:s ja nu dat lea ge biddjojuvvon ovddabeallái Norgga lágaid , ja vurdojuvvo ahte dat galgá vuhttot dain lágain mat Norggas leat dál .
Konvensjonen bygger på tre pilarer , nemlig beskyttelse , ytelse og deltakelse .	Konvenšuvdna lea huksejuvvon golmma caggai , namalassii suodjalus , doarjja ja searvan .
Konvensjonens fire grunnprinsipper er ikke-diskriminering ( art. 2 ) , barnets beste ( art. 3 ) , barnets rett til liv og utvikling ( art. 6 ) og barnets rett til å delta og bli hørt ( art. 12 ) .	Konvenšuvnna njeallje vuođđoprinsihpa leat ii-vealaheapmi ( art. 2 ) , mii mánnái lea buoremus ( art. 3 ) , máná riekti eallit ja beassat ovdánit ( art. 6 ) ja máná riekti beassat searvat ja vuhtiiváldojuvvot ( art. 12 ) .
Denne prioriteringen følger av barnekomiteens retningslinjer for statsrapporter .	Diet vuoruheapmi čuovvu mánáidlávdegotti stáhtaraporttaid njuolggadusaid .
Rettighetene i barnekonvensjonen gjenspeiler i hovedsak rettigheter som finnes i FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter og FNs konvensjon om økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter ( ØSK ) .	Mánáidkonvenšuvnna vuoigatvuođat speadjalastet eanas daid vuoigatvuođaid mat leat ON siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid konvenšuvnnas ( SP ) ja ON konvenšuvnnas mii válddahallá ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid ( ESK ) .
Utdannelse reguleres av artiklene 28 og 29 .	Oahpahusa regulerejit artihkkalat 28 ja 29 .
Andre relevante konvensjonsbestemmelser er ØSK artikkel 13 , SP artikkel 18 nr. 4 og Den europeiske menneskerettskonvensjon ( EMK . )	Eará guoskivaš konvenšuvdnamearrádusat leat ESK artihkal 13 , SP artihkal 18 nr. 4 ja Eurohpálaš olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnna ( EOK . )
første tilleggsprotokoll artikkel 2 .	vuosttaš lassiprotokolla artihkal 2 .
Barnekonvensjonens artikkel 29 tar for seg innholdet i utdannelsen , mens artikkel 28 mer er rettet mot retten til utdannelse .	Mánáidkonvenšuvnna artihkal 29 válddahallá oahpahusa sisdoalu , ja artihkal 28 gieđahallá vuoigatvuođa oažžut oahpu .
Det fremgår av artikkel 28 nr. 1 at retten til utdannelse skal realiseres gradvis .	28. artihkal nr 1 dadjá ahte riekti oažžut oahpu galgá dađistaga duohtandahkkojuvvot .
Likhetskravet er absolutt etter bestemmelsens første punktum 1. Første ledd i artikkelen går eksplisitt på retten til utdannelse .	Mearrádusa vuosttaš čuoggá mielde lea dásseárvogáibádus áibbas vealttakeahttá . 1 Artihkkala vuosttaš lađas namuha eandalii rievtti oažžut oahpahusa .
Grunnutdannelsen skal i henhold til litra a være pliktig og gratis .	Bustáva ) ( litra a vuođul galgá vuođđooahpahus leat geatnegahttojuvvon ja nuvttá .
Videregående opplæring , som et trinn to , skal være tilgjengelig og oppnåelig for alle barn .	Nubbi ceahkki , joatkkaoahpahus , galgá leat gávdnamis ja dasa galget buot mánát sáhttit beassat .
Det skal være et siktemål at også denne er gratis for barna .	Olahusmearrin galgá leat ahte maiddái dat oahpahus lea nuvttá mánáide .
Høyere utdannelse etter litra c skal være tilgjengelig for alle , men nå avhengig av den enkeltes evner .	Alitdási oahpahus , galgá bustáva ( litra ) c mielde leat nu ahte buohkat dasa sáhttet beassat , muhto dan olaheapmi lea guđege návccaid duohken .
Personer som tar høyere utdannelse , vil gjerne være mer enn 18 år og dermed ikke lenger barn i konvensjonens forstand .	Olbmot geat álget allaohppui , leat dábálaččat badjel 18 jagi , ja de eai leat ge šat mánáidkonvenšuvnna ipmárdusa mielde mánát .
Bestemmelsen er relevant både fordi den forutgående utdannelsen skal være kvalifiserende for høyere utdannelse , og fordi bestemmelsen gir direktiver til staten så å si uavhengig av eventuelle rettighetshavere .	Mearrádus lea dása guoskivaš , sihke danne go ovdalaš oahpahus galgá gealbudit alit ohppui , ja maiddái danne go mearrádus bidjá direktiivvaid stáhtii goasii dadjat juo áibbas beroškeahttá vejolaš vuoigatvuođaoamasteddjiin .
2 Barnekonvensjonens artikkel 29 omhandler formålet med utdanningen .	2 Mánáidkonvenšuvnna artihkal 29 lea oahpahusa ulbmila birra .
Det er særlig grunn til å merke seg at artikkel 29 b ) og c ) legger til grunn at barnas utdanning skal bidra til å utvikle respekt for menneskerettighetene og respekt for barnets egne kulturelle identitet , språk og verdier .	Lea earenoamáš ágga mearkkašit ahte 29 b ) ja c ) artihkal geavaha vuođđun dan ahte mánáid oahpaheapmi galgá ovddidit olmmošvuoigatvuođaid doahttaleami ja maiddái oahpahit máná gudnijahttit iežas identitehta , giela ja árvvuid .
Videre skal barna få respekt for andre kulturer enn den som barnet selv er en del av .	Dasa lassin galget mánát oahppat árvvusatnit eará kultuvrraid go dan mas mánát ieža leat oassin .
Dette er et viktig direktiv for norsk og samisk utdanningspolitikk .	Die lea dehálaš direktiiva Norgga ja sámi oahpahuspolitihkkii .
Artikkel 30 omhandler barn som tilhører en minoritet eller et urfolk .	Artihkal 30 lea gieđahallá unnitlogu álbmogiid dahje eamiálbmogiid mánáid .
Bestemmelsen bygger i store trekk på SP artikkel 27 .	Mearrádusat leat buoremuddui vuođustuvvon SP 27. artihkkalii .
Under denne bestemmelsen finnes det flere individklagesaker for FNs menneskerettighetskomité samt en generell kommentar .	Dien mearrádusas gávdnojit máŋga individaášši mat leat váidojuvvon ON olmmošvuoigatvuođalávdegoddái ja maiddái oppalaš mearkkašeapmi .
Se i denne sammenheng også art. 23 og UNESCO-konvensjonen mot diskriminering i undervisning av 1960 .	Geahča dán oktavuođas maid art. 23 ja 1960 UNESCO-konvenšuvnna mii gieldá vealaheami oahpahusas .
Barnekomiteen har utarbeidet en generell kommentar om innholdet i undervisningen , som på noen områder også tar inn art. 28 .	Mánáidlávdegoddi lea ráhkadan oppalaš mearkkašemiid oahpahusa sisdollui , mat muhtun surggiin maid siskkistit art. 28 .
Se General Comment No. .	Geahča General Comment No .
1 The Aims of Education ( CRC .	1 The Aims of Education ( CRC .
/ GC/2001/1 ) .	/ GC/2001/1 ) .
FNs komité for økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter har utarbeidet to relevante generelle kommentarer om henholdsvis utdannelse og funksjonshemmede , se CESCR General Comment No. .	ON ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid komitea lea ráhkadan guokte guoskivaš mearkkašeami ; oahpu birra ja nubbi lea doaimmashehttejuvvon olbmuid birra , geahča CESCR General Comment No .
13 1999 ( E ) / C.12/1999 10 / og CESCR General Comment No. .	13 1999 ( E ) / C.12/1999 10 / ja CESCR General Comment No .
5 1994 ( E/1995/22 ) .	5 1994 ( E/1995/22 ) .
3 4 se General Comment No. .	3 Geahča General Comment No .
23 ( CCPR ) / C/21/Rev.1/Add .	23 ( CCPR ) / C/21/Rev.1/Add .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 60 av 175	60 siidu 177 siiddus
innhold som SP artikkel 27 , bidrar også praksis rundt denne bestemmelsen til å kaste lys over det nærmere innhold i artikkel 30 .	Go lea celkojuvvon ahte Vuođđolága § 110a galgá sisttisdoallat seamma go SP 27. artihkal , de sáhttá dán mearrádussii guoskivaš praksis čuvget 30. artihkkala sisdoalu čielgaseappot .
Barnekonvensjonens artikkel 30 er ( i likhet med SP art. 27 ) formulert slik at den gir individuelle rettigheter .	Mánáidkonvenšuvnna artihkal 30 lea ( seammaládje go SP art. 27 ) sátnáduvvon nu ahte das lea sáhka juohkehažžii sierra ( individuála ) vuoigatvuođain .
Ingen av disse to bestemmelsene inneholder noen definisjon av begrepet minoritet eller urfolk .	Ii goappás ge diein mearrádusain leat unnitloguálbmot dahje eamiálbmot doaba dárkileappot čilgejuvvon .
I Norge er det imidlertid sikker rett at samene er anerkjent av statlige myndigheter som Norges urfolk , dette fremgår blant annet av Stortingsmeldingen om samepolitikken .	Norggas lea almmatge sihkkaris ášši dat ahte stáhta eiseválddit leat dohkkehan sápmelaččaid Norgga eamiálbmogin . Dan oaidná earet eará Stuoradiggedieđáhusas sámepolitihka birra .
FNs barnekomité har i behandlingen av Norges siste periodiske rapport om oppfølgningen av barnekonvensjonen kommet med følgende anbefaling5 : ” 61 .	ON mánáidlávdegoddi lea buktán čuovvovaš ávžžuhusa , dalle go meannudii Norgga maŋemus áigodatraportta mánáidkonvenšuvnna čuovvoleami birra : 5 ” 61 .
Komiteen anbefaler parten å gjøre sitt ytterste for å sikre at barn med etnisk minoritetsbakgrunn og barn fra urbefolkningsgrupper har samme tilgang til alle rettigheter som andre barn , herunder tilgang til velferd , helsetjenester og skoler , og at de blir beskyttet mot fordommer , vold og stigmatisering . ”	Lávdegoddi ávžžuha guoskivaš stáhta bargat nu bures go nagoda sihkkarastin dihtii čearddalaš unnitloguide gullevaš mánáide ja eamiálbmotjoavkkuid mánáide seamma vejolašvuođa joksat buot vuoigatvuođaid mat eará mánáin leat , dasa gullá dat ahte galget oažžut seamma buresbirgejumi , dearvvašvuođabálvalusaid ja skuvlla , ja sin galgá suodjalit ovdagáttuid , veahkaválddi ja stigmatiserema vuostá . ”
2.2.3 FNs Urfolkserklæring av 2007	2.2.3 ON Eamiálbmotjulggaštus 2007
Urfolkserklæringens artikkel 14 fastslår at urfolk har rett til å etablere og kontrollere egne utdanningssystemer så vel som rett til a opprette og kontrollere egne utdanningsinstitusjoner .	Eamiálbmotjulggaštusa 14. artihkal nanne ahte álgoálbmogiin lea riekti ásahit ja bearráigeahččat iežaset oahppovuogádagaid , ja sis galgá maid lea riekti ásahit alcceseaset oahppoinstitušuvnnaid ja stivret daid .
FN erklæringen er ingen rettslig bindende konvensjon , men det er likevel politisk forpliktende for de stater som har fremmet og anerkjent erklæringen .	ON julggaštus ii leat dakkár konvenšuvdna mii rievttalaččat čatná masage , muhto dat geatnegahttá daid stáhtaid politihkalaččat mat dan leat ovddidan ja dohkkehan .
Urfolkserklæringen er spesiell i folkerettslig sammenheng , da den inneholder egne bestemmelser om oppfølgning av erklæringens artikler i nasjonal rett .	Eamiálbmotjulggaštus lea earenoamáš álbmotrievttalaš oktavuođas , danin go dat sisttisdoallá sierra mearrádusaid mat celket movt julggaštusa artihkkaliid galgá čuovvolit riikka lágain .
Urfolkserklæringens artikkel 14 lyder : Artikkel 14 1 .	Eamiálbmotjulggaštusa 14. artihkal čuodjá ná : Artihkal 14 1 .
Individer tilhørende urfolk , særlig barn , har rett til alle nivåer av og former for statlig utdanning , uten diskriminering .	Eaŋkilolbmuin mat gullet eamiálbmogii , earenoamážit mánáin , lea riekti oažžut buot dásis oahpu ja buotlágan stáhtalaš oahpahusa , almmá vealakeahttá .
Statene skal , sammen med urfolk , treffe effektive tiltak slik at individer tilhørende urfolk , særlig barn , herunder de som lever utenfor sine egne lokalsamfunn , har tilgang til opplæring i sin egen kultur og på sitt eget språk , når det er mulig .	Stáhtat galget , ovttas eamiálbmogiiguin , ásahit buresdoaibmi doaimmaid nu ahte olbmot geat gullet eamiálbmogiidda , earenoamážit mánát , maiddái sii geat ellet olggobealde iežaset báikkálaš servodagaid , ožžot vejolašvuođa oahppat iežaset kultuvrra birra ja iežaset gillii , doppe gos dat lea vejolaš .
Første ledd i artikkel 14 fastslår at urfolk har rett til å etablere og kontrollere egne utdanningssystemer så vel som rett til a opprette og kontrollere egne utdanningsinstitusjoner .	14. artihkkala vuosttaš lađas nanne ahte eamiálbmogiin leat riekti ásahit ja bearráigeahččat iežaset oahppovuogádagaid , ja sis lea maid riekti ásahit ja bearráigeahččat iežaset oahppoinstitušuvnnaid .
Det kan vanskelig sies at man i dag har samisk selvstyre innenfor utdannings- og skolesektoren .	23 Mánáivuoigatvuođalávdegotti viđalogigoalmmát sešuvnna ođđajagimánu 11. - 29. beivvii 2010 loahpalaš mearkkašeamit Norgga áigodatraportii .
Hovedproblemet i forhold til samisk selvbestemmelse innenfor 5	5 Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
utdannings- og skolesektoren er at statlige myndigheter i dag i altfor stor grad etablerer rammevilkårene for samisk utdanning .	Váldováttisvuohta oahpahus-ja skuvlasuorggi iešmearrideami áššis lea dat go stáhtaeiseválddit ieža mearridit bearehaga rámmaeavttuid sámi oahpahussii .
Blant annet er det slik at det alltid er nasjonale læreplaner som danner utdanningsnormen , med den konsekvens at det samiske alltid må tilpasse seg slike nasjonale planer .	Earet eará lea álo nu ahte leat našuvnnalaš oahppoplánat mat adnojuvvojit vuođđun oahpahusa hábmemis , ja boađus das lea ahte sámi plánat álo fertejit heivehuvvot našuvnnalaš plánaide .
Urfolkserklæringens artikkel 14 andre ledd fastsetter retten til utdanning til statlig utdanning på alle nivåer , i alle varianter og at dette skal skje uten noen form for diskriminering .	Eamiálbmotjulggaštusa 14. artihkkala nuppe lađas nanne rievtti oažžut oahpu stáhta oahppoásahusain buot dásiin , ja vaikko makkár oahpu , ja dat galgá dahkkot almmá makkárge vealaheami haga .
Selv om bestemmelsen etter sin ordlyd gjelder en lik adgang til utdanning for samer som for majoritetsbefolkningen , kan man her i lys av bestemmelsens første ledd stille spørsmål om en utdanning uten diskriminering også innebærer et krav til at slik utdanning skal være tilgjengelig på samisk .	Vaikko dien mearrádusa sánit dadjet ge ahte sápmelaččain galgá seamma vuoigatvuohta oažžut oahpu go eanetloguálbmoga olbmuin , de sáhttá dan geahččat mearrádusa vuottaš lađđasa čuovggas , ja jearrat ii go oahpahus vealaheami birra gáibit maid dan ahte diekkár oahpahus galgá leat sámegillii .
Tredje ledd pålegger myndighetene en plikt til gjennom samråd med samene gjennom deres representative organer å treffe tiltak for å gi samer opplæring i samisk kultur og i og på samisk språk , det dette er mulig .	Goalmmát lađas geatnegahttá eiseválddiid ovttas sápmelaččaiguin , sin ovddasteaddji orgánaid bokte , ásahit doaimmaid maid bokte sápmelaččat ožžot oahppat iežaset kultuvrra ja oahpu sámegielas ja sámegillii , gos dat lea vejolaš .
Bestemmelsen gjelder særlig barn men også voksne som er bosatt utenfor sine opprinnelige lokalsamfunn er omfattet av bestemmelsen , noe som innebærer at bestemmelsen også får anvendelse på voksenopplæring .	Mearrádus gusto earenoamážit mánáide , muhto dat guoská maiddái rávisolbmuide geat ásset olggobealde iežaset ruovttuservodagaid , mii mearkkaša ahte mearrádusa sáhttá geavahit rávisolbmuid oahpahusa ektui .
I tillegg til artikkel 14 har også artiklene 13 og 15 innhold av relevans for opplæringssektoren .	Lassin 14. artihkkalii lea maid 13. ja 15. artihkkaliin oahpahussuorgái guoskivaš sisdoallu .
Artikkel 13 anerkjenner samens rett til å bruke og utvikle sine språklige og kulturelle tradisjoner og overleveringer og pålegger samtidig statlige myndigheter å verne denne retten .	Artihkkal 13 dohkkeha sápmelaččaid rievtti beassat geavahit ja ovddidit iežaset gielalaš ja kultuvrralaš árbevieruid , ja fievrredit árbedieđuid viidáseappot , dat gohčču maid seammás stáhta eiseválddiid suodjalit dien rievtti .
Artikkel 15 oppstiller et krav om at all utdanning skal respektere og gi klart utrykk verdigheten og mangfoldet i samisk kultur , historie og tradisjoner .	Artihkal 15 bidjá gáibádussan ahte buot oahpu galgá áktet ; ahte galgá hui čielgasit árvvusatnit sámi kultuvrra máŋggabealátvuođa , historjjá ja árbevieruid .
2.2.4 FNs Spesialrapportør James Anayas rapport om samene	2.2.4 ON earenoamášdieđiheaddji James Anaya raporta sámiid birra
Rapporten fra Spesialrapportør James Anaya når det gjelder menneskerettigheter og grunnleggende friheter for urfolk danner også en del av kunnskapsgrunnlaget for arbeidet med en helhetlig samisk utdanningspolitikk .	Earenoamášdieđiheaddji James Anaya raporta eamiálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid ja vuđolaš friddjavuođa birra lea maid oassi dan máhttovuođus maid geavahit ollislaš sámi oahpahuspolitihka hábmemis .
Spesialrapportørens rapport om samene i Norge , Sverige og Finland peker på mange utdanningspolitiske problemstillinger som Sametingene i felleskap må følge opp .	Earenoamášdieđiheaddji čujuha raporttastis sápmelaččaid birra Norggas , Ruoŧas ja Suomas daid ollu oahpahuspolitihkalaš váttisvuođaide maid Sámedikkit searválaga fertejit čuovvolit .
Særlig gjelder dette den alvorlige situasjonen for de samiske språkene i Norden , spørsmål som vil bli grundigere vurdert i en egen språkmelding .	Dat guoská ábaida Davviriikkaid sámegielaid duođaš dillái , dat leat gažaldagat mat galget vuđoleappot suokkardallojuvvot sierra gielladieđáhusas .
Rapporten er blitt lagt frem for FNs Menneskerettighetsråd , som vil følge opp anbefalingene fra spesialrapportøren videre til FNs Generalforsamling .	Raporta lea ovdanbiddjojuvvon ON Olmmošvuoigatvuođaráđđái , mii galgá čuovvolit earenoamášdieđiheaddji rávvagiid viidáseappot ON Váldočoahkkimii .
Sametingene vil følge opp dette arbeidet nasjonalt og gjennom Samisk Parlamentarisk Råd .	Sámediggi áigu dien barggu čuovvut našunála dásis ja maiddái Sámi parlamentáralaš ráđis .
En helhetlig utdanningspolitikk innenfor opplæring innebærer også et grenseoverskridende samarbeid .	Ollislaš oahpahuspolitihkka mearkkaša maid ahte ferte leat rájiidrasttildeaddji ovttasbargu .
Samene er et folk som bor i fire land .	Sámi álbmot ássá njealji riikkas .
Samiske barn og unge er grenseløse i den forstand at de har felles kultur , sterke slektsbånd og felleskapsfølelse med samiske unge .	Sámi mánát ja nuorat leat rájekeahtes olbmot dan dáfus ahte sis lea oktasaš kultuvra , nanu fuolkevuođačanastagat ja oktavuođadovdu eará sámi nuoraiguin .
Dette gjelder særlig i grenseområdene .	Nu lea earenoamážit rádjeguovlluin .
En helhetlig utdanningspolitikk må ta høyde for å styrke dette fellesskapet .	Ollislaš oahpahuspolitihkka galgá nannet dien oktiigullevašvuođa .
Det er viktig at samiske barn og unge kan få mulighet til å styrke sitt språk og identitet , uavhengig av hvilket land de bor i .	Lea dehálaš sámi mánáide ja nuoraide beassat nannet iežaset giela ja identitehta , beroškeahttá das guđe riikkas sii ásset .
Dialog internt i det samiske samfunnet er like grunnleggende som dialog med statlige myndigheter .	Oahpahuspolitihka bajemusdási jurddašeamis ferte smiehttat movt olles sámi 6
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 62 av 175	62 siidu 177 siiddus
Samisk parlamentarisk råd vedtok i 2003 at det skulle igangsettes arbeid med å vurdere om det var mulig å utarbeide et felles nordisk læreplanverk .	Go galgá nannet ovttasbarggu gaskal sámi gelbbolašvuođabirrasiid ja Davviriikkaid sámi servodagaid , de dat gáibida sihke oanehit áiggi ja guhkitáiggi vuollái smiehttamušaid .
Saken ble fremmet for ministrene ansvarlig for samiske spørsmål i Finland , Norge og Sverige .	Ja sámi servodagas ferte maid viidát ságastallojuvvot dan birra makkár vuođđoprinsihpaide ollislaš oahpahuspolitihka galgá hukset .
Det endelige resultatet av undersøkelsen ble lagt fram i en rapport for Samisk parlamentarisk råd i februar 2005 .	Sámi servodaga siskkáldas gulahallan ja ságastallan lea seammá dehálaš go dat ahte gulahallat stáhtalaš eiseválddiiguin .
Rapporten peker blant annet på at foruten store ulikheter i læreplaner , så er ulikheter i språk det største hinderet når det gjelder å utnytte hverandres læremidler . Det er derfor behov for samarbeid om felles terminologi i alle fag .	Sámi mánáid ja nuoraid oktiigullevašvuođa , man vuođđun lea oktasaš kultuvra ja historjá , sáhttá máŋgga suorggis nannet nu ahte olahit vel nannosit ollessámi kultuvrralaš ja gielalaš oktiigullevašvuođa ja oktasaš identitehtadovddu sámi giellaguovlluin .
SPR fastslo videre at denne oppfølgingen bør skje i tråd med de føringer som ligger i forslag til Nordisk samekonvensjon .	SPR ásahuvvui jagis 2000 . Okta dien ráđi nannensurggiin lea bargat dan guvlui ahte hábmet oktasaš giella- ja oahpahuspolitihka .
I sin virksomhetsplan 1.11.2008 – 31.12. 2010 hadde Samisk parlamentarisk råd nedfelt fem tiltak rettet mot opplæring .	Sámi Parlamentáralaš Ráđđi mearridii 2003:s álgit árvvoštallat ahte livččii go vejolaš ráhkadit oktasaš davviriikkalaš oahppoplánabuktosa .
En nordisk ekspertgruppe med representanter oppnevnt av statene og sametingene i Norge , Sverige og Finland overleverte i 2005 sitt enstemmige forslag til en nordisk samekonvensjon .	Dieid riikkaid ministtarčoahkkimis 2003:s , gos maiddái sámediggepresideanttat ledje mielde , mearriduvvui ahte galget bargagoahtit oktasaš sámi oahppoplánaiguin ja oahpponeavvuiguin .
Forslaget er utarbeidet på bakgrunn av de folkerettslige forpliktelser som påhviler de tre statene overfor samene som urfolk .	Mearrádusas daddjo ahte galgá hábmet oktasaš meriid dihto surggiin mat ovdanbohtet dan golmma riikka oahppoplánain .
Forslaget til nordisk samekonvensjon anerkjenner samenes rett til selvbestemmelse og har som målsetning at samhandlingen mellom samene som ett folk skal lettes på tvers av landegrensene .	Mearriduvvui álgit álggos sámi fágaiguin duodji ja sámegiella . Dan mearrádusa čuovvoleapmin , álggahii Sámi Parlamentáralaš Ráđđi čielggadanbarggu mas galge geahčadit sámi mánáid oahppandili Davviriikkain .
Konvensjonsforslaget har vært på høring i de tre landene i 2006 .	Čielggadeami čađahii Ulla Aikio-Puoskari Suoma Sámedikkis .
Sametingets plenum har i forbindelse med sin høringsuttalelse gitt sin fulle støtte til konvensjonsforslaget og samtidig understreket at dette ikke må gjøres til gjenstand for vesentlige endringer i de videre forhandlinger mellom de tre stater og sametingene .	Ulbmil čielggademiin lei bálddastahttit davviriikkaid oahpahusdili ja kártet erohusaid mat gusket sámegielaid dillái , lágaide , veahkkeváriide , oahppoplánaide , hálddašeapmái jna. . Iskkadeami loahpalaš boađus ovddiduvvui raportan Sámi Parlamentáralaš Ráđđái guovvamánus 2005 .
I 2007 avga en arbeidsgruppe med representanter fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet , Justisdepartementet , Utenriksdepartementet og Sametinget en rapport som gjennomgikk konvensjonsforslagets bestemmelser opp mot nasjonal rett og folkeretten .	Raporta čujuha ahte riikkaid oahppoplánain leat stuora erohusa , ja dasa lassin leat erohusat mat gusket gillii stuorámus cakkit mat dagahit ahte ii sáhte nuppi riikkaid oahpponeavvuid geavahit .
Arbeidsgruppen som har Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 63 av 175	Danin lea ge dárbu čohkket návccaid ja bargagoahtit ráhkadit oktasaš terminologiija fágaide .
vurdert disse forslagene opp mot nasjonal rett og folkeretten har kommet frem til at ingen av disse forslagene går lengre enn de folkerettslige forpliktelser Norge allerede er bundet av .	Raporta čujuha maid ahte dien golmma riikkas leat hui iešguđetlágan ruhtadanortnegat mat gusket dasa movt ruhtadit oahpahusa sámegielas ja sámegillii , ja maiddái iešguđetlágan doarjjaortnegat sámegiel oahpponeavvuid ovddidanbargui .
Sametinget ser det som viktig at det gjennomføres lovmessige tiltak som implementerer disse forpliktelsene i norsk rett , samtidig som praktiseringen av opplæringslovens bestemmelser bringes i nærmere samsvar med allerede gjeldende folkerettslige forpliktelser .	Dien čielggadeami vuođul mearridii SPR áššis 07/05 ahte SPR mihttomearri lea ahte davviriikkalaš dásis galget ráhkaduvvot oktasaš ulbmilat sámi oahpahussii , oktasaš oahppoplánat ja oahpponeavvut maid sáhttet buot dan golmma riikkas geavahit .
Etter flere års nordiske drøftinger mellom statene og sametingene i Norge , Sverige og Finland om hvordan konvensjonsforhandlingene kunne gjennomføres i praksis , startet omsider disse forhandlingene opp i 2011 .	Sii ávžžuhuvvo maid čielggadit makkár ekonomalaš váikkuhusat leat das go sápmelaččat ožžot iešguđetge bealde riikkarájiid oahpahusa , ja hábmet evttohusa movt praktihkalaččat diekkár oahpahusa sáhttá čađahit .
Konvensjonsforhandlingene skal være gjennomført innen fem år .	Sámi Parlamentáralaš Ráđđi meannudii raportta čuovvoleami fas ođđasis 2008:s .
I forslaget til nordisk samekonvensjon er artiklene 26 , 28 og 30 av særlig relevans for opplæringssektoren . Utkastet til artikkel 26 er gitt følgende utforming :	De bivddii SPR Suoma , Ruoŧa ja Norgga sámi áššiid ovddasvástideaddji ministariid fas ođđasis čuovvolit dan barggu man ulbmil lea ráhkadit oktasaš olahanmeriid dien golmma riikka oahpahussii .
Samisk utdanning Samene i de samiske områdene skal ha mulighet til undervisning i og på det samiske språket .	SPR nannii viidáseappot ahte diet čuovvoleapmi berre dáhpáhuvvat daid láidestemiid mielde mat leat evttohuvvon Davviriikkalaš sámekonvenšuvnnas .
Undervisningen og studiefinansieringen skal være tilpasset deres bakgrunn .	Sámi Parlamentáralaš Ráđđi lei čállán iežas doaibmaplánii 1.11.2008 – 31.12.2010 vihtta doaimma mat gullet oahpahussii .
Slik undervisning skal gjøre det mulig å delta i videre utdanning på alle nivå og samtidig møte de behov samer har for fortsatt å kunne arbeide innenfor de tradisjonelle samiske næringene .	SPR lea nammadan hálddahusdási bargojoavkku , mas buot golbma sámedikki leat mielde , ja man mandáhtta lea evttohit movt doaibmaplána jurddašuvvon doaimmaid galggašii čuovvolit .
Studiefinansieringen skal utformes slik at det muliggjør høyere utdanning på samisk .	Bargojoavku galggai gárvvistit evttohusastis loahpageahčen 2010 , muhto eai leat vel geargan dainna bargguin .
Undervisningen skal i størst mulig utstrekning tilpasses deres bakgrunn .	63 siidu 177 siiddus 2.3.2 Davviriikkalaš Sámekonvenšuvdnaevttohus
De nasjonale læreplanene skal utarbeides i samarbeid med sametingene og tilpasses samiske barns og samisk ungdoms kulturelle bakgrunn og behov .	Davviriikkalaš ekspeartajoavku mas leat áirasat maid Norgga , Ruoŧa ja Suoma stáhtat ja sámedikkit leat nammadan , gárvvistii 2005:s ovttajienalaččat davviriikkalaš sámekonvenšuvdnaevttohusa .
Første ledd innebærer en rett for samer i de samiske områdene til undervisning ” i og på det samiske språket ” .	Evttohus lea ráhkaduvvon daid álbmotrievttalaš geatnegasvuođaid vuođul mat dan golmma stáhtas leat sápmelačaid ektui , nugo eamiálbmot .
Myndighetene har på sin side en tilsvarende plikt og en plikt til at undervisning og studiefinansiering skal være tilpasset samenes bakgrunn .	Evttohuvvon davviriikkalaš sámekonvenšuvdna dohkkeha ahte sápmelaččain lea iešmearridanriekti , ja ulbmil lea ahte sápmelaččaid ovttasbargu , nugo okta álbmot , galgá geahpeduvvot davviriikkalaččat .
Annet ledd gjelder undervisning for samer utenfor disse områdene .	Konvenšuvdnaevttohus lea leamaš dien golmma riikkas gulaskuddamiin 2006:s .
Her har samene rett til undervisning i og på samisk ” i den utstrekning det kan anses rimelig ” . Ekspertgruppen har i merknadene vist til opplæringslovens bestemmelser .	Sámedikki dievasčoahkkin lea guláskuddancealkámušain ollislaččat dorjon konvenšuvdnaevttohusa , ja deattuhan ahte dat golbma stáhta ja sámedikkit eai galggaše šat bearehaga duohtadit evttohusa viidásit šiehtadallamiin .
Opplæringslovens regler vil oppfylle kravene i artikkel 26 når det gjelder opplæring i grunnskolen .	2007:s gárvvistii bargojoavku raportta mas suokkardit evttohuvvon konvenšuvnna mearrádusaid našunála lágaid ja álbmotrievtti ektui .
Det er mindre klart hvorvidt bestemmelsen om videregående opplæring tilfredsstiller artikkel 26 .	Dan bargojoavkkus ledje mielde Bargo-ja searvadahttindepartemeantta , Justisdepartemeantta , Olgoritdepartemeantta ja Sámedikki ovddasteaddjit .
Når det gjelder studiefinansiering følger det av første ledd , tredje punktum at denne skal være tilpasset slik at den ” muliggjør ” høyere utdanning på samisk .	Bargojoavku mii lea árvvoštallan evttohusaid našunála lágaid ja álbmotrievtti ektui , lea gávnnahan ahte ii guhtege evttohus mana daid álbmotrievttalaš geatnegasvuođaid dobbeliidda maidda Norga juo lea čadnojuvvon .
I opplæringsloven § 6-4 er Sametinget delegert myndighet til å gi forskrift om læreplaner for opplæring om samisk kultur , for opplæring i samisk språk , og for særskilte samiske fag i videregående opplæring .	Go Norgga , Ruoŧa ja Suoma stáhtat ja sámedikkit vuos ledje ollu jagiid digaštallan dan movt konvenšuvdnašiehtadallamat galggaše čađahuvvot , de viimmat álggahuvvo šiehtadallamat 2011:s . Norgga viđaolbmo sáttagottis leat Sámedikkis guokte ovddasteaddji .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 64 av 175	Konvenšuvdnašiehtadallamat galget čađahuvvot viđa jagis .
Utkastet til artikkel 28 er gitt følgende utforming : Undervisning og informasjon om samene	Davviriikkalaš sámekonvenšuvdnaevttohusas leat artihkkalat 26 , 28 ja 30 mat ábaida gusket oahpahussuorgái .
Slik undervisning skal særskilt ta sikte på å fremme kunnskap om samenes stilling som landenes urfolk .	Sápmelaččain geat ásset sámi guovlluin galgá leat vejolašvuohta oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii .
Statene skal i samarbeid med sametingene tilby undervisning i samisk kultur og samfunnsliv for personer som skal arbeide i de samiske områdene .	Diekkár oahppu galgá dahkat vejolažžan searvat joatkkaoahpahussii buot dásiin , ja seammás gokčat daid dárbbuid mat sápmelaččain leat go galget ain beassat bargat árbevirolaš sámi ealáhusain .
Statene skal i samarbeid med sametingene sørge for allmenn informasjon om samisk kultur og samfunnsliv .	Studerenruhtadeapmi galgá leat dakkár ahte addá vejolašvuođaid čađahit alladási sámi oahpu .
Bestemmelsens første ledd inneholder i hovedsak tre elementer .	Oahpaheapmi galgá eanemus lági mielde heivehuvvot sin duogážii .
Bestemmelsen stiller for det andre krav til innholdet i slik undervisning ; undervisningen skal fremme kunnskap om samene som urfolk .	Nášunála oahppoplánat galget ráhkaduvvot ovttasbarggus sámedikkiiguin ja heivehuvvot sámi mánáid ja nuoraid kultuvrralaš duogážii ja dárbbuide .
For det tredje pålegges statene å tilby undervisning om samisk kultur for personer som skal arbeide i de samiske områder .	Vuosttaš lađas mielddisbuktá ahte sámi guovlluid sápmelaččain lea riekti oažžut oahpahusa “ sámegielas ja sámegillii ” .
Det finnes en lignende bestemmelse i ILO- 169 artikkel 31 .	Eiseválddiin lea ges geatnegasvuohta láhčit ja ruhtadit lohkama nu ahte heive sámiid duogážii .
Denne bestemmelsen fastslår på tilsvarende måte en plikt til å undervise i samenes kultur også utenfor de tradisjonelle samiske områdene .	Ekspeartajoavku lea iežas mearkkašemiin čujuhan oahpahuslága mearrádusaide . Oahpahuslága njuolggadusat devdet 26. artihkkala gáibádusaid mat gusket oahpaheapmái vuođđoskuvllas .
Innenfor nasjonal lovgivning inneholder opplæringsloven relevante bestemmelser .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 64 siidu 177 siiddus
Første og andre punktum i første ledd vil kunne ivaretas gjennom kravet om samisk innhold i de nasjonale læreplanene som gjelder alle elever , jf. opplæringsloven § 6-4 .	loahppaárvvoštallamis daddjo ahte oahpahuslága mearrádusat vástidit oktii evttohusa 26. artihkkaliin , danin go 26. artihkal ii njuolga daja ahte galgá leat vuoigatvuohta oažžut sámegiel oahpu maŋŋel vuođđoskuvlaagi .
Det kan imidlertid stilles spørsmål om at kravet til undervisning i samisk kultur artikkel 28 også skal inngå i opplæring ut over grunnskoleopplæringen .	Dálá studerendoarjjanjuolggadusaid mielde lea vejolaš oažžut loana ja stipeandda lohkamiidda gávcci jagi , ja normerejuvvon mastergráda lohkanáigi lea vihtta jagi .
Dette fremgår ikke direkte av ordlyden i konvensjonsforslaget , men det er presisert i merknadene til artikkel 28 at læring om samene som urfolk også bør inngå i høyere utdanning .	Go galgá lohkat mastergráda dásis viidáseappot , de lea vejolaš oažžut loana ja stipeandda vel golbma jagi lohkamii , maid omd. sáhttá geavahit lohkat sámegiela sámegiel masterlohkama oktavuođas .
Artikkel 28 annet ledd fastsetter en plikt for statene til å sørge for allmenn informasjon om samene i samarbeid med sametingene .	Movt §6-4 geavahuvvo , boahtá šaddat mearrideaddjin dasa ahte duhtada go dálá ortnet evttohuvvon konvenšuvnna gáibádusaid . 28. artihkkalii lea evttohuvvon čuovvovaš sátnádeapmi :
Et lignende krav er tatt inn i ILO- 169 artikkel 31 , se ovenfor .	Sullasaš mearrádus gávdno maid ILO- 169 artihkkalis 31 .
Heller ikke denne forpliktelsen er implementert i norsk rett gjennom lovfesting . Utkastet til artikkel 30 er gitt følgende utforming :	Dat artihkal čuodjá sámegillii ná : Galget álggahuvvot diehtojuohkin doaimmat buot servodatsurggiin , ja earenoamážit dakkár olmmošjoavkkuid gaskkas main eanemusat lea njuolggo oktavuohta daid namuhuvon olbmuiguin .
Samiske barn og unge har rett til å utøve sin kultur og å bevare og utvikle sin samiske identitet .	Dákkár doaimmat galget ásahuvvot dan várás ahte jávkadit ovdagáttuid mat sáhttet leat dieid olbmuid hárrái .
En tilsvarende rett følger av FNs barnekonvensjon om barnets rettigheter av 20. november 1989 artikkel 30 . Artikkel 30 kan videre ses i sammenheng med artiklene 24 i forslaget til nordisk samekonvensjon som gjelder samisk språk .	Vai dieinna lihkostuvvá , de ferte sirret veahkkeváriid vai sihkkarastá ahte oahppogirjjit historjjás ja oahpponeavvut muđui addet vuoiggalaš , rievttes ja bureslágiduvvon dieđuid ja gova dieid olbmuid servodagas ja kultuvrras .
Artikkel 24 pålegger statene en plikt til å bevare , utvikle og spre samisk språk , samt gir regler om bruk at samisk i det offentlige .	Sáhttá gal diehttelas maid jearrat galgá go gáibádus mii guoská sámi kulturoahpahussii , nugo namuhuvvon 28. artihkkalis , maiddái gustot vuođđooahpaheamis viidáseappot .
Det følger videre av barnekonvensjonens artikkel 17 ( d ) at " Partene skal oppmuntre massemedia til å ta særlig hensyn til de språklige behov hos barn som tilhører en minoritetsgruppe eller en urbefolkning " .	Dat ii boađe jur njuolgut ovdan konvenšuvdnaevttohusa sátnádeamis , muhto dat lea presiserejuvvon 28. artihkkala mearkkašemiin ; ahte oahppu sápmelaččaid birra , nugo eamiálbmot , berre maid leat oassi allaoahpus .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 65 av 175	65 siidu 177 siiddus
I dagens moderne samfunn er tv- og underholdningsindustrien en viktig kultur- og identitetsformidler .	Dálá ođđaáigásaš servodagas lea tv – ja suohtastallanindustriija dehálaš kultur-ja identitehta gaskkusteaddji .
Det er derfor viktig at samiske barn og unge har et godt programtilbud på tv , film , radio og ikke minst via internett .	Danin lea ge dárbu gozihit ahte mánáide ja nuoraide gávdnojit buorit tv- , filbma-ja radioprográmmafálaldagat , ja ii unnimustá ahte gávdnojit maid interneahtas fálaldagat .
Denne type føringer kan for en rekke barn og unge være med på å styrke deres samiske identitet på tvers av landegrensene innenfor felles samiske språk .	Diekkár láidesteamit sáhttet nannet ollu mánáid ja nuoraid sámi iešvuođadovddu rastá riikkarájiid , ja maiddái nannet sámegiela oktasaš giellan .
Vi ser at et bedre samarbeid over landegrensene kan komme samiske barn og unge til gode .	Min oaivila mielde sáhttá buoret riikkaidgaskasaš ovttasbargu leat ávkkálaš sámi mánáide ja nuoraide .
Vi tenker her først og fremst på de positive ringvirkningene dette kan gi med henhold til å styrke felles språk i og utenfor skolen , utvikingen av relevant litteratur , fagpensum og tilrettelegging og produksjon av moderne medier ” Sametinget kan stille seg bak dette synet og mener det er viktig å få en tydelig nordisk samekonvensjon som styrker samiske barn og unges minimumsrettigheter til opplæring og til likeverdige utdanningstilbud .	De jurddašit ovddemustá daid buriid beliid maid diekkár ovttasbargu sáhttá duddjot oktasaš giela nannemis skuvllas ja olggobealde skuvlla , ja movt dat nannešii girjjálašvuođa ja fágagirjjiid ovddideami , ja ođđaáigásaš mediaid heiveheami ja buvttadeami ” . Sámediggi sáhttá dien oainnu doarjut , ja oaivvilda ahte lea dehálaš hábmet hui čielga davviriikkalaš sámekonvenšuvnna mii nanne sámi mánáid ja nuoraid unnimusdási vuoigatvuođaid oahpahussii ; ja mii maiddái nanne seammadássásaš oahppofálaldagaid .
En ratifisering av artiklene i utkastet til nordisk samekonvensjon er imidlertid ikke tilstrekkelig for å oppnå slik likeverd .	Almmatge ii leat doarvái dušše dohkkehit davviriikkalaš sámekonvenšuvnna artihkkaliid jus diekkár dássálasvuođa galgá olahit .
En inkluderende og positiv holdning overfor samisk kultur blant norske utdanningsmyndigheter er en forutsetning for at likeverdighet i utdanningen skal kunne oppnås .	Eaktun dásseárvvu olaheapmái , lea ahte Norgga oahppoeiseválddit ožžot searvadahtti ja buriid miellaguottuid sámi kultuvrii .
2.4 Nasjonal forvaltning , lovgivning og nasjonale læreplaner 2.4.1 Forvaltningsnivåene innenfor opplæringssektoren	2.4 Našunála hálddašeapmi , lágat ja našunála oahppoplánabuvttus 2.4.1 Oahpahussuorggi hálddašandásit
Innenfor opplæringssektoren er det mange ulike aktører .	Oahpahussuorggis leat ollu ja máŋggalágan goahkat .
Disse er Stortinget , Kunnskapsdepartementet , Utdanningsdirektoratet , fylkesmennene ( 19 ) , fylkeskommuner ( 19 ) , kommuner ( 430 ) , private - og statlige skoler og Sametinget , samt ulike organ , råd , utvalg og nemnder for fagopplæring i bedrift .	Dat leat Stuoradiggi , Máhttodepartemeanta , Oahpahusdirektoráhtta , fylkamánnet ( 19 ) , fylkasuohkanat ( 19 ) , suohkanat ( 430 ) , priváhta – ja stáhtalaš skuvllat ja Sámediggi ; ja vel iešguđetlágan orgánat , ráđit , lávdegottit ja nammagottit fitnodagaid fágaoahpahusas .
I tillegg kommer organ for brukermedvirkning i skole og foreldrenettverk .	Dasa lassin lea vel skuvllaid ja váhnenfierpmádagaid váikkuhanorgána .
Stortinget vedtar som bevilgende og lovgivende myndighet regjeringens forslag til mål og rammer for utdanning , herunder opplæringsloven .	Stuoradiggi mearrida juolludemiid ja lea láhkaaddi eiseváldi mii mearrida ráđđehusa evttohusaid mat gusket oahpahusa ulbmiliidda ja rámmaide , nu maiddái oahpahuslága .
Opplæringsloven angir hvilke fag grunnskoleopplæringa skal omfatte , hvordan grunnskolen er delt og hvor mange år grunnskoleopplæringa skal være .	Oahpahusláhka muitala makkár fágat vuođđooahpahusas galget leat , movt vuođđoskuvla lea juhkkojuvvon ja man galle jagi vuođđooahpaheapmi galgá bistit .
Kunnskapsdepartementet er landets øverste forvaltningsorgan for skole og utdanning , og har ansvaret for å gjennomføre den nasjonale skolepolitikken .	Máhttodepartemeanta lea riikka skuvllaid ja oahpahusa alimusdási hálddašanorgána . Dan ovddasvástádus lea čađahit našunála skuvlapolitihka .
Opplæringsloven gir departementet hjemmel til å gi forskrifter blant annet om samla tid til opplæring i den videregående opplæringa , om samla læretid for lærlinger og lærekandidater , og om forskrifter om trinn og programområde ( tilbudsstruktur ) for videregående opplæring .	Oahpahusláhka addá departementii láhkavuođa man vuođul sáhttá mearridit láhkaásahusaid ; omd. dan ektui man ollu oahpahusáigi oktiibuot galgá leat joatkkaoahpus , fidnoohppiide ja oahpaheaddjekandidáhtaide , ja maiddái láhkaásahusa mii guoská joatkkaoahpahusa cehkiide ja prográmmasurggiide ( fálaldagaide ) .
Departementet gir forskrifter om vurdering av elever , lærlinger , lærekandidater og privatister og praksiskandidater , forskrifter om klage på vurderinga , om eksamen , om fag- og svenneprøve og om dokumentasjon på grunnskole og videregående opplæring .	Departemeanta mearrida láhkaásahusaid maid mielde galgá árvvoštallat ohppiid , fidnohppiid , oahpaheaddjekandidáhtaid , privatisttaid ja hárjehallikandidáhtaid , ja láhkaásahusaid mat dadjet movt árvvoštallama váidit , láhkaásahusa eksámeniid , fága- ja sváinnadutkosiid ja vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa dokumentašuvnnaid birra .
Utdanningsdirektoratet er en etat for grunnskole og videregående opplæring under Kunnskapsdepartementet og arbeider med læreplaner , vurdering ( eksamener , nasjonale prøver , kartleggingsprøver ) , analyser , utvikling , informasjon , tilsyn og forvaltning av ulike tilskudd .	Oahpahusdirektoráhtta lea vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa etáhtta ja gullá Máhttodepartemeantta vuollái . Dát etáhtta bargá oahpponeavvuiguin , árvvoštallamiiguin ( eksámeniiguin , našunála geahččalemiiguin , kártengeahččalemiiguin ) , analysaiguin , ovddidemiin , diehtojuohkimiin , bearráigeahččamiin ja hálddaša iešguđetlágan doarjagiid .
Fylkesmennene har ansvaret for rapportering , tilsyn og kontroll med at lov- og regelverk blir fulgt , medvirkning til kvalitetsutvikling , informasjon og veiledning .	Fylkamánniid ovddasvástádus lea raporteret , bearráigeahččat ja gozihit ahte lágat ja njuolggadusat čuvvojuvvojit , ja galget veahkkin ovddidit kvalitehta , čađahit diehtojuohkima ja bagadallama .
Fylkesmennene skal også sørge for informasjon om fjernundervisning i samisk på grunnskolen og i videregående opplæring innenfor sine egne fylker .	Fylkamánnet galget maid juohkit dieđuid sámegiel gáidosisoahpu birra vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas iežaset fylkkain .
Fylkesmennene i Nordland , Troms og Finnmark disponerer timer som tildeles kommuner / friskoler på grunnskolenivå .	Nordlándda , Romssa ja Finnmárkku fylkamánnet hálddašit diimmuid maid galget juogadit suohkaniidda / friddjaskuvllaide vuođđoskuvladásis .
Skoler sender søknad om timer til samiskundervisning til Fylkesmannen i eget fylke .	Skuvllat ohcet oažžut sámegieloahpu iežaset fylkka Fylkamánnes .
Kommuner og friskoler utenfor Nord-Norge , sender søknad til Fylkesmannen i Finnmark .	Olggobeale Davvi-Norgga suohkanat ja friddjaskuvllat sáddejit maid ohcamuša Finnmárkku Fylkamánnii .
Side 66 av 175 Fylkeskommuner og kommuner er skoleeiere .	Fylkasuohkanat ja suohkanat leat skuvllaid oamasteaddjit .
Etter opplæringsloven skal kommunen oppfylle retten til grunnskoleopplæring og spesialundervisning .	Oahpahuslága mielde galgá suohkan gozihit vuoigatvuođa ahte fállojuvvo vuođđooahpahus ja earenoamášpedagogalaš veahkki .
Fylkeskommunen skal oppfylle retten til videregående opplæring . Dette omfatter også voksenopplæring .	Fylkasuohkan galgá maid gozihit vuoigatvuođa oažžut joatkkaoahpahusa , ja seammaládje maid rávisolbmuidoahpu .
Rektor skal organisere skolen i samsvar med forskrifter .	Rektor galgá skuvlla jođihit njuolggadusaid mielde .
Lovverket og læreplanverket gir forpliktende rammer , men innenfor disse kan kommunen , skolen og lærerne øve innflytelse på lærestoff og arbeidsmåter .	Lágain ja oahppoplánabuktosiin lea geatnegahtti rámmat , muhto daid rámmaid siste sáhttá suohkan , skuvla ja oahpaheaddjit váikkuhit maid galgá oahpahit ja movt .
Sametinget er gjennom opplæringsloven gitt myndighet når det gjelder læreplaner , men denne myndigheter er svært begrenset .	Sámediggi lea oahpahuslágas ožžon válddi mii guoská oahppoplánaide , muhto dat lea hui gáržžes váldi .
Sametinget er likevel en politisk premissleverandør i kraft av sin egen autonomi og gjennom læreplanarbeidet og konsultasjonsavtalen .	Liikká lea Sámediggi politihka vuolggaheaddji , iežas autonomiija olis , ja maiddái oahppoplánabarggu ja konsultašuvdnašiehtadusa bokte .
Sametinget har også lovpålagte oppgaver i læreplanarbeidet og andre forvaltningsoppgaver som bevilgende myndighet blant annet knyttet til utvikling av læremidler .	Sámedikkis leat maid lágasmearriduvvon doaimmat oahppoplánabarggus ja eará hálddašanbarggut maid juolludeaddji eiseválddit earet eará čatnet oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
Sametinget har et eget ungdomspolitisk utvalg ( SUPU ) som skal drive med ungdomspolitisk arbeid , erfaringsmessig er mange av de sakene som ungdomspolitisk utvalg tar opp av utdanningspolitisk karakter .	Sámedikkis lea maid nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) mii bargá nuoraidpolitihkalaš bargguiguin , ja mii leat vásihan ahte ollu dán lávdegotti bargguin leat ge oahpahussii gullevaš áššit .
SUPU fatter sine beslutninger på fritt grunnlag , uavhengig av Sametingsrådets politiske plattform .	SNPL dahká iešheanalaččat mearrádusaid , ii ge leat čadnon dasa makkár vuđđui Sámediggeráđđi lea iežas politihka vuođustan .
Organ knyttet til fagopplæring i bedrift er blant annet Samarbeidsrådet for yrkesopplæring og ni faglige råd .	Orgána mii lea čadnon fitnodagaid fidnooahpaheapmái lea earet eará Fidnooahpu ja ovcci fágaráđi ovttasbargoráđđi .
De ni faglige rådene er rådgivende organ for Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet og samarbeidsråd for partene i arbeidslivet og utdanningsmyndighetene .	Diet ovcci fágaráđi lea Máhttodepartemeantta ja Oahpahusdirektoráhta ráđđeaddi orgána ja maiddái bargosajiid ja oahpahuseiseválddiid ovttasbargoráđđi .
Videre er det fylkeskommunale yrkesopplæringsnemnder og yrkesutvalg og klagenemnd for fag- og svenneprøver , som oppnevnes av departementet .	Dasa lassin leat fylkkain fidnooahpponammagottit ja fága- ja sváinnasdutkosa váiddanammagottit , maid departmeanta nammada .
Organ for brukermedvirkning i skolen og foreldrenettverk Ved hver grunn- og videregående skole skal det være samarbeidsutvalg , skolemiljøutvalg , elevråd og foreldreråd .	Skuvllaid ja vánhenfierpmádagaid váikkuhanorgána Juohke vuođđo-ja joatkkaskuvllas galgá leat ovttasbargolávdegoddi , skuvlabiraslávdegoddi , ohppiidráđđi ja váhnenráđđi .
For grunnskolen skal det i tillegg være foreldreråd ved hver skole og et foreldreutvalg , som oppnevnes av Kongen i statsråd .	Dasa lassin galgá leat juohke vuođđoskuvllas váhnenráđđi ja váhnenlávdegoddi maid Gonagas Stáhtaráđis nammada .
Representanter for elever i videregående opplæring har møte- og talerett i fylkeskommunale nemnder .	Joatkkaoahpahusa ohppiid ovddasteddjiin lea čoahkkin-ja sániváldinriekti fylkasuohkanii gullevaš nammagottiin .
Samiske foreldre har organisert seg gjennom et samisk foreldrenettverk med lokallag med den målsetningen at de skal være pådrivere i politiske prosesser , både lokalt og nasjonalt .	Sámi váhnemat leat organiseren sámi váhnenfierpmádaga . Fierpmádagas leat báikkálaš searvvit ja dan ulbmil lea leahkit váikkuheaddjin politihkalaš bargguin , sihke báikkálaččat ja riikka dásis .
Samisk foreldrenettverksarbeid har imidlertid ligget nede i mange områder grunnet mangel på menneskelige og økonomiske ressurser .	Muhto sámi váhnenfierpmádatbargu lea máŋgga suorggis áibbas bisánan danin go váilot olmmošlaš ja ekonomalaš veahkkevárit .
Sami allaskuvla har gjennom Sametingets 5-årige voksenopplæringsprosjekt en rolle som medvirker til å tilrettelegge for voksenopplæring nasjonalt .	Sámi allaskuvllas lea Sámedikki 5-jagáš rávisolbmuidoahppoprošeavttas dakkár doaibma ahte galgá láhčit rávisolbmuidoahpu našunála dásis .
I tillegg til Sámi allaskuvla er det også andre aktører innen voksenopplæringen , slik som samiske studieforbund og fylkesmenn .	Lassin Sámi allaskuvlii leat maid eará ovttasbargit rávisolbmuidoahpahusas , nugo sámi oahppolihtut ja fylkamánnet .
Samiske språksentre , museer og andre institusjoner spiller også en rolle i voksenopplæringssammenheng som samarbeidspartnere og kurstilbydere .	Maiddái Sámi giellaguovddážiin , museain ja eará institušuvnnain lea doaibma rávisolbmuidoahpaheamis , ovttasbargin ja kursafálaldagaid ovddideaddjin .
2.4.2 Sameloven , opplæringsloven og tilhørende læreplanverk	2.4.2 Sámelahka , oahpahusláhka ja dasa guoskivaš oahppoplánabuvttus
Opplæringsloven kapittel 6 inneholder bestemmelser om opplæring i samisk i grunnskole ( § 6-2 ) og videregående skole ( § 6-3 ) .	Oahpahuslága 6. kapihtal sisttisdoallá sámi vuođđoskuvlla ( § 6-2 ) ja joatkkaskuvlla ( § 6-3 ) oahpahusa birra mearrádusaid .
Med samisk menes nord- , sør- og lulesamisk .	Sámegielain oaivvilduvvo davvi- , lulli-ja julevsámegiella .
En elev har derfor en lovfestet , individuell rett til opplæring i faget samisk både på barnetrinnet , ungdomstrinnet og videregående skole , uansett hvor de bor i landet .	Oahppis lea ge dasto lágas mearriduvvon individuála riekti oažžut oahpu sámegielfágas sihke mánáiddásis , nuoraiddásis ja joatkkaskuvllas , gos dal de ain oroš dán riikkas .
Elevene velger selv hvilket av de tre samiske språkene de ønsker opplæring i .	Oahppit válljejit ieža dien golmma sámegiela gaskkas go válljejit sámegieloahpu .
Det er en mangel i forhold til gjeldende regelverk at det ikke synliggjøres om og eventuelt i hvilket omfang samiske elever har rett til opplæring i pite og østsamisk .	Dál njuolggadusat leat váilevaččat dan dáfus ahte dain ii daddjojuvvo čielgasit man viidát sámi ohppiin lea vuoigatvuohta oažžut oahpu bihtánsámegillii ja nuortalašgillii .
Etter opplæringslovens § 6-2 har elever i grunnskolealder som bor i et samisk distrikt rett til opplæring i og på samisk .	Oahpahuslága § 6-2:as daddjo ahte sámi guovllus , lea vuođđoskuvlaagi ohppiin vuoigatvuohta oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii .
Med dette menes at elevene har rett til opplæring på samisk også i andre fag , altså at undervisningen foregår på samisk .	Dainna oaivvilduvvo ahte sis lea vuoigatvuohta oažžut oahpu sámegillii maiddái eará fágain , čielgaseappot dadjat ; ahte oahpahuvvo sámegillii .
Sameloven § 3-8 omtaler rett til opplæring i samisk .	Sámelága § 3-8 válddahallá vuoigatvuođa oahppat sámegiela .
Dette dreier seg imidlertid om noe annet enn de rettighetene som følger av opplæringsloven .	Muhto das gal lea sáhka veaháš eará áššis go dain vuoigatvuođain mat čuvvot oahpahuslága .
Retten etter denne paragrafen gjelder alle , både samer og ikke samer .	Vuoigatvuohta dán paragráfa mielde guoská buohkaide , sihke sápmelaččaide ja earáide .
Retten innebærer at enhver kan kreve å få gjennomgå relevant opplæring i samisk , herunder også voksenopplæring .	Vuoigatvuohta sisttisdoallá ahte juohkehaš galgá sáhttit gáibidit oažžut heivvolaš oahpu sámegielas , maiddái rávisolbmooahpahussan .
Utenfor forvaltningsområdet har samer rett til opplæring på samisk dersom minst 10 elever ønsker det og så lenge disse utgjør en gruppe på 6 elever .	Olggobealde sámegiela hálddašanguovllu lea sápmelaččain vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii jus unnimustá 10 oahppi dan háliidit , ja nu guhká go dan jovkui báhcet 6 oahppi .
Kommunen kan vedta å legge opplæringen på samisk til en eller flere skoler i kommunen .	Suohkan sáhttá mearridit dihto skuvlii oahpahusa dahje ahte dakkár oahpahus sáhttá addot máŋgga skuvllas suohkanis .
Det er kommunen som bestemmer hvilken skole et slikt tilbud skal kunne gis på .	Lea suohkan mii mearrida guhte skuvla diekkár oahppofálaldaga galgá lágidit .
Skoleeier har det overordnede ansvar for at elevenes rettigheter til samisk opplæring blir oppfylt .	Skuvlla oamasteaddjis lea bajemusdási ovddasvástádus bearráigeahččat ožžot go oahppit sámegielaoahpu maid sis lea vuoigatvuohta oažžut .
Opplæringslovens § 6-3 omhandler elever i videregående opplæring .	Oahpahuslága § 6-3 guoská joatkkaoahpahusa ohppiide .
Samiske elever har en individuell rett til opplæring i samisk språk i den videregående skolen .	Sámi ohppiin lea juohkehažžii guoski ( individuála ) riekti oažžut oahpu sámegielas joatkkaskuvllas .
For videregående opplæring kan departementet gi forskrifter om at visse skoler skal tilby opplæring i eller på samisk eller i særskilte samiske fag .	Joatkkaoahpahusa dáfus sáhttá departemeanta addit láhkaásahusa mii gohčču vissis skuvllaid láhčit oahpu sámegielas dahje sámegillii dahje ahte galgá addit oahpu dihto eará sámi fágain .
Etter forskrift til opplæringsloven § 7-1 , så har elevene rett til alternativ opplæringsform så lenge opplæringen ikke kan gis av egne lærere .	Oahpahuslága § 7-1 láhkaásahusa vuođul lea ohppiin riekti oažžut eará vejolaš lági mielde oahpu jus skuvlla iežas oahpaheaddjit eai sáhte dan oahpu fállat .
I praksis betyr slik alternativ opplæringsform fjernundervisning , intensivundervisning eller leirskoleopphold .	Dábálaččat lea diet vejolaš earalágan oahpahus gáidosisoahpaheapmi , intensiivaoahpaheapmi dahje goađástallanskuvla .
Grunnskolen og videregående skoler over hele Norge er etter opplæringslovens § 6-4 pålagt å gi opplæring om det samiske folk , om samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Vuođđoskuvllat ja joatkkaskuvllat miehtá Norgga leat oahpahuslága § 6-4 vuođul geatnegahttojuvvon oahpahit sámi álbmoga , sámegiela , kultuvrra ja servodateallima birra .
Elever ved friskoler har ingen rett til opplæring i samisk språk .	Friddjaskuvllaid ohppiin ii leat makkárge vuoigatvuohta oažžut sámegieloahpu .
Samiske elever på friskoler må søke særskilt om opplæring i samisk .	Friddjaskuvllaid sámi oahppit fertejit earenoamážit ohcat oažžut sámegieloahpu .
Det er opp til skolen om de tilbyr samiskundervisning til sine elever .	Lea skuvlla duohken áigu go fállat sámegieloahpahusa iežas ohppiide .
Kunnskapsløftet er den nye reformen i grunnskolen og videregående opplæring .	Máhttolokten lea vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa ođđa ođastus .
Reformen har som målsetning å foreta endringer i skolens innhold , struktur og organisering fra første trinn i grunnskolen til siste trinn i videregående opplæring .	Ođastusa ulbmil lea rievdadit skuvlla sisdoalu , vuogádaga ja organiserema vuosttaš ceahki rájes vuođđoskuvllas gitta maŋemus ceahkkái joatkkaoahpahusas .
Reformen startet i august 2006 og omfatter fra høsten 2007 elevene på 1. – 10. trinn i grunnskolen og på første og andre trinn i videregående opplæring .	Leat guokte oahppoplánabuktosa mat leat anus : a ) Máhttolokten ( LK06 ) oahppoplánabuvttus á ) Máhttolokten– sámi ( LK06-S ) oahppoplánabuvttus
Særskilte samiske fag i videregående opplæring er blant annet samisk historie og samfunn , som hører til studieforberedende utdanningsprogram , og reindrift og duodji , som hører til yrkesfaglige utdanningsprogram og har opplæring i skole og i bedrift .	Joatkkaskuvlla earenoamáš sámi fágat leat earet eará sámi historjá- ja servodatoahppu , mat gullet studerenráhkkanahtti oahppoprográmmii , ja boazodoallu ja duodji , mat gullet fidnofágalaš oahppoprográmmii , main lea oahpaheapmi skuvllas ja fitnodagain .
Læreplanverket Kunnskapsløftet – samisk omfatter blant annet læreplaner for faget samisk som førstespråk , norsk for elever med samisk som førstespråk , samisk som andrespråk og fordypning i samisk .	Máhttolokten – sámi oahppoplánabuvttus sisttisdoallá earet eará oahppoplánaid fágaide sámegiella vuosttašgiellan , dárogiella ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan , sámegiella nubbingiellan ja sámegiela čiekŋudahttinfágan .
Elever som får opplæring i samisk utenfor samiske distrikt følger fag- og timefordeling for samisk opplæring og læreplanene i samisk og norsk i læreplanverket Kunnskapsløftet-samisk , men får ikke opplæring etter det samiske læreplanverket i andre fag .	Oahppit geat ožžot sámegieloahpu olggobealde sámi guovllu čuvvot sámegiel fága-ja diibmojuohkima , ja sii čuvvot Máhttolokten-sámi oahppoplánaid sámegiel ja dárogiel fágain , muhto sii eai oaččo oahpahusa sámi oahppoplánaid mielde eará fágain .
2.4.3 Voksenopplæring	2.4.3 Rávisolbmuidoahpahus
Når det gjelder retten til voksenopplæring følger det av opplæringslovens § 4A-1at voksne har rett til tilpasset grunnskoleopplæring .	Mii guoská rávisolbmuid oahpporiektái , de dadjá oahpahuslága § 4A-1 ahte rávisolbmuin lea vuoigatvuohta oažžut heivehuvvon vuođđoskuvlaoahpaheami .
Voksne med rett til grunnskoleopplæring har også rett til rådgivning for å kartlegge sitt opplæringsbehov , og rett til en opplæring som er tilpasset sin kompetanse og behov for progresjon .	Rávisolbmuin geain lea riekti oažžut vuođđoskuvlaoahpaheami , lea maid riekti oažžut veahki kártet iežaset oahppandárbbuid , ja sis lea maid riekti oažžut oahpu heivehuvvot iežaset gelbbolašvuhtii ja dan ovdáneami mielde mii heive .
Det stilles ikke krav om at voksne må gjennomføre opplæring i hele fag .	Ii gáibiduvvo ahte rávisolbmot galget čađahit visot oahpu ovtta fágas .
Videre har voksne etter opplæringslovens § 4A-3 rett til videregående opplæring fra og med det året de fyller 25 år .	Dasa lassin lea rávisolbmuin oahpahuslága § 4A-3 vuođul riekti oažžut joatkkaoahpu dan jagi rájes go devdet 25 jagi .
Retten til videregående opplæring gjelder dem som har fullført grunnskole eller tilsvarende , men som ikke tidligere har fullført videregående opplæring .	Vuoigatvuohta beassat joatkkaohppui guoská sidjiide geat leat čađahan vuođđoskuvlla dahje sullasaš oahpu , ja geat ovdal eai leat ollásii čađahan joatkkaoahpahusa .
Voksne som tar videregående opplæring skal i utgangspunktet følge de ordinære læreplanene .	Rávisolbmot geat čuvvot joatkkaoahpu , galget dábálaččat čuovvut oahppoplánaid mat leat biddjojuvvon .
Etter opplæringsloven § 4A-4 har kommunen og fylkeskommunen plikt til å sørge for grunnskoleopplæring og videregående opplæring for voksne , og de kan bruke studieforbund , godkjente Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Oahpahuslága § 4A-4 geatnegahttá suohkaniid ja fylkasuohkaniid bearráigeahččat ahte vuođđooahpahus ja joatkkaoahpahus lágiduvvo rávisolbmuide , ja dan geatnegasvuođa deavdimii sáhttet geavahit oahppolihtuid , dohkkehuvvon neahttaskuvllaid ja eará ásahusaid mat fállet vuođđooahpu ja joatkkaoahpu .
Side 68 av 175 nettskoler og andre som gir tilbud om grunnopplæring og videregående opplæring for å oppfylle sin plikt til å gi opplæring for voksne .	Rávisolbmuin geain lea vuoigatvuohta oažžut joatkkaoahpu , lea maid vuoigatvuohta oažžut soapmása árvvoštallat iežaset reálagelbbolašvuođa ja sis lea riekti oažžut gelbbolašvuođaduođaštusa .
Kompetansebeviset skal gis av fylkeskommunen .	Gelbbolašvuođaduođaštusa galgá fylkasuohkan addit .
I det samiske samfunnet er det et stort behov for voksenopplæring , både på grunnskole-og videregående nivå .	Sámi servodagas lea stuora dárbu fállat rávisolbmuide oahpu , sihke vuođđoskuvla-ja joatkkaoahpahusdásis .
Sametingets engasjement for å styrke voksenopplæringstilbudet vil bli kort omtalt nedenfor .	Sámedikki áŋgiruššan nannet rávisolbmuidoahpaheami namuhuvvo oanehaččat dás vuolábealde .
Et annet aspekt ved voksenopplæring som er et særskilt samisk problem er at det fortsatt er mange eldre samer som mangler grunnopplæring og grunnleggende ferdigheter i lesing og skriving , noe som medfører at analfabetisme i noen samiske områder er et samfunnsproblem .	Eará bealli rávisolbmuidoahpaheamis mii lea hui earenoamáš sámi váttisvuohta , lea ahte ain leat ollu boarrásit sápmelačča geain oalát váilu vuođđooahppu ja geain váilu vuođđumáhttu lohkamis ja čállimis . Dat mearkkaša ahte analfabetisma lea muhtun sámi guovlluin servodatváttisvuohta .
2.5 Sametingets politiske styringsdokumenter 2.5.1 Sametingsrådets politiske plattform	2.5 Sámedikki politihkalaš stivrendokumeanttat 2.5.1 Sámediggeráđi politihkalaš geađgejuolgi
Det må derfor fortløpende utvikles samisk kompetanse og tilstrekkelige læremidler for å dekke behovene i det samiske samfunn .	Danne ferte oktilaččat ovddidit sámi gelbbolašvuođa ja doarvái oahpponeavvuid vai sáhttá sámi servodaga dárbbuid ollašuhttit .
Vi vil skape et opplæringssystem som gir alle samiske barn , unge og voksne gode læringsarenaer for kunnskapsutvikling og videreutvikling av språk og kultur .	Mii áigut duddjot oahppovuogádaga mii addá buot sámi mánáide , nuoraide ja rávisolbmuide oahppanarenaid gos giella ja kultuvra ovddiduvvo viidáseappot .
Sametingsmeldingen vil konkretisere de overordnede målsetningene i rådets politiske plattform .	Sámediggedieđáhus galgá konkretiseret ráđi politihkalaš geađgejuolggi bajitdási ulbmiliid .
2.5.2 Sametingets budsjett	2.5.2 Sámedikki bušeahtta
Sametingets budsjett legger viktige rammer for virksomheten .	Sámedikki bušeahtta lea váldorámma dikki doaimmaide .
I de årlige budsjettene vedtar Sametinget mål , strategier og prioriteringer .	Jahkásaš bušeahtain mearrida Sámediggi ulbmiliid , strategiijaid ja vuoruhemiid .
Sametingets hovedmål for opplæring har stått fast i noen år og er at den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Sámedikki váldoulbmil oahpahusain lea guhká leamaš bissovaš , ja lea dat ahte sámi álbmogis galgá leat máhttu , gelbbolašvuohta ja gálggat mat gáibiduvvojit go galgá ovddidit sámi servodagaid .
Delmål er at samiske barn og unge har en sterk identitet og tilknytning til samisk språk , kultur og samfunnsliv , og at den samiske befolkningen har reell rett til kvalitativ god opplæring i og på samisk .	Oasseulbmil lea ahte sámi mánáin ja nuorain lea nanu iešvuođadovdu ja čanastat sámegillii , kultuvrii ja servodateallimii , ja ahte sámi álbmogis lea duohta riekti oažžut buori oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Sametingets budsjett er også med på å rekruttere til fagopplæring i duodji ved å tildele lønnstilskudd til lærebedriften og stipend til duodjielevene .	Sámedikki bušeahtta sáhttá maid adnot dasa oččodit eanebuid váldit fágareivve duojis , dakko bokte ahte juolluduvvo bálkádoarjja oahppofidnodagaide ja stipeanda duojárohppiide .
Bevilgninger til opplæring kommer fra Kunnskapsdepartementet .	Lea Máhttodepartemeanta mii juolluda dieid doarjagiid .
Midlene tildeles som rammeposter , som Sametinget skal kunne rå over selv .	Doarjagat juolluduvvojit rámmapoastan , maid Sámediggi ieš stivre .
Imidlertid ligger det føringer fra departementet over hva midlene skal brukes til .	Muhto departemeanta lea gal bidjan láidestemiid dasa movt dáhttot ahte ruđat galggaše geavahuvvot .
Dette medfører begrensninger når det gjelder Sametingets muligheter til politikkutvikling på opplæringsområdet .	Dat dagaha ahte Sámediggi ii beasa áibbas iežas oaivila mielde ovddidit politihka oahpahussuorggis .
2.5.3 Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene	2.5.3 Ovttasbargošiehtadusat fylkasuohkaniiguin
Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med fylkeskommuner i det samiske området som også har betydning i en utdanningspolitisk kontekst .	Sámediggi lea ásahan ovttasbargošiehtadusaid sámi guovlluid fylkasuohkaniiguin , mat maiddái gusket oahpahuspolitihkkii .
Det overordnede formålet med avtalene er å styrke og synliggjøre samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Šiehtadusaid bajemusdási ulbmil lea nannet ja oainnusindahkat sámi kultuvrra , giela ja servodateallima .
Samarbeidsavtalene omhandler opplæringsspørsmål og forplikter til gjensidighet og samarbeid når det gjelder videregående opplæring .	Ovttasbargošiehtadusas válddahallet oahpahusgažaldagaid ja geatnegahttet searválaga ovttasbargat joatkkaoahpahussuorggis .
Som eksempel kan nevnes at det i artikkel 15 i samarbeidsavtalen med Finnmark Fylkeskommune fastslås at begge parter vil bidra til at fylkeskommunale videregående skoler tilrettelegger for opplæring i samiske fag og om samisk innhold .	Sáhttá ovdamearkan namuhit 15. artihkkala ovttasbargošiehtadusas mii lea ráhkaduvvon Finnmárkku fylkasuohkaniin ; mas daddjo ahte goappešat šiehtadusbealálaččat áiguba bargat dan badjelii ahte fylkka joatkkaskuvllat láhčet oahpu sámegielfágain ja dat guoská maid fágaid sámi sisdollui .
7 Avtalen med Troms fylkeskommune artikkel 5 er mer konkret enn avtalen i Finnmark , den fastslår blant annet at partene vil arbeide for at videregående skoler i Troms skal gi opplæring etter læreplanverket for Kunnskapsløftet-Samisk og at fylkeskommunen skal starte opp konkrete programfag .	7 Viđat artihkal šiehtadusas mii lea ráhkaduvvon Romssa fylkasuohkaniin lea mihá dárkileabbo go Finnmárkku šiehtadus , das daddjo earet eará ahte šiehtadusbealálaččat áiguba bargat dan badjelii ahte joatkkaskuvllain Romssa fylkkas galgá oahpahus lágiduvvot Máhttolokten – sámi oahppoplánaid mielde , ja ahte fylkasuohkan áigu álggahit dihto prográmmafágaid .
8 Artikkel 5 omfatter også tiltak om elevhospitering og elevutvekslinger i samiske områder .	8 Viđat artihkal sisttisdoallá maid doaimmaid nugo ohppiid hospiterema ja ohppiid lonohallama sámi guovlluin .
Se Samarbeidsavtale med Finnmark fylkeskommune og Sametinget , inngått 23.11.2007 .	Buot ohppiide joatkkaskuvladásis Finnmárkkus ja Romssas galgá šiehtadusaid mielde fállojuvvot sámegieloahppu .
Se Samarbeidsavtale med Troms fylkeskommune , inngått 28. juni 2007 . Møtesekretærer : Ellen Aina Eira 8	Ovttasbargošiehtadusa bealálaččat galget láhčit dili nu ahte sáhttá oččodit ohppiid duodjefágii ja fállat oahpu fitnodagain .
rekruttering til duodjifaget og opplæring i bedrift . Videre omhandler avtalene tiltak for rekruttering og kompetanseheving av lærere for opplæring i samisk og samisk innhold i videregående opplæring .	Viidáseappot leat šiehtadusat dan birra movt galgá áŋgiruššat oažžut oahpaheddjiid ja loktet oahpaheddjiid sámegielfágaide guoskivaš gelbbolašvuođa joatkkaskuvllas , ja gelbbolašvuođa mii guoská fágaid sámi sisdollui .
Det er også egne punkt om informasjon om Kunnskapsløftet-samisk og prinsippene for opplæringen- samisk .	Leat maid sierra čuoggat Máhttolokten-sámi diehtojuohkima birra ja sámi oahpahusa prinsihpaid birra .
I Åarjelsaemieh samarbeidsavtale så er det formulert en egen strategi for å sikre forsvarlig samisk relaterte tilbud på førskole- , grunnskole og videregående nivå samt tilbud relatert til høyere utdanning , og sikre økte statligebevilgninger til kommuner og fylkeskommuner for å realisere kunnskapsløftet samisk .	Åarjelsaemieh ovttasbargošiehtadussii lea hábmejuvvon sierra strategiija dasa movt sihkkarastit heivvolaš sámi oahppofálaldagaid ovdaskuvla- , vuođđoskuvla- ja joatkkaoahpahusdásis , ja maiddái heivvolaš alitdási oahpu , ja ahte ferte sihkkarastit stáhtajuolludemiid suohkaniidda ja fylkkaide vai dat sáhttet ollašuhttit Máhttolokten-sámi áigumušaid .
Avtalen skal også bidra til å styrke formidlingen av samisk kultur og kulturforståelse i skolene i fylket .	Šiehtadus galgá maid nannet sámi kulturgaskkusteami ja kulturipmárdusa fylkka skuvllain .
Gjennom de årlige møtene mellom sametingspresidenten og de ulike fylkesordførerne så skal status for samarbeidsavtalene gjennomgås og oppfølgende tiltak drøftes .	Sámediggepresideantta ja guđege fylkka fylkasátnejođiheddjiid jahkásaš čoahkkimiin galget geahčadit movt ovttasbargošiehtadus lea doaibman ja ja makkár doaimmaid ferte čuovvolit .
I tillegg møtes administrasjonene på ledernivå for gjennomgang av oppfølgning og status for avtalene med fylkeskommunene .	Dasa lassin dollet hálddahusaid jođiheaddjit oktasaščoahkkimiid gos maid geahčadit fylkasuohkaniid šiehtadusaid ja movt daid galgá čuovvolit .
Sametinget mener det er viktig å ha en god dialog med fylkeskommunene også i opplæringssaker , men et slik dialog kan vanskeliggjøres grunnet samarbeidsavtalenes ulike karakter .	Sámedikki mielas lea hui dehálaš bures gulahallat fylkasuohkaniiguin , maiddái oahpahusáššiin , muhto diet gulahallan sáhttá šaddat váttis danin go ovttasbargošiehtadusain lea nu iešguđetlágan iešvuohta .
Avtalen med Troms fylkeskommune er detaljert , men de andre avtalene er mer generelle i sin utforming .	Šiehtadus Romssa fylkasuohkaniin lea hui dárkil , muhto eará fylkasuohkaniid šiehtadusat leat hui oppalaččat hábmejuvvon .
Spørsmålet er hvorvidt avtalene i fremtiden også bør inkludere fylkesmennene som i det daglige har stort ansvar for samiskopplæring .	Ovttasbarggu bealálaččat leat Norgga Sámediggi , Nordlándda fylkasuohkan , Davvi-Trøndelága fylkasuohkan , Lulli-Trøndelága fylkasuohkan ja Hedmárkku fylkasuohkan .
Ved en eventuell evaluering av samarbeidsavtalene bør dette være forhold som må vurderes nærmere .	Jus lea jurdda árvvoštallat ovttasbargošiehtadusaid , de berre dien maid guorahallat dárkileappot .
Den samiske skolens innhold har også blitt kritisert for i liten grad å gjenspeile samiske verdier .	Sámi skuvlla sisdoalu leat maid moaitán ; ahte dat beare unnán speadjalastá sámi árvvuid .
Ny forskning har hevdet at den samiske skolen ofte kun er samisk i navnet , i realiteten så er det lite som skiller den norske fra den samiske skolen .	Ođđa duktamiin čuoččuhuvvo ahte sámi skuvlla sámivuohta dávjá lea dušše dan sámi namma , duohtavuođas lea unnán mii earuha dáru skuvlla sámi skuvllas .
Det er veldig mye opp til skoleeier , rektor og lærere å bestemme hvilke undervisningsmåter de benytter , metoder og hvilke deler av pensum de legger mest vekt på .	Lea hui ollu skuvlaoamasteaddji , rektora ja oahpaheddjiid duohken mearridit makkár oahpahanvugiid ja metodaid geavahit , ja makkár osiid deattuhit lohkanmearreplánas .
Sametinget ser behov for oppmerksomhet rundt disse spørsmålene også i politiske diskusjoner om samisk utdanningspolitikk .	Sámediggi oaidná dárbbu giddet fuomášumi dieid gažaldagaide maiddái politihkalaš digaštallamiin gos lea sáhka sámi oahpahuspolitihkas .
Den samiske skolen skal være en god skole , kvalitetsmessig , pedagogisk og sosialt .	Sámi skuvla galgá leat buorre skuvla , sihke kvalitehta dáfus , pedagogalaččat ja soisiálalaččat .
Sametingets rolle når det gjelder innholdet i og grunnlaget for undervisningen er at Sametinget er med på å legge premissene for læreplanene .	Sámedikki rolla mii guoská oahpahusa sisdollui ja vuođustussii , lea ahte Sámediggi lea mielde mearrideamen eavttuid oahppoplánaide .
Læreplanene skal bidra til at elevene lærer ikke bare samisk språk , men også lærer ut i fra et samisk perspektiv , gjennom synliggjøring av samiske verdier og opplæringsmetoder .	Oahppoplánat galget váikkuhit dasa ahte oahppit eai dušše oahpa sámegiela , muhto ahte oahpahus lágiduvvo sámi geahččanguovllus , nu ahte oainnusindahká sámi árvvuid ja oahpahanmálliid .
Sametinget har ansvaret for læremidlene som skal være hjelpemidler for og stimulere til barn , unges og voksnes læring .	Sámedikki ovddasvástádus lea gozihit ahte gávdnojit oahpponeavvut mat galget leat veahkkeneavvun movttiidahttit mánáid , nuoraid ja rávisolbmuid oahppat .
Den samiske skolen er i endring som et resultat av at det samiske samfunnet gradvis har forsøkt å gjenoppbygge og revitalisere sine tradisjonelle samfunnsinstitusjoner , sine språk og sine sosiale normer .	Sámi skuvla lea nuppastuvvamin . Dat lea boađus das go sámi servodat dađistaga geahččala ođđasis hukset ja ovddeštit iežas árbevirolaš servodatinstitušuvnnaid , iežaset gielaid ja sosiála norpmaid .
Skolen reflekterer samfunnet forøvrig , og den samiske skolen bærer nok preg av at det ikke er så lenge siden det var forbudt å snakke samisk i skolen .	Skuvla speadjalastá servodaga mas dat lea , ja sámi skuvllas vuhtto gal ain ahte ii leat nu beare guhkes áigi gollan dan rájes lei gielddus hupmat sámegiela skuvllas .
Det tar tid å bygge opp og utvikle noe som staten gjennom en særdeles aktiv forsnorskningspolitikk har brutt ned .	Lea áddjás bargu divodit ja ovddidit juoidá maid stáhta hui earenoamáš áŋgiris dáruiduhttinpolitihkain lea njeaidán .
Samarbeidspartene er Sametinget i Norge , Nordland fylkeskommune , Nord-Trøndelag fylkeskommune Sør-Trøndelag fylkeskommune og Hedmark fylkeskommune .	Go digaštallá sámi oahpahuspolitihka , de ii sáhte vajáldahttit makkár historjaguoddit sámi váhnemat , áhkut ja ádját ja máttarváhnemat leat .
Deres historie blir viktige vitnesbyrd for at enhver assimileringspolitikks mest ødeleggende side er den som rettet seg mot den oppvoksende generasjons muligheter til å lære seg sitt morsmål .	Sin historjá lea dehálaš duođaštussan dasa ahte juohke assimilerenpolitihka vearrámus bealli lea dat mii čuohcá bajásšaddi buolvvaid vejolašvuhtii oahppat iežaset eatnigiela . .
Ødeleggelsene fra fornorskningspolitikkens æra gir seg utslag i dagens samfunn ved at det er svært mange samer som ikke kan sitt morsmål , og som ikke har kunnet lære sine barn samisk .	Dáruiduhttinpolitihka áiggi billistemiid oaidná ain otná servodagas . Leat hui ollu sápmelaččat geat eai máhte iežaset eatnigiela , ja eai ge leat sáhttán dan oahpahit mánáidasas .
Mange barn av samer som ble fratatt morsmålet sitt , har ikke lært seg samisk , og ofte kommer de i en vanskelig situasjon når deres egne barn lærer seg samisk og ønsker å bruke språket aktivt hjemme .	Ollu mánát geaid váhnemat leat massán eatnigielas , eai leat oahppan sámegiela , ja sii šaddet dávjá váttis dillái go sin iežaset mánát ohppet sámegiela ja háliidit hupmat ja geavahit sámegiela ruovttus .
Også de samene som ikke mistet morsmålet sitt har lidd på grunn av fornorskningspolitikken .	Maiddái sápmelaččat , geat eai massán eatnigielas , leat gillán dáruiduhttima geažil .
Mangelfull skolegang og undervisning på et språk de ikke forstod noe av , ga disse barna et bilde av skolen som et sted for frykt og intoleranse overfor deres kultur og språk .	Váilevaš skuvlavázzin ja oahpahus dagahii ahte sii ožžo hui heajos gova skuvllas ; ahte dat lei dakkár báiki gos šattai ballat ja gos sin kultuvra ja giella ii dohkkehuvvon .
Etterdønningene av fornorskningspolitikken ser man også i såkalte samiske kjerneområder som Kautokeino og Karasjok , hvor mange eldre samer ikke kan skrive eller lese sitt eget morsmål .	Dáruiduhttinpolitihka bohtosa doarggástusaid oaidná maid guovlluin mat gohčoduvvojit sámi guovddášguovlun , nugo Guovdageainnus ja Kárášjogas , gos ollu vuoras sápmelaččat eai máhte čállit ja lohkat iežaset eatnigiela .
Dette byr på svært store utfordringer som Sametinget som institusjon ikke har greid å gripe fatt i eller løse .	Dat leat nu stuora hástalusat maid Sámediggi nugo institušuvdna ii lea nagodan gieđahallagoahtit ja čoavdit .
Sametinget mener det er på sin plass å rette fokuset på de enorme konsekvensene en slik ødeleggende politikk har hatt for samene når det gjelder utdanning .	Sámediggi oaivvilda ahte lea riekta čalmmustahttit daid issoras váikkuhusaid maid diekkár billisteaddji politihkka lea dagahan sápmelaččaide go geahččá oahpahussii .
Samiske barn bærer fortsatt arven etter fornorskningspolitikken .	Sámi mánát guddet ain dáruiduhttinpolitihka árbbi .
Staten er ansvarlig for å støtte opp om disse barna slik at samisk språk igjen blir et hjemmespråk for alle samer som ønsker det .	Lea stáhta ovddasvástádus doarjut daid mánáid , vai sámegiella fas šaddá ruovttugiellan buot sápmelaččaide geat háliidit dan .
Dette er særlig viktig å knytte opp mot barnekonvensjonens artikkel 29 og kravet om at alle barn skal få respekt for hverandres kulturelle bakgrunn , historie , både positive og negative elementer ved historien .	Lea earenoamáš dehálaš dán ášši čanastit mánáidkonvenšuvnna 29. artihkkalii ja gáibádussii ahte buot mánát galget árvvusatnit nuppiid duogáža , historjjá , sihke buriid ja heajut osiid historjjás .
Moderne samisk utdanningspolitikk skal på mange måter være motsvaret til og rette opp det som ble ødelagt etter gammel fornorskningspolitikk .	Ođđaáigasaš sámi oahpahuspolitihkka galggašii máŋgga dáfus doaibmat juste nuppeláhkái , namalassii divvut dan maid dološ Norgga dáruiduhttinpolitihkka lea billistan .
3.2 Demografiske forhold : Folketallsutvikling i de samiske bosettingsområdene Det er en klar sammenheng mellom folketallsutviklingen , skolestrukturen og skoletilbudet i de samiske områdene .	3.2 Álbmoga birra dieđut : Olmmošlogu ovdáneapmi sámi ássa nguovlluin Lea čielga čanastat gaskal sámi guovlluid olmmošlogu ovdáneami ja skuvladilálašvuođa ja skuvlafálaldagaid .
Tabellen nedenfor viser utviklingen av folketallet i landet som helhet , samt i de tre nordligste kommunene og i det samiske området .	Tabeallas dás vuolábealde oaidná olmmošlogu ovdáneami olles riikkas , dain golmma davimus fylkkain ja sámi guovllus .
Med samisk område menes her de 22 kommunene som inngår i virkeområdet for Sametingets virkemidler til næringsutvikling ( STN-området ) .	Sámi guovlluin oaivvildit dás dan 22 suohkana mat gullet Sámedikki ealáhusaid váikkuhangaskaomiid doaibmaguvlui ( STN-guovlu ) .
Store kommuner , som SørVaranger , Alta , Tromsø og Narvik , der deler av kommunene er med i virkeområdet , er trukket ut av analysegrunnlaget .	Stuora suohkanat nugo Mátta-Várjjat , Áltá , Romsa ja Narviika , main oassi suohkanis lea mielde váikkuhanguovllus , eai leat váldojuvvon mielde dán analysii .
Tabellen gir slik en oversikt over folketallsutviklingen i de tradisjonelle samiske bosetningsområdene i nord , samt i fylkene i nord sett under ett .	Dien láhkái čájeha tabealla olmmošlogu ovdáneami árbevirolaš sámi ássanguovlluin davvin , ja maiddái oktiibuot golmma davimus fylkkas .
Figur 1 : Utvikling av folketallet , indeksert slik at nivået i 1997=100 .	Govus 1 : Olmmošlogu ovdáneapmi , ordnejuvvon nu ahte 1997 dássi =100 .
Telemarksforskning 2011 Det samlede folketallet i Norge økte fra 1997 til 2010 , mens det i samme periode viste en sterk nedgang i folketallet i de samiske kommunene ( STN-området ) .	Telemarksforskning 2011 Oppalaččat Norggas lassánii olmmošlohku 1987 rájes 2010 rádjái , muhto sámi suohkaniin ( STNguovllus ) njiejai olmmošlohku hui garrasit seamma áigodagas .
Både negativt fødselsoverskudd og utflytting er årsakene til denne nedgangen .	Sivvan njiedjamii lea sihke dat ahte riegádedje unnán mánát ja maiddái eretfárren guovllus .
Befolkningsnedgangen i det samiske området har vært langt sterkere enn i alle de tre nordligste fylkene .	Sámi guovllus lea olmmošlohku njiedjan mihá eanet go buot golmma davimus fylkkas .
Folketallet i Troms har økt siden 1997 , mens Nordland og Finnmark har snudd nedgang til vekst i de siste årene .	Romssas lea olmmošlohku lassánan 1997 rájes , ja Nordlánddas ja Finnmárkkus lea maŋemus jagiid njiedjan rievdan lassáneapmin .
I det samiske området har nedgangen fortsatt .	Sámi guovllus gal olmmošlohku ain njiedjá .
Det er i hovedsak unge folk som flytter ut , noe som på sikt vil forsterke nedgangen i folketallet i samiske strøk .	Leat eanas nuorat geat fárrejit eret , ja dat boahtá áiggi mielde dagahit vel stuorát olmmošlogunjiedjama sámi guovlluin .
De som flytter ut fra samiske områder , flytter til mer urbane strøk .	Dat geat sámi guovlluin vulget , fárrejit dávjá gávpotguovlluide .
To kommuner , Karasjok og Kautokeino skiller seg ut med vekst i befolkningen i denne perioden .	Guovtti suohkanis , Kárášjogas ja Guovdageainnus lea earalágan dilli , go doppe lassána olmmošlohku dán áigodagas .
I tillegg til at folketallet i de samiske områdene går ned , blir det også flere eldre .	Lassin dasa go olmmošlohku sámi guovlluin njiedjá , boahtá vel dat ahte dohko báhcet eanet vuorrasit olbmot .
Dette er ikke spesielt for samiske områder , det gjelder for landet som helhet .	Dat gal ii dáhpáhuva dušše sámi guovlluin , muhto maiddái olles riikkas muđui .
Men det som kjennetegner samiske områder er at andelen av befolkningen under 30 år synker langt raskere enn det ellers gjør .	Muhto dat mii lea sámi guovlluid dovdomearka , lea ahte vuollel 30-jahkásaččaid lohku álbmogis njiedjá mihá johtileappot go riikkas muđui .
Dette gir store utfordringer for samisk skole , enten det er i de tradisjonelle bosetningsområdene eller i de mer urbane områdene .	Dat dilli mielddisbuktá stuora hástalusaid sámi skuvlii , sihke árbevirolaš ássanguovlluin ja maiddái gávpotlagas guovlluin .
3.3 Elever med samisk i fagkretsen i grunnskolen og videregående opplæring Grunnskolens informasjonssystem på internett ( GSI . ) utarbeider hvert år statistikk over antall elever som velger samisk som første- eller andrespråk i grunnskolen .	3.3 Oahppit geain lea sámegiella vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahu sa fágasuorggis Vuođđoskuvlla diehtojuohkindoaibma interneahtas ( GSI ) ráhkada juohke jagi statistihka mas oaidná man ollu oahppit válljejit sámegiela vuosttaš- dahje nubbingiellan vuođđoskuvllas .
I rapportene Samiske tall forteller 1-3 er disse tallene presentert og analysert .	Raporttas Sámi logut muitalit 1-3 leat diet logut ovdanbiddjojuvvon ja analyserejuvvon .
Opplæringsmeldingen har hentet statistisk materiale og kommentarer fra disse rapportene og fra grunnskolens informasjonssystem på internett .	Oahpahusdieđáhus lea viežžan statistihkkadieđuid ja mearkkašemiid diein raporttain ja vuođđoskuvlla diehtojuohkindoaimmas interneahtas .
Elevtallet i faget samisk i grunnskolen er avgjørende for hvor mye samisk vil bli brukt både skriftlig og som talespråk i framtida .	Vuođđoskuvlla sámegielfága ohppiidlohku lea mearrideaddjin dasa man ollu sámegiella boahtá geavahuvvot boahtteáiggis sihke čállingiellan ja hupmangiellan .
Endringene i elevtallet kan også være en pekepinn på i hvilken grad skolen har lykkes med å gi elevene et godt tilbud i samiskopplæringa , og dermed inkludert samisk språk og kultur i sine planer .	Ohppiidlogu nuppástuvvan sáhttá muitalit veaháš dan birra man bures skuvla lea lihkostuvvan fállat ohppiide oahpu sámegielas , ja man bures lea nagodan váldit mielde sámegiela ja kultuvrra iežas plánaide .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 72 av 175	72 siidu 177 siiddus
2005/06 3055 Tabell 3 Antall grunnskoleelever med samisk i fagkretsen i perioden 2005/06 til 2010/11	Skuvlajagis 2005/06 lei 3055 vuođđoskuvlaoahppis Norggas sámegiella fágasuorggis .
I alt	Ovdal dien áiggi lassánii ohppiidlohku juohke jagi .
Tallet på elever i grunnskolen med samisk i fagkretsen ble fordoblet i perioden 1991/92 til 2007/08 .	Lea beare árrat dadjat čájeha go diet man guvlui lea mannamin , vai čájeha go lohku dušše muhtun soaittáhagas rievdama .
Stigningen gjaldt både antall første- og andrespråkselever og innenfor alle de tre samiske språkene .	Dat lea seamma lohku go vihtta jagi dás ovdal , ja leat golbma oahppi eanet go skuvlajagis 2009/10 .
I skoleåret 2005/06 hadde i alt 3055 grunnskoleelever samisk i fagkretsen i Norge .	Lullisámegiel vuosttašgielat ohppiidlohku lea lassánan golmmain skuvlajagis 2010/11 skuvlajagi 2005/06 ektui .
Tallet på grunnskoleelever med samisk i fagkretsen har gått ned hvert år siden Kunnskapsløftet-samisk ble innført i 2006 .	Tabealla 4 čájeha ahte sihke lullisámegiela ja julevsámegiela vuosttašgielat ohppiidlohku lea leamaš dásset maŋemus viđa jagis .
Før den tid steg elevtallet hvert år .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Tallgrunnlaget er imidlertid lite , så tilfeldige endringer kan gi store prosentvise utslag .	Tabealla 5 Ohppiidlohku geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis , fylkkain gos leat eanet go vihtta oahppi .
Rapporten Samiske tall forteller 3 diskuterer denne endringen , og nevner at en forklaring kan være at skolene ikke har maktet å få med seg elevene som valgte faget Samisk språk og kultur i Det samiske læreplanverket for den tiårige grunnskolen .	lága Muđui 6 3 33 4 6 14 2 5 16 Muđui riikkas sisttisdoallá maid Nordlándda ja Davvi-Trøndelága Muđui riikkas sisttisdoallá maid Davvi-Trøndelága Oktasaš listu mas oaidná buot ohppiid logu miehtá riikka geain lea sámegiella joatkkaskuvllaid fágasuorggis , ii leat ovdandivvojuvvon ovdal .
Tabell 4 Antall grunnskoleelever med samisk som førstespråk I alt Nordsamisk Lulesamisk Sørsamisk	Tabealla dás bajábealde lea vižžojuvvon raporttas Sámi logut muitalit 4 , mii ii vel leat almmuhuvvon .
Samisk som førstespråk har gått ned med 3 prosent i perioden fra 2005/06 til 2010/11 .	Máhttolokten lea našuvnnalaš oahpahusođastus mii siskkilda sihke oahpahusa stivrema , struktuvrra ja sisdoalu .
Dette må betegnes som en relativ stabil situasjon .	Máhttodepartemeanta bijai Oahpahusdirektoráhta árvvoštallat dien ođastusdoaimma .
Nedgangen på 3 prosent over fem år er mindre enn nedgangen i elevkullene i Nord-Norge i samme periode , der nedgangen var på over 7 prosent .	Hálddahusdásiid ja institušuvnnaid rolla árvvoštallan Máhttoloktema atnuiváldima oktavuođas sisttisdoallá earet eará stivrenmálle analyserema , ja movt dásiidgaskka rollaid ja ovddasvástádusa juohkin doaibmá .
Det er for tidlig å si om dette er en trend eller en tilfeldig svingning .	Lea gárvvistuvvon guokte oasseraportta : Raporta 42/2008 Det nasjonale styringsnivået .
Tallet på førstespråkselever i lulesamisk er 29 i skoleåret 2010/11 .	Intensjoner , forventninger og vurderinger ( Našunála stivrendássi .
Her er tallene så små at tilfeldige svinginger gir store prosentvise utslag .	Áigumušat , vuordámušat ja árvvoštallamat ) ja Raporta 42/2009 Kunnskapsløftet – tung bør å bære ?
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	( Máhttolokten – lossa noađđi guoddit ? )
En samlet oversikt over elevene med samisk i fagkretsen i de videregående skolene i hele landet er ikke presentert før .	Vuosttaš oasseraporttas ( raporttas 42/08 ) boahtá ovdan ahte Máhttolokten presentere vuogádatođastusa , ja ođđa stivrenvuogádat lei ge okta deháleamos nuppástusain ođastusdoaimmas .
Tabellen som er vist ovenfor er hentet fra rapporten Samiske tall forteller 4 , som ennå ikke er publisert . Tabellen viser en sterk stigning i tallet på elever med samisk i fagkretsen i videregående opplæring de siste tre skoleårene .	Bargamušat ja váldi galggai lávdaduvvot , ovddasvástádusa mearrideapmi iešguđetge dásiid gaskkas galggai šaddat čielgaseabbon , skuvlaoamasteaddji galggai oažžut eanet friddjavuođa ja stuorát ovddasvástádusa , ja ođastus lei vuođđuduvvon báikkálaš gelbbolašvuođa ja návccaid luohttámuššii .
Evalueringen skal belyse og dokumentere i hvilken grad utfordringene for grunnopplæringen og intensjonene med reformen er fulgt opp og gitt resultater i praksis .	Árvvoštallanraporttas celkojuvvo maid ahte guovddáš oassálastit leat bargan ollu dan guvlui ahte juogadit ovddasvástádusa eanebuidda , muhto ii fal juogadit mearridanválddi .
Kunnskapsløftet er en nasjonal utdanningsreform som omfatter både styring , struktur og innhold .	Loahppaárvalusas deattuhuvvo ahte sáhttá hejot váikkuhit jus bidjá ovddasvástádusa ja vuordámušaid dakkáriidda main lea unnán váldi .
Utdanningsdirektoratet iverksatte på oppdrag fra Kunnskapsdepartementet en evaluering av reformen .	Ođastusa atnuiváldima gieđahallama oktavuođas rehkenastojuvvo diet gávnnus váttis čuolbman .
Evalueringen av forvaltningsnivåenes og institusjonenes rolle i implementeringen av Kunnskapsløftet omfatter blant annet analyse av styringsmodellen , hvordan rolle og ansvarsfordeling fungerer på tvers av nivåer , og en karakteristikk av mulige endringer i skolelederes og læreres profesjonsforståelse .	Nuppi oasseraporttas ( raporttas 42/09 ) čállojuvvo suohkaniid eahpečielga stáhtusa birra nugo stáhtavuollásaš hálddahusorgánat ja seammás maid iešstivrejeaddji orgánat main alddiineaset lea mearridanváldi , álbmotválljejuvvon áirasat ja iežaset hálddahus . Dat bidjá Máhttoloktema atnuiváldima
Det er avgitt to delrapporter : Rapport 42/2008 Det nasjonale styringsnivået .	Suohkansuorgi galgá sihke stivret iešheanalaččat ja maiddái bidjat johtui dan maid stáhta mearrida .
Intensjoner , forventninger og vurderinger og Rapport 42/2009 Kunnskapsløftet – tung bør å bære ? I første delrapport ( rapport 42/08 ) fremgår det at Kunnskapsløftet presenterte et systemskifte , og et nytt styringssystem var en av de viktigste endringene i reformen .	Earenoamáš ášši maid leat fuobmán go leat árvvoštallan Máhttoloktema stivrenođastussan , ( Raporta 42/2009 ) , lea ahte leat čilgekeahtes váttis dilálašvuođat vuos politihkalaš ja profešuvdna stivrema oktavuođas , ja dasto vel nuppe bealis guovddáš ja vuolitdásiid stivrejeddjiid gaskkas vuođđooahpahusas .
Evalueringen ga et bilde av en sektor preget av uklarhet når det gjelder styringsdimensjonen og ansvarsfordelingen .	Skuvlaoamasteaddjit čilgejit alddiineaset leat buori oktavuođa fylkamánniin , muhto oktavuohta lea earalágan go ovdal .
Sentrale myndigheter synes ikke å ha tatt et helhetlig grep om reformimplementeringen , og Kunnskapsløftet som styringsreform synes å være svakt forankret hos sentrale aktører på det nasjonale beslutnings- og forvaltningsnivået som skal gjennomføre den .	Jus ovdáneapmi galgá diekkár vuođđojurdaga mielde dáhpáhuvvat ja stivrejuvvot , de dat eaktuda luhttámuša ja rabas kanálaid oassálasttiid gaskka , vai besset ovttasdoaimmahit bargamušaid mat dolvot ulbmiliidda mat áddejuvvojit sullii ovttaládje .
Videre sier evalueringsrapporten at sentrale aktører er opptatt av å desentralisere ansvar for oppgaver , men ikke beslutningsmyndighet . I konklusjonen understrekes det at det kan få uheldige konsekvenser hvis man ansvarliggjør og stiller forventninger til aktører med liten myndighet .	Nordlandsforskning ja Finnmárkku allaskuvla leat searválaga Norut Álttáin ja Norut Romssain čađahan dutkanprošeavtta man váldoulbmil lei gávnnahit leat go Máhttolokten- sámi oahppoplánabuktosat ( LK06S ) dagahan ahte lea šaddan eanet ovttadássásaš skuvla ja oahpahus sámi álbmotjoavkkuide Norggas .
I et reformimplementeringsperspektiv karakteriseres dette som et problematisk funn .	Barggaheaddjin lei Oahpahusdirektoráhtta . Máhttolokten – sámi árvvoštallamis leat boahtán golbma oasseraportta .
I andre delrapport ( rapport 42/09 ) fremgår det at kommunesektorens tvetydige status som forvaltningsorgan under staten og som selvstyreorgan med egen beslutningsmyndighet , egne folkevalgte og egen administrasjon , setter implementeringen av Kunnskapsløftet i en bestemt ramme .	Vuosttaš oasseraporta ( NF-raporta nr.3/2009 ) Samisk opplæring under LK06-samisk – Analyse av læreplan og tidlige tiltak for implementering ( LK06-sámi oahpahus – Oahppoplánaid ja ovdalaš atnuiváldindoaimmaid analyseren ) sisttisdoallá golbma fáttá . Álggos geahčadit historjjálaččat Norgga skuvlapolitihka sámiid ektui 1700-logu rájes ja gitta otnážiii .
Kommunesektoren skal både styre selv og sette i verk det staten bestemmer .	Dasto čilgejuvvo iešalddis oahppoplánabuktosiid atnuiváldin .
Skoleeierne beskriver sitt forhold til fylkesmannen som godt , men som annerledes enn tidligere .	Olggobealde Finnmárkku eai leat diet rievttit nu dovddus , ja doppe lea mihá stuorát diehtojuohkindárbu .
Fylkesmannen har fått forsterket sin tilsynsrolle på bekostning av utviklings- og veiledningsrollen .	Hástalusat mat leat čadnon ođastusa atnuiváldimii , orrot leamen stuorábut olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Skal utvikling skje og styres etter slike prinsipp , forutsetter det tillit og åpne kanaler mellom aktørene slik at aktørene kan arbeide sammen om oppgaver mot mål som er oppfattet noenlunde likt .	skuvlla birrasa go dat oahppit geat ásset báikkiin gos sámegiella lea nanus . Birrasiin gos sámegiella lea nanus , lea maid sámi kultuvra , sámi duodjeárbevierut ja sámi servodateallin minddar hui nanus .
Nordlandsforskning og Høgskolen i Finnmark har i samarbeid med Norut Alta og Norut Tromsø på oppdrag fra Utdanningsdirektoratet , gjennomført forskningsprosjekter hvor hovedmålet har vært å finne ut om Læreplanverket for Kunnskapsløftet - samisk ( LK06-S ) bidrar til en mer likeverdig skole og opplæring for de samiske folkegruppene i Norge .	Dutkit eai leat gávnnahan ahte Máhttoloktema ođasmahttinjurdagii lea biddjojuvvon beare ollu deaddu , ja sii leat dán rádjái oaidnán unnán mii lea nuppástuvvan ovddeža ektui maŋŋil go Máhttolokten- sámi váldojuvvui atnui . Dutkit celket loahppaárvvoštallamisahte : Skuvla mas leat heajos olgguldas rámmat , ja mii ii oaččo seammadássásaš nannenfaktoriid ge , illá sáhttá fállat seammadássásaš skuvlejumi buot ohppiide .
Det er kommet ut tre delrapporter fra evaluering av Kunnskapsløftet - samisk . Første delrapport ( NF-rapport nr.3/2009 ) Samisk opplæring under LK06-samisk – Analyse av læreplan og tidlige tiltak for implementering omhandler tre temaer .	Goalmmát oasseraporta ( NF-raporta nr.3/2011 ) Rett til samisk opplæring – ideal eller realitet ( Riekti oažžut sámegiel oahpahusa – ideála vai duohtavuohta ) lea kárten mas geahčadit movt oahppit ieža árvvoštallet sámegieloahpahusa .
Først er det en historisk gjennomgang av norsk skolepolitikk overfor samene fra 1700-tallet og frem til i dag .	Kártemis leat mielde vuođđoskuvlaoahppit 5. jahkeceahki rájes ja oahppit joatkkaskuvllain .
Deretter selve implementeringen av læreplanverket , basert på dokumentanalyser av læreplanverket LK06-S og sentrale dokumenter fra Sametinget , fylkesmenn og skoleeiere og på intervjuer med Sametinget , fylkesmenn og skoleeiere .	Raporta dokumentera dan movt oahppit ieža árvvoštallet iežaset máhtolašvuođa sámegielas , geavahit go sámegiela ruovttus ja ustibiiguin , makkár oaidnu ohppiin lea sámegielfágii skuvllas ja movt sii árvvoštallet sámegieloahpahusa bargovugiid , oahpponeavvuid ja árvvoštallanvugiid .
Rapporten viser at den samiske befolkningen i Finnmark kjenner godt til elevenes rettigheter om opplæring i og på samisk .	Eanas oahppit árvvoštallet sámegielfága dehálažžan ja ávkkálažžan , muhto oaivvildit maid ahte dat fága lea gáibideaddji .
Utfordringene knyttet til implementeringen av reformen synes å være større i områdene utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Kárten čájeha ahte giela válljen vuosttaš-dahje nubbingiellan orro oalle muddui vuolgimin das makkár dilli sámegielas lea ruovttus ja lagasbirrasis .
Betydning av faktorer som organisering av opplæring i samisk , lærerkompetanse og læremidler blir belyst .	3.5 Sámi oahppi rievttit ja oahppanbiras 3.5.1 Goabbatlágan rievttit vuođđo-ja joatkkaoahpahusas
Undersøkelsen er blant annet basert på intervjuer av skoleleder , lærere , elever og foreldre på en og samme skole .	Sámi ohppiin vuođđo- ja joatkkaoahpahusas leat oahpahuslága mielde goabbatlágan rievttit sámegieloahpahusa ektui .
Rapporten viser at det er forskjeller når det gjelder utfordringer knyttet til opplæring i og på samisk .	Buot sámi guovlluid vuođđoskuvlaohppiin lea § 6-2 mielde riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Elever som bor utenfor de samiske kjerneområdene har ikke den samme støtten fra miljøet utenfor skolen når det gjelder samisk språk og kultur som elever som bor på steder der samisk språk står sterkt .	Olggobealde sámi guovlluid lea vuođđoskuvlaohppiin riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii go unnimusat 10 oahppi seamma suohkanis háliidit diekkár oahpu , ja nu guhká go leat 6 oahppi vel báhcán seamma jovkui .
I miljøer der samisk språk står sterkt , vil også samisk kultur , samiske håndverkstradisjoner og samisk samfunnsliv for øvrig stå sterkt .	§ 6-3 mielde lea sápmelaččain joatkkaoahpahusas riekti oažžut sámegielaoahpu , muhto sis ii leat lágas nannejuvvon riekti oažžut oahpahusa sámegillii .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Diekkár láhkaásahus ii leat vel boahtán .
Forskerne har ikke funnet at reformperspektivet i Kunnskapsløftet er særlig vektlagt , og de ser så langt få endringer i opplæringen før og etter innføringen av Kunnskapsløftet - samisk .	Ii oktage joatkkaskuvla leat geatnegahttojuvvon láhčit oahpu sámegillii dahje Mahttolokten – sámi oahppoplánabuktosiid mielde , muhto dan gal dahket sámi joatkkaskuvllat .
Forskerne konkluderer med at : en skole som har dårligere ytre rammer , og heller ikke får likeverdige innsatsfaktorer , vanskelig kan gi en likeverdig skole for alle elevene .	Joatkkaskuvllat leat dušše geatnegahttojuvvon geavahit daid oahppoplánaid sámegielas ja muđui čuovvut dárogiel oahppoplánaid go lágidit oahpahusa ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan .
Tredje delrapport ( NF-rapport nr.3/2011 ) Rett til samisk opplæring – ideal eller realitet er en kartlegging av elevenes vurdering av samiskopplæringen .	Riekti oažžut oahpu sámegillii joatkkaoahpahusas ferte nannejuvvot lágain dahje láhkaásahusain , ja geatnegasvuohta lágidit oahpu Máhttolokten – Sámi oahppoplánabuktosiid mielde joatkkaoahpahusas ferte mearriduvvot sierra láhkaásahusain .
Kartleggingen omfatter elever fra 5. årstrinn i grunnskolen og elever på videregående skole .	Dat mearkkaša ahte šaddá divvut oahpahuslága 6. kapihttala ja oahpahuslága láhkaásahusa .
Elevene vurderer stort sett faget samisk som viktig og nyttig , men synes faget er krevende .	Ja 21. artihkkalis daddjo ahte daid álbmotjoavkkuid lahtuin galgá leat unnimustá seamma vejolašvuohta oažžut fidnooahpu go eará ássiin riikkas .
Kartleggingen viser at valg av språket som første- eller andrespråk synes å henge sammen med stillingen som samisk språk har hjemme og i nærmiljøet .	Dat ferte maid mielddisbuktit ahte sihkkarastá seamma buriid vejolašvuođaid sápmelaččaide joatkkaoahpahusas go riikka álbmogis muđui , ja Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Læremidler i samisk vurderes av de fleste elever som ikke gode .	seammás maid ahte riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii lea seamma go vuođđoskuvllas .
3.5 Den samiske elevens rettigheter og læringsmiljø 3.5.1 Ulike rettigheter i grunn- og videregående opplæring	3.5.2 Oahpaheddjiid oččodeapmi Sámi servodagas leat stuora hástalusat nagodit oččodit doarvái oahpaheddjiid .
Samiske elever i grunn- og videregående opplæring har etter opplæringsloven ulike rettigheter når det gjelder samiskopplæring .	Mii dárbbašit sámegielat oahpaheddjiid ja oahpaheddjiid geain lea máhttu sámegielas ja diehtu sámi servodahkii gullevaš dilálašvuođaid birra .
Alle grunnskoleelever i samiske distrikt har i følge § 6-2 rett til opplæring i og på samisk .	Vuođđu man ala boahtteáiggi hukse , leat studeanttat geat váldet oahpaheaddjeoahpu .
Utenfor samisk distrikt har minst 10 elever i en kommune rett til opplæring i og på samisk så lenge det er 6 elever igjen i gruppa .	Almmá oahpaheddjiid haga geat máhttet oahpahit sámegielas ja sámegillii , eat jovssa dan ovdáneami sámi servodagain maid háliidit .
I følge § 6-3 har samer i videregående opplæring rett til opplæring i samisk . De har ikke lovfestet rett til opplæring på samisk .	Álbmotčoahkkimiin 2011 giđa bođii čielga gohččun Sámediggái ahte diggi ferte johtileappot álgit bargat oččodit eanet sámegiel oahpaheddjiid .
I følge opplæringsloven kan departementet gi forskrifter om at visse skoler , kurs eller klasser skal tilby opplæring i eller på samisk eller i særskilte samiske fag i videregående opplæring .	Seammás lea Sámediggi áican ahte jagis 2011 ledje dušše njeallje gelbbolaš ohcci Sámi allaskuvlla sámi oahpaheaddjeohppui . Dat mielddisbuktá ahte oahpaheaddjeoahppu ii álggahuvvo 2011 čavčča .
Ingen videregående skoler er forpliktet til å gi opplæring på samisk eller etter Kunnskapsløftet samisk , men dette gjøres i dag ved de samiske videregående skolene .	Diekkár ovddosmannu ii leat buorre go diehtá ahte váilot ollu sámegielat oahpaheaddjit , muhto diet váttisvuohta ii leat čuolbman dušše sámi oahpaheaddjeoahppui .
Videregående skoler er kun forpliktet til å ta i bruk læreplaner i samisk språk og læreplan i norsk for elever som har samisk som førstespråk .	Maiddái riikkas muđui oaidná ahte vaikko leat čađahan divrras áŋggirdemiid oččodan dihte olbmuid ohcat oahpaheaddjeohppui , de leat unnát ohccit , ja unnán gelbbolaš ohccit dien ohppui .
Gjeldende lovverk ( regelverk ) synes å være mangelfull i forhold til videregående opplæring for den samiske befolkning .	Sámediggi lea guhkit áiggi juo vuoruhan sierra oahppostipeanddaid sidjiide geat álget sámi ovdaskuvladahje dábálašoahpaheaddjeohppui .
Dette innebærer justering av kapittel 6 i opplæringsloven og justering av forskrift til opplæringsloven .	Sámedikkis leat maid sierra stipeanddat maid sáhttet ohcat studeanddat geat váldet allaoahpu sámegielas .
Rettighetene samiske elever har etter folkeretten gjelder uavhengig av om de går i grunnskolen eller tar videregående opplæring .	Sámediggi oaidná ahte lea stuora dárbu sámegielagiidda earet eará dearvvašvuođasuorggis , politidoaimmain ja duopmostuollo- / riekteásahusain .
Sametinget vil derfor arbeide videre for at samiske elevers rettigheter i videregående opplæring implementeres og lovfestes slik at norsk rett kommer i samsvar med folkeretten og gir like rettigheter for grunnskole og videregående opplæring .	Lea guhkit áiggi juo leamaš váttisvuohtan dat ahte váilot sámegielat oahpaheaddjit , ja Sámedikki mielas lea ain dárbu earenoamážit čalmmustahttit oahpaheaddjeoahpu , go smiehttá movttiidahttindoarjagiid nugo oahppostipeanddaid .
3.5.2 Rekruttering av lærere Det samiske samfunnet står overfor store utfordringer når det gjelder rekruttering av lærere .	Jahkásaš bušeahttamearrádusain maid Sámedikki dievasčoahkkin dahká , lea vejolaš divodit vuoruhanlisttu mii guoská allaoahpu oahppostipeanddaide .
Vi har behov har samisktalende lærere og lærere som har kunnskap om samisk språk og samiske samfunnsforhold .	Muđui áigut gieđahallat eará prinsihpalaš gažaldagaid mat gusket sámi alitdási ohppui sierra čielggadusas dahje dieđáhusas mas meannudit sámi alitdási oahpu .
Studentene som tar lærerutdanning vil være bærebjelker i fremtiden . Uten lærere som kan undervise i og på samisk , vil vi ikke få den ønskede utviklingen i de samiske samfunnene .	Sámediggi oaidná ahte jus galgat lihkostuvvat sihke bargguin mii guoská oahpaheaddjeohppui ja maiddái eará alitdási oahpuiguin , de dat ferte leat ovttasbargu mas máŋga eará oassálasti leat mielde .
Samtidig registrerer Sametinget at i 2011 var det kun fire kvalifiserte søkere til den samiske lærerutdanningen ved Samisk høgskole .	Butenschøn-lávdegoddi lea dál čielgggadeamen ollu dilálašvuođaid mat gusket sámi dutkamii ja allaohppui našunála , regionála ja internašunála geahččanguovllus .
Dette medfører at lærerutdanningen ikke starter opp høsten 2011 .	Čielggadeapmi galgá gárvvistuvvot loahpageahčen 2011 .
En slik utvikling er bekymringsfull med tanke på at det er stor mangel på samiske lærere , men det er ikke en problemstilling som er særegen for den samiske lærerutdanningen .	Lávdegoddái leat váldojuvvon lahtut oalle viidát , njunuš oahpahus-ja dutkaninstitušuvnnain mat barget sámi gažaldagaiguin Davviriikkain , ja lea earenoamáš buorre go lávdegoddái leat válljejuvvon áirasat viidát fágalaččat ja geográfalaččat .
Sametinget har over lengre tid prioritert egne utdanningsstipend for dem som tar samisk førskolelærereller allmennlærerutdanning .	Lávdegoddi galgá čielggadit movt dutkan ja allaoahppu sáhttá doaibmat eavttuidbiddjin ja ovdánahttin sámi servodaga ovddideamis .
Sametinget har også egne stipender for de som tar høyere utdanning innenfor samiske språk .	Dan oktavuođas galgá lávdegoddi maid čielggadit movt oččodit Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Sametinget ser at det er stort behov for samiskspråklige innenfor blant annet helsesektoren , politivesenet og domstolsvesenet .	77 siidu 177 siiddus studeanddaid sámi allaohppui , movt dat lea vuođđun servodatovddideapmái ja dasa ahte nannet nanu dutkanbirrasiid .
Med de rammebetingelsene Sametinget i dag har , er det imidlertid ikke mulig å prioritere alle de utdanningsgrenene hvor det er prekært behov for økt kompetanse i samisk språk og samisk kultur .	Lávdegoddi galgá dasa lassin vel árvvoštallat Sámi allaskuvlla ovdáneami dieđalaš allaskuvlan ja das viidáseappot eamiálbmotuniversitehtan . Dan oktavuođas lea ge hui buorre go lávdegoddi gieđahallá sámi allaoahpu miehtásámi oktavuođas .
Mangelen på samiskspråklige lærere har vært et problem over lengre tid , og Sametinget ser fortsatt behovet for å ha et særlig fokus på lærerutdanning når det gjelder tilskudd i form av utdanningsstipend som motivasjonsfaktor .	Sámi allaskuvllas lea earenoamáš hástalus lágidit sámi oahpaheaddjeoahpu maiddái lulli-ja julevsámi giellaguovlluide , áinnas rastá rájiid doaibman , mii mearkkašivččii ahte ásahuvvo ovttasbargu ásahusaiguin Ruoŧas ja Suomas mat barget oahpahusain .
For øvrig vil de øvrige prinsipielle spørsmål som gjelder samisk høyere utdanning behandles i en egen redegjørelse eller melding om samisk høyere utdanning .	Lassihástalus sámi institušuvnnaide lea ahte ollu studeanttat mat sáhtáše álgit studeantan dohko , fertejit vuos oažžut vejolašvuođa háhkat dárbbašlaš máhtu sámegielas .
Sametinget ser at skal vi lykkes i arbeidet både med lærerutdanning og annen høyere utdanning , må det skje i et samarbeid mellom flere aktører .	Sámediggi lea 2010:s leamaš mielde áŋggirdanbarggus Gollevirgi – Drømmejobben , man ulbmil lei oččodit ohccit ovdaskuvla- ja vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui Finnmárkkus .
Sametinget mener det er positivt at det er satt i gang et arbeid for å utrede og vurdere samisk høyere utdanning og forskning .	Dat lei ovttasbargu mas ledje mielde earet eará Sámi allaskuvla , Finnmárkku allaskuvla ja Finnmárkku Fylkkamánne .
Utredningen skal ferdigstilles innen utgangen av 2011 .	Das galget maid leat mielde julev-ja lullisámi guovllut .
Utvalget er bredt sammensatt fra de ledende utdannings- og forskningsinstitusjonene innenfor samiske spørsmål i Norden , og det er særlig positivt at det er bred faglig og geografisk spredning blant utvalgets medlemmer .	Sámediggi oaidná almmatge ahte ii leat ávki dušše dákkár áŋggirdandoaimmaid čađahit go galgá sihkkarastit studeanttaid oahpaheaddjeohppui ja eará alitdási ohppui Sámi allaskuvlii dahje eará allaskuvllaide .
Fra Sametingets side er det grunn til å trekke frem den positive konsultasjonsprosessen som har vært med hensyn til oppnevningen av dette utvalget .	Lea maid dárbu geahčadit lohkanfálaldagaid ja lohkanbáikki doaimmaid organiserema ollislaččat , nugo studeanttaid orrun-ja astoáiggefálaldagaid .
Sametinget er tilfreds med at utvalget har godt kvalifiserte samiske representanter fra Finland , Sverige og Norge , og at Sametingets forslag til utvalgsmedlemmer ble vektlagt av Kunnskapsdepartementet ved oppnevningen .	Suohkaniin ja fylkasuohkaniin fertejit leat virgeráidalasbagadallit geain lea máhttu sámegielas ja diehtu sámi servodahkii guoskivaš dilálašvuođaid birra . Sis livččii dehálaš doaibmá go galget bagadit ohppiid makkár skuvlema galget válljet viidáseappot .
Utvalget skal klargjøre på hvilken måte forskning og høyere utdanning kan være premissleverandør for og bidra til samisk samfunnsutvikling .	Oahppit fertejit oažžut dieđuid dan birra makkár oahppo- ja bargovejolašvuođat sis leat go válljejit sámegiela viidásit oahpus .
I den sammenheng skal utvalget også utrede rekrutteringssituasjonen til samisk høyere utdanning som et grunnlag for samfunnsutviklingen og for å bygge sterke forskningsmiljøer .	Sámediggi lea ságastallan Máhttodepartemeanttain dan birra ahte sámi ofelaččaid mandáhtta maid berre sisttisdoallat ahte sii juogadit dieđuid sámegiel lohkanfálaldagaid birra ja studeantaeallima birra maŋŋá go geargá joatkkaskuvllas .
Utvalget skal videre vurdere utviklingen av Sámi Allaskuvla mot en vitenskapelig høgskole og videre mot et urfolksuniversitet .	Lea maid leamaš ságas čohkket buot sámi oahppofálaldagaid buot guoskivaš allaskuvllaid ja universitehtaid neahttasiidduide , ja maiddái Máhttodepartemeantta ja Sámedikki neahttasiidduide .
I den forbindelse er det positivt at utvalget ser på samisk høyere utdanning i et allsamisk perspektiv .	Dan barggus lea Sámediggi leamaš mielde ja lea leamaš ráđđádallamiin mat gusket strategiijadoaimmaide .
Sámi Allaskuvla har som en særlig utfordring å tilrettelegge for muligheter til samisk lærerutdanning i sør- og lulesamiske språkområder også , gjerne på tvers av landegrensene , noe som vil innebære et samarbeid med svenske og finske utdanningstilbydere .	3.5.3 Oahpaheaddji – oahppi luohttámušolmmoš Jus oahppi galgá sáhttit ovdánit máhtu dáfus ja maiddái persovnnalaččat , de gáibiduvvo ahte skuvlla árgabeivviin lea oaivil , dan láhkái ahte lea molsašuddi oahpahus mii lea heivehuvvon oahppái .
Sametinget ønsker at lignende kampanjer kan arrangeres også i områder sør for Finnmark .	Buot diet gáibidit ahte skuvllas leat pedagogalaččat čeahpes oahpaheaddjit .
Sametinget vil i løpet av høsten ta kontakt med ulike samarbeidspartnere for å planlegge en større kampanje for skoleåret 2012/2013 .	Oahpaheaddji lea oahppi lagamus luohttámušolmmoš . Lea oahpaheaddji gii beaivválaččat gaskkusta oahpu , kultuvrra ja árvvuid .
Kampanjen skal omfatte også lule- , og sørsamisk områder .	Lea oahpaheaddji gii buoremusat oaidná ja dovdá oahppi skuvlabirrasis .
Sametinget ser imidlertid at rekrutteringskampanjer alene ikke er nok for å sikre studenter til lærerutdanning og annen høyere utdanning verken på Sámi Allaskuvla eller andre høgskoler .	Diehttelas ferte oahpaheaddji leat gárvvistuvvon , sihke fágalaččat ja olmmošlaččat , hálddašit iežas válddi ja ovddasvástádusa oahppi ektui fágalaččat čehpet ja kultuvrralaččat oadjebas vuogi mielde .
Det er også viktig å ha en helhetlig gjennomgang av studietilbud og organisering av hele virksomheten ved studiestedet , iberegnet bo - og fritidstilbud for studentene .	Lassin dasa ahte gáibiduvvojit oahpaheaddjit geain lea fágalaš máhttu , lea diehttelas ášši ahte oahpaheaddjibarggus fertejit maid leat buorit rámmaeavttut .
Kommunene / fylkeskommunene må ha karriereveiledere som har kunnskaper om samisk språk og samfunnsforhold .	Mii diehtit ahte sámegiel oahpaheddjiin dávjá lea váttis bargodilli , sihke fágalaš birrasa dáfus ja maiddái go guoská njuolgut bargobirrasii .
De vil være viktige i veiledningen til elevene når det gjelder valgene videre .	Dakkár dilli lea earenoamážit dain suohkaniin gos sámi oahppit leat bieđgguid máŋggain skuvllain .
Elevene må få kjennskap til hvilke utdannings- og karrieremuligheter de har ved å velge samisk språk videre i utdanningsløpet .	Eaŋkiloahpaheaddjit geat johtet skuvllas skuvlii fállat ohppiide dárbbašlaš oahpahusa , vásihit dávjá ahte sii leat hui okto .
Dette er noen av informasjonstiltakene som er i en egen nasjonal rekrutteringsstrategi , hvor Sametinget har vært med og blitt konsultert om tiltakene i strategien .	Ii leat sámi fágalaš dahje pedagogalaš fágabiras doarjjan , ja seammás sii dovdet maid dego duvdiluvvon eret skuvllaid oahpaheaddjejoavkkus , ja dan láhkái gáidet bargobirrasis eret , vaikko eai háliidivčče ge dan .
3.5.3 Læreren – elevens tillitsmann	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
For at eleven skal kunne utvikle seg både kunnskapsmessig og som person kreves det at skolehverdagen er innholdsrik i form av variert og tilpasset opplæring .	Diekkár váttis dilálašvuođa boađus lea ahte sámi oahppi čađat šaddá vásihit oahpaheaddjelonohallama , mii dagaha ahte heaitá čuovvumis oahpahusa dahje njuolgut juo botke oahpu .
Eleven må utfordres på kunnskap og verdier , og opplæringen må være tilpasset elevens individuelle forutsetninger med tanke på sosial bakgrunn , næringstilhørighet og kunnskapsnivå .	Dát hástalusat namuhuvvojit maid Mánáidáittardeaddji raporttas mii lea sámi mánáid mieldeváikkuheami birra 10. Sámedikki mielas , mii lea sámi mánáid áittardeaddji , lea dákkár skuvlaárgabeaivi dohkkemeahttun .
Alt dette fordrer at skolen har pedagogisk dyktige lærere . En lærer er elevens nærmeste tillitsperson .	Oahpaheaddji dárbbaša su doaimmas fágalaš vuođu ja oktavuođa dahje čanastaga buori bargobirrasii .
Det er læreren som står for den daglige formidlingen av kunnskap , kultur og verdier .	Dasa lassin lea dehálaš ahte bargoaddi doarjumiin čuovvu oahpaheaddji fágalaččat ja pedagogalaččat .
Det er læreren som ser og kjenner eleven best i skolemiljøet .	Juohke oahppis lea riekti oažžut kvalitehta ja sisdoalu dáfus buori oahpu .
I tillegg til krav om faglig kompetente lærere , er det også en kjensgjerning at læreren må ha gode rammevilkår for sitt virke .	Skuvlla ( skuvlla oamasteaddji ) geatnegasvuohta lea ge oahpaheaddji čuovvolemiin bearráigeahččat ahte oahppi oažžu nu buori ávkki go vejolaš oahpahusas .
Statlige utdanningsmyndigheter har i samarbeid med arbeidstakerorganisasjonene , KS og universiteter og høgskoler utarbeidet en varig nasjonal strategi for videreutdanning av lærere ; Kompetanse for kvalitet .	Stáhta oahpahuseiseválddit leat searválaga bargiidorganisašuvnnaiguin , KS:ain ja universitehtaiguin ja allaskuvllaiguin ráhkadan bissovaš našunála strategiija oahpaheddjiid joatkkaoahpaheapmái ; Kompetanse for kvalitet ( Gealbolokten danin go dárbbašuvvo kvalitehta ) .
kompetanse for lærere innenfor fagene norsk og samisk , matematikk og engelsk , fortrinnsvis på ungdomstrinnet , er et av delmålene for 2009-2012 .	Okta 2009-2012 oasseulbmiliin lea háhkat lassi gelbbolašvuođa oahpaheddjiide dárogiel ja sámegiel fágain , matematihkas ja eŋgelasgielas , ovddemustá nuoraiddásis .
Sametingets kartlegging av kompetansehevingsbehovet i samiske skoler viser at det er mest behov for kompetanseheving i samisk , bl.a. i fagskriving og lesing , tospråklighetspedagogikk og bruk av sterke opplæringsmodeller .	Sámedikki gelbbolašvuođadárbbu kárten sámi skuvllain čájeha ahte lea dárbu loktet gelbbolašvuođa sámegielas , earet eará fágačállimis ja lohkamis , guovttegielatpedagogihkas ja nana oahpahanmálliid geavaheamis .
Dernest er det behov for økt kompetanse om integrering av tradisjonell kunnskap i naturfag , samfunnsfag , matematikk og i andre fag .	Dasa lassin lea maid dárbu háhkat lassigelbbolašvuođa das movt árbemáhtu fievrredit luondufágii , servodatfágii , matematihkkii ja eará fágaide .
I matematikk er det også behov for kompetanseheving om fagbegrepene på samisk og bruk av praktiske metoder .	Matematihkas lea maid dárbu hukset gelbbolašvuođa mii guoská sámegiel fágatearpmaide ja praktihkalaš metodaid geavaheapmái .
Videre er det behov for kompetanseheving i bl.a. engelsk , duodji , flerkulturell forståelse og urfolkspedagogikk .	Lea maid dárbu nannet gelbbolašvuođa earet eará eŋgelasgielas , duojis , máŋggakultuvrralaš áddejumis ja eamiálbmotpedagogihkas .
Den nasjonale kompetansehevingsstragien ivaretar bare i begrenset omfang kompetansehevingsbehov til lærere i samiske skoler og samisklærere .	Našunála gealboloktendoaimmat áimmahuššet hui unnán daid dárbbuid mat sámi skuvllaid oahpaheddjiin ja sámegielat oahpaheddjiin leat .
Midlene skal stimulere til kompetanseheving som fremmer samisk språk og kultur i den samiske skolen .	Doarjat galget movttiidahttit nannet gelbbolašvuođa sámegielas ja sámi kultuvrras sámi skuvllain .
Midlene ble ikke benyttet i 2010 , og ble overført til 2011 .	Doarjagat eai geavahuvvon 2010:s , ja sirdojuvvo jahkái 2011 .
Kap. 17 i budsjettet omhandler driftsutgifter på administrativ nivå .	Bušeahta Kap. 17 sisttisdoallá hálddahusdási jođihangoluid .
Det er ikke satt andre krav enn at midlene benyttes iht. tildelingsbrevet fra Utdanningsdirektoratet .	Eai leat biddjojuvvon eará gáibádusat go dat ahte doarjagat galget geavahuvvot Oahpahusdirektoráhta juolludanreivve ulbmila mielde .
Samisk høgskole har , på oppdrag fra Sametinget , utviklet kombinert etter- og videreutdanning i prinsipper for opplæringen – samisk og samisk læringsplakat .	Sámi allaskuvla lea , Sámedikki bargogohččuma mielde , ráhkadan lotnolas lassi-ja joatkkaoahpahusssii prinsihpaid – sámi oahppoplakáhta .
I følge undertegnet avtale skal Samisk høgskole også gjennomføre denne etter- og videreutdanningen .	Vuolláičállojuvvon soahpamuša mielde galgá Sámi allaskuvla maid čađahit dan lassi-ja joa2tkkaoahpahusa .
3.5.4 Samarbeid mellom skole og hjem	3.5.4 Ovttasbargu gaskal skuvlla ja ruovttu
Foreldre og foresatte har et stort ansvar for egne barns læring og utvikling .	Váhnemiin ja váhnensadjásaččain lea stuora ovddasvástádus gozihit iežaset mánáid oahppama ja ovdáneami .
Foreldrenes engasjement i sine barns læring har stor betydning for barnas motivasjon og læringsutbytte .	Mánáid oahppanmoktii váikkuha ollu dat go váhnemat atnet beroštumi iežaset mánáid oahpus .
Men det er skolen som har ansvar for å ivareta samarbeidet med hjemmet .	Muhto lea skuvlla ovddasvástádus gozihit ovttasbarggu ruovttuin .
Samarbeidet mellom skole og hjem er viktig både for å skape gode læringsvilkår for den enkelte elev og for et godt læringsmiljø i elevgruppen og på skolen .	Skuvlla ja ruovttu ovttasbargu lea dehálaš go galgá ásahit buriid oahppandilálašvuođaid guđege mánnái ja maiddái go galgá oažžut buori oahppanbirrasa ohppiidjoavkkuide ja skuvlii minddar .
Foreldrenes holdninger overfor skole og opplæring har betydning for barns motivasjon .	Váhnemiid miellaguoddu skuvlii ja oahpahussii mearkkaša ollu mánáid oahppanmoktii .
For å få til et godt samarbeid mellom skole og hjem , må foreldrene ha reell medvirkning og medbestemmelse .	Váhnemat fertejit duođas beassat leat mielde ovttasbarggus ja sis ferte leat duohta mieldemearridanfápmu , jus galgá leat buorre ovttasbargu gaskal skuvlla ja ruovttu .
Målet for samarbeidet må være barnas trivsel , trygghet og læring .	Ovttasbarggu ulbmil galgá leat ahte mánát loktet áiggi skuvllas , leat oadjebasat ja ohppet bures .
Lærerens kunnskap om samisk språk og kultur og hvordan skolen møter samiske elever og foreldre , har betydning for samarbeidet mellom skole og hjem .	Skuvlla ja ruovttu ovttasbargui mearkkaša maid ollu dat man ollu máhttu ja diehtu oahpaheaddjis lea sámegiela ja sámi kultuvrra birra , ja movt skuvla vuostáiváldá sámi ohppiid ja váhnemiid .
For noen samiske elever kan skolehverdagen fortone seg både utrygg og vanskelig .	Dain guovlluin vásihit oahppit vel dál nai givssideami iežaset sámi gullevašvuođa dihtii .
Spesielt i områder der samisk språk og kultur står svakt , opplever også i dag elever å bli mobbet for sin samiske tilhørighet .	Rätten til delaktighet och inflytande för samiska barn och ungdomar ( 2008:27 ) Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Familie og slekt er viktig og er sentral i sosialiseringen og er med på å gi barn og unge sin identitet .	Bearaš ja sohka leat mávssolaččat ja hui guovddážis sosialiseremis , ja leat mielde nanosmahttimin mánáid ja nuoraid identitehta .
I prinsipper for opplæringen i Kunnskapsløftet – samisk er dette omtalt under samarbeid med hjemmet : ” Barn og unge er også en del av sosiale og slektskapsmessige nettverk som kan bidra til vedlikehold og styrking av identitet og tradisjonelle verdier .	Máhttolokten - sámi oahpahusa prinsihpain leat dat namuhuvvon ovttasbargu ruovttuin vuolde : ” Mánát ja nuorat leat maid oassi sosiála fierpmádagas ja sogas , mii lea veahkkin bisuheamen ja nannemin identitehta ja árbeárvvuid .
Den kulturkompetansen som foreldre , / foresatte besteforeldre , familie , slekt , faddere og venner representerer skal påaktes som verdifull i opplæringen . ”	Váhnemiid , / váhnensadjásaččaid áhkuid ja ádjáid , soga , ristváhnemiid ja ustibiid kulturmáhttu galgá adnojuvvot árvvus oahpahusas . ”
Et godt samarbeid mellom skole og hjem gir muligheter til å bruke elevenes besteforeldre , familie og andre i lokalsamfunnet i overføring av kulturkunnskap .	Go skuvllas lea buorre ovttasbargu ruovttuin , de lea vejolaš geavahit ohppiid áhkuid ja ádjáid , bearraša ja earáid báikkálaš servodagas árbedieđuid viidásit fievrredeamis .
Det vil kunne være med å styrke elevenes samiske identitet .	Dat lea mielde nannemin ohppiid sámi identitehta .
Mange elever går på skoler hvor det er få elever som får samisk opplæring .	Ollu oahppit vázzet skuvlla dakkár skuvllain gos leat dušše moattes geain lea sámegiel oahpahus .
Som regel får disse elevene opplæring i samisk gjennom fjernundervisning .	Dábálaččat ožžot diet oahppit sámegiel oahpu gáidosisoahpahussan .
Dette kan skape utfordringer når det gjelder å nyttiggjøre kompetansen som familien og slekta har i opplæringen .	Dat sáhttá buktit hástalusaid dan ektui ahte nákcet geavahit oahpus ávkin dan máhtu mii bearrašis ja sogas lea .
Dette må både skolen hvor eleven hører til og skolen som gir opplæringen være bevisst på i planleggingen av undervisningen .	Dan ferte sihke dat skuvla gos oahppi vázzá , ja skuvla mii fállá oahpahusa atnit muittus ja dihtomielas go plánejit oahpaheami .
Det er en nasjonal målsetning at skolene i Norge skal ta i bruk den såkalte Feide-modellen ( Felles elektronisk identitet for utdanningssektoren ) , en felles IKT-infrastruktur , en elektronisk identitet for alle skoler og utdanningsinstitusjoner .	Lea našunála mihttomearri ahte Norgga skuvllat galget váldit atnuti nugohčoduvvon Feide-modealla ( Oahpahussuorggi oktasaš elektruvnnalaš identitehta ) , oktasaš IKT-siskkáldasstruktuvrra , seamma elektruvnnalaš identitehta buot skuvllaide ja oahppoásahusaide .
I løpet av 2012 skal alle skolene ha tatt i bruk Feidekommunikasjonsmodellen .	Jagi 2012 mielde galget buot skuvllat váldán atnui Feide-gulahallanmodealla .
Feide er et identifikasjonssystem for elever , foresatte , lærere og rektorer , som skal gjøre det enklere å kommunisere mellom lærer og elev , skole og hjem .	Feide lea identifiserenvuogádat ohppiide , váhnenovddasteddjiide , oahpaheddjiide ja rektoriidda , mii galgá dahkat oahpaheaddji ja oahppi ja skuvlla ja ruovttu gulahallama álkibun .
På flere skoler er SMS blitt det viktigste bindeleddet mellom lærere og elever og i samarbeidet mellom hjem-skole .	Ollu skuvllain lea SMS šaddan deháleamos gulahallanvuohki gaskal oahpaheddjiid ja ohppiid ja ruovttu-skuvlla ovttasbarggus .
Det er viktig at samiske foreldres stemme høres på også av sentrale myndigheter , både lovgivende og utøvende myndigheter .	Lea dehálaš ahte sihke guovddáš eiseválddit , nugo láhkaaddit ja eiseválddit mat láhkamearrádusaid galget fápmuibidjat , gullet sámi váhnemiid jiena .
Samisk foreldrenettverksarbeid er viktig i en slik sammenheng .	Sámi váhnenfierpmádagat leat dan oktavuođas dehálaččat .
Foreldrenettverksarbeid har over lengre tid vært tungvint for samiske foreldre grunnet store avstander og få ressurspersoner som har mulighet å bruke fritiden sin på frivillig foreldrearbeid .	Váhnenfierpmádaga bargu lea guhkit áiggi leamaš lossat sámi váhnemiidda dan sivas go leat guhkes gaskkat ja unnán áŋgiris olbmot geain lea vejolašvuohta geavahit astoáiggi eaktodáhtolaš váhnenbargguide .
Samisk foreldrenettverk har derfor ikke hatt de vilkårene som de burde hatt for å arbeide med utdanningspolitiske spørsmål .	Danin eai leat ge Sámi váhnenfierpmádagas leamaš dat eavttut mat das galggaše leat go galget bargat oahpahuspolitihkalaš gažaldagaiguin .
Sametinget fikk i 2010 for første gang gjennomslag for prinsippet om at det behøves en egen samisk foreldrerepresentant i Regjeringens Foreldreutvalg for barnehager ( FUB ) .	Sámediggi oaččui 2010:s vuosttaš geardde mieđáhusa dan vuođđojurdagii ahte ráđđehusa mánáidgárddiid Váhnenlávdegoddái ( dárogillii FUB ) dárbbašuvvo maid sámi váhnenáirras .
Sametinget har foreslått og fått oppnevnt en foreldrerepresentant for perioden 2010-2014 .	Sámediggi lea evttohan ja ožžon lávdegoddái nammaduvvot ovtta váhnenovddasteaddji áigodahkii 2010-2014 .
Sametinget arbeider også for å få samisk foreldrerepresentant i Foreldreutvalget for grunnopplæringen ( FUG ) , for den neste oppnevningsperioden som begynner i januar 2012. 3.5.5 Læremidler	Sámediggi lea maid bargamin oažžut sámi váhnenáirasa Vuođđooahpahusa váhnenlávdegoddái ( dárogillii FUG ) , go dasa galget nammadit olbmuid ođđajagimánus 2012. 3.5.5 Oahpponeavvut
Sametinget har ansvaret for samiske læremidler .	Sámi oahpponeavvut leat Sámedikki ovddasvástádus .
Mangel på samiske læremidler har vært den utdanningspolitiske saken som har fått størst oppmerksomhet i media . .	Sámi oahpponeavvuid vátnivuohta lea leamaš oahpahuspolitihkalaš ášši masa mediat leat gidden eanemus fuomášumi .
Mangelen på samiskspråklige læremidler i alle fag og på alle klassetrinn har vært et sentralt tema i forbindelse med innføring av Kunnskapsløftet – samisk .	Sámi oahpponeavvuid vátnivuohta buot fágain ja buot luohkáin lei guovddáš fáddán dalle go Máhttolokten – sámi váldojuvvui atnui .
De senere årene har det vært forbedring i læremiddelsituasjonen for samiske barn og unge .	Maŋemus jagiid leat oaidnán ahte sámi mánáid ja nuoraid oahpponeavvodilli lea buorránišgoahtán .
Årsakene til dette er dels Sametinget strategisk plan for læremiddelutvikling , dels at saken har fått mye fokus blant samiske forlag og ordningen med gratis læremidler for barnehager og skoler som har vært gjeldende fra 2008 .	Čilgehus dasa lea sihke Sámedikki ulbmilaš plána oahpponeavvuid ovddideapmái , ahte sámi lágádusat leat áššái gidden nu stuora fuomášumi ja nuvttá oahpponeavvut mánáidgárddiide ja skuvllaide , ortnet mii lea leamaš 2008 čavčča rájes .
For elever i videregående opplæring er det en ordning med gratis læremidler som også har vært gjeldende fra høsten 2008 .	Joatkkaoahpahusa oahppit ožžot našunála dásis nuvttá oahpponeavvuid , maiddái dat ortnet lea leamaš 2008 rájes .
Det er likevel fremdeles behov for en større satsing på læremiddelutvikling enn det Sametinget per i dag har økonomi til , eller det samiske samfunnet har kapasitet til .	Liikká lea ain dárbu nannet oahpponeavvuid ráhkadeami vel eanet go dat maid Sámediggi dál ekonomalaččat sáhttá dahkat , dahje maid sámi servodat ieš nákce .
En arbeidsgruppe bestående av medlemmer fra Kunnskapsdepartementet , Sametinget og Utdanningsdirektoratet har foreslått endringer som er ment å effektivisere læremiddelutviklingen .	Bargojoavku , mas leat mielde Máhttodepartemeantta , Sámedikki ja Oahpahusdirektoráhta ovddasteaddjit , lea evttohan rievdadusaid mat galggaše oažžut buorredoaibmi oahpponeavvoráhkadeami .
Sametinget prioriterer per i dag heldekkende læremidler på samisk , både bøker og digitale ressurser i alle fag .	Sámediggi doarju dál čađačuovvu oahpponeavvuid sámegillii , sihke girjjiid ja digitála veahkkeneavvuid .
Sametinget mener at skoleeier skal være seg sitt ansvar bevisst når det gjelder læremidler og ivaretakelse av de samiske elevenes rett til nødvendig opplæring .	Sámediggi oaivvilda ahte skuvllaid oamasteaddjit galget diehtit iežaset ovddasvástádusa go smiehttá oahpponeavvuid ja dan ahte áimmahuššat sámi ohppiid rievtti oažžut oahpu .
Sametinget mener at hovedansvaret for å sikre skolene samiske læremidler må ligge hos skoleeierne , og derfor vil Sametinget foreta en evaluering av ordningen med gratis læremidler .	Sámediggi oaivvilda ahte leat skuvlaoamasteaddjit geain lea váldoovddasvástádus sihkkarastit skuvllaide sámi oahpponeavvuid , ja danin áigu Sámediggi árvvoštallat nuvttá oahpponeavvoortnega .
Sametinget ser også et behov for tettere dialog med forlag og skoleeiere vedrørende læremiddelbruk og produksjon .	Sámediggi oaidná maid dárbbu ásahit lagat gulahallama lágádusaiguin ja skuvlaoamasteddjiiguin áššiin mat gusket oahpponeavvuid geavaheapmái ja buvttadeapmái .
Det at læremidler ikke er på plass etter offentlige reformer er ikke et særsamisk fenomen , det har også skjedd at norske skoler har vært uten oppdaterte læremidler etter at Kunnskapsløftet ble innført .	Dat ahte eai leat skáhppon oahpponeavvuid go bidjet johtui almmolaš ođastusa , ii leat váddun dušše sámi skuvllain , maiddái dáru skuvllat leat leamaš ođasmahttejuvvon oahpponeavvuid haga maŋŋel go Máhttolokten váldojuvvui atnui .
En stor utfordring er at tilgangen på læremiddelutviklere er begrenset , spesielt i sør- lule , - pite og østsamiske områder .	Stuora hástalus lea dat ahte eai gávdno vaikko man ollu oahpponeavvoráhkadeaddjit , áibaida eai lulli-ja julevsámi guovlluin .
Kunnskapsløftet innførte i 2006 digitale ferdigheter som den femte ferdighet i skole i tillegg til lesing , skriving , regning og muntlig presentasjon .	Máhttolokten buvttii 2006:s digitála gálgga viđat gálgan skuvlii , lassin lohkamii , čállimii , rehkenastimii ja njálmmálaš ovdanbuktimii .
Samiske ungdom er også ” digital natives ” , de starter tidlig med å bruke digitale verktøy .	Maiddái sámi nuorat leat “ digital natives ” , sii álget árrat juo geavahit digitála reaidduid .
Den digitale skolen gjør at også læremiddelproduksjon må ta innover seg Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Digitála skuvla gáibida maid ahte oahpponeavvuid ráhkadeamis fertejit hálddašisgoahtit teknologalaš innovašuvnnaid .
Det førte også til opprettelsen av en egen fylkeskommunal læremiddelprodusent NDLA ( Nasjonal digital læringsarena ) .	Dat mielddisbuvttii ahte ásahuvvui sierra fylkasuohkan oahpponeavvobuvttadeaddji NDLA ( Našunála digitála oahppanarena ) .
Skolene benytter seg ofte av læringsplattformer , et intranett hvor lærere , elever og foreldre kan kommunisere .	Skuvllat geavahit dávjá oahppanlávddi , mii lea intraneahtta gos oahpaheaddjit , oahppit ja váhnemat sáhttet gulahallat .
Slik læringsplattform brukes både pedagogisk og administrativt .	Diekkár oahppanlávddit geavahuvvojit sihke pedagogalaččat ja hálddahusbargguin .
It ’ s learning og Fronter er de to største i norske skoler .	It ’ s learning ja Fronter geavahuvvojit eanemusat Norgga skuvllain .
Våren 2011 gjennomførte alle avgangselevene i videregående skole eksamen med elektronisk skriftlig eksamen .	2011 giđa čađahedje buot maŋemusjagi oahppit joatkkaskuvllas eksámena elektruvnnalaččat čálalaš eksámeniin .
Det har vært mangel på en helhetlig oversikt over eksisterende læremidler .	Dán rádjái lea váilon oppalašlistu mas oaidná buot oahpponeavvuid mat leat gávdnamis .
Portalen kalles ovttas.no , og er utviklet av Sametinget i samarbeid med Senter for IKT i utdanningen .	Dan neahttabáikki namma lea ovttas.no , ja dan lea Sámediggi ovddidan ovttas Senter for IKT oahpahusain .
Lanseringen av første del av Ovttas – Aktan-Aktasne- prosjektet markerer derfor en ny æra når det gjelder arbeidet med samiske læremidler .	Ovttas – Aktan-Aktasne- prošeavtta vuosttaš oasi rahpan mearkkaše ge ođđa áiggi sámi oahpponeavvobarggus .
Teknologiske nyvinninger som elektroniske klasserom , bruk av elektroniske brett i undervisningen er eksempler på at læremidler er mye mer enn lærebøker .	Teknologalaš ilbmamat nugo elektruvnnalaš luohkkálatnja , elektruvnnalaš breahta geavaheapmi oahpahusas leat ovdamearkkat dasa ahte oahpponeavvut leat mihá eanet go dušše skuvlagirjjit .
Finnut Consult AS foretok i 2006 en evaluering av ordningen med utvikling av samiske læremidler .	Finnut Consult AS árvvoštalai 2006:s sámi oahpponeavvuid ovddidanortnega .
Evalueringsrapporten kom med en del tilrådninger for det videre arbeidet .	Árvvoštallanraporttas leat muhtun rávvagat viidásit bargui .
Rapporten ga ikke noe entydig svar på Sametingets fremtidige rolle når det gjaldt samisk læremiddelutvikling , men anbefalte at dette måtte utredes videre .	Raporta ii buktán makkárge čielga vástádusaid dasa makkár rolla Sámedikkis galggašii leat boahtteáiggis sámi oahpponeavvuid ovddideamis , muhto ávžžuhuvvui ahte dan ferte ain čielggadit viidáseappot .
Evalueringen avdekket blant annet at det var vanskelig for skoler å ha oversikt over eksisterende samiske læremidler .	Árvvoštallan čuvgii earet eará dan ahte skuvllaide lea váttis oažžut oppalaš gova das makkár sámi oahpponeavvut leat gávdnamis .
Kunnskapsdepartementet , Utdanningsdirektoratet og Sametinget har i fellesskap utarbeidet rapporten ” Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler ” i 2010 .	Máhttodepartemeanta , Oahpahusdirektoráhtta ja Sámediggi leat 2010:s searválaga ráhkadan raportta “ Doaimmat mat galget buoridit sámi oahpponeavvuid ovddideami ja buvttadeami “ .
Anbefalingene er en del av bakgrunnsstoffet for utarbeiding av denne meldingen .	Dan ávžžuhusat leat oassi duogášdieđuin maid dán dieđáhusa barggus leat geavahan .
I rapporten fremkommer det at det er skoleeiers ansvar at kravene i opplæringsloven og forskrifter blir oppfylt , og i det ligger også ansvar for anskaffelse av læremidler til elevene .	Raporttas boahtá ovdan ahte lea skuvlaoamasteaddji ovddasvástádus bearráigeahččat ahte oahpahuslága gáibádusat ja láhkaásahusat čuvvojuvvojit , ja dat mearkkaša ahte galgá skáhppot ohppiide oahpponeavvuid .
Arbeidsgruppen mener at midlene som brukes til ordningen med gratis læremidler , heller bør brukes til å utvikle nye læremidler .	Bargojoavku oaivvilda ahte doarjagat mat geavahuvvojit nuvttá oahpponeavvoortnegii , baicca galggaše geavahuvvot ođđa oahpponeavvuid ovddideapmái .
Sametinget har utarbeidet en strategisk plan for læremiddelutvikling 2009-2012 .	Sámediggi lea ráhkadan ulbmilaš plána oahpponeavvuid ovddideapmái 2009-2012 .
En av strategiene er etablering av ressursskoler for læremiddelutvikling .	Okta ulbmliin lea ásahit resursaskuvllaid oahpponeavvuid ovddideapmái .
Sametinget ønsker å prøve ut forskjellige måter for effektivisering og tilgjengeliggjøring av samiske læremidler .	Sámediggi háliida geahččalit iešguđetlágan vugiid movt oažžut buorredoaibmi sámi oahpponeavvobuvttadeami ja movt oahpponeavvuid álkibut bidjat gávdnamassii .
Sametinget har finansiert et pilotprosjekt på Drag skole i Tysfjord som ett av flere tiltak for å utprøve nye metoder for utvikling av læremidler .	Sámediggi lea ruhtadan pilohtaprošeavtta Ájluovtta skuvllas Divttasvuonas , mii lea okta dain ođđa doaimmain mat gusket oahpponeavvuid ovddideapmái .
Skolen har fått midlertidig status som ressursskole for lulesamiske læremidler og har fått i oppgave å utvikle læremidler .	Skuvla lea gaskaboddosaččat ožžon resursaskuvla árvvu julevsámegiel oahpponeavvuid oktavuođas , ja lea ožžon bargun ovddidit oahpponeavvuid .
Dette skal skje gjennom å utvikle læremidler på skolen , i klassemiljøer og gjennom testing av læremidlene på elevene før sluttproduksjon skjer .	Doppe galget ovddidit oahpponeavvuid skuvllas , luohkkábirrasiin , ja galget dasto geahčaladdat oahpponeavvuid ohppiiguin ovdal go loahpalaččat daid gárvvistit .
Også andre skoler i samiske områder har vist interesse for læremiddelutvikling .	Maiddái eará skuvllat sámi guovlluin leat čájehan beroštumi oahpponeavvuid ovddideapmái .
Sametinget er kjent med at Elgå skole i Engerdal har et ønske om å få samme status og finansiering , og at Kautokeino kommune jobber med å vurdere hvilket innhold Láhpoluoppal skole skal få når det ikke lenger er elevgrunnlag for videre skoledrift .	Sámediggi diehtá ahte Elgå skuvla Engerdálas dáhtošii oažžut seamma árvvu ja ruhtadeami , ja ahte Guovdageainnu suohkan lea guorahallamin makkár sisdoallu Láhpoluobbala skuvllas galgá leat dasto go doppe eai leat šat doarvái oahppit doalahit skuvlla .
Det lulesamiske pilotprosjektets tidsramme er satt til 2011 , og prosjektet er for tiden under evaluering fra Sametingsrådets side .	Julevsámi pilohtaprošeavtta áigemearri lea biddjon 2011 rádjái , ja dáid áiggiid lea ge Sámediggeráđđi árvvoštallamin prošeavtta .
Evalueringen vil være viktig for de veivalgene Sametinget tar i det videre arbeidet med å styrke læremiddelproduksjonen , og for spørsmålet om Sametinget ønsker å satse på flere ressurskolemodeller i samiske områder .	Árvvoštallan lea dehálaš dan ektui makkár geainnuid Sámediggi vállje go galgá viidáseappot bargat oahpponeavvobuvttadeami nannemiin , ja galgá gávnnahit galgá go bargagoahtit doarjut eará resursaskuvlamálliid sámi guovlluin .
Sametinget bør også se på læremiddelpolitikken i et helhetlig perspektiv , utifra blant annet Strategisk plan for læremiddelutvikling , og vurdere den rollen samiske forlag har i forhold til læremiddelutvikling i dialog med samiske forlag selv .	Sámedikki bargun lea geahččat oahpponeavvopolitihka ollislaš geahččanguovllus , earet eará oahpponeavvuid ovddideami Ulbmilaš plána ektui , ja galgá maid árvvoštallat makkár sadji sámi lágádusain galgá leat oahpponeavvuid ovddideamis .
3.5.6 Diskriminering av samiske barn og unge	3.5.6 Sámi mánáid ja nuoraid vealáheapmi
Sametinget er kjent med at samiske barn og unge opplever mobbing , herunder mobbing på grunn av sin samiske bakgrunn .	Sámediggi lea ožžon diehttevassii ahte sámi mánát ja nuorat givssiduvvojit , maiddái danin go sis lea sámi duogáš .
All form for mobbing er uakseptabel adferd , og Sametinget ønsker at skolene skal praktisere nulltoleranse for mobbing .	Givssideapmi dáhpáhuvvá luohkkálanjas , skuvlašiljus , ohppiid gaskkas ja maiddái gaskal oahpaheaddji ja oahppi .
Særlig alvorlig er den mobbingen som skjer mellom lærer og elev , hvor læreren Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Buot lágán givssideapmi lea dohkkemeahttun láhtten , ja Sámediggi sávvá skuvllaid čájehit ahte sii eai moktege dohkket givssideami .
Side 81 av 175 utviser holdninger eller adferd som gjør elevens skolehverdag utrygg og ødelegger læringsmiljøet for eleven .	Earenoamáš duođalaš lea givssideapmi mii dáhpáhuvvá gaskal oahpaheaddji ja oahppi , gos oahpaheaddji čájeha dakkár miellaguottuid ja láhttema mii baldá oahppi ja billista oahppi oahppanbirrasa .
Et godt tillitsforhold mellom lærer og elev er av fundamental betydning for elevens læring .	Buorre luohttámušvuohta gaskal oahpaheaddji ja oahppi lea áibbas mearrideaddjin oahppi oahppamii .
Sametinget ser derfor behov for større medvirkning fra elevene når det gjelder evaluering av opplæringen , herunder læremiljøet for den enkelte elev .	Danin oaidná ge Sámediggi dárbbu geassit ohppiid vel eanet fárrui go galgá árvvoštallat oahpahusdili , masa maid gullá juohke oahppi oahppanbiras .
Også mobbing andre veien forekommer ; mobbing av lærere .	Muhto dáhpáhuvvá maid nuppeguvlui givssideapmi ; namalassii ahte oahppit givssidit oahpaheaddji .
Slike forhold må tas på alvor av arbeidsgiver og holdningsskapende adferd av og blant elevene kan være med på å hindre mobbing og øke forståelsen for og verdien av kulturelt mangfold .	Diekkár dáhpáhusaid galgá bargoaddi hui duođalaččat meannudit , ja ferte bargat ohppiid miellaguottuiguin , dat sáhttá eastadit givssideami ja nannet kultuvrralaš girjáivuođa ipmárdusa ja árvvu .
Mobbing forekommer også internt i det samiske samfunnet mellom ulike grupper samiske barn , avhengig av næringstilhørighet , geografisk tilhørighet eller av andre grunner .	Givssideapmi dáhpáhuvvá maid siskkáldasat sámi servodagas , iešguđet sámi mánnájoavkkuid gaskkas , dan sivas go gullet vissis ealáhussii , geográfalaš guvlui dahje eará sivaid geažil .
Ny forskning viser at en stor andel av samiske barn opplever mobbing som en del av sin skolehverdag , noe som er alvorlig .	Ođđa dutkan čájeha ahte stuora oassi sámi mánáin šaddet gillát givssideami , dat lea oassi sin beaivválaš skuvladilis , ja dat lea hui duođalaš ášši .
Sametinget ønsker å rette fokus på dette samfunnsproblemet , og ser behov for styrking av innsatsen for å motarbeide negative holdninger overfor det samiske .	Sámediggi dáhttu giddet fuomášumi dien servodatváttisvuhtii , ja oaidná dárbbu nannet doaimmaid mat galget eastadit heajos guottuid mat olbmuin leat sámivuhtii .
Konflikter eller konfliktskapende utspill i samepolitikken nasjonalt forgreiner seg ofte helt ned til grunnskolenivå ved at barna bærer med seg konfliktene inn i klasserommet og i skolegården .	Riiddut dahje riidobohciideaddji ságat našunála dási sámepolitihkas viidánit dávjá gitta vuođđoskuvladássái , gos mánát fievrredit riidduid luohkkálatnjii ja skuvlašilljui .
Etter 22. juli 2011 og Utøyamassakren rettes nå søkelyset på kulturelt mangfold og det multikulturelle Norge .	Maŋŋá suoidnemánu 22. beaivvi 2011 dáhpáhusa ja Utøyasorbmemiid lea čuovga dal biddjojuvvon kultuvrralaš girjáivuhtii ja máŋggakultuvrralaš Norgii .
Norge har alltid vært flerkulturelt , også før man fikk organisert innvandring fra andre land .	Norga lea álo leamaš máŋggakultuvrralaš , maiddái ovdal go riikii boahtigohte sisafárrejeaddjit eará riikkain .
Det er imidlertid slik at det samiske folket og den samiske kulturen er ukjent for de fleste som ikke har samisk bakgrunn .	Almmatge lea dilli ain nu ahte sámi álbmot ja sámi kultuvra lea amas eatnasiidda geain ii leat sámi duogáš .
Uvitenhet er den største årsaken til intoleranse .	Diehtemeahttunvuohta lea stuorámus sivvan gierdameahttunvuhtii .
jennom kunnskap bygger man broer mellom kulturer .	Dieđuid ja máhtu bokte huksejuvvojit šalddit kultuvrraid gaskka .
Barnekomiteen har i sin generelle kommentar nr. 11 om urfolksbarn og deres rettigheter etter barnekonvensjonen fastslått hvordan denne konvensjonen skal tolkes med henblikk på urfolksbarn .	Mánáidlávdegoddi lea árvalan iežas oppalaš mearkkašeamis nr. 11 eamiálbmotmánáid ja sin vuoigatvuođaid birra mánáidkonvenšuvnna vuođul , movt dan konvenšuvnna galgá dulkot eamiálbmotmánáid ektui .
I forhold til prinsippet om ikke-diskriminering sier komiteen : ” States parties should ensure that public information and educational measures are taken to address the discrimination of indigenous children .	Ii-vealaheaddji prinsihpa oktavuođas cealká lávdegoddi : ” States parties should ensure that public information and educational measures are taken to address the discrimination of indigenous children .
The obligation under article 2 in conjunction with articles 17 , 29.1 ( d ) and 30 of the Convention requires States to develop public campaigns , dissemination material and educational curricula , both in schools and for professionals , focused on the rights of indigenous children and the elimination of discriminatory attitudes and practises , including racism .	The obligation under article 2 in conjunction with articles 17 , 29.1 ( d ) and 30 of the Convention requires States to develop public campaigns , dissemination material and educational curricula , both in schools and for professionals , focused on the rights of indigenous children and the elimination of discriminatory attitudes and practises , including racism .
11 ” Sametinget ser behov for mer informasjon om samisk kultur og samiske barn og unges rettigheter i hele det norske skoleverket .	11 ” Sámediggi oaidná dárbbu vel eanet diehtojuohkimii sámi kultuvrra ja sámi mánáid ja nuoraid vuoigatvuođaid birra Norgga skuvlaásahusain .
De samiske veiviserne er en god ordning som bidrar til å øke kunnskapen om samisk kultur blant norske elever .	Sámi ofelaččat lea buorre ortnet mii lea veahkkin juohkimin dieđuid sámi kultuvrra birra dáru ohppiide .
Blant annet bør også andre barn enn de samiske lære om fornorskningspolitikken og de konsekvensene den har hatt for det samiske samfunnet .	Sámediggi oaidná dárbbu viiddidit diehtojuohkima vel eanet , nu ahte vuođđooahpahusa oppalaš oahppoplánain speadjalastá sámi kulturmáhttu mihá buorebut go dál .
På en slik måte vil barna få en bedre forståelse for hvorfor det er nødvendig med ulike tiltak for å styrke samiske barn og unges rettigheter i opplæringssammenheng , og også forstå betydningen av blant annet Sametinget og samiske institusjoner i det moderne Norge .	Dieinna lágiin ožžot mánát eanet ipmárdusa das manne lea dárbu ásahit iešguđetlágan doaimmaid mat nannejit sámi mánáid ja nuoraid vuoigatvuođaid oahpahusa oktavuođas , ja ožžot maid buoret ipmárdusa das makkár mearkkašupmi earet eará Sámedikkis ja sámi institušuvnnain lea ođđaáigásaš Norggas .
Barnekomiteens anbefaling er derfor en viktig retningslinje som Sametinget sammen med andre myndigheter må jobbe etter .	Danin lea ge Mánáidlávdegotti ávžžuhus dehálaš njuolggadus man mielde Sámediggi ovttas eará eisválddiiguin galgá bargat .
3.5.7 De samiske språkenes status	3.5.7 Sámegielaid dilli
En utdanningspolitisk utfordring som gjelder alle de samiske språkområdene er at alle de samiske språkene som snakkes i Norge , snakkes av et relativt lite antall personer .	Oahpahuspolitihkalaš hástalus mii guoská buot sámi giellaguovlluide , lea ahte leat oalle unnán olbmot Norggas geat dieid gielaid hupmet .
Situasjonen er som kjent mest alvorlig for sør , - lule , - pite og østsamisk .	Lulli , - julev – bihtánsámegiella ja nuortalašgiella leat nu go diehtit eanemus duođalaš dilis .
Når meldingen ikke skiller 11 Barnekomiteens Generelle Kommentar nr. 11 ( 2009 ) CRC . :	Go dán dieđáhusas eat earut dien gielaid , de dat lea danin go dáhttu lea lahkonit oahpahusáššiide oppalaččat .
General Comment no. . 11 : Indigenous Children and their rights under the Convention , punkt .	Sámediggi lea juo čađahan politihkalaš doaimmaid maiguin dustet hástalusaid mat gusket earenoamážit áitojuvvon sámegielaide .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 82 av 175 mellom de ulike samiske språkene er det fordi meldingen ønsker en helhetlig tilnærming til spørsmålet om opplæring .	Dan dahkat earet eará go Sámediggi jahkásaš bušeahtain lea vuoruhan oahpponeavvoovddideami lulli , - ja julevsámegillii , ja addán oahppostipeanddaid studeanttaide geat váldet allaoahpu lulli , - ja julevsámegielas .
Sametinget ser også behov for styrking av samiskopplæringen blant ikke-samiske barn og unge .	Sámediggi oaidná maid dárbbu nannet sámegieloahpu mánáide ja nuoraide geat eai leat sápmelaččat .
Tiltaksplanen vil også kunne komme med forslag til hvordan dette kan gjøres .	Doaibmaplánas galgat maid árvalit movt dan sáhttá bargat .
3.6 Sametingets rolle , ansvar og myndighet innenfor opplæring Samelovens § 1-2 slår fast at samene skal ha sitt eget folkevalgte Sameting valgt av og blant samer i Norge .	3.6 Sámedikki rolla , ovddasvástádus ja váldi oahpahussuorggis Sámelága § 1-2 nanne ahte sápmelaččain galgá leat sin iežaset álbmotválljejuvvon Sámediggi , masa sápmelaččat Norggas válljejit áirasiid .
Opprettelsen av Sametinget er et sentralt element i oppfyllelsen av Grunnlovens § 110 a som slår fast at ” Det paaligger Statens Myndigheter at legge Forholdene til Rette for at den samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog , sin Kultur og sit Samfundsliv ” .	Sámedikki ásaheapmi lea guovddáš ilbmun Vuođđolága § 110a ollašuhttimis , gos daddjo ahte ” Det paaligger Statens Myndigheter ahte legge Forholdene til Rette for ahte den samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog , sin Kultur og sit Samfundsliv ” .
Sametinget er et selvstendig rettssubjekt som er fristilt fra regjeringen .	Sámediggi lea iešheanalaš riektesubjeakta mii lea sirrejuvvon ráđđehusas .
Dette er i dag lagt til grunn både av Sametinget og regjeringen 12 og innebærer at regjeringen ikke kan instruere Sametinget politisk .	Dan geavaha dál sihke Sámediggi ja ráđđehus vuođđun 12 ja dat mearkkaša ahte ráđđehus ii sáhte politihkalaččat instrueret Sámedikki .
Som selvstendig folkevalgt organ er den overordnede målsettingen for Sametingets politiske virksomhet å sikre tinget som politisk organ og forvaltningsorgan størst mulig grad av selvstendighet .	Bajemus dási ulbmil Sámedikki politihkalaš doaimmaide , iešheanalaš álbmotválljejuvvon orgánan , lea sihkkarastit ahte diggi beassá eanemus lági mielde iešheanalaččat doaibmat sihke politihkalaš orgánan ja hálddašanorgánan .
Samiske utdanningsspørsmål er et slikt felt hvor det er naturlig at Sametinget får en mer sentral rolle en tinget har i dag .	Okta diein osiin leat sámi oahpahusgažaldagat , dan suorggis livččii lunddolaš ahte Sámedikkis lea eanet guovddáš sadji go das dál lea .
13 Evalueringen av Sametinget som professor Per Selle har gjennomført i 2011 , konkluderer med at “ noe er alvorlig galt ” , når Sametinget hittil ikke har klart å levere språk-og opplæringsplaner slik som det samiske samfunnet forventer at Sametinget skal gjøre .	1313 Sámedikki árvvoštallamis , maid professor Per Selle čađahii 2011:s , cealká son loahppajurddan ahte “ juoga lea áibbas boastut ” , go Sámediggi dán rádjái ii leat nagodan ráhkadit giella- ja oahpahusplánaid nugo sámi servodat vuordá Sámedikki dahkat .
14 Videre pekes det på at dette ikke kun skyldes mangel på anerkjennelse av at Sametinget skal ha myndighet innen opplæring fra statlige myndigheters side , men like mye er det Sametingets egen organisering og egne politiske prioriteringer ( eller mangel på sådanne ) som er årsaken til mangel på utdanningspolitisk fokus i samepolitikken .	1414 Das čujuhuvvo viidáseappot ahte sivvan dasa ii leat dušše dat ahte guovddáš eiseválddiid bealis eai dohkket ollásii dan ahte Sámedikkis galgá leat váldi oahpahusáššiin , dat lea maid seamma ollu Sámedikki iežas organiserema ja politihkalaš vuoruhemiid ( dahje váilevaš vuoruhemiid ) sivva go sámepolitihkas eai gidde fuomášumi oahpahuspolitihkkii .
Opplæringsmeldingen tar sikte på å avklare og styrke Sametingets rolle i utdanningspolitikken .	Oahpahusdieđáhus galgá čielggadit ja nannet Sámedikki rolla oahpahuspolitihkas .
I dag er Sametingets myndighet og ansvar for gjennomføring av lovfestede rettigheter innenfor opplæring uavklart .	Otná dilis lea Sámedikki váldi ja ovddasvástádus oahpahusa lágasmearriduvvon vuoigatvuođaid čađaheamis eahpečielggas .
Sametinget har i dag flere ulike roller og forholder seg til alle forvaltningsnivåene innen opplæringssektoren .	Sámedikkis leat dál máŋga iešguđetlágan rolla ja dikkis lea dahkamuš buot hálddašandásiin olles oahpahussuorggis .
Sametinget opptrer både som tilskuddsforvalter , forvaltningsorgan med lovpålagte 12	Dan hástalusa digaštallá dieđáhus . Sámedikki ovddasvástádus sámi oahpahusáššiin lea ovdánan cehkiid mielde .
Se blant annet Rapport fra arbeidsgruppe om Sametingets rettslige stilling og brev fra Lovavdelingen 26 januar 1995 .	Sámi oahpahusráđđi nammaduvvui 1975:s Girko- ja oahpahusdepertementii sámi skuvlaáššiid ráđđeaddi orgánan .
Se hovedkonklusjonene fra Gáldu- Kompetansesenteret for urfolks rettigheter , Seminar om selvbestemmelsesrettens ulike aspekter , Gáldu Čála – Tidsskrift for urfolks rettigheter , Nr. 2/2009,”Samisk selvbestemmelse : Utdanning , forskning og kultur ” , s. 24. 14 Se Per Selle , Universitetet i Bergen og Norut Alta-Áltá , Sametingets organisatoriske utfordringer .	13 Geahča Gáldu – Álgoálbmogiid vuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáža loahppaárvvoštallama eamiálbmogiid rivttiid birra , Seminára iešguđetlágan oainnuid birra mat gusket iešmearrideapmái , Gáldu Čála – Eamiálbmotvuoigatvuođaid áigečála , Nr. 2/2009,”Sámi iešmearrideapmi : Oahpahus , dutkan ja kultuvra ” , s. 24. 14 Geača Per Selle , Bergen Universitehta ja Norut Alta-Áltá , Sámedikki organisatuvrralaš hástalusat .
En vurdering , side 43 .	Árvvoštallan , siidu 43 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 83 av 175 13	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 84 siidu 177 siiddus
Samtidig oppleves det som en utfordring at kunnskapen rundt Sametinget er liten både i samiske lokalsamfunn , kommuner , fylkeskommuner , fylkesmannsembeter , departementer og direktorater .	Váldi mii addojuvvui Sámediggái oahpahuslágas , lei vuosttaš láhkahálddašanváldi mii biddojuvvui njuolga Sámediggái lága bokte , mii ii lean delegerejuvvon láhkaásahusain .
I 1993 ble Sametinget overført oppgaven med å oppnevne medlemmene i Samiske utdanningsråd .	Dan válddi oaččui Sámediggi 1998:s , almmá makkárge hálddahusviiddidemiin mii livččii adnon dan čuovvoleapmái .
Samisk utdanningsråd ble oppnevnt i 1975 som et rådgivende organ for samisk skoleutvikling for Kirke- og undervisningsdepartementet .	Duohta dilis lei ge dasto Sámi oahpahusráđđi , mii lei Girko-ja oahpahusdepartemeantta vuollásaš etáhtta mii fágalaččat čuvvolii dieid bargguid .
I følge opplæringsloven skal også Sametinget i samråd med departementet lage utkast til forskriftene om andre særskilte læreplaner for grunnskoleopplæringa i samiske distrikt og for elever ellers som får samisk opplæring i grunnskole og i videregående opplæring .	Easka jagis 2000 sirdojuvvui Sámi oahpahusráđi čállingoddi , mas ledje oktiibuot 25 virggi , Sámediggái . Dat ahte manai nu guhkes áigi ovdalgo bargamušat ja ovddasvástádusa sirdojuvvui Sámediggái , lea várra báidnan ovttasbargu gaskal Sámedikki ja oahpahusovddasvástideaddji departemeantta .
Det er imidlertid departementet som skal fastsette disse forskriftene . Sametinget vedtar læreplaner i samisk språk og i særskilte samiske fag for videregående opplæring innenfor rammer fastsatt av departementet .	Nu aitto go 2008:s lei Sámediggi ja departemeanta fágalaččat hui garrasit vuostálaga gažaldagas ahte man muddui departemeanta sáhttá gohččut Sámedikki rievdadit dohkkehuvvon oahppoplánaid sámi fágain .
Forskrifter om læreplaner etter opplæringslovens § 2-3 og § 3-4 skal gi pålegg om opplæring om samer , deres språk og samfunnsliv innenfor de ulike fagområdene .	Sámedikki konsultašuvdnariekti addá diggái buoret vejolašvuođa váikkuhit našuvnna oahpahuspolitihkkii ja láhkaaddimii go lei dalle ovdal go konsultašuvdnaortnet ásahuvvui .
Innenfor rammer fastsatt av departementet har Sametinget myndighet til å gi forskrifter om innholdet i slik opplæring .	Muhto eaktun dasa lea ahte departemeanttat mat leat oahpahusa ja máhtu ovddasvástideaddjit , čuvvot šiehtadusa nugo lea jurdda ahte dan galgá čuovvut .
Sametingets myndighet etter opplæringsloven var den første lovforvaltningsmyndighet som ble lagt direkte til Sametinget gjennom lov , og ikke delegert ved forskrift .	Dan rájes go Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid konsultašuvdnavuohki mearriduvvui Gonagaslaš resolušuvnnain 2005:s , galgá Sámedikkiin ráđđádallat buot oahpahusáššiin mat gusket sámi beroštumiide .
Fra 2010 har Kunnskapsdepartementet praktisert en ordning hvor Sametinget foreslår en samisk kandidat til hvert av foreldreutvalgene , og departementet legger vekt på å følge Sametingets anbefaling .	2010 rájes lea Máhttodepartemeanta čuvvon dakkár bargovuogi gos Sámediggi evttoha ovtta sámi evttohasa goappáge váhnenlávdegoddái , ja departemeanta dáhttu čuovvut Sámedikki evttohusa .
Sametinget er ikke gitt egen oppnevningsmyndighet , siden medlemmene av disse to utvalgene oppnevnes av Kongen i Statsråd .	Sámedikkis ii leat alddis váldi nammadit áirasiid , danin go dien guovtti lávdegotti lahtuid nammada Gonagas Stáhtaráđis .
Fra 2010 fikk FUB sin første samiske foreldrerepresentant .	2010 rájes oaččui Vuođđooahpahusa váhnenlávdegoddi vuosttaš sámi váhnenáirasa .
Konsultasjonsavtalen har ført til mer ordnete prosesser mellom Sametinget og regjeringen .	Konsultašuvdnašiehtadus lea dagahan ahte Sámedikki ja ráđđehusa gaskaneasgulahallan jođihuvvo eanet ortnega mielde .
Det finnes flere eksempler på gode prosesser der Sametingets syn har blitt hørt og konkret fulgt opp i den aktuelle lov eller forskrift .	Leat máŋga ovdamearkka mat čájehit buriid ráđđádallamiid gos Sámedikki oainnu leat gullan ja čuovvolan áššáiguoskivaš lágas dahje láhkaásahusas .
Samtidig gjenstår fortsatt mange utfordringer , da særlig med tanke på en helhetlig tilnærming til samisk opplæringspolitikk .	Muhto leat maid ollu hástallusat ovddabealde , earenoamážit gažaldagain mat gusket dasa movt ollislaččat lahkonit sámi oahpahuspolitihkkii .
Sametinget arbeider i dag fra sak til sak , med små muligheter for å komme med mer overordnede innspill og prinsipielle avklaringer .	Dál bargá Sámediggi áššis áššái , ja leat unnán vejolašvuođat buktit bajitdási smiehttamušaid ja árvalit prinsihpalaš čielggademiid .
Dette henger dels sammen med at samepolitikken er fragmentert i mange ulike departementer , og dels at utdanningsspørsmål ( prosjektmidler til læremidler , særskilte tilskudd til skoledrift og liknende ikke alltid ligger under Kunnskapsdepartementet , men ofte også involverer det departementet som har hovedansvaret for samepolitiske saker .	Sivvan dasa lea muhtun muddui dat ahte sámepolitihkka lea dego luovos oassi dain iešguđet departemeanttain , muhto maiddái dat ahte oahpahusáššit ( prošeaktadoarjagat oahpponeavvuide , earenoamáš doarjagat skuvlajođiheapmái ja sullasaččat ) álo leat Máhttodepartemeanta vuollásaš áššit , muhto dat gusket maid eará departemeanttaide main lea váldoovddasvástádus sámepolitihkalaš áššiide .
Dette medfører store utfordringer både med hensyn til ekstern og intern koordinering og kommunikasjon , i tillegg til at Sametinget ofte kommer for sent inn i viktige prosesser .	Dat dagaha stuora hástalusaid sihke olggobealde ja siskkáldas ovttastahttimii ja gulahallamii , ja dasa lassin váldet dávjá Sámedikki hui maŋŋit mielde dehálaš proseassaide .
En annen utfordring er forholdet mellom departementet og Utdanningsdirektoratet og internt mellom ulike deler av departementet .	Eará hástalus lea departemeantta ja Oahpahusdirektoráhta gaskavuohta , ja maiddái siskkáldasat departemeantta iešguđet osiid oktavuođat .
Sametinget ser her et vesentlig forbedringspotensiale med tanke på samordning av tilgrensende prosesser og økt kunnskap om konsultasjonsordningen .	Sámediggi oainnášii vejolašvuođaid ovttastahttima buorebut láhčit , vai proseassat buorebut ovttastuvvot ja šattašii buoret diehtu konsultašuvdnašiehtadusa birra .
Når Sametinget deltar i beslutningsprosesser på et lavere medvirkningsnivå , eksempelvis gjennom konsultasjoner på detaljnivå , der de overordede prinsipper allerede er fastsatt , er det Sametingets erfaring at slike prosesser ofte blir initiert med grunnlag i myndighetenes egne interesser , og samenes behov er sjelden prioritert .	Go Sámediggi oassálastá vuolit váikkuhandási mearrideddjiiguin , ovdamearkkadihte go ráđđádallá detáljadásis , ovdamearkkadihte detáljadási konsultašuvnnain , gos bajitdási prinsihpat juo leat mearriduvvon , de lea Sámedikki vásáhus ahte diekkár proseassat dávjá álggahuvvojit eiseválddiid iežaset beroštumiid vuođul , ja sámi dárbbut vuoruhuvvojit hárve .
Dermed kan myndighetene fastsette egne vilkår for alle konsultasjoner og definere hva som utgjør viktige saker .	Nu sáhttet ge eiseválddit ieža bidjat eavttuid buot konšultašuvnnaide ja ieža defineret mat galget leat dehálaš áššit .
Det må være klart at det er deltagelse i beslutningsprosesser på overordnet nivå som vil gi de beste forutsetninger når man skal utvikle et samfunn på egne premisser .	Galgá leat čielggas ahte easka de go beassá leat mielde bajemusdási mearridanproseassain , doppe gos mearridit eavttuid , de easka sáhttá servodaga ovddidit iežas áigumušaid mielde .
Jo lenger ned på detaljeringsnivåene vi kommer , jo mer fjerner vi oss fra retten til selvbestemmelse og desto mer spres Sametingets knappe ressurser .	Mađi vuolit detáljadásiide boahtit , dađi eanet gáidat mii iešmearridanrievttis eret , ja dađi eanet bieđganit Sámedikki vátná návccat .
Forskeren Graham Smith fra maori-folket har anbefalt at urfolk må være på vakt mot det han kaller ” distraherende politikk ” ( Smith 2003 : 3 ) .	Maori álbmoga dutki Graham Smith lea rávven eamiálbmogiid váruhit das maid ieš gohčoda ” distraheren politihkkan ” ( Smith 2003 : 3 ) .
Han viser til at det i mange situasjoner er myndighetenes agenda å oppholde urfolk ved å gi dem mange slags trivielle oppgaver å løse slik at de blir forhindret fra å fremme og utvikle egne saker .	Son čujuha dasa ahte máŋgga oktavuođas lea eiseválddiid áigumuš ja dáhttu duvdit eamiálbmogiidda ollu smávva áššiid maiguin galget buđaldit ja maidda galget ohcet čovdosiid , ja nu ájihit daid vai eai astta ovddidit ja ráhkkanahttit iežaset áššiid .
Man kan stille spørsmål ved om Sametinget nå har fått så mange administrative oppgaver innenfor utdanningspolitikken at man ikke får tid til å drive en strategisk politikkutvikling på området .	Dál sáhttá ge jearrat ahte lea go Sámediggi ožžon nu ollu hálddahuslaš bargamušaid oahpahussuorggis ahte das ii leat šat dilli jođihit strategalaš oahpahuspolitihka .
Det er helt klart et behov for at Sametinget settes i stand til å ivareta oppgaven sin som politikkutvikler gjennom en konkretisering av samenes kollektive rettigheter etter folkeretten .	Lea áibbas čielgasit dárbu oažžut Sámedikki dan dillái ahte dat sáhttá áimmahuššat politihka ovddidandoaimmas , mii mearkkaša ahte nákce konkretiseret sámi oktasaš vuoigatvuođaid álbmotrievtti mielde .
Det er bare slik Sametinget kan identifisere og realisere de nødvendige utviklingstiltak og realisere målet om praktisk selvbestemmelse for samene .	Dušše dien láhkái nákce Sámediggi gávnnahit makkár ovddidandoaimmaid lea dárbu álggahit ja duohtandahkat vai olaha dan mihttomeari gos sápmelaččat ožžot duohta dilis ieža mearridit .
Sametinget er et folkevalgt organ på nasjonalt nivå av og for samene .	Sámediggi lea álbmotválljejuvvon našunála dási orgána sápmelaččaide masa sápmelaččat ieža leat válljen áirasiid .
Det er derfor viktig at vi i dialogen med norske myndigheter møtes på like premisser , og at den overordnede tilnærmingen til samisk opplæringspolitikk ses på som en helhet og ses i sammenheng med tidligere og samtidige prosesser .	Danin lea ge dehálaš ahte go mii Norgga eiseválddiiguin deaivvadit ahte dat dáhpáhuvvá seamma dássásaš eavttuid vuođul , ja ahte ollislaččat lahkonit bajemusdásis sámi oahpahuspolitihkkii , ja ahte dan barggus oaidnit oktavuođa ovdalaš proseassaide ja proseassaide mat leat seamma áiggis jođus .
Sametinget representer ikke særinteresser , men ett av de to folk som nasjonalstaten ble etablert på territoriet til .	Sámediggi ii leat earenoamáš berošteddjiid ovddasteaddji , muhto nuppi dain našunálstáhta álbmoga ovddasteddjiin mat leat ásaiduvvan seamma eatnamii .
Samepolitiske problemstillinger er følgelig ikke sektorpolitikk .	Danin eai leat get sámepolitihkalaš váttisvuođat ja čuolmmat dušše muhtun sektorii gullevaš politihkka .
En praktisk måte å møte denne utfordringen på , kan være å gjøre de halvårlige kontaktmøter mellom Sametinget og departementet til en arena for overordnede spørsmål som legger føringer på enkeltprosessene på detaljnivå .	Movt dieinna hástalusain bargat duohta dilis ; okta vuohki sáhttá leat mearridit Sámedikki ja departemeantta oktavuođačoahkkimiid , mat dollojuvvojit juohke jahkebealis , dakkár čoahkkimiin gos bajemusdási gažaldagat gieđahallojuvvojit , mat bidjet láidestemiid eaŋkilproseassaide mat dahkkojit detáljadásis .
Det vil i denne sammenheng være naturlig å se nærmere på behovet for en full revisjon av reglene om Sametinget i sameloven og Sametingets myndighet i opplæringsloven .	Dan oktavuođas lea lunddolaš geahčadit lea go dárbu ollislaččat divodit Sámelága njuolggadusaid mat gusket Sámediggái ja oahpahuslágas dan oasi mii gusoká Sámedikki váldái .
Det vil videre være viktig at resultatene av slike møter kommuniseres godt ut til alle deler av departement og direktorat og tilsvarende internt i Sametinget .	Minddar lea dehálaš ahte dieid oktavuođačoahkkimiid bohtosat dovddusindahkkojuvvojit buot osiide departemeanttas ja direktoráhttii ja nu maiddái siskkáldasat Sámedikkis .
Det kan også være naturlig at slike halvårlige møter skjer på politisk nivå og at også FAD som samepolitisk samordningsdepartement , spiller en aktiv rolle . Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Soaitá maid leat lunddolaš ahte diet čoahkkimat juohke jahkebeali leat politihkalaš dásis , ja ahte Ođastushálddahus-ja girkodepartemeanttas , mii lea sámepolitihkalaš ovttastahttindepartemeanta , maiddái lea rolla dain čoahkkimiin .
3.7 Økonomiske utfordringer 3.7.1 Budsjettmessig etterslep for Sametingets arbeid med opplæringssaker	3.7 Ekonomalaš hástalusat 3.7.1 Váilevaš bušeahttajuolludeamit Sámedikki oahppoáššiid bargguide
Denne overføringen av myndighet skjedde uten at det ble overført noen form for egne administrative ressurser til å følge det opp .	Dan válddi sirdima eai čuvvon makkárge liige hálddahusresurssat mat livčče adnon dien barggu čuovvoleapmái .
Det er på det rene at der Sametinget har fått overført oppgaver , har bevilgningene enten ikke fulgt med , eller ikke fått den samme budsjettmessige utvikling som andre oppgaver som fortsatt gjøres av statlige myndigheter .	Duohta dilli lea nu ahte go Sámediggái leat sirdán bargamušaid , de eai leat ruhtajuolludeamit čuvvon daid bargamušaid , dahje daidda eai leat juolludan seamma dásis ruhtalassáneami go eará bargamušaide maid stáhtalaš eiseválddit ieža ain doaimmahit .
Tilstrekkelige bevilgninger er helt avgjørende for å utvikle en helhetlig og overordnet opplæringspolitikk på Sametinget .	Lea áibbas dárbu oažžut doarvái ruhtajuolludemiid go galgá nákcet ovddidit ollislaš bajitdási oahpahuspolitihka Sámedikkis .
3.7.2 Fylkeskommunenes rolle som forvalter av de videregående skol ene	3.7.2 Fylkasuohkaniid rolla joatkkaskuvllaid hálddašeaddjin
Videregående opplæring er et fylkeskommunalt ansvarsområde , med unntak av de to samiske videregående skolene i Karasjok og Kautokeino , som er statlige .	Joatkkaoahpahus lea fylkasuohkaniid ovddasvástádussuorgi , earret dan guovtti sámi joatkkaskuvlla Kárášjogas ja Guovdageainnus , mat leat stáhta ovddasvástádus .
Samarbeidsavtalene er noe ulike i form og innhold , men avtalene går ikke inn på detaljnivå på de områder den omfatter .	Ovttasbargošiehtadusat leat veaháš iešguđetláganat sihke hámi ja sisdoalu dáfus , muhto Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Videregående opplæring er , uavhengig av avtalene , fortsatt å anse som et fylkeskommunalt ansvarsområde hvor Sametinget er ment å være en samarbeidspartner .	šiehtadusain ii leat detáljadásis daddjojuvvon makkár surggiide gusket . Joatkkaoahpahus lea ain , beroškeahttá šiehtadusas , fylkasuohkana ovddasvástádus mas Sámediggi galggašii leat ovttasbargi .
Nedleggelsen av den videregående skolen i Skånland viser at skoleeieren ut fra økonomiske hensyn kunne nedlegge et opplæringstilbud som var tilpasset for samiske elever .	Skánit joatkkaskuvlla heaittiheapmi čájeha ahte skuvlaoamasteaddji sáhttá ruhtavátnivuođa geažil heaittithit oahppofálaldaga mii lei heivehuvvon sámi ohppiide .
Troms fylkeskommune og Nordland fylkeskommune hadde et samarbeid om driften av denne skolen , da elevene i det markasamiske området er bosatt i begge fylkene .	Romssa ja Nordlándda fylkasuohkanat jođiheigga dien skuvlla ovttas , danin go márkasámi oahppit ásset goappešat diein fylkkain .
Nedleggelsen av den videregående skolen på Elvemo i Skånland skjedde mot Sametingets uttrykte vilje , og Sametinget har før nedleggelsen i 2009 og etter nedleggelsen hatt dialogmøter med fylkesrådet og tatt saken opp på konsultasjonsmøte med Fornyings- , administrasjons , - og kirkedepartmentet .	Elvemo joatkkaskuvlla heaittiheapmi Skániin dáhpáhuvai Sámedikki dáhtu vuostá . Sámedikkis ledje ovdal skuvlla giddema 2009:s ráđđádallamat fylkaráđiin , ja maŋŋil go skuvlla ledje heaittihan , de lea Sámediggi ovddidan ášši konsultašuvdnačoahkkimis Ođasmahttin , - hálddahus – ja girkodepartemeanttain .
Fra Sametingets side viser denne saken at det er lite Sametinget kan gjøre når det er snakk om et politikkområde hvor fylkeskommunen forutsettes å ha selvstyre .	Dát ášši čájeha ahte lea unnán maid Sámediggi sáhttá bargat go lea sáhka dakkár politihkkasurggiin main fylkasuohkanis galgá leat iešmearrideapmi .
Saken er også illustrerende for at samarbeidsavtalene ikke må bli sovende dokumenter , men brukes aktivt ikke bare av Sametinget , men også av fylkeskommunen .	Ášši čájeha maid ahte ovttasbargošiehtadusat eai galgga šaddat oađđi dokumeantan , muhto daid galgá sihke Sámediggi ja fylkasuohkan áŋgirit geavahit .
Skolestruktursaker er ofte saker som knyttes tett opp til budsjettbehandlingen i fylkestinget .	Skuvlastruktuvrrat leat dávjá dakkár áššit main leat hui lagas čanastagat fylkadikki bušeahttameannudeapmái .
For Sametinget er det erfaringsmessig vanskelig å nå fram med argumenter om bevaring av skoletilbud som er viktige for en mindre gruppe innenfor fylket , når motargumentet er økonomisk innsparing .	Sámediggi lea šaddan vásihit man váttis lea viggat ákkastallat ahte galget muhtun smávit jovkui fylkkas doalahit skuvlafálaldagaid , go vuosteágga lea ruhtaseastin .
Fylkeskommunene er generelt sett ikke forpliktet til å gi opplæring på samisk eller etter samiske læreplanverk , som har sin basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Fylkasuohkan ii lea oppalohkái geatnegahttojuvvon fállat sámegiel oahpahusa dahje oahpahusa sámi oahppoplánabuktosiid mielde , maid vuođđun lea sámegiella , kultuvra ja serrvodateallin .
Dette viser at det er behov for å definere og forskriftsfeste hvilke videregående skoler som skal gi opplæring i og på samisk og etter samisk læreplanverk i de ulike fylkene i nord- , lule og sørsamisk område , og sikre finansiering av slik opplæring .	Dát čájeha ahte lea dárbu defineret ja láhkaásahusain mearridit guđet joatkkaskuvllat galget addit sámegillii ja sámegielas oahpu sámi oahppoplánaid mielde iešguđetge fylkkas , sihke davvi , - julev- ja lullisámi guovlluin , ja sihkkarastit diekkár oahpahussii ruhtadeami .
Den samiske befolkningen har krav på fullverdig grunnopplæring og det omfatter en videregående opplæring tilpasset samisk språk , kultur og samfunnsliv i elevenes hjemfylke .	Sámi álbmogis lea riekti oažžut dievaslaš vuođđooahpu . Dasa gullá joatkkaoahpahus mii lea heivehuvvon oahppi ruovttufylkka sámegillii , kultuvrii ja servodateallimii .
Nedleggelsen av den videregående skolen i Skånland viser også hva som kan skje dersom forvaltningen av de samiske videregående skolene flyttes uten at de samiske elevenes rettigheter styrkes og skoleeiers forpliktelser overfor den samiske befolkningen lov- eller forskriftsfestes .	Diekkár oahpahus ii galgga leat skuvlaoamasteddjiid bušeahtain dakkár poasta maid sáhttet sihkastit eret go galget seastit ruđa . Skánit joatkkaskuvlla heaittiheapmi čájeha maid mii sáhttá dáhpáhuvvat jus sámi joatkkaskuvllaid hálddašeapmi sirdašuvvá almmá válddikeahttá vuhtii sámi ohppiid rivttiid .
3.7.3 Kommunenes rolle som skoleeiere : Refusjonsordninger og tilskudd	3.7.3 Suohkanat skuvlaoamasteaddjin : Refušuvdnamáksinortnet ja doarjagat
Sametinget har flere ganger tatt opp og drøftet regelverket for refusjonssatsene for opplæring i og på samisk .	Sámediggi lea máŋgga geardde gieđahallan ja digaštallan njuolggadusaid mat gusket sámegiel oahpahusa refušuvdnamáksinmeriide .
Dette har skjedd både gjennom politiske møter med relevante departementer og gjennom møter med kommuner og hovedorganisasjoner , slik som KS .	Dan leat dahkan politihkalaš čoahkkimiin main leamaš mielde departemeanttat maidda ášši gullá , ja maiddái čoahkkimiin suohkaniiguin ja váldoorganisašuvnnaiguin , nugo KS .
Regelverket er uklart og slår urimelig ut for de enkelte kommunene og fylkeskommunene .	Njuolggadusat leat eahpečielgasat ja eai ge leat govttolaččat suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda .
I tillegg har mange kommuner påpekt at satsene er for lave og at det må avsettes mer midler til refusjoner slik at faktiske kostnader blir dekket .	Dasa lassin leat máŋga suohkana čujuhan ahte máksinmearit leat beale vuollin , ja ahte fertejit lasihit juolludemiid refušuvdnamáksimiidda nu ahte dat gokčet duohta goluid .
Sametinget ønsker også å få revidert tilskuddsordningen for samiskopplæring i videregående opplæring .	Maiddái Sámediggi dáhttu divodit joatkkaoahpahusa sámioahpu doarjjaortnega .
Saken er tatt opp mange ganger med Kunnskapsdepartementet og også med Kirke- , utdannings- og forskningskomiteen i Stortinget .	Dat ášši lea máŋgga geardde gieđahallojuvvon čoahkkimiin Máhttodepartemeanttain ja maiddái Stuoradikki Girko , - oahpahus- ja dutkanlávdegottiin .
Sametinget kjenner til at Utdanningsdirektoratet har foretatt vurderinger av tilskuddsordningen til samisk i grunnopplæringen på bakgrunn av Sametingets oppfordringer .	Sámediggi diehtá ahte Oahpahusdirektoráhtta lea árvvoštallan sámi vuođđooahpahusa doarjjaortnega Sámedikki ávžžuhusa mielde .
Dette har imidlertid enda ikke gitt utslag i en justering av nåværende satser , eller ført til satser som dekker de reelle kostnadene for samiskundervisning .	Muhto das ii leat vel boahtán dakkár boađus ahte dálá máksinmearit leat lassánan , dahje ahte máksinmeriid livčče lokten dan meare ahte govččaše sámi oahpahusa duohta goluid .
Flere fylkeskommunale videregående skoler erfarer at de etter innføringen av Kunnskapsløftet ikke lenger får statlig tilskudd til samisk som fremmedspråk .	Máŋga fylkasuohkana leat vásihan ahte maŋŋil go Máhttlokten váldojuvvui atnui , de eai šat oaččo stáhtadoarjaga fállat sámegiela amasgiellafágan .
Samisk som fremmedspråk er et reelt opplæringstilbud i samisk språk .	Sámegiella amasgiellan lea albma oahppofálaldat sámegielas .
Sametinget mener at skolene skal fremme tilpasset opplæring og varierte arbeidsmåter .	Sámediggi oaivvilda ahte skuvllat galget ovddidit heivehuvvon oahpahusa ja molsašuvvi bargovugiid .
Opplæringsloven omtaler retten til opplæring i og på samisk , men ikke de ulike alternativene for samiskopplæring .	Oahpahusláhka namuha vuoigatvuođa oažžut oahpu sámegillii ja sámegielas , muhto ii namut makkár vejolaš vuogit leat oahpahit sámegiela .
Det er nødvendig at de videregående skolene sikres ressurser til å kunne tilby fremmedspråksalternativet .	Joatkkaskuvllat dárbbašit oažžut doarvái veahkkeváriid vai nákcejit fállat maiddái amasgielaid fágan .
Antall elever som ønsker samisk som fremmedspråk , er i noen tilfeller svært lavt sammenlignet med andre fremmedspråk .	Ohppiidlohku geat válljejit sámegiela amasgiellan lea muhtun oktavuođain hui vuollin , go bálddastahttá eará amasgielaiguin .
Sametinget ser det som positivt at kommuner gir lærere studiepermisjon for videreutdanning i samisk språk , og at slike studiehjemler gradvis har økt .	Sámedikki mielas lea buorre go suohkanat addet lohkanpermišuvnna oahpaheddjiide čađahit joatkkaoahpahusa sámegielas , ja diekkár lohkanlobit leat lassánan dađistaga .
Sametinget ser et behov for en ny vurdering av tilskuddsordningene for samisk i grunnopplæring , grunnskole og videregående opplæring fra Utdanningsdirektoratets og Kunnskapsdepartementets side .	Sámediggi oaidná dárbbu ođđasis árvvoštallat doarjjaortnegiid maid Oahpahusdirektoráhtta ja Máhttodepartemeanta leat mearridan sámi vuođđooahpahussii , vuođđoskuvlii ja joatkkaoahpahussii .
Videre er det et behov for å fastsette nye retningslinjer for tilskuddsforvaltningen , og at Sametinget involveres i dette arbeidet .	Dasa lassin lea dárbu mearridit ođđa njuolggadusaid doarjjahálddašeapmái , ja Sámediggi ferte leat mielde dan barggus .
Dette gjelder også de budsjettmessige konsekvensene av en endring i tilskuddsog refusjonsordningen for samiskopplæring .	Ja maiddái galgá vuhtiiváldojuvvot ahte dat boahtá váikkuhit bušeahtaide jus lasihit sámi oahpahusa doarjja-ja refušuvdnamáksinmeriid .
Sametinget er inne i en prosess , en egen arbeidsgruppe , hvor Sametinget sammen med KS skal se på utfordringene med samepolitikk i kommunene på et generelt grunnlag .	Sámediggi lea dál mielde bargguin , gos sierra bargojoavku , mas Sámediggi ja KS . , leat mielde , galgá geahččat makkár sámepolitihkalaš hástalusat suohkaniin oppalaččat leat .
Når resultatene av arbeidet i denne arbeidsgruppen foreligger vil det aktualiseres også opplæringspolitiske spørsmål som det vil være aktuelt for Sametinget å behandle .	Go diet bargojoavku geargá ja buktá barggu bohtosa , de das boahtá ovdan makkár áigeguovdilis oahpahuspolitihkalaš gažaldagaid lea áigeguovdil gieđahallat Sámedikkis .
3.8 De statlige sameskolene 3.8.1 De samiske videregående skolene i Karasjok og Kautokeino	3.8 Stáhta sámi skuvllat 3.8.1 Sámi joatkkaskuvllat Kárášjogas ja Guovdageainnus
Et særskilt spørsmål som behøver en politisk avklaring i opplæringsmeldingen er spørsmålet om fremtidig tilknytning for de to samiske videregående skolene i Kautokeino og Karasjok .	Earenoamáš gažaldat maid politihkalaččat ferte čielggadit oahpahusdieđáhusas , lea dan guovtti sámi joatkkaskuvlla boahttevaš dilli , Guovdageainnus ja Kárášjogas .
Sametinget har behandlet saken i flere omganger , med ulike konklusjoner .	Sámediggi lea dien ášši meannudan máŋgga geardde , ja buktán iešguđetlágan loahppaárvvoštallamiid .
Det har vært foretatt en grundig utredning om framtidig forvaltning av de statlige videregående skolene i Karasjok og Kautokeino .	Lea vuđolaččat suokkardallojuvvon movt boahtteáiggis galggašii hálddašit Kárášjoga ja Guovdageainnu stáhtalaš joatkkaskuvllaid .
Den nedsatte arbeidsgruppens tilrådning i 2006 , var at forvaltningen ble lagt til en etat som hadde system for å ta på seg oppgaven , nemlig en fylkeskommune .	Bargojoavku mii lei nammaduvvon dien čielggadit , buvttii iežas rávvagiid 2006:s , ja ávžžuhii ahte hálddahus biddjojuvvošii etáhttii mas lea vuogádat máhttit dien doaimmahit , namalassii fylkasuohkanii .
De samiske videregående skolenes plikt til å gi opplæring på samisk ble foreslått ivaretatt gjennom forskriftsendring , og det samme gjaldt plikten til å gi opplæring etter Kunnskapsløftet-samisk .	Sámi joatkkaskuvllaid geatnegasvuohta fállat sámegiel oahpu evttohuvvui nannejuvvot láhkaásahusa rievdademiin , ja seamma maid go guoská geatnegasvuhtii fállat oahpu Máhttolokten-Sámi oahppoplánabuktosiid mielde .
Sametingets rolle og innflytelse ble foreslått ivaretatt gjennom forhandlinger .	Sámedikki rolla ja váikkuhandoaimma evttohedje vuhtiiváldit šiehtadallamiid bokte .
Det har i lang tid vært et bærende prinsipp at staten ikke skal drive virksomhet som hører under kommunesektorens område , herunder videregående skoler .	Lea guhkes áiggi juo leamaš guoddi prinsihpan ahte stáhta ii galgga jođihit doaimmaid mat gullet suohkansuorgái , nugo joatkkaskuvllaid .
Rapport forelå i september 2002 , hvor tre alternativer var drøftet : enten fortsatt tilknytning til Utdannings- og forskningsdepartementet , tilknytning til Finnmark fylkeskommune eller til Sametinget .	Raporta leai gárvvis čakčamánus 2002 , ja das árvvoštalle golbma molsaeavttu : juogo dat ahte ain galgá leat čadnojuvvon Oahpahus-ja dutkandepartementii , dahje Finnmárkku fylkasuohkanii dahje Sámediggái .
Sametinget vedtok i plenum i 2003 at i følge vedtatt sametingsplan bør Sametinget utvikles til politikkutvikler og myndighetsutøver .	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii 2003:s ahte dohkkehuvvon sámediggeplána mielde berre Sámediggi ovdánahttejuvvot politihka hábmejeaddjin ja válddi čađaheaddjin .
Det anses ikke naturlig at Sametinget , som parlamentarisk organ , har ansvar for drift av de to samiske videregående skolene .	Ii rehkenastojuvvo lunddolažžan , ahte Sámediggi , mii lea parlamentáralaš orgána , galggašii oažžut ovddasvástádussan jođihit guokte sámi joatkkaskuvlla .
Sametinget må dessuten få avklart sin fremtidige rolle , myndighet og ansvar i forbindelse med en eventuell slik overtagelse .	Dasa lassin berre Sámedikki rolla , váldi ja ovddasvástádus diekkár badjelasas váldima oktavuođas čielggaduvvot .
Sametinget gikk inn for at de to skolene forblir tilknyttet Utdannings- og forskningsdepartementet inntil ytterligere andre tilknytningsformer er utredet .	Sámediggi guorrasii dasa ahte diet guokte skuvlla ain bissot Oahpahus-ja dutkandepartemeantta vuolde , dassážii vel eará čanastatvejolašvuođat leat čielggaduvvon .
Gruppen tilrådde også at det ble inngått forhandlinger med fylkeskommunen om forvaltningen av skolen .	Bargojoavku rávvii maid ahte álggahuvvoše šiehtadallamat fylkasuohkaniin dieid skuvllaid hálddašeami hárrái .
Prosessen og forhandlingsresultatet skulle sikre at statens rettsforpliktelser overfor det samiske folket , og Sametingets rolle og innflytelse på opplæringstilbudet ble ivaretatt .	Bargomannolat ja šiehtadallanboađus galggai sihkkarastit ahte stáhta riektevuoigatvuohta sámi álbmoga ektui , ja Sámedikki rolla ja oahpahusfálaldagaide váikkuhanvejolašvuohta vuhtiiváldojuvvui .
Videre tilrådde gruppen at det fastsettes forskrift om at den samiske videregående skolen skal gi opplæring i og på nordsamisk og forskrift om at skolen skal gi opplæring etter læreplanverket Kunnskapsløftet Samisk , at skolebygningene / eiendommene skulle eies av staten v / Statsbygg og at skolens virksomhet finansieres over statsbudsjettet ( kap. 222 ) .	Dasa lassin rávvii bargojoavku ahte ráhkaduvvo sierra láhkaásahus mas daddjo ahte sámi joatkkaskuvla galgá addit oahpu davvisámegielas ja davvisámegillii , ja láhkaásahus mii geatnegahttá skuvlla láhčit oahpu Máhttolokten – sámi oahppoplánabuktosiid mielde , ja ahte stáhta Statsbygg oamasta skuvlavisttiid / opmodagaid . Joavku rávvii maid ahte skuvlla doaimmat ruhtaduvvojit stáhtabušeahtas ( kap.222 ) .
Gruppens tilrådning , om at skolens virksomhet fortsatt skulle finansieres over statsbudsjettets kap. 222 , innebar at skolens virksomhet skulle finansieres på samme måte som undervisnings- og internattjenester ved de kommunale sameskolene i Snåsa og Troms .	Joavkku ráva mii guoská dasa ahte skuvlla doaibma galgá ruhtaduvvot stáhtabušeahta 222. kapihttalis , sisttisdoalai maid dan ahte skuvlla doaibma galggai ruhtaduvvot seammaládje go Snoasa ja Romssa sámi skuvllaid oahpahus-ja internáhttabálvalusat ruhtaduvvojit .
I rapporten gir arbeidsgruppen også andre anbefalinger , og sier bl.a. at et tilfredsstillende opplæringstilbud , jf. urfolksrettslige forpliktelser , tilsier at det som minimum må gis opplæring på samisk på minst en skole ( underforstått en videregående skole ) innenfor hver at de tre samiske språkene .	Raporttas buktá bargojoavku maid eará rávvagiid , ja dadjá earet eará ahte dohkálaš oahppofálaldat , gč. Eamiálbmotrievttalaš geatnegasvuođaid , mearkkaša dan ahte buot unnimus gáibádus lea ahte galgá addot sámegieloahppu unnimusat ovtta skuvllas ( joatkkaskuvllas ) juohke golmma sámegielas .
Som følge av dette foreslo arbeidsgruppen at opplæringslovens kap. 6 og forskrifter til loven revideres .	Dan vuođul árvalii bargojoavku ahte oahpahuslága kap. 6 ja lága láhkaásahus rievdaduvvojit .
Sametinget fulgte ikke denne tilrådningen da saken ble behandlet i plenum i 2008 .	Sámediggi ii čuovvolan dien rávvaga , go dievasčoahkkin meannudii ášši 2008:s .
Følgende vedtak ble fattet : ” Sametinget ber sametingsrådet snarest om å utrede en forvaltningsmodell med Sametinget som forvaltningsansvarlig for de statlige samiske videregående skolene , herunder oppretting av et eget organ under Sametinget for forvaltning av samiske skole- og opplæringsspørsmål . ”	Dalle dahkkui čuovvovaš mearrádus : “ Sámediggi bivdá sámediggeráđi farggamusat čielggadit hálddašanvuogi mas Sámediggi lea stáhta sámi joatkkaskuvllaid hálddašanovddasvástideaddji , dan olis maid galgá čielggadit sierra orgána ásaheami Sámediggái , mii galgá hálddašit sámi skuvla-ja oahpahusgažaldagaid . ”
Sametinget gikk inn for at de statlige samiske videregående skolene forble tilknyttet Utdanningsdirektoratet inntil en forvaltningsmodell med Sametinget som forvaltningsansvarlig er utredet , og Sametinget er klar til å påta seg ansvaret for forvaltningen av skolene , jf. ILO-konvensjon nr. 169 art. 27.2 .	Sámediggi bođii dan oaivilii ahte Oahpahusdirektoráhtta ain galgá leat sámi joatkkaskuvllaid ovddasvástideaddji , dassážii dakkár hálddašanmálle lea čielggaduvvon gos Sámediggi livččii hálddašanovddasvástideaddji , ja dassážii Sámediggi lea gárvvis váldit badjelasas skuvllaid hálddašeami , gč. ILO-konvenšuvnna nr. 169 art.27 .
Videregående opplæring for samiske elever omfatter alle samiske språkområder , og den omfatter både studieforberedende og yrkesfaglig opplæring .	2. Sámi ohppiid joatkkaoahpahus fátmmasta buot sámi giellaguovlluid , ja dasa gullá sihke studerenráhkkanahtti ja fidnofágalaš oahpahus .
Definisjon av samisk skole , som er brukt i læreplanverket Kunnskapsløftet – samisk omfatter også videregående opplæring .	Nu movt sámi skuvla lea definerejuvvon Máhttoloktensámi oahpponeavvobuktosis , de dasa gullá maid joatkkaoahpahus .
Sametinget viser til blant annet FNs Urfolkserklæring som forutsetter at urfolk selv skal ha selvbestemmelse over egne utdanningsinstitusjoner og kunne påvirke innholdet i opplæringen som gis ved slike institusjoner .	Sámediggi čujuha earet eará ON Eamiálbmotjulggaštussii mii vuordá ahte eamiálbmogat ieža galget beassat leat mielde stivremin iežaset oahppoinstitušuvnnaid , ja ahte sii ieža galget beassat váikkuhit oahpahusa sisdollui maid diet institušuvnnat fállet .
Sametinget har imidlertid gjort seg noen erfaringer med institusjoner som er blitt underlagt Sametinget , erfaringer som har overføringsverdi til skoledrift .	Muhto Sámediggi lea beassan vásihit movt lea mannan go institušuvnnat leat sirdojuvvon Sámedikki háldui , ja daid vásáhusaid sáhttá skuvllaid jođiheapmái nai sirdit .
Erfaringene disse institusjonene har er at deres utviklingsmuligheter før de kom inn under Sametingets budsjett var mye større enn etter at Sametinget overtok finansieringen .	Diet institušuvnnat leat muosáhan ahte sin ovdánanvejolašvuođat ovdal go bohte Sámedikki bušeahta háldui ledje mihá buorebut go de go Sámediggi válddii badjelasas ruhtadeami .
Sametinget er bekymret over de samiske videregående skolenes fremtidige utviklingsmuligheter , særlig med henblikk på at Sametinget ikke har verktøyene som behøves for å sikre skolene den økonomiske tryggheten og forutsigbarheten de behøver for å tilby et godt utdanningstilbud til samiske elever .	Sámediggi gal ballá ahte sámi joatkkaskuvllaid boahtteáiggi ovdáneapmi dáidá šaddat heajut , daningo Sámedikkis eai leat dat reaiddut mat dárbbašuvvojit go galgá sihkkarastit skuvllaide ekonomalaš oadjebasvuođa ja boahtteáiggi maid dárbbašit go galget nákcet fállat buori oahppofálaldagaid sámi ohppiide .
Sametinget ser at en overføring av forvaltningsansvaret eller eierskapet til de to samiske videregående skolene avhenger blant annet av at Sametinget får en budsjettmessig rolle som gir muligheter for reelle konsultasjoner om budsjettmessige saker , konsultasjoner som ville medført at Sametinget har større innflytelse over bevilgningene som gis årlig til samiske formål generelt og til Sametingets virksomhet spesielt .	Sámediggi oaidná ahte jus duon guokte sámi joatkkaskuvlla hálddašanovddasvástádus dahje oamasteapmi sirdojuvvošii Sámediggái , de dat eaktuda earet eará dan ahte Sámediggi ferte oažžut dakkár rolla bušeahtaid ráhkadeamis mii attašii duohta vejolašvuođa konsulteret bušeahttaáššiin , ja ahte diekkár konsultašuvnnat mielddisbuvttáše Sámediggái eanet váikkuhanfámu juolludemiin mat jahkásaččat juolloduvvojit sámi ulbmiliidda oppalaččat ja ábaida Sámediggái .
I tillegg så er det også spørsmål ved om rammeverket for skoledrift og hvordan forholdet mellom Sametinget som fremtidig skoleeier og departementet og direktoratet skulle vært all den tid Sametinget har begrenset myndighet når det kommer til fastsettelse av læreplaner mv. .	Dasa lassin lea dás gažaldat skuvllaid jođiheami rámmaeavttuin , ja movt Sámedikki , nugo boahtteáiggi skuvlaoamasteaddji , ja departemeanttaid ja direktoráhta gaskavuohta šattašii leat , go dilli gearddi lea nu ahte Sámedikkis lea unnán váldi mearridit oahppoplánaid jna. .
Sametinget ønsker heller ikke at de samiske videregående skolene skal underlegges fylkeskommunen .	Ii Sámediggi dáhto fylkasuohkanii ge sirdit sámi joatkkaskuvllaid .
Hovedargumentet mot at skolene blir fylkeskommunale er at det fort kan bli et spørsmål om lønnsomheten av skoledriften , ikke kvaliteten i opplæringen og verdien av å ha et samiske videregående utdanningstilbud .	Stuorámus vuosteágga dasa ahte diet skuvllat šattaše fylkasuohkana skuvlan , lea ahte oalle fargga sáhttá šaddat gažaldat skuvlajođiheami gánnáhahttimis , eai ge beroš oahpahusa kvalitehtas ja dan árvvus mii sámi
Sametinget har gjort seg noen erfaringer med fylkeskommunal forvaltning av videregående skoler som gir et særlig utdanningstilbud for samiske elever .	joatkaoahpahus iešalddis lea . Sámediggi lea beassan vásihit movt fylkasuohkan sáhttá hálddašit joatkkaskuvllaid main leat earenoamáš fálaldagat sámi suorggis .
Selv om Sametinget har samarbeidsavtaler med fylkeskommunene , så vil graden av økonomisk og administrativ uforutsigbarhet være minst like høy hvis skolene underlegges fylkeskommunen som hvis skolene underlegges Sametinget .	Vaikko Sámedikkis leat ge bargošiehtadusat fylkasuohkaniiguin , de aŋkke lea seamma stuora ekonomalaš ja hálddahuslaš eahpesihkkaris dilli , ležžet dal skuvllat fylkasuohkana dahje Sámedikki hálddus .
Sametinget har heller ikke mottatt signaler fra fylkeskommunalt hold om at de ønsker eierskapet til de samiske videregående skolene .	Ii ge Sámediggi leat gullan maidege fylkasuohkanis , ahte doppe dal háliidivčče váldit badjelasas sámi joatkkaskuvllaid oamasteami .
Sametinget viser også til at det er nedsatt en egen arbeidsgruppe som vurderer Sametingets rolle og myndighet , og til forhandlingene om en nordisk samekonvensjon som i stor grad vil få betydning for Sametingets utvikling som politisk organ og som forvaltningsorgan .	Sámediggi čujuha maid dasa ahte lea nammaduvvon bargojoavku mii galgá árvvoštallat Sámedikki rolla ja válddi , ja čujuhit maid davviriikkalaš sámekonvenšuvnna šiehtadallamiidda , main boahtá leat ollu dadjamuš Sámedikki ovdáneapmái nugo politihkalaš orgánan ja hálddašanorgánan .
Før Sametinget har fått på plass de verktøyene som behøves for å være ansvarlig for skoledrift , så vil det være mest hensiktsmessig at de samiske videregående skolene forblir i statlig eier og styres slik som i dag .	Nu guhká go Sámedikkis eai leat vel sajis reaiddut maid dárbbaša jus galggašii badjelasas váldit skuvlajođiheami ovddasvástádusa , de lea buoremus ahte sámi joatkkaskuvllat bissot stáhta hálddus ja stivrejuvvojit nugo dál .
Det er også uttrykt et klart ønske fra styreleder ved de samiske videregående skolene om at skolene ikke ønsker å underlegges verken Sametinget eller fylkeskommunen .	Maiddái sámi joatkkaskuvllaid stivrajođiheaddji lea hui čielgasit dadjan ahte skuvllat eai háliit šaddat Sámedikki eai ge fylkasuohkana vuollásaččat .
Sametinget ser imidlertid behov for endringer i lovverket når det gjelderretten til opplæring på samisk i videregående opplæring .	Muhto Sámediggi oaidná dárbbu rievdadit lágaid mat gusket vuoigatvuhtii oažžut sámegieloahpu joatkkaoahpahusas .
Denne retten må lov- eller forskriftsfestes og plikten til å gi opplæring etter Kunnskapsløftet – samisk i videregående opplæring må også forskriftsfestes .	Diet riekti ferte nannejuvvot sierra lágain dahje láhkaásahusain , ja geatnegasvuohta addit oahpu Máhttolokten-sámi oahppoplánaid mielde joatkkaoahpahusas ferte maid nannejuvvot sierra láhkaásahusain .
Når denne retten og plikten er lov og / eller forskriftsfestet er det underordet for utdanningstilbudet hvem som eier eller forvalter de samiske videregående skolene .	Go diet riekti ja geatnegasvuohta gearddi vuos lea mearriduvvon lágas ja/dahje láhkaásahusas , de ii leat nu beare várálaš oahpahusfálaldaga hárrái gii sámi joatkkaskuvllaid oamasta dahje hálddaša .
Skolene og dets eier er uansett forpliktet til å gi den lov- og forskriftsfestede opplæringen .	Dasto leat aŋkke skuvllat ja daid oamasteaddjit geatnegahttojuvvon fállat dan oahpu mii lea lágas dahje láhkaásahusas mearriduvvon .
Sametinget legger til grunn at finansiering av virksomheten på de samiske videregående skolene må fortsatt være som i dag , over statsbudsjettets kapittel 222 .	Sámediggi atná vuođđun ahte sámi joatkkaskuvllaid doaimmaid ruhtadeapmi ain galgá leat nugo dál lea , stáhtabušeahta kapihttalis 222 .
Sametinget støtter dette synet og ser også at hvis Sametinget skal ta over forvaltningsansvar for disse to skolene , kan det i neste omgang være snakk om å overta ansvar for den statlige internatskolen i Hattfjelldal .	Sámediggi doarju dien oainnu ja oaivvilda ahte váldde de geaži , jus Sámediggi galgá váldit badjelasas dien guokte skuvlla hálddašanovddasvástádusa , de soaitá boahtte lávki leat ahte šaddá sáhka váldit badjelasas stáhta internáhttaskuvlla Aarbortes .
Sametingets standpunkt er derfor at Sametinget ikke skal ta på seg oppgaven med forvaltning av de statlige videregående skolene i Kautokeino og Karasjok eller andre skoler før Sametingets rolle i budsjettsammenheng er blitt styrket og rammeverket for et samisk eierskap til skolene er på plass .	Sámedikki oaidnu lea ge dasto ahte Sámediggi ii galgga váldit badjelasas Guovdageainnu ja Kárášjoga stáhtalaš joatkkaskuvllaid dahje eará skuvllaid hálddašeami , ovdal go Sámedikki rolla bušeahttaoktavuođas lea nannejuvvon ja ovdal go skuvllaid sámi oamasteapmái leat biddjojuvvon čielga rámmat .
Når det gjelder spørsmålet om eierskap til de statlig eide sameskolene , kan det nevnes at Gaske- Nøørjen Saemienskovle i Hattfjelldal er en statlig eid grunnskole .	Mii guoská duoid eará sámeskuvllaid oamasteapmái mat dál leat stáhta hálddus , nugo ovdamearkkadihte Gaske- Nøørjen Saemienskovle Aarbortes , mii lea vuođđoskuvla maid stáhta oamasta .
3.9 Den samiske skolen i endring : eksempler på positive tiltak Kapittelet har hittil vist at den samiske eleven , samiske foreldre , det samiske samfunnet og Sametinget har mange utfordringer når det gjelder opplæringssaker .	Dan barggus gehččet maid iežaset doaimma eará ásahusaid ektui . 3.9 Sámi skuvla nuppástuvvamin : buorit doaimmat Ovdalis dan kapihttalis leat oaidnán ahte sámi ohppiin , sámi váhnemiin , sámi servodagas ja Sámedikkis leat ollu hástalusat oahpahusáššiin .
Gjennomgangen viser også at det finnes utdanningspolitiske milepæler som det er viktig å verdsette og bygge videre på .	Ja leat maid oaidnán ahte gávdnojit smávva oahpahuspolitihkalaš olahusat maid lea dehálaš árvvusatnit ja ovddidit viidáseappot .
Som et eksempel på vellykkede prosjekter innenfor opplæringspolitikken kan nevnes Elgå-prosjektet .	Go galgá namuhit muhtun bureslihkostuvvan oahpahuspolitihkalaš prošeavttaid , de sáhttit namuhit Elgåprošeavtta .
Hovedmålgruppa var barnehagebarn , som ved prosjektstart var 3-4 år .	Váldoulbmiljoavku lei mánáidgárddi mánát , mat prošeavtta álggadettiin ledje 3-4 jahkásaččat .
Målet var at disse skulle følge prosjektet i minst to år , for deretter å fortsette prosjektet på grunnskolenivå .	Ulbmil lei oažžut sin čuovvut prošeavtta unnimusat guokte jagi , ja dasto joatkit prošeavttain vuođđoskuvladásis .
Dette prosjektet har gitt gode resultater og har ført til at samisk igjen er blitt et levende språk blant flere i området .	Diet prošeakta lea buktán buriid bohtosiid ja lea mielddisbuktán ahte sámegiella fas lea šaddan ealli giellan máŋgga guovllus .
Samisk høgskole har vært faglig rådgiver for prosjektet , og prosjektet er dokumentert gjennom rapport i Dieđut 2007,1 : Samisk språk i Svahken Sijte .	Sámi allaskuvla lei prošeavtta fágalaš ráđđeaddi , ja prošeakta lea dokumenterejuvvon raporttas Dieđut 2007,1 : Svahken Sijte sámegiella .
Samisk høgskole la gjennom sin rådgivning spesielt vekt på å velge gode modeller for organisering av språkopplæringen både i barnehagen og skolen .	Sámi allaskuvla deattuhii ráđđeaddin earenoamážit dan ahte galgá válljet buriid organiserenmálliid mánáidgárddi ja skuvlla giellaoahpaheapmái .
Det ble lagt stor vekt på at modellene skulle ta utgangspunkt i lokale språkforhold og lokale målsettinger for opplæringen .	Biddjojuvvui hui ollu deaddu dasa ahte oahpaheamis galgá atnit vuođđun báikkálaš gielladili ja báikkálaš ulbmiliid .
Prosjektet har tatt utgangspunkt i Kamil Øzerks bok fra 2006 : “ Fra språkbad til språkdrukning – modeller for opplæring av to språk ” , der han har systematisert viktige trekk ved blant annet den modellen som har blitt brukt for å vitalisere urfolksspråket maori på New Zealand .	Prošeakta anii vuođđun Kamil Øzerk girjji mii ilmmai 2006:s : Fra språkbad til språkdrukning – modeller for opplæring av to språk ” ( Giellalávggodeamis giellaheavaheapmái – mállet movt oahpahit guokte giela ) . Dan girjjis lea son systematiseren dehálaš osiid earet eará dan oahpahanmálles mii lea geavahuvvon maori eamiálbmogiid giela ealáskahttimis New Zealánddas .
Baker deler disse inn i to typer , sterke og svake opplæringsmodeller .	Baker juohká dieid oahpahanmálliid guovtti oassái ; nana ja rašes oahpahanmállet .
Det ble lagt stor vekt på at sterke modeller for tospråklig opplæring var helt nødvendig for at elevene skulle bli aktive brukere av samisk språk .	Biddjojuvvui stuora deaddu dasa ahte ferte váldit atnui nana guovttegielatoahpahanmálliid jus galgá lihkostuvvat oažžut ohppiid šaddat viššalis giellageavaheaddjin .
Modellene som er brukt både i barnehagen og skolen er beskrevet i rapporten .	Raporttas čilgejit sihke daid málliid mat geavahuvvo mánáidgárddis ja daid mat skuvllas geavahuvvo .
Sametinget er av den formening at dette prosjektet kan ha stor overføringsverdi også til andre områder i det samiske samfunnet .	Sámediggi oaivvilda ahte diet prošeakta sáhttá geavahuvvot maiddái eará guovlluin sámi servodagas .
Når det gjelder læremidler har det også vært en positiv utvikling de siste årene .	Maiddái oahpponeavvuid dáfus lea leamaš buorre ovdáneapmi maŋemus jagiid .
Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling opererer med følgende hovedmål når det gjelder læremiddelutvikling for perioden 2008-2011 : 1 .	Sámedikki strategalaš plánas mii guoská oahpponeavvuid ovddideapmái leat čuovvovaš váldomihttomearit movt áigodagas 2008-2011 ovddidit oahpponeavvuid : 1 .
Minst 135 igangsatte læremiddelprosjekter for opplæring etter Kunnskapsløftet – Samisk 2 .	Unnimusat 135 álggahuvvon oahpponeavvoprošeavtta mat gusket Máhttolokten-sám oahppoplánaide . 2 .
Minst 30 igangsatte læremiddelprosjekter på sør- , lule- og nordsamisk for barnehager og grunnopplæring som bidrar til optimal læringssituasjon for barn og unge 3 .	Unnimusat 30 álggahuvvon oahpponeavvoprošeavtta lulli- , julev-ja davvisámegillii mánáidgárddiide ja vuođđooahpahussii mat galget buoremus lági mielde buoridit mánáid ja nuoraid oahppandili . 3 .
Minst 16 igangsatte læremiddelprosjekter innenfor fagområdene i Rammeplan for barnehagen .	Unnimusat 16 álggahuvvon oahpponeavvoprošeavtta Mánáidgárddiid rámmaplána siskkobealde .
Status per medio 2011 er : 1 ) 151 læremiddelprosjekter for opplæring etter Kunnskapsløftet-Samisk igangsatt 2 ) 29 igangsatte prosjekter på sør , lule- og nordsamisk for barnehager og grunnopplæring som bidrar til optimal læringssituasjon for barn og unge .	Makkár dilli lei čakčamánus 2011 : 1. 151 oahpponeavvoprošeavtta mat gusket Máhttolokten-sámi oahppoplánaide . 2. 29 oahpponeavvoprošeavtta álggahuvvon lulli- , julev-ja davvisámegillii mánáidgárddiide ja vuođđooahpahussii mat galget buoremus lági mielde buoridit mánáid ja nuoraid oahppandili .
3 ) 8 prosjekter igangsatt innenfor fagområdene for Rammeplan for barnehagen .	3. 8 prošeavtta álggahuvvon Mánáidgárddiid rámmaplána siskkobealde .
Prosjekter har to års tidsfrist for ferdigstillelse .	Áigemearri gárvvistit prošeavttaid lea guokte jagi .
Av bevilgninger gitt fra 2008-2010 er ca. 24 læremidler ferdigstilt pr år .	2008-2011 juolludemiin leat sullii 24 oahpponeavvu gárvvistuvvon dán jagi .
Også når det gjelder det samiske innholdet i grunnskolelærerutdanningen har det vært positiv utvikling ved at et slikt innhold er blitt styrket fra høsten 2010 .	Maiddái vuođđoskuvlla oahpaheaddjeoahpahusa sámi sisdoalu áššis leamaš buorre ovdáneapmi , go diet sisdoallu lea nannejuvvon 2010 čavčča rájes .
Dette betyr at alle studenter i den nasjonale grunnskolelærerutdanningen skal ha kunnskap om samene .	Dat mearkkaša ahte buot našunála vuođđoskuvlaoahpaheddjiidoahpus galget oahppat sápmelaččaid birra .
Dette er Sametinget og Kunnskapsdepartementet blitt enige om , og Sametinget har uttrykt tilfredshet over dette resultatet .	Dan áššis leat Sámediggi ja Máhttodepartemeanta boahtán ovttaide , ja Sámediggi lea lohkan ahte leat duhtavaččat dainna bohtosiin .
Rammeplanen for samisk grunnskolelærerutdanning er dermed gjort gjeldende for alle universiteter og høyskoler i landet .	Dasto gusto sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu rámmaplána buot dán riikka universitehtaide ja allaskuvllaide .
I dag gis samisk grunnskolelærerutdanning ved Sámi allaskuvla , men det er ingenting i veien for at også andre institusjoner kan gi slik utdanning på samisk .	Dál lea Sámi allaskuvla mii fállá vuođđoskuvladási oahpaheaddjeoahpu , muhto maiddái eará institušuvnnat galget sáhttit fállat diekkár oahpu sámegillii .
Det er viktig for Sametinget at retningslinjene for fagene nå har en tydelig samisk profil .	Sámediggi atná hui mávssolažžan dan ahte fágaid njuolggadusain dál lea čielga sámi profiila .
Samarbeidet med Kunnskapsdepartementet i arbeidet med ny lærerutdanning har vært positivt .	Lea leamaš buorre ovttasbargu Máhttodepartemeanttain ođđa oahpaheaddjeoahpu oktavuođas .
Når det gjelder lærerrekruttering så er det positivt at søkertallet av lulesamiske studenter til lærerstudier ved Universitetet i Nordland er økende , noe som lover godt for rekrutteringen av lulesamiske lærere .	Mii guoská oahpaheddjiid oččodeapmái , de lea buorre oaidnit ahte julevsámegiel ohcciid lohku Nordlándda universitehta oahpaheaddjeohppui lea lassánan , dat váikkuha bures maŋit áiggi oahpaheaddjedillái julevsámegielas .
Sametinget har vært delaktig i arbeidet med en nasjonal rekrutteringsplan for samisk høyere utdanning .	Sámediggi lea leamaš mielde našunála rekrutterenplánabarggus , man ulbmil lea oččodit eanebuid ohcat sámi allaohppui .
Rekrutteringsplanen er trådt i kraft fra høsten 2011 , og midler er avsatt til ulike tiltak for å styrke rekrutteringen til samisk høyere utdanning , herunder til studier i samisk språk og til både førskole og almennlærerutdanningen .	Rekrutterenplána lea biddjojuvvon johtui 2011 čavčča , ja leat sirrejuvvon ruđat iešguđetlágan doaimmaide mat galget leat veahkkin oččodit ohcciid sámi allaohppui , nu maiddái sámegiela lohkamii ja maiddái ovdaskuvla-ja dábalašoahpaheaddjeohppui .
Det er viktig at den nasjonale utdanningspolitikken inneholder målsetninger og strategier for å sikre at de urfolksrettslige minstestandarder overholdes .	Našunála oahpahuspolitihkka ferte sisttisdoallat ulbmiliid ja strategiijaid mat sihkkarastet ahte vuolimus standárddat mat gusket eamiálbmogiidda čuvvojuvvojit .
Samisk utdanning må defineres som eget innsatsområde ikke bare av Sametinget , men også av sentrale myndigheter .	Ii ábut ahte dušše Sámediggi definere sámi oahpahusa nannensuorgin , guovddáš eiseválddit fertejit maid dan dahkat .
Det er viktig å erkjenne fornorskningspolitikkens negative innvirkning på den samiske skolen og fundamentet for samiske elevers opplæring .	Lea dárbu vuhtiiváldit dan movt dáruiduhttinpolitihkka lea čuohcan sámi skuvlii ja dan vuođu man ala sámi oahppi oahpaheapmi galgá huksejuvvot .
Utifra en slik erkjennelse skal utdanningspolitikken på individnivå ha som overordnet mål at den samiske eleven er likeverdig andre elever når det gjelder rett til utdanning .	Diekkár mieđiheami vuođul galgá eaŋkiloahppi oahpahuspolitihkalaš bajesmusdási ulbmil leat ahte sámi oahppis lea seamma árvu go eará ohppiin mii guoská riektái oažžut oahpu .
Innsatsområdet griper inn i overordnede spørsmål om myndighetsutøvelse innenfor utdanningssektoren , verdiene som Kunnskapsløftet er ment å fremme og bygge på , og spørsmålet om hvem som er ansvarlig for å sikre at den samiske skolen og de samiske elevene får god kvalitet i sin utdanning bygget på samiske verdier .	Nannensuorgi guoská bajitdási gažaldagaide nugo oahpahussuorggi válddi hálddašeapmái , árvvuide maid Máhttolokten galggai ovddidit ja maidda galggai huksejuvvot , ja dat guoská maid dan gažaldahkii ahte gean ovddasvástádus lea sihkkarstit ahte sámi skuvla ja sámi oahppi oažžu kvalitehta dáfus buori oahpu mii lea huksejuvvon sámi árvvuide .
Innsatsområdet reflekterer også et behov for en verdidebatt om hvilke samiske verdier våre barn og unges opplæring skal bygge på , og hvordan det best kan gjøres .	Nannensuorgi bidjá maid smiehttat ahte dárbbašuvvo árvoságastallan mii guoská dasa makkár árvvuide min mánáid ja nuoraid oahpahus galgá vuođustuvvot , ja movt dan buoremus lági mielde galgá dahkat .
Spørsmålet om verdigrunnlaget for den samiske skolen henger også sammen med hvem det er som fastsetter læreplaner og hvem som avgjør hvordan undervisningen skal skje .	Sámi skuvlla árvovuođđogažaldat lea maid čadnon dasa gii oahppoplánaid mearrida ja gii mearrida movt oahpaheapmi galgá čađahuvvot .
På et overordnet nivå må samene som folk sikres retten til å utvikle egne utdanningsinstitusjoner , egne metoder for opplæring , læremidler og læreplaner .	Sápmelaččaide , nugo sierra álbmogii , ferte bajitdásis sihkkarastit rievtti ovddidit iežaset oahppobáikkiid , sierra oahpahusmetodaid , oahpponeavvuid ja oahppoplánaid .
Samisk skoleforskning har vist at den samiske skolen i liten grad bygger på samiske verdier og at skolen i liten grad har sitt fundament i samisk opplæringsfilosofi og i de sosiale normene som er utbredt i samiske samfunn .	Sámi skuvladutkamat leat čájehan ahte sámi skuvla lea hui unnán huksejuvvon sámi árvvuide , ja ahte skuvlla vuođustusas oaidná unnán sámi oahpahanfilosofiija ja sámi norpmaid mat leat dábálaččat sámi servodagain .
Dette til tross for at det i enkelte områder er samiske rektorer , samiske kommuner som skoleeiere og samiske læreplaner .	Dilli lea nu vaikko muhtun guovlluin leat ge sámi rektorat , ja sámi suohkanat mat leat skuvlaoamasteaddjit ja gos maid geavahuvvojit sámi oahppoplánat .
Årsakene til mangelfullt samisk innhold i opplæringen må kartlegges og gjøres til gjenstand for mer forskning .	Manne oahpahusa sisdoalus lea váilevaš sámi sisdoallu , dan ferte kártet ja dan suorggis galggašii eanet dutkkojuvvot .
Den samiske skolens innhold handler ikke bare om hvilke læremidler og metoder som brukes .	Sámi skuvlla sisdoallu ii leat dušše dat makkár oahpponeavvuid ja metodaid geavaha .
Det handler også om innholdet i læremidlene og relevansen av metodene .	Das lea maid sáhka oahpponeavvuid sisdoalus ja movt oahpahanmálle heive ohppiide .
Det er grunn til å tro at det behøves større fokus på differensiering både når det gjelder læremidler og læremetoder i skolen .	Lea ágga jáhkkit ahte dárbbaša mihá eambbo čalmmustahttit máŋggabealátvuođa , sihke skuvlla oahpponeavvuin ja oahpahanvugiin .
Kulturelt mangfold må gjenspeiles internt innenfor det samiske samfunnet , slik at nordsamiske barn lærer om sør , lule , - pite og østsamiske kulturer og vice versa .	Siskkáldasas sámi servodagain galgá kultuvrralaš girjáivuohta oidnot ja dovdot ; davvisámi mánát fertejit oahppat lulli , - julev , - bihtán – ja nuortalaš kultuvrraid birra ja vice versa .
Samtidig er det viktig at det bygges opp en fellesskapsforståelse ; at alle samiske barn og unge er en del av det samme samiske folket og at de har samme egenverdi og skal møtes med samme respekt og toleranse uavhengig oppvekst , næringstilknytning , sosial bakgrunn eller andre forskjeller .	Seammás lea hui dehálaš hukset oktasaš áddejumi ; namalassii ahte buot sámi mánát ja nuorat leat oassi seamma sámi álbmogis , ja leat seammaárvosaččat . Juohkehaš sis galgá dovdat ahte son adnojuvvo árvvus ja dohkkehuvvo beroškeahttá bajásšaddandilis , makkár ealáhussii gullá , makkár sosiála duogáš lea dahje makkár eará iešvuođat ležžet .
Samiske barn må fra barnehagestadiet lære at det finnes ulike samiske språk , ulike samiske drakter og ulike samiske næringer og kulturuttrykk .	Sámi mánát galget mánáidgárddidásis juo oahppat ahte gávdnojit máŋggalágan sámegielat , iešguđetlágan gávttit ja iešguđetlágan sámi ealáhusat ja kultuvrralaš iešvuođat .
I tillegg så bør samiske barn lære verdien av kulturelt mangfold , og lære at de er likeverdige medlemmer av det norske storsamfunnet .	Dasa lassin berrejit sámi mánát maid oahppat kultuvrralaš girjáivuođa árvvu , ja oahppat ahte Norgga stuoraservodagas leat sii ovttadássásaš lahtut .
Den overordnede målsetningen for den samiske skolens innhold og verdigrunnlag må være reell likeverd mellom samiske barn og andre barn .	Sámi skuvlla sisdoalu ja árvovuođu bajimus dási ulbmil ferte leat joksat duohta dásseárvvu gaskal sámi mánáid ja eará mánáid .
Mange samiske barn vokser opp i flerspråklige miljøer og mange samiske barn vokser opp med flere hjemmespråk .	Ollu sámi mánát bajásšaddet máŋggagielat birrasiin ja ollu sámi mánát bajásšaddet máŋggagielat ruovttuin .
I fremtidens samiske samfunn har også samiske barn behov for å lære seg flere andre språk for å møte morgendagens utfordringer .	Boahttevaš sámi servodagain dárbbašit mánát máhttit máŋga giela vai nákcejit hálddašit ihttábeaivvi hástalusaid .
Flerspråklighet har en videre betydning enn det som er vanlig for myndigheter og i offentlige dokumenter , der det ofte handler om individer med innvandrerbakgrunn .	Máŋggagielatvuođa mearkkašupmi lea viidát go dat maid eiseválddit dábálaččat lohket ja mii almmolaš dokumeanttaide lea čállojuvvon , main dávjá čatnet máŋggagielalašvuođa sisafárrejeaddji olbmuide .
Flerspråklighet handler også om å kunne flere samiske språk .	Máŋggagielat lea maid olmmoš gii máhttá máŋga sámegiela .
De ulike samiske samfunnene utgjør til sammen et mangfoldig Sápmi , med variasjoner i næringsliv , tradisjoner , kultur og språk .	Máŋggalágan sámi servodagat leat oktiibuot máŋggabealat Sápmi , gos leat máŋggalágan ealáhusat , árbevierut , kultuvra ja gielat .
Dette mangfoldet utgjør en stor verdi som skolen må ta vare på og utvikle .	Visot diet girjáivuohta lea stuora árvu maid skuvla galgá áimmahuššat ja ovdánahttit .
Samisk språk er også en grunnleggende verdi .	Sámegiella lea okta min vuđoleamos árvvuin .
For alle mennesker er morsmålet en verdi i seg selv som ikke trenger å begrunnes i andre forhold .	Buot olbmuide lea eatnigielas iešalddis juo árvu , ja dan árvvu ii dárbbaš ge šat ákkastallat earaládje .
I de samiske samfunn har samisk språk både en instrumentell side og en identitetsskapende side .	Sámi servodagain lea sámegiella sihke gulahallanávnnas ja maiddái iešvuođanannejeaddji .
Skolen må ta vare på og utvikle begge disse sidene .	Skuvla ferte dien guokte beali áimmahuššat ja ovdánahttet .
Respekt og toleranse for hverandres ulikheter er grunnleggende verdier for samiske elever i likhet med andre elever .	Maiddái sámi ohppiid vuđoleamos árvvut leat , seammaládje go eará ohppiid árvvut ge leat ; dat ahte nuppiid iešvuođaid árvvusatnit ja dohkkehit .
For å ta del i det moderne samfunnet , må man kjenne både eget samfunns og storsamfunnets normer og språk Dette må være et vesentlig innsatsområde og en prioritering fra skoleeierens og Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Stuoraservodagas eallin ja birgen gáibida ahte dovdá sihke iežas servodaga ja stuoraservodaga norpmaid ja giela . Diet galgá leat okta deháleamos nannensurggiin , mas sihke skuvlaoamasteaddjit ja skuvllaid jođiheaddjit fertejit beroštit vai šaddá oadjebasvuohta juohkehažžii .
Reell likestilling og likeverd mellom kjønnene er overordnede målsetninger for den generelle utdanningspolitikken .	Duohta seammadássásašvuohta ja dásseárvu sohkabeliid gaskkas lea oppalaš oahpahuspolitihka bajitdási ulbmil .
Likestilling betyr at kvinner og menn , jenter og gutter , uavhengig av sosial bakgrunn skal ha samme reelle muligheter , rettigheter og plikter på alle samfunnsområder .	Seammadássásaš mearkkaša ahte nissonolbmuin ja dievdduin , nieiddain ja bártniin , galget duohtavuođas leat seamma vejolašvuođat , vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat buot servodatsurggiin , ja dat ii galgga leat čadnon guđege sosiála duogážii .
For å nå målet om reell likestilling , er det viktig at det blir lagt et godt grunnlag så tidlig som mulig .	Jus duohta seammadássásašvuođa galgá joksat , de lea dárbu hui árrat juo láhčit dasa buori vuođu .
Barnehage og skole er viktige i denne sammenhengen .	Dan barggus leat mánáidgárddit ja skuvllat hui guovddážis .
Likestilling er like viktig for gutter som for jenter , og det kan være nødvendig å ha et særlig fokus på ulikhetene mellom kjønnene for å kunne tilrettelegge for reell likestilling .	Dásseárvu lea seamma mávssolaš bártniide go nieiddaide , ja sáhttá lea dárbu earenoamážit čalmmustahttit goappáge sohkabeali iešvuođaid , vai buorebut sáhtášii joksat duohta dásseárvvu .
Kjønnstradisjonelle valg av utdanning og yrke er blant de viktigste årsaker til systematiske forskjeller mellom kvinner og menn i arbeidslivet og i samfunnet ellers .	Dat ahte nissonolbmot ja dievdoolbmot árbevirolaččat válljejit sohkabeali mielde oahpahusa ja barggu , lea okta stuorámus sivain dasa manne leat systemáhtalaš erohusat gaskal nissonolbmuid ja dievdduid bargoeallimis ja servodagas muđui .
Det er en stor utfordring å utjevne disse forskjellene .	Lea stuora hástalus jávkadit dieid erohusaid .
Målet er ikke å få like mange menn og kvinner i alle yrker , men å bryte ned barrierene som hindrer jenter og gutter i å ta utradisjonelle valg .	Ulbmilin ii leat oažžut juste seamma ollu dievdduid ja nissonolbmuid buot bargosurggiide , muhto njeaidit cakkiid mat eastadit nieiddaid ja bártniid válljemis árbevieruid vuostá .
Også når det gjelder rekruttering til primærnæringer som samisk jordbruk , fiske og reindrift , trengs det særskilte tiltak for å sikre rekruttering til yrket fra begge kjønn .	Maiddái vuođooealáhusaide nugo sámi eanadollui , guolásteapmái ja boazodollui lea dárbu álggahit sierranas doaimmaid oččodan dihte goappešat sohkabealis bargiid daid ealáhusaide .
Samisk fellesskap på tvers av landegrensene utgjør også en verdi , og skolen må sette elevene i stand til å bli aktive deltakere i dette fellesskapet .	Iešguđetge riikkaid sápmelaččaid searvevuohta lea stuora árvu , ja skuvla galgá ge ráhkkanahttit ohppiid vai nákcejit áŋgirit searvat dien searvevuhtii .
Samtidig har samiske elever og det samiske samfunnet et fellesskap med andre urfolk og med minoritetsfolk som deler samme erfaringer som samene .	Seammás lea sámi ohppiin ja sámi servodagain oktiigullevašvuohta eará eamiálbmogiiguin ja maiddái unnitlogučearddaid olbmuiguin mat lea muosáhan dan seamma maid sápmelaččat .
Opplæringssituasjonen til de samiske elevene og lærlingene er ulik fra område til område , fra skole til skole og fra lærebedrift til lærebedrift .	Sámi ohppiid ja fidnoohppiid oahppandilli lea iešguđetlágan guovllus guvlui , skuvllas skuvlii ja oahppofidnodagas oahppofidnodahkii .
Det kan være stor forskjell på om skolen er innenfor eller utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , og om det er en fulldelt eller fådelt skole .	Sámedikkis lea dakkár oaivil ahte smávva skuvllain , maid gohčodit giliskuvlan , leat buorit vejolašvuođat ollašuhttit dan servodatáigumuša ahte fállat buori oahpu Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Det er av den grunn viktig for Sametinget å bevare skolene i små samiske lokalsamfunn og den kompetansen som disse små institusjonene har .	Danin Sámedikki mielas lea ge hui dárbu suodjalit smávva sámi servodagaid ja gelbbolašvuođa mii diekkár smávva institušuvnnain lea .
Likeverd og respekt for menneskerettighetene er allerede viktige formål blant sentrale opplæringsmyndigheter og kommer flere steder til utrykk i lovverket .	Ovttadássásašvuohta ja olmmošvuoigatvuođaid doahttaleapmi lea juo dál guovddáš oahppoeiseválddiid dehálaš ulbmilat , dan oaidná máŋgga sajes láhkamearrádusain .
Likevel er det ikke slik at alle samiske elever opplever det slik .	Liikká eai vásit buot sámi oahppit dakkár dili .
Rent generelt og i en opphetet rettighetsdebatt , har alle aktører innen opplæringssektoren og ikke minst foreldre , et ansvar for at holdninger og politiske spenninger i storsamfunnet og lokalt ikke overføres til barnas hverdag .	Oppalaččat ja maiddái go buollá vuoigatvuođaid alde nákkahallan , de lea buohkain oahpahussuorggis , ja eandalii váhnemiin , ovddasvástádus bearráigeahččat ahte guottut ja stuoraservodaga ja báikkálaš polihkalaš nákkut eai fievrreduvvo mánáid árgabeaivái .
Skolehverdagen er heller ikke fri for mobbing .	Skuvlalárgabeaivvis dáhpáhuvvá maid givssideapmi .
Dette gjelder også i de samiske samfunn .	Dat dáhpáhuvvá maid sámi servodagain .
Alle elever har rett til trygghet og trivsel i skolehverdagen .	Buot ohppiin lea riekti beassat oadjebas ja buori dilis vázzit skuvlla .
Skolen skal være en inkluderende arena som verdsetter kulturelt og språklig mangfold samtidig som den skal styrke og utvikle samiske elevers identitet .	Skuvla galgá leat báiki mii čohkke , gos árvvusatnet kultuvrralaš ja gielalaš girjáivuođa , ja gos seammás nannejit ja ovddidit sámi mánáid identitehta .
Samiske elever skal kunne føle seg stolte over sin opprinnelse og ikke utsettes etnisk diskriminering .	Sámi mánat galget iluin ja movttain beassat eallit dainna duogážiin mii sis lea , ja eai galgga muosáhit čearddalaš vealaheami .
Sametinget finner det urovekkende at en nyere studie i forbindelse med doktorgradsavhandlingen til forsker Ketil Lenert Hansen ved Senter for samisk helseforskning , indikerer at langt flere samer føler seg diskriminert enn andre folkegrupper .	Sámediggi lea unohisvuođain oaidnán ahte ođđa dutkamušain , nugo Sámi dearvvašvuođaduktanguovddáža dutki Ketil Lenert Hansen doavtterdutkosis , leat gávnnahan ahte mihá eanet sápmelaččat go eará olmmošjoavkkut dovdet iežaset vealahuvvon .
Dette er noe som Sametinget aktivt vil følge opp videre .	Dán ášši gal áigu Sámediggi áŋgirit čuovvolit .
Dette innebærer at skolen må få et kvalitativt løft når det gjelder opplæring om samisk historie , kultur og samfunnsliv til alle elever .	Diet mielddisbuktá dan ahte skuvlla sisdoalu kvalitehta lea bággu buoridit , dan ektui ahte galgá addot oahppu sámi historjjás , kultuvrras ja servodateallimis buot ohppiide .
Situasjonen på mange skoler i dag er dessverre den at dette prioriteres bort og at det brukes foreldede læremidler , noe som kan bidra til å videreføre fordommer fra tidligere tider .	Duohta dilli máŋgga skuvllas lea dađibahábut nu ahte diet oahppu válljejuvvo eret ja maiddái ahte geavahuvvojit boares oahpponeavvut mat baicca sáhttet fievrredit viidáseappot dološ áiggi miellaguottuid ja oainnuid .
Det er viktig at det er samene selv gjennom Sametinget som definerer det samiske innholdet i skolen og at norske myndigheter gir dette den nødvendige prioritet .	Lea maid dehálaš ahte leat sápmelaččat ieža geat Sámedikki bargguid bokte besset defineret skuvlii sámi sisdoalu , ja Norgga eiseválddit fertejit dien barggu vuoruhit .
Dette betyr at sentrale myndigheter , som normalt sitter med definisjonsmakten også når det gjelder samisk opplæring , må anerkjenne at Sametinget og samiske utdanningsinstitusjoner skal ha en særskilt rolle når det gjelder utformingen av utdanningspolitikk for samiske områder og samiske elever .	Dat mearkkaša ahte guovddáš eiseválddit , main dábálaččat lea maiddái sámi oahpahusa definerenfápmu , fertejit dohkkehit ahte Sámedikkis ja sámi oahppoinstitušuvnnain galgá leat earenoamáš rolla go sámi guovlluide ja sámi ohppiide galgá hábmejuvvot oahpahuspolitihkka .
Sametinget vil arbeide videre med dette og utarbeide en egen handlingsplan der man vurderer og foreslår konkrete enkelttiltak for å styrke samiske elevers skolehverdag .	Sámediggi áigu joatkit dien barggu ja ráhkadit sierra doaibmaplána mas árvvoštallat ja evttohit konkrehtalaš sierradoaimmaid mat galget nannet sámi oahppi beaivválaš dili skuvllas .
Tradisjonell kunnskap er av stor verdi i seg selv , og overføring av tradisjonell kunnskap mellom generasjonene er et viktig ledd i styrking og bevaring av kulturell identitet .	Árbediehtu lea iešalddis juo stuora árvu , ja árbedieđuid fievrredeapmi buolvvas bulvii lea hui dárbbašlaš go galgá nannet ja suodjalit kultuvrralaš identitehta .
Sametinget ser det som viktig å finne gode arenaer for dette , eksempelvis gjennom bruk av samiske museer i opplæringen og utvikling av samiske ressurssentra .	Sámedikki mielas lea dehálaš gávdnat buriid báikkiid gos dan sáhttá bargat , ovdamearkkadihte sáhtášii geavahit sámi museaid oahpaheamis ja ovddidit sámi veahkkevárreguovddážiid .
Gjennom opplæringen skal elevene også lære å nyttiggjøre seg naturressursene innenfor naturens tålegrense slik det tradisjonelt har blitt gjort i urfolksamfunn .	Ohppiide galgá oahpahuvvot movt atnit ávkki lundduriggodagain luonddu iežas gierdanráji siskkobealde , nugo eamiálbmotservodagain álo leat dahkan .
Dette vil være med på å videreføre tradisjonell kunnskap .	Nie sii ohppet fievrredit viidáseappot árbemáhtu .
Denne kunnskapen er et viktig miljøprinsipp som også har en overføringsverdi til storsamfunnets miljøforvaltning .	Diet máhttu leat mávssolaš birasjurddašeapmi maid maiddái sáhttá váldit atnui stuoraservodaga birashálddašeamis .
Den samiske skolens innhold må gjenspeile det samiske samfunnets egne verdier og bidra til at samiske elevers læring tar utgangspunkt i samisk verdensforståelse og verdier som er sentrale i samisk barneoppdragelse .	Sámi skuvlla sisdoallu galgá speadjalastit sámi servodaga iežas árvvuid , ja galgá váikkuhit dasa ahte oahppo mii lágiduvvo sámi ohppiide , lea vuođđudovvon sámi máilmmiipmárdussii , ja árvvuide mat leat guovddážis sámi mánáidbajásgeassimis .
En ” samifisering ” av den samiske skolen krever at skoleeier og sentrale myndigheter forstår behovet for en mer kultursensitiv skole .	Sámi skuvlla ” sámáiduhttin ” gáibida ahte skuvlaoamasteaddjit ja guovddáš eiseválddit ipmirdit man dárbbašlaš lea oažžut eanet kulturipmirdeaddji skuvlla .
Det må utarbeides egne strategier for transformering av samisk språk , kultur og tradisjonell kunnskap til skolen , slik at det opparbeides en slik forståelse og anerkjennelse blant skoleeiere , ledere og skolemyndigheter .	Fertejit ráhkaduvvot sierra strategiijat dasa movt fievrredit sámegiela , kultuvrra ja árbemáhtu skuvlii , vai skuvlaoamasteaddjit , jođiheaddjit ja skuvlaeiseválddit čohkkejit ipmárdusa ja dohkkehit dan .
Dette kan gjøres bl.a. gjennom forskning , forsøks- og utviklingsarbeid og kompetanseheving .	Dan sáhtášii dahkat earet eará dutkamiin , geahččaladdan- ja ovddidanbargguiguin ja gelbbolašvuođanannemiin .
Målet er at samiske barn og unge oppnår en dobbeltkompetanse som de skal ha nytte av senere i livet .	Ulbmil lea háhkat mánáide ja nuoraide duppalgelbbolašvuođa maid sáhttet atnit ávkin maŋŋil eallimis .
Økt bevissthet hos skoleeiere , lærere og foreldre om hva som ligger i det at elevene skal oppnå dobbelt kompetanse og være reell likeverdige andre elever er viktig for at et slikt mål skal kunne realiseres for hver enkelt elev .	Jus galgá nákcet dien mihttomeari joksat juohke oahppi dáfus , de fertejit skuvlaoamasteaddjit , oahpaheaddjit ja váhnemat nannet iežaset dihtomielalaš ipmárdusa das ahte maid dat duohtavuođas mearkkaša go oahppit ožžot duppalgelbbolašvuođa , ja dat ahte sii leat seammaárvosaččat go eará oahppit .
Kvalitet på opplæringen og det faglige innholdet er avgjørende for elevenes og lærlingenes fremtidige muligheter og for å utvikle et sterkt språk og bli gode språkbrukere .	Oahpahusa kvalitehta ja fágalaš sisdoallu lea mearrideaddjin dasa makkár vejolašvuođat ohppiin ja fidnoohppiin leat boahtteáiggis beassat ovdánahttit buori giela ja šaddat čeahpes giellageavaheaddjin .
Dette gjenspeiles i mål og strategier som er valgt for opplæring i samisk .	Dan speadjalastet ulbmilat ja strategiijat maid leat válljen sámegieloahpahussii .
Ansvaret for tilsyn er lagt til fylkesmennene .	Bearráigeahččan lea fylkamánniid ovddasvástádus .
Sametinget ser det som viktig at også kvaliteten på opplæringen blir gjenstand for tilsyn .	Sámedikki mielas lea dárbu bearráigeahččat maiddái oahpahusa kvalitehta .
Hittil har det ikke vært ett av tilsynsoppdragene .	Dán rádjái ii leat diet oassi gullan bearráigeahččanbargguide .
4.2 INNSATSOMRÅDE 2 : DEN SAMISKE ELEVENS RETTIGHETER OG LÆRINGSMILJØ 4.2.1 Økt kunnskap om samiske elevers rettigheter og retten til medvirkning	4.2 NANNENSUORGI 2 : SÁMI OAHPPI RIEVTTIT JA OAHPPANBIRAS 4.2.1 Eanet dieđut sámi oahppi rivttiid ja mieldeváikkuhanrievtti birra
Det andre innsatsområdet fokuserer på samiske elevers rett til opplæring i og på samisk og retten til et godt kvalitativt opplæringstilbud og et godt læringsmiljø både i og utenfor forvaltningsområdet .	Nubbi nannesuorgi čalmmustahttá sámi oahppi rievtti oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii , ja rievtti oažžut kvalitehta dáfus buori oahppofálaldaga ja buori oahppanbirrasa , sihke sámegiela hálddašanguovllus ja dan olggobealde .
Sametinget ser et stort behov for mer kunnskap om samiske elevers skolehverdag rundt om i landet .	Sámediggi oaidná dárbu čohkket eanet dieđuid sámi ohppiid skuvlaárgabeaivvi birra miehtá riikka .
Det er også et stort behov for mer informasjon om samiske elevers rettigheter blant skoleeiere , rektorer og lærere .	Lea maid stuora dárbu juohkit sámi ohppiid rivttiid birra eanet dieđuid skuvlaoamasteddjiide , rektoriidda ja oahpaheddjiide .
Ofte opplever foreldre og unge det som en ekstra byrde å måtte selv påse at deres rettigheter blir oppfylt .	Váhnemiidda ja nuoraide dovdo dávjá liige noađđin dat ahte šaddet ieža gozihit iežaset rivttiid .
Sametinget ser at det må gjøres en større innsats for å styrke kunnskapen om samiske elevers rettigheter hos skoleeiere og lærere .	Sámediggi oaidná maid dárbbu nannet skuvlaoamasteddjiid ja oahpaheddjiid gelbbolašvuođa mii guoská sámi ohppiid rivttiide .
Det er også grunn til å stille spørsmål ved om kommunene er klar over hvilke forpliktelser de som skoleeiere har for å ivareta samiske elevers rettigheter .	Ferte gal maid jearrat dihtet go son suohkanat doarvái bures makkár geatnegasvuođat skuvlaoamasteaddjis leat áimmahuššat sámi oahppi rivttiid .
Ordningen med Samiske Veivisere har bidratt til å øke opplysningen blant elevene om samisk kultur , tilsvarende informasjonsordning bør iverksettes med henblikk på kommuner som har samiske elever .	Sámi ofelaččat leat leamaš veahkkin nannemin diehtojuohkima ohppiide sámi kultuvrra birra , seamma sullasaš diehtojuohkinortnet berrešii maid álggahuvvot suohkaniidda gos leat sámi oahppit .
Når kommunen er sitt ansvar bevisst , så vil dette være til stor hjelp for foreldre som opplever det som tungt å måtte informere offentlige myndigheter om sine barns rettigheter .	Go suohkanat vuos gearddi ipmirdit iežaset ovddasvástádusa , de dat lea stuora veahkkin váhnemiidda geat dovdet ahte lea lossa bargu muitalit eiseválddiide makkár rievttit sámi mánáin leat .
Mange opplever at dette er en tilleggsbyrde som foreldre til norske barn og unge ikke har fordi deres rett til norskundervisning ikke avhenger av hvor godt du kjenner lovverket .	Diekkár noađi eai dárbbaš dáru mánáid ja nuoraid váhnemat guoddit , danin go sin mánáid vuoigatvuohta oažžut dárogieloahpu ii leat čadnon dasa man bures sii dovdet lágaid .
Det er også et behov for større innsats for å øke kunnskapen om urfolks rettigheter i utdanningssammenheng .	Lea maid dárbu garraseappot áŋggirdit nannet máhtu eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra oahpahusoktavuođas .
Sametinget ser positivt på at Gáldu- Kompetansesenter for urfolks rettigheter , fokuserer på urfolksbarn og unges rettigheter i sine publikasjoner Gáldu čála .	Sámedikki mielas lea hui buorre go Gáldu- Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš , čalmmustahttá eamiálbmotmánáid ja nuoraid vuoigatvuođaid iežaset áigečállagis Gáldu čála .
Den kunnskapen som dette kompetansesenteret og de resultatene som fremgår av prosjektene senteret formidler , bør brukes mer aktivt for å spre informasjon om samiske barns rettigheter i skoleverket .	Máhttu ja diehtu mii dien gelbbolašvuođaguovddážis lea , ja guovddáža prošeavttaid bohtosat galggaše áŋgireappot geavahuvvot juohkit dieđuid sámi mánáid rivttiid birra skuvllain .
Egne offentlige informasjonskampanjer kan ha en positiv effekt , særlig hvis man involverer samiske unge i arbeidet .	Sierra almmolaš diehtojuohkináŋggirdemiin sáhttá leat ávki , ábaida jus dan barggus leat mielde sámi nuorat .
En rapport som er av særlig betydning når det gjelder det nordiske samarbeidet på opplæringssektoren er Barneombudenes fellesrapport om samiske barns medvirkning , « Retten til delaktighet for samiske barn og unge » , som vektlegger betydningen av samiske barn og unges rett til medvirkning .	Raporta mas lea earenoamáš mearkkašupmi oahpahussuorggi davviriikkalaš ovttasbarggus , lea Mánáidáittardeaddji oktasašraporta sámi mánáid mieldeváikkuheami birra . « Sámi mánáid ja nuoraid riekti beassat oassálastit » , mii deattuda dan man mávssolaš sámi mánáid ja nuoraid mieldeváikkuhanriekti lea .
4.2.2 Styrking av samiskopplæringen i grunnskolen	4.2.2 Vuođđoskuvlla sámegieloahpu nannen
Konklusjonene fra evalueringene og elevundersøkelsene viser blant annet : at samiske elever oppfatter samiskundervisning som en byrde at samiske elever synes at andre fag enn samisk er mer interessante at samiske elever har vanskeligheter med å lære seg samisk , .	Árvvoštallama jurddaboađus ja ohppiidjearahallan čájeha earet eará : ahte sámi ohppiid mielas lea sámegieloahpahus noađđin ahte sámi ohppiid mielas leat eará fágat mihá suohttaseappot go sámegiella ahte sámi oahppit geain lea sámegiella nubbingiellan eai oahpa giela nu bures ahte šaddet doaibmi guovttegielagin .
I tillegg har innspill Sametinget har fått under dialogmøtene vist at samiske lærere opplever liten forståelse for et godt tilrettelagt læringsmiljø for de elevene som har samiskundervisning .	Dasa lassin lea Sámediggi gullan ságastallančoahkkimiin ahte sámi oahpaheaddjit vásihit unnán ipmárdusa dan áššis ahte ferte láhčit buori oahppandili ohppiide geain lea sámegieloahppu .
Samiskundervisning etter skoletid , lange reiser med taxi eller kollektivtrafikk er eksempler for illustrerer at de elevene som ønsker å lære seg samisk ofte må gjennomgå mange praktiske hindre som kan virke demotiverende for eleven selv og for foreldre .	Sámegieloahpahus maŋŋel skuvlaáiggi , guhkes mátkkošteapmi taxiin dahje eará sáhtuin leat ovdamearkkat mat čájehit makkár hehttehusaid oahppi gii háliida oahppat sámegiela dávjá šaddá vásihit beaivválaš dilis . Dat hehttehusat sáhttet dagahit ahte sihke oahppi ja váhnemat masset movtta .
Fag- og timefordeling er styrende for hvilke fag det skal undervises i og hvor mange timer det skal være i hvert fag .	Fága- ja diibmojuohkin lea mearrideaddjin dasa makkár fágain galgá fállojuvvot oahppu ja man galle diimmu guđega fágas galgá oahpahit .
Sametingsrådet har fått flere tilbakemeldinger på at det er store utfordringer for skoler å organisere opplæringen etter dagens fag- og timefordeling for elever som skal ha opplæring i samisk .	Sámediggeráđđi lea ožžon ollu dieđuid dan birra man stuora hástalusat skuvllain leat láhčit oahpu dála fága-ja diibmojuohkima mielde ohppiide geat galget oažžut sámegieloahpu .
Særlig gjelder dette utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , men også i kommuner innenfor forvaltningsområdet der samisk ikke er obligatorisk .	Dat guoská earenoamážit guovlluide mat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , muhto maiddái hálddašanguovllu suohkaniidda gos sámegiella ii leat geatnegahttojuvvon .
Det kan føre til at foreldre ikke velger samisk for sine barn og at elever fra 8. årstrinn velger bort samisk på grunn av at opplæringssituasjonen føles som ekstra byrdefull .	Dat sáhttá dagahit dan ahte váhnemat eai vállje sámegiela iežaset mánáide ja ahte oahppit válljejit eret sámegiela 8. jahkeceahki rájes danin go oahpahusdilli lea nu váttis ja lossat .
Sametinget ser at det er store utfordringer i å få flere foreldre til å velge samisk for sine barn .	Sámediggi oaidná stuora hástalussan oažžut eanet váhnemiid válljet sámegiela iežaset mánáide .
Rådet har også fått flere tilbakemeldinger på at det er store utfordringer for skoler å organisere opplæringen etter dagens fag- og timefordeling for elever som skal ha opplæring i samisk .	Ráđđi lea ožžon ollu dieđuid dan birra man stuora hástalusat skuvllain leat láhčit oahpu dála fága-ja diibmojuohkima mielde ohppiide geat galget oažžut sámegieloahpu .
Særlig gjelder dette utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dat guoská earenoamážit guovlluide mat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Saken har vært drøftet med departementet både ved innføring av Kunnskapsløftet – Samisk og ved utvidelse av timetallet i 2008 .	Ášši lea digaštallojuvvon departemeanttain sihke Máhttolokten – sámi atnuiváldimis ja 2008:s go diibmolohku viiddiduvvui .
Saken var behandlet i innledende konsultasjon i 2009 , og det ble enighet om å opprette en arbeidsgruppe fra Sametinget , Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet .	Ášši lea meannuduvvon álgokonsultašuvnnain 2009:s , ja dalle mihte ásahit bargojoavkku mas leat mielde Sámedikki , Máhttodepartemeantta ja Oahpahusdirektoráhta ovddasteaddjit .
Gruppen la fram sin rapport i januar 2011 og den ble behandlet i sametingsrådet i 2011 .	Joavku buvttii iežas raportta ođđajagimánus 2011 ja sámediggeráđđi meannudii dan 2011:s .
I vedtaket sier sametingsrådet at rapporten gir et godt bilde av utfordringer innen samisk opplæring , og at rapporten danner et godt grunnlag for å arbeide videre med saken .	Sámediggeráđđi cealká mearrádusastis ahte raporta govvida bures daid hástalusaid mat sámi oahpahusas leat , ja raporta lea maid buorre vuođđu man ala sáhttá hukset viidásit barggu .
Som urfolk har samiske elever rett til en likeverdig skole og en likeverdig opplæring med basis i egen kulturell og etnisk bakgrunn .	Eamiálbmogin lea sámi ohppiin seamma riekti oažžut seammadássásaš oahpahusa mii lea vuođđuduvvon sin iežaset kultuvrii ja čearddalaš duogážii .
Både forskning om samiske elevers skolehverdag og evaluering av erfaringene med Kunnskapsløftet viser at det kreves større innsats for å sikre samiske elever en trygg , likeverdig skolehverdag og et godt læringsmiljø .	Sihke sámi ohppiid skuvlabeaivvi dutkamat ja Máhttoloktema árvvoštallama vásáhusat čájehit ahte lea dárbu garrasit nannendoaimmaide vai sihkkarastá sámi ohppiide oadjebas , ovttadássásaš ja buori oahppanbirrasa .
utdanningspolitikk retter et særlig fokus på den samiske elevens skolehverdag , og sammen med sentrale og lokale myndigheter søker å finne løsninger til beste for de samiske elevene .	Lea lunddolaš ahte Sámediggi earenoamážit čalmmustahttá sámi oahppi árgabeaivvi iežas oahpahuspolitihkas , ja ohcá ovttas guovddáš ja báikkálaš eiseválddiiguin buoremus čovdosiid sámi ohppiide .
Vi vet i dag at mange elever som har samisk opplæring , står overfor en del utfordringer .	Mii diehtit ahte ohppiin geain lea sámegieloahppu , leat oalle ollu hástalusat .
De har et høyere timetall enn andre elever og samme eksamenskrav i norsk som øvrige elever , men med færre undervisningstimer .	Sis leat eanet skuvladiimmut go eará ohppiin ja seamma eksámengáibádus dárogielas go eará ohppiin , muhto unnit skuvladiimmut .
Samtidig kan statistikken over elevtallet tyde på at enkelte velger bort samiskundervisningen fordi det ses på som en økt arbeidsbelastning i skolehverdagen .	Statistihkka mii čájeha ohppiidlogu , orro muitaleamen dan ahte oahppit válljejit eret sámegiela danin go dat buktá lassibarggu skuvlaárgabeaivvis .
Slike barrierer oppleves som en form for diskriminering og må bygges ned for at man skal oppnå likeverd og like muligheter for samiske og andre elever .	Diekkár cakkit ipmirduvvojit juogalágan vealaheapmin ja daid ferte njeaidit jus galgá joksat ovttadássásašvuođa ja fállat seamma vejolašvuođaid sámi ohppiide go eará ohppiide .
Språk er en viktig del av vår identitet .	Giella lea dehálaš oassi min identitehtas .
I Nordlandsforsknings tredje delrapport Rett til samisk opplæring – ideal eller realitet , som omhandler elevers valg og bruk av samisk språk og deres vurdering av opplæringen , kommer det frem at valg av samisk språk og på hvilket nivå , henger sammen med språksituasjonen i nærmiljøet .	Nordlandsforskning goalmmát oasseraporttas – Rett til samisk opplæring – ideal eller realitet ( Riekti oažžut sámi oahpu – niehku vai duohtavuohta ) , boahtá ovdan ahte sámegiela válljen ja makkár dásis dan vállje , vuolgá ollu das makkár gielladilli lagasbirrasis lea .
For elever som bor der språket står sterkt er samisk som førstespråk mer naturlig enn der språket står svakere .	Raporta lea dan birra movt oahppit válljejit ja geavahit sámegiela , ja movt sii árvvoštallet oahpaheami .
Opplæring på samisk er derfor viktig for å styrke og utvikle elevenes språk på ulike fagområder .	Danin lea ge sámegieloahpahus dehálaš nannen dihtii ohppiid giela guđege fágasuorggis .
Barn og unge som har samisk som førstespråk , skal tilegne seg grunnleggende lese- og skrive- , og regneferdighet gjennom det samiske språket , og de skal kunne uttrykke seg muntlig på samisk .	Mánát ja nuorat geain lea sámegiella vuosttašgiellan , galget ovdánahttit vuđolaš lohkan , - čállin- ja rehkenastingálggaid sámegielas , ja sii galget oahppat hupmat sámegiela .
Samtidig må samiske barn og unge beherske de grunnleggende ferdighetene på norsk og de skal kunne bruke digitale redskaper .	Seammás galget sámi mánát ja nuorat maid oahppat hálddašit dárogiela , ja galget oahppat geavahit digitála bargoneavvuid .
Elever som velger samisk som andrespråk er en viktig gruppe for å få opp antall språkbrukere .	Oahppit geat válljejit sámegiela nubbingiellan , lea dehálaš joavku mat lasihit giellageavaheddjiid logu .
Sametinget ser viktigheten av å legge til rette for at barn og unge har arenaer der de kan bruke samisk språk både muntlig og skriftlig .	Sámedikki mielas lea dárbu láhčit dili nu ahte sáhttet ásahuvvot báikkit mánáide ja nuoraide gos sii sáhttet sihke hupmat ja čállit sámegiela .
Særlig viktig er dette for barn og unge som bor i områder der samisk ikke blir brukt til daglig .	Dat lea earenoamáš dárbbašlaš mánáide ja nuoraide geat ásset guovlluin gos sámegiella ii leat beaivválaš giella .
I dag er det mange som ikke blir funksjonelt tospråklige med opplæring i samisk som andrespråk .	Otná dilis leat oallugat geat eai šatta doaibmi guovttegielagin dan dihte go sidjiide oahpahuvvo sámegiella nubbingiellan .
Dette er en elevgruppe som har behov for sterke opplæringsmodeller for opplæring i minoritetsspråk , jf. erfaringer fra språkmotiveringsprosjektet ved Elgå skole i Engerdal .	Dán ohppiidjovkui lea dárbu ásahit nana oahpahanvugiid unnitlogugiela oahpaheamis , bálddastahte vásáhusaid maid leat čohkken giellamovttiidahttinprošeavtain Elgå skuvllas Engerdálas .
Fra et samisk perspektiv er det viktig at det ikke bare blir rene oversettelser av nasjonale prøver men at det utvikles parallelle prøver på de ulike samiske språkene .	Sámiid bealis lea dehálaš ahte našunála geahččaleamit eai šatta njuolga dárogielas jorgaluvvon geahččaleamit , muhto ahte ráhkaduvvojit sámegielaide parallealla geahččaleamit .
Mulighetene er mange , særlig i grenseområdene til å utnytte seg av lærerressurser i Sverige og Finland , og samordne språkleirsamlinger .	Leat ollu vejolašvuođat , eandalii rádjeguovlluin , gos sáhttet geavahit veahkkin Ruoŧa ja Suoma oahpaheddjiid máhtu ja ovttastahttit giellačoagganemiid .
Alle samiske språk er sårbare og står på UNESCOs liste over truede språk .	Buot sámegielat leat rašes dilis ja leat biddjojuvvon UNESCO áitojuvvongielaid listui .
Sametinget ser at flere og flere kommuner ønsker å innlemmes inn i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi oaidná ahte eanet ja eanet suohkanat bohtet sámegiela hálddašanguvlui .
Samtidig ser vi en nedgang i antallet elever som har samisk som andrespråk i grunnskolen .	Seammás oaidnit ahte ohppiid lohku geain lea sámegiella nubbingiellan vuođđoskuvllas njiedjá .
Sametinget har som mål å få flere samiske elever til å snakke , lese og skrive samisk .	Sámedikki ulbmil lea oažžt eanet sámi ohppiid hupmat , lohkat ja čállit sámegiela .
Sametinget ser at dette kan øke rekrutteringsgrunnlag for samiskspråklig arbeidskraft innenfor alle samfunnsområder .	Lea maid dárbu oažžut eanebuid geat eai máhte sámegiela oahppat dan giela , vai sámegielat ohppiid lohku lassána .
Se Todal J. ( 2007 ) Samisk språk i Svahken sijte : sørsamisk vitalisering gjennom barnehage og skule .	Sámedikki mielas sáhtášii diekkár doaibma lasihit sámegielat bargofámu buot servodatsurggiin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Dat veahkehivččii maid nannet sámegiela árvvu .
Side 96 av 175 Sametinget ønsker å bidra til at statlige myndigheter oppfyller de internasjonale forpliktelsene Norge har påtatt seg overfor samene som urfolk til opplæring i og på samisk .	Sámediggi dáhttu váikkuhit dasa ahte stáhta eiseválddit čuvvot internašuvnnalaš geatnegasvuođaid maidda Norga lea iežas čatnan , mat gusket dasa ahte sápmelaččain nugo eamiálbmogis lea riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Dette skal skje uten at slik opplæring oppleves som en ekstra byrde . .	Dat galgá dáhpáhuvvat nu ahte diekkár oahppu ii galgga leat lassin eará oahpahussii ja dovdot liige noađđin .
Det bør jobbes strategisk med skoleeiers , læreres , elevenes og foreldrenes holdninger i forhold til samisk språk .	Ferte strategalaččat bargat skuvlla oamasteddjiid , ohppiid ja váhnemiid miellaguottuiguin sámegiela ektui .
Samisk språk- og kulturkunnskap er en viktig tilleggskvalifikasjon som ofte verdsettes i jobbsammenheng og som gir elevene og voksne som lærer seg samisk en dobbeltkompetanse som er viktig for det samiske og det norske samfunnet .	Sámegielmáhttu ja sámi kulturmáhttu lea dehálaš liigegelbbolašvuohta maid barggu oktavuođas dávjá atnet árvvus , dat lea oahppái ja rávisolbmui gii oahppá sámegiela duppalgelbbolašvuohta mii lea ávkkálaš sihke sámi ja dáru servodagas .
Sametinget har merket seg at Finnmark fylkeskommune i 2011 har ansatt et eget elevombud for de videregående skolene i fylket .	Sámediggi lea oaidnán ahte Finnmárkku fylkasuohkan lea 2011 rájes virgáibidjan sierra ohppiidáittardeaddji fylkka joatkkaskuvllaide .
Sametinget mener det er behov for en nasjonal samisk elevombudsordning for å påse at samiske elevers rettigheter overholdes i praksis .	Sámedikki oaivila mielde lea dárbu ásahit našunála sámi ohppiidáittardeaddji man bargun lea bearráigeahččat ožžot go sámi oahppit duohtavuođas oahpu maid sis lea riekti oažžut .
I dag er det Barneombudet og Sametinget som er ment å påse at samiske barns rettigheter oppfylles , selv om sentrale myndigheter har et overordnet ansvar for tilsyn av samiskopplæringen .	Geahča Todal J. ( 2007 ) Samisk språk i Svahken sijte : lullisamegiela ealáskahttin mánáidgárddis ja skuvllas . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
I St. meld. nr. 31 Kvalitet i skolen ( 2007-2008 ) satte regjeringen opp 3 mål for grunnopplæringen ; alle elever som går ut av grunnskolen , skal mestre grunnleggende ferdigheter som gjør dem i stand til å delta i videre utdanning og arbeidsliv .	St. dieđáhusas nr. . 31 Kvalitet i skolen ( Skuvlla kvalitehta ) ( 2007 -2008 ) bijai ráđđehus 3 mihttomeari vuođđooahpahussii ; Buohkat geat gerget vuođđoskuvllas , galget hálddašit golbma vuođđogálgga mat addet sidjiide vejolašvuođa beassat searvat joatkkaoahpahussii ja bargoeallimii .
alle elever og lærlinger som er i stand til det , skal gjennomføre videregående opplæring med kompetansebevis som anerkjennes for videre studier eller i arbeidslivet .	Buot oahppit ja fidnooahppit geat nákcejit dan , galget čađahit joatkkaoahpu ja oažžut gelbbolašvuođaduođaštusa man vuođul dohkke viidáseappot studeret dahje álgit bargat .
alle elever og lærlinger skal inkluderes og oppleve mestring .	Buot oahppit ja fidnooahppit galget searvadahttejuvvot ja muosáhit ahte sii nákcejit .
Overnevnte mål gjelder også for samiske elever , men i et samisk perspektiv .	Diet mihttomearit fertejit maid guoskat sámi ohppiide , sámi geahččanguovllus .
Det innebærer bl.a. at samiske elever eller elever som har går ut av en samisk grunnskole skal kunne lese og utrykke seg skriftlig og muntlig på samisk .	Dat mielddisbuktá earet eará ahte sámi oahppit dahje oahppit geat leat geargan sámi vuođđoskuvllas , galget máhttit lohkat , čállit ja ovdanbuktit sámegillii .
Samisk er et redskapsfag , et identitetskapende fag og et kulturbærende fag .	Sámegiella lea reaidofága , identitehtanannenfága ja kulturguoddi fága .
Oppfyllelse av retten til opplæring i og på samisk medfører ikke nødvendigvis at elevene får en kvalitativt god opplæring .	Dat ahte oahppit ožžot sámegieloahpu maid sis lága mielde lea riekti oažžut , ii dárbbaš iešalddis mearkkašit dan ahte oahppit ožžot kvalitehta dáfus buori oahpu .
At man får opplæring i / på samisk betyr heller ikke at læringsmiljøet hvor man får denne opplæringen i er godt .	Ja ahte fállojuvvo sámegiel oahppu dahje oahppu sámegillii ii dárbbaš mearkkašit dan ahte oahppanbiras dan báikkis gos oahpahus čađahuvvo lea buorre .
Mange samiske elever har en god skolehverdag , der de får opplæring både i og på samisk .	Ollu sámi ohppiin lea buorre beaivválaš dilli skuvllas , gos ožžot oahpahusa sihke sámegielas ja sámegillii .
Hvordan kan skolen , gjennom det lokale læreplanarbeidet og den daglige undervisningen , gi opplæring i ulike språk , i matematikk og i andre fag med utgangspunkt i urfolksperspektivet og lokal tilpassing , samtidig som elevene / lærlingene skal kvalifiseres for videre utdanning eller arbeidsliv ?	Movt galgá skuvla , báikkálaš oahpponeavvobargguin ja beaivválaš oahpaheamis , nákcet addit oahpu máŋgga gielas , matemahtihkas ja eará fágain eamiálbmotoainnu vuolggabáikkis ja báikkálaš heivehemiin ? Ja movt galgá seammás gealbudit ohppiid / fidnohppiid viidásit ohppui dahje bargoeallimii ?
Sametinget ser at grunnskole og videregående opplæring kan gjøres bedre på flere områder slik at en sikrer god kvalitet og gir dermed elevene en god læringssituasjon .	Sámediggi oaidná ahte vuođđoskuvla ja joatkkaoahpahus sáhttá máŋgga suorggis buoriduvvot , nu ahte sihkkarastá buori kvalitehta ja láhčá ohppiide buori oahppandili .
God undervisning setter læring i gang , og læreren er stimulator i denne prosessen .	Buorre oahpaheapmi bidjá johtui oahppama , ja oahpaheaddji lea dien barggu movttiidahtti .
Elevenes utbytte av undervisningen er avhengig av at de møter faglig sterke lærere som har kunnskap om samisk kultur og i samisk språk og som har kompetanse om ulike metoder og opplæringsmodeller .	Man ollu ávkki oahppit ožžot oahpahusas , vuolgá das ahte leat go sis fágalaš čeahpes oahpaheaddjit main lea sámi kulturmáhttu ja giellačehppodat , ja geat máhttet iešguđetlágan oahppanvugiid ja málliid ja .
Sametinget ser positivt på at i den nye lærerutdanningen er kunnskap om samisk språk , kultur og samfunnsliv tatt inn i kompetansekravene og at det er fastsatt kompetansekrav til lærere som skal undervise i samisk .	Sámediggi lea duhtavaččat áican ahte ođđa oahpaheaddjeohppui lea máhttu sámegielas , kultuvrras ja servodateallimis váldojuvvon mielde gelbbolašvuođagáibádussan , ja ahte leat mearriduvvon gelbbolašvuođagáibádusat oahpaheddjiide geat galget oahpahit sámegielas .
Sametinget ser at det er utfordring i forhold til opplæring på samisk at terminologiarbeid innenfor alle samiske språk må styrkes og sikres god fremdrift .	Sámediggi oaidná maid ahte sámi oahpahusas lea stuora bargun ovddidit ja nannet sámegiel tearbmabarggu ovddosmanu buot sámegielain .
Sametinget mener at trygge rammer rundt eleven og det å oppleve seg som del av et fellesskap er viktige forutsetninger for læring .	Sámediggi oaivvilda ahte eaktun buori oahpahussii lea ahte oahppis leat oadjebas rámmat ja ahte beassá dovdat iežas oassin searvevuođas .
Vellykket læring krever også en god og forutsigbar læringssituasjon .	Bures lihkostuvvan oahpaheapmi lea maid dan duohken ahte lea go oahppandilli bissovaččat buorre .
Mange elever sliter med motivasjonen til å ta samisk .	Ollu ohppiin lea unnán miella oahppagoahtit sámegiela .
Dette har blant annet å gjøre med praktiske utfordringer .	Sivvan dasa leat earet eará praktihkalaš hástalusat .
I følge ulike rapporter er ikke organiseringen av opplæringen tilfredsstillende .	Máŋggain raporttain boahtá ovdan ahte oahpaheami lágideapmi ii leat duhtadeaddji .
En del elever må ta samisk i tillegg til ordinær undervisning og ofte til ugunstige tider .	Muhtun oahppit šaddet oažžut sámegielaoahpahusa lassin dábálaš ohppui , ja dávjá hui unohis áiggiid .
På grunn av få samisklærere , blir samiskundervisningen i flere områder samlet på en skole .	Sámegiel oahpaheami čohkkejit máŋgga guovllus dávjá ovtta skuvlii , danin go leat unnán oahpaheaddjit .
Både under fremleggelse av redegjørelsen i plenum , under intervju med enkeltpersoner og på folkemøter har det kommet klart frem at det er mange utfordringer knyttet til fjernundervisning .	Sihke čielggadeami ovddideami oktavuođas dievasčoahkkimii , eaŋkilolbmuid jearahallamiin ja álbmotčoahkkimiin leat ožžon čielgasit dihtosii ahte leat ollu hástalusat mat gusket gáidosisoahpaheapmái .
Det gis tydelige signaler om at fjernundervisningen må integreres mer i skolens øvrige opplæringssystem , og det må settes krav til den undervisningen som gis .	Daddjojuvvo hui čielgasit ahte gáidosisoahpaheami ferte buorebut ovttastahttit skuvlla oahpaheapmái muđui , ja ferte maid bidjat gáibádusa oahpahussii mii fállojuvvo .
De fleste som får undervisning via fjernundervisning er alene i undervisningssituasjonen og ikke en del av en gruppe .	Eatnasat geat čuvvot gáidosisoahpaheami , leat okto oahppodilis , eai ge leat oassin joavkkus .
Det forekommer også at elever blir sittende alene i små kott eller andre utrivelige lokaler foran en skjerm , uten assistenter tilstede .	Dáhpáhuvvá maid ahte oahppit šaddet čohkkát unna lanjažiin dahje earalágan unohas lanjain šearpma ovddas , almmá veahki haga .
En slik læringssituasjon er ikke akseptabel og skoleeiers ansvar for å tilrettelegge for godt læringsmiljø for barna som får fjernundervisning må tydeliggjøres .	Diekkár oahppobiras ii leat dohkálaš , ja ferte ge mihá čielgaseappot oažžut ovdan ahte lea skuvlaoamasteaddji geatnegasvuohta láhčit mánáide geat ožžot gáidosoahpahusa buori oahppanbirrasa .
Slike læringsmiljø som her beskrevet er i strid med de formålene som fremgår av opplæringsloven .	Diekkár oahppanbiras maid dás čilget lea oahpahuslága ulbmiliid vuostá .
En slik undervisning er også avhengig av tekniske løsninger som fungerer og et godt samarbeid mellom skolen hvor elevene går og de som tilbyr opplæringen .	Diekkár oahpaheapmi gáibida teknihkalaš čovdosiid mat doibmet ja earenoamáš buori ovttasbarggu skuvllain gosa oahppit gullet ja singuin geat fállet oahpahusa .
Som en av lærerne uttrykte seg ” Vi opplever at teknikken ofte svikter og elevene mister motivasjon .	Muhtun oahpaheaddji logai ge ” Mii vásihit dávjá teknihka mii ii doaimma ja oahppit masset oahppanmovtta .
Mottakerskolene har ikke prioritert konferanseutstyr , men bruker skype ” .	Vuostáiváldi skuvllat eai leat vuoruhan konferánsabiergasiid , muhto geavahit skype ” .
De yngste elevene er mest avhengige av å ha læreren fysisk tilstede i undervisningen .	Nuoramus oahppit dárbbašit eanemusat oahpaheaddji gii lea luohkkálanjas oahpaheamen .
Dette krever både midler og tilrettelegging med for eksempel en assistent som kan hjelpe eleven med det praktiske .	Dat gáibida ruhtajuolludemiid ja buori láhčima , ovdamearkkadihte jus livččii veahkkebargi gii sáhttá oahppi veahkehit praktihkalaččat .
Utbytte av undervisningen er igjen avhengig av et nært samarbeid mellom lærer og assistent .	Diekkár oahpahus gáibida fas ahte lea hui lagas ovttasbargu gaskal oahpaheaddji ja veahkkebargi .
Andre utfordringer er mangel på samordning av opplæringstilbudet slik at det ikke blir satt inn vikar når samisklæreren er borte , eller at elevene går glipp av andre ting som skjer på skolen .	Eará hástalusat leat ahte váilot ovttastahttejuvvon oahppofálaldagat , ahte ii biddjojuvvo sadjásaš jus sámegielaoahpaheaddji lea eret , dahje ahte oahppit eai beasa čuovvot eará dáhpáhusaid skuvllas .
Sametinget vil inngå dialog med departementet for å sikre bedre kvalitet og større forutsigbarhet på opplæring i samisk , også når den blir gitt som fjernundervisning .	Sámediggi áigu ságastallagoahtit departemeanttain , ja dan ságastallama áššin lea sihkkarastit buoret kvalitehta ja ovddosdiehtima sámegiel oahpahussii , maiddái de go dakkár oahpaheapmi čađahuvvo gáidosisoahpaheapmin .
Hospiteringsordningen er viktig for at elevene får anledning til å praktisere språket muntlig sammen med andre .	Hospiterenortnet lea mávssolaš dan dáfus ahte oahppi oažžu vejolašvuođa hárjehallat giela ovttas earáiguin .
Hospitering skulle være en naturlig del av opplæringen , men ordningen blir praktisert ulikt .	Hospiteren galggašii leat lunddolaš oassi oahpaheamis , muhto dan ortnega geavahit hui máŋggaládje .
Mange elever får ikke tilbud om hospitering eller deltakelse i mer intensive opplegg som for eksempel språkbad .	Ollu ohppiide ii fállojuvvo hospiteren dahje eai beasa oasálastit intensiivaoahpaheapmái nugo giellalávggodeapmái .
Pilotprosjektet får midler fra Sametingets budsjett , og det er Alta og Guovdageaidnu-Kautokeino kommuner som er pilotkommuner for denne hospiteringsordningen .	Diet pilohtaprošeakta ruhtaduvvo Sámedikki bušeahtain , ja dán hospiterenortnegis leat mielde Álttá ja Guovdageainnu suohkanat .
Hospiteringen er tenkt å gjennomføres etter en leirskolemodell hvor elevene får opplæring i tradisjonelle gjøremål ute i felt .	Hospiteren lea jurddašuvvon čađahuvvot goađástallanskuvlamodealla mielde , gos oahppit besset olgunbargamiin oahppat árbevirolaš bargguid .
Pilotprosjektet har grunnet forsinkelser ikke kommet i gang slik som planlagt i 2010 , men vil etter det Sametinget erfarer komme i gang i årsskiftet 2011-2012 .	Pilohtaprošeavtta álgin lea maŋŋonan , ii ge álggahuvvon 2010:s nugo lei jurdda , muhto Sámediggi lea ipmirdan ahte dat galgá álggahuvvot 2011/2012 jahkemolsašumis .
Pilotprosjektet skal evalueres når det foreligger grunnlag for slik evaluering .	Pilohtaprošeakta galgá árvvoštallojuvvot go leat čohkkon dan meare dieđut ahte lea vuođđu árvvoštallagoahtit .
Sametinget har støttet opp om Senter for samisk i opplæringen som er lokalisert ved Sámi Allaskuvla i Kautokeino .	Sámediggi lea dorjon Sámi lohkanguovddáža mii lea Sámi allaskuvllas Guovdageainnus .
Sametinget ser at dette senteret får en sentral rolle når det gjelder tilrettelegging , veiledning og kursvirksomhet for å sikre en kvalitativ god opplæring for samiske elever og voksne .	Sámediggi oaidná ahte diet guovddáš oažžu guovddáš doaimma oahpahusa heiveheamis , bagadallamis ja maiddái kursadoaimmain mat galget sihkkarastit sámi ohppiide ja rávisolbmuide kvalitehta dáfus buori oahpahusa .
Senter for samisk i opplæringa er et ressurssenter spesielt rettet mot opplæringssystemet fra barnehagestadiet til høgere utdanning .	Sámi lohkanguovddáš lea sámi oahpahusa resursaguovddáš mii galgá earenoamážit bargat oahpahusáššiiguin mánáidgárdedásis gitta allaohppui .
Senter for samisk i opplæringa arbeider vidt for å fremme muntlig og skriftlig bruk av samisk i befolkningen .	Sámi lohkanguovddáš bargá viidát njálmmálaš ja čálalaš sámegielgeavaheami váste ja nu maid lohkan- , čállin- ja giellaovdánahttimiin sámi servodagas .
Senteret arbeider innenfor hovedområdene lese- og skriveopplæring og muntlig språkutvikling .	Guovddáža váldobargosuorgi lea lohkan-ja čállinoahpaheapmi ja njálmmálaš giellageavaheami nannen .
Dette innbefatter å styrke og fremme bruk av muntlig samisk i opplæringssystemet , kunnskap om flerspråklighet og språkrevitalisering , og formidle kunnskap om lesing og skriving .	Dat mearkkaša ahte galget nannet ja ovddidit njálmmálaš sámegielgeavaheami oahpahusvuogádagas , nannet máŋggagielatvuođa- ja giellaealáskahttinmáhtu ja juohkit dieđuid lohkan-ja čállinovddideami birra .
Senteret arbeider også med forskningsog utviklingsarbeid knyttet til disse fagområdene .	Sámi lohkanguovddáža ruhtadit Sámediggi , Ođasmahttin- , hálddahus-ja girkodepartemeanta ja Máhttodepartemeanta gitta 2012 rádjái .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 98 av 175	99 siidu 177 siiddus
4.2.4 Kulturskolen , skolefritidsordningen og leksehjelp	4.2.4 Kulturskuvla , astoáiggeortnet ja leaksolohkanveahkki
Kulturforståelse , kommunikasjon , danning og identitetsutvikling er viktige elementer i opplæringen .	Kulturipmárdus , gulahallan , hápmašuvvan ja iešvuođadovddu ovddideapmi leat dehálaš oasit oahpahusas .
Elever skal få anledning til å utvikle sine estetiske sider og arbeide kreativt , oppleve gleden av å skape og mestre , og praktisere kunnskap .	Oahppit galget beassat ovddidit iežaset estehtalaš beliid ja hutkáivuođa , vásihit ilu go besset juoidá ávdnet ja hálddašit , ja go besset máhtu geavahit .
Når barna begynner på skolen har de allerede tilegnet seg en estetisk kompetanse gjennom tegning , sang , rollespill , dans og bevegelse i hjemmet , med venner og i barnehagen .	Go mánát álget skuvlii , de sii leat juo čohkkegoahtán estehtalaš gelbbolašvuođa tennjemiin , lávlumiin , rollastoahkamiin , dánssain ja neaktimiin ruovttus , ustibiiguin ja mánáidgárddis .
Den kompetansen er det viktig at barn og unge får mulighet til å styrke og utvikle gjennom opplevelse , læring og utøvelse .	Lea ge hui mávssolaš ahte mánát ja nuorat ožžot vejolašvuođa nannet ja ovdánahttit dien gelbbolašvuođa vásáhusaiguin , oahpus ja oahpu geavaheamis .
Kulturskolen og skolefritidsordningen ( SFO ) vil være viktige i det arbeidet .	Dan barggus lea kulturskuvla ja skuvllaid astoáiggiortnet ( SAO ) dehálaččat .
Skolefritidsordning ( SFO ) er et kommunalt tilbud for elever på første til fjerde årstrinn i barneskolen .	Skuvllaid astoáiggeortnet ( SAO ) lea suohkana fálaldat mánáidskuvlla mánáide vuosttaš luohká rájes gitta njealját luohkkái .
Barn med spesielle behov har plass frem til 7. klasse .	Mánát geain leat earenoamáš dárbbut , sáhttet anit ávkki dien fálaldagas gitta 7.luohká rádjái .
SFO er viktig arena for barn til å få oppleve og delta i ulike aktiviteter basert på deres egen kultur .	SAO lea dehálaš báiki gos mánát besset vásihit ja searvat iešguđetlágan doaimmaide maid vuođđun lea sin iežaset kultuvra .
I formidling av kultur og i språkarbeid vil bruk av eldre kunne være en viktig ressurs også i SFO .	Kultuvrra ja giela gaskkusteamis leat vuorasolbmot dehálaš olbmot , nu maiddái skuvllaid astoáiggeortnegis .
Samiske kunst- og kulturuttrykk må bli en naturlig og viktig del av tilbudet i kulturskolen og i SFO .	Sámi dáidda-ja kulturovdanbuktimat galget leat lunddolaš ja mávssolaš oassin kulturskuvllas ja astoáiggeortnegis .
Kommunene er gjennom grunnskoleloven pålagt å ha et offentlig musikk- og kulturskoletilbud .	Suohkan lea oahpahuslágas geatnegáhttejuvvon doalahit almmolaš musihkka-ja kulturskuvlafálaldaga .
Opplæringsloven sier at : Alle kommunar skal aleine eller i samarbeid med andre kommunar ha eit musikk- og kulturskoletilbod til barn og unge , organisert i tilknytning til skoleverket og kulturlivet elles .	Oahpahusláhka dadjá ahte : Buot suohkaniin galgá juogo alddiineaset dahje ovttas eará suohkaniiguin leat musihkka-ja kulturskuvlafálaldat mánáide ja nuoraide , mii lea organiserejuvvon skuvlla oktavuhtii ja kultureallimii muđui .
Opplevelse og erfaring med kunst og kultur er en måte å tilegne seg dannelse på .	Sámi oahppit galget oažžut vejolašvuođa oahpásnuvvat sámi dáidagii ja kultuvrii skuvlla dáiddafágain .
Kulturskolene er organisert ulikt og har ulike tilbud fra kommune til kommune .	Kulturskuvllat leat iešguđetládje organiserejuvvon , ja eai ge fálaldagat leat seammaláganat suohkanis suohkanii .
Regjeringen har som mål å gjennomføre et kulturskoleløft frem til 2014 .	Ráđđehusa ulbmil lea kulturskuvlalokten 2014 rádjái .
Høsten 2010 leverte et utvalg oppnevnt av Kunnskapsdepartementet rapporten Kulturløftet – kulturskole for alle .	2010 čavčča buvttii lávdegoddi maid Máhttodepartemeanta lei nammadan raportta Kulturlokten – kulturskuvla buohkaide .
Utvalget skulle blant annet se nærmere på de utfordringene og mulighetene som ligger i et styrket samarbeid mellom kulturskolen , grunnskolen og SFO og synliggjøre ulike alternativer som bidrar til å sikre et forsterket og likeverdig kulturskoletilbud for flere barn til en rimelig pris , med god kvalitet og en effektiv utnyttelse av ressursene .	Lávdegoddi galggai earet eará dárkileappot geahčadit daid hástalusaid ja vejolašvuođaid mat leat go nanne kulturskuvlla , vuođđoskuvlla ja Skuvllaid astoáiggeortnega ovttasbarggu , ja oainnusindahká iešguđetlágan molsaeavttuid mat nannejit ovttadássásaš kulturskuvlafálaldaga buot mánáide govttolaš haddái . Dakkár kulturskuvlla mas lea buorre kvalitehta ja mii buresdoaibmi vugiin nákce atnit ávkin veahkkeváriid mat leat gávdnamis .
Rapporten ble sendt på høring .	Raportta sáddejuvvui gulaskuddamiidda .
Sametinget er av den oppfatning at samiske barn og unge må få et likeverdig tilbud i kulturskolen og i SFO som andre barn og unge i Norge .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi mánáin ja nuorain galget maid leat seamma dásis fálaldagat kulturskuvllas ja astoáiggeortnegis go eará mánáin ja nuorain Norggas .
Sametinget presiserte i sin høringsuttalelse at kulturskolen er viktig for samiske barn og unge og at rammevilkår for og tilbud i kulturskolen må være tilpasset samisk kultur .	Sámediggi presiserii gulaskuddancealkámušastis man mávssolaš kulturskuvla lea sámi mánáide ja nuoraide , ja danin fertejit ge kulturskuvlla rámmaeavttut ja fálaldagat heivehuvvot sámi kultuvrii .
Mange kulturskoler har samisk innhold i sine tilbud .	Ollu kulturskuvllain lea sámi sisdoallu .
For eksempel har noen tilbud i duodji eller teaterforestillinger og korsang på samisk .	Muhtun báikkiin lea ovdamearkkadihte duodji dahje teáhterčájahallan ja joavkolávlun sámegillii .
Sametinget venter at de samiske kommunene prioriterer kulturskoletilbudet for unge , og andre kulturtiltak for barn og unge i kommunene .	Sámediggi vuordá ahte sámi suohkanat vuoruhit nuoraide kulturskuvlafálaldagaid , ja eará kulturdoaimmaid mánáide ja nuoraide suohkaniin .
Sametinget har egne tilskuddsordninger for kulturtiltak for barn og unge .	Sámedikkis leat sierra doarjjaortnegat mánáid ja nuoraid kulturdoaimmaide .
Dette er en budsjettpost hvor det er veldig mange søkere hvert år .	Dán bušeahttapostii bohtet juohke jagi hui ollu ohcamat .
4.2.5 Større fokus på tilrettelegging og fullføring av videregående utdanning	4.2.5 Buorebut čalmmustahttit oahpu heiveheami ja joatkkaoahpahusa ollašuhttima
NOU 2009:18 Rett til læring , påpeker at vil ett av fire barn og unge trenge ekstra oppfølging og tilrettelegging , periodevis eller kontinuerlig , for å oppnå tilstrekkelig utbytte av opplæringen .	NOU 2009:18 Rett til lærning ( Vuoigatvuohta ohppui ) , čujuha ahte juohke njealját mánnái dahje nuorraolbmui šaddá dárbu lágidit liige čuovvoleami dahje oahpu heiveheami , muhtun áiggi , dahje čađa áiggi , vai oažžu buoremus ávkki oahpahusas .
Sametinget ønsker større fokus på hvilket ansvar kommunene og Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 99 av 175	100 siidu 177 siiddus
andre offentlig hjelpeapparater har når det gjelder utviklingshemmede samiske barn og unge , og hvordan hverdagen er for disse barna og deres foresatte når det gjelder adgang til relevante opplæringstilbud .	Sámediggi oaidná earenoamáš dárbbu čuovvut dán váttis čuolmma , rastá suohkanrájiid , vai mánát ja sin váhnemat eai dárbbaš geavahit ollu olmmošlaš návccaid rahčat oažžut dakkár oahpu maid sin mánáin lea vuđolaš vuoigatvuohta oažžut .
Sametinget ser at det er viktig å bygge opp god kompetanse på det spesialpedagogiske feltet .	Sámediggi oaidná dárbbu hukset buori gelbbolašvuođa earenoamášpedagogihka suorggis .
Samiske elever som har rett til spesialundervisning møter ofte et hjelpeapparat som har ingen eller liten kunnskap om samisk språk og kultur .	Sámi oahppit mat dárbbašit earenoamášoahpu , deaivvadit dávjá veahkeheddjiiguin geain ii oppanassiige leat , dahje geain lea hui unnán máhttu sámegielas ja kultuvrras .
Dette kan virke som en ekstra byrde for foresatte og kan i sin ytterste konsekvens føre til feilvurderinger .	Dat sáhttá dovdot lassinoađđin váhnemiidda ja sáhttá buot vearrámus dilis mielddisbuktit boasttu árvvoštallama .
Det er også viktig å komme inn med tiltak så tidlig som mulig .	Lea maid mávssolaš álggahit veahkkedoaimmaid nu árrat go vejolaš .
Utdanningsnivået i den samiske befolkningen er økende .	Sámi álbmoga oahppodássi lea nanosnuvvagoahtán .
Samisk statistikk viser imidlertid at det fortsatt er utfordringer , spesielt i gjennomføring av videregående opplæring .	Sámi statistihkka čájeha gal ahte ain leat hástalusat , earenoamážit joakkaoahpahusa čađaheamis .
Frafall er et problem også blant samiske elever .	Skuvlaheaitin lea váttisvuohta mii guoská maiddái sámi ohppiide .
Sametinget forventer at skolene utnytter det mulige handlingsrommer for praktisk arbeid med tradisjonelle samiske aktiviteter .	Sámediggi vuordá skuvllaid geavahit dan vejolašvuođa mii gávdno geavahit oahpahusas árbevirolaš sámi bargguid .
Regjeringen har igangsatt et tre-årig prosjektet NY GIV - Gjennomføring i videregående opplæring .	Ráđđehus lea álggahan golmmajagáš prošeavtta NY GIV - Gjennomføring i videregående opplæring .
Kunnskapsdepartementet har invitert Sametinget til å delta i en referansegruppe for det videre arbeidet .	Máhttodepartemeanta lea bovden Sámedikki mielde referánsajovkui mii galgá čuovvut viidásit barggu .
Sametinget har oppnevnt Mats Steinfjell som sin representant i den nasjonale referansegruppa for NY GIV .	Sámediggi lea nammadan Mats Steinfjell dikki ovddasteaddjin OĐĐA MOVTTAIN našunála referánsajovkui .
Prosjektet har tre ( 3 ) del-prosjekt : - Overgangsprosjektet - overgangen fra grunnskole til videregående opplæring - Oppfølgingsprosjektet - oppfølging av elever som ikke gjennomfører vgo - Bedre statistikk Overgangsprosjektet ble iverksatt høsten 2010 og skal gå over tre år , dvs ut 2013 .	Prošeavttas lea golbma ( 3 ) oasse-prošeavtta : Áigemolsunprošeakta – vuođđoskuvllas joatkkaoahpahussii Čuovvolanprošeakta – čuovvolit ohppiid geat eai ollašuhte joatkkaoahpahusa Statistihkkaprošeakta mii galgá ovddidit ja ráhkadit oktasaš statistihkkii árvvoštallanvuogi movt árvvoštallat lea go ulbmiliid olahan . Áigemolsunprošeakta álggahuvvui 2010 čavčča ja galgá bistit golbma jagi , namalassii 2013 lohppii .
Hovedvekten er lagt på tett oppfølging av de svakest presterende elevene etter første termin i 10. klasse .	Váldobargun lea čuovvut ohppiid geat eanemusat bártidit oahpuin maŋŋel 10.luohká vuosttaš termiinna .
Dette er nærmere omtalt i Meld .	Dan birra lea eanet čilgejuvvon Dieđáhusas Stuoradiggái nr .
St. 22 ( 2010-2011 ) Mangfold – Mestring – Muligheter , Ungdomstrinnet .	22 ( 2010-2011 ) Valljivuohta – Nákcen – Vejolašvuođat , Nuoraiddássi .
Sametinget ser positivt på at regjeringen har igangsatt prosjektet NY GIV , et samarbeidsprosjekt mellom stat , fylkeskommuner og kommuner for å bedre elevenes forutsetninger til å fullføre og bestå videregående opplæring . .	Sámedikki mielas lea buorre go ráđđehus lea álggahan NY GIV ( OĐĐA MOVTTAIN ) prošeavtta , mii lea stáhta , fylkasuohkaniid ja suohkaniid ovttasbargoprošeakta , man doaibman lea buoridit ohppiid eavttuid nagodit ollašuhttit oahpahusa ja ceavzit joatkkaoahpahusa .
Også samiske elever vil ha behov for særskilt organisert støtte og oppfølging , slik at de får bedre forutsetninger for å gjennomføre videregående opplæring .	Maiddái sámi oahppit dárbbašit vásedin láhččojuvvon doarjaga ja čuovvoleami , nu ahte maiddái sidjiide láhččojuvvojit buoret eavttut nagodit ollašuhttit joatkkaoahpu .
Sametinget ser et særlig behov for oppfølgning av samiske unge i ungdomstrinnet for å forhindre frafall , særlig gjelder dette samiske gutter som erfaringsmessig har størst risiko for å falle fra i den videregående opplæringen .	Sámediggi oaidná earenoamáš dárbbu čuovvolit sámi nuoraidskuvlaohppiid , vai gii ge ii heaittáše skuvllas . Dat guoská áibaida sámi bárdnemánáide nuoraidskuvladásis , geahččalit eastadit sin vai eai heaitte skuvllas , danin go bártnit sáhttet álkibut heaitit joatkkoahpahusas .
Samisk representasjon i NY GIV prosjektet er viktig for å skape større forståelse for samiske elevers utfordringer når det gjelder frafall i videregående opplæring , og behovet for mer praktisk anlagt opplæring både på grunnskole og videregående skole nivå .	Lea hui dárbu oažžut sámi ovddasteaddji OĐĐA MOVTTAIN prošektii , vai oažžu buoret ipmárdusa das makkár hástalusat sámi ohppiin leat ; mii lea sivaid go sii heitet joatkkaoahpahusas , ja makkár dárbbut leat ásahit praktihkalaččat heivehuvvon oahpu sihke vuođđoskuvlii ja joatkkaskuvladássái .
Dette er imidlertid et område Sametinget følger opp som et ledd i utformingen av en tiltaksplan for utdanningspolitikken .	Almmatge dat lea suorgi maid Sámediggi čuovvu ja lea oassi doaibmaplánain mat ráhkaduvvojit oahpahuspolitihkkii .
4.2.6 Entreprenørskap	4.2.6 Entreprenørdoaibma
Etter at det ble mer fokus på å sikre samisk innhold i entreprenørskapssatsingen på skolene har samiske elever i videregående opplæring hevdet seg godt blant hele landets unge Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 100 av 175	Sámediggi oaivvilda ahte joatkkaoahpahusdásis lea dehálaš arvvosmahttit searvat Ungt Entreprenørskap searvái ( Nuorra Barggahandoaibmi ) mii lea riikkaviidosaš eaktodáhtolaš organisašuvdna mii bargá oahpahusa entreprenørdoaimmain ja fállá iešguđetlágan prográmmaid nuoraidskuvlla rájes allaohppui .
I 2006 , avholdt Sametinget ungdomskonferansen ” Funky Business ” som hadde samisk entreprenørskap som tema .	2006:s lágidii Sámediggi nuoraidkonferánssa ” Funky Business ” , man fáddán lei sámi entreprenørdoaibma .
Både de samiske videregående skolene og Nordreisa videregående skole kan vise til gode resultater i forhold til ungt entreprenørskap satsningen .	Sihke sámi joatkkaskuvllaid ja Ráissa joatkkaskuvlla Ungt Entreprenørskap nannendoaimmain ledje buorit bohtosat .
4.2.7 Eldre som ressurs for skolen	4.2.7 Vuorasolbmot riggodahkan skuvllas
I dagens samfunn er samisk språk utsatt for et stort press fra majoritetsspråkene .	Otná servodagas lea sámegiella stuora stáhtagielaid deattu vuolde .
Som en av lærerne uttrykte seg ” Skulle svært gjerne hatt en samisktalende assistent , en ” giellačeahppi ” .	Ná logai muhtun oahpaheaddji : “ Man áinnas sávašin ahte mus livččii ” giellačeahppi ” veahkkin .
Tidligere var det en naturlig overføring av tradisjonskunnskap fra generasjon til generasjon gjennom bo- og arbeidsfellesskap .	Dovddan iežan nu okto gielladilis ja smiehtan ahte giellahárjehallan šattašii mihá buoret jus čađat livčče guokte rávisolbmo luohkkálanjas . ”
Barna deltok i arbeidet og fikk på den måten kunnskaper gjennom praktiske aktiviteter .	Ovdalašáiggi orro olbmot eanet ovttas ja barge searválaga , ja árbedieđut sirdašuvvo lunddolaččat buolvvas bulvii .
I dag er det færre arenaer der folk i ulike aldersgrupper samles eller har felles aktiviteter .	Dán áiggi eai šat čoahkkan nuorat ja boarrásat seammaládje go ovdal oktasaš bargguide .
I dag er det ikke vanlig at flere generasjoner bor sammen .	Ja ii ge dál leat šat dábálaš ahte máŋga buolvva orrot seamma viesus .
Endringer i familiestrukturen kan medføre at mange barn og unge har lite kontakt med den eldre generasjonen .	Bearašdili nuppástuvvan sáhttá mielddisbuktit ahte mánáin ja nuorain ii šat leat nu buorre oktavuohta boarrásit buolvvaide .
Mange barn har ikke besteforeldre eller vokser opp langt unna sine besteforeldre og slekt .	Ja ollu mánáin eai leat áhkut ja ádját dahje sii bajásšaddet guhkkin eret áhkuin ja ádjáin ja earáin sogas .
Av den grunn vil det være viktig at skolen ser verdien av å bruke eldre som en ressurs i opplæringen .	Dan dihte lea ge dehálaš oažžut skuvlla geavahit vuoras olbmuid riggodahkan ja veahkkin oahpahusas .
Mange skoler har prosjekter der eldre blir brukt som ekstra ressurs i forbindelse med lesetrening i småskolen eller i forbindelse med tradisjonelle kunnskaper eller praktiske aktiviteter .	Ollu skuvllain leat prošeavttat main geavahit vuoras olbmuid veahkkin lohkanhárjehallamiin vuođđoskuvllas , dahje go galget oahppat árbevieruid ja árbevirolaš bargguid .
Det er viktig at den erfaringsbaserte kunnskapen som besteforeldregenerasjonen besitter blir verdsatt i skolesammenheng .	Lea hui dárbu skuvlaoktavuođas atnit árvvus áiggiid čađa čohkkejuvvon máhtu mii áhkuid ja ádjáid buolvvas lea .
I språkopplæringen og i formidling av kulturtradisjoner vil eldre kunne være viktig ressurs .	Giela oahpaheamis ja kulturárbevieruid gaskkusteamis sáhttet vuoras olbmot leat čeahpes veahkit .
For at bruk av slike ressurser ikke skal falle på den enkelte lærer er det viktig at dette forankres på systemnivå .	Vai diekkár čehppodaga geavaheapmi ii šatta dušše muhtun oktonas oahpaheaddji beroštumi duohkái , de dat ferte čadnojuvvot olles skuvlavuogádahkii .
Sametinget ser også behovet for at det vektlegges at det må forefinnes egne metoder for slik opplæring for å sikre kvaliteten i opplæringen .	Sámediggi oaidná maid dárbbu deattuhit ahte fertejit gávdnot metodat movt diekkár oahpahusa kvalitehta galgá sihkkarastit .
4.3 INNSATSOMRÅDE 3 : De lovmessige og strukturellerammer for opplæringen Et tredje innsatsområde for å sikre samiske elever et likeverdig utdanningsløp ligger på det lovmessige og strukturelle planet .	4.3 NANNENSUORGI 3 : Oahpahusa lágasmearriduvvon ja struktuvrralaš rámmat Goalmmát nannensuorgi mii guoská dasa movt sihkkarastit sámi ohppiide seammadássásaš oahpahusa , lea lágaid ja struktuvrraid dásis .
Selv om man har nok informasjon om samiske elevers rettigheter så vil det likevel alltid være behov for tilsyn av om opplæringen er kvalitativt god og om elevenes rett til opplæring i / på samisk faktisk oppfylles .	Vaikko mis livčče ge doarvái dieđut sámi ohppiid rivttiid birra , de lea aŋkke álo dárbu bearráigeahččat oahpaheami , ahte dat lea doarvái buorre ja ollašuvvá go ohppiid riekti oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii duohtavuođas .
For å sikre at dette skjer utfører fylkesmennene i dag tilsyn av undervisningen .	Dál lea nu ahte fylkamánnet čađahit bearráigeahččama , sihkkarastin dihtii ahte oahppit ožžot lágas mearriduvvon oahpu .
Sametinget har ikke en tilsynsrolle etter dagens lovgivning og system .	Sámedikkis ii leat dálá lágaid ja systema mielde bearráigeahččandoaibma .
En slik tilsynsrolle er det viktig at Sametinget får , fordi Sametinget har den kompetansen som behøves for å vurdere ikke bare om elevene får undervisning i / på samisk , men også de kvalitative sidene ved undervisningen .	Dat ahte Sámediggái addit bearráigeahččanválddi livččii dasa lassin maid doaibma mii sáhtášii buorebut geassit ovdan sámi mánáid vuoigatvuođaid ja maiddái čalmmustahttit dan ahte addet go báikkálaččat suohkaniin miehtá riikka duohtavuođas sámi mánáide dan oahpu maid sis lea riekti oažžut .
Å gi Sametinget en tilsynsmyndighet vil dessuten være et tiltak som kan medføre mer fokus på samiske barns rettigheter og en reell overholdelse av disse rettighetene lokalt i de ulike kommunene i landet .	Sámedikki mielas ii leat vuogas ahte leat goabbatlágan rievttit oahpahussii sámegielas / sámegillii sámegiela hálddašanguovllus ja dan olggobealde , ja ahte lea maid dadjamuš das leat go vuođđo- vai joatkkaskuvllas .
Bestemmelsene i opplæringsloven bør revideres , blant annet bør man vurdere å gå bort fra begrepet “ samiske distrikt ” da dette begrepet ofte virker villedende .	Dasa lassin berre nannet vuoigatvuođa beassat gazzat oahpu sámegielas dahje sámegillii , ja berre čielggadit vejolašvuođa válljet sámegiela ođđadárogiela sadjái joatkkaskuvllas .
Sametinget ser videre et behov for lovendring når det gjelder retten til samiske læremidler .	Sámediggi oaidná maid dárbbu rievdadit lága mii guoská riektái oažžut sámi oahpponeavvuid .
Etter gjeldende rett er det i dag kun en lovfestet rett for norske barn og unge til norske læremidler , ikke en tilsvarende rett for samiske barn og unge til samiske læremidler .	Dálá láhka dadjá dušše dan ahte dáru mánáin ja nuorain lea riekti beassat geavahit dárogiel oahpponeavvuid , muhto seamma riekti ii leat sámi mánáin ja nuorain beassat geavahit sámi oahpponeavvuid .
Side 101 av 175 Barneombudet har uttalt seg om dette i forbindelse med en høring om nynorskelevers rett til parallelle nynorske læremidler .	Dan birra lea Mánáidáittardeaddji cealkán dan oktavuođas go buvttii cealkámuša dan birra makkár vuoigatvuođat ođđadárogielohppiin leat oažžut parallealla ođđadárogielat oahpponeavvuid .
Høringsutkastet omfattet ikke spørsmålet om samiske barn og unges krav på parallelle læremidler på samisk .	Gulaskuddancealkámuš ii guoskan sámi mánáid ja nuoraid gáibadussii oažžut parallealla sámi oahpponeavvuid .
Ombudet etterlyser imidlertid en tilsvarende presisering for retten til læremidler på samisk .	Almmatge váillaha Mánáidáittardeaddji sullasaš presiserema sámi oahpponeavvuide .
Barneombudet erfarer at problemene med å skaffe til veie nynorske parallellutgaver og uklarheter rundt hvilke læremidler som omfattes av kravet , i enda større grad er til stede når det gjelder samiske elevers rett til læremidler på / i eget språk .	Mánáidáittardeaddji cealká ahte váttisvuođat mat leat skáhppot ođđadárogiel parallealla oahpponeavvuid , ja eahpečielggasvuođat dan hárrái makkár oahpponeavvuide gáibádus guoská , dáidet leat vel stuorábut go smiehttá sámi ohppiid vuoigatvuođaide oažžut sámi oahpponeavvuid / oahpponeavvuid sámegillii .
Den nordiske barneombudsrapporten " retten til medvirkning for samiske barn og unge " er bare en av mange kilder som bekrefter at samiske elevers læremiddelsituasjon ikke er tilfredsstillende .	Davviriikkalaš mánáidáittardeaddjiraporta " Retten til medvirkning for samiske barn og unge " ( Sámi mánáid ja nuoraid mieldeváikkuhanriekti ) lea dušše okta ollu dieđuin mat duođaštit ahte sámi mánáid oahpponeavvodilli ii leat dohkálaš .
Det kan her vises til en egen evaluering som Utdanningsdirektoratet har fått fra Fylkesmannen i Finnmark .	Dás sáhttá maid čujuhit árvvoštallamii maid Oahpahusdirektoráhtta lea ožžon Finnmárkku Fylkamánnes .
Barneombudet uttaler : ” Barneombudet har tidligere bedt Utdanningsdirektoratet vurdere hvorvidt det bør innføres et krav om språklige parallellutgaver for samiske læremidler .	Mánáidáittardeaddji cealká : ” Mánáidáittardeaddji lea ovdal juo bivdán Oahpahusdirektoráhta árvvoštallat berrešii go bidjat gáibádussan ahte galget ráhkaduvvot sámegiel paralleallaoahpponeavvut .
Utdanningsdirektoratet har i brev til Barneombudet ( deres ref 2008/702 ) gitt klart uttrykk for at opplæringsloven § 6-2 omfatter rett til læremidler på samisk i grunnskolen .	Oahpahusdirektoráhtta lea reivves Mánáidáittardeaddjái ( sin ref 2008/702 ) čielgasit dadjan ahte oahpahuslága § 6-2 guoská maid dasa ahte lea riekti oažžut sámi oahpponeavvuid vuođđoskuvllas .
Barneombudet innser at et krav om språklige parallellutgaver på samtlige samiske språk for et stort antall læremidler vil være praktisk vanskelig å gjennomføre .	Mánáidáittardeaddji oaidná ahte dáidá leat váttis gáibidit beare ollu sámegiel paralleallaoahpponeavvuid , dan dáidá praktihkalaččat šaddat váttis čađahit .
Det er imidlertid Ombudets oppfatning at det også for retten til samiske læremidler er behov for en presisering av rettigheter og skoleeiers ansvar .	Mánáidáittardeaddji oaidnu lea almmatge ahte maiddái sámi oahpponeavvuid dáfus lea dárbu dárkileappot čilget vuoigatvuođaid ja dan makkár ovddasvástádus skuvlaoamasteaddjis lea .
Vi ber derfor direktoratet om å se nærmere på hvordan man kan sikre samiske barns rett til læremidler på en bedre måte .	Danin mii bivdit ge direktoráhta dárkileappot guorahallat movt sáhtášii buorebut sihkkarastit sámi mánáid vuoigatvuođaid mat gusket sámi oahpponeavvuide . ”
16 ” Direktoratet har i et brev til Barneombudet uttalt at elever som har opplæring i samisk har krav på læremidler i dette fag etter opplæringsloven § 9-4 .	16 Oahpahusdirektoráhtta lea reivves Mánáidáittardeaddjái cealkán ahte oahpahuslága § 9-4 vuođul lea ohppiin geain lea sámegieloahppu riekti oažžut dan fágas oahpponeavvuid .
Videre opplyser direktoratet i brevet at elever i videregående opplæring kun har rett til læremidler i samisk , ikke på samisk .	Dasa lassin čállá oahpahusdirektoráhtta reivvestis ahte joatkkaoahpahusa ohppiin lea riekti oažžut sámi oahpponeavvuid , muhto ii fal sámegillii .
Ombudet viser til at det finnes det flere samiske videregående skoler i forvaltningsområdet for samisk språk hvor all undervisning foregår på samisk , men der læremidlene er norske .	Mánáidáittardeaddji čujuha dasa ahte leat ollu sámi joatkkaskuvllat sámegiela hálddašanguovllus gos buot oahpahus lea sámegillii , muhto geavahit dárogiel oahpponeavvuid .
Barneombudet ser med bekymring på elevers mulighet til å bli reelt tospråklige når undervisningen skjer med norske læremidler .	Mánáidáittardeaddji ballá ahte veadjá leat váttis oažžut ohppiid šaddat doaibmi guovttegielagin go šaddá oahpaheamis geavahit dárogiel oahpponeavvuid .
Etter det Ombudet forstår , er det stor mangel på lærere og fagpersonell som behersker de samiske språkene fullgodt , samtidig som ungdom som ønsker å gå videre på høyere utdanning i samisk ofte har fått for dårlig språkopplæring til å klare opptakskravene .	Nugo Mánáidáittardeaddji lea ipmirdan , de váilot oahpaheaddjit ja fágaolbmot geat máhttet doarvái bures sámegiela , ja ahte nuorat geat áigot joatkit lohkat sámegiela alladásis , dávjá leat ožžon nu heajos oahpu sámegielas ahte eai deavdde sisabeassangáibádusaid .
Barneombudet ber derfor direktoratet om å se nærmere på muligheten for å lovfeste rett til samiske læremidler utover samisk-faget i videregående skole .	Danin bivdá Mánáidáittardeaddji direktoráhta guorahallat dárkilit ahte berrešii go lágas nannet ahte galgá leat riekti oažžut sámegiel oahpponeavvuid maiddái eará fágain go sámegielas joatkkaskuvllas .
Ofte passer ikke slike inndelinger med det tradisjonelle samiske bosetningsmønsteret og de kulturelle bånd som eksisterer mellom folk .	Dávjá diekkár guovlluid mielde juohkin ii heive árbevirolaš sámi ássanminstarii ja kultuvrralaš čanastagaide mat olbmuin leat .
I områder hvor de samiske ressurssentrene / bygdene ligger veldig spredt geografisk , slik som i det sørsamiske området , kan det være utfordrende å sikre et godt opplæringstilbud uten å måtte ty til fjernundervisning .	Sámediggi lea ovdamearkkadihte ožžon dihtosii ahte Kárášjoga nuorat , geat háliidivčče álgit joatkkaskuvlii Áltái , gos sámi biras leat viidát go Nuorta-Finnmárkku gávpogiin , eai beasa dan dahkat danin go fylkasuohkan lea mearridan eará guovlojuohkima joatkkaoahpahussii .
Grenseoverskridene samarbeid kan gjøre det enklere å benytte seg av utdanningstilbud i et annet land , eksempelvis har Sirma og Ohcejohka / Utsjok innledet et skolesamarbeid og fått statlig støtte til dette samarbeidet .	Sámedikki ja fylkasuohkana ovttasbargošiehtadus sáhttá veahkehit čilget fylkasuohkanii ovddasvástádusa ja dihtomiela das makkár beroštumiid fertejit vuhtiiváldit go plánejit oahpahusfálaldagaid dahje go árvvoštallet heaittihit fálaldagaid mat sámi nuoraide leat dehálaččat .
Se høringsuttalelse fra Barneombudet til forslag til endring av forskrift til opplæringsloven Kapittel 17 , ” Krav om språklig paralellutgaver ” , datert 11.2.2009 Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 102 av 175	Geahča Mánáidáittardeaddji gulaskuddancealkámuša mii guoská oahpahuslága kapihtal 17 láhkaásahusrievdanevttohussii , ” Krav om språklig paralellutgaver ” , beaiváduvvon 11.2.2009 Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
4.4 INNSATSOMRÅDE 4 : VOKSENOPPLÆRING 4.4.1 Endringer i voksenopplæringsloven og forskrifter med betydning for de samiske studieforbund og den samiske befolkning	4.4 NANNENSUORGI 4 : RÁVISOLBMUIDOAHPAHUS 4.4.1 Rávisolbmuidoahpahuslága ja láhkaásahusaid rievdadeamit main lea mearkkašupmi sámi oahppolihtuide ja sámi álbmogii .
I Sametingsrådets politiske tiltredelseserklæring for perioden 2009-2013 står det følgende : ” Vi vil arbeide for at forholdene legges til rette for at voksne samer som ikke behersker samisk , skal kunne skaffe seg nødvendige basiskunnskaper gjennom relevant opplæring .	Sámediggeráđi politihkalaš álginjulggaštusas áigodahkii 2009-2013 , daddjo : ” Mii áigut bargat dan badjelii ahte láhččojuvvo dilli nu ahte rávis sápmelaččat , geat eat eai máhte sámegiela , galget beassat háhkat dárbbašlaš vuođđomáhtu heivvolaš oahpahusas .
Vi vil skape et opplæringssystem som gir alle samiske barn , unge og voksne gode læringsarenaer for kunnskapsutvikling og videreutvikling av språk og kultur ” .	Mii áigut ovddidit oahpahusvuogádaga gos buot sámi mánáin , nuorain ja rávisolbmuin leat buorit oahppansajit gos máhtu ja giela ja kultuvrra ovddidit . ” .
Hoveddelen av den gjeldende voksenopplæringsloven trådte i kraft 1. januar 2010 , og erstatter voksenopplæringsloven av 1976 som oppheves fra samme tidspunkt .	Váldooassi dálá rávisolbmuidoahpahuslágas bođii fápmui ođđajagimánu 1. beaivvi 2010 . Dat bođii ovddit 1976 rávisolbmuidoahpahuslága sadjái , mii váldojuvvui eret fámus seamma beaivvi .
Loven er en oppfølging av Tronutvalgets anbefalinger , jf. NOU 2007:11 Studieforbund – læring for livet .	Láhka lea Tronlávdegotti ávžžuhusaid čuovvoleapmi , gč. NOU 2007:11 Oahppolihttu – ealliáiggi oahppu .
Voksenopplæringsloven er i dag primært en tilskuddslov som regulerer organisasjonsstrukturen i studieforbund og frittstående fjernundervisningsinstitusjoner .	Rávisolbmuidoahpahusláhka lea dál vuosttažettiin doarjjaláhka , mii mudde oahppolihtuid organiserenvuogádaga ja friddja gáidosisoahppoinstitušuvnnaid .
Formålet med denne loven er å fremme livslang læring ved å legge til rette for organiserte læringsaktiviteter ved siden av det formelle utdanningssystemet .	Dán lága ulbmil lea ovddidit eallináiggi oahpu dan láhkái ahte láhčit buori dili organiserejuvvon oahppodoaimmaide bálddalaga formálalaš oahpposystemain .
Loven skal bidra til motivasjon og tilgang til kunnskap og kompetanse for alle , og slik fremme den enkeltes utvikling og møte behovene i samfunns- og arbeidslivet .	Láhka galgá movttiidahttit olbmuid geavahit oahppodoaimmaid gos buohkain galgá leat vejolaš ovddidit oahpu ja gelbbolašvuođa , ja dan láhkái nannet juohkehačča ovdáneami ja dustet dárbbuid mat servodat-ja bargoeallimis leat .
Forskriften til Lov om voksenopplæring trådte i kraft fra samme tidspunkt og er på mange måter viktigere enn selve loven .	Rávisolbmuidoahpahuslága láhkaásahus biddjojuvvui fápmui seamma beaivvi , ja lea máŋgga dáfus deháleabbo go iešalddis diet láhka .
Det er forskriften som regulerer det praktiske arbeidet og kravene knyttet til studieaktiviteten .	Lea láhkaásahus mii mearrida praktihkalaš barggu ja gáibádusaid mat leat čadnon oahppodoaimmaide .
Ny lov om voksenopplæring har vært gjenstand for konsultasjoner .	Ođđa rávisolbmuidoahpahuslága áššis leat leamaš ráđđádallančoahkkimat / konsultašuvnnat .
Sametinget og Kunnskapsdepartementet oppnådde enighet om Sametingets posisjoner .	Sámediggi ja Máhttodepartemeantta bohte ovttaide Sámedikki posišuvnnaid dáfus .
De viktigste endringene var at samiske studieforbund ikke trenger å ha virksomhet over hele landet .	Deháleamos rievdadusat leat ahte sámi oahppolihtuin eai šat dárbbaš leat doaimmat miehtá riikka .
Sametinget er også fornøyd med at samiske studieforbund skal bidra til overføring av tradisjonskunnskap mellom generasjonene .	Sámediggi lea maid duhtavaš dainna go sámi oahppolihtut galget leat mielde fievrredeamen árbedieđuid ja árbemáhtu boahttevaš buolvvaide .
Dette ser Sametinget som en viktig tilføyelse fordi tradisjonskunnskap er en kulturarv som må sikres og videreføres .	Dat lea Sámedikki mielas hui mávssolaš lasáhus , danin go árbemáhttu lea kulturárbi maid galgá sihkkarastit ja fievrredit viidáseappot .
En annen viktig endring var at førstegangsutdanning / analfabetisme vil kunne omfattes av tilretteleggingstilskuddet dersom disse krever særlig tilrettelegging som medfører økte kostnader for studieforbundet .	Nubbi dehálaš lasáhus lea ahte vuosttašoahpahus / analfabetisma galgá maid gullat láhčindoarjjaortnega vuollái , jus diekkár oahpahus gáibida earenoamáš láhčinbarggu mii šaddá liigegollun oahppolihttui .
Særdeles viktig er det at voksne som har tapt sitt språk og som trenger ekstra tilrettelegging får lik mulighet til å tilegne seg språket .	Lea earenoamáš mávssolaš ahte rávisolbmot geat leat massán eatnigiela ja dárbbašit earenoamážit lágiduvvon oahpaheami ožžot seamma vejolašvuođaid oahppat giela .
Det ble også avklart at ved fremtidige evalueringer av retningslinjene og vurderinger av tilskuddsordninger skal Sametinget kontaktes i en tidlig fase og gis tilbud om konsultasjon .	Ráđđádallamiin čielggai maid ahte boahtte háve go galget njuolggadusaid ja doarjjaortnegiid árvvoštallat , de galgá Sámediggi árabut váldojuvvot dan bargui mielde ja galgá bovdejuvvot ráđđádallamiidda .
Tilskuddet til de samiske studieforbund vurderes særskilt og eventuelle påfølgende endringer i forskrift eller retningslinjer , skal skje i dialog med Sametinget . 4.4.2 Samiske studieforbund	Doarjja sámi oahppolihtuide árvvoštallojuvvo sierra ja jus dan árvvoštallama vuođul gávnnahuvvo ahte galgá láhkaásahusa dahje njuolggadusaid rievdadit , de dat galgá dahkkot ráđđálaga Sámedikkiin 4.4.2 Sámi oahppolihtut
Vi har i dag to samiske studieforbund .	Mis leat dál guokte sámi oahppolihtu .
Det er Samisk studieutvalg ( SOL ) og Sjøsamisk studieforbund ( SSF ) .	Dat lea Sámi oahppolihttu ( SOL ) ja Mearrasámiid oahppolihttu ( SSF ) .
Samiske studieforbund er en av aktørene som er viktig i forhold til voksenopplæring .	Sámi oahppolihtut leat hui mávssolaččat rávisolbmuid oahpaheami oktavuođas .
De samiske studieutvalgene skal også utbre kunnskap om samer og samiske forhold til allmennheten .	Sámi oahppolihtut galget maid gaskkustit dieđuid sápmelaččaid ja sámi dilálašvuođaid birra olles almmolašvuhtii .
Samisk Studieutvalg / SOL er Norske Samers Riksforbunds ( NSR ) studieforbund .	Sámi oahppolihttu / SOL lea Norgga Sámiid Riikkasearvvi oahppolihttu .
Kurstilbudene er mange og varierte og tilrettelegges i forhold til ønsker fra lokallaget .	SOL lágida ollu ja máŋggalágan kurssiid báikkálaš servviiguin sávaldagaid Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Kurs arrangeres i samarbeid med NSR sine lokallag .	Kursset lágiduvvojit ovttas NSR báikkálaš servviiguin .
Sjøsamisk forbund / SSF har til nå drevet med prosjekter for å kunne utvikle seg og sine medlemsorganisasjoner .	Mearrasámiid oahppolihttu / SFF lea dán rádjái bargan prošeavttaiguin mat galget veahkehit lihtu ja dan miellahttoservviid ovdánit .
Disse to studieforbundene er de minste studieforbundene i Norge med samlet mellom 15 og 20.000 studietimer pr. år , hvor SOL har størst aktivitet .	Diet guokte oahppolihtu leat unnimus oahppolihtut Norggas , main oktiibuot leat gaskal 15 ja 20.000 oahppodiimmu jagis , ja eanemus diimmuid lea SOL čađahan .
Begge de to samiske studieforbundene har samisk kultur , samisk næringsliv , samisk historie , samisk språk , samisk handverk og samisk samfunnsliv som sine hovedområder innen kursvirksomheten .	Goappešat oahppolihtuin lea sámi kultuvra , sámi ealáhusat , sámi historjá , sámegiella , duodji ja sámi servodateallin kurssiid váldosuorggit .
4.4.3 Voksenopplæringens betydning for dagens generasjon	4.4.3 Maid rávisolbmuidoahpahus mearkkaša dálá bulvii
Mange av dagens foreldregenerasjon har ikke den muligheten som andre til å hjelpe sine barn med lekser og støtte dem i språkinnlæringen .	Ollugiin otná váhnenbuolvvas eai leat seamma vejolašvuođat go earáin veahkehit iežaset mánáid leavssuiguin ja doarjut sin giela oahppamiin .
Det er store variasjoner i språkkompetansen til dagens foreldregenerasjon alt etter hvilket lokalsamfunn vi er i .	Leat stuora erohusat otná váhnenbuolvva giellamáhtus , dađi mielde makkár báikkálaš servodagas leat .
Vi har foreldre som snakker og skriver samisk , vi har foreldre som snakker samisk , men ikke har lært å skrive samisk og vi har foreldre som verken snakker eller skriver samisk .	Mis leat váhnemat geat hupmet ja čállet sámegiela , mis leat váhnemat geat hupmet sámegiela , muhto eai máhte lohkat ja mis leat váhnemat mat eai máhte hupmat eai ge čállit sámegiela .
Mange foreldre velger ikke førstespråk for sine barn fordi de selv føler at de ikke behersker samisk godt nok til å følge dem opp .	Ollu váhnemat eai vállje sámegiela vuosttašgiellan iežaset mánáide danin go dovdet ahte ieža eai máhte nu bures sámegiela ahte sáhtáše mánáid veahkehit .
Elevenes skolehverdag er preget av hvilken støtte de har hjemme og i nærmiljøet i forhold til samisk språk og synliggjøring av det samiske .	Ohppiid beaivválaš dilli skuvllas lea ollu čadnon dasa makkár sámegieldoarjaga sii ožžot ruovttus ja lagasbirrasis ja man oidnosis sámegiella lea doppe .
Dette er også noe som dokumenteres i evalueringen av Kunnskapsløftet - samisk .	Dat maid duođaštuvvo Máhttolokten – sámi árvvoštallamis . Sámegielas lea gollegiela árvu .
For alle mennesker er morsmålet en verdi i seg selv som ikke trenger å begrunnes i andre forhold .	Buot olbmuide lea eatnigiella iešalddis juo stuora árvu , ja dan bisuheami ii dárbbaš earaládje šat ákkastallat .
I følge opplæringsloven har den enkelte kommune og fylkeskommunens ansvar for opplæringen på grunn- og videregående nivå .	Oahpahuslága mielde lea juohke suohkan ja fylkasuohkan vuođđo- ja joatkkadási oahpu ovddasvástideaddji .
Sametinget ser at det å legge til rette for kurs til dagens foreldre er av avgjørende betydning for språkets utvikling fremover .	Sámediggi oaidná ahte jus giela galgá nákcet ovddidit , de dat gáibida ahte láhčá kurssiid dálá váhnemiidda .
Her er utfordringene store .	Dat lea hui stuora hástalus .
Sametinget registrerer at det i alle samiske områder nå er stor aktivitet i forhold til ulike voksenopplæringstilbud .	Sámediggi lea ožžon diehttevassii ahte buot sámi guovlluin barget dál hui áŋgirit iešguđetlágan rávisolbmuid oahppofálaldagaiguin .
Sametingsrådet ser frem til at de samiske studieforbundene igangsetter kurs i ulike samiske temaer som kan bidra til å få overført tradisjonskunnskap mellom generasjonene Samisk kunnskap kan forstås på mange måter avhengig av hvilken tilnærming en velger .	Sámediggeráđđi vuordá sámi oahppolihtuid álggahit iešguđetlágan sámi fáttáin kurssiid mat sáhttet veahkkin fievrredit árbedieđuid ja árbemáhtu boahttevaš buolvvaide . Sámi máhttu sáhttá ipmirduvvot nu máŋggaládje , dađi mielde guđe bealde dasa vállje lahkonit .
Dette er viktig samisk kunnskap som kan styrke samisk kultur og identitet hos deltakerne .	Dat lea maid dehálaš sámi máhttu mii sáhttá nannet oasseválddiid sámi kultuvrra ja iešvuođadovddu .
4.4.4 Femårig voksenopplæringsprogram	4.4.4 Viđa-jagáš oahpahusprográmma rávisolbmuide
Sametinget har gitt Sámi allaskuvla i oppdrag å utvikle og gjennomføre 5-årig voksenopplæringsprogram i samisk som del av språkprogram for ikke-samisktalende befolkning i nord , lule- og sørsamisk område .	Sámediggi lea addán Sámi allaskuvlii bargun álggahit ja čađahit 5-jagáš oahpahusprográmma sámegielas rávisolbmuide , oassin giellaprográmmas mii lea jurddašuvvon dan oassái álbmogis davvi , - lulli- ja julevsámi guovlluin geat eai máhte sámegiela .
Voksenopplæringsprogrammet skal tilpasses lokale behov .	Oahpahusprográmma rávisolbmuide galgá heivehuvvot báikkálaš dárbbuide .
Sametinget vektlegger at Sámi allaskuvla i dette arbeidet involverer de samiske språkmiljøene i Norge .	Sámediggi deattuha ahte Sámi allaskuvla dán barggus váldá mielde sámi giellabirrasiid Norggas .
Språkopplæringen skal være forankret lokalt og ta utgangspunkt i stedlige varianter for å kunne bevare og styrke lokal samisk identitet .	Giellaoahpaheamis galgá leat báikkálaš čanastat , ja vuolggabáikin galget leat báikkálaš vuogit movt áimmahuššat ja nannet báikkálaš sámi iešvuođadovddu .
Voksenopplæringsprogrammet består av følgende : a ) Begynnerkurs 1 i samisk , b ) Begynnerkurs 2 i samisk c ) Samisk semesteremne Målet er at det gjennom et 5-årig språkprogram settes i gang tiltak som kan resultere i flere aktive samiskspråklige brukere .	Oahpahusprográmma rávisolbmuide lea huksejuvvon ná : a ) Álgokurse 1 sámegielas , b . ) Álgokurse 2 sámegielas c ) Sámi lohkanbádjefáddá Ulbmilin lea ahte 5-jagáš giellaprográmmain álggahuvvojit doaimmat maid boađusin galggašii leat ahte eanebut geavahišgohtet sámegiela viššalit .
Målgruppen for voksenopplæringsprogrammet er alle ikke- samisktalende i et vidt geografisk område og spesielt i de områdene hvor fornorskningen har skadet mest .	Rávisolbmuidprográmma ulbmiljoavku leat buohkat geat eai máhte sámegiela viiddis geográfalaš guovllus ja ábaida dain guovlluin gos dáruiduhttinpolitihkka lea dahkan eanemus vahága .
Dette tiltaket foregår i nært samarbeid med lokale språksentre og språkmiljøer .	Dat doaibma čađahuvvo lagas ovttasbarggus báikkálaš giellaguovddážiiguin ja giellabirrasiiguin .
I fortsettelsen vilde samiske språksentrene fortsatt være viktige aktører og samarbeidspartnere i språkprogrammet .	Giellaprográmmabarggus leat sámi giellaguovddážat dehálaččat .
Samiske studieforbund kan også være en samarbeidspartner for at alle bygder i Sápmi skal få muligheter til å delta i dette viktige språkprogrammet .	Maiddái sámi oahppolihtut sáhttet leat ovttasbargoguoimmit , nu ahte buot giliin Sámis sáhtáše leat vejolašvuođat searvat dán dehálaš giellaprográmmii .
Dette språkprogrammet skal utvikles på alle samiske språkene og lokal identitet og variasjon skal gjenspeiles i tilbudene .	Dát giellaprográmma galgá ovddiduvvot buot golmma sámegillii ja fálaldagat galget speadjalastit báikkálaš identitehta .
Målet fremover er å komme i gang med kurs i sør- og lulesamisk område , samt i de største byene i Norge .	Ulbmil ovddosguvlui lea beassat johtui kurssiiguin lulli-ja julevsámi guovlluin , ja maiddái stuorámus gávpogiin Norggas .
Disse kursene skal bidra til at ikke- samisktalende får mulighet til å ta språket tilbake , samt at samisktalende skal lære å lese og skrive samisk .	Kursset galget veahkehit sin geat eai máhte sámegiela oahppat fas giela maid leat massán , ja maiddái leat veahkkin sámegielagiidda oahppat lohkat ja čállit sámegiela .
Det skal også gjennom dette programmet gis mulighet for å skaffe seg studiekompetanse for å fortsette på ordinære studier .	105 siidu 177 siiddus galgá maid leat vejolaš čohkket studerengelbbolašvuođa nu ahte sáhttá joatkit dábálaš oahpahussii .
Kursene gir studiepoeng og mulighet for videre utdanningsløp i samisk ved Sámi allaskuvla .	Kursset addet lohkančuoggáid ja vejolašvuođa lohkagoahtit viidáseappot Sámi allaskuvllas .
Det viser seg at etter oppstart av voksenopplæringsprogrammet er det større rekruttering til videre studier i samisk .	Lea čájehuvvon ahte maŋŋel go lea álggahan oahpahusprográmma rávisolbmuide , de leat eanebut geat háliidit lohkat sámegiela viidáseappot .
Voksenopplæringsprogrammet er også en kvalitativ hjelp for foreldre som skal gi leksehjelp til sine barn .	Oahpahusprográmma rávisolbmuide lea maid ávkkálaš veahkki váhnemiidda geat galget iežaset mánáid veahkehit leavssuiguin .
Her vil Senter for samisk i opplæringen være en mulig samarbeidspartner .	Sámegiela ovddideapmi ja nannen lea okta dain stuorámus hástálusain mii gávdno sámi servodagas .
4.4.5 Voksenopplæring som et kommunalt og fylkeskommunalt ansvar	4.4.5 Rávisolbmuidoahpahus suohkaniid ja fylkasuohkaniid ovddasvástádussan
Situasjonen i dag i forvaltningskommunene for samisk språk er at brukerne skal betjenes på begge språk .	Otná dilli sámegiela hálddašanguovllu suohkaniin lea ahte olbmuide galget fállat bálvalusa goappešat gillii .
Alle som arbeider i kommunal forvaltning i en av forvaltningskommunene for samisk språk må inneha de nødvendige basiskunnskapene i spesielt lesing og skriving for å mestre sin arbeidssituasjon etter gjeldende regler .	Buohkain geat barget suohkanhálddahusain sámegiela hálddašanguovllus galgá leat dárbbašlaš vuođđomáhttu sámegielas , eandalii lohkamis ja čállimis vai nagodit hálddašit iežaset barggu guoskivaš njuolggadusaid mielde .
Det er viktig å anerkjenne den uformelle kompetansen som unge , voksne og eldre mennesker i tradisjonelle primærnæringer og innenfor de ulike samiske områders tradisjonelle naturbruk har .	Lea hui dehálaš dohkkehit eahpeformálaš máhtu mii nuorain , rávisolbmuin ja vuorasolbmuin lea árbevirolaš vuođđoealáhusain , ja máhtu mii guoská guđege guovllu sámiid árbevirolaš luonddugeavaheapmái .
Flere må få vurdert sin realkompetanse og få et kompetansebevis .	Ollugat fertejit oažžut iežaset gelbbolašvuođa árvvoštallojuvvot ja oažžut gelbbolašvuođaduođaštusa .
Regjeringens program for basiskompetanse i arbeidslivet ( BSA ) i St. meld. nr. 44 ( 2008-2009 ) Utdanningslinja , tolkes i et samisk perspektiv .	Ráđđehusa prográmma mii guoská bargoeallima vuođđogelbbolašvuhtii ( BSA . ) St. dieđ. nr. 44 ( 2008-2009 ) Utdanningslinja ( Oahppolinnjá ) , dulkojuvvo sámi geahččanguovllus .
Som en konsekvens av langvarig fornorskning er det mange voksne samer som ikke behersker de grunnleggende ferdigheter på samisk .	Guhkes áiggi dáruiduhttema geažil leat ollu rávis sápmelačča geain ii leat vuođđomáhttu sámegielas .
Sametinget ser at det å beherske de grunnleggende ferdigheter er viktig for å mestre utfordringene og endringene i arbeidslivet .	Sámediggi oaivvilda ahte vuođđogálggaid hálddašeapmi lea dehálaš go galgá nákcet čuovvut bargoeallima hástalusaid ja nuppástusaid .
Staten Norge er etablert på territoriet til to folk , og det vil være naturlig at statens satsing på den landsomfattende bedriftsinterne kurs også inkluderer arbeidsplasser i samiske områder .	Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamii , ja orro ge lunddolaš ahte go stáhta álggaha miehtá riikka fidnodagaide siskkáldas kurssiid , de daidda galget gullat maiddái sámi guovlluid bargosajit .
4.5 INNSATSOMRÅDE 5 : Sametingets rolle og myndighet Slik kapittelet om utfordringer viser , så er det behov for å klargjøre Sametingets rolle i utdanningspolitikken .	4.5 I NANNENSUORGI 5 : Sámedikki rolla ja váldi Nugo oaidná kapihttalis mas čilgejuvvo hástalusat , de lea dárbu čielggadit Sámedikki rolla oahpahuspolitihkas .
Drøftelsen viser at det særlig er to spørsmål som behøver en avklaring i det videre : Sametingets rolle som ombud for samiske barn og unges rett til utdanning Sametingets rolle som politisk og faglig organ i forhold til andre myndigheter og aktører Evaluering av Kunnskapsløftet og Kunnskapsløftet – samisk har bekreftet at i det videre arbeidet med den samiske utdanningspolitikken blir det viktig å finne ut om hva som eventuelt er barrierer for bred deltaking og økt samhandling og samarbeid på tvers av nivå og institusjoner .	Mii oaidnit ahte leat ábaida guokte gažaldaga maid dás duohko ferte čielggadit : Sámedikki áittardeaddji rolla ; go galgá gozihit sámi mánáid ja nuoraid rievtti oažžut oahpu Sámedikki rolla politihkalaš ja fágalaš orgánan eará eiseválddiid ja ásahusaid ektui Máhttoloktema ja Máhttolokten-sámi árvvoštallan lea duođaštan ahte go galgá viidáseappot bargat sámi oahpahuspolitihkain , de lea dehálaš gávnnahit leat go governance-stivreneavttut doarvái , ja mii vejolaččat lea hehttehussan dasa ahte ii sáhte leat viiddis oasálastin ja eanet ovttasdoaibma dásiid ja institušuvnnaid gaskkas .
Evalueringen har videre vist at fylkesmannen blir sentral i forhold til ønsket om effektivisering og mer samordning av innsatsen innen samisk opplæring . .	Árvvoštallan čájeha ahte fylkkamánne lea hui guovddážis go galgá smiehttat buresdoaibmi sámi oahpahusa mii lea buorebut ovttastahttejuvvon .
Dette begrunnes med fylkesmannens mange oppgaver , som informant ( formidler av sentrale signal ) , rettleder , pådriver , kontrollinstans / kvalitetssikrer og forvalter av tilskuddsordninger overfor kommunene , som bindeledd mellom lokalt og sentralt nivå og som koordinator mellom kompetansemiljø og fylke / kommuner .	Dat lea danin go fylkamánnes leat ollu doaimmat , nugo informánta ( guovddáš dieđuid gaskkusteaddji ) , bagadalli , láidesteaddji , bearráigeahččanásahus / kvalitehta dárkkisteaddji ja doarjjaortnegiid hálddašeaddji suohkaniidda , báikkálaš ja guovddáš dási čanastat ja gelbbolašvuođabirrasiid ja fylka / suohkaniid ovttastahtti .
Sametinget er av den oppfatning at Sametinget i samiske opplæringsspørsmål må ha en tilsvarende rolle som fylkesmannen og derfor bør få ansvaret for blant annet tilsyn i forhold til opplæring av samiske barn og unge .	Sámediggi oaivvilda ahte Sámedikkis galgá sámi oahpahusáššiin seammalágan rolla go fylkamánnes , ja danin fertešii ge oažžut ovttastahttin ja bearráigeahččan ovddasvástádusa mii guoská sámi mánáide ja nuoraide .
Dette fordrer at Sametinget settes ressursmessig i stand til å ivareta disse oppgavene .	Dat gáibida ahte Sámediggái juolluduvvojit dan meare veahkkevárit ahte lea vejolaš áimmahuššat dieid bargamušaid .
Samtidig er det viktig at fylkesmennenes rolle og ansvar for samiskopplæring samordnes med Sametinget og sentrale myndigheter og at fylkesmennene er sitt ansvar bevisst når det gjelder koordinering innenfor sitt geografiske område .	Seammás lea dehálaš oktiiheivehit fylkamánniid , Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid rolla ja ovddasvástádusa mii guoská sámegieloahpahussii , ja ahte fylkamánnet dovdet iežaset ovddasvástádusa mii guoská dasa ahte ovttastahttit oahpahusa iežaset geográfalaš guovllus .
Det behøves en klarere samordning og ansvarsfordeling mellom Sametinget , fylkesmenn , fylkeskommuner og kommuner .	Sámedikki , fylkamánniid , fylkasuohkaniid ja Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 106 siidu 177 siiddus
Sametinget vil initiere til en slik avklaringsprosess .	Sámediggi dáhttu leat diekkár čielggadeami álggaheaddji .
Det er også behov for en ansvars- og rollefordeling på regionalt nivå mellom de ulike lokale aktørene , skoleeiere og rektorer .	Lea maid dárbu čielggadit iešguđet ásahusaid , skuvlaoamasteddjiid ja rektoriid ovddasvástádusa ja rollaid regionála dásis .
Sametinget viser til at Fylkesmannen i Nordland har initiert til en slik regional ansvarsfordelingsprosess gjennom sitt nasjonale koorderingsansvar for sørsamisk opplæring .	Nordlándda Fylkkamánne lea álggahan diekkár regionála juogadanbarggu , dakko bokte go dan fylkkas lea našunála ovttastahttinovddasvástádus lullisámi oahpahusas .
Det bør legges stor vekt på hva de samiske miljøene selv ønsker og Sametingets ønske om en klarere rolle når det gjelder tilsynsvirksomheten .	Galgá hui ollu deaddu biddjot dasa maid sámi birrasat ieža oaivvildit ja maiddái dasa ahte Sámediggi dáhttu oažžut čielgaseappot ovdan movt bearráigeahččan galgá doaibmat .
Når det gjelder forholdet til andre myndigheter , så er dette spørsmål som også vil bli aktualisert ved revisjon av sameloven og ved Sametingets drøfting av utviklingen av sin egen rolle som politisk organ og fagorgan i opplæringssaker .	Mii guoská eará eiseválddiid oktavuhtii , de dat gažaldat maid leat áigeguovdil dasto go sámelága divodišgoahtit ja go Sámediggi digaštallá movt ovddidit iežas rolla nugo politihkalaš orgána ja fágaásahus oahpahusáššiin .
Sametinget ser også at det er naturlig at Sametinget fortsatt har ansvaret for samiske læremidler , at tinget utvikler strategier , målsetninger og tiltak for å effektivisere læremiddelproduksjonen og for å kvalitetssikre den .	Sámediggi oaidná maid lunddolažžan ahte sámi oahpponeavvut ain leat Sámedikki ovddasvástádus , ahte lea Sámediggi mii ovddida strategiijaid , ulbmiliid ja doaimmaid dasa movt ain buorebut ovddidit oahpponeavvobuvttadeami ja movt dan kvalitehta sihkkarastit .
Samiske forlag er per i dag sentrale aktører i læremiddelproduksjonen .	Sámi lágádusat leat dál hui guovddážis oahpponeavvuid buvttadeamis .
Sametingets plenum fastsetter budsjettvedtaket årlig og bestemmer prioriteringer med hensyn til hvilke læremidler som samiske elever behøver mest .	Sámedikki dievasčoahkkin vuoruha jahkásaš bušeahttamearrádusain makkár oahpponeavvuid sámi oahppit eanemus dárbbašit .
Budsjettprioriteringene foreslås av Sametingets administrasjon på bakgrunn av blant annet en egen strategisk plan for læremiddelutvikling .	Bušeahttavuoruhemiid evttoha Sámedikki hálddahus earet eará sierra oahpponeavvuid strategalaš plána vuođul .
Det er likevel ønskelig med en nærmere vurdering av forholdet mellom forvaltningsoppgaver Sametinget har ( stipendordninger , læreplaner med videre ) , og den utdanningspolitiske utviklingen , strategiutviklingen som Sametinget som politisk organ skal stå for .	Lea liikká sávaldat beassat dárkileappot árvvoštallat Sámedikki barggu nugo hálddašanorgána mii hálddaša stipeanddaid , oahppoplánaid ja nu ain , ja nuppe bealis lea oahpahuspolitihkalaš orgána mii politihkalaš orgánan ovddida strategiijaid .
SAMETINGETS OVERORDNEDE UTDANNINGSPOLITISKE STRATEGIER OG MÅLSETNINGER Alle barn og unge i Norge , også de samiske , har rett til utdanning .	SÁMEDIKKI BAJITDÁSIS OAHPAHUSPOLITIHKALAŠ STRATEGIIJAT JA MIHTTOMEARIT Buot mánáin ja nuorain Norggas , maiddái sámi mánáin ja nuorain , lea riekti oažžut oahpu .
Barn og unge som har behov for det , har rett til spesialundervisning .	Mánáin ja nuorain geat dárbbašit earenoamášoahpu , lea riekti dan oažžut .
Retten til utdanning er en grunnleggende menneskerettighet nedfelt i flere internasjonale avtaler og konvensjoner .	Riekti oažžut oahpu lea vuđolaš olmmošvuoigatvuohta mii lea nannejuvvon internašunála šiehtadusain ja konvenšuvnnain .
Retten til utdanning må ses i sammenheng med andre menneskerettigheter som tilligger samene som kollektiv- som et folk , slik som retten til selvbestemmelse etter felles artikkel 1 i FN-konvensjonene om sivile og politiske rettigheter og økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter av 1966 .	Dien rievtti ferte bálddastahttit eará olmmošvuoigavuođaiguin mat sápmelaččain leat oktasaččat , sierra álbmogin , nugo iešmearridanriekti ON- 1966 konvenšuvnna oktasaš artihkkala 1 vuođul mii lea siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid ja ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid birra .
Sametinget vil i sin opplæringspolitikk ta høyde for at staten Norge er grunnlagt på territoriet til to folk , samer og nordmenn .	Sámediggi áigu iežas oahpahuspolitihkas atnit ovdan dan ahte Norga lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiii , sápmelaččaid ja dáččaid .
Dette setter det samiske folket i en spesiell stilling som Norges urfolk .	Dat bidjá sápmelaččaid earenoamáš dillái danin go leat Norgga eamiálbmot .
Vi har rett til selvbestemmelse , likeverd og beskyttelse og styrking av vår felles identitet , kultur , samfunnsliv og språk .	Mis lea vuoigatvuohta beassat ieža mearridit , leahkit dásseárvosaččat earáiguin ja mis lea riekti suodjalit ja nannet min oktasaš identitehta , kultuvrra , servodateallima ja giela .
Sametinget ser behov for større fokus på hvordan Norge oppfyller menneskerettslige standarder når det gjelder retten til utdanning og særlig hvilke tiltak staten har iverksatt og må iversette for å hindre diskriminering av samiske elever i skolen og i samfunnet for øvrig .	Sámediggi oaidná dárbbu giddet eanet fuomášumi dasa movt Norga čuovvu olmmošvuoigatvuođaid standárddaid go guoská oahpaheapmái , ja earenoamážit makkár doaimmaid stáhta lea álggahan ja maid ferte álggahit vai sámi oahppit eai vealahuvvo skuvllas ja servodagas muđui .
Sametinget vil styrke sitt engasjement nasjonalt og internasjonalt for å synliggjøre utfordringene for samiske barn og unge når det gjelder mobbing , diskriminering og rasisme .	Sámediggi áigu nannoseappot bargagoahtit našunála ja internašunála dásis oainnusindahkat makkár hástalusat sámi mánáin ja nuorain leat go smiehttá givssideami , olggošteami ja čearddalaš vealaheami .
Sametinget vil ved behov rapportere til relevante overvåkningsorganer på de områder hvor samiske barn og unges rettigheter ikke ivaretas i det norske skolesystemet , med det formål å få økt fokus på urfolks opplæringsrettigheter også internasjonalt .	Sámediggi áigu dárbbu mielde doaimmahit raportta heivvolaš bearráigeahččanorgánaide surggiin gos Norgga skuvlaásahusat eai vuhtiiváldde sámi mánáid ja nuoraid rivttiid , dainna ulbmiliin ahte giddet eanet fuomášumi eamiálbmogiid oahppanrivttiide maiddái internašunála dásis .
Sametinget ser et stort behov for at samiske elevers rettigheter etter folkeretten synliggjøres , både for å øke kunnskapen om disse blant elevene selv , foreldre og lærere .	Dán oktavuođas veajášii leat ávkkálaš ásahit ovttasbargodoaimma mas leat fárus ásahusat maiddá ášši guoská , nugo dásseárvo-ja vealahanáittardeaddji , mánáidáittardeaddji , akademalaš ásahusat oppalohkái ja
FNs spesialrapportør , James Anaya , har understreket behovet for dette og dette er noe norske myndigheter må følge opp .	ON earenoamášdieđiheaddji , James Anaya , lea deattuhan ahte nie lea dárbu bargat ja dan berrejit Norgga eiseválddit čuovvolit .
følge opp anbefalingene som James Anaya har kommet med når det gjelder retten til opplæring for samiske barn og unge .	Sámediggi áigu čuovvolit James Anaya rávvagiid mat gusket sámi mánáid ja nuoraid riektái oažžut oahpu .
Samene er et folk i fire land .	Sápmelaččat leat okta álbmot njealji riikkas .
For at fremtidige generasjoner fortsatt skal oppleve den fellesskapsfølelsen dette medfører , er det avgjørende at samiske barn og unge får opplæring som gir et felles kunnskapsgrunnlag i samisk språk og kultur .	Jus boahttevaš buolvvat ain galget vásihit ja dovdat sámi oktiigullevašvuođa , de lea áibbas dárbu lágidit sámi mánáide ja nuoraide dakkár oahpu mii vuođđoda ja nanne dien oktiigullevašvuođa ; nugo giellaoahpu ja kulturoahpu .
Mulighetene til å kombinere grunnopplæring på tvers av grensene er fortsatt begrenset grunnet ulike utdanningssystemer i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Leat ain unnán vejolašvuođat jođihit lotnolasoahpahusa rastá riikkarájiid , danin go Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas leat nu iešguđetlágan oahppovuogádagat .
Utviklingen av en helhetlig utdanningspolitikk er en forutsetning for å kunne gi samiske barn og unge muligheter til grenseoverskridende samarbeid .	Danin lea ge áibbas dárbu ovddidit ollislaš oahpahuspolitihka mii láhčá sámi mánáide ja nuoraide vejolašvuođaid leat mielde riikkaidgaskasaš ovttasbargguin .
Samiske barn og unge er grenseløse i den forstand at deres felles kultur , slektsbånd og fellesskapsfølelse med samiske unge i andre land gjør dem mobile .	Sámi mánát ja nuorat leat rájekeahtes olbmot dan ipmárdusas ahte sis lea oktasaš kultuvra , nanu sohkabáttit ja oktiigullevašvuohta eará riikkaid sámiiguin , ja sidjiide lea álki doaibmat gaskariikkalaččat .
En god samisk utdanningspolitikk må ta høyde for å styrke mulighetene for at samiske unge kan ta utdanning utenfor landegrensene til det landet de bor i .	Buorre sámi oahpahuspolitihkka galgá sisttisdoallat dan ipmárdusa ahte sámi nuoraid vejolašvuođat beassat váldit oahpu eará riikkas galgá nannejuvvot .
For at dette skal være mulig må det til en harmonisering av lovverk og læreplaner .	Jus dan galgá sáhttit duohtandahkat , de fertejit riikkaid lágat ja oahppoplánat harmoniseret .
Samisk Parlamentarisk Råd ( SPR ) er et viktig organ for samarbeid mellom Sametingene også når det gjelder utdanningspolitikk .	Sámi Parlamentáralaš Ráđđi ( SPR ) lea sámedikkiin hui dehálaš ovttasbargoásahus , maiddái oahpahuspolitihkas .
SPR fastsetter overordnede politiske målsetninger som er felles mellom de tre sametingene i Norden .	SPR mearrida bajemusdási politihkalaš ulbmiliid mat galget leat oktasaččat dan golmma Davviriikka sámedikkiin .
Dette kan blant annet være felles målsetninger og strategier for styrking av lærerutdanningen i de tre nordiske landene , felles strategier med russiske samer for å øke kunnskapsnivået om samene i Russland og liknende .	Dat sáhttet leat earet eará oktasaš ulbmilat ja strategiijat dasa movt nannet dien golmma riikka oahpaheaddjeoahpu , oktasaš strategiijat ruošša sámiiguin mat gusket dasa movt lasihit dieđuid sápmelaččaid birra Ruoššas ja eará sullasaš barggut .
SPR har som en del av sitt nåværende strategiarbeid uttalt et klart behov for å vurdere felles læreplaner , allsamiske læremidler og fellesnordisk utvikling av læremidler som særskilte tiltak for å effektivisere læremiddelutviklingen .	SPR lea iežas dálá strategiijabarggu oktavuođas cealkán ahte lea stuora dárbu árvvoštallat oktasaš oahppoplánaid , ollessámi oahpponeavvuid ja davviriikkalaš oahpponeavvoráhkadeami sierra doaibman vai oažžu áigái buresdoaibmi oahpponeavvoráhkadeami .
Samekonvensjonen skal sikre samiske barn og unges rett til opplæring i og på samisk , styrke Sametingets rolle i utdanningssaker og skape større oppmerksomhet på utdanningsspørsmål i samepolitikken på nordisk nivå .	Sámekonvenšuvdna galgá nannet sámi mánáid ja nuoraid rievtti oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii , dat galgá nannet Sámedikki rolla oahpahusáššiin ja váikkuhit dasa ahte oahpahusgažaldagaide šaddá stuorát beroštupmi davviriikkalaš sámepolitihkas .
Sametingets deltakelse i forhandlingene forutsettes å sikre at samiske barn og unges rettigheter etter barnekonvensjonen ivaretas .	Sámedikki searvan šiehtadallamiin galggašii sihkkarastit ahte sámi mánáid ja nuoraid rievttit , nugo dat leat nannejuvvon mánáidkonvenšuvnnas , vuhtiiváldojuvvojit .
Det er viktig at konvensjonsutkastet og dets innhold gjøres kjent blant samisk ungdom .	Lea dehálaš juohkit sámi nuoraide dieđuid konvenšuvdnaevttohusa ja dan sisdoalu birra .
Sametingsmeldingen om opplæring vil danne et viktig utgangspunkt for de pågående forhandlingene om konvensjonstekst , uten å binde forhandlingsutvalget til konkrete formuleringer eller konvensjonstekst .	Sámedikki oahpahusdieđáhus lea dehálaš vuolggabáiki šiehtadallamiidda mat dál leat jođus konvenšuvnna oktavuođas , almmá čanakeahttá šiehtadallanlávdegotti makkár ge dihto sátnádemiide dahje konvenšuvdnačállosiidda .
Sametingets arbeid med utdanningspolitikken vil på mange måter tøye de etablerte grensene for hvordan man tidligere har utformet samepolitikk på , ved at det legges opp til nær samhandling og dialog med lokalsamfunn , innspill fra kompetansemiljøer og bærere av tradisjonell kunnskap og et perspektiv som ikke er avgrenset til nasjonalstatens grenser .	Sámedikki oahpahuspolitihkalaš bargu fanaha máŋgga dáfus sajáiduvvan rájiid maid siste dán rádjái leat hábmen sámepolitihka , danin go mii atnit vuođđun dan ahte galgá leat lagas ovttasdoaibma ja gulahallan báikkálaš servodagaiguin , ahte galgá vuhtiiváldit máhttobirrasiid ja árbedieđuid ja árbemáhtu guddiid , eai ge našunálastáhtaid rájit galgga daid áigumušaide leat hehttehussan .
Dette er en ressurskrevende øvelse , som også vil ha innvirkninger for Sametingets politiske prioriteringer .	Dat lea gal hui gáibideaddji bargu , mii maiddái boahtá váikkuhit Sámedikki politihkalaš vuoruhemiide .
Samiske barn og unges læringsmiljø skal være inkluderende , skape toleranse for kulturelt mangfold og være fritt for mobbing , diskriminering og rasisme .	Sámi mánáid ja nuoraid oahppanbiras galgá leat searvadahtti , doppe galgá kultuvrralaš girjáivuohta dohkkehuvvot , ii ge doppe galgga leat givssideapmi , olggušteapmi dahje čearddalaš vealaheapmi .
Sametinget forventer at statlige myndigheter iverksetter særlige tiltak for å hindre diskriminering mot barn og unge med samisk bakgrunn .	Sámediggi vuordá stáhta eiseválddiid álggahit earenoamáš doaimmaid mat eastadit sámi mánáid ja nuoraid olggušteami ja vealaheami dan sivas go sis lea sámi duogáš .
Sametinget viser til FNs Barnekomités anbefalinger om at stater skal iverksette offentlige kampanjer og utarbeide informasjonsmateriell og læremateriale som har til formål å skape forståelse for urfolks kultur og samfunnsliv blant majoritetssamfunnets barn , unge og voksne .	Sámediggi čujuha dasa ahte ON Mánáidlávdegoddi lea rávven stáhtaid álggahit almmolaš áŋggirdemiid ja ráhkadit diehtojuohkinneavvuid ja oahppomateriálaid maid doaibma galgá leat dat ahte oažžut stuoraservodaga mánáid , nuoraid ja rávisolbmuid buorebut ipmirdit eamiálbmogiid kultuvrra ja servodateallima .
Sametinget ser at Gáldu Kompetansesenteret for urfolks rettigheter innehar viktig kompetanse i så måte , kompetanse som bør brukes i arbeidet med å sikre nasjonal gjennomføring av og respekt for samiske barn og unges menneskerettigheter .	Dan oktavuođas lea Sámedikki oainnu mielde Gáldus , Álgoálbmogiid vuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddážis nanu máhttu , ja dan máhtu berre geavahit bargguin mat sihkkarastet sámi mánáid ja nuoraid olmmošvuoigatvuođaid vuhtiiváldima .
Sametinget vil arbeide videre for å styrke sitt samarbeid med andre urfolk også når det gjelder opplæringsspørsmål .	Sámediggi áigu ain nannet ovttasbarggu eará eamiálbmogiiguin , maiddái oahpahusáššiin .
Samisk ungdom kan ha stor nytte av utvekslingsordninger med andre Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Sámi nuorat sáhttet atnit stuora ávkki eará lonohallanortnegiin , gos besset eará eamiálbmogiiguin dovddiidit .
Sametinget ser behov for økt forskning på samiske barnehager og skoler , og ønsker en dialog med samiske kunnskapsinstitusjoner om gjennomføringen av slik forskning .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu vel eanet dutkat sámi mánáidgárddiid ja skuvllaid , ja sávvá oktavuođa sámi máhttoinstitušuvnnaiguin mat sáhtáše diekkár dutkamiid čađahit .
Opplæringen skal forberede samiske barn og ungdom til et arbeidsliv i det samiske samfunnet og i storsamfunnet .	Oahpahus galgá ráhkkanahttit sámi mánáid ja nuoraid sámi servodaga ja stuoraservodaga bargoeallimii .
Sametinget vil bidra til å skape en framtidig grunnopplæring som bygger på grunnleggende samiske verdier og hvor opplæringen har høy kvalitet .	Sámediggi áigu leat mielde hábmet boahttevaš vuođđooahpahusa mii hukse vuđolaš sámi árvvuide ja gos oahpahusas lea alla buorrevuođadássi .
En naturlig del av en slik prosess vil være informasjonstiltak om de ulike aktørers rolle og en forbedret samhandling mellom de forskjellige aktører .	Lunddolaš oassi diekkár konsultašuvnnain lea diehtojuohkin mas guđege ásahusa rolla čilgejuvvo ja maiddái dat ahte ásahusaid gaskasaš ovttasdoaibma šattašii buoret .
Sametingets første opplæringsmelding skisserer behov for lov-og forskriftsrevideringer .	Sámedikki vuosttaš oahpahusdieđáhus čilge ahte lea dárbu divodit lágaid ja láhkaásahusaid .
For å sikre at elevenes rettigheter til opplæring i og på samisk ivaretas , og at det ikke blir en stor forskjell mellom rettighetene i grunnskolen og videregående skole , må retten til opplæring på samisk i videregående opplæring lov- eller forskriftsfestes og plikten til å gi opplæring etter Kunnskapsløftet – samisk i videregående opplæring må også forskriftsfestes .	Go galgá vuhtiiváldit ohppiid vuoigatvuođa oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii , ja vai ii galgga leat nu stuora erohus vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla vuoigatvuođain , de ferte lágain dahje láhkaásahusain nannet ahte lea riekti oažžut sámegielas ja sámegillii oahpu joatkkaoahpahusas , ja ahte lea geatnegasvuohta fállat oahpu Máhttolokten – sámi oahppoplánaid mielde .
Når det gjelder tilknytningen til de samiske videregående skolene , så er Sametinget av den oppfatning at disse skolene fortsatt skal være statlige .	Dat ahte leat váilon sámi oahpponeavvut lea leamaš váttisvuohtan juo dan rájes sámegiella šattai sierra fágan .
Sametinget oppfatter at styringsformen skolene har i dag er god og sikrer forutsigbarhet økonomisk og faglig for skolene og elevene som tar sin utdanning der .	Vaikko juohke jagi almmuhuvvojit ge ođđa oahpponeavvut , de eai leat vel gártan oahpponeavvut buot fágaide , eandalii eai julev-ja lullisámegillii .
Sametinget vurderer fjernundervisning som en alternativ opplæringsform som kun skal benyttes i de tilfellene hvor vanlig opplæring ikke er mulig .	Sámediggi áigu jahkásaš bušeahtain vuoruhit oahpponeavvuid . Doaibmaplánain áigut árvvoštallat iešguđetlágan čovdosiid mat gusket oahpponeavvoráhkadeapmái .
Sametinget ser et behov for mer samordning og en vurdering av elevenes læringsutbytte av fjernundervisning .	Mii guoská sámi joatkkaskuvllaid hálddašeapmái , de lea Sámediggi dan oaivilis ahte dat skuvllat galget ain bissut stáhta hálddus .
Fjernundervisning kan virke demotiverende særlig for de minste barna .	Sámedikki ipmárdusa mielde lea skuvllaid dálá stivrenmálle buorre .
Tilgangen til ordinær samiskundervisning på elevenes egne lokale skoler bør styrkes nasjonalt .	Dat sihkkarastá skuvllaide diehttevaš ekonomalaš ja fágalaš ovdáneami mii boahtá buorrin sihke skuvllaide ja daid ohppiide .
Tiltak for å styrke samiskopplæringen vil kunne være rekruttering av flere samisklærere , mer informasjon om hvilke krav som stilles for gjennomføring av samiske barns rett til utdanning , og avklaring av ansvarsforholdene med hensyn til gjennomføringen av slik utdanning .	Sámediggi árvvoštallá gáidosisoahpaheami molsaeaktun maid sáhttá geavahit dakkár oktavuođain gos ii leat vejolaš láhčit dábálaš oahpaheami . Sámediggi oaidná ahte lea dárbu gáidosisoahpaheami ovttastahttit ja árvvoštallat man ollu ávkki oahppit ožžot dien mállet oahpahemiin .
Sametinget anerkjenner at sør , lule- , pite- og østsamiske språk er i en særskilt utsatt posisjon og at utdanningspolitisk må Sametinget vurdere om det er behov for særlige tiltak for å sikre fremtiden for disse språkene .	Sámediggi diehtá ahte lulli- , julev- , bihtán-ja nuortalašgiella leat earenoamáš rašes dilis ja Sámediggi ferte ge oahpahuspolitihkas árvvoštallat lea go dárbu ásahit sierra doaimmaid mat sihkkarastet dieid gielaid .
Sametinget ønsker mer fokus på samisk tradisjonell kunnskap i skoleverket .	Sámediggi dáhttu oažžut eanet beroštumi geavahit árbemáhtu oahpahusas .
Den samiske skolen og andre skoler som tilbyr undervisning i / på samisk bør i større grad bygge på samiske verdier og gi elevene kunnskaper i samisk verdensforståelse og samenes historie og samfunnsliv .	Sámi skuvllat ja eará skuvllat mat fállet oahpu sámegielas ja/dahje sámegillii berrejit buorebut geavahit vuođđun sámi árvvuid ja oahpahit ohppiide sámi máilmmiipmárdusa , sámiid historjjá ja servodateallima .
Samiske eldre må få en mer sentral rolle i skoleverket , som viktige kunnskapsbærere , og arenaer for overføring av uformell tradisjonell kunnskap må etableres i opplæringsøyemed .	Vuoras sápmelaččat fertejit šaddat mihá eanet guovddážii oahpahusdoaimmain . Sis hálddašit divrras árbemáhtu , ja danin ferte ásahit oahpahusoktavuođas sajiid gos eahpeformálalaš árbemáhtu sáhttá geavahit oahpaheamis .
Slike arenaer kan etableres av skoleeier som en del av skolestrukturen , men kan også etableres i tilknytning til allerede eksisterende samiske institusjoner .	Diekkár sajiid sáhttá skuvlaoamasteaddji ásahit oassin skuvlavuogádahkii , muhto daid sáhttá maid ásahit sámi institušuvnnaid oktavuhtii mat juo gávdnojit .
Sametinget mener det er positivt at det er igangsatt arbeid med dokumentasjon , formidling og bevaring av tradisjonell kunnskap gjennom blant annet egne prosjekter ved Sámi allaskuvla .	Sámedikki mielas lea hui buorre go Sámi allaskuvla lea álggahan sierra prošeavttaid maid ulbmil lea dokumenteret , gaskkustit ja vurkkodit árbedieđuid ja árbemáhtu .
Sametinget ser behov for å formalisere dette arbeidet med tradisjonell kunnskap i opplæringsøyemed , og ser behovet for et senter for samisk tradisjonell kunnskap hvor metoder for overføring av slik kunnskap utvikles .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu formaliseret dan movt árbemáhtu sáhttá oahpaheamis geavahit , ja oaidná ahte lea dárbu ásahit guovddáža gos hutket metodaid movt sámi árbedieđuid ja árbemáhtu sáhttá fievrredit viidáseappot .
Sametinget ser at det er behov for særskilte kompetansehevingsstrategier for lærere i samiske skoler og samisklærere , bl.a. i skrive- og leseopplæring på samisk , tospråklighetspedagogikk , bruk av sterke opplæringsmodeller og metoder som gir vellykket språkopplæring .	Earet eará lea dárbu nannet gelbbolašvuođa sámegiela čállin-ja lohkanoahpaheamis , guovttegielatpedagogihkas ja nana oahpahanmálliid geavaheamis . Gávdnojit metodat mat hui bures doibmet giellaoahpaheamis , ja dan suorggis lea maid dárbu nannet gelbbolašvuođa .
Det behov for kompetanseheving i bl.a. duodji , flerkulturell forståelse og urfolkspedagogikk .	Duodji , máŋggakultuvrralaš áddejupmi ja eamiálbmotpedagogihkka leat eará suorggit main maiddái lea dárbu nannet gelbbolašvuođa .
Imidlertid kan det være behov for å tilpasse denne videreutdanningen i forhold til engelskopplæring for elever med samisk som førstespråk .	Almmatge sáhttá leat dárbu heivehit dien lassioahpu eŋgelasgiela oahpaheamis nu ahte dat buorebut heive ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan .
Videre er det behov for økt kompetanse om hvordan samisk språk og kultur og tradisjonell kunnskap kan transformeres til skolen , herunder integrering av samisk språk og tradisjonell kunnskap i naturfag , samfunnsfag , matematikk og i andre fag og bruk av eldre i opplæringen .	Viidáseappot lea dárbu čohkket lasi máhtu das movt sámegiella , kultuvra ja árbemáhttu sáhttá fievrreduvvot skuvlii , dan oktavuođas maid movt sámegiela ja luonddufága árbemáhtu sáhttá váldit oassin servodatfágii , matematihkkii ja eará fágaide , ja movt vuoras sápmelaččaid máhtu sáhttá váldit atnui oahpahusas .
være nødvendig å øke denne kompetansen gjennom forsøk- og utviklingsarbeid , aksjonsforskning eller lignende .	Sáhttá maid leat dárbu lasihit gelbbolašvuođa geahččaladdan-ja ovddidanbargguin , akšuvdnadutkamiin dahje sullasaš doaimmain .
| Sametinget ser det som viktig at det etableres gode arenaer for kontakt mellom Sametinget og samiske elever , lærere og foreldre .	Sámedikki mielas lea hui dárbbašlaš ásahit buriid birrasiid gos oktavuohta gaskal Sámedikki ja sámi ohppiid , oahpaheddjiid ja váhnemiid sáhttá doaimmahuvvot .
Det må gjennomføres flere elevundersøkelser i skolen blant de samiske elevene , slik at elevenes egne erfaringer kan utgjøre en viktig premiss for utformingen av Sametingets utdanningspolitikk .	Lea dárbu čađahit eanet iskkadallamiid skuvllain main sámi oahppit leat mielde , danin go Sámedikki oahpahuspolitihka hábmemis lea dehálaš oažžut mielde dan maid oahppit ieža muosáhit .
Sametinget ser viktigheten av at samiske elever sikres likverdighet i forhold til norske elever når det gjelder nasjonale prøver og andre typer undersøkelser .	Sámediggi oaivvilda ahte lea hui dehálaš sihkkarastit dan ahte našunála geahččalemiin ja earalágan iskkademiin galget sámi ja dáru oahppit leat ovttadássásaččat .
Sametinget verdsetter den innsatsen samiske foreldre , besteforeldre og andre nedsetter for å sikre sine barn , barnebarn og slektninger retten til å lære samisk og få opplæring på samisk .	Sámediggi atná árvvus dan barggu maid sámi váhnemat , ádját ja áhkut ja earát barget vai sihkkarastet ahte sin iežaset mánát , áhkkubat , áddjubat ja eará sogalaččat ožžot vuoigatvuođa oahppat sámegiela ja oažžut oahpu sámegillii .
Sametinget ønsker et permanent nasjonalt samisk foreldrenettverk med forutsigbare arbeidsforhold .	Sámediggi dáhttu oažžut johtui bissovaš sámi riikaviidosaš váhnenfierpmádaga masa sihkkarastojuvvo bargodilli .
Den samiske foreldrestemmen må fortsatt være representert i nasjonale utvalg som arbeider med opplæringsfaglige og politiske spørsmål .	Sámi váhnema jietna ferte ain gullot našunála lávdegottiin mat barget oahpahusfágalaš ja politihkalaš áššiiguin .
Et overordnet mål for Sametingets opplæringspolitikk er at samiske elever har et likeverdig utdanningstilbud i forhold til andre norske elever .	Sámedikki oahpahuspolitihka bajemusdási ulbmil lea ahte sámi ohppiin galget leat seammadássásaš oahppofálaldagat go dáru ohppiin .
Dette vil innebære at samisk innhold erstatter deler av det nasjonale innholdet i ulike fag .	Dat mearkkaša ahte iešguđetge fágain ferte váldit oasi našunála sisdoalus eret , ja bidjat sámi sisdoallu dan sadjái .
Sametinget ser at det er behov for å foreta slike grep , selv om opplæringen ikke blir identisk med annen nasjonal opplæring .	Sámedikki mielas lea dárbu nie bargat , vaikko oahpahus de ii šatta ge juste seammalágan go eará oahpahus dán riikkas lea .
Sametinget ønsker fortsatt fokus på førskole- og lærerutdanning og studier i samisk språk og vil vurdere særskilte tiltak for å sikre at samiske ungdommer velger disse studiene .	Sámediggi háliida ain čalmmustahttet ovdaskuvla-ja oahpaheaddjeoahpu , ja sámegiela lohkama , ja áigu árvvoštallat sierra doaimmaid vai oččošii eanet sámi nuoraid válljet dieid oahpuid .
Det samiske samfunnet har et stort udekket behov når det gjelder samiskspråklige lærere .	Sámi servodat dárbbaša ain mihá eambbo sámegiel oahpaheddjiid go dál leat .
Sametinget ser behov for å vurdere tiltak for å sikre at flere får kompetansen som behøves for å bli tatt opp til lærerstudier .	Sámedikki mielas lea maid dárbu árvvoštallat doaimmaid mat sihkkarastet ahte eanebut ožžot gelbbolašvuođa beassat oahpaheaddjeohppui .
Sametingets utdanningspolitikk skal også utvikle strategier og tiltak for å bedre lærernes arbeidsvilkår .	Sámedikki oahpahuspolitihkka galgá maid ovddidit strategiijaid ja doaimmaid mat galget buoridit oahpaheddjiid bargoeavttuid .
Samiske elever i byer får opplæring av ambulerende lærere hvis arbeidsdag kan by på mange utfordringer .	Gávpogiin lea mánáin dávjá johtti sámegieloahpaheaddji , ja su bargobeaivvis sáhttet leat oalle ollu čuolmmat .
Sametinget ser et stort behov for flere samiske språkbærere .	Sámediggi oaidná ahte galggaše leat eanebut geat fievrredit giela viidáseappot .
Sametinget ønsker fortsatt å ha fokus på voksenopplæring , og vil vurdere å videreføre voksenopplæringsprogrammet som Sámi allaskuvla har ansvaret for i dag .	man ovddasvástideaddji dál lea Sámi allaskuvla . Sámediggi oaidná dárbbu ásahit movttiidahttindoaimmaid vai eanebut movttáskit sámástit .
En gruppe som behøver særlig oppmerksomheter eldre samer som ikke har fått opplæring i samisk .	Vuoras sámit geat eai leat beassan oahppat sámegiela , lea okta dakkár joavku mii dárbbašivččii earenoamáš čalmmustahttima .
Sametinget ønsker at det igangsettes tiltak som gir samer som ikke kan lese og skrive samisk et godt utdanningstilbud , og vil gå i dialog med aktuelle aktører for å kartlegge behovene for slik opplæring .	Sámediggi sávvá ahte álggahuvvoše buorit oahppofálaldagat sápmelaččaide geat eai máhte lohkat ja čállit sámegiela , ja áigu ge gulahallagoahtit muhtun oahpahanásahusaiguin mat sáhtáše kártet man muddui diekkár oahpaheapmái lea dárbu .
Sametinget er fornøyd med at det er etablert et senter for samisk i opplæringen .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go lea ásahuvvon Sámi lohkanguovddáš .
Senterets virksomhet er av stor betydning for å sikre kvalitet i samisk språkopplæring på grunnskolenivå .	Lohkanguovddáža doaibma lea stuora ávkin sámegiela oahpaheamis vuođđoskuvladási , dat sihkkarastá buori giellaoahpu .
Sametinget har som målsetning at senteret sikres permanent drift .	Sámedikki mihttomearri lea oažžut guovddáža bissovaš doaibman .
Sametinget ser fortsatt behov for forskning og evaluering av erfaringene med Kunnskapsløftet .	Sámediggi oaidná ain dárbbu dutkat ja árvvoštallat Máhttoloktema vásáhusaid .
Sametinget vil ha en tettere dialog med Utdanningsdirektoratet når det gjelder oppfølgningen av evalueringene av Kunnskapsløftet 2006 .	Sámediggi dáhttu vel lagat gulahallama Oahpahusdirektoráhtain Máhttolokten 2006 árvvoštallama čuovvolanbargguin .
Sametinget ser frem til endelig rapport som skal komme i november 2011 .	Sámediggi vuordá loahpalaš raportta mii galgá ilbmat skábmamánus 2011 .
Via resultatene i disse delrapportene registrerer vi at samiskopplæringen og implementeringen av læreplanverket er ulik fra språkområde til språkområde , og også fra skole til skole .	Oasseraporttaid bohtosiin leat oaidnán ahte sámegielaoahppu ja oahppoplánaid atnuiváldin lea oba iešguđetlágan giellaguovllus giellaguvlui , ja maiddái skuvllas skuvlii .
Dette har ulike årsaker , både miljømessige og innsatsmessige faktorer spiller inn .	Dasa leat iešguđetlágan sivat , sihke dat ahte ii leat heivehuvvon biras ja eai leat biddjojuvvon doarvái árjanat dan bargui .
Sametinget vil etter at endelig rapport foreligger studere resultatene nøye og se hvilke tiltak Sametinget kan igangsette for å bidra til at det blir en likeverdig skole og likeverdig opplæring for alle samiske elever og lærlinger , uansett bosted .	Go loahpalaš raporta lea gárvvis , de áigu Sámediggi dan bohtosiid guorahallat dárkilit , ja geahččat makkár doaimmaid fertešii álggahit vai oažžut seammadássásaš skuvlla ja oahpu buot sámi ohppiide ja fidnoohppiide , gos sii ain ásaše .
Samenes kollektive rettigheter er de rettigheter som tilkommer samene som folk .	Sápmelaččaid oktasaš vuoigatvuođat leat vuoigatvuođat mat sápmelaččain leat nugo okta álbmot .
Innenfor opplæringssektoren er Sametinget en viktig aktør og forvalter av disse rettigheter .	Oahpahussuorggis lea Sámedikkis hui dehálaš doaibma go galgá dieid vuoigatvuođaid hoitát .
Sametinget er samenes folkevalgte organ av og for samene og har allerede i kraft av dette autonomi .	Sámediggi lea sápmelaččaid álbmotválljejuvvon ásahus , ja iešalddis dan olis lea dikkis autonomiija .
Det er videre klart at Sametinget er et selvstendig rettssubjekt som er fristilt fra regjeringen .	Dasa lassin lea maid čielggas ahte Sámediggi lea sierra riektesubjeakta mii ii leat čadnon ráđđehussii .
Dette innebærer at Sametinget ikke kan instrueres politisk og heller ikke pålegges oppgaver uten samtykke .	Dat mearkkaša ahte ráđđehus ii sáhte instrueret Sámedikki politihkalaččat ja ii sáhte dasa duvdit bargamušaid maid diggi ieš ii háliit .
Innenfor utdannings- og opplæringssektoren ønsker Sametinget en klarere rolle .	Oahpahus- ja oahpahansuorggis dáhttu Sámediggi oažžut čielgasit rolla .
For å sikre samiske barn og unges rettigheter og gi dem en kvalitativ god opplæring , er det avgjørende Sametinget får tilsynsmyndighet for samiskopplæring .	Jus galgá nákcet sihkkarastit sámi mánáid ja nuoraid rivttiid ja dan ahte sii ožžot buori oahpu , de ferte Sámediggi oažžut válddi bearráigeahččat sámegieloahpahusa .
For å ivareta samenes kollektive rettigheter er det av avgjørende betydning av samenes rett til selvbestemmelse , slik den følger av folkeretten fullt ut anerkjennes og implementeres i lovverket av norske myndigheter .	Go galgá áimmahuššat sápmelaččaid oktasaš vuoigatvuođaid , de lea dárbu nannet sámiid iešstivrenrievtti , nugo dat lea čállojuvvon álbmotriektái , vai Norgga eiseválddit ollislaččat dan dohkkehit ja váldet dan oassin riikka lágaide .
Det er også av stor betydning at Sametingets rolle avklares gjennom konsultasjoner .	Ja lea maid hui dárbu álggahit konsultašuvnnaid main čielggada Sámedikki rolla .
Sametinget ønsker en arena for drøfting av overordnede spørsmål innen utdanningspolitikken som legger føringer på enkeltprosessene på detaljnivå .	Sámediggi háliida arena gos sáhttá digaštallat bajitdási oahpahuspolitihkalaš áššiid , mat livčče láidesteaddjin eaŋkiláššiide ja detáljadási bargguide .
Det vil i denne sammenheng være naturlig å se nærmere på behovet for en full revisjon av reglene om Sametinget i sameloven og Sametingets myndighet i opplæringsloven .	Dan oktavuođas lea lunddolaš smiehttat lea go dárbu ollislaččat ođasmahttet sámelágas daid osiid mat meannudit Sámedikki ja oahpahuslágas daid osiid mat gusket Sámedikki váldái .
Det vil videre være viktig at resultatene av konsultasjonsmøter kommuniseres godt ut til alle avdelinger i departement og direktorat og tilsvarende internt i Sametinget .	Ja dasto lea dehálaš ahte konsultašuvdnačoahkkimiid bohtosat dovddusindahkkojuvojit viidát buot departemeantta ja direktoráhta ossodagaide ja seammaládje maid siskkáldasat Sámedikkis .
ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER Sametinget vil ved vedtakelse av sametingsmelding om opplæring ha klarlagt noen viktige prinsipielle sider ved Sametingets opplæringspolitikk .	EKONOMALAŠ JA HÁLDDAHUSLAŠ VÁIKKUHUSAT Go Sámediggi dohkkeha Sámedikki oahpahusdieđáhusa , de dat maid lea bidjan sadjái muhtun dehálaš prinsihpalaš beliid Sámedikki oahpahuspolitihkas .
Meldingen er imidlertid ikke uttømmende når det gjelder aktuelle utdanningspolitiske spørsmål .	Dattege ii leat dieđáhussii čállojuvvon buot maid sáhtášii čállit áigeguovdilis oahpahuspolitihkas .
Kompleksiteten i saken og det faktum at forslagene fra arbeidsgruppen som har vurdert alternative modeller for fag - og timefordelingen skal sendes ut på høring fra Utdanningsdirektoratets side , medfører at disse problemstillingene ikke er behandlet på en grundig måte i denne meldingen .	Dieid váttisvuohtačuolmmaid eat leat vuđolaččat meannudan dán dieđáhusas , danin go dat lea mohkkás áššesuorgi , ja go vel lea nu ahte Oahpahusdirektoráhtta áigu sáddet gulaskuddamii bargojoavkku evttohusaid mii lea guorahallan vejolaš eará mállet fága-ja diibmojuohkima .
Videre er det ønskelig at aktuelle utdanningspolitiske spørsmål skal kunne løftes opp for behandling i Sametingets plenum som en videreføring av de overordnede strategier og prinsipielle drøftelser som er gjort i meldingen om opplæring .	Lea maid sávaldat ahte áigeguovdilis oahpahuspolitihkalaš áššiid galgá sáhttit ovddidit Sámedikki dievasčoahkkimii , gos meannudit viidáseappot daid bajitdási strategiijaid ja prinsihpalaš guorahallamiid mat Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Meldingen har fastslått behov for revisjon av blant annet sameloven og opplæringsloven når det gjelder retten til samiskopplæring i Norge på grunnskolenivå .	Dieđáhus lea nannen ahte lea dárbu ođasmahttit earet eará sámelágas ja oahpahuslágas daid osiid mat gusket sámegieloahppanriektái Norggas vuođđoskuvladásis .
Videre er det fra Sametingets side et ønske om en revisjon av og oppjustering av satsene for refusjon - og tilskudd for samiskundervisning .	Sámediggi oaidná stuora dárbbu lasihit oahppostipeandarámmaid sin várás geat váldet alladási oahpu sámegielas ja lohket sámi oahpaheaddjeoahpu .
Dette er et arbeid Sametinget ønsker å prioritere blant annet gjennom vårt engasjement i arbeidsgruppen som skal vurdere samepolitikken i kommunene . I denne gruppen deltar også Kommunenes Sentralforbund .	Sámegielaid doaibmaplána sáhtášii leat vejolaš reaidu man vuođul sáhtášii luvvet eanet ruđaid stipeanddaide ja sihkkarastit ahte suohkanat ožžot máksojuvvot duohta goluid mat dain leat dan oktavuođas go fállet sámegieloahpu .
Sametinget ser et klart behov for økte rammer når det gjelder utdanningsstipend for de som tar høyere utdanning i samiske språk og samisk lærerutdanning .	Sámediggi čujuha ráđđehusa Sámegielaid doaibmaplánii , ja oaidná hui čielgasit ahte lea dárbu nannet ekonomalaš váikkuhandoarjagiid mat sihkkarastet rávisolbmuide sámegielaoahpu miehtá riikka .
Handlingsplanen for samiske språk vil være ett av flere mulige verktøy for å utløse flere midler til stipend og for å sikre at kommunene får dekket sine reelle kostnader ved å tilby samiskundervisning .	Mii guoská Sámedikki stipeandarámmaide ja eará ekonomalaš váikkuhusaide mat čuvvot earet eará Máhttolokten-sámi , de lea ge hui dehálaš ahte eandalii Ođasmahtten- , hálddahus-ja girkodepartemeanta , searválaga Máhttodepartemeanttain , čuovvolit daid signálaid maid Sámediggi iežas bušeahttabargguin ovddida sámi servodaga ovddas .
Sametinget ser at når det gjelder spørsmålet om Sametingets økonomiske rammer til stipend og andre økonomiske konsekvenser som følger av blant annet Kunnskapsløftet-samisk , så er det viktig at særlig Fornyings- administrasjons- og kirkedepartementet sammen med Kunnskapsdepartementet følger opp de signalene Sametinget gir på vegne av det samiske samfunnet gjennom sine budsjettprosedyrer .	Jus Sámediggi galgá nannet barggus sámi oahpahussuorggis ja nannet ovttasdoaimma eiseválddiiguin nu ahte nákce čuovvut iešguđetlágan doaimmaid maid guovddáš eiseválddit álggahit , nugo ovdamearkkadihte doaimmaid mat eastadit nuoraid heaitimis joatkkaskuvlla , áŋggirdandoaimmaid oččodit eanebuid ohcat oahpaheaddjeohppui ja nu ain , de dat eaktuda ahte Sámediggi beassá searvat čuovvolanbargguide ja duohtavuođas oažžu vejolašvuođa vuoruhit mihá buorebut go dál .
Det kreves tettere dialog med statlige myndigheter om Sametingets økonomiske rammer for oppfølgning av nasjonale utdanningspolitiske tiltak og Sametingets egne utdanningspolitiske tiltak .	Gáibiduvvo lagat gulahallan stáhta eiseválddiiguin Sámedikki ekonomalaš rámmaid hárrái mat gusket našunála oahpahusdoaimmaid čuovvoleapmái ja Sámedikki iežas oahpahuspolitihkalaš doaimmaide .
Sametinget vil særlig vise til at de økonomiske konsekvensene av tidligere tiders fornorskningspolitikk enda gjør seg gjeldende i form av stort behov for voksenopplæring i samisk , lese og skrivehjelp for samer som ikke har fått den utdanning de har rett til på grunn av språklige barrierer med videre .	Sámediggi háliida earenoamážit deattuhit daid ekonomalas váikkuhusaid mat ovdalaš áiggiid dáruiduhttinpolitihkka lea dagahan , maid oaidná das go ain lea stuora dárbu rávisolbmuide fállat oahpu sámegielas , lea dárbu láhčit lohkan- ja čállinveahki sámiide geat eai leat ožžon oahpu maid sis livččii geatnegasvuohta oažžut , gielalaš hehttehusaid dihtii ja nu ain .
Sametingets utdanningspolitikk må ta høyde for å synliggjøre de negative konsekvensene av tidligere tiders politikk , og finne positive tiltak som kan bøte på disse og som kan bygge opp den samiske skolen og det samiske samfunnet til å ta større politisk og samfunnsmessig ansvar for samisk utdanning .	Sámedikki oahpahuspolitihkka galgá maid oainnusindahkat ovddeš áiggiid politihka heajos beliid , ja gávdnat buriid doaimmaid mat sáhttet ovddeš daguid buhtadit ja hukset sámi skuvlla ja sámi servodagaid mat mihá nannoseappot nagodit sámi oahpahusa ovddasvástádusa guoddit , sihke politihkalaččat ja olles servodaga bealis .
Sametinget alene er ikke i stand til å bære et slikt ansvar for resultatene av aktiv statlig assimilasjonspolitikk .	Sámediggi ii nákce iešokto guoddit ovddasvástádusa daid vahágiid ovddas maid stáhta garra assimilerenpolitihka lea dagahana .
Sametingsrådet vil utarbeide en egen tiltaksplan for samisk utdanningspolitikk , og følge opp sametingsmeldingen gjennom fremlegg av budsjettforslag innenfor opplæringssektoren på Sametingets årlige budsjett .	Sámediggeráđđi áigu ráhkadit sierra doaibmaplánaid sámi oahpahuspolitihkkii , ja dasa lassin čuovvolit sámediggedieđáhusa oahpahussuorggi bušeahta ovddideami oktavuođas , Sámedikki jahkásaš bušeahttameannudemiin .
Sametinget vil i den forbindelse kunne synliggjøre de konkrete behovene for økonomiske rammer gjennom en tettere dialog med aktuelle departementer om tiltakene i denne tiltaksplanen .	Dan oktavuođas áigu Sámediggi oainnusindahkat konkrehtalaš ekonomalaš dárbbuid , ja áigu lagas ovttasbarggus guoskivaš departemeanttaiguin ságastallat doaibmaplána doaimmaid birra .
Litteraturliste Aikio-Puoskari , U. ( 2006 ) : Rapport om den samiska undervisningen i grundskolorna i Norden .	Girjjálašvuohta : Aikio-Puoskari , U. ( 2006 ) : Rapport om den samiska undervisningen i grundskolorna i Norden .
En nordisk jamførelse med utgångspunkt i undervisningens grundförutsättningar , Samisk parlamentarisk råd , / Sametinget Enare i Finland Handlingsplan for samiske språk – status 2010 og videre innsats 2011 .	En nordisk jamførelse med utgångspunkt i undervisningens grundförutsättningar , ( Raporta sámi oahpahusa birra Davviriikkaid vuođđoskuvllain . Davviriikkalaš bálddastahttin man vuolggabáikin leat vuođđooahpahusa eavttut ) , Sámi Parlamentáralaš Ráđđi , / Sámediggi Anár , Suopma .
Oslo : Fornyings- , administrasjons og kirkedepartementet Kunnskapsdepartementet , Sametinget , Utdanningsdirektoratet ( 2008 ) : Læreplanverket for Kunnskapsløftet – samisk .	Oslo : Ođasmahtten- , hálddahusja girkodepartemeanta . Máhttodepartemeanta , Sámediggi , Oahpahusdirektoráhtta ( 2008 ) : Máhttolokten – sámi oahpponeavvobuvttus .
Samiske læreplaner i norskspråklig versjon og med læreplanene for faget samisk på sør- , lule- og nordsamisk .	Sámi oahppoplánat dárogillii ja sámegielfága oahppoplánat lulli- , julev- ja davvisámegillii . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Lund , S. Boine , E. Broch Johansen , S. ( 2005 ) : Sámi skuvlahistorja 1 / Saemien skuvle-vaajese 1 / Samisk skolehistorie 1 .	Lund , S. Boine , E. Broch Johansen , S. ( 2005 ) : Sámi skuvlahistorja 1 / Saemien skuvle-vaajese 1 / Samisk skolehistorie 1 .
Davvi Girji , Kárášjohka / Karasjok .	Davvi Girji , Kárášjohka / Karasjok .
NIFU STEP Norsk institutt for studier av innovasjon , forskning og utdanning og Institutt for lærerutdanning og skoleutvikling ved Universitetet i Oslo ( 2009 ) : Kunnskapsløftet – tung bør å bære ?	NIFU STEP Norsk institutt for studier av innovasjon , forskning og utdanning og Institutt for lærerutdanning og skoleutvikling ved Universitetet i Oslo ( 2009 ) : Kunnskapsløftet – tung bør å bære ?
Analyse av læreplan og tidlige tiltak for implementering , NF-rapport nr. 3/2009 Nordlandsforskning ( 2010 ) : Fra plan til praksis .	Oahppoplánaid ja ovdalaš doaimmaid atnuiváldima analyseren , NF-raporta nr. 3/2009 Nordlandsforskning ( 2010 ) : Fra plan til praksis .
Ideal eller realitet , NF-rapport nr. 3/2011 NOU 2007:11 Studieforbund – læring for livet NOU 2009:18 Rett til læring Rapport fra arbeidsgruppe med medlemmer fra Kunnskapsdepartementet , Sametinget og Utdanningsdirektoratet ( 2007 ) : De statlige samiske videregående skolene – vurdering av framtidig forvaltningsansvar Rapport fra arbeidsgruppe sammensatt av Sametinget , Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet(2010 ) : Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler Rapport fra arbeidsgruppe med medlemmer fra Kunnskapsdepartementet , Sametinget og Utdanningsdirektoratet ( 2011 ) : Fag- og timefordeling for elever som har samisk opplæring Rapport fra arbeidsgruppe : Sametingets rettslige stilling og brev fra Lovavdelingen 26 januar 1995 Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Doaivva vai duohta dilli ) , NF-raporta nr. 3/2011 NOU 2007:11 Studieforbund – læring for livet ( Oahppolihtut – olles eallináiggi oahppan ) NOU 2009:18 Rett til læring ( Riekti oažžut oahpu ) Bargojoavkku raporta mas ledje mielde Máhttodepartemeantta , Sámedikki ja Oahpahusdirektoráhta lahtut ( 2007 ) : De statlige samiske videregående skolene – vurdering av framtidig forvaltningsansvar ( Stáhta sámi joatkkaskuvllat – boahttevaš hálddašanovddasvástádusa árvvoštallan ) . Bargojoavkku raporta mas ledje mielde Máhttodepartemeantta , Sámedikki ja Oahpahusdirektoráhta lahtut ( 2010 ) : Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler ( Doaimmat mat galget leat veahkkin buoridit sámi oahpponeavvuid ráhkadeami ja buvttadeami ) .
Rätten til delaktighet och inflytande för samiska barn och ungdomar ( 2008 ) : Ett samarbetsprojekt mellan Barnombudsmannen i Finland , Barneombudet i Norge och Barnombudsmannen i Sverige .	Rätten til delaktighet och inflytande för samiska barn och ungdomar ( 2008 ) : Ett samarbetsprojekt mellan Barnombudsmannen i Finland , Barneombudet i Norge och Barnombudsmannen i Sverige .
Ungdomstrinnet Stortingsmelding 18 ( 2010-2011 ) Læring og fellesskap .	113 siidu 177 siiddus Stuoradiggedieđáhus 18 ( 2010-2011 ) Læring og fellesskap .
Tidlig innsats og gode læringsmiljøer for barn , unge og voksne med særlige behov Todal , J ( 2004 ) : ” Det lappiske Tungemaal til at forstaa ” .	Árra doaibmaálgga ja buorit oahppobirrasat mánáide , nuoraide ja rávisolbmuide main leat earenomáš dárbbut ) . J ( 2004 ) : ” Det lappiske Tungemaal til ahte forstaa ” .
Ei vurdering av andrespråksfaget som reiskap for språkleg vitalisering .	Ei vurdering av andrespråksfaget son reiskap for språkleg vitalisering .
I Engen , T. O. og Solstad , K. J. ( red . ) : En likeverdig skole for alle ?	I Engen , T. O. og Solstad , K. J. ( red ) : En likeverdig skole for dalle ?
Om enhet og mangfold i grunnskolen .	Om enhet og mangfold i grunnskolen .
Oslo : Universitetsforlaget , s. 220-235 .	Oslo : Universitetsforlaget , s. 220-235 .
Todal , J.(2007 ) : Samisk språk i Svahken Sijte : sørsamisk vitalisering gjennom barnehage og skule Dieđut 2007-1	Todal , J.(2007 ) : Svahken Sijte sámegiella : lullisámegiela ealáskahttin mánáidgárddis ja skuvllas Dieđut 2007-1 .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Láilá Susanne Vars , saksordfører	Sáhkavuorru Láilá Susanne Vars , áššejođiheaddji
Replikk	Replihkka
Behandlingen av saken ble avsluttet 21.09.11 kl. 19.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 22.09.11 dii. 19.00 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 112 av 175	114 siidu 177 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak NKK 005/11 Ášši / Sak SP 035/11	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC 005/11 035/11
Sametingets melding om næringsutvikling Arkivsaknr .	Sámedikki dieđáhus ealáhusovddideami birra Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 23.08.11 19. – 20.09.11 21. – 23.09.11	Beaivi 23.08.11 19. – 20.09.11 21. – 23.09.11
Saksnr. SR 087/11 NKK SP 035/11	SR 087/11 EKL 005/11 DC 035/11
Saken påbegynt 22.09.11 kl. 09.15 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 22.09.11 dii. 09.15. .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet	Sámediggeráđi
Sak SR 087/11 Sametingets melding om næringsutvikling rapport Næringsutvikling og attraktivitet - Samiske områder 2010	Ášši 087/11 Sámedikki dieđáhus ealáhusovddideami birra rapport Næringsutvikling og attraktivitet - Samiske områder 2010
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : Sametinget har drøftet sametingsmeldingen om næringsutvikling .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámediggi lea digaštallan sámediggedieđáhusa ealáhusovddideami birra .
Meldingen er vedlagt protokollen .	Dieđahus lea mielde čoahkkingirjjis .
Innledning Bakgrunn for meldingen er at Sametinget skal ha en mer overordnet og enhetlig strategi for næringsutvikling .	Álggahus Čilgehusa duogáš lea ahte Sámedikkis galgá ealáhusovddideapmái leat bajimuččabut ja ollislaččabut strategiija .
Sametinget har utarbeidet meldinger for de fleste næringene , men disse er i for liten grad koblet sammen til noen felles strategi for næringsutvikling i samiske områder .	Sámediggi lea eanaš ealáhusaide ráhkadan čilgehusaid , muhto dát eai leat nu bures laktojuvvon makkárge oktasaš strategiijan sámi guovlluid ealáhusovddideami várás .
Plenum vedtok i sak 10/10 i forbindelse med behandlingen av utvidelse av virkeområdet at det skulle utarbeides overordnete strategier for næringsutvikling .	Dievasčoahkkin mearridii 10/10 áššis doaibmaguovllu viiddidanmeannudeami oktavuođas ahte ealáhusovddideapmái galge ráhkaduvvot bajimuš strategiijat .
Meldingen omfatter de næringsvirksomheter som drives i samiske områder .	Čilgehus fátmmasta daid ealáhusdoaimmaid mat sámi guovlluin jođihuvvojit .
Den omfatter også bruken av Sametingets virkemidler til næringsutvikling og Sametingets politikk innen de ulike næringene .	Dat fátmmasta vel Sámedikki váikkuhanomiid atnima ealáhusovddideapmái ja Sámedikki politihka iešguđet ealáhusain .
Meldingen innholder de innsatsområder Sametinget skal jobbe etter de neste årene .	Čilgehus sisttisdoallá daid vuoruhansurggiid maid mielde Sámediggi galgá bargat boahttevaš jagiin .
De enkelte tiltakene skal gå fram av de årlige budsjettvedtakene .	Juohke doaibmabidju galgá boahtit ovdan jahkásaš bušeahttamearrádusain .
I meldingen er det ikke foretatt noen annen avgrensning enn mot offentlige arbeidsplasser .	Čilgehusas ii leat eará gáržžideapmi go almmolaš bargosajiid ektui .
Offentlige arbeidsplasser er viktige for sysselsettingen i samiske områder , men Sametingets politikk bør ha fokus på etablering av privat næringsvirksomhet .	Almmolaš bargosajit leat dehálaččat sámi guovlluid barggolašvuhtii , muhto Sámedikki politihkas berre giddejuvvot fuomášupmi priváhta ealáhusdoaimmaid ásaheapmái .
I den grad Sametinget har mulighet til å påvirke etablering av offentlige arbeidsplasser bør Sametinget gjøre det .	Dan muddui go Sámediggi sáhttá váikkuhit almmolaš bargosajiid ásaheami , de berre Sámediggi dan dahkat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 113 av 175	115 siidu 177 siiddus
Meldingen tar utgangspunkt i et variert næringsliv , og er ikke avgrenset til tradisjonelle samiske næringer .	Čilgehus vuolggahuvvo máŋggabealat ealáhusain , ii ge leat gáržžiduvvon árbevirolaš sámi ealáhusaide .
Sametingets næringspolitikk skal favne de områder som gir grunnlag for næringsutvikling , men som ikke forringer grunnlaget for å drive med tradisjonelle samiske næringer .	Sámedikki ealáhuspolitihkka galgá fátmmastit daid surggiid mat bidjet vuođu ealáhusovddideapmái , muhto mat eai bilit vuođu jođihit árbevirolaš sámi ealáhusaid .
Enhetlig forståelse av begrep i meldingen er en forutsetning for at meldingen skal være entydig .	Oktilis áddejupmi dán čilgehusa doahpagiin lea eaktun ahte čilgehus galgá leat čielggas .
Tradisjonelle samiske næringer er fiske , jordbruk , reindrift , duodji og utmarksnæringer eller kombinasjon av disse .	Árbevirolaš sámi ealáhusat leat guolástus , eanadoallu , boazodoallu , duodji ja meahcceealáhusat dahje dát lotnolasat .
Det er ulike oppfatninger av hva samisk reiseliv er for noe .	Leat máŋggalágan oaivilat dasa mii sámi mátkkoštanealáhus lea .
Noen foretrekker å bruke begrepet reiseliv i samiske områder .	Muhtimat válljejit atnit mátkkoštanealáhusa sámi guovlluin doahpaga .
I det begrepet vil for eksempel hotellkjeder i samiske områder inngå .	Dán doahpagii gullet ovdamearkka dihtii sámi guovlluid hoteallaovttastusat .
Vår definisjon på samisk reiseliv er reiseliv der samiske kulturelementer utgjør en sentral del av bedriftens virksomhet .	Min definišuvdna sámi mátkkoštanealáhussii lea mátkkoštanealáhus mas fitnodaga doaimmas leat sámi kulturoasit guovddáš oassin .
I meldingen brukes begrepet samiske kulturnæringer .	Čilgehusas adno sámi kulturealáhusaid doaba .
Regjeringen har i sin handlingsplan for kultur og næring definert begrepet .	Ráđđehus lea kultur- ja ealáhusdoaibmaplánastis defineren dán doahpaga .
I handlingsplanen defineres kulturnæringer som annonse- og reklamevirksomhet , arkitektur , bibliotek , museum , etc. , bøker , aviser , blader , etc. , design , film , foto , video , kunstnerisk virksomhet ( utøvende og skapende kunst , kunsthåndverk ) , musikk , TV og radio .	Doaibmaplánas definerejuvvojit kulturealáhusat nugo almmuhus- ja máinnusdoaimmat , arkitektuvra , girjerádjosat , museat , jna. , girjjit , aviissat , bláđet , jna. , designa , filbma , fotogovat , video , dáiddalaš doaibma ( doaimmaheaddji ja hutkkálaš dáidda , dáiddaduodji ) , musihkka , TV ja radio .
Det er imidlertid en glidende overgang mellom kulturnæringer og kulturbaserte næringer .	Lea datte njoalpegaska gaskal kulturealáhusaid ja kulturvuđot ealáhusaid .
Kulturnæringer fremstiller kulturelle produkter .	Kulturealáhusat ráhkadit kultuvrralaš buktagiid .
Kulturelle produkter utgjør stadig viktigere innsatsfaktor i næringsutviklingen .	Kultuvrralaš buktagat leat dađis dehálat vuoruhandahkki ealáhusovddideamis .
Der kulturelle produkter inngår velger kan slik næringsutvikling defineres som kulturbasert næringsutvikling eller kulturbaserte næringer .	Go ealáhusain leat kultuvrralaš buktagat , de sáhttá dákkár ealáhusovddideapmi definerejuvvot kulturvuđot ealáhusovddideapmin dahje kulturvuđot ealáhussan .
Der kulturelle produkter inngår i reiselivsvirksomheter bruker vi begrepet kulturbasert reiseliv .	Go kultuvrralaš buktagat gullet mátkkoštanealáhusdoaimmaide , de adno kulturvuđot mátkkoštanealáhusa doaba .
I denne meldingen avgrenser vi kulturnæringene til private bedrifter som fremstiller og selger kulturelle produkter i form varer eller tjenester i markedet .	Dán čilgehusas ráddjet kulturealáhusaid priváhta fitnodagaide mat ráhkadit ja márkaniin vuvdet kultuvrralaš buktagiid nugo gálvvuid dahje bálvalusaid .
Vi definerer disse virksomhetene i begrepet samiske kulturnæringer ; samisk annonse- og reklamevirksomhet , arkitektur , bøker , aviser , blader , etc. , design , film , foto , video , duodji , kunstnerisk virksomhet ( utøvende og skapende kunst , kunsthåndverk ) og musikk .	Dáid doaimmaid defineret sámi kulturealáhusaid doahpagii ; sámi almmuhus- ja máinnusdoaibma , arkitektuvra , girjjit , aviissat , bláđet , jna. , designa , filbma , fotogovat , video , duodji , dáiddalaš doaibma ( doaimmaheaddji ja hutkkálaš dáidda , dáiddaduodji ) ja musihkka .
Vi har valgt å utelukke blant annet TV , radio , museum og bibliotek da disse i hovedsak er finansiert gjennom offentlige midler .	Leat válljen čuoldit earret eará TV , radio , musea ja girjerádjosiid , go dát leat eanaš ruhtaduvvon almmolaš ruhtagálduin .
Meldingen legger vekt på innovasjoner og nyskaping .	Čilgehus deattuha innovašuvnnaid ja hutkkálašvuođa .
Sametinget velger å bruke den samme definisjonen på innovasjon som Regjeringen i St. meld. nr. 7 - Et nyskapende og bærekraftig Norge .	Sámediggi vállje atnit dan seamma definišuvnna innovašuvnnas go Ráđđehusa Sd. dieđ. nr. 7 - Et nyskapende og bærekraftig Norge .
Innovasjon er en ny vare , en ny tjeneste , en ny produksjonsprosess , anvendelse eller organisasjonsform som er lansert i markedet eller tatt i bruk i produksjonen for å skape økonomiske verdier .	Innovašuvdna lea ođđa gálvu , ođđa bálvalus , ođđa buvttadanproseassa , atnu dahje organisašunhápmi mii márkaniin lea almmuhuvvon dahje buvttadeamis váldon atnui ráhkadan dihtii ekonomalaš árvvuid .
Meldingsarbeidet er resultat av en prosess i Sametinget .	Čilgehusbargu lea proseassaboađus Sámedikkis .
Det er avholdt et arbeidsseminar der eksterne aktører ga innspill til meldingsarbeidet .	Bargoseminára lea dollon mas olggobeali doaimmaheaddjit bukte árvalusaid čilgehusbargui .
Det har vært en bred politisk debatt i Sametingsrådet og i Sametingets plenum .	Sámediggeráđis ja Sámedikki dievasčoahkkimis lea leamaš govda politihkalaš digaštallan .
Det er også holdt et seminar om næringsutvikling i plenum .	Dievasčoahkkimis lea vel dollon seminára ealáhusovddideami birra .
Rådet la fram Redegjørelse om næringsutvikling i sak 5/11 for plenum .	Ráđđi bijai ovdan 5/11 áššis dievasčoahkkimii Čielggadeami ealáhusovddideami birra .
Denne danner grunnlag for melding om næringsutvikling .	Dát lea vuođđun ealáhusovddideami čilgehussii .
Meldingen inneholder utfordringer , mål og strategier innen næringsutvikling .	Čilgehus sisttisdoallá ealáhusovddideami hástalusaid , mihttomeriid ja strategiijaid .
Årlige prioriteringer og tiltak skal komme fram i Sametingets budsjett og resultatoppnåelse i årsmeldingen .	Jahkásaš vuoruheamit ja doaibmabijut galget boahtit ovdan Sámedikki bušeahtas ja boađusjuksan fas jahkedieđáhusas .
Rammer Sametingsrådets politiske plattform og Sametingets budsjett Sametingsrådets politiske plattform danner grunnlaget for Sametingsrådets virke i valgperioden .	Rámmat Sámediggeráđi politihkalaš lávdi ja Sámedikki bušeahtta Sámedikki politihkalaš lávdi bidjá vuođu Sámediggeráđi válgaáigodaga doibmii .
Rådet innarbeider denne plattformen i forslag til budsjett .	Ráđđi čáhkada dán lávddi bušeahttaevttohussii .
Sametingets budsjett har vært førende for virkemiddelbruken innenfor næringsutvikling .	Sámedikki bušeahtta lea leamaš láidesteaddjin ealáhusovddideami váikkuhanomiid atnimii .
Budsjettet har ikke i samme grad tatt hensyn til den politiske virksomheten som virkemiddelbruken .	Bušeahtta ii leat seamma muddui váldán vuhtii politihkalaš doaimma go váikkuhanomiid atnima .
En stor del av Sametingets arbeid innen næringsutvikling er forvaltning av tilskudd .	Sámedikki árvovuođđu Sámi kultuvra ja sámi ealáhusat leat árbevirolaččat leamaš luonddu olis .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 114 av 175	116 siidu 177 siiddus
Samene har hentet levebrød og inntekt gjennom høsting av utmarksressurser , fiske , jordbruk og reindrift , som også har gitt råvarer til duodji og ulike videreforedlingsprodukter .	vuođđoávdnasiid duodjái ja máŋggalágan reidenbuktagiidda . Sápmelaččat leat ferten heivehit iežaset luondduvuđđui ja daid ođasmahtti riggodagaide mat ledje das birra .
Avhengighetsforholdet til naturen har formet den samiske kulturen .	Dehálaš árvun lea leamaš sáhttit ássat ja birget luonddus , maiddái maŋisbohttiide .
Sametinget mener det er viktig å videreføre verdisynet som ligger i bærekraftig høsting av naturens ressurser , og respektere livsgrunnlaget som vår kultur er avhengig av .	Sámediggi oaivvilda leat dehálažžan joatkit dainna árvooainnuin mii lea luondduriggodagaid ceavzilis ávkkástallamis , ja doahttalit eallinvuođu mas min kultuvra lea gitta .
Dette ligger til grunn for dagens og framtidas næringspolitikk .	Dát lea vuođđun dálá ja boahttevaš ealáhuspolitihkkii .
Næringstilpassingen i samiske områder har endret seg over tid , og vil endre seg i framtiden .	Sámi guovlluid ealáhusheiveheapmi lea nuppástuhtton áiggiid čađa , ja nuppástuhtto boahtteáiggis ge .
I dag er det tette bandet mellom næring og naturressurser svekket for mange , og primærnæringene er ikke så enerådende som før .	Dál lea máŋgasiidda láivun dat lagaš oktavuohta gaskal ealáhusa ja luondduriggodagaid , eai ge vuođđoealáhusat leat šat nu oktoráđálaččat go ovdal .
Denne kunnskapen holdes ikke ved like dersom den ikke brukes .	Dehálaš árvun lea seailluhit dan máhtu mii lea iešguđet ealáhusain .
Det er i dag en konkurranse om arealer .	Dát máhttu ii seailluhuvvo jus dat ii adno .
Mineralvirksomhet , veibygging , bolig- og hyttebygging og annen samfunnsaktivitet som kan begrense samiske næringer .	Mineráladoaibma , geaidnohuksen , viesso- ja bartahuksen ja eará servodatdoaibma sáhttet gáržžidit sámi ealáhusaid .
Sametinget ønsker økt verdiskaping uten at det går ut over verdiskapingen i samiske næringer .	Sámediggi dáhttu lassi árvoháhkama čuozakeahttá sámi ealáhusaid árvoháhkamii .
Likestilling og likeverd ligger til grunn for Sametingets virksomhet .	Ovttadássásašvuohta ja ovttaárvosašvuohta leat vuođđun Sámedikki doibmii .
Kvinner og menn skal ha de samme rettighetene , pliktene og mulighetene på alle samfunnsområder .	Nissoniin ja albmáin galget leat seamma vuoigatvuođat , geatnegasvuođat ja vejolašvuođat visot servodatsurggiin .
Sametinget ønsker at menn og kvinner skal ha lik rett til arbeid og likelønn , økonomisk likestilling og rett til full deltakelse i næringslivet og det samiske samfunnet .	Sámediggi dáhttu ahte albmáin ja nissoniin galgá leat seamma vuoigatvuohta bargui ja seamma bálkái , ekonomalaš ovttadássásašvuhtii ja vuoigatvuhtii dievas oassálastimii ealáhusain ja sámi servodagas .
Samisk næringstilpassing handler om tilpassing til naturgitte forhold , og også om tilpassing til endrede betingelser .	Sámi ealáhusheiveheapmi lea dan birra ahte heivehuhtto luondduviđá diliide , ja vel heivehuhttot nuppástuhtti eavttuide .
Den samiske befolkningen har tilpasset og utviklet seg uten å gi slipp på egen kultur .	Sámi álbmot lea heivehan ja rievdadan iežas guođekeahttá kultuvrras .
Den smidige og kreative holdningen til endring og omstilling er en viktig verdi i samisk næringsutvikling også i dag .	Dat njuovžilis ja hutkkálaš guoddu rievdadeapmái ja nuppástuhttimii lea dehálaš árvu dál ge sámi ealáhusovddideamis .
Sametingets rolle , ansvar og myndighet innen næringsutvikling Sametinget legger til rette for næringsutvikling i samiske områder .	Sámedikki sadji , ovddasvástádus ja váldi ealáhusovddideamis Sámediggi láhčá dili ealáhusovddideapmái sámi guovlluin .
Sametinget har engasjert seg i politikkutviklingen i de fleste næringer .	Sámediggi lea bargagoahtán eanaš ealáhusaid politihkkaovddidemiin .
I tillegg fordeler Sametinget årlig 35 millioner kroner i tilskudd til næringsutvikling .	Dasa lassin juohká Sámediggi jahkásaččat 35 miljon kruvnno doarjagiin ealáhusovddideapmái .
Sametinget har imidlertid ingen lovpolitisk makt , men har som mål å være en aktiv premissgiver i næringsutviklingen i samiske områder .	Sámedikkis ii datte leat makkárge láhkapolitihkalaš fápmu , muhto mihttomearrin lea leat doaibmi eaktoaddin sámi guovlluid ealáhusovddideamis .
I flere sammenhenger driver Sametinget en motkonjunkturpolitikk for å bevare det samiske verdigrunnlaget .	Máŋgga oktavuođain jođiha Sámediggi vuostálasti konjunkturpolitihka seailluhan dihtii sámi árvovuođu .
Disse tiltakene gjennomføres der Sametingets politikk ikke samsvarer med næringspolitikken fra sentrale myndigheter – for eksemepel innenfor fiskeriene .	Dát doaibmabijut čađahuvvojit dakko gokko Sámedikki politihkka ii vástit guovddáš eiseválddiid ealáhuspolitihkkii – ovdamearkka dihtii guolástusas .
Innenfor duodjinæringen har Sametinget derimot påtatt seg ansvaret med å utvikle næringen til en lønnsom næring .	Duodjeealáhusas lea Sámediggi datte váldán badjelasas ovddasvástádusa ovddidit ealáhusa gánnáhahtti ealáhussan .
Lover og konvensjoner En rekke lover og konvensjoner så som plan- og bygningsloven , reindriftsloven , jordloven , havressursloven , deltakerloven , Finnmarksloven og ILO-konvensjonen setter rammer for hvordan nærings- og samfunnsutviklingen skal være i samiske områder .	Lágat ja konvenšuvnnat Moanat lágat ja konvenšuvnnat nugo plána- ja huksenláhka , boazodoalloláhka , eanaláhka , mearrariggodatláhka , oassálastiláhka , Finnmárkoláhka ja ILO-konvenšuvdna bidjet rámmaid dasa mo ealáhus- ja servodatovdáneami sámi guovlluin galgá leat .
Bygningsloven setter blant annet krav til utbyggingsområder og konsekvensutredninger .	Huksenláhka bidjá earret eará gáibádusaid huksenguovlluide ja váikkuhusčielggademiide .
ILO inneholder bestemmelser om hvordan staten er pålagt å legge til rette for å sikre det materielle grunnlaget for samisk kultur .	ILO sisttisdoallá mearrádusaid dasa mo stáhta lea váguhuvvon láhčit dili sihkarastit sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu .
Avtaler Sametinget har inngått flere typer avtaler som setter rammer for næringsutviklingsarbeidet .	Šiehtadusat Sámediggi lea dahkan máŋggalágan šiehtadusaid mat bidjet ealáhusovddidanbargui rámmaid .
Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene inneholder i større eller mindre grad temaer om næringsutvikling .	Ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin sisttisdollet uhcit eanet fáttáid ealáhusovddideami birra .
Sametinget har også en samarbeidsavtale med Innovasjon om næringsutvikling .	Sámedikkis lea vel ovttasbargošiehtadus Innovasjon Norgiin ealáhusovddideami birra .
Konsultasjonsavtalen med regjeringen fra 2005 har åpnet for nye arenaer som gjør det mulig for Sametinget å påvirke og synliggjøre behov i næringsutviklingsarbeidet i samiske områder .	Ráđđádallanšiehtadus ráđđehusain 2005 rájes lea rahpan ođđa arenaid mii sáhttiha Sámedikki váikkuhit ja oažžut oidnosii sámi guovlluid ealáhusovddidanbarggu dárbbuid .
EØS-avtalens regler om offentlig støtte Ved tildeling av virkemidler til næringslivet må Sametinget forholde seg til EØS .	Dát guoská erenoamážit mariidna ealáhusaide ja boazodollui mas Sámediggi jeavddalaččat ráđđádallá guovddáš eiseválddiiguin dakkár áššiin mat gusket sámi deaŧuide .
– avtalens regler om offentlig støtte .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
– avtalens artikkel 61 forbyr som hovedregel offentlig støtte til næringslivet .	EEO-šiehtadusa 61 artihkal gieldá váldoregelin addit almmolaš doarjaga ealáhusaide .
Forbudet retter seg mot offentlige tiltak som gir økonomiske fordeler til bestemte bedrifter , grupper av bedrifter , visse sektorer eller geografiske områder .	Gielddus guoská almmolaš doaibmabijuide mat dagahit ekonomalaš ovdamuniid dihto fitnodagaide , fitnodatjoavkkuide , dihto surggiide dahje geográfalaš guovlluide .
Forbudet mot offentlig støtte er ikke absolutt .	Gielddus almmolaš doarjagiid hárrái ii leat vealtameahttun .
Det er gitt en rekke unntak fra det generelle forbudet mot offentlig støtte .	Moanat spiehkastagat leat addon dan dábálaš gildosis almmolaš doarjagiid hárrái .
I praksis er det vedtatt ulike regelverk som nedfeller betingelser for når ulike støttetiltak kan være forenlig med EØS .	Leat mearriduvvon máŋggalágan regelat mat bidjet eavttuid dasa guđe oktavuođain sáhttet sierranas doarjadoaimmat soahpat EEO-šiehtadusain .
Sametingets tidligere politiske vedtak Sametinget behandler jevnlig næringssaker som har betydning for politikkutviklingen i Sametinget – de fleste av disse er behandlet i plenum .	Sámedikki árabut politihkalaš mearrádusat Sámediggi meannuda jeavddalaččat dakkár ealáhusáššiid main lea mearkkašupmi Sámedikki politihkkaovddideapmái – ja dain leat eatnašat meannuduvvon dievasčoahkkimis .
I meldingene er det mye faktadokumentasjon som er nyttige i næringsutviklingsarbeidet .	Čilgehusain leat olu faktadieđut mat leat ealáhusovddidanbargui ávkkálaččat .
Foreliggende melding gir føringer for de årlige budsjettene .	Dát dieđáhusat bidjet jahkásaš bušeahtaide láidestusaid .
Nedenfor er det listet opp saker kronologisk som har prinsipiell betydning for næringsutvikling i samiske områder .	Vulobealde leat kronologalaččat čállán dakkár áššiid main lea prinsihpalaš mearkkašupmi sámi guovlluid ealáhusovddideapmái .
Sametinget behandlet kystfiskeutvalgets innstilling i sak 27/11 Retten til fiske i sjøsamiske områder .	Sámediggi meannudii Riddoguolástanlávdegotti árvalusa 27/11 áššis Vuoigatvuohta guolástit mearrasámi guovlluin .
Kystfiskeutvalgets arbeid ( NOU .	Riddoguolástanlávdegotti bargu ( NOU .
2008:5 ) er en oppfølging av Sametingets fiskerimelding av 2004 og Finnmarksloven .	2008:5 ) lea čuovvoleapmi Sámedikki 2004 guolástusdieđáhussii ja Finnmárkoláhkii .
Den 9. mai 2011 ble Fiskeri- og kystdepartementet og Sametinget enige om å lovfeste retten til fiske i virkeområdet for Sametingets søkerbaserte tilskudd til næringsutvikling ( STN .	Miessemánu 9. b. 2011 sohpe Guolástus- ja riddodepartemeanta ja Sámediggi láhkanannet vuoigatvuođa guolástit Sámedikki ohcanvuđot ealáhusovddidandoarjaga doaibmaguovllus ( STN .
– området ) .	– guovlu ) .
Sametinget legger til grunn historiske rettigheter for fiskerettighetens som i dag vil omfatte hele Finnmark og noen områder i Troms og Nordland .	Sámediggi bidjá vuođđun historjjálaš vuoigatvuođaid daid guolástanvuoigatvuhtii mii dál guoská olles Finnmárkui ja muhtin guovlluide Romssas ja Nordlánddas .
I plenumssak 10/10 behandlet plenum saken om utvidelse av virkeområdet for tilskudd til næringsutvikling .	10/10 dievasčoahkkináššis meannudii dievasčoahkkin ášši ahte galgá go viiddidit ealáhusovddidandoarjaga doaibmaguovllu .
Sistnevnte vil bli gjort i forbindelse med en egen sak til plenum om virkeområdet .	Dat maŋit ášši biddjo dievasčoahkkimii sierra ášši oktavuođas doaibmaguovllu birra .
Hovedavtalen for duodji ble vedtatt i 2005 .	Duoji váldošiehtadus dohkkehuvvui 2005:s .
Næringsavtalen forhandles årlig med Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi .	Ealáhusšiehtadus šiehtaduvvo jahkásaččat Sámiid Duodji riikkaservviin ja Duojáriid ealáhusservviin .
Sametingsrådet la fram en redegjørelse om duodji juni 2010 .	Sámediggeráđđi bijai ovdan čielggadeami duoji birra 2010 geassemánus .
En vesentlig endring i duodjipolitikken var en økt satsing på kultur i duodjinæringen .	Dehálaš nuppástus duodjepolitihkas lei ahte kultuvra vuoruhuvvo eanet duodjeealáhusas .
Næringsavtalen og den øvrige næringspolitikken innenfor duodji videreføres .	Ealáhusšiehtadus ja ealáhuspolitihkka muđui duoji hárrái jotkojuvvo .
Ved avtalen for 2011 ble avtalepartene enige om å ha en full gjennomgang av driftstilskuddsordningen .	2011 šiehtadallamis sohpe šiehtadallanbealit ahte galgá dievvasit geahčadit doaibmadoarjjaortnega .
Sametingets mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser ble vedtatt i sak 21/10 .	Sámedikki minerálabagadus minerálariggodagaid iskkademiide ja doaimmaide dohkkehuvvui 21/10 áššis .
Der heter det blant annet at ” Samene skal , gjennom Sametinget , kunne forhandle om undersøkelser og drift på mineralressurser for å kunne ta del i fordelene ved slik virksomhet ( … ) .	Das celko earret eará ahte ” Sápmelaččat galget , Sámedikki bokte , sáhttit šiehtadallat minerálariggodagaid iskkademiid ja doaimmaid hárrái vai sáhttet váldit oasi dákkár doaimmaid ovdamuniin ( … ) .
Slik virksomhet må samtidig skje i sameksistens med , og ikke til fortrengsel for tradisjonelle samiske næringer og tradisjonell samisk kulturbasert høsting . ”	Dákkár doaibma ferte seammás geavvat ovttas , ii ge duvdit eret árbevirolaš sámi ealáhusaid ja árbevirolaš sámi luondduvuđot meahcásteami . ”
Sametingsrådet fremmet en drøftingssak for plenum i sak 17/09 Tiltaksplan for trygging og utvikling av samiske bygder .	Sámediggeráđđi ovddidii ságaškuššanášši dievasčoahkkimii 17/09 áššis Doaibmabidjoplána sámi giliid suddjemii ja ovdánahttimii .
Rådet beskriver blant annet gjeldende politikk i de ulike næringene , og viser spesielt til at samiske områder er avhengige av sterke primærnæringer . ”	Ráđđi válddahallá earret eará iešguđet ealáhusaid gustojeaddji politihka , ja čájeha erenoamážit dasa ahte sámi guovllut leat nana vuođđoealáhusaid duohken . ”
Sametinget har gjennom sin virkemiddelpolitikk styrket samiske næringer , og derigjennom bidratt til stabil bosetting .	Sámediggi lea váikkuhanoapmepolitihkas bokte nannen sámi ealáhusaid , ja dan bokte stáđásmahttán ássama .
Sametingsrådet vil videreføre denne virkemiddelpolitikken ” . ”	Sámediggeráđđi áigu joatkit dáinna váikkuhanoapmepolitihkain ” . ”
Sametinget vil ( … ) arbeide for at kvinners rettsstilling og posisjon i primæringene styrkes og synliggjøres samtidig som at Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Sámediggi áigu ( … ) bargat dan ala ahte nissoniid riektedilli ja sadji vuođđoealáhusain nannejuvvo ja boahtá oidnosii seammás go ealáhusaid čálgoortnegat heivehuvvojit goappašiid sohkabeliide . ”
I meldingen konkluderer rådet med at Sametinget ikke kan lage noe samlet plan for bygdeutvikling , men at det er de enkelte lokalsamfunnene som selv tar fatt i sine utfordringer .	Čilgehusas čoahkkáigeassá ráđđi ahte Sámediggi ii sáhte ráhkadit makkárge oktasaš plána gilleovdánahttimii , muhto juohke báikegoddi dat ieš galgá dáid hástalusaid dustet .
I mai 2009 behandlet Sametingets plenum Sametingsrådets melding om samisk reindrift .	2009 miessemánus meannudii Sámedikki dievasčoahkkin Sámediggeráđi čilgehusa sámi boazodili birra .
I meldinga presenterer rådet hvilken overordnende målsetting sametingsrådet har i sitt reindriftspolitiske arbeid .	Čilgehusas ovdanbuvttii ráđđi makkár bajit mihttomearri sámediggeráđis lea boazodillepolitihkalaš barggustis .
Rådet vil bidra til å videreføre reindriften som en bærekraftig samisk næring , og å ivareta og sikre reindriftens kultur , språk , sedvaner og nedarvede rettigheter som viktige faktorer innen forvaltning og lovgivning .	Ráđđi áigu leat veahkkin joatkkihit boazodili ceavzilis sámi ealáhussan , ja fuolahit ja sihkarastit boazodili kultuvrra , giela , vieruid ja árbejuvvon vuoigatvuođaid dehálaš dahkkin hálddašeamis ja láhkaaddimis .
Dette innebærer en vektlegging av reindriftens tradisjonelle karakter som familiebasert næring og sikring av reindriftens arealer .	Dát mearkkaša deattuhit boazodili árbevirolaš mihtilmasvuođa bearašvuđot ealáhussan ja sihkarastit boazodili areálaid .
Meldinga omhandler reindrift som en essensiell språk- og kulturbærer og en viktig familiebasert primærnæring .	Čilgehus máinnaša boazodili mearkkašahtti giella- ja kulturguoddin ja dehálaš bearašvuđot vuođđoealáhussan .
Disse hovedelementene danner en helhetlig og overordnet politisk tilnærming i utformingen av reindriftspolitikken .	Dát váldooasit hábmejit oppalaš ja bajit politihkalaš lahkoneami boazodoallopolitihka hábmemis .
I meldingen går det fram at Sametinget vil ha større innflytelse i reindriftsforhandlingene .	Čilgehusas boahtá ovdan ahte Sámediggi áigu eanet váikkuhit boazodoallošiehtadallamiin .
Sametinget har ansvaret for å gjennomføre verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv , som ble satt i gang i 2008 .	Sámediggi ovddasvástida čađahit lotnolasealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid árvoháhkanprográmma , mii álggahuvvui 2008:s .
Målet med programmet er å skape levedyktige kombinasjonsvirksomheter .	Prográmma mihttomearrin lea ásahit birgejeaddji lotnolasdoaimmaid .
Plenum vedtok i sak 10/08 å prioritere utmarksnæringer og samisk reiseliv de første årene .	Dievasčoahkkin mearridii 10/08 áššis daid vuosttaš jagiid vuoruhit meahcceealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid .
Programmet vil bli revidert annet hvert år .	Prográmma ođastuvvo juohke nuppi jagi .
Sametingsrådet lagde en melding om utvikling av utmarksnæringer som ble presentert for plenum i sak 65/07 .	Sámediggeráđđi ráhkadii čilgehusa meahcceealáhusaid ovddideamis , mii dievasčoahkkimii ovddiduvvui 65/07 áššis .
Meldingen inngår i verdiskapingsprogrammet .	Čilgehus gullá árvoháhkanprográmmii .
Både tradisjonell bruk og utmarksbasert turisme skal prioriteres .	Sihke árbevirolaš ávkkástallan ja meahccevuđot turisma galget vuoruhuvvot .
Sametinget evaluerte Samisk utviklingsfond ( SUF ) i 2008 i sak 45/08 Evaluering av Sametingets virkemidler til næringsutvikling .	Sámediggi árvvoštalai 2008:s Sámi ovddidanfoandda ( SUF . ) 45/08 áššis Sámedikki ealáhusovddideami várás váikkuhanomiid árvvoštallan .
Evalueringen omfatter perioden 2002 – 2006 .	Árvvoštallan fátmmasta 2002 – 2006 áigodaga .
I rapporten fremkommer at Samisk utviklingsfond er et fond for de små tiltak og at tilslagsprosenten er stor , idet to av tre søkere får støtte .	Raporttas boahtá ovdan ahte Sámi ovddidanfoanda lea foanda smávit doaibmabijuide ja ahte juolludanproseanta lea allat , go guovttis golmma ohccis ožžot doarjaga .
Informasjonsarbeid i forbindelse med fondet får gode skussmål .	Diehtojuohkinbargu foandda oktavuođas oažžu buori rámi .
Midlene fra fondet er nyttige , og mange prosjekter ville ikke blitt gjennomført uten denne støtten .	Foandda ruhta lea ávkkálaš , ja máŋga prošeavtta eai livčče čađahuvvon dán doarjaga haga .
Samarbeidet mellom Sametinget og andre finansiører fungerer bra .	Sámedikki ja eará ruhtadeaddjiid gaskasaš ovttasbargu doaibmá bures .
SUF utfyller andre finansieringsordninger og er i stand til å finansiere og prioritere områder som andre ikke kan .	SUF lea lassin eará ruhtadanortnegiid ja sáhttá ruhtadit ja vuoruhit dakkár surggiid maid earát eai sáhte .
SUF er i stand til å opptre som en utviklingsaktør , men potensialet er ikke fullt utnyttet .	SUF sáhttá leat ovddidandoaimmaheaddjin , muhto vejolašvuođat eai leat dievvasit ávkkástallon .
Søknader fra Indre Finnmark dominerer samtidig som mange andre kommuner , spesielt utenfor Finnmark er lavt .	Sis Finnmárkkus bohtet eanaš ohcamat , seammás go máŋgga eará gielddain , erenoamážit olggobealde Finnmárkku , eai olus oza .
Ved behandlingen av evalueringen vedtok plenum i sak 45/08 blant annet at det skal utarbeides overordnede næringspolitiske strategier .	Árvvoštallama meannudeamis mearridii dievasčoahkkin 45/08 áššis earret eará ahte galget ráhkaduvvot bajit ealáhuspolitihkalaš strategiijat .
I vedtaket heter det videre at tilskuddsmidlene skal bidra til å styrke kvinners deltakelse og likestilling i næringslivet .	Mearrádusas celko dasto ahte doarjjaruhta galgá veahkehit nannet nissoniid oassálastima ja ovttadássásašvuođa ealáhusain .
I Sametingsrådets miljø- og arealmelding Leve i landet på landets vis er naturbaserte næringer som reindrift , jordbruk og fiske omtalt særskilt .	Sámediggeráđi biras- ja areálačilgehusas Leve i landet på landets vis leat luondduviđá ealáhusat nugo boazodoallu , eanadoallu ja guolástus vásedin máinnašuvvon .
Vern av arealer og ressurser er viktige tiltak for å sikre forutsigbare vilkår og gode utviklingsmuligheter for disse næringene .	Areálaid ja riggodagaid gáhtten leat dehálaš doaibmabijut sihkarastin dihtii einnosteaddji eavttuid ja buriid ovddidanvejolašvuođaid dáid ealáhusaide .
Rådets målsetting i miljø- og arealpolitikken er å sikre et langsiktig , bærekraftig perspektiv i all forvaltning av ressurser og arealer .	Ráđi mihttomearrin biras- ja areálapolitihkas lea sihkarastit guhkesáigásaš , ceavzilis perspektiivva riggodagaid ja areálaid visot hálddašeamis .
Bruk av naturressurser , både fornybare og ikke-fornybare , kan bidra til å styrke og utvikle de samiske bosettingsområder .	Luondduriggodagaid ávkkástallan , sihke ođasmahtti ja ođasmahtekeahtes , sáhttá váikkuhit ahte sámi ássanguovllut nannejuvvojit ja ovddiduvvojit .
Et av tiltakene er å arbeide for en mineralvirksomhet som skjer i samsvar med internasjonal folkerett , og som ivaretar samiske rettigheter og interesser .	Okta doaibmabijuin lea bargat dakkár mineráladoaimma ovdii mii lea riikkaidgaskasaš álbmotrievtti mielde , ja mii fuolaha sámi vuoigatvuođaid ja deaŧuid .
Sametingsrådet la fram Sametingets jordbruks melding for plenum i sak 62/07 .	Sámediggeráđđi bijai ovdan Sámedikki eanadoalločilgehusa dievasčoahkkima ovdii 62/07 áššis .
Målet for jordbruksnæringen er å opprettholde det jordbruket vi har .	Eanadoalloealáhusa mihttomearrin lea doalahit dan eanadoalu mii dál lea .
Sametinget vil øke lønnsomheten i jordbruket , øke lokal videreforedling , utnytte utmarksressursene og regionalisere landbrukspolitikken .	Sámediggi áigu eanadoalus lasihit gánnáheami , lasihit báikkálaš reidema , ávkkástallat meahcceriggodagaid ja regionaliseret eanadoallopolitihka .
Sametinget vil ha større innflytelse i utformingen av landbrukspolitikken deriblant involvere seg mer i jordbruksforhandlingene .	Sámediggi áiggošii eanet váikkuhit eanadoallopolitihka hábmemis , earret eará leat eanet fárus eanadoallošiehtadallamiin .
Sametingets melding om fiske som næring og kultur i kyst- og fjordområdene ble behandlet i 2004 .	Sámedikki čilgehus guolástusa birra ealáhussan ja kultuvran riddo- ja vuotnaguovlluin meannuduvvui 2004:s .
Nærhets- og avhengighetsprinsippet ble innført som et førende prinsipp innenfor Sametingets satsing på marine næringer .	Lagašvuohta- ja sorjjasvuohtaprinsihppa álggahuvvui láidesteaddji prinsihppan Sámedikki mariidna ealáhusaid vuoruheamis .
Meldingen synliggjorde samenes historiske rettigheter til fiske , og var gjennom dette med på å legge viktige føringer og premisser i opprettelsen av Kystfiskeutvalget den 30. juni 2006 .	lei dán bokte bidjamin dehálaš láidestusaid ja eavttuid Riddoguolástanlávdegotti ásaheapmái geassemánu 30. b. 2006 . Máhttovuođđu ja dálá dilli Máhttovuođđu šaddá hástalussan go sámi guovlluid ealáhusovddideami strategiijaid galgá ráhkadit .
Innen reindrift og jordbruk er det rimelig god statistikk , og for jordbrukets del er statistikken basert på kommune- og fylkesnivå .	Boazodilis ja eanadoalus gal lea buorre statistihkka , ja eanadollui lea oassi statistihkas gieldda- ja fylkkadási vuođul .
Det finnes noe materiale for duodji .	Veahá ávdnasat leat duoji birra .
I forbindelse med duodjiforhandlingene utarbeides det årlig en økonomisk rapport som gir pekepinn på den økonomiske utviklingen for de som er med i duodjiregisteret .	Duodješiehtadusaid oktavuođas ráhkaduvvo jahkásaččat ekonomalaš raporta mii čájeha dan ekonomalaš rievdamii mii lea sis guđet leat duodjeregisttarii čálihuvvon .
For øvrig må man basere seg på generell statistikk for de ulike næringene .	Muđui ferte iešguđet ealáhusain atnit oppalaš statistihkaid .
Det finnes konjunkturbarometer for Nord-Norge som også angir trender og framtidsutsikter for næringslivet i hele landsdelen .	Davvi- Norgga hárrai gal leat konjunkturbaromehterat , mat vel muitalit sojuid ja mo boahttevuođas orro mannamin olles riikaoasi ealáhusaiguin .
Sametinget har fått utarbeidet en næringsanalyse for samiske områder ( Telemarksforskning 2010 ) .	Sámedikki ovddas lea ráhkaduvvon ealáhusanalysa sámi guovlluide ( Telemarksforskning 2010 ) .
Den viser utviklingen i 22 kommuner som er innenfor virkeområdet for Sametingets virkemidler til næringsutvikling .	Raporta lea ráddjejuvvon 22 gildii mat leat mielde Sámedikki ealáhusovddideami váikkuhangaskaomiid doaibmaguovllus .
Store kommuner som Sør-Varanger , Alta , Tromsø og Narvik der deler av kommunene er med i virkeområdet er trukket ut av analysegrunnlaget .	Stuorra gielddat nugo Mátta-Várjjat , Áltá , Romsa ja Narviika main gielddaoasit doaibmaguovllus mielde , leat analysavuođus sihkkojuvvon .
Analysen fra Telemarksforskning , Norut rapport 2010:11 og 2010:12 og tallmaterialet fra Statistisk sentralbyrå danner et viktig grunnlag i denne næringsmeldingen .	Telemarksforskninga analysa , Norut raporttat 2010:11 ja 2010:12 ja Statistisk sentralbyrå lohkoávdnasat bidjet dehálaš vuođu dán ealáhusčilgehussii .
Statistikk over bruken av midler til næringsutvikling Det finnes noe statistikk om utviklingen i næringslivet i samiske områder .	Statistihkka mo lea atnán ruđa ealáhusovddideapmái Veaháš statistihkka lea gávdnamis ahte mo sámi guovlluin leat ealáhusat ovddiduvvon .
Sámi allaskuvla har på grunnlag av tall fra Statistisk sentralbyrå utarbeidet en oversikt over næringslivet i samiske områder i 2009 - Samiske tall forteller .	Sámi allaskuvla lea Statistisk sentralbyrå ` loguid vuođul ráhkadan sámi guovlluid ealáhusaid várdosa jagis 2009 – Sámi logut muitalit .
Statistisk sentralbyrå utgir ei bok om samisk statistikk annet hvert år .	Statistisk sentralbyrå almmuha girjji sámi statistihka birra juohke nuppi jagi .
Ingen av disse viser ikke i tilstrekkelig grad den økonomiske utvikling i næringslivet i samiske områder .	Ii oktage dáin čájet doarvái bures sámi guovlluid ealáhusaid ekonomalaš ovddideami .
Samiske tall forteller har hatt mye fokus på primærnæringer i samiske områder .	Sámi logut muitalit lea gidden olu fuomášumi sámi guovlluid vuođđoealáhusaide .
Sametinget bevilger årlig tilskudd til næringsutvikling .	Sámediggi juolluda jahkásaččat doarjaga ealáhusovddideapmái .
Budsjett fastsettes av plenum .	Dievasčoahkkin dat mearrida bušeahta .
Fram til 2010 fordelte tilskuddsstyret midlene til næringsutvikling .	Gitta 2010 rádjai jugii doarjjastivra ruđa ealáhusovddideapmái .
Fra 2011 fordeler Sametingsrådet disse midlene .	2011 rájes juohká Sámediggeráđđi dán ruđa .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 118 av 175	120 siidu 177 siiddus
Tabell 1 Bruken av virkemidler til næringsutvikling fra 2006 til 2010 .	1. tabealla Mo atnán ruđa ealáhusovddideapmái 2006 rájes 2010 rádjai .
Fordelt etter næringer og formål 2006 2007 2008 2009 2010 Sum 9 002 7 333 7 452 6 375 Variert næringsliv 7 570 000 37 732 500 500 000 000 000 2 259 4 746 4 224 6 392 Marine næringer 3 404 000 21 025 000 000 000 000 000 4 230 6 947 5 104 4 707 Jordbruk 4 495 725 25 485 025 500 700 100 000 1 500 Etablererstipend 1 500 000 000 Næringskombinasj .	Juogaduvvon ealáhusaid ja ulbmiliid mielde 2006 2007 2008 2009 2010 Submi Máŋggalágan 9 002 7 333 7 452 6 375 7 570 000 37 732 500 ealáhusat 500 000 000 000 2 259 4 746 4 224 6 392 Mariidna ealáhusat 3 404 000 21 025 000 000 000 000 000 4 230 6 947 5 104 4 707 Eanadoallu 4 495 725 25 485 025 500 700 100 000 1 500 Álggahanstipeanda 1 500 000 000 3 375 5 054 6 326 Lotnolasealáh .
3 375 5 054 6 326 14 755 000 VSP 000 000 000 Utredningsprosj .	VSP 14 755 000 000 000 000 Guorahallanproš .
23 920 223 32 706 380 066 415 11 982 Duodjeinstituhtta 1 950 000 2 005 000 2 509 000 2 509 000 3 009 000 000 Duodjinæringen har fått mest støtte til ulike tiltak fra Sametinget .	066 415 11 982 Duodjeinstituhtta 1 950 000 2 005 000 2 509 000 2 509 000 3 009 000 000 Duodjeealáhus lea Sámedikkis ožžon eanemus doarjaga iešguđet doaimmaide .
Legger vi driftsstøtten til Duodjeinstituhtta til får duodjinæringen mer enn jordbruk og marine næringer til sammen .	Jus dasa vel lasiha Duodjeinstituhta doaibmadoarjaga , de oažžu duodjeealáhus eanet go eanadoallu ja mariidna ealáhusat oktiibuot .
De siste årene har den samlede støtten til duodjinæringen vært på 14,0 millioner kroner .	Maŋimuš jagiid lea ollislaš doarjja duodjeealáhussii leamaš 14,0 miljon kruvnno .
Det utgjør tredjeparten av all støtte til næringsutvikling .	Dát dahká goalmmádasa visot doarjagis ealáhusovddideapmái .
Det er den næringen hvor støtten har økt mest i løpet av fire års perioden .	Dát lea dat ealáhus mas doarjja lea lassánan eanemusat njealji jagi áiggis .
De største postene innenfor duodjinæringen er investerings- og utviklingstiltak , lærlingeordning , driftstilskudd til utøvere og driftsstøtte til organisasjonene .	Stuorámus poasttat duodjeealáhusas leat investeren- ja ovddidandoaibmabijut , oahpahalliortnet , doaibmadoarjja duojáriidda ja doaibmadoarjja servviide .
Støtten til variert næringsliv utgjør 26 % av all næringsstøtte og til jordbruket 18 % .	Visot ealáhusdoarjagis šaddá máŋggalágan ealáhusaide doarjja 26 % ja eanadollui fas 18 % .
Støtten til marine næringer har økt nesten med det dobbelte siden 2006 .	Doarjja mariidna ealáhusaide lea measta duppalaston 2006 rájes .
For øvrig varierer støtten til de ulike formålene fra år til år .	Muđui molsašuvvá doarjja iešguđet doaimmaide jagis nubbái .
Økningen fra 2007 til 2008 skyldes oppstart av verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Lassáneapmi 2007 rájes 2008 rádjai lea lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkkoštanealáhusaid álggaheami geažil .
Den regionale støtten til Interreg-prosjekter ble faset ut i 2009 og overtatt av fylkeskommunene .	Interreg-prošeavttaid regionála doarjja heaittihuvvui 2009:s , maid de fylkkagielddat válde badjelasaset .
I 2006 og 2007 er Interreg-tilskuddene inkludert i de fylkesvise fordelingene .	2006 ja 2007 leat Interreg-doarjagat fárus fylkkaid mielde juohkimis .
Disse er ikke tatt med for årene 2008 , 2009 og 2010 .	Dát eai leat 2008 , 2009 ja 2010 jagiin mielde .
Reiseliv kommer ikke fram i oversikten .	Mátkkoštanealáhus ii boađe ovdan dán várdosis .
Det inngår i variert næringsliv fram til 2007 .	Dat lea máŋggalágan ealáhusaid mielde gitta 2007 rádjai .
Fra 2008 inngår det i verdiskapingsprogrammet .	2008 rájes lea dat árvoháhkanprográmmas .
Tabell 2 Bruken av virkemidler til næringsutvikling .	121 siidu 177 siiddus 2. tabealla Ealáhusovddideami ruđa atnin .
Fordelt etter fylker Fylke 2006 2007 2008 2009 15 202 16 842 20 380 Finnmark 498 946 270 22 078 392 5 667 6 112 7 507 Troms 725 700 600 10 017 241 1 941 1 254 778 Nordland 000 000 000 1 942 800 1 114 1 087 171 781 Resten av landet 000 000 000 315 Adm. kostn 229 duodji 410 23 925 25 526 28 836 Sum 223 056 870 34 819 748	Juogaduvvon fylkkaid mielde Fylka 2006 2007 2008 2009 15 202 16 842 20 380 Finnmárku 498 946 270 22 078 392 5 667 6 112 7 507 Romsa 725 700 600 10 017 241 1 941 1 254 778 Nordlánda 000 000 000 1 942 800 1 114 1 087 171 781 Riika muđui 000 000 000 315 Háld . golut 229 duodji 410 23 925 25 526 28 836 Submi 223 056 870 34 819 748
147 954 Hovedparten av midlene har gått til ulike tiltak i Finnmark .	Submi 98 347 377 37 643 351 7 111 261 4 622 837 229 410 147 954 236
I snitt for de siste fire årene er 66 % av støtten gått til dette fylket .	Gaskamearálaččat dan maŋimuš njealji jagis lea 66 % doarjagis juolluduvvon dán fylkii .
I 2009 fikk søkere fra Kautokeino kommune rundt femte parten av all næringsstøtte fra Sametinget .	2009:s ožžo Guovdageainnu suohkana ohccit sullii viđádasa Sámedikki visot ealáhusdoarjagis .
Troms har fått fjerde parten av støtten i fire års perioden .	Romsa lea ožžon njealjádasa doarjagis njealji jagi áiggis .
Befolkningsutvikling er en viktig indikator på hvordan samfunnsutviklingen er i de ulike regionene .	Sámi guovlluid olmmošlogu rievdan Veahkadatovdáneapmi lea dehálaš indikatoran dasa mo servodatovdáneapmi lea iešguđet guovlluin .
Både negativt fødselsoverskudd og utflytting er årsakene til denne nedgangen .	Sihke negatiivva riegádusbadjebáza ja fárren leat sivat dán njiedjamii .
Befolkningsnedgangen i det samiske området har vært langt sterkere enn i alle de tre nordligste fylkene .	Veahkadatnjiedjan sámi guovlluin lea leamaš sakka garrasat go visot dan golmma davimus fylkkain .
Troms har økt siden 1997 , mens Nordland og Finnmark har snudd nedgang til vekst i de siste årene .	Romssas lea lassánan 1997 rájes , ja Nordlánddas ja Finnmárkkus lea daid maŋimuš jagiid njiedjama jorgalahttán lassáneapmái .
Ved å splitte opp befolkningsutviklingen i de samiske områdene vil det være mulig å se om det er kommuner som peker seg ut i positiv eller negativ retning .	Sámi guovlluin ain njiedjá . Jus sámi guovlluid veahkadatovdáneami háddje , de sáhttá oaidnit ahte leat go dihto gielddat buori dahje heajos guvlui mannamin .
Figuren nedenfor viser rangeringen blant landets 430 kommuner .	Vulobeale govus čájeha man vuorus leat riikka 430 gieldda .
Tallene til venstre er kommunens rangering med hensyn til folketallsveksten i perioden .	Gurutbeale logut leat gielddaid vuorut dan áigodaga olmmošlogu lassáneami ektui .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 120 av 175	122 siidu 177 siiddus
Figur 3 : Prosentvisk endringen i folketallet fra 2000 til 2010 .	2. govus : Proseanttaid mielde nuppástus olmmošlogus 2000 rájes 2010 rádjai .
Telemarksforskning 2010 Det er ganske stor variasjon i befolkningsutviklingen mellom de 22 kommunene .	Telemarksforskning 2010 Hui stuorra erohus lea veahkadatovdáneamis dan 22 gieldda gaskkas .
De fleste kommunene har hatt nedgang i folketallet i 10-årsperioden .	Eanaš gielddain lea olmmošlohku njiedjan 10-jahkeáiggis .
De eneste kommunene som har økt folketallet er Sørreisa og Storfjord .	Áidna gielddat main olmmošlohku lea lassánan , lea Ráisavuotna ja Omasvuotna .
Loppa er den kommunen i landet som har hatt størst befolkningsnedgang etter 2000 .	Láhppi lea dat gielda riikkas gos lea leamaš eanemus veahkadatnjiedjan maŋŋil 2000 .
Gamvik har hatt fjerde størst nedgang .	Gáŋgaviika lea njealjádin njiedjama dáfus .
Tall fra Statistisk sentralbyrå viser at befolkningstallet i samiske kommuner har sunket med 20 % de siste 25 årene fra 55 442 i 1985 til 44 684 i 2009 .	Statistisk sentralbyrå ` logut čájehit ahte veahkadatlohku sámi gielddain leat njiedjan 20 %:in daid maŋimuš 25 jagiin 55 442 rájes 1985:s ja 44 684 rádjai 2009:s .
Ovennevnte statistikk omfatter ikke sørsamiske områder .	Bajábeale statistihkka ii siskkil máttasámi guovlluid .
Tabell 3 viser befolkningsutviklingen i utvalgte kommuner i sørsamisk område .	3. tabealla čájeha veahkadatovdáneami máttasámi guovllu válljejuvvon gielddain .
Utviklingen i de mindre kommunene i sørsamisk område er den samme som i de øvrige samiske kommunene .	Máttasámi guovllu uhcit gielddaid ovdáneami lea seamma go daid eará sámi gielddain .
Størst tilbakegang er det i Røyrvik kommune med over 15 % .	Eanemus njiedjan lea Ráuroviikka gielddas mas lea badjel 15 % .
Det er ulike faktorer som fører til variasjon i utviklingen i folketallet over tid .	Nuppástus % -7,8 -15,8 -8,8 -11,5 -9,6 Máŋggalágan dahkkit dat áiggi čađa molsašuhttet olmmošlogu rievdama .
Figur 3 viser innvandring , fødselsoverskudd og flytting det siste tiåret .	3. govus čájeha maŋimuš logi jagi sisafárrema , riegádusbadjebáhcaga ja eretfárrema .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 121 av 175	123 siidu 177 siiddus
Figur 3 : Fødselsoverskudd , netto innvandring og netto innenlandsk flytting i årene 2000 – 2009 i det samiske området , antall personer .	3. govus : Riegádusbadjebáza , netto sisafárren ja netto fárren riikka siste 2000 – 2009 jagiin sámi guovlluin , galle olbmo .
Telemarksforskning 2010 Figur 3 viser at de samiske områdene hadde et positivt fødselsoverskudd i år 2000 .	Telemarksforskning 2010 3. govus čájeha ahte sámi guovlluin lea leamaš buorre riegedusbadjebáza jagis 2000 .
Siden den tid har fødselsoverskuddet vært negativt med tiltagende tendens .	Dan rájes lea riegádusbadjebáza leamaš njieddji lassi sojuin .
Innvandring fra andre land til området har til dels motvirket effekten av den negative netto flytting innenlands og fødselsoverskuddet .	Sisafárren eará riikkain dán guvlui lea muhtin muddui váikkuhan vuostá njieddji netto fárrema riikka siste ja riegádusbadjebáhcaga .
Det er hovedsaklig unge som flytter ut .	Eanaš nuorat dat fárrejit eret .
Det vil si de som kunne ha gitt fødselsoverskudd .	Namalassii guđet livčče sáhttán dagahit riegádusbadjebáhcaga .
De samiske områdene har en endring i alderssammensettingen hos befolkningen som avviker fra landet forøvrig .	Sámi guovlluin lea veahkadaga ahkečoahkádusas dakkár nuppástus mii spiehkasta riikkas muđui .
For landet som helhet synker andelen av befolkningen under 30 år .	Riikkas oppalaččat njiedjá vuollel 30 jahkásaš veahkadaga oassi .
Dette utviklingstrekket er imidlertid langt sterkere for de samiske områdene , og gir både samfunnsmessige og i næringsmessige utfordringer .	Dánlágan ovdáneapmi lea datte sakka garrasat sámi guovlluin , mii hásttuha sihke servodatlaččat ja ealáhuslaččat .
Tabell 4 Endring i alderssammensetting i samiske områder , SSB 2010 1990 1995 2000 2005 Alder 0-19 28 % 26 % 25 % 25 % 20-39 29 % 29 % 27 % 25 % 40-59 22 % 24 % 27 % 28 % Over 60 21 % 21 % 21 % 23 %	4. tabealla Ahkečoahkádusa nuppástus sámi guovlluin , SSB 2010 1990 1995 2000 2005 Ahki 0-19 28 % 26 % 25 % 25 % 20-39 29 % 29 % 27 % 25 % 40-59 22 % 24 % 27 % 28 % Badjel 60 21 % 21 % 21 % 23 %
Tabell 3 viser at i 1990 var 57 % av befolkningen under 40 år .	3. tabealla čájeha ahte 1990:s ledje veahkadagas 57 % vuollel 40 jahkásaččat .
I 2009 var den sunket til 46 % .	2009:s dat lei njiedjan 46 %:i .
En befolkning med høy alderssammensetting vil ventelig oppleve fødselsunderskudd og synkende befolkningstall om ikke innvandringen kan kompensere for dette .	Dakkár veahkadat mas lea alla ahkečoahkádus vásiha várra riegádusvuollebáhcaga ja njieddji veahkadatlogu jus sisafárren ii eastat dán .
For næringslivet gir dette store utfordringer .	Ealáhusaide šaddá dát stuorra hástalussan .
Når gjennomsnittsalderen går oppi en kommune vil det føre til større behov for eldreomsorg .	Go muhtin gielddas lassána gaskamearreahki , de dárbbašuvvo eanet boarrásiidfuolahus .
Den vil kreve større andel av den tilgjengelige arbeidskraften , noe som særlig vil påvire tilgangen på arbeidskraft .	Dat dalle gáibida stuorát oasi dan bargofámus mii lea fidnemis , mii erenoamážit váikkuha bargofámu háhkama .
For næringslivet oppfattes ofte arbeidskraften fra de mellom 20 – 39 år som særlig attraktiv .	Ealáhusain adno dávjá bargofápmu gaskal 20 – 39 jahkásaččain hui geasuheaddjin .
Det er i den gruppen potensialet for nyskaping og nyetableringer er størst .	Dán joavkkus dat leat stuorámus vejolašvuođat hutkkálašvuhtii ja ásahemiide .
Når det gjelder hvor stor andel av befolkningen som bor i spredtbygde strøk er den dobbelt så høy i samiske områder sammenlignet med øvrige områder nord for Saltfjellet .	Dan dáfus ahte man stuorra oassi veahkadagas ássá boaittobeliin , de lea dat guovtti geardde dan mađe sámi guovlluin go daid eará guovlluin davábealde Sáltoduoddara .
I følge tall fra Samisk statistikk bor nær 70 % av befolkingen i samiske områder i spredtbygde strøk , mens 30 % i øvrige områder .	Sámi statistihka mielde ásset lagabui 70 % sámi guovlluid álbmogis boaittobeliin , dan ektui go 30 % fas daid eará guovlluin .
Det forholdet vil ha stor betydning for hvordan rammene for virkemidler skal fordeles .	Dán goris lea stuorra mearkkašupmi dasa mo váikkuhanoapmerámmat galget juogaduvvot .
Utfordringene med å etablere virksomheter i grisgrendte områder er mye større enn i folketette områder hvor blant annet markedsforholdene må betraktes som atskillig bedre .	Vuođđoealáhusdoaimmain ođđa ealáhusaide Geahčadettiin iešguđet ealáhusaid ovddideami daid maŋimuš jagiid , de oaidná mo sodju lea ovddasguvlui jus seamma rámmaeavttut gustojit .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 122 av 175	124 siidu 177 siiddus
Figur 4 : Antall arbeidsplasser i ulike bransjer i 2000 , og endringene fra 2000 til 2009 .	4. govus : Galle bargosaji leat iešguđet surggiin 2000:s , ja nuppástusat 2000 rájes 2009 rádjai .
Telemarksforskning 2010 Figur 4 viser utviklingen i antall sysselsatte i de ulike næringene .	Telemarksforskning 2010 4. govus čájeha ovddideami das galle barggolačča leat iešguđet ealáhusain .
I perioden fra 2000 til 2009 økte antall arbeidsplasser innen handel , tjenesteyting , bygg og anlegg og forlag , media og kultur .	2000 rájes 2009 rádjai goarkŋui bargosadjelohku gávppašeamis , bálvalusain , huksemis ja rusttegiin ja lágádusain , mediain ja kultuvrras .
Både primærnæringene , industrien og hotellnæringene tapte arbeidsplasser .	Sihke vuođđoealáhusat , industriija ja hoteallaealáhusat fas masse bargosajiid .
Primærnæringene utgjorde 19 % av næringslivet i samiske områder i 2009 og i landet utgjorde disse 4 % .	Vuođđoealáhusat dahke 19 % ealáhusain sámi guovlluin 2009:s ja riikkas dat fas dahke 4 % .
Primærnæringene har fortsatt stor betydning for samiske områder både med tanke på arbeidsplasser og betydningen for samisk kultur .	Vuođđoealáhusain lea ain stuorra mearkkašupmi sámi guovlluide sihke bargosajiid ja sámi kultuvrra mearkkašumi dáfus .
Når industrien for en stor del består av fiskeforedling blir primærnæringene enda viktigere .	Go industriija eanaš muddui lea guollereiden , de šaddet vuođđoealáhusat ain dehálat .
Primærnæringene har positiv innflytelse på sysselsetningen i alle de andre sektorene og synes å være en grunnpilar for sysselsettingen innen privat sektor i de 22 samiske kommunene denne undersøkelsen omfatter .	Vuođđoealáhusain lea positiivva váikkuhus buot eará surggiid barggolašvuhtii ja dat orro leamen barggolašvuođa geađgejuolgin priváhta suorggis dan 22 sámi gielddas maid dát guorahallan siskkilda .
Offentlige arbeidsplasser i samiske områder varierer mye fra kommune til kommune .	Sámi guovlluin leat stuorra erohusat das galle almmolaš bargosaji leat daid gielddain .
NORUT Alta Áltá har i flere rapporter undersøkt dette forholdet .	NORUT Alta Áltá lea máŋgga raporttas dán guorahallan .
I landet utgjør offentlige arbeidsplasser rundt 30 % av sysselsettingen , mens i Nordland utgjør de 38 % og i Troms og Finnmark 41 % .	Riikka dáfus leat almmolaš bargosajit sullii 30 % barggolašvuođas , Nordlánddas lea dat 38 % ja Romssas ja Finnmárkkus fas 41 % .
I Nordland har Tjeldsund høyest andel med 64 % i Troms har Kvæfjord høyest andel med 66 % og i Finnmark har Nesseby høyest andel med 58 % og Båtsfjord lavest med 29 % .	Nordlánddas lea Dielddanuoris alimus oassi 64 %:in , Romssa fylkkas lea Gielkkás alimus oassi 66 %:in ja Finnmárkkus lea fas Unjárggas alimus oassi 58 %:in ja Báhcavuonas fas vuolimus 29 %:in .
I følge NORUT Alta Áltá utgjorde andelen kvinnelige selvstendig næringsdrivende 24 % i Nordland , 23 % i Troms og 21 % i Finnmark i 2010 .	NORUT ` Alta Áltá mielde dahke 2010:s nissonlaš iehčanas ealáhusdoalli 24 % Nordlánddas , 23 % Romssas ja 21 % Finnmárkkus .
Gjennomsnittet for landet er 31 % .	Riikka gaskamearri lea 31 % .
En forklaring på den forskjellen er at de nordligste fylkene har høyere andel av primærnæringer hvor kvinner i mindre grad er eiere av virksomheter .	Čilgehus dán erohussii lea ahte davimus fylkkain lea vuođđoealáhusain stuorát oassi main nissonat eai leat olus doaimmaid oamasteaddjit .
Vi ser også at kommuner som er utpregete fiskerikommuner har en mye lavere andel kvinnelige næringsdrivende .	Oaidnit vel ahte daid gielddain mat leat čielga guolástusgielddat , lea olu uhcit oassi nissonlaš ealáhusdoallit .
Torsken kommune i Troms har ingen kvinnelige selvstendige næringsdrivende og Lebesby har kun 4 % .	Doasku gielddas Romssa fylkkas eai oba leat ge nissonlaš iehčanas ealáhusdoalli ja Davvesiiddas leat dušše 4 % .
Kautokeino hadde høyest andel kvinnelige næringsdrivende i Finnmark med 39 % i 2009 .	Guovdageainnus lei alimus oassi nissonlaš ealáhusdoalliin Finnmárkkus go 2009:s lea 39 % .
Noe av forklaringen til den høye andelen i Kautokeino er at det er mange etableringer innen duodjinæringen der kvinner etablerer virksomheter .	Manne lea nu alla oassi Guovdageainnus , čilgejuvvo go máŋggas leat álggahan duodjefitnodaga main nissonat ceggejit doaimma .
Tabell 5 Kvinnelige næringsdrivende i primærnæringene fordelt etter fylker .	5. tabealla Nissonlaš ealáhusdoalli vuođđoealáhusain juogaduvvon fylkkaid mielde .
Primærnæringene har lavest andel kvinnelige næringsdrivende .	Vuođđoealáhusain lea uhcimus oassi nissonlaš ealáhusdoallit .
Det positive i dette bildet er at Finnmark har høyest andel kvinnelige jordbrukere i nord i 2010 , og ligger også høyere enn gjennomsnittet i landet .	Dán govas lea dat buorre go Finnmárkkus lea 2010:s alimus oassi nissonlaš eanadoallit davvin , ja lea maiddái alibut go gaskamearri riikkas .
Andelen kvinner som har hoved- og biyrke i fiskerinæringen er svært lavt både i nord og i landet som helhet .	Daid nissoniid oassi guđiin lea váldo- ja oalgefidnu guolástusealáhusas lea hui vuollin sihke davvin ja riikkas oppalaččat .
Andelen kvinner blant siidaandelsinnehaverne utgjør 13 % av alle innehavere .	Nissoniid oassi siidaoassedoalliid gaskkas dahká 13 % buot doalliin .
I reindriftsnæringen finnes det både kvinnelige , mannlige og felles siidaandelsinnehavere .	Boazodoalus leat sihke nissonat , albmát ja oktasaš siidaoassedoallit .
Felles innehavere utgjør totalt 30 % av alle innehavere slik at andelen kvinnelige utøvere er noe høyere enn det som vises i tabellen .	Oktasaš doallit dahket oktiibuot 30 % visot doalliin , nu ahte nissonlaš dolliid oassi lea veaháš alibut go dat mii tabeallas čájehuvvo .
Det er ulike årsaker til denne lave kvinneandelen .	Leat máŋggalágan sivat dán vuollelis nissonoassái .
Strukturelle forhold er en årsak der lover og regler ikke favoriserer kvinner til å overta virksomheter innen primærnæringene .	Struktuvrralaš dilit lea okta sivva go lágat ja regelat eai oidde nissoniid váldit badjelasaset doaimmaid vuođđoealáhusas .
Et annet forhold er at det er fysisk hardt arbeid innen primærnæringene spesielt innen fiskerinæringen .	Eará dilli lea ahte fysalaččat lea garra bargu vuođđoealáhusas , áinnas guolástusealáhusas .
Innenfor duodjinæringen utgjør kvinnene 70 % av alle som er registrert i duodjiregisteret .	Duodjeealáhusas dahket nissonat 70 % sis guđet leat duodjeregisttarii čálihuvvon .
I følge Samisk statistikk 2010 arbeidet 40 % av alle yrkesaktive kvinner i offentlig og privat sektor innefor helse- og omsorgstjenester i STN-området .	Sámi statistihka 2010 mielde barge 40 % visot fidnodoaibmi nissoniin almmolaš ja priváhta suorggis dearvvasvuođa- ja fuolahusbálvalusain STN-guovllus .
Variasjon i lønnsomhet og vekst Utviklingen i næringslivet i kommunene forteller hvor godt næringsutviklingsarbeidet har lykkes i de utvalgte 22 kommunene .	Erohusat gánnáheamis ja lassáneamis Ealáhusaid ovddideapmi gielddain muitala man bures ealáhusovddidanbargu lea lihkostuvvan daid válljejuvvon 22 gielddain .
Telemarksforskning har i sju år registrert ulike indikatorer som har betydning for utviklingen i næringslivet i kommunene .	Telemarksforskning lea čieža jagi merken sierranas indikatoraid main lea mearkkašupmi gielddaid ealáhusaid ovddideapmái .
Indikatorene er registrert innen områdene nyetableringer , lønnsomhet , vekst og næringslivets størrelse .	Indikatorat leat merkejuvvon dáid surggiin ođđaásaheamit , gánnáheapmi , lassáneapmi ja ealáhusaid sturrodat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 124 av 175	126 siidu 177 siiddus
Figur 5 : Resultater fra NæringsNM for kommunene i det samiske området .	5. govus : Bohtosat NæringsNM:s sámi guovllu gielddain .
Rangering blant landets 430 kommuner for 2009 til venstre , rangering siste fem år i parentes .	Riikka 430 gielddaid gaskka vuorru 2009:s gurutbeale , vuorut maŋimuš vihtta jagi ruođuid siste .
Telemarksforskning 2010	Telemarksforskning 2010
Figuren viser hvordan næringslivet i kommunene lykkes .	Govus čájeha mo ealáhusat gielddain lihkostuvvet .
Rangering for de fire indeksene er vist i figuren .	Vuorut dan njeali indeavssas leat govvosis čájehuvvon .
Tallene til høyre viser plasseringen blant de 430 kommunene i landet .	Olgešbeale logut čájehit man vuorus lea dan riikka 430 gieldda gaskkas .
De samiske kommunene utmerker seg ikke i næringsutviklingsarbeidet .	Sámi gielddat eai leat nu erenoamážat ealáhusovddidanbarggus .
I landssammenheng er bare seks av 22 utvalgte kommunene over landsgjennomsnittet .	Riikka oktavuođas leat dušše guhtta 22 válljejuvvon gielddain bajábealde riikagaskameari .
Evenes , Tana og Porsanger er de beste blant de 22 utvalgte kommunene .	Evenášši , Deatnu ja Porsáŋgu leat dat buorimusat dan 22 válljejuvvon gieldda gaskkas .
Det som trekker ned er dårlig lønnsomhet og lav næringstetthet .	Mii headjuda lea heajos gánnáheapmi ja vuollelis ealáhusnákkisvuohta .
Lav næringstetthet betyr at vi har med næringsfattige kommuner å gjøre .	Vuollelis ealáhusnákkisvuohta mearkkaša ahte gielddain eai leat nu gallis ealáhusdoaimmain .
Det positive i 2009 er at de samiske kommunene gjorde det bra på vekst .	Mii 2009:s lea buorre , lea ahte sámi gielddat dahke bures lassáneami dáfus .
Mens Norge som helhet hadde et dramatisk fall i andel vekstforetak hadde de samiske områdene vekst i 2008 og tilsvarende nedgang i 2009 .	Dan ektui go Norggas oppalaččat lei sakka njiedjan stuorrunfitnodagaid dáfus , de lei sámi guovlluin lassáneapmi 2008:s ja vástideaddji njiedjan 2009:s .
Nesten alle de samiske kommunene hadde en bedre rangering i landet i 2009 enn i forhold til perioden 2005 – 2009 .	Measta visot sámi gielddain lei buoret vuorru riikkas 2009:s go 2005 – 2009 áigodaga ektui .
Noe av forklaring til dette er at finanskrisen ikke påvirket samiske områder i samme grad som i andre deler av landet .	Muhtin čilgehus dása lea ahte finánsaroassu ii váikkuhan sámi guovlluide seamma muddui go riikka eará osiide .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 125 av 175	127 siidu 177 siiddus
Nye krav til bosted fører ofte til flytting Telemarksforskning ( 2011 ) bruker benevnelsen attraktivitetsanalyse for å forklare hvorfor noen steder vokser , mens andre har nedgang .	Eará gáibádusat ássanbáikái dagahit dávjá fárrema Telemarksforskning ( 2011 ) atná geasuhananalysa namahusa čilgen dihtii manne muhtin báikkit sturrot , ja earát fas goarránit .
I analysen kan steders utvikling forklares ut fra tre dimensjoner ; attraktivitet for besøk , bedrifter og bosted .	Analysas sáhttá báikkiid ovddideami čilget golmma dimenšuvnnas ; dat mii geasuha fitnat , fitnodagat ja ássanbáiki .
Besøksnæringer omfatter blant annet hotell- og restaurantnæringen , aktiviteter , kultur , underholdning og detaljhandel .	Guosseealáhusaide gullet earret eará hotealla- ja restoráŋŋaealáhus , doaimmat , kultuvra , guoimmuheapmi ja bietnagávppit .
Med bedrifter menes virksomheter som driver med naturbasert virksomhet så som landbruk , reindrift , marine næringer og bergverk .	Fitnodahkan oaivvilduvvo doaimmat mat jođihuvvojit luondduvuđot doaimmain , nugo eanadoallu , boazodoallu , mariidna ealáhusat ja báktedoaibma .
I dette begrepet inngår også teknologiske tjenester så som IT , telekom , engineering etc. .	Dán doahpagii gullet vel teknologalaš bálvalusat nugo IT , telekom , engineeren jna. .
Summen av steders attraktivitet for bedrifter , besøk og bosetting vil kunne forklare vekst eller nedgang .	Báikki ollislaš geasuheapmi fitnodagaide , fitnamiidda ja ássamii sáhttá čilget stuorruma dahje goarráneami .
Steder med høy attraktivitet for bedrifter og besøkende vil få vekst i antall arbeidsplasser i disse næringene .	Dakkár báikkit gos bures geasuhit fitnodagaid ja gussiid , lasihit dáid ealáhusain bargosajiid .
Denne veksten vil ha positiv effekt for andre næringer og bransjer så som transport og ulike tjenester .	Dát lasiheapmi váikkuha buoret guvlui eará ealáhusaid ja surggiid nugo sáhtosteami ja sierranas bálvalusaid .
Steder som er attraktive boplasser fører til høyere innflytting enn arbeidsplassveksten skulle tilsi .	Dat báikkit mat leat geasuheaddji ássanbáikkit fárrehahttet dohko eanet olbmuid go maid bargosajit galggašedje bearihit .
Innbyggertallet øker og fører til flere arbeidsplasser innen kommunale tjenester , bygg og anlegg , handel osv. .	Ássiidlohku lassána ja dagaha eanet bargosajiid gieldda bálvalusain , huksemiin ja rusttegiin , gávppiin jna. .
Når innbyggertallet øker , øker også den yngre del av befolkning .	Go ássiidlohku lassána , de lassána maid veahkadaga nuoraidoassi .
Det vil igjen gi positive utslag på fødselsstatistikken .	Dát fas váikkuha riegádusstatistihkka buoret guvlui .
Figur 6 Attraktivitetspyramiden .	6. govus Geasuhanpyramiida .
Telemarksforskning 2010 Bosetting	Telemarksforskning 2010 Bosetting
Attraktivitet for bosetting vil øke folketallet gjennom at mange pendlere bosetter seg Samlet attraktivitet avgjør utvikling i lokale næringer og kommunale tjenester	Attraktivitet for bosetting vil øke folketallet gjennom ahte mange pendlere bosetter seg Samlet attraktivitet avgjør utvikling i lokale næringer og kommunale tjenester
Attraktivitet for basisnæringer , som produserer varer og tjenester for andre	Attraktivitet for basisnæringer , son produserer varer og tjenester for andre
Bedrifter	Bedrifter
Attraktivitet for besøksnæringer , som selger varer og tjenester direkte til personer på stedet	Attraktivitet for besøksnæringer , son selger varer og tjenester direkte til personer på stedet
Besøk	Besøk
Ved å se på alle fylkene under ett og se på de tre dimensjonene kan en forklare utviklingen i de ulike fylkene over tid .	Go geahčada visot fylkkaid ovttas ja geahčada dan golbma dimenšuvnna , de sáhttá čilget iešguđet fylkkaid ovddideami áiggiid čađa .
Telemarksforskning har sammenstilt de tre attraktivitetene og sammenliknet alle fylkene i landet .	Telemarksforskning lea heivehan oktii dan golbma geasuhandahkki ja buohtastahttán riikka buot fylkkaid .
De nordligste fylkene ligger blant de minst attraktive i landet .	Davimus fylkkat leat daid heajumus geasuheaddjiid gaskkas riikkas .
Forhold som gjør disse fylkene lite attraktive er få muligheter for å bli boende i kommunen og pendle til andre kommuner .	Dilit mat dahket dáid fylkkaid uhccán geasuheaddjin leat uhccán vejolašvuođat ásaiduvvat gildii ja johtit barggu geažil eará gildii .
Mindre steder tiltrekker i mindre grad unge til å bosette seg i forhold til byer .	Uhcit báikkit eai geasut nu sakka go gávpogat nuoraid ásaiduvvat dohko .
Mangel på sosiale møteplasser som kafeer , restauranter og puber vil i liten trekke til seg folk .	Sosiála deaivvadanbáikkiid nugo kafeáid , restoráŋŋaid ja pubaid váili ii gal olus geasut .
En indikator på det er hvor høy andel av befolkningen jobber i slike tjenesteytende næringer .	Dása lea indikatora dat man stuorra oassi álbmogis bargá dákkár bálvalusealáhusain .
En kan fokusere på at næringsutvikling skal føre til størst mulig styrking av bostedsattraktivitet for lokalsamfunn .	Sáhttá giddet fuomášumi dasa ahte ealáhusovddideapmi galgá nu olu go vejolaš nannet báikegottiid ássanbáikegeasuheami .
Når en ser til utviklingen innen olje- og gassindustrien og forventningene knyttet til gruvedrift blir bostedsattraktivitet viktig .	Go geahččá ovddideami oljo- ja gássaindustriijas ja makkár vuordámušat leat ruvkedoaimma oktavuođas , de šaddá ássanbáikegeasuheapmi dehálaš .
Dette representerer i stor grad arbeidsplasser som åpner for pendling .	Dát ovddasta viehka muddui bargosajiid maid geažil soaitá šaddat johtit bargosaji ja ruovttu gaskka .
Ansatte innen gruvedrift i indre Finnmark er ingen garanti for økt bosetting i området da mange jobber knyttet til denne aktiviteten innebærer pendling .	Sis Finnmárkku bargit ruvkedoaimma geažil ii leat dáhkádussan ahte guovllus lassánit ássit , go olu barggut dán doaimma oktavuođas mearkkaša ahte bargit johtet bargosaji ja ruovttu gaskka .
På den annen side kan arbeidsplasser innen olje og gass gi et oppsving for nabokommuner med høy bostedsattraktivitet .	Nuppi dáfus sáhttet bargosajit oljo- ja gássadoaimmain stuorrudit ránnjágielddaid main lea alla ássanbáikegeasuheapmi .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 126 av 175	128 siidu 177 siiddus
Attraktivitetsanalyse og samisk næringsliv og kultur I målsettingen om å styrke og opprettholde bosetningen i samiske områder blir fokuset ofte på hvordan en kan gjøre området attraktivt for å drive med næringsvirksomhet , og hvordan få unge til å bosette seg .	Geasuhananalysa ja sámi ealáhusat ja kultuvra Mihttomearis nannet ja doalahit ássama sámi guovlluin , de giddejuvvo dávjá fuomášupmi dasa mo sáhttá dagahit guovllu geasuheaddjin ealáhusdoaimmaid jođiheapmái , ja mo galggašii oažžut nuoraid dohko ásaiduvvat .
Det finnes imidlertid ingen undersøkelser som viser hvilken betydning samisk kultur kan ha for bosetting i samiske områder .	Eai leat makkárge iskkadeamit mat čájehit makkár mearkkašupmi sámi kultuvrras lea sámi guovlluid ássamii .
Bostedsattraktivitet henger ofte sammen med naturgitte faktorer som klima , kyst , fri natur og nærhet til større bykjerner , men det kan være variasjoner innad i de ulike fylkene .	Ássanbáikegeasuheapmi lea dávjá gitta luondduviđá dahkkiin nugo dálkkádat , riddu , meahcit ja lagašvuohta stuorát gávpotguovddážiidda , muhto sáhttet leat erohusat fylkkaid siskkobealde .
Nærhet til flyplasser og gode kommunikasjoner kan også ha stor betydning for enkelte ved valg av bosted .	Lahka girdišiljuide ja buorit johtinvejolašvuođat sáhttet maiddái leat stuorra mearkkašupmin soapmásiidda go vállje ássanbáikki .
Bruken av naturen og de ressursene som er i området kan ha en stor betydning for de som ikke har valgt å flytte .	Ávkkástallat luonddu ja daid riggodagaid mat guovllus leat , soaitá leat nana mearkkašahttin sidjiide guđet eai leat válljen fárret .
Betydningen av den samiske identitet , språk og tilhørighet til området og til den samiske kulturen og samiske næringer er momenter som kan forklare hvorfor folk fortsatt vil bo i de tradisjonelle samiske områdene .	Dat mearkkašupmi mii lea sámi identitehtas , gielas ja gullevašvuođas guvlui ja sámi kultuvrras ja sámi ealáhusain leat momeanttat mat soitet čilget manne olbmot ain ásset árbevirolaš sámi guovlluin .
Det å legge til rette for attraktive lokalsamfunn og bosteder er i stor grad et ansvar for kommunale og fylkeskommunale myndigheter .	Láhčit dili geasuheaddji báikegottiide ja ássanbáikkiide lea viehka muddui gieldda ja fylkkagieldda eiseválddiid ovddasvástádus .
Det dreier seg blant annet om gode skoler , barnehager , aktivitetstilbud , eldreomsorg , infrastruktur etc. .	Dás lea earret eará sáhka buori skuvllaid , mánáidgárddiid , doaibmafálaldagaid , boarrásiidfuolahusa , infrastruktuvrra jna. birra .
Næringer som fører til høy besøksaktivitet som varehandel , hotell og restaurant kan bidra til større sysselsetting .	Ealáhusat maid geažil lassána guossedoaibma nugo gálvogávpi , hotealla ja restoráŋŋa , sáhttet lasihit barggolašvuođa .
Festivaler og andre større arrangementer bidrar til å markedsføre stedene både i en reiselivssammenheng og som et attraktivt sted å bo på .	Festiválat ja eará stuorát doalut vuovdalit báikkiid sihke mátkkoštanealáhusa oktavuođas ja geasuheaddji báikin ássamii .
Slike arrangementer har også betydning for stedenes identitet .	Dákkár doaluin lea vel mearkkašupmi báikkiid identitehtii .
Flere samiske institusjoner er opprettet i samiske områder .	Moanat sámi ásahusat leat ceggejuvvon sámi guovlluin .
Disse skaper arbeidsplasser som ville ha vært vanskelig å etablerere uten den samiske tilknytningen disse institusjonene har .	Dáin šaddet bargosajit maid livčče váttis cegget almmá dáid ásahusaid sámi gullevašvuođa haga .
Samisk kultur har i de fleste tilfeller vært avgjørende for etableringen av disse .	Sámi kultuvra lea eanaš háviid leamaš mearrideaddjin dáid ásaheapmái .
Institusjonene gjør det også mulig for unge med utdannelse å jobbe i samiske områder og bruke sin kompetanse der .	Dát ásahusat maiddái dagahit oahppan nuoraide vejolažžan bargat sámi guovlluin ja atnit gealbbuset doppe .
Alternativet hadde vært å flytte til større steder som etterspør slik kompetanse .	Molssaeaktun livččii lean fárret stuorát báikiide gos dákkár gealbbu sáhttá atnit .
Ved å analysere statistikk for befolkningsutvikling og tilstedeværelse av samiske institusjoner er det nærliggende å anta at slike institusjoner har en viss betydning for bosettingen .	Guorahaladettiin statistihka veahkadatovdáneamis ja dan báikki sámi ásahusaid birra , de sáhtášii navdit ahte dákkár ásahusain lea dihto mearkkašupmi ássamii .
Det ser ut til å være en tendens til at kommuner med høy andel offentlige arbeidsplasser og samiske institusjoner motvirker en sterk nedgang i folketallsutviklingen i samiske områder .	Orro nu ahte dat gielddat main leat ollu almmolaš bargosajit ja sámi ásahusat váikkuhit vuostá olmmošlogu njiedjama nu garrasit sámi guovlluin .
Disse arbeidsplassene er ikke så utsatt for konkurranse og økonomiske konjunkturer som de typiske eksportnæringer fiske og reiseliv er .	Dáid bargosajiide eai čuoza nu garrasit gilvu ja ekonomalaš konjunktuvrrat go daid čielga eksportaealáhusaide nugo guolástus ja mátkkoštanealáhus .
Ny næringspolitikk og virkeområde Sametinget kan i mye større grad endre sine prioriteringer innen næringsutvikling enn det andre statlige organer kan .	Ođđa ealáhuspolitihkka ja doaibmaguovlu Sámediggi sáhttá sakka eanet nuppástuhttit vuoruhemiidis ealáhusovddideami hárrái go maid eará stáhta orgánat sáhttet .
Denne fleksibiliteten gjør at både næringspolitikken og virkemiddelbruken kan endres uten å måtte ta hensyn til andre myndigheter .	Dán rievddadanmuni geažil sáhttá nuppástuhttit sihke ealáhuspolitihka ja váikkuhanoapmeatnima almmá deastta anekeahttá eará eiseválddiide .
En slik fleksibilitet gjør ordningene mer treffsikre og mer tilpasset næringslivets behov .	Dákkár rievddadanmunni dahká ortnegiid deaivileabbot ja heiveheabbot ealáhusaid dárbbuide .
Sametinget har hatt som intensjon å være en premissgiver for næringsutvikling i samiske områder .	Sámedikki áigumuššan lea leamaš ahte galgá leat eaktoaddin sámi guovlluid ealáhusovddideapmái .
I enkelte næringer som reindrift og marine næringer har Sametinget benyttet seg av konsultasjonsavtalen fra 2005 , og fått gjennomslag for flere positive tiltak overfor disse to næringene .	Muhtin ealáhusain nugo boazodoalus ja mariidna ealáhusain lea Sámediggi atnán ráđđádallanšiehtadusa 2005 rájes , ja ožžon áigái máŋga buori doaibmabiju dán guovtti ealáhussii .
Sametinget har deltatt i flere forumer og arenaer som har tatt for seg samfunns- og næringsutvikling i samiske områder .	Sámediggi lea oassálastán máŋgga forumis ja arenas gos sámi guovlluid servodat- ja ealáhusovddideapmi lea meannuduvvon .
Effekten av disse er vanskelig å måle siden slikt politisk arbeide har et langsiktig perspektiv .	Dáid beavttu lea váttis mihtidit go dákkár politihkalaš barggus lea guhkesáiggi perspektiiva .
Derimot er det enklere å måle effekten av de virkemidler som fordeles til næringslivet .	Datte lea álkibut mihtidit beavttu daid váikkuhanomiin mat ealáhusaide juhkkojit .
Evalueringen fra 2007 konkluderer med at Sametinget gjør Samisk utviklingsfond i stand til å opptre som utviklingsaktør .	2007 árvvoštallan čoahkkáigeassá ahte Sámediggi dagaha ahte Sámi ovddidanfoanda sáhttá doaibmat ovddidandoaimmaheaddjin .
Evalueringen gir imidlertid uttrykk for at dette potensialet ikke er fullt utnyttet .	Árvvoštallan datte muitala ahte dát vejolašvuođat eai leat dievvasit ávkkástallon .
Sametinget må støtte opp om de næringene som har et vekstpotensial og som samfunnet har behov for .	Sámediggi ferte doarjut daid ealáhusaid main leat stuorrunvejolašvuođat ja maid servodat dárbbaša .
Rådet fra Norut er å være i forkant av samfunnsutviklingen og legge grunnlaget for utviklingen av en samisk næringspolitikk .	Norut ` ráva lea ahte galgá leat ovddabealde servodatovdáneami ja bidjat vuođu sámi ealáhuspolitihka ovddideapmái .
I evalueringen går det også fram at Sametinget har ordninger som utfyller andre finansieringsordninger og er i stand til å finansiere og prioritere områder som andre ikke kan .	Árvvoštallamis boahtá vel ovdan ahte Sámedikkis leat ortnegat mat leat lassin eará ruhtadanortnegiid ja sáhttá ruhtadit ja vuoruhit dakkár surggiid maid earát eai sáhte .
Sametinget ønsker å være en motvekt til den negative befolkningsutviklingen og sentraliseringen , og gjennom egen næringspolitikk og egne tilskuddsordninger drive en motkonjunkturpolitikk .	Sámediggi háliidivččii leat vuostedeattan dan heajos veahkadatovdáneapmái ja guovdilastimii , ja ealáhuspolitihkas ja doarjjaortnegiidis bokte jođihit vuostálasti konjunkturpolitihka .
Et eksempel på det er Sametingets prioritering av etableringer av mindre foretak .	Okta ovdamearka dása lea go Sámediggi vuoruha uhcit fitnodagaid ásaheami .
Et annet eksempel er at Sametinget ikke i like stor grad har forlangt	Sámediggi lea vel garrasit deattuhan ásahit doaimmaid maid
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 127 av 175	129 siidu 177 siiddus
Samisk kultur og språk er sentrale elementer i samisk samfunnsutvikling .	Sámi kultuvra ja giella leat guovddáš oasit sámi servodatovdáneamis .
Sametinget ønsker å vri næringspolitikken til å prioritere næringsutvikling som har en tydeligere basis i samisk kultur .	Sámediggi háliida jorahit ealáhuspolitihka nu ahte vuoruha ealáhusovddideami mii lea čielgasat sámi kultuvrra vuođul .
Ved å gjøre dette vil Sametinget oppnå at prosjekter , forretningsideer og andre næringstiltak aktivt bygger opp konkurransekraften i samisk næringsliv .	Dán barggadettiin juksá Sámediggi dan ahte prošeavttat , gávpejurdagat ja eará ealáhusdoaimmat doaibmilit nannejit sámi ealáhusaid gilvofámu .
På den måten kan de økonomiske virkemidlene Sametinget disponerer bidra til sysselsetting , innovasjoner og nyetableringer i samiske områder .	Dán láhkai sáhttet dat ekonomalaš váikkuhanoamit maid Sámediggi hálddaša veahkehit barggolašvuhtii , innovašuvnnaide ja ođđaásahemiide sámi guovlluin .
Interessen for å søke seg inni virkeområdet er stor .	Lea stuorra beroštupmi ohcat doaibmaguvlui .
Sametinget har søknader fra fem kommuner om å bli innlemmet i virkeområdet .	Sámedikkis leat ohcamat viđa gielddas mat áiggošedje searvat doaibmaguvlui .
Disse er Balsfjord , Karlsøy , Nordreisa , Salangen og Skjervøy kommuner .	Dát leat Báhccavuona , Gálssa , Ráissa , Siellatgieldda ja Skiervvá gielddat .
En utvidelse av virkeområde betinger enten en økning av midlene til næringsutvikling eller nedprioritering av støtte til andre formål .	Doaibmaguovllu viiddideapmi eaktuda juogo ahte ealáhusovddidanruhta lasihuvvo dahje ahte eará doaimmaid doarjja ii vuoruhuvvo .
I kapitlene nedenfor er det definert innsatsområder og strategier for å møte de viktigste utfordringene i næringsutviklingen i samiske områder .	Vulobeale kapihttaliin leat defineren vuoruhansurggiid ja strategiijaid dustet sámi guovlluid ealáhusovddideamis daid deháleamos hástalusaid .
Det vil i denne forbindelse være nødvendig å drøfte hvilke konsekvenser dette vil få for fremtidig håndtering av STN – området .	Dán oktavuođas dárbbašuvvo ságaškuššat mo dát váikkuhivččii dasa mo boahttevuođas galgá meannudit STN-guovllu .
Dette vil bli gjort i en egen sak til Sametingets plenum .	Dát dahkko sierra áššin Sámedikki dievasčoahkkimii .
De fremste utfordringene Det er en rekke utfordringer knyttet til næringsvirksomhet som vanskelig kan løses innenfor sametingssystemet .	Dán ášši oktavuođas áiggošii Sámediggi geahčadit dievvasit guoskevaš ohcamiid beassat ohcanvuđot doarjagiid geográfalaš doaibmaguvlui .
Det dreier seg om forhold som andre har myndighet over og generelle trender innen samfunnsutviklingen som har med eksterne forhold å gjøre .	Vuosttimuš hástalusat Ealáhu oavdit sámediggevuogádagas . Dát leat dakkár bealit maid eará eiseválddit mearridit ja oppalaš sojut servodatovdáneamis mat gusket olggobeali diliide .
Sysselsetting er sjelden det eneste argumentet for å bli boende på en plass .	Barggolašvuohta lea hárve áidna ággan dasa ahte ásaiduvvá muhtin baikái .
Negativ befolkningsutvikling og sentralisering Som vist under foregående kapittel er det mange som flytter fra tradisjonelle samiske områder til større tettsteder .	Negatiivva veahkadatovdáneapmi ja guovdilastin Nugo čájehuvvon ovddit kápihttalis , de ollugat fárrejit árbevirolaš sámi guovlluin stuorát čoahkkebáikkiide .
Vi opplever en relativ sterk sentralisering til byer som Tromsø , Alta , Oslo m.fl. .	Dakkár gávpogiidda go Romsii , Áltái , Osloi ja eará gávpogiidda lea viehka nana guovdilastin .
Samtidig blir befolkningen i samiske områder eldre som igjen fører til færre i produktiv alder og at fødselsunderskuddet etter hvert vil øke og fraflytting vil vedvare .	Seammás boarásmuvvet olbmot sámi guovlluin mii fas mielddisbuktá ahte uhcit olbmot leat buvttadeaddji agis ja ahte riegádusvuollebáza lassána dađistaga ja eretfárren bistá .
Omfattende endringer i næringsstrukturen De samiske områdene har hatt en betydelig reduksjon i sysselsatte i basisnæringer som primærnæringene og industrien .	Stuorra rievdadusat ealáhusstruktuvrras Sámi guovlluin lea barggolašvuohta njiedjan sakka dakkár ealáhusain go vuođđoealáhusain ja industriijas , mat fas leat vuođđun eará ealáhusaide .
Samtidig har det vært en prosentvis stor økning i nye næringer som forretningsmessig tjenesteyting , forlag , media og kultur og privat tjenesteyting .	Seammás lea leamaš proseantavuđot stuorát lassáneapmi eará ealáhusain nugo gávppálaš bálvalusain , lágádusain , mediain ja kultuvrras ja priváhta bálvalusain .
De tradisjonelle næringene i de samiske områdene utfordres av nye næringer .	Ođđa ealáhusat leat hástalussan árbevirolaš ealáhusaide sámi guovlluin .
Marginalt næringsliv Telemarksforskning peker på at det er mange næringsfattige kommuner i det samiske området , målt i antall arbeidsplasser i privat næringsliv som prosent av antall innbyggere .	Birzzehis ealáhusat Telemarksforskning čujuha dasa ahte sámi guovlluin leat máŋga gieldda main leat uhccán ealáhusat , go mihtida priváhta ealáhusaid bargosadjelogu proseantan olmmošlogus .
18 av 22 kommuner har mindre næringstetthet enn middels for kommuner i landet .	18 gielddas 22 gieldda gaskkas lea uhcit ealáhusnákkisvuohta go gaskamearri gielddaide riikkas .
Ressursgrunnlaget setter som regel også grenser for utvidelse av produksjonen .	Dat mearkkaša ahte eavttuin álggahit ja Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
I tillegg er det som oftest lang vei til markedet og i mange samiske områder der det er mangel på investeringskapital .	130 siidu 177 siiddus jođihit ealáhusaid árbevirolaš sámi guovlluin , leat eará hástalusat go stuorát čoahkkebáikkiin .
Disse forholdene virker ofte begrensende når virksomheter skal utvide sin produksjon .	Dasa lassin lea dávjá guhkes gaska márkaniidda ja máŋgga sámi guovlluin váilo investerenkapitála .
Særlig gjelder det innenfor marine næringer , reindrift og jordbruk .	Dát bealit leat dávjá gáržžidussan go doaimmat áigot viiddidit buvttadeamiset .
Lav etableringshyppighet og behov for nyskaping Utfordringene med endringer i næringsstrukturen og et marginalt næringsliv skaper en utfordring med å fornye næringslivet og legge til rette for flere nyetableringer .	Dát guoská erenoamážit mariidna ealáhusaide , boazodollui ja eanadollui . Uhccán álggaheamit ja dárbu hutkkálašvuhtii Go ealáhusstruktuvra rievdá ja ealáhusat lea birzasat , de šaddet hástalusat ođasmahttit ealáhusaid ja láhčit dilálašvuođaid eanet ođđaálggahemiide .
Tall fra Telemarksforskning viser at etableringsfrekvensen i kommunene i det samiske området er lavere enn de tre nordligste fylkene og landet som helhet .	Telemarksforskninga logut čájehit ahte álggahandávjodat sámi guovlluid gielddain lea uhcit go golmma davimus fylkkain ja riikkas oppalaččat .
Nettotilvekst av nyetableringer viser at det samiske området er nærmest null , det vil si at det legges ned like mange bedrifter som det etableres nye .	Ođđaálggahemiid netto lassáneapmi čájeha ahte sámi guovlluin dadjat jo ii leat oktage , namalassii ahte seamma ollu fitnodagat heaittihuvvojit go mat álggahuvvojit .
Utvikle attraktive lokalsamfunn / bosteder som tiltrekker seg ungdom og personer med høy kompetanse . En av hovedutfordringene i det samiske området er at mange kommuner er lite attraktive som bosted .	Ovddidit geasuheaddji báikegottiid / ássanbáikkiid mat geasuhit nuoraid ja olbmuid geain lea alla gealbu Sámi guovlluid okta váldohástalussan lea ahte máŋga gieldda eai leat olus geasuheaddjin ássanbáikin .
Attraktivitetsbarometeret fra Telemarksforskning viser at mange flytter ut av de samiske kommunene , selv om arbeidsplassutviklingen er som ellers i landet .	Telemarksforskninga geasuhanbaromehter čájeha ahte ollugat fárrejit eret sámi gielddain , vaikke vel bargosadjeovdáneapmi lea ge nu mo riikkas muđui .
Dermed får mange kommuner en sterk nedgang i folketallet selv med middels eller god næringsutvikling .	Nappo njiedjá ge olmmošlohku garrasit máŋgga gielddas vaikke vel dain lea ge gaskamearálaš dahje buorre ealáhusovddideapmi .
Nedgangen i folketallet bidrar negativt til næringsutviklingen i framtiden .	Olmmošlogu njiedjamis lea negatiivva váikkuhus ealáhusovddideapmái boahtteáiggis .
Noen få av kommunene i det samiske området har bostedsattraktivitet over middels , som Sørreisa og Lavangen .	Dušše muhtin gielddain sámi guovlluin lea ássanbáikegeasuheapmi badjel gaskameari , nu go Ráisavuonas ja Loabágis .
Steder kan ha flere innbyggere enn det er næringsgrunnlag for , dersom de er attraktive som bosted .	Báikkiin sáhttet leat eanet ássit go dan maid ealáhusvuođđu attášii , jus dat livčče geasuheaddjin ássanbáikin .
Attraktive bosteder vil på sikt bidra positivt til næringsutvikling ved at lokale næringer øker sitt markedsgrunnlag og deretter besøksnæringer som aktiviteter , handel og servering .	Geasuheaddji ássanbáikkit váikkuhit buori guvlui ealáhusovddideapmái guhkit áigái , go báikkálaš ealáhusat bajidit márkanvuođuset ja dasto guosseealáhusaid nugo doaimmaid , gávppašeami ja dárjjodusa .
Å utvikle attraktive bosteder krever en sektorovergripende politikk som styrker faktorer som skoler , barnehager , eldreomsorg , aktivitetstilbud , kulturtilbud og identitetsbyggende tiltak .	Geasuheaddji ássanbáikkiid ovddideapmi gáibida dakkár politihka mii fátmmasta buot surggiid ja nanne skuvllaid , mánáidgárddiid , boarrásiidfuolahusa , doaibmafálaldagaid , kulturfálaldagaid ja identitehta nannejeaddji doaibmabijuid .
Det vil igjen kreve en helhetlig politikk fra Sametinget og et tett samarbeid med kommunene .	Dat fas gáibida ollislaš politihka Sámedikki bealis ja lagaš ovttasbarggu gielddaiguin .
Overordna mål for næringsutvikling Ut fra foreliggende undersøkelser er det ulike faktorer som påvirker om folk blir boende i en region eller ikke .	Ealáhusovddideapmái bajit mihttomearri Daid guorahallamiid vuođul mat leat , de máŋggalágan dahkkit váikkuhit dasa ahte ásaiduvvet go olbmot dihto regiovdnii vai eai .
En virksomhet som ikke gir noen inntjening vil ikke kunne eksistere .	Ealáhusovddideami dáfus lea gánnáheapmi dávjá mearrideaddjin bargosajiid bisuheapmái .
En overordnet målsetting for Sametingets politikk innenfor næringsutvikling må ta utgangspunkt i hvilke område Sametinget har mulighet til å utrette og påvirke .	Dakkár doaibma mas ii leat olus boahtu , ii sáhte ceavzit . Bajit mihttomearrin Sámedikki politihkkii ealáhusovddideami dáfus ferte leat dan vuođul guđe surggiid Sámediggi sáhttá čađahit ja váikkuhit .
Sametinget har lagt vekt på bærekraftighet og hensynet til samisk kultur i næringsutviklingsarbeidet .	Sámediggi lea ealáhusovddidanbarggus deattuhan ceavzilvuođa ja sámi kultuvrra deastta .
De samiske tradisjonelle næringene ; fiske , jordbruk , reindrift og duodji er næringer som har stått sterkt .	Sámi árbevirolaš ealáhusat ; guolástus , eanadoallu , boazodoallu ja duodji leat ealáhusat mat bures leat birgen .
Nye næringer som kulturnæringer vil i større og større grad gjøre seg gjeldende også i samisk næringsliv .	Ođđa ealáhusat nugo kulturealáhusat bohtet eanet ahte ` eanet sámi ealáhusaid gaskii .
Flere kommuner har sett hvilke fordeler det er å være innenfor det geografiske området for næringsutvikling , og disse vil søke seg inn i området .	Máŋga gieldda leat oaidnán makkár ovdamunit leat gullat ealáhusovddideami geográfalaš guovllu siskkobeallai , ja dat ohcet beassat dán guvlui .
Dette presset må føre til at Sametinget må prioritere både virkemiddelbruken og politikkutviklingen på en annen måte .	Dát dagaha ahte Sámediggi ferte earaláhkai vuoruhit sihke váikkuhanoapmeatnima ja politihkkaovddideami .
Dette må også gjenspeile seg i målformuleringene for næringsutvikling .	Dát ferte govviduvvot ealáhusovddideami mihttomearrehábmemis ge .
Om Sametinget vil ha bosetting i de tradisjonelle områdene så må det skje politiske prioriteringer av disse .	Jus Sámedikki dáhttu olbmuid galgat ássat árbevirolaš guovlluin , de fertejit dát politihkalaččat vuoruhuvvot .
Samiske næringer og samisk kulturnæringer må prioriteres i den framtidige næringspolitikken .	Sámi ealáhusat ja sámi kulturealáhusat fertejit vuoruhuvvot boahttevaš ealáhuspolitihkas .
Det forholdet at fraflyttingen er svært ulik i de samiske områdene må føre til at man i en periode må prioritere næringsutviklingen og bedriftsetableringen til de områdene som har størst fraflytting for gjennom dette å motvirke fraflyttingen .	Sámedikki ealáhusovddidanbarggu váldomihttomearrin lea ásahit nana ja máŋggabealat ealáhusaid ealáhusaid mat leat sámi kultuvrra , luonddu ja birrasa vuođul ja mat daid váldet vuhtii ealáhusaid mat bidjet vuođu ceavzilis báikegottiide gos olbmot háliidit ássat
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 129 av 175	131 siidu 177 siiddus
En vesentlig del av rammebetingelsene for næringslivet settes av sentrale og regionale fagmyndigheter .	Vaikke Sámediggi áigu ge leat eaktoaddin sámi guovlluid ealáhusovddidanbarggus , de lea ovttasdoaibma eará doaimmaheaddjiiguin dehálaš .
Disse har Sametinget i liten grad mulighet til å påvirke i dag .	Guovddáš ja regionála fágaeiseválddit dat bidjet stuorra oasi rámmaeavttuid ealáhusaide .
Det gjelder for eksempel lovverk , skatte- og avgiftsforhold , reguleringer av ulike slag , tollbestemmelser , infrastrukturtiltak etc. .	Dát guoská ovdamearkka dihtii lágaide , vearro- ja divatáššiide , máŋggalágan muddemiidda , tuollomearrádusaide , infrastrukturdoaibmabijuide jna. .
For at det skal være attraktivt å bo i samiske områder vil Sametinget i større grad engasjere seg på andre samfunnsområder i forbindelse næringsutviklingsarbeidet .	Vai galgá leat geasuheaddjin ássat sámi guovlluin , de áigu Sámediggi eanet bargagoahtit eará servodatsurggiin ealáhusovddidanbarggu oktavuođas .
Utfordringen er å få offentlige myndigheter til å utforme sin politikk på en måte som styrker samisk samfunnsutvikling .	Hástalussan šaddá oažžut almmolaš eiseválddiid hábmet politihkaset nu ahte dat nannešii sámi servodatovdáneami .
Sametinget har allerede samarbeidsavtaler med Innovasjon Norge og fylkeskommunene i nord .	Sámedikkis leat jo ovttasbargošiehtadusat Innovasjon Norgiin ja davvi fylkkagielddaiguin .
Sametinget har også en konsultasjonsavtale med staten som kan være et viktig hjelpemiddel .	Sámedikkis lea vel stáhtain ráđđádallanšiehtadus , mii sáhttá leat dehálaš veahkkeneavvun .
Innsatsområder Innsatsområde 1 Rammebetingelser i primærnæringene Utfordringer	Vuoruhansuorggit 1. vuoruhansuorgi Rámmaeavttut vuođđoealáhusain Hástalusat
Innenfor fiske og jordbruk har rammebetingelsene endret seg betraktelig de siste årene med færre og større enheter .	Guolástusas ja eanadoalus leat rámmaeavttut nuppástuvvon sakka daid maŋimuš jagiid nu ahte eai leat nu galle muhto stuorát ovttadagat .
I enkelte områder har utviklingen gått så langt at både jordbruket og fiskeriene nærmest er forsvunnet .	Muhtin guovlluin lea ovdánahtton nu guhkás ahte sihke eanadoallu ja guolástusat leat measta jo jávkan .
Den markante nedgangen er en av de største utfordringene for disse næringene i samiske områder .	Dat čielga njiedjan lea okta daid stuorámus hástalusain dáid ealáhusaide sámi guovlluin .
Aldersutviklingen blant bønder og fiskere gjør at vi står overfor et omfattende generasjonsskifte .	Boanddaid ja guolásteddjiid gaskkas lea dál stuorra buolvamolsun agi geažil .
Innen jordbruket er det utfordringer med å få unge til å ville overta bruk , mens utfordringene innen fisket er å kjøpe rettigheter ( kvoter ) .	Eanadoalus lea hástalussan oažžut nuoraid badjelasaset váldit doaluid , ja guolástusas lea hástalussan oastit vuoigatvuođaid ( eriid ) .
De unge som ønsker seg inn i disse næringene må kunne starte og drive brukene uten å bli for gjeldstynget .	Nuorat guđet áiggošedje dáid ealáhusaide , fertejit sáhttit álggahit ja jođihit doaluid almmá vealgáduvvama haga .
Fiske og jordbruk spiller en meget viktig rolle for utviklingen av levende bygder og samisk kultur .	Guolástus ja eanadoallu leat hirbmat dehálaččat ealli giliid ja sámi kultuvrra ovddideapmái .
Levende bygder er den beste garanti for sikring og utvikling av samisk kultur og språk .	Ealli gilit leat buoremus dáhkádussan sihkarastit ja ovddidit sámi kultuvrra ja giela .
I sluttbehandlingen av Kystfiskeutvalgets innstilling ( NOU .	Riddoguolástanlávdegotti árvalusa ( NOU .
2008:5 ) er Sametinget og Fiskeri- og kystdepartementet ( FKD ) blitt enige om å bedre rammebetingelsene for fisket i samiske områder .	2008:5 ) loahppameannudeamis lea Sámediggi ja Guolástus- ja riddodepartemeanta ( FKD ) soahpan buoridit rámmaeavttuid guolástussii sámi guovlluin .
I tillegg er Sametinget og FKD blitt enige om at det skal avsettes en årlig tilleggskvote for å følge opp den lovbestemte rettigheten .	Dasa lassin leat Sámediggi ja FKD soahpan ahte galgá várrejuvvot jahkásaš lassiearri čuovvolan dihtii dan láhkamearriduvvon vuoigatvuođa .
Samisk reindrift er sentral i bevaring og utvikling av samisk språk og kultur .	Sámi boazodoallu lea guovddážis seailluheamen ja ovddideamen sámi giela ja kultuvrra .
For mange samiske miljøer utgjør reindriften selve forutsetningen for at disse verdiene skal bestå og videreføres .	Máŋgga sámi birrasiidda lea boazodilli eaktočorgin vai dát árvvut galget bissut ja jotkkojuvvot .
Råvarer fra reindriften danner grunnlag for mye av duodjiproduksjonen .	Vuođđoávdnasat boazodoalus leat vuođđun olu duddjomii .
Den største eksterne trusselen for reindriftens utvikling og eksistens er nedbyggingen av utmarksområdene , og tapene reindriften har blant annet grunnet fredet rovvilt .	Stuorámus olggobeale áittan boazodoalu ovddideapmái ja birgejupmái lea meahcceguovlluid gáržžideapmi , ja massimat mat boazodoalus leat earret eará ráfáiduhtton boraspiriid geažil .
En annen utfordring er at det i noen områder i Finnmark er et for høyt reintall i forhold til tilgjengelige arealresurser .	Ealáhus rahčá muhtin guovlluin siskkáldasat oažžut bargiid , alla gaskamearreagiin ja vuollelis nissonolbmoosiin .
Det er særlig to forhold som vanskeliggjør arbeidet med å tilpasse reintallet til arealene .	Eará hástalus lea ahte muhtin guovlluin Finnmárkkus leat menddo olu bohccot areálavaljiid ektui .
Det ene er at reindriftens rettsikkerhet ikke er ivaretatt i forhold til arealsituasjonen .	Nubbi lea ahte boazodoalu riektesihkarvuohta ii fuolahuvvo areáladili ektui .
De organene vi har i dag , som jordskifteretten , har ikke kapasitet til å ivareta reindriftens arealrettigheter på en tilstrekkelig måte .	Daid orgánain mat dál leat , nugo eanajuohkinriekti , eai leat návccat fuolahit boazodili areálavuoigatvuođaid doarvái bures .
Dette har ført til at mange distrikts- og siidagrenser ennå ikke er avklart .	Máŋggas leat válljen vuoruhit lotnolasaid eará ealáhusaiguin lasihan dihtii bearašboađuid .
Det andre er at markeds- og salgssituasjonen av reinkjøtt ikke har vært optimalt de senere årene .	Hástalussan lea láhčit dili buriid rámmaeavttuide vai sáhttá lotnolasat jođihit máŋggalágan ealáhusaid .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 130 av 175	132 siidu 177 siiddus
Flere har valgt å satse på kombinasjoner med andre næringer for å øke familieinntektene .	Meahccebuktagiid márkanhaddi ii datte leat áktánas , nu ahte eai šatta olus boađut .
Det kan dreie seg om primærnæringer som drives i kombinasjon med duodji , reiseliv , utmarksnæringer og videreforedling av mat .	Hástalussan šaddá ásahit ovttasbarggu gaskal doaimmaheddjiid nu ahte sáhttá vuolidit goluid viežžat riggodagaid , daid reidet ja vuovdit .
Utfordringen er å legge til rette for gode rammebetingelser for å kombinere ulike næringer .	Sihke vuodjima gáržžideamit ja guhkesáigeráhkkaneapmi riggodagaid hálddašeamis vádduda plánet dákkár doaimmaid .
Potensialet for å utnytte utmarksressursene i samiske områder er stort .	Dálkkádatrievdamat čuhcet vuođđoealáhusaide erenoamážit go dát leat oalle muddui luondduriggodagaid olis .
Markedsprisen for utmarksprodukter er imidlertid lav noe som gir lave inntekter .	Dál jo orro vuhttomin ahte dálvvit otnot ja šaddet bivvalat ja muohta suddá árabut giđasdálvvis .
I tillegg er det store kostnader forbundet med blant annet høsting av ressursene .	Jieŋat čatnet maŋŋelat čakčat ja dat lea aseheabbot dálvit ja jieŋat mannet árabut .
Utfordringen er å danne et samarbeid mellom utøverne slik at kostnadene med å innhente ressursene , foredle og selge kan reduseres .	Uhcit girsi eatnamis ja njuoskkadat eana dagaha hástalusaid fievrrideapmái sihke eanadollui , boazodillái ja meahcásteddjiide .
Rammebetingelsene for å drive utmarksnæring er ikke lagt til rette for kommersiell virksomhet .	Go jámma molsašuvvo gaskal liegga ja galbma dálkkiid šaddet stuorra hástalusat eanadoalu gieddešattuide birget dálvvi badjel ja boazoguohtumat jikŋot .
Både begrensninger i kjøring og langsiktighet i forvaltningen av ressursene gjør det vanskelig å planlegge slik virksomhet .	Oanehisáiggi positiivva váikkuhusat leat ahte šaddoáigodat baicce guhkku , mii fas lea buot guohtunealáhusaide buorrin .
Klimaendringer berører primærnæringene spesielt siden disse i stor grad er avhengig av naturressursene .	Seailluhit ja ovddidit mariidna ealáhusaid , boazodoalu ja eanadoalu dehálaš kulturguoddin ja barggaheaddjin sámi guovlluin .
Det er allerede nå tendenser til at vintrene er kortere og mildere og sneen tiner tidligere på vårvinteren .	Dát lea áinnas mearrideaddjin go galgá fuolahit ahte nuorra nissoniid mielas leat dát servodagat geasuheaddji ássan- ja bargobáikin .
Isen legger seg senere på høsten og den er tynnere om vinteren og isgangen er tidligere .	Geasuheaddji ássan- ja bargofálaldagat leat mearrideaddjin oažžun dihtii nuoraid máhccat sámi guovlluide .
Vi registrerer oftere kraftigere vinder og større variasjon i nedbør .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 133 siidu 177 siiddus
Stadige skiftninger mellom kulde- og varmeperioder fører til store utfordringer for overvintring av engvekster i jordbruket og isdannelse på reinbeitene .	Boaittobáikkiin leat moanat bargosaji mat gáibidit alit oahpu . Hástalussan lea cegget gealbobargosajiid mat geasuhit nuoraid earret dan ahte guovlu iešalddes geasuha .
De kortsiktige positive konsekvensene er at vekstsesongen blir faktisk lengre , som kommer alle beitenæringene til gode .	Informašun- ja kommunikašunteknologiija ovddideami geažil sáhttá ásahit dákkár bargosajiid sorjákeahttá stuorát gávpogiin .
Bevare og utvikle marine næringer , reindrift og jordbruk som viktige kulturbærere og sysselsettere i samiske områder .	Dat heive nuoraide guđet leat álggahandásis , ja sáhttá viiddiduvvot eará guovlluide gos maiddái leat hástalusat fidnet alla oahppan nuoraid .
Delmål Tilfredsstillende juridiske og økonomiske rammebetingelser Bedre lønnsomheten i primærnæringene God rekruttering Bedre kjønnsbalanse Rovviltpolitikk som tar hensyn til samiske næringer Strategier	Geasuheaddji ja ceavzilis sámi báikegottit Oassemihttomearit Máŋggalágan ealáhusat geasuheaddji bargosajiiguin goappašiid sohkabeliide sámi guovlluin Lassi fárren sámi guovlluide mii mielddisbuktá ceavzilis báikegottiid Eanet gealbobargosajit nuoraide Strategiijat
I særlig grad er det avgjørende å sørge for at unge kvinner finner disse samfunnene som attraktive bo- og arbeidsplasser .	Sámediggi lea jahkeviissaid juolludan ruđa buhtes sámi kulturdoaimmaide . 2011:s lea várrejuvvon 87 miljon kruvnno máŋggalágan kulturdoaimmaide .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 131 av 175	Dát gártá goalmmádas visot váikkuhanomiin mat Sámedikkis leat .
Attraktive bo- og arbeidstilbud er avgjørende for å få ungdom tilbake til samiske strøk .	Dás lea ruhta earret eará dáiddašiehtadussii , festiválaide , valáštallamii , teáhteriidda , sámi kulturviesuide ja kulturgaskkustanásahusaide , johtti girjerájusbálvalusaide ja museaide .
Videre kan et samfunns åpenhet til innflyttere og til fremmede generelt være av avgjørende betydning for bosetting og nyetablering .	Seamma go eará ealáhusain , de lea dehálaš ahte lea čehppodat entreprenordoaimmas ja bagadallo mo galgá ásahit ođđa doaimmaid .
Den enkelte kommune har i stor grad ansvar for å skape gode rammevilkår for bosetting og næringsliv .	Vai galgá atnit ávkki guhtet guoimmiset vásáhusain ja gealbbus , de lea ovttasbargu ja fierpmádat dehálaš .
Sametinget kan gjennom sin næringspolitikk , styrke satsingen på arbeidsplasser og på etablering av sosiale møteplasser .	Dás ii leat sáhka dušše fierpmádagas gaskal kulturealáhusdoalliid , muhto maiddái gaskal eará ásaheaddjiid ja ealáhusaiguin muđui .
Likens kan Sametingets språk- og opplæringspolitikk medvirke til mer attraktive lokalsamfunn .	Sámediggi lea váldán badjelasas ovddasvástádusa ovddidit duodjeealáhusa .
Det finnes mange arbeidsplasser som krever høyere utdannelse i distriktene .	Sámediggái lea dehálaš oažžut nu buori beavttu go vejolaš dan ruđas mii juolluduvvo duodjedoaimmaide .
Utfordringen er å skape kompetansearbeidsplasser som virker tiltrekkende for unge ved siden av at området i seg sjøl er attraktivt .	Duodjái dárbbašuvvo ovddidit ođđa buktagiid ja gávdnat ođđa márkaniid earret eará jus duojis galggaš lasihit gánnáheami .
Utviklingen innen informasjons- og kommunikasjonsteknologien har gjort det mulig å etablere slike arbeidsplasser uavhengig av større byer .	Duodjeealáhusas leat beroštussearvvit ja ovddidanguovddážat , ja dáin lea erenoamáš ovddasvástádus sihkarastit ahte duodjeealáhus šaddá ceavzilis sámi ealáhussan .
Sametinget har i en årrekke bevilget midler til rene samiske kulturformål .	Dehálaš oassi dáid doaimmain leat vuođđoealáhusaide Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
I 2011 er det satt av 87 millioner kroner til ulike kulturformål .	Lihkostuvvon mátkkoštanealáhusdoaibma lea hui dehálaš sámi kulturealáhusaid vuoruhemiid oktavuođas .
Det utgjør tredjeparten av alle virkemidler i Sametinget . I det ligger midler til blant annet til kunstneravtale , festivaler , idrett , teatre , samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner , mobile bibliotektjenester og museer .	Eanet bargosajit sámi kultur- ja kulturvuđot ealáhusain Oassemihttomearit Gánnáhahtti kulturealáhusfitnodagat Lasihit gálvojođu iežas duddjon duojis ja eará dáidda- ja kulturbuktagiin Sihkarastit ođđa duojáriid duodjeealáhusaide Vásáhusturisma mas giddejuvvo fuomášupmi dasa mii lea albma ja jáhkehatti Strategiijat
Potensialet for å skape flere arbeidsplasser innen samiske kulturnæringer er til stede .	Hutkkálašvuohta ja innovašuvnnat leat vuođđoelemeantan visot ealáhusaid ovddideamis .
Det er mange utfordringer knyttet til om man skal lykkes med satsingen på kulturnæringer i grisgrendte områder .	Fuomášupmi hutkkálašvuhtii ja innovašuvnnaide ferte leat vuođđun visot ealáhussurggiid hálddašeamis .
I likhet med andre næringer er kompetanse innen entreprenørskap og veiledning i hvordan gå fram ved etablering av nye virksomheter viktig .	Innovašunprográmmat leat dávjá hui resursagáibideaddjin ja dasa seaguhuvvojit máŋga sierranas almmolaš ja priváhta ealáhusaid doaimmaheaddjit .
For å kunne dra nytte av hverandres erfaringer og kompetanse er samarbeid og nettverk viktig .	Lihkostuvvon innovašunprográmmat gáibidit olu profešunaliseremis . Sámi guovlluid ealáhusat leat dávjá smávva fitnodagat .
Det dreier seg ikke bare om nettverk mellom kulturnæringsutøvere , men også mellom andre etablerere og næringsliv for øvrig .	Dákkár fitnodagain leat hástalusat ovddidit ja implementeret innovašuvnnaid – dás lea sáhka sihke kapitála ja olmmoslaš návccaid birra .
Sametinget har tatt på seg et ansvar med å utvikle duodjinæringen .	Dutkan lea nannosit deattuhuvvon go almmolaš hálddašeamis galgá mearrádusaid dahkat .
For Sametinget er det viktig å få best mulig effekt av de midlene som bevilges til duodjiformål .	Fágasuorggit mat leat sámi guovlluide dehálaččat eai soaitte dovdot leamen nu dehálaččat servodahkii muđui .
Det å utvikle nye produkter og finne nye markeder for duodji er nødvendig for blant annet å øke lønnsomheten i duodji .	Dasa leat nationála prográmmat mat fertejit eanet fuolahit dutkama sámi guovlluin . Hástalussan lea oažžut áigái prošeavttaid sámi ealáhusaid birra .
Det finnes interesseorganisasjoner og utviklingssenter innenfor duodjinæringen , og disse har et særskilt ansvar med å	Eanet innovašuvnnat sámi servodaga ja ealáhusaid vuođul Oassemihttomearit Lasihit hutkkálašvuođa , lassáneami ja ođasteami FoU-doaimma bokte Govdadat buvttavallji Lasihit dutkandoaimma sámi guovlluid ealáhusain
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 132 av 175	Strategiijat
sikre at duodjinæringen blir en levedyktig samisk næring .	Sámi guovlluin lea vuollelis ásahandávjodat .
Unge må kunne se at det er mulig å skape en arbeidsplass innenfor duodjinæringen .	Go lassin áicat ahte doaimmaid nettolasáhus njiedjá , de hásttuha dát sakka sámi guovlluid ealáhusaid .
Konkurransen fra masseproduserte souvenirer skaper utfordringer for de som vil produsere egenproduserte duodjiprodukter .	Smávit guollesorjjas riddogielddain , áinnas Finnmárkkus , eai leat dábálaččat nu galle alla oahppan olbmo go ovdamearkka dihtii Sis-Finnmárkkus .
Samisk reiseliv er ikke definert som en ren kulturnæring , men vil være en viktig arena for duodjiutøvere og kulturnæringsbedrifter .	Vaikke muhtin gielddain leat máŋga alla oahppan olbmo , de ii leat vissis ahte dan gealbbu dat ealáhus dárbbaša .
En vesentlig del av disse aktivitetene er relatert til primærnæringene .	Ođđa ealáhusaid ásaheapmi eaktuda sihke fágagealbbu ja ásahangealbbu .
En vellykket reiselivssatsning vil være særlig viktig for satsingen på samiske kulturnæringer .	Máŋga álggaheaddji leat fágalaččat gelbbolaččat , muhto ii buohkain leat vásáhus dasa mo galgá álggahit ođđa doaimmaid .
Nyskapning og innovasjoner er et grunnleggende element i utvikling av alt næringsliv .	Máŋgga joatkkaskuvllas lea leamaš entreprenordoaibma oassin sin oahppofálaldagas .
Innovasjonsprogrammer er ofte svært ressurskrevende og involverer flere ulike aktører innen det offentlige og det private næringsliv .	Iskkadeamit čájehit ahte oahppit guđiin lea leamaš entreprenordoaibma fágan , dávjjibut ieža ásahit doaimmaid go sii guđet eai leat dan dahkan .
Vellykkede innovasjonsprogram stiller høye krav til profesjonalisering . Næringslivet i samiske områder er preget av små selskaper .	Hástalussan lea skuvllaid diđolažžan dahkat ahte galget leat dihtomielalaččabut das guđe buriid beavttuid dát fálaldagat addet maŋŋil skuvllavázzima .
Slike selskap har utfordringer med å utvikle og implementere innovasjoner – det dreier seg både om kapital og menneskelige ressurser .	Vai sámi guovlluid ásahuvvon ealáhusat galget leat gilvonávccalaččat , de ferte loktet gealbbu seamma dássái go ovddideamis servodagas muđui .
Det kan være et hinder for innovasjonsvirksomhet .	Álo dárbbašuvvojit suorgeguoskevaš kurssat ealáhusain .
Forskning er tungt vektlagt ved beslutningstaking i offentlig forvaltning .	Álggahanmuttus lea čuovvoleapmi guđđon ja ferte ge vuoruhuvvot .
Det har imidlertid vært vanskelig å få gjennomslag for argumentasjon basert på tradisjonskunnskap i samtaler med sentrale myndigheter .	Nationála statistihkka čájeha ahte dušše sullii 25 % ođđaásahemiin maid ovttaskas olbmot eaiggáduššet ” birgejit ” dan viđa vuosttaš doaibmajagi .
Sametinget disponerer ikke midler til forskningsaktiviteter .	Oasusfitnodagaide lea birgenproseanta badjel duppal eanet - sullii 60 % .
Det finnes nasjonale programmer som i større grad må ivareta forskning i samiske områder . Utfordringen er å få i stand prosjekter om samisk næringsliv .	Okta hástalusain Sámediggái lea gávnnahit mat leat ” buorit ” ásaheaddjit rivttes oahppo- ja vásáhusduogážiin , ja vuoruhit ásahemiid main lea doarvái ruhtadeapmi .
Strategier	Mihttomearri
Etableringsfrekvensen i samiske områder er lav .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 136 siidu 177 siiddus
Selv om enkelte kommuner har mange med høyere utdannelse er det ikke sikkert at det er den kompetansen næringslivet spør etter .	Ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat Čilgehusa čuovvoleapmi geavvá jahkásaš bušeahtain main juohke mihttomeari doaibmabijut vuoruhuvvojit .
Etablering av nye virksomheter forutsetter både fagkompetanse og etablererkompetanse .	Sámediggeráđđi áigu árvvoštallat ráhkadit doaibmaplánaid vuoruhansurggiid osiide .
Flere etablerere er faglig kompetente , men det er ikke alle som har erfaring i hvordan starte nye virksomheter . En slik mangel kan i verste fall forsinke etableringen i mange år .	Čilgehusas lea guhkesáiggi perspektiiva ja lea lunddolaš geahčadit čilgehusa golmma-njealji jagi geahčen , árvvoštallan dihtii lea go Sámediggi juksan daid mihttomeriid mat čilgehusas leat biddjon .
Mange videregående skoler har hatt entreprenørskap som en del av sitt undervisningsopplegg .	Ealáhusovddidanbarggu vuoruhemiid nuppástusat eai olus váikkut ekonomalaččat dahje hálddahuslaččat .
Undersøkelser viser at elever som har hatt entreprenørskap som fag oftere etablerer selv virksomheter enn de som ikke har gjort det .	Váikkuhanoapmeatnima garrasat vuoruheapmi sáhtášii geahpedit veaháš resursaatnima , muhto dárkkisteapmi ja čuovvolanbargu gáibida hálddahuslaš návccaid .
Nasjonal statistikk viser at bare rundt 25 % nyetableringene av personlig eide selskaper ” overlever ” de fem første driftsårene .	Ealáhuspolitihka nuppástusat eaktudit lagabut ovddasbarggu máŋggalágan ovttasbargoguimmiiguin nugo gielddaiguin , Innovasjon Norgiin ja dutkanbirrasiiguin .
Mål og delmål vil Sametinget oppnå gjennom følgende strategier : Gi etablereropplæring og oppfølging Oppfordre videregående skoler til å prioritere entreprenørskap i skolen Tilby kompetansehevende tiltak Kompetansehevende tiltak tilpasset samiske kombinasjonsutøvere	Dievasčoahkkin mearridii áššis 10/10 doaibmaguovllu viiddideami meannudeami oktavuođas ahte ealáhusovddideapmái galget strategiijat hábmejuvvot . Viidáset lea Telemarksforskning guorahallan Sámedikki ovddas orrundábiid , bargosajiid ja ealáhusovddideami sámi guovlluin .
Side 134 av 175	Mearkkašumit
Sametingsrådet vil vurdere å utarbeide handlingsplaner for deler av innsatsområdene .	Mii oaidnit dárbbu vel eanet fokusa bidjat sámi ealáhusaid ovddideapmái .
Endringer i prioriteringene innen næringsutviklingsarbeidet vil i liten grad medføre økonomiske eller administrative konsekvenser .	Lea maid sávahahtti nana višuvnnas , čielga geainnus ja ulbmillaš vuoruhemiin mat ovddidit gievrras sámi ealáhusaid .
En strengere prioritering av virkemiddelbruken vil kunne redusere noe på ressursbruken , men kontroll og oppfølgingsarbeid vil legge beslag på administrative ressurser .	Sámedikkis leat ráddjejuvvon resurssat várrin , ja viidáset politihkkaovddideapmi mielddisbuktá maid vuoruhit surggiid gaskkas gos lea erenoamáš dárbu ovddideapmái .
Sametinget har utarbeidet meldinger for de fleste næringene , men disse er i for liten grad tidligere koblet sammen til noe felles strategi for næringsutvikling i samiske områder .	Dát máhttu ferte seailluhuvvot ja ovdánahttojuvvot vai sáhttit dustet hástalusaid boahtteáiggis mat gusket globála ovdáneapmái , biraslaš ja ekologalaš rievdadusaide ja eará rievdadusaide servodagas .
Videre har Telemarksforskning på oppdrag av Sametinget foretatt en analyse av bosetting , arbeidsplasser og næringsutvikling i samiske områder .	Lávdegotti eanetlohku oaivvilda ahte luondu ja lagasvuohta lundui leat vuolggasadjin sámi kultuvrii , ja dan bokte maiddái sámi ealáhusaide .
Komiteens flertall , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Sámi guovlluin lea árbevirolaš ávkkástallan ain dehálaš viessodoalu ekonomiijai .
Man ser behovet for et overordnet fokus på utvikling av samiske næringer .	Lávdegotti eanetlogus leat čuovvovaš višuvnnat Sámedikki bajimus mihttomearrái ealáhusbargguin :
Det er ønskelig med en sterk visjon , klar retning og målrettede prioriteringer som fremmer et sterkt samisk næringsliv .	Višuvnnat ” Sámi ealáhusat mat leat nannosat ja ceavzilat , ja main sámi luondu , giella ja kultuvra leat vuođđun " .
Sametinget har begrensede ressurser til rådighet , og videre politikkutvikling innebærer også å prioritere ut fra områder hvor det er særskilt behov for utvikling .	Lávdegotti eanetlohku sávvá , go bidjá višuvnna vuođđun , sámi ealáhusaid mat galget oažžut vejolašvuođa ovdánahttit ja leat ceavzilat maiddái boahtteáiggis .
Samene har verdifull kunnskap om natur , klima , miljø og tradisjoner og vi forvalter unike kulturverdier , språk og kunnskap om næringsveier og levesett i våre områder .	Ovddosguvlui – bajimus mihttomearit Lávdegotti eanetlohku sávvá ahte čuovvovaš bajimus mihttomearit galget leat vuođđun viidáset barggus : Lagasvuohta lundui lea dehálaš árvun sámi kultuvrii , gillii ja ealáhussii .
Denne kunnskapen må bevares og videreutvikles for å møte framtidige utfordringer knyttet til global utvikling , miljømessige og økologiske endringer samt andre endringer i samfunnene .	Dehálaš sámi kulturguoddit , dego vuođđoealáhusat oktan dujiin ovttas eará kulturealáhusaiguin , fertejit ovdánahttojuvvot ja nannejuvvot buori ovttasbarggu bokte , omd. ealáhusčoakkáldagaid bokte .
Komiteens flertall har følgende visjon for sametingets overordnede næringsarbeid :	Eará sámi ealáhusat galget nannejuvvot sámi guovlluin mat leat rašes dilis .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 135 av 175	137 siidu 177 siiddus
Annet samisk næringsliv skal styrkes i utsatte samiske områder . Prioriteringer Komiteens flertall mener at innsatsområdene må prioriteres ut fra de områder man ønsker å satse på .	Lávdegotti eanetlohku oaivvilda ahte dat suorggit gos lea deháleamos ovddidit dahje nannet , leat áŋgiruššamat meahcásteami , duoji , boazodoalu , guolásteami ja kulturealáhusaid siskkobealde .
Med utgangspunkt i det potensialet man finner i den enkelte region eller lokalområde , bør man bistå med etableringsopplæring og kunnskap .	Go geahččá vejolašvuođaid mat gávdnojit iešguđet guovlluin , de ferte veahkehit álggahanoahpahusain ja máhtuin .
Dette vil gi bedre grunnlag for å lykkes med egen næringsutvikling .	Dát mielddisbuktá buoret vuođu lihkostuvvat iežas ealáhusovddidemiin .
Sametinget må innta en mer aktiv rolle i å styre midlene mot de innsatsområder man synes er viktige , og i større grad utnytte mulighetene for ekstern samfinansiering .	Sámediggi ferte eanet aktiivvalaččat stivret ruđaid daidda áŋgiruššansurggiide mat dan mielas leat dehálaččat , ja buorebut ávkkástallat vejolašvuođain searvat ruhtadeapmái ovttas eará olggobealde orgánaiguin .
Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene og Innovasjon Norge bør også i større grad legge grunnlaget for de næringsprioriteringene man ønsker å gjøre .	Ovttasbargošiehtadusat fylkkasuohkaniiguin ja Innovašuvdna Norga berrejit maid leat eanet vuođđun ealáhusvuoruhemiide maid háliida .
Dette vil føre til større finansielle muskler og at effekten av satsingene blir sterkere .	Dát mielddisbuvttášii eanet ruđalaš návccaid ja áŋgiruššamat šattašedje beaktileappot .
Naturbaserte næringer For de naturbaserte næringene må driftsgrunnlaget sikres og styrkes slik at utkommet fra næringene gjør det mulig å ha yrkene som eneyrke med en akseptabel inntekt for de som ønsker det .	Luondduvuđot ealáhusat Luondduvuđot ealáhusaide ferte doaibmavuođđu sihkkarastojuvvot ja nannejuvvot nu ahte gánnáhahttivuohta ealáhusain addá vejolašvuođa birget dušše dáinna ealáhusain , ja ahte das boahtá dohkálaš dienas sidjiide geat dan háliidit .
Dette vil gjøre næringen attraktiv for unge mennesker og vil være avgjørende for rekruttering av ungdom til yrkene .	Dát dahká ealáhusa eanet geasuheaddjin nuorra olbmuide ja lea mearrideaddjin nuoraid rekrutteremii dáidda surggiide .
Jordbruk og reindriftsforhandlingene er å betrakte som et inntektsoppgjør for yrkesutøverne i næringene .	Eanandoallo- ja boazodoallošiehtadallamiid sáhttá oaidnit bálkášiehtadallamin ealáhusaid doaimmaheddjiide .
For at noen skal finne det interessant å satse på disse yrkene framfor andre yrker , spesielt unge mennesker , er at disse finner det økonomisk interessant .	Vuđolaš eaktun dáid ealáhusaid bistimii ja ovdáneapmái lea ahte gánnáhahttivuohta sáhttá gilvalit eará bargguiguin , ja ahte erenoamážit nuorat olbmot oidnet dáid bargguid ekonomalaččat miellagiddevažžan .
Komiteens flertall mener at hovedmålsetningen for jordbruket og reindriftsnæringen er at disse sikres et inntektsgrunnlag som gjør det mulig å kunne ha en inntekt på linje med andre sammenlignbare grupper , dette gjelder også for utmarksnæringene .	Lávdegotti eanetlohku oaivvilda ahte váldomihttomearrin eanandollui ja boazodollui lea ahte ealáhusat sihkkarastojuvvojit dietnasa mii dahká vejolažžan dinet seamma bures go eará dienasbarggus mainna sáhttá buohtastahttit , dát guoská maid meahcástanealáhusaide .
Utmarksnæringen er blitt kraftig svekket .	Meahcástanealáhusat leat raššuduvvon ollu .
Dette har gjennom årtier vært med å bidra til at tradisjonelle utmarksnæringer nå er på et minimumsnivå .	Dát lea leamaš mielde váikkuheame dasa ahte árbevirolaš meahcásteapmi lea measta nohkan .
Det er behov for forsterket fokus på utmarksnæringer , for å utnytte de naturressursene som finnes og skape lønnsomme og bærekraftige arbeidsplasser .	Lea dárbu lasihit fokusa meahcástanealáhusaide , vai sáhttá ávkkástallat luondduriggodagain mat gávdnojit ja háhkat gánnáhahtti ja bistevaš bargosajiid .
Komiteens flertall merker seg at utmarksnæringen , ( her tenkt som innlandsfiske , bærsanking osv. ) regnes som en del av primærnæringer .	Lávdegotti eanetlohku oaidná ahte meahcásteapmi ( dás jurddašuvvo sáivačázi guolásteapmi , murjen jna. ) rehkenastojuvvojit oassin vuođđoealáhusain .
I landbrukssammenheng har utmarksnæring vært regnet som en tilleggsnæring , men i de samiske områder har utmarksnæring gjerne vært eneste inntekt , eller viktig inntekt sammen med annen næring .	Eanadoalu oktavuođain lea meahcásteapmi rehkenastojuvvon lassiealáhussan , muhto sámi guovlluin lea dávjá meahcásteapmi leamaš áidna sisaboahtu , dahje dehálaš sisaboahtun ovttas eará ealáhusain .
Kombinasjoner av flere næringer har vært livsgrunnlaget for samer i generasjoner .	Ovttastahttin máŋgga ealáhusas lea leamaš birgenláhkin máŋgga buolvva sápmelaččaide .
Det er lite fokus på ressursmessige forhold i de ulike samiske næringer .	Lea unnán fokus leamaš diliide mat gehččet resurssaid iešguđetge sámi ealáhusain .
Hvor mye midler går til ulike type næringer , og bidrar Sametingets midler til at naturen fortsatt får være grunnlaget for samisk næringsutvikling .	Man ollu ruhta manná iešguđetlágan ealáhusaide , ja váikkuhit go Sámedikki ruđat dasa ahte luondu ain sáhttá leat vuođđun sámi ealáhusovdáneapmái .
Næringskombinasjoner hvor man kombinerer ulike primærnæringer inkludert duodji og andre næringer , har alltid vært viktig i samiske områder , og danner grunnlaget for bærekraftig drift gjennom året .	Lotnolasealáhusat gos iešguđet vuođđoealáhusat doaimmahuvvojit lotnolassii , nugo duodji ja eará ealáhusat , leat álo leamaš dehálaččat sámi guovlluin , ja leat vuođđun ceavzi doaibmamii jagi čađa .
Dette må styrkes og videreutvikles .	Dan ferte nannet ja ovddidit .
Komiteens flertall mener at hovedmålsetningen for fiskeriyrket er at disse sikres et inntektsgrunnlag som gjør det mulig å kunne ha en inntekt på linje med andre sammenlignbare grupper .	Lávdegotti eanetlohku oaivvilda ahte guolástusámmáha váldomihttu lea sihkkarastit sin dinestusvuođu nu ahte sis maiddái lea dakkár dienas go eará seammásullásaš joavkkuin .
Driftsgrunnlaget med et tilstrekkelig kvotegrunnlag må sikres og styrkes slik at utkommet fra næringen gjøre det mulig å ha yrkene som eneyrke med en akseptabel inntekt for de som ønsker det .	Doaibmavuođu dohkálaš earrevuođuin ferte sihkkarastit ja nannet , nu ahte ealáhusa gánnáhahttivuođa bokte lea vejolaš doaimmahit dan oktofidnun dohkálaš sisaboađuin sidjiide geat dan háliidit .
Dette vil gjøre næringen attraktiv for unge mennesker og vil være avgjørende for rekruttering av ungdom til yrkene .	Dainna lágiin šattašii ealáhus geasuheaddji nuoraide , ja maiddái mávssolaš nuoraid rekruterenbarggus dán ámmáhii .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 136 av 175	138 siidu 177 siiddus
For å fastsette distrikts- og siidagrenser må Sametinget arbeide for at det snarest opprettes en rettighetskommisjon for reindrifta .	Mearridan dihte guovlo- ja siidarájiid ferte Sámediggi áŋggirdit ahte farggamusat nammaduvvošii vuoigatvuođakommišuvdna boazodoalu várás .
Komiteens flertall mener at en næringspolitikk fordrer prioriteringer innenfor ulike samiske næringer , og de prioriteringer man ønsker å gjøre for årene fremover .	Lávdegotti eanetlohku oaivvilda ahte ealáhuspolitihkka mielddisbuktá vuoruhemiid iešguđetge sámi ealáhusaid siskkobealde , ja daid vuoruhemiid maid áigot čađahit ovddasguvlui .
Arbeidet legges frem for plenum , og vil da gi viktige retningslinjer for fremtidige budsjetter .	Bargu biddjo ovdan dievasčoahkkimis , ja dat addá de dehálaš njuolggadusaid boahttevaš bušeahtaide .
Det er ønskelig at det settes fokus på hvordan øke etablererhyppigheten i samiske områder , og samtidig øke lønnsomheten i de mest potensielle virksomhetene .	Lea sávahahtti deattuhit mot lasihit álggaheddjiid sámi guovlluide , ja seammás buoridit gánnáhahttivuođa dain eanemus potensiála fitnodagain .
Herunder EØS avtalens forpliktelser .	Das maiddái EØS šiehtadusa geatnegasvuođat .
Sametinget har ansvar for å ta helhetlig hensyn til alle berørte samiske rettighetshaveres interesser i sin behandling av næringssaker .	Sámedikkis lea ovddasvástádus ollislaččat vuhtiiváldit buot guoskevaš sámi vuoigatvuođalaš beroštusaid go meannudit ealáhusáššiid .
Dette flertallet viser til at regjeringen har slått fast at den ser nordområdene som Norges viktigste strategiske satsingsområde i årene som kommer hvor et av hovedsatsingsområdene er å sikre urfolks kultur og livsgrunnlag .	Dát eanetlohku čujuha ahte ráđđehus lea cealkán ahte sii oidnet davviguovlluid Norgga deháleamos strategalaš vuoruhansuorgin boahtteáiggis , mas okta váldovuoruhansuorgi lea sihkkarastit álgoálbmogiid kultuvrra ja eallinvuođu .
I publikasjonen , nye byggesteiner i nord om regjeringens nordområdestrategi ( 12.03.2009 ) , uttaler regjeringen følgende : ” Regjeringens nordområdepolitikk skal bidra til å trygge urfolkenes språk , kultur , næringer og samfunnsliv .	Gihppagis " nye byggesteiner i nord om regjeringens nordområdestrategi"12.03 . 2009 ( ođđa huksenávdnasat davvin ráđđehusa davviguovlostrategiijas ) , cealká ráđđehus čuovvovačča : Ráđđehusa davviguovlopolitihkka galgá váikkuhit álgoálbmogiid giela , kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima sihkkarastima .
I satsingen fremover vil regjeringen legge til rette for at urfolk selv på en proaktiv måte , etter egne ønsker og behov , har vilkår for å delta i prosessene og kan nyttiggjøre seg de muligheter framtidig utvikling i nord kan gi .	Vuoruhemiin ovddasguvlui áigu ráđđehus láhčit dili nu ahte álgoálbmogat ieža , iežaset vuolggahemiin , ja iežaset sávaldagaid ja dárbbuid vuođul , besset bidjat eavttuid proseassaid searvamii ja ávkkástallat dain vejolašvuođain maid boahttevaš ovddideapmi davviguovlluin sáhttá buktit .
Tiltakene skal legge til rette for en positiv kunnskaps- , kapasitets- og kompetanseutvikling . ”	Doaimmat galget heivehit buori máhtto- , kapasitehta- ja gelbbolašvuođaovddideami .
Det er viktig at sametingsrådet i sitt videre arbeid tar hensyn til dette .	Lea hui dehálaš ahte sámediggeráđđi iežas viidásit barggus goziha dan .
Dette flertallet mener at en næringspolitikk fordrer konkrete tiltak gjennom en forpliktende involvering fra flere parter , offentlige og private .	Dát eanetlohku oaivvilda ahte ealáhuspolitihkka gáibida konkrehta doaibmabijuid geatnegahtti searvama bokte máŋgga bealis , almmolaš ja priváhta .
Noe av utfordringene i å få til et tettere samspill mellom ulike virkemiddelapparater som sorterer under flere offentlige instanser .	Oassin hástalusain lea oažžut buoret ovttasdoaibmama iešguđet váikkuhangaskaomiid gaskkas mat doibmet máŋgga almmolaš instánssaid vuolde .
Komiteens mindretall , medlemmene fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Elin Kristin Henriksen , Mathis Nilsen Eira og Cecile Grape og medlemmet fra Flyttsamelista ( Fsl ) Per A. Bæhr viser til at en verden er i rask utvikling som skaper nye utfordringer og muligheter som følge av globaliseringen og miljøendringene .	Lávdegotti unnitlohku , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Elin Kristin Henriksen , Mathis Nilsen Eira ja Cecile Grape ja Johttisápmelaččaid listu ( JsL ) lahttu Per A. Bæhr čujuhit ahte máilmmis lea jođánis ovdáneapmi , ja dat mielddisbuktá ođđa hástalusaid ja vejolašvuođaid globaliserema ja birasrievdademiid geažil .
Rammer for Sametinget som næringsaktør Komiteens mindretall merker seg at meldingen er en beskrivende melding som er meget begrensende i forhold til en fremstilling av en helhetlig næringsutvikling for Sametinget , og konstaterer samtidig at det ikke foreslås særlige kultur- og næringspolitiske tiltak utover tidligere foreslåtte planer og vedtak .	Sámedikki rámmat ealáhusaktevran Lávdegotti unnitlohku mearkkaša ahte dieđáhus lea čilgejeaddji dieđáhus mii lea hui ládje gáržžiduvvon dan ektui ahte ovddidit ollislaš ealáhusovddideami Sámediggái , ja gávnnaha seammás ahte eai evttohuvvo sierra kultur- ja ealáhuspolitihkalaš doaimmat eanet go dan mii ovdal lea evttohuvvon plánain ja mearrádusain .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 137 av 175	139 siidu 177 siiddus
Komiteens mindretall henstiller sametingsrådet i sitt videre arbeid også å ta utgangspunkt i blant annet regjeringens nordområdepolitikk , herunder samisk deltagelse og medbestemmelse i ulike satsninger som for eksempel Framsenteret i Tromsø , samt i de organ som har ansvar for gjennomføringen og utviklingen av nordområdene .	Lávdegotti unnitlohku ávžžuha sámediggeráđi iežaset viidáset barggus váldit vuođu maiddái earret eará ráđđehusa davviguovlopolitihkas , mas maiddái lea mielde sámi oassálastin ja mielmearrideapmi iešguđet áŋgiruššamiin dego ovdamearkka dihte Framsenteret Romssas , ja maid dain orgánain main lea ovddasvástádus čađahit ja ovdánahttit davviguovlluin .
Komiteens mindretall ber sametingsrådet gjøre rede for hvordan Sametinget skal involveres i de politiske beslutningsprosessene om og i nordområdene .	Lávdegotti unnitlohku bivdá sámediggeráđi čilget movt Sámediggi galgá seaguhuvvot daidda politihkalaš mearridanproseassaide davviguovlluid birra ja davviguovlluin .
Ressursgrunnlaget Komiteens mindretall mener at sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , og ivaretakelse av samens land- og ressursrettigheter etter folkeretten , intern rett , historiske rettigheter , samt samisk rettsforståelse og bruk er avgjørende for utvikling av det samiske samfunnet .	Resursavuođđu Lávdegotti unnitlohku oaivvilda ahte sámi kultuvrra luondduvuđđosa sihkkarastin , ja sámiid eana- ja resursavuoigatvuođaid suodjaleapmi álbmotrievtti vuođul , siskkáldas riekti , historjjálaš vuoigatvuođat , ja sámi riekteáddejupmi ja geavaheapmi leat áibbas deaŧalaččat sámi servodaga ovdáneapmái .
Det er viktig å se på hvordan arealene brukes av ulike næringer , hvordan høsting av naturressursene foregår og hvordan rettighetshavernes interesser blir ivaretatt .	lea deaŧalaš geahčadit mo areálat geavahuvvojit iešguđet ealáhusain , mo luondduresursaávkkástallan dáhpáhuvvá ja mo vuoigatvuođaeaiggádiid beroštusat fuolahuvvojit .
Komiteens mindretall henstiller sametingsrådet om å fremme sak om arealsituasjonen for næringene .	Lávdegotti unnitlohku ávžžuha sámediggeráđi ovddidit ášši ealáhusaid areáladili birra .
Sametinget må opprette egne tilskuddordninger for reindrifta og få disse finansiert .	Sámediggi ferte ásahit sierra doarjjaortnegiid boazodoalu várás ja oažžut daid ruhtaduvvot .
Dette bør omfatte virkemiddelordninger som ikke dekkes av dagens ordninger .	Das fertejit gullat dakkár váikkuhangaskaoapmeortnegat maid dálá ortnegat eai govčča .
Sametingets eierskap Komiteens mindretall ber sametingsrådet om å utarbeide et helhetlig rammeverk for næringsvirksomhet gjeldende for samiske tradisjonelle områder .	Sámedikki eaiggátvuohta Lávdegotti unnitlohku bivdá sámediggeráđi ráhkadit ollislaš rámmaid ealáhusdoibmii mat gustojit sámi árbevirolaš guovlluide .
Komiteens mindretall henstiller sametingsrådet om å fremme en sak for Sametinget om Sametingets rolle som næringsutvikler og aktør i samiske områder , herunder avklaring av forretningsmessig eierskap i tilknytning til industriell virksomhet og deltakelse i industriutviklingen .	Lávdegotti unnitlohku ávžžuha sámediggeráđi ovddidit ášši Sámediggái Sámedikki rolla birra ealáhusovddideaddjin ja - oassálastin sámi guovlluin , dás maiddái čielggadit gávppálaš eaiggátvuođa industriijadoaimmaid ektui ja oassálastima ektui industriijaovddideapmái .
Dette bør også omfatte etiske retningslinjer for slik virksomhet , miljøhensyn , sosiale og kulturelle hensyn samt økonomisk vederlag .	Dasa berrejit maid gullat njuolggadusat dakkár doaimma várás , birasberoštusat , sosiála- ja kulturberoštusat ja ekonomalaš buhtadus .
Et annet mindretall , medlemmene fra Árja , Fremskrittspartiet ( Frp ) og Nordkalottfolket viser til at samfunnsutviklingen de senere årene har ført til at det ofte gis prosjektbasert støtte som alternativ til passiv driftsstøtte .	Eará unnitlohku , Árja lahttu , Ovddádusbellodaga lahttu ja Nordkalottfolket lahttu čujuhit dasa ahte servodatovdáneapmi maŋimus jagiid lea dagahan ahte dávjá addojuvvo prošeaktavuđot doarjja molssaeaktun passiiva doaibmadoarjagii .
Dette sikrer i større grad at midlene utnyttes optimalt og går til ønskede formål .	Dát sihkkarastá buorebut ahte ruđat geavahuvvojit buoremus lági mielde ja mannet jurddašuvvon áigumušaide .
Dette er også en ting som må vurderes i forhold til Sametingets støtteordninger .	Dán maid ferte árvvoštallat Sámedikki doarjjaortnegiid ektui .
Dette mindretallet mener at det bør være et klart definert formål for utvikling for alle de næringer som får driftsstøtte fra Sametinget .	Dát unnitlohku oaivvilda ahte buot daid ealáhusaid ovddideami ulbmil , mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikkis , berre leat čielgasit mearriduvvon .
Målet kan eksempelvis være opprettholdelse , videreutvikling og modernisering av tradisjonelle samiske næringer .	Ulbmil sáhttá ovdamearkka dihtii lea árbevirolaš sámi ealáhusaid seailluheapmi , viidáset ovddideapmi ja ođasmahttin .
I utgangspunktet bør ingen næring få driftsstøtte i mer enn 5 år .	Iešalddis ii berre oktage ealáhus oažžut doaibmadoarjaga eanet go 5 jagi .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 138 av 175	140 siidu 177 siiddus
Noen av disse er kjerneområder for samisk utmarksnæring , og allerede har et midlertidig vern gitt store konsekvenser for næringsutøvere .	Muhtumat dain leat sámi meahcceealáhusaid guovddášguovllut , ja dál lea juo gaskaboddasaš suodjaleapmi čuohcan garrasit ealáhusdoaimmaheddjiide .
For å kunne fortsette med den tradisjonelle utmarksnæringen blir dermed flere næringsutøvere kriminalisert , eller de må legge ned deler av utmarksnæringen .	Jus galgá leat vejolaš joatkit árbevirolaš meahcceealáhusain , de dalle šaddet eanet ealáhusdoaimmaheaddjit rihkolažžan , dahje sii fertejit heaitit muhtun osiiguin meahcceealáhusas .
Mindretallet kan ikke akseptere at statens vern presser mennesker til å legge ned sin bærekraftige næring , som i uminnelige tider har vært drevet uten negative konsekvenser for naturen .	Unnitlohku ii sáhte dohkkehit ahte stáhta suodjalus bágge olbmuid heaittihit sin ceavzilis ealáhusa , mii nu guhká go mii muitit lea doaimmahuvvon almmá negatiiva váikkuhusaid haga lundui .
Statens vern av naturområder i Finnmark er en av de største truslene mot tradisjonell utmarksnæring og høsting , sammen med regelverk som ikke er tilpasset næringen .	Stáhta luonddusuodjaleapmi Finnmárkkus lea okta dain stuorámus áitagiin árbevirolaš meahcceealáhusa ja ávkkástallama vuostá , oktan daid njuolggadusaiguin mat eai leat heivehuvvon ealáhussii .
Dette er en uholdbar situasjon som Sametinget må prioritere å løse .	Dát dilli ii leat dohkálaš ja Sámediggi ferte dan vuoruhit čoavdit .
Utfordringer i utmarksnæring Tradisjonelle utmarksbrukere hvor kunnskapsoverføringen skjer fra generasjon til generasjon , danner grunnlaget for utmarkshøsting og utgjør senere de mennesker som etablerer seg med utmarksnæring .	Hástalusat meahcceealáhusain Árbevirolaš meahccegeavaheaddjit , gos máhttogaskkusteampi manná buolvvas bulvii , leat meahcceávkkástallama vuođđu ja leat dasto sii geat vuođđudit meahcceealáhusa .
Grunnlaget for utmarksnæring ligger dermed i tradisjonell høsting og nytenkende foredling .	Meahcceealáhusa vuođđun lea dalle árbevirolaš ávkkástallan ja hutkás náláštuhttin .
Såfremt Sametinget velger å opprettholde driftsstøtte til noen næringer , må man også innføre driftsstøtte for utmarksnæringer .	Jus Sámediggi vállje bisuhit doaibmadoarjaga muhtun ealáhusaide , de ferte maid ásahit doaibmadoarjaga meahcceealáhusaide .
Medlemmet fra Fremskrittspartiet ( Frp ) mener hovedoppgaven i næringspolitikken må være å stimulere til økt verdiskaping i næringslivet .	Ovddádusbellodaga lahttu oaivvilda ahte ealáhuspolitihkka ferte leat dat ahte movttiidahttit eanet árvoháhkamii ealáhuseallimii .
Alle skal i utgangspunktet ha anledning til å etablere en ny bedrift uten tillatelse fra det offentlige eller fra private organisasjoners side .	Buohkain galgá álgooainnu mielde leat vejolašvuohta vuođđudit ođđa fitnodaga almmá lobi haga almmolašvuođas dahje priváhta organisašuvnnain .
Dette medlemmet vil derfor arbeide for å fjerne og forenkle byråkratiske lover og bestemmelser som hindrer dette .	Dát lahttu áigu danne bargat dan ala ahte sihkkojuvvojit ja álkiduvvojit byråkráhtalaš lágat ja mearrádusat mat hehttejit dan .
Utgangspunktet for all næringspolitikk må være at alle bransjer skal drive næringsvirksomhet basert på prinsippet om fri konkurranse , fordi dette også i praksis gir de beste samfunnsmessige løsninger .	Buot ealáhuspolitihka vuolggasadjin ferte leat ahte buot suorggit galget doaimmahit ealáhusaid friija gilvvohallama prinsihpa vuođul , danne go dat maiddái geavadis addá buoremus servodatlaš čovdosiid .
Med dette menes at man ikke forskjellsbehandler enkeltbedrifter og næringer .	Dáinna oaivvilduvvo ahte ii galgga vealahit eaŋkil fitnodagaid ja ealáhusaid .
Et likt rammeverk for alle næringer bidrar til at det vil bli satset på og flyttet ressurser til de bedriftene og næringene som er mest lønnsomme , ikke dem som politikerne plukker ut .	Dakkár oktasaš rámmat buot ealáhusaid várás dagaha ahte dat fitnodagat ja ealáhusat mat leat eanemus gánnáhahttit , ožžot resurssaid , eai ge dat maid politihkkárat válljejit .
En slik næringspolitikk er ikke passiv , men derimot aktiv ved at den ikke korrigerer markeder , men overlater til velfungerende markeder og forbrukere å avgjøre hva som skal produseres .	Dakkár ealáhuspolitihkka ii leat passiiva , muhto baicce aktiiva dakko bokte ahte dat ii heivet ja njulge márkaniid , muhto diktá bures doaibmi márkaniid ja geavaheddjiid mearridit mii dat galgá buvttaduvvot .
Dette medlemmet er svært opptatt av å gi gode rammevilkår for næringslivet i Norge , og erkjenner at enkelte næringer i distriktene har spesielle utfordringer .	Dát lahttu berošta ollu das ahte addojuvvojit buorit rámmaeavttut ealáhusaide Norggas , ja dovddasta ahte muhtun ealáhusain boaittobeale guovlluin leat sierra hástalusat .
Dette gjelder blant annet eksportnæringer , turistnæringer og primærnæringer .	Dát guoská earret eará eksportaealáhusaide , turismaealáhusaide ja vuođđoealáhusaide .
Disse utfordringene berører også den samiske befolkningen .	Dát hástalusat gusket maiddái sámi álbmogii .
I distriktene er næringsvirksomhet som knytter seg til høsting av naturressursene ofte drevet i småskala , og som tilleggsnæring .	Boaittobeale guovlluin lea ealáhusdoaibma mii lea čadnojuvvon luondduresursaávkkástallamii dábálaččat smávvilbuvttadeapmi , ja lasseealáhussan .
Slik virksomhet påvirkes av klima og miljøet , og er væravhengig .	Dakkár doibmii váikkuha dálkkádat ja biras , ja dat sorjá dálkkis .
Alle innbyggerne i distriktene , uavhengig av etnisk opprinnelse , bør ha de samme muligheter til å nyttiggjøre seg de naturresursene som finnes der de bor .	Buot báikegottiid ássiin , beroškeahttá čearddalašvuođas , berrejit leat seamma vejolašvuođat ávkkástallat daid luondduresurssaiguin mat leat doppe gos sii ásset .
Dette medlemmet ønsker å samarbeide med kommunene om næringslivet og næringsutvikling .	Dat buoridivččii iešbirgenlági , ja livččii mielde bisuheamen ássama boaittobeal-Norggas .
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Gielddat dat leat lagamusat ovddit ealáhusdoaimma iežaset guovlluin , buot ássiid bealis . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
III Votering Av 39 representanter var 38 til stede .	141 siidu 177 siiddus III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Nærings- og kulturkomiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt .	Ealáhus- ja kulturlávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Protokolltilførsel fra Aud Marthinsen , Fremskrittspartiet : FrP ønsker likevel ikke å stå bak de andre merknadene i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Aud Marthinsen , Ovddádusbellodat , ovddidii čuovvovaš beavdegirjelasáhusa : Ovddádusbellodat geassáda iežas dain eará mearkkašumiin áššis .
Vi står kun bak den vi fremmet selv .	Mii doarjut duššefal dan maid ieža ovddideimmet .
V Taleliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat
Innlegg Mathis Nilsen Eira , saksordfører Toril Bakken Kåven Inga-Lill Sundset Inga-Lill Sundset Geir Tommy Pedersen	Sáhkavuorru Mathis Nilsen Eira , áššejođiheaddji Toril Bakken Kåven Inga-Lill Sundset Inga-Lill Sundset Geir Tommy Pedersen
Geir Tommy Pedersen Heidi Persdatter Greiner Haaker	Geir Tommy Pedersen Heidi P. Greiner Haaker
Heidi Persdatter Greiner Haaker Olaf Eliassen	Heidi P. Greiner Haaker Olaf Eliassen
Olaf Eliassen Per Andersen Bæhr	Olaf Eliassen Per Andersen Bæhr
Per Andersen Bæhr Knut Store	Per Andersen Bæhr Knut Store
Knut Store Elin K. Henriksen	Knut Store Elin K. Henriksen
Kirsti Guvsám Kirsti Guvsám Anders Somby jr. .	Kirsti Guvsám Kirsti Guvsám Anders Somby jr. .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Replikk Kirsti Guvsám Inga-Lill Sundset Jørn Are Gaski Marie Therese Nordsletta Aslaksen Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Inga-Lill Sundset Geir Tommy Pedersen Mariann Wollmann Magga Mariann Wollmann Magga Toril Bakken Kåven Anne Helene Moeng Saari Ragnhild Melleby Aslaksen Ann-Mari Thomassen Geir Tommy Pedersen Kirsti Guvsám Trond Are Anti Mariann Wollmann Magga	Replihkka Kirsti Guvsám Inga-Lill Sundset Jørn Are Gaski Marie Therese Nordsletta Aslaksen Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Inga-Lill Sundset Geir Tommy Pedersen Mariann Wollmann Magga Mariann Wollmann Magga Toril Bakken Kåven Anne Helene Moeng Saari Ragnhild Melleby Aslaksen Ann-Mari Thomassen Geir Tommy Pedersen Kirsti Guvsám Trond Are Anti Mariann Wollmann Magga
VI Sametingets vedtak Sametinget har drøftet sametingets melding om næringsutvikling .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi lea digaštallan sámediggedieđáhusa ealáhusovddideami birra .
Meldingen er vedlagt protokollen .	Dieđáhus lea mielde čoahkkingirjjis .
Sametingets melding om næringsutvikling Innledning Bakgrunn for meldingen er at Sametinget skal ha en mer overordnet og enhetlig strategi for næringsutvikling .	Sámediggedieđáhusa ealáhusovddideami birra . Álggahus Čilgehusa duogáš lea ahte Sámedikkis galgá ealáhusovddideapmái leat bajimuččabut ja ollislaččabut strategiija .
Sametinget har utarbeidet meldinger for de fleste næringene , men disse er i for liten grad koblet sammen til noen felles strategi for næringsutvikling i samiske områder .	Sámediggi lea eanaš ealáhusaide ráhkadan čilgehusaid , muhto dát eai leat nu bures laktojuvvon makkárge oktasaš strategiijan sámi guovlluid ealáhusovddideami várás .
Plenum vedtok i sak 10/10 i forbindelse med behandlingen av utvidelse av virkeområdet at det skulle utarbeides overordnete strategier for næringsutvikling .	Dievasčoahkkin mearridii 10/10 áššis doaibmaguovllu viiddidanmeannudeami oktavuođas ahte ealáhusovddideapmái galge ráhkaduvvot bajimuš strategiijat .
Meldingen omfatter de næringsvirksomheter som drives i samiske områder .	Čilgehus fátmmasta daid ealáhusdoaimmaid mat sámi guovlluin jođihuvvojit .
Den omfatter også bruken av Sametingets virkemidler til næringsutvikling og Sametingets politikk innen de ulike næringene .	Dat fátmmasta vel Sámedikki váikkuhanomiid atnima ealáhusovddideapmái ja Sámedikki politihka iešguđet ealáhusain .
Meldingen innholder de innsatsområder Sametinget skal jobbe etter de neste årene .	Čilgehus sisttisdoallá daid vuoruhansurggiid maid mielde Sámediggi galgá bargat boahttevaš jagiin .
De enkelte tiltakene skal gå fram av de årlige budsjettvedtakene .	Juohke doaibmabidju galgá boahtit ovdan jahkásaš bušeahttamearrádusain .
I meldingen er det ikke foretatt noen annen avgrensning enn mot offentlige arbeidsplasser .	Čilgehusas ii leat eará gáržžideapmi go almmolaš bargosajiid ektui .
Offentlige arbeidsplasser er viktige for sysselsettingen i samiske områder , men Sametingets politikk bør ha fokus på etablering av privat næringsvirksomhet .	Almmolaš bargosajit leat dehálaččat sámi guovlluid barggolašvuhtii , muhto Sámedikki politihkas berre giddejuvvot fuomášupmi priváhta ealáhusdoaimmaid ásaheapmái .
I den grad Sametinget har mulighet til å påvirke etablering av offentlige arbeidsplasser bør Sametinget gjøre det .	Dan muddui go Sámediggi sáhttá váikkuhit almmolaš bargosajiid ásaheami , de berre Sámediggi dan dahkat .
Meldingen tar utgangspunkt i et variert næringsliv , og er ikke avgrenset til tradisjonelle samiske næringer .	Čilgehus vuolggahuvvo máŋggabealat ealáhusain , ii ge leat gáržžiduvvon árbevirolaš sámi ealáhusaide .
Sametingets næringspolitikk skal favne de områder som gir grunnlag for næringsutvikling , men som ikke forringer grunnlaget for å drive med tradisjonelle samiske næringer .	Sámedikki ealáhuspolitihkka galgá fátmmastit daid surggiid mat bidjet vuođu ealáhusovddideapmái , muhto mat eai bilit vuođu jođihit árbevirolaš sámi ealáhusaid .
Enhetlig forståelse av begrep i meldingen er en forutsetning for at meldingen skal være entydig .	Oktilis áddejupmi dán čilgehusa doahpagiin lea eaktun ahte čilgehus galgá leat čielggas .
Tradisjonelle samiske næringer er fiske , jordbruk , reindrift , duodji og utmarksnæringer eller kombinasjon av disse .	Árbevirolaš sámi ealáhusat leat guolástus , eanadoallu , boazodoallu , duodji ja meahcceealáhusat dahje dát lotnolasat .
Det er ulike oppfatninger av hva samisk reiseliv er for noe .	Leat máŋggalágan oaivilat dasa mii sámi mátkkoštanealáhus lea .
Noen foretrekker å bruke begrepet reiseliv i samiske områder .	Muhtimat válljejit atnit mátkkoštanealáhusa sámi guovlluin doahpaga .
I det begrepet vil for eksempel hotellkjeder i samiske områder inngå .	Dán doahpagii gullet ovdamearkka dihtii sámi guovlluid hoteallaovttastusat .
Vår definisjon på samisk reiseliv er reiseliv der samiske kulturelementer utgjør en sentral del av bedriftens virksomhet .	Min definišuvdna sámi mátkkoštanealáhussii lea mátkkoštanealáhus mas fitnodaga doaimmas leat sámi kulturoasit guovddáš oassin .
I meldingen brukes begrepet samiske kulturnæringer .	Čilgehusas adno sámi kulturealáhusaid doaba .
Regjeringen har i sin handlingsplan for kultur og næring definert begrepet .	Ráđđehus lea kultur- ja ealáhusdoaibmaplánastis defineren dán doahpaga .
I handlingsplanen defineres kulturnæringer som annonse- og reklamevirksomhet , arkitektur , bibliotek , museum , etc. , bøker , aviser , blader , etc. , design , film , foto , video , kunstnerisk virksomhet ( utøvende og skapende kunst , kunsthåndverk ) , musikk , TV og radio .	Doaibmaplánas definerejuvvojit kulturealáhusat nugo almmuhus- ja máinnusdoaimmat , arkitektuvra , girjerádjosat , museat , jna. , girjjit , aviissat , bláđet , jna. , designa , filbma , fotogovat , video , dáiddalaš doaibma ( doaimmaheaddji ja hutkkálaš dáidda , dáiddaduodji ) , musihkka , TV ja radio .
Det er imidlertid en glidende overgang mellom kulturnæringer og kulturbaserte næringer .	Lea datte njoalpegaska gaskal kulturealáhusaid ja kulturvuđot ealáhusaid .
Kulturnæringer fremstiller kulturelle produkter .	Kulturealáhusat ráhkadit kultuvrralaš buktagiid .
Kulturelle produkter utgjør stadig viktigere innsatsfaktor i næringsutviklingen .	Kultuvrralaš buktagat leat dađis dehálat vuoruhandahkki ealáhusovddideamis .
Der kulturelle produkter inngår velger kan slik næringsutvikling defineres som kulturbasert næringsutvikling eller kulturbaserte næringer .	Go ealáhusain leat kultuvrralaš buktagat , de sáhttá dákkár ealáhusovddideapmi definerejuvvot kulturvuđot ealáhusovddideapmin dahje kulturvuđot ealáhussan .
Der kulturelle produkter inngår i reiselivsvirksomheter bruker vi begrepet kulturbasert reiseliv .	Go kultuvrralaš buktagat gullet mátkkoštanealáhusdoaimmaide , de adno kulturvuđot mátkkoštanealáhusa doaba .
I denne meldingen avgrenser vi kulturnæringene til private bedrifter som fremstiller og selger kulturelle produkter i form varer eller tjenester i markedet .	Dán čilgehusas ráddjet kulturealáhusaid priváhta fitnodagaide mat ráhkadit ja márkaniin vuvdet kultuvrralaš buktagiid nugo gálvvuid dahje bálvalusaid .
Vi har valgt å utelukke blant annet TV , radio , museum og bibliotek da disse i hovedsak er finansiert gjennom offentlige midler .	Leat válljen čuoldit earret eará TV , radio , musea ja girjerádjosiid , go dát leat eanaš ruhtaduvvon almmolaš ruhtagálduin .
Meldingen legger vekt på innovasjoner og nyskaping .	Čilgehus deattuha innovašuvnnaid ja hutkkálašvuođa .
Sametinget velger å bruke den samme definisjonen på innovasjon som Regjeringen i St. meld. nr. 7 - Et nyskapende og bærekraftig Norge .	Sámediggi vállje atnit dan seamma definišuvnna innovašuvnnas go Ráđđehusa Sd. dieđ. nr. 7 - Et nyskapende og bærekraftig Norge .
Innovasjon er en ny vare , en ny tjeneste , en ny produksjonsprosess , anvendelse eller organisasjonsform som er lansert i markedet eller tatt i bruk i produksjonen for å skape økonomiske verdier .	Innovašuvdna lea ođđa gálvu , ođđa bálvalus , ođđa buvttadanproseassa , atnu dahje organisašunhápmi mii márkaniin lea almmuhuvvon dahje buvttadeamis váldon atnui ráhkadan dihtii ekonomalaš árvvuid .
Meldingsarbeidet er resultat av en prosess i Sametinget .	Čilgehusbargu lea proseassaboađus Sámedikkis .
Det er avholdt et arbeidsseminar der eksterne aktører ga innspill til meldingsarbeidet .	Bargoseminára lea dollon mas olggobeali doaimmaheaddjit bukte árvalusaid čilgehusbargui .
Det har vært en bred politisk debatt i Sametingsrådet og i Sametingets plenum .	Sámediggeráđis ja Sámedikki dievasčoahkkimis lea leamaš govda politihkalaš digaštallan .
Det er også holdt et seminar om næringsutvikling i plenum .	Dievasčoahkkimis lea vel dollon seminára ealáhusovddideami birra .
Rådet la fram Redegjørelse om næringsutvikling i sak 5/11 for plenum .	Ráđđi bijai ovdan 5/11 áššis dievasčoahkkimii Čielggadeami ealáhusovddideami birra .
Denne danner grunnlag for melding om næringsutvikling .	Dát lea vuođđun ealáhusovddideami čilgehussii .
Meldingen inneholder utfordringer , mål og strategier innen næringsutvikling .	Čilgehus sisttisdoallá ealáhusovddideami hástalusaid , mihttomeriid ja strategiijaid .
Årlige prioriteringer og tiltak skal komme fram i Sametingets budsjett og resultatoppnåelse i årsmeldingen .	Jahkásaš vuoruheamit ja doaibmabijut galget boahtit ovdan Sámedikki bušeahtas ja boađusjuksan fas jahkedieđáhusas .
Rammer Sametingsrådets politiske plattform og Sametingets budsjett Sametingsrådets politiske plattform danner grunnlaget for Sametingsrådets virke i valgperioden .	Rámmat Sámediggeráđi politihkalaš lávdi ja Sámedikki bušeahtta Sámedikki politihkalaš lávdi bidjá vuođu Sámediggeráđi válgaáigodaga doibmii .
Rådet innarbeider denne plattformen i forslag til budsjett .	Ráđđi čáhkada dán lávddi bušeahttaevttohussii .
Sametingets budsjett har vært førende for virkemiddelbruken innenfor næringsutvikling .	Sámedikki bušeahtta lea leamaš láidesteaddjin ealáhusovddideami váikkuhanomiid atnimii .
Budsjettet har ikke i samme grad tatt hensyn til den politiske virksomheten som virkemiddelbruken .	Bušeahtta ii leat seamma muddui váldán vuhtii politihkalaš doaimma go váikkuhanomiid atnima .
En stor del av Sametingets arbeid innen næringsutvikling er forvaltning av tilskudd .	Sámedikki ealáhusovddideami barggus lea stuorra oassi hálddašit doarjagiid .
Virkemidler er et verktøy som nyttes for å nå målene i meldingen , og har av den grunn ikke samme fokus i denne meldingen som strategiutvikling .	Váikkuhanoamit leat reaidun mat adnojit juksan dihtii čilgehusa mihttomeriid , ii ge leat danne dán čilgehusas dasa dakkár fuomášupmi go strategiijaaovddideapmái .
Sametingets verdigrunnlag Samisk kultur og samiske næringer har tradisjonelt vært knytta til naturen .	Sámedikki árvovuođđu Sámi kultuvra ja sámi ealáhusat leat árbevirolaččat leamaš luonddu olis .
Samene har hentet levebrød og inntekt gjennom høsting av utmarksressurser , fiske , jordbruk og reindrift , som også har gitt råvarer til duodji og ulike videreforedlingsprodukter .	Sápmelaččat leat birgenlági ja boađu viežžan meahcásteamis , guolástusas , eanadoalus ja boazodoalus , mat leat vel addán vuođđoávdnasiid duodjái ja máŋggalágan reidenbuktagiidda .
Samene har måttet tilpasse seg naturgrunnlaget og til de fornybare ressursene en hadde rundt seg .	Sápmelaččat leat ferten heivehit iežaset luondduvuđđui ja daid ođasmahtti riggodagaide mat ledje das birra .
Avhengighetsforholdet til naturen har formet den samiske kulturen .	Dehálaš árvun lea leamaš sáhttit ássat ja birget luonddus , maiddái maŋisbohttiide .
Sametinget mener det er viktig å videreføre verdisynet som ligger i bærekraftig høsting av naturens ressurser , og respektere livsgrunnlaget som vår kultur er avhengig av .	Sámediggi oaivvilda leat dehálažžan joatkit dainna árvooainnuin mii lea luondduriggodagaid ceavzilis ávkkástallamis , ja doahttalit eallinvuođu mas min kultuvra lea gitta .
Dette ligger til grunn for dagens og framtidas næringspolitikk .	Dát lea vuođđun dálá ja boahttevaš ealáhuspolitihkkii .
Næringstilpassingen i samiske områder har endret seg over tid , og vil endre seg i framtiden .	Sámi guovlluid ealáhusheiveheapmi lea nuppástuhtton áiggiid čađa , ja nuppástuhtto boahtteáiggis ge .
I dag er det tette bandet mellom næring og naturressurser svekket for mange , og primærnæringene er ikke så enerådende som før .	Dál lea máŋgasiidda láivun dat lagaš oktavuohta gaskal ealáhusa ja luondduriggodagaid , eai ge vuođđoealáhusat leat šat nu oktoráđálaččat go ovdal .
Denne kunnskapen holdes ikke ved like dersom den ikke brukes .	Dehálaš árvun lea seailluhit dan máhtu mii lea iešguđet ealáhusain .
Det er i dag en konkurranse om arealer .	Dát máhttu ii seailluhuvvo jus dat ii adno .
Mineralvirksomhet , veibygging , bolig- og hyttebygging og annen samfunnsaktivitet som kan begrense samiske næringer .	Mineráladoaibma , geaidnohuksen , viesso- ja bartahuksen ja eará servodatdoaibma sáhttet gáržžidit sámi ealáhusaid .
Sametinget ønsker økt verdiskaping uten at det går ut over verdiskapingen i samiske næringer .	Sámediggi dáhttu lassi árvoháhkama čuozakeahttá sámi ealáhusaid árvoháhkamii .
Likestilling og likeverd ligger til grunn for Sametingets virksomhet .	Ovttadássásašvuohta ja ovttaárvosašvuohta leat vuođđun Sámedikki doibmii .
Kvinner og menn skal ha de samme rettighetene , pliktene og mulighetene på alle samfunnsområder .	Nissoniin ja albmáin galget leat seamma vuoigatvuođat , geatnegasvuođat ja vejolašvuođat visot servodatsurggiin .
Sametinget ønsker at menn og kvinner skal ha lik rett til arbeid og likelønn , økonomisk likestilling og rett til full deltakelse i næringslivet og det samiske samfunnet .	Sámediggi dáhttu ahte albmáin ja nissoniin galgá leat seamma vuoigatvuohta bargui ja seamma bálkái , ekonomalaš ovttadássásašvuhtii ja vuoigatvuhtii dievas oassálastimii ealáhusain ja sámi servodagas .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 142 av 175	144 siidu 177 siiddus
Den smidige og kreative holdningen til endring og omstilling er en viktig verdi i samisk næringsutvikling også i dag .	njuovžilis ja hutkkálaš guoddu rievdadeapmái ja nuppástuhttimii lea dehálaš árvu dál ge sámi ealáhusovddideamis .
Sametingets rolle , ansvar og myndighet innen næringsutvikling Sametinget legger til rette for næringsutvikling i samiske områder .	Sámedikki sadji , ovddasvástádus ja váldi ealáhusovddideamis Sámediggi láhčá dili ealáhusovddideapmái sámi guovlluin .
Sametinget har engasjert seg i politikkutviklingen i de fleste næringer .	Sámediggi lea bargagoahtán eanaš ealáhusaid politihkkaovddidemiin .
I tillegg fordeler Sametinget årlig 35 millioner kroner i tilskudd til næringsutvikling .	Dasa lassin juohká Sámediggi jahkásaččat 35 miljon kruvnno doarjagiin ealáhusovddideapmái .
Sametinget har imidlertid ingen lovpolitisk makt , men har som mål å være en aktiv premissgiver i næringsutviklingen i samiske områder .	Sámedikkis ii datte leat makkárge láhkapolitihkalaš fápmu , muhto mihttomearrin lea leat doaibmi eaktoaddin sámi guovlluid ealáhusovddideamis .
I flere sammenhenger driver Sametinget en motkonjunkturpolitikk for å bevare det samiske verdigrunnlaget .	Máŋgga oktavuođain jođiha Sámediggi vuostálasti konjunkturpolitihka seailluhan dihtii sámi árvovuođu .
Disse tiltakene gjennomføres der Sametingets politikk ikke samsvarer med næringspolitikken fra sentrale myndigheter – for eksemepel innenfor fiskeriene .	Dát doaibmabijut čađahuvvojit dakko gokko Sámedikki politihkka ii vástit guovddáš eiseválddiid ealáhuspolitihkkii – ovdamearkka dihtii guolástusas .
Innenfor duodjinæringen har Sametinget derimot påtatt seg ansvaret med å utvikle næringen til en lønnsom næring .	Duodjeealáhusas lea Sámediggi datte váldán badjelasas ovddasvástádusa ovddidit ealáhusa gánnáhahtti ealáhussan .
Lover og konvensjoner En rekke lover og konvensjoner så som plan- og bygningsloven , reindriftsloven , jordloven , havressursloven , deltakerloven , Finnmarksloven og ILO-konvensjonen setter rammer for hvordan nærings- og samfunnsutviklingen skal være i samiske områder .	Lágat ja konvenšuvnnat Moanat lágat ja konvenšuvnnat nugo plána- ja huksenláhka , boazodoalloláhka , eanaláhka , mearrariggodatláhka , oassálastiláhka , Finnmárkoláhka ja ILO-konvenšuvdna bidjet rámmaid dasa mo ealáhus- ja servodatovdáneami sámi guovlluin galgá leat .
Bygningsloven setter blant annet krav til utbyggingsområder og konsekvensutredninger .	Huksenláhka bidjá earret eará gáibádusaid huksenguovlluide ja váikkuhusčielggademiide .
ILO inneholder bestemmelser om hvordan staten er pålagt å legge til rette for å sikre det materielle grunnlaget for samisk kultur .	ILO sisttisdoallá mearrádusaid dasa mo stáhta lea váguhuvvon láhčit dili sihkarastit sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu .
Avtaler Sametinget har inngått flere typer avtaler som setter rammer for næringsutviklingsarbeidet .	Šiehtadusat Sámediggi lea dahkan máŋggalágan šiehtadusaid mat bidjet ealáhusovddidanbargui rámmaid .
Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene inneholder i større eller mindre grad temaer om næringsutvikling .	Ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin sisttisdollet uhcit eanet fáttáid ealáhusovddideami birra .
Sametinget har også en samarbeidsavtale med Innovasjon om næringsutvikling .	Sámedikkis lea vel ovttasbargošiehtadus Innovasjon Norgiin ealáhusovddideami birra .
Konsultasjonsavtalen med regjeringen fra 2005 har åpnet for nye arenaer som gjør det mulig for Sametinget å påvirke og synliggjøre behov i næringsutviklingsarbeidet i samiske områder .	Ráđđádallanšiehtadus ráđđehusain 2005 rájes lea rahpan ođđa arenaid mii sáhttiha Sámedikki váikkuhit ja oažžut oidnosii sámi guovlluid ealáhusovddidanbarggu dárbbuid .
Dette gjelder spesielt innen marine næringer og reindrift der Sametinget jevnlig konsulterer med sentrale myndigheter i saker som angår samiske interesser . .	Dát guoská erenoamážit mariidna ealáhusaide ja boazodollui mas Sámediggi jeavddalaččat ráđđádallá guovddáš eiseválddiiguin dakkár áššiin mat gusket sámi deaŧuide .
EØS-avtalens regler om offentlig støtte Ved tildeling av virkemidler til næringslivet må Sametinget forholde seg til EØS .	EEO-šiehtadusa regelat almmolaš doarjaga birra Go Sámediggi juolluda ruđa ealáhusaide , de ferte dat doahttalit EEO-šiehtadusa regeliid almmolaš doarjagiid hárrái .
– avtalens artikkel 61 forbyr som hovedregel offentlig støtte til næringslivet .	EEO-šiehtadusa 61 artihkal gieldá váldoregelin addit almmolaš doarjaga ealáhusaide .
Forbudet retter seg mot offentlige tiltak som gir økonomiske fordeler til bestemte bedrifter , grupper av bedrifter , visse sektorer eller geografiske områder .	Gielddus guoská almmolaš doaibmabijuide mat dagahit ekonomalaš ovdamuniid dihto fitnodagaide , fitnodatjoavkkuide , dihto surggiide dahje geográfalaš guovlluide .
Forbudet mot offentlig støtte er ikke absolutt .	Gielddus almmolaš doarjagiid hárrái ii leat vealtameahttun .
Det er gitt en rekke unntak fra det generelle forbudet mot offentlig støtte .	Moanat spiehkastagat leat addon dan dábálaš gildosis almmolaš doarjagiid hárrái .
I praksis er det vedtatt ulike regelverk som nedfeller betingelser for når ulike støttetiltak kan være forenlig med EØS .	Leat mearriduvvon máŋggalágan regelat mat bidjet eavttuid dasa guđe oktavuođain sáhttet sierranas doarjadoaimmat soahpat EEO-šiehtadusain .
Sametingets tidligere politiske vedtak Sametinget behandler jevnlig næringssaker som har betydning for politikkutviklingen i Sametinget – de fleste av disse er behandlet i plenum .	Sámedikki árabut politihkalaš mearrádusat Sámediggi meannuda jeavddalaččat dakkár ealáhusáššiid main lea mearkkašupmi Sámedikki politihkkaovddideapmái – ja dain leat eatnašat meannuduvvon dievasčoahkkimis .
I meldingene er det mye faktadokumentasjon som er nyttige i næringsutviklingsarbeidet .	Čilgehusain leat olu faktadieđut mat leat ealáhusovddidanbargui ávkkálaččat .
Foreliggende melding gir føringer for de årlige budsjettene .	Dát dieđáhusat bidjet jahkásaš bušeahtaide láidestusaid .
Nedenfor er det listet opp saker kronologisk som har prinsipiell betydning for næringsutvikling i samiske områder .	Vulobealde leat kronologalaččat čállán dakkár áššiid main lea prinsihpalaš mearkkašupmi sámi guovlluid ealáhusovddideapmái .
Sametinget behandlet kystfiskeutvalgets innstilling i sak 27/11 Retten til fiske i sjøsamiske områder .	Sámediggi meannudii Riddoguolástanlávdegotti árvalusa 27/11 áššis Vuoigatvuohta guolástit mearrasámi guovlluin .
Kystfiskeutvalgets arbeid ( NOU .	Riddoguolástanlávdegotti bargu ( NOU .
2008:5 ) er en oppfølging av Sametingets fiskerimelding av 2004 og Finnmarksloven .	2008:5 ) lea čuovvoleapmi Sámedikki 2004 guolástusdieđáhussii ja Finnmárkoláhkii .
Den 9. mai 2011 ble Fiskeri- og kystdepartementet og Sametinget enige om å lovfeste retten til fiske i virkeområdet for Sametingets søkerbaserte tilskudd til næringsutvikling ( STN .	Miessemánu 9. b. 2011 sohpe Guolástus- ja riddodepartemeanta ja Sámediggi láhkanannet vuoigatvuođa guolástit Sámedikki ohcanvuđot ealáhusovddidandoarjaga doaibmaguovllus ( STN .
– området ) .	– guovlu ) .
Sametinget legger til grunn historiske rettigheter for fiskerettighetens som i dag vil omfatte hele Finnmark og noen områder i Troms og Nordland .	Sámediggi bidjá vuođđun historjjálaš vuoigatvuođaid daid guolástanvuoigatvuhtii mii dál guoská olles Finnmárkui ja muhtin guovlluide Romssas ja Nordlánddas .
I plenumssak 10/10 behandlet plenum saken om utvidelse av virkeområdet for tilskudd til næringsutvikling .	10/10 dievasčoahkkináššis meannudii dievasčoahkkin ášši ahte galgá go viiddidit ealáhusovddidandoarjaga doaibmaguovllu .
I vedtaket heter det at blant annet Sametinget ser behov for en gjennomgang av dagens situasjon og i enda større grad tilpasse virkemiddelbruken i forhold til næringsstrukturen og utviklingstrekkene man ser i det samiske samfunnet i dag .	Mearrádusas celko earret eará ahte Sámediggi oaidná dárbbašlažžan geahčadit dálá dili ja vel eanet heivehit váikkuhanomiid atnima dan ealáhusstruktuvrra ja ovddidansojuid ektui mat dál oidnojit Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Sistnevnte vil bli gjort i forbindelse med en egen sak til plenum om virkeområdet .	Dat maŋit ášši biddjo dievasčoahkkimii sierra ášši oktavuođas doaibmaguovllu birra .
Hovedavtalen for duodji ble vedtatt i 2005 .	Duoji váldošiehtadus dohkkehuvvui 2005:s .
Næringsavtalen forhandles årlig med Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi .	Ealáhusšiehtadus šiehtaduvvo jahkásaččat Sámiid Duodji riikkaservviin ja Duojáriid ealáhusservviin .
Sametingsrådet la fram en redegjørelse om duodji juni 2010 .	Sámediggeráđđi bijai ovdan čielggadeami duoji birra 2010 geassemánus .
En vesentlig endring i duodjipolitikken var en økt satsing på kultur i duodjinæringen .	Dehálaš nuppástus duodjepolitihkas lei ahte kultuvra vuoruhuvvo eanet duodjeealáhusas .
Næringsavtalen og den øvrige næringspolitikken innenfor duodji videreføres .	Ealáhusšiehtadus ja ealáhuspolitihkka muđui duoji hárrái jotkojuvvo .
Ved avtalen for 2011 ble avtalepartene enige om å ha en full gjennomgang av driftstilskuddsordningen .	2011 šiehtadallamis sohpe šiehtadallanbealit ahte galgá dievvasit geahčadit doaibmadoarjjaortnega .
Sametingets mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser ble vedtatt i sak 21/10 .	Sámedikki minerálabagadus minerálariggodagaid iskkademiide ja doaimmaide dohkkehuvvui 21/10 áššis .
Der heter det blant annet at ” Samene skal , gjennom Sametinget , kunne forhandle om undersøkelser og drift på mineralressurser for å kunne ta del i fordelene ved slik virksomhet ( … ) .	Das celko earret eará ahte ” Sápmelaččat galget , Sámedikki bokte , sáhttit šiehtadallat minerálariggodagaid iskkademiid ja doaimmaid hárrái vai sáhttet váldit oasi dákkár doaimmaid ovdamuniin ( … ) .
Slik virksomhet må samtidig skje i sameksistens med , og ikke til fortrengsel for tradisjonelle samiske næringer og tradisjonell samisk kulturbasert høsting . ”	Dákkár doaibma ferte seammás geavvat ovttas , ii ge duvdit eret árbevirolaš sámi ealáhusaid ja árbevirolaš sámi luondduvuđot meahcásteami . ”
Sametingsrådet fremmet en drøftingssak for plenum i sak 17/09 Tiltaksplan for trygging og utvikling av samiske bygder .	Sámediggeráđđi ovddidii ságaškuššanášši dievasčoahkkimii 17/09 áššis Doaibmabidjoplána sámi giliid suddjemii ja ovdánahttimii .
Rådet beskriver blant annet gjeldende politikk i de ulike næringene , og viser spesielt til at samiske områder er avhengige av sterke primærnæringer . ”	Ráđđi válddahallá earret eará iešguđet ealáhusaid gustojeaddji politihka , ja čájeha erenoamážit dasa ahte sámi guovllut leat nana vuođđoealáhusaid duohken . ”
Sametinget har gjennom sin virkemiddelpolitikk styrket samiske næringer , og derigjennom bidratt til stabil bosetting .	Sámediggi lea váikkuhanoapmepolitihkas bokte nannen sámi ealáhusaid , ja dan bokte stáđásmahttán ássama .
Sametingsrådet vil videreføre denne virkemiddelpolitikken ” . ”	Sámediggeráđđi áigu joatkit dáinna váikkuhanoapmepolitihkain ” . ”
Sametinget vil ( … ) arbeide for at kvinners rettsstilling og posisjon i primæringene styrkes og synliggjøres samtidig som at velferdsordningene innafor næringene tilpasses begge kjønn . ”	Sámediggi áigu ( … ) bargat dan ala ahte nissoniid riektedilli ja sadji vuođđoealáhusain nannejuvvo ja boahtá oidnosii seammás go ealáhusaid čálgoortnegat heivehuvvojit goappašiid sohkabeliide . ”
I meldingen konkluderer rådet med at Sametinget ikke kan lage noe samlet plan for bygdeutvikling , men at det er de enkelte lokalsamfunnene som selv tar fatt i sine utfordringer .	Čilgehusas čoahkkáigeassá ráđđi ahte Sámediggi ii sáhte ráhkadit makkárge oktasaš plána gilleovdánahttimii , muhto juohke báikegoddi dat ieš galgá dáid hástalusaid dustet .
I mai 2009 behandlet Sametingets plenum Sametingsrådets melding om samisk reindrift .	2009 miessemánus meannudii Sámedikki dievasčoahkkin Sámediggeráđi čilgehusa sámi boazodili birra .
I meldinga presenterer rådet hvilken overordnende målsetting sametingsrådet har i sitt reindriftspolitiske arbeid .	Čilgehusas ovdanbuvttii ráđđi makkár bajit mihttomearri sámediggeráđis lea boazodillepolitihkalaš barggustis .
Rådet vil bidra til å videreføre reindriften som en bærekraftig samisk næring , og å ivareta og sikre reindriftens kultur , språk , sedvaner og nedarvede rettigheter som viktige faktorer innen forvaltning og lovgivning .	Ráđđi áigu leat veahkkin joatkkihit boazodili ceavzilis sámi ealáhussan , ja fuolahit ja sihkarastit boazodili kultuvrra , giela , vieruid ja árbejuvvon vuoigatvuođaid dehálaš dahkkin hálddašeamis ja láhkaaddimis .
Dette innebærer en vektlegging av reindriftens tradisjonelle karakter som familiebasert næring og sikring av reindriftens arealer .	Dát mearkkaša deattuhit boazodili árbevirolaš mihtilmasvuođa bearašvuđot ealáhussan ja sihkarastit boazodili areálaid .
Meldinga omhandler reindrift som en essensiell språk- og kulturbærer og en viktig familiebasert primærnæring .	Čilgehus máinnaša boazodili mearkkašahtti giella- ja kulturguoddin ja dehálaš bearašvuđot vuođđoealáhussan .
Disse hovedelementene danner en helhetlig og overordnet politisk tilnærming i utformingen av reindriftspolitikken .	Dát váldooasit hábmejit oppalaš ja bajit politihkalaš lahkoneami boazodoallopolitihka hábmemis .
I meldingen går det fram at Sametinget vil ha større innflytelse i reindriftsforhandlingene .	Čilgehusas boahtá ovdan ahte Sámediggi áigu eanet váikkuhit boazodoallošiehtadallamiin .
Sametinget har ansvaret for å gjennomføre verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv , som ble satt i gang i 2008 .	Sámediggi ovddasvástida čađahit lotnolasealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid árvoháhkanprográmma , mii álggahuvvui 2008:s .
Målet med programmet er å skape levedyktige kombinasjonsvirksomheter .	Prográmma mihttomearrin lea ásahit birgejeaddji lotnolasdoaimmaid .
Plenum vedtok i sak 10/08 å prioritere utmarksnæringer og samisk reiseliv de første årene .	Dievasčoahkkin mearridii 10/08 áššis daid vuosttaš jagiid vuoruhit meahcceealáhusaid ja sámi mátkkoštanealáhusaid .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Prográmma ođastuvvo juohke nuppi jagi .
Sametingsrådet lagde en melding om utvikling av utmarksnæringer som ble presentert for plenum i sak 65/07 .	Sámediggeráđđi ráhkadii čilgehusa meahcceealáhusaid ovddideamis , mii dievasčoahkkimii ovddiduvvui 65/07 áššis .
Meldingen inngår i verdiskapingsprogrammet .	Čilgehus gullá árvoháhkanprográmmii .
Både tradisjonell bruk og utmarksbasert turisme skal prioriteres .	Sihke árbevirolaš ávkkástallan ja meahccevuđot turisma galget vuoruhuvvot .
Sametinget evaluerte Samisk utviklingsfond ( SUF ) i 2008 i sak 45/08 Evaluering av Sametingets virkemidler til næringsutvikling .	Sámediggi árvvoštalai 2008:s Sámi ovddidanfoandda ( SUF . ) 45/08 áššis Sámedikki ealáhusovddideami várás váikkuhanomiid árvvoštallan .
Evalueringen omfatter perioden 2002 – 2006 .	Árvvoštallan fátmmasta 2002 – 2006 áigodaga .
I rapporten fremkommer at Samisk utviklingsfond er et fond for de små tiltak og at tilslagsprosenten er stor , idet to av tre søkere får støtte .	Raporttas boahtá ovdan ahte Sámi ovddidanfoanda lea foanda smávit doaibmabijuide ja ahte juolludanproseanta lea allat , go guovttis golmma ohccis ožžot doarjaga .
Informasjonsarbeid i forbindelse med fondet får gode skussmål .	Diehtojuohkinbargu foandda oktavuođas oažžu buori rámi .
Midlene fra fondet er nyttige , og mange prosjekter ville ikke blitt gjennomført uten denne støtten .	Foandda ruhta lea ávkkálaš , ja máŋga prošeavtta eai livčče čađahuvvon dán doarjaga haga .
Samarbeidet mellom Sametinget og andre finansiører fungerer bra .	Sámedikki ja eará ruhtadeaddjiid gaskasaš ovttasbargu doaibmá bures .
SUF utfyller andre finansieringsordninger og er i stand til å finansiere og prioritere områder som andre ikke kan .	SUF lea lassin eará ruhtadanortnegiid ja sáhttá Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
SUF er i stand til å opptre som en utviklingsaktør , men potensialet er ikke fullt utnyttet .	SUF sáhttá leat ovddidandoaimmaheaddjin , muhto vejolašvuođat eai leat dievvasit ávkkástallon .
Søknader fra Indre Finnmark dominerer samtidig som mange andre kommuner , spesielt utenfor Finnmark er lavt .	Sis Finnmárkkus bohtet eanaš ohcamat , seammás go máŋgga eará gielddain , erenoamážit olggobealde Finnmárkku , eai olus oza .
Ved behandlingen av evalueringen vedtok plenum i sak 45/08 blant annet at det skal utarbeides overordnede næringspolitiske strategier .	Árvvoštallama meannudeamis mearridii dievasčoahkkin 45/08 áššis earret eará ahte galget ráhkaduvvot bajit ealáhuspolitihkalaš strategiijat .
I vedtaket heter det videre at tilskuddsmidlene skal bidra til å styrke kvinners deltakelse og likestilling i næringslivet .	Mearrádusas celko dasto ahte doarjjaruhta galgá veahkehit nannet nissoniid oassálastima ja ovttadássásašvuođa ealáhusain .
I Sametingsrådets miljø- og arealmelding Leve i landet på landets vis er naturbaserte næringer som reindrift , jordbruk og fiske omtalt særskilt .	Sámediggeráđi biras- ja areálačilgehusas Leve i landet på landets vis leat luondduviđá ealáhusat nugo boazodoallu , eanadoallu ja guolástus vásedin máinnašuvvon .
Vern av arealer og ressurser er viktige tiltak for å sikre forutsigbare vilkår og gode utviklingsmuligheter for disse næringene .	Areálaid ja riggodagaid gáhtten leat dehálaš doaibmabijut sihkarastin dihtii einnosteaddji eavttuid ja buriid ovddidanvejolašvuođaid dáid ealáhusaide .
Rådets målsetting i miljø- og arealpolitikken er å sikre et langsiktig , bærekraftig perspektiv i all forvaltning av ressurser og arealer .	Ráđi mihttomearrin biras- ja areálapolitihkas lea sihkarastit guhkesáigásaš , ceavzilis perspektiivva riggodagaid ja areálaid visot hálddašeamis .
Bruk av naturressurser , både fornybare og ikke-fornybare , kan bidra til å styrke og utvikle de samiske bosettingsområder .	Luondduriggodagaid ávkkástallan , sihke ođasmahtti ja ođasmahtekeahtes , sáhttá váikkuhit ahte sámi ássanguovllut nannejuvvojit ja ovddiduvvojit .
Et av tiltakene er å arbeide for en mineralvirksomhet som skjer i samsvar med internasjonal folkerett , og som ivaretar samiske rettigheter og interesser .	Okta doaibmabijuin lea bargat dakkár mineráladoaimma ovdii mii lea riikkaidgaskasaš álbmotrievtti mielde , ja mii fuolaha sámi vuoigatvuođaid ja deaŧuid .
Sametingsrådet la fram Sametingets jordbruks melding for plenum i sak 62/07 .	Sámediggeráđđi bijai ovdan Sámedikki eanadoalločilgehusa dievasčoahkkima ovdii 62/07 áššis .
Målet for jordbruksnæringen er å opprettholde det jordbruket vi har .	Eanadoalloealáhusa mihttomearrin lea doalahit dan eanadoalu mii dál lea .
Sametinget vil øke lønnsomheten i jordbruket , øke lokal videreforedling , utnytte utmarksressursene og regionalisere landbrukspolitikken .	Sámediggi áigu eanadoalus lasihit gánnáheami , lasihit báikkálaš reidema , ávkkástallat meahcceriggodagaid ja regionaliseret eanadoallopolitihka .
Sametinget vil ha større innflytelse i utformingen av landbrukspolitikken deriblant involvere seg mer i jordbruksforhandlingene .	Sámediggi áiggošii eanet váikkuhit eanadoallopolitihka hábmemis , earret eará leat eanet fárus eanadoallošiehtadallamiin .
Sametingets melding om fiske som næring og kultur i kyst- og fjordområdene ble behandlet i 2004 .	Sámedikki čilgehus guolástusa birra ealáhussan ja kultuvran riddo- ja vuotnaguovlluin meannuduvvui 2004:s .
Nærhets- og avhengighetsprinsippet ble innført som et førende prinsipp innenfor Sametingets satsing på marine næringer .	Lagašvuohta- ja sorjjasvuohtaprinsihppa álggahuvvui láidesteaddji prinsihppan Sámedikki mariidna ealáhusaid vuoruheamis .
Meldingen synliggjorde samenes historiske rettigheter til fiske , og var gjennom dette med på å legge viktige føringer og premisser i opprettelsen av Kystfiskeutvalget den 30. juni 2006 .	Čilgehus oaččui oidnosii sápmelaččaid historjjálaš vuoigatvuođaid guolástussii , ja lei dán bokte bidjamin dehálaš láidestusaid ja eavttuid Riddoguolástanlávdegotti ásaheapmái geassemánu 30. b. 2006 .
Kunnskapsgrunnlag og nåsituasjon Kunnskapsgrunnlaget vil være en utfordring når strategier for næringsutvikling i samiske områder skal utarbeides .	Máhttovuođđu ja dálá dilli Máhttovuođđu šaddá hástalussan go sámi guovlluid ealáhusovddideami strategiijaid galgá ráhkadit .
Innen reindrift og jordbruk er det rimelig god statistikk , og for jordbrukets del er statistikken basert på kommune- og fylkesnivå .	Boazodilis ja eanadoalus gal lea buorre statistihkka , ja eanadollui lea oassi statistihkas gieldda- ja fylkkadási vuođul .
Det finnes noe materiale for duodji .	Veahá ávdnasat leat duoji birra .
I forbindelse med duodjiforhandlingene utarbeides det årlig en økonomisk rapport som gir pekepinn på den økonomiske utviklingen for de som er med i duodjiregisteret .	Duodješiehtadusaid oktavuođas ráhkaduvvo jahkásaččat ekonomalaš raporta mii čájeha dan ekonomalaš rievdamii mii lea sis guđet leat duodjeregisttarii čálihuvvon .
For øvrig må man basere seg på generell statistikk for de ulike næringene .	Muđui ferte iešguđet ealáhusain atnit oppalaš statistihkaid .
Det finnes konjunkturbarometer for Nord-Norge som også angir trender og framtidsutsikter for næringslivet i hele landsdelen .	Davvi- Norgga hárrai gal leat konjunkturbaromehterat , mat vel muitalit sojuid ja mo boahttevuođas orro mannamin olles riikaoasi ealáhusaiguin .
Sametinget har fått utarbeidet en næringsanalyse for samiske områder ( Telemarksforskning 2010 ) .	Sámedikki ovddas lea ráhkaduvvon ealáhusanalysa sámi guovlluide ( Telemarksforskning 2010 ) .
Den viser utviklingen i 22 kommuner som er innenfor virkeområdet for Sametingets virkemidler til Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Raporta lea ráddjejuvvon 22 gildii mat leat mielde Sámedikki ealáhusovddideami váikkuhangaskaomiid doaibmaguovllus .
Store kommuner som Sør-Varanger , Alta , Tromsø og Narvik der deler av kommunene er med i virkeområdet er trukket ut av analysegrunnlaget .	Stuorra gielddat nugo Mátta-Várjjat , Áltá , Romsa ja Narviika main gielddaoasit doaibmaguovllus mielde , leat analysavuođus sihkkojuvvon .
Analysen fra Telemarksforskning , Norut rapport 2010:11 og 2010:12 og tallmaterialet fra Statistisk sentralbyrå danner et viktig grunnlag i denne næringsmeldingen .	Telemarksforskninga analysa , Norut raporttat 2010:11 ja 2010:12 ja Statistisk sentralbyrå lohkoávdnasat bidjet dehálaš vuođu dán ealáhusčilgehussii .
Statistikk over bruken av midler til næringsutvikling Det finnes noe statistikk om utviklingen i næringslivet i samiske områder .	Statistihkka mo lea atnán ruđa ealáhusovddideapmái Veaháš statistihkka lea gávdnamis ahte mo sámi guovlluin leat ealáhusat ovddiduvvon .
Sámi allaskuvla har på grunnlag av tall fra Statistisk sentralbyrå utarbeidet en oversikt over næringslivet i samiske områder i 2009 - Samiske tall forteller .	Sámi allaskuvla lea Statistisk sentralbyrå ` loguid vuođul ráhkadan sámi guovlluid ealáhusaid várdosa jagis 2009 – Sámi logut muitalit .
Statistisk sentralbyrå utgir ei bok om samisk statistikk annet hvert år .	Statistisk sentralbyrå almmuha girjji sámi statistihka birra juohke nuppi jagi .
Ingen av disse viser ikke i tilstrekkelig grad den økonomiske utvikling i næringslivet i samiske områder .	147 siidu 177 siiddus doarvái bures sámi guovlluid ealáhusaid ekonomalaš ovddideami .
Samiske tall forteller har hatt mye fokus på primærnæringer i samiske områder .	Sámi logut muitalit lea gidden olu fuomášumi sámi guovlluid vuođđoealáhusaide .
Sametinget bevilger årlig tilskudd til næringsutvikling .	Sámediggi juolluda jahkásaččat doarjaga ealáhusovddideapmái .
Budsjett fastsettes av plenum .	Dievasčoahkkin dat mearrida bušeahta .
Fram til 2010 fordelte tilskuddsstyret midlene til næringsutvikling .	Gitta 2010 rádjai jugii doarjjastivra ruđa ealáhusovddideapmái .
Fra 2011 fordeler Sametingsrådet disse midlene .	2011 rájes juohká Sámediggeráđđi dán ruđa .
Tabell 1 Bruken av virkemidler til næringsutvikling fra 2006 til 2010 .	1. tabealla Mo atnán ruđa ealáhusovddideapmái 2006 rájes 2010 rádjai .
Fordelt etter næringer og formål 2006 2007 2008 2009 2010 Sum 9 002 7 333 7 452 6 375 Variert næringsliv 7 570 000 37 732 500 500 000 000 000 2 259 4 746 4 224 6 392 Marine næringer 3 404 000 21 025 000 000 000 000 000 4 230 6 947 5 104 4 707 Jordbruk 4 495 725 25 485 025 500 700 100 000 1 500 Etablererstipend 1 500 000 000 Næringskombinasj .	Juogaduvvon ealáhusaid ja ulbmiliid mielde 2006 2007 2008 2009 2010 Submi Máŋggalágan 9 002 7 333 7 452 6 375 7 570 000 37 732 500 ealáhusat 500 000 000 000 2 259 4 746 4 224 6 392 Mariidna ealáhusat 3 404 000 21 025 000 000 000 000 000 4 230 6 947 5 104 4 707 Eanadoallu 4 495 725 25 485 025 500 700 100 000 1 500 Álggahanstipeanda 1 500 000 000 3 375 5 054 6 326 Lotnolasealáh .
3 375 5 054 6 326 14 755 000 VSP 000 000 000 Utredningsprosj .	VSP 14 755 000 000 000 000 Guorahallanproš .
23 920 223 32 706 380 066 415 11 982 Duodjeinstituhtta 1 950 000 2 005 000 2 509 000 2 509 000 3 009 000 000 Duodjinæringen har fått mest støtte til ulike tiltak fra Sametinget .	066 415 11 982 Duodjeinstituhtta 1 950 000 2 005 000 2 509 000 2 509 000 3 009 000 000 Duodjeealáhus lea Sámedikkis ožžon eanemus doarjaga iešguđet doaimmaide .
Legger vi driftsstøtten til Duodjeinstituhtta til får duodjinæringen mer enn jordbruk og marine næringer til sammen .	Jus dasa vel lasiha Duodjeinstituhta doaibmadoarjaga , de oažžu duodjeealáhus eanet go eanadoallu ja mariidna ealáhusat oktiibuot .
De siste årene har den samlede støtten til duodjinæringen vært på 14,0 millioner kroner .	Maŋimuš jagiid lea ollislaš doarjja duodjeealáhussii leamaš 14,0 miljon kruvnno .
Det utgjør tredjeparten av all støtte til næringsutvikling .	Dát dahká goalmmádasa visot doarjagis ealáhusovddideapmái .
Det er den næringen hvor støtten har økt mest i løpet av fire års perioden .	Dát lea dat ealáhus mas doarjja lea lassánan eanemusat njealji jagi áiggis .
De største postene innenfor duodjinæringen er investerings- og utviklingstiltak , lærlingeordning , driftstilskudd til utøvere og driftsstøtte til organisasjonene .	Stuorámus poasttat duodjeealáhusas leat investeren- ja ovddidandoaibmabijut , oahpahalliortnet , doaibmadoarjja duojáriidda ja doaibmadoarjja servviide .
Støtten til variert næringsliv utgjør 26 % av all næringsstøtte og til jordbruket 18 % .	Visot ealáhusdoarjagis šaddá máŋggalágan ealáhusaide doarjja 26 % ja eanadollui fas 18 % .
Støtten til marine næringer har økt nesten med det dobbelte siden 2006 .	Doarjja mariidna ealáhusaide lea measta duppalaston 2006 rájes .
For øvrig varierer støtten til de ulike formålene fra år til år .	Muđui molsašuvvá doarjja iešguđet doaimmaide jagis nubbái .
Økningen fra 2007 til 2008 skyldes oppstart av verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Lassáneapmi 2007 rájes 2008 rádjai lea lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkkoštanealáhusaid álggaheami geažil .
Den regionale støtten til Interreg-prosjekter ble faset ut i 2009 og overtatt av fylkeskommunene .	Interreg-prošeavttaid regionála doarjja heaittihuvvui 2009:s , maid de fylkkagielddat válde badjelasaset .
I 2006 og 2007 er Interreg-tilskuddene inkludert i de fylkesvise fordelingene .	2006 ja 2007 leat Interreg-doarjagat fárus fylkkaid mielde juohkimis .
Disse er ikke tatt med for årene 2008 , 2009 og 2010 .	Dát eai leat 2008 , 2009 ja 2010 jagiin mielde .
Reiseliv kommer ikke fram i oversikten .	Mátkkoštanealáhus ii boađe ovdan dán várdosis .
Det inngår i variert næringsliv fram til 2007 .	Dat lea máŋggalágan ealáhusaid mielde gitta 2007 rádjai .
Fra 2008 inngår det i verdiskapingsprogrammet .	2008 rájes lea dat árvoháhkanprográmmas .
Tabell 2 Bruken av virkemidler til næringsutvikling .	148 siidu 177 siiddus 2. tabealla Ealáhusovddideami ruđa atnin .
Fordelt etter fylker Fylke 2006 2007 2008 2009 15 202 16 842 20 380 Finnmark 498 946 270 22 078 392 5 667 6 112 7 507 Troms 725 700 600 10 017 241 1 941 1 254 778 Nordland 000 000 000 1 942 800 1 114 1 087 171 781 Resten av landet 000 000 000 315 Adm. kostn 229 duodji 410 23 925 25 526 28 836 Sum 223 056 870 34 819 748	Juogaduvvon fylkkaid mielde Fylka 2006 2007 2008 2009 15 202 16 842 20 380 Finnmárku 498 946 270 22 078 392 5 667 6 112 7 507 Romsa 725 700 600 10 017 241 1 941 1 254 778 Nordlánda 000 000 000 1 942 800 1 114 1 087 171 781 Riika muđui 000 000 000 315 Háld . golut 229 duodji 410 23 925 25 526 28 836 Submi 223 056 870 34 819 748
147 954 Hovedparten av midlene har gått til ulike tiltak i Finnmark .	Submi 98 347 377 37 643 351 7 111 261 4 622 837 229 410 147 954 236
I snitt for de siste fire årene er 66 % av støtten gått til dette fylket .	Gaskamearálaččat dan maŋimuš njealji jagis lea 66 % doarjagis juolluduvvon dán fylkii .
I 2009 fikk søkere fra Kautokeino kommune rundt femte parten av all næringsstøtte fra Sametinget .	2009:s ožžo Guovdageainnu suohkana ohccit sullii viđádasa Sámedikki visot ealáhusdoarjagis .
Troms har fått fjerde parten av støtten i fire års perioden .	Romsa lea ožžon njealjádasa doarjagis njealji jagi áiggis .
Befolkningsutvikling er en viktig indikator på hvordan samfunnsutviklingen er i de ulike regionene .	Sámi guovlluid olmmošlogu rievdan Veahkadatovdáneapmi lea dehálaš indikatoran dasa mo servodatovdáneapmi lea iešguđet guovlluin .
Både negativt fødselsoverskudd og utflytting er årsakene til denne nedgangen .	Sihke negatiivva riegádusbadjebáza ja fárren leat sivat dán njiedjamii .
Befolkningsnedgangen i det samiske området har vært langt sterkere enn i alle de tre nordligste fylkene .	Veahkadatnjiedjan sámi guovlluin lea leamaš sakka garrasat go visot dan golmma davimus fylkkain .
Troms har økt siden 1997 , mens Nordland og Finnmark har snudd nedgang til vekst i de siste årene .	Romssas lea lassánan 1997 rájes , ja Nordlánddas ja Finnmárkkus lea daid maŋimuš jagiid njiedjama jorgalahttán lassáneapmái .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Sámi guovlluin ain njiedjá .
Figuren nedenfor viser rangeringen blant landets 430 kommuner .	Vulobeale govus čájeha man vuorus leat riikka 430 gieldda .
Tallene til venstre er kommunens rangering med hensyn til folketallsveksten i perioden .	Gurutbeale logut leat gielddaid vuorut dan áigodaga olmmošlogu lassáneami ektui .
Figur 5 : Prosentvisk endringen i folketallet fra 2000 til 2010 .	2. govus : Proseanttaid mielde nuppástus olmmošlogus 2000 rájes 2010 rádjai .
Telemarksforskning 2010 Det er ganske stor variasjon i befolkningsutviklingen mellom de 22 kommunene .	Telemarksforskning 2010 Hui stuorra erohus lea veahkadatovdáneamis dan 22 gieldda gaskkas .
De fleste kommunene har hatt nedgang i folketallet i 10-årsperioden .	Eanaš gielddain lea olmmošlohku njiedjan 10-jahkeáiggis .
De eneste kommunene som har økt folketallet er Sørreisa og Storfjord .	Áidna gielddat main olmmošlohku lea lassánan , lea Ráisavuotna ja Omasvuotna .
Loppa er den kommunen i landet som har hatt størst befolkningsnedgang etter 2000 .	Láhppi lea dat gielda riikkas gos lea leamaš eanemus veahkadatnjiedjan maŋŋil 2000 .
Gamvik har hatt fjerde størst nedgang .	Gáŋgaviika lea njealjádin njiedjama dáfus .
Tall fra Statistisk sentralbyrå viser at befolkningstallet i samiske kommuner har sunket med 20 % de siste 25 årene fra 55 442 i 1985 til 44 684 i 2009 .	Statistisk sentralbyrå ` logut čájehit ahte veahkadatlohku sámi gielddain leat njiedjan 20 %:in daid maŋimuš 25 jagiin 55 442 rájes 1985:s ja 44 684 rádjai 2009:s .
Ovennevnte statistikk omfatter ikke sørsamiske områder .	Bajábeale statistihkka ii siskkil máttasámi guovlluid .
Tabell 3 viser befolkningsutviklingen i utvalgte kommuner i sørsamisk område .	3. tabealla čájeha veahkadatovdáneami máttasámi guovllu válljejuvvon gielddain .
Utviklingen i de mindre kommunene i sørsamisk område er den samme som i de øvrige samiske kommunene .	Máttasámi guovllu uhcit gielddaid ovdáneami lea seamma go daid eará sámi gielddain .
Størst tilbakegang er det i Røyrvik kommune med over 15 % .	Eanemus njiedjan lea Ráuroviikka gielddas mas lea badjel 15 % .
Det er ulike faktorer som fører til variasjon i utviklingen i folketallet over tid .	Nuppástus % -7,8 -15,8 -8,8 -11,5 -9,6 Máŋggalágan dahkkit dat áiggi čađa molsašuhttet olmmošlogu rievdama .
Figur 3 viser innvandring , fødselsoverskudd og flytting det siste tiåret .	3. govus čájeha maŋimuš logi jagi sisafárrema , riegádusbadjebáhcaga ja eretfárrema .
Figur 3 : Fødselsoverskudd , netto innvandring og netto innenlandsk flytting i årene 2000 – 2009 i det samiske området , antall personer .	3. govus : Riegádusbadjebáza , netto sisafárren ja netto fárren riikka siste 2000 – 2009 jagiin sámi guovlluin , galle olbmo .
Telemarksforskning 2010 Figur 3 viser at de samiske områdene hadde et positivt fødselsoverskudd i år 2000 .	Telemarksforskning 2010 3. govus čájeha ahte sámi guovlluin lea leamaš buorre riegedusbadjebáza jagis 2000 .
Siden den tid har fødselsoverskuddet vært negativt med tiltagende tendens .	Dan rájes lea riegádusbadjebáza leamaš njieddji lassi sojuin .
Innvandring fra andre land til området har til dels motvirket effekten av den negative netto flytting innenlands og fødselsoverskuddet .	Sisafárren eará riikkain dán guvlui lea muhtin muddui váikkuhan vuostá njieddji netto fárrema riikka siste ja riegádusbadjebáhcaga .
Det er hovedsaklig unge som flytter ut .	Eanaš nuorat dat fárrejit eret .
Det vil si de som kunne ha gitt fødselsoverskudd .	Namalassii guđet livčče sáhttán dagahit riegádusbadjebáhcaga .
De samiske områdene har en endring i alderssammensettingen hos befolkningen som avviker fra landet forøvrig .	Sámi guovlluin lea veahkadaga ahkečoahkádusas dakkár nuppástus mii spiehkasta riikkas muđui .
For landet som helhet synker andelen av befolkningen under 30 år .	Riikkas oppalaččat njiedjá vuollel 30 jahkásaš veahkadaga oassi .
Dette utviklingstrekket er imidlertid langt sterkere for de samiske områdene , og gir både samfunnsmessige og i næringsmessige utfordringer .	Dánlágan ovdáneapmi lea datte sakka garrasat sámi guovlluin , mii hásttuha sihke servodatlaččat ja ealáhuslaččat .
Tabell 4 Endring i alderssammensetting i samiske områder , SSB 2010 1990 1995 2000 2005 Alder 0-19 28 % 26 % 25 % 25 % 20-39 29 % 29 % 27 % 25 % 40-59 22 % 24 % 27 % 28 % Over 60 21 % 21 % 21 % 23 %	4. tabealla Ahkečoahkádusa nuppástus sámi guovlluin , SSB 2010 1990 1995 2000 2005 Ahki 0-19 28 % 26 % 25 % 25 % 20-39 29 % 29 % 27 % 25 % 40-59 22 % 24 % 27 % 28 % Badjel 60 21 % 21 % 21 % 23 %
Tabell 3 viser at i 1990 var 57 % av befolkningen under 40 år .	3. tabealla čájeha ahte 1990:s ledje veahkadagas 57 % vuollel 40 jahkásaččat .
I 2009 var den sunket til 46 % .	2009:s dat lei njiedjan 46 %:i .
En befolkning med høy alderssammensetting vil ventelig oppleve fødselsunderskudd og synkende befolkningstall om ikke innvandringen kan kompensere for dette .	Dakkár veahkadat mas lea alla ahkečoahkádus vásiha várra riegádusvuollebáhcaga ja njieddji veahkadatlogu jus sisafárren ii eastat dán .
For næringslivet gir dette store utfordringer .	Ealáhusaide šaddá dát stuorra hástalussan .
Når gjennomsnittsalderen går oppi en kommune vil det føre til større behov for eldreomsorg .	Go muhtin gielddas lassána gaskamearreahki , de dárbbašuvvo eanet boarrásiidfuolahus .
Den vil kreve større andel av den tilgjengelige arbeidskraften , noe som særlig vil påvire tilgangen på arbeidskraft .	Dat dalle gáibida stuorát oasi dan bargofámus mii lea fidnemis , mii erenoamážit váikkuha bargofámu háhkama .
For næringslivet oppfattes ofte arbeidskraften fra de mellom 20 – 39 år som særlig attraktiv .	Ealáhusain adno dávjá bargofápmu gaskal 20 – 39 jahkásaččain hui geasuheaddjin .
Det er i den gruppen potensialet for nyskaping og nyetableringer er størst .	Dán joavkkus dat leat stuorámus vejolašvuođat hutkkálašvuhtii ja ásahemiide .
Når det gjelder hvor stor andel av befolkningen som bor i spredtbygde strøk er den dobbelt så høy i samiske områder sammenlignet med øvrige områder nord for Saltfjellet .	Dan dáfus ahte man stuorra oassi veahkadagas ássá boaittobeliin , de lea dat guovtti geardde dan mađe sámi guovlluin go daid eará guovlluin davábealde Sáltoduoddara .
I følge tall fra Samisk statistikk bor nær 70 % av befolkingen i samiske områder i spredtbygde strøk , mens 30 % i øvrige områder .	Sámi statistihka mielde ásset lagabui 70 % sámi guovlluid álbmogis boaittobeliin , dan ektui go 30 % fas daid eará guovlluin .
Det forholdet vil ha stor betydning for hvordan rammene for virkemidler skal fordeles .	Dán goris lea stuorra mearkkašupmi dasa mo váikkuhanoapmerámmat galget juogaduvvot .
Utfordringene med å etablere virksomheter i grisgrendte områder er mye større enn i folketette områder hvor blant annet markedsforholdene må betraktes som atskillig bedre .	Vuođđoealáhusdoaimmain ođđa ealáhusaide Geahčadettiin iešguđet ealáhusaid ovddideami daid maŋimuš jagiid , de oaidná mo sodju lea ovddasguvlui jus seamma rámmaeavttut gustojit .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 149 av 175	151 siidu 177 siiddus
Figur 4 : Antall arbeidsplasser i ulike bransjer i 2000 , og endringene fra 2000 til 2009 .	4. govus : Galle bargosaji leat iešguđet surggiin 2000:s , ja nuppástusat 2000 rájes 2009 rádjai .
Telemarksforskning 2010 Figur 4 viser utviklingen i antall sysselsatte i de ulike næringene .	Telemarksforskning 2010 4. govus čájeha ovddideami das galle barggolačča leat iešguđet ealáhusain .
I perioden fra 2000 til 2009 økte antall arbeidsplasser innen handel , tjenesteyting , bygg og anlegg og forlag , media og kultur .	2000 rájes 2009 rádjai goarkŋui bargosadjelohku gávppašeamis , bálvalusain , huksemis ja rusttegiin ja lágádusain , mediain ja kultuvrras .
Både primærnæringene , industrien og hotellnæringene tapte arbeidsplasser .	Sihke vuođđoealáhusat , industriija ja hoteallaealáhusat fas masse bargosajiid .
Primærnæringene utgjorde 19 % av næringslivet i samiske områder i 2009 og i landet utgjorde disse 4 % .	Vuođđoealáhusat dahke 19 % ealáhusain sámi guovlluin 2009:s ja riikkas dat fas dahke 4 % .
Primærnæringene har fortsatt stor betydning for samiske områder både med tanke på arbeidsplasser og betydningen for samisk kultur .	Vuođđoealáhusain lea ain stuorra mearkkašupmi sámi guovlluide sihke bargosajiid ja sámi kultuvrra mearkkašumi dáfus .
Når industrien for en stor del består av fiskeforedling blir primærnæringene enda viktigere .	Go industriija eanaš muddui lea guollereiden , de šaddet vuođđoealáhusat ain dehálat .
Primærnæringene har positiv innflytelse på sysselsetningen i alle de andre sektorene og synes å være en grunnpilar for sysselsettingen innen privat sektor i de 22 samiske kommunene denne undersøkelsen omfatter .	Vuođđoealáhusain lea positiivva váikkuhus buot eará surggiid barggolašvuhtii ja dat orro leamen barggolašvuođa geađgejuolgin priváhta suorggis dan 22 sámi gielddas maid dát guorahallan siskkilda .
Offentlige arbeidsplasser i samiske områder varierer mye fra kommune til kommune .	Sámi guovlluin leat stuorra erohusat das galle almmolaš bargosaji leat daid gielddain .
NORUT Alta Áltá har i flere rapporter undersøkt dette forholdet .	NORUT Alta Áltá lea máŋgga raporttas dán guorahallan .
I landet utgjør offentlige arbeidsplasser rundt 30 % av sysselsettingen , mens i Nordland utgjør de 38 % og i Troms og Finnmark 41 % .	Riikka dáfus leat almmolaš bargosajit sullii 30 % barggolašvuođas , Nordlánddas lea dat 38 % ja Romssas ja Finnmárkkus fas 41 % .
I Nordland har Tjeldsund høyest andel med 64 % i Troms har Kvæfjord høyest andel med 66 % og i Finnmark har Nesseby høyest andel med 58 % og Båtsfjord lavest med 29 % .	Nordlánddas lea Dielddanuoris alimus oassi 64 %:in , Romssa fylkkas lea Gielkkás alimus oassi 66 %:in ja Finnmárkkus lea fas Unjárggas alimus oassi 58 %:in ja Báhcavuonas fas vuolimus 29 %:in .
I følge NORUT Alta Áltá utgjorde andelen kvinnelige selvstendig næringsdrivende 24 % i Nordland , 23 % i Troms og 21 % i Finnmark i 2010 .	NORUT ` Alta Áltá mielde dahke 2010:s nissonlaš iehčanas ealáhusdoalli 24 % Nordlánddas , 23 % Romssas ja 21 % Finnmárkkus .
Gjennomsnittet for landet er 31 % .	Riikka gaskamearri lea 31 % .
En forklaring på den forskjellen er at de nordligste fylkene har høyere andel av primærnæringer hvor kvinner i mindre grad er eiere av virksomheter .	Čilgehus dán erohussii lea ahte davimus fylkkain lea vuođđoealáhusain stuorát oassi main nissonat eai leat olus doaimmaid oamasteaddjit .
Vi ser også at kommuner som er utpregete fiskerikommuner har en mye lavere andel kvinnelige næringsdrivende .	Oaidnit vel ahte daid gielddain mat leat čielga guolástusgielddat , lea olu uhcit oassi nissonlaš ealáhusdoallit .
Torsken kommune i Troms har ingen kvinnelige selvstendige næringsdrivende og Lebesby har kun 4 % .	Doasku gielddas Romssa fylkkas eai oba leat ge nissonlaš iehčanas ealáhusdoalli ja Davvesiiddas leat dušše 4 % .
Kautokeino hadde høyest andel kvinnelige næringsdrivende i Finnmark med 39 % i 2009 .	Guovdageainnus lei alimus oassi nissonlaš ealáhusdoalliin Finnmárkkus go 2009:s lea 39 % .
Noe av forklaringen til den høye andelen i Kautokeino er at det er mange etableringer innen duodjinæringen der kvinner etablerer virksomheter .	Manne lea nu alla oassi Guovdageainnus , čilgejuvvo go máŋggas leat álggahan duodjefitnodaga main nissonat ceggejit doaimma .
Tabell 5 Kvinnelige næringsdrivende i primærnæringene fordelt etter fylker .	5. tabealla Nissonlaš ealáhusdoalli vuođđoealáhusain juogaduvvon fylkkaid mielde .
Primærnæringene har lavest andel kvinnelige næringsdrivende .	Vuođđoealáhusain lea uhcimus oassi nissonlaš ealáhusdoallit .
Det positive i dette bildet er at Finnmark har høyest andel kvinnelige jordbrukere i nord i 2010 , og ligger også høyere enn gjennomsnittet i landet .	Dán govas lea dat buorre go Finnmárkkus lea 2010:s alimus oassi nissonlaš eanadoallit davvin , ja lea maiddái alibut go gaskamearri riikkas .
Andelen kvinner som har hoved- og biyrke i fiskerinæringen er svært lavt både i nord og i landet som helhet .	Daid nissoniid oassi guđiin lea váldo- ja oalgefidnu guolástusealáhusas lea hui vuollin sihke davvin ja riikkas oppalaččat .
Andelen kvinner blant siidaandelsinnehaverne utgjør 13 % av alle innehavere .	Nissoniid oassi siidaoassedoalliid gaskkas dahká 13 % buot doalliin .
I reindriftsnæringen finnes det både kvinnelige , mannlige og felles siidaandelsinnehavere .	Boazodoalus leat sihke nissonat , albmát ja oktasaš siidaoassedoallit .
Felles innehavere utgjør totalt 30 % av alle innehavere slik at andelen kvinnelige utøvere er noe høyere enn det som vises i tabellen .	Oktasaš doallit dahket oktiibuot 30 % visot doalliin , nu ahte nissonlaš dolliid oassi lea veaháš alibut go dat mii tabeallas čájehuvvo .
Det er ulike årsaker til denne lave kvinneandelen .	Leat máŋggalágan sivat dán vuollelis nissonoassái .
Strukturelle forhold er en årsak der lover og regler ikke favoriserer kvinner til å overta virksomheter innen primærnæringene .	Struktuvrralaš dilit lea okta sivva go lágat ja regelat eai oidde nissoniid váldit badjelasaset doaimmaid vuođđoealáhusas .
Et annet forhold er at det er fysisk hardt arbeid innen primærnæringene spesielt innen fiskerinæringen .	Eará dilli lea ahte fysalaččat lea garra bargu vuođđoealáhusas , áinnas guolástusealáhusas .
Innenfor duodjinæringen utgjør kvinnene 70 % av alle som er registrert i duodjiregisteret .	Duodjeealáhusas dahket nissonat 70 % sis guđet leat duodjeregisttarii čálihuvvon .
I følge Samisk statistikk 2010 arbeidet 40 % av alle yrkesaktive kvinner i offentlig og privat sektor innefor helse- og omsorgstjenester i STN-området .	Sámi statistihka 2010 mielde barge 40 % visot fidnodoaibmi nissoniin almmolaš ja priváhta suorggis dearvvasvuođa- ja fuolahusbálvalusain STN-guovllus .
Variasjon i lønnsomhet og vekst Utviklingen i næringslivet i kommunene forteller hvor godt næringsutviklingsarbeidet har lykkes i de utvalgte 22 kommunene .	Erohusat gánnáheamis ja lassáneamis Ealáhusaid ovddideapmi gielddain muitala man bures ealáhusovddidanbargu lea lihkostuvvan daid válljejuvvon 22 gielddain .
Telemarksforskning har i sju år registrert ulike indikatorer som har betydning for utviklingen i næringslivet i kommunene .	Telemarksforskning lea čieža jagi merken sierranas indikatoraid main lea mearkkašupmi gielddaid ealáhusaid ovddideapmái .
Indikatorene er registrert innen områdene nyetableringer , lønnsomhet , vekst og næringslivets størrelse .	Indikatorat leat merkejuvvon dáid surggiin ođđaásaheamit , gánnáheapmi , lassáneapmi ja ealáhusaid sturrodat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 151 av 175	153 siidu 177 siiddus
Figur 5 : Resultater fra NæringsNM for kommunene i det samiske området .	5. govus : Bohtosat NæringsNM:s sámi guovllu gielddain .
Rangering blant landets 430 kommuner for 2009 til venstre , rangering siste fem år i parentes .	Riikka 430 gielddaid gaskka vuorru 2009:s gurutbeale , vuorut maŋimuš vihtta jagi ruođuid siste .
Telemarksforskning 2010	Telemarksforskning 2010
Figuren viser hvordan næringslivet i kommunene lykkes .	Govus čájeha mo ealáhusat gielddain lihkostuvvet .
Rangering for de fire indeksene er vist i figuren .	Vuorut dan njeali indeavssas leat govvosis čájehuvvon .
Tallene til høyre viser plasseringen blant de 430 kommunene i landet .	Olgešbeale logut čájehit man vuorus lea dan riikka 430 gieldda gaskkas .
De samiske kommunene utmerker seg ikke i næringsutviklingsarbeidet .	Sámi gielddat eai leat nu erenoamážat ealáhusovddidanbarggus .
I landssammenheng er bare seks av 22 utvalgte kommunene over landsgjennomsnittet .	Riikka oktavuođas leat dušše guhtta 22 válljejuvvon gielddain bajábealde riikagaskameari .
Evenes , Tana og Porsanger er de beste blant de 22 utvalgte kommunene .	Evenášši , Deatnu ja Porsáŋgu leat dat buorimusat dan 22 válljejuvvon gieldda gaskkas .
Det som trekker ned er dårlig lønnsomhet og lav næringstetthet .	Mii headjuda lea heajos gánnáheapmi ja vuollelis ealáhusnákkisvuohta .
Lav næringstetthet betyr at vi har med næringsfattige kommuner å gjøre .	Vuollelis ealáhusnákkisvuohta mearkkaša ahte gielddain eai leat nu gallis ealáhusdoaimmain .
Det positive i 2009 er at de samiske kommunene gjorde det bra på vekst .	Mii 2009:s lea buorre , lea ahte sámi gielddat dahke bures lassáneami dáfus .
Mens Norge som helhet hadde et dramatisk fall i andel vekstforetak hadde de samiske områdene vekst i 2008 og tilsvarende nedgang i 2009 .	Dan ektui go Norggas oppalaččat lei sakka njiedjan stuorrunfitnodagaid dáfus , de lei sámi guovlluin lassáneapmi 2008:s ja vástideaddji njiedjan 2009:s .
Nesten alle de samiske kommunene hadde en bedre rangering i landet i 2009 enn i forhold til perioden 2005 – 2009 .	Measta visot sámi gielddain lei buoret vuorru riikkas 2009:s go 2005 – 2009 áigodaga ektui .
Noe av forklaring til dette er at finanskrisen ikke påvirket samiske områder i samme grad som i andre deler av landet .	Muhtin čilgehus dása lea ahte finánsaroassu ii váikkuhan sámi guovlluide seamma muddui go riikka eará osiide .
Nye krav til bosted fører ofte til flytting Telemarksforskning ( 2011 ) bruker benevnelsen attraktivitetsanalyse for å forklare hvorfor noen steder vokser , mens andre har nedgang .	Eará gáibádusat ássanbáikái dagahit dávjá fárrema Telemarksforskning ( 2011 ) atná geasuhananalysa namahusa čilgen dihtii manne muhtin báikkit sturrot , ja earát fas goarránit .
I analysen kan steders utvikling forklares ut fra tre dimensjoner ; attraktivitet for besøk , bedrifter og bosted .	Analysas sáhttá báikkiid ovddideami čilget golmma dimenšuvnnas ; dat mii geasuha fitnat , fitnodagat ja ássanbáiki .
Besøksnæringer omfatter blant annet hotell- og restaurantnæringen , aktiviteter , kultur , underholdning og detaljhandel .	Guosseealáhusaide gullet earret eará hotealla- ja restoráŋŋaealáhus , doaimmat , kultuvra , guoimmuheapmi ja bietnagávppit .
Med bedrifter menes virksomheter som driver med naturbasert virksomhet så som landbruk , reindrift , marine næringer og bergverk .	Fitnodahkan oaivvilduvvo doaimmat mat jođihuvvojit luondduvuđot doaimmain , nugo eanadoallu , boazodoallu , mariidna ealáhusat ja báktedoaibma .
I dette begrepet inngår også teknologiske tjenester så som IT , telekom , engineering etc. .	Dán doahpagii gullet vel teknologalaš bálvalusat nugo IT , telekom , engineeren jna. .
Summen av steders attraktivitet for bedrifter , besøk og bosetting vil kunne forklare vekst eller nedgang .	Báikki ollislaš geasuheapmi fitnodagaide , fitnamiidda ja ássamii sáhttá čilget stuorruma dahje goarráneami . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Steder med høy attraktivitet for bedrifter og besøkende vil få vekst i antall arbeidsplasser i disse næringene .	154 siidu 177 siiddus Dakkár báikkit gos bures geasuhit fitnodagaid ja gussiid , lasihit dáid ealáhusain bargosajiid .
Denne veksten vil ha positiv effekt for andre næringer og bransjer så som transport og ulike tjenester .	Dát lasiheapmi váikkuha buoret guvlui eará ealáhusaid ja surggiid nugo sáhtosteami ja sierranas bálvalusaid .
Steder som er attraktive boplasser fører til høyere innflytting enn arbeidsplassveksten skulle tilsi .	Dat báikkit mat leat geasuheaddji ássanbáikkit fárrehahttet dohko eanet olbmuid go maid bargosajit galggašedje bearihit .
Innbyggertallet øker og fører til flere arbeidsplasser innen kommunale tjenester , bygg og anlegg , handel osv. .	Ássiidlohku lassána ja dagaha eanet bargosajiid gieldda bálvalusain , huksemiin ja rusttegiin , gávppiin jna. .
Når innbyggertallet øker , øker også den yngre del av befolkning .	Go ássiidlohku lassána , de lassána maid veahkadaga nuoraidoassi .
Det vil igjen gi positive utslag på fødselsstatistikken .	Dát fas váikkuha riegádusstatistihkka buoret guvlui .
Figur 6 Attraktivitetspyramiden .	6. govus Geasuhanpyramiida .
Telemarksforskning 2010 Bosetting	Telemarksforskning 2010 Bosetting
Attraktivitet for bosetting vil øke folketallet gjennom at mange pendlere bosetter seg Samlet attraktivitet avgjør utvikling i lokale næringer og kommunale tjenester	Attraktivitet for bosetting vil øke folketallet gjennom ahte mange pendlere bosetter seg Samlet attraktivitet avgjør utvikling i lokale næringer og kommunale tjenester
Attraktivitet for basisnæringer , som produserer varer og tjenester for andre	Attraktivitet for basisnæringer , son produserer varer og tjenester for andre
Attraktivitet for besøksnæringer , som selger varer og tjenester direkte til personer på stedet	Attraktivitet for besøksnæringer , son selger varer og tjenester direkte til personer på stedet
Besøk	Besøk
Ved å se på alle fylkene under ett og se på de tre dimensjonene kan en forklare utviklingen i de ulike fylkene over tid .	Go geahčada visot fylkkaid ovttas ja geahčada dan golbma dimenšuvnna , de sáhttá čilget iešguđet fylkkaid ovddideami áiggiid čađa .
Telemarksforskning har sammenstilt de tre attraktivitetene og sammenliknet alle fylkene i landet .	Telemarksforskning lea heivehan oktii dan golbma geasuhandahkki ja buohtastahttán riikka buot fylkkaid .
De nordligste fylkene ligger blant de minst attraktive i landet .	Davimus fylkkat leat daid heajumus geasuheaddjiid gaskkas riikkas .
Forhold som gjør disse fylkene lite attraktive er få muligheter for å bli boende i kommunen og pendle til andre kommuner .	Dilit mat dahket dáid fylkkaid uhccán geasuheaddjin leat uhccán vejolašvuođat ásaiduvvat gildii ja johtit barggu geažil eará gildii .
Mindre steder tiltrekker i mindre grad unge til å bosette seg i forhold til byer .	Uhcit báikkit eai geasut nu sakka go gávpogat nuoraid ásaiduvvat dohko .
Mangel på sosiale møteplasser som kafeer , restauranter og puber vil i liten trekke til seg folk .	Sosiála deaivvadanbáikkiid nugo kafeáid , restoráŋŋaid ja pubaid váili ii gal olus geasut .
En indikator på det er hvor høy andel av befolkningen jobber i slike tjenesteytende næringer .	Dása lea indikatora dat man stuorra oassi álbmogis bargá dákkár bálvalusealáhusain .
En kan fokusere på at næringsutvikling skal føre til størst mulig styrking av bostedsattraktivitet for lokalsamfunn .	Sáhttá giddet fuomášumi dasa ahte ealáhusovddideapmi galgá nu olu go vejolaš nannet báikegottiid ássanbáikegeasuheami .
Når en ser til utviklingen innen olje- og gassindustrien og forventningene knyttet til gruvedrift blir bostedsattraktivitet viktig .	Go geahččá ovddideami oljo- ja gássaindustriijas ja makkár vuordámušat leat ruvkedoaimma oktavuođas , de šaddá ássanbáikegeasuheapmi dehálaš .
Dette representerer i stor grad arbeidsplasser som åpner for pendling .	Dát ovddasta viehka muddui bargosajiid maid geažil soaitá šaddat johtit bargosaji ja ruovttu gaskka .
Ansatte innen gruvedrift i indre Finnmark er ingen garanti for økt bosetting i området da mange jobber knyttet til denne aktiviteten innebærer pendling .	Sis Finnmárkku bargit ruvkedoaimma geažil ii leat dáhkádussan ahte guovllus lassánit ássit , go olu barggut dán doaimma oktavuođas mearkkaša ahte bargit johtet bargosaji ja ruovttu gaskka .
På den annen side kan arbeidsplasser innen olje og gass gi et oppsving for nabokommuner med høy bostedsattraktivitet .	Nuppi dáfus sáhttet bargosajit oljo- ja gássadoaimmain stuorrudit ránnjágielddaid main lea alla ássanbáikegeasuheapmi .
Attraktivitetsanalyse og samisk næringsliv og kultur I målsettingen om å styrke og opprettholde bosetningen i samiske områder blir fokuset ofte på hvordan en kan gjøre området attraktivt for å drive med næringsvirksomhet , og hvordan få unge til å bosette seg .	Geasuhananalysa ja sámi ealáhusat ja kultuvra Mihttomearis nannet ja doalahit ássama sámi guovlluin , de giddejuvvo dávjá fuomášupmi dasa mo sáhttá dagahit guovllu geasuheaddjin ealáhusdoaimmaid jođiheapmái , ja mo galggašii oažžut nuoraid dohko ásaiduvvat .
Det finnes imidlertid ingen undersøkelser som viser hvilken betydning samisk kultur kan ha for bosetting i samiske områder .	Eai leat makkárge iskkadeamit mat čájehit makkár mearkkašupmi sámi kultuvrras lea sámi guovlluid ássamii .
Bostedsattraktivitet henger ofte sammen med naturgitte faktorer som klima , kyst , fri natur og nærhet til større bykjerner , men det kan være variasjoner innad i de ulike fylkene .	Ássanbáikegeasuheapmi lea dávjá gitta luondduviđá dahkkiin nugo dálkkádat , riddu , meahcit ja lagašvuohta stuorát gávpotguovddážiidda , muhto sáhttet leat erohusat fylkkaid siskkobealde .
Betydningen av den samiske identitet , språk og tilhørighet til området og til den samiske kulturen og samiske næringer er momenter som kan forklare hvorfor folk fortsatt vil bo i de tradisjonelle samiske områdene .	Ávkkástallat luonddu ja daid riggodagaid mat guovllus leat , soaitá leat nana mearkkašahttin sidjiide guđet eai leat válljen fárret . Dat mearkkašupmi mii lea sámi identitehtas , gielas ja
Det å legge til rette for attraktive lokalsamfunn og bosteder er i stor grad et ansvar for kommunale og fylkeskommunale myndigheter .	Láhčit dili geasuheaddji báikegottiide ja ássanbáikkiide lea viehka muddui gieldda ja fylkkagieldda eiseválddiid ovddasvástádus .
Det dreier seg blant annet om gode skoler , barnehager , aktivitetstilbud , eldreomsorg , infrastruktur etc. .	Dás lea earret eará sáhka buori skuvllaid , mánáidgárddiid , doaibmafálaldagaid , boarrásiidfuolahusa , infrastruktuvrra jna. birra .
Næringer som fører til høy besøksaktivitet som varehandel , hotell og restaurant kan bidra til større sysselsetting .	Ealáhusat maid geažil lassána guossedoaibma nugo gálvogávpi , hotealla ja restoráŋŋa , sáhttet lasihit barggolašvuođa .
Festivaler og andre større arrangementer bidrar til å markedsføre stedene både i en reiselivssammenheng og som et attraktivt sted å bo på .	Festiválat ja eará stuorát doalut vuovdalit báikkiid sihke mátkkoštanealáhusa oktavuođas ja geasuheaddji báikin ássamii .
Slike arrangementer har også betydning for stedenes identitet .	Dákkár doaluin lea vel mearkkašupmi báikkiid identitehtii .
Flere samiske institusjoner er opprettet i samiske områder .	Moanat sámi ásahusat leat ceggejuvvon sámi guovlluin .
Disse skaper arbeidsplasser som ville ha vært vanskelig å etablerere uten den samiske tilknytningen disse institusjonene har .	Dáin šaddet bargosajit maid livčče váttis cegget almmá dáid ásahusaid sámi gullevašvuođa haga .
Samisk kultur har i de fleste tilfeller vært avgjørende for etableringen av disse .	Sámi kultuvra lea eanaš háviid leamaš mearrideaddjin dáid ásaheapmái .
Institusjonene gjør det også mulig for unge med utdannelse å jobbe i samiske områder og bruke sin kompetanse der .	Dát ásahusat maiddái dagahit oahppan nuoraide vejolažžan bargat sámi guovlluin ja atnit gealbbuset doppe .
Alternativet hadde vært å flytte til større steder som etterspør slik kompetanse .	Molssaeaktun livččii lean fárret stuorát báikiide gos dákkár gealbbu sáhttá atnit .
Ved å analysere statistikk for befolkningsutvikling og tilstedeværelse av samiske institusjoner er det nærliggende å anta at slike institusjoner har en viss betydning for bosettingen .	Guorahaladettiin statistihka veahkadatovdáneamis ja dan báikki sámi ásahusaid birra , de sáhtášii navdit ahte dákkár ásahusain lea dihto mearkkašupmi ássamii .
Det ser ut til å være en tendens til at kommuner med høy andel offentlige arbeidsplasser og samiske institusjoner motvirker en sterk nedgang i folketallsutviklingen i samiske områder .	Orro nu ahte dat gielddat main leat ollu almmolaš bargosajit ja sámi ásahusat váikkuhit vuostá olmmošlogu njiedjama nu garrasit sámi guovlluin .
Disse arbeidsplassene er ikke så utsatt for konkurranse og økonomiske konjunkturer som de typiske eksportnæringer fiske og reiseliv er .	Dáid bargosajiide eai čuoza nu garrasit gilvu ja ekonomalaš konjunktuvrrat go daid čielga eksportaealáhusaide nugo guolástus ja mátkkoštanealáhus .
Ny næringspolitikk og virkeområde Sametinget kan i mye større grad endre sine prioriteringer innen næringsutvikling enn det andre statlige organer kan .	Ođđa ealáhuspolitihkka ja doaibmaguovlu Sámediggi sáhttá sakka eanet nuppástuhttit vuoruhemiidis ealáhusovddideami hárrái go maid eará stáhta orgánat sáhttet .
Denne fleksibiliteten gjør at både næringspolitikken og virkemiddelbruken kan endres uten å måtte ta hensyn til andre myndigheter .	Dán rievddadanmuni geažil sáhttá nuppástuhttit sihke ealáhuspolitihka ja váikkuhanoapmeatnima almmá deastta anekeahttá eará eiseválddiide .
En slik fleksibilitet gjør ordningene mer treffsikre og mer tilpasset næringslivets behov .	Dákkár rievddadanmunni dahká ortnegiid deaivileabbot ja heiveheabbot ealáhusaid dárbbuide .
Sametinget har hatt som intensjon å være en premissgiver for næringsutvikling i samiske områder .	Sámedikki áigumuššan lea leamaš ahte galgá leat eaktoaddin sámi guovlluid ealáhusovddideapmái .
I enkelte næringer som reindrift og marine næringer har Sametinget benyttet seg av konsultasjonsavtalen fra 2005 , og fått gjennomslag for flere positive tiltak overfor disse to næringene .	Muhtin ealáhusain nugo boazodoalus ja mariidna ealáhusain lea Sámediggi atnán ráđđádallanšiehtadusa 2005 rájes , ja ožžon áigái máŋga buori doaibmabiju dán guovtti ealáhussii .
Sametinget har deltatt i flere forumer og arenaer som har tatt for seg samfunns- og næringsutvikling i samiske områder .	Sámediggi lea oassálastán máŋgga forumis ja arenas gos sámi guovlluid servodat- ja ealáhusovddideapmi lea meannuduvvon .
Effekten av disse er vanskelig å måle siden slikt politisk arbeide har et langsiktig perspektiv .	Dáid beavttu lea váttis mihtidit go dákkár politihkalaš barggus lea guhkesáiggi perspektiiva .
Derimot er det enklere å måle effekten av de virkemidler som fordeles til næringslivet .	Datte lea álkibut mihtidit beavttu daid váikkuhanomiin mat ealáhusaide juhkkojit .
Evalueringen fra 2007 konkluderer med at Sametinget gjør Samisk utviklingsfond i stand til å opptre som utviklingsaktør .	2007 árvvoštallan čoahkkáigeassá ahte Sámediggi dagaha ahte Sámi ovddidanfoanda sáhttá doaibmat ovddidandoaimmaheaddjin .
Evalueringen gir imidlertid uttrykk for at dette potensialet ikke er fullt utnyttet .	Árvvoštallan datte muitala ahte dát vejolašvuođat eai leat dievvasit ávkkástallon .
Sametinget må støtte opp om de næringene som har et vekstpotensial og som samfunnet har behov for .	Sámediggi ferte doarjut daid ealáhusaid main leat stuorrunvejolašvuođat ja maid servodat dárbbaša .
Rådet fra Norut er å være i forkant av samfunnsutviklingen og legge grunnlaget for utviklingen av en samisk næringspolitikk .	Norut ` ráva lea ahte galgá leat ovddabealde servodatovdáneami ja bidjat vuođu sámi ealáhuspolitihka ovddideapmái .
I evalueringen går det også fram at Sametinget har ordninger som utfyller andre finansieringsordninger og er i stand til å finansiere og prioritere områder som andre ikke kan .	Árvvoštallamis boahtá vel ovdan ahte Sámedikkis leat ortnegat mat leat lassin eará ruhtadanortnegiid ja sáhttá ruhtadit ja vuoruhit dakkár surggiid maid earát eai sáhte .
Sametinget ønsker å være en motvekt til den negative befolkningsutviklingen og sentraliseringen , og gjennom egen næringspolitikk og egne Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Sámediggi háliidivččii leat vuostedeattan dan heajos veahkadatovdáneapmái ja guovdilastimii , ja ealáhuspolitihkas ja doarjjaortnegiidis bokte jođihit vuostálasti konjunkturpolitihka .
Et eksempel på det er Sametingets prioritering av etableringer av mindre foretak .	Okta ovdamearka dása lea go Sámediggi vuoruha uhcit fitnodagaid ásaheami .
Et annet eksempel er at Sametinget ikke i like stor grad har forlangt økonomisk lønnsomhet som enkelte andre finansieringsinstitusjoner har gjort .	Nubbi ovdamearka lea ahte Sámediggi ii leat seamma garrasit gáibidan ekonomalaš gánnáheami go muhtin eará ruhtadanásahusat leat dahkan .
Sametinget har også lagt stor vekt på å etablere virksomheter som gjør det mulig å kombinere ulike næringer slik at folk kan bli boende i områder som ikke har andre har andre muligheter for sysselsetting .	Sámediggi lea vel garrasit deattuhan ásahit doaimmaid maid geažil sáhttá máŋggalágan ealáhusa lotnolasat doaimmahit , nu ahte olbmot sáhttet ain ássat dakkár guovlluin gos eai leat eará vejolašvuođaát barggolašvuhtii .
Samisk kultur og språk er sentrale elementer i samisk samfunnsutvikling .	Sámi kultuvra ja giella leat guovddáš oasit sámi servodatovdáneamis .
Sametinget ønsker å vri næringspolitikken til å prioritere næringsutvikling som har en tydeligere basis i samisk kultur .	Sámediggi háliida jorahit ealáhuspolitihka nu ahte vuoruha ealáhusovddideami mii lea čielgasat sámi kultuvrra vuođul .
Ved å gjøre dette vil Sametinget oppnå at prosjekter , forretningsideer og andre næringstiltak aktivt bygger opp konkurransekraften i samisk næringsliv .	Dán barggadettiin juksá Sámediggi dan ahte prošeavttat , gávpejurdagat ja eará ealáhusdoaimmat doaibmilit nannejit sámi ealáhusaid gilvofámu .
På den måten kan de økonomiske virkemidlene Sametinget disponerer bidra til sysselsetting , innovasjoner og nyetableringer i samiske områder .	Dán láhkai sáhttet dat ekonomalaš váikkuhanoamit maid Sámediggi hálddaša veahkehit barggolašvuhtii , innovašuvnnaide ja ođđaásahemiide sámi guovlluin .
Interessen for å søke seg inni virkeområdet er stor .	Lea stuorra beroštupmi ohcat doaibmaguvlui .
Sametinget har søknader fra fem kommuner om å bli innlemmet i virkeområdet .	Sámedikkis leat ohcamat viđa gielddas mat áiggošedje searvat doaibmaguvlui .
Disse er Balsfjord , Karlsøy , Nordreisa , Salangen og Skjervøy kommuner .	Dát leat Báhccavuona , Gálssa , Ráissa , Siellatgieldda ja Skiervvá gielddat .
En utvidelse av virkeområde betinger enten en økning av midlene til næringsutvikling eller nedprioritering av støtte til andre formål .	Doaibmaguovllu viiddideapmi eaktuda juogo ahte ealáhusovddidanruhta lasihuvvo dahje ahte eará doaimmaid doarjja ii vuoruhuvvo .
I kapitlene nedenfor er det definert innsatsområder og strategier for å møte de viktigste utfordringene i næringsutviklingen i samiske områder .	Vulobeale kapihttaliin leat defineren vuoruhansurggiid ja strategiijaid dustet sámi guovlluid ealáhusovddideamis daid deháleamos hástalusaid .
Det vil i denne forbindelse være nødvendig å drøfte hvilke konsekvenser dette vil få for fremtidig håndtering av STN – området .	Dán oktavuođas dárbbašuvvo ságaškuššat mo dát váikkuhivččii dasa mo boahttevuođas galgá meannudit STN-guovllu .
Dette vil bli gjort i en egen sak til Sametingets plenum .	Dát dahkko sierra áššin Sámedikki dievasčoahkkimii .
De fremste utfordringene Det er en rekke utfordringer knyttet til næringsvirksomhet som vanskelig kan løses innenfor sametingssystemet .	Dán ášši oktavuođas áiggošii Sámediggi geahčadit dievvasit guoskevaš ohcamiid beassat ohcanvuđot doarjagiid geográfalaš doaibmaguvlui .
Det dreier seg om forhold som andre har myndighet over og generelle trender innen samfunnsutviklingen som har med eksterne forhold å gjøre .	Dát leat dakkár bealit maid eará eiseválddit mearridit ja oppalaš sojut servodatovdáneamis mat gusket olggobeali diliide .
Sysselsetting er sjelden det eneste argumentet for å bli boende på en plass .	Barggolašvuohta lea hárve áidna ággan dasa ahte ásaiduvvá muhtin baikái .
Negativ befolkningsutvikling og sentralisering Som vist under foregående kapittel er det mange som flytter fra tradisjonelle samiske områder til større tettsteder .	Negatiivva veahkadatovdáneapmi ja guovdilastin Nugo čájehuvvon ovddit kápihttalis , de ollugat fárrejit árbevirolaš sámi guovlluin stuorát čoahkkebáikkiide .
Vi opplever en relativ sterk sentralisering til byer som Tromsø , Alta , Oslo m.fl. .	Dakkár gávpogiidda go Romsii , Áltái , Osloi ja eará gávpogiidda lea viehka nana guovdilastin .
Samtidig blir befolkningen i samiske områder eldre som igjen fører til færre i produktiv alder og at fødselsunderskuddet etter hvert vil øke og fraflytting vil vedvare .	Seammás boarásmuvvet olbmot sámi guovlluin mii fas mielddisbuktá ahte uhcit olbmot leat buvttadeaddji agis ja ahte riegádusvuollebáza lassána dađistaga ja eretfárren bistá .
Omfattende endringer i næringsstrukturen De samiske områdene har hatt en betydelig reduksjon i sysselsatte i basisnæringer som primærnæringene og industrien .	Stuorra rievdadusat ealáhusstruktuvrras Sámi guovlluin lea barggolašvuohta njiedjan sakka dakkár ealáhusain go vuođđoealáhusain ja industriijas , mat fas leat vuođđun eará ealáhusaide .
Samtidig har det vært en prosentvis stor økning i nye næringer som forretningsmessig tjenesteyting , forlag , media og kultur og privat tjenesteyting .	Seammás lea leamaš proseantavuđot stuorát lassáneapmi eará ealáhusain nugo gávppálaš bálvalusain , lágádusain , mediain ja kultuvrras ja priváhta bálvalusain .
De tradisjonelle næringene i de samiske områdene utfordres av nye næringer .	Ođđa ealáhusat leat hástalussan árbevirolaš ealáhusaide sámi guovlluin .
Side 155 av 175 det samiske samfunnet vil om 10-20 år ha et næringsliv med en helt annen struktur og mangfold enn det vi ser i dag .	Dát sodju jáhkkimis nannejuvvo boahtteáiggis ja sámi servodagas leat 10-20 jagi geahčen ealáhusat mat leat áibbas eará struktuvrras ja máŋggabealatvuođas go dál leat .
Marginalt næringsliv Telemarksforskning peker på at det er mange næringsfattige kommuner i det samiske området , målt i antall arbeidsplasser i privat næringsliv som prosent av antall innbyggere .	Birzzehis ealáhusat Telemarksforskning čujuha dasa ahte sámi guovlluin leat máŋga gieldda main leat uhccán ealáhusat , go mihtida priváhta ealáhusaid bargosadjelogu proseantan olmmošlogus .
18 av 22 kommuner har mindre næringstetthet enn middels for kommuner i landet .	18 gielddas 22 gieldda gaskkas lea uhcit ealáhusnákkisvuohta go gaskamearri gielddaide riikkas .
Det innebærer at vilkårene for etablering og drift av næringsvirksomhet i tradisjonelle samiske områder har andre utfordringer enn hva tilfellet er på større tettsteder .	Dat mearkkaša ahte eavttuin álggahit ja jođihit ealáhusaid árbevirolaš sámi guovlluin , leat eará hástalusat go stuorát čoahkkebáikkiin .
På den ene siden innebærer det mindre miljø for kompetanseutveksling , færre å samarbeide med , mindre mulighet for utvikling av leverandør / kunde relasjoner osv. .	Nuppi bealis mearkkaša dát uhcit birrasa gealbolonohallamii , eai nu máŋga ovttasbargoguoimmi , uhcit vejolašvuohta ovddidit lágideaddji- / gávpeoktavuođaid jna. .
Ressursgrunnlaget setter som regel også grenser for utvidelse av produksjonen .	Dasa lassin lea dávjá guhkes gaska márkaniidda ja máŋgga sámi guovlluin váilo investerenkapitála .
I tillegg er det som oftest lang vei til markedet og i mange samiske områder der det er mangel på investeringskapital .	Dát bealit leat dávjá gáržžidussan go doaimmat áigot viiddidit buvttadeamiset . Dát guoská erenoamážit mariidna ealáhusaide , boazodollui ja eanadollui .
Disse forholdene virker ofte begrensende når virksomheter skal utvide sin produksjon . Særlig gjelder det innenfor marine næringer , reindrift og jordbruk .	Uhccán álggaheamit ja dárbu hutkkálašvuhtii Go ealáhusstruktuvra rievdá ja ealáhusat lea birzasat , de šaddet hástalusat ođasmahttit ealáhusaid ja láhčit dilálašvuođaid eanet ođđaálggahemiide .
Nettotilvekst av nyetableringer viser at det samiske området er nærmest null , det vil si at det legges ned like mange bedrifter som det etableres nye .	Ođđaálggahemiid netto lassáneapmi čájeha ahte sámi guovlluin dadjat jo ii leat oktage , namalassii ahte seamma ollu fitnodagat heaittihuvvojit go mat álggahuvvojit .
Utvikle attraktive lokalsamfunn / bosteder som tiltrekker seg ungdom og personer med høy kompetanse . En av hovedutfordringene i det samiske området er at mange kommuner er lite attraktive som bosted .	Ovddidit geasuheaddji báikegottiid / ássanbáikkiid mat geasuhit nuoraid ja olbmuid geain lea alla gealbu Sámi guovlluid okta váldohástalussan lea ahte máŋga gieldda eai leat olus geasuheaddjin ássanbáikin .
Attraktivitetsbarometeret fra Telemarksforskning viser at mange flytter ut av de samiske kommunene , selv om arbeidsplassutviklingen er som ellers i landet .	Telemarksforskninga geasuhanbaromehter čájeha ahte ollugat fárrejit eret sámi gielddain , vaikke vel bargosadjeovdáneapmi lea ge nu mo riikkas muđui .
Dermed får mange kommuner en sterk nedgang i folketallet selv med middels eller god næringsutvikling .	Nappo njiedjá ge olmmošlohku garrasit máŋgga gielddas vaikke vel dain lea ge gaskamearálaš dahje buorre ealáhusovddideapmi .
Nedgangen i folketallet bidrar negativt til næringsutviklingen i framtiden .	Olmmošlogu njiedjamis lea negatiivva váikkuhus ealáhusovddideapmái boahtteáiggis .
Noen få av kommunene i det samiske området har bostedsattraktivitet over middels , som Sørreisa og Lavangen .	Dušše muhtin gielddain sámi guovlluin lea ássanbáikegeasuheapmi badjel gaskameari , nu go Ráisavuonas ja Loabágis .
Steder kan ha flere innbyggere enn det er næringsgrunnlag for , dersom de er attraktive som bosted .	Báikkiin sáhttet leat eanet ássit go dan maid ealáhusvuođđu attášii , jus dat livčče geasuheaddjin ássanbáikin .
Attraktive bosteder vil på sikt bidra positivt til næringsutvikling ved at lokale næringer øker sitt markedsgrunnlag og deretter besøksnæringer som aktiviteter , handel og servering .	Geasuheaddji ássanbáikkit váikkuhit buori guvlui ealáhusovddideapmái guhkit áigái , go báikkálaš ealáhusat bajidit márkanvuođuset ja dasto guosseealáhusaid nugo doaimmaid , gávppašeami ja dárjjodusa .
Å utvikle attraktive bosteder krever en sektorovergripende politikk som styrker faktorer som skoler , barnehager , eldreomsorg , aktivitetstilbud , kulturtilbud og identitetsbyggende tiltak .	Geasuheaddji ássanbáikkiid ovddideapmi gáibida dakkár politihka mii fátmmasta buot surggiid ja nanne skuvllaid , mánáidgárddiid , boarrásiidfuolahusa , doaibmafálaldagaid , kulturfálaldagaid ja identitehta nannejeaddji doaibmabijuid .
Det vil igjen kreve en helhetlig politikk fra Sametinget og et tett samarbeid med kommunene .	Dat fas gáibida ollislaš politihka Sámedikki bealis ja lagaš ovttasbarggu gielddaiguin .
Overordna mål for næringsutvikling Ut fra foreliggende undersøkelser er det ulike faktorer som påvirker om folk blir boende i en region eller ikke .	Ealáhusovddideapmái bajit mihttomearri Daid guorahallamiid vuođul mat leat , de máŋggalágan dahkkit váikkuhit dasa ahte ásaiduvvet go olbmot dihto regiovdnii vai eai .
En virksomhet som ikke gir noen inntjening vil ikke kunne eksistere .	Ealáhusovddideami dáfus lea gánnáheapmi dávjá mearrideaddjin bargosajiid bisuheapmái .
En overordnet målsetting for Sametingets politikk innenfor næringsutvikling må ta utgangspunkt i hvilke område Sametinget har mulighet til å utrette og påvirke .	Dakkár doaibma mas ii leat olus boahtu , ii sáhte ceavzit . Bajit mihttomearrin Sámedikki politihkkii ealáhusovddideami dáfus ferte leat dan vuođul guđe surggiid Sámediggi sáhttá čađahit ja váikkuhit .
Sametinget har lagt vekt på bærekraftighet og hensynet til samisk kultur i næringsutviklingsarbeidet .	Sámediggi lea ealáhusovddidanbarggus deattuhan ceavzilvuođa ja sámi kultuvrra deastta .
De samiske tradisjonelle næringene ; fiske , jordbruk , reindrift og duodji er næringer som har stått sterkt .	Sámi árbevirolaš ealáhusat ; guolástus , eanadoallu , boazodoallu ja duodji leat ealáhusat mat bures leat birgen .
Nye næringer som kulturnæringer vil i større og større grad gjøre seg gjeldende også i samisk næringsliv .	Ođđa ealáhusat nugo kulturealáhusat bohtet eanet ahte ` eanet sámi ealáhusaid gaskii .
Flere kommuner har sett hvilke fordeler det er å være innenfor det geografiske området for næringsutvikling , og disse vil søke seg inn i området .	Máŋga gieldda leat oaidnán makkár ovdamunit leat gullat ealáhusovddideami geográfalaš guovllu siskkobeallai , ja dat ohcet beassat dán guvlui .
Dette presset må føre til at Sametinget må prioritere både virkemiddelbruken og politikkutviklingen på en annen måte .	Dát dagaha ahte Sámediggi ferte earaláhkai vuoruhit sihke váikkuhanoapmeatnima ja politihkkaovddideami .
Dette må også gjenspeile seg i målformuleringene for næringsutvikling .	Dát ferte govviduvvot ealáhusovddideami mihttomearrehábmemis ge .
Om Sametinget vil ha bosetting i de tradisjonelle områdene så må det skje politiske prioriteringer av disse .	Jus Sámedikki dáhttu olbmuid galgat ássat árbevirolaš guovlluin , de fertejit dát politihkalaččat vuoruhuvvot .
Samiske næringer og samisk kulturnæringer Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Sámi ealáhusat ja sámi kulturealáhusat fertejit vuoruhuvvot boahttevaš ealáhuspolitihkas .
En vesentlig del av rammebetingelsene for næringslivet settes av sentrale og regionale fagmyndigheter .	Guovddáš ja regionála fágaeiseválddit dat bidjet stuorra oasi rámmaeavttuid ealáhusaide . Dáid ii sáhte Sámediggi olus váikkuhit dál .
Det gjelder for eksempel lovverk , skatte- og avgiftsforhold , reguleringer av ulike slag , tollbestemmelser , infrastrukturtiltak etc. .	Dát guoská ovdamearkka dihtii lágaide , vearro- ja divatáššiide , máŋggalágan muddemiidda , tuollomearrádusaide , infrastrukturdoaibmabijuide jna. .
For at det skal være attraktivt å bo i samiske områder vil Sametinget i større grad engasjere seg på andre samfunnsområder i forbindelse næringsutviklingsarbeidet .	Vai galgá leat geasuheaddjin ássat sámi guovlluin , de áigu Sámediggi eanet bargagoahtit eará servodatsurggiin ealáhusovddidanbarggu oktavuođas .
Utfordringen er å få offentlige myndigheter til å utforme sin politikk på en måte som styrker samisk samfunnsutvikling .	Hástalussan šaddá oažžut almmolaš eiseválddiid hábmet politihkaset nu ahte dat nannešii sámi servodatovdáneami .
Sametinget har allerede samarbeidsavtaler med Innovasjon Norge og fylkeskommunene i nord .	Sámedikkis leat jo ovttasbargošiehtadusat Innovasjon Norgiin ja davvi fylkkagielddaiguin .
Sametinget har også en konsultasjonsavtale med staten som kan være et viktig hjelpemiddel .	Sámedikkis lea vel stáhtain ráđđádallanšiehtadus , mii sáhttá leat dehálaš veahkkeneavvun .
Innsatsområder Innsatsområde 1 Rammebetingelser i primærnæringene Utfordringer	Vuoruhansuorggit 1. vuoruhansuorgi Rámmaeavttut vuođđoealáhusain Hástalusat
Innenfor fiske og jordbruk har rammebetingelsene endret seg betraktelig de siste årene med færre og større enheter .	Guolástusas ja eanadoalus leat rámmaeavttut nuppástuvvon sakka daid maŋimuš jagiid nu ahte eai leat nu galle muhto stuorát ovttadagat .
I enkelte områder har utviklingen gått så langt at både jordbruket og fiskeriene nærmest er forsvunnet .	Muhtin guovlluin lea ovdánahtton nu guhkás ahte sihke eanadoallu ja guolástusat leat measta jo jávkan .
Den markante nedgangen er en av de største utfordringene for disse næringene i samiske områder .	Dat čielga njiedjan lea okta daid stuorámus hástalusain dáid ealáhusaide sámi guovlluin .
Aldersutviklingen blant bønder og fiskere gjør at vi står overfor et omfattende generasjonsskifte .	Boanddaid ja guolásteddjiid gaskkas lea dál stuorra buolvamolsun agi geažil .
Innen jordbruket er det utfordringer med å få unge til å ville overta bruk , mens utfordringene innen fisket er å kjøpe rettigheter ( kvoter ) .	Eanadoalus lea hástalussan oažžut nuoraid badjelasaset váldit doaluid , ja guolástusas lea hástalussan oastit vuoigatvuođaid ( eriid ) .
De unge som ønsker seg inn i disse næringene må kunne starte og drive brukene uten å bli for gjeldstynget .	Nuorat guđet áiggošedje dáid ealáhusaide , fertejit sáhttit álggahit ja jođihit doaluid almmá vealgáduvvama haga .
Fiske og jordbruk spiller en meget viktig rolle for utviklingen av levende bygder og samisk kultur .	Guolástus ja eanadoallu leat hirbmat dehálaččat ealli giliid ja sámi kultuvrra ovddideapmái .
Levende bygder er den beste garanti for sikring og utvikling av samisk kultur og språk .	Ealli gilit leat buoremus dáhkádussan sihkarastit ja ovddidit sámi kultuvrra ja giela .
I sluttbehandlingen av Kystfiskeutvalgets innstilling ( NOU .	Riddoguolástanlávdegotti árvalusa ( NOU .
2008:5 ) er Sametinget og Fiskeri- og kystdepartementet ( FKD ) blitt enige om å bedre rammebetingelsene for fisket i samiske områder .	2008:5 ) loahppameannudeamis lea Sámediggi ja Guolástus- ja riddodepartemeanta ( FKD ) soahpan buoridit rámmaeavttuid guolástussii sámi guovlluin .
I tillegg er Sametinget og FKD blitt enige om at det skal avsettes en årlig tilleggskvote for å følge opp den lovbestemte rettigheten .	Dasa lassin leat Sámediggi ja FKD soahpan ahte galgá várrejuvvot jahkásaš lassiearri čuovvolan dihtii dan láhkamearriduvvon vuoigatvuođa .
Samisk reindrift er sentral i bevaring og utvikling av samisk språk og kultur .	Sámi boazodoallu lea guovddážis seailluheamen ja ovddideamen sámi giela ja kultuvrra .
For mange samiske miljøer utgjør reindriften selve forutsetningen for at disse verdiene skal bestå og videreføres .	Máŋgga sámi birrasiidda lea boazodilli eaktočorgin vai dát árvvut galget bissut ja jotkkojuvvot .
Råvarer fra reindriften danner grunnlag for mye av duodjiproduksjonen .	Vuođđoávdnasat boazodoalus leat vuođđun olu duddjomii .
Den største eksterne trusselen for reindriftens utvikling og eksistens er nedbyggingen av utmarksområdene , og tapene reindriften har blant annet grunnet fredet rovvilt .	Stuorámus olggobeale áittan boazodoalu ovddideapmái ja birgejupmái lea meahcceguovlluid gáržžideapmi , ja massimat mat boazodoalus leat earret eará ráfáiduhtton boraspiriid geažil .
Næringen sliter internt Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 157 av 175	Erenoamážit guokte dili váddudit barggu go galgá heivehit boazologu areálaide .
med dårlig rekruttering i noen områder , høy gjennomsnittsalder og lav kvinneandel .	Nubbi lea ahte boazodoalu riektesihkarvuohta ii fuolahuvvo areáladili ektui .
En annen utfordring er at det i noen områder i Finnmark er et for høyt reintall i forhold til tilgjengelige arealresurser .	Daid orgánain mat dál leat , nugo eanajuohkinriekti , eai leat návccat fuolahit boazodili areálavuoigatvuođaid doarvái bures .
Det er særlig to forhold som vanskeliggjør arbeidet med å tilpasse reintallet til arealene .	Nubbi lea ahte bohccobierggu márkan- ja vuovdindilli ii leat daid maŋimuš jagiid leamaš nu buorre go galggašii .
Det ene er at reindriftens rettsikkerhet ikke er ivaretatt i forhold til arealsituasjonen .	Máŋggas leat válljen vuoruhit lotnolasaid eará ealáhusaiguin lasihan dihtii bearašboađuid .
De organene vi har i dag , som jordskifteretten , har ikke kapasitet til å ivareta reindriftens arealrettigheter på en tilstrekkelig måte .	Sáhttet leat vuođđoealáhusat mat jođihuvvojit lotnolasat dujiin , mátkkoštanealáhusain , meahcceealáhusaiguin ja biepmu reidemiin .
Dette har ført til at mange distrikts- og siidagrenser ennå ikke er avklart .	Sámi guovlluin leat stuorra vejolašvuođat ávkkástallat meahcceriggodagaid .
Det andre er at markeds- og salgssituasjonen av reinkjøtt ikke har vært optimalt de senere årene .	Meahccebuktagiid márkanhaddi ii datte leat áktánas , nu ahte eai šatta olus boađut .
Flere har valgt å satse på kombinasjoner med andre næringer for å øke familieinntektene .	Dasa lassin leat stuorra golut earret eará go galgá riggodagaid viežžat .
Det kan dreie seg om primærnæringer som drives i kombinasjon med duodji , reiseliv , utmarksnæringer og videreforedling av mat .	Hástalussan šaddá ásahit ovttasbarggu gaskal doaimmaheddjiid nu ahte sáhttá vuolidit goluid viežžat riggodagaid , daid reidet ja vuovdit .
Utfordringen er å legge til rette for gode rammebetingelser for å kombinere ulike næringer .	Sihke vuodjima gáržžideamit ja guhkesáigeráhkkaneapmi riggodagaid hálddašeamis vádduda plánet dákkár doaimmaid .
Potensialet for å utnytte utmarksressursene i samiske områder er stort .	Dálkkádatrievdamat čuhcet vuođđoealáhusaide erenoamážit go dát leat oalle muddui luondduriggodagaid olis .
Markedsprisen for utmarksprodukter er imidlertid lav noe som gir lave inntekter .	Dál jo orro vuhttomin ahte dálvvit otnot ja šaddet bivvalat ja muohta suddá árabut giđasdálvvis .
I tillegg er det store kostnader forbundet med blant annet høsting av ressursene .	čatnet maŋŋelat čakčat ja dat lea aseheabbot dálvit ja jieŋat mannet árabut .
Utfordringen er å danne et samarbeid mellom utøverne slik at kostnadene med å innhente ressursene , foredle og selge kan reduseres .	Uhcit girsi eatnamis ja njuoskkadat eana dagaha hástalusaid fievrrideapmái sihke eanadollui , boazodillái ja meahcásteddjiide .
Rammebetingelsene for å drive utmarksnæring er ikke lagt til rette for kommersiell virksomhet .	Go jámma molsašuvvo gaskal liegga ja galbma dálkkiid šaddet stuorra hástalusat eanadoalu gieddešattuide birget dálvvi badjel ja boazoguohtumat jikŋot .
Både begrensninger i kjøring og langsiktighet i forvaltningen av ressursene gjør det vanskelig å planlegge slik virksomhet .	Oanehisáiggi positiivva váikkuhusat leat ahte šaddoáigodat baicce guhkku , mii fas lea buot guohtunealáhusaide buorrin .
Klimaendringer berører primærnæringene spesielt siden disse i stor grad er avhengig av naturressursene .	Seailluhit ja ovddidit mariidna ealáhusaid , boazodoalu ja eanadoalu dehálaš kulturguoddin ja barggaheaddjin sámi guovlluin .
Det er allerede nå tendenser til at vintrene er kortere og mildere og sneen tiner tidligere på vårvinteren .	Dát lea áinnas mearrideaddjin go galgá fuolahit ahte nuorra nissoniid mielas leat dát servodagat geasuheaddji ássan- ja bargobáikin .
Isen legger seg senere på høsten og den er tynnere om vinteren og isgangen er tidligere .	Geasuheaddji ássan- ja bargofálaldagat leat mearrideaddjin oažžun dihtii nuoraid máhccat sámi guovlluide .
Vi registrerer oftere kraftigere vinder og større variasjon i nedbør .	Juohke gielddas lea viehka muddui ovddasvástádus ráhkadit buriid rámmaeavttuid ássamii ja ealáhusaide .
Mindre tele i jorda og fuktigere jord skaper utfordringer for transport både for jordbruket , reindriften og utmarksutøverne .	Boaittobáikkiin leat moanat bargosaji mat gáibidit alit oahpu . Hástalussan lea cegget gealbobargosajiid mat geasuhit nuoraid earret dan ahte guovlu iešalddes geasuha .
Stadige skiftninger mellom kulde- og varmeperioder fører til store utfordringer for overvintring av engvekster i jordbruket og isdannelse på reinbeitene .	Informašun- ja kommunikašunteknologiija ovddideami geažil sáhttá ásahit dákkár bargosajiid sorjákeahttá stuorát gávpogiin . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
De kortsiktige positive konsekvensene er at vekstsesongen blir faktisk lengre , som kommer alle beitenæringene til gode .	160 siidu 177 siiddus Lohkanloana vuolidanortnega geažil leat eanet nuorat ásaiduvvon Davvi-Romssa ja Finnmárkku doaibmaguvlui .
Bevare og utvikle marine næringer , reindrift og jordbruk som viktige kulturbærere og sysselsettere i samiske områder .	Dat heive nuoraide guđet leat álggahandásis , ja sáhttá viiddiduvvot eará guovlluide gos maiddái leat hástalusat fidnet alla oahppan nuoraid .
Delmål Tilfredsstillende juridiske og økonomiske rammebetingelser Bedre lønnsomheten i primærnæringene God rekruttering Bedre kjønnsbalanse Rovviltpolitikk som tar hensyn til samiske næringer Strategier	Geasuheaddji ja ceavzilis sámi báikegottit Oassemihttomearit Máŋggalágan ealáhusat geasuheaddji bargosajiiguin goappašiid sohkabeliide sámi guovlluin Lassi fárren sámi guovlluide mii mielddisbuktá ceavzilis báikegottiid Eanet gealbobargosajit nuoraide Strategiijat
Side 158 av 175	2011:s lea várrejuvvon 87 miljon kruvnno máŋggalágan kulturdoaimmaide .
Innsatsområde 2 Attraktive lokalsamfunn Utfordringer	Dát gártá goalmmádas visot váikkuhanomiin mat Sámedikkis leat .
Videre kan et samfunns åpenhet til innflyttere og til fremmede generelt være av avgjørende betydning for bosetting og nyetablering .	Seamma go eará ealáhusain , de lea dehálaš ahte lea čehppodat entreprenordoaimmas ja bagadallo mo galgá ásahit ođđa doaimmaid .
Den enkelte kommune har i stor grad ansvar for å skape gode rammevilkår for bosetting og næringsliv .	Vai galgá atnit ávkki guhtet guoimmiset vásáhusain ja gealbbus , de lea ovttasbargu ja fierpmádat dehálaš .
Sametinget kan gjennom sin næringspolitikk , styrke satsingen på arbeidsplasser og på etablering av sosiale møteplasser .	Dás ii leat sáhka dušše fierpmádagas gaskal kulturealáhusdoalliid , muhto maiddái gaskal eará ásaheaddjiid ja ealáhusaiguin muđui .
Likens kan Sametingets språk- og opplæringspolitikk medvirke til mer attraktive lokalsamfunn .	Sámediggi lea váldán badjelasas ovddasvástádusa ovddidit duodjeealáhusa .
Det finnes mange arbeidsplasser som krever høyere utdannelse i distriktene .	Sámediggái lea dehálaš oažžut nu buori beavttu go vejolaš dan ruđas mii juolluduvvo duodjedoaimmaide .
Utfordringen er å skape kompetansearbeidsplasser som virker tiltrekkende for unge ved siden av at området i seg sjøl er attraktivt .	Duodjái dárbbašuvvo ovddidit ođđa buktagiid ja gávdnat ođđa márkaniid earret eará jus duojis galggaš lasihit gánnáheami .
Utviklingen innen informasjons- og kommunikasjonsteknologien har gjort det mulig å etablere slike arbeidsplasser uavhengig av større byer .	Duodjeealáhusas leat beroštussearvvit ja ovddidanguovddážat , ja dáin lea erenoamáš ovddasvástádus sihkarastit ahte duodjeealáhus šaddá ceavzilis sámi ealáhussan .
Ordningen med nedskriving av studielån har fått flere unge til å etablere seg i tiltakssonen i Nord-Troms og Finnmark .	Duodji lea dehálaš identitehtaásaheaddji doaibma , mas lea stuorra mearkkašupmi sámi kultuvrii ja gillii .
Den treffer unge som er i etableringsfasen , og kan utvides til andre områder som også har utfordringer med å rekruttere unge med høyere utdannelse .	Nuorat fertejit áddet ahte sáhttá ásahit bargosaji duodjeealáhusas . Gilvu joavkobuvttaduvvon mátkemuittuin hásttuhit sin guđet áiggošedje ieža duddjot dujiideaset .
Attraktive og levedyktige samiske lokalsamfunn Delmål Et variert næringsliv med attraktive arbeidsplasser for begge kjønn i samiske områder Økt tilflytting til samiske områder som bidrar til levedyktige lokalsamfunn Flere kompetansearbeidsplasser til ungdom Strategier	Sámi mátkkoštanealáhus ii leat definerejuvvon čielga kulturealáhussan , muhto sáhttá leat dehálaš arenan duojáriidda ja kulturealáhusfitnodagaide . Dehálaš oassi dáid doaimmain leat vuođđoealáhusaide guoskevaččat .
Sametinget har i en årrekke bevilget midler til rene samiske kulturformål .	Lihkostuvvon mátkkoštanealáhusdoaibma lea hui dehálaš sámi kulturealáhusaid vuoruhemiid oktavuođas .
I 2011 er det satt av 87 millioner kroner til ulike kulturformål .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 161 siidu 177 siiddus
Det utgjør tredjeparten av alle virkemidler i Sametinget . I det ligger midler til blant annet til kunstneravtale , festivaler , idrett , teatre , samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner , mobile bibliotektjenester og museer .	Eanet bargosajit sámi kultur- ja kulturvuđot ealáhusain Oassemihttomearit Gánnáhahtti kulturealáhusfitnodagat Lasihit gálvojođu iežas duddjon duojis ja eará dáidda- ja kulturbuktagiin Sihkarastit ođđa duojáriid duodjeealáhusaide Vásáhusturisma mas giddejuvvo fuomášupmi dasa mii lea albma ja jáhkehatti Strategiijat
Potensialet for å skape flere arbeidsplasser innen samiske kulturnæringer er til stede .	Hutkkálašvuohta ja innovašuvnnat leat vuođđoelemeantan visot ealáhusaid ovddideamis .
Det er mange utfordringer knyttet til om man skal lykkes med satsingen på kulturnæringer i grisgrendte områder .	Fuomášupmi hutkkálašvuhtii ja innovašuvnnaide ferte leat vuođđun visot ealáhussurggiid hálddašeamis .
I likhet med andre næringer er kompetanse innen entreprenørskap og veiledning i hvordan gå fram ved etablering av nye virksomheter viktig .	Innovašunprográmmat leat dávjá hui resursagáibideaddjin ja dasa seaguhuvvojit máŋga sierranas almmolaš ja priváhta ealáhusaid doaimmaheaddjit .
For å kunne dra nytte av hverandres erfaringer og kompetanse er samarbeid og nettverk viktig .	Lihkostuvvon innovašunprográmmat gáibidit olu profešunaliseremis . Sámi guovlluid ealáhusat leat dávjá smávva fitnodagat .
Det dreier seg ikke bare om nettverk mellom kulturnæringsutøvere , men også mellom andre etablerere og næringsliv for øvrig .	Dákkár fitnodagain leat hástalusat ovddidit ja implementeret innovašuvnnaid – dás lea sáhka sihke kapitála ja olmmoslaš návccaid birra .
Sametinget har tatt på seg et ansvar med å utvikle duodjinæringen .	Dutkan lea nannosit deattuhuvvon go almmolaš hálddašeamis galgá mearrádusaid dahkat .
For Sametinget er det viktig å få best mulig effekt av de midlene som bevilges til duodjiformål .	Dát guoská maiddái dasa maid Sámediggi ieš mearrida , vaikke Sámediggi eanebut vuođđudan dan árbedieđu atnui .
Det å utvikle nye produkter og finne nye markeder for duodji er nødvendig for blant annet å øke lønnsomheten i duodji .	Datte lea guovddáš eiseválddiid ságastaladettiin leamaš váttis dohkkehahttit ákkastallama mii lea árbedieđu vuođul .
Duodji er en viktig identitetsskapende virksomhet som er av stor betydning for den samiske kulturen og språket .	Fágasuorggit mat leat sámi guovlluide dehálaččat eai soaitte dovdot leamen nu dehálaččat servodahkii muđui .
Unge må kunne se at det er mulig å skape en arbeidsplass innenfor duodjinæringen .	Dehálaš dutkanprošeavttat eai soaitte dán geažil vuoruhuvvot .
Samisk reiseliv er ikke definert som en ren kulturnæring , men vil være en viktig arena for duodjiutøvere og kulturnæringsbedrifter .	Sámediggi ii hálddaš ruđa dutkandoaimmaide . Dasa leat nationála prográmmat mat fertejit eanet fuolahit dutkama sámi guovlluin .
En vesentlig del av disse aktivitetene er relatert til primærnæringene .	Hástalussan lea oažžut áigái prošeavttaid sámi ealáhusaid birra .
Mål og delmål vil Sametinget oppnå gjennom følgende strategier : Samordne Sametingets kultur- og næringssatsinger Fremme lønnsomhet i kultur- og kulturbaserte næringer Øke profesjonaliseringen og kommersialiseringen i samiske kulturnæringer Prioritere lærlingeordning og utviklingsarbeid innenfor duodjinæringen Innsatsområde 4 Innovasjon , forskning og verdiskaping Utfordringer	Strategiijat Mihttomeari ja oassemihttomeriid áigu Sámediggi juksat čuovvovaš strategiijaid bokte : Oalgguhit doaimmaheddjiid gaskasaš ovttasbargui Gealbolokten márkan- ja buvttaovddideamis Ovddidit gánnáheami ja profešunalitehta Doarjut doaibmi ovddidanbirrasiid sámi guovlluin Ovttasbargat dutkanbirrasiiguin main lea gealbu sámi ealáhusain Ovttasbargat Innovasjon Norgiin lasihan dihtii hutkkálašvuođa sámi guovlluin 5. vuoruhansuorgi Gealbolokten ja ođđaálggaheamit Hástalusat
Nyskapning og innovasjoner er et grunnleggende element i utvikling av alt næringsliv .	Ođđa čálihuvvon fitnodagat leat njiedjan 2008 ja 2009 jagiin , nu go lea riikkas muđui ge .
Fokus på nyskapning og innovasjoner må ligge til grunn for forvaltning av alle næringsområder .	Go lassin áicat ahte doaimmaid nettolasáhus njiedjá , de hásttuha dát sakka sámi guovlluid ealáhusaid .
Innovasjonsprogrammer er ofte svært ressurskrevende og involverer flere ulike aktører innen det offentlige og det private næringsliv .	Smávit guollesorjjas riddogielddain , áinnas Finnmárkkus , eai leat dábálaččat nu galle alla oahppan olbmo go ovdamearkka dihtii Sis-Finnmárkkus .
Vellykkede innovasjonsprogram stiller høye krav til profesjonalisering .	Hástalussan lea loktet ealáhusain dan gealbbu mii lea heivehuvvon ealáhusaid dárbbuide .
Næringslivet i samiske områder er preget av små selskaper .	Ođđa ealáhusaid ásaheapmi eaktuda sihke fágagealbbu ja ásahangealbbu .
Slike selskap har utfordringer med å utvikle og implementere innovasjoner – det dreier seg både om kapital og menneskelige ressurser .	Máŋga álggaheaddji leat fágalaččat gelbbolaččat , muhto ii buohkain leat vásáhus dasa mo galgá álggahit ođđa doaimmaid .
Det kan være et hinder for innovasjonsvirksomhet .	Dákkár váili sáhttá bahámusat ájihit ásaheami máŋggaid jagiid .
Forskning er tungt vektlagt ved beslutningstaking i offentlig forvaltning .	Máŋgga joatkkaskuvllas lea leamaš entreprenordoaibma oassin sin oahppofálaldagas .
Dette gjelder også beslutninger tatt av Sametinget selv om Sametinget i større grad baserer seg på bruk av tradisjonskunnskap .	Iskkadeamit čájehit ahte oahppit guđiin lea leamaš entreprenordoaibma fágan , dávjjibut ieža ásahit doaimmaid go sii guđet eai leat dan dahkan .
Det har imidlertid vært vanskelig å få gjennomslag for argumentasjon basert på tradisjonskunnskap i samtaler med sentrale myndigheter .	Hástalussan lea skuvllaid diđolažžan dahkat ahte galget leat dihtomielalaččabut das guđe buriid beavttuid dát fálaldagat addet maŋŋil skuvllavázzima .
Side 160 av 175 Fagområder som er viktige for samiske områder kan virke mindre viktige for samfunnet for øvrig .	Vai sámi guovlluid ásahuvvon ealáhusat galget leat gilvonávccalaččat , de ferte loktet gealbbu seamma dássái go ovddideamis servodagas muđui .
Viktige forskningsprosjekter kan av denne grunn bli nedprioritert .	Álo dárbbašuvvojit suorgeguoskevaš kurssat ealáhusain .
Sametinget disponerer ikke midler til forskningsaktiviteter .	Álggahanmuttus lea čuovvoleapmi guđđon ja ferte ge vuoruhuvvot .
Det finnes nasjonale programmer som i større grad må ivareta forskning i samiske områder .	Nationála statistihkka čájeha ahte dušše sullii 25 % ođđaásahemiin maid ovttaskas olbmot eaiggáduššet ” birgejit ” dan viđa vuosttaš doaibmajagi .
Utfordringen er å få i stand prosjekter om samisk næringsliv .	Oasusfitnodagaide lea birgenproseanta badjel duppal eanet - sullii 60 % .
Flere innovasjoner med basis i samisk samfunns- og næringsliv Delmål Økt nyskaping , vekst og fornying gjennom FoU-virksomhet Bredere produktspekter Øke forskningsaktiviteten i næringslivet i samiske områder Strategier	Okta hástalusain Sámediggái lea gávnnahit mat leat ” buorit ” ásaheaddjit rivttes oahppo- ja vásáhusduogážiin , ja vuoruhit ásahemiid main lea doarvái ruhtadeapmi .
Det er stor variasjon i kompetansenivået i samiske områder .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 163 siidu 177 siiddus
Selv om enkelte kommuner har mange med høyere utdannelse er det ikke sikkert at det er den kompetansen næringslivet spør etter .	Ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat Čilgehusa čuovvoleapmi geavvá jahkásaš bušeahtain main juohke mihttomeari doaibmabijut vuoruhuvvojit .
Etablering av nye virksomheter forutsetter både fagkompetanse og etablererkompetanse .	Sámediggeráđđi áigu árvvoštallat ráhkadit doaibmaplánaid vuoruhansurggiid osiide .
Flere etablerere er faglig kompetente , men det er ikke alle som har erfaring i hvordan starte nye virksomheter . En slik mangel kan i verste fall forsinke etableringen i mange år .	Čilgehusas lea guhkesáiggi perspektiiva ja lea lunddolaš geahčadit čilgehusa golmma-njealji jagi geahčen , árvvoštallan dihtii lea go Sámediggi juksan daid mihttomeriid mat čilgehusas leat biddjon .
Mange videregående skoler har hatt entreprenørskap som en del av sitt undervisningsopplegg .	Ealáhusovddidanbarggu vuoruhemiid nuppástusat eai olus váikkut ekonomalaččat dahje hálddahuslaččat .
Undersøkelser viser at elever som har hatt entreprenørskap som fag oftere etablerer selv virksomheter enn de som ikke har gjort det .	Váikkuhanoapmeatnima garrasat vuoruheapmi sáhtášii geahpedit veaháš resursaatnima , muhto dárkkisteapmi ja čuovvolanbargu gáibida hálddahuslaš návccaid .
Utfordringen er å bevisstgjøre skolene til å være mer bevisste på hvilke positive effekter slike tilbud gir etter endt skolegang .	Ealáhuspolitihka nuppástusat eaktudit lagabut ovddasbarggu máŋggalágan ovttasbargoguimmiiguin nugo gielddaiguin , Innovasjon Norgiin ja dutkanbirrasiiguin .
Det vil alltid være behov for bransjerelaterte kurs i næringslivet .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 164 siidu 177 siiddus
Oppfølging i etableringsfasen har vært et forsømt område som vil måtte prioriteres .	Ášši / Sak BFOL 004/11 Ášši / Sak DC 036/11 Davviriikkalaš sámi giellaovttasbargu Arkiivaáššenr . .
Nasjonal statistikk viser at bare rundt 25 % nyetableringene av personlig eide selskaper ” overlever ” de fem første driftsårene .	11/358806 / 25 - 58 Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
For aksjeselskaper er overlevelsesprosenten mer enn det dobbelte - ca 60 % .	SR 086/11 BFOL 004/11 DC 36/11
En av Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 22.09.11 dii. 15.00 .
Side 161 av 175	I Mildosat Nr. .
Mål og delmål vil Sametinget oppnå gjennom følgende strategier : Gi etablereropplæring og oppfølging Oppfordre videregående skoler til å prioritere entreprenørskap i skolen Tilby kompetansehevende tiltak Kompetansehevende tiltak tilpasset samiske kombinasjonsutøvere	Ášši SR 086/11 Davviriikkalaš sámi giellaovttasbargu Evttohus sámi giellaovttasbarggu ođđasit organiseremis Sámedikki vástosurggiin Sámi parlamentáralašráđđi Beavdegirji 02/2008 - SPR 06/2008 Sámi parlamentáralašráđđi Beavdegirji 02/2008 - SPR 04/2008 Beavdegirji 2/2011 – SPRs 14§ Sámi Giellalávdegotti bušeahtta 2011
Meldingen har et langsiktig perspektiv og det vil være naturlig å ha en gjennomgang av meldingen etter tre-fire år for å vurdere om Sametinget har oppnådd de målene som er satt i meldingen . Endringer i prioriteringene innen næringsutviklingsarbeidet vil i liten grad medføre økonomiske eller administrative konsekvenser .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámediggi searvá Davviriikkalaš sámegiela dutkan- ja ámmát / resursaguovddáža geahččalanprošektii , jus : Interreg IV A Davvi-prográmma juolluda ruđa prošektii dahje prošektii gávdno ruhta muhtun eará ruhtagáldus , ja Ruoŧa ja Suoma Sámedikkit servet ovttasbargui ja gávdnet ruđa ja fágabargiid goabbáge guovddáža geahččalanprošeavtta várás .
En strengere prioritering av virkemiddelbruken vil kunne redusere noe på ressursbruken , men kontroll og oppfølgingsarbeid vil legge beslag på administrative ressurser . Endringer i næringspolitikken betinger et tettere samarbeid med ulike samarbeidspartnere så som kommunene , Innovasjon Norge og forskningsmiljøene .	Sámediggi árvala Sámi parlamentáralaš ráđđái , ahte iešguhtege riikka Sámediggi várre jagi 2012 rájes dan supmi maid ovddit jagiid leat juolludan Sámi giellalávdegotti doaimmaide Davviriikkalaš sámegiela dutkanja ámmát / resursaguovddáža geahččalanprošeavtta iežas ruhtadanoasi goluide .
Behandlingen av saken ble avsluttet 22.09.11 kl. 12.00 .	Jus dát ollašuvvá , de Norgga Sámediggi virgáda guovddáža 2-2,5 jagi geahččalanprošektii eanemusat 4 bargiresurssa .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Originalspråk : Norsk	165 siidu 177 siiddus
Ášši / Sak OOUK 004/11 Ášši / Sak SP 036/11	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus Álgu
Samisk språksamarbeid på nordisk nivå Arkivsaknr .	Prošeavtta ruhtadeami galgá ohcat Interreg IV A Davvi-prográmmas .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Allaskuvla lea sámi guovddášbáikkis ja lea áidna alit oahppoásahus Norggas mii ollislaččat lea sámegielat .
Møtedato 23.08.11 19. – 20.09.11 21. – 23.09.11	Ásahusas oahpahusas lea oppasámi- ja álgoálbmotperspektiiva .
Saksnr. SR 086/11 OOUK 004/11 SP 036/11 Saken påbegynt 22.09.11 kl. 15.00	Muhto sámegiela dieđagiela ovddideapmi lea áddjás bargu mii gáibida jámma áŋgiruššama .
Dok. dato Avsender / Mottaker	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
SR 086/11 Samisk språksamarbeid på nordisk nivå Forslag til ny organisering av samisk språksamarbeid innenfor sametingenes ansvarsområder Møtebok Samisk parlamentarisk råd 02/2008 - SPR 06/2008 Møtebok Samisk parlamentarisk råd 02/2008 - SPR 04/2008 Møtebok 2/2011 – SPRs 14§ Budsjett 2011 Samisk språknemnd	Čielggadeapmi galgá gárvvistuvvot ovdal juovlamánu 31. b. 2011 . Máhttodepartemeanta lea addán Butenschøn-lávdegoddái čuovvovaš mandáhta : Lávdegoddi galgá čielggadit daid álbmotrievttálaš njuolggadusaid álgoálbmogiid ja unnitloguid birra mat gusket sámi dutkamii ja alit ohppui , ja dat galget biddjot vuođđun sin evttohussii .
Sametinget foreslår overfor Samisk Parlamentarisk Råd at hvert Sameting fra 2012 avsetter midlene som tidligere år er avsatt til drift av Samisk språknemd , til Sametingets egenandel i forbindelse med prøveprosjektet Nordisk samisk forsknings- og fag / ressurssenter .	ON konvenšuvdna siviila ja politihkalaš rivttiid birra 1966:s , ILO-konvenšuvdna nr. 169 ja ON julggaštus álgoálbmotvuoigatvuođaid birra lea earenoamáš relevánta álbmotrievttálaš reaiddut . Lávdegoddi galgá čielggadit guđe ládje dutkan ja alit oahppu sáhttá addit eavttuid ja váikkuhit sámi servodatovdáneami .
Dersom dette blir oppfylt , vil Sametinget i Norge totalt tilsette inntil 4 stillingsressurser for senterets 2-2,5 års prøveprosjekt periode .	Dán oktavuođas galgá lávdegoddi maiddái geahčadit sámi alit oahpu rekruterendili , vuođđun sámi servodatovdáneapmái ja huksen dihte nanu dutkanbirrasiid .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Álgoálbmotperspektiivvas galgá lávdegoddi :
Side 163 av 175 Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Kártet ja govvidit sámi dutkama ja alit oahpu dálá birrasiid ovddideami , ja sin profiila .
Etter anmodning fra Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) igangsatte sametingene i 2011 et Interreg- finansiert utredningsprosjekt om etablering av et nordisk samisk forsknings- og fag / ressurssenter .	Evttohit doaimmaid mot nannet ovttasbarggu gaskal fágabirrasiid mat barget álgoálbmotdutkamiin , sámi dutkamiin ja alit oahpuin , dás maiddái strategalaš ovttasbarggu rámmat , ásahus- ja fierpmádathuksen nationála ja riikkaidgaskasaš dásis .
Formålet med prosjektet er å utarbeide en rapport om etablering av et slikt senter og å utforme en søknad om viderefinansiering av prosjektet .	Árvvoštallat Sámi allaskuvlla ovddideami dieđalaš allaskuvlan , ja dasto viidásit álgoálbmotuniversitehtan , das maiddái árvvoštallat mot davviguovlluid ovttasbargu sáhttá leat dása veahkkin .
Midlene til prosjektet skal søkes fra Interreg IV A Nord- programmet .	Evttohit doaimmaid mat nannejit sámegiela dieđagiela .
Komiteen , medlemmene fra Norske Samers Riksforbund ( NSR . )	Dábálaččat lea áddjás bargu hukset nanu ja dievaslaš dutkanbirrasiid .
Fra Kunnskapsdepartementet får forskning om samisk relevante temaer dels støtte gjennom tildelinger til universiteter og høgskoler og dels gjennom tildelinger til Norges forskningsråd .	Danne heive jearrat mii lea ulbmil dutkan- , fága- ja resursaguovddáža ásaheamis , go geahččá dan olis ahte mii berret sihkkarastit dálá ásahusaid kapasitehtabuorideami dutkama várás .
Samorganiseringen med Nordisk Samisk Institutt og instituttets fagmiljø i samisk språk forventes å gi synergieffekter slik at faget samisk språk kan opprettes på høyere nivå .	Lea maiddái dárbu čielggadit sámegiela dutkama ovddasvástádusdili . Sámediggi oaivvilda maiddái ahte ovddeš Sámi Instituhta ja Sámi giellalávdegotti vásáhusaid berre árvvoštallat dán oktavuođas .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 164 av 175	167 siidu 177 siiddus
Fagansatte ved høgskolen har deltatt både i styringsgruppen for prosjektet og med faglig veiledning under prosjektperioden .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
I februar 2008 fikk Samisk høgskole akkreditert masterstudiet i samisk språk .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 1 hilgojuvvui 33 jienain .
Utredningen skal ferdigstilles innen 31. desember 2011 .	Bajásšaddan- , fuolahus ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui 35 jienain .
FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter av 1966 , ILO-konvensjon nr. 169 og FNs erklæring om urfolks rettigheter er særlig relevante folkerettsinstrumenter .	IV Beavdegirjelasáhusat Geir Johnsen , Bargiidbellodat , ovddidii čuovvovaš beavdegirjelasáhusa : Bargiidbellodat , Åarjel-Saemiej Gielh ja Sámit Lulli-Norggas dorjot NSR mearkkašumi áššái .
Utvalget skal klargjøre på hvilken måte forskning og høyere utdanning kan være premissleverandør for og bidra til samisk samfunnsutvikling .	Alf Isaksen , Árja , ovddidii čuovvovaš beavdegirjelasáhusa : Árja doarju NSR mearkkašumi áššái . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat
I denne sammenhengen skal utvalget også ta inn over seg rekrutteringssituasjonen til samisk høyere utdanning som et grunnlag for samfunnsutviklingen og for å bygge sterke forskningsmiljøer .	Anne Helene Moeng Saari Kirsti Guvsám Geir Johnsen Silje Karine Muotka Alf Isaksen Alf Isaksen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Geir Johnsen Ellinor Marita Jåma Aud Marthinsen
Sett i et urfolksperspektiv skal utvalget :	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Analysere rammer , rollefordeling og betingelser for innflytelse på prioriteringer i samisk forskning .	Mariann Wollmann Magga Aili Keskitalo Trond Are Anti Trond Are Anti Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Trond Are Anti
Foreslå tiltak for å styrke samarbeid mellom fagmiljø som utfører urfolksforskning , samisk forskning og høyere utdanning , herunder rammer for strategisk samarbeid , institusjons- og nettverksbygging nasjonalt og internasjonalt . Foreslå tiltak som legger til rette for faglig sterke og omstillingsdyktige institusjoner for samisk forskning og høyere utdanning .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi searvá Davviriikkalaš sámegiela dutkan- ja ámmát / resursaguovddáža geahččalanprošektii , jus : Interreg IV A Davvi-prográmma juolluda ruđa prošektii dahje prošektii gávdno ruhta muhtun eará ruhtagáldus , ja Ruoŧa ja Suoma Sámedikkit servet ovttasbargui ja gávdnet ruđa ja fágabargiid goabbáge guovddáža geahččalanprošeavtta várás .
Vurdere utviklingen av Sámi allaskuvla mot en vitenskapelig høgskole og videre mot et urfolksuniversitet , herunder også vurdere hvordan samarbeid i nordområdene kan bidra til dette .	Sámediggi árvala Sámi parlamentáralaš ráđđái , ahte iešguhtege riikka Sámediggi várre jagi 2012 rájes dan supmi maid ovddit jagiid leat juolludan Sámi giellalávdegotti doaimmaide Davviriikkalaš sámegiela dutkanja ámmát / resursaguovddáža geahččalanprošeavtta iežas ruhtadanoasi goluide .
Foreslå tiltak for å styrke samisk som vitenskapsspråk .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 22.09.11 dii. 16.30 .
Det tar normalt lang tid å bygge opp robuste og solide forskingsmiljø .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 169 siidu 177 siiddus
innenfor eksisterende instanser .	Beaivi 26.10.05 21. – 23.09.11
Forslag	Áššenr. .
Komiteens tilrådning	DCJ 008/11 DC 37/11
Forslag 1 ble forkastet med 33 stemmer .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 22.09.11 dii. 16.30 .
3 stemte for .	I Mildosat Nr. .
V Taleliste og replikkordskifte	30.08.11 Dievasčoahkkinjođihangoddi
Innlegg Mariann Wollmann Magga , saksordfører Monica Dervo Åge Nordkild Silje Karine Muotka Trond Are Anti Trond Are Anti Anders Somby jr. .	Ášši DCJ 008/11 Ohcan luvvejuvvot ámmáhis várrelahttun Sámedikkis - Anne Jannok Eira Bivddán beassat eret doaibmas , várreláhttun Ávjovári válgabiires
Anders Somby jr. .	Anne Jannok Eira
Anne Helene Moeng Saari 1 2 3 4 5	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3
Replikk	Replihkka
Mariann Wollmann Magga Aili Keskitalo Trond Are Anti Trond Are Anti Silje Karine Muotka Anne Helene Moeng Saari Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	VI Sámedikki mearrádus Anne Jannok Eira luvvejuvvo válgaáigodaga lohppii ámmáhis Johttisápmelaččaid Listtu 3. várreáirrasin válgabiires 2 Ávjovárri .
Jørn Are Gaski Trond Are Anti	Vuođđogiella : Dárogiella
Mariann Wollmann Magga Alf Isaksen	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC 005/11 038/11
Aud Marthinsen Aili Keskitalo Anders Somby jr. .	Sámepolitihka hálddašanrevišuvdna Arkiivaáššenr . .
Dersom dette blir oppfylt , vil Sametinget i Norge totalt tilsette inntil 4 stillingsressurser for senterets 2-2,5 års prøveprosjekt periode .	11/364606 / 25 - 58 Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Behandlingen av saken ble avsluttet 22.09.11 kl. 16.30 .	Beaivi 23.08.11 19. – 20.09.11 21. – 23.09.11 Áššenr. .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	SR 091/11 PFL 005/11 DC 038/11
Side 167 av 175	I Mildosat Nr. .
Originalspråk : Norsk	Beaivi Geas / Geasa
Ášši / Sak SP	Namahus 1 2 3 4 5
Søknad om fritak fra verv som vararepresentant i Sametinget - Anne Jannok Eira Arkivsaknr .	Ášši SR 091/11 Forvaltningsrevisjon av samepolitikken Riksrevisjonsloven Retningsliner for forvaltningsrevisjon
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Sametingets plenum	Riksrevisjonen Riksrevisjonen Sametinget Sametinget Sametinget
Sak DCJ 008/11 Søknad om fritak fra verv som vararepresentant i Sametinget – Anne Jannok Eira Bivddán beassat eret doaibmas , várreláhttun Ávjovári válgabiires	Tabell over oppgaver og myndighet overført Sametinget Figur : Sametingets frihetsgrad i budsjettbevilgninger Figur : utvikling av priskorrigert budsjett til samiske formål og Sametinget
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling : Anne Jannok Eira fritas ut valgperioden 2009-2013 fra sitt verv som 3. vararepresentant for Johtti Sámi Listu i valgkrets 2 Ávjovárri .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámepolitihka bajimus mihttomearrin lea láhčit dilálašvuođaid dasa ahte sápmelaččat , álbmogin , daid vuoigatvuođaiguin mat das čuvvot , sáhttet sihkkarastit ja ovddidit iežaset giela , kultuvrra ja servodateallima .
Begrunnelsen for fritaket er at hun er ansatt i Sametingets administrasjon .	Sámediggi lea ásahuvvon čuovvolit dán vuođđolága § 110a mihttomeari .
III Votering Av 39 representanter var 36 til stede . Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Sámepolitihka ollislaš hálddašanođasmahttimis livččii Sámedikki oainnu mielde hui deaŧalaš servodatlaš , prinsihpalaš ja ekonomalaš mearkkašupmi .
Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Sámediggi ovddasta vuđolaš servodatásahusa Norgga demokratiijii .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Sápmelaččat lea álgoálbmot ja , eanaš guovlluin riikkas , minoritehta .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 Innlegg Jarle Jonassen , plenumsleder Per Andersen Bæhr Jarle Jonassen	Sihke nationála ja riikkaidgaskasaš riekti geatnegahttá Norgga láhččit dilálašvuođaid dasa ahte nannet ja ovddidit sápmelaččaid kultuvrra .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Go Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Replikk Side 168 av 175	172 siidu 177 siiddus
VI Sametingets vedtak Anne Jannok Eira fritas ut valgperioden 2009-2013 fra sitt verv som 3. vararepresentant for Johtti Sámi Listu i valgkrets 2 Ávjovárri .	Norga lea ásahuvvon guovtti álbmoga eatnamii – dážaid ja sápmelaččaid – de lea spiehkasteapmi sámepolitihkalaš mihttomeriin hui deaŧalaš prinsihpalaš mearkkašupmi .
Behandlingen av saken ble avsluttet 22.09.11 kl. 16.40 . Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Bušeahtat sámi ulbmiliid várás ja Sámediggái leat hui uhcit ollislaš juolludemiid ektui stáhtabušeahtas .
005/11 038/11 Forvaltningsrevisjon av samepolitikken Arkivsaknr .	Dáid bušeahttaruđain lea dattetge mearrideaddji ja hui deaŧalaš mearkkašupmi sámi servodahkii .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet komiteen Sametingets plenum Møtedato 23.08.11 19. – 20.09.11 21. – 23.09.11	Dát guoská sihke bevttolaš siskkáldas politihkkadoaimmaheami ja hálddašeami beliide ja stáhta ja Sámedikki bevttolaš ja ulbmillaš ovttasdoaibmamii .
Saken påbegynt 23.09.11 kl. 09.00	Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álggahus
I Vedlegg Nr. .	Evttohusat Evttohus 1
Dok. dato	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Avsender / Mottaker	173 siidu 177 siiddus
Sak SR 091/11 Forvaltningsrevisjon av samepolitikken Riksrevisjonsloven Retningsliner for forvaltningsrevisjon	Evttohus Ovddádusbellodaga sámediggejoavkkus ( Ob ) , Rolf Fjellstad Sámepolitihka hálddašanrevišuvdna
Tabell over oppgaver og myndighet overført Sametinget Figur : Sametingets frihetsgrad i budsjettbevilgninger Figur : utvikling av priskorrigert budsjett til samiske formål og Sametinget	Sámediggi atná deaŧalažžan ja riggudeaddjin Norgii fuolahit sámi giela , kultuvrra ja árbevieruid dain guovlluin gos sápmelaččat árbevirolaččat leat ássan , ja gos sis lea leamaš doaibma .
En helhetlig forvaltningsrevisjon av samepolitikken vil etter Sametingets vurdering kunne være av vesentlig samfunnsmessig , prinsipiell og økonomisk betydning .	Dát fuolahanbargu berre dattetge dahkkojuvvot dábálaš álbmotválljen orgánaid bokte dahje orgánaid bokte maid dat leat vuolggahan , ja eaktodáhtolaš vuođul .
Sametinget representerer en grunnleggende samfunnsinstitusjon for demokratiet i Norge .	Almmolašvuođas lea ovddasvástádus váikkuhit ahte sámi giella ja kultuvra ja sámi árbevierut fuolahuvvojit .
En utvikling av et Sametinget med svekket legitimitet i det samiske samfunnet står både direkte og indirekte i motstrid til Stortingets vedtatte og forutsatte samepolitisk målsettinger .	Dan vuođul ávžžuha Sámediggi riikkarevišuvnna álggahit sámepolitihka ollislaš hálddašanrevišuvnna , mas Sámedikki erenoamáš rolla árvvoštallojuvvo ulbmillažžan dan ektui ahte fuolahit 1. čuoggá beliid .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Evttohus 2 hilgojuvvui 30 jienain .
Side 170 av 175	3 jienastedje beali .
Budsjettene til samiske formål og Sametinget er små i forhold til de samlede bevilgninger over statsbudsjettet .	Evttohus 1 mearriduvvui 30 jienain 3 jiena vuostá . Plána- ja finánsalávdegotti ráva mearriduvvui 30 jienain 3 jiena vuostá .
Disse budsjettmidlene er imidlertid av avgjørende og vesentlig betydning for det samiske samfunnet .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat
Riksrevisjonens instruks sier at forvaltningsrevisjon bør begrenses til saker av prinsipiell , økonomisk eller stor samfunnsmessig betydning .	Rolf Johansen Ragnhild Melleby Aslaksen Ragnhild Melleby Aslaksen Per Andersen Bæhr Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Det er Sametingets oppfatning at samepolitikken er et saksområde av stor betydning , og at en helhetlig forvaltningsrevisjon kan bidra til utvikling av politikkområdet og styringskontrollen .	Replihkka Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Ann-Mari Thomassen Aud Marthinsen Rolf Johansen Geir Tommy Pedersen Mathis Nilsen Eira Jørn Are Gaski Rolf Johansen Mariann Wollmann Magga
Forslag Forslag 1	174 siidu 177 siiddus
, Ann-Mari Thomassen , Aili Keskitalo , Rolf Johansen , Jarle Jonassen , Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) , Marie Therese N. Aslaksen og Árja , Alf Iskaksen Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Anne Helene Moeng Saari Anne-Marit Eira Rolf Johansen Aili Keskitalo Rolf Fjellstad Alf Isaksen Ronny Wilhelmsen Vibeke Larsen Ann-Mari Thomassen Anne-Marit Eira Aud Marthinsen Jørn Are Gaski Anne Helene Moeng Saari Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii
Side 171 av 175	Sámediggi lea ásahuvvon čuovvolit dán vuođđolága § 110a mihttomeari .
Under punkt 4. i innstillingen fra Sametingsrådet : ” vurdere igangsatt ” erstattes med ” igangsette ” Forslag 2	Sámepolitihka ollislaš hálddašanođasmahttimis livččii Sámedikki oainnu mielde hui deaŧalaš servodatlaš , prinsihpalaš ja ekonomalaš mearkkašupmi .
Forslag fra Fremskrittpartiets sametingsgruppe ( FrP ) , Rolf Fjellstad Forvaltningsrevisjon av samepolitikken	Sihke nationála ja riikkaidgaskasaš riekti geatnegahttá Norgga láhččit dilálašvuođaid dasa ahte nannet ja ovddidit sápmelaččaid kultuvrra .
Arbeidet med å sikre dette bør imidlertid gjøres gjennom ordinære folkevalgte organer eller organer med utspring fra disse , samt på frivillig basis .	Bušeahtat sámi ulbmiliid várás ja Sámediggái leat hui uhcit ollislaš juolludemiid ektui stáhtabušeahtas . Dáid bušeahttaruđain lea dattetge mearrideaddji ja hui deaŧalaš mearkkašupmi sámi servodahkii .
Det offentlige har et ansvar for å bidra til å holde samisk språk og kultur samt samiske tradisjoner i hevd .	Sámepolitihka váikkuhangaskaomiid ovddideapmi ja geavaheapmi sáhttá Sámedikki árvvoštallama vuođul mearkkašit dan vára ahte bajimus sámepolitihkalaš mihttomearit eai ollašuva .
På denne bakgrunn vil Sametinget anmode riksrevisjonen igangsette en helhetlig forvaltningsrevisjon av samepolitikken , hvor Sametingets særlige stilling vurderes som hensiktsmessig i forhold til ivaretakelse av forholdene i punkt 1 .	Sáhttá leat mearkkašahtti várra ahte juridihkalaš váikkuhangaskaoamit sámi giela ja kultuvrra sihkkarastima ja ovddideami várás ovddiduvvojit menddo njozet ja uhccán koordinerejuvvon dasa ahte dain lea dárbbašlaš ja implementerejuvvon suodjalus sámi kultuvrii , ealáhusdoaibmamii ja servodateallimii .
Komiteens tilrådning Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Sáhttá leat mearkkašahtti várra áhte ruhtadanortnegat sámi ulbmiliidda ja Sámediggái eai láže dilálašvuođa dasa ahte nannet sámi kultuvrra ja dahkat sámi kultuvrra ovttaárvosažžan servodagain muđui . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 23.09.11 dii. 11.15 .
Forslag 2 ble forkastet med 30 stemmer .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
3 stemte for .	176 siidu 177 siiddus
Forslag 1 ble vedtatt med 30 stemmer mot 3 stemmer . Plan- og finanskomiteens tilrådning ble vedtatt med 30 stemmer mot 3 stemmer .	Vuolláičállit leat lohkat čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu movt Sámediggi mearridii .
V Taleliste og replikkordskifte	Kárášjohka 20.10.2011 Dievasčoahkkinjođihangoddi
Ronny Wilhelmsen Jørn Are Gaski	Jarle Jonassen jođiheaddji
Jørn Are Gaski Rolf Johansen	Toril Bakken Kåven Jørn Are Gaski
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Hilde Anita Nyvoll Mathis Nilsen Eira
Sametingets plenum Møtebok 04/11	Sámedikki dievasčoahkkin Čoahkkingirji 004/11
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
30. november - 2. desember 2011 Karasjok	Áigi : 30.11.-02.12.11 Báiki : Kárášjogas
Saksliste Saksnr.	Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
kl. 08.35 – 10.40 kl. 10.40 – 12.30 kl. 12.30 – 12.35 kl. 12.35 – 12.50	Ášši / Sak DC 039/11 Čoahkkima vuođđudeapmi Ášši meannudeapmi álggahuvvui 30.11.11. dii 08.30 Áirasat
Følgende representanter var til stede ved konstitueringen : 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15 16. 17. 18. 19. 20 .	Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis : 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15 16. 17. 18. 19. 20 .
Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Jon Arild Aslaksen ( vara for Knut Inge Store ) Trond Are Anti Ragnhild M. Aslaksen Hans J. Eriksen Alf Isaksen Aili Keskitalo Ronny Wilhelmsen Berit Marie P. E. Eira ( vara for Per Andersen Bæhr ) Olaf Eliassen Mathis Nilsen Eira Marit Kirsten A. Gaup ( vara for Anne Helene Moeng Saari ) Anders Somby jr , tok sete kl. 09.15 Ingen vara for Knut Roger Hanssen Hilde Anita Nyvoll Arthur Johan Tørfoss Ingen vara for Toril Bakken Kåven Silje Karine Muotka Inger Jørstad	Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Jon Arild Aslaksen ( Knut Inge Store ovddas ) Trond Are Anti Ragnhild M. Aslaksen Hans J. Eriksen Alf Isaksen Aili Keskitalo Ronny Wilhelmsen Berit Marie P. E. Eira ( Per Andersen Bæhr ovddas ) Olaf Eliassen Mathis Nilsen Eira Marit Kirsten A. Gaup ( Anne Helene Moeng Saari ovddas ) Anders Somby jr váldi saji dii 09.15 Ii várrelahtu Knut Roger Hanssen ovddas Hilde Anita Nyvoll Arthur Johan Tørfoss Ii várrelahtu Toril Bakken Kåven ovddas Silje Karine Muotka Inger Jørstad
Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen	Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Randi A. Skum Margit Eli Anti Oskal Aud Marthinsen Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Inga-Lill Sundset Nanna Thomassen ( vara for Miriam Paulsen ) Åge Nordkild Geir Johnsen	Randi A. Skum Margit Eli Anti Oskal Aud Marthinsen Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Inga-Lill Sundset Nanna Thomassen ( Miriam Paulsen ovddas ) Åge Nordkild Geir Johnsen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Sten Erling Jønsson	Sten Erling Jønsson
Ida Marie Bransfjell	Ida Marie Bransfjell
Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám	Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám
Marie Therese N. Aslaksen	Marie Therese N. Aslaksen
Heidi P. Greiner Haaker	Heidi P. Greiner Haaker
Innvilgende permisjoner Permisjoner for hele plenumsmøtet	Juolluduvvon permišuvnnat Permišuvnnat olles dievasčoahkkimis
Representant nr. 3 Knut Store Representant nr. 10 Per A. Bæhr Representant nr. 13 Anne Helene Moeng Saari Representant nr. 15 Knut Roger Hanssen Representant nr. 18 Toril Bakken Kåven Representant nr. 30 Miriam Paulsen	Áirras nr. 3 Knut Store Áirras nr. 10 Per A. Bæhr Áirras nr. 13 Anne Helene Moeng Saari Áirras nr. 15 Knut Roger Hanssen Áirras nr. 18 Toril Bakken Kåven Áirras nr. 30 Miriam Paulsen Permišuvnnat osiid dievasčoahkkimis
Jon Arild Aslaksen møtte for representant nr. 3 Knut Store 30.11. - 01.12.11 Berit Marie P. E. Eira møtte for representant nr. 10 Per A. Bæhr Marit Kirsten Anti møtte for representant nr. 13 Anne Helene Moeng Saari Nanna Thomassen møtte for representant nr. 30 Miriam Paulsen Ingen møtte for representant nr. 18 Toril Bakken Kåven Ingen møtte for representant nr. 15 Knut Roger Hanssen	Jon Arild Aslaksen lei čoahkkimis áirasa nr. 3 Knut Store ovddas 30.11. - 01.12.11 Berit Marie P. E. Eira lei čoahkkimis áirasa nr. 10 Per A. Bæhr ovddas Marit Kirsten A. Gaup lei čoahkkimis áirasa nr. 13 Anne Helene Mong Saari ovddas Nanna Thomassen lei čoahkkimis áirasa nr. 30 Miriam Paulsen ovddas Ii várrelahtu nr. 15 . Knut Roger Hanssen ovddas Ii várrelahtu nr. 18 Toril Bakken Kåven ovddas
I Dokumenter Møteinnkalling av 10.11. 2011 med forslag til saksliste .	I Áššebáhpirat 10.11 2011 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling overfor Sametinget	II Evttohusat ja mearkkašumit Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái
Innkalling av 10.11. 2011 med innstilling til saksliste , pluss de to tilleggssakene , sak 51/11 Søknad om fritak fra verv som vararepresentant – Johan Vasara og sak 52/11 Valg , godkjennes	10.11. 2011 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu , oktan lassiáššiiguin ášši 51/11 Ohcan luvvejuvvot doaimmas várreirrasin - Johan Vasara ja ášši 52/11 Válga , dohkkehuvvo .
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge : Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat
IV Protokolltilførsel Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte Taler Replikk	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
1 Willy Ørnebakk forr. orden Jarle Jonassen , plenumsleder	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Willy Ørnebakk čoahkkinortnegii 2 Jarle Jonassen , čoahkkinjođiheaddji
VI Sametingets vedtak Innkalling av 10.11. 2011 med innstilling til saksliste , pluss de to tilleggssakene , sak 51/11 Søknad om fritak fra verv som vararepresentant – Johan Vasara og sak 52/11 Valg , godkjennes	VI Sámedikki mearrádus 10.11. 2011 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu , oktan lassiáššiiguin ášši 51/11 Ohcan luvvejuvvot doaimmas várreirrasin - Johan Vasara ja ášši 52/11 Válga , dohkkehuvvo .
Behandlingen av saken ble avsluttet 30.11.11 kl. 08.45	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 30.11.11 dii. 08.45 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 4 av 428	5 siidu 432 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 040/11 Sametingsrådets beretning om virksomheten iht. forretningsorden § 20 Arkiv SF-	Ášši 040/11 Sámediggeráđi doaibmadieđáhus Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 11/5386	Arkiiváššenr . 11/5455
Saken påbegynt 30.11.11. kl. 08.45	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 30.11.11 dii. 08.45 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel Regnskap	Namahus Rehketdoallu
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi árvalus Sámediggái
Sametinget tar Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 8.9.2011 - 11.11.2011 til orientering .	Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas 8.9.2011 – 11.11.2011 diehtun .
1 Innledning Denne beretningen omhandler perioden fra 8.9.2011 - 11.11.2011 og er knyttet opp til Sametingets budsjett for 2011 .	1 Álggahus Dát dieđáhus válddaha áigodaga 8.9.2011 - 11.11.2011 ja čatnasa Sámedikki 2011 bušehttii .
Sametingsrådet har i denne perioden avholdt 5 møter og behandlet 89 saker .	Sámediggeráđđi lea dán áigodagas doallan 5 čoahkkima ja lea meannudan 89 ášši .
Av disse er 35 tilskuddssaker .	Dain leat 35 doarjjaáššit .
Som det framgår av oversikten på www.sametinget.no har rådet i tillegg deltatt på flere møter og representasjoner .	Nugo oidno geahčastagas www.sametinget.no de lea ráđđi searvan ollu čoahkkimiidda ja ovddastemiide .
Bevaring av sørsamisk kultur	Seailluhit lullisámi kultuvrra
Sametingsrådet deltok i et møte med Stortingspresidenten , Fylkesmannen , fylkesrådet og ordførerne i Nord-Trøndelag 25.10.2011 .	Sámediggeráđđi oassálasttii čoahkkimis Stuoradiggepresideanttain , fylkamánniin , fylkaráđiin ja sátnejođiheddjiiguin Davvi-Trøndelágas 25.10.2011 .
Tema på møtet var bevaring av den sørsamiske kulturen , og de ulike aktørene fikk lagt fram sine tanker og utfordringer .	Fáddán čoahkkimis lei lullisámi kultuvrra seailluheapmi , ja iešguhtet oassádalli besse buktit sin jurdagiid ja hástalusaid ovdan .
Konklusjonen fra møtet var at det skulle holdes et oppfølgende møte med stortingsbenken fra Nord-Trøndelag .	Čoahkkáigeassu čoahkkimis lei ahte galgá dollot čuovvolančoahkkin Davvi- Trøndelaga stuoradiggeáirasat .
Dette møtet ble berammet til 14.11.2011 , og vil bli berettet om i neste beretning .	Mearriduvvui ahte dat čoahkkin dollojuvvo 14.11.2011 , ja dán birra boahtá boahtte dieđáhusas .
Stortingets kommunal- og forvaltningskomité - åpen høring om forslag et fra Fremskrittspartiet	Stuoradikki gielda- ja hálddašanlávdegoddi – rabas gulaskuddan Ovddádusbellodaga evttohusa birra
Stortingets kommunal- og forvaltningskomité avholdt 27.10.2011 åpen høring angående representantforslag fra Gjermund Hagesæter , Per-Willy Amundsen , Åge Starheim og Jan-Henrik Fredriksen , Fremskrittspartiet , om at Norge trer ut av ILO-konvensjon nr. 169 , nedlegger Sametinget , opphever finnmarksloven og avikler forvaltningsområdet for samisk språk .	Beaivvi rabas guláskuddama ovddastusevttohasa birra maid Gjermund Hagesæter , Per-Willy Amundsen , Åge Starheim ja JanHenrik Fredriksen , Ovddádusbellodat , leat buktán dan birra ahte Norga geassáda ILO-konvenšuvdna nr 169:is , heaittiha Sámedikki , fápmuhuhttá finnmárkkulága ja heaittiha sámegielaid hálddašanguovlluid .
framtidige utfordringene for å styrke menneskerettsgrunnlaget for utviklingen av samisk kultur og samfunn i Norge .	Lassin lei maid dehálaš čuvget fuomášumi boahttevaš hástalusaide nannendihte olmmošriektevuođu ovdánahttit sámi kultuvrra ja servodaga Norggas .
I tillegg til Sametinget deltok Samerådet , Norske Samers Riksforbund , Norske Reindriftsamers Landsforbund , Gáldu og Norsk senter for menneskerettigheter på høringen .	Lassin Sámediggái oassálastejedje Sámiráđđi , Norgga Sámi Riikasearvi , Norgga Boazosámiid Riikasearvi , Gáldu ja Norsk senter for menneskerettigheter guláskuddamis .
Fremskrittspartiet foreslår å si opp en menneskerettighetskonvensjon som Norge har høstet internasjonal anerkjennelse for , for eksempel gjennom vedtagelsen av finnmarksloven .	Ovddádus bellodat evttoha heaittihit olmmošriektekonvenšuvnna man geažil Norga lea ožžon rámi internašuvnnalaččat , dego ovdamearkka dihte finnmárkkulága mearrideamis .
Sametingsrådet kjenner ikke til noe annet eksempel på at et vestlig demokrati har sagt opp en menneskerettighetskonvensjon .	Sámediggeráđđi ii dovdda eará ovdamearkkaid dasa ahte okta oarjji demokratiija lea cealkán eret olmmošriektekonvenšuvnna .
En oppsigelse vil være ødeleggende for Norges internasjonale anseelse som en forkjemper for menneskerettighetene .	Eretcealkin billista Norgga máinnulmasa internašunála ovddasčuollin olmmošvuoigatvuođaide .
Frp foreslår å si opp ILO- konvensjon nr. 169 fordi den gir grunnlag for særbehandling av samene , men det er i FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter art. 27 man finner den sterkeste hjemmelen for positive særtiltak overfor samisk kultur der denne er truet .	Ovddádusbellodat árvala cealkit eret ILO- konvenšuvdna nr 169 danin go dat addá vuođu sápmelaččaide sierravuoigatvuođaid addit , muhto dat lea ON konvenšuvnnas siviila ja poletihkkalaš vuoigatvuođain birra 27 artihkkalis gos gávdná dan gievrramus positivvalaš fápmudusa sierradoaimmaide sámi kultuvrii dakko gokko lea áitojuvvon .
Denne konvensjonen er til og med inkorporert i norsk rett gjennom menneskerettsloven og har ved motstrid forrang framfor andre lover .	Go vel dát konvenšuvdna lea heivehuvvon norgga riektái olmmošriektelága bokte ja vuostálasáššiin manná ovdalii eará lágaid .
Plikten til særskilte tiltak for å oppnå en reell likhet er et grunnleggende menneskerettsprinsipp .	Earenoamáš doaimmaid geatnegasvuohta ahte oažžut duođalaš seammálaganvuođa lea vuođđudeaddji olmmošriekteprinsihppa .
Det er nemlig sånn at hvis flertallet alltid skal bestemme ut fra sine interesser alene , vil minoriteter alltid bli tapende .	Lea oainnat nu ahte jus eanetlohku okto álo galgá mearridit iežaset beroštumiid vuođul , de unnitlohku álo vuoittahallá .
I et fungerende demokrati må derfor mindretallets interesser sikres gjennom rettigheter og dialog .	Doaibmi demokratiijas fertejit danin unnitlogu beroštumit sihkkarastojuvvot rivttiid ja ságastallamiid bokte .
Sametingspresidenten ga i sitt innlegg uttrykk for at Stortinget må benytte Frp sitt forslag til å uttrykke vilje til fortsatt styrking av samenes rettsgrunnlag .	Sámediggepresideantta deattuhii iežas sáhkavuorus ahte Stuoradiggi ferte atnit Ovddádusbellodaga árvalusa albmanahttit iežaset áigumuša nannet sámiid riektevuođu .
Stortinget bør gjøre dette gjennom å oppfordre regjeringen til å fortsette å implementere de folkerettslige forpliktelser Norge har påtatt seg overfor samene som urfolk .	Stuoradiggi berre dahkat dan dainna vugiin ahte hástala ráđđáhusa joatkit implementeret álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid maid Norga lea váldán badjelasat sámiid ektui dego álgoálbmogat .
Dette kan gjøres ved at alle menneskerettskonvensjoner inkorporeres gjennom menneskerettsloven , og at all ny lovgivning utformes i samsvar med Norges folkerettslige forpliktelser .	Dát sáhttá dahkkot nu ahte olmmošriektekonvenšuvdna heivehuvvo olmmošriektelága bokte , ja ahte buot ođđa lágat hábmejuvvojit nu ahte sohpet oktii Norgga álbmotrievttáš geatnegasvuođaiguin .
Kommunalkomiteen har ikke enda avgitt innstilling i saken .	Gieldalávdegoddi eai leat vel addán evttohusa áššis .
2 Opplæring Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	2 Oahpahus Sámi servodagaid ovddideami ja nannema vuođđun lea máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Hovedmål Den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Sametingsrådet har avholdt møter med Alta kommune og Sør-Varanger kommune om barnehagetilbud til samiske barn .	Sámediggeráđđi lea čoahkkinastán Álttá suohkaniin ja Mátta-Várjjaga gielddain mánáidgárdefálaldaga birra sámi mánáide .
Tema for dialogmøtene var blant annet situasjonen med hensyn til rekruttering av samiskspråklige førskolelærere / lærere i kommunen .	Gulahallančoahkkimiid fáddá lei earret eará sámegielat ovdaskuvlaoahpaheddjiid / oahpaheddjiid rekruterendilli suohkanis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 6 av 428	7 siidu 432 siiddus
Sametingsrådet har deltatt på Nordfylkesamling sammen med de fem nordligste fylkesmannsembetene hvor tema var implementering av ny formålsparagraf , pedagogisk likestillingsarbeid i barnehagen , ny stortingsmelding om fremtidens barnehager og Barnehagelovutvalget .	Sámediggeráđđi oassálasttii Davvifylkačoagganeamis viđa davimus fylkamánneámmáhiiguin gos fáddá lei ođđa ulbmilparagráfa johtuibidjan , pedagogalaš dásseárvobargu mánáidgárddis , ođđa stuoradiggedieđáhus boahtteáiggi mánáidgárddi birra ja Mánáidgárdelágalávdegoddi .
Sametingsrådet har deltatt på Kunnskapsdepartementets ― Regelverksamling for barnehagesektoren‖ hvor pedagogisk bemanning , likeverdig behandling , tilsyn og statstilskudd på barnehageområdet var tema .	Sámediggeráđđi oassálasttii Máhttodepartmeantta “ Mánáidgárdesuorggi njuolggadusčoakkáldat ” gos fáttát ledje pedagogalaš bargit , seammaárvosaš meannudeapmi , bearráigeahčču ja stáhtadoarjja mánáidgárdesuorggis .
Sametingsrådet var representert på Konferanse om samisk barnehage- og skoleforskning i Bodø 14.15.9.2011 .	Sámediggeráđđi lei mielde Sámi mánáidgárde- ja skuvladutkama konferánssas Bådåddjos 14.15.9.2011 .
Tema var behovet for mer kunnskap om samiske barnehager og skoler .	Fáddá lei dárbu eanet dieđuide sámi mánáidgárddiid ja skuvllaid birra .
Sametingsrådet hadde her et innlegg om Sametingets rolle som premissleverandør for samisk og annen forskning , og om Sametingsrådets arbeid med Sametingets opplæringsmelding .	Sámediggeráđis lei sáhkavuorru Sámedikki rolla birra sámi ja eará dutkama premissadahkkin , ja Sámediggeráđi barggu birra Sámedikki oahpahusdieđáhusain .
Sametingsrådet var representert på Lulesamisk konferanse i Bodø 4. -5.10.2011 .	Sámediggeráđđi lei mielde Julevsámi konferánssas Bådåddjos 4.-5.10.2011 .
Konferansen var arrangert av Fylkesmannen i Nordland / Nordlánda Fylkkamánne .	Nordlándda fylkamánni lágidii konferánssa .
Sametingsrådet hadde her et innlegg om arbeidet med Sametingets opplæringsmelding .	Sámediggeráđis lei sáhkavuorru Sámedikki oahpahusdieđáhusa birra .
Sametingsrådet har hatt et administrativt møte med Kunnskapsdepartementet om barnehagesaker .	Sámediggeráđis lei hálddahusčoahkkin Máhttodepartmeanttain mánáidgárdeáššiid birra .
Tema var ny stortingsmelding om fremtidens barnehage , tilsyn i barnehagen og oppfølging av Handlingsplan for samiske språk .	Fáddá lei ođđa stuoradiggedieđáhus boahttevaš mánáidgárddi birra , mánáidgárdegeahču birra ja Sámegielaid doaibmaplána čuovvoleami birra .
Sametingsrådet har hatt samarbeidsmøte med Kunnskapsdepartementet ( KD ) i Kautokeino 26. 27.9. 2011 .	Sámediggeráđis lei ovttasbargočoahkkin Máhttodepartemeanttain ( MD . ) Guovdageainnus 26.27.9.2011 .
Dette var det tredje av fire faste årlige samarbeidsmøter .	Dat lei goalmmát čoahkkin njealji fásta jahkásaš ovttasbargočoahkkimis .
Utdanningsdirektoratet deltok også på møtet .	Oahpahusdirektoráhtta lei maiddái mielde čoahkkimis .
KD orienterte bl.a. om den videre prosessen angående fag- og timefordeling for elever som har samiskopplæring og revidering av læreplaner .	MD muitalii earret eará viidásit proeassa birra fága- ja diibmojuogu hárrái ohppiide geain lea sámegielaoahpahus , ja oahppoplánaid dárkkisteapmi .
KD arbeider med å få fag- og timefordeling ut på høring .	MD lea bargame sáddet fága- ja diibmojuogu gulaskuddamii .
Dialog med Samisk lærerutdanningsregion ( region 7 )	Gulahallan Sámi oahpaheaddjioahpuregiovnnain ( regiovdna 7 )
Sametingsrådet deltok på møte mellom Kunnskapsdepartementet og Samisk lærerutdanningsregion ( region 7 ) i Tromsø 17.10.2011 .	Sámediggeráđđi lei čoahkkimis Máhttodepartemeanttain ja Sámi oahpaheaddjioahpuregiovnnain ( regiovdna 7 ) Romssas 17.10.2011 .
Samisk lærerutdanningsregion består av følgende høgskoler og universiteter : Sámi allaskuvla ( SA . )	Sámi oahpaheaddjioahpu regiovnnas leat čuovvovaš allaskuvllat ja universitehtat : Sámi allaskuvla ( SA . )
, Høgskolen i Finnmark ) , ( HiF Universitetet i Tromsø ( UiT ) , Universitetet i Nordland ) ( UiN og Høgskolen i Nord-Trøndelag ( HiNT ) .	, Finnmárkku allaskuvla ( HiF ) , Romssa Universitehta ( UiT ) , Nordlándda Universitehta ( UiN ) ja Davvi-Trøndelaga allaskuvla ( HiNT ) .
Agendaen for møtet var regionens felles arbeidsområder og utfordringer fremover , her var rekruttering et tema .	Čoahkkima sisdoallu lei regiovnna oktasaš bargosuorggit ja hástalusat boahtteáiggis , ja das lei sáhka rekruterema birra .
Sametingsrådet presenterte hvilke behov som var avdekket for etter- og videreutdanning for lærere som underviser i samisk og i samiske emner .	Sámediggeráđđi muitalii makkár dárbbut leat lassi- ja joatkkaohppui oahpaheddjiide geat oahpahit sámegielas ja sámi fáttáin .
Sametingsrådet ble invitert til å delta på alle møter mellom institusjonene i regionen .	Sámediggeráđđi bovdejuvvui searvat juohke čoahkkimii regiovnna ásahusaid gaskkas .
Sametingsrådet deltok på møtet mellom Utdanningsdirektoratet og region 7 i Bodø 7.11.2011 , hvor videreutdanningstilbud for lærere 2012-2015 ble drøftet .	Sámediggeráđđi searvvai Oahpahusdirektoráhta ja regiovdna 7 čoahkkimii Bådåddjos 7.11.2011 , gos digaštalle oahpaheddjiid lassioahpu 2012-2015 .
Det ble besluttet at regionen sender en samlet søknad til Utdanningsdirektoratet på hvilke oppdrag de ønsker skal inn i " Kompetanse for kvalitet " , som er en nasjonal strategi for etter – og videreutdanning .	Mearriduvvui ahte regiovdna sádde oktasašohcama Oahpahusdirektoráhttii dan ektui makkár doaimmaid sii sávvet “ Kompetanse for kvalitet ” ( gelbbolašvuođakvalitehta ) , mii lea nationála strategiija lassi- ja joatkkaoahpu várás .
Arbeidet ledes av Sámi allaskuvla .	Sámi allaskuvla jođiha barggu .
Sametingsrådet deltok på møte rekrutteringsgruppa i region 7 10.-11.11.2011 i Tromsø .	Sámediggeráđđi oassálasttii regiovdna 7 rekruterenjoavkku čoahkkimis 10.-11.11.2011 Romssas .
Hovedformålet med gruppas arbeid var å prioritere tiltak innenfor den nasjonale rekrutteringsstrategien for samisk høyere utdanning og foreslå hvordan midlene for 2011 skulle brukes .	Joavkku barggu váldomihttu lei vuoruhit doaimmaid sámi alit oahpu nationála rekruterenstrategiija siskkobealde , ja evttohit mot 2011 ruhta galggašii geavahuvvot .
De besluttet at forslagene skal oversendes Kunnskapsdepartementet 15.11.2011 .	Sii mearridedje sáddet evttohusaid Máhttodepartementii 15.11.2011 .
Dette arbeidet ledes av Høgskolen i Nord-Trøndelag .	Dan barggu jođiha Davvi-Trøndelaga allaskuvla .
Sametingsrådet vil i den grad det praktisk lar seg gjennomføre være observatør i følgende grupper i region 7 : Styringsgruppemøtene , ledes av Sámi allaskuvla Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámediggeráđđi áigu nu guhkás go praktihkalaččat vejolaš , čuovvut regiovdna 7 čuovvovaš joavkkuid : Stivrenjoavkku čoahkkimat , maid Sámi allaskuvla jođiha Rekruteren , maid Davvi-Trøndelaga allaskuvla jođiha Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 7 av 428	8 siidu 432 siiddus
Sametingsrådet har 25.10.2011 oppnevnt Inga – Lill Sundset som representant til valgkomiteen for nytt styre 2012- 2015 .	Sámediggeráđđi nammadii 25.10.2011 Inga-Lill Sundset ođđa stivrra 2012-2015 válgalávdegotti áirrasin .
Forskningsfond Midt- Norge :	Gaska-Norgga dutkanfoanda :
Sametingsrådet har 25.10.2011 oppnevnt Jenny Fjellheim som representant i valgkomiteen for nytt styre 2012-2015 Vertsfylkeskommunen i de aktuelle fondsregionene skal oppnevne medlem og varamedlem foreslått av Sametinget .	Sámediggeráđđi nammadii 25.10.2011 Jenny Fjellheim ođđa stivrra 2012-2015 válgalávdegotti áirrasin . Lágideaddji fylkasuohkan guoskevaš foandaregiovnnain galget nammadit lahtuid ja várrelahtuid maid Sámediggi lea evttohan .
De nye styrene skal være operative 1.1.2012 Sametingsrådet deltok på styreseminar for statlige universiteter og høgskoler 31.10.2011 i Oslo .	Ođđa stivrrat galget doaibmagoahtit 1.1.2012 . Sámediggeráđđi oassálasttii stáhta universitehtaid ja allaskuvllaid stivrasemináras 31.0.2011 Oslos .
Tema for møtet var styrenes ansvar , utfordringer og utviklingstrekk , utfordringer og erfaringer med godt styrearbeid og presentasjon av arbeidet med SAK og samfunnskontrakt i Nord- Norge .	Čoahkkima fáttát ledje stivrraid ovddasvástádusat , hástalusat ja ovdánansárgosat , buori stivrabarggu hástalusat ja vásáhusat ja SAK-barggu Davvi-Norgga servodatšiehtadusbarggu ovdanbuktin .
Den norske UNESCO-kommisjonens besøk	Norgga UNESCO-kommišuvnna galledeapmi
Den norske UNESCO-kommisjonen var 20.9.2011 på besøk i Kautokeino og hadde møte med Sametinget , Gáldu og Samisk høgskole .	Norgga UNESCO-kommišuvdna lei 20.9.2011 Guovdageainnus ja čoahkkinastii Sámedikkiin , Gálduin ja Sámi allaskuvllain .
Sametingsrådet holdt et innlegg om Sametingets arbeid i forhold til FN systemet og FNs arbeid med urfolkssaker .	Sámediggeráđis lei sáhkavuorru Sámedikki barggu birra ON vuogádaga ektui ja ON barggu birra álgoálbmotáššiin .
Sametingsrådet orienterte bl.a. om at FNs spesialrapportør for urfolkssaker , James Anaya har levert en rapport om samenes situasjon i Norge , Sverige og Finland , som bl.a. tar opp situasjonen til samisk språk , mangel på lærere og læremidler , innhold i opplæringen , diskriminering og medias rolle .	Sámediggeráđđi muitalii earret eará ahte ON earenoamášdieđiheaddji álgoálbmotáššiin , James Anaya lea addán raportta sámiid diliid birra Norggas , Ruoŧas ja Suomas , mii earret eará guoskkaha sámegiela dili , oahpponeavvuid ja oahpaheddjiid váilli , oahpahusa sisdoalu , vealaheami ja media rolla .
Skrive- og lesehjelp for eldre samer	Čállin- ja lohkanveahkki sámi vuorrasiidda
Sametinget har tildelt Kautokeino kommune midler til å etablere et pilotprosjekt som tilbyr tjenesten skrive- og lesehjelp for eldre samisktalende .	Sámediggi lea juolludan Guovdageainnu suohkanii ruđa álggahit ovddasmanniprošeavtta mii fállá čállin- ja lohkanveahki sámegielat vuorrasiidda .
Status er at prosjektet igangsettes i utgangen av 2011 .	Stáhtus lea ahte prošeakta biddjo johtui loahpas 2011 .
Kunnskapsdepartementet har gitt Utdanningsdirektoratet i oppdrag å igangsette en større revidering av læreplaner .	Máhttodepartemeanta lea bivdán Oahpahusdirektoráhta álggahit viidát dárkkistit oahppoplánaid .
Sametingsrådet har foreslått medlemmer til læreplangruppene .	Sámediggeráđđi lea evttohan lahtuid oahppoplánajoavkkuide .
Medvirke til revisjon av opplæringsloven , voksenopplæringsloven , privatskoleloven og tilhørende forskrifter vedrørende samisk opplæring Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke kunnskap og kompetanse i samiske samfunn Sametingsrådet har vedtatt nye tildelingskriterier for tilskudd til samiske barnehager .	Váikkuhit dan ahte oahpahusláhka , rávesolbmuidoahpahusláhka , priváhtaskuvlaláhka ja eará gullevaš láhkaásahusat mat gusket sámi oahpahussii , dárkkistuvvojit Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte nannet máhtolašvuođa ja gelbbolašvuođa sámi servodagas Sámediggeráđđi lea mearridan ođđa juolludaneavttuid sámi mánáidgárdedoarjagiidda .
Kriteriene er endret slik at hvert tilskudd har eget mål , og kriteriene er noe ulike for hvert tilskudd .	Eavttut leat rievdaduvvon nu ahte juohke doarjagis lea sierra mihttu , ja eavttut leat veahá iešguđetláganat juohke doarjagii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 8 av 428	9 siidu 432 siiddus
Arbeide for at eldre samers kunnskaper anerkjennes og synliggjøres gjennom engasjement som kunnskapsformidlere i barnehager og i grunnopplæringen Verdde-prosjektet	Bargat dan ala ahte boarráset sámiid máhtolašvuohta dohkkehuvvo ja oainnusin boahtá go bálkáhuvvojit máhttogaskkusteaddjin mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas Verdde-prošeakta
Sametingsrådet har hatt dialog med Alta og Kautokeino kommuner for å drøfte om det var interesse for å etablere et felles verdde-prosjekt .	Sámediggeráđđi lea gulahallan Álttá ja Guovdageainnu suohkaniin ja čielggadan , leago beroštupmi ásahit oktasaš verdde-prošeavtta .
Målet med prosjektet er å samle barn , unge og eldre i et felles prosjekt hvor man gjennom ulike arrangement vil samle den samiske og norske / kvenske kulturen .	Prošeavtta mihttun lea čohkket mánáid , nuoraid ja vuorrasiid oktasaš prošektii . Iešguđetlágan dáhpáhusaid bokte lea vejolaš čohkket sámiid ja norgga / kvena kultuvrra .
De tre ulike kulturmøtene skal skape større forståelse og interesse for kulturelle forskjeller .	Golbma iešguđetlágan kulturdeaivvadeami galget boktit stuorát áddejumi ja beroštumi kultuvrralaš erohusaid birra .
Begge kommuner har sagt seg villig til å delta i prosjektet , og de har hatt møte hvor de har drøftet hva prosjektet skal inneholde , blant annet utveksling av kunnskap om sjøsamisk og innlandssamisk kultur .	Guktot suohkanat leat almmuhan , ahte oassálastit prošektii mielas . Suohkanat leat čoahkkinastán ja čielggadan , maid prošeakta galggašii sisttisdoallat , earret eará mearrasámiid ja siseatnama sámiid kultuvrra lonohallama .
De ser for seg at sluttproduktet kan resultere i et felles arrangement / verddefestival for barn og ungdom i Alta og Kautokeino .	Gielddat oaivvildit ahte loahppabuvtta nohká oktasaš mánáide ja nuoraide oaivvilduvvon doaluide Álttás ja Guovdageainnus .
Kommunene er blitt enige om å utarbeide en felles prosjektbeskrivelse , som vil danne grunnlag for det videre arbeidet .	Gielddat leat beassan ovttaoaivilvuhtii ráhkadit oktasaš prošeaktačilgehusa , mii galgá leat vuođđun boahttevaš bargui .
Bidra til effektiv utvikling av samiske læremidler og pedagogisk materiell Prosjektet angående kartlegging av samiske leker og pedagogisk materiell er avsluttet .	Váikkuhit sámi oahpponeavvuid ja pedagogalaš ávdnasiid beaktilis ovdáneami Prošeakta sámi duhkorasaid ja pedagogalaš materiálaid kártemis lea heaittihuvvon .
Det er utarbeidet en rapport fra prosjektet , der forslag på videre arbeid beskrives .	Prošeavttas lea gárvvistuvvon raporta , mas čilgejuvvo árvalus boahttevaš barggus .
Undersøkelsen viser at det er behov for leker og pedagogisk materiell som gjenspeiler mangfoldet i samiske samfunn .	Guorahallama mielde lea dárbu dakkár duhkorasaide ja pedagogalaš materiálaide mat speadjalastet sápmelaš servodaga máŋggabealátvuođa .
Målet er blant annet å lage ‖snakkepakker‖ som barnehagene skal prøve ut .	Mihttun lea earret eará ráhkadit “ hupmangeahččalemiid ” maid mánáidgárddit sáhttet geavahit .
Sametinget har avsatt midler for å sette i gang tiltak for å gjøre en bedring i barnehagenes tilbud til barna på dette området .	Sámediggi lea várren ruđa bidjat johtui dakkár doaimmaid , mat ovddidit mánáidgárddiid fálaldaga mánáide dán suorggis .
Sametingsrådet deltok under Gïelevierme 2011 , Sørsamisk språknettverk , på Røros 19.10-20.10.2011 .	Sámediggeráđđi oassálasttii lullisámi giellafierpmádahkii Gïelevierme 2011 Rørosas 19.10-20.10.2011 .
Tema for seminaret var ‖sørsamisk språkarbeid‖ og ‖vitalisering av språk‖ .	Seminára teman lei ” lullisámi giellabargu ” ja ” giela ealáskahttin ” .
Dette nettverket er et samarbeid mellom Aajege - Samisk språksenter , Røros , Gïelem Nastedh , Snåsa og Samisk Språkcentrum , Sametinget i Sverige .	Dát fierpmádat lea ovttasbargu gaskal Aajege - sámi giellaguovddážá , Røros suohkana , Gïelem Nastedh , Snåasa suohkana ja Ruoŧa Sámedikki Giellaguovddáža .
Politisk rådgiver åpnet nettverket på vegne av sametingsrådet , og ga blant annet en orientering om Sametingets pågående og kommende meldings- og utredningsarbeid når det gjelder opplæring og språk .	Politihkalaš ráđđeaddi rabai fierpmádaga sámediggeráđi bealis , ja muitalii earret eará Sámedikki dálá ja boahttevaš gillii ja oahpahussii guoski dieđáhus- ja čielggadanbargguin .
Han informerte også om Sametingets arbeid med mer målrettede individuelle samarbeidsavtaler med kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet for samisk språk .	Son muitalii maiddái , ahte Sámediggi lea bargamen sámegiela hálddašanguovllu suohkaniiguin ja fylkkasuohkaniiguin individuella ovttasbargošiehtadusaid , mat leat eanet mihttomeriid guvlui .
Sametingrådet har hatt møte med Røros kommune den 19.10.2011 , med tema sørsamisk språkopplæring i barnehagene i kommunen .	Sámediggeráđđi lea čoahkkinastán Røros suohkaniin 19.10.2011 . Čoahkkima teman lei lullisámi giellaoahoahus gieldda mánáidgárddiin .
Det kon fram at det er vanskelig å rekruttere språkarbeidere til barnehagene , samt at det er en utfordring økonomisk å få dekket utgifter til språkarbeider .	Doppe bođii ovdan ahte lea váttis rekruteret giellabargiid mánáidgárddiide . Dasa lassin lea ekonomalaččat hástalus gokčat giellabargi goluid .
Arbeide for at den nasjonale politikken innenfor barnehage , grunnopplæring , høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet Utvalget for revidert nasjonal rammeplan for førskolelærerutdanningen har hatt sitt åttende møte 3.11.2011 i Oslo .	Bargat dan ala ahte mánáidgárddi , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama nationála politihkas fuolahuvvo sámi perspektiiva Ovdaskuvlaoahpahusa viiddiduvvon našuvnnalaš rámmaplánalávdegoddi lea doallan gávccát čoahkkima 3.11.2011 i Oslos .
Utvalget er ferdig med forslag til rammeplan som er oversendt Kunnskapsdepartementet .	Lávdegoddi lea ožžon gárvvisin rámmaplánaárvalusa , mii lea sáddejuvvon Máhttodepartementii .
Retningslinjene skal ikke fastsettes av departementet , men av utvalget selv i samarbeid med faggruppene .	Njuolggadusaid ii galgga departemeanta dohkkehit , muhto lávdegoddi ieš ovttasráđiid fágajoavkkuiguin .
Utvalget er nå i gang med dette arbeidet som avsluttes på siste møte 5.- 6.1.2012 .	Lávdegoddi lea dál bargame dainna , ja bargu loahpahuvvo maŋemus čoahkkimis 5.6.1.2012 .
Det skal også utarbeides en egen rammeplan for samisk førskolelærerutdanning .	Dasa lassin Sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu várás ráhkaduvvo iežas rámmaplána .
Departementet har utnevnt leder og nestleder for utvalget og Sámi allaskuvla skal ha sekretariatsfunksjonen .	Departemeanta lea nammadan jođiheaddji ja nubbinjođiheadji lávdegoddái ja Sámi Allaskuvllas galgá leat čállingottifuknšuvdna .
Departementet har nylig sendt ut forespørsel til Sametinget der de ønsker forslag til representanter til	Departemeanta lea gieskat sádden Sámediggái gažaldaga , mas sávvet evttohusaid áirasiin lávdegoddái .
I følge departementet skal rammeplanutvalget for samisk førskolelærerutdanning starte sitt arbeid i januar 2012 .	Departemeantta mielde sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjeoahpu rámmapIánalávdegoddi álggaha barggus ođđajagimánus 2012:s .
Seminar om samfunnskontrakt	Seminára servodatšiehtadusa birra
Råd for høgere utdanning i Nord-Norge arrangerte 27.9.2011 seminar om ‖Samfunnskontrakt‖ , et møte mellom nordnorske universiteter og høgskoler samt samfunns- , arbeids- og næringsliv i landsdelen .	Davvi-Norgga alitoahpuid ráđđi lágidii čakčamánu 27. beaivvi 2011 seminára “ servodatšiehtadusa ” birra , čoahkkaneapmi gaskal davvinorgalaš universitehtaiguin ja allaskuvllaiguin oktan servodat- , bargo- ja ealáhuseallimiin davvi Norggas .
Sametingsrådet orienterte om Sametingets kunnskapsbehov og problemstillinger når det gjelder økt aktivitet i samiske områder og hvordan dette forplikter utdanningsinstitusjoner til å gripe ansvar i forhold til utdanning av samiske kompetansepersoner .	Sámediggeráđđi muitalii Sámedikki diehtodárbbuid ja áššečuolmmaid birra go guoská lassi bargguide sámi guovlluin ja movt dat geatnegáhtta oahpahusinstitušuvnnaid váldit ovddasvástádusa sámi gelbbolašvuođaolbmuid ohppui .
Sametinget er en av flere premissleverandører for forskning i nord .	Sámediggi lea okta máŋgga premissadahkkiin dutkamis davvin .
Bidra til kvalitativt samisk innhold i barnehager med samiske barn Sametingsrådet har arrangert nettverksmøte for ansatte i barnehager med samiske barn i sørsamisk område på Steinkjer 22.9.2011 .	Váikkuhit dan ahte mánáidgárddiin gos leat sámi mánát , lea kvalitatiivvalaš sámi sisdoallu Sámediggeráđđi lea čakčamánu 22 . Beaivvi 2011 lágidan fierpmádatčoahkkima mánáidgárdebargiide lullisámi guovlluin gos lea sámi mánát .
Hanne Lena Wilks fra Snåsa hadde en forelesning om det å vokse opp i en reindriftsfamilie , og Aasta Joma Granefjell , som er ansatt i Samisk spesialpedagogisk støtte ( SEAD ) , informerte om spesialpedagogiske virkemidler for samiske barn i barnehager .	Hanne Lena Wilks Snoasas logaldalai dan birra movt lea bajásšaddat baozosámibearrašis , ja Aasta Joma Granefjell , gii bargá Sámi earenaomáš pedagogalaš doarjalusas ( SEAD ) , muitalii earenoamášpedagoglaš gaskaomiid birra go guoská sámi mánáide mánáidgárddiin .
Sametingsrådet har avholdt nettverksmøte for barnehagestyrere , hvor tema blant annet var ulike regelverk i forhold til natur , joik i barnehagen og samisk språk .	Sámediggeráđđi lea doallan fierpmádatčoahkkima mánáidgárdejođiheddjiide , gos earret eará ledje fáddán iešguđetlágan njuolggadusat meahcásteami ektui , juoigama ja sámegiela birra .
Det var deltakere fra barnehager med samiske barn i Finnmark og Troms .	Ledje oasseváldit boahtán mánáidgárddiin Finnmárkkus ja Romssas .
Gi nødvendig informasjon og veiledning om samisk opplæring innenfor barnehage og grunnopplæring Læremiddelportalen Ovttas.no ble offisielt åpnet i Kautokeino 25.9.2011 , og i den forbindelse ble det holdt en lanseringskonferanse , med innbudte forelesere og talere .	Addit dárbbašlaš dieđuid ja bagadusa sámi oahpahusa birra mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas Oahpponeavvoportála Ovttas.no ráhppojuvvui almmolaččat čakčamánu 25 . Beaivvi 2011 Guovdageainnus , ja dan oktavuođas dollojuvvui almmuhankonferánsa gosa ledje bovdejuvvon logaldallit ja sáhkadoallit .
Sametingsrådet stod for åpningen og holdte innlegg om viktigheten av Ovttas.no .	Sámediggeráđđi rabai konferánssa ja doalai sáhkavuoru dan birra man dehálaš Ovttas.no lea .
Ovttas-redaksjonen arbeider kontinuerlig med publisering av læreressurser .	Ovttas-redakšuvdna bargá čáđatáigge almmuhit oahpporessursaid .
Redaksjonen består av fem personer i tillegg til prosjektleder , og innehar nord- , lule- og sørsamisk språkkompetanse .	Redakšuvnnas leat vihtta olbmo lassin prošeaktajođiheaddjái , ja sis lea davvi- , julev- ja lullisámegielgelbbolašvuohta .
Fase II i prosjektet - produksjon av 2 læremiddelpiloter , er igangsatt .	Fase II prošeavttas- 2 oahpponeavvopilota produseren lea álggahuvvon .
Medvirke til etablering av et varig studietilbud innen samisk tolkeutdanning	Váikkuhit dan ahte ásahuvvošii bistevaš sámi dulkaoahppofálaldat
3 Språk Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	3 Giella Sámi álbmogis galgá leat vejolašvuohta ja vuoigatvuohta geavahit gielas .
Bevaring og utvikling av det samiske språket er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Sámegiela suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái . Váldomihttomearri
Samarbeidsavtaler	11 siidu 432 siiddus
Samarbeidsavtalene skal være gjeldende fra 2012 .	Ovttasbargošiehtadusat galget leat fámus 2012 rájes .
Sametingsrådet har vært i dialog med kommunene og fylkeskommunene om innhold og utforming av samarbeidsavtalene .	Sámediggeráđđi lea gulahallan gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin ovttasbargošiehtadusaid sisdoalu ja hámi birra .
Arbeidet krever innspill fra både Sametinget og kommunene / fylkeskommunene og har tatt lengre tid enn det først var lagt opp til .	Bargui gáibiduvvojit árvalusat sihke Sámedikkis ja gielddain / fylkkagielddain ja lea ádjánan guhkit áiggi go dan maid mii álggos leimmet meroštallan .
Noen av kommunene / fylkeskommunene har gitt beskjed om at de ikke blir ferdige med dette arbeidet innen utgangen av 2011 .	Muhtun gielddat / fylkkagielddat leat dieđihan ahte sii eai geargga dáinna bargguin ovdal 2011 loahpa .
Samarbeidsavtalene skal godkjennes politisk både på kommune- og fylkeskommunenivå og av Sametingsrådet .	Ovttasbargošiehtadusat galget dohkkehuvvot politihkalaččat sihke gield- ja fylkagieldadásis ja Sámediggeráđis .
Dette betyr at underskriving av samarbeidsavtaler blir forsinket .	Dat mearkkaša ahte ovttasbargošiehtadusaid vuolláičállin manŋŋona .
Det tas sikte på felles underskriving av samarbeidsavtaler under Sametingets plenumssamling i uke 8 i 2012 .	Mihttomearrin lea oktasaččat vuolláičállit ovttasbargošiehtadusaid Sámedikki dievasčoahkkima áiggi 8. vahkus 2012 .
Røyrvik kommune	Ráureviikka suohkan
Røyrvik kommune søkte om innlemmelse i forvaltningsområdet for samiske språk , og det var forventet at dette skulle gjelde fra og med 1.1.2012 .	Ráureviikka suohkan ozai beassat fárrui sámegiela hálddašanguvlui , ja vurdojuvvui ahte dat galggai dáhpáhuvvat 1.1.2012 rájes .
Da statsbudsjettet for 2012 ble lagt frem var det imidlertid ikke satt av midler til dette .	Go 2012 stáhtabušeahtta biddjojuvvui ovdan , de eai lean várrejuvvon ruđat dasa .
Sametingsrådet har også vært i kontakt med flere stortingspolitikere om denne saken .	Sámediggeráđis lea maid leamaš oktavuohta máŋgga stuorradiggepolitihkkáriin dán áššis .
Tromsø kommune	Romssa suohkan
Tromsø kommune har sendt søknad til Fornyings , administrasjons- og kirkedepartementet om innlemmelse i forvaltningsområdet for samiske språk .	Romssa suohkan lea sádden ohcama Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementii beassat fárrui sámegiela hálddašanguvlui .
Dette har vært en sak som har skapt stor mediadebatt i hele landet , og debatten omkring en søknad om innlemmelse i forvaltningsområdet har beklageligvis blitt en debatt om etnisitet og hvorvidt Tromsø kommune er en samisk kommune eller ikke .	Ášši lea bohciidahttán stuorra mediadigaštallama miehtá riikka , ja digaštallan ohcama birra beassat fárrui hálddašanguvlui lea dađibahábut šaddan digaštallan čearddalšvuođa birra ja dan birra lea go Romssa suohkan sámi suohkan vai ii .
Sametingsrådet deltok på bystyremøte 9.11.2011for å overvære debatten .	Sámediggeráđđi oassálasttii gávpotstivračoahkkimii 9.11.2011 guldalan dihtii digaštallama .
Tospråklighetstilskudd	Guovttegielalašvuođadoarjja
Sametinget har mottatt rapport og regnskap over bruken av tospråklighetsmidlene for 2010 fra kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samiske språk , og andre del av tospråklighetstilskuddet for 2011 er under utbetaling .	Sámediggi lea ožžon ráportta ja rehketdoalu guovttegielalašvuođaruđaid geavaheamis sámegiela hálddašanguovllu gielddain ja fylkkagielddain 2010:s , ja nubbi oassi 2010 guovttegielalašvuođaruđat gielddaide ja fylkkagielddaide galgá dál máksojuvvot .
Rapport over bruken av tospråklighetsmidler for 2010 for kommuner og fylkeskommuner behandles som en egne sak i sametingsrådet i desember .	Sámediggeráđđi galgá sierra áššis juovlamánus meannudit ráportta das mo gielddat ja fylkkagielddat leat geavahhan 2010 guovttegielalašvuođaruđaid .
Samiske språksentre	Sámi giellaguovddážat
Sametinget har mottatt rapport og regnskap over grunntilskudd til de samiske språksentrene for 2010 , og andre del av grunntilskudd for 2011 er under utbetaling .	Sámediggi lea ožžon raportta ja rehketdoalu sámi giellaguovddážiid 2010 vuođđodoarjagis , ja nubbi oassi 2010 vuođđodoarjagis lea dál máksojuvvomin .
Rapport over bruken av grunntilskudd for 2010 til samiske språksentre behandles som egen sak i sametingsrådet i desember .	Sámediggeráđđi galgá sierra áššis juovlamánus meannudit ráportta das mo sámi giellaguovddážat leat geavahan vuođđodoarjaga .
På møtet ble det diskutert språkfaglige spørsmål som er relevante for språkarbeidere .	Čoahkkimis digaštallojuvvojed giellafágalaš gažaldagat mat gusket giellabargiide .
Sametingsrådet har i samarbeid med samiske stedsnavnkonsulenter gitt tilrådinger i navnesaker , blant annet foreløpige tilrådinger på navnesaker i Kåfjord kommune .	Sámediggeráđđi lea ovttas sámi báikenammakonsuleanttaiguin rávven nammaáššiin , earret eará gaskaboddasaš rávvagat giellaáššiin Gáivuona suohkanis .
Sametingsrådet har også gitt tilrådinger i bruk av samiske stedsnavn til journalister , kommuner og andre som arbeider med samiske stedsnavn .	12 siidu 432 siiddus sámi báikenamaid geavaheamis journalisttaide , gielddaide ja earáide geat barget sámi báikenamaiguin .
Det har blitt gitt informasjon om vedtatte og godkjente skrivemåter på ulike stedsnavn .	Dieđut leat addojuvvon das mo iešguđet mearriduvvon ja dohkkehuvvon báikenamat galget čállojuvvot .
tillegg er det også gitt informasjon på hva ulike stedsnavn betyr , deriblant om stedsnavnet Nevsteinen kan ha et samisk opphav .	Dan lassin leat addojuvvon dieđut dan birra maid iešguđet báikenamat mearkkašit , earret eará lea go báikenamas Nevsteinen sámi vuolgga .
Sametingsrådet var til stede på samrådingsmøte 2011 mellom Statens Kartverk og språkrådet i Bergen i oktober .	Sámediggeráđđi oassálasttii Stáhta Kártadoaimmahaga ja giellaráđi gaskasaš ráđđádallančoahkkimii 2011 Birggonis golggotmánus .
Her ble problemstillinger i forbindelse med stedsnavnsaker diskutert , blant annet navn på oljefelt i Barentshavet .	Dás digaštallojuvvojedje čuolbmačilgehusat báikenammaáššiid oktavuođas , earret eará Barentsábi oljogittiid namaid .
Det er ønskelig at samiske navn er med på listen over forslag til navn på oljefelt og andre installasjoner i Barentshavet .	Lea sávahahtti ahte sámi namat leat mielde listtas mii čájeha Barentsábi oljogittiid ja eará rusttegiid nammaevttohusaid .
Sametingsrådet holdt et innlegg angående samisk stedsnavntjeneste på dette møtet .	Sámediggeráđis lei sáhkavuorru sámi báikenammabálvalusa birra dán čoahkkimis .
Sametingsrådet har tidligere gitt tilråding på kommunenavnet Tysfjord på samisk .	Sámediggeráđđi lea ovdal addán rávvaga Divttasvuona suohkannama ektui sámegillii .
Det samiske navnet for Tysfjord kommune ble 7.10.20.11stadfestet i statsråd .	Divttasvuona sámegielnamma mearriduvvui 7.10.2011 stáhtaráđis .
Storfjord kommune har vedtatt 9 samiske stedsnavn .	Omasvuona suohkan lea dohkkehan 9 sámi báikenama .
Sametingsrådet er meget positive til at kommuner tar offisielt i bruk samiske stedsnavn .	Sámediggeráđi mielas lea hui buorre go gielddat váldet almmolaččat atnui sámi báikenamaid .
Dette er med på å synliggjøre samiske stedsnavn .	Dat lea mielde oainnusin dahkamin sámi báikenamaid .
Sametingsrådet har vært i møte med Kulturdepartementet angående endring av forskriften til Lov om stadnamn .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Kulturdepartemeanttain báikenammalága láhkaásahusa rievdadeami oktavuođas .
Sametingsrådet har vært i dialog med Nordlandsforskning om samisk språkundersøkelse .	Sámediggeráđis lea leamaš gulahallan Nordlandsforskning:in sámi giellaiskkadeami birra .
Rådet hadde møte med Nordlandsforskning 6.10.2011 i Bodø , hvor partene snakket om utforming av spørreskjema for undersøkelsen .	Ráđis lei čoahkkin Nordlandsforskning:in 6.10.2011 Bådåddjos , mas bealit hálle makkár hápmi jearahallanskovis galggai leat .
Nordlandsforskning har innhentet datagrunnlag og utviklet spørreskjema etter innspill og forslag fra sametingsrådet .	Nordlandsforskning lea háhkan dieđuid ja ráhkadan jearahallanskovi sámediggeráđi cealkámušaid ja evttohusaid vuođul .
Språkundersøkelsen skal gjennomføres i begynnelsen av 2012 , og den er rettet mot et større antall respondenter .	Giellaiskkadeapmi galgá čađahuvvot álgogeahčen 2012 , ja das galget ollu olbmot leat mielde .
I tillegg skal det gjennomføres dybdestudier i 12 utvalgte kommuner innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samiske språk , i både sør- , lule- , og nordsamiske områder .	Dan lassin galget čađahuvvot čiekŋalis dutkamat 12 válljejuvvon gieldda siskkobealde ja olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , sihke lulli- , julev- ja davvisámi guovlluin .
Følgende kommuner er utvalgt : Snåsa , Hattfjelldal , Røros , Tysfjord , Bodø , Kautokeino , Nesseby , Kåfjord , Kvalsund , Skånland , Tromsø og Oslo .	Čuovvovaš gielddat leat válljejuvvon : Snåasa , Aarborte , Plassje , Divttasvuodna , Bådåddjo , Guovdageainu , Unjárga , Gáivuotna , Fálesnuorri , Skánit , Romsa ja Oslo .
Resultatene fra undersøkelsen skal foreligge i april 2012 , og er ment å være et grunnlag for samisk språkpolitikk på alle nivå i samfunnet , herunder på statlig , regionalt og kommunalt nivå .	Iskkadeami bohtosat galget leat gárvásat cuoŋománus 2012 , ja jurdda lea ahte dat galget leat vuođđun sámi giellapolitihkkii buot servodatdásiin , dás maiddái stáhta , regiovnna ja gieldda dásis .
Undersøkelsen vil være et svært viktig verktøy for Sametingets videre arbeid med samiske språk .	Iskkadeapmi šaddá hui deaŧalaš reaidun Sámedikki viidáset bargui sámegielain .
I samarbeid med regjeringen gjennomføre tiltakene i Regjeringens handlingsplan for samiske språk Gjennom aktiv bruk av virkemidler fremme bruken av samisk språk , med spesiell vektlegging på sørsamisk Arbeide for oppretting av et nasjonalt samisk språkorgan for styrking av det samiske språkarbeidet Sametingets språkstyre	Ovttasráđiid Ráđđehusain čađahit sámegiela doaibmabijuid mat leat Ráđđehusa doaibmaplánas sámegielaid várás Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte ovdánahttit sámegiela geavaheami , ja earenoamážit deattuhit lullisámegiela Bargat dan ala vai ásahuvvošii nationála sámi giellaorgána sámi giellabarggu nannema várás Sámedikki giellastivra
Sametingsrådet har vurdert arbeidet til Sametingets språkstyre og behovet for dette organet i fremtiden .	Sámediggeráđđi lea árvvoštallan Sámedikki giellastivrra barggu ja darbbu dán orgánii boahtteáiggis .
Siden opprettelsen av Sametingets språkstyre i 2001 , er det mye som har forandret seg i det språkpolitiske arbeidet .	Stuorámus erohus lea ahte buot Sámediggeráđi lahtut leat ollesáiggepolitihkkárat , ja ahte maiddái leat virgáduvvon guokte ollesáigge politihkalaš ráđđeaddi .
Den største forskjellen er at alle medlemmene i sametingsrådet er fulltidspolitikere , samt at det også er tilsatt to fulltidsansatte politiske rådgivere .	Dat mearkkaša ahte dan ráđđelahtus geas lea ovddasvástádus sámi giellaášiin , leat eanet olbmot geaiguin son sáhttá digaštallat giellapolitihka .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 12 av 428	13 siidu 432 siiddus
Aktivitetsnivået i språkstyret de siste årene viser at de ikke har så mange saker å jobbe med .	Giellastivrra doaibmadássi maŋimus jagiid čájeha ahte sis eai leat nu ollu áššit maiguin sii barget .
Rådet mener at mye av grunnen til det ligger i at rammene rundt det språkpolitiske arbeidet har forandret seg mye siden opprettelsen av Sametingets språkstyre .	Ráđđi oaivvilda ahte eanaš sivva dasa lea go giellapolitihkalaš barggu rámmat leat rievdan ollu Sámedikki giellastivrra ásaheami rájes .
Internt i Sametinget er administrasjonens kompetanse styrket .	Siskkáldasat Sámedikkis lea hálddahusa gelbbolašvuohta nannejuvvon .
Det er ansatt flere nye medarbeidere med høy kompetanse , dette gjelder for alle de samiske språkene .	Eanet bargit alla gelbbolašvuođain leat virgáduvvon , dat guoská buot sámegielaide .
Flere nye kommuner er blitt innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk , og det er opprettet nye språksentre .	Eanet ođđa gielddat leat boahtá mielde sámegiela hálddašanguvlui , ja ođđa giellaguovddážat leat ásahuvvon .
Sametingsrådet har også fått til et godt samarbeid med sentrale myndigheter .	Sámediggeráđđi lea maid nákcen oažžut buori ovttasbarggu guovddáš eiseválddiiguin .
Konsultasjonsavtalen er et viktig eksempel på det .	Konsultašuvdnašiehtadus lea deaŧalaš ovdamearkan dasa .
Dette betyr at Sametingsrådet har fått flere aktører å diskutere språkutfordringer med .	Dat mearkkaša ahte Sámediggeráđis leat eanet oassálastit geaiguin sáhttá digaštallat giellahástalusaid .
Disse forandringene har ført til en mye mer prosessorientert arbeidsmåte .	Dát rievdadusat leat vuolggahan ollu eanet proseassavuđot bargovuogi .
Når perioden for dagens medlemmer i språkstyret går ut 31.12.2011 , vil det ikke bli valgt nytt språkstyre .	Go giellastivrra dálá lahtuid áigodat nohká 31.12.2011 , de ii válljejuvvo šat ođđa giellastivra .
Opprettholde og videreutvikle eksisterende arenaer , og etablere nye arenaer for samisk språk Samisk språksamarbeid på nordisk nivå	Bisuhit ja viidáseappot ovddidit dáláš arenaid , ja ásahit ođđa arenaid sámegiela várás várás Sámi giellaovttasbargu davviriikkalaš dásis
Med bakgrunn i Samisk parlamentarisk råds anmodning igangsatte sametingene i Norge , Finland og Sverige et Interreg-finansiert SáFá- utredningsprosjekt i begynnelsen av 2011 om etablering av et nordisk samisk forsknings- og fag / ressurssenter .	Sámi Parlamentáralaš Ráđi ávžžuhusa vuođul álggahit Norgga , Suoma ja Ruoŧa beale sámedikkit Interreg-ruhtaduvvon SáFá-čielggadanprošeavtta álgogeahčen 2011 davviriikkalalš sámi dutkan- ja fága / resursguovddáža ásaheami birra .
Sametingsrådet har vært med på avsluttende budsjettmøte for Sáfa-utredningsprosjektet i Kiruna 26.9.11 .	Sámediggeráđđi lei mielde SáFá-čielggadanprošeavtta loahpalaš bušeahttačoahkkimis Gironis 26.9.11 .
Rapport fra Sáfáutredningsprosjekt er levert til SPR .	SáFá-čielggadanprošeavtta raporta lea geigejuvvon SPR:ii .
Sametingsrådet støtter tanken om et nordisk samisk forskningsog fag / ressurssenter .	Sámediggeráđđi doarju jurdaga davviriikkalalš sámi dutkan- ja fága / resursguovddáža birra .
Sametinget i Sverige har behandlet saken og er positive til å etablere et nordisk samisk forsknings- og fag / ressurssenter .	Ruoŧa beale Sámediggi lea meannudan ášši ja lea positiiva dasa ahte ásahit davviriikkalalš sámi dutkanja fága / resursguovddáža .
Sametinget i Finland har også behandlet saken , men de har en forutsetning om at de må ha ekstern finanisering på Sametingets andel også .	Suoma beale Sámediggi lea maid meannudan ášši , muhto sis lea eaktun ahte sii fertejit oažžut olggobeale ruhtadeami maiddái Sámedikki oassái .
Denne finansieringen var ikke på plass da Samisk parlamentarisk råd behandlet saken i Kirkenes 9.11.2011 .	Dát ruhtadeapmi ii lean vel sajis go Sámi parlamentáralaš ráđđi meannudii ášši Girkonjárggas 9.11.2011 .
Alle de tre sametingene er enige om å etablere fag- / ressurssenteret .	Buot golbma sámedikki leat ovttamielalaččat das ahte ásahit fága- / resursaguovddáža .
På bakgrunn av det vil det bli sendt søknad innen 1.12.2011til Interreg-programmet om finansiering av prøveprosjektet .	Dan vuođul sáddejuvvo ohcan ovdal 1.12.2011 Interreg-prográmmii ruhtadit geahččalanprošeavtta .
Seminar om revitalisering av samiske språk og maori-språkene	Seminára sámegielaid ja maori-gielaid ođđasis ealáskuhttima birra
Sametingsrådet deltok på seminar i Helsinki om revitalisering av samiske språk og maori-språkene .	Sámediggeráđđi seminárii Helssegis sámegielaid ja maori-gielaid ođđasis ealáskuhttima birra .
Seminaret var arrangert av Sametinget i Finland .	Seminára lágidii Suoma beale Sámediggi .
På seminaret ble det belyst hvordan maoriene har lyktes å bevare , styrke og utvikle maori-språkene ved hjelp av digitale og webbaserte læremidler , og iPhone-applikasjoner som ordbok , som har både bilde , lyd og skriftlig beskrivelse av ord .	Semináras čájehuvvui mo maorit leat nagodan fuolahit , nannet ja ovddidit maori-gielaid digitála ja web-vuđot oahpponeavvuid bokte , ja iPhone-applikašuvnnaid bokte nu og sátnegirjji , mas leat sihke govat , jietna ja sáni čálalaš čilgehus .
Det ble også gitt informasjon om hvordan Finland har lyktes å videreutdanne fagfolk som behersker enaresamisk .	Das muitaluvvui maid mo Suopma lea nagodan viidáseappot oahpahit fágaolbmuid geat hálddašit anársámegiela .
Utfordringene for enaresamisk er lik de utfordringene som lule- og sørsamiske språk har i Norge .	Anársámegiela hástalusat leat dat seammá og dat hástalusat mat julev- ja lullisámegielas leat Norggas .
Innspill og erfaringer fra slike seminarer er viktig i Sametingets videre arbeid med samiske språk , og særlig i forbindelse med utarbeidelsen av Sametingets melding om samiske språk .	Árvalusat ja vásáhusat dákkár semináralin leat deaŧalaččat Sámedikki viidáset bargui sámegielain , ja erenoamážit dan oktavuođas og ráhkaduvvo Sámedikki dieđáhus sámegielaid birra .
Møte med Alta språksenter	Čoahkkin Álttá giellaguovddážiin
Sametingsrådet hadde 20.9.2011 et møte med Alta samiske språksenter , hvor språksenteret informerte om hvordan de jobber og hvilke planer de har for sin fremtidige drift .	Sámediggeráđis lei 20.9.2011 čoahkkin Álttá sámi giellaguovddážiin , mas giellaguovddáš muitalii dan birra mo sii barget ja guđe plánat sis leat boahttevaš doibmii .
De ser blant annet at det finnes et stort udekket behov for samiskkurs og språkarenaer i de sjøsamiske områdene i Vest-Finnmark .	Danne sii háliidit beassá viiddidit iežaset doaibmaguovllu eanet gielddaide , ja sii leat juo lágideamen giellakurssa Hámmárfeasttas .
Sametingsrådet ser at utvidelse av virkeområdet kan være aktuelt også for flere språksentre , og har tatt dette med seg når vi skal evaluere språksentrene .	Sámediggeráđđi oaidná ahte doaibmaguovllu viiddideapmi sáhttá leat guovdilis ášši maiddái eará giellaguovddážiidda ge , ja váldá dán oainnu mielde go mii árvvoštallat giellaguovddážiid .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 13 av 428	14 siidu 432 siiddus
Sørsamisk språkseminar	Lullisámi giellaseminára
Sametingsrådet deltok på " Voejnesibie Snåasesne‖ , sørsamisk språkseminar 22.-24.9.2011 på Snåsa .	Sámediggeráđđi oassálasttii " Voejnesibie Snåasesne ” , lullisámi giellaseminárii 22.-24.9.2011 Snoasas .
Blant foreleserne var professor Ole Henrik Magga fra Sámi allaskuvla samt professor Lars-Gunnar Larsson fra Uppsala universitet .	Earret eará lei professor Ole Henrik Magga Sámi allaskuvllas logaldallin ja professor Lars-Gunnar Larsson Uppsala universitehtas .
David Jonasson presenterte sin mastergradoppgave hvor han har studert sørsamiske verb .	David Jonasson bijai ovdan iežas mastergrádabarggu mas son lea dutkan lullisámi vearbbaid .
Sørsamisk nettverksmøte	Lullisámi fierpmádatčoahkkin
Sametingsrådet deltok på sørsamisk nettverksmøte 28.9.2011 .	Sámediggeráđđi oassálasttii lullisámi fierpmádatčoahkkimii 28.9.2011 .
Sørsamisk nettverksmøte samler alle institusjoner i det sørsamiske området som arbeider med språkopplæring .	Lullisámi fierpmádatčoahkkin čohkke buot daid ásahusaid lullisámi guovllus , mat barget giellaoahpahusain .
Disse nettverkssamlingene holdes flere gang per år , og tar opp sentrale temaer i arbeidet med sørsamisk språkopplæring .	Dát fierpmádatčoahkkimat dollojuvvojit máŋgga geardde jahkái , ja doppe gieđahallojuvvojit guovddáš fáttát barggus lullisámi giellaoahpahusain .
Hovedtema for dette møtet var ansvarsfordeling mellom de ulike institusjonene og hvordan fremtidig arbeid med språk og opplæring skal koordineres .	Dán čoahkkima váldofáddán lei ovddasvástádus juohku iešguđet ásahusaid gaskkas ja mo boahttevaš bargu gielain ja oahpusain galgá oktiiheivehuvvot .
Evaluering av de samiske språksentrene	Sámi giellaguovddážiid árvvoštallan
Sametingsrådet har satt i gang arbeidet med å evaluere de samiske språksentre som får grunntilskudd fra Sametinget .	Sámediggeráđđi lea álggahan barggu árvvoštallat daid sámi giellaguovddážiid mat leat ožžon vuođđodoarjaga Sámedikkis .
Med evalueringen ønsker Sametingsrådet å få et bilde av språksentrenes bruk av grunntilskuddet som de får fra Sametinget .	Árvvoštallamiin háliida Sámediggeráđđi oažžut gova das mo giellaguovddážat geavahit dan vuođđodoarjaga maid sii ožžot Sámedikkis .
Evalueringen skal belyse om tilskuddet bidrar til måloppnåelse og hvilke momenter som eventuelt hindrer dette .	Árvvoštallan galgá čájehit váikkuha og doarjja ulmilollašuhttimii ja guđe bealit mat vejolaččat cagget dan .
Resultatene av undersøkelsen er ment å være et grunnlag for forbedret forvaltning av de samiske språksentrene .	Iskkadeami bohtosat galggašedje leat vuođđun sámi giellaguovddážiid hálddašeami buorideapmái .
Evalueringen skal omfatte språksentre som fikk grunntilskudd fra Sametinget i perioden fra 2006-2010 .	Árvvoštallamis galget leat mielde dat giellaguovddážat mat ožžo vuođđodoarjag Sámedikkis áigodagas 2006-2010 .
Etter planen skal evalueringen ferdigstilles innen 1. mai 2012 .	Plána mielde galgá árvvoštallan leat gárvvis ovdal miessemánu 1. b. 2012 .
Det er sendt en forespørsel til 4 aktuelle institusjoner ; Norut , Alta - Áltá , Finnut Consult , Vadsø , Asplan Viak , Karasjok og Nordlandsforskning , Bodø .	Jearaldat lea sáddejuvvon 4 guovdilis ásahussii ; Norut , Alta - Áltá , Finnut Consult , Čáhcesuolu , Asplan Viak , Kárášjohka ja Nordlandsforskning , Bådåddjo .
Bidra til at det utvikles samisk innhold i skolefritidsordningen og i kulturskolen	Váikkuhit sámi sisdoalu ovddideami skuvlaasttoáigeortnegiin ja kulturskuvllain
4 Kultur Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet , og bidrar til et levende lokalsamfunn der folk vil bo .	4 Kultuvra Máŋggabealat kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja váikkuha ealli báikegottiid gos olbmot háliidit ássat .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) har i perioden hatt to telefonmøter .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegottis ( SNPL , SUPU ) lea dán áigodagas leamaš guokte telefončoahkkima .
De viste til et eksempel med Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dát lávdegoddi galgá čielggadit nuoraid Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 14 av 428	15 siidu 432 siiddus
saken om innlemmelsen av Tromsø kommune i forvaltningsområde for samisk språk .	Sii čájehedje ovdamearkka áššiin gos Romssa gielda lei áigon ohcat iežat sámegiela hálddašanguovllu ortnega vuollai .
SUPU viste videre til ulike debatter der det samiske blir diskutert .	SNPL čájehii makkár iešguđege lágan debáhtat sámiid birra ledje dán oktavuođas .
Diskusjonene skaper i noen områder et så negativt miljø at SUPU er bekymret for hvordan samiske barn og unge har det .	Dát digaštallamat leat muhtin guovlluin buktán negatiivalaš birrasa , ja SNPL lea fuolastuvvan dasa ahte makkár dilli lea sámemánáin ja nuorain .
En negativ vinkling på det samiske kan gjøre det vanskelig for barn og unge å søke innflytelse når det gjelder samiske spørsmål .	Go lea dákkár negatiivalaš oaidnu sámiid hárrái , de sáhttá dat dagahit váttisvuođaid mánáide ja nuoraide váikkuhanfámu ektui go lea sáhka sámegažaldagain .
Å vise seg frem som engasjert samisk ungdom kan føre til stor belastning for enkelte .	Sáhttá leat stuorra noađđin ovttaskas olbmui , go čájeha iežat álššaiduvvan nuorran .
Rapporten fra utvalget ventes lagt frem innen utgangen av dette året .	Lávdegotti raporta vurdojuvvo leat gearggus dán jagi loahpas .
SUPU har , sammen med ungdomsrådene i Sverige og Finland , arrangert SPR-ungdomskonferanse i Saariselkä 13.-15.10.2011 .	SNPL lea ovttas nuoraidráđiin Ruoŧas ja Suomas , lágiidan SPR-nuoraidkonferánssa Suoločielggis 13.15-10.2010 .
Tema for konferansen var tradisjonell samisk kunnskap , turisme , kofter og samekulturens fremtid .	Fáddán dán konferánssas lei árbevirolaš sámi diehtu , turisma , gávttit ja sámekultuvrra boahtteáigi .
Sammen med ungdomsrådene ved sametingene i Sverige og Finland arrangerte SUPU et miniseminar om ungdomspolitikk for Samisk Parlamentarisk råd 9.11.2011 .	SPNL lea ovttas nuoraidráđiin mat leat Sámedikkiin Ruoŧas ja Suomas , lágiidan miniseminára nuoraidpolitihkka birra Sámi Parlamentáralaš ráđis 9.10.2010 .
Ungdomsrådene hadde også et eget saksfremlegg for SPRs plenumsmøte om opprettelsen av et felles samisk ungdomsråd tilknyttet SPR .	Nuoraidráđiin leai maiddái sierra áššedovddiidus SPR dievasčoahkkimis ásahan dihte oktasaš sámiid nuoraidráđi mii lea čadnon SPR:ii .
Et enstemmig SPR-plenum vedtok å gå inn for forslaget om å etablere et fellesnordisk samisk ungdomsråd tilknyttet Samisk parlamentarisk råd .	SPR dievasčoahkkin ovttajienalaččat mearridedje čuovvut evttohusa ásahit oktasaš davviriikkalaš sámiid nuoraidráđi mii lea čadnon SPR:ii .
Ungdomsrådet skal arbeide med ungdomspolitiske saker og fungere som en felles stemme for samiske spørsmål .	Nuoraidráđđi galgá bargat nuoraidpolitihkalaš gažaldagain ja doaibmat dego oktasaš jietnan sámegažaldagaid oktavuođas .
Ungdomsrådene holdt en hilsningstale til parlamentarikerkonferansen 10.11.2011. og hadde innspill til sluttdokumentet fra konferansen .	Nuoraidráđđi doalai dearvvahansártni parlamentarihkkáriidkonferánssas 10.11.2010 , ja buvttii mearkkašumi konferánssa loahppadokumentii .
Internasjonal Samisk Filmkonferanse	Internašunála Sámiid filbmakonferánsa
Sametingsrådet deltok og holdt åpningsinnlegg ved Internasjonal Samisk Filmkonferanse i Kautokeino 27.-29.10.2011 .	Sámediggeráđđi oassálasttii ja doalai rahpansártni Internašunála Sámiid Filbmakonferánssas , mii leai Guovdageainnus 27.-29.10.2011 .
Som en oppfølging av felles utvikling av samisk kunst- og kulturliv i de nordligste fylkene deltok sametingsrådet på Nordnorsk kulturkonferanse i Hammerfest 9.11.2011 .	Čuovvoleapmin mo ovttas ovdánahttit sámi dáidda- ja kultureallima davimus fylkkain lea sámediggeráđđi oassálastán Davvinorgga kulturkonferánssas , mii leai Hámmárfeasttas 9.11.2011 .
I sitt innlegg på konferansen poengterte rådsmedlemmet Sametingets rolle som en viktig premissleverandør for samfunnsutviklingen i Nord-Norge .	Sámediggeráđi lahttu čilgii sáhkavuorus Sámedikki rollan dehálaš eaktoskáhppojeaddjin servvodatovdáneapmái Davvi-Norggas .
Det har det vært avholdt administrativt konsultasjonsmøte 20.9.2011 mellom Sametinget og Kulturdepartementet om innføring av husleiefinansiering av samiske kulturhus .	Sámedikki ja Kulturdepartemeantta gaskkas leamaš hálddahus konsultašuvdnačoahkkin 20.9.2010 , sámi kulturviesuid viessoláigguruhtadeami birra .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Vuolggasadjin ovttaoaivilvuhtii bargovugiide Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 15 av 428	16 siidu 432 siiddus
Sametingsrådet hadde eiermøte 11.11.2011 med eierkommunene i Tana og Varanger museumssiida om fortsettelsen av konsolideringsprosessen .	Sámediggeráđis leai eaiggátčoahkkin 11.11.2011 Deanu ja Várjjat museasiidda eaiggátgielddain joatkit konsoliderenproseassa .
Det ble enighet om at styret nå skal framforhandle drifts- og leieavtaler med eierkommunene .	Čoahkkimis mearriduvvui ahte stivra galgá šiehtadallat doaibma- ja láigošiehtadusa eaiggátgielddain .
Østsamisk museum	Nuortasámi musea
Sametingsrådet har hatt stor fokus på etableringen av Østsamisk museum .	Sámediggeráđđi oaidná dehálažžan ásahit Nuortasámi musea .
Det ble avholdt et oppfølgingsmøte 2.11.2011 mellom Kulturdepartementet , Statsbygg , Sametinget , styret for museet og daglig leder .	2.11.2011 lei čuovvulančoahkkin gos Sámediggi , Kulturdepartemeanta , Statsbygg , musea stivra ja beaivválaš jođiheaddji oassálaste .
Det er gitt midlertidig arbeidstillatelse ved Østsamisk museum .	Nuorta sámi musea lea ožžon gaskaáigásaš bargolohpi .
Det viser seg at mangellista , som består av en del reklamasjonsarbeid , ikke er avgjørende punkter for bruken av bygget .	Čájehuvvo ahte ledje listtus váilevašvuođaid badjel , eai leat váilevašvuođat dakkár hámis mat hehttejit vistti geavaheami .
Manglene vil utbedres innen slutten av januar 2012 .	Dát váilevašvuođat galget buoriduvvot loahpageahčai ođđajagimánu 2012 .
Statsbygg har overtatt ansvaret for bygget .	Statsbygg lea badjelassii váldán vistti ovddasvástádusa .
De vil søke om ferdigattest og regner med at det vil foreligge om ganske kort tid .	Sii áigot ohcat loahppaduođaštusa ja sii oaivvildit ahte dát lea sajis hui fargga .
Åpningsdatoen for Østsamisk museum fastsettes på nyåret 2012 , trolig vil åpningen skje i løpet av høsten 2012 .	Nuorta sámi musea rahpanbeaivi biddjo 2012 álgogeahčen , doaivumis lea ráhpan čakčat 2012 .
Sametingsrådet ved politisk rådgiver deltok på Samisk museumslags årsmøte og seminar 20.21.10.2011 i Manndalen , Kåfjord .	Sámediggeráđđi politihkalaš ráđđeaddi bokte lea oassálastán Sámi museasearvvi jahkečoahkkimis ja semináras 20.-21.2011 Olmmáivákkis , Gáivuonas .
Det ble informert om tilbakeføringssaken fra Norsk folkemuseum samt behovsanalysen for de samiske museene .	Dáppe muitaluvvui Norsk Folkemusea ruovttuluottabuktin ášši birra ja darbbuidanalysa birra sámiid museaid várás .
5 Næring Sterke og levende samfunn med allsidig næringsliv er en sentral forutsetning for å opprettholde bosettingen i samiske områder .	5 Ealáhusat Nana ja ealli servodagat juohkelágan ealáhusaiguin lea deaŧalaš eaktun bisuhit ássama sámi guovlluin .
Det er behov for flere kvinnelige etablerere i samiske områder .	Dárbbašuvvojit eanet nissonolbmot mat vuođđudit ealáhusaid .
Dette vil styrke næringslivet og skape grobunn for et variert næringsliv .	Dat nannešii ealáhuseallima , ja bijašii vuođu máŋggabealat ealáhuseallimii .
Hovedmål Et sterkt og allsidig næringsliv som tar hensyn til samisk kultur , natur og miljø i samiske områder Delmål Sysselsettingen innenfor et allsidig næringsliv opprettholdes og utvikles Økt andel kvinnelige foretakseiere og næringsutøvere Strategi Gjennom dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter , og andre aktører sikre gode rammevilkår for samisk næringsutvikling Forhandlinger med Finland om Tanavassdraget	Nana ja máŋggabealat ealáhuseallin mii fuolaha sámi kultuvrra , luonddu ja birrasa sámi guovlluin Oassemihttomearri : Máŋggabealat ealáhuseallima bargodilálašvuohta bisuhuvvo ja ovddiduvvo Eanedit nissonolbmuid logu fitnodateaiggádiid ja fitnodatbargiid gaskkas Strategiijat : Gulahallama bokte guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin , ja earáiguin nannet buriid rámmaeavttuid sámi ealáhusovddideapmái Šiehtadallamat Suomain Deanučázádaga birra
Det har vært avholdt møte 8.11.2011 på ministernivå om igangsettelsen av reforhandling av overenskomsten mellom Norge og Finland om Tanavassdraget .	8.11.2011 dollojuvvui ministerdásis čoahkkin čovdosa soahpadit gaskal Norgga ja Suoma Deanučázádaga oktavuođas .
Tana Fiskeforvaltning og sametingene i Norge og Finland vil bli trukket nært inn i forhandlingene , som vil starte på nyåret .	Deanu guolástanhálddašeapmi ( Tana Fiskeforvaltning ) ja sámedikkit Norggas ja Suomas galget leat mielde šiehtadallamiin , mat álggahuvvojit ođđajagis .
Sametinget skal sitte i det norske forhandlingsutvalget .	Sámediggi galgá leat mielde norgga šiehtadanlávdegottis .
Lokalforvaltning av Neidenvassdraget	Njávdánčázádaga báikkálaš hálddašeapmi
Sametingsrådet har i kontakt med Miljøverndepartementet diskutert igangsettelsen av prosessen med lokal forvaltning av Neidenvassdraget i løpet av neste år .	Sámediggeráđđi lea ovttas Birasgáhttendepartemeanttain digaštallan álggahit Njávdánčázádaga báikkálaš hálddašeami proseassa boahtte jagi .
Oppfølging av samiske etablerere	Sámi ásaheddjiid čuovvuleapmi
Sametingsrådet er i rute med oppfølging av samiske etablerere i sørsamisk område og i Midt- og SørTroms .	Sámediggeráđđi lea bargamin čuovvulit sámi ásaheddjiid lullisámi ja Gaska- lulli Romssa guovlluin .
Siste samling i sørsamisk område ble holdt 27.-28.10.2011 .	Maŋimuš deaivvadeapmi lullisámi guovllus lea 27.-28.10.2011 .
Det er VINN og Norges Vel som har ansvaret for gjennomføringen .	Dat leat VINN ja Norges Vel geain leai Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
I Midt- og Sør-Troms har det vært to samlinger – 4.-5.10.2011 og 6.-7.11.2011 .	Gaska- ja lulli Romssas leat leamaš guokte deaivvadeami , 4.5.10.2011 ja 6.-7.11.2011 .
PricewaterhouseCoopers AS har ansvaret for denne oppfølgingen .	PricewaterhouseCooper AS:s leai ovddasvástádus čađahit dáid deaivvademiid .
Begge tiltakene er ledd i verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner .	Goappašat doaibmabijut leat oassin lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmas .
Side 16 av 428 Delegasjonsbesøk til Grønland	Sáttagotti guossedeabmi Kalaallit Nunaatas
Sametingspresidenten deltok på statssekretær Erik Lahnsteins delegasjonsbesøk til Grønland 4. – 6.10.11 .	Sámediggepresideanta leai stáhtačálli Erik Lahnstein sáttagotti mielde Kalaallit Nunaatas 4.-6.10.2011 .
I tillegg deltok blant annet den norske ambassadøren i Danmark , næringslivet og FoUinstitusjoner i den norske delegasjonen .	Ulbmil manne sámediggeráđđi leai dás mielde lei oažžut lagat ovttasbarggu ealáhusovddideamis mii lea álgoálbmotguovllus .
Første dag besøkte delegasjonen Råstoffskolen i Sisimiut der utdannelsen er rettet mot gruvevirksomhet og bygg- og anleggsvirksomhet .	Vuosttaš beaivvi galledii sáttagoddi Råstoffskuvlla Sisimutas , dán skuvlla oahput gullet ruvke- , huksen- ja rusttetdoaimmaide .
Det finnes allerede samarbeid mellom Grønland og Norge om slike utdanningsspørsmål .	Gávdno jo ovttasbargu Kalaallit Nunaata ja Norgga gaskka dákkár oahppogažaldagaid hárrái .
Andre dagen deltok sametingsrådet , sammen med Lahnstein , på møter med nærings- og råstoffministeren , finansministeren og utdannings- og forskningsministeren .	Nuppe beaivvi oassálasttii sámediggeráđđi , ovttas Lahnsteinan , čoahkkimis gos leai ealáhus- ja vuođđoávnnasministeriin , finánsaminstariin ja oahpahus- ja dutkanministariin .
Presidenten holdt et innlegg på seminaret , Grønland – Norge Partnere i nord , om urfolkenes interesser og hvordan disse ivaretas .	Presideanttas lei sáhkavuorru semináras Grønland – Norge Partnere i nord , álgoálbmogiid beroštumiid birra ja mo dáid gozihit .
I innlegget la presidenten stor vekt på viktigheten av å forvalte naturressursene på en bærekraftig måte .	Presideanta celkki ahte lea duhtavaš go Sámediggi lea bovdejuvvon dákkár ovttasbargui mii lea gaskal Kalaallit Nunaata ja Norgga .
Presidenten foreslo at det måtte lages retningslinjer for hvordan naturressurser skal brukes i arktiske områder .	Sáhkavuorus presideanta evttohii ahte galggašii ráhkadit njuolggadusaid mo luondduresurssaid galgá geavahit árktalaš guovlluin .
Disse må ta hensyn til urfolks rettigheter og rett til å ha innflytelse i utviklingen .	Ferte vuhtii váldit álgoálbmogiid vuoigatvuođaid ja álgoálbmogiin ferte leat váikkuhanvejolašvuohta ovdáneapmái .
Presidenten hadde også et møte med formann for landstinget på Grønland , Josef Motzfeldt , og andre representanter for formannskapet .	Presideanttas leai maid čoahkkin Kalaallit Nunaata riikkadiggi ovdaalbmáin , Josef Motzfeldtain , ja eará lahtuin ovdagottis .
Forbundet orienterte også om dets intensjoner med samisk reiselivsutvikling .	Searvi muitalii sin áigumušaid sámi mátkkoštanovdáneami ektui .
Sametingsrådet deltok på et møte i Tromsø med Tine meierier 20.10.2011 om geitehold i nord .	Sámediggeráđđi lea leamaš čoahkkimis Romssas Tine meieriain 20.10.2011 davviguovllu gáiccadoalu birra .
Denne næringen har i hele landet vært rammet av flere sykdommer det siste tiåret .	Dán ealáhusas leamaš olles riikkas máŋggat dávddat dáid maŋimuš logi jagiid .
I Sør-Norge har geitebøndene blitt kvitt disse ved å tømme og rengjøre driftsbygningene .	Lulli-Norggas leat gáiccaboanddat beassan dávddain eret go leat gurren ja buhtistan doaibmavisttiid .
Sametingsrådet er bekymret for denne utviklingen , og har bedt geitenæringen om å orientere sametingsrådet om utviklingen .	Sámediggeráđđi lea fuolastuvvan go dán láhkai lea dán ealáhusas , ja lea dáhtton gáiccaealáhusa čilget ášši ovdáneami sámediggeráđđái .
Landbruks- og matdepartementet forslag om å endre reindriftsforvaltningen	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta evttohus rievdadit bo azodoallohálddašeami
Sametingsrådet arbeider videre med å oppnå reelle konsultasjoner om endringer av reindriftsforvaltningen .	Sámediggeráđđi lea bargamin oažžut konsultašuvnnaid boazodoallohálddašeami rievdadeami oktavuođas .
Sametingspresidenten og nestlederen i Norske Reindriftsamer Landsforbund hadde møte 30.9.2011 med parlamentarisk leder i Høyre Erna Solberg og parlamentarisk leder i KrF Hans Olav Syversen om Landbruks- og matdepartementets endringsforslag .	Sámediggepresideanta ja nubbinjođiheaddji Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvis leai čoahkkin 30.9.2011 Olgešbellodaga parlamentáralaš jođiheaddjin Erna Solbergain ja Kristtalaš Álbmotbellodaga parlamentáralaš jođiheaddjin Hans Olav Syversenin Eanadoallu- ja biebmodepartemeanta evttohusrievdadeami birra .
Både fra Høyre og KrF ble det uttrykt undring over departementets manglende konsultasjoner om denne saken og forståelse for viktigheten av at reindriftsforvaltningen må ha legitimitet i reindrifta og hos Sametinget .	Sihke Olgešbellodagat ja KrF imaštalle go departemeanta ii leat doallan konsultašuvnnaid dán áššis ja čájeheigga áddejumi man dehálaš lea ahte boazodoalus ja Sámedikkis boazodoallohálddašeami oktavuođas ferte leat dohkkeheapmi .
De ga uttrykk for at saken vil bli fulgt opp når den kommer til Stortinget .	Soai dajaiga ahte ášši boahtá čuvvojuvvot go ášši ovddiduvvo Stuorradikkis .
KrF reiste etter møte skriftlig spørsmål til landbruks- og matministeren .	Kristtalaš Álbmotbellodat bijai čálalaš gažaldaga ášši birra eanadoallo- ja biebmominstarii .
Også fra disse ble det gitt uttrykk for en erkjennelse av at en risikerte en svært vanskelig situasjon om endringene ble gjennomført uten nødvendig legitimitet i reindrifta og Sametinget .	Sii maid dadje ahte lea vejolaš ahte šaddá váttis dilli jus boazodoallohálddašeami rievdadit ovdal go leat ožžon legitimitehta boazodoalus ja Sámedikkis dán áššis .
Det vil være aktuelt å ta opp saken i forbindelse med varslet landbruks- og matmelding .	Eanadoallo- ja biebmodieđáhusa oktavuođas sáhttá leat áigeguovdil váldit dán ášši bajás .
Venstres parlamentariske leder Trine Skei Grande er også orientert om saken .	Gurut bellodaga parlamentáralaš jođiheaddji Trine Skei Grande lea maid ožžon dieđu dán áššis .
Sametingsrådet overleverte eget notat til de parlamentariske lederne om bakgrunn , beslutningsprosess , endringsforslaget og konsekvenser av forslaget .	Sámediggeráđđi leat addán notáhta parlamentáralaš jođiheddjiide dán evttohusa duogáža birra , mearrádusproseassaid birra , rievdadusevttohusa birra ja makkár váikkuhusat sáhttet leat dán evttohus geažil .
Landbruks- og matministeren har ikke kommet tilbake med forslag til møtedato etter invitasjon fra sametingsrådet av 5.9.2011 .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ii leat vuos vástidan sámediggeráđi čoahkkinbovdehusa mii lea sáddejuvvon 5.9.2011 .
Landbruks- og matdepartementet sendte lovforslaget om avviklingen av områdestyrene på høring 30.9.2011 , med høringsfrist 15.1.2012 .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta sáddii láhkaevttohusa , mii guoská heaittihit guovllustivrejumi gulaskuddamii , 30.09.2011 , gulaskuddanáigi lea 15.1.2012 rádjai .
Departementet har aldri signalisert til Sametinget at det var aktuelt med en slik høring .	Departemeanta ii leat addán signála Sámediggái ahte dákkár gulaskuddan galggai leat .
Tvert i mot har de gitt uttrykk for at det bare var oppfølging av reindriftslovutvalgets forslag fra 2001 med en ‖tidsmessig justering‖ .	Sii leat dakkár dieđu addán ahte galggai leat čuovvuleapmi boazodoallolágalávdegotti evttohussii mii bođii 2001 , ja ahte dása galggai boahtit rievdadusat mat leat áigeguovdilat .
Sametingsrådet har i brev av 8.11.2011 invitert Sametingets representanter i områdestyrene og Reindriftsstyret , samt Norske Reindriftsamers Landsforbund til et orienterings- og drøftingsmøte 7.12.2011 om høringsforslaget og oppfølgingen av dette .	Sámediggeráđđi lea 8.11.2011 sádden čoahkkinbovdehusa Sámedikki guovllustivrra ovddasteddjiide ja Boazodoallostivrii , ja maiddái Norgga Boazodoallosápmelaččaid Riikkasearvái diehtojuohkkin ja digaštallan čoahkkimii 7.12.2011 , mii guoská gulaskuddanevttohussii ja dán čuovvuleapmái .
Som grunnlag for denne behandlingen er departementet bedt om å oversende alle uttalelser som er gitt til forslaget .	Vuođđun dán áššemeannudeapmái leat dáhtton departemeantta sáddet gulaskuddamii mat gullet dán evttohussii .
Forvaltning av laks , sjørøye og sjøørret	Luosa , mearrarávddu ja mearradápmoga hálddašeapmi
Sametingsrådet arbeider med forslag til fiskereguleringer i elv og sjø for 2012 .	Sámediggeráđđi lea bargan evttohusain guolástusreguleremiiguin jogain ja mearas jahkái 2012 .
Arbeidsutvalget som bistår i konsultasjonsprosessen , der sametingsrådet har oppnevnt to medlemmer , avla sin sluttrapport 15.10.2011 .	Bargolávdegoddi mii leamaš mielde konsultašuvdnaproseassain , gosa Sámediggeráđđi leai nammadan guokte lahttu , buvttii loahpparaporta 15.10.2011 .
Arbeidsutvalgets mandat følger av rammeavtalen sametingsrådet fremforhandlet med Miljøverndepartementet i 2009 .	Bargolávdegotti mandáhta čuovvu rámmašiehtadusa maid sámediggeráđđi lea šiehtadan Birasgáhttendepartemeanttain 2009 .
Arbeidsutvalget har kommet med et forslag til fiskerguleringer i elv og sjø for 2012 , samt en langsiktig strategi for reguleringene .	Bargolávdegoddi lea buktán evttohusaid guolástusreguleremiidda jogain ja mearas jahkái 2012 , ja lea bidjan strategiijaid reguleremiidda .
Utvalgets forslag til reguleringer fra 2012 innebærer en utvidelse av fisketiden for kilenot , spesielt for Nord-Troms .	Bargolávdegoddi evttohus reguleremiidda 2012 rájes mielddisbuktá viiddideami guolástusáiggiid gáidánuohttebivddus , erenoamážit Davvi-Romssas .
Når det gjelder elvefiske , legger arbeidsutvalget til grunn fylkesmennenes forslag om å opprettholde beskatningen på dagens nivå i de fleste vassdragene .	Viidásat oaivvilda bargolávdegoddi ahte gielddusguovllut galget adnot bivdomuddema váldováikkuhangaskaoapmin Finnmárkku čázádagain gos nu heive .
Arbeidsutvalget har foreslått at det bør settes i gang et prosjekt med sikte på å kartlegge og systematisere tradisjonell kunnskap som skal ligge til grunn for forvaltningen av laks .	Bargolávdegoddi oaivvilda maid ahte galgá biddjot johtui prošeakta mii galgá kártet ja systematiseret báikkálaš máhtu ja vásáhusaid , mii laktaduvvo árbedihtui ja vejolaččat sáhtte geavahuvvot hálddašeamis .
Sametingsrådet følger opp forslaget med å ta initiativet til igangsettelsen av et slikt forskningsprosjekt sammen med Direktoratet for naturforvaltning .	Sámediggeráđđi ja Luondduhálddašandirektoráhtta galget čuovvulit bargolávdegotti evttohusa álggahit ja initiatiiva váldit dutkanprošektii .
Arbeidsutvalget mener en slik arbeidsform som er benyttet i arbeidsutvalget , med involvering av fiskeorganisasjoner og rettighetshavere , også bør benyttes ved fremtidige reguleringsspørsmål .	Bargolávdegoddi oaivvilda ahte dákkár bargovuohki mii lea geavahuvvon lávdegottis , gos maid guolástusorganisašuvnnat ja vuoigatvuođaoamasteaddjit leat leamaš mielde , berre maid geavahuvvot boahtte áiggis go lea sáhka regulerengažaldagain .
Utvalget foreslår at det snarlig opprettes en arbeidsgruppe som involverer fiskeorganisasjonene og som skal jobbe videre med spørsmålene om regionsinndeling , ny trådtype og mulighetene for å legge om til en ny og fleksibel reguleringsform .	Lávdegoddi evttoha ahte jođánepmosit ásahuvvo bargojoavku , gos leat maid guolástusorganisašuvnnat mielde , geat galget viidáseappot bargat guovllujuohkimiiguin , ođđa árpotiippain ja vejolašvuođain sirdit ođđa ja eanet dávgás regulerenhápmái .
Mandat og sammensetning av en slik arbeidsgruppe er gjenstand for konsultasjon mellom sametingsrådet og Direktoratet for naturforvaltning .	Dákkár joavkku mandáhta ja čohkkehus ferte konsulterejuvvot sámediggeráđiin ja Luondduhálddašandirektoráhtain .
Workshop om urfolk , lakseoppdrett og laksefiske	Bargočoahkkin álgoálbmogiid , luossabiebman ja luossabivddu birra
Sametingsrådet deltok på workshop om urfolk , lakseoppdrett og laksefiske i München 6. – 7.10.2011 . Sametingsrådet innledet om Sametingets rolle i lakseforvaltningen og det generelle urfolksperspektivet i næringen .	Sámediggeráđđi oassálasttii bargočoahkkimis álgoálbmogiid , luossabiebman ja luossabivddu birra Münchenis 6.7-10.2011. sámediggeráđđi muitalii Sámedikki rolla birra luossahálddašeami ektui ja oppalaš álgoálbmotperspektiiva birra dán ealáhusas .
Deltakere var urfolksrepresentanter fra Canada , forskere fra Norge og Tyskland og en representant for oppdrettsnæringen i Norge .	Oassálastit ledje álgoálbmotovddasteaddjit Canadas , dutkit Norggas ja Duiskkus ja okta Norgga guollebiebmanealáhusa ovddasteaddji .
Det ble drøftet både hvordan oppdrettsnæringen oppleves for urfolk i Canada og Norge , og hvordan urfolk blir inkludert i forvaltningen av villaks .	Digaštallojuvvui man láhkai guollebiebmanealáhus vásihit álgoálbmogat Canadas ja Norggas , ja man láhkai álgoálbmogat besset váikkuhit luođuluosa hálddašeami .
Bidra til å utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer Sametingsrådet deltok på et møte om etablering av et duodjiverksted i Karasjok og Porsanger 3.10.2011 .	Veahkehit ovddidit ealáhuslaš duoji mas lea gánnáhahttivuohta ja mii vuovdá iešráhkaduvvon gálvvuid Sámediggeráđđi oassálasttii čoahkkimis 3.10.2011 duodjebarggahaga ásaheami birra Kárášjohkii ja Porsáŋgui .
Møtet ble initiert av duodjinæringen og Sametingsrådet så utfordringene med at duodjimiljøet ikke har gode nok vilkår for å utvikle duodjimiljøet i disse to kommunene .	Duodjeealáhus lea čoahkkima evttohan ja Sámediggeráđđi oaidná hástalusa ahte duodjebirrasis eai leat doarvái buorit eavttut ovdánahttit duodjebirrasa dáid guovtti gielddain .
Sametingsrådet er også inne i en dialog med duodjimiljøet i lule- og pitesamisk område om opprettelse og organisering av en eventuell veilederstilling .	Sámediggeráđđi lea maid oktavuođas duodjebirrasiin julev- ja bihtánsámi guovllus ásahan ja organiseren dihtii bagadallivirggi .
Det er enighet om at miljøet lokalt må bli enige om hvilken organisering de ønsker , før Sametinget og miljøet inngår flere drøftinger om teamet .	Lea ovttaoaivilvuohta ahte dán birrasis fertejit ieža šaddat ovttaoaivilis makkár organiserenhámi sii háliidit , ovdalgo Sámediggi ja dát biras eanet digaštallet dán fáttá .
Avtalepartene i duodji ble enige i 2010 om å foreta kontroll av duodjiutøvere .	Duodje-šiehtadusguoimmit leat ovttaoaivilis ahte 2010 ferte iskat duodjeealáhusbargiid .
21 duodjiutøvere er plukket ut for kontroll .	21 duodjeealáhusbargit leat válljejuvvon dán iskkadeapmái .
Disse fikk driftstilskudd i 2010 .	Sii leat ožžon doaibmadoarjaga jahkái 2010 .
Regnskapsfirmaet Consis skal lage rapport over de funnene som gjøres i kontrollen og arbeidet skal sluttføres ved årsskiftet .	Rehketdoalufirpmá Consis galgá čállit raporta dán iskkadeamis , bargu loahpahuvvo jahkemolsumis .
I SPR-styret var det stor enighet om at sametingene må stille krav til de respektive nasjonalstatene om at forvaltningen av rovvilt skal ivareta næringsgrunnlaget for samiske næringer .	SPR stivra lea ovttaoaivilis ahte sámedikkit fertejit bidjat gáibádusaid našunála stáhtaide ahte boraspiriid hálddašeamis ferte váldit vuhtii sámi ealáhusaid .
Dette fremkommer også i Kirkeneserklæringen 2012 .	Dát boahtá ovdán Girkonjárga-julggaštusas 2012 .
Bidra til at det opprettes gode ordninger for generasjonsoverganger i primærnæringene	Váikkuhit dan ahte ásahuvvojit buorit buolvamolsunortnegat vuođđoealáhusain
6 Arealer , miljø- og kulturvern Arealer og ressurser gir grunnlag for bosetting og næringsutøvelse , og er en betingelse for å utvikle samisk kultur , næringer og samfunnsliv .	6 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Areálat ja resurssat leat vuođđun ássamii ja ealáhusbargui , ja leat eaktun sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima ovddideapmái .
Samisk natur- og kulturarv , herunder blant annet tradisjoner , kulturminner , stedsnavn og kunnskaper om bærekraftig bruk , er viktig å ta vare på for fremtidige generasjoner .	Kulturmuittut čájehit makkár mearkkašupmi areálain ja luonddus áiggi mielde lea leamaš ekonomalaš , sosiála ja oskkodat diliide . Danne lea sámi kultureanadaga Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Kulturminnene viser arealenes og naturens betydning over tid for økonomiske , sosiale og religiøse forhold .	20 siidu 432 siiddus suodjaleapmi deaŧalaš maiddái sámi oktavuođaid bajásdoallamii máttuid eanadahkii .
Samene og andre urfolk har en nær avhengighet og tilknytning til naturen , og er derfor mer sårbare og påvirkes sterkere av klimaendringer enn andre .	Sámit ja eará álgoálbmogat leat lávga sorjavaččat luonddus ja lea dasa oktavuohta , ja danne sii leat rašibut dálkkádatrievdamiida ja dat čuhcet sidjiide garraseappot go earáide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Areálaiguin ja resurssaiguin ceavzilis ávkkástallan sámi guovlluin sámi historjjá ja sámi árvvuid vuođul .
Side 19 av 428	Oassemihttomearit
I samiske områder vektlegges et bærekraftig og langsiktig perspektiv i all disponering av arealer og ressurser Samiske rettigheter ivaretas i bevaring og bruk av arealer i samiske områder Strategi Skape gode rammevilkår for samisk areal- , miljø- og kulturvern gjennom dialog og samarbeid med sentrale , regionale og lokale myndigheter samt andre relevante aktører Gáldu-seminar om retten til selvbestemmelse	Sámi kulturmuittut geavahuvvojit sámi ássama duođašteapmái Sámi guovlluin deattuhuvvo ceavzilis ja guhkes áiggi perspektiiva buot areála- ja resursaávkkástallamiin Sámiid vuoigatvuođat gozihuvvojit areálaid suodjaleamis ja geavaheamis sámi guovlluin Strategiijat Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi areála- , biras- ja kultursuodjaleapmái gulahallama ja ovttasbarggu bokte guovddáš , guovlulaš ja báikkálaš eiseválddiiguin , ja eará relevánta aktevrraiguin Gáldu- seminára iešmearrideami vuoigatvuođa birra
Sametingsrådet deltok på Gáldu sitt seminar om retten til selvbestemmelse 2.-3.11.2011 i Kautokeino .	Sámediggeráđđi oassálasttii semináras maid Gáldu lágidii Guovdageainnus skábmamánu 2.- 3. b. 2011 , iešmearrideami vuoigatvuođaid birra .
Seminaret tok for seg ulike problemstillinger når det gjelder rettsliggjøring av samisk arealbruk ( reindrift , utmarksnæringer ) , endring av reindriftsforvaltningen , samt plenumsvedtaket og det pågående arbeidet med sjøsamiske fiskerettigheter .	Semináras guorahalle iešguđet lágan čuolmmaid mat gusket sámi areálageavaheami vuoigatvuođaid nannemii ( boazodoalus , meahcásteamis ) , boazodoallohálddahusa nuppástuhttin , ja maiddái dievasčoahkkinmearrádus ja mearrasámi guolástanvuoigatvuođa bargu mii lea jođus .
Vindkraft	Bieggafápmu
Sametinget har uttalt seg angående den reviderte konsesjonssøknaden for utbygging av Hamnefjell vindkraftverk .	Sámediggi lea buktán cealkámuša reviderejuvvon konsešuvdnaohcamii Hamnefjell bieggafápmorusttega viiddideapmái .
Tiltakshaver er Finnmark kraft , som har overtatt dette prosjektet fra den tidligere tiltakshaveren Statoil ASA .	Doaimmaheaddji lea Finnmark Kraft , mii lea váldán badjelasas dán doaimma maid Statoil ASA ovdal doaimmahii .
Utbyggingen er planlagt i to trinn .	Viiddideapmi lea guovtti oasis .
Ingen av de registrerte kulturminnene vil bli direkte berørt av utbyggingen , slik som den nå er planlagt i følge den reviderte konsesjonssøknaden .	Dát viiddideapmi ii čuoza makkárge registrerejuvvon kulturmuittuide , nu go dál lea plánejuvvon reviderejuvvon konsešuvdnaohcama ektui .
Derimot vil flere kulturminner / kulturminnelokaliteter bli visuelt påvirket av utbyggingen .	Muhto eanet kulturmuittuide / kulturmuitobáikkiide čuohcá viiddideapmi oinnolaččat .
Det fremkommer tydelig at trinn II ( 120 MW ) vil medføre den klart største påvirkningen av de ulike kulturmiljøene .	Boahtá čielgasit ovdan ahte nubbi oassi viiddideamis , ( 120 MW ) čuohcá eanemusat iešguđet lágan kulturmuittuide .
En utbygging i tråd med trinn I vil være mest gunstig sett fra et kulturminneståsted .	Viiddideapmi nu movt boahtá ovdan vuosttaš viiddideamis lea vuohkkaseamos go geahččá kulturmuittuid ektui .
Dersom trinn II likevel skal bygges ut , har Sametingsrådet derfor foreslått at de vindturbiner i trinn II som er planlagt nærmest de berørte kulturmiljøene , tas ut av planen .	Jus viiddideami nubbi oassi galgá čađahuvvot , de lea Sámediggeráđđi evttohan ahte bieggafápmoturbiinnat nuppi oasis mat leat plánejuvvon lagamusat guoskevaš kulturmuittuid , váldojuvvojit eret plánas .
Dersom dette blir gjort , vurderer sametingsrådet at virkningene for samiske kulturminner og kulturmiljøer vil være akseptable .	Jus nu dáhpáhuvvá , de veardida Sámediggeráđđi ahte váikkuhusat sámi kulturmuittuide ja kulturbirrasiidda leat dohkálaččat .
Undersøkelsesplikten etter § 9 i kulturminneloven vurderes nå som fullstendig oppfylt for Hamnefjell vindkraftverk .	Guorahallangeatnegasvuohta 9. § mielde kulturmuitolágas veardiduvvojit dál devdojuvvon Hamnefjell bieggafápmorusttegiin .
Sametingsrådet har derfor akseptert at tiltaket kan gjennomføres i henhold til den reviderte konsesjonssøknaden .	Sámediggeráđđi lea dan sivas dohkkehan ahte doaibma sáhttá čađahuvvot reviderejuvvon konsešuvdnaohcama ektui .
Videre har Sametingsrådet lagt til grunn at det berørte reinbeitedistriktet ( rbd . 7 ) godtar den planlagte utbyggingen .	Viidáset lea Sámediggeráđđi bidjan vuođđun ahte guoskevaš boazodoalloorohat ( orohat 7 ) dohkkeha plánejuvvon huksema .
Når området først skal bygges ut er den reviderte konsesjonssøknaden en bedre utbyggingsløsning enn tidligere løsninger , sett fra reindriftsøyemed .	Go guovlu vuos galgá viiddiduvvot de lea reviderejuvvon konsešuvdnaohcan buoret go ovdalaš ohcamat , go geahččá boazodoalu bealis .
Dersom konsesjon for utbygging innvilges , påpekte Sametingsrådet at konsesjonsvilkårene må plikte utbygger til å komme fram til omforente løsninger med reinbeitedistrikt 7 om hvordan ny infrastruktur som veier og andre innretninger skal brukes i forbindelse med vindkraftverkets driftsfase .	Jus huksema konsešuvdna addojuvvo , de čujuha Sámediggeráđđi ahte konsešuvnna eavttuin ferte huksejeaddji čilget ahte dahkkojuvvojit sohppojuvvon čovdosat orohat 7:in dan ektui movt ođđa infrastruktuvra nu go luottat ja eará rusttegat galget geavahuvvot bieggamilluid doaibmaáigodagas .
Vi har vist til de tidligere gjennomførte konsultasjonene i saken , og bedt om at disse blir redegjort for i bakgrunnsnotatet for vedtak .	Mii leat čujuhan konsultašuvnnaide mat leat čađahuvvon ovdal dán ášši dihte , ja bivdán ahte dát čilgejuvvojit mearrádusa duogášnotáhtas .
Sametingsrådet har på bakgrunn av dette bedt NVE avklare behovet for konsultasjoner med det aktuelle reinbeitedistrikt som en direkte berørt part ( jf. ILO-konvensjonen nr. 169 artikkel 6 og ‖Prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget , pkt. 9 ) .	Sámediggeráđđi lea dan sivas bivdán NČE čielggadit lea go dárbu konsultašuvnnaide guoskevaš boazodoalloorohagain masa doaibma čuohcá njuolga ( gč. ILO- konvenšuvnna no . 169 , 6. artihkkala ja konsultašuvnnaid vuohki gaskal stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki , 9. čuoggá ) .
Sametingsrådet er i konsultasjoner med NVE om søknad fra Norsk Miljøkraft AS om etablering av et vindkraftverk på Raudfjellet på Kvaløya i Tromsø kommune .	Sámediggeráđđi lea konsultašuvnnain NČE:in ohcamuša birra maid Norsk Miljøkraft AS lea geigen , ásahit bieggafápmorusttega Raudfjellet nala Sálliris Romssa suohkanis .
Norsk Miljøkraft AS har fått konsesjon til etablering av vindkraftverk på Kvitfjell som ligger 3 km vest for planområdet på Raudfjellet .	Norsk Miljøkraft AS lea ožžon konsešuvnna hukset bieggafápmorusttega Vilgesvárrái mii lea 3 km oarjjabealde plánejuvvon guovllu mii lea Raudfjellet váris .
Verneplanarbeid 25 år markering for opprettelse av Reisa nasjonalpark og Raisduottarhaldi landskapsvernområde	Suodjalanplánabarggut Ráissa álbmotmeahci ja Ráisduottarháldi suodjemeahci ásaheami 25 jagi čalmmusteapmi
Sametingsrådet holdt innlegg på 25-års markeringen for opprettelse av Reisa nasjonalpark og Raisduottarhaldi landskapsvernområde 15.9.2011 .	Sámediggeráđđi doalai sáhkavuoru 25- jagi čalmmusteamis Ráissa álbmotmeahci ja Ráisduottaháldi suodjemeahci ásaheamis , čakčamánu 15. b. 2011 .
Det ble vektlagt at verdiene i Reisa ligger i samspillet mellom naturen og folks bruk og tilhørighet til den .	Doppe deattuhuvvui ahte árvvut Ráissas leat ovttasdoaimmain gaskal luonddu ja olbmuid geavaheami ja gullevašvuođa dasa .
Det ble uttrykt tillit til at Reisa nasjonalparkstyre vil forvalte naturen i verneområdet på en balansert og økologisk bærekraftig måte til det beste for alle brukerne av området .	Doppe čájehuvvui luohttevašvuohta dasa ahte Ráissa álbmotmeahci stivra áigu hálddašit luonddu suodjalanguovllus dássedit ja ekologalaččat ceavzilit buoremussan buot guovllu geavaheddjiide .
Både i forhold til næringsinteresser og friluftsinteresser , og som grunnlag for samisk kultur i tråd med formålet i naturmangfoldloven .	Sihke ealáhusaid beroštumiid ektui ja olgunastimiid beroštumiid ektui , ja vuođđun sámi kultuvrii , luonddusuodjalanlága ulbmila mielde .
Forvaltningsplan for Sjunkhatten nasjonalpark	Sjunkhatten álbmotmeahci hálddašanplána
Sametingsrådet har 3.10.2011 , i dialog med Direktoratet for naturforvaltning , godkjent forvaltningsplanen for Sjunkhatten nasjonalpark med forbehold om at vi kommer tilbake til bevaringsmål for det samiske naturgrunnlaget .	Sámediggeráđđi lea golggotmánu 3. b. 2011 , dialogas luonddusuodjalandirektoráhtain , dohkkehan Sjunkhatten álbmotmeahci hálddašanplána dainna eavttuin ahte mii maŋŋil sáhttit boahtit ruovttoluotta sámi luondduvuđđosa gáhttenmihttui .
Dette er i samsvar med enighet med berørt reinbeitedistrikt , Fylkesmannen i Nordland og Reindriftsforvaltningen .	Dát lea ovttamielalaččat guoskevaš boazodoalloorohagain , Nordlándda fylkkamánniin ja Boazodoallohálddahusain .
Når det gjelder bevaringsmål for det samiske naturgrunnlaget vil avklaringer her være av prinsipiell art. Direktoratet for naturforvaltning og Sametinget er enighet om at løsninger for Sjunkhatten nasjonalpark vil kunne adopteres til kommende forvaltningsplaner .	Mii guoská gáhttenmihttui sámi luondduvuđđosiin de bohtet čielggadeamit leahkit prinsihpalaš hámis . Luonddusuodjalandirektoráhta ja Sámediggi leat ovttaoaivilis ahte čovdosat Sjunkhatten álbmotmeahcis sáhttet váldot atnui eará suodjalanplánaide boahtteáiggis .
Det er avtalt at sametingsrådet utformer et innspill om temaet før jul .	Lea šiehtaduvvon ahte Sámediggeráđđi hábme cealkámuša fáttá birra ovdal juovllaid .
Revisjon av verneregler for eggplukking og ferdsel på Kongsøyene , Berlevåg kommune	Suodjalannjuolggadusaid revišuvdna monnečoaggimii ja mátkkošteapmái Kongsøyene guvlui Bearalváhki suohkanis
Sametingsrådet er enig i de vurderinger som Fylkesmannen i Finnmark har gjort i forbindelse med problemstillinger knyttet til eggsanking på Kongsøya , Helløya og Skarvholmen naturreservat i Kongsfjorden i Berlevåg kommune .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis daiguin árvvoštallamiiguin maid Finnmárkku fylkkamánni lea buktán čuolmmaid ektui mat gusket monnečoaggimii Kongsøya , Helløya ja Skarvholmena luonddumeahcis Strommavuonas Bearalváhki suohkanis .
Ettersom kommunen ikke har gitt enkeltpersoner eller grupper av personer særskilt rett til lokal utnyttelse , jf. finnmarkslovens § 24 , så støtter Sametingsrådet tilnærming om å sende revidert verneforskrift og forenklet forvaltningsplan på høring .	Go suohkan ii leat addán ovttaskas olbmuide dahje joavkkuide main lea erenoamáš vuoigatvuohta báikkálaš ávkkásteapmái lobi , gč. Finnmárkolága 24. § , de doarju Sámediggeráđđi áigumuša sáddet reviderejuvvon suddjenláhkaásahusa ja geahpeduvvon hálddašanplána gulaskuddamii .
Eventuelle behov for konsultasjoner i saken avklares i sluttfasen med Fylkesmannen i Finnmark og / eller Direktoratet for naturforvaltning .	Vejolaš dárbu konsultašuvnnaide dán áššis čielggaduvvo loahpageahčen Finnmárkku fylkkamánniin ja / dahje Luonddusuodjalandirektoráhtain .
Forvaltningsplan for Holmvassdalen naturreservat i Grane kommune	Holmvassdalen luonddumeahci hálddašanplána Grane suohkanis
Etter en henvendelse fra Fylkesmannen i Nordland 10.10.2011 har Sametingsrådet foreslått at det opprettes et arbeidsutvalg for forvaltningsplanarbeidet for Holmvassdalen naturreservat i Grane kommune .	Maŋŋil go Nordlándda fylkkamánni válddii oktavuođa golggotmánu 10. b. 2011 , de lea Sámediggeráđđi evttohan ahte vuođđuduvvo bargolávdegoddi hálddašanplána bargui Holmvassdalena luonddumeahci várás Grane suohkanis .
Dette er et relativt stort naturreservat på 60 km2 , som var omstridt blant samiske interesser da det ble opprettet i 2008 .	Lea stuora luonddumeahcci mii lea 60 km² , ja lei sáhkavuložin sámi beroštumiid dihte dalle go ásahuvvui 2008:s .
Sametingsrådet vil konsultere med fylkesmannen om mandatet og sammensetningen i arbeidsutvalget .	Sámediggeráđđi áigu konsulteret fylkkamánniin bargolávdegotti válddi ja čoahkkádusa birra .
Møte med miljøvernministeren om forvaltningsknutepunkt og nasjonalparksenter for Varangerhalvøya nasjonalpark	Čoahkkin birasgáhttenministariin hálddašanguovddáža birra ja Várnjárgga álbmotmeahci álbmotmeahcceguovddáža birra
Sametingsrådet har vært i møte med miljøvernministeren om forvaltningsknutepunkt og nasjonalparksenter for Varangerhalvøya nasjonalpark .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin birasgáhttenministariin hálddašanguovddáža Várnjárgga álbmotmeahci álbmotmeahcceguovddáža birra .
På møtet ble Sametingets syn på saken presentert for miljøvernministeren .	Čoahkkimis almmuhii Sámediggi iežas oainnu dán áššái birasgáhttenministarii .
Sametingets plenum vedtok i sak 14/05 : Forslag til opprettelsen av Varangerhalvøya nasjonalpark i Finnmark fylke , at et eventuelt nasjonalparksenter må etableres i eller i tilknytning til en samisk kulturinstitusjon i området .	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii áššis 14 / 05 : Árvalus Várnjárgga álbmotmeahci ásaheapmái Finnmárkku fylkkas , ahte vejolaš álbmotmeahcceguovddáš ferte ásahuvvot sámi kulturásahussii guovllus dahje dasa oassin .
I regjeringens budsjettproposisjon for 2010 framkommer det at kriteriene for plassering av nasjonalparksentraene er : - Verneområdene skal ha en kunnskapsbasert forvaltning som skal bygge på vitenskapelig og erfaringsbasert kunnskap , herunder kunnskap om samisk bruk , jf. naturmangfoldslov § 8. - Forvaltninga skal være forankret i et samlet og robust fagmiljø med god natur- og forvaltningsfaglig kompetanse .	Ráđđehusa 2010 bušeahttaproposišuvnnas bohtet ovdan eavttut álbmotmeahcceguovddážiid ásaheapmái ja leat : - Suodjalanguovlluin galgá leat máhtolašvuđot hálddašeapmi mii lea huksejuvvon dieđalaš ja vásáhusa nala huksejuvvon máhttu , dása guoská maid máhttu sámi geavaheami birra , gč. 8. § luonddusuodjalanlágas . - Hálddašeapmi galgá leat vuođđuduvvon čohkkejuvvon ja nana fágalaš birrasa nala main lea nana luonddu- ja hálddašanfágalaš gelbbolašvuohta .
- Kunnskap om bl.a. samisk kultur er viktig i de områdene det er relevant .	- Máhttu sámi kultuvrii lea dehálaš guovlluin gos dat lea dárbbašlaš .
Ut fra disse kriteriene samt på grunnlag av plenumsvedtaket fra 2005 , mener sametingsrådet at nasjonalparksenteret med forvalter for Varangerhalvøya nasjonalpark må plasseres i tilknytning til Várjjat Sámi Musea / Varanger Samiske Museum .	Dáid eavttuid vuođul ja dievasčoahkkinmearrádusa vuođul 2005:s , oaivvilda Sámediggeráđđi ahte álbmotmeahcceguovddáš mii lea hálddašeaddjin Várnjárgga álbmotmeahcis ferte sajáiduvvot Várjjat Sámi Musea / Varanger Samiske Museumii gitta .
Møtet med miljøvernministeren ble fulgt opp med et brev til ministeren .	Čoahkkin birasgáhttenministariin čuovvoluvvui reivviin ministarii .
Bevaringsprogram for utvalgte arkeologiske kulturminner ( BARK ) 2010 -2020	Seailluhanprográmma válljejuvvon arkeologalaš kulturmuittuide ( BARK ) 2010 - 2020
Riksantikvaren tildelte kr 150.000,- til Sametinget og tilsvarende sum til hver enkelt fylkeskommune .	Sámediggi lea 2011:s ožžon juolluduvvot doarjaga čađahit dilleguorahallama láhččojuvvon arkeologalaš kulturmuittuin .
Sametingsrådet mener imidlertid at dette beløpet ikke er i samsvar med omfanget av arbeid dette vil medføre , og at programmet derfor ikke er gjennomførbart innenfor de tildelte rammevilkår .	Riikaantikvára juolludii 150 000,- ru Sámediggái ja seamma ollu juohke fylkkasuohkanii . Sámediggeráđi mielas ii leat dát doarvái barggu ektui maid dát mielddisbuktá , ja ahte prográmma dan sivas ii sáhte čađahuvvot juolluduvvon rámmaid siskkobealde .
Til forskjell fra fylkeskommunene , som kun har ansvar for sine respektive fylker , så er Sametinget delegert myndighetsansvar for samiske kulturminner over hele Norge .	Erohus Sámedikki ja Fylkkasuohkaniid lea , ahte fylkkasuohkaniin lea ovddasvástádus iežas fylkii , muhto Sámedikkis lea juhkkojuvvon eiseváldegeatnegasvuohta sámi kulturmuittuid ovddas miehtá Norgga .
De tradisjonelle samiske områdene omfatter Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag , samt kommunene Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen og Røros i Sør-Trøndelag fylke , Engerdal og Rendalen , Os , Tolga , Tynset og Folldal kommuner i Hedmark fylke og Surnadal , Rindal og Sunndal kommuner i Møre og Romsdal fylke .	Árbevirolaš sámi guovllut leat Finnmárkku , Romssa , Nordlándda ja Davvi- Trøndelága fylkkat , ja suohkanat Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen , ja Røros Lulli- Trøndelágas , ja Engerdal , Rendalen , Os , Tolga , Tynset ja Folldal suohkanat Hedemárkku fylkkas ja Surnadal , Rindal ja Sunndal suohkanat Møre ja Romsdal fylkkas .
Sametinget står derfor ovenfor et langt mer omfattende arbeid , både i omfang og avstand enn det hver enkelt fylkeskommune vil står ovenfor .	Sámedikkis lea dan sivas arvat eanet bargu , sihke hivvodaga ektui ja gaskkaid ektui go dat mii guđege fylkkasuohkanis lea .
BARK-programmet legger opp til at man skal ha en utstrakt kontakt mot kommuner og museer .	BARK- prográmma láhčá dili nu ahte juohkehaččas galgá viiddis oktavuohta suohkaniiguin ja museaiguin .
For Sametingets del vil dette medføre kontakt med 134 kommuner hvis man tar utgangspunkt i det tradisjonelle samiske området .	Sámediggái mielddisbuktá dát ahte ferte leat oktavuohta 134 suohkaniin jus geahččá árbevirolaš sámi guovlluid .
Dette vil stå i sterk kontrast til eksempelvis Finnmark fylkeskommunes 19 kommuner .	Dát lea ollu viidát go omd Finnmárkku fylkkasuohkana bargu , mas leat 19 suohkana .
Sametingsrådet er av den oppfatning at denne typen program burde vært gjenstand for konsultasjoner mellom Sametinget og Riksantikvaren .	Sámediggi oaivvilda ahte dákkár sorttat prográmmat galggašedje guorahallojuvvot konsultašuvnnain gaskal Sámedikki ja Riikaantikvára .
Dette har resultert i et noe begrenset antall tilrettelagte samiske kulturminnelokaliteter .	Jahkásaš ohcanvuđot doarjagat mat addojuvvojit Sámediggái seailluhan- ja láhčinprošeavttaide leat dássážii leamaš unnán .
Det er derfor behov for en økt satsning på skjøtsel- og tilrettelegging av samiske kulturminnelokaliteter , og vi håper at en tilstandsoversikt kan synliggjøre dette behovet .	Dát lea mielddisbuktán ráddjejuvvon logu láhččojuvvon sámi kulturmuitobáikkiin . Lea dan sivas dárbu bidjat eanet návccaid seailluhit ja láhčit sámi kulturmuitobáikkiid , ja mii sávvat ahte dilleguorahallan čájeha dán dárbbu .
Sametingsrådet ønsker å kunne gjennomføre en slik tilstandsoversikt for samiske kulturminner i 2012 .	Sámediggeráđđi sávvá sáhttit čađahit dákkár dilleguorahallama sámi kulturmuittuin jagis 2012 .
Vi tenker oss derfor at det tildelte beløpet må firedobles og ligge i en størrelsesorden på kr 600.000,- for at vi skal kunne gjennomføre et slikt prosjekt .	Mii jurddášit dan sivas ahte dát ruhta ferte 4 gerddiin duppalastojuvvot ja biddjot sullii 600 000 ruvdnui vai sáhttit čađahit Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Dette har sametingsrådet derfor spilt inn til Riksantikvaren og det er bedt om konsultasjoner i sakens anledning .	Dán lea dan sivas Sámediggeráđđi muitalan Riikaantikvárii ja lea bivdojuvvon konsultašuvdna dán áššis .
Deltakelse på arbeidsmøte under FN-konvensjonen om biologisk mangfold ( CBD ) , artikkel §8 j	Oassálastin bargočoahkkimis ON- konvenšuvnna oktavuođas biologalaš šláddjivuođa birra ( CBD . )
Sametinget har deltatt i Norges delegasjon til det sjuende arbeidsmøtet under konvensjonen for biologisk mangfold ( CBD ) , artikkel 8 j om tradisjonell kunnskap i Montreal .	Sámediggi searvvai Norgga delegašuvnnas čihččet bargočoahkkimii konvenšuvnnas biologalaš šláddjivuođa birra ( CBD ) artihkal 8 J árbevirolaš máhtu birra Montrealas .
Sametinget holdt innlegg om mekanismer for å bidra til en effektiv urfolksdeltakelse i CBD sitt arbeid og deltok i ekspertpanelet i dybdedialogen om økosystembasert forvaltning , økosystemtjenester og verneområder .	Sámedikkis lei sáhkavuorru mekanismmaid birra mat váikkuhit dasa ahte šaddá beaktilis álgoálbmotsearvan CBD bargui ja oassálasttii ekspeartapanelas dárkilisdialogas ekovuogádatbálvalusaid ja suodjalanguovlluid birra .
I rapporten fra dybdedialogen er Sametingets konsultasjonsordninger knyttet til verneområder og lokal forvaltning av nasjonalparker synliggjort .	Raporttas dárkilisdialogas leat Sámedikki konsulterenortnegat mat gusket suodjalanguovlluide ja báikkálaš hálddašeapmái álbmotmehciin čalmmustahttojuvvon .
Samt utfordringer knyttet til prosesser om gjenstående verneområder i Finnmark , om vårjakt på ender og forvaltning av laks i sjø og elver .	Ja maiddái hástalusat mat gusket proseassaide boahtteáiggi suodjalanguovlluide Finnmárkkus , giđđaloddema birra ja luossahálddašeami birra mearas ja jogain .
Sametingsrådet la til rette for at Ávjovárri urfolksregion og Sámi bivdo- ja meahcástansearvi / Samisk jakt- og fangsforbund , kunne holde en presentasjon på en sidetilstelning om tradisjonell vårjakt på ender i Kautokeino , samt kommunisere hvilken betydning jakta har for befolkningen i Kautokeino .	Sámediggeráđđi lea láhčán dili dasa ahte Ávjovári álgoálbmotguovlu ja Sámi bivdo- ja meahcástansearvi / Samisk jakt- og fangstforbund , sáhtte doallat čalmmustahttima liigedoaluin árbevirolaš giđđaloddema birra Guovdageainnus , ja gulahallat makkár mearkkašupmi loddemis lea Guovdageainnu álbmogii .
Sametinget bidro med generell informasjon om Sametinget , samt presentasjon av hvilke regler som gjelder for vårandejakta i dag .	Sámediggi buvttii dábálaš dieđuid Sámedikki birra , ja čalmmustahtii makkár njuolggadusat gullet giđđaloddemii odne .
Det var ellers fokus på den nye komponenten i det flerårige arbeidsprogrammet om å beskytte og Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Muđui lei fokus ođđa komponentii máŋggajagat bargoprográmmas várjalit ja movttiidahttit virolaš geavaheami biologalaš resurssain ( artihkal 10 C ) , mas deattuhuvvo ceavzilisvuođa prinsihppa .
Samt indikatorer for tradisjonell kunnskap , tilbakeføring og systemer for beskyttelse av tradisjonell kunnskap og anbefalninger fra FNs permanente forum for urfolkssaker .	Maiddái geažuheamit árbedihtui , vuogádagaid ruovttoluotta máhcaheapmái mat suddjejit árbedieđu ja doarjagiid On bistevaš forumis álgoálbmotáššiide .
Delegasjonen arbeidet for å unngå dupliserende arbeid med andre grupper som den mellomstatlige komitéen for Nagoya-protokollen , UNESCO og Verdens immaterialrettsorganisasjon ( WIPO ) .	Ovddasteaddjit geahččaledje hehttet duppalbargguid eará joavkkuiguin nu go gaskastáhtalaš lávdegoddi Nagoya- protokollas , UNESCO ja Máilmmi immateriálalaš riekteorganisašuvdna ( WIPO ) .
Møte med USAs ambassadør Barry B. White	Čoahkkin USA ovddasteddjiin Barry B. . White
Sametingspresidenten hadde møte med USAs ambassadør Barry B. White i Karasjok 21.9.2011 .	Sámediggepresideanta deaivvadii USA ovddasteddjiin Barry B. . White:in Kárášjogas čakčamánu 21. b. 2011 .
Sametingets organisering og virksomhet ble gjennomgått , og utfordringer knyttet til energisektoren ble særskilt drøftet .	Sámedikki organiseren ja doaimmaheapmi guorahallojuvvui , ja hástalusat energiijasuorgái guorahallojuvvo erenoamážit .
Sametingets rolle i nordområdepolitikken ble også drøftet .	Sámedikki rolla davviguovlopolitihkas maid guorahallojuvvui .
Møte med OSSEs Høykommissær for nasjonale minoriteter	Čoahkkin OSSE allakomisearain našuvnnalaš unnitloguálbmogiidda
Sametingsrådet møtte OSSEs Høykommissær for nasjonale minoriteter , Knut Vollebæk i Karasjok 22.9.2011 .	Sámediggeráđđi deaivvadii OSSE allakomiseara našuvnnalaš unnitloguálbmogiidda , Knut Vollebæk:in Kárášjogas čakčamánu 22. b. 2011 .
Temaet for møtet var en videre drøfting av innholdet i Knut Vollebæk sin tale til Sametingets plenum .	Fáddán čoahkkimis lei viidáset guorahallan Knut Vollebæk:a sártnis Sámedikki dievasčoahkkimii .
Møte med Utenriks- og forsvarskomiteen på Stortinget	Čoahkkin Olgoriikka- ja suodjaluskomitéain Stuoradikkis
Sametingsrådet har 27.10.2011 vært i møte med Utenriks- og forsvarskomiteens om arbeidet med Meld .	Sámediggeráđis lei čoahkkin čakčamánu 27. b. 2011 Olgoriikka- ja suodjaluskomitéain Stuoradiggedieđáhusa no .
St. 14 ( 2010-2011 ) - Mot en grønnere utvikling - om sammenhengen i miljø- og utviklingspolitikken .	14 ( 2010- 2011 ) barggu birra – Ruotnasit ovdáneapmái – oktavuođa birra biras- ja ovdánahttinpolitihkas .
Helt sentrale stikkord for å integrere urfolksperspektivet , er anerkjennelse av urfolks land- og ressursrettigheter , selv- og medbestemmelse i beslutninger , kapasitets- og kompetanseutvikling , og samarbeid mellom stater og urfolk .	Áibbas guovddáš sátni integreret álgoálbmotperspektiivva , lea dohkkeheapmi álgoálbmogiid eana- ja resursavuoigatvuođain , ieš- ja mielmearrideapmi mearrádusain , nákca- ja gelbbolašvuođaovdánahttin , ja ovttasbargu gaskal stáhtaid ja álgoálbmogiid .
Det ble overlevert et notat med forslag på innspill til innstillingen fra Sametinget .	Doppe geigejuvvui notáhtta mas leat evttohusat árvalussii Sámedikkis .
Oppfølging av Samerettsutvalget II	Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvolanbargu
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet orienterte sametingsrådet per telefon 12.10.2011 om at regjeringen ikke har kommet langt nok i sine interne forberedelser til å kunne avholde et første konsultasjonsmøte om selve innholdet og substansen i saken om oppfølging av Samerettsutvalget II i 2011 .	Ođasmahttin- hálddahus- ja girkodepartemeanta muitalii Sámediggeráđđái telefuvnna bokte golggotmánu 12. b. 2011 ahte Ráđđehus ii leat joavdan doarvái guhkás iežaset siskkáldas ráhkkanemiin sáhttit doallat vuosttaš konsulterenčoahkkima sisdoalu ja substánsa birra Sámi Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Den opprinnelige planen var at det skulle være et slikt konsultasjonsmøte i løpet av høsten 2011 .	Lei álggos jurddašuvvon ahte dákkár konsulterenčoahkkin galgá dollojuvvot 2011 čavčča mielde .
Salg av eiendom fra Statskog SF i Troms og Nordland	Statskog SF vuovdá opmodagaid Romssas ja Nordlánddas
Landbruks- og matdepartementet informerte 3.6.2011 på sine nettsider om at Statskog SF skal selge eiendommer i store deler av landet , også i Troms og Nordland .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea dieđihan 3.6.2011 iežaset neahttasiidduin ahte Statskog SF áigu vuovdit opmodagaid stuorra osiin riikkas , maiddái Romssas ja Nordlánddas .
Eiendommer i Troms og Nordland ble lagt ut for salg av Statskog SF i begynnelsen av oktober .	Statskog SF bijai álgogeahčen golggotmánu opmodagaid Romssas ja Nordlánddas vuovdimassii .
Stortinget har kommet med en flertallsmerknad som er av direkte betydning for samene uten at konsultasjonsplikten etter ILO 169 artikkel 6 er overholdt .	Stuorradiggi lea buktán eanetlohkomearkkašumi mas lea njuolgga mearkkašupmi sápmelaččaide almmá dan haga ahte konsultašuvdnageatnegasvuohta lea ollašuhttojuvvon ILO 169 artihkkala 6 vuođul .
Stortinget har riktignok bedt regjeringen vurdere salg , og Landbruks- og matdepartementet har ikke informert eller konsultert Sametinget om sine vurderinger og har slik brutt konsultasjonsprosedyrene fastsatt ved klg . res. 01.05.07 .	Stuorradiggi lea dattetge bivdán ráđđehusa árvvoštallat vuovdiman ja Eanadoalloja biebmodepartemeanta ii leat dieđihan Sámediggái ii ge konsulteren iežas árvvoštallamiid birra ja nu dat lea rihkkon konsultašuvdnaprosedyraid mat leat mearriduvvon gonagaslaš resolušuvnnas 01.05.07 .
Sametingsrådet har i brev av 27.10.2011 gjort Landbruks- og matdepartementet oppmerksom på at konsultasjonsplikten ikke er overholdt og bedt dem foreta ny vurdering gjennom konsultasjoner med Sametinget .	Sámediggeráđđi lea 27.10.2011 beaiváduvvon reivves fuomášuhttán Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta ahte konsultašuvdnageatnegasvuohta lea rihkkojuvvon ja bivdán sin čđahit ođđa árvvoštallama konsultašuvnnaid bokte Sámedikkiin .
I brevet gir sametingsrådet uttrykk for at et salg av eiendommer i Troms og Nordland er	Reivves dovddaha sámdiggeráđđi ahte opmodagaid vuovdin Romssas ja Nordlánddas buvttiha váttisvuođaid .
Salg av grunn Statskog SF disponerer i tradisjonelle samiske områder før dette er identifisert og kartlagt , er å foregripe oppfølgingen av Samerettsutvalget utredning .	Daid eatnamiid vuovdin maid Statskog SF árbevirolaččat hálddaša árbevirolaš sámi guovlluin ovdalgo dat leat identifiserejuvvon ja kártejuvvon , lea ovddalgihtii mearridit Sámi vuoigatvuođalávdegotti čielggadusa čuovvoleami .
Slikt salg før identifisering , vil det hefte stor usikkerhet ved .	Dakkár vuovdimii ovdal identifiserema čatnasa stuorra eahpádus .
Satt på spissen kan staten risikere å selge områder en ikke eier .	Sáhttá vel nu ge geavvat ahte stáhta vuovdá eatnamiid maid sii eai eaiggáduša .
Det er heller ikke videre gitt at Statskog kan avtale seg bort fra underliggende heftelser med vidtgående ansvarsfraskrivelser .	Ii ge leat čielggas ahte Statskog sáhttá šiehtadit iežas eret vuollálas giddehusain dainna lágiin ahte celket eret viiddes ovddavástusa .
Sametingsrådet har så langt ikke mottatt noen tilbakemelding fra Landbruks- og matdepartementet .	Sámediggeráđđi ii leat dán rádjai ožžon vástádusa Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttas .
Det er kommet inn 4 søknader på til sammen kr 700 000 .	Leat boahtán 4 ohcam oktiibuot 700 000 ru ovddas .
Sammen med de 22 prosjekter Sametinget har støttet hittil i 2011 er disse av stor betydning for å formidle samisk lokal historie og skape et større grunnlag for tolkning av samisk historie generelt .	Ovttas dan 22 prošeavttain maid Sámediggi lea dorjon dán rádjai 2011:s , de dát mearkkašit ollu sámi báikkálaš historjjá gaskkusteapmái ja addet buoret vuođu dulkot sámi historjjá oppalaččat .
Bevilgningene for 2011 har en overvekt på restaureringstiltak av automatisk freda og / eller bevaringsverdige bygninger .	2011 juolludemiin leat eanaš automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon ja/dahje suodjalanvear visttiid ovddeštandoaibmabijut .
Høsten 2011 har Sametingets administrasjon startet opp et større registreringsprosjekt av samiske bygninger .	2011 čavčča lea Sámedikki hálddahus álggahan stuorát prošeavtta registreret sámi visttiid .
Prosjektet skal identifisere , registrere og tilstandsvurdere automatisk fredete og litt nyere samiske bygninger for innlegging i kulturminnedatabasen Askeladden .	Prošeakta galgá identifiseret , registreret ja árvvoštallat automáhtalaččat ráfáidahttojuvvo ja veaháš ođđaset sámi visttiit dainna ulbmiliin ahte daid bidjat kulturmuitodiehtovuđđui Askeladdenii .
Finansieringen skjer over Riksantikvarens budsjett via Kunnskapsløftet over 3 år .	Ruhtadeapmi dáhpáhuvvá Riikkaantikvára bušeahtas Máhttoloktema bokte 3 jagi badjel .
Arbeidet vil starte samtidig i Finnmark og det sørsamiske området .	Bargu álggahuvvo oktanaga Finnmárkkus ja lullisámi guovllus .
Det samiske bygningsvernet har savnet en slik oversikt og kunnskap i lengre tid .	Sámi vistesuodjalus lea váillahan dakkár visogova ja máhtu guhkit áiggi .
Når bygningene ikke er registrert , og alderen , antallet og tilstanden er ukjent , har det nærmest vært umulig å følge opp kulturminnearbeide , noe prosjektet vil kunne avhjelpe noe .	Go visttit eai leat registrerjuvvon , ja eat ge dieđe agi , logu ja dili , de ii leat baljo leamaš ge vejolaš čuovvolit kulturmuitobarggu , juoga maid dát prošeakta sáhttá veahkehit .
Kriterier for hva som kan regnes som samiske bygninger er utarbeidet i Sametingets forvaltningsplan , Vern og forvaltning av samiske byggverk 2003 .	Eaktun dasa mii sáhttá adnojuvvot sámi vistin , lea ráhkaduvvon Sámedikki hálddašanplánas , Sámei visttiid suodjaleapmi ja hálddašeapmi 2003 .
Det viktigste kriteriet er at bygningene står i en samisk kulturell og historisk sammenheng .	Deaŧalš eaktun lea ahte visttit gullet sámi kultuvrralaš ja historjjálaš oktavuhtii .
7 Helse , sosial og omsorg Sametingets helse- og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig .	7 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka vuođđuduvvo dásseárvosaš dearvvašvuođa ja sosiálabálvalusaide sámi álbmoga várás seamma dásis go muđui álbmogis leat .
Grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur på alle nivåer .	Vuođđun dásseárvosaš mihttomeari sihkkarastimii lea máhtolašvuohta máŋggakultuvrralaš áddejumi birra ja sámi gielas ja kultuvrras buot dásiin ja gelbbolašvuohta dain .
Side 24 av 428	Váldomihttomearri
I nasjonal helse og omsorgsplan ble det varslet at regjeringen vil legge frem en stortingsmelding om kvalitet og pasientsikkerhet i 2012 .	Nationála dearvvašvuođa ja fuolahusplánas dieđihuvvui ahte ráđđehus áigu ovddidit stuorradiggedieđáhusa kvalitehta ja divššohassihkarvuođa birra 2012:s .
Meldingen skal legge til grunn et bredt kvalitetsbegrep og hvordan det kan legges til rette for at pasienten / brukeren kan bli en aktiv deltaker i sin egen behandling / omsorg .	Dieđáhus bidjá vuođđun govda kvalitehtadoahpaga ja mainna lágiin galgá láhčit diliid nu ahte divššohas / geavaheaddji sáhttá aktiivvalaččat searvat iežas dikšui / fuolahussii .
Fra Sametingets side er det blant annet satt fokus på samisk språk og kultur som faktorer for kvalitet og pasientsikkerhet .	Sámedikki beales deattuhuvvui earret eará sámi giella ja kultuvra kvalitehta- ja divššohassihkarvuođa fáktorin .
På bakgrunn av dette har Helse Nord gjennomført en kartlegging av bruk av spesialisthelsetjenester i kommuner innenfor forvaltningsområde for samiske språk .	Kártemis oidno earret eará ahte eai leat erohusat sámi pasieanttaid sáddemis hálddašangielddaid ja válljejuvvon bearráigeahččan gielddaid gaskka .
Kartleggingen viser blant annet at det ikke er forskjell i henvisningsrate mellom samiske pasienter fra forvaltningskommunene , og valgte kontroll-kommuner .	Dán vuođul gessojuvvo kártemis loahpahus ahte sámi pasieanttat sámegiela hálddašanguovllu gielddain ožžot dásseárvosaš spesialistadearvvašvuođabálvalusa nugo vásttolaš gielddain .
Sametinget har også påpekt at grunnlaget for å sikre målsetting om en likeverdig tjeneste til det samiske folk , er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur .	Sámediggi lea maiddái čujuhan ahte vuođđun dásseárvosaš bálvalusa mihttomeari sihkkarastimii sámi álbmoga várás , lea máhttu ja gelbbolašvuohta máŋggakultuvrralaš áddejumis ja sámi gielas ja kultuvrras .
Sametinget påpeker videre at en vurdering av likeverdige helse- og sosialtjenester må innebære en vurdering mot de kvalitetskrav som en god helsetjeneste skal inneha .	Sámediggi čujuha dasto ahte dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid árvvoštallamis ferte árvvoštallat makkár kvalitehtagáibádusat galget leat buori dearvvašvuođa bálvalusas .
Sametingsrådet deltok på Samisk helseforsknings fagseminar i Kautokeino den 11.-12.10.2011 .	Sámediggeráđđi searvvai Sámi dearvvašvuođadutkama fágaseminárii Guovdageainnus 11.-12.10.2011 .
Sametingsrådet holdt innlegg 12.10.2011 om hva Sametinget trenger av statistikk og vitenskapelig kunnskap som grunnlag for vår politikkutforming og forvaltning .	Sámediggeráđđi doalai sáhkavuoru 12.10.2011 dan birra makkár statistihka ja dieđalaš máhttu Sámediggi dárbbaša vuođđun min politihka hábmemii ja hálddašeapmái .
Sametingsrådets utgangspunkt er at vi trenger forskningsbasert kunnskap for å bedre kunne utøve vår politikk .	Sámediggeráđi vuolggasadji lea ahte mii dárbbašit dutkanvuđot máhtu vai buorebut sáhttit čađahit min politihka .
På dette seminaret ble også Samisk Statistikk 4 overlevert .	Dán semináras geigejuvvui maiddái Sámi statistihkka 4 .
Et av temaene i dette dokumentet er en statistisk fremstilling og kommentar av Sametingets bevilgninger til kulturformål i perioden 2006-2010 .	Dan lea ráhkadan sámi statistihka fágalaš árvvoštallanjoavku . Dán dokumeanttas lea okta fáddá statistihkalaš ovddideapmi ja mearkkašumit Sámedikki juolludusaide kulturulbmiliidda áigodagas 2006 – 2010 .
De andre temaene i denne utgaven er situasjonen for samisk språk i barnehage og skole , miljø- og ressursforvaltning i samiske områder , samiskrelatert doktorgradsproduksjon og kjønnsperspektivet i samisk statistikk .	Eará fáttát dás leat sámegiela dilli mánáidgárddiin ja skuvllain , biras- ja resursahálddašeapmi sámi guovlluin , sámiidguoski doavttergráda buvttadeapmi ja sohkabealperspektiiva sámi statistihkas .
Regjeringen skal legge frem en stortingsmelding om rusmiddelpolitikken i 2012 .	Ráđđehus galgá ovddidit stuorradiggedieđáhusa gárrenávnnaspolitihka birra 2012:s .
I den forbindelsen har Sametinget og Helse- og omsorgsdepartementet innledet konsultasjoner for å ivareta at samiske rusmisbrukeres rettigheter og behov ivaretas i arbeidet med denne meldingen .	Dan oktavuođas leat Sámediggi ja dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta álggahan konsultašuvnnaid gozihan dihte ahte sámi gárrenávnnasgeavaheddjiid vuoigatvuođat ja dárbu gozihuvvojit barggus dainna dieđáhusain .
Første konsultasjonsmøte ble avholdt 3.11.2011 .	Vuosttaš konsultašuvdnačoahkkin dollojuvvui 3.11.2011 .
Tilstede på møtet var Sametingsrådet . Fra HOD møtte statssekretær Robin Martin Kåss .	Sámediggeráđđi lei mielde čoahkkimis ja DFD:s searvvai stáhtačálli Robin Martin Kåss .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámi mánáid rivttiid goziheapmi mánáidsuodjalusbálvalusas
Sametingsrådet deltar i referansegruppe for planlagt Master i barnevern ved Universitetet i Tromsø .	Sámediggeráđđi searvvái referánsajovkui plánejuvvon mánáidsuodjalusa mastergráda ektui Romssa universitehtas .
Første møte ble avholdt 10.10.2011 .	Vuosttaš čoahkkin dollojuvvui 10.10.2011 .
Referansegruppen blir bedt om å gi innspill til arbeidsgruppen på planleggingen av masterutdanningen .	Referánsajoavku ávžžuhuvvui addit rávvagiid bargojovkui mii lea plánemin mastergráda oahpu .
Masteren skal ha en nordnorsk profil der kulturperspektivet og den nordnorske virkeligheten vil gjennomsyre alle moduler i utdanningen .	Dan mastergrádas galgá leat davviriikkalaš profiila nu ahte kulturperspektiivva ja davvinorgga duohtavuohta vuhtto buot oahppomodulain .
Den 18.-19.10.2011 arrangerte og deltok sametingsrådet på samisk barnevernkonferanse i Alta .	18.-19.10.2011 lágidii Sámediggeráđđi sámi mánáidgárdekonferánssa Álttás ja searvvai dasa .
Konferansen ble arrangert i samarbeid med Fylkesmannen i Nordland , Troms og Finnmark , Bufetat region nord og Høgskolen i Finnmark , og ble avholdt i Høgskolen i Finnmarks lokaler .	Konferánsa lágiduvvui ovttasráđiid Norlándda , Romssa ja Finnmárkku fylkkamanniiguin , eará searvit ledje Bufetat regiovdna davvi ja Finnmárkku allaskuvla , ja dát konferánsa dollojuvvui Finnmárkku allaskuvllas .
Tema for konferansen var ‖et barnevern til beste for samiske barn‖ .	Konferánssa fáddán lei “ mánáidsuodjalus buoremusat ávkin sámi mánáide ” .
Sametingsrådet er fornøyd med konferansen , og har fått veldig god tilbakemelding både fra både deltakere og foredragsholdere på at konferansen løftet sentrale og viktige temaer innenfor barnevern til samiske barn .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš konferánssain , ja lea ožžon buori rámi sihke oasseváldiid ja logaldalliid beales ahte konferánsa loktii guovddáš ja deaŧalaš fáttáid mánáidsuodjalusa siskkobealde mat gusket sámi mánáide .
Arbeide for at kriminalomsorgen tilpasses samiske innsattes behov Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å utvikle og tilrettelegge for en helse- og sosialtjeneste som bygger på samisk språk- og kulturforståelse på alle nivå	Bargat dan ala vai sámi mánáid vuoigatvuođat mánáidsuodjalusa ektui gozihuvvojit Bargat dan ala vai kriminálafuolahus heivehuvvo sámi fáŋggaid dárbbuide Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte veahkkin ovddidit ja heivehit dakkár dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa mii lea vuođđuduvvon sámi giella- ja kulturáddejupmái buot dásiin
8 Regionalutvikling Et forpliktende samarbeid mellom Sametinget og statlige og regionale myndigheter bidrar til å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	8 Regionálaovddideapmi Geatnegahtti ovttasbargu Sámedikki ja stáhta ja regionála eiseválddiid gaskka váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima nannema ja oainnusin dahkama .
Hovedmål En levende samisk kultur , språk og samfunnsliv i de områdene samarbeidsavtalene gjelder Strategi Skape gode rammevilkår for samisk språk , kultur og samfunnsliv gjennom dialog og samarbeid med regionale myndigheter samt andre relevante aktører Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke samisk språk , kultur og samfunnsliv Samarbeidsavtale med Finnmark fylkeskommune	Ealli sámi kultuvra , giella ja servodateallin dain guovlluin maidda ovttasbargošiehtadusat gusket Strategiijat Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii gulahallama ja ovttasbarggu bokte regionála eiseválddiiguin ja eará relevánta aktevrraiguin Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte nannet sámi giela , kultuvrra ja servodateallima Ovttasbargošiehtadus Finnmárkku fylkkagielddain
Finnmark fylkeskommune og Sametinget har gjennomført den halvårlige rapporteringen av samarbeidsavtalen for 2011 .	Finnmárkku fylkkagielda ja Sámediggi leat čađahan jahkebeallásaš raporterema ovttasbargošiehtadusas jagi 2011 ektui .
Det vil ikke avholdes fysisk møte på administrativt nivå i forbindelse med denne mellomrapporteringen , fordi ingen av partene har vurdert dette som nødvendig .	Dán gaskaraporterema oktavuođas ii dollojuvvo fysálaš čoahkkin hálddahusa dásis , danne go oasálaččat leat árvvoštallan ahte dasa ii leat dárbu .
Selve rapporteringsprosessen i seg selv dekker den administrative oppfølgingen av den avtale som foreligger mellom Finnmark fylkeskommune og Sametinget .	Ieš raporterenproseassa doaibmá dan šiehtadusa hálddahuslaš čuovvoleapmin mii lea Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki gaskka .
En helårs rapportering av denne samarbeidsavtalen vil foretas innen 2011 og et politisk møte tilknyttet denne rapporteringen mellom fylkesordfører og sametingspresident planlegges avholdt i løpet av januar 2012 .	Dán ovttasbargošiehtadusa ollesjagi raporteren dahkkojuvvo maŋimuštá 2011:s ja politihkalaš čoahkkin fylkkasátnejođiheaddji ja Sámedikki presideantta gaskka dán raporterema oktavuođas plánejuvvo dollojuvvot ođđajagimánus 2012 .
Sametinget vil jobbe med å fornye samarbeidsavtalen med Finnmark fylkeskommune , da begge parter er enige om at det er ønskelig med fornyet avtaletekst .	Sámediggi áigu ođasmahttit ovttasbargošiehtadusa Finnmárkku fylkkagielddain , go goappašagat bealit leaba soahpan ahte háliideaba ođasmahttit šiehtadusa teavstta .
Møte mellom Finnmarkseiendommen / Finnmárkkuopmodat ( FeFo ) , Finnmark fylkeskommune og Sametinget om overskuddsanvendelse	Čoahkkin Finnmárkkuopmodaga ( FeFo ) , Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki gaskka badjelbáhcaga geavaheami birra
I tråd med enighet mellom partene fra halvårsmøte tidligere i år , er det i høst kommet i gang dialog mellom partene for å diskutere eventuell overskuddsanvendelse for FeFo .	Go lei ovttamielalašvuohta beliid gaskka jahkebeallásaš čoahkkimiin árat dán jagi , de lea čakčat álggahuvvon dialoga beliid gaskka ságastallat movt geavahit FeFo vejolaš badjelbáhcaga .
Dette arbeidet følges opp mellom administrasjonen fremover .	Dát bargu čuovvoluvvo hálddahusa gaskka ovddas guvlui .
9 Internasjonalt og samisk samarbeid Sametinget forvalter prinsipielle standpunkt og interesser som fremmes og forsvares på den internasjonale arena .	9 Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámediggi hálddaša prinsihpalaš beliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt , og at saker som har betydning for urfolk blir fremmet både nasjonalt og internasjonalt .	Deaŧalaš lea ahte álgoálbmotdimenšuvdna nationála ja riikkaidgaskasaš forain gozihuvvo , ja ahte áššit main lea mearkkašupmi álgoálbmogiidda ovddiduvvojit sihke nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Det grenseoverskridende arbeidet retter seg blant annet mot nasjonale og internasjonale fora og arenaer som angår FN , nordområdepolitikk , Samisk parlamentarisk råd , Barentssamarbeidet , nordisk samarbeid , arktisk samarbeid , Interreg og EU .	Rájáid rastá bargu dahkkojuvvo earret eará nationála ja riikkaidgaskasaš foraid ja arenaid ektui mat gusket ON:ii , Davveguovlopolitihkkii , Sámi parlamentáralaš ráđđái , Barentsovttasbargui , Davviriikkalaš ovttasbargui , Árktalaš ovttasbargui , Interreg:ii ja EO:ii .
Temaet for møtet var solidaritet og Sametingets internasjonale urfolksarbeid .	Čoahkkima fáddán lei solidaritehta ja Sámedikki riikkaidgaskasaš Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametinget som parlament for urfolk er et viktig forbilde for Maya-folket .	Sámediggi álgoálbmoga parlameantan lea deaŧalaš ovdagovva Maya-álbmogii .
Guatemalas ambassadør i Norge deltok også på dette møtet .	Guatemála ambassadevra Norggas lei maiddái mielde dán čoahkkimis .
Sametingsrådet har 14.10.2011 også møtt representanter for mapuchene fra Chile .	Sámediggeráđđi lea 14.10.2011 deaivvadan maiddái Chile mapuche-álbmoga ovddasteddjiiguin .
Tema for møtet var solidaritet og Sametingets internasjonale urfolksarbeid . Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle Barents urfolkskontor i Lovozero Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle samisk kultur og samfunnsliv Arbeide for kunnskapsoppbygging om internasjonale konvensjoner som omhandler urfolk , herunder FNs urfolkserklæring Barentssamarbeidet	Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte váikkuhit dan ahte Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris bisuhuvvošii ja ovddiduvvošii viidáseappot Aktiivvalaččat váikkuhangaskaomiid bokte váikkuhit dan ahte sámi kultuvra ja servodateallin bisuhuvvošii ja ovddiduvvošii viidáseappot Bargat dan ala vai máhtolašvuohta riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid birra mat gusket álgoálbmogiidda , dás mielde maiddái ON álgoálbmotjulggaštus , buoriduvvošii Barents-ovttasbargu
Sametingsrådet deltok ved den norske overtakelsen av formannskapet til Barentsrådet i oktober i år .	Sámediggeráđđi lei mielde dalle go Norga válddii badjelasas Barentsráđi ovdagotti golggotmánus dán jagi .
Sametingspresidenten fikk noe av taletiden til statsråd Støre og uttrykte der sine gratulasjoner , viktigheten av fast urfolksrepresentasjon i Barentssamarbeidet samt etterfølgelse av menneske- og urfolksrettigheter der man vil utvinne naturressurser på urfolksområdene .	Sámedikki presideanta beasai geavahit veaháš stáhtaráđi Støre sárdnunáiggis ja sávai lihku , ja čilgii man deaŧalaš lea bissovaš álgoálbmotovddastus Barentsovttasbarggus ja dasto olmmošvuoigatvuođaid ja álgoálbmotvuoigatvuođaid čuovvoleapmi dalle go lea sáhka luondduriggodagaid geavaheamis álgoálbmotguovlluin .
Rasediskrimineringskomiteens anbefalinger til Norge	Nállevealahanlávdegotti rávvagat Norgii
Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet ( BLD ) koordinerer innspillene til en statusrapport til Rasediskrimineringskomiteen ( CERD ) som en oppfølging av høringen av Norge som fant sted tidlig i 2011 av CERD .	Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta ( MDD ) oktiiordne rávvagiid mat bohtet Nállevealahanlávdegotti ( CERD ) stáhtusraportii gulaskuddama čuovvoleapmin Norgga ektui mii lei árrat 2011:s .
Denne statusrapporten vil oversendes CERD i løpet av årsskiftet 2011/2012 .	Dát stáhtusraporta sáddejuvvo CERD:ii jahkemolsumis 2011/2012 .
BLD og Sametinget vil samarbeide om innholdet til statusrapporten som oversendes CERD .	MDD ja Sámediggi áigot ovttasbargat stáhtusraportta sisdoalu ektui mii sáddejuvvo CERD:ii .
Sametingsrådet og statssekretær Audun Lysbakken avholdte møte 1.11.2011 i Oslo .	Sámediggeráđđi ja stáhtačálli Audun Lysbakken dolle čoahkkima 1.11.2011 Oslos .
Der diskuterte man anbefalingene fra CERD av 8.4.2011 .	Doppe ságastuvvui CERD 8.4.2011 rávvagiid birra .
Sametingsrådet tok blant annet opp anbefalingene tilknyttet rasistiske uttalelser via media , østsamene , språk og opplæring , etiske retningslinjer for industrielle virksomheter på urfolksområder , inkorporering av rasediskrimineringskonvensjonen .	Sámediggeráđđi válddii doppe ovdan rávvagiid rasisttalaš cealkámušaid ektui media bokte , nuortasámiid , giela ja oahpahusa , industriija doaimmaid etihkalaš njuolggadusaid álgoálbmotguovlluid ektui , nállevealahankonvenšuvnna heiveheami .
Sametingsrådet mener at BLD kan ha en større rolle på enkelte saker , som for eksempel å sikre østsamenes kulturgrunnlag , eller der samer blir utsatt for diskriminerende eller rasistiske uttalelser .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte MDD:s sáhttá leat stuorát rolla ovttaskas áššiin , nugo ovdamearkka dihte nuortasámiid kulturvuđđosa sihkkarastimis , dahje dalle go sámit vealahuvvojit dahje gártet rasisttalaš cealkámušaid oaffarin .
For Sametingets del er CERD sine anbefalinger som omhandler eller berører samene viktige prioriteringer .	Sámedikki oaivila mielde leat CERD rávvagat sámiid birra dahje mat gusket sámiide deaŧalaš vuoruheamit .
Sametingsrådet er tilfreds med arbeidet utført i forbindelse med statistikk om samiske befolkning , og ønsker at dette arbeidet fortsetter .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš bargguin mii lea čađahuvvon sámi álbmoga statistihka oktavuođas , ja háliida ahte dainna bargguin jotkojuvvo .
og ber om involvering og dialog i de saker som direkte berører samene eller samiske tradisjonelle områder .	Sámediggeráđđi háliida lagaš ovttasbarggu MDD:in ja bivdá beassat searvat ja gulahallat áššiid birra mat njuolga gusket sámiide dahje sámi árbevirolaš guovlluide .
Sametinget ser det som sentralt at man er enige om både prosess og inkludering av innhold i de felles rapporter som utarbeides til rasediskrimineringskomiteen .	Sámediggi oaidná deaŧalažžan ahte leat ovttaoaivilis proseassas ja daid oktasaš raporttaid sisdoalu searvvaheami hárrái maid nállevealahanlávdegoddi ráhkada .
Forberedende konferanse 2013 i Alta	Ráhkkaneaddji konferánsa 2013:s Álttás
Sametinget vil koordinere arbeidet med å gjennomføre en forberedende konferanse i Alta i 2013 .	Sámediggi áigu oktiiordnet barggu mii guoská ráhkkaneaddji konferánssa čađaheapmái Álttás 2013:s .
Det fins i dag en foreløpig nedsatt Global koordineringskomité for arbeidet med forberedende konferanse 2013 i Alta .	Dál gávdno gaskaboddasaččat namahuvvon Máilmmi viidosaš oktiiordnenlávdegoddi mii bargá ráhkkaneaddji konferánssain mii galgá dollojuvvot 2013:s Álttás .
Videre er det utformet et utkast til konseptdokument som foreligger på engelsk , spansk , russisk og fransk .	Dasto lea ráhkaduvvon konseaptadokumeanta árvalus mii leat eaŋgalašgillii , espánnjagillii , ruoššagillii ja fránskagillii .
Utkastet til konseptdokumentet er forfattet av Asian Indigenous Peoples Pact , Aotearoa Indigenous Rights Trust og Sametinget i Norge .	Dán konseaptadokumeanta árvalusa leat ráhkadan Asian Indigenous Peoples Pact , Aotearoa Indigenous Rights Trust ja Sámediggi Norgga bealde .
Utkastet til konseptdokumentet skal formidles til de 7 urfolksregionene i verden .	Dát árvalus galgá gaskkustuvvot 7 álgoálbmotguovlluide máilmmis .
Videre vil det være opp til de 7 urfolksregioner å velge faste medlemmer til den Globale koordineringskomitéen .	Dasto lea dan 7 álgoálbmotguovllu duohken válljet lahtuid Máilmmi viidosaš oktiiordnenlávdegoddái .
Sametingsrådet ved administrasjonen vil invitere til første fysiske møtet for den Globale koordineringskomitéens medlemmer .	Sámediggeráđđi hálddahusa bokte bovde Máilmmi viidosaš oktiiordnenlávdegotti lahtuid vuosttaš fysálaš čoahkkimii .
Møtet planlegges holdt i januar 2012 i København .	Čoahkkin lea plánejuvvon dollojuvvot ođđajagimánus 2012 Københámmanis .
Forumkonferanse ved Universitetet i Tromsø	Forumkonferánsa Romssa universitehtas
Sametingsrådet var tilstede på Forumskonferansen ved Universitetet i Tromsø høsten 2011 .	Sámediggeráđđi lei mielde Forumkonferánssas Romssa universitehtas čakčat 2011 .
Den omhandlet urfolk i bistanden .	Dat guoská álgoálbmogiidda veahkis .
Sametingspresidenten holdt åpningsinnlegg og deltok i debatten .	Sámedikki presideanta doalai rahpansártni ja searvvai ságastallamii .
FNs menneskerettsrådets 18. sesjon	ON olmmošvuoigatvuođaráđi 18. sešuvdna
Sametinget deltok på FNs menneskerettrådets 18. sesjon i Genève under temaene som gjaldt urfolkssaker .	Sámediggi lei mielde ON Olmmošvuoigatvuođaráđi 18. sešuvnnas Geneves dalle go álgoálbmotáššit meannuduvvojedje .
EMRIPs forslag til menneskerettsrådet var til sammen på 8 forslag .	( EMRIP evttohusas olmmošvuoigatvuođaráđđái ledje oktiibuot 8 evttohusa .
I forrige beretning ble disse tre forslag , av alle åtte forslag , referert til : 1 .	Ráđi ovddit dieđáhusas referejuvvojedje dát golbma evttohusa dan gávcci evttohusa gaskkas : 1 .
Foreslåtte tema for studie til neste år er fortsatt å se på ufolks rett til å delta i beslutningsprosesser , men da i relasjon til industri som baserer seg på ressursutnyttelse / utvikling .	Foreslåtte tema for studie til neste år er fortsatt å se på ufolks rett til å delta i beslutningsprosesser , men da i relasjon til industri son baserer seg på ressursutnyttelse / utvikling .
Videre foreslår EMRIP at menneskerettsrådet oppfordrer Generalforsamlingen snarlig til en styrking av urfolks rett til deltakelse ved FN , hvor bl.a. urfolksparlamenter får som minimum samme status som NGO-er innenfor FN systemet .	Videre foreslår EMRIP ahte menneskerettsrådet oppfordrer Generalforsamlingen snarlig til en styrking av urfolks rett til deltakelse ved FN , hvor bl . a. urfolksparlamenter får son minimum samme stáhtus son NGO .
EMRIP oppfordrer menneskerettsrådet til å anerkjenne Sametinget i Norge sitt forslag om å holde en forberedelseskonferanse i 2013 i Alta , og ber om at Generalforsamlingen og statene sikrer at konklusjonene av slik forberedende konferanse integreres i resultatet av Verdenskonferansen i 2014 .	EMRIP oppfordrer menneskerettsrådet til å anerkjenne Sametinget i Norge sitt forslag om å holde en forberedelseskonferanse i 2013 i Alta , og ber om ahte Generalforsamlingen og statene sikrer ahte konklusjonene av slik forberedende konferanse integreres i resultatet av Verdenskonferansen i 2014 .
Menneskerettsrådet anmoder EMRIP å bygge på tidligere studier , som gjennom den siste rapporten om retten til å delta i beslutningsprosesser .	Olmmošvuoigatvuođaráđđi ávžžuha EMRIP vuođđudit ovddit guorahallamiidda , nugo maŋimuš raportta bokte vuoigatvuođa birra searvat mearrádusproseassaide .
Videre anmodet menneskerettsrådet om å forberede en studie om rollen til språk og kultur der man fremmer og beskytter retten til urfolks identitet og velferd .	Dasto ávžžuhii olmmošvuoigatvuođaráđđi ráhkkanahttit guorahallama giela ja kultuvrra rolla birra mo ovddidit ja suodjalit álgoálbmoga identitehta- ja čálgovuoigatvuođa .
Menneskerettrådet anmodet videre EMRIP om å foreta en spørreundersøkelse for å innhente gode eksempler på mulige passende tiltak og implementeringsstrategier for å oppnå formålet med FNs urfolkserklæring .	Dasto ávžžuha olmmošvuoigatvuođaráđđi EMRIP dahkat jearahallaniskkadeami man bokte viežžat buriid ovdamearkkaid vejolaš heivvolaš doaimmaide ja heivehanstrategiijaide juksan dihte ON álgoálbmotjulggaštusa ulbmila .
Menneskerettrådet oppfordrer FNs sekretariatet til å forberede et dokument om måter for inkludering av urfolks representanter å delta innenfor FN systemet i saker som angår dem .	Olmmošvuoigatvuođaráđđi ávžžuha ON čállingotti ráhkkanahttit dokumeantta dan birra makkár vugiiguin sáhtášii heivehit álgoálbmotovddasteddjiid searvama ON vuogádaga siskkobealde áššiin mat gusket sidjiide .
Om foreberedende prosess til Verdenskonferansen 2014 er ikke den planlagte forberedende konferansen i Alta 2013 eksplisitt nevnt i menneskerettrådets 18. sesjons resolusjonstekst , men i resolusjonsteksten ønsker dem velkommen urfolkets deltakelse under Verdenskonferansen 2014 samt dets forberedende prosess .	Ráhkkananproseassas jagi 2014 Máilmmikonferánsii ii leat dat plánejuvvon ráhkkaneaddji konferánsa Álttás 2013:s sierra namuhuvvon olmmošvuoigatvuođaráđi 18. sešuvnna resolušuvdnateavsttas , muhto resolušuvdnateavsttas sávvojuvvo álgoálbmotsearvan bures boahtin Máilmmikonferánsii 2014:s ja dan ráhkkaneaddji prosessii .
FNs spesialrapportør James Anaya fremla sin årlige rapport som omhandlet industrielle virksomheters aktiviteter innenfor eller i umiddelbar nærhet til urfolksområder .	ON erenoamášdieđiheaddji James Anaya ovddidii jahkásaš raporttas mii válddahallá industriija doaimmaid aktivitehtaid álgoálbmotguovlluid siskkobealde dahje daid guovlluid lahkosis .
Videre la spesialrapportøren frem sin rapport om samene i Finland , Norge og Sverige .	Dasto ovddidii erenoamášdieđiheaddji raporttastis sámiid birra Suomas , Norggas ja Ruoŧas .
Den norske delegasjonen , der Sametinget deltok , fremla to felles innlegg under delegasjonen , der den ene gjaldt i hovedsak spesialrapportørens arbeid i 2011 og det andre hvordan urfolks språk og kultur er viktig for beskyttelsen av urfolks identitet og velferd .	Norgga delegašuvdna , masa Sámediggi searvvai , ovddidii guokte oktasaš álgosáhkavuoru delegašuvnnas , mas nubbi guoskkai váldoáššis erenoamášdieđiheaddji bargui 2011:s ja nubbi fas guoskkai dasa movt álgoálbmogiid giela ja kultuvrra suodjaleapmi lea deaŧalaš álgoálbmogiid identitehta ja čálggu suodjaleapmái .
Samerådet hadde planlagt et sidearrangement der nordiske stater , sametingene og FNs spesialrapportør for urfolkssaker James Anaya var invitert til panelet .	Sámiráđđi lei plánen oalgeseminára gosa davviriikkaid stáhtat , sámedikkit ja ON álgoálbmogiid erenoamášdieđiheaddji James Anaya ledje bovdejuvvon panelii .
Tema var implementering av spesialrapportørens råd som fremkommer av rapporten som omhandler samene i Finland , Norge og Sverige .	30 siidu 432 siiddus rávvagiid heiveheapmi mat bohtet ovdan raporttas mii válddahallá sámiid Suomas , Norggas ja Ruoŧas .
Sidearrangementet ble avlyst grunnet forskyvning i menneskrettsrådets tidsplan .	Oalgelágideapmi ii šaddan dan geažil go olmmošvuoigatvuođaráđi áigeplána sirdašuvai .
Samerådets sidearrangement vil gjennomføres ved en senere anledning .	Sámiráđi oalgelágideapmi čađahuvvo maŋŋá Čoahkkin ráđđehusa Davviguovlolávdegottiin
Sametingsrådet deltok 26.10.2011 på et møte i Bodø med regjeringens Nordområdeutvalg og de tre nordligste fylkekommunene .	Sámediggeráđđi searvvai 26.10.2011 čoahkkimii Bådåddjos ráđđehusa Davviguovlolávdegottiin ja golmma davimus fylkkagielddain .
Det regionale nivået hadde fokus .	Guovlulaš dássi lei guovddážis .
Sametingsrådet ved politisk rådgiver holdt en innledning hvor det blant annet ble påpekt at nordområdepolitikk kan være realisering av muligheter .	Sámediggeráđđi doalai sáhkavuoru politihkalaš ráđđeaddi bokte mas deattuhuvvui ahte davviguovlopolitihkka sáhttá leat vejolašvuođaid realiseren .
Men det må også innebære forståelse for at muligheter for noen , kan være begrensninger for andre .	Muhto ferte maiddái leat áddejupmi das ahte vejolašvuođat muhtumiidda , sáhttet leat gáržžidussan earáide .
Samene er anerkjent som et urfolk , og er en likeverdig partner .	Sámit leat dohkkehuvvon álgoálbmogin , ja leat dásseárvosaš oasálaččat .
Dette har visse konsekvenser for hva stat og industri kan gjøre .	Dát buktit dihto váikkuhusaid dasa maid stáhta ja industriija sáhttet dahkat .
Samer vil også ha utvikling der nye ressurser kan tas i bruk , men noen grunnleggende forhold må først være på plass .	Sámit háliidit maiddái ovdáneami nu ahte ođđa resurssaid sáhttá váldit atnui , muhto muhtun vuođđooasit fertejit vuos leat sajis .
Samisk samarbeid	Sámi ovttasbargu
Sametingets delegasjon til Samisk parlamentarisk råd avholdt møte 7.11.2011 .	Sámi parlamentáralaš ráđi Sámedikki delegašuvdna doalai čoahkkima 7.11.2011 .
Av saker til behandling var utkast til Kirkeneserklæring og forberedelse til Samisk parlamentarisk råds plenumsmøte .	Áššit mat meannuduvvojedje ledje Girkonjárgga julggaštus ja ráhkkaneapmi Sámi parlamentáralaš ráđi dievasčoahkkimii .
Delegasjonen gikk gjennom utkast til erklæring og kom med innspill , endringer og tillegg .	Delegašuvdna geahčadii julggaštusárvalusa ja buvttii árvalusaid , rievdadusaid ja lasáhusaid .
Dette ble tatt med i dokumentet .	Dát váldojuvvojedje mielde dokumentii .
Delegasjonen overvar også plenumsmøtet i Sametinget i Sverige som ble avholdt 6. - 8.11.2011 i Karasjok Samisk parlamentarisk råd avholdt sitt plenumsmøte i Kirkenes 9.11.11 .	Delegašuvdna searvvai maiddái Ruoŧa Sámedikki dievasčoahkkimii mii dollojuvvui Kárášjogas 6. - 8.11.2011 . Sámi parlamentáralaš ráđđi doalai dievasčoahkkima Girkonjárggas 9.11.11 .
Sametinget i Norge ved president Egil Olli overtok ledervervet i rådet for en periode på 16 måneder .	Norgga beale Sámedikki presideanta Egil Olli válddii badjelasas ráđi jođiheaddjidoaimma 16 mánu áigodahkii .
Møtet vedtok handlingsplan for perioden 10.11.2011 – 31.12.2013 .	Čoahkkimis mearriduvvui doaibmaplána áigodahkii 10.11.2011 – 31.12.2013 .
Styret i Samisk parlamentarisk råd har avholdt 2 møter i perioden , 9.9.2011 og 14. 10.2011 .	Sámi parlamentáralaš ráđi stivra lea doallan guokte čoahkkima áigodagas , 9.9.2011 ja 14. 10.2011 .
Den tredje Sameparlamentarikerkonferanse ble avholdt i Kirkenes 10.11.11 .	Goalmmát Sámi parlamentarihkkárkonferánsa dollojuvvui Girkonjárggas 10.11.11 .
Kirkeneserklæringen ble godkjent .	Doppe dohkkehuvvui Girkonjárgga julggaštus .
Kunngjøring av nye saker - oppfølging	Ođđa áššiid almmuheapmi - čuovvoleapmi
Sametingsrådets oppfølging av nye saker kunngjort på plenumsmøte i sak 033/11 .	Mo Sámediggeráđđi lea čuovvolan daid ođđa áššiid , mat almmuhuvvojedje dievasčoahkkima áššis 033/11 .
Forslag 1 : Stopp det midlertidige vernet av Iešjávre - området	Evttohus 1 , Iešjávrri guovllu gaskkaboddosaš gáhttema bisseheapmi
Direktoratet for naturforvaltning har den 12.9.2011 vedtatt en forskrift om forlengelse av virkningene av kunngjort verneforslag for myrer og våtmarker i Finnmark etter naturmangfoldloven .	Luondduhálddašandirektoráhta lea 12.9.2011 mearridan láhkaásahusa váikkuhusaid almmuhuvvon suodjalanevttohusa guhkideami birra mii guoská jekkiide ja nješšiide Finnmárkkus luonddušláddjivuođalága vuođul .
I praksis betyr det at restriksjonene på potensielle tiltak og tilskudd i de 23 kandidatområdene til verneplan for myrer og våtmark i Finnmark forlenges med to år frem til og med 7.5.2013 .	Geavadis dat mearkkaša ahte vejolaš doaibmabijuid ja doarjagiid gáržžideamit dan 23 kandidáhtaguovllus gosa suodjalanplána jekkiid ja nješšiid várás Finnmárkkus guoská , galget guhkiduvvot guvttiin jagiin gitta 7.5.2013 rádjai .
Dette skal sikre at verneverdier ikke blir skadet eller ødelagt , mens det vurderes om et område skal vernes etter naturmangfoldloven .	Dat galgá sihkkarastit ahte suodjalanárvvut eai vahágahttojuvvo dahje billašuva , dan botta go árvvoštallojuvvo galgá go guovlu suodjaluvvot luonddušláddjivuođalága vuođul .
Konkret sier bestemmelsen at et forvaltningsorgan uten videre kan avslå en søknad om tillatelse til et tiltak i et område som inngår i verneforslaget .	Konkrehta dadjá mearrádus ahte hálddašanorgána almmá man ge haga sáhttá biehttalit doaibmabidjoohcam dakkár guvlui mii lea mielde suodjalanevttohusas .
Tillatelse kan bare gi dersom tiltaket er uten nevneverdig betydning for verneverdiene .	Lobi sáhttá dušše oažžut go doaibmabijus lea uhccán mearkkašupmi suodjalanárvvuide .
typer lover som plan- og bygningsloven , motorferdselloven , reindriftsloven , kulturminneloven , skogbruksloven , mineralloven og vassressursloven , energiloven , forurensningsloven m.v. .	Dat mearkkaša ahte buot ohcangeatnegahttojuvvon doaibmabijuid dakkár lágaid vuođul sáhttet Finnmárkku fylkkamánni dahje eará hálddašanorgánat biehttalit ohcamiid dakkár ákkastemiin mii lea vuođđuduvvon árvvoštallamii .
Det vil si alle søknadspliktige tiltak etter slike lover kan avslås av Fylkesmannen i Finnmark eller andre forvaltningsorganer med gitt begrunnelse som åpner for et stort skjønn .	Dán guhkideami láhkaásahus lea leamaš gulaskuddamis guoskevaš eiseválddiide , dás maiddái Sámediggái , ja lea ge dábálaš vuohki ahte dakkár plánejuvvon suodjalanevttohusaide maid oktavuođas Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Direktoratet for naturforvaltning har altså forlenget virkningene som var begrenset til fire år etter at verneforslaget var kunngjort med to nye år i påvente av at verneprosessen sluttføres .	Nappo lea ge Luondduhálddašandirektoráhta guhkidan váikkuhusaid mat ledje ráddjejuvvon njealji jahkái maŋŋágo suodjalanevttohus lei almmuhuvvon guvttiin jagiin vel dan botta og suodjalanproseassa loahpahuvvo .
Det neste virkemidlet fra Miljøverndepartementet / Direktoratet for naturforvaltning kan være å gi forskrift om midlertidig vern for verneområdene for å hindre skade på verneverdier .	Birasgáhttendepartemeantta / Luondduhálddašandirektoráhta boahtte váikkuhangaskaoapmi sáhttá leat mearridit láhkaásahusa suodjalanguovlluid gaskaboddasaš suodjaleami birra eastadan dihtii vahágiid suodjalanárvvuide .
Også her gjelder virkningen for fire år , med mulighet for forlengelse med to nye år .	Maiddá dás gustojit váikkuhusat njealji jahkái , vejolaš guhkidemiin guovtto jahkái vel .
Høringsdokumentet for verneplan for myrer og våtmarker i Finnmark omfatter 23 foreslåtte områder for naturreservater .	Finnmárkku jekkiid ja nješšiid suodjalanplána gulaskuddandokumeanta guoská 23 evttohuvvon luonddumeahcceguvlui .
Området Iešjávri omfatter 121 , 3 km 2 våtmarksområder nord og øst for Iešjávri , samt noen holmer i innsjøen .	Iešjávre-guvlui gullá 121 , 3 km² njeaššeeatnamat Iešjávrri davábealde ja nuorttabealde ja muhtun sullot jávrris .
Det foreslåtte verneområdet er av meget stor viktighet for den europeiske dverggåspopulasjonen i sommersesongen .	Evttohuvvon suodjalanguovlu lea hui deaŧalaš eurohpalaš giljobašmáddodahkii geasseáigodagas .
Dverggåsa regnes som en av Norges mest trua arter .	Giljobaš adnojuvvo okta Norgga eanemusat áitojuvvon šlájain .
Den ble klassifisert som en prioritert art etter naturmangfoldloven i 2011 , og skal derfor få ett styrket vern .	Dat klassifiserejuvvui vuoruhuvvon šládjan luonddušláddjivuođalága vuođul 2011:s , ja dat galgá erenoamážit suodjaluvvot .
Dverggåsa er truet med utryddelse globalt .	Giljobaš áitojuvvo luohttahuvvot máilmmiviidosaččat .
Gjennom satellittstudier har det blitt dokumentert at illegal jakt langs trekkveiene til og fra Hellas er en viktig årsak til nedgangen i bestanden , samt utilsiktet felling under jakt på grågås .	Satelihttadutkamiin lea maid duođaštuvvon ahte lobihis bivdu dan johtolatgeainnus Hellasii ja Hellasas lea deaŧalaš sivva maddodaga njiedjamii , ja ahte mieleavttohis báhččin ráneščuonjábivddus .
Arbeidet med bevaring av dverggåsa bygger både på en internasjonal og norsk handlingsplan .	Giljobačča suodjaleapmi lea vuođđuduvvon riikkaidgaskasaš ja norgga doaibmaplánii .
Når det gjelder Verneplan for myrer og våtmarker i Finnmark , var det et arbeidsutvalg med samisk representasjon for områdene i Kautokeino .	Finnmárkku jekkiid ja nješšiid suodjalanplánabarggus lei bargolávdegoddi mas lei sámi ovddastus Guovdageainnu guovlluid oktavuođas .
Arbeidsutvalget ble på grunn av tidspress m.v. ikke ferdig med sitt arbeid .	Earret eará gáržžes áiggi geažil ii geargan bargolávdegoddi bargguinis .
Det ble antydet at arbeidet med myrer og våtmarker sluttføres i arbeidsutvalg der berørte ordførere og Sametinget er representert .	Árvaluvvui ahte bargu jekkiiguin ja nješšiiguin loahpahuvvo dan bargolávdegottis mas guoskevaš sátnejođiheaddjit ja Sámediggi leat ovddastuvvon .
Inntil de foreslåtte verneområdene er avklart vil Sametingsrådet bistå samiske interesser dersom de søker om tiltak i de foreslåtte verneområdene .	Dassážiigo evttohuvvon suodjeguovllut leat čielggaduvvon áigu Sámediggeráđđi veahkehit sámi beroštusaid og dat ohcet doaibmabijuid evttohuvvon suodjalanguovlluin .
Poenget er at den tradisjonelle samiske bruken i områdene skal videreføres slik at båndleggingen av disse områdene , herunder Iešjávri , ikke påvirker samiske interesser negativt .	Ášši lea ahte árbevirolaš sámi geavaheapmi guovllus galgá jotkojuvvot vai dáid guovlluid čatnan , dás maiddái Iešjávri , ii váikkut sámi beroštusaid negatiivvalaččat .
Forslag 2 : Å ta vekk kontantstøtten gir vanskeligere hverdag for næringsutøvere	Evttohus 2 , Reaidadoarjaga eret váldin mielddisbuktá váddásit árgabea ivvi ealáhusdoaimmaheddjiide
Sametingsrådet ser at det i forhold til samiske næringer og primærnæringer kan være uheldig at kontantstøtten fjernes .	Sámediggeráđđi oaidná ahte reaidadoarjaga eretváldin sáhttá leat heittot sámi ealáhusaide ja earenoamážit vuođđoealáhusaide .
Videre ser vi også at det å fjerne kontantstøtten kan bidra til at samiske næringsutøvere ikke ønsker å etablere bedrifter i en fase hvor de har små barn .	Viidáseappot oaidnit maid ahte reaidadoarjaga eretváldin sáhttá váikkuhit dasa ahte sámi ealáhusdoaimmaheaddji geas leat unna mánážat , ii háliit álggahit fitnodaga .
Sametingsrådet har årlig to samarbeidsmøter med Kunnskapsdepartementet hvor mange aktuelle saker blir diskutert .	Sámedikkis leat jahkásaččat guokte ovttasbargočoahkkima Máhttodepartemeanttain gos ollu áigeguovdilis áššit digaštallojuvvojit .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 30 av 428	32 siidu 432 siiddus
Forslag 3 : Språk i lærebøker i grunnskolen	Evttohus 3 , Vuođđoskuvlla oahppogirjjiid giella
Sametingsrådet er kjent med de utfordringene som foreldrene møter når de skal hjelpe sine barn med lekser på et språk de ikke selv behersker .	Sámediggeráđđi diehtá váhnemiid hástalusaid og galget veahkehit mánáideaset bihtáiguin dakkár gillii maid sii ieža eai hálddaš .
Samisk er ikke et statsbærende språk , og det er utsatt for et stort press fra det statsbærende språket , som i dette tilfellet er norsk .	Sámegiella ii lea stáhtadorjojuvvon giella , ja dasa lea stuorra deaddu stáhtdorjojuvvon gielas , mii dán dilis lea dárogiella .
På bakgrunn av dette vil ikke sametingsrådet avsette midler til slike tospråklige lærebøker i budsjettet .	Dan vuođul ii várre sámediggeráđđi ruđaid dakkár guovttegielalaš oahppogirjjiide bušeahtas .
Matematikk ble trukket fram som et fag der det er spesielt vanskelig å følge opp på grunn av alle fagtermene .	Matematihkka váldojuvvui ovdan dakkár fágan maid lea erenoamáš váttis čuovvolit buot daid ollu fágatearpmaid geažil .
Læreplanen i matematikk er den samme som ellers i landet og det er norske lærebøker som blir oversatt til samisk .	Matematihka oahppoplána lea seamma og riikkaš muđui ja dárogielat oahppogirjjit dat jorgaluvvojit sámegillii .
Dette innebærer at det finnes en norsk versjon av lærebøkene i matematikk for hele grunnskolen som da kan være til hjelp for foreldrene .	Dat mearkkaša ahte doppe lea dárogielat veršuvdna matematihka oahppogirjjiin olles vuođđoskuvlii mii de sáhttá leat veahkkin váhnemiidda .
Forslag 4 : Kutt i helsetjenesten i Finnmark	Evttohus 4 , Dearvvašvuođabálvalus Finnmárkkus unniduvvo
I likhet med NSR er Sametingsrådet bekymret for at tilbudet til den samiske befolkningen i Finnmark skal forringes når Helse Finnmark HF foretar omstilling og nedbemanning i foretaket grunnet den økonomiske situasjonen .	Seamma láhkai og NSR ge de ballá Sámediggeráđđi ahte fálaldat sámi álbmogii Finnmárkkus hedjona og Finnmárkku dearvvašvuohta čađaha nuppástuvvama ja geahpeda bargiidlogu ekonomalaš dili geažil .
Sametingsrådet har spesielt rettet fokus på tiltak knyttet til tilbudet innenfor psykisk helse , da dette området er spesielt utsatt i nevnte nedskjæring / omorganiseringsprosess .	Sámediggeráđđi lea erenoamážit čalmmustuhttán fálaldagaid psykalaš dearvvašvuođas , og dát suorgi lea erenoaš rašši namuhuvvon geahpedemiid / nuppástuhttinprossa oktavuođas .
Sametingsrådet har vist til at samiske pasienter møter spesielle utfordringer i kontakt med helse og sosialtjenesten .	Sámediggeráđđi lea čujuhan dasa ahte sámi buohcciin leat erenoamáš hástalusat go lea oktavuohta dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain .
Mangel på kompetanse om samisk språk og kultur reduserer kvaliteten på helsetilbudet til samiske pasienter .	Váilevaš gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras fuotnuda kvalitehta dan dearvvašvuođabálvalusas maid sámi buohccit ožžot .
Risikoen for feilbehandling og dårlig kvalitet på behandlingen øker når kommunikasjon mellom pasient og behandler er dårlig .	Várra oažžut boasttu divššu ja heajos bálvalusa stuorru go gulahallan gaskal buohcci ja divššára lea heittot .
Sametinget ber om at dette momentet vektlegges i innsparingsprosessen .	Sámediggi bivdá ahte dát bealli deattuhuvvo seastinproseassas .
Sametingsrådet uttrykker også en bekymring for opprettholdelse og videreutvikling av tilbudet som er bygd opp ved Samisk nasjonal kompetansesenter ( SANKS ) for psykisk helse dersom dette ikke får et spesielt fokus i en omorganisering / nedskjæringsprosess .	Sámediggeráđđi dovddaha maiddái balu ahte dat fálaldat mii lea ovddiduvvon Sámi našuvnnalaš gealboguovddážis ( SÁNAG:is ) psykalaš dearvvasvuođasuddjemis ii bisuhuvvo ja viidáseappot ovddiduvvo jus dat ii čalmmustahttojuvvo erenoamážit ođđasisorganiseremis / geahpedanproseassas .
Det vil innebære at samiske pasienter som er avhengig av et behandlingstilbud som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur får et dårligere tilbud .	Dat mearkkaša ahte sámi buohccit geat dárbbašit dikšofálaldaga sámi giela ja kultuvrra vuođul , ožžot heajut fálaldaga .
SANKS har lykkes i å utvikle et godt helsetilbud som har ført til en bedre tilrettelagt helsetjeneste innen psykisk helse for den samiske befolkning .	SÁNAG lea lihkostuvvan ovddidit buori dearvvašvuođafálaldaga mii lea mielddisbuktán buorebut láhččojuvvon dearvvašvuođabálvalusa psykalaš dearvvašvuođas sámi álbmogii .
Dette må videreutvikles og styrkes .	Dat ferte viidáseappot ovddiduvvot ja nannejuvvot .
Sametingsrådet viser også til at SANKS rolle i fremtidig utdanning av fagfolk opprettholdes og videreutvikles , da det sikrer større tilgang til fagfolk med samisk språk og kulturkompetanse .	Sámediggeráđđi čujuha maiddái dasa ahte SÁNAG rolla fágaolbmuid boahtteáiggi oahpaheamis ferte fuolahuvvot ja viidáseappot ovddiduvvot , go dalle lea álkit fidnet fágaolbmuid geain lea sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta .
Sametingsrådet har videre påpekt at samiske pasienter har særskilte rettigheter som er nedfelt i norsk lov og internasjonale konvensjoner .	Sámediggeráđđi lea viidáseappot čujuhan ahte sámi buhcciin leat sierra vuoigatvuođat Norgga lága ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid vuođul .
Med bakgrunn i dette har sentrale myndigheter påpekt i overordnede føringer til helseforetak at samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester skal etterspørres og synliggjøres i utredning og beslutningsprosesser .	Dan vuođul lea guovddáš eiseválddit čujuhan bajimus láidestusain dearvvašvuođalágádusaide ahte sámi buhcciid vuoigatvuohta ja dárbu oažžut láhččojuvvon bálvalusaid , galgá jearahuvvot ja čalmmustahttojuvvot čielggadusain ja mearrádusproseassain .
Sametinget har etterspurt hvordan dette er ivaretatt innefor foreslåtte tiltak i omorganisering / innsparingsprosessen i helse Finnmark .	Sámediggi lea jearahan mo dat lea fuolahuvvon evttohuvvon doaibmabijuin Finnmárkku dearvvasvuođa ođđasisorganiseremis / seastinproseassas .
Forslag 5 : Rekruttering av samisktalende barnehagepersonell	33 siidu 432 siiddus Evttohus 5 , Sámegielat mánáidgárdebargiid rekrutteren
Sametingsrådet har startet arbeidet med sametingsmelding om barnehager med samiske barn .	Sámediggeráđđi lea álggahan barggu sámediggedieđáhusain daid mánáidgárddiid birra main leat sámi mánát .
Meldingen vil ta for seg flere utfordringer på barnehageområdet .	Dieđáhus gieđahallá máŋga hástalusa mánáidgárdesuorggis .
Blant annet vil vi sette fokus på rekruttering av samisktalende barnehagepersonell både i og utenfor forvaltningsområdet for samisk	Earret eará čalmmustahttit sámegielat mánáidgárdebargiid rekrutterema sihke sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde . Sámi servodagas dárbbašuvvojit eanet ja eanet bargit mánáidgárddiin geat hálddašit sámegiela .
Sametinget ser at barnehagene spesielt utenfor forvaltningsområdet sliter med å rekruttere samisktalende ansatte .	Sámediggi oaidná ahte erenoamážit mánáidgárddit hálddašanguovllu olggobealde rahčet fidnemis sámegielat bargiid .
Spesielt er det et stort behov i de sør- og lulesamiske områdene .	Erenoamážit lea dárbu stuoris lulli- ja julevsámi guovlluin .
I oppfølgninga av denne planen bør det rettes et særskilt fokus på rekruttering av samiskspråklige førskolelærere og lærere .	Áŋgiruššansuorgin dieđáhusas lea danne ohcat buriid strategiijaid fidnen dihtii sámegielagiid mánáidgárddiide main leat sámi mánát .
| Forslag 6 : Egen avdeling ved barnehage i Bodø	Evttohus 6 , Sierra ossodat mánáidgárdái Bådåddjoi
Sametingsrådet er kjent med hvilket barnehagetilbud samiske barn i Bodø har .	Sámediggeráđđi dovdá dan mánáidgárdefálaldaga mii sámi mánáin lea Bådåddjos .
Det er avholdt møter mellom Sametingsrådet og Bodø kommune om barnehagetilbudet til samiske barn i kommunen .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Bådåddjo suohkaniin suohkana mánáidgárdefálaldaga birra sámi mánáide .
Sametinget har tildelt tilskudd til samiske barnehager til Jentoftsletta barnehage .	Sámediggi lea juolludan sámi mánáidgárdedoarjaga Jentoftsletta mánáidgárdái .
I 2011 har Studentongan barnehage i Bodø søkt om tilskudd til samisk språkopplæring i barnehagen .	2011:s lea Studentongan mánáidgárdi Bådåddjos ohcan doarjaga sámegieloahpahussii mánáidgárddis .
Det samiske språket er et minoritetsspråk og er i en situasjon hvor det i enkelte områder står svakt .	Sámegiella lea unnitlohkogiella ja muhtun guovlluin dat lea rašis dilis .
Sametingsrådet mener at barnehagene med tilbud til samiske barn er viktige medspillere for foreldre som ønsker et barnehagetilbud bygd på samisk språk og kultur for sine barn .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte dat mánáidgárddit main lea fálaldat sámi mánáide , leat deaŧalaš veahkkin váhnemiidda geat háliidit mánáidasaset mánáidgárdefálaldaga mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
For mange vil et samisk barnehagetilbud være avgjørende for at samiske barn skal kunne bli samisktalende .	Ollugiidda lea sámi mánáidgárdefálaldat mearrideaddjin dasa ahte sámi mánát galget šaddat sámegielagin .
Det er i følge barnehageloven § 8 kommunen som har ansvar for at barnehagetilbudet til samiske barn i samiske distrikt bygger på samisk språk og kultur .	Mánáidgárdelága § 8 vuođul lea gielddain ovddasvástádus das ahte mánáidgárdefálaldat sámi mánáide sámi guovlluin lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
I øvrige kommuner skal forholdene legges til rette for at samiske barn kan sikre og utvikle sitt språk og sin kultur .	Eará gielddain galget dilit láhččojuvvot nu ahte sámi mánát sáhttet fuolahit ja ovddidit iežaset giela ja kultuvrra .
Uavhengig av om kommunen er et samisk distrikt eller ikke skal det tas hensyn til barnas alder , funksjonsnivå , kjønn , sosiale , etniske og kulturette bakgrunn , herunder samiske barns språk og kultur , jfr. barnehageloven § 2 .	Beroškeahttá das lea go gielda sámi guovlu vai ii , de galgá váldit vuhtii máná agi , doaibmadási , sohkabeali , sosiála , čearddalš ja kultuvrralaš duogáža , dás maiddái sámi mánáid giela ja kultuvrra , geahča mánáidgárdelága § 2 .
Sametingsrådet er i dialog med Bodø kommune om barnehagetilbud til samiske barn , og vil også samarbeide med Fylkesmannen i Nordland i saken .	Sámediggeráđđi lea gulahallamin Bådåddjo suohkaniin mánáidgárdefálaldaga birra sámi mánáide , ja áigu maiddái ovttasbargat Nordlándda fylkkamánniin dán áššis .
Sametinget har ikke tilsyn i barnehage som sitt ansvarsområde slik som fylkesmennene har .	Sámedikki ovddasvástádussuorgái ii gula bearráigeahčču mánáidgárddiiguin nu mo fylkkamánniin lea .
Vi ser det derfor som naturlig å samarbeide med fylkesmannen i denne saken .	Danne lea min miela lunddolaš ovttasbargat fylkkamánniiguin dán áššis .
Forslag 7 : Samiskundervisning utenfor forvaltningsområdet for samisk språk	Evttohus 7 , Sámegieloahpahusa olggobealde sámegiela hálddašanguovlluid
Våren 2009 la regjeringen frem Handlingsplan for samisk språk .	2009 giđa bijai ráđđehus ovdan Sámegielaid doaibmaplána .
Tiltak 4 omfattet kartlegging for å få bakgrunnskunnskap om i hvilken grad elevene får innfridd sine rettigheter til opplæring i samisk , og om hvordan elevene selv vurderer opplæringen .	4. doaibmabidjui gulai kárten oažžun dihtii duogášdieđuid dan birra man muddui ohppiid vuoigatvuođat sámegieloahpahussii ollašuhttojuvvojit , ja mo oahppit ieža árvvoštallet oahpahusa .
Kunnskapsdepartementet ba Utdanningsdirektoratet foreta denne kartleggingen .	Máhttodepartemeanta bivddii Oahppodirektoráhta čađahit dán kártema .
Utdanningsdirektoratet engasjerte Nordlandsforskningen til å gjennomføre oppdraget .	Oahppodirektoráhta bálkáhii Nordlandsforskningen čađahit dán barggu .
Nordlandsforsking la frem sin rapport " Rett til samisk opplæring – ideal eller realitet " i januar 2011 .	Nordlandsforskingen bijai ovdan raporttas " Rett til samisk opplæring – ideal eller realitet " ođđajagimánus 2011 .
Rapporten bygger på en relativ omfattende undersøkelse blant skoler i rundt om i Norge .	Raportta vuođđun lea oalle viiddea iskkadeapmi skuvllain miehtá Norgga .
I rapporten er det ikke direkte kartlagt om grunnskoleelever utenfor forvaltningsområdet for samisk språk har fått informasjon og tilbud om samiskundervisning .	Raporttas ii lea njuolgga kártejuvvon leat go vuođđoskuvlaoahppit sámegiela hálddašanguovllu olggobealde ožžon dieđuid sámegieloahpusa birra ja sámegieloahpahusfálaldaga .
Dette lå utenfor mandatet for oppdraget .	Dat ii gullan bargamušii .
Sametingsrådet ser det som viktig at rettigheten etter opplæringsloven etterfølges .	Sámediggeráđi mielas lea deaŧalaš ahte vuoigatvuohta oahpahuslága vuođul ollašuhttojuvvo .
Like viktig er det også det gis informasjon om rettighetene .	Seamma deaŧalaš lea ahte maiddái juhkkojuvvojit dieđut vuoigatvuođaid birra .
Dette er problemstillinger som sametingsrådet vil følge opp .	Dáid čuolbamčilgehusaid áigu sámediggeráđđi čuovvolit .
En eventuell kartlegging og gjennomføring av denne vil være en sak som sametingsrådet kan ta opp .	Okta vugiin čuovvolit dán ášši lea dan bidjá fárrui doaibmabidjun go sámegielaid doaibmaplána ođasmahttojuvvo .
Sametingsrådet vil følge opp saken . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámediggeráđis leat jeavddalaš čoahkkimat Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 32 av 428	34 siidu 432 siiddus
Forslag 8 : Sikre tilbud ved private samiske barnehager	Evttohus 8 , Sihkkarastit priváhta sámi mánáidgárddiid fálaldagaid
I tildelingsbrev til søker fremkommer kriteriene for tildelingen .	Sámedikki juolludusreivves ohccái bohtet ovdan juolludaneavttut .
Et av kriteriene er at kommunen utbetaler tilskuddet til barnehagen uten ugrunnet opphold .	Okta eavttuin lea ahte gielda máksá doarjaga mánáidgárdái vuorddekeahttá dárbbašmeahttumit .
Under behandling av søknadene ser Sametingsrådet på hvordan midlene er tenkt brukt , dette fordi at tilskuddet skal brukes til å dekke merutgifter som samisk barnehagedrift medfører .	Ohcamiid meannudettiin oaidná Sámediggi movt ruđat leat jurddašuvvon geavahuvvot , danne go doarjja galgá geavahuvvot daid liigegoluide maid sámi mánáidgárdedoaibma buktá .
Sametingets tilskudd til barnehager skal ikke ses i sammenheng med statstilskudd til barnehager , men være et tillegg til dette .	Sámedikki doarjaga mánáidgárddiide ii sáhte geahččat fárrolaga mánáidgárddiid stáhtadoarjagiin , muhto galgá leat dasa lassin .
I følge barnehagelovens § 8 skal kommunen forvalte de statlige øremerkede tilskuddene til ikkekommunale barnehager .	Mánáidgárdelága § 8 mielde galgá gielda hálddašit stáhtalaš doarjagiid daid mánáidgárddiide mat eai gula gildii .
§14 sier videre at godkjente ikke-kommunale barnehager skal behandles likeverdig med kommunale barnehager i forhold til offentlig tilskudd .	§ 14 dadjá dasto ahte dohkkehuvvon mánáidgárddit mat eai leat gieldda mánáidgárddit , galget meannuduvvot dássálaga gielddalaš mánáidgárddiiguin almmolaš doarjaga ektui .
Kommunen er lokal barnehagemyndighet ( §8 ) , og fylkesmannen har videre et tilsynsansvar overfor kommunen(§9 ) .	Gielda lea báikkálaš mánáidgárdeváldi ( §8 ) , ja fylkkamannis lea dasto bearráigeahččanváldi gieldda ektui ( §9 ) .
Sametinget har ingen myndighet til å føre tilsyn med kommunene , og det må derfor henvises til fylkesmannen som har tilsynsansvar overfor de enkelte kommuner .	Sámedikkis ii leat makkárge váldi bearráigeahččat gielddaid , nu ahte fertet bivdit váldit oktavuođa fylkkamánniin geas lea bearráigeahččanovddasvástádus ovttaskas gielddain .
Men på et generelt grunnlag forventer sametingsrådet at kommunene viderefører tilskuddet til de enkelte barnehager , i følge Sametingets retningslinjer for tilskuddet .	Muhto oppalaččat sáhttá dadjat ahte vurdojuvvo ahte gielddat fievrridit doarjaga ovttaskas mánáidgárddiide , Sámedikki doarjjanjuolggadusaid mielde .
Sametingsrådet kan også være behjelpelig med veiledning overfor kommuner i forhold til spørsmål om tilskuddet .	Sámediggi sáhttá maiddái veahkehit ja bagadit gielddaid jearaldagaid oktavuođas mat gusket doarjagii .
Sametingsrådet er i gang med utarbeiding av melding om barnehager med samiske barn , og vi vil forsøke å ha med betraktninger rundt dette spørsmålet i denne meldingen .	Sámediggeráđđi lea čállimin mánáidgárdedieđáhusa daid mánáidgárddiid birra main leat sámi mánát , ja mii áigut geahččalit guorahallat dákkár gažaldagaid dán dieđáhusas .
Forslag 9 : Tillegg i taletid for samisk språk	Evttohus 9 , Lassi ságastallanáigi sámegielgeavaheddjiide
Oversendt plenumsledelsen . Forslag 10 : Behandling av meldinger fra sametingsrådet	Sáddejuvvon dievasčoahkkinjođihangoddái Evttohus 10 , Dieđáhusaid meannudeapmi Sámediggeráđis
Oversendt plenumsledelsen . Forslag 11 : Oppretting av luftambulanse i Midtre Hålogaland	Sáddejuvvon dievasčoahkkinjođihangoddái Evttohus 11 , Ambulánsagirdi ásaheapmi Gaska-Hålogalándii
Sametingsrådet er enig i at befolkningen i Midtre-Hålogaland skal ha en likeverdig helsetjeneste på lik linje med den øvrige befolkningen .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis das ahte Gasko-Hålogalánddas galgá leat dásseárvosaš dearvvašvuođabálvalus seamma dásis go álbmogis muđui .
Sametingsrådet har tatt opp og påpekt behovet for likeverdige tjenester til den samiske befolkningen i flere møter med Helse- og omsorgsdepartementet i forbindelse med Samhandlingsreformen .	Sámediggeráđđi lea váldán ovdan ja čujuhan dárbbu dásseárvosaš bálvalussii sámi álbmoga várás máŋgga čoahkkimis Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain Ovttasdoaibmanođastusa oktavuođas .
En viktig forutsetning for å sikre et godt tilbud er at akuttberedskapen er tilfredsstillende og at responstiden er så lav som mulig .	Deaŧalalaš eaktun sihkkarastit buori fálaldaga lea ahte heahkkagearggusvuohta lea dohkálaš ja ahte vástidanáigi lea nu oanehaš go vejolaš .
Vi ser også at sentralisering og funksjonsdeling av behandlingstilbudet vil kunne øke etterspørselen av luftambulanse .	Mii oaidnit maiddái ahte dikšunfálaldaga guovddušteapmi ja doaibmajuogadeapmi sáhttá bajidit ambulánsagirdi jearu .
Når det gjelder behovet for en luftambulansebase mellom Bodø og Tromsø vil Sametingsrådet ta opp saken med sentrale myndigheter i det videre arbeidet med Samhandlingsreformen .	Go guoská ambulánsagirdidárbui Bådåddjo ja Romssa gaskkas , de áigu Sámediggeráđđi váldit dán ášši ovdan guovddáš eiseválddiiguin Ovttasdoaibmanođastusa viidáset barggus .
Forslag 12 : Reinstengselgjerde på Saltfjellet	Evttohus 12 , Boazocagganáidi Sáltoduoddaris
Jernbaneverket har utarbeidet en handlingsplan mot dyrepåkjørsler med tog på oppdrag fra Samferdselsdepartementet .	Ruovdemáđiidoaimmahat lea ráhkadan doaibmaplána eastadan dihtii elliid vuddjomiid togain Johtolatdepartemeantta ovddas .
I følge Nasjonal Transportplan 2010-2019 framkommer det at Nordlandsbanen skal oppjusteres for å kunne bli et mer effektivt transportnett både av gods- og persontransport .	Nasjonal Transportplan 2010-2019 vuođul boahtá ovdan ahte Nordlandsbanen galgá ođasmahttojuvvot vai šaddá beaktilet fievrridanfierpmádat sihke gálvo- ja olbmuidfievrrideami várás .
Dette vil innebære at frekvensen av togtrafikk på Nordlandsbanen vil øke .	Dat mearkkaša ahte Nordlandsbanena johtolat stuorru .
Her ønsker Jernbaneverket et samarbeid med reindriften for en storstilt bygging av gjerder langs Nordlandsbanen .	Dasa háliida Ruovdemáđiidoaimmahat ovttasbarggu boazodoaluin ceggen dihtii ollu áiddiid Nordlandsbanen guora .
De ønsker at reindriften skal være med å bygge gjerdene , mens Jernbaneverket holder materiell til dette formål .	Sii háliidit ahte boazodoallu galgá leat mielde ceggemin áiddiid , ja Ruovdemáđiidoaimmahat fas háhká ávdnasiid dan várás .
Videre ønsker de at Reindriftsadministrasjonen skal stå for vedlikeholdet .	Viidáseappot háliidit sii ahte Boazodoallohálddahus galgá čađahit bajásdoallama .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 33 av 428	35 siidu 432 siiddus
Sametingsrådet har avgitt en høringsuttalelse 8.10.2011til Jernbaneverkets handlingsplan .	Sámediggeráđđi lea addán gulaskuddancealkámuša 8.10.2011 Ruovdemáđiidoaimmahaga doaibmaplánii .
Her sier Sametingsrådet seg enig i at det settes i verk tiltak for å sikre mot reinpåkjørsler langs Nordlandsbanen .	Das dadjá Sámediggeráđđi ahte sii leat ovttamielalaččat das ahte čađahuvvojit doaibmabijut mat eastadit bohccuid vuddjomis Nordlandsbanen alde .
Men Sametingsrådet ønsker primært at staten ved Samferdselsdepartementet skal ha det fulle ansvar for oppsett og vedlikehold av gjerdene .	Muhto Sámediggeráđđi háliida vuosttažettiin ahte stáhtas Johtolatdepartemeantta bokte galgá leat ollislaš ovddasvástádus ceggemis ja bajásdoallamis áiddiid .
Forutsetningen for dette er at det grunnleggende juridiske ansvarsforhold ikke belastes reindriften .	Eaktun dasa lea ahte vuođđo juridihkalaš ovddasvástádusbealit eai noađut boazodoalu .
Det vil si at reindriften ikke belastes for kvaliteten eller lokaliseringen av gjerdene , og at Jernbaneverket ikke fraskriver seg erstatningsansvar ved påkjørsler av rein .	Dat mearkkaša ahte boazodoallu ii noađuhuvvo áiddiid kvalitehta dahje lokaliserema geažil , ja ahte Ruovdemáđiidoaimmahat ii biehttal váldimis buhtadusovddasvástádusa go bohccot vuddjojit .
Forslag 13 : Julevsáme vahkko - Lulesamisk uke	Evttohus 13 , Julevsáme vahkko - Lulesamisk uke ,
Sametingsrådet er positiv til slike arrangementer da det også bevilges midler til slike formål over søkerbaserte tilskuddsordninger .	Sámediggeráđđi lea positiiva dakkár lágidemiide go juolluduvvojit ruđat dakkár áigumušaide ohcanvuđot doarjjaortnegiin .
Det vises i denne sammenhengen til at Julevsáme vahkko – Lulesamisk uke har fått midler til formålet fra Sametinget over søkerbaserte tilskuddsordninger i 2010 og 2011 på henholdsvis kr 40 000 og kr 185 000 .	Dán oktavuođas čujuhuvvo dasa ahte Julevsáme vahkko – Lulesamisk uke lea ožžon ruđaid áigumuššii Sámedikkis oahcanvuđot doarjjaortnegiin 2010:s ja 2011:s namalssii 40 000 ru ja 185 000 ru. .
Sametingsrådet vil likevel vise til at Julevsáme vahkko fortsatt kan søke om midler over Sametingets budsjett for neste år over søkerbaserte tilskuddsordninger .	Dattetge čujuha Sámediggeráđđi dasa ahte Julevsáme vahkko ain sáhttá ohcat doarjaga Sámedikki bušeahtas boahtte jahká ohcanvuđot doarjjaortnegiin .
Gjennom søkerbaserte tilskuddsordninger opprettholdes og utvikles ulike samiske kulturelle aktiviteter .	Ohcanvuđot doarjjaortnegiid bokte fuolahuvvojit ja ovddiduvvojit iešguđet sámi kulturdoaimmat .
Aktivitetene kan variere fra år til år og størrelsen på tilskuddene kan av den grunn variere .	Doaimmat sáhttet rievdat jagis jahkái ja doarjagiid sturrodat sáhttá dan geažil rievdat .
Sametingsrådet er av den oppfatning at tilskudd over søkerbaserte ordninger er mest hensiktsmessig virkemiddel til slike kulturelle aktiviteter .	Sámediggeráđi oaidnu lea ahte doarjagat ohcnvuđot ortnegiin lea heivvoleamos váikkuhangaskaoapmi dakkár kulturdoaimmaide .
Sametingsrådet har ved forslag til budsjettet for 2012 vurdert årlig fast tilskudd til arrangementet , men ikke funnet plass til dette .	Sámediggeráđđi lea 2012 bušeahttaevttohusas árvvoštallan jahkásaš bistevaš doarjaga lágideapmái , muhto ii leat gávdnan saji dasa .
Forslag 14 : Handlingsplan for solidaritet med urfolk og urfolksområder	Evttohus 14 : Doaibmaplána solidaritehta várás álgoálbmogiiguin ja álgoálbmotguovlluiguin
Sametingsrådet ønsker en sterkere satsning på meldingsarbeid i Sametinget .	Sámediggeráđđi háliida stuorát áŋgiruššama dieđáhusbargguin Sámedikkis .
I løpet av 2012 vil det komme en melding som omhandler internasjonal politikk .	Dieđáhusaid bokte ovddida sámediggeráđđi ollislaš politihka fágasurggiin .
I meldingen vil målsettingene og strategiene for Sametingets internasjonale engasjement behandles .	Dieđáhusas gieđahallojuvvojit Sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššama ulbmilat ja strategiijat .
Temaene som NSR trekker fram i sitt forslag til ny sak , vil være aktuelle for meldingen .	Dat fáttát maid NSR váldá ovdan evttohusastis leat guovdilat dieđáhussii .
Meldinger skal primært følges opp gjennom Sametingets budsjett .	Dieđáhus galgá vuosttažettiin čuovvoluvvot Sámedikki bušeahtas .
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru
Egil Olli Aili Keskitalo , til forr. orden Aili Keskitalo , til forr. orden Egil Olli , saksordførere	Egil Olli Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Egil Olli , áššejođiheaddji
Egil Olli Aili Keskitalo Anders Somby jr. .	Egil Olli Aili Keskitalo Anders Somby jr. .
Åge Nordkild Willy Ørnebakk	Åge Nordkild Åge Nordkild Willy Ørnebakk
Willy Ørnebakk Randi A. Skum Vibeke Larsen	Willy Ørnebakk Randi A. Skum Vibeke Larsen
Vibeke Larsen Hilde Anita Nyvoll Hilde Anita Nyvoll 9 Trond Are Anti Trond Are Anti 10 Olaf Eliassen 8 Olaf Eliassen 11 Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter 12 Láilá Susanne Vars Láilá Susanne Vars 13 Berit Marie P. E. Eira Berit Marie P. E. Eira 14 Egil Olli , saksordfører Egil Olli , saksordfører 15 Anders Somby jr. .	Vibeke Larsen 8 Hilde Anita Nyvoll Hilde Anita Nyvoll 9 Trond Are Anti Trond Are Anti 10 Olaf Eliassen Olaf Eliassen 11 Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter 12 Láilá Susanne Vars Láilá Susanne Vars 13 Berit Marie P. E. Eira Berit Marie P. E. Eira 14 Egil Olli , áššejođiheaddji Egil Olli , áššejođiheaddji 15 Anders Somby jr. .
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
Ellinor Marita Jåma 21 Ida Marie Bransfjell 22 Vibeke Larsen 23 Jørn Are Gaski Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	21 22 23 24 25 26 27 Randi A. Skum Mariann Wollmann Magga Jørn Are Gaski Åge Nordkild Aili Keskitalo Trond Are Anti
VI Sametingets vedtak Sametingsrådets beretning for perioden 08.09. - 11.11. 2011 tas til etterretning .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggeráđi doaibmadieđáhus áigodagas 08.09. - 11.11.2011 váldojuvvo diehtun .
Behandlingen av saken ble avsluttet 30.11.11 kl. 12.30	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 30.11 dii. 12.30 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Originalspråk :	38 siidu 432 siiddus
Ášši / Sak SP	Vuođđogiella :
041/11 Spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden § 11 Arkiv	Ášši / Sak DC 041/11 Gažaldagat Sámedikkeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. .	Arkiiváššenr .
Saken påbegynt 30.11.11 kl. 15.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 30.11.11 dii. 15.00 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Samerettsutvalget 2	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi 2
Representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Representant Gunn-Britt Retter , NSRs sametingsgruppe Representant Gunn-Britt Retter , NSRs sametingsgruppe Representant Aud Marthinsen , Fremskrittspartiet	Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Áirras Gunn-Britt Retter , NSR:a sámediggejoavku Áirras Gunn-Britt Retter , NSR:a sámediggejoavku Áirras Aud Marthinsen , Ovddádusbellodat sámediggejoavku
Sametingets anti-mobbeplakat Sametingets konsultasjoner Sametingets offisielle politikk ovenfor kvenene Sametingets omdømmepolicy Regionalt språksenter i Vest-Finnmark ?	Sámedikki plakáhta givssideami vuostá Sámedikki konsultašuvnnat Sámedikki almmolaš politihkka kvenaid ektui Sámedikki politihkka beaggima ektui Regionála giellaguovddáš Oarje-Finnmárkkus ?
Slutt på SAAL-kurs i Alta ?	SAAL-kurssat loahpahuvvojit Álttás ?
Nussir AS og Arctic Gold AB Brennpunkt Samefolkets fond Oppfølging av Kystfiskeutvalget Styret for Øst-samisk museum Samisk genmateriale	Nussir AS ja Arctic Gold AB Brennpunkt Sámeálbmotfoandda Ridduguolástuslávdegoddi čuovvuleapmi Nuortasámiid musea stivra Sámi genaávdnasat
II Spørsmål og svar Spørsmål 1 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Samerettsutvalget 2	II Gažaldat ja vástádus Gažaldat 1 , Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavkku Sámi vuoigatvuođalávdegoddi 2
Hva er status for oppfølgning av arbeidet med anerkjennelse av rettighetene sør for Finnmark , Sameretssutvalget II ?	Man muddui lea Sámi vuoigatvuođalávdegotti II bargu vuoigatvuođaid dohkkehemiin Finnmárkku máttabealde čuovvoluvvon ?
Side 37 av 428 Svar på spørsmål 1	Sámediggeráđi vástádus 1. gažaldahkii
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet har orientert Sametinget om at departementene ikke har kommet langt nok i sine interne forberedelser til å kunne avholde et første konsultasjonsmøte om selve innholdet og substansen i saken om oppfølging av Samerettsutvalget II i 2011 .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta lea dieđihan Sámediggái ahte departemeanttat eai leat joavdan doarvái guhkás iežaset siskkáldas ráhkkanemiiguin ahte sáhtte doallat vuosttaš konsultašuvdnačoahkkima ieš sisdoalu ja substánssa birra Sámi vuoigatvuođalávdegotti II áššis 2011 .
Den felles målsettingen mellom departementene og Sametinget om opplegget for konsultasjonene var at det skulle tas sikte på et slikt konsultasjonsmøte i løpet av høsten 2011 .	39 siidu 432 siiddus Departemeanttaid ja Sámedikki oktasaš áigumuš konsultašuvnna čađahemiin lei ahte dakkár konsultašuvdnačoahkkin galggai dollojuvvot 2011 čavčča .
Dette må fravikes noe .	Das ferte veaháš spiehkastit .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet og Justisdepartementet tar nå sikte på at konsultasjoner om kartleggingslovgiving og konsultasjonslovgiving kan skje i siste del av februar .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ja Justiisadepartemeanta áigot dál geahččalit čađahit konsultašuvnnaid kártenlágaid ja konsultašuvdnalágaid birra guovvamánu loahpageahčen .
Konsultasjonene vil starte på administrativt nivå .	Konsultašuvnnat álggahuvvojit hálddahuslaš dásis .
Spørsmål 2 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Sametingets anti-mobbeplakat	Gažaldat 2 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavkku Sámedikki plakáhta givssideami vuostá
Hva skjedde med forslaget om at Sametinget skal lage en egen anti-mobbeplakat ?	Mii dáhpáhuvai dainna evttohusain ahte Sámediggi galggai ráhkadit sierra plakáhta givssideami vuostá ?
Svar på spørsmål 2	Sámediggeráđi vástádus 2. gažaldahkii
Som Sametingsrådet svarte i sak 31/10 er mobbing og tiltak mot mobbing er områder som Sametingsrådet har et sterkt fokus på .	Nu go Sámediggeráđđi vástidii áššis 31/10 , de lea givssideapmi ja doaibmabijut givssideami vuostá dakkár suorggit maid Sámediggeráđđi čalmmustahttá garrasit .
Når Sametingsmelding om opplæring tas opp til behandling vil det ventelig bli utarbeidet flere særskilte tiltak enn det som til nå er nevnt i meldingene .	Go Sámediggedieđáhus oahpahusa birra váldojuvvo meannudeapmái , de várra ráhkaduvvojit máŋga eanet sierra doaibmabiju go dat mat dássážii leat namuhuvvon dieđáhusain .
Mobbing og anti-mobbe tiltak kan være punkter det legges vekt på i en oppfølging av meldingen .	Givssideapmi ja doaibmabijut givssideami vuostá sáhttet leat čuoggát maidda biddjojuvvo deaddu dieđáhusa čuovvoleamis .
Sametingsrådet vil vise til at statsminister Jens Stoltenberg den 27. januar 2011 signerte på vegne av regjeringen et Manifest mot mobbing og markerte startskuddet for en kampanje mot digital mobbing .	Sámediggeráđđi čujuha dasa ahte stáhtaministtar Jens Stoltenberg ođđajagimánu 27. b. 2011 vuolláičálii julggaštusa givssideami vuostá ( Manifest mot mobbing ) ja čalmmustahtii dainna áŋggirdeami álggaheami digitála givssideami vuostá .
Dette manifestet forutsetter en lokal tilknytning og alle kommuner i landet er oppfordret til å lage et eget manifest , samt registrere seg som manifestpart .	Dát julggaštus eaktuda báikkálaš čatnaseami ja buot gielddat riikkas ávžžuhuvvojit ráhkadit iežaset julggaštusa , ja registreret iežaset julggaštusbeallin .
Sametingsrådet har i budsjett 2012 har som et av prioriteringene samiske barns egne initiativ mot mobbing og for inkludering på søkerbasert ordning under kulturtiltak for barn og unge .	Okta Sámediggeráđi ohcanvuđot doarjjaortnegiid vuoruhemiin 2012 bušeahtas lea sámi mánáid iežaset doaimmat givssideami vuostá ja searvevuođa várás kulturdoaibmabijuid vuolde mánáid ja nuoraid várás .
Sametingsrådet hadde 1.nov 2011 møte med statsråd Lysbakken der et av temaene var digital mobbing .	Sámediggeráđis lei skábmamánu 1. b. 2011 čoahkkin stáhtaráđiid Lysbakkeniin mas okta fáttáin lei digitála givssideapmi .
Sametingsrådet vurderer å registrere Sametinget som manifestpart , samt å gjennomføre kampanjer for å sette søkelyset på viktige sider av mobbingen .	Sámediggeráđđi árvvoštallá registrerehit Sámedikki julggaštusbeallin , ja čađahit áŋggirdeami čalmmustahttin dihtii deaŧalaš beliid givssideamis .
Dette for å skape oppmerksomhet rundt mobbing , samt bidra til å sette fokus i det samiske samfunn om mobbing .	Dat dahkkojuvvo vai badjána fuomášupmi givssideami birra , ja vai sámi servodagas čalmmustuhttojuvvo givssideapmi .
Spørsmål 3 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Sametingets konsultasjoner	Gažaldat 3 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavkku Sámedikki konsultašuvnnat
Er det mulig å få en skriftlig oversikt over alle konsultasjoner som er gjennomført og avsluttet i 2010 og 2011 , tema for disse og de konkrete politiske resultatene av konsultasjonene ?	Livččii go vejolaš oažžut čálalaš visogovva buot dain konsultašuvnnain mat leat čađahuvvon ja loahpahuvvon 2010:s ja 2011:s , daid fáttáid ja konsultašuvnnaid konkrehta politihkalaš bohtosiid ?
Svar på spørsmål 3	Sámediggeráđi vástádus 3. gažaldahkii
En skriftlig oversikt over de konsultasjoner som er avsluttet i 2010 finnes i Sametingets årsmelding fra 2010 .	Čálalaš visogovva dain konsultašuvnnain mat leat loahpahuvvon 2010:s oidnojit Sámedikki 2010 jahkedieđáhusas .
Tilsvarende vil en slik oversikt for konsultasjoner i 2011 bli innarbeidet i årsmeldingen fra 2011 .	Seamma láhkai biddjojuvvo 2011 konsultašuvnnaid visogovva 2011 jahkedieđáhussii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 38 av 428	Dan lassin máinnašuvvojit guovdilis konsultašuvnnat ráđi dieđáhusas .
Spørsmål 4 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Sametingets offisielle politikk ovenfor kvenene	Gažaldat 4 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Sámedikki almmolaš politihkka kvenaid ektui
I Brennpunkt-programmet ― Førsteretten‖ gav sametingspresident Egil Olli uttrykk for at sametingsrådet mener at kvenene snakker finsk .	Brennpunkt-prográmmas “ Førsteretten ” dovddahii sámediggepresideanta Egil Olli ahte sámediggeráđi oaivil lea ahte kvenat hállet suomagiela .
Ber derfor om at sametingsrådet gir en avklaring på dette spørsmålet som det hersker mange syn på .	Danne bivdit sámediggeráđi čielggadit dán gažaldaga masa leat ollu oainnut . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
I det samme programmet kunne det videre fremstå slik at sametingsrådet har utarbeidet en offisiell politikk ovenfor kvenene , blant annet med tanke på hvilken status kvenene burde ha i forhold til den politikk sentrale myndigheter fører ovenfor kvenene .	40 siidu 432 siiddus Seamma prográmmas sáhtii áddejuvvot ahte sámediggeráđđi lea ráhkadan almmolaš politihka kvenaid ektui , earret eará dat makkár stáhtus kvenain berre leat dan politihka ektui mii guovddáš eiseválddiin lea kvenaid ektui .
På denne bakgrunn bes det om en redegjørelse omkring hvilken holdning sametingsrådet har til kvenene .	Dan vuođul bivdit oažžut čielggadusa dan birra makkár oaidnu sámediggeráđis lea kvenaid ektui .
Svar på spørsmål 4	Sámediggeráđi vástádus 4. gažaldahkii
Vi erkjenner at denne saken , på vegne av sametingspresidenten , ikke ble godt nok forklart i NRK Brennpunkt-programmet ‖Førsteretten‖ , som ble sendt 15. november 2011 .	Mii dovddastit ahte dát ášši , sámediggepresideantta bealis , ii boahtán dohkálaččat ovdan NRK . Brennpunkt-prográmmas “ Førsteretten ” mii sáddejuvvui skábmamánu 15. b. 2011 .
Jeg beklager dette , og erkjenner at sametingspresidentens svar ga et feil bilde i forhold til kvenene .	Mun šállošan dán , ja dovddastan ahte sámediggepresideantta oaidnu atti boasttu gova kvenaid dilálašvuođas .
Sametingsrådet støtter dette fullt ut .	Sámediggeráđđi doarju dán láhkaoainnu ollásit .
Spørsmål 5 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsg ruppe Sametingets omdømmepolicy	Gažaldat 5 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Sámedikki politihkka beaggima ektui
Har Sametinget en omdømmepolicy og hva består denne av ?	Lea go Sámedikkis politihkka beaggima ektui ja mii dat politihkka lea ?
Svar på spørsmål 5	Sámediggeráđi vástádus 5. gažaldahkii
Sametingsrådet baserer sin virksomhet på prinsippet om åpenhet og dialog .	Sámediggeráđđi vuođđuda iežas doaimma rabasvuhtii ja gulahallamii .
I tillegg har Sametinget vedtatt etiske retningslinjer både på politisk og administrativt nivå .	Dan lassin lea Sámediggi mearridan etihkalaš njuolggadusaid sihke politihkalaš ja hálddahuslaš dássái .
Disse retningslinjene omfatter også omdømmebygging .	Dáidda njuolggadusaide gullá maiddái beaggima buorideapmi .
Folkevalgte må være seg bevisste at de danner grunnlaget for samers og andres tillit til og holdning til Sametinget .	Álbmotválljen olbmot fertejit diehtit ahte sii huksejit vuođu dan luohttámuššii ja miellaguddui mii sápmelaččain ja earáin lea Sámediggái .
For administrativt nivå gjelder følgende : Etisk bevissthet hos ansatte i rollen som myndighetsutøver , tjenesteyter og forvalter av betydelige samfunnsressurser er en forutsetning for at samer og andre skal ha tillit til Sametinget .	Hálddahuslaš dássái gusto čuovvovaš : Etihkalaš dihtomielalašvuohta bargiin válddi čađaheamis , bálvalusaid addimis ja stuorra servodatresurssaid hálddašeamis lea eaktun ahte sámiin ja earáin lea luohttámuš Sámediggái .
Dette vil også ha stor betydning for det omdømmet Sametinget har .	Dás lea maiddái stuorra mearkkašupmi Sámedikki beaggimii .
Sametingsrådet jobber aktivt med å styrke omdømmet til Sametinget .	Sámediggeráđđi bargá árjjalaččat dainna ulbmiliin ahte nannet Sámedikki beaggima .
Vi oppfordrer til en åpen dialog via folkemøter og sosiale medier .	Mii ávžžuhit rabas digaštallamii álbmotčoahkkimiid ja sosiála mediaid bokte .
Vi lanserer i tillegg en ny nettside i begynnelsen av 2012 som i større grad en nå vil vise hva Sametinget arbeider med og for .	Dan lassin mii almmuhit 2012 álgogeahčen ođđa neahttasiiddu mii buorebut go dál , čájeha maid ja man várás Sámediggi bargá .
Spørsmål 6 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Regionalt språksenter i Vest-Finnmark ?	Gažaldat 6 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Regionála giellaguovddáš Oarje-Finnmárkkus ?
Ber om at sametingsrådet redegjør for eventuelle planer om et regionalt språksenter i Vest-Finnmark og om dette er tenkt finansiert kommende år .	Bivdit sámediggeráđi čilget vejolaš plánaid regionála giellaguovddáža ektui Oarje-Finnmárkkus ja lea go dat jurddašuvvon ruhtaduvvot boahtte jagi .
Side 39 av 428 Svar på spørsmål 6	Sámediggeráđi vástádus 6. gažaldahkii
Sametingsrådet har i institusjonsmeldingen sagt at språksentre som er etablert bør kunne utvide sitt virkeområde slik at de kan virke som regionale språksentre .	Sámediggeráđđi lea ásahusdieđáhusas cealkán ahte ásahuvvon giellaguovddážat galget sáhttit viiddidit doaibmaguovlluset nu , ahte dat sáhttet doaibmat regiovnnalaš giellaguovddážin .
Sametingsrådet mener at vi får den beste utviklingen når språksentrene selv er innstilt på å utvide sitt virkeområde til et regionalt språksenter .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte mii oažžut dan buoremus ovdáneami go giellaguovddážat ieža leat mielas ovddidit doaibmaguovlluset regiovnnalaš giellaguovddážin .
Da vil både språksenterets styre og ansatte være aktive i byggingen av nettverk , planlegging av tiltak , undersøkelser om behov osv. .	Dán láhkai sihke giellaguovddáža stivra ja bargit aktiivvalaččat huksejit fierpmádaga huksemis , plánejit doaibmabijuid , guorahallet dárbbuid jna. .
Sametingsrådet har vært i møte med ett språksenter som ønsker å utvide sitt virkeområde .	Sámediggeráđđi lea čoahkkinastán ovttain giellaguovddážiin mii dáhtošii viiddidit iežas
Der har vi signalisert vårt syn som er at språksentre som ønsker å utvide sitt virkeområde først må gjennomføre regionale tiltak med prosjektmidler før vi vurderer fast tilskudd til et regionale språksenter .	Dán čoahkkimis leat mii dovddahan iežamet oaivila , mii lea ahte dat giellaguovddážat mat áigot viiddidit doaibmaguovlluset fertejit álggos čađahit regiovnnalaš doaibmabijuid prošeaktaruđaiguin ovdalgo mii árvvoštallat fásta doarjaga regiovnnalaš giellaguovddážiidda .
En slik holdning mener vi er den beste for å sikre at et ønske om en utvidelse av virkeområde er realistisk og gjennomførbar .	Mii oaivvildat dákkár jurddašanvuogi buoremus vuohkin sihkkarastit dan , ahte sávaldat doaibmaguovlluid viiddideamis lea realisttalaš ja čađahahtti .
Av den grunn har ikke Sametingsrådet satt inn konkrete midler for utvidelse av noen språksentres virkeområde i neste års budsjett .	Dáinna ákkain Sámediggeráđđi ii leat bidjan konkrehta ruđaid ii guđege giellaguovddáža doaibmaguovllu viiddideapmái boahtte jagi bušeahtas .
Som nevnt i beretningen så har Sametingsrådet satt igang en evaluering av de språksentrene som får grunntilskudd fra Sametinget .	Dego dieđáhusas máinnašuvvo , Sámediggeráđđi lea bidjan johtui árvvoštallama , mii guoská daid giellaguovddážiidda mat ožžot vuođđodoarjaga Sámedikkis .
I denne evalueringen har vi blant annet bedt om konkrete forslag til endringer og forbedringer i forvaltningen av grunntilskuddet slik at samiske språksentre skal kunne fungere som regionale språksentre .	Dán árvvoštallamis mii leat earret eará dáhtton konkrehta árvalusaid vuođđodoarjaga hálddašeami rievdadeamis ja ovddideamis , vai giellaguovddážat sáhtášedje doaibmat regiovnnalaš giellaguovddážin .
Evalueringens forslag vil være viktige i vårt fremtidige arbeid for språksentrene , også med tanke på hvordan vi skal jobbe i forhold til utvidelse av språksentrenes virkeområder .	Dán árvvoštallama árvalusat leat dehálaččat min boahttevaš barggus giellaguovddážiid várás , maiddái dan dáfus ahte man láhkai mii galgat bargat giellaguovddážiid doaibmaguovlluid viiddideami ektui .
Spørsmål 7 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Slutt på SAAL-kurs i Alta ?	Gažaldat 7 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku SAAL-kurssat loahpahuvvojit Álttás ?
Stemmer det at Sametinget har besluttet at ordningen med SAAL-kurs i regi av Samisk Høgskole skal avsluttes i blant annet Alta og Porsanger ?	Lea go nu ahte Sámediggi lea mearridan ahte SAAL-kurssat maid Sámi allskuvla lágida , galget loahpahuvvot earret eará Álttás ja Porsáŋggus ?
Det betyr at disse barna har stort behov for at foreldre også synliggjør at samisk språk er viktig ved å prioritere samiskkurs selv .	Dat mearkkaša ahte dáid mánáide lea hui deaŧalaš ahte váhnemat maiddái oainnusin dahket ahte sámegiella lea deaŧalaš giella dainna lágiin ahte sii ieža vuoruhit sámegielkurssa .
Ved at SAAL-kursene opphører vil det fortsatt være et stort udekket behov for voksenopplæring i samisk språk i Alta og andre lokalsamfunn .	Go SAAL-kurssat loahpahuvvojit , de lea ain stuorra dárbu rávesolbmuid oahpahussii sámegielas Álttás ja eará báikegottiin .
Kursene har vært en stor suksess og har ført til at samiskkurs for voksne gis i regi av blant annet samiske språksentre i form av formell videreutdanning .	Kurssat leat bures lihkostuvvan ja dat lea dagahan ahte earret eará sámi giellaguovddážat leat fállan sámegielkurssaid rávesolbmuide formálalaš joatkkaoahppun .
Svar på spørsmål 7	Sámediggeráđi vástádus 7. gažaldahkii
Prosjektet ble igangsatt i 2009 og går nå inn i sitt fjerde år .	Prošeakta bidjui johtui 2009:s ja dál álgá njealját jahki .
Gjennom dette samarbeidet mellom samisk høgskole og språksentrene har også språksentrene fått kompetanseheving .	Sámi Allaskuvlla ja giellaguovddážiid ovttasbarggu bokte maiddái giellaguovddážat leat ožžon lasi gelbbolašvuođa .
I utprøvingsperioden gjennomførte Sámi allaskuvla kurs i Alta og Porsanger med finansiering gjennom prosjektet .	Geahččalanáigodagas Sámi Allaskuvla čađahii kurssaid Álttás ja Porsáŋggus prošeavtta ruhtademiin .
Sametingsrådet er kjent med den situasjonen Sámi allaskuvla har i forhold til menneskelige ressurser , og Sametinget har dialog med Sámi allaskuvla om dette . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámi allaskuvllas váilot olmmošlaš resurssat čuovvolit dan hirbmat stuora beroštumi mii lea giellakurssaide rávisolbmuid várás , bagadit ja lágidit eksámeniid sidjiide geat háliidit čađahit giellakurssa rávisolbmuid várás .
Side 40 av 428 Sametingsrådet er imidlertid innstilt på at kursene i nordsamisk område videreføres .	Sámediggeráđđi dovdá bures dan dili mii lea allaskuvllas olmmošlaš ressurššaid hárrái , ja mii leat gulahallamen singuin dan birra .
I videreføringen kan de enkelte språksentrene igangsette kurs selv , enten alene eller i samarbeid med Sámi allaskuvla , og søke om tilskudd fra Sametingets språkmidler til finansiering av kursene .	Sámediggeráđđi lea almmatge mielas dasa ahte kurssat davvisámiguovllus joatkašuvvet . Muhtun giellaguovddážat sáhttet ieža bidjat kurssaid johtui , juogo okto dahje ovttasráđiid Sámi Allaskuvllain , ja ohcat Sámedikki giellaruđain doarjaga kurssaid ruhtadeapmái .
Spørsmål 8 , representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Nussir AS og Arctic Gold AB	Gažaldat 8 , Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku
Hva er status for Sametingets forhandlinger med Nussir AS og Arctic Gold AB ?	Man muttus leat Sámedikki šiehtadallamat Nussir AS:in ja Arctic Gold AB:in ?
Svar på spørsmål 8	Sámediggeráđi vástádus 8. gažaldahkii
Det har vært avholdt møte mellom Sametinget og Nussir ASA 16.9.2011 hvor en er blitt enige om hvordan forhandlingsprosessen om søknad om driftskonsesjon etter mineralloven skal foregå .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Nussir ASA:in 16.9.2011 mas sohppojuvvui mo šiehtadallanproseassa doaibmalohpeohcamiid minerálalága vuođul galgá leat . Nussir ráhkada vuođđodokumeantta oktan
Nussir utarbeider et grunnlagsdokument med forslag / skisser til løsninger som bygger på konsekvensutredningene og rapporter om økonomien i planene , jf intensjonsavtalen pkt. 4 og 5 .	evttohusaiguin / sárggastusaiguin daidda čovdosiidda mat leat vuođđuduvvon váikkuhusčielggademiide ja plánaid ekonomalaš raporttaide , geahča intenšuvdnašiehtadusa 4. ja 5. čuoggá .
Sametinget vil så utarbeide arbeidsnotat med tilbakemeldinger med vurderinger og forslag / skisser før det så avholdes forhandlingsmøte .	Dasto ráhkada Sámediggi bargonotáhta oktan ruovttoluottadieđuiguin ja árvvoštallamiiguin ja evttohusaiguin / sárggastusaiguin ovdalgo čađahuvvojit šiehtadallančoahkkimat .
Sametinget avventer nå nærmere grunnlagsmateriale fra Nussir .	Sámediggi vuordá dál dárkilet vuođđoávdnasiid Nussiris .
Det er for øvrig enighet om at rbd 20 og 22 bringes inn i forhandlingene om de ønsker det .	Muđui lea ovttamielalašvuohta das ahte orohagat 20 ja 22 váldojuvvojit mielde šiehtadallamiidda jus sii dan háliidit .
Sametinget har gitt uttrykk for at vi er åpne for at rbd involveres i fellesmøter når som helst i prosessen .	Sámediggi lea dovddahan ahte min bealis gal ožžot orohagat searvat oktasaščoahkkimiidda goas beare proseassas .
Nussir skal også tilby rbd finansiering av ressursperson som kan bistå rbd i forhandlingene .	Nussir galgá maid fállat ruhtadeami orohagaid resursaolbmui , gii veahkeha orohagaid šiehtadallamiin .
Sametinget har hatt kontakt med rbd 22 og fått forståelsen av at de når de har mulighet vil foreslå møtetidspunkt for å drøfte med Sametinget og Nussir hvordan forhandlingsprosessen er tenkt og deres mulige medvirkning .	Sámedikkis lea leamaš oktavuohta orohagain 22 ja ožžon dan áddejumi ahte sii , go sii ožžot dan vejolašvuođa , áigot evttohit čoahkkináiggi goas ráđđádallat Sámedikkiin ja Nussiriin mo šiehtadallanproseassa berrešii leat ja sin vejolašvuođaid searvamii .
Arctic Gold er ikke kommet så langt i sine undersøkelser at de har besluttet å ville utarbeide søknad om driftskonsesjon .	Arctic Gold ii leat joavdan nu guhkás iežaset iskkadallamiin ahte sii leat mearridan ráhkadit doaibmakonsešuvdnaohcama .
Det er derfor ikke forberedt noen forhandlinger etter intensjonsavtalen om dette .	Danne eai leat ráhkkanan šiehtadallamiidda intenšuvdnašiehtadusa vuođul dan birra .
9.11.2011 ble det imidlertid avholdt orienteringsmøte mellom partene ihht undersøkelsesavtalen og intensjonsavtalen .	9.11.2011 dollojuvvui diehtojuohkinčoahkkin beliiguin iskkadallanšiehtadusa ja intenšuvdnašiehtadusa vuođul .
Det ble her blant annet orientert og drøftet spørsmål knyttet til undersøkelsesarbeidene i 2011 og høringen av planprogrammet for reguleringsplanforslag med konsekvensutredning .	Das čilgejuvvojedje ja digaštallojuvvojedje gažaldagat mat gusket iskkadallamiidda 2011:s ja dan plánaprográmma gulaskuddamii , mii guoská muddenplánaevttohussii oktan váikkuhusčielggademiin .
Planprogrammet for reguleringsplanforslag med konsekvensutredning har høringsfist 9.12.2011 .	Muddenplánaevttohusa plánaprográmma ja dan váikkuhusčielggadeami gulaskuddanáigemearri lea 9.12.2011 .
Spørsmål 9 , representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Brennpunkt	Gažaldat 9 , Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku
I tv-programmet Brennpunkt på NRK 1 tirsdag 15.11.11 ga president Egil Olli uttrykk for sitt syn på forskning på samiske levninger .	Brennpunkt-nammasaš tv-prográmmas NRK1:s maŋebárgga 15.11.11 dovddahii presideanta Egil Olli iežas oainnu sámi bázahasaid dutkama ektui .
Er dette Sametingets offisielle syn ?	Lea go dat Sámedikki almmolaš oaidnu ?
Medfører det riktighet at presidenten fikk manusskriptet til reportasjen til gjennomsyn på forhånd og godkjente det , slik det påstås i avisa Ságat 19.11.11 ?	Lea go riekta ahte presideanta oaččui reportáša mánusa ovddalgihtii geahčadeapmái ja dohkkehii dan , nu mo čuoččuhuvvo 19.11.11 beaivvi Ságat aviissas ?
Svar på spørsmål 9	Sámediggeráđi vástádus 9. gažaldahkii
Sametinget har ingen etablert forvaltningspraksis på søknader om DNA-testing av skjeletter fra samiske graver da vi foreløpig ikke har mottatt noen slike søknader .	Sámediggi ii leat ásahan hálddašangeavada ohcamiidda beassat DNA-iskat dákterikkiid sámi hávddiin go mii eat vuos leat ožžon dakkár ohcamiid .
Sametinget er ikke imot et forskningsfelt på generelt grunnlag .	Sámediggi ii vuosttal dutkansuorggi oppalaš vuođul .
Av Sametingets behandling av andre søknader har det vært uttrykt skepsis til etnisk identifisering på grunnlag av skjelettmål , inkludert hodeskaller .	Go Sámediggi lea meannudan eará ohcamiid , de lea dovddahuvvon eahpádus čearddalaš identifiseremii dákterikkiid , oktan oaiveskálžžuid , mihtidemiid vuođul .
Sametinget forventer at søker har kjennskap til det moderne etnisitetsbegrepet , og har et reflektert forskningsetisk ståsted .	Sámediggi vuordá ahte ohcci dovdá ođđaáiggi etnisitehtadoabaga , ja ahte son lea árvvoštallan iežas dutkanetihkalaš vuođu .
På samme måte vil heller ikke etnisk identitet la seg avlese av gener ( noe som for øvrig er allment erkjent i samfunnsvitenskapelig forskning ) .	Seamma láhkai ii sáhte genain ge gávdnat čearddalaš identitehta ( mii muđui dábálaččat dovddahuvvo servodatdieđalaš dutkamis ) .
Om søknader om genetiske undersøkelser av samlingen skulle kommer , vil Sametingets svar avhenge av det eventuelle forskningsprosjektets faglige kvalitet , kunnskapsmessige nytte , teoretiske og metodiske tilnærming og forskningsetiske standard .	Jus oažžut ohcamiid beassat dutkat čoakkáldaga , de sorjá Sámedikki vástádus vejolaš dutkanprošeavtta fágalaš kvalitehtas , máhtolašvuođa ávkkis , teorehtalaš ja metodalaš lahkoneamis ja dutkanetihkalaš dásis .
Side 41 av 428 fatter sin beslutning etter at Skjelettkomiteen under De nasjonale forskningsetiske komiteer har vurdert prosjektet , og legger stor vekt på komiteens anbefaling .	Sámediggi dahká mearrádusa maŋŋágo Skjelettkomiteen under De nasjonale forskningsetiske komiteer ( nationála dutkanetihkalaš lávdegottiid dákteriggelávdegoddi ) lea árvvoštallan prošeavtta , ja bidjá stuorra deattu lávdegotti rávvagii .
Til saken kan det også opplyses om at Sametinget ikke har tatt avstand fra DNA-forskning .	Áššái sáhttá maid lasihit ahte Sámediggi ii leat cealkán vuostehágu DNA-dutkamii .
Imidlertid er vi av den oppfatning at etnisk identitet ikke lar seg avlese av gener .	Dattetge lea min oaidnu ahte čearddalaš identitehta ii sáhte oaidnit genain .
Rådet kan også informere om at vi vil inn i prosessen ved revidering av bioteknologiloven .	Ráđđi sáhttá maid dieđihit ahte mii háliidit searvat bioteknologiijalága rievdadanprosessii .
Loven er nå i en evalueringsprosess i Helse- og omsorgsdepartemenet ( HOD ) .	Lága lea dál Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta ( DFD ) árvvoštallamin .
Spørsmål 10 , representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Samefolkets fond	Gažaldat 10 , Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku
I sametingsrådets forslag til budsjett for 2012 har man valgt å bruke resten av den oppsamlede renteavkastningen til Samefolkets fond til å saldere budsjettet .	Sámediggeráđi 2012 bušeahttaevttohusas leat sii válljen salderet bušeahtta Sámeálbmotfoandda čoagganan reanttuiguin . Dat mearkkaša ahte Sámediggi boahtteáiggis dušše sáhttá geavahit foandda
Det betyr at Sametinget for framtiden bare vil kunne disponere den årlige avkastningen av fondet .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 43 siidu 432 siiddus
Siden bruken av Samefolkets fond har vært en kontroversiell sak for Sametinget , så burde det være i Sametingets interesse å synliggjøre for alle hvordan fondsmidlene er disponert .	jahkásaš reanttuid . Go Sámeálbmotfoandda geavaheapmi lea Sámediggái leamaš nággovuloš ášši , de livččii Sámediggái buorre čájehit mo foandaruđat leat geavahuvvon .
Ønsker Sametingsrådet å skjule disponeringen av fondet siden det for framtiden ikke skal være en egen budsjettpost ?	Háliida go Sámediggeráđđi čiehkat foandageavaheami go dat boahtteáiggis ii galgga leat sierra bušeahttapoastan ?
Kan Sametingets plenum får en samlet oversikt over de programmene og enkeltprosjektene som har blitt finansiert gjennom bevilgninger over Samefolkets fond siden 2009 ?	Sáhttá go Sámedikki dievasčoahkkin oažžut dievaslaš visogova dain prográmmain ja eaŋkil prošeavttain mat leat ruhtaduvvon Sámeálbmotfoandda juolludemiiguin 2009 rájes ?
Er støttemottakerne blitt gjort kjent med at deres prosjekter er finansiert over Samefolkets fond ?	Lea go doarjjaoažžuide dieđihuvvon ahte sin prošeavttat leat ruhtaduvvon Sámeálbmotfoandda ruđaiguin ?
Svar på spørsmål 10	Sámediggeráđi vástádus 10. gažaldahkii
I sametingsrådets forslag til budsjett for 2012 har man valgt å bruke kr 7 950 000 av avkastning av Samefolkets fond .	Sámediggeráđi 2012 bušeahttaevttohusas leat mii válljen geavahit 7 950 000 ru Sámeálbmotfoandda reanttuin .
Det vil si at vi bruker årets renteavkastning og deler av den oppsparte avkastningen .	Dat mearkkaša ahte mii geavahit dán jagi reanttuid ja osiid sestojuvvon reanttuin .
Sametingets regnskap for 2010 viser at den opparbeidede avkastningen av samefolkets fond pr. 31.12.2010 er på kr 16 752 467 , sak 001/11 Sametingets årsmelding .	Sámedikki 2010 rehketdoallu čájeha ahte Sámeálbmotfoandda sestojuvvon reanttut 31.12.2010 muttus leat 16 752 467 ru , ášši 001/11 Sámedikki jahkedieđáhus .
Nedenfor vises oversikt over vedtatt bruk og stipulert oppspart avkastning av samefolket fond .	Vuolábealde čájehuvvo visogovva mearriduvvon geavaheamis ja sámeálbmotfoandda einnostuvvon sestojuvvon reanttut .
Avkastning bokført pr 1/1-2011 Vedtatt bruk av samefolket fond i 2011 Avkastning 2011 Stipulert opparbeidet avkastning pr 31/12-2011	Reanttut girjejuvvon 1/1-2011 Mearriduvvon geavahuvvot sámeálbmotfoanddas 2011:s 2011 reanttut Einnostuvvon sestojuvvon reanttut 31/12-2011 muttus
Stipulert avkastning bokført pr 1/1-2012 Forslag til bruk av samefolket fond i 2012 Avkastning 2012 Stipulert opparbeidet avkastning pr 31/12-2012	Einnostuvvon reanttut girjejuvvon 1/1.2012 muttus Evttohuvvon geavahuvvot sámeálbmotfoanddas 2012:s 2012 reanttut Einnostuvvon sestojuvvon reanttut 31/12-2012 muttus
Bruken av avkastningen til samefolkets fond fremkommer også i tabellene under de ulike fagområdene .	Sámeálbmotfoandda ruđaid geavaheapmi boahtá maiddái ovdan iešguđet fágasurggiid tabeallain .
Støttemottakerne har fra 2008 til og med 2010 blitt kjent med at deres prosjekter er finansiert over Samefolket fond i tildelingsbrevet .	Doarjjaoažžut leat 2008 rájes gitta 2010 rádjai oahpásmuvvan dasa ahte sin prošeavttat leat ruhtaduvvon Sámeálbmotfoandda ruđaiguin juolludusreivves .
I 2011 har man ikke gitt informasjon om at prosjektet er finansiert over Samefolkets fond slik det tidligere ble gjort .	2011:s ii leat dieđihuvvon ahte prošeakta lea ruhtaduvvon Sámeálbmotfoandda ruđaiguin nu mo ovdal lea dahkkojuvvon .
Årsaken er at vilkårene for avsetningen Samefolkets fond litteratur og Samefolkets fond språkutvikling framkommer under andre ordninger , jf. Sametingets budsjett 2011 .	Sivvan dasa lea go várrejumit Sámeálbmotfoandda girjjálašvuhtii ja Sámeálbmotfoandda giellaovddideapmái bohtet ovdan eará ortnegiin , geahča Sámedikki 2011 bušeahta .
Avsetningen i Samefolkets fond er blitt tildelt som forutsatt , men tilskuddsmottaker er ikke blitt opplyst om at tilskuddet er belastet Samefolkets fond .	Várrejumit Sámeálbmotfoanddas leat juolluduvvon nu mo lei eaktuduvvon , muhto doarjjaoažžu ii leat ožžon dieđu dan birra ahte doarjja lea váldojuvvon Sámeálbmotfoanddas .
I følge tilsagnsbrevene har vi dessverre gitt tilskuddsmottakere den oppfatning at alle midler for språkutvikling er belastet språkprosjekter og litteraturprosjekter er belastet kulturutvikling ( post litteratur ) .	Juolludusreivviin mii leat dađi bahábut addán doarjjaoažžuide dakkár áddejumi ahte buot ruđat giellaovddideapmái leat vižžojuvvon giellaprošeavttain ja ahte ruđat girjjálašvuođaprošeavttaide lea vižžojuvvon kulturovddideamis ( poasttas girjjálašvuohta ) .
Det er beklagelig at det har skjedd en rutinesvikt , men fra 2012 skal støttemottakerne informeres om at deres prosjekter er finansiert over Samefolket fond .	Lea šállošahtti go rutiinnat eai leat čuvvojuvvon , muhto 2012 rájes galget doarjjaoažžut dieđihuvvot ahte sin prošeavttat leat ruhtaduvvon Sámeálbmotfoandda ruđaiguin .
Vedlagt følger oversikt over tildelte prosjekter og programmer fra 2009-2011 Spørsmål 11 , representant Gunn-Britt Retter , NSRs sametingsgruppe Oppfølging av Kystfiskeutvalget	Mielddusin čuovvu visogovva juolluduvvon prošeavttain ja prográmmain áigodagas 2009-2011 Gažaldat 11 , Áirras Gunn-Britt Retter , NSR:a sámediggejoavku Ridduguolástuslávdegoddi čuovvuleapmi
- Hva har skjedd konkret i oppfølgingen av kystfiskesaken etter juni måned ?	- Mii lea konkrehta dáhpáhuvvan ridduguolástus ášši čuovvulemiin geassemánu rájes ?
- Hvilke skritt har man tatt i forhold til godkjenning av fiskeretten siden juni måned ?	- Mákkár lávkit leat váldon guolástusvuoigatvuođaid dohkkeheami hárrái geassemánu rájes ?
- Har det vært kontakt mellom Sametingsrådet og Kyst- og fiskedepartementet siden juni måned ?	- Leamáš go oktavuohta Sámediggiráđi ja Riddu- ja Guolástusdepartmeanttain geassemánu rájes ?
Svar på spørsmål 11	Sámediggeráđi vástádus 11. gažaldahkii
Sametingsrådet orienterte om dette på forrige plenum .	Sámediggeráđđi dieđihii dan birra ovddit dievasčoahkkimis .
Sametingsrådet ser det i denne sammenheng som naturlig at Sametingets plenumsvedtak følger saken videre .	Sámediggeráđđi oaidná dán oktavuođas lunddolažžan ahte Sámedikki dievasčoahkkinmearrádus čuovvu ášši viidáseappot .
Sametingsrådet forventer at proposisjonen blir oversendt fra Regjeringen til Stortinget på nyåret .	Sámediggeráđđi vuordá ahte Ráđđehus sádde proposišuvnna Stuorradiggái ođđajagis .
Sametingsrådet vil følge opp saken videre i forhold til næringskomiteen under stortingsbehandlingen .	Sámediggeráđđi čuovvola dán ášši viidáseappot ealáhuslávdegotti ektui stuorradiggemeannudeamis .
Dette gjelder etableringen av en rammeavtale for konsultasjoner i fiskerisaker , etablering av fjordfiskenemnd , samt fastsettelse av dennes arbeidsoppgaver .	Dát guoská guolástusáššiid konsultašuvnnaid rámmašiehtadussii , vuotnaguolástuslávdegotti ásaheapmái , ja dan bargamušaid mearrideapmái .
Spørsmål 12 , representant Gunn-Britt Retter , NSRs sametingsgruppe Styret for Øst-samisk museum	Gažaldat 12 , Áirras Gunn-Britt Retter , NSR:a sámediggejoavku Nuortasámiid musea stivra
Nå og da hører man i media at bygningen til Øst-samisk museum i Neiden ennå ikke kan åpnes for allmennheten da bygningen ikke er teknisk godkjent .	Duollet dálle gullo medias ahte Nuorttasámiid musea visti Njávdámis ii vel sáhte ráhppot almmolašvuhtii go dállu ii leat teknihkalalččat dohkkehuvvon .
Det ryktes også at styret for Øst-samisk museum ikke er i funksjon da det kun var utnevnt et interim styre inntil museet blir offisielt åpnet .	Lea maid beaggán ahte Nuortasámiid musea stivra ii leat doaimmas , go lei nammuduvvon dušše interimstivran dassái go musea almmolaččat rahppo .
Nå er åpningen igjen utsatt , og styrets funksjonstid har gått ut .	Dál lea ráhpan vuot maŋiduvvon , ja stivra doaibmaáigi lea nohkan .
- Er styret for Øst-samisk museum i funksjon i dag ?	- Lea go Nuortasámiid musea stivra otne doaimmas ?
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	- Jos ii , maid lea Sámediggiráđđi bargan njulget dán dili ?
Side 43 av 428 Svar på spørsmål 12	Sámediggeráđi vástádus 12. gažaldahkii
Etableringen av Østsamisk museum er formelt sett et prosjekt som eies av Sametinget .	Nuortasámi musea ásaheapmi leat formálalačča prošeakta maid Sámediggi eaiggáduššá .
Det jobbes med en virksomhetsoverdragelse til Tana og Varanger museumsiida .	Dál geahččaluvvo oažžut doaimma sirdojuvvot Deanu ja Várjjaga museasiidii .
Konsolideringa av de 4 museene Østsamisk museum , Tana museum , Saviomuseet og Varanger samiske museum er godt i gang .	Dan 4 musea , Nuortasámi musea , Deanu musea , Sáviomusea ja Várjjaga sámi musea konsolideren lea bures čađahuvvomin .
Stiftelsen Tana og Varanger museumssiida ledes av et styre som jobber med denne prosessen sammen med eierne ( kommunene ) .	Deanu ja Várjjaga museasiidda vuođđudusa jođiha stivra mii bargá dáinna proseassain ovttas eaiggádiiguin ( gielddaiguin ) .
Konsolideringa vil trolig skje i løpet av første halvdel av 2012 .	Konsolideren dáhpáhuvvá várra 2012 vuosttaš jahkebealis .
Styret for stiftelsen Tana og Varanger museumsiida fungerer også som styre for øst-samisk museum .	Deanu ja Várjjaga vuođđudusa stivra doaibmá maiddái nuortasámi musea stivran .
Selve bygningen Østsamisk museum eies og bygges i dag av Statsbygg .	Ieš Nuortasámi musea vistti eaiggáda ja hukse dál Statsbygg .
Det er innrapportert en del feil og mangler .	Muhtun boasttuvuođat ja váilevašvuođat leat dieđihuvvon .
Disse har forsinket ferdigstillelsen av bygget , men skal rettes opp innen utgangen av januar 2012 .	Dát leat maŋidan vistti gárvvisteami , muhto dat galgá njulgejuvvot ovdal ođđajagimánu loahpa 2012 .
Endelig åpningsdato vil bli fastsatt i januar 2012 .	Loahpalaš rahpanbeaivi mearriduvvo ođđajagimánus 2012 .
Spørsmål 13 , representant Aud Marthinsen , Fremskrittspartiet Samisk genmateriale	Gažaldat 13 , Áirras Aud Marthinsen , Ovddádusbellodat sámediggejoavku Sámi genaávdnasat
I lys av NRK Brennpunkts program ‖Førsteretten‖ med fokus på forskning på samisk genmateriale , er viktigheten av å få nok kunnskap om samenes historie gjennom forskning på skjeletter nok en gang blitt aktualisert .	Dan vuođul mii bođii ovdan NRK . Brennpunkt prográmmas “ Førsteretten ” mii čalmmustahtii sámi genaávdnasiid dutkama , de lea vuot šaddan áigeguovdilin oažžut doarvái dieđuid sápmelaččaid historjjás dákterikkiid dutkama bokte .
Sametinget har tidligere avvist å frigi disse skjelettene til forskning .	Sámediggi lea ovdal biehttalan luvvemis dáid dákterikkiid dutkama várás .
Det er viktig at Sametinget ikke fremstår som om man er redd for de fakta som kan fremkomme av denne forskningen .	Lea deaŧalaš ahte ii ciekka dat oaidnu ahte Sámediggi ballá dain duohtavuođain mat boađášedje ovdan dán dutkamis .
Eller at Sametinget ikke er interessert i mest mulig åpenhet og ny innsikt i samenes historie .	Dahje ahte Sámediggi ii beroš nu stuorra rabasvuođas go vejolaš ii ge beroš ođđa dieđuin sápmelaččaid historjjás .
Vil rådet i lys av de opplysninger og den debatten som fremkom i Brennpunkt vurdere å omgjøre denne beslutningen , og sørge for at genmaterialet fra disse skjelettene frigjøres til forskningen ?	Áigu go ráđđi daid dieđuid ja dan digaštallama vuođul mii bođii ovdan Brennpunk-prográmmas , árvvoštallat rievdadit dán mearrádusa , ja bearráigeahččat ahte dáid dákterikkiid genaávdnasat luvvejuvvojit dutkama várás ?
Svar på spørsmål 13	Sámediggeráđi vástádus 13. gažaldahkii
Sametinget har ingen etablert forvaltningspraksis på søknader om DNA-testing av skjeletter fra samiske graver da vi foreløpig ikke har mottatt noen slike søknader .	Sámediggeráđđi čujuha dás vástádussii mii addojuvvui 9. gažaldahkii : Sámediggi ii leat ásahan hálddašangeavada ohcamiidda beassat DNA-iskat dákterikkiid sámi hávddiin go mii eat vuos leat ožžon dakkár ohcamiid .
Sametinget er ikke imot et forskningsfelt på generelt grunnlag .	Sámediggi ii vuosttal dutkansuorggi oppalaš vuođul .
Av Sametingets behandling av andre søknader har det vært uttrykt skepsis til etnisk identifisering på grunnlag av skjelettmål , inkludert hodeskaller .	Go Sámediggi lea meannudan eará ohcamiid , de lea dovddahuvvon eahpádus čearddalaš identifiseremii dákterikkiid , oktan oaiveskálžžuid , mihtidemiid vuođul .
Sametinget forventer at søker har kjennskap til det moderne etnisitetsbegrepet , og har et reflektert forskningsetisk ståsted .	Sámediggi vuordá ahte ohcci dovdá ođđaáiggi etnisitehtadoabaga , ja ahte son lea árvvoštallan iežas dutkanetihkalaš vuođu .
På samme måte vil heller ikke etnisk identitet la seg avlese av gener ( noe som for øvrig er allment erkjent i samfunnsvitenskapelig forskning ) .	Seamma láhkai ii sáhte genain ge gávdnat čearddalaš identitehta ( mii muđui dábálaččat dovddahuvvo servodatdieđalaš dutkamis ) .
Om søknader om genetiske undersøkelser av samlingen skulle kommer , vil Sametingets svar avhenge av det eventuelle forskningsprosjektets faglige kvalitet , kunnskapsmessige nytte , teoretiske og metodiske tilnærming og forskningsetiske standard .	Jus oažžut ohcamiid beassat dutkat čoakkáldaga , de sorjá Sámedikki vástádus vejolaš dutkanprošeavtta fágalaš kvalitehtas , máhtolašvuođa ávkkis , teorehtalaš ja metodalaš lahkoneamis ja dutkanetihkalaš dásis .
Sametinget fatter sin beslutning etter at Skjelettkomiteen under De nasjonale forskningsetiske komiteer har vurdert prosjektet , og legger stor vekt på komiteens anbefaling .	Sámediggi dahká mearrádusa maŋŋágo Skjelettkomiteen under De nasjonale forskningsetiske komiteer ( nationála dutkanetihkalaš lávdegottiid dákteriggelávdegoddi ) lea árvvoštallan prošeavtta , ja bidjá stuorra deattu lávdegotti rávvagii .
Til saken kan det også opplyses om at Sametinget ikke har tatt avstand fra DNA-forskning .	Áššái sáhttá maid lasihit ahte Sámediggi ii leat cealkán vuostehágu DNA-dutkamii .
Imidlertid er vi av den oppfatning at etnisk identitet ikke lar seg avlese av gener .	Dattetge lea min oaidnu ahte čearddalaš identitehta ii sáhte oaidnit genain .
Rådet kan også informere om at vi vil inn i prosessen ved revidering av bioteknologiloven .	Ráđđi sáhttá maid dieđihit ahte mii háliidit searvat bioteknologiijalága rievdadanprosessii .
Loven er nå i en evalueringsprosess i Helse- og omsorgsdepartemenet ( HOD ) .	Lága lea dál Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta ( DFD ) árvvoštallamin .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Replikk	Replihkka
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 46 av 428	46 siidu 432 siiddus
Originalspråk : Ášši / Sak SP	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 30.11.11 dii. 17.55 .
042/11 Kunngjøring av nye saker Arkiv SF-	Ášši / Sak DC 042/11 Ođđa áššiid dieđiheapmi Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 11/5388	Arkiiváššenr . 11/5457
Saken påbegynt 30.11..12 kl. 17.55	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 30.11.11 dii. 17.55 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Elgjakt i Finnmark	Elgabivdu Finnmárkkus
II Forslag og merknader Forslag 1 , representant Arthur Tørfoss , Fremskrittspartiet Elgjakt i Finnmark	II Evttohusat ja mearkkašumit Evttohus 1 , Áirras Arthur Tørfoss , Ovddádusbellodat Elgabivdu Finnmárkus
Finnmarkseiendommen har en regel om at hele jaktlaget skal være bosatt i Finnmark .	Finnmárkkuopmodagas lea njuolggadusa mii dadjá ahte olles bivdosearvi galgá ássat Finnmárkkus .
Tilsvarende regler finnes ikke i resten av landet .	Sullasaš njuolggadusat eai leat riikkas muđui .
Det er ingen regler som stopper Finnmarkinger å søke jaktfelt i Troms .	Eai leat njuolggadusat mat bissehit finnmárkolaččaid ohcat bivdobáikki Romssa fylkkas .
Eksempelvis bestod flertallet av jaktlagene i Reisadalen i høst av bare finnmarkinger .	Ovdamearkka dihtii ledje eanaš bivdosearvvit Ráisavuomis dán čavčča dušše finnmárkolaččat .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 47 av 428	48 siidu 432 siiddus
Forslag 2 , representant Inga-Lill Sundset , APs sametingsgruppe Gjør 2012 til Sametingets år for samisk språk	Evttohus 2 , Áirras Inga-Lill Sundset , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Jahki 2012 Sámedikki sámegiela jahki
Sametingets næring- og kulturkomité var i begynnelsen av november på komitéreise i Nesseby og Sør-Varanger .	Sámedikki ealáhus- ja kulturlávdegoddi finai skábmamánu álggus Unjárggas ja Mátta-Várjjagis .
Hovedformålet med turen var å møte folk og høre hvilke utfordringer de sto ovenfor .	Mátki váldoulbmilin lei deaivvadit olbmuiguin ja gullat makkár hástalusat sis leat .
Vi møtte mange entusiaster som brenner for sine lokale samfunn , enten det var å utvikle primærnæringene , aktiviteter eller ta vare på historien .	Mii deaivvaimet ollu ealljáris olbmuid geat háliidit ovddidit , juogo vuođđoealáhusaid , doaimmaid dahje atnit ávvira historjjás .
Felles for alle var stoltheten over sin samiske bakgrunn og viljen til å stå på for det samfunnet de selv var en del av .	Oktasaš buohkaide lei dat ahte sii čevllohalle sámi duogáža geažil ja sis lei dáhttu bargat dan servodaga ovddas mas ieža leat oassin .
Det som opptok mange like mye som vilkårene for næringsutvikling , var mulighetene for opplæring på og i samisk samt arenaer som ga muligheter for å snakke samisk .	Olbmot beroštedje ollu ealáhusovddideami eavttuin , muhto seamma ollu maiddái vejolašvuođain oažžut oahpahusa sámegillii ja sámegielas ja arenain mat addet vejolašvuođa hállat sámegiela .
Dette vises hvor viktig det samiske språket er som identitetsfaktor .	Dát čájeha man deaŧalaš sámegiella lea identitehtafáktorin .
Bruk og synliggjøring av samisk språk er grunnsteinen i et hvert samfunn hvor man som same kan føle seg hjemme .	Sámegiela geavaheapmi ja oainnusmahttin leat vuođđogeađggit juohke servodagas maid olmmoš go lea sápmelaš sáhttá dovdat ruoktun .
Arbeiderpartiet har i hele perioden prioritert samisk språk sitt hovedfundament , noe som kommer tydelig fram senest gjennom forslaget til budsjett for 2012 .	Bargiidbellodat lea olles áigodagas vuoruhan sámegiela hui bajás , mii boahtá čielgasit ovdan maŋimuštá jagi 2012 bušeahttaevttohusas .
Det er derfor ønskelig at man fortsetter dette arbeidet og setter ytterligere fokus på samiske språk .	Danne sávvat ahte dainna bargguin jotkojuvvo ja sámegiella ain eanet biddjojuvvo guovddážii .
Mitt forslag er å gjøre 2012 til Sametingets år for samiske språk .	Mun evttohan ahte jahki 2012 šattašii Sámedikki sámegiela jahkin .
Dette for å språkene ekstra oppmerksomhet og forståelse for hvorfor man skal satse på samiske språk .	Dán háliidit dahkat danne vai gielaide biddjojuvvošii eanet fuomášupmi ja šattašii áddejupmi das manne galgá áŋgiruššat sámegielain .
Ikke minst vil dette gi samiske språk oppmerksomhet utover de miljøene som vanligvis er opptatt av samiske spørsmål .	Erenoamážit attášii dát sámegielaide fuomášumi olggobealde daid birrasiid mat dábálaččat barget sámi áššiiguin .
Og det er viktig at Sametinget fremdeles står i spissen og ytterligere øker fokuset på samisk språk .	Ja lea deaŧalaš ahte Sámediggi ain lea njunnošis ja ain eanet bidjá sámegiela guovddážii .
Forslag 3 , representant Mariann Wollmann Magga , APs sametingsgruppe Effektivisering med bruk av ny teknologi	Evttohus 3 , Áirras Mariann Wollmann Magga , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Beavttálmahttin ođđa teknologiija geavahemiin
Dokumentmengden for komite- og plenumsarbeidet er betydelig , og selv om dokumentene sendes pr. e-post til de fleste , sendes det også pr. ordinær post .	Lávdegodde- ja dievasčoahkkinbarggu dokumeantahivvodat lea mearkkašahtti stuoris , ja vaikke vel dokumeanttat sáddejuvvojit ge e-poasttain eatnašiidda , de sáddejuvvojit maiddái dábálaš poasttain .
Sametinget har i lengre tid hatt et bevisst forhold og igangsatt tiltak for å redusere papirmengden .	Sámedikkis lea guhkit áiggi leamaš dihtomielalašvuohta dasa ahte uhcidit bábirhivvodaga ja doaibmabijut leat álggahuvvon dan ektui .
For sametingets politikere er det stor dokumenthåndtering , og ofte kommer det mange versjoner , forslag og tilleggsdokumenter .	Sámedikki politihkkáriidda leat ollu dokumeanttat maid sii galget gieđahallat , ja dávjá bothet máŋga veršuvnna , evttohusa ja lassedokumeantta .
For å frigjøre ressurser i administrasjonen , og for å gjøre det enklere for sametingsrepresentantene , foreslår vi derfor at Sametinget tar i bruk lesebrett eller PC .	Luvven dihtii hálddahusa resurssaid , ja álkidan dihtii sámediggeáirasiid barggu , de mii evttohit ahte sámediggi váldá atnui lohkanbreahttá dahje PC. .
Fordelene er åpenbare : det vil redusere bruk av papir- , / rekvisita Det vil være tidsbesparende , spare transport og porto- / utsendelseskostnader .	Ovddut leat čielgasat : bábir- / rekvisihtageavaheapmi uhcu , áigi sestojuvvo , seastit fievrridan- ja porto / sáddengoluid .
Dermed vil Sametinget bli mer miljøvennlig .	Nu šaddá Sámediggi eanet birasseasti .
Videre vil Sametingsrepresentantene kunne få tilgang til referater , utredninger og nyheter på en enklere måte .	Viidáseappot sáhttet sámediggeáirasat fidnet referáhtaid , čielggadusaid ja ođđasiid ollu álkibut .
Dette tiltaket er også igangsatt av andre – Fylkestinget i Finnmark lanserer nå ‖e-politiker‖ .	Dán doaibmabiju leat maid earát álggahan – Finnmárkku fylkkadiggi almmuha dál “ e-politihkkára ” .
Alle fylkestingsrepresentanter en del av vararepresentantene fikk valget mellom en pc eller lesebrett .	Buot fylkkadiggeáirasat ja muhtun várreáirasat besse válljet pc dahje lohkanbreahtá .
Mange kommuner er i gang , og flere planlegger å ta dette i bruk .	Máŋga gieldda leat álgán , ja eanebut plánejit dan geavahišgoahtit .
Også Stortinget har utredet og innført Ipad , til en kostnad av 930 000 for 169 representanter .	Maiddái Stuorradiggi lea čielggadan ja geavahišgoahtán Ipad , 169 áirasiidda dat lea 930 000 ruvdnosaš gollu .
Arbeiderpartiet ber Sametinget sette i gang et arbeid for med sikte på at lesebrett / pc tas i bruk i løpet av 2012 .	Bargiidbellodat bivdá Sámedikki álggahit barggu dainna áigumušain ahte lohkanbreahttá / pc váldogoahtá atnui jagi 2012 mielde .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 48 av 428	49 siidu 432 siiddus
Forslag 4 , representant Åge Nordkild , NSRs sametingsgruppe Opprettelse av et partistøtteregister	Evttohus 4 , Áirras Åge Nordkild , NSR:a sámediggejoavku Bellodatdoarjjaregistara ásaheapmi
I denne sammenheng vil det være viktig at Sameitnget har oversikt over de øvrige inntektene som grupper og partier har til dette arbeidet .	Dan oktavuođas livččii dehálaš ahte Sámediggi diehtá makkár eará sisaboađut dain joavkkuin ja bellodagain leat dan bargui .
NSR foreslår derfor at det opprettes ett partistøtteregister som er offentlig for forvaltningen .	Danne evttoha NSR ásahit hálddašeapmái almmolaš bellodatdoarjjaregistara .
Forslag 5 , representant Randi A. Skum , NSRs sametingsgruppe Opprettelse av register med oversikt representantenes styreverv , forretningsmessige tilknytninger m.m. .	Evttohus 5 , Áirras Randi A. Skum , NSR:a sámediggejoavku Ráhkadit registara mii čájeha áirasiid stivradoaimmaid , fit nodatoktavuođaid j.e. .
Spørsmålet om sametingsrepresentantenes habilitet har ved flere anledninger dukket opp som problemstilling , spesielt i forhold budsjettbehandlingen .	Sámediggeáirasiid habilitehta lea máŋgga oktavuođas bohciidan áššin , earenoamážit bušeahttameannudeamis .
I utgangspunktet har folkevalgte rett og plikt til å delta i behandlingen av politiske saker , men det kan likevel oppstå tilfeller der representanten ikke kan delta i saksbehandlingen på grunn av en særskilt tilknytning til saken eller til personer som saken berører .	Álgojurdaga mielde lea álbmotválljejuvvon áirasis riekti ja geatnegasvuohta oassálastit politihkalaš áššiid meannudeamis , muhto sáhttet goitge čuožžilit dilit gos áirras ii sáhte searvat áššemeannudeamis , danne go sus lea earenoamáš gullevašvuohta áššái dahje olbmuide mat gusket áššái .
Selv om det er representantenes eget ansvar å vurdere sin habilitet , er det også for Sametingets del viktig at det er åpenhet rundt vervene som sametingspolitikere har i næringsliv og organisasjoner .	Vaikko lea ge áirasa iežas ovddasvástádus árvvoštallat iežas habilitehta , de livččii maiddái Sámedikki bealis dehálaš rahpasit čájehit makkár doaimmat sámediggepolitihkkariin lea ealáhusain ja organisašuvnnain .
NSR foreslår derfor at det opprettes et eget register med oversikt over representantenes verv i næringsliv og organisasjoner .	Danne evttoha NSR ásahit sierra registara mii čájeha makkár doaimmat ealáhusain ja organisašuvnnain áirasiin leat .
Forslag 6 , representant Ragnhild Melleby Aslaksen , APs sametinsgruppe Nye modeller for samisk språkforvaltningsområder	Evttohus 6 , Áirras Ragnhild Melleby Aslaksen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Ođđa mállet sámi giellahálddašanguvlui
De samiske språkene er truet og det kreves ulike tiltak for aktivt å ta i bruk , videreutvikle og bevare dem .	Sámi gielat leat áitojuvvon ja iešguđet doaibmabijut gáibiduvvojit vai daid sáhttá árjjalaččat geavahit , viidáseappot ovddidit ja gáhttet .
Ett av tiltakene har vært og vil fortsatt være innlemmelse i samisk språkforvaltningsområde .	Okta doaibmabijuin lea leamaš ja lea ain gullat sámi giellahálddašanguvlui .
For at større deler av landet herunder større byer og tettsteder , skal kunne dra nytte av ordningen , bør man se om det finnes andre og mer tilpassede modeller enn hva dagens ordninger innebærer .	Vai suorát oassi riikkas , dás maiddái gávpogat ja čoahkkebáikkit , galget oažžut ávkki dán ortnegis , de berre geahčadit leat go eará ja heivvoleappo mállet go dálá ortnegat .
Samtidig med utforming av nye modeller , bør dette arbeidet tilpasses revidering av språkreglene .	Seammás go hábme ođđa málliid , de berre bargu heivehuvvot giellanjuolggadusaid ođasmahttimii .
Tiltak og modeller må tilpasses flere ulike kategorier av kommuner , situasjon , forutsetninger og behov .	Doaibmabijut ja mállet fertejit heivehuvvot eanet iešguđet gielddaide , diliide , eavttuide ja dárbbuide .
For å underbygge det med ulike forhold kan man for eksempel innlemme utvalgte geografiske områder av kommunen eller enkelte sektorer i den kommunale virksomheten sånn som for eksempel barnehage , skole eller eldreomsorg .	Iešguđet diliid ektui sáhtášii ovdamearkka dihtii váldit mielde válljejuvvon geográfalaš guovlluid gielddas dahje muhtun surggiid gieldda doaimmas nugo ovdamearkka dihtii mánáidgárddi , skuvlla dahje boarrášiidfuolahusa .
Ett annet moment som bør bli tatt hensyn til i arbeidet med utforming av nye modeller eller ordninger , er forholdet at noen kommuner har flere minoritets språk sånn som for eksempel kvensk .	Eará bealli mii berrešii váldojuvvot vuhtii ođđa málliid dahje ortnegiid hábmemis , lea dat bealli ahte gielddain lea dávjá máŋga minoritehta giela nugo ovdamearkka dihtii kvenagiella .
En ny modell bør kunne utformes slik at denne kan anvendes også for andre språk .	Ođđa málle berrešii hábmejuvvot nu ahte dan sáhttá geavahit maiddái eará gielaid várás .
Forslag 7 , representant Hilde Anita Nyvoll , APs sametingsgruppe Gamle reingjerder	Evttohus 7 , Áirras Hilde Anita Nyvoll , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Boares boazoáiddit
I enkelte områder ligger gamle reingjerder ute i naturen som er et stort problem .	Muhtun guovlluide leat báhcán boares boazoáiddit lundui stuorra váttisvuohtan .
Kan til og med være til fare for dem som ferdes der .	Sáhtte vel leat sorbmin sidjiide geat vádjolit doppe .
Miljøperspektivet er en annen utfordring .	Nubbi hástalus lea birasperspektiiva .
På grunn av uavklarte eierforhold til disse gjerdene , så gjøres det ingenting .	Eahpečielga eaiggáduššama geažil dáidda áiddiide , de ii dahkkojuvvo mihkkege .
Sametinget må ta opp saken med aktuelle parter og finne løsninger .	Sámediggi ferte váldit ovdan ášši guoskevaš beliiguin ja ohcat čovdosiid .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 49 av 428	50 siidu 432 siiddus
Forslag 8 , representant Hilde Anita Nyvoll , APs sametingsgruppe Barmarkskjøring i Norge	Evttohus 8 , Áirras Hilde Anita Nyvoll , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Bievlavuodjin Norggas
Lang tidspunkt bruk av naturen har satt sine spor i form av kulturminner .	Luonddu guhkesáiggi geavaheami geažil leat báhcán luottat kulturmuitun .
Bruken har også gitt oss kunnskap om naturen og hvor sårbar den er .	Geavaheapmi lea maid addán midjiide máhtu luonddu birra ja man rašši dat lea .
Arbeiderpartiet mener at barmarkskjøring skal foregå i kontrollerte former .	Bargiidbellodat oaivvilda ahte bievlavuodjin galgá maiddái dáhpáhuvvat kontrollerejuvvon vugiid mielde .
Kjøring i natur og reinbeiteområder med motoriserte kjøretøy bør begrenses .	Vuodjin luonddus ja boazoguohtunguovlluin mohtorvuojániiguin berre ráddjejuvvot .
I februar 2011 arrangerte Sametinget miniseminar om barmarkskjøring i Finnmark hvor det ble lagt frem rapport .	2011 guovvamánus lágidii Sámediggi semináraža bievlavuodjima birra Finnmárkkus mas biddjojuvvui ovdan raporta .
Denne viste blant annet at det er klar økning i antall registrerte ATV . , ' er at det er stor forskjell på lokal forvaltning og at ulovlig kjøring kjøring øker .	Dat čájehii earret eará ahte registrerejuvvon ATV:aid lohku lea čielgasit lassánan , ahte lea stuorra erohus báikkálaš hálddašeamis ja ahte lobihis vuodjin lassána .
Jeg ber om at Sametinget tar initiativ til denne type kartlegging over barmarkskjøring også sør for Finnmark .	Mun bivddán ahte Sámediggi álggaha dákkár bievlavuodjima kártema maiddái Finnmárkku máttabealde .
Det er nødvendig med en helhetlig oversikt over kjørespor etter barmarkskjøring .	Ollislaš visogovva luottain bievlavuodjima maŋis dárbbašuvvo .
Når man har dokumentasjon kan man følge opp situasjon med nødvendige tiltak .	Go lea duođaštus , de sáhttá čuovvolit dili dárbbašlaš doaibmabijuiguin .
Forslag 9 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Behov for samarbeidsavtale mellom Alta kommune og Sametinget	Evttohus 9 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Dárbu ovttasbargošiehtadussii gaskal Álttá suohkana ja Sámedikki
I forbindelse med debatter omkring innlemmelse i forvaltningsområdet for samisk språk for Alta kommune er det viktig at Sametinget nå prioriterer arbeidet med å etablere en egen samarbeidsavtale med kommunen .	Dan digaštallama oktavuođas galgá go Álttá suohkan šaddat oassin sámegiela hálddašanguvlui , lea deaŧalaš ahte Sámediggi dá vuoruha barggu ásahit sierra ovttasbargošiehtadusa suohkaniin .
Dette for å sikre den samiske befolkningen et best mulig tjenestetilbud og for å sikre at det samiske samfunnet i Alta utvikler seg best mulig .	Dan ferte dahkat sihkkarastin dihtii sámi álbmogii buoremus vejolaš bálvalusfálaldaga ja sihkkarastin dihtii ahte sámi servodat Álttás ovdána buores mus lági mielde .
Det er et faktum at rundt 1/6 av alle elever som har samisk som fag i grunnskolen får dette i skoler i Alta .	Duohtavuohta lea ahte sullii 1/6 buot ohppiin geain lea sámegiella fágan vuođđoskuvllaš , ožžot dan skuvllas Álttás .
Det innebærer at det har stor betydning hvilket undervisningstilbud disse samiske barna får , ikke minst fordi dette utgjør en betydelig andel av samiske språkbrukere .	Dat mielddis buktá ahte das lea stuorra mearkkašupmi guđe oahpahusfálaldaga dát sámi mánát ožžot , erenoamážit go dát lea stuorra oassi sámi giellageavaheddjiin .
I Alta er det bosatt nærmere 1000 i Sametingets valgmanntall .	Álttás ásset sullii 1000 olbmo mat leat logahallan Sámedikki jienastuslohkui .
Det er sannsynlig at det også er samer bosatt i Alta som ikke har registrert seg i valgmanntallet .	Ja lea várra nu ahte Álttás ásset maid sápmelaččat mat eai leat logahallan jienastuslohkui .
Slik kunnskap burde danne grunnlaget for den eventuelle avtalen som inngås , men det kan også være aktuelt at slike lokale brukerundersøkelser omfattes av avtalen som et første steg .	Dakkár diehtu berrešii leat vuođđun dan vejolaš šiehtadussii mii dahkkojuvvo , muhto sáhttá maid leat nu ahte dakkár báikkálaš geavaheaddjiiskkadeamit leat mielde šiehtadusas vuosttaš lávkin .
Forslag 10 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Sametingets holdning , rolle og ansvar i forhold til forvaltning , forsking og rettigheter når det gjelder menneskelig biologisk materiale og bioteknologi	Evttohus 10 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Sámedikki jurddašanvuohki , rolla ja ovddasvástádus hálddašeami , dutkama ja rivttiid ektui go guoská olbmo biologalaš ávdnasiidda ja bioteknologiijai
I forbindelse med samhandlingsreformen legges det opp til en større satsing på bioteknologi , biobanker og helseregistre .	Servvoštallanreforpma oktavuođas lea áigumuš áŋgiruššat eambbo bioteknologiija , biobáŋkkuid ja dearvvašvuođaregistariid ektui .
Denne satsningen vil kunne gi viktige bidrag til fremtidens helsetjeneste , men det er avgjørende at satsingen må gjennomføres på en måte som er robust både juridisk , personvernmessig og teknologisk .	Dát áŋgiruššan sáhttá buktit dehálaš doarjaga boahtte áiggi dearvvašvuođabálvalussii , muhto lea dárbbašlaš ahte áŋgiruššan čađahuvvo nanu vuogi mielde sihke juridihkalaččat , persovdnasuddjema ektui ja teknologalaččat .
Samene som urfolk har også interesser i forhold til dette arbeidet , og i denne sammenhengen har Sametinget et stort ansvar .	Sápmelaččain dego álgoálbmot lea maid beroštupmi dán bargui , ja dan oktavuođas lea Sámedikkis stuora ovddasvástádus .
Satsingen Biobank Norge innebærer at de mange biobankene i Norge skal utvikles til å bli én nasjonal forskningsinfrastruktur .	Áŋgiruššan Biobáŋku Norga mearkkaša ahte biobáŋkkut Norggas galget ovdánahttejuvvot oktan nášunála dutkaninfrastruktuvran .
Samtidig skal biobankene moderniseres med nye fryseanlegg og automatiserte løsninger for å lagre og gjenfinne biologiske prøver .	Seammás galget biobáŋkut ođasmahttojuvvot ođđa galmmihanrusttegiiguin ja atomatiseret čovdosiid nu ahte lea vejolaš vurket ja fas gávdnat biologalaš iskosiid .
Nye databaseløsninger og informasjonssystemer skal dessuten gjøre det lettere å koble helsedata til biobankmaterialet .	Ođđa diehtovuođđočovdosat ja diehtojuohkinvuogádagat galget dahkat álkibun čatnat dearvvašvuođadieđuid biobáŋkkoávdnasiidda .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 50 av 428	51 siidu 432 siiddus
Mange samer kan ha en genetisk profil som i noen grad er ulik den øvrige befolkningen .	Ollu sápmelaččain sáhttá leat genehtalaš profiila mii muhtin muddui lea earálágan go muđui álbmogis .
Det fører til at forskingsinteressen kan være stor i forhold til dette , og temaet har vært aktualisert i ulike sammenhenger .	Dat váikkuha dasa ahte dutkanberoštupmi sáhttá leat stuoris dán ektui , ja fáddá lea leamašan áigeguovdil iešguđetlágan oktavuođain .
Dette reiser mange spørsmål av både etisk , moralsk , medisinsk og samfunnsmessig karakter .	Dát buktá ollu ehtalaš , morálalaš , medisiinnalaš ja servodatlaš guoski gažaldagaid .
Det er også viktig for å unngå diskriminering på grunnlag av arveanlegg nå som genetiske data i stadig større grad fremskaffes og blir en integrert del av pasienters helseopplysninger .	Lea maid dehálaš váruhit ahte ii dahkko genehtalaš vealaheapmi dál go eambbo háhket genehtalaš dieđuid ja dat šaddet oassin pasieanttaid dearvvašvuođadieđuide .
Det er derfor et stort behov for en gjennomgang av roller for forvaltning og bruk av helseregistre og biobanker .	Lea danin stuora dárbu geahččat rollaid dearvvašvuođaregistrariid ja biobáŋkkuid hálddašeamis ja geavaheames .
Behovet for å skille rollen som forvalter av registre og biobanker og rollen som forsker på registerdata og biologisk materiale må diskuteres og Sametinget har ett stort ansvar for å sikre samiske interesser i slike sammenhenger .	Dárbu sirret rollaid registariid ja biobáŋkkuid hálddašeaddjin ja rolla dutkin gii dutká registardieđuid ja biologalaš ávdnasiid , ferte digáštallojuvvot ja Sámedikkis lea stuora ovddasvástádus sihkkarastit sámi beroštumiid dákkár oktavuođain .
Sametinget må ha kontroll med tilgang til helseregistre og biobanker siden kommersialisering av biobanker og helsedata nå blir vurdert .	Sámediggi ferte beassat dárkkistit geat besset dearvvašvuođaregistariidda ja biobáŋkkuide dál go árvvoštallojuvvo kommersiáliseret biobáŋkkuid ja dearvvašvuođaregistariid .
Sametinget må være i stand til å følge den rivende utviklingen som feltet er i .	Sámediggi ferte nagodit čuovvut dán suorggi jođánis ovdáneami .
Moderne bioteknologi omfatter en rekke lover , blant annet bioteknologiloven og genteknologiloven , behandlingsbiobankloven , transplantasjonsloven , helseregisterloven , personopplysningsloven , helseforskingsloven og lov om patenter .	Ođđa bioteknologiija siskkilda lágaid , dego bioteknologiijalága ja genehtateknologiijalága , divššohatbiobáŋkkolága , transplantašuvdnalága , dearvvašvuođaregistarlága , heaggadiehtolága , dearvvašvuođadáhkaduslága ja pateantalága .
Spørsmålet om forsking på biologisk materiale og bioteknologi er også et svært sentralt spørsmål .	Gažaldat biologalaš ávdnasiid dutkan ja bioteknologiijadutkan lea maid hui guovddážis .
Saken er derfor svært aktualisert av flere grunner : - pågående arbeid med samhandlingsreformen og endringer i lovverk - spørsmål i offentligheten omkring Sametingets holdninger til forsking med utgangspunkt i og på menneskelig biologisk materiale - utviklingen internasjonalt med blant annet eksempler fra Island samt kommersialisering av denne kunnskapen og eksempler på patentering av sykdomsgenetikk De mest grunnleggende spørsmålene springer ofte ut fra spenningen mellom individets rettigheter og forskningens eller samfunnets interesser .	Ášši lea danin hui áigeguovdil máŋggaid ákkaid vuođul : - Bargu mii dahkko servvoštallanreforpma oktavuođas dál ja rievdadusat lágain - Almmolašvuođa gažaldat Sámedikki jurddašanvuohkái go guoská dutkamii olmmošlaš biologalaš árvdnasiin - Internášunála ovdáneapmi gos leat earret eará ovdamearkkat Islánddas ja maiddái kommersiáliseret dán máhtu ja buozalmasvuođagenetihka patenterenovdamearkkaid Dat eanemus vuođđudeaddji gažaldagat čuožžilit dávjá das go indiviida rievttit ja dutkama ja servodaga beroštumit šaddet gealdagassii .
Det er viktig at det også skapes prinsipielle sametingsdebatter omkring hvilke rettigheter befolkningen skal ha til bruk av eller behandling med bioteknologier .	Lea dehálaš maid ahte dahkkojuvvojit prinsipiella sámediggedigáštallamat dan birra makkár rievttit álbmogis galget leat geavahit ja meannudit bioteknologiijaid .
Spørsmål om enkeltindividers rettigheter må settes opp mot samfunnets etiske normer , kostnader og prioriteringer i helsevesenet og samfunnet .	Gažaldat oktagaslaš olbmo rivttiid ektui fertejit biddjot vuostálagaid servodaga ehtalaš norpmaiguin , goluiguin ja vuoruhemiiguin dearvvašvuođabálvalusas ja servodagas .
Bioteknologier knyttet til preimplantasjons diagnostikk og fosterdiagnostikk samt forbedring av menneskelige egenskaper ( genterapi eller genetisk forbedring ) vil i de neste 10-20 årene stille hele samfunnet overfor grunnleggende etiske valg , og Sametinget har som folkevalgt organ ansvar for at samiske hensyn også vurderes og hensynstas .	Bioteknologiijat čadnon preimplantašuvdna diagnostihkkii ja ohkidiagnostihkkii ja buoridit olmmošlaš iešvuođaid ( genehtalašterapiija dahje genehtalaš buorideapmi ) bidjá olles servodaga daid boahttevaš 10-20 jagi vuođđudeaddji ehtalaš válljemii , ja Sámedikkis dego álbmotválljejuvvon orgánas lea ovddasvástádus dasa ahte sámi beroštumit váldojuvvojit vuhtii ja árvvoštallojuvvojit .
Norges biobanker inneholder allerede genetisk informasjon og komplette sentrale helseregistre med endepunktsinformasjon ( informasjon om sykdom , behandling og utfall ) for hele befolkningen , og dette gjelder også for den samiske befolkningen .	Norgga biobáŋkkut sisttisdollet dál juo genehtalaš dieđuid ja ollislaš guovddáš dearvvašvuođaregistariid main leat dieđut buozalmasvuođaid , dálkkodeami ja bohtosiid birra olles álbmogii , ja dat guoská maid sámi álbmogii .
Disse aspektene har blitt framhevet som et viktig satsningsområde for norsk forskning .	Dát leat ovddiduvvon dego dehálaš vuoruhansuorgin dáčča dutkamis .
Sametinget må nå sikre at samiske interesser ivaretas når det gjelder potensialet for forskning og næringsutvikling som ligger i de sentrale helseregistrene , behandlingsbiobankene og befolkningsbiobankene uten at dette går utover personvernhensyn og etiske normer .	Sámediggi ferte dál sihkkarastit ahte sámi beroštumit vuhtiiváldojuvvojit go guoská potensiála dutkamii ja ealáhusovdáneapmái mat leat guovddážis dearvvašvuođaregistariin , divššohatbiobáŋkkuin ja álbmotbiobáŋkkuin nu ahte dát eai mana persovdnasuddjema ja etihkalaš norpmaid ovdii .
En slik sak må også drøftes i Sametingets plenum , gjerne på en måte som inviterer det samiske samfunnet som helhet til debatt omkring disse helt sentrale spørsmålene for samene som folk og for menneskeheten som helhet .	Dákkár ášši ferte maid guorahallojuvvot Sámedikki dievasčoahkkimis , áinnas dakkár vugiin ahte bovde sámi servodaga ollislaččat ságastallamii daid guovddáš gažaldagaid birra go guoská sámiide dego álbmot ja olmmošvuhtii ollislaččat .
Forslag 11 , representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Organisering av Samisk hus i Oslo	Evttohus 11 , Áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Sámi viesu organiseren Oslos
NSR er kjent med at det har vært kontakt med sametingsrådet og styret i Samisk hus i Oslo angående organisering .	NSR diehtá ahte sámediggeráđis ja Oslo Sámi viesu stivrras lea leamaš oktavuohta organiserema birra .
Sametingsrådet har krevd at det organiseres som en stiftelse .	Sámediggeráđđi lea gáibidan ahte viessu organiserejuvvo vuođđudussan .
Side 51 av 428 hus i Oslo jobbet med , men har fortsatt ikke lyktes .	Oslo Sámi viesu stivrra lea bargan dán guvlui , muhto ii leat vel lihkostuvvan .
Arbeidet med dette har for øvrig ført til at andre aktiviteter har måttet vike .	Dán barggu geažil leat gártan sirdit eará doaimmaid .
Situasjonen er slik at Oslo kommune har sagt nei til å være med i en stiftelse .	Dilli lea nu ahte Oslo suohkan ii leat miehtan searvat vuođđudussii .
Akershus fylkeskommune har signalisert at de trolig også sier nei til deltakelse i en stiftelse .	Akershurs fylkkasuohkan leat dovddahan , ahte datge ii searvva vuođđudussii .
Begge parter er imidlertid positive til å støtte et samisk hus og samiske aktiviteter i området .	Guktot bealit leat almmatge mielas doarjut sámi viesu ja sámiid doaimmaid guovllus .
NSR håper sametingsrådet nå kan se etter andre løsninger , nå når det viser seg at det er for utfordrende å danne en stiftelse .	NSR doaivu sámediggeráđđi sáhttá dál geahččat eará čovdosiid , go čájehuvvo ahte lea menddo olu hástalusat vuođđudit vuođđudusa .
NSR mener sametingsrådet nå må gå i dialog med politisk ledelse i Akershus fylkeskommune og Oslo kommune om å få til best mulig organisering for Samisk hus i Oslo .	NSR oaivvilda sámediggeráđđi berre dál gulahallagoahtit Akershus fylkkasuohkana ja Oslo suohkana politihkalaš jođiheddjiiguin , vai oččošii buoremus vejolaš organiserema Oslo Sámi vissui .
Dette er viktig for å sikre en stabil organisering .	Dát lea dehálaš stáđis organiserema sihkkarastima dáfus .
Sametingsrådet må også sikre stabil og realistisk økonomi , slik at huset kan driftes på en forsvarlig måte .	Sámediggeráđđi berre maid sihkkarastit stáđis ja realisttalaš ekonomiija , vai viessu sáhttá doaibmat dohkálaččat .
Forslag 12 , representant Jørn Are Gaski , APs sametingsgruppe By- og tettstedsplan for samer	Evttohus 12 , Áirras Jørn Are Gaski , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Gávpot ja čoahkkebáikeplána sámiide
Østre valgkrets — hvor mange samer bor i byene og tettstedene Tana Bru , Varangerbotn , Vadsø , Vardø , Båtsfjord og Kirkenes .	Nuortaguovllu válgabiire – man galle sápmelačča orrot gávpogiin ja čoahkkebáikkiin Deanus , Vuonnabađas , Čáhcesullos , Várggáin , Báhcavuonas ja Girkonjárggas .
I Tana med sine ca 2800 innbyggere bor 760 i Tana Bru , som også er kommunesentret .	Deanu gieldda sullii 2800 ássis birrasii 780:s orrot Deanus , mii lea maiddái gieldda guovddáš .
Dette gir en pekepinne Avjovarre - hvor mange av velgerne bor i tettstedet Lakselv , Karasjok og Kautokeino ?	Ávjovárri – man galle jienasteaddji orrot čoahkkebáikkiin Leavnnjas , Kárášjogas ja Guovdageainnus ?
Nordre valgkrets — ca 70% av velgerne bor i Alta og Hammerfest .	Davveguovllu válgabiire – sullii 70 % jienasteaddjiin orrot Álttás ja Hámmárfeasttas .
Gaisi valgkrets — ca 50 % av velgerne bor i Tromsø .	Gáiseguovllu válgabiire – sullii 50 % jienasteaddjiin orrot Romssas .
Vesthavet valgkrets — Bodø , Narvik Harstad ca 35% av velgerne i denne valgkretsen bor i byer og tettsteder .	Viesttarmeara válgabiire – Bådåddjo , Narviika , Hárštá sullii 35 % dán válgabiirre jienasteaddjiin orrot gávpogiin ja čoahkkebáikkiin .
Sørsamekretsen — ca 40% av velgerne i sørsamekretsen bor i Trondheim , Steinkjer , Mosjøen el Mo i Rana Sør-Norge valgkrets — 509/0 av velgerne bor i Oslo og omegn , Bergen , Stavanger og Bærum Ved neste Sametingsvalg vil de tre nest største valgkretsene utgjøre 18 mandater og byene Alta , Tromsø og Oslo , i disse valgkretsene , vil ha 50 % av velgerne .	Åarjel-Saepmie veeljemegievlie – sullii 40 % Åarjel-Saepmie veeljemegievlie jienasteaddjiin orrot Troandimis , Steinkjeras , Mussiris dahje Mo i Ranas . Lulli-Norgga válgabiire – 50 % jienasteaddjiin orrot Oslos ja dan birrasis , Bergenis , Stavangeris ja Bærumis Čuovvovaš Sámediggeválggain golbma stuorámus válgabiirre ožžot 18 mandáhta ja gávpogat Áltá , Romsa ja Oslo , dáin válgabiirriin ožžot 50 % jienasteaddjiin .
I byer som Tromsø og Alta er det nesten 1000 innskrevet i sametingets valgmanntall .	Gávpogiin dego Romssas ja Álttás leat measta 1000 čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui .
Over hele landet er det en tendens til at folk flytter fra bygder til byer- og tettsteder for å få seg utdannelse og jobb .	Olles riikkas lea tendeansa nu ahte olbmot fárrejit gilážiin gávpogiidda ja čoahkkebáikkiide , vai ožžot oahpu ja barggu .
Mangfoldet i utdanningstilbud , arbeids- og fritidstilbud gjør byene og tettstedene også attraktive for mange samer .	Oahppo- , bargo- ja astoáigefálaldagaid máŋggabealatvuođa geažil gávpogat ja čoahkkebáikkit geasuhit maiddái olu sápmelaččaid .
Som urfolk i Norge har samene en rett til og et krav på å kunne utvikle sin kultur og sitt språk .	Norgga eamiálbmogin sápmelaččain lea vuoigatvuohta ja sii sáhttet gáibidit beassat ovddidit iežaset kultuvrra ja giela .
Denne retten og dette kravet gjelder også for samiske innbyggere i byene og tettstedene .	Dát vuoigatvuohta ja gáibádus guoská maiddái daid sámiide , geat orrot gávpogiin ja čoahkkebáikkiin .
Denne utviklingen fører til at deler av den tradisjonelle overforingen av den samiske kulturen , den overføringen som foregår gjennom tradisjonell bosetnings- og næringsmønster , faller bort .	Dán ovdáneami geažil oassi árbevirolaš sámi kultuvrra sirdimis , dat sirdin mii dáhpáhuvvá árbevirolaš ásaiduvvama ja ealáhusaid bokte , báhcá eret .
Dette skaper nye utfordringer i arbeidet med å bevare og utvikle det samiske språket og kulturen .	Dát dagaha ođđa hástalusaid sámegiela ja kultuvra seailluhan- ja ovddidanbargui .
Det vil derfor være av største betydning for det samiske språkets fremtid å legge til rette for at institusjoner som samisk barnehager , samiske skoleklasser og urbane samiske møteplasser i byer og tettsteder bygges opp .	Danin lea hui dehálaš sámegiela boahtte áiggi dáfus láhččit dili nu ahte institušuvnnat dego sámi mánáidgárddit , sámi skuvlaluohkát ja urbána sámiid deaivvadanbáikkit gávpogiin ja čoahkkebáikkiin huksejuvvojit .
I dag vet vi lite om denne gruppen av samer , derfor må vi skaffe oss mer viten om denne gruppen for å kunne iverksette de gode tiltak .	Dát sámit leat boahtte áiggis dehálaččat bissovaš sámegiela ja kultuvrra dáfus , Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	ja dát gáibida ođđa čovdosiid giela ja kultuvrra áimmahuššamis .
Oslo og Tromsø er byer med mange samiske innbyggere .	Oslo ja Romsa gávpogiin orrot ollu sápmelaččat .
Etter hvert har også andre byer og sentra , særlig i nord , fått et betydelig antall samiske innbyggere .	Dađistaga lea sápmelaččaid mearri sakka lassánan maiddái eará gávpogiin ja guovddážiin , erenomažit davvin .
Tar man også i betraktning alle de samene som allerede nå bor i samiske sentrum som Lakselv , Karasjok og Kautokeino tettsted må man allerede anta at mye over halvparten av den samiske befolkning allerede bor i byer og tettsteder .	Jus váldá vuhtii maiddái buot daid sámiid , geat dál juo orrot sámi guovddážiin dego Leavnnjas , Kárášjogas ja Guovdageainnus , de ferte juo navdit ahte mealgat badjel bealli sámi álbmogis orru juo gávpogiin ja čoahkkebáikkiin .
Sametinget bør være opptatt av å skape gode og trygge oppvekst- og opplæringsvilkår for barn og unge , samt å sikre alle innbyggere i Norge gode og likeverdige velferdstilbud .	Sámediggi ferte beroštit ásahit buriid ja dorvvolaš bajásšaddan- ja oahppovejolašvuođaid mánáide ja nuoraide , ja maiddái sihkkarastit buot Norgga ássiide buriid ja ovttaveardásaš čálgofálaldagaid .
Det er viktig at kommunene legger til rette for at samiske innbyggere i byene og tettstedene får et opplærings- og velferdstilbud som ivaretar deres behov .	Lea dehálaš ahte gielddat láhčet dili nu ahte sámi álbmot gávpogiin ja čoahkkebáikkiin oažžu dakkár oahppo- ja čálgofálaldagaid mii váldá vuhtii sin dárbbuid .
Dette kan være samisk barnehagetilbud , samiskopplæring i skolen , helse- og sosialtjenester og eldreomsorg som ivaretar samiske brukere , og arenaer for utøvelse av samisk språk og kultur .	Dát sáhttá leat sámi mánáidgárdefálaldat , sámegieloahpahus skuvllas , dearvvasvuođa- ja sosiálabálvalusat ja vuorrasiidfuolahus , mii váldá vuhtii sápmelaš geavaheddjiid , ja arenaid sámegiela ja kultuvrra hárjeheapmái .
Oslo kommune tilbyr alle elever som ønsker det , opplæring i samisk .	Oslo suohkan fállá sámegieloahpahusa buot ohppiide geat dan háliidit .
Organiseringen av opplæringen i samisk er lagt til Kampen skole .	Sámegieloahpahusa organiseren lea biddjon Kampen skuvlii .
Tilbudet kommer i tillegg til den ordinære opplæringen og er et bydekkende tilbud .	Fálaldat boahtá lassin dábálaš oahpahussii , ja dat gokčá olles gávpoga .
Det samiske miljøet i Oslo har over flere tiår arbeidet for å fremme den samiske befolkningens rettigheter sosialt , kulturelt og økonomisk .	Oslo sámi biras lea máŋga logijagi geahččalan nannet sámi álbmoga vuoigatvuođaid sosiálalaččat , kultuvrralaččat ja ekonomalaččat .
Den samiske barnehagen i Oslo , Cizáš , ble på initiativ fra Oslo sameforening opprettet i 1986 av Oslo kommune .	Oslo suohkan ásahii Oslo sámi mánáidgárddi , Cizáš , Oslo sámi searvvi vuolggaheami vuođul 1986:s .
Barnehagen har vært og er en viktig institusjon for samer i Oslo .	Mánáidgárdi lea leamaš , ja lea ain , dehálaš ásahus Oslo sápmelaččaide .
Foreningen Samisk hus ble opprettet i desember 2004 og samene i Oslo fikk med denne opprettelsen et felles motested sentralt i Oslo .	Searvi Sámi viessu ásahuvvui juovlamánus 2004 , ja dan bokte ožžo Oslo sápmelaččat oktasaš deaivvadanbáikki gasku Oslo .
Sametinget , kommunale og regionale myndigheter har et viktig ansvar for at samisk kultur og språk skal kunne bevares og utvikles også i byer og tettsteder .	Sámedikkis , suohkana ja regionála eiseválddiin lea dehálaš ovddasvástádus seailluhit ja nannet sámi kultuvrra ja giela maiddái gávpogiin ja čoahkkebáikkiin .
Det er viktig at kommunene , i samarbeid med lokale samiske organisasjoner og Sametinget , utvikler tilbud for sin samiske befolkning når det gjelder bl.a. barnehagetilbud , samisk i skolen , helse- og sosialtjenester , eldreomsorg og arenaer for utøvelse av samisk språk og kultur .	Lea dehálaš ahte suohkanat , ovttas báikkálaš sámi organisašuvnnaiguin ja Sámedikkiin , ožžot johtui fálaldagaid sin sámi álbmogii , earret eará mánáidgárdefálaldagat , sámegiella skuvllas , dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagat , boarrásiidfuolahus ja arenat sámegiela ja sámi kultuvrra várás .
Også de samiske sentraene , som tettstedene i språkforvaltningsområdene og byer som Tromsø og Alta , vill spill en viktig rolle framover i tid i utformingen av det samiske samfunn .	Maiddái sámi guovddáš báikkiin , nugo hálddašanguovlluid čoahkkebáikkit , ja gávpogiin nugo Romsa ja Áltá , lea boahtteáiggis dehálaš rolla sámi servodaga hábmemis .
Derfor er det viktig å ha utarbeidet strategier for å møte denne utviklingen med at flere og flere samer flytter til byer og tettsteder og de samiske sentraene .	Danne lea dehálaš ahte leat ráhkaduvvon strategiijat mot dustet dan hástalusa ahte eanet ja eanet sápmelaččat fárrejit gávpogiidda ja čoahkkebáikkiide ja sámi guovddáš báikkiide .
Jeg foreslår med dette at Sametinget igangsetter utarbeidelse av en egen samisk by- og tettstedplan og at det utarbeides en egen plan for utvikling av de samiske sentraene .	Mun evttohan dákko bokte ahte Sámediggi vuolggaha sierra sámi gávpot- ja čoahkkebáikeplána ráhkadeami , ja ahte ráhkaduvvo sierra plána sámi guovddáš báikkiid ovddideapmái .
Forslag 13 , representant Sten Jønsson , APs sametingsgruppe	Evttohus 13 , Áirras Sten Jønsson , Bargiidbello daga sámediggejoavku
Sametinget i Norge fikk ved parlamentarikerkonferensen i Kirkenes formannskapet for Samisk Parlamentarisk Råd ( SPR ) for kommende periode .	Norgga Sámediggi oaččui parlamentarihkkárkonferánssas Girkonjárggas Sámi Parlamentáralaš Ráđi ( SPR ) ovdagotti boahtte áigodahkii .
SPR vedtok ved sitt møte en handlingsplan for perioden , innholdende en rekke enkelttiltak .	SPR mearridii čoahkkimis doaibmaplána dán áigodahkii , mas ledje biddjon sisa muhtin ovttaskas doaibmabijut .
I tilegg til planen ble det også vedtatt enkeltsaker på spesifiserte saksområder .	Lassin plánii dahkko maiddái ovttaskasáššiide sierra áššesurggiin mearrádusat .
Både handlingsplanen og enkeltsakene har flere berøringspunkt med konvensjoner og rekommendasjoner utarbeidet og vedtatt i Europarådet og underliggende organ .	Sihke doaibmaplánas ja ovttaskasáššiin ledje moanat guoskkaheamit konvenšuvnnaide ja ávžžuhusaide mat leat mearriduvvon Europa-ráđis ja dan vuolit orgánain .
Blant disse kan nevnes nr 5 Konvensjon om beskyttelse av menneskerettighetene og de grunnleggende friheter , nr 148 - Europeisk Pakt for Regions- eller Minoritetsspråk , nr 157 - Rammekonvensjon om beskyttelse av nasjonale minoriteter , og flere andre konvensjoner med stor relevans for det samiske folk .	Earret eará sáhttá namuhit nr. 5 konvenšuvdna suodjalusa birra olmmošvuoigatvuođain ja deaŧalaš friddjavuođas , nr. 148 – s , nr- 157- rámmakonvenšuvdna našuvnnalaš unnitloguálbmogiid suodjalus , ja moanat eará konvenšuvnnat main lea dadjamuš sámi Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Samlet har Europarådet vedtatt over 200 konvensjoner i tillegg til en rekke rekomendasjoner .	Oktiibuot lea Europa- ráđđi mearridan badjel 200 konvenšuvnna lassin moanat ávžžuhusaide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 53 av 428	Europa- ráđis leat máŋga vuolit orgána ja lea oassin máŋgga eará orgánas .
Alle de fire nasjonalstater som det samiske folk har tilhørighet i , er medlemmer av Europarådet som til sammen har 47 medlemmer .	Buot njeallje našunálastáhta main sámi álbmot gávdno , leat miellahtut Europa- ráđis mas oktiibuot leat 47 miellahtu .
I tilegg har seks stater observatørstatus .	Dasa lassin leat 6 stáhtas dárkojeaddjistáhtus .
Den Europeiske union ( EU ) og medlemstatene der , følger Europarådets arbeid nøye og disse er rask til å implementere konvensjonene i sitt lovverk .	Eurohpalaš uniovdna ( EU ) ja dan miellahttostáhtat , čuvvot Europa- ráđi barggu dárkilit ja leat jođánat sajustit konvenšuvnnaid iežaset láhkačoahkkái .
Sametingene i Finland , Sverige og Norge har ingen formell tilknyting til Europarådet .	Suoma , Ruoŧa ja Norgga Sámedikkiin ii leat formálalaš čanastat Europa- ráđđái .
Europarådets arbeid har stor betydning for samene .	Europa- ráđi barggus lea ollu dadjamuš sápmelaččaide .
Derfor ville det vært fordelaktig for sametingene å ha større innvirkning på rådets arbeid enten dette foregår i kommisjonen eller underliggende organer .	Dan sivas lea ovdamunni sámedikkiide jus dain lea váikkuheapmi ráđi bargui leaš dál kommišuvnna siskkobealde dahje vuolit orgánain .
På denne bakgrunn foreslås at Sametingsrådet vurderer mulige løsninger for Sametingene / Samisk Parlamentarisk Råd for et tettere arbeid opp mot Europarådet .	Dán vuođul evttohuvvo ahte Sámediggeráđđi guorahallá vejolaš čovdosiid Sámedikkiide / Sámi Parlamentáralaš Ráđis háhkat lagat ovttasbarggu Europa- ráđiin .
Herunder bør man vurdere å kreve opprettelsen av eget urfolksorgan til Europarådet , og ellers de former for tilknytning som kan være aktuelle .	Dán oktavuođas ferte maid guorahallat galgá go gáibidit sierra álgoálbmotorgána Europa- ráđis , ja muđui makkár čanastagat livčče heivvolaččat .
Plenumsledelsens innstilling : Nye saker 1 -13 oversendes Sametingsrådet for behandling	Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus Ođđa áššit nr. 1 - 13 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
III Votering Av 39 representanter var 31 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 31 čoahkis .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Dán áššis ii jienastuvvon . IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Arthur Tørfoss	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 Sáhkavuorru Arthur Tørfoss
Arthur Tørfoss Inga-Lill Sundset	Arthur Tørfoss Inga-Lill Sundset
Inga-Lill Sundset Mariann Wollmann Magga	Inga-Lill Sundset Mariann Wollmann Magga
Mariann Wollmann Magga Åge Nordkild Åge Nordkild Randi A. Skum	Mariann Wollmann Magga Åge Nordkild Åge Nordkild Randi A. Skum
Replikk Jørn Are Gaski Ragnhild Melleby Aslaksen Hilde Anita Nyvoll Odd Iver Sara Rolf Johansen Geir Tommy Pedersen Gunn-Britt Retter Silje Karine Muotka Rolf Johansen Aili Keskitalo Aud Marthinsen Åge Nordkild Hilde Anita Nyvoll Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Mariann Wollmann Magga Silje Karine Muotka	Replihkka Jørn Are Gaski Ragnhild Melleby Aslaksen Hilde Anita Nyvoll Odd Iver Sara Rolf Johansen Geir Tommy Pedersen Gunn-Britt Retter Silje Karine Muotka Rolf Johansen Aili Keskitalo Aud Marthinsen Åge Nordkild Hilde Anita Nyvoll Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Mariann Wollmann Magga Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 54 av 428 6	55 siidu 432 siiddus
Ragnhild Melleby Aslaksen 7	Hilde Anita Nyvoll Geir Johnsen 7
Ragnhild Melleby Aslaksen Hilde Anita Nyvoll	Ragnhild Melleby Aslaksen Hilde Anita Nyvoll
Hilde Anita Nyvoll Geir Tommy Pedersen , til forr. orden Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii Hilde Anita Nyvoll
Hilde Anita Nyvoll Silje Karine Muotka	Hilde Anita Nyvoll Silje Karine Muotka
Silje Karine Muotka 10 Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka 11 Kirsti Guvsám	Silje Karine Muotka 10 Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka 11 Kirsti Guvsám
Kirsti Guvsám 12 Jørn Are Gaski	Kirsti Guvsám 12 Jørn Are Gaski
Jørn Are Gaski 13 Sten Erling Jønsson Sten Erling Jønsson	Jørn Are Gaski 13 Sten Erling Jønsson Sten Erling Jønsson Åge Nordkild čoahkkinortnegii
Silje Karine Muotka Hilde Anita Nyvoll Geir Johnsen Odd Iver Sara Marit Kirsten A. Gaup Aud Marthinsen Berit Marie P. E. Eira	Odd Iver Sara Marit Kirsten A. Gaup Aud Marthinsen Berit marie P. E. Eira
Odd Iver Sara Marit Kirsten A. Gaup Anders Somby jr. .	Odd Iver Sara Marit Kirsten Anti Gaup Anders Somby jr. .
Jørn Are Gaski Ragnhild Melleby Aslaksen Trond Are Anti Ida Marie Bransfjell Mariann Wollmann Magga Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Aili Keskitalo Jarle Jonassen Willy Ørnebakk Gunn-Britt Retter Olaf Eliassen Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Olaf Eliassen	Jørn Are Gaski Ragnhild Melleby Aslaksen Trond Are Anti Ida Marie Bransfjell Mariann Wollmann Magga Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Aili Keskitalo Jarle Jonassen Willy Ørnebakk Gunn-Britt Retter Olaf Eliassen Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Olaf Eliassen
VI Sametingets vedtak Nye saker 1 - 13 oversendes Sametingsrådet for behandling .	VI Sámedikki mearrádus Ođđa áššit nr. 1 - 13 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Behandlingen av saken ble avsluttet 30.11.11 kl. 19.50	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 30.11.11 dii. 19.50 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 55 av 428	56 siidu 432 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak OOUK 005/11 Ášši / Sak SP 043/11	Ášši / Sak BFOL 005/11 Ášši / Sak DC 043/11
Kvalitet og pasientsikkerhet for samiske pasienter Arkivsaknr .	Kvalitehta ja pasieantasihkkarvuohta sámi pasieanttaide Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11	Beaivi 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11
Saksnr. SR 158/11 OOUK 005/11 SP 043/11	Áššenr. . SR 158/11 BFOL DC 043/11
Saken påbegynt 01.12.11 kl. 08.30	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 01.12.11 dii. 08.30 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet	Sámediggeráđđi
Sak SR 158/11 Kvalitet og pasientsikkerhet for samiske pasienter	Ášši SR 158/11 Kvalitehta ja pasieantasihkkarvuohta sámi pasieanttaide
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Samiske pasienter har rett til en likeverdig helsetjeneste på lik linje med norske pasienter .	Sámi buhcciin lea vuoigatvuohta oažžut ovttaárvosaš dearvvašvuođabálvalusa seamma láhkai go dáža buhcciin lea .
I dette er bruk av samisk språk og kultur avgjørende .	Dán oktavuođas lea sámi giela ja kultuvrra geavaheapmi hui deaŧalaš .
Sametinget registrerer at Regjeringen har igangsatt et større kartleggingsarbeid når det gjelder uønskede hendelser i helsetjenesten .	Sámediggi oaidná ahte Ráđđehus lea álggahan stuorra barggu kárten dihtii eahpesávahahtti dáhpáhusaid dearvvašvuođabálvalusas .
I tillegg er man i gang med en kampanje for å bedre forholdene rundt temaet pasientsikkerhet .	Dasa lassin leat áŋggirdemiin dainna ahte buoridit dilálašvuođaid mat gusket buhcciidsihkarvuhtii .
Det vil også utvikles og publiseres flere nasjonale indikatorer for å måle kvalitet og pasientsikkerhet .	Nationála indikáhtorat galget maiddái ráhkaduvvot ja almmuhuvvot kvalitehta mihtideami várás .
Sametinget ser behov for at pasientenes språk og kultur innlemmes i dette viktige arbeidet .	Sámedikki mielas berre buhcciid giella ja kultuvra váldojuvvot mielde dán deaŧalaš bargui .
Ei forutsetning for kvalitet og sikkerhet for pasienten , er at pasient og behandler forstår hverandre .	Boasttudikšu ja heajos kvalitehta divššus sáhttá čuožžilit go buohcci ja divššár eaba áddehala nu bures .
Sametinget ønsker et større fokus på kommunikasjon og språk som målekriterium for kvalitet og pasientsikkerhet .	Sámediggi háliida stuorát deattu gulahallamii ja gillii kvalitehta ja buhcciidsihkarvuođa mihttoeaktun .
Sametinget vil at Regjeringen innlemmer dette i sitt arbeid med Stortingsmeldingen om kvalitet og pasientsikkerhet , og i operative dokumenter som oppdragsdokumenter til regionale helseforetak for 2012 Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Sámediggi háliida ahte Ráđđehus váldá dán mielde iežas bargui Stuorradiggedieđáhusain kvalitehta ja sihkarvuođa birra , ja dakkár operatiiva dokumeanttaide go regionála dearvvašvuođalágádusaid bargamušdokumeanttaide 2012 várás . Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus Álgu
Som en oppfølging av samhandlingsreformen la Regjeringen i 2011 frem Nasjonal helse og omsorgplan ( 2011-2015 ) .	Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleami oktavuođas bijai Ráđđehus 2011:s ovdan Nasjonal helse og omsorgplan ( 2011-2015 ) ( nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána ) .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 56 av 428	57 siidu 432 siiddus
kvalitet og pasientsikkerhet i 2012 .	ráđđehus áigu bidjat ovdan Stuorradiggedieđáhusa 2012:s kvalitehta ja pasieantasihkkarvuođa birra .
Sametinget registrerer at Regjeringen har igangsatt et større kartleggingsarbeid når det gjelder uønskede hendelser i helsetjenesten .	Sámediggi oaidná ahte Ráđđehus lea álggahan stuorát kártenbarggu eahpesávvojuvvon dáhpáhusaid birra dearvvašvuođabálvalusas .
I tillegg er det igangsatt en kampanje for å bedre forholdene rundt temaet pasientsikkerhet .	Dasa lassin lea álggahuvvon áŋggirdeapmi buoridit diliid pasieantsihkkarvuođa oktavuođas .
Forslag	Evttohusat
Fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Hans Eriksen Forslag 1	Ovddádusbellodaga ( Frp ) lahtus Hans Eriksen Evttohus 1
I første avsnitt , 1. setning erstattes ordet " Samiske " med ordet " Alle " , og siste del av samme setning endres fra følgende " … på lik linje med norske pasienter . "	Vuosttas teakstaoasis , 1. cealkaga sáni " Sámi " sadjái boahtá sátni " Buot " , ja maŋimus oasi sadjái seamma cealkagis " … seamma láhkai go dáža buhcciin lea . "
til følgende : … uavhengig av hvor de bor i landet " .	boahtá čuovvovaš " … beroškeahttá gos sii orošedje riikkas " .
Setningen blir da slik : " Alle pasienter har rett til en likeverdig helsetjeneste uavhengig av hvor de bor i landet " .	Cealkka šaddá de ná : " Buot buhcciin lea vuoigatvuohta oažžut ovttaárvosaš dearvvašvuođabálvalusa beroškeahttá gos orošedje riikkas " .
I første avsnitt strykes 2. setning , dvs. følgende setning strykes : " I dette er bruk av samisk språk og kultur avgjørende " .	Vuosttas teakstaosis sihkkojuvvo 2. cealkagis , dat mearkkaša čuovvovaš cealkka sihkojuvvo : " Dán oktavuođas lea sámi giela ja kultuvrra geavaheapmi hui deaŧalaš " .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Forslag 2 , representanten Trond Are Anti , NSRs sametingsgruppe	Evttohus 2 , áirras Trond Are Anti , NSR:a sámediggejoavku
Følgende setning settes inn i første avsnitt som første setning : Ett av de overordnede målene for samhandlingsreformen er at alle pasienter skal ha rett til en likeverdig helsetjeneste .	Čuovvovaš cealkka biddjo vuosttaš teakstaoassái vuosttaš cealkkan : Okta bajimus mihttomeriin ovttasdoaibmanođastusas lea ahte buot pasieanttain lea vuoigatvuohta oažžut dásseárvosaš dearvvašvuođafálaldaga .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 1 ble forkastet med 31 stemmer . 3 stemte for .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 1 hilgojuvvui jienain 31. 3 jienastedje beali .
Forslag 2 ble enstemmig vedtatt Komiteens tilrådning ble vedtatt med 31 stemmer .	Evttohus 2 mearriduvvui ovttajienalaččat . Lávdegotti ráva mearriduvvui 31 jienain .
3 stemte mot .	3 jiena vuostá .
Replikk Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Trond Are Anti Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski	Sáhkavuorru Jørn Are Gaski Hans Eriksen Replihkka Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Trond Are Anti
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Hans Eriksen Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 57 av 428	58 siidu 432 siiddus
Silje Karine Muotka Trond Are Anti 5 Anders Somby jr. .	Inger Jørstad Inger Jørstad Trond Are Anti 5
Anders Somby jr. .	Trond Are Anti Anders Somby jr. .
Olaf Eliassen Jørn Are Gaski Heidi Persdatter Greiner Haaker Kirsti Guvsám Ida Marie Bransfjell Trond Are Anti Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Ellinor Marita Jåma Jørn Are Gaski	Olaf Eliassen Jørn Are Gaski Heidi P. Greiner Haaker Kirsti Guvsám Ida Marie Bransfjell Trond Are Anti Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Ellinor Marita Jåma Jørn Are Gaski
VI Sametingets vedtak Ett av de overordnede målene for samhandlingsreformen er at alle pasienter skal ha rett til en likeverdig helsetjeneste .	VI Sámedikki mearrádus Okta bajimus mihttomeriin ovttasdoaibmanođastusas lea ahte buot pasienttain lea vuoigatvuohta oažžut dásseárvosaš dearvvašvuođafálaldaga .
Samiske pasienter har rett til en likeverdig helsetjeneste på lik linje med norske pasienter .	Sámi buhcciin lea vuoigatvuohta oažžut ovttaárvosaš dearvvašvuođabálvalusa seamma láhkai go dáža buhcciin lea .
I dette er bruk av samisk språk og kultur avgjørende .	Dán oktavuođas lea sámi giela ja kultuvrra geavaheapmi hui deaŧalaš .
Sametinget registrerer at Regjeringen har igangsatt et større kartleggingsarbeid når det gjelder uønskede hendelser i helsetjenesten .	Sámediggi oaidná ahte Ráđđehus lea álggahan stuorra barggu kárten dihtii eahpesávahahtti dáhpáhusaid dearvvašvuođabálvalusas .
I tillegg er man i gang med en kampanje for å bedre forholdene rundt temaet pasientsikkerhet .	Dasa lassin leat áŋggirdemiin dainna ahte buoridit dilálašvuođaid mat gusket buhcciidsihkarvuhtii .
Det vil også utvikles og publiseres flere nasjonale indikatorer for å måle kvalitet og pasientsikkerhet .	Nationála indikáhtorat galget maiddái ráhkaduvvot ja almmuhuvvot kvalitehta mihtideami várás .
Sametinget ser behov for at pasientenes språk og kultur innlemmes i dette viktige arbeidet .	Sámedikki mielas berre buhcciid giella ja kultuvra váldojuvvot mielde dán deaŧalaš bargui .
Ei forutsetning for kvalitet og sikkerhet for pasienten , er at pasient og behandler forstår hverandre .	Boasttudikšu ja heajos kvalitehta divššus sáhttá čuožžilit go buohcci ja divššár eaba áddehala nu bures .
Sametinget ønsker et større fokus på kommunikasjon og språk som målekriterium for kvalitet og pasientsikkerhet .	Sámediggi háliida stuorát deattu gulahallamii ja gillii kvalitehta ja buhcciidsihkarvuođa mihttoeaktun .
Sametinget vil at Regjeringen innlemmer dette i sitt arbeid med Stortingsmeldingen om kvalitet og pasientsikkerhet , og i operative dokumenter som oppdragsdokumenter til regionale helseforetak for 2012	Sámediggi háliida ahte Ráđđehus váldá dán mielde iežas bargui Stuorradiggedieđáhusain kvalitehta ja sihkarvuođa birra , ja dakkár operatiiva dokumeanttaide go regionála dearvvašvuođalágádusaid bargamušdokumeanttaide 2012 várás .
Behandlingen av saken ble avsluttet 01.12.11 kl. 09.55	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 01.12.11 dii. 10.00 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 58 av 428	59 siidu 432 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak NKK 006/11 Ášši / Sak SP 044/11	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC 006/11 044/11
Innspill til reindriftsavtalen 2012- 2013 Arkivsaknr .	Cealkkámušat 2012 - 2013 boazodoallošiehtadussii Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11	Beaivi 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11
Saksnr. SR 157/11 NKK SP 044/11	SR 157/11 EKL 006/11 DC 044/11
Saken påbegynt 01.12.11 kl. 10.00 – 11.50	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 01.12.11 dii. 10.00 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel Høringsuttalelse - Rapport om likestilling i reindriften	Namahus Gulaskuddancealkámuš - Rapport om likestilling i reindriften
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Hovedavtalen for reindriften § 4 gir Sametinget anledning til å uttale seg om reindriftsavtalen før denne behandles i Stortinget vårsesjonen 2012 .	Boazodoalu váldošiehtadusa § 4 addá Sámediggái vejolašvuođa buktit cealkámuša boazodoallošiehtadussii ovdal Stuorradiggi giđđasešuvnnas 2012 meannuda dan .
Sametinget velger å gi sitt innspill til ny reindriftsavtale i forkant av forhandlingene .	Sámediggi vállje buktit árvalusaid ođđa boazodoallošiehtadussii ovddabealde šiehtadallamiid .
Sametingsrådet vil presentere Sametingets innspill overfor partene , Staten ved Landbruks- og matdepartementet / LMD og Norske Reindriftssamers Landsforbund , / NRL før forhandlingene innledes .	Sámediggeráđđi ovddida Sámedikki árvalusaid beliide , mat leat stáhta Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta / EBD ja Norgga Boazosápmelaččaid riikasearvi , / NBR ovdal go šiehtadallamat álggahuvvojit .
Sametinget vil komme med innspill på følgende områder : Samarbeid og konsultasjoner med departementet om reindriftspolitikk og forvaltningen av denne Virkemiddelordningene i avtalen Reindriftens arealer Rovvilt Avgifter i reindriften Helse Likestilling Markedssituasjon Reintallstilpasning	Sámediggi áigu buktit árvalusaid čuovvovaš surggiide : Ovttasbargu ja konsultašuvnnat departemeanttain boazodoallopolitihka ja dan hálddašeami birra . Váikkuhangaskaoapmeortnegat mat leat šiehtadusas Boazodoalu areálat Boraspiret Divadat boazodoalut Dearvvašvuohta Dásseárvu Vuovdalandilli Boazologu heiveheapmi
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 59 av 428	60 siidu 432 siiddus
Samarbeid og konsultasjoner med departementet om reindriftspolitikk og forvaltning	Ovttasbargu ja konsultašuvnnat departemeanttain boazodoallopolitihka ja hálddašeami birra
Tiltakene skal omfatte økonomiske virkemidler .	Doaibmabijuide galget gullat ekonomalaš váikkuhangaskaoamit .
Videre har Landbruks- og matdepartementet avvist muligheten til forhandlinger om slike tiltak , med henvisning til at det ligger under andre departementers ansvarsområder .	Dasto lea Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta biehttalan šiehtadallamis dáid doaibmabijuid hárrái , čujuhemiin ahte dat gullet eará departemeanttaid ovddasvástádusa vuollái .
Sametinget registrer denne utviklingen med stor bekymring .	Sámediggi lea fuolastuvvan dán ovdáneami geažil .
Reindriften er ikke en hvilken som helst næring , det er en av hjørnesteinene i samisk kultur , språk og samfunn med de menneskerettlige forpliktelser som følger av dette .	Boazodoallu ii leat makkár ihkinassii ealáhus , dat lea sámi kultuvrra , giela ja servodateallima čiehkageađgi daiguin olmmošvuoigatvuođalaš geatnegasvuođaiguin mat dan čuvvot .
Det er også derfor det i formålsbestemmelsen til reindriftsloven heter at den skal : ‖legge til rette for en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift med basis i samisk kultur , tradisjon og sedvane‖ .	Danne čuožžu ge boazodoallolága ulbmilparagráfas ahte dat galgá : ” lágidit dili boazodollui mii lea ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat guoddevaš ja mii lea vuođđuduvvon sámi kultuvrra , árbevieruid ja dábiid ala . ”
Det er problematisk når Landbruks- og matdepartementet praktiserer hovedavtalen for reindrift slik at en snevrer inn forhandlingstemaene til bare å gjelde budsjettrelaterte tiltak innenfor Landbruks- og matdepartementet ansvarsområde , samtidig som det samme departementet ikke etterfølger konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Váttisvuohtan lea go Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta geavahit boazodoalu váldošiehtadusa nu ahte gáržudit šiehtadallanfáttáid guoskat dušše bušehttii guoskevaš doaibmabijuide Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta ovddasvástádussuorggi siskkobealde , seammás go dat seamma departemeanta ii čuovo konsultašuvdnaprosedyraid mat leat stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
Sametinget mener vi står overfor en betydelig risiko for at utformingen og iverksettingen av reindriftspolitikken ikke har legitimitet innenfor reindrifta og det samiske samfunnet .	Sámedikki oaivila mielde lea dalle várra ahte boazodoallopolitihka hábmemis ja johtui bidjamis ii leat legitimitehta boazodoalu ja sámi servodaga siskkobealde .
Dette vil kunne resultere i en svært uoversiktlig og uforutsigbar situasjon både for myndighetene , nye arealkrevende næringer , reindrifta og det samiske samfunnet .	Dát sáhttá buktit hui eahpečielga ja vuorddekeahtes dili sihke eiseválddiid , ođđa areálagáibideaddji ealáhusaid , boazodoalu ja sámi servodaga ektui .
Landbruks- og matdepartementet har ikke konsulterer med Sametinget om : Tilbudet til reindriftsforhandlingene .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta ii leat konsulteren Sámedikkiin dáid áššiid birra : Boazodoallošiehtadusaid fálaldat .
Temaveileder for reindrift og planlegging etter plan- og bygningsloven .	Fáddábagadalli boazodoalu várás ja plánen plána- ja huksenlága vuođul .
Verdiklassifisering av reindriftsområdene .	Boazodoalloguovlluid árvoklassifiseren .
Kriterier / indikasjoner for økologisk bærekraftig reintall Evaluering av reindriftsforvaltningen og oppdragsbeskrivelse av ekstern omdømmevurdering av reindriftsforvaltningen .	Ekologalaččat ceavzi boazologu eavttuid / indikašuvnnaid Boazodoallohálddahusa evalueren ja boazodoallohálddahusa olggobealde beagginárvvoštallama bargamuščilgehus .
Framtidig forvaltningsordninger av reindriftsnæringen .	Sámediggi ii oainne ahte dát dilli lea buorre geasa ge .
Utformingen og iverksettingen av reindriftspolitikken må til fulle ta inn over seg den utviklingen som har skjedd i samepolitikken og sameretten siden sameloven ble vedtatt i 1987 .	Boazodoallopolitihka hábmen ja čađaheapmi ferte ollásit váldit vuhtii dan ovdáneami mii lea leamaš sámepolitihkas ja sámerievttis dan rájes go sámeláhka dohkkehuvvui 1987 .
Utformingen av en overordnet reindriftspolitikk og iverksetting av tiltak for å nå reindriftspolitiske målsettinger kan bare skje gjennom full involvering i henhold til FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter ( SP ) artikkel 27 , jf. artikkel 1 , ILO 169 artikkel 6 , 7 og 15 og urfolkserklæringa artikkel 3 og 4 .	Bajimus boazodoallopolitihka hábmen ja doaibmabijuid čađaheapmi ollašuhttin dihtii boazodoallopolitihkalaš ulbmiliid sáhttá dušše dáhpáhuvvat ollislaš involverema bokte ON konvenšuvnna vuođul siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid ( SP ) birra artihkal 27 , gea . artihkkala 1 , ILO 169 artihkkala 6 , 7 ja 15 vuođul ja álgoálbmotjulggaštusa artihkkaliid 3 ja 4 vuođul .
Reindrifta har utfordringer der forhold som arealtilgang , uavklarte rettighetsforhold , reintallsutvikling , rovviltsituasjon , markedssituasjonen for reinkjøtt og offentlige forvaltningsordninger av reindrifta griper inn i hverandre .	Boazodoalus leat hástalusat mas dakkár bealit go areálageavaheapmi , eahpečielga riektedilit , boazolohkoovdáneapmi , boraspiredilli , márkandilli bohccobierggu várás ja boazodoalu almmolaš hálddašanortnegat doibmet ovttas .
I en slik sammenheng vil det også være behov for at bærekraftsbegrepet i reindriftsloven utvikles og konkretiseres .	Dakkár oktavuođas dárbbašuvvo ahte ceavzilvuođadoaba boazodoallolágas ovddiduvvo ja konkretiserejuvvo .
Sametinget anbefaler at det i arbeidet med LMDs landbruks- og matmelding fullføres fullverdige konsultasjoner med Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund om en helhetlig reindriftspolitikk .	Sámediggi rávve ahte barggus EDB eanadoallo- ja biebmodieđáhusain čađahuvvojit ollislaš konsultašuvnnat Sámedikkiin ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkaservviin ollislaš boazodoallopolitihka birra .
Side 60 av 428	61 siidu 432 siiddus
reindrifta .	birra .
En oppfølging av LMDs høring av endring av reindriftsforvaltningen stilles i bero i påvente av en slik utredning .	EDB gulaskuddama čuovvoleapmi boazodoallohálddahusa rievdadeami birra bissehuvvo dassážiigo go dakkár čielggadus gárvána .
Virkemiddelordningene i avtalen	Šiehtadusa váikkuhangaskaoapmeortnegat
Reindriftsoppgjør for 2011/12 Reindriftsforhandlingene for avtalen 2011/12 ble innledet av partene , Landbruks- og matdepartementet og Norske Reindriftsamers Landsforbund , 5. januar 2011 og endte med at NRL valgte å bryte forhandlingene 17. februar 2011 .	Boazodoalloboađus 2011/12 Boazodoallošiehtadusa 2011/12 šiehtadišgohte Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ođđajagimánu 5. b. 2011 ja geavai nu ahte NRL válljii botket šiehtadallamiid guovvamánu 17. b. 2011 .
Det er første gang siden reindriftsforhandlingene ble etablert i 1976 at forhandlingene ikke fører til en reindriftsavtale .	Dát lea vuosttaš geardi dan rájes go boazodoallošiehtadallamat ásahuvvojedje 1976:s ahte šiehtadallamiin ii šaddan boazodoallošiehtadus boađusin .
Grunnlaget for bruddet var uenighet omkring markedsregulerende tiltak , herunder oppfølging og avvikling av det reguleringslageret som ble etablert i slaktesesongen 2010/2011 .	Sivvan boatkaneapmái lei sierramielalašvuohta márkanheivehandoaibmabijuin , dás maiddái dan heivehanráju čuovvoleamis ja loahpaheamis , mii ásahuvvui 2010/2011 njuovvanáigodagas .
Årsaken til at det ble iverksatt markedsregulerende tiltak , var behov for at reineierne i Finnmark fortsatt skulle ha mulighet til å slakte , selv om slakteriene ikke hadde avsetning videre ut i markedet .	Sivvan dasa go álggahuvvojedje márkanmuddejeaddji doaibmabijut , lei dat ahte boazodoallit Finnmárkkus ain galggai lea vejolašvuohta njuovvat , vaikko njuovahagat eai nagodan vuovdit bierggu viidáseappot márkaniidda .
Reintallstilpasningen var en vesentlig del av dette bildet .	Boazologu heiveheapmi leai stuora oassi dán govas .
Som et resultat av denne prosessen ble også reindriftsområdene utenfor Finnmark berørt ved at prisen på reinkjøtt gikk ned .	Dán proseassa boađusin čuozai dat maiddái boazodoalloguovlluide olggobealde Finnmárkku dainna lágiin ahte bohccobiergohaddi njiejai .
Sametinget ser det som rimelig at disse områdene ikke alene må bære tapet som en følge av avviklingen av reguleringslagrene i Finnmark , og foreslår at avtalepartene tar høyde for dette i årets reindriftsoppgjør .	Sámedikki mielas lea govttolaš ahte dát guovllut eai okto dárbbaš guoddit dan vahága maid muddenrájuid loahpaheami Finnmárkkus lea dagahan , ja evttoha ahte šiehtadusbealit váldet dán vuhtii dán jagáš šiehtadallamiin .
På grunnlag av statens tilbud av 17. februar fremmet LMD et forslag om bevilgninger til reindriftsnæringen .	Stáhta guovvamánu 17. b. fálaldaga vuođul ovddidii EBD evttohusa juolludemiid birra boazodollui .
Dette forslaget til oppgjør ble behandlet i Stortinget i april 2011 og gjelder for perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 . Oppgjøret for 2011/12 har en økonomisk ramme på 102,0 mill kroner .	Dán fálaldatevttohusa meannudii Stuorradiggi cuoŋománus 2011 ja dat gusto áigodahkii suoidnemánu 1. b. 2011 – geassemánu 30. b. 2012. 2011/12 fálaldagas lea 102,0 miljon ruvdnosaš ekonomalaš rámma .
De viktigste postene i reindriftsoppgjøret er , foruten den økonomiske rammen , direktetilskudd og bevilgningene over reindriftens utviklingsfond .	Boazodoallofálaldaga deaŧaleamos poasttat leat , earret ekonomalaš rámma , njuolgga doarjagat ja juolludeamit boazodoalu ovddidanfoanddas .
Reindriftens utviklingsfond / RUF fikk en økning på 2,8 mill kroner , fra 30,0 i fjor til 32,8 mill kroner for oppgjøret 2011/12 .	Boazodoalu ovddidanfoanda oaččui sullii 2,8 miljon ruvdnosaš lassáneami , 30,0 miljon ruvnnus mannan jagi 32,8 miljon ruvdnui 2011/12 fálaldagas .
Posten med direkte tilskudd , som er tilskuddet til siidaandelene og distriktene , ble redusert med 1,8 mill kroner , fra 61,8 mill kroner i fjor til 60,0 mill kroner for 2011/12 .	Njuolgga doarjagiid poasta , mii lea doarjja siidaosiide ja orohagaide , uhciduvvui 1,8 miljon ruvnnuin , 61,8 miljon ruvnnus mannan jagi 60,0 miljon ruvdnui 2011/12 várás .
Reduksjon av direkte tilskudd innebærer reduksjon av produksjonspremien som er den tilskuddordningen som skal motivere til økt slakteuttak og verdiskaping i reindriften Den nasjonale reindriftspolitikken er tuftet på to selvstendige grunnlag ; en næringspolitisk produksjonsverdi og en samepolitisk kulturverdi .	Njuolga doarjaga unnideapmi mearkkaša uhciduvvon buvttadanbálkkašupmi mii lea dat doarjjaortnet mii galgá movttiidahttit njuovvat eanet ja buktit árvoháhkama boazodoalus . Nationála boazodoallopolitihkka lea vuođđuduvvon guovtti iešheanalis vuođu ala ; ealáhuspolitihkalaš buvttadanárvu ja sámepolitihkalaš kulturárvu .
Det innebærer forpliktelser også for kulturell bærekraft i reindrifta .	Dát geatnegahttá maiddái kultuvrralaččat ceavzilvuođa boazodoalus .
Sametinget anser det som viktig at reindriftavtalens virkemidler bidrar til å opprettholde reindriftas tradisjonelle struktur som en familiebasert næring .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte boazodoallošiehtadusa váikkuhangaskaoamit váikkuhit boazodoalu árbevirolaš struktuvrra bisuheami bearašvuđot ealáhussan .
I de senere årene har ordninger som har omfattet Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Maŋimuš jagiin leat ortnegat mat leat Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 61 av 428	62 siidu 432 siiddus
barn , kvinner og unge i reindrifta blitt avviklet .	guoskan mánáide , nissonolbmuide ja nuoraide boazodoalus heaittihuvvon .
Det er behov for nye ordinger i avtalen som ivaretar hele familiens tilknytning til reindrifta .	Sámedikki mielas dát lea heittot mas ii leat ávki boazodoallosámi ja sámi kulturovddideapmái .
Dersom den familiebaserte strukturen blir ytterligere svekket vil dette få konsekvenser for den reindriftssamiske kulturens bærekraft .	Dárbbašuvvojit biddjojuvvot ođđa ortnegat šiehtadussii maiguin gozihit olles bearraša oktavuođa boazodollui .
Reindriftsavtale for 2012/13 Reindriftsforhandlingene gjennomføres med basis i St.meld.nr 28 ( 1991-1992 ) En bærekraftig reindrift og Stortingets behandling av denne , jf. Innst. S. nr. 167 ( 1991-1992 ) , tidligere reindriftsavtaler , budsjettproposisjoner og den situasjonen reindriften er i , basert på blant annet Totalregnskapet for reindriftsnæringen som utarbeides årlig av økonomisk utvalg .	Jos dat bearašvuđot struktuvra vel eanet hedjona , de čuohcá dat boazodoallosámi kultuvrra ceavzilvuhtii . Boazodoallošiehtadus 2012/13 Boazodoallošiehtadusat čađahuvvojit St.dieđ.nr 28 ( 1991-1992 ) Ceavzilis boazodoallu ja dan Stuorradikki meannudeami , gč. Evttohus S. nr. 167 ( 1991-1992 ) , ovddeš boazodoallošiehtadusaid , bušeahttaproposišuvnnaid vuođul ja boazodoalu dili vuođul , mii boahtá ovdan earret eará Boazodoalu buohkanasrehketdoalus man ekonomalaš lávdegoddi ráhkada juohke jagi .
Totalregnskap for reindriftsnæringen 2009 er en del av grunnlaget for Sametingets behandling av innspill til reindriftsavtalen .	Boazodoalu buohkanasrehketdoallu 2009 dat lea vuođđun go Sámediggi meannuda evttohusaid boazodoallošiehtadussii .
Også Sametingets egne arbeidsfelt innenfor reindrift , arealsaksfelt , helse og internasjonalt rettighetsarbeid danner kunnskapsgrunnlaget for Sametingets innspill .	Maiddái Sámedikki iežas bargosuorgi boazodoalu , areálaáššesuorgi , dearvvašvuođa- ja riikkaidgaskasaš riektebargu leat máhttovuođđun Sámedikki árvalusaide .
Sametinget er opptatt av at reindriften som næring og som viktig del av samisk kultur skal få bedre kår og større forutsigbarhet enn det situasjonen er for næringa i dag .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte boazodoallu ealáhussan ja sámi kultuvrra deaŧalaš oassin galgá oažžut buoret eavttuid ja stuorát einnostanvejolašvuođa dili ektui mii dál lea ealáhusas .
Dette være seg i forhold til hyttebygging , rovviltpolitikken , vindkraft , nasjonalparker etc. .	Dat sáhttet leat bartahuksen , boraspirepolitihkka , bieggafápmu , álbmotmeahcit jna. .
Reindrift er svært arealavhengig , og inngrep reduserer tilgjengelig beiteareal .	Boazodoallu dárbbaša hui ollu areálaid , ja lihkahallamat gáržžidit guohtoneatnamiid .
Sametinget er opptatt av å skape større forståelse for dette både hos lovgivende myndigheter , departement , kommuner og andre sektorer .	Sámedikkis lea beroštupmi oažžut stuorát áddejumi dasa sihke láhkaaddi eiseválddiid , departemeanttaid , gielddaid ja eará sektovrraid beales .
I tillegg til dette har ikke reindriftsnæringen forutsigbarhet i forhold til langsiktig planlegging på grunn av raske omskiftninger i virkemidler og forskrifter .	Dasa lassin ii leat boazodoalus einnostanvejolašvuohta guhkes áiggi plánema ektui dan geažil go váikkuhangaskaoamit ja láhkaásahusat rievdaduvvojit johtilit .
Sametinget anmoder derfor avtalepartene spesielt om å gi reindriftens arealer den samme beskyttelse som for landbruksarealer .	Sámediggi ávžžuha danne šiehtadusbeliid erenoamážit suodjalit boazodoalu areálaid seamma láhkai go eanadoalloareálat suodjaluvvojit .
Rekruttering Formålet med reindriftens utviklingsfond er å bidra til å utvikle reindriftsnæringen i samsvar med de reindriftspolitiske mål .	Rekrutteren Boazodoalu ovddidanfoandda ulbmil lea váikkuhit boazodoalu ovddideami boazodoallopolitihkalaš ulbmiliid vuođul .
I reindriftsoppgjøret for 2011/12 ble det avsatt 32,8 mill til fordeling til ulike tiltak .	2011/12 boazodoallobohtosis várrejuvvui 32,8 miljon ruvnno iešguđet doaibmabijuide juogadeapmái .
Kravet fra NRL til avtalen 2011/12 var på kr 45,5 mill kroner til RUF .	NRL gáibádus 2011/12 šiehtadussii lei 45,5 miljon ruvnnu Boazodoalu ovddidanfondii .
Blant annet begrunner NRL sitt krav med at de ønsker å sikre bedre rekruttering til næringen ved å tilby gunstige låne- og etableringsordninger .	Earret eará ákkasta NRL iežas gáibádusa dainna ahte sii háliidit sihkkarastit buoret rekrutterema ealáhussii dainna lágiin ahte fállat oiddolaš lonen- ja vuođđudanortnegiid .
Rekrutteringen til reindriften har vært forholdsvis god de fleste stedene .	Rekrutteren boazodollui lea leamaš oalle buorre eanaš guovlluin .
På denne måten har reindrifta skilt seg ut fra andre primærnæringer .	Dainna lágiin sirrejuvvo boazodoallu eará vuođđoealáhusain .
God rekruttering er den viktigste faktoren for at en næring skal bestå og utvikle seg .	Buorre rekrutteren lea deaŧalaš vai ealáhus ceavzá ja ovdána .
Det er derfor absolutt nødvendig at reindriftsavtalen , som det fremste reindriftspolitiske virkemiddelet , har fokus på å opprettholde stabil rekruttering til næringen .	Danne lea hui deaŧalaš ahte boazodoallošiehtadus , deaŧaleamos boazodoallopolitihkalaš váikkuhangaskaoapmin , deattuha dássidis rekrutterema ealáhussii .
Sametinget vil anbefale at ordningen ikke avvikles før det foreligger en annen finansiering for denne .	Danne lea balddehahtti ahte šiehtadallit háliidit loahpahit boazodoallošiehtadusa fágareiveortnega .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 62 av 428	63 siidu 432 siiddus
Sametinget vil innenfor dagens støtteordninger , ikke ha mulighet til å finansiere fagbrevordningen for reindrift .	Sámedikkis ii leat dálá doarjjaortnegiid bokte vejolaš ruhtadit boazodoalu fágareiveortnega .
Sametinget finansierer i dag fagbrevordningen for duodji med begrunnelsen at Sametinget har tatt et eget faglig og finansielt ansvar for duodji .	Sámediggi ruhtada dál duoji fágareiveortnega dainna ákkain ahte Sámedikkis lea leamaš sierra fágalaš ja ruđalaš ovddasvástádus duojis .
Fylkeskommunene har ansvar for øvrige fagbrevordninger .	Fylkkagielddain lea ovddasvástádus eará fágareiveortnegiin .
Det vil derfor være nødvendig å se på mulighetene som ligger i fylkeskommunenes finansieringsordning .	Doarjja Sámediggái Boazodoallošiehtadus várre jahkásaččat 2,0 miljon ruvnnu Sámedikki bušehttii .
Tilskudd til Sametinget Reindriftsavtalen avsetter årlig 2,0 mill kroner til Sametingets budsjett .	Šiehtadallit leat bivdán Sámedikki geavahit dáid ruđaid boazodoalu lasseealáhusaid doarjumii .
Avtalepartene har bedt Sametinget bruke disse midlene til å støtte tilleggsnæringer i reindriften .	Dan vuođul várre Sámediggi stuorra oasi dáin ruđain doarjut duoji boazodoalu lasseealáhussan .
Sametinget mener det er uheldig at avtalepartene har bestemt føringer på bruken av disse midlene .	Sámedikki mielas ii leat buorre go šiehtadallit leat bidjan čanastagaid dáid ruđaid geavaheapmái .
Sametinget må gis mulighet til å yte tilskudd til reindriften ut fra sine egne politiske målsetninger .	Sámediggi ferte oažžut vejolašvuođa addit doarjaga boazodollui iežas politihkalaš ulbmiliid vuođul .
Vi vil vise til at jordbruksavtalen også årlig avsetter 2,0 mill kroner til Sametingets budsjett , uten at det følger føringer på Sametingets bruk av disse midlene .	Mii čujuhit ahte eanadoallošiehtadus maid várre 2,0 miljon ruvnnu jahkásaččat Sámedikki bušehttii eai ge biddjojuvvo čanastagat dasa mon Sámediggi geavaha dáid ruđaid .
Det er av stor betydning for Sametingets mulighet til å støtte tiltak i reindriftsnæringen at Sametinget får denne bevilgningen fra reindriftsavtalen .	Dat ahte Sámediggi oažžu dán juolludusa boazodoallošiehtadusas , mearkkaša ollu Sámedikki vejolašvuhtii doarjut doaibmabijuid boazodoalus .
Sametinget vil foreslå at partene opphever den gjeldende føringen på avsetningen til Sametinget og legger følgende ordlyd til grunn : Midlene skal brukes til tiltak i reindrifta .	Sámediggi evttoha ahte bealit fámohuhttet gustovaš čanastaga daidda ruđaide mat juolluduvvojit Sámediggái ja bidjá čuovvovaš sátnádeami vuođđun : Ruđat galget geavahuvvot doaibmabijuide boazodoalus .
Distriktstilskudd Satsene for distriktstilskudd er svært begrensende i forhold til de vilkårene som tilskuddet skal oppfylle .	Orohatdoarjja Orohatdoarjaga máksomearit leat hui smávvát daid eavttuid ektui , maid doarjja galgá ollašuhttit .
Formålet med distriktstilskudd er å bidra til å gi distriktene økt medansvar for utvikling av reindriften i bærekraftig retning , balanse mellom reintall og beiter , sikring av arealer og økt lønnsomhet samt kriseberedskap .	Orohatdoarjaga ulbmil lea veahkehit orohagaid oažžut eanet mielovddasvástádusa boazodoalu ovdáneamis ceavzilis ealáhussan , oččodeamis dássedeattu boazologu ja guohtumiid gaskkas , sihkkarastimis areálaid ja oččodeamis buoret gánnáheami ja heahtegearggusvuođa .
Tilskuddet skal videre gi grunnlag for avløserordning ved sykdom og svangerskap ut over folketrygdens generelle ordninger .	Viidáseappot galgá doarjja addit vuođu sadjásašortnegii buozalmasvuođa ja áhpehisvuođa oktavuođas eanet go álbmotoaju oppalaš ortnegat .
Distriktstilskuddet er med andre ord ment å være et insitament i forholdet til driften av de enkelte reinbeitedistrikt .	Nappo lea ge orohatdoarjja oaivvilduvvon dakkár insitimeantan ovttaskas orohaga doaimma ektui .
Situasjonen er imidlertid slik at dette tilskuddet ikke står i forhold til de økonomiske utfordringene reinbeitedistriktene har på grunn av statlig lovpålagte forpliktelser .	Dilli lea dattege nu ahte dakkár doarjja ii dávis daidda ekonomalaš hástalusaide mat orohagain leat daid geatnegasvuođaid geažil maid stáhta lea bidjan orohagaide .
I forbindelse med revidering av reindriftsloven i 2007 innførte staten et krav om at de enkelte distrikt skulle utarbeide bruksregler .	Boazodoallolága ođasmahttima oktavuođas 2007:s ásahii stáhta dan gáibádusa ahte juohke orohat galggai ráhkadit doallonjuolggadusaid .
Bruksreglene var også ment å skulle være en hjelp i forbindelse med oppfølging av blant annet kommuneplaner .	Jurdda lei ahte doallonjuolggadusat maid galge leat veahkkin ráhkadeamis earret eará gielddaplánaid .
For å utarbeide slike bruksplaner kreves det utvidede kunnskaper om ulike forskrifter , og dette tar tid å utarbeide .	Dakkár doalloplána ráhkadeapmái gáibiduvvojit ollu dieđut iešguđet láhkaásahusaid birra , ja váldá guhkes áiggi ráhkadit daid .
Distriktstilskuddet står heller ikke i forhold til økonomiske og ressursmessige utfordringer i forhold til sikring av arealer og økt lønnsomhet .	Ii ge orohatdoarjja dávis ekonomalaš ja resurssalaš hástalusaide areálaid sihkkarastima ektui , ja buoret gánnáheami ektui .
Sametinget mener derfor at distriktstilskuddet har knappe økonomiske rammer , med en økonomisk ramme på 9,9 mill kroner fordelt på 76 reinbeitedistrikt og 5 tamreinlag .	Sámediggi oaivvilda danne ahte orohatdoarjagis leat vátna ekonomalaš rámmat , go dat lea 9,9 miljon ruvnnu ja dat juogaduvvo 76 orohaga ja 5 boazosearvvi gaskka .
I tillegg til overnevnte forhold vil Sametinget påpeke urimeligheten med at vilkårene for å få distriktstilskudd er knyttet opp mot blant annet overholdelse av vedtatt reintall .	Bajábealde namuhuvvon diliide lassin Sámediggi čujuha dan eahpegovttolašvuhtii ahte eavttut orohatdoarjaga oažžumii , lea čadnojuvvon earret eará dasa ahte doahttalit mearriduvvon boazologu .
Sametinget er enig i at det må stilles krav om at det skal drives ansvarsfull reindrift , men kravet knyttet til reintall mener vi må revurderes .	Sámediggi lea ovttaoaivilis dasa ahte ferte bidjat gáibádussan ahte boazodoallu doaimmahuvvo dohkálaččat , muhto ferte gal rievdadit dan gáibádusa ahte dat galgá leat čadnojuvvon boazolohkui .
Det er disitriktene og enkeltsiidaandelshaverne som plikter å følge bruksreglenes krav om reintall .	Orohagat ja ovttaskas siidaoasseeaiggádat dat fertejit ollašuhttit doallonjuolggadusaid boazologu ektui .
Det betyr at dersom enkelte i et distrikt ikke slakter etter intensjonene i slakteplenen , rammes hele distriktet ved at driftstilskudd reduseres eller ikke gis .	Dat mearkkaša ahte jus muhtumat orohagas eai njuova njuovvanplána áigumušaid mielde , de dat čuohcá olles orohahkii nu ahte orohatdoarjja vuoliduvvo dahje ii addojuvvo .
Sametinget er særlig bekymret over at distriktene med slike sanksjoner , gjøres mindre i stand til å ivareta reindriftas arealinteresser .	Sámediggi ballá erenoamážit das go orohagat dakkár ráŋggáštusaiguin ožžot uhcit vejolašvuođaid fuolahit boazodoalu areálaberoštusaid .
Det er unødvendig og urimelig å bruke distriktstilskuddene til dette formål .	Lea dárbbašmeahttun ja eahpegovttolaš geavahit orohatdoarjagiid dasa .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 63 av 428	64 siidu 432 siiddus
Sametinget vil be om at avtalepartene enes om at distriktstilskuddene ikke avkortes , eller på andre måter brukes som straff , dersom distriktene har utfordringer i forhold til bruksreglene .	Sámediggi bivdá ahte šiehtadallit sohpet ahte orohatdoarjagat eai vuoliduvvo , dahje eará láhkai geavahuvvo ráŋggáštussan , go orohagain leat hástalusat doallonjuolggadusaid ektui .
Samettsutvalgets innstilling for områdene sør for Finnmark er ferdig og har vært på bred høring .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus guovlluid ektui Finnmárkku máttabealde lea gárvvis ja dat lea leamaš viiddis gulaskuddamis .
Det bør avsettes midler til reindrifta slik at de på en god måte følger opp dette arbeidet .	Berre várret ruđaid boazodollui vai dat buori vuogi mielde sáhttá čuovvolit dán barggu .
Sametinget vil be partene prioritere å avsette midler til arbeidet med å følge opp SRU II .	Sámediggi bivdá beliid vuoruhit ruđaid Sámi vuoigatvuođalávdegotti II barggu čuovvoleapmái .
Det er stor pågang på å endre bruken av arealer som er regulert til reindriftsformål .	Ollugat háliidit rievdadit daid areálaid geavaheami , mat leat várrejuvvon boazodoalloáigumušaide .
Dette har ført til økende mengde arealsaker som distriktene skal sette seg inn i , og behandle .	Dat lea buvttihan ollu areálaáššiid , maid orohagat fertejit guorahallat ja meannudit .
Arealprosesser er svært resurskrevende prosesser i forhold til tid , penger og menneskelige ressurser , og dette arbeidet verken kan eller bør distriktene nedprioritere .	Areálaproseassat leat hui resursagáibideaddjit áiggi , ruđa ja olmmošlaš resurssaid ektui , ja dán barggu eai sáhte eai ge berre orohagat vuoruhit vulos .
Sametinget er bekymret over at distriktstilskuddssatsene på ingen måte står i forhold til merarbeidet arealsakene medførere for reineieriene .	Sámediggi lea fuolastuvvan go orohatdoarjagiid máksomearri ii mange láhkai dávis dan lassebargui , maid areálaáššit dagahit boazoeaiggádiidda .
tilskuddet gjøres på grunnlag av reinbeitesistriktetsdistriktets areal jf. Landbruket .	Sámediggi evttoha ahte orohatdoarjagat lasihuvvojit ja ahte dát lassáneapmi merkejuvvo bargui areálaáššiiguin .
Sametinget vil med bakgrunn i de mange utfordringer reindrifta står overfor , og særlig med hensyn til den økende mengden arealprosesser i siidaene / sijtene og distriktene , anbefale at den økonomiske rammen i RUF økes .	Rievdadit leat ná : oassi orohatdoarjagis geavahuvvo orohagaid areálaid vuođul , gč. Eanadoalus . Sámediggi áigu daid ollu hástalusaid vuođul mat boazodoalus leat ovddabealde , ja erenoamážit daid ollu areálaproseassaid geažil siiddain ja orohagain , rávve ahte BOF ekonomalaš rámma nannejuvvo .
Produksjonspremie Produksjonspremie er et tilskudd som beregnes ut fra produksjonsbaserte inntekter .	Buvttadanbálkkašupmi Buvttadanbálkkašupmi lea doarjja mii meroštallojuvvo buvttadanvuđot boađuin .
Det gis 25 % tilskudd av avgiftspliktig salg av kjøtt og andre avgiftspliktige næringsinntekter fra rein tilhørende alle reineiere i siidaandelen .	Addojuvvo 25 % doarjja divatgeatnegas biergovuovdimis ja eará divatgeatnegas ealáhusboađuin dakkár bohccuin mat gullet siidaoasi buot boazoeaiggádiidda .
I alle reindriftsområdene , spesielt i enkelte sørsamiske områder har kravene til produksjonspremie vært en utfordring .	Buot boazodoalloguovlluin , erenoamážit muhtun lullisámi guovlluin , leat buvttadanbálkkašumi gáibádusat leamaš hástalussan .
Dette skjer dersom hoveduttaket av ulike grunner må utføres etter jul og neste hoveduttaket skjer påfølgende høst .	Dát dáhpáhuvvá dalle go váldonjuovvan sierranas sivaid geažil ferte dahkkojuvvot maŋŋá juovllaid ja boahtte váldonjuovvan dahkkojuvvo čuovvovaš čavčča .
Reinen har den beste vekta og er i godt hold før brunst og før flytting til høst og vinterbeite tar til .	Boazu deaddá eanemusat ja lea buori vuoimmis ovdal ragatáiggi ja ovdal go fárren čakča- ja dálveeatnamiidda álgá .
Det er derfor mest tjenlig å slakte brorparten tidlig på høsten .	Danne lea eanemus gánnáhahtti njuovvat stuorámus oasi árračavčča .
Beite- og driftsforhold kan være årsaken til at slaktingen noen ganger må utsettes til etter jul .	Guohton- ja doaibmadilli sáhttá máŋgii leat sivvan go njuovvama muhtumin ferte maŋidit juovllaid maŋábeallái .
Dette er i seg selv negativt for drifta .	Dát iešalddis lea fuotni doibmii .
Når reindriftsutøverne i tillegg mister produksjonspremiegrunnlag på grunn av dette oppleves disse forholdene som svært urimelig .	Go boazodoallit dasa lassin masset buvttadandoarjjavuođu dán geažil , de dat orru leamen hui eahpegovttolaš .
Reindriftas driftsmønster er underlagt naturgitte forhold året rundt , dette bør avtalen ta høyde for og sikre at grensen på kr 400 000 ikke gjøres gjeldene dersom produksjonen for to driftsår faller på et kalenderår .	Boazodoalu doaibmaminsttar birra jagi lea gitta luonddu eavttuin ja dan ferte vuhtii váldit šiehtadusas ja sihkkarastit ahte 400 000 ruvdnosaš rádji ii gustošii dalle go guovtti doaibmajagi buvttadus gártá seamma kaleanddarjahkái .
Alternativet er å beregne gjennomsnittsomsetning over to år .	Molssaeaktun lea rehkenastit man ollu lea vuovdán dán guovtti jagis .
På den måten unngår man slike uheldige utslag .	Dieinna lágiin sáhtášii garvit dán lágan eahpeoiddolaš diliid .
Som i tidligere innspill til reindriftsavtaler vil Sametinget be partene vurdere å fjerne alle datogrenser , og kun forvaltningsmessig forholde seg til reindriftsåret ( 1.4. – 31.3 ) , dersom produksjonene faller på et kalenderår .	Nu go ovddeš evttohusain boazodoallošiehtadussii , bivdá Sámediggi šiehtadalliid árvvoštallat sihkkut buot dáhtonrájiid , ja dušše hálddahuslaččat bisuhit boazodoallojahkái ( 1.4. – 31.3 ) , jos buot buvttadeapmi gahččá seamma kaleanddarjahkái .
Tidligslaktetilskudd Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Árranjuovvandoarjja Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 64 av 428	65 siidu 432 siiddus
Ordningen med tidligslaktetilskudd ble avviklet i reindriftsoppgjøret 2011/2012 .	Árranjuovvandoarjjaortnet loahpahuvvui boazodoallobohtosis 2011/2012 .
Departementet begrunner avviklingen med at ordningen var utfordrende å forvalte og at ordningen førte til en konsentrasjon av slakting som igjen førte til at enkelte ikke fikk slaktet innen gitte frister .	Departemeantta ákkat loahpaheapmái lea ahte ortnet lei hástaleddjiin hálddašit ja ahte ortnet čohkkii njuovvama mii fas dagahii ahte muhtumat eai šaddan njuovvat mearriduvvon áigemearrái .
Sametinget er enig i at slaktetilskuddet førte til kapasitetsmangel når slakteaktiviteten hopet seg opp primært før brunst .	Sámediggi miehtá dasa ahte njuovvandoarjja mielddisbuvttii ahte šattai váttis čađahit dan ollu njuovvama aiddo ovdal ragatáiggi .
Styrken med denne ordningen var at den tok hensyn til regionale forskjeller , og selv om dette kan være forvaltningsmessig utfordrende , er ikke det grunn nok til å oppheve ordningen .	Ortnega buorrevuohta lei ahte dat válddii vuhtii regionála erohusaid , ja vaikke vel dát lea ge hálddahuslaččat hástaleaddjin , de dat ii leat doarvái buorre sivva loahpaheapmái .
Når en direktetilskuddsordning avvikles , så bør midlene som var avsatt til disse overføres andre direktetilskuddsposter .	Go njuolgga doarjjaortnet loahpahuvvo , de berre daid ruđaid mat dasa ledje várrejuvvon , sirdit eará njuolgga doarjjapoasttaide .
Dette mener Sametinget må være en prinsippiell behandling av reindriftsavtalen , og som vil være av særlig betydning for avtalen for 2012/13 .	Sámediggi oaivvilda ahte dat livččii boazodoallošiehtadusa prinsihpalaš meannudeapmi , ja mii mearkkašivččii erenoamáš ollu 2012/13 šiehtadussii .
Avtalepartene bør utarbeide flere differensierte ordninger dersom det viser seg at det er behov for det .	Šiehtadusbealit berrejit ráhkadit eanet earuhanortnegiid jus čájehuvvo dárbu dasa .
Reindriften har i henhold til totalregnskap for reindriftsnæringen 2009/210 hatt en betraktelig nedgang i gjennomsnittlige kjøttinntekter per rein .	Boazodoalu ollislaš rehketdoallu 2009/2010 čájeha ahte dienas bohcco nammii gaskamearálaččat lea njiedjan mealgat maŋimus jagi .
Hovedårsakene til dette er nedgang i kilopris for reinkjøtt og store rovvilttap .	Váldosivvan dasa lea bohccobierggu kilohatti njiedjan ja stuorra boraspirevahágat .
Det er viktig at avtalen tar hensyn til den økonomiske nedgangen slik at virkmidlene bidrar til å kompenseres for inntektstapet .	Lea deaŧalaš ahte šiehtadus váldá vuhtii ekonomiija njiedjama vai váikkuhangaskaoamit sáhttet buhttet dienasmassima .
Sametinget ser at reindriftsoppgjøret ( Prop . 84 S Reindriftsoppgjøret 2011/2012 , og endringene i statsbudsjettet for 2011 m.m. ) ) blant annet legger opp til at midlene som var avsatt til tidligslaktetilskuddsordningene skal brukes til å styrke markedsføringstiltakene .	Sámediggi oaidná ahte boazodoalloboađus ( Prop. 84 S Boazodoalloboađus 2011/2012 , ja rievdadusat 2011 stáhtabušeahtas jed. ) earret eará evttoha ahte ruđat mat ledje várrejuvvon árranjuovvandoarjjaortnegii , galget geavahuvvot vuovdalandoaibmabijuid nannemii .
Sametinget viser i denne sammenheng til de punktene vi har anført i avsnittet om markedssituasjonen og rovvilt .	Sámediggi čujuha dán oktavuođas daid čuoggáide maid mii leat cuiggodan vuovdalandili ja boraspire teakstaoasis .
Kalvetilskudd I forhandlingene i 2010 besluttet partene å øke kalvetilskuddet med 50 kroner til 250 kroner .	Miessedoarjja 2010 šiehtadallamiin mearridedje šiehtadallit lasihit miessedoarjaga 50 ruvnnuin 250 ruvdnui .
Kalvetilskuddet er svært viktig da de fleste reineierne slakter mest kalv .	Miessedoarjja lea hui deaŧalaš go eanaš boazoeaiggádat njuvvet eanaš misiid .
Sametinget mener at siden tidligslaktetilskudd er avviklet er det naturlig at kalvetilskuddssatsen økes .	Sámediggi oaivvilda ahte go árranjuovvandoarjja lea loahpahuvvon , de lea lunddolaš lasihit miessedoarjaga máksomeari .
Reindriftens arealer	Boazodoalu arelát
I de innledende bestemmelsene i reindriftsloven , lovens formål heter det i §1 : ‖For det samiske reinbeiteområdet skal loven legge til rette for en økologisk , økonomisk og kulturell bærekraftig reindrift med basis i samisk kultur , tradisjon og sedvane til gagn for reindriftsbefolkningen selv og samfunnet for øvrig .	Boazodoallolága álgomearrádusain , lága ulbmil čuožžu vuosttaš paragráfas : Sámi boazodoalloguovllus galgá láhka lágidit dili boazodollui mii lea ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat guoddevaš ja mii lea vuođđuduvvon sámi kultuvrra , árbevieruid ja dábiid ala ávkin boazodollui alccesis ja servodahkii muđui . ”
For å nå disse mål skal loven gi grunnlag for en hensiktsmessig organisering og forvaltning av reindriften .	“ Láhka galgá leat mielde sihkkarastime boazodoalloareálaid sámi boazodoalloguovllus boazodoalu deaŧaleamos resursavuođđun .
Ansvaret for sikring av arealene påhviler både innehavere av reindriftsretten , øvrige rettighetshavere og myndighetene.‖ Dette er klar tale , men Sametinget etterlyser fremdeles en hensiktsmessig forvaltning som legger til grunn et vern av reindriftens arealer .	Boazodoalu areálaid sihkkarastima ovddasvástádus lea sihke boazodoallu vuoigatvuođalaččain , eará vuoigatvuođalaččain ja eiseválddiin . ” Dát lea čielggas , muhto Sámediggi váillaha ain ulbmillaš hálddašeami man vuođđun lea boazodoalu areálaid suodjaleapmi .
Sametinget forventer at det settes i gang prosesser der reindriftas arealer vernes .	Sámediggi vuordá ahte álggahuvvojit proseassat mas boazodoalu areálat suodjaluvvojit .
Reindriften har i flere tilfeller vært nødt til å føre sine saker gjennom rettsapparatet for å verne reinbeitearealene .	Boazodoallu lea ollu oktavuođain ferten doalvut áššiidis riekteapparáhta bokte suodjalan dihte guohtonareálaid .
Dette anser ikke Sametinget for å være en godforvaltningspolitikk .	Sámedikki mielas dát ii leat buorre hálddašanpolitihkka .
Stortingsmeldingen ‖En bærekraftig reindrift‖ ( 1992 ) ga en omfattende og prinsipiell gjennomgang av forholdene i reindriftsnæringen .	Stuorradiggedieđáhusas “ Nana ceavzilis boazodoallu ” ( 1992 ) geahčaduvvo boazodoallu viidát ja prinsihpalaččat .
I meldingen var også Korssjøfjellsaken ( Rt. 1988 s. 1217 ) viet oppmerksomhet Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dán dieđáhusa guovddážis lei guohtondilli Finnmárkkus . Dieđáhusas lei maiddái Korssjøfjell-ášši ( Rt. 1988 s. 1217 ) birra .
Det er disse to nevnte forholdene , Korssjøfjellsaken og beitesituasjonen i Finnmark som danner grunnlaget for en lovproposisjon ( Ot.prp. nr. 28 ( 1994-95 ) som etter Sametingets oppfatning danner bakgrunn for en ‖styrket styring med ressursutnyttelsen i næringen , og et økt ansvar for næringen selv‖ .	Dat leat dát guokte namuhuvvon beali , Korssjøfjell-ášši ja guohtondilli Finnmárkkus mat leat vuođđun láhkaproposišuvnnas ( Ot.prp. nr. 28 ( 1994-95 ) mat Sámedikki oaivila mielde leat vuođđun “ resursageavaheami nannejuvvon stivrejupmái ealáhusas , ja Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Det ble innført distriktsplaner og ressursavgift .	66 siidu 432 siiddus stuorát ovddasvástádussii ieš ealáhusas ” .
Det ble videre innført hjemmel for å kunne foreta en strukturering av reinflokkene etter vekt , alder og kjønn .	Dasto ásahuvvui láhkavuođu bokte ahte sáhttá struktureret boazoealuid deattu , agi ja sohkabeali mielde .
Og det er etter Sametingets oppfatning denne politikkutviklingen som er med på å danne grunnlaget for synet på reindriften som en ‖lite bærekraftig næring‖ .	Ja Sámedikki áddejumi mielde lea dát politihkkaovddideapmi mielde bidjamin vuođu oidnui mii lea boazodollui “ unna guoddevaš ealáhus ” .
Sametinget anser det som viktig at reintallstilpassing skjer i forhold til beitegrunnlaget og at reindriften er med på å ta dette ansvaret .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte boazolohku heivehuvvo guohtonvuđđosa vuođul ja ahte boazodoallu lea mielde váldimin ovddasvástádusa .
Men en bærekraftig ressursbruk skal ikke påhvile reindriften alene .	Muhto guoddevaš resursageavaheapmi ii galgga leat okto boazodoalu ovddasvástádus .
Med henvisning til reindriftsloven påhviler det også myndighetene og øvrige rettighetshavere å påse at det i all politikkutforming der også reindriftens beitegrunnlag er gjenstand for arealutnyttelse føres en bærekraftig politikk .	Boazodoalloláhkii čujuhettiin lea maiddái eiseválddiin ja eará riekteoamasteddjiin ovddasvástádus fuolahit ahte politihka hábmemis álohii dalle go maiddái boazodoalu guohtonvuođđu lea oassi areálageavaheamis fievrriduvvo guoddevaš politihkka .
Dette anser ikke Sametinget for å være oppfylt .	Sámedikki mielas dát ii leat ollašuhttojuvvon .
I forhold til verneprosesser er det åpnet for ulike former for etablering av næringsvirksomhet som konkurrerer om de samme arealene som reindriften .	Suodjalanproseassaid ektui lea addojuvvon vejolašvuohta ásahit máŋggalágan ealáhusdoaimma mii gilvala daid seamma areálaid alde boazodoaluin .
Rovvilt konkurrerer om plassen i reindriftsområdene , og i denne sammenheng er rein en stor del av ernæringsgrunnlaget for rovviltet .	Boraspiret gilvalit saji oažžumis boazodoalloguovlluin , ja dán oktavuođas lea boazu hui ollu boraspire niesti .
Vindkraftprosjekter og en storstilt hyttebygging bør også være gjenstand for prinsipper om bærekraft .	Bieggafápmoprošeavttat ja viiddis bartahuksemat berrejit maiddái leat guoddevaš prinsihpa oassin .
Dette mener Sametinget det er belegg for å hevde med grunnlag i det innsyn vi har i forhold til ulike arealprosesser og konsultasjoner der reindriftas beiteområder er involvert .	Sámediggi oaivvilda ahte dát lea ággan čuoččuhit dan oainnu vuođul mii mis lea sierra areálaproseassaid ja konsultašuvnnaid ektui gos boazodoalu guođohanguovllut leat mielde .
I Stortingsmelding nr. 41 ( 1996-97 ) Om norsk samepolitikk står det at Sametinget skal ha en sentral funksjon i forhold til reindriftspolitikken .	Stuorradiggedieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) Norgga sámepolitihka birra čuožžu ahte Sámedikkis galgá leat guovddáš doaibma boazodoallopolitihka ektui .
Likevel opplever Sametinget at Landbruks- og matdepartementet ikke ønsker å konsultere med Sametinget om reindriftsavtalen .	Liikká vásiha Sámediggi ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ii háliit konsulteret Sámedikkiin boazodoallošiehtadusa birra .
Etter Sametingets syn er forhandlingene om reindriftsavtalen i aller høyeste grad et av de viktigste instrumenter for utformingen av reindriftspolitikken .	Sámedikki oainnu mielde leat šiehtadallamat boazodoallošiehtadusas daid buot deaŧaleamos gaskaomiid gaskkas boazodoallopolitihka hábmemis .
Ferdsel i utmark i forbindelse med fritids- og næringsaktiviteter må forvaltes av kommunene på en måte som tar vare på naturgrunnlaget .	Meahccejohtalusa astoáiggi- ja ealáhusdoaimmaid oktavuođas fertejit gielddat hálddašit dakkár vugiin mii fuolaha luondduvuđđosa .
Reindrift skal også i fremtiden utgjøre en vesentlig del av samisk næringsstruktur .	Boazodoallu galgá maiddái boahtteáiggis leat deaŧalaš oassi sámi ealáhusstruktuvrras .
Dette innebærer at samfunnet tar ansvar for å beskytte reinbeitearealer mot inngrep som ødelegger for reindriftens fremtidige eksistens .	Dat mearkkaša ahte servodat váldá ovddasvástádusa suodjalit boazoguohtunareálaid dakkár sisabahkkemiid vuostá , mat bilidit boazodoalu boahtteáiggi .
Sametinget ber om man ser på de samme virkemidler som er blitt brukt innenfor landbruket når det gjelder vern av reindriftas arealer .	Sámediggi bivdá árvvoštallat seamma váikkuhangaskaomiid go daid mat leat geavahuvvon eanadoalu várás boazodoalu areálaid suodjaleami oktavuođas .
Reindriftas beitegrunnlag er mer truet enn før og Sametinget ber myndighetene om å iverksette identifiseringsprosesser i forhold til all politikkutvikling der reindriftas arealer indirekte eller direkte berøres , og sørge for at bærekraftprinsippet følger alle sektorer med et mål om en økologisk , økonomisk og kulturell bærekraftig reindrift .	Boazodoalu guohtonvuođđu lea áitojuvvon eanet go ovdal ja Sámediggi bivdá eiseválddiid álggahit identifiserenproseassaid buot politihka hábmema oktavuođas gos boazodoalu areálat eahpenjuolga dahje njuolga guoskkahuvvojit , ja fuolahit ahte guoddevašvuođa prinsihppa čuovvu buot sektuvrraide mihttomeriin ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat guoddevaš boazodoallu .
Rovvilt	Boraspiret
Rapporten var ferdig den 7. september 2009 .	Raporta gárvvásmuvai čakčamánu 7. b. 2009 .
Sametinget ba om konsultasjoner angående arbeidsgruppens mandat , men dette ble ikke tatt til følge av departementene .	Sámediggi bivddii konsultašuvnnaid bargojoavkku mandáhta birra , muhto departemeanta ii váldán dan vuhtii .
I forbindelse med oppfølgingen av rapporten var det konsultasjoner mellom Sametinget og departementene .	Raportta čuovvoleami oktavuođas ledje konsultašuvnnat Sámedikki ja departemeanttaid gaskka .
Disse konsultasjonene er ikke sluttført .	Dát konsultašuvnnaid eai leat vel loahpahuvvon .
Høsten 2010 avholdt Sametinget et rovviltseminar på Stjørdal i Nord-Trøndelag .	Čakčat 2010 doalai Sámediggi boraspireseminára Stjørdal nammasaš báikkis Davvi-Trondelágas .
Som foredragsholdere på dette seminaret deltok forskere innenfor tematikken rein / rovvilt både fra Sverige Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dutkit Ruoŧa bealde sáhtte čujuhit ahte boazodoallu lea reastaluvvamin Ruoŧas dan geažil go leat nu ollu boraspiret mat goddet ollu buvttabohccuid . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 66 av 428	67 siidu 432 siiddus
Sametinget er av den oppfattning at rovviltproblematikken for reindriftsnæringa ikke bare er knyttet til Nord-Trøndelag .	Sámedikki áddejumi mielde ii leat boraspireváttisvuohta boazodoalus dušše Davvi-Trøndelágas .
Reindrifta i Nordland og Troms , samt i en større utstrekning også Finnmark sliter med store tap av rein grunnet rovvilt .	Boazodoallu Norlánddas ja Romssas , ja eanet maiddái Finnmárkkus masset ollu bohccuid boraspiriide .
Utfordringene for reindrifta er stor grad knyttet opp mot å finne kadaver , da dette har betydning for erstatningsutmålingen .	Hástalussan boazodoalus lea ollu gávdnat ráppiid , go dat leat deaŧalaččat buhtadusa mihtideapmái .
I Direktoratet for Naturforvaltning sin dataside – Rovbasen kommer det fram at reindrifta fremdeles får erstattet betraktelig mindre enn omsøkt tap .	Luondduhálddašan direktoráhta dihtorsiiddus – “ Rovbasen ” boahtá ovdan ahte boazodoallu ain oažžu mealgat unnit buhtaduvvot dan ektui maid leat ohcan .
Størst var denne variasjonen i Finnmark og Nordland .	Stuorámus erohusat ledje Finnmárkkus ja Norlánddas .
Variasjonene i forhold til erstattet tap av rein er også stor innad i distrikt , samt fra fylke til fylke .	Erohusat leat maiddái orohagaid siskkobealde dan ektui man ollu buhtadusaid ožžo bohccuid ovddas , ja erohusat leat maiddái fylkkaid gaskka .
Tall viser også at man ennå er langt unna de fastsatte bestandsmålenes .	Logut čájehit maiddái ahte mii ain leat guhkkin eret daid mearriduvvon nállemihtuid ektui .
Reindrifta melder om store årlig tap av produksjonsdyr .	Boazodoallu dieđiha juohke jagi ahte lea massán ollu buvttaelliid .
Også tallene fra Totalregnskapet for reindriftsnæringen ( utgitt desember 2010 ) viser en økning av erstatningsutmålingene for tap av rein til fredet rovvilt fra 2004 – 2009 , og en økning av oppgitte tap .	Maiddái boazodoalu ollislaš rehketdoalu ( almmuhuvvon juovlamánus 2010 ) logut čájehit ahte boazodoallit leat massán ollu eanet bohccuid ráfáidahttojuvvon boraspiriide 2004 – 2009 rájes , ja vahágiid dieđiheapmi lea lassánan .
Det er viktig å forhindre at kalvetapet ikke blir så stort at reineierne ikke har slaktedyr å levere til slakteriene .	Deaŧalaš lea eastadit ahte eai masse nu ollu misiid ahte boazodolliin eai šat leat njuovvaneallit maid doalvut njuovahagaide .
Det er en driftsform som ikke er bærekraftig , og som vil utarme reindriftsnæringen i mange områder i løpet av kort tid .	Dat lea dakkár doaibmavuohki mii ii leat guoddevaš , ja goarida boazodoalu ollu guovlluin oanehis áiggis .
Sametinget ser svært alvorlig på denne situasjonen og vil henstille partene om å prioritere arbeidet og følge opp det nye rovviltforliket .	Sámedikki mielas dát dilli lea suorggahahtti ja ávžžuha beliid vuoruhit barggu ja čuovvolit dan ođđa boraspiresoabahusa .
Sametinget har fremmet utfordringen som sak til Samisk parlamentarisk råd sitt plenumsmøte i Kirkenes 09. november 2011 .	Sámediggi lea ovddidan hástalusa áššin Sámi parlamentáralaš ráđi dievasčoahkkimii mii dollojuvvui Girkonjárggas skábmamánu 9. b. 2011 .
Sametinget mener det er viktig at den samiske reindriftas utfordringer med nasjonalstatenes rovviltpolitikk forankres i Samisk parlamentarisk råd .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte sámi boazodoalu hástalusat nationála boraspirepolitihka geažil , meannuduvvojit Sámi parlamentáralaš ráđis .
Sametinget vil oppfordre avtalepartene å tilpasse virkemiddelordningen i forhold til regionale forskjeller og utfordringer .	Sámediggi ávžžuha šiehtadusbeliid heivehit váikkuhangaskaoapmeortnega regionála erohusaid ja hástalusaid ektui .
Store rovvilttap og arealreguleringer til andre formål enn reindrift vil nødvendigvis kunne føre til at forskrifter og virkemidler må avspeile en slik situasjon .	Stuorra boraspirevahágiid ja areálareguleremiid geažil eará ulbmiliidda go boazodollui ferte láhkaásahusaid ja váikkuhangaskaomiid heivehit dađi mielde .
Avgifter i reindrifta	Divadat boazodoalus
Sametinget har tidligere tatt opp likebehandling i avgiftssaka .	Sámediggi lea ovdal váldán ovdan ášši mii guoská divadiid dássásaš meannudeapmái .
Fiske , landbruk og transportnæringen har egne avgiftsordninger på kjøretøy og avgifter på drivstoff .	Guolástusas , eanadoalus ja fievrridanealáhusas leat sierra divatortnegat doaibmareaidduide ja boaldámušaide .
Reindriftsnæringen må få like vilkår som andre sammenlignbare næringer når det gjelder rett til fradrag for avgifter , både når det gjelder engangsavgifter og drivstoffavgifter , samt andre avgifter reindriftsnæringen belastes med .	Boazodoallu ferte maid oažžut dássásaš eavttuid nugo eará ealáhusat maiguin dan sáhttá buohtastahttit go guoská divatgeasuide , sihke go guoská geardedivadii ja boaldámušdivadii , ja eará divadii maid boazodoallu šaddá máksit .
Sametinget anser ikke avgiftssaken som løst .	Sámediggi oaidná ahte divatášši ii leat čovdojuvvon .
Helse	Dearvvašvuohta
Ny forskning viser at det er en sammenheng mellom etnisk diskriminering , mobbing og dårligere helse ( Ketil Lenert Hansen : Ethnic discrimination and bullying in relation to self-reported physical and mental health in Sami settlement areas in Norway ) .	Ođđa duktan čájeha ahte lea lagaš oktavuohta gaskal čearddalaš vealaheami , skudnema ja heajos dearvvašvuođa ( Ketil Lenert Hansen : Ethnic discrimination and bullying in relation to self-reported physical and mental health in Sámi settlement areas in Norway ) .
Sametinget er kjent med at man også i Sverige har funnet en høyere forekomst av angstsymptomer blant reindriftssamiske menn enn andre menn .	Sámediggi diehtá maiddái ahte Ruoŧas leat gávdnan eanet ballosymptomaid boazosápmelaš almmáiolbmuin go eará almmáiolbmuin .
Den forskningen har også vist at årsakene til dette ofte ligger i strukturelle forhold som beitekonflikter , dårlig økonomi og mye rovdyr .	Dat dutkan lea maid čájehan ahte sivat dasa dávjá vulget dakkár struktuvrralaš diliin go guohtunriidduin , heajos ekonomiijas ja ollu boraspiriin .
( Niclas Kaiser : Mental health problems among the Swedish reindeer-herding Sami population ) .	( Niclas Kaiser : Mental health problems among the Swedish reindeer-herding Sámi population ) .
Arbeidsmiljøproblemer knyttet til reindriftsnæringen har vært behandlet i St meld nr 28 ( 1991-92 ) og NOU 1995:6 Samisk helse og sosialplan .	Bargobirasváttisvuođat boazodoalus leat meannuduvvon stuorradiggedieđáhusas nr 28 ( 1991-92 ) ja NÁČ:s 1995:6Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálaplána .
Her ble de viktigste årsakene til belastningslidelser i reindriftsnæringen kartlagt .	Das leat kártejuvvon mat leat deaŧaleamos sivat noađđeváttuide boazodoalus .
Et av disse punktene var psykososiale forhold som konflikter , mangel på samarbeid , mistrivsel , bekymringer for fremtiden og økonomiske bekymringer .	Okta čuoggáin lei psykososiála bealli nugo nákkut , ovttasbarggu váilivuohta , heajos loaktin , fuolat boahtteáiggi ektui ja ekonomalaš fuolat .
I kjølvannet av denne utredningen ble Arbeidstilsynets arbeid rettet mot reindriftsnæringen uten at det har vist resultater som man kan vise til .	Dán čielggadusa olis lea Bargobearráigeahčču bargan boazodoalu váttuid ektui almmá ahte leat bohtosat maidda sáhttá čujuhit .
Sametinget ber om at det så snart som mulig igangsettes forskning / utredning sett i lys av de ovennevnte forhold .	Sámediggi bivdá ahte nu fargga go vejolaš álggahuvvo dutkan / čielggadus bajábealde namuhuvvon beliid olis .
Likestilling i reindriften	Dásseárvu boazodoalus
Tradisjonelt sett er det likestilling mellom kjønnene i reindrifta , men denne er gjennom årene blitt svekket gjennom lov- og forskriftsreguleringer .	Árbevirolaččat lea dásseárvu sohkabeliid gaskka boazodoalus , muhto dat lea jagiid mielde hedjonan láhka- ja láhkaásahusheivehemiid geažil .
Sametinget har tatt opp likestillingsspørsmålene gjentatte ganger i forbindelse med reindriftsforhandlingene .	Sámediggi lea máŋgii váldán ovdan dásseárvogažaldaga boazodoallošiehtadallamiid oktavuođas .
Reindriften er arbeidskrevende , og kvinnene og de unges plass er derfor sentral i næringssammenheng .	Boazodoallu lea bargogáibideaddji , ja nissonolbmuin ja mánáin lea danne deaŧalaš sadji ealáhusas .
Sametinget ga innspill til arbeidsgruppen om Sametingets arbeid for å fremme likestilling i reindriftsnæringa .	Sámediggi ovddidii árvalusaid bargojovkui dan birra mo Sámediggi bargá dásseárvvu ovddidemiin boazodoalus .
Rapporten fra arbeidsgruppen ble avlevert den 21.10.2010 .	Bargojoavkku raporta geigejuvvui 21.10.2010 .
Sametinget ga en høringsuttalelse til denne rapporten som ble oversendt til Landbruks- og matdepartementet 01.09.2011 .	Sámediggi ovddidii gulaskuddancealkámuša dán raportii mii sáddejuvvui Eanandoallo- ja biebmodepartementii 01.09.2011 .
Sametinget ber om at arbeidsgruppas forslag til tiltak prioriteres og følges opp .	Sámediggi bivdá ahte bargojoavkku doaibmabidjoevttohusat vuoruhuvvojit ja čuovvoluvvojit .
Markedssituasjon	Márkandilli
Etter det Sametinget har kjennskap til kan det være en sammenheng mellom markedssituasjonen for salg av reinkjøtt og reindriftas omdømme .	Dađi mielde go Sámediggi diehtá , de sáhttá leat oktavuohta bohccobierggu vuovdima márkandili ja boazodoalu beaggima gaskka .
I noen deler av Finnmark har reintallet vært for høyt , men dette er ikke et gjennomgående problem for Finnmark totalt sett .	Muhtun sajiin Finnmárkkus leat menddo ollu bohccot , muhto dat ii leat čađačuovvu váttisvuohta Finnmárkkus oppalaččat go geahččá .
Likevel er det i ulike sammenhenger blitt framstilt som om alle distriktene i fylket har for høye reintall i forhold til beitegrunnlaget .	Dattetge ollu oktavuođain ovddiduvvo dego buot orohagain fylkkas livčče menddo ollu bohccot guohtonvuđđosa ektui .
Omdømme På oppdrag fra Landbruks- og matdepartementet utarbeidet Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR- rapport 2011:4 ) en rapport om den offentlige forvaltningen av reindrifta – omdømmeundersøkelsen .	Beaggin Go Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta bivddii , de ráhkadii Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR- rapport 2011:4 ) raportta boazodoalu almmolaš hálddašeami – beaggima birra .
Bakgrunnen for denne undersøkelsen ligger til grunn i for den nåværende regjeringens politiske plattform – Soria Moria II .	Dán iskkadeami duogážin lea dálá ráđđehusa politihkalaš geađgejuolgi - Soria Moria II .
Her ble det uttrykt at regjeringen ville ‖sikre en livskraftig reindriftsnæring i balanse med beiteressursene , og som medvirkning til å opprettholde samisk egenart .	Das daddjojuvvo ahte ráđđehus áigu ” sikre en livskraftig reindriftsnæring i balanse med beiteressursene , og son medvirkning til å opprettholde samisk egenart .
Vi vil evaluere reindriftsforvaltningen.‖ Denne rapporten omhandler den offentlige reindriftsforvaltningens omdømme , men står i en nær relasjon til reindriftsnæringen i den forstand at den assosieres med denne .	Vi vil evaluere reindriftsforvaltningen . ” ( sihkkarastit guoddevaš boazodoalu nu ahte guohtonresurssain lea dássedeaddu , ja ahte dat lea mielde bisuheamen sámi iešlági .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Mii áigut evalueret boazodoalu ) .
Rapporten peker på vesentlige sider ved omdømmebygging – at den handler om å skape positive oppfattninger om produktet som tilbys , der kommunikasjon og presentasjon av egen identitet står i høysetet .	Raporttas čujuhuvvojit ollu bealit beaggima loktema birra – ahte das lea sáhka positiivvalaš áddejumiid háhkamis buktagii mii fállojuvvo , man oktavuođas gulahallan ja iežas identitehta čalmmusteapmi leat hui deaŧalaččat .
Sametinget anser det som svært viktig at reindriftas dårlige omdømme reverseres .	Sámedikki mielas livčče hui deaŧalaš ahte boazodoalu heajos beaggin buoriduvvošii .
Dette arbeidet må etter Sametingets syn myndighetene legge stor vekt på , og være med på å drive fram .	Sámedikki mielas fertejit eiseválddit bidjat stuorra deattu dán bargui , ja leat Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Reindriftsnæringen må få en bedret kompetanse på og felles forståelse av hva som påvirker omdømmet , og prioritere tiltak på dette området rettet mot reinbeitedistrikt og reindriftsutøvere .	mielde jođiheamen dan . Boazodoallu ferte oažžut buoret gelbbolašvuođa ja oktasaš áddejumi das mii váikkuha beaggimii , ja vuoruhit doaibmabijuid dán suorggis orohagaid ja boazodolliid ektui .
Sametinget anser det som svært viktig for markedssituasjonen for reinkjøtt at reindriftsnæringas omdømmebygging prioriteres samtidig som man søker å finne gode løsninger i forhold til slakteristrukturer , markedsfremmende tiltak og distribusjonsløsninger .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš bohccobierggu márkandillái ahte boazodoalu beagginbargu vuoruhuvvošii ja seammás geahččalit gávdnat buriid čovdosiid njuovahatstruktuvrraid , márkanovddidan doaibmabijuid ja vuovdinčovdosiid ektui .
Reinkjøtt er en god råvare som matcher kravene til en god naturlig matvare og er dessuten i kategorien for sunne kjøttprodukt .	Bohccobiergu lea buorre ja heive buori lunddolaš biebmu gáibádusaide ja gullá muđui dearvvašlaš biergobuktagiid luohkkái .
Av denne årsak burde den være en god vare å selge .	Dán geažil galggašii dat leat buorre vuovdingálvu .
Sametinget vil derfor anbefale partene å avsette midler til et samarbeidsnettverk som skal arbeide for å bedre reindriftas omdømme .	Danne rávve Sámediggi beliid várret ruđaid ovttasbargofierpmádaga váras bargat boazodoalu beaggima buoridemiin .
Reinbeitedistriktene / siidaenes planlegging av slakteuttak og strukturering av leveringsavtaler er et tiltak som kan bidra til forutsigbarhet og mer stabilitet for alle aktører .	Orohagaid / siiddaid njuovvanplánen ja vuovdinšiehtadusaid struktureren lea doaibmabidju mii sáhttá váikkuhit einnostanvejolašvuhtii ja eanet stabilitehtii buot oasálaččaid ektui .
Markedsutvalget Generisk markedsføring er nå lagt til Markedsutvalget for reinkjøtt fra avtaleåret 2010/2011 .	Márkanlávdegoddi Generálaš márkanfievrrideapmi lea dál biddjojuvvon Bohccobierggu márkanlávdegoddái šiehtadusjahkái 2010/2011 .
Sametinget mener denne endringen i ansvarsforhold har bidratt til en større forutsigbarhet når det gjelder markedsføring av reinkjøtt .	Sámedikki oaivila mielde lea dát rievdadus ovddasvástádusa ektui váikkuhan stuorát einnostanvejolašvuođa go guoská bohccobierggu márkanfievrrideapmái .
For å sikre forutsigbarhet for alle som arbeider med reinkjøttomsetning , er det nødvendig at markedsutvalgets arbeid sees i et langsiktig perspektiv .	Sihkkarastin dihte einnostanvejolašvuođa buohkaide geat barget bohccobierggu vuovdimiin lea dárbu ahte márkanlávdegotti bargu gehččojuvvo guhkes áiggi perspektiivvas .
Det vil også være viktig at det i de nærmeste årene satses for å bygge opp et system som kan følge utviklingen i reinkjøttmarkedet , analysere trender og gi råd til reindriftsnæringen .	Deaŧalaš lea maiddái ahte lagamus jagiin boahtteáiggis ráhččojuvvo dan ala ahte huksejuvvošii vuogádat mii sáhttá čuovvut bohccobiergomárkana ovddideami , árvvoštallá treanddaid ja addá rávvagiid boazodollui .
Sametinget vil at VSP-Rein skal spisses mot produktutvikling og markedsføring av reinprodukter .	Sámediggi háliida ahte Boazoárvoháhkanprográmma galgá ráhčat buvttaovddidemiin ja boazobuktagiid vuovdaleapmi .
Nettverksarbeid må prioriteres Klassifisering Sametinget vet at det i dag ikke finnes et felles klassifiseringssystem for reinkjøtt .	Fierpmádatovttasbargu ferte vuoruhuvvot Klassifiseren Sámediggi diehtá ahte dál ii gávdno makkárge oktasaš klassifiserenvuogádat bohccobierggu várás .
Det er ulike regler for ulike landsdeler .	Iešguđege riikaosiin leat sierralágan njuolggadusat .
I Trøndelagsfylkene , Nordland og Troms er kravet at reinsdyr skal ha en slaktevekt på 20 kilo eller mer for å oppnå en klassifisering i ‖klasse 1‖ .	Trøndelága fylkkain , Norlánddas ja Romssas gáibiduvvo ahte bohcco njuovvandeaddu galgá leat 20 kilo dahje eanet jos galgá dohkket vuosttaš luohká biergun .
I Finnmark er tilsvarende grense på 18 kilo .	Finnmárkkus leat vásttolaš rádji 18 kilo .
Manglende standarder gjør at det ikke finnes incentiv for reineiere til å sikre tilstrekkelig kvalitet på kjøttet .	Go váilot standárddat de ii leat boazodolliin vejolašvuohta sihkkarastit bierggu kvalitehta .
Dette er lite gunstig for næringen samlet sett .	Dát lea unnán oiddolaš ealáhussii ollislaččat .
Sametinget kan ikke se at dette er tilfellet for andre næringer .	Sámediggi ii sáhte oaidnit ahte nu livčče eará ealáhusain .
Ulik klassifisering fører til ulik kvalitet på produktet .	Sierralágan klassifiseren dagaha sierralágan kvalitehta buktagis .
Dette mener Sametinget er svært uheldig .	Sámedikki mielas lea dát hui eahpeoiddolaš .
Sametinget ber om at det iverksettes felles klassifisering av reinkjøtt som alle slakterier må forholde seg til .	Sámediggi bivdá ahte oččoduvvošii oktasaš klassifiseren bohccobirgui maid buot njuovahagat fertejit doahttalit .
Reintallstilpasning	Boazologu heiveheapmi
Domstolsadministrasjonen har hatt en arbeidsgruppe som skulle se på ‖Den samiske dimensjonen i rettsvesenet‖ .	Duopmostuollohálddahusas lea leamaš bargojoavku mii galggai geahčadit “ Sámi dimenšuvnna riektelágádusas ” .
I februar 2011 fikk Sametinget rapporten på høring .	Guovvamánus 2011 oaččui Sámediggi raportta gulaskuddamii .
Arbeidsgruppen tok blant annet opp tilgangen til jordskiftevirkemidlene for reindriftssamer .	Bargojoavku válddii earret eará ovdan boazosápmelaččaid vejolašvuođa geavahit eanajuohkinváikkuhangaskaomiid .
I Sametingets høringsuttalelse av 28.04.11 kommenterer vi dette : Sametinget slutter seg til arbeidsgruppens vurderinger og forståelse om at reindrifta er avskåret fra å bruke jordskiftevirkemidlene , og har dermed manglende rettssikkerhet i forhold til å løse interne bruksrettighetstvister .	Sámedikki 28.04.11 gulaskuddancealkámušas mis leat mearkkašumit dasa : Sámediggi guorrasa bargojoavkku árvvoštallamiidda ja áddejupmái das ahte boazodoallu ii beasa geavahit eanajuohkinváikkuhangaskaomiid , ja nu das ii leat riektesihkarvuohta dan ektui ahte čoavdit siskkáldas doallovuoigatvuođariidduid .
Sametinget er særlig bekymret for de pågående prosessene med å tilpasse reintallet i Finnmark til ressursgrunnlaget .	Sámediggi lea erenoamážit fuolastuvvan daid proseassaid geažil mat dál leat čađahuvvomin Finnmárkku boazologu heivehemiin luondduvuđđosii .
I mange områder er reindrifta internt uenig om hvilke arealer de ulike siidaene disponerer , og det er derfor vanskelig å enes om et reintall når siidagrensene ikke er avklart .	Ollu guovlluin lea boazodoalus siskkáldasat sierramielalašvuohta das guđe areálaid iešguđet siiddat hálddašit , ja danne lea váttis soahpat boazologu go siidaráját eai leat čielgasat .
Sametinget er opptatt av at disse uavklarte rettsforholdene blir avklart primært gjennom at det opprettes en egen Reindriftskommisjon , etter modell av Finnmarkskommisjonen .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte dát eahpečielga riektedilit čielggaduvvojit vuosttažettiin dakko bokte ahte ásahuvvo sierra Boazoguohtunkommišuvdna , Finnmárkkukommišuvnna málle vuođul .
Andre muligheter er at Finnmarkskomisjonens mandat utvides til å omfatte også reindriftssaker på nasjonalt nivå , eller at Jordskifteretten gjøres kapasitetsmessig i stand til å ivareta reindriftens rettslige interesser .	Eará vejolašvuođat leat ahte Finnmárkkukommišuvnna mandáhta viiddiduvvo guoskat maiddái boazodoalloáššiide nationála dásis , dahje ahte Eanajuohkinriekti oažžu doarvái resurssaid fuolahit boazodoalu rievttálaš beroštusaid .
Dette er Sametingets foreløpige vurderinger av disse forholdene .	Dát lea Sámedikki dálá árvvoštallamat dáid diliid ektui .
Sametinget etterlyser tiltak i forhold spørsmålet om å etablere et rettsorgan som bidrar til å avklare uavklarte grenser mellom siidaene .	Sámediggi váillaha doaibmabijuid dan gažaldaga oktavuođas ahte ásahit riekteorgána mii lea mielde čielggadeamen eahpečielggaduvvon siidarájáid .
Bruksreglene Reintallet er nå fastsatt for flere reinbeitedistrikter .	Doallonjuolggadusat Ollu orohagaide lea dál mearriduvvon bajimuš boazolohku .
Distriktenes reintall blir fastsatt i forbindelse med behandlingen av bruksreglene , og alle bruksreglene skal være godkjente innen utgangen av 2011 .	Orohagaid boazolohku mearriduvvo doallonjuolggadusaid meannudeami oktavuođas , ja buot doallonjuolggadusat galget leat dohkkehuvvon ovdal go jahki 2011 lea nohkan .
Mange i reindrifta er bekymret for at deres distrikt ikke vil nå målene som er satt i bruksreglene , særlig målsetningen om reintall .	Boazodoalus leat ollugat fuolas dan geažil go sin orohat ii dáidde juksat ulbmiliid mat leat mearriduvvon doallonjuolggadusain , erenoamážit boazologu ulbmila ektui .
Det er mange forhold også utenom markedssituasjonen som påvirker dette .	Dasa váikkuhit ollu bealit maiddái olggobealde márkandili .
Uavklarte siidagrenser og det faktum at noen distrikter opplever at reintallet for deres distrikt ikke er mulig å oppnå .	Čilgekeahtes siidarájit ja dat go muhtun orohagaid mielas ii leat vejolaš juksat mearriduvvon boazologu sin orohagas .
Distriktene dette gjelder mener at det vedtatte reintallet er for lite , og det oppfattes som urimelig at alle skal slakte forholdsmessig .	Orohagat maidda dat guoská oaivvildit ahte mearriduvvon boazolohku lea menddo unni , ja sin mielas lea eahpegovttolaš go buohkat galget njuovvat gorálaččat .
Det hersker også stor usikkerhet om hvordan bruksreglene skal følges opp , når og hvilke sanksjoner som vil bli iverksatt , og hvilken instans som har ansvaret for dette .	Stuorra eahpesihkarvuohta lea maiddái das movt doallonjuolggadusaid galgá čuovvut , goas ja makkár ráŋggáštusat álggahuvvojit , ja makkár instánssas lea ovddasvástádus das .
Sametinget anbefaler departementet om snarest å klargjøre dette overfor reindriftsnæringen .	Sámediggi rávve departemeantta jođáneamos lági mielde čilget dán boazodoalu ektui .
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus : Álgu
Saken dreier seg om innspill til reindriftsavtalen som gjøres gjeldende fra 1.7. 2012 for driftsåret 201213 .	Áššis lea sáhka daid árvalusain boazodoallošiehtadussii mat galget gustot 1.7. 2012 rájes doallojahkái 2012-13 .
Det er årlige reindriftsforhandlinger mellom Norske reindriftssamers Landsforbund / NRL og Staten ved Landbruks – og matdepartementet ( LMD ) .	Čađahuvvojit jahkásaš boazodoallošiehtadallamat gaskal Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi / NBR ja Stáhta , Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta ( EBD ) bokte .
Hovedavtalen for reindriften § 4 og Sametingets reindriftspolitiske mål , danner grunnlaget for Sametingets rolle i den årlige reindriftsavtalen .	Boazodoalu váldošiehtadusa § 4 ja Sámedikki boazopolitihkalaš mihttomearit leat vuođđun Sámedikki rollii jahkásaš boazodoallošiehtadallamiin .
Sametingsrådet presenterer innspill fra Sametingets plenum som blir behandlet på høsten .	Sámediggeráđđi ovddida daid árvalusaid Sámedikki dievasčoahkkimis , mat meannuduvvojit čakčat .
Innspillene blir deretter presentert for NRL i et eget møte i november / desember .	Dasto ovddiduvvojit árvalusat NBR:ii sierra čoahkkimis skábmamánus / juovlamánus .
Politisk ledelse i LMD får presentert innspillene i etterkant av møtet med NRL .	EBD politihkalaš njunušgoddi oažžu árvalusaid maŋŋá čoahkkima NBR:in .
Møtet med LMD har ikke konsultasjonsstatus og Sametinget har observasjonsstatus i forhandlingene .	Čoahkkimis EBD:in ii leat konsultašuvdnastáhtus ja Sámedikkis lea dárkojeaddjistáhtus šiehtadallamiin .
Grunnlagsdokumentet for forhandlingen er totalregnskapet for reindriftsnæringen , og presentasjonen av totalregnskapet i november er vanligvis innledningen til reindriftsforhandlingene .	Šiehtadallama vuođđodokumeanta lea boazodoalu ollislašrehketdoallu , ja rehketdoalu ovddideapmi skábmamánus lea dábálaččat boazodoallošiehtadallamiid álggaheapmi .
Totalregnskapet Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dalle boahtá šiehtadus fápmui . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 70 av 428	71 siidu 432 siiddus
Forslag Forslag 1	Evttohusat Evttohus 1
Heidi P. Greiner Haaker , Margit Eli Oskal Anti , Inger Jørstad og Inga Lill Sundset , Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti Gunn-Britt Retter , Árja Olaf Eliassen og Flyttsamelista ( FSL . )	Evttohus Bargiidbellodaga ( Bb ) lahtuin Heidi P. Greiner Haaker , Margit Eli Oskal Anti , Inger Jørstad ja Inga-Lill Sundset , Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga sámiid riikkasearvvis / Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
Det samme må gjelde tap av tilskudd som følge av reduserte inntekter .	Seamma láhkai ferte dahkkojuvvot daid doarjjamassimiid ektui maid uhcit sisaboađut dagahedje .
5. avsnitt : Siste setning strykes .	5. teakstaoassi : Maŋimus cealkka sihkkojuvvo .
Tillegg siste avsnitt under punktet Reindriftsavtale for 2012/2013 " … . .	Lasáhus maŋimus teakstaoassái čuoggá Boazodoallošiehtadus 2012/13 vuolde " … . .
, jfr. jordlova §1 og kap IV § 9 " .	, geahča eanalága §1 ja kap IV § 9 " .
Tillegg under ‖Rekruttering‖ : Etter siste avsnitt : Sametinget ber om at ordningen med etablerertilskudd til unge under 35 år også gjelder nyopprettede siidaandeler .	Lasáhus ” ” Rekrutteren vuolde : Maŋŋá maŋimus teakstaoasi : Sámediggi bivdá ahte álggahandoarjjaortnet daid nuoraid várás mat leat vuollel 35 jagi , maiddái gustojit ođđaálggahuvvon siidaosiide .
Siste avsnitt flyttes ovenfor kulepunktene .	Maŋimus teakstaoassi sirdojuvvo kuvlačuoggáid bajábeallái .
Første kulepunkt endres til følgende : Sametinget anmoder om at fagbrevordningen opprettholdes .	Vuosttaš kuvlačuokkis rievdaduvvo dánin : Sámediggi ávžžuha ahte fágareiveortnet jotkojuvvo .
Det tilføyes nye kulepunkter : Det må sikres gode generasjonsoverganger med betraktelig økning av økonomiske ordninger som gjør det attraktivt å avvikle .	Ođđa kuvlačuoggát lasihuvvojit : Ferte sihkkarastit buriid buolvasirdimiid mealgat sturát ekonomalaš ortengiiguin mat dahket heaittiheami geasuheaddjin .
Sideordnet rekrutteringsandel skal ha samme økonomiske ordninger som siidaandelen .	Buohtalas rekrutterenoasis galget leat seamma ekonomalaš ortnegat go siidaoasis .
Sametinget vil foreslå at distriktstilskuddet kan deles i flere deler som ivaretar distriktets ansvar for siidaer og siidaandeler – en fast del og en variabel sum per siidaandeler i distriktet .	Lasáhus čuoggá ” Orohatdoarjja ” vuolde , maŋŋá maŋimus teakstaoasi : Doarjagiin orohagaide ferte leat mielde gealbudandoaibmabijut orohagaid várás , mii lea áibbas dárbbašlažžan dasa ahte orohagat sáhttet áimmahuššat iežase boazoguohtunareálaid .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 71 av 428	72 siidu 432 siiddus
En annen kan knyttes til reindriftens arbeid med arealvern .	Nubbi sáhttá čadnojuvvo boazodoalu bargui areálasuodjalemiin .
Denne kan beregnes slik : En del beregnes ut fra reinbeite ditriktenes arealstørrelse ( alle årstidsbeiter ) En del beregnes ut fra antall kommuner som reinbeitedistriktenes årstidsbeitene er i . En del beregnes ut fra antall fylkeskommuner som reinbeitedistriktenes årstidsbeiter er i .	Dan sáhttá meroštalla ná : Okta oassi rehkenastojuvvo orohaga areálasturrodaga vuođul ( buot jagiáiggiid guohtumat ) Okta oassi rehkenastojuvvo daid gielddaid logu vuođul gos orohaga jagiáiggiid guohtumat leat Okta oassi rehkenastojuvvo daid fylkkagielddaid logu vuođul gos orohaga jagiáiggiid guohtumat leat 6 .
Nest siste kulepunkt under avsnittet ‖Distriktstilskudd‖ strykes .	Nubbi maŋimus kuvlačuokkis teakstaoasi ” Orohatdoarjja ” sihkkojuvvo .
Avsnittet ‖Kalvetilskudd‖ erstattes med : Kalveslaktetilskudd I forhandlingene i 2010 besluttet partene å øke kalveslaktetilskuddet med kr 50 til kr 250 .	Teakstaoasi ” Miessedoarjja ” sadjá boahtá : Miessenjuovvandoarjja 2010 šiehtadallamiin mearridedje šiehtadallit lasihit miessenjuovvandoarjag 50 ruvnnus 250 ruvnnu rádjai .
Kalveslaktetilskuddet er svært viktig da de fleste reineierne slakter mest kalv .	Miessenjuovvandoarjja lea hui deaŧalaš go eanaš boazoeaiggádat njuvvet eanemusat misiid .
Sametinget mener at kalveslaktetilskuddet må økes for å stimulere til økt slakteuttak På grunn av rovvilttap innføres alternativt tilskudd på antall slaktet rein levert slakteriet .	Sámediggi oaivvilda ahte miessenjuovvandoarjja ferte lasihuvvo vai njuovvan movttiidahttojuvvo Boraspirevahágiid geažil ásahuvvo molssaevttolaš doarjja daid njuvvojuvvon bohccuid logu vuođul , mat lágiduvvojit njuovahahkii .
Ordningen skal gjelde hele Norge .	Ortnet galgá gustot olles Norgii .
Reineiere skal ha valgmulighet til å avgjøre hvilken støtteordning som passer dem best .	Boazoeaiggádiin galgá leat válljenmunni mearridit guđe doarjjaortnegat heivejit sidjiide buoremusat .
Rovvilt .	Boraspiret .
Ny siste setning under 3. kulepunkt : I denne sammenheng vil også Sametinget bidra i oppfølgingen av rovviltforliket .	Ođđa maŋimus cealkka 3. kuvlačuoggá vuolde : Dán oktavuođas áigu Sámediggi leat mielde čuovvoleamen boraspiresoabaheami .
Endring , første og andre setning endres til : Sametinget er av den oppfatning at reindriftsnæringa sliter med store tap av rein grunnet rovvilt i alle reinbeiteområder .	Rievdadus , vuosttaš ja nubbi cealkagat rievdaduvvojit ná : Sámedikki oaidnu lea ahte boazodoallu rahčá stuorra vahágiiguin boraspiriid geažil buot orohagain .
Avgifter i reindriften Nye kulepunkter : Sametinget forventer at de ulike departementene finner frem til en permanent løsning .	Divadat boazodoalus Ođđa čuoggát : Sámediggi vuordá ahte iešguđetge departemeanttat gávnnahit bistevaš ortnega .
Inntil man får et likeverdig avgiftsregime , kreves det kompensasjon for avgiftene . 10 .	Dassážiigo ovttaárvosaš divatráđđenvuohki boahtá , de gáibidit buhttema divadiid ovddas 10 .
Omdømme Nytt siste kulepunkt : Det må igangssettes et arbeid hvor reinkjøtt som kvalitetsvare styrkes innenfor alle ledd i produksjonskjeden .	Beaggin Ođđa maŋimus čuokkis : Ferte oažžut johtui barggu nannet bohccobierggu kvalitehtagálvun buot dásiin buvttadeamis .
Ny setning nr. 2 i andre avsnitt : Sametinget anser det som svært viktig at reindriftas omdømme styrkes .	Ođđa 2. cealkka nuppi teakstaoasis : Sámedikki mielas lea hui dehálaš nannet Sámedikki beaggima .
Tillegg under avsnitt Markedsutvalget , overskrift etter 1. avsnitt : VSP-Rein : Kompetanseheving innen markedsarbeid og forretningsdrift 12 .	Lasáhus teakstaoassái Márkanlávdegoddi , bajilčála 1. teakstaoasi maŋŋá : ÁHP-Boazu : Gealbudeapmi vuovdaleamis ja gávppašeamis 12 .
Under punktet ‖klassifisering‖ , tredje setning vil man tilføye ‖Hedmark‖ .	Čuoggá ” Klassifiseren ” vuolde , goalmmát cealkagii lasihuvvošii ” Hedmárku ” .
Nytt siste kulepunkt : Sametinget mener klassifisering må gjøres av en ekstern nøytral part .	Ođđa maŋimus kuvlačuokkis : Sámediggi oaivvilda ahte klassifiserema ferte dahkkojuvvot bealátkeahttá .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Smávvilnjuovvan Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 72 av 428	73 siidu 432 siiddus
Småskala slakting Sametinget mener at det er viktig at både store og små slakteriaktører ivaretas for å få en variert slakteristruktur som både produsent , slakteriene og markedet vil være tjent med .	Sámediggi oaivvilda ahte lea deaŧalaš ahte sihke stuorra ja smávva njuovahagat váldojuvvojit vuhtii vai šaddá máŋggabealat njuovvanstruktuvra mii lea ávkin sihke buvttadeaddjái , njuovahagaide ja márkanii .
Sametinget mener det bør det åpnes for at siidaandelene kan slakte flere rein utover dagens 10 uten veterinærgodkjenning .	Sámediggi oaivvilda ahte berre addojuvvot vejolašvuohta siidaosiide njuovvat eanet bohccuid go dálá 10 almmá veterineara dohkkehemiin .
En viktig begrunnelse for dette er at reineierne gjennom en slik ordning vil kunne ivareta den lokale omsetningen .	Deaŧalaš ággan dasa lea ahte boazoeaiggádat dákkár ortnega bokte sáhtášedje fuolahit báikkálaš gávpejoru .
Reintallstilpasning : Lovens intensjon om økt selvstyre må legges til grunn i arbeidet for å sikre legitimitet i næringa .	Boazologu heiveheapmi : Lága áigumuš lasihit iešstivrema ferte biddjojuvvot vuođđun go ealáhusa lobálašvuohta mearriduvvo .
Bruksreglene : Kulepunktet endres til følgende : Sametinget anbefaler departementet om snarest å klargjøre overfor reindriftsnæringa om hvordan bruksreglene skal følges opp og hvordan bruken av sanksjoner skal anvendes .	Doallonjuolggadusat : Kuvlačuokkis rievdaduvvo ná : Sámediggi rávve departemeantta jođáneamos lági mielde čilget boazodollui mo doallonjuolggadusat galget čuovvoluvvot ja mo ráŋggáštusat galget geavahuvvot .
Forslag 2	Forslag 2
Forslag fra Fremskrittspartiet , Aud Marthinsen , : Erstatter sametingsrådets forslag til innstilling : Sametinget mener det er prinsipielt betenkelig at enkeltnæringer forhandler egne rammevilkår direkte med staten og inngår avtaler med store økonomiske konsekvenser utenom den ordinære budsjettbehandlingen .	Evttohus Ovddádusbellodagas Aud Marthinsen Boahtá sámediggeráđi evttohusa sadjái : Sámediggi oaivvilda ahte lea prinsihpalaččat eahpidahtti go eaŋkil ealáhusat šiehtadallet iežaset rámmaeavttuid njuolgga stáhtain ja sohpet šiehtadusaid main leat stuorra ekonomalaš váikkuhusat olggobealde dábálaš bušeahttameannudeami .
Sametinget mener at de årlige vedtaken om eksempelvis reindriftsnæringens og jordbrukets rammebetingelser ikke er lønnsoppgjør , men en fastsettelse av muligheter for å skape inntekter .	Sámediggi oaivvilda ahte jahkásaš mearrádusat ovdamearkka dihtii boazodoalu ja eanadoalu rámmaeavttuid birra ii leat bálkášiehtadallan , muhto daid vejolašvuođaid mearrideapmi mat sáhttet addit sisaboađuid .
Sametinget ber regjeringen justere periodiseringen av reindriftsavtalen til å følge kalenderåret , og at forhandlingene kommer inn som en del av budsjettprosessen .	Das bivdojuvvo ráđđehus muddet boazodoallošiehtadus áigodaga bidjama gustot kaleanddarjahkái , ja ahte šiehtadallamat šaddet oassin bušeahttaproseassas .
Reindriften er en betydelig næring i flere områder i Norge .	Boazodoallu lea deaŧalaš ealáhus ollu guovlluin Norggas .
Sametinget er opptatt av at reindriftsnæringen har gode rammebetingelser for sin drift og utvikling , samtidig som en bærekraftig ressursutnytting opprettholdes .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte boazodoalus leat buorit rámmaeavttut iežaset doibmii ja ovdáneapmái , seammás go guoddevaš resursaávkkástallan fuolahuvvo .
Sametinget respekterer imidlertid at det er Norske Reindriftssamers Landsforbund som er statens motpart i forhandlinger om reindriftsavtalen , og mener derfor prinsipielt at Sametinget ikke bør være høringsinstans .	Dattetge árvvusadnojuvvo ahte Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi lea stáhta vuostebealli boazodoallošiehtadallamiin , ja mii oaivvildit danne ahte prinsihpalaččat ii berre Sámediggi leat gulaskuddanásahussan .
Sametinget ønsker likevel å komme med innspill til reindriftsavtalen : De siste tiår har reintallene i Finnmark økt betydelig .	Sámediggi háliida liikká ovddidit árvalusa boazodoallošiehtadussii : Maŋimus logijagis lea boazolohku Finnmárkkus lassánan mealgadit .
Antall rein i aktuelle områder må reduseres betydelig for å samsvare med de beiteressursene som er tilgjengelige for å sikre en bærekraftig ressursutnytting .	Boazolohku guoskevaš guovlluin ferte uhciduvvot mealgadit vai dávista daidda guohtumiidda mat gávdnojit nu ahte sáhttá fuolahit guoddevaš resursaávkkástallama .
Det skal stilles krav om produktivitet , inntjeningsevne og kostnadseffektivitet i reindriftsnæringen .	Biddjojuvvojit gáibádusat buvttadanmunnái , dinenvejolašvuhtii ja gollobeaktilvuhtii boazodoalus .
En bedre utnytting av verdiskapingspotensialet er sentralt i denne sammenheng .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš buoret ávkki atnit árvoháhkanvejolašvuođas .
Et av virkemidlene er verdiskapingsprogrammet for reindrift .	Okta váikkuhangaskaomiin lea boazodoalu árvoháhkanprográmma .
De ressursene som Innovasjon Norge besitter , både innenfor kompetanseheving , bedriftsetablering , bedriftsutviklingsprogrammer , design og markedsføring , må i større grad også utnyttes overfor reindriftsnæringen og tilstøtende næringer .	Daid resurssain mat Innovašuvdna Norggas leat , sihke gealbudeapmái , fitnodatvuođđudeapmái , fitnodatovddidanprográmmaide , hábmemii ja vuovdaleapmái , ferte buoret ávkki atnit sihke boazodoalu ektui ja boazodollui guoskevaš ealáhusaid ektui .
Dette må utnyttes på en mer effektiv måte , samtidig som nettverksarbeid mellom de ulike aktørene og andre næringer må styrkes .	Das ferte atnit eanet ávkki , seammás go fierpmádatbargu iešguđet oassálastiid ja eará ealáhusaid gaskkas ferte nannejuvvot .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 73 av 428	74 siidu 432 siiddus
Rovviltsituasjon Reindriftsnæringen rammes av en stadig økning i rovviltbestandene .	Boraspiredilli Boazodoallu gillá lassáneami boraspiremáddodagaid geažil .
Dette er en trussel mot næringen , og det må derfor legges til rette for økt beskatning på rovvilt i reindriftsområder .	Dát lea áittan ealáhussii , ja danne ferte láhčit dasa ahte báhčit eanet boraspiriid boazodoalloguovlluin .
Reindriftsnæringen vil bestandig være utsatt for rovdyrproblematikken jf Stortingets vedtak om rovdyrbestander , områder for ynglende rovdyr bør derfor søkes lagt langt unna viktige områder for reindriftsnæringen .	Boazodollui gal álo čuohcá boraspireváttisvuohta geahča Stuorradikki mearrádusa boraspiremáddodagaid birra , danne ferte geahččalit boraspiriid čivgansajiid ásahit guhkás eret boazodollui deaŧalaš guovlluid .
Innføring av lokalforvaltning for å ta ut skadedyr som påfører næringen tap bør innføres som en permanent ordning .	Dakkár hálddašanortnet berre ásahuvvot bistevaš ortnegin ahte báhčit boraspiriid mat vahágahttet ealáhusa .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
III Votering Av 39 representanter var 35 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 2 ble forkastet med 32 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 2 hilgojuvvui 32 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Forslag 1 ble vedtatt med 32 stemmer .	Evttohus 1 mearriduvvui 32 jienain .
3 stemte imot . Komiteens tilrådning med vedtatt med 32 stemmer .	3 jiena vuostá Lávdegotti ráva mearriduvvui 32 jienain .
3 stemte imot .	3 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat
Replikk Mariann Wollmann Magga Trond Are Anti Jarle Jonassen Marit Kirsten A. Gaup Trond Are Anti Anders Somby jr. .	Replihkka Mariann Wollmann Magga Trond Are Anti Jarle Jonassen Marit Kirsten Anti Gaup Trond Are Anti Anders Somby jr. .
Trond Are Anti Marit Kirsten A. Gaup Jarle Jonassen	Trond Are Anti Marit Kirsten Anti Gaup Jarle Jonassen
Ida Marie Bransfjell Olaf Eliassen Inga-Lill Sundset Berit Marie P. E. Eira Mariann Wollmann Magga Ellinor Marita Jåma Silje Karine Muotka , til forr. orden Inga-Lill Sundset Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ida Marie Bransfjell 8 Olaf Eliassen 9 Inga-Lill Sundset 10 Berit Marie P. Eira Eira 11 Mariann Wollmann Magga 12 Ellinor Marita Jåma Silje Karine Muotka , čoahkkinortnegii Inga-Lill Sundset Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 74 av 428	75 siidu 432 siiddus
VI Sametingets vedtak Hovedavtalen for reindriften § 4 gir Sametinget anledning til å uttale seg om reindriftsavtalen før denne behandles i Stortinget vårsesjonen 2012 .	VI Sámedikki mearrádus Boazodoalu váldošiehtadusa § 4 addá Sámediggái vejolašvuođa buktit cealkámuša boazodoallošiehtadussii ovdal Stuorradiggi giđđasešuvnnas 2012 meannuda dan .
Sametinget velger å gi sitt innspill til ny reindriftsavtale i forkant av forhandlingene .	Sámediggi vállje buktit árvalusaid ođđa boazodoallošiehtadussii ovddabealde šiehtadallamiid .
Sametingsrådet vil presentere Sametingets innspill overfor partene , Staten ved Landbruks- og matdepartementet / LMD og Norske Reindriftssamers Landsforbund , / NRL før forhandlingene innledes .	Sámediggeráđđi ovddida Sámedikki árvalusaid beliide , mat leat stáhta Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta / EBD ja Norgga Boazosápmelaččaid riikasearvi , / NBR ovdal go šiehtadallamat álggahuvvojit .
Sametinget vil komme med innspill på følgende områder : Samarbeid og konsultasjoner med departementet om reindriftspolitikk og forvaltningen av denne Virkemiddelordningene i avtalen Reindriftens arealer Rovvilt Avgifter i reindriften Helse Likestilling Markedssituasjon Reintallstilpasning Samarbeid og konsultasjoner med departementet om reindriftspolitikk og forvaltning	Sámediggi áigu buktit árvalusaid čuovvovaš surggiide : Ovttasbargu ja konsultašuvnnat departemeanttain boazodoallopolitihka ja dan hálddašeami birra . Váikkuhangaskaoapmeortnegat mat leat šiehtadusas Boazodoalu areálat Boraspiret Divadat boazodoalut Dearvvašvuohta Dásseárvu Vuovdalandilli Boazologu heiveheapmi Ovttasbargu ja konsultašuvnnat departemeanttain boazodoallopolitihka ja hálddašeami birra
Tiltakene skal omfatte økonomiske virkemidler .	Doaibmabijuide galget gullat ekonomalaš váikkuhangaskaoamit .
Videre har Landbruks- og matdepartementet avvist muligheten til forhandlinger om slike tiltak , med henvisning til at det ligger under andre departementers ansvarsområder .	Dasto lea Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta biehttalan šiehtadallamis dáid doaibmabijuid hárrái , čujuhemiin ahte dat gullet eará departemeanttaid ovddasvástádusa vuollái .
Sametinget registrer denne utviklingen med stor bekymring .	Sámediggi lea fuolastuvvan dán ovdáneami geažil .
Reindriften er ikke en hvilken som helst næring , det er en av hjørnesteinene i samisk kultur , språk og samfunn med de menneskerettlige forpliktelser som følger av dette .	Boazodoallu ii leat makkár ihkinassii ealáhus , dat lea sámi kultuvrra , giela ja servodateallima čiehkageađgi daiguin olmmošvuoigatvuođalaš geatnegasvuođaiguin mat dan čuvvot .
Det er også derfor det i formålsbestemmelsen til reindriftsloven heter at den skal : ‖legge til rette for en økologisk , økonomisk og kulturelt bærekraftig reindrift med basis i samisk kultur , tradisjon og sedvane‖ .	Danne čuožžu ge boazodoallolága ulbmilparagráfas ahte dat galgá : ” lágidit dili boazodollui mii lea ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat guoddevaš ja mii lea vuođđuduvvon sámi kultuvrra , árbevieruid ja dábiid ala . ”
Det er problematisk når Landbruks- og matdepartementet praktiserer hovedavtalen for reindrift slik at en snevrer inn forhandlingstemaene til bare å gjelde budsjettrelaterte tiltak innenfor Landbruks- og matdepartementet ansvarsområde , samtidig som det samme departementet ikke etterfølger konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Váttisvuohtan lea go Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta geavahit boazodoalu váldošiehtadusa nu ahte gáržudit šiehtadallanfáttáid guoskat dušše bušehttii guoskevaš doaibmabijuide Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta ovddasvástádussuorggi siskkobealde , seammás go dat seamma departemeanta ii čuovo konsultašuvdnaprosedyraid mat leat stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
Sametinget mener vi står overfor en betydelig risiko for at utformingen og iverksettingen av reindriftspolitikken ikke har legitimitet innenfor reindrifta og det samiske samfunnet .	Sámedikki oaivila mielde lea dalle várra ahte boazodoallopolitihka hábmemis ja johtui bidjamis ii leat legitimitehta boazodoalu ja sámi servodaga siskkobealde .
Dette vil kunne resultere i en svært uoversiktlig og uforutsigbar situasjon både for myndighetene , nye arealkrevende næringer , reindrifta og det samiske samfunnet .	Dát sáhttá buktit hui eahpečielga ja vuorddekeahtes dili sihke eiseválddiid , ođđa areálagáibideaddji ealáhusaid , boazodoalu ja sámi servodaga ektui .
Landbruks- og matdepartementet har ikke konsulterer med Sametinget om : Tilbudet til reindriftsforhandlingene .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta ii leat konsulteren Sámedikkiin dáid áššiid birra : Boazodoallošiehtadusaid fálaldat .
Temaveileder for reindrift og planlegging etter plan- og bygningsloven .	Fáddábagadalli boazodoalu várás ja plánen plána- ja huksenlága vuođul .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ekologalaččat ceavzi boazologu eavttuid / indikašuvnnaid Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 75 av 428	76 siidu 432 siiddus
Framtidig forvaltningsordninger av reindriftsnæringen .	Boazodoalu boahttevaš hálddašanortnegat .
Utformingen og iverksettingen av reindriftspolitikken må til fulle ta inn over seg den utviklingen som har skjedd i samepolitikken og sameretten siden sameloven ble vedtatt i 1987 .	Boazodoallopolitihka hábmen ja čađaheapmi ferte ollásit váldit vuhtii dan ovdáneami mii lea leamaš sámepolitihkas ja sámerievttis dan rájes go sámeláhka dohkkehuvvui 1987 .
Utformingen av en overordnet reindriftspolitikk og iverksetting av tiltak for å nå reindriftspolitiske målsettinger kan bare skje gjennom full involvering i henhold til FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter ( SP ) artikkel 27 , jf. artikkel 1 , ILO 169 artikkel 6 , 7 og 15 og urfolkserklæringa artikkel 3 og 4 .	Bajimus boazodoallopolitihka hábmen ja doaibmabijuid čađaheapmi ollašuhttin dihtii boazodoallopolitihkalaš ulbmiliid sáhttá dušše dáhpáhuvvat ollislaš involverema bokte ON konvenšuvnna vuođul siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid ( SP ) birra artihkal 27 , gea . artihkkala 1 , ILO 169 artihkkala 6 , 7 ja 15 vuođul ja álgoálbmotjulggaštusa artihkkaliid 3 ja 4 vuođul .
Reindrifta har utfordringer der forhold som arealtilgang , uavklarte rettighetsforhold , reintallsutvikling , rovviltsituasjon , markedssituasjonen for reinkjøtt og offentlige forvaltningsordninger av reindrifta griper inn i hverandre .	Boazodoalus leat hástalusat mas dakkár bealit go areálageavaheapmi , eahpečielga riektedilit , boazolohkoovdáneapmi , boraspiredilli , márkandilli bohccobierggu várás ja boazodoalu almmolaš hálddašanortnegat doibmet ovttas .
I en slik sammenheng vil det også være behov for at bærekraftsbegrepet i reindriftsloven utvikles og konkretiseres .	Dakkár oktavuođas dárbbašuvvo ahte ceavzilvuođadoaba boazodoallolágas ovddiduvvo ja konkretiserejuvvo .
Sametinget anbefaler at det i arbeidet med LMDs landbruks- og matmelding fullføres fullverdige konsultasjoner med Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund om en helhetlig reindriftspolitikk .	Sámediggi rávve ahte barggus Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta eanadoallo- ja biebmodieđáhusain čađahuvvojit ollislaš konsultašuvnnat Sámedikkiin ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkaservviin ollislaš boazodoallopolitihka birra .
En oppfølging av LMDs høring av endring av reindriftsforvaltningen stilles i bero i påvente av en slik utredning .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta gulaskuddama čuovvoleapmi boazodoallohálddahusa rievdadeami birra bissehuvvo dassážiigo go dakkár čielggadus gárvána .
Virkemiddelordningene i avtalen	Šiehtadusa váikkuhangaskaoapmeortnegat
Reindriftsoppgjør for 2011/12 Reindriftsforhandlingene for avtalen 2011/12 ble innledet av partene , Landbruks- og matdepartementet og Norske Reindriftsamers Landsforbund , 5. januar 2011 og endte med at NRL valgte å bryte forhandlingene 17. februar 2011 .	Boazodoalloboađus 2011/12 Boazodoallošiehtadusa 2011/12 šiehtadišgohte Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ođđajagimánu 5. b. 2011 ja geavai nu ahte NRL válljii botket šiehtadallamiid guovvamánu 17. b. 2011 .
Det er første gang siden reindriftsforhandlingene ble etablert i 1976 at forhandlingene ikke fører til en reindriftsavtale .	Dát lea vuosttaš geardi dan rájes go boazodoallošiehtadallamat ásahuvvojedje 1976:s ahte šiehtadallamiin ii šaddan boazodoallošiehtadus boađusin .
Grunnlaget for bruddet var uenighet omkring markedsregulerende tiltak , herunder oppfølging og avvikling av det reguleringslageret som ble etablert i slaktesesongen 2010/2011 .	Sivvan boatkaneapmái lei sierramielalašvuohta márkanheivehandoaibmabijuin , dás maiddái dan heivehanráju čuovvoleamis ja loahpaheamis , mii ásahuvvui 2010/2011 njuovvanáigodagas .
Årsaken til at det ble iverksatt markedsregulerende tiltak , var behov for at reineierne i Finnmark fortsatt skulle ha mulighet til å slakte , selv om slakteriene ikke hadde avsetning videre ut i markedet .	Sivvan dasa go álggahuvvojedje márkanmuddejeaddji doaibmabijut , lei dat ahte boazodoallit Finnmárkkus ain galggai lea vejolašvuohta njuovvat , vaikko njuovahagat eai nagodan vuovdit bierggu viidáseappot márkaniidda .
Reintallstilpasningen var en vesentlig del av dette bildet .	Boazologu heiveheapmi leai stuora oassi dán govas .
Som et resultat av denne prosessen ble også reindriftsområdene utenfor Finnmark berørt ved at prisen på reinkjøtt gikk ned .	Dán proseassa boađusin čuozai dat maiddái boazodoalloguovlluide olggobealde Finnmárkku dainna lágiin ahte bohccobiergohaddi njiejai .
Sametinget ser det som rimelig at disse områdene ikke alene må bære tapet som en følge av avviklingen av reguleringslagrene i Finnmark , og foreslår at avtalepartene tar høyde for dette i årets reindriftsoppgjør .	Sámedikki mielas lea govttolaš ahte dát guovllut eai okto dárbbaš guoddit dan vahága maid muddenrájuid loahpaheami Finnmárkkus lea dagahan , ja evttoha ahte šiehtadusbealit váldet dán vuhtii dán jagáš šiehtadallamiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 76 av 428	77 siidu 432 siiddus
På grunnlag av statens tilbud av 17. februar fremmet LMD et forslag om bevilgninger til reindriftsnæringen .	Stáhta guovvamánu 17. b. fálaldaga vuođul ovddidii EBD evttohusa juolludemiid birra boazodollui .
Dette forslaget til oppgjør ble behandlet i Stortinget i april 2011 og gjelder for perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 . Oppgjøret for 2011/12 har en økonomisk ramme på 102,0 mill kroner .	Dán fálaldatevttohusa meannudii Stuorradiggi cuoŋománus 2011 ja dat gusto áigodahkii suoidnemánu 1. b. 2011 – geassemánu 30. b. 2012. 2011/12 fálaldagas lea 102,0 miljon ruvdnosaš ekonomalaš rámma .
De viktigste postene i reindriftsoppgjøret er , foruten den økonomiske rammen , direktetilskudd og bevilgningene over reindriftens utviklingsfond .	Boazodoallofálaldaga deaŧaleamos poasttat leat , earret ekonomalaš rámma , njuolgga doarjagat ja juolludeamit boazodoalu ovddidanfoanddas .
Reindriftens utviklingsfond / RUF fikk en økning på 2,8 mill kroner , fra 30,0 i fjor til 32,8 mill kroner for oppgjøret 2011/12 .	Boazodoalu ovddidanfoanda oaččui sullii 2,8 miljon ruvdnosaš lassáneami , 30,0 miljon ruvnnus mannan jagi 32,8 miljon ruvdnui 2011/12 fálaldagas .
Posten med direkte tilskudd , som er tilskuddet til siidaandelene og distriktene , ble redusert med 1,8 mill kroner , fra 61,8 mill kroner i fjor til 60,0 mill kroner for 2011/12 .	Njuolgga doarjagiid poasta , mii lea doarjja siidaosiide ja orohagaide , uhciduvvui 1,8 miljon ruvnnuin , 61,8 miljon ruvnnus mannan jagi 60,0 miljon ruvdnui 2011/12 várás .
Sametinget mener den økonomiske rammen må økes . Dette begrunnes med følgende : Prisfallet i forhold til reindrift som i sum førte til nedgang i reindriftens inntekter må kompenseres .	Sámediggi oaivvilda ahte ekonomalaš rámma ferte lasihuvvot , čuovvovaš ákkaid vuođul : Haddegahččan boazodoalus mii oktiibuot dagahii ahte boazodoalu sisaboađut njidje , ferte buhtaduvvot .
Det samme må gjelde tap av tilskudd som følge av reduserte inntekter .	Seamma láhkai ferte dahkkojuvvot daid doarjjamassimiid ektui maid uhcit sisaboađut dagahedje .
Den nasjonale reindriftspolitikken er tuftet på to selvstendige grunnlag ; en næringspolitisk produksjonsverdi og en samepolitisk kulturverdi .	Nationála boazodoallopolitihkka lea vuođđuduvvon guovtti iešheanalis vuođu ala ; ealáhuspolitihkalaš buvttadanárvu ja sámepolitihkalaš kulturárvu .
Det innebærer forpliktelser også for kulturell bærekraft i reindrifta .	Dát geatnegahttá maiddái kultuvrralaččat ceavzilvuođa boazodoalus .
Sametinget anser det som viktig at reindriftavtalens virkemidler bidrar til å opprettholde reindriftas tradisjonelle struktur som en familiebasert næring .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte boazodoallošiehtadusa váikkuhangaskaoamit váikkuhit boazodoalu árbevirolaš struktuvrra bisuheami bearašvuđot ealáhussan .
I de senere årene har ordninger som har omfattet barn , kvinner og unge i reindrifta blitt avviklet .	Maŋimuš jagiin leat ortnegat mat leat guoskan mánáide , nissonolbmuide ja nuoraide boazodoalus heaittihuvvon .
Sametinget mener dette er en negativ utvikling som ikke gagner den reindriftssamiske og den samiske kulturutvikling .	Sámedikki mielas dát lea heittot mas ii leat ávki boazodoallosámi ja sámi kulturovddideapmái .
Det er behov for nye ordinger i avtalen som ivaretar hele familiens tilknytning til reindrifta .	Dárbbašuvvojit biddjojuvvot ođđa ortnegat šiehtadussii maiguin gozihit olles bearraša oktavuođa boazodollui .
Dersom den familiebaserte strukturen blir ytterligere svekket vil dette få konsekvenser for den reindriftssamiske kulturens bærekraft .	Jos dat bearašvuđot struktuvra vel eanet hedjona , de čuohcá dat boazodoallosámi kultuvrra ceavzilvuhtii .
Reindriftsavtale for 2012/13 Reindriftsforhandlingene gjennomføres med basis i St.meld.nr 28 ( 1991-1992 ) En bærekraftig reindrift og Stortingets behandling av denne , jf. Innst. S. nr. 167 ( 1991-1992 ) , tidligere reindriftsavtaler , budsjettproposisjoner og den situasjonen reindriften er i , basert på blant annet Totalregnskapet for reindriftsnæringen som utarbeides årlig av økonomisk utvalg .	Boazodoallošiehtadus 2012/13 Boazodoallošiehtadusat čađahuvvojit St.dieđ.nr 28 ( 1991-1992 ) Ceavzilis boazodoallu ja dan Stuorradikki meannudeami , gč. Evttohus S. nr. 167 ( 1991-1992 ) , ovddeš boazodoallošiehtadusaid , bušeahttaproposišuvnnaid vuođul ja boazodoalu dili vuođul , mii boahtá ovdan earret eará Boazodoalu buohkanasrehketdoalus man ekonomalaš lávdegoddi ráhkada juohke jagi .
Totalregnskap for reindriftsnæringen 2009 er en del av grunnlaget for Sametingets behandling av innspill til reindriftsavtalen .	Boazodoalu buohkanasrehketdoallu 2009 dat lea vuođđun go Sámediggi meannuda evttohusaid boazodoallošiehtadussii .
Også Sametingets egne arbeidsfelt innenfor reindrift , arealsaksfelt , helse og internasjonalt rettighetsarbeid danner kunnskapsgrunnlaget for Sametingets innspill .	Maiddái Sámedikki iežas bargosuorgi boazodoalu , areálaáššesuorgi , dearvvašvuođa- ja riikkaidgaskasaš riektebargu leat máhttovuođđun Sámedikki árvalusaide .
Sametinget er opptatt av at reindriften som næring og som viktig del av samisk kultur skal få bedre kår og større forutsigbarhet enn det situasjonen er for næringa i dag .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte boazodoallu ealáhussan ja sámi kultuvrra deaŧalaš oassin galgá oažžut buoret eavttuid ja stuorát einnostanvejolašvuođa dili ektui mii dál lea ealáhusas .
Reindrift er svært arealavhengig , og Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dat sáhttet leat Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 78 siidu 432 siiddus
Side 77 av 428 inngrep reduserer tilgjengelig beiteareal .	bartahuksen , boraspirepolitihkka , bieggafápmu , álbmotmeahcit jna. .
Sametinget er opptatt av å skape større forståelse for dette både hos lovgivende myndigheter , departement , kommuner og andre sektorer .	Sámedikkis lea beroštupmi oažžut stuorát áddejumi dasa sihke láhkaaddi eiseválddiid , departemeanttaid , gielddaid ja eará sektovrraid beales .
I tillegg til dette har ikke reindriftsnæringen forutsigbarhet i forhold til langsiktig planlegging på grunn av raske omskiftninger i virkemidler og forskrifter .	Dasa lassin ii leat boazodoalus einnostanvejolašvuohta guhkes áiggi plánema ektui dan geažil go váikkuhangaskaoamit ja láhkaásahusat rievdaduvvojit johtilit .
Sametinget anmoder derfor avtalepartene spesielt om å gi reindriftens arealer den samme beskyttelse som for landbruksarealer , jfr. jordlova §1 og kap IV § 9 " .	Sámediggi ávžžuha danne šiehtadusbeliid erenoamážit suodjalit boazodoalu areálaid seamma láhkai go eanadoalloareálat suodjaluvvojit , geahča eanalága § 1 ja kap IV §9 .
Rekruttering Formålet med reindriftens utviklingsfond er å bidra til å utvikle reindriftsnæringen i samsvar med de reindriftspolitiske mål .	Rekrutteren Boazodoalu ovddidanfoandda ulbmil lea váikkuhit boazodoalu ovddideami boazodoallopolitihkalaš ulbmiliid vuođul .
I reindriftsoppgjøret for 2011/12 ble det avsatt 32,8 mill til fordeling til ulike tiltak .	2011/12 boazodoallobohtosis várrejuvvui 32,8 miljon ruvnno iešguđet doaibmabijuide juogadeapmái .
Kravet fra NRL til avtalen 2011/12 var på kr 45,5 mill kroner til RUF .	NRL gáibádus 2011/12 šiehtadussii lei 45,5 miljon ruvnnu Boazodoalu ovddidanfondii .
Blant annet begrunner NRL sitt krav med at de ønsker å sikre bedre rekruttering til næringen ved å tilby gunstige låne- og etableringsordninger .	Earret eará ákkasta NRL iežas gáibádusa dainna ahte sii háliidit sihkkarastit buoret rekrutterema ealáhussii dainna lágiin ahte fállat oiddolaš lonen- ja vuođđudanortnegiid .
Rekrutteringen til reindriften har vært forholdsvis god de fleste stedene .	Rekrutteren boazodollui lea leamaš oalle buorre eanaš guovlluin .
På denne måten har reindrifta skilt seg ut fra andre primærnæringer .	Dainna lágiin sirrejuvvo boazodoallu eará vuođđoealáhusain .
God rekruttering er den viktigste faktoren for at en næring skal bestå og utvikle seg .	Buorre rekrutteren lea deaŧalaš vai ealáhus ceavzá ja ovdána .
Det er derfor absolutt nødvendig at reindriftsavtalen , som det fremste reindriftspolitiske virkemiddelet , har fokus på å opprettholde stabil rekruttering til næringen .	Danne lea hui deaŧalaš ahte boazodoallošiehtadus , deaŧaleamos boazodoallopolitihkalaš váikkuhangaskaoapmin , deattuha dássidis rekrutterema ealáhussii .
Det er derfor urovekkende at forhandlingspartene er enig om å fase ut fagbrevordningen av reindriftsavtalen .	Danne lea balddehahtti ahte šiehtadallit háliidit loahpahit boazodoallošiehtadusa fágareiveortnega .
Sametinget vil innenfor dagens støtteordninger , ikke ha mulighet til å finansiere fagbrevordningen for reindrift .	Sámedikkis ii leat dálá doarjjaortnegiid bokte vejolaš ruhtadit boazodoalu fágareiveortnega .
Sametinget finansierer i dag fagbrevordningen for duodji med begrunnelsen at Sametinget har tatt et eget faglig og finansielt ansvar for duodji .	Sámediggi ruhtada dál duoji fágareiveortnega dainna ákkain ahte Sámedikkis lea leamaš sierra fágalaš ja ruđalaš ovddasvástádus duojis .
Fylkeskommunene har ansvar for øvrige fagbrevordninger .	Fylkkagielddain lea ovddasvástádus eará fágareiveortnegiin .
Det vil derfor være nødvendig å se på mulighetene som ligger i fylkeskommunenes finansieringsordning .	Danne ferte geahčadit daid vejolašvuođaid mat leat Fylkkagielddaid ruhtadanortnegis .
Sametinget ber om at ordningen med etablerertilskudd til unge under 35 år også gjelder nyopprettede siidaandeler .	Sámediggi bivdá ahte álggahandoarjjaortnet daid nuoraid várás mat leat vuollel 35 jagi , maiddái gustojit ođđaálggahuvvon siidaosiide .
Sametinget anmoder om at fagbrevordningen opprettholdes .	Sámediggi ávzzuha ahte fágareiveortnet jotkojuvvo .
Det må sikres gode generasjonsoverganger med betraktelig økning av økonomiske ordninger som gjør det attraktivt å avvikle .	Ferte sihkkarastit buriid buolvasirdimiid mealgat stuorát ekonomalaš ortnegiiguin mat dahket heaittiheami gesuheaddjin Buohtalas rekrutterenoasis galget leat seamma ekonomalaš ortnegat go siidaoasis .
Sideordnet rekrutteringsandel skal ha samme økonomiske ordninger som siidaandelen .	Doarjja Sámediggái Boazodoallošiehtadus várre jahkásaččat 2,0 miljon ruvnnu Sámedikki bušehttii .
Reindriftsavtalen avsetter årlig 2,0 mill kroner til Sametingets budsjett .	Šiehtadallit leat bivdán Sámedikki geavahit dáid ruđaid boazodoalu lasseealáhusaid doarjumii .
Avtalepartene har bedt Sametinget bruke disse midlene til å støtte tilleggsnæringer i reindriften .	Dan vuođul várre Sámediggi stuorra oasi dáin ruđain doarjut duoji boazodoalu lasseealáhussan .
Sametinget mener det er uheldig at avtalepartene har bestemt føringer på bruken av disse midlene .	Sámedikki mielas ii leat buorre go šiehtadallit leat bidjan čanastagaid dáid ruđaid geavaheapmái .
Sametinget må gis mulighet til å yte tilskudd til reindriften ut fra sine egne politiske målsetninger .	Sámediggi ferte oažžut vejolašvuođa addit doarjaga boazodollui iežas politihkalaš ulbmiliid vuođul .
Det er av stor betydning for Sametingets Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Mii čujuhit ahte eanadoallošiehtadus maid várre 2,0 miljon ruvnnu jahkásaččat Sámedikki bušehttii eai Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 78 av 428	79 siidu 432 siiddus
mulighet til å støtte tiltak i reindriftsnæringen at Sametinget får denne bevilgningen fra reindriftsavtalen .	Dat ahte Sámediggi oažžu dán juolludusa boazodoallošiehtadusas , mearkkaša ollu Sámedikki vejolašvuhtii doarjut doaibmabijuid boazodoalus .
Sametinget vil foreslå at partene opphever den gjeldende føringen på avsetningen til Sametinget og legger følgende ordlyd til grunn : Midlene skal brukes til tiltak i reindrifta .	Sámediggi evttoha ahte bealit fámohuhttet gustovaš čanastaga daidda ruđaide mat juolluduvvojit Sámediggái ja bidjá čuovvovaš sátnádeami vuođđun : Ruđat galget geavahuvvot doaibmabijuide boazodoalus .
Satsene for distriktstilskudd er svært begrensende i forhold til de vilkårene som tilskuddet skal oppfylle .	Orohatdoarjja Orohatdoarjaga máksomearit leat hui smávvát daid eavttuid ektui , maid doarjja galgá ollašuhttit .
Formålet med distriktstilskudd er å bidra til å gi distriktene økt medansvar for utvikling av reindriften i bærekraftig retning , balanse mellom reintall og beiter , sikring av arealer og økt lønnsomhet samt kriseberedskap .	Orohatdoarjaga ulbmil lea veahkehit orohagaid oažžut eanet mielovddasvástádusa boazodoalu ovdáneamis ceavzilis ealáhussan , oččodeamis dássedeattu boazologu ja guohtumiid gaskkas , sihkkarastimis areálaid ja oččodeamis buoret gánnáheami ja heahtegearggusvuođa .
Tilskuddet skal videre gi grunnlag for avløserordning ved sykdom og svangerskap ut over folketrygdens generelle ordninger .	Viidáseappot galgá doarjja addit vuođu sadjásašortnegii buozalmasvuođa ja áhpehisvuođa oktavuođas eanet go álbmotoaju oppalaš ortnegat .
Distriktstilskuddet er med andre ord ment å være et insitament i forholdet til driften av de enkelte reinbeitedistrikt .	Nappo lea ge orohatdoarjja oaivvilduvvon dakkár insitimeantan ovttaskas orohaga doaimma ektui .
Situasjonen er imidlertid slik at dette tilskuddet ikke står i forhold til de økonomiske utfordringene reinbeitedistriktene har på grunn av statlig lovpålagte forpliktelser .	Dilli lea dattege nu ahte dakkár doarjja ii dávis daidda ekonomalaš hástalusaide mat orohagain leat daid geatnegasvuođaid geažil maid stáhta lea bidjan orohagaide .
I forbindelse med revidering av reindriftsloven i 2007 innførte staten et krav om at de enkelte distrikt skulle utarbeide bruksregler .	Boazodoallolága ođasmahttima oktavuođas 2007:s ásahii stáhta dan gáibádusa ahte juohke orohat galggai ráhkadit doallonjuolggadusaid .
Bruksreglene var også ment å skulle være en hjelp i forbindelse med oppfølging av blant annet kommuneplaner .	Jurdda lei ahte doallonjuolggadusat maid galge leat veahkkin ráhkadeamis earret eará gielddaplánaid .
For å utarbeide slike bruksplaner kreves det utvidede kunnskaper om ulike forskrifter , og dette tar tid å utarbeide .	Dakkár doalloplána ráhkadeapmái gáibiduvvojit ollu dieđut iešguđet láhkaásahusaid birra , ja váldá guhkes áiggi ráhkadit daid .
Distriktstilskuddet står heller ikke i forhold til økonomiske og ressursmessige utfordringer i forhold til sikring av arealer og økt lønnsomhet .	Ii ge orohatdoarjja dávis ekonomalaš ja resurssalaš hástalusaide areálaid sihkkarastima ektui , ja buoret gánnáheami ektui .
Sametinget mener derfor at distriktstilskuddet har knappe økonomiske rammer , med en økonomisk ramme på 9,9 mill kroner fordelt på 76 reinbeitedistrikt og 5 tamreinlag .	Sámediggi oaivvilda danne ahte orohatdoarjagis leat vátna ekonomalaš rámmat , go dat lea 9,9 miljon ruvnnu ja dat juogaduvvo 76 orohaga ja 5 boazosearvvi gaskka .
I tillegg til overnevnte forhold vil Sametinget påpeke urimeligheten med at vilkårene for å få distriktstilskudd er knyttet opp mot blant annet overholdelse av vedtatt reintall .	Bajábealde namuhuvvon diliide lassin Sámediggi čujuha dan eahpegovttolašvuhtii ahte eavttut orohatdoarjaga oažžumii , lea čadnojuvvon earret eará dasa ahte doahttalit mearriduvvon boazologu .
Sametinget er enig i at det må stilles krav om at det skal drives ansvarsfull reindrift , men kravet knyttet til reintall mener vi må revurderes .	Sámediggi lea ovttaoaivilis dasa ahte ferte bidjat gáibádussan ahte boazodoallu doaimmahuvvo dohkálaččat , muhto ferte gal rievdadit dan gáibádusa ahte dat galgá leat čadnojuvvon boazolohkui .
Det er disitriktene og enkeltsiidaandelshaverne som plikter å følge bruksreglenes krav om reintall .	Orohagat ja ovttaskas siidaoasseeaiggádat dat fertejit ollašuhttit doallonjuolggadusaid boazologu ektui .
Det betyr at dersom enkelte i et distrikt ikke slakter etter intensjonene i slakteplenen , rammes hele distriktet ved at driftstilskudd reduseres eller ikke gis .	Dat mearkkaša ahte jus muhtumat orohagas eai njuova njuovvanplána áigumušaid mielde , de dat čuohcá olles orohahkii nu ahte orohatdoarjja vuoliduvvo dahje ii addojuvvo .
Sametinget er særlig bekymret over at distriktene med slike sanksjoner , gjøres mindre i stand til å ivareta reindriftas arealinteresser .	Sámediggi ballá erenoamážit das go orohagat dakkár ráŋggáštusaiguin ožžot uhcit vejolašvuođaid fuolahit boazodoalu areálaberoštusaid .
Det er unødvendig og urimelig å bruke distriktstilskuddene til dette formål .	Lea dárbbašmeahttun ja eahpegovttolaš geavahit orohatdoarjagiid dasa .
Sametinget vil be om at avtalepartene enes om at distriktstilskuddene ikke avkortes , eller på andre måter brukes som straff , dersom distriktene har utfordringer i forhold til bruksreglene .	Sámediggi bivdá ahte šiehtadallit sohpet ahte orohatdoarjagat eai vuoliduvvo , dahje eará láhkai geavahuvvo ráŋggáštussan , go orohagain leat hástalusat doallonjuolggadusaid ektui .
Samettsutvalgets innstilling for områdene sør for Finnmark er ferdig og har vært på bred høring .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti árvalus guovlluid ektui Finnmárkku máttabealde lea gárvvis ja dat lea leamaš viiddis gulaskuddamis .
Det bør avsettes midler til reindrifta slik at de på en god måte følger opp dette arbeidet .	Berre várret ruđaid boazodollui vai dat buori vuogi mielde sáhttá čuovvolit dán barggu .
Sametinget vil be partene prioritere å avsette midler til arbeidet med å følge opp SRU II .	Sámediggi bivdá beliid vuoruhit ruđaid Sámi vuoigatvuođalávdegotti II barggu čuovvoleapmái .
Det er stor pågang på å endre bruken av arealer som er regulert til reindriftsformål .	Ollugat háliidit rievdadit daid areálaid geavaheami , mat leat várrejuvvon boazodoalloáigumušaide .
Dette har ført til økende mengde arealsaker som distriktene skal sette seg inn i , og behandle .	Dat lea buvttihan ollu areálaáššiid , maid orohagat fertejit guorahallat ja meannudit .
Arealprosesser er svært resurskrevende prosesser i forhold til tid , penger og menneskelige ressurser , og dette arbeidet verken kan eller bør distriktene nedprioritere .	Areálaproseassat leat hui resursagáibideaddjit áiggi , ruđa ja olmmošlaš resurssaid ektui , ja dán barggu eai sáhte eai ge berre Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametinget er bekymret over at distriktstilskuddssatsene på ingen måte står i forhold til merarbeidet arealsakene medførere for reineieriene .	Sámediggi lea fuolastuvvan go orohatdoarjagiid máksomearri ii mange láhkai dávis dan lassebargui , maid areálaáššit dagahit boazoeaiggádiidda .
Tilskudd til reinbeitedistriktene må ha med kompetansehevingstiltak for reinbeitedistriktene , noe som er avgjørende for at reinbeitedistriktene kan ivareta sine reinbeitearealer .	Doarjagiin orohagaide ferte leat mielde gealbudandoaibmabijut orohagaid várás , mii lea áibbas dárbbašlažžan dasa ahte orohagat sáhttet áimmahuššat iežaset boazoguohtunareálaid .
Sametinget vil foreslå at distriktstilskuddet kan deles i flere deler som ivaretar distriktets ansvar for siidaer og siidaandeler – en fast del og en variabel sum per siidaandeler i distriktet .	Sámediggi evttoha ahte orohatdoarjaga galgá sáhttit juohkit máŋgga oassái mat fuolahit orohaga ovddasvástádusa siiddain ja siidaosiin - fásta oassi ja submi mii rievdá orohaga siidaosiid vuođul .
En annen kan knyttes til reindriftens arbeid med arealvern .	Nubbi sáhttá čadnojuvvot boazodoalu bargui areálasuodjalemiin .
Produksjonspremie er et tilskudd som beregnes ut fra produksjonsbaserte inntekter .	Buvttadanbálkkašupmi Buvttadanbálkkašupmi lea doarjja mii meroštallojuvvo buvttadanvuđot boađuin .
Det gis 25 % tilskudd av avgiftspliktig salg av kjøtt og andre avgiftspliktige næringsinntekter fra rein tilhørende alle reineiere i siidaandelen .	Addojuvvo 25 % doarjja divatgeatnegas biergovuovdimis ja eará divatgeatnegas ealáhusboađuin dakkár bohccuin mat gullet siidaoasi buot boazoeaiggádiidda .
I alle reindriftsområdene , spesielt i enkelte sørsamiske områder har kravene til produksjonspremie vært en utfordring .	Buot boazodoalloguovlluin , erenoamážit muhtun lullisámi guovlluin , leat buvttadanbálkkašumi gáibádusat leamaš hástalussan .
Dette skjer dersom hoveduttaket av ulike grunner må utføres etter jul og neste hoveduttaket skjer påfølgende høst .	Dát dáhpáhuvvá dalle go váldonjuovvan sierranas sivaid geažil ferte dahkkojuvvot maŋŋá juovllaid ja boahtte váldonjuovvan dahkkojuvvo čuovvovaš čavčča .
Reinen har den beste vekta og er i godt hold før brunst og før flytting til høst og vinterbeite tar til .	Boazu deaddá eanemusat ja lea buori vuoimmis ovdal ragatáiggi ja ovdal go fárren čakča- ja dálveeatnamiidda álgá .
Det er derfor mest tjenlig å slakte brorparten tidlig på høsten .	Danne lea eanemus gánnáhahtti njuovvat stuorámus oasi árračavčča .
Beite- og driftsforhold kan være årsaken til at slaktingen noen ganger må utsettes til etter jul .	Guohton- ja doaibmadilli sáhttá máŋgii leat sivvan go njuovvama muhtumin ferte maŋidit juovllaid maŋábeallái .
Dette er i seg selv negativt for drifta .	Dát iešalddis lea fuotni doibmii .
Når reindriftsutøverne i tillegg mister produksjonspremiegrunnlag på grunn av dette oppleves disse forholdene som svært urimelig .	Go boazodoallit dasa lassin masset buvttadandoarjjavuođu dán geažil , de dat orru leamen hui eahpegovttolaš .
Reindriftas driftsmønster er underlagt naturgitte forhold året rundt , dette bør avtalen ta høyde for og sikre at grensen på kr 400 000 ikke gjøres gjeldene dersom produksjonen for to driftsår faller på et kalenderår .	Boazodoalu doaibmaminsttar birra jagi lea gitta luonddu eavttuin ja dan ferte vuhtii váldit šiehtadusas ja sihkkarastit ahte 400 000 ruvdnosaš rádji ii gustošii dalle go guovtti doaibmajagi buvttadus gártá seamma kaleanddarjahkái .
Alternativet er å beregne gjennomsnittsomsetning over to år .	Molssaeaktun lea rehkenastit man ollu lea vuovdán dán guovtti jagis .
På den måten unngår man slike uheldige utslag .	Dieinna lágiin sáhtášii garvit dán lágan eahpeoiddolaš diliid .
Som i tidligere innspill til reindriftsavtaler vil Sametinget be partene vurdere å fjerne alle datogrenser , og kun forvaltningsmessig forholde seg til reindriftsåret ( 1.4. – 31.3 ) , dersom produksjonene faller på et kalenderår .	Nu go ovddeš evttohusain boazodoallošiehtadussii , bivdá Sámediggi šiehtadalliid árvvoštallat sihkkut buot dáhtonrájiid , ja dušše hálddahuslaččat bisuhit boazodoallojahkái ( 1.4. – 31.3 ) , jos buot buvttadeapmi gahččá seamma kaleanddarjahkái .
Ordningen med tidligslaktetilskudd ble avviklet i reindriftsoppgjøret 2011/2012 .	Árranjuovvandoarjja Árranjuovvandoarjjaortnet loahpahuvvui boazodoallobohtosis 2011/2012 .
Departementet begrunner avviklingen med at ordningen var utfordrende å forvalte og at ordningen førte til en konsentrasjon av slakting som igjen førte til at enkelte ikke fikk slaktet innen gitte frister .	Departemeantta ákkat loahpaheapmái lea ahte ortnet lei hástaleddjiin hálddašit ja ahte ortnet čohkkii njuovvama mii fas dagahii ahte muhtumat eai šaddan njuovvat mearriduvvon áigemearrái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámediggi miehtá dasa ahte Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 80 av 428	81 siidu 432 siiddus
Når en direktetilskuddsordning avvikles , så bør midlene som var avsatt til disse overføres andre direktetilskuddsposter .	Go njuolgga doarjjaortnet loahpahuvvo , de berre daid ruđaid mat dasa ledje várrejuvvon , sirdit eará njuolgga doarjjapoasttaide .
Dette mener Sametinget må være en prinsippiell behandling av reindriftsavtalen , og som vil være av særlig betydning for avtalen for 2012/13 .	Sámediggi oaivvilda ahte dat livččii boazodoallošiehtadusa prinsihpalaš meannudeapmi , ja mii mearkkašivččii erenoamáš ollu 2012/13 šiehtadussii .
Avtalepartene bør utarbeide flere differensierte ordninger dersom det viser seg at det er behov for det .	Šiehtadusbealit berrejit ráhkadit eanet earuhanortnegiid jus čájehuvvo dárbu dasa .
Reindriften har i henhold til totalregnskap for reindriftsnæringen 2009/210 hatt en betraktelig nedgang i gjennomsnittlige kjøttinntekter per rein .	Boazodoalu ollislaš rehketdoallu 2009/2010 čájeha ahte dienas bohcco nammii gaskamearálaččat lea njiedjan mealgat maŋimus jagi .
Hovedårsakene til dette er nedgang i kilopris for reinkjøtt og store rovvilttap .	Váldosivvan dasa lea bohccobierggu kilohatti njiedjan ja stuorra boraspirevahágat .
Det er viktig at avtalen tar hensyn til den økonomiske nedgangen slik at virkmidlene bidrar til å kompenseres for inntektstapet .	Lea deaŧalaš ahte šiehtadus váldá vuhtii ekonomiija njiedjama vai váikkuhangaskaoamit sáhttet buhttet dienasmassima .
Sametinget ser at reindriftsoppgjøret ( Prop . 84 S Reindriftsoppgjøret 2011/2012 , og endringene i statsbudsjettet for 2011 m.m. ) ) blant annet legger opp til at midlene som var avsatt til tidligslaktetilskuddsordningene skal brukes til å styrke markedsføringstiltakene .	Sámediggi oaidná ahte boazodoalloboađus ( Prop. 84 S Boazodoalloboađus 2011/2012 , ja rievdadusat 2011 stáhtabušeahtas jed. ) earret eará evttoha ahte ruđat mat ledje várrejuvvon árranjuovvandoarjjaortnegii , galget geavahuvvot vuovdalandoaibmabijuid nannemii .
Sametinget viser i denne sammenheng til de punktene vi har anført i avsnittet om markedssituasjonen og rovvilt .	Sámediggi čujuha dán oktavuođas daid čuoggáide maid mii leat cuiggodan vuovdalandili ja boraspire teakstaoasis .
I forhandlingene i 2010 besluttet partene å øke kalveslaktetilskuddet med kr 50 til kr 250 .	Miessenjuovvandoarjja 2010 šiehtadallamiin mearridedje šiehtadallit lasihit miessedoarjaga 50 ruvnnuin 250 ruvnnu rádjái .
Kalveslaktetilskuddet er svært viktig da de fleste reineierne slakter mest kalv .	Miessenjuovvandoarjja lea hui deaŧalaš go eanaš boazoeaiggádat njuvvet eanemusat misiid .
Sametinget mener at kalveslaktetilskuddet må økes for å stimulere til økt slakteuttak Reindriftens arealer	Sámediggi oaivvilda ahte miessenjuovvandoarjja ferte lasihuvvot vai njuovvan movttiidahttojuvvo Boazodoalu arelát
I de innledende bestemmelsene i reindriftsloven , lovens formål heter det i §1 : ‖For det samiske reinbeiteområdet skal loven legge til rette for en økologisk , økonomisk og kulturell bærekraftig reindrift med basis i samisk kultur , tradisjon og sedvane til gagn for reindriftsbefolkningen selv og samfunnet for øvrig .	Boazodoallolága álgomearrádusain , lága ulbmil čuožžu vuosttaš paragráfas : Sámi boazodoalloguovllus galgá láhka lágidit dili boazodollui mii lea ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat guoddevaš ja mii lea vuođđuduvvon sámi kultuvrra , árbevieruid ja dábiid ala ávkin boazodollui alccesis ja servodahkii muđui . ”
For å nå disse mål skal loven gi grunnlag for en hensiktsmessig organisering og forvaltning av reindriften .	“ Láhka galgá leat mielde sihkkarastime boazodoalloareálaid sámi boazodoalloguovllus boazodoalu deaŧaleamos resursavuođđun .
Ansvaret for sikring av arealene påhviler både innehavere av reindriftsretten , øvrige rettighetshavere og myndighetene.‖ Dette er klar tale , men Sametinget etterlyser fremdeles en hensiktsmessig forvaltning som legger til grunn et vern av reindriftens arealer .	Boazodoalu areálaid sihkkarastima ovddasvástádus lea sihke boazodoallu vuoigatvuođalaččain , eará vuoigatvuođalaččain ja eiseválddiin . ” Dát lea čielggas , muhto Sámediggi váillaha ain ulbmillaš hálddašeami man vuođđun lea boazodoalu areálaid suodjaleapmi .
Sametinget forventer at det settes i gang prosesser der reindriftas arealer vernes .	Sámediggi vuordá ahte álggahuvvojit proseassat mas boazodoalu areálat suodjaluvvojit .
Reindriften har i flere tilfeller vært nødt til å føre sine saker gjennom rettsapparatet for å verne reinbeitearealene .	Boazodoallu lea ollu oktavuođain ferten doalvut áššiidis riekteapparáhta bokte suodjalan dihte guohtonareálaid .
Dette anser ikke Sametinget for å være en godforvaltningspolitikk .	Sámedikki mielas dát ii leat buorre hálddašanpolitihkka .
Stortingsmeldingen ‖En bærekraftig reindrift‖ ( 1992 ) ga en omfattende og prinsipiell gjennomgang av forholdene i reindriftsnæringen .	Stuorradiggedieđáhusas “ Nana ceavzilis boazodoallu ” ( 1992 ) geahčaduvvo boazodoallu viidát ja prinsihpalaččat .
Beitesituasjonen i Finnmark hadde en sentral plass i meldingen .	Dán dieđáhusa guovddážis lei guohtondilli Finnmárkkus .
I meldingen var også Korssjøfjellsaken ( Rt. 1988 s. 1217 ) viet oppmerksomhet Det er disse to nevnte forholdene , Korssjøfjellsaken og beitesituasjonen i Finnmark som danner grunnlaget for en lovproposisjon ( Ot.prp. nr. 28 ( 1994-95 ) som etter Sametingets oppfatning danner bakgrunn for en ‖styrket styring med ressursutnyttelsen i næringen , og et økt ansvar for næringen selv‖ .	Dieđáhusas lei maiddái Korssjøfjell-ášši ( Rt. 1988 s. 1217 ) birra . Dat leat dát guokte namuhuvvon beali , Korssjøfjell-ášši ja guohtondilli Finnmárkkus mat leat vuođđun láhkaproposišuvnnas ( Ot.prp. nr. 28 ( 1994-95 ) mat Sámedikki oaivila mielde leat vuođđun “ resursageavaheami nannejuvvon stivrejupmái ealáhusas , ja stuorát ovddasvástádussii ieš ealáhusas ” .
Det ble innført distriktsplaner og ressursavgift .	Ásahuvvojedje orohatplánat ja resursadivat .
Det ble videre innført hjemmel for å kunne foreta en strukturering av reinflokkene etter vekt , alder og kjønn .	Dasto ásahuvvui láhkavuođu bokte ahte sáhttá struktureret boazoealuid deattu , agi ja sohkabeali mielde .
Og det er etter Sametingets Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 82 siidu 432 siiddus
Sametinget anser det som viktig at reintallstilpassing skjer i forhold til beitegrunnlaget og at reindriften er med på å ta dette ansvaret .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte boazolohku heivehuvvo guohtonvuđđosa vuođul ja ahte boazodoallu lea mielde váldimin ovddasvástádusa .
Men en bærekraftig ressursbruk skal ikke påhvile reindriften alene .	Muhto guoddevaš resursageavaheapmi ii galgga leat okto boazodoalu ovddasvástádus .
Med henvisning til reindriftsloven påhviler det også myndighetene og øvrige rettighetshavere å påse at det i all politikkutforming der også reindriftens beitegrunnlag er gjenstand for arealutnyttelse føres en bærekraftig politikk .	Boazodoalloláhkii čujuhettiin lea maiddái eiseválddiin ja eará riekteoamasteddjiin ovddasvástádus fuolahit ahte politihka hábmemis álohii dalle go maiddái boazodoalu guohtonvuođđu lea oassi areálageavaheamis fievrriduvvo guoddevaš politihkka .
Dette anser ikke Sametinget for å være oppfylt .	Sámedikki mielas dát ii leat ollašuhttojuvvon .
I forhold til verneprosesser er det åpnet for ulike former for etablering av næringsvirksomhet som konkurrerer om de samme arealene som reindriften .	Suodjalanproseassaid ektui lea addojuvvon vejolašvuohta ásahit máŋggalágan ealáhusdoaimma mii gilvala daid seamma areálaid alde boazodoaluin .
Rovvilt konkurrerer om plassen i reindriftsområdene , og i denne sammenheng er rein en stor del av ernæringsgrunnlaget for rovviltet .	Boraspiret gilvalit saji oažžumis boazodoalloguovlluin , ja dán oktavuođas lea boazu hui ollu boraspire niesti .
Vindkraftprosjekter og en storstilt hyttebygging bør også være gjenstand for prinsipper om bærekraft .	Bieggafápmoprošeavttat ja viiddis bartahuksemat berrejit maiddái leat guoddevaš prinsihpa oassin .
Dette mener Sametinget det er belegg for å hevde med grunnlag i det innsyn vi har i forhold til ulike arealprosesser og konsultasjoner der reindriftas beiteområder er involvert .	Sámediggi oaivvilda ahte dát lea ággan čuoččuhit dan oainnu vuođul mii mis lea sierra areálaproseassaid ja konsultašuvnnaid ektui gos boazodoalu guođohanguovllut leat mielde .
I Stortingsmelding nr. 41 ( 1996-97 ) Om norsk samepolitikk står det at Sametinget skal ha en sentral funksjon i forhold til reindriftspolitikken .	Stuorradiggedieđáhusa nr 41 ( 1996-97 ) Norgga sámepolitihka birra čuožžu ahte Sámedikkis galgá leat guovddáš doaibma boazodoallopolitihka ektui .
Likevel opplever Sametinget at Landbruks- og matdepartementet ikke ønsker å konsultere med Sametinget om reindriftsavtalen .	Liikká vásiha Sámediggi ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ii háliit konsulteret Sámedikkiin boazodoallošiehtadusa birra .
Etter Sametingets syn er forhandlingene om reindriftsavtalen i aller høyeste grad et av de viktigste instrumenter for utformingen av reindriftspolitikken .	Sámedikki oainnu mielde leat šiehtadallamat boazodoallošiehtadusas daid buot deaŧaleamos gaskaomiid gaskkas boazodoallopolitihka hábmemis .
Ferdsel i utmark i forbindelse med fritids- og næringsaktiviteter må forvaltes av kommunene på en måte som tar vare på naturgrunnlaget .	Meahccejohtalusa astoáiggi- ja ealáhusdoaimmaid oktavuođas fertejit gielddat hálddašit dakkár vugiin mii fuolaha luondduvuđđosa .
Reindrift skal også i fremtiden utgjøre en vesentlig del av samisk næringsstruktur .	Boazodoallu galgá maiddái boahtteáiggis leat deaŧalaš oassi sámi ealáhusstruktuvrras .
Dette innebærer at samfunnet tar ansvar for å beskytte reinbeitearealer mot inngrep som ødelegger for reindriftens fremtidige eksistens .	Dat mearkkaša ahte servodat váldá ovddasvástádusa suodjalit boazoguohtunareálaid dakkár sisabahkkemiid vuostá , mat bilidit boazodoalu boahtteáiggi .
Sametinget ber om man ser på de samme virkemidler som er blitt brukt innenfor landbruket når det gjelder vern av reindriftas arealer .	Sámediggi bivdá árvvoštallat seamma váikkuhangaskaomiid go daid mat leat geavahuvvon eanadoalu várás boazodoalu areálaid suodjaleami oktavuođas .
Reindriftas beitegrunnlag er mer truet enn før og Sametinget ber myndighetene om å iverksette identifiseringsprosesser i forhold til all politikkutvikling der reindriftas arealer indirekte eller direkte berøres , og sørge for at bærekraftprinsippet følger alle sektorer med et mål om en økologisk , økonomisk og kulturell bærekraftig reindrift .	Boazodoalu guohtonvuođđu lea áitojuvvon eanet go ovdal ja Sámediggi bivdá eiseválddiid álggahit identifiserenproseassaid buot politihka hábmema oktavuođas gos boazodoalu areálat eahpenjuolga dahje njuolga guoskkahuvvojit , ja fuolahit ahte guoddevašvuođa prinsihppa čuovvu buot sektuvrraide mihttomeriin ekologalaččat , ekonomalaččat ja kultuvrralaččat guoddevaš boazodoallu .
Rovvilt	Boraspiret
På grunn av rovvilttap innføres alternativt tilskudd på antall slaktet rein levert slakteriet .	Boraspirevahágiid geažil ásahuvvo molssaevttolaš doarjja daid njuvvojuvvon bohccuid logu vuođul , mat lágiduvvojit njuovahahkii .
Ordningen skal gjelde hele Norge .	Ortnet galgá gustot olles Norgii .
Reineiere skal ha valgmulighet til å avgjøre hvilken støtteordning som passer dem best .	Boažoeaiggádiin gaglá leat válljenmunni mearridit guđe doarjjaortnegat heivejit sidjiide buoremusat .
Rapporten var ferdig den 7. september 2009 .	Raporta gárvvásmuvai čakčamánu 7. b. 2009 .
Sametinget ba om konsultasjoner angående arbeidsgruppens mandat , men dette ble ikke tatt til følge av departementene .	Sámediggi bivddii konsultašuvnnaid bargojoavkku mandáhta birra , muhto departemeanta ii váldán dan vuhtii .
I forbindelse med oppfølgingen av rapporten var det konsultasjoner mellom Sametinget og departementene .	Raportta čuovvoleami oktavuođas ledje konsultašuvnnat Sámedikki ja departemeanttaid gaskka .
Disse konsultasjonene er ikke sluttført .	Dát konsultašuvnnaid eai leat vel loahpahuvvon .
Høsten 2010 avholdt Sametinget et rovviltseminar på Stjørdal i Nord-Trøndelag .	Čakčat 2010 doalai Sámediggi boraspireseminára Stjørdal nammasaš báikkis Davvi-Trondelágas .
Som foredragsholdere på dette seminaret deltok forskere innenfor tematikken rein / rovvilt både fra Sverige og Norge .	Dán semináras ledje logaldallin Ruoŧa- ja Norgga beale dutkit fáttáin boazodoallu / boraspiret birra .
Forskere fra Sverige kunne vise til en forestående kolaps i deler av reindriftsnæringen i Sverige grunnet et alt for stort trykk av rovvilt som igjen førte til store tap av produksjonsdyr .	Dutkit Ruoŧa bealde sáhtte čujuhit ahte boazodoallu lea reastaluvvamin Ruoŧas dan geažil go leat nu ollu boraspiret mat goddet ollu buvttabohccuid . Sámedikki áddejumi mielde ii leat boraspireváttisvuohta boazodoalus dušše Davvi-Trøndelágas .
Side 82 av 428	boraspiriide .
Utfordringene for reindrifta er stor grad knyttet opp mot å finne kadaver , da dette har betydning for erstatningsutmålingen .	Hástalussan boazodoalus lea ollu gávdnat ráppiid , go dat leat deaŧalaččat buhtadusa mihtideapmái .
I Direktoratet for Naturforvaltning sin dataside – Rovbasen kommer det fram at reindrifta fremdeles får erstattet betraktelig mindre enn omsøkt tap .	Luondduhálddašan direktoráhta dihtorsiiddus – “ Rovbasen ” boahtá ovdan ahte boazodoallu ain oažžu mealgat unnit buhtaduvvot dan ektui maid leat ohcan .
Størst var denne variasjonen i Finnmark og Nordland .	Stuorámus erohusat ledje Finnmárkkus ja Norlánddas .
Variasjonene i forhold til erstattet tap av rein er også stor innad i distrikt , samt fra fylke til fylke .	Erohusat leat maiddái orohagaid siskkobealde dan ektui man ollu buhtadusaid ožžo bohccuid ovddas , ja erohusat leat maiddái fylkkaid gaskka .
Tall viser også at man ennå er langt unna de fastsatte bestandsmålenes .	Logut čájehit maiddái ahte mii ain leat guhkkin eret daid mearriduvvon nállemihtuid ektui .
Sametinget henstiller partene om å arbeide for en større fylkesvis likhet i forhold til erstatning av rein tapt grunnet rovvilt , og at kravene til dokumentasjon blir lempet .	Sámediggi ávžžuha beliid bargat dan ala ahte fylkkaid gaskka šattašii eanet dássásašvuohta buhtadusaid máksima ektui boraspirevahágiid ovddas , ja ahte duođaštangáibádusat ložžejuvvojit Sámedikki oaidnu lea ahte boazodoallu rahčá stuorra vahágiiguin boraspiriid geažil buot orohagain .
Reindrifta melder om store årlig tap av produksjonsdyr .	Boazodoallu dieđiha juohke jagi ahte lea massán ollu buvttaelliid .
Også tallene fra Totalregnskapet for reindriftsnæringen ( utgitt desember 2010 ) viser en økning av erstatningsutmålingene for tap av rein til fredet rovvilt fra 2004 – 2009 , og en økning av oppgitte tap .	Maiddái boazodoalu ollislaš rehketdoalu ( almmuhuvvon juovlamánus 2010 ) logut čájehit ahte boazodoallit leat massán ollu eanet bohccuid ráfáidahttojuvvon boraspiriide 2004 – 2009 rájes , ja vahágiid dieđiheapmi lea lassánan .
Det er viktig å forhindre at kalvetapet ikke blir så stort at reineierne ikke har slaktedyr å levere til slakteriene .	Deaŧalaš lea eastadit ahte eai masse nu ollu misiid ahte boazodolliin eai šat leat njuovvaneallit maid doalvut njuovahagaide .
Det er en driftsform som ikke er bærekraftig , og som vil utarme reindriftsnæringen i mange områder i løpet av kort tid .	Dat lea dakkár doaibmavuohki mii ii leat guoddevaš , ja goarida boazodoalu ollu guovlluin oanehis áiggis .
Sametinget er av den oppfatning at reindriftsnæringa sliter med store tap av rein grunnet rovvilt i alle reinbeiteområder .	Sámedikki mielas dát dilli lea suorggahahtti ja ávžžuha beliid vuoruhit barggu ja čuovvolit dan ođđa boraspiresoabahusa .
Sametinget har fremmet utfordringen som sak til Samisk parlamentarisk råd sitt plenumsmøte i Kirkenes 09. november 2011 .	Sámediggi lea ovddidan hástalusa áššin Sámi parlamentáralaš ráđi dievasčoahkkimii mii dollojuvvui Girkonjárggas skábmamánu 9. b. 2011 .
Sametinget mener det er viktig at den samiske reindriftas utfordringer med nasjonalstatenes rovviltpolitikk forankres i Samisk parlamentarisk råd .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte sámi boazodoalu hástalusat nationála boraspirepolitihka geažil , meannuduvvojit Sámi parlamentáralaš ráđis .
Sametinget vil oppfordre avtalepartene å tilpasse virkemiddelordningen i forhold til regionale forskjeller og utfordringer .	Sámediggi ávžžuha šiehtadusbeliid heivehit váikkuhangaskaoapmeortnega regionála erohusaid ja hástalusaid ektui .
Store rovvilttap og arealreguleringer til andre formål enn reindrift vil nødvendigvis kunne føre til at forskrifter og virkemidler må avspeile en slik situasjon .	Stuorra boraspirevahágiid ja areálareguleremiid geažil eará ulbmiliidda go boazodollui ferte láhkaásahusaid ja váikkuhangaskaomiid heivehit dađi mielde .
Avgifter i reindrifta	Divadat boazodoalus
Sametinget har tidligere tatt opp likebehandling i avgiftssaka .	Sámediggi lea ovdal váldán ovdan ášši mii guoská divadiid dássásaš meannudeapmái .
Fiske , landbruk og transportnæringen har egne avgiftsordninger på kjøretøy og avgifter på drivstoff .	Guolástusas , eanadoalus ja fievrridanealáhusas leat sierra divatortnegat doaibmareaidduide ja boaldámušaide .
Reindriftsnæringen må få like vilkår som andre sammenlignbare næringer når det gjelder rett til fradrag for avgifter , både når det gjelder engangsavgifter og drivstoffavgifter , samt andre avgifter reindriftsnæringen belastes med .	Boazodoallu ferte maid oažžut dássásaš eavttuid nugo eará ealáhusat maiguin dan sáhttá buohtastahttit go guoská divatgeasuide , sihke go guoská geardedivadii ja boaldámušdivadii , ja eará divadii maid boazodoallu šaddá máksit .
Sametinget anser ikke avgiftssaken som løst .	Sámediggi oaidná ahte divatášši ii leat čovdojuvvon .
Sametinget forventer at de ulike departementene finner frem til en permanent løsning .	Sámediggi vuordá ahte iešguđetge departemeanttat gávnnahit bistevaš ortnega .
Inntil man får et likeverdig avgiftsregime , kreves det kompensasjon for avgiftene .	Dassážiigo ovttaárvosaš divatráđđenvuohki boahtá , de gáibidit buhttema divadiid ovddas Dearvvašvuohta
Ny forskning viser at det er en sammenheng mellom etnisk diskriminering , mobbing og dårligere helse ( Ketil Lenert Hansen : Ethnic discrimination and bullying in relation to self-reported physical and mental health in Sami settlement areas in Norway ) .	Ođđa duktan čájeha ahte lea lagaš oktavuohta gaskal čearddalaš vealaheami , skudnema ja heajos dearvvašvuođa ( Ketil Lenert Hansen : Ethnic discrimination and bullying in relation to self-reported physical and mental health in Sámi settlement areas in Norway ) .
Sametinget er kjent med at man også i Sverige Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 83 av 428	Dat dutkan lea maid čájehan ahte sivat dasa dávjá vulget dakkár struktuvrralaš diliin go Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
har funnet en høyere forekomst av angstsymptomer blant reindriftssamiske menn enn andre menn .	84 siidu 432 siiddus guohtunriidduin , heajos ekonomiijas ja ollu boraspiriin .
( Niclas Kaiser : Mental health problems among the Swedish reindeer-herding Sami population ) .	( Niclas Kaiser : Mental health problems among the Swedish reindeer-herding Sámi population ) .
Arbeidsmiljøproblemer knyttet til reindriftsnæringen har vært behandlet i St meld nr 28 ( 1991-92 ) og NOU 1995:6 Samisk helse og sosialplan .	Bargobirasváttisvuođat boazodoalus leat meannuduvvon stuorradiggedieđáhusas nr 28 ( 1991-92 ) ja NÁČ:s 1995:6Sámi dearvvašvuođa- ja sosiálaplána .
Her ble de viktigste årsakene til belastningslidelser i reindriftsnæringen kartlagt .	Das leat kártejuvvon mat leat deaŧaleamos sivat noađđeváttuide boazodoalus .
Et av disse punktene var psykososiale forhold som konflikter , mangel på samarbeid , mistrivsel , bekymringer for fremtiden og økonomiske bekymringer .	Okta čuoggáin lei psykososiála bealli nugo nákkut , ovttasbarggu váilivuohta , heajos loaktin , fuolat boahtteáiggi ektui ja ekonomalaš fuolat .
I kjølvannet av denne utredningen ble Arbeidstilsynets arbeid rettet mot reindriftsnæringen uten at det har vist resultater som man kan vise til .	Dán čielggadusa olis lea Bargobearráigeahčču bargan boazodoalu váttuid ektui almmá ahte leat bohtosat maidda sáhttá čujuhit .
Sametinget ber om at det så snart som mulig igangsettes forskning / utredning sett i lys av de ovennevnte forhold .	Sámediggi bivdá ahte nu fargga go vejolaš álggahuvvo dutkan / čielggadus bajábealde namuhuvvon beliid olis .
Likestilling i reindriften	Dásseárvu boazodoalus
Tradisjonelt sett er det likestilling mellom kjønnene i reindrifta , men denne er gjennom årene blitt svekket gjennom lov- og forskriftsreguleringer .	Árbevirolaččat lea dásseárvu sohkabeliid gaskka boazodoalus , muhto dat lea jagiid mielde hedjonan láhka- ja láhkaásahusheivehemiid geažil .
Sametinget har tatt opp likestillingsspørsmålene gjentatte ganger i forbindelse med reindriftsforhandlingene .	Sámediggi lea máŋgii váldán ovdan dásseárvogažaldaga boazodoallošiehtadallamiid oktavuođas .
Reindriften er arbeidskrevende , og kvinnene og de unges plass er derfor sentral i næringssammenheng .	Boazodoallu lea bargogáibideaddji , ja nissonolbmuin ja mánáin lea danne deaŧalaš sadji ealáhusas .
Sametinget ga innspill til arbeidsgruppen om Sametingets arbeid for å fremme likestilling i reindriftsnæringa .	Sámediggi ovddidii árvalusaid bargojovkui dan birra mo Sámediggi bargá dásseárvvu ovddidemiin boazodoalus .
Rapporten fra arbeidsgruppen ble avlevert den 21.10.2010 .	Bargojoavkku raporta geigejuvvui 21.10.2010 .
Sametinget ga en høringsuttalelse til denne rapporten som ble oversendt til Landbruks- og matdepartementet 01.09.2011 .	Sámediggi ovddidii gulaskuddancealkámuša dán raportii mii sáddejuvvui Eanandoallo- ja biebmodepartementii 01.09.2011 .
Sametinget ber om at arbeidsgruppas forslag til tiltak prioriteres og følges opp .	Sámediggi bivdá ahte bargojoavkku doaibmabidjoevttohusat vuoruhuvvojit ja čuovvoluvvojit .
Det må igangsettes et arbeid hvor reinkjøtt som kvalitetsvare styrkes innenfor alle ledd i produksjonskjeden .	Ferte bargagoahtit nannet bohccobierggu kvalitehtagálvun buot dásiin buvttadangierddus Márkandilli
Etter det Sametinget har kjennskap til kan det være en sammenheng mellom markedssituasjonen for salg av reinkjøtt og reindriftas omdømme .	Dađi mielde go Sámediggi diehtá , de sáhttá leat oktavuohta bohccobierggu vuovdima márkandili ja boazodoalu beaggima gaskka .
I noen deler av Finnmark har reintallet vært for høyt , men dette er ikke et gjennomgående problem for Finnmark totalt sett .	Muhtun sajiin Finnmárkkus leat menddo ollu bohccot , muhto dat ii leat čađačuovvu váttisvuohta Finnmárkkus oppalaččat go geahččá .
Likevel er det i ulike sammenhenger blitt framstilt som om alle distriktene i fylket har for høye reintall i forhold til beitegrunnlaget .	Dattetge ollu oktavuođain ovddiduvvo dego buot orohagain fylkkas livčče menddo ollu bohccot guohtonvuđđosa ektui .
På oppdrag fra Landbruks- og matdepartementet utarbeidet Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR- rapport 2011:4 ) en rapport om den offentlige forvaltningen av reindrifta – omdømmeundersøkelsen .	Beaggin Go Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta bivddii , de ráhkadii Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR- rapport 2011:4 ) raportta boazodoalu almmolaš hálddašeami – beaggima birra .
Bakgrunnen for denne undersøkelsen ligger til grunn i for den nåværende regjeringens politiske plattform – Soria Moria II .	Dán iskkadeami duogážin lea dálá ráđđehusa politihkalaš geađgejuolgi - Soria Moria II .
Her ble det uttrykt at regjeringen ville ‖sikre en livskraftig reindriftsnæring i balanse med beiteressursene , og som medvirkning til å opprettholde Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Das daddjojuvvo ahte ráđđehus áigu ” sikre en livskraftig reindriftsnæring i balanse med beiteressursene , og son medvirkning til å opprettholde samisk egenart .
Vi vil evaluere reindriftsforvaltningen.‖ Denne rapporten omhandler den offentlige reindriftsforvaltningens omdømme , men står i en nær relasjon til reindriftsnæringen i den forstand at den assosieres med denne .	Vi vil evaluere reindriftsforvaltningen . ” ( sihkkarastit guoddevaš boazodoalu nu ahte guohtonresurssain lea dássedeaddu , ja ahte dat lea mielde bisuheamen sámi iešlági .
Rapporten peker på vesentlige sider ved omdømmebygging – at den handler om å skape positive oppfattninger om produktet som tilbys , der kommunikasjon og presentasjon av egen identitet står i høysetet .	Raporttas čujuhuvvojit ollu bealit beaggima loktema birra – ahte das lea sáhka positiivvalaš áddejumiid háhkamis buktagii mii fállojuvvo , man oktavuođas gulahallan ja iežas identitehta čalmmusteapmi leat hui deaŧalaččat .
Sametinget anser det som svært viktig at reindriftas dårlige omdømme reverseres .	Sámedikki mielas livčče hui deaŧalaš ahte boazodoalu heajos beaggin buoriduvvošii .
Dette arbeidet må etter Sametingets syn myndighetene legge stor vekt på , og være med på å drive fram .	Sámedikki mielas fertejit eiseválddit bidjat stuorra deattu dán bargui , ja leat mielde jođiheamen dan .
Reindriftsnæringen må få en bedret kompetanse på og felles forståelse av hva som påvirker omdømmet , og prioritere tiltak på dette området rettet mot reinbeitedistrikt og reindriftsutøvere .	Boazodoallu ferte oažžut buoret gelbbolašvuođa ja oktasaš áddejumi das mii váikkuha beaggimii , ja vuoruhit doaibmabijuid dán suorggis orohagaid ja boazodolliid ektui .
Sametinget anser det som svært viktig for markedssituasjonen for reinkjøtt at reindriftsnæringas omdømmebygging prioriteres samtidig som man søker å finne gode løsninger i forhold til slakteristrukturer , markedsfremmende tiltak og distribusjonsløsninger .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš bohccobierggu márkandillái ahte boazodoalu beagginbargu vuoruhuvvošii ja seammás geahččalit gávdnat buriid čovdosiid njuovahatstruktuvrraid , márkanovddidan doaibmabijuid ja vuovdinčovdosiid ektui .
Reinkjøtt er en god råvare som matcher kravene til en god naturlig matvare og er dessuten i kategorien for sunne kjøttprodukt .	Bohccobiergu lea buorre ja heive buori lunddolaš biebmu gáibádusaide ja gullá muđui dearvvašlaš biergobuktagiid luohkkái .
Av denne årsak burde den være en god vare å selge .	Dán geažil galggašii dat leat buorre vuovdingálvu .
Sametinget vil derfor anbefale partene å avsette midler til et samarbeidsnettverk som skal arbeide for å bedre reindriftas omdømme .	Danne rávve Sámediggi beliid várret ruđaid ovttasbargofierpmádaga váras bargat boazodoalu beaggima buoridemiin .
Reinbeitedistriktene / siidaenes planlegging av slakteuttak og strukturering av leveringsavtaler er et tiltak som kan bidra til forutsigbarhet og mer stabilitet for alle aktører .	Orohagaid / siiddaid njuovvanplánen ja vuovdinšiehtadusaid struktureren lea doaibmabidju mii sáhttá váikkuhit einnostanvejolašvuhtii ja eanet stabilitehtii buot oasálaččaid ektui .
Sametinget vil foreslå at det igangsettes en prosess som vurderer etablering av stabile felles distribusjonsløsninger for reinkjøtt som kan arbeide for økt salg og bedre distribusjon i leddet mellom slakteri og butikk .	Sámediggi evttoha ahte álggahuvvo proseassa árvvoštallat makkár stabiila oktasaš bohccobierggu vuovdinčovdosiid ásaheami bokte sáhtášii buoridit vuovdima ja jođu njuovahaga ja buvddaid gaskka . Ferte oažžut johtui barggu nannet bohccobierggu kvalitehtagávlvun buot dásiin buvttadeamis .
Markedsutvalget Generisk markedsføring er nå lagt til Markedsutvalget for reinkjøtt fra avtaleåret 2010/2011 .	Márkanlávdegoddi Generálaš márkanfievrrideapmi lea dál biddjojuvvon Bohccobierggu márkanlávdegoddái šiehtadusjahkái 2010/2011 .
Sametinget mener denne endringen i ansvarsforhold har bidratt til en større forutsigbarhet når det gjelder markedsføring av reinkjøtt .	Sámedikki oaivila mielde lea dát rievdadus ovddasvástádusa ektui váikkuhan stuorát einnostanvejolašvuođa go guoská bohccobierggu márkanfievrrideapmái .
For å sikre forutsigbarhet for alle som arbeider med reinkjøttomsetning , er det nødvendig at markedsutvalgets arbeid sees i et langsiktig perspektiv .	Sihkkarastin dihte einnostanvejolašvuođa buohkaide geat barget bohccobierggu vuovdimiin lea dárbu ahte márkanlávdegotti bargu gehččojuvvo guhkes áiggi perspektiivvas .
Det vil også være viktig at det i de nærmeste årene satses for å bygge opp et system som kan følge utviklingen i reinkjøttmarkedet , analysere trender og gi råd til reindriftsnæringen .	Deaŧalaš lea maiddái ahte lagamus jagiin boahtteáiggis ráhččojuvvo dan ala ahte huksejuvvošii vuogádat mii sáhttá čuovvut bohccobiergomárkana ovddideami , árvvoštallá treanddaid ja addá rávvagiid boazodollui .
Sametinget vil at VSP-Rein skal spisses mot produktutvikling og markedsføring av reinprodukter .	Sámediggi háliida ahte Boazoárvoháhkanprográmma galgá ráhčat buvttaovddidemiin ja boazobuktagiid vuovdaleapmi .
Nettverksarbeid må prioriteres Klassifisering Sametinget vet at det i dag ikke finnes et felles klassifiseringssystem for reinkjøtt .	Fierpmádatovttasbargu ferte vuoruhuvvot Klassifiseren Sámediggi diehtá ahte dál ii gávdno makkárge oktasaš klassifiserenvuogádat bohccobierggu várás .
Det er ulike regler for ulike landsdeler .	Iešguđege riikaosiin leat sierralágan njuolggadusat .
I Hedmarks fylkene , Trøndelagsfylkene , Nordland og Troms er kravet at reinsdyr skal ha en slaktevekt på 20 kilo eller mer for å oppnå en klassifisering i ‖klasse 1‖ .	Hedmárku fylkkain , Trøndelága fylkkain , Norlánddas ja Romssas gáibiduvvo ahte bohcco njuovvandeaddu galgá leat 20 kilo dahje eanet jos galgá dohkket vuosttaš luohká biergun .
Side 85 av 428 tilsvarende grense på 18 kilo .	Finnmárkkus leat vásttolaš rádji 18 kilo .
Manglende standarder gjør at det ikke finnes incentiv for reineiere til å sikre tilstrekkelig kvalitet på kjøttet .	Go váilot standárddat de ii leat boazodolliin vejolašvuohta sihkkarastit bierggu kvalitehta .
Dette er lite gunstig for næringen samlet sett .	Dát lea unnán oiddolaš ealáhussii ollislaččat .
Sametinget kan ikke se at dette er tilfellet for andre næringer .	Sámediggi ii sáhte oaidnit ahte nu livčče eará ealáhusain .
Ulik klassifisering fører til ulik kvalitet på produktet .	Sierralágan klassifiseren dagaha sierralágan kvalitehta buktagis .
Dette mener Sametinget er svært uheldig .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametinget ber om at det iverksettes felles klassifisering av reinkjøtt som alle slakterier må forholde seg til .	Sámediggi bivdá ahte oččoduvvošii oktasaš klassifiseren bohccobirgui maid buot njuovahagat fertejit doahttalit .
Sametinget mener klassifisering må gjøres av en ekstern nøytral part .	Sámediggi oaivvilda ahte klassifiserema ferte dahkkojuvvot bealátkeahttá Smávvilnjuovvan
Sametinget mener at det er viktig at både store og små slakteriaktører ivaretas for å få en variert slakteristruktur som både produsent , slakteriene og markedet vil være tjent med .	Sámediggi oaivvilda ahte lea deaŧaláš ahte sihke stuorra ja smávva njuovahagat váldojuvvojit vuhtii vai šaddá máŋggabealat njuovvanstruktuvra mii lea ávkin sihke buvttadeaddjái , njuovahagaide ja márkanii .
Sametinget mener det bør det åpnes for at siidaandelene kan slakte flere rein utover dagens 10 uten veterinærgodkjenning .	Sámediggi oaivvilda ahte berre addojuvvot vejolašvuohta siidaosiide njuovvat eanet bohccuid og dálá 10 almmá veterineara dohkkehemiin .
En viktig begrunnelse for dette er at reineierne gjennom en slik ordning vil kunne ivareta den lokale omsetningen .	Deaŧalaš ággan dasa lea ahte boazoeaiggádat dákkár ortnega bokte sáhtášedje fuolahit báikkálaš gávpejoru .
Reintallstilpasning	Boazologu heiveheapmi
Domstolsadministrasjonen har hatt en arbeidsgruppe som skulle se på ‖Den samiske dimensjonen i rettsvesenet‖ .	Duopmostuollohálddahusas lea leamaš bargojoavku mii galggai geahčadit “ Sámi dimenšuvnna riektelágádusas ” .
I februar 2011 fikk Sametinget rapporten på høring .	Guovvamánus 2011 oaččui Sámediggi raportta gulaskuddamii .
Arbeidsgruppen tok blant annet opp tilgangen til jordskiftevirkemidlene for reindriftssamer .	Bargojoavku válddii earret eará ovdan boazosápmelaččaid vejolašvuođa geavahit eanajuohkinváikkuhangaskaomiid .
I Sametingets høringsuttalelse av 28.04.11 kommenterer vi dette : Sametinget slutter seg til arbeidsgruppens vurderinger og forståelse om at reindrifta er avskåret fra å bruke jordskiftevirkemidlene , og har dermed manglende rettssikkerhet i forhold til å løse interne bruksrettighetstvister .	Sámedikki 28.04.11 gulaskuddancealkámušas mis leat mearkkašumit dasa : Sámediggi guorrasa bargojoavkku árvvoštallamiidda ja áddejupmái das ahte boazodoallu ii beasa geavahit eanajuohkinváikkuhangaskaomiid , ja nu das ii leat riektesihkarvuohta dan ektui ahte čoavdit siskkáldas doallovuoigatvuođariidduid .
Sametinget er særlig bekymret for de pågående prosessene med å tilpasse reintallet i Finnmark til ressursgrunnlaget .	Sámediggi lea erenoamážit fuolastuvvan daid proseassaid geažil mat dál leat čađahuvvomin Finnmárkku boazologu heivehemiin luondduvuđđosii .
I mange områder er reindrifta internt uenig om hvilke arealer de ulike siidaene disponerer , og det er derfor vanskelig å enes om et reintall når siidagrensene ikke er avklart .	Ollu guovlluin lea boazodoalus siskkáldasat sierramielalašvuohta das guđe areálaid iešguđet siiddat hálddašit , ja danne lea váttis soahpat boazologu go siidaráját eai leat čielgasat .
Sametinget er opptatt av at disse uavklarte rettsforholdene blir avklart primært gjennom at det opprettes en egen Reindriftskommisjon , etter modell av Finnmarkskommisjonen .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte dát eahpečielga riektedilit čielggaduvvojit vuosttažettiin dakko bokte ahte ásahuvvo sierra Boazoguohtunkommišuvdna , Finnmárkkukommišuvnna málle vuođul .
Andre muligheter er at Finnmarkskomisjonens mandat utvides til å omfatte også reindriftssaker på nasjonalt nivå , eller at Jordskifteretten gjøres kapasitetsmessig i stand til å ivareta reindriftens rettslige interesser .	Eará vejolašvuođat leat ahte Finnmárkkukommišuvnna mandáhta viiddiduvvo guoskat maiddái boazodoalloáššiide nationála dásis , dahje ahte Eanajuohkinriekti oažžu doarvái resurssaid fuolahit boazodoalu rievttálaš beroštusaid .
Dette er Sametingets foreløpige vurderinger av disse forholdene .	Dát lea Sámedikki dálá árvvoštallamat dáid diliid ektui .
Bruksreglene Reintallet er nå fastsatt for flere reinbeitedistrikter .	Doallonjuolggadusat Ollu orohagaide lea dál mearriduvvon bajimuš boazolohku .
Distriktenes reintall blir fastsatt i forbindelse med behandlingen av bruksreglene , og alle bruksreglene skal være godkjente innen utgangen av 2011 .	Orohagaid boazolohku mearriduvvo doallonjuolggadusaid meannudeami oktavuođas , ja buot doallonjuolggadusat galget leat dohkkehuvvon ovdal go jahki 2011 lea nohkan .
Mange i reindrifta er bekymret for at deres distrikt ikke vil nå målene som er satt i bruksreglene , særlig målsetningen om reintall .	Boazodoalus leat ollugat fuolas dan geažil go sin orohat ii dáidde juksat ulbmiliid mat leat mearriduvvon doallonjuolggadusain , erenoamážit boazologu ulbmila ektui .
Det er mange forhold også utenom markedssituasjonen som påvirker dette .	Čilgekeahtes siidarájit ja dat go muhtun orohagaid mielas ii leat vejolaš juksat mearriduvvon boazologu sin orohagas .
Uavklarte siidagrenser og det faktum at noen distrikter opplever at reintallet for deres distrikt ikke er mulig å oppnå .	Orohagat maidda dat guoská oaivvildit ahte mearriduvvon boazolohku lea menddo unni , ja sin mielas lea eahpegovttolaš go buohkat galget njuovvat gorálaččat .
Distriktene dette gjelder mener at det vedtatte reintallet er for lite , og det oppfattes som urimelig at alle skal slakte forholdsmessig .	Stuorra eahpesihkarvuohta lea maiddái das movt doallonjuolggadusaid galgá čuovvut , goas ja makkár ráŋggáštusat álggahuvvojit , ja makkár instánssas lea ovddasvástádus das .
Det hersker også stor usikkerhet om hvordan Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 86 av 428	87 siidu 432 siiddus
Sametinget anbefaler departementet om snarest å klargjøre overfor reindriftsnæringa om hvordan bruksreglene skal følges opp og hvordan bruken av sanksjoner skal anvendes .	Sámediggi rávve departemeantta jođáneamos lági mielde čilget boazodollui mo doallonjuolggadusat galget čuovvoluvvot ja mo ráŋggaštusat galget geavahuvvot .
Behandlingen av saken ble avsluttet 01.12.11 kl. 11.50	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 01.12.11 dii. 11.50 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 87 av 428	88 siidu 432 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP 006/11 045/11	Ášši / Sak PFL 006/11 Ášši / Sak DC 045/11
Sametingets budsjett 2012 Arkivsaknr .	Sámedikki 2012 bušeahtta Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11	Beaivi 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11
Saksnr. SR 155/11 PFK SP 045/11	Áššenr. . SR 155/11 PFL DC 045/11
Saken påbegynt onsdag 31.11.12 kl. 11.35	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku juovlamánu 7. b. 2011 dii. 11.35 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Overnevnte representanter deltok ikke i behandlingen av spørsmålet om habilitet .	Bajábealde namuhuvvon áirasat eai lean mielde meannudeamen bealátvuođagažaldaga .
Angående innkalling av vararepresentanter : Vararepresentant for Odd Iver Sara – Tore Forsberg – møter i sak 45/11 Sametingets budsjett 2012 , mens for Olaf Eliassen møter vararepresentant Amund Peder Teigmo i sak 45/11 Sametingets budsjett 2012 .	Guoská várreáirasiid gohččumii : for Odd Iver Sara várreáirras – Tore Forsberg – lea mielde meannudeamen ášši 45/11 Sámedikki 2012 bušeahtta , ja Olaf Eliassen ovddas searvá várreáirras Amund Peder Teigmo áššái 45/11 Sámedikki 2012 bušeahtta .
For representantene Hilde Anita Nyvoll , Mathis Nilsen Eira , Inga-Lill Sundset , Geir Tommy Pedersen og Nanna Thomassen innkalles det ikke vararepresentant fordi her benyttes utbytteordningen , som er en avtale mellom Arbeiderpartiet og NSR .	Áirasiid Hilde Anita Nyvoll , Mathis Nilsen Eira , Inga-Lill Sundset , Geir Tommy Pedersen ja Nanna Thomassen ovddas eai gohččojuvvo várreáirasat go das geavahuvvot lonohallanšiehtadus , mii lea Bargiidbellodaga ja NSR gaskasaš šiehtadus .
Sametingsrådets forslag til innstilling : 1	1 Álggahus Sámediggi lea sámiid álbmotválljen orgána Norggas .
39 representanter velges av og blant samer hvert fjerde år .	39 áirasa válljejit sámit sámiid juohke njealját jagi .
Siste valg var i 2009 .	Maŋimuš válga lei 2009:s .
Sametingets budsjett bygger på de bevilgningene som regjeringen gir i statsbudsjettet og som legger føringer for Sametingets aktivitet i budsjettåret .	Sámedikki bušeahtta vuođđuduvvo daid juolludusaide maid Ráđđehus addá stáhtabušeahtas ja bidjá čanastagaid Sámedikki doibmii bušeahttajagis .
Sametinget arbeider for å komme i en reell forhandlingsposisjon med regjeringen om de overordnede økonomiske rammene for sin virksomhet .	Sámediggi lea vikkadeamen beassat duohta šiehtadallanposišuvdnii Ráđđehusain bajimuš ekonomalaš rámmaid ektui doaimmas várás .
Sametinget ble opprettet for sikre en likeverdig behandling av samene .	Sámediggi ásahuvvui sámiid dásseárvosaš meannudeami sihkkarastima várás .
Samisk språk og kultur anses som opprinnelige i Norge og har derfor samme krav på vern og utvikling som norsk språk og kultur .	Sámi giella ja kultuvra lea leamaš álgoálggus Norggas ja danne leat seammalágan gáibádusat suodjaluvvot ja ovddiduvvot go dárogielas ja dáža kultuvrras .
Staten Norge har i Grunnloven forpliktet seg til å legge forholdene til rette for dette .	Norggas stáhta lea Vuođđolága vuođul geatnegahttojuvvon láhčit diliid dađi mielde .
Norge har videre forpliktet seg overfor samene gjennom annet lovverk og gjennom ratifikasjon av internasjonale konvensjoner .	Dasto lea Norga geatnegahttojuvvon sámiid guovdu eará lágaid bokte ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid dohkkeheami bokte .
Sametingets mål er å arbeide for anerkjennelse av samenes rettigheter som grunnlag for å ivareta og styrke samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Sámedikki mihttomearrin lea bargat dan badjelii ahte sámiid vuoigatvuođat dohkkehuvvojit vuođđun sámi kultuvrra , giela ja servodateallima suodjaleapmái ja nannemii .
Gjennom folkeretten er norske myndigheter forpliktet til å konsultere samene i saker som har betydning for samiske samfunn .	Álbmotrievtti bokte leat norgga eiseválddit geatnegahttojuvvon konsulteret sámiiguin áššiin main lea mearkkašupmi sámi servodahkii .
Sametinget har også kontakt med den norske stat gjennom dialogmøter og møter om enkeltsaker .	Sámedikkis lea maiddái oktavuohta norgga stáhtain konsultašuvnnaid , gulahallančoahkkimiid bokte ja eará čoahkkimiid bokte ovttaskas áššiid birra .
Likestilling og likeverd ligger til grunn for Sametingets virksomhet .	Dásseárvu ja dásseárvosašvuohta leat vuođđun Sámedikki doibmii .
Sametinget skal legge til rette for at både kvinner og menn , unge og gamle skal være likeverdige parter i samiske samfunn .	Sámediggi galgá láhčit diliid nu ahte sihke nissonolbmot ja almmáiolbmot , nuorat ja boarrásat galget leat dásseárvosaš bealit sámi servodagas .
Sametinget arbeider for å være åpent , brukervennlig og inkluderende ; et sameting for folket .	Sámediggi bargá dan ala ahte livččii rabas , geavaheaddjiguoibmásaš ja searvvaheaddji , sámediggi álbmoga várás .
Kontakten med samiske folk skal alltid være grunnlaget for utviklingen av Sametingets politikk .	Oktavuohta sámi álbmogiin galgá álohii leat vuođđun Sámedikki politihka ovddideami oktavuođas .
Sametinget skal også i sitt arbeid ha god dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter .	Sámediggi galgá maiddái barggus bokte gulahallat lávga guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin .
Samene er et urfolk i fire land .	Sámit lea álgoálbmot njealji riikkas .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt .	Rájárastá oalli lea danne lunddolaš oassi sámi servodateallimis .
Rammebetingelser 2.1	2 Rámmaeavttut 2.1
Sametingets verdigrunnlag	Sámedikki árvovuođđu
Sametingets arbeid for å styrke og utvikle samiske samfunn bygger på grunnleggende samiske verdier .	Sámediggi bargá dainna ulbmiliin ahte nannet ja ovddidit sámi servodagaid sámi vuođđo árvvuid vuođul .
Med samiske verdier mener vi i denne sammenheng holdninger og oppfatninger som ligger til grunn for våre prioriteringer og valg , og som kan oppfattes som felles for de samiske samfunnene .	Sámi árvvuiguin mii oaivvildit dán oktavuođas guottuid ja oainnuid mat leat vuođđun min vuoruhemiide ja válljemiidda , ja mat sáhttet áddejuvvot oktasažžan sámi servodagaide .
At noen verdier blir trukket fram som særegne for de samiske samfunnene betyr ikke at vi ikke finner dem igjen i andre samfunn .	Dat ahte muhtun árvvut adnojuvvojit mihtilmassan sámi servodagaide , ii mearkkaš ahte dat eai leat eará servodagain .
De samme verdiene finnes hos mange andre folk , men gjerne ulikt vektlagt .	Ollu eará álbmogiin leat seamma árvvut , muhto eai dáidde leat seamma láhkai deattuhuvvon .
I arbeidet med budsjettet er det aktuelt å trekke fram verdier som samisk språk og kultur , likeverd og respekt for egen og andres kultur , og samarbeid og solidaritet .	Bušeahttabarggus lea heivvolaš deattuhit dakkár árvvuid go sámi giela ja kultuvrra , dásseárvvu ja iežas ja earáid kultuvrra árvvusatnima , ja ovttasbargu ja oktiigullevašvuohta .
Gjennom budsjett og politikk kan Sametinget utvikle samenes identitet og identitetsforståelse .	Bušeahta ja politihka bokte sáhttá Sámediggi ovddidit sámiid identitehta ja identitehtaáddejumi .
Selve grunntanken i Sametingets eksistens er å skape likeverd på tvers av etnisk tilhørighet gjennom et demokratisk system .	Sámedikki leahkima vuođđojurdda lea oččodit dásseárvvu rastá čearddalaš gullevašvuođa demokráhtalaš vuogádaga bokte .
Samisk språk og kultur danner basis for og er en begrunnelse for Sametingets innsats i alle budsjettets områder , enten det er opplæring , næring , helse , arealforvaltning eller internasjonalt arbeid .	90 siidu 432 siiddus Sámi giella ja kultuvra lea vuođđun Sámedikki áŋgiruššamii buot bušeahta surggiin , leš dal oahpahus , ealáhus , dearvvašvuohta , areálahálddašeapmi dahje riikkaidgaskasaš bargu .
Respekt , samarbeid og solidaritet er andre grunnleggende verdier i samisk samfunnsutvikling .	Árvvusatnin , ovttasbargu ja oktiigullevašvuohta leat sámi servodatovddideami eará vuođđo árvvut .
Samtidig er respekt og samarbeid en måte å møte utfordringer som er avgjørende for å fremme samisk språk og kultur i alle sammenhenger .	Seammás lea árvvusatnin ja ovttasbargu vuohki mo dáistalit dakkár hástalusaiguin , mat leat hui deaŧalaččat sámi giela ja kultuvrra ovddideapmái buot oktavuođain .
Respekt , samarbeid og solidaritet er både verdier og verktøy for å fremme disse verdiene .	Árvvusatnin , ovttasbargu ja oktiigullevašvuohta leat sihke árvvut ja reaiddut dáid árvvuid ovddideamis .
For alle mennesker er morsmålet en grunnleggende verdi i seg selv som ikke trenger å begrunnes i andre forhold .	Buot olbmuide lea eatnigiella iešalddis vuođđo árvun man ii dárbbaš ákkastit eará oktavuođain .
Gjennom morsmålet defineres kulturen og den enkeltes tilhørighet til denne .	Kultuvra ja ovttaskasa gullevašvuohta dasa čilgejuvvo eatnigiela bokte .
Samisk språk er morsmålet og språket som binder den samiske befolkningen sammen , uavhengig om en kan og bruker språket aktivt eller ikke .	Sámegiella lea dat eatnigiella ja giella mii čatná sámi álbmoga oktii , beroškeahttá das sáhteš go dahje geavaheš go giela árjjalaččat vai ii .
Samisk kultur og språk styrker samhørighet og identitet , og skaper tilknytting til de samiske bosettingsområdene .	Sámi giella ja kultuvra nanne oktiigullevašvuođa ja identitehta , ja duddjo čatnaseami sámi ássanguovlluide .
En klar språkpolitikk og et aktivt kulturliv er en grunnleggende verdi for å utvikle de samiske områdene .	Čielga giellapolitihkka ja árjjalaš kultureallin lea vuođđo árvun sámi guovlluid ovddideapmái .
De ulike samiske samfunnene utgjør til sammen et mangfoldig Sápmi , med forskjeller i næringsliv , tradisjoner , kultur og språk .	Sierranas sámi servodagat váikkuhit máŋggabealat Sámi , mas leat erohusat ealáhuseallimis , árbevieruin , kultuvrras ja gielain .
Dette mangfoldet utgjør en stor verdi som Sametinget skal være med på å ta vare på og utvikle gjennom budsjettarbeidet .	Dát máŋggabealatvuođas lea stuorra árvu man Sámediggi galgá leat mielde fuolaheamen ja ovddideamen bušeahttabarggu bokte .
Sametinget legger til rette for dette både ved å styrke lokale samiske tradisjoner og kunnskap og ved å stimulere til åpenhet i forhold til andre samiske samfunn enn sitt eget .	Sámediggi láhčá dasa sihke dakko bokte ahte nanne báikkálaš sámi árbevieruid ja árbedieđu ja ahte váikkuha rabasvuhtii eará ge sámi servodagaid ektui go dušše iežas .
Respekt for egen bakgrunn og egen kultur er en grunnleggende verdi for alle .	Iežas duogáža ja iežas kultuvrra árvvusatnin lea buohkaid vuođđo árvu .
Sametinget skal medvirke til å skape en slik respekt for de verdier som rår i det samiske samfunnet .	Sámediggi galgá leat mielde váikkuheamen dasa ahte sámi servodaga árvvut árvvusadnojuvvojit .
Dette forutsetter en gjensidighet mellom Sametinget og de samiske samfunn i vid forstand .	Dát gáibida vuostevurolašvuođa Sámedikki ja eará sámi servodagaid gaskkas .
Respekt for og kunnskap om egen kultur , er en forutsetning for ekte respekt og forståelse for andre folks kulturer .	Iežas kultuvrra árvvusatnin ja máhtolašvuohta dan birra lea eaktun dasa ahte duođas árvvusatnit ja áddet eará álbmogiid kultuvrra .
Solidaritet på tvers av landegrensene er en verdi og en begrunnelse for Sametingets arbeid internasjonalt , i særlig grad solidaritet med andre urfolk .	Riikkarájáid rastásaš oktiigullevašvuohta lea árvun ja vuođusteapmin Sámedikki riikkaidgaskasaš bargui , erenoamážit oktiigullevašvuohta eará álgoálbmogiiguin .
Sametingets rammebetingelser	Sámedikki rámmaeavttut
Samlet bevilgning til Sametinget	Ollislaš juolludus Sámediggái
Tabell 2.2.1 Bevilgninger fra departementene Beskrivelse Fornyings- , administrasjons- og kirkedep .	Tabealla 2.2.1 Departemeanttaid juolludusat Čilgehus
- BLD Landbruks- og matdepartementet LMD Totalt bevilget	( 1000 ru . )
Bud RR 2010 2011	RR 2010 Buš 2011
Rev- 11	Rev- 11
( i 1000 kr ) +/- 12 Avvik Rev 11 i %	+/- 12-Rev 11 % erohus Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodep .
Den totale budsjettrammen til Sametinget er økt med kr 12 912 000 i forhold til Sametingets reviderte budsjett for 2011 .	Ollislaš bušeahttarámma Sámediggái lea lasihuvvon 12 912 000 ruvnnuin Sámedikki reviderejuvvon 2011 bušeahta ektui .
I økningen på kr 12 912 000 inngår følgende : -	12 912 000 ruvdnosaš lasáhussii gullet earret eará čuovvovaččat : -
Kr 1 000 000 til oppfølgning av Regjeringens handlingsplan for samisk språk	1 000 000 ru čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegielaid várás
Resten av økningen på 11 912 000 eller 3,3 % er til dekning av lønns- og prisstigningen .	Loahppaoassi lassáneamis , 11 912 000 ru dahje 3,3 % manná hadde- ja bálkálassáneapmái .
Stortinget har bevilget 75 millioner kroner til Samefolkets fond .	Stuorradiggi lea juolludan 75 miljon ru Sámeálbmotfondii .
Avkastningen av fondet er ikke en del av Sametingets rammebevilgning .	Foandda reanttut eai leat mielde Sámedikki rámmajuolludusas .
I 2012 vil avkastningen være på kr 2 535 000 .	Foandda reanttut 2012:s gártet 2 535 000 ru. .
Avkastningen er bundet til gjeldende rentenivå på langsiktige statsobligasjoner som fastsettes av Finansdepartementet .	91 siidu 432 siiddus guhkesáiggi stáhtaobligašuvnnaid reantodássái , maid Finánsadepartemeanta mearrida .
Finansdepartementet har fra og med 1. juli 2010 fastsatt ny rente til 3,38 % for en periode for 10 år .	Finánsadepartemeanta lea mearridan ođđa 3,38 % reanttu suoidnemánu 1. b. 2010 rájes 10 jagi áigodahkii .
Den forrige periodens rente fra 2000 til 2010 var på 6,2 % .	Ovddit áigodaga reantu lei 6,2 % 2000 rájes 2010 rádjai .
Avkastningen fra fondet ble tatt i bruk i 2008 og forvaltes av Sametinget .	Foandda reanttut váldojuvvojedje atnu 2008:s ja daid hálddaša Sámediggi .
Stortinget har satt som forutsetning at Samefolkets fond ikke skal anvendes til individuelle erstatninger .	Stuorradiggi lea bidjan eaktun ahte Sámeálbmotfoanda ii galgga geavahuvvot ovttaskas buhtadusaide .
For 2012 avsettes det kr 7 950 000 av den oppsparte avkastningen av Samefolkets fond .	Jahkái 2012 várrejuvvo 7 950 000 ru Sámeálbmotfoandda sestojuvvon reanttuin .
Fra 2012 avsluttes kapittelet for Samefolket fond .	2012 rájes loahpahuvvo Sámeálbmotfoandda kapihtal .
Virkemidlene som var under kapittelet flyttes under kapitlene språk , kultur og opplæring .	Dán kapihttala váikkuhangaskaoamit sirdojuvvojit kapihttaliidda giella , kultuvra ja oahpahus .
Landbruks- og matdepartementet overfører kr 4 000 000 til Sametinget .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta fievrrida 4 000 000 ru Sámediggái .
I reindriftsforhandlingene overføres det årlig kr 2 000 000 til Sametinget som skal nyttes til tilleggsnæringer i reindrift .	Boazodoallošiehtadusas fievrriduvvo 2 000 000 ru Sámediggái jahkásaččat mii galgá geavahuvvot bozodoalu lasseealáhusaide .
I jordbruksforhandlingene overføres det årlig kr 2 000 000 til Sametinget som skal nyttes til næringsvirksomhet i jordbruket .	Eanadoallošiehtadusas fiervrriduvvo jahkásaččat 2 000 000 ru Sámediggái mii galgá geavahuvvot ealáhusdoaimmaide eanadoalus .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 91 av 428	92 siidu 432 siiddus
Sametingets økonomiske rammefordeling	Sámedikki ekonomalaš rámmajuogadus
Tabell 2.2.2 Totaltabell - Sametingets samlede inntekter og utgifter Regnskap- 10	Tabell 2.2.2 Čoahkketabealla – Sámedikki boađut ja golut buohkanassii ( 1000 ru . )
RevBud- 11	RevBuš- 11
Avvik	Erohus
Drift politisk nivå	Politihkalaš dási golut
Drift administrativt nivå	Hálddahuslaš dási golut
ÅRSRESULTAT	JAHKEBOAĐUS
Side 92 av 428	Doaibmagolut
2.2.3 Virkemidler	93 siidu 432 siiddus
Sametinget foretar følgende fordeling på hovedpostene for virkemidler for 2012 : Tabell 2.2.3.1 Samletabell Virkemidler	2.2.3 Váikkuhangaskaoamit Sámediggi juogada čuovvovaččat váikkuhangaskaomiid váldopoasttaide 2012 : Tabealla 2.2.3.1 Čoahkketabealla Váikkuhangaskaoamit Namahus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Andre virkemidler	Eará váikkuhangaskaoamit
Andre tiltak	Eará doaibmabijut
Avvik	SUBMI
i % 12-Rev 11 i %	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Benevnelse	Rehketdoallu 10
Regnskap Bud -10 2011	Buš 2011
Språk	Buš 2012
Miljø og areal	Namahus RevBuŠ 11
Kulturminnevern	Erohus 12-Rev 11
Samiske organisasjoner	2.2.3.2 Ohcanvuđot doarjagat
Andre virkemidler Andre tiltak som ikke er virkemidler	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Hovedpostene for virkemidler er ytterligere spesifisert under kapitlene 3 til 13 .	Sámediggi dárbbaša ovttasbargat earáiguin juksan dihtii bohtosiid barggusteamet .
Sametingets virkemidler omfatter direkte tilskudd til organisasjoner og institusjoner , ulike søkerbaserte tilskuddsordninger , tilskudd regulert gjennom avtaler og prosjekter i egen regi .	Ovttasbargošiehtadusaid bokte fylkkagielddaiguin šiehtaduvvo dat ovddasvástádus mii regionála eiseválddiin galgá leat sámi giela , birrasa , ealáhusaid ja servodatovddideami ektui .
Statens økonomireglement pålegger Sametinget å sørge for en målrettet og effektiv tilskuddsforvaltning .	Álgoálbmogin lea sápmelaččain vuoigatvuohta dakkár konsultašuvnnaide , main sáhttá leat njuolgga mearkkašupmi sidjiide .
I det ligger det også et krav om å ha kontroll- og dokumentasjonsordninger slik at bruken av midlene er betryggende dokumentert .	Dat mearkkaša ahte Norgga eiseválddit leat geatnegahttojuvvon , álbmotrievtti bokte , konsulteret sápmelaččaiguin dakkár áššiin , main lea mearkkašupmi sámi servodahkii .
Nærmere spesifisering for den enkelte ordning for direkte tilskudd i Sametingets budsjett , framkommer i kapittel 18 Regelverk for Sametingets direkte tilskuddsordninger .	Lea sohppojuvvon šiehtadus gaskal stáhta ja Sámedikki das mo konsultašuvnnat galget čađahuvvot . Konsultašuvdnaprosedyrat gustojit juohke lágan áššiide , mat sáhttet váikkuhit sámi beroštusaide njuolgga .
Sametinget opphever med dette vedtak i sak 43/07 Overordnet retningslinjer for Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea sámedikkiid gaskasaš parlamentáralaš ovttasbargoorgána Suomas , Norggas ja Ruoŧas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ruošša bealde sápmelaččat oassálastet bistevaččat ovttasbargui .
Sametingsrådet har fullmakt til å omdisponere inntil 20 % av avsatte midler i budsjettet .	Ráđđi galgá bargat áššiiguin mat gusket sápmelaččaide riikkarájáid rastá .
Fullmakten gjelder ikke direkte tilskudd , virkemidler til plenumsledelsens disposisjon , Samefolkets fond og driftsutgifter .	Ovttasbarggu ulbmil lea oktiiheivehit sámi jiena riikkaidgaskasaččat , erenoamážit go guoská riikkaidgaskasaš álgoálbmotpolitihkkii .
Sametingsrådet skal i budsjettåret informere Sametingets plenum om eventuelle omdisponeringer .	Sámi parlamentáralaš ráđđi hálddaša prinsihpalaš oaiviliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Sametingsrådet har fullmakt til å gjøre endringer i søknadsfristene .	3 Giella Sámi álbmogis galgá leat vejolašvuohta ja vuoigatvuohta geavahit gielas .
For vedtak fattet av plenumsledelsen er Sametingets klagenemnd for tilskuddsaker klageorgan .	Sámegiela suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
Lover og avtaler	3.1 Mihttomearit
2.2.4.1 EØS-regelverket	96 siidu 432 siiddus 3.3 3.3.1
Sametingets tilskuddsordninger er utformet slik at de er i tråd med EØS-reglene .	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit Visogovva mii čájeha ekonomalaš váikkuhangaskaomiid gillii
2.2.4.2 Hovedavtale med samiske kunstnerorganisasjoner	Tabealla 3.3.1 Čoahkketabealla - Sámegiella Akt. .
2.2.4.3 Hovedavtale i duodji	Namahus Njuolggodoarjagat RR 2010
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	% erohus Prošeavttat iežamet hálddus Submi
Samisk parlamentarisk råd er et parlamentarisk samarbeidsorgan mellom sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Sámegiela hálddašanguovllu fylkkagielddaid várás lea juogadanmálle guovtteoasat ja das lea vuođđo- ja bálvalusoassi ja ovddidanoassi .
Samene fra Russland er permanente deltakere i samarbeidet .	Tabealla 3.3.2 Guovttegielalašvuođadoarjagat Akt. .
Rådets oppgave er å arbeide med spørsmål som berører samene på tvers av landegrensene .	Namahus Guovttegielalašvuođadoarjagat - gielddat Guovttegielalašvuođadoarjagat - fylkkagielddat
Språk	Submi
Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti ( 1000 ru . )
3.1 Mål	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Direkte tilskudd 51 271	+/- 12-Rev Buš 2012 11
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
+/- 12 Rev 11 ( i 1000 kr . )	Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune
3.3.2.1 Tospråklighetstilskudd til kommuner – direkte tilskudd	Unjárgga gielda / Nesseby kommune
( i 1000 kr ) +/- 12-Rev Avvik i 11 %	0,0 % Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune
For 2012 avsettes kr 40 829 000 til tospråklighetstilskudd til kommuner .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 40 829 000 ru gielddaid guovttegielalašvuođadoarjjan .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 98 av 428	98 siidu 432 siiddus
3.3.2.2 Tospråklighetstilskudd til fylkeskommuner – direkte tilskudd	3.3.2.2 Guovttegielalašvuođadoarjja fylkkagielddaide – njuolgga doarjja
Tabell 3.3.2.2 Tospråklighetstilskudd til Fylkeskommuner - direkte tilskudd Akt. .	Tabealla 3.3.2.2 Guovttegielalašvuođadoarjja fylkkagielddaide – njuolgga doarjja Akt. .
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Avvik i %	% erohus
For 2012 avsettes kr 5 100 000 til tospråklighetstilskudd til fylkeskommuner .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 5 100 000 ru fylkkagielddaid guovttegielalašvuođadoarjjan .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 99 av 428	99 siidu 432 siiddus
Samiske språksentre – direkte tilskudd	Sámi giellaguovddážat – njuolggodoarjagat
Tabell 3.3.3 Samiske språksentre - direkte tilskudd Akt. .	Tabealla 3.3.3 Sámi giellaguovddážat – njuolggodoarjagat Akt. .
RR 2010	Namahus
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Avvik i %	% erohus
Side 100 av 428	Deatnu – SEG
( i 1000 kr . ) Avvik i %	Romsa – Gáisi Giellaguovddáš
Tabell 3.3.4 Nordisk samisk språksamarbeid Akt. .	Røros – Aajege - Saemien giele- jih maahtoejarnge
Språkprosjekter – søkerbasert tilskudd	Áltá – Álttá Sámi Giellaguovddás 550
Benevnelse Språkprosjekter	Loabát - Ástávuona giellagoahtie
For 2012 brukes kr 1 200 000 av avsetning samefolkets fond .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 6 424 000 ru sámi giellaguovddážiid doarjagiidda .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 101 av 428	100 siidu 432 siiddus
Talesyntese - prosjekt i egen regi	Davviriikkalaš sámi giellaovttasbargu – hálddahuslaš bargamušat
Tabell 3.3.6 Talesyntese - Samefolkets fond prosjekt i egen regi Benevnelse	Tabealla 3.3.4 Davviriikkalaš sámi giellaovttasbargu – Njuolggodoarjagat Akt. .
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Akt. .	% erohus
Det avsettes kr 1 000 000 til utvikling av samisk talesyntese .	1 000 000 ru várrejuvvo davviriikkalaš sámi giellaovttasbarggu doibmii .
Samisk talesyntese vil blant annet være et tilleggshjelpemiddel til korrekturprogram for samiske språk , og også som skrivestøtteverktøy for dyslektikere og andre med større eller mindre skrive- og talevansker .	Bargamušaide gullá earret eará duktan , giellagáhtten , giellaovddideapmi , terminologiijabargu , normeren , nammabálvalus , báikenamat ja diehtojuohkin giellafágalaš áššiid oktavuođas .
Samisk orddatabase - prosjekt i egen regi	Giellaprošeavttat – ohcanvuđot doarjagat
RR 2010 Bud 2011 Rev 2011 Bud 2012	Namahus Giellaprošeavttat RR 2010 a )
+/- 12-Rev 11 ( i 1000 kr . )	+/- 12-Rev Buš 2012 11 8 810
Avvik i %	% erohus
Tabell 3.3.7 Samisk orddatabase - samefolkets fond - prosjekt i egen regi Akt. . Benevnelse Samisk orddatabase Sum	Submi 7 982 8 810 10 201 8 810 -1 391 -13,6 % a ) Giellaovddidandoaibmabijut sámeálbmotfoandda kapihttalis leat sirdojuvvon deike .
Det avsettes kr 500 000 til oppgradering av den samiske orddatabasen risten.no .	Jagis 2012 geavhuvvo 1 200 000 ru Sámeálbmotfoandda reanttuin .
Risten 2 skal være et nyttig redskap for alle brukergrupper .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 101 siidu 432 siiddus
Den nye orddatabasen skal bestå på de samme språkene som nå : nordsamisk , lulesamisk , sørsamisk , finsk , norsk , svensk , engelsk og latin .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi . Jagi 2012 várás várrejuvvo 8 810 000 ru giellaprošeavttaide .
Terminologi- og stedsnavn – prosjekt i egen regi	Hállansyntesa – prošeakta iežamet hálddus
Tabell 3.3.8 Terminologi- og stedsnavn prosjekt i egen regi	Tabealla 3.3.6 Hállansyntesa - Sámeálbmotfoanda - prošeakta iežamet hálddus Akt. .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Namahus 253.3.6
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Sum 500 500 a ) kr 500 000 er overført fra kapittelet Andre tiltak som ikke er virkemidler post utredning og dokumentasjonsmidler .	1 000 000 ru várrejuvvo sámi hállansyntesa ovddideapmái . Hállansyntesa lea dáhtaprográmma mii áddestallá olbmo hállama .
Det avsettes kr 500 000 til terminologi- og stedsnavnprosjekter . Fagmiljøer inviteres til et samarbeid med Sametinget for å sette i gang terminologi- og stedsnavnprosjekter .	Sámi hállansyntesa lea earret eará sámegiela divvunprográmma lasseveahkkeneavvu , ja maiddái čállinveahkki dyslektihkariidda ja earáide geain leat stuorát dahje uhcit čállin- ja hállanváttisvuođat .
Oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk – prosjekt i egen regi	Tabealla 3.3.7 Sámi sátnebáŋku - Sámeálbmotfoanda - prošeakta iežamet hálddus Akt. .
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus 500
Sum 1 400 1 400 a ) I 2010 ble det satt av kr 1 280 000 til oppfølgning av Regjeringens handlingsplan for samiske språk er under kapittel regionalutvikling .	500 000 ru várrejuvvo sámi sátnebáŋkku risten.no ođasmahttimii . Ođđa neahttabálvalus , Risten 2 , galgá leat sátne- ja tearbmareaidun olles sámi álbmogii ja eará geavaheddjiide dálá resurssaid vuođul .
Disse midlene tilbakeføres til språkkapittelet Handlingsplanen for samiske språk ble lagt frem av Arbeids- og inkluderingsdepartementet i 2009 og ble utarbeidet i samråd med Sametinget og berørte departementer .	Ođđa sátnebáŋkkus galget leat dat seamma gielat go dál ge leat : davvisámegiella , julevsámegiella , lullisámegiella , suomagiella , dárogiella , ruoŧagiella , eaŋgalasgiella ja láhtengiella .
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet har koordineringsansvaret .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 102 siidu 432 siiddus
Sametinget har ansvar og medansvar for en rekke tiltak .	Terminologiija ja báikenamat – prošeakta iežamet hálddus
Oppfølgingen av tiltakene som Sametinget har ansvar for følges opp av de ulike avdelingene .	Tabealla 3.3.8 Terminologiija ja báikenamat - prošeakta iežamet hálddus Akt. . ( 1000 ru . )
Kultur	% erohus
Strategier	Submi 500
Gjennom dialog med lokale , regionale og sentrale myndigheter og andre aktører styrke rammevilkårene for samisk kulturutvikling Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	a ) 500 000 ru lea sirdojuvvon kapihttalis Eará doaibmabijut mat eai leat váikkuhangaskaoamit poasta čielggadan- ja duođaštanruđat . 500 000 ru várrejuvvo terminologiija- ja báikenammaprošektii .
Økonomiske virkemidler	Fágabirrasat bovdejuvvojit ovttasbargui Sámedikkiin álggahit terminologiija- ja báikenammaprošeavttaid .
Oversikt over økonomiske virkemidler til kultur	Čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegiela v árás – prošeakta iežamet hálddus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) RR 2010
Avvik i %	a ) Submi
Tabell 4.3.1 Samletabell - Samisk Kultur Akt. .	Dát ruđat sirdojuvvojit ruovttoluotta giellakapihttalii .
Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd Prosjekter i egen regi Kunstneravtalen	4 Kultuvra Máŋggabealat kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja váikkuha ealli báikegottiid .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Internasjonalt samisk filmsenter	-100,0 % Bihtánsámi viessu
Saemien Sijte	Sámi viessu Oslos
a 62 ) 450 246 a 50 ) 246 191 a 50 )	Lásságámmi Sámi viessu Sáččás 191
Tabell 4.3.3 Samiske festivaler direkte tilskudd RR 2010	a ) Dát ásahusat sáhttet ohcat doarjaga sámi deaivvadansajiid vuolde
Mål for tilskuddsordningen : Samiske festivaler som synliggjør , formidler og utvikler samisk kultur Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : Samiske festivaler som fremkommer i tabell 4.3.3 . Målgruppe for tilskuddsordningen : Festivaldeltakere og lokalsamfunnet der festivalene avholdes Kriterier for måloppnåelse : Redegjørelse for hvordan festivalene synliggjør , formidler og utvikler samisk kultur For øvrig gjelder regelverket for direkte tilskudd i kapittel 17 .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi kulturgaskkustanásahusat mat čalmmustahttet sámi kultureallima ja doibmet sámi kultuvrra ovddidanarenan Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Dat sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat mat leat tabeallas 4.3.2 Doarjjaortnega olahusjoavku : Dan guovllu álbmot gos kulturgaskkustanásahusat leat ceggejuvvon Ulbmilolahusa eavttut : Raporteren doaibmaplána ektui Kulturgaskkustanásahusaid čađahan lágideamit Man muddui geavaheaddjit leat duhtavaččat kulturgaskkustanásahusaid doaibmamiin sámi kulturarenan sámegiela ja sámi kultuvrra čalmmustahttima ektui Muđui gustojit njuolggodoarjagiid njuolggadusat 17. kapihttalis .
For 2012 avsettes kr 3 125 000 til tilskudd til samiske festivaler .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 11 034 000 ru doarjjan sámi kulturviesuide ja kulturgaskkustanásahusaide .
Samisk idrett – direkte tilskudd	Sámi festiválat – njuolggodoarjagat
+/- 12 Rev 11	( 1000 ru . )
( i 1000 kr . )	Namahus Riddu Riđđu
Avvik i %	RR 2010
487 Bud 2012	Markomeannu
Mål for tilskuddsordningen : Idrettsaktiviteten som organiseres av Sámiid Valáštallanlihttu / Samenes idrettsforbund ( SVL . )	Submi 2 647 3 249 3 249 3 125 -124 a ) Doarjja Riddu Riđđui , Musihkkafestiválii ja Márkomennui lea lasihuvvon festivála doaimmaide .
For 2012 avsettes kr 2 748 000 til samisk idrett .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 3 125 000 ru doarjjan sámi festiválaide .
Samisk teater – direkte tilskudd	Sámi valáštallan – njuolggodoarjagat
+/- 12 Rev 11	Buš 2011 Rev 2011
( i 1000 kr . ) Avvik i %	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Beaivváš Sámi - Našunálateáhter	Sámi spábbačiekčanlithttu ( SSL . )
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámi Heargevuoddjin-lihttu / Saami Reendeer-Race Federation
Avvik i %	48,8 % Submi
Tabell 4.3.6 Bokbusser - direkte tilskudd Benevnelse	Tabealla 4.3.5 Sámi teáhter – njuolggodoarjagat Akt. .
RR 2010	RR 2010
Akt. . Bud 2011	Buš 2011 Rev 2011
Akt. .	RR 2010
Benevnelse	Kárášjohka
+/- 12 Rev 11	Guovdageaidnu
Bud RR 2010 2011	Deatnu / Unjárga
+/- 12 Rev 11	3,0 % Gáivuotna
Avvik i %	Julevsámi
RR 2010	Lullisámi
Mål for tilskuddsordningen : Et mangfold av samiske publikasjoner som skriftlig arena for alle tre samiske skriftspråk Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : Samiske publikasjoner som fremkommer i tabell 4.3.9.1 Målgruppe for tilskuddsordningen Lesere av samiske publikasjoner	Doarjjaortnega mihttomearri : Girjerádjofálaldat mainna sámi geavaheddjiin ja earáin lea álki ávkkástallat Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Gielddat ja fylkkagielddat mat eaiggáduššet ja jođihit sámi girjebussiid , gč. Tabealla 4.3.6 .
Kriterier for måloppnåelse : Antall utgivelser Antall utgivelser på sør- , lule- og nordsamisk For øvrig gjelder regelverket for direkte tilskudd i kapittel 17 .	Doarjjaortnega olahusjoavku : Álbmot girjebussiid doaibmaguovllus Ulbmilolahusa eavttut : Doaimmat doaibmaplána ektui Galle gáhppálaga luoikkahuvvon Čađahuvvon lágideamit girjebusse olis Man muddui geavaheaddjit leat duhtavaččat fálaldagain Muđui gustojit njuolggodoarjagiid njuolggadusat 17. kapihttalis .
For 2012 avsettes kr 3 448 000 til samiske publikasjoner .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 7 184 000 ru doarjjan girjebussiide .
4.3.9.2 Litteratur – søkerbasert tilskudd	Tabealla 4.3.7 Museat – njuolggodoarjagat Akt. .
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Avvik i %	% erohus 96
RR 2010 a ) 4 545	Saemien Sijte 2 370
( i 1000 kr . )	RidduDuottarMuseat
Mål for tilskuddsordningen : Sikre tilgangen på samisk musikk Tilskuddsmottakere for tilskuddsordningen : Foretak Målgruppe for tilskuddsordningen : Kjøpere av samisk musikk Kriterier for måloppnåelse : Antall utgivelser av samisk musikk Antall opptredener av samiske musikkaktører Prioriteringer for 2012 : Musikkutgivelser med musikk for barn Musikkutgivelser med unge samiske artister Musikkutgivelser med nyskapende samisk musikk For øvrig gjelder regelverket for søkerbaserte tilskudd i kapittel 18 .	Doarjjaortnega mihttomearri : Seailudit , hálddašit ja gaskkustit sámi kulturhistorjjá báikegottiin Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Dat sámi museat mat leat tabeallas 4.3.7 Doarjjaortnega olahusjoavku : Báikegottiid olbmot gosa museat leat ásahuvvon Ulbmilolahusa eavttut : Doaimmat doaibmaplána ektui Gallis leat fitnan galledeamen Musea čađahan lágideamit Almmuhuvvon prentosat Man muddui geavaheaddjit leat duhtavaččat fálaldagain Bargiid lohku museafágalaš gelbbolašvuođain museaid áŋgiruššansurggiid siskkobealde Muđui gustojit njuolggodoarjagiid njuolggadusat 17. kapihttalis .
For 2012 avsettes kr 1 900 000 til tilskudd til musikkutvikling .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 24 779 000 ru doarjjan museaide .
Tabell 4.3.9.4 Samiskspråklige tegneserier søkerbasert tilskudd Akt. .	NuorajTV – njuolgga doarjja Tabealla 4.3.8 NuorajTV – njuolgga doarjja Akt. .
RR 2010	( 1000 ru . )
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
( i 1000 kr . )	Namahus RR 2010
Avvik i %	NuorajTV
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 112 av 428	109 siidu 432 siiddus
Prioriteringer for 2012 : Samiskspråklige tegneserier Parallelle utgivelser på sør- , lule- og nordsamisk For øvrig gjelder regelverket for søkerbaserte tilskudd i kapittel 18 . Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Doarjjaortnega mihttomearri : Čalmmustahttit sámegiela , ja sihkkarastit juvlevsámegiela ealli giellan Doarjjaoažžu : Julev Film SUS Doarjjaortnega olahusjoavku : Mánát ja nuorat Ulbmilolahusa eavttut : Gehččiid lohku Muđui gustojit njuolggodoarjagiid njuolggadusat 17. kapihttalis .
For 2012 avsettes det kr 460 000 til samiskspråklige tegneserier .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 300 000 ru NuorajTV:ii .
4.3.9.5 Samiske forlag - søkerbasert tilskudd	4.3.9 Doarjagat bálvalusaid čađaheapmái sámi girjjálašvuođas ja musihkas
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Samiske forlag	Girjjálašvuohta
Tabell 4.3.9.5 Samiske forlag - søkerbasert tilskudd Akt. .	Sámegielat sárggusráiddut Sámi lágádusat Submi 4.3.9.1
For 2012 avsettes det kr 2 750 000 til samiske forlag .	+/- 12-Rev Buš 2012 11
4.3.10 Kulturtiltak for barn og unge - søkerbasert tilskudd	Sámi prentosat – njuolggodoarjagat
Tabell 4.3.10 Kulturtiltak for barn og unge søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 4.3.9.1 Sámi prentosat – njuolggodoarjagat Akt. . Namahus
Benevnelse Kulturtiltak for barn og unge Sum	( 1000 ru . )
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	RR 2010
Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Avvik i %	% erohus
4.3.11 Andre kulturtiltak - søkerbasert tilskudd	Daerpies Dierie / lullisámi girkobláđđi
( i 1000 kr . )	Bårjas Submi
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 114 av 428	110 siidu 432 siiddus
For 2012 avsettes kr 2 655 000 til tilskudd til andre kulturtiltak .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 3 448 000 ru doarjjan sámi prentosiidda .
4.3.12 Samiske møteplasser - søkerbasert tilskudd	4.3.9.2 Girjjálašvuohta – ohcanvuđot doarjagat
Tabell 4.3.12 Samiske møteplasser - søkerbaserte tilskudd Benevnelse	Tabealla 4.3.9.2 Girjjálašvuohta – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011 4 586
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11 4 586
Samiske møteplasser	111 siidu 432 siiddus
Akt. .	Namahus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) RR 2010
Avvik i %	% erohus
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes kr 1 350 000 til samiske møteplasser .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 1 900 000 ru doarjjan musihkkaovddideapmái .
4.3.13 Forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter – prosjekt i egen regi	Tabealla 4.3.9.4 Sámegielat govvasárggusráiddut - Ohcanvuđot doarjagat Akt. . Namahus
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Avvik i %	% erohus 300
Tabell 4.3.13 Forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter - prosjekt i egen regi Akt. .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámegielat govvasárggusráidduid almmuheamit Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Benevnelse Forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter Su m	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes kr 500 000 til forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 460 000 ru doarjjan sámegielat sárggusráidduide . 4.3.9.5
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Tabealla 4.3.9.5 Sámi lágádusat - ohcanvuđot doarjagat Akt. .
4.3.14 Samisk kunstneravtale	Namahus Sámi lágádusat
( i 1000 kr . )	Submi ( 1000 ru . )
Akt. .	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
a ) 700 a ) 2 200	% erohus 2 931
I henhold til Hovedavtalen for kunstneravtale av 19. august 2004 har Sametinget og Samisk kunstnerråd ført forhandlinger om avtale for 2012 , gjeldende fra 1.1.2012 til 31.12.2012 . Avtalen legges frem for Sametingets plenum for godkjenning , jf. kunstneravtalens artikkel 8 .	Doarjjaortnega mihttomearri : Fuolahit ja loktet sámi lágádusaid gelbbolašvuođa sámegielas ja sámi servodatdiliin Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Fitnodagat Doarjjaortnega olahusjoavku : Árjjalaš sámi lágádusat geain lea gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi servodatdiliin Ulbmilolahusa eavttut : Lágádusa gealbudandoaibmabijuid lohku Vuoruheamit 2012:s : Ásahuvvon sámi lágádusat Muđui gustojit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat 18. kapihttalis .
Det avsettes kr 700 000 til ordningen . Midlene forvaltes i forhold til retningslinjene .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 117 av 428 4.3.14.5	113 siidu 432 siiddus
Fagkonsulentenes overordnede arbeid skal være å fremme samisk skjønnlitteratur , musikk og joik . 4.3.14.6	4.3.10 Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás – ohcanvuđot doarjagat Tabealla 4.3.10 Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Visningsvederlag	Buš 2011 Rev 2011
Det avsettes kr 300 000 kroner til ordningen for 2012 .	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Kunnskap	% erohus
Oversikt over økonomiske virkemidler til kunnskap	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Tabell 5.3.1 Samletabell - Kunnskap Akt. . Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbaserte tilskudd Oversettelse og tilpasning av læreverk Prosjekter i egenregi Sum 5.3.2	4.3.11 Eará kulturdoaibmabijut - ohcanvuđot doarjagat Tabealla 4.3.11 Eará kulturdoaibmabijut - ohcanvuđot doarjagat Akt. .
RR 2010	RR 2010
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Voksenopplæringsprogram – direkte tilskudd	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Tabell 5.3.2 Voksenopplæringsprogram - Samefolkets fond - direkte tilskudd Akt. .	4.3.12 Sámi deaivvadansajit - ohcanvuđot doarjagat Tabealla 4.3.12 Sámi deaivvadansajit - ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Rev 2011 ( i 1000 kr . )	Buš 2011 Rev 2011
RR 2010	RR 2010
Rev 2011 Bud 2012	Sámi deaivvadansajit
( i 1000 kr ) +/- 12- Avvik i Rev 11 %	+/- 12-Rev Buš 2012 11 % erohus
Mål for tilskuddsordningen : Styrke og utvikle samisk språk Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : Sámi allaskuvla Målgruppen for tilskuddsordningen : Voksne som tar opplæring i samisk Kriterier for måloppnåelse : Aktivitet i henhold til omforent prosjektbeskrivelse mellom Sámi allaskuvla og Sametinget Samarbeid med relevante fagmiljøer , som samisk språksentre For øvrig gjelder regelverket for direkte tilskudd i kapittel 17 .	Doarjjaortnega mihttomearri : Nannet sámi deaivvadansajiid mat doibmet sámi giela ja kultuvrra gaskkustan- ja ovdánanarenan Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Priváhta organisašuvnnat Eará eahpeekonomalaš oassálastit Fitnodagat Doarjjaortnega olahusjoavku : Sámi deaivvadansajiid lagasbirrasa olbmot Ulbmilolahusa eavttut : Dakkár báikkálaš doaimmaid lohku go kurssat , seminárat , vuovdimat ja uhcit čájáhusat Dakkár doaimmaid lohku mat gaskkustit sámi kultuvrra ja historjjá deaivvadansajiid lagasbirrasis Muđui gustojit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat 18. kapihttalis .
For 2012 avsettes kr 800 000 til voksenopplæringsprogram .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 1 350 000 ru doarjjan sámi deaivvadanbáikkiide .
Systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap – direkte tilskudd Tabell 5.3.3 Systematisk kartlegging av tradisjonell - Samefolkets fond direkte tilskudd RR Bud Rev Bud Akt. .	4.3.13 Beaivváš Sámi Našunálateáhtera teáhtervistti ovdaprošeakta – prošeakta iežamet hálddus Tabell 4.3.13 Beaivváš Sámi Našunálateáhtera teáhtervistti ovdaprošeakta - prosjekt i egen regi Akt. .
+/- 12 Rev 11	Buš 2011 Rev 2011
( i 1000 kr . )	Beaivváš Sámi Našunálateáhtera teáhtervistti ovdaprošeakta Submi
Avvik i % 225,0 % 0,0 %	Buš 2012 +/- 12-Rev 11 % erohus
For 2012 avsettes kr 650 000 til systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 500 000 ru Beaivváš Sámi Našunálateáhtera teáhtervistti ovdaprošektii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 120 av 428 5.3.4	116 siidu 432 siiddus
Tilskudd til utføring av tjenester innen samisk læremiddelproduksjo n	4.3.14 Sámi dáiddáršiehtadus Tabealla 4.3.14 Sámi dáiddáršiehtadus Akt. .
+/- 12 Rev 11	Čájálmasbuhtadus
5.3.4.1 Ordinære læremidler for grunnopplæringen – søkerbasert tilskudd	Sámi čáppagirjjálašvuođa , sámi musihka ja juoigama ja eará beliid ortnet
Tabell 5.3.4.1 Ordinære læremidler for grunnopplæringen - søkerbasert tilskudd Akt. .	Submi a ) Dáid Akt. aid hálddaša Sámi dáiddárráđđi b . ) Dán Akt. hálddaša RidduDuottarMuseat
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Sámediggi ja Sámi dáiddárráđđi leat soahpan 6 295 000 ruvdnosaš ekonomalaš rámma Sámedikki bušeahta bokte jagi 2012 dáiddáršiehtadussii .
For 2012 avsettes kr 11 325 000 til tilskudd til ordinære læremidler for grunnopplæringen .	Dát mearkkaša 380 000 ruvdnosaš lassáneami jagi 2012 dohkkehuvvon dáiddáršiehtadusa ektui .
5.3.4.2 Særskilt tilrettelagte læremidler – søkerbasert tilskudd	Bealit sohpe ahte 700 000 ru rámmas sáhttá várret ruđaid ad-hoc dárbbuide .
Bud 2012 ( i 1000 kr ) +/- 12-Rev Avvik i 11 %	, 200 000 ruvdnosaš lassáneapmi 2011 rájes 2012 rádjai .
Tabell 5.3.4.2 Særskilte tilrettelagte læremidler - søkerbasert tilskudd Akt. .	4.3.14.3 Doaibmadoarjja sámi dáiddárorganisašuvnnaide ja Sámi dáiddárráđđái
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til . For 2012 avsettes kr 1 900 000 til tilskudd til ordinære læremidler for grunnopplæringen .	Sohppojuvvui 2 150 000 ruvdnosaš ekonomalaš rámma doaibmadoarjjan sámi dáiddárorganisašuvnnaide ja Sámi dáiddárráđđái , 380 000 ruvdnosaš lassáneapmi 2011 rájes 2012 rádjai .
5.3.4.3 Læremidler til barnehager – søkerbasert tilskudd	4.3.14.4 Sámi govvadáidaga ja dáiddaduoji oastinortnet
Tabell 5.3.4.3 Læremidler til barnehager - søkerbaserte tilskudd	Riddu Duottar Musea hálddaša govvadáidaga ja dáiddaduoji oastinortnega .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
( i 1000 kr . ) Side 122 av 428	Dán ortnegii várrejuvvo 50 000 ruvdno .
Læremidler til barnehager Sum RR 2010	Várrejuvvo 300 000 ru ortnegii 2012 várás .
+/- 12-Rev 11	Mihttomearit
Avvik i %	Strategiijat
Rev 2011	Buš 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
Avvik i % %	RR 2010 800
Rev 2011	Rev 2011
Tabell 5.3.5 Kompetanseheving Akt. .	Tabealla 5.3.4 Doarjagat sámi oahpponeavvobuvttadeami bálvalusaide Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
Avvik i % 2 440	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii – ohcanvuđot doarjagat
Side 124 av 428 5.3.5.2 Stipend for høyere utdanning – søkerbasert tilskudd	Tabealla 5.3.4.1 Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
RR 2010	Čilgehus
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Tabell 5.3.5.2 Stipend for høyere utdanning - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabell 5.3.4.2 Earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čilgehus Earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut
Side 125 av 428	Supmi ( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
( i 1000 kr . )	% erohus 1 897
Benevnelse Stipend voksenopplæring Sum Mål for tilskuddordningen : Revitalisere samisk språk og motivere voksne til å lære seg samisk .	Doarjjaortnega mihttomearri : Ovddidit sámi sierra láhččojuvvon oahpponeavvuid mánáide , nuoraide ja ollesolbmuide davvi- , Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes kr 500 000 til stipend for voksenopplæring .	Jahkái 2012 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjjan earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide vuođđooahpahusa várás .
5.3.5.4 Prosjekter om samisk utmarks / naturbruk i grunnskolen – søkerbaserte tilskudd	Tabealla 5.3.4.3 Oahpponeavvut mánáidgárddiide – ohcanvuđot doarjagat Akt. . Čilgehus Oahpponeavvut mánáidgárddiide
Rev RR 2010 Bud 2011 2011	( 1000 ru . ) RR 2010
( i 1000 kr . )	Buš 2011 Rev 2011
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 126 av 428	122 siidu 432 siiddus
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes det kr 500 000 til prosjekter om samisk utmarks / naturbruk i grunnskolen 5.3.6	Jahkái 2012 várrejuvvo 1 500 000 ru mánáidgárdeoahpponeavvuide .
Barnehager	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
( i 1000 kr ) +/- 12-Rev Avvik i 11 %	Buš 2012 +/- 12-Rev 11 % erohus
Tabell 5.3.6 Barnehager Akt. .	Tabealla 5.3.5 Gelbbolašvuođalokten Akt. .
Benevnelse Tilskudd til samiske barnehager Sum	( 1000 ru . )
5.3.6.1 Tilskudd til samiske barnehager – søkerbasert tilskudd	Čilgehus
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Tabell 5.3.6.1 Tilskudd til samiske barnehager - søkerbasert tilskudd Akt. . Benevnelse Tilskudd til samiske barnehager	Tabealla 5.3.5.1 Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
A ) Samiske barnehager	( 1000 ru ) % erohus
Side 127 av 428	Buš 2011 Rev 2011
Ansatte i barnehagen er samisktalende og driftsspråket er samisk .	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis Sum
Prioriteringer for 2012 : Samiske barnehager som har vedtektsfestet at barnehagedriften bygger på samisk språk og kultur B ) Barnehager med samiske avdelinger : Mål for tilskuddsordningen : Samiske barn har et barnehagetilbud som bygger på samisk språk og kultur Samiske barn tilegner , bevarer og utvikler sitt samiske språk og sin samiske kultur i barnehagen .	Buš 2012 +/- 12-Rev 11 Doarjjaortnega mihttomearri :  Oažžut eanet ohppiid joatkkaskuvllain válljet sámegiela vuosttaš giellan erenoamážit ja oahpahusa sámi gielas oppalaččat Doarjjaoažžut ja doarjjaortnega olahusjoavku :  Joatkkaskuvllaid ollesáiggeoahppit geain lea sámegiella fágasuorggis Ulbmilolahusa eavttut : Galle ollesáiggeoahppi joatkkaskuvllain geain lea sámegiella fágasuorggis Muđui gustojit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat , kapihtal 18 .
Ansatte i avdelingen er samisktalende og driftsspråket er samisk .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes kr 9 905 000 til barnehager . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Jahkái 2012 várrejuvvo 2 400 000 ru stipeandan joatkkaskuvlaohppiide geain lea sámegiella fágasuorggis .
Tradisjonell kunnskap – Søkerbasert tilskudd	Stipeanda alit ohppui – ohcanvuđot doarjagat
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Denne erfaringsbaserte kunnskapen overleveres fra eldre til yngre generasjoner , gjennom muntlige forklaringer og praktisk øvelse .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sámegielat fágaolbmuid rekrutteren iešguđege fágasurggiid siskkobealde Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes kr 1 300 000 til tradisjonell kunnskap .	Jahkái 2012 várrejuvvo 2 350 000 ru alit oahpu stipeanddaide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 130 av 428	Juohke vuoruheami ruhta juhkkojuvvo ovttamađe lohkanbájiid gaskkas .
Samisk læremiddelportal – prosjekt i egen regi	Stipeanddat rávisolbmuidoahpahussii – ohcanvuđot doarjagat
Tabell 5.3.8 Samisk læremiddelportal- prosjekt i egen regi Samisk læremiddelportal Sum	Tabealla 5.3.5.3 Stipeanddat rávisolbmuidoahpahussii – Sámeálbmotfoanda - ohcanvuđot doarjagat Akt. .
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Prosjektet er en oppfølging av Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 .	Doarjjaortnega mihttomearri : Ealáskahttit sámegiela ja movttiidahttit rávisolbmuid oahppat sámegiela .
Kvalitetsutvikling i samiske barnehager og nettverkssamling for sam iske grendeskoler –	Meahcástallan / sámi luonddugeavaheami prošeavttat vuođđoskuvllas – ohcanvuđot doarjagat
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) RR 2010
Avvik i %	Rev 2011
171 Sum	Čilgehus
Rev 2011	Rev 2011
Tabell 5.3.10 Skrive- og lesehjelp for eldre - prosjekt i egen regi Akt. .	Tabealla 5.3.6.1 Doarjja sámi mánáidgárddiide – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse Skrive- og lesehjelp for eldre	Čilgehus Doarjja sámi mánáidgárddiide
RR 2010 a ) -43	( 1000 ru . ) RR 2010
Side 131 av 428	Buš 2011 Rev 2011
Benevnelse 2010 2011 2011 2012 11 Pilotprosjekt kompetansesenter for samisk naturbruk	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
( i 1000 kr . )	% erohus 8 877
For 2012 settes det av kr 500 000 til Pilotprosjekt – kompetansesenter for samisk naturbruk .	a ) 500 000 ru leat sirdojuvvon kapihttalis Eará váikkuhangaskaoamit , prošeakta ped. duhkorasat .
Sametingets helse- og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig . Grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur på alle nivåer .	A ) Sámi mánáidgárddit : Doarjjaortnega mihttomearri : Sámi mánáin leat mánáidgárdefálaldagat mat doaimmahuvvojit sámi giela ja kultuvrra vuođul , gos mánát ohppet , seailluhit ja ovddidit iežaset sámegiela ja sámi kultuvrra Doarjjaoažžut : Sámi mánáidgárddiid Sámi mánáidgárdi lea dakkár mánáidgárdi mii njuolggadusaiguin lea mearridan ahte mánáidgárdi doaimmahuvvo sámi giela ja kultuvrra vuođul .
Hovedmål En likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Mánáidgárdi galgá nannet mánáid identitehta sápmelažžan dainna lágiin ahte dat ovddida sámegiela geavaheami ja gaskkusta sámi kultuvrra .
Delmål En styrket helse- og sosialtjeneste tilpasset det samiske folks rettigheter og behov .	Mánáidgárddiid jođihit sámegielat pedagogalaš bargit .
Helse- og sosialfaglig personell på alle nivå har samisk språk- og kulturkompetanse .	Mánáidgárdebargit leat sámegielagat ja mánáidgárddi doaibmagiella lea sámegiella .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å utvikle og tilrettelegge for en helse- og sosialtjeneste på alle nivå , som bygger på samisk språk- og kulturforståelse .	Mánáidgárdebargit leat sámegielagat ja mánáidgárddi doaibmagiella lea sámegiella . Doarjjaortnega olahusjoavku : Mánát sámi ossodagain Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Økonomiske virkemidler	128 siidu 432 siiddus
Oversikt over økonomiske virkemidler til helse og sosial	Tabealla 5.3.7 Árbediehtu – Sámeálbmotfoanda – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	Supmi
Rev 2011	Rev 2011
Tabell 6.3.1 Samletabell - Helse og sosial Akt. .	Árbediehtu lea dehálaš oassi sámi kultuvrras ja identitehtas .
Brukerrettede tilbud for eldre samer – direkte tilskudd	Sámi oahpponeavvoportála – prošeakta iežamet hálddus
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Tabell 6.3.3 Helse- og sosialprosjekter - søkerbasert tilskudd Akt. . Benevnelse Helse- og sosialprosjekter Sum	Tabealla 5.3.9 Kvalitehtaovddideapmi sámi mánáidgárddiin ja fierpmádatčoagganeapmi sámi giliskuvllaide – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
Enkeltpersoner formelt knyttet til forsknings- og utdanningsinstitusjoner .	Čilgehus Kvalitehtaovddideapmi sámi mánáidgárddiin ja fierpmádatčoagganeapmi sámi giliskuvllaide
Antall utviklede metodeprosjekter implementert i institusjonens / organisasjonens virksomhet .	Buš 2011 Rev 2011
( i 1000 kr ) +/- 12-Rev Avvik i 11 %	Buš 2012 +/- 12-Rev 11 % erohus
Sametinget ser at den nylig vedtatte Samhandlingsreformen stiller samiske pasienter overfor nye utfordringer i forhold til samisk språk og kultur .	Sámediggi lágida 3 fierpmádatčoahkkima bargiide mánáidgárddiin gos leat sámi mánát , ja bagadallančoahkkimiid / diehtojuohkinčoahkkimiid guoskevaš beliiguin .
Arealer og miljø	130 siidu 432 siiddus
Bærekraftig utvikling handler både om bruk og bevaring .	Lohkan- ja čállinveahkki vuorrasiidda – prošeakta iežamet hálddus
Disponeringen av områdene og ressursene skal være grunnlagt på bruk og samiske rettigheter .	Tabealla 5.3.10 Lohkan- ja čállinveahkki vuorrasiidda – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
7.1 Mål	Čilgehus
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	Sum a )
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus 450
Tabell 7.3 Samletabell - Miljø og areal Akt. .	Ovddasmanniprošeakta čállin- ja lohkanveahkki vuorrasiidda joatká 2012:s .
Sum 7.3.1	Ovddasmanniprošeavtta bokte galget sámegielat vuorrasat oažžut čállin- ja lohkanveahki .
Stiftelsen Protect– direkte tilskudd	Bagadallankantuvra galgá leat ovtta dain suohkanis Finnmárkkus mat leat sámegiela hálddašanguovllus .
RR 2010 Bud 2011 Rev 2011 Bud 2012 +/- 12-Rev 11 ( i 1000 kr . )	Jahkái 2012 várrejuvvo 450 000 ru čállin- ja lohkanveahkkái vuorrasiidda .
Tabell 7.3.1 Stiftelsen Protect - prosjekt i egen regi Akt. .	Ovddasmanniprošeakta sámi luonddugeavaheami gelbbolašvuođaguovddáš Supmi
Benevnelse Stiftelsen Protect Sum	Buš 2012 +/- 12-Rev 11 ( 1000 ru ) % erohus
Stiftelsen Protect skal være det selvsagte valget blant samiske rettighetshavere for på profesjonell basis verne sine arealinteresser , land- og ressursrettigheter , samt utviklingsmuligheter .	Ulbmil lea háhkat ja geavahit máhtolašvuođa sámi luonddugeavaheami birra , resursan ja dehálaš oassin vásáhusmáhtolašvuođas mii galgá adnot ávkin luondduresurssaid hálddašeamis , gč. luondduvalljodatlága .
Stiftelsen skal ha en sentral , normgivende rolle for myndigheter og næringsaktører i deres arbeid eller virksomhet i samiske områder .	Ovddasmanniprošeakta galgá deattuhit čielggadeami , ovddideami , systematiserema , kártema , fierpmádatásaheami ja árbedieđu čalmmustahttima .
For 2012 avsettes det kr 1 000 000 stiftelsen Protect .	Jahkái 2012 várrejuvvo 500 000 ru Sámi luonddugeavaheami gelbbolašvuođaguovddáža ovddasmanniprošektii
Mål Hovedmål	Mihttomearit
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 136 av 428	131 siidu 432 siiddus
Strategier	Strategiijat
Økonomiske virkemidler	Tabealla 6.3.1 Čoahkketabealla – Dearvvašvuohta ja sosiála Akt. .
Tabell 8.3 .	( 1000:in )
Samletabell - Kulturminnevern Benevnelse	Čilgehus
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Søkerbasert tilskudd	3,0 % Ohcanvuđot doarjja
Prosjekter i egen regi	Prošeavttat iežas olis
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Fálaldagat boarráset sápmelaččaid geavahussii – Njuolgga doarjja
( i 1000 kr . )	Čilgehus 25000
Avvik i % 0,0 % -16,7 % -3,8 %	Fálaldagat boarráset sápmelaččaide
Benevnelse	( 1000:in )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Registreringer av automatisk freda samiske bygninger . Områder som er lite undersøkt i forhold til samiske kulturminner prioriteres .	Doarjjaortnega mihttomearri : Joatkit ja viidáseappot ovddidit ásahuvvon eastadan- ja eaktodáhtolaš doaibmabijuid boarráset sápmelaččaid ektui lassin almmolaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaide .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ulbmilolahusa eavttut : Doaimmat doaibmaplána vuođul Muđui gustojit njuolggodoarjagiid njuolggadusat , kapihtal 17 .
For 2012 avsettes det kr 2 000 000 til tilskudd til kulturminnevern .	Jahkái 2012 várrejuvvo 515 000 ru doaibmabijuide boarráset sápmelaččaid geavaheami várás .
Østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen – prosjekt i egenregi	Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat – ohcanvuđot doarjagat
Tabell 8.3.2 Østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen - prosjekt i egen regi Akt. .	Tabealla 6.3.3 Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse Østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen Su m	Čilgehus Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat Submi
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Sametinget står som eier av eiendommen i Skoltebyen med tilhørende våningshus .	Girjjálašvuođa dahje gihppagiid jorgalahttin sámegillii ii leat vuoruhuvvon .
Restaurering av våningshuset ble påbegynt 2011 .	Prošeavttat fálaldagaid birra boarráset sápmelaččat geavahussii .
For 2012 avsettes det kr 500 000 til østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen .	Jahkái 2012 várrejuvvo 2 850 000 ru dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Sametingsmeldingen om næringsutvikling danner grunnlaget for budsjettet for 2012 .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 133 siidu 432 siiddus
I tillegg blir vi færre mennesker og har et svakt næringsliv .	Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleapmi – prošeakta iežamet hálddus
Sametinget har utarbeidet kriterier for om vi oppnår målene vi har satt oss .	Tabealla 6.3.4 Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleapmi – prošeavttat iežas olis Akt. .
Side 139 av 428	Čilgehus ( 1000:is )
Oversikt over økonomiske virkemidler til næring	Submi
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus 600
2,9 % ( i 1000 kr . ) Avvik i %	Protect vuođđudus– njuolggodoarjja
Tabell 9.2 .	% erohus Submi
Samletabell næring Akt. .	Buš 2011 Rev 2011 Čilgehus
Benevnelse	( 1000:in )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Attraktive lokalsamfunn	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
-1 900 Kulturnæring	135 siidu 432 siiddus
Innovasjon , forskning og verdiskaping	Čilgehus Ohcanvuđot doarjagat Iežas prošeavttat
Kompetanseheving og nyetableringer	Buš 2011 Rev 2011 +/- 12-Rev Buš 2012 11
Innsatsområde Rammebetingelser i primærnæringer	136 siidu 432 siiddus
Bevare og utvikle marine næringer , reindrift og jordbruk som viktige kulturbærere og sysselsettere i samiske områder	Kulturmuitosuodjaleapmi – ohcanvuđot doarjja Tabealla 8.3.1 Kulturmuitosuodjaleapmi Akt. .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	( 1000:in ) RR 2010 Sámi kulturmuitosuodjaleapmi
Side 140 av 428	Buš 2011 Rev 2011
Tabell 9.3.5 Rammebetingelser i primærnæringene Akt. .	Guovllut gos sámi kulturmuittut leat unnán iskkaduvvon , vuoruhuvvojit .
Tiltak	Automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi sámi visttiid registreren .
9.3.6.1 Tiltak 1 : Arbeide strategisk for sikre arealer og ressurser – administrative oppgaver	Guovllut gos sámi kulturmuittut leat unnán iskkaduvvon , vuoruhuvvojit .
Være aktiv i andre arealprosesser for å sikre primærnæringene i samiske områder et tilfredsstillende arealgrunnlag Budsjett : Administrative kostnader Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 141 av 428	137 siidu 432 siiddus
Prioriteringer i 2012 : Jobbe for å få utvidet rolle i jordbruks- og reindriftsavtalen .	Tabealla 8.3.2 Nuortasámi kulturbiras nuortalaš gilis – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
Benevnelse	( 1000:in )
RR 2010	Subm i
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus 600
Tabell 9.3.6.3 Marine næringer - søkerbasert tilskudd Akt. .	Sámediggi lea nuortalaš gili giddodaga ja gullevaš viesuid eaiggát .
Side 142 av 428	Váldomihttomearri
Bedre kjønnsbalanse For øvrig gjelder regelverket for søkerbaserte tilskudd i kapittel 18 .	Sámediggedieđáhus ealáhusovddideami birra lea vuođđun 2012 bušehttii .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ealáhusdieđáhusas fuomášuhttojuvvojit stuorra rievdadusat ealáhusstruktuvrras vuođđoealáhusaid rájes bálvalusealáhusaid rádjai .
9.3.6.4 Tiltak 4 : Jordbruk – søkerbasert tilskudd	Dasa lassin mis leat uhcit olbmot ja geahnohis ealáhuseallin .
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Jordbruk	% erohus
Tilleggsnæring i reindriften	Ohcanvuđot doarjagat 35 563
Tabell 9.3.6.5 Reindrift - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 9.2 Čoahkketabealla ealáhusat Akt. . Namahus
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	RR 2010
Side 143 av 428	Buš 2011 Rev 2011
Innsatsområde attraktive lokalsamfunn	% erohus Rámmaeavttut vuođđoealáhusain
Kriterier for måloppnåelse	Geasuheaddji báikegottit
Tiltak	Ealáhuskapihttala ekonomalaš váikkuhangaskaomiide gusto ohcanvuđot doarjagiid geográfalaš doaibmaguovlu .
9.4.6.1 Tiltak 1 : Sette i gang og følge opp samarbeid med utviklingsmiljøer – administrative oppgaver	Dát guoská buot doarjjaortnegiidda earret daid doarjagiid mat juolluduvvojit duoji ealáhusšiehtadusa vuođul .
( i 1000 kr ) +/- 12-Rev Avvik i 11 %	Mátkeealáhusdoarjagiidda gusto SED-guovlu .
SUM 501 500 500 a ) Tilskudd til næringsorganisasjoner er avsluttet og midlene er overført til denne ordningen	Fuolahit ja ovddidit mariidna ealáhusaid , boazodoalu ja eanadoalu deaŧalaš kulturguoddin ja barggaheaddjin sámi guovlluin 9.3.2
Tabell 9.4.6.1 Oppfølgning og samarbeid med utviklingsmiljøer- prosjekt i egen regi Akt. .	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit Tabealla 9.3.5 Rámmaeavttut vuođđoealáhusain Akt. .
Tabell 9.4.6.4 Variert næringsliv - søkerbasert tilskudd Akt. .	Namahus
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Variert næringsliv	Mariidna ealáhusat
-2 000 SUM	Eabadoallu
Flere arbeidsplasser i samiske kultur- og kulturbaserte næringer	Doaibmabidju 2 : Geavahit konsultašuvnnaid aktiivvalaččat – hálddahuslaš bargamušat
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 146 av 428	140 siidu 432 siiddus
( i 1000 kr . )	Namahus ( 1000 ru . )
Delmål	Rev 2011
Tabell 9.5.5 Kulturnæringer RR 2010	Mariidna ealáhusat RR 2010
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Næringsavtale duodji Utvikling og rekruttering til duodjinæringen Duodjiinstitusjoner	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi . 9.3.6.5
9.5.6.2 Tiltak 2 : Samisk reiseliv i vekst - VSP – søkerbasert tilskudd	Doaibmabidju 5 : Lasseealáhusat boazodoalus – Ohcanvuđot doarjagat
Tabell 9.5.6.2 Samisk reiseliv - VSP - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 9.3.6.5 Boazodoallu - Ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse Samisk reiseliv	Namahus Lasseealáhusat boazodoalus
RR 2010 a ) 6 226	( 1000 ru . ) RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Regnskapstallene 2010 og budsjett 2011 for VSP`s næringskombinasjonsmidler er satt under denne .	Duodjái deaŧalaš lasseealáhussan boazodoalus fievrriduvvo 1 000 000 ru njuolgga duoji ealáhusšiehtadussii .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
9.5.6.3 Tiltak 3 : Næringsavtale for duodji	Áŋgiruššansuorgi geasuheaddji báikegottit
+/- 12-Rev 11	Tabealla 9.4.5 .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) RR 2010
Avvik i %	Rev 2011 501
Tabell 9.5.6.3 Næringsavtale for duodji Akt. . Benevnelse Driftstilskudd - søkerbasert tilskudd	Tabealla 9.4.6.1 Ovddidanbirrasiid čuovvoleapmi ja ovttasbargu singuin – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Namahus Ovddidanbirrasiid čuovvoleapmi ja ovttasbargu singuin
Sum 2 995	% erohus
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Doaibmabidju 3 : Galledit ealáhusaid ja gielddaid - hálddahuslaš bargamušat
Tabell 9.5.6.4 Utvikling og rekruttering til duodjinæringen - VSP - direkte tilskudd Akt. .	Tabealla 9.4.6.4 Máŋggabealat ealáhuseallin - Ohcanvuđot doarjagat Akt. . Namahus Máŋggabealat ealáhuseallin
Benevnelse Duodjeinstituhtta Opplæringskontoret i reindrift	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
9.5.6.5 Tiltak 5 : Tilskudd til Duodjeinstituhtta – direkte tilskudd	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
+/- 12-Rev 11 ( i 1000 kr . )	Áŋgiruššansuorgi kulturealáhusat
Avvik i %	Mihttomearri
Duodjeinstituhtta	Oassemihttomearit
Tabell 9.5.6.5 Duodjiinstitusjoner - direkte tilskudd Akt. .	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit Tabealla 9.5.5 Kulturealáhusat Akt. .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	RR 2010
Side 150 av 428	Buš 2011 Rev 2011
Kriterier for måloppnåelse	Duoji ealáhusšiehtadus 8 849
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
9.6.6.1 Tiltak 1 : Kontakt med forsknings- og utviklingsmiljø – administrative oppgaver	Doaibmabijut Doaibmabidju 1 : Gánnáhahtti sámi kulturealáhusa ovddideapmi – iežas prošeakta
RR 2010	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Bud 2011 Rev 2011	146 siidu 432 siiddus
+/- 12-Rev 11	Doaibmabidju 2 : Sámi mátkeealáhusat stuorrumin - ÁHP .
( i 1000 kr . ) Avvik i %	– Ohcanvuđot doarjagat
Tabell 9.6.6.2 Utvikling i utmarksnæringene - VSP - Søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 9.5.6.2 Sámi mátkeealáhusat - ÁHP . – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse Utvikling i utmarksnæringene Sum	Namahus Sámi mátkeealáhusat ( 1000 ru . )
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	RR 2010 a )
Side 152 av 428	Buš 2011 Rev 2011
Innsatsområde : Kompetanseheving og nyetableringer	Buš 2012 +/- 12-Rev 11 2 300 % erohus -850
Høyere kompetanse i næringslivet Flere nyetableringer Økt entreprenørskap 9.7.3	Lotnolasealáhusa ÁHP ruđaid 2010 rehketdoallologut ja 2012 bušeahtta leat biddjojuvvon dán postii
Kriterier for måloppnåelse	147 siidu 432 siiddus 9.5.6.3
Høyere antall nyetableringer i kommunene i STN-området Økt overlevelsesrate i næringslivet i STN-området 9.7.5	Doaibmabidju 3 : Duoji ealáhusšiehtadus Tabealla 9.5.6.3 Duoji ealáhusšiehtadus Akt. .
Økonomiske virkemidler	Namahus ( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Kompetanseheving og nyetableringer Akt. .	Duodjestipeanddat - Ohcanvuđot doarjagat
+/- 12-Rev 11 ( i 1000 kr . )	Čálgoortnegat - Ohcanvuđot doarjagat
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Doaibmabijut mat eanedit vuovdima - Ohcanvuđot doarjagat
Ungt entreprenørskap- direkte tilskudd Akt. .	Sámediggi bidjá dás ovdan šiehtadusa váldolinnjáid .
Prioriteringer 2012 : Utvikling av elevbedrifter som har forretningsideer med samisk innhold - elevbedriftene må selv definere det samiske innholdet Målgruppe : Ungt entreprenørskap Norge Budsjett : Kr 100 000 Skal bidra til : Økt entreprenørskap For øvrig gjelder regelverket for direkte tilskudd i kapittel 17 .	Ortnega doarjjaoažžut ja olahusjoavku : Duojárat , duodjestudeanttat , - fitnodagat ja - organisašuvnnat geat ollašuhttet eavttuid oažžut doarjaga ealáhusšiehtadusa vuođul Bušeahtta : 9 400 000 ru Galgá váikkuhit : Eanedit iežas buvttaduvvon duoji vuovdima Rekrutteren duodjeealáhussii Muđui gustojit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat 18. kapihttalis .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 148 siidu 432 siiddus
9.7.6.3 Tiltak 3 : Kompetanseheving og oppfølging – VSP – Prosjekt i egen regi	Doaibmabidju 4 : Doarjja duodjeealáhusa ovddideapmái ja rekrutteremii - ÁHP .
Tabell 9.7.6.3 .	– Njuolggodoarjagat
Kompetanseheving og oppfølgning - VSP - prosjekt i egen regi	Tabealla 9.5.6.4 Duodjeealáhusa ovddideapmi ja rekrutteren dasa - ÁHP .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	- Njuolggodoarjagat Akt. .
Side 154 av 428	Namahus RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Kompetanseheving og oppfølgning a ) -170	Duodjeinstituhtta Boazodoalu oahpahuskantuvra
Dette er et ansvar som Sametinget verken skal , kan eller vil bære alene .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
10.3.1 Oversikt over økonomiske virkemidler til regionalutvikling	Doaibmabidju 5 : Doarjja Duodjeinstituhttii – Njuolggodoarjagat
Tabell 10.3.1 Samletabell Regionalutvikling Akt. .	Tabealla 9.5.6.5 Duodjeásahusat - Njuolggodoarjagat Akt. .
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
10.3.2 Regionalutviklingsprosjekter – søkerbasert tilskudd	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Tabell 10.3.2 Regionale utviklingsmidler - søkerbasert tilskudd Akt. .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Benevnelse	9.6.1 Ulbmilat
RR 2010 Bud 2011 Rev 2011 Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Eanet ođđahutkamat sámi servodat- ja ealáhuseallima vuođul 9.6.2
( i 1000 kr . )	Oassemihttomearit
Avvik i %	Strategiijat
Et slikt prosjekt er Sápmi Music hvor Sametinget oppfyller sin økonomiske del .	Doaibmabijut Doaibmabidju 1 : Oktavuohta dutkan- ja ovddidanbirrasiiguin – hálddahuslaš bargamušat
For øvrig gjelder regelverket for søkerbaserte tilskudd i kapittel 18 .	Tabealla 9.6.6.1 Oktavuohta dutkan- ja ovddidanbirrasiiguin - ÁHP .
Samisk samarbeid og internasjonalt arbeid	– prošeakta iežamet hálddus Akt. . Namahus
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 156 av 428	% erohus 9.6.6.2
Et utstrakt samarbeid mellom samene over landegrensene .	Doaibmabidju 2 : Ovdáneapmi meahcceealáhusain – ÁHP .
Den internasjonale rettsutviklingen for urfolk er bedret .	Tabealla 9.6.6.2 Ovddideapmi meahcceealáhusain - ÁHP .
Økonomiske virkemidler	- Ohcanvuđot doarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) Submi
Tabell 11.3.1 Samletabell - Internasjonalt og samisk samarbeid Akt. .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd	Áŋgiruššansuorgi : Gealbudeapmi ja ođđaálggaheamit
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Álggahanstipeanddat
( i 1000 kr . )	Nuoraidfitnodagat
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Gealbudeapmi ja čuovvoleapmi Submi 9.7.6 9.7.6.1
Side 157 av 428	– Ohcanvuđot doarjagat
11.3.3 Samiske grenseoverskridende organisasjoner – direkte tilskudd	Tabealla 9.7.6.1 Álggahanstipeanddat - ÁHP . - Ohcanvuđot doarjagat Akt. .
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 158 av 428	Tabealla 9.7.6.2 .
11.3.4 Internasjonale tiltak - søkerbasert tilskudd	Nuoraidfitnodagat - Njuolggodoarjagat Akt. . Namahus
Rev 2011	Rev 2011
Tabell 11.3.4 Internasjonale tiltak - søkerbasert tilskudd Akt. .	Gealbudeapmi ja čuovvoleapmi - ÁHP . – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
Benevnelse Internasjonale tiltak	Namahus Gealbudeapmi ja čuovvoleapmi
RR 2010	RR 2010 a )
For 2012 avsettes det kr 600 000 til internasjonale tiltak .	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
12.1.1 Oversikt over økonomiske virkemidler til samiske organisasjoner RR 2010 Bud 2011 Rev 2011 Bud 2012 +/- 12-Rev 11	a ) ÁHP čielggadanruđaid 2010 rehketdoallologut ja 2012 bušeahtta leat biddjojuvvon dán postii 2012:s
Avvik i % 2 451 650	154 siidu 432 siiddus
Tabell 12.1.1 Samletabell - Samiske organisasjoner Akt. .	Tabealla 10.3.1 Čoahkketabealla - Regionálaovddideapmi Akt. .
12.1.2 Samiske hovedorganisasjoner – direkte tilskudd	Čilgehus Ohcanvuđot doarjagat
RR 2010	RR 2010
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Tabell 12.1.2 Samisk hovedorganisasjoner - direkte tilskudd Akt. .	Tabealla 10.3.2 Regionána ovddidanruđat – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse Samiske hovedorganisasjoner Sum	Čilgehus Regionálaovddideapmi Sum
Side 160 av 428	( 1000 ru . ) RR 2010
( i 1000 kr . )	% erohus 3 349
Tabell 12.1.4 Samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner - søkerbasert tilskudd Akt. . Benevnelse Samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner Sum	Doarjjaortnega mihttomearri : Oktasaš áŋgiruššamiid bokte nannet ja oainnusmahttit sámi giela , kultuvrra ja servodateallima ovttasbargošiehtadusa surggiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 161 av 428	155 siidu 432 siiddus
For øvrig gjelder regelverket for søkerbaserte tilskudd i kapittel 18 .	Muđui gustojit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat 18. kapihttalis .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána geasa sámediggeráđđi addá fápmudusa .
For 2012 avsettes det kr 400 000 til samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner .	Jahkái 2012 várrejuvvo 3 707 000 ru doarjjan regionálaovddidanprošeavttaide .
12.1.5 Samiske likestillingsorganisasjoner – søkerbasert tilskudd RR 2010	Sámediggi hálddaša prinsihpalaš beliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
+/- 12-Rev 11	Strategiijat
( i 1000 kr . )	156 siidu 432 siiddus
RR 2010 Bud 2011	Njuolggodoarjagat
Rev 2011	( 1000 ru . )
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Side 162 av 428	Jahkái 2012 várrejuvvo 258 000 ru doarjjan Barents álgoálbmotkantuvrii Lujávrris .
Virkemidler til sametingsrådets disposisjon	Sámi rájárastá organisašuvnnat – Njuolggodoarjagat
Tabell 13.1 Virkemidler til sametingsrådets disposisjon	Tabealla 11.3.3 Sámi rájárastá organisašuvnnat - Njuolggodoarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
materiell til barnehager	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Akt. .	% erohus
1 576 a ) Det er overført kr 500 000 til opplæringskapittel 4.2.3 tilskudd til samiske barnehager .	a ) 500 000 ru lea sirdojuvvon giellakapihttalii 3.3.4 Davviriikkalaš sámi giellaovttasbargu
13.1.1 Frie virkemidler – søkerbasert tilskudd	Tabealla 12.1.1 Čoahkketabealla – Sámi organisašuvnnat Akt. .
Benevnelse	Čilgehus
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Tabell 13.1.1 Frie virkemidler Akt. .	Njuolggodoarjagat Ohcanvuđot doarjagat Submi
Side 163 av 428	12.1.2 ( 1000 ru . )
For 2012 avsettes kr 300 000 til frie virkemidler .	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
13.1.2 Likestillingstiltak - direkte tilskudd	Sámi váldoorganisašuvnnat – Njuolggodoarjagat
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Tabell 13.1.2 Likestillingstiltak Akt. .	Sámi váldoorganisašuvdna lea riikaviidosaš organisašuvdna mas leat viiddis doaimmat .
Mål for tilskuddsordningen : Fremmer likestilling og antidiskriminering i det samiske samfunnet Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : Gáldu – kompetansesenteret for urfolk Målgruppe for tilskuddsordningen : Det samiske samfunnet Kriterier for måloppnåelse Gjennomførte aktiviteter i henhold til aktivitetsplan For øvrig gjelder regelverket for direkte tilskudd i kapittel 17 .	Organisašuvnnas lea sihke politihkalaš bargu , kulturbargu ja oahppodoaibma . Doarjjaortnega mihttomearri : Girjás organisašuvdnaeallima bisuheapmi ja stabiila ekonomalaš vuođu sihkkarastin organisašuvnnaide Doarjjaoažžu ja doarjjaortnega olahusjoavku : Norgga sámi riikkasearvi Sámiid Álbmotlihttu Ulbmilolahusa eavttut Rapporteren doaibmaplána ektui Muđui gustojit njuolggodoarjagiid njuolggadusat 17. kapihttalis .
For 2012 avsettes det kr 300 000 til likestillingstiltak .	Jahkái 2012 várrejuvvo 2 451 000 ru sámi váldoorganisašuvnnaide .
13.1.3 Oppfølgning av institusjonsmeldingen Tabell 13.1.3 Oppfølgning av institusjonsmeldingen Akt. .	Tabealla 12.1.3 12.1.3 Doarjagat Sámedikkis ovddastuvvon bellodagaid ja joavkkuid organisašuvnnaide – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse Oppfølgning av institusjonsmelding Sum	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Kartlegging av behovet for frittstående samiske kulturhus i Alta kommune skal også gjennomføres i 2012 . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Doarjjaortnega mihttomearri : Sihkkarastit Sámedikkis ovddastuvvon bellodagaid ja joavkkuid organisašuvnnaid ruđalaš vuođu Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 164 av 428	159 siidu 432 siiddus
( i 1000 kr . )	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána geasa sámediggeráđđi addá fápmudusa .
Avvik i % -44,3 % -44,3 % For 2012 avsettes kr 390 000 til oppfølging av institusjonsmeldingen .	Jahkái 2012 várrejuvvo 500 000 ru Sámedikkis ovddastuvvon bellodagaid ja joavkkuid organisašuvnnaide .
13.1.4 Verdde-prosjektet – prosjekt i egen regi	Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat – ohcanvuđot doarjagat
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Tabell 13.1.4 Verdde-prosjektet - prosjekt i egen regi Akt. .	Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat Submi
Benevnelse Verdde-prosjektet Sum	Buš 2012 +/- 12-Rev 11 % erohus
For 2012 avsettes det kr 250 000 til Verdde-prosjekt .	Jahkái 2012 várrejuvvo 400 000 ru sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnaide .
13.1.5 Kartlegging av samers rettigheter til reinmerke r – prosjekt i egen regi	Tabealla 12.1.4 Sámi dásseárvoorganisašuvnnat – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
( i 1000 kr ) +/- 12-Rev Avvik i 11 %	Sámi dásseárvoorganisašuvnnat Submi Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Det er behov for en vurdering av reinmerkerettighetens innhold etter samiske sedvaner og forholdet til gjeldende reindriftslovgivning og annet regelverk , særlig med henblikk på de samene som er blitt fratatt retten til reinmerke .	Doarjjaortnega mihttomearri : Girjás organisašuvdnaeallima bisuheapmi ja stabiila ekonomalaš vuođu sihkkarastin organisašuvnnaide Doarjjaoažžu ja doarjjaortnega olahusjoavku : Sámi dásseárvoorganisašuvnnat Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Kartleggingen og utredningen utføres i samarbeid med kompetansemiljøer som har nødvendig fagkompetanse i samiske rettighetsforhold .	Ulbmilolahusa eavttut Čađahuvvon doaibmabijut doaibmaplána ektui Muđui gustojit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat 18. kapihttalis .
For 2012 avsettes det kr 200 000 til forstudie for å igangsette prosess for å kartlegge samers rettigheter til reinmerker .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána geasa sámediggeráđđi addá fápmudusa . Jahkái 2012 várrejuvvo 300 000 ru sámi dásseárvoorganisašuvnnaide .
Side 165 av 428	Eará váikkuhangaskaoamit
13.2 Virkemidler til plenumsledelsens disposisjon	Tabealla 13.0 Čoahkketabealla – Eará váikkuhangaskaoamit Akt. .
Rev RR 2010 Bud 2011 2011	( 1000 ru . ) RR 2010
( i 1000 kr . )	Buš 2011 Rev 2011
Avvik i Bud 2012 +/- 12-Rev 11 %	Váikkuhangaskaoamit maid sámediggeráđđi hálddaša
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 166 av 428 14	161 siidu 432 siiddus
Andre tiltak som ikke er virkemidler	Váikkuhangaskaoamit maid sámediggeráđđi hálddaša
Tabell 14.0 Andre tiltak	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) RR 2010
Avvik i %	Buš 2011
Bud RR 2010 Bud 2011 Rev 2011 2012	Rev 2011 Friija váikkuhangaskaoamit
Evalueringer	Verdde-prošeakta
Bud RR 2010 Bud 2011 Rev 2011 2012	Submi Buš 2012 +/- 12-Rev 11
+/- 12 Rev 11	% erohus 0,0 %
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
Akt. .	RR 2010
Benevnelse	% erohus 300
For 2012 avsettes kr 1 873 000 til konferanser i regi av Sametinget .	Jahkái 2012 várrejuvvo 300 000 ru friija váikkuhangaskaomiid várás .
Samiskrelatert statistikk i Norge	Dásseárvodoaibmabijut – njuolggodoarjagat
Bud RR 2010 Bud 2011 Rev 2011 2012	Tabealla 13.1.2 Dásseárvodoaibmabijut
+/- 12 Rev 11	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
Avvik i %	Rev 2011 238
Midlene dekker produksjon av publikasjonen Samisk statistikk . Det er overført kr 350 000 kroner fra kap. 1500 Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , post 21 Spesielle driftsutgifter til Sametinget til formålet .	Doarjjaortnega mihttomearri : Ovddida dásseárvvu ja vuosttalda vealaheami sámi servodagas Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Gáldu – álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš Doarjjaortnega olahusjoavku : Sámi álbmot Ulbmilolahusa eavttut Čađahuvvon doaimmat doaibmaplána vuođul Muđui gustojit njuolggodoarjagiid njuolggadusat 17. kapihttalis .
Utdeling av priser og stipend	Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
Avvik i %	Čilgehus
Tabell 14.3 Utdeling av priser og stipender RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Buš 2011
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Formålet med likestillingsprisen er å stimulere til økt innsats i arbeidet med å fremme likestilling og likeverd mellom menn og kvinner på tvers av landegrensene i samiske samfunn .	Sámediggeráđđi mearridii borgemánu 21. b. 2009 dieđáhusas sámi ásahusovddideamis “ Sámi ásahusat ja siviila sámi servodat ” , mii maŋŋá ovddiduvvui dievasčoahkkimii .
Prisen deles ut hvert femte år .	Iešheanalis sámi kulturviesu huksema dárbu Áltái galgá maiddái iskojuvvot 2012:s .
For 2012 avsettes det kr 100 000 til nordisk samisk likestillingspris .	Jahkái 2012 várrejuvvo 390 000 ru ásahusdieđáhusa čuovvoleapmái .
Utredninger og dokumentasjonsprosjekter	Verdde-prošeakta – prošeakta iežamet hálddus
Akt. . Benevnelse Utredninger og dok. prosjekter	Tabealla 13.1.4 Verdde-prošeakta - prošeakta iežamet hálddus Akt. .
a ) 197	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) RR 2010
Avvik i % -70,6 %	Buš 2011 Rev 2011
Evaluering av tilskuddsordninger	Verdde-prošeakta Submi
+/- 12 Rev 11 421	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
For 2012 avsettes det kr 1 000 000 til evaluering av tilskuddsordninger .	Jahkái 2012 várrejuvvo 250 000 ru Verdde-prošektii . 13.1.5
Prioritering for 2012 : Evaluering av kunstneravtalen Språkprosjekter	Sámiid boazomearkavuoigatvuođaid kárten – prošeakta iežamet hálddus
Driftsutgifter politisk nivå Tabell 15.0 Driftsutgifter politisk nivå Koststed Benevnelse	Tabell 13.1.5 Sámiid boazomearkavuoigatvuođaid kárten – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Sametingets plenumsledelse Sametingets kontrollutvalg	Sámiid boazomearkavuoigatvuođaid kárten Submi
Sametingets tilskuddstyre Sametingsrådet	Rev 2011 Sámedikki politihkalaš joavkkut
Sametingets språkstyre	Opposišuvnna bargoeavttut
Samisk språknemnd 1910 1920 1930	Buš 2012 +/- 12-Rev 11 % erohus
22 21 21 528 774 974 a ) Kr 500 000 er flyttet til språkkapittel under post Nordisk samisk språksamarbeid SUM	Jahkái 2012 várrejuvvo 3 219 000 ru Sámedikki politihkalaš joavkkuide 13.2.2 Opposišuvnna bargoeavttut – njuolggodoarjagat
700 +/- 12 Rev 11	164 siidu 432 siiddus
For 2012 settes det av kr 8 651 000 til Sametingets plenum .	Jahkái 2012 várrejuvvo 1 013 000 ru opposišuvnna bargodiliide
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Eará doaibmabijut mat eai leat váikkuhangaskaoamit
15.2 Sametingets plenumsledelse	Tabealla 14.0 Eará doaibmabijut Akt. .
For 2012 settes det av kr 2 072 000 til Sametingets plenumsledelse .	Čilgehus Sámedikki konferánssat Sámiide guoski statistihkka ( 1000 ru . )
Samisk parlamentarisk råd ( SPR )	Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin
Sekretariatsfunksjonen følger ledervervet .	Dutkan ja ovddideapmi , čielggadeamit , duođ .
Sametingsrådet	Árvvoštallamat
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU )	Tabealla 14.1 Sámedikki konferánssat Akt. .
Eldrerådet skal ha bred geografisk representasjon .	( 1000 ru . )
For 2012 settes det av kr 100 000 til Sametingets eldreråd .	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	RR 2010
Side 170 av 428	Buš 2011 Rev 2011
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
Avvik i % -0,6 % -100,0 % -4,4 %	+/- 12-Rev Buš 2012 11 RR 2010
Avdeling for næring , kultur og helse ( EKD . )	0,0 % Sámiide guoski statistihkka Norggas Submi
Avdeling for rettigheter og internasjonale spørsmål ( VUR . )	% erohus
Avdeling for kulturminner , areal og miljø ( KAB . ) Avdeling for administrasjon ( HÁL . )	Sámediggi lea dahkan šiehtadusa Statistihkalaš guovddášdoaimmahagain sámi guoski statistihka buvttadeamis .
Direktørens stab ( DIR ) Plenumsstaben ( DIS . )	Ruđat mannet Sámi statistihka publikašuvnna buvttadeapmái .
Avdelingene utfører saksbehandling og yter tjenester til både politiske myndigheter og til publikum .	350 000 ru lea sirdojuvvon kapihttalis 1500 Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , poasta 21 Erenoamáš doaibmagolut Sámediggái ulbmila várás .
Hver avdeling har et spesielt ansvar som fagpolitisk sekretariat for sametingsrådet .	Ovdal ii lean dát sierra namuhuvvon stáhtabušeahtas ja 2009:s oaččui Sámediggi 300 000 ru ulbmila várás .
Plenumsstaben har ansvaret for komité- og plenumsmøtene og tilrettelegging for representantene .	Šiehtadusa ektui Statistihkalaš guovddášdoaimmahagain várre Sámediggi 375 000 ru sámi guoski statistihkaid buvttadeapmái Norggas .
Driftsutgifter administrasjon	Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Tabealla 14.3 Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin Akt. .
Side 171 av 428	( 1000 ru . )
Formålet med regelverket er å gi utfyllende bestemmelser til Sametingets budsjett .	Kultur- ja valáštallanstipeanda nuoraide Davviriikkalaš sámi dásseárvobálkkašupmi
17.3 Generelle vilkår	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Dette gjelder ikke utenlandske foretak .	Davviriikkalaš sámi dásseárvobálkkašupmi
Mottakere av direkte tilskudd kan ikke motta tilskudd over søkerbaserte ordninger til aktiviteter og prosjekter som det direkte tilskuddet skal dekke .	Dásseárvobálkkašumi ulbmil lea movttiidahttit eanet áŋgiruššamii ovttadássásašvuođa ja dásseárvvu ovddidemiin gaskal almmáiolbmuid ja nissonolbmuid riikkarájiid rastá sámi servodagas .
Tilskuddene skal ikke nyttes til å regulere virksomhetens likviditet .	Dásseárvobálkkašupmái gullá dáiddadahku ja ruhtasubmi maid árvu lea € 10 000 buohkanassii .
Det er ikke anledning til å fremskynde utbetalinger , slik at tilskuddsmottakeren kan plassere tilskudd som rentebærende innskudd eller lån for å oppnå inntekter i tillegg til det bevilgede beløpet .	Bálkkašumi sáhttet oažžut ovttaskasat , joavkkut , fitnodagat , organisašuvnnat , searvvit dahje lihtut , skuvllat dahje eará almmolaš etáhtat mat servet áŋgiruššet dakkár bargguin , dahje leat čađahan doaibmabijuid mat leat nannen ovttadássásašvuođa geavadis .
Budsjettbehov for 2013 sendes Sametinget innen 1. april 2012 .	Bálkkašupmi geigejuvvo juohke viđát jagi .
Aktivitetsplan for 2012 sendes Sametinget innen 1. april 2012 .	Jahkái 2012 várrejuvvo 100 000 ru davviriikkalaš sámi dásseárvobálkkašupmái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 172 av 428	166 siidu 432 siiddus
Mål og kriterier for måloppnåelse	Čielggadan ja duođaštanprošeavttat
Mål og kriterier for måloppnåelse for ordningene fastsettes i Sametingets årlige budsjettvedtak .	( 1000 ru . )
Utbetalingsvilkår	Buš 2011 Rev 2011
50 % av tilskuddet utbetales i begynnelsen av budsjettåret .	Čielggadan ja duođaštanprošeavttat a ) RR 2010
De resterende 50 % utbetales når vilkår for tilskuddet er oppfylt og tilskuddsmottaker sender Sametinget utbetalingsanmodning .	-70,6 % a ) 500 000 ru lea sirdojuvvon giellakapihttalii postii terminologiija- ja báikenamat ja 300 000 ru ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleapmi
Den som underskriver utbetalingsanmodningen må ha fullmakt til å forplikte foretaket / institusjonen mv. .	Eanaš politihkalaš mearrádusat servodagas dahkkojuvvojit dutkama , duođašteami ja čielggadusaid vuođul .
For NuorajTV : 50 % av tilskuddet utbetales når samfinansiering med departementene er inngått .	Sámi servodahkii ja sápmelaččaid álbmotválljen orgánii , Sámediggái , lea hástalussan ahte sámi servodatdilit leat nu uhccán dutkojuvvon ja duođaštuvvon .
De resterende 50 % utbetales når vilkår for tilskuddet er oppfylt og tilskuddsmottaker sender Sametinget utbetalingsanmodning . Den som underskriver utbetalingsanmodningen må ha fullmakt til å forplikte foretaket / institusjonen mv. .	Čielggadusat ja statistihkka mii čájeha iešguđet servodatdoaibmabijuid dárbbuid , dárborievdamiid , kvalitehta ja ulbmilolahusa ferte leat olámuttos daid boahttevaš mearrádusaid várás , mat gusket sámi servodat ovddideapmái .
Tilskudd under kr 100 000 utbetales i sin helhet i begynnelsen av budsjettåret .	Jahkái 2012 várrejuvvo 500 000 ru čielggademiide ja duođaštanprošeavttaide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Árvvoštallamat Tabealla 14.5 Árvvoštallamat Akt. .
Side 173 av 428	( 1000 ru . )
Rapportering og kontroll	Doarjjaortnegiid árvvoštallan
Avdelingsregnskap for 2011 , sendes Sametinget innen 31. august 2012 .	Jahkái 2012 várrejuvvo 1 000 000 ru doarjjaortnegiid árvvoštallamiidda .
Avdelingsregnskapet skal vise totale kostnader og inntekter knyttet til målet med tilskuddsordningen .	Dat ortnegat mat galget árvvoštallojuvvot galget maiddái árvvoštallojuvvot ja reviderejuvvot sohkabealperspektiivvas .
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av statsautorisert eller registrert revisor .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 167 siidu 432 siiddus
17.9 Reduksjon av tilskudd	Politihkalaš dási doaibmagolut
17.10 Tilbaketrekking og tilbakebetaling av tilskudd	Tabealla 15.0 Politihkalaš dási doaibmagolut Poasta
17.11 Evaluering	( 1000 ru . )
Side 174 av 428	RR 2010 Čilgehus
Utviklingsdel :	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Side 175 av 428	% erohus 1010
Samiske språksentre	Sámedikki dievasčoahkkin
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi
Side 176 av 428	Sámedikki doarjjastivra
Samiske festivaler	Sámediggeráđđi 8 712
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámedikki giellastivra Sámi giellalávdegoddi 1910 1920 1930
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til museer .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) Sámedikki vorrasiidráđđi Sámedikki váiddalávdegoddi
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter fordeling av tilskudd til NuorajTV 17.12.11	a ) 500 000 ru lea sirdojuvvon giellakapihttalii postii Davviriikkalaš sámi giellaovttasbargu
Samiske publikasjoner	Sámedikki dievasčoahkkin
Tilskuddet til Sørsamisk kirkeblad forutsetter at minst 20 % av innholdet publiseres på sørsamisk .	Jahkái 2012 várrejuvvo 2 072 000 ru Sámedikki dievasčoahkkinjođihangoddái .
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter fordeling av tilskudd til samiske publikasjoner .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi Jahkái 2012 várrejuvvo 500 000 ru bearráigeahččanlávdegoddái .
17.12.12 Voksenopplæringsprogram	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR . )
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til Systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap 17.12.14	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea Ruoŧa , Suoma ja Norgga sámedikkiid parlamentáralaš ovttasbargoorgána ja mas Ruošša beale sámiin lea bissovaš ovddastus .
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til brukerrettede tilbud for eldre samer 17.12.15	Sámediggái Norgga bealde Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 168 siidu 432 siiddus
Organisasjonstilskudd - Næringsavtale for duodji	juolluduvvo 500 000 ru SPR:ii Norgga stáhtabušeahtas .
Beregningsregler : Tilskuddets størrelse er resultat av forhandlingene om næringsavtale for duodji 17.12.16	Iešguđege sámedikkit mákset iežaset sáttagottiid goluid SPR-čoahkkimiidda searvamii ja eará ovddastussii .
Tilskudd til utvikling av og rekruttering til duodjinæringen – VSP Vilkår : Læringekontraktene skal godkjennes av Yrkesopplæringsnemda Lærlingkontrakter skal ikke ha lenger varighet enn 2 år med unntak av permisjoner som gis til svangerskap og sykdom .	Čállingoddedoibmii gullet earret eará oktiiordnendoaibma , jorgalan- ja dulkagoluid máksin , bissovaš oassálastiid goluid máksin ja unnimusat 4 stivračoahkkima čađaheapmi ja okta dievasčoahkkin jahkái , ja čoahkkimiidda searvan ja ovddastusdoaimmat , ja dán oktavuođas máksá eanemusat riikkaidgaskasaš čoahkkimiidda searvan .
I spesielle tilfeller kan kontrakten forlenges i inntil 3 år .	Jahkái 2012 várrejuvvo 700 000 ru Sámi parlamentáralaš ráđi doibmii .
Fylkeskommunen må godkjenne dette .	Sámediggeráđđi
Lærlingelønnen er imidlertid avgrenset til tilsvarende 2 års læretid . Lærlingene skal ha teoretisk duodjikompetanse eller kompetanse fra beslektede fag før lærlingkontrakt inngås .	Poasttas máksojuvvo bálká presidentii ja várrepresidentii , golmma ráđđelahttui olles virggis mii lea 90 % várrepresideantta bálkkás , ja bálká politihkalaš ráđđeaddiide .
En egen opptaksnemnd på tre medlemmer foretar opptak av lærlinger . Beregningsregler :	Dasa lassin várrejuvvojit ruđat sierra semináraid čađaheapmái mat dollojuvvojit dievasčoahkkima áigge .
For hver lærling ytes lærlingbedriften kr 100 000 i tilskudd til lærlinglønn .	Presideantta bálká čuovvu ráđđehuslahtuid bálkká mas gessojuvvo eret 150 000 ru. .
Det kan totalt tas inn 10 lærlinger i 2012 .	Jahkái 2012 várrejuvvo 8 742 000 ru sámediggeráđđái .
Til administrasjon av lærlingordningen ytes det kr 545 000 .	Jahkái 2011 várrejuvvo 335 000 ru Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái .
17.12.17 Duodjeinstituhtta	Sámedikki vorrasiidráđđi
Vilkår : Av tilskuddet til Duodjeinstituhtta , øremerkes kr 1 030 000 til veiledningstjenester i duodji Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til Duodjeinstituhtta .	Sámediggeráđđi nammada vuorrasiidráđi áigodahkii 2012-2014 , ja mearrida ráđi mandáhta . Vuorrasiidráđđi galgá leat Sámediggeráđi ráđđeaddiorgána ja galgá veahkehit ráđi hábmet Sámedikki vuorrasiidpolitihka .
Ungt entreprenørskap	Sámedikki váiddalávdegoddi
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til ungt entreprenørskap 17.12.19	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii njukčamánus 2011 ásahit Sámedikki váiddalávdegotti doarjjaáššiid várás .
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til Barents urfolkskontor i Lovozero .	Dat hálddahuslaš resurssat mat leat čadnojuvvon váiddalávdegoddái leat biddjojuvvon dievasčoahkkinstábii Sámedikki hálddahusas .
17.12.20 Samiske grenseoverskridende organisasjoner	Áigumuš lea doallat sullii 5 čoahkkima váiddalávdegottis .
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til Samerådet .	Jahkái 2012 várrejuvvo 150 000 ru Sámedikki váiddalávdegoddái doarjjaáššiid várás .
Stiftelsen Protect	169 siidu 432 siiddus
Vilkår : Stiftelsen Protect skal være registrert i Stiftelsesregisteret før tilskuddet utbetales .	Tabealla 16.1 Hálddahusdási doaibmagolut Čilgehus Hálddahusdási doaibmagolut
Samiske hovedorganisasjoner	RR 2010 Bud 2011 Rev 2011
Medlemsliste skal legges ved .	+/- 12-Rev Bud 2012 11 % erohus
Vilkår : Sametinget forutsetter at prosjektet ved Gáldu ivaretar innholdet og målsettingen i Sametingets handlingsplan for likestilling 2009-2013 Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til likestillingstiltak 17.12.24 Politiske grupper i Sametinget	Sámedikki hálddahusas leat váldoáššis golbma sierra rolla álbmotválljejuvvomiid ja álbmoga ektui : Ráhkkanahttit hálddašanáššiid Sámedikki sierra politihkalaš mearrádusorgánaide Parlameantahálddašeapmi Sámedikki ovddas Doaibmat Sámediggeráđi politihkalaš čállingoddin Sámedikkis lea sihke parlameanta , politihkalaš jođihangoddi ja hálddahus čohkkejuvvon oktan orgánan .
Vilkår : Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges .	2011:s rievdaduvvui Sámedikki hálddahusa organiseren sakka .
Opposisjonens arbeidsvilkår	Ealáhus- , kultur- ja dearvvašvuođaossodat ( EKD . )
Tildelingskriterier : Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges .	Vuoigatvuođaid- ja riikkaidgaskasašáššiidossodat ( VUR . )
Regelverk for Sametingets søkerbaserte	Kulturmuito- , areála- ja birasossodat ( KAB . )
18.1 tilskuddsordninger	Hálddahusossodat ( HÁL . )
Formålet med regelverket	Gulahallanossodat ( GUL . )
Formålet med regelverket er å gi utfyllende bestemmelser til Sametingets budsjett .	Ossodagat meannudit áššiid ja addet bálvalusaid sihke politihkalaš eiseválddiide ja álbmogii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 180 av 428	Juohke ossodagas lea erenoamáš ovddasvástádus fágapolitihkalaš čállingoddin sámediggeráđđái .
Regelverket gjelder Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger .	Dievasčoahkkinstábas lea ovddasvástádus lávdegodde- ja dievasčoahkkimiin ja áirasiid bálvaleames .
Med sosiale kostnader menes : personalgaver , kurs for arbeidstakere , fri kantine og andre lignende goder .	Neahttasiidu galgá rahppojuvvot 1.1.2012 ja lea heivehuvvon ođđaáiggi neahttasiidduid dálá gáibádusaide .
Forvaltning	Hálddašeapmi
Tilskuddsforvaltningen skal være i henhold til krav til økonomistyring og tilskuddsforvaltning i Staten gjennom Regelverk for økonomistyring i Staten og Bestemmelser om økonomistyring i Staten , samt Sametingets budsjett for 2012 .	Doarjjahálddašeapmi galgá doaibmat stáhta ekonomiijastivrema ja doarjjahálddašeami gáibádusaid mielde stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusaid bokte ja stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid bokte , ja Sámedikki 2012 bušeahta bokte .
Sametingets plenum fastsetter årlig fordeling av midler gjennom Sametingets budsjett , og kan peke ut prioriterte satsingsområder eller særskilte hensyn som skal vektlegges ved forvaltning av tilskuddsordningene .	Sámedikki dievasčoahkkin mearrida jahkásaččat movt ruđat Sámedikki bušeahtas galget juogaduvvot , ja sáhttá válljet surggiid maid vuoruha dahje válljet makkár beroštumit erenoamážit galget vuhtii váldojuvvot doarjjaortnegiid hálddašeamis .
Søkerbaserte tilskuddsordninger forvaltes av Sametinget i henhold til forvaltningsloven .	Oppalaš eavttut Sámediggi sáhttá viežžat njuolgga doarjagiid vuostáiváldiin kredihttadieđuid .
Enkeltvedtak truffet med hjemmel i dette regelverket kan påklages til Sametingets klagenemd jf. forvaltningsloven § 28. 18.4	Fitnodagat , ásahusat ja organisašuvnnat mat ožžot doarjaga galget leat registrerejuvvon Ovttadatregistaris Norggas .
Bestemmelser om kunngjøring	Dát ii guoskka olgoriikka fitnodagaide .
Generelle vilkår :	Dát ii guoskka olgoriikka fitnodagaide .
Ved behandling av søknaden vil Sametinget kunne vurdere søkers økonomiske evne til å gjennomføre prosjektet / etableringen .	Njuolga doarjaga vuostáiváldit eai sáhte oažžut doarjaga ohcanvuđot ortnegiin doaimmaide ja prošeavttaide maid njuolgga doarjja galgá gokčat .
Sametinget kan innhente kredittopplysninger om søkeren .	Doarjagat eai galgga geavahuvvot doaimma likviditehta muddemii .
Foretak , institusjoner og organisasjoner som mottar tilskudd må være registrert i Enhetsregisteret i Norge .	Doarjjaoažžus lea geatnegasvuohta addit Sámediggái buot dieđuid mat leat relevánta doarjaga juolludeapmái .
Dette gjelder ikke tilskuddsmottakere av tilskudd til internasjonale tiltak .	Jagi 2013 bušeahttadárbbut sáddejuvvojit Sámediggái maŋimuštá cuoŋománu 1. b. 2012 .
Alle personer som mottar tilskudd må være folkeregistrert som bosatt i Norge .	Jagi 2012 doaibmaplána sáddejuvvo Sámediggái maŋimuštá cuoŋománu 1. b. 2012 .
Dette gjelder ikke studenter som mottar stipend .	Sámedikki doaibmaplánaskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot .
Studenter som mottar stipend må være tilknyttet et offentlig godkjent lærested i Norden .	Ásahusain mat ožžot doarjaga Sámedikki bušeahtas galgá leat unnimusat 40-60 % sohkabealdássedeaddu stivrras .
Utenlandske studenter som mottar stipend må være tilknyttet et offentlig godkjent lærested i Norge .	Sámedikki doarjjaortnegat fertejit leat EEO-šiehtadusa njuolggadusaid rámmaid siskkobealde stáhta doarjaga ektui .
Personer som mottar 100 % lønnskompensasjon fra sin arbeidsgiver i studietiden er ikke berettiget stipend fra Sametinget , dette gjelder ikke stipend for voksenopplæring .	EEO-šiehtadusa njuolggadusaiguin gildojuvvo vuolggasajis buot almmolaš doarjja dakkár ealáhusdoibmii mii sáhttá botnjat gilvvu ja váikkuhit EEO-guovllu oktasašgávppašeapmái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 181 av 428	171 siidu 432 siiddus
Når særskilte grunner foreligger , kan det gis tilskudd i slike tilfeller . Søkeren plikter å gi Sametinget alle opplysninger som er nødvendige for å behandle søknaden , inkludert informasjon om eventuell annen offentlig støtte .	Vaikko váldonjuolggadussan lea ge ahte almmolaš doarjja lea gildojuvvon , de leat biddjojuvvon máŋga spiehkastaga maiguin sihkkarastojuvvo ahte sáhttá addit doarjaga dasa mii ovdánahttá deaŧalaš servodatlaš ja politihkalaš mihttomeriid .
Tilskuddsmottakeren kan ikke foreta vesentlige endringer i det aktuelle prosjektet eller tiltaket uten at dette er skriftlig forelagt for og skriftlig godkjent av Sametinget .	Sámedikki doarjagat leat hábmejuvvon nu ahte dat dávistit mearriduvvon spiehkastateavttuiguin gildosis . EFTA Bearráigeahččanorgána ( ESA ) bargun lea bearráigeahččat ahte njuolggadusat dollojuvvojit Norggas .
Endring av godkjent finansieringsplan og investeringsplan vil alltid regnes som en vesentlig endring .	Dat mearkkaša dan ahte dihto lágan doarjaga ferte ESA ovdagihtii dohkkehit ovdal go dan sáhttá juolludit .
Minimum 20 % endring av totalkostnadene i kostnadsoverslaget vil regnes som en vesentlig endring Etter vedtak om tilskudd kan det som hovedregel ikke gis ytterligere støtte til samme tiltak / prosjekt .	ESA sáhttá geatnegahttit norgga eiseválddiid , maiddái Sámedikki , gáibidit doarjaga ruovttoluotta doarjjaoažžus jos doarjja ii leat addojuvvon njuolggadusaid mielde dahje doarjjaoažžu ii geavat doarjaga dan ulbmilii masa lea addojuvvon .
Tilskuddsmottaker skal opplyse om at Sametinget har støttet tiltaket / prosjektet .	Sámediggi mearrida jahkásaš bušeahttamearrádusain ulbmilolahusa mihttomeriid ja eavttuid ortnegiid várás .
EØS-regelverket	Mearrádusa dieđiheami birra
Sametingets tilskuddsordninger må ligge innenfor rammene av EØS-avtalens regler om statsstøtte .	Doarjjareive galgá hábmejuvvot stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid čuoggá 6.3.3 . mielde .
Sametinget er på lik linje med andre deler av stats- , kommunal- og fylkesforvaltningen bundet av de bestemmelser EØS-avtalen har nedfelt om adgangen til å tildele offentlig støtte .	Doarjjareivves galgá muitalit dieđuid váiddavejolašvuođa , váiddaáigemeari , váiddaásahusa birra ja čilget lagabuidda movt váidaga galgá čállit , ja vuoigatvuođa birra beassat geahččat ášši dokumeanttaid , gč. hálddahuslága § 27. 17.7
At forbudet bare gjelder for støtte til næringsvirksomhet , innebærer at Sametinget ikke er bundet av EØS-avtalen ved tildeling av tilskudd til privatpersoner og andre offentlige organer .	50 % doarjagis máksojuvvo bušeahttajagi álggus . Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaeavttut leat ollašuhtton ja go doarjjaoažžu lea sádden Sámediggái máksinávžžuhusa .
Reglene er heller ikke til hinder for at Sametinget tildeler midler til prosjekter som ikke kan vri konkurransen og samhandelen over landegrensen .	Sus gii vuolláičállá máksinávžžuhusa galgá leat fápmudus geatnegahttit fitnodaga / ásahusa jna. . Dát ii guoskka NuorajTV:ii iige vuođđudussii Protect .
Som hovedregel er heller ikke landbrukssektoren og fiskerisektoren berørt av EØSavtalens statsstøtteregler .	Vuođđudussii Protect guoská : 50 % doarjagis máksojuvvo dalle go vuođđudus lea registrerejuvvon vuođđudusregistaris .
Selv om hovedregelen er at offentlig støtte er forbudt , er det gitt en rekke unntak som sikrer at det kan gis støtte som fremmer viktige samfunnsmessige og politiske mål .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaeavttut leat ollašuhtton ja go doarjjaoažžu lea sádden Sámediggái máksinávžžuhusa . Sus gii vuolláičállá máksinávžžuhusa galgá leat fápmudus geatnegahttit fitnodaga / ásahusa jna. .
Sametingets tilskudd er utformet slik at de er i overenstemmelse med de fastsatte vilkårene for unntak fra forbudet .	NuorajTV:ii guoská : 50 % doarjagis máksojuvvo dalle go oktasaš ruhtadeapmi departemeanttaiguin lea šihttojuvvon .
EFTAs Overvåkingsorgan ( ESA ) har som oppgave å kontrollere at reglene overholdes i Norge .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaeavttut leat ollašuhtton ja go doarjjaoažžu lea sádden Sámediggái máksinávžžuhusa .
Det innebærer at visse typer støtte må forhåndsgodkjennes av ESA før den kan tildeles .	Sus gii vuolláičállá máksinávžžuhusa galgá leat fápmudus geatnegahttit fitnodaga / ásahusa jna. .
ESA kan pålegge norske myndigheter , herunder Sametinget , å kreve tilskudd tilbake fra mottaker dersom tilskuddet ikke er gitt i overenstemmelse med reglene eller mottaker ikke bruker tilskuddet til det formål tilskuddet er gitt til .	Jos doarjjaoažžu rihkku doarjjaeavttuid de sáhttá dat dagahit dan ahte máksimat bissehuvvojit buot eará doarjagiin maid doarjjaoažžu oažžut Sámedikkis , dassážii go eavttuid rihkkun lea nohkan . Muđui gusket njuolggadusat mat leat lágas “ Lov om foreldelse av fordringer ” ( foreldelsesloven ) .
Krav til søknadens innhold og form	Rapporteren ja bearráigeahččan
Søknad om tilskudd bør være utfylt på søknadsskjema fastsatt av Sametinget og være datert og undertegnet .	Ossodatrehketdoallu galgá čájehit ollislaš goluid ja dietnasiid doarjjaortnega mihttomeari ektui .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ossodatrehketdoallu galgá leat biddjojuvvon nu ahte Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 182 av 428	172 siidu 432 siiddus
Søknaden skal inneholde opplysninger som kreves i henhold til Sametingets søknadskjemaer .	dan sáhttá buohtastahttit bušeahtain .
Det skal fremkomme av søknaden hvilken ordning det søkes tilskudd fra .	Jos leat stuorra spiehkastagat de daidda galgá bidjat mearkkašumiid .
I søknadene skal det redegjøres for om omsøkte tiltak vil gi ulike konsekvenser for kvinner og for menn .	Raporta ruđaid geavaheamis jagi 2011 doaibmaplána ektui sáddejuvvo Sámediggái maŋimuštá borgemánu 31. b. 2012 .
Søknad må sendes innenfor kunngjorte søknadsfrister . 18.8	Sámedikki raporterenskovvi ortnega ruđaid geavaheamis galgá geavahuvvot .
Ikke støtteberettigede kostnader For alle tilskuddsordninger ytes det ikke tilskudd til kjøretøy .	Stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon revisora galgá duođaštit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
For alle tilskuddsordninger skal ikke samlet offentlig tilskudd overstige 100 % av prosjektets / tiltakets regnskapsførte kostnader .	Revišuvdna galgá čađahuvvot dávistettiin áiggis áigái gustojeaddji nationála ja riikkaidgaskasaš revišuvdnastandárddaide .
For alle tilskuddsordninger , unntatt tilskudd til næring , ytes det ikke tilskudd til investeringer .	Revišuvdna gáibádus ii guoskka doaimmaide maid gieldarevišuvdna ja Riikarevišuvdna reviderejit .
For tilskudd til næring i kapittel 9 gjelder følgende : - Eget arbeid kan ikke overstige 20 % av totale kostnader i finansieringsplan .	Jos badjebáza ( jahkeboađus ) ovddit jagi lea badjel 20 % doarjjasupmis , de unnida Sámediggi doarjjasubmi boahtte bušeahttajahkái vásttolaččat .
Eget arbeid kan ikke inngå som utgifter i kostnadsplan .	17.10 Doarjaga ruovttoluotta geassin ja ruovttoluotta máksin
- Vederlag for egne ytelser og leie av eget utstyr skal ikke overstige markedspris .	Jos doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit njuolgga doarjaga Sámedikkis čuovvovaš jagi .
I tillegg til de prioriteringene som kommer fram i Sametingets budsjett vil søknader bli vurdert ut i fra økonomiske , markedsmessige , tekniske , samfunnsmessig nytte , kunstneriske , faglige og andre relevante hensyn .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttá gáibidit maŋŋoneami ovddas reanttuid vel lassin , gč. lága “ lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling mv . ”
18.10 Mål og kriterier for måloppnåelse Mål og kriterier for måloppnåelse for ordningene fastsettes i Sametingets årlige budsjettvedtak .	Sámediggi galgá jeavddalaččat árvvoštallat oažžun dihte dieđuid dan birra ahte leat go doarjjaortnegat beaktilat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon mihttomeriid ektui .
Den som underskriver aksept av vilkårene må ha fullmakt til å forplikte foretaket / institusjonen mv. .	17.12 Sierra eavttut ovttaskas njuolgga doarjjaortnegiidda 17.12.1 Guovttegielalašvuođadoarjja gielddaide
Når særlige grunner foreligger kan tilskuddsmottaker skriftlig søke om utsatt frist for ferdigstillelse av prosjektet / tiltaket .	Eaktu : Ráhkaduvvo ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja ovttaskas hálddašangieldda gaskka guovttegielalašvuođa doarjaga geavaheamis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
18.13 Utbetalingsvilkår	173 siidu 432 siiddus
For at utbetaling skal kunne skje , må tilskuddsmottaker sende Sametinget utbetalingsanmodning .	Ovddidanoassi : Ovddidanoassi lea 25 % ollislaš guovttegielalašvuođa doarjaga rámmas gielddaide .
Den som underskriver utbetalingsanmodningen må ha fullmakt til å forplikte foretaket / institusjonen mv. .	EEO-njuolggadusat : Sámediggi muittuha ahte gielddaide gusket EEO-šiehtadusa njuolggadusat almmolaš doarjaga birra .
For tilskudd til fysiske investeringer : utbetales i sin helhet når gyldig dokumentasjon foreligger .	Dat mearkkaša dan ahte gielddain lea ovddasvástádus fuolahit ahte guovttegielalašvuođa doarjja Sámedikkis geavahuvvo njuolggadusaid mielde .
Gyldig dokumentasjon er bankutskrift med vedlagte fakturaer , bekreftelse fra bank , bekreftelse fra autorisert regnskapsfører , bekreftelse fra registrert eller statsautorisert revisor .	Erenoamáš deaŧalaš lea fuomášit ahte jos doarjja geavahuvvo doarjjan viidáseappot vuostáiváldiide geain lea ekonomalaš doaibma , de fertejit gielddat ieža árvvoštallat ahte soahpá go dat almmolaš doarjaga njuolggadusaide .
utbetales i sin helhet når alle vilkår for å oppnå tilskuddet er oppfylt - For velferdsordninger under næringsavtale for duodji :	Eaktu : Ráhkaduvvo ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja ovttaskas hálddašanfylkkagieldda gaskka guovttegielalašvuođa doarjaga geavaheamis .
For tilskudd til helse- og sosialprosjekter : for tilskudd inntil kr 100 000 utbetales tilskuddet i sin helhet ved prosjektstart for tilskudd over kr 100 000 utbetales 75 % ved prosjektstart .	Meroštallannjuolggadusat : Vuođđo- ja bálvalanoassi : Vuođđo- ja bálvalandoarjja lea 75 % ollislaš guovttegielalašvuođa doarjaga rámmas fylkkagielddaide ja dat juogaduvvo ovtta mađe hálddašanfylkkagielddaid gaskka .
De resterende 25 % blir utbetalt når alle vilkår i vedtaket er oppfylt -	Ovddidanoassi : Ovddidanoassi lea 25 % ollislaš guovttegielalašvuođa doarjaga rámmas fylkkagielddaide .
For øvrige tilskudd :	174 siidu 432 siiddus
For tilskudd over kr 40 000 utbetales 50 % når prosjektet / tiltaket starter og 50 % når alle vilkår i vedtaket er oppfylt Dersom søker tidligere har fått innvilget tilskudd fra Sametinget og vilkårene for tilskudd er misligholdt , vil det kunne medføre stans i utbetalinger inntil misligholdet er opphørt .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 . Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
For øvrig gjelder reglene i Lov om foreldelse av fordringer ( foreldelsesloven ) . 18.14 Rapportering og kontroll	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Tilskuddsmottaker skal rapportere om bruken av midlene .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Sametingets mal for rapportering skal benyttes .	Dákkár doarjaga ii dárbbaš raporteret dahje dieđihit ESA:i .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 184 av 428	17.12.5 Sámi festiválat
Regnskapet for bruken av midlene skal vise totale kostnader og inntekter .	Eavttut : Festivála doarjagis lea ruhta dábálaš prográmmii ja artistabálkkážiidda .
Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet / tiltaket .	Doarjjaoažžu ii sáhte oažžut doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin mat gusket doaimmaide festivála oktavuođas .
I regnskapet skal det kun tas med kostnader og inntekter som er direkte knyttet til gjennomføring av prosjektet / tiltaket .	Doarjjaoažžu ii sáhte oažžut doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin mat gusket doaimmaide festivála oktavuođas .
Der det foreligger godkjent kostnadsoverslag skal regnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med kostnadsoverslaget .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga sámi festiválaide . 17.12.6 Sámi valáštallan
For tilskuddsmottakere som er registrert i merverdiavgiftsregisteret skal regnskapet vise kostnader og inntekter eksklusive merverdiavgift .	Doarjaga hálddaša SVL-N . Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga sámi valáštallamii .
For tilskuddsmottakere som ikke er registrert i merverdiavgiftsregisteret skal regnskapet vise kostnader og inntekter inklusive merverdiavgift .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga sámi teáhterii . 17.12.8 Girjebusset
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av statsautorisert eller registrert revisor for tilskudd fra kr 200 000 .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga girjebussiide . 17.12.9 Museat
Revisjonen skal gjennomføres i samsvar med de til enhver tids gjeldende nasjonale og internasjonale revisjonsstandarder .	Eavttut : Doarjagis Deanu ja Várjjaga museasiidii lea čuovvovaš mielde : - Doarjja Ceavccageađggi kulturmuitoguvlui Sámedikki dohkkehan seailluhanplána mielde .
Revisor skal identifisere regnskapet ved angivelse av totale kostnader knyttet til tilskuddet og eventuelle ubrukte midler .	- Doarjja nuortalaš kulturbirrasa suodjaleapmái ja oainnusmahttimii Sámedikki dohkkehan seailluhanplána mielde .
18.15 Avkortning av tilskudd etter ferdigstillelse av prosjektet / tiltaket	Meroštallannjuolggadusat : Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
18.16 Tilbakebetaling og annullering av tilskudd	Sámedikki dievasčoahkkin juolluda doarjaga museaide .
Ved ferdigstillelse av prosjektet / tilskuddet skal ubenyttede tilskuddsmidler tilbakebetales til Sametinget .	Eavttut : Doarjagis Gábaid , Š ja Sámis lea eaktun ahte unnimusat 20 % sisdoalus almmuhuvvo máttaja/dahje julevsámegillii .
Sametinget kan kreve tilbakebetaling av for mye utbetalt tilskudd .	Doarjagis Bårjåsii lea eaktun ahte unnimusat 50 % sisdoalus almmuhuvvo julevsámegillii .
hvis tilskuddsmottaker på annen vesentlig måte har brutt bestemmelsene i dette regelverket .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga rávisolbmuidoahpahusprográmmii .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	17.12.13 Árbedieđuid vuogádatlaččat kárten Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga árbedieđuid vuogádatlaččat kártemii .
Dersom tilbakebetaling ikke skjer innen den frist som blir gitt , kan det	17.12.14 Doarjja geavaheaddjifálaldaga várás vuorraset sápmelaččaide
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	17.12.15 Organisašuvdnadoarjja – Duoji ealáhusšiehtadus
kreves forsinkelsesrenter i tillegg , jf. lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling mv. . 18.17 Evaluering	Meroštallannjuolggadusat : Doarjaga sturrodat lea šiehtadallamiid duoji ealáhusšiehtadusa bohtosa mielde 17.12.16 Doarjja duoji ovddideapmái ja ealáhusrekrutteren– VSP
Sametinget skal sørge for at det jevnlig gjennomføres evalueringer for å få informasjon om tilskuddsordninger er effektive i forhold til ressursbruk , organisering og fastsatte mål .	Eavttut : Fitnooahpahuslávdegoddi galgá dohkkehit fitnooahppisoahpamušaid Fitnooahppisoahpamuš ii galgga bistit guhkit go 2 jagi , spiehkastahkan leat permišuvnnat mat addojuvvojit mánnáoažžumii ja buozalmasvuhtii .
18.18 Særskilte vilkår for de enkelte søkerbaserte tilskuddsordningene 18.18.1	Erenoamáš oktavuođain sáhttá soahpamuš guhkiduvvot gitta 3 jagi rádjai .
18.18.1.1 Språkprosjekter	Fylkkagiela ferte dan dohkkehit .
For terminologiprosjekter , både ved utarbeidelse av termer og ved innsamling av ord , skal Sametingets retningslinjer for terminologiarbeid følges .	Fitnoohppiin galgá leat teorehtalaš duodjegelbbolašvuohta dahje gelbbolašvuohta sullasaš fágain ovdal go fitnooahppisoahpamuš dahkkojuvvo .
Termer og språkmateriale som utarbeides skal leveres til Sametinget i elektronisk form straks prosjektet er avsluttet .	Meroštallannjuolggadusat : Juohke fitnooahppi nammii máksojuvvo fitnooahppifitnodahkii 100 000 ru doarjjan fitnodatoahppibálkán .
Prosjektet ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato .	Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga fitnooahppiortnegii .
Beregningsregler : Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 300 000 Søknadsfrist : 1. mars . Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Eaktu : Doarjagis Duodjeinstituhttii várrejuvvo 1 030 000 ru duoji bagadanbálvalusaide Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga Duodjeinstituhttii .
EØS . – regelverket .	17.12.17 Ungt entreprenørskap
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	17.12.19 Sámi rájárasttideaddji organisašuvnnat
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga Sámiráđđái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 186 av 428	178 siidu 432 siiddus
søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Eaktu : Sámediggi eaktuda ahte prošeakta Gáldus goziha Sámedikki 2009-2013 dásseárvodoaibmaplána sisdoalu ja mihttomeari .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga dásseárvodoaibmabijuide .
Litteratur – søkerbasert tilskudd	17.12.23 Sámedikki politihkalaš joavkkut
Dette gjelder ikke for lydbøker som tidligere er utgitt i bokform Vilkår : Innenfor tilskudd til litteratur ytes det ikke tilskudd til : o Oppslagsbøker , leksikalske verk og referanseverk o Årbøker , lokalhistoriske årbøker eller andre bøker beregnet på et lokalt publikum o Skole- og lærebøker o Vitenskapelige avhandlinger , forskningsrapporter og utredninger o Tidligere utgitt litteratur .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan 30.11.06 Sámedikki politihkalaš joavkkuid ruđaid geavaheami várás . Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja : 5 % jahkásaš rámmas juogaduvvo dássálaga daid joavkkuid gaskka mat leat registrerejuvvon Sámedikkis , gč. njuolggadusaid maid Sámediggi lea mearridan 30.11.06 Sámedikki politihkalaš joavkkuid ruđaid geavaheami várás b . )
Etter særskilt vurdering kan Sametinget gi støtte til nye opptrykk og utgivelser .	Doarjja áirraslogu mielde : 95 % jahkásaš rámmas juogaduvvo dássálaga buot áirasiidda seamma ollu .
Dette gjelder ikke lydbøker .	17.12.24 Opposišuvnna bargoeavttut
Det ytes ikke tilskudd til følgende ; varekostnader , vedlikehold , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , og rene utskiftinger .	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimuštá golggotmánu 1. b. 2012 Gáibiduvvo ahte ruđaid geavaheamis čállojuvvo raporta ja rehketdoallu mat sáddejuvvojit dievasčoahkkinjođihangoddái maŋimuštá cuoŋománu 1. b. 2012 .
Prosjektet skal ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato .	Njuolggadusaid ulbmilin lea addit deavdda mearrádusaid Sámedikki bušehttii .
Disse må begrunnes skriftlig .	Njuolggadusat gusket Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiidda
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 187 av 428	18.2 Definišuvnnat
Med all produksjon mens teknisk produksjon , innlesning og mangfoldiggjøring .	Investeremin lohkkojuvvo oamastusoassi mii bistá ja man geavahanáigi lea 3 jagi ja ahte ? ?
For musikkutgivelser skal 10 eksemplarer av det ferdigstilte produktet sendes Sametinget . Sametingets tilskudd skal ikke bidra til at det gis høyere tilskudd enn de faktiske utgiftene knyttet til utgivelse av musikk .	Sámedikki dievasčoahkkin mearrida jahkásaččat movt ruđat Sámedikki bušeahtas galget juogaduvvot , ja sáhttá válljet surggiid maid vuoruha dahje válljet makkár beroštumit erenoamážit galget vuhtii váldojuvvot doarjjaortnegiid hálddašeamis .
Prosjektet ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato .	Ohcanvuđot doarjjaortnegiid hálddaša Sámediggi hálddahuslága mielde .
Beregningsregler : Inntil 80 % tilskudd av godkjente kostnader Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ovttaskas mearrádusa mii lea dahkkojuvvon dáid njuolggadusaid mielde sáhttá váidit Sámedikki váiddalávdegoddái hálddahuslága § 28 mielde .
Søknadsfrist : 1. september 2012 .	18.4 Mearrádusat dieđiheami birra
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke EØS .	Sámediggi almmuha doarjagiid stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid mielde .
– regelverket : Støtte tillatt for tjenester av allmenn økonomisk betydning .	Ohcamiid meannudeami oktavuođas sáhttá Sámediggi árvvoštallat nagoda go ohcci ekonomalaččat čađahit prošeavtta / ásaheami .
Samiskspråklige tegneserier – søkerbasert tilskudd	Sámediggi sáhttá viežžat kredihttadieđuid ohcci birra .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Buohkat geat ožžot doarjagat fertejit ássat Norggas ja leat álbmotregistaris doppe .
Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. mars 2012 .	Dát ii guoskka studeanttaide geat ožžot stipeandda .
– regelverket : Støtte tillatt for tjenester av allmenn økonomisk betydning . 18.18.2.4	Studeanttain geat ožžot stipeandda ferte leat oktavuohta almmolaččat dohkkehuvvon oahppoásahussii Davviriikkain .
Oversikten skal være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 180 siidu 432 siiddus
Vilkår : Regnskap og rapportering for beregningsreglenes a ) og c ) sendes Sametinget innen 1. september 2013 .	Doarjja ii addojuvvo juo čađahuvvon dahje juo álggahuvvon doaibmabijuide . Erenoamáš ákkaid vuođul sáhttá doarjja addojuvvot dakkár oktavuođain .
Tilskuddet utbetales når årsregnskap og årsberetning godkjent av styret pr. 31.12.2011 er levert Sametinget , innen 1.10.2012 .	Maŋŋá go doarjjalohpádus lea addojuvvon , ferte doarjjaoažžu ieš fuolahit ja dieđihit vejolaš eaktorievdadusaid birra .
Beregningsregler : a ) Tilskudd til kompetanseheving 15 % av den årlige rammen fordeles likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriteriene .	Doarjjaoažžu ii sáhte rievdadit stuorrát guoskevaš prošeavtta dahje doaibmabiju almmá ahte dat lea čálalaččat ovddiduvvon ja Sámediggi galgá dan leat čálalaččat dohkkehan .
Tilskuddet skal brukes til kompetanseheving som deltakelse på kurs og annen opplæring .	Ruhtadanplána ja investerenplána rievdadeapmi lohkkojuvvo álohii stuorra rievdadussan .
Ved utregning av tilskuddet legges det til grunn prosentvis total omsetning av samiskspråklige utgivelser av bruttoomsetning i 2010. 20 % av den årlige rammen fordeles etter produksjon til forlag som produserer samiske læremidler .	Unnimus 20 % gollogeahčastaga ollislaš goluid rievdadusas lohkkojuvvo stuorra rievdadussan . Maŋŋá doarjjamearrádusa sáhttá leat váldonjuolggadus ahte ii addojuvvo eanet doarjja seamma doaibmabidjui / prošektii .
Side 189 av 428	EEO-njuolggadusat
Ved tilskudd til det enkelte forlag legges det til grunn prosentandelen forlaget har oppnådd i punkt b ) Aktivitetstilskudd Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. februar 2012 .	EEO-šiehtadusa njuolggadusaiguin gildojuvvo vuolggasajis buot almmolaš doarjja dakkár ealáhusdoibmii mii sáhttá botnjat gilvvu ja váikkuhit EEO-guovllu oktasašgávppašeapmái .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Váldoáššis eai guoskka EEO-šiehtadusa stáhtadoarjjanjuolggadusat eanadollui ja guolástusaide .
– regelverket : Støtte tillatt for tjenester av allmenn økonomisk betydning . 18.18.2.5	Sámedikki doarjagat leat hábmejuvvon nu ahte dat dávistit mearriduvvon spiehkastateavttuiguin gildosis .
Vilkår : Det ytes ikke tilskudd til prosjekter som inngår i den kulturelle skolesekken .	EFTA Bearráigeahččanorgána ( ESA ) bargun lea bearráigeahččat ahte njuolggadusat dollojuvvojit Norggas .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Dat mearkkaša dan ahte dihto lágan doarjaga ferte ESA ovdagihtii dohkkehit ovdal go dan sáhttá juolludit .
Beregningsregler : Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 150 000 Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2012 . Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	ESA sáhttá geatnegahttit norgga eiseválddiid , maiddái Sámedikki , gáibidit doarjaga ruovttoluotta doarjjaoažžus jos doarjja ii leat addojuvvon njuolggadusaid mielde dahje doarjjaoažžu ii geavat doarjaga dan ulbmilii masa lea addojuvvon .
– regelverket .	Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái
Gjelder ikke ved tildeling av tilskudd til offentlige og private organisasjoner : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Doarjjaohcan galggašii leat čállojuvvon Sámedikki mearridan ohcanskovvái ja galgá leat beaiváduvvon ja vuolláičállojuvvon .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Buot dárbbašlaš mildosat galget čuovvut ohcama .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Buot prošeaktaohcamiid várás galgá ráhkaduvvot bušeahtta mas lea gollogeahčastat doaibmabijuid ja ruhtadanplána ektui ja prošeaktačilgehus mas válddahuvvo prošeavtta olahusjoavku , mihttomearri , boađusmihttu , fágalaš sisdoallu , ovdánanplána čadnojuvvon muttuide ja prošeavtta čađahanvejolašvuhtii , ja eará eavttuide mat leat 18 kapihttalis Sierra eavttut ovttaskas ohcanvuđot doarjjaortnegiid várás .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Ohcamis galget leat dieđut mat gáibiduvvojit Sámedikki ohcanskoviin . Ohcamis galgá boahtit ovdan makkár ortnegis doarjja ohccojuvvo .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Sus guhte vuolláičállá ohcama ferte leat fápmudus geatnegahttit fitnodaga / ásahusa jna. .
18.18.2.6 Andre kulturtiltak - søkerbasert tilskudd	Ohcan galgá sáddejuvvot almmuhuvvon áigemeriid siskkobealde .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 190 av 428	181 siidu 432 siiddus
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Ii ovttage doarjjaortnegis , earret go ealáhusdoarjagis , addojuvvo doarjja investeremiidda .
Samlet tilskudd til artisthonorar kan ikke overstige kr 30.000 pr. arrangement Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2012 .	Iežas bargu ii sáhte gullat golloplána goluide . - Buhtadus iežas bargui ja iežas dávviriid láigui ii galgga leat eanet go márkanhaddi .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Dákkár oktavuođain galgá ohcci bidjat haddefálaldaga guovtti vuovdis mielde .
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Ohcamiid árvvoštallan ja vuoruheapmi daid gaskka
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	18.10 Ulbmilolahusa mihttomearit ja eavttut
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Doarjjareive hábmejuvvo Stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid čuoggá 6.3.3 mielde .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Doarjjaoažžus lea vuoigatvuohta oažžut áigemeari guhkiduvvot jos Sámediggi gáibida rievdadit prošeavtta maŋŋá go dat lea álggahuvvon .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet . 18.18.2.7	Doarjaga máksima várás ferte doarjjaoažžu sáddet Sámediggái máksinávžžuhusa , muđui dan ii máksit .
Samiske møteplasser – søkerbasert tilskudd	Sus guhte vuolláičállá máksinávžžuhusa ferte leat fápmudus geatnegahttit fitnodaga / ásahusa jna. .
Maksimalt beløp i basistilskudd pr. samiske møteplass settes til kr 50 000. b ) Aktivitetstilskudd : 90 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter budsjetterte aktiviteter .	Loahppa 25 % doarjagis máksojuvvo dalle go buot eavttut mat leat mearrádusas leat ollašuhttojuvvon Eará doarjagat : Doarjja mii lea vuollel 40 000 ru máksojuvvo ollásit dalle go prošeakta / doaibmabidju álggahuvvo .
Maksimalt beløp i aktivitetstilskudd pr. samisk møteplass settes til kr 300 000 . Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. februar 2012 .	Doarjja mii lea badjel 40 000 ru máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta / doaibmabidju álggahuvvo ja 50 % dalle go buot eavttut mearrádusas leat ollašuhttojuvvon
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Muđui gusket njuolggadusat mat leat lágas “ Lov om foreldelse av fordringer ” ( foreldelsesloven ) .
Ved tilskudd til foretak gjelder : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	18.14 Raporteren ja bearráigeahččan Doarjjaoažžu galgá dieđihit ruđaid geavaheami birra .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Sámedikki raporterenmála galgá geavahuvvot .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Stuorra spiehkastagaid dohkkehuvvon gollogeahčastaga ja rehketdoalu gaskka galgá kommenteret .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Daid doarjjaoažžuid ektui geat eai leat registrerejuvvon momsaregistaris galgá rehketdoallu čájehit goluid ja dietnasiid oktan momssain . Stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon revisora galgá rehketdoalus duođaštit ruđaid geavaheami doarjaga ektui 200 000 ru rájes .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Revisora galgá identifiseret rehketdoalu ollislaš goluid ektui mat čatnasit doarjagii ja vejolaš geavatkeahtes ruđaide .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet . 18.18.3	18.15 Doarjaga oanideapmi prošeavtta / doaibmabiju gárvvisteami maŋŋá
Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Søknaden skal inneholde prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan og gjennomførbarhet .	Jos loahpalaš golut prošeavtta / doaibmabiju rehketdoalus leat unnit go dohkkehuvvon gollogeahčastat mearrádusas , oanida Sámediggi doarjaga vásttolaččat .
Prosjektbeskrivelsen skal også vise hvordan prosjektet ivaretar kravene i gjeldende læreplanverk , opplæringslov og andre kvalitetskrav .	18.16 Doarjaga ruovttoluotta máksin ja sihkkun Prošeavtta / doaibmabiju gárvvisteami oktavuođas galget geavatkeahtes doarjjaruđat máksojuvvot ruovttoluotta Sámediggái .
Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til skoler i Norge .	Sámediggi sáhttá gáibidit ruovttoluotta máksojuvvot jos doarjja lea máksojuvvon menddo ollu .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 192 av 428	18.17 Evalueren
Tilskuddsmottaker skal etter at prosjektet er avsluttet levere faglig rapportering over bruken av midlene . Det skal rapporteres om måloppnåelse i henhold til søknad og prosjektbeskrivelse .	Sámediggi galgá jeavddalaččat árvvoštallat oažžun dihte dieđuid dan birra ahte leat go doarjjaortnegat beaktilat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon mihttomeriid ektui .
I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	18.18 Sierra eavttut ovttaskas ohcanvuđot doarjjaortnegiidda 18.18.1 Giella 18.18.1.1 Giellaprošeavttat
Ved spesielle tilfeller kan forfattere og oversettere frikjøpes i inntil to år .	Tearpmat ja giellaávdnasat mat ráhkaduvvojit galget addojuvvot Sámediggái elektrovnnalaččat dalán go prošeakta lea loahpahuvvon .
Dette skal spesielt begrunnes For korrekturlesning kr 100 pr. side med 2000 anslag Referansegruppe inntil kr 50 000 , må begrunnes med kostnadsoverslag Illustrasjonshonorarer og kjøp av fotografier beregnes ut fra begrunnet kostnadsoverslag .	Sámediggi addá doarjaga terminologiijaprošeavttaide dainna eavttuin ahte Sámedikkis lea vuoigatvuohta addit ávdnasiid dutkama várás ja almmuhit bohtosiid . Baikenammaprošeavttaid oktavuođas galget Sámedikki mearridan njuolggadusat nammakonsuleantabálvalusa várás čuvvojuvvot .
For digitale læremidler defineres side som ferdig side på den digitale enheten .	Kopiija dahje originála čohkkejuvvon ávdnasiin galget addojuvvot Sámediggái elektronalaččat dalán go prošeakta lea loahpahuvvon .
Med illustrasjoner menes bilder , tegninger , tabeller , formler m. m. Med teknisk produksjon menes format , papirkvalitet , fargebruk , korrekturrettelser , innbinding og omslag .	Doarjja ii addojuvvo čuovvovažžii ; gálvogoluide , bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat sáhttet botnjat gilvvu , láigohanvisttiide , vuorkávisttiide , giddodagaid oastimii , leasemii ja čielga lonuhemiide .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	Prošeakta gárvvistuvvo maŋimuštá guokte maŋŋá doarjjareivve dáhtona rájes .
Disse må begrunnes skriftlig .	Ohcanáigemearri : Njukčamánu 1. b. .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ohcamat mat sáddejuvvojit dán dáhtona maŋŋá eai realitehta meannuduvvo .
Side 193 av 428	EEO-njuolggadusat .
Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet c ) Spesielle fremstillingskostnader I særskilte tilfeller kan det ytes inntil kr 150 000 i tilskudd .	Eai gusto doarjaga juohkima oktavuođas almmolaš ja priváhta organisašuvnnaide : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde . Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot skábmamánu 14. b. 2008 láhkaásahusa nr 1213 .
Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av læremiddelet utenom det som fremkommer i punkt b ) .	oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke EØS .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
18.18.3.2 Særskilt tilrettelagte læremidler – søkerbasert tilskudd	18.18.2 Girjjálašvuohta 18.18.2.1 Girjjálašvuohta – ohcanvuđot doarjagat
Prosjektbeskrivelsen skal også vise hvordan prosjektet ivaretar kravene i gjeldende læreplanverk , opplæringslov og andre kvalitetskrav . Det skal også komme fram hvordan læremiddelet kvalitetssikres med hensyn til språk og termbruk , om tekniske løsninger støtter bruk av samiske tegn og om digitale komponenter kan oppdateres og implementeres i nye læremiddelprosjekter .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ohcama mielddusin galgá leat gárvvistuvvon mánus ja šiehtadus čálliiguin ja vejolaš govvejeddjiiguin Go ohcá almmuhit jorgaluvvon girjjálašvuođa , de galgá soahpamuš originálamánusa vuoigatvuođaeaiggádiin leat mielde Go ohcá almmuhit jietnagirjji , de galgá soahpamuš originálamánusa vejolaš vuoigatvuođaeaiggádiin leat mielde Ohcama mielddusin galgá leat fágalaš árvvoštallan maid olggobeale fágakonsuleanta lea dahkan .
Videre skal det framkomme hvordan læremiddelet viser variasjonene i samiske samfunn og hvordan likestillingsperspektivet ivaretas Søknaden skal inneholde budsjett som viser kostnadsoverslag knyttet til tiltak , finansieringsplan og plan for lagerhold og distribusjon Søknaden skal inneholde oversikt over prosjektets organisering Vilkår : For trykte læremidler fastsetter Sametinget opplag for det enkelte læremiddelet i tilskuddsbrevet .	Dát ii guoskka jietnagirjjiide mat ovdal leat almmuhuvvon girjin Eavttut : Girjjálašvuođadorjagiin ii addojuvvo doarjja čuovvovaččaide : o Diehtoohcangirjjiide , leksikála dahkosiidda ja referánsadahkosiidda o Jahkegirjjiide , báikkálaš historjjá jahkegirjjiide dahje eará girjjiide mat leat oaivvilduvvon báikkálaš olbmuid várás o Skuvla- ja oahppogirjjiide o Dieđalaš nákkosgirjjiide , dutkanraporttaide ja čielggadusaide o Ovdalis almmuhuvvon girjjálašvuohta .
I tillegg skal behovet for læremiddelet i Finland og Sverige vurderes	Sierra árvvoštallama vuođul sáhttá Sámediggi addit doarjaga ođđasit prentehusaide ja ođđa almmuhemiide .
Side 194 av 428	Dát ii guoskka jietnagirjjiide .
Det ytes ikke tilskudd til følgende ; varekostnader , vedlikehold , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , og rene utskiftinger .	Dása ii addojuvvo doarjja ; gálvogoluide , bajásdollui , doaimmaide mat rievdadit gilvvohallandili , láigovisttiide , vuorkkáide , opmodatoastimiidda , leasingii , ja buhtes molsumiidda .
Det skal rapporteres om måloppnåelse i henhold til søknad og prosjektbeskrivelse .	Sámedikki doarjagat eai galgga váikkuhit dasa ahte addojuvvo eanet doarjja go girjjálašvuođa almmuheami duohta golut .
I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat guokte jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 3 år etter tilskuddsbrevets dato .	186 siidu 432 siiddus
Disse må begrunnes skriftlig .	Dat galgá ákkastuvvot čálalaččat .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	Doaimmahuslaš gollun lohkkojuvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš mudden ja korrektuvrra lohkan .
For digitale læremidler : Totale produksjonskostnader innbefatter all produksjon av det digitale læremiddelet og beregnes ut fra begrunnet søknad , inntil kr 700 000 Dersom sum jf. ovenstående satser , ikke dekker de totale produksjonskostnader , kan søker legge fram et kostnadsoverslag for det omsøkte prosjekt .	Jietnagirjjiide : Ollislaš buvttadangoluide gullá buot buvttadeapmi ja buhtadus , ja meroštallojuvvo ákkastuvvon ohcama vuođul , gitta 200 000 ru rádjai . Jus supmi gč. bajábeale máksomeriid , ii govčča ollislaš buvttadangoluid , de sáhttá ohcci bidjat ovdan ohccojuvvon prošeavtta gollomeroštallama .
Disse må begrunnes skriftlig .	Dat galgá ákkastuvvot čálalaččat .
Dette gjelder for eksempel høye honorarer til rettighetshavere .	Buot buvttadeapmi mearkkaša teknihkalaš buvttadeapmi , bádden ja máŋgen .
Beregningsregler for opprettholdelse av nettverkssteder utover 5-årsperioden : Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 75 000 Beregningsregler for læremidler som plakater og spill : Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad Søknadsfrist :	d ) Oppalaš golut Dan lassin sáhttá b ) čuoggás goluin rehkenastit gitta 75 % oppalaš gollun prentejuvvon girjjiide ja gitta 40% rádjai jietnagirjjiin Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat girjji ráhkadeapmái lassin daidda mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 196 av 428	187 siidu 432 siiddus
Søknadsfrist 1. februar 2012 . Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke EØS .	Meroštallannjuolggadusat : Doarjja gitta 80 % rádjai dohkkehuvvon goluin Ohcanáigemearri : čakčamánu 1. b. 2012 .
18.18.3.3 Læremidler til barnehager – søkerbasert tilskudd	18.18.2.3 Sámegielat govvasárggusráiddut – ohcanvuđot doarjagat
I tillegg skal behovet for læremiddelet i Finland og Sverige vurderes Det ytes ikke tilskudd til følgende ; varekostnader , vedlikehold , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , og rene utskiftinger .	Eavttut : Dása ii addojuvvo doarjja ; gálvogoluide , bajásdollui , doaimmaide mat rievdadit gilvvohallandili , láigovisttiide , vuorkkáide , opmodatoastimiidda , leasingii , ja buhtes molsumiidda . Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat guokte jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til skoler i Norge .	Sámedikki doarjagat eai galgga váikkuhit dasa ahte addojuvvo eanet doarjja go sámegielat govvasárggusráidduid almmuheami duohtagolut .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett .	Meroštallannjuolggadusat : Doarjja meroštallojuvvo ákkastuvvon ohcama vuođul .
Det skal rapporteres om måloppnåelse i henhold til søknad og prosjektbeskrivelse . I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo EEO – njuolggadusat : Doarjja lea lobálaš dakkár bálvalusaide main lea oppalaš ekonomalaš mearkkašupmi .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	18.18.2.4 Sámi lágádusat – ohcanvuđot doarjagat
For digitale læremidler defineres side som ferdig side på den digitale enheten .	Visogova galgá registrerejuvvon dahje stáhtaautoriserejuvvon revisor duođaštit .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 188 siidu 432 siiddus
For digitale læremidler : Totale produksjonskostnader innbefatter all produksjon av det digitale læremiddelet og beregnes ut fra begrunnet søknad , inntil kr 700 000 Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet .	Eavttut : Rehketdoallu ja raporteren meroštallannjuolggadusaid a ) ja c ) vuođul sáddejuvvojit Sámediggái maŋimusat čakčamánu 1. b. 2013 . Doarjja máksojuvvo go stivrra dohkkehan jahkerrehketdoallu ja jahkedieđáhus 31.12.2011 muttus lea sáddejuvvon Sámediggái , maŋimusat 1.10.2012 .
c ) Spesielle fremstillingskostnader for trykte læremidler I særskilte tilfeller kan det for trykte læremidler ytes inntil kr 150 000 i tilskudd .	Meroštallannjuolggadusat : a ) Doarjja gealbudeapmái 15 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daidda geain lea vuoigatvuohta oažžut doarjaga ja geat ollašuhttet doarjjaeavttuid .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
251 - 500 læremidler 501 – 800 læremidler	18.18.2.5 Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás
30 % av produksjonskostnadene 50 % av produksjonskostnadene	Eavttut : Doarjja ii addojuvvo prošeavttaide mat leat mielde kultuvrralaš skuvlalávkkas .
Med produksjonskostnader menes de samlede kostnadene for b ) teknisk produksjon , c ) spesielle framstillingskostnader og d ) generelle kostnader .	Dása ii addojuvvo doarjja ; gálvogoluide , bajásdollui , doaimmaide mat rievdadit gilvvohallandili , láigovisttiide , vuorkkáide , opmodatoastimiidda , leasingii , ja buhtes molsumiidda .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke EØS .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole –	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 189 siidu 432 siiddus
søkerbasert tilskudd	EEO-njuolggadusat .
Elever som har samisk som fremmedspråk får 50 % reduksjon i forhold til elever som tar samisk som førstespråk .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke 18.18.3.5	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke Søknadsfrist for studier høstsemester 2012 er 1. oktober .	Artistabálká ii galgga leat eanet go 30 000 ru juohke lágideamis Rabas ohcanáigemearri čakčamánu 1. b. 2012 rádjai .
Stipend for voksenopplæring – søkerbasert tilskudd	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
Beregningsregler for stipend til voksenopplæring : Det ytes inntil kr 7 500 for innføringsstudier i samisk språk på minimum 15 studiepoeng Det ytes inntil kr 15 000 for samisk semesteremne på 30 studiepoeng Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. februar 2012 .	Ovdalgo doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 200 av 428	190 siidu 432 siiddus
Prosjekter om samisk naturbruk i grunnskolen	18.18.2.7 Sámi deaivvadansajit – ohcanvuđot doarjagat
Beregningsregler : Tilskudd beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse .	Stuorámus doaibmadoarjjan juohke sámi deaivvadansaji nammii biddjojuvvo 300 000 ruvdnun .
Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. mai 2012 .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri 1. februar 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke 18.18.4	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo EEO-njuolggadusat .
Barnehagens årsplan skal vise hvilke tiltak som skal gjennomføres for å styrke samisk språk og kultur .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot skábmamánu 14. b. 2008 láhkaásahusa nr 1213 .
Årsplanen skal vise hvilken kompetanse barnehagen har med hensyn til samisk språk og kultur Det skal være samisktalende ansatte i barnehagen , som aktivt benytter samisk språk både blant barn og voksne .	Dáid njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
For familiebarnehager som har vedtektsfestet at ordningen eller enkelthjemmet bygger på samisk språk og kultur skal assistenten være samisktalende og barna skal ha samisk bakgrunn Barnehagen har vedtektsfestet at driften bygger på samisk språk og kultur .	Ovdalgo doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Barnehagens årsplan skal vise hvilke tiltak som skal gjennomføres for å styrke samisk språk og kultur .	Prošeaktačilgehusas galgá maiddái oidnot mot prošeakta fuolaha gustovaš oahppoplánadahkosa , oahpahuslága ja eará kvalitehtagáibádusaid .
Årsplanen skal vise hvilken kompetanse barnehagen har med hensyn til samisk språk og kultur Det skal være samisktalende ansatte i barnehagen , som aktivt benytter samisk språk både blant barn og voksne .	Ovdan galgá maiddái boahtit movt oahpponeavvu dárkkistuvvo giela ja tearbmageavaheami ektui , dorjot go teknihkalaš čovdosat sámi čálamearkkaid ja sáhttá go digitála osiid divvut ja heivehit ođđa oahpponeavvoprošeavttaide .
For familiebarnehager som har vedtektsfestet at ordningen eller enkelthjemmet bygger på samisk språk og kultur skal assistenten være samisktalende og barna skal ha samisk bakgrunn Kommunen som tilsynsmyndighet skal bekrefte at barnehagen bygger på samisk språk og kultur , har samisktalende ansatte og har samisk som driftsspråk .	Dasto galgá boahtit ovdan movt oahppogirjjis govvejuvvojit dat erohusat mat sámi servodagas leat ja movt dásseárvoperspektiiva gozihuvvo Ohcamis galgá leat bušeahtta mas lea gollogeahčastat čadnojuvvon doaibmabijuide , ruhtadanplánii ja vurken- ja juogadanplánii Ohcan galgá čájehit prošeavtta organiserema Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
For deltidsstilling tildeles tilskudd etter stillingens størrelse Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. februar 2012 .	Eavttut : Prentejuvvon oahpponeannuide mearrida Sámediggi doarjjareivves oahpponeavvuid prentenlogu ovttaskas oahppogirjái .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohppiid lohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun .
Søknadsfristen gjelder ikke for nye søkere . B ) Barnehager med samiske avdelinger : Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Barnehagens samiske avdeling har vedtektsfestet at driften bygger på samisk språk og kultur .	Dasa lassin galgá oahpponeavvodárbu Suomas ja Ruoŧas árvvoštallojuvvot Dása ii addojuvvo doarjja ; gálvogoluide , bajásdollui , doaimmaide mat rievdadit gilvvohallandili , láigovisttiide , vuorkkáide , opmodatoastimiidda , leasingii , ja buhtes molsumiidda .
Årsplanen skal vise hvilken kompetanse barnehagen har med hensyn til samisk kultur og språk .	Doarjjaoažžu galgá nuvttá juogadit dárbbašlaš meari oahppogirjjiid skuvllaide Norggas .
Langsiktig plan for styrking av samisk språk og kultur .	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 201 av 428	Raporteren galgá dahkkojuvvot dan ulbmilolahusa ektui mii lea ohcamis ja prošeaktačilgehusas .
Det skal så langt som mulig være samlokalisering av samiske barn innad i barnehagen og kommunen For familiebarnehager som har vedtektsfestet at ordningen eller enkelthjemmet bygger på samisk språk og kultur skal assistenten være samisktalende og barna skal ha samisk bakgrunn Kommunen som tilsynsmyndighet skal bekrefte at barnehagens samiske avdeling bygger på samisk språk og kultur , har samisktalende ansatte og har samisk som driftsspråk .	Meroštallannjuolggadusat : Oktasaš prentejuvvon ja digitála oahpponeavvuide : a ) Mánusa ovddideapmi Girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastin gitta jagi rádjai , šiehtadusa mielde guoskevaš bargoaddiin , dahje girječállibálkkáš mánusa oastima oktavuođas 2 500 ru siiddu nammii ođđa teavsttas , bálkkáš gustovaš oahpponeavvuid jorgaleamis , heiveheamis , ođasmahttimis ja áigeguovdilastimis lea 1 500 ru siiddu nammii mas leat 2000 guoskkahaga .
Vilkår : Tilskuddet skal brukes til merkostnader knyttet til drift av samisk avdeling jf. veileder for tilskuddet .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastit gitta guovtti jagi rádjai .
Tilskuddet må brukes i tildelte budsjettår .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
For deltidsstilling tildeles tilskudd etter stillingens størrelse Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. februar 2012 .	Dát galgá leat ákkastuvvon čálalaččat .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Govaiguin oaivvilduvvojit govat , tevnnegat , tabeallat , formelat jed. .
Vilkår : Tilskuddet kan bare brukes til utgifter knyttet til arbeid med samisk språk .	Doaimmahusgollun oaivvilduvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš gieđaškuššan ja korrektuvrra lohkan .
Beregningsregler : Det kan ytes inntil kr 65 000 i tilskudd pr. år pr. avdeling for samisk språkopplæring i barnehager Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og etter antall måneder det gis samisk språkopplæring Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist til 15. september 2012 .	Guoská digitála oahpponeavvuide : Ollislaš buvttadangollun lohkkojuvvo digitála oahpponeavvu ollásit buvttadeapmi ja dat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul , gitta 700 000 ru rádjai Jus submi , gč. bajábeale máksomeriid , ii govčča ollislaš buvttadangoluid , de sáhttá ohcci bidjat ovdan ohccojuvvon prošeavtta gollomeroštusa .
D ) Prosjekter og utviklingsarbeid Vilkår : Tilskuddet ytes til barnehager som mottar særskilt tilskudd eller tilskudd til samiskopplæring	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ovddideapmái lassin daid goluide mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
Side 202 av 428	193 siidu 432 siiddus
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	18.18.3.2 Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut – ohcanvuđot doarjagat
– regelverket . Gjelder ikke ved tildeling av tilskudd til organisasjoner : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ohcamis galgá leat prošeaktačilgehus mas leat boađusmihttu , olahusjoavku , ovdánanplána ja čađahanvejolašvuohta .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte . Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Prošeaktačilgehusas galgá maiddái oidnot mot prošeakta fuolaha gustovaš oahppoplánadahkosa , oahpahuslága ja eará kvalitehtagáibádusaid .
Helse- og sosialprosjekter – søkerbasert tilskudd	Ohppiid lohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun .
Prosjektet ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato Beregningsregler : Tilskudd beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 500 000 Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. februar 2012 .	Dasa lassin galgá oahpponeavvodárbu Suomas ja Ruoŧas árvvoštallojuvvot Dása ii addojuvvo doarjja ; gálvogoluide , bajásdollui , doaimmaide mat rievdadit gilvvohallandili , láigovisttiide , vuorkkáide , opmodatoastimiidda , leasingii , ja buhtes molsumiidda .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke	Doarjjaoažžu galgá nuvttá juogadit dárbbašlaš meari oahppogirjjiid skuvllaide Norggas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 203 av 428	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas .
For registreringsprosjekter skal Askeladdens , SEFRAKs eller Sametingets registreringsskjema benyttes Kulturminner skal registreres digitalt , dvs. med hjelp av GPS eller håndholdt PC ( PDA ) .	Go johtu rievdá , de galgá sáddejuvvot divvojuvvon ovdánanplána muttuiguin Doarjjaoažžu galgá maŋŋá go prošeakta lea loahpahuvvon buktit fágalaš raportta ruđaid geavaheamis .
Ved rapportering må UTM-sone angis for hver registrering .	Raporteren galgá dahkkojuvvot dan ulbmilolahusa ektui mii lea ohcamis ja prošeaktačilgehusas .
Sametinget skal ha tilgang til alt registreringsmateriale samt sluttrapport i digital form For registrering av kulturminner forutsettes det at registreringer skjer i forståelse med berørte grunneiere .	Doarjjaoažžut galget buktit guokte gáhppálaga prošeaktaraporttas , ovtta mii lea elektrovnnalaččat ja nuppi báberveršuvdnan , maid sáhttá almmuhit Sámedikki neahttasiiddus dahje sámi oahpponeavvuid neahttasiidduin Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Jf. Lov 9. juni 1978 nr 50 om kulturminner må registreringene og dokumentasjon ikke under noen omstendigheter føre til fysiske inngrep i kulturminner .	Sámedikki doarjagat eai galgga váikkuhit dasa ahte addojuvvo eanet doarjja go erenomážit heivehuvvon oahpponeavvuid almmuheami duohta golut .
Dette gjelder også prøvestikking og lignende registreringsmetoder .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat 3 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 204 av 428	Digitála oahpponeavvuid oktavuođas oaivviduvvo siidu gárvvisin digitála ovttadagas .
Næring	b . )
Tilskudd til fiskeredskaper kan likevel gis ved førstegangsinvesteringer i fiskebåt .	Dát galgá leat ákkastuvvon čálalaččat .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Govaiguin oaivvilduvvojit govat , tevnnegat , tabeallat , formelat jed. .
Beregningsregler : Inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag og maksimalt kr 300 000 Inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag og maksimalt kr 150 000 for brukte båter under 30 år .	Teknihkalaš buvttadeapmin oaivvilduvvojit formáhta , báberkvalitehta , ivdnegeavaheapmi , korrektuvradivvumat , čatnan ja olggoš . Doaimmahusgollun oaivvilduvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš gieđaškuššan ja korrektuvrra lohkan .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Dát guoská omd. stuorra bálkkážiidda illustrerejeddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođaoamasteddjiide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 205 av 428	Dáid ferte čálalaččat vuođustit Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Dette tilskuddet er avgrenset til kr 50 000 og inntil 20 % av godkjent kostnadsoverslag Rekruttering ved nyetablering eller overtakelse av gårdsbruk og inntil 3 år etter oppstart : Maks. kr 100 000 og inntil kr 1 pr liter melk i tilskudd til kjøp av statlige melkekvoter .	d ) Oppalaš golut Dan lassin sáhttá b ) buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvon oahpponeavvuid oppalaš goluide ja 50 % rádjai digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide . Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ovddideapmái lassin daid goluide mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
Maksimal offentlig støtte kan ikke utgjøre mer enn 50 % ( kr 1,75 pr liter ) Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist Søknadsfrist for kjøp av melkekvoter er 1. februar 2012 .	Meroštallannjuolggadusat fierpmádatbáikkiid bisuheapmái guhkit áigái go 5-jagi áigodahkii : Doarjjasturrodat meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul gitta 75 000 ru rádjai Meroštallannjuolggadusat dakkár oahpponeavvuide go plakáhtaide ja spillaide : Doarjjasturrodat meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke . 18.18.7.3	18.18.3.3 Oahpponeavvut mánáidgárddiide – ohcanvuđot doarjagat
Tilleggsnæring i reindriften	Ohppiid lohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas .
Beregningsregler : Inntil 30 % tilskudd av godkjente kostnader og maksimalt tilskudd er kr 300 000 .	Ohppiidlohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat 3 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastit gitta guovtti jagi rádjai .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Dat galgá erenoamážit vuođustuvvot Korrektuvrra lohkama ovddas 100 ru siidui mas leat 2000 guoskkahaga Referánsajovkui gitta 50 000 ru rádjai , ferte vuođustuvvot man ollu golut šaddet Illustrasjonshonorarer og kjøp av fotografier beregnes ut fra begrunnet kostnadsoverslag .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 206 av 428	Digitála oahpponeavvuid oktavuođas oaivviduvvo siidu gárvvisin digitála ovttadagas .
Variert næringsliv	197 siidu 432 siiddus
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Govaiguin oaivvilduvvojit govat , tevnnegat , tabeallat , formelat jed. .
Beregningsregler : Inntil 30 % tilskudd av godkjente kostnader og maksimalt tilskudd er kr 300 000 .	Doaimmahusgollun oaivvilduvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš gieđaškuššan ja korrektuvrra lohkan .
I samarbeidstiltak som har stor betydning for den lokale samiske befolkningen er maksimalt tilskudd kr 500 000 Sametinget deltar ikke i finansiering av prosjekter som har et kostnadsoverslag over kr 5 000 000 Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist .	Guoská digitála oahpponeavvuide : Ollislaš buvttadangollun lohkkojuvvo digitála oahpponeavvu ollásit buvttadeapmi ja dat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul , gitta 700 000 ru rádjai Ollásit buvttademiin oaivvilduvvo sisdoalu ja funkšunalitehta čilgen , ovddidangolut , jorgaleapmi ja oahpponeavvu geahččaleapmi c ) Erenoamáš ovdanbuktingolut Erenoamáš oktavuođain sáhttá doarjja addojuvvot gitta 150 000 ru rádjai .
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS . – avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ovddideapmái lassin daid goluide mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo EEO – njuolggadusat : Doarjja lea lobálaš dakkár bálvalusaide main lea oppalaš ekonomalaš mearkkašupmi . 18.18.3.4 Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole – ohcanvuđot doarjagat
Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Etablerte virksomheter som mottar tilskudd skal kunne vise til positiv bedriftsøkonomisk utvikling Søker skal ha tilfredsstillende fagkompetanse i form av relevant utdanning og yrkeserfaring Vilkår : Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ohcamis galget leat dieđut mat čájehit ahte oahppi lea ollesáiggeoahppi dakkár oahpposajis mas lea vuoigadahttojuvvon oažžut doarjaga Stáhta loatnakássas Ohcamis galg oahppobáiki leat duođaštan oahppistáhtusa ja sámegieloahpahusa 2. lohkanbajis Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 207 av 428	198 siidu 432 siiddus
Det ytes ikke tilskudd til varekostnader , vedlikehold , driftsbetingede kostnader , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , rene utskiftinger , lønnskostnader , grunnutdanning , arrangering av kurs , seminarer , konferanser , fiskeredskaper og til tiltak som finansieres over offentlige budsjettposter .	Meroštallannjuolggadusat : Stipeanda juhkkojuvvo gorálaččat : - ohppiide geain lea sámegiella vuosttaš giellan - ohppiide geain lea sámegiella nubbin giellan - ohppiide geain lea sámegiella vierisgiellan Ohppiide geain lea sámegiella nubbin giella , vuoliduvvo stipeanda 25 % daid ohppiid ektui geain sámegiella lea vuosttaš giellan .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2012 .
Beregningsregler : Inntil 50 % tilskudd av godkjente kostnader og maksimalt tilskudd er kr 300 000 .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ohcamis galget leat dieđut mat čájehit oahppočuoggáid logu lohkanbajis .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke . EØS .	Ohcanáigemearrier : Ohcanáigemearri 2012 giđđabadjeohppui lea guovvamánu 1. b. .
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS . – avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo Ohcanáigemearri 2012 čakčabadjeohppui lea golggotmánu 1. b . .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo 18.18.3.6 Stipeanda rávesolbmuide – ohcanvuđot doarjagat
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Meroštallannjuolggadusat for stipend til voksenopplæring : Addojuvvo 7 500 ru rádjai álggahanstipeanda sámegieloahpus mas lea uhcimusat 15 oahppočuoggá Addojuvvo 15 000 ru 30 oahppočuoggásaš sámegiela lohkanbadjáieng Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2012 .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo 18.18.3.7 Prošeavttat sámi luonddugeavaheami birra vuođđoskuvllas
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea miessemánu 1 .
Utviklings- og investeringstiltak - næringsavtale for duodji	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo 18.18.4 Doarjagat sámi mánáidgárddiide
Det ytes ikke tilskudd til følgende ; varekostnader , vedlikehold , driftsbetingede kostnader , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , og rene utskiftinger . Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Meroštallannjuolggadusat : Vuođđomáksomearri ossodaga nammii lea gitta 70 000 ru rádjai Vuođđomáksomearri sámi bearašmánáidgárddiide lea gitta 45 000 ru rádjai Gitta 30 000 ru rádjai sámegielat bargi nammii olles virggis mánáidgárddis , ráddjejuvvo bajásguvlui guovtti sámegielat bargi nammii ossodagas Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri 1. februar 2012 .
B ) For etablererstipend : Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Søker skal ha tilfredsstillende fagkompetanse i form av relevant utdanning og yrkeserfaring Vilkår : Etablererstipend kan ytes for inntil ett år Etablererstipendet kan ytes både til planlegging i forkant av en bedriftsetablering og til selve etableringen	Ohcanáigemearrien gjelder ikke for nye søkere . B ) mánáidgárddit main lea sámi ossodagat : Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Mánáidgárddi sámi ossodat lea njuolggadusain mearridan ahte mánáidgárddi doaibma vuođđuduvvo sámi gillii ja kultuvrii Mánáidgárddi jahkeplána galgá čájehit makkár doaibmabijuid sámi mánáidgárdi áigu čađahit sámi giela ja kultuvrra nannema dihte .
Stipendet kan ytes til delvis dekning av levekostnader ( egen lønn ) , konsulentbistand , markedsundersøkelser , opplæring , prøveproduksjon , reisekostnader , mindre investeringer , leid hjelp eller avløser , konseptutvikling og annen bedriftsplanlegging .	Jahkeplánas ferte oidnot makkár gelbbolašvuohta mánáidgárddis lea sámi giela ja kultuvrra ektui Guhkesáiggi plána mo nannet sámi giela ja kultuvrra . Ossodagas galget leat sámegiela hálli bargit , mat aktiivvalaččat geavahit sámegiela sihke mánáiguin ja ollesolbmuiguin .
Ved investeringer kan det ytes inntil 50 % av søknadssum .	Doarjja galgá geavahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo .
Maksimalt stipend er inntil kr 10 000 per undervisningsår per elev .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 201 siidu 432 siiddus
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Oassevirggiid ovddas addojuvvo dorjja virggi sturrodaga mielde .
For etablererstipend : Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2012 .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
For duodjistipend for elever i videregående opplæring og for duodjistipend for studenter som duodji på bachelornivå Driftstilskudd - næringsavtale for duodji – søkerbasert tilskudd : Søknadsfrist for 2012 er 1. februar .	Gielda bearráigeahččanváldin galgá duođaštit ahte mánáidgárddis leat sámi mánát ja ahte das leat sámegiela hálli bargit sámegieloahpahusa várás go ohcan sáddejuvvui . Sámi mánát galget leat nu guhkás go lea vejolaš leat seamma sajis mánáidgárddis ja gielddas .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Eavttut : Doarjja galgá geavahuvvot dušše goluide sámegiela .
I spesielle tilfeller kan det dispenseres fra dette kravet Å ha et enkeltpersonsforetak eller aksjeselskap og være innført i merverdiavgiftsmanntallet Omsetting av egenprodusert duodji basert på samisk kultur og tradisjoner på minimum kr 50 000 eks. mva. .	Meroštallannjuolggadusat : Sáhttá oažžut doarjaga gitta 65 000 ru rádjai jahkái juohke ossodahkii mas lea sámegieloahpahus mánáidgárddis Doarjja meroštallojuvvo ákkastuvvon ohcama vuođul ja dan vuođul galle mánu addojuvvo sámegieloahpahus .
Dette gjelder også eiere av aksjeselskaper og ansatte i aksjeselskaper .	Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri čakčamánu 15. b. 2012 rádjai .
Det forutsettes at ansatte i aksjeselskaper har duodjifaglig kompetanse .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
Beregningsregler : Enkeltpersonsforetak : Tilskuddet beregnes av godkjent omsetning av egenprodusert duodji , inntil 40 % maksimalt tilskudd er kr 150 000 .	D ) Prošeavttat ja ovddidanbarggut Eavttut : Doarjja addojuvvo mánáidgárddiide mat ožžo erenoamáš doarjaga dahje dorjaga sámegieloahpahussii .
I en prøveperiode frem til 2012 vil søkere registrert utenfor Finnmark kunne oppnå inntil 50 % tilskudd og maksimalt kr 150 000 .	Meroštallannjuolggadusat : Doarjja meroštallojuvvo ákkatuvvon ohcama ja prošeaktačilgehusa vuođul , gitta 150 000 ru rádjai . Ohcanáigemearri : Cuoŋománu 1. b. 2012 .
Aksjeselskaper : Tilskuddet beregnes av godkjent omsetning av egenprodusert duodji , inntil 40 % .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Maksimalt tilskudd er kr 100 000 .	202 siidu 432 siiddus 18.18.4.1 Árbediehtu
Side 210 av 428 Søknadsfrist 25. oktober 2012 .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea cuoŋománu 1. b. 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
– regelverket .	EEO-njuolggadusat .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot skábmamánu 14. b. 2008 láhkaásahusa nr 1213 .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Dáid njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Ovdalgo doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
18.18.7.7 Velferdsordninger - næringsavtale for duodji	18.18.5 Helse og sosial 18.18.5.1 Helse- og sosialprosjekter – ohcanvuđot doarjagat
Grensen for når foreldrepenger kan gis , er 5 G ( 1G= kr 79 216 ) Refusjon av tilleggspremie for sykepengeordningen som NAV fastsetter Søknadsfrist : Søknad om foreldrepenger må være sendt innen 6 måneder etter fødsel eller adopsjon EØS . – regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Ved tildeling av prosjektmidler til opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse til kommuner son er innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , forutsettes de ahte kommunen bidrar med 50 % av prosjektkostnadene Prošeavttat main leat máŋga ruhtadeaddji vuoruhuvvojit Doarjja ii addojuvvo doaimmaide mat adnojuvvojit ásahusa / organisašuvnna dábálaš doaibmabargun , dahje lága bokte geatnegahtton bargun .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat guokte jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2012 .
Salgsfremmende tiltak - næringsavtale for duodji	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
Vilkår : Helårsdrevne stasjonære duodjiutsalg er utsalg som selger ekstern produsert duodji .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 203 siidu 432 siiddus
Duodjiutsalg skal ha faste åpningstider , minst 5 dager i uka .	18.18.6 Kulturmuitosuodjalus 18.18.6.1 Kulturmuitosuodjalus – ohcanvuđot doarjagat
Minst 30 % av omsetningen i virksomheten skal bestå av ekstern produsert duodji .	Kulturmuittut galget registrerejuvvot digitála , omd. GPS:in dahje giehta-PC:in ( PDA:in ) .
Virksomhetene skal være registrert i merverdiavgiftsmanntallet .	Raporteremis galgá UTM-avádat almmuhuvvo juohke registremis .
Minst 30 % omsetningen i utsalget skal bestå av eksternt produsert duodji Det skal utarbeides markedsplan med budsjett for hvordan innkjøpt duodji skal selges og markedsføres i 2012 .	Sámediggi galgá sáhttit oažžut buot registrerenávdnasiid ja maiddái loahpparaportta , digitála hámis . Kulturmuittuid registreren galgá dahkkojuvvot guoskevaš eanaeaiggádiid mieđihemiin .
Virksomheter eller foretak som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , som for eksempel duodjiutøvere og samiske møteplasser , er ikke støtteberettiget over denne	Geassemánu 9. b. 1978-mannosaš lága nr. 50 vuođul kulturmuittuid birra ii galgga registreren ja duođašteapmi mange láhkai duohtadit kulturmuittuid . Dát guoská maiddái geahččalanroggamii ja sullasaš registrerenvugiide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dákkár iskamiidda ferte ohcat lobi Riikaantikváras .
Disse kan heller ikke søke driftstilskudd med andre organisasjonsformer over denne posten .	Doarjjaoažžu galgá buktit loahpparaportta mas lea mielde maiddái dilleárvvoštallan maŋŋá go prošeakta lea čađahuvvon .
Omsetning i 2010 danner grunnlag for beregning av tilskuddet . Egenprodusert duodji kan ikke inngå i beregningsgrunnlaget .	Dikšoprošeavttaid oktavuođas galgá raporta sisttisdoallat govaid mat čájehit dili ovdalgo ja maŋŋágo pršeakta čađahuvvo ja deaŧalaš beliid prošeavtta čađaheami oktavuođas .
Søknadsfrist : Søknadsfrist er 1. februar . Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Buot kulturmuittut maidda dikšodoaibmabidju guoská , galget registrerejuvvot ja dilli áigáduvvot Askeladdenis .
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Lassegáibádusat vistesuodjalusprošeavttaide Ovddeštanprošeavttaid oktavuođas lea prošeaktaeaiggát geatnegahttojuvvon váldit oktavuođa Sámedikkiin ovdalgo prošeakta álggahuvvo .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte . Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Dohkkehuvvon čađahanplána rievdadeami oktavuođas leat prošeaktaeaiggát / gieddebargit geatnegahttojuvvon ságaškuššat ođđa plána Sámedikkiin ovdalgo bargu álggahuvvo .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2012 .
18.18.7.9 Utvikling i utmarksnæringene – VSP	18.18.7 Ealáhusat 18.18.7.1 Mariidnaealáhusat
Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Søker skal ha tilfredsstillende fagkompetanse i form av relevant utdanning og yrkeserfaring Etablerte virksomheter som mottar tilskudd skal kunne vise til positiv bedriftsøkonomisk utvikling Vilkår : Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 50 000 Det ytes ikke tilskudd til varekostnader , vedlikehold , driftsbetingede kostnader , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , rene utskiftinger , lønnskostnader , grunnutdanning , arrangering av kurs , seminarer , konferanser , fiskeredskaper og til tiltak som finansieres over offentlige budsjettposter .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ásahuvvon doaimmat mat ožžot doarjaga galget sáhttit čujuhit positiivvalaš fitnodatekonomalaš ovdáneapmái Doarjaga oktavuođas bivdofatnasiidda galgá doarjjaoažžu leat registrerejuvvon Guolástusmanntállas Doarjaga oktavuođas gádderusttegiidda galget dat leat dohkkehuvvon vuostáiváldima ja oastima várás Eavttut : Vuolimus doarjjarádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 50 000 ru. . Doarjja ii addojuvvo gálvogoluide , bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat botnjet gilvvu , láigohanvisttiide , vuorkávisttiide , giddodagaid oastimii , leasemii , seaiva lonuhemiide , bálkágoluide , vuođđoohppui , kurssaid , semináraid ja konferánssaid lágideapmái , bivdoreaidduide ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahttapoasttaid bokte .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 212 av 428	Sámediggi ii searvva prošeavttaid ruhtadeapmái main gollomeroštallan lea badjel 5 miljon ru. .
Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2012 . Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Iežas barggu ja iežas ávdnasiid oassi ii sáhte leat badjel 20 % dohkkehuvvon gollogeahčastagas .
EØS .	Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri .
– regelverket .	18.18.7.2 Eanadoallu
Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS . – avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Mášen- ja reaidoservviin galget leat mearrádusat ja unnimusat guokte aktiivvalaš doalli .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Ohccit geat ožžot doarjaga sáhttet leat lahttun dušše ovttas reaidorieggás .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Eavttut : Doarjja stáhta mielkeeriide nuoraide vuollel 35 jagi gitta 3 jagi rádjai ásaheami maŋŋá Seamma ohccái ii addojuvvo doarjja mašiinnaid ja reaidduid oastimii ovdal go lea gollan 5 jagi maŋimuš doarjjalohpádusa rájes Doarjaga vuolimus rádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 50 000 ru. .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 . Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Mielkeeriide lea dát rádji 30 000 ru Doarjja ii addojuvvo gálvogoluide , bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat botnjet gilvvu , láigohanvisttiide , vuorkávisttiide , giddodagaid oastimii , leasemii , seaiva lonuhemiide , bálkágoluide , vuođđoohppui , kurssaid , semináraid ja konferánssaid lágideapmái , bivdoreaidduide ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahttapoasttaid bokte .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Etablererstipend – VSP	205 siidu 432 siiddus
Utgifter til gebyrer mv. til offentlige instanser dekkes ikke Det ytes ikke tilskudd til varekostnader , vedlikehold , driftsbetingede kostnader , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , rene utskiftinger , lønnskostnader , grunnutdanning , arrangering av kurs , seminarer , konferanser , fiskeredskaper og til tiltak som finansieres over offentlige budsjettposter Beregningsregler : Det kan maksimalt ytes 75 % av godkjente kostnader , inntil kr 150 000 Egen lønn kan utgjøre inntil kr 12 000 pr. måned .	Dát doarjja lea ráddjejuvvon 50 000 ru ja gitta 20 % rádjai dohkkehuvvon gollomeroštallamis Ođđa ásaheddjiid rekrutteremii dahje doaluid badjelii váldimii ja gitta 3 jagi maŋŋá álggaheami : Eanemusat 100 000 ru ja gitta 1 ru rádjai mielkelihttera nammii doarjja stáhta mielkeeriid oastimii . Stuorámus almmolaš doarjja ii sáhte leat eanet go 50 % ( 1,75 ru lihttera nammii Iežas bargu ja iežas ávdnasiid oassi ii sáhte leat badjel 20 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri Ohcanáigemearri mielkeeriid oastimii lea guovvamánu 1. b. 2012 .
Til planlegging i forkant av en bedriftsetablering kan det gis tilskudd til egen lønn i maksimalt 6 måneder , i forbindelse med selve etableringen i maksimalt 12 måneder .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona . Meroštallannjuolggadusat : Gitta 30 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 300 000 ru. .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dán dáhtona maŋŋá eai realitehta meannuduvvo .
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS . – avtalens regler om bagatellmessig støtte .	EEO – njuolggadusat : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Side 213 av 428 søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Regionalutviklingsprosjekter	18.18.7.4 Juohkelágan ealáhusat
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Samisk samarbeid og internasjonalt arbeid Internasjonale tiltak	18.18.7.5 Sámi mátkeealáhusat ahtanuššamin – Árvoháhkanprográmma
Beregningsregler : Tilskuddet beregnes ut i fra begrunnet søknad .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dán dáhtona maŋŋá eai realitehta meannuduvvo .
Prosjektet ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato EØS . – regelverket .	EEO – Njuolggadusat : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Samiske organisasjoner	208 siidu 432 siiddus
Tilskudd til organisasjonene til partier og grupper som er representert i Sametinget –	Stipeandda ii sáhte geavahit divatgoluide jna almmolaš instánssaide .
Beregningsregler : a ) Stemmestøtte : 90 % av den årlige rammen ytes som et likt kronebeløp per stemme oppnådd ved siste sametingsvalg , til organisasjonene til partier og grupper som er representert på Sametinget .	Investeremiid oktavuođas sáhttá addit gitta 50 % ohcansupmis . Stuorámus doarjja lea 400 000 ru Buvttaovddideami oktavuođas sáhttá váldit mielde eallingoluid gitta 12 000 ru rádjai mánnui ja doarjjamearri lea gitta 60 % gollomeroštallamis .
Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. mars i budsjettåret .	Eará ohccit sáhttet oažžut gitta 50 % doarjagis .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Eanemus doarjja ovttaolbmofitnodahkii lea 400 000 ru. .
Vilkår : Kulturorganisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.10 hadde minst 30 betalende medlemmer og medlemmer i minimum 2 kommuner .	Ovttasbargodoaibmabijuid oktavuođas main lea stuorra mearkkašupmi sámi álbmogii sáhttá addojuvvot gitta 500 000 ru rádjai
For samisk museumslag gjelder ikke kriteriet om medlemsantall .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Medlemsliste skal legges ved .	209 siidu 432 siiddus B . )
Det ytes ikke tilskudd til organisasjoner som er lokallag av organisasjoner som får driftsstøtte over andre poster i Sametingets budsjett .	Guoská álggahanstipendii Eanemus sáhttá addojuvvot 75 % dohkkehuvvon goluin , gitta 150 000 ru rádjai Iežas bálká sáhttá leat gitta 12 000 ru rádjai mánnui .
Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen .	Plánemii ovddabealde fitnodatásaheami sáhttá addit doarjaga iežas bálkái eanemusat 6 mánnui , ieš ásaheami oktavuođas eanemusat 12 mánnui .
Beregningsregler : a ) Basistilskudd : 50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene b ) Medlemstilskudd : 50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemstallet pr. 31.12.10 Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. mars 2012 .	Iežas bálká sáhttá unniduvvo jos stipeandaoažžus lea eará dienas stipeandaáigodagas C ) ja D ) Guoská duodjestipendii ohppiide joatkkaskuvllain ja duodjestipendeii ohppiide geat váldet duojis bachelor-dási Eanemus doarjja addojuvvo 10 000 ru oahppi nammii jahkái Ohcanáigemearri : Guoská investeren- ja ovddidandoarjagii : Rabas ohcanáigemearri gitta čakčamánu 1. b. 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Frie virkemidler – søkerbasert tilskudd Beregningsregler : Tilskuddet beregnes ut i fra begrunnet søknad .	Guoská duodjestipendii ohppiide joatkkaskuvllain ja duodjestipendii ohppiide geat váldet duojis bachelor-dási .
Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2012 .	Doaibmadoarjja – duoji ealáhusšiehtadus – ohcanvuđot doarjja : Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Dát guoská maiddái oasusservviid oamasteddjiide ja oasusservviid bargiide .
Prosjektet ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato EØS .	Sii maid eai sáhte ohcat doaibmadoarjaga eará organisašuvdnavugiiguin dán poastta bokte .
Ved tildeling av tilskudd til foretak gjelder : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Oasusservviid eaiggádat galget deavdit seamma eavttuid duodjeregistera ektui go ovttaolbmofitnodat .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Dat guoská gelbbolašvuhtii , eavttuide leat Sámedikki jienastuslogus ja buvttadohkkeheamis .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 216 av 428	Rádji goas sáhttá addit vánhenruhtadoarjaga , lea 5 G ( 1G= 79 216 ru . )
Virkeområdet for tilskudd til næringsutvikling ( STN-området )	Dan buohcanruhtaortnega lassemávssu ruovttoluotta máksin , maid NAV mearrida .
2014 Loppa , hele kommunen 2017 Kvalsund , hele kommunen 2018 Måsøy , følgende grunnkretser : 0119 Snefjorden 0120 Litlefjord 0121 Slåtten 0122 Gunnarnes 0123 Tufjord 0124 Ingøy 2019 Nordkapp , følgende grunnkretser : 0113 0114 0115 0117 0118 0119 0200 0201 0202 0203 0204 0205 0206	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 . Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 217 av 428	211 siidu 432 siiddus
kommunen Nord Narvik , følgende 1805 grunnkretser : 0102 Herjangen Lebesby , følgende grunnkretser : 0109 Vassdal 0103 Dyfjord 0110 Elvegården 0104 Kifjord / Normanset / Mårøyfj .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Midler til næringsutvikling kan i tillegg til det geografiske virkeområdet ytes til : - Samiske kulturnæringer i hele landet .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Side 218 av 428 Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	18.18.7.8 Vuovdima ovddidandoaibmabijut – duoji ealáhusšiehtadus
Et budsjett er en oppstilling over forventede inntekter og kostnader i løpet av en bestemt periode .	Eavttut : Sirddekeahtes duodjegávppit mat leat doaimmas birra jagi ja mat vuvdet earáid buvttadan dujiid .
Budsjettet er et planlagt eller forventet regnskap for neste budsjettperiode og viser de økonomiske konsekvensene av planene for en gitt periode .	Duodjegávppis galgá leat fásta rabasáigi , unnimusat 5 beaivvi vahkkui Doaimmat galget leat vuovdán earáid buvttadan duoji 2011:š gaskal 200 000 ru ja 3 000 000 ru earret momssa .
Det er også en plan for anskaffelse og anvendelse av ressurser , samtidig som det er et viktig kontroll og oppfølgingsverktøy i økonomistyringen .	Doaimmat galget leat registrerejuvvon momsalogahallamis Unnimusat 30 % gávpejođus galgá leat earáid buvttadan duodji Ráhkaduvvo márkanplána bušeahtain movt ostojuvvon duodji galgá vuvdojuvvot ja vuovdaluvvot 2012:s .
Overføringene fra staten til Sametinget blir gitt for å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppe kan sikre og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv .	Doaimmat dahje fitnodagat mat ožžot doaibmadoarjaga earái poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , ovdamearkka dihtii doaibmadoarjaga duodjái ja sámi deaivvadansajiide , eai sáhte oažžut doarjaga dán poasttas .
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Dát guoská maiddái oasusservviide ja oasusservviid bargiide .
Aili Keskitalo , Ann-Mari Thomassen , Jarle Jonassen og Rolf Johansen Forslag 1 2.2.1 Samlet bevilgning til Sametinget , 7. avsnitt .	2010 gávpejohtu biddjojuvvo vuođđun doarjaga meroštallamii Iežas buvttadan duodji ii sáhte leat mielde meroštallanvuođus Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. .
Nytt avsnitt : -	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 .
8 Kr 500 000 til samisk orddatabase , kap. 3.3.7 Kr 2 000 000 til litteratur , kap. 4.3.9.2 Kr 800 000 til voksenopplæringsprogram , kap. 5.3.2 Kr 300 000 til systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap , kap. 5.3.3 Kr 500 000 til stipend for voksenopplæring , kap. 5.3.5.3 Kr 1 300 000 til tradisjonell kunnskap , kap. 5.3.7	Meroštallannjuolggadusat : Gitta 30 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 300 000 ru. . Ovttasbargodoaibmabijuide main lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii lea doarjja eanemusat 500 000 ru Sámediggi ii searvva dakkár prošeavttaid ruhtadeapmái main gollomeroštallan lea badjel 5 000 000 ru Iežas bargu ja iežas ávdnasiid oassi ii sáhte leat badjel 20 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea čakčamánu 1. b. 2012 .
Alle samer får muligheter til å lære å bruke samisk både muntlig og skriftlig .	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Side 219 av 428	EEO – njuolggadusat .
Antallet gjennomførte tiltak for motivasjon til utvikling av samisk språk Brukerens tilfredshet med tilbudet 3.3.6 Talesyntese - prosjekt i egen regi Ordningen strykes .	Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde . Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 .
Kr 1 000 000 flyttes til nytt avsnitt 9.8 innsatsområde : samiske rettigheter til marine ressurser . 3.3.8 Terminologi- og stedsnavn – prosjekt i egen regi Ordningen strykes .	Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
4.3.2 Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner – direkte tilskudd Ny tabell 4.3.2 : RR 2010	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes . 18.18.7.10 Álggaganstipeanda – Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Bud 2011 Rev 2011	213 siidu 432 siiddus
Bud 2012 ( i 1000 kr ) +/- 12-Rev Avvik i 11 %	Iežas bálká sáhttá leat gitta 12 000 ru rádjai mánnui .
Árran lulesamisk senter , Tysfjord Samisk kunstnersenter , Karasjok Senter for nordlige folk AS .	Plánemii ovdal fitnodatásaheami sáhttá addit doarjaga iežas bálkái eanemusat 6 mánu , ieš ásaheami oktavuođas eanemusat 12 mánu .
, Kåfjord Sjøsamisk kompetansesenter , Billefjord Sijti Jarnge , Hattfjelldal Várdobáiki , Evenes / Skånland 1 590 2 567	Iežas bálká sáhttá unniduvvot jos stipeandaoažžus lea eará dienas stipeandaáigodagas Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea čakčamánu 1. b. .
Gamtofta , Sørreisa	214 siidu 432 siiddus
14 208 Vilgesvárre	Sámi organisašuvnnat
Lásságámmi Samisk hus i Senja 246 191	Miellahttolisat galgá biddjojuvvon mielde .
Sjøsamiske samlinger	215 siidu 432 siiddus
Villmarkscampen i Tollådal pitesamisk	Miellahttolista galgá biddjojuvvot mielde .
Internasjonalt samisk filmsenter 300	18.18.11 Friija váikkuhangaskaoamit– ohcanvuđot doarjagat
Saemien Sijte 600	EEO – njuolggadusat .
Tabell 4.3.2 Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner - direkte tilskudd Akt. .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 220 av 428	217 siidu 432 siiddus
RR 2010 Bud 2011	2011 Guovdageaidnu
Rev 2011	2030 Mátta-Várjjat , čuovvovaš vuođđobiirret : 0101 Buođgáibeaski
Bud 2012 +/- 12 Rev 11	2012 Áltá , čuovvovaš vuođđobiirret :
Andre kulturtiltak	0102 Reais ( a ) vuonna
Akt. . 3 197	0101 Stiertná
( i 1000 kr . )	0402 Lávvonjárga
Avvik i % -44,9 % -44,9 %	0104 Stuora Liidnevuotna
Side 221 av 428	0403 Juranjohka
+/- 12 Rev 11	0105 Gámavuotna
( i 1000 kr . )	0404 Ruovdevuonna
Avvik i % -350	0106 Fielvuotna
( i 1000 kr . )	0405 Vuorjám ) ( johka
Side 222 av 428	0503 Čoalbmejávri
RR 2010	0108 ( Stuora ) Girenjárga
Bud 2011 Rev 2011	0504 Máiddet / Skrotnes
+/- 12-Rev Avvik i 11 %	0505 Bajit Báhcceveadji
171 Akt. .	2014 Láhppi
Benevnelse 300	2017 Fálesnuorri
5.3.11 Pilotprosjekt – kompetansesenter for samisk naturbruk – prosjekt i egen regi Strykes i sin helhet .	0120 Vuotkevuotna ( Uhcca-vuonaš ) 0121 Muotki 1913 Skánit ( viiddiduvvon olles suohkanii )
6.3.3 Helse- og sosialprosjekter – søkerbaserte tilskudd Tabell 6.3.3 endres til : Tabell 6.3.3 Helse- og sosialprosjekter - søkerbasert tilskudd	0124 Fávle-Ižžát 1920 Loabát ( viiddiduvvon olles suohkanii ) 2019 Máhkarávju ( Nordkapp ) , čuovvovaš vuođđobiirret : 0113 Oarjjábealli-Vuotnabađaguovlu
Helse- og sosialprosjekter Brukerrettede tilbud for eldre samer Sum	1925 Ráisavuotna , čuovvovaš vuođđobiirret : 0114 Nuortaváhkeguovlu
RR 2010 Bud 2011	0101 Gumpedallá
Rev 2011 Bud 2012	0102 Øvre Bakkejord
+/- 12-Rev 11 3 209	0117 Skuohttanjárga
3 209 Akt. .	0103 Skuoddovuovdi
Benevnelse 2 850	0200 Geaissavearra
( i 1000 kr . )	0208 Áisajávri
Avvik i %	1938 Ivgu
8.3.1 Kulturminnevern – søkerbasert tilskudd Ny tabell 8.3.1 : Tabell 8.3.1 Kulturminnevern Akt. .	0206 Váttavuotna ( Váttavuonaneret ) Bygda sarnes 2020 Porsáŋgu 1940 Gáivuotna 1943 Návuotn Nord
Benevnelse	2021 Kárášjohka
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
( i 1000 kr . )	0103 Dáigevuotna
Side 223 av 428	0111 Luodnegohpie
Samisk kulturminnevern	0108 Irgevuotna / Áttamvuotna
Benevnelse Samisk reiseliv	0109 Lagesvuonbahta / Gussanjárga
RR 2010 a ) 6 226	1850 Divtasvuodna
Rev 2011 Bud 2012	2023 Gáŋgaviika
+/- 12-Rev 11	0110 Gállogieddi
( i 1000 kr . ) Avvik i %	0117 Veaggo 2027 Unjárga
Regnskapstallene 2010 og budsjett 2011 for VSP`s næringskombinasjonsmidler er satt under denne .	Plána ja finánsa lávdegotti árvalus Álggahus Bušeahtas čájehuvvojit vurdojuvvon boađut ja golut vissis áigodagas .
Kr 500 000 flyttes til kap. 9 : næringer : innsatsområde : samiske rettigheter til marine ressurser Budsjett , endres til : Kr 2 650 000 9.6.5	8 500 000 ru sámi sátnebáŋkui , kap. 3.3.7 2 000 000 ru girjjálašvuhtii , kap. 4.3.9.2 800 000 ru rávisolbmuid oahppoprográmmii , kap. 5.3.2
Oversikt over økonomiske virkemidler Ny tabell 9.6.5 :	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
+/- 12-Rev 11 ( i 1000 kr . )	+/- 12-Rev % 11 erohus
Tabell 9.6.5 . Innovasjon , forskning og verdiskaping Akt. .	Tabealla 4.3.2 Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat - njuolggodoarjagat Akt. .
Benevnelse Faglig forum og utviklingsforum Utvikling i utmarksnæringene Sum Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Namahus Árran julevsámi guovddáš , Divttasvuotna Sámi dáiddaguovddáš , Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 224 av 428	220 siidu 432 siiddus
Kr 150 000 flyttes til kap.9 : næringer : 9.8 : innsatsområde : samiske rettigheter til marine ressurser Arbeidet følges opp i framtidige budsjetter .	Kárášjohka Davviálbmogiid guovddáš os , Gáivuotna Mearrasámi diehtoguovddáš , Billávuotna Sijti Jarnge , Arborte Várdobáiki , Evenášši / Skánit
Benevnelse RR 2010	Gamtofta , Ráisavuotna
Kompetanseheving og oppfølgning a ) -170	64 Bihtánsámi viessu Sámi viessu Oslos
Strategier	Vilgesvárre
Avvik i Bud 2012 +/- 12-Rev 11 %	Lásságámmi Sámi viessu Sáččás
Tabell 9.7.5 Akt. .	Mearrasámi musea 50
Kr 390 000 flyttes til kap. 9 : næringer : 9.8 : innsatsområde : samiske rettigheter til marine ressurser Oppfølgning av institusjonsmeldingen bevilges av post 1510 Sametingsrådet . 13.1.4 Verdde-prosjektet – prosjekt i egen regi	4.3.7 Museat – njuolggodoarjagat Ođđa čuokkis ulbmilolahusa eavttuide : Galle guossi leat ožžon dieđuid sámegillii 4.3.11 Eará kulturdoaibmabijut - ohcanvuđot doarjagat Ođđa tabealla 4.3.11 : Tabealla 4.3.11 Eará kulturdoaibmabijut ohcanvuđot doarjagat
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Submi
Side 227 av 428	Namahus RR 2010
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Eará kulturdoaibmabijut
Politiske grupper i Sametinget	Akt. .
Akt. . Benevnelse	( 1000 ru ) % erohus
Kr 600 000 flyttes til kap. 9 : næringer : 9.8 innsatsområde : samiske rettigheter til marine ressurser 13.2.1 Politiske grupper i Sametinget – direkte tilskudd Ny siste setning : For 2012 avsettes kr 2 719 000 til politiske grupper i Sametinget .	% 500 000 ru sirdojuvvo ođđa teakstabihttái 9.8 áŋgiruššansuorgi : sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide . Rievdadus vuoruhemiid viđát čuoggás : Duodjekurssat kulturgaskkusteddjiide Ođđa maŋemus cealkka Jagi 2012 várás várrejuvvo 2 155 000 ru doarjjan eará kulturdoaibmabijuide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 228 av 428 Avvik	222 siidu 432 siiddus
Bud RR 2010 Bud 2011 Rev 2011 2012	Namahus 2010 2011 2011 2012 Árbedieđu systemáhtalaš kárten
+/- 12 Rev 11	+/- 12 Rev 11
Kr 500 000 flyttes til kap. 9 : næringer : innsatsområde : samiske rettigheter til marine ressurser Nytt siste avnitt : For 2012 avsettes det kr 500 000 til evaluering av språkprosjekter .	350 000 ru sirdojuvvo 9.8 áŋgiruššansuorgái : sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide Ođđa maŋemus cealkka : Jahkái 2012 várrejuvvo 350 000 ru árbedieđu systemáhtalaš kártemii .
15 Driftsutgifter politisk nivå Ny tabell 15.0 : Tabell 15.0 Driftsutgifter politisk nivå Koststed Benevnelse RR 2010	Namahus 2010 2011 2011 2012 11 Kvalitehtaovddideapmi sámi mánáidgárddiin ja fierpmádatčoagganeapmi sámi giliskuvllaide prošeakta iežamet hálddus Submi
Sametingets plenumsledelse Sametingets kontrollutvalg	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Samisk parlamentarisk råd	Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat Geavaheaddjidiđolaš fálaldagat boarráset sápmelaččaid várás Submi
Sametingets ungdomspolitisk utvalg 234 ( SUPU ) Sametingets eldreråd Sametingets klagenemnd 22 21 21 528 774 974 a ) kr 500 000 er flyttet til språkkapittel under post nordisk samisk språksamarbeid b ) kr 1 500 000 er flyttet til kap.9 : næringer : innsatsområde 9.8 : samiske rettigheter til marine ressurser SUM	Vuoruheamit 2012:s , ođđa vuoruheamit : Geavaheaddjidiđolaš fálaldagat boarráset sápmelaččaid várás Guovdageainnu ja Máze doaibmaguovddážiin , Ruŋggu giliviessosearvvis , Snoasa suohkanis , Sámi viesus Oslos , Álttá siidda , Unjárgga penšonistasearvvis Ođđa maŋimus cealkka Jahkái 2012 várrejuvvo 4 450 000 ru dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
+/- 12 Rev 11	+/- 12 Rev 11
Driftsutgifter administrasjon	Sámi kulturmuitosuodjaleapmi
RR 2010 84 977 -316 84 661	RR 2010 1 833
( i 1000 kr . )	( 1000 ru ) % erohus
Avvik i %	-500 Submi
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 230 av 428	225 siidu 432 siiddus
16.1 Driftsutgifter administrasjon Ny siste setning : For 2012 settes det av totalt kr 86 000 000 til driftsutgifter administrasjon .	800 000 ru sirdojuvvo kap. 9 : ealáhusat : áŋgiruššansuorgi : sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Bargu čuovvoluvvo boahttevaš bušeahtain .
Forslag fra Framskrittspartiet ( FrP ) Arthur Tørfoss Forslag 2 Sametingets budsjett 2012 DRIFTSINNTEKTER Bevillinger fra departementene Samefolkets fond	9.5.6.2 Doaibmabidju 2 : Sámi mátkeealáhusat stuorrumin - ÁHP . – Ohcanvuđot doarjagat Tabealla 9.5.6.2 rievdaduvvo ná : Tabealla 9.5.6.2 Sámi mátkeealáhusat - ÁHP .
Rådets forslag 368619 7950	– ohcanvuđot doarjagat Akt. .
FrP Forslag 368619 7950	Namahus Sámi mátkeealáhusat
Rådets forslag	+/- 12-Rev 11
Endring	- 500 Submi
Driftsresultat	Namahus RR 2010
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	+/- 12-Rev 11
Side 232 av 428	( 1000 ru ) % erohus
Dette gjelder også likebehandling basert på kjønn .	Fágalaš forum ja ovddidanforum Ovddideapmi meahcceealáhusain
Sametinget prioriterer i 2012 : Basere virkemiddelbruken på kriterier uavhengig av etnisitet , religion , kjønn eller opprinnelse . Reduksjon i Sametingets administrasjon Jobbe for at Sametingets tilskuddsordninger overføres det ordinære forvaltningssystemet VIRKEMIDLER Sametinget vil redusere virkemiddelbruken .	550 000 ru sirdojuvvo kap. 9 : ealáhusat : 9.8 : áŋgiruššansuorgi : mariidna resurssaide 9.6.6.1 Doaibmabidju 1 : Oktavuohta dutkan- ja ovddidanbirrasiiguin – hálddahuslaš bargamušat Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Særavtaler for samiske kunstnerorganisasjoner tas bort i sin helhet SPRÅK OG UTDANNING Sametinget anser norsk og samisk som likeverdige språk .	150 000 ru sirdojuvvo kap. 9 : ealáhusat : 9.8 : áŋgiruššansuorgi : sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide Bargu čuovvoluvvo boahttevaš bušeahtain .
Norsk må derfor være hovedspråket i den norske skole .	9.6.6.2 Doaibmabidju 2 : Ovdáneapmi meahcceealáhusain – ÁHP .
Dette kan gjøre Samisk språk sterkere , samtidig som det vil være langt mer kostnadseffektivt .	– Ohcanvuđot doarjagat Ođđa tabealla 9.6.6.2 : Tabealla 9.6.6.2 Ovddideapmi meahcceealáhusain - ÁHP .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	- Ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Side 233 av 428	Namahus RR 2010
Det er helt uakseptabelt at virkeområdet for søkerbaserte tilskudd er begrenset til å gjelde enkelte områder de ulike steder . Duodji Duodji er med på å bidra til å opprettholde samisk kultur og tradisjon .	400 000 ru sirdojuvvo kap. 9 : ealáhusat : 9.8 : áŋgiruššansuorgi : sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide Bušeahtta , rievdaduvvo ná : 500 000 ru 9.7.6.3 Doaibmabidju 3 : Gealbudeapmi ja čuovvoleapmi – ÁHP .
Likeledes er duodji viktig for satsingen på turisme i samiske områder .	– Prošeakta iežamet hálddus Ođđa tabealla 9.7.6.3 : Tabealla 9.7.6.3 .
Sametinget ønsker å opprettholde fagopplæring innen duodji i skoleverket .	Gealbudeapmi ja čuovvoleapmi - ÁHP . – prošeakta iežamet hálddus Bud 2011
Sametinget mener at denne næringen i langt større grad må på den næringspolitiske agendaen , slik at rammebetingelsene kan forbedres .	Submi -170 850 1 350 a ) ÁHP čielggadanruđaid 2010 rehketdoallologut ja 2012 bušeahtta leat biddjojuvvon dán postii 2012:s
Sametinget vil ha en mer liberal holdning til motorferdsel i utmark vinterstid .	RR 2010 a ) -170
Veier som ikke brøytes vinterstid , og gamle ferdselsårer bør kunne benyttes som scooterløyper , i tillegg til at det også bør kunne opprettes andre leder hvor kjøring kan foregå . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	400 000 ru sirdojuvvo kap. 9 : ealáhusat : 9.8 : áŋgiruššansuorgi : borjadat : / medvind sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide Bušeahtta , rievdaduvvo ná 1 000 000 ru Ođđa teakstaoassi 9.8 : Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 234 av 428	( 1000 ru ) % erohus
Det skal imidlertid være opp til den enkelte kommune selv å avgjøre dette .	Áŋgiruššansuorgi : Borjadat : Sámi vuoigatvuođat – Mariidnaresurssat
Interessekonflikter har over tid skapt utfordringer for forvaltningen av arealer flere steder .	Buoret vuođđu ássamii sámi riddo- ja vuotnaguovlluin , sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu sihkkarastima bokte .
Organer som forvalter arealer må ikke ha lovfestet etnisk representasjon .	Sámi vuoigatvuođaid máhcaheapmi mearraareálaide ja mariidnaresurssaide
Komiteens tilrådning	9.8.2 Oassemihttomearit
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Riektegažaldaga čilgen nationála ja riikkaidgaskasaš riektevuogádagas Stuorát sámi váikkuhanfámu sihkkarastin guolástuspolitihka hábmemis Doaibmaplána ráhkadeapmi sámi riddo- ja vuotnaguovlluid várás
Fiskeressursene har vært og er fremdeles et viktig grunnlag for samisk språk , kultur og bosetning i samiske kyst- og fjordstrøk . Sametinget støttet enstemmig innstillingen fra Kystfiskeutvalget , NOU 2008:X , som innebar en anerkjennelse av kystbefolkningas historiske rettigheter til fiske , samt deltakelse i forvaltninga av fiskeriressursene i Finnmark .	Váikkuhit dan ahte vuoigatvuođaoamasteaddjit dahje vuoigatvuođaoamasteddjiid ovddasteaddjit čuoččaldahttet ášši Veahkehit vuoigatvuođaoamasteddjiid geavatlaččat , juridihkalaččat ja ekonomalaččat olles riekteproseassa čađa , sihke riikka siste ja riikkaidgaskasaččat Lihtodit relevánta guolástus- ja riddopolitihka beroštumiiguin Diehtojuohkin ja gulahallan ášši birra báikkálaččat , nationálalaččat ja riikkaidgaskasaččat Čađahit proseassa váidudeaddji doaibmabijuid birra
Prinsippet om anerkjenning av	Čađahuvvon doaimmat plána ektui
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	( 1000 ru:in ) Erohus Buš 2012 +/- 12-Rev 11 % 15 000
Side 235 av 428	Akt. . Čilgehus
For 2012 avsettes kr 350 000 til Verdde prosjekt under ny søkerbasert tilskuddsordning .	Submi 000 Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa Sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Inndekning : post 6.3.3 Helse og sosial prosjekter søkerbaserte kr 800 000 i forhold til NSRs opprinnelige forslag Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Jahkái 2012 várrejuvvo 15 000 000 ru Borjadatfoandda ásaheapmái 10.3.2 Regionálaovddidanprošeavttat – ohcanvuđot doarjagat Ođđa tabealla 10.3.2 : Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 236 av 428	228 siidu 432 siiddus
3 stemte for Forslag 4 ble forkastet med 19 stemmer .	Tabealla 10.3.2 Regionána ovddidanruđat – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
12 stemte for Forslag 3 ble vedtatt med 16 stemmer mot 15 stemmer .	Namahus RR 2010 Buš 2011 Rev 2011 Buš 2012 Regionálaovddideapmi Submi
3 stemte for .	+/- 12-Rev 11 3 349
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken . V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Ronny Wilhelmsen Ronny Wilhelmsen 2 Arthur Tørfoss	1 000 000 ru sirdojuvvo kap. 9 : ealáhusat : 9.8 : áŋgiruššansuorgi : sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide Ođđa maŋimus cealkka : Jahkái 2012 várrejuvvo 2 707 000 ru doarjjan regionálaovddideapmái .
Aili Keskitalo Willy Ørnebakk	13.1.3 Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi Doaibma sihkkojuvvo ollislaččat .
Willy Ørnebakk Ann-Mari Thomassen Ann-Mari Thomassen 6 Ragnhild Melleby Aslaksen	Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmái váldojuvvo ruhta 1510 poasttas Sámediggeráđđi .
Ragnhild Melleby Aslaksen Anders Somby jr. .	Verddeprošeavttat sáhttet ohccojuvvot ohcanvuđot doarjjaortnegiin .
Anders Somby jr. . Mariann Wollmann Magga Mariann Wollmann Magga Berit Marie P. E. Eira	13.1.5 Sámiid boazomearkavuoigatvuođaid kárten – prošeakta iežamet hálddus Doaibma sihkkojuvvo ollislaččat .
Berit Marie P. E. Eira 10 Aili Keskitalo 11 Marie Therese Nordsletta Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ovdaguorahallan bargui bidjat johtui kártenproseassa sápmelaččaid vuoigatvuođain boazomerkii sáhttá ohccojuvvot ohcanvuđot doarjjaortnegiin . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 237 av 428	229 siidu 432 siiddus
VI Sametingets vedtak 1 Innledning Sametinget er samenes folkevalgte organ i Norge .	Váikkuhangaskaoamit maid dievasčoahkkinjođihangoddi hálddaša Ođđa tabealla 13.2 :
39 representanter velges av og blant samer hvert fjerde år .	( 1000 ru ) % Buš 2012 +/- 12-Rev 11 erohus Sámedikki politihkalaš joavkkut
Siste valg var i 2009 .	Opposišuvnna bargoeavttut
Sametinget ble opprettet for sikre en likeverdig behandling av samene .	Tabealla 13.2 Váikkuhangaskaoamit maid dievasčoahkkinjođihangoddi hálddaša Akt. .
Staten Norge har i Grunnloven forpliktet seg til å legge forholdene til rette for dette .	600 000 ru sirdojuvvo kap. 9 : ealáhusat : 9.8 : áŋgiruššansuorgi : Sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide .
Sametingets mål er å arbeide for anerkjennelse av samenes rettigheter som grunnlag for å ivareta og styrke samisk kultur , språk og samfunnsliv .	13.2.1 Sámedikki politihkalaš joavkkut - njuolggodoarjagat Ođđa maŋimus cealkka : Jahkái 2012 várrejuvvo 2 719 000 ru Sámedikki politihkalaš joavkkuide .
Gjennom folkeretten er norske myndigheter forpliktet til å konsultere samene i saker som har betydning for samiske samfunn .	13.2.2 Opposišuvnna bargoeavttut - njuolggodoarjagat Ođđa maŋimus cealkka : Jahkái 2012 várrejuvvo 913 000 ru opposišuvnna bargoeavttuid buorideapmái .
Sametinget har også kontakt med den norske stat gjennom dialogmøter og møter om enkeltsaker .	1 8 73 000 ru sirdojuvvo kap. 9 : ealáhusat : 9.8 : áŋgiruššansuorgi : Sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide .
Likestilling og likeverd ligger til grunn for Sametingets virksomhet .	Čielggadan ja duođaštanprošeavttat Doaibma sihkkojuvvo ollislaččat .
Kontakten med samiske folk skal alltid være grunnlaget for utviklingen av Sametingets politikk .	500 000 ru sirdojuvvo kap. 9 : ealáhusat : 9.8 : áŋgiruššansuorgi : Sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide .
Side 238 av 428	Árvvoštallamat
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt .	Ođđa tabealla 14.5 : Tabealla 14.5 Árvvoštallamat Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
2 Rammebetingelser 2.1	Rev RR 2010 Buš 2011 2011
Sametingets verdigrunnlag	Doarjjaortnegiid árvvoštallan
Sametingets arbeid for å styrke og utvikle samiske samfunn bygger på grunnleggende samiske verdier .	500 000 ru sirdojuvvo kap. 9 : ealáhusat : 9.8 : áŋgiruššansuorgi : Sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide .
En klar språkpolitikk og et aktivt kulturliv er en grunnleggende verdi for å utvikle de samiske områdene .	Ođđa maŋimus teakstaoassi : Jahkái 2012 várrejuvvo 500 000 ru giellaprošeavttaid árvvoštallamii .
Dette mangfoldet utgjør en stor verdi som Sametinget skal være med på å ta vare på og utvikle gjennom budsjettarbeidet .	15 Politihkalaš dási doaibmagolut Ođđa tabealla 15.0 : Tabealla 15.0 politihkalaš dási doaibmagolut Poasta Namahus 1010
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev- 11	Rev 2011
I 2012 vil avkastningen være på kr 2 535 000 .	1410 1510 Sámedikki doarjjastivra Sámediggeráđđi
RevBud- 11 Bud 2012	Sámedikki giellastivra
Sum driftsinntekter virkemidler	Buš 2011 89 300 Rev 2011 90 560 3 600
-100,0 % Virkemidler	Doaibma sisaboađu submi
Virkemidler	Doaibmagolut
( i 1000 kr . ) RR 2010 Bud 2011	OvddádusRáđi bellodaga evttohus evttohus
Avvik i %	Rievdadus
Andre tiltak	Doaibmaboađus
Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd Prosjekter i egen regi Oversetting og tilpassing av læreverk Avtaler	Buot bargguin mas Sámediggi lea mielde berre gieđahallot Norgga demokráhtalaš hálddašanvuogádagas .
Tabell 2.2.3.2 Totaltabell virkemidler - Hovedområder	Sámedikki ollesáigge politihkkáriid oassi lea maid menddo stuoris .
Benevnelse Språk Regnskap 10 59 253	Sámediggi geahpida Sámedikki hálddahusa .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametingets virkemidler omfatter direkte tilskudd til organisasjoner og institusjoner , ulike søkerbaserte tilskuddsordninger , tilskudd regulert gjennom avtaler og prosjekter i egen regi .	Sámedikki hálddahusa geahpideapmi Bargat nu ahte Sámedikki doarjjaortnet sirdojuvvo dábálaš hálddašanvuogádahkii VÁIKKUHANGASKAOAMIT Sámediggi áigu geahpedit váikkuhangaskaomiid geavaheami .
I det ligger det også et krav om å ha kontroll- og dokumentasjonsordninger slik at bruken av midlene er betryggende dokumentert .	Váikkuhangaskaomiid ealáhusovddideapmái berre bidjat Innovašuvdna Norge:ii ja daidda oppalaš doarjjaortnegiidda mat leat juo doppe ealáhusaid várás .
Nærmere spesifisering for den enkelte ordning for direkte tilskudd i Sametingets budsjett , framkommer i kapittel 18 Regelverk for Sametingets direkte tilskuddsordninger .	Sierrašiehtadusat sámi dáiddárorganisašuvnnaid várás sihkkojuvvojit ollásit . GIELLA JA OAHPPU Sámediggi atná dárogiela ja sámegiela ovttaárvosaš giellan .
Sametinget opphever med dette vedtak i sak 43/07 Overordnet retningslinjer for Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger .	Dattetge lea eaktun našuvdnii ahte álbmogis lea oktasaš giellavuođđu . Danne ferte dárogiella leat váldogiellan norgga skuvllas .
Nærmere spesifisering for den enkelte ordning for søkerbaserte tilskudd i Sametingets budsjett , framkommer i kapittel 17 Regelverk for Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger .	Sámegiela hálddašanguovllu gielddain berre dattetge sámegiella fállojuvvot dakkár giellan maid sáhttá válljet . Galgá leat vejolaš fidnet doarvái oahpponeavvuid sámegillii dakkár oahpahusa várás .
Sametingsrådet har fullmakt til å omdisponere inntil 20 % av avsatte midler i budsjettet .	Eaktun dasa ahte ohppiin lea válljenmunni , lea ahte sámegielhálli oahpahusbargit leat fidnemis .
Fullmakten gjelder ikke direkte tilskudd , virkemidler til plenumsledelsens disposisjon , Samefolkets fond og driftsutgifter .	Ferte guorahallat lea go vejolaš čohkket iešguđet sámegielšlájaid . Dat sáhtášii nannet sámegiela , seammás go seasttášii ollu goluid .
Sametingsrådet skal i budsjettåret informere Sametingets plenum om eventuelle omdisponeringer .	SÁMEÁLBMOTFOANDA Sámediggi áigu heaittihit sámeálbmotfoandda , ja áigu bivdit Stuoradikki dan dahkat .
Sametingets klagenemnd for tilskuddsaker er klageorgan for vedtak fattet av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Sámediggi áigu prinsihpalaččat heaittihit buot stipeandaortnegiid oahpahussuorggis , go diekkár ortnegat fertejit guoskat buohkaide . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
EØS-avtalen er en avtale inngått mellom Norge , Island og Liechtenstein på den ene siden og EUlandene og Det europeiske fellesskapet på den andre siden .	Dát sihkkarastinbargu berre dattetge dahkkojuvvot dábálaš álbmotválljen orgánaid bokte dahje daid orgánaid bokte mat dain leat vuolgán , ja eaktodáhtolašvuođa vuođul .
Gjennom EØS-avtalen blir Norge knyttet til det indre markedet i EU .	Almmolašvuođas lea ovddasvástádus fuolahit sámi giela ja kultuvrra , ja sámi árbevieruid .
Formålet med EØS-avtalen er å styrke handel og økonomiske bånd mellom partene med like konkurransevilkår og gjennomføring av like regler .	Dat ii leat dohkkehahtti ahte doaibmaguovlu ohcanvuđot doarjagiidda lea ráddjejuvvon nu ahte guoská muhtin guovlluide iešguđet báikkiin .
EØS-loven	Duodji lea maiddái dehálaš turismaáŋgiruššamii sámi guovlluin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámediggi háliida skuvladoaimmahagas bisuhit fágaoahpahusa duojis .
gjennomfører i norsk rett de sentrale bestemmelsene i EØS-avtalen , blant annet reglene om statsstøtte . Reglene for statsstøtte er de samme i Norge som i EU .	Norgga mátkkoštanealáhusas lea stuora ovdánanmunni , unnit eanet danin go Norggas leat earenoamáš bealit dego gelddolaš luondu ja kultuvra mii berrešii leat geasuheaddjin ođđaáigahaš mátkkošteddjiide .
Ved å slutte seg til EØS-avtalen har Norge godtatt visse begrensninger når det gjelder å utforme nasjonal politikk , som på området for statsstøtte og distriktspolitikk .	Luottat mat eai čorgejuvvo dálvet , ja boares luottat berrejit sáhttit geavahuvvot scooterluoddan , lassin dasa ahte berre bisuhit eará luottaid gos vuddjo .
EØS-avtalen gir ikke noe generelt unntak fra reglene om statsstøtte for støtte til fremme av samiske eller andre urfolks interesser .	Galgá dattetge leat juohke suohkana duohken mearridit dan . Eanandoallu Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametingets tilskuddsordninger er utformet slik at de er i tråd med EØS-reglene .	235 siidu 432 siiddus Berre álggahuvvot bargu mii buohtalastá iešguđetlágan vuođđoealáhusaid .
Hovedavtale med samiske kunstnerorganisasjoner Sametinget har i 2004 inngått en hovedavtale med samiske kunstnerorganisasjoner representert ved Samisk kunstnerråd .	Finnmárkkuopmodat dálá hámis ferte heaittihuvvot , ja sadjái ferte boahtit guovlluid hálddašeapmi mii láhčá dili eambbo báikkálaš álbmotválljen iešmearrideapmái .
Kunstneravtalen omfatter omforente tiltak innenfor kunstområdet , som gjennomføres innenfor de økonomiske rammene som partene er blitt enige om .	DEARVVAŠVUOHTA , SOSIÁLA JA FUOLAHUS Sámediggi prinsihpalaččat ii háliit álggahit earenoamáš bálvalusaid dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahussuorgái .
Det fremforhandles en årlig avtale med de samiske kunstnerorganisasjonene . 2.2.4.3	Goitge ferte vuhtiiváldit áigeguovdilis duođaštuvvon geriatralaš áššečuolmmaid , nugo giellaváttisvuođaid .
Hovedavtale i duodji	Lávdegotti ráva
Sametinget har i 2005 inngått en hovedavtale for duodjinæringen med duodjiorganisasjonene Landsorganisasjonen Sámiid Duodji og Duojáriid ealáhussearvi .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Formålet med avtalen er å tilrettelegge for utvikling av en sterkere næringsrettet duodji , med økt lønnsomhet og økt omsetning av egenproduserte varer .	Evttohus 4 , áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku ja Johttisápmelaččaid listu Evttohus 1 : Álggahus 9.8 ÁŊGIRUŠŠANSUORGI : BORJADAT : / MEDVIND SÁMI VUOIGATVUOĐAT – MARIIDNA RESURSSAT
En slik utvikling betinger at man fokuserer sterkt på kompetanseheving , produktutvikling , markedsføring og salg .	Guolleresurssat leat leamaš ja lea ain deaŧalaš vuođđun sámi gillii , kultuvrii ja ássamii sámi riddo- ja vuotnaguovlluin .
Det fremforhandles en årlig næringsavtale for duodji med tiltak som tar sikte på en utvikling av næringen i samsvar med de politiske mål og retningslinjer som er til enhver tid vedtatt i Sametinget .	Sámediggi doarju ovttajienalaččat Riddolávdegotti evttohusa , NOU 2008:X , mii mearkkaša riddoálbmoga historjjálaš guolástanvuoigatvuođaid dohkkeheapmi , ja Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametinget arbeider kontinuerlig med å forbedre disse rammebetingelsene .	236 siidu 432 siiddus dohkkeheapmi searvat Finnmárkku guolleresurssaid hálddašeapmái .
Sametinget er avhengig av samarbeid med andre parter for å oppnå resultater i vårt arbeid .	Sámediggi šállošii sakka go oinnii ahte ráđđehus ii áiggo dohkkehit dáid deaŧalaš prinsihpaid .
Gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene avtalefestes det ansvaret regionale myndigheter har når det gjelder samisk språk , miljø , næring og samfunnsutvikling .	Sámediggi ii leat vel meannudan ášši , muhto ii oro mihkkege čájeheamen ahte boađus maŋŋá stuorradiggemeannudeami livččii šaddat eará go dat mii lea ráđđehusa oaidnu .
Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	Prinsihppa ahte dohkkehit historjjálaš vuoigatvuođa ja searvama guolástushálddašeapmái , lea nu deaŧalaš Sámediggái ahte dan ferte vuoruhit .
Det er inngått avtale mellom staten og Sametinget om hvordan konsultasjonene skal foregå . Konsultasjonsprosedyrene gjelder i alle typer saker som kan påvirke samiske interesser direkte .	Go ráđđehus lea hilgun Riddoguolástuslávdegotti evttohusa deaŧaleamos osiid , de ferte Sámediggi ráhkkanait dasa ahte sámi vuoigatvuođat mariidna resurssaide čielggaduvvojit rievttálaččat .
Samisk parlamentarisk råd er et parlamentarisk samarbeidsorgan mellom sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Sámediggi várre dán bušeahtas mealgat ollu ruđaid ráhkkanit dakkár rievttálaš čielggadeapmái sihke nationála ja riikkaidgaskasaš riektevuogádagas .
Samene fra Russland er permanente deltakere i samarbeidet . Rådets oppgave er å arbeide med spørsmål som berører samene på tvers av landegrensene .	Resurssat galget maid geavahuvvot diehtojuohkimii ja gulahallamii ášši birra báikkálaččat sámi birrasiin ja riddoálbmoga gaskkas muđui , norgga politihkalaš birrasiin ja riikkaidgaskasa forain .
Samisk parlamentarisk råd forvalter prinsipielle standpunkter og interesser som fremmes og forsvares på den internasjonale arena . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dasa lassin galget várrejuvvot resurssat ráhkadit evttohusaid eará váidudeaddji doaibmabijuid birra mat váikkuhit positiivvalaččat ássamii ja ássanmillii riddolagaš guovlluide , Sámi riddo- ja vuotnaguovlluid doaibmaplána hámis .
Side 243 av 428	Evttohus 2 :
3 Språk Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	Budsjett for 2012 bušeahtta : 500 000 ru mii vižžojuvvo poasttas Evttohus 3 :
Bevaring , styrking og utvikling av de samiske språkene er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Poasta 4.3.4 Sámi valáštallan – njuolgga doarjagat SVL-N lasihuvvo 200 000 ruvnnuin merkejuvvon heargegilvvohallanlágidemiide Evttohus 5 :
Hovedmål Samisk er et naturlig språk på alle arenaer Delmål Vi har levedyktige og aktive arenaer for samisk språk Samisk språk er synlig og blir brukt også i områder der språket har hatt en svak stilling Samisk språk brukes aktivt og er synlig i det offentlige rom Samisk språk er et fullverdig bruksspråk i dagliglivet 3.2	Doarjjaortnega mihttomearri : Ásahit doarjjaortnega dakkár Verdde-prošeavtta várás mas leat mielde ođđa mállet ja deaivvadansajit riidočoavdima várás ja mas sámi boarrásat leat lunddolaš resursan . Doarjjaortnega doarjjaoažžut ja olahusjoavku : Sámi joavkkut ja instánssat mat barget riidočoavdináššiiguin Ulbmilolahusa eavttut : Galle prošeavtta leat čađahuvvon Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Økonomiske virkemidler Oversikt over økonomiske virkemidler til språk	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 2 hilgojuvvui 28 jienain .
Tabell 3.3.1 Samletabell - Samisk språk Akt. .	Lávdegotti ráva mearriduvvui 28 jienain 3 jiena vuostá .
Benevnelse Direkte tilskudd	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Arthur Tørfoss Aili Keskitalo
Prosjekt i egen regi Sum	Aili Keskitalo Willy Ørnebakk
Søkerbasert tilskudd	Silje Karine Muotka 8 9
Bud 2011 Rev 2011	Anders Somby jr. .
Modellen består av én basisdel , én betjeningsdel samt én utviklingsdel for forvaltningskommunene .	Mariann Wollmann Magga Mariann Wollmann Magga Berit Marie P. Eira Eira Silje Karine Muotka Rolf Arthur Johansen Willy Ørnebakk
For fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk er fordelingsmodellen todelt og består av én basis- og betjeningsdel samt én utviklingsdel .	Berit Marie P. Eira Eira Aili Keskitalo Marie T. N. Aslaksen Rolf Arthur Johansen Willy Ørnebakk Anders Somby jr. .
Tabell 3.3.2 Tospråklighetstilskudd Akt. .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	1 Álggahus Sámediggi lea sámiid álbmotválljen orgána Norggas .
Bud 2011 Rev 2011 40 829	Maŋimuš válga lei 2009:s .
( i 1000 kr . ) +/- 12-Rev Bud 2012 11 40 829	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
0,0 % Side 244 av 428	239 siidu 432 siiddus
Tospråklighetstilskudd - fylkeskommuner	Sámit lea álgoálbmot njealji riikkas .
Tospråklighetstilskudd til kommuner – direkte tilskudd	Iežas duogáža ja iežas kultuvrra árvvusatnin lea buohkaid vuođđo árvu .
Tabell 3.3.2.1 Tospråklighetstilskudd til Kommuner - direkte tilskudd Akt. .	Ollislaš juolludus Sámediggái Tabealla 2.2.1 Departemeanttaid juolludusat Čilgehus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Buš 2012
Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodep .
Porsánggu gielda / Porsanger kommune 5 313	12 912 000 ruvdnosaš lasáhussii gullet earret eará čuovvovaččat : -
Unjárgga gielda / Nesseby kommune 2 863	Foandda reanttut 2012:s gártet 2 535 000 ru. .
Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune 3 476	2012 rájes loahpahuvvo Sámeálbmotfoandda kapihtal .
0,0 % Divtasvuona suohkan / Tysfjord kommune	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Snåase suohkan / Snåsa kommune	Rehketdoallu- 10 Buš 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Váikkuhangaskaoamit 236 041
+/- 12-Rev Bud 2012 11 1 400	Submi váikkuhangaskaoamit
Romssa fylkkasuohkan / Troms fylkeskommune	Submi doaibmaboađut váikkuhangaskaoamit
Side 246 av 428	DOAIBMBOAĐUS
Avvik i %	JAHKEBOAĐUS
Kåfjord – Sámi giellaguovddáš	Sierra prošeavttat Submi doaibmagolut
Snåsa språksenter Sum	Eará doaibmabijut 1 286
Nordisk samisk språksamarbeid – administrative oppgaver	236 041 250 133 Tabealla 2.2.3.2 Čoahkketabealla váikkuhangaskaoamit Váldosuorggit
Tabell 3.3.4 Nordisk samisk språksamarbeid Akt. .	SUBMI
( i 1000 kr . )	( 1000 ru ) % juogadus
Benevnelse Nordisk samisk språksamarbeid	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sum RR 2010 a )	Rehketdoallu 10
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	RevBuŠ 11 Buš 2012
Det avsettes kr 1 000 000 til drift av det nordisk samiske språksamarbeidet .	Váikkuhangaskaomiid váldopoasttat leat fas dárkileappot čilgejuvvon kapihttaliin 3 – 13 .
Oppgavene vil blant annet bestå i forskning , språkrøkt , språkutvikling , terminologiarbeid , normering , navnetjenester , stedsnavn og informasjon i forbindelse med språkfaglige spørsmål .	Sámedikki váikkuhangaskaomiide gullet njuolggodoarjagat organisašuvnnaide ja ásahusaide , iešguđege ohcanvuđot doarjjaortnegat , doarjagat mat leat muddejuvvon šiehtadusaid bokte ja prošeavttat iežamet hálddus .
Språkprosjekter – søkerbasert tilskudd Tabell 3.3.5 Språkprosjekter - søkerbasert tilskudd Akt. .	Diesa gullá maid geatnegasvuohta bearráigeahččat ja gávnnahit ortnegiid maiguin duođaštit ruđaid geavaheami dohkálaččat .
( i 1000 kr . )	Njuolggodoarjagat
Benevnelse Språkprosjekter	2.2.3.2 Ohcanvuđot doarjagat
+/- 12-Rev Bud 2012 11 Avvik i %	Lágat ja šiehtadusat EEO-njuolggadusat
a ) Språkutviklingtiltak under samefolkets fond kapittel er flyttet hit . For 2012 brukes kr 1 200 000 av avsetning samefolkets fond .	Sámediggi lea 2005:s dahkan váldošiehtadusa duodjeealáhusa várás duodjeorganisašuvnnaiguin Riikaorganisašuvdna Sámiid Dujiin ja Duojáriid ealáhusservviin .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Dakkár ovdánahttin gáibida ahte biddjojuvvo eanet deaddu gelbbolašvuođa bajideapmái , buvttaovddideapmái , vuovdaleapmái ja vuovdimii .
For 2012 avsettes kr 8 810 000 til språkprosjekter .	Sámediggi buorida oktilaččat dáid rámmaeavttuid .
Talesyntese - prosjekt i egen regi	Ovttasbargu
Tabell 3.3.6 Talesyntese - Samefolkets fond - prosjekt i egen regi	Sámediggi dárbbaša ovttasbargat earáiguin juksan dihtii bohtosiid barggusteamet .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
( i 1000 kr . )	244 siidu 432 siiddus
Side 248 av 428	Sámegiela suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
Benevnelse	Mihttomearit
Talesyntese	Strategiijat
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Avvik i %	% erohus
Tabell 3.3.8 Terminologi- og stedsnavn - prosjekt i egen regi Akt. .	Tabealla 3.3.2 Guovttegielalašvuođadoarjagat Akt. .
Benevnelse Terminologi- og stedsnavn	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
RR 2010 a )	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
( i 1000 kr . )	% erohus 40 671
Tabell 3.3.9 Oppfølgning av Regjeringens handlingsplan for samisk språk - prosjekt i egen regi RR Akt. .	Guovttegielalašvuođadoarjja gielddaide – njuolgga doarjja Tabealla 3.3.2.1 Guovttegielalašvuođadoarjja gielddaide – njuolgga doarjja Akt. .
Benevnelse 2010 Bud 2011 Oppfølgning Regjeringens handlingsplan samisk språk	RR 2010
Rev 2011 Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Rev 2011 Guovdageainnu suohkan / Kautokeino kommune
Disse midlene tilbakeføres til språkkapittelet	Porsáŋggu gielda / Porsanger kommune
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	0,0 % Unjárgga gielda / Nesseby kommune
Tabell 4.3.1 Samletabell - Samisk Kultur Akt. .	0,0 % Gáivuona suohkan / Kåfjord kommune
Bud 2012 Direkte tilskudd	Divttasvuona suohkan / Tysfjord kommune
Søkerbasert tilskudd	Snåase suohkan / Snåsa kommune
-17,1 % Prosjekter i egen regi	Loabága suohkan / Lavangen kommune
+/- 12-Rev 11 Avvik i %	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner – direkte tilskudd	Jagi 2012 várás várrejuvvo 40 829 000 ru gielddaid guovttegielalašvuođadoarjjan .
Tabell 4.3.2 Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner - direkte tilskudd Akt. .	Tabealla 3.3.2.2 Guovttegielalašvuođadoarjja fylkkagielddaide – njuolgga doarjja Akt. .
Benevnelse	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Árran lulesamisk senter , Tysfjord	Finnmárkku fylkkagielda / Finnmark fylkeskommune
Samisk kunstnersenter , Karasjok	Romssa fylkkasuohkan / Troms fylkeskommune
Senter for nordlige folk AS . , Kåfjord	Norlandda fylkkasuohkan / Nordland fylkeskommune
Pitesamisk hus 450	248 siidu 432 siiddus
Samisk hus i Oslo	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Internasjonalt samisk filmsenter	Unjárga – Isak Saba guovddáš
Saemien Sijte	Deatnu – SEG
Vilgesvárre Sjøsamiske samlinger	Røros – Aajege - Saemien giele- jih maahtoejarnge
Villmarkscampen i Tollådal - pitesamisk	3,0 % Áltá – Álttá Sámi Giellaguovddás
+/- 12-Rev Bud 2012 11 Avvik i %	Loabát - Ástávuona giellagoahtie
Påskefestivalen i Karasjok Filmfestivalen i Kautokeino Sum	a ) Sámi giellalávdegoddi lea sirdojuvvon dán postii .
For 2012 avsettes kr 3 125 000 til tilskudd til samiske festivaler .	1 000 000 ru várrejuvvo davviriikkalaš sámi giellaovttasbarggu doibmii .
Samisk idrett – direkte tilskudd	Giellaprošeavttat – ohcanvuđot doarjagat
Tabell 4.3.4 Samisk idrett - direkte tilskudd Akt. .	Tabealla 3.3.5 Giellaprošeavttat – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010 a )
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011 8 810
+/- 12-Rev Bud 2012 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11 8 810
Sámi spábbačiekčanlithttu ( SSL . )	Hállansyntesa – prošeakta iežamet hálddus
- Samisk fotballforbund	Namahus 253.3.6 ( 1000 ru . )
For 2012 avsettes kr 2 748 000 til samisk idrett .	1 000 000 ru várrejuvvo sámi hállansyntesa ovddideapmái .
Samisk teater – direkte tilskudd	Sámi sátnebáŋku - prošeakta iežamet hálddus
Tabell 4.3.5 Samisk teater - direkte tilskudd Akt. .	Tabealla 3.3.7 Sámi sátnebáŋku - Sámeálbmotfoanda - prošeakta iežamet hálddus Akt. .
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Åarjelhsaemien Teatere Sum	Namahus
Bud 2011 Rev 2011	Rev 2011 1 400
For 2012 avsettes kr 19 273 000 til samisk teater . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	a ) 2010:s várrejuvvui 1 280 000 ru čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegiela várás ja biddjojuvvui regiovdnaovddidankapihttalii .
Bokbusser – direkte tilskudd Tabell 4.3.6 Bokbusser - direkte tilskudd Akt. .	1 400 000 ru várrejuvvo čuovvolit Ráđđehusa doaibmaplána sámegielaid várás .
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2012 Njuolggodoarjagat
Kautokeino	+/- 12-Rev 11
Sørsamisk	% erohus
+/- 12-Rev Bud 2012 11 Avvik i %	Mearrasámi diehtoguovddáš , Billávuotna
Várdobáiki museum	Bihtánsámi viessu
Mål for tilskuddsordningen : Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sijti Jarnge , Arborte Várdobáiki , Evenášši / Skánit Gamtofta , Ráisavuotna
NuorajTV – direkte tilskudd	Lásságámmi Sámi viessu Sáččás
Side 255 av 428	Saemien Sijte 600
Musikkutgivelser	Namahus Riddu Riđđu
Samiskspråklige tegneserier Samisk forlag Sum	Guovdageainnu musihkkafestivála ( beassašfestivála )
Samiske publikasjoner – direkte tilskudd	4.3.4 Sámi valáštallan – njuolggodoarjagat
Tabell 4.3.9.1 Samiske publikasjoner - direkte tilskudd Akt. .	Tabealla 4.3.4 Sámi valáštallan – njuolggodoarjagat Akt. .
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Avvik i %	% erohus
Nuorttanaste 810	- Samisk fotballforbund
Sámis	Sámi Heargevuoddjin-lihttu / Saami Reendeer-Race Federation
Mål for tilskuddsordningen : Et mangfold av samiske publikasjoner som skriftlig arena for alle tre samiske skriftspråk Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : Samiske publikasjoner som fremkommer i tabell 4.3.9.1 Målgruppe for tilskuddsordningen Lesere av samiske publikasjoner Kriterier for måloppnåelse : Antall utgivelser Antall utgivelser på sør- , lule- og nordsamisk For øvrig gjelder regelverket for direkte tilskudd i kapittel 17 .	, Sámi Spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) ja Sámi heargevuodjinlihttu / Saami ReindeerRace Federation organiserejit doibmet sámi mánáid ja nuoraid arenan fysalaš aktivitehtii ja ovttastallamii , ja maiddái nannejit identitehta Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Valáštallanorganisašuvnnat ja - lihtut mat bohtet ovdan tabeallas 4.3.4 Doarjjaortnega olahusjoavku : Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
For 2012 avsettes kr 3 448 000 til samiske publikasjoner .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 2 748 000 ru doarjjan sámi valáštallamii .
Litteratur – søkerbasert tilskudd	Sámi teáhter – njuolggodoarjagat
Tabell 4.3.9.2 Litteratur - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 4.3.5 Sámi teáhter – njuolggodoarjagat Akt. .
Benevnelse Litteratur	Åarjelhsaemien Teatere
RR 2010 a )	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Avvik i %	% erohus
For 2012 avsettes kr 4 586 000 til tilskudd til litteratur .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 19 273 000 ru doarjjan sámi teáhterii .
Musikkutvikling - søkerbasert tilskudd	4.3.6 Girjebusset – njuolggodoarjagat
Tabell 4.3.9.3 Musikkutvikling - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 4.3.6 Girjebusset – njuolggodoarjagat Akt. .
Sum RR 2010	( 1000 ru . )
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Avvik i %	RR 2010
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
RR 2010	% erohus
+/- 12-Rev Bud 2012 11	256 siidu 432 siiddus
Avvik i %	Guovdageaidnu
Side 258 av 428	Julevsámi 1 321
Avvik i %	Lullisámi
Mål for tilskuddsordningen : Beholde og heve kompetanse i samisk språk og samfunnsforhold i samiske forlag Tilskuddsmottakere for tilskuddsordningen : Foretak Målgruppe for tilskuddsordningen : Aktive samiske forlag med kompetanse i samisk språk og samfunnsforhold Kriterier for måloppnåelse : Antall kompetansehevingstiltak i forlaget Prioriteringer for 2012 : Etablerte samiske forlag For øvrig gjelder regelverket for søkerbaserte tilskudd i kapittel 18 .	Doarjjaortnega mihttomearri : Girjerádjofálaldat mainna sámi geavaheddjiin ja earáin lea álki ávkkástallat Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Gielddat ja fylkkagielddat mat eaiggáduššet ja jođihit sámi girjebussiid , gč. Tabealla 4.3.6 . Doarjjaortnega olahusjoavku : Álbmot girjebussiid doaibmaguovllus Ulbmilolahusa eavttut : Doaimmat doaibmaplána ektui Galle gáhppálaga luoikkahuvvon Čađahuvvon lágideamit girjebusse olis Man muddui geavaheaddjit leat duhtavaččat fálaldagain Muđui gustojit njuolggodoarjagiid njuolggadusat 17. kapihttalis .
For 2012 avsettes det kr 2 750 000 til samiske forlag .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 7 184 000 ru doarjjan girjebussiide .
Kulturtiltak for barn og unge - søkerbasert tilskudd	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Tabell 4.3.10 Kulturtiltak for barn og unge - søkerbasert tilskudd Akt. .	Museat – njuolggodoarjagat Tabealla 4.3.7 Museat – njuolggodoarjagat Akt. .
Benevnelse Kulturtiltak for barn og unge	Namahus
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
( i 1000 kr . ) Avvik i %	Árran Julevsámi guovddáš
Side 259 av 428	RidduDuottarMuseat
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Deanu ja Várjjat museasiida
Side 260 av 428	4,3 % Museaođastus
For 2012 avsettes kr 2 655 000 til tilskudd til andre kulturtiltak .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 24 779 000 ru doarjjan museaide .
Tabell 4.3.12 Samiske møteplasser - søkerbaserte tilskudd Akt. .	NuorajTV – njuolgga doarjja Tabealla 4.3.8 NuorajTV – njuolgga doarjja Akt. .
Sum RR 2010	( 1000 ru . )
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
( i 1000 kr . )	Namahus RR 2010
Avvik i %	NuorajTV
For 2012 avsettes kr 1 350 000 til samiske møteplasser .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 300 000 ru NuorajTV:ii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Doarjagat bálvalusaid čađaheapmái sámi girjjálašvuođas ja musihkas
Forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našun álateáhter – prosjekt i egen regi	Tabealla 4.3.9 Doarjagat bálvalusaid čađaheapmái sámi girjjálašvuođas ja musihkas
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Girjjálašvuohta 4 545
Samisk kunstneravtale	Musihkkaalmmuheamit
RR 2010	Akt. .
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 1 645
Innkjøpsordning av billedkunst og dáiddaduodji	Sámegielat sárggusráiddut Sámi lágádusat Submi
Fagkonsulenter ( Faglig veiledning )	Buš 2011 Rev 2011 574 +/- 12-Rev Buš 2012 11
I henhold til Hovedavtalen for kunstneravtale av 19. august 2004 har Sametinget og Samisk kunstnerråd ført forhandlinger om avtale for 2012 , gjeldende fra 1.1.2012 til 31.12.2012 .	Doarjjaortnega mihttomearri : Máŋggabealat sámi prentosat čálalaš arenan buot golmma sámi čálagillii Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Sámi prentosat mat bohtet ovdan tabeallas 4.3.9.1 Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Dette tilsvarer en økning på kr 380 000 i forhold til vedtatt kunstneravtale for 2012. 4.3.14.1	Jagi 2012 várás várrejuvvo 3 448 000 ru doarjjan sámi prentosiidda .
Det avsettes kr 700 000 til ordningen .	Girjjálašvuohta – ohcanvuđot doarjagat
Midlene forvaltes i forhold til retningslinjene .	Tabealla 4.3.9.2 Girjjálašvuohta – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Stipend til samiske kunstnere	+/- 12-Rev Buš 2012 11 4 586
Det ble oppnådd enighet om kr 2 450 000 til stipendordningene til samiske kunstnere , en økning på 200 000 kr fra 2011 til 2012. 4.3.14.3	Submi 4 545 4 586 4 586 4 586 0,0 % a ) Girjjálašvuođaprošeavttat sámeálbmotfoandda vuolde leat sirdojuvvon deike . Jagis 2012 geavahuvvo 2 000 000 ru Sámeálbmotfoandda reanttuin .
Innkjøpsordning for samisk billedkunst og dáiddaduodji	4.3.9.3 Musihkkaovddideapmi - ohcanvuđot doarjagat
Innkjøpt kunst skal plasseres i et fremtidig samisk kunstmuseum .	Tabealla 4.3.9.3 Musihkkaovddideapmi - ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Inntil museet er realisert skal kunsten midlertidig lagres	Namahus
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 262 av 428	( 1000 ru . ) RR 2010
på RiddoDuottarMuseat i Karasjok .	Buš Rev 2011 Buš 2012 +/- 12-Rev
Fagkonsulenter ( Faglig veiledning )	260 siidu 432 siiddus 2011 Musihkkaovddideapmi
Ordning for samisk skjønnlitteratur , samisk musikk og j oik og andre forhold	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Det avsettes kr 300 000 kroner til ordningen for 2012 .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 1 900 000 ru doarjjan musihkkaovddideapmái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámegielat govvasárggusráiddut - ohcanvuđot doarjagat
Tabell 5.3.1 Samletabell - Kunnskap Akt. . Benevnelse	Tabealla 4.3.9.4 Sámegielat govvasárggusráiddut - Ohcanvuđot doarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	Namahus ( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
RR 2010	% erohus
For 2012 avsettes kr 800 000 til voksenopplæringsprogram .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 2 750 000 ru sámi lágádusaide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 264 av 428 5.3.3	262 siidu 432 siiddus
Systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap – direkte tilskudd Tabell 5.3.3 Systematisk kartlegging av tradisjonell - Samefolkets fond - direkte tilskudd Akt. .	4.3.10 Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás – ohcanvuđot doarjagat Tabealla 4.3.10 Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse ( i 1000 kr ) +/- 12-Rev 11 Avvik i %	Namahus Kulturdoaibmabijut mánáid ja nuoraid várás
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
For 2012 avsettes kr 650 000 til systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 2 200 000 ru doarjjan kulturdoaibmabijuide mánáid ja nuoraid várás .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 265 av 428 5.3.4	263 siidu 432 siiddus
Tabell 5.3.4 Tilskudd til utføring av tjenester innen samisk læremidler Akt. .	4.3.11 Eará kulturdoaibmabijut - ohcanvuđot doarjagat Tabealla 4.3.11 Eará kulturdoaibmabijut - ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse	Namahus Eará kulturdoaibmabijut
( i 1000 kr . )	Submi ( 1000 ru . )
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Ordinære læremidler for grunnopplæringen – søkerbasert tilskudd ( i 1000 kr . )	Jagi 2012 várás várrejuvvo 2 655 000 ru doarjjan eará kulturdoaibmabijuide .
Avvik i % Tabell 5.3.4.1 Ordinære læremidler for grunnopplæringen - søkerbasert tilskudd Akt. .	4.3.12 Sámi deaivvadansajit - ohcanvuđot doarjagat Tabealla 4.3.12 Sámi deaivvadansajit - ohcanvuđot doarjagat Akt. .
RR 2010	Namahus
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 266 av 428	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes kr 11 325 000 til tilskudd til ordinære læremidler for grunnopplæringen .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 1 350 000 ru doarjjan sámi deaivvadanbáikkiide .
Særskilt tilrettelagte læremidler – søkerbasert tilskudd Tabell 5.3.4.2 Særskilte tilrettelagte læremidler - søkerbasert tilskudd Akt. .	4.3.13 Beaivváš Sámi Našunálateáhtera teáhtervistti ovdaprošeakta – prošeakta iežamet hálddus Tabell 4.3.13 Beaivváš Sámi Našunálateáhtera teáhtervistti ovdaprošeakta - prosjekt i egen regi Akt. .
( i 1000 kr . )	Namahus ( 1000 ru . )
Rev 2011	Rev 2011
Særskilte tilrettelagte læremidler RR 2010	Beaivváš Sámi Našunálateáhtera teáhtervistti ovdaprošeakta Submi
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ruđat galget geavahuvvot Beaivváš Sámi Našunálateáhtera teáhtervistti ovdaprošeavtta huksenprográmmii .
For 2012 avsettes kr 1 900 000 til tilskudd til ordinære læremidler for grunnopplæringen .	Jagi 2012 várás várrejuvvo 500 000 ru Beaivváš Sámi Našunálateáhtera teáhtervistti ovdaprošektii .
Læremidler til barnehager – søkerbasert tilskudd	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Tabell 5.3.4.3 Læremidler til barnehager - søkerbaserte tilskudd Akt. .	4.3.14 Sámi dáiddáršiehtadus Tabealla 4.3.14 Sámi dáiddáršiehtadus Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) Namahus
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Avvik i %	% erohus
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Govvadáidagiid ja dáiddaduoji oastinortnet b . )
Oversetting og tilpassing av læreverk - anskaffelse	Fágakonsuleanttat ( Fágalaš bagadallan )
Det er i 2010 inngått avtaler med forlag om oversetting av læreverk i matematikk for 1.-10 årstrinn på nordsamisk og for 1.-4. årstrinn på lule- og sørsamisk .	Borgemánu 19. b. 2004-mannosaš Dáiddáršiehtadusa váldošiehtadusa vuođul lea Sámediggi ja Sámi dáiddárráđđi šiehtadallan jagi 2012 dáiddáršiehtadusa , mii galgá leat fámus 01.01.2012 rájes 31.12.2012 rádjai .
I tillegg til tidligere avsetning avsettes det midler i 2012 til oppdraget . Midlene skal også dekke terminologiarbeid .	Sámediggi ja Sámi dáiddárráđđi leat soahpan 6 295 000 ruvdnosaš ekonomalaš rámma Sámedikki bušeahta bokte jagi 2012 dáiddáršiehtadussii .
For 2012 avsettes kr 4 000 000 til oversetting og tilpassing av læreverk .	Dát mearkkaša 380 000 ruvdnosaš lassáneami jagi 2012 dohkkehuvvon dáiddáršiehtadusa ektui .
Kompetanseheving	4.3.14.1 Dáiddafoanda
Tabell 5.3.5 Kompetanseheving Akt. .	Ruđat hálddašuvvojit njuolggadusaid mielde .
Benevnelse ( i 1000 kr . )	4.3.14.2 Stipeanda sámi dáiddáriidda
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i vgs Stipend til høyere utdanning Stipend for voksenopplæring Prosjekter om samisk naturbruk i grunnskolen	Ostojuvvon dáidda gálgá biddjojuvvot boahtteáiggi sámi dáiddamuseii . Dassážiigo musea lea huksejuvvon galgá dáidda gaskaboddasaččat vurkejuvvot Riddu Duottar Museas Kárášjogas .
Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videreg ående skole – søkerbasert tilskudd	Dát ortnet galgá jotkojuvvo maiddái guoskat jahkái , ja galgá árvvoštallojuvvot 2012:s .
Tabell 5.3.5.1 Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole - søkerbasert tilskudd Akt. .	Fágakonsuleantta váldobargun galgá leat sámi čáppagirjjálašvuođa , musihka ja juoigama ovddideapmi .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Bud 2011 Rev 2011	266 siidu 432 siiddus
Bud 2012 +/- 12-Rev 11 ( i 1000 kr . )	Várrejuvvo 300 000 ru ortnegii 2012 várás .
Side 268 av 428 Stipend for elever med samisk i fagkretsen i vgs	5 Máhtolašvuohta Sámi servodagaid ovddideami ja nannema vuođđun lea máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Tabell 5.3.5.2 Stipend for høyere utdanning - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 5.3.1 Čoahkketabealla – Máhtolašvuohta Akt. .
( i 1000 kr . )	Ohcanvuđot doarjagat Oahppobuktosiid jorgaleapmi ja heiveheapmi Prošeavttat iežamet hálddus Supmi
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
( i 1000 kr . )	5.3.2 ( 1000 ru . )
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Tabell 5.3.5.4 Prosjekter om samisk utmarks / naturbruk i grunnskolen - søkerbasert tilskudd Akt. .	Rávisolbmuidoahpahus – Njuolggodoarjja Tabealla 5.3.3 Rávisolbmuidoahpahusprográmma – sámeálbmotfoanda – njuolggodoarjja Akt. .
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	Supmi
Rev 2011	Rev 2011
Prosj .	RR 2010
i grunnsk .	% erohus 800
For 2012 avsettes det kr 500 000 til prosjekter om samisk utmarks / naturbruk i grunnskolen 5.3.6	Jahkái 2012 várrejuvvo 800 000 ru rávisolbmuidoahpahusprográmmii . 5.3.3
Barnehager	Árbedieđu systemáhtalaš kárten - njuolggodoarjja
Tabell 5.3.6 Barnehager	Tabealla 5.3.3 Árbedieđu systemáhtalaš kárten - Sámeálbmotfoanda - njuolggodoarjja
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
Akt. .	Akt. .
Benevnelse	Čilgehus
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Tilskudd til samiske barnehager – søkerbasert tilskudd	Doarjagat sámi oahpponeavvobuvttadeami bálvalusaide
Tabell 5.3.6.1 Tilskudd til samiske barnehager - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 5.3.4 Doarjagat sámi oahpponeavvobuvttadeami bálvalusaide Akt. .
Benevnelse Tilskudd til samiske barnehager Sum	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010 a )	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
leker .	RR 2010
Side 271 av 428	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes kr 9 905 000 til barnehager . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Jahkái 2012 várrejuvvo 11 325 000 ru doarjjan vuođđooahpahusa dábálaš oahpponeavvuide .
Tradisjonell kunnskap – Søkerbasert tilskudd	Earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut – ohcanvuđot doarjagat
Tabell 5.3.7 Tradisjonell kunnskap - Samefolkets fond - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabell 5.3.4.2 Earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse Tradisjonell kunnskap Sum	Čilgehus Earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut
( i 1000 kr . )	Supmi ( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11 Avvik i %	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Tradisjonell kunnskap / árbediehtu er en viktig del av samisk kultur og identitet . Árbediehtu knytter seg blant annet til ulike bruksmåter og til forvaltningen av naturressursene .	Doarjjaortnega mihttomearri : Ovddidit sámi sierra láhččojuvvon oahpponeavvuid mánáide , nuoraide ja ollesolbmuide davvi- , Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes kr 1 300 000 til tradisjonell kunnskap . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Jahkái 2012 várrejuvvo 1 900 000 ru doarjjan earenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide vuođđooahpahusa várás .
Samisk læremiddelportal – prosjekt i egen regi	Oahpponeavvut mánáidgárddiide – ohcanvuđot doarjagat
Tabell 5.3.8 Samisk læremiddelportal- prosjekt i egen regi Akt. .	Tabealla 5.3.4.3 Oahpponeavvut mánáidgárddiide – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse	Čilgehus Oahpponeavvut mánáidgárddiide
( i 1000 kr . )	Supmi ( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Buš 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Prosjektet er en oppfølging av Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012 .	Rumaš , lihkadeapmi ja dearvvašvuohta Lagasbiras ja servodat Muđui gustojit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat , kapihtal 18 .
Kvalitetsutvikling i samiske barnehager og nettverkssamling for sam iske grendeskoler – prosjekt i egen regi	Oahppobuktosiid jorgaleapmi ja heiveheapmi - háhkan Tabealla 5.3.4.4 Oahppobuktosiid jorgaleapmi ja heiveheapmi - háhkan Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) Supmi
Akt. .	Rev 2011
RR 2010	RR 2010
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Sametinget avholder 3 nettverksmøter for ansatte i barnehager med samiske barn , samt veiledningsmøter / informasjonsmøter med aktuelle parter .	2010:s lea šihttojuvvon lágádusain jorgalit matematihka oahppobuktosa 1.-10. jahkeceahkkái davvisámegillii ja 1.-4. jahkeceahkkái julev- ja lullisámegillii .
Sametinget avholder nettverkssamling for samiske grendeskoler .	Lassin ovdalaš várrejuvvon ruhtii de várrejuvvo maiddái 2012:s ruhta dán doibmii .
For 2012 settes det av kr 400 000 til kvalitetsutvikling i samiske barnehager og nettverkssamling for samiske grendeskoler .	Ruhta galgá maiddái gokčat tearbmabarggu . Jahkái 2012 várrejuvvo 4 000 000 ru oahppobuktosiid jorgaleapmái ja heiveheapmái .
Tabell 5.3.10 Skrive- og lesehjelp for eldre - prosjekt i egen regi Akt. .	Gelbbolašvuođalokten Tabealla 5.3.5 Gelbbolašvuođalokten Akt. .
Benevnelse Skrive- og lesehjelp for eldre	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010 a )	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Side 275 av 428	272 siidu 432 siiddus
Pilotprosjekt – kompetansesenter for samisk naturbruk – prosjekt i egen regi	Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis – ohcanvuđot doarjagat
Tabell 5.3.11 Pilotprosjekt kompetansesenter for samisk naturbruk - prosjekt i egen regi Akt. .	Tabealla 5.3.5.1 Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella joatkkaskuvlla fágasuorggis – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru ) % erohus
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Prosjektet har sitt utgangspunkt i Sametingets oppfølgning og konkretisering av de foreløpige resultatene fra Árbediehtu-prosjektet , og skal danne grunnlaget for oppfølgning av tiltakspunktet i Regjeringens nordområdestrategi om videreføring av prosjektet gjennom institusjonalisering , utvikling og bevaring av tradisjonell kunnskap særlig knyttet til samisk naturbruk .	Doarjjaortnega mihttomearri :  Oažžut eanet ohppiid joatkkaskuvllain válljet sámegiela vuosttaš giellan erenoamážit ja oahpahusa sámi gielas oppalaččat Doarjjaoažžut ja doarjjaortnega olahusjoavku :  Joatkkaskuvllaid ollesáiggeoahppit geain lea sámegiella fágasuorggis Ulbmilolahusa eavttut : Galle ollesáiggeoahppi joatkkaskuvllain geain lea sámegiella fágasuorggis Muđui gustojit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat , kapihtal 18 .
Prosjektet skal evalueres etter 3 år .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 settes det av kr 500 000 til Pilotprosjekt – kompetansesenter for samisk naturbruk .	Jahkái 2012 várrejuvvo 2 400 000 ru stipeandan joatkkaskuvlaohppiide geain lea sámegiella fágasuorggis .
Økonomiske virkemidler Oversikt over økonomiske virkemidler til helse og sosial	Stipeanda alit ohppui – ohcanvuđot doarjagat
Tabell 6.3.1 Samletabell - Helse og sosial Akt. .	Tabealla 5.3.5.2 Stipeanda alit ohppui – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse Direkte tilskudd Søkerbasert tilskudd Prosjekt i egen regi	Čilgehus Stipeanda alit ohppui
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Side 276 av 428	273 siidu 432 siiddus
Brukerrettede tilbud for eldre samer – direkte tilskudd	Stipeanddat rávisolbmuidoahpahussii – ohcanvuđot doarjagat
Tabell 6.3.2 Brukerrettede tilbud for eldre samer - direkte tilskudd Akt. . Benevnelse	Tabealla 5.3.5.3 Stipeanddat rávisolbmuidoahpahussii – Sámeálbmotfoanda - ohcanvuđot doarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	Supmi ( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Brukerrettede tilbud for eldre samer Sum Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Movttiidahttit eambbogiid háhkat gelbbolašvuođa váldit alit oahpu sámegielas .
For 2012 avsettes det kr 515 000 til brukerrettede tiltak for eldre samer .	Jahkái 2012 vuoruhuvvo 500 000 ru rávisolbmuidoahpahusa stipeanddaide .
Helse- og sosialprosjekter – søkerbaserte tilskudd	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Tabell 6.3.3 Helse- og sosialprosjekter - søkerbasert tilskudd Akt. . Benevnelse Helse- og sosialprosjekter	Tabealla 5.3.5.4 Meahcástallan / sámi luonddugeavaheami prošeavttat vuođđoskuvllas – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Tilskuddsmottakere for tilskuddsordningen : Organisasjoner og institusjoner .	Buš 2012 +/- 12-Rev 11 Doarjja sámi mánáidgárddiide – ohcanvuđot doarjagat
Enkeltpersoner formelt knyttet til forsknings- og utdanningsinstitusjoner .	Tabealla 5.3.6.1 Doarjja sámi mánáidgárddiide – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Antall utviklede metodeprosjekter implementert i institusjonens / organisasjonens virksomhet .	RR 2010
Antall gjennomførte metode- og fagutviklingsprosjekter .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Prioriteringer for 2012 :	Buš 2012 +/- 12-Rev 11 % erohus
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	275 siidu 432 siiddus Doarjja sámi mánáidgárddiide Supmi
Metodeutviklingsprosjekter med fokus på styrking og utvikling av helse- og sosialtjenester .	a ) 500 000 ru leat sirdojuvvon kapihttalis Eará váikkuhangaskaoamit , prošeakta ped. duhkorasat .
Prosjekter som utvikler gode redskaper for å måle og sikre kvalitet på helse- og sosialtilbud til den samiske befolkning .	Mánáidgárdi galgá nannet mánáid identitehta sápmelažžan dainna lágiin ahte dat ovddida sámegiela geavaheami ja gaskkusta sámi kultuvrra .
Ren oversetting av litteratur eller brosjyrer til samisk faller utenfor prioriteringene .	Mánáidgárdebargit leat sámegielagat ja mánáidgárddi doaibmagiella lea sámegiella .
Forprosjekter for å utvikle forskningsideer og prosjektskisser . Prosjekter i sør- og lulesamiske områder som faller inn under virkemiddelets prioriteringer for 2012 , og ellers øvrige vilkår for støtte , vil bli prioritert .	Doarjjaortnega olahusjoavku : Mánát sámi mánáidgárddiin Ulbmilolahusa eavttut : Galle sámi mánáidgárddi Galle sámi máná Mánáidgárddi raporteren 2012 vuoruheamit : Mánáidgárddit main njuolggadusain lea mearriduvvon ahte mánáidgárdi doaimmahuvvo sámi giela ja kultuvrra vuođul B . )
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 277 siidu 432 siiddus
For 2012 avsettes det kr 2 850 000 til helse- og sosialprosjekter .	Jahkái 2012 várrejuvvo 9 905 000 ru mánáidgárddiide .
Oppfølging av samhandlingsreformen - prosjekt i egen regi	Árbediehtu – Ohcanvuđot doarjagat
Tabell 6.3.4 Oppfølgning av samhandlingsreformen - prosjekt i egen regi Akt. .	Tabealla 5.3.7 Árbediehtu – Sámeálbmotfoanda – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) Supmi
Rev 2011	Rev 2011
Oppfølgning av samhandlingsreformen	Árbediehtu
RR 2010	RR 2010
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	+/- 12-Rev 11 % erohus
Sametinget ser at den nylig vedtatte Samhandlingsreformen stiller samiske pasienter overfor nye utfordringer i forhold til samisk språk og kultur .	Árbediehtu lea dehálaš oassi sámi kultuvrras ja identitehtas . Árbedihtui gullet earret eará máŋga iešguđetlágan geavahanvuogi ja luondduresurssaid hálddašeapmi .
Sametingets kontakt med sentrale myndigheter , institusjoner og kommuner i denne prosessen er viktig for å sikre samiske pasienters rettigheter .	Dát vásáhusmáhtolašvuohta fievrriduvvo boarrásiid buolvvain nuoraid buolvvaide , njálmmálaš čilgejumiid ja praktihkalaš bargguid bokte .
Det avsettes derfor ressurser til oppfølging av Samhandlingsreformen for samiske pasienter .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes det kr 600 000 til oppfølging av Samhandlingsreformen .	Jahkái 2012 várrejuvvo 1 300 000 ru árbedihtui .
Bærekraftig utvikling handler både om bruk og bevaring .	Sámi oahpponeavvoportála – prošeakta iežamet hálddus
Disponeringen av områdene og ressursene skal være grunnlagt på bruk og samiske rettigheter .	Tabealla 5.3.8 Sámi oahpponeavvoportála – prošeakta iežamet hálddus Akt. . Čilgehus Sámi oahpponeavvoportála
7.1 Mål	RR 2010
Side 278 av 428	Buš 2011 Rev 2011
Prosjekt i egen regi	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Stiftelsen Protect– direkte tilskudd Tabell 7.3.1 Stiftelsen Protect - prosjekt i egen regi Akt. .	Tabealla 5.3.9 Kvalitehtaovddideapmi sámi mánáidgárddiin ja fierpmádatčoagganeapmi sámi giliskuvllaide – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
Sum 7.3.1	Čilgehus
RR 2010	RR 2010
Rev 2011 1 000	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus 171
Strategier	Supmi 300 300
Samletabell - Kulturminnevern Akt. .	Tabealla 5.3.10 Lohkan- ja čállinveahkki vuorrasiidda – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
Benevnelse	( 1000 ru . )
RR 2010	Sum a )
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
( i 1000 kr . )	RR 2010
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus 450
Kulturminnevern – søkerbasert tilskudd Tabell 8.3.1 Kulturminnevern Akt. .	Ovddasmanniprošeakta sámi luonddugeavaheami gelbbolašvuođaguovddáš Supmi
Benevnelse Samisk kulturminnevern	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i % 1 833	( 1000 ru ) % erohus
Områder som er lite undersøkt i forhold til samiske kulturminner prioriteres .	Oassemihttomearit En styrket helse- og sosialtjeneste tilpasset de samiske folks rettigheter og behov .
Områder som er lite undersøkt i forhold til samiske kulturminner prioriteres .	Helse- og sosialfaglig personell på dalle nivå har samisk språk- og kulturkompetanse .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 280 siidu 432 siiddus
For 2012 avsettes det kr 2 000 000 til tilskudd til kulturminnevern . 8.3.2	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit Geahčastat ekonomalaš váikkuhangaskaomiin dearvvašvuhtii ja sosiálii
Tabell 8.3.2 Østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen - prosjekt i egen regi Akt. .	Tabealla 6.3.1 Čoahkketabealla – Dearvvašvuohta ja sosiála Akt. .
Benevnelse	( 1000:in )
( i 1000 kr . )	Čilgehus
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Ohcanvuđot doarjja 3 209
Sametingsmeldingen om næringsutvikling danner grunnlaget for budsjettet for 2012 .	Fálaldagat boarráset sápmelaččaid geavahussii – Njuolgga doarjja
I tillegg blir vi færre mennesker og har et svakt næringsliv .	Tabell 6.3.2 Fálaldagat boarráset sápmelaččaide – njuolgga doarjja Akt. .
Samtidig er det et	( 1000:in ) RR 2010
Side 282 av 428	Buš 2011 Rev 2011
potensial for verdiskaping med basis i vår kultur og tradisjoner . Behovet for gode rammebetingelser , forskning , nyetableringer og nyskaping er stort .	Doarjjaortnega mihttomearri : Joatkit ja viidáseappot ovddidit ásahuvvon eastadan- ja eaktodáhtolaš doaibmabijuid boarráset sápmelaččaid ektui lassin almmolaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaide .
Sametingets egen utfordring er å måle om vår politikk og våre tiltak har den effekten vi ønsker .	Ulbmilolahusa eavttut : Doaimmat doaibmaplána vuođul Muđui gustojit njuolggodoarjagiid njuolggadusat , kapihtal 17 .
For det andre tar det tid før man ser effekt av politikk og tiltak i samfunnet .	Jahkái 2012 várrejuvvo 515 000 ru doaibmabijuide boarráset sápmelaččaid geavaheami várás .
Sametinget har utarbeidet kriterier for om vi oppnår målene vi har satt oss .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 281 siidu 432 siiddus
Oversikt over økonomiske virkemidler til næring	Čilgehus Dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttat
Tabell 9.2 .	( 1000:in )
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Næringsavtale for duodji Sum Tabell 9.2 Samletabell næring Akt. .	Tabealla 6.3.4 Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleapmi – prošeavttat iežas olis Akt. .
Benevnelse	( 1000:is )
RR 2010	Buš 2011
Bud 2011 Rev 2011	Rev 2011
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Kulturnæring Innovasjon , forskning og verdiskaping Kompetanseheving og nyetableringer Sum	Danne várrejuvvojit resurssat Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleapmái sámi pasieanttaid várás .
For tilskudd til reiseliv gjelder STNområdet .	Protect vuođđudus– njuolggodoarjja
For å se hvilke geografiske områder som tilhører STN-området , se kapittel 19. 9.3	Tabealla 7.3.1 Protect vuođđudus – prošeakta iežamet hálddus Akt. . % erohus
Innsatsområde Rammebetingelser i primærnæringer	Submi
Delmål	Čilgehus
Strategier	( 1000:in )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
( i 1000 kr . ) 7 729	Protect vuođđudus Submi
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
11,2 % Side 284 av 428	284 siidu 432 siiddus
Tiltak Tiltak 1 : Arbeide strategisk for sikre arealer og ressurser – administrative oppgaver Prioriteringer i 2012 : Jobbe for at rammeverket etter Kystfiskeutvalget kommer på plass Jobbe for å få implementert forvaltningen av anadrome laksefisk Gi innspill til fastsetting av kvoter Gi innspill til reindrifts- og jordbruksavtalen Gjennomføre dialogmøter med primærnæringsorganisasjonene Jobbe for at kommunene etter plan- og bygningsloven setter av arealet som trengs for at primærnæringene i samiske områder skal kunne ha et tilfredsstillende arealgrunnlag .	Gáhttet ja oainnusmahttit sámi kulturmuittuid ja – birrasiid daid mihtilmasvuođain ja variašuvnnain , sihke oassin min kulturárbbis ja identitehtas ja oassin sámi biras- ja resursahálddašeamis Oassemihttomearit Sámi kulturmuittut geavahuvvojit duođaštussan sámi leahkimii , ja veahkkin sámi kultuvrra ja identitehta nannemii Sámi kulturmuittut ja kulturbirrasat gozihuvvojit areálaid ja resurssaid hálddašeami ja geavaheami oktavuođas Sámi kulturárbbi hálddašeamis deattuhuvvo ceavzilis ja guhkes áiggi perspektiiva Sámi kulturmuittuid Sámedikki hálddašanváldi lea njuolga mearriduvvon kulturmuitolágas 8.2
Tiltak 3 : Marine næringer – søkerbasert tilskudd	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit
Tabell 9.3.6.3 Marine næringer - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 8.3 . Čoahkketabealla - Kulturmuitosuodjalus Akt. .
Benevnelse Marine næringer	Čilgehus Ohcanvuđot doarjagat
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	% erohus
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	( 1000:in ) Buš 2011 Rev 2011
Tiltak 4 : Jordbruk – søkerbasert tilskudd	Kulturmuitosuodjaleapmi – ohcanvuđot doarjja
Tabell 9.3.6.4 Jordbruk - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 8.3.1 Kulturmuitosuodjaleapmi Akt. . 35000
Benevnelse Jordbruk	Čilgehus Sámi kulturmuitosuodjaleapmi
( i 1000 kr . ) RR 2010	( 1000:in ) RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Prioriteringer i 2012 : Nybygging og omfattende ombygginger av driftsbygg .	Guovllut gos sámi kulturmuittut leat unnán iskkaduvvon , vuoruhuvvojit .
Statlige melkekvoter ved nyetablering eller overtakelse av gårdsbruk Kvinnelige næringsutøvere Videreføre samarbeidsprosjektet med Innovasjon Norge og Fylkesmannens landbruksavdeling i Finnmark om utvikling av jordbruk i områder med nedgang i antall bruk Tilskuddsmottaker og målgruppe for ordningen : Næringsutøverne og etablerere i næringen – søkerbasert tilskudd Budsjett : Kr 4 800 000 Skal bidra til : Bedre lønnsomhet i jordbruksnæringen God rekruttering Bedre kjønnsbalanse For øvrig gjelder regelverket for søkerbaserte tilskudd i kapittel 18 .	Seailluhandoaibmabijut ráhkaduvvon seailluhanplána rámmaid siskkobealde doppe gos diekkár sámi kulturbirrasat gávdnojit Seailluhanplánaid ráhkadeapmi áitojuvvon sámi kulturbirrasiid várás Ráfáidahttojuvvon ja gáhttenárvosaš sámi visttiid ođasteapmi Antikváralaš ođastanplánaid ráhkadeapmi ráfáidahttojuvvon ja gáhttenárvosaš sámi visttiid várás Árbevieruid duođašteapmi ovddeš sámi geavaheami ja ássama birra olggobealde dálá boazodoalloorohagaid Muđui gustojit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat , kapihtal 18 . Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa sámediggeráđđi fápmuda válddi Jahkái 2012 várrejuvvo 2 000 000 ru doarjjan kulturmuitosuodjaleapmái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 286 av 428	286 siidu 432 siiddus
Tiltak 5 : Tilleggsnæring i reindriften – søkerbasert tilskudd	Nuortasámi kulturbiras nuortalaš gilis – prošeakta iežamet hálddus
Tabell 9.3.6.5 Reindrift - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 8.3.2 Nuortasámi kulturbiras nuortalaš gilis – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
Benevnelse	( 1000:in )
RR 2010	Subm i
Rev 2011	Rev 2011
Tilleggsnæring i reindriften SUM	Nuortasámi kulturbiras nuortalaš gilis
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
I reindriftsforhandlingene overføres det årlig kr 2 000 000 til Sametinget som skal nyttes til tilleggsnæringer i reindrift .	Ássanviesu ođasteapmi álggahuvvui 2011:s . Jahkái 2012 várrejuvvo 500 000 ru nuortasámi kulturbirrasii nuortalaš gilis .
Som en betydelig tilleggsnæring til reindriften overføres kr 1 000 000 direkte inn i næringsavtalen for duodji .	Nana ja máŋggabealat ealáhuseallin mii fuolaha sámi kultuvrra , luonddu ja birrasa , ja lea vuođđun eallinfámolaš báikegottiide gos olbmot háliidit orrut .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ealáhusdieđáhusas fuomášuhttojuvvojit stuorra rievdadusat ealáhusstruktuvrras vuođđoealáhusaid rájes bálvalusealáhusaid rádjai .
Attraktive og levedyktige samiske lokalsamfunn 9.4.2	Dasa lassin mis leat uhcit olbmot ja geahnohis ealáhuseallin .
Et variert næringsliv med attraktive arbeidsplasser for begge kjønn i samiske områder Økt tilflytting til samiske områder som bidrar til levedyktige lokalsamfunn Flere kompetansearbeidsplasser til ungdom 9.4.3	Sámedikki váldomihttomearri ealáhusovddideapmái lea nana ja máŋggabealat ealáhuseallin mii fuolaha sámi kultuvrra , luonddu ja birrasa , ja lea vuođđun eallinfámolaš báikegottiide gos olbmot háliidit orrut .
Ha tettere samarbeid med kommunene Bidra aktivt til etablering av kompetansearbeidsplasser til ungdom Fremme kulturmøteplasser Kvinnelig entreprenørskap Utvide ordningen med å skrive ned studielån for å rekruttere unge til kompetansearbeidsplasser 9.4.4	Sámediggi háliida ollašuhttit váldomihttomeari dainna lágiin ahte áŋgiruššat viđain áŋgiruššansurggiin : rámmaeavttut vuođđoealáhusain , geasuheaddji báikegottit , kulturealáhusat , ođđahutkan , dutkan ja árvoháhkan , ja gealbudeapmi ja ođđaásaheamit .
Positiv befolkningsutvikling i STN området Økning av antall private bedrifter i STN området Flere sysselsatte innenfor service og småindustri i STN området	Dáid eavttuid fertet dađistaga ovddidit vai oaidnit addá go min politihkka dan nana ja máŋggabealat ealáhuseallima mii lea min mihttomearri .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 287 av 428 9.4.5	287 siidu 432 siiddus
Oversikt over økonomiske virkemidler	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit ealáhusaide
Tabell 9.4.5 .	Tabealla 9.2 .
Attraktive lokalsamfunn Akt. .	Čoahkketabealla ealáhusat Akt. .
Benevnelse	( 1000 ru . )
( i 100	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Tabell 9.4.6.1 Oppfølgning og samarbeid med utviklingsmiljøer- prosjekt i egen regi Akt. .	Tabealla 9.2 Čoahkketabealla ealáhusat Akt. .
Avvik	Namahus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
SUM a )	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2011 Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
( i 1000 kr . ) SUM	Geasuheaddji báikegottit
Fremme lønnsomhet i kultur- og kulturbaserte næringer Øke profesjonaliseringen og kommersialiseringen i samiske kulturnæringer	Sámediggi várre ruđaid Lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeeallima árvoháhkanprográmmii . Prográmma doaibmabijut gusket máŋga bušeahttapostii ealáhuskapihttalis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 289 av 428	19. kapihttalis oainnát guđe guovllut dat gullet dán geográfalaš doaibmaguvlui .
Prioritere lærlingeordning og utviklingsarbeid innenfor duodjinæringen 9.5.4 Kriterier for måloppnåelse	Ealáhuskapihttala ekonomalaš váikkuhangaskaomiide gusto ealáhusovddideami doarjagiid doaibmaguovlu ( SED-guovlu ) .
Oversikt over økonomiske virkemidler	Mátkeealáhusdoarjagiidda gusto SED-guovlu .
Tabell 9.5.5 Kulturnæringer Akt. . Benevnelse	19. kapihttalis oainnát guđe guovllut gullet SED-guvlui .
Utvikling av lønnsom samisk kulturnæring	Áŋgiruššansuorgi Rámmaeavttut vuođđoealáhusain
Bud 2011 Rev 2011	Oassemihttomearit
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	288 siidu 432 siiddus
Avvik i %	Strategiijat
800 Samisk reiseliv	Ulbmilolahusa eavttut
Næringsavtale duodji	Rev 2011 Mariidna ealáhusat
Duodjiinstitusjoner Sum	Boazodoallu Submi
Tiltak 1 : Utvikling av lønnsom samisk kulturnæring - prosjekt i egen regi	Doaibmabijut Doaibmabidju 1 : Bargat strategalaččat sihkkarastin dihtii areálaid ja resurssaid – hálddahuslaš bargamušat
Tabell 9.5.6.1 Utvikling av lønnsom samisk kulturnæring - prosjekt i egen regi Akt. .	Doaibmabidju 2 : Geavahit konsultašuvnnaid aktiivvalaččat – hálddahuslaš bargamušat
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	2012 vuoruheamit :
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 289 siidu 432 siiddus
Tiltak 2 : Samisk reiseliv i vekst - VSP – søkerbasert tilskudd	Doaibmabidju 3 : Mariidna ealáhusat – Ohcanvuđot doarjagat
Tabell 9.5.6.2 Samisk reiseliv - VSP - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 9.3.6.3 Mariidna ealáhusat - Ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse Samisk reiseliv	Namahus Mariidna ealáhusat
( i 1000 kr . )	Submi ( 1000 ru . )
RR 2010 a )	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11 2 300	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 291 av 428	290 siidu 432 siiddus
Tiltak 3 : Næringsavtale for duodji	Doaibmabidju 4 : Eanadoallu – Ohcanvuđot doarjagat
Tabell 9.5.6.3 Næringsavtale for duodji Akt. .	Tabealla 9.3.6.4 Eanadoallu - Ohcanvuđot doarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) Namahus
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Avvik i %	Eanadoallu
Duodjistipend - søkerbasert tilskudd	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Velferdsordninger - søkerbasert tilskudd	Tabealla 9.3.6.5 Boazodoallu - Ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Sametinget har påtatt seg ansvaret å utvikle duodjinæringen .	Geasuheaddji ja eallinnávccalaš sámi báikegottit 9.4.2 Oassemihttomearit
Sametinget gjennomfører årlig forhandlinger med organisasjonene Duojáriid ealáhussearvi og Sámiid Duodji om økonomiske rammebetingelser for næringen .	Positiiva veahkadatovdáneapmi SED guovllus Priváhta fitnodagaid lassáneapmi SED guovllus Stuorát barggolašvuohta bálvalusealáhusain ja smávvaindustriijas SED guovllus 9.4.5
Sametinget gjengir her hovedlinjene i avtalen .	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit Tabealla 9.4.5 .
Ordningene gjelder hele landet uavhengig av det geografiske virkeområdet for Sametingets midler til næringsutvikling .	Geasuheaddji báikegottit Akt. . Namahus Ovddidanbirrasiid čuovvoleapmi ja ovttasbargu singuin Máŋggabealat ealáhuseallin
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Benevnelse	( 1000 ru . )
Opplæringskontoret i reindrift	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Side 292 av 428	292 siidu 432 siiddus
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Doaibmabijut Doaibmabidju 1 : Álggahit ja čuovvolit ovttasbarggu ovddidanbirrasiiguin – hálddahuslaš bargamušat
Tabell 9.5.6.5 Duodjiinstitusjoner - direkte tilskudd Akt. . Benevnelse Duodjeinstituhtta	Tabealla 9.4.6.1 Ovddidanbirrasiid čuovvoleapmi ja ovttasbargu singuin – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
( i 1000 kr . )	Namahus ( 1000 ru . )
RR 2010	SUBMI a )
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Doaibmabidju 3 : Galledit ealáhusaid ja gielddaid - hálddahuslaš bargamušat
Side 293 av 428 9.6	293 siidu 432 siiddus
9.6.1 Mål	% erohus
Oversikt over økonomiske virkemidler Tabell 9.6.5 .	Doaibmabidju 4 : Máŋggabealat ealáhuseallin – Ohcanvuđot doarjagat
Innovasjon , forskning og verdiskaping Akt. .	Tabealla 9.4.6.4 Máŋggabealat ealáhuseallin - Ohcanvuđot doarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	Namahus ( 1000 ru . )
RR 2010	SUBMI
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Side 294 av 428	Oassemihttomearit
Tiltak 9.6.6.1	Strategiijat
Tiltak 1 : Kontakt med forsknings- og utviklingsmiljø – administrative oppgaver	10 fidnooahppi duodjeealáhusas Eanedit daid fitnodagaid logu mat áŋgiruššet sámi mátkeealáhusain 9.5.5
Tabell 9.6.6.1 Kontakt med forsknings- og utviklingsmiljø - VSP .	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit
- prosjekt i egen regi Akt. .	Tabealla 9.5.5 Kulturealáhusat Akt. .
Benevnelse	Namahus
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Duoji ealáhusšiehtadus
Utvikling i utmarksnæringene Sum	Gánnáhahtti sámi kulturealáhusaid ovddideapmi
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Tabealla 9.5.6.1 Gánnáhahtti sámi kulturealáhusaid ovddideapmi – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
Innsatsområde : Kompetanseheving og nyetableringer	Namahus Sámi kulturealáhusaid ovddideapmi
Økt etableringshyppighet i samiske områder 9.7.2	( 1000 ru . )
Delmål	RR 2010
Strategier	Buš 2011
Rev 2011	Rev 2011
Etableringsstipend	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	– Ohcanvuđot doarjagat
Tabell 9.7.6.1 Etableringsstipend - VSP - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 9.5.6.2 Sámi mátkeealáhusat - ÁHP . – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse Etableringsstipend	Namahus Sámi mátkeealáhusat
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010 a )
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11 2 300
Avvik i %	% erohus -850
Prioriteringer 2012 : Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Lotnolasealáhusa ÁHP ruđaid 2010 rehketdoallologut ja 2012 bušeahtta leat biddjojuvvon dán postii
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 296 siidu 432 siiddus
Tiltak 2 : Ungt entreprenørskap – direkte tilskudd	Doaibmabidju 3 : Duoji ealáhusšiehtadus
Ungt entreprenørskap- direkte tilskudd Akt. .	Tabealla 9.5.6.3 Duoji ealáhusšiehtadus Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) Namahus
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Investeren- ja ovddidandoarjja - Ohcanvuđot doarjagat
Hovedmål Et aktivt og målrettet samarbeid med regionale og lokale myndigheter for å styrke og utvikle samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Gealbudandoaibmabijut - Ohcanvuđot doarjagat Sámiid Duodji OS - Njuolggodoarjagat Fága- ja ekonomalaš lávdegoddi – prošeakta iežamet hálddus Submi
Delmål Skape gode rammevilkår for samisk språk , kultur og samfunnsliv gjennom dialog og samarbeid med regionale og lokale myndigheter samt andre relevante aktører 10.2	Sámediggi lea váldán badjelasas ovddidit duodjeealáhusa . Sámediggi čađaha jahkásaččat šiehtadallamiid organisašuvnnaiguin Duojáriid ealáhusservviin ja Sámiid Dujiin ealáhusa ekonomalaš rámmaeavttuid birra .
Strategier	Sámediggi bidjá dás ovdan šiehtadusa váldolinnjáid .
Økonomiske virkemidler Oversikt over økonomiske virkemidler til regionalutvikling	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Doaibmabidju 4 : Doarjja duodjeealáhusa ovddideapmái ja rekrutteremii - ÁHP .
( i 1000 kr . )	– Njuolggodoarjagat
Side 298 av 428 Akt. .	- Njuolggodoarjagat Akt. .
RR 2010	Namahus
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Boazodoalu oahpahuskantuvra
Avvik i % 3 349	Duodjeinstituhtta
Bud 2011 Rev 2011	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Regionalutvikling	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Tilskuddsmottaker for tilskuddsordningen : Offentlige organisasjoner Private organisasjoner Foretak Målgruppe for tilskuddsordningen : Befolkningen innenfor samarbeidsavtalens områder Kriterier for måloppnåelse : Rapporteringer på måloppnåelse i henhold tiltaksplan i samarbeidsavtalene med fylkeskommunene Prioriteringer for 2012 : Samarbeidsprosjekter med fylkeskommunene som Sametinget har samarbeidsavtale med .	2012 vuoruheamit : Doarjja Duodjeinstituhta ovddideapmái resursan duodjeealáhusa ovddideami várás Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Duodjeinstituhtta Ortnega olahusjoavku : Duojárat Bušeahtta : 2 165 000 ru Galgá váikkuhit : Eanedit iežas buvttaduvvon duoji vuovdima Rekrutteren duodjeealáhussii Muđui gustojit njuolggodoarjagiid njuolggadusat 17. kapihttalis .
For øvrig gjelder regelverket for søkerbaserte tilskudd i kapittel 18 .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 298 siidu 432 siiddus
Samisk samarbeid og internasjonalt arbeid	Ođđahutkan , dutkan ja árvoháhkan 9.6.1
11.1 Mål	Ulbmilat
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Eanet ođđahutkamat sámi servodat- ja ealáhuseallima vuođul 9.6.2
Side 299 av 428	Oassemihttomearit
Sametinget er en selvstendig aktør i samspill med andre i det internasjonale arbeidet . Den internasjonale rettsutviklingen for urfolk er bedret .	Eanedit hutkama , ovdáneami ja ođasmahttima dutkan- ja ovddidandoaimmaid bokte Eanet buvttašlájat Eanet dutkandoaimmat ealáhuseallimis sámi guovlluin 9.6.3
Strategier	Strategiijat
Arbeide nordisk og internasjonalt for å styrke samisk selvbestemmelse .	Ulbmilolahusa eavttut
Bidra til en nordområdeutvikling som styrker utvikling av samisk og andre urfolks kultur og samfunn . Styrke samenes situasjon i Russland .	Eanet dutkanprošeavttat mat gusket sámi ealáhuseallimii Buoret gálvojohtu SED-guovllu meahcceealáhusain Smávvilbuvttaduvvon borramušgálvvuid buoret johtu SED-guovllus 9.6.5
Økonomiske virkemidler 11.3.1	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit
Tabell 11.3.1 Samletabell - Internasjonalt og samisk samarbeid Akt. .	Tabealla 9.6.5 . Ođđahutkan , dutkan ja árvoháhkan Akt. .
( i 1000 kr . )	Namahus ( 1000 ru . )
Rev 2011	Rev 2011
RR 2010	RR 2010
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Barents urfolkskontor i Lovozero – direkte tilskudd	Doaibmabidju 2 : Ovdáneapmi meahcceealáhusain – ÁHP .
Tabell 11.3.2 Barents urfolkskontor i Lovozero - direkte tilskudd Akt. .	Tabealla 9.6.6.2 Ovddideapmi meahcceealáhusain - ÁHP . - Ohcanvuđot doarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	Namahus ( 1000 ru . )
RR 2010	Submi
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus 900
Tabell 11.3.3 Samisk grenseoverskridende organisasjoner - direkte tilskudd Akt. .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Benevnelse Samerådet - norsk seksjon ( i 1000 kr . )	Áŋgiruššansuorgi : Gealbudeapmi ja ođđaálggaheamit
Rev 2011 350	Mihttomearri
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Bud 2012 +/- 12-Rev 11 361	Eanedit álggahemiid sámi guovlluin Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 300 av 428 Sum	300 siidu 432 siiddus
For 2012 avsettes kr 361 000 til samiske grenseoverskridende organisasjoner .	Buoret gelbbolašvuohta ealáhusain Eanet ođđaálggaheamit Eanet ealáhushutkan 9.7.3
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Fállat álggahanoahpu ja čuovvoleami Ávžžuhit joatkkaskuvllaid vuoruhit ealáhushutkama skuvllas Fállat gealbudandoaibmabijuid Gealbudandoaibmabijuid heivehuvvojit sámi lotnolasealáhusaide 9.7.4
Side 301 av 428 11.3.4	Ulbmilolahusa eavttut
Internasjonale tiltak - søkerbasert tilskudd	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit Tabealla 9.7.5 .
Tabell 11.3.4 Internasjonale tiltak - søkerbasert tilskudd Akt. .	Gealbudeapmi ja ođđaálggaheamit Akt. .
Benevnelse	Namahus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
a ) kr 500 000 er overført til språkkapittel 3.3.4 Nordisk samisk språksamarbeid	2012 vuoruheamit : Ovddidit ja álggahit doaimmaid lotnolasealáhusain ja vásáhusvuđot mátkeeallimis
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Samiske organisasjoner	301 siidu 432 siiddus
Samiske organisasjoner er viktige aktører i utviklingen av samiske samfunn . Hovedmål Opprettholde et variert samisk organisasjonsliv Strategi Gjennom aktiv virkemiddelbruk legge til rette for et variert organisasjonsliv 12.1 12.1.1	Olahusjoavku : Olbmot geat háliidit ovddidit ja vuođđudit iežaset doaimma lotnolasealáhusain ja Sámi mátkeealáhusas Nissonolbmot álggaheaddjin Bušeahtta : 900 000 ru Galgá váikkuhit : Buoret gelbbolašvuohta ealáhuseallimis Muđui gustojit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat 18. kapihttalis .
Økonomiske virkemidler Oversikt over økonomiske virkemidler til samiske organisasjoner	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána , masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
Tabell 12.1.1 Samletabell - Samiske organisasjoner Akt. .	Tabealla 9.7.6.2 . Nuoraidfitnodagat - Njuolggodoarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	Namahus ( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Nuoraidfitnodagat Submi
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Sum 3 101	% erohus
Samiske hovedorganisasjoner – direkte tilskudd	Tabealla 9.7.6.3 . Gealbudeapmi ja čuovvoleapmi - ÁHP .
Tabell 12.1.2 Samisk hovedorganisasjoner - direkte tilskudd Akt. .	– prošeakta iežamet hálddus Akt. . Namahus Gealbudeapmi ja čuovvoleapmi
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010 a )
Rev 2011	Rev 2011
For 2012 avsettes kr 2 451 000 til samiske hovedorganisasjoner .	a ) ÁHP čielggadanruđaid 2010 rehketdoallologut ja 2012 bušeahtta leat biddjojuvvon dán postii 2012:s
Tabell 12.1.3 Tilskudd til organisasjonene til partier og grupper som er representert i Sametinget - søkerbasert tilskudd	2012 vuoruheamit Álggahit álggahanoahpu ja čuovvolit nissonolbmuid geat leat álggaheaddjit Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
( i 1000 kr . ) Akt. .	302 siidu 432 siiddus
RR 2010 Bud 2011	Regionálaovddideapmi
Tilskudd til organisasjonene til partier og grupper som er representert i Sametinget Sum	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit Regionálaovddideai ekonomalaš váikkuhanga skaomit
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner – søkerbasert tilskudd	-29,2 % Regionálaovddidanprošeavttat – ohcanvuđot doarjagat
Tabell 12.1.4 Samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner - søkerbasert tilskudd Akt. .	Tabealla 10.3.2 Regionána ovddidanruđat – ohcanvuđot doarjagat Akt. . % erohus
Benevnelse	3 349 Submi
( i 1000 kr . )	10.3.2 ( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Bud 2011 Rev 2011	Bud 2011 Rev 2011
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána geasa sámediggeráđđi addá fápmudusa .
For 2012 avsettes det kr 400 000 til samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner .	Jahkái 2012 várrejuvvo 3 707 000 ru doarjjan regionálaovddidanprošeavttaide .
Samiske likestillingsorganisasjoner – søkerbasert tilskudd	11 Sámi ovttasbargu ja riikkaidgaskasaš bargu
Tabell 12.1.5 Samiske likestillingsorganisasjoner - søkerbasert tilskudd Akt. . Benevnelse	Sámediggi hálddaša prinsihpalaš beliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Avvik i %	Strategiijat
For 2012 avsettes det kr 300 000 til samiske likestillingsorganisasjoner .	Davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš barggu bokte nannet sámi iešmearrideami .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 304 av 428 13	304 siidu 432 siiddus
Andre virkemidler Tabell 13.0 Samletabell - Andre virkemidler Akt. .	Tabealla 11.3.1 Čoahkketabealla – Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Akt. .
( i 1000 kr . ) Benevnelse	Ohcanvuđot doarjagat Sum
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
-16,4 % Sum	( 1000 ru . )
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Virkemidler til sametingsrådets disposisjon	Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris – Njuolggodoarjagat
Tabell 13.1 Virkemidler til sametingsrådets disposisjon Akt. .	Tabealla 11.3.2 11.3.2 Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris - Njuolggodoarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
-44,3 % Senter for samisk i opplæringen	11.3.2 Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris Submi
Verddeprosjektet	( 1000 ru . ) RR 2010
materiell til barnehager	Sámeráđđi – norgga juogus Submi
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
a ) Det er overført kr 500 000 til opplæringskapittel 4.2.3 tilskudd til samiske barnehager .	Jahkái 2012 várrejuvvo 361 000 ru sámi rájárastá organisašuvnnaide .
Frie virkemidler – søkerbasert tilskudd	Riikkaidgaskasaš doaibmabijut - Ohcanvuđot doarjagat
Tabell 13.1.1 Frie virkemidler Akt. . Benevnelse Frie virkemidler	Tabealla 11.3.4 Riikkaidgaskasaš doaibmabijut - Ohcanvuđot doarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	a ) Submi
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Mål for tilskuddsordningen : Mangfold av samiske aktiviteter Tilskuddsmottakere for tilskuddsordningen : Offentlige organisasjoner Private organisasjoner Foretak Enkeltpersoner Målgruppe for tilskuddsordningen : Den samiske befolkningen Kriterier for måloppnåelse : Gjennomførte tiltak Prioriteringer for 2012 : Samisk foreldrenettverk	Doarjjaortnega mihttomearri : Álgoálbmogiid kultuvrra ja servodateallima ovdáneami nanosmahttin Doarjjaortnega doarjjaoažžut : Almmolaš organisašuvnnat Priváhta organisašuvnnat Fitnodagat Doarjjaortnega olahusjoavku : Álgoálbmogat Ulbmilolahusa eavttut Čađahuvvon čoahkkimat ja lágideamit Vuoruheamit 2012:s : Riikkaidgaskasaš doaibmabijut ja prošeavttat Muđui gustojit ohcanvuđot doarjagiid njuolggadusat 18. kapihttalis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 305 av 428	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána geasa sámediggeráđđi addá fápmudusa .
For 2012 avsettes kr 300 000 til frie virkemidler .	Jahkái 2012 várrejuvvo 600 000 ru riikkaidgaskasaš doaibmabijuide .
Likestillingstiltak - direkte tilskudd	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit Ekonomalaš váikkuhangaskaomit sámi organisašuvnnaide
Tabell 13.1.2 Likestillingstiltak Akt. .	Tabealla 12.1.1 Čoahkketabealla – Sámi organisašuvnnat Akt. .
Benevnelse	Čilgehus
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Likestillingstiltak Sum	12.1.2 ( 1000 ru . )
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Oppfølgning av institusjonsmeldingen	Sámi váldoorganisašuvnnat – Njuolggodoarjagat
Tabell 13.1.3 Oppfølgning av institusjonsmeldingen Akt. .	Tabealla 12.1.2 Sámi váldoorganisašuvnnat - Njuolggodoarjagat Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Oppfølgning av institusjonsmelding Sum	Sámi váldoorganisašuvnnat Submi
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Det viser seg at institusjonene har ulik behov for prosesser for å imøtekomme institusjonsmeldingen , spesielt i forhold til juridiske spørsmål . .	Sámi váldoorganisašuvdna lea riikaviidosaš organisašuvdna mas leat viiddis doaimmat . Mii mearkkaša dan ahte doaibma ii leat jurddašuvvon ráddjejuvvon guvlui servodagas .
Forstudie av et samisk kulturhus i Alta som er politisk uavhengig , påbegynnes 2012 .	Organisašuvnnas lea sihke politihkalaš bargu , kulturbargu ja oahppodoaibma .
For 2012 avsettes kr 390 000 til oppfølging av institusjonsmeldingen .	Jahkái 2012 várrejuvvo 2 451 000 ru sámi váldoorganisašuvnnaide .
Verdde-prosjektet – prosjekt i egen regi Tabell 13.1.4 Verdde-prosjektet - prosjekt i egen regi Akt. .	Tabealla 12.1.3 12.1.3 Doarjagat Sámedikkis ovddastuvvon bellodagaid ja joavkkuid organisašuvnnaide – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse	Čilgehus Doarjagat Sámedikkis ovddastuvvon bellodagaid ja joavkkuid organisašuvnnaide
( i 1000 kr . )	Submi ( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Tilskuddsmottakere er Alta og Kautokeino kommuner som utformer prosjektets nærmere innhold i samråd med Sametingsrådet eller det organet Sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Doarjjaortnega mihttomearri : Sihkkarastit Sámedikkis ovddastuvvon bellodagaid ja joavkkuid organisašuvnnaid ruđalaš vuođu Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
For 2012 avsettes det kr 250 000 til Verdde-prosjekt .	Jahkái 2012 várrejuvvo 500 000 ru Sámedikkis ovddastuvvon bellodagaid ja joavkkuid organisašuvnnaide .
Kartlegging av samers rettigheter til reinmerker – prosjekt i egen regi	Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat – ohcanvuđot doarjagat
Tabell 13.1.5 Kartlegging av samers rettigheter til reinmerker - prosjekt i egen regi Akt. .	Tabell 12.1.4 12.1.4 Akt. . Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat – ohcanvuđot doarjagat
( i 1000 kr . )	Namahus ( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Kartlegging av samers rettigheter til reinmerker Sum	0,0 % Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat Submi
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
For 2012 avsettes det kr 200 000 til forstudie for å igangsette prosess for å kartlegge samers rettigheter til reinmerker .	Ortnega hálddaša sámediggeráđđi dahje dat orgána geasa sámediggeráđđi addá fápmudusa . Jahkái 2012 várrejuvvo 400 000 ru sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnaide .
Virkemidler til plenumsledelsens disposisjon	Sámi dásseárvoorganisašuvnnat – Ohcanvuđot doarjagat
Tabell 13.2 Virkemidler til plenumsledelsens disposisjon Akt. .	Tabealla 12.1.4 Sámi dásseárvoorganisašuvnnat – ohcanvuđot doarjagat Akt. .
Benevnelse	Čilgehus
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Opposisjonens arbeidsvilkår	Sámi dásseárvoorganisašuvnnat Submi
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Bud 2012 +/- 12-Rev 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Side 307 av 428	309 siidu 432 siiddus
Opposisjonens arbeidsvilkår – direkte tilskudd	Váikkuhangaskaoamit maid sámediggeráđđi hálddaša
Andre tiltak som ikke er virkemidler Tabell 14.0 Andre tiltak Akt. .	Tabealla 13.1 Váikkuhangaskaoamit maid sámediggeráđđi hálddaša Akt. .
( i 1000 kr ) +/- 12-Rev Bud 2012 11	( 1000 ru . )
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Avvik i %	Friija váikkuhangaskaoamit
Utdeling av priser og stipender	Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi
Forskning og utvikling , utredinger og dok. prosjekter .	Sámegieloahpahusa guovddáš
Evalueringer	Verdde-prošeakta
Tabell 14.1 Konferanser i regi av Sametinget Akt. .	Prošeakta sámi duhkorasaid ja ped. ávdnasiid birra mánáidgárddiide
( i 1000 kr ) +/- 12-Rev Bud 2012 11	Submi Buš 2012 +/- 12-Rev 11
RR 2010	% erohus
Rev 2011	Rev 2011
For 2012 avsettes kr 1 873 000 til konferanser i regi av Sametinget .	Jahkái 2012 várrejuvvo 300 000 ru friija váikkuhangaskaomiid várás .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	13.1.2 Dásseárvodoaibmabijut – njuolggodoarjagat
Samiskrelatert statistikk i Norge	Tabealla 13.1.2 Dásseárvodoaibmabijut
Tabell 14.2 Samiskrelatert statistikk i Norge Akt. .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
+/- 12-Rev Bud 2012 11	310 siidu 432 siiddus
RR 2010	Akt. .
Rev 2011	Buš 2011
( i 1000 kr . )	Dásseárvodoaibmabijut
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	% erohus
Nordisk samisk likestillingspris Sum	Ásahusdieđáhusa čuovvoleapmi
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus 350
Formålet med likestillingsprisen er å stimulere til økt innsats i arbeidet med å fremme likestilling og likeverd mellom menn og kvinner på tvers av landegrensene i samiske samfunn .	Sámediggeráđđi mearridii borgemánu 21. b. 2009 dieđáhusas sámi ásahusovddideamis “ Sámi ásahusat ja siviila sámi servodat ” , mii maŋŋá ovddiduvvui dievasčoahkkimii .
Prisen deles ut hvert femte år .	Ovdaguorahallan sámi kulturvisttis mii lea sorjákeahttá politihkalaš bellodaga , biddjo johtui 2012 .
For 2012 avsettes det kr 100 000 til nordisk samisk likestillingspris .	Jahkái 2012 várrejuvvo 390 000 ru ásahusdieđáhusa čuovvoleapmái .
Utredninger og dokumentasjonsprosjekter	Verdde-prošeakta – prošeakta iežamet hálddus
Tabell 14.4 Utredninger og dok. prosjekter Akt. .	Tabealla 13.1.4 Verdde-prošeakta - prošeakta iežamet hálddus Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . )
RR 2010 a )	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
samiske samfunnsforhold .	311 siidu 432 siiddus
Utredninger og statistikk som viser behov , behovsendringer , kvalitet og måloppnåelse for ulike samfunnstiltak må være tilgjengelig for fremtidige beslutninger som angår den samiske samfunnsutviklingen .	Doarjjaoažžut leat Álttá ja Guovdageainnu suohkanat mat hábmejit prošeavtta lagat sisdoalu ovttasráđiid Sámediggeráđiin dahje dainna orgánain masa sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes det kr 500 000 til utredninger og dokumentasjonsprosjekter .	Jahkái 2012 várrejuvvo 250 000 ru Verdde-prošektii .
Evalueringer	Sámiid boazomearkavuoigatvuođaid kárten – prošeakta iežamet hálddus
Tabell 14.5 Evalueringer Akt. .	Tabell 13.1.5 Sámiid boazomearkavuoigatvuođaid kárten – prošeakta iežamet hálddus Akt. .
( i 1000 kr . )	( 1000 ru . ) RR 2010
Benevnelse	Rev 2011 200
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
RR 2010	% erohus
421 Sum	Buš 2011
Rev 2011	Rev 2011
Evaluering av tilskuddsordninger	Sámedikki politihkalaš joavkkut
Rev 2011	0,0 % Submi
+/- 12-Rev Bud 2012 11	Buš 2012 +/- 12-Rev 11
Avvik i %	% erohus
Sametingets plenum	312 siidu 432 siiddus
1120 Sametingets kontrollutvalg	Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin
Sametingets språkstyre Samisk språknemnd	Tabealla 14.1 Sámedikki konferánssat Akt. .
Sametingets ungdomspolitisk utvalg ( SUPU )	( 1000 ru . ) +/- 12-Rev Buš 2012 11
a ) Kr 500 000 er flyttet til språkkapittel under post Nordisk samisk språksamarbeid	Postii gullet sierralágan konferánssat maid Sámediggi galgá lágidit 2012:s .
I denne posten ligger midler til Sametingets plenum , fagkomiteene og gruppene .	Sámediggeráđđi mearrida lagabuidda makkár konferánssat galget lágiduvvot .
For 2012 settes det av kr 8 651 000 til Sametingets plenum .	Jahkái 2012 várrejuvvo 1 873 000 ru Sámedikki konferánssaide .
I Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 310 av 428	313 siidu 432 siiddus
Samisk parlamentarisk råd ( SPR )	Sámiide guoski statistihkka Norggas
Sametinget i Norge overtar ledervervet i SPR høsten 2011 .	Tabealla 14.2 Sámiide guoski statistihkka Norggas Akt. .
Sametingsrådet	( 1000 ru . )
For 2012 settes det av kr 8 742 000 til sametingsrådet .	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU )	Ruđat mannet Sámi statistihka publikašuvnna buvttadeapmái .
For 2012 settes det av kr 335 000 til Sametingets ungdomspolitisk utvalg .	350 000 ru lea sirdojuvvon kapihttalis 1500 Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , poasta 21 Erenoamáš doaibmagolut Sámediggái ulbmila várás .
Sametingsrådet oppnevner Sametingets eldreråd for perioden 2012-2014 , og fastsetter mandat for rådet .	Ovdal ii lean dát sierra namuhuvvon stáhtabušeahtas ja 2009:s oaččui Sámediggi 300 000 ru ulbmila várás .
Eldrerådet skal ha bred geografisk representasjon . For 2012 settes det av kr 100 000 til Sametingets eldreråd .	Šiehtadusa ektui Statistihkalaš guovddášdoaimmahagain várre Sámediggi 375 000 ru sámi guoski statistihkaid buvttadeapmái Norggas .
Sametingets klagenemnd	Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin
Driftsutgifter administrativt nivå ( i 1000 kr . )	Tabealla 14.3 Bálkkašumiid ja stipeanddaid juohkin Akt. .
Avvik i %	Čilgehus
RR 2010 Bud 2011 Rev 2011	( 1000 ru . ) RR 2010
I 2011 er det gjennomført en omfattende omorganisering av Sametingets administrasjon .	Dásseárvobálkkašupmái gullá dáiddadahku ja ruhtasubmi maid árvu lea € 10 000 buohkanassii .
Administrasjonen har over 135 ansatte og er nå delt opp i 7 fagavdelinger og 2 staber : Avdeling for språk ( GlE ) Avdeling for oppvekst og opplæring ( BOA . )	Bálkkašumi sáhttet oažžut ovttaskasat , joavkkut , fitnodagat , organisašuvnnat , searvvit dahje lihtut , skuvllat dahje eará almmolaš etáhtat mat servet áŋgiruššet dakkár bargguin , dahje leat čađahan doaibmabijuid mat leat nannen ovttadássásašvuođa geavadis .
Avdeling for næring , kultur og helse ( EKD . )	Bálkkašupmi geigejuvvo juohke viđát jagi .
Avdeling for rettigheter og internasjonale spørsmål ( VUR . )	Jahkái 2012 várrejuvvo 100 000 ru davviriikkalaš sámi dásseárvobálkkašupmái .
Avdeling for kulturminner , areal og miljø ( KAB . )	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Avdeling for kommunikasjon ( GUL . )	Čielggadan ja duođaštanprošeavttat
Direktørens stab ( DIR ) Plenumsstaben ( DIS . )	Tabealla 14.4 Čielggadan ja duođaštanprošeavttat Akt. .
Driftsutgifter administrasjon	Čielggadan ja duođaštanprošeavttat a )
Nettsiden skal lanseres 1.1.2012 og er tilpasset dagens krav for moderne nettsider .	a ) 500 000 ru lea sirdojuvvon giellakapihttalii postii terminologiija- ja báikenamat ja 300 000 ru ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleapmi
For å møte brukernes behov kreves det stadig videreutvikling og forbedringer .	Eanaš politihkalaš mearrádusat servodagas dahkkojuvvojit dutkama , duođašteami ja čielggadusaid vuođul .
For 2012 settes det av totalt kr 90 000 000 til driftsutgifter administrasjon .	Jahkái 2012 várrejuvvo 500 000 ru čielggademiide ja duođaštanprošeavttaide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Árvvoštallamat Tabealla 14.5 Árvvoštallamat Akt. .
Side 312 av 428 17	+/- 12-Rev Buš 2012 11
Formålet	Buš 2011
Forvaltning	% erohus 900
Generelle vilkår	315 siidu 432 siiddus
Dette gjelder ikke utenlandske foretak .	Politihkalaš dási doaibmagolut
Dette gjelder ikke utenlandske foretak .	Tabealla 15.0 Politihkalaš dási doaibmagolut Poasta
Tilskuddene skal ikke nyttes til å regulere virksomhetens likviditet .	( 1000 ru . )
Budsjettbehov for 2013 sendes Sametinget innen 1. april 2012 .	Rev 2011
Aktivitetsplan for 2012 sendes Sametinget innen 1. april 2012 .	+/- 12-Rev Buš 2012 11
EØS-regelverket	Sámedikki dievasčoahkkin
Reglene er heller ikke til hinder for at	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi 478
Mål og kriterier for måloppnåelse	1310 Sámi parlamentáralaš ráđđi
Underretning om vedtak	Sámedikki doarjjastivra
Utbetalingsvilkår	Sámediggeráđđi 8 712
Dette gjelder ikke NuorajTV og stiftelsen Protect .	Sámedikki giellastivra Sámi giellalávdegoddi 1910 1920 1930
Avdelingsregnskap for 2011 , sendes Sametinget innen 31. august 2012 .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) Sámedikki vorrasiidráđđi
Det vil si eksklusive	Sámedikki váiddalávdegoddi
kostnader og inntekter knyttet til andre eventuelle direkte og søkerbaserte tilskudd som ikke faller naturlig innenfor ordningen .	a ) 500 000 ru lea sirdojuvvon giellakapihttalii postii Davviriikkalaš sámi giellaovttasbargu 15.1
Avdelingsregnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med budsjettet .	Dán bušeahtas leat ruđat Sámedikki dievasčoahkkimii , fágalávdegottiide ja joavkkuide .
Rapport om bruken av midlene i henhold til aktivitetsplan for 2011 sendes Sametinget innen 31. august 2012 .	2012:s dollojuvvojit 4 dievasčoahkkima . Jagis 2012 várrejuvvo 8 651 000 ru Sámedikki dievasčoahkkimii .
Sametingets skjema for rapport om bruken av midlene for ordningen skal benyttes . Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av statsautorisert eller registrert revisor .	Dievasčoahkkinjođihangotti bušehttii várrejuvvo ruhta dievasčoahkkinjođiheaddji bálkái ja dievasčoahkkinjođihangotti buhtadusaide ja mátkegoluide čoahkkindoaimmaid várás mat leat lassin dievasčoahkkimiidda .
Revisjonen skal gjennomføres i samsvar med de til enhver tids gjeldende nasjonale og internasjonale revisjonsstandarder .	Dan lassin bisuhuvvo ortnet mas leat ruđat fágalávdegottiid geahčademiide ja gulaskuddamiidda , 600 000 ru maid dievasčoahkkinjođihangoddi hálddaša .
I tillegg til å attestere at regnskap er avlagt i henhold til beskrevne regnskapsprinsipper skal revisor bekrefte at aktuelle tilskudds vilkår for bruken / behandling av midlene er overholdt .	Sámedikki mearrádusa vuođul áššis 17/06 Njuolggadusat ruđaid geavaheapmái Sámedikkis politihkalaš joavkkuide , maid dievasčoahkkinjođihangoddi hálddaša , meroštallojuvvo ahte 50 000 ru manná joavkoruđaid ja opposišuvnna bargoeavttuid revisordohkkeheapmái .
Sametinget og Riksrevisjonen kan iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene , jf. bevilgningsreglementet § 10 annet ledd og riksrevisjonsloven § 12 tredje ledd .	Ruđain mat leat dievasčoahkkinjođihangotti várás várrejuvvo 45 000 ru buhtadussan dan lahttui ja várrelahttui maid Sámediggi lea válljen Finnmárkkuopmodaga bearráigeahččanlávdegoddái .
17.10 Tilbaketrekking og tilbakebetaling av tilskudd	Jahkái 2012 várrejuvvo 500 000 ru bearráigeahččanlávdegoddái .
17.12 Særskilte vilkår for de enkelte direkte tilskuddsordningene 17.12.1 Tospråklighetstilskudd til kommuner	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR . )
Vilkår : Det skal utarbeides en samarbeidsavtale mellom Sametinget og de enkelte forvaltningskommunene for bruken av tospråklighetstilskuddet .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea Ruoŧa , Suoma ja Norgga sámedikkiid parlamentáralaš ovttasbargoorgána ja mas Ruošša beale sámiin lea bissovaš ovddastus .
Beregningsregler : Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámediggái Norgga bealde Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 315 av 428	316 siidu 432 siiddus
Basisdel : Basistilskuddet utgjør på 35 % av den totale tospråklighetsrammen til kommunene og fordeles likt mellom forvaltningskommunene .	juolluduvvo 500 000 ru SPR:ii Norgga stáhtabušeahtas . Iešguđege sámedikkit mákset iežaset sáttagottiid goluid SPR-čoahkkimiidda searvamii ja eará ovddastussii .
Antall innmeldte i Sametingets valgmanntall i 2011 legges til grunn .	Norgga sámediggi váldá badjelasas SPR jođiheami čakčat 2011 .
Utviklingsdel : Utviklingsdelen utgjør 25 % av den totale tospråklighetsrammen til kommunene .	Jahkái 2012 várrejuvvo 700 000 ru Sámi parlamentáralaš ráđi doibmii .
Utviklingsdelen reguleres i henhold til aktivitet og gjennomførte tiltak fra år til år , og i henhold til samarbeidsavtaler mellom den enkelte kommune og Sametinget .	Poasttas máksojuvvo bálká presidentii ja várrepresidentii , golmma ráđđelahttui olles virggis mii lea 90 % várrepresideantta bálkkás , ja bálká politihkalaš ráđđeaddiide .
EØS-regelverket : Sametinget minner om at kommunene er bundet av EØS-avtalens regler om offentlig støtte .	Dasa lassin várrejuvvojit ruđat sierra semináraid čađaheapmái mat dollojuvvojit dievasčoahkkima áigge .
Det innebærer at det er kommunenes ansvar å sørge for at tospråklighetstilskuddet fra Sametinget anvendes i tråd med reglene .	Presideantta bálká čuovvu ráđđehuslahtuid bálkká mas gessojuvvo eret 150 000 ru. . Várrepresideantta bálká čuovvu stuorradiggeáirasiid buhtadusa .
Vilkår : Det skal utarbeides en samarbeidsavtale mellom Sametinget og de enkelte forvaltningsfylkeskommunene for bruken av tospråklighetstilskuddet .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) Jahkái 2011 várrejuvvo 335 000 ru Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái .
Beregningsregler : Basis- og betjeningsdel : Basis- og betjeningsdelen utgjør 75 % av den totale tospråklighetsrammen for fylkeskommuner og fordeles likt mellom fylkeskommunene .	Sámediggeráđđi nammada vuorrasiidráđi áigodahkii 2012-2014 , ja mearrida ráđi mandáhta . Vuorrasiidráđđi galgá leat Sámediggeráđi ráđđeaddiorgána ja galgá veahkehit ráđi hábmet Sámedikki vuorrasiidpolitihka .
Utviklingsdel : Utviklingsdelen utgjør 25 % den totale tospråklighetsrammen for fylkeskommuner .	Vuorrasiidráđis galgá leat govda geográfalaš ovddastus . Jahkái 2012 várrejuvvo 100 000 ru Sámedikki vuorrasiidráđđái .
EØS-regelverket : Sametinget minner om at fylkeskommunene er bundet av EØS-avtalens regler om offentlig støtte .	Dat hálddahuslaš resurssat mat leat čadnojuvvon váiddalávdegoddái leat biddjojuvvon dievasčoahkkinstábii Sámedikki hálddahusas .
Det innebærer at det er fylkeskommunenes ansvar å sørge for at tospråklighetstilskuddet fra Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Jahkái 2012 várrejuvvo 150 000 ru Sámedikki váiddalávdegoddái doarjjaáššiid várás . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 316 av 428	317 siidu 432 siiddus
Sametinget anvendes i tråd med reglene .	Tabealla 16.1 Hálddahusdási doaibmagolut Čilgehus
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Hálddahusdási doaibmagolut Sierra prošeavttat
Tilskuddsmottakere kan ikke motta tilskudd fra Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger som vedrører aktiviteter knyttet til festivalen . I tilskuddet til Musikkfestivalen i Kautokeino er midler til utgivelse av Sámi Grand Prix-låtene inkludert og reisekostnader til vinneren av Sámi Grand Prix for deltakelse i Liet minoritets musikkonkurranse .	Sámedikki hálddahusas leat váldoáššis golbma sierra rolla álbmotválljejuvvomiid ja álbmoga ektui : Ráhkkanahttit hálddašanáššiid Sámedikki sierra politihkalaš mearrádusorgánaide Parlameantahálddašeapmi Sámedikki ovddas Doaibmat Sámediggeráđi politihkalaš čállingoddin Sámedikkis lea sihke parlameanta , politihkalaš jođihangoddi ja hálddahus čohkkejuvvon oktan orgánan .
Tilskuddsmottaker kan ikke motta tilskudd fra Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger som vedrører aktiviteter knyttet til festivalen .	Hálddahusas leat dál badjel 135 bargu juogaduvvon 7 fágaossodahkan ja 2 stában : Giellaossodat ( GlE ) Bajásšaddan- ja oahpahusossodat ( BOA . )
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til samiske festivaler 17.12.6 Samisk idrett	Direktevrra stába ( DIR ) Dievasčoahkkinstába ( DIS . ) Ossodagat meannudit áššiid ja addet bálvalusaid sihke politihkalaš eiseválddiide ja álbmogii .
Tilskuddet administreres av SVLN .	16.1 Hálddahusa doaibmagolut
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til samisk idrett 17.12.7 Samisk teater	Hálddahusa doaibmagoluide gullet oppalaš investeremat , investeremat DGT-reaidduide ja sámediggevistti bajásdoallamii .
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til samisk teater 17.12.8 Bokbusser	Dasa lassin gullá poasta bargojoavkku goluide mat barget Ceavccegeađgi / Mortensnes oččodemiin tentatiivvalaš máilmmeárbelistii .
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til bokbusser 17.12.9 Museer	Sámediggi lea 2010:s dahkan rámmašiehtadusa Making Waves fitnodagain Sámedikki neahttafálaldagaid ovddideamis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 318 av 428	318 siidu 432 siiddus
Sametingets plenum fastsetter fordeling av tilskudd til NuorajTV 17.12.11 Samiske publikasjoner	Njuolggadusaid ulbmilin lea addit deavdda mearrádusaid Sámedikki bušehttii .
Tilskuddet til Sørsamisk kirkeblad forutsetter at minst 20 % av innholdet publiseres på sørsamisk .	Oppalaš eavttut Sámediggi sáhttá viežžat njuolgga doarjagiid vuostáiváldiin kredihttadieđuid .
Sametingets tilskudd skal ikke bidra til at det gis høyere tilskudd enn de faktiske utgiftene knyttet til publisering .	Fitnodagat , ásahusat ja organisašuvnnat mat ožžot doarjaga galget leat registrerejuvvon Ovttadatregistaris Norggas .
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter fordeling av tilskudd til samiske publikasjoner .	Njuolgga doarjaga vuostáiváldit fertejit jođihit doaimma dávistettiin gustovaš lágaide ja njuolggadusaide , maiddái vearro- , divat- ja rehketdoalloláhkaaddima .
17.12.12 Voksenopplæringsprogram	Dát ii guoskka olgoriikka fitnodagaide .
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til voksenopplæringsprogram .	Njuolga doarjaga vuostáiváldit eai sáhte oažžut doarjaga ohcanvuđot ortnegiin doaimmaide ja prošeavttaide maid njuolgga doarjja galgá gokčat .
17.12.13 Systematisk kartlegging av tradisjonell kunnskap	Doarjagat eai galgga geavahuvvot doaimma likviditehta muddemii .
Vilkår : Læringekontraktene skal godkjennes av Yrkesopplæringsnemda Lærlingkontrakter skal ikke ha lenger varighet enn 2 år med unntak av permisjoner som gis til svangerskap og sykdom .	Ii leat vejolaš ovddidit máksimiid , nu ahte doarjjaoažžu sáhttá bidjat doarjaga reantoguoddi ruhtan dahje loatnan ja nie oažžut dietnasa lassin dan juolluduvvon submái .
I spesielle tilfeller kan kontrakten forlenges i inntil 3 år . Fylkeskommunen må godkjenne dette .	Doarjjaoažžus lea geatnegasvuohta addit Sámediggái buot dieđuid mat leat relevánta doarjaga juolludeapmái .
Lærlingelønnen er imidlertid avgrenset til tilsvarende 2 års læretid .	Dát guoská earret eará ekonomalaš ja hálddahuslaš beliid stuorra rievdadusaide .
En egen opptaksnemnd på tre medlemmer foretar opptak av lærlinger .	Jagi 2013 bušeahttadárbbut sáddejuvvojit Sámediggái maŋimuštá cuoŋománu 1. b. 2012 .
Det kan totalt tas inn 10 lærlinger i 2012 .	Jagi 2012 doaibmaplána sáddejuvvo Sámediggái maŋimuštá cuoŋománu 1. b. 2012 .
Til administrasjon av lærlingordningen ytes det kr 545 000 .	Sámedikki doaibmaplánaskovvi ortnega várás galgá geavahuvvot .
Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til lærlingordning .	Ásahusain mat ožžot doarjaga Sámedikki bušeahtas galgá leat unnimusat 40-60 % sohkabealdássedeaddu stivrras .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Seamma njuolggadusat gusket várrelahtuide . 17.4
Side 319 av 428	EEO-njuolggadusat
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til ungt entreprenørskap 17.12.19 Barents urfolkskontor i Lovozero	Sámedikki doarjjaortnegat fertejit leat EEO-šiehtadusa njuolggadusaid rámmaid siskkobealde stáhta doarjaga ektui .
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til Barents urfolkskontor i Lovozero .	Sámediggái gusket EEO-šiehtadusa mearrádusat seamma láhkai go stáhtagieldda- ja fylkkahálddašeapmái dan ektui movt almmolaš doarjagat galget juolluduvvot .
17.12.20 Samiske grenseoverskridende organisasjoner Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til Samerådet .	EEO-šiehtadusa njuolggadusaiguin gildojuvvo vuolggasajis buot almmolaš doarjja dakkár ealáhusdoibmii mii sáhttá botnjat gilvvu ja váikkuhit EEO-guovllu oktasašgávppašeapmái .
Vilkår : Stiftelsen Protect skal være registrert i Stiftelsesregisteret før tilskuddet utbetales .	Váldoáššis eai guoskka EEO-šiehtadusa stáhtadoarjjanjuolggadusat eanadollui ja guolástusaide .
Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til Stiftelsen Protect .	Dat mearkkaša dan ahte dihto lágan doarjaga ferte ESA ovdagihtii dohkkehit ovdal go dan sáhttá juolludit .
17.12.22 Samiske hovedorganisasjoner	Ulbmilolahusa mihttomearit ja eavttut
Vilkår : Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.11 hadde minst 500 betalende medlemmer .	Sámediggi mearrida jahkásaš bušeahttamearrádusain ulbmilolahusa mihttomeriid ja eavttuid ortnegiid várás .
Medlemsliste skal legges ved .	17.6 Mearrádusa dieđiheami birra
Medlemskontingent skal være på minimum kr 100 pr medlem pr år .	Doarjjareive galgá hábmejuvvot stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid čuoggá 6.3.3 .
Det ytes ikke tilskudd til samiske underorganisasjoner av rikspolitiske organisasjoner som mottar annet offentlig driftstilskudd .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaeavttut leat ollašuhtton ja go doarjjaoažžu lea sádden Sámediggái máksinávžžuhusa .
Det ytes ikke tilskudd til politiske partier registeret i Partiregisteret som stiller til lister til stortingsvalget og kommune- og fylkestingsvalget .	Dát ii guoskka NuorajTV:ii iige vuođđudussii Protect . Vuođđudussii Protect guoská : 50 % doarjagis máksojuvvo dalle go vuođđudus lea registrerejuvvon vuođđudusregistaris .
Det kan registreres 3 lokallag i hver kommune dersom ett av disse er et ungdomslag Beregningsregler : a ) Basistilskudd : 30 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaeavttut leat ollašuhtton ja go doarjjaoažžu lea sádden Sámediggái máksinávžžuhusa . Sus gii vuolláičállá máksinávžžuhusa galgá leat fápmudus geatnegahttit fitnodaga / ásahusa jna. .
Maksimalt beløp i basistilskudd pr. samisk hovedorganisasjon settes til kr 367 650. b ) Medlemstilskudd : 70 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemstallet pr. 31. desember to år før budsjettåret .	NuorajTV:ii guoská : 50 % doarjagis máksojuvvo dalle go oktasaš ruhtadeapmi departemeanttaiguin lea šihttojuvvon . Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaeavttut leat ollašuhtton ja go doarjjaoažžu lea sádden Sámediggái máksinávžžuhusa .
Vilkår :	Rapporteren ja bearráigeahččan
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 320 av 428	Jagi 2011 ossodatrehketdoallu sáddejuvvo Sámediggái maŋimuštá borgemánu 31. b. 2012 .
Sametinget forutsetter at prosjektet ved Gáldu ivaretar innholdet og målsettingen i Sametingets handlingsplan for likestilling 2009-2013 Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til likestillingstiltak 17.12.24 Politiske grupper i Sametinget	Dat mearkkaša sierra golut ja dietnasat eará vejolaš njuolga ja ohcanvuđot doarjagiid oktavuođas mat lunddolaččat eai gula ortnega vuollái . Ossodatrehketdoallu galgá leat biddjojuvvon nu ahte dan sáhttá buohtastahttit bušeahtain .
Vilkår : Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges .	Jos leat stuorra spiehkastagat de daidda galgá bidjat mearkkašumiid .
Tildelingskriterier : Tilskuddet utbetales i budsjettåret det bevilges .	Sámedikki raporterenskovvi ortnega ruđaid geavaheamis galgá geavahuvvot .
Regelverk for Sametingets søkerbaserte	Revisora galgá identifiseret rehketdoalu ollislaš goluid ja vejolaš geavatkeahtes ruđaid bidjamiin .
tilskuddsordninger	320 siidu 432 siiddus
Formålet med regelverket er å gi utfyllende bestemmelser til Sametingets budsjett .	Revišuvdna gáibádus ii guoskka doaimmaide maid gieldarevišuvdna ja Riikarevišuvdna reviderejit .
Med driftsbetingede kostnader menes : regnskaps- og revisjonshonorar , rentekostnader , gebyrer , andre finanskostnader , skatte- og avgiftskostnader , strøm , kostnader til lokaler , forsikringer ,	Sámediggi ja Riikarevišuvdna sáhttet bearráigeahččat ahte ruđat geavahuvvojit eavttuid mielde , gč. juolludusnjuolggadusa § 10 nuppi lađđasa ja riikarevišuvdnalága § 12 goalmmát lađđasa .
Side 321 av 428	Doarjaga unnideapmi
pensjonskostnader , sosiale kostnader , andre personalkostnader , styrehonorar , kostnader til styre , bedriftsforsamlings- og generalforsamlingsmøter , avskrivinger og nedskrivinger .	Jos badjebáza ( jahkeboađus ) ovddit jagi lea badjel 20 % doarjjasupmis , de unnida Sámediggi doarjjasubmi boahtte bušeahttajahkái vásttolaččat . 17.10 Doarjaga ruovttoluotta geassin ja ruovttoluotta máksin
Med sosiale kostnader menes : personalgaver , kurs for arbeidstakere , fri kantine og andre lignende goder .	Jos doarjjaeavttut eai leat ollašuhttojuvvon , de ii sáhte doarjjaoažžu vuordit njuolgga doarjaga Sámedikkis čuovvovaš jagi .
Med investeringer menes en eiendel som er varig når den antas å ha en brukstid på 3 år og at kostprisen er på kr 15 000 eller mer eksklusive merverdiavgift ( for merverdiavgiftspliktige ) .	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta áigemeari sisa mii lea biddjojuvvon , de sáhttá gáibidit maŋŋoneami ovddas reanttuid vel lassin , gč. lága “ lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling mv . ”
Med kjøretøy menes : kjøretøy i henhold til kapittel 2 i FOR-1994-10-04- 918 Forskrift om tekniske krav og godkjenning av kjøretøy , deler og utstyr ( kjøretøyforskriften ) .	Sámediggi galgá jeavddalaččat árvvoštallat oažžun dihte dieđuid dan birra ahte leat go doarjjaortnegat beaktilat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon mihttomeriid ektui .
Sametingets plenum fastsetter årlig fordeling av midler gjennom Sametingets budsjett , og kan peke ut prioriterte satsingsområder eller særskilte hensyn som skal vektlegges ved forvaltning av tilskuddsordningene .	Meroštallannjuolggadusat : Vuođđooassi : Vuođđodoarjja lea 35 % ollislaš guovttegielalašvuođa doarjaga rámmas gielddaide ja dat juogaduvvo ovtta mađe hálddašangielddaid gaskka . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Søkerbaserte tilskuddsordninger forvaltes av Sametinget i henhold til forvaltningsloven .	Ovddidanoassi : Ovddidanoassi lea 25 % ollislaš guovttegielalašvuođa doarjaga rámmas gielddaide .
Enkeltvedtak truffet med hjemmel i dette regelverket kan påklages til Sametingets klagenemd jf. forvaltningsloven § 28. 18.4	Ovddidanoassi muddejuvvo doaimma ja čađahuvvon doaibmabijuid mielde jagis jahkái , ja ovttasbargošiehtadusaid mielde mat leat ovttaskas gieldda ja Sámedikki gaskka .
Sametinget kunngjør tilskuddene i henhold til Bestemmelsene om økonomistyring i Staten .	EEO-njuolggadusat : Sámediggi muittuha ahte gielddaide gusket EEO-šiehtadusa njuolggadusat almmolaš doarjaga birra .
Ved behandling av søknaden vil Sametinget kunne vurdere søkers økonomiske evne til å gjennomføre prosjektet / etableringen .	Dat mearkkaša dan ahte gielddain lea ovddasvástádus fuolahit ahte guovttegielalašvuođa doarjja Sámedikkis geavahuvvo njuolggadusaid mielde .
Foretak , institusjoner og organisasjoner som mottar tilskudd må være registrert i Enhetsregisteret i Norge .	Eaktu : Ráhkaduvvo ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja ovttaskas hálddašanfylkkagieldda gaskka guovttegielalašvuođa doarjaga geavaheamis .
Alle personer som mottar tilskudd må være folkeregistrert som bosatt i Norge .	Ovddidanoassi : Ovddidanoassi lea 25 % ollislaš guovttegielalašvuođa doarjaga rámmas fylkkagielddaide .
Dette gjelder ikke studenter som mottar stipend . Studenter som mottar stipend må være tilknyttet et offentlig godkjent lærested i Norden .	Ovddidanoassi muddejuvvo doaimma ja čađahuvvon doaibmabijuid mielde jagis jahkái , ja ovttasbargošiehtadusaid mielde mat leat ovttaskas fylkkagieldda ja Sámedikki gaskka .
Utenlandske studenter som mottar stipend må være tilknyttet et offentlig godkjent lærested i Norge .	EEO-njuolggadusat : Sámediggi muittuha ahte fylkkagielddaide gusket EEO-šiehtadusa njuolggadusat almmolaš doarjaga birra .
Personer som mottar 100 % lønnskompensasjon fra sin arbeidsgiver i studietiden er ikke berettiget stipend fra Sametinget , dette gjelder ikke stipend for voksenopplæring .	Erenoamáš deaŧalaš lea fuomášit ahte jos doarjja geavahuvvo doarjjan viidáseappot vuostáiváldiide geain lea ekonomalaš doaibma , de fertejit fylkkagielddat ieža árvvoštallat ahte soahpá go dat almmolaš doarjaga njuolggadusaide .
Det gis ikke tilskudd til gjennomførte eller påbegynte tiltak . Når særskilte grunner foreligger , kan det gis tilskudd i slike tilfeller .	Dieđut almmolaš doarjaga njuolggadusaid birra gávdnojit Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeantta ruovttusiidduin , geahča liŋkka Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 322 av 428	322 siidu 432 siiddus
Endring av godkjent finansieringsplan og investeringsplan vil alltid regnes som en vesentlig endring .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida doarjaga juohkima sámi giellaguovddážiidda .
Minimum 20 % endring av totalkostnadene i kostnadsoverslaget vil regnes som en vesentlig endring Etter vedtak om tilskudd kan det som hovedregel ikke gis ytterligere støtte til samme tiltak / prosjekt .	Eaktu : Juolludusas Sámi dáiddaguovddážii várrejuvvo 340 000 ruvnnu sámi dáiddáriid čájáhusdivada várás Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin mearrida juohke jagi doarjaga juohkima sámi kulturviesuide .
Sametingets tilskuddsordninger må ligge innenfor rammene av EØS-avtalens regler om statsstøtte .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 .
Sametinget er på lik linje med andre deler av stats- , kommunal- og fylkesforvaltningen bundet av de bestemmelser EØS-avtalen har nedfelt om adgangen til å tildele offentlig støtte .	Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
At forbudet bare gjelder for støtte til næringsvirksomhet , innebærer at Sametinget ikke er bundet av EØS-avtalen ved tildeling av tilskudd til privatpersoner og andre offentlige organer .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Reglene er heller ikke til hinder for at Sametinget tildeler midler til prosjekter som ikke kan vri konkurransen og samhandelen over landegrensen .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Som hovedregel er heller ikke landbrukssektoren og fiskerisektoren berørt av EØSavtalens statsstøtteregler .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
EFTAs Overvåkingsorgan ( ESA ) har som oppgave å kontrollere at reglene overholdes i Norge . Det innebærer at visse typer støtte må forhåndsgodkjennes av ESA før den kan tildeles .	Dat mearkkaša dan ahte ISF:s , oassin almmolaš váikkuhangaskaoapmeapparáhtas , lea ovddasvástádus sihkkarastit ahte doarjja mii juolluduvvo dávista njuolggadusaide almmolaš doarjaga hárrái .
Krav til søknadens innhold og form Søknad om tilskudd bør være utfylt på søknadsskjema fastsatt av Sametinget og være datert og undertegnet .	Mii fuomášuhttit ahte ISF sáhttá addit doarjaga mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusaid mielde , láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 mielde .
Alle nødvendige vedlegg skal følge søknaden .	Dákkár doarjaga ii dárbbaš raporteret dahje dieđihit ESA:i .
For alle søknader til prosjekter skal det skal utarbeides budsjett som viser kostnadsoverslag knyttet til tiltak og finansieringsplan og prosjektbeskrivelse som omtaler prosjektets målgruppe , målsetting , resultatmål , faglig innhold , framdriftsplan knyttet til milepæler og prosjektets gjennomførbarhet , og andre vilkår under kapittel 18 Særskilte vilkår for de enkelte søkerbaserte tilskuddsordningene .	Dás lea stuorámus lobálaš doarjja ovtta doarjjavuostáiváldái 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas . Jos šaddá áigeguovdil ISF:i addit doarjaga mii lea eanet go eanemus doarjjamearri mearkkašmeahttun doarjagis , sáhttá ISF árvvoštallat dieđihit iežas filbmadoarjjaortnega ESA:i EU-komišuvnna filbmadoarjja njuolggadusaid mielde .
Den som underskriver søknaden må ha fullmakt til å forplikte foretaket / institusjonen mv. .	Eavttut : Festivála doarjagis lea ruhta dábálaš prográmmii ja artistabálkkážiidda .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 323 av 428	323 siidu 432 siiddus
I søknadene skal det redegjøres for om omsøkte tiltak vil gi ulike konsekvenser for kvinner og for menn .	Doarjjaoažžu ii sáhte oažžut doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin mat gusket doaimmaide festivála oktavuođas .
For alle tilskuddsordninger skal ikke samlet offentlig tilskudd overstige 100 % av prosjektets / tiltakets regnskapsførte kostnader .	Doarjjaoažžu ii sáhte oažžut doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin mat gusket doaimmaide festivála oktavuođas .
For alle tilskuddsordninger , unntatt tilskudd til næring , ytes det ikke tilskudd til investeringer .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga sámi festiválaide .
For tilskudd til næring i kapittel 9 gjelder følgende : - Eget arbeid kan ikke overstige 20 % av totale kostnader i finansieringsplan . Eget arbeid kan ikke inngå som utgifter i kostnadsplan .	Eaktu : Arctic Winter Games ( AWG ) doarjja galgá geavahuvvot olles norgga beale delegašuvnna goluide , maiddái kulturbargiide , geat galget searvat Arctic Winter Games ( AWG ) gilvvuide 2012:s .
- Vederlag for egne ytelser og leie av eget utstyr skal ikke overstige markedspris .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga sámi valáštallamii .
I disse tilfellene må søker legge ved pristilbud fra to leverandører . 18.9	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga sámi teáhterii .
18.10 Mål og kriterier for måloppnåelse	17.12.8 Girjebusset
Mål og kriterier for måloppnåelse for ordningene fastsettes i Sametingets årlige budsjettvedtak .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga girjebussiide .
Tilskuddsbrevet skal utformes i henhold til Bestemmelsene om økonomistyring i Staten punkt 6.3.3 .	- Doarjja nuortalaš kulturbirrasa suodjaleapmái ja oainnusmahttimii Sámedikki dohkkehan seailluhanplána mielde .
Underretningen skal videre inneholde informasjon om klageadgang , klagefrist , klageinstans og den nærmere fremgangsmåten ved klage , samt retten til å se sakens dokumenter , jf. forvaltningsloven § 27 . Tilskuddsmottaker skal innen 5 uker fra tilskuddsbrevets dato sende skriftlig aksept av vilkårene for tilskuddet .	- Doarjja Vuonnamárkaniid hálddahus- ja prošekterengoluide Doarjagis RidduDuottarMuseaai lea čuovvovaš mielde - Ođđaáigásaš dáidaga oastit - Sámi museafierpmádaga koordineren - Duođaštanguovddáža Álttá-akšuvdna ásaheapmái Doarjagis Árran Julevsáme guovddasj lea doarjja bihtánsámi museadoibmii mielde Doarjagis Várdobáike lea doarjja Gállogietti museai mielde .
Hvis Sametinget ikke mottar aksept av vilkår , bortfaller tilskuddet uten ytterligere varsel .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda doarjaga museaide .
18.13 Utbetalingsvilkår	17.12.10 NuorajTV
Den som underskriver utbetalingsanmodningen må ha fullmakt til å forplikte foretaket / institusjonen mv. .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda doarjaga NuorajTV:ii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 324 av 428	324 siidu 432 siiddus
For tilskudd til samiske barnehager : utbetales i sin helhet etter utbetalingsanmodning fra tilskuddsmottaker .	Eavttut : Doarjagis Gábaid , Š ja Sámis lea eaktun ahte unnimusat 20 % sisdoalus almmuhuvvo máttaja/dahje julevsámegillii .
For tilskudd til fysiske investeringer : utbetales i sin helhet når gyldig dokumentasjon foreligger .	Doarjagis Máttasámi girkobláđđái lea eaktun ahte unnimusat 20 % sisdoalus almmuhuvvo máttasámegillii .
Gyldig dokumentasjon er bankutskrift med vedlagte fakturaer , bekreftelse fra bank , bekreftelse fra autorisert regnskapsfører , bekreftelse fra registrert eller statsautorisert revisor .	Sámedikki doarjja ii galgga addojuvvot eanet go duohta goluide almmuheami oktavuođas . Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda doarjaga sámi publikašuvnnaide .
For velferdsordninger under næringsavtale for duodji : utbetales i sin helhet når vedtaket er gjort .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga árbedieđuid vuogádatlaččat kártemii .
De resterende 25 % blir utbetalt når alle vilkår i vedtaket er oppfylt	17.12.14 Doarjja geavaheaddjifálaldaga várás vuorraset s ápmelaččaide
For øvrige tilskudd : tilskudd under kr 40 000 utbetales i sin helhet når prosjektet / tiltaket starter .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga geavaheaddjifálaldagaid várás vuorraset sápmelaččaide .
For tilskudd over kr 40 000 utbetales 50 % når prosjektet / tiltaket starter og 50 % når alle vilkår i vedtaket er oppfylt	Meroštallannjuolggadusat : Doarjaga sturrodat lea šiehtadallamiid duoji ealáhusšiehtadusa bohtosa mielde 17.12.16 Doarjja duoji ovddideapmái ja ealáhusrekrutteren – VSP
Dersom søker tidligere har fått innvilget tilskudd fra Sametinget og vilkårene for tilskudd er misligholdt , vil det kunne medføre stans i utbetalinger inntil misligholdet er opphørt .	Eavttut : Fitnooahpahuslávdegoddi galgá dohkkehit fitnooahppisoahpamušaid Fitnooahppisoahpamuš ii galgga bistit guhkit go 2 jagi , spiehkastahkan leat permišuvnnat mat addojuvvojit mánnáoažžumii ja buozalmasvuhtii .
For øvrig gjelder reglene i Lov om foreldelse av fordringer ( foreldelsesloven ) .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá soahpamuš guhkiduvvot gitta 3 jagi rádjai .
18.14 Rapportering og kontroll	Fylkkagiela ferte dan dohkkehit .
Tilskuddsmottaker skal rapportere om bruken av midlene .	Sierra sisaváldinlávdegoddi mas leat golbma lahtu válljejit fitnoohppiid .
Sametingets mal for rapportering skal benyttes .	Fitnooahppiortnega hálddahusa várás addojuvvo 545 000 ruvnnu .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Eaktu : Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 325 av 428	325 siidu 432 siiddus
Regnskapet for bruken av midlene skal vise totale kostnader og inntekter . Dette inkluderer andre eventuelle tilskudd og inntekter til prosjektet / tiltaket .	Doarjagis Duodjeinstituhttii várrejuvvo 1 030 000 ru duoji bagadanbálvalusaide Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga Duodjeinstituhttii .
Der det foreligger godkjent kostnadsoverslag skal regnskapet skal være satt opp slik at det er sammenlignbart med kostnadsoverslaget .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga Nuorra ealáhushutkamii . 17.12.18 Barents álgoálbmotkantuvra Lujávrris
Ved vesentlige avvik mellom det godkjente kostnadsoverslaget og regnskapet så skal det kommenteres .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga Barents álgoálbmotkantuvrii Lujávrris .
Regnskapet skal være signert av leder / ansvarlig .	17.12.19 Sámi rájárasttideaddji organisašuvnnat
For tilskuddsmottakere som er registrert i merverdiavgiftsregisteret skal regnskapet vise kostnader og inntekter eksklusive merverdiavgift .	17.12.20 Vuođđudus Protect Vilkår : Vuođđudus Protect galgá leat registrerejuvvon Vuođđudusregistaris ovdal go doarjja máksojuvvo .
For tilskuddsmottakere som ikke er registrert i merverdiavgiftsregisteret skal regnskapet vise kostnader og inntekter inklusive merverdiavgift .	Meroštallannjuolggadusat : Sámedikki dievasčoahkkin juolluda juohke jagi doarjaga Vuođđudussii Protect . 17.12.21 Sámi váldoorganisašuvnnat
Regnskap over bruken av midlene skal bekreftes av statsautorisert eller registrert revisor for tilskudd fra kr 200 000 .	Miellahttolista galgá sáddejuvvot mielde . Miellahttomáksu galgá leat unnimusat 100 ruvnnu lahttu nammii jahkái .
Revisjonen skal gjennomføres i samsvar med de til enhver tids gjeldende nasjonale og internasjonale revisjonsstandarder .	Doarjja ii addojuvvo riikapolitihkalaš organisašuvnnaid sámi vuolleorganisašuvnnaide mat ožžot eará almmolaš doaibmadoarjaga .
Revisor skal identifisere regnskapet ved angivelse av totale kostnader knyttet til tilskuddet og eventuelle ubrukte midler .	Doarjja ii addojuvvo politihkalaš bellodagaide mat leat registrerejuvvon Bellodatregistaris mat bidjet listtaid stuorradiggeválgii ja gielda- ja fylkkadiggeválgii .
Sametinget og Riksrevisjonen kan iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene , jf. bevilgningsreglementet § 10 annet ledd og riksrevisjonsloven § 12 tredje ledd .	Sáhttet registrerejuvvot 3 báikkálaš searvvi sierra gielddain go okta dain lea nuoraidsearvi Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja : 30 % jahkásaš rámmas juogaduvvo dássálaga daid organisašuvnnaid gaskka mat devdet juolludaneavttuid .
18.15 Avkortning av tilskudd etter ferdigstillelse av prosjektet / tiltaket	Stuorámus vuođđodoarjja sámi váldoorganisašuvnna nammii lea 367 650 ruvnnu .
18.16 Tilbakebetaling og annullering av tilskudd	b . )
Ved ferdigstillelse av prosjektet / tilskuddet skal ubenyttede tilskuddsmidler tilbakebetales til Sametinget .	Miellahttodoarjja : 70 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat dan lahttologu mielde mii lei 31.12. guokte jagi ovdal bušeahttajagi .
Sametinget kan kreve tilbakebetaling av for mye utbetalt tilskudd .	Stuorámus miellahttodoarjja sámi váldoorganisašuvnna nammii lea 1 000 000 ruvnnu .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslige skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Eaktu : Sámediggi eaktuda ahte prošeakta Gáldus goziha Sámedikki 2009-2013 dásseárvodoaibmaplána sisdoalu ja mihttomeari .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 326 av 428	326 siidu 432 siiddus
18.18 Særskilte vilkår for de enkelte søkerbaserte tilskuddsordningene 18.18.1 Språk 18.18.1.1 Språkprosjekter	17.12.23 Sámedikki politihkalaš joavkkut Eavttut : Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagis go dat leat juolluduvvon .
Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Ved søknad om utgivelse eller oversetting av spill til samisk skal kontrakt med rettighetshaver av originalmanus foreligge og plan for distribusjon .	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimuštá golggotmánus 2012 Gáibiduvvo ahte ruđaid geavaheamis čállojuvvo raporta ja rehketdoallu mat sáddejuvvojit dievasčoahkkinjođihangoddái maŋimuštá cuoŋománus 2012 .
Termer og språkmateriale som utarbeides skal leveres til Sametinget i elektronisk form straks prosjektet er avsluttet .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan 30.11.06 Sámedikki politihkalaš joavkkuid ruđaid geavaheami várás .
Sametinget gir støtte til terminologiprosjekter med det forbehold at Sametinget har rett til å gi materialet til forskning samt kunngjøre resultatene For stedsnavnprosjekter skal retningslinjer fastsatt av Sametinget ved navnekonsulenttjenesten følges .	Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja : 5 % jahkásaš rámmas juogaduvvo dássálaga daid joavkkuid gaskka mat leat registrerejuvvon Sámedikkis , gč. njuolggadusaid maid Sámediggi lea mearridan 30.11.06 Sámedikki politihkalaš joavkkuid ruđaid geavaheami várás b . )
Kopi av eller originale materialer av all innsamlet materiale skal leveres til Sametinget i elektronisk form straks prosjektet er avsluttet .	Doarjja áirraslogu mielde : 95 % jahkásaš rámmas juogaduvvo dássálaga buot áirasiidda seamma ollu . 17.12.24 Opposišuvnna bargoeavttut
Prosjektet ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato .	Juolludaneavttut : Doarjja máksojuvvo dan bušeahttajagis go dat leat juolluduvvon .
Beregningsregler : Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 300 000 Søknadsfrist : 1. mars . Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimuštá golggotmánu 1. b. 2012 Gáibiduvvo ahte ruđaid geavaheamis čállojuvvo raporta ja rehketdoallu mat sáddejuvvojit dievasčoahkkinjođihangoddái maŋimuštá cuoŋománu 1. b. 2012 .
EØS .	b . )
Gjelder ikke ved tildeling av tilskudd til offentlige og private organisasjoner : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Doarjja áirraslogu mielde : : 90 % jahkásaš rámmas juogaduvvo dássálaga buot áirasiid nammii opposišuvnna joavkkuin .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Njuolggadusat Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiid várás
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Njuolggadusaid ulbmilin lea addit deavdda mearrádusaid Sámedikki bušehttii .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Doaibmagollun lohkkojuvvojit : rehketdoallo- ja revišuvdnabálkkážat , reantogolut , divadat , eará finánsagolut , vearro- ja divatgolut , elrávdnji , vistegolut , dáhkádusat , penšuvdnagolut , sosiálagolut , eará bargiidgolut , stivrabálkkážat , stivragolut , fitnodatčoahkkin- ja váldočoahkkingolut , árvonjeaidimat ja - geahpedeamit .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 327 av 428	327 siidu 432 siiddus
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	haddi lea 15 000 ru dahje eanet earret momssa ( guoská momsageatnegasaide ) . Mohtorfievrun lohkkojuvvo : mohtorfievru mii lea mohtorfievroláhkaásahusa nuppi kapihttala mielde FOR-1994-10-04- 918 Forskrift om tekniske krav og godkjenning av kjøretøy , deler og utstyr ( kjøretøyforskriften ) .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten . Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Sámedikki dievasčoahkkin mearrida jahkásaččat movt ruđat Sámedikki bušeahtas galget juogaduvvot , ja sáhttá válljet surggiid maid vuoruha dahje válljet makkár beroštumit erenoamážit galget vuhtii váldojuvvot doarjjaortnegiid hálddašeamis .
18.18.2 Kultur 18.18.2.1 Litteratur – søkerbasert tilskudd	Ohcanvuđot doarjjaortnegiid hálddaša Sámediggi hálddahuslága mielde .
Etter særskilt vurdering kan Sametinget gi støtte til nye opptrykk og utgivelser .	Sámediggi almmuha doarjagiid stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid mielde .
Det ytes ikke tilskudd til følgende ; varekostnader , vedlikehold , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , og rene utskiftinger .	Ohcamiid meannudeami oktavuođas sáhttá Sámediggi árvvoštallat nagoda go ohcci ekonomalaččat čađahit prošeavtta / ásaheami . Sámediggi sáhttá viežžat kredihttadieđuid ohcci birra .
Prosjektet skal ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato .	Dát ii guoskka daid doarjjaoažžuide mat ožžot doarjaga riikkaidgaskasaš doaibmabijuide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 328 av 428	328 siidu 432 siiddus
Med all produksjon mens teknisk produksjon , innlesning og mangfoldiggjøring .	Ruhtadanplána ja investerenplána rievdadeapmi lohkkojuvvo álohii stuorra rievdadussan .
c ) Illustrasjonskostnader Illustrasjonshonorarer og kjøp av fotografier beregnes ut fra begrunnet kostnadsoverslag .	Unnimus 20 % gollogeahčastaga ollislaš goluid rievdadusas lohkkojuvvo stuorra rievdadussan .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Doarjjaoažžu galgá muitalit ahte lea ožžon Sámedikkis doarjaga doaibmabidjui / prošektii .
– regelverket : Støtte tillatt for tjenester av allmenn økonomisk betydning . 18.18.2.2 Musikkutvikling	Sámedikki doarjjaortnegat fertejit leat EEO-šiehtadusa njuolggadusaid rámmaid siskkobealde stáhta doarjaga ektui .
Opplysninger som skal fremgå av søknaden : I søknaden skal det vedlegges demo i 5 eksemplarer .	Sámediggái gusket EEO-šiehtadusa mearrádusat seamma láhkai go stáhtagieldda- ja fylkkahálddašeapmái dan ektui movt almmolaš doarjagat galget juolluduvvot .
Alternativt kan det vises til tidligere musikkutgivelser .	Váldoáššis eai guoskka EEO-šiehtadusa stáhtadoarjjanjuolggadusat eanadollui ja guolástusaide .
Vilkår : Det ytes ikke tilskudd til følgende ; varekostnader , vedlikehold , driftsbetingede kostnader , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , og rene utskiftinger .	Vaikko váldonjuolggadussan lea ge ahte almmolaš doarjja lea gildojuvvon , de leat biddjojuvvon máŋga spiehkastaga maiguin sihkkarastojuvvo ahte sáhttá addit doarjaga dasa mii ovdánahttá deaŧalaš servodatlaš ja politihkalaš mihttomeriid .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 329 av 428	EFTA Bearráigeahččanorgána ( ESA ) bargun lea bearráigeahččat ahte njuolggadusat dollojuvvojit Norggas .
For musikkutgivelser skal 10 eksemplarer av det ferdigstilte produktet sendes Sametinget .	Dat mearkkaša dan ahte dihto lágan doarjaga ferte ESA ovdagihtii dohkkehit ovdal go dan sáhttá juolludit .
Sametingets tilskudd skal ikke bidra til at det gis høyere tilskudd enn de faktiske utgiftene knyttet til utgivelse av musikk . Prosjektet ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato .	ESA sáhttá geatnegahttit norgga eiseválddiid , maiddái Sámedikki , gáibidit doarjaga ruovttoluotta doarjjaoažžus jos doarjja ii leat addojuvvon njuolggadusaid mielde dahje doarjjaoažžu ii geavat doarjaga dan ulbmilii masa lea addojuvvon .
Beregningsregler : Inntil 80 % tilskudd av godkjente kostnader Søknadsfrist : 1. september 2012 .	Doarjjaohcan galggašii leat čállojuvvon Sámedikki mearridan ohcanskovvái ja galgá leat beaiváduvvon ja vuolláičállojuvvon .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke EØS .	Buot dárbbašlaš mildosat galget čuovvut ohcama .
18.18.2.3 Samiskspråklige tegneserier – søkerbasert tilskudd Vilkår : Det ytes ikke tilskudd til følgende ; varekostnader , vedlikehold , driftsbetingede kostnader , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , og rene utskiftinger .	Buot prošeaktaohcamiid várás galgá ráhkaduvvot bušeahtta mas lea gollogeahčastat doaibmabijuid ja ruhtadanplána ektui ja prošeaktačilgehus mas válddahuvvo prošeavtta olahusjoavku , mihttomearri , boađusmihttu , fágalaš sisdoallu , ovdánanplána čadnojuvvon muttuide ja prošeavtta čađahanvejolašvuhtii , ja eará eavttuide mat leat 18 kapihttalis Sierra eavttut ovttaskas ohcanvuđot doarjjaortnegiid várás .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Ohcamis galget leat dieđut mat gáibiduvvojit Sámedikki ohcanskoviin .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke EØS .	Ohcamis galgá boahtit ovdan makkár ortnegis doarjja ohccojuvvo .
– regelverket : Støtte tillatt for tjenester av allmenn økonomisk betydning .	Sus guhte vuolláičállá ohcama ferte leat fápmudus geatnegahttit fitnodaga / ásahusa jna. .
Oversikten skal være bekreftet av registrert eller statsautorisert revisor .	Ohcamis galgá čilgejuvvot buktá go ohccojuvvon doaibmabidju sierra lágan váikkuhusaid nissonolbmuide ja almmáiolbmuide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 330 av 428	329 siidu 432 siiddus
Vilkår : Regnskap og rapportering for beregningsreglenes a ) og c ) sendes Sametinget innen 1. september 2013 .	Golut mat eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon Ii ovttage doarjjaortnegis addojuvvo doarjja mohtorfievrruide .
Beregningsregler : a ) Tilskudd til kompetanseheving 15 % av den årlige rammen fordeles likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriteriene .	Ii ovttage doarjjaortnegis galgga almmolaš doarjja oktiibuot leat badjel 100 % prošeavtta / doaibmabiju rehketdollui fievrriduvvon goluid ektui .
Tilskuddet skal brukes til kompetanseheving som deltakelse på kurs og annen opplæring .	Ii ovttage doarjjaortnegis , earret go ealáhusdoarjagis , addojuvvo doarjja investeremiidda .
Ved utregning av tilskuddet legges det til grunn prosentvis total omsetning av samiskspråklige utgivelser av bruttoomsetning i 2010. 20 % av den årlige rammen fordeles etter produksjon til forlag som produserer samiske læremidler .	Ealáhusdoarjagii ovccát kapihttalis guoská čuovvovaš : - Iežas bargu ii sáhte leat badjel 20 % ruhtadanplána ollislaš goluin . Iežas bargu ii sáhte gullat golloplána goluide .
Ved tilskudd til det enkelte forlag legges det til grunn prosentandelen forlaget har oppnådd i punkt b ) Aktivitetstilskudd Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. februar 2012 .	- Buhtadus iežas bargui ja iežas dávviriid láigui ii galgga leat eanet go márkanhaddi . Dákkár oktavuođain galgá ohcci bidjat haddefálaldaga guovtti vuovdis mielde .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	18.9 Ohcamiid árvvoštallan ja vuoruheapmi daid gaskka
EØS .	18.10 Ulbmilolahusa mihttomearit ja eavttut
– regelverket : Støtte tillatt for tjenester av allmenn økonomisk betydning .	Ulbmilolahusa mihttomearit ja eavttut mearriduvvojit Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusain .
Vilkår : Det ytes ikke tilskudd til prosjekter som inngår i den kulturelle skolesekken .	Doarjjareive hábmejuvvo Stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid čuoggá 6.3.3 mielde .
Det ytes ikke tilskudd til følgende ; varekostnader , vedlikehold , driftsbetingede kostnader , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , og rene utskiftinger .	Dasto galgá doarjjareivves boahtit ovdan váiddavejolašvuohta , váiddaáigemearri , váiddainstánsa ja lágat vuohki movt váidit , ja dasto vuoigatvuohta geahččat ášši dokumeanttaid , gč. hálddašan lága § 27 .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Jos Sámediggi ii oaččo vástádusa eavttuid dohkkeheamis , sihkkojuvvo doarjja almmá duođi eanet dieđitkeahttá .
Beregningsregler : Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 150 000 Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2012 .	Sus guhte vuolláičállá ja dohkkeha eavttuid ferte leat fápmudus geatnegahttit fitnodaga / ásahusa jna. . 18.12 Maŋiduvvon áigemearri prošeavtta / doaibmabiju gárvvisteamis
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Erenoamáš ákkaid vuođul sáhttá doarjjaoažžu čálalaččat ohcat maŋidit áigemeari gárvvistit prošeavtta / doaibmabiju .
EØS . – regelverket .	Ohcan galgá vuođustuvvot .
Gjelder ikke ved tildeling av tilskudd til offentlige og private organisasjoner : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Doarjjaoažžus lea vuoigatvuohta oažžut áigemeari guhkiduvvot jos Sámediggi gáibida rievdadit prošeavtta maŋŋá go dat lea álggahuvvon .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	18.13 Máksineavttut
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Doarjaga máksima várás ferte doarjjaoažžu sáddet Sámediggái máksinávžžuhusa , muđui dan ii máksit .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Máksojuvvo ollásit maŋŋá máksinávžžuhusa doarjjaoažžus Doarjja fysálaš investeremiidda : Máksojuvvo ollásit maŋŋá go dohkálaš duođaštus lea buktojuvvon .
18.18.2.6 Andre kulturtiltak - søkerbasert tilskudd	Doarjaga sáhttá ohcama mielde oažžut máksojuvvot osiid mielde .
Samlet tilskudd til artisthonorar kan ikke overstige kr 30.000 pr. arrangement Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2012 . Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Álggahanstipeanda ja duodji lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmas ja sámi mátkeealáhusat : 75 % máksojuvvo ávžžuhusa mielde stipeandaáigodaga álggus 25 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , prošeaktarehketdoallu ja prošeaktaraporta leat buktojuvvon
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS . – avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Doaibmadoarjja duoji ealáhusšiehtadusas : Máksojuvvo ollásit dalle go buot doarjjaoažžuneavttut leat ollašuhttojuvvon
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Čálgoortnega duoji ealáhusšiehtadusas : Máksojuvvo ollásit dalle go mearrádus lea dahkkojuvvon .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Loahppa 25 % doarjagis máksojuvvo dalle go buot eavttut mat leat mearrádusas leat ollašuhttojuvvon Eará doarjagat : Doarjja mii lea vuollel 40 000 ru máksojuvvo ollásit dalle go prošeakta / doaibmabidju álggahuvvo .
Maksimalt beløp i basistilskudd pr. samiske møteplass settes til kr 50 000. b ) Aktivitetstilskudd : 90 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter budsjetterte aktiviteter .	Doarjja mii lea badjel 40 000 ru máksojuvvo 50 % dalle go prošeakta / doaibmabidju álggahuvvo ja 50 % dalle go buot eavttut mearrádusas leat ollašuhttojuvvon
Maksimalt beløp i aktivitetstilskudd pr. samisk møteplass settes til kr 300 000 . Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. februar 2012 .	Jos ohcci ovdal lea ožžon doarjaga Sámedikkis ja doarjjaoažžu lea rihkkon doarjjaeavttuid de sáhttá dat dagahit dan ahte máksimat bissehuvvojit dassážii go eavttuid rihkkun lea nohkan .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke EØS . – regelverket .	Muđui gusket njuolggadusat mat leat lágas “ Lov om foreldelse av fordringer ” ( foreldelsesloven ) .
Ved tilskudd til foretak gjelder : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	18.14 Raporteren ja bearráigeahččan Doarjjaoažžu galgá dieđihit ruđaid geavaheami birra .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Sámedikki raporterenmála galgá geavahuvvot .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Stuorra spiehkastagaid dohkkehuvvon gollogeahčastaga ja rehketdoalu gaskka galgá kommenteret .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Daid doarjjaoažžuid ektui geat eai leat registrerejuvvon momsaregistaris galgá rehketdoallu čájehit goluid ja dietnasiid oktan momssain . Stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon revisora galgá rehketdoalus duođaštit ruđaid geavaheami doarjaga ektui 200 000 ru rájes .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten . Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Dasa lassin go revisora duođašta ahte rehketdoallu lea biddjojuvvon dohkálaš rehketdoalloprinsihpaid mielde , galgá maiddái duođaštit dan ahte guoskevaš doarjjaeavttut ruđaid geavaheamis / meannudeamis leat dollojuvvon .
18.18.3 Kunnskap 18.18.3.1 Ordinære læremidler for grunnopplæringen – søkerbasert tilskudd	18.15 Doarjaga oanideapmi prošeavtta / doaibmabiju gárvvisteami maŋŋá
Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Søknaden skal inneholde prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan og gjennomførbarhet .	Jos loahpalaš golut prošeavtta / doaibmabiju rehketdoalus leat unnit go dohkkehuvvon gollogeahčastat mearrádusas , oanida Sámediggi doarjaga vásttolaččat .
Prosjektbeskrivelsen skal også vise hvordan prosjektet ivaretar kravene i gjeldende læreplanverk , opplæringslov og andre kvalitetskrav .	18.16 Doarjaga ruovttoluotta máksin ja sihkkun Prošeavtta / doaibmabiju gárvvisteami oktavuođas galget geavatkeahtes doarjjaruđat máksojuvvot ruovttoluotta Sámediggái .
Det skal også komme fram hvordan læremiddelet kvalitetssikres med hensyn til språk og termbruk , om tekniske løsninger støtter bruk av samiske tegn og om digitale komponenter kan oppdateres og implementeres i nye læremiddelprosjekter . Videre skal det framkomme hvordan læremiddelet viser variasjonene i samiske samfunn og hvordan likestillingsperspektivet ivaretas Søknaden skal inneholde budsjett som viser kostnadsoverslag knyttet til tiltak , finansieringsplan og plan for lagerhold og distribusjon Søknaden skal inneholde oversikt over prosjektets organisering Vilkår : For trykte læremidler fastsetter Sametinget opplag for det enkelte læremiddelet i tilskuddsbrevet .	Sámediggi sáhttá geassit doarjaga ruovttoluotta dahje gáibidit máksojuvvon doarjaga ruovttoluotta máksojuvvot jos : - Doarjjaoažžu lea rihkkon dieđihangeasku čuoggás 5 - Doarjja ii geavahuvvo daid eavttuid mielde mat leat mearriduvvon doarjjareivves - Doarjja ii leat geavahuvvon juolludusa ulbmila mielde - Lea julggaštuvvon gohččumuš , ovddiduvvon reastaluvvangohčus , priváhta dahje almmolaš vealgešiehtadallamat leat rahppojuvvon doarjjaoažžu ektui dahje doarjjaoažžu heaitá máksimis máksámušaidis - Doarjjaoažžu eará láhkái stuorrát lea rihkkon dáid njuolggadusaid mearrádusaid Jos doarjjaoažžu dákkár oktavuođain ii mávsse ruovttoluotta , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit dan mii lea buorrin máksojuvvot .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Jos ruđat eai máksojuvvo ruovttoluotta áigemeari sisa Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 333 av 428	332 siidu 432 siiddus
Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til skoler i Norge . Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett .	mii lea biddjojuvvon , de sáhttá gáibidit maŋŋoneami ovddas reanttuid vel lassin , gč. lága “ lov 17. desember 1976 nr. 100 om renter ved forsinket betaling mv . ”
Ved endret framdrift , skal det sendes inn oppdatert fremdriftsplan med milepæler Tilskuddsmottaker skal etter at prosjektet er avsluttet levere faglig rapportering over bruken av midlene .	Sámediggi galgá jeavddalaččat árvvoštallat oažžun dihte dieđuid dan birra ahte leat go doarjjaortnegat beaktilat resursageavaheami , organiserema ja mearriduvvon mihttomeriid ektui .
I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	18.18 Sierra eavttut ovttaskas ohcanvuđot doarjjaortnegiidda 18.18.1 Giella 18.18.1.1 Giellaprošeavttat
Ved spesielle tilfeller kan forfattere og oversettere frikjøpes i inntil to år .	Tearpmat ja giellaávdnasat mat ráhkaduvvojit galget addojuvvot Sámediggái elektrovnnalaččat dalán go prošeakta lea loahpahuvvon .
Dette skal spesielt begrunnes For korrekturlesning kr 100 pr. side med 2000 anslag Referansegruppe inntil kr 50 000 , må begrunnes med kostnadsoverslag Illustrasjonshonorarer og kjøp av fotografier beregnes ut fra begrunnet kostnadsoverslag .	Sámediggi addá doarjaga terminologiijaprošeavttaide dainna eavttuin ahte Sámedikkis lea vuoigatvuohta addit ávdnasiid dutkama várás ja almmuhit bohtosiid . Baikenammaprošeavttaid oktavuođas galget Sámedikki mearridan njuolggadusat nammakonsuleantabálvalusa várás čuvvojuvvot .
For digitale læremidler defineres side som ferdig side på den digitale enheten .	Kopiija dahje originála čohkkejuvvon ávdnasiin galget addojuvvot Sámediggái elektronalaččat dalán go prošeakta lea loahpahuvvon .
Side 334 av 428	333 siidu 432 siiddus
- inntil 30 % illustrasjoner kr 11 000 - inntil 50 % illustrasjoner kr 14 000 - mer enn 50 % illustrasjoner kr 17 000 Dersom sum jf. ovenstående satser , ikke dekker de totale produksjonskostnader , kan søker legge fram et kostnadsoverslag for det omsøkte prosjekt .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot skábmamánu 14. b. 2008 láhkaásahusa nr 1213 . Dáid njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
For digitale læremidler : Totale produksjonskostnader innbefatter all produksjon av det digitale læremiddelet og beregnes ut fra begrunnet søknad , inntil kr 700 000 Dersom sum jf. ovenstående satser , ikke dekker de totale produksjonskostnader , kan søker legge fram et kostnadsoverslag for det omsøkte prosjekt .	Ovdalgo doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu . Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Dette gjelder for eksempel høye honorarer til rettighetshavere .	18.18.2 Girjjálašvuohta 18.18.2.1 Girjjálašvuohta – ohcanvuđot doarjagat
Disse må begrunnes skriftlig d ) Generelle kostnader I tillegg kan det av b ) produksjonskostnadene beregnes inntil 100 % til generelle kostnader for trykte læremidler og 50 % for digitale læremidler .	Dása ii addojuvvo doarjja ; gálvogoluide , bajásdollui , doaimmaide mat rievdadit gilvvohallandili , láigovisttiide , vuorkkáide , opmodatoastimiidda , leasingii , ja buhtes molsumiidda .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Teknihkalaš buvttadeapmin oaivvilduvvo formáhta , báberkvalitehta , ivdnegeavaheapmi , korrektuvradivvumat , čatnan ja olggoš .
– regelverket : Støtte tillatt for tjenester av allmenn økonomisk betydning .	Doaimmahuslaš gollun lohkkojuvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš mudden ja korrektuvrra lohkan .
Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Søknaden skal inneholde prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan og gjennomførbarhet .	Jietnagirjjiide : Ollislaš buvttadangoluide gullá buot buvttadeapmi ja buhtadus , ja meroštallojuvvo ákkastuvvon ohcama vuođul , gitta 200 000 ru rádjai .
Prosjektbeskrivelsen skal også vise hvordan prosjektet ivaretar kravene i gjeldende læreplanverk , opplæringslov og andre kvalitetskrav .	Jus supmi gč. bajábeale máksomeriid , ii govčča ollislaš buvttadangoluid , de sáhttá ohcci bidjat ovdan ohccojuvvon prošeavtta gollomeroštallama .
Det skal også komme fram hvordan læremiddelet kvalitetssikres med hensyn til språk og termbruk , om tekniske løsninger støtter bruk av samiske tegn og om digitale komponenter kan oppdateres og implementeres i nye læremiddelprosjekter .	d ) Oppalaš golut Dan lassin sáhttá b ) čuoggás goluin rehkenastit gitta 75 % oppalaš gollun prentejuvvon girjjiide ja gitta 40% rádjai jietnagirjjiin Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat girjji ráhkadeapmái lassin daidda mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
Videre skal det framkomme hvordan læremiddelet viser variasjonene i samiske samfunn og hvordan likestillingsperspektivet ivaretas Søknaden skal inneholde budsjett som viser kostnadsoverslag knyttet til tiltak , finansieringsplan og plan for lagerhold og distribusjon Søknaden skal inneholde oversikt over prosjektets organisering Vilkår : For trykte læremidler fastsetter Sametinget opplag for det enkelte læremiddelet i tilskuddsbrevet .	Dat sáhttet earret eará leat golut mat lágádusas leat viessoláigui , kontorhálddahussii , mátkkiide , olggobeale konsuleantabálvalusaide , vuođđovuoigatvuođaide , fágalaš kvalitehta sihkkarastimii , govvaredigeremii ja sullasaččaide . e ) Vuovdaleapmi ja juohkin Dasa lassin sáhttá doarjjaoažžu oažžut gitta 15 % rádjai b ) čuoggá buvttadangoluin vuovdaleapmái ja juohkimii Ohcanáigemearri : Čakčamánu 1. b. 2012 .
Elevtallet i grunnskolestatistikken legges til grunn .	Molssaeaktun sáhttá čujuhit ovddeš musihkkaalmmuhemiide .
I tillegg skal behovet for læremiddelet i Finland og Sverige vurderes Det ytes ikke tilskudd til følgende ; varekostnader , vedlikehold , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , og rene utskiftinger .	Eavttut : Dása ii addojuvvo doarjja ; gálvogoluide , bajásdollui , doaimmaide mat rievdadit gilvvohallandili , láigovisttiide , vuorkkáide , opmodatoastimiidda , leasingii , ja buhtes molsumiidda . Musihkkaalmmuhemiin galget 10 gáhppálaga gárvvistuvvon buktagis sáddejuvvojit Sámediggái .
Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til skoler i Norge .	Sámedikki doarjagat eai galgga váikkuhit dasa ahte addojuvvo eanet doarjja go musihkkaalmmuheami duohta golut .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat guokte jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Ved endret framdrift , skal det sendes inn oppdatert fremdriftsplan med milepæler Tilskuddsmottaker skal etter at prosjektet er avsluttet levere faglig rapportering over bruken av midlene .	Eavttut : Dása ii addojuvvo doarjja ; gálvogoluide , bajásdollui , doaimmaide mat rievdadit gilvvohallandili , láigovisttiide , vuorkkáide , opmodatoastimiidda , leasingii , ja buhtes molsumiidda .
Det skal rapporteres om måloppnåelse i henhold til søknad og prosjektbeskrivelse .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat guokte jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	Meroštallannjuolggadusat : Doarjja meroštallojuvvo ákkastuvvon ohcama vuođul .
Tilskuddsmottakere skal levere to eksemplarer av prosjektrapport , et elektronisk og en papirutgave , som kan bli publisert på Sametingets internettside eller på nettsider for samiske læremidler Sametingets tilskudd skal ikke bidra til at det gis høyere tilskudd enn de faktiske utgiftene knyttet til utgivelse av særskilte tilrettelagte læremidler .	18.18.2.4 Sámi lágádusat – ohcanvuđot doarjagat Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Lágádusa váldoulbmil galgá vuosttažettiin leat sámegillii almmuhit Lágádus galgá leat almmuhan unnimusat 10 namahusa jagiin 2008 , 2009 ja 2010 Lágádusa bruttogávpejohtu galgá leat unnimusat 500 000 ru jagis 2010 Almmuheamit sámegillii galget leat 75 % bruttogávpejođus
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 336 av 428	336 siidu 432 siiddus
Dette skal spesielt begrunnes For korrekturlesning kr 100 pr. side med 2000 anslag Referansegruppe inntil kr 50 000 , må begrunnes med kostnadsoverslag Illustrasjonshonorarer og kjøp av fotografier beregnes ut fra begrunnet kostnadsoverslag .	Doaibmadoarjja 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo lágádusaide daid doaimma mielde , sihkkarastit ahte buvttaduvvojit eanet sámegielat almmuheamit . Doarjaga meroštallamis biddjojuvvo vuođđun ollislaš sámegielat almmuhemiid proseantalohku 2010 bruttogálvojođus .
For digitale læremidler defineres side som ferdig side på den digitale enheten .	20 % jahkásaš rámmas juogaduvvo daid lágádusaid buvttadusa mielde , mat buvttadit sámi oahpponeavvuid .
Med illustrasjoner menes bilder , tegninger , tabeller , formler m. m. Med teknisk produksjon menes format , papirkvalitet , fargebruk , korrekturrettelser , innbinding og omslag .	Juogadettiin doarjaga lágádusaide biddjojuvvo vuođđun dat proseantaoassi maid lágádus lea ožžon čuoggás b . ) Doaibmadoarjja Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2012 .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing .	EEO – njuolggadusat : Doarjja lea lobálaš dakkár bálvalusaide main lea oppalaš ekonomalaš mearkkašupmi .
Med all produksjon menes utarbeiding av beskrivelse av innhold og funksjonalitet , utviklingskostnader , oversetting og testing av læremiddelet c ) Spesielle fremstillingskostnader I særskilte tilfeller kan det ytes inntil kr 150 000 i tilskudd .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat 1 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami . Meroštallannjuolggadusat : Doarjja meroštallojuvvo ákkastuvvon ohcama vuođulinntil kr 150 000 Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Dette gjelder for eksempel høye honorarer til rettighetshavere .	Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri čakčamánu 1. b. 2012 rádjai .
Det kan blant Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
Side 337 av 428	EEO-njuolggadusat .
annet være utgifter forlaget har til husleie , kontoradministrasjon , reiser , eksterne konsulenttjenester , opphavsrettigheter , faglig kvalitetssikring , bilderedigering og lignende e ) Kompensasjon for innkjøpsordningen for samiske læremidler Inntil 250 læremidler 20 % av produksjonskostnadene 251 - 500 læremidler 30 % av produksjonskostnadene 501 – 800 læremidler 50 % av produksjonskostnadene Med produksjonskostnader menes de samlede kostnadene for b ) teknisk produksjon , c ) spesielle framstillingskostnader og d ) generelle kostnader .	Meroštallannjuolggadusat : Doarjaga sturrodat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul gitta 150 000 ru rádjai - Stuorámus doarjja sámi kulturdoaluide sámi álbmotbeaivvi , guovvamánu 6. beaivvi čalmmusteami oktavuođas lea 20 000 ru - Eanemus doarjja prošeavttaide sámi girjjálašvuođa ovdánahttimii ja gaskkusteapmái girjerájuin lea gitta 20 000 ru rádjai Doarjja sámi artisttaide Norggas sáhttá leat gitta 15 000 ru rádjai artistta nammii . Artistabálká ii galgga leat eanet go 30 000 ru juohke lágideamis Rabas ohcanáigemearri čakčamánu 1. b. 2012 rádjai .
Beregningsregler for opprettholdelse av nettverkssteder utover 5-årsperioden : Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad inntil kr 75 000 Beregningsregler for læremidler som plakater og spill : Tilskuddstørrelsen beregnes på grunnlag av begrunnet søknad Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. februar 2012 .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot skábmamánu 14. b. 2008 láhkaásahusa nr 1213 . Dáid njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
– regelverket : Støtte tillatt for tjenester av allmenn økonomisk betydning .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 338 siidu 432 siiddus
18.18.3.3 Læremidler til barnehager – søkerbasert tilskudd Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Søknaden skal inneholde prosjektbeskrivelse som omtaler resultatmål , målgruppe , framdriftsplan og gjennomførbarhet .	Ovdalgo doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Prosjektbeskrivelsen skal også vise hvordan prosjektet ivaretar kravene i Rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver og andre kvalitetskrav .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Elevtallet i grunnskolestatistikken legges til grunn .	Vuođđodoarjaga stuorámus submin juohke deaivvandansaji nammii biddjojuvvo 50 000 ruvdnun .
Tilskuddsmottaker skal vederlagsfritt distribuere det nødvendige antall læremidler til skoler i Norge .	Doaibmadoarjja : 90 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat bušeterejuvvon doaimmaid vuođul .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett .	Stuorámus doaibmadoarjjan juohke sámi deaivvadansaji nammii biddjojuvvo 300 000 ruvdnun .
Dette gjelder ikke læremidler som kun er tilgjengelig på internett	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo EEO-njuolggadusat .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 338 av 428	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot skábmamánu 14. b. 2008 láhkaásahusa nr 1213 .
Ved endret framdrift , skal det sendes inn oppdatert fremdriftsplan med milepæler Tilskuddsmottaker skal etter at prosjektet er avsluttet levere faglig rapportering over bruken av midlene .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra . Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Det skal rapporteres om måloppnåelse i henhold til søknad og prosjektbeskrivelse .	18.18.3 Máhttu 18.18.3.1 Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii – ohcanvuđot doarjagat
I rapporten skal det gå fram hvilke kompetansemål i læreplanen læremiddelet dekker .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ráhkaduvvo prošeaktačilgehus mas leat boađusmihttu , olahusjoavku , ovdánanplána ja čađahanvejolašvuohta .
Tilskuddsmottakere skal levere to eksemplarer av prosjektrapport , et elektronisk og en papirutgave , som kan bli publisert på Sametingets internettside eller på nettsider for samiske læremidler Sametingets tilskudd skal ikke bidra til at det gis høyere tilskudd enn de faktiske utgiftene knyttet til utgivelse av læremidler til barnehager .	Prošeaktačilgehusas galgá maiddái oidnot mot prošeakta fuolaha gustovaš oahppoplánadahkosa , oahpahuslága ja eará kvalitehtagáibádusaid . Ovdan galgá maiddái boahtit movt oahpponeavvu dárkkistuvvo giela ja tearbmageavaheami ektui , dorjot go teknihkalaš čovdosat sámi čálamearkkaid ja sáhttá go digitála osiid divvut ja heivehit ođđa oahpponeavvoprošeavttaide .
Med redaksjonelle utgifter menes språklig , faglig og pedagogisk bearbeiding og korrekturlesing . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dasto galgá boahtit ovdan movt oahppogirjjis govvejuvvojit dat erohusat mat sámi servodagas leat ja movt dásseárvoperspektiiva gozihuvvo Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 339 av 428	339 siidu 432 siiddus
Dette gjelder for eksempel høye honorarer og rettighetshavere .	Ohppiid lohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun .
Disse må begrunnes skriftlig d ) Generelle kostnader I tillegg kan det av b ) produksjonskostnadene beregnes inntil 100 % til generelle kostnader for trykte læremidler og 50 % for digitale læremidler .	Dasa lassin galgá oahpponeavvodárbu Suomas ja Ruoŧas árvvoštallojuvvot Dása ii addojuvvo doarjja ; gálvogoluide , bajásdollui , doaimmaide mat rievdadit gilvvohallandili , láigovisttiide , vuorkkáide , opmodatoastimiidda , leasingii , ja buhtes molsumiidda .
Generelle kostnader omfatter andre utgifter forlaget har til utvikling av læremiddelet utenom det som fremkommer i punkt b ) .	Doarjjaoažžu galgá nuvttá juogadit dárbbašlaš meari oahppogirjjiid skuvllaide Norggas . Dát ii guoskka daid oahpponeavvuide mat leat olámuttos dušše interneahtas .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke EØS .	Raporteren galgá dahkkojuvvot dan ulbmilolahusa ektui mii lea ohcamis ja prošeaktačilgehusas .
– regelverket : Støtte tillatt for tjenester av allmenn økonomisk betydning .	Raporttas galgá boahtit ovdan makkár gelbbolašvuođamihtuid oahppoplánas oahpponeavvu gokčá .
18.18.3.4 Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole –	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat 3 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Elever med samisk som andrespråk får 25 % reduksjon i forhold til elever som tar samisk som førstespråk .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastit gitta guovtti jagi rádjai .
Elever som har samisk som fremmedspråk får 50 % reduksjon i forhold til elever som tar samisk som førstespråk . Innenfor hver av språkgruppene fordeles den årlige stipendrammen likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriterier .	Dat galgá erenoamážit vuođustuvvot Korrektuvrra lohkama ovddas 100 ru siidui mas leat 2000 guoskkahaga Referánsajovkui gitta 50 000 ru rádjai , ferte vuođustuvvot man ollu golut šaddet Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Maksimalt stipend er inntil kr 10 000 pr. undervisningsår pr. elev .	Illustrasjonshonorarer og kjøp av fotografier beregnes ut fra begrunnet kostnadsoverslag .
Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Søknaden skal inneholde opplysninger om antall studiepoeng i semesteret .	Digitála oahpponeavvuid oktavuođas oaivviduvvo siidu gárvvisin digitála ovttadagas . b . )
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke Søknadsfrist for studier høstsemester 2012 er 1. oktober .	Dát galgá leat ákkastuvvon čálalaččat . Govaiguin oaivvilduvvojit govat , tevnnegat , tabeallat , formelat jed. .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke 18.18.3.6 Stipend for voksenopplæring – søkerbasert tilskudd	Teknihkalaš buvttadeapmin oaivvilduvvojit formáhta , báberkvalitehta , ivdnegeavaheapmi , korrektuvradivvumat , čatnan ja olggoš .
Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Søknaden skal inneholde opplysninger om eleven tar opplæring gjennom et lærested ( språksentre / institusjoner ) / studieforbund som samarbeider med høgskole / universitet	Dáid ferte čálalaččat vuođustit d ) Oppalaš golut Dan lassin sáhttá b ) buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvon oahpponeavvuid oppalaš goluide ja 50 % rádjai digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 341 av 428	341 siidu 432 siiddus
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke 18.18.3.7 Prosjekter om samisk naturbruk i grunnskolen	18.18.3.2 Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut – ohcanvuđot doarjagat
A ) Samiske barnehager Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Barnehagen har vedtektsfestet at driften bygger på samisk språk og kultur .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ohcamis galgá leat prošeaktačilgehus mas leat boađusmihttu , olahusjoavku , ovdánanplána ja čađahanvejolašvuohta .
Barnehagens årsplan skal vise hvilke tiltak som skal gjennomføres for å styrke samisk språk og kultur .	Prošeaktačilgehusas galgá maiddái oidnot mot prošeakta fuolaha gustovaš oahppoplánadahkosa , oahpahuslága ja eará kvalitehtagáibádusaid .
Årsplanen skal vise hvilken kompetanse barnehagen har med hensyn til samisk språk og kultur Det skal være samisktalende ansatte i barnehagen , som aktivt benytter samisk språk både blant barn og voksne .	Ovdan galgá maiddái boahtit movt oahpponeavvu dárkkistuvvo giela ja tearbmageavaheami ektui , dorjot go teknihkalaš čovdosat sámi čálamearkkaid ja sáhttá go digitála osiid divvut ja heivehit ođđa oahpponeavvoprošeavttaide .
For familiebarnehager som har vedtektsfestet at ordningen eller enkelthjemmet bygger på samisk språk og kultur skal assistenten være samisktalende og barna skal ha samisk bakgrunn Barnehagen har vedtektsfestet at driften bygger på samisk språk og kultur . Barnehagens årsplan skal vise hvilke tiltak som skal gjennomføres for å styrke samisk språk og kultur .	Dasto galgá boahtit ovdan movt oahppogirjjis govvejuvvojit dat erohusat mat sámi servodagas leat ja movt dásseárvoperspektiiva gozihuvvo Ohcamis galgá leat bušeahtta mas lea gollogeahčastat čadnojuvvon doaibmabijuide , ruhtadanplánii ja vurken- ja juogadanplánii Ohcan galgá čájehit prošeavtta organiserema Eavttut : Prentejuvvon oahpponeannuide mearrida Sámediggi doarjjareivves oahpponeavvuid prentenlogu ovttaskas oahppogirjái .
Årsplanen skal vise hvilken kompetanse barnehagen har med hensyn til samisk språk og kultur Det skal være samisktalende ansatte i barnehagen , som aktivt benytter samisk språk både blant barn og voksne .	Dasa lassin galgá oahpponeavvodárbu Suomas ja Ruoŧas árvvoštallojuvvot Dása ii addojuvvo doarjja ; gálvogoluide , bajásdollui , doaimmaide mat rievdadit gilvvohallandili , láigovisttiide , vuorkkáide , opmodatoastimiidda , leasingii , ja buhtes molsumiidda .
For familiebarnehager som har vedtektsfestet at ordningen eller enkelthjemmet bygger på samisk språk og kultur skal assistenten være samisktalende og barna skal ha samisk bakgrunn Kommunen som tilsynsmyndighet skal bekrefte at barnehagen bygger på samisk språk og kultur , har samisktalende ansatte og har samisk som driftsspråk .	Ohppiidlohku vuođđoskuvlastatistihkas biddjojuvvo vuođđun Deaddiluvvon ja digitála oahpponeavvut galget leat fidnemis márkanis unnimusat 5 jagi Digitála oahpponeavvuid galgá sáhttit geavahit nuvttá interneahtas Doarjjaoažžu galgá fuolahit doaimma ja bajásdoallat digitála neavvuid unnimusat vihtta jagi dan rájes go leat leamaš fidnemis Doarjjaoažžu galgá addit 20 gáhppálaga oahpponeavvus Sámediggái .
Side 342 av 428	342 siidu 432 siiddus
Vilkår : Tilskuddet skal brukes til merkostnader knyttet til drift av samisk barnehage jf. veileder for tilskuddet .	Erenoamáš oktavuođain sáhttá girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastit gitta guovtti jagi rádjai .
Tilskuddet må brukes i tildelte budsjettår . Beregningsregler : Grunnsats pr. avdeling .	Digitála oahpponeavvuid oktavuođas oaivviduvvo siidu gárvvisin digitála ovttadagas .
Søknadsfristen gjelder ikke for nye søkere .	Dát galgá leat ákkastuvvon čálalaččat .
Langsiktig plan for styrking av samisk språk og kultur .	Govaiguin oaivvilduvvojit govat , tevnnegat , tabeallat , formelat jed. .
Det skal være samisktalende ansatte i avdelingen , som aktivt benytter samisk språk både blant barn og voksne .	Teknihkalaš buvttadeapmin oaivvilduvvojit formáhta , báberkvalitehta , ivdnegeavaheapmi , korrektuvradivvumat , čatnan ja olggoš .
Vilkår : Tilskuddet skal brukes til merkostnader knyttet til drift av samisk avdeling jf. veileder for tilskuddet .	Doaimmahusgollun oaivvilduvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš gieđaškuššan ja korrektuvrra lohkan .
Beregningsregler : Grunnsats pr. avdeling er inntil kr 70 000 Inntil kr 30 000 pr. samisktalende barnehageansatte i hel stilling , begrenset oppad til to samisktalende ansatte pr. avdeling . For deltidsstilling tildeles tilskudd etter stillingens størrelse Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. februar 2012 .	Guoská digitála oahpponeavvuide : Ollislaš buvttadangollun lohkkojuvvo digitála oahpponeavvu ollásit buvttadeapmi ja dat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul , gitta 700 000 ru rádjai Jus submi , gč. bajábeale máksomeriid , ii govčča ollislaš buvttadangoluid , de sáhttá ohcci bidjat ovdan ohccojuvvon prošeavtta gollomeroštusa .
Søknadsfristen gjelder ikke for nye søkere .	Dát galgá leat vuođustuvvon čálalaččat .
Side 343 av 428	343 siidu 432 siiddus
Det må så langt som mulig være samlokalisering av samiske barn innad i barnehagen og kommunen .	c ) Erenoamáš ovdanbuktingolut Erenoamáš oktavuođain sáhttá doarjja addojuvvot gitta 150 000 ru rádjai .
Vilkår : Tilskuddet kan bare brukes til utgifter knyttet til arbeid med samisk språk .	Dát guoská omd. stuorra bálkkážiidda illustrerejeddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođaoamasteddjiide .
Beregningsregler : Det kan ytes inntil kr 65 000 i tilskudd pr. år pr. avdeling for samisk språkopplæring i barnehager Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og etter antall måneder det gis samisk språkopplæring Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist til 15. september 2012 .	Dáid ferte čálalaččat vuođustit d ) Oppalaš golut Dan lassin sáhttá b ) buvttadangoluin rehkenastit gitta 100 % rádjai prentejuvvon oahpponeavvuid oppalaš goluide ja 50 % rádjai digitála oahpponeavvuid oppalaš goluide . Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ovddideapmái lassin daid goluide mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
D ) Prosjekter og utviklingsarbeid Vilkår : Tilskuddet ytes til barnehager som mottar særskilt tilskudd eller tilskudd til samiskopplæring Beregningsregler : Tilskuddet beregnes på grunn av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 150 000 Søknadsfrist : 1. april 2012 .	Meroštallannjuolggadusat fierpmádatbáikkiid bisuheapmái guhkit áigái go 5-jagi áigodahkii : Doarjjasturrodat meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul gitta 75 000 ru rádjai Meroštallannjuolggadusat dakkár oahpponeavvuide go plakáhtaide ja spillaide : Doarjjasturrodat meroštallojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	18.18.3.3 Oahpponeavvut mánáidgárddiide – ohcanvuđot doarjagat
Gjelder ikke ved tildeling av tilskudd til organisasjoner : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : prošeaktačilgehus mas leat boađusmihttu , olahusjoavku , ovdánanplána ja čađahanvejolašvuohta .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte . Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Prošeaktačilgehusas galgá maiddái oidnot mot prošeakta fuolaha Mánáidgárddi sisdoalu ja bargamušaid rámmaplána gáibádusa ja eará kvalitehtagáibádusaid .
Side 344 av 428	344 siidu 432 siiddus
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Dása ii addojuvvo doarjja ; gálvogoluide , bajásdollui , doaimmaide mat rievdadit gilvvohallandili , láigovisttiide , vuorkkáide , opmodatoastimiidda , leasingii , ja buhtes molsumiidda . Doarjjaoažžu galgá nuvttá juogadit dárbbašlaš meari oahppogirjjiid skuvllaide Norggas .
18.18.5 Helse og sosial 18.18.5.1 Helse- og sosialprosjekter – søkerbasert tilskudd	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat 3 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Vilkår : Metode- og forprosjekter skal være formelt tilknyttet en forsknings- eller utdanningsinstitusjon Ved tildeling av prosjektmidler til opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse til kommuner som er innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , forutsettes det at kommunen bidrar med 50 % av prosjektkostnadene Prosjekter som har flere finansieringskilder prioriteres Det ytes ikke tilskudd til tiltak som anses å falle inn under en institusjon / organisasjons ordinære driftsoppgaver , eller lovpålagte oppgaver .	Meroštallannjuolggadusat : Oktasaš prentejuvvon ja digitála oahpponeavvuide : a ) Mánusa ovddideapmi Girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastin gitta jagi rádjai , šiehtadusa mielde guoskevaš bargoaddiin , dahje girječállibálkkáš mánusa oastima oktavuođas 2 500 ru siiddu nammii ođđa teavsttas , bálkkáš gustovaš oahpponeavvuid jorgaleamis , heiveheamis , ođasmahttimis ja áigeguovdilastimis lea 1 500 ru siiddu nammii mas leat 2000 guoskkahaga . Erenoamáš oktavuođain sáhttá girječálliid ja jorgaleddjiid friijaoastit gitta guovtti jagi rádjai .
Prosjektet ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato Beregningsregler : Tilskudd beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse , inntil kr 500 000 Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. februar 2012 .	Dat galgá erenoamážit vuođustuvvot Korrektuvrra lohkama ovddas 100 ru siidui mas leat 2000 guoskkahaga Referánsajovkui gitta 50 000 ru rádjai , ferte vuođustuvvot man ollu golut šaddet Illustrasjonshonorarer og kjøp av fotografier beregnes ut fra begrunnet kostnadsoverslag .
Vilkår : For alle prosjekter gjelder at prosjekter som ivaretar lokal forankring prioriteres .	Digitála oahpponeavvuid oktavuođas oaivviduvvo siidu gárvvisin digitála ovttadagas . b . )
For registreringsprosjekter skal Askeladdens , SEFRAKs eller Sametingets registreringsskjema benyttes Kulturminner skal registreres digitalt , dvs. med hjelp av GPS eller håndholdt PC ( PDA ) . Ved rapportering må UTM-sone angis for hver registrering .	Buvttadeapmi Guoská prentejuvvon oahpponeavvuide : Ollislaš buvttadangoluide lohkkojuvvojit mielde teknihkalaš buvttadus ja doaimmahusgolut , ja doarjja rehkenastojuvvo čuovvovaš vuogi mielde árkka nammii ( mii lea 16 siiddu ) : Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Dette gjelder også prøvestikking og lignende registreringsmetoder .	Doaimmahusgollun oaivvilduvvojit gielalaš , fágalaš ja pedagogalaš gieđaškuššan ja korrektuvrra lohkan .
Ved eventuelle endringer av godkjent plan for gjennomføring plikter også prosjekteier / feltpersonell å drøfte ny plan med Sametinget før igangsettelse For skjøtselsprosjekter skal rapporteringen inneholde bilder som viser tilstand før og etter prosjektets gjennomføring samt viktige momenter under prosjektets gang Alle kulturminner som omfattes av skjøtselstiltaket skal registreres og tilstanden oppdateres i Askeladden	Guoská digitála oahpponeavvuide : Ollislaš buvttadangollun lohkkojuvvo digitála oahpponeavvu ollásit buvttadeapmi ja dat rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul , gitta 700 000 ru rádjai Ollásit buvttademiin oaivvilduvvo sisdoalu ja funkšunalitehta čilgen , ovddidangolut , jorgaleapmi ja oahpponeavvu geahččaleapmi c ) Erenoamáš ovdanbuktingolut Erenoamáš oktavuođain sáhttá doarjja addojuvvot gitta 150 000 ru rádjai .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 345 av 428	Dát guoská omd. stuorra bálkkážiidda illustrerejeddjiide , govvideddjiide ja vuoigatvuođaoamasteddjiide .
Tilleggskrav for bygningsvernprosjekter For restaureringsprosjekter plikter prosjekteier å kontakte Sametinget før oppstart av prosjekt .	Oppalaš gollun lohkkojuvvojit eará golut mat lágádusas leat oahpponeavvu ovddideapmái lassin daid goluide mat bohtet ovdan čuoggás b ) .
For et hvert prosjekt med en budsjettramme over kr 100 000 bør ca. 10 % av totalt budsjett innefatte formidlingstiltak Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. mars 2012 .	Stipeanda lea eanemusat gitta 10 000 ru rádjai oahppojagis oahppi nammii . Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri guovvamánu 1. b. 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke 18.18.7 Næring 18.18.7.1 Marine næringer	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ohcamis galget leat dieđut mat čájehit oahppočuoggáid logu lohkanbajis .
Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Etablerte virksomheter som mottar tilskudd skal kunne vise til positiv bedriftsøkonomisk utvikling Ved tilskudd til fiskebåter skal tilskuddsmottaker være registrert i Fiskermanntallet Ved tilskudd til landanlegg skal disse ha mottaks- og kjøpegodkjenning Vilkår : Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 50 000 Det ytes ikke tilskudd til varekostnader , vedlikehold , driftsbetingede kostnader , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , rene utskiftinger , lønnskostnader , grunnutdanning , arrangering av kurs , seminarer , konferanser , fiskeredskaper og til tiltak som finansieres over offentlige budsjettposter .	Eavttut : Stipeandaohcamis oahpaheaddjiohppui galgá leat mielde duođaštus ahte sus lea áigumuš bargat sámegieloahpaheaddjin , oahpaheaddjin sámi skuvllas , ahte son áigu leat mielde ráhkadeamen sámi oahpponeavvuid dahje eará láhkai leat mielde ovddideamen oahpahusa sámi mánáid ja nuoraid várás Stipeandaohcamis oahpaheaddjiohppui mas ii lea sámegiella mielde fágasuorggis galgá leat mielde duođaštus ahte ohcci lea čađahan ja ceavzán oahpu sámegielas vuosttašgiellan joatkkaskuvllas dahje sullasaš oahpus Stipeanda addojuvvo oahpuide main leat uhcimusat 10 oahppočuoggá Dakkár sámegieloahpus mas leat uhcit go 15 oahppočuoggá , gáibiduvvo lassin ahte biddjojuvvo ovdan duođaštus mii čájeha ahte lea čađahan eksámena sámegielas dakkár oahpus mas leat uhcimusat 10 oahppočuoggá Galgá buktit duođaštusa das ahte lea čađahan eksámena .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato . Beregningsregler : Inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag og maksimalt kr 300 000 Inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag og maksimalt kr 150 000 for brukte båter under 30 år .	Sámediggi sáhttá jagi sisa bearráigeahččat ahte ohcci lea čađahan eksámena ja gáibidit stipeandda ruovttoluotta ollásit jos eksámen ii leat čađahuvvon Buot oahppu maŋŋá vuođđooahpu mii addá oahppočuoggái , lea joatkkaoahppu , maiddái masterja doavttergráda .
18.18.7.2 Jordbruk	347 siidu 432 siiddus
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke . 18.18.7.3 Tilleggsnæring i reindriften	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo 18.18.3.6 Stipeanda rávesolbmuide – ohcanvuđot doarjagat
Beregningsregler : Inntil 30 % tilskudd av godkjente kostnader og maksimalt tilskudd er kr 300 000 .	Eanemus stipeanda lea 15 000 ru juohke oahppojagis juohke oahppi nammii .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea miessemánu 1 .
EØS .	B. b 2012 .
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet . 18.18.7.4 Variert næringsliv	Eavttut : Doarjja galgá geavahuvvot lassegoluide sámi mánáidgárddi doaimma oktavuođas , geahča doarjaga bagadusa .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Doarjja galgá geavahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
Side 348 av 428 Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist .	Ohcanáigemearrien gjelder ikke for nye søkere .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Eavttut : Doarjja galgá geavahuvvot lassegoluide sámi ossodaga doaimma oktavuođas , geahča doarjaga bagadusa .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Meroštallannjuolggadusat : Vuođđomáksomearri ossodaga nammii lea gitta 70 000 ru rádjai Gitta 30 000 ru rádjai sámegielat bargi nammii olles virggis mánáidgárddis , ráddjejuvvo bajásguvlui guovtti sámegielat bargi nammii ossodagas .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Oassevirggiid ovddas addojuvvo dorjja virggi sturrodaga mielde . Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2012 .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
18.18.7.5 Samisk reiseliv i vekst - VSP	Ohcanáigemearri ii gusto ođđa ohcciide .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Sámi mánát galget leat nu guhkás go lea vejolaš leat seamma sajis mánáidgárddis ja gielddas .
Beregningsregler : Inntil 50 % tilskudd av godkjente kostnader og maksimalt tilskudd er kr 300 000 .	Eavttut : Doarjja galgá geavahuvvot dušše goluide sámegiela . Doarjja galgá geavahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri čakčamánu 15. b. 2012 rádjai .
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte . Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	D ) Prošeavttat ja ovddidanbarggut Eavttut : Doarjja addojuvvo mánáidgárddiide mat ožžo erenoamáš doarjaga dahje dorjaga sámegieloahpahussii .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	350 siidu 432 siiddus Ohcanáigemearri : Cuoŋománu 1. b. 2012 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
Side 349 av 428	18.18.4.1 Árbediehtu
18.18.7.6 Utviklings- og investeringstiltak - næringsavtale for duodji	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea cuoŋománu 1. b. 2012 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo .
Side 350 av 428	EEO-njuolggadusat .
Det ytes inntil 60 % tilskudd av godkjent kostnadsoverslag . Ved investeringer kan det ytes inntil 50 % av søknadssum .	Eai gusto doarjaga juohkima oktavuođas organisašuvnnaide : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde .
Maksimalt tilskudd er kr 400 000 Ved produktutvikling kan det tas med levekostnader inntil kr 12 000 pr måned og støttesatsen er inntil 60 % av kostnadsoverslaget Den årlige stipendrammen til ungdom som har duodji fordeles likt mellom støtteberettigede som oppfyller tildelingskriterier .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot skábmamánu 14. b. 2008 láhkaásahusa nr 1213 . Dáid njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Maksimalt stipend er inntil kr 10 000 per undervisningsår per elev .	18.18.5 Helse og sosial 18.18.5.1 Helse- og sosialprosjekter – ohcanvuđot doarjagat
Sametinget deltar ikke i finansiering av prosjekter som overskrider et kostnadsoverslag på kr 5 000 000 Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag Ved kompetansehevende tiltak kan det ytes inntil 80 % tilskudd til søknader fra hovedorganisasjonene i duodji . Øvrige søkere kan få inntil 50 % i tilskudd .	Ved tildeling av prosjektmidler til opplæring av helse- og sosialpersonell i samisk språk og kulturforståelse til kommuner son er innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , forutsettes de ahte kommunen bidrar med 50 % av prosjektkostnadene Prošeavttat main leat máŋga ruhtadeaddji vuoruhuvvojit Doarjja ii addojuvvo doaimmaide mat adnojuvvojit ásahusa / organisašuvnna dábálaš doaibmabargun , dahje lága bokte geatnegahtton bargun .
Maksimalt tilskudd til enkeltpersonsforetak settes til kr 400 000 .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimusat guokte jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
For etablererstipend : Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2012 .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	18.18.6 Kulturmuitosuodjalus 18.18.6.1 Kulturmuitosuodjalus – ohcanvuđot doarjagat
For duodjistipend for elever i videregående opplæring og for duodjistipend for studenter som duodji på bachelornivå Driftstilskudd - næringsavtale for duodji – søkerbasert tilskudd : Søknadsfrist for 2012 er 1. februar .	Eavttut : Buot prošeavttaide gusto ahte dat prošeavttat vuoruhuvvoji , mat fuolahit báikkálaš čatnaseami . Registrenprošeavttaide galgá Askeladdena , SEFRAKa dahje Sámedikki registrerenskovvi geavahuvvot .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Raporteremis galgá UTM-avádat almmuhuvvo juohke registremis .
Driftstilskudd til duodjiutøvere : Vilkår : Søker må oppfylle kriterier for registrering i Sametingets valgmanntall , men trenger ikke å være innført i manntallet .	Sámediggi galgá sáhttit oažžut buot registrerenávdnasiid ja maiddái loahpparaportta , digitála hámis . Kulturmuittuid registreren galgá dahkkojuvvot guoskevaš eanaeaiggádiid mieđihemiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dákkár iskamiidda ferte ohcat lobi Riikaantikváras .
Dette gjelder også eiere av aksjeselskaper og ansatte i aksjeselskaper .	Buot kulturmuittut maidda dikšodoaibmabidju guoská , galget registrerejuvvot ja dilli áigáduvvot Askeladdenis .
Det gjelder i forhold til kompetanse , kriteriene for å stå i Sametingets valgmanntall og godkjenning av produktene .	Dohkkehuvvon čađahanplána rievdadeami oktavuođas leat prošeaktaeaiggát / gieddebargit geatnegahttojuvvon ságaškuššat ođđa plána Sámedikkiin ovdalgo bargu álggahuvvo .
Beregningsregler : Enkeltpersonsforetak : Tilskuddet beregnes av godkjent omsetning av egenprodusert duodji , inntil 40 % maksimalt tilskudd er kr 150 000 . I en prøveperiode frem til 2012 vil søkere registrert utenfor Finnmark kunne oppnå inntil 50 % tilskudd og maksimalt kr 150 000 .	Meroštallannjuolggadusat : Doarjjasturrodat meroštallojuvvo ákkastuvvon ohcama ja prošeaktačilgehusa vuođul , gitta 300 000 ru rádjail Prošeavttat main lea iežas ruhta vuoruhuvvojit Hálddahusgoluide juolluduvvo gitta 15 % rádjai dohkkehuvvon goluin Bálkágoluide registrerenprošeavttaid oktavuođas juolluduvvo gitta 45 000 ru / mánnui / olbmo nammii oktan sosiála goluiguin .
Aksjeselskaper : Tilskuddet beregnes av godkjent omsetning av egenprodusert duodji , inntil 40 % . Maksimalt tilskudd er kr 100 000 .	Juohke prošeavttas mas lea bušeahttarámma badjel 100 000 ru , berre su. 10 % ollislaš bušeahtas leat gaskkustandoaibmabijut .
Deretter reduseres maksimal prosentsats til søknadssummen er innenfor rammen for driftstilskudd Søknadsfrist : Søknadsfrist 25. oktober 2012 .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2012 . Ohcamat sáddejuvvon dien beaivvi maŋŋá , eai meannuduvvo Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
EØS . – regelverket .	352 siidu 432 siiddus
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	18.18.7 Ealáhusat 18.18.7.1 Mariidnaealáhusat
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 . I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Dieđut mat galget boahtit ovdan ohcamis : Ásahuvvon doaimmat mat ožžot doarjaga galget sáhttit čujuhit positiivvalaš fitnodatekonomalaš ovdáneapmái Doarjaga oktavuođas bivdofatnasiidda galgá doarjjaoažžu leat registrerejuvvon Guolástusmanntállas Doarjaga oktavuođas gádderusttegiidda galget dat leat dohkkehuvvon vuostáiváldima ja oastima várás Eavttut : Vuolimus doarjjarádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 50 000 ru. .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Doarjja ii addojuvvo gálvogoluide , bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat botnjet gilvvu , láigohanvisttiide , vuorkávisttiide , giddodagaid oastimii , leasemii , seaiva lonuhemiide , bálkágoluide , vuođđoohppui , kurssaid , semináraid ja konferánssaid lágideapmái , bivdoreaidduide ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahttapoasttaid bokte .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Grensen for når foreldrepenger kan gis , er 5 G ( 1G= kr 79 216 ) Refusjon av tilleggspremie for sykepengeordningen som NAV fastsetter Søknadsfrist :	Sámediggi ii searvva prošeavttaid ruhtadeapmái main gollomeroštallan lea badjel 5 miljon ru. . Iežas barggu ja iežas ávdnasiid oassi ii sáhte leat badjel 20 % dohkkehuvvon gollogeahčastagas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri .
Side 352 av 428	18.18.7.2 Eanadoallu
Søknad om foreldrepenger må være sendt innen 6 måneder etter fødsel eller adopsjon EØS .	Ohccis galgá leat dohkálaš fágagelbbolašvuohta nugo relevánta oahppu ja fitnovásihus .
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Mášen- ja reaidoservviin galget leat mearrádusat ja unnimusat guokte aktiivvalaš doalli .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Ohccit geat ožžot doarjaga sáhttet leat lahttun dušše ovttas reaidorieggás .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Eavttut : Doarjja stáhta mielkeeriide nuoraide vuollel 35 jagi gitta 3 jagi rádjai ásaheami maŋŋá Seamma ohccái ii addojuvvo doarjja mašiinnaid ja reaidduid oastimii ovdal go lea gollan 5 jagi maŋimuš doarjjalohpádusa rájes Doarjaga vuolimus rádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 50 000 ru. .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 . Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Mielkeeriide lea dát rádji 30 000 ru Doarjja ii addojuvvo gálvogoluide , bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat botnjet gilvvu , láigohanvisttiide , vuorkávisttiide , giddodagaid oastimii , leasemii , seaiva lonuhemiide , bálkágoluide , vuođđoohppui , kurssaid , semináraid ja konferánssaid lágideapmái , bivdoreaidduide ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahttapoasttaid bokte .
18.18.7.8 Salgsfremmende tiltak - næringsavtale for duodji	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Vilkår : Helårsdrevne stasjonære duodjiutsalg er utsalg som selger ekstern produsert duodji .	353 siidu 432 siiddus Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Minst 30 % av omsetningen i virksomheten skal bestå av ekstern produsert duodji .	Meroštallannjuolggadusat : Gitta 30 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 300 000 ru. .
Minst 30 % omsetningen i utsalget skal bestå av eksternt produsert duodji Det skal utarbeides markedsplan med budsjett for hvordan innkjøpt duodji skal selges og markedsføres i 2012 . Virksomheter eller foretak som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , som for eksempel duodjiutøvere og samiske møteplasser , er ikke støtteberettiget over denne ordningen .	Ovttasbargodoaibmabijuide main lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii lea doarjja eanemusat 500 000 ru Sámediggi ii searvva dakkár prošeavttaid ruhtadeapmái main gollomeroštallan lea badjel 5 000 000 ru Iežas bargu ja iežas ávdnasiid oassi ii sáhte leat badjel 20 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri gitta čakčamánu 1. b. 2012 .
Dette gjelder også eiere av aksjeselskaper og ansatte i aksjeselskaper .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dán dáhtona maŋŋá eai realitehta meannuduvvo .
Disse kan heller ikke søke driftstilskudd med andre organisasjonsformer over denne posten .	EEO – njuolggadusat : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde .
Det ytes ikke tilskudd til følgende ; varekostnader , vedlikehold , driftsbetingede kostnader , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , og rene utskiftinger .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 . Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Beregningsregler : Det kan maksimalt ytes 60 % tilskudd av omsatt ekstern duodji og inntil kr 200 000 .	oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Omsetning i 2010 danner grunnlag for beregning av tilskuddet .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Egenprodusert duodji kan ikke inngå i beregningsgrunnlaget .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Søknadsfrist : Søknadsfrist er 1. februar . Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Meroštallannjuolggadusat : Gitta 30 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 300 000 ru. .
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS . – avtalens regler om bagatellmessig støtte .	EEO – njuolggadusat : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Side 353 av 428 søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
18.18.7.9 Utvikling i utmarksnæringene – VSP	18.18.7.5 Sámi mátkeealáhusat ahtanuššamin – Árvoháhkanprográmma
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Beregningsregler : Inntil 30 % tilskudd av godkjente kostnader og maksimalt tilskudd er kr 300 000 .	Meroštallannjuolggadusat : Gitta 50 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 300 000 ru. .
I samarbeidstiltak som har stor betydning for den lokale samiske befolkningen er maksimalt tilskudd kr 500 000 Sametinget deltar ikke i finansiering av prosjekter som har et kostnadsoverslag over kr 5 000 000 Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2012 .	Ovttasbargodoaibmabijuide main lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii lea doarjja eanemusat 500 000 ru Sámediggi ii searvva dakkár prošeavttaid ruhtadeapmái main gollomeroštallan lea badjel 5 000 000 ru Iežas bargu ja iežas ávdnasiid oassi ii sáhte leat badjel 20 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri gitta čakčamánu 1. b. 2011 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dán dáhtona maŋŋá eai realitehta meannuduvvo .
Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS . – avtalens regler om bagatellmessig støtte .	EEO – Njuolggadusat : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
18.18.7.10 Etablererstipend – VSP	18.18.7.6 Ovddidan- ja investerendoaibmabijut – duoji ealáhusšiehtadus
Til planlegging i forkant av en bedriftsetablering kan det gis tilskudd til egen lønn i maksimalt 6 måneder , i forbindelse med selve etableringen i maksimalt 12 måneder .	Doarjja ii addojuvvo gálvogoluide , bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat botnjet gilvvu , láigohanvisttiide , vuorkávisttiide , giddodagaid oastimii , leasemii , seaiva lonuhemiide .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
EØS .	B . )
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	356 siidu 432 siiddus Álggahanstipeandda sáhttá addit gitta ovtta jahkái .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Álggahanstipeandda sáhttá addit sihke plánemii ovdal fitnodatásaheami ja ieš ásaheapmái Stipeanda sáhttá addojuvvot eallingoluide ( iežas bálká ) , konsuleanttaveahkkái , márkaniskkadeapmái , ohppui , geahččalanbuvttadeapmái , mátkegoluide , unnit investeremiidda , veahki láigoheapmái dahje sadjásažžii , konseaptaovddideapmái ja eará fitnodatplánemii .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Stipeandda ii sáhte geavahit divatgoluide jna almmolaš instánssaide .
18.18.8 Regionalutvikling 18.18.8.1 Regionalutviklingsprosjekter	Investeremiid oktavuođas sáhttá addit gitta 50 % ohcansupmis .
Vilkår : Prosjektet skal være samfinansiert med fylkeskommunene som Sametinget har samarbeidsavtale med Prosjektet ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato Beregningsregler : Inntil 40 % tilskudd av godkjente kostnader og maksimalt tilskudd er kr 400 000 Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2012 .	Stuorámus doarjja lea 400 000 ru Buvttaovddideami oktavuođas sáhttá váldit mielde eallingoluid gitta 12 000 ru rádjai mánnui ja doarjjamearri lea gitta 60 % gollomeroštallamis . Jahkásaš stipeandarámma nuoraide geain lea duodji juogaduvvo luohtta doarjjavuoigadahttojuvvon ohppiid gaskka geat ollašuhttet juolludaneavttuid .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Eanemus doarjja ovttaolbmofitnodahkii lea 400 000 ru. .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Ovttasbargodoaibmabijuid oktavuođas main lea stuorra mearkkašupmi sámi álbmogii sáhttá addojuvvot gitta 500 000 ru rádjai B . )
Side 355 av 428	357 siidu 432 siiddus
sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 . Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	C ) ja D ) Guoská duodjestipendii ohppiide joatkkaskuvllain ja duodjestipendeii ohppiide geat váldet duojis bachelor-dási Eanemus doarjja addojuvvo 10 000 ru oahppi nammii jahkái Ohcanáigemearri : Guoská investeren- ja ovddidandoarjagii : Rabas ohcanáigemearri gitta čakčamánu 1. b. 2012 .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist fram til 1. september 2012 .	Guoská álggahanstipendii : Rabas ohcanáigemearri gitta čakčamánu 1. b. 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Prosjektet ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato EØS . – regelverket .	Doaibmadoarjja – duoji ealáhusšiehtadus – ohcanvuđot doarjja : Ohcanáigemearri lea guovvamánu 1. b. 2012 .
Gjelder ikke ved tildeling av tilskudd til offentlige og private organisasjoner : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS .	Dát guoská maiddái oasusservviid oamasteddjiide ja oasusservviid bargiide . Sii maid eai sáhte ohcat doaibmadoarjaga eará organisašuvdnavugiiguin dán poastta bokte .
– avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Oasusservviid eaiggádat galget deavdit seamma eavttuid duodjeregistera ektui go ovttaolbmofitnodat .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Dat guoská gelbbolašvuhtii , eavttuide leat Sámedikki jienastuslogus ja buvttadohkkeheamis .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Oasussearvvit : Doarjja rehkenastojuvvo iešráhkaduvvon duoji dohkkehuvvon gávpejođu mielde , gitta 40 % rádjai , stuorámus doarjja lea 100 000 ru. .
18.18.10 Samiske organisasjoner 18.18.10.1 Tilskudd til organisasjonene til partier og grupper som er representert i Sametinget – søkerbasert tilskudd	Jus ohccojuvvo eanet go 3 600 000 ru mii lea šiehtadusrámma , de vuos vuoliduvvo bajimus doarjjasupmi 130 000 ruvdnui ovttaolbmofitnodagaide ja 80 000 ruvdnui oasusservviide .
Vilkår : Partier og grupper som velger å stille felles liste er kun støtteberettiget til grunntilskudd .	Dasto vuoliduvvo eanemus proseantamearri dassážiigo ohcansubmi lea doaibmadoarjaga rámma siskkobealde .
Grunnlaget for stemmestøtten beregnes kun for de valgkretser partiet / listen har innvalgte representanter .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea golggotmánu 25. b. 2012 . Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Organisasjoner som mottar direkte tilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen .	Eai guoskka duodjestipendii ohppiide ja studeanttaide : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde .
Beregningsregler : a ) Stemmestøtte : 90 % av den årlige rammen ytes som et likt kronebeløp per stemme oppnådd ved siste sametingsvalg , til organisasjonene til partier og grupper som er representert på Sametinget .	Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
b ) Grunnstøtte : 10 % av den årlige rammen ytes som et likt kronebeløp til registrerte samepolitiske organisasjoner som ved siste sametingsvalg mottok minst 2,5 % av stemmene på landsbasis eller som fikk innvalgt minst én representant i Sametinget .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. mars i budsjettåret . Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
18.18.10.2 Samiske kultur- og ungdomsorganisasjoner	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	18.18.7.7 Čálgoortnegat – duoji ealáhusšiehtadus
For samisk museumslag gjelder ikke kriteriet om medlemsantall .	Dan buohcanruhtaortnega lassemávssu ruovttoluotta máksin , maid NAV mearrida .
Medlemsliste skal legges ved . Landsomfattende ungdomsorganisasjoner må ha medlemmer i minst 3 fylker og dokumentere at de pr. 31.12.10 har minst 50 betalende medlemmer .	Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Det ytes ikke tilskudd til organisasjoner som er lokallag av organisasjoner som får driftsstøtte over andre poster i Sametingets budsjett . Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Vilkår : Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31.12.10 hadde minst 20 betalende medlemmer og medlemmer i minimum 2 kommuner .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	18.18.7.8 Vuovdima ovddidandoaibmabijut – duoji ealáhusšiehtadus
Prosjektet ferdigstilles senest to år etter tilskuddsbrevets dato EØS .	Eavttut : Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
– regelverket .	359 siidu 432 siiddus
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Sirddekeahtes duodjegávppit mat leat doaimmas birra jagi ja mat vuvdet earáid buvttadan dujiid .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Duodjegávppis galgá leat fásta rabasáigi , unnimusat 5 beaivvi vahkkui Doaimmat galget leat vuovdán earáid buvttadan duoji 2011:š gaskal 200 000 ru ja 3 000 000 ru earret momssa . Unnimusat 30 % doaimma gávpejođus galgá leat earáid buvttadan duodji .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dát guoská maiddái oasusservviide ja oasusservviid bargiide .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 358 av 428	18.18.7.9 Meahcástanealáhusaid ovddideapmi – Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 359 av 428	360 siidu 432 siiddus
Ifjord Friarfjord / Adamsfjord Laksefjordbotn / Kunes Veidnesklubben / Godviknes Vadasbaksæibos Gappatvarri Eretoaivit Vuonjalrassa	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona . Meroštallannjuolggadusat : Gitta 30 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 300 000 ru. .
2023 Gamvik , hele kommunen 2025 Tana , hele kommunen	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Innhavet Veggfjell Sagvatnan Grensefjellene 1850 Tysfjord , hele kommunen 1853 Evenes , følgende grunnkretser 0109 Evenesmark 0110 Myrnes 0111 Osmark 0114 Lenvik / Lenvikmark 0117 Veggen	Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Midler til næringsutvikling kan i tillegg til det geografiske virkeområdet ytes til : - Samiske kulturnæringer i hele landet .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
For reiseliv gjelder STN-området . - Tilleggsnæringer i reindrift .	18.18.7.10 Álggaganstipeanda – Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma
Behandlingen av saken ble avsluttet 01.12.11 kl. 19.55	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Originalspråk : Norsk	361 siidu 432 siiddus
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. 2008 nr 1213 .
Møtedato 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Saken påbegynt onsdag 07. desember 2011 kl. 11.35 I Vedlegg Nr. .	18.18.8 Regionálaovddideapmi 18.18.8.1 Regionálaovddidanprošeavttat
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : Innledning	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Sametinget ble opprettet for sikre en likeverdig behandling av samene .	18.18.9 Sámi ovttasbargu ja riikkaidgaskasaš bargu 18.18.9.1 Riikkaidgaskasaš doaibmabijut
Samisk språk og kultur anses som opprinnelige i Norge og har derfor samme krav på vern og utvikling som norsk språk og kultur .	Meroštallannjuolggadusat : Doarjja rehkenastojuvvo vuođustuvvon ohcama vuođul Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea čakčamánu 1. b. 2012 .
I de over 20 årene Sametinget har eksistert , har vi oppnådd mye .	Ohcamat mat sáddejuvvojit maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Samisk kultur har også fått økt status , men har ikke fått ta del i de økonomiske oppfølgingene av museumsreformen og kulturløftet .	Prošeakta gárvvistuvvo maŋimuštá guokte jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona EEO-njuolggadusat : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde .
Spesielt utfordrende er dette i sør- og lulesamiske områder .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot láhkaásahusa skábmamánu 14. b. .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 361 av 428	2008 nr 1213 .
Dagens system kan vanskelig sies å være innenfor de folkerettslige rammer , jf. ILO- 169 artikkel 6 og FNs erklæring om urfolks rettigheter artikkel 3 .	Dáin njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Sametinget må derfor komme i en reell forhandlingsposisjon om de overordnede økonomiske rammene for sin virksomhet Sametingets budsjett for 2012 er på kr 368 619 000 ( eksklusive Samefolkets fond ) .	Ovdal go doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Herav er kr 1 000 000 øremerket av Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet til handlingsplan for samisk språk .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Dermed gjenstår kr 11 912 000 til Sametingets egne prioriteringer .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Konsekvensen av dette er at de øvrige postene , for eksempel de søkerbaserte tilskuddsordningene , ikke kan prioriteres eller får null i vekst .	Sámi organisašuvnnat 18.18.10.1 Doarjja organisašuvnnaide , bellodagaide ja joavkkuide main l ea ovddasteapmi Sámedikkis – ohcanvuđot doarjja
Sametinget forventer at budsjettet for 2013 økes i tråd med nasjonale satsinger og at budsjettet ikke har øremerkede midler prioritert av regjeringen .	Eavttut : Bellodagat ja joavkkut mat válljejit bidjat oktasaš listta leat doarjjavuoigadahttojuvvon oažžut dušše vuođđodoarjaga .
Sametingets budsjettbehov for 2013 viser behovet for økninger fra budsjettet 2012 .	Organisašuvnnat geat ožžot njuolga doarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnegis .
Budsjettbehovet viser de totale behovene det samiske samfunnet har . Sametingsrådet vil foreta en nærmere prioritering av budsjettbehov for 2013 vurdert i forhold til kapasiteten i samfunnet .	Meroštallannjuolggadusat : a ) Jienastatdoarjja : 90 % jahkásaš rámmas addojuvvo seamma stuorra submi jienastaga nammii maid lea ožžon maŋimuš sámediggeválggas , organisašuvnnaide , bellodagaide ja joavkkuide main lea ovddastus Sámedikkis .
( i 1000 kr . )	b . )
Bevaring og utvikling av de samiske språkene er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Ohcan mii sáddejuvvo maŋŋá dán dáhtona ii realitehta meannuduvvo . 18.18.10.2 Sámi kultur- ja nuoraidorganisašuvnnat
Sametinget har som målsetting at samisk skal være et naturlig språk på alle arenaer . Samisk språk er derfor en viktig dimensjon i alle fagområder i Sametinget .	Eavttut : Kulturorganisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain 31.12.10 nammii ledje unnimusat 30 máksán lahtu ja lahtut unnimusat guovtti gielddas .
Sametinget er også glad for at regjeringen Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámi museasearvái ii guoskka eaktu lahttologu ektui . Miellahttolisat galgá biddjojuvvon mielde .
har innarbeidet mye av Sametingets arbeid og initiativ med samiske språk i sin handlingsplan for samiske språk .	Organisašuvnnat mat ožžot doaibmadoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai leat doarjjavuoigadahttojuvvon dán ortnegis .
Sametinget har igangsatt arbeidet med en ny språkmelding som skal være grunnlaget for Sametingets språkpolitikk på alle nivå i samfunnet .	Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja : 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo ovtta mađe organisašuvnnaid gaskka mat ollašuhttet juolludaneavttuid .
Meldingen skal etter planen være ferdig i 2012 .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea njukčamánus 1. b. 2012 .
Sametingets arbeid med samiske språk skjer også gjennom arbeid på øvrige fagområder .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Språk vil derfor synliggjøres i flere av de andre fagkapitlene i dette dokumentet . Tospråklighetstilskudd kommuner og fylkeskommuner : 9 millioner kroner	Eaktu : Organisašuvnnat fertejit duođaštit ahte dain 31.12.10 nammii ledje unnimusat 20 máksán lahtu ja lahtut unnimusat guovtti gielddas .
Sametinget og Røyrvik kommune ønsker at kommunen blir innlemmet i forvaltningsområde for samisk språk fra 2013 .	Meroštallannjuolggadusat : a ) Vuođđodoarjja : 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo ovtta mađe organisašuvnnaid gaskka mat ollašuhttet juolludaneavttuid .
Tospråklighetstilskuddet må da økes med 4 millioner kroner .	b . )
Tidligere har tospråklighetstilskuddet kun fått økninger ved innlemmelse av nye kommuner .	Miellahttodoarjja : 50 % jahkásaš rámmas juogaduvvo gorálaččat 31.12.10 lahttologu mielde .
Sametinget har vedtatt at det er særlig viktig å ivareta og styrke kommunene i sørsamisk og lulesamisk område .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. 2012 . Ohcamat mat leat sáddejuvvon maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Direkte tilskudd til språksentre : 6,4 millioner kroner	18.18.11 Friija váikkuhangaskaoamit– ohcanvuđot doarjagat
Sametingets tilskudd til de samiske språksentrene dekker i liten grad selve aktiviteten i språksentrene .	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea čakčamánu 1. b. 2012 . Ohcamat mat leat sáddejuvvon maŋŋá dán dáhtona eai realitehta meannuduvvo .
Aktiviteten blir derfor dekt av søkerbaserte prosjektmidler .	Prošeakta gárvvistuvvo maŋimuštá guokte jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Dette gir svært uforutsigbar aktivitet for språksentrene og det er vanskelig å rekruttere kompetanse og ressurspersoner til språksentrene .	EEO – njuolggadusat . Juohkima oktavuođas fitnodagaide gusto : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde .
Samlet vil dette gi en økning på 6,4 millioner kroner .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes .
Søkerbaserte tilskudd : 2 millioner kroner	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
I 2011 var det derfor en rekordstor søkermasse under ordningen søkerbaserte tilskudd til språk .	Ealáhusovddideami doarjagiid doaibmaguovlu ( SED-guovlu ) 2011 Guovdageaidnu
Terminologiarbeidet må styrkes i alle samiske språkområder .	2030 Mátta-Várjjat , čuovvovaš vuođđobiirret : 0101 Buođgáibeaski
Sametinget har i budsjettet for 2012 satt av penger til flere terminologiprosjekter .	2012 Áltá , čuovvovaš vuođđobiirret :
Risten.no er en samisk orddatabase .	0102 Reais ( a ) vuonna 0101 Stiertná
Denne ønsker Sametinget å utvikle videre også i 2013 .	0103 Uhcca Liidnevuotna
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	0402 Lávvonjárga 0104 Stuora Liidnevuotna
Side 363 av 428	0403 Juranjohka
Terminologiarbeidet må styrkes i alle samiske språkområder .	0108 ( Stuora ) Girenjárga 0504 Máiddet / Skrotnes
Stedsnavn : 1 million kroner	0110 Latni 0505 Bajit Báhcceveadji
Det økte behovet i dette arbeidet vil koste 1 million kroner .	0201 Lákkonjárgeahči 0202 Dáhppeluokta / Vuojatluokta ( Rivargohppi )
Språkprosjekter : 2 millioner kroner Språkkonferanse	Romsa , čuovvovaš vuođđobiirret : 0203 Lákkovuonbahta
Budsjettbehovet for språkkonferanse 2013 er kr 600 000 .	3302 Leaibedievvá
Språk-kampanje	0205 Vasbotnelv
Til en slik kampanje har Sametinget behov for kr 400 000 .	3305 Rivnnje / Vuotnasiida 3306 Suortu ( davit ) / siskit
Språkambassadører	2017 Fálesnuorri
Sametinget ønsker større oppmerksomhet rettet mot unge brukere av samisk språk .	3307 Várpenjárga 3308 ( o ) rgomohkki
Vi trenger også gode språklige forbilder for de unge .	Muosát , čuovvovaš vuođđobiirret 3309 Guohcavuopmi
Oppsummering	0119 Muorral ) ( vuotna
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 65,6 millioner kroner til språk .	3310 Ullsfjordmoane - 0120 Vuotkevuotna ( Uhcca-vuonaš ) 0121 Muotki
Kulturaktiviteter spiller en viktig rolle i det samiske samfunnet , også for bosettingen .	1913 Skánit ( viiddiduvvon olles suohkanii ) 0122 Gunnarnes 0123 Tufjord
Evalueringen påpeker også at Sametingets virkemidler til kulturutvikling vil ha sysselsettingseffekter på lang sikt .	0124 Fávle-Ižžát 1920 Loabát ( viiddiduvvon olles suohkanii ) 2019 Máhkarávju ( Nordkapp ) , čuovvovaš vuođđobiirret : 0113 Oarjjábealli-Vuotnabađaguovlu
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	0101 Gumpedallá 0115 Goaskinvákke - Ráktonjár-guovlu
Side 364 av 428	0102 Øvre Bakkejord
Sametinget registrerer at den nasjonale satsningen på kultur gjennom kulturløftet er stor .	0118 Mannskarvik-Reaipváhki ( Ráiváhki ) 0119 Spierttanjárga ( Spierta ) 0104 Smørsgård Lurrusaorda 0201 / Ráb oassa
Sametinget forholder seg til prosedyrene der .	0202 Kniskkárnjárga 0203 Duvavuotna ( Irivuotna )
Innenfor kulturfeltet er organisering og budsjettrammer mest sentralt .	1939 Omasvuotna 0206 Váttavuotna ( Váttavuonaneret ) Bygda sarnes 2020 Porsáŋgu
Dette mener vi er en rett og nødvendig prioritering .	1805 Nárviika , čuovvovaš vuođđobiirret : 0102 Hearjjak
Kulturaktiviteten er det folket selv som skal utvikle .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Dagens bevilgning dekker stort sett kun lønns- og prisstigningen .	365 siidu 432 siiddus 2022 Davvesiida , čuovvovaš vuođđobiirret :
Behov for økning i 2013	0110 Jogasiida / Eanosiida
Samlet er det et behov for økning i budsjettet på 51,5 millioner kroner på kulturfeltet .	0111 Luodnegohpie 0105 Dorskkášvuotna / Beahkkervuotna 0106 Davvesiida
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Hábmer , čuovvovaš vuođđobiirret : 0107 Idjavuotna
Side 365 av 428	0116 Strávnjunnie
Samisk idrett : 2,5 millioner kroner	0108 Irgevuotna / Áttamvuotna
Idrett har en sentral plass i det samiske samfunnet .	0117 Vædtja ( Veaggovárri ) 0109 Lagesvuonbahta / Gussanjárga
Det er viktig at samiske idrettsorganisasjoner skal være i stand til å organisere og legge til rette for idrettslig og fysisk aktivitet .	0118 Jávresoalgge Grensefjellene – 0119 Rádjevárit 0110 Šeste ( Čiesti ) / Godviknes 0111 Váttesbákt-seaibbuš 0112 Gappatvárri
Samiske teatre : 11 millioner kroner	0113 Eretoaivvit 0114 Vuonjalráššá
Barn og unges aktive deltakelse i teateraktiviteter er prioritert .	1853 Evenášši , čuovvovaš vuođđobiirret : 0109 Evenáššmárku 2023 Gáŋgaviika
Økningen i budsjettbehovet for 2012 gjelder Beaivváš Sámi Našunálateáhter og Åarjehlsaemien Teatere .	0117 Veaggo 2027 Unjárga Lassin geográfalaš doaibmaguvlui sáhttá doarjja addojuvvot ealáhusovdáneapmái dáidda : -
Det er også behov for midler til samisk barneteater i Tana .	sámi kultuvrralaš ealáhusaide miehtá riikka .
Samiske museer : 15 millioner kroner	Mátkeealáhusaide gusto SED-guovlu .
Sametinget har siden 2002 hatt forvaltningsansvaret for 6 konsoliderte samiske museer .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 01.12.11 dii. 19.55 . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Disse kalles også for museumssiidaer .	Ášši / Sak PFL 007/11 Ášši / Sak DC 046/11
Dette krever formidlingsressurser fra de samiske museenes side .	Sámedikki 2013 bušeahttadárbu Arkiivaáššenr . . 11/461806 / 25 - 58
Urfolks rett til sin spesifikke immaterielle kulturarv beskyttes først og fremst som en menneskerettighet .	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Dette framgår i dag av en rekke internasjonale rettskilder .	SR 149/11 PFL DC 046/11 Ášši meannudeapmi álggahuvvui 02.l2.11 dii 10.40 .
Sametinget har gjennomført en behovsanalyse av de samiske museene i 2011 der behovene for de samiske museene framkommer .	Ášši / Sak 149/11 - Sámedikki 2013 bušeahttadárbu / Sametingets budsjettbehov 2013 II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Álggahus
Behovsanalysen inneholder blant annet tall som indikerer hvilket volum de samiske museene representer i forhold til alle museene i Norge .	Sámi giella ja kultuvra leat leamaš álggu rájes Norggas ja danne lea gáibádus suodjaluvvot ja ovddiduvvot nugo dárogiella ja dáža kultuvra .
Tallene er basert på ABM-utvikling sin statistikk .	Dan 20 jagis maid Sámediggi lea doaibman , leat mii olahan ollu .
Samisk litteratur og samiske publikasjoner : 3,5 millioner kroner	Riekteovdáneapmi ollu guovlluin lea ovdáneamen positiivvalaččat .
Behovet for samisk litteratur og publikasjoner har økt betydelig de senere årene , særlig som et ledd i språkutviklingen og språkopplæringen for hele den samiske befolkningen , og blant barn og unge .	Vuoigatvuođat leat šaddan buoret , muhto go Sámedikkis ii leat measta oppage doaibmamunni čuovvolit dáid vuoigatvuođaid geavatlaš politihkas , de joatkašuvvá sámi álbmoga erohusmeannudeapmi .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 366 av 428	Sámegielas lea buoret stáhtus , muhto liikká válljejit ollugat eret sámegiela skuvllas .
Behovet for samisk litteratur er stort , og tilbudet er relativt lite . Dette gjelder samisk litteratur innen alle sjangere .	Sámi kultuvra lea ožžon buoret stáhtusa , muhto dat ii leat čuovvoluvvon ekonomalaččat museaođastusas iige kulturloktemis .
En innkjøpsordning for innkjøp av litteratur og joik / musikk ble etablert i 2011 , og det vil være behov for en styrking av denne ordningen .	Sámi mánáin lea vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas ja sámegillii , muhto eai gávdno doarvái oahpponeavvut oahpahusa várás . Erenoamáš hástalusaid dat buktá mátta- ja julevsámi guovlluin .
For å sikre samiske utgivelser er det viktig at vi har en samisk forlagsbransje som har kompetanse og rammevilkår til å imøtekomme de behovene det samiske samfunnet har innenfor dette feltet .	Sámediggi ovddasta sámiid álbmogin ja lea sin ovddasteaddji orgána Norggas . Dát mielddisbuktá dan ahte Sámedikkis ferte leat friijavuohta bidjat eavttuid , hábmet ja hálddašit sámepolitihka Norggas .
Musikk , film , samtidskunst og andre kunst- og kulturtiltak : 4,5 millioner kroner	Ovttasdoaibmanprosedyrat Stuorradikki , ráđđehusa ja Sámedikki gaskka galget sihkkarastit dan ahte
Det er stor aktivitet innenfor samisk kunst- og kulturliv .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Samiske kunstneres rammevilkår : 2 millioner kroner	367 siidu 432 siiddus Sámediggi sáhttá gozihit dán rolla .
Gode rammevilkår for samiske kunstnere vil sikre et mangfoldig samisk kunst- og kulturliv .	Sierra friijavuohta bušeahta dáfus lea dárbbašlaš vai Sámedikki autoritehta ja álggahanriekti sámepolitihkas sihkkarastojuvvo .
Det er viktig at vi har stipendordninger som er med på å styrke mulighetene for kunstnerisk egenutvikling for samiske kunstnere , og at kunstnernes organisasjoner har rammevilkår som gjør de i stand til å bistå samiske kunstnere , og ivareta deres behov .	Váttis lea dadjat ahte dáláš vuogádat livčče siskkobealde álbmotrievttálaš rámmaid , gč. ILO 169 guđát artihkkala ja ON álgoálbmotjulggaštusa goalmmát artihkkala . Dáláš bušeahttaprosedyrat eai atte Sámediggi duohta vejolašvuođa mearridit sámi álbmoga ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovddideapmái .
Media : kr 3 mill Det er behov for å styrke det samiske medietilbudet både lokalt , regionalt og nasjonalt .	Stáhtus lea dál nu ahte Sámedikkis ii leat dohkálaš váikkuhanfápmu proseassain maid bokte juolludusat sámi ulbmiliidda bohtet stáhtabušeahtas .
Det må gis et medietilbud som på en god måte ivaretar de nord- , lule- og sørsamiske språkområdene .	Danne ferte Sámediggi boahtit duohta šiehtadallanposišuvdnii go guoská iežas doaimma bajimuš ekonomalaš rámmaide .
Eksempler på gode medietilbud som ivaretar de lule- og sørsamiske språkene er NuorajTv , som er samiskspråklig nett-tv for og av lulesamisk ungdom .	Sámedikki 2012 bušeahtta lea 368 319 000 ru ( earret sámeálbmotfoanda ) . Go buohtastahttá jagi 2011 stáhtabušeahtain de addá stáhtabušeahtta evttohus 2012:s 12 612 000 ru lasáhusa Sámediggái .
NuorajTv planlegger å utvide sitt tilbud til sørsamisk område , noe som igjen er med på å øke språkbruken i de lule- og sørsamiske områdene .	Das lea Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta várren 1 000 000 ru sámegiela doaibmaplána čuovvoleapmái . De báhcá vel 11 612 000 ru Sámedikki iežas vuoruhemiide .
Det vil være behov for en styrking og samordning av sørsamiske medietilbud , og i den forbindelse vil det kunne være aktuelt med etablering av et sørsamisk mediesenter .	Sámediggi ferte vuosttažettiin vuoruhit dán lasáhusa bálká- ja haddegoarkŋumii iežas hálddahusas ja daid ásahusaide mat ožžot njuolga doarjaga Sámedikki bušeahtas .
I ‖Samiske tall forteller 3‖ anbefales gjennomføring en ny undersøkelse om samiske medier , som undersøker i hvilken grad samer utenfor de mest sentrale områdene har et tilfredsstillende medietilbud og bruk av moderne medier blant samer .	Boađusin dás šaddá dat ahte eará poasttaid ii sáhte vuoruhit , ovdamearkka dihte ohcanvuđot doarjjaortnegiid dahje dat eai oaččo maidege . Sámediggi vuordá ahte 2013 bušeahtta lasihuvvo nationála áŋgiruššamiid ektui ja ahte bušeahtas eai leat ráđđehusa vuoruhan várrejuvvon ruđat .
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 94,6 millioner kroner til kultur .	Sámedikki jagi 2013 bušeahttadárbbut čájehit lassi dárbbu jagi 2012 bušeahtas .
I 2013 har Sametinget behov for en økning på kr 51,5 millioner kroner på dette fagområdet .	Sámediggeráđđi áigu lagabuidda vuoruhit jagi 2013 bušeahttadárbbuid árvvoštaladettiin kapasitehta servodagas .
Kunnskap	Čilgehus
Sametingets målsetting innenfor opplæringsfeltet er at den samiske befolkningen har kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Giella Kultuvra Oahpahus Dearvvašv ohta ja sosiála Areá ahte ja biras Kulturmuitosuodjalus Ealáhusat Regionála ovddideapmi Sámi ovttasbargu ja riikkaidgaskasaš bargu
Sametingmeldingen om opplæring og utdanning blir behandlet i plenum i november 2011 .	Sámegielaid suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
Sametinget vil trekke fram to områder innenfor opplæring som vil bli prioritert .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte sámegiella galgá leat lunddolaš giella buot arenain .
Dette er samisk som andrespråk i grunnskolen og læremiddelsituasjonen både i barnehagen og grunnopplæringen .	Sámediggi lea ráhkadišgoahtán ođđa gielladieđáhusa mii galgá leat Sámedikki giellapolitihka vuođđun buot servodatdásiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 367 av 428 Samiskopplæringen i grunnskolen : 1 million kroner	Sámedikki bargu sámegielaiguin galgá maiddái dahkkojuvvot eará fágasurggiid bokte .
Dette blir underbygget av rapporten ‖Samiske tall forteller 4‖ , som kom ut i oktober 2011 .	Danne galgá giella oainnusmahttojuvvot máŋgga dán dokumeantta eará fágakapihttaliin .
Det er viktig å sette i gang tiltak for å snu denne utviklingen .	Guovttegielalašvuođadoarjja berre nannejuvvot 4 miljon ruvnnuin .
En årsak som rapporten trekker fram , er at det blir brukt feil undervisningsmodell i opplæringen .	Guovttegielalašvuođadoarjagii lea addojuvvon lasi ruhta dušše dalle go leat boahtán ođđa gielddat hálddašanguvlui .
Dette er ikke noe nytt , rapporten viser til at det har vært reist sterk foreldrekritikk mot modellen for faget samisk som andrespråk allerede på 1990-tallet .	Vai sámegiela hálddašanguovllu gielddain galggaš leat vejolašvuohta nannet ja ovddidit giellabarggu suohkanis , de lea dárbu oažžut 5 miljon ruvdnosaš lasáhusa .
Internasjonal forskning viser også at den modellen som en arbeider etter i samisk som andrespråk i Norge , ikke fører fram til at elevene blir funksjonelt tospråklige .	Sámediggi lea mearridan ahte lea erenoamáš deaŧalaš gozihit ja nannet gielddaid máttasámi ja julevsámi guovllus . Njuolgga doarjja giellaguovddážiidda : 6.4 miljon ruvnnu
Av forskere blir den karakterisert som en svak modell .	Danne geavahuvvojit ohcanvuđot prošeaktaruđat doaibmagoluide .
Sametinget har behov for økte midler til å utarbeide sterke opplæringsmodeller for faget samisk som andrespråk .	Dán geažil lea hui váttis plánet giellaguovddážiid doaimma ja lea váttis rekrutteret gelbbolašvuođa ja resursaolbmuid giellaguovddážiidda .
Metodeutvikling for samisk språkopplæring og kulturformidling i barnehage : kr 500 000	Danne háliida Sámediggi ahte giellaguovddážiid vuođđodoarjja duppalastojuvvo das mii dat lea odne , 584 000 ru buot giellaguovddážiidda .
Det er behov å avsette midler til utviklingsarbeid for metodeutvikling for samisk språkopplæring og kulturformidling i barnehagen .	Ohcanvuđot doarjja : 2 miljon ruvnnu Sámediggi oaidná ahte doaibma lea issorasat lassánan ja giella lea guovddážis miehtá riikka .
Samiske barn befinner seg i barnehager i ulike geografiske områder .	Jagis 2011 ledje danne máinnalmas ollu ohccit ohcanvuđot giellaortnegis .
Områdene har ulike behov når det gjelder metoder i språkopplæringen , og det må derfor utvikles metoder for ulike språkkategorier .	Danne lea Sámediggi gártan biehttalit ollu buriid giellaprošeavttaid , ja dakkár ovdáneami mii eat háliit .
Med bakgrunn i dette er det behov for kr 500 000 til dette formålet i 2013 .	Danne lea Sámedikkis dárbu oažžut lasáhusa dán postii 2 miljon ruvnnu .
Samiske læremidler i grunnopplæringa : 20 millioner kroner	Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána čuovvoleapmi : 2 miljon ruvnnu
Midler til læremiddelutvikling har vært tildelt på grunnlag av Strategisk plan for læremiddelutvikling 2009 – 2012 . Som en oppfølging av sametingsmeldingen vil det bli utarbeidet tiltaksplan for læremiddelutviklinga fra og med 2013 .	Sámedikkis lea oalle stuorra ovddasvástádus dain doaibmabijuin mat leat Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána ja Sámediggi lea dađistaga proseassas searvvahuvvon ollu daid doaibmabijuide maidda Sámedikkis ii leat ovddasvástádus .
Det bør derfor være en økning på midler til læremiddelutvikling for grunnopplæringa på 20 millioner kroner .	Sámedikkis lea 2013:s dárbu oažžut 2 miljon ruvnnu daid doaibmabijuid čuovvoleapmái mat leat Ráđđehusa sámegiela doaibmaplánas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Terminologiijabarggu ferte nannet buot sámegiela giellaguovlluin .
Sum for de enkelte fag 6 200	Risten.no lea sámi sátnebáŋku .
10 000 6 200 2 000 2 000 32 200 Samisk læremiddelportal Ovttas-Aktan-Aktesne : 3,5 millioner kroner	Ođđa neahttabálvalus , Risten 2 , galgá leat sátne- ja tearbmaohcanreaidu olles sámi álbmoga várás ja eará berošteddjiid várás dálá resurssaid vuođul .
Samisk læremiddelportal skal utvikle nettbaserte tjenester for samiske læremidler , og tilbyr tre basistjenester : Nettportal for gjenfinning av samiske læremidler .	Dainna bargguin háliida Sámediggi joatkit viidáseappot maiddái 2013:s . Sámi servodagas lea deaŧalaš čohkket ja suodjalit árbevirolaš sániid ja tearpmaid , erenoamážit daid main lea oktavuohta vuođđoealáhusaide .
Denne tjenesten er lansert høsten 2011 , og har en redaksjon som publiserer på nettsidene .	Das lea mearrideaddji mearkkašupmi árbedieđuid suodjaleapmái iešguđege sámi servodagas .
Publiseringsverktøy for digitale læremidler .	Terminologiijabargu galgá nannejuvvot buot sámi giellaguovlluin .
Det skal utvikles to læremiddelpiloter som lanseres i november 2012 .	Mii dárbbašit 2013:s 1 miljon ruvdnosaš lasáhusa terminologiijabargui .
Tjenesten lanseres samtidig med læremiddelpilotene .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Prosjektet avsluttes ved utgangen av 2012 .	369 siidu 432 siiddus Báikenamat : 1 miljon ruvnnu
Sametinget arbeider med en plan for permanent drift av portalen .	Sámi báikenamain lea hui stuorra mearkkašupmi báikkálaš historjái ja sámi oahpahussii .
Driftsløsning og finansieringsplan er ikke utarbeidet , men de årene dette har vært et prosjekt , har det kostet 3,5 millioner kroner per år .	Sámediggi dárbbaša eanet ruđaid báikenammaprošeavttaid joatkimii julevsámi ja máttasámi guovllus , ja eará guovlluin gos gielladilli lea heittot .
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 42 millioner kroner til kunnskap .	Dát bargu dahkkojuvvo ovttasráđiid giellaguovddážiiguin , museaiguin , skuvllaiguin ja Stáhta kártadoaimmahagain .
I 2013 har Sametinget behov for en økning på kr 25 millioner kroner på dette fagområdet .	Lassidárbu dán bargui lea 1 miljon ruvnnu . Giellaprošeavttat : 2 miljon ruvnnu Giellakonferánsa
Sametinget opplever sterkere fokus på samiske brukeres rettigheter innenfor fagfeltet helse- og sosialpolitikk .	Maŋŋá go Sámediggi lágidii stuorra giellakonferánssa 2011:s leat olbmot ávžžuhan min lágidit giellakonferánssa jeavddalaččat .
Sametingets overordnede mål er en likeverdig helse- og sosialtjeneste til samiske brukere på lik linje med den norske befolkning .	Deaŧalaš lea ahte mii jeavddalaččat várret áiggi sámegielaid birra ságastallamii , ja čohkket birrasiid ja ovttaskas olbmuid geat beroštit sámegielain .
Sametinget ser at den nylig vedtatte Samhandlingsreformen stiller samiske pasienter overfor nye utfordringer når det gjelder samisk språk og kultur .	Sámediggi háliida lágidit giellakonferánssa juohke nuppi jagi . Bušeahttadárbu giellakonferánsii 2013:s lea 600 000 ru. .
Sametingets kontakt med sentrale myndigheter i denne prosessen er viktig , og det er behov for oss å avsette ressurser til dette formålet .	Giella-kampánja Sámediggi háliida movttiidahttit olbmuid geavahit sámegiela , geavahit dan dihtomielalaččat ja nannet dan árvvu .
Regjeringen har også varslet en større gjennomgang av organisering og lover innenfor barnevernsfeltet .	Dan mii áigut dahkat giellakampánja bokte , mas guovddážis leat miellaguottut sámegiela ektui ja giela geavaheami movttiidahttin .
Dette vil stille Sametinget overfor utfordringer .	Dán kampánjii dárbbaša Sámediggi 400 000 ru. .
Det samiske samfunn stilles også overfor utfordringer innenfor den bioteknologiske utvikling .	Giellaofelaččat Sámediggi háliida stuorát fuomášumi nuorra sámegiela geavaheddjiid ektui .
Regjeringens arbeid med ny strategi for bioteknologisk utvikling er et arbeid Sametinget ser behov for å være med på .	Sihke movttiidahttin dihte nuoraid geavahit giela ja giela oainnusmahttin dihte sidjiide .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Mii dárbbašit maiddái buriid giella ovdagovaid nuoraide .
Ivaretakelse av samiske brukeres behov og rettigheter er viktig for Sametinget , og vi må derfor delta aktivt i denne prosessen .	Danne háliida Sámediggi prošeavtta sámi ofelašprošeavtta láhkásačča , mas nuorat hállet nuoraide ja háleštit singuin .
Sametinget har i 2013 behov for flere administrative ressurser til oppfølging av samhandlingsreformen og samiske brukere .	Jos 3 giellaofelačča bálkáhuvvošedje ovtta jahkái geahččalanprošeaktan , de dárbbašuvvošii 2013:s dasa 1 miljon ruvnnu .
Oppsummering	Čoahkkáigeassu
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 4 millioner kroner til helse og sosial .	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 65,6 miljon ruvnnu gillii .
I 2013 har Sametinget behov for en økning på 1,6 millioner på dette fagområdet .	2013:s dárbbaša Sámediggi 23,4 miljon ruvnnu lasi dán fágasuorggis . Kultuvra
Sametinget arbeider for en bærekraftig utnytting , bevaring og forvaltning av arealer og ressurser i samiske områder .	Kultursuorggi siskkobealde lea Sámedikkis mihttomearrin ahte sámi dáidda- ja kultureallin galgá leat ealli ja girjái .
Oppfølging av plan og bygningsloven : 3 millioner kroner	Kulturdoaimmain lea deaŧalaš rolla sámi servodagas , maiddái ássamii .
Sametingets arbeid med arealsaker handler om at samiske interesser skal ivaretas når beslutninger om arealbruk skal tas .	Sámi kulturbargu lea mielde buktimin gullevašvuođa , loaktima , identitehta , eallinkvalitehta ja kulturvuđot bargosajiid .
Som følge av nye krav i plan- og bygningsloven , forventer vi betydelig økning i dette arbeidsfeltet .	Dán čájeha Sámedikki ohcanvuđot váikkuhangaskaomiid árvvoštallan kultursuorggis jagi 2010 rájes .
Sametinget har videre vært positiv til å delta mer aktivt i arbeidet med å følge opp den europeiske landskapskonvensjonen .	Ruđat leat mannan ollu sierralágan doaibmabijuide mat leat buvttihan viiddis áŋgiruššamiid sámi kultureallima siskkobealde .
Sametinget har forpliktelser etter konsultasjonsavtalen til å følge opp verneprosesser og store utbyggingssaker .	Eanaš prošeavttaid maid Sámediggi lea dorjon , ii livčče lean vejolaš čađahit almmá dáid váikkuhangaskaomiid .
Sametinget kan dersom Landbruks- og matdepartementet legger ned områdestyrene få økt arbeid når det gjelder reindriftas arealbehov .	Evalueremis čujuhuvvo maiddái ahte Sámedikki váikkuhangaskaomiin kulturovddideapmái lea barggolašvuođabeaktu guhkkit áiggi vuollái .
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 1 million kroner til areal og miljø .	Sámedikki doarjja dahká muđui sullii 90-100 % sámi museaid dábálaš doarjjavuođus .
I 2013 har Sametinget behov for en økning på 7,6 millioner kroner på dette fagområdet .	Sámediggi oaidná ahte nationála áŋgiruššan kultuvrra ektui kulturloktema bokte lea stuoris .
Sametingets arbeid med kulturminnevern danner et viktig grunnlag for samisk historie og tilstedeværelse .	Konsultašuvnnat viessoláigoortnegis leat čađahuvvon ođđa sámi kulturviesuid ektui Sámedikki ja Kulturdepartemeantta gaskka .
I kulturminnearbeidet er Sametinget høringsinstans i plansaker og større utbygginger .	Deaŧaleamos almmolaš stivrengaskaoamit servodaga hábmemis leat láhkaaddin , organiseren ja bušeahtta .
I forbindelse med disse registreres en stor mengde samiske kulturminner .	Eaktun dasa ahte Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametinget ønsker også å delta i ulike prosjekter som er relevante for den faglige utviklinga av det samiske kulturminnevernet .	sámi kulturásahusat ja museat galget sáhttit ovddidit ja gozihit doaimmaideaset , lea ahte daidda addojuvvojit einnostahtti ja dohkálaš rámmaeavttut .
Det samiske kulturminnevernet , herunder samisk bygningsvern , har de siste årene hatt en stadig økende saksmengde .	Sámi ásahusat leat ain bázahallan ollu ekonomalaš rámmaeavttuid ektui go buohtastahttá daid sullasaš norgga ásahusaiguin .
Dette samtidig som ressursene i praksis ikke har blitt økt siden 1999 .	Dát buktá fas stuorra hástalusaid go guoská doibmii , fágalaš ovddideapmái ja kapasitehtii .
Med dagens situasjon har ansatte i kulturvernteamet kontakter opp mot 134 kommuner , 8 fylkeskommuner , 3 arkeologiske regionmuseer , de samiske museene og andre museer i området .	Áigodagas 2005 – 2011 lea Sámedikki bušeahta kulturpoasta lassánan gaskamearálaččat measta 16 miljon ruvnnu eanet juohke jagi Kulturdepartemeantta juolludusa ektui .
I tillegg er det flere andre lokale , regionale og statlige aktører som alle ønsker å få med Sametinget på relevante områder .	Ovdamearkka dihte juolludii Kulturdepartemeanta 2011:s 67,4 miljon ruvnnu Sámediggái sámi ulbmiliidda , muhto Sámediggi juolludii 87,5 miljon ruvnnu kulturulbmiliidda .
Dette dekkes av til sammen 11,5 årsverk .	Kulturdoaimmaid galgá álbmot ieš ovddidit .
Fylkeskommunene i det samme området har betydelig større ressurser i kulturminnearbeidet .	Dát ásahusat ja – organisašuvnnat leat deaŧalaš arenat sámi kultuvrra oainnusmahttimis ja ovddideames .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dáláš juolludus juollu eanaš dušše bálká- ja haddegoarkŋumii .
Side 370 av 428	Lassidárbbut 2013:s
Verst er situasjonen i bygningsvernet hvor 1 stilling skal dekke behovet for samisk bygningsvern i hele Norge .	Dárbu lea oppalaččat lasihit ruđa ohcanvuđot doarjjaortnegiidda kultuvrra várás Sámedikki bušeahtas .
Sametinget mener at større personalmessige ressurser i det samiske kulturminnevernet vil komme både kommuner , fylkeskommuner og den enkelte tiltakshaver til gode .	Oktiibuot lea dárbu lasihit bušeahta 51,5 miljon ru kultursuorggis . Dárbbut leat juogaduvvon čuovvovaš vuogi mielde sierra ulbmiliid várás : Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat : 10 miljon ruvnnu
Hvis Sametinget har muligheten til å være mer i forkant i planprosessene , kan eventuelle konflikter lettere unngås .	Sámi kulturviesuid ja kulturgaskkustanásahusaid doaimmat vulget ja doibmet sámi servodatoktavuođas ja sámi almmolašvuođas .
Det samiske folket må også ha reell rett til å forvalte og fortolke sin egen historie .	Buot servodagat leat oalle guhkás vuođđuduvvon dihto ásahusaide dihto erohusaiguin .
Til samisk kulturminneforvaltning er det behov for minst to nye stillinger fra 2013 , og en ny stilling til samisk bygningsvern .	Ásahusat doibmet ollu oktavuođain dego ofelažžan iežaset báikkálaš servodagas , ja addet nuoraide geain lea alla gelbbolašvuohta vejolašvuođa ásaiduvvat sámi guovlluide .
Dette har en kostnadsramme på 2,4 millioner kroner . Søkerbaserte tilskudd til samisk kulturminnevern : 1 million kroner	Danne leat sámi ásahusat áibbas guovddážis go galgá juksat nana , doaibmi ja ovddideaddji servodaga mii goziha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
Sametinget har startet et prosjekt i 2011 med registrering av samiske automatisk freda bygninger .	Sámi servodaga huksen ja ovddideapmi gáibida dáhtu ja dáiddu ásahit ja viidáset ovddidit iežas ásahusaid .
Dette vil med stor sannsynlighet lede til en økt interesse for restaurering av samiske bygninger og et økt trykk på virkemiddelordningen for tilskudd til samisk kulturminnevernet .	2013:s buktá lassidárbbuid ekonomalaččat Álttá-Guovdageainnu ášši duođaštanguovddáža ásaheapmi Mázii ja Sámi dáiddaguovddáža fárren ođđa lokálaide Kárášjogas . Sámi valáštallan : 2,5 miljon ruvnnu
Sametinget har behov for ett årsverk for å kunne formidle og følge opp de søkerbaserte tilskuddene til samisk kulturminnevern .	Deaŧalaš lea ahte sámi valáštallanorganisašuvnnat galget sáhttit organiseret iežaset ja láhčit valáštallandoaimmaid ja fysálaččat lihkademiid .
Virkemiddelordningen bør utvides gradvis framover , i første omgang med en million kroner i 2013 for å kunne dekke de mest akutte behovene til bygningsvern .	Doaimmaid bokte nugo heargevuodjima , njoarostallama ja sámi spábbačiekčanriikkasearvvi bokte váikkuhit dákkár organisašuvnnat sámi identitehta nannema , erenoamážit sámi mánáid ja nuoraid gaskkas .
I dag er det avsatt 50 % til saksbehandling av søkeordningen for kulturminnevern . Utover dette bør det tilføres midler for en halv stilling for å få et samlet årsverk til behandling og oppfølging av tiltak som fått tilsagn over ordningen .	Deaŧalaš lea maiddái ahte sámi nuorat ožžot vejolašvuođa searvat Arctic Winter Games ( AWG ) doaluide gos sii valáštallama ja kultuvrralaš doaimmaid bokte besset nannet oktavuođa ja oktiigullevašvuođa eará álgoálbmot nuoraiguin ja árktalaš álbmotjoavkkuiguin .
Prosjekter innen kulturminnevern : 1,5 millioner kroner Sametinget ser et stort behov for å igangsette prosjekter som er relevante for den faglige utviklinga av det samiske kulturminnevernet .	Sámi teáhterdoaibma lea deaŧalaš arena sihke árbevirolaš ja ođđaáigásaš dáidaga ja kultuvrra vásiheami , oainnusmahttima ja gaskkusteami ektui ja sámegielaid geavaheami ja oainnusmahttima
Mortensnes / Varangerhalvøya kulturminneområde	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Utvalget avslutter sitt arbeid i løpet av 2012 .	Mánáid ja nuoraid searvan teáhterdoaimmaide lea vuoruhuvvon .
I 2013 vil det være behov for en bedre registrering av noen av områdene på Varangerhalvøya som pekes ut .	Teáhterat leat maiddái deaŧalaš bargosajit ollu sierra dáiddalaš fágajoavkkuide sámi servodagas .
Ved siden av en egenfinansiering i 2013 kan det være aktuelt å be om et samarbeid med Finnmarkseiendommen for registreringer i utpekte områder utenom nasjonalparken .	Dárbu lea oppalaččat nannet buvttadeami , ja gaskkustit sámi lávdedáidaga , ja maiddái vai teáhterat sáhtášedje bálvalit olles sámi ássanguovllu , ja rekruterent neavttáriid ja eará teáhterbargiid .
I dette arbeidet har Sametinget behov for minst kr 200 000 .	Ruđat dárbbašuvvojit maiddái sámi mánáidteáhtera várás Deanus .
Sametinget vil arbeide for at drift og formidling av Mortensnes kulturminneområde får en permanent ordning .	Sámedikkis lea jagi 2002 rájes leamaš ovddasvástádus guđa nannejuvvon sámi museas . Dat gohčoduvvojit maiddái museasiidan .
For Sametinget er det en selvfølge at samiske kulturminner skal beskrives og formidles også på samisk .	Sámi museaide gullá sámi kulturhistorjjá gaskkusteapmi , ja dat museat háliidit leat Sámedikki hálddašeami vuolde .
Arbeidet med å få inn samisk språk i den nasjonale kulturminnedatabasen Askeladden er godt i gang og Sametinget har utarbeidet en ordliste for bruk i databasen .	Vuođđooahpahusa mihttomeriid čuovvoleami dihte lea geatnegahttojuvvon nationála oahppoplánaid bokte ahte mánát galget oahppat sámiid ja sámi kultuvrra birra .
Riksantikvaren har uttalt at Sametinget må utarbeide retningslinjer for bruken , og samordne utviklingen av den samiske delen av Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dán geažil ožžot sámi museat dál ollu jearaldagaid skuvllain mat galget juksat oahppoplánaid mihttomeari , ja mat dávjá dárbbašit oahppat sámi kultuvrra vuođu rájes .
databasen .	Dása dárbbašit sámi museat gaskkustanresurssaid .
I første omgang er det tenkt at nordsamisk skal bli inkorporert i Askeladden .	Álgoálbmogiid ávnnaskeahtes kulturárbi suodjaluvvo vuosttažettiin olmmošvuoigatvuohtan .
I en videre utvikling bør også flere samiske språk inn i databasen .	Dát oidno dál ollu riikkaidgaskasaš gálduin .
I 2013 har Sametinget behov for en halv stilling med samisk språkkompetanse for å videreføre arbeidet med samisk i Askeladden .	UNESCO konvenšuvnnas ávnnaskeahtes kulturárbbi birra daddjojuvvo ahte álgoálbmogiin alddiineaset lea vuoigatvuohta hálddašit , dutkat ja gaskkustit iežaset kultuvrra .
Out of the Ice - Sápmi I forbindelse med at isbreer smelter , dukker det opp løse kulturminner langs kanten av disse .	Nuortasámi musea ásaheapmi lea oassi nuortasámi kultuvrra , giela ja servodateallima nannemis ja suodjaleamis , ja rájárasttideaddji álbmogis álbmogii ovttasbarggus .
Tidligere funn langs brekantene kan tyde på at det har vært jakt på villrein ved og på breene .	Sámediggi lea čađahan sámi museaid dárbuanalysa 2011:s mas bohtet ovdan sámi museaid dárbbut .
Sametinget er kjent med at det i Nordland er gjort funn av samiske kulturminner ved breene .	Dárbuanalysas leat earret eará logut mat čájehit sámi museaid viidodaga eará museaid ektui Norggas .
Det er viktig at vi kan få tolket dette med utgangspunkt i kilder til og kunnskap om samisk forhistorie og historie .	Sámi museaid oassi norgga museaid ektui leat 0,12 % dávvirčoakkáldagain , 1,10 % jahkedoaimmain , 0,37 % gussiin ja 0,81 % dietnasiin .
Dette vil totalt utgjøre et behov på en halv fagstilling .	Sámi girjjálašvuohta ja sámi publikašuvnnat : 3,5 miljon ruvnnu
Det har kanskje sin bakgrunn i at kjennskapen til denne typen kulturminner har vært dårlig og derfor ikke blitt satt fokus på dette verken i forskning eller forvaltning .	Dárbu sámi girjjálašvuođas ja publikašuvnnain lea lassánan mealgat maŋimuš jagiid , erenoamážit giellaovddideami ja giellaoahpahusa oassin olles sámi álbmogii , ja mánáid ja nuoraid gaskkas .
Dette vil totalt utgjøre et behov på en halv fagstilling .	Sámi girjjálašvuođa dárbu lea stuoris , ja fálaldat viehka unni .
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 2,5 millioner kroner til kulturminnevern .	Dát guoská sámi girjjálašvuhtii buot šaŋŋáriid siskkobealde .
I 2013 har Sametinget behov for en økning på 4,9 millioner kroner på dette fagområdet .	Girjjálašvuođa ja luđiid / musihka oastinortnet ásahuvvui 2011:s , ja dárbu lea nannet dán ortnega .
Sametinget ønsker et sterkt og allsidig næringsliv som bygger på og tar hensyn til samisk kultur , natur og miljø , og danner grunnlaget for livskraftige lokalsamfunn der mennesker ønsker å bo .	Sámi almmuhusaid sihkkarastima dihte lea deaŧalaš ahte mis leat dakkár sámi lágádusat main lea gelbbolašvuohta ja rámmaeavttut duhtadit daid dárbbuid mat sámi servodagas leat dán suorggi siskkobealde .
Sametinget har høsten 2011 vedtatt en egen næringspolitisk melding .	Musihkka , filmmat , dáládáidda ja eará dáidda - ja kulturdoaibmabijut : 4,5 miljon ruvnnu
Innenfor primærnæringene skal bedring av rammebetingelsene prioriteres .	Sámi dáidda- ja kultureallima siskkobealde leat ollu doaimmat .
Prosjekter , forretningsideer og næringstiltak skal aktivt bygge opp konkurransekraften i samisk næringsliv . Meldingen innebærer også større vektlegging av et tettere samarbeid med kommuner , FoU-institusjoner og merinnflytelse på den sentrale næringspolitikken i landet .	Dárbu lea nannet sámi festiválaid , doaibmabijuid sámi mánáid ja nuoraid várás , musihkkaalmmuhemiid , filbmadoaibmabijuid , govvadáiddaprošeavttaid , prošeavttaid girko- ja oskueallima ovdánahttima várás ja doaibmabijuid ollu eará surggiin maid bokte sámi servodat nannejuvvo kultursuorggi siskkobealde .
Strategiene i meldingen skal følges opp i de årlige budsjettene .	372 siidu 432 siiddus Sámi dáiddáriid rámmaeavttut : 2 miljon ruvnnu
Bruken av virkemidler vil være et viktig verktøy for å følge opp innsatsområdene i meldingen .	Buriiguin rámmaeavttuiguin sámi dáiddáriid várás sihkkarastojuvvo sámi dáidda- ja kultureallin .
Et av delmålene i Sametingets melding er å satse på opplevelsesturisme der ekthet og troverdighet er i fokus .	Ferte fállojuvvot dakkár mediafálaldat mii buori vuogi mielde goziha davvi- , julev- ja máttasámi giellaguovlluid .
I næringsmeldingen er det lagt opp til at det skal satses mer på samiske kulturnæringer . Potensialet for å skape flere arbeidsplasser innen kulturnæringer er til stede .	Buori mediafálaldaga ovdamearkan lea NuorajTv mii lea julev- ja máttasámi gillii , mii lea sámegielat neahtta tv maid julevsámi nuorat leat ráhkadan sin iežaset várás .
Det er imidlertid større utfordringer med å lykkes med dette i tynt befolkede områder enn i større tettsteder .	Nuoraj Tv pláne viiddidit fálaldaga máttasámi guvlui , mii lea mielde nannemin giellageavaheami julev- ja máttasámi guovlluin .
Blant annet er kundegrunnlaget en stor utfordring i distriktene . Innenfor kulturnæringer er det behov for kompetanse innen entreprenørskap , samarbeid og nettverk .	Dárbu lea nannet ja oktiiortnet máttasámi mediafálaldaga , ja dan oktavuođas sáhttá leat áigeguovdil ásahit máttasámi mediaguovddáža .
I 2013 vil merbehovet være kr 1 mill. . Næringsstrukturen i de samiske områdene er preget av stor andel offentlig sysselsatte og en større andel sysselsatt i primærnæringene .	Girjjis “ Sámi logut muitalit 3 ” rávvejuvvo ahte dahkkojuvvošii ođđa iskkadeapmi sámi mediaid birra , mainna iskkaduvvo man muddui sámit olggobealde guovdileamos guovlluin lea dohkálaš mediafálaldat ja movt sámit geavahit ođđaáigásaš mediaid .
Det er derfor behov for å styrke satsingen på næringsutvikling i privat sektor for å gjøre næringsstrukturen mer robust og mindre ensidig .	Dárbbašuvvo ođđa mediaplána , man bokte iskkaduvvo dálá sámi mediaid fálaldat sámi álbmogii , ja man bokte geahčaduvvo makkár hástalusat leat ovddasguvlui go guoská dálá ođđaáigásaš mediagovvii .
Samtidig er det en utfordring å skape arbeidsplasser som er attraktive for ungdom og kvinner med høyere utdanning .	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 94,6 miljon ruvnnu kultuvrii . 2013:s dárbbaša Sámediggi 51,5 miljon ruvnnu lasi dán fágasuorgái .
For å få flere til å etablere og utvikle egen virksomhet er det behov for et entreprenørskapsprogram som spesielt retter seg mot kvinner .	Sámedikki mihttomearri oahpahussuorggis lea ahte sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovdánahttimis .
Videre er det behov for et program for etablereropplæring og oppfølging som er tilpasset samiske områder og som kan gå på samisk .	Dieđáhusa čuovvoleapmin áigu Sámediggeráđđi jagis 2012 ráhkadit sierra doaibmabidjoplánaid sámi oahpahus- ja oahppopolitihka várás ja daid vuođul ovddidit bušeahttaevttohusa Sámedikki jahkásaš bušeahtaide .
I 2013 vil det være behov for kr 1 mill til gjennomføring av entreprenørskapsprogram og etablereropplæring / - oppfølging .	Dat leat sámegiella nubbingiellan vuođđoskuvllas ja oahpponeavvodilli sihke mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas . Sámegiela oahpahus vuođđoskuvllain : 1 miljon ruvnnu
I 2013 er det behov for å følge opp kommuner som har søkt om å komme inn under virkeområdet for Sametingets midler til næringsutvikling .	Áŋgiruššansuorgi mii sámediggedieđáhusas váldojuvvo ovdan lea sámegiela oahpahus vuođđoskuvllas , go erenoamážit lea boahtán ovdan fuolla sámegiela ektui nubbingiellan .
Fem kommuner har søkt . Disse er Balsfjord , Karlsøy , Nordreisa , Skjervøy og Salangen .	Dát ákkastuvvo raporttas “ Sámi logut muitalit 4 ” , mii almmuhuvvui golggotmánus 2011 .
Resultatet av å ta opp kommuner under virkeområdet er at virkemidlene må økes med 2 million kroner pr kommune , totalt 10 millioner kroner for de fem kommunene .	Raporttas oidno ahte jagi 2006 rájes leat oahppit geain sámegiella lea nubbingiellan vátnon 38 % golmma sámegiela ektui oktiibuot , davvisámegiella nubbingiellan okto lea njiedjan 40 % .
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 37,6 millioner kroner til næring .	Deaŧalaš lea álggahit doaibmabijuid maiguin dán jorgalahttit dán dili .
I 2013 har Sametinget behov for en økning på 13 millioner kroner på dette fagområdet .	Okta sivva mii raporttas gessojuvvo ovdan , lea dat ahte boasttu oahpahusmálle geavahuvvo oahpahusas .
Sametinget ønsker et aktivt og målrettet samarbeid med regionale og lokale myndigheter for å styrke og utvikle samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Dát lea duođaštuvvon raporttas Sámegiela oahpahus nubbingiellan , maid Sámi allaskuvla lea almmuhan 1998:s ja Ođastusa 97 árvvoštallamis , almmá ahte geavahusas
Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med fylkeskommunene fra Hedmark og nordover .	livčče rievdaduvvon nubbingiela oahpahusmálle Máhttoloktema - sámi atnui váldima oktavuođas 2006:s .
Sametinget har i dag begrenset økonomi og administrative ressurser til å følge opp satsningene i samarbeidsavtalene med fylkeskommunene .	Riikkaidgaskasaš dutkan čájeha maiddái ahte dat málle mii geavahuvvo sámegiella nubbingiellan oahpahusas Norggas , ii daga ohppiid doaibmi guovttegielagin .
Sametinget har derfor satt i gang arbeidet med å revidere samarbeidsavtalene med fylkeskommunene .	Danne dárbbaša Sámediggi eanet ruđaid nana oahpahusmálliid ráhkadeapmái fágii sámegiella nubbingiellan .
Det er ønskelig med mer målrettede avtaler fra begge parters side . Oppsummering	Metoda ovddideapmi sámegiela giellaoahpahusa ja kulturgaskkusteami várás mánáidgárddiin : 500 000 ruvnnu
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 3,7 millioner kroner til regionalutvikling .	Dárbu lea várret ruđaid sámegieloahpahusa ja kulturgaskkusteami metodaovddidanbargui mánáidgárddiin .
I 2013 har Sametinget behov for en økning på 5 millioner kroner på dette fagområdet .	Ollu mánáidgárddit rahčet giellabargguin ja leat muitalan Sámediggái ahte dárbbašuvvo metodaovddideapmi giellaoahpahusa várás .
Samisk samarbeid og internasjonalt arbeid	Sámi mánát leat mánáidgárddiin iešguđege guovlluin .
Sametinget har oppgaver vi ønsker å utføre på den internasjonale arena , samtidig som det er forventninger til Sametingets deltakelse og engasjement .	Sierra guovlluin leat sierra dárbbut go guoská giellaoahpahusa metodaide , ja danne fertejit ovddiduvvot metodat sierra giellakategoriijaid várás .
Dette gjelder det internasjonale arbeidet som vedrører urfolk i ulike sammenhenger , som FN .	Dán vuođul dárbbašuvvo 500 000 ru dán ulbmilii 2013:s .
, EU . , Arktisk råd og Barentssamarbeidet .	Sámi oahpponeavvut vuođđooahpahusas : 20 miljon ruvnnu
Regjeringens satsing i nordområdene fordrer også økt aktivitet og oppfølging fra Sametingets side .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte buot fágasurggiide gávdnojit oahpponeavvut ja buot fágaide mátta- , julev- ja davvisámegillii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 373 av 428	Sámi oahpponeavvuid váili lea leamaš hástalussan dan rájes go sámegiella šattai fágan .
Sametinget har begrensete midler til rådighet i eget budsjett på det internasjonale området .	Vaikko almmuhuvvojit ge ođđa oahpponeavvut juohke jagi , de eai vel ge gávdno buot fágaide , erenoamážit julev- ja máttasámegillii váilot .
Sametinget har blant annet påtatt seg å finansiere driften av urfolkskontoret under Barentssamarbeidet i Russland .	Ruđat oahpponeavvoovddideapmái leat juogaduvvon Strategalaš plána sámi oahpponeavvuid ráhkadeami várás 2009 – 2012 mielde .
Sametinget har i dag en rammeavtale med Utenriksdepartementet . Denne har en ramme på 1 million kroner .	Sámediggedieđáhusa čuovvoleapmin lea ráhkaduvvon doaibmaplána oahpponeavvuid ráhkadeami várás jagi 2013 rájes .
Det har vært liten eller ingen endring i Sametingets ramme for internasjonalt arbeid de siste årene .	Ii leat realisttalaš álggahit nu stuorra áŋgiruššamiid ovtta jagi , eanemusat dan geažil go váilot olmmošlaš resurssat .
’ s rasediskrimeringskomité ) og CERD utarbeider anbefalinger på hvordan Norge best mulig kan følge opp i forhold til diskrimineringsloven . Sametinget har utarbeidet egne rapporter på hvordan ulike tiltak blir fulgt opp overfor samene .	Raporta ” Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler ” čájeha dattetge Sámi goasttidan ja áviisasearvvi dieđuid mielde ahte muhtun sámi lágádusat leat huksen stuorát kapasitehta ja gelbbolašvuođa buvttadit eanet oahppogirjjiid go maid dán rádjai leat leamaš ekonomalaš rámmat buvttadit .
Det er behov for ekstra ressurser for å optimalisere dette arbeidet og inkludere så store deler av det samiske samfunnet som mulig .	Danne galggašii lasihit vuođđoskuvlaoahpahusa várás oahpponeavvuid ráhkadeapmái ruđaid 20 miljon ruvnnu . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Det er planlagt en ny internasjonal melding i 2012 .	Ruhtadárbu oahpponeavvuid ráhkadeapmái 2013:s lea : Fága
I 2014 skal FN arrangere Verdens urfolkskonferanse i New York .	Sámi oahpponeavvoportála Ovttas-Aktan-Aktesne : 3,5 miljon ruvnnu
For at urfolk og deres respektive stater skal være best mulig forberedt for verdenskonferansen , ønsker Sametinget å invitere urfolk til en forberedende konferanse i Alta i 2013 .	Sámi oahpponeavvoportála galgá ovddidit neahttavuđot bálvalusaid sámi oahpponeavvuid ektui , ja fállá golbma vuođđobálvalusa : Neahttaportála mii veahkeha gávdnat sámi oahppaneavvuid .
Selve gjennomføringen av den forberedende konferansen i Alta er beregnet å koste 5 millioner kroner for Sametinget .	Dát bálvalus lea almmuhuvvon čakčat 2011 , ja das lea redakšuvdna mii buvttada neahttasiidduid . Digitála oahpponeavvuid almmuhanreaidu .
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 1,2 millioner kroner til samisk samarbeid og internasjonalt arbeid .	Ovddiduvvojit guokte oahpponeavvopilohta mat almmuhuvvojit skábmamánus 2012 . Sámi juohkinarena interneahtas .
Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	Bálvalus almmuhuvvo oktanaga oahpponeavvopilohtaiguin .
Overføringene fra staten til Sametinget blir gitt for å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppe kan sikre og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv .	Sámediggi lea bargamin plánain oažžut bissovaš doaimma portálas . Doaibmačoavddus ja ruhtadanplána ii leat ráhkaduvvon , muhto dain jagiin go dát lea leamaš prošeaktan , de lea dat máksán 3,5 miljon ru jahkái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Bissovaš doaibma šaddá máksit sullii seamma ollu .
Side 374 av 428	Čoahkkingeassu
Forslag 1 Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 42 miljon ruvnnu máhttui .
Kommisjonen må prioritere å informere om mandatet og arbeidet som de forestår .	2013:s dárbbaša Sámediggi lasi 25 miljon ruvnnu dán fágasuorgái . Dearvvašvuohta ja sosiála
Kommisjonen må også ha tilstrekkelig ressurser til at arbeidet kan gjennomføres uten unødvendige forsinkelser .	Sámedikki oktavuohta guovddáš eiseválddiiguin dán proseassas lea deaŧalaš , ja lea dárbu várret resurssaid dán ulbmilii .
Midlene som gis Domstolsadministrasjonen må øremerkes Finnmarkskommisjonen .	Sámi servodahkii bohtet maiddái hástalusat bioteknologalaš ovdáneami siskkobealde .
Primært bør det arbeides for at Finnmarkskommisjonen blir en egen post på statsbudsjettet .	Sámi genaávdnasiid hálddašeapmi ja eaiggátvuohta buktet midjiide hástalusaid sihke politihkalaččat ja
Kommisjonen har i 2013 behov for en økning på 3 millioner .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Både Justisdepartementet og Stortingets justiskomité må nå ta ansvar for å sikre forsvarlig behandling av disse viktige spørsmålene .	Dás lea alimusat sáhka dan hábmemis . Ráđđehusa bargu gárrensuorggis dagaha ahte dárbbašit hálddahuslaš resurssaid Sámediggái .
Oppfølging av arbeidet med å sikre samiske rettigheter til marine rettigheter : 3 millioner kroner Sametinget har behov for ressurser til å følge opp arbeidet med å sikre samiske rettigheter til marine ressurser .	Sámi geavaheddjiid dárbbu ja vuoigatvuođaid goziheapmi lea deaŧalaš Sámediggái , ja danne fertet mii árjjalaččat searvat dán proseassas . Sámediggi dárbbaša 2013:s eanet hálddahuslaš resurssaid ovddasdoaibmanođastusa ja sámi geavaheddjiid čuovvoleapmái .
Prinsippet om anerkjenning av historisk rett og deltakelse i fiskeriforvaltning skal følges opp både nasjonalt og internasjonalt .	Sámediggi bargá dan ala ahte sámi guovlluid areálat ja resurssat geavahuvvojit , suodjaluvvojit ja hálddašuvvojit ceavzilis vuogi mielde .
Sametinget anslår budsjettbehovet for 2013 til 3 millioner kr. .	Plána- ja huksenlága čuovvoleapmi : 3 miljon ruvnnu
Status i dag er at Sametinget ikke har tilstrekkelig innflytelse i prosessene som fører fram til bevilgningene til samiske formål over statsbudsjettet .	Sámedikki barggu oktavuođas areálaáššiiguin lea sáhka das ahte sámi beroštumit suodjaluvvojit dalle go mearrádusat areálaid geavaheamis dahkkojuvvojit .
Sametinget må derfor komme i en reell forhandlingsposisjon om de overordnede økonomiske rammene for sin virksomhet ‖ .	Vurdojuvvo ahte Sámediggi árjjalaččat searvá regionála ja gielddalaš plánaproseassaide , maid mii ieža maiddái leat dovddahan ahte mii áigut dahkat .
Sametinget er fundamentalt uenig med rådets oppfatning .	Eará areálaáššit : 4,6 miljon ruvnnu
Alle borgere av landet har stemmerett til sine respektive kommunestyrer , fylkesting og til Stortinget .	Sámedikkis lea geatnegasvuohta konsultašuvdnašiehtadusa mielde čuovvolit suodjalanproseassaid ja stuorra huksenáššiid .
Dette er folkevalgte organer som i stor grad ivaretar rammevilkårene for det norske folks økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Sámediggi sáhttá jos Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta heaittiha guovllustivrraid oažžut eanet barggu boazodoalus areáladárbbuid ektui .
Side 375 av 428	Čoahkkáigeassu
På denne bakgrunn ser ikke Sametinget behov for ytterligere styrking av Sametingets innflytelse og økonomi .	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 1 miljon ruvnnu areála- ja birasbargui .
Komiteens tilrådning	Kulturmuitosuodjaleapmi
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Sámediggi áigu suodjalit ja oainnusmahttit mihtilmas ja rikkis sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid , sihke oassin min kulturárbbis ja identitehtas ja oassin sámi biras- ja resursahálddašeamis .
Arbeiderpartiet støtter denne merknaden . Sametingets plenum godtar endringen .	Kulturmuitobarggu oktavuođas lea Sámediggi gulaskuddaninstánsa plánaáššiin ja stuorát huksenáššiin .
Merknad fra NSRs sametingsgruppe og APs sametingsgruppe	Dan oktavuođas registrerejuvvojit ollu sámi kulturmuittut .
Bakgrunnen er at det hersker stor usikkerhet i befolkningen omkring det arbeid som Finnmarkskommisjonen skal gjennomføre , blant annet i forhold til sjøsamiske rettigheter og forholdet til andre samiske rettighetshavere .	Sámediggi háliida maiddái searvat sierra prošeavttaide mat leat mávssolaččat sámi kulturmuitosuodjalusa fágalaš ovdáneapmái . Áššit mat gusket sámi kulturmuitosuodjalussii , maiddái sámi huksensuodjalusáššit , leat lassánan dađistaga dain maŋimuš jagiin .
Kommisjonen må også ha tilstrekkelig ressurser til at arbeidet kan gjennomføres uten unødvendige forsinkelser .	Dasto resurssat gal eai leat geavahusas lassánan jagi 1999 rájes . Dat lea Sámedikki stuorámus hástalus kulturmuitosuorggis .
Primært bør det arbeides for at Finnmarkskommisjonen blir en egen post på statsbudsjettet . Kommisjonen har i 2013 behov for en økning på 3 millioner .	Dálá dilis lea kulturmuitobargiin oktavuohta gitta 134 gielddain , 8 fylkkagielddain , 3 arkeologalaš regionmuseain , sámi museaiguin ja guovllu eará museaiguin guovllus .
Komiteens tilrådning ble vedtatt med 27 stemmer mot 3 stemmer .	Dasa lassin leat máŋga eará
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 376 av 428	376 siidu 432 siiddus
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	báikkálaš , regionála ja stáhtalaš aktevrra mat buohkat háliidit Sámedikki mielde deaŧalaš surggiin .
Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Aili Keskitalo	Fylkkagielddain seamma suorggis leat mealgat stuorát resurssat kulturmuitobarggus .
VI Sametingets vedtak Innledning	Dat ii leat doarvái otnáš dárbbu ektui .
I de over 20 årene Sametinget har eksistert , har vi oppnådd mye . Rettsutviklingen på mange områder er i positiv utvikling .	Jos Sámedikkis livččii vejolašvuohta leat mielde ovddabealde plánaproseassaid , de sáhtášii vejolaš vuostálasvuođaid álkibut garvit .
Samisk språk og kultur har fått økt status .	Sámi kulturmuitosuodjalus váikkuha dan .
Samiske barn har fått rett til å få undervisning i og på samisk . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Sámi kulturmuitosuodjalus dárbbašivčče unnimusat guokte ođđa virggi jagi 2013 rájes , ja ovtta ođđa virggi sámi huksensuodjalussii .
Likevel har vi mange utfordringer .	Dát gártá máksit 2,4 miljon ruvnnu .
Spesielt utfordrende er dette i sør- og lulesamiske områder .	Ohcanvuđot doarjagat sámi kulturmuitosuodjalusas : 1 miljon ruvnnu
Samhandlingsprosedyrer mellom Stortinget , regjeringen og Sametinget skal sikre at Sametinget kan ivareta denne rollen .	Jáhku mielde buvttiha dat stuorát beroštumi ođasmahttit sámi visttiid ja stuorát doarjjadárbbu sámi kulturmuitosuodjalusas .
En særlig budsjettmessig frihet for Sametinget er nødvendig for å sikre Sametingets autoritet og initiativrett i samepolitikken .	Sámediggi vásiha ahte ii leat doarvái áigi ohcamiid čuovvoleapmái mat ožžot doarjjalohpádusa ja nu šaddá ge ruđaid geavaheamis hui soaittáhat raporteren .
For å sikre dette er det viktig å få på plass budsjettprosedyrer og årlige budsjettrammer som samsvarer med Sametingets rolle i samepolitikken .	Sámediggi dárbbaša olles jahkedoaibma go galgá sáhttit gaskkustit ja čuovvolit sámi kulturmuitosuodjaleami ohcanvuđot doarjjaortnegiid .
Dagens system kan vanskelig sies å være innenfor de folkerettslige rammer , jf. ILO- 169 artikkel 6 og FNs erklæring om urfolks rettigheter artikkel 3 .	Váikkuhangaskaoapmeortnega galggašii viiddidit dađistaga boahtteáiggis , vuosttaš vuorus 1 miljon ruvnnuin 2013:s vai sáhtášii čađahit daid eanemus heahkka dárbbuid huksensuodjalusas .
Nåværende budsjettprosedyrer gir ikke Sametinget reell mulighet til å bestemme over det samiske folkets økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling .	Dása lassin galggašii bidjat ruđaid bealle virgái oažžun dihte olles jahkedoaimma doaibmabijuid meannudeapmái ja čuovvoleapmái mat leat ožžon doarjjalohpádusa ortnegis .
Status i dag er at Sametinget ikke har tilstrekkelig innflytelse i prosessene som fører fram til bevilgningene til samiske formål over statsbudsjettet .	Prošeavttat kulturmuitosuodjaleami oktavuođas : 1,5 miljon ruvnnu Sámediggi oaidná ahte lea stuorra dárbu álggahit prošeavttaid mat leat mávssolaččat sámi kulturmuitosuodjalusa fágalaš ovdáneapmái .
Sammenlignet med statsbudsjettet for 2011 gir forslaget til statsbudsjettet for 2012 en økning på kr 12 912 000 til Sametinget .	Lávdegoddi geargá bargguinis 2012:s. 2013:s šaddá dárbu viidát registreret muhtun guovlluid mat válljejuvvojit Várnjárggas .
Herav er kr 1 000 000 øremerket av Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet til handlingsplan for samisk språk .	Lassin iešruhtadeapmái 2013:s sáhttá šaddat dárbu bivdit ovttasbarggu FeFo:in registrerema ektui válljejuvvon guovlluin earret álbmotmeahcis .
Dermed gjenstår kr 11 912 000 til Sametingets egne prioriteringer .	Dán bargui dárbbaša Sámediggi unnimusat 200 000 ru. .
Sametinget forventer at budsjettet for 2013 økes i tråd med nasjonale satsinger og at budsjettet ikke har øremerkede midler prioritert av regjeringen .	Sámegiella Askeladden-registaris Sámediggái lea iešalddis čielggas ahte sámi kulturmuittut galget válddahuvvot ja gaskkustuvvot maiddái sámegillii .
Sametingets budsjettbehov for 2013 viser behovet for økninger fra budsjettet 2012 . Budsjettbehovet viser de totale behovene det samiske samfunnet har .	Bargu sámegiela oččodemiin nationála kulturmuitodiehtovuđđui lea bures álggahuvvon ja Sámediggi lea ráhkadan sátnelistta diehtovuođu geavahussii .
Sametingsrådet vil foreta en nærmere prioritering av budsjettbehov for 2013 vurdert i forhold til kapasiteten i samfunnet .	Riikaantikvára lea cealkán ahte Sámediggi ferte ráhkadit njuolggadusaid geavaheami várás , ja oktiiortnet sámi oasi ovddideami
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 378 av 428	377 siidu 432 siiddus
Beskrivelse	diehtovuođus .
( i 1000 kr . )	Vuosttaš vuorus leat jurddašan davvisámegiela heivehit Askeladden-registarii .
Behov økning 2013	Maŋŋá galggašedje maiddái eará sámegielat heivehuvvot diehtovuđđui .
Språk Kultur Opplæring Helse og sosial Arealer og miljø Kulturminnevern Næring Regional utvikling Samisk samarbeid og internasjonalt arbeid	2013:s dárbbaša Sámediggi bealle virggi sámegiela gelbbolašvuođain joatkit barggu sámegiela heivehemiin Askeladden-registarii .
23 400 51 500 25 000 1 600 7 600 4 900 13 000 5 000 7 000 Totalt	Dan oktavuođas go jasat leat suddamin , ihtet buođu kulturmuittut daid ravddain .
Bevaring og utvikling av de samiske språkene er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Ovddeš gávdnosat jiekŋaravddain sáhttet čájehit ahte jieŋaid alde ja luhtte lea leamaš goddebivdu .
Sametinget har som målsetting at samisk skal være et naturlig språk på alle arenaer .	Sámediggi diehtá ahte Norlánddas leat gávdnan sámi kulturmuittuid jieŋaid luhtte .
Samisk språk er derfor en viktig dimensjon i alle fagområder i Sametinget .	Deaŧalaš lea ahte mii sáhttit dulkot dán sámi ovdahistorjjá ja historjjá gálduid ja máhtu vuođul .
Sametinget er også glad for at regjeringen har innarbeidet mye av Sametingets arbeid og initiativ med samiske språk i sin handlingsplan for samiske språk .	Sámi kulturmuittuid gaskkas , kulturmearkkat muorain lea dakkár kulturmuitohápmi mii dán rádjai lea unnán dovddus Norggas , maiddái Sámedikki beales kulturmuitováldin .
Sametinget har igangsatt arbeidet med en ny språkmelding som skal være grunnlaget for Sametingets språkpolitikk på alle nivå i samfunnet .	Dat boahtá várra das go máhttu dán lágan kulturmuittuid birra lea leamaš heittot ja danne dat ii leat geavahuvvon nu ollu dutkamis iige hálddašeamis .
Meldingen skal etter planen være ferdig i 2012 .	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 2,5 miljon ruvnnu kulturmuitosuodjaleapmái .
Sametingets arbeid med samiske språk skjer også gjennom arbeid på øvrige fagområder .	2013:s dárbbaša Sámediggi lasi 4,9 miljon ruvnnu dán fágasuorgái .
Språk vil derfor synliggjøres i flere av de andre fagkapitlene i dette dokumentet .	Sámediggi lea čakčat 2011:s mearridan iežas ealáhuspolitihkalaš dieđáhusa .
Tospråklighetstilskudd kommuner og fylkeskommuner : 9 millioner kroner	Dieđáhusa vuođul lea jurdda nuppástuhttit Sámedikki ealáhuspolitihka .
Sametinget og Røyrvik kommune ønsker at kommunen blir innlemmet i forvaltningsområde for samisk språk fra 2013 .	Ealáhuspolitihkka rievdaduvvo nu ahte eanet deattuhuvvo báikegottiid ovddideapmi , ođđaháhkan , gelbbolašvuođabajidan doaibmabijut ja ealáhushutkan .
Tospråklighetstilskuddet må da økes med 4 millioner kroner .	Vuođđoealáhusaid siskkobealde galgá rámmaeavttuid buorideapmi vuoruhuvvot .
Tidligere har tospråklighetstilskuddet kun fått økninger ved innlemmelse av nye kommuner .	Prošeavttat , fitnodatjurdagat ja ealáhusdoaibmabijut galget árjjalaččat buoridit sámi ealáhuseallima gilvonávccaid .
For at kommunene som er i forvaltningsområdet for samisk språk skal ha mulighet til å styrke og utvikle språkarbeidet i kommunen , er det behov for en økning på 5 million kroner .	Dieđáhusa áigumuš lea maiddái eanet deattuhit lávgadet ovttasbarggu gielddaiguin , FoU-ásahusaiguin ja stuorát váikkuhanfámu riikka guovddáš ealáhuspolitihkkii . Strategiijat mat leat dieđáhusas galget čuovvoluvvot jahkásaš bušeahtain .
Sametinget har vedtatt at det er særlig viktig å ivareta og styrke kommunene i sørsamisk og lulesamisk område .	Váikkuhangaskaomiid geavaheapmi leat deaŧalaš reaidu daid áŋgiruššansurggiid čuovvoleapmái mat leat dieđáhusas .
Sametingets tilskudd til de samiske språksentrene dekker i liten grad selve aktiviteten i språksentrene .	Čuovvolan dihte dieđáhusa áigu Sámediggi álggahit mátkeealáhusovddidan prošeavtta sámi guovlluin .
Dette gir svært uforutsigbar aktivitet for språksentrene og det er vanskelig å rekruttere kompetanse og ressurspersoner til språksentrene .	Ovdaprošeakta ii leat gárvvis , muhto árvvoštallan doaisttážii čájeha ahte Sámediggi ferte bidjat birrasii 1 miljon ruvnnu jahkái golmma jagi áigodagas váldoprošektii .
Sametinget ønsker derfor at språksentrenes grunntilskudd økes med det dobbelte av hva de har i dag , altså 584 000 kr til hver .	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusaid bokte lea ilbman ahte lea dárbu eanet áŋgiruššat sámi mátkeealáhusaiguin .
Søkerbaserte tilskudd : 2 millioner kroner Sametinget opplever at det er en stor økning i aktivitet og fokus på samisk språk i hele landet .	Dárbu lea buoridit gelbbolašvuođa earret eará vuovdima , vuovdaleami ja ekonomiija , fierpmádatvuođđudemiid ja lávgadet ovttasbarggu oktavuođas eará mátkeealáhusaiguin riikkas .
I 2011 var det derfor en rekordstor søkermasse under ordningen søkerbaserte tilskudd til språk .	Mii oaidnit maiddái ahte lea stuorra dárbu ovddidit ehtalaš standárddaid mátkeealáhusaid várás davvin ja oažžut sámi profiila mátkeealáhusáŋgiruššamiin .
Sametinget har vært nødt til å avslå mange gode språkprosjekter , og dette er ikke en ønsket utvikling .	Okta oassemihttomearri Sámedikki dieđáhusas lea ahte áŋgiruššat vásihusturismma ektui man guovddážis lea eaktivuohta ja jáhkehahttivuohta .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 379 av 428	378 siidu 432 siiddus
Oppfølging av Regjeringens handlingsplan for samiske språk : 2 millioner kroner	Ealáhusdieđáhusas lea áigumuš áŋgiruššat eanet sámi kulturealáhusaiguin .
Sametinget har ansvaret for en betydelig del av tiltakene i Regjeringens handlingsplan for samisk språk og Sametinget har underveis i prosessen blitt delaktige i mange av de tiltakene som Sametinget ikke har ansvaret for .	Danne lea dárbu nannet áŋgiruššama ealáhusovddideamis priváhta suorggis vai šattašii gievrrat ealáhusstruktuvra mii ii leat nu ovttabealat . Dasto lea hástalussan háhkat bargosajiid mat geasuhit nuoraid ja nissonolbmuid geain lea alla oahppu .
Videre har man sett at oppfølging og gjennomføring av tiltak har vært svært ressurskrevende både administrativt og økonomisk .	Go galggaš oažžut eambbogiid ásahit ja ovddidit iežas doaimma , lea dárbu čađahit ealáhushutkanprográmma mii erenoamážit lea oaivvilduvvon nissonolbmuid várás .
Sametinget har i 2013 behov for 2 millioner kroner til oppfølging av tiltakene i Regjeringens handlingsplan for samiske språk .	Dasto dárbbašit ásaheddjiid várás oahppo- ja čuovvolanprográmma mii lea heivehuvvon sámi guovlluide ja maid sáhttá čađahit sámegillii .
Terminologi : 1 million kroner Terminologiarbeidet må styrkes i alle samiske språkområder .	2013:s lea dárbu oažžut 1 miljon ruvnnu ealáhushutkanprográmma čađaheapmái ja ásaheaddjiohppui / - čuovvoleapmái .
Sametinget har i budsjettet for 2012 satt av penger til flere terminologiprosjekter .	2013:s lea dárbu čuovvolit gielddaid mat leat ohcan beassat Sámedikki ealáhusovddidandoarjaga doaibmaguvlui .
Risten.no er en samisk orddatabase .	Vihtta gieldda leat ohcan .
Sametinget har startet arbeidet med å utvikle denne databasen videre .	Sámediggeráđđi áigu addit dieđu galget go dat boahtit doaibmaguvlui .
Den nye nettjenesten , Risten 2 , skal være et ord- og termsøkeverktøy for hele den samiske befolkningen og andre interesserte brukere med utgangspunkt i eksisterende ressurser .	Jos diet gielddat váldojuvvojit mielde doaibmaguvlui , de ferte váikkuhangaskaomiid nannet 2 miljon ruvnnuin gieldda nammii , mii oktiibuot šaddá 10 miljon ruvnnu .
Samisk talesyntese er et dataprogram som simulerer menneskelig tale .	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 37,6 miljon ruvnnu ealáhusaide .
Denne ønsker Sametinget å utvikle videre også i 2013 .	2013:s dárbbaša Sámediggi lasi 13 miljon ruvnnu dán fágasuorgái .
I det samiske samfunnet er det viktig å samle inn og bevare tradisjonelle ord og termer , spesielt knyttet til primærnæringene .	Sámediggi háliida árjjalaš ja ulbmillaš ovttasbarggu regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin nannen ja ovddidan dihte sámi kultuvrra , giela ja servodateallima .
Dette er av avgjørende betydning for å bevare tradisjonelle kunnskaper i de ulike samiske samfunn .	Sámediggi lea dahkan ovttasbargošiehtadusaid fylkkagielddaiguin Hedmárkku rájes davás .
Sametinget har behov for økte midler til videreføring av stedsnavnprosjekter i lulesamisk og sørsamisk område , og i andre områder hvor språket står svakt .	Ovttasbargošiehtadusaid bokte šihttojuvvo makkár ovddasvástádus regionála eiseválddiin lea go guoská sámi kultuvrii , gillii , birrasii , ealáhus- ja servodatovddideapmái .
Etter språkkonferansen i 2011 har Sametinget fått tilbakemeldinger om at vi bør arrangere språkkonferanse jevnlig .	Dasto sáhttá eanet ulbmillaččat geavahit ovttasbarggu sámi giela , kultuvrra ja servodateallima nannemii ja oainnusmahttimii .
Sametinget ønsker derfor å arrangere en språkkonferanse annen hvert år .	Danne lea Sámediggi ođasmahttigoahtán ovttasbargošiehtadusaid mat leat fylkkagielddaiguin .
Budsjettbehovet for språkkonferanse 2013 er kr 600 000 .	Sávahahtti lea oažžut eanet ulbmillaš šiehtadusaid goappašiid beliid dáfus .
Språk-kampanje	Čoahkkáigeassu
Til en slik kampanje har Sametinget behov for kr 400 000 . Språkambassadører	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 3,7 miljon ruvnnu regionálaovddideapmái .
Sametinget ønsker større oppmerksomhet rettet mot unge brukere av samisk språk .	2013:s dárbbaša Sámediggi lasi 5 miljon ruvnnu dán fágasuorgái . Sámi ovttasbargu ja riikkaidgaskasaš bargu
Både for å motivere de unge til å bruke og å synliggjøre språket for de unge .	Dát guoská riikkaidgaskasaš bargui álgoálbmogiid ektui sierranas oktavuođain , nugo ON .
Vi trenger også gode språklige forbilder for de unge .	, EU . , Árktalaš ráđi ja Barents-ráđi oktavuođas .
Hvis 3 ambassadører lønnes i ett år som et prøveprosjekt vil behovet for 2013 vare på 1 million kroner .	Ráđđehusa áŋgiruššan davviguovlluin hástala maiddái eanet doaimma ja čuovvoleami Sámedikki beales .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 380 av 428	379 siidu 432 siiddus
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 65,6 millioner kroner til språk .	Sámedikkis lea unnán ruhta geavahusas iežas bušeahtas riikkaidgaskasaš bargui .
Innenfor kulturfeltet har Sametinget som målsetting å ha et levende og allsidig samisk kunst- og kulturliv .	Sámediggi lea earret eará váldán badjelasas álgoálbmotkantuvrra doaimma ruhtadeami Barents-barggu oktavuođas Ruošša bealde .
Kulturaktiviteter spiller en viktig rolle i det samiske samfunnet , også for bosettingen .	Sámedikkis lea dál rámmašiehtadus Olgoriikadepartemeanttain . Dan rámma lea 1 miljon ruvnnu .
Et bredt tilbud av kulturaktiviteter for og med samiske barn og unge er en viktig prioritet for Sametinget .	Mii vuordit ahte Olgoriikadepartemeanta fievrrida ruđaid 50-poastta bokte nu ahte ii leat dárbu rámmašiehtadusa geavahit Sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššamii .
Sametingets kulturpolitikk og tilhørende virkemidler skaper utvikling og vekst i det samiske samfunnet .	Dárbu lea maiddái ahte dát juolludus lassánivčče Sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššamiid geažil .
De fleste prosjektene Sametinget støtter , kunne ikke blitt gjennomført uten disse virkemidlene .	Sámedikki rámma riikkaidgaskasaš bargui lea unnán dahje ii oppage rievdan maŋimuš jagiid .
Evalueringen påpeker også at Sametingets virkemidler til kulturutvikling vil ha sysselsettingseffekter på lang sikt .	Norga raportere jeavddalaččat CERD:ii ( ON nállevealahanlávdegoddi ) ja CERD rávve movt Norga buoremus vejolaš vuogi mielde sáhttá čuovvolit vealahanlága .
Sametinget registrerer at den nasjonale satsningen på kultur gjennom kulturløftet er stor .	Sámediggi lea ráhkadan sierra raporttaid movt iešguđege sámi doaibmabijut čuovvoluvvojit .
I punkt 13 Gode vilkår for samisk kultur i Kulturløftet II fremgår det at regjeringen må ta et nasjonalt ansvar for at Sametinget har mulighet til en offensiv kulturpolitikk .	Dárbu lea buoridit dagaldumiid ja proseassaid das movt dieđut johtet ja raporterejuvvo Sámedikki ráđđehusa gaskka Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttas ( MSD ) .
Det er gjennomført konsultasjoner om husleieordningen for nye samiske kulturbygg mellom Sametinget og Kulturdepartementet .	Dárbu lea oažžut eanet resurssaid nannen dihte barggu ja searvvahan dihte nu stuorra osiid go vejolaš sámi servodagas .
Sametinget forholder seg til prosedyrene der . De viktigste offentlige styringsredskapene for samfunnsformingen er lovgiving , organisering og budsjett .	Plánejuvvon lea ahte ráhkaduvvo ođđa riikkaidgaskasaš dieđáhus 2012:s. 2013:s dárbbaša Sámediggi lasi 2 miljon ruvnnu čuovvolan dihte min riikkaidgaskasaš áŋgiruššamiid .
Innenfor kulturfeltet er organisering og budsjettrammer mest sentralt .	2014:s galgá ON lágidit Máilmme álgoálbmotkonferánssa New York:as .
En forutsetning for at de samiske kulturinstitusjonene og museene skal kunne utvikles og ivareta sine oppgaver , er at de gis forutsigbare og tilfredsstillende rammebetingelser .	Sámediggi háliida bovdet álgoálbmogiid ráhkkaneaddji konferánsii Áltái 2013:s vai álgoálbmogat ja sin stáhtat beasašedje nu bures go vejolaš ráhkkanat máilmmikonferánsii .
Dette gir igjen store utfordringer når det gjelder både drift , faglig utvikling , vedlikehold og kapasitet .	Sámediggái šaddá ieš ráhkkaneaddji konferánssa čađaheapmi Álttás máksit árvvu mielde 5 miljon ruvnnu .
I perioden 2005 - 2011 har kulturposten på Sametingets budsjett hatt en gjennomsnittlig økning på nesten 16 millioner mer hvert år i forhold til bevilgningen fra Kulturdepartementet .	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 1,2 miljon ruvnnu sámi ovttasbargui ja riikkaidgaskasaš bargui . 2013:s dárbbaša Sámediggi 7 miljon ruvnnu lasi dán fágasuorgái .
Eksempelvis bevilget Kulturdepartementet i 2011 67,4 millioner kroner til Sametinget til samiske formål , mens Sametinget i eget budsjett bevilget 87,5 millioner kroner til kulturformål .	Plána ja finánsa lávdegotti árvalus Álggahus Ášši Sámedikki 2013 bušeahttadárbu galgá čalmmustahttit Sámedikki resursadárbbu 2013:s , ja muhtun muddui maiddái sámi servodaga , 2012 bušeahta ektui .
Dette mener vi er en rett og nødvendig prioritering . På kulturfeltet er økonomiske virkemidler det viktigste rammebetingelsen .	Stáhta juolludusat Sámediggái galget láhčit sámi álbmogii dili sihkkarastit ja ovddidit iežaset giela , kultuvrra ja servodateallima .
Kulturaktiviteten er det folket selv som skal utvikle .	Evttohus 1 Evttohus Norgga sámiid riikasearvvis ( NSR . )
Dette er forholdsvis nye institusjoner , og de er fortsatt i en utviklingsfase . Dagens bevilgning dekker stort sett kun lønns- og prisstigningen .	Aili Keskitalo , Ann-Mari Thomassen , Jarle Jonassen ja Rolf Johansen bokte Lassievttohus Ođđa teakstaoassi Areálaid ja Birrasa vuolde , maŋŋá vuolleteakstaoasi Eará areálaáššit
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Behov for økning i 2013	380 siidu 432 siiddus
Det er behov for en generell økning i de søkerbaserte tilskuddsordningene for kultur i Sametingets budsjett .	Duopmostuollohálddahus : 3 miljon runvvnu Lea stuorra dárbu nannet juolludemiid Finnmárkkukommišuvdnii vai lea buoret vuođđu ollašuhttit dan válddi mii kommišuvdnii lea addojuvvon .
I tillegg har samiske institusjoner og organisasjoner som får direkte tilskudd over Sametingets budsjett meldt inn behov for økning i budsjettet for 2012 .	Duogáš lea ahte lea stuorra eahpádus dan barggu ektui maid Finnmárkkukommišuvdna galgá čađahit , earret eará mearrasámi vuoigatvuođaid ektui ja eará sámi vuoigatvuođaeaiggádiid ektui .
Samlet er det et behov for økning i budsjettet på 51,5 millioner kroner på kulturfeltet .	Kommišuvdna ferte vuoruhit diehtojuohkima dan válddi ja barggu birra mii gullá sidjiide .
De samiske kulturhusene og kulturformidlingsinstitusjonene er virksomheter som springer ut av og fungerer i en samisk samfunnssammenheng og samisk offentlighet .	Kommišuvnnas fertejit leat doarvái resurssat vai bargu sáhttá čađahuvvot almmá dárbbašmeahttun maŋŋonemiiguin . Ruđat mat juolluduvvojit Duopmostuollohálddahussii , galget merkejuvvot Finnmárkkukommišuvdna .
Alle samfunn er i stor grad bygd opp av et sett med ulike institusjoner med de variasjoner det innbærer .	Vuosttažettiin berre bargojuvvot dan ala ahte Finnmárkkukommišuvdna šaddá sierra poastan stáhtabušeahtas .
De samiske institusjonene er derfor helt sentrale i å oppnå sterke , fungerende og utviklende samfunn som ivaretar samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Čuovvolit barggu sihkkarastit sámi vuoigatvuođaid mariidna vuoigatvuođaide : 3 miljon ruvnno Sámediggi dárbbaša resurssaid čuovvolit barggu sihkkarastit sámi vuoigatvuođaid mariidna resurssaide .
Samiske teatre : 11 millioner kroner	“ Sámediggi lea ollásit ráđi áddejumi vuostá .
Teatrene er også en viktig arbeidsplass for flere ulike kunstneriske faggrupper i samiske samfunn .	Sámedikki bargun ii leat “ mearridit sámi álbmoga ekonomalaš , sosiálalaš ja kultuvrralaš ovddideami . ”
Det er behov for en generell styrking av produksjon , og formidling av samisk scenekunst , herunder å sette teatrene i stand til å betjene hele det samiske bosettingsområdet , og rekruttering av skuespillere og andre teaterarbeidere .	Sámit leat maiddái norgalaččat , ja servet servodahkii seamma dásis eará norgalaš borgáriiguin , main leat seamma vuoigatvuođat ohppui , bargui ja dearvvašvuođa bálvalusaide , ja seamma vejolašvuohta kulturdoaimmaide ja sosiála deaivvadanbáikkiide .
Økningen i budsjettbehovet for 2012 gjelder Beaivváš Sámi Našunálateáhter og Åarjehlsaemien Teatere .	Buot borgáriin riikkas lea jienastanvuoigatvuohta iežaset giellastivrrain , fylkkadikkiin ja Stuorradikkis .
Sametinget har siden 2002 hatt forvaltningsansvaret for 6 konsoliderte samiske museer .	Dán vuođul ii leat Sámedikki mielas dárbu šat eanet nannet Sámedikki váikkuhanfámu ja ekonomiija .
Dette gjør at de samiske museene får stor pågang fra skoler som skal nå læreplanenes mål , og som ofte trenger grunnleggende innføring i samisk kultur .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Dette krever formidlingsressurser fra de samiske museenes side . Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	___________________________________________________________________________ Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 382 av 428	381 siidu 432 siiddus
Urfolks rett til sin spesifikke immaterielle kulturarv beskyttes først og fremst som en menneskerettighet .	NSR bivdá Dievasčoahkkin dohkkehit ahte 1. oassi NSR:a lávdegotti evttohusas rievdaduvvo mearkkašupmin .
Det samiske samfunnet er først i startfasen når det gjelder arbeidet med vern av den samiske immaterielle kulturarven , og det er behov for styrking av de samiske fagmiljøene som arbeider med dokumentering , vern og lagring av samisk immateriell kulturarv .	Dása lassin rievdaduvvo maiddái 2. cealkka 1. teakstaoasis dánin : Duogáš lea ahte lea stuorra eahpádus álbmogis dan barggu ektui maid Finnmárkkukommišuvdna galgá čađahit , earret eará mearrasámi vuoigatvuođaid ektui ja eará sámi vuoigatvuođaeaiggádiid ektui .
Behovsanalysen inneholder blant annet tall som indikerer hvilket volum de samiske museene representer i forhold til alle museene i Norge .	Duopmostuollohálddahus : 3 miljon runvvnu Lea stuorra dárbu nannet juolludemiid Finnmárkkukommišuvdnii vai lea buoret vuođđu ollašuhttit dan válddi mii kommišuvdnii lea addojuvvon .
De samiske museenes andel i forhold til de norske museene utgjør 0,12 % av gjenstandssamlingene , 1,10 % av årsverkene , 0,37 % av besøkene og 0,81 % av inntektene .	Duogáš lea ahte lea stuorra eahpádus dan barggu ektui maid Finnmárkkukommišuvdna galgá čađahit , earret eará mearrasámi vuoigatvuođaid ektui ja eará sámi vuoigatvuođaeaiggádiid ektui .
Samisk litteratur og samiske publikasjoner : 3,5 millioner kroner	Kommišuvdna ferte vuoruhit diehtojuohkima dan válddi ja barggu birra mii gullá sidjiide .
Behovet for samisk litteratur er stort , og tilbudet er relativt lite .	Vuosttažettiin berre bargojuvvot dan ala ahte Finnmárkkukommišuvdna šaddá sierra poastan stáhtabušeahtas .
Dette gjelder samisk litteratur innen alle sjangere .	Kommišuvdna berre oažžut 3 miljon ruvdnosaš lasi .
Det er stor aktivitet innenfor samisk kunst- og kulturliv .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 30 čoahkis .
Samiske kunstneres rammevilkår : 2 millioner kroner Gode rammevilkår for samiske kunstnere vil sikre et mangfoldig samisk kunst- og kulturliv .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 2 hilgojuvvui jienain 27. 3 jienastedje beali .
Media : kr 3 mill	Evttohus 1 mearriduvvui 27 jienain 3 jiena vuostá .
Det må gis et medietilbud som på en god måte ivaretar de nord- , lule- og sørsamiske språkområdene .	Lávdegotti ráva mearriduvvui 27 jienain 3 jiena vuostá . IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 383 av 428 Oppsummering	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 94,6 millioner kroner til kultur .	Ragnhild Melleby Aslaksen Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Rolf Arthur Johansen
Kunnskap Sametingets målsetting innenfor opplæringsfeltet er at den samiske befolkningen har kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Replihkka Sten Erling Jønsson Ragnhild Melleby Aslaksen Trond Are Anti Ronny Wilhelmsen Willy Ørnebakk Trond Are Anti Geir Tommy Pedersen Aili Keskitalo Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Aili Keskitalo
Sametinget vil trekke fram to områder innenfor opplæring som vil bli prioritert .	Sámediggi ásahuvvui dan dihte vai sámiide sihkkarastojuvvo ovttadássásaš meannudeapmi .
Dette er samisk som andrespråk i grunnskolen og læremiddelsituasjonen både i barnehagen og grunnopplæringen .	Sámi giella ja kultuvra leat leamaš álggu rájes Norggas ja danne lea gáibádus suodjaluvvot ja ovddiduvvot nugo dárogiella ja dáža kultuvra .
Samiskopplæringen i grunnskolen : 1 million kroner	Dan 20 jagis maid Sámediggi lea doaibman , leat mii olahan ollu .
Dette blir underbygget av rapporten ‖Samiske tall forteller 4‖ , som kom ut i oktober 2011 .	Riekteovdáneapmi ollu guovlluin lea ovdáneamen positiivvalaččat . Sámi giella ja kultuvra leat ožžon buoret stáhtusa .
Det er viktig å sette i gang tiltak for å snu denne utviklingen .	Sámi mánáin lea riekti oažžut oahpahusas sámegielas ja sámegillii .
Dette er ikke noe nytt , rapporten viser til at det har vært reist sterk foreldrekritikk mot modellen for faget samisk som andrespråk allerede på 1990-tallet .	Vuoigatvuođat leat šaddan buoret , muhto go Sámedikkis ii leat measta oppage doaibmamunni čuovvolit dáid vuoigatvuođaid geavatlaš politihkas , de joatkašuvvá sámi álbmoga erohusmeannudeapmi .
Av forskere blir den karakterisert som en svak modell .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Metodeutvikling for samisk språkopplæring og kulturformidling i barnehage : kr 500 000	sámegielas ja sámegillii , muhto eai gávdno doarvái oahpponeavvut oahpahusa várás .
Samiske barn befinner seg i barnehager i ulike geografiske områder .	Sámediggi ovddasta sámiid álbmogin ja lea sin ovddasteaddji orgána Norggas .
Områdene har ulike behov når det gjelder metoder i språkopplæringen , og det må derfor utvikles metoder for ulike språkkategorier .	Dát mielddisbuktá dan ahte Sámedikkis ferte leat friijavuohta bidjat eavttuid , hábmet ja hálddašit sámepolitihka Norggas .
Med bakgrunn i dette er det behov for kr 500 000 til dette formålet i 2013 . Samiske læremidler i grunnopplæringa : 20 millioner kroner	Ovttasdoaibmanprosedyrat Stuorradikki , ráđđehusa ja Sámedikki gaskka galget sihkkarastit dan ahte Sámediggi sáhttá gozihit dán rolla .
Sametinget har som mål at det finnes læremidler på alle fagområder og i alle fag på sør- , lule- og nordsamisk .	Sierra friijavuohta bušeahta dáfus lea dárbbašlaš vai Sámedikki autoritehta ja álggahanriekti sámepolitihkas sihkkarastojuvvo .
Dette er langt fra tilfelle i dag . Mangel på samiske læremidler har vært en utfordring helt siden samisk ble innført som fag .	Go dat galgá sihkkarastojuvvot de lea deaŧalaš oažžut sadjái bušeahttaprosedyraid ja jahkásaš bušeahttarámmaid mat dávistit Sámedikki rollii sámepolitihkas .
Selv om det blir utgitt nye læremidler hvert år , er det fremdeles ikke dekning i alle fag , spesielt på lulesamisk og sørsamisk .	Váttis lea dadjat ahte dáláš vuogádat livčče siskkobealde álbmotrievttálaš rámmaid , gč. ILO 169 guđát artihkkala ja ON álgoálbmotjulggaštusa goalmmát artihkkala .
Som en oppfølging av sametingsmeldingen vil det bli utarbeidet tiltaksplan for læremiddelutviklinga fra og med 2013 .	Go buohtastahttá jagi 2011 stáhtabušeahtain de addá stáhtabušeahtta evttohus 2012:s 12 612 000 ru lasáhusa Sámediggái .
Rapporten Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler viser imidlertid at det i følge Samisk forlegger og avisforening er noen samiske forlag som har bygd opp større kapasitet og kompetanse til å produsere mer læremidler enn hva det hittil har vært økonomiske rammer til .	Sámediggi ferte vuosttažettiin vuoruhit dán lasáhusa bálká- ja haddegoarkŋumii iežas hálddahusas ja daid ásahusaide mat ožžot njuolga doarjaga Sámedikki bušeahtas . Boađusin dás šaddá dat ahte eará poasttaid ii sáhte vuoruhit , ovdamearkka dihte ohcanvuđot doarjjaortnegiid dahje dat eai oaččo maidege .
Det bør derfor være en økning på midler til læremiddelutvikling for grunnopplæringa på 20 millioner kroner .	Sámediggi vuordá ahte 2013 bušeahtta lasihuvvo nationála áŋgiruššamiid ektui ja ahte bušeahtas eai leat ráđđehusa vuoruhan várrejuvvon ruđat .
Behov for midler til læremiddelutvikling i 2013 : Fag Samisk som førstespråk Samisk som andrespråk Matematikk Naturfag RLE Samfunnsfag	Sámedikki jagi 2013 bušeahttadárbbut čájehit lassi dárbbu jagi 2012 bušeahtas . Bušeahttadárbu čájeha ollislaš dárbbuid mat leat sámi servodagas .
Sum for de enkelte fag 6 200	( 1000 ruvnnuin ) Lasáhusdárbu 2013
Samisk læremiddelportal Ovttas-Aktan-Aktesne : 3,5 millioner kroner	Sámegielaid suodjaleapmi ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
Denne tjenesten er lansert høsten 2011 , og har en redaksjon som publiserer på nettsidene .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte sámegiella galgá leat lunddolaš giella buot arenain .
Publiseringsverktøy for digitale læremidler .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Det skal utvikles to læremiddelpiloter som lanseres i november 2012 .	384 siidu 432 siiddus deaŧalaš dimenšuvdna buot fágasurggiin Sámedikkis .
En samisk delingsarena på internett . Tjenesten lanseres samtidig med læremiddelpilotene .	Sámediggi lea ráhkadišgoahtán ođđa gielladieđáhusa mii galgá leat Sámedikki giellapolitihka vuođđun buot servodatdásiin .
Prosjektet avsluttes ved utgangen av 2012 .	Dieđáhus galgá plána mielde gárvvásmuvvat 2012:s .
Sametinget arbeider med en plan for permanent drift av portalen .	Sámedikki bargu sámegielaiguin galgá maiddái dahkkojuvvot eará fágasurggiid bokte .
Permanent drift vurderes å beløpe seg på samme nivå . Oppsummering	Danne galgá giella oainnusmahttojuvvot máŋgga dán dokumeantta eará fágakapihttaliin .
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 42 millioner kroner til kunnskap .	Guovttegielalašvuođadoarjja gielddaide ja fylkkagielddaide : 9 milj on ruvnnu
I 2013 har Sametinget behov for en økning på kr 25 millioner kroner på dette fagområdet .	Sámediggi ja Raavrhvijhke suohkan háliidit ahte suohkan laktojuvvo sámegiela hálddašanguvlui jagi 2013 rájes .
Helse og sosial	Guovttegielalašvuođadoarjja berre nannejuvvot 4 miljon ruvnnuin .
Sametinget opplever sterkere fokus på samiske brukeres rettigheter innenfor fagfeltet helse- og sosialpolitikk .	Guovttegielalašvuođadoarjagii lea addojuvvon lasi ruhta dušše dalle go leat boahtán ođđa gielddat hálddašanguvlui .
Sametingets overordnede mål er en likeverdig helse- og sosialtjeneste til samiske brukere på lik linje med den norske befolkning .	Vai sámegiela hálddašanguovllu gielddain galggaš leat vejolašvuohta nannet ja ovddidit giellabarggu suohkanis , de lea dárbu oažžut 5 miljon ruvdnosaš lasáhusa .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Njuolgga doarjja giellaguovddážiidda : 6.4 miljon ruvnnu
Sametinget ser at den nylig vedtatte Samhandlingsreformen stiller samiske pasienter overfor nye utfordringer når det gjelder samisk språk og kultur .	Sámedikki doarjja sámi giellaguovddážiidda juollu unnán giellaguovddážiid doibmii . Danne geavahuvvojit ohcanvuđot prošeaktaruđat doaibmagoluide .
Sametingets kontakt med sentrale myndigheter i denne prosessen er viktig , og det er behov for oss å avsette ressurser til dette formålet .	Dán geažil lea hui váttis plánet giellaguovddážiid doaimma ja lea váttis rekrutteret gelbbolašvuođa ja resursaolbmuid giellaguovddážiidda .
Regjeringen har også varslet en større gjennomgang av organisering og lover innenfor barnevernsfeltet .	Danne háliida Sámediggi ahte giellaguovddážiid vuođđodoarjja duppalastojuvvo das mii dat lea odne , 584 000 ru buot giellaguovddážiidda .
Dette vil stille Sametinget overfor utfordringer .	Oktiibuot gártá lasáhussan 6,4 miljon ru. .
Det samiske samfunn stilles også overfor utfordringer innenfor den bioteknologiske utvikling .	Sámediggi oaidná ahte doaibma lea issorasat lassánan ja giella lea guovddážis miehtá riikka .
Forvaltning og eierskap til samisk genmateriale gir oss utfordringer både politisk og kompetansemessig .	Danne lea Sámediggi gártan biehttalit ollu buriid giellaprošeavttaid , ja dakkár ovdáneami mii eat háliit .
Regjeringens arbeid med ny strategi for bioteknologisk utvikling er et arbeid Sametinget ser behov for å være med på .	Danne lea Sámedikkis dárbu oažžut lasáhusa dán postii 2 miljon ruvnnu . Ráđđehusa sámegiela doaibmaplána čuovvoleapmi : 2 miljon ruvnn u
Dette handler i høyeste grad om utforming av den . Regjeringens arbeid med rusfeltet fordrer administrative ressurser fra Sametingets side .	Dasto leat oaidnán ahte doaibmabijuid čuovvoleapmi ja čađaheapmi gáibida hui ollu sihke hálddahuslaš ja ekonomalaš resurssaid .
Ivaretakelse av samiske brukeres behov og rettigheter er viktig for Sametinget , og vi må derfor delta aktivt i denne prosessen .	Sámedikkis lea 2013:s dárbu oažžut 2 miljon ruvnnu daid doaibmabijuid čuovvoleapmái mat leat Ráđđehusa sámegiela doaibmaplánas .
Sametinget har i 2013 behov for flere administrative ressurser til oppfølging av samhandlingsreformen og samiske brukere .	Terminologiija : 1 miljon ruvnnu Terminologiijabarggu ferte nannet buot sámegiela giellaguovlluin .
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 4 millioner kroner til helse og sosial .	Sámediggi lea jagi 2012:s bušeahtas várren ruđaid ollu terminologiijaprošeavttaide .
I 2013 har Sametinget behov for en økning på 1,6 millioner på dette fagområdet .	Risten.no lea sámi sátnebáŋku . Sámediggi lea álgán ovddidit dán diehtovuođu viidáseappot .
Sametinget arbeider for en bærekraftig utnytting , bevaring og forvaltning av arealer og ressurser i samiske områder .	Ođđa neahttabálvalus , Risten 2 , galgá leat sátne- ja tearbmaohcanreaidu olles sámi álbmoga várás ja eará berošteddjiid várás dálá resurssaid vuođul .
Oppfølging av plan og bygningsloven : 3 millioner kroner	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametingets arbeid med arealsaker handler om at samiske interesser skal ivaretas når beslutninger om arealbruk skal tas .	Sámi servodagas lea deaŧalaš čohkket ja suodjalit árbevirolaš sániid ja tearpmaid , erenoamážit daid main lea oktavuohta vuođđoealáhusaide .
Det forventes at Sametinget deltar aktivt i regionale og kommunale planprosesser , noe vi også har signalisert at vi vil gjøre .	Das lea mearrideaddji mearkkašupmi árbedieđuid suodjaleapmái iešguđege sámi servodagas . Terminologiijabargu galgá nannejuvvot buot sámi giellaguovlluin .
Som følge av nye krav i plan- og bygningsloven , forventer vi betydelig økning i dette arbeidsfeltet .	Mii dárbbašit 2013:s 1 miljon ruvdnosaš lasáhusa terminologiijabargui . Báikenamat : 1 miljon ruvnnu
Andre arealsaker : 7,6 millioner kroner	Sámi báikenamain lea hui stuorra mearkkašupmi báikkálaš historjái ja sámi oahpahussii .
Sametinget ser et økende press på bruken av arealene i samiske områder , blant annet gjennom energiutbygginger , vernearbeid og ressursutvinning .	Sámediggi dárbbaša eanet ruđaid báikenammaprošeavttaid joatkimii julevsámi ja máttasámi guovllus , ja eará guovlluin gos gielladilli lea heittot .
Sametinget har forpliktelser etter konsultasjonsavtalen til å følge opp verneprosesser og store utbyggingssaker .	Dát bargu dahkkojuvvo ovttasráđiid giellaguovddážiiguin , museaiguin , skuvllaiguin ja Stáhta kártadoaimmahagain .
Oppfølging av arbeidet med å sikre samisekm rettigheter til marine rettigheter : 3 millioner .	Lassidárbu dán bargui lea 1 miljon ruvnnu . Giellaprošeavttat : 2 miljon ruvnnu Giellakonferánsa
Sametinget har behov for ressurser til å følge opp arbeidet med å sikre samiske rettigheter til marine ressurser .	Maŋŋá go Sámediggi lágidii stuorra giellakonferánssa 2011:s leat olbmot ávžžuhan min lágidit giellakonferánssa jeavddalaččat .
Prinsippet om anerkjenning av historisk rett og deltakelse i fiskeriforvaltning skal følges opp både nasjonalt og internasjonalt .	Deaŧalaš lea ahte mii jeavddalaččat várret áiggi sámegielaid birra ságastallamii , ja čohkket birrasiid ja ovttaskas olbmuid geat beroštit sámegielain .
Sametinget anslår budsjettbehovet for 2013 til 3 millioner kr. .	Sámediggi háliida lágidit giellakonferánssa juohke nuppi jagi .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Bušeahttadárbu giellakonferánsii 2013:s lea 600 000 ru. .
Side 386 av 428	Giella-kampánja
Oppsummering	Giellaofelaččat
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 1 million kroner til areal og miljø .	Sámediggi háliida stuorát fuomášumi nuorra sámegiela geavaheddjiid ektui .
I 2013 har Sametinget behov for en økning på 7,6 millioner kroner på dette fagområdet .	Sihke movttiidahttin dihte nuoraid geavahit giela ja giela oainnusmahttin dihte sidjiide .
Sametingets arbeid med kulturminnevern danner et viktig grunnlag for samisk historie og tilstedeværelse .	Danne háliida Sámediggi prošeavtta sámi ofelašprošeavtta láhkásačča , mas nuorat hállet nuoraide ja háleštit singuin .
I kulturminnearbeidet er Sametinget høringsinstans i plansaker og større utbygginger .	Čoahkkáigeassu Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 65,6 miljon ruvnnu gillii .
I forbindelse med disse registreres en stor mengde samiske kulturminner .	2013:s dárbbaša Sámediggi 23,4 miljon ruvnnu lasi dán fágasuorggis .
Sametinget ønsker også å delta i ulike prosjekter som er relevante for den faglige utviklinga av det samiske kulturminnevernet .	Kultursuorggi siskkobealde lea Sámedikkis mihttomearrin ahte sámi dáidda- ja kultureallin galgá leat ealli ja girjái .
Det samiske kulturminnevernet , herunder samisk bygningsvern , har de siste årene hatt en stadig økende saksmengde .	Sámi kulturbargu lea mielde buktimin gullevašvuođa , loaktima , identitehta , eallinkvalitehta ja kulturvuđot bargosajiid .
Dette samtidig som ressursene i praksis ikke har blitt økt siden 1999 .	Sámediggái lea deaŧalaš vuoruhit viidát kulturdoaibmafálaldagaid sámi mánáide ja nuoraide .
Med dagens situasjon har ansatte i kulturvernteamet kontakter opp mot 134 kommuner , 8 fylkeskommuner , 3 arkeologiske regionmuseer , de samiske museene og andre museer i området .	Sámedikki kulturpolitihkka ja dasa gullevaš váikkuhangaskaoamit buktet ovdáneami ja ahtanuššama sámi servodagas . Dán čájeha Sámedikki ohcanvuđot váikkuhangaskaomiid árvvoštallan kultursuorggis jagi 2010 rájes .
I tillegg er det flere andre lokale , regionale og statlige aktører som alle ønsker å få med Sametinget på relevante områder .	Ruđat leat mannan ollu sierralágan doaibmabijuide mat leat buvttihan viiddis áŋgiruššamiid sámi kultureallima siskkobealde .
Fylkeskommunene i det samme området har betydelig større ressurser i kulturminnearbeidet .	Eanaš prošeavttaid maid Sámediggi lea dorjon , ii livčče lean vejolaš čađahit almmá dáid váikkuhangaskaomiid .
Verst er situasjonen i bygningsvernet hvor 1 stilling skal dekke behovet for samisk bygningsvern i hele Norge .	Evalueremis čujuhuvvo maiddái ahte Sámedikki váikkuhangaskaomiin kulturovddideapmái lea barggolašvuođabeaktu guhkkit áiggi vuollái .
Sametinget mener at større personalmessige ressurser i det samiske kulturminnevernet vil komme både kommuner , fylkeskommuner og den enkelte tiltakshaver til gode .	Okta ovdamearka lea sámi museat , maid statistihkkavuođđu 2009:s čájeha ahte guđa sámi musea siskkobealde leat 40 jahkedoaimma ja main oktiibuot lea 28 miljon ruvnnu dienasresursa .
Hvis Sametinget har muligheten til å være mer i forkant i planprosessene , kan eventuelle konflikter lettere unngås .	Sámedikki doarjja dahká muđui sullii 90-100 % sámi museaid dábálaš doarjjavuođus . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Det samiske folket må også ha reell rett til å forvalte og fortolke sin egen historie .	Sámediggi oaidná ahte nationála áŋgiruššan kultuvrra ektui kulturloktema bokte lea stuoris .
Samisk kulturminnevern bidrar til dette .	Sámediggi bargá daid prosedyraid mielde .
Til samisk kulturminneforvaltning er det behov for minst to nye stillinger fra 2013 , og en ny stilling til samisk bygningsvern .	Eaktun dasa ahte sámi kulturásahusat ja museat galget sáhttit ovddidit ja gozihit doaimmaideaset , lea ahte daidda addojuvvojit einnostahtti ja dohkálaš rámmaeavttut .
Dette har en kostnadsramme på 2,4 millioner kroner . Søkerbaserte tilskudd til samisk kulturminnevern : 1 million kroner	Sámi ásahusat leat ain bázahallan ollu ekonomalaš rámmaeavttuid ektui go buohtastahttá daid sullasaš norgga ásahusaiguin .
Sametinget har startet et prosjekt i 2011 med registrering av samiske automatisk freda bygninger .	Dát buktá fas stuorra hástalusaid go guoská doibmii , fágalaš ovddideapmái ja kapasitehtii .
Dette vil med stor sannsynlighet lede til en økt interesse for restaurering av samiske bygninger og et økt trykk på virkemiddelordningen for tilskudd til samisk kulturminnevernet .	Dat go Sámedikkis váilot bušeahttaprosedyrat kultursuorggi ektui stáhtain lea dagahan dan ahte das hui unnán lea leamaš váikkuhanfápmu sámi kulturásahusaid rámmaeavttuide ja ovdánanvejolašvuođaide .
Sametinget har behov for ett årsverk for å kunne formidle og følge opp de søkerbaserte tilskuddene til samisk kulturminnevern .	Áigodagas 2005 – 2011 lea Sámedikki bušeahta kulturpoasta lassánan gaskamearálaččat measta 16 miljon ruvnnu eanet juohke jagi Kulturdepartemeantta juolludusa ektui .
Virkemiddelordningen bør utvides gradvis framover , i første omgang med en million kroner i 2013 for å kunne dekke de mest akutte behovene til bygningsvern .	Ovdamearkka dihte juolludii Kulturdepartemeanta 2011:s 67,4 miljon ruvnnu Sámediggái sámi ulbmiliidda , muhto Sámediggi juolludii 87,5 miljon ruvnnu kulturulbmiliidda .
I dag er det avsatt 50 % til saksbehandling av søkeordningen for kulturminnevern .	Kultursuorggis leat ekonomalaš váikkuhangaskaoamit deaŧaleamos rámmaeavttut .
Prosjekter innen kulturminnevern : 1,5 millioner kroner	Kulturdoaimmaid galgá álbmot ieš ovddidit .
Sametinget ser et stort behov for å igangsette prosjekter som er relevante for den faglige utviklinga av det samiske kulturminnevernet .	Ásahushuksen lea deaŧalaš sámi servodaga goziheapmái ja ovddideapmái . Sámediggi addá njuolga doarjaga ollu sierra kulturásahusaide ja – organisašuvnnaide .
Dette er viktige prosjekter Sametinget ikke kan følge opp innenfor dagens rammer .	Dát ásahusat ja – organisašuvnnat leat deaŧalaš arenat sámi kultuvrra oainnusmahttimis ja ovddideames .
Mortensnes / Varangerhalvøya kulturminneområde	Dát leat viehka ođđa ásahusat , ja leat ain ovddidanmuttus .
Mortensnesutvalget forbereder en bred presentasjon av Mortensnes i arbeidet med å få området på den tentative verdensarvlista .	Lassidárbbut 2013:s Dárbu lea oppalaččat lasihit ruđa ohcanvuđot doarjjaortnegiidda kultuvrra várás Sámedikki bušeahtas .
I dette arbeidet har Sametinget behov for minst kr 200 000 .	Oktiibuot lea dárbu lasihit bušeahta 51,5 miljon ru kultursuorggis .
Sametinget vil arbeide for at drift og formidling av Mortensnes kulturminneområde får en permanent ordning .	Dárbbut leat juogaduvvon čuovvovaš vuogi mielde sierra ulbmiliid várás : Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat : 10 miljon ruvnnu
For Sametinget er det en selvfølge at samiske kulturminner skal beskrives og formidles også på samisk .	Sámi kulturviesuid ja kulturgaskkustanásahusaid doaimmat vulget ja doibmet sámi servodatoktavuođas ja sámi almmolašvuođas .
I en videre utvikling bør også flere samiske språk inn i databasen .	Buot servodagat leat oalle guhkás vuođđuduvvon dihto ásahusaide dihto erohusaiguin .
I 2013 har Sametinget behov for en halv stilling med samisk språkkompetanse for å videreføre arbeidet med samisk i Askeladden .	Ásahusat doibmet ollu oktavuođain dego ofelažžan iežaset báikkálaš servodagas , ja addet nuoraide geain lea alla gelbbolašvuohta vejolašvuođa ásaiduvvat sámi guovlluide .
Out of the Ice - Sápmi I forbindelse med at isbreer smelter , dukker det opp løse kulturminner langs kanten av disse .	Danne leat sámi ásahusat áibbas guovddážis go galgá juksat nana , doaibmi ja ovddideaddji servodaga mii goziha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
Tidligere funn langs brekantene kan tyde på at det har vært jakt på villrein ved og på breene .	Sámi servodaga huksen ja ovddideapmi gáibida dáhtu ja dáiddu ásahit ja viidáset ovddidit iežas ásahusaid .
Sametinget er kjent med at det i Nordland er gjort funn av samiske kulturminner ved breene .	Sámi valáštallan : 2,5 miljon ruvnnu Valáštallamis lea guovddáš sadji sámi servodagas .
Det er viktig at vi kan få tolket dette med utgangspunkt i kilder til og kunnskap om samisk forhistorie og historie .	Deaŧalaš lea ahte sámi valáštallanorganisašuvnnat galget sáhttit organiseret iežaset ja láhčit valáštallandoaimmaid ja fysálaččat lihkademiid .
Dette vil totalt utgjøre et behov på en halv fagstilling .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Samiske kulturspor i trær	387 siidu 432 siiddus
Samiske kulturminner i form av kulturspor i trær er en kulturminnetype som det har vært lite fokusert på i Norge , også fra Sametinget som kulturminnemyndighet .	bokte nugo heargevuodjima , njoarostallama ja sámi spábbačiekčanriikkasearvvi bokte váikkuhit dákkár organisašuvnnat sámi identitehta nannema , erenoamážit sámi mánáid ja nuoraid gaskkas .
Det har kanskje sin bakgrunn i at kjennskapen til denne typen kulturminner har vært dårlig og derfor ikke blitt satt fokus på dette verken i forskning eller forvaltning .	Deaŧalaš lea maiddái ahte sámi nuorat ožžot vejolašvuođa searvat Arctic Winter Games ( AWG ) doaluide gos sii valáštallama ja kultuvrralaš doaimmaid bokte besset nannet oktavuođa ja oktiigullevašvuođa eará álgoálbmot nuoraiguin ja árktalaš álbmotjoavkkuiguin .
Dette vil totalt utgjøre et behov på en halv fagstilling .	Mánáid ja nuoraid searvan teáhterdoaimmaide lea vuoruhuvvon .
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 2,5 millioner kroner til kulturminnevern .	Teáhterat leat maiddái deaŧalaš bargosajit ollu sierra dáiddalaš fágajoavkkuide sámi servodagas .
I 2013 har Sametinget behov for en økning på 4,9 millioner kroner på dette fagområdet .	Bušeahttadárbu 2012:s lea lasihit ruđa Beaivváš Sámi Našunálateáhterii ja Åarjelsaemien Teaterii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ruđat dárbbašuvvojit maiddái sámi mánáidteáhtera várás Deanus .
Side 388 av 428 Næring	Sámi museat : 15 miljon ruvnnu
Endring i næringspolitikken innebærer en større vektlegging av lokalsamfunnsutvikling , nyskaping , kompetansehevende tiltak og entreprenørskap .	Sámi museat leat deaŧalaš ásahusat sámi kulturárbbi hálddašeamis , ja leat kulturárbbi ja árbedieđuid gaskkustanarenat boahttevaš buolvvaid várás .
Innenfor primærnæringene skal bedring av rammebetingelsene prioriteres .	Sámedikkis lea jagi 2002 rájes leamaš ovddasvástádus guđa nannejuvvon sámi museas .
Prosjekter , forretningsideer og næringstiltak skal aktivt bygge opp konkurransekraften i samisk næringsliv .	Sámi museaide gullá sámi kulturhistorjjá gaskkusteapmi , ja dat museat háliidit leat Sámedikki hálddašeami vuolde .
Meldingen innebærer også større vektlegging av et tettere samarbeid med kommuner , FoU-institusjoner og merinnflytelse på den sentrale næringspolitikken i landet .	Vuođđooahpahusa mihttomeriid čuovvoleami dihte lea geatnegahttojuvvon nationála oahppoplánaid bokte ahte mánát galget oahppat sámiid ja sámi kultuvrra birra .
Strategiene i meldingen skal følges opp i de årlige budsjettene . Bruken av virkemidler vil være et viktig verktøy for å følge opp innsatsområdene i meldingen .	Dán geažil ožžot sámi museat dál ollu jearaldagaid skuvllain mat galget juksat oahppoplánaid mihttomeari , ja mat dávjá dárbbašit oahppat sámi kultuvrra vuođu rájes .
For å følge opp meldingen skal Sametinget sette i gang et prosjekt med å videreutvikle reiselivet i samiske områder .	Dása dárbbašit sámi museat gaskkustanresurssaid . Álgoálbmogiid ávnnaskeahtes kulturárbi suodjaluvvo vuosttažettiin olmmošvuoigatvuohtan .
Gjennom verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv har vi avdekket et behov for en større satsing på samisk reiseliv .	UNESCO konvenšuvnnas ávnnaskeahtes kulturárbbi birra daddjojuvvo ahte álgoálbmogiin alddiineaset lea vuoigatvuohta hálddašit , dutkat ja gaskkustit iežaset kultuvrra .
Det er behov for kompetanseheving innenfor blant annet salg , markedsføring og økonomi , nettverksdannelser og tettere samarbeid med det øvrige reiselivet i landet .	Sámi servodat lea easkka álgomuttus go guoská sámi ávnnaskeahtes kulturárbbi suodjalanbargui , ja dárbu lea nannet sámi fágabirrasiid mat barget sámi ávnnaskeahtes kulturárbbi duođaštemiin , suodjalemiin ja vurkemiin .
Et av delmålene i Sametingets melding er å satse på opplevelsesturisme der ekthet og troverdighet er i fokus .	Nuortasámi musea ásaheapmi lea oassi nuortasámi kultuvrra , giela ja servodateallima nannemis ja suodjaleamis , ja rájárasttideaddji álbmogis álbmogii ovttasbarggus .
I næringsmeldingen er det lagt opp til at det skal satses mer på samiske kulturnæringer .	Sámediggi lea čađahan sámi museaid dárbuanalysa 2011:s mas bohtet ovdan sámi museaid dárbbut .
Potensialet for å skape flere arbeidsplasser innen kulturnæringer er til stede .	Dárbuanalysas leat earret eará logut mat čájehit sámi museaid viidodaga eará museaid ektui Norggas .
Det er imidlertid større utfordringer med å lykkes med dette i tynt befolkede områder enn i større tettsteder .	Sámi museaid oassi norgga museaid ektui leat 0,12 % dávvirčoakkáldagain , 1,10 % jahkedoaimmain , 0,37 % gussiin ja 0,81 % dietnasiin .
Blant annet er kundegrunnlaget en stor utfordring i distriktene .	Girjjálašvuođa ja luđiid / musihka oastinortnet ásahuvvui 2011:s , ja dárbu lea nannet dán ortnega .
Innenfor kulturnæringer er det behov for kompetanse innen entreprenørskap , samarbeid og nettverk .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 388 siidu 432 siiddus
I 2013 vil merbehovet være kr 1 mill. . Næringsstrukturen i de samiske områdene er preget av stor andel offentlig sysselsatte og en større andel sysselsatt i primærnæringene .	Sámi almmuhusaid sihkkarastima dihte lea deaŧalaš ahte mis leat dakkár sámi lágádusat main lea gelbbolašvuohta ja rámmaeavttut duhtadit daid dárbbuid mat sámi servodagas leat dán suorggi siskkobealde .
Det er derfor behov for å styrke satsingen på næringsutvikling i privat sektor for å gjøre næringsstrukturen mer robust og mindre ensidig .	Musihkka , filmmat , dáládáidda ja eará dáidda - ja kulturdoaibmabijut : 4,5 miljon ruvnnu Sámi dáidda- ja kultureallima siskkobealde leat ollu doaimmat .
Samtidig er det en utfordring å skape arbeidsplasser som er attraktive for ungdom og kvinner med høyere utdanning . For å få flere til å etablere og utvikle egen virksomhet er det behov for et entreprenørskapsprogram som spesielt retter seg mot kvinner .	Dárbu lea nannet sámi festiválaid , doaibmabijuid sámi mánáid ja nuoraid várás , musihkkaalmmuhemiid , filbmadoaibmabijuid , govvadáiddaprošeavttaid , prošeavttaid girko- ja oskueallima ovdánahttima várás ja doaibmabijuid ollu eará surggiin maid bokte sámi servodat nannejuvvo kultursuorggi siskkobealde .
Videre er det behov for et program for etablereropplæring og oppfølging som er tilpasset samiske områder og som kan gå på samisk .	Sámi dáiddáriid rámmaeavttut : 2 miljon ruvnnu Buriiguin rámmaeavttuiguin sámi dáiddáriid várás sihkkarastojuvvo sámi dáidda- ja kultureallin .
Fem kommuner har søkt .	Mediat : 3 miljon ruvnnu
Disse er Balsfjord , Karlsøy , Nordreisa , Skjervøy og Salangen . Sametingsrådet vil gi tilbakemelding om disse skal inn .	Dárbu lea nannet ja oktiiortnet máttasámi mediafálaldaga , ja dan oktavuođas sáhttá leat áigeguovdil ásahit máttasámi mediaguovddáža .
Resultatet av å ta opp kommuner under virkeområdet er at virkemidlene må økes med 2 million kroner pr kommune , totalt 10 millioner kroner for de fem kommunene .	Dárbbašuvvo ođđa mediaplána , man bokte iskkaduvvo dálá sámi mediaid fálaldat sámi álbmogii , ja man bokte geahčaduvvo makkár hástalusat leat ovddasguvlui go guoská dálá ođđaáigásaš mediagovvii .
Oppsummering	Čoahkkáigeassu
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 37,6 millioner kroner til næring .	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 94,6 miljon ruvnnu kultuvrii .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	2013:s dárbbaša Sámediggi 51,5 miljon ruvnnu lasi dán fágasuorgái .
Regionalutvikling	Máhttu
Sametinget ønsker et aktivt og målrettet samarbeid med regionale og lokale myndigheter for å styrke og utvikle samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Sámedikki mihttomearri oahpahussuorggis lea ahte sámi álbmogis galgá leat máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovdánahttimis .
Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med fylkeskommunene fra Hedmark og nordover .	Sámediggeráđi dieđáhus oahpahusa ja oahpu birra meannuduvvo dievasčoahkkimis skábmamánus 2011 .
Gjennom samarbeidsavtalene avtalefestes det ansvaret regionale myndigheter har når det gjelder samisk kultur , språk , miljø , nærings- og samfunnsutvikling .	Dieđáhusa čuovvoleapmin áigu Sámediggeráđđi jagis 2012 ráhkadit sierra doaibmabidjoplánaid sámi oahpahus- ja oahppopolitihka várás ja daid vuođul ovddidit bušeahttaevttohusa Sámedikki jahkásaš bušeahtaide .
Sametinget har i dag begrenset økonomi og administrative ressurser til å følge opp satsningene i samarbeidsavtalene med fylkeskommunene .	Dat leat sámegiella nubbingiellan vuođđoskuvllas ja oahpponeavvodilli sihke mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas . Sámegiela oahpahus vuođđoskuvllain : 1 miljon ruvnnu
Samtidig kan en mer målrettet bruk av samarbeid være med på å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Áŋgiruššansuorgi mii sámediggedieđáhusas váldojuvvo ovdan lea sámegiela oahpahus vuođđoskuvllas , go erenoamážit lea boahtán ovdan fuolla sámegiela ektui nubbingiellan .
Sametinget har derfor satt i gang arbeidet med å revidere samarbeidsavtalene med fylkeskommunene .	Máhttoloktema – sámi evalueren čájeha ahte oahppit geain lea sámegiella nubbingiellan , eai oahpa giela doarvái bures nu ahte
Det er ønskelig med mer målrettede avtaler fra begge parters side .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 389 siidu 432 siiddus
I budsjett 2012 har Sametinget avsatt 3,7 millioner kroner til regionalutvikling .	sii šattašedje doaibmi guovttegielagin ja ahte leat ollu hástalusat sámegiela oahpahusa oktavuođas .
I 2013 har Sametinget behov for en økning på 5 millioner kroner på dette fagområdet .	Dát ákkastuvvo raporttas “ Sámi logut muitalit 4 ” , mii almmuhuvvui golggotmánus 2011 .
Sametinget arbeider for at urfolk skal bestemme over egen utvikling og ha mulighet til å ivareta egne interesser internasjonalt .	Deaŧalaš lea álggahit doaibmabijuid maiguin dán jorgalahttit dán dili . Okta sivva mii raporttas gessojuvvo ovdan , lea dat ahte boasttu oahpahusmálle geavahuvvo oahpahusas .
Sametinget har oppgaver vi ønsker å utføre på den internasjonale arena , samtidig som det er forventninger til Sametingets deltakelse og engasjement .	Dát ii leat eisege ođas , raporttas oidno ahte vánhemat leat garrasit moaitán málle mii geavahuvvo sámegiela oahpahusas nubbingiellan juo 1990-logus .
Dette gjelder det internasjonale arbeidet som vedrører urfolk i ulike sammenhenger , som FN . , EU .	Riikkaidgaskasaš dutkan čájeha maiddái ahte dat málle mii geavahuvvo sámegiella nubbingiellan oahpahusas Norggas , ii daga ohppiid doaibmi guovttegielagin .
, Arktisk råd og Barentssamarbeidet .	Dutkit gohčodit dan geahnohis mállen .
Regjeringens satsing i nordområdene fordrer også økt aktivitet og oppfølging fra Sametingets side .	Danne dárbbaša Sámediggi eanet ruđaid nana oahpahusmálliid ráhkadeapmái fágii sámegiella nubbingiellan .
Videre har Sametinget ambisjoner om å bidra på den internasjonale arenaen spesielt når det gjelder de utfordringene som særlig urfolk står overfor ved fremtidige klimaendringer .	Metoda ovddideapmi sámegiela giellaoahpahusa ja kulturgaskkusteami várás mánáidgárddiin : 500 000 ruvnnu Dárbu lea várret ruđaid sámegieloahpahusa ja kulturgaskkusteami metodaovddidanbargui mánáidgárddiin .
Sametinget har begrensete midler til rådighet i eget budsjett på det internasjonale området .	Ollu mánáidgárddit rahčet giellabargguin ja leat muitalan Sámediggái ahte dárbbašuvvo metodaovddideapmi giellaoahpahusa várás .
Sametinget har blant annet påtatt seg å finansiere driften av urfolkskontoret under Barentssamarbeidet i Russland .	Sierra guovlluin leat sierra dárbbut go guoská giellaoahpahusa metodaide , ja danne fertejit ovddiduvvot metodat sierra giellakategoriijaid várás .
Sametinget har i dag en rammeavtale med Utenriksdepartementet .	Sámi oahpponeavvut vuođđooahpahusas : 20 miljon ruvnnu
Denne har en ramme på 1 million kroner .	Guhkkin eret dilli lea nu dál .
Det er også behov for at denne tildelingen øker som følge av økt internasjonalt engasjement fra Sametingets side .	Ruđat oahpponeavvoovddideapmái leat juogaduvvon Strategalaš plána sámi oahpponeavvuid ráhkadeami várás 2009 – 2012 mielde .
Det har vært liten eller ingen endring i Sametingets ramme for internasjonalt arbeid de siste årene .	Sámediggedieđáhusa čuovvoleapmin lea ráhkaduvvon doaibmaplána oahpponeavvuid ráhkadeami várás jagi 2013 rájes .
’ s rasediskrimeringskomité ) og CERD utarbeider anbefalinger på hvordan Norge best mulig kan følge opp i forhold til diskrimineringsloven . Sametinget har utarbeidet egne rapporter på hvordan ulike tiltak blir fulgt opp overfor samene .	Raporta ” Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler ” čájeha dattetge Sámi goasttidan ja áviisasearvvi dieđuid mielde ahte muhtun sámi lágádusat leat huksen stuorát kapasitehta ja gelbbolašvuođa buvttadit eanet oahppogirjjiid go maid dán rádjai leat leamaš ekonomalaš rámmat buvttadit .
Det er behov for ekstra ressurser for å optimalisere dette arbeidet og inkludere så store deler av det samiske samfunnet som mulig .	Danne galggašii lasihit vuođđoskuvlaoahpahusa várás oahpponeavvuid ráhkadeapmái ruđaid 20 miljon ruvnnu . Ruhtadárbu oahpponeavvuid ráhkadeapmái 2013:s lea : Fága
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 390 av 428	Máttasámegillii
Det er planlagt en ny internasjonal melding i 2012 .	Submi ovttaskas fága ektui 390 siidu 432 siiddus
Ášši / Sak NKK 007/11 Ášši / Sak SP 047/11	Digitála oahpponeavvuid almmuhanreaidu .
Godkjennelse av næringsavtalen i duodji 2012 Arkivsaknr . 11/2818	Ovddiduvvojit guokte oahpponeavvopilohta mat almmuhuvvojit skábmamánus 2012 .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Sámi juohkinarena interneahtas .
Møtedato 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11	Bálvalus almmuhuvvo oktanaga oahpponeavvopilohtaiguin .
Saksnr. SR 142/11 NKK SP 047/11	Prošeakta loahpahuvvo jagi 2012 loahpas .
Saken påbegynt 01.12.11 kl 15.10 – 15.20	Bissovaš doaibma šaddá máksit sullii seamma ollu .
I Vedlegg Nr. .	Čoahkkingeassu
Dok. dato	2013:s dárbbaša Sámediggi lasi 25 miljon ruvnnu dán fágasuorgái .
Ášši / Sak 142/11 Duoji 2012 ealáhusšiehtadus – dohkkeheapmi / Godkjennelse av næringsavtalen i duodji 2012 Næringsavtale for duodji 1. januar – 31. desember 2012 Duodjeealáhusšiehtadus áigodahkii ođđajagimánu 1. b .	Sámedikki oktavuohta guovddáš eiseválddiiguin dán proseassas lea deaŧalaš , ja lea dárbu várret resurssaid dán ulbmilii . Ráđđehus lea maiddái dieđihan ahte mánáidsuodjalusa oktavuođas galgá organiseren ja lágat geahčaduvvot viidát .
– juovlamánu 31. b . 2012 Endret krav	Dát bidjá Sámediggái hástalusaid .
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	Sámi servodahkii bohtet maiddái hástalusat bioteknologalaš ovdáneami siskkobealde .
Sametinget godkjenner den inngåtte avtalen av 15.09. 2011 mellom Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi og Sametinget .	Sámi genaávdnasiid hálddašeapmi ja eaiggátvuohta buktet midjiide hástalusaid sihke politihkalaččat ja gelbbolašvuođa dáfus .
Sametinget gir fullmakt til Sametingsrådet å gi nærmere retningslinjer for de ulike ordningene utover det som fremkommer i Sametingets budsjett for 2012 .	Sámediggi oaidná ahte ráđđehusa bioteknologiija ovddideami ođđa strategiijabargu lea dakkár bargu masa ferte searvat . Dás lea alimusat sáhka dan hábmemis .
Plenum delegerer til Sametingsrådet å foreta mindre endringer i hovedavtalen for duodjinæringen .	Ráđđehusa bargu gárrensuorggis dagaha ahte dárbbašit hálddahuslaš resurssaid Sámediggái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 392 av 428	Čoahkkáigeassu
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Komiteens tilrådning Innledning	2013:s dárbbaša Sámediggi lasi 1,6 miljon ruvnnu dán fágasuorgái .
På denne bakgrunnen forhandler Sametinget årlige næringsavtaler med duodjiorganisasjonene som Sametinget skal godkjenne .	Sámediggi bargá dan ala ahte sámi guovlluid areálat ja resurssat geavahuvvojit , suodjaluvvojit ja hálddašuvvojit ceavzilis vuogi mielde .
Komiteen behandler avtalen inngått den 15. 09. 2011 .	Plána- ja huksenlága čuovvoleapmi : 3 miljon ruvnnu
Heidi P. Greiner Haaker , Margit Eli Oskal Anti , Inger Jørstad og Inga-Lill Sundset , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Vurdojuvvo ahte Sámediggi árjjalaččat searvá regionála ja gielddalaš plánaproseassaide , maid mii ieža maiddái leat dovddahan ahte mii áigut dahkat .
Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti Gunn-Britt Retter , Árja Olaf Eliassen , Flyttsamelista ( FSL . )	Dan geažil go plána- ja huksenlágas leat ođđa gáibádusat , ja go leat ođđa gielddastivrrat maŋŋá čavčča válgga , de vuordit mii lasi barggu dán bargosuorggis .
Per A. Bæhr og Fremskrittspartiet ( Frp ) Aud Marthinsen : Nytt siste avsnitt til Sametingsrådets forslag til innstilling : Plenum delegerer til Sametingsrådet å foreta endringer i hovedavtalen for duodjinæringen i forhold til vurderingen av fagutvalgets sammensetting .	Sámediggi oaidná ahte eanet bahkkejit geavahit sámi guovlluid areálaid , earret eará energiijahuksemiid , suodjalanbarggu ja resursaviežžama bokte . Dasto lea Sámediggi leamaš mielas eanet árjjalaččat searvat bargui Eurohpá eatnadatkonvenšuvnna čuovvoleapmái .
Ved større organisatoriske endringer må saken fremmes for plenum . Komiteens tilrådning	Sámediggi sáhttá jos Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta heaittiha guovllustivrraid oažžut eanet barggu boazodoalus areáladárbbuid ektui .
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Prinsihppa ahte dohkkehit historjjálaš rievtti ja oassálastima guolástusealáhusas , galgá čuovvoluvvot sihke našuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	Sámediggi meroštallá 2013 bušeahttadárbbu 3 miljon ruvdnii .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 1 miljon ruvnnu areála- ja birasbargui .
Komiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt .	2013:s dárbbaša Sámediggi lasi 7,6 miljon ruvnnu dán fágasuorgái .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Sámedikki bargu kulturmuittuiguin lea deaŧalaš vuođđun sámi historjái ja leahkimii .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Randi A. Skum , saksordfører 2 Inger Jørstad Randi A. Skum	Kulturmuitobarggu oktavuođas lea Sámediggi gulaskuddaninstánsa plánaáššiin ja stuorát huksenáššiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dan oktavuođas registrerejuvvojit ollu sámi kulturmuittut .
VI Sametingets vedtak Sametinget godkjenner den inngåtte avtalen av 15.09. 2011 mellom Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi og Sametinget .	Áššit mat gusket sámi kulturmuitosuodjalussii , maiddái sámi huksensuodjalusáššit , leat lassánan dađistaga dain maŋimuš jagiin .
Sametinget gir fullmakt til Sametingsrådet å gi nærmere retningslinjer for de ulike ordningene utover det som fremkommer i Sametingets budsjett for 2012 .	Dasto resurssat gal eai leat geavahusas lassánan jagi 1999 rájes . Dat lea Sámedikki stuorámus hástalus kulturmuitosuorggis .
Plenum delegerer til Sametingsrådet å foreta endringer i hovedavtalen for duodjinæringen i forhold til vurderingen av fagutvalgets sammensetting .	Dálá dilis lea kulturmuitobargiin oktavuohta gitta 134 gielddain , 8 fylkkagielddain , 3 arkeologalaš regionmuseain , sámi museaiguin ja guovllu eará museaiguin guovllus .
Ved større organisatoriske endringer må saken fremmes for plenum . Behandlingen av saken ble avsluttet 01.12.11 kl. 15.20	Dasa lassin leat máŋga eará báikkálaš , regionála ja stáhtalaš aktevrra mat buohkat háliidit Sámedikki mielde deaŧalaš surggiin .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Originalspråk : Norsk	392 siidu 432 siiddus
Ášši / Sak OOUK 006/11 Ášši / Sak SP 048/11	bargu dahkkojuvvo dál 11,5 jahkedoaimmain .
Kunstneravtalen 2012 Arkivsaknr .	Dat ii leat doarvái otnáš dárbbu ektui .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Jos Sámedikkis livččii vejolašvuohta leat mielde ovddabealde plánaproseassaid , de sáhtášii vejolaš vuostálasvuođaid álkibut garvit .
Møtedato 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11 Saksnr. SR 139/11 OOUK SP 048/11	Sámi álbmogis galgá maiddái leat duohta vuoigatvuohta hálddašit ja dulkot iežas historjjá .
Saken påbegynt 01.12.11 kl. 15.20	Sámi kulturmuitosuodjalus váikkuha dan .
Dok. dato Avsender / Mottaker	Dát gártá máksit 2,4 miljon ruvnnu .
15.08. 2011 23.08. 2011 Sámi Dáiddárráđđi / Samisk kunstnerråd Sámediggi / Sametinget	Sámediggi álggahii 2011:s prošeavtta sámi automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon visttiid registreremiin .
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : Sametinget godkjenner den inngåtte avtalen for kunstneravtale 2012 mellom Samisk kunstnerråd og Sametinget av 23.08. 2011 .	Váikkuhangaskaoapmeortnega galggašii viiddidit dađistaga boahtteáiggis , vuosttaš vuorus 1 miljon ruvnnuin 2013:s vai sáhtášii čađahit daid eanemus heahkka dárbbuid huksensuodjalusas .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Odne lea várrejuvvon 50 % áššemeannudeaddji kulturmuitosuodjalusa ohcanortnegii .
Sametingsrådet underskrev en hovedavtale med samiske kunstnerorganisasjoner ved Samisk kunstnerråd 19. august 2004 . Den første kunstneravtalen trådde i kraft i 2005 .	Dása lassin galggašii bidjat ruđaid bealle virgái oažžun dihte olles jahkedoaimma doaibmabijuid meannudeapmái ja čuovvoleapmái mat leat ožžon doarjjalohpádusa ortnegis .
Kunstneravtalen for 2012 ble inngått 23.08. 2011 .	Prošeavttat kulturmuitosuodjaleami oktavuođas : 1,5 miljon ruvnnu
Komiteens medlem fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Hans Eriksen , fremmet følgende merknad : Dette medlemmet mener kulturlivet i større grad både kan og bør finansiere seg selv .	Sámediggi oaidná ahte lea stuorra dárbu álggahit prošeavttaid mat leat mávssolaččat sámi kulturmuitosuodjalusa fágalaš ovdáneapmái . Dát leat deaŧalaš prošeavttat maid Sámediggi ii sáhte čuovvolit dálá rámmaid siskkobealde .
avgjørende for hvilke kunstformer som overlever .	Ceavccageađggi / Várnjárgga kulturmuitoguovlu
Kultur skaper ofte relasjoner mellom mennesker og utvikler sterke individer . Kultur kan være en faktor til vekst .	Ceavccageađgelávdegoddi ráhkkana Ceavccageađggi viiddis čalmmusteapmái barggus go leat oččodeamen dan tentatiivvalaš máilmmeárbelistii .
Folk blir stadig mer bevisste sitt kulturelle forbruk , og omsetningen i kulturnæringene vokser mer enn andre næringer .	Lávdegoddi geargá bargguinis 2012:s. 2013:s šaddá dárbu viidát registreret muhtun guovlluid mat válljejuvvojit Várnjárggas .
Reiseliv er en av mange næringer som kan relateres til kultur , og som bidrar til stedsutvikling .	Lassin iešruhtadeapmái 2013:s sáhttá šaddat dárbu bivdit ovttasbarggu FeFo:in registrerema ektui válljejuvvon guovlluin earret álbmotmeahcis .
Det er viktig at det satses slik at kultur kan bli en faktor til vekst .	Dán bargui dárbbaša Sámediggi unnimusat 200 000 ru. .
Kulturlivet bør derfor betraktes som en selvstendig næring der man kan involvere frivillig arbeid så vel som profesjonelt engasjement .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte Ceavccageađggi kulturmuitoguovllu doaibma ja gaskkusteapmi šattašii bissovaš ortnegin .
Dette vil på sikt gi de mest varige ringvirkningene både for kulturen og for samfunnet for øvrig .	Sámediggái lea iešalddis čielggas ahte sámi kulturmuittut galget válddahuvvot ja gaskkustuvvot maiddái sámegillii .
Arbeidet med å sikre dette bør imidlertid gjøres gjennom ordinære folkevalgte organer eller organer med utspring fra disse , samt på frivillig basis .	Riikaantikvára lea cealkán ahte Sámediggi ferte ráhkadit njuolggadusaid geavaheami várás , ja oktiiortnet sámi oasi ovddideami Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Dette medlemmet ser med dette som bakgrunn det som unødvendig å ha en egen samisk kunstneravtale .	diehtovuođus . Vuosttaš vuorus leat jurddašan davvisámegiela heivehit Askeladden-registarii .
Ordningen med kunstneravtale avvikles i fremtiden .	Maŋŋá galggašedje maiddái eará sámegielat heivehuvvot diehtovuđđui .
Komiteens tilrådning	Out of the ice – Sápmi
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Dan oktavuođas go jasat leat suddamin , ihtet buođu kulturmuittut daid ravddain . Ovddeš gávdnosat jiekŋaravddain sáhttet čájehit ahte jieŋaid alde ja luhtte lea leamaš goddebivdu .
III Votering Av 39 representanter var 36 til stede .	Sámediggi diehtá ahte Norlánddas leat gávdnan sámi kulturmuittuid jieŋaid luhtte .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Komiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt .	Deaŧalaš lea ahte mii sáhttit dulkot dán sámi ovdahistorjjá ja historjjá gálduid ja máhtu vuođul .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Oktiibuot lea dárbu oažžut bealle fágavirggi . Sámi kulturmearkkat muorain
Silje Karine Muotka Geir Johnsen Kirsti Guvsám Hans J. Eriksen Åge Nordkild Ida Marie Bransfjell Inga-Lill Sundset Anders Somby jr. .	Dat boahtá várra das go máhttu dán lágan kulturmuittuid birra lea leamaš heittot ja danne dat ii leat geavahuvvon nu ollu dutkamis iige hálddašeamis .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Oktiibuot lea dárbu oažžut bealle fágavirggi .
Side 396 av 428	Čoahkkáigeassu
Behandlingen av saken ble avsluttet 01.12.11 kl. 15.45	2013:s dárbbaša Sámediggi lasi 4,9 miljon ruvnnu dán fágasuorgái .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 397 av 428	Sámediggi lea čakčat 2011:s mearridan iežas ealáhuspolitihkalaš dieđáhusa .
Originalspråk : Norsk Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Dieđáhusa vuođul lea jurdda nuppástuhttit Sámedikki ealáhuspolitihka .
008/11 049/11 Reglement for sametingets politiske nivå Arkivsaknr .	Vuođđoealáhusaid siskkobealde galgá rámmaeavttuid buorideapmi vuoruhuvvot .
11/5201 Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Prošeavttat , fitnodatjurdagat ja ealáhusdoaibmabijut galget árjjalaččat buoridit sámi ealáhuseallima gilvonávccaid .
Møtedato 09.11.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11	Strategiijat mat leat dieđáhusas galget čuovvoluvvot jahkásaš bušeahtain .
Saksnr. DCJ 009/11 PFK 008/11 SP 049/11 Saken påbegynt onsdag 00. desember 2011 kl. 11.35	Váikkuhangaskaomiid geavaheapmi leat deaŧalaš reaidu daid áŋgiruššansurggiid čuovvoleapmái mat leat dieđáhusas .
Ášši / Sak DCJ 009/11 - Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái / Reglement for Sametingets politiske nivå Reglement for Sametingets politiske nivå – merknader fra en arbeidsgruppe nedsatt av Sametinget Reglement for Sametingets politiske nivå ( gjeldende ) Forslag til nytt reglement med merknader	Mii oaidnit maiddái ahte lea stuorra dárbu ovddidit ehtalaš standárddaid mátkeealáhusaid várás davvin ja oažžut sámi profiila mátkeealáhusáŋgiruššamiin . Okta oassemihttomearri Sámedikki dieđáhusas lea ahte áŋgiruššat vásihusturismma ektui man guovddážis lea eaktivuohta ja jáhkehahttivuohta .
II Forslag og merknader Plenumsledelsens forslag til innstilling :	Ealáhusdieđáhusas lea áigumuš áŋgiruššat eanet sámi kulturealáhusaiguin .
Sametinget endrer Reglement for Sametingets politiske nivå til å lyde som følger :	Lea vejolašvuohta háhkat eanet bargosajiid kulturealáhusaid siskkobealde .
Dette reglement omfatter Sametingets politiske nivå .	Earret eará lea kundáriid oažžun stuorra hástalus distrivttain .
Det vises til Sametingets forretningsorden § 8 f ) vedrørende tolkning av reiseregulativet og dette reglement .	Kulturealáhusaid oktavuođas lea dárbu oažžut gelbbolašvuođa ealáhushutkamis , ovttasbarggus ja fierpmádagas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	2013:s lea lasi dárbu 1 miljon ruvnnu .
Dekning av utgifter kan i henhold til dette reglement kreves for tap av arbeidsinntekt , utgifter til reise og opphold , utgifter til barnepass eller annet omsorgsarbeid og utgifter til telefon og tekniske hjelpemidler .	Danne lea dárbu nannet áŋgiruššama ealáhusovddideamis priváhta suorggis vai šattašii gievrrat ealáhusstruktuvra mii ii leat nu ovttabealat . Dasto lea hástalussan háhkat bargosajiid mat geasuhit nuoraid ja nissonolbmuid geain lea alla oahppu .
Faste godtgjørelser utbetales samtidig med lønn for tilsatte i staten . Det utbetales med et likt beløp hver måned .	Dasto dárbbašit ásaheddjiid várás oahppo- ja čuovvolanprográmma mii lea heivehuvvon sámi guovlluide ja maid sáhttá čađahit sámegillii .
Godtgjørelser utbetales uten ferielønnstillegg eller feriepenger . 2.1.1 For Sametingsrådet	2013:s lea dárbu oažžut 1 miljon ruvnnu ealáhushutkanprográmma čađaheapmái ja ásaheaddjiohppui / - čuovvoleapmái .
Presidentens godtgjørelse pr år følger regjeringsmedlemmenes godtgjørelse og utgjør 80 % av denne .	2013:s lea dárbu čuovvolit gielddaid mat leat ohcan beassat Sámedikki ealáhusovddidandoarjaga doaibmaguvlui .
Sametingsrådets øvrige medlemmer , som arbeider på heltid i Sametinget , har en godtgjørelse pr år som utgjør 75 % av presidentens godtgjørelse .	Dat leat Báhccavuotna , Gálsa , Ráisa , Skiervá ja Siellatgielda . Sámediggeráđđi áigu addit dieđu galget go dat boahtit doaibmaguvlui .
Politiske rådgivere har en godtgjørelse pr år som utgjør 60 % av presidentens godtgjørelse .	Čoahkkáigeassu Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 37,6 miljon ruvnnu ealáhusaide .
Politiske rådgivere tilstås ikke overtidsgodtgjørelse .	2013:s dárbbaša Sámediggi lasi 13 miljon ruvnnu dán fágasuorgái .
2.1.3 For plenumsleder	Regionálaovddideapmi
Sametingets faste representanter , med unntak av plenumsleder , har en godtgjørelse pr år som utgjør 6,0 % av presidentens godtgjørelse .	Sámediggi háliida árjjalaš ja ulbmillaš ovttasbarggu regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin nannen ja ovddidan dihte sámi kultuvrra , giela ja servodateallima .
I denne godtgjørelsen inngår også godtgjørelse for eventuelle utgifter til telefon .	Sámediggi lea dahkan ovttasbargošiehtadusaid fylkkagielddaiguin Hedmárkku rájes davás .
Ved fravær uten gyldig grunn fra ordinære møter i fagkomiteene og plenum trekkes det i den faste godtgjørelsen med 3 % pr fraværsdag av godtgjørelsen pr år .	Ovttasbargošiehtadusaid bokte šihttojuvvo makkár ovddasvástádus regionála eiseválddiin lea go guoská sámi kultuvrii , gillii , birrasii , ealáhus- ja servodatovddideapmái .
Ved gyldig fravær som overstiger 5 dager pr år trekkes det i den faste godtgjørelsen med 3 % pr fraværsdag av godtgjørelsen pr år .	Sámedikkis lea dál gáržžes ekonomiija ja vátna hálddahuslaš resurssat daid áŋgiruššamiid čuovvoleapmái mat leat ovttasbargošiehtadusain fylkkagielddaiguin .
Trekket kan pr år utgjøre maksimalt 75 % av den faste godtgjørelsen . 2.1.5 For leder i kontrollutvalget	Dasto sáhttá eanet ulbmillaččat geavahit ovttasbarggu sámi giela , kultuvrra ja servodateallima nannemii ja oainnusmahttimii .
Leder i kontrollutvalget har et tillegg på 2,5 % av presidentens godtgjørelse pr år .	Danne lea Sámediggi ođasmahttigoahtán ovttasbargošiehtadusaid mat leat fylkkagielddaiguin .
Lederne i fagkomiteene har et tillegg på 2,5 % av presidentens godtgjørelse pr år .	Sávahahtti lea oažžut eanet ulbmillaš šiehtadusaid goappašiid beliid dáfus .
I godtgjørelsen inngår også godtgjørelse for eventuelle utgifter til telefon .	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 3,7 miljon ruvnnu regionálaovddideapmái .
Som gruppeleder i Sametinget forstås den som er utnevnt som leder for en gruppe – en sammenslutning av representanter på en eller flere personer .	Sámedikkis leat doaimmat maid mii háliidit čoavdit riikkaidgaskasaš arenain , ja dasto leat vuordámušat ahte Sámediggi galggašii searvat ja áŋgiruššat .
Status som gruppe i henhold til dette	, Árktalaš ráđi ja Barents-ráđi oktavuođas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 399 av 428	395 siidu 432 siiddus
Statusen gjelder fra denne dato og ut valgperioden , med mindre et nytt sametingsråd velges senere i valgperioden og gruppesammensetningene i Sametinget endres som en følge av dette . Da gjelder statusen som gruppe for eventuelle nye grupper fra 01.01. det påfølgende året .	Dárbu lea lasihit doaibmaruđaid jos Sámedikkis galggaš leat doaibmamunni ieš sáhttit vuoruhit resursageavaheami , ja vai Sámediggi galgá sáhtášii duohtan dahkat daid doaimmaid mat čuvvot konvenšuvnnaid maid norgga eiseválddit leat vuolláičállán álgoálbmogiid searvama ektui proseassain mat gusket sidjiide .
Ovennevnte status som gruppe gjelder også ved tildelingen av gruppesekretærmidler og opposisjonsmidler .	Sámedikkis lea unnán ruhta geavahusas iežas bušeahtas riikkaidgaskasaš bargui .
Hvis denne godtgjørelsen overstiger godtgjørelsen som vedkommende mottar som gruppelede , kan den trekkes fra midlene som tildeles gruppen .	Sámediggi lea earret eará váldán badjelasas álgoálbmotkantuvrra doaimma ruhtadeami Barents-barggu oktavuođas Ruošša bealde . Sámedikkis lea dál rámmašiehtadus Olgoriikadepartemeanttain .
2.2 Variable godtgjørelser	Dan rámma lea 1 miljon ruvnnu .
Satsene i de variable godtgjørelsene justeres i henhold til presidentens godtgjørelse slik at økningen i prosent blir like stor som økningen i presidentens godtgjørelse .	Mii vuordit ahte Olgoriikadepartemeanta fievrrida ruđaid 50-poastta bokte nu ahte ii leat dárbu rámmašiehtadusa geavahit Sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššamii .
Ved neste justering beregnes den nye satsen ut fra forrige utregning , og ikke det avrundede tallet .	Dárbu lea maiddái ahte dát juolludus lassánivčče Sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššamiid geažil .
Variable godtgjørelser utbetales ikke til plenumsleder , Sametingsrådet og politiske rådgivere .	Sámediggi lea ráhkadan sierra raporttaid movt iešguđege sámi doaibmabijut čuovvoluvvojit .
2.2.1 For plenumsledelsen	Dát proseassat gáibidit ollu resurssaid .
Plenumsledelsen , med unntak av plenumsleder , har en godtgjørelse for aktiv ledelse av plenumsmøtene som tilsvarer to – 2 – ganger satsene i 2.2.3. 2.2.2 For komiteene	Dárbu lea buoridit dagaldumiid ja proseassaid das movt dieđut johtet ja raporterejuvvo Sámedikki ráđđehusa gaskka Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttas ( MSD ) .
Lederne for Sametingets fagkomiteer eller den som aktivt leder møtene i fagkomiteene , har en godtgjørelse som tilsvarer to – 2 – ganger satsene i 2.2.3 .	Plánejuvvon lea ahte ráhkaduvvo ođđa riikkaidgaskasaš dieđáhus 2012:s. 2013:s dárbbaša Sámediggi lasi 2 miljon ruvnnu čuovvolan dihte min riikkaidgaskasaš áŋgiruššamiid .
2.2.4 For deltakelse i møter med mer utenom komité - og plenumsmøter	2014:s galgá ON lágidit Máilmme álgoálbmotkonferánssa New York:as .
Det kan utbetales inntil en dagsats i forberedelse . I spesielle tilfeller kan det utbetales inntil tre dagsatser i forberedelse .	Sámediggi háliida bovdet álgoálbmogiid ráhkkaneaddji konferánsii Áltái 2013:s vai álgoálbmogat ja sin stáhtat beasašedje nu bures go vejolaš ráhkkanat máilmmikonferánsii .
Representasjon for Sametinget etter oppdrag fra presidenten eller plenumslederen godtgjøres etter sats c ) i 2.2.3 .	Sámediggái šaddá ieš ráhkkaneaddji konferánssa čađaheapmi Álttás máksit árvvu mielde 5 miljon ruvnnu . Čoahkkáigeassu
Godtgjørelsen omfatter også forberedelse til oppdraget og gjelder oppdrag både i inn- og utland .	Jagi 2012 bušeahtas lea Sámediggi várren 1,2 miljon ruvnnu sámi ovttasbargui ja riikkaidgaskasaš bargui .
2.2.1 For klagenemnda for tilskuddssaker	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 02.12.11 dii. 12.30 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Klagenemnda godtgjøres for øvrig etter bestemmelsene i 2.2.4. 2.3 Om tapt arbeidsfortjeneste	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Punktet omfatter hele Sametingets politiske nivå .	Beaivi 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11
Vervet som sametingsrepresentant er et offentlig verv der det både er møteplikt og møterett .	SR 142/11 EKL DC 047/11 Ášši meannudeapmi álggahuvvui 01.12.11 dii. 15.10 .
2.3.1 Legitimert tapt arbeidsfortjeneste	26.10.11 Sámediggeráđđi / Sametingsrådet
Tapt arbeidsfortjeneste pr dag beregnes ved at næringsinntekten , eventuelt et gjennomsnitt av de tre siste årenes næringsinntekt , deles på 260 dager . Et eventuelt jordbruksfradrag , reindriftsfradrag og minstefradrag legges til inntekten .	Ášši / Sak 142/11 Duoji 2012 ealáhusšiehtadus – dohkkeheapmi / Godkjennelse av næringsavtalen i duodji 2012 Næringsavtale for duodji 1. januar – 31. desember 2012 Duodjeealáhusšiehtadus áigodahkii ođđajagimánu 1. b. – juovlamánu 31. b. 2012 Endret krav
c ) Sametinget kan utbetale tapt arbeidsfortjenesten direkte til arbeidsgiver på bakgrunn av et refusjonskrav .	29.03.2005 19.03.2007 Duojáriid ealáhussearvi og Sámiid duodji Sametinget Duojáriid ealáhussearvi og Sámiid duodji
2.3.2 Ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Selvstendig næringsdrivende som er registrert i mva-registeret kan godtgjøres med inntil kr 1500 pr dag .	Sámediggi dohkkeha dahkkojuvvon šiehtadusa Sámiid duoji ja Duojáriid ealáhussearvvi ja Sámedikki gaskka , beaiváduvvon 15.09. 2011 .
Ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste gis ikke til lønnsmottakere .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 397 siidu 432 siiddus
Delpensjonister har rett til ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste i prosentvis forhold til pensjonsdel .	Dievasčoahkkin addá fápmudusa Sámediggeráđđái dahkat unnit rievdadusaid duodjeealáhusa váldošiehtadusas .
3 Om statens tariffavtaler Sametingets politiske nivå omfattes ikke av Hovedtariffavtalen eller av statens særavtaler .	Sámediggi vuolláičálii Riikaservviin Sámiid duodji ja Duojáriid ealáhusservviin duodjeealáhusa váldošiehtadusa njukčamánu 29. b. 2005 .
Reise- og oppholdsutgifter for Sametingets politiske nivå dekkes etter de til enhver tid gjeldende satsene i statens reiseregulativ .	Dan vuođul šiehtadallá Sámediggi jahkásaš ealáhusšiehtadusaid duodjeorganisašuvnnaiguin maid Sámediggi galgá dohkkehit .
Dette begrenses til å gjelde de tilfeller der det er viktig at barnet er med på reisen , eksempelvis for å amme barnet .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis . Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Lávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalččat .
Ved spesielle tilfeller kan Sametinget vurdere å dekke utgiftene for barn over ett - 1 år .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus . V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2
Tapt arbeidsfortjeneste til ledsager dekkes ikke .	Sáhkavuorru Randi A. Skum Inger Jørstad Randi A. Skum
Her skal navnet på den man har tilsyn for , og / eller navn og alder på barn fremkomme .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 398 siidu 432 siiddus
Far , mor eller andre medlemmer av egen husstand kan ikke motta godtgjørelse for omsorgsarbeid . 5 Bolig- og hjemreiseutgifter	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi dohkkeha dahkkojuvvon šiehtadusa Sámiid duoji ja Duojáriid ealáhussearvvi ja Sámedikki gaskka , beaiváduvvon 15.09. 2011 .
Plenumsleder , Sametingsrådet og rådets politiske rådgivere som har bosted mer en 40 km fra arbeidsstedet får dekket utgifter til heimreise en gang hver uke .	Sámediggi addá fápmudusa Sámediggeráđđái bidjat lagat njuolggadusaid daid sierra ortnegiidda lassin daidda mat bohtet ovdan Sámedikki 2012 bušeahtas .
Heimreisen skal så langt mulig kombineres med tjenestereise .	Stuorát organisatuvrralaš rievdadusat fertejit ovddiduvvot dievasčoahkkimii .
Statens reiseregulativ innenlands legges til grunn for refusjon av utgifter .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 399 siidu 432 siiddus
Det er kun direkte reiseutgifter som dekkes ved slike reiser , ikke kost- / nattillegg .	Ášši / Sak BFOL 006/11 Ášši / Sak DC 048/11 Dáiddáršiehtadus 2012 Arkiivaáššenr . .
Sametingets politikere som får pensjonsgivende godtgjørelse fra Sametinget , har rett til å avvikle ferie .	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
7 Permisjoner	Áššenr. .
I forbindelse med fødsel gis det permisjon i henhold til gjeldende regelverk .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 01.12.11 dii. 15.20 . I Mildosat Nr. .
7.3 Velferdspermisjon	Geas / Geasa Namahus
7.4 Permisjon på grunn av barn	Sámediggeráđđi / Sametingsrådet
For tjenestereiser / reiser i forbindelse med Sametingets politiske virksomhet legges reglene i Regulativ for reiser innenlands for statens regning og regulativ for reiser i utlandet til grunn .	Ášši / Sak 139/11 Dáiddáršiehtadus 2012/Kunstneravtalen 2012 Gáibádus 2012 dáiddáršiehtadussii / Krav til kunstnerforhandlingene 2012 Sámedikki fálaldat / Sametingets tilbud Protokoll – Kunstneravtale 2012 m / vedlegg
9.1 For Sametingets representanter og politiske rådgivere	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Som tjenestereise regnes reiser for Sametinget . Representantene får dekket årsavgift for kredittkort .	Sámediggi dohkkeha 2012 dáiddáršiehtadusa man Sámi dáiddárráđđi ja Sámediggi leaba šiehtadan 23.08.2011 .
Som hovedregel betales det ikke noen form for reiseforskudd .	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus Álgu
Reiseutgifter utbetales etter innsendt reiseregning på statens reiseregningsskjema vedlagt eventuell dokumentasjon av utgifter .	Sámediggeráđđi čálii vuollái váldošiehtadusa sámi dáiddárorganisašuvnnaiguin Sámi dáiddárráđi bokte borgemánu 19. b. 2004 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 402 av 428	Vuosttaš dáiddáršiehtadus bođii fápmui 2005:s. 2012 dáiddáršiehtadus sohppojuvvui 23.08. 2011 .
Dersom det er tvil om hele eller deler av en reise kan anses som tjenestereise , avgjøres saken av plenumslederen eller presidenten . 9.2 Utgifter til ledsager	Lávdegotti ovddádusbellodaga ( Frp ) lahttu Hans Eriksen , ovddidii čuovvovaš mearkkašumi : Dát lahttu oaivvilda ahte kultureallin sihke sáhttá ja berre buoret muddui ruhtadit iežas .
For Sametingets politikere kan ektefelle eller samboer være med ved representasjon av særlig nasjonal eller internasjonal betydning .	Kultureallin berre buoret muddui ovddiduvvot ja gehččojuvvot sierra ealáhussan , mas olbmuid jierisvuohta buori muddui mearrida guđe dáiddatiippat cevzet .
Før slike utgifter kan dekkes , skal presidenten eller plenumslederen ha godkjent reisen .	Ii leat politihkalaš bargun mearridit mat leat buorit Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Alle gaver som mottas på grunnlag av et oppdrag eller en representasjon for Sametinget er å regne som gaver i et arbeidsforhold og skal føres inn i Sametingets gaveprotokoll og forvaltes av Sametinget .	400 siidu 432 siiddus dáiddaovdanbuktima ovdamearkka dihtii almmolaš doarjagiid bokte , muhto go almmolašvuohta geavaha ruđaid kulturdoaibmabijuide , de lea deaŧalaš ahte ruđat bohtet ávkin eatnašiidda .
Gaver av personlig karakter og vurdert til en verdi under kr 500 kan beholdes av mottakeren .	Kultuvra duddjo dávjá olmmošlaš gaskavuođaid ja ovddida nana idividaid .
10.2 Gaver fra Sametinget	Kultuvra sáhttá leat veahkkin šaddamii .
Sametinget kan gi gaver til framstående gjester , foredragsholdere og andre for inntil en verdi av kr 2 500 .	Olbmot šaddet eanet ja eanet dihtomielalaččat iežaset kultuvrralaš golaheapmái , ja ruhtajorru kulturealáhusain stuorru eanet go eará ealáhusain .
Gaver skal fortrinnsvis gis i form av samisk litteratur , kunst og håndverksprodukter .	Mátkeealáhus lea okta dain ealáhusain maid sáhttá čatnat kultuvrii , ja lea mielde ovddideamen báikkiid .
For foredrag innen eget arbeidsområde skal det ikke tas i mot honorar .	Lea deaŧalaš ahte áŋgiruššan dáhpáhuvvá nu ahte kultuvra sáhttá veahkehit šaddamii .
11 Utgifter til telefon og tekniske hjelpemidler 11.1 Plenumsleder , Sametingsrådet og rådets politiske rådgivere	Danne berre kultureallin gehččojuvvot iehčanas ealáhussan mas eaktodáhtolaš bargu sáhttá leat mielde ja maiddái fidnolaš oassálastin .
Plenumsleder , Sametingsrådet og rådets politiske rådgivere får dekket fullt ut utgifter til mobiltelefon .	Guhkit áiggi vuollái das leat eanemus bistevaš siidováikkuhusat sihke kultuvrii ja servodahkii muđui .
Øvrige telefonutgifter dekkes med inntil kr. 1 000 pr år innen statens ordning .	Dán vuođul oaidná dát lahtu sierra sámi dáiddáršiehtadusa dárbbašmeahttumin .
Annet teknisk utstyr stilles til disposisjon , herunder også bærbar PC med internettilkobling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi .
11.2 Sametingets faste representanter	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 36 čoahkis .
For dekning av telefonutgifter til Sametingets faste representanter , jf 2.1.4 .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Lávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat .
For gruppeledere stilles bærbar PC med internettilkobling til disposisjon .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	401 siidu 432 siiddus V Sáhkavuorrolistu ja replihkat
Sametinget nedsatte i sak 46/10 en tverrpolitisk arbeidsgruppe som fikk i oppdrag å gjøre en grundig gjennomgang av Reglement for Sametingets politiske nivå .	2 3 4 5 6 7 Sáhkavuorru Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Geir Tommy Pedersen , čoahkkinotnegii Anders Somby jr. , čoahkkinortnegii Hans Eriksen
Forslag	Replihkka
Forslag fra Arbeiderpartiet ( AP . )	Silje Karine Muotka Geir Johnsen Kirsti Guvsám
avsnitt : En eventuell visepresident har en godtgjørelse pr år som utgjør 80% av presidentens godtgjørelse .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 01.12.11 dii. 15.45 . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
4. avsnitt utgår .	402 siidu 432 siiddus
2.1.3 nytt : Plenumsleder går ned til 50 % stilling .	Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái Arkiivaáššenr . .
Resten av teksten under 2.2.3 blir som forslaget .	Beaivi 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 02.12.11 dii. 08.35 .
Side 404 av 428	Plenumsledelsen
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 2 ble forkastet med 27 stemmer .	2 3 4 II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti mearrádusárvalus
3 stemte for .	Sámediggi rievdada Njuolggadusaid Sámedikki politihkalaš dássái dánin :
Forslag 1 ble vedtatt med 18 stemmer mot 12 stemmer .	Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái 1 Doaibmaguovlu
Komiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt .	Dát njuolggadusat gusket Sámedikki politihkalaš dássái .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Čujuhit Sámedikki čoahkkinortnegii § 8 f ) go guoská mátkeregulatiivva ja dáid njuolggadusaid dulkomii .
Willy Ørnebakk Arthur Tørfoss 3 Jarle Jonassen 4 Alf Isaksen	Buhtadusgáibádusat ja máksingáibádusat goluid ovddas
8 9 10 11 12 Replikk Geir Tommy Pedersen Ann-Mari Thomassen Geir Johnsen Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Anders Somby jr. .	Buhtadusaid sáhttá gáibidit doaimmahuvvon barggu ovddas dáid njuolggadusaid vuođul ; fásta buhtadusa ja buhtadusa barggu , ovddasteami dahje oassálastima ovddas Sámedikki čoahkkimiin
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 405 av 428	403 siidu 432 siiddus
En person som mottar lønn som heltidspolitiker og eventuell etterlønn i Sametinget , har ikke samtidig krav på godtgjørelse for eventuelle andre verv eller oppdrag i Sametinget .	Olbmos gii oažžu bálkká ollesáiggi politihkkárin ja vejolaš maŋŋábálkká Sámedikkis , ii leat vuoigatvuohta maiddái oažžut buhtadusa vejolaš eará ámmáhiid dahje doaimmaid ovddas Sámedikkis .
Dekning av utgifter kan i henhold til dette reglement kreves for tap av arbeidsinntekt , utgifter til reise og opphold , utgifter til barnepass eller annet omsorgsarbeid og utgifter til telefon og tekniske hjelpemidler .	Goluid sáhttá gáibidit máksojuvvot dáid njuolggadusaid vuođul massojuvvon bargodietnasa ovddas , mátke- ja orrungoluid ovddas , goluid mánnageahču dahje eará ovddasmorašbargguid ovddas ja goluid ovddas telefovdnii ja teknihkalaš veahkkeneavvuide .
Krav om godtgjørelser og krav om dekning av utgifter skal fremmes til Sametinget så snart som mulig , og senest tre måneder etter at oppdraget er utført eller utgiften er pådratt .	Buhtadusgáibádusat ja gáibádusaid goluid gokčama ovddas galgá ovddidit Sámediggái nu jođánit go vejolaš ja maŋimusat golbma mánu maŋŋá go bargu lea dahkkojuvvon dahje golu lea ožžon .
2.1 Faste godtgjørelser	2.1 Fásta buhtadusat
Faste godtgjørelser utbetales samtidig med lønn for tilsatte i staten .	Fásta buhtadusat máksojuvvojit dalle go stáhta bargiide máksojuvvo bálká .
Det utbetales med et likt beløp hver måned .	Máksojuvvo seamma stuorra submi juohke mánu .
Godtgjørelser utbetales uten ferielønnstillegg eller feriepenger .	Buhtadusat máksojuvvojit almmá luopmobálkálasáhusa ja luopmoruđa haga .
2.1.1 For Sametingsrådet	2.1.1 Sámediggeráđđái
Presidentens godtgjørelse pr år følger regjeringsmedlemmenes godtgjørelse og utgjør 80 % av denne .	Sámedikki presideantta jahkebuhtadus čuovvu ráđđehuslahtuid buhtadusa ja lea 80 % das .
Sametingsrådets øvrige medlemmer , som arbeider på heltid i Sametinget , har en godtgjørelse pr år som utgjør 75 % av presidentens godtgjørelse .	Sámedikki eará ráđđelahtuide geain lea ollesáiggebargu Sámedikkis , máksojuvvo jahkebuhtadus mii lea 75 % presideantta jahkebuhtadusas .
2.1.2 For politiske rådgivere	2.1.2 Politihkalaš ráđđeaddiide
Politiske rådgivere har en godtgjørelse pr år som utgjør 60 % av presidentens godtgjørelse .	Politihkalaš ráđđeaddiide oažžu jahkebuhtadusa mii lea 60 % presideantta buhtadusas .
Politiske rådgivere tilstås ikke overtidsgodtgjørelse .	Politihkalaš ráđđeaddit eai oaččo badjeláigebuhtadusa .
2.1.3 For plenumsleder	2.1.3 Dievasčoahkkinjođiheaddjái
Plenumsleder har en godtgjørelse pr år som utgjør 80 % av presidentens godtgjørelse .	Dievasčoahkkinjođiheaddji oažžu jahkebuhtadusa mii lea 80 % presideantta buhtadusas .
2.1.4 For faste representanter	2.1.4 Fásta áirasiidda
Sametingets faste representanter , med unntak av plenumsleder , har en godtgjørelse pr år som utgjør 6,5 % av presidentens godtgjørelse .	Sámedikki fásta áirasiin , earret dievasčoahkkinjođiheaddji , lea jahkebuhtadus mii lea 6 % presideantta buhtadusas .
I denne godtgjørelsen inngår også godtgjørelse for eventuelle utgifter til telefon .	Dán buhtadusas lea maid mielde buhtadus vejolaš telefongoluid ovddas .
Ved fravær uten gyldig grunn fra ordinære møter i fagkomiteene og plenum trekkes det i den faste godtgjørelsen med 3 % pr fraværsdag av godtgjørelsen pr år .	Jus jávká almmá dohkálaš sivaid haga fágalávdegottiid dábálaš čoahkkimis dahje dievasčoahkkimis , de gessojuvvo 3 % beaivái fásta jahkebuhtadusas .
Ved gyldig fravær som overstiger 5 dager pr år trekkes det i den faste godtgjørelsen med 3 % pr fraværsdag av godtgjørelsen pr år .	Jus jávká dohkálaš sivaid geažil eanet go 5 beaivvi jahkái , de gessojuvvo 3 % beaivái fásta jahkebuhtadusas .
2.1.5 For leder i kontrollutvalget	2.1.5 Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddjái
Leder i kontrollutvalget har et tillegg på 2,5 % av presidentens godtgjørelse pr år .	Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji oažžu lasáhusa jahkái mii lea 2,5 % presideantta buhtadusas .
2.1.6 For ledere i fagkomiteene	2.1.6 Fágalávdegottiid jođiheddjiide
Lederne i fagkomiteene har et tillegg på 2,5 % av presidentens godtgjørelse pr år .	Fágalávdegottiid jođiheaddjit ožžot lasáhusa jahkái mii lea 2,5 % presideantta buhtadusas .
2.1.7 For gruppeledere	2.1.7 Politihkalaš joavkkuide
Gruppelederne har et tillegg på 5,5 % av presidentens godtgjørelse pr år , samt godtgjørelse pr representant for øvrig i gruppen på 0,35 % av presidentens godtgjørelse pr år . I godtgjørelsen inngår også godtgjørelse for eventuelle utgifter til telefon .	Joavkojođiheaddjit ožžot lasáhusa jahkái mii lea 5,5 % presideantta buhtadusas , ja dasto vel 0,35 % jahkái presideantta buhtadusas joavkku juohke eará áirasa ovddas Joavkojođiheaddjin Sámedikkis áddejuvvo son gii lea nammaduvvon jođiheaddjin muhtun jovkui – áirrasčoahkkádussii mas leat okta olmmoš dahje eanet olbmot .
Statusen gjelder fra denne dato og ut valgperioden , med mindre et nytt sametingsråd velges senere i valgperioden og gruppesammensetningene i Sametinget endres som en følge av dette .	Stáhtus gusto dán beaivvi rájes válgaáigodaga loahpa rádjái , nu guhká go ođđa sámediggeráđđi ii válljejuvvo maŋŋelis áigodagas ja Sámedikki joavkočoahkkádusat eai rievdda dan geažil .
Da gjelder statusen som gruppe for eventuelle nye grupper fra 01.01. det påfølgende året .	Dalle gusto vejolaš ođđa joavkkuid stáhtus dan jagi 01.01. rájes mii boahtá .
Ovennevnte status som gruppe gjelder også ved tildelingen av gruppesekretærmidler og opposisjonsmidler .	Ovddabealde namuhuvvon stáhtus joavkun gusto maid joavkočálliruđaid ja opposišuvdnaruđaid juogadeami oktavuođas .
Etter avtale med Sametinget kan en gruppeleder få sin godtgjørelse fra Sametinget og bli innmeldt i samme pensjonsordning som Sametingets heltidspolitikere forutsatt at vedkommende har mer enn 38 % stilling .	Joavkojođiheaddji sáhttá jus sus lea eanet go 38 % virgi , šiehtadusa vuođul Sámedikkiin , oažžut buhtadusa máksojuvvot Sámedikkis ja dieđihuvvot seamma penšunortnegii go Sámedikki ollesáiggi politihkkárat .
Hvis denne godtgjørelsen overstiger godtgjørelsen som vedkommende mottar som gruppelede , kan den trekkes fra midlene som tildeles gruppen .	Jus dát buhtadus dahká eanet go buhtadus maid joavkojođiheaddjin oažžu Sámedikkis , de sáhttá dat gessojuvvot ruđain maid joavku oažžu .
2.2 Variable godtgjørelser	2.2 Molsašuddi buhtadusat
Satsene i de variable godtgjørelsene justeres i henhold til presidentens godtgjørelse slik at økningen i prosent blir like stor som økningen i presidentens godtgjørelse .	Molsašuddi buhtadusaid máksomearit heivehuvvojit presideantta buhtadussii nu ahte lasáhus proseanttas lea seamma stuoris go presideantta lasáhus .
Satsen rundes videre av til nærmeste 50 krone .	Máksomearri jorbejuvvo dasto lagamus 50 ruvdnui .
Ved neste justering beregnes den nye satsen ut fra forrige utregning , og ikke det avrundede tallet .	Boahtte heiveheamis ii rehkenastojuvvo ođđa máksomearri jorbejuvvon logu vuođul , muhto ovddit rehkenastima vuođul .
Variable godtgjørelser utbetales ikke til plenumsleder , Sametingsrådet og politiske rådgivere .	Molsašuddi buhtadusat eai máksojuvvo dievasčoahkkinjođiheaddjái , Sámediggeráđđái ja politihkalaš jođiheddjiide .
2.2.1 For plenumsledelsen	2.2.1 Dievasčoahkkinjođihangoddái
Plenumsledelsen , med unntak av plenumsleder , har en godtgjørelse for aktiv ledelse av plenumsmøtene som tilsvarer to – 2 – ganger satsene i 2.2.3 .	Dievasčoahkkinjođihangoddi , earret dievasčoahkkinjođiheaddji , oažžu buhtadusa dievasčoahkkima aktiivvalaš jođiheami ovddas , mii lea guovtti – 2 – geardde 2.2.3 máksomeriid .
2.2.2 For komiteene	2.2.2 Fágalávdegottiide
Lederne for Sametingets fagkomiteer eller den som aktivt leder møtene i fagkomiteene , har en godtgjørelse som tilsvarer to – 2 – ganger satsene i 2.2.3 .	Sámedikki fágalávdegottiid jođiheaddjit dahje son gii aktiivvalaččat jođiha fágalávdegotti čoahkkima , ožžot buhtadusa dievasčoahkkima aktiivvalaš jođiheami ovddas , mii lea guovtti – 2 – geardde 2.2.3 máksomeriid .
Deltakelse på reise i fagkomiteene godtgjøres etter sats c ) i 2.2.3. 2.2.3 For aktiv deltakelse i det politiske arbeidet knyttet til gruppe - komité- og plenumsmøtene	Searvan fágalávdegottiid mátkkiide buhtaduvvo 2.2.3 c ) máksomeari mielde . 2.2.3 Aktiivvalaš oassálastin politihkalaš barggus joavko - lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid oktavuođas
Representanter som mottar godtgjørelse for hele dager , enten for gruppemøte , eller komité- og plenumsmøte utover 4 timer , har ikke krav på ytterligere godtgjørelser selv om de deltar på andre møter , når disse er knyttet til saksbehandlingen i plenum .	Áirras gii oažžu ollesbeaivebuhtadusa , juogo joavkočoahkkima , lávdegoddečoahkkima dahje dievasčoahkkima ovddas mii bistá guhkit go 4 diimmu , ii sáhte gáibidit eanet čoahkkinbuhtadusaid vaikke vel oassálasttášii ge eará čoahkkimiidda , go dát leat čadnojuvvon dievasčoahkkima áššemeannudeapmái .
2.2.4 For deltakelse i møter med mer utenom komité - og plenumsmøter	2.2.4 Searvan čoahkkimiidda ja dan dakkáriidda olggobealde lávdegodde - ja dievasčoahkkimiid
Deltakelse i møter i Sametingets organer eller deltakelse på møter , seminarer , konferanser , konsultasjoner med mer etter oppdrag fra presidenten eller plenumslederen , godtgjøres etter sats c ) i 2.2.3 .	Searvama ovddas Sámedikki orgánaid čoahkkimiidda dahje searvan čoahkkimiidda , semináraide , konferánssaide , konsultašuvnnaide ja dan dakkáriidda presideantta dahje dievasčoahkkinjođiheaddji gohččuma mielde , máksojuvvo 2.2.3 c ) máksomeari mielde .
Det kan utbetales inntil en dagsats i forberedelse .	Sáhttá máksit gitta ovtta beaivvi máksomeari rádjái ráhkkaneami ovddas .
I spesielle tilfeller kan det utbetales inntil tre dagsatser i forberedelse .	Earenoamáš oktavuođain sáhttá máksojuvvot gitta golbma beaivvi máksomeari rádjái ráhkkaneami ovddas .
2.2.5 Representasjon for Sametinget	2.2.5 Sámedikki ovddasteami ovddas
Representasjon for Sametinget etter oppdrag fra presidenten eller plenumslederen godtgjøres etter sats c ) i 2.2.3 .	Go ovddasta Sámedikki presideantta dahje dievasčoahkkinjođiheaddji gohččuma mielde , oažžu máksojuvvo buhtadusa 2.2.3 c ) máksomeari mielde .
Godtgjørelsen omfatter også forberedelse til oppdraget og gjelder oppdrag både i inn- og utland .	Buhtadusas lea mielde máksu ráhkkaneami ovddas ja gusto ovddastemiide sihke sis- ja olgoriikkas .
2.2.1 For klagenemnda for tilskuddssaker	2.2.6 Doarjjaáššiid váiddalávdegoddái
For ledelse av møtene i klagenemnda har leder eller den som aktivt leder møtet , en godtgjørelse som tilsvarer en og en halv – 1,5 – ganger sats c ) i 2.2.3 .	Váiddalávdegotti čoahkkimiid jođiheami ovddas oažžu jođiheaddji dahje son gii aktiivvalaččat jođiha čoahkkima , buhtadusa mii lea beannot – 1,5 – geardde 2.2.3 c ) máksomeari .
Klagenemnda godtgjøres for øvrig etter bestemmelsene i 2.2.4. 2.3 Om tapt arbeidsfortjeneste	Váiddalávdegoddi buhtaduvvo muđui 2.2.4 mearrádusaid mielde . 2.3 Massojuvvon bargodietnasa birra
Punktet omfatter hele Sametingets politiske nivå .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Vervet som sametingsrepresentant er et offentlig verv der det både er møteplikt og møterett .	Doaibma Sámedikki áirrasin lea almmolaš doaibma maid lea sihke geatnegasvuohta ja vuoigatvuohta doaimmahit .
2.3.1 Legitimert tapt arbeidsfortjeneste	2.3.1 Duođaštuvvon massojuvvon bargodienas
Tapt arbeidsfortjeneste dekkes med inntil kr 3 000 pr dag og ytes til den som kan dokumentere et faktisk tap i arbeidsinntekten .	Duođaštuvvon massojuvvon bargodietnasa sáhttá máksit gitta kr 3 000 rádjái beaivái sutnje gii sáhttá duođaštit bargodietnasa duohta massima .
bekreftelse fra arbeidsgiver med firmaets navn og adresse , arbeidstid , tidsrommet det er trukket for , time- eller dagsatsen inkludert sosiale utgifter lønnsslipp fra arbeidsgiver ) ( e som viser at trekk i lønn er foretatt	a ) Bargi almmolaš dahje priváhta suorggis galgá go gáibida massojuvvon bargodietnasa gessojuvvon bálkká vuođul , buktit čuovvovaš duođaštusaid : bargoaddi duođaštusa fitnodaga namain ja čujuhusain , bargoáiggiin , gessojuvvon áigodagain , diibmo- dahje beaivebálkkáin oktan sosiálalaš goluiguin .
b ) Tapt arbeidsfortjeneste for selvstendig næringsdrivende og små aksjeselskap som i praksis drives som enkeltmannsforetak dokumenteres med utskrift av siste års ligning , eventuelt utskrift av tre siste års ligninger .	Iehčanas ealáhusdoalli dahje smávva oasussearvi mii duohtavuođas jođihuvvo ovtta olbmo fidnodahkan , duođaštit massojuvvon bargodietnasa maŋimuš jagi livnnegiin , dahje golbma maŋimuš jagiid livnnegiiguin .
Et eventuelt jordbruksfradrag , reindriftsfradrag og minstefradrag legges til inntekten .	Dietnasii galgá lasihit vejolaš eanadoallogessosa , boazodoallogessosa ja unnimus gessosa .
Selvstendig næringsdrivende kan alternativt få dekket utbetalt lønn til stedfortreder med inntil kr 2 500 pr dag .	Iehčanas ealáhusdoalli sáhttá molssaeaktun oažžut buhtaduvvot bálkká sadjásažžii gitta kr 2 500 rádjái beaivái .
Dette skal dokumenteres med bekreftet kopi av innberetning til skattemyndighetene for lønnsinntekter , arbeidsgiveravgift og skattetrekk .	Dán galgá duođaštit duođaštuvvon dieđáhusain vearráeiseválddiide bálkádietnasiid , bargoaddidivadiid ja vearrogeassimiid birra .
c ) Sametinget kan utbetale tapt arbeidsfortjenesten direkte til arbeidsgiver på bakgrunn av et refusjonskrav .	c ) Sámediggi sáhttá refušuvdnagáibádusa vuođul máksit massojuvvon bargodietnasa njuolga bargoaddái .
Kravet må inneholde følgende dokumentasjon : arbeidsgivers navn og adresse tidsrom det kreves refusjon for med angivelse av hvilke møter / oppdrag i Sametinget det gjelder time- eller dagsats inkludert sosiale utgifter Refusjonskrav skal sendes Sametinget så snart som mulig , og senest tre måneder etter at oppdraget er fullført .	Gáibádusas galget leat čuovvovaš duođaštusat : bargoaddi namma ja čujuhus áigodat man ovddas gáibiduvvo refušuvdna , mas boahtá ovdan guđe Sámedikki čoahkkimiin / doaimmain lea sáhka diibmo- dahje beaivemáksomearit oktan sosiálalaš goluiguin Refušuvdnagáibádusa galgá sáddet Sámediggái nu fargga go vejolaš , ja maŋimuš golbma mánu maŋŋá go bargu lea doaimmahuvvon .
2.3.2 Ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste	2.3.2 Massojuvvon bargodienas duođaštusa haga
Hjemmeværende , studenter , pensjonister og andre som ikke kan legitimere tapt arbeidsfortjeneste , kan godtgjøres med kr 900 pr dag .	Sii geat barget ruovttus , studeanttat , penšunisttat ja earát geat eai sáhte duođaštit bargodietnasa massima , sáhttet oažžut kr 900 beaivái .
Selvstendig næringsdrivende som er registrert i mva-registeret kan godtgjøres med inntil kr 1500 pr dag .	Iehčanas ealáhusdoalli mii lea čálihuvvon mva-registerii sáhttá oažžut kr 1 500 beaivái .
Ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste gis ikke til lønnsmottakere .	Massojuvvon bargodienas duođaštusa haga ii máksojuvvo bálkábargiide .
Delpensjonister har rett til ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste i prosentvis forhold til pensjonsdel .	Oassepenšunisttain lea vuoigatvuohta oažžut buhtaduvvot duođaškeahtes bargodienasmassima penšonproseantta mielde .
3 Om statens tariffavtaler	3 Stáhta tariffašiehtadusa birra
Sametingets politiske nivå omfattes ikke av Hovedtariffavtalen eller av statens særavtaler .	Sámedikki politihkalaš dássái ii guoskka Váldotariffašiehtadus ja stáhta sierrašiehtadusat .
Reise- og oppholdsutgifter for Sametingets politiske nivå dekkes etter de til enhver tid gjeldende satsene i statens reiseregulativ .	Mátke- ja orrungolut Sámedikki politihkalaš dássái máksojuvvojit njuolggadusaid mielde mat goas ain gustojit stáhta mátkeregulatiivvas .
4 Utgifter til omsorgsarbeid	4 Fuolahusbargogolut
Til barnepass begrenset oppad til kr 900 pr. dag for første barn og kr 300 for hvert av de neste barna .	Mánnageahččái lea eanemusat kr. 900 vuosttaš mánás ja kr. 300 juohke eará mánás .
Stell og / eller tilsyn av syke , eldre og funksjonshemmede godtgjøres med inntil kr 1 500 pr. dag .	Buohcci , boarrása ja doaibmahehttejuvvon olbmo dárbbašlaš divššu ja/dahje geahčču ovddas buhtaduvvo kr. 1 500 beaivái .
Unntaksvis kan ektefelle , samboer eller annen som deler den daglige omsorgen være med på reise for å ta hånd om barnet , og få dekket reise- og oppholdsutgifter .	Náittosguoibmi / ovttasássi dahje muhtun eará geainna juogada máná beaivválaš fuola , sáhttá muhtun spiehkastagain leat mielde mátkkiin , go galgá máná geahččat , ja oažžut máksojuvvot mátke- ja orrungoluid .
Ordningen gjelder inntil Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 406 siidu 432 siiddus
Side 409 av 428 barnet er ett år .	dihte máná njamaheami oktavuođas .
Ved spesielle tilfeller kan Sametinget vurdere å dekke utgiftene for barn over ett - 1 år .	Sámediggi sáhttá árvvoštallat erenoamáš diliin buhtadit goluid badjel jahkásaš máná ovddas .
Tapt arbeidsfortjeneste til ledsager dekkes ikke .	Mieđušteaddjái ii máksojuvvo massojuvvon bargodienas .
Regning utstedes av den som utfører omsorgsarbeidet , og representanten attesterer arbeidsforholdet på skjema for Lønn og godtgjørelse .	Rehkega čállá son , gii bearráigeahččá máná , / olbmo ja áirras duođašta bargooktavuođa Bálká- ja buhtadusskovvái .
Her skal navnet på den man har tilsyn for , og / eller navn og alder på barn fremkomme .	Dasa galgá maid čállit gean lea dikšun dahje / ja máná nama ja jagi .
Far , mor eller andre medlemmer av egen husstand kan ikke motta godtgjørelse for omsorgsarbeid .	Áhčči , eadni dahje eará iežas bearašlahttu ii sáhte oažžut buhtadusa mánnageahču / fuolahusbarggu ovddas .
5 Bolig- og hjemreiseutgifter	5 Ássan- ja ruovttumátkegolut
Plenumsleder , Sametingsrådet og rådets politiske rådgivere som har bosted mer enn 40 km fra arbeidsstedet og opprettholder utgifter til bolig på heimstedet , og ikke leier den ut , får stilt bolig til rådighet kostnadsfritt inkludert enkel møblering , strøm , oppvarming og rundvask en gang i året samt ved utflytting .	Dievasčoahkkinjođiheaddji , sámediggeráđđi ja ráđi politihkalaš ráđđeaddit geat orrot guhkkelis go 40 km eret bargosajis ja doalahit ásodaga ruovttubáikkis , ja eai láigot dan eret , ožžot nuvttá geavahussii dakkár ásodaga mas leat eaŋkilis viessogálvvut . Maiddái elrávdnji , liekkas ja birra bassan oktii jagis ja go fárre .
Plenumsleder , Sametingsrådet og rådets politiske rådgivere som har bosted mer en 40 km fra arbeidsstedet får dekket utgifter til heimreise en gang hver uke .	Dievasčoahkkinjođiheaddji , sámediggeráđđi ja ráđi politihkalaš ráđđeaddit geat orrot guhkkelis go 40 km eret bargosajis , ožžot máksojuvvot ruovttumátkki ovddas oktii vahkkui .
Heimreisen skal så langt mulig kombineres med tjenestereise .	Mátki ruoktot , galgá nu guhkás go vejolaš heivehuvvot bargomátkkiide .
Statens reiseregulativ innenlands legges til grunn for refusjon av utgifter .	Stáhta mátkeregulatiiva sisriikkas biddjojuvvo vuođđun goluid máksimii .
Det er kun direkte reiseutgifter som dekkes ved slike reiser , ikke kost- / nattillegg .	Dákkár mátkkiin máksojuvvo dušše mátkegoluid ovddas , borran / idjadanlasáhus ii máksojuvvo .
Flytteutgifter dekkes etter regulativ for offentlige tjenestemenns flyttegodtgjørelse , jf Statens personalhåndbok .	Fárrengolut máksojuvvojit almmolaš bargiid fárrenbuhtadusregulatiivva mielde , gč statens personalhåndbok .
6 Ferierettigheter	6 Luopmovuoigatvuođat
Sametingets politikere som får pensjonsgivende godtgjørelse fra Sametinget , har rett til å avvikle ferie .	Sámedikki politihkkáriin geat ožžot pensuvdnaaddi buhtadusa Sámedikkis , lea vuoigatvuohta luomu váldit .
7 Permisjoner	7 Virgelobit
For Sametingets politikere som får pensjonsgivende godtgjørelse fra Sametinget , gjelder følgende permisjonsregler : 7.1 Fødselspermisjon	Sámedikki politihkkáriidda geat ožžot pensuvdnaaddi buhtadusa Sámedikkis , gusket čuovvovaš virgelohpenjuolggadusat : 7.1 Riegádahttinvirgelohpi
I forbindelse med fødsel gis det permisjon i henhold til gjeldende regelverk .	Riegádahttima oktavuođas addojuvvo virgelohpi gustovaš njuolggadusaid mielde .
7.2 Adopsjonspermisjon	7.2 Adopterenvirgelohpi
Ved adopsjon av barn under 15 år gis det permisjon i henhold til gjeldende regelverk .	Dan oktavuođas go adoptere máná gii lea vuollel 15 jagi , addojuvvo virgelohpi gustovaš njuolggadusaid mielde .
7.3 Velferdspermisjon	7.3 Čálgovirgelohpi
Når viktige velferdsgrunner foreligger , kan det tilstås velferdspermisjon med lønn i inntil to uker i kalenderåret .	Jos leat deaŧalaš čálgoákkat , de sáhttá oažžut čálgovirgelobi bálkkáin gitta guokte vahku jagis .
7.4 Permisjon på grunn av barn	7.4 Jávkan máná buohcuvuođa geažil
Permisjon med lønn til omsorg for sykt barn gis i henhold til gjeldende regelverk .	Virgelohpi bálkkáin addojuvvo gustovaš njuolggadusaid mielde dalle go ferte áimmahuššat buohcci máná .
8 Fravær på grunn av egen sykdom	8 Jávkan iežas buohcuvuođa geažil
Plenumsleder , Sametingsrådet og rådets politiske rådgivere mottar i henhold til gjeldende regelverk full lønn ved sykdom .	Dievasčoahkkinjođiheaddji , sámediggeráđđi ja ráđi politihkalaš ráđđeaddit ožžot gustovaš njuolggadusaid mielde olles bálká buohcuvuođa oktavuođas .
9 Tjenestereiser	9 Virgemátkkit
For tjenestereiser / reiser i forbindelse med Sametingets politiske virksomhet legges reglene i Regulativ for reiser innenlands for statens regning og regulativ for reiser i utlandet til grunn .	Sámedikki politihkalaš doaimma bargomátkkiid / mátkkiid oktavuođas biddjojuvvojit vuođđun dat njuolggadusat mat leat stáhta regulatiivvas sis- ja olgoriikka mátkkiid várás . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
9.1 For Sametingets representanter og politiske rådgivere	9.1 Sámediggeáirasiidda ja politihkalaš ráđđeaddiide
Som tjenestereise regnes reiser for Sametinget .	Bargomátkin lohkkojuvvo mátki Sámedikki ovddas .
Representantene får dekket årsavgift for kredittkort .	Sámediggi máksá áirasiid kreditkoartta jahkedivada .
Som hovedregel betales det ikke noen form for reiseforskudd .	Váldonjuolggadussan lea ahte mátkkiid ovddas ii oaččo ovddalgihtii máksojuvvot .
Reiseutgifter utbetales etter innsendt reiseregning på statens reiseregningsskjema vedlagt eventuell dokumentasjon av utgifter .	Mátkegolut máksojuvvojit go mátkerehket stáhta skovis lea sáddejuvvon ja golut leat duođaštuvvon .
Dersom det er tvil om hele eller deler av en reise kan anses som tjenestereise , avgjøres saken av plenumslederen eller presidenten .	Dalle jos lea eahpádus ahte sáhttá go oassi mátkkis dahje olles mátki lohkkojuvvot bargomátkin , mearrida dievasčoahkkinjođiheaddji dahje sámediggepresideanta ášši .
9.2 Utgifter til ledsager	9.2 Mieđušteaddji golut
For Sametingets politikere kan ektefelle eller samboer være med ved representasjon av særlig nasjonal eller internasjonal betydning .	Sámedikki politihkkáriid beallalaččat / guoimmit sáhttet leat mielde ovddasteamen dakkár doaluin main lea erenoamáš našuvnnalaš dahje riikkaidgaskasaš mearkkašupmi .
Før slike utgifter kan dekkes , skal presidenten eller plenumslederen ha godkjent reisen .	Sámedikki presideanta dahje dievasčoahkkinjođiheaddji galgá dakkár oktavuođain vuos árvvoštallat sáhttá go goluid beallalaččaid / guoimmi ovddas máksit .
10 Gaver og honorarer 10.1 Mottakelse av gaver	10 Skeaŋkkat ja honorárat 10.1 Skeaŋkkaid oažžun
Alle gaver som mottas på grunnlag av et oppdrag eller en representasjon for Sametinget er å regne som gaver i et arbeidsforhold og skal føres inn i Sametingets gaveprotokoll og forvaltes av Sametinget .	Buot skeaŋkkaid maid oažžu dan olis go lea ovddasteamen Sámedikki , lohkkojuvvojit skeaŋkan bargodilis ja dat galget fievrriduvvot Sámedikki skeaŋkaprotokollii ja daid galgá Sámediggi hálddašit .
Gaver av personlig karakter og vurdert til en verdi under kr 500 kan beholdes av mottakeren .	Skeaŋkkaid mat leat persovnnalaččat ja go daid árvu lea árvvoštallojuvvon leat vuollel kr. 500 , sáhttá vuostáiváldi ieš váldit .
10.2 Gaver fra Sametinget	10.2 Skeaŋkkat Sámedikkis
Sametinget kan gi gaver til framstående gjester , foredragsholdere og andre for inntil en verdi av kr 2 500 .	Sámediggi sáhttá addit alla gussiide , logaldalliide ja earáide dakkár skeaŋkkaid maid árvu sáhttá leat gitta kr. 2 500 rádjai .
Gaver skal fortrinnsvis gis i form av samisk litteratur , kunst og håndverksprodukter .	Skeaŋkkat mat addojuvvojit galget vuosttažettiin leat sámi girjjálašvuohta , dáidda ja giehtaduojit .
10.3 Honorarer	10.3 Honorárat
Plenumsleder , Sametingsrådet og rådets politiske rådgivere har anledning til å ta i mot honorar for artikler eller avisinnlegg der disse sedvanlig honoreres .	Sámedikki olles- ja oasseáigepolitihkkariin ja ráđi politihkalaš ráđđeaddiin lea vejolašvuohta váldit honorára dakkár artihkkaliid dahje aviisačállosiid ovddas , maid ovddas dábálaččat máksojuvvo .
For foredrag innen eget arbeidsområde skal det ikke tas i mot honorar .	Go logaldallá iežas bargosuorggi birra , de dan ovddas ii galgga váldit mávssu .
11 Utgifter til telefon og tekniske hjelpemidler 11.1 Plenumsleder , Sametingsrådet og rådets politiske rådgivere	11 Telefongolut ja golut teknihkalaš veahkkeneavvuide 11.1 Sámedikki olles- ja oasseáigepolitihkkárat ja ráđi politihkalaš ráddeaddit
Plenumsleder , Sametingsrådet og rådets politiske rådgivere får dekket fullt ut utgifter til mobiltelefon .	Dievasčoahkkinjođiheaddjái , sámediggeráđđái ja ráđi politihkalaš ráđđeaddiide máksojuvvojit mátketelefongolut ollásit .
Øvrige telefonutgifter dekkes med inntil kr. 1 000 pr år innen statens ordning .	Eará telefongolut máksojuvvojit gitta kr. 1000 rádjái jahkái stáhta ortnega mielde .
Annet teknisk utstyr stilles til disposisjon , herunder også bærbar PC med internettilkobling .	Sii besset maid geavahit Sámedikki eará teknihkalaš biergasiid , nugo mátke-PC mii lea čadnojuvvon internehttii .
11.2 Sametingets faste representanter	11.2 Sámedikki fásta áirasat
For dekning av telefonutgifter til Sametingets faste representanter , jf 2.1.4 .	Sámedikki eará fásta áirasiid telefongoluid máksima birra , geahča 2.1.4 .
For gruppeledere stilles bærbar PC med internettilkobling til disposisjon .	Joavkojođiheaddjit besset geavahit Sámedikki mátke-PC mii lea čadnojuvvon internehttii .
12 Pensjon	12 Penšuvdna
Sametingets politikere som har mer enn 38 % stilling betalt av Sametinget og politiske rådgivere som mottar lønn fra Sametinget , meldes inn i Statens pensjonskasse .	Sámedikki politihkkarat geain lea eanet go 38 % virgi maid Sámediggi máksá ja politihkalaš ráđđeaddit geat ožžot bálkká Sámedikkis , dieđihuvvojit stáhta penšuvdnakássii .
13 Fratredelse	13 Doaimmas heaitin
Plenumsleder kan ved fratreden tilstås etterlønn i en måned , og i inntil tre måneder ved søknad til plenumsledelsen dersom vedkommende ikke har lønns- eller næringsinntekt , pensjon eller lignende .	Dievasčoahkkinjođiheaddjái sáhttá go heaitá addojuvvot ovtta mánu maŋŋábálká , ja gitta golmma mánu rádjai maŋŋábálká ohcama bokte dievasčoahkkinjođihangoddái jos sus ii leat bálká , / ealáhusdienas penšuvdna dahje sullásaš . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Behandlingen av saken ble avsluttet 02.12.11 kl. 10.40 .	2.1.3 ođđa : Dievasčoahkkinjođiheaddji virgi unniduvvo 50 % virgin .
Side 412 av 428	Lávdegotti ráva
Ášši / Sak OOU 007/11 K Ášši / Sak SP 050/11	Evttohus 3 Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR .
Endring av tilskudd til samiske organisasjoner Arkivsaknr .	Telefončoahkkima ovddas mii bistá gitta 30 minuhta 250 ru. .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Fysálaš searvama ovddas beaivái 1300 ru. . Dievasčoahkkinjođihangotti árvalusa divvun .
Møtedato 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Saksnr. SR 156/11 NKK SP 050/11	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 30 čoahkis .
Saken påbegynt 01.12.11 kl.	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
I Vedlegg Nr. . Dok. dato	Willy Ørnebakk Arthur Tørfoss
Avsender / Mottaker Tittel	Jarle Jonassen Alf Isaksen
Sametingsrådet	Willy Ørnebakk
Sametingsrepresentanten Geir Tommy Pedersen erklærte seg inhabil i behandling av saken Overnevnte representanter deltok ikke i behandlingen av spørsmålet om habilitet	8 9 10 11 12 13 14 15 Replihkka Geir Tommy Pedersen Ann-Mari Thomassen Geir Johnsen Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Anders Somby jr. .
Side 413 av 428	Ann-Mari Thomassen
For representantene Geir Tommy Pedersen og Gunn-Britt Retter innkalles det ikke vararepresentant fordi her benyttes utbytteordningen , som er en avtale mellom Arbeiderpartiet og NSR .	Willy Ørnebakk Berit Marie P. E. Eira Olaf Eliassen Geir Tommy Pedersen Jarle Jonassen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Willy Ørnebakk , áššejođiheaddji Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii
Sametingsrådets forslag til innstilling : De samiske organisasjonene er en viktig del av det samiske demokratiet .	Aili Keskitalo Ronny Wilhelmsen Alf Isaksen Rolf Arthur Johansen Rolf Arthur Johansen Geir Tommy Pedersen Anders Somby jr. .
Det er derfor et mål å opprettholde et variert organisasjonsliv og sikre organisasjonene et stabilt økonomisk fundament .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi rievdada Njuolggadusaid Sámedikki politihkalaš dássái dánin : Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Det vil si at aktiviteten ikke er rettet mot et avgrenset område av samfunnet .	410 siidu 432 siiddus Njuolggadusat Sámedikki politihkalaš dássái 1 Doaibmaguovlu
Organisasjonen arbeider både med politisk arbeid , kulturarbeid og studievirksomhet .	Čujuhit Sámedikki čoahkkinortnegii § 8 f ) go guoská mátkeregulatiivva ja dáid njuolggadusaid dulkomii .
Medlemskontingent skal være på minimum kr 100 pr medlem pr år .	Buhtadusgáibádusat ja máksingáibádusat goluid ovddas
Maksimalt beløp i basistilskudd pr. samisk hovedorganisasjon settes til kr 367 650. b ) Medlemstilskudd : 70 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemstallet pr. 31. desember to år før budsjettåret .	Goluid sáhttá gáibidit máksojuvvot dáid njuolggadusaid vuođul massojuvvon bargodietnasa ovddas , mátke- ja orrungoluid ovddas , goluid mánnageahču dahje eará ovddasmorašbargguid ovddas ja goluid ovddas telefovdnii ja teknihkalaš veahkkeneavvuide .
Maksimalt beløp i medlemstilskudd pr. samisk hovedorganisasjon settes til kr 1 000 000 . Sametinget vil gi nye organisasjoner som har som mål å bli en hovedorganisasjon et oppstartstilskudd .	Buhtadusgáibádusat ja gáibádusaid goluid gokčama ovddas galgá ovddidit Sámediggái nu jođánit go vejolaš ja maŋimusat golbma mánu maŋŋá go bargu lea dahkkojuvvon dahje golu lea ožžon .
Dette skal skje på bakgrunn av dialog med Sametinget .	Fásta buhtadusat máksojuvvojit dalle go stáhta bargiide máksojuvvo bálká .
Det settes av midler på budsjettet ved behov .	Máksojuvvo seamma stuorra submi juohke mánu .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 414 av 428	Buhtadusat máksojuvvojit almmá luopmobálkálasáhusa ja luopmoruđa haga .
Det opprettes en tilskuddsordning for organisasjonene til partier og grupper som er representert på Sametinget .	2.1.1 Sámediggeráđđái Sámedikki presideantta jahkebuhtadus čuovvu ráđđehuslahtuid buhtadusa ja lea 80 % das .
Grunnlaget for stemmestøtten beregnes kun for de valgkretser partiet / listen har innvalgte representanter .	Sámedikki eará ráđđelahtuide geain lea ollesáiggebargu Sámedikkis , máksojuvvo jahkebuhtadus mii lea 75 % presideantta jahkebuhtadusas .
Organisasjoner som mottar direkte tilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen .	Politihkalaš ráđđeaddiide oažžu jahkebuhtadusa mii lea 60 % presideantta buhtadusas . Politihkalaš ráđđeaddit eai oaččo badjeláigebuhtadusa .
b ) Grunnstøtte : 10 % av den årlige rammen ytes som et likt kronebeløp til registrerte samepolitiske organisasjoner som ved siste sametingsvalg mottok minst 2,5 % av stemmene på landsbasis eller som fikk innvalgt minst én representant i Sametinget .	Jus jávká almmá dohkálaš sivaid haga fágalávdegottiid dábálaš čoahkkimis dahje dievasčoahkkimis , de gessojuvvo 3 % beaivái fásta jahkebuhtadusas . Jus jávká dohkálaš sivaid geažil eanet go 5 beaivvi jahkái , de gessojuvvo 3 % beaivái fásta jahkebuhtadusas .
Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. mars i budsjettåret .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	411 siidu 432 siiddus 2.1.5 Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddjái
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji oažžu lasáhusa jahkái mii lea 2,5 % presideantta buhtadusas .
Rapportering i henhold til aktivitetsplan Beregningsregler : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av tilskudd til Samerådet .	2.1.6 Fágalávdegottiid jođiheddjiide Fágalávdegottiid jođiheaddjit ožžot lasáhusa jahkái mii lea 2,5 % presideantta buhtadusas .
Medlemsliste skal legges ved .	2.1.7 Politihkalaš joavkkuide
Landsomfattende ungdomsorganisasjoner må ha medlemmer i minst 3 fylker og dokumentere at de pr. 31. desember to år før budsjettåret har minst 50 betalende medlemmer .	Joavkku stáhtusa dáid njuolggadusaid ektui oažžu go buktá čoahkkinjođihangoddái duođaštusa joavkku ásaheami birra ovdal 01.11 dan jagi go ođđa sámediggi vuođđuduvvo .
Det ytes ikke tilskudd til organisasjoner som er lokallag av organisasjoner som får driftsstøtte over andre poster i Sametingets budsjett .	Stáhtus gusto dán beaivvi rájes válgaáigodaga loahpa rádjái , nu guhká go ođđa sámediggeráđđi ii válljejuvvo maŋŋelis áigodagas ja Sámedikki joavkočoahkkádusat eai rievdda dan geažil .
Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen .	Ovddabealde namuhuvvon stáhtus joavkun gusto maid joavkočálliruđaid ja opposišuvdnaruđaid juogadeami oktavuođas .
Beregningsregler : a ) Basistilskudd : 50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene b ) Medlemstilskudd : 50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemstallet pr. 31. desember to år før budsjettåret Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. mars i budsjettåret .	Joavkojođiheaddji sáhttá jus sus lea eanet go 38 % virgi , šiehtadusa vuođul Sámedikkiin , oažžut buhtadusa máksojuvvot Sámedikkis ja dieđihuvvot seamma penšunortnegii go Sámedikki ollesáiggi politihkkárat . Jus dát buhtadus dahká eanet go buhtadus maid joavkojođiheaddjin oažžu Sámedikkis , de sáhttá dat gessojuvvot ruđain maid joavku oažžu .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Máksomearri jorbejuvvo dasto lagamus 50 ruvdnui .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Boahtte heiveheamis ii rehkenastojuvvo ođđa máksomearri jorbejuvvon logu vuođul , muhto ovddit rehkenastima vuođul .
Side 416 av 428	2.2.1 Dievasčoahkkinjođihangoddái
Samiske likestillingsorganisasjoner Kriterier for måloppnåelse : Gjennomførte aktiviteter i henhold til aktivitetsplan Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Dievasčoahkkinjođihangoddi , earret dievasčoahkkinjođiheaddji , oažžu buhtadusa dievasčoahkkima aktiivvalaš jođiheami ovddas , mii lea guovtti – 2 – geardde 2.2.3 máksomeriid . 2.2.2 Fágalávdegottiide
Vilkår : Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31. desember to år før budsjettåret hadde minst 20 betalende medlemmer og medlemmer i minimum 2 kommuner . Medlemsliste skal legges ved .	Sámedikki fágalávdegottiid jođiheaddjit dahje son gii aktiivvalaččat jođiha fágalávdegotti čoahkkima , ožžot buhtadusa dievasčoahkkima aktiivvalaš jođiheami ovddas , mii lea guovtti – 2 – geardde 2.2.3 máksomeriid .
Beregningsregler : a ) Basistilskudd : 50 % av den årlige rammen fordeles likt mellom de organisasjonene som oppfyller tildelingskriteriene b ) Medlemstilskudd : 50 % av den årlige rammen fordeles forholdsvis etter medlemstallet pr. 31. desember to år før budsjettåret Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. mars i budsjettåret .	2.2.3 Aktiivvalaš oassálastin politihkalaš barggus joavko - lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid oktavuođas Fásta áirasat , spiehkastahkan leat sii geat ožžot buhtadusa čoahkkimiid ovddas eará máksomeriid mielde , ožžot buhtadusa árjjalaš searvama ovddas fágalávdegodde- ja dievasčoahkkimiidda čuovvovaš máksomeriid mielde : a ) b ) c )
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Telefončoahkkima ovddas mii bistá badjel 30 minuhta 900 ru. .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 412 siidu 432 siiddus
Tilskuddet til samiske næringsorganisasjoner foreslås fjernet i budsjettet .	2.2.4 Searvan čoahkkimiidda ja dan dakkáriidda olggobealde lávdegodde - ja dievasčoahkkimiid
Tilskuddet til samiske organisasjoner som arbeider med spørsmål knyttet til tapt skolegang under andre verdenskrig tas bort fra Sametingets budsjett . Beløpet som tidligere var avsatt til denne tilskuddsordningen overføres til ordningen lese- og skrivehjelp til eldre .	Searvama ovddas Sámedikki orgánaid čoahkkimiidda dahje searvan čoahkkimiidda , semináraide , konferánssaide , konsultašuvnnaide ja dan dakkáriidda presideantta dahje dievasčoahkkinjođiheaddji gohččuma mielde , máksojuvvo 2.2.3 c ) máksomeari mielde .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Sáhttá máksit gitta ovtta beaivvi máksomeari rádjái ráhkkaneami ovddas .
Oppvekst- , omsorgs , - og utdanningskomiteen har behandlet sak 50/11 Endring av tilskudd til samiske organisasjoner .	Earenoamáš oktavuođain sáhttá máksojuvvot gitta golbma beaivvi máksomeari rádjái ráhkkaneami ovddas . 2.2.5 Sámedikki ovddasteami ovddas
Sametingsrådet har hatt saken på høring med bakgrunn i ønske om en helhetlig gjennomgang av tilskuddsordningene for samiske organisasjoner .	Go ovddasta Sámedikki presideantta dahje dievasčoahkkinjođiheaddji gohččuma mielde , oažžu máksojuvvo buhtadusa 2.2.3 c ) máksomeari mielde .
Det kom inn seks høringssvar .	2.2.6 Doarjjaáššiid váiddalávdegoddái
Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild og Nanna Thomassen , medlemmet fra Norske Samers Riksforbund og Samefolkets parti ( NSR . )	Váiddalávdegotti čoahkkimiid jođiheami ovddas oažžu jođiheaddji dahje son gii aktiivvalaččat jođiha čoahkkima , buhtadusa mii lea beannot – 1,5 – geardde 2.2.3 c ) máksomeari .
/ Sfp Trond Are Anti , medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Váiddalávdegoddi buhtaduvvo muđui 2.2.4 mearrádusaid mielde . 2.3 Massojuvvon bargodietnasa birra
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čuokkis guoská olles Sámedikki politihkalaš dássái .
Erstatter Sametingsrådets forslag til innstilling : Det frivillige organisasjonslivet er en viktig del av et demokratisk samfunn .	Danne leage sámediggeáirasiin vuoigatvuohta oažžut virgelobi dábálaš barggus nu ollu go lea dárbu geatnegasvuođaideaset dihte Sámedikkis dahje Sámedikki vuollásaš orgánain .
På samme måte som konkurser er naturlig del av et kapitalistisk marked , er organisasjoners liv og død en naturlig del av samfunnsutviklingen . Konkurransen om medlemmene vil føre til at de organisasjonene som appellerer til flest medlemmer vil lykkes .	a ) Bargi almmolaš dahje priváhta suorggis galgá go gáibida massojuvvon bargodietnasa gessojuvvon bálkká vuođul , buktit čuovvovaš duođaštusaid : bargoaddi duođaštusa fitnodaga namain ja čujuhusain , bargoáiggiin , gessojuvvon áigodagain , diibmo- dahje beaivebálkkáin oktan sosiálalaš goluiguin .
På denne bakgrunn avvises saken og tilskudd til samiske organisasjoner avvikles .	bálkálihppu maid oažžu bargoaddis ) , ( iin mii čájeha ahte bálká lea gessojuvvon .
Komiteens tilrådning	b . )
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Iehčanas ealáhusdoalli dahje smávva oasussearvi mii duohtavuođas jođihuvvo ovtta olbmo fidnodahkan , duođaštit massojuvvon bargodietnasa maŋimuš jagi livnnegiin , dahje golbma maŋimuš jagiid livnnegiiguin .
Merknad fra NSRs sametingsgruppe , Flyttsamelista , APs sametingsgruppe , ÅarjelSaemiej Gielh , Árja	Dietnasii galgá lasihit vejolaš eanadoallogessosa , boazodoallogessosa ja unnimus gessosa .
Sametinget mener det er viktig med åpenhet rundt tilskuddene til samiske organisasjoner .	Iehčanas ealáhusdoalli sáhttá molssaeaktun oažžut buhtaduvvot bálkká sadjásažžii gitta kr 2 500 rádjái beaivái .
Dette er med på å gi medbestemmelse og mulighet til påvirkning .	c ) Sámediggi sáhttá refušuvdnagáibádusa vuođul máksit massojuvvon bargodietnasa njuolga bargoaddái .
Det er viktig at vi har et samfunn med engasjerte mennesker .	Gáibádusas galget leat čuovvovaš duođaštusat : bargoaddi namma ja čujuhus
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 418 av 428	413 siidu 432 siiddus
III Votering Av 39 representanter var 33 til stede .	2.3.2 Massojuvvon bargodienas duođaštusa haga
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 1 ble vedtatt med 31 stemmer mot 2 stemmer .	Iehčanas ealáhusdoalli mii lea čálihuvvon mva-registerii sáhttá oažžut kr 1 500 beaivái .
2 stemte for . Komiteens tilrådning ble vedtatt med 31 stemmer .	Massojuvvon bargodienas duođaštusa haga ii máksojuvvo bálkábargiide .
2 stemte mot . IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Oassepenšunisttain lea vuoigatvuohta oažžut buhtaduvvot duođaškeahtes bargodienasmassima penšonproseantta mielde .
V Taleliste og replikkordskifte	3 Stáhta tariffašiehtadusa birra
Innlegg Ann-Mari Thomassen , til forr. orden Kirsti Guvsám Aud Marthinsen	Sámedikki politihkalaš dássái ii guoskka Váldotariffašiehtadus ja stáhta sierrašiehtadusat .
Klemet Erland Hætta Silje Karine Muotka Geir Johnsen Ragnhild Melleby Aslaksen Vibeke Larsen Sten Erling Jønsson	Mátke- ja orrungolut Sámedikki politihkalaš dássái máksojuvvojit njuolggadusaid mielde mat goas ain gustojit stáhta mátkeregulatiivvas .
3 4 5 6 Replikk	4 Fuolahusbargogolut
Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Willy Ørnebakk Sten Erling Jønsson Ragnhild Melleby Aslaksen	Buohcci , boarrása ja doaibmahehttejuvvon olbmo dárbbašlaš divššu ja/dahje geahčču ovddas buhtaduvvo kr. 1 500 beaivái .
Sten Erling Jønsson 14 Willy Ørnebakk 15 Silje Karine Muotka 16 Willy Ørnebakk Kirsti Guvsám Aud Marthinsen , til forr. orden	Dát ráddjejuvvo gustot dušše dalle go lea deaŧalaš ahte mánná lea mielde , ovdamearkka dihte máná njamaheami oktavuođas .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Ortnet guoská gitta dassážiigo mánná deavdá jagi .
VI Sametingets vedtak De samiske organisasjonene er en viktig del av det samiske demokratiet .	Sámediggi sáhttá árvvoštallat erenoamáš diliin buhtadit goluid badjel jahkásaš máná ovddas .
Det er derfor et mål å opprettholde et variert organisasjonsliv og sikre organisasjonene et stabilt økonomisk fundament .	Rehkega čállá son , gii bearráigeahččá máná , / olbmo ja áirras duođašta bargooktavuođa Bálká- ja buhtadusskovvái .
Det vil si at aktiviteten ikke er rettet mot et avgrenset område av samfunnet .	Dasa galgá maid čállit gean lea dikšun dahje / ja máná nama ja jagi .
Organisasjonen arbeider både med politisk arbeid , kulturarbeid og studievirksomhet .	Áhčči , eadni dahje eará iežas bearašlahttu ii sáhte oažžut buhtadusa mánnageahču / fuolahusbarggu ovddas .
Medlemsliste skal legges ved .	5 Ássan- ja ruovttumátkegolut
Medlemskontingent skal være på minimum kr 100 pr medlem pr år . Det ytes ikke tilskudd til samiske underorganisasjoner av rikspolitiske organisasjoner som mottar annet offentlig driftstilskudd .	Dievasčoahkkinjođiheaddji , sámediggeráđđi ja ráđi politihkalaš ráđđeaddit geat orrot guhkkelis go 40 km eret bargosajis ja doalahit ásodaga ruovttubáikkis , ja eai láigot dan eret , ožžot nuvttá geavahussii dakkár ásodaga mas leat eaŋkilis viessogálvvut .
Det ytes ikke tilskudd til politiske partier registeret i Partiregisteret som stiller til lister til stortingsvalget og kommune- og fylkestingsvalget .	Maiddái elrávdnji , liekkas ja birra bassan oktii jagis ja go fárre . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Maksimalt beløp i medlemstilskudd pr. samisk hovedorganisasjon settes til kr 1 000 000 . Sametinget vil gi nye organisasjoner som har som mål å bli en hovedorganisasjon et oppstartstilskudd .	Dievasčoahkkinjođiheaddji , sámediggeráđđi ja ráđi politihkalaš ráđđeaddit geat orrot guhkkelis go 40 km eret bargosajis , ožžot máksojuvvot ruovttumátkki ovddas oktii vahkkui .
Dette skal skje på bakgrunn av dialog med Sametinget .	Mátki ruoktot , galgá nu guhkás go vejolaš heivehuvvot bargomátkkiide .
Det settes av midler på budsjettet ved behov .	Stáhta mátkeregulatiiva sisriikkas biddjojuvvo vuođđun goluid máksimii .
Det opprettes en tilskuddsordning for organisasjonene til partier og grupper som er representert på Sametinget .	Fárrengolut máksojuvvojit almmolaš bargiid fárrenbuhtadusregulatiivva mielde , gč statens personalhåndbok .
Følgende tildelingskriterier vil gjelde : Mål for tilskuddsordningen : Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	6 Luopmovuoigatvuođat Sámedikki politihkkáriin geat ožžot pensuvdnaaddi buhtadusa Sámedikkis , lea vuoigatvuohta luomu váldit .
Side 420 av 428	7 Virgelobit
Grunnlaget for stemmestøtten beregnes kun for de valgkretser partiet / listen har innvalgte representanter .	Sámedikki politihkkáriidda geat ožžot pensuvdnaaddi buhtadusa Sámedikkis , gusket čuovvovaš virgelohpenjuolggadusat : 7.1 Riegádahttinvirgelohpi
Organisasjoner som mottar direkte tilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen .	Virgelohpi bálkkáin addojuvvo gustovaš njuolggadusaid mielde dalle go ferte áimmahuššat buohcci máná . 8 Jávkan iežas buohcuvuođa geažil
Søknadsfrist : Søknadsfrist 1. mars i budsjettåret .	Bargomátkin lohkkojuvvo mátki Sámedikki ovddas .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Sámediggi máksá áirasiid kreditkoartta jahkedivada .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Mátkegolut máksojuvvojit go mátkerehket stáhta skovis lea sáddejuvvon ja golut leat duođaštuvvon .
Følgende kriterier vil gjelde for tilskuddet til samiske grenseoverskridende organisasjoner : Samiske grenseoverskridende organisasjoner arbeider for å fremme samiske spørsmål på et internasjonalt nivå .	9.2 Mieđušteaddji golut Sámedikki politihkkáriid beallalaččat / guoimmit sáhttet leat mielde ovddasteamen dakkár doaluin main lea erenoamáš našuvnnalaš dahje riikkaidgaskasaš mearkkašupmi .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 421 av 428	415 siidu 432 siiddus
For samisk museumslag gjelder ikke kriteriet om medlemsantall . Medlemsliste skal legges ved .	dievasčoahkkinjođiheaddji galgá dakkár oktavuođain vuos árvvoštallat sáhttá go goluid beallalaččaid / guoimmi ovddas máksit .
Landsomfattende ungdomsorganisasjoner må ha medlemmer i minst 3 fylker og dokumentere at de pr. 31. desember to år før budsjettåret har minst 50 betalende medlemmer .	Buot skeaŋkkaid maid oažžu dan olis go lea ovddasteamen Sámedikki , lohkkojuvvojit skeaŋkan bargodilis ja dat galget fievrriduvvot Sámedikki skeaŋkaprotokollii ja daid galgá Sámediggi hálddašit .
Det ytes ikke tilskudd til organisasjoner som er lokallag av organisasjoner som får driftsstøtte over andre poster i Sametingets budsjett .	Skeaŋkkaid mat leat persovnnalaččat ja go daid árvu lea árvvoštallojuvvon leat vuollel kr. 500 , sáhttá vuostáiváldi ieš váldit .
Organisasjoner som mottar driftstilskudd over andre poster i Sametingets budsjett , er ikke støtteberettigede over denne ordningen .	Sámediggi sáhttá addit alla gussiide , logaldalliide ja earáide dakkár skeaŋkkaid maid árvu sáhttá leat gitta kr. 2 500 rádjai .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Skeaŋkkat mat addojuvvojit galget vuosttažettiin leat sámi girjjálašvuohta , dáidda ja giehtaduojit .
Side 422 av 428	10.3 Honorárat
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Dievasčoahkkinjođiheaddjái , sámediggeráđđái ja ráđi politihkalaš ráđđeaddiide máksojuvvojit mátketelefongolut ollásit .
Vilkår : Organisasjonene må dokumentere at de pr. 31. desember to år før budsjettåret hadde minst 20 betalende medlemmer og medlemmer i minimum 2 kommuner .	Eará telefongolut máksojuvvojit gitta kr. 1000 rádjái jahkái stáhta ortnega mielde . Sii besset maid geavahit Sámedikki eará teknihkalaš biergasiid , nugo mátke-PC mii lea čadnojuvvon internehttii .
Medlemsliste skal legges ved .	11.2 Sámedikki fásta áirasat
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Sámedikki eará fásta áirasiid telefongoluid máksima birra , geahča 2.1.4 .
Ordningen forvaltes av sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Joavkojođiheaddjit besset geavahit Sámedikki mátke-PC mii lea čadnojuvvon internehttii . 12 Penšuvdna
Tilskuddet til samiske næringsorganisasjoner foreslås fjernet i budsjettet . Det opprettes i stedet et tiltak i budsjettet for 2012 for å sette i gang og følge opp samarbeid med utviklingsmiljøer .	Dievasčoahkkinjođiheaddjái sáhttá go heaitá addojuvvot ovtta mánu maŋŋábálká , ja gitta golmma mánu rádjai maŋŋábálká ohcama bokte dievasčoahkkinjođihangoddái jos sus ii leat bálká , / ealáhusdienas penšuvdna dahje sullásaš .
Behandlingen av saken ble avsluttet 01.12.11 kl. 16.55	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 02.12.11 dii. 10.40 .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 423 av 428	416 siidu 432 siiddus
Originalspråk : Norsk Ášši / Sak SP	Ášši / Sak BFOL 007/11 Ášši / Sak DC 050/11
Søknad om fritak fra verv som vararepresentant - Johan Vasara Arkivsaknr .	Sámi organisašuvnnaid doarjagiid rievdadeapmi Arkiivaáššenr . . 11/30706 / 25 - 58
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 30.11.11 30.11. – 02.12.11	Beaivi 26.10.11 28. – 29.11.11 30.11. – 02.12.11
Saksnr. DCJ 010/11 SP 051/11	SR 156/11 PFL 007/11 DC 050/11
Saken påbegynt fredag 02. desember 2011 kl. 12.30 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 01.12.11 dii. 15.45 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Johan Vasara	Sámediggeráđđi
Plenumsledelsens innstilling	Bajábealde namuhuvvon áirasat eai lean mielde meannudeamen bealátvuođagažaldaga .
Johan Vasara fritas fra sitt verv som 4. vararepresentant for Arbeiderpartiet i valgkrets 2 Ávjovárri .	Sámediggeáirras Geir Tommy Pedersen celkkii iežas bealalažžan meannudeamis áššis .
Fritaket gjelder ut valgperioden 2009-2013 , eventuelt inntil han går av som politisk rådgiver for Sametingsrådet .	Guoská várreáirasiid gohččumii : Aili Keskitalo várreáirras – Klemet Erland Hætta – lei mielde meannudeamen ášši .
III Votering Av 39 representanter var 30 til stede .	Son ii lean gohččojuvvon , mutho lei mielde go leai boahtán .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt . IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Áirasiid Geir Tommy Pedersen ja Gunn-Britt Retter ovddas eai gohččojuvvo várreáirasat go das geavahuvvot lonohallanšiehtadus , mii lea Bargiidbellodaga ja NSR gaskasaš šiehtadus .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 424 av 428	417 siidu 432 siiddus
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Jarle Jonassen , saksordfører 2 Willy Ørnebakk	Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámi organisašuvnnat leat dehálaš oassin sámi demokratiijas .
VI Sametingets vedtak Johan Vasara fritas fra sitt verv som 4. vararepresentant for Arbeiderpartiet i valgkrets 2 Ávjovárri .	Dan sivas lea mihttu bisuhit girjás organisašuvdnaeallima ja sihkkarastit organisašuvnnaide dássedis ekonomalaš vuođu .
Fritaket gjelder ut valgperioden 2009-2013 , eventuelt inntil han går av som politisk rådgiver for Sametingsrådet .	Čuovvovaš eavttut gusket doarjagii sámi váldoorganisašuvnnaide : Sámi váldoorganisašuvdna lea organisašuvdna miehtá riikka mas lea viidodat doaimmain .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen Side 425 av 428	Dat mearkkaša ahte doaimmat eai leat ráddjejuvvon sierra suorgái servodagas .
11/913 Behandlinger Politisk nivå Valgkomiteen Sametingets plenum	Organisašuvnnas leat sihke politihkalaš barggut , kulturdoaimmat ja oahppodoaimmat .
Møtedato 01.12.11 30.11. – 02.12.11	Lahttolista galgá biddjojuvvot mielde .
Saken påbegynt onsdag 02.12.11 kl. 11.35 I Vedlegg Nr. .	Miellahttudivat galgá leat unnimusat 100 ruvnno lahtus jahkái .
Valgkomiteen innstiller følgende som ny leder av nærings- og kulturkomiteen : Heidi P. Greiner Haaker Valget gjelder for den resterende tiden av valgperioden 2009/2013 III Votering Av 39 representanter var 30 til stede .	Juohke gielddas sáhttá registreret 3 báikkálaš searvvi jus okta dain lea nuoraidsearvi Meroštallannjuolggadusat : Vuođđodoarjja : 30 % jahkásaš rámmas juogaduvvo luohtta daid organisašuvnnaide , mat ollašuhttet juolludaneavttuid .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Valgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Stuorámus submi aktivitehtadoarjjan sámi váldoorganisašuvnna nammii biddjojuvvo 1 000 000 ru. .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	Sámediggi juolluda álggahandoarjaga ođđa organisašuvnnaide maid ulbmil lea šaddat váldoorganisašuvdnan .
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Dát dáhpáhuvvá gulahallama vuođul Sámedikkiin .
Side 426 av 428	Bušeahtas várrejuvvo dasa ruhta dárbbu mielde .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Hilde Anita Nyvoll , saksordfører 2 Geir Tommy Pedersen 3 Anders Somby jr. .	Organisašuvnnaide mat gullet bellodagaide ja joavkkuide main leat áirasat Sámedikkis , ásahuvvo doarjjaortnet .
VI Sametingets vedtak Ny leder i Nærings- og kulturkomiteen : Heidi P. Greiner Haaker Valget gjelder for den resterende tiden av valgperioden 2009/2013 Behandlingen av saken ble avsluttet 02.12.11 kl. 12.50 .	Čuovvovaš juolludaneavttut gusket doarjagiidda : Doarjjaortnega mihttomearri : Sihkkarastit ruđalaš vuođu organisašuvnnaide mat gullet bellodagaide ja joavkkuide main leat áirasat Sámedikkis Doarjjaortnega doarjjaoažžu ja olahusjoavku :
Møtesekretærer : Trine Guttorm Anti / Roy Amundsen	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 427 av 428	418 siidu 432 siiddus
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Organisašuvnnat mat ožžot njuolggodoarjaga eará poasttaid bokte Sámedikki bušeahtas , eai oaččo doarjaga dán ortnega bokte .
Kárášjohka 02.12. 2011 Plenumsledelsen	Ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. .
Jarle Jonassen leder	bušeahttajagis .
Marie Therese N. Aslaksen Jørn Are Gaski	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Mathis Nilsen Eira	419 siidu 432 siiddus
Hilde Anita Nyvoll	420 siidu 432 siiddus
Sametingets plenum Møtebok 01/12	Sámedikki dievasčoahkkin Čoahkkingirji 001/12
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : Sted : 20. - 24.02.12 Karasjok	Áigi : 20.02. - 24.02.12 Báiki : Kárášjogas
Saksliste Saksnr.	Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Konstituering Sametingsrådets beretning Spørsmål til Sametingsrådet Kunngjøring av nye saker Sametingets årsmelding 2011 Samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog SF Sametingsmelding om opplæring og utdanning Endringer av reindriftsforvaltningen - grunnlag og premisser Møteplan for Sametingets komité- og plenumsmøter 2012 Møteplan for Sametingets komité- og plenumsmøter 2013 Innspill til jordbruksforhandlingene 2012 Rusbehandling og forebygging av rusmisbruk	Vuođđudeapmi Sámediggeráđđi doaibmađiedahus Gažaldagat Sámediggeráđđái Ođđa áššiid dieđiheapmi Sámedikki 2011 jahkedieđáhus Ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja Stáhtavuvddiid gaskka Sámedikki dieđáhus oahpahusa ja oahpu birra Rievdadusat boazodoallohálddašeamis – vuođđu ja eavttut Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat 2012 - čoahkkinplána Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat 2013 - čoahkkinplána Cealkámuš 2012 eanadoallošiehtadallamiidda Gárrenmirkodikšu ja gárrenmirkogeavaheami easttadeapmi
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 2 av 377	2 siidu 379 siiddus
Møtesekvenser Tid	Čoahkkináiggit Áigi
kl. 08.30 - 09.55 kl. 09.55 - 10.10 kl. 10.35 - 12.00	30 - 08.45 dii.09 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	00 - 12.15 dii.15 . 00 - 17.40 dii.17 .
05/12 06/12 debatt 07/12 08/12 09/12 10/12	005/12 006/12 digaštallan 007/12 008/12 009/12 010/12
11/12 06/12 votering 12/12	011/12 006/12 jienasteapmi 012/12
Side 3 av 377	3 siidu 379 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Konstituering Saken påbegynt 22.02.12 kl. 08.30 Representanter	Čoahkkima vuođđudeapmi Ášši meannudeapmi álggahuvvui 22.02. 2012 dii. 08.30 Áirasat
Følgende representanter var til stede ved konstitueringen : 1. 2. 3. 4. 5. 6 .	Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis : 1. 2. 3. 4. 5. 6 .
Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Knut Inge Store Trond Are Anti Ragnhild M. Aslaksen Hans J. Eriksen	Mariann Wollmann Magga Gunn-Britt Retter Knut Inge Store Trond Are Anti Ragnhild M. Aslaksen Hans J. Eriksen
Alf Isaksen Aili Keskitalo Ronny Wilhelmsen Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen	Alf Isaksen Aili Keskitalo Ronny Wilhelmsen Per Andersen Bæhr Olaf Eliassen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Mathis Nilsen Eira Marit Kirsten Anti Gaup ( vara for Anne Helene Moeng Saari ) Anders Somby jr	Mathis Nilsen Eira Marit Kirsten Anti Gaup ( Anne Helene Moeng Saari ovddas ) Anders Somby jr
Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Randi A. Skum Margit Eli Anti Oskal Selmer Johansen ( vara for Aud Marthinsen ) Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Inga-Lill Sundset Miriam Paulsen Nanna Thomassen ( vara for Åge Nordkild 23. - 24.02.12 ) Geir Johnsen	Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Randi A. Skum Margit Eli Anti Oskal Selmer Johansen ( Aud Marthinsen ovddas ) Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Inga-Lill Sundset Miriam Paulsen Nanna Thomassen ( Åge Nordkild ovddas 23. - 24.02.12 ) Geir Johnsen
Knut Roger Hanssen	Knut Roger Hanssen
Aina Kristine Kant ( vara for Sten Erling Jønsson ) Leif Aksel Renfjell ( vara for Ida Marie Bransfjell )	Aina Kristine Kant ( Sten Erling Jønsson ovddas ) Leif Aksel Renfjell ( Ida Marie Bransfjell ovddas )
Ingen vara for Hilde Anita Nyvoll Arthur Johan Tørfoss Toril Bakken Kåven	Ii várrelahtu Hilde Anita Nyvoll 36. ovddas Arthur Johan Tørfoss 37 . Toril Bakken Kåven 38 .
Silje Karine Muotka Inger Jørstad	N. Silje Karine Muotka 39 . Inger Jørstad
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Kirsti Guvsám Monica Balto ( vara for Marie Therese N. Aslaksen ) Heidi P. Greiner Haaker	Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Monica Balto ( Marie Therese Aslaksen ovddas ) Heidi P. Greiner Haaker
39 . Side 4 av 377	4 siidu 379 siiddus
Innvilgende permisjoner Permisjoner for hele plenumsmøtet	Juolluduvvon permišuvnnat Permišuvnnat olles dievasčoahkkimis
Representant nr. 13 Anne Helene Moeng Saari Representant nr. 16 Hilde Anita Nyvoll Representant nr. 26 Aud Marthinsen Representant nr. 31 Åge Nordkild Representant nr. 34 Sten Erling Jønsson Representant nr. 35 Ida Marie Bransfjell Representant nr. 38 Marie Therese N. Aslaksen Permisjoner for deler av plenumsmøtet	Áirras nr. 13 Anne Helene Moeng Saari Áirras nr. 16 Hilde Anita Nyvoll Áirras nr. 26 Aud Marthinsen Áirras nr. 31 Åge Nordkild Áirras nr. 34 Sten Erling Jønsson Áirras nr. 35 Ida Marie Bransfjell Áirras nr. 38 Marie Therese N. Aslaksen Permišuvnnat osiid dievasčoahkkimis
Representant nr. 3 Knut Store 23.02.12 fra kl. 15.00 - 24.02.12 Representant nr. 9 Ronny Wilhelmsen 22.02.12 fra kl. 17.30 Representant nr. 15 Knut Roger Hanssen 22.02. fra kl. 12.00 - 24.02.12 Representant nr. 18 Toril Bakken Kåven 24.02.12 Representant nr. 24 Randi A. Skum 24.02.12 Vararepresentant Leif Aksel Renfjell 24.02.12 fra kl. 10.30 Vararepresentanter	Áirras nr. 3 Knut Store 23.02.12 dii. 15.00 rájes gitta 24.02.12 rádjai Áirras nr. 9 Ronny Wilhelmsen 22.02.12 dii. 17.30 rájes Áirras nr. 15 Knut Roger Hanssen 22.02. dii. 12.00 rájes gitta 24.02.12 rádjai Áirras nr. 18 Toril Bakken Kåven 24.02.12 Áirras nr. 24 Randi A. Skum 24.02.12 Várrelahtu Leif Aksel Renfjell 24.02.12 dii. 10.30 rájes Várrelahtut
Vararepresentant Marit Kirsten A. Gaup møtte for representant nr. 13 Anne Helene Moeng Saari 22. - 24.02.12 Vararepresentant Selmer Johansen møtte for representant nr. 26 Aud Marthinsen 22. - 24.02.12 Vararepresentant Aina Kristine Kant møtte for representant nr. 34 Sten Erling Jønsson 22. - 24.02.12 Vararepresentant Leif Aksel Renfjell møtte for representant nr. 35 Ida Marie Bransfjell 22. - 24.02.12 Vararepresentant Monica Balto møtte for representant nr. 38 Marie Therese N. Aslaksen . 22. 24.02.12 Vararepresentant Stig Furu møtte for representant nr. 18 Toril Bakken Kåven 24.02.12 Vararepresentant Anne-Marit Eira møtte for representant nr. 15 Knut Roger Hanssen 23. - 24.02.12 Vararepresentant Nanna Thomassen møtte for representant nr. 31 Åge Nordkild 23. - 24.02.12	Várrelahtu Marit Kirsten Anti Gaup lei čoahkkimis áirasa nr. 13 Anne Helene Moeng Saari ovddas 22. - 24.02.12 Várrelahtu Selmer Johansen lei čoahkkimis áirasa nr. 26 Aud Marthinsen ovddas 22. - 24.02.12 Várrelahtu Aina Kristine Kant lei čoahkkimis áirasa nr. 34 Sten Erling Jønsson ovddas 22. - 24.02.12 Várrelahtu Leif Aksel Renfjell lei čoahkkimis áirasa nr. 35 Ida Marie Bransfjell ovddas 22. - 24.02.12 Várrelahtu Monica Balto lei čoahkkimis áirasa nr. 38 Marie Therese N. Aslaksen ovddas 22. - 24.02.12 Várrelahtu Stig Furu lei čoahkkimis áirasa nr. 18 Toril Bakken Kåven ovddas 24.02.12 Várrelahtu Anne-Marit Eira lei čoahkkimis áirasa nr. 15 Knut Roger Hanssen ovddas 23. - 24.02.12 Várrelahtu Nanna Thomassen lei čoahkkimis áirasa nr. 31 Åge Nordkild ovddas 23. - 24.02.12
I Dokumenter Møteinnkalling av 03.02. 2012 med forslag til saksliste .	I Áššebáhpirat 03.02. 2012 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling overfor Sametinget	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái
Willy Ørenbakk foreslo Inger Jørstad som settemøteleder .	Willy Ørnebakk evttohii Inger Jørstad čoahkkinjođiheaddjin .
Forslaget ble enstemmig vedtatt	Evvtohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 5 av 377	5 siidu 379 siiddus
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Jarle Jonassen , plenumsleder Ann-Mari Thomassen , forretningsorden Willy Ørnebakk , forretningsorden	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Jarle Jonassen , dievasčoahkkinjođiheaddji Ann-Mari Thomassen , čoahkkinordnegii Willy Ørnebakk , čoahkkinordnegii
Replikk	Replihkka
VI Sametingets vedtak Innkalling av 03.02.12 med innstilling til saksliste , program og taletid godkjennes .	VI Sámedikki mearrádus 03.02.12 beaiváduvvon gohččun oktan áššelisttuin , progámmain ja sárdnunáiggiin dohkkehuvvo .
Inger Jørstad velges som setteleder .	Inger Jørstad válljejuvvo čoahkkinjođiheaddjin .
Behandlingen av saken ble avsluttet 22.02.12 kl. 08.45	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 22.02.12 dii. 08.45 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 6 av 377	6 siidu 379 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsrådets beretning om virksomheten Arkiv SF-	Sámediggeráđi doaibmadieđáhus Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 12/49	Arkiiváššenr . 12/53
Saken påbegynt 22.02.12 kl. 09.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 22.02.12 dii. 09.00
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi árvalus Sámediggái
Sametingsrådet har i denne perioden avholdt 7 møter og behandlet 68 saker .	Sámediggeráđđi lea dán áigodagas doallan 7 čoahkkima ja lea meannudan 68 ášši .
Av disse er 35 tilskuddssaker .	35 ášši dáin leat doarjjaáššir .
Som det framgår av oversikten på www.sametinget.no har rådet i tillegg deltatt på flere møter og representasjoner .	Nugo oidno geahčastagas www.sametinget.no de lea ráđđi searvan ollu čoahkkimiidda ja ovddastemiide .
Likestilling	Dásseárvu
Politimester i Øst-Finnmark politidistrikt Ellen Katrine Hætta er oppnevnt som en av syv nye medlemmer i Likestillings- og diskrimineringsnemnda .	Nuorta- Finnmárkku politiijameasttir Ellen Katrine Hætta lea nammaduvvon okta ođđa lahtuin Dásseárvo- ja vealahanlávdegoddái .
Hætta er oppnevnt av Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet , etter forslag fra sametingsrådet .	Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta lea nammadan Hætta , maŋŋil go Sámediggeráđđi evttohii su .
Likestillings- og diskrimineringnemnda er klageinstans etter Likestillings- og diskrimineringsombudet , og er meget viktig for rettsutviklingen på likestillings- og diskrimineringsfeltet .	Dásseárvo- ja vealahanlávdegoddi lea váiddaorgána dásseárvo- ja vealahanáittardeaddji maŋis , ja lea hirbmat dehálaš riekteovdánahttimii dásseárvo- ja vealahansuorggis .
Samene har som urfolk og minoritet særlige rettigheter og et særlig vern når det gjelder diskriminering .	Sápmelaččain lea álgoálbmogin ja unnitloguálbmogin , erenoamáš vuoigatvuođat ja erenoamáš suddjen vealaheami vuostá .
Derfor er det av prinsipiell betydning at det er samisk representasjon i Likestillings- og diskrimineringnemnda , da dette vil sikre at nemdas legitimitet vil styrkes for den samiske befolkningen i Norge .	Dan sivas lea prinsihpalaš mearkkašupmi dás go sámegielaš ovddasteaddji lea Dásseárvo- ja vealahanlávdegottis , go dat sihkkarastá ahte lávdegotti dohkkejupmi nannejuvvo sámi álbmogii Norggas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 7 av 377	7 siidu 379 siiddus
Språk	Giella
Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	Sámi álbmogis galgá leat vejolašvuohta ja vuoigatvuohta geavahit gielas .
Bevaring , styrking og utvikling av de samiske språkene er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Sámegiela suodjaleapmi , nannen ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
Tromsø kommune inviterte lag , foreninger og institusjoner til dialogmøte om styrking og videreutvikling av samisk språk og kultur i Tromsø kommune .	Romssa suohkan bovdii lihtuid , servviid , ja institušuvnnaid gulahallančoahkkimii sámi giela ja kultuvrra nannema ja ovdánahttima birra Romssa suohkanis .
Sametinget var også invitert til dette møtet , men valgte å be om et møte med Tromsø kommune i forkant av dette dialogmøtet .	Sámediggi lei maid bovdejuvvon dán čoahkkimii , muhto bivddii sadjái čoahkkima Romssa suohkaniin ovdal dán čoahkkima .
Sametingsrådet møtte Tromsø kommunes politiske ledelse ved ordfører byråd for næring , kultur og idrett samt en representant for Tromsø kommunes samiske språksenter , Gáisi giellaguovddáš i Tromsø 11.1.12 .	Sámediggeráđđi deaivvadii Romssa politihkalaš jođiheddjiiguin , sátnejođiheddjiin , kultuvrra ja valáštallama gávpotráđiin ja Romssa suohkana sámi giellaguovddáža ovddasteddjiin , Gáisi giellaguovddáš , Romssas ođđajagimánu 11 b. 2012 .
Agenda for møtet var hvordan Tromsø kommune kan bidra til at samisk språk og kultur i Tromsø kommune kan styrkes og utvikles .	Áššelista čoahkkimis lei movt Romssa suohkan sáhttá váikkuhit dasa ahte sámi giella ja kultuvra Romssa suohkanis sáhttá nannejuvvot ja ovdánahttojuvvot .
Sametinget hadde en meget positiv og bra dialog med representantene for Tromsø kommune og berømmer Tromsø kommunes initiativ ved å innkalle lag og foreninger til dialogmøte .	Sámedikki lei buorre gulahallan Romssa suohkana ovddasteddjiiguin ja rámiida Romssa suohkana áŋgiruššama og bovdii lihtuid ja servviid gulahallančoahkkimii .
Tromsø kommune har dermed satt fokus på at kommunen ønsker å bidra til at samisk språk og kultur kan styrkes og utvikles i kommunen .	Dán bokte lea Romssa suohkan bidjan fokusa dasa ahte suohkan háliida váikkuhit dasa ahte sámi giella ja kultuvra sáhttet ovdánahttojuvvot suohkanis .
De viser også at de ønsker en dialog med sin samiske befolkning i kommunen om hvilke behov som finnes og hvordan disse kan løses på best mulig måte .	Sii čájehit maid ahte háliidit gulahallat suohkana sámi álbmogiin dárbbuid birra mat gávdnojit ja movt daid sáhttá čoavdit buoremus lági mielde .
Sametingsrådet er positiv til å gi råd og veiledning og ønsker en god dialog med kommunen .	Sámediggeráđđi addá mielas ráđiid ja nevvodemiid ja sávvá buori gulahallama suohkaniin .
Sametingets deltok på dialogmøtet som Tromsø kommune hadde invitert lag og forening til den 13.01.12 .	Sámediggi searvvai čoahkkimii ođđajagimánu 13. b. 2012 masa Romssa suohkan lei bovden lihtuid ja servviid .
Besøk hos Gáisi giellaguovddáš	Guossástallan Gáisi giellaguovddážis
Sametingsrådet var 20.12.11 invitert til Gáisi giellaguovddáš i Tromsø kommune i forbindelse med avslutning av at et av kursene i deres voksenopplæringsprogram .	Sámediggeráđđi lei juovlamánu 20. b. 2011 bovdejuvvon Gáisi giellaguovddážii Romssa suohkanis okta rávisolbmuidoahpuprográmma kurssaid loahpaheami oktavuođas .
Mange i området ønsker å lære seg samisk .	Máŋggas dán guovllus háliidit oahppat sámegiela .
Gáisi giellaguovddáš har derfor hatt stor pågang til sitt voksenopplæringsprogram .	Dan sivas leat oállugat váldán oktavuođa Gáisi giellaguovddážiin rávisolbmuidoahppoprográmma birra .
Regjeringens handlingsplan for samiske språk	Ráđđehusa sámegielaid doaibmaplána
Handlingsplanen for samiske språk ble fremlagt i mai 2009 .	Sámegielaid doaibmaplána ovdanbuktojuvvui miessemánu 2009 .
I handlingsplanen er det slått fast at det skal utarbeides en årlig statusrapport på gjennomføring av handlingsplanen .	Doaibmaplánas daddjo ahte jahkásaččat galgá hábmejuvvot stáhtusraportta doaibmaplána čađaheamis .
Første statusrapportering på handlingsplanen , Handlingsplanen for samiske språk – status 2010 og videre innsats 2011 , ble fremlagt i februar 2011 .	Vuosttaš stáhtusraporteren doaibmaplánas , Sámegielaid doaibmaplána - stáhtus 2010 ja viidáset áŋgiruššan 2011 , geigejuvvui guovvamánu 2011 .
Det tas nå sikte på at den andre statusrapporten skal foreligge i løpet av våren 2012 .	Jurdda dál lea ahte nubbi stáhtusraporta galgá válmmas 2012 giđa .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Stáhtusraporta Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 8 av 377	8 siidu 379 siiddus
oppfølging av tiltak i handlingsplanen og i dialog med Sametinget .	hábmejuvvo ovttasbarggus departemeanttaiguin main lea ovddasvástádus doaibmaplána doaibmabijuid čuovvoleamis ja gulahallama bokte Sámedikkiin .
Statusrapportene vil foreligge på norsk , nordsamisk , lulesamisk og sørsamisk .	Stáhtusraporta galgá leat dárogillii , davvisámegillii , julevsámegillii ja lullisámegillii .
I forbindelse med tiltak 34 ‖rådgiving på videregående skoler i sørsamisk område‖ , ble det 15.11.11 avholdt et møte mellom Sametinget , Nord-Trøndelag fylkeskommune og Sør-Trøndelag fylkeskommune .	Doaibmabiju 34 " ráđđeaddin joatkkaskuvllain lullisámi guovllus " oktavuođas dollojuvvui čoahkkin skábmamánu 15. b. 2011 gaskal Sámedikki , Davvi- Trøndelága fylkkasuohkana ja Lulli- Trøndelága fylkkasuohkana .
Det vil også være viktig at de ulike institusjonene i det sørsamiske området er med i utformingen og gjennomføringen av dette tiltaket .	Dehálaš lea maiddái ahte iešguđet ásahusat lullisámi guovllus leat mielde hábmeme ja čađaheame dán doaibmabiju .
Arbeidsgruppen , bestående av Nord Trøndelag fylkeskommune , Sør Trøndelag fylkeskommune og Sametinget , arbeider videre , og det vil bli avholdt nytt møte i løpet av våren 2012 .	Bargojoavku mas Davvi- Trøndelága fylkkasuohkan , Lulli- Trøndelága fylkkasuohkan ja Sámediggi leat mielde , barget viidáseappot , ja ođđa čoahkkin dollojuvvo 2012 giđa mielde .
Under det halvårige konsultasjonsmøte mellom Fornyings- administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) og Sametinget 13.12.11 ble arbeidet i forbindelse med handlingsplanen tatt opp .	Konsultašuvdnačoahkkimis mii lea juohke jahkebeali gaskal Ođasmahttin- hálddahus- ja girkodepartemeanta ( OHD ) ledje barggut doaibmaplána oktavuođas áššin .
Fra Sametingets side har man sett en del utfordringer i arbeidet med handlingsplanen .	Sámedikki bealis leat mii oaidnán hástalusaid doaibmaplána barggus .
Sametinget deltok i prosessen med å utarbeide planen , og en rekke av Sametingets aktiviteter og tiltak som Sametinget har igangsatt før handlingsplanen ble laget , er satt inn som tiltak i planen .	Sámediggi oassálasttii plána ođđa hábmema proseassas , ja oassi Sámedikki doaimmain ja doaibmabijuin maid Sámediggi lei bidjan johtui ovdal og doaibmaplána ráhkaduvvui , leat váldon mielde doaibmabidjun plánas .
Videre påpekte Sametinget at det er en stor utfordring når flere aktører i samarbeid har ansvar for tiltak og vi ser at Sametinget i slike tilfeller må stille med nødvendig kompetanse .	Dasa lassin deattuhii Sámediggi ahte lea stuora hástalussan go máŋgga aktevrras ovttasbarggu bokte lea ovddasvástádus doaibmabijuide ja mii oaidnit ahte Sámediggi dákkár doaimmain ferte searvat dárbbašlaš gelbbolašvuođain .
Det ble også drøftet hvorvidt handlingsplanen skal omdøpes til ‖Sametingets og regjeringens handlingsplan for samiske språk‖ .	Digaštallojuvvui maid galgá go doaibmaplána namma rievdaduvvot " Sámedikki ja ráđđehusa sámegielaid doaibmaplánan " .
Dette for å sikre et felles eierskap og god fremdrift for arbeidet med samiske språk .	Dát rievddašii dan dihte vai mii sihkkarastit oktasaš eaiggátvuođa ja buori ovdáneami sámegielaid bargguiguin .
Saken vil bli fulgt opp i Sametinget og FAD .	Ášši čuovvoleaba Sámediggi ja OHD .
Samarbeidsavtaler med kommuner og fylkeskommuner	Ovttasbargošiehtadusat suohkaniiguin ja fylkkasuohkaniiguin
Sametingsrådet er ferdig med prosessen med utformingen av de individuelle samarbeidsavtalene med kommuner / fylkeskommuner i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggeráđđi lea geargan sierra ovttasbargošiehtadusaid hábmema proseassain suohkaniiguin ja fylkkasuohkaniiguin sámegiela hálddašanguovllus .
Avtalene tar for seg hvordan den enkelte kommune / fylkeskommune i forvaltningsområdet for samisk språk skal arbeide for å fremme , styrke og utvikle samiske språk .	Šiehtadusa sisdoalus lea dan birra movt ovttaskas suohkanat fylkkasuohkanat galget bargat vai ovddidit , nannejit ja ovdánahttet sámi gielaid .
Sametingsrådet har vært i tett dialog med kommunene og fylkeskommunene om innholdet og utformingen av samarbeidsavtalene .	Sámediggeráđis lea leamaš lagas gulahallan suohkaniiguin ja fylkkasuohkaniiguin ovttasbargošiehtadusa hábmema ja sisdoalu birra .
Sametingsrådet har invitert kommuner og fylkeskommuner til felles underskriving av samarbeidsavtalene under dette plenum .	Sámediggeráđđi lea bovden suohkaniid ja fylkkasuohkaniid oktasaš vuolláičállimii ovttasbargošiehtadusain dán dievasčoahkkima oktavuođas .
Samarbeidsavtalene er gjeldende fra 2012 .	Ovttasbargošiehtadusat álget gustot 2012 rájis .
Samisk språkundersøkelse 2011	Sámi giellaiskkadeapmi
Sametinget inngikk i 2011 kontrakt med Nordlandsforskning AS og Norut Alta om gjennomføring av en samisk språkundersøkelse i Norge .	Sámediggi hábmii 2011:s šiehtadallama Nordlandsforskning AS:in ja Norut Alta:in sámi giellaiskkadeami čađaheapmái .
Undersøkelsen består av et spørreskjema som skal sendes ut til et større antall respondenter .	Iskkadeamis lea jearahallanskovvi mii sáddejuvvo ollu olbmuide .
I tillegg skal det gjennomføres dybdestudier i 12 utvalgte kommuner .	Dasa lassin čađahuvvojit čiekŋalis jearahallamat 12 suohkanis .
Følgende kommuner er utvalgt : Snåsa , Hattfjelldal , Røros , Tysfjord , Bodø , Kautokeino , Nesseby , Kåfjord , Kvalsund , Skånland , Tromsø og Oslo .	Čiekŋalis jearahallamat čađahuvvojit čuovvovaš suohkaniin : Aarborte , Bådåddjo , Divttasvuotna , Fálesnuorri , Gáivuotna , Guovdageaidnu , Oslo , Plassje , Romsa , Skánit , Snåasa ja Unjárga .
Spørreskjemaet skal foreligge på de tre samiske språkene og norsk .	Jearahallanskovvi galgá gávdnot buot golmma sámegielaide ja dárogillii .
Nordlandsforskning er nå i sluttfasen med oversettelser av spørreskjemaet .	Nordlandsforskning lea dál loahpageahčen jearahallanskoviid jorgaleamis .
Etter planen skal spørreskjemaene bli sendt ut til respondentene denne måneden .	Plána mielde galget jearahallanskovit sáddejuvvot olbmuide dán mánus .
Nordlandsforskning har også ferdigstilt intervjuguiden som skal brukes til dybdeintervjuene .	Nordlandsforskning lea maid válbmen jearahallanbagadusa mii galgá geavahuvvot čiekŋalis jearahallamis .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 9 av 377	9 siidu 379 siiddus
Bidra til å opprettholde og videreutvikle eksisterende arenaer , og bidra til etablering av nye arenaer for samisk språk Gïelem nastedh	Bargat dan ala ahte bisuhit ja viidáseappot ovddidit dáláš arenaid , ja ásahit ođđa arenaid sámegiela várás Gïelem nastedh
Gïelem nastedh , språksentret på Snåsa har fra 2012 kommet inn på Sametingets budsjett , under posten direkte tilskudd til samiske språksentre .	Gïelem nastedh , Snoasa giellaguovddáš lea 2012 rájis mielde Sámedikki bušehttii , njuolggodoarjagiid poastta vuolde sámi giellaguovddážiidda .
Gïelem nastedh har vært et prosjekt i forbindelse med Snåsa kommunes innlemmelse i forvaltningsområdet for samiske språk .	Gïelem nastedh lea leamaš prošeakta dan oktavuođas go Snoasa gielda váldojuvvui mielde sámegiela hálddašanguvlui .
Prosjektet har hatt som mål å sette i gang tiltak for å styrke og utvikle sørsamisk språk i kommunen .	Prošeavtta mihttomearri lea leamaš bidjat johtui doaimmaid nannendihti ja ovdánahttindihti lullisámi giela gielddas .
Gïelem nastedh har hatt stor aktivitet og har avholdt en rekke kurs og arrangement de siste 3 år .	Gïelem nastedh lea doaimmahan ollu ja čađahan moanat kurssaid ja lágidemiid maŋimus 3 jagi .
Nordisk språksamarbeid	Davviriikkalaš sámi giellaovttasbargu
Prosjektets sluttrapport ferdig i september 2011 .	Prošeavtta loahpparaporta Davviriikkalaš sámegiela dutkan- ja fága / resursaguovddáža vuođđudeapmi gárvánii čakčamánu 2011 .
SPR plenum godkjente på møte i Krikenes den 9.11.11 videreføring av prosjektet .	SPR dievasčoahkkin dohkkehii joatkkaprošeavtta SáFá 2 Girkonjárgga čoahkkimis 9.11.2011 .
Tilskuddssøknad til videreføringsprosjektet er sendt til Interreg programmet . I tillegg er det i disse dager sendt søknad om støtte til Troms fylkeskommune som administrerer Norges Interreg- midler og RPO- midler .	Doarjjaohcan joatkkaprošektii lea sáddejuvvon Interreg-prográmmii , ja dasa lassin lea dáid beivviid sáddejuvvon ruhtadanohcan Romssa fylkasuohkanii mii hálddaša Norgga stáhta Interreg-ruđa ja ROP-ruđa .
Målet er å igangsette prosjektet i mai måned i år .	Ulbmilin livččii álggahit SáFá- 2 prošeavtta miessemánus dán jagi .
Evaluering av de samiske språksentrene	Giellaguovddážiid evalueren
I desember 2011 er det inngått avtale med Norut Alta AS om å gjennomføre en evaluering av samiske språksentre .	Norut Alta:in lea hábmejuvvon ovttasbargošiehtadus juovlamánu 2011 sámi giellaguovddážiid evaluerema čađaheamis .
Sametingets mål for de samiske språksentrene som mottar grunntilskudd fra Sametinget er at samisk språk høres og synes i språksentrenes virkeområder .	Sámedikki mihttomearri sámi giellaguovddážiidda lea ahte sámi giella gullo ja oidno giellaguovddáža doaibmaguovllus .
Evalueringa av de samiske språksentrene skal se på hvordan språksentrene er organisert og hvordan de oppfyller Sametingets mål .	Sámi giellaguovddážiid evalueren galgá čájehit movt giellaguovddážat leat organiserejuvvon ja movt dat devdet Sámedikki mihttomeriid .
Sametinget mener at språksentrene bør kunne utvide sine virkeområder slik at de kan fungere som regionale språksentre .	Sámedikki mielas galggašedje giellaguovddážat sáhttit viiddidit iežaset doaibmaguovllu nu ahte sáhttet doaibmat regionálalaš giellaguovddážin .
Arbeidet med evalueringen er igangsatt i desember 2011 og rapporten skal være klar i juni 2012 .	Evaluerenbargu lea álggahuvvon juovlamánu 2001 ja raporta galgá válmmas geassemánu 2012 .
Sametingsrådet er meget positive til at kommuner tar offisielt i bruk samiske stedsnavn .	Sámediggeráđi mielas lea hui buorre go suohkanat váldet almmolaččat atnui sámegielat báikenamaid .
Dette er med på å synliggjøre samiske stedsnavn .	Dát váikkuha dasa ahte sámi báikenamat oidnojit buorebut .
Sametingsrådet har også gitt tilrådinger i bruk av samiske stedsnavn til journalister , kommuner og andre som arbeider med samiske stedsnavn .	Sámediggeráđđi lea maid buktán čállinrávvagiid báikenamaid birra journalisttaide , suohkaniidda ja earáide geat barget sámi báikenamaiguin .
Det har blitt gitt informasjon om vedtatte og godkjente skrivemåter på ulike stedsnavn .	Dieđut leat addojuvvon dohkkehuvvon ja mearriduvvon báikenamaid birra .
Sametingsrådet ser meget positivt på Klagenemnda for stedsnavnsakers vedtak i forbindelse med klagesaken som hører til manglende vedtak på samiske stedsnavn i Narvik .	Sámediggeráđi mielas lea báikenammaáššiid váiddalávdegotti mearrádus buorre , váiddaáššis váilevaš báikenammamearrideami oktavuođas Narviika sámi báikenamain .
Klagenemndas vedtak viser at samiske stedsnavn ikke kan velges bort .	Váiddalávdegotti mearrádus mearkkaša ahte sámi báikenamaid ii sáhte hilgut .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 10 av 377	10 siidu 379 siiddus
Sametingsrådet er nå godt i gang med arbeidet å få digitalisert det gamle papir- og kassettarkivet til tidligere samisk navnekonsulenttjeneste .	Sámediggeráđđi lea boahtá bures johtui digitaliseremiin ovddeš sámi nammanevvohaga boares báberja kaseahttaarkiivva .
Dette innebærer skanning av saksdokumenter , innsamlingslister og andre dokumenter fra arkivet , og kassettkonvertering til digitale filer .	Dát mielddisbuktá áššebáhpiriid , čoagginlisttuid ja eará dokumeanttaid skánnen ja vurken , ja boares kaseahttabáttiid , mat leat gullan sámi nammanevvohahkii , kopieren digitála hápmái .
Dette er umistelige dokumentasjoner og kulturminner som ikke bør gå tapt .	Dá lea divrras dokumenteremat ja kulturmuittut mat eai galggaše láhppot dahje jávkat .
Utvikle og tilgjengeliggjøre samisk terminologi Sametingsrådet gir råd og hjelp med oversettinger både på nord- , lule- og sørsamisk og jobber kontinuerlig med terminologilister .	Ovddidit sámi terminologiija ja dahkat dan olahahttin Sámediggeráđđi addá rávvagiid ja veahki jorgalemiide sihke davvi- , julev- ja lullisámegillii ja bargá áiggis áigái tearbmalisttuiguin .
Samisk språknemnds terminologigruppe for sørsamisk har gjennomgått og behandlet terminologilistene med sørsamiske termer for samfunnsfag , historie og geografi i grunnskolen .	Sámi giellalávdegotti lullisámegiela tearbmajoavku lea dárkkistan ja meannudan lullisámegielat tearbmalisttuid servodatfágas , historjjás ja geografiijas vuođđoskuvlla dásis .
Sametingsrådet har vært rådgiver for Samisk språknemnds nordiske terminologigruppe i forkant av endelig tilråding av terminologilistene som ble behandlet i møtet i Stockholm i desember 2011 .	Sámediggeráđđi lea leamaš ráđđeaddin Sámi giellalávdegotti davviriikkalaš tearbmajoavkkuide ovdal loahpalaš mearrideami tearbmalisttuin mat meannuduvvojedje čoahkkimis Stockholmas juovlamánu 2011 .
Effektivisere terminologiarbeidet	Beavttálmahttit terminologiijabarggu
Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet , identitet og språk , og bidrar til levende lokalsamfunn .	3 Kultuvra Máŋggabealat kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja váikkuha ealli báikegottiid .
I Statsråd i mars 2011 ble det oppnevnt et utvalg i forbindelse med dette arbeidet .	Njukčamánus 2011 nammadii stáhtaráđđi lávdegotti dán barggu ektui .
Sametingsrådet var ikke informert om opprettelsen av utvalget og dets mandat .	Sámediggeráđđái ii lean dieđihuvvon dán lávdegotti ásaheami birra ja dan mandáhta birra .
Som et resultat av vår henvendelse til Kulturdepartementet , kom tre representanter for Kulturutredningen 2014 til Karasjok i november 2011 .	Maŋŋá go Sámediggeráđđi lei váldán oktavuođa Kulturdepartemeanttain , de bohte golbma ovddasteaddji 2014 Kulturčielggadusas Kárášjohkii skábmamánus 2011 .
På møtet fikk sametingsrådet lagt fram sine utfordringer i forbindelse med den fremtidige kulturpolitikken .	Dán čoahkkimis beasai Sámediggeráđđi ovddidit iežas hástalusaid boahtteáiggi kulturpolitihka ektui .
Sametingsrådet og Kulturutredningen 2014 skal holde kontakt videre i dette viktige arbeidet .	Sámediggeráđđi ja 2014 Kulturčielggadus galget doallat oktavuođa viidáseappot dán deaŧalaš barggu oktavuođas .
Sametingsrådet har , sammen med Troms fylkeskommune , hatt møte med ansvarlige for Márkomeannu 19.12.11 vedrørende videreutvikling av festivalen .	Sámediggeráđđi , ovttas Romssa fylkkasuohkaniin , čoahkkinstán Márkomeanu ovddasvástádusolbmuiguin juovlamánu 19. b. 2011 festivála viidásetovdánahttima birra .
Márkomeannu jobber får få finansiert en produsentstilling tilknyttet festivalen .	Márkomeannu rahča oažžut buvttadanvirggi festiválii .
Det ble på møtet diskutert ulike utfordringer når det gjelder finansiering av en slik stilling .	Čoahkkimis digaštalle iešguđet lágan hástalusaid dákkár virggi ruhtadeamis .
Sametingsrådet har hatt møte med Harald Gaski 11.01.12 vedrørende samiske kulturspørsmål .	Sámediggeráđis leamaš čoahkkin Harald Gaskin ođđajagimánu 1. beaivvi 2012 gos sámi kulturgažaldagat ledje áššin .
På møtet ble utfordringer knyttet til samisk litteratur , forlagsvirksomhet , statlige myndigheter , lærebøker , og de samiske språkene drøftet .	Čoahkkimis digaštallojuvvojedje hástalusat mat gusket sámi girjjálašvuhtii , lágádusdoaimmaide , stáhta eiseválddiide , oahppogirjjiide ja sámegielaide .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 11 av 377	11 siidu 379 siiddus
Mearrásámi diehtoguovddáš / Sjøsamisk kompetansesenter	Mearrasámi diehtoguovddáš / Sjøsamisk kompetansesenter
Sametingsrådet hadde møte med Mearrásámi diehtoguovddáš / Sjøsamisk kompetansesenter 17.01.12 .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Mearrasámi diehtoguovddážin / Sjøsamisk kompetansesenter ođđajagimánu 17 beaivvi 2012 .
Sametingsrådet har bedt senteret om å utarbeide forslag til løsning på den økonomiske situasjonen , og at dette sendes Sametinget .	Sámediggeráđđi lea dáhtton guovddáža hábmet evttohusa čovdosii dán ruđalaš dillái , ja dáhtton sáddet evttohusa Sámediggái .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle samisk kunst- og kulturliv Sametingets kultur- og idrettsstipend	Árjjalaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte váikkuhit sámi dáidda- ja kultureallima bisuheami ja viidáset ovddideami Sámedikki kultur- ja valáštallanstipeanda
Sametingets kultur- og idrettsstipend for ungdom skal motivere samisk ungdom til å engasjere seg innenfor musikk , kunst , kultur og idrett .	Sámedikki kultur- ja valáštallanstipeanda nuoraide galgá movttiidahttit sámi nuoraid álššaiduvvat musihkas , dáidagis , kultuvrras ja valáštallamis .
Det tildeles i alt fire stipender à kr 25 000 .	Oktiibuot juohkit njeallje stipeandda , juohke stipeanda lea 25 000 kr. .
Sametingsrådet valgte i 2011 å dele ut fire stipender til aktive idretts- og kulturutøvere .	Jagi 2011 válljii sámediggeráđđi juohkit njeallje stipeandda aktiivvalaš valáštalliide ja árjjalaš kulturbargiide .
I år kom det inn veldig mange søknader fra idrettsaktive ungdommer , det ble dermed bestemt at tre stipend skulle tildeles idretten og ett til kultur .	Dán jagi bohte hui ollu ohcamat aktiivvalaš valáštalli nuorain , nu ahte mearriduvvui juohkit golbma stipeandda valáštallamii ja ovtta kultuvrii .
Idrettsstipend for ungdom for 2011 gikk til Christer Kjønsø Karlsen fra Finnsnes Karateklubb , skiløper Silje Wilsgård fra IL Forsøk og fotballspiller Márjá Sofe H. Hætta fra Alta IF .	Christer Kjønsø Karlsen Finnsnes Karátesearvvis , čuoigi Silje Wilsgård Forsøk valáštallansearvvis ja spábbačiekči Márjá Sofe H. Hætta Álttá valáštallansearvis ožžo valáštallan stipeandda 2011 .
Kulturstipendet ble tildelt den sørsamiske joikeren Marja Helena Fjellheim Mortensson fra Elgå .	Máttasápmelaš juoigi Marja Helena Fjellheim Mortensson , Elgås eret , oaččui kulturstipeandda .
Finnmark fotballkrets	Finnmárkku spábbačiekčanbiire
Sametingsrådet hadde møte med Finnmark fotballkrets 17.01.12 angående deres søknad om støtte til åpent nordisk mesterskap for J- 16 i Alta og Hammerfest .	Sámediggeráđis lei čoahkkin ođđajagimánu 17 beaivvi 2012 Finnmárkku spábbačiekčanbiiren gos fáddá leai sin doarjjaohcan davviriikkalaš gilvvuide J- 16 Álttás ja Hámmárfeasttas .
Sametingsrådet kan ikke støtte mesterskap , men kan vurdere støtte til kulturelle arrangement / innslag i forbindelse med mesterskapet , der samisk kultur inngår .	Sámediggeráđđi ii sáhte addit doarjaga gilvvuide , muhto sáhttá veardidit addit doarjaga sámi kulturalalašdoaluide gilvvuid oktavuođas .
Bidra til en styrking av det samiske medietilbudet for alle samiske språkgrupper Arbeide for å sikre bredden innen samisk idrett Skape større forpliktelse til felles utvikling av samisk kunst , kulturliv og samiske kulturinstitusjoner gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene Sametingsrådet har hatt møte med Troms fylkeskommune 11.01.12 vedrørende Samisk hus i Tromsø .	Váikkuhit sámi mediafálaldaga nannema buot sámi giellajoavkkuid várás . Bargat sámi valáštallama viidodaga sihkkarastimiin Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskasaš ovttasbargošiehtadus bokte vel eanet geatnegahttit ovttas ovddidit sámi dáidda- ja kultureallima Sámediggeráđis leamaš čoahkkin ođđajagimánu 11 beaivvi 2012 Romssa fylkkasuohkanin gos digaštallojuvvui Sámi viessu Romssas .
Sametingsrådet ønsker at fylkeskommunen er med på grunnfinansiering til drift .	Sámediggeráđđi háliida ahte fylkkasuohkan lea mielde viesu doaimma vuođđoruhtadeapmái .
Sametingsrådet og Tromsø kommune skal ha møte om saken i forbindelse med aprilplenum , og fylkeskommunen vil også gjerne delta på dette møtet .	Sámediggeráđis ja Romssa gielddas galgá leat čoahkkin dán birra cuoŋománu dievasčoahkkima oktavuođas . Fylkkasuohkan searvá maid dán čoahkkimii .
Det ble avtalt videre dialog med fylkeskommunen vedrørende Samisk hus i Tromsø .	Šiehtaduvvui ahte galgá leat viidásat gulahallan Sámi viesu birra Romssas fylkkasuohkaniin .
Legge til rette for å skape og formidle samisk kunst gjennom kunstneravtalen Følge opp prioriterte tiltak i melding om samisk institusjonsutvikling Samisk kunstmuseum – byggeprogram	Dáiddáršiehtadusa bokte láhčit dili sámi dáidaga dahkamii ja gaskkusteapmái Čuovvolit sámi ásahusovddideami dieđáhusa vuoruhuvvon doaibmabijuid Sámi dáiddamusea - huksenprográmma
Sametingsrådet ga i brev av 25.02.09 oppdrag til Statsbygg om å gjennomføre programmeringsarbeidet for Samisk kunstmuseum .	Sámediggeráđđi lea reivve bokte mii lea beaiváduvvon 25.02.09 bivdán Stáhta huksendoaimmahaga čađahit Sámi dáiddamusea prográmmabarggu .
I følge brevet skulle Dette skje i nært samarbeid med eierne av anlegget , RiddoDuottarMuseat / Samisk kunstmuseum .	Reivve mielde galggai bargu dahkkojuvvot lágaš ovttasbargguin RiddoDuottarMuseain / Sámi dáiddamusean , mii eaiggáduššá rusttega .
Sametingsrådet garanterte for at et beløp inntil kr 850 000 ble stilt til disposisjon for Statsbygg for gjennomføring av arbeidet .	Sámediggeráđđi lohpidii Stáhta huksendoaimmahahkii gitta kr 850 000,- rádjai dán barggu ovddas .
Statsbygg har nå gjennomført programmeringsarbeidet og oversendt byggeprogram for prosjekt Samisk kunstmuseum .	Stáhta huksendoaimmahat lea čađahan prográmmaplána ja sádden Sámediggái Sámi dáiddamusea prošeavtta huksenprográmma .
Byggeprogrammet innholder blant annet tilstandsanalyse og programestimat .	Sámi dáiddamusea galgá ásahuvvot RiddoDuottarMuseat dáláš vistái , ja dán vistti ođđa oassái .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Stáhta huksendoaimmahat čuoččuha ahte lea stuorra eahpesihkkarvuohta Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 12 av 377	12 siidu 379 siiddus
Statsbygg uttaler at det er stor usikkerhet knyttet til estimering av de totale kostnader .	Bargu mii guoská čielggadit vistti eaiggátvuođa , hálddašeami , doaimma ja divodeami ii leat vel loahpahuvvon .
Statsbygg uttrykker imidlertid en positiv holding til at det samlende anlegget kan inngå i Statsbyggs portefølje etter ferdigstillelse av nybygg og rehabilitering / ombygging av eksisterende bygning .	Stáhta huksendoaimmahat lea dattege dovddahan positiivvalaš miellaguottu dan ektui ahte olles rusttet sáhttá gullat Stáhta huksendoaimmahaga bargui maŋŋá go ođđa visti lea gárvvis , ja go dáláš visti lea divoduvvon / ođastuvvon .
Sametingsrådets ambisjon er å videreføre og realisere prosjektet over husleiefinansieringsordningen .	Sámediggeráđi áigumuš lea joatkit ja ollášuhttit prošeavtta viessoláigoruhtadanortnega bokte .
Flere forhold må imidlertid avklaresfør videreføring , deriblant eierskap og drift .	Prošeavtta joatkin ja ollášuhttin lea das gitta ahte eaiggátvuođa ja doaimma gažaldagat čielggaduvvojit .
Sametingsrådet har tatt initiativ til at det avholdes brukermøte , hvor Sametinget , Kulturdepartementet , Statsbygg , RidduDuottar Museum og eierstyret i De samiske Samlinger møtes for å diskutere videre prosess for prosjektet .	Sámediggeráđđi lea sihtan barggahančoahkkima gos Sámediggi , Kulturdepartemeanta , Stáhta huksendoaimmahat , RidduDuottar Musea ja Sámiid Vuorká dávvirat stivra deaivvadit digaštallat viidáset proseassa dán prošeavttas .
Stabbursnes naturhus og museum	Rávttošnjárgga luonddudállu ja musea
Sametingsrådet hadde møte med Porsanger kommune 17.01.12 om utvidelse av Stabbursnes naturhus og museum .	Sámediggeráđis lei čoahkkin ođđajagimánu 17 beaivvi 2012 Porsáŋggu gielddain gos digaštallui Rávttošnjárgga luonddudálu ja musea viiddideapmi .
Porsanger kommune , som er eier av Porsanger museum , har vedtatt at Porsanger museum skal lokaliseres til Stabbursnes naturhus og museum .	Porsáŋggu gielda , gii eaiggáda Porsáŋggu musea lea mearridan ahte Porsáŋggu musea galgá leat Rávttošnjárgga luonddudálus ja museas .
Utvidelsen vil også omfatte kontorer , magasiner og utstillingsareal for Porsanger museum ( del av RiddoDuottarMuseat ) .	Viiddideapmái gullá maid kantuvrrat , magasiinnat ja čájáhussadji Porsáŋggu museumii ( oassi RiddoDuottarMuseas ) .
Sametingsrådet må se på regelverket for offentlige anskaffelser før vi kan vurdere å støtte en slik utvidelse .	Sámediggeráđđi ferte vuos geahččat man láhkai njuolggadusat almmolaš oastimii leat ovdal go sáhttá veardidit doarjut dán viiddideami .
Sametingsrådet hadde også møte med RiddoDuottarMuseat samme dag om Porsanger museums behov for lokaler ved Stabbursnes naturhus og museum .	Sámediggeráđis lei maid čoahkkin seammá beaivve RiddoDuottarMuseain , áššin lei Porsáŋggu musea dárbbu saji birra Rávttošnjárgga luonddudálus ja museas .
RiddoDuottarMuseat skal utarbeide en plan for denne museumsvirksomheten med tilhørende behov for lokaler .	RiddoDuottarMusea galgá ráhkadit plána dán museadoaimma birra ja latnjadárbbuid birra .
Sametingsrådet ønsker å øke driftsmidlene til RiddoDuottarMuseat for å dekke opp for den økte husleia for nye kontorlokaler , som vil beløpe seg til nærmere 100 000 kr. .	Sámediggeráđđi háliida lasihit doaibmaruđaid RiddoDuottarMuseai nu ahte gokčá dan lassi viessoláiggu mii boahtá dáid ođđa kantuvrraide , sáhttá šaddat lagabui 100 000 kr máksit .
Saemien Siijte	Saemien Sijte
Vurderingen vil være til hjelp for Kulturdepartementets behandling av forprosjektet .	Sámedikki árvvoštallan lea veahkkin Kulturdepartemeanta ovdaprošeavtta meannudeapmái .
Det vises til Sametingets rolle ved innføring av husleieordningen for samiske kulturbygg – bekreftet i konsultasjon 20.09.11 .	Čájehuvvo Sámedikki rollii mii guoská viessoláigoortnegii sámi kulturvistiide – duođaštuvvon konsultašuvnnaid bokte 20.09.11 .
Sametingsrådet har foretatt vurdering , slik Kulturdepartementet har bedt om .	Sámediggeráđđi lea árvvoštallan dan maid Kulturdepartemeanta lea dáhtton .
Grunnlaget for vurderingen er data fra forprosjektet og tilsendte oversikter fra Statsbygg .	Árvvoštallama vuođđun leat dieđut ovdaprošeavttas ja dieđut maid Stáhta huksendoaimmahat lea sádden .
Fra Sametingets side ble det videre fremhevet blant annet at : -	Sámediggi lea earret eará deattuhan čuovvovaš ákkaid : -
Bygget vil framstå som en arkitektonisk perle og vil utvilsomhet bli en severdighet i området .	Visti doaibmá arkitektonálaš čikŋan ja šaddá eahpitkeahttá geahččan veara visti dán guovllus .
Dette gir en god mulighet til å framheve , presentere og synliggjøre den sørsamiske kulturen på en verdig måte , og dette vil være en styrke både for Snåsa og regionen generelt .	Dát addá buori vejolašvuođa deattuhit , čalmmustit ja oainnusmahttit máttasámi kultuvrra árvvolaš vuogi mielde , mas sáhttá leat stuorra ávki Snoasai ja guvlui oppalaččat .
Dette samsvarer godt med regjeringens satsingsområder i Kulturløftet hvor visuell kunst , arkitektur og design framheves .	Dát dávista bures ráđđehusa áŋgiruššansurggiide Kulturloktemis mas visuála dáidda , arkitektuvra ja design deattuhuvvojit .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 13 av 377	13 siidu 379 siiddus
En samlokalisering med annen offentlig virksomhet med samiskrelaterte oppgaver vil i sum gi god faglig inspirasjon for alle parter .	Oktii lokaliseren eará almmolaš doaimmaiguin main leat sámiidguoski doaimmat , oktiibuot lea buorre fágalaš movttiidahttin buohkaide .
Prosjektet forholder seg innenfor de gitte arealrammer og har et betydelig redusert energimål .	Prošeakta lea siskkobealde areálarámmaid ja das lea mearkkašahtti unniduvvon energiijamihttomearri .
Åarjelhsaemien teatere	Åarjelhsaemien teatere
Med bakgrunn i Sametingsrådets melding om samisk institusjonsutvikling har Åarjelhsaemien teatere vedtatt en ny styrings- og organisasjonsform som ivaretar meldingens intensjoner .	Sámediggeráđi ásahusdieđáhusa vuođul lea Åarjelhsaemien teatere mearridan ođđa stivren- ja organisašuvnna hámi , mii váldá vuhtii dieđáhusa áigumušaid .
Det er dette som danner grunnlaget til teatrets invitasjon til stiftelse av aksjeselskapet ‖Åarjelhsaemien teatereN a / s‖ .	Dát lea teáhtera bovdejumi vuođđun “ Åarjelhsaemien teatere N a ” / s ásahit oasussearvin .
Selskapet formål er at Åarjelhsamien Teatre skal arbeide for å fremme og utvikle sørsamisk scenekunst .	Searvvi áigumuš lea ahte Åarjelhsaemien teatere galgá bargat dan nammii ahte ovddida lullisámi lávdedáidaga .
Nordland fylkeskommune , Rana kommune , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Hedemark fylkeskommuner og Sametinget er invitert til å delta .	Norlándda fylkkasuohkan , Rana gielda , Davvi-Trøndelaga , Mátta-Trøndelaga ja Hedemárkku fylkkasuohkanat ja Sámediggi leat bovdejuvvon searvat dása mielde .
Sametingsrådet har meddelt teatret at det er positivt at teateret har satt i gang en prosess med tanke på å imøtekomme intensjonene i Sametingsrådets melding om samisk institusjonsutvikling når det gjelder styrings – og organisasjonsform .	Sámediggeráđđi lea addán dieđu teáhterii ahte lea buorre go teáhter lea álggahan proseassa dan vuođul ahte olahit Sámediggeráđi ásahusdieđáhusa , go lea sáhka ásahusovdáneami stivren- ja organisašuvnna hámis .
Sametinget eierandel settes til 55 % av den totale aksekapitalen .	Sámedikki eaiggátoassi bidjo 55% dan oppalaš oasuskapitálas .
Eierandelen kan justeres .	Eaiggátoassi sáhttá rievdaduvvot .
Dette kan skje etter avtale mellom aksjeeiere .	Dát sáhttá dahkkot oasuseaiggádiid gaskkas soahpamuša mielde .
Åarjelhsaemien teatere har meddelt sametingsrådet om at det vil bli innkalt til etableringsmøte , men dato er ikke bestemt .	Åarjelhsaemien teatere lea addán dieđu sámediggeráđđái ahte áigu gohččut ásahančoahkkimii , muhto beaivi čoahkkimii ii leat vel mearriduvvon .
Beaivváš Sami Našunalteáhter – nytt teaterbygg	Beaivváš Sámi Našunálateáhter – ođđa teáhtervisti
Statsbygg fikk oppdrag datert 03.02.11 å utarbeide byggeprogram for teaterbygg innefor en ramme på 3000 kvm brutto med kostnadsestimat , fremdriftsplan og å foreta tomteavklaringer .	Stáhta huksendoaimmahat lea ožžon barggu beaiváduvvon 03.02.11 ráhkadit huksenprográmma teáhtervistái , mii lea siskkobealde 3000 kvm bruttoareála ja masa gullá golahusmeroštus , joatkkaplána ja gos viessosadji lea čielggaduvvon .
Statsbygg skal være ansvarlig for byggeprosjektet .	Stáhta huksendoaimmahagas lea ovddasvástádus huksenprošektii .
Sametinget har satt følgende samfunnsmål for prosjektet : -	Sámediggi lea bidjan dáid servvodatmihttomeriid prošektii : -
Et nasjonalt samisk teaterbygg skal gi det samiske samfunn en arena for opplevelse , synliggjøring og formidling samisk scenekunst og kultur .	Sámi našunála teáhtervisti galgá addit sámi servvodahkii árena gosa gullet vásáhusat , čalmmustahttin ja gaskkusteapmi sámi lávdedáidaga ja kultuvrra .
Et teaterbygg hvor samisk brukes som scenespråk vil heve det samiske språkets status og styrke samisk identitet .	Teáhtervisti gos sámegiella lea lávdegiella ja mii lokte sámegiela stáhtusa ja nanne sámi identitehta .
Teateret skal være åpent , utadvendt og i dialog med det omkringliggende samfunn og med de samiske områdene i nabolandene .	Teáhter galgá leat rabas , duostil ja dialoga birasin ja dialoga sámi guovlluin kránnjáriikkain .
Teatret vil få betydning internasjonalt i urfolksammenheng .	Teáhter oažžu mearkkašumi riikkaidgaskasaččat álgoálbmogiid oktavuođas .
Teaterbygget skal være et kraftsenter og samlingspunkt for ulike samiske og andre kunstneriske og teaterfaglige faggrupper .	Teáhtervisti galgá leat guovddáš ja čoahkkananbáiki iešguđege sámi ja eará dáiddalaš ja teáhter fágajoavkkuide .
Statsbygg har utført arbeidet i henhold til sametingsrådets oppdrag , unntatt tomteavklaringer .	Stáhta huksendoaimmahat lea bargan barggus nu mo sámediggeráđđi lei bivdán , vistesadji ii leat gal čielggaduvvon .
Byggeprogrammet er overlevert Sametinget .	Huksenprográmma leat buktán Sámediggái .
Sametingsrådet deltok 28.11.12 sammen med Statsbygg , Kulturdepartementet og Beaivváš Sámi Našunálateáhter på oppdragsmøte for nytt teaterbygg .	Sámediggeráđđi lei mielde bargočoahkkimis 28.11.12 Stáhta huksendoaimmahagain , Kulturdepartemeanttain ja Beaivváš Sámi Našunálateáhteriin , gos lei áššin ásahit ođđa teáhtervistti .
Statsbygg presenterte forslag til byggeprogram , jf. oppdrag gitt av Sametinget om å gjennomføre programmeringsarbeidet .	Stáhta huksendoaimmahat ovdanbuvttii huksenprográmma evttohusa , nu go lei šihttojuvvon barggus maid Sámediggi lei bidjan prográmmabargui .
Sametingsrådet har som intensjon at Statsbygg skal stå som ansvarlig for en videreføring av arbeidet fram til ferdig nybygg og senere drift av nybygget .	Sámediggeráđi áigumuššan lea ahte Stáhta huksendoaimmahat váldá ovddasvástádusa barggu joatkimis dassážii go ođđa visti ceggejuvvo , ja maŋŋá váldá ovddasvástádusa ođđa vistti doaimmas .
Dette avhenger av at Sametinget og Kulturdepartementet kommer til enighet om at prosjektet inngår i og finansieres over husleiefinansieringsordningen for nye samiske kulturbygg .	Dat sorjá das ahte nagodit go Sámediggi ja Kulturdepartemeanta soahpat ahte prošeakta lea oassi sámi ođđa kulturviesuid viessoláigoruhtadanortnegis ja ruhtaduvvo dan badjel .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggeráđi ásahusdieđáhusa bajimuš mihttomearri lea : Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 14 av 377	14 siidu 379 siiddus
å styrke og utvikle samiske institusjoner på sentrale samfunnsområder som grunnlag for samisk demokrati , kunnskap og kapasitet i og for det samiske samfunnet .	Nannet ja ovddidit sámi ásahusaid guovddáš servvodatguovlluin vuođđun sámi demokratiijaid , máhttui ja návccaid sámi servvodagas ja servvodahkii .
Med utgangspunkt i denne målsettingen har Sametingsrådet har tatt opp med Mearrásámi diehtoguovddáš / Sjøsamisk kompetansesenter og Duoddar Rafe / Pitesamisk hus endring av deres vedtekter .	Sámediggeráđđi lea čoahkkimis Mearrasámi diehtoguovddážin / Sjøsamisk kompetansenter ja Duoddar Rafiin / Pitesamisk hus váldán ásahusdieđáhusa mihttomeari vuolggasadjin rievdadit dáid guovddážiid njuolggadusaid .
I institusjonsmeldingen er utfordringene for samisk institusjonsutvikling vurdert .	Sámi ásahusaidovddideami hástalusat leat veardiduvvon ásahusdieđáhusas .
Disse er blant annet knyttet til institusjonenes styrings- og organisasjonsform .	Earret eará leat hástalusat čatnon ásahusaid stivren- ja organiseren hápmái .
For at de samiske institusjonene skal kunne videreutvikles og oppfylle sitt formål med en bred og inkluderende aktivitet , er det nødvendig å vurdere styrings- og organisasjonsformen .	Vai sámi ásahusat galget beassat ovdánit ja ollašuhttit sin áigumušaid viiddis ja lahttudeaddji doaimmain , de lea dárbbašlaš geahččat stivren- ja organiserenhámiid .
Med bakgrunn i dette ber Sametingsrådet om at Mearrásámi diehtoguovddáš / Sjøsamisk kompetansesenter og Duoddar Rafe / Pitesamisk hus igangsetter en prosess med formål å endre vedtektene , slik at de blir i tråd med krav om styreoppnevningsmyndiget til Sametinget .	Dát lea duogáš go Sámediggeráđđi lea dáhtton Mearrasámi diehtoguovddáža / Sjøsamisk kompetansesenter ja Duoddar Rafe / Pitesamisk hus álggahit proseassa mas lea áigumuš rievdadit njuolggadusaid , nu ahte dat leat nu go Sámediggi lea bidjan gáibádusa stivrranammadeapmái .
Sametingsrådet ber om at arbeidet er fullført før fristen for andre delutbetaling av driftstilskuddet for 2012 .	Sámediggeráđđi bivdá dáinna bargguin geargat ovdalgo nubbi doarjjaoassemáksu 2012 ovddas mákso .
Sametingets rolle vil i denne sammenheng kun være å oppnevne et antall styrerepresentanter som står i forhold til det offentlige tilskuddet Sametinget yter .	Sámedikki rolla dán oktavuođas lea dušše dat ahte beassá nammadit muhtun oasi stivralahtuin mii vástida dasa man ollu almmolaš doarjaga oažžu Sámedikkis .
At Sametinget ønsker en funksjon som styreoppnevnende instans , er ikke det samme som at Sametinget skal instruere eller detaljregulere virksomhetene i institusjonene .	Dat ahte Sámediggi háliida dakkár doaimma ahte beassá nammadit stivrra , ii leat dat seammá go ahte Sámediggi galgá muitalit mo bargat dahje bietnastivret doaimma ásahusain .
Samisk Hus i Oslo	Sámi viessu Oslos
Politisk rådgiver Johan Vasara deltok 24.11.11 på et folkemøte om fremtiden for Samisk Hus i Oslo .	Politihkalaš ráđđeaddi Johan Vasara oassálastiid álbmotčoahkkimis 24.11.11 Sámi viesu boahtteáiggi birra Oslos .
Bidra til positiv kulturutvikling i østsamiske samfunn Samarbeide med Den norske kirke og andre trossamfunn Bidra til positiv kulturutvikling i det sørsamiske samfunnet Ungdomspolitikk / Sametingets ungdomspolitiske utvalg	Váikkuhit buori kulturovddideami dieđáhusa vuoruhuvvon doaibmabijuid Ovttasbargat Norgga girkuin ja eará oskkuservodagaiguin Váikkuhit positiiva kulturovddideami lullisámi servodagas Nuoraidpolitihkka / Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi
Sametingsrådet oppnevnte i møte 13.-15. desember følgende nye medlemmer til Sametingets ungdomspolitiske utvalg – SUPU - for perioden 01.01.12. – 31.12.13 : Medlemmer Sagka ( Sigrid Marie ) Danielsen ( leder ) Siw-Kristin Johnsen Karen Marit Siri Áike Niillas Peder Selfors Nils Ándre Eriksen	Sámediggeráđđi nammadii čoahkkimis mii lei juovlamánu 13.-15 beaivvi čuovvovaš ođđa lahtuid Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái – SNPL- áigodahkii 01.01.12-31.12.13 : Lahtut Sagka ( Sigrid Marie ) Danielsen ( jođiheaddji ) Siw-Kristin Johnsen Karen Marit Siri Áike Niillas Peder Selfors Nils Ándre Eriksen
Varamedlemmer Marja Lisa Thomassen Ina Kristine Store Maahke ( Nils Mathias ) Bransfjell Mikkel Rasmus Logje Dávvet Solbakk	Várrelahtut Marja Lisa Thomassen Ina Kristine Store Maahke ( Nils Mathias ) Bransfjell Mikkel Rasmus Logje Dávvet Solbakk
SUPU har i beretningsperioden hatt to telefonmøter , og deltatt på møter med styret for Riddu Riđđu og i arbeidsgruppa for planlegging av konferansen Digitale nabokjerringer .	SNPL:s lea dán áigodagas leamaš guokte telefovdnačoahkkima . Sis leamaš čoahkkin Riddu riđđu stivran ja leat maid leamaš mielde bargojoavkkus mii lea plánemin Digitála kránnjááhkku konferánsa .
SUPU ved leder Sagka Danielsen deltok på klimakonferansen Jokkmokk Winter Conference 2012 .	SNPL jođiheaddji Sagka Danielsen oassálasti Jokkmokk Winter Conference 2012 klimákonferánsas .
SUPU ved Áike Niillas Selfors holdt tale under markering av Samefolkets dag på Lakselv videregående skole .	SNPL lahtu Áike Niillas Selforsas lei sáhkavuorru Sámeálbmot beaivvi ávvudeami oktavuođas Leavnnja joatkkaskuvllas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 15 av 377	15 siidu 379 siiddus
Sametingsrådet har hatt møte med Noereh ! 11.01.12 .	Sámediggeráđis leamaš čoahkkin Noereh!:n 11.01.12 .
På møtet orienterte Noereh !	Dán čoahkkimis muitalii Noereh !
om sin virksomhet , og de økonomiske utfordringene de møter i det daglige for å få en ungdomsorganisasjon til å fungere .	sin doaimma birra , ja daid ekonomalaš hástalusaid birra mat badjánit beaivválaččat nu ahte nuoraidorganisašuvdna galgá doaibmat .
Sametinget har bevilget midler til organisasjonen , slik at de kan få mulighet til å planlegge og gjennomføre sine oppgaver og arrangementer .	Sámediggi lea juolludan doarjaga dán organisašuvdnii , vai besset plánet ja čađahit sin bargguid ja doaluid .
Kunnskap	Máhtolašvuohta
Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	Sámi servodaga ovddideami ja nannema vuođđun lea máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Hovedmål Den samiske befolkningen har kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Váldomihttomearri Sámi álbmogis lea máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Delmål Samiske barn og unge har en sterk samisk identitet og tilknytning til samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Oassemihttomearri Sámi mánáin ja nuorain lea nana sámi identitehta ja oktavuohta sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii .
Sametingets visepresident har deltatt i markering av samenes nasjonaldag i Cizáš samiske barnehage i Oslo .	Sámedikki várrepresideanta oassálasttii sámi álbmotbeaivvi ávvudeamis Cizáš sámi mánáidgárddis Oslos .
24. og 25.01.12 ble det arrangert nettverksmøte for barnehageansatte med samiske barn .	24. ja 25.01.12 lágiduvvui fierpmádatčoahkkin bargiide mánáidgárddiin gos leat sámi mánát , dat lei Romssas .
Overordnet tema for nettverksmøte var språk i barnehagen .	Fierpmádatčoahkkima váldofáddá lei giella mánáidgárddis .
Det ble holdt innlegg om språkarbeid i barnehagen , om bruk av uteområder som språkarena og representanter for Guovssahas mánáidgárdi i Tromsø fortalte om språkprosjektet Somá .	Doppe lei sáhkavuorru giellabarggu birra mánáidgárddis , mot geavahit olgošiljuid giellaarenan , ja Guovssahasa mánáidgárdi Romssas muitalii giellaprošeavtta Somá birra .
Det ble også arrangert en workshop hos Senter for IKT i utdanningen .	Senter for IKT i utdanningen ( guovddáš mii heiveha DGT oahpahussii ) lágidii maiddái workshop / bargobáji .
Nettverksmøtet er en oppfølging av posten ― Kvalitetsutvikling i barnehager‖ i budsjettet for 2011 .	Fierpmádatčoahkkin lea čuovvoleapmin " Kvalitehtaovddideapmi mánáidgárddiin " poasttas 2011 bušeahtas .
Dialog med Samisk lærerutdanningsregion	Dialoga Sámi oahpaheaddjioahpu regiovnnain
Utdanningsdirektoratet tildelte 08.12.2011 Samisk lærerutdanningsregion videreutdanningstilbud for perioden 2012 -2015 .	Oahpahusdirektoráhtta juolludii 08.12.2011 Sámi oahpaheaddjioahpu regiovnna joatkkaoahppofálaldaga áigodahkii 2012 - 2015 .
Sametingsrådet har mottatt kopi av brev som Høgskolen i Finnmark har sendt Kunnskapsdepartementet ( KD ) etter at videreutdanningstilbud i sjøsamisk kulturkunnskap ikke ble en del av tilbudet til regionen .	Sámediggeráđđi lea ožžon kopiija reivves maid Finnmárkku allaskuvla sáddii Máhttodepartementii ( MD ) maŋŋel go mearriduvvui ahte joatkkaoahppu mearrasámi kulturmáhtu birra ii boahtán mielde regiovnna fálaldahkii .
Sametingsrådet har vært i flere samtaler med departementet om denne saken .	Sámediggeráđđi lea máŋgga geardde ságastallan departemeanttain dan ášši birra .
Den er nå under behandling i Kunnskapsdepartementet .	Máhttodepartemeanta lea dál meannudeame ášši .
KD har sendt svar 03.02.12 til Høgskolen i Finnmark hvor de avslutningsvis uttaler : ‖Kunnskapsdepartementet forstår likevel regionens bekymringer med tanke på svakt kunnskapsnivå	MD sáddii vástádusa Finnmárkku allaskuvlii 03.02.12 gos čuožžu loahpas : Máhttodepartemeanta ipmirda goitge regiovnna vuorjašumi dan ektui ahte oahpaheddjiin obbalaččat lea heajos máhttu sámi diliid birra .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 16 av 377	16 siidu 379 siiddus
Rekrutteringsgruppa innen Samisk læreutdanningsregion	Rekruterenjoavku sámi oahpaheaddjeoahpporegiovnnas
Sametingsrådet har deltatt på møte i rekrutteringsgruppa i Samisk lærerutdanningsregion 10.11.11.11og 19.01.12 .	Sámediggeráđđi lei mielde sámi oahpaheaddjeoahpporegiovnna rekruterenjoavkku čoahkkimis 10.11.11.11 ja 19.01.12 .
Gruppas arbeid var å prioritere tiltak innenfor den nasjonale rekrutteringsstrategien for samisk høyere utdanning og foreslå hvordan midlene for 2011 skulle brukes .	Joavkku bargu lei vuoruhit doaimmaid sámi alit oahpu nationála rekruterenstrategiijii , ja evttohit mot 2011 ruhta galggai geavahuvvot .
Dette arbeidet ledes av Høgskolen i Nord-Trøndelag .	Davvi-Trøndelaga allaskuvla jođiha dan barggu .
Tiltakene er foreslått med grunnlag i en meldt ramme på 1,3 mill kr for 2011 og godkjent av Kunnskapsdepartementet .	Doaimmat evttohuvvo 1,3 miljovdnasaš rámma vuođul 2011:s , ja Máhttodepartemeanta lea dohkkehan daid .
Arbeidsgruppa for samisk språk , samiske fag og emner i Samisk lærerutdanningsregion	Bargojoavku sámegiela , sámi fágaid ja fáttáid várás sámi oahpaheaddjeoahpporegiovnnas
Sametingsrådet har deltatt på første møte i arbeidsgruppa for samisk språk , samiske fag og emner i Samisk lærerutdanningsregion den 19.01.12 .	Sámediggeráđđi lei mielde bargojoavkku vuosttaš čoahkkimis sámi giela , sámi fágaid ja fáttaid birra sámi regiovnnas 19.01.12 .
Arbeidsgruppa ledes av Sámi allaskuvla .	Sámi allaskuvla jođiha bargojoavkku .
Teknologigruppa i Samisk lærerutdanningsregion	Teknologiijajoavku sámi oahpaheaddjeoahpporegiovnnas
Sametingsrådet deltok på første møte i teknologigruppa 07.02.12 .	Sámediggeráđđi oassálasttii vuosttaš čoahkkimis teknologiijajoavkkus 07.02.12 .
Hver av samarbeidspartnerne ga en kort redegjørelse om sine prioriteringer og aktiviteter på bruk av IKT i undervisning og fleksibilisering av utdanninger .	Juohke ovttasbargooasálaš čilgii oanehaččat sin vuoruhemiid ja doaimmaid birra DGT geavaheami ektui oahpahusas ja oahpuid fleksibiliserema birra .
Hver institusjon utarbeider en stikkordsmessig oversikt over sine aktiviteter på området .	Juohke ásahus ráhkada čoahkkáigeasu čoavddasániiguin mii čájeha makkár doaimmat sis leat dan suorggis .
Konkrete aktiviteter planlegges etter at statusoversikt foreligger .	Konkrehta doaimmat plánejuvvojit go stáhtusčoahkkáigeassu lea gárvvis .
Det tas også hensyn til arbeidet som er gjort i teknologigruppa for Lærerutdanningsregion 6 .	Mii váldit maiddái vuhtii dan barggu mii lea dahkkon 6. oahpaheaddjeoahpporegiovnna teknologiijajoavkkus .
Arbeidet ledes av Høgskolen i Finnmark .	Barggu jođiha Finnmárkku allaskuvla .
Kompetanseforum	Gelbbolašvuođaforum
Sametingsrådet deltok på møte i kompetanseforum i Vadsø 23. og 24.11.11 .	Sámediggeráđđi oassálasttii gelbbolašvuođaforuma čoahkkimis Čáhcesullos 23. ja 24.11.11 .
Kompetanseforum er et samarbeidsforum mellom Fylkesmannen i Finnmark , Finnmark fylkeskommune , Utdanningsforbundet , KS . , Styret for de samiske videregående skolene , Sámi allaskuvla og Sametinget .	Gelbbolašvuođaforum lea ovttasbargoforum gaskal Finnmárkku Fylkkamánni , Finnmárkku fylkasuohkana , Oahppolihtu , KS , sámi joatkkaskuvllaid stivrra , Sámi allaskuvlla ja Sámedikki .
Nasjonalt tilsyn i grunnskolen og planene for arbeidet med ny struktur for videregående skoler i Finnmark var også tema .	Nationála dárkkisteapmi vuođđoskuvllas ja Finnmárkku joatkkaskuvllaid ođđa struktuvrra bargoplánat ledje maid fáttát čoahkkimis .
I tillegg fikk forumet en grundig orientering om ‖Ny Giv‖ , som er et landsomfattende satsingsprosjekt om overgangen mellom grunnskole og videregående skole .	Dasa lassin oaččui forum dárkilis diehtojuohkima " Ny Giv " nammasaš prošeavtta birra , mii lea riikaviidosaš áŋgiruššanprošeakta dan birra go galgá lávket vuođđoskuvllas joatkkaskuvlii .
Forumet ble orientert om hvilke kommuner som var kommet med , og at også de to samiske videregående skolene var med i prosjektet .	Forum muitalii makkár suohkanat leat beassan searvái , ja ahte maiddái dat guokte sámi joatkkaskuvlla leat mielde prošeavttas .
Samarbeidsmøtene avholdes 4 ganger i året .	Ovttasbargočoahkkimat dollojit njelljjii jagis .
Samarbeidsmøte mellom Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet og Sámi allaskuvla	Ovttasbargočoahkkin gaskal Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta ja Sámi allaskuvlla
Sametingsrådet deltar på samarbeidsmøter mellom Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet og Sámi allaskuvla .	Sámediggeráđđi oasseváldá ovttasbargočoahkkimiin gaskal Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta ja Sámi allaskuvlla .
I tillegg ble også tilskudd til Senter for samisk i opplæringen drøftet på møtet .	Dasa lassin digaštalle maiddái Sámi lohkanguovddáža doarjaga čoahkkimis .
Sametingsrådet har vært i møte med Porsanger kommune den 09.12.12 i forbindelse med nedlegging av bygdeskoler .	Sámediggeráđđi lea čoahkkinastán Porsáŋggu gielddain juovlanámu 9. b. 2012 giliskuvllaid heaittiheami oktavuođas .
Rådet besøkte Billefjord sjøsamiske oppvekstsenter / skole og Børselv skole og kvensk institutt på Børselv .	Ráđđi galledii Billávuona mearrasámi bajásšaddanguovddáža / skuvlla ja Bissojoga skuvlla ja kveana instituhta Bissojogas .
Side 17 av 377	17 siidu 379 siiddus
Sametingsrådet har satt i gang prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager .	Sámediggeráđđi lea álggahan prošeavtta sámi stoahkanhearvvat ja pedagogalaš ávdnasat mánáidgárddiide .
Det er nedsatt en ekstern gruppe med barnehageansatte som skal se på hvilket innhold en " samisk snakkepakke " skal inneholde .	Dál lea nammaduvvon olgguldas mánáidgárdebargi joavku mii galgá hutkat makkár sisdoallu " sámi hupmanpáhkas " galggašii leat .
Hensikten med en slik pakke er å styrke barns samiske språkferdigheter .	Ulbmil dakkár páhkain lea nannet mánáid sámegielmáhtu .
Gruppa skal levere sitt forslag innen 1. juli 2012 .	Joavku galgá buktit iežas evttohusa ovdal suoidnemánu 1. b. 2012 .
Iverksette nye kriterier for tilskudd til barnehager Det er utarbeidet " Veileder for tilskudd til barnehager med samiske barn " .	Mánáidgárdedoarjagiid ođđa eavttuid bidjat doibmii " Bagadus doarjagiidda mánáidgárddiide gos leat sámi mánát " lea ráhkaduvvon .
Veilederen skal publiseres på Sametingets nettside og den skal gis ut i papirversjon .	Bagadus galgá almmuhuvvot Sámedikki neahttasiidui , ja olggosaddojuvvot báberhámis .
Det er innhentet tilbud for trykking .	Mii leat viežžan deaddilanfálaldagaid .
Medvirke til at styringsdokumentene ivaretar det samiske perspektivet i opplæringen Melding om barnehager med samiske barn	Váikkuhit dan ahte stivrendokumeanttat fuolahit sámi perspektiivva oahpahusas Dieđáhus mánáidgárddiid birra gos leat sámi mánát
Sametingsrådet har satt i gang arbeidet med ny melding om barnehager med samiske barn .	Sámediggeráđđi lea bargagoahtán ođđa dieđáhusain mánáidgárddiid birra gos leat sámi mánát .
Meldingen om barnehager med samiske barn har som målsetting å bidra til refleksjon og dialog om hvordan oppnå politiske mål for forbedret oppvekstvilkår gjennom barnehagetilbud .	Mánáidgárdedieđáhusa ulbmil lea doalvvuhit smiehttamii ja dialogii dan birra ahte mot olahit politihkalaš mihtuid , maid bokte mánáidgárdefálaldat galggašii buoridit bajásšaddaneavttuid .
Sametingsrådet har utarbeidet et oppstartsnotat for meldingen .	Sámediggeráđđi lea ráhkadan álggahannotáhta dieđáhussii .
Fag- og timefordeling	Fága- ja diibmojuohku
Utdanningsdirektoratet sendte 20.12.11 brev til utvalgte kommuner og fylkeskommuner der de ba om tilbakemelding på fag- og timefordeling for elever med opplæring i samisk og finsk , med unntak av fag- og timefordeling for elever i yrkesfaglige utdanningsprogram .	Oahpahusdirektoráhtta sáddii 20.12.11 reivve sierra suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda gos bivde sin dieđihit mot fága- ja diibmojuohku lea doaibman ohppiide geain lea sámegiel- ja suomagieloahpahus , earret fága- ja diibmojuohku dain ohppiin geat leat fidnofágalaš oahppoprográmmas .
På bakgrunn av tilbakemeldinger vil direktoratet sende ut et formelt høringsbrev .	Dáid dieđuid vuođul áigu direktoráhtta sáddet formála gulaskuddanreivve .
Kunnskapsdepartementet vil i juni 2012 fastsette ny fag- og timefordeling som skal gjelde fra høsten 2012 .	Máhttodepartemeanta áigu mearridit ođđa fága- ja diibmojuogu geassemánu 2012 , mii galgá gustot 2012 čavčča rájes .
Sametingsrådet vil følge opp Utdanningsdirektoratets revisjon av fag- og timefordeling for elever med samisk i grunn- og videregående skole .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit Oahpahusdirektoráhta dárkkisteami fága- ja diibmojuogus daidda ohppiide geain lea sámegiella vuođđo- ja joatkkaskuvllas .
I desember 2011 ga sametingsrådet høringsuttalelse til Utdanningsdirektoratet om endring av fag- og timefordeling for elever i norsk , engelsk og samisk for yrkesfag .	Juovlamánu 2011 sáddii sámediggeráđđi gulaskuddancealkámuša Oahpahusdirektoráhttii fága- ja diibmojuogu rievdadeami birra ohppiide dárogielas , eŋgelasgielas ja sámegielas fidnofágain .
Sametingsrådet støttet endringen i timetallet i engelsk i de yrkesfaglige utdanningsprogrammene og uttalte at timetallet som ‖frigjøres‖ i Vg 1 og Vg 2 skal fordeles likt mellom norsk og samisk .	Sámediggeráđđi doarjjui eŋgelasgiela diibmologu rievdadeami fidnofágalaš oahppoprográmmain , ja celkkii ahte " luvvejuvvon " diimmut Jo1:s ja Jo2:s galget juhkkojuvvot dássálaga sámegillii ja dárogillii .
I januar 2012 ga Sametingsrådet høringsuttalelse til Kunnskapsdepartementet om endringer i opplæringsloven , forskrifter til opplæringsloven og fag- og timefordeling – Organisering av skoleåret på Vg 3 ( videregående trinn 3 ) .	Ođđajagimánu 2012 sáddii Sámediggeráđđi gulaskuddancealkámuša Máhttodepartementii rievdademiid birra oahpahuslágas , oahpahuslága láhkaásahusain ja fága- ja diibmojuogus - Jo 3 ( joatkkaceahkki 3 ) skuvlajagi organiseren .
Sametingsrådet ba også om konsultasjon om saka .	Sámediggeráđđi bivddii maiddái konsulterema áššis .
Denne ble gjennomført 25.1.12 med Kunnskapsdepartementet .	Dat čađahuvvui 25.1.12 Máhttodepartemeanttain .
Det var enighet om deling av skoleåret i studieforberedende Vg 3 i to perioder , en periode for ordinær opplæring på 34 uker , og en eksamensperiode på 2 uker .	Konsultašuvnnain bođiimet ovttamillii juohkit studerenráhkkanahtti Jo 3 skuvlajagi guovtti oassái , okta oassi dábálaš oahpuin 34 vahkku , ja nubbin eksámenoassi 2 vahkku .
Delingen innebærer en komprimering av opplæringsperioden , og medfører behov for justering av fag- og timefordeling for elever med opplæring i samisk .	Juohkin mearkkaša ahte oahpahusáigodat komprimerejuvvo , ja mielddisbuktá dárbbu heivehit fága- ja diibmojuogu ohppiide geain lea sámegieloahpahus .
Sametingsrådet og Kunnskapsdepartementet ble enige om at det skal holdes konsultasjon mellom Sametinget og Utdanningsdirektoratet før en revidert fag- og timefordeling for elever med samisk sendes på høring , samt konsultasjon mellom Sametinget og Kunnskapsdepartementet før fag- og timefordelingen fastsettes .	Sámediggi ja Máhttodepartemeanta šihtte doallat konsultašuvnnaid gaskal Sámedikki ja Oahpahusdirektoráhta ovdal go sámegielohppiid dárkkistuvvon fága- ja diibmojuohku sáddejuvvo gulaskuddamii , ja konsultašuvnnaid gaskal Sámedikki ja Máhttodepartemeanta ovdal go mearridit fága- ja diibmojuogu .
Sametingsrådet og Kunnskapsdepartementet er opptatt av at det samlede regelverket bør være innrettet slik at det motiverer og stimulerer samiske elever til å velge opplæring i samisk språk .	Sihke sámediggeráđi ja Máhttodepartemeanta mielas lea dehálaš ahte ollislaš njuolggadusat galget hábmejuvvon dainna lágiin ahte movttiidahttet sámi ohppiid válljet sámegieloahpahusa .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 18 av 377	18 siidu 379 siiddus
Læreplaner	Oahppoplánat
Etter oppdrag fra Kunnskapsdepartementet igangsatte Utdanningsdirektoratet 25.10.11 revisjon av de fem grunnleggende ferdigheter i læreplaner i norsk , engelsk , matetikk , samfunnsfag og naturfag i oktober 2012 .	Máhttodepartemeanta gohččuma vuođul bijai Oahpahusdirektoráhtta johtui dárkkisteami viđa vuođđogálggain dárogiel- , eŋgelasgiel- , matematihka , servodatfága ja luonddufága oahppoplánain golggotmánu 2012 .
Oppdraget omfatter også de parallelle likeverdige samiske læreplaner , det vil si læreplan i norsk for elever med samisk som førstespråk , samfunnsfag-samisk og naturfag-samisk .	Gohččun guoskai maiddái parallealla ovttaárvosaš sámi oahppoplánaide , namalassii dárogieloahppoplánat ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan , servodatfága-sámi ja luonddufága-sámi .
Sametingsrådet har hatt møte med Utdanningsdirektoratet 11.01.12 hvor vi ble enige om hvordan samarbeidet mellom direktoratet og Sametinget skal være .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Oahpahusdirektoráhtain 11.01.12 gos šiehtaimet mot direktoráhtta ja Sámediggi galget ovttasbargat .
Videre ble det enighet om at Sametingsrådet utpeker medlem til læreplangruppe i norsk , samfunnsfag og naturfag , medlem til en referansegruppe og medlemmer til en samisk ressursgruppe .	Dasto šiehtaimet ahte Sámediggeráđđi nammada lahtu dárogiela , servodatfága ja luonddufága oahppoplánajoavkkuide , lahtu ovtta referánsajovkui ja lahtuid sámi resursajovkui .
Sametingsrådet har i 2011 foreslått endringer i grunnleggende leseferdigheter i læreplaner i samisk , men endringene er ikke fastsatt enda .	Sámediggeráđđi árvalii 2011:s rievdadit vuođđo lohkangálggaid sámegieloahppoplánain , muhto rievdadusat eai leat vuos mearriduvvon .
Læreplanene må også revideres i forhold til endringer i fag- og timefordeling .	Ferte maid dárkkistit oahppoplánaid fága- ja diibmojuogu rievdadusaid mielde .
Sametingsrådet kommer til å oppnevne læreplangrupper og referansegrupper , / - personer som skal gjennomføre selve revisjonen .	Sámediggeráđđi áigu nammadit oahppoplánajoavkkuid ja referánsajoavkkuid , / olbmuid geat galget čađahit dárkkisteami .
Revisjon av læreplaner må gjøres etter omfangs- og ressursrammer fastsatt av departementet , jf. Opplæringsloven § 6-4 .	Oahppoplánat fertejit dárkkistuvvot viidodat- ja resursarámma mielde maid departemeanta lea mearridan , gč. Oahpahuslága § 6-4 .
Det er også behov for en mindre justering av læreplan i samisk historie og samfunn og eventuelt en evaluering av læreplaner i reindrift .	Sámi historjjá ja servodaga oahppoplána ferte maiddái veahá heivehit , ja vejolaččat evalueret boazodoalu oahppoplána .
Reviderte læreplaner skal sendes på høring , og etter høring fastsetter og publiserer sametingsrådet læreplanene .	Dárkkistuvvon oahppoplánat sáddejuvvojit gulaskuddamii , ja maŋŋel gulaskuddama de mearrida ja almmuha sámediggeráđi oahppoplánaid .
Foreldreutvalget for grunnopplæringen ( FUG ) er et nasjonalt utvalg for og med foreldre som har barn i skolen .	Vuođđooahpahusa váhnenlávdegoddi lea našunála lávdegoddi váhnemiiguin ja váhnemiidda geain leat mánát skuvllas .
Alle medlemmer må derfor ha barn i grunnskolen eller videregående opplæring .	Buot lahtuin galget dan sivas leat mánát juogo vuođđoskuvllas dahje joatkkaskuvllas .
FUG oppnevnes av Kongen i statsråd for perioder på fire år og består av leder , nestleder , fem medlemmer og to varamedlemmer .	Vuođđooahpahusa váhnenlávdegotti nammada Gonagasa stáhtaráđđi 4 jahkái hávális ja das lea jođiheaddji , nubbinjođiheaddji , 5 lahtu ja 2 várrelahtu .
Medlemmene bør komme fra ulike deler av landet .	Lahtut berrejit boahtit iešguđet guovlluin riikkas .
FUG ble opprettet i 1976 og er hjemlet i opplæringsloven § 11-9 .	Vuođđooahpahusa váhnenlávdegoddi ásahuvvui 1976 ja lea vuoigaduvvon oahpahuslága 11-9 § .
Sametinget har arbeidet for å få en samisk representant i utvalget .	Sámediggi lea bargan dohko oažžut sámegielat áirasa .
Laila Aleksandersen Nutti fra Kautokeino er oppnevnt som samisk representant for perioden 2012 – 2015 .	Laila Aleksandersen Nutti Guovdageainnus eret lea nammaduvvon sámi áirrasin 2012- 2015 áigodahkii .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 19 av 377	19 siidu 379 siiddus
Nordområdekonferanse	Davviguovllu konferánsa
Sametingsrådet deltok på nordområdekonferansen som ble arrangert i Bodø 14. og 15.11.11 .	Sámediggeráđđi lei mielde davviguovllu konferánssas mii lágiduvvui Bådådjos 14. ja 15.11.11 .
Nordområdeforskning som virkemiddel i forskningspolitikken sto sentralt .	Guovddáš fáddán lei davviguovllu dutkan váikkuhangaskaoapmin dutkanpolitihkas .
Samfunnsutvikling i nordområdene , som også er et prioritert satsningsområde i strategien , ble belyst og diskutert i sammenheng med de andre temaene .	Servodatovdáneapmi davviguovlluin , mii maiddái lea vuoruhuvvon áŋgiruššansuorgi strategiijas , čalmmustahttojuvvui ja digaštallojuvvui ovttas eará fáttáiguin .
Forskningsfond Nord-Norge	Dutkanfoanda Davvi-Norga
Eva Josefsen er oppnevnt som Sametingets medlem i fondsstyret for Nord- Norge for perioden 2012 – 2015 .	Eva Josefsen lea nammaduvvon Sámedikki lahttun Davvi-Norgga foandastivrii áigodahkii 2012 2015 .
Varamedlem i fondsstyret er Kevin Johansen .	Várrelahttu foandastivrras lea Kevin Johansen .
Arnt Erik Tjønna er oppnevnt som Sametingets medlem i fondsstyret for Midt- Norge for perioden 2012 -2015 .	Arnt Erik Tjønna lea nammaduvvon Sámedikki lahttun Gaska-Norgga foandastivrii áigodahkii 2012 2015 .
Varamedlem i fondsstyret er Nora Marie Bransfjell .	Várrelahttu foandastivrras lea Nora Marie Bransfjell .
Arbeidet med ny revidert rammeplan for førskolelærerutdanning	Bargu ođđa dárkkistuvvon rámmaplánain ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui
Sametinget har hatt fast medlem i planutvalget for ny revidert rammeplan for førskolelærerutdanning og utvalget har hatt ni møter i Oslo .	Sámedikkis lea leamaš bistevaš lahttu plánalávdegottis ođđa dárkkistuvvon rámmaplánabarggus ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui ja lávdegottis leat leamaš ovcci čoahkkima Oslos .
De to siste var 3.11.2011 og 5.-6.1.2012 .	Guokte maŋemus čoahkkima ledje 3.11.2011 ja 5.-6.1.2012 .
Utvalget er ferdig med forslag til rammeplan som er oversendt Kunnskapsdepartementet .	Lávdegoddi lea gárven rámmaplánaevttohusa ja sádden dan Máhttodepartementii .
Det er også utarbeidet et sett med nasjonale retningslinjer til institusjonene om bestemmelser på nivået under den nasjonale rammeplanen .	Leat maiddái ráhkaduvvon nationála mearrádusat ásahusaide njuolggadusaid birra mat leat nationála rámmaplána vuolit dásis .
Retningslinjene skal ikke fastsettes av departementet , men av utvalget selv i samarbeid med faggruppene .	Daid njuolggadusaid ii galgga departemeanta dohkkehit , muhto lávdegoddi galgá ieš daid mearridit ovttasráđiid fágajoavkkuiguin .
Rammeplanen er en forskrift og ble 01.01.12 sendt på offentlig høring .	Rámmaplána lea láhkaásahus , ja dat sáddejuvvui 01.01.12 almmolaš gulaskuddamii .
De nasjonale retningslinjene skal ikke sendes på høring .	Nationála njuolggadusat eai galgga sáddejuvvot gulaskuddamii .
Sametingsrådet har gjort avtale om konsultasjoner med departementet vedrørende de nasjonale retningslinjene både før de offentliggjøres og i mai , samtidig som det skal være konsultasjon om forskriften før både retningslinjene og forskriften endelig fastsettes .	Sámediggeráđđi lea šiehttan konsulteret departemeanttain nationála njuolggadusaid birra sihke ovdal go almmuhuvvojit ja miessemánus , seammás go galget konsulteret láhkaásahusa birra ovdal go sihke njuolggadusaid ja láhkaásahusaid loahpalaččat mearridit .
Sametingsrådet er nå inne i en prosess om de nasjonale retningslinjene .	Sámediggeráđđi lea dál bargame nationála njuolggadusaiguin .
Ny rammeplan for samisk førskolelærerutdanning .	Ođđa rámmaplána sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui
Det skal utarbeides en rammeplan for samisk førskolelærerutdanning .	Sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui galgá ráhkaduvvot rámmaplána .
Det skal oppnevnes medlemmer til et rammeplanutvalg .	Rámmaplánalávdegoddái galgá nammadit lahtuid .
Sametingsrådet har foreslått en mannlig og en kvinnelig representant .	Sámediggeráđđi lea evttohan ovtta dievdo- ja ovtta nissonovddasteaddji .
En av disse vil bli oppnevnt og skal være Sametingets representant i utvalget .	Nubbi dan guoktás nammaduvvo ja galgá doaibmat Sámedikki ovddasteaddjin dán lávdegottis .
Departementet har utnevnt leder og nestleder for utvalget og Sámi allaskuvla skal ha sekretariatsfunksjonen .	Departemeanta lea nammadan jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji lávdegoddái , ja Sámi allaskuvla galgá doaibmat čállingoddin .
Mandat for rammeplanutvalget for samisk førskolelærerutdanning	Sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu rámmaplánalávdegotti mandáhtta
Sametingsrådet har hatt en konsultasjonsprosess om mandatet for rammeplanutvalget for samisk førskolelærerutdanning og er blitt enige med Kunnskapsdepartementet 01.02.12 .	Sámediggeráđđi lea konsulteren sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu rámmaplánalávdegotti mandáhta birra , ja soabadii Máhttodepartemeanttain 01.02.12 .
Rammeplanutvalget skal oppnevnes i løpet av kort tid .	Rámmaplánalávdegoddi nammaduvvo lagamu áiggi .
Nordområdeprosjektets avslutningskonferanse .	Davviguovlluprošeavtta loahppakonferánsa
Sametingsrådet deltok på Nordområdeprosjektets avslutningskonferanse i Tromsø 26.01.12 .	Sámediggeráđđi searvvai Davviguovlluprošeavtta loahpahankonferánssas Romssas 26.01.12 .
Det ble blant annet holdt en paneldebatt med tema : " Framtiden for nordområdekunnskap i skolen i Norge ? "	Doppe lei earret eará paneladigaštallan fáttáin : " Davviguovllumáhtolašvuođa boahtteáigi Norgga skuvllas ? "
der sametingsrådet deltok .	mas sámediggeráđđi oassálasttii .
Tromsø kommune har igjennom dette prosjektet utviklet tverrfaglige undervisningsopplegg med nordområdeprofil som kan brukes av alle skoler i Norge .	Romssa suohkan lea dán prošeavtta bokte ovddidan fágaidgaskasaš oahpahanplána davviguovlluprofiillain mii galgá geavahuvvot buot skuvllain Norggas .
Prosjektet gir også etterutdanning til lærere og utvikler universitetsstudier med nordområdeprofil .	Prošeakta fállá maiddái lassioahpu oahpaheddjiide ja ovddida universitehtaoahpuid davviguovlluprofiillain .
De ulike skolene hadde flotte presentasjoner av sitt arbeid .	Skuvllat dolle buriid čájálmasaid iežaset bargguin .
Nordområdeprosjektet gir i disse dager ut en egen lærebok i nordområdekunnskap .	Davviguovlluprošeakta almmuha dáid beivviid sierra oahppogirjji davviguovllumáhtolašvuođas .
Denne skal etter hvert oversettes og legges ut på ovttas.no Som en del av Nordområdeprosjektet har Høgskolelektor Andy Sortland analysert to mye brukte lærerverk i ungdomsskolene i Troms og i landsdelen for øvrig .	Dat galgá jorgaluvvot ja biddjot ovttas.no:i . Davviguovlluprošeavtta oassin lea Allaskuvlalektor Andy Sortland analyseren guokte oahpponeavvu mat leat ollu geavahuvvon Romssa nuoraidskuvllain ja muđui riikkas .
Trigger 1 og 2 og Natur og Univers 1 og 2 .	Trigger 1 ja 2 ja Natur og Univers 1 ja 2 .
Han mener man står i fare for å danne et bilde av samer som Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Son imaštalai manne vuođđoskuvlla oahppogirjjiin váilot ovdamearkkat ja gáldoávdnasat davviguovlluin , ja Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 20 av 377	20 siidu 379 siiddus
naive ‖naturbarn‖ som lever i pakt med naturen , under henholdsvis flammende midnattsol og nordlys .	Sortland imaštii ovdamearkka dihte dan mot sápmelaččaid leat govvidan dan guovtti analyserejuvvon girjjis .
Dette ble nærmere debattert under paneldebatten .	Dan birra lei dárkilis digaštallan paneladigaštallamis .
Helse og sosial	Dearvvašvuohta ja sosiála
Sametingets helse- og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig .	Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka vuođđuduvvo dásseárvosaš dearvvašvuođa ja sosiálabálvalusaide sámi álbmoga várás seamma dásis go muđui álbmogis leat .
Grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur på alle nivåer .	Vuođđun dásseárvosaš mihttomeari sihkkarastimii lea máhtolašvuohta máŋggakultuvrralaš áddejumi birra ja sámi gielas ja kultuvrras buot dásiin ja gelbbolašvuohta dain .
Hovedmål En likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Váldomihttomearri Dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat sámi álbmogii mat váldet vuolggasaji sámi gielas ja kultuvrras .
Sametingsrådet har konsultert Helse- og omsorgsdepartementet om oppdragsdokumenter til regionale helseforetak for 2012 .	Sámediggeráđđi lea konsulteren Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain bargodokumeanttaid birra guovlulaš dearvvašvuođaásahusain 2012 ovddas .
Sametingsrådet viste til at for å gi samiske pasienter et kvalitativt godt tilbud , er det viktig at den desentraliserte spesialisthelsetjenesten med kunnskap i samisk språk og kultur samordnes og bygges opp videre .	Sámediggeráđđi čujuhii dasa ahte jus sámi divššohasaide galgá sáhttit addit fálaldaga mas lea buorre kvalitehta , de lea dehálaš ahte lávdaduvvon spesialistadearvvašvuođabálvalus mas lea máhttu sámi gielas ja kultuvrras čohkkejuvvo ja viiddiduvvo viidáseappot .
Det vises spesielt til tilbud som forutsetter god kommunikasjon mellom pasient og behandler , som rehabilitering , geriatri , demens , tilbud til rusmiddelavhengige , og læring og mestring av kroniske sykdommer .	Dás oaivvilduvvo erenoamážit fálaldagaide mat eaktudit buori gulahallama divššohasa ja dikšu gaskkas , nu go veajuideapmi , geriatriija , demeansa , gárrenmirkosorjjasvuođa olbmuide fálaldat , ja oahppan ja nákcen bistevaš buozanvuođain .
Dette er også viktig når det gjelder å ivareta spesialisthelsetjenestens veiledningsansvar ovenfor kommuner med samisk befolkning .	Dát leat maid dehálaččat spesialistadearvvašvuođa bagadeami fuolaheapmái suohkaniidda ja sámi álbmogii .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 21 av 377	21 siidu 379 siiddus
Som resultat er følgende oppdrag gitt i overordnede føringer til regionale helseforetak for 2012 : Samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres fra planleggingsfasen , gjennom utredningsfasen , og når beslutninger tas .	Boađusin lea čuovvovaš bargu biddjon bajimus láidesteapmin guovlulaš dearvvašvuođaásahusaide 2012 ovddas : Sámi divššohasaid rivttiid ja dárbbuid heivehuvvon bálvalusaide ferte jearrat ja čalmmustahttit plánenáigodagas , guorahallanáigodagas ja go mearrádusat dahkkojit .
Spesiell oppmerksomhet bør rettes mot utvikling av habiliterings- og rehabiliteringstilbud med utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Veajuiduhttin- ja gealbudanfálaldaga ovdánahttimii mas lea vuolggasadji sámi giela ja kultuvrras galgá biddjot erenoamáš beroštupmi .
Sametingsrådet er bekymret for opprettholdelse og videreutvikling av tilbudet som er bygd opp ved Samisk nasjonalt kompetansesenter dersom dette ikke får et spesielt fokus når omstilling innen psykisk helsevern videreføres .	Sámediggeráđđi lea balus ahte fálaldat mii lea huksejuvvon Sámi našunála gealboguovddážii ii bisuhuvvo ja ovddiduvvo jus dát eai oaččo erenoamáš fokusa go nuppástuhttin psykalaš dearvvašvuođabálvalusain joatkkašuvvo .
Sametingsrådet ser positivt på at den distriktspsykiatriske rollen styrkes .	Sámediggeráđi mielas lea buorre go guovllupsykiátralaš rolla nannejuvvo .
Samtidig vet vi at kunnskap om samisk språk og kultur innenfor det distriktspsykiatriske tjenestetilbudet er mangelfull .	Seammás diehtit mii ahte máhttu sámi gielas ja kultuvrras guovllupsykiátralaš bálvalusfálaldagas lea váilevaš .
Samisk nasjonalt kompetansesenter inn psykisk helse ( SANKS ) har tatt denne utfordringen på alvor , og har som følge av dette drevet et nasjonalt prosjekt i 2 år , med fokus på klinisk virksomhet , samt informasjon og undervisning .	Sámi našunála gealboguovddáš mii bargá psykalaš dearvvašvuođain ( SANKS ) lea váldán dán hástalusa duođalaččat , ja dán vuođul doaimmahan našunála prošeavtta 2 jagi , mas klinihkalaš doaimmaheapmi lea fokusis , ja maiddái diehtojuohkin ja oahpahus leat guovddážis .
Prosjektet har resultert i økt etterspørsel og henvisninger til SANKS fra sør- og lulesamisk område både i forhold til poliklinisk og døgnbasert behandling .	Prošeavtta boađus lea ahte jearru ja čujuheapmi leat lassánan SANKS:ii julev- ja lullisámi guovllus sihke poliklinihkalaš- ja jándordikšui .
SANKS har også en nasjonal funksjon når det gjelder utvikling av et likeverdig tjenestetilbud innen psykisk helse til samiske pasienter over hele landet .	Sanks:as lea maid našunála doaibma mii guoská ovttadássásaš bálvalusfálaldaga ovdánahttimii psykalaš dearvvašvuođadivššus sámi divššohasaide miehtá riikka .
Sametingsrådet mener at dette arbeidet må videreføres og styrkes .	Sámediggeráđi mielas dát bargu ferte joatkkašuvvat ja nannejuvvot .
Som resultat er følgende oppdrag gitt til Helse Nord RHF som mål for 2012 : Helse Nord har lagt til rette for drift og videreutvikling av Samisk nasjonalt kompetansesenter innen psykisk helsevern .	Boađusin lea čuovvovaš bargu biddjon Davvi Dearvvašvuohta RDD:ii 2012 mihttomearrin : Davvi Dearvvašvuohta lea láhčán dili doaimmaheapmái ja ovdánahttimii Sámi našunála gealboguovddážis mii bargá psykalaš dearvvašvuođain .
Tilbudet er tilgjengelig for samiske pasienter i alle samiske områder .	Fálaldat lea olahanmuttus buot sámi divššohasaide buot sámi guovlluin .
Sametingsrådet viste videre til at den viktigste enkeltfaktoren for å skape og opprettholde et sterkt fagmiljø , er tilstedeværelsen av spesialister ( psykiatere og psykologspesialister ) .	Sámediggeráđđi čujuha viidáseappot deháleamos sierrafáktor dasa ahte ásahit ja bisuhit nana fágabirrasa , de fertejit spesialisttat gávdnot ( psykiatárat ja psykologaspesialisttat ) .
Dersom muligheten for rekruttering og stabilisering av disse faggruppene svekkes , har alle andre gode tiltak liten hensikt .	Jus rekruterema ja dássitvuođa vejolašvuohta hedjona dáin fágajoavkkuin , de lea eará buriin doaibmabijuin unnán ávki .
Sentralt for rekruttering og stabilisering av leger og psykologer er at institusjonen er godkjent som utdanningssted for spesialistutdanning .	Guovddážin doaktáriid ja psykologaid rekruteremii ja dássemii lea ahte ásahus lea dohkkehuvvon oahppobáikin spesialistaohppui .
Sametinget er også opptatt av SANKS videre rolle som en utdanningsinstitusjon , da det har en sentral rolle for fremtidig utdanning av fagfolk med samisk språk og kulturkompetanse .	Sámediggi vuordá maid ahte SANKS viidáset doaibma oahppoinstitušuvdna rollas , go das lea guovddáš rolla oahpahussii boahtteáiggis fágaolbmuin geain lea sámegiela- ja kulturgelbbolašvuohta .
På bakgrunn av dette ber vi om at Helse Nord RHF gis i oppdrag å bevare og videreutvikle SANKS funksjon som samisk utdanningssenter innen psykisk helsevern for barn og voksne .	Dán sivas bivdit mii ahte Davvi Dearvvašvuohta RDD:ii addo bargun seailluhit ja ovdánahttit SANKS doaimma sámi oahpahusguovddážin psykalaš dearvvašvuođasuorggis mánáide ja nuoraide .
Myldringsseminar om samisk helspark .	Jurddaseminára sámi dearvvašvuođasiidda birra
Sametingsrådet ble invitert og har deltatt på et myldringsseminar om opprettelse av samisk helsepark .	Sámediggeráđđi lei bovdejuvvon ja lea oassálastán jurddaseminárii sámi dearvvašvuođasiidda ásaheami birra .
Seminaret var initiert av direktør i Helse Finnmark .	Seminára lei Finnmárkku Dearvvašvuođa direktevra vuolggahan .
Temaene for seminaret var samisk helseparks rolle innenfor fremtidig organisering av somatikk og psykiatri i Finnmark , samlokalisering av spesialistlegesenteret og SANKS , fremtidig organisering av psykiatri og rusfeltet Tolkeprosjektet	Seminára fáddá lei Sámi dearvvašvuođasiidda rolla rumašlaš ja psykiatriija dearvvašvuođa organiserema boahtteáiggis Finnmárkkus , oktiisajusteapmi spesialistadoavtterguovddážis ja SANKS , psykiatriija ja gárrenmirkosuorggi boahtteáiggi organiseren .
Sametingsrådet vil delta i utformingen av mandatet for dette prosjektet .	Sámediggeráđđi áigu searvat dán prošeavtta mandáhta hábmemii .
Helse Finnmark fikk ansvaret for gjennomføring av prosjektet .	Finnmárkku Dearvvašvuohta oaččui ovddasvástádusa čađahit prošeavtta .
Prosjektet ble igangsatt i 2011 .	Prošeakta biddjui johtui 2011:s .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 22 av 377	22 siidu 379 siiddus
Styringsgruppa til prosjektet består av klinikksjefer innen somatisk og psykisk helsevern ved Hammerfest og Kirkenes sykehus , forskningsleder ved Hammerfest sykehus , Leder ved Forsknings og utviklingsavdeling ved SANKS , brukerrepresentant , representant fra Sámi allaskuvla og Sametinget .	Prošeavtta stivrenjoavkkus leat klinihkkahoavddat rumašlaš ja psykalaš dearvvašvuođas Hámmárfeastta ja Girkonjárgga buohcciviesuin , dutkanjođiheaddji Hámmárfeastta buohcciviesus , Dutkan- ja ovdánahttinossodaga jođiheaddji SANKS:s , geavaheaddjiovddasteaddji , Sámi allaskuvlla ovddasteaddji , ja Sámediggi .
Prosjektet ledes av nasjonalt senter for samhandling og telemedisin Tromsø Prosjektet har som hovedmål å etablere en god tolketjeneste hele døgnet for pasienter med samisk som morsmål i Helse Nord RHF- område .	Prošeavtta jođiha našunála guovddáš ovttasdoaimmaheamis ja teledálkkodeapmi Romssas . Prošeavtta váldomihttomearri lea ásahit buori dulkonbálvalusa birra jándora divššohasaide geain lea sámegiella eatnigiellan olles Davvi Dearvvašvuohta RDD guovllus .
Status for prosjektet - Prosjektet er i gang med vurdering av teknologiske løsninger for bruk i tolkeprosesser .	Prošeavtta stáhtus - Prošeakta lea guorahallame teknihkalaš čovdosiid dulkonproseassa geavaheapmái .
Vurderer en prøveperiode hvor man inngår kortsiktig kontrakt med etablerte tolker som kan tolke ved hjelp av lyd / bilde eller andre teknologiske løsninger .	Veardádallá geahččalanáigodaga gos hábme oanehis áiggi šiehtadusa dulkkaiguin mat juo gávdnojit , ja geat sáhttet dulkot jiena / gova bokte dahje eará teknihkalaš čovdosiid bokte .
En eventuell videreutdanning innen tolking vil gi lønnskompensasjon .	Vejolaš joatkkaoahppu dulkomis addá bálkálasáhusa .
- Prosjektet har kontakt med Sámi Állaskuvla for vurdering av en egen tolkeutdanning innen helse .	- Prošeavttas lea oktavuohta Sámi allaskuvllain guorahallandihti galgá go sierra dulkaoahppu dearvvašvuođasuorgái .
- Prosjektet har begynt arbeidet med å utvikle et e-læringsprogram om tolking , knyttet til en allerede eksiterende helsenettside som er drevet av nasjonalt senter for telemedisin .	- Prošeakta lea álgán ráhkadit e- oahppoprográmma dulkoma birra , mii lea čadnon dearvvašvuođaneahttabáikái mii juo gávdno , maid Teledálkkodeami našunála guovddáš lea jođihan .
Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet planlegger revidering av forskrift om barnets talsperson i saker som skal behandles i Fylkesnemnda for barnevern og sosiale saker .	Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta pláne revideret láhkaásahusa mánáid ovddasteaddji birra áššiin maid mánáidsuodjalusa ja sosiála áššiid fylkkalávdegoddi galgá meannudit .
Sametingsrådet har konsultert med departementet for å påse at samiske barns rettigheter blir ivaretatt i forskriften .	Sámediggeráđđi lea konsulteren departemeanttain fuolahandihte ahte sámi mánáid vuoigatvuođat fuolahuvvojit láhkaásahusas .
Sametingsrådet har konsultert Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet om iverksettelse av forskrift om tilsyn for barn under barnevernets omsorg .	Sámediggeráđđi lea konsulteren mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttain johtuibidjama birra láhkaásahusas bearráigeahču birra mánáin geat leat mánáidsuodjalusa fuolahusa vuolde .
Sametingsrådet har konsultert om ivaretakelse av samiske barns rettigheter til språk og kultur når de er under barnevernets omsorg .	Sámediggeráđđi lea konsulteren sámi mánáid vuoigatvuođaid vuhtiiváldima birra gillii ja kultuvrii go leat mánáidsuodjalusa fuolahusa vuolde .
Konsultasjonene om innhold er avsluttet , og det er kun iverksettelse av forskrift som gjenstår .	Konsultašuvnnat sisdoalu birra leat loahpahuvvon , ja lea dušše láhkaásahusa johtuibidjan mii váilu .
Sametingsrådet har konsultert om fortgang av iverksettelse av forskrift .	Sámediggeráđđi lea konsulteren láhkaásahusa johtuibidjama hoahpuheami birra .
Møte med Barnehuset	Mánáidviesuin deaivvadeapmi
Sametingsrådet deltok 23.11.11 på et møte med Politidirektoratet , samisktalende politifolk og Barnehuset i Tromsø .	Sámediggeráđđi searvvai skábmamánu 23. b. 2011 čoahkkimii Politiijadirektoráhtain , sámegielat politiijaiguin ja Mánáidviesuin Romssas .
Tema for møtet var ivaretakelse av samiske barn som er utsatt for seksuell overgrep og / eller vold .	Čoahkkima fáddán lei sámi mánáid áimmahuššan geat leat gillán seksuálalaš veagalváldima ja / dahje vearredaguid .
Situasjonen i dag er at Barnehuset i Tromsø ikke har noen fast ansatt med kompetanse i samisk språk og kultur .	Odne lea dilli dat ahte Mánáidviesus ii leat oktage fásta bargi geas lea gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Hun har ikke sin stilling ved Barnehuset , men hentes inn når det er behov for dommeravhør på nordsamisk .	Duopmárgažademiin davvisámegielat mánáin lea sis dál okta politiijabálvalusnisu geas lea dohkálaš viidásetoahppu duopmárgažadit mánáid .
I tillegg må det satses på å få flere samisktalende politifolk med kompetanse til å gjennomføre dommeravhør .	Su bargu ii leat Mánáidviesus , muhto vižžojuvvo sisa go lea dárbu duopmárgažadeapmái davvisámegillii .
Side 23 av 377	23 siidu 379 siiddus
På møtet ble deltakerne enige om at Politidirektoratet lager forslag til handlingsplan for hvordan styrke politiets kompetanse i samisk språk og kultur og ivaretakelse av samiske barn i møte med Barnehuset .	Čoahkkimis oassálastit šiehtadedje ahte politiijadirektoráhtta hábme árvalusa doaibmaplánii , movt nannet politiijaid gelbbolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras , ja movt váldit vára sámi mánáin go deaivvadit Mánáidviesuin .
Sametingsrådet skal få komme med sine innspill før forslaget sendes videre til Justisdepartementet .	Sámediggeráđđi beassá buktit iežas cealkámuša ovdal go árvalus sáddejuvvo Justiisadepartementii .
Sametingsrådet avventer nå forslaget .	Dál vuordá Sámediggi dán árvalusa .
Oppnevning av styrer til regionale og lokale helseforetak	Stivrraid nammadeapmi regionála ja báikkálaš dearvvašvuođaásahusaide
Sametinget er invitert til å foreslå nye representanter til styrene i regionale og lokale helseforetak for styreperioden 2012 -2014 .	Sámediggi lea bovdejuvvon evttohit ođđa áirasiid regionála ja báikkálaš dearvvašvuođaásahusaid stivrraide stivraáigodahkii 2012 – 2014 .
Til regionale helseforetak har sametingsrådet foreslått som følger : Helse Nord : - Silje Katrine Muotka med Hilde Anita Nyvoll som varamedlem .	Regionála dearvvašvuođaásahusaide lea Sámediggeráđđi evttohan čuovvovaččat : Davvi Dearvvašvuohta : - Silje Katrine Muotka , ja Hilde Anita Nyvoll evttohuvvui várrelahttun .
Inger Jørstad ble valgt inn til styret i Helse Nord RHF .	Inger Jørstad válljejuvvui stivrii . Davvi Dearvvašvuhtii RDD .
Helse Midt : - Alf Daniel Moen ( fast ) , med Kristin Sara som varamedlem .	Gaska Dearvvašvuohta : - Alf Daniel Moen ( bistevaš ) , ja Kristin Sara evttohuvvui várrelahttun .
Ingen av våre forslag ble tatt til følge .	Ii goabbáge min evttohusain čuovvoluvvon .
Sametingsrådet har også sendt inn forslag til styremedlemmer til de underliggende helseforetakene : Helse Nord : - Universitetssykehuset i Nord-Norge : Geir Johnsen , Lavangen med Gunn Jensberg , Tromsø som varamedlem - Helgeland sykehuset HF . :	Sámediggeráđđi lea maid sádden evttohusaid stivralahtuide vuollásaš dearvvašvuođaásahusaide : Davvi Dearvvašvuohta : - Davvi- Norgga universitehtabuohcciviessu : Geir Johnsen , Loabát , ja Gunn Jensberg , Romssas , evttohuvvui várrelahttun - Helgelándda buohcciviessu HF . :
John Aslak Kappfjell , Grane med Marit Kappfjell , Grane som varamedlem - Helse Finnmark HF . :	John Aslak Kappfjell , Gála , ja Marit Kappfjell , Gála , evttohuvvui su várrelahttun - Finnmárkku Deravvašvuohta HF . :
Ragnhild Vassvik Kalstad , Karasjok med Frank M. Ingilæ , Tana som varamedlem - Nordlandssykehuset HF . : Johan Daniel O. Hætta , Tysfjord med Tone Amundsen , Bodø som varamedlem Helse Midt : - Helse More og Romsdal HF . :	Ragnhild Vassvik Kalstad , Kárášjohka , ja Frank M. Ingilæ , Deatnu , evttohuvvui várrelahttun - Nordlándda buohcciviessuHF : Johan Daniel O. Hætta , Divtasvuodna , ja Tone Amundsen , Boådåddjo evttohuvvui várrelahttun Gaska Dearvvašvuohta : - Møre ja Romsdála Dearvvašvuohta HF . :
Kirsti Guvsam med May Britt Anti , Hjelse som varamedlem - St. Olays hospital HF . :	Kirsti Guvsam ja May Britt Anti , Hjelse evttohuvvui várrelahttun - St. Olavs hospital HF . :
Thomas Kappfjell , Trondheim med Kristin Sara , Melhus som varamedlem - Helse Nord-Trøndelag HF . :	Thomas Kappfjell , Troandin , ja Kristin Sara , Melhus evttohuvvui várrelahttun - Davvi- Trøndelága Dearvvašvuohta HF . :
Inger Marit Eira Ahren , Røyrvik med Heidi Thomasson , Røyryik som varamedlem - Sykehusapotekene i Midt Norge HF . :	Inger Marit Eira Åhren , Raavrevijhke , ja Heidi Thomasson , Raavrevijhke evttohuvvui várrelahttun - Gaska- Norgga Buohcciviessoapotehkat HF . :
Wanja Bransfjell , Tydal med Vidar Andersen , Steinkjer som varamedlem - Rusbehandling Midt-Norge HF . :	Wanja Bransfjell , Tydal , ja Vidar Andersen , Steinkjer evttohuvvui várrelahttun - Gaska- Norgga Gárrenmirkodikšun HF . :
Heidi Thomasson , Røyrik med Camilla Dærga , Bjugn som vara - Ambulanse Midt-Norge HF . :	Heidi Thomasson , Raavrevijhke , ja Camilla Dræga , Bjugn , evttohuvvui várrelahttun Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Vidar Gullaker , Tydal med Birgitte Bjørkås , Lierne som varamedlem	Vidar Gullaker , Tydal , ja Birgitte Bjørkås , Lierne , evttohuvvui várrelahttun
For de lokale helseforetakene er ikke de nye styrene for 2012-2014 oppnevnt enda .	Báikkálaš dearvvašvuođaásahusaide eai leat ođđa stivrrat vel nammaduvvon 2012- 2014 áigodahkii .
Stortingsmelding om utdanning for velferdstjenestene	Stuoradiggedieđáhus čálgobálvalusaid oahpu birra
Sametingsrådet har deltatt i referansegruppe for Stortingsmelding om utdanning for velferdstjenestene i perioden desember 2010 til september 2011 .	Sámediggeráđđi lea oassálastán Stuoradiggedieđáhusa referánsajoavkkus čálgobálvalusaid oahpu birra áigodagas juovlamánu 2010 gitta čakčamánnui 2011 .
I meldingsarbeidet tas det sikte på å fornye og tilpasse velferdsutdanningene til nye fremtidige behov .	Dieđáhusbarggus lea jurdda ođastit ja heivehit čálgooahpuid ođđa dárbbuide boahtteáiggis .
Arbeidet i referansegruppen er avsluttet , og meldingen planlegges fremlagt for Stortinget i februar 2012 .	Referánsajoavkku bargu lea loahpahuvvon , ja dieđáhus plánejuvvo geigejuvvot Stuoradiggái guovvamánu 2012:s .
Sametingsrådet har konsultert med Kunnskapsdepartementet før meldingen blir lagt fram , og vil fortsette dialogen i oppfølgingen av meldingen .	Sámediggeráđđi lea konsulteren máhttodepartemeanttain ovdal go dieđáhus geigejuvvo , ja joatká gulahallat dieđáhusa čuovvoleamis .
Sametingsrådet er fornøyd med at det samiske perspektivet er omtalt i meldingen , men har gjennom konsultasjon påpekt at dette må vies større plass .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go sámi perspektiiva lea namuhuvvon dieđáhusas , muhto lea konsultašuvnnain cuigen ahte dasa ferte biddjot eanet sadji .
Vi ser det som naturlig at utdanning og rekruttering for fremtidens velferdstjeneste setter et større fokus på kunnskap om samer som urfolk , rettsgrunnlaget og samiske språk og kultur .	Min mielas lea lunddolaš ahte oahppu ja rekruteren čálgobálvalusaide boahtteáiggis biddjo eanet fokus máhttui sápmelaččaid birra álgoálbmogin , riektevuđđui ja sámi gillii ja kultuvrii .
Dette må danne grunnlag for alle fremtidige velferdsutdanninger på Bachelornivå .	Dát ferte dasto leat vuođđun buot čálgooahpuide bachelordásis boahtteáiggis .
Kunnskap om urfolk og samisk språk og kultur , er en forutsetning for at samiske brukere av velferdstjenesten skal få det tilbud de har krav på .	Álgoálbmogiid birra ja sámi giela ja kultuvrra birra máhttu , leat eaktun dasa ahte sámi geavaheaddjit čálgobálvalusain galget oažžut dan fálaldaga maidda sis lea gáibádus .
Det må derfor stilles krav om at all grunnutdanning på høyere nivå gir studentene opplæring om samer som urfolk , det rettslige grunnlaget , og samiske språk og kulturforståelse .	Dan sivas ferte bidjat gáibádusa ahte buot vuođđooahput alit dásis addet studeanttaide oahpahusa sápmelaččaid birra álgoálbmogin , riektevuođu birra , ja sámi gielaid ja kulturipmárdusa birra .
Konklusjon fra konsultasjon er at det i meldingens del 3 tas inn følgende setning : ” Samer som urfolk har rettigheter regulert i norsk lov og internasjonale konvensjoner .	Konsultašuvnnaid čoahkkáigeassu lea ahte dieđáhusa goalmmát oassái lasihuvvo čuovvovaš cealkka : “ Sápmelaččat álgoálbmogin leat vuoigatvuođat regulerejuvvon norgga lágas ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain .
For å legge til rette for at samiske brukere kan få det tilbudet de har krav på , må kandidatene ha kunnskap om samisk språk og kultur og samiske samfunnsforhold .	Láhčin dihtii dili vai sámi geavaheaddjit ožžot dan fálaldaga masa sis lea gáibádus , de ferte kandidáhtain leat máhttu sámi giela ja kultuvrra birra ja sámi servodatdiliid birra .
Dette gjelder grunnutdanningen i både videregående opplæring og høyere utdanning . ”	Dát guoská vuođđooahpuide sihke joatkkaoahpuin ja alit oahpuin . ”
Sametingsrådet vil involveres i det videre oppfølgingsarbeidet etter Stortingets behandling av meldingen .	Sámediggeráđđi searvá čuovvolanbargguide maŋŋil go Stuoradiggi lea meannudan dieđáhusa .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å utvikle og tilrettelegge for en helse- og sosialtjeneste på alle nivå , som bygger på samisk språk- og kulturforståelse .	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte veahkkin ovddidit ja heivehit dakkár dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa mii lea vuođđuduvvon sámi giella- ja kulturáddejupmái buot dásiin
Hovedmålsettingen i Sametingets miljø- og arealpolitikk er å sikre et langsiktig , bærekraftig perspektiv i all forvaltning av ressurser og arealer .	6 Areálat ja biras Sámedikki biras- ja areálapolitihka váldomihttomearrin lea sihkkarastit guhkes áiggi , ceavzilis perspektiivva buot resursa- ja areálahálddašeamis .
Bærekraftig utvikling handler både om bruk og bevaring .	Ceavzilis ovdáneami oktavuođas lea sáhka sihke geavahusas ja suodjalusas .
Disponeringen av områdene og ressursene skal være grunnlagt på bruk og samiske rettigheter .	Guovlluid ja resurssaid geavaheapmi galgá vuođđuduvvot geavahussii ja sámi vuoigatvuođaide .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 25 av 377	25 siidu 379 siiddus
Strategier Sikre samisk areal- , miljøvern gjennom dialog og samarbeid med sentrale , regionale og lokale myndigheter og berørte parter Oppfølgingen av Samerettsutvalget	Strategiijat Sihkkarastit sámi areála- ja birasgáhttema gulahallama ja ovttasbarggu bokte guovddáš , guovlulaš ja báikkálaš eiseválddiiguin , ja guoskevaš oasálaččaiguin Sámi vuoigatvuođalávdegotti čuovvoleapmi
Ved brev av 03.02.12 blir Sametinget informert om at et slikt grunnlag tidligst kan foreligge i løpet av første halvår 2012 .	03.02.12 beaiváduvvon reivves oaččui Sámediggi dan dieđu ahte dakkár vuođđu lea áramusat gárvvis vuosttaš jahkebealis 2012 .
Dette begrunnes med at arbeidet er krevende , men og vanskelige arbeidsforhold grunnet hendelsene sommeren 2011 .	Sin ágga lea ahte bargu lea gáibideaddji , muhto maiddái váttes bargodilit 2011 geasi dáhpáhusaid geažil .
Sametingsrådet har forståelse for at terrorhendelsen i juli 2011 har forsinket departementets og regjeringens arbeid .	Sámediggeráđđi ádde ahte terrordáhpáhus suoidnemánus 2011 lea maŋidan departemeantta ja ráđđehusa barggu .
En forsinkelse fordi saken er krevende er imidlertid bekymringsfullt .	Maŋŋoneapmi dan sivas go ášši lea gáibideaddji gal fuolastahttá .
Det har nå gått fire år siden Samerettsutvalget avga sin innstilling og tre år siden høringsfristen gikk ut .	Dál leat vássán njeallje jagi dan rájes go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi geigii evttohusas ja golbma jagi dan rájes go gulaskuddanáigemearri nogai .
Med den framdriften det nå er i saken mener rådet det må vurderes om det igangsettes en parallell prosess med regjeringen for iverksetting av overgangstiltak som beskytter samiske land- og ressursrettigheter utenfor Finnmark , slik ILO har anbefalt Norge i sin rapport av februar 2010 .	Go ášši dál ovdána nu njozet , de oaivvilda ráđđi ahte ferte árvvoštallat galgá go álggahit buohtalas proseassa ráđđehusain nu ahte sáhttá čađahit áiggeboddasaš doaibmabijuid mat suodjalit sámi eana- ja resursavuoigatvuođaid Finnmárkku olggobealde nu mo ILO lea rávven Norgga dahkat guovvamánu 2010 raporttastis .
Arctic Frontiers	Arctic Frontiers
Konferansen Arctic Fontiers ble arrangert for syvende gang i Tromsø i begynnelsen av januar .	Konferánsa Arctic Fontiers lágiduvvui čihččet geardde Romssas ođđajagimánu álggus .
Temaet for Arctic Frontiers 2012 var ‖Energier i det høye nord‖ .	Arctic Frontiers 2012 fáddá lei Energiijat guhkkin davvin .
Fokuset på årets konferanse var mulighetene for energiutvinning i nord , utfordringene med energiutvinning i arktiske strøk , samfunnsutvikling og kompetansebehov .	Dán jagi konferánsa čalmmustahtii vejolašvuođaid ávkkástallat energiijain davvin , hástalusaid árktalaš guovlluid energiijaávkkástallamiin , servodatovdáneami ja gelbbolašvuođadárbbu .
Sametingets visepresident Laila Susanne Vars åpnet Arctic Frontiers 2012 .	Sámedikki várrepresideanta Laila Susanne Vars rabai Arctic Frontiers 2012 .
Undersøkelse og uttak av naturressurser skal skje i samsvar med Sametingets vedtatte politikk Utbyggingssaker i Repparfjord , Kvalsund kommune	Luondduresurssaid iskkadeapmi ja váldin galgá dávistit Sámedikki mearriduvvon politihkkii Huksenáššit Riehpovuonas , Fálesnuori suohkanis
I Repparfjord , Kvalsund kommune er det planer om flere utbyggingstiltak innefor et relativt begrenset geografisk område .	Riehppovuonas , Fálesnuori suohkanis leat plánejuvvon máŋga huksendoaimma viehka gáržžes geográfalaš guvlui .
Dette er gruveplanene til Nussir , Vindmøllekraftverk til Fred Olsen Renewables og Finnmark Kraft og 420 kW linje til Statnett .	Dat leat Nussira ruvkeplánat , Fred Olsen Renewables ja Finnmark Kraft bieggamillofápmorusttet ja Statnetta 420 kW linnjá .
Disse er hver for seg og samlet betydelige inngrep og berører reinbeitedistriktene 20 Fálá 21 , Gearretnjárga og 22 Fiettar .	Dát leat juohke okta sierra ja oktiibuot mearkkašahtti stuorra sisabahkken ja guoská orohagaide 20 Fálá 21 , Gearretnjárga ja 22 Fiettar .
Sametinget inviterte de tre reinbeitedistriktene , utbyggerne , Reindriftsforvaltningen i Vest-Finnmark og Kvalsund kommune til møte i Kautokeino 20.01.12 .	Sámediggi bovdii dien golbma orohaga , huksejeddjiid , Oarje-Finnmárkku boazodoallohálddahusa ja Fálesnuori suohkana čoahkkimii Guovdageidnui 20.01.12 .
Møtet bidro til å belyse hva planene kan bety enkeltvis og samlet , samt hvilke muligheter en har for å etablere respektfull dialog med sikte på enighet om løsninger mellom utbyggingsaktørene og rettighetshaverne i reindrifta .	Čoahkkin lei mielde oažžumin ovdan maid plánat sáhttet mearkkašit juohke okta sierra ja oktiibuot , ja makkár vejolašvuohta lea ásahit huvddalaš gulahallama dainna áigumušain ahte soahpat čovdosiid gaskal huksejeddjiid ja boazodoalu vuoigatvuođaeaiggádiid .
Partene ga uttrykk for at et slikt fellesmøte var svært nyttig som grunnlag for videre dialog .	Bealit dovddahedje ahte dakkár oktasaščoahkkin lei hui ávkkálaš vuođđun viidáset gulahallamii .
Partene var enige om at disse sakene synliggjør behovet for at samiske rettighetshavere raskt settes kompetanse- og kapasitetsmessig i stand til å gå inn i løsningsorientert dialog / forhandlinger med utbyggingsaktører .	Bealit ledje ovttamielalaččat das ahte dát áššit čájehit ahte sámi vuoigatvuođaeaiggádat fertejit johtilit oažžut gelbbolašvuođa ja návccaid vai sáhttet gulahallat / šiehtadallat huksejeddjiiguin čovdosiid dáfus .
Møtet var ikke ment å avklare hvordan dette skulle gjøres på kort sikt .	Čoahkkin ii galgan čielggadit mo dan galgá dahkat oanehis áigái .
Sametinget har imidlertid stilt seg positiv til å samle partene ved seinere anledning om det uttrykkes behov for det .	Sámediggi lea dattetge miehtan čohkket beliid eará oktavuođas jus dovddahuvvo dárbu dasa .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 26 av 377	26 siidu 379 siiddus
20.01.12 ble det avhold et eget møte mellom reinbeitedistrikt 22 Fiettar , Nussir ASA og Sametinget om Fiettars mulige deltakelse i forhandlingene om konsesjonssøknad for gruvedrift .	20.01.12 dollojuvvui sierra čoahkkin gaskal orohaga 22 Fiettar , Nussir ASA ja Sámedikki Fiettara vejolaš oassálastima birra šiehtadallamiidda ruvkedoaibmakonsešuvdnaohcama oktavuođas .
Fiettar vil vurdere en deltakelse i forhandlingene og komme tilbake med hvilket standpunkt de tar til dette .	Fiettar áigu árvvoštallat oassálastima šiehtadallamiidda ja dieđihit guđe oainnu sii leat háhkan .
Regjeringens arbeid med strategier for mineralnæringen	Ráđđehusa bargu minerálaealáhusa strategiijaiguin
Regjeringen har varslet at den vil utarbeide en strategi for mineralnæringen som skal se på rammebetingelsene for mineralnæringen og mineralpolitikken med et nasjonalt perspektiv .	Ráđđehus lea dieđihan ahte sii áigot ráhkadit strategiija minerálaealáhussii mii galgá guorahallat minerálaealáhusa ja minerálapolitihka rámmaeavttuid nationála perspektiivvas .
Dette framkommer også av nordområdemeldinga ( St. meld. nr. 7 ( 2011-2012 ) Nordområdene – Visjon og virkemidler .	Dát boahtá maiddái ovdan davveguovlodieđáhusas ( St. dieđ. nr. 7 ( 2011-2012 ) Davveguovllut – Višuvdna ja váikkuhangaskaoamit .
Mineralstrategien er et regjeringsdokument som ikke skal stortingsbehandles .	Minerálastrategiija lea ráđđehusdokumeanta ii ge dan galgga stuorradiggi meannudit .
Den er ment å være relativt konsentrert om noen forhold med konkrete tiltak som skal lette muligheten for realisering av gruvevirksomhet .	Lea jurddašuvvon ahte dat galgá gieđahallat viehka guovdilaston diliid birra konkrehta doaibmabijuiguin mat galget álkidit vejolašvuođa čađahit ruvkedoaimmaid .
Etter invitasjon fra statssekretær Rikke Lind i Nærings- og handelsdepartementet deltok sametingsrådet på møte om mineralstrategier 04.01.12 .	Ealáhus- ja gávpedepartemeantta stáhtačálli Rikke Lund bovdehusa vuođul oassálasttii sámediggeráđđi čoahkkimii minerálastrategiijaid birra 04.01.12 .
Fra Sametingets side ble det gitt uttrykk for at den nye minerallovens manglende etterlevelse av menneskerettighetene for urfolk medførte at Sametinget ikke har kunnet gi sitt samtykke til loven , noe som også medførte at Sametinget i utgangspunktet heller ikke har kunnet gi sin tilslutning til beslutninger ihht .	Sámedikki bealis dovddahuvvui ahte go ođđa minerálaláhka ii vuhtiiváldde álgoálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid , de ii sáhttán Sámediggi mieđihit láhkii , mii maiddái dagahii ahte Sámediggi dan geažil ii leat sáhttán mieđihit mearrádusaide ge lága vuođul , ii ge strategiijaide ja doaibmabijuide mat galget nannet minerálaealáhusa .
Målsettingen må være at dette skal fremmes våren 2013 .	Mihttomearrin ferte leat ahte dat galgá ovddiduvvot 2013 giđa .
Dette er en oppfølging av Samerettsutvalget II slik regjeringen varslet i Ot.prp. nr. 43 ( 2008-2009 ) Mineralloven .	Dát lea Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvoleapmi nu mo ráđđehus dieđihii Ot. proposišuvnnas nr. 43 ( 2008-2009 ) Minerálaláhka .
Nærings- og handelsdepartementet sa de skulle vurdere dette og komme tilbake til Sametinget for eventuelle konsultasjoner om tiltak i en strategi for mineralnæringen .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta celkkii ahte sii áigot dan árvvoštallat ja dasto evttohit Sámediggái čađahit vejolaš konsultašuvnnaid minerálaealáhusstrategiija doaibmabijuid birra .
Utvikle positive klimatiltak og tilpasningsstrategier som gjør samiske samfunn mindre sårbar for klimaendringer FNs klimakonvensjon	Ovddidit positiivvalaš dálkkádatdoaibmabijuid ja heivehanstrategiijaid vai sámi servodat ii livčče nu rašši dálkkádatrievdamiidda ON dálkkádatkonvenšuvdna
Delegasjonen ble ledet av miljø- og utviklingsminister Erik Solheim .	Biras- ja ovddidanministtar Erik Solheim jođihii sáttagotti .
Det overordnete målet til klimakonvensjonen er å redusere global oppvarming ved å redusere klimagassutslipp .	Dálkkádatkonvenšuvnna bajimus mihttomearri lea uhcidit máilmmiviidosaš liegganeami dakko bokte ahte uhcidit dálkkádatgássaid luoitima .
Klimapakken fra Durban innebærer en løsning for en plan mot en framtidig juridisk klimaavtale for alle land .	Dálkkádatpáhkka Durbanis mearkkaša čovdosa dakkár plánii ahte mearridit boahttevaš juridihkalaš dálkkádatšiehtadusa buot riikkaide .
Den skal være forhandlet fram innen 2015 og tre i kraft i 2020 .	Dat galgá leat šiehtaduvvon maŋimusat 2015 ja boahtit fápmui 2020:s .
Kyotoprotokollen forlenges med fem år og det etableres et grønt fond for finansiering av klimatiltak i utviklingsland .	Kyotoprotokolla guhkiduvvo viđain jagiin ja ruoná foanda vuođđuduvvo ruhtadit dálkkádatdoaibmabijuid ovdáneaddjiriikkaid várás .
Andre deler inneholder blant annet regler for overvåking og kontroll med utslipp , beskyttelse av regnskog , teknologioverføring til utviklingsland og klimatilpasning .	Eará osiin leat earret eará njuolggadusat dasa mo gozihit ja dárkkistit luoitimiid , arvevuvddiid suodjaleapmi , teknologiijagaskkusteapmi ovdáneaddjiriikkaide ja dálkkádatheiveheapmi .
Klimaendringer angår urfolk i aller høyeste grad fordi urfolk ofte lever nært naturen og således i frontlinjen av klimaendringene .	Dálkkádatrievdamat čuhcet garrasat álgoálbmogiidda dannego álgoálbmogat dávjá ellet lahka luonddu ja dan láhkai doppe gos dálkkádatrievdamat ovddimusat oidnojit .
Dette gjelder særskilt for samene , og andre urfolk i Arktisk der klimaendringene skjer raskest .	Dát guoská erenoamážit sápmelaččaide , ja eará álgoálbmogiidda Árktisis gos dálkkádagat rievdet johtilepmosit .
Nye beregninger fra Bjerkenessenteret for klimaforskning viser en oppvarming på mellom 4-6 grader i Arktisk i år 2050 dersom CO 2 utslippene ikke reduseres .	Bjerkenesguovddáš dálkkádatdutkama várás lea aiddo báliid meroštallan ahte Árktis vásiha 4-6 ceahki liegganeami ovdal jagi 2050 jus CO 2 luoitimat eai uhciduvvo .
Det var derfor skuffende at urfolksperspektivet ble marginalisert i vedtakene på COP 17 .	Danne leat šlunddagan go álgoálbmotperspektiiva dahkkojuvvui mávssoheapmin COP 17 mearrádusain .
Det er kun vage og lite forpliktende referanser til urfolk i beslutninger som knytter seg til klimatilpasninger og det grønne klimafondet .	Ledje dušše eahpečielga ja uhccán geatnegahtti čujuhusat álgoálbmogiidda dain mearrádusain mat čatnasit dálkkádatheivehemiide ja ruoná dálkkádatfondii .
Beslutningene fra COP 16 på skoginitiativet REDD + ligger imidlertid fortsatt fast .	COP 16 mearrádusat vuovdeálgaga REDD + oktavuođas leat dattetge ain fámus .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dás lea sáhka sihkkarastinmekanismmain Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 27 av 377	27 siidu 379 siiddus
Sametinget mener at verneforskriften for Saltfjellet- Svartisen komplekset bør moderniseres .	Sámediggi oaivvilda ahte suodjalanláhkaásahus Sáltoduoddara – Čáhppesjiehki guovllu várás berre ođasmahttojuvvot .
Videre ble man enig om at arbeidsutvalget skal ha god samisk representasjon .	Viidáseappot šattai ovttamielalašvuohta das ahte bargolávdegottis galgá leat buorre sámi ovddastus .
Konsultasjonene skal sluttføres når Fylkesmannen i Nordland er ferdig med sitt forarbeid i nær framtid .	Konsultašuvnnat galget válmmastuvvot go Nordlándda fylkkamánni lea geargan ovdabargguinis lagas boahtteáiggis .
Sametinget kom 13.01.12 med høringsuttalelse vedrørende Femundsmarka nasjonalpark med tilgrensende landskapsvernområder .	Sámediggi attii 13.01.12 gulaskuddancealkámuša Femundsmarka álbmotmeahci oktavuođas oktan lagas suodjemehciiguin .
I forslaget til forvaltningsplanen foreslås det blant annet å dele nasjonalparken i to soner , A og B. De to sonene blir gitt ulike mål og strategier for vern og bruk .	Hálddašanplánaevttohusas evttohuvvo earret eará juohkit álbmotmeahci guokte avádahkan , A ja B. . Dat guokte avádaga ožžot iešguđet mihttomeriid ja strategiijaid suodjaleami ja geavaheami várás .
I og med at samiske rettigheter og interesser berøres direkte anses saken som konsultasjonspliktig , og Sametinget vil konsultere med Fylkesmennene i Sør-Trøndelag og Hedmark .	Go sámi vuoigatvuođat ja beroštusat guoskkahuvvojit njuolgga , de mii oaivvildit ahte áššái gullá konsultašuvdnageatnegasvuohta , ja Sámediggi áigu konsulteret Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkamánniiguin .
31.01.12 avga Sametinget høringsuttalelse vedrørende Junkerdalsura naturreservat .	31.01.12 attii Sámediggi gulaskuddancealkámuša Junkerdalsura luonddumeahci oktavuođas .
Sametinget påpeker at det i verneforskriftene og bestemmelsene må fremgå at det er Sametinget som er forvaltningsmyndighet for samiske kulturminner og kulturmiljøer .	Sámediggi čujuha dasa ahte suodjalanláhkaásahusain ja mearrádusain ferte boahtit ovdan ahte Sámediggi dat lea sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasiid hálddašaneiseváldi .
Sametinget vil konsultere med Direktoratet for naturforvaltning før forvaltningsplanen godkjennes .	Sámediggi áigu konsulteret Luondduhálddašandirektoráhtain ovdalgo hálddašanplána dohkkehuvvo .
/ Ola Mæle sine eiendommer i Namdalen 25.01.12 .	/ Ola Mæle opmodagaid beaivválaš jođiheddjiin Knut Berger Nååmesjevuemies 25.01.12 .
Årsaken til møtet var at Ola Mæle ønsker å bygge en hyttelandsby i Skorovatn , samt utvikle skiløypenett for turisme .	Sivvan čoahkkimii lei ahte Ola Mæle háliida hukset bartagili Skorovatnii , ja ráhkadit láhttofierpmádaga turismma várás .
Det er også søkt om løyve til prøveleting etter mineraler i disse områdene .	Lea maid ohccojuvvon minerálaid geahččalanohcanlohpi dáin guovlluin .
Sametingsrådet ønsket å få vite hvilken dialog Namdal Bruk har hatt med reindrifta i området .	Sámediggeráđđi háliidii diehtit makkár gulahallan Namdal Bruk:s lea leamaš guovllu boazodoaluin .
Selskapet fortalte at de var i fortløpende dialog med reindrifta og at de hadde fått innspill fra dem om hvilke områder som var viktig for reindriftsnæringen .	Fitnodat muitalii ahte sii lei jeavddalaš gulahallan boazodoaluin ja ahte sii ledje sis ožžon dieđuid dan birra mat guovllut leat deaŧalaččat boazodollui .
Sametingsrådet har hatt møter med Voengel Njaarke og Åarjel Njaarke reinbeitedistrikter 7.02.12 angående vindkraftutbygging i Kalvvatnan i Nord-Trøndelag og Nordland .	Sámediggeráđis leat leamaš čoahkkimat Voengel Njaarke ja Åarjel Njaarke orohagaiguin 7.02.12 bieggafápmohuksema birra Kalvvatnanii Davvi-Trøndelágas ja Nordlánddas .
På møtet diskuterte de reindriftas opplevelse av prosessene i forbindelse med etablering av vindkraft i reinbeiteområdene .	Čoahkkimis ságaškušše dan birra mo boazodoallu vásii proseassaid bieggafámu ásaheami oktavuođas boazoguohtunguovlluin .
Sametingsrådet redegjorde for hvordan man i Sametinget jobber med slike saker og hva Sametinget kan gjøre .	Sámediggeráđđi čilgii mo Sámediggi bargá dákkár áššiiguin ja maid Sámediggi sáhttá dahkat .
Det ble avtalt at Sametingsrådet holder tett dialog med reinbeitedistriktene angående skriving av høringsuttalelse og prosessene videre .	Sohppojuvvui ahte Sámedikkis galgá leat lagas gulahallan orohagaiguin gulaskuddancealkámušaid čállimis ja viidáset proseassas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 28 av 377	28 siidu 379 siiddus
Konsultasjoner om vindkraftverk på Raudfjellet i Tromsø kommune	Konsultašuvnnat bieggafápmorusttega birra Raudfjellet alde Romssa suohkanis
Sametingsrådet har vært i konsultasjoner med Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE ) vedrørende konsesjonssøknad fra Norsk Miljøkraft Raudfjell AS , om etablering av vindkraftverk på Raudfjellet på Kvaløya i Tromsø kommune .	Sámedikkis leat leamaš konsultašuvnnat Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtain ( NČE . ) Norsk Miljøkraft Raudfjell AS konsešuvdnaohcama oktavuođas ásahit bieggafápmorusttegat Raudfjellet ala Fálásullos Romssa suohkanis .
Konsultasjonene har hatt fokus på hvorvidt reindrifta blir berørt av etablering av vindkraftverk på Raudfjellet .	Konsultašuvnnat leat čalmmustahttán dan ahte guoská go boazodollui bieggafápmorusttega huksen Raudfjellet ala .
Konsultasjonene ble avsluttet i februar 2012 .	Konsultašuvnnat loahpahuvvojedje guovvamánus 2012 .
Sametingsrådet ga sin tilslutning til planene med de reduksjonene av planområdet som NVE foreslo på konsultasjonene 28.11.11 .	Sámeidiggeráđđi mieđai plánaide daid plánaguovllu uhcidemiiguin maid NČE evttohii konsultašuvnnain 28.11.11 .
Reduksjonen tilsvarer omlag en halvering av planområdet .	Uhcideamit vástidit sullui beallái plánaguovllus .
Sametingsrådet viser med dette forståelse for behovet for ny kraftforsyning og utvikling av miljøvennlig energi , og er fornøyd med at dette kan skje i samarbeid med , og ikke til fortrengsel av reindriftas behov .	Sámediggeráđđi čájeha dákko bokte ahte ádde dan dárbbu mii ođđa fápmolágideapmái ja birasseasti energiija ovddideapmái , ja lea duhtavaš ahte dat sáhttá dáhpáhuvvat ovttasbargguin boazodoalu dárbbuid hárrái , ii ge dainna lágiin ahte badjelgeahččat boazodoalu dárbbuid .
Arbeide for å sikre samisk lokal deltakelse og medvirkning i all areal- og ressursforvaltning Arbeide for at administrative tiltak tilpasses for å sikre reindriftsutøvere den mobiliteten de trenger som følge av klimaendringer Følge opp arbeidet med Samerettsutvalget II , blant annet gjennom lokal og regional forankring av prosessen	Bargat dan ala ahte sámi báikkálaš searvan ja mieldeváikkuheapmi buot areála- ja resursahálddašemiin sihkkarastojuvvo Bargat dan ala ahte hálddahuslaš doaibmabijut heivehuvvojit nu ahte boazodolliide sihkkarastojuvvo dat mobilitehta maid sii dárbbašit dálkkádatrievdamiid geažil Čuovvolit Sámi vuoigatvuođalávdegotti II barggu , earret eará proseassa báikkálaš ja regionála vuođđudeami bokte
Kulturminnevern	Kulturmuitosuodjalus
Sametinget har for tiden flere store vegsaker i Troms til behandling .	Sámedikkis leat dál leamaš máŋga stuorra geaidnoášši Romssas meannudeapmái .
En av disse er E 8 gjennom Lavangsdalen i Tromsø og Balsfjord kommuner .	Okta dain lea E 8 Lávvavuovddi čađa Romssa ja Báhccavuona suohkaniin .
Vegstrekningen er svært ulykkesutsatt .	Geaidnogaskkas dáhpáhuvvet ollu lihkohisvuođat .
Det har fra politisk hold blitt jobbet for å få satt opp midtrekkverk så snart som mulig .	Politihkalaččat lea geahččaluvvon oažžut geaidnojuohkki nu johtilit go vejolaš .
Saken har vært gitt prioritet også på departementsnivå .	Ášši lea vuoruhuvvon departemeantadásis .
Det har blitt bevilget midler for oppstart allerede i 2012 .	Ruđat leat juolluduvvon vai sáhttá barggu álggahit 2012. s juo .
Sametinget gjennomførte i fjor sommer befaringer i forbindelse med planarbeidet .	Sámediggi čađahii báikediđoštallamii mannan geasi plánabarggu oktavuođas .
Det ble registrert 12 lokaliteter med til sammen 20 samiske kulturminner i og ved planområdet .	Plánaguovllus ja dan lahkosis registrerejuvvojedje 12 báikki oktan 20 sámi kulturmuittuiguin .
Så å si alle kulturminnene er relatert til reindrift .	Dadjat juo buot kulturmuittut čatnasit boazodollui .
De fleste er automatisk fredet ( eldre enn 100 år ) .	Eatnašat leat automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon ( boarráset go 100 jagi ) .
Bruken kan spores tilbake til 1700-tallet i skriftlige kilder , men ut fra utgravinger i tilgrensende områder kan vi regne med en betydelig lengre bruksperiode . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dás lea eanaš sáhka goahtesajiin ja áidesajiin , muhto lea maid árbevieruide gullevaš báiki ( Sárágeađgi ) ja visttit Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 29 av 377	29 siidu 379 siiddus
Vegutbyggingen er i konflikt med flere automatisk fredete samiske kulturminner .	Geaidnohuksen rihkku máŋga automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittu .
Sametinget har valgt å ikke reise innsigelse til planforslaget , men i stedet behandle saken som en dispensasjonssak etter kulturminneloven .	Sámediggi lea válljen ahte ii áiggo vuosttaldit plánaevttohusa , muhto baicce meannudit ášši sierralohpeáššin kulturmuitolága vuođul .
Riksantikvaren fatter det endelige vedtaket om det kan gis dispensasjon fra kulturminnelovens bestemmelser eller ikke .	Riikkaantikvára dahká loahpalaš mearrádusa das ahte sáhttá go addit sierralobi kulturmuitolága mearrádusain vai ii .
Dette på bakgrunn av tilrådingen fra Sametinget .	Dat dahkkojuvvo Sámedikki rávvaga vuođul .
Hvis Riksantikvaren gir sin tilslutning til planforslaget , innebærer dette at kommunestyret får tillatelse til å vedta planen .	Jus Riikkaantikvára mieđiha plánaevttohussii , de dat mearkkaša ahte suohkanstivra oažžu lobi dohkkehit plána .
Sametinget la i tilrådingen vekt på at det foreligger tungtveiende samfunnsmessige interesser ( sikkerhetshensyn ) .	Sámediggi deattuhii rávvagis ahte das lea deaŧalaš servodatlaš beroštusat ( sihkkarvuođadeasta ) .
Det er dessuten gjort inngrep fra før ved at nåværende E 8 går gjennom utkanten av gjerdeplassene .	Leat maiddái ovdal čađahuvvon sisabahkkemat go dálá E 8 manná áidesajiid ravdda čađa .
I denne saken har Riksantikvaren fulgt Sametingets råd og ga 02.02.12 tillatelse til inngrep i to automatisk fredete gieddier / reingjerdeplasser .	Dán áššis lea Riikkaantikvára čuvvon Sámedikki rávvaga ja addán 02.02.12 lobi duohtadit guokte automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon gietti / boazoáidesaji .
Når det gjelder ivaretakelsen av de øvrige kulturminnene i planen , har det vært en lengre planprosess med tett samarbeid med vegvesenet .	Mii guoská plána eará kulturmuittuid fuolaheapmái , de lea leamaš guhkit plánaproseassa lagas ovttasbargguin geaidnodoaimmahagain .
Sametinget ga 06.02.12 vår uttalelse til planen .	Sámediggi attii 06.02.12 cealkámuša plánii .
Undersøkelsene av de berørte kulturminnene vil bli foretatt av Tromsø Museum sommeren 2012 .	Guoskevaš kulturmuittuid iská Romssa musea 2012 geasi . Buot iskangoluid máksá doaibmabiddji .
De vil bestå av botanisk registrering ( artsregistrering av planter ) og pollenanalyse .	Galget čađahuvvot botanihkalaš registreremat ( šaddošlájaid registreren ) ja pollenguorahallan .
Formålet er å kartlegge beiteplantene og si noe om når området først ble tatt i bruk til reinbeite .	Áigumuš lea kártet guohtunšattuid ja mearridit goas guovlu vuosttaš gearddi geavahuvvui boazodollui .
Det er gjort få slike undersøkelser i Sápmi .	Eai leat galle dakkár iskkadeami čađahuvvon Sámis .
Det vil også bli gjort undersøkelser av en teltboplass .	Maiddái goahtesajit galget iskkaduvvot .
Søknad om dispensasjon etter kulturminneloven § 8 fjerde ledd i forbindelse med offentlig ettersyn av reguleringsplan for Repvåg smoltanlegg , Nordkapp k ommune , Finnmark	Sierralohpeohcan kulturmuitolága § 8 njealját lađđasa vuođul Reihvági luossaveajetrusttega muddenplána almmolaš geahčadeami oktavuođas , Davve njárgga suohkan , Finnmárku
Saken gjelder offentlig ettersyn av reguleringsplan for etablering av Repvåg smoltanlegg i Nordkapp kommune .	Ášši guoská Reihvági luossaveajetrusttega muddenplána almmolaš geahčadeapmái , Davvenjárgga suohkanis .
Formålet med reguleringsplanen er å legge til rette for etablering av et landbasert smoltanlegg for laks .	Muddenplána mihttomearri lea láhčit dilálašvuođaid ásahit luossaveajetrusttega gáddái .
Intensjonen er å etablere smoltanlegget i tilknytning til et allerede regulert og utbygd vassdrag uten å gjøre nye naturinngrep .	Áigumuššan lea ásahit luossaveajetrusttega dakkár čázádaga oktavuhtii mii lea juo muddejuvvon ja huksejuvvon nu ahte ii dárbbaš čađahit ođđa duohtademiid .
Repvåg kraftstasjon ligger like nord for det planlagte tiltaket .	Reihvági fápmorusttet lea aiddo davábealde plánejuvvon doaibmabiju .
Det er planlagt et anlegg som skal kunne produsere inntil 5 mill. smolt ved å rense prosessvannet med bruk av resirkuleringsteknologi og dermed redusere vannforbruket .	Lea plánejuvvon dakkár rusttet mii sáhttá buvttadit gitta 5 miljon veajeha go buhtista proseassačázi ođđasis geavaheami teknologiijain ja nu uhcidit čáhcegeavaheami .
Smoltanlegget forventes å skape ca 10 nye arbeidsplasser i Nordkapp kommune .	Veajetrusttet vurdojuvvo addit sullii 10 ođđa bargosaji Davvenjárgga suohkanii .
Men arealdisponeringene i reguleringsplanen er i direkte konflikt med automatisk fredete samiske kulturminner og derfor i strid med kulturminneloven § 3 .	Muhto areálahálddašeamit rihkkot njuolgga automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittuid ja danne dat rihkkot kulturmuitolága § 3 .
Den registrerte kulturminnelokaliteten på det aktuelle stedet består av tre hustufter og fire gammetufter .	Guoskevaš báikki registrerejuvvon kulturmuitobáikkis leat golbma stohpoduvtta ja njeallje goahtesaji .
På bakgrunn av de opplysninger Sametinget har klart å innhente så vurderer vi alle registrerte kulturminner som samiske og eldre enn 100 år .	Daid dieđuid vuođul maid Sámediggi lea nagodan háhkat , de mii árvvoštallat buot registrerejuvvon kulturmuittuid sápmin ja boarráset go 100 jagi .
Dermed er de også automatisk fredete i henhold til kulturminnelovens bestemmelser .	Nappo dat lea ge maiddái automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon kulturmuitolága mearrádusaid vuođul .
Riksantikvaren fatter det endelige vedtaket om det kan gis dispensasjon fra kulturminnelovens bestemmelser eller ikke .	Riikkaantikvára mearrida loahpalaččat sáhttá go addojuvvot sierralohpi kulturmuitolága mearrádusain vai ii .
Dette på bakgrunn av tilrådingen fra Sametinget .	Dat dahkkojuvvo Sámedikki rávvagiid vuođul .
Sametinget har i tilrådingen gått inn for at dispensasjonssøknaden kan innvilges , men under forutsetning av at det stilles vilkår om arkeologiske undersøkelser av kulturminnene før tiltaket kan iverksettes .	Sámediggi lea rávvagis evttohan ahte sierralohpeohcan sáhttá mieđihuvvot , muhto dainna eavttuin ahte biddjojuvvo eaktun ahte kulturmuittut galget iskkaduvvot arkeologalaččat ovdalgo doaibmabidju čađahuvvo .
Vi har i vår vurdering lagt vekt på at vi står ovenfor nærmere undersøkelser av kulturminner der resultatene vil være av betydning for senere registreringer og for forståelse av samiske kulturmiljøer / kulturlandskap på kysten .	Min árvvoštallamis mii leat deattuhan ahte dás galget kulturmuittut iskkaduvvot dárkilit ja bohtosiin lea mearkkašupmi maŋit áiggi registreremiidda ja dasa mo galgá áddet sámi kulturbirrasiid / kultureanadagaid rittus .
Slike undersøkelser vil også kunne føre til større kunnskap om , og interesse for , samisk kultur og kulturminner i nærmiljøet .	Dákkár iskkadeamit addet maiddái buoret máhtu lagas birrasa sámi kultuvrra ja kulturmuittuid birra ja beroštumi das .
Utbyttet av den kulturhistoriske informasjonen som en arkeologisk undersøkelse av kulturminnene vil kunne gi vil forhåpentligvis bli stort .	Doaivumis leat kulturmuittuid arkeologalaš iskkademiid kulturhistorjjálaš dieđut hui ávkkálaččat . Doaibmabiddji máksá dákkár iskkademiid goluid .
Riksantikvarens vedtak ventes å foreligge i løpet av februar måned .	Riikkaantikvára mearrádus vurdojuvvo guovvamánus .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 30 av 377	30 siidu 379 siiddus
Om det videre arbeidet med Skoltebyen i Neiden	Viidáset bargu Nuortalaš siiddain Njávdámis
Anleggsplanen for parkeringsplassen i Skoltebyen er nå ferdig utarbeidet og klar til å legges ut på anbud .	Nuortalaš siidda párkenšilju rusttetplána lea dál gárvvis ja dasa sáhttá dál viežžat fálaldagaid .
Planen er etter avtale utarbeidet av konsulentfirmaet Rambøll .	Plána lea konsuleantafitnodat Rambøll lea ráhkadan plána šiehtadusa vuođul .
Dokumentere og formidle kunnskap om samiske kulturminner og kulturmiljø Registrering av samiske kulturminner i forbindelse med den planlagte 420 kV - kraftlinja mellom Balsfjord og Hammerfest	Duođaštit ja gaskkustit máhtu sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa birra Sámi kulturmuittuid registreren plánejuvvon 420 kV-fápmolinnjá oktavuođas gaskal Báhccavuona ja Hámmárfeastta
Den planlagte linjen går gjennom områder der det har vært lite eller ingen kulturminneregistreringer tidligere .	Plánejuvvon linjá manná guovlluid čađa gos leat unnán dahje eai oppanassiige kulturmuittut registrerejuvvon ovdal .
Ca 1/3 av kulturminnene er definert som automatisk fredet ifølge bestemmelsene i kulturminneloven .	Sullii 1/3 oassi kulturmuittuin leat meroštallojuvvon automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon lága mielde .
Resten har enten uavklart vernestatus eller de er fra nyere tid .	Loahppa kulturmuittuin lea juogo čilgekeahtes suodjalanstáhtus dahje dat leat ođđaset áiggis .
Av kulturminnetyper kan nevnes ildsteder - hvorav de aller fleste representerer teltboplasser , varder , skyteskjul , / bogastiller reingjerder av stein , hellere og vindskjul , melkegjemmer gravd ned i bakken , steinovner , fangstgroper , graver , gammetufter , tjæremiler ( i lavereliggende skogsområder ) , sieidier og offerplasser .	Kulturmuitošlájain sáhttá namuhit dollasajiid – main eatnašat leat goahtesajit , muvrrat , čilat , geađgeboazoáiddit , heallogeađggit ja bieggasuojit , mielkečiegát mat leat goivojuvvon eatnama sisa , geađgeuvnnat , bivdorokkit , hávddit , goahtesajit , bihkkaboaldinhávddit ( ordaráji vuolábealde ) , sieiddit ja bálvvosbáikkit .
Flere steder er det registrert steinkonstruksjoner der funksjonen er uviss .	Ollu sajiin leat registrerejuvvon geađgeráhkkanusat maid doaibma lea eahpevissis .
Mange av de registrerte kulturminnene , særlig i høyfjellet , er spor etter reindriftsamiske sesongboplasser eller aktiviteter knyttet til reindrift fra ulik tid .	Ollu dain registrerejuvvon kulturmuittuin , erenoamážit duoddaris , leat mearkkat boazosámi áigodatássansajiin dahje doaimmain mat čatnasit boazodollui iešguđege áiggiin .
Dette funnet ligger imidlertid på god avstand fra linja , og trues ikke av utbyggingen .	Dát gávnnus ii leat nu lahka linjá , ja ii áitojuvvo huksema geažil .
Sametinget har påvist til sammen 47 lokaliteter der en utbygging direkte kan skade eller ødelegge kulturminner .	Sámediggi lea čájehan oktiibuot 47 sajis gos huksen sáhttá vaháguhttit dahje bilidit kulturmuittuid .
Vi er derfor nå inne i en prosess med Statnett der vi forsøker å finne løsninger på hvordan en ev. utbygging skal berøre færrest mulig kulturminner .	Danne mii leat dál proseassas Statnettain mas mii geahččalit gávdnat čovdosiid dasa mo vejolaš huksen galgá guoskat uhcimus vejolaš kulturmuittuide .
Dette fordrer bl.a. at utbygger må videreformidle informasjon om kulturminnene , og sette opp klare føringer og retningslinjer for hvordan disse skal bevares til alle de som utfører det praktiske arbeidet ute i marka .	Dat eaktuda earret eará ahte huksejeaddji ferte viidáseappot gaskkustit dieđuid kulturmuittuid birra , ja bidjat čielga láidestusaid ja njuolggadusaid dasa mo dat galget fuolahuvvot buohkaid várás geat čađahit geavatlaš bargguid meahcis .
I noen tilfeller vil det sannsynligvis være vanskelig å komme utenom en søknad om dispensasjon fra kulturminnelovens bestemmelser slik at berørte kulturminner eventuelt kan fjernes før byggingen starter .	Muhtun diliin lea várra váttis beassat eret das ahte boahtá sierralohpeohcan kulturmuitolága mearrádusain beassat jávkadit guoskevaš kulturmuittuid ovdalgo huksen álggahuvvo .
Riksantikvaren fatter det endelige vedtaket om det kan gis dispensasjon fra kulturminnelovens bestemmelser eller ikke .	Riikkaantikvára dahká loahpalaš mearrádusa das ahte galgá go addojuvvot sierralohpi kulturmuitolága mearrádusain vai ii .
Dette på bakgrunn av Sametingets tilråding i saken .	Dat dahkkojuvvo Sámedikki rávvaga vuođul áššis .
Ved ev. innvilgelse av dispensasjon er det vanlig å stille krav om arkeologiske undersøkelser av berørte kulturminner .	Go sierralohpi addojuvvo , de lea dábálaš bidjat gáibádusa ahte guoskevaš kulturmuittut galget iskkaduvvot arkeologalaččat .
Utgiftene til slike undersøkelser bæres av tiltakshaveren .	Dakkár iskkademiid goluid galgá doaibmabiddji máksit .
Når det gjelder spørsmål knyttet til konsesjonssøknaden for øvrig , vil disse bli tatt opp direkte med Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE ) i henhold til konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Go guoská gažaldagaide konsešuvdnaohcamiid oktavuođas muđui , de dat váldojuvvojit ovdan njuolgga Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtain ( NČE ) stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnaprosedyraid vuođul .
Ivareta samiske kulturminner utenfor konsultasjonsavtalens geografiske virkeområde Ivareta den immaterielle kulturarven , herunder registrering av muntlig tradisjon og samiske immaterielle kulturminner Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámi kulturmuittuid goziheapmi olggobealde konsešuvdnašiehtadusa geográfalaš doaibmaguovllu Ávnnaskeahtes kulturárbbi goziheapmi , maiddái njálmmálaš árbevieruid ja sámi ávnnaskeahtes kultuvrra registreren Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 31 av 377	31 siidu 379 siiddus
Integrere kjønnsperspektivet i arbeidet med dokumentasjon og registrering av samiske kulturminner og kulturmiljøer Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke kunnskapen om samisk tradisjon og historie samt grunnlaget for bevaring og vern av samiske kulturminner Kulturminnevern – søkerbasert tilskudd	Sohkabealperspektiivva searvvaheapmi sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa duođaštan- ja registrerenbarggus Árjjalaš váikkuhangaskaoapmegeavaheami bokte nannet máhtu sámi árbedieđuid ja historjjá birra , ja sámi kulturmuittuid bisuheami ja suodjaleami vuođul Kulturmuitosuodjalus – ohcanvuđot doarjagat
I perioden har 10 prosjekter fra tidligere år samt et prosjekt fra 2011 års tildelingsrunde blitt avsluttet .	Áigodagas leat 10 prošeavtta ovddit jagiin ja okta prošeakta 2011 juolludeamis loahpahuvvon .
Sametinget har videre oppdatert søknadsskjemaet og sammenstilt en søkerveiledning for de som ønsker å søke penger over ordningen samt en veiledning for den som har blitt tildelt penger og skal rapportere på bruken .	Sámediggi lea viidáseappot ođasmahttán ohcanskovi ja buohtalastán ohcanbagadusa sin várás geat háliidit ohcat ruđaid ortnegis ja bagadusa sin várás geat leat ožžon ruđaid ja áigot raporteret geavaheami .
Foreløpig er kun norsk versjon ute på nett men nordsamisk versjon ventes å foreligge innen kort tid .	Vuos lea dušše dárogielveršuvdna neahtas , muhto davvisámegielveršuvdna vurdojuvvo leat gárvvis hui fargga .
Søknadsfristen for ordninga er 1. mars .	Ortnega ohcanáigemearri lea njukčamánu 1. b. .
Næring	Ealáhusat
Hovedmål Et sterkt og allsidig næringsliv som bygger på og tar hensyn til samisk kultur , natur og miljø , og danner grunnlaget for livskraftige lokalsamfunn der mennesker ønsker å bo .	Váldomihttomearri Nana ja máŋggabealat ealáhuseallin mii fuolaha sámi kultuvrra , luonddu ja birrasa , ja lea vuođđun eallinfámolaš báikegottiide gos olbmot háliidit orrut .
Innsatsområde Rammebetingelser i primærnæringer	Áŋgiruššansuorgi : Rámmaeavttut vuođđoealáhusain
Bakgrunnen for Sametingets engasjement var at etter at Sjøpattedyrrådet ble nedlagt den 31.12.2011 , så har verken Sametinget eller andre berørte parter / organisasjoner hatt mulighet til å få innsyn eller påvirke Fiskeridirektørens kvotefastsettelse og forvaltning av kystsel .	Sámedikki duogážin lei dat go Mearranjiččehasráđđi heaittihuvvui 31.12.2011 , de ii leat leamaš Sámedikkis dahje eará guoskevaš oasebeliin / organisašuvnnain vejolašvuohta čuovvut mielde ja váikkuhit dan go Guolástusdirektoráhta mearrida bivdoeriid ja riddonjurjuid hálddašeami .
Fiskeridirektøren har fulgt opp sametingets forslag ved å gjeninnføre åpne høringer av forslag til kvoter og forvaltning av kystsel i 2012 samt innføring av kompensasjonsordninger ved felling av kystsel .	Guolástusdirektoráhta lea čuovvolan Sámedikki evttohusa ahte fas addit rabas gulaskuddanvejolašvuođa bivdoearreevttohusaide ja riddonjurjuid hálddašeapmái 2012:s ja dasto bidjat buhtadanortnega riddonjurjuid goddimii .
I møte den 04.11.11 mellom sametingsrådet , Fiskeridirektøren og Havforskningsinstituttet fremmet Sametinget forslaget om å inkorporere lokal kunnskap i forskning og forvaltning av sjøpattedyr .	Čoahkkimis skábmamánu 4. b. 2011 Sámediggeráđi , Guolástusdirektevrra ja Mearradutkaninstituhta gaskka ovddidii Sámediggi evttohusa báikkálaš máhtu heiveheamis mearranjiččehasaid dutkamii ja hálddašeapmái .
Havforskningsinstituttet fulgte opp Sametinget innspill gjennom å forplikte seg til å innkalle Sametinget til et møte i Referansegruppen for Ressursforvaltning .	Mearradutkaninstituhtta čuovvolii Sámedikki rávvaga dainna lágiin ahte geatnegahtii iežas gohččut Sámedikki Resursahálddašanreferánsajoavkku čoahkkimii .
Sametingsrådet deltok på et møte i Tromsø den 05.12.11 om den nye landbruks- og matmeldingen ‖Velkommen til bords‖ .	Sámediggeráđđi searvvai čoahkkimii Romssas 05.12.11 ođđa eanadoallo- ja biebmodieđáhusa birra man namma lea ” Velkommen til bords ” .
Sametingsrådet holdt innlegg om Sametingets holdning til meldingen .	Sámediggeráđđi doalai sáhkavuoru dan birra makkár oaidnu Sámedikkis lea dieđáhussii .
Vi sa oss fornøyd med at meldingen har en satsing på landbruk i arktiske områder .	Mii dajaimet ahte leat duhtavaččat go dieđáhusas lea eanadoaluin áŋgiruššan árktalaš guovlluin .
Rådet pekte på at det i meldingen er liten fokus på samisk jordbruk .	Ráđđi čujuhii ahte dieđáhusas lea unnán guovddážis sámi eanadoallu .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 32 av 377	32 siidu 379 siiddus
På samme møtet ga rådet uttrykk for misnøye med at ingen av de sakene Sametinget tok opp i konsultasjonene om reindriftsnæringen ble tatt med i meldingen .	Seamma čoahkkimis dovddahii ráđđi ahte lea duhtameahttun dainna go ii oktage dain áššiin maid Sámediggi válddii ovdan konsultašuvnnain boazodoalu birra leat váldojuvvon mielde dieđáhussii .
Sametingsrådet har hatt møte med Finnmark bondelag den 15.11.11 og Troms bondelag den 05.12.11 .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Finnmárkku boanddaidservviin 15.11.11 ja Romssa boanddaidservviin 05.12.11 .
Hensikten med disse møtene har vært å bedre kontakten med jordbruksnæringsorganisasjonene .	Dáid čoahkkimiid ulbmilin lea leamaš buoridit oktavuođa eanadoalu ealáhusorganisašuvnnaiguin .
Av de sakene som ble drøftet var jordbruksavtaleforhandlingene for 2012 og de store rovvilttapene i saueholdet .	Áššiid searvvis maid birra ságastuvvui ledje jagi 2012 eanadoallošiehtadallamat ja stuorra boraspirevahágat sávzadoalus .
Samspillet med Landbruks- og matdepartementet	Oktavuohta Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain
Sametinget har i innspillet til reindriftsavtalen i sak 44/11 vist til flere saker der Landbruks- og matdepartementet ikke har konsultert med Sametinget .	Sámediggi lea cealkámušas boazodoallošiehtadussii áššis 44/11 čujuhan máŋgga áššái main Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ii leat konsulteren Sámedikkiin .
Dette ble drøftet med landbruks- og matministeren på møte 10.01.12 .	Dán birra sagastuvvui Eanadoallo- ja biebmoministariin čoahkkimis 10.01.12 .
Det var enighet om at det var behov for bedre tid og en mer grundig gjennomgang av konsultasjonspraksis ved eget møte , slik at den fungerer etter hensikten .	Leimmet ovttamielalaččat das ahte lea dárbu oažžut buoret áiggi ja vuđoleappot beassat geahččat konsultašuvdnageavahusa sierra čoahkkimis , nu ahte dat doaimmašii ulbmila mielde .
Dette er fulgt opp med administrativt møte mellom Landbruks- og matdepartementet og Sametinget 09.02.12 , og møte mellom landbruks- og matministeren og sametingsrådet 21.02.12 .	Dát lea čuovvoluvvon hálddahuslaš dási čoahkkimiin Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta ja Sámedikki gaskka 09.02.12 , ja čoahkkimiin eanadoallo- ja biebmoministara ja Sámediggeráđi gaskka 21.02.12 .
Sametingsrådet håper disse samtalene medvirker til at konsultasjonsavtalen praktiseres på en bedre måte i saker som kan ha betydning for samisk kultur innefor landbruskdepartementets faglige ansvarsområde .	Sámediggeráđđi sávvá ahte dát ságastallamat leat váikkuhan dan ahte konsultašuvdnašiehtadus geavahuvvošii buoret vuogi mielde áššiin main sáhttá leat mearkkašupmi sámi kultuvrii eanadoallodepartemeantta fágalaš ovddasvástádussuorggi siskkobealde .
Høringer i Stortinget	Gulaskuddamat Stuorradikkis
Sametingsrådet har deltatt på høring til Stortingets næringskomité om landbruks- og matmeldinga 06.01.12 og Stortingets utenriks- og forsvarskomité 09.02.12 .	Sámediggeráđđi lea searvan Stuorradikki ealáhuslávdegotti gulaskuddamii eanadoallo- ja biebmodieđáhusa birra 06.01.12 ja Stuorradikki olgoriika- ja suodjaluslávdegottiin 09.02.12 .
På høringen til landbruks- og matmeldinga la rådet vekt på at meldingen har en offensiv og god jordbrukspolitikk og at det er særlig bra med aktiv satsing på arktisk landbruk .	Gulaskuddamis eanadoallo- ja biebmodieđáhusa ektui deattuhii ráđđi ahte dieđáhusas lea offensiivvalaš ja buorre eanadoallopolitihkka ja ahte erenoamáš buorre lea árjjalaš áŋgiruššan árktalaš eanadoaluin .
Rådet savner imidlertid en tydeliggjøring av at sikring av samisk jordbruk både er en selvstendig begrunnelse og plikt for strategier og tiltak for arktisk landbruk .	Ráđđi váillahii dattetge sámi eanadoalu čielgaseappot sihkkarastima sihke iešheanalis vuođu alde ja váillahii geatnegahttojuvvon strategiijaid ja doaibmabijuid árktalaš eanadoalu várás .
Når det gjaldt reindriftsdelen av meldinga understreket rådet at meldinga ikke har en brei og offensiv politikk for reindrifta og at den legger et forfeilet og ensidig økologisk bærekraftsperspektiv til grunn for utviklinga av en bærekraftig reindrift .	Go guoská dieđáhusa oassái boazodoalu birra deattuhii ráđđi ahte dieđáhusas ii leat govda ja offensiivvalaš politihkka boazodoalu várás ja ahte dat bidjá boasttu ja ovttabealat ekologalaš guoddinnávccalaš perspektiivva vuođđun nana ceavzilis boazodoalu ovddideapmái .
Det ble videre tatt opp at Landbruks- og matdepartementet ikke praktiserer konsultasjonsprosedyrene overfor Sametinget , heller ikke for tiltakene i landbruks- og matmeldinga .	Dasto váldojuvvui ovdan ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ii geavat konsultašuvdnabargovugiid Sámedikki ektui , ii doaibmabijuid oktavuođas ge eanadoallo- ja biebmodieđáhusas .
Rådet framhevet videre at beslutningen om endringen av reindriftsforvaltningen , med nedleggelse av områdestyrer og flytting av områdekontorer til fylkesmannen , ikke vil ha legitimitet i reindrifta og det samiske samfunnet .	Dasto deattuhii ráđđi ahte boazodoallu ja sámi servodat eai leat dohkkehan mearrádusa boazodoallohálddašeami rievdadeami birra , ahte heaittihit guovllustivrraid ja sirddihit guovllukantuvrraid fylkkamánni vuollásažžan .
Rådet har fulgt opp høringen med eget møte med leder i Stortingets næringskomité og saksordføreren for landbruksmeldinga 08.02.11 .	Ráđđi lea čuovvolan gulaskuddama sierra čoahkkimiin Stuorradikki ealáhuslávdegotti jođiheddjiin ja eanadoallodieđáhusa áššejođiheddjiin 08.02.11 .
Norske Reindriftsamers Landsforbund har også deltatt på dette møtet .	Norgga Boazosápmelaččaid riikasearvi lea maiddái searvan dán čoahkkimii .
På høringen til nordområdemeldinga la rådet vekt på at det er en gjennomgående god melding .	Gulaskuddamis davviguovlodieđáhusa birra deattuhii ráđđi ahte dat lea oppalaččat buorre dieđáhus .
Sametingsrådet framhevet blant annet at økende etablering av ny arealkrevende industri som energi , olje , / gass mineral , havbruk , samt ny infrastruktur for transport gjør det stadig viktigere å ha gode instrumenter og retningslinjer for dialog og avklaring med berørte urfolk .	Sámediggeráđđi deattuhii earret eará ahte dan geažil go lassána ođđa areálagáibideaddji industriija ásaheapmi nugo energiija , olju , / gássa minerálat , mearrageavahus , ja ođđa infrastruktuvra fievrrideami várás dagahit dan ahte dađistaga lea deaŧaleappo ahte leat buorit instrumeanttat ja njuolggadusat gulahallama ja čilgema dihte guoskevaš álgoálbmogiin sajis .
Nordområdemeldinga omtaler to gode tiltak for dette som med fordel kan ses i sammenheng og forankres i Arktisk råd .	Davviguovlodieđáhusas válddahuvvojit guokte buori doaibmabiju dán várás maid áinnas sáhttá geahččat fárrolaga ja fakkastit Árktalaš ráđđái .
Det ble videre påpekt at om retningslinjer for kontakt og samhandling mellom urfolk og ny industri skal ha ønsket effekt må rettighetshavere blant samer og andre urfolk også settes kompetanse- og kapasitetsmessig i stand til å være en likeverdig aktør med nye næringer .	Dasto čujuhuvvui ahte jos oktavuohta ja ovttasdoaibman njuolggadusain álgoálbmoga ja ođđa industriija gaskka galggaš leat dat beaktu , de fertejit vuoigatvuođaoamasteaddjit sámiid ja eará álgoálbmogiid gaskkas maiddái sáhttit gelbbolašvuođa ja kapasitehta dáfus doaibmat ovttaárvosaš aktevran ođđa ealáhusaiguin .
Det ble i den sammenhengen vist til Stiftelsen Protect som er under etablering og som statlige myndigheter må ha et medansvar for å finansiere .	Dán oktavuođas čujuhuvvui Vuođđudussii Protect mii lea ásahuvvomin ja maid stáhta eiseválddit fertejit leat mielde ruhtadeamen .
Sametingsrådet uttrykte støtte til prioriteringene i meldinga om å styrke kunnskapen om urfolks endrede livsgrunnlag som følge av klimaendringer , samt kunnskapsprogram om grenseoverskridende samisk tradisjonskunnskap ( Arbediehtu ) .	Sámediggeráđđi dovddahii ahte doarju vuoruhemiid mat leat dieđáhusas dan ektui ahte nannet máhtu álgoálbmogiid rievdan eallinvuođu birra dálkkádatrievdamiid geažil , ja máhttoprográmma rájá rastá sámi árbedieđuin .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dasto dovddahii Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 33 av 377	33 siidu 379 siiddus
Forvaltning av laks , sjørøye og sjøørret	Luosaid , mearrarávdduid ja mearradápmoha hálddašeapmi
Sametingsrådet arbeider med fiskereguleringene i elv og sjø for 2012 .	Sámediggeráđđi bargá guolástusreguleremiiguin jogain ja mearas 2012:s .
Sametingsrådet følger også opp arbeidet med lokalforvaltning i Neidenvassdraget .	Sámediggeráđđi čuovvola maiddái barggu Njávdánjoga báikkálaš hálddašemiin .
Fiskereguleringene i elv og sjø for 2012	Guolástusreguleremat jogain ja mearas jahkái 2012
Arbeidsutvalget for fiskereguleringer i Nord-Troms og Finnmark kom med et forslag til fiskerguleringer i elv og sjø for 2012 , samt en langsiktig strategi for reguleringene .	Davvi-Romssa ja Finnmárkku guolástusregulerenbargolávdegoddi buvttii evttohusa guolástusreguleremiidda jogain ja mearas jahkái 2012 , ja evttohii guhkes áiggi strategiija reguleremiid várás .
Utvalgets forslag til reguleringer fra 2012 innebærer en utvidelse av fisketiden for kilenot , spesielt for Nord-Troms .	Lávdegotti regulerenevttohusas jahkái 2012 evttohuvvo ahte gáidánuohti bivdoáigi , erenoamážit Davvi-Romssas viiddiduvvošii .
Når det gjelder elvefisket la arbeidsutvalget til grunn fylkesmennenes forslag om å opprettholde beskatningen på dagens nivå i de fleste vassdragene .	Mii guoská johkabivdui , de bijai bargolávdegoddi vuođđun fylkkamánni evttohusa ahte bisuhit bivddu dáláš dásis eanaš jogain .
Arbeidsutvalgets rapport danner grunnlaget for den forestående konsultasjonen med direktoratet for naturforvaltning om reguleringer fra 2012 .	Bargolávdegotti raporta lea vuođđun konsultašuvdnii Luondduhálddašan direktoráhtain reguleremiid birra jagi 2012 rájes .
Sametinget og Direktoratet for naturforvaltning ( DN ) har konsultert om høringsutkastet med høringsfrist 20. januar .	Sámediggi ja Luondduhálddašan direktoráhta leat konsulteren gulaskuddanevttohusa hárrái ja gulaskuddanáigemearri lei ođđajagimánu 20. b. .
Høringsuttalelsene skal gjennomgås og samarbeidsrådet skal gjennomføre sitt årlige møte før Sametinget og DN møtes til ny konsultasjon .	Gulaskuddancealkámušat galget geahčaduvvot ja ovttasbargoráđđi doallá jahkásaš čoahkkima ovdal go Sámediggi ja Luondduhálddašan direktoráhta fas deaivvadit ođđa konsultašuvnnas .
Sametingsrådet forventer å være ferdig med årets konsultasjonsprosess med direktoratet innen 1. mars , slik at fiskereguleringene er klare i god tid før årets fiskesesong .	Sámediggeráđđi vuordá leat geargan dán jagi konsultašuvdnaproseassain direktoráhtain njukčamánu 1. b. , nu ahte guolástusreguleremat gárvánivčče buori áiggis ovdal go dán jagi bivdoáigodat álgá .
Forhandlinger med Finland om Tanavassdraget	Šiehtadallamat Suomain Deanujoga birra
Sametinget skal sitte i det norske forhandlingsutvalget .	Sámediggi galgá leat mielde Norgga šiehtadallanlávdegottis .
Sametingsrådet forventer å få tilsendt oppnevningsbrev og mandat for den norske forhandlingsdelegasjonen snarlig .	Sámediggeráđđi vuordá ahte oažžu Norgga šiehtadallandelegašuvnna nammadanreivve ja mandáhta fargga .
Reindriftsavtalen	Boazodoallošiehtadus
Sametingsrådet har hatt møte med Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk 10.01.12 i Oslo angående Sametingets innspill til reindriftsavtalen for 2012 .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin Eanadoallo- ja biebmoministariin Lars Peder Brekkein 10.01.12 Oslos Sámedikki cealkámuša birra jagi 2012 boazodoallošiehtadallamiidda .
Her fremmet sametingsrådet innspill om samarbeid og konsultasjon med departementet om reindriftspolitikk og forvaltningen av denne .	Doppe ovddidii ráđđi cealkámuša ovttasbarggu ja konsultašuvnnaid birra departemeanttain boazodoallopolitihka ja dan hálddašeami birra .
Områder som ble drøftet var virkemiddelordningen i avtalen , reindriftens arealsituasjon , rovvilt , avgifter i reindrifta , helse , likestilling , markedssituasjon og reintilpasning .	Suorggit maid birra sagastuvvui ledje váikkuhangaskaoapmeortnet šiehtadusas , boazodoalu areáladilli , boraspiret , divadat boazodoalus , dearvvašvuohta , dásseárvu , vuovdalandilli ja boazoheiveheapmi .
Konklusjonen på møtet var at sametingsrådet landbruksministeren skulle avholde møter framover for å finne løsninger .	Čoahkkima konklušuvdnan lei ahte Sámediggeráđđi ja eanadoallominsttar galget doallat čoahkkimiid ja gávdnat čovdosiid boahtteáigái .
På møtet ble det avtalt at Lars Peder Brekk kommer til Karasjok i forbindelse med Sametingets plenum i februar .	Čoahkkimis šihttojuvvui ahte Lars Peder Brekk boahtá Kárášjohkii Sámedikki dievasčoahkkima oktavuođas guovvamánus .
Sametingsrådets oppnevninger til områdestyrene for reindrift	Sámediggeráđi nammadeamit boazodoalu guovllustivrraide
Den 21.12.2011 oppnevnte Sametingsrådet medlemmer til områdestyrene for reindrift for perioden 2012-2015 .	21.12.11 nammadii Sámediggeráđđi lahtuid boazodoalu guovllustivrraide áigodahkii 2012 – 2015 .
Sametinget var ikke gjort oppmerksom på at Reindriftslovens instruks som åpnet for at Sametinget kunne oppnevne ledere og nestledere til områdestyrene var falt ut .	Sámediggái ii lean dieđihuvvon ahte Boazodoallolága gohčus mii attii Sámediggái vejolašvuođa nammadit jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji guovllustivrraide , ii šat guston .
Dette fikk Sametinget beskjed om i etterkant av oppnevningene .	Dán birra oaččui Sámediggi diehtit maŋŋá nammademiid .
Sametinget vil imidlertid invitere de aktuelle fylkestingene til samråd om disse oppnevningene .	Sámediggi áigu dattetge bovdet guoskevaš fylkkadikkiid ovttasráđiid nammadit dáid .
Områdestyret i Øst-Finnmark : Magne Ballovarra ( leder ) og Marit Kirsten Gaup ( nestleder ) , med Mariann W. Magga og Johan Mathis Utsi som varamedlemmer .	Nuorta-Fimmárkkk guovllustivra : Magne Ballovarra ( jođiheaddji ) ja Marit Kirsten Gaup ( nubbinjođiheaddji ) , ja Mariann W. Magga ja Johan Mathis Utsi várrelahttun .
Områdestyret i Vest-Finnmark : Berit Kristina Hætta ( leder ) og Johan Martin Eira ( nestleder ) , med Karen Inga Nilsdatter Eira og Nils Johan Gaup som varamedlemmer .	Oarje-Finnmárkku guovllustivra : Berit Kristina Hætta ( jođiheaddji ) ja Johan Martin Eira ( nubbinjođiheaddji ) , ja Karen Inga Nilsdatter Eira ja Nils Johan Gaup várrelahttun .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 34 av 377	34 siidu 379 siiddus
Områdestyret i Troms : Arild P. Inga ( leder ) og Randi A. Skum ( nestleder ) med Magne Huuva og Anne B. Påve Kristiansen som varamedlemmer .	Romssa guovllustivra : Arild P. Inga ( jođiheaddji ) ja Randi A. Skum ( nubbinjođiheaddji ) , ja Magne Huuva ja Anne B. . Påve Kristiansen várrelahttun .
Områdestyret i Nordland : Per Thomas Kuhmunen ( leder ) og Betty Kappfjell ( nestleder ) , med Per Johan Westerfjell og Gun Margret Utsi som varamedlemmer .	Norlándda guovllustivra : Per Thomas Kuhmunen ( jođiheaaddji ) ja Betty Kappfjell ( nubbinjođiheaddji ) , med Per Johan Westerfjell ja Gun Margret Utsi várrelahttun .
Områdestyret i Nord-Trøndelag : Ingegärd Jåma og Albert Jåma , med Hanne-Lena Wilks og Lars Mathias Toven som varamedlemmer .	Davvi-Trøndelága guovllustivra : Ingegärd Jåma ja Albert Jåma , ja Hanne-Lena Wilks ja Lars Mathias Toven várrelahttun .
Inger Marit Eira Åhren er leder , mens Albert Jåma er nestleder .	Inger Marit Eira Åhren lea jođiheaddji ja Albert Jåma fas nubbinjođiheaddji .
Områdestyret i Sør-Trøndelag : / Hedmark Lars Ivar Danielsen , Idar Bransfjell ( leder ) og Eva Nordfjell ( nestleder ) , med Aina Kant , Unni Fjellheim og Simon Danielsen som varamedlemmer .	Mátta-Trøndelága / Hedmárkku guovllustivra : Lars Ivar Danielsen , Idar Bransfjell ( jođiheaddji ) ja Eva Nordfjell ( nubbinjođiheaddji ) , ja Aina Kant , Unni Fjellheim ja Simon Danielsen várrelahttun .
Legge til rette for videreforedling av råvarer Bidra til utvikling av tilleggsnæringer Bidra til at det opprettes gode ordninger for generasjonsoverganger i primærnæringene Bidra til økt kvinneandel i primærnæringene Sikre utmarksutøvere tilgang til utmarksressursene Innsatsområde : Attraktive lokalsamfunn	Láhčit dilálašvuođaid álgoávdnasiid viidáseappot ráhkadeapmái Váikkuhit lasseealáhusaid ovddideami Váikkuhit dasa ahte ásahuvvojit buorit ortnegat buolvamolsumiidda vuođđoealáhusain Váikkuhit dasa ahte nissonolbmuid oassi vuođđoealáhusain lassána Sihkkarastit ahte meahcásteaddjit sáhttet háhkat meahcceresurssaid Áŋgiruššansuorgi : Geasuheaddji báikegottit
Mål Attraktive og levedyktige samiske lokalsamfunn Delmål Et variert næringsliv med attraktive arbeidsplasser for begge kjønn i samiske områder Økt tilflytting til samiske områder som bidrar til levedyktige lokalsamfunn Flere kompetansearbeidsplasser til ungdom Strategier Ha tettere samarbeid med kommunene Bidra aktivt til etablering av kompetansearbeidsplasser til ungdom Fremme kulturmøteplasser Kvinnelig entreprenørskap Utvide ordningen med å skrive ned studielån for å rekruttere unge til kompetansearbeidsplasser Kommunal og regionaldepartementet har bestilt en gjennomgang av virkemidlene i tiltakssonen .	Mihttomearri Geasuheaddji ja eallinnávccalaš sámi báikegottit Oassemihttomearit Máŋggabealat ealáhuseallin geasuheaddji bargosajiiguin nuoraid várás , main gáibiduvvo buorre gelbbolašvuohta Eanet fárren sámi guovlluide mii váikkuha eallinnávccalaš báikegottiide Eanet bargosajit nuoraide main lea buorre gelbbolašvuohta Strategiijat Lagat ovttasbargu gielddaiguin Árjjalaččat váikkuhit ahte ásahuvvojit dakkár bargosajit nuoraid várás , main gáibiduvvo buorre gelbbolašvuohta Ovddidit kulturdeaivvadansajiid Nissonolbmot ealáhushutkin Viiddidit dan ortnega ahte oahppaloanat vuoliduvvojit geasuhan dihtii nuoraid dakkár bargosajiide main gáibiduvvo buorre gelbbolašvuohta Gielda- ja guovlodepartemeanta lea bivdán geahčadit váikkuhangaskaomiid mat leat doaibmabidjoguovllus .
Sametinget deltar i referansegruppen til prosjektet .	Sámediggi searvá prošeavtta referánsajovkui .
Gjennom deltakelse i referansegruppen jobber Sametinget for at også samiske samfunnsforhold skal vektlegges i gjennomgangen .	Referánsajovkui searvama bokte bargá Sámediggi maiddái dan ala ahte sámi servodatbealit deattuhuvvojit dán geahčadeami oktavuođas .
Arbeidet er forventet fremlagt første kvartal 2012 .	Vurdojuvvo ahte bargu ovddiduvvo jagi 2012 vuosttaš jahkenjealjehasas .
NORUT Alta står for denne gjennomgangen og er ansvarlig utgiver .	NORUT Álttás čađaha dán barggu ja das lea ovddasvástádus almmuheaddjin .
Innsatsområde : Kulturnæringer	Áŋgiruššansuorgi : Kulturealáhusat
Mål Flere arbeidsplasser i samiske kultur- og kulturbaserte næringer Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Mihttomearri Eanet bargosajit sámi kultur- ja kulturvuđot ealáhusain Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 35 av 377	35 siidu 379 siiddus
Utfordringen er å få en god nok finansiering av etableringen .	Hástalussan lea oažžut doarvái buori ruhtadeami ásaheapmái .
Øke profesjonaliseringen og kommersialiseringen i samiske kulturnæringer Rådet har finansiert et duodjiprosjekt i lulesamisk område .	Buoridit fitnolašvuođa ja gávppálašvuođa sámi kulturealáhusain Ráđđi lea ruhtadan duodjeprošeavtta julevsámi guovllus .
Hensikten med prosjektet er å øke interessen for duodji i lulesamisk område .	Prošeavtta ulbmilin lei buoridit beroštumi duodjái julevsámi guovllus .
Prosjektet er avgrenset til ett år .	Prošeakta lea ráddjejuvvon bistit ovtta jagi .
Prioritere lærlingeordning og utviklingsarbeid innenfor duodjinæringen Sametinget bevilger hvert år 1,5 millioner kroner til lærlingeordningen i duodji .	Vuoruhit fidnooahppiortnega ja ovddidanbarggu duodjeealáhusas Sámediggi juolluda juohke jagi 1,5 miljon ru duoji fidnooahppiortnegii .
I 2011 har kontoret kontrakt med 15 lærlinger hvorav 14 er jenter .	2011:s lei kantuvrras šiehtadus 15 fidnoohppiin maid searvvis ledje 14 nieidda .
10 av disse er fra Finnmark .	Logis sis ledje eret Finnmárkkus .
To lærlinger ble ferdige med kontraktstida og to har opphevet lærekontrakten .	Guokte fidnooahppi gerge šiehtadusáiggis ja guovttis leat cealkán eret oahppošiehtadusa .
Utfordringen i 2011 har vært at flere ikke har tilstrekkelig med teori når de søker om opptak .	Hástalussan 2011:s lea leamaš dat go leat leamaš eambbogat geain ii leat doarvái teoriija go ohcet oahppin .
Sametingsrådet har hatt to møter med Duodjeinstituhtta om institusjonsmeldingen og videreutvikling av institusjonen .	Sámediggeráđis leat leamaš guokte čoahkkima Duodjeinstituhtain ásahusdieđáhusa birra ja ásahusa viidáseappot ovddideami birra .
Rådet signaliserte at veiledningstjenesten i utgangspunktet er et ansvar for Duodjeinstituhtta , men at det kan være behov for andre tiltak så som særskilte satsninger og prosesser for å få i sving duodjivirksomheter .	Ráđđi dovddahii ahte Duodjeinstituhtas vuolggasajis lea ovddasvástádus bagadanbálvalusas , muhto ahte sáhttá leat dárbu eará doaibmabijuide nugo sierra áŋgiruššamiidda ja proseassaide oažžun dihte johtui duodjedoaimmaid .
Rådet sa også at det er naturlig å samle flest mulige tiltak under næringsavtalen for duodji inkludert Duodjeinstituhtta .	Ráđđi dajai maiddái ahte lea lunddoleamos čohkket nu ollu go vejolaš doaibmabijuid duoji ealáhusšiehtadusa vuollái , mas mielde maiddái Duodjeinstituhtta .
Duodjeinstituhtta orienterte om prosessen med å inkludere Duojáriid ealáhussearvi i styret for Duodjeinstituhtta .	Duodjeinstituhtta čilgii proseassa birra mii guoská Duojáriid ealáhussearvvi Duodjeinstituhta stivrii searvvaheamis .
Innsatsområde : Innovasjon , forskning og verdiskaping	Áŋgiruššansuorgi : Ođđahutkan , dutkan ja árvoháhkan
Mål Flere innovasjoner med basis i samisk samfunns- og næringsliv Delmål Økt nyskaping , vekst og fornying gjennom FoU-virksomhet Bredere produktspekter Økt forskningsaktivitet i næringslivet i samiske områder Strategier Stimulere til samarbeid mellom aktører Kompetanseheving på markeds- og produktutvikling Fremme lønnsomhet og profesjonalitet Støtte opp om aktive utviklingsmiljø i samiske områder Samarbeide med forskningsmiljøer som har kompetanse innenfor samisk næringsliv Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Mihttomearri Eanet ođđahutkamat sámi servodat- ja ealáhuseallima vuođul Oassemihttomearit Eanedit hutkama , ovdáneami ja ođasmahttima dutkan- ja ovddidandoaimmaid bokte Eanet buvttašlájat Eanet dutkandoaimmat ealáhuseallimis sámi guovlluin Strategiijat Movttiidahttit oassálastiid ovttasbargat Buoridit gelbbolašvuođa márkan- ja buvttaovddideamis Buoridit gánnáhahttivuođa ja fitnolašvuođa Doarjut árjjalaš ovddidanbirrasiid sámi guovlluin Ovttasbargat dutkanbirrasiiguin main lea gelbbolašvuohta sámi ealáhusain Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 36 av 377	36 siidu 379 siiddus
Sametinget deltok på innovasjonsseminar i regi av VRI Finnmark 16.-17 . Januar 2012 .	Sámediggi searvvai Regionála Innovašuvnna váikkuhangaskaomiid Finnmárkku innovašuvdnaseminárii ođđajagimánu 16. – 17. b. 2012 .
VRI står for Virkemidler for Regional Innovasjon , er et treårig program finansiert av Forskningsrådet , Finnmark fylkekommune og Innovasjon Norge Finnmark .	Regionála Innovašuvnna váikkuhangaskaoapmin lea golmmajagáš prográmma maid Dutkanráđđi , Finnmárkku fylkkagielda ja Innovašuvdna Norga ruhtadit .
Sametinget ønsket med dette å synliggjøre sine nasjonale virkemidler og strategier overfor virkemiddelaktører i Finnmark .	Sámediggi háliidii dán bokte oainnusmahttit iežas nationála váikkuhangaskaomiid ja strategiijaid váikkuhangaskaomiid aktevrraide Finnmárkkus .
Samarbeide med Innovasjon Norge for å øke nyskapingen i samiske områder Innsatsområde : Kompetanseheving og nyetableringer	Ovttasbargat Innovašuvdna Norggain eanedan dihtii hutkama sámi guovlluin Áŋgiruššansuorgi : Gealbudeapmi ja ođđaálggaheamit
Mål Økt etableringshyppighet i samiske områder Delmål Høyere kompetanse i næringslivet Flere nyetableringer Økt entreprenørskap Strategier Gi etablereropplæring og oppfølging Oppfordre videregående skoler til å prioritere entreprenørskap i skolen Tilby kompetansehevende tiltak Kompetansehevende tiltak tilpasset samiske kombinasjonsutøvere	Mihttomearri Eanedit álggahemiid sámi guovlluin Oassemihttomearit Buoret gelbbolašvuohta ealáhusain Eanet ođđaálggaheamit Eanet ealáhushutkan Strategiijat Fállat álggahanoahpu ja čuovvoleami Ávžžuhit joatkkaskuvllain vuoruhit ealáhushutkama skuvllas Fállat gealbudandoaibmabijuid Gealbudandoaibmabijut heivehuvvon sámi lotnolasealáhusaide
Regionalutvikling	Regionánaovddideapmi
Dette er et ansvar som Sametinget verken skal , kan eller vil bære alene .	Dán ovddasvástádusa ii galgga Sámediggi okto guoddit , iige sáhte dahje áiggu ge okto guoddit dan ovddasvástádusa .
Mål Hovedmål Et aktivt og målrettet samarbeid med regionale og lokale myndigheter for å styrke og utvikle samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Ulbmil Váldomihttomearri Árjjalaš ja ulbmillaš ovttasbarggu bokte regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin nannet ja ovddidit sámi kultuvrra , giela ja servodateallima .
Delmål Skape gode rammevilkår for samisk språk , kultur og samfunnsliv gjennom dialog og samarbeid med regionale og lokale myndigheter samt andre relevante aktører Strategier Optimalisere samarbeidsavtalene med fylkeskommunene Sametinget og Finnmark fylkeskommune hadde møte 31.1.2012 om samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune .	Oassemihttomearri Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii gulahallama ja ovttasbarggu bokte regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará relevánta aktevrraiguin . Strategiijat Ovttasbargošiehtadusaid buorideapmi fylkkagielddaiguin Sámedikkis ja Finnmárkku fylkkagielddas lei čoahkkin 31.1.2012 ovttasbargošiehtadusa birra mii lea Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda gaskka .
Målet med avtalen er å styrke og synliggjøre samisk kultur , språk og samfunnsliv i Finnmark fylke .	Šiehtadusa ulbmilin lea nannet ja oainnusmahttit sámi kultuvrra , giela ja servodateallima Finnmárkku fylkkas .
Partene skrev under på rapporten for 2011 , og har også blitt enig om ulike områder som partene skal følge opp i 2012 .	Bealit leat čállán vuollái jagi 2011 raportta , ja leat maiddái soahpan beliid gaskka sierra surggiid maid čuovvolit 2012:s .
Sametinget har blant annet sittet i styringsgruppa i det såkalte ‖Barmarkskjøringsprosjektet‖ .	Sámediggi lea earret eará leamaš mielde nu gohčoduvvon “ Bievlavuodjenprošeavtta ” stivrenjoavkkus .
Sametingsrådet har bedt om konsultasjoner med departementene om tiltakene prosjektet foreslår og oppfølgingen av disse .	Sámediggeráđđi lea bivdán konsultašuvnnaid departemeanttaiguin doaibmabijuid birra mat prošeavttas evttohuvvojit ja daid čuovvoleami birra .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 37 av 377	37 siidu 379 siiddus
I 2012 vil Sametinget vurdere om en skal delta aktivt i prosessen i utarbeidelsen av regional plan for vindkraft i Finnmark .	2012:s áigu Sámediggi árvvoštallat galggašii go searvat árjjalaččat prosessii regionála bieggafápmoplána ráhkadeapmái Finnmárkku várás .
Finnmarkseiendommen , Sametinget og Finnmark fylkeskommune vil vurdere et tettere samarbeid i forbindelse med spørsmål knyttet til mineralvirksomhet i Finnmark .	Finnmárkkuopmodat , Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda áigot árvvoštallat lávgadeappo ovttasbarggu áššiin mat gusket mineráladoibmii Finnmárkkus .
Begge parter ønsker et tettere samarbeid for å utvikle kulturnæringa og vil jobbe aktivt med å få flere samiske næringsutøvere til å benytte seg av Finnmark Kulturnæringsfond .	Goappašat bealit háliideaba lávgadeappo ovttasbarggu kulturealáhusa ovddideami oktavuođas ja áiguba árjjalaččat bargat ja oččodit eanet sámi ealáhusdolliid geavahit Finnmárkku kulturealáhusfoandda .
Sametinget vil i tillegg jobbe for et utviklingsprogram for samisk kulturnæring .	Dasa lassin áigu Sámediggi bargat dan ala ahte ráhkaduvvošii sámi kulturealáhusaid ovddidanprográmma .
Finnmark fylkeskommune ønsker på sikt å bidra til utviklingen av programmet .	Finnmárkku fylkkagielda háliida áiggi mielde váikkuhit prográmma ovddideami .
Strategidokumentet ― Strategiplan for samisk kompetanse i Finnmark fylkeskommune 2011-2014‖ blir et forpliktende dokument for fylkeskommunen når det gjelder utvikling av samisk språk i fylkeskommunen .	Strategiijadokumeanta “ Strategiplan for samisk kompetanse i Finnmark fylkeskommune 2011-2014 ” lea dokumeanta mii geatnegahttá fylkkagieldda ovddidit sámegiela fylkkagielddas .
I 2012 vil Sametinget og Finnmark fylkeskommune ta opp kravet til sidemålsopplæring i skolen .	2012:s áigot Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda bargat gáibádusa ektui mii guoská oalgegiela oahpahussii skuvllain .
Finnmark fylkeskommune har tidligere søkt om at elever får opplæring i samisk eller finsk som fremmedspråk i stedet for sidemål .	Finnmárkku fylkkagielda lea ovdal ohcan ahte oahppit oččošedje oahpahusa sámegielas dahje suomagielas amasgiellan oalgegiela sajis .
Denne søknaden ble avslått av nasjonale myndigheter .	Dán ohcama biehttaledje nationála eiseválddit .
I det videre arbeidet må det arbeides med felles strategier og politisk forankring .	Viidáseappot barggus ferte ráhkadit oktasaš strategiijaid ja politihkalaš vuođu .
Både Sametinget og Finnmark fylkeskommune ønsker et mer aktivt og målrettet samarbeid mellom partene .	Sihke Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda háliideaba árjjaleappot ja eanet ulbmillaš ovttasbarggu beliid gaskka .
Det skal derfor jobbes for å endre / revidere avtaleteksten fram mot sommeren .	Danne galgá šiehtadusteaksta rievdaduvvot / ođasmahttojuvvot geassái .
Trøndelagsmøtet	Trøndelágačoahkkin
Sametingsrådet deltok på Trøndelagsmøtet 9. – 10.01.12 .	Sámediggeráđđi lei Trøndelágačoahkkimis 09. -10.01.12 .
Dette møtet arrangeres årlig og er den viktigste møteplassen i Trøndelag .	Dát čoahkkin lágiduvvo jahkásaččat ja lea Trøndelága deaŧaleamos deaivvadansadji .
Der samles rikspolitikere og fylkespolitikere , sentrale beslutningstakere i næringslivet og kunnskapsmiljøet og andre offentlige virksomheter i de to fylkene .	Dohko čoahkkanit riikapolitihkkárat ja fylkkapolitihkkárat , guovddáš mearrideaddjit ealáhusain ja máhttobirrasat ja eará almmolaš doaimmat dán guovtti fylkkas .
Møtet arrangeres av Trøndelagsrådet som er et politisk samarbeidsorgan mellom Sør-Trøndelag fylkeskommune , Nord-Trøndelags fylkeskommune , Trondheim kommune og Steinkjer kommune .	Čoahkkima láve lágidit Trøndelágaráđđi mii lea politihkalaš ovttasbargoorgána Mátta-Trøndelága fylkkagieldda , Davvi-Trøndelága fylkkagieldda , Troandima gieldda ja Steinkjer gieldda gaskka .
Tema for årets møte var arbeidskraft og attraktivitet .	Dán jagáš čoahkkima fáddán lei bargofápmu ja geasuheapmi .
De viktigste diskusjonene handlet om hvordan utdanningsinstitusjonene kan matche utviklingen i arbeidsmarkedet ved å utdanne kompetanse til utsatte sektorer som oljeindustrien , bygg og anlegg og fiskeriindustrien .	Deaŧaleamos ságastallamat ledje movt oahpahusásahusat sáhttet heivehit ovdáneapmái bargomárkanis ja addit gelbbolašvuođa áitojuvvon surggiide nugo oljoindustriijai , visttiide ja rusttegiidda ja guolleindustriijai .
Samarbeid mellom politisk sektor , utdanningssektoren og næringslivet for å utvikle stabile gode arbeidsplasser var sentral i denne diskusjonen .	Guovddážis dán ságastallamis ledje ovttasbargu politihkalaš suorggi , oahpposuorggi ja ealáhuseallima gaskka dan ektui ahte ovddidit stabiila ja buriid bargosajiid .
Fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen , Næringsminister Trond Giske , Arbeidsminister Hanne Bjurstrøm og administrerende direktør i NHO . , John G. Bernander , deltok med innlegg på møtet .	Guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen , Ealáhusministtar Trond Giske , Bargoministtar Hanne Bjurstrøm ja Norgga gávpeorganisašuvnna hálddahuslaš direktevra , John G. Bernander serve ja dolle sáhkavuoru čoahkkimis .
Målrettet og prioriterte samarbeidsavtaler En mer aktiv rolle overfor kommunene En helhetlig politikk overfor kommunene Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke samisk språk , kultur og samfunnsliv	Ulbmillaš ja vuoruhuvvon ovttasbargošiehtadusat Árjjaleappo rolla gielddaid ektui Ollislaš politihkka gielddaid ektui Árjjalaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte nannet sámi giela , kultuvrra ja servodateallima
Samisk samarbeid og internasjonalt arbeid	Sámiid ovttasbargu ja riikkaidgaskasaš bargu
Sametinget forvalter prinsipielle standpunkt og interesser som fremmes og forsvares på den internasjonale arena .	Sámediggi hálddaša prinsihpalaš beliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt , og at saker som har betydning for urfolk blir fremmet både nasjonalt og internasjonalt .	Deaŧalaš lea ahte álgoálbmotdimenšuvdna nationála ja riikkaidgaskasaš forain gozihuvvo , ja ahte áššit main lea mearkkašupmi álgoálbmogiidda ovddiduvvojit sihke nationála dásis ja riikkaidgaskasaččat .
Det grenseoverskridende arbeidet retter seg blant annet mot nasjonale og internasjonale fora og arenaer som angår FN , nordområdepolitikk , Samisk parlamentarisk råd , barentssamarbeidet , nordisk samarbeid , arktisk samarbeid , Interreg og EU .	Rájáid rastá bargu dahkkojuvvo earret eará nationála ja riikkaidgaskasaš foraid ja arenaid ektui mat gusket ON:ii , Davveguovlopolitihkkii , Sámi parlamentáralaš ráđđái , Barentsovttasbargui , Davviriikkalaš ovttasbargui , Árktalaš ovttasbargui , Interreg:ii ja EO:ii .
Hovedmål Urfolk bestemmer over egen utvikling og har mulighet til å ivareta egne interesser internasjonalt .	Ulbmil Váldomihttomearri Álgoálbmogat mearridit iežaset ahtanuššama ja sis lea vejolašvuohta gozihit iežaset beroštusaid riikkaidgaskasaččat .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 38 av 377	38 siidu 379 siiddus
Delmål En likeverdig sameksistens og utviklingsmuligheter for alle folkegrupper og for begge kjønn i nordområdene .	Oassemihttomearri Buot álbmotjoavkkuin ja goappašiin sohkabeliin davviguovlluin ovttaárvosaš ovttaseallin ja ovdánanvejolašvuođat .
Strategier Arbeide nordisk og internasjonalt for å styrke samisk selvbestemmelse . Bidra til en nordområdeutvikling som styrker utvikling av samisk og andre urfolks kultur og samfunn .	Viiddis ovttasbargu sámiid gaskka riikarájáid rastá Sámediggi lea iešheanalis aktevra ovttasráđiid eará riikkaidgaskasaš bargguin Riikkaidgaskasaš álgoálbmotriekteovdáneapmi lea buorránan Strategiijat Davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš barggu bokte nannet sámi iešmearrideami .
Styrke samenes situasjon i Russland .	Nannet Ruošša beale sámiid dili .
Gjennom internasjonalt samarbeid skape gode rammevilkår for andre urfolk .	Riikkaidgaskasaš ovttasbarggu bokte háhkat buriid rámmaeavttuid eará álgoálbmogiidda .
FNs verdenskonferanse om urfolks rettigheter	ON máilmmekonferánsa álgoálbmogiid vuoigatvuođaid birra
Sametinget var arrangør for et idédugnadsmøte den 13-14 januar 2012 i København , hvor urfolk fra alle 7 urfolksregionene deltok .	Sámediggi lágidii jurddabargočoahkkima ođđajagimánu 13. – 14. b. 2012 Københámmanis , masa álgoálbmogat buot 7 álgoálbmotguovlluin serve .
Saken som stod på agenda var hvordan verdens urfolk skal jobbe fremover for å forberede seg til FNs verdenskonferanse om urfolksrettigheter 2014 .	Áššelisttas lei movt máilmmi álgoálbmogat galget bargat ovddasguvlui ja ráhkkanit ON álgoálbmogiid vuoigatvuođaid máilmmikonferánsii mii dollojuvvo 2014:s .
Møtedeltakerne vedtok en resolusjonstekst hvor man ber om at presidenten for FNs generalforsamling oppnevner en urfolks medtilrettelegger .	Čoahkkinoasseváldit mearridedje resolušuvdnateavstta mas bivde ahte ON váldočoahkkima presideanta nammadivččii álgoálbmogiid mieldeláhčči .
Urfolkene oppnevnte SPR styrets representant John B. Henriksen som urfolkenes medtilrettelegger .	Álgoálbmogat nammadedje SPR stivrra ovddasteaddji John B. . Henriksena álgoálbmogiid mieldeláhččin .
Møtet fremhevet at verdenskonferansens legitimitet og suksess er avhengig av at verdens urfolk sikres full og effektiv deltakelse på verdenskonferansen i 2014 , og i forberedelsesprosessen .	Čoahkkimis deattuhuvvui ahte máilmmikonferánssa legitimitehta ja lihkostuvvan sorjá das ahte máilmmi álgoálbmogiidda sihkkarastojuvvo ollislaš ja árjjalaš vejolašvuohta searvat 2014 máilmmikonferánsii , ja ráhkkananprosessii .
Og at dette baseres på internasjonale standarder for urfolks rettigheter , herunder FNs erklæring om urfolks rettigheter .	Ja ahte dát vuođđuduvvo riikkaidgaskasaš álgoálbmotriektestandárddaide , maiddái ON álgoálbmogiid riektejulggaštussii .
På idédugnadsmøtet var det enighet om å etablere en global koordineringsgruppe bestående av representanter fra de 7 urfolksregionene .	Jurddabargočoahkkimis sohppojuvvui ahte ásahuvvo máilmmiviidosaš oktiiordnenjoavku mas leat ovddasteaddjit dan čieža álgoálbmotguovllus .
I tillegg vil det oppnevnes representanter for ungdom og for kvinner .	Dasa lassin nammaduvvojit ovddasteaddjit nuoraid ja nissonolbmuid várás .
Fra den Arktiske regionen ble Hjalmar Dahl fra Inuit Circumpolar Council ( ICC ) oppnevnt som den faste representanten .	Árktalaš guovllus nammaduvvui Hjalmar Dahl Inuit Circumpolar Council ( ICC ) nammasaš guovllus fásta ovddasteaddjin .
Kunngjøring av nye saker - oppfølging	Ođđa áššiid almmuheapmi - čuovvoleapmi
Sametingsrådets oppfølging av nye saker kunngjort på plenumsmøtet sak 042/11 .	Mo Sámediggeráđđi lea čuovvolan daid ođđa áššiid , mat almmuhuvvojedje dievasčoahkkima áššis 042/11 .
Forslag 1 : Elgjakt i Finnmark	Evttohus 1 : Ealgabivdu Finnmárkkus
Det er ikke riktig at Finnmarkseiendommen har en regel om at hele jaktlaget skal være fra Finnmark .	Ii leat nu ahte Finnmárkkuopmodagas lea dakkár njuolggadusain ahte olles bivdosearvi galgá leat Finnmárkkus eret .
Følgende formulering står skrevet i Finnmarkseiendommens retningslinjer for storviltjakt under punkt 2 : Jegere utenfra Finnmark kan delta på lokale jaktlag så lenge jaktleder og flertallet av medlemmer på jaktlaget er bosatt i Finnmark .	Ná čuožžu Finnmárkkuopmodaga njuolggadusain mat gusket fuođđobivdui 2. čuoggás : Bivdit olggobealde Finnmárkku sáhttet searvat báikkálaš bivdojoavkkuide nu guhká go bivdojođiheaddji ja eanetlohku bivdojoavkku miellahtuin ásset Finnmárkkus .
Jaktlag utenfra fylket gis kun adgang til å jakte elg på finnmarkseiendommen dersom det etter reservetildeling fortsatt er ledige felter igjen .	Bivdojoavkkuide olggobealde fylkka addo dušše lohpi bivdit ealgga Finnmárkkuopmodagas jus leat báhcán guorus guovllut vel liigejuolludeami maŋŋil .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 39 av 377	39 siidu 379 siiddus
Forslag 2 : Gjør 2012 til Sametingets år for samisk språk	Evttohus 2 : Jahki 2012 Sámedikki sámegiela jahki
Sametingsrådet er enig i at det er viktig å fremme samisk språk og at utviklingsarbeidet med samisk språk skal være sentral i Sametinget .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis ahte lea dehálaš ovddidit sámegiela ja ahte sámegiela ovdánahttinbargu galgá leat hui guovddážis Sámedikkis .
Sametingsrådet kan ikke se at det er mulig å sette i gang et så stort prosjekt på så kort tid .	Sámediggeráđi mielas goitge ii leat vejolaš álggahit nie stuorra prošeavtta ná oanehis áiggis .
Sametingsrådet mener at om man skal gjennomføre et slikt år beregnet på å fremme og utvikle samisk språk , må dette planlegges i god tid slik at vi klarer å gjennomføre dette godt nok .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte jus galgá dákkár sámegiela jagi lágidit , de dasa ferte álgit buori áiggis ráhkkanit vai mii duođaid nagodit bures lágidit diekkár stuora lágideami .
Av den grunn har Sametingsrådet foreslått at Sametinget gjennomfører en språkkampanje som har holdninger til samisk språk og oppmuntring til bruk av samisk språk i sentrum .	Dan dihte leage Sámediggeráđđi evttohan ahte Sámediggi galgá lágidit giellakampánja mas guovddážis leat miellaguottut sámegiela ektui ja giela geavaheami movttiidahttin .
Sametinget har også gått med på dette ved behandling av sak 46/ 11 ‖Sametingets budsjettbehov 2013‖ .	Dán evttohussii lea Sámediggi maid miehtan go meannudedje ášši 46/11 “ Sámedikki 2013 bušeahttadárbu ” .
Forslag 3 : Effektivisering med bruk av ny teknologi	Evttohus 3 : Beavttálmahttin ođđa teknologiija geavahemiin
Saken tilhører plenumsledelsens ansvarsområde , og er oversendt dit for videre behandling .	Ášši gullá dievasčoahkkinjođihangotti ovddasvástádussuorgái , ja dat lea dohko sáddejuvvon viidáset meannudeapmái .
Forslag 4 : Opprettelse av et partistøtteregister	Evttohus 4 : Bellodatdoarjjaregistara ásaheapmi
Saken tilhører plenumsledelsens ansvarsområde , og er oversendt dit for videre behandling .	Ášši gullá dievasčoahkkinjođihangotti ovddasvástádussuorgái , ja dat lea dohko sáddejuvvon viidáset meannudeapmái .
Forslag 5 : Opprettelse av register med oversikt over representantenes styreverv , forretningsmessige tilknytninger mv. .	Evttohus 5 : Ráhkadit registara mii čájeha áirasiid stivradoaimmaid , fitnodatoktavuođaid j.e. .
Saken tilhører plenumsledelsens ansvarsområde , og er oversendt dit for videre behandling .	Ášši gullá dievasčoahkkinjođihangotti ovddasvástádussuorgái , ja dat lea dohko sáddejuvvon viidáset meannudeapmái .
Forslag 6 : Nye modeller for samisk språkforvaltningsområder	Evttohus 6 : Ođđa mállet sámi giellahálddašanguvlui
Sametingsrådet har i politisk møte mellom sametingspresidenten og statsråd Rigmor Aasrud 13.12.2011 tatt opp saken om utfordringer og muligheter i forhold til forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggeráđđi lea sámediggepresideantta ja stáhtaráđi Rigmor Aasrud gaskasaš politihkalaš čoahkkimis 13.12.2011 váldán ovdan ášši hástalusaid ja vejolašvuođaid birra sámegiela hálddašanguovllu oktavuođas .
Sametinget har hatt kontakt med kommuner som ønsker å få informasjon om hva det innebærer å være en del av forvaltningsområdet .	Sámedikkis lea leamaš oktavuohta daid gielddaiguin mat háliidit dieđuid dan birra maid dat mielddisbuktá leat oassin hálddašanguovllus .
Ved fastsetjing av rekkjefølgja skal ein ta omsyn til språkbruken på staden .	Vuoru mearridettiin galgá vuhtiiváldit giellageavaheami báikkis .
I forvaltningsområdet for samisk språk skal rekkjefølgja vere samisk , norsk , kvensk .	Sámegiela hálddašanguovllus galgá vuorru leat sámegiella , dárogiella , kvenagiella .
Sametingsrådet er åpne for å se på andre løsninger , endre regelverket for forvaltningsområdet med sikte på bedre tilpasning til mer urbane områder .	Sámediggeráđđi lea gearggus geahčadit eará čovdosiid , rievdadit hálddašanguovllu njuolggadusaid dainna ulbmiliin ahte oažžut buoret heiveheami urbána guovlluide .
I tillegg ser sametingsrådet at det er nødvendig å gjennomgå bestemmelsene i Samelovens språkregler for å se om der er ting som bør revideres .	Dasa lassin oaidná sámediggeráđđi dárbbašlažžan guorahallat Sámelága giellanjuolggadusaid mearrádusaid árvvoštallan dihtii lea go juoga maid berre rievdadit .
Arbeidet ses i sammenheng med gjennomgangen av språkreglene som allerede er påbegynt .	Dat dahkkojuvvo dan oktavuođas go giellanjuolggadusat dál guorahallojuvvojit .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 40 av 377	40 siidu 379 siiddus
Forslag 7 : Gamle reingjerder	Evttohus 7 : Boares boazoáiddit
Bestemmelser om reindriftsgjerder er hjemlet i Lov om reindrift § 24 .	Boazodoalloáiddiid mearrádusaid láhkavuođđu boahtá ovdan Boazodoallolága pragráfas 24 .
Reindriftsloven forvaltes av Statens reindriftsforvaltning og reindriftens styringsorganer .	Stáhta boazodoallohálddahus ja boazodoalu stivrenorgánat hálddašit boazodoallolága .
Dersom Sametinget har synspunkter om reindriften av forvaltningsmessig karakter , kan disse behandles i Sametingets årlige innspill til reindriftsavtalen , og fremmes overfor Landbruks- og matdepartementet som har det overordnede ansvaret for forvaltning av reindrift .	Jus Sámedikkis leat oainnut boazodoalu hálddašeapmái , de daid sáhttá meannudit Sámedikki jahkásaš evttohusain boazodoallošiehtadussii , ja ovddidit daid Eanandoallo- ja biebmodepartementii mas lea bajimus ovddasvástádus boazodoalu hálddašeamis .
Forslag 8 : Barmarkskjøring i Norge	Evttohus 8 : Bievlavuodjin Norggas
Rapporten som ble lagt fram på miniseminaret var resultatet av et samarbeid mellom de ovenfor nevnte instansene .	Raporta mii ovddiduvvui minisemináras lei bajábealde namuhuvvon ásahusaid ovttasbarggu boađus . Eanaš ruhtadeapmi prošektii bođii BD:s .
Gjennomføringen av prosjektet har gitt sametingsrådet et godt utgangspunkt for videre diskusjoner når det gjelder hvordan den samiske bruken av utmarka best kan ivaretas .	Prošeavtta čađaheapmi lea addán Sámediggái buori vuolggasaji viidáset digaštallamiidda dan birra mii guoská mo buoremusat fuolahit sámi meahccegeavaheami .
Rådet mener at et bærekraftig bruk av motorkjøretøy i utmarka som tar hensyn til samisk bruk av natur- og kulturmiljø er viktig .	Ráđđi oaivvilda ahte mohtorfievrruid guoddevaš geavaheapmi meahcis mii vuhtiiváldá sámi luonddu- ja kulturbirrasa geavaheami lea deaŧalaš .
Det er også viktig at samisk utmarkshøsting og selvråderetten til kommunene i denne saken ikke innskrenkes .	Lea maiddái deaŧalaš ahte sámi meahcceávkkástallama ja gielddaid iešráđđenvuoigatvuođa dán áššis ii sáhte gáržžidit .
Sametingsrådet skal videre i konsultasjon med MD om de foreslåtte tiltakene i rapporten fra prosjektet barmarkskjøring i Finnmark .	Sámediggeráđđi galgá viidáseappot konsulteret BD:in daid doaibmabijuid birra mat evttohuvvojedje prošeavtta bievlavuodjima birra Finnmárkkus .
Sametingsrådet vil ta initiativ til et tilsvarende barmarkskjøringsprosjekt i områder sør for Finnmark i konsultasjonsprosessen med Miljøverndepartementet .	Sámediggeráđđi áiggu konsultašuvdnaproseassas Birasgáhttendepartemeanttain váikkuhit dasa ahte čađahuvvo sullasaš bievlavuodjinprošeakta guovlluin máttabealde Finnmárkku .
Forslag 9 : Behov for samarbeidsavtale mellom Alta kommune og Sametinget	Evttohus 9 : Dárbu ovttasbargošiehtadussii gaskal Álttá suohkana ja Sámedikki
Sametinget har derfor vært i kontakt med Alta kommune og planlegger et møte med dem for å se på mulige samarbeidsområder , og hvordan kommunen og Sametinget sammen kan forbedre situasjonen for den samiske befolkningen i Alta .	Sámediggi lea dan dihte gulahallan ja plánemin čoahkkima Álttá suohkaniin gos áigut geahččat vejolaš ovttasbargosurggiid ja movt suohkan ja Sámediggi sáhttiba ovttasbargat buoridan dihte dili Álttá suohkana sámi ássiide .
Forslag 10 : Sametingets holdning , rolle og ansvar i forhold til forvaltning , forskning og rettigheter når det gjelder menneskelig biologisk materiale og bioteknologi	Evttohus 10 : Sámedikki jurddašanvuohki , rolla ja ovddasvástádus hálddašeami , dutkama ja rivttiid ektui go guoská olbmo biologalaš ávdnasiidda ja bioteknologiijai
Regjeringens satsing på bioteknologi medfører mange endringer i ulike regelverk og praksis når det gjelder utvikling av helseregistre og biobanker .	Ráđđehusa áŋgiruššan bioteknologiijain mielddisbuktá stuorra rievdadusaid iešguđet njuolggadusaide ja geavadii go guoská dearvvašvuođaregistariid ja biobáŋkkuid ovddideapmái .
Man ønsker seg økt tilgjengelighet og flere bruksområder til datamateriale i nasjonale registre og biobanker .	Háliiduvvo buoret beasatlašvuohta ja eanet geavahanvejolašvuođaid nationála registariid ja biobáŋkkui dieđuide .
Dette vil bety at millioner av blodprøver , genetiske prøver og annet biologisk materiale som er samlet inn gjennom en årrekke , skal samles i Biobank Norge .	Dat mearkkaša ahte miljovnnaid varraiskosat , genetihkalaš iskosat ja eará biologalaš ávdnasat mat lea jagiid mielde čohkkejuvvon , galget čohkkejuvvot Biobank Norge:i .
Biobank Norge er planlagt å være en nasjonal forskninginfrastruktur .	Plána mielde galgá Biobank Norge leat nationála dutkaninfrastruktuvra .
Nye databaseløsniner og informasjonssystemer vil gjøre det lettere å koble helsedata til biobankmaterialet .	Ođđa diehtovuođđočovdosat ja diehtojuohkinvuogádagat dahket álkibun čatnat dearvvašvuođadieđuid biobáŋkoávdnasiidda .
Opprettelsen av Biobank Norge vil kunne legge til rette for forskning som kan gi en bedre pasientbehandling i fremtiden .	Biobank Norge ásaheapmi sáhttá láhčit dilálašvuođaid dakkár dutkamii mii sáhttá buoridit buhcciiddivššu boahtteáiggis .
Samtidig reiser det seg en rekke spørsmål av personvernmessig karakter og spørsmål om etnisitet og råderett over genetiske ressurser som tilhører den samiske befolkning .	Seammás čuožžilit máŋga gažaldaga persovdnasuddjema oktavuođas ja gažaldagat čearddalašvuođa birra ja eaiggáduššama birra dakkár genetihkalaš resurssaide , mat gullet sámi álbmogii .
Videre planlegges det en mulig revidering av bioteknologiloven og andre lover , samt gjennomgang av ulike forskrifter som har betydning for den videre utvikling på det bioteknologiske område	Viidáseappot plánejuvvo vejolaš bioteknologiijalága ja eará lágaid ođasmahttin , ja iešguđet láhkaásahusaid guorahallan , main lea mearkkašupmi bioteknologiija suorggi viidáset ovddideapmái .
Side 41 av 377	41 siidu 379 siiddus
Vi vet at mange av de samiske samfunn er så små , at den enkelte pasients genetiske materiale lett kan knyttes til en samisk etnisitet .	Mii diehtit ahte sámi servodagat leat smávvát , ja ahte ovttaskas buohcci genetihkalaš ávdnasiid álkit sáhttá čatnat sámi čearddalašvuhtii .
Samiske helseforskere har også etterlyst en slik debatt , og ønsker å være med å bidra i debatten .	Sámi dearvvašvuođadutkit leat maid jearahan dakkár digaštallama , ja háliidit leat mielde digaštallamis .
Sametingsrådet løftet derfor temaet til debatt på sameparlemantarikerkonferansen i Kirkenes hvor vi fikk en uttalelse i sluttdokumentet : " Den bioteknologiske utvikling stiller det samiske folk ovenfor nye utfordringer .	Danne loktii Sámediggeráđđi dán fáttá sámeparlamentarihkkáriid konferánsii Girkonjárggas gos bođii cealkámuš loahppadokumentii : “ Bioteknologalaš ovdáneapmi buktá sámi álbmogii ođđa hástalusaid .
Konferansen understreker at det samiske folk selv må forvalte og eie kunnskapen om eget arvestoff ( DNA ) , og at det samiske folk fortløpende må være i dialog med statlige myndigheter og forskningsmiljø for å følge og påvirke denne utviklingen . "	Konferánsa deattuha ahte sámi álbmot ferte ieš hálddašit ja eaiggáduššat dieđuid iežas genaid ( DNA ) birra , ja ahte sámi álbmot dađistaga galgá gulahallat stáhtalaš eiseválddiiguin ja dutkanbirrasiiguin vai sáhttá čuovvut dán ovdáneami ja váikkuhit dasa . ”
Sametinget vil videre arrangere et seminar for politikere og fagfolk med tema : Hvilke konsekvenser har den bioteknologiske utvikling for det samiske folk?‖ .	Sámediggi áigu maiddái lágidit seminára politihkkáriidda ja fágaolbmuide fáttáin : “ Guđe váikkuhusat leat bioteknologalaš ovdáneamis sámi álbmogii ? ”
Forslag 11 : Organisering av Samisk hus i Oslo	Evttohus 11 : Sámi viesu organiseren Oslos
Sametingsrådet viser til at for at de samiske institusjonene skal kunne videreutvikles og oppfylle sitt formål med en bred og inkluderende aktivitet , er det nødvendig å vurdere en styrings- og organisasjonsform .	Sámediggeráđđi čujuha dasa ahte vai sámi ásahusat galget sáhttit viidáseappot ovddidit ja ollašhuhttit iežaset mihttomeari govda ja čáhkkilis doaimmain , de ferte árvvoštallat stivren- ja organisašuvdnamálle .
, men aksjeselskapsformen kan i visse tilfeller også være mulig løsning , jfr. Nordlige Folk Senter .	Vuođđudusmálle lea ulbmilleamos , dannego dat earret eará : -
Stiftelsesformen er den mest hensiktmessige .	Addá oadjebasvuođa das ahte ásahusa árvvut bissot čoahkis .
Gir trygghet for at verdiene i institusjonen blir holdt samlet .	Sihkkarastá ahte mearridanváldi lea ásahusa iežas orgánain .
Sikrer at beslutningsmyndigheten vil ligge i institusjonenes egne organer .	Váldá buoremusat vuhtii dan ahte berre leat hui lahka doarjjaaddiid ja hálddašandásiid .
Ivaretar institusjonenes faglige integritet . .	Fuolaha ásahusaid fágalaš integritehta .
Virker til selvstendighet og fokus på faglige oppgaver .	Váikkuha iehčanasvuhtii ja čalmmustahttá fágalaš bargamušaid .
Selv om sametingsrådet har stilt seg positivt til at Sametinget kan være en av opprettere av Stiftelsen Samisk Hus i Oslo , noe som er i tråd med sametingsrådets melding om samisk institusjonsutvikling , mener sametingsrådet at andre organisasjonsformer kan vurderes .	Vaikke vel Sámediggeráđđi lea leamaš mielas dasa ahte Sámediggi sáhttá leat okta ásaheddjiin Vuođđudussii Sámi Viessu Oslos , juoga mii guorrasa Sámediggeráđi dieđáhussii sámi ásahusovddideami birra , de oaivvilda Sámediggeráđđi ahte sáhttá árvvoštallat eará organisašuvdnamálliid .
Aksjeselskapsformen kan i visse tilfeller også være en mulig løsning , jfr. Nordlige Folk Senter .	Oasussearvemálle sáhttá muhtumin leat vejolaš čoavddus , geahča Davvi Álbmogiid Guovddáža .
Det kan orienteres om at sametingsrådet innvilget i sak RS 107/11 et tilskudd på kr. 100 000,- til omorganiseringsprosess .	Sáhttit muitalit áhte Sámediggeráđđi juolludii áššis RS 107/11 100 000 ruvdnosaš doarjaga ođđasisorganiserenprosessii .
Det er sametingsrådets vurdering at Foreningen Samisk hus gjennomfører organiseringsprosesser som gir en organisasjonsform tilpasset den offentlige rollen .	Sámediggeráđđi árvvoštallá dan láhkai ahte Searvi Sámi viessu čađaha dakkár organiserenproseassa mii addá organisašuvdnamálle mii lea heivehuvvon almmolaš rollii .
Sametingsrådet er av den oppfatning at styret selv er det rette organ i dette arbeidet .	Sámediggeráđi oaidnu lea ahte stivra ieš lea rivttes orgána dán bargui .
Sametingsrådet har avholdt møter med styret , hvor tema har vært både organisering og økonomi .	Sámediggeráđđi lea doallan čoahkkima stivrrain , mas fáddán lea leamaš sihke organiseren ja ekonomiija .
Siste møte var 13. desember 2011 i Oslo .	Maŋimus čoahkkin lei juovlamánu 13. b. 2011 Oslos .
Videre er det avtalt møte mellom sametingsrådet og Oslo kommune hvor situasjonen for Samisk hus blir tatt opp .	Viidáseappot lea šiehtaduvvon čoahkkin gaskal Sámediggeráđi ja Oslo gieldda mas Sámi viesu dilli váldojuvvo ovdan .
Forslag 12 : By- og tettstedsplan for samer	Evttohus 12 : Gávpot ja čoahkkebáikeplána sámiide
Sametingsrådet er kjent med de utfordringer som samer bosatt i byene møter , for eksempel gjennom oppvekstvilkår , velferdstilbud , bevaring og utvikling av samisk språk , helse og skolegang .	Sámediggeráđđi diehtá guđe hástalusat leat dain sápmelaččain geat ásset gávpogiin , ovdamearkka dihtii bajásšaddaneavttuid , čálgofálaldagaid , sámegiela gáhttema ja ovddideami , dearvvašvuođa ja oahpu ektui .
Sametingsrådet viser i denne forbindelse til Redegjørelse om regionalt og lokalt samarbeid 2011 , vedtatt på Sametingets plenum i 2011 .	Sámediggeráđđi čujuha dán oktavuođas čilgehussii regionála ja báikkálaš ovttasbarggu birra 2011:s , maid Sámedikki dievasčoahkkin dohkkehii 2011:s .
Side 42 av 377	42 siidu 379 siiddus
Målet til regionalpolitisk redegjørelse er et aktivt og målrettet samarbeid med regionale og lokale myndigheter for å styrke og utvikle samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Regionála politihkalaš mihttomearrin lea árjjalaš ja ulbmillaš ovttasbargu regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin nannen ja ovddidan dihtii sámi kultuvrra , giela ja servodateallima .
Kommunikasjon og samhandling med fylkeskommunene er sentralt i dette arbeidet , og målet er å få et handlingsrettet og fleksibelt samarbeid .	Dán barggus lea gulahallan ja ovttasdoaibman fylkkagielddaiguin guovddážis , ja mihttomearrin lea háhkat doaibmavuđot ja dávgasis ovttasbarggu .
På grunn av begrensede ressurser , kan ikke sametingsrådet på nåværende tidspunket igangsette arbeidet med en egen samisk by- og tettstedsplan .	Ráddjejuvvon resurssaid geažil ii sáhte sámediggeráđđi dál álggahit barggu sierra sámi gávpot- ja čoahkkebáikeplánain .
Forslag 13 : Europarådet	Evttohus 13 : Eurohparáđđi
Dette er et forslag som sametingsrådet kan videreformidle til Samisk parlamentarisk råd .	Dát lea dakkár evttohus maid sámediggeráđđi sáhttá gaskkustit viidáseappot Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Samisk parlamentarisk råd har vedtatt en handlingsplan der blant annet spørsmål knyttet til EU berøres .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea mearridan doaibmaplána mas earret eará gieđahallojuvvojit gažaldagat mat čatnasit EO:i .
Sametingsrådet ser betydningen av å delta i viktige internasjonale prosesser og vurderer dette opp mot hvilke organ som slik vil representere det samiske og hvilke ressurser et slikt engasjement vil måtte utløse .	Sámediggeráđđi mielas lea mávssolaš oassálastit deaŧalaš riikkaidgaskasaš proseassaide ja árvvoštallá dan ektui ahte guđe orgánat dalle galget ovddastit sámivuođa ja man ollu resurssaid dakkár áŋgiruššan gáibidivččii .
Styret i Samisk parlamentarisk råd vil på sitt møte 27.- 28. februar startet arbeidet med å realisere handlingsplanen som ble vedtatt Samisk parlamentarisk råd i Kirkenes av .	Sámi parlamentáralaš ráđđi áigu čoahkkimis guovvamánu 27.-28. b. bargagoahtit dainna ahte duohtan dahkat dan doaibmaplána mii mearriduvvui Sámi parlamentáralaš ráđis Girkonjárggas .
Samisk parlamentarisk råds virksomhet og realisering av handlingsplanen avhenger av ressurssituasjonen til sametingene .	Sámi parlamentáralaš ráđi doaibma ja doaibmaplána duohtan dahkan sorjá sámedikkiid resursadilis .
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Replikk Ann-Mari Thomassen Miriam Paulsen Olaf Eliassen Jørn Are Gaski Marianne Balto Aili Keskitalo Marianne Balto Ann-Mari Thomassen Jørn Are Gaski Willy Ørnebakk Marianne Balto Egil Olli Jørn Are Gaski Aili Keskitalo Marianne Balto Geir Tommy Pedersen Trond Are Anti Aili Keskitalo	Replihkka Ann-Mari Thomassen Miriam Paulsen Gunn-Britt Retter Olaf Eliassen Jørn Are Gaski Marianne Balto Aili Keskitalo Marianne Balto Ann-Mari Thomassen Jørn Are Gaski Willy Ørnebakk Marianne Balto Egil Olli Jørn Are Gaski Aili Keskitalo Marianne Balto Geir Tommy Pedersen Trond Are Anti
Side 43 av 377	43 siidu 379 siiddus
Ellinor Marita Jåma Olaf Eliassen 8 Per Andersen Bæhr Per Andersen Bæhr 9 Anders Somby jr. .	Aili Keskitalo Ellinor Marita Jåma Olaf Eliassen 8 Per Andersen Bæhr Per Andersen Bæhr 9 Anders Somby jr. .
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
Ellinor Marita Jåma Aili Keskitalo Marit Kirsten Anti Gaup Jørn Are Gaski Láilá Susanne Vars Rolf Johansen Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Mariann Wollmann Magga	Ellinor Marita Jåma Aili Keskitalo Marit Kirsten Anti Gaup Jørn Are Gaski Láilá Susanne Vars Rolf Johansen Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Mariann Wollmann Magga
VI Sametingets vedtak Sametinget tar Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 12. november 2011 til 7. februar til orientering .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas 12.11.11 - 07.02.12 diehtun .
Behandlingen av saken ble avsluttet 22.02.12 kl. 12.15	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 22.02.12 dii. 12.15 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 44 av 377	44 siidu 379 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Spørsmål til Sametingsrådet Arkiv SF-	Gažaldagat Sámediggeráđđái Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 12/50	Arkiiváššenr . 12/54
Saken påbegynt 22.02.12 kl. 15.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 22.02.12 dii.15 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Oppfølging av Kystfiskeutvalget	Riddoguolástuslávdegotti čuovvoleapmi
Representant Gunn-Britt Retter , NSRs sametingsgruppe Representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Representant Randi A. Skum , NSRs sametingsgruppe Representant Randi A. Skum , NSRs sametingsgruppe Representant Aud Marthinsen , Fremskrittspartiet Representant Trond Are Anti , NSR .	Áirras Gunn-Britt Retter , NSRs sámediggejoavku Áirras Aili Keskitalo , NSRs sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSRs sámediggejoavku Áirras Ann-Mari Thomassen , NSRs sámediggejoavku Áirras Randi A. Skum , NSRs sámediggejoavku Áirras Randi A. Skum , NSRs sámediggejoavku Áirras Aud Marthinsen , Ovddádusbellodat Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SáB Representant Trond Are Anti , NSR .	Áirras Trond Are Anti , NSR . / SáB
/ SáB Representant Trond Are Anti , NSR .	Áirras Trond Are Anti , NSR . / SáB
/ SáB Representant Trond Are Anti , NSR .	Áirras Trond Are Anti , NSR . / SáB
/ SáB Representant Trond Are Anti , NSR .	15.02.12 Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SáB	/ SáB
II Spørsmål og svar Spørsmål 1 , representant Gunn-Britt Retter , NSRs sametingsgruppe Oppfølging av Kystfiskeutvalget	II Gažaldagat ja vástádusat Gažaldat 1 , Áirras Gunn-Britt Retter , NSRs sámediggejoavku Riddoguolástuslávdegotti čuovvoleapmi
Da Sametinget behandlet saken om kystfiskeavtalen mellom Sametinget og regjeringen i sak 27/11 Retten til fiske i sjøsamiske områder , fastslo Sametingsrådet både i Sametingets plenumsmøte og gjennom media at saken ikke skal stoppes men skal følges opp gjennom konsultasjoner om fiskeretten med regjeringen .	Go Sámediggi gieđahalai Sámediggeráđi ja Ráđđehusa šiehtadusa riddoguolásteami birra áššis 27/11 Guolástanriekti mearrasámi guovlluin , nannii Sámediggeráđđi sihke Sámedikki dievasčoahkkimii ja media bokte ahte ášši ii noga dása , muhto áigot joatkit konsulterema ráđđehusain guolástanriekti birra .
Hva konkret har skjedd med kystfiskesaken siden november i fjor ?	Mii lea konkrehta dáhpáhuvvan riddoguolástusášši čuovvolemiin skábmamánu rájes ?
Hvilke skritt er tatt når det gjelder anerkjennelse av fiskerettigheter siden november i fjor ?	Mákkár lávkkit leat váldon guolástusvuoigatvuođaid dohkkeheami hárrái skábmamánu rájes ?
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 45 av 377	45 siidu 379 siiddus
Svar på spørsmål 1	Sámediggeráđi vástádus 1 .
Sametingsrådet har vært i løpende dialog med Fiskeri- og Kystdepartementet for å sluttføre proposisjonsteksten slik vi ble enige om på det siste politiske konsultasjonsmøtet og i henhold til plenumsvedtaket i sak 27/11. .	Sámediggeráđđi lea dađistaga gulahallan Guolástus- ja Riddodepartemeanttain dan ektui ahte gearggahit proposišuvdnateavstta nugo leimmet soahpan maŋimuš politihkalaš konsultašuvdnačoahkkimis ja mii lea dievasčoahkkinmearrádusa mielde áššis 27/11 .
Vi er nå helt i sluttfasen av dette arbeidet .	Mii leat dál loahpahallamin dán barggu .
Sametingsrådet regner med at saken snarlig vil oversendes Stortinget fra Regjeringen og vil følge den videre behandling av saken .	Sámediggeráđđi rehkenastá ahte ášši farggamusat sáddejuvvo Stuorradiggái Ráđđehusas ja áigu čuovvut ášši viidáseappot meannueami .
Spørsmål 2 , representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Styremedlemmer i regionale og underliggende helseforetak	Gažaldat 2 , Áirras Aili Keskitalo , NSRs sámediggejoavku Stivralahtuid nammadeapmi regionála ja vuollásaš dearvvašvuođadoaimmahagaide
Sametinget har i flere år hatt anledning til å foreslå styremedlemmer til de regionale helseforetakene .	Sámedikkis lea máŋga jagi leamaš vejolašvuohta evttohit stivralahtuid regionála dearvvašvuođadoaimmahagaide .
Departementet foretar den endelige oppnevningen .	Departemeanta nammada loahpalaččat .
I forbindelse med nylig oppnevning av styre til Helse Nord har det i følge media oppstått noen ‖misforståelser‖ .	Dan oktavuođas go gieskat nammaduvvui stivra Dearvvašvuohta Davvin doaimmahahkii leat media dieđuid mielde šaddan veaháš “ boasttuáddejumit ” .
Hvem ble foreslått til styret for Helse Nord av Sametinget ?	Gean lea Sámediggi evttohan Dearvvašvuohta Davvin stivrii ?
Kan representantene få dokumentasjon på forslaget ?	Sáhttet go áirasat oažžut dan duođaštuvvot ?
Hvem ble oppnevnt til styret for Helse Nord av departementet ?	Gean lea Departemeanta nammadan Dearvvašvuohta Davvin stivrii ?
Fikk Sametingsrådet gjennomslag for sitt forslag ?	Dohkkehuvvui go Sámediggeráđi evttohus ?
Hva var departementets begrunnelse hvis Sametingsrådet ikke fikk gjennomslag ?	Jos ii dohkkehuvvon , de makkár ákkaiguin departemeanta ii dan dohkkehan ?
Hva skjedde forrige gang styret for Helse Nord ble oppnevnt ?	Mii dáhpáhuvai ovddit háve go Dearvvašvuohta Davvin stivra nammaduvvui ?
Hvem var Sametingsrådets forslag ?	Gean lei Sámediggeráđđi evttohan ?
Kan representantene få dokumentasjon på dette ?	Sáhttet go áirasat oažžut dan duođaštuvvot ?
Fikk Sametingsrådet gjennomslag for sitt forslag ved forrige styreoppnevning ?	Dohkkehuvvui go Sámediggeráđi evttohus ovddit stivranammadeamis ?
Hvis ikke , hva var departementets begrunnelse for det ?	Jos ii dohkkehuvvon , de makkár ákkaiguin departemeanta ii dan dohkkehan ?
Er Sametingsrådet fornøyd med sin gjennomslagskraft når det gjelder samiske styrerepresentanter ?	Lea go Sámediggeráđđi duhtavaš sámi stivralahtuid nammademiiguin ?
Hvordan fungerer den interne dialogen i Sametingsrådet når det gjelder forslag og oppfølging av forslag ?	Movt doaibmá siskkáldas gulahallan Sámediggeráđis go guoská evttohusaide ja daid čuovvoleapmái ?
Svar på spørsmål 2 Styremedlemmer i regionale og underliggende helseforetak	Leat go Sámediggeráđis gulahallan- ja oktiiordnenváttisvuođat ? Sámediggeráđi vástádus 2 .
Fra Sametingets administrasjon gikk det ut e-post datert 15.12.2011 til Helse- og omsorgsdepartementet med følgende forslag : Silje Karine Muotka ( fast ) Hilde Anita Nyvoll ( vara ) For styret i Helse Nord ble Inger Jørstad oppnevnt som styremedlem .	Stivralahtut regionála ja vuollásaš dearvvašvuođaásahusain Sámedikki hálddahus sáddii e-poastta juovlamánu 15. b. 2011 Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartementii čuovvovaš evttohusaiguin : - Silje Karine Muotka ( fásta ) - Hilde Anita Nyvoll ( várrelahttu ) Davvi Dearvvašvuođa stivrii nammaduvvui Inger Jørstad stivralahttun .
Sametinget mottar ingen begrunnelse for valget av styremedlemmer , verken til regionale eller underliggende helseforetak .	Sámediggi ii leat ožžon makkárge ákkastallama stivralahtuid válljemii , ii regionála- ii ge vuollásaš dearvvašvuođaásahusaide .
Ved forrige valg til Helse Nords styre var Sametingsrådets forslag Jørn Are Gaski , vara Amund Peder Teigmo jf. brev fra Sametinget til HOD datert 18.12.2009(websak 09/4900-5 ) .	Davvi Dearvvašvuođa ovddit válggas lei Sámediggeráđi evttohus Jørn Are Gaski , várrelahttun Amund Peder Teigmo . gč. reivve Sámedikkis DFD:i beaiváduvvon juovlamánu 18. b. 2009 .
Inger Jørstad ble lansert som ny kandidat og ble innvalgt i styret .	Dalle válljejuvvui Inger Jørstad stivralahttun .
Sametingsrådet har ikke vært fornøyd med gjennomslagskraften når det gjelder oppnevning av representanter , hverken til regionale eller til underliggende foretak .	Sámediggi ii ožžon makkárge ákkastallama válgii . Sámediggeráđđi ii leat leamaš duhtavaš váikkuhanfámuin go geahččá áirasiid nammadeapmái , ii regionála ii ge vuollásaš ásahusaide .
Side 46 av 377	46 siidu 379 siiddus
Departementet avslo anmodning om konsultasjoner på oppnevning av styrerepresentanter til regionale helseforetak .	Departemeanta hilggui konsultašuvdnagáibádusa stivralahtuid nammadeami áššis regionála dearvvašvuođaásahusaide .
De begrunner dette med at saken ikke gir grunnlag for konsultasjonsprosess da oppnevning av styrerepresentanter til regionale helseforetak ( RHF ) verken er lovgivning eller tiltak som regjeringen overveier .	Sin ákkastallan lei ahte ášši ii buvtte vuođu konsulterenprosessii go stivralahtuid nammadeapmi regionála dearvvašvuođaásahusaide ( RDÁ ) ii leat láhkabargu ii ge doaibmabidju maid ráđđehus veardádallá .
Departementet påpeker at oppnevning av styrerepresentanter faller etter deres vurdering utenfor konsultasjonsprosedyrenes virkeområder , og at departementet ikke konsulterer om personalkabaler .	Departemeanta deattuha ahte stivralahtuid nammadeapmi gahččá olggobeallái konsulterenbargovugiid doaibmaguovllu , ja ahte departemeanta ii konsultere bargiidkabála birra .
Helse- og omsorgsdepartementet mener at de gir statlige styringssignaler på kvaliteten på samiske helsetjenester gjennom oppdragsdokumentene til RHF-ene , og ikke gjennom styrerepresentasjon .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta árvvoštallá ahte sii addet stáhtalaš stivrendovddahemiid sámi dearvvašvuođabálvalusaid kvalitehtii RDÁ:id bargodokumeanttaid bokte , eai ge stivraovddastemiid čađa .
Sametingsrådet har gitt departementet tilbakemelding på at sametingsrådet ikke er enig i departementets vurdering . .	Sámediggeráđđi lea vástidan departementii ahte ii leat ovttaoaivilis departemeanta árvvoštallamis .
Den interne dialogen i Sametingsrådet er tilfredsstillende , det vil imidlertid være forskjellige oppfatninger innad i rådet , spesielt til forslag av kandidater til diverse råd , utvalg og styrer Spørsmål 3 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Senter for samisk i opplæringen	Siskkáldas gulahallan Sámediggeráđis lea hui buorre , muhto sáhttet goitge leat sierranas ipmárdusat ráđđelahtuid gaskkas , earenoamážit evttohasaid oktavuođas iešguđetlágan ráđiide , lávdegottiide ja stivrraide Gažaldat 3 , Áirras Silje Karine Muotka , NSRs sámediggejoavku Sámi lohkanguovddáš
Senter for samisk i opplæringen ( Lohkanguovddáš ) har vært delfinansiert over Sametingets budsjett i en årrekke .	Sámi lohkanguovddáš lea ožžon oasseruhtadeami Sámedikki bušeahtas máŋga jagi .
I budsjett for 2012 er bevilgningen nullet ut .	Jagi 2012 bušeahtas ii leat dasa biddjojuvvon ruhta .
Hva er status for utviklingen av nasjonale prøver i de samiske språkene ?	Manne , ja makkár váikkuhusat das leat guovddáža doibmii ?
Har Sametinget bidratt til å sikre finansiering av dette utviklingsarbeidet på linje med det som avsettes til andre fag ?	Movt lea nationála iskosiid stáhtus sámegielain ovdánan ? Lea go Sámediggi searvan dán ovddidanbarggu ruhtadeapmái seamma dásis go várrejuvvo ruhta eará fágaide ?
Svar på spørsmål 3	Sámediggeráđi vástádus 3 .
Senter for samisk i opplæringen ( Lohkanguovddáš ) har vært delfinansiert over Sametingets budsjett i en årrekke .	Oassi sámi lohkanguovddážis lea leamaš ruhtaduvvon Sámedikki bušeahtas olu jagiid badjel .
I budsjett for 2012 er bevilgningen nullet ut .	2012 bušeahtas lea dat juolludus sihkkojuvvon .
Hva er årsaken til dette , og hvilke konsekvenser har det for virksomheten som drives ved senteret ?	Mii lea das sivvan , ja makkár váikkuhusaid dat dagaha guovddáža doibmii ?
Senter for samisk i opplæringen ( Lohkanguovddáš ) har mottatt støtte fra Sametinget kr. 500 000,- de siste årene , med tanke på at det skal bli permanent senter over statsbudsjettet .	Sámi lohkanguovddáš lea maŋemus jagiid ožžon 500 000 ru doarjaga Sámedikkis , ja jurdda lea leamaš ahte dat galggai šaddat bistevaš guovddážin stáhtabušeahtas .
Sametingsrådet har ikke satt av midler på budsjettet , fordi senteret var i ferd med å få permanent status , og da burde departementet også dekke kostnadene .	Sámediggeráđđi ii leat várren ruđa bušeahtas , danne go guovddáš galggai oažžut bistevaš stáhtusa , ja dalle galggašii departemeanta gokčat goluid maiddái .
Sametinget ser det uheldige som har oppstått i denne overgangsfasen .	Sámediggi oaidná dan vahága mii lea geavvan dan gaskadilis .
Nasjonale prøver i lesing på nordsamisk skal være ferdig til høsten 2012 for 5. årstrinn og 8. årstrinn .	Našunála geahččaleamit lohkamis davvisámegillii galget gárvánit 2012 čakčii 5. jahkeceahkkái ja 8. jahkeceahkkái .
Elever i 9.årstrinn tar samme nasjonalprøve som elever i 8.årstrinn .	Oahppit 9. jahkeceahkis váldet seamma geahččaleami go 8. ceahki oahppit .
I mars / april skal elever i noen skoler teste prøvene .	Njukčamánus / cuoŋománus galget oahppit muhtin skuvllain geahččaladdat geahččalemiid .
Nasjonale prøver i lesing på lulesamisk og på sørsamisk skal være ferdig til høsten 2013 .	Našunála geahččaleamit lohkamis julev- ja lullisámegillii galget gárvánit 2013 čakčii .
Det er Kunnskapsdepartementet som har ansvar for alle nasjonale prøver , og det er de som finansierer arbeidet .	Lea Máhttodepartemeanta mas lea ovddasvástádus buot našunála geahččalemiin , ja leat sii geat ruhtadit barggu .
Spørsmål 4 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Nedlegging av Vátnjavári / Boltås skole i Skånland og Billevuotna skole i Porsanger	Gažaldat 4 , Áirras Ann-Mari Thomassen , NSRs sámediggejoavku Vatnjavári skuvlla , Skániin ja Billávuona skuvlla , Porsáŋggus heaittiheapmi
Iinná ja biras sámiid searvi – NSR har sendt høringsuttalelse med kopi til bl.a sametingsrådet den prosessen som Skånland har satt i gang med innsparing i kommunebudsjettet ved sammenslåinger av skoler og dermed nedlegging av Vátnjavári / Boltås skole i Skånland .	Iinna ja biras sámiid searvi – NSR lea sádden gulaskuddancealkámuša kopiijain ee. Sámediggeráđđái dán proseassas , mii Skániin lea biddjon johtui ja mas galgá sestojuvvot suohkanbušeahttas dainna lágiin ahte časkit skuvllaid oktii ja nu heaittihit Vatnjavári skuvlla Skániin .
Fokuset i høringsuttalelsen retter seg mot de samfunnsmessige konsekvenser en nedlegging vil medføre .	Gulaskuddancealkámušas cuigejuvvo daidda servodatlaš váikkuhusaide maid heaittiheapmi mielddisbuvttášii .
Side 47 av 377	47 siidu 379 siiddus
Hva ble i såfall resultatet mht. Vátnjavári skole og Billevuotna skole ?	Mii de šattai boađusin Vatnjavári skuvlla ja Billávuona skuvlla áššis ?
Svar på spørsmål 4	Sámediggeráđi vástádus 4 .
Visepresidenten har i følge media sendt nedlegging av både Vátnjavári skole og Billefjord skole inn for FNs systemet .	Várrepresideanta lea , nu go medias muitaluvvo , dieđihan sihke Vátnjavári skuvlla ja Billávuona skuvlla heaittihemiid ON vuogádahkii .
I følge sosiale medier skulle visepresidenten også ta opp nedlegging av skolene på møtet med statssekretær Elisabeth Dahle onsdag 15. febr .	Sosiála mediaid bokte diehtit ahte várrepresideanta áiggui maiddái čoahkkimis stáhtačálliin Elisabeth Dahliin gaskavahku guovvamánu 15. b. dán jagi ovddidit skuvlla heaittihanáššiid .
Hva ble i såfall resultatet mht. Vátnjavári skole og Billevuotna skole ?	Mii dasto šattai boađus Vátnjavári ja Billávuona skuvllaáššiin ?
Visepresident Laila Susanne Vars har hatt møte med statssekretær Elisabeth Dahle hvor skolenedleggelser var tema .	Várrepresideanttas Láilá Susanne Varsai lei čoahkkin stáhtačálliin Elisabeth Dahliin gos skuvlaheaittiheapmi lei fáddán .
Statssekretæren sa at skolene er et kommunalt ansvar og hun uttrykte at lokale politikere forhåpentligvis har tenkt nøye gjennom konsekvensene av sine vedtak .	Stáhtačálli logai ahte skuvllat leat suohkaniid ovddasvástádus , ja son sávai ahte báikkálaš politihkkárat leat dárkilit guorahallan makkár váikkuhusat sin mearrádusain leat .
Videre anmodet hun lokalpolitikerne til å se hvilke alternativer som finnes for å beholde skolene .	Dasto son ávžžuhii báikkálaš politihkkáriid geahčadit eará molssaevttolaš vejolašvuođaid doalahit skuvllaid .
Skolene fungerer mange steder som kompetansemiljøer og betyr mye for de enkelte bygdene og alle har en interesse for å beholde skolene / sentrene i drift .	Máŋgga báikkis doibmet skuvllat gelbbolašvuođabirasin ja dain lea stuora mearkkašupmi gillái , ja buohkat háliidit bisuhit skuvllaid / guovddážiid doaimma .
Statssekretæren besøkte Billefjord sjøsamisk oppvekstsenter , / skole Børselv skole og Láhpoluoppal skole i Kautokeino .	Stáhtačálli finai Billávuona mearrasámi bajásšaddanguovddážis , / skuvllas Bissojoga skuvllas ja Láhpoluobbala skuvllas Guovdageainnus .
Sametingsrådet har gitt politisk støtte til Skånland kommune i forbindelse med utredning om egen samisk videregående skole til regionen .	Sámediggeráđđi lea politihkalaččat dorjon Skániid suohkana sierra sámi joatkkaskuvlla čielggadeami oktavuođas .
Visepresidenten har i august 2011 hatt møter med tidligere ordfører i Skånland angående videregående skole og Boltås skole .	Várrepresideanttas čoahkkinasttii borgemánus 2011 Skániid ovddit sátnejođiheddjiin joatkkaskuvlla birra ja Boltås skuvlla birra .
Det har ikke vært foretatt konsultasjoner angående skolenedleggelser , med sametingsrådet vil følge saken videre .	Skuvlaheaittihemiid birra eai leat leamaš konsultašuvnnat , muhto sámediggeráđđi čuovvu ášši viidásit .
Rådet kommer til å sende bekymringsmelding til relevante FN organer om nedleggingstruede / vedtatt nedlagte sameskoler .	Ráđđi áigu sáddet fuolastusdieđu relevánta ON orgánaide sámeskuvllaid birra maid leat áitán heaittihit , ja maid leat mearridan heaittihit .
Spørsmål 5 , representant Randi A. Skum , NSRs sametingsgruppe Oppnevning av områdestyrer	Gažaldat 5 , Áirras Randi A. Skum , NSRs sámediggejoavku Guovllustivrraid nammadeapmi
Det vises til at fylkestingene og Sametinget har foretatt oppnevning av medlemmer til områdestyrene for reindriftsnæringen - perioden 2012 - 2015 .	Čujuhit ahte fylkkadikkit ja Sámediggi leat nammadan lahtuid boazodoalu guovllustivrraide áigodahkii 2012 – 2015 .
Fylkestinget og Sametinget skal i samråd sørge for at det er en balanse mellom kjønn , geografi , fag og allmenne forutsetninger i styrene .	Fylkkadiggi ja Sámediggi galget ovttasráđiid fuolahit ahte lea dássedeaddu sohkabeali , geografiija , fága ja oppalaš eavttuid gaskka stivrrain .
Hvilken kontakt har det vært mellom Sametinget og fylkestingene i forbindelse med denne oppnevningen ?	Makkár oktavuohta lea leamaš Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskka dán nammadeami oktavuođas ?
Hvordan har de reindriftsfaglige kunnskapene blitt vektlagt i en eventuell kontakt ?	Mainna lágiin lea boazodoallofágalaš máhttu deattuhuvvon vejolaš oktavuođa váldimis ?
Svar på spørsmål 5 .	Sámediggeráđi vástádus 5 .
Sametingsrådet har hatt kontakt med fylkesordførerne i Finnmark , Nordland og Troms .	Sámedikkis lea leamaš oktavuohta Finnmárkku , Nordlándda ja Romssa fylkkasátnejođiheddjiiguin .
Hva gjelder Nord-Trøndelag fylkeskommunes forslag , så har Sametinget støttet dette forslaget .	Go guoská Davvi-Trøndelága fylkkasuohkana evttohussii , de lea Sámediggi dorjon dán evttohusa .
Sør-Trøndelag fylkeskommune står ved sitt forslag og har uttalt at man ikke ønsker å endre noe på dette .	Lulli-Trøndelága fylkkasuohkan doalaha iežaset evttohusa ja lea cealkán ahte sii eai háliit rievdadit das maidege .
Spørsmål 6 , representant Randi A. Skum , NSRs sametingsgruppe Oppfølging av Sametingsrådets melding om samisk reindrift	Gažaldat 6 , Áirras Randi A. Skum , NSRs sámediggejoavku Sámediggeráđi dieđáhusa čuovvoleapmi sámi boazodoalu bi rra
I Sametingsrådets melding om samisk reindrift som ble behandlet av Sametinget i 2009 skisseres det en rekke tiltak som sametingsrådet skal bidra til / iverksette .	Sámediggeráđi dieđáhusas sámi boazodoalu birra maid Sámediggi meannudii 2009:s leat hábmejuvvon ollu doaibmabijut maid Sámediggeráđđi galgá váikkuhit / álggahit .
I meldingen tas det opp to svært aktuelle saker , som NSR . / SÁB vil be om en statusoppdatering på .	Dieđáhusas leat váldojuvvon ovdan guokte hui áigeguovdilis ášši , maidda NSR bivdá oažžut stáhtusa .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 48 av 377	48 siidu 379 siiddus
Det første gjelder avgifter i reindriften .	Vuosttaš lea divadat boazodoalus .
I meldingen heter det at sametingsrådet skal : Bidra til at avgiftsordningene i reindriften blir likestilt med jordbruket .	Dieđáhusas čuožžu ahte Sámediggeráđđi galgá : Váikkuhit dan ahte divatortnegat boazodoalus šaddet seamma dássái go eanadoalus leat .
Denne står fortsatt som uløst , og spørsmålet er som følger : Hva har sametingsrådet gjort i forbindelse med denne saken , og hvordan vil rådet bidra til å løse saken ?	Dát lea ain čoavddekeahttá , ja mu gažaldat lea čuovvovaš : Maid lea Sámediggeráđđi bargan dán ášši oktavuođas , ja mainna lágiin ráđđi lea jurddašan čoavdit ášši ?
Den andre saken omhandler reintall , hvor rådet i hht. meldingen vil : Bidra til at det etableres en egen rettslig kommisjon som skal avklare de interne rettighetsforholdene i reindriften ?	Nubbi ášši guoská boazolohkui , go ráđđi dieđáhusa mielde áigu : Váikkuhit ahte ásahuvvo sierra rievttálaš kommišuvdna mii galgá čilget siskkáldas riektediliid boazodoalus ?
Har rådet jobbet med denne saken , og hva er status for dette arbeidet ?	Lea go ráđđi bargan dáinna áššiin , ja mii lea dán barggu stáhtus ?
Svar på spørsmål 6	Sámediggeráđi vástádus 6 .
NSR .	NSR .
/ SÁB tar opp to svært aktuelle tiltak i vår reindriftsmelding , avgiftsordningene og avklaring av de interne rettighetene i reindriften .	/ SL váldá ovdan guokte hui guovdilis doaibmabiju min boazodoallodieđáhusas , boazodoalu divatortnegat ja siskkáldas vuoigatvuođat .
Det er to avgiftsordninger for reindriften det her er snakk om .	Dás lea sáhka divatortnegiin boazodoalu várás .
Sametingsrådet , i likhet med NSR .	Sámediggeráđđi oaivvilda , seamma láhkai go NSR .
, / SÁB mener at 1 ) reindriften bør få avgiftsreduksjon ved investering av driftsmidler som motorsykkel og skutere , og 2 ) få avgiftsreduksjon ved drift av disse driftsmidlene .	, / SL ahte 1 ) boazodoallu berre oažžut divatgeahpedeami dakkár doallobiergasiid investerema oktavuođas go mohtorsihkkeliid ja skuhteriid , ja 2 ) oažžut divatgeahpedeami dáid doallobiergasiid geavaheami oktavuođas .
Det siste betyr konkret av reindriftsutøvere bør få tilgang til avgiftsfri besnin til disse sentrale driftsmidlene .	Dat maŋimus mearkkaša konkrehta ahte boazodoalli berre fidnet divatkeahtes bensiinna dáid deaŧalaš doallobiergasiidda .
Det er ikke riktig at reindriften ikke skal få avgiftslette for investering og drift av driftsmidlene , all den tid andre næringer , som jordbruket får avgiftslette .	Ii leat riekta ahte boazodoallu ii galgga oažžut divatgeahpedeami doallobiergasiid investerema ja geavaheami oktavuođas , nu guhká go eará ealáhusat , nu go eanadoallu , ožžot divatgeahpedeami .
Sametingsrådet vil fortsette å fremme krav om skattelette for reindriften overfor finansdepartementet .	Sámediggeráđđi áigu joatkit gáibidemiin vearrogeahpedeami boazodollui ruhtadandepartemeantta ektui .
NSRs / SÁBs etterlyser statusen på sametingsrådets innsats i forhold til å etablere et eget organ som skal avklare de interne rettighetene i reindriften .	/ SL jearahit sámediggeráđi áŋgiruššama stáhtusa dan ektui ahte ásahit sierra orgána mii galgá čielggadit boazodoalu siskkáldas vuoigatvuođaid .
Det er svært uheldig at reindriften ikke har et eget organ som avklarer landrettighetsforhold internt i reindriften .	Lea hui unohas go boazodoalus ii leat sierra orgána mii čielggada eanavuoigatvuođadili siskkáldasat boazodoalus .
Det er sametingsrådets klare sŧnspunkt at dette må etableres så raskt som mulig .	Sámediggeráđi čielga oaivil lea ahte dat ferte ásahuvvot nu johtilit go vejolaš .
I vår uttalelse av 28.04.11til denne sa Sametinget : Sametinget slutter seg til arbeidsgruppens vurderinger og forståelse om at reindrifta er avskåret fra å bruke jordskiftevirkemidlene , og har dermed manglende rettssikkerhet i forhold til å løse interne bruksrettighetstvister .	Min 28.04.11 cealkámušas dasa dajai Sámediggi ahte Sámediggi doarju bargojoavkku árvvoštallamiid ja áddejumi das ahte boazodoallu ii beasa geavahit eananjuohkinrievtti váikkuhangaskaomiid , ja nu lea ge das váilevaš riektesihkarvuohta dan ektui ahte čoavdit siskkáldas doallovuoigatvuođariidduid .
Sametinget er oppmerksom på dette forhold , og er særlig bekymret for de pågående prosessene med å tilpasse reintallet i Finnmark til ressursgrunnlaget .	Sámediggi diehtá dán dili birra , ja atná erenoamáš ávvira daid proseassaide mat galget heivehit boazologu Finnmárkkus guohtumiidda .
I mange områder er reindrifta internt uenig om hvilke arealer de ulike siidaene disponerer , og det er derfor vanskelig å enes om et reintall når siidagrensene ikke er avklart .	Ollu guovlluin lea boazodoalu siskkáldas sierramielalašvuohta das guđe areálaid iešguđet siiddat hálddašit , ja danne lea váttis šaddat ovttamielalažžan boazologu ektui go siidarájit eai leat čielggaduvvon .
Sametinget er opptatt av at disse uavklarte rettsforholdene blir avklart primært gjennom at det opprettes en egen Reindriftskommisjon , etter modell av Finnmarkskommisjonen .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte dát eahpečielga riektedilit čielggaduvvojit vuosttažettiin dakko bokte ahte ásahuvvo sierra Boazodoallokommišuvdna , seamma málle mielde go Finnmárkkukommišuvdna .
Andre muligheter er at Finnmarkskomisjonens mandat utvides til å omfatte også reindriftssaker på nasjonalt nivå , eller at Jordskifteretten gjøres kapasitetsmessig i stand til å ivareta reindriftens rettslige interesser .	Eará vejolašvuođat leat ahte Finnmárkkukommišuvnna mandáhta viiddiduvvo gustot maiddái boazodoalloáššiide riikka dásis , dahje ahte Eananjuohkinriekti oažžu návccaid fuolahit boazodoalu rievttálaš beroštusaid .
Dette er Sametingets foreløpige vurderinger av disse forholdene .	Min oaidnu lea leamaš seamma go min gulaskuddancealkámušas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 49 av 377	49 siidu 379 siiddus
Sametingsrådet har også rådført seg med kunnskapsmiljøer , som Universitetet i Tromsø , for å innhente kompetanse om hvilke organisering reindrifta vil være mest tjent med .	Sámediggeráđđi lea maid ráđđádallan máhttobirrasiin , nu go Romssa universitehtain , háhkan dihtii gelbbolašvuođa das guđe organiseren livččii ávkkáleamos boazodollui .
Sametingsrådet er klar over at et slikt tvisteløsningsorgan for reindriften bør komme på plass raskt , blant annet for å lykkes med reintallstilpasningen .	Sámediggeráđđi diehtá ahte dakkár riidočoavdinorgána boazodoalu várás berre ásahuvvot johtilit , earret eará vai boazolohkoheiveheapmi lihkostuvašii .
Den mest tidsbesparende løsningen vil trolig være å utvide jordskifterettens kompetanse til å behandle reindriftssamiske saker .	Dat čoavddus mainna seasttášii áiggi , livččii várra dat ahte viiddidit eananjuohkinrievtti gelbbolašvuođa nu ahte sii sáhttet meannudit boazodoalloáššiid .
Spørsmål 7 , representant Arthur Johan Tørfoss , Fremskrittspartiet Fredning i Finnmark	Gažaldat 7 , Áirras Arthur Johan Tørfoss , Ovddádusbellodat Ráfáiduhttin Finnmárkkus
Det er fremlagt et forslag fra Direktoratet for Naturforvaltning ( DN ) om fredning av hele Tanafjorden , Øksfjord og indre del av Porsangerfjorden .	Luondduhálddašan direktoráhta lea ovddidan ráfáiduhttinevttohusa nu ahte olles Deanuvuotna , Ákšovuotna ja oasit Porsáŋggu vuonas galget ráfáidahttojuvvot .
Porsanger består i dag av totalt 5000 km . 2. Med det foreliggende forslaget fra DN , vil 80 % av Porsanger kommune være fredet , vernet eller båndlagt .	Porsáŋgu lea oktiibuot 5000 km 2. Luondduhálddašan direktoráhta evttohus mearkkaša ahte 80 % Porsáŋggu gielddas ráfáidahttojuvvo , suodjaluvvo dahje muđui gáržžiduvvo .
Finnmark står foran tidenes industrieventyr .	Finnmárkkus lea dál stuorra industriijaovdáneapmi .
Med olje- og gassforekomster utenfor vår nære kyst , og stadig økende interesse for mineralforekomstene , er kommunene avhengig av å posisjonere seg .	Oljo- ja gássagávdnosat olggobealde min lagaš rittu , ja go dađistaga lassánit minerálagávdnosiidda beroštumit , de fertejit gielddat heivehallat dađi mielde .
Det er naturlig for Fremskrittspartiet å se for seg at lokalsamfunnene skal få « sin » del av eventyret .	Ovddádusbellodaga mielas lea lunddolaš ahte báikegottit galget oažžut “ sin ” oasi dáin riggodagain .
Da er kommunene avhengig av infrastruktur og tilgang til arealer .	Dalle leat gielddat sorjavaččat infrastruktuvrras ja areálaide beassamis .
Tilgang til fjorden med kai og havneanlegg for utskiping av mineraler fra egen region , og kanskje også fra andre , blir viktig .	Deaŧalaš lea beassat vutnii , ja brugga- ja hámmanrusttet minerálaid lástema várás iežas regiovnnas , ja várra maiddái earáid bealis , lea deaŧalaš .
Er Sametingsrådet enig i at arbeidsplasser er grunnlaget for bosetting i Finnmark ?	Leago Sámediggeráđđi ovttaoaivilis ahte bargosajit dat leat vuođđun ássamii Finnmárkkus ?
Vil Sametingsrådet bidra til at fredningsplanene forkastes , og at det heller settes inn tilretteleggende tiltak for å få lokalsamfunnene i Finnmark til å bli bærekraftig bidragsytere for både nåværende og fremtidige generasjoner i fylket ?	Áigu go Sámediggeráđđi bargat dan ala ahte ráfáiduhttinplánat heaittihuvvojit , ja ahte baicce biddjojuvvojit láhččojuvvon doaibmabijut maid bokte Finnmárkku báikegottit šattašedje ceavzilis váikkuheaddjin sihke dálá ja boahtteáiggi sohkabuolvvaid várás fylkkas ?
Svar på spørsmål 7 1 .	Sámediggeráđi vástádus 7 .
Gjennom generasjoner har bruk og bevaring av naturressurser gitt grunnlag for både bosetting , arbeidsplasser og kulturelle verdier som er av stor betydning for lokalsamfunn i hele det samiske området .	Buolvvaid čađa lea luondduriggodagaid geavaheapmi ja suodjaleapmi addet vuođu sihke ássamii , bargosajiide ja kultuvrralaš árvvuide mat mearkkašit hui ollu olles sámi guovllu báikegottiide .
Jeg tror det er bred enighet om det i denne salen .	Mun jáhkán dasa lea stuorra ovttamielalašvuohta dán áššis .
Så svaret på den første delen av spørsmålet er derfor ; ja .	Nu ahte vástádus dán gažaldaga vuosttaš oassái lea ; nu lea .
Naturressursene gir grunnlaget for en næringsutvikling som bidrar til at det skapes arbeidsplasser som igjen gir grunnlag for bosetting .	Luondduriggodagat addet vuođu dakkár ealáhusovddideapmái mii lea mielde ceggemin bargosajiid mat fas addet vuođu ássamii .
Dette gjelder ikke bare for Finnmarks vedkommende , men for hele landet .	Dát ii guoskka dušše Finnmárkui , muhto olles riikii .
Sametingsrådet er i saken om marint vern innstilt på å følge konsultasjonsprosessen som er nedfelt i avtale mellom Sametinget og Miljøverndepartementet om retningslinjer for verneplanarbeid i samiske områder .	Mariidna suodjaleami áššis lea Sámediggeráđđi mielas čuovvut konsultašuvdnaproseassa mii boahtá ovdan Sámedikki ja Birasgáhttendepartemeantta gaskasaš šiehtadusas suodjalanplánabarggu njuolggadusain sámi guovlluin .
Dette arbeidsutvalget har samisk representasjon fra Bivdi , som er en sjøsamisk fangst- og fiskeriorganisasjon , og fra Fjordfiskernes Forening .	Dán bargolávdegottis lea sámi ovddastus Bivdis , mii lea mearrasámi bivdo- ja guolástusorganisašuvdna , ja mearraguolásteddjiid searvvis ( Fjordfiskernes Forening ) .
Sametinget skal på senere stadier konsultere om innholdet og avgrensningene til marin verneplan med både Direktoratet for naturforvaltning og med Miljøverndepartementet før den endelige behandlingen i regjeringen .	Sámediggi galgá maŋŋá konsulteret mariidna suodjalanplána sisdoallu ja ráddjehusaid birra sihke Luondduhálddašandirektoráhtain ja Birasgáhttendepartemeanttain ovdalgo ráđđehus dan meannuda loahpalaččat .
Samiske interesser er godt ivaretatt i den skisserte prosessen .	Sámi beroštusat leat bures fuolahuvvon evttohuvvon proseassas .
Resultatene og forslagene fra både det felles arbeidsutvalget og lokale referansegrupper vil danne et viktig konsultasjonsgrunnlag for Sametinget i den sentrale konsultasjonsprosessen .	Sihke oktasaš bargolávdegotti ja báikkálaš referánsajoavkku bohtosat ja evttohusat šaddet deaŧalaš konsultašuvdnavuođđun Sámediggái guovddáš konsultašuvdnaproseassas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 50 av 377	50 siidu 379 siiddus
På generell basis vil restriksjonsnivået ved etablering av marine verneområder varier etter om det er bunn , vannsøyle eller overflate som er hovedformålet med vernet .	Oppalaččat rievdá restrikšuvdnadássi mariidna suodjalanguovlluid ásaheami oktavuođas dađi mielde go lea bodni , čáhceáhta dahje čáhcegiera man áiggošedje suodjalit .
Normalt vil ikke fiske med passivt redskap bli berørt .	Dábálaččat ii guoskkahuvvo guollebivdu passiiva bivdosiiguin .
Oppdrettsvirksomhet vil i hovedsak kunne tillates .	Guollebiebmama sáhttá dábálaččat suovvat .
Mens mudring , dumping av avfall , nedslamming og byggeaktiviteter på havbunnen i utgangspunktet blir forbudt .	Muhto bodnerivohiid eretváldin , doapparsuhppen , vuodjudit mohti ja hukset mearrabodnái gildojuvvo iešalddis .
Bunnfisketråling som påvirker sjøbunnen vil også kunne få restriksjoner .	Guolásteapmi bodnefeastonuhtiin mii váikkuha mearrabotni oažžu maid gáržžidusaid .
Alt dette skal utredes og vurderes fra sak til sak i verneområdene .	Buot dát galgá čielggaduvvot ja árvvoštallojuvvot áššis áššái suodjalanguovlluin .
Sametingsrådet vil i den videre prosessen for marin verneplan forsikre seg om at naturgrunnlaget opprettholdes gjennom framtidig bruk og bevaring slik at sjøsamisk kultur og næringsutøvelse kan bestå og videreutvikles .	Sámediggeráđđi áigu mariidna suodjalanplána viidáset proseassas sihkkarastit dan ahte luondduvuođus bisuhuvvo boahtteáiggi geavaheami ja fuolaheami bokte vái mearrasámi kultuvra ja ealáhusdoaimmaheapmi bisuhuvvo ja viidáset ovddiduvvo .
Både økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft henger nøye sammen .	Sihke ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš guoddevašvuohta leat čavga čadnojuvvon oktii .
Begrepet om en bærekraftig samfunnsutvikling som sikrer mulighetene for kommende generasjoner åpner for å forstå og håndtere naturlige og kulturelle systemer som gjensidig påvirkende .	Doaba guoddevaš servodatovddideapmi mii sihkkarastá vejolašvuođaid boahtte buolvvaide , addá vejolašvuođa áddet ja gieđahallat dakkár lunddolaš ja kultuvrralaš vuogádagaid go guovttebealat váikkuheami .
Dette perspektivet er viktig å ha som ballast i sjøsamiske områder der den samiske kulturen ofte er særskilt sårbar .	Dát oaidnu lea deaŧalaš mearrasámi guovlluin gos sámi kultuvra dávjá lea hui rašši .
Spørsmål 8 , representant Trond Are Anti , NSR .	Gažaldat 8 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SáB Sametingets årsmelding for 2011- Alminnelige læremidler for grunnopplæringen	/ SáB 2011 Sámedikki jahkedieđáhus - Vuođđooahpahusa dábálaš oahpponeavvut
I 2011 ble det avsatt kr. 13 325 107 til samiske læremidler tilpasset kunnskapsløftet .	2011 várrejuvvui kr. 13 325 107 sámi oahpponeavvuide máhtoloktema mielde .
Sametinget fikk inn 62 søknader og bevilget midler til 31 av disse .	Sámediggi oaččui 62 ohcama ja Sámediggi juolludii 31 ohcamii doarjaga .
( Sametingets årsmelding 2011 : 14 ) .	( Sametingets årsmelding 2011 : 14 ) .
Hvilke vilkår setter Sametinget for bevilgninger til samiske læremidler ?	Makkár eavttuid mielde juolluda Sámediggi sámi oahpponeavvuide ?
Sikrer Sametinget bevilgninger til alle samiske forlag som får midler av Sametinget etter post 201 , til samiske læremidler ?	Sihkkarastá go Sámediggi juolludit buot sámi lágádusaide , geat ožžot doarjaga poastta 201 Sámedikkis , doarjaga sámi oahpponeavvuide ?
På hvilken måte blir læremidlene kvalitetssikret før de blir trykket og utgitt ?	Man láhkai kvalitehtasihkkarastot oahpponeavvut ovdal go deaddiluvvot ja almmuhuvvojit ?
Kvalitetssikrer Sametinget læremidlene som det gir tilskudd til ?	Kvalitehta sihkkarastá go Sámediggi oahpponeavvuid maidda lea juolludan doarjaga ?
Når kan det ventes at alle fag har læremidler , både vanlige og spesielt tilpassede , som dekker kunnskapsløftets kompetansemål samt veiledninger Hva er rådets strategi i dette arbeidet ?	Goas sáhttit vuordit ahte leat buot fágain leat oahpponeavvut , sihke dábálaš ja erenoamáš heivehuvvon , mat gokčet buot máhttolokten gealbbuid oktan oahpahusbagadusain ? Mii lea ráđi strategiija dán barggus ?
Svar på spørsmål 8	Sámediggeráđi vástádus 8. gažaldahkii
Sametingets strategiske plan for læremidler for perioden 2009-2012 legger premisser for hvordan midlene til læremiddelutviklingen skal brukes .	Sámedikki oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plána áigodahkii 2009-2012 mearrida das movt geavahit Sámedikki ekonomalaš váikkuhangaskaomiid oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
Prioriteringer for det enkelte år legges i Sametingets budsjett .	Plána mearrida mihttomeriid , vuoruhemiid ja strategiijaid áigodagas 2009 – 2012 .
I tildelingskriteriene legges det til grunn at søknader til læremiddelprosjekter er kommet til Sametinget innen tidsfristen og at søknaden er innenfor prioriteringene i de ulike fagene .	Lagat vuoruheamit mearriduvvojit Sámedikki bušeahta bokte ovttaskas bušeahttajagi áigodagas . Lea gáibádus ahte ohcan lea boahtán mearriduvvon áigemearrái ja ahte oahpponeavvu gullá fágaide mat leat vuoruhuvvon bušeahtas .
Søknader vurderes etter blant annet faglige , økonomiske , tekniske og andre relevante kriterier og prioriteres deretter , og ikke etter hvem det er som søker .	Ohcamat árvvoštallojuvvojit earret eará fágalaš , ekonomalaš , teknihkalaš ja eará relevánta beliid ektui ja vuoruhuvvojit dan vuođul , ja ii dan mielde gii lea ohcci .
I 2000 opphørte godkjenningsordningen for læremidler i Norge .	Jagis 2000 heaittihuvvui kvalitehtasihkkarastinortnet Norggas .
KValitetssikringen av læremidler er i dag forlagenes ansvar .	Dál lea kvalitehtasihkkarastin lágádusaid ovddasvástádus .
En del av tilskuddetsom Sametinget tildeler til læremiddelprosjekter , skal dekke utgifter til referansegruppe .	Okta oassi doarjagis maid Sámediggi juolluda oahpponeavvoráhkadeapmái galgá gokčat olggosgoluid referánsajoavkkuide .
Referansegruppa skal gi råd til læremiddelutviklere i forhold til språk , pedagogikk og faglige spørsmål .	Referánsajoavkkut galget veahkehit oahpponeavvobuvttadeddjiid gielalaččat , pedagogalaččat ja fágalaččat .
Det er flere forhold som påvirker læremiddelutviklingen .	Leat máŋga beali mat váikkuhit sámi oahpponeavvoráhkadeami dillái .
Kunnskapsdepartementet tildeler årlig midler til Sametinget til samisk opplæring , og Sametinget legger innenfor sitt budsjett rammer for samisk læremiddelutvikling .	Ruhta maid Máhttodepartemeanta juolluda Sámediggái jahkásaččat sámi oahpahussii ja man olu Sámediggi várre oahpponeavvuide bušeahtas bidjá rámmaid sámi oahpponeavvoráhkadeapmái .
Den største utfordringa er å ha nok læremidelforfattere som behersker samisk .	Stuorimus hástalus lea oažžut doarvái oahpponeavvočálliid geat hálddašit sámegiela .
LÆremidler for et årstrinn koster omlag kr. 1 000 000 .	Oahpponeavvut ovtta jahkeceahkkái ovtta fágas mákset sullii 1 miljovnna .
Sametingsrådet jobber for at flere tar høyere utdanning , speielt i samisk og også lærerutdanning .	Sámediggeráđđi bargá dan ala ahte oažžut eanet olbmuid váldit alit oahpu , earenoamážit sámegielas ja maid oahpaheaddjeoahpu .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 51 av 377	51 siidu 379 siiddus
Spørsmål 9 , representant Trond Are Anti , NSR .	Gažaldat 9 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SáB Sametingets årsmelding for 2011 – betjene publikum på samisk på grunnlag av Samelovens språkregler	/ SáB 2011 Sámedikki jahkedieđáhus - Bálvalit álbmoga sámegillii Sámelága giellanjuolggadusaid vuođul
Sametinget bevilger årlig støtte til samiske institusjoner som samiske museer fra post 210 , samiske teatere fra post 206 samt samiske bokbusser fra post 209 .	Sámediggi juolluda jahkásaččat doarjaga sámi ásahusaide nugo sámi museaide poasttas 210 , sámi teáhteriidda poasttas 206 ja sámi girjebussiide poasttas 209 .
Sametinget bevilget i 2011 kr. 23 767 00 til samiske museer , kr. 17 740 000 til samiske teatre , og kr. 6 975 000 til samiske bokbusser .	Sámediggi juolludii jagi 2011 kr. 23 767 00 Sámi museaide , kr. 17 740 000 sámi teáhteriidda ja kr. 6 975 000 sámi girjebussiide .
( Sametingets regnskap 2011 : 8 ) Gjelder samelovens språkregler for disse institusjonene , som får driftstilskudd fra Sametinget og som er innenfor forvaltningsområdet for samisk språk ?	( Sametingets regnskap 2011 : 8 ) Gusto go dáid ásahusaide , geat ožžot doaibmadoarjaga sámedikkis ja leat siskkobealde sámi hálddašanguovlluid , sámelága giellanjuolggadusat ?
Er f.eks. Varanger Samiske Museum pliktet til å betjene sine gjester på samisk i tillegg til norsk ?	Lea go omd. Várjjat sámiid museas geatnegasvuohta bálvalit musea gussiid sámegillii lassin dárogillii ?
Innenfor forvaltningsområde for samisk språk er det private institusjoner som private barnehager .	Sámegiela hálddašanguovlluin leat priváhta ásahusat nugo priváhta sámi mánáidgárddit .
Disse institusjonene gir samme tjenester som offentlige tjenesteytere .	Dát ásahusat bálvalit seamma bálvalusaid go almmolaš orgánaid bálvalusaid .
I denne sammenhengen de samme tjenestene som kommunale barnehager .	Dán oktavuođas leat seamma bálvalusat go gieldda mánáidgárddiin .
Forplikter samelovens språkregler private samiske barnehager innenfor forvaltningsområde for samisk språk å gi tilbud til brukere både på norsk og samisk ?	Geatnegahttá go Sámelága giellanjuolggadusat priváhta sámi mánáidgárddiid siskkobealde sámegiela hálddašanguovlluid bálvalit álbmoga / geavaheddjiid sihke dárogillii ja sámegillii ?
Bevilger Sametinget tospråklighetsmidler til private barnehager til å dekke utgifter for å betjene brukere på begge språk ?	Juolluda go Sámediggi guovttegielalašdoarjaga priváhta sámi mánáidgárddiide gokčat daid liige olggosgoluid bálvalit geavaheddjiid guovtti gillii ?
Sametinget dekker slike utgifter i kommunale barnehager over tospråklighetsmidlene som kommunene får .	Sámediggi gokčá dáid liige olggosgoluid gieldda mánáidgárddiid ovddas guovttegielalašvuođadoarjagiin maid juolludit gildii .
Svar på spørsmål 9	Sámediggeráđi vástádus 9 .
Hvem loven er ment for finner en i Samelovens språkregler § 3-1 Definisjoner : § 3-1 .	§ 3-10. Njuolggadusaid doaibmaguovllu viiddideapmi Gean várás láhka lea oaivvilduvvon , gávdno Sámelága giellanjuolggadusain § 3- 1 Definišuvnnat : § 3-1 .
Definisjoner I dette kapitlet menes med : 1. forvaltningsområdet for samisk språk : de kommunene som Kongen i forskrift har fastsatt at skal inngå i forvaltningsområdet for samisk språk , 2 .	Definišuvnnat Dán kapihttalis galget čuovvuvaš definišuvnnat gustot : 1 . Sámegiela hálddašanguovlluin oaivvilduvvo : Dat gielddat maid Gonagas lea mearridan galget leat mielde sámegiela hálddašanguovllus 2 .
offentlige organ : ethvert organ for stat og kommune , 3 .	Almmolaš orgánain oaivvilduvvo juohke stáhta ja gieldda orgána 3 .
4. regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet : ethvert fylkeskommunalt og statlig organ som har en tjenestekrets som helt eller delvis omfatter flere av kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk , men som likevel ikke er landsomfattende .	4 . Guovllu almmolaš orgánain hálddašanguovllus oaivvilduvvo juohke fylkkagieldda ja stáhta orgána mas leat bálvalanviidodahkan ollásit dahje muhtun muddui gielddat sámegiela hálddašanguovllus , muhto mii goitge ii leat riikkaviidosaš .
I forarbeidene til Samelovens språkregler er det tatt utgangspunkt i uttrykket forvaltningsorgan i forvaltningsloven og målloven .	Sámelága giellanjuolggadusaid ovdabargguin lei vuolggasadji sátnehámiin hálddašanorgána hálddašanlágas ja målloven .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 52 av 377	52 siidu 379 siiddus
Skoler omfattes av loven , men det gis særlig regler for undervisning i andre lover slik at undervisning er unntatt og omfattes ikke av språkreglene .	Skuvllat gullet maid dán lága vuollai , muhto oahpahussii leat sierra njuolggadusat eará lágain nu ahte oahpahussii eai guoskka giellanjuolggadusat .
Stiftelser vil reglene i utgangspunktet ikke gjelde for , men i de tilfellene forvaltningslovens regler gjelder for slike stiftelser , gjelder språkreglene .	Vuođđudusaide eai guoskka njuolggadusat álgoálggus , muhto jus hálddašanláhka gullá dákkár vuođđudusaide , de gusket maid giellanjuolggadusat daidda .
Offentlige fond og også andre offentlige organ som i prinsippet faller innenfor reglene vil etter forslaget ikke gjelde for dem uten at det er særskilt bestemt jfr. § 3-10 .	Almmolaš foanddaide ja eará almmolaš orgánaide mat prinsihpalaččat gullet njuolggadusaid siskkobeallái , eai boađe árvalusa mielde njuolggadusat guoskat sidjiide jus eai leat erenoamážit mearriduvvon .
Utvidelse av bestemmelsenes virkeområde Kongen kan fastsette at bestemmelsene i dette kapitlet som er begrenset til lokale eller regionale offentlige organ i forvaltningsområdet , helt eller delvis også skal gjelde for andre offentlige organ eller for private rettssubjekt når de treffer vedtak på vegne av stat eller kommune .	§ 3-10. Njuolggadusaid doaibmaguovllu viiddideapmi Gonagas sáhttá mearridit ahte dán kapihttala mearrádusat mat leat ráddjejuvvon hálddašanguovllu báikkálaš dahje guovlulaš almmolaš orgánaide , galget ollásit dahje muhtun muddui gustot maiddái earáge almmolaš orgánaide dahje priváhta riektesubjeakta go dat mearridit stáhta dahje gieldda beales .
I forarbeidene til lovene er nevnt Sametinget , Samisk utdanningsråd , Samisk høgskole , de statlige samiske skolene og Reindriftsadministrasjonen .	Lágaid ovdabargguin leat Sámediggi , Sámi oahpahusráđđi , Sámi allaskuvla , stáhtalaš sámi skuvllat ja Boazodoallohálddahus namuhuvvon .
Utifra ovenstående så vil eierskap , om de er statlige eller fylkeskommunale institusjoner , og om de treffer vedtak på vegne av stat eller kommune ha en betydning for å definere om språkreglene gjelder for disse institusjonene .	Dán vuođul mii bajábealde čuožžu , de mearrida eaiggátvuohta gusket go giellanjuolggadusat dáidda ásahusaide ; ahte leat go ásahusat stáhtalaš dahje fylkkasuohkanlaš ásahusat , ja dahket go sii mearrádusaid stáhta dahje suohkana ovddas .
Varanger Samiske Museum eies og drives av Nesseby kommune , der det øverste beslutningsorganet er kommunestyret .	Várjjat Sámiid musea eaiggáda ja doaimmaha Unjárgga gielda , gos bajimus mearridan orgána lea gielddastivra .
Varanger Samiske Museum er et lokal offentlig organ i forvaltningsområdet i forhold til definisjonen i Samelovens språkregler 3-1 .	Várjjat sámiid musea lea Sámelága giellanjuolggadusain § 3-1 definišuvnna vuođul .
Om de treffer vedtak på vegne av stat eller kommune vil definere om språkreglene gjelder for Varanger samiske Museum .	Jus sii dahket mearrádusaid stáhta dahje suohkana ovddas , de gusket giellanjuolggadusat Várjjat Sámiid museii .
Uavhengig av Samelovens språkregler og i forhold til Barnehagelovens §2.3 ledd og 8.3 ledd har kommunen som tilsynsmyndighet ansvar for å gi tilbud til samiske barn i barnehager .	Almma Sámelága giellanjuolggadusaid haga ja mánáidgárdelága § 2.3 oasi ja 8.3 oasi ektui lea suohkanis dego bearráigeahččoeiseváldin ovddasvástádus addit fálaldaga sámi mánáide mánáidgárddis .
Det skal jfr Barnehagelovens §2.3 taes hensyn til samiske barns språk og kultur og jfr § 8.3 har kommunen ansvaret for at barnehagetilbudet til samiske barn i samiske distrikt bygger på samisk språk og kultur .	Mánáidgárdelága § 2.3 vuođul galgá vuhtiiváldit sámi mánáid giela ja kultuvrra ja § 8.3 vuođul lea suohkanis ovddasvástádus ahte mánáidgárdefálaldat sámi mánáide sámi guovlluin doaibmá sámi giela ja kultuvrra vuođul .
I øvrige kommuner skal forholdene legges til rette for at samiske barn kan sikre og utvikle sitt språk og sin kultur .	Eará suohkaniin galget dilálašvuođat láhččejuvvot nu ahte sámi mánát sáhttet váfistit ja ovdánahttit iežaset giela ja kultuvrra .
Sametinget bevilger tospråklighetsmidler til kommunene og fylkeskommunene .	Sámediggi juolluda guovttegielalašvuođadoarjaga suohkaniidda ja fylkkagielddaide .
Det bevilges ikke tospråklighetsmidler til private samiske barnehager , men Sametinget gir tilskudd til samiske barnehager .	Ii juolluduvvo guovttegielalašvuođadoarjja priváhta mánáidgárddiide , muhto Sámediggi addá doarjaga sámi mánáidgárddiide .
Tilskuddet skal brukes til merkostnader knyttet til drift av samisk barnehage Sametinget er nå i gang med Melding om samiske språk .	Doarjja galgá adnojuvvot gokčat liigegoluid doaimmahit sámi mánáidgárddiid . Sámediggi lea dál bargame sámegiela dieđáhusain .
Spørsmål 10 , representant Trond Are Anti , NSR .	Gažaldat 10 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SáB Sametingets årsmelding for 2011 - gode rammevilkår fra samiske barnehager	/ SáB 2011 Sámedikki jahkedieđáhus - Buorit rámmaeavttut sámi mánáidgárddiide
Mange samiske barnehager er private siden offentlige myndigheter ikke har prioritert samiske barnehager .	Ollu sámi mánáidgárddit leat priváhta go almmolaš eiseválddit eai leat vuoruhan sámi mánáidgárddiid .
Private interessenter har startet private samiske barnehager , da de har sett verdien og den viktige jobben som samiske barnehager gjør i samiske barns oppdragelse , med samisk språk og kultur .	Priváhta berošteaddjit leat ásahan priváhta sámi mánáidgárddiid go leat oaidnán dan árvvu ja dan dehálaš barggu maid Sámi mánáidgárddit dahket sámi mánáid bajásgeassimis , sámegiela ja – kultuvrra ektui .
Private barnehager skal fra og med 1. august 2011 få minst 91% av det sammenlignbare kommunale barnehager får i statstøtte .	Borgemánu 1. b. 2011 rájes galget priváhta mánáidgárddit oažžut uhcimusat 91% maid sullasaš gielddalaš mánáidgárddit ožžot stáhta doarjagiin .
Hva har Sametinget gjort for å medvirke til at sentrale myndigheter øker stastøtte til samiske barnehager fra 90 % til 100 % Vil rådet bidra til at private samiske barnehager får like mye i statsstøtte som kommunale samiske barnehager ?	Maid lea Sámediggi bargan váikkuhit ahte guovddáš eiseváldi bajida stáhtadoarjaga priváhta sámi mánáidgárddiide 91 proseanttas 100 prosentii ? Lea go ráđis áigumuš váikkuhit ahte priváhta sámi mánáidgárddit ožžot seamma olu stáhtadoarjaga go gielddalaš sámi mánáidgárddit ?
Hvilke strategier har rådet for å bevare og utvikle samiske barnehager ?	Makkár strategiija lea ráđis bisuhit ja ovddidit sámi mánáidgárddiid ?
Svar på spørsmål 10	Sámediggeráđi vástádus 10 .
Sametinget har tatt opp sak om samiske barnehagers utfordringer på generelt grunnlag , men har ikke tatt opp konkret spørsmålet om å øke statsstøtten til private samiske barnehager fra 90% til 100% .	Sámediggi lea oppalaččat lokten ášši sámi mánáidgárddiid hástalusaid birra , muhto ii leat lokten konkrehta gažaldaga ahte bajidit stáhtadoarjaga priváhta sámi mánáidgárddiide 91 proseanttas 100 prosentii .
Sametinget kan løfte dette opp som sak på samarbeidsmøtene med Kunnskapsdepartementet og utdanningsdirektoratet , og videreformidle bekymringen til fylkesmennene .	Sámediggi sáhttá loktet dán áššin ovttasbargočoahkkimiin Máhttodepartemeanttain ja oahppodirektoráhtain , ja fievrredit dán fuolastuvvama fylkkamánniide .
Et av Sametingets virkemidler i forhold til barnehager med samiske barn er tildeling av tilskudd .	Okta Sámedikki doaibmabijuin lea juolludit doarjaga mánáidgárddiide main leat sámi mánát .
Tilskuddet skal bidra til kvalitativt samisk innhold i barnehager med samiske barn .	Sámedikki doarjja galgá veahkehit mánáidgárddiid main leat sámi mánát doallat alla dási sin sámi fálaldagas .
Sametinget har foretatt en kartlegging av samiske leker og pedagogisk materiell i barnehagen .	Sámediggi lea čađahan kártema makkár sámi duhkorasat ja pedagogalaš ávdnasat leat mánáidgárddiin .
Rapporten kommer blant annet med forslag til å nedsette en ekstern gruppe som skal komme med forslag til innhold i en samisk ― snakkepakke‖ .	Rapporta buktá earet eará evttohusa bidjat johtui joavkku mii galgá buktit evttohusa sámi “ snakkepakke “ sisdollui . Ulbmil dainna páhkain lea nannet mánáid sámi giela .
Sametinget tilbyr barnehager med samiske barn kompetansehveingstiltak som nettverksmøter for styrere , språkmedarbeidere og sørsamiske barnehageansatte .	Sámediggi fállá mánáidgárddiide main leat sámi mánát gelbbolašvuođalokten doaimmaid dego fierpmádatčoahkkimiid jođiheddjiide , giellamielbargiide ja lullisámi mánáidgárdebargiide .
Sametinget tar opp aktuelle saker som angår samiske barnehager på årlige samarbeidsmøter mellom Sametinget og Kunnskapsdepartementet .	Sámediggi lokte áigeguovdilis áššiid mat gusket sámi mánáidgárdiide jahkásaš ovttasbargočoahkkimiin gaskat Sámedikki ja Máhttodepartemeantta .
Sametinget gir innspill til høringer som angår barnehager og om nødvendig gjennomføres det møter og konsultasjoner om saker som utredes .	Sámediggi addá cealkámušaid gulaskuddamiidda mat gusket mánáidgárddiide ja jus vel dárbu de čađahuvvojit čoahkkimat ja konsultašuvnnat áššiin mat leat čielggadallojuvvome .
Sametinget er i gang med en revidering av Sametingets melding om barnehager med samiske barn , og her vil det blant annet komme frem hvordan Sametinget vil jobbe for å bevare og utvikle samiske barnehager .	Sámediggi lea ođasteamen Sámedikki dieđáhusa mánáidgárddiid birra main leat sámi mánát , ja dan dieđáhusas bohtá earret eará ovdan movt Sámediggi áigu bargat bisuhit ja ovddidit sámi mánáidgárddiid .
Sametinget vil i meldingen komme inn på viktige innsatsområder , utfordringer og strategier som Sametinget vil arbeide med fremover .	Sámediggi áigu dieđáhusas válddahallat dehálaš áŋgiruššansurggiid , hástalusaid ja strategiijaid maiguin Sámediggi áigu bargat ovddasguvlui .
Spørsmål 11 , representant Trond Are Anti , NSR .	Gažaldat 11 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SáB Sametingets årsmelding for 2011 – rett til studiepermisjon	/ SáB 2011 Sámedikki jahkedieđáhus - Vuoigatvuohta oahppovirgelohpái
Etter samelovens språkregler har tilsatte i et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet har rett til permisjon med lønn for å skaffe seg kunnskap i samisk når organet har behov for slik kunnskap ( Samelovens språkregler §3-7 Rett til studiepermisjon ) .	Sámelága giellanjuolggadusaid mielde lea sis guđet barget báikkálaš dahje guovllu almmolaš orgánas mii lea hálddašanguovllus , lea vuoigatvuohta oažžut bálkáhuvvon virgelobi háhkan dihtii alcceseaset sámegielmáhtu go orgána dárbbaša dakkár máhtu ( Sámelága giellanjuolggadusa § 3-7 .
Gjelder denne språkregelen for lærere ?	Gusto go dát giellanjuolggadus oahpaheddjiide ?
Mener rådet at lærere som søker om å få studere samisk eller delta på samisk kurs , skal få permisjon med lønn på grunnlag av samelovens språkregler , § 3-7 for å delta på studiet/kurset ?	Oaivvilda go ráđđi ahte oahpaheaddjit , geat ohcet studeret sámegiela dahje searvat sámegiela kurssa , galget oažžut virgeluomu bálkkáin čuovvut dahje searvat dasa Sámelága giellanjuolggadusa § 3-7 vuođul ?
Hvis ja , mener rådet at tospråklighetsmidlene som Sametinget bevilger til samiske forvaltningskommunene og - fylkeskommunene skal brukes til å dekke disse lønnsutgiftene ?	Jos juo , oaivvilda go ráđđi ahte galgá gokčat bálkágoluid guovttegielalašvuođadoarjagiin maid Sámediggi juolluda sámegiela hálddašan gielddaide ja – fylkkagielddaide ?
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 54 av 377	54 siidu 379 siiddus
I tillegg så er det i § 2 Permisjonsregler i offentlige organ sagt følgende : Der det praktisk og økonomisk er fordelaktig , bør samiskopplæringen skje i samarbeid mellom flere organ som omfattes av samelovens kapittel 3 og denne forskriften .	Dasa lassin § 2 Almmolaš orgánaid virgelohpenjuolggadusain čuočču čuovvovaš : Gos lea geavatlaččat ja ruđalaččat ávkkálaš , berrejit máŋga orgána , maid sámelága kapihtal 3 ja dan láhkaásahus siskkildit , ovttasbarggus čađahit sámegiela oahpaheami .
Tilsatte i organ som gis permisjon for å lære samisk ved en utdanningsinstitusjon , har rett til lønn under opplæringen .	Orgánaid virgehasain , geaidda addojuvvo virgelohpi oahpahallat sámegiela oahppoinstitušuvnnas , lea vuoigatvuohta oažžut bálkká oahppoáiggis .
Utbetaling av delvis lønn kan gis når utdanningen er mer omfattende enn det organet har behov for og når utdanningen ikke er direkte nødvendig for tjenesten .	Oassálas bálkámáksámuš sáhttá addojuvvot , go oahppu siskkilda eambbo go dan maid orgána dárbbaša ja go oahppu ii leat njuolgga dárbbašlaš virgái .
Lærere har også en mulighet til å søke Statens utdanningskontor om studiehjemler for å ta videreutdanning i samisk .	Oahpaheaddjis lea maiddái vejolašvuohta ohcat Stáhta oahppokantuvrras oahpporuđa oažžun dihte joatkkaoahpahusa sámegielas .
Spørsmål 12 , representant Trond Are Anti , NSR .	Gažaldat 12 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SáB Sametingets årsmelding for 2011 - Konsultasjon og kommunikasjon med sentrale myndigheter i opplæringssaker	/ SáB 2011 Sámedikki jahkedieđáhus - Konsultašuvdna ja gulahallan guovddáš eiseválddiiguin oahpahus guoski áššiin
I 2011 konsulterte Sametinget to opplæringssaker med staten .	Jagi 2011 konsulterii Sámediggi guokte oahpahusa áššis stáhtain .
Det var Akkrediteringer for oppstart av nye doktorgradsstudier og Stortingsmeldingen om ungdomstrinnet ( Sametingets årsmelding 2011 : 7 ) .	Dát guokte ášši ledje akkrediteret álggahit ođđa doavttergrádaohppui ja Stuorradiggedieđáhus nuoraidceahki birra ( Sametingets årsmelding 2011 : 7 ) .
Sametinget har hatt tre samarbeidsmøter med kunnskapsdepartementet ( Sametingets årsmelding 2011 : 11 ) .	Sámedikkis leamaš golbma ovttasbargočoahkkin Máhttodepartemeanttain ( Sametingets årsmelding 2011 : 11 ) .
I plenumet i desember 2010 foreslo NSR .	Juovlamánu 2010 dievasčoahkkimis evttohii NSR .
/ SáB ny sak , å følge opp samisk lærers arbeidsforhold .	/ SáB ođđa ášši čuovvolit sámi oahpaheddjiid bargodilli .
NRS mente og mener fortsatt at samiske lærere har strengere arbeidsforhold enn lærere i norske skoler .	NSR oaivvildii ja oaivvilda ain ahte sámi skuvllaid oahpaheddjiid bargodilli lea garrasat go dáža skuvllaid oahpaheddjiin .
NSR .	NSR .
/ SáB foreslo da behovet for å kartlegge og evaluere arbeidsforholdet til lærere i samiske skoler .	/ SáB evttohii dalle dárbbu kártet ja evalueret sámi skuvllaid oahpaheddjiid bargodili .
Målet med kartlegginga og evalueringa var å se forskjellene i lærernes arbeidsforhold i samiske og norske skoler .	Ulbmilin kártemin ja evalueremin lei oažžut ovdan erohusa dáža- ja sámi skuvllaid oahpaheddjiid bargodili .
Dette skulle gi grunnlag for å vite hva som var forskjellen og hva kom kunne gjøres for å få samme arbeidsforhold .	Dát galggai leat vuođđun diehtit mii lea erohus ja mii galgá dahkkot vai lea seamma bargodilli .
Bakgrunnen til den nye saken i 2010 var at mange samiske lærere gikk til andre stillinger enn lærerstillinger i sameskolene .	Ođđa ášši duogáš 2010:s lei ahte ollu sámi oahpaheaddjit mannet eará virggiide go oahpaheddjiin sámeskuvllaide .
Noen foretrekker å begynne som lærer i norsk skole der det er mindre arbeidsbyrde og alle læremidlene og lærerveiledningene er tilpasset kunnskapsløftet .	Muhtimat álget ovdal dáža skuvllaide oahpaheaddjin gos lea uhcit bargonoađđi ja gos buot oahpponeavvut ja oahpaheaddjibagadusat leat máhttoloktema mielde .
For noen år siden mistet samiske lærere også konverteringen .	Sámi oahpaheaddjit maid masse konverterema muhtin jagi áigge .
Med konverteringa fikk samiske lærere 16 % mindre undervisningstid siden alle læremidlene ikke var på samisk .	Konverterema olis ožžo sámi oahpaheaddjit 16% vuoliduvvon oahpahusáiggi sivas go buot oahppogirjjit eai lean sámegillii .
Denne tiden ble brukt til ekstra planleggingsarbeid .	Dát áigi geavahuvvui liige plánenbargui .
NSR .	NSR .
/ SáB mener at vi må få tilbake konverteringsordningen , og bidra til at lønningene for samiske lærere forhøyes .	/ SáB oaivvilda ahte fertet oažžut konverterema ortnega ruovttoluotta ja váikkuhit loktet sámi oahpaheddjiidbálkká .
Denne ordningen skal fungere til lærere i samiske skoler har de samme arbeidsforholdene som norske skoler .	Dát ortnet galget doaibmat dassážii go oahpaheddjiin sámi skuvllain lea seamma bargodilli go oahpaheddjiin dáža skuvllain .
I Sametingets årsmelding for 2011 kommer det ikke frem at rådet har fulgt opp denne saken og den er heller ikke nevnt i meldinga .	2011 Sámedikki jahkedieđáhusas ii boađe ovdan ahte ráđđi lea čuovvulan ášši ja ii leat maid namahuvvon dieđáhusas .
Dette har heller ikke vært en sak som Sametinget har konsultert staten eller tatt opp i samarbeidsmøter med Kunnskapsdepartementet .	Dát maid ii leat leamaš áššiin go Sámediggi konsulterii stáhtain dahje ovttasbargočoahkkin Máhttodepartemeanttain . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Hva har rådet gjort med denne saken ?	Maid lea ráđđi bargan áššiin ?
Vil rådet gjøre noe med denne saken ?	Lea go ráđis áigumuš bargat áššiin ?
Hva er rådets syn på arbeidsforholdene til samisk lærere sammenliknet med lærere i norske skoler ?	Mii lea ráđi oaidnu sámi oahpaheddjiid bargodili birra oahpaheddjiin dáža skuvllaid ektui ?
Har rådet en strategi for å bedre arbeidsbyrden for lærere i samiske skoler , og hva går den strategien ut på ?	Lea go ráđis strategiija buoridit sámi skuvllaid oahpaheddjiid bargonoađi , ja mii lea dat strategiija ?
Svar på spørsmål 12	Sámediggeráđi vástádus 12 .
Konvertering og høyere lønn for lærere som underviser i og på samisk I 2004 overtok KS ansvaret for lønnsforhandlingene i kommunale og fylkeskommunale skoler .	Konverteren ja lassi bálká oahpaheddjiide geat oahpahit sámegielas ja sámegillii 2004:s válddii KS badjelasas ovddasvástádusa gieldda ja fylkkagielddaid skuvllaid bálkášiehtadallamiin .
KS og Utdanningsforbundet har inngått arbeidstidsavtale i 2009 for undervisningsstillinger i grunnskolen , videregående opplæring og voksenopplæring .	KS ja Oahppolihttu leat dahkan bargoáigešiehtadusa 2009:s vuođđoskuvlla , joatkkaskuvlla ja rávesolbmuidoahpahusa oahpahusvirggiid várás .
Avtalen er forlenget / prolongert fram til 2012 .	Šiehtadus lea guhkiduvvon 2012 rádjai .
omhandler bl.a. ressurser til lærere med byrdefull arbeidssituasjon .	Šiehtadussii gullet earret eará resurssat oahpaheddjiide geain lea lossa bargodilli .
Fordeling av ressursen drøftes på den enkelte skole / enhet etter bestemmelsene i hovedavtalen .	Resurssaid juogadeapmi ságaškuššojuvvo iešguđet skuvllas / ovttadagas váldošiehtadusa mearrádusaid vuođul .
Sametinget er ikke part i denne saken .	Sámediggi ii leat bealli áššis .
Sametingets representant i denne gruppa vil jobbe videre for å belyse problemstillingen i forhold til at tidligere konverteringsressurs for lærere som underviste i og på samisk i ble omgjort til en ressurs for byrdefull undervisning .	Dán joavkku Sámedikki ovddasteaddji áigu bargat viidáseappot dainna ulbmiliin ahte čuvgehit čuolmma dan ektui ahte ovddeš konverterenresursa oahpaheddjiid várás geat oahpahedje sámegielas ja sámegillii , rievdaduvvui resursan lossa oahpahusdili geažil .
Sametingsrådet er klar over at denne ressursen for byrdefull undervisning både skal dekke tidligere konverteringsressurs til lærere som underviser i og på samisk , og også tidligere konverteringsressurs til spesialundervisning .	Sámediggeráđđi diehtá ahte dát resursa lossa oahpahusa geažil , galgá gokčat sihke ovddeš konverterenresurssa oahpaheddjiide geat oahpahit sámegielas ja sámegillii , ja maiddái ovddeš konverterenresurssa erenoamášoahpahussii .
Denne ressursen ble kraftig redusert etter at konverteringsressursen ble omgjort til ressurs for byrdefull undervisning .	Dát resursa čuhppojuvvui garrasit maŋŋágo konverterenresursa rievdaduvvui resursan lossa oahpahusdili geažil .
Sametingsrådet vil vurdere hvordan saken kan følges opp overfor statlige myndigheter og eventuelle andre parter etter at arbeidsgruppen er ferdig med sitt arbeid og legger frem en rapport	Sámediggeráđđi áigu árvvoštallat mo ášši sáhttá čuovvolit stáhta eiseválddiid ektui ja vejolaš eará beliid ektui maŋŋágo bargojoavku lea geargan bargguinis ja bidjan ovdan raportta .
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Gunn-Britt Retter Egil Olli Gunn-Britt Retter Egil Olli 2 Aili Keskitalo Ellinor Marita Jåma Aili Keskitalo Ellinor Marita Jåma	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Gunn-Britt Retter Egil Olli Gunn-Britt Retter Egil Olli 2 Aili Keskitalo Ellinor Marita Jåma Aili Keskitalo Ellinor Marita Jåma
Replikk	Replihkka
Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Toril Bakken Kåven	Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Toril Bakken Kåven
Side 56 av 377	56 siidu 379 siiddus
Behandlingen av saken ble avsluttet 22.02.12 kl. 17.40	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 22.02.12 dii. 17.40 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 57 av 377	57 siidu 379 siiddus
Originalspråk :	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Kunngjøring av nye saker Arkiv	Ođđa áššiid dieđiheapmi Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. .	Arkiiváššenr .
Saken påbegynt 22.02.12 kl. 17.40	Ášši meannudeapmi álggahuvvui miessemánu 2. b. 2006 dii. 09.00
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Nordområdemelding	Davviguovlludieđáhus
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Bevaring av Vátnjaári giliskovlá / Boltås grendeskole i Skånland	Bishuhit Vátnjavári giliskovlá Sáknihis 58 siidu 379 siiddus
II Forslag Forslag 1 , representant Anders Somby jr. .	II Evttohusat Evttohus 1 , Áirras Anders Somby jr. .
, Flyttsamelista Nordområdemelding	, Johttisápmelaččaid listu DavviguovIludieđáhus
Flyttsamelista foreslår at Sametinget utnevner en referansegruppe , som skal være med på å utforme en nordområdemelding .	Johttisápmelaččaid listu evttoha ahte Sámediggi ferte nammadit referánsajoavkku geat galget leat fárus hábmeme davviguovlludieđáhusa .
Denne gruppen må også være med i konsultasjonene .	Dat joavku ferte maid fárus konsultašuvnnaiguin .
I referansegruppa må disse være med : Norske reindriftsamers landsforbund Medlemmene må ha en vid geografisk sammensetning Rettighetsbærere Forslag 2 , representant Arthur Johan Tørfoss , Fremskrittspartiet Sametingets Forretningsorden ;	Referánsajoavku nammadeamis fertejit fárus ee. : - Norgga Boazosápmelaččaid Riikasearvi - Áirasat fertejit válljejuvvot geográfalaš viidodagas - Riekteguoddit Evttohus 2 , Áirras Aud Martinsen , Ovddádusbellodat Sámedikki Čoahkkinortnet ;
Sametinget ønsker å forandre § 9 Valgkomiteen .	Sámediggi háliida rievdadit § 9 Válgalávdegoddi .
Ny Ordlyden ; Etter at et nytt sameting har konstituert seg , velger plenum 1 representant og 1 vararepresentant fra hvert parti som er representert på sametinget .	Galgá čuodjat ná ; Maŋŋágo Sámediggi lea iežas vuođđudan , de vállje dievasčoahkki 1 áirasa ja 1 várreáirasa juohke bellodagas mat leat ovddastuvvon Sámediggái .
Leder og nestleder velges av plenum .	Dievasčoahkkin vállje jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
Valget skjer ved forholdsvalg .	Válga dáhpáhuvvá gorrelohkoválgga vuođul .
Valgkomiteen gir innstilling om alle valg som plenum overdrar til den å forberede .	Válgalávdegoddi ovddida evttohusa buot válggain maid dievasčoahkkin bidjá dan ráhkkanahttit .
Forslag 3 , representant Randi A. Skum , NSRs sametingsgruppe Samisk representasjon i styret for Ungt Entreprenørskap Norge og fylkesorganisasjonene	Evttohus 3 , Áirras Randi A. Skum , NSR:a sámediggejoavku Sámi ovddastus Ungt Entreprenørskap Norge ( Nuorra fitnodeapmi Norggas ) stivrii ja fylkkaorganisašuvnnaide
Ungt entreprenørskap ( UE ) har som visjon å inspirere barn og unge til å tenke nytt og skape verdier , hvor verdiskapning og nyskapning skal bidra til livskraftige lokalsamfunn .	Ungt Entreprenørskap ( UE ) lea áigumuš movttiidahttet mánáid ja nuoraid jurddašit ođđasit ja háhkat ođđa árvvuid , gos árvoháhkan ja ođđahutkan galgá nannet báikegottiid .
Dette har etter hvert fått fornyet aktualitet i kjølvannet av Regjeringens nordområdesatsning der nettopp verdiskapning , kunnskap og kompetanse står sentralt .	Dát lea dađi mielde ožžon ođastuvvon áigeguovdilvuođa Ráđđehusa davviguovlloáŋgiruššama oktavuođas gos juste árvoháhkan , máhttu ja gelbbolašvuohta leat guovddážis .
Det er derfor bra at Regjeringen har økt tilskuddet til UE for 2012 , som er et klart signal om at det skal satses på entreprenørskap i utdanningen .	Dat lea danin buorre go Ráđđehus lea lasihan 2012 doarjaga UE:ai , mii lea hui čielga dovddahus dasa ahte galgá áŋgiruššat ealáhushutkamiin oahpahusas .
NSR er opptatt av et rikt mangfold av arbeidsplasser også innenfor de samiske lokalsamfunnene , og mener derfor at entreprenørskapssatsningen vil være viktig i forhold til å stimulere samisk ungdom til å velge entreprenørskap i undervisningen .	NSR mielas lea dehálaš ahte leat valjit bargosajit maiddái sámi báikegottiin , ja čuoččuhit danin ahte ealáhushutkanáŋgiruššan lea dehálaš dan ektui ahte váikkuhit sámi nuoraid válljet ealáhushutkama oahpahusas .
UE er en viktig støttespiller for entreprenørskapssatsningen i skolene , og det er derfor viktig at organisasjonen har en samisk representasjon i styrer og fylkesorganisasjoner .	UE lea skuvllaide dehálaš doarjjan ealáhushutkanáŋgiruššamis , ja lea danin dehálaš ahte organisašuvnnas lea sámi ovddastus stivrrain ja fylkkaorganisašuvnnain .
NSR ber om at Sametingsrådet igangsetter en prosess om å få på plass fast samisk representasjon i styret for UE Norge og i fylkesorganisasjoner som dekker områder med samisk bosetting .	NSR sihtá Sámediggeráđi bidjat johtui proseassa oažžut fásta saji sámi ovddasteaddjái UE Norgga stivrii ja fylkkaorganisašuvnnaide mat gokčet buot guovlluid gos lea sámit ásset .
Forslag 4 , representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Samisk e-bok satsning .	Evttohus 4 , Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Sámi e-girji áŋgiruššan
Nye tekniske løsninger gjør det vanlgiere å publisere både fag- og skjønnlitteratur digitalt til eboklesere og andre digitale plattformer , slik som lesebrett , pcer og mobiltelefoner .	Ođđa teknihkalaš čovdosat dahket dábáleabbon almmuhit fága- ja čáppagirjjálašvuođa digitálahámis egirjelohkkiide ja eará digitála vuođđovuogádagaide , nugo ” lohkanbreahtta ” , dihtorat ja mobiilatelefuvnnat .
Dette kan gjøre bøker mer tilgjengelige for leserne , og også spare utgifter til trykking .	Ahte leat unnán lohkkit mearkkaša lea unnit deaddileami , mii fas máksá dan ahte juohke áidna sámi girji šaddá divrasit .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 59 av 377	59 siidu 379 siiddus
Få lesere betyr små opplag som igjen betyr at hver eneste samiske bok er dyrere .	de nu ollu girjjit maid gaskas válljet .
De fleste samiske utgivelser er finansiert med offentlig støtte , og det betyr at det ikke utgis så mange titler årlig .	Digitála juogadeapmi váikkuha dasa ahte unnot girjebuvttadangolut , ja maid dahká álkibun juogadit sámi girjjiid .
Det foreslås at Sametinget i samarbeid med de samiske forlagene utreder en samisk e-boksatsning i forkant av behandlingen for neste års budsjett Forslag 5 , representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Språkåret 2013	Evttohuvvo ahte Sámediggi ovttasráđiid sámi lágádusaiguin čielggadit sámi e-girjeáŋgiruššama ovdal go boahtte jagáš bušeahtta meannuduvvo . Evttohus 5 , Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Giellajahki 2013
2013 er et nasjonalt språkår , og Sametinget må sammen med Kulturdepartementet sikre at det også er et samisk språkår .	Jahki 2013 lea našunála giellajahki , ja Sámediggi ferte ovttas Máhttodepartemeanttain sihkkarastit ahte lea maiddái sámi giellajahki .
Flere av satsningene på Sametingets budsjettinnspill til regjeringen for 2013 kan inngå som en del av Sametingets satsning på Språkåret 2013 , bl.a. språkkonferanse , språkambassadører og språkkampanje .	Máŋga áŋgiruššamiin Sámedikki bušeahttacealkámušain ráđđehussii 2013 ovddas sáhttet leat oassin Sámedikki áŋgiruššamii giellajagi 2013 , earret eará giellakonferánsa , giellaambassadevra ja giellaáŋgirdeapmi .
Sametinget må også ta et ansvar for å sikre at samiske språksentre , kommuner , organisasjoner og institusjoner blir informert om det planlagte språkåret , slik at de kan vurdere å delta i satsningen .	Sámediggi ferte maiddái váldit ovddasvástádusa ja sihkarastit ahte sámi giellaguovddážat , suohkanat , organisašuvnnat ja institušuvnnat ožžot dieđuid plánejuvvon giellajagi birra , nu ahte sii sáhttet árvvoštallat searvat áŋgiruššamii .
Oversettelsen av Harry Potter kan inngå som et av de samiske prosjektene .	Harry Potter girjji jorgaleapmi sáhttá leat okta sámi prošeavttain .
Det gledet mange når Arbeiderpartiets nestleder og parlamentariske leder foreslå at Harry Potter skulle oversettes til samisk .	Illudahttii oallugiid go Bargiid bellodaga nubbinjođiheaddji ja parlameantáralaš jođiheaddji evttohii Harry Potter girjji jorgalit sámegillii .
Samelovens språkregler trådte i kraft i 1992 og virkeområde er forvaltningsområde for samiske språk .	Sámelága giellanjuolggadusat bohte fápmui 1992:s , ja gusket sámegiela hálddašanguoylluide .
Etter Samelovens språkregler skal brukere av offentlige tjenester i forvaltningsområde for samiske språk ha rett til å få betjening på samisk , både skriftlig og muntlig .	Sámelága giellanjuolggadusaid mielde lea sámegiela hálddašanguovllu almmolaš . bálvalusaid geavaheddjiin vuoigatvuohta oažžut bálvalusa sámegillii sihke čálalaččat ja njálmmálaččat .
Sametinget bevilger hvert år tospråklighetsmidler til kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet for samiske språk .	Sámediggi juolluda jahkásaččat guovttegielalašvuodadoarjaga sámegiela hálddašanguovllu gielddaide ja fylkkagielddaide .
I fjor har Sametinget tilsammen bevilget 45 929 000 til kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområde for samiske språk .	Mannan jagi juolludii Sámediggi buohkanassii kr. 45 929 000 sámegiela hálddašanguovllu gielddaide ja fylkkagielddaide .
Tospråklighetsmidlene skal dekke merutgifter som Samelovens språkregler medfører .	Guovttegielalašvuođa doarjja galgá geavahuvvot gokčat daid liigegoluid maid sámelága giellanjuolggadusat gáibidit .
Etter Samelovens språkregler har befolkningen språklige rettigheter når de tar kontakt med de forskjellige offentlige institusjoner .	Sámelága giellanjuolggadusaid mielde lea olbmuin gielalaš vuoigatvuođat go váldet oktavuođa iešguđetlágan almmolaš ásahusaiguin .
NSR .	NSR .
/ SáB foreslår at det opprettes samisk tilsyn , veilednings- og informasjonsorgan – samisk ombud .	/ SáB evttoha ahte ásahuvvo sámegiela bearráigeahččan- , bagadan- ja diehtojuohkkin orgána sámegiela áittardeaddji .
Institusjonens eller ombudets oppgave blir bl.a. å overvåke tospråklighetsmidlenes bruk i forhold til Samelovens språkregler og informasjon om bruk av samisk språk .	Ásahusa dahje áittardeaddji doaibmá lea earret eará bearráigeahččat guovttegielalasvuođa doarjagiid geavaheami sámelága giellanjuolggadusaid ektui ja diehtojuohkkit sámegiela geavaheami birra .
NSR .	NSR .
/ SáB foreslår at Sametinget utreder opprettelse innenfor alternativene og bestemt mandat .	/ SáB evttoha ahte Sámediggi guorahallá ásaheami molssaeavttuid siskkobealde mearriduvvon mandáhta .
Utredningen bør være klar til plenumsmøtet i september og legges frem der .	Guorahallan berre leat gárvvis čakčamánu dievasčoahkkimii ja biddjot dievasčoahkkima ovdii .
Det er naturlig at partienes gruppeledere får være med å utarbeide innholdet i utredningen .	Lea lunddolaš ahte bellodagaid joavkojođiheaddjit ožžot leat mielde bidjamin sisdoalu guorahallamii .
Målet er å opprette et slikt organ eller ombud i 2013 som er nasjonalt språkår .	Mihttun lea ásahit orgána dahje áittardeaddji jagi 2013 mii lea našunála giellajahki .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 60 av 377	60 siidu 379 siiddus
Forslag 7 , representant Trond Are Anti , NSR og SáBs sametingsgruppe Granskning av samiske tjenester i de samiske institusjonene som Sametinget finansierer	Evttohus 7 , Áirras Trond Are Anti , NSR . / SáB Guorahallat - sámegiela bálvalusa sámi ásahusain maid Sámediggi ruhtada
Sametinget finansierer offentlige samiske institusjoner .	Sámediggi ruhtada ollu almmolaš sámi ásahusaid .
Det forventes at de samiske institusjonene som får driftsstøtte via Sametinget , betjener befolkningen på samisk , både skriftlig og muntlig .	Vuordámuš lea ahte sámi ásahusat , mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikkis , bálvalit álbmoga sámegillii , sihke čálalaččat ja njálmmálaččat .
Noen av de samiske institusjonene som får driftssøtte fra Sametinget , makter ikke i dag å gi tjenester på samisk .	Otne muhtun sámi ásahusat , mat ožžot doaibmadoarjaga Sámedikkis , eai nagot bálvalit sámegillii .
NSR .	NSR .
/ SL kan ikke godta at situasjonen er slik den er .	/ SáB ii sáhte dohkkehit ahte dilli lea nu .
NSR .	NSR .
/ SL har i spørsmål til Sametingsrådet i sak 03/12 påpekt at Varanger samiske museum har en mangelfull samiskspråklig servise .	/ SáB lea gažaldagas Sámediggeráđđái áššis 03/12 cuigen ahte Várjjat Sámi Museas lea váilevaš sámegielat bálvalus .
NSR .	NSR .
/ SL foreslår at Sametinget setter i gang en vid granskning av hvordan de institusjonene som Sametinget finansierer , gjennomfører tjenestene på samisk .	/ SáB evttoha ahte Sámediggi bidjá johtui viiddis guorahallama iskan dihte mo ásahusat maid Sámediggi ruhtada doaimmahit bálvalusaid sámegillii .
Granskingen bør være gjennomført innen plenumsmøtet i september og fremmes for plenum .	Guorahallan berre leat gárvvis čakčamánu dievasčoahkkimii ja biddjot dievasčoahkkima ovdii .
Det er naturlig at gruppelederne for partiene får være med på å forme innholdet i granskningen .	Lea lunddolaš ahte bellodagaid joavkojođiheaddjit ožžot leat mielde bidjamin sisdoalu guorahallamii .
Forslag 8 , representant Trond Are Anti , NSR og SáBs sametingsgruppe Heder for øking av antall brukere i samisk språk	Evttohus 8 , Áirras Trond Are Anti , NSR . / SáB Gudnejahttit – lasihan sámegiela geavaheaddji logu
På 1970-tallet kom de første samiske barnehagene som tilbød et helhetlig samisk innhold , dvs på samisk og i samisk kultur .	1970-logus ásahuvvojedje vuosttaš sámi mánáidgárddit mat ollásit fálle sámi sisdoallu , namalassii sámegillii ja sámi kultuvrra sisdoalu .
De samiske barnehagene hadde som formål å bevare og utvikle det samiske språket hos samiske barn .	Sámi mánáidgárddiid áigumuš lei seailluhit ja ovddidit sámi mánáid sámegiela .
Disse barnehagene rekrutterte , og gjør det fortsatt , elever til samiske skoler .	Dát mánáidgárddit rekruterejedje , ja dahke dan otná beaivve ain , ohppiid sámi skuvllaide .
Samiske barnehager er viktige institusjoner for å øke antallet språkbrukere i samisk språk , og for revitalisering av samisk .	Sámi mánáidgárddit leat dehálaš ásahus lasihit sámegiela geavaheaddji logu ja lea maid dehálaš sámegiela revitaliseren ásahus .
NSR .	NSR .
/ SáB mener at tiden er inne for å hedre ansatte og oppstartere av de første samiske barnehagene .	/ SáB oaivvilda ahte lea áigi gutnejahttit daid vuosttaš sámi mánáidgárddiid bargiid ja vuolggaheddjiid .
NSR .	NSR .
/ SáB foreslår at Sametinget jobber med saken og at gruppelederne er med i arbeidet .	/ SáB evttoha ahte Sámediggi bargá áššiin ja bellodagaid joavkojođiheaddjit leat mielde barggus .
Målet er at hedringen skal arrangeres i 2013 som er det nasjonale språkåret .	Mihttun lea gutnejahttin lágiduvvo jagi 2013 mii lea našunála giellajahki .
Forslag 9 , representant Trond Are Anti , NSR og SáBs sametingsgruppe Ressursavgift på Olje- og gass i olje- og gassutvinningsanlegg i samisk kystområde	Evttohus 9 , Áirras Trond Are Anti , NSR . / SáB Oljo- ja gássa resursadivadat Sámi rittuguovllu olju - ja gássabohkanrusttegiin
I dag er det gassutvinning i Hammerfest- område .	Otne lea gássabohkan Hámmárfeastta guovllus .
Det er planlagt flere olje- og gassutvinningsanlegg i Sápmi .	Leat plánejuvvon eanet oljo- ja gássabohkanrusttegat Sápmái .
Disse anleggene blir etablert i områder hvor det bl.a. også er samisk kystfiske .	Dát rusttegat ásahuvvojit gos earret eará maid lea árbevirolaš sámi riddoguolásteapmi .
Utvinningsvirksomhetene går også utover kystfiske samtidig som ressurser tas fra Sápmi .	Bohkandoaimmat váikkuhit maiddái riidoguolásteapmái seammás go váldojuvvojit resurssat Sámis .
Det er naturlig at man skal få vederlag for utvinningsvirksomhetene og når det tas ut ressurser fra Sápmi .	Lea lunddolaš ahte bohkandoaimma ovddas ja go váldojuvvojit resurssat Sámis , de galgá oažžut buhtadusa .
NSR .	NSR .
/ SáB mener at Sametinget skal kreve årlig erstatning for virksomhet i olje- og gassutvinningsanlegg , og for ressursuttak i Sápmi .	/ SáB oaivvilda ahte Sámediggi galgá gáibidit jahkásaš buhtadusa oljo- ja gássabohkanrusttegiid doaimmaid ovddas ja resurssa váldima ovddas Sámis .
Forslag 10 , representant Trond Are Anti , NSR og SáBs sametingsgruppe VIVAT – på samisk	Evttohus 10 , Áirras Trond Are Anti , NSR . / SáB VIVAT – sámegillii
VIVAT er forebygging av selvmord og er Helsedirektoratets tiltak for forebygging av selvmord .	VIVAT lea iešsoardin eastadeapmi ja lea Dearvvašvuođadirektoráhta iešsoardin eastadan doaibmabidju .
Formålet er å tilføre kompetanse i førstehjelp ved fare for selvmord .	Ulbmil lea juohkit iešsoardinvárre vuosttašveahkki gealbbu .
Dette gjøres ved at fagfolk med forskjellig bakgrunn får kunnskaper og beredskap slik at de kan hjelpe mennesker som er i akutt selvmordssituasjon .	Dan dahket go addet fágaolbmuide iešguđege duogážiin máhttu ja gearggusvuođa nu ahte sáhttet veahkehit olbmuid heahte- iešsoardindilis .
VIVAT kursene tilbys til alle også i samiske områder .	VIVAT kurssat fállojuvvojit buohkaide ja maiddái sámi guovlluin .
Kurset er ikke utarbeidet på samisk .	Kursa ii leat ráhkaduvvon sámegillii .
NSR .	NSR .
/ SL foreslår at Sametinget arbeider for at VIVAT kurset tilpasses samisk språk og kultur .	/ SáB evttoha ahte sámediggi bargá ahte VIVAT kursa heivehuvvo sámegillii ja – kultuvrii .
Sametinget skal også virke til at samisktalende kursledere blir opplært som kursledere på VIVAT .	Sámediggi galgá maid váikkuhit ahte oahpahit sámegielat kursajođiheddjiid VIVAT kursajođiheaddjin .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 61 av 377	61 siidu 379 siiddus
Forslag 11 , representant Aili Keskitalo , NSRs s ametingsgruppe Samisk språk og rettsikkerhet	Evttohus 11 , Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Sámi giella ja riektesihkarvuohta
Det var et stort skritt fram for samisk språk i rettsvesenet når Indre-Finnmark tingrett ble etablert .	Lei stuora lávki sámi gillii riektevuogádagas go Sis- Finnmárkku diggegoddi ásahuvvui .
Det styrker rettsikkerheten til de involverte at de kan bruke sitt eget språk i kontakt med rettsvesenet .	Dat nanne riektesihkarvuođa oasálasttiide go sáhttet geavahit iežaset giela oktavuođas riektevuogádagain .
Også politi- og lensmannsetaten er forpliktet av språkloven når de opererer innenfor forvaltningsområdet for samisk språk . Hva gjør etaten for å sikre at de rekrutterer og tar vare på den kompetansen de trenger for å ivareta samers rettssikkerhet ?	Maiddái politiijat ja leansmánni leat geatnegahtton giellalága bokte go doibmet sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde , Maid dahká etáhta sihkkarastimis ahte rekruterejit ja váldet vára gelbbolašvuođas maid dárbbašit vai sáhttet váraváldit sápmelaččaid riektesihkarvuođas ?
Forslag 12 , representant Rolf Johansen , NSRs sametingsgruppe Sametinget må behandle Europautredningen	Evttohus 12 , Áirras Rolf Johansen , NSR:a sámediggejoavku Sámediggi ferte meannudit Eurohpačielggadeami
Europautredningen som nylig er lagt fram , NOU 2012:2 « Innenfor og utenfor » , beskriver Norges avtaler med EU i tiden 1992-2012 .	Eurohpačielggadeapmi mii aitto ovddiduvvui , NOU 2012:2 “ Innenfor og utenfor ” ( Siskkobealde ja olggobealde ) , govvida Norgga šiehtadusaid EU:in áigodagas 1992-2012 .
Denne faglige utredningen ble den 10.02.12 behandlet i Europapolitisk forum , Regjeringens kontaktorgan mot kommuner , fylkeskommuner og Sametinget når det gjelder Europapolitikken .	Dát fágalaš čielggadeapmi meannuduvvui 10.02.12 Eurohpapolitihkalaš forumis , mii lea Ráđđehusa gulahallanorgána suohkaniiguin , fylkasuohkaniiguin ja Sámedikkiin Eurohpapolitihka áššiin .
Regjeringen legger opp til Stortingsmelding høsten 2012 .	Ráđđehusas lea áigumuš almmuhit Stuoradiggedieđáhusa čakčat 2012 .
Høringsfrist er mai 2012 .	Gulaskuddanáigemearri lea miessemánu 2012 .
Sametinget bør delta aktivt ved behandlingen av Europautredningen for å skape større bevissthet om dette viktige politikkområdet , og på dette grunnlaget bidra til sikring og utvikling av samiske interesser .	Sámediggi berre leat mielde Eurohpačielggadeami gieđahallamis , vai váikkuha buoret dihtomielalašvuođa dán dehálaš politihkkasuorggi birra , ja dan bokte sihkkarastit ja ovddidit sámi beroštusaid .
Forslag 13 , representantene Rolf Johansen og Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Sametingsrådet må bidra til løsning på arealbruk for samiske primærnæringer i Lyngen	Evttohus 13 , Áirasat Rolf Johansen ja Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku Sámediggeráđđi ferte váikkuhit gávdnat čovdosiid sámi vuođđoealáhusaid areálageavaheap mái Ivgus
Som ledd i utviklingen av landbruksnæringa i Lyngen , legges det opp til nydyrking av til sammen ca 2000 dekar som Troms Landbruksselskap disponerer .	Oassin eanandoalu ovdánahttimis Ivgus , de láhččojuvvo sadji ođđagilvimii oktiibuot 2000 dekára man Romssa Eanandoallosearvi hálddaša .
Så langt er ca 450 dekar opparbeidet og klar for tilsåing og høsting i 2012 .	Dássážii lea 450 dekára bargojuvvon eana ja válmmas gilvimii ja láddjemii 2012:s .
Prosjektet er viktig all den stund landbruksnæringa i kommunen er i særstilling som stor næringsaktør , preget av optimisme og framtidstro .	Prošeakta lea dehálaš go suohkana eanandoallu lea erenoamáš dilis go lea stuora ealáhusaktevra , ja mas lea optimisma ja boahtteáiggedoaivva .
Sametingets engasjement i finansiering av driftsmidler inngår som viktig element for denne positive situasjonen .	Sámedikki áŋgiruššan doaibmarusttegiid ruhtadeamis lea dehálaš ágga dán buori dillái .
Dette viser det seg blant annet ved at næringa har knapphet på produksjonsarealer .	Dán čájeha omd dat go ealáhusas leat unnán buvttadanareálat .
Tilgjengelige jordbruksarealer for moderne drift utnyttes fullt ut , og en viss nydyrking skjer stadig .	Eanandoalloareálat olahanmuttus geavahuvvojit ollásit , ja veahá ođđagilvin dáhpáhuvvá duollet dálle .
Det er gjennomført konsekvensutredning av prosjektet , med deltakelse fra ulike interessenter , både reindrifta og landbruksnæringa .	Ođđagilvinprošeakta mii mielddisbuktá gilvit Eanandoallosearvvi eatnamiid lea dán oktavuođas hui positiivvalaš veahkki doaibmanvejolašvuođaide .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 62 av 377	62 siidu 379 siiddus
Fra Reindriftsforvaltninga kom det i oktober 2011 innsigelse på prosjektet , med henvisning til feil i saksbehandlingen som Lyngen kommune har hatt ansvaret for .	Boazodoallohálddahusas bođii golggotmánu 2011 vuosttaldeapmi prošektii , ja čujuhuvvo boasttuvuođaide áššemeannudeamis masa Ivgu suohkanis lei ovddasvástádus .
Resultatet kan bli at noen av brukene mister grunnlag for drift , og at investeringer som er gjort også med støtte fra Sametinget kan vise seg umulig å nytte til den planlagte verdiskapingen .	Boađusin sáhttá šaddat ahte soames oapmedálut masset doaibmavuođu , ja sisaoastimat mat leat dahkkon maiddái Sámedikki doarjagiin , soitet čájehuvvot leat veadjemeahttumat geavahuvvot plánejuvvon árvoháhkamii .
Sametingspresident Egil Olli og Sametingsrådet må snarest engasjere seg i denne saken med sikte på å bidra til en løsning .	Sámediggepresideanta Egil Olli ja Sámediggeráđđi fertejit jođánepmosit searvat ja bargagoahtit dáinna áššiin dainna ulbmiliin ahte gávdnat čovdosa .
Både jordbruk og reindrift er to viktige samiske næringer som Sametingsrådet på beste måte må bistå for å finne langsiktige løsninger som gir bærekraftige driftsmuligheter .	Sihke eanandoallu ja boazodoallu leat guokte dehálaš sámi ealáhusa maid Sámediggeráđđi buoremus lági mielde ferte veahkehit gávdnandihte guhkesáiggi čovdosiid mat mielddisbuktet gánnáhahtti doaibmanvejolašvuođaid .
Forslag 14 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Kampanje for å rekruttere samiske fosterhjem	Evttohus 14 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áŋgiruššan háhkat eanet sámi sadjásašruovttuid
Det er viktig at samiske barn som trenger det får mulighet til å bo i et samisk fosterhjem .	Lea deaŧalaš ahte dat sámi mánát mat dan dárbbašit , ožžot vejolašvuođa orrut sámi sadjásašruovttus .
Det er behov for en kampanje for å rekruttere flere samiske fosterhjem .	Dárbbašuvvo áŋgiruššan háhkat eanet sámi sadjásašruovttuid .
Sametinget må være pådriver for å utforme og å iverksette en kampanje i samarbeid med ansvarlige myndigheter .	Sámediggi ferte leat áŋgiruššin dán barggus ja čađahit áŋgiruššama ovttas ovddasvástideaddji eiseválddiiguin .
Forslag 15 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sameti ngsgruppe Ringvirkningsanalyse i kommuner som er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk	Evttohus 15 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Váikkuhusaid guorahallan daidda gielddaide mat leat mielde sámegiela hálddašanguovllus
Sametinget bør få synliggjort de positive effektene ved å være innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk gjennom ringvirkningsanalyser .	Sámediggi berre čalmmustahttit daid positiiva váikkuhusaid maid sámegiela hálddašanguvlui searvan lea buvttihan gielddaide váikkuhusguorahallama bokte .
Grunnen er at det i en del sammenhenger er gitt uttrykk for at forvaltningskommunene ikke får tilstrekkelig med ressurser til å ivareta sine oppgaver som forvaltningskommune .	sivvan dasa lea go muhtun oktavuođain lea dovddahuvvon ahte hálddašangielddat eai oaččo doarvái resurssaid fuolahit iežaset bargamušaid hálddašangieldan .
Videre er det også etter kommunevalget aktualisert en utfordring omkring at det har vært diskusjoner i enkelte forvaltningskommuner i forhold til å skulle melde seg ut av forvaltningsområdet for samisk språk .	Lea maiddái leamaš ollu digaštallan dan birra maid hálddašanguvlui searvan mearkkaša stuorát gávpogiidda davvin maŋimus áiggi , ja dan oktavuođas leat ekonomalaš váikkuhusat digaštallojuvvon .
En ringvirkningsanalyse vil kunne gi et mer utvidet bilde av hva ordningen med å innlemmes i forvaltningsområdet innebærer for lokalsamfunnet .	Viidáseappot lea maiddái maŋŋá gielddaválgga šaddan hástalussan dat ahte muhtun hálddašangielddat leat háliidan cealkit eret sámegiela hálddašanguovllus .
Forslag 16 , representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Sametinget bør engasjere seg i det pågående saneringsprosjektet for geit for å unngå bruksnedleggelse .	Evttohus 16 , Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku Sámediggi berre searvat gáiccaid njoammunsanerenprošektii eastadan dih dii doaluid heaittiheami .
Geitas tilstedeværelse i Sápmi kan spores langt tilbake i historisk tid og er viktig for tradisjonell samisk utnyttelse av områdene .	Gáicca leahkin Sámis vuhtto guhkás maŋás historjjás ja lea deaŧalaš árbevirolaš sámi guovloávkkástallamii .
Nyere forskningresultater viser at geita muligens var det første som ble ‖brukt‖ som husdyr av mennesker for å skaffe seg melk og andre matprodukter .	Ođđaset duktanbohtosat čájehit ahte gáica dáidá leat vuosttaš ealli maid olbmot “ geavahedje ” šibihin háhkan dihtii mielkki ja eará bibmobuktagiid .
I samisk tradisjonell bruk har geitmelk blitt benyttet som en ikke er allergifremkallende drikke , spesielt for småbarn .	Sáhttá namuhit ahte mearrasámit leat doallan gáicca ( geahččogáican ) eará sámi joavkkuide earret eará vai sii galge fidnet beaktilis mielkki .
I forbindelse med smittesaneringsprosjektet for geit er det stor bekymring for at en rekke geitbruk trues av nedleggelse og nedlegges .	Sámi árbevirolaš geavaheamis lea gáiccamielki geavahuvvon dakkár juhkosin mii ii vuolggat allergiija , erenoamážit smávvamánáide .
I denne forbindelse bør Sametinget engasjere seg for å utvikle geitnæringen som en viktig samisk landbasert tamdriftsnæring .	Gáiccaid njoammunsanerenprošeavtta oktavuođas lea stuorra ballu das ahte ollu gáiccadoalut áitojuvvojit heaittihuvvot .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 63 av 377	63 siidu 379 siiddus
Forslag 17 , representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe Rett til bruk av samisk språk i institusjoner i kommuner i forvaltningsområdet for samisk språk	Evttohus 17 , Áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Vuoigatvuohta geavahit sámegiela ásahusain sámegiela hálddašanguovllu suohkaniin
De samiske kommunene som er del av forvaltningsområdet for samisk språk har gjennom Sameloven påtatt seg et særskilt ansvar for bevaring og utvikling av samisk språk .	Sámi suohkanat mat leat oassin sámegiela hálddašanguovllus leat Sámelága bokte váldán badjelasaset erenoamáš ovddasvástádusa seailluhit ja ovdánahttit sámi giela .
Tysfjord kommune har i budsjettbehandling for 2012 avviklet stillingen som språkmedarbeider ved Tysfjord syke- og aldershjem .	Divttasvuona suohkan lea 2012 bušeahttameannudeamis heaittihan giellamielbargivirggi Divttasvuona buohcci- ja boarrásiidruovttus .
Dette medfører at beboere ved institusjonen ikke lenger har en garantert og fast språkressurs å forholde seg til .	Dát mielddisbuktá ahte ássit institušuvnnas eai šat oaččo dáhkiduvvot ja fásta giellaresurssa geainna gulahallet .
Eldre mennesker husker og lever sine liv best på sitt eget morsmål , noe som fordrer at personalet kan samhandle og kommunisere på de språklige og kulturelle premisser de eldre setter gjennom sine levde liv og sitt foretrukne og naturlige valg av språk .	Vuorrasit olbmot muitet ja ellet iežaset eallima buoremusat iežaset eatnigillii , ja dát eaktuda ahte bargit sáhttet gulahallat ja ovttasbargat gielalaš ja kultuvrralaš eavttuid mielde maid vuorrasat bidjet iežaset eallán eallima dihte ja lunddolaččat ja vuosttažin válljejuvvon giela dihte .
Denne stillingen er nå tatt vekk og de samisktalende eldre ved Tysfjord syke- og aldershjem sitter igjen uten garanti for sikkerheten det gir å kunne kommunisere på sitt eget morsmål .	Dát virgi lea dál heaittihuvvon ja sámegielat boarrásat Divttasvuona buohcci- ja boarrásiidruovttus čohkkájit sihkarvuođa haga maid eatnigiela geavaheapmi ja gulahallan eatnigillii mielddisbuktá .
NSR ber sametingsrådet om snarest gå i dialog med Tysfjord kommune med formål å sikre at tospråkligheten blir ivaretatt ved kommunens institusjoner for eldre .	NSR gáibida ahte Sámediggeráđđi jođánepmosit gulahallá Divttasvuona suohkaniin dainna ulbmiliin ahte guovttegielatvuohta sihkkarastojuvvo ja vuhtiiváldojuvvo suohkana ásahusain boarrásiidda .
Forslag 18 , representant Ronny Wilhelmsen , APs sametingsgruppe Seminar om fiskeri og havbruk	Evttohus 18 , Áirras Ronny Wilhelmsen , Bb:a sámediggejoavku Seminára guolásteami ja mearrageavaheami birra
Hva gir den mest bærekraftige utviklingen for lokalsamfunn i sjøsamiske områder ?	Mii buvttášii eanemus gánnáhahtti ovdáneami báikkálaš servodagaide mearrasámi guovlluin ?
Havbruksnæringen er en viktig næring for Norge og er i fortsatt vekst .	Mearradoalloealáhus lea dehálaš ealáhus Norggas , ja dat stuorru ain .
Samtidig registreres det at det er lokal skepsis til havbruksnæringens tilstedeværelse og ekspansjon .	Seammás oaidnit ahte báikkálaččat leat eahpesihkkarat mearradoalloealáhussii ja dan viidáneapmái .
Jeg foreslår at Sametinget arrangerer et seminar som omhandler fiskeri og havbruk .	Mun evttohan ahte Sámediggi lágida seminára guolásteami ja mearrageavaheami birra .
På dette seminaret ser jeg for meg at alle parter som har interesser innenfor dette fagområdet blir invitert til å komme med synspunkter .	Dán seminárii galggašii de bovdet buohkaid geain leat beroštusat dán fágasuorgái , vai sii besset ovddidit oainnuideaset .
Det er viktig at både fiskere , representanter for havbruksnæringen , miljøvernorganisasjoner og lokale brukere av områdene kan bidra med sin fagkunnskap om temaet .	Lea dehálaš ahte sihke guolásteaddjit , mearradoalloealáhusa ovddasteaddjit , birasgáhttenorganisašuvnnat ja báikkálaš geavaheaddjit dáin guovlluin besset buktit iežaset fágamáhtu dán fáttá birra .
Forslag 19 , representant Geir Johnsen , APs sametingsgruppe Trygge lokalsamfunn , gi trygghet for den samiske befolkningen .	Evttohus 19 , Áirras Geir Johnsen , Bb:a sámediggejoavku Oadjebas lagasbiras , addit oadjebasvuođa sámi álbmogii .
Gjennom statistikker , faktainformasjon innhentet gjennom undersøkelser , / registreringer blir vi ofte gjort oppmerksom på ulykker , vold og uønskede hendelser også i det samiske samfunnet .	Statistihkaid , faktadieđuid vižžojuvvon iskkademiin / logahallamiin bokte oažžut mii dávjá dieđuid lihkohisvuođaid birra , veahkaválddálašvuođa birra ja sávatkeahtes dáhpáhusaid birra maiddái sámi servodagas .
Vi vet i dag at ved å forebygge bare 10% av disse hendelsene sparer vi samfunnet for mer en 17 mrd kroner .	Mii diehtit odne ahte jus easttada juobe 10 % dáin dáhpáhusain de seastit mii servodaga 17 mrd ruvnnuin .
Dette er den økonomiske effekten av dette .	Dá lea dat ekonomalaš beaktu áššis .
I tillegg kommer redusert livskvalitet for enkeltindividet , og samfunnet generelt .	Dasa lassin boahtá vel hedjonan eallin ovttaskas olbmui , ja servodahkii muđui .
Sametinget må igjennom dialog med kommuner og fylkeskommuner og andre naturlige samarbeidspartnere , starte arbeidet som bidrar til tryggere lokalsamfunn .	Sámediggi ferte gulahallama bokte suohkaniiguin ja fylkkasuohkaniiguin ja earáiguin geaiguin lea lunddolaš ovttasbargat , álggahit barggu mii mielddisbuktá oadjebas báikkálaš servodaga .
Kommuner og fylkeskommuner er kommet langt i dette arbeidet , for Sametinget er det nødvendig å ha fokus på den samiske befolkningen .	Suohkanat ja fylkkasuohkanat leat joavdan guhkás dáinna bargguin , ja Sámediggái lea dárbbašlaš doallat fokusa sámi álbmogii .
I den videre prosessen er det viktig å innhente ,	Dán áššis lea sámi servodat ieš mii sáhttá váikkuhit eanemusat
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 64 av 377	64 siidu 379 siiddus
Forslag 20 , representant Ronny Wilhelmsen , APs sametingsgruppe Finansiering av fremtidig infrastruktur i nordlige regioner .	Evttohus 20 , Áirras Ronny Wilhelmsen , Bb:a sámediggejoavku Boahtteáiggi infrastruktuvrra ruhtadeapmi davit guovlluin .
Sametinget må bidra til å få igangsatt et forprosjekt for ulike mulige nye finansieringsmodeller for fremtidige infrastrukturinvesteringer i nordlige regioner med et spredt bosettingsmønster .	Sámediggi ferte váikkuhit dasa ahte biddjo johtui ovdaprošeakta geahččat iešguđet lágan vejolašvuođaid ođđa ruhtadanmodeallain boahtteáiggi infrastrukturháhkamiidda davit guovlluin gos olbmot orrot bieđgguid .
Målene med et slikt prosjekt skal være at det lages en utredning som drøfter ulike prinsipper / modeller for finansiering av offentlig infrastruktur .	Ulbmil dákkár prošeavttain galgá leat ahte dahkko guorahallan mii guorahallá iešguđet lágan prinsihpaid / modeallaid almmolaš infrastruktuvrra ruhtadeamis .
Bosettingsmønster , næringsstruktur og geografi gjør bygging av infrastruktur vanskelig i nordlige områder , særlig sammenlignet med resten av Norge og Europa .	Ássanmálle , ealáhusstruktuvra ja geografiija dahket infrastruktuvrra huksema váddásin davit guovlluin , erenoamážit go buohtastahttá Norggain ja Europain muđui .
Vegutbygging som baseres på dagens medfinansiering ( bompenger ) er svært vanskelig å gjennomføre i distrikts-Norge .	Geaidnohuksen mii lea vuođđuduvvon otná mielruhtadeami nala ( bummaruđat ) lea váttis čađahit boaittobeal- Norggas .
Forslag 21 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Ny granskning om omfanget av overvåkning av samer	Evttohus 21 , Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Ođđa guorahallan sápmelaččaid vákšuma viidodaga
Nye opplysninger er kommet frem i kjølvannet av at samer fikk innsyn i POTs arkiver om overvåkning av samer .	Ođđa dieđut leat boahtán dan maŋŋágo sápmelaččat besse geahččat POT arkiivvaid sápmelaččaid vákšuma birra .
Et av resultatene av Lund-kommisjonens arbeid var innsynsloven av 1. januar 2000 som , på nærmere angitte vilkår , gir anledning til innsyn i overvåkingspolitiets arkiver og mulighet til å søke erstatning .	Okta Lund-kommišuvnna barggu bohtosiin lei ođđajagimánu 1. b 2000 mannosaš geahččanláhka mii , lagabui addojuvvon eavttuid vuođul , addá vejolašvuođa geahččat vákšunpolitiija arkiivvaid ja vejolašvuođa ohcat buhtadusa .
Mange samer benyttet seg av retten til å få tilgang til opplysninger innhentet av overvåkningstjenesten .	Ollu sápmelaččat geavahedje dan vuoigatvuođa ahte oažžut dieđuid vákšunbálvalusas .
De opplysningene de har fått tilgang til tyder på at overvåkingsvirksomheten har hatt større omfang enn det kommisjonen i sin tid avdekket .	Dat dieđut maid sii leat ožžon , orrot čájeheamen ahte vákšundoaibma lei stuorát go dan mii bođii ovdan kommišuvnna barggus .
Utfra nye opplysninger kan man stille spørsmål om Overvåkingspolitiet har bedrevet etnisk overvåking av samer .	Ođđa dieđuid vuođul sáhttá jearrat lea go Vákšunpolitiija vákšun sápmelaččaid čearddalaš vuođul .
Hvis dette har skjedd , er det et overgrep mot det samiske folk .	Jus dat lea dáhpáhuvvan , de dat lea veahkaváldi sámi álbmoga vuostá .
Tidligere tiders holdninger har vist seg å ha større overlevelsesevne innen overvåkingsmiljøene enn man hadde antatt .	Lea čájehuvvon ahte ovdalis áiggiid guottut leat ceavzán buorebut vákšunbirrasiin go dan maid mii leat navdán .
De trusselbilder man i disse miljøene har operert med synes i mange tilfeller å ha vært svært overdrevet .	Dat áittagovat mat dáin birrasiin leat leamaš , orrot máŋgii leamaš badjemearálaččat .
Dette gir grunn til uro i de lag av befolkningen som historisk er blitt mistenkeliggjort og utsatt for negative tiltak .	Danne šaddá eahpesihkarvuohta dain osiin álbmogis mat historjjálaččat leat vihkohallan ja geaid vuostá leat čađahuvvon negatiiva doaibmabijut .
At den enkelte same selv har fått muligheten til å begjære innsyn , er ikke tilstrekkelig .	Dat ahte ovttaskas sápmelaš lea ožžon vejolašvuođa gáibidit geahččama , ii leat doarvái .
Det kan ikke være den enkelte sames ansvar å synliggjøre overgrep som er gjort mot samene som folk .	Ii sáhte leat ovttaskas sápmelačča ovddasvástádus oainnusmahttit veahkaválddi mii lea dahkkojuvvon sápmelaččaid vuostá álbmogin .
Det samiske samfunnet har krav på å få vite hva som har skjedd og på hvilket grunnlag .	Sámi servodagas lea vuoigatvuohta beassat diehtit mii lea dáhpáhuvvan ja man vuođul dat lea dáhpáhuvvan .
NSR anmoder sametingspresident Egil Olli fremme krav overfor Regjeringen , ved justisministeren om at alle relevante opplysninger om disse forholdene kommer på bordet .	NSR ávžžuha sámediggepresideantta Egil Olli ovddidit gáibádusa Ráđđehussii , justiisaministara bokte , ahte buot guoskevaš dieđut dáid diliid birra bohtet albmosii .
Det må igangsettes en offentlig granskning av norske myndigheters overvåkning av den samiske befolkningen , enkeltpersoner , samiske institusjoner og samiske organisasjoner i den nære fortid .	Dat mo Norgga eiseválddit leat vákšun sámi álbmoga , ovttaskas olbmuid , sámi ásahusaid ja sámi organisašuvnnaid lagas mannanáiggis , ferte almmolaččat guorahallojuvvot .
De nye opplysningene fra innsyn aktualiserer spørsmålet om det har foregått etnisk overvåkning av den samiske befolkning .	Ođđa dieđut arkiivvaid geahččamis dahket dan gažaldaga áigeguovdilin ahte lea go sámi álbmot vákšojuvvon čearddalaš vuođul .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 65 av 377	65 siidu 379 siiddus
Forslag 22 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Oppretting av tilskuddsordning for private samiske skoler med samisk innhold .	Evttohus 22 , Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Ásahit doarjjaortnega priváhta sámi skuvllaide main lea sámi sisdoallu .
Bevaring av Vátnjavári giliskovlá / Boltås grendeskole i Skånl and .	Bisuhit Vátnjavári giliskovlá Sáknihis
Vátnjavári skole må bestå som en viktig samisk institusjon i Skånland der samisk språk og kultur er grunnstolpene i opplæringen .	Vátnjavári skuvla ferte bissut dego dehálaš sámi institušuvdnan Skánihis mas lea vuođđun sámi giella ja kultuvra oahpahusas .
Sametingsrådet bør i samråd med Kunnskapsdepartementet , kommunen og foreldregruppen til barn med samisk i fagkretsen utrede en tilskuddsordning for private skoler med samisk innhold – der Kunnskapsløftet samisk er grunnsteinen i opplæringen .	Sámediggeráđđi berre ovttasráđiid Máhttodepartemeanttain , suohkaniin ja váhnenjoavkkuin , geain leat mánát main lea sámegiella fágasuorggis , čielggadit doarjjaortnega priváhta skuvllaide main lea sámi sisdoallu – gos Máhttolokten sámi lea vuođđun oahpahusas .
I Skånland kommune sitt kommunebudsjett for 2012 ligger det inne en ønsket økonomisk besparelse ved nedleggelse av Vatnjavari skole , uten at kommunen har sett på samfunnsperpektivene ved nedlegging av markebygdskola .	Skánit suohkana 2012 suohkanbušeahtas lea sávaldat seastit ekonomalaččat dainna ahte heaittihit Vátnjavári skuvlla , almmá vaikko suohkan ii leat geahččan servodatperspektiivvas márkogiliskuvlla heaittiheami .
Saka har vært ute på høring .	Ášši lea leamašan gulaskuddamis .
IBSSNSR har sendt høringsuttalelse og vi stiller oss spørrende til om hensynet til samiske kulturbærere vil bli ivaretatt ved å flytte elevene fra markebygdskolen til sentralskolen ?	IBSS-NSR lea sádden gulaskuddancealkámuša ja mii divvut gažaldaga dasa ahte vuhtiiváldo go sámi kulturguoddi dainna ahte sirdit ohppiid eret márkogiliskuvllas guovddášskuvlii ?
Vátnjavári skole er svært viktig både for vedlikehold og utvikling av samisk språk .	Vátnjavári skuvla lea earenoamáš dehálaš sihke bajásdoallat ja ovdánahttit sámi giela .
Skolen er det siste skolestedet i markebygdene i Skånland / Evenes .	Skuvla lea dat maŋemus skuvlabáiki márkogilážiin Skánihis / Evenášis .
På nordsiden av kommunen har skolenedleggelser ført til avfolkning av de samiske bygdene .	Davágeahčen suohkana leat skuvlaheaittiheamit daguhan ahte olbmot leat fárren eret sámi gilážiin .
Markebygdene på sørsiden i Skånland kommune er i vekst , det er et økende antall ungdommer som flytter tilbake til sin hjemkommune etter endt utdanning .	Márkogilážiin lulábealde Skánit suohkanis lea ovdáneapmi , dohko leat eambbo nuorat fárren ruovttoluotta ruovttusuohkanii go leat geargan oahpu háhkamin .
Markomanak samisk barnehage og Vatnjavári skole er viktige faktorer for etablering i markebygdene , nettopp pga et trygt oppvekstmiljø for barna i nærmiljøet der samisk språk og kultur er en naturlig del i barnehagen og grendeskolen .	Márkománák sámi mánáidgárdi ja Vatnjavári skuvla leat dehálaš faktorat ásaiduvvat márkogilážiidda , juste dan dihte go lea oadjebas bajasšaddanbiras mánáide lagasbirrasis gos sámi giella ja kultuvra leat lunddolaš oassin mánáidgárddis ja giliskuvllas .
På Vátnjavári / Boltås skole undervises det i samisk på alle nivå .	Vátnjavári skuvllas oahpahuvvo sámegillii buot dásiin .
80 % av elevene på skolen har samisk i sin fagkrets .	80% skuvlla ohppiin lea sámegiella fágasuorggis .
Interessen for og motet til å bruke samisk er økende .	Beroštupmi ja jálluvuohta hupmat sámegiela lea lassanan .
På skolen merker man det ved at antall elever som velger samisk , øker og at samisk høres og ses i skolehverdagen .	Skuvllas vuhttet dan das go ohppiid lohku geat válljejit sámegiela , lassánit ja ahte sámegiella gullo ja oidno skuvlaárgabeaivvis .
Dette er et resultat av langvarig samisk språkarbeid som det samiske miljøet har hatt fokus på .	Dat lea boađus guhkit áigge sámi giellabarggus masa sámi birrasis lea leamašan fokus .
Dette må man ivareta og videreutvikle videre fremover .	Dán ferte bisuhit ja ovddidit das ovddasguvlui .
NSR foreslår følgende : 1 .	NSR evttoha čuovvovaččat : 1 .
Sametingsrådet bør gå i dialog med foreldre til barna som har samisk på skolen og med Skånland kommune om bevaring og styrking av Vátnjavári skole som en samisk ressursskole der målet er funksjonell tospråklige barn 2 .	Sámediggeráđđi berre mannat sáhkalagaid mánáid váhnemiiguin , geain lea sámegiella skuvllas , ja Skániha suohkaniin bisuhit ja nannet Vátnjavári skuvlla dego sámi resursaskuvlan mas lea ulbmilin doaibmi guovttegielat mánát 2 .
Sametinget bør utrede mulighetene for etablering av en tilskuddsordning ved etablering av privatskoler der det pedagogiske grunnlaget er Kunnskapsløftet samisk for å sikre elevenes rett til opplæring i og på samisk .	Sámediggi berre čielggadit vejolašvuođaid ásahit doarjjaortnega priváhtaskuvllaid ásaheapmái , main lea pedagogalaš vuođđu lea Máhttolokten sámi sihkkarasten dihte oahppi rievtti oahpahusa oažžut sámegielas ja sámegillii .
Dette bør tas opp med Kunnskapsdepartementet da statens andel bør være det økonomisk bærende Plenumsledelsens innstilling :	Dát berre loktejuvvot Máhttodepartementii go stáhta oassi berre leat ekonomalaš bealli . Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái
Ny sak nr 2 sendes plenumsledelsen for videre behandling .	Ođđa ášši 2 sáddejuvvo dievasčoahkkinjođihangoddái meannudeapmái .
Nye saker 1 , 3 - 22 oversendes Sametingsrådet for behandling	Ođđa áššit 1 ja 3 - 22 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 28 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Plenumsledelsens forslag ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Dievasčoahkkinjođihangotti evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 66 av 377	66 siidu 379 siiddus
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Ronny Wilhelmsen 2 Ronny Wilhelmsen	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Ronny Wilhelmsen 2 Ronny Wilhelmsen 3 4 5 6 7 8
Miriam Paulsen Anders Somby jr. .	Miriam Paulsen Anders Somby jr. .
Rolf Johansen Rolf Johansen Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen	Rolf Johansen Rolf Johansen Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen
Geir Tommy Pedersen 20 Geir Johnsen Geir Johnsen 21 Ann-Mari Thomassen 22 Ann-Mari Thomassen Ann-Mari Thomassen	Geir Tommy Pedersen 20 Geir Johnsen Geir Johnsen 21 Ann-Mari Thomassen 22 Ann-Mari Thomassen Ann-Mari Thomassen
Replikk Rolf Johansen Geir Tommy Pedersen Geir Johnsen Geir Tommy Pedersen Geir Johnsen Mariann Wollmann Magga Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Marit Kirsten Anti Gaup Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Inger Jørstad Willy Ørnebakk Ann-Mari Thomassen Mariann Wollmann Magga	Replihkka Rolf Johansen Geir Tommy Pedersen Geir Johnsen Geir Tommy Pedersen Geir Johnsen Mariann Wollmann Magga Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Marit Kirsten Anti Gaup Jørn Are Gaski Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Inger Jørstad Willy Ørnebakk Ann-Mari Thomassen Mariann Wollmann Magga
VI Sametingets vedtak Ny sak nr 2 sendes plenumsledelsen for videre behandling .	VI Sámedikki mearrádus Ođđa ášši 2 sáddejuvvo dievasčoahkkinjođihangoddái meannudeapmái .
Nye saker 1 og 3 - 22 oversendes Sametingsrådet for behandling .	Ođđa áššit 1 ja 3 - 22 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Behandlingen av saken ble avsluttet 22.02.12 kl. 19.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 22.02.12 dii. 19.15 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 67 av 377	67 siidu 379 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Sametingets årsmelding 2011 Arkivsaknr .	Sámedikki 2011 jahkedieđáhus Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 17.01.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12	Beaivi 17.01.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12
Saksnr. SR 008/12 PFK 001/12 SP 005/12	Áššenr. . SR 08/12 PFL 001/12 DC 005/12
Saken påbegynt 23.02.12 kl. 08.30	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 23.02.12 dii. 08.30
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel Regnskap	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametingets årsmelding 2011	Sámedikki 2011 jahkedieđáhus
1 Innledning Sametinget er en folkevalgt forsamling for samene i Norge .	1 Álggahus Sámediggi lea sámiid álbmotválljen orgána Norggas .
39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år .	Juohke njealját jagi válljejit sámit 39 áirasa sámiid gaskkas 7 válgabiires .
Sametinget arbeider med saker innenfor alle samfunnsområder som særlig berører samene , i tillegg til å gi uttalelser og være en høringsinstans for offentlige myndigheter .	Sámediggi meannuda áššiid buot servodatsurggiin main erenoamážit lea dadjamuš sápmelaččaide , lassin dasa ahte buktit cealkámušaid ja leahkit gulahallin almmolaš eiseválddiiguin .
Sametinget forvalter en del av de midlene som bevilges til samiske formål over statsbudsjettet , og gjennom Sametinget har samene i Norge fått en viss myndighet innenfor kultur , språk , opplæring , kulturminnevern og næring .	Sámediggi hálddaša oasi ruđain mat juolluduvvojit sámi áššiide stáhtabušeahta bokte , ja Sámedikki bokte leat sámit Norggas ožžon muhtin muddui eiseválddi kultuvra- , giella- , oahpahus- , kulturmuitosuodjalus- ja ealáhusáššiid meannudit .
Sametingets årsmelding omfatter Sametingets politiske og forvaltningsmessige aktivitet i 2011 .	Sámedikki jahkedieđáhusas lea Sámedikki politihkalaš ja hálddahuslaš doaimmaid birra 2011:s .
Årsmeldingen rapporterer om oppfølgingen av hovedmålene og delmålene for de enkelte fagområdene og bruken av virkemidlene i budsjettet for 2011 .	Jahkedieđáhus raportere váldomihttomeriid ja oassemihttomeriid čuovvoleami iešguđetge fágasuorggis ja 2011 bušeahta váikkuhangaskaomiid geavaheami birra .
Sametingets regnskap for 2011 er vedlagt årsmeldingen .	2011 rievdaduvvoje sámediggeválgga láhkaásahusat .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dát válgajienastuslohku Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 68 av 377	68 siidu 379 siiddus
Forskrift om valg til Sametinget ble endret i 2011 . Endringen innebærer at Sametingets valgmanntall også utarbeides i de årene det er kommune- og fylkestingsvalg .	mearrida makkár suohkanat galget čađahit válgadikki boahtte sámediggeválggas , makkár suohkaniin lea dušše ovdagihtiijienasteapmi ja mandáhttajuohkin válgabiriin .
Forskriftsendringene er en oppfølging av plenumsvedtak fra 2007 om valgordningen til sametingsvalget .	Láhkaásahusrievdadeamit leat 2007 dievasčoahkkinmearrádusa čuovvoleamit sámediggeválgga válgaortnega birra .
14 162 personer var i 2011 innmeldt i Sametingets valgmanntall .	2011:s ledje 14 162 olbmo Sámedikki jienastuslogus .
Det er ni nye kommuner som får valgting , og ved sametingsvalget i 2013 vil i alt 56 kommuner ha valgting .	9 ođđa suohkana galget čađahit válgadikki , ja 2013 sámediggeválggas galgá 56 suohkanis čađahuvvot válgadiggi .
Mandatfordelingen til valget i 2013 blir som følger : Valgkrets 1 Østre : 6 mandater , ingen endring Valgkrets 2 Ávjovárri : 8 mandater , - 1 mandat Valgkrets 3 Nordre : 5 mandater , - 1 mandat Valgkrets 4 Gáisi : 6 mandater , ingen endring Valgkrets 5 Vesthavet : 4 mandater , - 1 mandat Valgkerts 6 Sørsamisk : 4 mandater , + 1 mandat Valgkrets 7 Sør-Norge : 6 mandater , + 2 mandater Samefolkets fond	Mandáhttajuohkin šaddá ná 2013 válggas : Válgabiire 1 Nuortaguovlu : 6 mandáhta , ii rievdda Válgabiire 2 Ávjovárri : 8 mandáhta , manaha ovtta Válgabiire 3 Davveguovlu : 5 mandáhta , manaha 1 Válgabiire 4 Gáisi : 6 mandáhta , ii rievdda Válgabiire 5 Viesttarmearra : 4 mandáhta , manaha ovtta Válgabiire 6 Lullisámi : 4 mandáhta , oažžu ovtta Válgabiire 7 Lulli- Norga : 6 mandáhta , oažžu 2 Sámeálbmot foanda
Stortinget har i Samefolkets fond avsatt 75 millioner kroner som kollektiv erstatning for skadene og den uretten fornorskningspolitikken har påført det samiske folk .	Stuorradiggi lea Sámeálbmotfoanddas várren 75 miljon ru oktasaš buhtadussan daid vahágiid ja eahperievtti ovddas maid dáruiduhttinpolitihkka lea dagahan sámi álbmogii .
Avkastningen fra fondet ble tatt i bruk i 2008 og forvaltes av Sametinget .	Foandda reanttut váldojuvvoje geavahussii 2008:s ja daid hálddaša Sámediggi .
Stortinget har satt som forutsetning at Samefolkets fond ikke skal anvendes til individuelle erstatninger .	Stuorradiggi lea bidjan eaktun ahte sámeálbmotfoanda ii galgga geavahuvvot individuála buhtadussan .
Fastsettelse av bruken av den årlige avkastningen i budsjettet gjøres med grunnlag i vedtak om prioritering og satsingsområder for valgperioden , jf. sak 47/09 .	Jahkásaš reanttuid geavaheapmi mearriduvvo bušeahtas mearrádusa vuođul mas leat vuoruheamit ja áŋgiruššansuorggit válgaáigodahkii , gč. ášši 47/09 .
Likestilling og likeverd ligger til grunn for Sametingets virksomhet .	Dásseárvu ja dásseárvosašvuohta leat vuođđun Sámedikki doibmii .
Sametinget arbeider derfor for å fremme likestilling og likeverd uavhengig av kjønn , etnisitet og seksuell legning .	Sámediggi áigu dan dihte ovddidit dásseárvvu ja ovttadássásašvuođa beroškeahttá sohkabeali , etnisitehta ja seksualálaš sojuid .
Likestilling berører alle samfunnsområder og skal være en integrert del av Sametingets arbeid .	Dásseárvu guoská buot surggiide servodagas ja galgá leat integrerejuvvon oassi Sámedikki doaimmain .
Til grunn for Sametingets arbeid med likestilling er vår egen handlingsplan for likestilling for perioden 2009-2013 .	Vuođđun Sámedikki doaimmaide dásseárvvuin lea iežamet dásseárvodoaibmaplána 2009- 2013 áigodahkii .
For Sametinget er det viktig å ha en god dialog med de samiske likestillingsorganisasjonene .	Sámediggái lea dehálaš doallat buori gulahallama sámi dásseárvoorganisašuvnnaiguin .
Vi har møte med organisasjonene hvert år .	Juohke jagi leat mis čoahkkimat singuin .
På møtene diskuteres Sametingets tilskudd til organisasjonene og generelle likestillingspolitiske saker .	Čoahkkimiin digaštallojuvvo Sámedikki doarjja organisašuvnnaide ja dábálaš dásseárvopolitihkalaš áššit .
Sametinget setter pris på at organisasjonene utfordrer Sametinget på likestillingsspørsmål og at de fremmer likestillingspolitiske saker i samiske samfunn generelt .	Sámedikki mielas lea buorre go organisašuvnnat hástalit Sámedikki dásseárvogažaldagain ja go sii ovddidit dásseárvopolitihkalaš áššiid sámi servodagas muđui .
Sametinget markerte den internasjonale kvinnedagen 8. mars i forbindelse med Sametingets plenum i Karasjok .	Sámediggi čalmmustahtii riikkaidgaskasaš nissonbeaivvi njukčamánu 8. beaivvi seammás go lei dievasčoahkkin Kárášjogas .
Dette var første gang at det ble holdt appell om kvinnedagen fra Sametingets talerstol .	Dát lei vuosttaš geardi go dollojuvvui appellašuvdna nissonbeaivvi birra Sámedikki sárdnestuolus .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 69 av 377	69 siidu 379 siiddus
En annen oppfølging av handlingsplanen er kjønnsperspektivet i Finnmarkskommisjonens arbeid .	Eará čuovvoleapmi doaibmaplánas lea sohkabealiperspektiiva Finnmárkkukommišuvnna barggus .
Sametinget er derfor glad for at kvinner og menns bruk av utmarka var et av temaene som ble belyst under høringsmøtet om kartleggingen av utmarksbruk i Nesseby kommune .	Sámedikki mielas lea dan dihte buorre go nissoniid ja dievdduid meahccegeavaheapmi lei okta fáttáin maid guorahalle gulaskuddančoahkkimis Unjárgga gieldda luonddugeavaheami kártemis .
Sametinget har hatt en god dialog og et godt samarbeid med Barne- , likestillings- og integreringsdepartementet det siste året .	Sámedikkis lea leamaš buorre gulahallan ja buorre ovttasbargu Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttain maŋimus jagi .
Sametinget og departementet har hatt konsultasjoner om Regjeringens handlingsplan for likestilling mellom kjønnene .	Sámedikkis ja departemeanttas leat leamaš konsulteremat Ráđđehusa dásseárvodoaibmaplána birra sohkabeliid gaskkas .
Med handlingsplanen ønsker regjeringen å gi en mest mulig samlet framstilling av politiske mål , strategier og tiltak for likestilling mellom kjønnene .	Doaibmaplánain háliida Ráđđehus buktit eanemus lági mielde čohkkejuvvon politihkalaš mihttomeriid , strategiijaid ja doaibmabijuid sohkabeliid gaskka dásseárvui .
Vår egen handlingsplan dannet grunnlaget for Sametingets posisjon i konsultasjonene .	Min iežamet doaibmaplána lei vuođđun Sámedikki posišuvdnii konsultašuvnnain .
For Sametinget var det viktig at det samiske perspektivet ble integrert i handlingsplanen og i regjeringens videre arbeid med likestilling .	Sámediggái lei dehálaš ahte sámi perspektiiva searvadahttojuvvo doaibmaplánii ja Ráđđehusa viidáset bargui dásseárvvuin .
Av konkrete oppfølginger av konsultasjonen er et samarbeidsprosjekt med Justisdepartementet om vold i nære relasjoner og en regional konferanse for samiske menn og gutter .	Konsultašuvnnaid konkrehta čuovvoleapmi lea ovttasbargoprošeakta Justiisadepartemeanttain veahkaválddi birra lagas oktavuođain ja regionálalaš konferánsa sámi dievdduide ja bártniide .
Sametinget holdt også innlegg om vårt arbeid med kjønnsrepresentasjonen i Sametinget på fagseminaret som ble arrangert i forbindelse med framleggelsen av regjeringens handlingsplan .	Sámediggi doalai maid sáhkavuoru iežamet barggu birra dásseárvoovddasteami Sámedikkis fágasemináras mii lágiduvvui ráđđehusa doaibmaplána ovdanbuktimis .
Sametinget har i tillegg hatt møte med statssekretær Kirsti Bergstø i Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet .	Sámedikkis lea dasa lassin leamaš čoahkkin stáhtačálliin Kirsti Bergstø:in Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttas .
På møtet tok Sametinget blant annet opp at Likestillings- og diskrimineringsombudet har få henvendelser fra samiske brukere , at samiske likestillingsorganisasjoner ikke er inkluder i likestillingsarbeidet på nordisk nivå og hvordan det samiske perspektivet kan inkluderes i likestillingsutvalgets arbeid .	Čoahkkimis válddii Sámediggi áššin earret eará dan ahte leat unnán sámi geavaheaddjit geat váldet oktavuođa Dásseárvo- ja vealahanáittardeddjiin , ja ahte sámi dásseárvoorganisašuvnnat eai leat searvadahttojuvvon dásseárvodoaimmain davviriikkalaš dásis ja movt sámi perspektiiva sáhtášii searvadahttojuvvot dásseárvolávdegotti bargguide .
For øvrige oppfølginger av vår handlingsplan for likestilling , vises til fagkapitlene .	Eará čuovvolemiid birra min dásseárvodoaibmaplánas gávdná fágakapihttaliin .
Gjennom folkeretten er norske myndigheter forpliktet til å konsultere samene i saker som har betydning for det samiske samfunnet .	Konsultašuvnnat Álbmotrievtti bokte leat Norgga eiseválddit geatnegahttojuvvon konsulteret sápmelaččaiguin áššiin main lea dadjamuš sámi servodahkii .
Det er derfor inngått avtale mellom staten og Sametinget om hvordan konsultasjonene skal foregå .	Dan sivas leat dahkkon šiehtadusat gaskal stáhta ja Sámedikki movt dát konsultašuvnnat galget čađahuvvot .
Konsultasjonsprosedyrene gjelder i alle typer saker , som for eksempel i arbeidet med lover eller administrative tiltak som kan påvirke samiske interesser direkte .	Konsulterenbargovuogit gusket buot áššesurggiide , omd. láhkabargguiguin dahje hálddahuslaš doaimmain main sáhttá dadjamuš sámiid beroštumiide njuolga .
Konsultasjonene skal ikke avsluttes så lenge Sametinget og staten mener det er mulig å oppnå enighet .	Konsultašuvnnat eai galgga loahpahuvvot nu guhká go Sámediggi ja sáthta oaivvildeaba ahte lea vejolaš olahit soahpamuša .
I 2011 er det gjennomført konsultasjoner i følgende saker : Likestilling	2011:is leat čuovvovaš áššiin čađahuvvon konsultašuvnnat : Dásseárvu
Likestilling 2014 .	Dásseárvu 2014 .
Regjeringens handlingsplan for likestilling mellom kjønnene .	Ráđđehusa doaibmaplána dásseárvvu barggus sohkabeliid gaskkas .
Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet .	Mánáid - dásseárvu - ja searvadahttindepartemeanta .
Opplæring	Oahpahus
Akkrediteringer for oppstart av nye doktorgradsstudier .	Ođđa doavttergrádaoahpuid álggaheami akkrediteren .
Kunnskapsdepartementet .	Máhttodepartemeanta .
Stortingsmeldingen om ungdomstrinnet .	Nuoraidskuvlla dási Stuoradiggedieđáhus .
Kunnskapsdepartementet .	Máhttodepartemeanta . Kultuvra
Husleiefinansiering av samiske kulturhus .	Sámi kulturviesuid viessoláigoruhtadeapmi .
Kulturdepartementet .	Kulturdepartemeanta .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 70 av 377 Næring	70 siidu 379 siiddus
Arealer	Areálat
Bygging av en 132 kV-kraftlinje i Vevelstad og Brønnøy kommuner .	132 kV el- fápmolinjá huksen Vevelstad ja Brønnøy suohkaniin .
Olje- og energidepartementet Statnetts søknad om konsesjon til bygging av ny 420 kV kraftlinje mellom Balsfjord og Hammerfest .	Oljo- ja energiijadepartemeanta . Statnett:a konsešuvdnaohcan hukset ođđa 420 kV el- fápmolinjá gaskal Báhccavuona ja Hámmárfeastta .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Kvalsund vindkraftverk i Kvalsund kommune , Finnmark fylke .	Fálesnuori bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus Fálesnuori suohkanis , Finnmárkku fylkkas .
Fred .	Fred .
Olsen Renewables AS .	Olsen Renewables AS .
280 MW .	280 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat . Melding om Fálesrašša vindkraftverk i Kvalsund kommune , Finnmark fylke .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta Fálesrášša bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus Fálesnuori suohkanis , Finnmárkku fylkkas .
Finnmark Kraft AS .	Finnmark Kraft AS .
430 MW .	430 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat . Melding om Nordkyn vindkraftverk i Lebesby og Gamvik kommuner , Finnmark fylke .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta Gitni bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus Davvesiidda ja Gáŋgaviikka suohkaniin , Finnmárkku fylkkas .
Statkraft Development DA .	Statkraft Development DA .
750 MW .	750 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Kovfjellet vindkraftverk i Vefsn kommune , Nordland fylke .	Kovfjellet bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus , Vefsn suohkanis , Nordlándda fylkkas .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	NordNorsk Vindkraft AS .
57 MW .	57 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Stortuva vindkraftverk i Vefsn kommune , Nordland fylke .	Stortuva bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus Vefsn suohkanis , Nordlándda fylkkas .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	NordNorsk Vindkraft AS .
70 MW .	70 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Seiskallåfjellet vindkraftverk i Rødøy kommune , Nordland fylke .	Seiskallåfjellet bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus , Rødøy suohkanis , Nordlándda fylkkas .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	Nord-Norsk Vindkraft AS .
147 MW .	147 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Kvalhovudet vindkraftverk i Rødøy kommune , Nordland fylke .	Kvalhovudet bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus , Rødøy suohkanis , Nordlándda fylkkas .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	Nord-Norsk Vindkraft AS .
33 MW .	33 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Sjonfjellet i Rana og Nesna kommuner nr I , Nordland fylke .	Sjonfjellet dieđáhus Rana ja Nesna suohkaniin no I , Nordlándda fylkkas .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	Nord-Norsk Vindkraft AS .
436 MW .	436 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Sjonfjellet i Rana og Nesna kommuner nr II .	Sjonfjellet dieđáhus Rana ja Nesna suohkaniin , no II .
, Nordland fylke .	, Nordlándda fylkkas .
Norsk Grønnkraft AS .	Norsk Grønnkraft AS .
360 MW .	360 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Søknad om Hamnefjell vindkraftverk i Båtsfjord kommune , Finnmark fylke .	Hamnefjell bieggamillo- elfápmorusttega ohcan Báhcavuona suohkanis , Finnmárkku fylkkas .
Statoil ASA .	Statoil ASA .
120 MW .	120 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Søknad om Dønnesfjord vindkraftverk i Hasvik kommune , Finnmark fylke .	Dønnesfjord bieggamillo- elfápmorusttega ohcan Ákŋoluovtta suohkanis , Finnmárkku fylkkas .
Vindkraft Nord AS .	Vindkraft Nord AS .
10 MW .	10 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Søknad om Raudfjellet vindkraftverk i Tromsø kommune , Troms fylke .	Raudfjellet bieggamillo- elfápmorusttega ohcan Romssa suohkanis , Romssa fylkkas .
Norsk Miljøkraft Raudfjell AS .	Norsk Miljøkraft Raudfjell AS .
144 MW .	144 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Rovviltsituasjonen i Nord-Trøndelag .	Boraspiredilli Davvi- Trøndelágas .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Forskrift om dverggås som prioritert art etter naturmangfoldloven med tilhørende funksjonsområde .	Láhkaásahus giljona birra vuoruhuvvon nálli luonddusuodjalanlágas , ja dasa gullevaš doaibmasuorggis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Nasjonalparkstyret for Reisa nasjonalpark / Ráisa ábmotlasmeahcci og Ráisduottarháldi landskapsvernområde .	Álbmotmeahccestivra Ráissa álbmotmeahcis ja Ráisduottarháldi suodjemeahcis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Verneområdestyre for Nordkvaløya-Rebbenesøy landskapsvernområde .	Suodjalanguovllu stivra Nordkvaløya-Rebbenesøy suodjemeahcis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Nasjonalparkstyre for Ånderdalen nasjonalpark .	Álbmotmeahccestivra Ånderdalen álbmotmeahcis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Nasjonalparkstyre for Lomsdal-Visten nasjonalpark / Njaarken vaarjelimmiedajve og Strauman Landskapsvernområde .	Álbmotmeahccestivra Lomsdal- Visten álbmotmeahcis / Njaarken vaarjelimmiedajve ja Strauman suodjemeahcis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Verneområdestyret for Lyngsalpan landskapsvernområde - Ittugáissáid suodjemeahcci .	Suodjalanguovllu stivra Ittugáissáid suodjemeahcis .
Miljøverndepartementet .	- Ittugáissáid suodjemeahcci .
Nasjonalparkstyret for Rohkunborri nasjonalpark - Rohkunbori álbmotmeahcci .	Birasgáhttendepartemeanta . Álbmotmeahccestivra - Rohkunbori álbmotmeahcis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Stortingsmelding om petroleumsvirksomhet .	Stuoradiggedieđáhus petroleumdoaimmaid birra .
Olje- og energidepartementet .	Oljo- ja energiijadepartemeanta .
Forvaltningsplanen for Sjunkhatten nasjonalpark .	Sjunkhatten álbmotmeahci hálddašanplána .
Direktoratet for naturforvaltning .	Luondduhálddašandirektoráhtta .
Skogsvern for 26 naturreservater i Nord-Trøndelag .	Vuovdesuodjalus 26 luonddumeahcis Davvi- Trøndelágas .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Helse , sosial og omsorg	Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus
Forslag til endring av forskrift om tilsyn i fosterhjem og barnevernsinstitusjoner .	Láhkaásahusa rievdadusárvalus bearráigeahččat biebmoruovttuid ja mánáidsuodjalusinstitušuvnnaid .
Barne- , likestillings , og inkluderingsdepartementet .	Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta .
Ivaretakelse av samiske pasienters behov og rettigheter i oppdragsdokumenter til de regionale helseforetakene for 2012 .	Vára váldin sámi divššohasaid dárbbuin ja vuoigatvuođain guovlulaš dearvvašvuođaásahusaid bargodokumeanttain 2012 ovddas .
Helse- og omsorgsdepartementet . Forslag til ny folkehelselov .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Árvalus ođđa dearvvašvuođaláhkii .
Helse og omsorgsdepartementet .	71 siidu 379 siiddus
Forslag til kommunal helse- og omsorgslov .	Árvalus gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusláhkii .
Helse- og omsorgsdepartementet .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta .
Ivaretakelse av samiske pasienter i Nasjonal helse- og omsorgsplan 2012- 2015 .	Sámi divššohasain vára váldin Našunála dearvvašvuođa- ja fuolahusplánas 2012- 2015 .
Helse- og omsorgsdepartementet .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta .
Konsultasjon om Stortingsmelding om ruspolitikk .	Stuoradikki gárrenmirkodieđáhusa birra konsultašuvnnat .
Helse- og omsorgsdepartementet .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta .
Konsultasjon om forskrift om barnets talsperson i saker som skal behandles i Fylkesnemnda for barnevern og sosial saker .	Konsultašuvdna mánáid ovddasteaddji birra , áššin maid mánáidsuodjalus- ja sosiála fylkkalávdegoddi galget meannudit .
Barne- , likestillings , - og inkluderingsdepartementet .	Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta .
Bedre service	Buoret bálvalus
Sametinget startet i 2010 et webprosjekt hvor målet var å lansere ny nettside .	Sámediggi bijai 2010 johtui webprošeavtta mas lei ulbmil almmuhit ođđa neahttasiiddu .
For å realisere dette inngikk vi en rammeavtale med firmaet Making Waves .	Mii dagaimet rámmašiehtadusa Making Waves fitnodagain vai dát duohtandahkkojuvvo .
I 2011 har vi fullført forprosjektet , hatt eksterne brukertester , samt utviklet siden .	2011:s leat mii válbmen ovdaprošeavtta , mis leat leamaš olggobealde geahččaleaddjit , ja maiddái ovdánahttán siiddu .
Siden er tilpasset dagens krav for moderne offentlige nettsider og vil lanseres på sør- , lule- , nordsamisk og norsk i januar 2012 .	Siidu lea heivehuvvon otná gáibádusaide ođđaáigásaš almmolaš neahttasiidui ja siidu almmuhuvvo lulli- , julev- , davvisámegillii já dárogillii ođđajagemánus 2012 .
2 Opplæring Sametingets hovedmålsetting i arbeidet med opplæring er at den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	2 Oahpahus Sámedikki oahpahusbarggu váldomihttomearri lea ahte sámi álbmogis lea máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Dette betyr at den samiske befolkningen har reell rett til opplæring i og på samisk .	Dat mearkkaša ahte sámi álbmogis lea duohta vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas ja sámegillii .
For å oppnå denne målsettingen , må det samiske perspektivet ivaretas både i barnehage , grunnopplæring og høyere utdanning .	Olahan dihte dán mihttomeari ferte sámi perspektiiva fuolahuvvot sihke mánáidgárddiin , vuođđooahpahusas ja alit oahpus .
Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målsettingene .	Sámedikkis leat iešguđetlágán bargovuogit daid mihttomeriid ollašuhttimis .
Vi samarbeider med sentrale myndigheter og gir informasjon og veiledning om samiskopplæring .	Mii ovttasbargat guovddáš eiseválddiiguin ja fállat dieđuid ja bagadallat sámi oahpahusa birra .
Vi gir tilskudd og stipend , forvalter læremiddelproduksjonen , utarbeider læreplaner og sikrer rammebetingelser for barnehage , grunnopplæringen , høyere utdanning og forskning .	Mii juolludit doarjagiid ja stipeanddaid , hálddašit oahpponeavvobuvttadeami , ráhkadit oahppoplánaid ja sihkkarastit mánáidgárddiid , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama rámmaeavttuid .
Barnehage Samarbeid	Mánáidgárddit Ovttasbargu
Samarbeid med sentrale , regionale og lokale myndigheter og andre aktuelle aktører kan være med på å sikre gode rammevilkår for barnehager med samiske barn .	Ovttasbargu guovddáš , regiovnnalaš ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš aktevrraiguin sáhttá veahkkin sihkkarastit buriid rámmaeavttuid mánáidgárddiide gos leat sámi mánát .
Sametinget har samarbeidet med ulike aktører om saker som angår samisk barnehagesektor .	Sámediggi lea ovttasbargan iešguđetlágan aktevrraiguin áššiid birra mat gusket sámi mánáidgárdesuorgái .
Blant disse er det etablert et forum med aktuelle fylkesmenn .	Daid gaskkas lea ásahuvvon foruma guoskevaš fylkkamánniiguin .
Temaer som ble tatt opp i dette forumet er blant annet implementering av ny formålsparagraf , pedagogisk likestillingsarbeid i barnehagen , ny stortingsmelding om fremtidens barnehager og Barnehagelovutvalget .	Fáttát dán forumis ledje earret eará ođđa ulbmilparagráfa johtuibidjan , pedagogalaš dásseárvobargu mánáidgárddis , ođđa stuoradiggedieđáhus boahtteáiggi mánáidgárddi birra ja Mánáidgárdelágalávdegoddi .
Sametinget har også deltatt på Kunnskapsdepartementets ― Regelverksamling for barnehagesektoren‖ hvor pedagogisk bemanning , likeverdig behandling , tilsyn og statstilskudd på barnehageområdet var tema .	Sámediggi lea maiddái oassálastán Máhttodepartemeantta “ Mánáidgárdesuorggi njuolggadusčoakkáldagas ” gos fáttát ledje pedagogalaš bargit , seammaárvosaš meannudeapmi , bearráigeahčču ja stáhtadoarjja mánáidgárdesuorggis .
Sametinget har vært i dialog med Sámi allaskuvla om rekruttering til førskolelærerutdanningen ved høgskolen og kompetanseheving for ansatte i barnehager med samiske barn .	Sámediggi lea gulahallan Sámi allaskuvllain ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui rekruterema birra allaskuvlii , ja gelbbolašvuođaloktema birra bargiide mánáidgárddiin gos leat sámi mánát .
Sámi allaskuvla ønsket en partnerskapsavtale med Sametinget for videre samarbeid .	Sámi allaskuvla háliidii searvevuođašiehtadusa Sámedikkiin viidásit barggu várás .
Kunnskapsdepartementet er en naturlig samarbeidspartner og det er avholdt møter på administrativt nivå blant annet om oppfølging av Handlingsplan for samiske språk , ny stortingsmelding om Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkima fáttát ledje mánáidgárdefálaldat sámi mánáide , sámegielat bargiid rekruteret mánáidgárddiide , mánáidgárdesajiid juolludeapmi ja Sámedikki juolludaneavttut . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 72 av 377	72 siidu 379 siiddus
fremtidens barnehage , tilsyn i barnehagen , rekruttering , og oversettelser av diverse materiell for barnehager .	Mánáidgárddi nationála váhnenlávdegotti sámi áirras ja Sámediggi oidnet áhte dárbbašuvvo guovttebealat gulahallan ja diehtojuohkin .
Det er blitt avholdt møte med FUB og det ble som følge av dette etablert samarbeid mellom Sametinget og FUB .	Dollui čoahkkin váhnenlávdegottiin , ja dat mielddisbuvttii fas ahte ásahuvvui ovttasbargu gaskal Sámedikki ja váhnenlávdegotti .
Sametinget ønsker også dialog med sine tilskuddsmottakere og har avholdt årlige dialogmøter med tilskuddsmottakere om barnehagetilbud til samiske barn .	Sámediggi háliida maiddái doallat oktavuođa doarjjaoažžuiguin ja lea lágiidan jahkásaš gulahallančoahkkimiid doarjjaoažžuiguin sámi mánáid mánáidgárdefálaldaga birra .
I 2011 er det avholdt møter med Røyrvik , Grong , Snåsa , Røros , Alta og Sør-Varanger kommuner .	2011:s leat doallan čoahkkimiid Raavrevijhke , Grong , Snåasa , Røros , Álttá ja Mátta-Várjjaga suohkaniiguin .
Tema under disse møtene har blant annet vært rekruttering av samisktalende ansatte , prosjektmidler og læremidler .	Daid čoahkkimiid fáttát ledje earret eará sámegielat bargiid rekruteren , prošeaktaruhta ja oahpponeavvut .
Fylkesmannen i Finnmark har invitert Sametinget til å sitte i et likestillingsteam i Finnmark .	Finnmárkku fylkkamánni lea bovden Sámedikki čohkkát dásseárvočumppes Finnmárkkus .
I en kartlegging som ble gjort i forbindelse med ‖Handlingsplan for likestilling i barnehage og grunnopplæring 2008-2010‖ kom det fram at det i liten grad foregår systematisk og kontinuerlig likestillingsarbeid i barnehagene .	Sii galget maiddái bidjat doaimmaid johtui maid bokte sáhttá oažžut eanet dievdduid mánáidgárddiide . Kártenbarggus mii čađahuvvui Dásseárvodoaibmaplána mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas 20082010 oktavuođas , bođi ovdan ahte mánáidgárddiin lea unnán systemáhtalaš ja joatkevaš dásseárvobargu .
Til tross for at mange har et overordnet bevissthetsnivå om å gi gutter og jenter i barnehagene like muligheter , glemmer man det gjerne i hverdagen .	Vaikko máŋgasat leat dihtomielalaččat dan ektui ahte addit nieiddažiidda ja bártnážiidda seamma vejolašvuođaid mánáidgárddiin , de dat dávjá vajálduvvá árgabeaivvis .
Som en start på dette arbeidet har Sametinget deltatt på en likestillingskonferanse for barnehagesektoren den .	Dán barggu vuolggan , lea Sámediggi searvan dásseárvokonferánssas mánáidgárdesuorggi várás .
Informasjon og veiledning	Diehtojuohkin ja bagadallan
Det er i 2011 avholdt 3 nettverksmøter for barnehageansatte .	2011:s leat doallan 3 fierpmádatčoahkkima mánáidgárdebargiide .
Nettverksmøtene er arena for informasjon , kompetanseheving , veiledning og nettverksbygging .	Fierpmádatčoahkkimiin juohkit dieđuid , doppe lea gelbbolašvuođabajideapmi , bagadallan ja fierpmádathuksen .
Til sammen har ca 70 barnehageansatte deltatt på disse nettverksmøtene .	Oktiibuot leat sullii 70 mánáidgárdebargi oassálasttán dáin fierpmádatčoahkkimiin .
Tema har blant annet vært samisk språk , joik og fortelling , IKT i barnehager , regler og lover for bruk av naturen , oppvekst i reindrift , og menn i barnehager .	Fáttát leat earret eará leamaš sámegiella , luohti ja máidnasat , DGT mánáidgárddiin , njuolggadusat ja lágat luonddugeavaheamis , bajásšaddan boazodoalus , ja dievddut mánáidgárddiin .
Retningslinjer for tilskudd til samiske barnehager ble endret noe i budsjett for 2012 .	Sámi mánáidgárdedoarjaga njuolggadusat rievdaduvvojedje veahá 2012 bušeahtas .
I den forbindelse er det gitt informasjon og veiledning til både nye og tidligere søkere om tilskuddet og tildelingskriteriene .	Dan oktavuođas leat juohkán dieđuid ja bagadallamiid doarjaga ja juolludannjuolggadusaid birra sihke ođđa ja ovdalaš ohcciide .
Sametinget får også en del henvendelser fra foreldre med spørsmål om samiske barns rettigheter og om samisk barnehagetilbud , og veileder ofte foreldre i slike saker .	Váhnemat maiddái jearahit Sámedikkis sámi mánáid vuoigatvuođaid birra ja sámi mánáidgárdefálaldagaid birra , ja Sámediggi dávjá bagadallá váhnemiid diekkár áššiid ektui .
Sametinget har deltatt på Konferanse om samisk barnehage- og skoleforskning i Bodø og Lulesamisk konferanse .	Sámediggi lea oassálasttán konferánssas sámi mánáidgárde- ja skuvladutkama birra Bådådjos ja Julevsámi konferánssas .
Det ble holdt innlegg om Sametingets rolle som premissleverandør for samisk og annen forskning , og om Sametingsrådets arbeid med Sametingets opplæringsmelding .	Doppe lei sáhkavuorru Sámedikki rolla birra premissadahkkin sámi ja eará dutkamiin , ja Sámediggeráđi barggu birra Sámedikki oahpahusdieđáhusain .
Sametinget har også vært representert under Gïelevierme 2011 , Sørsamisk språknettverk på sørsamisk område og på Sørsamisk konferanse .	Sámediggi lea maid leamaš Gïelevierme 2011 , lullisámi giellafierpmádat lullisámi guovllus ja Lullisámi konferánssas .
Dette nettverket er et samarbeid mellom Aajege i Røros , Gïelem Nastedh på Snåsa og Samisk Språkcentrum , Sametinget i Sverige .	Dat fierpmádat lea ovttasbargu gaskal Aajege Rørosas , Gïelem Nastedh Snåasas ja Sámi Giellaguovddážis , Ruoŧa Sámedikkis .
Sametinget har hatt møte med Barnehagelovutvalget .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Mánáidgárdelágalávdegottiin .
Her ble det informert om Sametingets erfaringer og vurderinger knyttet til styringen av barnehagesektoren .	Lassin beasai lávdegoddi gullat sámi mánáidgárdehistorjjá birra , ja Sámedikki mánáidgárdedoarjaga birra .
Vi la også frem Sametingets syn Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 73 av 377	73 siidu 379 siiddus
Sametinget har utgitt to utgaver av barnehagetidsskriftet ‖Stullán‖ .	Sámediggi lea almmuhan guokte almmuhusa mánáidgárdeáigečállagis “ Stullán ” .
Tema har blant annet vært læremiddelportalen Ovttas Aktan Aktesne , Foreldreutvalg for barnehager ( FUB ) , om kommende sametingsmelding om barnehager , og intervju med en styrer og en førskolelærerstudent .	Fáttát ledje earret eará oahpponeavvoportála Ovttas Aktan Aktesne , Mánáidgárddiid váhnenlávdegoddi , boahttevaš sámediggedieđáhus mánáidgárddiid birra , ja jearahallan muhtun jođiheddjiin ja ovdaskuvlastudeanttain .
Hvert nummer har faste poster med nytt fra Sametinget , informasjon om prosjekter , og om nye læremidler .	Juohke nummáris leat fásta fáttát nugo ođđasat Sámedikkis , dieđut prošeavttaid birra ja ođđa oahpponeavvuid birra .
Stullán blir distribuert til alle samiske barnehager og alle barnehager med samiske barn , samt en del andre offentlige institusjoner Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager	Stullán boahtá buot sámi mánáidgárddiide ja mánáidgárddiide gos leat sámi mánát , ja vel muhtun almmolaš ásahusaide . Prošeakta sámi duhkorasat ja pedagogalaš ávdnasat mánáidgárddiin
Sametinget har i 2011 gjennomført kartlegging av hva som finnes av leker og pedagogisk materiell i barnehagene i dag .	Sámediggi čađahii 2011:s kártema das ahte makkár stoahkanhearvvat ja pedagogalaš ávdnasat mánáidgárddiid leat dál .
Formålet med prosjektet er å få utviklet flere samiske leker til bruk i barnehage .	Prošeavtta mihttomearri lea ráhkadahttit eanet sámi stoahkanhearvvaid mánáidgárddiid geavahussii .
Til sammen er det gjort kartlegging i elleve barnehager i åtte kommuner .	Oktiibuot leat kárten 11 mánáidgárddi gávcci suohkanis .
Formålet med disse besøkene har vært å kartlegge hva samiske barnehager innehar av samiske leker og pedagogisk materiell .	Ulbmil guossástallamiin lei gávnnahit makkár sámi stoahkanhearvvat ja pedagogalaš ávdnasat sámi mánáidgárddiin leat .
Prosjektet er nå avsluttet og det er utarbeidet en rapport fra prosjektet , der forslag på videre arbeid beskrives .	Prošeakta lea dál loahpahuvvon , ja lea ráhkaduvvon raporta mas viidásit bargu evttohuvvo .
Undersøkelsen viser at det er behov for leker og pedagogisk materiell som gjenspeiler mangfoldet i samiske samfunn .	Iskkadeapmi čájeha ahte lea dárbu stoahkanhearvvaide ja pedagogalaš ávdnasiidda mat speadjalastet sámi servodaga girjáivuođa .
Barnehagedagen	Mánáidgárdebeaivi
Barnehagedagen markeres årlig over hele landet .	Mánáidgárdebeaivi čalmmustahttojuvvo juohke jagi miehtá riikka .
Formålet med dagen er å vise fram barnehagen .	Ulbmil dainna beivviin lea čájehit mánáidgárddi .
Årets slagord var Vi kan ! .	Dan jagi čeaskkutsátni lei Mii máhttit ! .
Sametinget deltok under markering i barnehagene i Karasjok , der det var omvisning og informasjon om samisk innhold i barnehagen .	Sámediggi lei mielde čalmmustahttime Kárášjoga mánáidgárddiid , doppe lei oahpisteapmi ja diehtojuohkin sámi sisdoalu birra mánáidgárddis .
Evaluering av tilskudd til samiske barnehager	Sámi mánáidgárdedoarjaga evalueren
Sametinget har , som en oppfølging av Asplan Viaks evalueringsrapport ― Evaluering av Sametingets tilskudd til samiske barnehager‖ utarbeidet og vedtatt nye tildelingskriterier for tilskudd til barnehager med samiske barn .	Sámediggi lea , Asplan Viaka evaluerenraportta “ Sámedikki mánáidgárdedoarjaga evalueren ” čuovvoleapmin , ráhkadan ja mearridan ođđa juolludannjuolggadusaid doarjagiidda mánáidgárddiide gos leat sámi mánát .
Kriteriene ble endret slik at hvert tilskudd har eget mål , og kriteriene er noe ulike for hvert tilskudd .	Eavttut rievdaduvvoje nu ahte juohke doarjagis lea sierra mihttomearri , ja eavttut rievddadit doarjagis doarjagii .
Det er ikke foretatt større endringer for tilskuddet som vil få konsekvenser for søkere .	Muhto doarjagiin eai leat nu stuora rievdadusat ahte dat čuhcet ohcciide .
Tilskudd til læremidler til barnehager	Doarjja mánáidgárdeoahpponeavvuide
Sametinget vil at det skal utvikles læremidler og faglitteratur på grunnlag av gjeldende rammeplan for barnehager .	Sámediggi háliida ahte mánáidgárddiide ráhkaduvvojit oahpponeavvut ja fágagirjjálašvuohta gustovaš mánáidgárderámmaplána vuođul .
I budsjettet for 2011 var derfor det avsatt kr 1 500 000 til dette formålet .	Danne lei 2011 bušeahtas várrejuvvon 1 500 000 ru dán mihttomearrái .
Det kom inn 10 søknader .	Bohte 10 ohcama .
Det ble bevilget kr 2 186 000 til seks prosjekter , blant annet interaktiv bok for barn , nyopptrykk og fornying av sangboken ― Suga Suga Su‖ og digitalt læremiddel .	Juolluduvvui 2 186 000 ru guđa prošektii , earret eará interaktiiva girji mánáide , lávllagirjji “ Suga Suga Su ” ođasteapmi ja ođđaprentosat ja digitála oahpponeavvu .
Tilskudd til samiske barnehager	Doarjja sámi mánáidgárddiide
Sametinget er med på og sikrer samiske barn et barnehagetilbud bygd på samisk språk og kultur .	Sámediggi lea mielde sihkkarastime sámi mánáide mánáidgárdefálaldaga mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 9 405 000 til tilskudd til samiske barnehager .	2011 bušeahtas lei várrejuvvon 9 405 000 ru sámi mánáidgárddiide .
33 samiske barnehager har fått tildelt tilskudd , til sammen kr 7 410 200. 28 barnehager har fått tildelt tilskudd til samisk språkopplæring , til sammen kr 1 315 000 .	33 sámi mánáidgárddi ožžo doarjaga , oktiibuot 7 410 200 ru. . 28 mánáidgárddi ožžo doarjaga sámegieloahpahussii , oktiibuot 1 315 000 ru. .
Totalt er det tildelt kr 8 875 200 i tilskudd til samiske barnehager .	Ollislaččat juolluduvvui sámi mánáidgárddiide 8 875 200 ru doarjja .
Gjenstående er kr 529 800 .	Bázii vel 529 800 ru. .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira Side 74 av 377	2011:s bohte veahá unnit ohcama giellaoahpahussii eaŋkilmánáide go 2010:s .
Grunnopplæring og voksenopplæring Samarbeid	Vuođđooahpahus ja rávisolbmuidoahpahus Ovttasbargu
Sametingsrådet har i 2011 utarbeidet en sametingsmelding om opplæring og utdanning , som ble lagt fram i plenum i november .	Sámediggeráđđi lea 2011:s hábmen Sámediggedieđáhusa oahpahusa ja oahpu birra , mii geigejuvvui dievasčoahkkimii skábmamánus .
Den skal behandles i Sametingets plenum i 2012 .	Dát galgá gieđahallojuvvot Sámedikki dievasčoahkkimis 2012:s .
Opplæringsmeldingen tar sikte på å avklare og styrke Sametingets rolle i utdanningspolitikken .	Oahpahusdieđáhusa ulbmil lea čielggadit ja nannet Sámedikki rolla oahpahuspolitihkas .
I dag er Sametingets myndighet og ansvar for gjennomføring av lovfestede rettigheter innen opplæring uavklart .	Dál ii leat Sámedikki váldi ja ovddasvástádus čielggas mii guoská lága bokte mearriduvvon vuoigatvuođaide oahpahusas .
Sametingets konsultasjonsrett gir oss en bedre mulighet til å påvirke nasjonal utdanningspolitikk enn hva som var tilfelle før konsultasjonsavtalen trådte i kraft i 2005 , og Sametinget skal konsulteres i alle opplæringssaker som berører samiske interesser .	Sámedikki konsulterenriekti addá midjiide dál buoret vejolašvuođa váikkuhit našunála oahpahuspolitihkkii go maid ovdal konsulterenšiehtadus dahkkui 2005:s , lei vejolaš , ja Sámediggi galgá Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Det er derfor viktig at Sametinget blir involvert i saker så tidlig som mulig , og gode samarbeidsformer med sentrale myndigheter er derfor av stor betydning .	Dan sivas lea dehálaš ahte Sámediggi searvá áššiide nu árrat go vejolaš , ja buorit ovttasbargovierut guovddáš eiseválddiiguin leat danin hui dehálaččat .
Sametinget har hatt tre samarbeidsmøter med Kunnskapsdepartementet ( KD ) .	Sámedikkis leat leamaš golbma ovttasbargočoahkkima Máhttodepartemeanttain ( MD ) .
Dette er avtalte , faste møter , der det blir det tatt opp aktuelle saker som gjelder både barnehage og grunnopplæring .	Dát leat šiehtadallojuvvon , fásta čoahkkimat , gos áigeguovdilis áššit váldojuvvojit bajás sihke mat gusket mánáidgárddiide ja vuođđooahpahussii .
Utdanningsdirektoratet deltar også på disse møtene .	Oahpahusdirektoráhtta searvá maid dáidda čoahkkimiidda .
Sametinget har også fulgt de faste samarbeidsmøtene som Utdanningsdirektoratet og Kunnskapsdepartementet har med statlig utdanningsadministrasjon , det vil si utdanningsdirektørene i alle landets fylker .	Sámediggi lea maid čuvvon fásta ovttasbargočoahkkimiid mat Oahpahusdirektoráhtas ja Máhttodepartemeanttas leat stáhtalaš oahpahushálddahusain , dás oaivvilduvvot oahpahusdirektevrrat buot fylkkain riikkas .
Der blir aktuelle barnehage- og opplæringssaker satt på dagsorden .	Doppe digaštallojuvvojit áigeguovdilis mánáidgárde- ja oahpahusáššit .
Sametinget samarbeider også med andre aktører når det gjelder opplæring .	Sámediggi ovttasbargá maid eará aktevrraiguin oahpahusáššiin .
Sametinget har deltatt på møte med fylkesmennene i de tre nordligste fylkene og Utdanningsdirektoratet , der Sametinget har presentert læremiddelportalprosjektet Ovttas / Aktan / Aktesne og rapporten om fag- og timefordeling .	Sámediggi lea oassálastán čoahkkimiin fylkkamánniiguin golmma davimus fylkkas ja Oahpahusdirektoráhtain , ja doppe čájehii Sámediggi oahpponeavvoportála prošeavtta Ovttas / Aktan / Aktesne ja fága- ja diibmojuogu raportta .
Begge prosjektene omtales senere i kapittelet .	Goappašiid prošeavttaid birra boahtá eanet maŋŋelis kapihttalis .
Sametinget har deltatt i en administrativ samarbeidsgruppe mellom Norge og Sverige , med medlemmer fra Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet i Norge , Utbildningsdepartementet og Skolverket , i Sverige , Sameskolstyrelsen og Sametinget i Norge .	Sámediggi lea oassálastán hálddahuslaš ovttasbargojoavkkus gaskal Norgga ja Ruoŧa , Máhttodepartemeanta miellahtuiguin ja Norgga oahpahusdirektoráhtain , Ruoŧa Utbildingsdepartementet ja Skolverket , Sameskolstyrelsen , ja Norgga Sámediggi .
Samarbeidsgruppen skal lage utkast til avtale mellom Norge og Sverige om samiskopplæring , med hovedvekt på sør- og lulesamisk .	Ovttasbargojoavku galgá hábmet ovttasbargošiehtadussii árvalusa gaskal Norgga ja Ruoŧa sámegieloahpahusa birra , gos lulli- ja julevsámegielat deattuhuvvojit .
Et eventuelt samarbeid med Finland om inkludering av nordsamisk kan bli tatt opp på et senere tidspunkt .	Vejolaš ovttasbargu Suomain davvisámegiela searvadahttima birra sáhttá maŋŋil guorahallojuvvot .
Formålet med møtene er å informere hverandre om ulike planer og felles utfordringer vedrørende opplæring og utdanning .	Čoahkkimiid mihttomearri lea diehtojuohkin iešguđet plánaid birra ja oktasaš hástalusaid birra mat gusket oahpahussii ja ohppui .
På dette møtet ble det orientert om ny finansieringsmodell i barnehagesektoren og om hvor mange lærere som tok videreutdanning i Finnmark i regi av den nasjonale strategien ‖Kompetanse for kvalitet‖ .	Dán čoahkkimis muitaluvvui ođđa ruhtadanmodealla birra mánáidgárdesuorggis , ja oahpaheddjiid logu birra geat leat váldán joatkkaoahpu Finnmárkkus Našunála strategiija kvalitehta oahpahussii olis .
Nasjonalt tilsyn i grunnskolen og planene for arbeidet med ny struktur for videregående skoler i Finnmark var også tema .	Fáddán ledje maid našunála bearráigeahčču vuođđoskuvllas ja ođđa struktuvrra barggu plánat joatkkaskuvllaide Finnmárkkus .
I tillegg fikk forumet en grundig orientering om ‖Ny Giv‖ som er et landsomfattende satsingsprosjekt om overgangen mellom grunnskole og videregående skole .	Dasa lassin oaččui forum vuđolaš čilgema “ Ny Giv ” birra , mii lea miehtá riikka áŋgiruššanprošeakta vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla rasttildeami birra .
Forumet ble orientert om hvilke kommuner som var kommet med , og at også de to samiske videregående skolene var med i prosjektet .	Forum beasai gullat makkár suohkanat dás leat mielde , ja ahte maiddái min guokte sámi joatkkaskuvlla lea dán prošeavttas mielde .
nasjonalt utvalg for og med foreldre som har barn i skolen og oppnevnes av Kongen i statsråd for perioder på fire år .	Dát lávdegoddi lea našunála lávdegoddi váhnemiidda ja váhnemiiguin geain leat mánát skuvllas ja lea Gonagas stáhtaráđis mii nammada njealji jahkái hávális .
Utvalget består av leder , nestleder , fem medlemmer og to varamedlemmer .	Lávdegottis leat jođiheaddji , nubbinjođiheaddji , vihtta lahtu ja guokte várrelahtu .
Stortingsmelding om ungdomstrinnet	Stuoradiggedieđáhus nuoraidskuvlla dási birra
Regjeringen la i april 2011 fram en ny melding til Stortinget om ungdomstrinnet , St. meld. 22 ( 2010 – 2011 ) Motivasjon – Mestring – Muligheter .	Ráđđehus geigii cuoŋománu 2011 ođđa dieđáhusa Stuoradiggái nuoraidskuvladási birra , St. meld . 22 ( 2010 – 2011 ) Motvering – Mestring – Muligheter .
Sametinget har kommet med innspill i prosessen , og det har vært administrativ konsultasjon mellom Kunnskapsdepartementet og Sametingsrådet .	Proseassas lea Sámediggi buktán cealkámušaid , ja lea leamaš hálddahuslaš konsulteren gaskal Máhttodepartemeanta ja Sámediggeráđi .
Formålet med konsultasjonen var at den samiske eleven skulle bli ivaretatt i den nye Stortingsmeldingen .	Konsultašuvnna ulbmil lei ahte sámi oahppis váldo vára ođđa Stuoradiggedieđáhusas . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Meldingen har blant annet forslått innføring av valgfag , og Utdanningsdirektoratet har sendt dette forslaget på høring .	Dieđáhusas lea earret eará árvaluvvon geavahussii váldit válljenfága , ja Oahpahusdirektoráhtta lea sádden dán árvalusa gulaskuddamii .
Sametinget vil følge opp både dette forslaget og den videre oppfølgingen av meldingen .	Sámediggi áigu čuovvolit sihke dán árvalusa ja dieđáhusa viidásit čuovvoleami .
Nye kompetansekrav for undervisning i samisk	Ođđa gelbbolašvuođagáibádusat sámegiel oahpahusas
Kunnskapsdepartementet har orientert om at de har tatt Sametingets innspill vedrørende kompetansekrav for undervisning i samisk i opplæringsloven og privatskoleloven til følge .	Máhttodepartemeanta lea dieđihan ahte sii leat váldán vuhtii Sámedikki cealkámuša mielde oahpahusláhkii ja priváhtaskuvlaláhkii , mii guoská gelbbolašvuođagáibádussii sámegiela oahpahusas .
Det betyr at det vil stilles samme kompetansekrav til lærere uansett om de skal undervise i samisk som førstespråk eller samisk som andrespråk .	Dát mearkkaša ahte biddjojit seamma gáibádusat gelbbolašvuhtii oahpaheddjiide beroškeahttá galget go sii oahpahit sámegiela vuosttašgiellan dahje sámegiela nubbingiellan .
Sametinget vurderer det slik at elever som har samisk som andrespråk også har krav på en kvalitativ god opplæring og er fornøyd med at dette tas med i lovarbeidet .	Sámediggi árvvoštallá ahte ohppiin geain lea sámegiella nubbingiellan , maid lea riekti oažžut oahpahusa mas lea buorre kvalitehta ja lea duhtavaš go dát váldo mielde láhkabarggus .
Informasjon og veiledning	Diehtojuohkin ja nevvodeapmi
Sametinget gir fortløpende informasjon og råd til foreldre og skoler om ulike saker på områder innenfor opplæring .	Sámediggi addá čađat dieđuid ja ráđiid váhnemiidda ja skuvllaide iešguđet lágan áššiid birra oahpahussuorggis .
Det er spesielt foreldre og skoler utenfor forvaltningsområdet for samisk språk som tar kontakt .	Erenoamážit lea váhnemat ja skuvllat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu geat váldet oktavuođa .
Blant annet har det vært spørsmål omkring rett til opplæring i samisk på private skoler .	Earret eará leat gažaldagat leamaš sámegieloahpahusa rievtti birra priváhta skuvllain .
Sametinget får ofte besøk av organisasjoner , universitet og skolemyndigheter fra andre land som ønsker å få informasjon om utdanningssystemet i Norge , Sametingets rolle og myndighet , tospråklighet , finansiering av skoler og særlig om samisk læremiddelutvikling .	Sámediggi oažžu dávjá organisašuvnnaid , universitehtaid ja skuvlaeiseválddiid eará riikkain guossái , geat háliidit dieđuid earret eará oahpahusvuogádaga birra Norggas , Sámedikki rolla ja válddi birra , guovttegielalašvuođa birra , skuvllaid ruhtadeami birra ja erenoamážit sámegielat oahpponeavvobuvttadeami birra .
Sametinget gir informasjon om samiske læremidler gjennom læremiddelportalen Ovttas.no og gjennom Samisk læremiddelsentral .	Sámediggi juohká dieđuid oahpponeavvoportála Ovttas.no bokte , ja Sámi oahpponeavvoguovddáža bokte .
Samisk læremiddelsentral tar imot besøkende og låner ut læremidler , gir informasjon om og publiserer nye læremidler på nett .	Sámi oahpponeavvoguovddáš váldá vuostá gussiid ja luoiká oahpponeavvuid , addá dieđuid ođđa oahpponeavvuid birra neahtas ja almmuha daid .
Sametinget har videreført ordningen med gratis læremidler for skoler som gir opplæring i og / eller på samisk og for barnehager som har samiske barn .	Sámediggi lea joatkkán ortnegiin háhkat nuvttá oahpponeavvuid skuvllaide geat oahpahit sámegillii dahje sámegiela ja mánáidgárddiide gos leat sámi mánát .
Disse kan bestilles fra forlagene .	Dáid sáhttá diŋgot lágádusain .
Læreplaner	Oahppoplánat
Sametingets ansvar og rolle når det gjelder læreplaner er hjemlet i opplæringsloven .	Oahppoplánaid dáfus lea Sámedikki ovddasvástádus ja rolla vuoigaduvvon oahpahuslágas .
Forskriftene må ligge innenfor omfangs- og ressursrammer fastsatt av Kunnskapsdepartementet .	Láhkaásahusat galget leat viidodat- ja resursarámmaid siskkobealde maid departemeanta lea mearridan .
Forskriftene gir også pålegg om opplæring om samer og om samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Láhkaásahus geatnegahttá maid addit oahpahusa sámiid ja sámi giela , kultuvrra ja servodateallima birra .
Innenfor rammer fastsatt av departementet gir Sametinget forskrifter om innholdet i slik opplæring .	Rámmaid siskkobealde maid departemeanta buktá , hábme Sámediggi láhkaásahusa dákkár oahpahusa sisdollui .
Departementet gir forskrifter om andre særskilte læreplaner for opplæring i samisk distrikt og for elever utenfor samisk distrikt som får samisk opplæring .	Departemeanta addá láhkaásahusaid eará erenoamáš oahppoplánaide oahpahussii sámi guovlluin ja ohppiide geain lea sámegieloahpahus , olggobealde sámi guovllu .
Sametinget kan i samråd med departementet lage utkast til disse forskriftene . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Ovttasbarggu bokte Oahpahusdirektoráhtain sáddejuvvui maiddái rievdadus dárogiela oahppoplánas ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 76 av 377	76 siidu 379 siiddus
Oppsummering av høringssvar er gjort , og viderebehandling av justeringer i læreplanene er i gang .	Gulaskuddancealkámušaid čoahkkáigeassu lea dahkkon , ja viidáset meannudeapmi oahppoplánaid rievdademiin lea jođus .
Justeringer vil bli gjort gjeldende for neste skoleår .	Rievdadusat bohtet gustot boahtte skuvlajagi rájis .
Sametinget har foreslått medlemmer til arbeidsgrupper som arbeider med forslag til revideringer av læreplanene .	Sámediggi lea árvalan lahtuid bargojoavkkuide mat barget oahppoplánaid rievdadeami evttohusain .
Sametinget har vedtatt anbefaling om justering av læreplan i samfunnsfag – samisk og naturfag – samisk for videregående opplæring .	Sámediggi lea čuovvolan ávžžuhusa rievdadit oahppoplána servodatfágas – sámegiella ja luonddufága – sámegiella joatkkaohppui .
Sametinget har fastsatt læreplan i treduodjifaget og horn- , bein- og metallduodjifaget for Vg3/opplæring i bedrift .	Sámediggi lea mearridan oahppoplána muorraduodjefágas ja čoarve- dákte- ja metállafágas Jo 3 fidnooahpus .
Videre har Sametinget vedtatt å godkjenne fagbrev som betegnelse på sluttkompetanse i duodjifagene .	Viidáseappot lea Sámediggi mearridan dohkkehit doahpaga fágareive loahppagelbbolašvuohtan duodjefágain .
Fag- og timefordeling	Fága- ja diibmojuohku
Fag- og timefordeling for elever som har opplæring i samisk har vært drøftet med Kunnskapsdepartementet ved innføring av Kunnskapsløftet-samisk og ved timetallsutvidelsen i 2008 .	Fága- ja diibmojuohku ohppiide geain lea oahpahus sámegillii lea digaštallojuvvon máhttodepartemeanttain go Máhttolokten- sámegiella biddjui johtui ja diibmolasiheamis 2008:s .
Denne gruppen la i januar 2011 fram en rapport om fag- og timefordelingen for elever som har samisk opplæring .	Joavku geigii ođđajagimánu 2011 raportta fága- ja diibmojuohkima birra ohppiide geain lea sámegieloahpahus .
Rapporten fremmer tiltak for å bedre organiseringen av opplæringen for disse elevene og forslår endringer i opplæringsloven , forskrift til opplæringsloven , læreplaner i norsk og samisk og endringer i fag- og timefordeling .	Raporta ovddida doaibmabijuid mat galget buoridit oahpahusa organiserema sidjiide ja evttoha rievdademiid oahpahuslágas , oahpahuslága láhkaásahusas , oahppoplánain dárogielas ja sámegielas ja rievdademiid fága- ja diibmojuohkimis .
Sametingsrådet behandlet rapporten i mai 2011 og støttet de forslagene som er fremmet i rapporten .	Sámediggeráđđi meannudii raportta miessemánu 2011 , ja doarjjui evttohusaid mat bohtet ovdan raporttas .
Det er Kunnskapsdepartementet som har myndighet til å fastsette de fleste endringer som foreslås i rapporten .	Máhttodepartemeanttas lea váldi mearridit eanas rievdademiid mat evttohuvvojit raporttas .
Etter oppdrag fra departementet har Utdanningsdirektoratet i desember 2011 sendt brev til et utvalg kommuner og fylkeskommuner og bedt om tilbakemelding på sentrale tiltak i rapporten .	Oahpahusdirektoráhta lea Departemeanta gohččuma mielde juovlamánus 2011:s sádden reivve muhtin suohkaniidda ja fylkkasuohkaniidda , ja bivdán cealkámuša guovddáš doaibmabijuide raporttas .
På bakgrunn av tilbakemeldingene vil direktoratet sende ut et formelt høringsbrev om endringer i fagog timefordeling for elever som har samiskopplæring .	Cealkámušaid vuođul áigu direktoráhtta sáddet formálalaš gulaskuddanreivve fága- ja diibmojuohkima birra ohppiin geain lea sámegieloahpahus .
I oktober 2011 sendte Utdanningsdirektoratet fag- og timefordeling i norsk og engelsk i yrkesfaglige utdanningsprogram i videregående opplæring på høring .	Golggotmánu 2011 sáddii Oahpahusdirektoráhtta gulaskuddamii fága- ja diibmojuohkima dárogielas ja eŋgelasgielas fidnofágalaš oahpahusprográmmain joatkkaoahpusas .
Side 77 av 377 utdanningsprogram og modeller for vg 3 påbygning til generell studiekompetanse for elever som har tatt yrkesfaglig utdanningsprogram i vg 1 og vg2 , og avgitt uttalelse på grunnlag av dette .	Raportta evttohusaid vuođul , lea Sámediggi hábmen vuogádaga fága- ja diibmojuohkima birra ohppiid várás geain lea sámegiella fidnofágalaš oahpahusprográmmas ja vuogádagaid Jo 3 lasáhusa dábálaš lohkangelbbolašvuhtii ohppiide geat leat váldán fidnofágalaš oahpahusprográmma JO 1 ja Jo2 , ja dán vuođul buktán cealkámuša .
Søkerbaserte tilskudd Ordinære læremidler for grunnopplæringen	Ohcanvuđot doarjagat Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii
Sametinget skal legge til rette for å utvikle samiske læremidler på grunnlag av gjeldende læreplanverk .	Sámediggi galgá veahkehit dasa ahte sámi oahpponeavvut buvttaduvvojit dálá oahppoplánaid vuođul .
I 2011 var det avsatt kr 13 325 107 til ordinære læremidler for grunnopplæringen .	2011:s lei várrejuvvon 13 325 107 ruvnno dábálaš oahpponeavvuide vuođđooahpahussii .
Dette er etter revidert budsjett og tilbaketrekninger .	maŋŋil reviderejuvvon bušeahta ja ruovttoluottageassimiid maŋŋil .
Det kom inn 62 søknader til utvikling av ordinære læremidler .	Ledje boahtán 62 ohcama dábálaš oahpponeavvuid buvttadeapmái .
Av disse ble 31 søknader innvilget .	Dáin ožžo 31 doarjaga .
Læremidlene omfatter både bøker , film , cd og nettressurs .	Oahpponeavvut ledje sihke girjjit , filmmat , cd ja neahttaresurssat .
Blant de nye læremidlene er det et læreverk i sørsamisk som førstespråk for 3. årstrinn , sjangerlesebok for ungdomstrinnet på lulesamisk og en bok om planter på nordsamisk / norsk beregnet for barnehage og for 1.-7.årstrinn .	Ođđaseamos oahpponeavvuin leat earret eará lullisámegielat oahpponeavvut vuosttaš giellan 3. ceahkkái , julevsámegielat šáŋgárlohkangirji nuoraidskuvladássái ja okta girji davvisámegillii / dárogillii šattuid birra mánáidgárddi ja 1.- 7.- luohkáid várás .
Ferdigstilte læremidler i 2011 fordeler seg slik : Språk Nordsamisk Lulesamisk Sørsamisk Sum	Válmmasbuvttaduvvon oahpponeavvuid juohku lea ná 2011:s : Giella Davvisámegillii Julevsámegillii Lullisámegillii Submi
Antall 32 3 11 46	lohku 32 3 11 46
Av dette ble det bevilget tilskudd til nyopptrykk av 12 læremidler Særskilt tilrettelagte læremidler	Dáin loguin lea mielde doarjja juolluduvvon 12 ođđasisprentemii oahpponeavvuin . Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut
Tilskudd til særskilt tilrettelagte læremidler blir prioritert etter innrapporterte , individuelle behov og til læremidler innen områdene syns- , hørsels- , matematikk- og lese- / skrivevansker samt til kartleggingsog veiledningsmateriell .	Doarjja erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide vuoruhuvvo sisa dieđihuvvon , ovttaskas dárbbuide ja oahpponeavvuide čalmmehemiid ja bealjehemiid várás ja sin váste geain leat matematihkka- ja čállin- / lohkanváttisvuođat ja kárten- ja nevvodanmateriálaide .
Til særskilt tilrettelagte læremidler var det satt av kr 1 940 101 .	Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide lei várrejuvvon 1 940 101 ruvnno .
Det kom det inn 17 søknader , og 6 av dem ble innvilget .	Midjiide bohte 17 ohcama , ja guđas dain ožžo juolluduvvot doarjaga .
Tiltak for å styrke læremiddelproduksjonen I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 4 000 000 til oversetting av matematikkverk for grunnskolen .	Doaibmabijut nannendihti oahpponeavvobuvttadeami 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 4 000 000 ruvdno jorgalit matematihkkagirjjiid vuođđoskuvlla várás .
Matematikkbøker på nordsamisk for 5.-7. årstrinn er ferdig , ett år tidligere enn planlagt .	Matematihkkagirjjit leat davvisámegillii válbmasat 5. -7. luohkáide , jagi ovdal go lei plánejuvvon .
Bøkene for 1.-4. årstrinn blir igangsatt på nyåret 2012 på alle tre samiske språk .	Girjjit 1.- 4. luohkáide álggahuvvojit ođđajagis 2012 buot golmma sámegillii .
Drag skole har gjennomført pilotprosjektet Ressursskole for utvikling av lulesamiske læremidler .	Ájluovtta skuvla lea čađahan pilohtaprošeavtta Resursaskuvla julevsámegiel oahpponeavvobuvttadeamis .
De har utviklet læremidler på lulesamisk , blant annet arbeidsbøker til eksisterende lærebøker .	Sii leat ráhkadan oahpponeavvuid julevsámegillii , earret eará bargogirjjiid dálá oahppogirjjiide .
Prosjektet er nå avsluttet .	Prošeakta lea dál loahpahuvvon .
Samisk læremiddelportal	Sámi oahpponeavvoportála
Sametinget har i samarbeid med Senter for i IKT i utdanningen utviklet en læremiddelportal for samiske læremidler på internett .	Sámediggi lea ovttasbargguin “ Senter for IKT i opplæringen ” ráhkadan oahpponeavvoportála sámi oahpponeavvuid várás interneahtas .
Læremiddelportalen har fått navnet Ovttas | Aktan | Aktesne .	Oahpponeavvoportála lea ožžon nama Ovttas | Aktan | Aktesne .
I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 3 500 000 til læremiddelportalen .	2011 bušeahtas lei várrejuvvon 3 500 000 ruvdno oahpponeavvoportálii .
Læremiddelportalen Ovttas | Aktan | Aktesne ble offisielt åpnet i Kautokeino i november 2011 , og i den forbindelse ble det arrangert en lanseringskonferanse , med innbudte forelesere og talere .	Oahpponeavvoportála Ovttas | Aktan | Aktesne rahppojuvvui almmolaččat Guovdageainnus čakčamánu 26. b. 2011 , ja dan oktavuođas lágiduvvui almmuhankonferánsa , gosa ledje bovdejuvvon logaldallit ja sárdnideaddjit .
Sametingsrådet stod for åpningen og holdte innlegg om viktigheten av Ovttas | Aktan | Aktesne .	Sámediggeráđđi rabai ja doalai sáhkavuoru Ovttas | Aktan | Aktesne dehálašvuođas .
I forbindelse med lanseringen av læremiddelportalen ble det avholdt en læremiddelutstilling hvor samiske forlag og Giellatekno ved Universitetet i Tromsø var blant utstillerne .	Almmuheami oktavuođas dollui maid oahpponeavvočájálmas gos earret eará sámi lágádusat ja Giellatekno Romssa universitehtas ledje čájeheaddjit .
Det ble også arrangert arbeidsseminarer i aktuelle temaer for konferansedeltakerne .	Seammás lágiduvvoje bargoseminárat áigeguovdilis fáttáin konferánsaoassálastiide .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Pilohtat ráhkaduvvojit luonddufága váste nuoraidskuvlla Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 78 av 377	78 siidu 379 siiddus
Sametinget vil øke antall elever i videregående skole som velger samisk som førstespråk spesielt og opplæring i samisk språk generelt .	Sámediggi áigu lasihit logu ohppiin joatkkaskuvllas geat válljejit sámegiela vuosttašgiellan erenoamážit ja muđui oahpahusa sámegielas .
I budsjettet for 2011 var det derfor avsatt kr. 2 400 000 til stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole .	2011 bušeahtas lei danin várrejuvvon 2 400 000 ruvnno stipeanddaide ohppiide geain lea sámegiella fágan joatkkaskuvllas .
522 elever fikk innvilget stipend .	522 oahppi ožžo juolluduvvot stipeandda .
I tabellen under fremkommer stipendstørrelse , budsjettforbruk mellom språknivåene i kroner og prosent og totalforbruk i kroner for 2011 : Antall søknader Utbetaling i kr. .	Tabeallas vuolábealde boahtá ovdan stipeandda sturrodat , bušeahttageavaheapmi gielladásiid gaskka , sihke ruvdnon ja proseantan , ja obbalaš geavaheapmi 2011:s : Galle ohcama Máksojuvvon juohke Gielladássi oahppái ru. .
Språknivå pr. elev Samisk som 1.språk 226 5 810 Samisk som 2.språk 171 4 360 Samisk som fremmedspråk 125 2 905 Totalt 522	Sámegiella 226 vuosttašgiellan 5 810 Sámegiella nubbingiellan 171 4 360 Sámegiella amasgiellan 125 2 905 Oktiibuot 522
Budsjettforbruk i kroner 1 313 060 745 560 363 125 2 421 745	Bušeahttageavaheapmi Bušeahttaoassi ruvnnuin proseanttain 1 313 060 745 560 363 125 2 421 745
Figuren under viser fordelingen av stipend for de ulike elevgruppene for årene 2009 , 2010 og 2011 :	Govvosis vuolábealde oaidná stipeanddaid juohkima iešguđet oahppojoavkkuide jagiin 2009 , 2010 ja 2011 : 250
Sametinget har i 2011 satt av kr 250 000 til et verddeprosjekt .	Sámediggi lea 2011 várren 250 000 ruvnno verddeprošektii .
Målet med et slikt prosjekt er å samle barn , unge og eldre i et felles prosjekt hvor man gjennom ulike arrangementer vil samle samisk , norsk og kvensk kultur .	Mihttun dákkár prošeavttain lea čohkket mánáid , nuoraid ja vuorasolbmuid oktasaš prošektii main iešguđet lágan doaluin čohkkejit sámi , dáru ja kvena kultuvrraid .
Sametinget har vært i dialog med Alta og Kautokeino kommuner , og begge kommunene har sagt seg villige til å delta i prosjektet .	Sámediggi lea maid gulahallan Álttá ja Guovdageainnu suohkaniiguin , ja goappašat suohkanat leaba áigon searvat prošektii .
De to kommunene er nå i ferd med å etablere et samarbeid .	Dát guokte suohkana leaba dál ásaheame ovttasbarggu .
Kommunene er blitt enige om å utarbeide en felles prosjektbeskrivelse , som vil danne grunnlag for det videre arbeidet .	Suohkanat leaba soahpan hábmet oktasaš prošeaktaválddahusa , mii lea vuođđun viidáset barggus .
Skrive- og lesehjelp for eldre samer	Čállin- ja lohkanveahkki vuorrasit sápmelaččaide
Sametinget har satt av kr 250 000 til å etablere et pilotprosjekt som tilbyr skrive- og lesebistand for eldre samisktalende .	Sámediggi lea várren 250 000 ruvnno ásahit pilohtaprošeavtta mii fállá čállin- ja lohkanveahki vuorrasit sápmelaččaide .
Pilotprosjektet er i første omgang planlagt å bli gjennomført i kommuner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk i Finnmark , og midlene er tildelt Kautokeino kommune .	Pilohtaprošeakta lea álggos oaivvilduvvon čađahuvvot suohkaniin sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde Finnmárkkus , ja ruđat leat juolluduvvon Guovdageainnu suohkanii .
Språkprogram – Samefolkets fond	Giellaprográmma – sámeálbmot foanda
Sametinget har satt av kr 800 000 til oppfølging av et 5-årig språkprogram ved Sámi allaskuvla , der målgruppen er voksne som vil lære seg samisk .	Sámediggi lea várren 800 000 ruvnno Sámi allaskuvlla 5- jagáš giellaprográmma čuovvoleapmái , mas olahusjoavku leat rávisolbmot geat áigot oahppat sámegiela .
Dette prosjektet har vist gode resultater så langt .	Dássážii leat dán prošeavttas boahtán buorit bohtosat .
Til sammen 112 voksne har begynt på samiskopplæring i løpet av de to årene prosjektet har vart , og 51 personer har gjennomført og bestått eksamen .	Oktiibuot leat 112 rávisolbmo álgán sámegielohppui dán guovtti jagis go prošeakta lea bistán , ja 51 olbmo leat čađahan ja nagodan eksámeniid .
Prosjektet har også nådd et høyt nivå når det gjelder undervisningsmetoder .	Oahpahusmetodaid ektui lea prošeakta ollen alla dássái .
Sámi allaskuvla holder nå på å finne samarbeidspartnere både i sør- og pitesamisk område .	Sámi allaskuvla lea dál ohcame ovttasbargoguimmiid sihke lulli- ja bihtánsámi guovlluin .
I lulesamisk område har Árran - julevsáme guovdásj / lulesamisk senter tilbudt voksenopplæring , men språkprosjektet kan også tilpasses deres behov .	Julevsámi guovllus lea Árran- julevsáme guovdásj / lulesamisk senter fállan rávisolbmuidoahpu , muhto giellaprošeakta sáhttá maid heivehuvvot sin dárbbuid mielde .
Høyere utdanning Arbeidet med ny revidert rammeplan for førskolelærerutdanning	Alit oahppu Ođđa reviderejuvvon rámmaplána ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui
Sametinget har et fast medlem i planutvalget for ny revidert rammeplan for førskolelærerutdanning .	Sámedikkis lea okta fásta lahttu plánalávdegottis mii bargá ođđa reviderejuvvon rámmaplánain ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpus .
Det har vært viktig å ha et fast medlem i utvalget for å kunne oppnå målsettingen om at all høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet .	Olahan dihtii mihttomeari ahte buot alit oahput ja dutkamat váldet vára sámi perspektiivvas , de lea leamaš dehálaš ahte lea okta fásta lahttu lávdegottis .
Rammeplanutvalget har en åpen debatt om hva som til en hver tid er under behandling .	Rámmaplánalávdegottis lea leamaš rabas digaštallan dan birra ahte maid áiggis áigái leat meannudeame .
Det har kommet inn mange innspill som rammeplanutvalget drar nytte av i sitt arbeid .	Moanat gulaskuddancealkámuša leat boahtán sisa maiguin rámmaplánalávdegoddi sáhttá ávkkástallat iežaset barggus .
I tillegg er det en faggruppe som parallelt med rammeplanutvalget arbeider med forslag til innholdet i den nye rammeplanen .	Dasa lassin lea okta fágajoavku mii bargá buohtalaga rámmaplánalávdegottiin ođđa rámmaplána sisdoalu árvalusain .
Nasjonal rekrutteringsstrategi for samisk høyere utdanning	Našunála rekruterenstrategiija sámi alitohppui
Kunnskapsdepartementet ga i 2009 Sámi allaskuvla i oppdrag å opprette , lede og forestå sekretariatsfunksjonen for en nasjonal arbeidsgruppe med siktemål å utarbeide en strategi for rekruttering til samisk høyere utdanning , med særlig vekt på samisk lærerutdanning og samiske språk .	Máhttodepartemeanta attii Sámi allaskuvlii 2009:s barggu ásahit , jođihit ja čađahit čállingoddedoaimma našunála bargojoavkkus man ulbmil lea hábmet strategiija sámi alitoahpu rekruteremii , ja mas lea erenoamáš dehálaš sámi oahpaheaddjioahppu já sámi gielat .
Arbeidsgruppens forslag var ferdig i slutten av 2010 .	Bargolávdegotti árvalus válbmanii loahpageahčen 2010 .
Sametinget hadde konsultasjoner med Kunnskapsdepartementet om arbeidsgruppens forslag til nasjonal rekrutteringsstrategi for samisk høyere utdanning i begynnelsen av 2011 .	Sámedikkis lea álggus 2011 leamaš konsulteren Máhttodepartemeanttain bargolávdegotti árvalusa birra našunála rekruterenstrategiijain sámi alitohppui .
Partene ble i avsluttende konsultasjonsmøte enige om definisjon av samisk høyere utdanning .	Bealálaččat bođiiga ovttaoaivilii maŋimus konsulterenčoahkkimis movt defineret sámi alitoahpu .
Det ble lagt vekt på at samisk høyere utdanning er utdanningsløp der bruken av og kunnskap om samiske språk og samisk kultur står sentralt .	Das deattuhuvvui ahte sámi alitoahppu lea oahppočađaheapmi mas ipmárdus ja máhttu sámi giela ja kultuvrra birra leat guovddážis .
Denne strategien inkluderer altså samisk høyere utdanning som ( 1 ) Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dát lea dehálaš máŋgga ášši dihte , earret eará ealáskahttit , váraváldit Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 80 av 377	80 siidu 379 siiddus
Dialog med Samisk lærerutdanningsregion	Dialoga sámi oahpaheaddjioahpporegiovnnain
Sametinget har deltatt på møte mellom Kunnskapsdepartementet og Samisk lærerutdanningsregion ( region 7 ) .	Sámediggi lea searvan čoahkkimii gaskal Máhttodepartemeanta ja Sámi oahpaheaddjioahpporegiovnna ( 7. regiovdna ) .
Samisk lærerutdanningsregion består av følgende høgskoler og universiteter : Sámi allaskuvla , Høgskolen i Finnmark , Universitetet i Tromsø , Universitetet i Nordland og Høgskolen i Nord-Trøndelag .	Sámi oahpaheaddjioahpporegiovnnas leat čuovvovaš allaskuvllat ja universitehtat searvvis : Sámi allaskuvla , Finnmárkku allaskuvla , Romssa universitehta , Nordlándda universitehta ja Davvi- Trøndelága universitehta .
Agendaen for møtet var regionens felles arbeidsområder og utfordringer fremover , her var rekruttering et tema .	Čoahkkima agenda lei regiovnna oktasaš bargosuorggit ja hástalusat ovddos guvlui , ja rekruteren lei okta fáttáin .
Sametinget presenterte hvilke behov som var avdekket for etter- og videreutdanning for lærere som underviser i samisk og i samiske emner .	Sámediggi buvttii ovdan makkár dárbbut leat boahtán albmosii lassioahpus ja joatkkaoahpus oahpaheddjiide geat oahpahit sámegillii ja sámi fáttáin .
Sametinget ble invitert til å delta på alle møter mellom institusjonene i regionen .	Sámediggi bovdejuvvui searvat buot čoahkkimiidda regiovnna institušuvnnaid gaskka .
Sametinget har også deltatt på møtet mellom Utdanningsdirektoratet og region 7 , hvor videreutdanningstilbud for lærere 2012-2015 ble drøftet .	Sámediggi lea maid oassálastán čoahkkimii gaskal Oahpahusdirektoráhta ja 7. regiovnna , gos joatkkaoahppofálaldat oahpaheddjiide 2012- 2015 digaštallojuvvui .
Det ble besluttet at regionen sender en samlet søknad til Utdanningsdirektoratet på hvilke oppdrag de ønsker skal inn i " Kompetanse for kvalitet " , som er en nasjonal strategi for etter – og videreutdanning .	Doppe mearriduvvui ahte regiovdna sádde oktasaš ohcama Oahpahusdirektoráhtii , makkár doaimmaid sii háliidit mielde “ Kompetanse for kvalitet ” , mii lea našunála strategiija lassiohppui ja joatkkaohppui .
Arbeidet ledes av Sámi allaskuvla .	Barggu jođiha Sámi allaskuvla .
Sametinget deltok på møte rekrutteringsgruppa i region 7 i Tromsø .	Sámediggi oassálasttii 7. regiovnna rekruterenjoavkku čoahkkimis Romssas .
Hovedformålet med gruppas arbeid var å prioritere tiltak innenfor den nasjonale rekrutteringsstrategien for samisk høyere utdanning og foreslå hvordan midlene for 2011 skulle brukes .	Váldoulbmil joavkku barggus lei vuoruhit doaimmaid našunála rekruterenstrategiija siskkobealde sámi alitoahpus ja evttohit movt 2011 ruđat galget geavahuvvot .
Kompetanseheving for lærere	Gelbbolašvuođalokten oahpaheddjiide
Sámi allaskuvla har utviklet studieplan for kombinert etter- / videreutdanning om prinsipper for opplæringen – samisk , men høgskolen er forsinket med gjennomføringen .	Sámi allaskuvla lea hábmen lohkanplána ovttastuvvon lassi- / joatkkaoahpu prinsihpaid oahpahussii – sámegiella , muhto allaskuvla lea maŋŋonan čađahemiin .
Sametinget har overført midler til Sámi allaskuvla , som skal dekke deler av skoleeiernes vikarutgifter når lærere og andre ansatte deltar på studiet .	Sámediggi lea sádden ruđaid Sámi allaskuvlii , mat galget gokčat oasi skuvlaeaiggáda olggosgoluin sadjásašolbmui dan botta go oahpaheaddjit ja eará bargit oassálastet oahpus .
Sametinget har kartlagt kompetansehevingsbehov for samisklærere og lærere i samiske skoler .	Sámediggi lea kárten gelbbolašvuođadárbbu sámegiel oahpaheddjiin ja oahpaheddjiin sámi skuvllain .
Det er mest behov for kompetanseheving i samisk , blant annet i skriving og lesing , tospråklighetspedagogikk og bruk av gode opplæringsmodeller i samiskopplæring .	Eanemus dárbu lea loktet gelbbolašvuođa sámegielas , earret eará čállit ja lohkat , guovttegielatpedagogihkka ja buriid oahpahanmodeallaid geavahit sámegieloahpahusas .
Dernest er det behov for økt kompetanse om integrering av tradisjonell kunnskap i naturfag , samfunnsfag , matematikk og i andre fag .	Lassin dasa lea dárbu lasihit gelbbolašvuođa árbedieđu searvadahttima birra luonddufágas , servodatfágas , matematihkas ja eará fágain .
I matematikk er det også behov for kompetanseheving om fagbegrepene på samisk og bruk av praktiske metoder .	Matematihkas lea maid dárbu loktet gelbbolašvuođa sámegiela fáganamahusaid birra ja praktihkalaš metodaid geavaheami birra .
Videre er det behov for kompetanseheving i blant annet engelsk , duodji , flerkulturell forståelse og urfolkspedagogikk .	Viidáset lea dárbu loktet gelbbolašvuođa earret eará eŋgelasgielas , duojis , máŋggakultuvrrat ipmárdusas ja álgoálbmotpedagogihkas .
Den nasjonale kompetansehevingsstragien ivaretar bare i begrenset omfang kompetansehevingsbehov til lærere i samiske skoler og samisklærere .	Našunála gelbbolašvuođaloktenstrategiijas váldo dušše ráddjejuvvon oassi gelbbolašvuođaloktema dárbbus mielde , oahpaheddjiide sámi skuvllain ja sámegiel oahpaheddjiide .
Oppnevning av medlemmer i rammeplanutvalg for ny lærerutdanning 8 -13	Miellahtuid nammadeapmi rámmaplánalávdegoddái ođđa oahpaheaddjiohppui 8 -13
Etter forespørsel fra Kunnskapsdepartementet har Sametinget oppnevnt representanter i rammeplanutvalg ( RPU ) for ny lærerutdanning 8.-13 .	Máhttodepartemeanta jearaldaga maŋŋil lea Sámediggi nammadan áirasiid rámmaplánalávdegoddái ( RPL . ) / RPU ođđa oahpaheaddjiohppui 8. – 13 .
For RPU 1 , for integrert lektor / adjunktutdanning og PPU ble rådgiver Kevin Johansen oppnevnt .	/ RPU 1 , integrerejuvvon lektor / adjunktaoahpuide ja PPU nammaduvvui ráđđeaddi Kevin Johansen .
For RPU 2 , for de treårige faglærerutdanningene i praktisk og estetiske fag ble professor Frode Fjellheim oppnevnt og til RPU3 , for yrkesfaglærerutdanning og PPU-Y ble rektor Ellen Inga O Hætta oppnevnt .	/ RPU 2 , golmma jagi fágaoahpaheaddjiohppui praktihkalaš ja estehtalaš fágain , nammaduvvui professor Frode Fjellheim ja RPL . / RPU 3 , fidnooahpuid oahpaheaddjiohppui ja PPU- Y nammaduvvui Rektor Ellen Inga O. Hætta .
Stipend for høyere utdanning	Stipeanda alit ohppui
Sametinget ønsker å legge til rette for rekruttering av samisktalende fagfolk innenfor ulike fagområder I budsjett 2011 var det derfor avsatt kr 2 350 000 til stipend for høyere utdanning .	Sámediggi áigu láhčit dili nu ahte sámegielat fágaolbmot rekruterejuvvojit iešguđet fágasuorgái . 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 2 350 000 ruvnno alit oahpu stipeanddaide .
Det kom inn 189 søknader .	Ledje boahtán 189 ohcama .
Det ble bevilget stipend f totalt kr 2 354 200 til 130 studenter .	130 oahppái juolluduvvui stipeanda , oktiibuot 2 354 200 ruvnno .
Av de som har søkt om stipend til høyere utdanning i sør- , lule- og nordsamisk er fordelingen følgende : Språkgruppe Nordsamisk Lulesamisk Sørsamisk SUM	Sin gaskkas geat ohce stipeandda alit ohppui lulli- , julev- ja davvisámegielas lea juohkin ná : Giellajoavku Davvisámegiella Julevsámegiella Lullisámegiella Submi
Antall søknader 91 13 22 74	Galle ohcama 91 13 22 74
Fordeling i prosent 56,7 % 14,9 % 28,4 % 100,0 %	Juohku proseanttaid mielde 56,7 % 14,9 % 28,4 % 100,0 %
Fordeling i kroner 1 587 900 274 500 391 000 2 253 400	Juohku ruđa mielde 1 587 900 274 500 391 000 2 253 400
Figuren under viser fordelingen av tildelte stipend i 2011 for de ulike prioriterte stipendordningene .	Govus vuolábealde čájeha movt 2011 juolluduvvon stipeanddat leat juhkkojuvvon vuoruhuvvon stipeandaortnegiid gaskkas .
Forskning Kandidater til forskningsrådets divisjonsstyrer	Dutkan Kandidáhtat dutkanráđi divišuvdnastivrraide
Norges forskningsråd har invitert Sametinget til å foreslå kandidater til divisjonsstyrene for perioden 2011-2015 .	Norgga dutkanráđđi lea bovden Sámedikki evttohit kandidáhta divišuvdnastivrraide 2011-2015 áigodahkii .
De hensyn som vektlegges ved oppnevning av divisjonsstyremedlemmer er blant annet innsikt i forskning innenfor divisjonens fagfelt og interesse for forskningsstrategisk arbeid , interessefelt over flere divisjoners ansvar , erfaringsbakgrunn og personlige egenskaper .	Dat mii deattuhuvvo go divišuvdnamiellahtut nammaduvvojit , lea earret eará áddejupmi dutkamis divišuvnna fágasuorggis ja beroštupmi dutkanstrategalaš bargui , beroštupmi máŋgga divišuvnna ovddasvástádusas , vásihusduogáš ja persovnnalaš iešvuođat .
Ellers vektlegges det i sammensetningen kjønnsbalanse , geografisk fordeling og aldersspredning .	Muđui deattuhuvvojit ovttastusas sohkabealedeaddu , geográfalaš juohkin ja ahkeviidodat .
Kunnskapsdepartementet har oppnevnt professor Nils Oskal , Sámi allaskuvla i et av forskningsrådets divisjonsstyrer for perioden 1.7. 2011 – 31.5.2015 .	Máhttodepartemeanta lea nammadan professor Nils Oskala , Sámi Allaskuvllas ovtta divišuvdnastivrii áigodahkii suoidnemánu 1. b. 2011 rájis miessemánu 31. b. 2015 rádjái .
Dette er første gang Sametinget har en samisk representant i et av divisjonsstyrene .	Lea vuosttaš geardi go Sámedikkis lea sámi ovddasteaddji ovtta divišuvdnastivrrain .
Med dette ser vi muligheten til at det samiske perspektivet blir ivaretatt i styret og at et samisk perspektiv styrkes innenfor forskningsrådet .	Dáinna oaidnit mii vejolašvuođa oažžut sámi perspektiivva vuhtiiváldojuvvot , ja sámi perspektiiva nannejuvvo dutkanráđis . Sámi dutkan ja alitoahpu lávdegoddi
Utvalget for samisk forskning og høyere utdanning Butenschønutvalget er et utvalg som er nedsatt for å utrede utviklingstrekk , behov og målsettinger for samisk forskning og urfolksforskning , herunder rammer for strategisk samarbeid , institusjons- og nettverksbygging .	Butenschønlávdegoddi , man professora Nils Butenschøn jođiha , lea lávdegoddi mii lea vuođđuduvvon guorahallandihti ovdánahttindovdomearkkaid , dárbbuid ja mihttomeriid sámi dutkamis ja álgoálbmotdutkamis , maiddái strategalaš ovttasbarggu rámmaid , institušuvdna- ja Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Dette er en direkte oppfølging av Sametingets institusjonsmelding og er et av tiltakene som Sametinget og departementet ble enige om i St. meld. nr. 30 ( 2008-2009 ) Klima for forskning .	28 ( 2007- 2008 ) Sámepolitihkka ( St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken ) , Sámedikki institušuvdnadieđáhusas ja okta doaibmabijuin Maid Sámediggi ja departemeanta soabaiga Stuoradiggedieđáhusas no . 30 ( 2008- 2009 ) Klima for forskning .
Utvalget skal også ta inn over seg rekrutteringssituasjonen til samisk høyere utdanning som et grunnlag for samfunnsutviklingen og for å bygge sterke forskningsmiljøer .	Lávdegoddi galgá maid guorahallat rekrutterendili sámi alitoahpuide vuođđun servodatovdáneapmái ja dasa ahte hukset nanu dutkanbirrasiid .
I denne forbindelsen er Nasjonal rekrutteringsstrategi for samisk høyere utdanning ( Strategi 2011-2014 ) , som Sametinget og departementet ble enige om etter konsultasjoner , et viktig dokument . Utvalget og mandatet ble nedsatt av Kunnskapsdepartementet etter konsultasjoner med Sametinget .	Dán oktavuođas lea Našunála rekruterenstrategiija sámi alitohppui ( strategiija 2011- 2014 ) , maid Sámediggi ja departemeanta soabaiga guovvamánu 2011 maŋŋil konsulteremiid , dehálaš dokumeanta Máhttodepartemeanta nammadii lávdegotti ja mandáhta maŋŋil konsultašuvnnaid Sámedikkiin .
Sametinget hadde et møte med utvalget i starten av deres arbeid , hvor Sametinget tok opp utfordringene i det samiske samfunnet i et vidt perspektiv .	Sámediggeráđis lei čoahkkin lávdegottiin bargguid álggus , gos Sámediggeráđđi jearai hástalusaid birra mat leat sámi servodagas viiddis perspektiivvas .
Utvalget hadde en innspillskonferanse på Universitetet i Nordland i september hvor visepresident Laila Susanne Vars hadde et innlegg om samisk forskning og høyere utdanning .	Lávdegottis lei cealkámuškonferánsa Nordlándda universitehtas čakčamánus , gos várrepresideanta Laila Susanne Vars doalai sáhkavuoru sámi dutkama ja alitoahpu birra .
Utvalget skal legge frem sin utredning i mai 2012 .	Lávdegoddi galgá geiget iežaset čielggadusa miessemánu 2012 .
Regionale forskningsfond Forskningsfond Nord- Norge :	Regionála dutkanfoanda Davvi- Norgga dutkanfoanda :
Eva Josefsen er oppnevnt som Sametingets medlem i fondsstyret for Nord- Norge for perioden 2012 – 2015 , med varamedlem Kevin Johansen .	Eva Josefsen lea nammaduvvon Sámedikki lahttu Davvi- Norgga foandastivrii áigodahkii 2012 – 2015 , su várrelahttu lea Kevin Johansen .
Forskningsfond Midt- Norge :	Gaska- Norgga dutkanfoanda :
Arnt Erik Tjønna er oppnevnt som Sametingets medlem i fondsstyret for Midt- Norge for perioden 2012 -2015 , med varamedlem Nora Marie Bransfjell .	Arnt Erik Tjønna lea nammaduvvon Sámedikki lahttu Gaska- Norgga foandastivrii áigodahkii 2012 – 2015 , su várrelahttu lea Nora Marie Bransfjell .
Akkrediteringskriterier for oppstart av nye doktorgradsstudier	Akkreditereneavttut ođđa doavttergrádaoahpuid álggaheapmái
Kunnskapsdepartementet og Sametinget har hatt konsultasjoner om akkrediteringskriterier for oppstart av nye doktorgradsstudier .	Máhttodepartemeanttas ja Sámedikkis leat leamaš konsultašuvnnat akkreditereneavttuid birra doavttergrádaoahpuid álggaheamis .
Partene har blitt enig om følgende : Ved en forskriftsendring tas følgende tekst inn i departementets merknad til ny forskriftstekst : Kunnskapsdepartementet er oppmerksom på at dette kravet kan by på særskilte utfordringer ved Samisk høgskole fordi høgskolens formål er avhengig av at det kan rekrutteres personale og doktorgradskandidater med samisk språkkompetanse .	Bealálaččat šiehtaiga čuovvovaččat : Láhkaásahusa rievdadeamis váldo čuovvovaš teaksta mielde departemeantta mearkkašumiide ođđa láhkaásahustekstii : Máhttodepartemeanta diehtá ahte dát gáibádus sáhttá mielddisbuktit erenoamáš hástalusaid Sámi allaskuvlii dan sivas go allaskuvlla ulbmil lea dan duohken ahte sáhttá rekrutteret bargiid ja doavttergrádakandidáhtaid main lea sámegiel gelbbolašvuohta .
Det pågår nå en større utredning om samisk forskning og høyere utdanning som bl.a. skal redegjøre for hvordan Samisk høgskole kan videreutvikles .	Dál lea jođus stuorit guorahallan sámi dutkama birra ja alitoahpu birra mii earret eará galgá čielggadit movt Sámi allaskuvla sáhttá ovdánit .
Dersom det i løpet av 2011 kommer en søknad fra Sámi allaskuvla om akkreditering av et nytt doktorgradsstudium , vil Kunnskapsdepartementet kontakte utvalget som utreder samisk forskning og høyere utdanning .	Jus 2011:s boahtá ohcan Sámi allaskuvllas gos ohcet akkrediteret ođđa doavttergrádaoahpu , de áigu Máhttodepartemeanta váldit oktavuođa lávdegottiin mii guorahallá sámi dutkamiid ja alitoahpuid .
Dette for å få informasjon om utvalgets vurderinger av hvordan Sámi allaskuvla best kan videreutvikles .	Dán dahká vai oažžu dieđuid lávdegotti veardádallamiid birra das movt Sámi allaskuvla buoremusat sáhttá ovdánit .
Deretter vil departementet ha en dialog med Sametinget og Sámi allaskuvla for å se om det vil være behov for endringer i forskriften knyttet til Sámi allaskuvla .	Dan maŋŋil áigu departemeanta gulahallat Sámedikkiin ja Sámi allaskuvllain guorahallandihti lea go dárbu rievdadit láhkaásahusa mii guoská Sámi allaskuvlii .
Oppnevning av styremedlemmer i Sámi allaskuvla for perioden 2011 -2015	Stivralahtuid nammadeapmi Sámi Allaskuvlii áigodagas 2011 - 2015
Følgende personer er oppnevnt som medlemmer for styreperioden 1. august 2011 til 31. juli 2015 : Gunn-Britt Retter , Varangerbotn , med personlig varamedlem Outi Susanna Länsman , Anár , Finland ( oppnevnt av Sametinget ) Roger Skarvik , Alta , med personlig varamedlem Ánde Somby , Tromsø ( oppnevnt av Sametinget ) Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čuovvovaš olbmot leat nammaduvvon stivralahttun borgemánu 1. b. 2011 rájis suoidnemánu 31. b. 2015 rádjái : Gunn-Britt Retter , Vuonnabahta , su persovnnalaš várrelahttu lea Outi Susanna Länsman , Anár , Suopma ( sámediggi nammadan ) Roger Skarvik , Áltá , su persovnnalaš várrelahttu lea Ánde Somby , Romsa ( Sámediggi nammadan )
3 Språk Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	3 Giella Sámi álbmogis galgá leat vejolašvuohta ja riekti geavahit iežaset giela .
Bevaring og utvikling av det samiske språket er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Giela seailluheapmi ja ovddideapmi lea guovddáš oassi sámi kultuvrra boahtteáiggis .
Sametinget har derfor som hovedmål at samisk språk brukes aktivt og er synlig i det offentlige rom .	Danne lea Sámedikkis váldoulbmilin ahte giella geavahuvvo aktiivvalaččat ja lea oidnosis almmolašvuođas .
Eksisterende språkarenaer må opprettholdes og videreutvikles , og det må legges til rette for at det etableres nye .	Dat giellaarenat mat dál gávdnojit , fertejit bisuhuvvot ja ovdánahttot , ja ferte láhččit dili vai ođđa giellaarenat ásahuvvojit .
I områder der samisk språk står svakt må det arbeides for en vitalisering av språket .	Dain guovlluin gos sámegiella lea hearkkes dilis , doppe fertet bargat giellaealáskahttimin .
I områder der samisk er dagligspråk , må vi være bevisst på å fortsette å bruke språket .	Dain guovlluin gos sámegiella lea beaivválašgiella , doppe fertet dihtomielalaččat ain ovddos guvlui sámástit .
Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målsettingene .	Sámediggi bargá iešguđet ládje joksat dáid ulbmiliid .
Vi gir tilskudd til kommuner og fylkeskommuner slik at de skal ha mulighet til å betjene befolkningen på samisk .	Mii juohkit doarjagiid suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda vai sidjiide galgá leat vejolaš bálvalit álbmoga sámegillii .
Vi gir også tilskudd til samiske språksentre og det gis tilskudd til språkprosjekter både i og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Mii doarjut sámi giellaguovddážiid ja doarjut maid sihke dakkár giellaprošeavttaid mat leat sámi giela hálddašanguovllus , ja maiddái daid mat leat olggobealde .
Sametinget gir også råd og veiledning om samiske termer og stedsnavn .	Sámediggi maid rávve ja bagadallá sámi tearpmaid ja báikenamaid birra .
I dette arbeidet er det nødvendig med et samarbeid med regjeringen , fylkeskommuner , kommuner og fagmiljøene i samisk språk .	Dán barggus lea dárbu ovttasbargat ráđđehusain , fylkasuohkaniiguin , suohkaniiguin ja sámegiela fágabirrasiiguin .
Samarbeid	Ovttasbargu
Sametinget har i løpet av 2011 deltatt på seminarer , konferanser og møter hvor tema har vært det samiske språkets situasjon i dag og fremtidige utfordringer .	Sámediggi lea 2011:s oassálastán seminárain , konferánssain ja čoahkkimiin main fáddá lea leamaš sámegiela dilli ja boahttevaš hástalusat .
Slike språkfaglige treff er viktige fordi forskjellige språkmiljø får mulighet til å samles og dele erfaringer .	Diekkár giellafágalaš deaivvadeamit leat dehálaččat go dalle besset iešguđetge fágabirrasat čoahkkanit ja juogadit vásáhusaid .
I tillegg er slike samlinger språkarenaer i det offentlige rom .	Dasa lassin leat diekkár čoahkkaneamit giellaarenat almmolašvuođas .
Sametinget er spesielt glad for at det sørsamiske språkmiljøet nå har etablert et språknettverk , og vi deltar også på denne .	Sámediggi lea erenoamáš movttet go lullisámi giellabirrasis dál leat ásahan giellafierpmádaga , ja mii oassálastit maid doppe .
Sørsamisk nettverksmøte samler alle institusjoner i det sørsamiske området som arbeider med språkopplæring .	Lullisámegiela fierpmádatčoahkkin čohkke buot lullisámi ásahusaid mat barget giellaoahpahusain .
Disse nettverkssamlingene holdes flere gang per år , og tar opp sentrale temaer i arbeidet med sørsamisk språkopplæring .	Dát fierpmádatčoahkkimat lágiduvvojit máŋgii jagis , ja lullisámegiela oahpahusbarggut leat guovddáš fáttát dáin čoahkkanemiin .
Sametingets språkkonferanse	Sámedikki giellakonferánsa
Sametinget har arrangert en språkkonferanse i 2011 .	Fáddán lei sámegiela čalmmustahttin ja geavaheapmi .
Tema for konferansen var synliggjøring og bruk av samiske språk .	Diekkár konferánsa lea dehálaš čalmmustahttindihti sámegielaid almmolašvuođas .
Konferansen er også en viktig språkarena .	Konferánsa lea maid dehálaš giellaarena .
På konferansen hadde vi tolking til og fra alle de samiske språkene og norsk .	Konferánsa dulkojuvvui buot sámegielaide ja dárogillii .
Det var 160 deltakere på konferansen .	Konferánssas ledje 160 oasseváldi .
Sametinget har fått gode tilbakemeldinger etter konferansen og ser at det er behov for å arrangere språkkonferanse med jevne mellomrom .	Sámediggi lea ožžon buriid máhcahemiid konferánssa maŋŋel ja oaidná dárbbu lágidit giellakonferánssaid duos dás ain .
Sametinget vil derfor arbeide for at det avholdes språkkonferanser jevnlig .	Danne áigu Sámediggi lágidit giellakonferánssaid dássedit .
Sametingets språkstyre	Sámedikki giellastivra
Sametingets språkstyre ble opprettet i 2001 .	Sámedikki giellastivra ásahuvvui jagi 2001 .
Aktivitetsnivået i språkstyret de siste årene har vist at de ikke lenger har så mange saker å jobbe med .	Giellastivrra bargohivvodat maŋemus jagiid čájeha ahte sis eai leat šat nu hirbmat olu barggut .
Mye av grunnen til det ligger i at rammene rundt det språkpolitiske arbeidet har forandret seg siden opprettelsen .	Sivvan dasa leat ahte giellapolitihkalaš bargguid rámmat leat rievdan dan rájes go dat álggahuvvui .
Internt i Sametinget er administrasjonens kompetanse styrket .	Sámedikki hálddahusas lea gelbbolašvuohta nanusnuvvan .
Det er ansatt flere nye medarbeidere med høy kompetanse , dette gjelder for alle de samiske språkene .	Leat máŋga ođđa bargi boahtán geain lea nana gelbbolašvuohta , ja dat guoská buot sámi gielaide .
Flere nye kommuner er blitt innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk , og det er opprettet nye språksentre .	Leat máŋga ođđa suohkana sámegiela hálddašanguovllus , ja leat ásahuvvon ođđa sámi giellaguovddážat .
Dette betyr at Sametinget har fått flere aktører å diskutere språkutfordringer med .	Dat mearkkaša ahte Sámedikkis leat dál eanet aktevrrat geaiguin sáhttá ságastit giellahástalusaid birra .
Sametinget har også fått til et godt samarbeid med sentrale myndigheter .	Sámediggi lea maid ožžon buori ovttasbarggu guovddáš eiseválddiiguin .
Konsultasjonsavtalen er et viktig eksempel på det .	Konsultašunšiehtadus lea dehálaš ovdamearkan dasa .
Disse forandringene har ført til en mye mer prosessorientert arbeidsmåte .	Dát rievdadeamit leat dagahan min bargovuogi mihá eanet proseassabealušteaddjin .
Det har derfor vært utfordrende å inkludere språkstyret siden språkstyret ikke er med i den daglige drifta .	Go giellastivra ii leat dan beaivválaš doaimmas mielde , de lea leamaš váddáset váldit sin searvái .
Sametinget mener at det ikke lenger er behov for å ha et eget rådgivende organ for språksaker , og har derfor besluttet å legge ned Sametingets språkstyre fra 31.12.2011 .	Sámedikki mielas ii leat dárbu sierra ráđđeaddi orgánii giellaáššiid várás , ja danne lea mearridan heaittihit Sámedikki giellastivrra 31.12.2011 rájes . Davviriikkalaš ovttasbargu
Sametingene i Norge , Finland og Sverige har gjennom Samisk parlamentarisk råd satt i gang et utredningsprosjekt om etablering av et nordisk samisk forsknings- og fag / ressurssenter .	Norgga , Ruoŧa ja Suoma Sámedikkit leat Sámi parlamentáralaš ráđi bokte čielggadanprošeavtta davviriikkaid oktasaš sámegiela dutkan- ja ámmát / resursaguovddáža ásaheamis .
Rapporten fra dette utredningsprosjektet er levert til Samisk parlamentarisk råd .	Čielggadanprošeavtta raporta lea addon Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Det er sendt inn en søknad til Interreg IV A Davvi om finansiering av dette prosjektet .	Lea maid sáddejuvvon ruhtadanohcan Interreg IV A Davvi dán prošektii .
Nordisk samisk forsknings- og fag / ressurssenter skal ha språkfaglige arbeidsoppgaver som språkrøkt , språkutvikling , språknormering , navnetjeneste og informasjon om samiske språkfaglige spørsmål .	Davviriikkaid sámegiela dutkan- ja ámmát / resursaguovddážis galget leat giellafágalaš barggut nugo giellagáhtten , giellaovddideapmi , giellanormeremat , nammabálvalusat ja dieđut sámegielfágalaš gažaldagain .
I løpet av prosjektperioden skal hvert sameting ordne fast finansiering slik at dette senteret blir til et permanent språksenter fra 2014 .	Prošeaktaáigodagas galget buot sámedikkit háhkat bistevaš ruhtadeami vai guovddáš šattalii bissovaš giellaguovddážiin jagi 2014 rájes .
Regjeringens handlingsplan for samiske språk	Ráđđehusa sámegielaid doaibmaplána
Regjeringens handlingsplan for samiske språk oppdateres årlig .	Ráđđehusa sámegielaid doaibmaplána ođasmahttojuvvo jahkásaččat .
I februar presenterte Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet status for 2010 og på hvilke områder innsatsen skulle gjøres i 2011 .	Guovvamánus ovdanbuvttii Ođasmáhttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta 2010 stáhtusa ja makkár vuoruheamit galget lea 2011:s .
Departementet poengterte at et viktig resultat så langt er en større bevissthet om de samiske språkene , både hos offentlig myndigheter og i samfunnet for øvrig .	Departemeantta deattuhii ahte dehálaš boađus dán rádjái lei arvat eambbo diđolašvuohta sámegielaid birra , sihke almmolaš eiseválddiin ja muđuige servvodagas .
Handlingsplanen er delt inn i tre hovedkapittel : SE . , LÆRE , BRUKE , hvor tiltak på ulike nivå er fordelt .	Doaibmaplána lea juhkkojuvvon golmma váldokapihttaliidda : OAIDNIT , OAHPPAT , GEAVAHIT , main doaibmabijut leat iešguđetge dásiin juhkkojuvvon .
Sametinget er i gang med arbeidet med de tiltak som Sametinget har ansvaret for og jobber videre med tiltak som allerede er påbegynt .	Sámediggi lea bargagoahtán daiguin bargguiguin maidda lea ovddasvástádus ja bargá viidáset daiguin bargguiguin mat leat álggahuvvon .
Sametinget har ansvar for gjennomføring av ulike tiltak i handlingsplanen , både alene og i samarbeid med andre departement og institusjoner .	Sámedikkis lea ovddasvástádus čađahit iešguđet lágan doaibmabijuid doaibmaplánas , sihke akto ja ovttas eará departemeanttaiguin ja ásahusaiguin .
Sametingets endelige rapportering for 2011 vil skje i første del av 2012 .	Sámedikki loahpalaš dieđáhus 2011 ovddas válbmana álgogeahčen jagi 2012 .
Elgå skole	Elgå skuvla
Elgå skole arbeider med å etablere et ressurssenter for sørsamisk språk og opplæring .	Elgå skuvla lea bargagoahtán lullisámi giella ja oahpahus resursaguovddáža ásahemiin .
Sametinget har vært i møter med både Elgå skole , Engerdal kommune og Fornyings , administrasjons- og kirkedepartementet både på administrativt og politisk nivå .	Sámediggi lea čoahkkinasttán sihke Elgå skuvllain , Engerdal suohkaniin ja Ođasmáhttin , hálddahus- ja girkodepartemeanttain sihke hálddahuslaš ja politihkalaš dásis .
Sametinget arbeider videre med saken og det forventes at en avklaring omkring fremtidig organisering vil skje i løpet av 2012 .	Sámediggi bargá viidáset dáinna áššiin ja vuordimis čovdojuvvo boahttevaš organiseren 2012 mielde .
Samarbeid om terminologi	Terminologalaš ovttasbargu
Sametinget samarbeider med Sametinget i Sverige for å styrke lulesamisk språk .	Sámediggi bargá ovttas Ruoŧa sámedikkiin nannet julevsámegiela .
Det er bestemt at det skal holdes lulesamisk språkkonferanse i Jokkmokk , Sverige , i februar 2012 .	Lea mearriduvvon dollojuvvot julevsámi giellakonferánsa Johkamohkis , Ruoŧas , guovvamánus 2012 .
Konferansens tema er blant annet språk ( re , ) vitalisering undervisning og forskning – og skal være en løsningsorientert og framtidsrettet konferanse .	Konferánssa fátta lea ee. giela ealáskahttin , oahpahus ja dutkan – ja konferánsa galgá gávdnat boahtteáigge áigumušaide čovdosiid .
Sametinget har god dialog med forfatteren av lulesamisk-norsk / norsk-lulesamisk ordbok om å offentliggjøre digital versjon av ordboka .	Sámedikkis lea buorre gulahallan julevsámi-dáro / dáro-julevsámi sátnegirjji čálliin ja áigumuš lea almmustahttit sátnegirjji digitálahámis .
Intensjonen er å komme til enighet på nyåret 2012 og legge ut ordboka i løpet av januar / februar .	Áigumuš lea soabadit ođđajagis 2012 ja almmuhit girjji ođđajagimánus / guovvamánus .
Sametinget har deltatt på Norsk språkråds kurs og seminar om terminologiarbeid .	Sámedikki lea oassalastan Norgga giellaráđi terminogiijakursii ja - seminárii .
På seminaret ble grunnleggende termarbeid drøftet , med opplæring i fagspråk , begreper , definisjoner og annet innenfor praktisk terminologiarbeid .	Semináras ledje ovdan tearbmabarggu vuođđodieđut , oahppu fágagiela birra , doahpagat , meroštallamat ja eará praktihkalaš tearbmabarggut .
Sametinget har deltatt på Giellagiella forum i Karasjok , som er et nettverksmøte for språkarbeidere i de samiske forvaltningskommunene .	Sámediggi lea oassalastan Kárášjogas Giellagiella forumii , mii lea fierpmádatčoahkkin sámi hálddašanguovllu suohkaniid giellabargiide .
På møtet ble det diskutert språkfaglige spørsmål som er relevante for språkarbeidere . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggi oaidná ahte máŋggain dain guovddážiin lea hui seammálágan doaibma jagis jahkái , muhto dulko dan nu ahte giellaguovddážat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 85 av 377	85 siidu 379 siiddus
Sametinget ga i 2011 driftsstøtte til 10 samiske språksentre .	áiggi mielde ožžot hámi ja sisdoalu man nala barget .
Det som Sametinget mener er viktig er at språksentrene hele tiden evaluerer sine tiltak for å kunne tilby gode tjenester og aktiviteter som befolkningen ønsker .	Sámediggi oaidná dehálažžan ahte giellaguovddážat čađa áiggi árvvoštallet iežaset doaimmaid nu ahte sáhttet fállat buriid fálaldagaid ja doaimmaid nugo álbmot háliida .
Sametinget har et mål om flere levedyktige og aktive arenaer for samisk språk .	Sámedikkis lea ulbmil oččodit eanet ealli ja aktiivvalaš sámegielarenaid .
Derfor bevilget Sametinget driftstilskudd til Storfjord språksenter for driftsåret 2011 .	Danin juolludii Sámediggi doaibmadoarjaga Omasvuona giellaguovddážii doaibmajahkái 2011 .
Storfjord språksenter ble offisielt åpnet i 2010 og har vært finansiert og administrert som et prosjekt .	Omasvuona giellaguovddáš rahppui almmolaččat jagis 2010 ja leamaš ruhtaduvvon ja hálddašuvvon prošeaktan .
Sametinget ser det som viktig at Storfjord språksenter sikres prosjektmidler i prosjektperioden fram til senteret får grunntilskudd fra Sametinget .	Sámediggi oaidná dehálažžan ahte Omasvuona giellaguovddážii sihkkarastojuvvojit prošeaktaruđat prošeaktaáigodahkii dasságo guovddáš oažžu vuođđodoarjaga Sámedikkis .
Sametinget deltar på det årlige språksentertreffet .	Sámediggi oassalastá jahkásaš giellaguovddašdeaivvadeamis .
Sametinget synes det er viktig å treffe språksentrene for å kunne høre hva de gjør og hvilke utfordringer de møter i sitt arbeid .	Sámedikki mielas lea dehálaš deaivat giellaguovddážiid gullan dihte maid dat barget ja makkár hástalusaid sii deivet iežaset bargguin .
I år ble språksentertreffet arrangert på Evenes .	Dán jagi giellaguovddašdeaivvadeamis lei Evenášis .
Sametinget har satt i gang arbeidet med å evaluere de samiske språksentre som får grunntilskudd fra Sametinget .	Sámediggi lea bidjan johtui barggu guorahallat daid sámi giellaguovddážiid mat ožžot vuođđodoarjaga Sámedikkis .
Med evalueringen ønsker Sametinget å få et enda bedre bilde av språksentrenes bruk av tilskuddet som de får fra oss .	Sámediggi háliida dainna guorahallamin oaččut vel buoret gova dan doarjaga geavaheamis maid giellaguovddážat ožžot Sámedikkis .
Evalueringen skal belyse om tilskuddet bidrar til måloppnåelse og hvilke momenter som eventuelt hindrer dette .	Guorahallamis galgá čielggaduvvot leago doarjja veahkehan joksat ulbmila ja makkár čuoggát vejolaččat leat eastadan dan .
Resultatene av undersøkelsen skal brukes til å forbedre Sametingets forvaltning av de samiske språksentrene .	Sámediggi galgá atnit ávkin guorahallanbohtosiid buoridan dihte sámi giellaguovddážiid hálddašeami .
Evalueringen skal omfatte språksentre som fikk grunntilskudd fra Sametinget i perioden fra 2006-2010 .	Guorahallan guoská giellaguovddážiidda mat ožžo vuođđodoarjaga Sámedikkis áigodagas 2006-2010 .
Et viktig spørsmål i evalueringen blir spørsmålet om utvidelse av virkeområdet for eksisterende språksentre .	Dehálaš guorahallamis šaddá gažaldat dálá giellaguovddážiid doaibmaguovllu viiddideapmi .
Dette er en sak som også blant annet Álttá sámi giellaguovddáš har tatt opp med Sametinget .	Dat lea ášši , man ee. Álttá sámi giellaguovddáš lea váldán bájas Sámedikkiin .
Sametingets tospråklighetstilskudd	Sámedikki guovttegielalašvuođadoarjja
Sametinget har bevilget tospråklighetstilskudd siden 1993 til de kommunene og fylkeskommunene som til enhver tid hører under forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi lea 1993 rájes juolludan guovttegielalašvuođadoarjagiid daid gielddaide ja fylkkagielddaide , mat áiggis áigái leat gullan sámegiela hálddašanguvlui .
Målet for tilskuddsordningen er at befolkningen skal kunne betjenes på samisk , og gi kommunene muligheten til å være aktive i arbeidet med å utvikle samiske språk .	Doarjjaortnega mihttomearri lea ahte sámegiela hálddašanguovllu álbmot galgá oažžut bálvalusaid sámegillii , ja addit suohkaniidda vejolašvuođa aktiivvalaččat bargat sámegiela ovdánahttinbargguiguin .
Endring av tildelingskriteriene for tospråklighetstilsku dd	Guovttegielalašvuođa juolludaneavttuid rievdadeamit
I 2009 gjennomførte Sametinget en evaluering av kommunenes og fylkeskommunenes bruk av tospråklighetstilskuddet .	Sámediggi čađahii 2009:s árvvoštallama sámegiela hálddašanguovllu gielddaid ja fylkkagielddaid guovttegielalašvuođadoarjaga geavaheamis .
Av denne evalueringen kommer det blant annet fram at tildelingskriteriene for tospråklighetstilskuddet bør endres .	Dán árvvoštallamis bođii ovdan earret eará dat , ahte guovttegielalašvuođadoarjaga juolludaneavttut berrešedje rievdaduvvot .
Forslagene for beregningsreglene og tildelingskriteriene har vært ute til høring .	Ođđa meroštallannjuolggadusat ja juolludaneavttut leat leamaš gulaskuddamis .
De nye beregningsreglene for tospråklighetstilskuddet ble vedtatt i Sametingets plenum i mars 2011 .	Sámedikki dievasčoahkkin dohkkehii guovttegielalašvuođadoarjaga ođđa juolludaneavttuid njukčamánus 2011 .
Tospråklighetstilskuddet er ikke lenger utgiftsstyrt , men formålsstyrt .	Guovttegielalašvuođadoarjja ii stivrejuvvo šat goluid mielde nugo ovdal , muhto baicce ulbmiliid mielde .
Tilskuddet utdeles i tre deler til kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dán ođđa málles lea vuođđooassi , bálvalanoassi ja ovddidanoassi hálddašanguovllu gielddaid várás .
Den nye ordningen har en hoveddel , en betjeningsdel og en utviklingsdel for forvaltningsområdets kommuner .	Sámegiela hálddašanguovllu fylkkagielddaide lea guovtteoasat málle , mas lea vuođđo- ja bálvalanoassi ja ovddidanoassi .
For fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk er det en todelt modell , en hoved- og betjeningsdel og en utviklingsdel .	Danin lea Sámediggi ráhkadan individuála ovttasbargošiehtadusa juohke gielddain ja fylkagielddain das , mo gielddat / fylkagielddat áigot ovddidit , nannet ja ovdánahttit sámegiela .
Språksituasjonen er meget forskjellig i kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dát mearkkaša dan , ahte buohkain lea vuoigatvuohta bálvaluvvot sámegillii go sii váldet oktavuođa sámegiela hálddašanguovllu almmolaš ásahusaide .
Side 86 av 377	86 siidu 379 siiddus
I forvaltningsområdet for samisk språk er samisk og norsk likeverdige språk .	fylkkagielddain cealkámušaid ja evttohusaid individuála ovttasbargošiehtadusaide .
Samarbeidsavtalene utformes særskilt for hver kommune og fylkeskommune på grunnlag av uttalelsen fra hver kommune og fylkeskommune .	Ovttasbargošiehtadusat hábmejuvvojit sierra juohke gielddain ja fylkkagielddain iešguhtege gieldda ja fylkkagieldda cealkámuša vuođul .
Sametinget har vært i dialog med kommunene og fylkeskommunene angående samarbeidsavtalenes innhold og form .	Sámediggi lea gulahallan gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin ovttasbargošiehtadusaid sisdoalu ja hámi birra .
Det arbeidet har tatt lengre tid enn hva Sametinget hadde beregnet .	Dát bargu lea ádjánan guhkit go Sámediggi árvvoštalai .
Noen kommuner / fylkeskommuner har opplyst at de ikke blir ferdige med arbeidet før i slutten av 2011 .	Muhtun gielddat / fylkkagielddat leat dieđihan , ahte eai geargga dáinna bargguin ovdal loahpageahčen 2011 .
Samarbeidsavtalene skal godkjennes politisk både på kommunalt og fylkeskommunalt nivå og i Sametingsrådet .	Ovttasbargošiehtadusat galget dohkkehuvvot politihkalaččat sihke gieldda / fylkagieldadásis ja Sámediggeráđis .
Det betyr at underskrivingen av samarbeidsavtalene blir forsinket .	Dat mearkkaša dan , ahte ovttasbargošiehtadusaid vuolláičállin maŋŋona .
Sametingets målsetning er en felles underskriving av samarbeidsavtalene i Sametinget plenum i februar 2012 .	Sámedikki mihttomearrin lea oktasaččat vuolláičállit ovttasbargošiehtadusaid Sámedikki dievasčoahkkimis guovvamánu 2012:s .
Rapportering fra kommunene om bruken av tospråklighetstilskuddet	Suohkaniid guovttegielalašvuođadoarjaga geavaheami raporteren
For 2010 rapporterer kommunene at tospråklighetstilskuddet er brukt blant annet til sørvis , opplæring av ansatte , oversettinger , skilting og til visualisering av samisk språk .	2010 ovddas raporterejit suohkanat ahte guovttegielalašvuođaruhta lea geavahuvvon earret eará bálvalussii , bargiid oahpahussii , jorgaleapmái , galbemii ja sámegiela visuálalaš čalmmusteapmái .
Av rapportene til kommunene ser Sametinget at kommunene i forvaltningsområdet har forskjellige utfordringer i arbeidet med samisk språk .	Sámediggi oaidná suohkaniid ja fylkasuohkaniid raporttain ahte hálddašansuohkaniin ja fylkasuohkaniin leat iešguđetlágan hástalusat ja čuolmmat .
Noen kommuner bruker mye penger på å betjene befolkningen på samisk .	Muhtun suohkanat geavahit olu ruđa bálvalit álbmoga sámegillii .
I 2010 søkte Røyrvik kommune om å bli innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk . Det ble forventet at det kunne skje fra 1.1.2012 .	2010:s Raavrhvijhke suohkan ozai beassat fárrui sámegiela hálddašanguvlui , ja vurdojuvvui ahte dat galggai dáhpáhuvvat 1.1.2012 rájes .
Likevel var det ikke avsatt penger i statsbudsjettet for 2012 til dette , noe Sametinget syntes er beklagelig .	Liikká 2012 stáhtabušeahtas eai lean várrejuvvon ruđat dasa , mii lei Sámediggeráđi mielas šállošahtti .
Derfor er Sametinget fornøyd med at Stortingets kommunal- og administrasjonskomité har kommet med anmerkning til Statsbudsjettet for 2012 der det sies at Røyrvik skal snarest mulig kunne bli innlemmet i forvaltningsområdet .	Sámediggi lea dan dihte duhtavaš go Stuoradikki suohkan- ja hálddašankomitéa lea buktán mearkkašumi 2012 Stádabušehttii mas daddjo ahte Raavrhvijhke jođánepmosit berre beassat sámi hálddašanguvlui .
Tromsø kommune hadde også sendt søknad om innlemmelse i forvaltningsområdet for samisk språk , men de trakk søknaden tilbake senere , noe Sametinget beklager .	Romssa suohkan lei maiddái sádden ohcama beassat fárrui sámegiela hálddašanguvlui , muhto gesii dan maŋŋá eret , man Sámediggeráđi šálloša .
Saken vakte stor diskusjon i Tromsø og ellers i Sápmi .	Ášši bohciidahtii stuorra digaštallama Romssas ja muđui Sámis .
Sametinget har også deltatt i denne debatten , både i intervjuer og i kronikker .	Sámediggi lea maid oassálastán dán digaštallamii , sihke jearahallamiid bokte ja kronihkaiguin .
Rapportering fra fylkeskommunene om bruken av tospråklighetstilskuddet	Fylkasuohkaniid guovttegielalašvuođadoarjaga raporteren
For 2010 rapporterer fylkeskommunene at tospråklighetstilskuddet er brukt blant annet til servise , oversettinger , skilting og til visualisering av samisk språk .	2010 ovddas raporterejit fylkasuohkanat ahte guovttegielalašvuođaruhta lea geavahuvvon earret eará bálvalussii , jorgaleapmái , galbemii ja sámegiela visuálalaš čalmmusteapmái .
Av rapportene fra fylkeskommunene ser Sametinget at fylkeskommunene har ulike utfordringer i arbeidet med samisk språk .	Sámediggi oaidná fylkasuohkaniid raporttain ahte fylkasuohkaniin leat iešguđetlágan hástalusat ja čuolmmat .
Fylkeskommunene har ulike behov i arbeidet med å styrke og utvikle samisk språk og bruker derfor midlene på ulike måter .	Fylkasuohkaniin leat iešguđetlágan dárbbut sámegiela nannen- ja ovddidanbargguin ja geavahit ruđaid iešguđet ládje .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 87 av 377	87 siidu 379 siiddus
Nordlandsforskning vil gjennomføre språkundersøkelsen . Dette vil de gjøre i samarbeid med Norut Alta .	Nordlandsforskning AS čađaha giellaiskkadeami ovttasráđiid Norut Alta AS:in .
Også Sametinget vil bidra i dette samarbeidet .	Sámediggi lea maid mielde ovttasbarggus .
I undersøkingen vil det bli brukt både kvantitative og kvalitative metoder .	Iskkadeamis geavahuvvojit sihke kvantitatiivalaš ja kvalitatiivalaš metodat .
Spørreskjemaet blir sendt ut i løpet av januar og februar 2012 til i alt 5000 personer som er innskrevet i Sametingets valgmanntall .	Jearahallanskovvi sáddejuvvo jagi ođđajagi- ja guovvamánu áigge boastta mielde oktiibuot 5000 olbmui , geat leat čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui .
I tillegg gjennomføres det dybdeintervjuer i 12 kommuner både utenfor og innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , både i sør- , lule- og nordsamisk område .	Dasa lassin čađahuvvojit čiekŋalis jearahallamat 12 gielddas sámegiela hálddašanguovllu olggobealde ja siskkobealde , sihke lulli- , julev- ja davvisámegielat guovlluin .
Dybdeintervjuene gjennomføres i følgende kommuner : Hattfjelldal , Bodø , Tysfjord , Kvalsund , Kåfjord , Kautokeino , Oslo , Røros , Tromsø , Skånland , Snåsa og Nesseby .	Čiekŋalis jearahallamat čađahuvvojit čuovvovaš gielddain : Aarborte , Bådåddjo , Divttasvuotna , Fálesnuorri , Gáivuotna , Guovdageaidnu , Oslo , Plassje , Romsa , Skánit , Snåasa ja Unjárga .
Nordlandsforskning tar også kontakt med forskjellige institusjoner og organisasjoner .	Dutkit váldet oktavuođa maiddái iešguđetlágan institušuvnnaide ja organisašuvnnaide .
Resultatene av samisk språkundersøkelse skal foreligge i april i 2012 . Den vil danne grunnlag for Sametingets språkpolitikk i framtiden i alle samfunnsgrener , både på statlig , regionalt og kommunalt nivå .	Sámi giellaiskkadeami bohtosat galget gárvánit cuoŋománu 2012:s ja dat leat oaivvilduvvon Sámedikki giellapolitihka vuođđun boahtteáiggis servodaga buot surggiin sihke stáhta , guovllu ja gieldda dásis .
Resultatene skal brukes i utformingen av Sametingets språkmelding og i utformingen og gjennomføringen av de tiltakene som knytter seg til bevaring og utvikling av de samiske språkene .	Bohtosat galget geavahuvvot Sámedikki gielladieđáhusa hábmemii ja daid doaibmabijuid hábmemii ja čađaheapmái , mat laktásit sámegielaid seailluheapmái ja ovddideapmái .
Samisk terminologi	Sámi terminologiija
Det er tydelig at samfunnet har bruk for råd om samisk språk fra Sametinget .	Lea áibbaš čielggas ahte servvodagas lea dárbu daidda ráđiide maid ožžot Sámedikkis giela várás .
Sametinget har utarbeidet termlister på grunnlag av innkommet materiale fra ulike terminologiprosjekter finansiert av Sametinget .	Sámediggi addá danin sihke ráđiid ja veahkeha jorgalemiiguin davvi- , julev- ja lullisámegillii , sihke siskkobealde ja olggobealde ásahusa .
Termlistene er fortløpende godkjent av Samisk språknemnds termgrupper , blant annet terminologilister innenfor tannhelse , botanikk og samfunnsfag .	Sámediggi lea ráhkadan tearbmalisttuid dain sierranas tearbmaprošeaktamateriálain mat leat boahtán sisa ja maid Sámediggi lea ruhtadan .
Sametinget har sammen med Samisk språknemnd , hatt et arbeidsmøte med nordisk termgruppe for nordsamisk , der vi har gjennomgått oversettelsen av terminologilista av Riksantikvarens kulturminnedatabase , Askeladden , fra norsk til nordsamisk .	Sámi giellalávdegotti tearbmajoavkkut leat dađistaga dohkkehan listtuid ee. bátnedikšuntearpmaid , šaddonamahusaid ja servodatfágatearpmaid Sámedikkis lea ovttas Sámi giellalávdegottiin leamas davviriikkalaš davvisámegiela tearbmajoavku čoahkkin . Čoahkkimis gieđahallojuvvui Riika-antikvára kulturmuitodatabása , Askeladdena tearbmalistu , mii lei jorgaluvvon dárogielas davvisámegillii .
Listen er nå godkjent for bruk .	Listu lea dál dohkkehuvvon .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 88 av 377	88 siidu 379 siiddus
Sametinget arbeider videre med etablering av en ny og bedre ord- og termdatabank .	Sámediggi bargá viidáseappot ásahit ođđa ja buoret sátne- ja tearbmadatabáŋkku .
Dette skal bli et lettere , mer omfattende og mer interessant søkeverktøy for alle som jobber med samisk språk , både for studenter , skoleelever , oversettere , journalister og andre språkarbeidere .	Das galgá šaddat álkit , viidát ja beroštahtti ohcanreaidu buohkaide , geat barget sámegielain , sihke studeanttaide , ohppiide , jorgaleddjiide , journalisttaide ja eará giellabargiide .
Det samiske samfunn forventer at Sametinget har et slikt tilbud .	Sámi servodat vuordá , ahte Sámedikkis lea dakkár fálaldat .
Samiske stedsnavn	Sámi báikenamat
Det har blitt gitt informasjon om vedtatte og godkjente samiske skrivemåter på offisielle adresser , navn på tettsteder , grender , kommunale veier , gater og lignende .	Lea leamaš diehtojuohkin mearriduvvon ja dohkkehuvvon sámegiel čállivuogi birra mii guoská almmolaš čujuhusaide , báikenamaide , giliide , suohkana luottaide , gáhtaide jna. .
Sametinget har gitt tilråding i skrivemåte på en del stedsnavn i Kautokeino kommune , og en del stedsnavn og navn på riksrøyser i Lierne og Namsskogan kommuner .	Sámediggi lea maid nevvon muhtun báikenamain Guovdageainnu suohkanis , ja muhtun eará báikenamain ja riikarádjemearkkain Lierne ja Namsskogan suohkaniin .
Det er også gitt tilrådinger på parallelle navnesaker i Kåfjord og Kvænangen kommuner .	Sámediggi lea muđui nevvon Gáivuona ja Návuona bálddalaš báikenamain .
Storfjord kommune har vedtatt ni samiske stedsnavn .	Omasvuona suohkan lea mearridan ovcci sámi báikenama .
Sametinget har gitt tilråding i skrivemåten på en del stedsnavn i Alta , som Statens Vegvesen region Nord , skal skilte på samisk .	Sámediggi lea nevvon Stáda geaidnodoaimmahat Davviregiovnna movt muhtun báikenamaid Álttás čállá sámegillii , báikenamaid maid áigot galbbaide bidjat .
Sametinget er meget positiv til at kommuner og andre tar i bruk samiske stedsnavn .	Sámediggi lea hui mielas dasa ahte suohkanat ja earát geavahišgohtet sámi báikenamaid .
Dette er med på å synliggjøre samiske stedsnavn og at de brukes aktivt .	Dát váikkuha dasa ahte sámi báikenamat bohtet oidnosii ja geavahuvvojit .
Sametinget har også henvendt seg til andre kommuner angående skilting av stedsnavn på samisk .	Sámediggi lea maid leamaš oktavuođas eará suohkaniiguin sámi báikenamaid galbema birra .
Sametinget er derfor glad for at Bodø kommune har valgt å bruke samisk navn på byskiltet .	Sámediggi leage movttet go Bådåddjo lea válljen geavahit sámi báikenama gávpotgalbbas .
Sametinget ser det som viktig at samisk språk blir synliggjort i områder der språket står svakt .	Sámedikki mielas lea dehálaš ahte sámi giella oidno dain guovlluin gos giella lea hearkkes dilis .
Tysfjord kommune har fra Kongen i statsråd fått stadfestet samisk navn på kommunen .	Gonagas Stáhtaráđis lea nannen Divttasvuona suohkana sámi báikenama .
Sametinget er meget positiv for at også Hamarøy kommune har fått stadfestet det samiske navnet på kommunen , Hábmera suohkan .	Sámediggi lea maid movttet go Hábmera suohkan lea ožžon dohkkehuvvot sámi báikenamas . Sámediggi lea veahkehan goappašat báikenamaid čállinvugiin .
Sametinget har kommet med tilråding av skrivemåtene på begge navnene .	Sámediggi lea Norgga giellaráđiin ságastallan Barentsábi oljobohkanbáikkiin namaid .
Det er ønskelig at samiske navn er med på listen over forslag til navn på oljefelt og andre installasjoner i Barentshavet .	Lea sávaldat ahte gávdnojit sámi namat dan logahallamis mas leat evttohuvvon namat oljobohkan-báikkiin ja eará installašuvnnat Barentsábis .
Samiske navn i Barentshavet er med på å synliggjøre samisk språk .	Sámi namat Barentsábis lea mielde čalmmustahttime sámegiela .
Dette innebærer skanning av saksdokumenter , innsamlingslister og andre dokumenter fra arkivet , og kassettkonvertering til digitale filer .	Dát mearkkaša govvet áššebáhpiriid , čohkkejuvvon listtuid ja eará dokumeanttaid arkiivvas , ja dološ kaseahtaid digitaliseret .
Dette er umistelige dokumentasjoner og kulturminner som ikke bør gå tapt .	Dát leat divrras dokumentašuvnnat ja kulturmuittut mat eai ábut láhppot .
Søkerbaserte tilskudd til samisk språk og samefolkets fond	Ohcanvuđot doarjagat sámegielprošeavttaide ja doarjagat sámeálbmot foanddas
Sametinget har to søkerbaserte tilskuddsordninger for samisk språk i budsjettet for 2011 på til sammen kr 10 201 000 .	Sámedikkis leat guokte ohcanvuđot doarjjaortnegat sámegielprošeavttaide 2011 bušeahtas , oktiibuot 10 201 000 ruvnno ovddas .
Disse er til språkprosjekter innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dát leat jurddahuvvon giellaprošeavttaide sihke siskkobealde ja olggobealde sámegielaid hálddašanguovllu .
Formålet med disse ordningene er å styrke og auke bruken av samisk språk .	Dán guovtti ortnega ulbmilin lea nannet ja lasihit sámegiela geavaheami .
Ved årets tildeling var det et spesielt fokus på sørsamisk språk , og det kom mange søknader fra sørsamisk område .	Dán jagáš juolludemiin lea lullisámegiella deattuhuvvon , ja bohtege ollu doarjjaohcamat lullisámi guovllus .
Støtte ble gitt til blant annet samiskkurs , utvikling av samfunnsfagtermer , dokumentasjon av sørsamisk språk , sørsamisk grammatikk og ordbøker , utvikling av spill for barn , sørsamiske bibeltekster og språkleir .	Addui doarjja ee. Sámegielgursii , servvodatfága tearpmaid ovddideapmái , lullisámegiela dokumentašuvdnii , lullisámi grammatihkkii ja sátnegirjjiide , mánáidspealuid ráhkadeapmái , lullisámi biibbaljorgaleapmái ja giellaleirii .
Det kom ikke inn søknad på prioriteringen dubbing av barne- og ungdomsfilmer Det kom inn søknader som gjaldt språkstyrking for elever i grunnskolen som lesekurs og leksehjelp som ikke fikk støtte fordi de kom inn under opplæringslovens formål .	Lea maid addon doarjja lágidit giellaarenaid gos giella gullo ja geavahuvvo , mánáide , nuoraide ja rávisolbmuide , erenoamážit dain guovlluin gos giella ii gullo almmolaččat . Lea maid addon doarjja sámegiela čalmmustahttimii almmolašvuođas .
Søknader som gjaldt utviking av læremidler og læremetoder ble også avslått .	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna 89 siidu 379 siiddus
Søknader til blant annet språkstyrking i barnehage og søknader til kulturformål ble også gitt avslag fordi dette er tiltak som finansieres over andre offentlige budsjettposter .	Ohcamat oahpponeavvoráhkadeapmái ja oahpahusvugiide maid hilgojuvvojedje . Ohcamat giellanannemii mánáidgárddiin ja ohcamat kulturdoaimmaide maid hilgojuvvojedje go dat lea doaimmat maid eará almmolaš bušeahttaboasttat galget gokčat .
Figuren under viser fordelingen kommunevis for innvilgede prosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , 2009-2011 .	Govus vuolábealde čájeha doarjjajuolludemiid juogadeami suohkaniid mielde , sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde , jagiid 2009-2011 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 90 av 377	90 siidu 379 siiddus
4 Kultur Sametingets hovedmål for samisk kultur er å få et levende og allsidig samisk kunst- og kulturliv .	4 Kultuvra Sámedikki váldomihttomearrin sámi kultuvrrain lea oažžut ealli ja juohkelágan sámi dáidda- ja kultureallima .
Levedyktige og aktive samiske møteplasser , kulturinstitusjoner og museer bidrar til levende lokalsamfunn der folk vil bo .	Nana ja árjjalaš sámi deaivvadansajit , kulturásahusat ja museat váikkuhit ealli báikegottiid gos olbmot háliidit ássat .
Vi ser betydningen av et mangfold av samiske kunstneriske og kulturelle uttrykk , idrettsaktiviteter , kulturaktiviteter for barn og unge og et godt bibliotektilbud .	Mii oaidnit man deaŧalaččat rikkis sámi dáiddalaš ja kultuvrralaš dáhpáhusat , valáštallandoaimmat , kulturdoaimmat mánáide ja nuoraide ja buorre bibliotehkafálaldat leat .
Et av våre viktigste virkemidler for å nå målene for vår kulturpolitikk , er de økonomiske virkemidlene .	Okta deaŧaleamos váikkuhangaskaomiin min kulturpolitihka juksamis , leat ekonomalaš váikkuhangaskaoamit .
Vi gir tilskudd til drift av samiske museer , kulturorganisasjoner , bokbusser , tegneserier , litteratur , musikk , barn og unge og samiske kunstnere .	Mii addit doarjaga sámi museaide , kulturorganisašuvnnaide , girjebussiide , govvasárggusráidduide , girjjálašvuhtii , musihkkii , mánáide ja nuoraide ja sámi dáiddáriidda .
Vi samarbeider også med en rekke aktører som samiske organisasjoner , institusjoner , sentrale , regionale og lokale myndigheter , og enkeltpersoner .	Mii bargat ovttas ollu aktevrraiguin nugo sámi organisašuvnnaiguin , ásahusaiguin , guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin ja ovttaskas olbmuiguin .
Samarbeid	Ovttasbargu
Sametinget ser behovet for dialog med sentrale og lokale myndigheter og andre aktører i arbeidet for å bevare og styrke samisk kultur .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu gulahallat guovddáš ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará aktevrraiguin sámi kultuvrra suodjalan- ja nannenbarggu oktavuođas .
Sametinget har også et tett samarbeid med de samiske kulturinstitusjonene og kulturorganisasjonene , både gjennom faste møter og gjennom tilskuddene vi tildeler .	Sámedikkis lea maiddái lávga ovttasbargu sámi kulturásahusaiguin ja kulturorganisašuvnnaiguin , sihke fásta čoahkkimiid bokte ja doarjagiid bokte maid mii juolludit .
Dette samarbeidet blir beskrevet nærmere under de ulike temaene i kapitlet .	Dán ovttasbarggu birra válddahuvvo lagabuidda sierra fáddákapihttaliin .
Sametinget har halvårige administrative kontaktmøter med Kulturdepartementet , der aktuelle saker tas opp til drøfting .	Sámedikkis leat juohke jahkebealis hálddahusa dásis oktavuođačoahkkimat Kulturdepartemeanttain , gos guorahallat áigeguovdilis áššiid .
Eksempler på saker som er drøftet i 2011 er status i byggesaker , herunder Østsamisk museum og nytt teaterbygg til Beaivváš , kulturpolitisk utredningsutvalg , statsbudsjettet 2012 , norsk-russisk kultursamarbeid , tilskudd til samiske idrettsformål , og Norsk kulturråds overtakelse av ansvar for de samiske museene .	Ovdamearkka dihte leat áššit nugo huksenáššit , mas mielde maiddái Nuortasámi musea ja Beaivváš Sámi Našunálateáhter teáhtera ođđa visti , kulturpolitihkalaš čielggadanlávdegoddi , jagi 2012 stáhtabušeahtta , Norga-Ruošša kulturovttasbargu , doarjja sámi valáštallanulbmiliidda , ja Norgga kulturráđi ovddasvástádusa váldin sámi museain guorahallojuvvon 2011:s .
Departementet og Sametinget besøkte også Østsamisk museum og Saviomuseet i forbindelse med ett av de halvårige møtene .	Departemeanta ja Sámediggi galledii maiddái Nuortasámi musea ja Savio-musea ovtta dákkár čoahkkima oktavuođas .
Sametinget har tatt kontakt med Kulturdepartementet vedrørende det kommende arbeidet med kulturpolitikken etter 2014 .	Sámediggi lea váldán oktavuođa Kulturdepartemeanttain go guoská boahttevaš bargui kulturpolitihkain maŋŋá 2014 .
I statsråd i mars 2011 ble det oppnevnt et utvalg i forbindelse med dette arbeidet .	Njukčamánus 2011 nammadii stáhtaráđđi lávdegotti dán barggu ektui .
Sametinget var ikke informert om opprettelsen av utvalget og dets mandat .	Sámediggái ii lean dieđihuvvon dán lávdegotti ásaheami birra ja dan mandáhta birra .
Som et resultat av Sametingets henvendelse til departementet , kom tre representanter for Kulturutredningen 2014 til Karasjok i november 2011 .	Maŋŋá go Sámediggi lei váldán oktavuođa Kulturdepartemeanttain , de bohte golbma ovddasteaddji 2014 Kulturčielggadusas Kárášjohkii skábmamánus 2011 .
På møtet fikk Sametinget lagt fram sine utfordringer i forbindelse med den fremtidige kulturpolitikken .	Dán čoahkkimis beasai Sámediggi ovddidit iežas hástalusaid boahtteáiggi kulturpolitihka ektui .
Sametinget og Kulturutredningen 2014 skal holde kontakt videre i dette viktige arbeidet .	Sámediggi ja 2014 Kulturčielggadus galget doallat oktavuođa viidáseappot dán deaŧalaš barggu oktavuođas .
Statens senter for arkiv , bibliotek og museum , ABM-utvikling , ble fra 1.1.11 underlagt Norsk kulturråd .	Stáhta arkiiva , bibliotehka ja museaguovddáš , ABM-utvikling , leat 01.01.11 rájes biddjojuvvon Norgga kulturráđi vuollásažžan .
Sametinget har hatt møte med direktør Anne Aasheim for å ta opp ansvaret Norsk kulturråd har for de samiske museene .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin direktevrrain Anne Aasheimain gos ságastallojuvvui makkár ovddasvástádus Norgga kulturráđis lea sámi museaide .
Norsk kulturråd vil fortsatt ha dette ansvaret , og ønsker å ha jevnlige kontaktmøter med Sametinget .	Norgga kulturráđis galgá ain leat dát ovddasvástádus ja háliida jeavddalaččat doallat oktavuođačoahkkimiid Sámedikkiin .
Samtidig ble utviklingen av samisk versjon av gjenstandsdatabasen Primus diskutert .	Dien oktavuođas ságastuvvui maiddái dávvirdihtorvuođu Primusa sámi veršuvnna ovddideami birra .
Sametinget har inngått en administrativ samarbeidsavtale med Samisk kirkeråd .	Sámediggi lea dahkan hálddahuslaš ovttasbargošiehtadusa Sámi girkoráđiin .
Avtalen omhandler et årlig kontaktmøte på administrativt nivå , hvor formålet er gjensidig orientering om saker av felles interesse , og hvor eventuell gjensidig utveksling av faglig bistand ved behov kan avklares .	Šiehtadusa áigumuššan lea doallat jahkásaš oktavuođačoahkkima hálddahusa dásis , man ulbmilin lea gulahallat áššiid birra maidda lea oktasaš beroštupmi , ja man oktavuođas sáhttá lonuhallat fágalaš dieđuid dárbbu mielde ja čilget daid .
Samiske institusjoner	Sámi ásahusat
Sametinget gir direkte tilskudd over Sametingets budsjett til samiske kulturhus- og kulturformidlingsinstitusjoner , samiske festivaler , samiske idrettsorganisasjoner , samiske teatre , samiske publikasjoner , bokbusser og til samiske museer .	Sámediggi addá njuolggodoarjaga Sámedikki bušeahta bokte sámi kulturviesuide ja kulturgaskkustanásahusaide , sámi festiválaide , sámi valáštallanorganisašuvnnaide , sámi teáhteriidda , sámi publikašuvnnaide , girjebussiide ja sámi museaide .
Tilskuddet blir gitt etter nærmere kriterier i budsjettet .	Doarjja addojuvvo lagat eavttuid mielde bušeahtas .
Sammen med de enkelte kulturutøverne er de samiske kulturinstitusjonene og organisasjonene selve grunnlaget for et levende og allsidig samisk kunst- og kulturliv .	Ovttas muhtun kulturbargiiguin de leat sámi kulturásahusat ja – organisašuvnnat vuođđun ealli ja juohkelágan sámi dáidda- ja kultureallimii . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Sametinget avholder jevnlige kontaktmøter med de samiske kulturinstitusjonene og - organisasjonene som får tilskudd over Sametingets budsjett .	Sámediggi doallá jeavddalaččat oktavuođačoahkkimiid sámi kulturásahusaiguin ja – organisašuvnnaiguin mat ožžot doarjaga Sámedikki bušeahta bokte .
Møtene er arena for gjensidig orientering og faglige drøftinger , der temaene er budsjett og informasjon om og drøfting av aktuelle saker .	Čoahkkimiin gulahallat nubbi nuppi doaimmaid birra ja fágalaččat ságastallat , ja maid fáddán lávejit leat bušeahtta ja diehtojuohkin ja ságastallan áigeguovdilis áššiid birra .
Sametinget har i 2011 fortsatt oppfølgingen av sametingsrådets melding om samiske institusjoner .	Sámediggi lea 2011:s joatkán Sámediggeráđi sámi ásahusdieđáhusa čuovvoleami .
I denne framkommer det at institusjonene må gjennomføre organiseringsprosesser som gir en organisasjonsform tilpasset den offentlige rollen de har gjennom direkte tilskudd fra Sametinget , og at disse som hovedregel skal være organisert som stiftelser .	Das boahtá ovdan ahte ásahusat fertejit čađahit organiserenproseassaid man vuođul ráhkadit organisašuvdnahámi mii lea heivehuvvon dan almmolaš rollii mii sis lea njuolggodoarjaga bokte Sámedikkis , ja ahte dat váldoáššis galget leat organiserejuvvon vuođđudussan .
Der særlige grunner tilsier det kan de eventuelt organiseres som aksjeselskaper .	Erenoamáš ákkaid vuođul sáhttet organiserejuvvot oasussearvin .
Sametinget har arrangert et seminar for styremedlemmer oppnevnt av Sametinget til ulike styrer i samiske kulturinstitusjoner .	Sámediggi lea lágidan semináraid stivralahtuide maid Sámediggi lea nammadan sámi kulturásahusaid sierra stivrraide .
Seminaret handlet om styremedlemmenes arbeidsoppgaver og forventingene til disse .	Semináras ohppe stivralahtut makkár barggut sis leat ja makkár vuordámušat leat sidjiide go leat stivralahttun .
Sametinget ser det som viktig å øke kompetansen til Sametingets oppnevnte styrerepresentanter , og tar sikte på å arrangere et nytt seminar i løpet av 2012 .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš buoridit sin gelbbolašvuođa geat čohkkájit Sámedikki nammadan stivralahttun , ja áigu lágidit ođđa seminára jagis 2012 .
Det har vært avholdt administrativ konsultasjon med Kulturdepartementet om innføring av husleiefinansiering av nye samiske kulturhus .	Kulturdepartemeanttain lea dollojuvvon hálddahuslaš konsultašuvdna ođđa sámi kulturviesuid viessoláigoruhtadeami birra .
Med utgangspunkt i at prosedyre for nye byggeprosjekter kan deles i to typer ut fra ansvar og fullmakt , ble det oppnådd enighet om prosedyre for husleiefinansiering av nye samiske kulturbygg .	Dainna vuolggasajiin go ođđa huksenprošeavttaid bargovuogi sáhttá juohkit guovtti sadjái ovddasvástádusa vuođul ja fápmudusa vuođul , de sohppojuvvui bargovuohki viessoláigoruhtadeapmái ođđa sámi kulturviesuide .
Prosedyren tar utgangspunkt i husleieordningen i staten .	Bargovuogis váldojuvvo vuolggasadji stáhta viessoláigoortnegis .
Den skisserer en trinnvis prosedyre , med ansvarsfordeling mellom Sametinget og Kulturdepartementet , for forslag , vedtak og budsjettmessige konsekvenser ved igangsetting av nye husleiefinansierte samiske kulturbygg .	Dat lea ceahkkálastojuvvon bargovuohki , ja ovddasvástádus juogaduvvo Sámedikki ja Kulturdepartemeantta gaskka , evttohusaid , mearrádusaid bušeahtalaš váikkuhusaid ektui dan oktavuođas go ođđa viessoláigoruhtadeapmi váldojuvvo atnui sámi kulturviesuid várás .
Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner	Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat
Sametinget møter jevnlig de samiske kulturhusene for å drøfte saker tilknyttet oppfølging av institusjonsmeldingen og andre aktuelle saker .	Sámediggi deaivvada dávjá sámi kulturviesuid ovddasteddjiiguin guorahallan dihte áššiid mat gusket ásahusdieđáhusa ja áigeguovdilis áššiid čuovvoleapmái .
Samiske kulturhus er viktige for synliggjøring av samisk kulturliv og fungerer som arenaer for utvikling av samisk kultur .	Sámi kulturviesut leat deaŧalaččat sámi kultureallima oainnusmahttimis ja doibmet sámi kultuvrra ovddidanarenan .
Sametinget har i 2011 flyttet Samisk hus på Senja fra direktetilskuddposten på Sametingets budsjett til den søkerbaserte posten ‖Samiske møteplasser‖ .	Sámediggi lea 2011:s sirdán Sáčča sámi viesu njuolga doarjjapoasttas Sámedikki bušeahtas ohcanvuđot postii “ Sámi deaivvadansajit ” .
Denne flyttingen ble gjort med grunnlag i institusjonsmeldingen , hvor det står at sametingsrådet vil stille klare krav til virksomheten ved alle institusjoner og organisasjoner som får direktetilskudd over Sametingets budsjett .	Dát sirdojuvvui ásahusdieđáhusa vuođul , gos čuožžu ahte Sámediggeráđđi sáhttá bidjat čielga gáibádusa buot ásahusaid ja organisašuvnnaid doibmii mat ožžot njuolgadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte .
Sametinget hadde møte med Samisk hus på Senja i forkant .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Sáčča sámi viesuin ovdal dan .
På møtet ble blant annet målene og kriteriene for Sametingets tilskuddsordninger diskutert .	Čoahkkimis ságastuvvui earret eará Sámedikki doarjjaortnega mihttomeriid ja eavttuid birra .
Sametinget oppnevner representanter til styrene for de samiske kulturhusene og kulturformidlingsinstitusjoner .	Sámediggi nammada stivralahtuid sámi kulturviesuide ja kulturgaskkustanásahusaide .
Til styret for stiftelsen Árran julevsáme guovdásj / lulesamisk senter for perioden 2011-2015 , har Sametinget oppnevnt Siv Sara med Johan Daniel O. Hætta som varamedlem .	Árran julevsáme guovdásja vuođđudusa stivrii áigodahkii 2011-2015 lea Sámediggi nammadan Siv Sara ja várrelahttun fas Johan Daniel O. Hætta .
Til styret for Senter for nordlige folk – DÁG har Sametinget oppnevnt Hilde Anita Nyvoll . Som vararepresentant fortsetter Nils Olaf Larsen .	Davviálbmogiid guovddáža stivrii lea Sámediggi nammadan Hilde Anita Nyvoll ja várrelahttun joatká Nils Olaf Larsen .
Sametinget har hatt møte med Sijti Jarnge om arbeidet med organisasjonsendring av senteret .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Sijti Jarngein guovddáža organisašuvdnarievdadanbarggu birra .
Senteret har fått nye vedtekter , der Sametinget er tilgodesett med en styreplass .	Guovddáš lea ožžon ođđa njuolggadusaid , maid vuođul Sámediggi lea ožžon stivrasaji .
Sametinget har oppnevnt John Kappfjell som medlem i styret for Sijti Jarnge for perioden 2012-2016 .	Sámediggi lea nammadan John Kappfjell Sijti Jarnge stivralahttun áigodahkii 2012-2016 .
Várdobáiki	Várdobáiki
Várdobáki startet sin omorganisering i 2009 gjennom et organisasjonsprosjekt som Sametinget ga støtte til .	Várdobáiki álggahii ođđasis organiserema 2009:s organisašuvdnaprošeavtta bokte masa Sámediggi attii doarjaga .
Også dette med bakgrunn i sametingsrådets institusjonsmelding .	Dát dahkkui maiddái Sámediggeráđi ásahusdieđáhusa vuođul .
Gjennom prosessen har det vært gjennomført møter mellom Sametinget og Várdobáki i valg av ny styrings- og organisasjonsform .	Proseassa čađa leat čađahuvvon čoahkkimat Sámedikki ja Várdobáikki gaskka ođđa stivren- ja organisašuvdnahámi válljema birra .
Med bakgrunn i rapport fra omorganiseringsprosjektet 2010 er det fattet vedtak om å invitere til etablering av stiftelse .	Ođđasisorganiserenprošeavtta raportta vuođul 2010:s lea mearriduvvon ahte bovdejuvvo vuođđudusa ásaheapmái .
Sametinget har derfor fått invitasjon til å delta i opprettelse av stiftelsen Várdobáki samisk senter .	Danne lea Sámediggi bovdejuvvon searvat Várdobáikki sámi guovddáža vuođđudusa ásaheapmái .
Troms og Nordland fylkeskommune har også fått invitasjon til å delta som medstiftere .	Romssa ja Norlándda fylkkasuohkanat leat maiddái bovdejuvvon searvat mielde vuođđudeaddjin .
Samisk hus i Oslo	Oslo sámi viessu
Foreningen Samisk hus har satt i gang en omorganiseringsprosess .	Sámi viesu searvi lea álggahan ođđasis organiserenproseassa Sámedikkeráđi ásahusdieđáhusa vuođul .
Sikrer at beslutningsmyndigheten vil ligge i institusjonenes egne organer .	Goziha dan ahte lea veahá gaska doarjjaaddi ja hálddašandási gaskkas .
Sametinget har stilt seg positivt til å være en av opprettere av stiftelsen Samisk Hus i Oslo .	Sámediggi lea lohpidan leat okta Oslo sámi viesu vuođđudusa ásaheddjiid gaskkas .
Det er positivt at også Oslo kommune og Akershus fylkeskommune inviteres som medopprettere .	Buorre lea go sihke Oslo gielda ja Akershus fylkkagielda bovdejuvvojit searvat mielde ásaheaddjin .
Saemien Sijte	Saemien Sijte
Statsbygg har , med bakgrunn i oppdragsbrevene fra Kulturdepartementet , utarbeidet byggeprogram , gjennomført tomteanalyser og fått utarbeidet forprosjekt for et nybygg for Saemien Sijte .	Stáhta huksenfitnodat , Kulturdepartemeantta barggahanreivviid vuođul , lea ráhkadan huksenprográmma , analyseren duktasaji ja ráhkadahttán ovdaprošeavtta Saemien Sijte ođđa vistái .
Forprosjektet viser et spennende og spektakulært nybygg .	Ovdaprošeakta čájeha ahte šaddá gelddolaš ja hui erenoamáš ođđa visti .
Prosjektet holder seg innenfor de gitte arealrammer og har et betydelig redusert energimål .	Prošeakta lea bisson addojuvvon areálarámmaid siskkobealde , ja das lea mealgat unniduvvon energiijamihttomearri .
Bygningen skal innholde kontorlokaler til Saemien Sijte , Sametinget , Reindriftsforvaltningen og Snåsa kommune .	Vistái galget boahtit kantuvrrat Saemin Sijtii , Sámediggái , Boazodoallohálddahussii ja Snoasa suohkanii .
Prosjektet har følgende samfunnsmål : Saemien Sijte museum og kultursenter skal dokumentere , verne om , fremme og utvikle sørsamisk identitet , språk og kultur .	Prošeavttas leat čuovvovaš servodatmihttomearit : Saemien Sijte musea ja kulturguovddáš galgá duođaštit , suodjalit , ovdánahttit ja ovddidit máttasámi identitehta , giela ja kultuvrra .
Senteret kan bli arena og møtested og fungere som samisk forsknings- og formidlingsinstitusjon .	Guovddáš sáhttá šaddat arenan ja čoahkkinbáikin , ja dasto doaibmat sámi dutkan- ja gaskkustanásahussan .
Virksomheten ved senteret kan medvirke til å gi forskjellige målgrupper økt kunnskap og forståelse om sørsamisk kultur og tilstedeværelse .	Guovddáža doaibma sáhttá leat mielde addimin sierra olahusjoavkkuide eanet máhtu ja áddejumi máttasámi kultuvrra ja leahkima birra .
Sametinget har signalisert at Sametinget vil påta seg ansvaret med å opptre som leietaker for de arealer som stiftelsen Saemien Sijte skal disponere . Dette under forutsetning av at Sametinget over sitt budsjett får dekket alle husleiekostnader og senere økning av leiesatsene .	Sámediggi lea dovddahan ahte Sámediggi váldá badjelasas ovddasvástádusa doaibmat láigolažžan daid areálain maid vuođđudus Saemien Sijte galgá geavahit , dainna eavttuin ahte Sámediggi bušeahtas bokte oažžu gokčojuvvot buot viessoláigogoluid ja jus maŋŋá bajidit láigomáksomeriid .
Sametinget har fremhevet blant annet følgende argumenter for å realisere prosjektet med basis i forprosjektet : Bygget vil framstå som en arkitektonisk perle og vil utvilsomhet bli en severdighet i området .	Sámediggi lea earret eará deattuhan čuovvovaš ákkaid prošeavtta duohtan dahkama ektui ovdaprošeavtta vuođul : Visti doaibmá arkitektonálaš čikŋan ja šaddá eahpitkeahttá geahččan veara visti dán guovllus .
Dette gir en god mulighet til å framheve , presentere og synliggjøre den sørsamiske kulturen på en verdig måte , som vil være en styrke både for Snåsa og regionen generelt .	Dát addá buori vejolašvuođa deattuhit , čalmmustit ja oainnusmahttit máttasámi kultuvrra árvvolaš vuogi mielde , mas sáhttá leat stuorra ávki Snoasai ja guvlui oppalaččat .
Dette samsvarer godt med regjeringens satsingsområder i Kulturløftet hvor visuell kunst , arkitektur og design framheves .	Dát dávista bures ráđđehusa áŋgiruššansurggiide Kulturloktemis mas visuála dáidda , arkitektuvra ja design deattuhuvvojit .
En samlokalisering med annen offentlig virksomhet med samiskrelaterte oppgaver vil i sum gi god faglig inspirasjon for alle parter .	Oktii lokaliseren eará almmolaš doaimmaiguin main leat sámiidguoski doaimmat , oktiibuot lea buorre fágalaš movttiidahttin buohkaide .
Samiske teatre	Sámi teáhterat
De samiske teatrene er viktige som arenaer for kulturopplevelse og kulturformidling , og for bruk og synliggjøring av samisk språk .	Sámi teáhterat leat deaŧalaš arenat kulturvásiheapmái ja kulturgaskkusteapmái , ja sámegiela geavaheapmái ja oainnusmahttimii .
Beaivváš Sámi Našunálateáhter har lenge arbeidet for å få et eget teaterbygg i Kautokeino .	Beaivváš Sámi Našunálateáhter lea guhká oččodan sierra teáhtervistti Guovdageidnui .
Teaterets styre har gått inn for at Statsbygg påtar seg ansvaret for oppføring av teaterbygget og har anmodet Sametinget om å sende oppdragsbrev til Statsbygg .	Teáhtera stivra lea mielas ahte Stáhta huksendoaimmahat váldá badjelasas ovddasvástádusa teáhtervistti huksemis , ja ávžžuha Sámedikki sáddet barggahanreivve Stáhta huksendoaimmahahkii .
Sametinget ga Statsbygg i oppdrag å forestå planlegging av nytt teaterbygg , foreløpig begrenset til å gjennomføre programmeringsarbeidet .	Sámediggi lea bivdán Stáhta huksendoaimmahaga bargat ođđa teáhtervistti plánemiin , mii doaisttážii lea ráddjejuvvon prográmmabarggu čađaheapmái .
Statsbygg har utarbeidet forslag til byggeprogram .	Stáhta huksendoaimmahat lea ráhkadan huksenprográmma evttohusa .
Sametinget har som intensjon at Statsbygg skal stå som ansvarlig for en videreføring av arbeidet fram til ferdig nybygg og senere drift av nybygget .	Sámedikki áigumuššan lea ahte Stáhta huksendoaimmahat váldá ovddasvástádusa barggu joatkimis dassážii go ođđa visti ceggejuvvo , ja maŋŋá ovddasvástádusa ođđa vistti doaimmas .
Dette avhenger av at Sametinget og Kulturdepartementet kommer til enighet om at prosjektet inngår i og finansieres over husleiefinansieringsordningen for nye samiske kulturbygg .	Dat sorjá das ahte nagodit go Sámediggi ja Kulturdepartemeanta soahpat ahte prošeakta lea oassi sámi ođđa kulturviesuid viessoláigoruhtadanortnegis ja ruhtaduvvo dan badjel .
Åarjelhsaemien Teatere har vedtatt en ny styrings- og organisasjonsform som ivaretar meldingens intensjoner .	Åarjelhsaemien Teatere lea mearridan ođđa stivren- ja organisašuvdnahámi mii goziha dieđáhusa áigumušaid .
Dette med bakgrunn i sametingsrådets melding om samisk institusjonsutvikling .	Dát lea dahkkojuvvon Sámediggeráđi sámi ásahusovddidandieđáhusa vuođul .
Sametinget er sammen med andre parter invitert til stiftelse av et aksjeselskap , Åarjelhsaemien Teatere N a / s. Stiftelsesmøtet vil være i februar 2012 .	Sámediggi lea ovttas eará beliiguin bovdejuvvon oasussearvvi , Åarjelhsaemien Teatere N O / s vuođđudeapmái . Vuođđudančoahkkin lea guovvamánus 2012 .
Samiske festivaler	Sámi festiválat
De samiske festivalene er viktige for å synliggjøre , formidle og utvikle samisk kultur og urfolkskultur .	Sámi festiválat leat deaŧalaččat sámi kultuvrra ja álgoálbmotkultuvrra oainnusmahttimii , gaskkusteapmái ja ovddideapmái .
Sametinget har jevnlige møter med de ansvarlige for festivalene for gjensidig orientering og drøfting av aktuelle saker .	Sámedikkis leat jeavddalaččat čoahkkimat festiválaid ovddasvástideddjiiguin gulahallan dihte nubbi nuppi birra ja áigeguovdilis áššiid birra ságastallama dihte .
Styret for Márkomeannu har orientert Sametinget om endringer vedrørende festivalen .	Márkomeanu stivra lea čilgen Sámediggái festiválaid rievdadusaid birra .
De har også bedt om en egen produsentstilling tilknyttet festivalen .	Sii leat maiddái bivdán oažžut sierra buvttadeaddjivirggi festivála oktavuhtii .
Sametinget , Troms fylkeskommune og Márkomeannu har hatt et felles møte om utfordringer knyttet til festivalen .	Sámedikkis , Romssa fylkkasuohkanis ja Márkomeanuin lea leamaš oktasaš čoahkkin festivála hástalusaid birra .
På møtet ble ulike løsninger på utfordringene diskutert .	Čoahkkimis ságastallojuvvui sierra čovdosiid hástalusaid birra .
Márkomeannu tar disse med i sitt videre arbeid med utvikling av festivalen .	Márkomeannu váldá dáid mielde viidáset barggus festivála ovddidemiin .
Riddu Riđđu-festivalen hadde 20-års jubileum sommeren 2011 .	Riddu Riđđu-festiválas ledje 20 jagi ávvudoalut geassit 2011 .
I forbindelse med jubileet , ble nybygget ved Senter for nordlige folk åpnet .	Ávvudeami oktavuođas rahppojuvvui Davviálbmogiid guovddáža ođđa visti .
Sametinget har sammen med Troms fylkeskommune , Kåfjord kommune og regjeringen vært bidragsytere til nybygget .	Sámediggi lea ovttas Romssa fylkkasuohkaniin , Gáivuona suohkaniin ja ráđđehusain leamaš mielde ruhtadeamen ođđa vistti .
Filmfestivalen i Kautokeino har ikke fått utbetalt direktetilskudd for 2011 fra Sametinget .	Guovdageainnu filbmafestivála ii leat ožžon máksot Sámedikkis njuolgadoarjaga 2011:s .
På grunn av manglende rapporteringer har Sametinget holdt tilbake direktetilskuddet , samt krevd midler tilbakebetalt fra festivalen .	Váilevaš raporterema geažil ii leat Sámediggi máksán njuolggodoarjaga , ja lea gáibidan ruđaid ruovttoluotta festiválas .
Med bakgrunn i dette tas filmfestivalen ut av Sametingets budsjett sine direktetilskudd fra 2012 .	Dán vuođul váldojuvvo dát filbmafestivála eret Sámedikki 2012 bušeahta njuolggodoarjagis 2012:s .
Musikkfestivalen i Kautokeino feiret påsken 2011 sitt 40-årsjublileum .	Guovdageainnu musihkkafestivála ávvudii 2011 beassážiid áiggi 40-jagi doaluiguin .
I forbindelse med jubileet ble det avholdt jubileumskonserter , VM i reinkappkjøring og markering av Beaivváš Sámi Našunálateáhter sitt 30-års jubileum .	Ávvudeami oktavuođas dollojuvvojedje ávvukonsearttat , MM heargevuodjimat ja Beaivváš Sámi Našunálateáhtera 30-jagi ávvudeapmi .
Festivaler Karasjok har åpnet opp for at Sametinget skal ha en fast representant i styret fra 2011 .	Kárášjoga festiválat leat fas dadjan ahte Sámedikkis galgá leat fásta lahttu stivrras jagi 2011 rájes .
Arbeidet skal være klart innen årsmøtet i 2012 .	Bargguin galget leat geargan 2012 jahkečoahkkima rádjai .
Sametinget har oppnevnt Laila Østby-Paulsen til styret i Festivaler Karasjok for perioden 2011-2013 , med Rosie Holmestrand som varamedlem .	Sámediggi lea nammadan Laila Østby-Paulsen Kárášjoga festiválaid stivrii áigodahkii 2011-2013 , ja Rosie Holmestrand lea várrelahttu .
Bokbusser	Girjebusset
I 2011 fikk også Kulturbussen i Sør-Troms drifttilskudd fra Sametinget .	2011:s oaččui maiddái MáttaRomssa girjebusse doaibmadoarjaga Sámedikkis .
I dag er det da sju samiske bokbusser som mottar driftstilskudd fra Sametinget .	Dál ožžot čieža sámi girjebusse doaibmadoarjaga Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Tysfjord kommune fikk investeringsstøtte til innkjøp av ny bokbuss i 2011 .	Divttasvuona suohkan oaččui investerendoarjaga ođđa girjebusse oastimii 2011:s .
Sametingets bibliotek arrangerte International Indigenous Librarians Forum i mars 2011 .	Sámedikki girjerádju lágidii International Indigenous Librarians Foruma njukčamánus 2011 .
Forumet har blitt arrangert annen hvert i år siden 1999 .	Dát forum lea lágiduvvon juohke nuppi jagi 1999 rájes .
I 2001 ble forumet arrangert av Samernas bibliotek i Jokkmokk .	2001:s lágidii foruma Sámi girjerádju Johkamohkis .
Formålet med forumet er å forbedre informasjon , samlinger og service til minoriteter ved å danne nettverk og dele erfaringer og ideer mellom ulike urbefolkninger .	Foruma ulbmilin lea buoridit diehtojuohkima , čoakkáldagaid ja bálvalusa minoritehtaide dan bokte ahte vuođđudit fierpmádaga ja juogadit vásihusaid iešguđetlágán álgoálbmogiid gaskka .
Samiske museer	Sámi museat
Sametinget har gjennomført en behovsanalyse for alle de samiske museene .	Das boahtá ovdan ahte sámi museat leat ain huksendásis .
I analysen framkommer det at de samiske museene ennå er i en oppbyggingsfase .	Dattetge leat dat ovdánan ja šaddan nana sámi gelbbolašvuođa ásahussan sámi servodagas .
Sametinget prioriterer de samiske museene høyt i budsjettet .	Sámediggi vuoruha sámi museaid bušeahtas .
Bevilgningene fra sentrale myndigheter , fylkeskommunene og kommunene har derimot dels flatet ut og dels forsvunnet , dette til tross for et uttalt ansvar på nasjonale , regionale og lokale nivåer for de samiske museene .	Guovddáš eiseválddiid , fylkkagielddaid ja gielddaid juolludusat eai leat gal lassánan ja leat beanta jávkamin , liikká vaikko lea celkojuvvon ahte ovddasvástádus gullá nationála , guovlulaš ja báikkálaš dásiide go lea sáhka sámi museain .
Dette gjør det vanskelig for de samiske museene å kunne utvikle seg til å bli ennå sterkere , samt kunne fordype seg ytterligere i lokal og regional kulturhistorie .	Dan geažil lea sámi museain váttis ovddidit nu ollu ja nanosmuvvat ain eanet , ja sáhttit čiekŋudit eanet báikkálaš ja guovllu kulturhistorjái .
Behovsanalysen vil danne grunnlag for en museumspolitisk redegjørelse som skal legges fram i begynnelsen av 2013 .	Dárboiskkadeapmi lea vuođđun dan museapolitihkalaš čilgehussii mii galgá ovddiduvvot jagi 2013 álggus .
For at en slik tilbakeføring skal kunne skje er det en del krav til blant annet faglig forsvarlig magasinering og utstillingsforhold .	Go daid galgá ruovttoluotta fievrridit de gáibiduvvo earret eará fágalaččat dohkálaš rádjan ja čájáhus .
Utredningen vil også se på hvilke ressurser som behøves i denne prosessen .	Čielggadeami oktavuođas geahčaduvvojit maiddái makkár resurssat dárbbašuvvojit dán proseassas .
Utredningen forventes å bli ferdigstilt i løpet av første halvdel av 2012 .	Vurdojuvvo ahte čielggadus gárvánivččii jagi 2012 álgo jahkebealis .
De fire museene Tana museum , Varanger samiske museum , Saviomuseet og Østsamisk museum er fremdels i en konsolideringsprosess .	Njeallje musea mat leat Deanu musea , Várjjat sámi musea , Savio-musea ja Nuortasámi musea leat ain nannenproseassas .
Partene jobber med å få etablert leie- og driftsavtaler , slik at stiftelsen kan foreta en formell virksomhetsoverdragelse .	Bealit barget láigo- ja doaibmašiehtadusaid ásahemiin , nu ahte vuođđudus formálalaččat sáhttá váldit doaimma badjelii .
Bygningen til Østsamisk museum er ikke ferdigstilt .	Nuortasámi museavisti ii leat gárvvistuvvon ollásit .
Statsbygg jobber med å utbedre manglene ved bygget slik at det kan bli godkjent og tas i bruk av offentligheten .	Stáhta huksefitnodat bargá váilevašvuođaid divvumiin visttis vai dat sáhttá dohkkehuvvot ja váldojuvvot geavahussii almmolaččat .
Dato for åpninga av museet og basisutstillinga er ikke fastsatt , men dette vil bli bestemt i begynnelsen av 2012 .	Musea rahpandáhton ja vuođđočájáhus ii leat mearriduvvon , muhto dat mearriduvvo jagi 2012 álggus .
Side 95 av 377	Sámi dáiddamusea
Sametinget har i 2009 bedt Statsbygg om å gjennomføre programmeringsarbeidet for Samisk kunstmuseum .	Sámediggi lea 2009:s bivdán Stáhta huksendoaimmahaga čađahit Sámi dáiddamusea prográmmabarggu .
Det skulle skje i nært samarbeid med RiddoDuottarMuseat / Samisk kunstmuseum , som er eiere av anlegget .	Dat bargu galgá dahkkojuvvot lávga ovttasbargguin RiddoDuottarMuseaain / Sámi dáiddamusean , mii eaiggáduššá rusttega .
Statsbygg har gjennomført arbeidet og oversendt byggeprogram for prosjektet Samisk kunstmuseum .	Stáhta huksendoaimmahat lea čađahan barggu , ja lea sádden Sámi dáiddamusea prošeavtta huksenprográmma .
Byggeprogrammet innholder blant annet tilstandsanalyse og programestimat .	Huksenprográmmas leat mielde earret eará dilleanalysa ja prográmmaplána .
Samisk kunstmuseum skal etableres i det eksisterende bygget til RidduDuottarMuseat , samt i et nytt tilbygg til dette .	Sámi dáiddamusea galgá ásahuvvot RiddoDuottarMuseat dáláš vistái , ja dan vistti ođđa oassái .
Arbeidet med å avklare forhold angående eierskap , forvaltning , drift og vedlikehold av eksisterende anlegg er ikke sluttført .	Bargu mii guoská eaiggátvuhtii , hálddašeapmái , doibmii ja dáláš rusttega bajásdoallamii ii leat vuos loahpahuvvon .
Statsbygg har imidlertid uttrykt en positiv holding til at det samlende anlegget kan inngå i Statsbyggs portefølje etter ferdigstillelse av nybygg og rehabilitering / ombygging av eksisterende bygning .	Stáhta huksendoaimmahat lea dattetge dovddahan positiivvalaš miellaguottu dan ektui ahte olles rusttet sáhttá gullat Stáhta huksendoaimmahaga bargui maŋŋá go ođđa visti lea gárvvis , ja go dáláš visti lea divoduvvon / ođastuvvon .
Det planlegges et oppdragsmøte for å gjennomgå byggeprogrammet og status for prosjektet .	Plánejuvvo barggahančoahkkin gos geahčadit huksenprográmma ja prošeavtta stáhtusa .
Litteratur	Girjjálašvuohta
Innkjøpsordningen for samisk skjønnlitteratur og musikk / joik er igangsatt i 2011 .	Sámi girjjálašvuođa ja musihka / luđiid oastinortnet lea álggahuvvon 2011:s .
Samisk Kunstnerråd administrerer ordningen på vegne av Sametinget .	Sámi dáiddárráđđi hálddaša ortnega Sámedikki ovddas .
Det er nedsatt et utvalg som skal vurdere de påmeldte verkene innen musikk og litteratur , i henhold til retningslinjene .	Lávdegoddi mii galgá árvvoštallat dieđihuvvon dahkosiid musihka ja girjjálašvuođa oktavuođas lea nammaduvvon , njuolggadusaid mielde .
Bedømningskomiteen fra det samiske området til Nordisk råds litteraturpris har foreslått en samisk forfatter og et samisk verk til litteraturprisen for 2011 .	Davviriikkaid ráđi girjjálašvuođa sámi guovllu árvvoštallanlávdegoddi lea evttohan ovtta sámi girječálli ja ovtta sámi dahkosa girjjálašvuođabálkkašupmái 2011:s .
Dette er Rawdna Carita Eira med ruohta muzetbeallji ruohta / löp svartöra löp .	95 siidu 379 siiddus dahkosiin ruohta muzetbeallji ruohta / löp svartöra löp .
Komiteen har bestått av Line Merete Skarvik , ElliSivi Näkkäläjärvi og John Erling Utsi .	Lávdegottis leat leamaš mielde Line Merete Skarvik , Elli-Sivi Näkkäläjärvi ja John Erling Utsi .
Musikk	Musihkka
Sametinget har fortsatt med å støtte opp om prosjektet Sápmi music .	Sámediggi lea ain dorjon prošeavtta Sápmi music .
Sápmi Music gir en samisk artist muligheten til å tilegne et helt år til å utvikle seg som artist gjennom promotering , turnevirksomhet , plateinnspilling e.l. .	Sápmi music addá ovtta sámi artistii vejolašvuođa olles jagi ovddidit iežas artistan promoterema , turnedoaimma , skearruid báddema bokte jna. .
Samarbeidet om Sàpmi Music er en del av samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune .	Ovttasbargu Sápmi musicain lea oassi ovttasbargošiehtadusas mii lea Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda gaskka .
Prosjektet fikk tildelt midler over revidert budsjett for 2011 .	Prošeakta oaččui ruđaid jagi 2011 reviderejuvvon bušeahta bokte .
Medietilbud	Mediafálaldat
Sametinget har diskutert det samiske medietilbudet med Kulturdepartementet .	Sámediggi lea ságastallan sámi mediafálaldaga birra Kulturdepartemeanttain .
Saker som er blitt tatt opp med departementet er Internasjonalt samisk filmsenter , samisk barne-tv , spesielt på luleog sørsamisk , samisk teksting på tv-programmer , satsing på rekruttering av unge samiske mediefolk , dubbing av samisk film og teksting på spillefilmer .	Áššit mat leat váldojuvvon ovdan departemeanttain leat Riikkaidgaskasaš sámi filbmaguovddáš , sámi mánáid-tv , erenoamážit julev- ja máttasámegillii , tv-prográmmaid sámegillii teksten , rekrutteremiin áŋgiruššan oažžut nuorra sámi mediaolbmuid , sámi filmmaid dubben ja speallofilmmaid teksten .
Partene ble enige om fortsatt dialog om disse sakene .	Bealit sohpe ain gulahallat dáid áššiid birra .
Departementet og Sametinget var også enige om at innovative prosjekter som Nuoraj-tv bør videreføres og brukes som eksempler til etterfølgelse når det gjelder bruk av samisk i media .	Departemeanta ja Sámediggi leat maiddái soahpan ahte innovatiivvalaš prošeavttaiguin nugo Nuoraj-tv berre jotkojuvvot ja geavahuvvot ovdamearkan čuovvoleapmái go guoská sámegiela geavaheapmái mediain .
Det er viktig å støtte opp om unge samiske mediefolk med tanke både på videreføring og rekruttering .	Deaŧalaš lea doarjut nuorra sámi mediaolbmuid dainna jurdagiin ahte joatkit Nuoraj-tv:in ja rekrutteret dasa .
Nuoraj-tv får direktetilskudd over Sametingets budsjett fra 2012 .	Nuoraj-tv oažžu njuolggodoarjaga Sámedikki 2012 bušeahta rájes .
Samiske kirkesaker	Sámi girkoáššit
Sametinget deltok under Kirkemøtet i april 2011 i Tønsberg .	Sámediggi searvvai Girkočoahkkimii cuoŋománus 2011 Tønsberggas .
På dette møtet ble Den norske kirkes strategiplan for samisk kirkeliv vedtatt .	Dán čoahkkimis mearriduvvui sámi girkoeallima strategiijaplána .
Sametinget behandlet og kom med uttalelse til denne planen i 2010 .	Sámediggi meannudii dán plána 2010:s ja buvttii dasa cealkámuša .
Idrett	Valáštallan
Sametinget ønsker at samisk ungdom engasjerer seg i kultur og idrett .	Sámediggi háliida ahte sámi nuorat barget viššalit kultuvrrain ja valáštallamiin .
Som en motivasjon for dette har Sametinget i 2011 tildelt fire stipend á kr 25 000 til fire unge kultur- og idrettsutøvere .	Movttidahttin dihte lea Sámediggi 2011:s addán njeallje 25 000 ruvdnosaš stipeandda njealji nuorra kulturbargái ja valáštallái .
Kultur- og idrettstipendet for 2011 ble tildelt Christer Kjønsø Karlsen ( karate ) , Silje Westgård ( ski ) , Marie Sofie Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Kultur- ja valáštallanstipeanda 2011:s addojuvvui čuovvovaččaide ; Christer Kjønsø Karlsenii ( karate ) , Silje Westgård ( čuoigan ) , Marie Sofie H. Hætta ( spábbačiekčan ) ja Marja Helene Fjellheim Mortensson ( musihkka ) .
Sametinget håper at stipendet vil være med på å motivere disse ungdommene , og andre , til å videreutvikle sitt engasjement innenfor kultur og idrett .	Sámediggi doaivu ahte stipeanda lea mielde movttiidahttimin dáid nuoraid , ja earáid , bargat viidáseappot kultuvrrain ja valáštallamiin .
Sametinget mottar årlig spillemidler fra Kulturdepartementet .	Sámediggi oažžu jahkásaččat speallanruđaid Kulturdepartemeanttas .
Formålet med tilskuddet er å støtte opprettholdelse og videreutvikling av de særegne samiske idrettsaktivitetene som er en del av tradisjonell samisk kultur .	Doarjaga ulbmilin lea doarjut erenoamáš sámi valástallandoaimmaid bisuheami ja viidáseappot ovddidit erenoamáš sámi valáštallandoaimmaid árbevirolaš sámi kultuvrra ovddideami oassin .
Tilskuddet skal primært benyttes til aktiviteter rettet mot barn og ungdom .	Doarjja galgá geavahuvvot vuosttažettiin mánáid- ja nuoraid doaimmaide .
Organisasjonen har brukt midlene til å legge til rette for utvikling av samisk idrett for barn og unge , med spesiell vekt på fremme av reinkappkjøring og lassokasting .	Organisašuvdna lea geavahan ruđaid sámi valáštallama láhčima ovddideapmái mánáide ja nuoraide , ja erenoamážit lea deattuhuvvon heargevuodjima ja njoarostallama ovdánahttin .
Sametinget har i 2011 videreført drifts- og aktivitetsstøtten til tre samiske idrettsorganisasjoner .	Sámediggi lea 2011:s ain juohkán doaibma- ja aktivitehtadoarjaga golmma sámi valáštallanorganisašuvnnaide .
De tre organisasjonene som mottar direkte støtte fra Sametinget er Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) , Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) og Sámi Heargevuodjin-Lihttu ( SHL ) .	Dat golbma organisašuvnna mat ožžot njuolga doarjaga Sámedikkis leat Sámiid valáštallanlihttu-Norga ( SVL-N ) , Sámi spábbačiekčanlihttu ( SSL ) ja Sámi HeargevuodjinLihttu ( SHL ) .
Samisk ungdom deltar annet hvert år i Arctic Winter Games ( AWG ) .	Sámi nuorat servet juohke nuppi jagi Arctic Winter Games ( AWG ) nammasaš doaluide .
AWG er et idretts- og kulturarrangement for ungdom fra arktiske områder .	AWG doalut leat árktalaš guovlluid nuoraid valáštallan- ja kulturdoalut .
De sentrale verdiene i AWG er ivaretakelse av kultur og kulturforståelse , vennskap og respekt for seg selv og andre .	AWG guovddáš árvvut leat kultuvrra ja kulturáddejumi goziheapmi , ustitvuohta ja iežas ja earáid árvvus atnin .
Sametinget ser på disse verdiene som viktige elementer for samisk ungdom i deres møte med annen urfolksungdom og ungdom fra andre arktiske strøk .	Sámediggi oaivvilda ahte dát leat deaŧalaš bealit sámi nuoraide go sii galget deaivvadit eará álgoálbmotnuoraiguin ja eará árktalaš guovlluid nuoraiguin .
Samisk kunstneravtale	Sámi dáiddáršiehtadus
Sametinget og Sámi Dáiddárráđđi / Samisk kunstnerråd inngikk i 2004 en samarbeidsavtale som innebærer at partene fører årlige forhandlinger om rammen for en samisk kunstneravtale .	Sámediggi ja Sámi Dáiddárráđđi leat dahkan ovttasbargošiehtadusa 2004:s mii mearkkaša dan ahte bealit šiehtadallet jahkásaččat sámi dáiddáršiehtadusa rámma .
I august 2011 ble partene enige om at rammen for kunstneravtalen for 2012 skal være på kr 6 295 000 .	Borgemánus 2011 sohpe bealit ahte dáiddáršiehtadusa rámma 2012:s galgá leat 6 295 000 ru. .
Dette tilsvarer en økning på kr 380 000 i forhold til kunstneravtalen i 2011 .	Dás lei lassáneapmi 380 000 ru jagi 2011 dáiddáršiehtadusa ektui .
Avtalen omfatter følgende tiltak : kunstfond kr 700 000 stipend til samiske kunstnere kr 2 450 000 driftsstøtte til samiske kunstnerorganisasjoner og Samisk kunstnerråd kr 2 150 000 innkjøpsordning for samisk billedkunst og dáiddaduodji kr 370 000 faglig veiledning kr 275 000 visningsvederlag kr 50 000 innkjøpsordning for skjønnlitteratur , joik og musikk kr 300 000 Samisk kunstnerråd forvalter avsetningene i avtalen med unntak av innkjøpsordningen for billedkunst og dáiddaduodji , som forvaltes av RiddoDuottarMuseat .	Šiehtadussii gullet čuovvovaš doaibmabijut : dáiddafoanda 700 000 ru stipeanda sámi dáiddáriidda 2 450 000 ru doaibmadoarjja sámi dáiddárorganisašuvnnaide ja Sámi dáiddárráđđái 2 150 000 ru sámi govvadáidaga ja dáiddadujiid oastinortnet 370 000 ru fágalaš bagadeapmi 275 000 ru čájáhusbuhtadus 50 000 ru čáppagirjjálašvuođa , luđiid ja musihka oastinortnet 300 000 ru Sámi dáiddárráđđi hálddaša dáid ruđaid mat leat šiehtadusas , spiehkastahkan lea govvadáidaga ja dáiddaduoji oastinortnet , maid RiddoDuottarMuseat hálddaša .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi
Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) fungerer som et kontaktledd mellom samisk ungdom og Sametinget , men også som høringsinstans og som " vaktbikkje " overfor Sametinget når det gjelder ungdomssaker .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) doaibmá oktavuohtalađasin sámi nuoraid ja Sámedikki gaskka , muhto maiddái gulaskuddaninstánsan ja ” goziheaddji ” Sámedikki guovdu nuoraidáššiid oktavuođas .
På den måten kan SUPU bistå Sametinget i utformingen av tingets ungdomsprofil og ungdomspolitikk .	Dieinna lágiin sáhttá SNPL veahkehit Sámedikki nuoraidprofiila ja nuoraidpolitihka hábmemis .
SUPU har i 2011 hatt seks møter .	SNPL:s leat leamaš guhtta čoahkkima 2011:s .
Utvalget har også deltatt på ulike konferanser og seminarer , med innlegg og deltakelse i paneldebatter ved noen anledninger .	SNPL lea searvan maiddái sierra konferánssaide ja semináraide , ja lea doallan sáhkavuoruid ja searvan paneladigáštallamiidda muhtun oktavuođain .
SUPU har videre hatt informasjonsstand på idrettsarrangement og besøkt ulike videregående skoler for å informere om SUPU , Sametinget og Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dasto lea SNPL juohkán dieđuid valáštallandoaluin ja lea galledan sierra joatkkaskuvllaid juohkin dihte dieđuid SNPL , Sámedikki ja Sámedikki jienastuslohkui čáliheami birra .
SUPU var medarrangør av ungdomsseminar og workshop under Riddu Riđđu-festivalen .	SNPL lei mielde lágideamen nuoraidseminára ja bargobáji Riddu Riđđu festiválas .
På det årlige møtet mellom SUPU og Barneombudet var tema ulike samiske spørsmål som læremidler , nordisk samarbeid og demokratisk deltakelse for samiske barn .	Čoahkkimis mii dollojuvvo jahkásaččat SNPL ja Mánáidáittardeaddji gaskka ledje fáddán sámi áššit nugo oahpponeavvut , davviriikkalaš ovttasbargu ja sámi mánáid demokráhtalaš searvan .
Sammen med ungdomsrådene ved sametingene i Sverige og Finland arrangerte SUPU et miniseminar om ungdomspolitikk for Samisk parlamentarisk råd .	Ovttas Suoma ja Ruoŧa sámedikki nuoraidráđiiguin lágidii SNPL miniseminára Sámi parlamentáralaš ráđi ( SPR ) nuoraidpolitihka birra .
Ungdomsrådene ga også innspill til sluttdokumentet fra den samiske parlamentarikerkonferansen , og hadde et eget saksfremlegg om opprettelse av et felles samisk ungdomsråd tilknyttet Samisk parlamentarisk råd .	Nuoraidráđit bukte cealkámuša maiddái sámi parlamentarihkkáriid konferánssa loahppadokumentii , ja sis lei sierra áššeovddidus oktasaš sámi nuoraidráđi ásaheapmái Sámi párlamentáralaš ráđi oktavuhtii .
Dette ble senere vedtatt av Samisk parlamentarisk råd .	Dat mearriduvvui maŋŋá Sámi parlamentáraláš ráđis .
SUPUs leder deltok i Sametingets delegasjon til årets sesjon i Permanent Forum for urfolk .	SNPL jođiheaddji lei mielde dán jagáš sešuvnnas álgoálbmogiid Bissovaš Forumis .
Der ble det blant annet etablert kontakt med UN Indigenous Youth Caucus .	Doppe čatnui oktavuohta earret eará UN Indigenous Youth Caucus nammasaš organisašuvnnain .
Ungdommens maktutredning er et utvalg som skal utrede unges makt og deltagelse i samfunnet .	Nuoraid váldečielggadus lea lávdegoddi mii galgá čielggadit nuoraid válddi ja searvama servodagas .
Utvalget er oppnevnt av regjeringen .	Ráđđehus lea nammadan lávdegotti .
SUPU har gitt innspill til utredningen .	SNPL lea buktán cealkámuša čielggadussii .
De tok blant annet opp hvordan det negative mediefokuset på samiske saker kan gjøre det vanskelig for samiske barn og unge å søke innflytelse når det gjelder samiske spørsmål .	Sii válde ovdan earret eará dan movt negatiivvalaš mediabeaggin sámi áššiid hárrái , sáhttá dagahit ahte sámi mánáide ja nuoraide šaddá váttis oččodit váikkuhanfámu sámi áššiide .
Her viste de til saken om Tromsø kommunes innlemmelse i samisk språkforvaltningsområde .	Dákko čujuhedje sii áššái Romssa suohkanis sámigiela hálddašanguvlui laktima ektui .
Å vise seg fram som engasjert samisk ungdom kan føre til stor belastning for den enkelte .	Sámi nuoraid áŋgiruššan sáhttá buktit stuorra noađi ovttaskas olbmuide .
Utvalgets rapport ble lagt frem i desember 2011 .	Lávdegotti raporta ovddiduvvui 2011 juovlamánus .
Søkerbaserte virkemidler til kultur Tilskudd til musikkutgivelser	Ohcanvuđot váikkuhangaskaoamit kultuvrii Doarjja musihkkaalmmuhemiide
Med denne ordningen ønsker Sametinget å øke antall tiltak innen samiske musikkuttrykk , og dermed sikre tilgangen på samisk musikk .	Dainna ortnegiin háliida Sámediggi lasihit doaibmabijuid sámi musihkkaalmmuhemiid siskkobealde , ja dieinna lágiin sihkkarastit sámi musihka oažžuma .
I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 1 900 000 til musikkutgivelser .	Jagi 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 1 900 000 ru musihkkaalmmuhemiide .
Det ble bevilget kr 1 962 000 hvor 13 av 30 prosjekter fikk støtte til musikkutgivelser .	1 962 000 ru juolluduvvui doarjja musihkkaalmmuhemiide ja 30 prošeavtta gaskkas ožžo 13 prošeavtta doarjaga .
Det ble til sammen søkt for prosjekter for kr 5 495 000 .	Ohcamat ledje oktiibuot 5 495 000 ru ovddas .
Av årets prioriteringer var blant annet musikk for barn og musikkutgivelser med unge samiske artister prioritert .	Dán jagi vuoruhuvvojedje earret eará mánáid musihkka ja nuorra artisttaid musihkkaalmmuheamit .
Lars Ante Kuhmunen , Rolffa , Alit Boazu , Elin Kåven , Ivvar , Axel Ante fikk blant annet tilskudd fra Sametinget over denne ordningen .	Earret eará ledje Lars Ante Kuhmunen , Rolffa , Alit Boazu , Elin Kåven , Ivvar , Axel Ante sin searvvis geat ožžo doarjaga Sámedikkis dán ortnega bokte .
Tilskudd til litteratur	Doarjja girjjálašvuhtii
Med denne ordningen vil Sametinget legge til rette for at det blir flere utgivelser av samisk litteratur .	Dainna ortnegiin háliida Sámediggi láhčit diliid nu ahte sáhtášedje eanet almmuhit sámi girjjálašvuođa .
I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 4 586 000 til litteratur .	Jagi 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 4 586 000 ru girjjálašvuhtii .
Kr 2 586 000 ble bevilget over søkerbaserte virkemidler på kultur , mens kr 2 000 000 ble gitt over Samefolkets fond .	2 586 000 ru juolluduvvui ohcanvuđot váikkuhangaskaomiid bokte kultuvrii , ja 2 000 000 ru addojuvvui Sámeálbmotfoandda bokte .
Det kom inn 63 søknader hvor av 24 søknader ble innvilget .	Midjiide bohte 63 ohcama maid gaskkas 24 ohcamii juolluduvvui doarjja .
Sametinget har vært opptatt av å yte tilskudd til utgivelser både på sør- , lule- og nordsamisk .	Sámediggái lea leamaš deaŧalaš addit doarjaga sihke julev- , mátta- ja davvisámegillii .
Det ble gitt støtte til 3 prosjekter med parallelle utgivelser , 15 prosjekter på nordsamisk , 3 på lulesamisk og 3 sørsamiske .	3 prošektii addojuvvui doarjja bálddalagaid almmuhemiiguin , 15 prošektii davvisámegillii , 3 julevsámegillii ja 3 máttasámegillii .
Kulturtiltak for barn og unge	Mánáid ja nuoraid kulturdoaibmabijut
Sametinget ønsker å legge til rette for varierte kulturaktiviteter for barn og unge .	Sámediggi háliida láhčit diliid máŋggalágan kulturdoaimmaide mánáide ja nuoraide .
I 2011 var det derfor satt av kr 2 130 000 til kulturtiltak for barn og unge , etter revidering og tilbaketrekninger .	Danne lei 2011:s várrejuvvon 2 130 000 ru kulturdoaibmabijuide mánáide ja nuoraide , maŋŋá reviderema ja maŋŋá go doarjjalohpádusat gessojuvvojedje ruovttoluotta .
Det ble bevilget prosjekter for kr 2 615 800 .	2 615 000 ru juolluduvvui iešguđetlágán prošeavttaide .
Det ble til sammen søkt for prosjekter for kr 5 607 000 .	Ohcamat ledje oktiibuot boahtán 5 607 000 ru ovddas .
Av 62 søknader ble 34 søknader bevilget støtte .	62 ohcama gaskkas juolluduvvui 34 prošektii doarjja .
2 søknader ble sendt i retur uten realitetsbehandling .	Guokte ohcama sáddejuvvojedje ruovttoluotta almmá realitehta meannudeami haga .
Sametinget yter støtte til mange varierte prosjekter som er tilrettelagt for samiske barn og unge .	Sámediggi addá doarjagiid ollu máŋggalágan prošeavttaide mat leat láhččojuvvon sámi mánáid ja nuoraid várás .
Blant annet er det gitt støtte til flere musikktiltak hvor barn og unge er deltakere og aktivt kan være med å lære å utøve musikk .	Earret eará lea addojuvvon doarjja máŋgga musihkkadoaibmabijuide maidda mánát ja nuorat servet ja main sáhttet leat árjjalaččat mielde oahppamin musihka .
Sametinget ser også en økning av søknader rettet for samisk teatervirksomhet .	Sámediggi oaidná maiddái ahte ohcamat sámi teáhterdoibmii lassánit .
Andre kulturtiltak	Eará kulturdoaibmabijut
Sametinget ønsker et mangfold av samiske kulturelle aktiviteter .	Sámediggi háliida ahte leat girjás sámi kultuvrralaš doaimmat .
I 2011 var det derfor avsatt kr 4 226 000 til andre kulturtiltak , etter revidering og tilbaketrekninger .	Danne lei 2011:s várrejuvvon 4 226 000 ru eará kulturdoaibmabijuide , maŋŋá reviderema ja go doarjjalohpádusat gessojuvvojedje ruovttoluotta .
Det ble bevilget støtte til prosjekter for kr 4 243 000 .	4 243 000 ru juolluduvvui doarjja prošeavttaide .
Det ble til sammen søkt prosjekter for kr 14 610 000 .	Oktiibuot ohccojuvvui prošeavttaide 14 610 000 ru. .
Det kom inn totalt 171 søknader , og av disse fikk 89 søkere bevilget tilskudd .	Bohte oktiibuot 171 ohcama , ja daid gaskkas ožžo 89 prošeavtta doarjaga .
17 søknader ble ikke tatt opp til realitetsbehandling , mens 2 søknader ble tilbaketrukket av søkere .	17 prošeavtta eai realitehta meannuduvvon , ja 2 ohcama gesse ohccit ieža ruovttoluotta .
Sametinget ser en økning på søknader til markering av Samefolkets dag hvor tilskuddsmottakere er fordelt over hele Sápmi .	Sámediggi oaidná ahte ohcamat Sámi álbmotbeaivvi čalmmusteapmái lassánit man oktavuođas doarjjaoažžut leat miehtá Sámi .
Sametinget yter også støtte artisthonorar til festivaler både av små og store varianter over denne ordningen .	Sámediggi addá doarjaga maiddái festiválaid artisttaid bálkkáide , sihke unna ja stuorra festiválaide dán ortnega bokte .
Videre ser Sametinget en økning i antall duodji-prosjekter hvor flere og flere ønsker å arrangere kurs .	Dasto oaidná Sámediggi ahte duodjeprošeavttat lassánit ja eanet ja eanet olbmot háliidit lágidit kurssaid .
Det arrangeres også mange store kulturarrangementer hvor Sametinget er en stor finansieringsaktør .	Lágiduvvojit maiddái ollu stuorra kulturdoalut main Sámediggi lea stuorra ruhtadeaddji .
Samiskspråklige tegneserier	Sámegielat sárggusgovvaráiddut
Sametinget vil at det skal gis ut samiskspråklige tegneserier .	Sámediggi háliida ahte almmuhuvvojit sámegielat sárggusgovvaráiddut .
I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 460 000 til dette formålet .	Jagi 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 460 000 ru dán ulbmilii .
Det kom 2 søknader om tilskudd , hvor av 1 prosjekt ble innvilget med kr. 460 000 .	Bohte guokte ohcama , mas nubbái juolluduvvui 460 000 ru. . Sámi girjelágádusat
Sametinget vil legge til rette for aktive samiske forlag .	Sámediggi áigu láhčit diliid nu ahte šaddet árjjalaš sámi lágádusat .
I budsjettet for 2011 var det derfor avsatt kr 2 750 000 til disse .	Jagi 2011 bušeahtas lei danne várrejuvvon 2 750 000 ru daidda .
Det ble bevilget kr 2 956 000 .	Oktiibuot juolluduvvui 2 956 000 ru. .
Det kom inn 6 søknader .	Bohte guhtta ohcama .
Hele budsjettet avsatt til samiske forlag fordeles til forlagene som basistilskudd , aktivitetstilskudd og tilskudd til markedsføring og distribusjon .	Olles submi mii lea várrejuvvon sámi lágádusaide juogaduvvo lágádusaide vuođđodoarjjan , aktivitehtadoarjjan ja doarjjan vuovdaleapmái ja juohkimii .
Klagebehandling gjorde at budsjettet hadde et overforbruk .	Váiddameannudeapmi dagahii dan ahte bušeahtas šattai liigegeavaheapmi .
Sametinget er tilfreds med at forlagene som oppfyller tildelingskriteriene er solide med omsetning på over kr 500 000 og at samiskspråklige utgivelser utgjør minimum 75 % av bruttoomsetningen slik det kreves etter tildelingskriteriene .	Sámediggi lea duhtavaš go lágádusat mat devdet juolludaneavttuid leat nannosat , ja go gávpejohtu lea badjel 500 000 ru ja go sámegielat almmuheamit leat unnimusat 75 % bruttogávpejođus nugo gáibiduvvo juolludaneavttuid mielde .
Samiske møteplasser	Sámi deaivvadanbáikkit
Sametinget anser det som viktig å ha møteplasser som fungerer som arenaer for formidling og utvikling av samisk språk og kultur .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte leat deaivvadanbáikkit mat doibmet sámi giela ja kultuvrra gaskkustan- ja ovdánahttinarenan .
I budsjettet for 2011 var det derfor bevilget kr 1 1750 000 til samiske møteplasser .	Jagi 2011 bušeahtas lei danne várrejuvvon 1 1750 000 ru sámi deaivvadanbáikkiide .
Det kom inn 13 søknader på totalt kr 2 334 500 .	Oktiibuot bohte 13 ohcama 2 334 000 ru ovddas .
Ikke alle fikk tilskudd over denne ordningen da søkere ikke hadde aktiviteter rettet mot barn , unge og eldre .	Buohkat eai ožžon doarjaga dán ortnega bokte , go ohcciin eai lean doaimmat mat gusket mánáide , nuoraide ja vuorrasiidda .
Det ble gitt tilskudd til 6 møteplasser på til sammen kr 852 050 hvor av 3 møteplasser har fellesverksted for duodji .	Doarjja addojuvvui guđa deaivvadanbáikái oktiibuot 852 050 ru ovddas maid gaskkas 3 deaivvadanbáikkis lei oktasaš duodjebádji .
Utover dette har 3 møteplasser tiltak som direkte er knyttet aktiviteter rettet mot barn , unge og eldre .	Dasa lassin leat 3 deaivvadanbáikkis doaibmabijut mat njuolga čatnasit doaimmaide mat gusket mánáide , nuoraide ja vuorrasiidda .
Antallet møteplasser som fikk tilskudd over denne ordningen er det samme som i 2010 .	Deaivvadanbáikkit , mat ožžo doarjaga dán ortnega bokte , leat seamma go 2010:s .
Investeringsstøtte til samiske bokbusser	Investerendoarjja sámi girjebussiide
Sametinget vil opprettholde og utvide det samiske bokbusstilbudet .	Sámediggi áigu bisuhit ja viiddidit sámi girjebussefálaldaga .
I budsjettet for 2011 var det derfor avsatt kr 2 500 000 til innkjøp av samiske bokbusser .	Jagi 2011 bušeahtas lei danne várrejuvvon 2 500 000 ru sámi girjebussiid oastimii .
Av prioriteringene framgikk det at samisk bokbuss til lulesamiske områder er prioritert .	Vuoruhemiin oidno ahte sámi girjebusset julevsámi guovllus leat vuoruhuvvon .
Hele det avsatte beløpet gikk til Tysfjord kommune , som har en bokbusstjeneste i lulesamisk område .	Olles várrejuvvon submi manai Divttasvuona suohkanii , mas lea girjebussefálaldat julevsámi guovllus .
De har også et samarbeid med nærliggende kommuner på svensk side .	Sis lea maiddái ovttasbargu lagaš gielddaiguin Ruoŧa bealde .
5 Næring Sametingets hovedmålsetting innenfor næring er at vi vil ha et sterkt og allsidig næringsliv som tar hensyn til samisk kultur , natur og miljø i samiske områder .	5 Ealáhusat Sámedikki váldomihttomearrin ealáhusaid oktavuođas lea ahte mii dáhttut nana ja juohkelágan ealáhuseallima mii vuhtii váldá sámi kultuvrra , luonddu ja birrasa sámi guovlluin .
Vi må opprettholde den sysselsettingen Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Mii fertet bisuhit dan barggolašvuođa mii juo lea sierra ealáhusaid siskkobealde .
Fraflyttingen fra samiske områder er stor , spesielt blant kvinner .	Sámi guovlluin lea stuorra eretfárren , erenoamážit nissonolbmuid gaskkas .
Vi ønsker derfor en økt andel kvinnelige foretakseiere og næringsutøvere .	Danne mii sávvat eanet nissonolbmuid fitnodateaiggádin ja ealáhusdoallin .
Dette vil bidra til sterke og levende samfunn der folk vil bo .	Dát sáhttá váikkuhit nana ja ealli servodagaide gos olbmot háliidit ássat .
Sametinget arbeider på ulike måter for å oppnå disse målsettingene .	Sámedikkis leat máŋggalágan bargovuogit movt dáid mihttomeriid juksat .
Vi har omfattende dialog med statlige myndigheter , både i form av møter , konsultasjoner og næringsforhandlinger på ulike næringer .	Mii gulahallat viidát stáhta eiseválddiiguin , sihke čoahkkimiin , konsultašuvnnain ja ealáhusšiehtadallamiin sierra ealáhusaid hárrái .
Vi har også dialog med næringsorganisasjoner , kommuner og med tilskuddssøkere .	Mii gulahallat maiddái ealáhusorganisašuvnnaiguin , gielddaiguin ja doarjjaohcciiguin .
Samiske næringer er ofte arealkrevende .	Sámi ealáhusat gáibidit dávjá stuorra areálaid .
Mye av arbeidet som skjer med arealrettigheter i Sametinget , er en del av rammebetingelsene for samisk næringsutvikling .	Ollu barggus maid Sámediggi dahká eanavuoigatvuođaiguin lea oassi sámi ealáhusovddideami rámmaeavttuin . Sámedikki ealáhusovddidandieđáhus
Sametingets melding om næringsutvikling	Sámediggi lea ráhkadan ealáhusovddidandieđáhusa .
I meldingen er fem innsatsområder prioritert .	Dán dieđáhusas leat vihtta áŋgiruššansuorggi vuoruhuvvon .
Disse er rammebetingelser i primærnæringene , attraktive lokalsamfunn , kulturnæringer , og innovasjon , forskning og verdiskaping .	Dat lea rámmaeavttut vuođđoealáhusain , geasuheaddji báikegottit , kulturealáhusat , ja innovašuvdna , dutkan ja árvoháhkan .
Det siste innsatsområdet er kompetanseheving og nyskapinger .	Maŋimuš áŋgiruššansuorgi lea gelbbolašvuođalokten ja ođđahutkamat .
I den fremtidige næringspolitikken vil det bli større oppmerksomhet på kulturnæringer og samisk kultur .	Boahtteáiggi ealáhuspolitihkas biddjojuvvo eanet fuomášupmi kulturealáhusaide ja sámi kultuvrii .
Sametinget har valgt å inkludere samisk reiseliv og duodji i begrepet kulturnæringer .	Sámediggi lea válljen bidjat sámi mátkeealáhusaid ja duoji doahpagii kulturealáhusat .
Målene og strategiene i næringsmeldinga er innarbeidet gjennom tiltak i budsjettet for 2012 .	Ealáhusdieđáhusa mihttomearit ja strategiijat leat heivehuvvon doaibmabijuid bokte 2012 bušeahtas .
Sametingsrådet har allerede vedtatt en programbeskrivelse for verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Sámediggeráđđi lea juo mearridan prográmmačilgehusa lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmii ja sámi mátkeealáhusaide .
Sametinget har fått utarbeidet en analyse av utviklingen i 22 kommuner i samiske områder .	Sámediggi lea ráhkadahttán ovddidananalysa 22 gielddas sámi guovlluin . Analysa lea vuođđun bargui ealáhusovddidandieđáhusain .
Analysen dannet grunnlaget for arbeidet med meldingen om næringsutvikling .	Dát čájeha ahte sámi guovlluin leat stuorra hástalusat ollu surggiin .
Det dreier seg blant annet om å holde oppe lønnsomheten , innovasjoner og etablererfrekvensen og vekst i næringslivet .	Dát hástalusat leat earret eará gánnáhahttivuođa bisuheami , innovašuvnnaid ja ásaheaddjidávjodaga ja ahtanuššama oktavuođas ealáhuseallimis .
Samiske områder har også utfordringer med å beholde bosettingen .	Sámi guovlluin leat hástalusat maiddái ássama bisuhemiin .
Det har sammenheng med lavere fødselsoverskudd og flytting fra distriktene til større tettsteder .	Dan geažil go unnit riegádit mánát ja olbmot fárrejit distrivttain stuorát čoahkkebáikkiide .
Det positive er at utdanningsnivået i flere samiske områder er høyere enn utenfor de samiske områdene .	Dat mii lea buorre lea dat go oahppodássi eanaš sámi guovlluin lea buoret go sámi guovlluid olggobealde .
Rapporten viser at de fleste samiske områder er lite attraktive med tanke på bosted , men er litt bedre med tanke på bedriftsattraktivitet .	Raporta čájeha ahte eanaš sámi guovllut geasuhit unnán ássansaji ektui , muhto buorebuččat fitnodatgeasuheami ektui .
Mange samiske kommuner kommer bedre ut av analysen når man ser på servicetjenester som handel , overnatting , servering og aktiviteter .	Dat čájeha maiddái ahte ollu sámi guovlluin leat buoret bálvalusat nugo gávppašeami , idjadeami , bálvalusaid ja doaimmaid ektui .
Sametinget skal få utarbeidet en ny analyse av utviklingen i kommuner i samiske områder .	Sámediggi áigu ráhkadahttit ođđa analysa ovdáneamis sámi guovlluid gielddain .
Denne er utvidet til å gjelde også to sørsamiske kommuner .	Dát lea viiddiduvvon guoskat maiddái guovtti máttasámi gildii .
Analysen skal ha større fokus på innovasjoner , innvandring og utdanningsnivå .	Analysa galgá eanet bidjat guovddážii innovašuvnnaid , sisafárrema ja oahppodási .
Samarbeid Stortingsmelding om ny landbruks- og matpolitikk	Ovttasbargu Stuorradiggedieđáhus ođđa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra
Sametinget har gitt innspill til stortingsmeldingen om ny landbruks- og matpolitikk .	Sámediggi lea buktán cealkámuša stuorradiggedieđáhussii ođđa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra .
I innspillet la Sametinget vekt på at meldingen burde gi bedre økonomiske vilkår til bøndene , sikre rekruttering til jordbruksnæringen og ha en variert bruksstruktur over hele landet .	Cealkámušas deattuhii Sámediggi ahte dieđáhusas livčče galgan addit buoret ekonomalaš eavttuid boanddaide , sihkkarastit rekrutterema eanadollui ja addit eavttuid juohkelágan doallostruktuvrii miehtá riikka .
Sametinget ville også at meldingen skulle legge vekt på arktisk landbruk og at dette kom inn i nordområdepolitikken .	Sámediggi háliidii maiddái ahte dieđáhusas livčče galgan deattuhit árktalaš eanadoalu ja ahte dat gulašii davviguovlopolitihka siskkobeallái .
Sametinget foreslo å regionalisere jordbrukspolitikken , bedre utnyttelsen av utmarka til sauebeite og å satse på reiseliv .	Sámediggi evttohii regionaliseret eanadoallopolitihka , meahci buorebut geavahit sávzaguohtumii ja áŋgiruššat mátkeealáhusaiguin .
Sametinget ba om utvidete roller i forbindelse med jordbrukspolitikken i samiske områder der konsultasjonsavtalen skulle brukes .	Sámediggi bođii árrat proseassas stuorradiggedieđáhusain diehtit ahte dan sadjái go ráhkadit sierra boazodoallodieđáhusa , válddahuvvo boazodoallu dán dieđáhusas .
Sametinget ble tidlig i prosessen med stortingsmeldingen kjent med at i stedet for å lage en egen reindriftsmelding , blir reindriftsnæringen omhandlet i denne meldingen .	Ovdáneami vuođul ovddit stuorradiggedieđáhusa rájes boazodoalu birra ja daid ollu hástalusaid geažil mat boazodoalus leat dál ovddabealde , bivddii Sámediggi ahte ráhkaduvvošii sierra dieđáhus boazodoalu birra .
På bakgrunn av utviklingen siden forrige stortingsmelding om reindrift og de mange utfordringene reindriftsnæringen står Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dat makkár rolla Sámedikkis galggašii leat maid ii leat váldojuvvon mielde dieđáhusas . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 100 av 377	100 siidu 379 siiddus
overfor , ba Sametinget om at det lages en egen melding om reindriftsnæringen .	Mariidnaealáhusat Sámit lea bivdán guliid nu guhká go gávdnojit historjjálaš gáldut .
Sametinget mener det er viktig med en grundig og helhetlig behandling av alle forhold i næringen .	Sámiid riekti resurssaide mearas ja jogain , ja riekti geavahit daid , lea mearrideaddji oassi sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođus .
Prosessen må betraktes som lite inkluderende for Sametingets del , både med tanke på reindriftsnæringen og jordbruksnæringen .	Sámediggi vuoruha barggu sámiid bivdovuoigatvuođaid , mariidnaresurssaid ja jogaid ja riddo- ja vuotnaguovlluid geavaheami sihkkarastimiin .
I stortingsmeldingen er ikke jordbruk i samiske områder nevnt .	Konsultašuvnnaid bokte Riddoguolástuslávdegotti árvalusa ( NAČ .
I likhet med de samiske landbruksinteressene som Sametinget fremmet i konsultasjonene , finner vi lite av Sametingets innspill om reindrift i stortingsmeldingen .	208:5 ) birra , leat Sámediggi ja Guolástus- ja riddodepartemeanta soahpan ahte nannet álbmoga guolástanrievtti mearrasámi guovlluin , nugo Sámediggi háliidii gulaskuddancealkámušastis .
Selv om stortingsmeldingen nå er ferdig , vil Sametinget fortsatt arbeide for at Stortinget tar større ansvar for reindrifta og forankrer dette i en egen stortingsmelding om reindrifta .	Šiehtadus lea unnimus čoavddus mii earret eará mearkkaša dan ahte bivdovuoigatvuohta nannejuvvo dan bokte go ođđa mearrádusat váldojuvvojit mielde gustovaš láhkadahkosii .
Sametinget anser det som alvorlig at konsultasjonene om tiltakene i Stortingets landbruks- og matpolitisk melding aldri ble formelt avsluttet .	Dán unnimus čovdosa sáhttá čoahkkáigeassit 7 čuoggá vuollái : Mearriduvvo ođđa láhkamearrádus nu ahte oasseváldiláhkii čadnojuvvo guolástanvuoigatvuohta .
Samene har drevet fiske så langt tilbake som det finnes historiske kilder .	Mearrádusa ferte geahččat fárrolaga mearraresursalága 11. § deattuhanmearrádusain .
Sametinget prioriterer arbeidet med å sikre samenes rettigheter til fiske , de marine ressursene og til bruken av elver og kyst- og fjordområder .	Láhkaevttohus mearkkaša ahte lága bokte suodjalit guolástanrievtti ja seammás mearkkaša dan ahte sii geain lea vuoigatvuohta galget vuoruhuvvot ovddabeallái buot earáid go lea resursavátnivuohta .
Kystfiskeutvalget Gjennom konsultasjoner om Kystfiskeutvalgets innstilling ( NOU .	Mearriduvvo láhkaásahusa bokte gielddus stuorát fatnasiidda ( badjel 15 mehtera ) vuonaid siste .
Bestemmelsen må sees i sammenheng med vektleggingsbestemmelsen i havressurslovens § 11 .	Mearrádusa deaŧaleamos doaibman lea čalmmustahttit daid álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid mat gávdnojit .
Det fastsettes en egen vektleggingsbestemmelse i havressursloven .	Doaibmabijut : Várrejuvvo jahkásaš vuođđoearri dorskebivdui .
Vektleggingsbestemmelsen medfører at det ved alle former for regulering skal legges vesentlig vekt på samisk bruk og denne brukens betydning for samiske lokalsamfunn .	Sámediggi guorahallá ja realitehta meannuda dán čuoggá dalle go prinsihpaid láhkii čatnan lea sohppojuvvon vuotna- ja riddobivddu dohkkeheami ja sihkkarastima ektui árbevirolaš mearrasámi guovlluin .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 101 av 377	101 siidu 379 siiddus
Imidlertid er det enighet om at rette til fiske skal være mulig å leve av alene eller i kombinasjon med annen virksomhet .	Dattetge lea ovttamielalašvuohta das ahte galgá leat vejolaš birget okto guolástanrivttiin dahje buohtalaga eará doaimmain .
Retten skal være gratis og skal bidra til økning i antall fartøy og fiskere i området .	Riekti galgá leat nuvttá ja dat galgá váikkuhit fatnasiid ja guolásteddjiid laskama guovllus .
Sametinget ser det som en stor utfordring for statlig- og fylkeskommunal sektor i Finnmark , Troms og Nordland , å få på plass en finansiering av fartøy og fiskemottak som gjør at innbyggerne får mulighet til å bruke sine tilbakeførte fiskerettigheter og delta aktivt i fisket .	Sámediggi oaidná ahte Finnmárkku , Romssa ja Norlándda stáhta ja fylkkagielddaid kantuvrrain lea stuorra hástalus fatnasiid ja guollevuostáiváldinsajiid ruhtadeamis dainna lágiin ahte das livččii ávki ássiide nu ahte ožžot vejolašvuođa geavahit daid bivdovuoigatvuođaid maid ožžot ruovttoluotta ja besset árjjalaččat searvat guollebivdui .
Fiskerireguleringer	Guolástusreguleremat
Fiskeri- og kystdepartementet og Sametinget har i fellesskap gått gjennom Fiskeridirektørens forslag til regulering av fisket i 2012 .	Guolástus- ja riddodepartemeanta ja Sámediggi leat ovttas geahčadan Guolástusdirektoráhta guolástanregulerema evttohusa jahkái 2012 .
Sametinget tok spesielt opp problemstillingen om å forby fisket med store og havgående fartøy i nordnorske fjorder .	Sámediggi válddii erenoamážit ovdan áššečuolmma ahte gieldit guollebivddu stuorra mearrafatnasiiguin davvinorgga vuonain .
Departementet vil følge direktoratets forslag om ikke å tillate fiske etter lodde innenfor 4 nautiske mil i 2012 .	Departemeanta áigu čuovvut direktoráhta evttohusa ahte ii diktit šákšabivddu 4 nautalaš miilla siskkobealde .
Videre klargjøring av spørsmålet om et forbud mot fiske innenfor fjordlinjene for fartøy over en viss størrelse , vil være en av mange oppgaver som den foreslåtte fjordfiskenemnda skal vurdere .	Dasto árvvoštallat gildosa gieldit guolástusa vuotnalinnjáid siskkobealde fatnasiidda main lea dihto sturrodat , lea okta ollu doaimmain maid dat evttohuvvon vuotnaguolástuslávdegoddi galgá árvvoštallat .
Forvaltning av kysttorsken har stor betydning for fisket i sjøsamiske områder , da denne bestanden har hele sin livssyklus i fjordene og ved kysten .	Riddodorski hálddašeamis lea stuorra mearkkašupmi guolástussii mearrasámi guovlluin , danne go dán šlájas lea olles eallingierdu vuonain ja rittus .
Til grunn for oppbyggingsplanen ligger en restriktiv reguleringsmodell i store områder .	Buoridanplána vuođđun lea gáržžiduvvon regulerenmálle ollu guovlluin .
Ut fra dette har Sametinget videreført sitt arbeid ovenfor myndighetene med å ivareta det samiske perspektivet i forvaltning og oppbygging av norsk kysttorsk .	Dán vuođul lea Sámediggi joatkán barggu eiseválddiid guovdu ahte suodjalit sámi perspektiivva norgga riddodorski hálddašeamis ja buorideamis .
Dette innebærer bant annet at fartøy over 15 meter må driver sitt fiske utenfor eksisterende fjordlinjer , mens trålere og store og havgående fartøy må fiske utenfor 12 og 6 nautiske mil fra land , alt etter størrelse .	Dát mearkkaša earret eará dan ahte fatnasat mat leat badjel 15 mehtera fertejit bivdit olggobealde vuotnalinjjáid , go fas trålárat ja stuorra fatnasat ja mearrafatnasat fertejit bivdit olggobealde 12 ja 6 nautalaš miilla eret nannámis , sturrodaga mielde .
Norske myndigheter har i felleskap med russiske myndigheter besluttet å åpne for et loddefiske i 2012 .	Norgga eiseválddit leat ovttas Ruošša eiseválddiiguin mearridan ahte 2012 galgá leat lohpi bivdit šávššaid .
Sametinget anser det derfor som viktig å utarbeide en flerbestandsforvaltningsmodell for Barentshavet som også omfatter pelagisk fisk ( sild , lodde m.m ) og sjøpattedyr .	Danne lea Sámedikki mielas deaŧalaš ráhkadit máŋgganállehálddašanmálle Barentsábi várás mii siskkilda maiddái áhpeguliid ( sallit , šákša jna ) ja mearranjihcehasat .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 102 av 377	102 siidu 379 siiddus
Sametingspresidenten signalisert i november 2011 at Sametinget vil vurdere å tillate fangst av kongekrabbe for fartøy under 15 meter .	Sámedikki presideanta lea dovddahan skábmamánus 2011:s ahte Sámediggi áigu árvvoštallat ahte galggašii go addit gonagasreabbábivdolobi fatnasiidda mat leat vuollel 15 mehtera .
Anadrome laksefisk Fiskereguleringene i elv og sjø for 2012	Anadromalaš luossabivdu Guolástusreguleremat jogain ja mearas jagis 2012
Sametinget har i 2011 opprettet et arbeidsutvalg som arbeider med fiskereguleringene i elv og sjø for 2012 .	Sámediggi lea 2011:s ásahan bargolávdegotti mii bargá guolástusreguleremiiguin jogain ja mearas 2012 ektui .
Arbeidsutvalget har kommet med et forslag til fiskerguleringer i elv og sjø for 2012 , samt en langsiktig strategi for reguleringene .	Bargolávdegoddi lea buktán regulerenevttohusa jogain ja mearas jagi 2012 várás , ja dasto guhkes áiggi strategiija reguleremiid várás .
Utvalgets forslag til reguleringer fra 2012 innebærer en utvidelse av fisketiden for kilenot , spesielt for Nord-Troms .	Lávdegotti regulerenevttohus 2012 rájes lea ahte viiddidit gáidánuohti bivdoáiggi , erenoamážit Davvi-Romssas .
Når det gjelder elvefiske , legger arbeidsutvalget til grunn fylkesmennenes forslag om å opprettholde beskatningen på dagens nivå i de fleste vassdragene .	Go guoská johkabivdui , de bidjá bargolávdegoddi vuođđun fylkkamánni evttohusa ahte bisuhit bivddu otnáš dásis eanaš čázádagain .
Videre mener arbeidsutvalget at fredningssoner kan brukes som hovedvirkemiddel for å regulere uttaket av fisk i vassdrag i Finnmark , der dette er egnet .	Dasto oaivvilda bargolávdegoddi ahte sáhttá geavahit ráfáidahttinávádagaid váldo váikkuhangaskaoapmin reguleren dihte guollebivddu čázádagain Finnmárkkus , gos lea heivvolaš .
Arbeidsutvalgets rapport dannet grunnlaget for konsultasjonene med direktoratet for naturforvaltning om reguleringene .	Bargolávdegotti raporta lei vuođđun konsultašuvnnaide Luondduhálddašan direktoráhtain reguleremiid birra .
Sametinget har i konsultasjoner med Direktoratet for naturforvaltning blitt enig om et høringsutkast som ble sendt på høring , med høringsfrist 20. januar 2012 .	Sámediggi lea konsultašuvnnain Luondduhálddašandirektoráhtain soahpan gulaskuddancealkámuša mii sáddejuvvui gulaskuddamii , ja gulaskuddanáigemearrin lei ođđajagimánu 20. b. 2012 .
Arbeidsutvalgets rapport og Sametingets merknad etter konsultasjon om behovet for en utvidelse i regionen ‖kysten av Finnmark‖ , er vedlagt høringen .	Bargolávdegotti raporta ja Sámedikki mearkkašumit maŋŋá konsultašuvnna dárbbu birra viiddidit guovllu ” kysten av Finnmark ” lea mielddusin gulaskuddamis .
Forhandlinger med Finland om Tanavassdraget	Šiehtadallamat Suomain Deanučázádaga birra
Det har i 2011 vært møte på ministernivå om igangsettelsen av reforhandling av overenskomsten mellom Norge og Finland om Tanavassdraget .	2011:s lea leamaš čoahkkin ministerdásis ođđa šiehtadallamiid álggaheami birra dan soahpamuša ektui mii lea Norgga ja Suoma gaskka Deanučázádaga hárrái .
Tana Fiskeforvaltning og sametingene i Norge og Finland vil bli trukket nært inn i forhandlingene , som vil starte på nyåret .	Deanu guolástanhálddahus ja sámedikkit Norgga ja Suoma bealde gessojuvvojit lávga mielde šiehtadallamiidda , mat álggahuvvojit ođđajagis .
Sametinget skal sitte i det norske forhandlingsutvalget .	Sámediggi galgá leat mielde Norgga šiehtadallanlávdegottis .
Den norsk-finske forskningsgruppen la frem sine forskningsresultater i Utsjok i november .	Norgga ja Suoma dutkanjoavku ovddidii dutkanbohtosiiddis Ohcejogas skábmamánus .
Samtidig fikk norske og finske rettighetshavere og sametingene i Norge og Finland mulighet til å utveksle informasjon om de forestående regionale forhandlingene .	Dasto ožžo Norgga ja Suoma vuoigatvuođaoamasteaddjit ja sámedikkit Norgga ja Suoma bealde vejolašvuođa háleštit daid regionála šiehtadallamiid birra mat bohtet .
Forhandlingene førte ikke fram i år og forhandlingene vil bli tatt opp i nasjonale forhandlinger .	Šiehtadallamat eai ovdánan dán jagi ja šiehtadallamat jotkojuvvojit nationála šiehtadallamiiguin .
Sametinget vil fremover diskutere forhandlingsgrunnlaget med Miljøverndepartementet .	Sámediggi áigu boahtteáiggis ságastallat šiehtadallanvuođu birra Birasgáhttendepartemeanttain .
Lokalforvaltning i Neidenvassdraget	Njávdánčázádaga báikkálaš hálddašeapmi
Sametinget har i kontakt med Miljøverndepartementet diskutert igangsettelsen av prosessen med lokal forvaltning i Neiden i løpet av neste år .	Sámedikkis lea leamaš oktavuohta Birasgáhttendepartemeanttain ja lea háleštan dan birra ahte álggahit proseassa báikkálaš hálddašeamis Njávdámis boahtte jagi .
Havbruk	Mearrageavahus
Sametinget er bekymret for arealbrukskonflikter mellom tradisjonelt fjordfiske og oppdrettsnæring , og miljøkonsekvenser når det gjelder blant annet det store antall rømninger i oppdrettsnæringen .	Sámediggi lea fuolas go leat areálariiddut árbevirolaš vuotnabivdiid ja guollebiebmanealáhusa gaskka , ja go leat birasváikkuhusat go guoská earret eará dasa go nu ollu gárgidit biebmoguolit .
Oppdrettsnæringen må ikke true de naturlige fiskestammene og må ha en driftsform som tar hensyn til miljøet .	Guollebiebman ii galgga áitit lunddolaš guollešlájaid ja das ferte leat dakkár doaibmavuohki mas biras váldojuvvo vuhtii .
Det er viktig at oppdrettsnæringen drives på en måte som ikke er til hinder for tradisjonelt fiske verken i sjø eller i elv .	Deaŧalaš lea ahte guollebiebmanealáhus doaimmahuvvo dainna lágiin ahte dat ii heađuš árbevirolaš bivddu mearas dahje jogain .
Sametinget deltok og holdt innlegg på workshopen Salmon Voices i München i oktober .	Sámediggi searvvai ja doalai sáhkavuoru workshopas Salmon Voices Münchenis golggotmánus .
Workshopen tok opp hvordan oppdrettsnæringen oppleves for urfolk i Canada og Norge .	Workshopa oktavuođas váldojuvvui bajás movt álgoálbmogat Norggas ja Canádas vásihit guollebiebmanealáhus .
Hun understreket at tradisjonell kunnskap skal være en del av grunnlaget i lakseforvaltningen .	Son deattuhii ahte árbedieđut galget lea maid vuođđun luossahálddašeapmái .
Hun etterlyste at oppdrettsnæringen selv ble oppmerksomme på urfolksperspektivet .	Son váillahii álgoálbmotperspektiivva fuomášumi guollebiebmanealáhusa iežas bealis .
Formålet med turen var å knytte kontakt med urfolk i Canada som opplever liknende problemstillinger som Sametinget i forbindelse med lakseforvaltning .	Mátkki ulbmilin lei čatnat oktavuođa Canáda álgoálbmogiiguin mat vásihit sullasaš áššečuolmmaid maid Sámediggi ge vásiha luossahálddašemiin .
Sjøpattedyr	Mearranjihččehasat
Regulering og forvaltning av kystsel er et sentralt ledd i Sametingets kyst- og fiskeripolitikk .	Riddonjurjuid reguleren ja hálddašeapmi lea guovddáš bealli Sámedikki riddo- ja guolástuspolitihkas .
Sametinget ønsker å forvalte de marine fjordressursene på en samlet og bærekraftig måte .	Sámediggi háliida ahte mariidna vuotnaresurssat hálddašuvvojit ollislaš ja ceavzilis vugiin .
Sjøpattedyrrådet ble nedlagt den 31.12.2011 , og Fiskeridirektoratet avsluttet med dette tidligere praksis med åpne høring av forslag til kvotefastsettelse og reguleringsforslag for sjøpattedyr .	Mearranjihččehasráđđi heaittihuvvui 31.12.2011 , ja Guolástusdirektoráhta heaittihii geavahusa mii ovdal lea leamaš ahte rahpat gulaskuddama mearranjihččehasaid bivdoeriid mearrideapmái ja regulerenevttohussii .
Fiskeridirektoratet har fulgt opp Sametingets oppfordring og gjennomført åpne høringer av forslag til kvoter og forvaltning av kystsel i 2012 , samt gått inn for å innføre kompensasjon for felling av kystsel .	Guolástusdirektoráhta lea čuovvolan Sámedikki ávžžuhusa ja lea čađahan rabas gulaskuddama evttohusa ektui mii guoská bivdoeriide ja riddonjurjuid hálddašeapmái 2012:s , ja lea miehtan ahte addigoahtit buhtadusa riddonjurjuid goddima ovddas .
Økologi – Gjenvekst av tareskog	Økologiija – stárravuvddiid ođđasis šaddan
Havforskningsinstituttet har etablert en ny feltstasjon i Finnmark , lokalisert til østsiden av Porsangerfjorden .	Mearradutkaninstituhtta lea ásahan ođđa gieddestašuvnna Finnmárkui , mii lea Porsáŋgguvuonas oarjjabealde .
Havforskningens mål er å gjenreise rike bestander av kystfisk i nordnorske fjorder .	Mearradutkama mihttomearrin lea bisuhit rikkis guollenáliid Davvi Norgga vuonain .
Porsangerfjorden er i denne sammenheng valgt ut som utsettingsområde .	Dán oktavuođas lea Porsáŋggu vuotna válljejuvvon čuozahatguovlun .
Sametinget har gitt kr 500 000 i støtte til gjennomføring av prosjektet ‖Gjenvekst av nedbeitet tareskog – kalkingsprosjekt‖ .	Sámediggi lea addán 500 000 ru doarjjan prošeavtta ” Guorba stárravuovddi šaddadeapmi - kálkenprošeakta ” čađaheapmái .
Samarbeid med fiskeriorganisasjoner	Ovttasbargu guolástusorganisašuvnnaiguin
Sametingspresidenten hadde møte med ledelsen i Norges Fiskarlag i mai 2011 .	Sámedikki presideanttas lei čoahkkin Norgga Guolástussearvvi jođihangottiin miessemánus 2011:s .
Blant temaene som ble gjennomgått var fiskeriforvaltning generelt og partenes syn på forslagene til Kystfiskeutvalgets innstilling .	Fáttáid gaskkas maid birra lei sáhka ledje guolástushálddašeapmi oppalaččat ja beliid oaidnu Riddoguolástuslávdegotti evttohusaide .
Begge parter var positivt innstilt på å opprettholde kontakten og orientere hverandre om aktuelle fiskeripolitiske saker .	Goappašat bealit leigga mielas bisuhit oktavuođa ja čilget nubbi nubbái áigeguovdilis guolástuspolitihkalaš áššiid birra .
Jordbruk	Eanadoallu
Sametinget har gitt innspill til jordbruksforhandlingene til Landbruks- og matdepartementet .	Sámediggi lea addán cealkámuša eanadoallošiehtadallamiidda Eanadoallo- ja biebmodepartementii .
Sametinget la spesielt vekt på å få bedre lønnsomhet i jordbruksnæringen og at jordbruket må få et inntektsløft .	Sámediggi deattuhii erenoamážit ahte oažžut buoret gánnáhahttivuođa eanadoalus ja ahte eanadoallu ferte oažžut buoret dietnasa .
Sametinget foreslo å halvere den høye egenandelen ved avlingsskader og overvintringsskader .	Sámediggi evttohii vuolidit dan alla iežas oasi beliin šaddovahágiin ja dálvevahágiin .
Resultatet av jordbruksforhandlingene er skuffende for samiske områder .	Sámi guovllut ledje beahttašuvvan eanadoallošiehtadusa bohtosa ektui .
Noe inntektsvekst ble det , men ikke nok til dekke kostnadsveksten .	Veaháš buoret dienaslassáneapmi šattai , muhto ii doarvái goluid laskama ektui .
Det er fortsatt et stort gap mellom inntektsveksten i jordbruket og i samfunnet for øvrig .	Ain leat stuorra erohusat dienaslassáneamis eanadoalu ja servodaga gaskka muđui .
Det er store utfordringer med å få finansiert nye driftsbygninger i jordbruket .	Ođđa doaibmavisttiid ruhtadeamis leat stuorra hástalusat eanadoalus .
Finansieringsordningene dekker ikke merkostnadene for samiske områder i forhold til sørlige deler av landet .	Ruhtadanortnegat eai doala liigegoluide mat leat sámi guovlluin riikka máttaosiid ektui .
Sametinget har finansiert flere store bygg , men utfordringen ligger i å få restfinansiering på plass i flere av disse byggesakene .	Sámediggi lea ruhtadan máŋga stuorra vistti , muhto hástalussan lea loahparuhtadeami oažžun máŋgga dáin huksenáššiid oktavuođas .
Det er viktig å ha tidsmessige driftsbygg som unge vil drive .	Deaŧalaš lea ahte dat doaibmavisttit main nuorat galget bargat , leat áiggi gáibádusaid mielde .
Sametinget har som mål å opprettholde jordbruket i samiske områder .	Sámedikki mihttomearrin lea eanadoalu bisuheapmi sámi guovlluin .
Innenfor geitenæringen er det utfordringer med flere sykdommer det siste tiåret .	Gáicaealáhusa oktavuođas leat hástalussan ollu dávddat mat leat leamaš maŋimuš logijagis .
I Sør-Norge har geitebøndene blitt kvitt disse ved å tømme og rengjøre driftsbygningene .	MáttaNorgga gáicaboanddat leat beassan eret dáin dávddain go leat gurret ja buhtistan doaibmavisttiid .
Mange geitebruk i Troms er ikke kvitt disse sykdommene .	Oallut gáicadoalut Romssas eai leat beassan eret dáin dávddain .
Sametinget er bekymret for denne utviklingen , og har bedt geitenæringen om å orientere Sametinget om utviklingen .	Guoskevaš gielddat , Porsáŋgu , Kárášjohka ja Guovdageaidnu leat joatkán dáinna ja leat ráhkadan váldoprošeavtta dán áŋgiruššama várás .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 104 av 377	104 siidu 379 siiddus
Reindrift	Boazodoallu
Sametingets innspill til reindriftsavtalen for 2012/2013 ble behandlet i plenum i november 2011 .	Sámedikki cealkámuš 2012/2013 boazodoallošiehtadussii meannuduvvui dievasčoahkkimis skábmamánus 2011 .
I innspillet legger Sametinget vekt på samarbeid og konsultasjoner med Landbruks- og matdepartementet om reindriftspolitikk og forvaltningen av denne , virkemiddelordningene i avtalen , reindriftens arealer , rovvilt , avgifter i reindriften , helse , likestilling , markedssituasjonen og reintallstilpasning .	Dán cealkámušas deattuha Sámediggi ovttasbarggu ja konsultašuvnnaid departemeanttain boazodoallopolitihka ja dan hálddašeami , šiehtadusa váikkuhangaskaoapmeortnegiid , boazodoalu areálaid , boraspiriid , divadiid boazodoalus , dearvvašvuođa , dásseárvvu , vuovdalandili ja boazologu heiveheami .
Sametinget vil presentere sitt innspill overfor avtalepartene Norske Reindriftssamers Landsforbund og staten ved Landbruks- og matdepartementet på nyåret 2012 .	Sámediggi áigu čalmmustahttit cealkámuša šiehtadusbeliide Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvái ja stáhtii Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta bokte ođđajagis 2012 .
Norsk- svensk reinbeitekonvensjon regulerer reindrifta på grenseovergangen mellom Norge og Sverige .	Norgga ja Ruoŧa gaskasaš boazoguohtonkonvenšuvdna regulere boazodoalu Norgga ja Ruoŧa gaskasaš rádjaguovllus .
Sametinget er opptatt av å sikre en god løsning for næringsorganisasjoner i reindriften som berøres av konvensjonen .	Sámediggái lea deaŧalaš sihkkarastit buori čovdosa boazodoalu ealáhusorganisašuvnnaide maidda konvenšuvdna guoská .
På bakgrunn av et møte mellom den norske og den svenske sametingspresidenten , ba det norske Sametinget om konsultasjoner med Landbruks- og matdepartementet om saken .	Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid presideanttaid gaskasaš čoahkkima vuođul , bivddii Norgga Sámediggi konsultašuvnnaid Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain ášši birra .
Konsultasjon med departementet ble avholdt i april 2011 .	Konsultašuvnnat departemeanttain dollojuvvojedje cuoŋománus 2011 .
Tema for konsultasjon var den videre fremdriften i arbeidet med norsk-svensk reinbeitekonvensjon .	Konsultašuvnna fáddán lei bargu Norgga ja Ruoŧa gaskasaš boazoguohtonkonvenšuvnnain viidáseappot .
Sametinget er i samtale med svenske Sametinget , Norske Reindriftssamers Landsforbund og Svenska Samernas Riksförbund om et mulig omforent forslag som skal presenteres for regjeringene i Norge og Sverige .	Sámediggi lea ságastallamin Ruoŧa Sámedikkiin , Norgga Boazosápmelaččaid Riikaservviin ja Ruoŧa Sámiid Riikkaservviin dan birra ahte vejolaččat oažžut oktasaš evttohusa maid čalmmustit Norgga ja Ruoŧa ráđđehusaide .
Likestilling i reindriften	Dásseárvu boazodoalus
Tradisjonelt er det likestilling mellom kjønnene i reindrifta , men denne er gjennom årene blitt svekket gjennom lov- og forskriftsreguleringer .	Árbevirolaččat lea boazodoalus dásseárvu sohkabeliid gaskka , muhto dat lea ollu jagiid badjel geanohuvvan láhka- ja láhkaásahusreguleremiid bokte .
Sametinget har tatt opp likestillingsspørsmålene gjentatte ganger i forbindelse med reindriftsforhandlingene .	Sámediggi lea váldán ovdan dásseárvoáššiid ollu gerddiid boazodoallošiehtadallamiid oktavuođas .
Reindriften er arbeidskrevende , og kvinnene og de unges plass er derfor sentral i næringssammenheng .	Boazodoallu dárbbaša ollu bargonávccaid , ja danne lea nissonolbmuin ja nuorain guovddáš sadji ealáhusoktavuođas .
I Sametingsrådets melding om samisk reindrift 2009 , har Sametinget lagt vekt på at reindrift er en familiebasert næring , der kvinner har en sentral plass som arbeidskraft , kunnskapsbærer og kunnskapsleverandør til den yngre generasjon .	Sámediggeráđi 2009 dieđáhusas sámi boazodoalu birra , lea Sámediggi deattuhan ahte boazodoallu lea bearašvuđot ealáhus , gos nissonolbmuin lea guovddáš sadji bargofápmun , máhtolašvuođa gaskkusteaddjin ja máhtolašvuođa addin nuoraide .
Ved reindriftsforhandlingene om reindriftsavtalen 2010/2011 ble avtalepartene enige om å nedsette en arbeidsgruppe som skulle gå igjennom og vurdere eksisterende utredningsmateriale om likestilling i reindriften , samt å foreslå tiltak for å fremme likestillingsaspektet i næringen .	2010/2011 boazodoallošiehtadusa oktavuođas sohpe šiehtadusbealit ahte biddjojuvvo bargojoavku mii galggai geahčadit ja árvvoštallat daid čielggadusávdnasiid mat dál gávdnojit dásseárvvu birra boazodoalus , ja dasto evttohit doaibmabijuid ovddidan dihte dásseárvvu ealáhusas .
Sametinget ga innspill til arbeidsgruppen om Sametingets arbeid for å fremme likestilling i reindriftsnæringa .	Sámediggi buvttii árvalusaid bargojovkui Sámedikki barggu birra dásseárvvu ovddidemiin boazodoalus .
Rapporten fra arbeidsgruppen ble avlevert i oktober 2010 .	Bargojoavku geigii raportta golggotmánus 2010 .
Sametinget ga en høringsuttalelse til denne rapporten som ble oversendt til Landbruks- og matdepartementet i 2011 .	Sámediggi attii gulaskuddancealkámuša dán raportii mii geigejuvvui Eanadoallo- ja biebmodepartementii 2011:s .
Sametingets oppfølging i denne saken vil være å påse at arbeidsgruppas forslag til tiltak prioriteres og følges opp .	Sámedikki bargun dán ášši čuovvoleami oktavuođas lea fuolahit ahte bargojoavkku doaibmabidjoevttohusat vuoruhuvvojit ja čuovvoluvvojit .
Forskrifter til reindriftsloven	Boazodoallolága láhkaásahusat
Sametinget har vært i konsultasjoner med Landbruks- og matdepartementet om forskrift om avgift ved brudd på bruksregler og forskrift om tvangsmulkt .	Sámedikkis leat leamaš konsultašuvnnat Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain divatláhkaásahusa birra mii guoská doallonjuolggadusaid rihkkumii ja láhkaásahussii bággosáhku ektui .
I konsultasjonene har Sametinget hatt fokus på forhold i forskriften ved brudd på bruksreglene .	Konsultašuvnnain lea Sámediggi deattuhan beliid láhkaásahusas doallonjuolggadusaid rihkkuma oktavuođas .
Sametinget fremmet følgende : - Sametinget er positiv til at det utarbeides forskrifter om sanksjoner ved brudd på bruksreglene og tvangsmulkt .	Sámediggi ovddidii čuovvovačča : - Sámedikki mielas lea buorre go ráhkaduvvojit láhkaásahusat sankšuvnnaid várás go doallonjuolggadusat rihkkojuvvojit ja bággosáhkkui .
- Forskriftene skal ha en utforming som gjør at de lett kan leses av den enkelte bruker .	- Láhkaásahusat galget hábmejuvvot nu ahte ovttaskas geavaheaddji daid sáhttá lohkat álkit .
- I forskriftene må det komme fram henvisninger til forvaltningslovens regler , slik at de enkelte utøverne er klar over sine prosessuelle rettigheter .	Deaŧalaš prinsihppa lea ahte sankšuvdnamearrádusat ja buhtadusgáibádus boazodoalus guoská njuolga dan boazodoallái geas lea ovddasvástádus , iige orohahkii nugo geavahus lea leamaš dán rádjai .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 105 av 377	105 siidu 379 siiddus
Sametinget ønsker en nærmere avklaring om hvem / hvilket organ som skal avgjøre om det er grunnlag for å ilegge bot , avgjøre botutmålingen , dokumentasjonskrav , samt avklare og fordele skyld .	Sámediggi háliida ahte lagabuidda čilgejuvvo geas / makkár orgánas lea ovddasvástádus mearridit lea go ágga addit sáhku , mearridit sáhkkomeari , duođaštangáibádusa , ja dasto čilget ja juohkit siva .
Sametinget ønsker å vurdere muligheten for bruk av skjønn ved fastsettelse av avgifter i stedet for faste satser , og at det settes et maksimumsbeløp for avgiftene .	Sámediggi háliida beassat árvvoštallat vejolašvuođa geavahit árvvoštallama divadiid mearrideami oktavuođas dan sadjái go bidjat fásta máksomeriid , ja ahte biddjojuvvo bajimuš divatsubmi .
Sametinget har etterspurt departementets vurderinger mht. til klageadgangen , særlig om at både områdestyrene og reindriftstyret kan ilegge avgift .	Sámediggi lea váillahan departemeantta árvvoštallamiid jna váiddavejolašvuođa ektui , erenoamážit dan ektui go sihke guovllustivrrat ja boazodoallostivra sáhttet bidjat divada .
Sametinget har gitt innspill på at det må vurderes å skille mellom " forsettelig " og " uaktsomhet " .	Sámediggi lea buktán cealkámuša ahte ferte árvvoštallat mii lea erohus sániin " forsettelig " og " uaktsomhet " .
Det er urimelig at uaktsom handling som gjøres ved et uhell eller grunnet en nødssituasjon , straffes like hardt som en fortsettlig handling .	Lea eahpegovttolaš jos ávvirmeahttun dahku mii čađahuvvo lihkohisvuođa dahje heahtedili oktavuođas , ráŋggáštuvvo seamma garrasit go eaktodáhtolaš dahku .
Sametinget er kjent med at departementet har innarbeidet våre synspunkter i forskriften og har gitt sin tilslutning til denne .	Sámediggi diehtá ahte departemeanta lea heivehan min oainnuid láhkaásahussii ja lea guorrasan daidda .
Spørsmålet om forvaltningsnivåer og oppgaver griper inn i forskriftens innhold og håndhevelsen av regelverket .	Bealit nugo hálddašandássi ja doaimmat čuhcet láhkaásahusa sisdollui ja njuolggadusaid geavaheapmái .
Dermed kan det skapes enda mer usikkerhet om hvem som skal håndheve dette nye forskriftsverket og hvor lenge .	Dieinna lágiin sáhttá šaddat vel stuorát eahpesihkarvuohta dan ektui ahte gii dat galgá geavahit daid ođđa láhkaásahusaid ja man guhkká .
Dette er noe som gir liten forutsigbarhet og skaper usikkerhet for reindriftsutøverne .	Dát fuonida einnostanvejolašvuođa ja buktá eahpesihkarvuođa boazodolliide .
Det er av viktighet for næringen selv og for omverdenen .	Dat lea deaŧalaš ealáhussii alccesis ja birrasii .
Det er særlig viktig for å sikre reindriftsorganenes egen medvirkning til håndhevelsen av dette regelverket .	Erenoamáš deaŧalaš lea sihkkarastit boazodoalloorgánaide vejolašvuođa leat mielde dáid njuolggadusaid geavaheami oktavuođas .
Endring av reindriftsforvaltninga	Boazodoallohálddašeami rievdadeapmi
Sametinget ble ved nyhetsmelding i april 2011 på Landbruks- og matdepartementets nettsider kjent med at reindriftsforvaltningen skal endres .	Sámediggi lea ođasdieđáhusa bokte cuoŋománus 2011 Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta neahttasiidduin oaidnán ahte boazodoallohálddašeapmi galgá rievdaduvvot .
Dette skal skje ved avvikling av områdestyrene og flytting av områdekontorene under Fylkesmannen .	Rievdadusat lea ahte guovllustivrrat galget heaittihuvvot ja guovllukantuvrrat galget fárrehuvvot Fylkkamanni vuollái .
Sametinget var ikke gitt noen informasjon om at slikt var vurdert .	Sámediggái ii leat movtge dieđihuvvon ahte nu lea árvvoštallojuvvon dahkkojuvvot .
Landbruks- og matdepartementet oversendte senere Sametinget et notat der organiseringsendringene ble begrunnet .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta sáddii maŋŋá notáhta Sámediggái mas čilgejedje organiserema rievdadusaid birra .
Sametinget stilte sammen med Norske Reindriftsamers Landsforbund til et informasjonsmøte i mai om departementets beslutning .	Sámediggi manai ovttas Norgga Boazosápmelaččaid Riikkaservviin diehtojuohkinčoahkkimii miessemánus departemeantta mearrádusa birra .
Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund informerte på sin side om forslag til et utvalg for utredning av organiseringen av reindriftsforvaltningen .	Sámediggi ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi muitaledje bealisteaset evttohusa birra lávdegoddái mii čielggada boazodoallohálddašeami organiserema .
Det var enighet om at Sametinget skulle plenumsbehandle saken før departementet foretok seg noe videre .	Sohppojuvvui ahte Sámediggi galggai dievasčoahkkimis meannudit ášši ovdal go departemeanta barggai maidege viidáseappot .
Sametinget fattet vedtak i saken under plenum i juni 2011 hvor det framkommer at departementets beslutning om endring av reindriftsforvaltningen var fattet uten at dette har skjedd etter konsultasjoner i henhold til Konsultasjonsprosedyrene mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Sámediggi dagai mearrádusa áššis dievasčoahkkimis geassemánus 2011 mas boahtá ovdan ahte departemeantta mearrádus boazodoallohálddašeami rievdadeamis lei mearriduvvon almmá ahte dat lei dahkkojuvvon konsultašuvnnaid mielde daid konsultašuvdnaprosedyraid mielde mat leat Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskka .
Til tross for dette ble Sametinget invitert til konsultasjoner som var avgrenset til spørsmålet om gjennomføring av den besluttede endringen .	Dás fuolakeahttá bovdejuvvui Sámediggi konsultašuvnnaide mii lei dušše dan birra mii guoská mearriduvvon rievdadusa čađaheapmái .
Konsultasjoner om gjennomføring av en allerede fattet beslutning innebærer ikke reelle konsultasjoner , Sametinget kunne derfor ikke stille til et slikt møte .	Konsultašuvnnat juo mearriduvvon čađaheamis eai leat duohta konsultašuvnnat , danne ii sáhttán Sámediggi vuolgit diekkár čoahkkimii .
Landbruks- og matdepartementet sendte i september sitt forsalg til avvikling av områdestyrene på høring .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta sáddii čakčamánus evttohusa guovllustivrraid heaittiheamis gulaskuddamii .
Denne blir tatt til behandling i Sametingets plenum i februar 2012 .	Dat meannuduvvui Sámedikki dievasčoahkkimis guovvamánus 2012 .
Side 106 av 377	106 siidu 379 siiddus
Ingen av disse forholdene har Landbruks- og matdepartementet vurdert og lagt til grunn ved sin beslutning og forslag i 2011 .	Guđege dáin beliin ii leat Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta árvvoštallan ja bidjan vuođđun mearrádusaidis oktavuođas 2011:s .
ILO har ved flere anledninger uttrykt at prosess og innhold henger tett sammen .	ILO lea ollu oktavuođain dovddahan ahte proseassa ja sisdoallu gullet lávga oktii .
Reelle konsultasjoner i god tro med målsetting om å oppnå enighet , og løsninger som samsvarer med gjeldende samepolitikk og internasjonale forpliktelser overfor samene som urfolk er avgjørende viktig i oppfølgingen av denne saken .	Duohta konsultašuvnnat buori jáhkuin dainna ulbmilin ahte olahit ovttamielalašvuođa , ja čovdosiid mat dávistit gustovaš sámepolitihkkii ja riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaide sámiid guovdu dego álgoálbmot , lea mearrideaddji deaŧalaš dán ášši čuovvoleamis .
Rovvilt	Boraspiret
Sametinget har fremmet en sak for styret i Samisk parlamentarisk råd om tapene beitedyrsnæringen har grunnet fredet rovvilt .	Sámediggi lea ovddidan ovtta ášši Sámi parlamentáralaš ráđi stivrii guohtonealliealáhusa vahágiid birra dan geažil go gávdnojit ráfáidahttojuvvon boraspiret .
Samisk parlamentarisk råd vedtok å forankre dette i Kirkeneserklæringen 2011 , samt innlede et sameparlamentarisk samarbeid for å få nasjonalstatene til å beskytte samiske næringer i rovviltutsatte områder .	Sámi parlamentáralaš ráđđi mearridii fakkastit dan Girkonjárgga 2011 julggaštussii , ja dasto álggahit sámeparlamentáralaš ovttasbarggu oažžun dihte nationála stáhtaid suodjalit sámi ealáhusaid guovlluin gos leat ollu boraspiret .
Rovviltpolitikken i de ulike landene , Finland , Norge Sverige og Russland , har stor direkte innvirkning på primærnæringene i mange samiske områder .	Boraspirepolitihkka sierra riikkain , Suomas , Norggas , Ruoŧas ja Ruoššas , váikkuha ollu vuođđoealáhusaide ollu sámi guovlluin .
Politikken innenfor Den europeiske unionen legger føringer for den nasjonale rovviltpolitikken i våre land .	Politihkka Eurohpá uniovnna siskkobealde bidjá čanastagaid nationála boraspirepolitihkkii min riikkas .
Derfor vil Samisk parlamentarisk råd arbeide for at Finland og Sverige gjennom sine medlemskap , på best mulig måte ivaretar de samiske hensyn på dette saksområdet .	Danne áigu Sámi parlamentáralaš ráđđi bargat dan ala vai Suopma ja Ruoŧŧa iežaset miellahttovuođa bokte , buoremus vejolaš vuogi mielde vuhtii váldet sámi beroštumiid dán áššesuorggis .
Samisk parlamentarisk råd understreker at det er Europarådet som legger rammene for medlemsstatenes arbeid med menneskerettigheter .	SPR deattuha ahte Eurohpáráđđi dat bidjá rámmaid lahttoriikkaid bargui olmmošvuoigatvuođaiguin .
Både Finland , Sverige , Norge og Russland er medlemmer i Europarådet , som har lagt minstestandarder for menneskerettighetene og fører tilsyn med etterlevelsen av de forskjellige konvensjoner og rekommandasjoner .	Sihke Suopma , Ruoŧŧa , Norga ja Ruošša leat Eurohpáráđi lahttun , mii lea bidjan unnimus standárddaid olmmošvuoigatvuođaide ja bearráigeahččá ahte doahttaluvvojit go sierra konvenšuvnnat ja rekommandašuvnnat .
Samisk parlamentarisk råd vil derfor arbeide for at de berørte stater følger opp sine forpliktelser rettet mot den samiske befolkning .	Danne áigu SPR bargat dan ala ahte guoskevaš stáhtat čuovvolit iežaset geatnegasvuođaid mat guske sámi álbmogii .
Samisk parlamentarisk råd vil opprette en komité med oppgave å utforme felles rovviltpolitkk og foreslå regler for forvaltningen .	Sámi parlamentáralaš ráđđi áigu ásahit lávdegotti man bargun lea hábmet oktasaš boraspirepolitihka ja evttohit njuolggadusaid hálddašeapmái .
De respektive land forutsettes å stå for den praktiske forvaltningen og følge vedtatte regler .	Eaktun lea ahte guoskevaš riikkat fuolahit geavatlaš hálddašeami ja čuvvot mearriduvvon njuolggadusaid .
For øvrig viser Samisk parlamentarisk råd til Kirkeneserklæringen , spesielt punkt 11 og statenes plikt til å sikre det materielle kulturgrunnlaget for den samiske befolkningen .	Muđui čujuha Sámi parlamentáralaš ráđđi Girkonjárgga julggaštussii ( 2011 ) , erenoamážit 11. čuoggái ja stáhtaid geatnegasvuhtii sihkkarastit ávnnaslaš kulturvuođu sámi álbmogii .
Erstatningsordninger for tap av tamrein grunnet rovvilt	Buhtadusortnegat bohccuid massima ovddas maid boraspiret borret
Miljøverndepartementet har etablert et prosjekt som tar sikte på å vurdere og eventuelt foreslå endringer av dagens erstatningsordning for tap av tamrein grunnet rovvilt .	Birasgáhttendepartemeanta ( BD ) lea ásahan prošeavtta man ulbmilin lea árvvoštallat ja vejolaččat evttohit rievdadusaid dáláš buhtadusortnegii bohccuid ovddas maid boraspiret goddet .
Prosjektets mandat var å utrede om , og i så fall hvordan , dagens erstatningsordning for tap av tamrein grunnet rovvilt bør legges om .	Prošeavtta mandáhtan lei čielggadit , ja mot fertešii go dáláš buhtadusortnega bohccuid massima ovddas boraspiriide rievdadit .
Prosjektgruppa skal særskilt utrede en modell for en risikobasert erstatningsordning .	Prošeaktajoavku galgá erenoamážit čielggadit málle riskavuđot buhtadusortnegii .
Sametinget har gitt et foreløpig innspill til prosjektgruppa og vil følge opp denne saken gjennom konsultasjoner med Miljøverndepartementet .	Sámediggi lea addán gaskaboddosaš cealkámuša prošeaktajovkui ja áigu čuovvolit ášši konsultašuvnnaid bokte Birasgáhttendepartemeanttain .
Jinjevaerie sameby	Jinjevaerie sámečearru
Sametinget ble kontaktet av Jijnjevaerie sameby for bistand i forbindelse med Statkrafts vindkraftprosjekt i deres beiteområder .	Jijnjevaerie sámečearru lea váldán oktavuođa Sámedikkiin oažžut veahki dan oktavuođas go Statkraft áiggošii hukset bieggafámu sin guohtoneatnamiidda .
Samebyen har motsatt seg vindkraftprosjektet og har hatt advokatbistand .	Sámečearru lea vuostálastán bieggafápmoprošeavtta ja das lea leamaš advokáhtaveahkki .
De har løftet saken inn for domstolen .	Sii leat dolvon ášši duopmostullui .
Sametinget har hatt møte med Statkraft for å få en redegjørelse for vindkraftprosjektet og hvordan de har forholdt seg til samebyen .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Statkraft:in čielggadan dihte bieggafápmoprošeavtta ja movt dat leat láhtten sámečearuin .
Sametinget har også tatt opp saken i våre møter med Utenriksdepartementet .	Sámečearru ii ožžon ulbmillaš doarjaga ahte dohkálaččat sihkkarastit sin boazoguohtoneatnamiid .
Saken har gått runden innenfor domstolssystemet i Sverige .	Ášši ii leat vejolaš váidit maŋŋá go dat lea meannuduvvon Hoavvarievttis .
Den endelige behandlingen fikk saken i Miljööverdomstolen , der dom ble avsagt i november 2011. Samebyen fikk ikke hensiktsmessig medhold for en forsvarlig sikring av deres Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámedikkis lea leamaš oktilaš oktavuohta sámečearuin , ja dál bargojuvvo oažžun dihte ulbmillaš čovdosa ovddidit sámečearu beroštumiid sihke nationála ja riikkaidgaskasaš dásis . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 107 av 377	107 siidu 379 siiddus
Verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusat
Sametinget har prioritert oppfølging av etablerte bedrifter i 2011 .	Sámediggi lea vuoruhan ásahuvvon fitnodagaid čuovvoleami 2011:s .
Det er gjennomført to oppfølgingsprosjekter , det ene i sørsamisk område og det andre i Sør- og Midt-Troms .	Guokte čuovvolanprošeavtta leat čuovvoluvvon , nubbi máttasámi guovllus ja nubbi fasLulli – ja Gaska-Romssas .
Begge prosjektene er et ledd i verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Goappašagat prošeavttat leat lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusaid oasit .
Målgruppen var samiske etablerere som har etablert seg de siste fem årene .	Olahusjoavkun ledje sámi ásaheaddjit mat leat ásahan fitnodaga maŋimuš viđa jagis .
Oppfølging har skjedd over tre samlinger á 2 dager i ulike områder .	Čuovvoleapmi lea dáhpáhuvvan golmma čoagganeami bokte 2 beaivvi háválassii sierra guovlluin .
Sametinget engasjerte VINN og Norges Vel til å følge opp etablerere i sørsamisk område .	Sámediggi válddii VINN ja Norges Vel čuovvolit ásaheddjiid máttasámi guovllus .
Oppfølgingen skjedde i samarbeid med Nordland fylkeskommune .	Čuovvoleapmi čađahuvvui ovttas Norlándda fylkkasuohkaniin .
12 personer fra 8 bedrifter deltok .	12 olbmo 8 fitnodagas serve .
Oppfølgingen har bidratt til større oppmerksomhet på bedriftsutvikling .	Čuovvoleapmi lea váikkuhan stuorát fuomášumi fitnodatovddideapmái .
På siste samling ble fire av bedriftene enige om å planlegge markedssamarbeid fra 2012 , med mål om større markeder , økt omsetning og lønnsomhet .	Maŋimuš čoagganeamis sohpe njeallje fitnodaga plánet márkanovttasbarggu 2012 rájes , dainna ulbmilin ahte juksat stuorát márkaniidda , oažžut buoret gávpejođu ja gánnáhahttivuođa .
I Sør- og Midt-Troms deltok 10 bedrifter .	Lulli- ja Gaska-Romssas serve 10 fitnodaga .
Av disse var 9 kvinner , det vil si 90 % av deltakerne .	Sin gaskkas ledje 9 nissonolbmo , mii lea 90 % oasseváldiin .
PricewaterhouseCoopers AS i Tromsø hadde ansvaret for denne oppfølgingen .	PricewaterhouseCoopers AS Romssas lei ovddasvástádus dán čuovvoleamis .
Fokus har vært på hvordan man skal bygge identitet og sikre overskudd i bedriften , og derigjennom legge grunnlag for videre eksistens .	Guovddážis lea leamaš movt galggašii duddjot identitehta ja sihkkarastit badjelbáhcaga fitnodagas , ja dieinna lágiin bidjat vuođu fitnodahkii viidáseappot .
Tilbakemeldingen fra deltakerne har vært at programmet har truffet meget godt når det gjelder deres behov som ferske etablerere .	Ruovttoluotta diehtu oasseváldiin lea leamaš ahte prográmma lea lihkostuvvan hui bures go guoská sin dárbbuide easkaálgin .
Sametinget har deltatt i prosessen med å utarbeide nye strategier for reiselivsutvikling i Nord-Norge .	Sámediggi lea leamaš mielde proseassas ođđa strategiijaid ráhkadanbarggus Davvi-Norgga mátkeealáhusaid ovddideami oktavuođas .
Det er holdt tre samlinger .	Sii leat doallan golbma čoagganeami .
Strategien skal være til nytte for virkemiddelapparatets prioriteringer innenfor satsing på reiselivet i nord .	Strategiijas galgá leat ávki váikkuhangaskaoapmeapparáhta vuoruhemiide mátkeealáhusaid áŋgiruššama oktavuođas davvin .
Forum for verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv har hatt møte i august 2011 .	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusaid forumis lea leamaš čoahkkin borgemánus 2011 .
Både representanter fra næringsorganisasjonene og det offentlige deltok og ga innspill til tiltak for 2012 og 2013 .	Sihke ealáhusorganisašuvnnaid ovddasteaddjit ja almmolaš beales serve čoahkkimii ja adde doaibmabidjocealkámuša jagiide 2012 ja 2013 .
På grunnlag av disse innspillene har Sametinget vedtatt en ny programbeskrivelse .	Dán cealkámuša vuođul lea Sámediggi mearridan ođđa prográmmačilgehusa .
Duodji	Duodji
Avtalepartene i duodji ble i 2010 enige om å ta en grundig gjennomgang av driftstilskuddsordningen for duodjiutøvere .	Duoji šiehtadusbealit sohpe 2010:s ahte vuđolaččat geahčadit duojáriid doaibmadoarjjaortnega .
Kontroll av ordningen ble satt i gang i 2011 .	Ortnega bearráigeahččan álggahuvvui 2011:s .
Hensikten med dette er å kvalitetssikre ordningen og den dokumentasjonen som søkerne legger til grunn ved søknad om driftstilskudd .	Dan ulbmilin lea kvalitehta dáfus sihkkarastit ortnega ja dan duođaštusa maid ohccit bidjet ovdan doaibmadoarjjaohcama vuođđun .
21 duodjiutøvere som fikk driftstilskudd i 2010 , ble plukket ut for kontroll .	21 duojára geat ožžo doaibmadoarjaga 2010:s gessojuvvojedje bearráigeahččama várás .
Regnskapsfirmaet Consis skal lage rapport over de funnene som gjøres i kontrollen , og arbeidet skal sluttføres i 2012 .	Rehketdoallofitnodat Consis galgá ráhkadit raportta daid gávdnosiid birra mat dahkkojuvvojit bearráigeahččamis , ja bargu galgá loahpahuvvot 2012:s .
Asplan Viak har utarbeidet økonomisk rapport for utviklingen i duodjinæringen .	Asplan Viak lea ráhkadan ekonomalaš raportta duodjeealáhusa ovdáneamis .
Rapporten skal danne grunnlag for forhandlingene om en næringsavtale .	Raporta galgá geavahuvvot šiehtadallamiin ealáhusšiehtadusa hárrái .
Asplan Viak understreker at utvalget på 47 svar er for lite til å trekke pålitelige konklusjoner om utviklingen fra år til år .	Asplan Viak deattuha ahte 47 vástádusa leat menddo unnán luohtehahtti konklušuvnnaid geassimii ovdáneami birra jagis jahkái .
Av de som har svart er 75 % kvinner .	Vástideddjiid gaskkas leat 75 % nissonolbmo .
Regnskapsåret 2009 danner grunnlaget for denne rapporten .	Rehketdoallojahki 2009 lea dán raportta vuođđun .
Rapporten viser at salgsinntekten pr duodjiutøver ikke har endret seg fra 2008 til 2009 .	Raporta čájeha ahte vuovdindienas duojára nammii ii leat rievdan jagis 2008 jahkái 2009 .
Driftsresultatet har faktisk sunket fra kr. 108.581 til kr. 83 684 i samme periode .	Doaibmaboađus lea duođai njiedjan 108 581 ruvnnus 83 684 ruvdnui dien áigodagas .
Hovedårsaken kan være økte kostnader i næringen , men som følge av lite utvalg kan det være andre forhold som er årsaken .	Váldosivvan dasa sáhttet leat lassánan golut ealáhusas , muhto muhtun oktavuođain sáhttet leat eará sivat .
Økonomisk utvalg i duodji har holdt to møter i perioden .	Duoji ekonomalaš lávdegoddi lea doallan guokte čoahkkima áigodagas .
Økonomisk utvalg vil ha en mer grunnleggende rapport og bedre rapportering fra duodjiutøverme .	Ekonomalaš lávdegoddi siđašii vuđoleabbo raportta ja buoret raporterema duojáriid bealis .
Forhandlingene om ny duodjiavtale startet i august 2011 .	Šiehtadusat ođđa duodješiehtadusa birra álggahuvvojedje borgemánus 2011 .
Forhandlingspartnere er Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi og Sametinget .	Šiehtadusbealit leat Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi ja Sámediggi .
Partene ble enige om en avtale på 9,4 millioner kroner .	Bealit sohpe šiehtadusrámman 9,4 miljon ruvnnu .
3 million kroner ble satt av til investerings- og utviklingstiltak , 0,33 millioner til kompetansetiltak og 3,6 millioner kroner til driftstilskudd .	3,0 miljon ruvnnu várrejuvvui investeren- ja ovddidandoaibmabijuide , 0,33 miljon ruvnnu gelbbolašvuođa bajideapmái ja 3,6 miljon ruvnnu doaibmadoarjjan .
Ordningen med duodjistipend ble utvidet fra å gjelde bare videregående skole til også å gjelde høgskoleutdanning .	108 siidu 379 siiddus viiddiduvvui nu ahte dál guoská maiddái allaskuvlaohppui joatkkaskuvllaid lassin .
Ordningen med støtte til duodjiutsalg ble avviklet og erstattet med prosjektstøtte til salgsfremmende tiltak .	Doarjjaortnet duodjegávppiide heaittihuvvui ja sadjái bođii prošeaktadoarjja vuovdima ovdánahttima doaibmabijuide .
I likhet med tidligere år ble det satt av 1,56 millioner til to duodjiorganisasjoner .	Nugo ovddit jagiin ge de várrejuvvui 1,56 miljon ruvnnu guovtti duodjeorganisašuvdnii .
Innenfor duodjiavtalen skal det settes i gang et prosjekt på salg og markedsføring og et annet innen merkevarebygging .	Duodješiehtadusa siskkobealde álggahuvvo vuovdin- ja márkanfievrridan prošeakta ja vel okta mearkagálvoovddideamis .
Kontroll av søkere som får driftstilskudd skal videreføres i 2012 .	Ohccit mat ožžon doaibmadoarjaga bearráigehččojuvvojit maiddái 2012:s .
Sametinget forpliktet seg til å utrede momsfritak for duodjinæringen .	Sámediggi lea geatnegahttojuvvon čielggadit momssas luvvema duodjeealáhusas .
Representanter fra duodjinæringen tok i 2011 initiativ til et møte med Sametinget om etablering av et duodjiverksted i Karasjok og Porsanger .	Duodjeealáhusa ovddasteaddjit válde álgaga 2011:s doallat čoahkkima Sámedikkiin duodjebáji ásaheamis Kárášjohkii ja Porsáŋgui .
Initiativtakerne tok opp utfordringene med at duodjimiljøet ikke har gode nok vilkår for å utvikle duodjimiljøet i disse to kommunene .	Čoahkkima vuolggaheaddjit válde ovdan hástalusaid dan ektui ahte duodjebirrasis eai leat doarvái buori eavttut duodjebirrasa ovddideapmái dán guovtti gielddas .
Sametinget har finansiert et ett-årig duodjiprosjekt i lulesamisk område .	Sámediggi lea ruhtadan ovttajagáš duodjeprošeavtta julevsámi guovllus .
Hensikten med prosjektet er å motivere flere til å starte med duodji og få i gang samarbeid mellom duodjiutøvere .	Prošeavttaid ulbmilin lea movttiidahttit eambbogiid álgit bargat dujiin ja oažžut ovttasbarggu duojáriid gaskka .
Duodjeinstituhtta har rettet opp de økonomiske forholdene ved stiftelsen .	Duodjeinstituhtta lea njulgen ekonomalaš beliid vuođđudusa oktavuođas .
Sametinget har fått inn et styremedlem i Duodjeinstituhtta , men Duojáriid ealáhussearvi har fortsatt ikke fått noen plass i styret .	Sámediggi lea ožžon stivralahtu Duodjeinstituhttii , muhto Duojáriid ealáhussearvi ii leat vel ge ožžon makkárge saji stivrras .
Lærlingeordningen i duodji	Fidnooahppiortnet duojis
Sametinget har gitt oppdrag til Opplæringskontoret for reindrift og duodji om å administrere lærlingeordningen i duodji .	Sámediggi lea ožžon Boazodoalu ja duoji oahppokantuvrra hálddašit duoji fidnooahppiortnega .
I 2011 har kontoret kontrakt med 15 lærlinger , hvorav 14 er jenter .	2011:s lei kantuvrras soahpamuš 15 fidnoohppiin , geaid gaskkas 14 ledje nieiddat .
Halvparten er fra Kautokeino og resten er fra andre områder i Finnmark , Troms og Sør-Trøndelag .	Bealli lea eret Guovdageainnus ja loahppa eará báikkiin Finnmárkkus , Romssas ja Davvi-Trøndelágas .
To lærlinger ble ferdige med kontraktstida og to har opphevet lærekontrakten .	Guokte fidnooahppi gearggaiga soahpamušáigodagas ja guovttis celkkiiga eret fidnooahppisoahpamuša .
Utfordringen i 2011 har vært at flere ikke har tilstrekkelig med teori når de søker om opptak .	Hástalussan 2011:s lea leamaš ahte ollugiin ii leat doarvái teoriija go ohcet sisaváldima .
Kvinnelige foretakseiere og næringsutøvere	Nissonolbmot fitnodateaiggádin ja ealáhusdoallin
Den høye andelen kvinnelige deltakere både når det gjelder etablerere i Troms og i lærlingeordningen for duodji er med på å oppfylle målet om flere kvinnelige næringsutøvere .	Dat go ollu nissonolbmot leat searvan sihke go guoská ásaheddjiide Romssas ja duoji fidnooahppiortnegis lea mielde ollašuhttimin mihttomeari oažžut eanet nissoniid ealáhusaide .
Økonomisk rapport for duodji viser også at av de som er med i undersøkelsen , utgjør kvinnene 75 % .	Duoji ekonomalaš raporta čájeha maiddái ahte sii geat leat mielde iskkadeamis , leat 75 % nissonolbmot .
For øvrig er ca 3 % av fiskere kvinner , i jordbruket er kvinneandelen rundt 20 % og i reindriftsnæringen 13 % .	Muđui leat sullii 3 % guolásteddjiin nissonolbmot , eanadoalus lea nissonoassi birrasii 20 % ja boazodoalus 13 % .
Strukturelle forhold , som lover og regler , og hardt fysisk arbeid skaper barrierer for større kvinneandel i disse primærnæringene .	Struktuvrralaš bealit , nugo lágat ja njuolggadusat , ja garra fysálaš bargu dagaha hehttehusaid oažžut stuorát nissonoasi dáin vuođđoealáhusain .
Sentrale myndigheter har større muligheter til å endre på strukturelle forhold enn det Sametinget kan gjøre .	Guovddáš eiseválddiin leat stuorát vejolašvuođat rievdadit struktuvrralaš beliid go maid Sámediggi sáhttá dahkat .
Søkerbaserte tilskudd til næringsutvikling	Ohcanvuđot doarjagat ealáhusovdánahttimii
Sametingets tilskudd til næringsutvikling hadde i 2011 en totalramme på 35 063 000 .	Sámedikki doarjjarámma oktiibuot ealáhusovdánahttimii lei 2011:s 35 063 000 ru. .
Disse midlene ble prioritert til utvikling av variert næringsliv , marine næringer , jordbruk , næringskombinasjoner og samisk reiseliv , og duodji .	Dát ruđat vuoruhuvvojedje juohkelágan ealáhusaide , mariidnaealáhusaide , eanadollui , lotnolasealáhusaide ja sámi mátkeealáhusaide ja duodjái .
I 2011 har Sametinget hatt stor pågang av søknader til fiskeriformål . Dette som følge av stor optimisme og fortsatt gode utsikter for bedret driftsøkonomi og verdiskaping i næringen .	2011:s ledje Sámedikkis ollu ohcamat guolástusulbmiliidda , stuorra optimismma geažil ja go ain leat buorit vejolašvuođat buoridit doaibmaekonomiija ja árvoháhkama ealáhusas .
Det gjelder både søknader om støtte til fartøyinvesteringer og til land- og havneanlegg .	Ledje doarjjaohcamat sihke fanasinvesteremiidda ja eana- ja mearrarusttegiidda .
Ved å innvilge støtte til investeringer i fartøy og modernisering av mottaks- og havneanlegg har vi lyktes med å skape bedre økonomiske rammebetingelser for flåtefornyelse , opprettholde mottaksanlegg for lokal råstoffleveranse og styrke nyrekruttering til fiskeryrket .	Dan bokte go juolludit doarjaga fatnasiid investeremiidda ja ođđaáigásaš vuostáiváldin- ja mearrarusttegiid ođasmahttimii leat mii lihkostuvvan háhkat buriid ekonomalaš rámmaeavttuid fanasođastemiide , guollevuostáiváldinrusttegiid bisuhemiide báikkálaččat ja ođđasis rekrutterema nannemii guolástusámmáhii .
Budsjettrammen for 2011 til marin sektor var på kr 4 165 000 .	Bušeahttarámma 2011:s mariidnasuorgái lei 4 165 000 ru. .
Den ble overskredet med kr 2 158 909 som følge av denne søkerpågangen .	Dat geavahuvvui badjelmeari 2 158 909 ru dan sivas go ledje nu ollu ohccit .
I 2011 ble det innvilget støtte til nærmere 30 fartøyinvesteringer , derav støtte til 5 nybygg for unge aktører i næringen .	2011:s juolluduvvui doarjja lagabui 30 fanasinvesteremii , mas lei maid doarjja 5 ođđavistái nuorra aktevrraide ealáhusas .
Dette bidrar til modernisering og merkbar flåtefornyelse innenfor et geografisk område som er preget av en eldre flåte .	Dát váikkuha ođasmahttima ja fanasođasteami dovdomassii eanadieđalaš suorggi siskkobealde gos leat boarráset fatnasat .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 109 av 377	109 siidu 379 siiddus
På mottakssiden har Sametinget bidratt både med støtte til renovering av lokale mottaksanlegg samt utbedring av havneanlegg i form av kaiutbygging og etablering av flytebrygger .	Vuostáiváldima oktavuođas lea Sámediggi addán doarjaga sihke báikkálaš vuostáiváldinrusttegiid divodeapmái ja mearrarusttegiid buorideapmái nugo bruggahuksemii ja govdunbrukkaid ásaheapmái .
Dette bidrar betydelig til å lette leveranse- og liggeforholdene for det lokale kyst- og fjordflåten .	Dát váikkuha mealgat vuovdin- ja leahkinbeliide báikkálaš riddo- ja vuotnafatnasiidda .
Sametinget merker pågang av søkere innenfor utvikling av samisk reiseliv .	Sámediggi oaidná ahte leat ollu ohcamat sámi mátkeealáhusaid ovdánahttimii .
Davvi Siida er en av aktørene i markedet som ble innvilget tilskudd til investeringer i 2011 .	Davvi Siida lea okta aktevrrain márkanis masa juolluduvvui investerendoarjja 2011:s .
Bedriften har sitt hovedvirke i Lebesby og tilbyr turister fra Hurtigruten en smak av samisk kultur og levesett på tur fra Kjøllefjord til Mehamn .	Fitnodaga doaibma lea váldoáššis Davvisiiddas ja fállá “ Hurtigruten ” turisttaide mátki Gilevuonas Donjevutnii , goas turisttat besset vásihit veaháš sámi kultuvrra ja eallinvuogi .
Samlet sett ble det bevilget kr 4 579 950 til næringskombinasjoner og utredningsprosjekter og andre tiltak .	Oktiibuot juolluduvvui 4 579 950 ru lotnolasealáhusaide ja čielggadanprošeavttaide ja eará doaibmabijuide .
Sametinget har fortsatt satsingen på duodji gjennom næringsavtalen . Denne utgjorde i 2011 kr 9 400 000 .	Sámediggi lea joatkán duodjeáŋgiruššamiiguin ealáhusšiehtadusa bokte , mii lei 2011:s 9 400 000 ru. .
Sametinget bevilget kr 457 200 til prosjektet som skal gjennomføres av duodjiorganisasjonene .	Sámediggi juolludii 457 200 ru prošektii maid duodjeorganisašuvnnat galget čađahit .
Totalt bevilget Sametinget næringsmidler for kr 32 748 290 i 2011 .	Oktiibuot juolludii Sámediggi ealáhusruđaid 32 748 290 ru jagis 2011 .
I figuren under vises andelen av kvinner , menn og bedrifter som er innvilget tilskudd innenfor næringsutvikling , næringskombinasjoner og duodjiavtalen , samt totalt for ordningene :	Govvosis vuolábealde oidno movt doarjagat juohkásit nissonolbmuide , almmáiolbmuide ja fitnodagaide ; ealáhusovddideamis , lotnolasealáhusain ja duodješiehtadusas , ja doarjagat oktiibuot .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 110 av 377	110 siidu 379 siiddus
Kartet under viser fordelingen kommunevis av de innvilgede tilskuddene i 2011 til søkerbaserte ordninger innenfor næring .	Kárta vuolábealde čájeha movt juolluduvvon doarjagat 2011:s juohkásit gielddaid gaskka , dás lea sáhka ohcanvuđot ortnegiin ealáhusaide .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 111 av 377	111 siidu 379 siiddus
6 Arealer , miljø- og kulturvern Sametingets hovedmål i arbeidet med arealer , miljøvern og kulturvern er å sikre en bærekraftig utnytting av arealer og ressurser i samiske områder med grunnlag i samisk historie og samiske verdier .	6 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Sámedikki váldoulbmilin barggus areálaiguin , birasgáhttemiin ja kultursuodjalemiin lea sihkkarastit areálaid ja resurssaid ceavzilis ávkkástallama sámi guovlluin sámi historjjá ja sámi árvvuid vuođul .
Disponeringen av disse områdene og ressursene skal være grunnlagt på samiske rettigheter .	Dáid guovlluid ja resurssaid hálddašeapmi galgá leat vuođđuduvvon sámi vuoigatvuođaide .
Det skal legges vekt på et bærekraftig og langsiktig perspektiv .	Ceavzilis ja guhkes áiggi perspektiiva galgá deattuhuvvot .
Sametingets arbeid med arealsaker handler om at samiske interesser skal ivaretas når beslutninger om arealbruk skal tas .	Sámedikki areálaáššiid barggus lea sáhka das ahte sámi beroštumit galget gozihuvvot dalle go mearrádusat areálageavaheamis dahkkojuvvojit .
Samiske kulturminner brukes som dokumentasjon for samisk tilstedeværelse i samiske områder .	Sámi kulturmuittut geavahuvvojit sámi leahkima duođašteapmái sámi guovlluin .
I kulturminnearbeidet er Sametinget høringsinstans i plansaker og større utbygginger .	Sámediggi lea gulaskuddanásahussan kulturmuitobarggus plánaáššiin ja stuorát huksenáššiin .
I forbindelse med disse registreres en stor mengde samiske kulturminner .	Dán oktavuođas registrerejuvvojit ollu sámi kulturmuittut .
Arealer Oppfølging av plan- og bygningsloven	Areálat Plána- ja huksenlága čuovvoleapmi
I 2008 ble en ny plan- og bygningslov vedtatt .	2008:s dohkkehuvvui ođđa plána- ja huksenláhka .
Loven trådte i kraft 01.07.09 .	Láhka bođii fápmui 01.07.09 .
I loven fikk Sametinget en ny rolle med både større myndighet , og større veiledningsansvar .	Lágas oaččui Sámediggi ođđa rolla sihke stuorát válddiin , ja stuorát bagadallanovddasvástádusain .
På grunn av disse endringene har det vært et behov for å konkretisere rammene Sametinget jobber innenfor i plansaker , og et behov for å formidle dette til andre myndigheter og publikum .	Dáid rievdadusaid geažil lea leamaš dárbu konkretiseret daid rámmaid , maid siskkobealde Sámediggi galgá bargat plánaáššiin , ja dárbu gaskkustit dan eará eiseválddiide ja álbmogii .
I juni 2010 kom Sametingets planveileder .	Geassemánus 2010 bođii Sámedikki plánaveahkki .
Vi vil her trekke fram to viktige saker : Arbeidet med Alta kommunes arealdel 2011-2030 .	Guokte deaŧalaš ášši váldit dás ovdan : Bargu Álttá suohkana 2011-2030 areálaosiin .
Sametinget reiste i utgangspunktet innsigelser på arealdisponeringen på fire viktige områder .	Sámediggi vuosttaldii álggus juo areálahálddašeami njealji deaŧalaš suorggis .
Gjennom dialog og godt samarbeid kom partene fram til en løsning som medførte at Sametinget kunne trekke alle innsigelsene tilbake .	Gulahallama ja buori ovttasbarggu bokte čoavdašuvai ášši nu ahte Sámediggi sáhtii geassit ruovttoluotta buot vuosttaldemiid .
Nasjonale forventninger til regional og kommunal planlegging .	Nationála vuordámušat regionála ja gielddalaš plánemii .
Ny plandel i plan- og bygningsloven slår fast at Kongen hvert fjerde år utarbeider nasjonale forventninger til regional og kommunal planlegging .	Plána- ja huksenlága ođđa plánaoassi deattasta ahte Gonagas juohke njealját jagi ráhkada nationála vuordámušaid regionála ja gielddalaš plánemii .
Det første forventningsbrevet forelå i juli 2011 .	Vuosttaš vuordámušreive ovddiduvvui suoidnemánus 2011 .
Gjennom konsultasjoner med Miljøverndepartementet sikret Sametinget at forventningsbrevet stilte krav om at regional og kommunal planlegging også sikrer samiske interesser slik det er forutsatt i plan- og bygningsloven .	Konsultašuvnnaid bokte Birasgáhttendepartemeanttain sihkkarasttii Sámediggi ahte vuordámušreivves gáibiduvvo ahte regionála ja gielddalaš plánen maiddái galgá sihkkarastit sámi beroštusaid nu mo lea eaktuduvvon plána- ja huksenlágas .
Vi håper også veilederen har vært opplysende for andre myndigheter og publikum .	Mii doaivut ahte plánaveahkki lea leamaš čuvgehussan eará eiseválddiide ja álbmogii ge .
Vi har i forbindelse med saksbehandlingsprosessene og ved andre anledninger henvist til veilederen .	Áššemeannudanproseassain ja eará oktavuođain mii leat čujuhan plánaveahkkái .
Vi har også delt ut veilederen ved passende anledninger .	Mii leat maiddái juohkán olggos plánaveahki heivvolaš oktavuođain .
I Sametinget vil vi også fremover jobbe videre med å evaluere og bedre vårt opplysningsarbeid og våre rutiner i plan- og arealsaker .	Maiddái boahtteáiggis áigut mii Sámedikkis joatkit evaluerema ja buoridit diehtojuohkima ja iežamet rutiinnaid plána- ja areálaáššiin .
Finnmarkseiendommen	Finnmárkkuopmodat
Finnmarkseiendommen , Finnmark fylkeskommune og Sametinget avholder 2 årlige politiske kontaktmøter .	Finnmárkkuopmodat , Finnmárkku fylkkagielda ja Sámediggi dollet 2 jahkásaš politihkalaš gulahallančoahkkima .
Hensikten med møtene er å legge til rette for god samhandling mellom partene .	Čoahkkimiid ulbmil lea láhčit diliid buori ovttasdoaibmamii áššeoasálaččaid gaskkas .
Møtene er også et oppfølgingspunkt under samarbeidsavtalen mellom Finnmark fylkeskommune og Sametinget .	Čoahkkimat leat maiddái čuovvolančuokkis Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargošiehtadusas .
Partene har i 2011 startet opp arbeidet med å diskutere overskuddsanvendelse på administrativt nivå .	Áššeoasálaččat leat 2011:s hálddahuslaš dásis digaštallagoahtán mo galgá geavahit badjebáhcaga .
Som en følge av dette er det satt sammen en administrativ samarbeidsgruppe som skal arbeide videre med hvordan overskuddet til Finnmarkseiendommen skal brukes .	Dan geažil lea čohkkejuvvon hálddahuslaš ovttasbargojoavku mii galgá viidáseappot árvvoštallat mo galgá Finnmárkkuopmodaga badjebáhcaga geavahit .
Stiftelsen Protect	Vuođđudus Protect
Norske Reindriftsamers Landsforbund og Svenska Samernas Riksförbund har med støtte fra Sametinget i 2011 tatt initiativ til etablering av Stiftelsen Protect .	Nogga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ja Ruoŧa Sámiid Riikkasearvi leat Sámedikki doarjagiin 2011:s evttohan vuođđudusa Protect .
Protect skal etableres i første halvår 2012 .	Proteck galgá vuođđuduvvot vuosttaš jahkebealis 2012 .
Side 112 av 377	112 siidu 379 siiddus
Protect skal ha en sentral normgivende rolle for myndigheter og næringsaktører i deres arbeid og virksomhet i samiske områder .	ovdánanvejolašvuođaid . Protect:s galgá leat guovddáš norbmaaddi rolla eiseválddiid ja ealáhusdoaimmaheddjiid barggus sámi guovlluin .
Protect vil bidra til at det etableres profesjonelt samarbeid og ryddige forhandlinger om planer og tiltak mellom tradisjonelle samiske næringer / rettighetshavere og nye næringsaktører som ofte er arealkrevende .	Protect galgá maiddái váikkuhit dasa ahte ásahuvvo fitnolaš ovttasbargu ja čorges šiehtadallamat go árbevirolaš sámi ealáhusat / vuoigatvuođaeaiggádat ja ođđa ealáhusdoaimmaheaddjit ráhkadit plánaid ja doaibmabijuid mat dávjá leat areálagáibideaddjit .
Dette for å skape større forutsigbarhet for alle parter og styrke mulighetene for å oppnå de beste løsningene som ivaretar flere interesser .	Dat lea danne vai buohkaide lea álkit einnostit ja fuolahit buoremus čovdosiid eanet berošteddjiid várás .
Sametinget har bevilget 1 mill kr for 2012 til Protect .	Sámediggi lea juolludan 1 miljon ru 2012 várás Protect:ii .
Nye næringsaktører i samiske områder har allerede signalisert at de vil bidra med økonomisk støtte .	Ođđa ealáhusdoaimmaheaddjit sámi guovlluin leat dál jo dovddahan ahte sii áigot doarjut ekonomalaččat .
Sametinget forventer at statlige myndigheter også er villige til å bidra med økonomisk støtte .	Sámediggi vuordá ahte stáhta eiseválddit maiddái servet ekonomalaš doarjagiin .
Kraftutbygging	Fápmohuksen
Vindressursene er gode på flere steder i Sápmi .	Máŋgga sajis Sámis leat buorit bieggaresurssat .
Dette gjør etablering av vindkraft interessant .	Danne lea bieggafámu ásaheapmi miellagiddevaš .
Som en følge av blant annet etablering av nye kraftkilder må også kraftnettet bygges ut og oppgraderes .	Lea maid eanet ja eanet beroštupmi hukset smávit fápmorusttegiid .
Sametinget har i 2011 behandlet drøyt 200 kraftrelaterte saker .	Sámediggi lea 2011:s meannudan badjelaš 200 fápmui guoskevaš ášši .
Vindkraftanlegg kan være god klimapolitikk .	Bieggafápmorusttegiid huksen sáhttá leat buorre dálkkádatpolitihkka .
Områdene som er aktuelle når det gjelder vindkraftutbygging er samtidig ofte også områder frie fra tyngre tekniske inngrep , dette gjelder for eksempel ca. 37 % av arealene i Finnmark .	Guoskevaš guovllut bieggafápmohuksema várás leat seammás dakkár guovllut main eai leat stuorra teknihkalaš sisabahkkemat , dát guoská earret eará sullii 37 % Finnmárkku areálain .
Slike naturområder , spesielt store sammenhengende områder fra fjord til fjell , utgjør en knapphetsressurs i Norge og Europa og vil være en verdifull basis for det naturmangfoldet vi skal gi videre til neste generasjon .	Dakkár luondduguovllut , erenoamážit stuorra joatkevaš guovllut vuonas várrái , lea vátneresursa Norggas ja Eurohpás ja lea mávssolaš vuođđu dan luonddušláddjivuhtii maid mii galgat fievrridit viidáseappot boahtte bulvii .
Det er derfor viktig for Sametinget å få utredet konsekvensene den planlagte kraftutbyggingen har for samisk kultur , næring og samfunnsliv . Dette fordi ansvarlig myndighet skal ha et så godt beslutningsgrunnlag som mulig før vedtak fattes .	Danne lea deaŧalaš Sámediggái oažžut čielggaduvvot plánejuvvon fápmohuksema váikkuhusaid sámi kultuvrii , ealáhusaide ja servodateallimii , vai vásttolaš eiseválddiin galgá leat nu buorre mearridanvuođđu go vejolaš ovdalgo mearrádus dahkkojuvvo .
Sametinget er også svært opptatt av at arealene og ressursene i Sápmi blir brukt på en måte som ikke fører til svekkelse av samisk kultur , næring og samfunnsliv .	Sámedikki mielas lea maid hui deaŧalaš ahte areálat ja resurssat Sámis geavahuvvojit dakkár vugiin mii ii hedjonahte sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima .
Dette er i tråd med både hovedmålet og to av delmålene for dette fagfeltet .	Sihke dán fágasuorggi váldomihttomearri ja guokte oassemihttomeari dorjot dan .
Ansvarlig konsesjonsmyndighet er Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE ) .	Vásttolaš konsešuvdnaeiseváldi lea Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta ( NČE ) .
Den typen vedtak som konsesjonsvedtak er , faller innenfor rammen for konsultasjonsprosedyrene mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Dakkár mearrádusat go konsešuvdnamearrádusat , gullet Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskasaš konsultašuvdnaprosedyraide .
I tillegg har Sametinget inngått en separat avtale med NVE som skal konkretisere konsultasjonsprosedyrene i nettopp konsesjonssaker .	Dasa lassin lea Sámediggi dahkan sierra šiehtadusa NČE:in mii galgá čielggasmahttit konsultašuvdnaprosedyraid aiddo fal konsešuvdnaáššiin .
Sametinget har i 2011 gjennomført en rekke konsultasjoner på administrativt nivå med NVE vedrørende vindkraftprosjekter på ulike stadier i konsesjonsprosessen .	Sámediggi lea 2011:s čađahan máŋga konsultašuvnna hálddahuslaš dásis NČE:in bieggafápmoprošeavttaid oktavuođas iešguđet muttuin konsešuvdnaproseassas .
Konsultasjoner om utredningsprogram	Konsultašuvnnat čielggadanprográmma birra
Konsultasjoner om utformingen av konsekvensutredningsprogrammene for Nordkyn , Fálesrašša og Kvalsund vindkraftverk i Finnmark samt Sjonfjellet I og II .	Konsultašuvnnat váikkuhusčielggadanprográmmaid hábmema birra Čoargašnjárgga , Fálesrášša ja Fálesnuori bieggafápmorusttegiid várás Finnmárkkus ja Sjonfjellet I ja II .
, Seiskallåfjellet , Kvalhovudet , Kovfjellet og Stortuva vindkraftverk i Nordland ble avsluttet i løpet av 2011 .	, Seiskallåfjellet , Kvalhovudet , Kovfjellet ja Stortuva bieggafápmorusttegiid várás Nordlánddas loahpahuvvojedje 2011:s .
Vi ble imidlertid ikke enige om utredningsforhold og formuleringer som omhandler eventuell redusering av reintall som følge av det planlagte tiltaket , bruk av tradisjonell kunnskap som metode , samt tidspunkt for gjennomføringen av de kulturminneundersøkelser som skal gjøres i henhold til kulturminnelovens bestemmelser .	Dattetge eai sohppojuvvon čielggadusdilit ja sánádeamit boazologu vejolaš vuolideami hárrái plánejuvvon doaibmabiju geažil , árbedieđu geavaheapmi vuohkin , ja áigi goas dat kulturmuitoiskkadeamit galget čađahuvvot , maid kulturmuitoláhka gáibida . Mii bivddiimet ahte dat galggai čilgejuvvot mearriduvvon váikkuhusčielggadanprográmmaid duogášnotáhtain .
Vi ba om at Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Mii guoská Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 113 av 377	113 siidu 379 siiddus
Når det gjelder reindriftsinteressene er Sametinget opptatt av at det utarbeides helhetlige konsekvensutredninger som viser både tidligere og planlagte inngrep i området .	boazodoalloberoštusaide , de lea Sámediggái deaŧalaš ahte ráhkaduvvojit ollislaš váikkuhusčielggadusat mat čájehit sihke ovddeš ja plánejuvvon sisabahkkemiid guovllus .
Dønnesfjord vindkraftverk	Dutnjesvuona bieggafápmorusttet
Sametinget mener det er nødvendig med en vurdering av eventuell mulighet for omlegging av flyttleien .	Sámediggi oaivvilda ahte ferte árvvoštallat vejolašvuođa rievdadit johtingeainnu .
Videre påpekte vi at det er en svakhet med søknaden at den ikke beskriver samisk utmarksbruk eller andre samiske samfunnsinteresser .	Viidáseappot čujuheimmet ohcama headjuvuhtii ahte dat ii válddat sámi meahccegeavaheami dahje eará sámi servodatberoštusaid .
I etterkant av høringsuttalelsen ble Sametinget informert om at det foreligger en avtale mellom tiltakshaver og berørt reinbeitedistrikt som blant annet innebærer forholdet til flyttlei .	Gulaskuddancealkámuša maŋŋá dieđihuvvui Sámediggái ahte dál lea šiehtadus doaibmabiddji ja guoskevaš orohaga gaskkas mii earret eará váldá ovdan johtolaga .
På konsultasjonsmøtet ytret Sametinget likevel skepsis vedrørende planene om vindkraftverk i Dønnesfjord .	Konsultašuvdnačoahkkimis ledje Sámedikkis dattetge eahpádusat Dutnjesvuona bieggafápmorusttega plánaide .
Særlig vurderer vi planområdets plassering som særlig uheldig for reindrifta .	Erenoamážit árvvoštallat mii plánaguovllu sajusteami erenoamáš unohassan boazodollui .
Vi er imidlertid kjent med at det er inngått avtale med det berørte distriktet og tiltakshaver om en realisering av planene .	Mii diehtit dattetge ahte lea dahkkojuvvon šiehtadus gaskal guoskevaš orohaga ja doaibmabiddji plánaid duohtandahkama ektui .
Vi er også kjent med at reindriftsnæringens områdestyre har kommet med innsigelse til overnevnte planer .	Mii diehtit maiddái ahte boazodoalu guovlostivra lea vuosttaldan bajábealde namuhuvvon plánaid .
På bakgrunn av dette ba Sametinget om at områdestyrets innsigelse bør veie tungt i NVEs behandling av søknaden .	Dan vuođul bivddii Sámediggi ahte guovlostivrra vuosttaldahkii berre biddjojuvvo deaddu go NČE meannuda ohcama .
Konsultasjonen er formelt ikke avsluttet , men det er heller ikke berammet noe ytterligere konsultasjonsmøte i nær framtid .	Konsultašuvnnat eai lea loahpahuvvon formálalaččat , muhto eai leat ge dieđuhuvvon eanet konsultašuvdnačoahkkimat lagamus boahtteáiggis .
Hamnefjell vindkraftverk	Hámmanoaivvi bieggafápmorusttet
Når det gjelder Hamnefjell vindkraftverk har Sametinget uttalt seg til den reviderte konsesjonssøknaden og konsultasjonene er formelt avsluttet .	Hámmanoaivvi bieggafápmorusttega oktavuođas lea Sámediggi ovddidan cealkámuša reviderejuvvon konsešuvdnaohcamii ja konsultašuvnnat leat loahpahuvvon formálalaččat .
Tiltakshaver er Finnmark kraft , som har overtatt dette prosjektet fra den tidligere tiltakshaveren Statoil ASA .	Doaibmabiddji lea Finnmárk kraft , mii lea váldán badjelasas dán prošeavtta ovddeš doaibmbaiddjis Statoil ASA .
Utbyggingen er planlagt i to trinn .	Huksen lea plánejuvvon guovtti ceahkis .
Ingen av de tidligere registrerte samiske kulturminnene vil derfor bli direkte berørt av utbyggingen .	Danne ii guoskka huksen njuolgga ovtta ge ovdalis registrerejuvvon sámi kulturmuitui .
Derimot vil flere kulturminner / kulturminnelokaliteter bli visuelt påvirket av utbyggingen .	Muhto máŋga kulturmuittu / kulturmuitobáikki guoskkahuvvojit visuálalaččat huksemii .
Sametinget har derfor foreslått at de vindturbiner som er planlagt nærmest de berørte kulturmiljøene tas ut av planen .	Danne lea Sámediggi evttohan ahte dat bieggaturbiinnat , mat leat plánejuvvon lagamusat guoskevaš kulturbirrasiidda , váldojuvvojit eret plánas .
Dersom dette blir gjort vurderer Sametinget at virkningene for samiske kulturminner og kulturmiljøer vil være akseptable .	Jus dat dahkkojuvvo , de árvvoštallá Sámediggi dohkálažžan váikkuhusaid sámi kulturmuittuide ja kulturbirrasiidda .
Sametinget har som kulturminnemyndighet på bakgrunn av dette akseptert at tiltaket kan gjennomføres i henhold til den reviderte konsesjonssøknaden .	Sámediggi kulturmuitoeiseváldin lea dán vuođul dohkkehan ahte doaibmabidju sáhttá čađahuvvot reviderejuvvon konsešuvdnaohcama vuođul .
Sametinget har i uttalelsen lagt til grunn at det berørte reinbeitedistriktet godtar den planlagte utbyggingen .	Sámediggi lea cealkámušas bidjan vuođđun ahte guoskevaš orohat dohkkeha plánejuvvon huksema .
Dersom konsesjon for utbygging innvilges , påpekte også Sametinget at konsesjonsvilkårene må plikte utbygger til å komme fram til omforente løsninger med reinbeitedistrikt 7 om hvordan ny infrastruktur som veier og andre innretninger skal brukes i forbindelse med vindkraftverkets driftsfase . Raudfjellet vindkraftverk	Jus huksenkonsešuvdna juolluduvvo , de čujuhii Sámediggi maiddái dasa ahte konsešuvdnaeavttut fertejit geatnegahttit huksejeaddji soahpat čovdosa 7. orohagain das mo dakkár ođđa infrastruktuvrra go geainnuid ja eará ráhkkanusaid , galgá geavahit go bieggafápmorusttet doaibmagoahtá Raudfjellet bieggafápmorusttet
Sametinget har startet opp konsultasjoner med NVE om konsesjonssøknad fra Norsk Miljøkraft Raudfjell AS , om etablering av vindkraftverk på Raudfjellet på Kvaløya i Tromsø kommune .	Sámediggi lea álggahan konsultašuvnnaid NČE:in Norsk Miljøkraft Raudfjell AS konsešuvdnaohcama birra , bieggafápmorusttega ásaheami birra Raudfjellet:ii Sálliris Romssa suohkanis .
Konsultasjonene har fokus på hvordan reindrifta blir berørt av en eventuell etablering av vindkraftverk på Raudfjellet .	Konsultašuvnnaid guovddážis lea leamaš Raudfjellet bieggafápmorusttega ásaheami váikkuhusat boazodollui .
Det planlagte vindkraftverket på Raudfjellet består av inntil 48 vindturbiner med en total installert effekt på 144 MW .	Raudfjellet pláneduvvon bieggafápmorusttegis leat gitta 48 bieggaturbiinna main lea oktiibuot 144 MW beaktu .
Det er allerede gitt konsesjon til bygging av vindkraftverk på Kvitfjell som ligger ca 3 km fra planområdet på Raudfjellet .	Lea juo addojuvvon konsešuvdna hukset bieggafápmorusttega Kvitfjellii mii lea sullii 3 km eret Raudfjellet plánaguovllus .
Det berørte reinbeitedistriktet er et helårsdistrikt og består av to siidaandeler med til sammen 600 rein .	Guoskevaš orohat lea birrajagi orohat mas leat guokte siidaoasi oktiibuot 600 bohccuin .
Side 114 av 377	114 siidu 379 siiddus
Områdestyret for reindriftsnæringen har imidlertid gått i mot at det gis konsesjon .	Boazodoalu guovlostivra lea dattetge vuosttaldan konsešuvnna addima .
De viser til at området allerede er svært belastet av utbygginger og ber om at det utarbeides en helhetlig plan for vindkraft i Troms .	Sii čujuhit dasa ahte guovllus leat juo ollu sisabahkkemat huksemiid geažil ja sii bivdet ahta ráhkaduvvo ollislaš plána bieggafámu dáfus Romssas .
Konsultasjonsprosessen er fortsatt ikke avsluttet .	Konsultašuvdnaproseassa ii leat vel loahpahuvvon .
132 kV kraftforsyning på Sør-Helgeland	132 kV fápmolágideapmi Lulli-Helgelánddas
Sametinget har i 2011 også gjennomført avsluttende konsultasjoner med Olje- og energidepartementet ( OED ) i klagesaken vedrørende etablering av 132 kV kraftforsyning på SørHelgeland .	Sámediggi lea 2011:s maiddái čađahan loahpalaš konsultašuvnnaid Oljo- ja energiijadepartemeanttain ( OED ) váiddaáššis 132 kV fápmolágideami oktavuođas Lulli-Helgelánddas .
Tiltakshaver er Helgeland Kraft .	Doaibmabiddji lea Helgeland Kraft .
Det ble på konsultasjonene ikke oppnådd enighet mellom Sametinget og OED om valg av alternativ for bygging av nevnte kraftlinje .	Konsultašuvnnain ii šaddan ovttamielalašvuohta gaskal Sámedikki ja OED namahuvvon fápmolinnjá molssaeavttuid válljemis .
OED har senere stadfestet NVE sitt tidligere vedtak i saken .	OED lea maŋŋá nannen NČE ovddeš mearrádusa áššis .
Sametinget har hele tiden ment at kraftlinjen bør bygges etter et annet alternativ som etter vårt syn i sum vil gi mindre konsekvenser for både samiske interesser og naturmiljø .	Sámediggi lea oppa áiggi oaivvildan ahte fápmolinnjá berre huksejuvvot eará molssaeavttu vuođul mas min mielas oktiibuot leat uhcit váikkuhusat sihke sámi beroštusaide ja luonddubirrasii .
Det andre vilkåret sier at tiltakshaver plikter å dekke det berørte reinbeitedistriktets eventuelle utgifter til å leie inn ekstra personell i forbindelse med flytting .	Nubbi eaktu dadjá ahte doaibmabiddji geatnegahttojuvvo gokčat guoskevaš orohaga vejolaš goluid liige bargiid láigoheapmái johtima oktavuođas .
Dette for en begrenset tidsperiode på 2 år regnet fra anleggsperiodens slutt .	Dát dakkár áigodahkii mii lea ráddjejuvvon 2 jahkái rusttetáigodaga loahpa rájes .
I tilegg må tiltakshaver dekke eventuelle utgifter til nødvendige tekniske hjelpemidler i de tilfeller der ekstra personell er utilstrekkelig for å få gjennomført flyttingen .	Dasa lassin ferte doaibmabiddji máksit vejolaš goluid dárbbašlaš teknihkalaš veahkkeneavvuide dalle go liige bargit eai lea doarvái dasa ahte čađahit johtima .
Departementets avgjørelse i denne saken var endelig og kunne ikke påklages .	Departemeantta mearrádus dán áššis lei loahpalaš ii ge dan sáhttán váidit .
Regional vindkraftplan for Finnmark	Regionála bieggafápmoplána Finnmárkku várás
Sametinget forstår planen først og fremst som en næringsutviklingsplan som skal være veiledende for utbyggere , kommuner og sentrale myndigheter .	Sámedikki mielas lea plána vuosttažettiin ealáhusovddidanplána mii galgá leat láidesteaddjin huksejeddjiide , gielddaide ja guovddáš eiseválddiide .
Sametinget har tidligere i flere sammenhenger påpekt at det er behov for å styrke regional planlegging og å bruke regionale planer som et redskap for å sikre samisk innflytelse .	Sámediggi lea ovdal máŋgga oktavuođas čujuhan dasa ahte lea dárbu nannet regionála plánema ja geavahit regionála plánaid reidun sámi váikkuhanfámu sihkkarastimii .
Dette , sammen med at staten plikter å behandle alle aktuelle søknader om utbygging , gjør at slik kraftproduksjon på mange måter bærer preg av et ‖Først-til-mølla-prinsipp‖ .	Dat , ja dat ahte stáhta lea geatnegahttojuvvon meannudit buot guoskevaš huksenohcamii , dagaha ahte dávjá lea “ ovddemusas millui-prinsihppa ” mii mearrida dakkár fápmobuvttadeami .
En slik framgangsmåte vil lett komme i konflikt med ønsket om en helhetlig forvaltning av områdene , og kan også bryte med det folkerettslige prinsippet om vern av samisk kultur .	Dakkár vuohki šaddá álkit vuostálagaid dainna áigumušain ahte hálddašit guovllu ollislašvuođa vuođul , ja sáhttá maiddái rihkkut dan álbmotrievttálaš prinsihpa ahte suodjalit sámi kultuvrra .
Sametinget er derfor positiv til at det utarbeides en slik plan .	Danne lea Sámediggi positiiva dasa ahte ráhkaduvvo dakkár plána .
Det er et paradoks at urfolksområdene i nord er de områder som først får merke konsekvensene av klimaendringene . Samtidig er det disse områdene som må bære de største byrdene av de klimatiltakene som planlegges .	Lea iešvuosttildeapmin ahte álgoálbmotguovllut davvin leat dat guovllut maidda dálkkádatrievdamat čuhcet ovddimusat , seammás go dát guovllut leat dat mat fertejit gierdat stuorámus nođiid plánejuvvon dálkkádatdoaibmabijuid geažil .
Sametinget har derfor påpekt at alternative energikilder til vindkraft , med vurderinger knyttet opp mot utslipp av CO2 , derfor bør drøftes i vindkraftplanen .	Danne lea Sámediggi čujuhan dasa ahte bieggafápmoplánas berre árvvoštallat molssaektosaš energiijagáldut bieggafápmui , árvvoštallojuvvon CO 2 luoitimiid ektui .
I denne arbeidsgruppa deltar for øvrig representanter fra NVE .	Sámediggi áigu searvat Finnmárkku bieggafápmoplána váldoprošeavtta bargojovkui .
, Fylkesmannen i Finnmark , FeFo , Reindriftsforvaltningen , NHO Finnmark , LO Finnmark og Innovasjon Norge .	, Finnmárkku fylkkamánni , FeFo , Boazodoallohálddahusa , NHO Finnmárkku , LO Finnmárkku ja Innovašuvdna Norgga ovddasteaddjit .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 115 av 377	115 siidu 379 siiddus
Mineralvirksomhet	Mineráladoaimmat
Sametinget har vært på mineralkonferansen PDAC 2011 i Canada sammen med representanter fra de reinbeitedistriktene Sametinget har gjort avtale med etter Sametingets mineralveileder .	Sámediggi oassálasttii minerálakonferánsii PDAC 2011 Kanadas ovttas daid orohagaid ovddasteddjiiguin , maiguin Sámediggi lea dahkan šiehtadusa Sámedikki minerálaplánaveahki vuođul .
I år hadde PDAC 2011 konferansen lagt inn egne urfolkssesjoner , der mineralvirksomhet i urfolksområder i Canada , var tema .	Dán jagi ledje PDAC 2011 konferánssas sierra álgoálbmotsešuvnnat , maid fáddán lei mineráladoaimmat álgoálbmotguovlluin Kanadas .
Mineralvirksomheter som ønsker å etablere seg i samiske områder vil møte på annerledes utfordringer enn i Canada .	Sis geat háliidit álggahit mineráladoaimmaid sámi guovlluin , leat eará hástalusat go Kanadas .
En av de største forskjellene er hensynet til den samiske reindriftsnæringa .	Okta stuorámus erohusain lea sámi boazodoalu vuhtiiváldin .
En slik type urfolksnæring har ikke canadiske urfolk .	Dakkár álgoálbmotealáhus ii leat kanadalaš álgoálbmogiin .
Det er viktig at Sametinget og det samiske samfunn er tydelig og konkret når det gjelder hvilke krav som stilles ved eventuell fremtidig mineralvirksomhet i samiske områder .	Deaŧalažžan lea ahte Sámediggi ja sámi servodat lea čielggas ja konkrehta das guđe gáibádusaid ferte bidjat boahtteáiggi mineráladoaimmaide sámi guovlluin .
Sametinget er opptatt av at mineralselskap og myndighetsorganer er kjent med vårt syn i saker som gjelder leting og utvinning av mineraler i samiske områder .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte minerálasearvvit ja váldeorgánat dovdet min oainnu dakkár áššiin mat gusket minerálaohcamii ja – roggamii sámi guovlluin .
Seminaret i Oslo var et felles initiativ fra Utenriksdepartementet og Sametinget , og ble utført i forbindelse med Norsk Bergindustri sitt årsmøte .	Seminára Oslos lei Olgoriikadepartemeantta ja Sámedikki oktasaš álgga , ja čađahuvvui Norsk Bergindustri jahkečoahkkima oktavuođas .
Det kom fram at regjeringen vil utarbeide en strategi om forvaltning av mineraler .	Doppe bođii ovdan ahte ráđđehus áigu ráhkadit strategiija minerálaid hálddašeami várás .
Sametinget vil følge opp dette arbeidet og be om konsultasjoner dersom det utarbeides tiltak i mineralstrategien som kan påvirke samiske interesser direkte .	Sámediggi áigu čuovvolit dán barggu ja bivdit dollojuvvot konsultašuvnnaid jus ráhkaduvvojit doaibmabijuid mat sáhttet váikkuhit sámi beroštusaid njuolgga .
Sametinget er i forhandlinger med Store Norske Gull AS om deres letevirksomhet etter mineralforekomster i Karasjok , slik Sametingets mineralveileder legger opp til .	Sámediggi lea šiehtadallamin Store Norske Gull AS:in sin minerálaohcandoaimmaid birra Kárášjogas , Sámedikki minerálaplánaveahki vuođul .
Sametinget har gjort slike avtaler med Arctic Gold AS og Nussir ASA , og satser på at avtalen med Store Norske Gull AS vil være ferdig i første halvdel av 2012 .	Sámediggi lea dahkan dakkár šiehtadusaid Arctic Gold AS:in ja Nussir ASA:in , ja vuordá ahte šiehtadus Store Norske Gull AS:in lea gárvvis 2012 vuosttaš jahkebealis .
Miljøvern Konvensjon for biologisk mangfold	Birasgáhtten Biologalaš šláddjivuođakonvenšuvdna
På møtet holdt Sametinget innlegg om mekanismer for å bidra til en effektiv urfolksdeltakelse i CBD sitt arbeid og vi deltok i en dialog om økosystembasert forvaltning , økosystemtjenester og verneområder .	Čoahkkimis lei Sámedikkis sáhkavuorru vugiid birra mo álgoálbmogat sáhttet beaktileappot oassálastit CBD bargui ja mii leimmet mielde digaštallamin ekovuogátvuđot hálddašeami , ekovuogátbálvalusaid ja suodjalanguovlluid .
I rapporten fra dialogen er Sametingets konsultasjonsordninger knyttet til verneområder og lokal forvaltning av nasjonalparker , synliggjort .	Digaštallanrapporttas bohtet ovdan Sámedikki konsultašuvdnaortnegat mat čatnasit suodjalanguovlluide ja álbmotmehciid báikkálaš hálddašeapmái .
De fortalte hvilken betydning jakta har for befolkningen i Kautokeino .	Sii muitaledje maid giđđalodden mearkkaša Guovdageainnu álbmogii .
Sametinget bidro med generell informasjon om Sametinget , samt presentasjon av hvilke regler som gjelder for vårjakta på ender i dag .	Sámediggi fas muitalit oppalaččat Sámedikki birra , ja dan birra guđe njuolggadusat gustojit giđđaloddemii dál .
Videre ble indikatorer for tradisjonell kunnskap , tilbakeføring og systemer for beskyttelse av tradisjonell kunnskap og anbefalninger fra FNs permanente forum for urfolkssaker tatt opp .	Viidáseappot váldojuvvojedje ovdan árbedieđu mihtilmasvuođat , árbedieđu suodjaleami ja ruovttoluottafievrrideami vuogádagat ja ON álgoálbmotáššiid bistevaš foruma rávvagat .
Sametingets deltakelse på disse 8 j arbeidsmøtene i regi av FN , er av nytte for Sametingets arbeid med tradisjonell kunnskap .	Sámedikki oassálastin dáidda 8 j bargočoahkkimiidda maid ON lágida , lea ávkin Sámedikki árbediehtobargui .
Ved deltakelse i Norges delegasjon på møtene får vi noen Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Muhto lea seamma deaŧalaš ahte doppe lea Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 116 av 377	116 siidu 379 siiddus
Det er imidlertid vel så viktig at dette er en arena hvor vi får signaler på hva norske myndigheter , andre lands myndigheter , andre urfolk og andre grupper mener om tradisjonskunnskap og hvordan tradisjonskunnskap bør behandles .	dakkár deaivvadansadji mas mii beassat gullat maid norgga eiseválddit , eará riikkaid eiseválddit , eará álgoálbmogat ja eará joavkkut oaivvildit árbedieđu birra ja dan birra mo árbediehtu berre gieđahallojuvvot .
FNs klimakonvensjon	ON dálkkádatkonvenšuvdna
Sametingsrådet deltok i Norges delegasjon på partsmøtet , COP 17 , under FNs klimakonvensjon i desember 2011 i Durban i Sør-Afrika .	Sámediggeráđđi oassálasttii Norgga sáttagoddái oasálaščoahkkimis , COP 17 , ON dálkkádatkonvenšuvnnas juovlamánu 2011 Durbanis Lulli-Afrihkás .
Delegasjonen ble ledet av miljø- og utviklingsminister Erik Solheim .	Biras- ja ovddidanministtar Erik Solheim jođihii sáttagotti .
Det overordnete målet til klimakonvensjonen er å redusere global oppvarming ved å redusere klimagassutslipp .	Dálkkádatkonvenšuvnna bajimus mihttomearri lea uhcidit máilmmiviidosaš liegganeami dainna lágiin ahte uhcidit dálkkádatgássaluoitimiid .
Klimapakken fra Durban innebærer en løsning for en plan mot en framtidig juridisk klimaavtale for alle land .	Dálkkádatpáhkka Durbanis mearkkaša plána mo oažžut buot riikkaid dohkkehit boahttevaš juridihkalaš dálkkádatšiehtadusa .
Den skal være forhandlet fram innen 2015 og tre i kraft i 2020 .	Dat galgá leat šiehtaduvvon ovdal 2015 ja doaibmagoahtit 2020 rájes .
Kyotoprotokollen forlenges med fem år og det etableres et grønt fond for finansiering av klimatiltak i utviklingsland .	Kyotoprotokolla guhkiduvvo viđain jagiin ja ruoná foanda ásahuvvo dálkkádatdoaibmabijuid ruhtadeami várás ovdáneaddji riikkain .
Andre deler inneholder blant annet regler for overvåking og kontroll med utslipp , beskyttelse av regnskog , teknologioverføring til utviklingsland og klimatilpasning .	Eará osiin leat earret eará njuolggadusat mo gozihit ja hálddašit luoitimiid , suodjalit arvevuvddiid , teknologiijafievrrideapmi ovdáneaddji riikkaide ja dálkkádatheiveheapmi .
Klimaendringer angår urfolk i aller høyeste grad fordi urfolk ofte lever nært naturen og således i frontlinjen av klimaendringene .	Dálkkádatrievdamat čuhcet hui garrasit álgoálbmogiidda go álgoálbmogiin lea dávjá hui lagas oktavuohta luondduin ja nu sii leat lagamusat dálkkádatrievdamiid .
Dette gjelder særskilt for samene , og andre urfolk i Arktisk der klimaendringene skjer raskest .	Dát guoská erenoamážit sápmelaččaide , ja eará álgoálbmogiidda Árktisis gos dálkkádagat rivdet johtilepmosit .
Nye beregninger fra Bjerkenessenteret for klimaforskning viser en oppvarming på mellom 4-6 grader i Arktisk i år 2050 dersom CO 2 utslippene ikke reduseres .	Bjerkenes dálkkádatdutkanguovddáža ođđa meroštallamat čájehit 4-6 lieggaceahki liegganeami Árktisis 2050:s jus CO 2 luoitimat eai uhciduvvo .
Det var derfor skuffende at urfolksperspektivet ble marginalisert i vedtakene på COP 17 .	Danne lei šállošahtti go álgoálbmotoaidnu ii boahtán baljo ovdan ge COP 17 mearrádusain .
Det er kun vage og lite forpliktende referanser til urfolk i beslutninger som knytter seg til klimatilpasninger og det grønne klimafondet .	Doppe leat dušše eahpečielga ja uhccán geatnegahtti čujuhusat álgoálbmogiidda mearrádusain mat čatnasit dálkkádatheivehemiide ja ruoná dálkkádatfondii .
Beslutningene fra COP 16 på skoginitiativet REDD + ligger imidlertid fortsatt fast .	COP 17 mearrádusat vuovdeálgaga REDD + oktavuođas leat dattetge ain fámus .
Det dreier seg om sikringsmekanismer i forhold til urfolks rettigheter , tradisjonell kunnskap og fullverdig urfolksdeltakelse .	Das lea sáhka sihkkarastinvugiin álgoálbmogiid vuoigatvuođaid , árbedieđuid ja ollesárvosaš álgoálbmotoassálastima ektui .
Barmarkskjøring i Finnmark	Bievlavuodjin Finnmárkkus
Miljøverndepartementets prosjekt om barmarkskjøring i Finnmark ble avsluttet i desember 2010 .	Birasgáhttendepartemeantta prošeakta bievlavuodjima birra Finnmárkkus loahpahuvvui juovlamánus 2010 .
Sametinget deltok i prosjektet ved å sitte i styringsgruppen sammen med Direktoratet for naturforvaltning , Finnmark Fylkeskommune og Fylkesmannen i Finnmark .	Sámediggi oassálasttii prošektii dakko bokte ahte lei mielde stivrenjoavkkus ovttas Luondduhálddašandirektoráhtain , Finnmárkku fylkkagielddain ja Finnmárkku fylkkamánniin .
Styringsgruppa var opptatt av at referansegruppen besto av alle som kunne ha interesse og meninger om dette temaet .	Stivrenjovkui lei deaŧalaš ahte referánsajoavkkus ledje mielde buohkat geain sáhtii lea beroštupmi ja oaivilat dán fáttás .
Foruten alle de samiske organisasjonene og politikerne som bidro , er Sametinget særlig fornøyd med at også den samiske kvinneorganisasjonen Sáráhkka og Sametingets ungdomspolitiske utvalg / SUPU deltok i prosjektet .	Earret buot sámi organisašuvnnaid ja politihkkárat mat ledje mielde , de lea Sámediggi erenoamážit duhtavaš go maiddái sámi nissonorganisašuvdna Sáráhkká ja Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi / SNPL ledje mielde prošeavttas .
For å sikre en bred forankring blant Sametingets representanter arrangerte Sametinget et eget seminar om dette temaet i forbindelse med Sametingets februarplenum i 2011 .	Sihkkarastin dihtii stuorra doarjaga Sámedikki áirasiid bealis , lágidii Sámediggi sierra seminára dán fáttá birra Sámedikki guovvamánu dievasčoahkkima oktavuođas 2011:s .
Sametinget følger opp de tiltakene som foreslås av prosjektgruppa .	Sámediggi čuovvola prošeaktajoavkku evttohan doaibmabijuid .
Dette skjer gjennom konsultasjoner med Direktoratet for naturforvaltning og Miljøverndepartementet .	Dat dahkkojuvvo konsultašuvnnain Luondduhálddašandirektoráhtain ja Birasgáhttendirektoráhtain .
Kulturvern Statistikk over aktivitet	Kultursuodjalus Statistihkka mii čájeha doaimmaid
Sametinget behandler arealsaker etter plan og bygningsloven , samt kulturminneloven .	Sámediggi meannuda areálaáššiid plána- ja huksenlága , ja kulturmuitolága , vuođul .
Sametinget er som forvaltningsmyndighet forpliktet til å oppfylle undersøkelsesplikten i henhold til kulturminneloven .	Sámediggi lea hálddašaneiseváldin geatnegahttojuvvon ollašuhttit iskkadangeatnegasvuođa kulturmuitolága vuođul .
Sametinget gjennomfører derfor befaringer av arealer som det planlegges utbygginger av .	Danne čađaha Sámediggi báikediđoštallamiid doppe gos plánejuvvojit huksemat .
I løpet av et år behandler vi et stort antall reguleringsplaner og kommuneplaner i tillegg til flere tusen enkeltsaker , hvorav mange byggesaker .	Jagi mielde mii meannudit ollu muddenplánaid ja gieldaplánaid lassin máŋgga duhát eaŋkiláššái , maid gaskkas leat ollu huksenáššit .
Sametingets forvaltningsmyndighet for samiske kulturminner medfører stor aktivitet , noe statistikken over aktiviteten innen kulturminnevern for 2011 viser : 6489 inngående dokumenter , 2481 utgående og 211 gjennomførte befaringer .	Sámedikkis sámi kulturmuittuid hálddašaneiseváldin leat ollu doaimmat , maid kulturmuitosuodjalusa doaibmastatistihkka 2011:s čájeha : 6489 dokumeantta vuostáiváldojuvvon , 2481 dokumeantta sáddejuvvon ja 211 čađahuvvon báikediđoštallamat .
744 enkeltminner er lagt inn i Askeladden i løpet av 2011 .	744 eaŋkil kulturmuittu leat biddjojuvvon Askeladdenii 2011:s .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 117 av 377	117 siidu 379 siiddus
Befaringer	Báikediđoštallamat
I 2011 var første gang Sametinget meldte og gjennomførte en befaring i Møre og Romsdal .	2011:s dieđihii ja čađahii Sámediggi vuosttaš geardde báikediđoštallama Møre og Romsdalas .
Befaringen gjaldt regulering av et hytteområde i Rindal kommune .	Báikediđoštallan guoskkai bartaguvlui Rindal suohkanis .
Bakgrunnen for at det ble meldt befaring , var at det er registrert samiske kulturminner i andre deler av Rindal kommune , da i tilknytning til Trollheimen .	Sivvan manne dieđihuvvui báikediđoštallan , lei ahte eará sajiin Rindal suohkanis leat registrerejuvvon sámi kulturmuittut , mat čatnasit Trollheimenii .
Vi ønsket derfor å sjekke et større område der Sametinget tidligere ikke har vært på registrering .	Mii háliideimmet iskat stuorát guovllu gos Sámediggi ii leat ovdal leamaš registrereme .
Det ble ikke gjort registreringer under befaringen .	Báikediđoštallamis eai dahkkojuvvon registreremat .
Når det gjelder truede kulturminner er det foretatt befaring i Skarpdalen i Tydal for å kontrollere , reregistrere og nyregistrere kulturminner i et område som brukes av Saanti Sijte ( Essand reinbeitedistrikt ) .	Mii guoská áitojuvvon kulturmuittuide , de lea čađahuvvon báikediđoštallan Skarpdalenis Tyldalas dárkkistan , registreren ja ođđa registreren dihtii kulturmuittuid dakkár guovllus maid Saanti Sijte geavahit .
Denne er lagt fram for Vitenskapsmuseet for mulig sikringsgraving sommeren 2012 .	Dat lea dieđihuvvon Dieđamuseii vejolaš sihkkarastinroggamii 2012 geasi .
I området er det mange samiske kulturminner , og det bør gjennomføres en nærmere registrering av hele området .	Guovllus leat ollu sámi kulturmuittut , ja olles guovllus berrešii čađahit dárkileappot registreremiid .
Det er hittil kommet fram flere funn av jern , bein og horn som dras lenger og lenger ut i vannet .	Dan rádjai leat boahtán ovdan ruovde- , dákte- ja čoarvegávdnosat mat gártet guhkkelebbui ja guhkkelebbui čáhcái .
Plassen er derfor fremmet til Vitenskapsmuseet for mulig sikringsgraving i 2012 .	Danne lea sadji dieđihuvvon Dieđamuseii vejolaš sihkkarastinroggamii 2012:s .
Sommeren 2011 ble Sametinget via media gjort oppmerksom på funn av en hodeskalle fra Skrovkjosen i Tysfjord kommune .	Geasset 2011 fuomášuhttojuvvui Sámediggi oaiveskálžžu birra mii gávdnui Skrovkjosenis Divttasvuona suohkanis .
I 2009 utarbeidet Sametinget , med finansiering fra Riksantikvaren , skjøtselsplan for ivaretakelse av et tidligere registrert urgravfelt i området .	2009:s ráhkadii Sámediggi , Riikkaantikvára ruhtademiin , dikšunplána fuolahan dihtii ovdalis registrerejuvvon dološhávdesaji guovllus .
Arbeidet vil skje i tett faglig samråd med Tromsø Museum og Riksantikvaren .	Bargu dahkkojuvvo lagaš fágalaš ovttasráđiin Romssa museain ja Riikkaantikvárain .
Planprogram for etablering av ny gruvedrift i Bied jovággi	Plánaprográmma ođđa ruvkedoaimma ásaheami várás Biedjovággái
Sametinget har i 2011 avgitt uttalelse til planprogrammet for etablering av ny gruvedrift i Biedjovággi , Kautokeino .	Sámediggi lea 2011:s addán cealkámuša plánaprográmmii ođđa ruvkedoaimma ásaheami várás Biedjovággái Guovdageainnus .
Planområdet omfatter arealer i både Kautokeino og Nordreisa kommuner .	Plánaguvlui gullet areálat sihke Guovdageainnu ja Ráisa suohkaniin .
Tiltakshaver er den svenske prospekterings- og gruveutviklingsbedriften Arctic Gold AB .	Doaibmabiddji lea ruoŧa prospekteren- ja ruvkeovddidanfitnodat Arctic Gold AB .
Sommeren og høsten 2011 gjennomførte Sametinget en kulturminneundersøkelse i planområdet i henhold til kulturminneloven .	2011 geasi ja čavčča čađahii Sámediggi kulturmuitoiskkadeeami plánaguovllus kulturmuitolága vuođul .
Det ble registrert 32 kulturminnelokaliteter med til sammen 51 enkeltminner som ligger i eller i nær tilknytning til planområdet .	32 kulturmuitobáikki registrerejuvvojedje oktiibuot 51 eaŋkilmuittuin mat leat plánaguovllus dahje hui lahka plánaguovllu .
Av disse er det 40 enkeltminner som vurderes som automatisk fredete i henhold til bestemmelsene i kulturminneloven .	Dáin leat 40 eaŋkilmuittu mat árvvoštallojuvvojit leat automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon kulturmuitolága mearrádusaid vuođul .
Gjennom beskrivelsen av tiltaket og foreløpig arealdisponering ser det ut til at det er direkte konflikt mellom én eller flere kulturminnelokaliteter .	Doaibmabiju ja gaskaboddasaš areálahálddašeami válddahusa vuođul orru leamen nu ahte dat lea njuolgga vuostálagaid ovttain dahje máŋggain kulturmuitobáikkiin .
I vår uttalelse til planprogrammet skisserte vi derfor tre ulike scenarioer over hvordan dette kan håndteres i den videre prosessen .	Danne válddaheimmet iežamet plánaprográmmas golbma sierranas vuogi mo dán sáhttá gieđahallat viidáset proseassas .
For det første kan Sametinget varsle og eventuelt reise innsigelse til planforslaget .	De vuos sáhttá Sámediggi dieđihit ja vejolaččat ovddidit vuosttaldeami plánaevttohussii .
For det tredje kan tiltakshaver og planmyndighet vurdere andre plasseringer av tiltak i planområdet , som ikke kommer i konflikt med kulturminelokalitetene , herunder for eksempel ren underjordisk drift med påhugg som ikke er i konflikt med kulturminner .	Goalmmádassii sáhttet doaibmabiddji ja plánaeiseváldi árvvoštallat bidjat doaibmabiju eará sadjái plánaguovllus , nu ahte dat ii gártta vuostálagaid kulturmuitobáikkiiguin , dás ovdamearkka dihtii buhtes eatnanvuloš doaimma dakkár roggamiin mii ii leat vuostálagaid kulturmuitolágain .
Sametinget vil ta endelig stilling til disse spørsmålene når et mer detaljert reguleringsplanforslag med valgte arealdisponeringer for den planlagte gruvedriften foreligger .	Sámediggi áigu dahkat loahpalaš oaivila dáidda gažaldagaide go oažžut dárkilet muddenplánaevttohusa oktan válljejuvvon areálahálddašemiiguin plánejuvvon ruvkedoaimma várás .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 118 av 377	118 siidu 379 siiddus
Ny 420 kV-kraftlinje mellom Balsfjord og Hammerfest :	Ođđa 420 kV-fápmolinnjá gaskal Báhccavuona ja Hámmárfeastta :
I 2011 fortsatte feltarbeidet og i løpet av denne sesongen ble alle aktuelle linjetraseer ferdig befart .	Vuosttaš gieddeáigodat čađahuvvui 2010:s. 2011:s jotkojuvvui gieddebargu ja dán áigodagas diđoštuvvojedje buot linnjáspáittut .
Det er påvist en rekke lokaliteter der en utbygging vanskelig vil kunne finne sted uten at kulturminner / kulturmiljø blir ødelagt eller skadet .	Čujuhuvvojedje máŋga saji gokko huksema lea váttis čađahit almmá dan haga ahte billistit dahje vaháguhttit kulturmuittuid / kulturbirrasiid .
Antall kulturminner registrert i løpet av 2011 er 522 .	2011:s registrerejuvvojedje 522 kulturmuittu .
Disse kommer i tillegg til fjorårets registreringer .	Dat leat lassin mannanjagáš registreremiidda .
Det totale antall kulturminner registrert de to feltsesongene er dermed nærmere 900 .	Nu leat registrerejuvvon lagabui 900 kulturmuittu dán guovtti gieddeáigodagas .
Ca 1/3 av kulturminnene er definert som automatisk fredet ifølge kulturminneloven .	Sullii goalmmádas kulturmuittuin adnojuvvojit leat automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon kulturmuitolága vuođul .
Resten har enten uavklart vernestatus eller de er fra nyere tid .	Daid kulturmuittuid suodjalanstáhtus , mat vel báhcet , ii juogo čielggaduvvon dahje dat leat ođđaset áiggis .
Av kulturminnetyper kan nevnes ildsted , / árran gjemmer av ulike slag , skyteskjul , / bogastiller reingjerder av stein , hellere og vindskjul , melkegjemmer gravd ned i bakken , steinovner , fangstgroper , graver , gammetufter , varder , tjæremiler ( i lavereliggende skogsområder ) , sieidier og offerplasser .	Sáhttit namuhit dakkár kulturmuittuid go árran , iešguđet lágan vuorkkát , čilat , boazoáiddit geađggis , állit ja bearjasat , mielkevuorkkát eatnama siste , geađgeoapmanat , bivdorokkit , hávddit , goahtesajit , urat , bihkkaboaldinhávddit ( vuollegis vuovdeguovlluin ) , sieiddit ja oaffarsajit .
Flere steder er det registrert steinkonstruksjoner der funksjonen er uviss .	Máŋgga sajit leat registrerejuvvon geađgekonstrukšuvnnat maid doaibma ii leat čielggas .
Mange av de registrerte kulturminnene , særlig i høyfjellet , er spor etter reindriftsamiske sesongboplasser og ulike aktiviteter knyttet til reindrift tilbake i tid .	Máŋga registrerejuvvon kulturmuittu , erenoamážit badjosiin , leat ovddešáiggiid boazodoalu áigodatássansajiid ja iešguđet dološ boazodoallodoaimmaid bázahasat .
Ny 420 kV-kraftlinje mellom Ofoten og Balsfjord :	Ođđa 420 kV-fápmolinnjá gaskal Ofuohta ja Báhccavuona
Av disse er 117 automatisk fredete samiske kulturminner , 100 er av nyere tid eller har uavklart status og 133 er krigsminner som i stor grad kan knyttes til kampen om Narvik i 1940 .	Dain leat 117 automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittu , 100 leat ođđa áiggis dahje daid stáhtus ii leat čielggas ja 133 leat soahtemuittu mat buori muddui čatnasit soahtái Narviikkas 1940:s .
I tillegg til kulturminneregistreringer ble det i løpet av feltsesongen gjennomført over 50 intervjuer som har gitt uvurderlig informasjon om samisk bruk av og tilstedeværelse i nordre Nordland , samt Sør- og MidtTroms .	Kulturmuitoregistreremiidda lassin čađahuvvojedje gieddeáigodagas badjel 50 jearahallama main leat ožžon hui mávssolaš dieđuid sámi geavaheami ja leahkima birra davit Nordlánddas , ja Lulli- ja GaskaRomssas .
Gjennom prosjektet har vi fått økt kunnskap om både reindriftssamisk og markasamisk historie i områder vi i liten grad har undersøkt tidligere .	Prošeavttaid bokte leat mii ožžon eanet máhtu sihke sámi boazodoalu ja márkasámi historjjá birra dakkár guovlluin maid mii leat uhccán iskkadan ovdal .
De foreløpige vurderingene viser en liten grad av direkte konflikt mellom kulturminnene og den planlagte utbygginga .	Gaskaboddasaš árvvoštallamat čájehit ahte lea leamaš uhccán njuolgga riiddut gaskal kulturmuittut ja plánejuvvon huksema .
Sluttrapport i prosjektet vil leveres i april 2012 .	Prošeavtta loahpparaporta geigejuvvon cuoŋománus 2012 .
Innsigelser og brudd på kulturminneloven	Vuosttaldeamit kulturmuitoláhkii ja dan rihkkumat
I Finnmark er det reist 3 innsigelser til plansaker med grunnlag i kulturminneloven .	Finnmárkkus leat ovddiduvvon 3 vuosttaldeami plánaáššiide kulturmuitolága vuođul .
Innsigelsen til reguleringsplan for Veidnesholmen og til kommuneplanens arealdel for Vadsø kommune ble senere trukket .	Vuosttaldeapmi Sáltesáivosullo muddenplánii ja Čáhcesullo gieldda gielddaplána areálaoassái leat maŋŋá gessojuvvon ruovttoluotta .
I Troms er det reist innsigelse mot Pikstein kraftverk i Tromsø .	Romssas lea ovddiduvvon vuosttaldeapmi Pikstein fápmorusttega vuostá Romssas .
Sametinget har i 2011 gått til anmeldelse av brudd på kulturminneloven i Loppa kommune .	Sámediggi lea 2011:s váidán kulturmuitolága rihkkuma Láhpi suohkanis .
Lovbruddet bestod i at det på en lokalitet med automatisk fredete samiske kulturminner var påført fyllmasser i forbindelse med etablering av et massedeponi .	Láhkarihkkun lei dahkkojuvvon dainna lágiin ahte báikái gos ledje automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittut , lei vuojihuvvon deavddamássa mássavuorkká ásaheami oktavuođas .
Anslagsvis var det mellom 800 og 1000 m 2 med jord , stein og torv i deponiet .	Vuorkkás lei sullii gaskal 800 ja 1000 m 2 eana , geađgi ja darfi .
Kulturminnelokaliteten ligger ved Fjordelva – Sandbakken i Nuvsfjorden i Loppa kommune .	Kulturmuitobáiki lea Cuovccovuonjoga gáttis – Sandbakken Cuovccovuonas Láhpi suohkanis .
På lokaliteten var det fra før registrert syv gammetufter som er eldre enn 100 år .	Báikkis ledje ovdal registrejuvvon čieža goahtesaji mat leat boarráset go 100 jagi .
De deponerte fyllmassene tildekket deler av kulturminnelokaliteten , én gammetuft ble helt tildekket og én gammetuft ble delvis tildekket .	Vurkejuvvon deavddamássat gokčet osiid kulturmuitobáikkis , okta goahtesadji lea ollásit gokčojuvvon ja okta goahtesadji lea belohahkii gokčojuvvon .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 119 av 377	119 siidu 379 siiddus
Ansvarlige for massedeponiet har i ettertid tatt ansvar og fått ryddet vekk hele massedeponiet samt ryddet og gjenskapt området til det opprinnelige .	Sii geain lei ovddasvástádus deavddamássavuorkás leat maŋŋá váldán ovddasvástádusa ja čorgen eret olles mássavuorkká ja čorgen ja ožžon guovllu fas seammalágánin go ovdal .
Sametinget har imidlertid ikke hatt anledning til å befare området i etterkant av dette , slik at vi vet ikke helt hvordan sluttresultatet ble .	Dattetge ii leat Sámedikkis leamaš vejolašvuohta čađahit báikediđoštallama dan maŋŋá , nu ahte mii eat áibbas dieđe mo dat loahpalaččat šattai .
Etter de signaler vi har fått , så har ryddearbeidet gått bra og etableringen av massedeponiet har ikke påført kulturminnelokaliteten varige skader .	Daid dieđuid vuođul maid mii leat ožžon , de lea čorgenbargu lihkostuvvan ja mássavuorkká ásaheapmi ii leat dagahan bistevaš vahága kulturmuitobáikái .
Sametinget har ellers ikke mottatt noen signaler fra påtalemyndigheten når det gjelder vår anmeldelse .	Muđui ii leat Sámediggi gullan maidege váiddaeiseválddis min váidima birra .
Bygningsvern og skjøtsel	Vistesuodjalus ja dikšun
Sametinget har startet opp prosjektet Registrering av automatisk fredete samiske bygninger .	Sámediggi lea álggahan prošeavtta Automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi visttiid registreren .
To personer er engasjert og arbeidet med å forberede registreringene er i gang .	Guokte olbmo leat bálkáhuvvon ja bargan registreremiid ráhkkanemiin .
Riksantikvaren har satt prosjektet opp på sin utviklingsplan og prosjektet finansieres over Riksantikvaren sitt budsjett .	Riikkaantikvára lea váldán prošeavtta mielde iežaset ovddidanplánii ja prošeakta ruhtaduvvon Riikkaantikvára bušeahtas .
Knyttet til dette arbeidet har Miljøverndepartementet innarbeidet to millioner kroner ekstra på budsjettet i 2012 til restaurering av automatisk fredete samiske byggverk .	Dán barggu oktavuođas lea Birasgáhttendepartemeanta várren guokte miljon liige ruvnnu 2012 bušehttii automáhtalaččat ráfáiduhttojuvvon sámi visttiid ovddešteapmái .
Bygningsvernprosjektet i Sirbmá har fortsatt dette året og vil fortsette neste år .	Sirpmá vistesuodjalusprošeakta lea jotkojuvvon dán jagi ja jotkojuvvo maiddái boahtte jagi .
Det er nå reparert fem hus og det sjette vil etter planene bli satt opp igjen på sin tomt kommende sommer .	Dán rádjai leat 5 vistti divvojuvvon ja guđát ceggejuvvo fas iežas vistesadjái boahtte geasi .
I år har to håndverkere vært engasjert i prosjektet , som også jobber med å kvalifisere restaureringshåndverkere .	Guokte jagi leat guokte duojára bargan prošeavttain . Soai leaba maiddái gealbudeamen ovddeštanduojáriid .
Reguleringsplanen for Skoltebyen er ferdig og oversendt Sør-Varanger kommune for godkjenning .	Nuortalaš siidda muddenplána lea gárvvis ja sáddejuvvon Mátta-Várjjat gildii dohkkeheapmái .
Kommunen har varslet at den skal ferdigbehandles i januar 2012 .	Gielda lea dieđihan ahte dat galgá gárvásit meannuduvvot ođđajagimánus 2012 .
Sametinget har fått utarbeidet anleggsplan for parkeringsplass i Skoltebyen .	Sámediggi lea ráhkadahttán párkensaji rusttetplána nuortalaš siiddas .
Halonenhuset i Skoltebyen er ferdig restaurert og det er utført restaureringsarbeider på to mindre hus der .	Halonenvisti nuortalaš siiddas lea gárvásit ovddeštuvvon ja ovddeštanbarggut leat čađahuvvon guovtti smávit visttis doppe .
Restaureringen av gravminner på Sandeng kirkegård i Kåfjord har fortsatt også dette året .	Hávdemuittuid ovddešteapmi Sandeng girkogárddis Kåfjordas lea jotkojuvvon maiddái dán jagi .
Sametinget får utført skjøtsel i kulturminneområdene Skoltebyen og Mortensnes .	Sámediggi lea čađahan dikšuma nuortalaš siidda ja Ceavccageađggi kulturmuitoguovlluin .
Dette gjøres med tilskudd over budsjettet til . Varanger Samiske Museum og Østsamisk museum .	Dat dahkkojuvvo doarjagiiguin Várjjat Sámi Musea ja Nuortasámi musea bušeahtain .
Museene har det praktiske ansvaret for skjøtselen .	Museain lea geavatlaš ovddasvástádus dikšumis .
I 2009 fordelte vi kr 2 mill av statens sysselsettingstilskudd , der seks tiltakshavere ble tildelt tilskudd .	2009:s jugiimet 2 miljon ru stáhta barggolašvuođadoarjagis , mas guhtta doaibmabiddji ožžo doarjaga .
Sametinget har fått tilskudd fra Riksantikvaren på kr 35 000 til skjøtsel og tilrettelegging av sti og helleristningslokalitet på det hellige fjellet Aldon ved Varangerfjorden i Nesseby kommune .	Sámediggi lea ožžon 35 000 ruvdnosaš doarjaga Riikkaantikváras bálgá ja báktesárgonbáikki dikšumii ja láhčimii Aldon bassi váris Várjavuonas Unjárgga gielddas .
I juli 2011 ble tilretteleggingen av Husjordøya i Lødingen kommune åpnet .	Suoidnemánus 2011 rahppojuvvui Husjordøya láhčin Lodegiid suohkanis .
Husjordøya er et unikt kulturmiljø bestående av både samiske og norrøne kulturminner , med datering av gammetufter og langhus til 1100-tallet etter Kristi fødsel .	Husjordøya lea áidnalunddot kulturbiras mas leat sihke sámi ja norrøna kulturmuittut , man goahtesajit ja guhkesvisti leat áigemeroštallojuvvon 1100-lohkui maŋŋá Kristusa riegádeami .
De tidligste spor av menneskers bruk av øya er datert til 400 før Kristi fødsel .	Áramus mearkkat olbmuid geavaheamis leat áigemeroštallojuvvon 400-lohkui ovdal Kristusa riegádeami .
Samarbeidspartnere for tilretteleggingen er Nordland fylkeskommune , Sametinget og Statens vegvesen .	Nordlándda fylkkasuohkan , Sámediggi ja Stáhta geaidnodoaimmahat leat ovttasbargan láhčimiin .
Restene av en runebomme , gievrie , ble i august hentet ned fra funnstedet .	Meavrresgári , gievrie , bázahasat buktojuvvojedje borgemánus gávnnussajis .
Gievrie ble først tatt til Røyrvik sentrum for å vises frem der .	Gievrie dolvojuvvui álggos Raavrevijhke guovddážii vai olbmot besse dan oaidnit .
Gievrie skal tilbakeføres til Saemien Sijte når det nye museet står ferdig .	Gievrie galgá dolvojuvvot ruovttoluotta Saemien Sijtii go ođđa musea lea gárvvis .
I september ble det holdt et gievrie-seminar i Røyrvik hvor to fra Sametinget også deltok .	Čakčamánus dollojuvvui Gievrie-seminára Raavrevijhkes gos guovttis Sámedikkis oassálaste .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 120 av 377	120 siidu 379 siiddus
Gjenbegravelse i Skoltebyen	Ođđasis hávdádeapmi Nuortalaš siidii
Sametinget har deltatt i en arbeidsgruppe oppnevnt av Universitetet i Oslo , for å forberede gjenbegravelsen av 94 individer fra gravplassen i Skoltebyen .	Sámediggi lea oassálastán bargojovkui maid Oslo universitehta nammadii ráhkkanan dihtii ođđasis hávdádit 94 indiviidda Nuortalaš siidda hávdesadjái .
Saken kom opp etter initiativ fra Den ortodokse kirke i Norge .	Ášši vuolggahii Norgga ortodoksa girku .
Kirka og lokale representanter har også deltatt i gruppa .	Girku ja báikkálaš ovddasteaddjit leat maid leamaš mielde joavkkus .
Sametinget har bevilget midler til arrangementet i forbindelse med gjenbegravelsen .	Sámediggi lea juolludan ruđaid lágideapmái ođđasis hávdádeami oktavuođas .
Gjenbegravelsen fant sted den 25.9.2011 .	Ođđasis hávdádeapmi dáhpáhuvai 25.9.2011 .
Sametingspresidenten holdt tale under arrangementet .	Sámedikki presideanta doalai sártni lágideamis .
Ceavccageađgi / Mortensnes på verdensarvlista	Ceavccageađgi máilmmiárbelisttas
Sametinget har satt ned en arbeidsgruppe som skal arbeide for å fremme Ceavccageađgi / Mortensnes for verdensarvlista .	Sámediggi lea nammadan bargojoavkku mii galgá evttohit Ceavccageađggi máilmmiárbelistui .
I gruppa er det representanter for Universitetet i Tromsø , Bioforsk Nord , Finnmark fylkeskommune og Sametinget .	Joavkkus lea Romssa universitehta , Bioforsk Nord , Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki ovddasteaddjit .
I tillegg deltar Riksantikvaren som observatør .	Dasa lassin lea Riikkaantikvára mielde dárkojeaddjin .
En representant fra Nesseby kommune / Varanger Samiske Museum er sekretær .	Unjárgga gieldda / Várjjat Sámi Musea ovddasteaddji lea čállin .
Arbeidsgruppens mandat er å utvikle strategi og argumentasjon , utforme informasjons- og promoteringstiltak og å skissere en videre utvikling av området .	Bargojoavkku bargamuššan lea ráhkadit strategiija , ákkaid , diehtojuohkin- ja promoterendoaibmabijuid ja evttohit guovllu viidáset ovddideami .
Gruppen skal videre skape synergieffekter mellom verdensarvarbeidet og arbeidet med den nye nasjonalparken på Varangerhalvøya , herunder å vurdere om og hvordan fangstminnene på Varangerhalvøya kan inngå i verdensarvarbeidet .	Joavku galgá viidáseappot vuolggahit synergiijabeavttu gaskal máilmmiárbebarggu ja barggu Várnjárgga ođđa álbmotmehciin , dás maiddái árvvoštallat galget go ja mo galget Várnjárgga bivdomuittut leat mielde máilmmiárbebarggus .
Arbeidsgruppa har blant annet hatt en befaring i aktuelle områder .	Bargojoavku lea earret eará fitnan diđoštallamin guoskevaš báikkiid .
Det er også holdt et møte der ordføreren i Nesseby kommune , sammen med Sametingsrådet , inviterte Miljøverndepartementet og Riksantikvaren til et informasjons- og promoteringsmøte .	Lea maid dollojuvvon čoahkkin mas Unjárgga gieldda sátnejođiheaddji , ovttas Sámediggeráđiin , bovdejedje Birasgáhttendepartemeantta ja Riikkaantikvára diehtojuohkin- ja promoterenčoahkkimii .
I forbindelse Den norske UNESCO-kommisjonens besøk i Finnmark ble planen om Ceavccageađgi / Mortensnes på verdensarvlista presentert på et seminar på Alta museum .	Norgga UNESCO-kommišuvnna galledeami oktavuođas Finnmárkkus biddjojuvvui semináras Álttá museas ovdan dat áigumuš ahte evttohit Ceavccgeađggi máilmmiárbelistui .
Arktisk råd har nedsatt en ekspertgruppe som skal velge ut et antall eksepsjonelle kulturarvsteder i Arktis .	Árktalaš ráđđi lea nammadan áššedovdijoavkku mii galgá válljet muhtun áidnalunddot kulturbáikkiid Árktisas .
Sametinget deltar etter forslag fra Samerådet .	Sámediggi oassálasttii Sámiráđi evttohusa vuođul .
Samerådet har foreslått at Ceavccageađgi / Mortensnes tas inn på denne lista .	Sámiráđđi lea evttohan ahte Ceavccageađgi váldojuvvo mielde dán listui .
Prøveprosjekt om delegasjon av midlertidig myndighet etter kulturminneloven	Geahččalanprošeakta gaskaboddasaš válddi fápmudeami birra kulturmuitolága vuođul
Det gjelder ved søknader om tillatelse om fjerning av visse kulturminnetyper under visse betingelser .	Dat guoská ohcamiidda oažžut lobi jávkadit dihto kulturmuitošlájaid dihto eavttuid vuođul .
Den midlertidige myndigheten er altså begrenset .	Nu ahte gaskaboddasaš váldi lea ráddjejuvvon .
I utgangspunktet er det positivt at den regionale kulturminneforvaltningen får utvidet myndighet i medhold av kulturminneloven .	Iešalddis lea buorre go regionála kulturmuitohálddašeapmi oažžu viiddiduvvon válddi kulturmuitolága vuođul .
Det er samtidig usikkert hva dette innebærer av merarbeid for Sametinget og det er også usikkert hvilken kompensasjon Sametinget kan forventes å få for dette merarbeidet .	Seammás lea eahpádus das man ollu lassebargu dat buvttiha Sámediggái ja lea maid eahpesihkarvuohta das makkár buhtadusa Sámediggi sáhttá vuordit dán lassebarggu ovddas .
Sametingets plenum har dessuten i sak 37/07 vedtatt at Sametinget må gis myndighet direkte nedfelt i kulturminneloven for forvaltningen av samiske kulturminner .	Ja vel lea Sámedikki dievasčoahkkin mearridan áššis 37/07 ahte Sámediggi ferte oažžut válddi njuolgga kulturmuitolágas sámi kulturmuittuid hálddašeamis .
Den midlertidige ordningen vi har i dag , som utøver av en delegert myndighet , er begrensende for Sametinget som et folkevalgt parlament .	Dat gaskaboddasaš ortnet mii mis lea odne , fápmuduvvon válddi čađaheaddjin , gáržžida Sámedikki doaimma álbmotválljen parlameantan .
Dette er etter vårt syn ikke i tråd med folkeretten .	Min oainnu mielde dat ii guorras álbmotriektái .
På bakgrunn av dette ga Sametinget beskjed til Miljøverndepartementet at vi ikke ønsker å delta i ytterligere en midlertidig forvaltningsordning .	Dán vuođul dieđihii Sámediggi Birasgáhttendepartementii ahte mii eat háliit searvat vel ovtta gaskaboddasaš hálddašanortnegii .
Samarbeid	Ovttasbargu
Sametinget og Riksantikvaren har jevnlig dialog om aktuelle saker .	Sámedikkis ja Riikkaantikváras lea jeavddalaš gulahallan guoskevaš áššiid birra .
I år har Sametinget fulgt opp arbeidet med å få nordsamisk språk inn i den nye versjonen av kulturminnebasen Askeladden , som Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dán jagi lea Sámediggi oččodan davvisámegiela Askeladden kulturmuitodiehtovuođu ođđa veršuvdnii , mii galgá rahppojuvvot ođđajagimánus 2012 . Sámediggi lea addán cealkámuša Riikkaantikvára gulaskuddamii Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 121 av 377	121 siidu 379 siiddus
Det ble gjennomført konsultasjon og vi fikk gjennomslag for vårt syn .	Konsultašuvnnat čađahuvvojedje ja min oaidnu váldojuvvui vuhtii .
Sametinget har videre gitt innspill til Riksantikvarens prioriteringsbrev 2011 .	Sámediggi lea maid addán cealkámušaid Riikkaantikvára jagi 2011 vuoruhaneivii .
Samarbeidet med Finnmark fylkeskommune om den felles regionale kulturminneplanen for Finnmark kom i gang i første halvår 2011 .	Ovttasbargu Finnmárkku fylkkagielddain Finnmárkku oktasaš regionála kulturmuitoplána birra álggahuvvui 2011 vuosttaš jahkebealis .
Det ble blant annet holdt informasjons- og innspillsmøter med en rekke kommuner .	Earret eará lágiduvvojedje diehtojuohkin- ja evttohusčoahkkimat máŋgga gielddain .
Finnmark fylkeskommune har arbeidsgiveransvaret for prosjektlederen .	Finnmárkku fylkkagielddas lea bargoaddiovddasvástádus prošeaktajođiheamis .
Forventet sluttføring blir medio 2013 og virkeperioden for planen vil bli justert tilsvarende .	Vurdojuvvo ahte prošeakta loahpahuvvo gaskkamuttus 2013 ja plána doaibmaáigodat muddejuvvo dan mielde .
Sametinget har jevnlig dialog med fylkeskommunene .	Sámedikkis lea jeavddalaš gulahallan fylkkagielddain .
Sametinget deltar på fylkeskommunenes arealplanforum og samarbeider i den daglige saksbehandlingen .	Sámediggi lea mielde fylkkagieldda areálaplánaforumas ja bargá ovttas beaivválaš áššemeannudeamis .
I sørsamisk område har det blant annet vært gjennomført fellesbefaringer med Oppland , Nord-Trøndelag og Hedmark fylkeskommuner .	Lullisámi guovllus leat earret eará čađahuvvon oktasaš báikediđoštallamat Opplándda , Davvi-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkasuohkaniiguin .
I Nordland ble det i år omsider gjennomført et samarbeidsmøte mellom Sametinget og Nordland fylkeskommune i henholdt til samarbeidsavtalen .	Viimmat čađahuvvui ovttasbargočoahkkin Nordlánddas gaskal Sámedikki ja Nordlándda fylkkasuohkana ovttasbargošiehtadusa vuođul .
Sametinget har et løpende samarbeid med Norsk kulturminnefond , leverer uttalelser til aktuelle søknader til fondet og gjør antikvariske kontroller på utført arbeid .	Sámedikkis lea oktilis ovttasbargu Norgga kulturmuitofoanddain . Sámediggi addá cealkámušaid guoskevaš ohcamiidda maid foanda oažžu ja dárkkista antikváralaččat čađahuvvon bargguid .
Søkerbaserte tilskudd til kulturminnevern	Ohcanvuđot doarjagat kulturmuitosuodjalussii
For 2011 var det kr 2 000 000 til rådighet .	2011 várás lei várrejuvvon 2 000 000 ru. .
Det ble til sammen delt ut kr 2 583 000 til prosjekter innenfor kulturminnevern for 2011 .	Oktiibuot juogaduvvui 2 583 000 ru prošeavttaide kulturmuitosuodjalusas 2011:s .
Dette ble gjort mulig med tilbaketrekninger av blant annet ikke brukte midler fra tidligere år .	Dan lei vejolaš dahkat go gessojuvvojedje ruovttoluotta earret eará ruđat ovddeš jagiin mat eai lean atnon .
Det er i alt kommet inn 32 søknader og 26 søknader har fått tilsagn .	Leat ožžon 32 ohcama ja 26 ohcama leat ožžon lohpádusa .
Den totale søknadssummen for ordningen var kr 3 681 547 .	Ortnega ohcansubmi lea oktiibuot 3 681 547 ru. .
I perioden har 12 prosjekter startet opp , mens 31 prosjekter har blitt avsluttet .	Dán áigodagas leat 12 prošeavtta álggahuvvon , ja 31 prošeavtta leat fas loahpahuvvon .
Blant prosjektene må vi fremheve flere prosjekter som Bodø kommune ved bygningsvernprosjektet i Skjerstad har gjennomført .	Dás mii namuhit máŋga prošeavtta maid Bådåddjo suohkan Skjerstad vistesuodjalusprošeavtta bokte lea čađahan .
Arnstein Brekke har vært ildsjel og antikvarisk restauratør .	Arnstein Brekke lea leamaš áŋgiruššin ja antikváralaš ovddešteaddjin .
I 2011 ble han tildelt kulturlandskapsprisen i Nordland blant annet for at ha vektlagt den samiske bygningshistorien i pitesamisk område .	2011:s son oaččui Nordlándda kultureanadatbálkkašumi earret eará go son lea deattuhan sámi vistehistorjjá bihtánsámi guovllus .
Sametinget har støttet flere av Brekkes prosjekter .	Sámediggi lea dorjon máŋga su prošeavttain .
Blant årets tildelinger er det tre prosjekter som går til dokumentasjon av pitesamisk historie .	Dán jagi ožžot golbma prošeavtta doarjaga duođaštit bihtánsámi historjjá , guokte registrerenprošeavtta ja okta ovddeštanprošeakta .
Fordelinger for områder og prioriteringer for søknader med tilsagn i 2011 : Område Nordsamisk Lulesamisk Sørsamisk Totalt	Mo dat ohcamat , mat leat ožžon lohpádusa , juohkásit guovlluide ja vuoruhemiide 2011:s : Guovlu Davvisámi Julevsámi Lullisámi Buohkanassii
Registrering 4 2 2 8	Registreren 4 2 2 8
Skjøtsel 4 4	Dikšu 4 4
Restaurering 7 6 1 14	Ovddešteapmi 7 6 1 14
Totalt 15 8 3 26	Buohkanassii 15 8 3 26
Innenfor lulesamisk område er tilsagn gitt til 1 restaureringsprosjekt og 2 registreringsprosjekter som kan knyttes til det pitesamiske området .	Julevsámi guovllus lea addojuvvon lohpádus 1 ovddeštanprošektii ja 2 registrerenprošektii mat čatnasit bihtánsámi guvlui .
Blant restaureringsprosjektene kan noteres at flere mindre restaureringsprosjekter går til nordsamisk område og flere større til lulesamisk område .	Ovddeštanprošeavttaid gaskkas lea máŋga smávva ovddeštanprošeavtta davvisámi guovllus ja máŋga stuorra ovddeštanprošeavtta julevsámi guovllus .
Av tilsagnene er 2 resultater av tidligere tilsagn til utarbeidelse av antikvariske restaureringsplaner fra 2010 .	2 lohpádusa vulget ovddeš lohpádusain ráhkadit antikváralaš ovddeštanplánaid 2010 várás .
Vi kan se at tendensen fra tidligere år med institusjonsbundet restaureringsarbeid i lulesamisk område fortsatt er til stede med Árran lulesamisk senter og Bodø kommune som sterke aktører .	Ain lea nu ahte ovddeš jagiid ásahusvuđot ovddeštanbarggut julevsámi guovllus jotkojuvvojit main Árran julevsámi guovddáš ja Bådåddjo suohkan leat mielde .
Vi noterer også at mer enn halvparten av tilsagnene har gått til nordsamisk område , men at den tildelte summen samlet sett er høyere for lulesamisk område .	Mii mihttet maiddái ahte eanet go bealli lohpádusain lea addojuvvon davvisámi guvlui , muhto ahte juolluduvvon submi buohkanassii lea stuorát julevsámi guvlui .
I sørsamisk område er antallet søkere lavt i forhold til andre områder og følgelig er tilsagnene lavere både i antall og sum .	Lullisámi guovllus lea ohcciid lohku uhci eará guovlluid ektui ja danne lea lohpádusaid lohku ja submi uhcit .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 122 av 377	122 siidu 379 siiddus
7 Helse , sosial og omsorg Sametingets hovedmål er å sikre en likeverdig helse- , sosial- og omsorgstjeneste til det samiske folk .	7 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Sámedikki váldomihttomearrin lea sihkkarastit ovttadássásaš dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalusaid sámi álbmogii .
Tjenestene skal ta utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Bálvalusaid vuolggasadjin galgá leat sámi giella ja kultuvra .
Helse- , sosial- og omsorgstilbud må tilpasses den samiske befolkningens behov .	Dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusfálaldagat fertejit heivehuvvot sámi álbmoga dárbbuide .
Helse- , sosial- og omsorgspersonell over hele landet må gis opplæring i samisk språk- og kultur .	Dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbargiide miehtá riikka ferte addit oahpahusa sámi gielas ja kultuvrras .
Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målene .	Sámediggi bargá máŋgga láhkai olahan dihte dáid mihttomeriid .
Gjennom dialog og samarbeid med sentrale myndigheter og andre relevante aktører , arbeider vi for å sikre Sametingets innflytelse på utformingen av helse- , sosial- , og omsorgstjenester til det samiske folk .	Gulahallama ja ovttasbarggu bokte guovddáš eiseválddiiguin ja eará aktevrraiguin , bargá Sámediggi dan ala ahte sihkkarastit Sámedikki váikkuhanfámu dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalusaid hábmemii sámi álbmoga várás .
I tillegg gir vi tilskudd til ulike helse- og sosialprosjekter .	Dasa lassin addit mii doarjaga sierra dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Samarbeid	Ovttasbargu
Sametinget er i dialog med sentrale myndigheter , kommuner og fylkeskommuner , og andre aktører i arbeid for å sikre helse- , sosial- og barneverntilbud til det samiske folket .	Sámediggi gulahallá guovddáš eiseválddiiguin , gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin , ja eará aktevrraiguin barggus dearvvašvuođa- , sosiála- ja mánáidsuodjalusfálaldaga sihkkarastimis sámi álbmoga várás .
Blant annet gjennomfører vi konsultasjoner med myndighetene ved endring av eller revidering av gjeldende lover og eller forskrifter , som vil ha direkte betydning for helse- , sosial- og barneverntilbud til den samiske befolkningen .	Earret eará čađahit mii konsultašuvnnaid eiseválddiiguin dan oktavuođas go gustovaš lágat ja dahje láhkaásahusat rievdaduvvojit dahje ođastuvvojit , main lea njuolga mearkkašupmi dearvvašvuođa- , sosiála- ja mánáidsuodjalusfálaldahkii sámi álbmoga várás .
Sametinget gir også skriftlige innspill til meldingsarbeid og utredninger .	Sámediggi addá maiddái čálalaš cealkámušaid dieđáhusbargui ja čielggadusaide .
Tettere samarbeid med faginstanser og andre om kompetanseoppbygging samt synliggjøring av behov og tjenesteutvikling er også viktig .	Lávgadeappo ovttasbargu fágainstánssaiguin ja earáiguin , gelbbolašvuođa buorideami dihte , ja dasto leat maiddái oainnusmahttindárbu ja bálvalusaid ovddideapmi deaŧalaččat .
Samhandlingsreformen er en viktig helsereform for samiske pasienter .	Ovttasdoaibmanođastus lea deaŧalaš dearvvašvuođaođastus sámi pasieanttaide .
Sametinget har gjennom konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet søkt å synliggjøre samiske pasienters rettigheter og behov i lov og sentrale styringsdokumenter .	Sámediggi lea konsultašuvnnaid bokte Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain geahččalan oainnusmahttit sámi pasieanttaid vuoigatvuođaid ja dárbbu lágain ja guovddáš stivrendokumeanttain .
Samisk representasjon i styrene i helseforetakene	Sámi ovddastus dearvvašvuođadoaimmahagaid stivrrain
Sametinget har forslagsrett til kandidater til styrene for de fire regionale helseforetak og noen av de underliggende foretakene .	Sámedikkis lea riekti evttohit evttohasaid dan njealji regionála dearvvašvuođadoaimmahaga stivrraide ja muhtun vuollásaš doaimmahagaid stivrraide .
ILO- konvensjon nr 169 art. 25 taler om urfolks rett til å være med å utforme sin egen helse- og sosialtjeneste .	ILO- konvenšuvnna nr 169 art. 25 artihkkalis daddjojuvvo ahte álgoálbmogiin lea vuoigatvuohta hábmet iežaset dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa .
Sametinget vil derfor være med å oppnevne samiske representanter til styrene i regionale og underliggende helseforetak .	Danne áigu Sámediggi searvat sámi ovddasteddjiid nammadeapmái regionála ja vuollásaš dearvvašvuođadoaimmahaga stivrraide .
Sametinget har bedt om konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet om saken .	Sámediggi lea bivdán konsultašuvnnaid Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain ášši birra .
Samiske barns rettigheter i møte med barnevernstjenesten	Sámi mánáid vuoigatvuođat mánáidsuodjalusbálvalusas
Sametingets mål er at samiske barn skal møte en barnevernstjeneste som tar utgangspunkt i samisk språk- og kultur .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte sámi mánát galget beassat deaivvadit mánáidsuodjalusain man vuolggasadjin lea sámi giella ja kultuvra .
Samiske barns rettigheter til en barnevernstjeneste med kompetanse i språk og kultur er uttrykt i Barnekonvensjonen og i barnevernloven .	Dat ahte sámi mánáin leat vuoigatvuođat oažžut dakkár mánáidsuodjalusbálvalusa mas lea gelbbolašvuohta gielas ja kultuvrras čuovvu Mánáidkonvenšuvnna ja mánáidsuodjaluslága .
Likeledes er samiske barn innenfor forvaltningsområdet for samisk språk omfattet av bestemmelsene i sameloven .	Dasto gusket sámi mánáide sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde sámelága njuolggadusat .
Dette betyr at samiske barn i disse kommunene har rett til å bli betjent på samisk av barnevernstjenesten , også ved plassering i institusjon og fosterhjem utenfor hjemkommunen .	Dát mearkkaša dan ahte sámi mánáin dáin gielddain lea vuoigatvuohta oažžut bálvalusa sámegillii mánáidsuodjalanbálvalusas , maiddái dalle go biddjojuvvojit institušuvdnii dahje biebmoruktui olggobealde ruovttugieldda .
Sametinget er opptatt av å synliggjøre barns rettigheter og at disse rettighetene blir ivaretatt i barnevernstjenesten .	Sámediggái lea deaŧalaš oainnusmahttit mánáid rivttiid ja ahte dát rievttit gozihuvvojit mánáidsuodjalusbálvalusas .
Mange av sakene om samiske barns møte med barnevernstjenesten som Sametinget har jobbet med i 2011 , er saker som Sametinget allerede har jobbet med i lengre tid .	Ollu áššit sámi mánáid ektui mánáidsuodjalusas maiguin Sámediggi lea bargan 2011:s , leat dakkár áššit maiguin Sámediggi lea bargan juo guhkit áiggi .
Side 123 av 377	123 siidu 379 siiddus
Etter konsultasjonene ble forslaget til forskriftsendring sendt ut på høring .	Maŋŋá konsultašuvnnaid sáddejuvvui láhkaásahusa rievdadusevttohus gulaskuddamii .
Høringssvarene viser at Sametinget har støtte i sitt syn i denne saken .	Gulaskuddanvástádusain oidno ahte Sámediggi lea ožžon doarjaga dán oidnui dán áššis .
Det er Sametinget fornøyd med , og det viser også at vi er på riktig vei .	Dainna lea Sámediggi duhtavaš , ja dat čájeha maiddái ahte leat rivttes bálgá alde .
Sametinget og Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet fortsetter med dette arbeidet i 2012 .	Sámediggi ja Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta jotket dainna bargguin 2012:s .
Barnehus er et tilbud til barn og pårørende som møter rettsvesenet etter å ha blitt utsatt for vold eller seksuelle overgrep .	Mánáidviessu lea fálaldat mánáide ja sin oapmahaččaide geat deaivvadit riekteásahusain maŋŋá go leat gártan gillát veahkaválddi dahje seksuála vearredaguid .
Samiske barns rettigheter tilsier at Barnehus må ha kompetanse i samisk språk og kultur ved avhør av samiske barn .	Sámi mánáid vuoigatvuođaid dihte ferte Mánáidviesus leat gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras go galget gažadit sámi mánáid .
Sametinget har derfor konsultert med Justis- og politidepartementet angående ivaretakelse av samiske barns rettigheter i Barnehus .	Danne lea Sámediggi konsulteren Justiisa- ja politiijadepartemeanttain go guoská sámi mánáid vuoigatvuođaid goziheapmái Mánáidviesus .
Det er nå Politidirektoratet som har fått ansvaret for å jobbe videre med denne saken .	Dál lea Politiijadirektoráhtas ovddasvástádus bargat dáinna áššiin viidáseappot .
De har avholdt et møte med Sametinget , SANKS og samisktalende politimenn hvor konklusjonen blant annet var at Barnehuset i Tromsø må få et nasjonalt ansvar for samiske barn .	Dat leat doallan čoahkkima Sámedikkiin , SANAG:in ja sámegielat politiijabálvváiguin mas konklušuvdnan lei earret eará ahte Romssa Mánáidviesus ferte leat nationála ovddasvástádus sámi mánáin .
Politidirektoratet skal nå forslå dette til Justis- og politidepartementet .	Politiijadirektoráhta áigu dál evttohit dán Justiisa- ja politiijadepartementii .
Sametinget vil jobbe videre med saken slik at vi får et Barnehus med nasjonalt ansvar for samiske barn .	Sámediggi áigu bargat viidáseappot áššiin nu ahte mii oažžut ovtta Mánáidviesu mas lea nationála ovddasvástádus sámi mánáin .
For å synliggjøre samiske barns behov og rettigheter for en likeverdig barnevernstjeneste , arrangerte Sametinget en samisk barnevernkonferanse i Alta .	Oainnusmahttin dihte sámi mánáid dárbbu ja vuoigatvuođaid oažžut ovttaárvosaš mánáidsuodjalanbálvalusa , lágidii Sámediggi sámi mánáidsuodjaluskonferánssas Álttás .
Konferansen ble arrangert i samarbeid med Fylkesmennen i Nordland , Troms og Finnmark , Bufetat region nord og Høgskolen i Finnmark .	Konferánsa lágiduvvui ovttasráđiid Norlándda , Romssa ja Finnmárkku fylkkamanniiguin , Buf-ossodagain regiovdna davvi ja Finnmárkku allaskuvllain .
Tema for konferansen var ‖et barnevern til beste for samiske barn‖ .	Konferánssa fáddán lei “ mánáidsuodjalus buoremusat ávkin sámi mánáide ” .
Sametinget er fornøyd med konferansen , og har fått veldig god tilbakemelding både fra deltakere og foredragsholdere på at konferansen løftet sentrale og viktige temaer innenfor barnevern til samiske barn .	Sámediggi lea duhtavaš konferánssain , ja lea ožžon buriid dieđuid ruovttoluotta sihke oasseváldiin ja sáhkavuorrodolliin dan birra ahte konferánssas loktejuvvojedje guovddáš ja deaŧalaš fáttát mánáidsuodjalusa siskkobealde mat gusket sámi mánáide .
I forbindelse med regjeringens planlagte stortingsmelding om barnevernet , ble det nedsatt et panel bestående av fagmiljøer og folk med erfaring fra og med barnevernet , Barnevernspanelet .	Ráđđehusa plánejuvvon stuorradiggedieđáhusa oktavuođas mánáidsuodjalusa birra , lea biddjojuvvon panela mas leat fágabirrasat ja olbmot geain leat vásihusat mánáidsuodjalusas ja dan birra , ja dat lea Mánáidsuodjaluspanela .
Sametinget hadde møte med barnevernspanelet i juni 2011 .	Sámedikkis lei čoahkkin mánáidsuodjaluspanelain geassemánus 2011 .
Tema for møtet var samiske barns rettigheter i kontakt med barnevernstjenesten , behovet for språk og kulturforståelse i barnevernstjenesten og utfordringer samiske barn og familier møter i kontakt med barnevernstjenesten .	Čoahkkima fáddán ledje sámi mánáid vuoigatvuođat mánáidsuodjalusbálvalusa oktavuođas , dárbu ahte mánáidsuodjalusbálvalusas lea giella ja kulturáddejupmi , ja hástalusat maid sámi mánát ja bearrašat ožžot deaivvademiin mánáidsuodjalusbálvalusain .
Barnevernspanelet har avgitt en rapport som skal gi råd til politikerne om hva som bør gjøres for at barnevernet skal bli bedre i årene som kommer .	Mánáidsuodjaluspanela lea addán raportta mii galgá addit rávvagiid politihkkáriidda ahte maid berrešii dahkat buoridan dihte mánáidsuodjalusa jagiin ovddasguvlui .
Sametinget er fornøyd med det fokuset barnevernspanelet har på samiske barns rettigheter i møtet med barnevernet .	Sámediggi lea duhtavaš go fokus mánáidsuodjaluspanelas lea sámi mánáid vuoigatvuođaid ektui go deaivvadit mánáidsuodjalusain .
En viktig forutsetning for å få til en likeverdig barnevernstjeneste for samiske barn er at ansatte har kompetanse i samisk språk og kultur .	Deaŧalaš eaktun jos galggaš oažžut ovttaárvosaš mánáidsuodjalusbálvalusa sámi mánáide lea ahte bargiin lea gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Derfor har Sametinget prioritert deltakelse både i referansegruppe for Stortingsmeldingen om utdanning for velferdstjenestene og i referansegruppe for planlagt masterutdanning i barnevern ved Universitetet i Tromsø .	Danne lea Sámediggi vuoruhan searvat sihke referánsajovkui mii lea ásahuvvon Stuorradiggedieđáhusa várás oahpahusa birra čálgobálvalusaide ja referánsajovkui plánejuvvon masteroahpu várás mánáidsuodjalusas Romssa universitehtas .
Sametingets innspill til begge disse arbeidene har vært at kulturforståelse må danne grunnlaget for alle utdanninger for helse- og sosialtjenesten .	Sámedikki cealkámušat goappašiid dáid bargguide leat leamaš ahte kulturáddejupmi ferte biddjojuvvot vuođđun dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa buot oahpuide .
Dette for å sikre at samiske barns rettigheter blir ivaretatt i møte med barnevernet .	Sihkkarastin dihte ahte sámi mánáid vuoigatvuođat gozihuvvojit deaivvadeamis mánáidsuodjalusain .
De tradisjonelle samiske næringene er under sterkt press fra samfunnet utenfor .	Sámi servodat deaivida hástalusaiguin mat sáhttet addit dearvvašvuođa dáfus váikkuhusaid .
Arealinngrep , konflikter og rovdyrtap er bare noen av de utfordringene som utøverne stilles ovenfor .	Deaŧalaš lea ahte dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas lea máhtolašvuohta dáid birra ja váikkuhusaid birra mat dain sáhttet leat ovttaskas olbmo dearvvašvuhtii .
Dette er forhold som er med å påvirke utøvernes fysiske og psykiske helse .	Árbevirolaš sámi ealáhusat barget garra deattu vuolde servodaga ektui olggobealde .
Utøverne opplever å være i en stadig stressituasjon , hvor man er bekymret for egen og næringas fremtid .	Areáladuohtadeamit , riiddut ja boraspirevahágat leat dušše oassi dain hástalusain maiguin sii maid rahčet .
Opplevelsen av å måtte forsvare næringenes berettigelse føles belastende .	Dát bealit váikkuhit maid ealáhusdolliid fysalaš ja psykalaš dearvvašvuhtii .
I konsultasjoner om ny folkehelselov med Helse- og omsorgsdepartementet har Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Doallit leat oppa áiggi huššadilis , go leat fuolas sin iežaset ja ealáhusa boahtteáiggi Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 124 av 377	124 siidu 379 siiddus
Sametinget pekt på utfordringene som de tradisjonelle samiske næringene står overfor .	geažil . Dan go fertejit bealuštit ealáhusa vuoigadahttojumi dovdet sii noađđin .
Det samme innspillet har vi kommet med til Stortingets helse- og omsorgskomité da de skulle behandle forslag til ny folkehelselov .	Dasto lea dutkan gieskat čájehan ahte ollu olbmot sámi álbmoga beales dieđihit ahte sii vealahuvvojit , ja ahte dat čuohcá sin dearvvašvuođadillái .
Sentrale myndigheter må sette i verk tiltak for å forebygge sykdom på grunn av den vanskelige situasjonen enkeltutøvere må leve med .	Konsultašuvnnain Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain ođđa álbmotdearvvašvuođalága ektui lea Sámediggi čujuhan makkár hástalusat árbevirolaš sámi ealáhusain leat .
Blant annet når det gjelder stort press for å verne om sine beitearealer , stort rovvilttrykk med store tapsomfang og dårlig omdømme .	Danne lea Sámediggi cealkámušas jagiid 2012 – 2013 boazodoallošiehtadussii čujuhan man deaŧalaš lea dutkat sámi dearvvašvuođa , erenoamážit daid stuorra hástalusaid ektui mat boazodoalus leat ovddabealde .
For å øke vår egen kompetanse om selvmord , har Sametinget fått arrangert førstehjelpskurs ved selvmordsfare for Sametingets politikere og administrasjon .	Buoridan dihte min iežamet gelbbolašvuođa iešsoardimiid birra , lea Sámediggi doallan vuosttašveahkkekurssa iešsoardimiid birra Sámedikki politihkkariidda ja hálddahussii .
Kurset var i regi av Vivat som er et landsdekkende undervisningsprogram opprettet av Universitetssykehuset Nord-Norge i 2000 .	Kursa dollojuvvui Vivat olis mii lea riikaviidosaš oahpahusprográmma maid Davvi-Norgga universitehta buohcciviessu lea ásahan 2000:s .
Sametinget mener at samiske rusmisbrukere har rett og behov for å bli møtt med samisk språk og kulturkompetanse både under behandling og ved ettervern .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi gárrenmirkkuid boasttogeavaheddjiin lea riekti ja dárbu gulahallat sámegielain ja deaividit kulturgelbbolašvuođa sihke divššus ja maŋŋásuodjalusas .
Regjeringen skal legge fram en stortingsmelding om rusmiddelpolitikken i 2012 .	Ráđđehus galgá bidjat ovdan stuorradiggedieđáhusa gárrenávnnaspolitihka birra 2012:s .
For å sikre at samiske rusmisbrukeres rettigheter og behov ivaretas i arbeidet med denne meldingen , har Sametinget innledet konsultasjoner med Helseog omsorgsdepartementet om dette meldingsarbeidet .	Sihkkarastin dihte ahte sámi gárrenávnnas boasttogeavaheddjiid vuoigatvuođat ja dárbbut gozihuvvojit dán dieđáhusas , lea Sámediggi álggahan konsultašuvnnaid Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain dán dieđáhusbarggu birra .
Arbeidet med denne meldingen fortsetter i 2012 .	Bargu dáinna dieđáhusain jotkojuvvo 2012:s .
For å få til et godt tilbud for samiske rusmisbrukere er det også viktig å få til et bedre samarbeid over landegrensene .	Jos galggaš oažžut buorre fálaldaga sámi gárrenávnnas boasttogeavaheddjiid dillái , de lea maiddái deaŧalaš oažžut buoret ovttasbarggu riikarájáid rastá .
Derfor har Sametinget deltatt på et seminar arrangert av Blåe Bånd , Finland og Blå Kors , Norge .	Danne lea Sámediggi searvan seminárii maid Blåe Bånd , Suomas ja Blå Kors , Norggas lágidedje .
Samhandlingsreformen	Ovttasdoaibmanođastus
Samhandlingsreformen betegnes av Regjeringen som en oppsummering av de viktigste helsemessige utfordringene i dagens samfunn : Behovet for mer forebyggende arbeid , behovet for breddekompetanse og helhetlige tjenester , og sikring av en bærekraftig helse- og omsorgstjeneste i møte med fremtidens befolkningssammensetning og sykdomsbilde .	Ovttasdoaibmanođastusas lea Ráđđehusa oaivila mielde čoahkkáigessojuvvon dat deaŧaleamos dearvvašvuođa hástalusat mat leat dálá servodagas : Stuorát dárbu eastadeaddji bargui , dárbu oažžut viidodatgelbbolašvuođa ja ollislaš bálvalusaid , ja ceavzilis dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid sihkkarastin boahtteáiggi álbmotčoahkkádusa ja dávdagova ektui .
Samhandlingsreformen ble vedtatt i Stortinget i mars 2010 .	Stuorradiggi mearridii Ovttasdoaibmanođastusa njukčamánus 2010 .
Sentrale tanker i reformen er at helsehjelpen skal gis nærmest mulig pasienten og at kommunene får større ansvar for pasientenes helhetlige behandlingsforløp .	Ođastusa guovddáš jurddan lea ahte dearvvašvuođaveahkki galgá addojuvvot nu lahka pasieantta go vejolaš , ja ahte gielddat ožžot stuorát ovddasvástádusa pasieanttaid ollislaš dikšumis .
Kommunene henstilles til et nærmere samarbeid om ulike behandlingstyper .	Gielddat ávžžuhuvvojit lagabui ovttasbargat sierra dikšunmálliid ektui .
Våren 2011 vedtok Stortinget ny folkehelselov , lov om kommunale helse- og omsorgstjenester og Nasjonal helse- og omsorgsplan .	Giđđat 2011 mearridii Stuorradiggi ođđa álbmotdearvvašvuođalága , lága gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusain ja Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána .
Sametinget har vært opptatt av å sikre at prioriteringer og innretninger av samhandlingstiltak som gjøres også skulle gi gode effekter overfor den samiske befolkning . Dette ved at samiske befolkningens rett til likeverdige tjenester etterspørres og ivaretas i sentrale helse- og sosialpolitiske satsinger .	Sámediggái lea leamaš deaŧalaš sihkkarastit ahte ovttasdoaibman doaibmabijuid vuoruheapmi ja ortnegat mat dahkkojuvvojit galget addit buriid čuozahusaid maiddái sámi álbmogii , dakko bokte ahte sámi álbmoga vuoigatvuohta ovttaárvosaš bálvalusaide jerrojuvvo ja gozihuvvo guovddáš dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš áŋgiruššamiin .
I oppfølging av samhandlingsreformen fremmet Regjeringen forslag om ny nasjonal helseog omsorgsplan , ny folkehelselov og ny lov om kommunale helse- og omsorgstjenester .	Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleamis ovddidii Ráđđehus evttohusa ođđa nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplánii , ođđa álbmotdearvvašvuođa lága , ja ođđa gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvaluslága .
Sametinget deltok på åpen høring i Stortinget om Samhandlingsreformen og la frem våre forslag til endringer i ny folkehelselov og kommunal helse- og omsorgslov .	Sámediggi searvvai rabas gulaskuddamii Stuorradikkis Ovttasdoaibmanođastusa birra ja ovddidii evttohusa rievdadusaid ođđa álbmotdearvvašvuođa láhkii ja gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusláhkii .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 125 av 377	125 siidu 379 siiddus
Nasjonal helse- og omsorgsplan	Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána
Sametingets intensjon er at Nasjonal helse- og omsorgsplan skal omhandle utfordringer , strategier og tiltak for å gi samiske pasienter en helsetjeneste hvor samisk språk og kultur har sin naturlige plass .	Sámedikki áigumuššan lea ahte Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána galgá válddahit hástalusaid , strategiijaid ja doaibmabijuid addin dihte sámi pasieanttaide dakkár dearvvašvuođabálvalusa mas sámi giella ja kultuvra leat lunddolaš sajis .
Ny lov om folkehelse	Ođđa láhka álbmotdearvvašvuođas
Innenfor utviklingen av fremtidens helsetjeneste rettes det stor oppmerksom mot folkehelse .	Boahtteáiggi dearvvašvuođabálvalusaid ovddideami oktavuođas biddjojuvvo stuorra fuomášupmi álbmotdearvvašvuhtii .
Dette ut i fra en erkjennelse av at helse skapes ikke først og fremst i helsesektoren , men gjennom levekår , livsbetingelse og livsstil .	Dan julggaštusa vuođul ahte dearvvašvuohta ii vuolgge vuosttažettiin dearvvašvuođasuorggis , muhto eallindili , eallineavttuid ja eallindábiid bokte .
Forebygging og folkehelsearbeid skal derfor skje på tvers av sektorer og forvaltningsnivå .	Eastadeapmi ja álbmotdearvvašvuođabargu galgá danne dahkkojuvvot surggiid ja hálddašandásiid rastá .
Kunnskap om spredning av miljøgifter , er en høyst aktuell sak for den samiske befolkning i Norge .	Máhtolašvuohta birasmirkkuid leavvamis , lea áinnas áigeguovdilis ášši sámi álbmogii Norggas .
Forskning viser at befolkninga i Arktis får i seg miljøgifter først og fremst gjennom mat og drikke , men også via luft .	Dutkan čájeha ahte álbmot Árktisas oažžu iežas sisa birasmirkkuid vuosttažettiin biebmu ja juhkamuša bokte , muhto maiddái áimmus .
Lokal forurensning fra industrien som slipper ut svovel og tungmetaller , samt lokal dumping av farlig avfall i områder i nord er farligst i det lange løp da det kan gi hormonskader , fosterskader , kreftfare og immunskader .	Báikkálaš industriija nuoskkideapmi mii luoitá rišša ja lossametállaid , ja dasto báikkálaččat váralaš bázahusaid guođđin guovlluin davvin lea váraleamos guhkkit áiggi vuollái , go dat sáhttá addit hormonvigiid , ohkevigiid , borasdávdavára ja dávdavuostálastinvigiid .
Disse miljøgiftene sprer seg , og vil kunne være en trussel for urfolk også på norsk side .	Dát birasmirkkot levvet , ja sáhttet leat áittan álgoálbmogiidda maiddái Norgga bealde .
Livsstilssykdommer hos urfolk er en utfordring som krever spesiell kompetanse .	Álgoálbmogiid eallindáhpedávddat leat hástalussan ja dat gáibidit erenoamáš gelbbolašvuođa .
Et viktig folkehelsetiltak er å bygge opp kompetanse innen folkehelsearbeid i den samiske befolkningen .	Deaŧalaš álbmotdearvvašvuođadoaibmabidju lea gelbbolašvuođa buorideapmi álbmotdearvvašvuođabarggu siskkabealde sámi álbmoga ektui .
Tidlig intervensjon når det gjelder de store folkesykdommene som rus , psykiske lidelser , kols , overvekt , diabetes og hjerte- / karlidelser må møtes med kulturelt tilpassede metoder og tilnærmingsmåter .	Stuorra álbmotdávddaid árrat fuomášeami oktavuođas nugo gárrendili , psykalaš váttuid , geahpesdávddaid , badjelmeari deattu , sohkardávdda ja váibmodávddaid oktavuođas , ferte olbmuid deaividit kultuvrralaččat heivehuvvon málliiguin ja lahkonanvugiiguin .
Det er kjent at ulike etniske grupper kan ha behov for ulike tilnærmingsmåter i et folkehelsearbeid , / opplysningsarbeid både språklig og kulturelt .	Diehtit ahte sierra etnalaš joavkkuide sáhttá leat dárbu geavahit sierralágan lahkonanvugiid álbmotdearvvašvuođabarggu / diehtojuohkinbarggu oktavuođas , sihke gielalaččat ja kultuvrralaččat .
For å nå etniske minoriteter , som samer , og andre nasjonale minoriteter , må folkehelsearbeidet særskilt tilpasses disse gruppene , både språklig og kulturelt .	Go galggaš juksat etnalaš veahádagaid , nugo sápmelaččaid , ja eará nationála minoritehtaid , de ferte álbmotdearvvašvuođabarggu erenoamážit heivehit dáid joavkkuide , sihke gielalaččat ja kultuvrralaččat .
Forskning er avgjørende for å skaffe til veie nødvendig materiale for kommuner og fylkeskommuners arbeid med folkehelse blant det samiske folk .	Dutkan lea vealtameahttun deaŧalaš dan oktavuođas go galgá árvvoštallat dárbbašlaš gaskaomiid gielddaid ja fylkkagielddaid bargui álbmotdearvvašvuođain sámi álbmoga várás .
Sametinget vil fortsette å arbeide for synliggjøring av samiske folkehelseutfordringer .	Sámediggi áigu joatkit barggu sámi álbmotdearvvašvuođa hástalusaid oainnusmahttimiin .
Lov om kommunale helse- og omsorgstjenester	Gielddalaš- ja fuolahusbálvalusláhka
Lov om kommunale helse- og omsorgstjenester er en sentral lov for samiske pasienter .	Gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid láhka lea guovddáš láhka sámi pasieanttaid várás .
Det kommunale helse- og omsorgstilbudet er en viktig del av helse- og omsorgstilbudet til samiske pasienter .	Gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusfálaldat lea deaŧalaš oassi dearvvašvuođa- ja fuolahusfálaldagain sámi pasieanttaide .
Sametinget var i sine konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet opptatt av å sikre samiske pasienters rettigheter og behov i den nye loven .	Sámediggái lea leamaš deaŧalaš konsultašuvnnain Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain sihkkarastit sámi pasieanttaid vuoigatvuođaid ja dárbbuid ođđa lágas .
Samiske pasienter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , har sine rettigheter til bruk av samisk i møte med helse- og sosialtjenesten , fastslått i sameloven .	Sámi pasieanttain sámegiela hálddašanguovllus , lea vuoigatvuohta geavahit sámegiela dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain , ja dat lea mearriduvvon sámelágas .
Samiske pasienter utenfor forvaltningsområdet har også behov for å bli møtt med et tjenestetilbud som innehar samisk språk og kultur .	Sámi pasieanttain olggobealde sámegiela hálddašanguovllu lea maiddái dárbu oažžut dakkár bálvalusaid main sámi giella ja kultuvra váldojuvvo vuhtii .
Side 126 av 377	126 siidu 379 siiddus
fremla forslag til nytt punkt i forslag til kommunal helse- og omsorgslov , som lød slik : ‖ Kommuner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , skal i tillegg til det som fremgår av første og andre ledd , sørge for at samiske pasienters eller brukeres behov for tilrettelagte tjenester blir vektlagt ved utforming av tjenesten .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta ii sáhttán vuhtii váldit dán gáibádusa , muhto evttohii ođđa čuoggá gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusláhkaevttohussii , mii lea ná : ” Kommuner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , skal i tillegg til de son fremgår av første og andre ledd , sørge for ahte samiske pasienters eller brukeres behov for tilrettelagte tjenester blir vektlagt ved utforming av tjenesten .
Dette gjelder også den enkeltes utvidede rett til bruk av samisk språk i helseog omsorgstjenesten etter sameloven § 3-5.‖ I lovens merknader ble det uttrykt at samiske pasienter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk bør høres ved utforming av helse- og sosialtjenesten .	Dette gjelder også den enkeltes utvidede rett til bruk av samisk språk i helse- og omsorgstjenesten etter sameloven § 3-5 . ” Lága mearkkašumiin dovddahuvvui ahte sámi pasieanttaid geat ásset sámegiela hálddašanguovllu olggobealde , berre guldalit dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid hábmema oktavuođas .
Sametinget vil fortsette å arbeide for at samiske pasienter innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , skal ha like muligheter til et helse- og omsorgstilbud med samisk språk- og kulturkompetanse .	Sámediggi áigu ain joatkit barggu dan ektui ahte sámi pasieanttain siskkabealde ja olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , galget leat seammalágan vejolašvuođat oažžut dakkár dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid main lea sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta .
Kvalitet og pasientsikkerhet	Kvalitehta ja pasieantasihkarvuohta
Som en oppfølging av samhandlingsreformen la regjeringen frem Nasjonal helse- og omsorgsplan ( 2011-2015 ) i 2011 .	Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleapmin ovddidii ráđđehus Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána ( 2011-2015 ) 2011:s .
I denne ble det varslet at regjeringen vil legge fram en stortingsmelding om kvalitet og pasientsikkerhet i 2012 .	Das daddjojuvvui ahte ráđđehus áigu 2012:s ovddidit stuorradiggedieđáhusa kvalitehta ja pasieantasihkarvuođa birra .
Meldingen skal legge til grunn et bredt kvalitetsbegrep og hvordan det kan legges til rette for at pasienten / brukeren kan bli en aktiv deltaker i sin egen behandling / omsorg .	Dieđáhusas galgá biddjojuvvot vuođđun viiddis kvalitehtadoaba ja movt dan sáhttá láhčit ávkin vai pasieanta / geavaheaddji ieš sáhtášii árjjalaččat searvat iežas dikšui / fuolahussii .
Fra Sametingets side er det blant annet satt fokus på samisk språk og kultur som faktorer for kvalitet og pasientsikkerhet .	Sámedikki bealis lea deattuhuvvon earret eará sámi giella ja kultuvra kvalitehta ja pasieantasihkarvuođa beallin .
Sametinget mener at mangel på kompetanse om samisk språk og kultur reduserer pasientsikkerheten og kvaliteten på helsetilbudet til samiske pasienter .	Sámedikki oaivila mielde fuonida sámi giela ja kultuvrra gelbbolašvuođa váilun sámi pasieanttaid pasieantasihkarvuođa ja dearvvašvuođafálaldagaid kvalitehta .
En forutsetning for kvalitet og sikkerhet for pasienten , er at pasient og behandler forstår hverandre .	Kvalitehta ja pasieantasihkarvuođa eaktun lea ahte pasieanta ja divššárat áddehallet gaskaneaset .
Det gir grunnlag for informasjonsutveksling som er nødvendig for å kunne gi den beste og rette behandlingen .	Dát bidjá vuođu diehtojuohkinlonuhallamii mii lea dárbbašlaš jos galgá sáhttit addit buoremus ja rivttes divššu .
Sametinget mener at kvalitet og sikkerhet for samiske pasienter ofte avhenger av kunnskap om samisk språk og kultur .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi pasieanttaid kvalitehta ja sihkarvuohta sin divššus dávjá lea gitta sámi giela ja kultuvrra máhtolašvuođas .
Det er derfor nødvendig å gi en større oppmerksomhet på kommunikasjon og språk som målekriterium for kvalitet og pasientsikkerhet .	Danne lea deaŧalaš addit stuorát fuomášumi gulahallamii ja gillii kvalitehta ja pasieantasihkarvuođa mihtideamis .
Sametinget har fått tilbakemelding på at dette vil følges opp av sentrale helsemyndigheter .	Sámediggi lea ožžon diehtit ahte dát čuovvoluvvo guovddáš dearvvašvuođaeiseválddiid bealis .
Sametinget arbeider videre med dette tema også i våre årlige konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet om oppdragsdokumenter til de regionale helseforetak .	Sámediggi bargá viidáseappot fáttáin maiddái min jahkásaš konsultašuvnnaid oktavuođas Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahagaid barggahandokumeanttaid hárrái .
Sametinget har gitt innspill til regjeringens arbeid med nasjonal bioteknologi .	Sámediggi lea addán cealkámuša ráđđehusa bargui nationála bioteknologiija ektui .
Sametinget anser arbeidet med nasjonal strategi for bioteknologi som viktig og av betydning av for det samiske folk .	Sámedikki mielas lea bargu nationála strategiijain bioteknologiija ektui deaŧalaš ja das lea mearkkašupmi sámi álbmogii .
Sametinget viser i sitt innspill til at Sametinget , sammen med flere departementer , har deltatt i prosesser som er av betydning for arbeidet med nasjonal strategi for bioteknologi .	Sámediggi čujuha cealkámušas ahte Sámediggi , ovttas máŋggain departemeanttain , lea searvan proseassaide main lea mearkkašupmi bargui nationála strategiijain bioteknologiija ektui .
Det vises blant annet til arbeidet med naturmangfoldloven fra 2009 og Nagoya-protokollen fra 2010 under konvensjonen om biologisk mangfold .	Earret eará čujuhuvvo bargui luondduvalljivuođalágain 2009 rájes ja Nagoya-protokollii 2010 rájes biologalaš eatnatgeardáivuođa konvenšuvnna vuolde .
Dette arbeidet har laget regler om tilgang til genetiske ressurser og en rimelig og likeverdig fordeling som følger av utnyttingen av slike ressurser .	Dán barggus leat ráhkaduvvon njuolggadusat genehtalaš resurssaid oažžumii ja govttolaš ja ovttaárvosaš juogadeapmái mii čuovvu dán lágan resurssaid ávkkástallama .
Sametinget forventer at dette implementeres i nasjonal strategi for bioteknologi .	Sámediggi vuordá ahte dát heivehuvvo nationála strategiijai bioteknologiija ektui .
Sametinget viser også til urfolks rettigheter jf. ILO-konvensjon nr. 169 og FNs erklæring om urfolks rettigheter .	Sámediggi čujuha maiddái álgoálbmogiid vuoigatvuođaide , gč. ILO-konvenšuvnna nr 169 ja ON álgoálbmotvuoigatvuođaid julggaštusa .
Den samiske befolkningen vil i så henseende ha en del spesielle utfordringer .	Dan oktavuođas lea dalle sámi álbmogis veaháš erenoamáš hástalusat .
Side 127 av 377	127 siidu 379 siiddus
Sametinget er kjent med at genmateriale i dag ikke registreres med etniske kjennetegn .	Sámediggi diehtá ahte genaávdnasat dál eai registrerejuvvo etnalaš dovdomearkkaiguin .
Sametinget har registrert at Nasjonal helse- og omsorgsplan åpner opp for endringer i regelverk og praksis når det gjelder utvikling av helseregistre og biobanker .	Sámediggi lea bidjan merkii ahte Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána rahpá vejolašvuođa rievdadit njuolggadusaid ja geavahusa go guoská dearvvašvuođaregistariid ja bio-báŋkkuid ovddideapmái .
Man ønsker seg økt tilgjengelighet til datamateriale i nasjonale registre og biobanker .	Háliidit oaneheappo gaskka dihtorávdnasiidda mat leat nationála registariin ja biobáŋkkuin .
Dette er et arbeid som i aller høyeste grad angår den samiske befolkning .	Dát bargu guoská juo eandalii juste sámi álbmogii .
Sametinget har fått signaler fra Bioteknologinemnda om at samiske gener er interessante i fremtidig forskning .	Sámediggi lea ožžon signálaid Bioteknologiijalávdegottis ahte sámi genat leat miellagiddevaččat boahtteáiggi dutkamis .
Eierskap til genressurser og utforming av gode forskningsprosjekter , er et politisk spørsmål som engasjerer Sametinget .	Eaiggátvuohta genaresurssaide ja buriid dutkanprošeavttaid hábmen , lea politihkalaš ášši mii barggaha Sámedikki .
Nasjonal strategi for bioteknologi skal utarbeides i 2011 .	Nationála strategiija bioteknologiija várás galgá ráhkaduvvot 2011:s .
Videre skal bioteknologiloven revideres .	Dasto galgá bioteknologiijaláhka ođasmahttojuvvot .
I dette arbeidet ønsker Sametinget å bidra , og ber derfor om å bli innlemmet i den videre prosess .	Sámediggi háliida searvat dán bargui , ja bivdá danne beassat searvat prosessii viidáseappot .
Den samiske befolkningen har rett til å delta i prosesser som angår deres fremtid .	Sámi álbmogis lea vuoigatvuohta searvat proseassaide mat gusket sin boahtteáigái .
Slik er det også i spørsmålet om utforming av etiske standarder og eierskap i bioteknologiske spørsmål Nødmeldetjenesten	Nu lea maiddái áššis mii guoská etihkalaš standárddaid hábmemii ja eaiggátvuhtii bioteknologalaš áššiin . Heahtedieđihanbálvalus
Sametinget har i 2011 konsultert Justisdepartementet om ivaretakelse av samiske brukere i nødmeldetjenesten .	Sámediggi lea 2011:s konsulteren Justiisadepartemeanttain sámi geavaheddjiid ovdduid goziheamis heahtedieđihanbálvalusas .
For samiske brukere , både innenfor og utenfor forvaltningsområdet , er behovet for å kunne kommunisere på sitt morsmål i krisesituasjoner like stort .	Sámi geavaheddjiin lea seamma stuorra dárbu , sihke siskkabealde ja olggobealde hálddašanguovllu , beassat gulahallat eatnigillii heahtediliin .
Justisdepartementet har dialog med kommunene i språkforvaltningsområdet om saken .	Justiisadepartemeanta lea gulahallan hálddašanguovllu gielddaiguin ášši birra .
Sametinget avventer denne avklaringen , og vil så konsultere videre om saken .	Sámediggi vuordá dán čilgema , ja áigu de konsulteret viidáseappot ášši birra .
Søkerbaserte tilskudd til helse- , sosial- og omsorgsprosjekter	Ohcanvuđot doarjagat dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusprošeavttaide
Sametinget forvalter søkerbaserte virkemidler som gir tilskudd til helse- og sosialprosjekter som har som mål å arbeide for en bedre tilrettelagt helse- , sosial- og omsorgstjeneste for samiske brukere .	Sámediggi hálddaša ohcanvuđot váikkuhangaskaomiid main addojuvvo doarjja dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide maid mihttomearrin lea bargat buoret dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalusaid láhčimiin sámi geavaheddjiid várás .
I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 2 850 000,- til helse- og sosialprosjekter .	Jagi 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 2 850 000,- ru dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Samlet søknadssum utgjorde kr 8 290 935,- .	Ohcamiid submi oktiibuot lei 8 290 935,- ru. .
Det ble innvilget kr 3 118 160,- til 15 prosjekter .	15 prošektii juolluduvvui 3 118 160,- ru. .
Ved årets tildeling har de fleste prosjektene som mål å fremme kunnskap om samisk språk og kultur i eksisterende helse- og sosialtilbud .	Dán jagáš juolludusas lea eanaš prošeavttaid mihttomearrin leamaš ovddidit máhtolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras dálá dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagain .
I tillegg har vi valgt å gi tilskudd til forprosjekter som har som mål å utvikle forskningsideer og prosjektskisser .	Dasa lassin leat mii válljen addit doarjaga ovdaprošeavttaide maid mihttomearrin lea leamaš ovddidit dutkanjurdagiid ja prošeaktaevttohusaid .
Ved ferdigstillelse av disse prosjektene vil resultatene gi Sametinget nyttig kunnskap i sin videre utvikling av helse- , og sosialpolitikk overfor den samiske befolkningen .	Go dát prošeavttat gárvánit de addet daid bohtosat Sámediggái ávkkálaš máhtu dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka viidáseappot ovddideapmái sámi álbmoga guovdu .
8 Regionalutvikling Sametingets hovedmål innenfor regionalutvikling er å opprettholde og utvikle levende samisk kultur , språk og samfunnsliv i de områdene der samarbeidsavtalene mellom Sametinget og fylkeskommunene gjelder .	8 Regionálaovddideapmi Sámedikki váldomihttomearrin regionálaovddideamis lea ealli sámi kultuvrra , giela ja servodateallima bisuheapmi ja ovddideapmi dain surggiin maidda ovttasbargošiehtadusat , mat leat Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskka gusket .
Et forpliktende samarbeid mellom Sametinget og statlige og regionale myndigheter bidrar til å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Geatnegahtti ovttasbargu Sámedikki ja stáhta ja regionála eiseválddiid gaskka váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima nannema ja oainnusmahttima .
Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene er det viktigste redskapet i å nå målet på dette arbeidsfeltet .	Ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin leat deaŧaleamos gaskaoamit maiguin juksat mihttomeriid dán bargosuorggis .
Partene har jevnlige møter , og det rapporteres på tiltakene i avtalene .	Bealit dollet čoahkkimiid jeavddalaččat , ja šiehtadusaid doaibmabijuid birra raporterejuvvo .
Sametinget har også en egen tilskuddspost som skal finansiere samarbeidstiltak mellom Sametinget og fylkeskommunene .	Sámedikkis lea maiddái sierra doarjjapoasta mainna ruhtadit ovttasbargodoaibmabijuid Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskka .
I forbindelse med tospråklighetstilskuddet har Sametinget laget individuelle samarbeidsavtaler med hver kommune og fylkeskommune når det gjelder hvordan de skal fremme , styrke og utvikle de samiske språkene .	Guovttegielalašvuođadoarjaga oktavuođas lea Sámediggi ráhkadan individuála ovttasbargošiehtadusaid juohke gielddain ja fylkkagielddain sierra go guoská dasa movt dat galget ovdánahttit , nannet ja ovddidit sámi gielaid .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 128 av 377	128 siidu 379 siiddus
Regionalt og lokalt samarbeid	Regionála ja báikkálaš ovttasbargu
Sametinget har i 2011 lagt fram en redegjørelse om regionalt og lokalt samarbeid .	Sámediggi lea 2011:s bidjan ovdan čilgehusa regionála ja báikkálaš ovttasbarggu birra .
Hensikten med redegjørelsen var å se på mulighetene og utfordringene i dette samarbeidet , og hvordan dette samarbeidet kan utvikles videre .	Čilgehusa ulbmilin lei geahčadit vejolašvuođaid ja hástalusaid dán barggus , ja movt dán ovttasbarggu sáhtášii ovddidit viidáseappot .
Sametinget har samarbeidsavtaler med fylkeskommunene fra Hedmark og nordover .	Sámedikkis leat ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin Hedmárkku rájes davás guvlui .
Gjennom samarbeidsavtalene avtalefestes det ansvaret regionale myndigheter har når det gjelder samisk språk , kultur og samfunnsutvikling .	Ovttasbargošiehtadusaid bokte šihttojuvvo makkár ovddasvástádus regionála eiseválddiin galgá leat go guoská sámi gillii , kultuvrii ja servodatovddideapmái .
Det er kommet mange gode resultater av dette samarbeidet .	Ollu buorit bohtosat leat boahtán dán ovttasbarggus .
Likevel mener Sametinget at samarbeidet med fylkeskommunene bør være mer målrettet og at partene bør ha større oppmerksomhet på det politiske samarbeidet .	Dattetge oaivvilda Sámediggi ahte ovttasbargu fylkkagielddaiguin galgá leat eanet ulbmildiđolaš ja ahte bealit berrejit bidjat stuorát fuomášumi politihkalaš ovttasbargui .
I samarbeid med de ulike fylkeskommunene ønsker derfor Sametinget en grundig gjennomgang av alle samarbeidsavtalene , med en påfølgende revidering av avtaletekstene .	Ovttasbarggus sierra fylkkagielddaiguin háliida danne Sámediggi vuđolaččat geahčadit buot ovttasbargošiehtadusaid , ja revideret šiehtadusteavsttaid dađi mielde .
Kommunene er blant de viktigste iverksetterne av Sametingets politikk på viktige samfunnsområder som opplæring , barnehage , språk , kultur , arealforvaltning og næring .	Gielddat leat Sámedikki politihka deaŧaleamos vuolggaheddjiid searvvis go guoská servodatsurggiide nugo oahpahus , mánáidgárddit , giella , kultuvra , areálahálddašeapmi ja ealáhusat .
Sametinget har lite formalisert samarbeid med kommunene i dag .	Sámedikkis lea dál unnán formaliserejuvvon ovttasbargu gielddaiguin .
Samtidig har vi ikke kapasitet og ressurser til å ha et utstrakt samarbeid .	Dasto ii leat mis kapasitehta eaige resurssat viidát bargat ovttas .
I redegjørelsen om regionalt og lokalt samarbeid signaliserer derfor Sametinget at vi vil søke større erfaring i samarbeid med kommunene gjennom utvalgte saker .	Danne signalisere Sámediggi regionála ja báikkálaš čilgehusas ahte mii áigut oažžut buoret vásihusaid ovttasbarggus gielddaiguin dihto áššesurggiin .
Dette arbeidet er begynt gjennom samarbeidsavtalene om tospråklighetsmidlene .	Dát bargu lea álggahuvvon ovttasbargošiehtadusaid bokte guovttegielalašruđaid oktavuođas .
Samarbeidsavtalen med Finnmark fylkeskommune	Ovttasbargošiehtadus Finnmárkku fylkkagielddain
Sametinget og Finnmark fylkeskommune har i løpet av 2011 gjennomført et politisk møte der man gjennomgikk utførte tiltak for 2010 og hvilke tiltak man ville gjennomføre for 2011 .	Sámedikkis ja Finnmárkku fylkkagielddas lea jagis 2011 leamaš politihkalaš čoahkkin gos čađahuvvon doaibmabijut geahčaduvvojedje ja makkár doaibmabijut galget čađahuvvot 2011:s .
For 2011 har Sametinget og Finnmark fylkeskommune laget en mellomrapportering der man ser på hvilke tiltak for 2011 som er gjennomført og hvilke tiltak som gjenstår å følge opp .	Jagi 2011 várás leat Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda ráhkadan gaskaraporterema mas geahčadit makkár doaibmabijut leat čađahuvvon 2011:s ja makkár doaibmabijut leat báhcán .
I begynnelsen av 2012 vil alle tiltakene for 2011 gjennomgås på det politiske møtet mellom partene .	Jagi 2012 álggus galget geahčaduvvot buot jagi 2011 doaibmabijut politihkalaš čoahkkimis beliid gaskka .
Finnmark fylkeskommune og Sametinget er enige om at samarbeidet fungerer godt ut i fra de ressursene man har tilgjengelig .	Finnmárkku fylkkagielda ja Sámediggi leat ovttaoaivilis ahte ovttasbargu doaibmá bures daid resurssaid vuođul mat leat geavahusas .
Samarbeidsavtalen bidrar til å synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Ovttasbargošiehtadus váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima oainnusmahttima .
Partene har drøftet samarbeidsavtalens form og er enige om at man vil starte arbeidet med revideringen av avtaleteksten .	Bealit leat ságaškuššan ovttasbargošiehtadusa hámi birra ja leat ovttaoaivilis ahte revideregoahtit šiehtadusteavstta .
9 Internasjonalt og samisk samarbeid Sametingets målsetting for vårt internasjonale engasjement er at urfolk skal få mulighet til å bestemme over egen utvikling og til å ivareta egne interesser internasjonalt .	9 Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámedikki mihttomearri iežamet riikkaidgaskasaš áŋgiruššamiin lea ahte álgoálbmogat galget beassat mearridit iežaset ovdáneami ja iežaset beroštumiin váldit vára riikkaidgaskasaččat .
Vi ønsker et utstrakt samarbeid mellom samene over landegrensene .	Mii háliidit viiddis ovttasbarggu sápmelaččaid gaskkas riikkarájáid rastá .
Samtidig skal Sametinget være en selvstendig aktør i samspill med andre i det internasjonale arbeidet .	Seammás galgá Sámediggi leat iešheanalaš aktevra ovttasbarggus earáiguin riikkaidgaskasaš doaimmain .
Sametinget arbeider også for at den internasjonale rettsutviklingen for urfolk bedres . For å nå disse målene retter Sametinget sitt internasjonale arbeid mot nasjonale og internasjonale fora og arenaer som angår FN , nordområdepolitikk , Samisk parlamentarisk råd , Barentssamarbeidet , nordisk samarbeid , arktisk samarbeid , Interreg og den nordlige dimensjon ( EU ) .	Sámediggi áŋgiruššá maid buoridit álgoálbmogiidda riikkaidgaskasaš riekteovdáneami Sámediggi njulge iežas riikkaidgaskasaš bargguid našunála ja riikkaidgaskasaš forain ja arenain mat gusket ON:i , davviguovllupolitihkkii , Sámi Parlamentáralaš ráđđái , Barentsovttasbargui , davviriikkaid ovttasbargui , Árktalaš ovttasbargui , Interreg ja Davit dimenšuvdna ( EU ) olahan dihte dáid mihttomeriid .
Sametingets internasjonale engasjement	Sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššan
Det er ikke bare nasjonale saker som berører den samiske folkegruppen i Norge .	Eai leat dušše našunála áššit mat gusket sámi álbmogii Norggas .
Internasjonale politiske prosesser berører i stigende grad det samiske samfunn direkte .	Riikkaidgaskasaš politihkalaš proseassat gusket eanet ja eanet njuolga sámi servodahkii .
For at Sametinget skal kunne ivareta interessene og rettighetene til den samiske folkegruppen , er det nødvendig at Sametinget også har et visst internasjonalt engasjement .	Jus Sámediggi galgá sáhttit vuhtiiváldit sámi álbmoga beroštumiid ja vuoigatvuođaid , de ferte maiddái Sámedikkis áŋgiruššan riikkaidgaskasaččat .
På denne bakgrunn har Sametinget styrket sitt internasjonale engasjement , blant annet gjennom en administrativ omorganisering og en politisk oppnevnt internasjonal representant .	Dáinna vuođuin lea Sámediggi nannen iežas riikkaidgaskasaš áŋgiruššama , earret eará go lea ođđasisorganiseren hálddahusa ja go politihkalaččat lea nammadan riikkaidgaskasaš áirasa .
Sametingsrådet har varslet en ny internasjonal melding , og denne vil danne grunnlaget for vårt videre internasjonale arbeid .	Sámediggeráđđi lea dieđihan ahte ođđa riikkaidgaskasaš dieđáhus ráhkaduvvo , mii galgá leat vuođđun min viidáset bargui riikkaidgaskasaččat .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 129 av 377	129 siidu 379 siiddus
Sametingets internasjonale representant skal ivareta og fremme Sametingets interesser og syn i internasjonale saker og prosesser som er aktuelle for Sametinget , i samsvar med Sametingets gjeldende politikk .	Sámedikki riikkaidgaskasaš áirras galgá váldit vára ja ovddidit Sámedikki beroštumiid ja oainnu riikkaidgaskasaš áššiin ja proseassain mat leat áigeguovdilat Sámediggái , Sámedikki otná politihka mielde .
Sametinget forvalter prinsipielle standpunkt og interesser som fremmes og forsvares på ulike internasjonale arenaer .	Sámediggi hálddaša prinsihpalaš oaiviliid iešguđet lágan riikkaidgaskasaš arenain .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt , og at saker som har betydning for urfolk blir fremmet både nasjonalt og internasjonalt .	Dehálaš lea maiddái ahte álgoálbmotdimenšuvdna vuhtiiváldojuvvo našuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat , ja ahte áššit main lea mearkkašupmi álgoálbmogiidda ovddiduvvojit sihke riikkadásis ja riikkaidgaskasaččat .
Sametinget vektlegger dialog og bygging av kontaktnett for arbeid på den internasjonale arenaen .	Sámediggi atná dehálažžan gulahallama ja oktavuođafierpmádaga huksema , bargguin riikkaidgaskasaš arenain .
I 2011 har vi derfor deltatt på en rekke møter og andre arenaer hvor urfolksrettigheter eller samiske rettigheter har vært aktuelle temaer .	2011:s leat mii danin oasálastán čoahkkimiin ja eará arenain gos álgoálbmotvuoigatvuođat dahje sámiid vuoigatvuođat leat leamaš áigeguovdilis fáttát .
Møter med sentrale myndigheter	Čoahkkimat guovddáš eiseválddiiguin
Sametinget har to politiske konsultasjonsmøter med Utenriksdepartementet i året .	Sámedikkis leat guokte konsulterenčoahkkima jagis Olgoriikadepartemeanttain .
Møtene omhandler Sametingets internasjonale arbeid og koordinering med departementene i den sammenheng .	Čoahkkimiid sisdoallu lea leamaš Sámedikki riikkaidgaskasaš barggut ja oktiiheiveheapmi departemeanttaiguin dán oktavuođas .
Saker som er tatt opp har i hovedsak vært knyttet opp mot nordområdepolitikken , herunder næringsutvikling og mineralutvinning i samiske områder , Barentssamarbeidet , Arktisk Råd , og menneskerettighetsspørsmål og urfolkssaker i FN .	Áššit mat leat digaštallojuvvon leat vuosttažettiin leamaš áššit mat gusket davviriikkapolitihkkii , dása gullet ealáhusovdáneapmi ja minerálabohkan sámi guovlluin , Barentsovttasbargu , Arktalaš Ráđđi ja olmmošvuoigatvuođagažaldagat ja álgoálbmotáššit ON:s .
Sametinget har bidratt med innspill til stortingsmeldingen om nordområdene , som ble lagt fram i november 2011 .	Sámediggi lea buktán cealkámuša stuoradiggedieđáhussii davviguovlluid birra , mii geigejuvvui skábmamánu 2011 .
I innspillet har Sametinget blant annet lagt vekt på at urfolksrettigheter må fremmes og respekteres og at urfolk må sikres selvbestemmelse og innflytelse på utviklingen i nordområdene .	Cealkámušas lea Sámediggi deattuhan earret eará ahte álgoálbmotvuoigatvuođat fertejit ovddiduvvot ja doahttaluvvot ja ahte álgoálbmogat galget sihkkarastojuvvot iešmearrideami ja váikkuheami davviguovlluid ovdáneamis .
Urfolk må også tilføres økonomiske ressurser til å kunne delta som frie og uavhengige aktører i internasjonale beslutningsprosesser og i samarbeidsorgan knyttet til nordområdene .	Álgoálbmogat fertejit maiddái oažžut ekonomalaš resurssaid vai sáhttet searvat friddja ja iešheanalaš aktevran riikkaidgaskasaš mearridanproseassain ja ovttasbargoorgánain mat gusket davviguovlluide .
Sametinget er fornøyd med dialogen med Utenriksdepartementet og med at flere av Sametingets innspill er tatt med i meldingen .	Sámediggi lea duhtavaš gulahallamiin Olgoriikadepartemeanttain ja go eanet Sámedikki cealkámušain leat váldon mielde dieđáhussii .
Sametinget har gitt innspill til ny stortingsmelding om statlig eierskap .	Sámediggi lea buktán cealkámuša ođđa stuoradiggedieđáhussii stáhtalaš eaiggátvuođa birra .
Innspillet fokuserte på viktigheten av etiske retningslinjer og næringslivets samfunnsansvar i urfolksområder .	Cealkámušas deattuhuvvui ehtalaš njuolggadusaid dehálašvuohta ja ealáhuseallima servodatovddasvástádus álgoálbmotguovlluin .
Nordlig dimensjon ( EU )	Davvi dimenšuvdna ( EO )
Sametinget fremmer saker til EU , blant annet gjennom Den nordlige dimensjon .	Sámediggi ovddida áššiid EO:i , earret eará Davvi dimenšuvnna bokte .
Den nordlige dimensjon er et partnerskap som består av EU .	Davvi dimenšuvdna lea doaibmaguoibmevuohta mas EO .
, Russland , Island og Norge .	, Ruošša , Islánda ja Norga leat searvvis .
Klima , kultur , helse og transport i nordområdene er arbeidsområdene .	Dálkkádat , kultuvra , dearvvašvuohta ja fievrrideapmi davviguovlluin leat áŋgiruššansuorggit .
Sametinget mener også at det må etableres en egen arbeidsgruppe for urfolk innenfor rammene av Nordlig dimensjon .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte ferte ásahuvvot sierra bargojoavku álgoálbmogiid várás Davvidimenšuvnna rámmaid siskkobealde .
Dette er tidligere foreslått av urfolksorganisasjonen Raipon .	Dát lea ovdal evttohuvvon Raipon álgoálbmotorganisašuvnnas .
Sametinget er derfor fornøyd med at hensynet til urfolk er integrert i slutterklæringa fra konferansen .	Sámediggi lea danin duhtavaš go álgoálbmogiid beroštupmi lea sisaváldojuvvon konferánssa loahppajulggaštussii .
Barentssamarbeidet	Barentsovttasbargu
Sametinget har gitt tilskudd på kr 100 000 til en urfolksmedarbeider i Barentssekretariatet , jf rammeavtalen med Utenriksdepartementet .	Sámediggi lea addán 100 000 ruvdnosaš doarjaga Barentsčállingotti álgoálbmotbargái , geahča rámmašiehtadusa Olgoriikadepartemeanttain .
Utenriksdepartementet og Sametinget har i 2011 videreført stillingen til urfolksmedarbeider med ett år , og vil i løpet 2012 ta stilling til videreføring også til 2013 .	Olgoriikadepartemeanta ja Sámediggi leat 2011:s joatkán álgoálbmotbargivirggi ovttain jagiin , ja áigot 2012. s árvvoštallat joatkima maiddái 2013 rádjai .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 130 av 377	130 siidu 379 siiddus
Sametingspresidenten deltok under Norges overtakelse av formannskapet i Barentsrådet i oktober 2011 .	Sámediggepresideanta oassálasttii go Norga válddii badjelasas Barentsráđi ovdagotti golggotmánus 2011 .
Sametingspresidenten deltok i den norske delegasjonen og fikk noen minutter av taletiden til Norges utenriksminister .	Sámediggepresideanta oassálasttii Norgga sáttagoddái ja oaččui moadde minuhta Norgga olgoriikaministara sárdnunáiggis .
I talen fremhevet sametingspresidenten at urfolksrepresentasjon innenfor Barentssamarbeidet må utvikles videre .	Sártnis deattuhii sámediggepresideanta ahte álgoálbmotovddastus Barentsovttasbarggus ferte ovddiduvvot viidáseappot .
Han berømmet Barentsrådet for å ha inntatt urfolksperspektiver i Joint Comminque nr 25 .	Son rámidii Barentsráđi go sii leat háhkan álgoálbmotoainnuid Joint Comminque nr 25 oktavuođas .
Sametinget understreket at å høre på denne type anbefalinger vil kunne føre til gode løsninger for stat , urfolk og industriell virksomhet i Barentsområdet .	Sámediggi deattuhii ahte go váldá vuhtii dákkár rávvagiid , de sáhttá gávdnat buriid čovdosiid stáhtaide , álgoálbmogiidda ja industriijadoaimmaide Barentsguovllus .
Arktisk råd	Árktalaš ráđđi
Sametinget har deltatt på Arktisk råds ministermøte på Grønland .	Sámediggi lea oassálastán Árktalaš ráđi ministtarčoahkkimii Ruonáeatnamis .
På møtet framhevet Sametinget betydningen av samarbeidet i Arktisk råd for urfolkene i nord , og pekte på at det kunnskapsgrunnlaget Arktisk råd skaffer til veie er viktig for Sametingets beslutninger .	Čoahkkimis deattuhii Sámediggi man deaŧalaš ovttasbargu Árktisas lea álgoálbmogiidda davvin , ja čujuhii dasa ahte dat máhttovuođđu maid Árktalaš ráđđi háhká , lea deaŧalaš Sámedikki mearrádusaide .
Den første juridisk bindende avtalen i regi av Arktisk råd , om søk og redning i Arktis , ble vedtatt under ministermøtet .	Vuosttaš juridihkalaččat čadni šiehtadus Árktalaš ráđi bokte , ohcama ja gádjuma birra Árktisas , mearriduvvui ministtarčoahkkimis .
Det var enighet om å arbeide videre med nye bindende avtaler i tida framover .	Sohppojuvvui bargat viidáseappot ođđa čadni šiehtadusaiguin dás duohko .
Videre ble det bestemt at et fast sekretariat for rådet skal etableres i Tromsø .	Viidáseappot mearriduvvui ahte bistevaš čállingoddi ráđđái galgá ásahuvvot Romsii .
For Sametinget er det viktig at det er kompetanse om urfolks rettigheter og interesser i sekretariatet .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte čállingottis lea gelbbolašvuohta álgoálbmogiid vuoigatvuođaid ja beroštusaid birra .
Dette var en av forutsetningene for at sametingene i Sverige , Norge og Finland støttet etableringen av sekretariatet i Tromsø .	Dát lei okta eavttuin dasa ahte Ruoŧa , Norgga ja Suoma sámedikkit dorjo čállingotti ásaheami Romsii .
Deltakelse på det faste bilaterale dialogmøtet mellom Norge og Canada	Oassálastin Norgga ja Kanada gaskasaš bistevaš bilaterála gulahallančoahkkimii
Sametinget deltok i Norges delegasjon på det faste bilaterale dialogmøtet mellom Norge og Canada om nordområdene .	Sámediggi oassálasttii Norgga sáttagoddái Norgga ja Kanada gaskasaš bistevaš bilaterála gulahallančoahkkimii davviguovlluid birra .
Temaene for møtet var økosystembasert havforvaltning samt olje og gass i Arktis .	Čoahkkima fáddán ledje mearrahálddašeapmi ekovuogádaga vuođul ja olju ja gássa Árktisas .
Sametinget er fornøyd med å ha deltatt .	Sámediggi lea duhtavaš go lea oassálastán .
Vi fikk i et relevant , internasjonalt fora anledning til å fortelle om Sametingets arbeid og syn når det gjelder viktige spørsmål og utfordringer for samene spesielt , og for det arktiske området generelt .	Mii beasaimet guoskevaš , riikkaidgaskasaš foras vejolašvuođa muitalit Sámedikki barggu ja oainnu birra mii guoská sápmelaččaide erenoamážit deaŧalaš áššiide ja hástalusaide , ja árktalaš guvlui oppalaččat .
Denne typen deltakelse er derfor med på å synliggjøre Sametingets arbeid internasjonalt , samt også å forbedre kontakten med andre urfolk i Arktis .	Danne lea dákkár oassálastin mielde čalmmustahttimin Sámedikki barggu riikkaidgaskasaččat , ja maiddá buorideamen oktavuođa Árktisa eará álgoálbmogiiguin .
Delegasjonsbesøk til Grønland	Sáttagoddi galledeamen Ruonáeatnama
Sametingspresidenten deltok på statssekretær Erik Lahnsteins delegasjonsbesøk til Grønland i oktober .	Sámediggepresideanta oassálasttii stáhtačálli Erik Lahnsteina sáttagoddái galledit Ruonáeatnama golggotmánus .
Hensikten med Sametingets deltakelse var å skape tettere samarbeid om næringsutvikling i urfolksområder .	Áigumuš Sámedikki oassálastimiin lei oččodit lagat ovttasbarggu ealáhusovddidemiin álgoálbmotguovlluin .
Presidenten holdt et innlegg på seminaret Grønland – Norge Partnere i nord , om urfolkenes interesser og hvordan disse ivaretas .	Presideanttas lei sáhkavuorru semináras Ruonáeana – Norga Lihtolaččat davvin , álgoálbmogiid beroštumiid birra ja mo dat fuolahuvvojit .
Presidenten la stor vekt på viktigheten av å forvalte naturressursene på en bærekraftig måte og foreslo at det måtte lages retningslinjer for hvordan naturressurser skal brukes i arktiske områder .	Presideanta deattuhii sakka man deaŧalaš lea hálddašit luondduriggodagaid guoddevaččat ja evttohii ahte ferte ráhkadit njuolggadusaid dasa mo luondduriggodagaid galgá geavahit árktalaš guovlluin .
Presidenten hadde også et møte med formannskapet i landstinget på Grønland og deltok på møter med nærings- og råstoffministeren , finansministeren og utdannings- og forskningsministeren .	Presideanttas lei maid čoahkkin Ruonáeatnama riikadikki ( landstinget ) ovdagottiin ja oassálasttii čoahkkimiidda ealáhus- ja álgoávnnasministariin , finánsaministariin ja oahpahus- ja dutkanministariin .
Besøk av andre urfolk	Eará álgoálbmogat guossin
Sametinget har hatt besøk av representanter for mayafolket fra Guatemala på Sametinget .	Guatemala mayaálbmoga ovddasteaddjit fitne galledeamen Sámedikki .
Temaet for møtet var solidaritet og Sametingets internasjonale urfolksarbeid .	Čoahkkima fáddán lei oktiigullevašvuohta ja Sámedikki riikkaidgaskasaš álgoálbmotbargu .
Sametinget , som parlament for urfolk , er et viktig forbilde for mayafolket .	Sámediggi , álgoálbmotparlameantan , lea deaŧalaš ovdagovvan mayaálbmogii .
Guatemalas ambassadør i Norge deltok også på dette møtet .	Guatemala ambassadevra Norggas lei maid mielde dán čoahkkimis .
Sametinget har også hatt besøk av representanter for mapuchene fra Chile .	Chile mapucheálbmoga ovddasteaddjit fitne maid galledeamen Sámedikki .
Tema for møtet var solidaritet og Sametingets internasjonale urfolksarbeid .	Čoahkkima fáddán lei oktiigullevašvuohta ja Sámedikki riikkaidgaskasaš álgoálbmotbargu .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 131 av 377	131 siidu 379 siiddus
Sametingspresidenten i Chile	Sámediggepresideanta Chiles
Sametingspresidenten var i november i Chile for å snakke om ILO-konvensjonen nr. 169 og urfolks rett til å konsultere .	Sámediggepresideanta finai Chiles hállamin ILO-konvenšuvnna nr. 169 ja álgoálbmogiid konsulterenvuoigatvuođa birra .
Presidenten informerte om de samiske erfaringene med interkulturell sameksistens i Norge og Norden , samt om Sametingets erfaringer med konsultasjonsavtalen .	Presideanta muitalii sápmelaččaid vásáhusaid birra kultuvrraid rastásaš ovttasdoaibmamiin Norggas ja Davviriikkain , ja Sámedikki vásáhusaid birra konsultašuvdnašiehtadusain .
Konsultasjonsordningen er med på å styrke menneskerettighetene for urfolk .	Konsultašuvdnaortnet lea mielde nannemin álgoálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid .
Under oppholdet besøkte presidenten et mapuchesamfunn i Araucanía .	Dán mátkkis finai presideanta galledeamen mapucheservodaga Araucanías .
Samisk parlamentarisk råd	Sámi parlamentáralaš ráđđi
Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) er et parlamentarisk samarbeidsorgan mellom sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) lea Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid gaskasaš parlamentáralaš ovttasbargoorgána .
Samene i Russland er permanente deltakere i rådet .	Ruoššabeale sámit lea bistevaš oasseváldit ráđis .
SPR skal ivareta samenes interesser på tvers av landegrensene og er den samiske stemmen internasjonalt .	SPR galgá fuolahit sápmelaččaid beroštumiid riikkarájiid rastá ja lea sámi jietna riikkaidgaskasaččat .
Sametinget tildeles kr 500 000 til SPR over statsbudsjettet .	Sámediggái juolluduvvo 500 000 ru SPRii stáhtabušeahta bokte .
Tildelingen går til det sameting som har sekretariatet for rådet .	Juolludeapmi manná dan sámediggái mas lea ráđi čállingoddi .
Delegasjonens utgifter til deltakelse i møter og representasjon dekkes av de ulike sametingene .	Iešguđet sámedikkit mákset sáttagottiid čoahkkin- ja ovddastangoluid .
Samisk parlamentarisk råd har vedtatt en ny handlingsplan som varer til årsskiftet 2013 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea mearridan ođđa doaibmaplána mii bistá 2013 jahkemolsumii .
SPR har som mål å styrke samarbeidet og rammebetingelsene i rådet .	SPR mihttomearri lea nannet ráđi ovttasbarggu ja rámmaeavttuid .
SPR vil også arbeide for å styrke bruken av samisk språk og samisk opplæring i grunnskolen .	SPR áigu maiddái nannet sámegielaid geavaheami ja sámegieloahpahusa vuođđoskuvllas .
Et av tiltakene som skal iverksettes , er å utforme forslag til felles læreplaner for samisk og duodji i alle de nordiske landene .	Okta doaibmabijuin mii galgá čađahuvvot , lea evttohit oktasaš oahppoplána sámegielas ja duojis buot davviriikkain .
SPR skal fortsatt jobbe for opprettelsen av et eget samisk universitet .	SPR galgá ain bargat dainna ahte ásahuvvo sierra sámi universitehta .
Arbeidet med å få alle de nordiske landene til å vedta nordisk samekonvensjon vil også fortsette .	Maiddái dat bargu ahte oažžut buot davviriikkaid dohkkehit davviriikkalaš sámekonvenšuvnna , galgá jotkojuvvot .
Sametinget i Norge overtok i november 2011 lederskapet for Samisk parlamentarisk råd for en periode på 16 måneder .	Norgga beale Sámediggi válddii skábmamánus 2011 badjelasas Sámi parlamentáralaš ráđi jođiheami 16 mánu áigodahkii .
Sameparlamentarikerkonferansen i Kirkenes	Sámeparlamentarihkkáriid konferánsa Girkonjárggas
Sametinget i Norge var vertskap for den tredje sameparlamentarikerkonferansen , som fant sted i Kirkenes i år .	Norgga beale Sámediggi lágidii goalmmát sámeparlamentarihkkáriid konferánssa , mii dán jagi lei Girkonjárggas .
Sametingene fra Finland , Norge og Sverige deltok , samt at Sami / Kola Suobbar ( russiske samene ) var inviterte og deltok under konferansen .	Suoma , Norgga ja Ruoŧa beale sámedikkit oassálaste , ja Sámi / Kola Suobbar ( Ruošša beale sámit ) ledje bovdejuvvon ja oassálaste konferánsii .
Hele 72 parlamentarikere deltok på konferansen .	Olles 72 parlamentarihkkára oassálaste konferánsii .
Sameparlamentarikerkonferansen førte til en slutterklæring med bred enighet om hele 24 artikler .	Sámeparlamentarihkkáriid konferánssa boađusin lei 24 artihkkala sturrosaš loahppajulggaštus mii dorjojuvvui measta ovttajienalaččat .
Erklæringen følger opp mange av temaene fra de to foregående erklæringene .	Julggaštus čuovvola ollu fáttáid mat ledje guovtti ovddit julggaštusain .
I erklæringen er det også et eget avsnitt om samene i Russland .	Julggaštus lea maid sierra teakstaoassi Ruošša beale sápmelaččaid birra .
Parlamentarikerne er bekymret for den russiske stats urfolkspolitikk og behandling av russiske samer .	Parlamentarihkkárat leat fuolastuvvan Ruošša stáhta álgoálbmotpolitihka geažil ja mo dat gieđahallá Ruošša beale sápmelaččaid .
De ber om at Norge , Sverige og Finland sammen fremmer russiske samers situasjon gjennom sin urfolkspolitikk .	Danne sii bivdet Norgga , Ruoŧa ja Suoma ovttas ovddidit Ruošša beale sápmelaččaid dili álgoálbmotpolitihkaset bokte .
Temaet for konferansen var tradisjonell kunnskap .	Konferánssa fáddán lei árbediehtu .
I slutterklæringen understrekes det at statene er forpliktet til å respektere og sikre det samiske folkets rett til å forvalte sin tradisjonelle kunnskap og sine tradisjonelle kulturuttrykk .	Loahppajulggaštusas deattuhuvvui ahte stáhtat leat geatnegahttojuvvon árvvusatnit ja sihkkarastit sámi álbmoga vuoigatvuođa beassat hálddašit iežas árbedieđu ja iežaset árbevirolaš kulturovdanbuktima .
FN Prosessen mot FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014	ON Proseassat ovdal ON álgoálbmogiid máilmmikonferánssa 2014
Sametinget deltok på FNs Permanente forum for urfolkssaker i 2011 .	Sámediggi oassálasttii ON Álgoálbmotáššiid bistevaš forumii 2011 .
Bakgrunnen for presidentens invitasjon var at det fra FNs side ikke er lagt opp til noen formelle forberedelser til verdenskonferansen .	Presideantta bovdehusa duogáš lei ahte ON bealis ii lean jurddašuvvon lágidit formálalaš ráhkkaneami máilmmikonferánsii .
Samtidig er urfolk representert gjennom sine respektive stater på denne konferansen .	Seammás leat álgoálbmogat ovddastuvvon juohkehaš iežas riikka bokte dán konferánssas .
Det vil derfor være vanskelig for urfolk å komme til ordet på Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Ráhkkaneaddji konferánsa galgá addit álgoálbmogiidda vejolašvuođa digaštallat áššiid ja oktiiordnet Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 132 av 377	132 siidu 379 siiddus
Det er spesielt viktig at målsettingene etter urfolkserklæringen søkes oppnås , og at urfolkenes målsettinger og ambisjoner reflekteres i sluttdokumentene fra Verdens urfolkskonferanse 2014 .	Erenoamáš deaŧalaš lea ahte geahččala ollašuhttit álgoálbmotjulggaštusa ulbmiliid , ja ahte álgoálbmogiid ulbmilat ja áigumušat bohtet ovdan Máilmmi álgoálbmotkonferánssa 2014 loahppadokumeanttas .
I Permanent forums rapport for 2011 ønskes Sametingets invitasjon til en forberedende konferanse i Alta 2013 velkommen .	Bistevaš foruma 2011 raporttas sávvojuvvo Sámedikki bovdehus ráhkkaneaddji konferánsii 2013 Áltái .
Senere har også FNs ekspertmekanisme for urfolks rettigheter ( EMRIP ) og FNs menneskerettighetsråd ( HRC ) gjort det samme .	Maŋŋá leat sihke ON álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanisma ( EMRIP ) ja ON olmmošvuoigatvuođaidráđđi ( HRC ) dahkan dan seammá .
Forberedelsene til Verdens urfolkskonferanse 2014 er derfor startet .	Dál leat ráhkkaneamit Máilmmi álgoálbmotkonferánsii 2014 álggahuvvon .
Det er foreslått at urfolkene gjennomfører regionale prosesser , med etterfølgende felles prosess der urfolkene fra regionene deltar .	Lea evttohuvvon ahte álgoálbmogat čađahit regionála proseassaid , ja dan maŋŋá oktasaš proseassa masa regiovnnaid álgoálbmogat oassálastet .
Videre ble det foreslått at det nedsettes en koordineringskomité for 2013 og 2014 , som bør representere alle 7 urfolksregioner , og som vil ha hovedansvaret med å utforme felles strategier og standpunkter .	Viidáseappot evttohuvvui ahte nammaduvvo oktiiordnenlávdegoddi 2013 ja 2014 várás , mii berrešii ovddastit buot 7 álgoálbmotregiovnna , ja mas galgá leat ovddasvástádus das ahte hábmet oktasaš strategiijaid ja oainnuid .
Dette forslaget ble tatt opp dagen etter , og fikk der samtykke til å gjennomføre den foreslåtte prosessen som konseptdokumentet omhandler .	Dát evttohus váldojuvvui ovdan beaivvi maŋŋá , ja das mieđihuvvui čađahit evttohusdokumeantta evttohuvvon proseassa .
En av strategiene er at Sametinget gjennomfører er den forberedende urfolkskonferanse i Alta 2013 .	Okta dain strategiijain lea ahte Sámediggi čađaha ráhkkaneaddji álgoálbmotkonferánssa Álttás 2013:s .
Sametinget har i lag med IWGIA ( International Working Group for Indigenous Affairs ) og Grønlands selvstyre invitert til møte om verdenskonferansen i januar 2012 , der møtedeltakere fra alle 7 urfolksregioner inviteres til å delta .	Sámediggi lea ovttas IWGIA:in ( International Working Group for Indigenous Affairs ) ja Ruonáeatnama ruovttustivrrain bovden čoahkkimii máilmmikonferánssa birra ođđajagimánus 2012 , masa buot 7 álgoálbmotregiovnna čoahkkinoassálastit bovdejuvvojit searvat .
Møtet vil være i København .	Čoahkkin dollojuvvo Københavnas .
FNs Urfolkserklæring	ON Álgoálbmotjulggaštus
FNs erklæring om urfolks rettigheter ble vedtatt i 2007 .	ON julggaštus álgoálbmotvuoigatvuođaid birra dohkkehuvvui 2007:s .
Flere av urfolkserklæringens artikler er allerede gjeldende rett gjennom andre bindende juridiske instrumenter , som for eksempel som ILO konvensjon nr. 169 , FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter og FNs konvensjon om økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter , eller gjennom nasjonal lovgivning som Grunnloven og menneskerettighetsloven .	Máŋga álgoálbmotjulggaštusa artihkkaliin leat juo boahtán fápmui eará čadni juridihkalaš instrumeanttaid bokte , nu go ovdamearkka dihtii ILO konvenšuvnna nr. 169 , ON siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid konvenšuvnna ja ON ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš konvenšuvnna vuoigatvuođaid bokte , dahje dakkár nationála lágaid bokte go Vuođđolága ja olmmošvuoigatvuođalága .
I tillegg gjenspeiler urfolkserklæringen internasjonal sedvane , som det foreligger bred enighet om på verdensbasis og som derfor må anses som rettslig bindende normer for verdenssamfunnet i sin helhet .	Dasa lassin boahtá álgoálbmotjulggaštusas ovdan riikkaidgaskasaš virolašvuohta , masa lea máilmmiviidosaččat ovttamielalašvuohta ja maid dalle ferte atnit čadni norbman olles máilmmiservodahkii .
Statene har påtatt seg å fremme full gjennomføring av bestemmelsene i erklæringen .	Stáhtat leat geatnegahttán iežaset ovddidit julggaštusa mearrádusaid dievaslaš čađaheami .
Sametinget har et eget ansvar for å få urfolkserklæringen synliggjort og benyttet som juridisk retningsgivende og anerkjent verktøy .	Sámedikkis lea sierra ovddasvástádus das ahte oainnusmahttit álgoálbmotjulggaštusa ja oažžut dan geavahuvvot juridihkalaččat láidesteaddji ja dohkkehuvvon reaidun .
Sametinget vurderer det slik at innholdet av FNs urfolkserklæring gjenspeiler og presenterer den rettslige utviklingen som foreligger innen urfolksretten .	Sámediggi oaivvilda ahte ON álgoálbmotjulggaštusa sisdoallu dávista ja ovddasta álgoálbmotrievtti rievttálaš ovdáneami .
Sametinget mener at det er behov for en synliggjort og handlingsrettet implementering av FNs urfolkserklæring .	Sámediggi oaivvilda ahte ON álgoálbmotjulggaštusa implementerema ferte čalmmustahttit .
Denne nasjonale gjennomføringen av erklæringens bestemmelser må følges opp i nasjonal lovgivning og administrativ praksis .	Sámediggi oaidná ahte dárbbašuvvo dieđihit man muddui duođaid bargojuvvo álgoálbmotjulggaštusa artihkkaliid čađahemiin nationála dásis .
Urfolkserklæringens særskilte oppfølgingsmekanismer er tillagt FNs Permanente Forum for urfolk , FNs spesialrapportør for urfolk og FNs Ekspertmekanisme for urfolks rettigheter , samt øvrige FNorganer som involveres i urfolksrelaterte spørsmål .	Álgoálbmotjulggaštusa erenoamáš čuovvolanvuogit leat biddjojuvvon ON Álgoálbmogiid bistevaš forumii , ON álgoálbmogiid erenoamášdieđiheaddjái ja ON Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanismii , ja daidda ON-orgánaide muđui mat barget álgoálbmotáššiiguin .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 133 av 377	133 siidu 379 siiddus
FNs spesialrapportør James Anayas rapport om samene i Finland , Norge og Sverige	ON erenoamášdieđiheaddji James Anaya raporta sápmelaččaid birra Suomas , Norggas ja Ruoŧas
Tidlig i 2011 la FNs spesialrapportør James Anaya fram rapporten om samene i Finland , Norge og Sverige .	Árrat jagis 2011 bijai ON erenoamášdieđiheaddji James Anaya ovdan raportta Suoma , Norgga ja Ruoŧa beale sápmelaččaid birra .
En av hans anbefalinger er at Finland og Sverige ratifiserer ILO-konvensjon nr. 169 .	Okta su rávvagiin lea ahte Suopma ja Ruoŧŧa dohkkehit ILOkonvenšuvnna nr. 169 .
Han er tilfreds med at forhandlingene om nordisk samekonvensjon gjenopptas i 2011 , og han anbefaler at de nordiske statene fortsetter og øker sine anstrengelser for å implementere samefolkets rett til selvbestemmelse .	Son lea duhtavaš dainna ahte davviriikkalaš sámekonvenšuvnna šiehtadallamat jotkojuvvojit fas 2011:s , ja son rávve davviriikkaid joatkit ja áŋgiruššat garraseappot dainna ahte oažžut sámi álbmoga iešmearrideami čađahuvvot .
Anaya påpeker i rapporten at opplæringen samiske barn får i de nordiske landene er altfor dårlig .	Anaya čujuhan raporttas ahte dat oahppu maid sámi mánát ožžot davviriikkain , lea menddo headju .
Spesialrapportøren understreker videre at lovgivningsmessige og administrative mekanismer som åpner for utvinning av naturressurser fra samiske territorier bør være i samsvar med relevante internasjonale standarder .	Erenoamášdieđiheaddji deattuha viidáseappot ahte lágaaddin ja hálddahuslaš doaibmabijut mat addet vejolašvuođa ávkkástallat luondduriggodagaiguin sámi guovlluin , berrejit dávistit relevánta riikkaidgaskasaš standárddaide .
FNs spesialrapportør James Anayas rapport om samene i Finland , Norge og Sverige ble lagt fram under FNs menneskerettighetsråds 18. sesjon .	ON erenoamášdieđiheaddji James Anaya raporta Suoma , Norgga ja Ruoŧa beale sápmelaččaid birra biddjojuvvui ovdan ON olmmošvuoigatvuođaráđi 18. sešuvnnas .
Gjennom år 2011 har rapporten vært aktuell å referere til som sentralt instrument i andre sammenhenger , som for eksempel som egen artikkel i Kirkeneserklæringa fra Sameparlamentarikerkonferansen .	2011:s lea leamaš vuogas geavahit raportta dakkár dokumeantan masa sáhttá čujuhit ja maid sáhttá geavahit maiddái eará oktavuođain , nu go ovdamearkka dihtii sierra artihkalin Sámi parlamentarihkkáriid Girkonjárggajulggaštusas .
Ekspertmekanismen for urfolksrettigheter	Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanisma
Ekspertmekanismen for urfolksrettigheter ( EMRIP ) holder årlige sesjoner der Sametinget deltar .	Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanisma ( EMRIP ) doallá jahkásaš sešuvnnaid masa Sámediggi oassálastá .
Hovedtemaer i 2011 var EMRIPs studie om urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser og FNs urfolkserklæring .	2011 váldofáttát ledje EMRIP guorahallan álgoálbmogiid vuoigatvuođa birra beassat searvat mearrádusproseassaide ja ON álgoálbmotjulggaštussii .
EMRIPs endelige rapport ble vedtatt på sesjonen .	EMRIP loahpalaš raporta dohkkehuvvui sešuvnnas .
I denne framkommer EMRIPs forslag til Menneskerettighetsrådet 18. sesjon .	Das boahtá ovdan EMRIP evttohus Olmmošvuoigatvuođaráđi 18. sešuvdnii .
Videre foreslo EMRIP at Menneskerettighetsrådet oppfordrer Generalforsamlingen snarlig til en styrking av urfolks rett til deltakelse i FN , hvor blant annet urfolksparlamenter ( som Sametinget ) får minimum samme status som NGO-er innenfor FN systemet .	Viidáseappot evttohii EMRIP ahte Olmmošvuoigatvuođaráđđi ávžžuha Váldočoahkkima farggamusat nannet álgoálbmogiid vuoigatvuođa beassat oassálastit ONii , mas earret eará álgoálbmotparlameanttat ( nu go Sámediggi ) oažžot uhcimusat seamma stáhtusa go NGOat ON vuogádagas .
Sametinget holdt innlegg der vi uttrykte støtte til EMRIPs endelige rapport .	Sámedikkis lei sáhkavuorru mas mii dovddaheimmet doarjaga EMRIP loahpparaportii .
I innlegget oppfordret Sametinget Norge om å trekke tilbake sin stemmereservasjon avgitt ved vedtakelsen av urfolkserklæringen .	Sáhkavuorus ávžžuhii Sámediggi Norgga geassit ruovttoluotta dan jienastanvárrehusa maid dat lei bidjan álgoálbmotjulggaštusa mearrideami oktavuođas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 134 av 377	134 siidu 379 siiddus
Menneskerettighetsrådets 18. sesjon	Olmmošvuoigatvuođaráđi 18. sešuvdna
Menneskerettighetsrådets 18. sesjon fant sted i høst og Sametinget var til stede ved behandlingen av urfolkssakene tilknyttet FNs Ekspertmekanisme for urfolksrettigheter ( EMRIP ) og FNs spesialrapportør James Anaya ’ s rapporter .	Olmmošvuoigatvuođaráđi 18. sešuvdna dollojuvvui čakčat ja Sámediggi lei mielde go álgoálbmotáššit ON Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanismma ( EMRIP ) ja ON erenoamášdieđiheaddji James Anaya raportta oktavuođas meannuduvvojedje .
Den norske delegasjonen , der Sametinget deltok , fremla to felles innlegg under delegasjonen , hvor det ene innlegget i hovedsak gjaldt spesialrapportørens arbeid i 2011 og det andre hvordan urfolks språk og kultur er viktig for beskyttelsen av urfolks identitet og velferd .	Norgga sáttagoddi , masa Sámediggi oassálasttii , bijai ovdan guokte oktasaš sáhkavuoru sáttagottis , mas nubbi sáhkavuorru lei vuosttažettiin erenoamášdieđiheaddji barggu birra 2011:s ja nubbi lei dan birra mo álgoálbmogiid giella ja kultuvra lea deaŧalaš dasa ahte suodjalit álgoálbmogiid identitehta ja čálggu .
FNs spesialrapportør James Anaya fremla sin årlige rapport som omhandlet industrielle virksomheters aktiviteter innenfor eller i umiddelbar nærhet til urfolksområder .	ON erenoamášdieđiheaddji James Anaya bijai ovdan iežas jahkásaš raportta mii lei industriijafitnodagaid doaimmaid birra álgoálbmotguovlluin dahje dain guovlluin mat gusket álgoálbmotguovlluide .
Spesialrapportøren vil fortsette sitt arbeid på dette området , hvor han i løpet av 2013 vil ha utviklet retningslinjer eller prinsipper om dette emnet .	Erenoamášdieđiheaddji áigu joatkit barggus dán suorggis , masa son 2013. s galgá leat ráhkadan njuolggadusaid dahje prinsihpaid dán suorggi birra .
Videre la spesialrapportøren fram sin rapport om samene i Finland , Norge og Sverige .	Viidáseappot bijai erenoamášdieđiheaddji ovdan raporttas Suoma , Norgga ja Ruoŧa beale sápmelaččaid birra .
Dessverre ble sidearrangementet som Samerådet hadde planlagt avlyst grunnet forskyvning i Menneskerettighetsrådets tidsplan .	Dađibahábut ii šaddan dat oalgelágideapmi dollojuvvot maid Sámiráđđi lei plánen sivas go Olmmošvuoigatvuođaráđi áigeplána rievdaduvvui .
Vi har i etterkant blitt informert om at dette vil gjennomføres ved en senere anledning .	Mii leat maŋŋá ožžon dan dieđu ahte dat galgá čađahuvvot goas nu maŋŋá .
Menneskerettighetsrådets oppfordret FN-sekretariatet om å forberede et dokument om måter å inkludere urfolks representanter å delta innenfor FN systemet i saker som angår dem .	Olmmošvuoigatvuođaráđđi ávžžuhii ON-čállingotti ráhkkanahttit dokumeantta daid vugiid birra mo searvvahit álgoálbmotáirasiid oassálastit ON vuogádahkii dain áššiin mat gusket sidjiide .
Dette arbeidet ventes å ha direkte betydning og interesse for Sametinget , da det vil angå en fremtidig adgang til å delta i FN- organene med selvstendig konsultativ status .	Vurdojuvvo ahte dán barggus lea njuolgga mearkkašupmi Sámediggái ja ahte Sámedikkis lea beroštus dasa , go dát guoská boahtteáiggi oassálastimii ON-orgánain ja iešheanalaš konsultašuvdnastáhtusii .
Sametingets administrasjon Sametingets administrasjon har i hovedsak tre ulike roller overfor de folkevalgte og publikum : Parlamentsforvaltning for Sametinget Politisk sekretariat for sametingsrådet Forbereder forvaltningssaker for Sametingets ulike politiske beslutningsorgan I Sametinget er både parlamentet , den politiske ledelsen og forvaltningen samlet i én organisasjon .	Sámedikki hálddahus Sámedikki hálddahusas leat váldoáššis golbma sierra rolla álbmotválljejuvvon olbmuide ja álbmogii : Sámedikki parlameantahálddašeapmi Sámediggeráđi politihkalaš čállingoddi Hálddašanáššiid ráhkkaneapmi Sámedikki sierra politihkalaš mearridanorgánaide Sámedikkis lea sihke parlameanta , politihkalaš jođiheapmi ja hálddašeapmi čohkkejuvvon ovtta organisašuvdnii .
I 2011 er det gjennomført en omfattende omorganisering av Sametingets administrasjon .	Sámedikki hálddahusas lea 2011:s čađahuvvon viiddis ođđasisorganiseren .
Administrasjonen er nå delt opp i 7 fagavdelinger og 2 staber : Avdeling for språk ( GlE ) Avdeling for oppvekst og opplæring ( BOA . )	Hálddahusas leat dál 7 fágaossodaga ja 2 stába : Giellaossodat ( GlE ) Bajásšaddan- ja oahpahusossodat ( BOA . )
Avdeling for næring , kultur og helse ( EKD . )	Ealáhus- , kultur- ja dearvvašvuođaossodat ( EKD . )
Avdeling for rettigheter og internasjonale spørsmål ( VUOR ) Avdeling for kulturminner , areal og miljø ( KAB . )	Vuoigatvuođa- ja riikkaidgaskasašossodat ( VUOR ) Kulturmuito- , areála- ja birasossodat ( KAB . )
Avdeling for administrasjon ( HÁL . )	Hálddahusossodat ( HÁL . )
Avdeling for kommunikasjon ( GUL . )	Gulahallanossodat ( GUL . )
Direktørens stab ( DIR ) Plenumsstaben ( DIS )	Direktevrra bargoveahka ( DIR ) Dievasčoahkkinbargoveahka ( DIS . )
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 135 av 377	135 siidu 379 siiddus
Avdelingene utfører saksbehandling og yter tjenester til både politiske myndigheter og til publikum .	Ossodagat barget áššemeannudemiin ja fállet bálvalusaid sihke politihkalaš eiseválddiide ja álbmogii .
Hver avdeling har et spesielt ansvar som fagpolitisk sekretariat for sametingsrådet .	Juohke ossodagas lea erenoamáš ovddasvástádus fágapolitihkalaš čállingoddin Sámediggeráđđái .
Plenumsstaben har ansvaret for komité- og plenumsmøtene og tilrettelegging for representantene .	Dievasčoahkkinbargoveagas lea ovddasvástádus lávdegodde- ja dievasčoahkkimiin ja áirasiidda láhčimis .
Plenumsstaben er en del av administrasjonen i Sametinget , men hører politisk under plenumslederen , ikke sametingsrådet .	Dievasčoahkkinbargoveahka lea oassi Sámedikki hálddahusas , muhto politihkalaččat gullá dievasčoahkkinjođiheaddji vuollásažžan , iige sámediggeráđi .
Plenumsstaben har det administrative ansvaret for den parlamentariske virksomheten i Sametinget , herunder planlegging og avvikling av møtene i komiteene og plenum .	Dievasčoahkkinbargoveagas lea hálddahuslaš ovddasvástádus Sámedikki parlamentáralaš doaimmas , maiddái lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid plánemis ja čađaheamis .
Plenumsstaben består av tre ansatte og må derfor i forbindelse med komitémøtene og plenumsmøtene få bistand fra avdelingene til sekretærtjenester på nevnte møter , oversettertjenester med mer .	Dievasčoahkkinbargoveagas leat golbma bargi ja danne fertejit lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid oktavuođas oažžut veahki eará ossodagain namuhuvvon čoahkkimiid čállinbálvalusaide , jorgalanbálvalusaide jna. .
Sametinget har kontorsteder i Snåsa , Drag , Evenes , Manndalen , Kautokeino , Karasjok og Varangerbotn .	Sámedikkis leat kanturbáikkit Snoasas , Ájluovttas , Evenáššis , Olmmáivákkis , Guovdageainnus , Kárášjogas ja Unjárggas .
Strategiene i budsjettet for 2011 gir et bilde av aktiviteten på de ulike politikk- og forvaltningsområdene .	Strategiijat 2011 bušeahtas addet gova doaimmas iešguđege politihkka- ja hálddašanguovllus .
Arbeidet med politikkutvikling og oppfølging av politiske saker , økte forvaltningsoppgaver og forventningene i samfunnet krever kapasitet og høy faglig kompetanse på en rekke områder .	Bargu áššiid politihkalaččat ovddidemiin ja čuovvolemiin , lassánan hálddašandoaimmat ja vuordámušat servodagas gáibidit kapasitehta ja alla fágalaš gelbbolašvuođa ollu surggiin .
I revidert budsjett for 2011 var det avsatt kr 90 560 000 til driftsutgifter på administrativt nivå .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas lei várrejuvvon 90 560 000 ru hálddahusa dási doaibmagoluide .
Per 31.12.2011 var det 137 årsverk i Sametingets administrasjon .	31.12.2011 nammii ledje Sámedikki hálddahusas 137 jahkedoaimma .
Tabellen nedenfor viser utviklingen i antall ansatte fordelt mellom kvinner og menn .	Tabeallas vuolábealde oidno man ollu leat bargit ja movt dat juohkásit nissonolbmuid ja almmáiolbmuid gaskka .
31.12.2010 Årsverk Ledere totalt 5 79 7 50 12 129	31.12.2010 Jahkedoaibm Jođih . a oktiibuot 5 79 7 50 12 129
Kvinner Menn Totalt	Almmáiolbmot Nissonolbmot Oktiibuot
31.12.2009 Årsverk Ledere totalt 6 83 6 43 12 126	31.12.2009 Jahkedoaibm Jođih . a oktiibuot 6 83 6 43 12 126
Ledere 5 4 9	Jođih . 5 4 9
Årsverk totalt 87 50 137	Jahkedoaibm a oktiibuot 87 50 137
Prosent kvinner Prosent menn	Nissonproseanta Almmáiproseanta
Partene i Sametinget , arbeidsgiver og tjenestemannsorganisasjonene , har i fellesskap etablert Sametingets personal- og lønnspolitikk , som blant annet berører samhandling mellom partene .	Bealit Sámedikkis , bargoaddi ja bargiidorganisašuvnnat , leat ovttasráđiid ásahan Sámedikki bargiid- ja bálkápolitihka , mii earret eará guoská oktavuhtii beliid gaskka .
Gjennom de lokale lønnsforhandlingene har partene avdekket og utjevnet lønnsforskjeller mellom kvinner og menn innenfor de ulike stillingsgruppene .	Báikkálaš bálkášiehtadallamiid bokte leat bealit buktán albmosii ja dássen bálkáerohusaid nissonolbmuid ja almmáiolbmuid gaskka , iešguđege virgejoavkkuid siskkobealde .
Sametinget er en IA-bedrift og følger de bestemmelser som er fastsatt i avtalen om inkluderende arbeidsliv .	Sámediggi lea nu gohčoduvvon “ IA-bedrift ” ja čuovvu daid njuolggadusaid mat leat mearriduvvon šiehtadusas čáhkkilis bargoeallima birra .
Ansatte med behov for tilrettelegging av arbeidsplass og arbeidsoppgaver får tilbud om dette .	Bargit geain leat láhčindárbbut bargosaji ja bargguid ektui ožžot fálaldaga das .
I de lokaler Sametinget bruker skal utformingen ta hensyn til personer med nedsatt funksjonsevne .	Dat lokálat maid Sámediggi geavaha galget hábmejuvvot nu ahte olbmot geain lea fuotnánan doaibmanávccat váldojuvvojit vuhtii .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , samt å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš mihttomearrin lea dássedettolaš ahke- ja sohkabeallečoahkkádus , ja olbmuid rekrutteren geain lea minoritehta- ja álgoálbmotduogáš .
Dette blir det tatt hensyn til ved all annonsering og rekruttering av personell .	Dát váldojuvvo vuhtii buot almmuhemiid ja bargiid rekrutterema oktavuođas .
Saksmengden i Sametinget har økt fra år til år .	Áššehivvodat Sámedikkis lea lassánan jagis jahkái .
I tillegg til den reelle økning av antall dokumenter har omfanget og kompleksiteten i mange av de sakene Sametinget behandler økt vesentlig de siste årene .	Dasa lassin go duohtavuođas lea dokumeantalohku lassánan , de leat maid ollu áššit , maid Sámediggi meannuda viidon ja váttásmuvvan sakka maŋimuš jagiid .
Figurene under gir et inntrykk av dette ved å vise utviklingen av antall dokumenter som årlig behandles over Sametingets journalsystem og antall saker behandlet i tilskuddsforvaltningen .	Govvosat vuolábealde čájehit man ollu dokumeanttat , maid Sámediggi jahkásaččat meannuda journálavuogádaga bokte , leat lassánan ja man ollu áššit meannuduvvojit doarjjahálddašeamis .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 136 av 377	136 siidu 379 siiddus
Antall dokumenter	Dokumeantalohkku
Antall dokumenter	Dokumeantalohkku
Utvikling TS- og DS-saker 1 400 1 278 1 200	TS ja DS áššiid ovdáneapmi 1 400 1 278 1 200
2007 TS-saker	2007 TS-áššit
2008 Delegasjonssaker	2008 Delegašuvdnaáššit
Totalt	Oktiibuot
Utfordringer Sametinget ble opprettet for sikre en likeverdig behandling av samene .	Hástalusat Sámediggi ásahuvvui dan dihte vai sámiide sihkkarastojuvvošii ovttadássásaš meannudeapmi .
Samisk språk og kultur anses som opprinnelige i Norge og har derfor samme krav på vern og utvikling som norsk språk og kultur .	Sámi giella ja kultuvrra leat leamaš álggu rájes Norggas , ja danne das leat seamma vuoigatvuohta suodjaluvvot ja ovddiduvvot go dáža kultuvra ja dárogiella .
I de over 20 årene Sametinget har eksistert , har vi oppnådd mye .	Dan 20 jagis maid Sámediggi lea doaibman , leat mii olahan ollu .
Rettsutviklingen er i positiv utvikling på mange områder .	Riekteovdáneapmi lea positiivvalaččat ovdáneamen ollu surggiin .
Samisk språk og kultur har fått økt status .	Sámi giella ja kultuvra leat ožžon buoret stáhtusa .
Samiske barn har fått rett til å få undervisning i og på samisk .	Sámi mánát leat ožžon vuoigatvuođa oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Likevel har vi mange utfordringer .	Dattetge leat mis ollu hástalusat .
Rettighetene er blitt bedre , men når Sametingets handlingsrom til å følge opp disse rettighetene i praktisk politikk nesten ikke er til stede , videreføres forskjellsbehandlingen av den samiske befolkningen i Norge .	Vuoigatvuođadilli lea buorránan , muhto go Sámedikki doaibmamunni čuovvolit dáid vuoigatvuođaid geavatlaš politihkas measta ii oppa leatge , de jotkojuvvo sámi álbmoga vealaheapmi Norggas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 137 av 377	137 siidu 379 siiddus
Sametinget må ha frihet til å legge premisser , utforme og forvalte samepolitikken i Norge .	Sámedikkis ferte leat friijavuohta bidjat eavttuid , hábmet ja hálddašit sámepolitihka Norggas .
Samhandlingsprosedyrer mellom Stortinget , regjeringen og Sametinget skal sikre at Sametinget kan ivareta denne rollen .	Ovttasdoaibmanprosedyrat Stuorradikki , ráđđehusa ja Sámedikki gaskka galget sihkkarastit ahte Sámediggi sáhttá gozihit dan rolla .
Konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og Regjeringen er med på å bidra til at samhandlingen mellom partene er god .	Konsultašuvdnašiehtadus Sámedikki ja Ráđđehusa gaskka váikkuha dan ahte ovttasdoaibman oassebeliid gaskka lea buorre .
Det er imidlertid viktig at konsultasjonsavtalen overholdes av begge parter , og at partene har en felles forståelse av hvordan konsultasjonsavtalen skal utføres i praksis .	Dattetge lea deaŧalaš ahte goappašat bealit dollet konsultašuvdnašiehtadusa , ja vai beliin lea oktasaš áddejupmi movt konsultašuvdnašiehtadus galgá geavahuvvot geavahusas .
En særlig budsjettmessig frihet for Sametinget er nødvendig for å sikre Sametingets autoritet og initiativrett i samepolitikken .	Sámediggái livčče erenoamáš dárbu oažžut friijavuođa bušeahta dáfus sihkkarastin dihte dan ahte Sámedikkis livčče autoritehta ja álggahanvuoigatvuohta sámepolitihkas .
For å sikre dette er det viktig å få på plass budsjettprosedyrer og årlige budsjettrammer som samsvarer med Sametingets rolle i samepolitikken .	Dán sihkkarastima dihte lea dárbu oažžut sadjái bušeahttaprosedyraid ja jahkásaš bušeahttarámmaid mat dávistit Sámedikki rollii sámepolitihkas .
Vi opplever at Sametingets andel av de nasjonale satsingene ikke står i forhold til de øvrige økningene på Statsbudsjettet og økninger knyttet til nasjonale reformer .	Mii vásihit ahte Sámedikki oassi nationála áŋgiruššamiin ii dávis eará lasáhusaide Stáhtabušeahtas ja lasáhusaide mat čatnasit nationála ođastusaide .
Dette har spesielt gått ut over samisk kultur , med museumsreformen og Kulturløftet som eksempler .	Dát lea čuohcan erenoamážit sámi kultuvrii , museaođastussii ja Kulturloktemii ovdamearkka dihte .
Samisk kulturutøvelse er med på å skape tilhørighet , trivsel , identitet og livskvalitet .	Sámi kulturbargu lea mielde addimin gullevašvuođa , loaktima , identitehta ja eallinkvalitehta .
I tillegg gir det viktige arbeidsplasser i små samfunn .	Dasa lassin addet dat deaŧalaš bargosajiid smávva servodagain .
Kultur er derfor høyt prioritert av Sametinget .	Danne lea kultuvra vuoruhuvvon bajás Sámedikkis .
Sametinget ser med bekymring på at det fortsatt er nedgang i antallet elever med samisk som andrespråk .	Sámediggi vuorjašuvvá dainna go ohppiidlohku geain lea sámegiella nubbingiellan ain njiedjá .
Elever som har samisk som andrespråk lærer ikke språket godt nok til å bli funksjonelt tospråklige , og det er mange utfordringer knyttet til samiskopplæringen , noe som fører til at mange elever opplever det som en merbelastning i skolehverdagen .	Oahppit geain lea sámegiella nubbin giellan eai oahpa giela doarvái bures nu ahte šattašedje doaibmi guovttegielagin , ja leat ollu hástalusat mat čatnasit sámegiela oahpahussii , mii dagaha dan ahte ollu oahppit atnet dan liige noađđin skuvlaárgabeaivvis .
Sametinget ønsker å snu denne utviklingen blant annet ved å se på nye opplæringsmodeller for faget samisk som andrespråk .	Okta sivva manne olbmot háliidit ássat sámi ássanguovlluin , lea oktavuohta sohkii ja sámi gillii ja kultuvrii .
Folketallet i samiske områder er fortsatt synkende .	Olbmuin ferte dattetge maiddái leat juoga mainna birget .
Spesielt unge kvinner flytter .	Eanet áŋgiruššan sámi ealáhusain buktá ássama giliide .
Det er derfor viktig å føre en politikk som gjør at samiske områder også er attraktivt for kvinner .	Barggolašvuođa oassi vuođđoealáhusain lea njiedjan , seammás leat unnit ođđa ásaheamit ealáhusovddidandoaibmaguovllus .
Folk må imidlertid også ha noe å leve av .	Sámi guovlluin ferte movttiidahttit ásahemiide .
Samtidig må primærnæringene må sikres gode rammevilkår .	Seammás ferte vuođđoealáhusaide sihkkarastit buriid rámmaeavttuid .
En lovfesting av samenes land- og ressursrettigheter og retten til næringsutøvelse vil bety mye for bosettingen i samiske områder , samisk kultur og kulturutvikling .	Sámiid eana- ja resursavuoigatvuođaid lága bokte nannen ja vuoigatvuohta ealáhusbargui mearkkaša ollu ássamii sámi guovlluin , sámi kultuvrii ja kulturovddideapmái .
Sametinget har derfor store forventninger til det videre arbeidet med oppfølgingen av Samerettsutvalget II og en videre oppfølging av Kystfiskeutvalget .	Danne leat Sámedikkis stuorra vuordámušat viidáset bargui Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvolemiin ja Riddoguolástuslávdegotti čuovvolemiin .
Det samiske samfunnet er i endring .	Sámi servodat lea rievdamin .
Flere og flere samer velger å bosette seg i byer og tettsteder .	Eanet ja eanet sápmelaččat válljejit ásaiduvvat gávpogiidda ja čoahkkebáikkiide .
Sametinget må derfor også arbeide for å trygge og utvikle gode bo- og levevilkår for samene i byene .	Danne ferte Sámediggi maiddái bargat dan ala ahte šaddet oadjebas ja buorit ássanja eallineavttut sámiide gávpogiin , ja ovddidit daid .
Dette krever en aktiv og tilpasset politikk , og det krevet en god dialog med lokale myndigheter .	Dát gáibida árjjalaš ja heivehuvvon politihka , ja gáibida buori gulahallama báikkálaš eiseválddiiguin .
Plan- og finans komiteens innstilling Innledning	Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álggahus
I tråd med samelovens § 1-3 , hvor det heter at " Sametingets årsmelding sendes til Kongen " , legger Sametinget fram sin årsmelding .	Sámelága § 1-3 vuođul , mas daddjojuvvo ahte “ Sámedikki jahkedieđáhus sáddejuvvo Gonagassii ” , bidjá Sámediggi ovdan jahkedieđáhusas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 138 av 377	138 siidu 379 siiddus
Sametingets årsmelding , inkludert Sametingets regnskap for 2011 , omhandler Sametingets politiske og forvaltningsmessige aktivitet i 2011 .	Sámedikki jahkedieđáhus , oktan Sámedikki 2011 rehketdoaluin , válddaha Sámedikki politihkalaš ja hálddahuslaš doaimma 2011:s .
Sametingets forvaltning av ulike tilskuddsordninger omtales delvis under kapitlene som omhandler det aktuelle fagområdet , og delvis under kommentarene til regnskapet .	Sámedikki iešguđet doarjjaortnegiid hálddašeapmi válddahuvvo muhtumassii dain kapihttaliin mat gieđahallet guoskevaš fágasuorggi , ja muhtumassii rehkedoalu komeanttaid vuolde .
Sametingets årsmelding viser også til fremtidige utfordringer Sametinget står overfor .	Sámedikki jahkedieđáhus čujuha maiddái daidda boahttevaš hástalusaide maid Sámediggi ferte dustet .
Merknader	Mearkašumit
Dette er ingen permanent økning , men et resultat av korttidsengasjement utløst av konkrete forvaltningsmessige oppgaver .	Virgelohku ii leat bissovaččat lassánan , muhto lea boađus oanehis áiggi bargguin konkrehta hálddašandoaimmaid geažil .
Det er på sin plass å utdype hva denne økning innebærer .	Vuogas livčče dárkileappot čilget maid dát lasáhus mearkkaša .
Sametingets arbeidsoppgaver og ressursbruk påvirkes av forvaltningsmessige oppgaver utløst av samfunnet rundt .	Sámedikki bargguide ja resursageavaheapmái váikkuhit hálddahuslaš barggut mat bohtet servodaga beales .
I 2011 har kulturminneregistrering og befaring langs den planlagte kraftlinja fra Ofoten-Balsfjord og BalsfjordHammerfest utløst stor aktivitet i feltsesongen sommeren 2011 .	2011:s lea kulturmuittuid registreren ja daid geahčadeapmi plánejuvvon el-rávdnjelinjás Ofuohta-Báhccavuona ja Báhccavuona-Hammerfeastta gaskka buvttihan ollu doaimmaid geassit 2011 .
Sametinget har engasjert ett svært høyt antall personer i korttidsengasjement , som tilsvarer ca 8 årsverk , for registrering av samiske kulturminner langs den planlagte linjetraséen fra Ofoten til Hammerfest .	Sámediggi lea váldán hui ollu olbmuid bargui oanehis áigái , mii dahká sullii 8 jahkedoaimma , sámi kulturmuittuid registreremii dan plánejuvvon linjás Ofuohtas Hammerfestii .
I tillegg er en stadig økende hastig av mulige etableringer av f.eks. vindmølleparker en avgjørende faktor for stadig økende feltarbeid innen kulturminnevernarbeid .	Dasa lassin go dađistaga eanet ásahuvvojit ovdamearkka dihte bieggamillopárkkat lea mearrideaddji dasa ahte šaddá eanet fealtabargu kulturmuittuid ektui .
Dette vil også synes som økning i årsverk for Sametinget .	Dát čájeha maid ahte jahkedoaimmat Sámedikkis livčče lassánan .
Manglende budsjettprosedyrer .	Váilevaš buseahttameannudeapmi .
Sametinget beklager at det fortsatt ikke er noen avklaring som sikrer Sametinget innflytelse på budsjettprosessen .	Sámediggi šálloša ahte ii leat vel dakkár čielggadus mii sihkkarasttášii Sámediggái váikkuhanfámi bušeahttaprosessii .
Dette er alvorlig fordi samhandlingen mellom Sametinget og staten i budsjettspørsmål er avgjørende for utviklingen av samisk selvbestemmelse .	Dat lea duođalaš go Sámedikki ja stáhta gaskasaš ovttasdoaibman lea deaŧalaš sámi iešmearrideami ovdáneapmái .
Dette kan ikke oppnås uten prosedyrer for konsultasjoner eller forhandlinger mellom statlige myndigheter og Sametinget i budsjettspørsmål .	Dan ii sáhte juksat bušeahttaáššis konsultašuvdna- dahje šiehtadallanprosedyraid haga gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
Dette vil etablere den formelle plattformen og rammen om de krevende utfordringene som man står overfor med hensyn til selvbestemmelsesrettens økonomiske aspekter .	Dát ásahivččii formálalaš vuođu ja rámma daidda gáibideaddji hástalusaide maid ferte dustet iešmearridanvuoigatvuođa ekonomalaš beliid ektui .
Oppfølging av Samerettsutvalget II Sametinget beklager den manglende framdriften i forhold til oppfølgingen av Samerettsutvalget II .	Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvoleapmi Sámediggi šálloša váilevaš ovdáneami Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvoleami ektui .
Samerettsutvalget overrakte sin utredning allerede i desember 2007 , og oppfølgingsarbeidet har ikke den framdriften man bør kunne forvente .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi geigii čielggadusas juo juovlamánus 2007 , ja čuovvolanbargu ii leat ovdánan nu mo lei vurdojuvvon .
Om Sametingets holdning til forskning på samiske levninger Sametinget tar ikke på prinsipielt grunnlag avstand fra DNA-forskning , heller ikke på skjeletter så lenge dette skjer innenfor etiske normer .	Sámedikki guottut sámi bázahasaid dutkama ektui Sámediggi ii leat prinsihpalaš vuođul vuostá DNA-dutkama , ii ge dákteriggedutkama nu guhká go dat dáhpáhuvvá etihkalaš norpmaid vuođul .
Av den grunn er det også sikret nødvendig materiale for DNA-forskning fra skjelettene som er gjenbegravd i Neiden .	Danne leat maid sihkkarastán dárbbašlaš ávdnasiid DNAdutkama várás dain dákterikkiin mat leat ođđasis hávdáduvvon Njávdámii .
Imidlertid er Sametinget av den oppfatning at etnisk identitet ikke lar seg avlese av gener .	Dattetge lea Sámedikki oaidnu ahte čearddalaš identitehta ii sáhte gávdnat genain .
Forskning som uten videre setter Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Muhto sihke genehtalaš Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 139 av 377	139 siidu 379 siiddus
Derimot kan både genetisk slektskap , folkeforflytninger og andre problemstillinger belyses ved DNA-analyser , inkludert sammenligninger med nålevende befolkning .	sohkavuođa , álbmotfárremiid ja eará čuolbmačilgehusaid sáhtte čuvgehit DNA-analysaiguin , ja maiddái buohtastahttit dálá álbmogiiguin .
Kystfiskeutvalget Ekspertgruppen som utredet retten til fiske utenfor Finnmark under ledelse av dr. juris Carsten Smith har gjort et grundig arbeid , og komiteen vil berømme utvalget for det arbeidet som de har gjennomført i denne sammenhengen .	Riddoguolástuslávdegoddi Áššedovdijoavku mii čielggadii guolástanvuoigatvuođa olggobealde Finnmárkku dr. juris Carsten Smith jođiheami vuolde , lea čađahan vuđolaš barggu , ja lávdegoddi rámida lávdegotti dan barggu geažil maid sii leat čađahan dán oktavuođas .
Kunnskapsgrunnlaget om kystbefolkningens rettigheter til ressurser er en helt annen i dag enn i 2005 da Finnmarksloven ble vedtatt .	Máhttovuođđu riddoálbmoga vuoigatvuođaid birra resurssaide lea áibbas eará go dan mii lei 2005:s go Finnmárkkuláhka dohkkehuvvui .
Den fremste ekspertise har i forhold til det enstemmige forslaget maktet å legge frem et forslag med utgangspunkt i samiske fiskerirettigheter .	Njunuš áššedovdit lea ovttajienalaš evttohusa vuođul nagodan ovddidit evttohusa mii lea vuođđuduvvon sámi guolástanvuoigatvuođaide .
Kystfiskeutvalgets leder Carsten Smith sa ved fremleggelsen av utvalgets forslag i Vestertana 18. februar 2008 at det er snakk om ‖et være eller ikke være for den sjøsamiske kulturen‖ .	Riddoguolástuslávdegotti jođiheaddji Carsten Smith dajai dalle go lávdegotti evttohus geigejuvvui Deanodagas guovvamánu 18. b 2008 ahte lei sáhka mearrasámi kultuvrra ceavzimis .
Utvalget har fastslått at de samiske historiske rettighetene eksisterer og at rettighetene må anerkjennes i form av lover .	Lávdegoddi lea nannen ahte sámi historjjálaš vuoigatvuođat gávdnojit ja ahte vuoigatvuođaid ferte dohkkehit lágaid bokte .
Utvalget har videre foreslått områdebaserte forvaltningsordninger .	Lávdegoddi lea viidáseappot evttohan guovlovuđot hálddašanortnegiid .
Komiteen beklager at Fiskeri- og kystdepartementet har avvist viktige anbefalinger i Kystfiskeutvalgets forslag .	Lávdegoddi šálloša go Guolástus- ja riddodepartemeanta lea hilgon deaŧalaš rávvagiid Riddoguolástuslávdegotti evttohusas .
Regnskap 2011 Regnskap følger som vedlegg til årsmeldingen .	2011 rehketdoallu Rehketdoallu čuovvu mielddusin jahkedieđáhussii .
Det kunne ønskes en fremstilling av regnskapet som gjør det lettere å sammenligne med budsjett , herunder forutsetninger og forslag som er fremkommet under budsjettarbeidet .	Sáhtášii sávvat dakkár rehkedoalu ovdanbuktima man álkit buohtastahttit bušeahtain , dás maiddái eavttuid ja evttohusaid mat leat boahtán bušeahttabarggus .
Sametinget viser ellers til at det vil være nyttig å få en samlet oversikt over hvordan Sametingsrådet benytter tildelt reguleringsfullmakt , som innebærer anledning til å omdisponere inntil 20 % av avsatte midler .	Sámediggi čujuha muđui dasa ahte livččii ávkkálaš oažžut ollislaš visogova das mo Sámediggeráđđi geavaha dan muddenfápmudusa maid dat lea ožžon , mii dahká vejolažžan eará láhkai hálddašit gitta 20 % rádjai várrejuvvon ruđain .
En slik samlet oversikt vil forbedre regnskapsdelen i årsmeldinga , og gjøre dokumentet ennå mer handlingsrettet i forhold til Sametingets virksomhet .	Dakkár ollislaš visogovva buoridivččii jahkedieđáhusa rehketdoallooasi , ja dagahivččii ahte dokumeantta sáhtášii buorebut geavahit Sámedikki doibmii .
Komiteens medlem fra Fremskrittspartiet ( FrP ) , Arthur Tørfoss fremmet følgende merknad : Medlemmet registrerer at tiltakshaveres kostnader i forbindelse med befaringer i fjor utgjorde om lag 4,5 millioner kroner .	Lávdegotti Ovddádusbellodaga lahttu , Arthur Tørfoss ovddidii čuovvovaš mearkkašumi : Lahttu oaidná ahte doaibmabiddji golut báikediđoštallamiid oktavuođas ledje mannan jagi sullii 4,5 miljon ruvnnu .
Medlemmet er av den oppfatning at når offentlige myndigheter krever befaringer og undersøkelser , bør det offentlige bekoste dette selv , og ikke belaste grunneiere og tiltakshavere for dette .	Lahttu oaidnu lea ahte go almmolaš eiseválddit gáibidit báikediđoštallamii ja iskkademiid , de berre almmolašvuohta máksit goluid ieš , ii ge noađuhit eanaeaiggáda ja doaibmabiddji dan geažil .
Uavhengig om tiltakshavere er NVE , kommuner eller private .	Beroškeahttá das ležžet dal doaibmabiddjit NČE , gielddat dahje ovttaskasat .
Medlemmet ønsker for fremtiden å ta kostnaden på egen kappe , og vil legge opp til det i fremtidige budsjetter .	Lahttu háliida ahte mii boahtteáiggis máksit goluid ieža , ja ahte dat váldojuvvo mielde boahttevaš bušeahtaide .
Det er ingen grunn til å fordyre prosjekter som er bra for samfunnet unødvendig .	Ii leat makkárge ágga dasa ahte galggašii divrudit dárbbašmeahttumit dakkár prošeavttaid , mat leat ávkin servodahkii .
Forslag Forslag 1	Evttohusat Evttohus 1
Forslag fra Arbeiderpartiet sametingsgruppe ( AP . )	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb . )
Sametinget viser Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dáid Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 140 av 377	140 siidu 379 siiddus
Disse historiske kjensgjerningene må også vurderes i lys av Norges forpliktelser etter blant annet Art. 37 i FNs Urfolksdeklarasjon .	historjjálaš duohtavuođaid ferte maid árvvoštallat Norgga geatnegasvuođaid ektui earret eará ON Álgoálbmotjulggaštusa 37. artihkkala vuođul .
Forslag 2	Evttohus 2
Forslag fra Arbeiderpartiet sametingsgruppe ( AP . )	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb . )
, Norske samers riksforbund ( NSR ) og Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) : Tilleggsforslag s. 8 før ― Bedre service‖ Manglende prosedyrer for budsjettkonsultasjoner .	, Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR ) ja Sámit Mátta-Norggas : Lasseevttohus s. 8 ovdal “ Buoret bálvalus ” Váilevaš prosedyrat bušeahttakonsultašuvnnaide .
I Sametingets årsmelding for 2010 understreket Sametinget sterkt behovet for å få på plass konsultasjonsprosedyrer med Regjeringen knyttet til budsjettsaker .	Sámedikki 2010 jahkedieđáhusas deattuhii Sámediggi garrasit dárbbu oažžut konsultašuvdnaprosedyraid Ráđđehusain bušeahttaáššiid oktavuođas .
Sametinget så dette som en naturlig forlengelse av den allerede inngåtte konsultasjonsavtalen mellom Regjeringen og Sametinget .	Sámediggi oinnii dan Ráđđehusa ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnašiehtadusa lunddolaš joatkkan .
Dette kan ikke oppnås uten prosedyrer for konsultasjoner eller forhandlinger mellom statlige myndigheter og Sametinget i budsjettspørsmål .	Dan ii sáhte juksat konsultašuvdna- dahje šiehtadallanprosedyraid haga gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki bušeahttaáššiin .
Dette vil etablere den formelle plattformen og rammen om de krevende utfordringene som man står overfor med hensyn til selvbestemmelsesrettens økonomiske aspekter .	Dat ásahivččii formálalaš vuođu ja rámma daidda gáibideaddji hástalusaide maid ferte dustet iešmearridanvuoigatvuođa ekonomalaš beliid ektui .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Merknad fra Árja og APs sametingsgruppe v / representantene Alf Isaksen og Willy Ørnebakk	Mearkašumit , Bargiidbellodat sámediggejoavkku , áirras Willy Ørnebakk ja Árja lahttu Alf Isaksen ovddidii čuovvovaš mearkkašumi :
Statlige myndigheter må legge merke til hvor enkelt det ser ut til at skolene i små samiske bygde samfunn kan nedlegges som sparetiltak i kommunene .	Stáhta eiseválddit fertejit oaidnit man álki orru leamen heaittihit skuvllaid sámi giliin seastin dihtii ruđaid gieldda bealis . Skuvla lea geađgejuolgin sámegiela áimmahuššamis giliin .
Sametinget er svært bekymret over at så mange grunnskoler i samiske områder enten er nedleggingstruet eller allerede nedlagt .	Sámediggi lea hui balus go nu máŋga vuođđoskuvlla sámi guovlluin leat áitojuvvon heaittihuvvot dahje heaittihuvvon juo .
Sametinget ser det som særlig bekymringsverdig at samiske ressursskoler i områder hvor det samiske språket står svakt , slik som de sjøsamiske områdene , lulesørsamiske og marka samiske områdene legges ned grunnet økonomiske årsaker .	Sámedikki mielas lea earenoamáš vuorjašuhtti ahte sámi resursaskuvllat dakkár báikkiin gos sámegiella lea rašši , nugo mearrasámi guovlluin , julev- ja lullisámi ja márkosámi guovlluin , heaittihuvvojit ekonomalaš sivaid geažil .
Her kan nevnes at Billefjord samiske oppvekstsenter og Børselv oppvekstsenter i Porsanger kommune , Boltås skole i Skånland kommune , Láhpoluoppal skole i Kautokeino kommune og Brekken skole er noen av skolene som er vedtatt nedlagt eller trues med snarlignedleggelse .	Das sáhttá namuhit ahte Billávuona sámi bajásšaddanguovddáš ja Bissojoga bajásšaddanguovddáš Porsáŋggus gielddas , Vátnjavári skovlá Skániid suohkanis , Láhpoluobbala skuvla Guovdageainnus ja Prahke skuvle leat muhtun dain skuvllain maid leat mearridan heaittihit dahje maid áigot heaittihit fargga .
Det er sterkt beklagelig at sterke samiske kompetansemiljøer splittes opp , samiske barns oppvekstvilkår svekkes i bygdesamfunn og elever utsettes for reiser langt tilkommunesentrene for å få undervisning .	Lea hui šállošahtti go nana sámi gealbobirrasat háddjejuvvojit , sámi mánáid bajásšaddaneavttut hedjonit giliservodagain ja oahppit fertejit gillát guhkes skuvlamátkki geažil gielddaguovddážii oažžun dihtii oahpahusa .
Dette fordi kommunene ønsker besparelser eller omdisponering av ressursene .	Guovddušteapmi nu mo dat orru leamen , dagaha ahte sámegiella fas vásiha hedjoneami ja jápmigoahtá .
Skolene det her henvises til ligger i Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 141 av 377	141 siidu 379 siiddus
Evaluering av den språklige utviklingen av skolene viser at den språklige veksten har vært positiv og de minst utbredte samiske språk og bygdesamfunnet for øvrig har fått et oppsving og er i utvikling . Dette viser at språkutviklingen er avhengig av at skolene består i bygdene .	Sámediggi háliida ahte stáhta eiseválddit čuvvot bures mielde Sámedikki evttohusain ja rávvagiin buot beliid oktavuođas mat gusket sámegielaid gáhttemii ja ovddideapmái ja dan šláddjivuođas mii lea rikkis gielas buot geavahanvugiid dáfus ja sániid ja dajaldagaid geavaheami dáfus sámi ealáhusaid doaimmaheamis ja eará oktavuođain .
Sentraliseringen slik det er tendens til , vil føre til at det samiske språket igjen vil oppleve en tilbakegang og blir utdøende .	Sámediggi háliida ahte stáhta eiseválddit veahkehit čađahit doaibmabijuid mat suodjalit daid sámi guovlluid skuvllat mat leat áitojuvvon heaittihuvvot .
Forslag 3 , representant Geir Tommy Pedersen , NSR . / SáB	- Sámeálbmotbellodat ( SáB ) áirras Geir Tommy Pedersen
Tesktavsnitt om geitehold erstattes med : Geitenæringen har vært og er under omstilling ved en total omfattende sanering av geitebesetningen i Norge , hvor målsetningen er å avskaffe enkelte sykdommer som opptrer hos geit .	Teakstaoasi sadjái gáiccaid birra galgá biddjojuvvot : Gáicaealáhus lea nuppástuvvan ja lea nuppástuvvamin dainna lágiin ahte stuorra oassi gáiccain Norggas galget sanerejuvvot , ja ulbmilin lea luottahuhttit muhtun dávddaid maid gáiccat ožžot .
Sametinget er spesielt bekymret for de bruksnedleggelsene som saneringsprosjektet medfører og vil vektlegge at det må settes i gang nye tiltak som sikrer en fortsatt livskraftig geitnæring .	Sámediggi ballá erenoamážit daid doalloheaittihemiid geažil maid sanerenprošeakta mielddisbuktá ja deattuha ahte ferte álggahit ođđa doaibmabijuid mat sihkkarastet viidáset eallinfámolaš gáicaealáhusa .
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 1 ble vedtatt med 34 stemmer mot 3 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 1 mearriduvvui 34 jienain 3 jiena vuostá .
Forslag 2 ble vedtatt med 34 stemmer mot 3 stemmer .	Evttohus 2 mearriduvvui 34 jienain 3 jiena vuostá .
Forslag 3 ble vedtatt med 34 stemmer mot 3 stemmer .	Evttohus 3 mearriduvvui 34 jienain 3 jiena vuostá .
Plan- og finanskomiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt .	Plána- ja finánsalávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Ragnhild Melleby Aslaksen , saksordfører	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Ragnhild Melleby Aslaksen , áššejođiheaddji
Replikk Aili Keskitalo Ann-Mari Thomassen Alf Isaksen	Replihkka Aili Keskitalo Ann-Mari Thomassen Alf Isaksen
Olaf Eliassen Geir Johnsen	142 siidu 379 siiddus
Per Andersen Bæhr Aili Keskitalo Willy Ørnebakk Ronny Wilhelmsen Mariann Wollmann Magga Anders Somby jr. .	Per Andersen Bæhr Aili Keskitalo Willy Ørnebakk Ronny Wilhelmsen Mariann Wollmann Magga Anders Somby jr. .
Aili Keskitalo Willy Ørnebakk Alf Isaksen Ann-Mari Thomassen Egil Olli Ragnhild Melleby Aslaksen Geir Tommy Pedersen , forretningsorden Alf Isaksen , forretningsorden Geir Tommy Pedersen , forretningsorden	Aili Keskitalo Willy Ørnebakk Alf Isaksen Ann-Mari Thomassen Egil Olli Ragnhild Melleby Aslaksen , áššejođiheaddji Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii Alf Isaksen , čoahkkinortnegii Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii Rolf Johansen , čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak 1 Innledning Sametinget er en folkevalgt forsamling for samene i Norge .	VI Sámedikki mearrádus 1 Álggahus Sámediggi lea sámiid álbmotválljen orgána Norggas .
39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år .	Juohke njealját jagi válljejit sámit 39 áirasa sámiid gaskkas 7 válgabiires .
Sametinget arbeider med saker innenfor alle samfunnsområder som særlig berører samene , i tillegg til å gi uttalelser og være en høringsinstans for offentlige myndigheter .	Sámediggi meannuda áššiid buot servodatsurggiin main erenoamážit lea dadjamuš sápmelaččaide , lassin dasa ahte buktit cealkámušaid ja leahkit gulahallin almmolaš eiseválddiiguin .
Sametinget forvalter en del av de midlene som bevilges til samiske formål over statsbudsjettet , og gjennom Sametinget har samene i Norge fått en viss myndighet innenfor kultur , språk , opplæring , kulturminnevern og næring .	Sámediggi hálddaša oasi ruđain mat juolluduvvojit sámi áššiide stáhtabušeahta bokte , ja Sámedikki bokte leat sámit Norggas ožžon muhtin muddui eiseválddi kultuvra- , giella- , oahpahus- , kulturmuitosuodjalus- ja ealáhusáššiid meannudit .
Sametingets årsmelding omfatter Sametingets politiske og forvaltningsmessige aktivitet i 2011 .	Sámedikki jahkedieđáhusas lea Sámedikki politihkalaš ja hálddahuslaš doaimmaid birra 2011:s .
Årsmeldingen rapporterer om oppfølgingen av hovedmålene og delmålene for de enkelte fagområdene og bruken av virkemidlene i budsjettet for 2011 .	Jahkedieđáhus raportere váldomihttomeriid ja oassemihttomeriid čuovvoleami iešguđetge fágasuorggis ja 2011 bušeahta váikkuhangaskaomiid geavaheami birra .
Sametingets regnskap for 2011 er vedlagt årsmeldingen .	Sámedikki 2011 rehketdoallu lea mielddusin jahkedieđáhusas .
Sametingsvalget	Sámediggeválga
Forskrift om valg til Sametinget ble endret i 2011 .	2011 rievdaduvvoje sámediggeválgga láhkaásahusat .
Endringen innebærer at Sametingets valgmanntall også utarbeides i de årene det er kommune- og fylkestingsvalg .	Rievdadusat mielddisbuktet ahte Sámedikki jienastuslohku maiddái hábmejuvvo dalle go leat suohkan- ja fylkkaválggat .
Dette valgmanntallet bestemmer hvilke kommuner som skal avholde valgting ved neste sametingsvalg , hvilke kommuner som kun har forhåndsstemmegivning og mandatfordelingen på valgkretsene .	Dát válgajienastuslohku mearrida makkár suohkanat galget čađahit válgadikki boahtte sámediggeválggas , makkár suohkaniin lea dušše ovdagihtiijienasteapmi ja mandáhttajuohkin válgabiriin .
Forskriftsendringene er en oppfølging av plenumsvedtak fra 2007 om valgordningen til sametingsvalget .	Láhkaásahusrievdadeamit leat 2007 dievasčoahkkinmearrádusa čuovvoleamit sámediggeválgga válgaortnega birra .
14 162 personer var i 2011 innmeldt i Sametingets valgmanntall .	2011:s ledje 14 162 olbmo Sámedikki jienastuslogus .
Det er ni nye kommuner som får valgting , og ved sametingsvalget i 2013 vil i alt 56 kommuner ha valgting .	9 ođđa suohkana galget čađahit válgadikki , ja 2013 sámediggeválggas galgá 56 suohkanis čađahuvvot válgadiggi .
Mandatfordelingen til valget i 2013 blir som følger : Valgkrets 1 Østre : 6 mandater , ingen endring Valgkrets 2 Ávjovárri : 8 mandater , - 1 mandat Valgkrets 3 Nordre : 5 mandater , - 1 mandat Valgkrets 4 Gáisi : 6 mandater , ingen endring Valgkrets 5 Vesthavet : 4 mandater , - 1 mandat Valgkerts 6 Sørsamisk : 4 mandater , + 1 mandat Valgkrets 7 Sør-Norge : 6 mandater , + 2 mandater Samefolkets fond	Mandáhttajuohkin šaddá ná 2013 válggas : Válgabiire 1 Nuortaguovlu : 6 mandáhta , ii rievdda Válgabiire 2 Ávjovárri : 8 mandáhta , manaha ovtta Válgabiire 3 Davveguovlu : 5 mandáhta , manaha 1 Válgabiire 4 Gáisi : 6 mandáhta , ii rievdda Válgabiire 5 Viesttarmearra : 4 mandáhta , manaha ovtta Válgabiire 6 Lullisámi : 4 mandáhta , oažžu ovtta Válgabiire 7 Lulli- Norga : 6 mandáhta , oažžu 2 Sámeálbmot foanda
Stortinget har i Samefolkets fond avsatt 75 millioner kroner som kollektiv erstatning for skadene og den uretten fornorskningspolitikken har påført det samiske folk .	Stuorradiggi lea Sámeálbmotfoanddas várren 75 miljon ru oktasaš buhtadussan daid vahágiid ja eahperievtti ovddas maid dáruiduhttinpolitihkka lea dagahan sámi álbmogii .
Avkastningen fra fondet ble tatt i bruk i 2008 og forvaltes av Sametinget .	Foandda reanttut váldojuvvoje geavahussii 2008:s ja daid hálddaša Sámediggi .
Stortinget har satt som forutsetning at Samefolkets fond ikke skal anvendes til individuelle erstatninger .	Stuorradiggi lea bidjan eaktun ahte sámeálbmotfoanda ii galgga geavahuvvot individuála buhtadussan .
Fastsettelse av bruken av den årlige avkastningen i budsjettet gjøres med grunnlag i vedtak om prioritering og satsingsområder for valgperioden , jf. sak 47/09 .	Jahkásaš reanttuid geavaheapmi mearriduvvo bušeahtas mearrádusa vuođul mas leat vuoruheamit ja áŋgiruššansuorggit válgaáigodahkii , gč. ášši 47/09 .
Likestilling og likeverd ligger til grunn for Sametingets virksomhet .	Dásseárvu ja dásseárvosašvuohta leat vuođđun Sámedikki doibmii .
Sametinget arbeider derfor for å fremme likestilling og likeverd uavhengig av kjønn , etnisitet og seksuell legning .	Sámediggi áigu dan dihte ovddidit dásseárvvu ja ovttadássásašvuođa beroškeahttá sohkabeali , etnisitehta ja seksualálaš sojuid .
Likestilling berører alle samfunnsområder og skal være en integrert del av Sametingets arbeid .	Dásseárvu guoská buot surggiide servodagas ja galgá leat integrerejuvvon oassi Sámedikki doaimmain .
Til grunn for Sametingets arbeid med likestilling er vår egen handlingsplan for likestilling for perioden 2009-2013 .	Vuođđun Sámedikki doaimmaide dásseárvvuin lea iežamet dásseárvodoaibmaplána 2009- 2013 áigodahkii .
For Sametinget er det viktig å ha en god dialog med de samiske likestillingsorganisasjonene .	Sámediggái lea dehálaš doallat buori gulahallama sámi dásseárvoorganisašuvnnaiguin .
Vi har møte med organisasjonene hvert år .	Juohke jagi leat mis čoahkkimat singuin .
På møtene diskuteres Sametingets tilskudd til organisasjonene og generelle likestillingspolitiske saker .	Čoahkkimiin digaštallojuvvo Sámedikki doarjja organisašuvnnaide ja dábálaš dásseárvopolitihkalaš áššit .
Sametinget setter pris på at organisasjonene utfordrer Sametinget på likestillingsspørsmål og at de fremmer likestillingspolitiske saker i samiske samfunn generelt .	Sámedikki mielas lea buorre go organisašuvnnat hástalit Sámedikki dásseárvogažaldagain ja go sii ovddidit dásseárvopolitihkalaš áššiid sámi servodagas muđui .
Sametinget markerte den internasjonale kvinnedagen 8. mars i forbindelse med Sametingets plenum i Karasjok .	Sámediggi čalmmustahtii riikkaidgaskasaš nissonbeaivvi njukčamánu 8. beaivvi seammás go lei dievasčoahkkin Kárášjogas .
Dette var første gang at det ble holdt appell om kvinnedagen fra Sametingets talerstol .	Dát lei vuosttaš geardi go dollojuvvui appellašuvdna nissonbeaivvi birra Sámedikki sárdnestuolus .
En annen oppfølging av handlingsplanen er kjønnsperspektivet i Finnmarkskommisjonens arbeid .	Eará čuovvoleapmi doaibmaplánas lea sohkabealiperspektiiva Finnmárkkukommišuvnna barggus .
Sametinget er derfor glad for at kvinner og menns bruk av utmarka var et av temaene som ble belyst under høringsmøtet om kartleggingen av utmarksbruk i Nesseby kommune .	Sámedikki mielas lea dan dihte buorre go nissoniid ja dievdduid meahccegeavaheapmi lei okta fáttáin maid guorahalle gulaskuddančoahkkimis Unjárgga gieldda luonddugeavaheami kártemis .
Sametinget har hatt en god dialog og et godt samarbeid med Barne- , likestillings- og integreringsdepartementet det siste året .	Sámedikkis lea leamaš buorre gulahallan ja buorre ovttasbargu Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttain maŋimus jagi .
Sametinget og departementet har hatt konsultasjoner om Regjeringens handlingsplan for likestilling mellom kjønnene .	Sámedikkis ja departemeanttas leat leamaš konsulteremat Ráđđehusa dásseárvodoaibmaplána birra sohkabeliid gaskkas .
Med handlingsplanen ønsker regjeringen å gi en mest mulig samlet framstilling av politiske mål , strategier og tiltak for likestilling mellom kjønnene .	Doaibmaplánain háliida Ráđđehus buktit eanemus lági mielde čohkkejuvvon politihkalaš mihttomeriid , strategiijaid ja doaibmabijuid sohkabeliid gaskka dásseárvui .
Vår egen handlingsplan dannet grunnlaget for Sametingets posisjon i konsultasjonene .	Min iežamet doaibmaplána lei vuođđun Sámedikki posišuvdnii konsultašuvnnain .
For Sametinget var det viktig at det samiske perspektivet ble integrert i handlingsplanen og i regjeringens videre arbeid med likestilling .	Sámediggái lei dehálaš ahte sámi perspektiiva searvadahttojuvvo doaibmaplánii ja Ráđđehusa viidáset bargui dásseárvvuin .
Av konkrete oppfølginger av konsultasjonen er et samarbeidsprosjekt med Justisdepartementet om vold i nære relasjoner og en regional konferanse for samiske menn og gutter .	Konsultašuvnnaid konkrehta čuovvoleapmi lea ovttasbargoprošeakta Justiisadepartemeanttain veahkaválddi birra lagas oktavuođain ja regionálalaš konferánsa sámi dievdduide ja bártniide .
Sametinget holdt også innlegg om vårt arbeid med kjønnsrepresentasjonen i Sametinget på fagseminaret som ble arrangert i forbindelse med framleggelsen av regjeringens handlingsplan .	Sámediggi doalai maid sáhkavuoru iežamet barggu birra dásseárvoovddasteami Sámedikkis fágasemináras mii lágiduvvui ráđđehusa doaibmaplána ovdanbuktimis .
Sametinget har i tillegg hatt møte med statssekretær Kirsti Bergstø i Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet .	Sámedikkis lea dasa lassin leamaš čoahkkin stáhtačálliin Kirsti Bergstø:in Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttas .
På møtet tok Sametinget blant annet opp at Likestillings- og diskrimineringsombudet har få henvendelser fra samiske brukere , at samiske likestillingsorganisasjoner ikke er inkluder i likestillingsarbeidet på nordisk nivå og hvordan det samiske perspektivet kan inkluderes i likestillingsutvalgets arbeid .	Čoahkkimis válddii Sámediggi áššin earret eará dan ahte leat unnán sámi geavaheaddjit geat váldet oktavuođa Dásseárvo- ja vealahanáittardeddjiin , ja ahte sámi dásseárvoorganisašuvnnat eai leat searvadahttojuvvon dásseárvodoaimmain davviriikkalaš dásis ja movt sámi perspektiiva sáhtášii searvadahttojuvvot dásseárvolávdegotti bargguide .
For øvrige oppfølginger av vår handlingsplan for likestilling , vises til fagkapitlene .	Eará čuovvolemiid birra min dásseárvodoaibmaplánas gávdná fágakapihttaliin .
Konsultasjoner	Konsultašuvnnat
Gjennom folkeretten er norske myndigheter forpliktet til å konsultere samene i saker som har betydning for det samiske samfunnet .	Álbmotrievtti bokte leat Norgga eiseválddit geatnegahttojuvvon konsulteret sápmelaččaiguin áššiin main lea dadjamuš sámi servodahkii .
Konsultasjonsprosedyrene gjelder i alle typer saker , som for Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dan sivas leat dahkkon šiehtadusat gaskal stáhta ja Sámedikki movt dát konsultašuvnnat galget čađahuvvot .
Side 145 av 377 eksempel i arbeidet med lover eller administrative tiltak som kan påvirke samiske interesser direkte .	Konsulterenbargovuogit gusket buot áššesurggiide , omd. láhkabargguiguin dahje hálddahuslaš doaimmain main sáhttá dadjamuš sámiid beroštumiide njuolga .
Konsultasjonene skal ikke avsluttes så lenge Sametinget og staten mener det er mulig å oppnå enighet .	Konsultašuvnnat eai galgga loahpahuvvot nu guhká go Sámediggi ja sáthta oaivvildeaba ahte lea vejolaš olahit soahpamuša .
I 2011 er det gjennomført konsultasjoner i følgende saker : Likestilling	2011:is leat čuovvovaš áššiin čađahuvvon konsultašuvnnat : Dásseárvu
Likestilling 2014 .	Dásseárvu 2014 .
Regjeringens handlingsplan for likestilling mellom kjønnene .	Ráđđehusa doaibmaplána dásseárvvu barggus sohkabeliid gaskkas .
Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet .	Mánáid - dásseárvu - ja searvadahttindepartemeanta .
Opplæring	Oahpahus
Akkrediteringer for oppstart av nye doktorgradsstudier .	Ođđa doavttergrádaoahpuid álggaheami akkrediteren .
Kunnskapsdepartementet .	Máhttodepartemeanta .
Stortingsmeldingen om ungdomstrinnet .	Nuoraidskuvlla dási Stuoradiggedieđáhus .
Kunnskapsdepartementet .	Máhttodepartemeanta .
Kultur	Kultuvra
Husleiefinansiering av samiske kulturhus .	Sámi kulturviesuid viessoláigoruhtadeapmi .
Kulturdepartementet .	Kulturdepartemeanta .
Næring	Ealáhus
Rovviltsituasjonen i sørsamisk områder .	Boraspiredilli lullisámi guovlluin .
Miljøverndepartementet Reindriftsloven : forskrift om avgift ve brudd på bruksregler og forskrift om tvangsmulkt .	Boazodoalloláhka : Geavahannjuolggadusaid rihkkuma divada láhkaásahus og láhkaásahus bággosáhkkoheamis .
Landbruks- og matdepartementet .	Eanandoallo – ja biebmodepartemeanta .
Stortingets landbruks- og matpolitisk melding .	Stuoradikki eanandoallo- ja biebmopolitihkalaš dieđáhus .
Arealer	Areálat
Bygging av en 132 kV-kraftlinje i Vevelstad og Brønnøy kommuner .	132 kV el- fápmolinjá huksen Vevelstad ja Brønnøy suohkaniin .
Olje- og energidepartementet Statnetts søknad om konsesjon til bygging av ny 420 kV kraftlinje mellom Balsfjord og Hammerfest .	Oljo- ja energiijadepartemeanta . Statnett:a konsešuvdnaohcan hukset ođđa 420 kV el- fápmolinjá gaskal Báhccavuona ja Hámmárfeastta .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Kvalsund vindkraftverk i Kvalsund kommune , Finnmark fylke .	Fálesnuori bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus Fálesnuori suohkanis , Finnmárkku fylkkas .
Fred .	Fred .
Olsen Renewables AS .	Olsen Renewables AS .
280 MW .	280 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat . Melding om Fálesrašša vindkraftverk i Kvalsund kommune , Finnmark fylke .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta Fálesrášša bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus Fálesnuori suohkanis , Finnmárkku fylkkas .
Finnmark Kraft AS .	Finnmark Kraft AS .
430 MW .	430 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat . Melding om Nordkyn vindkraftverk i Lebesby og Gamvik kommuner , Finnmark fylke .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta Gitni bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus Davvesiidda ja Gáŋgaviikka suohkaniin , Finnmárkku fylkkas .
Statkraft Development DA .	Statkraft Development DA .
750 MW .	750 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Kovfjellet vindkraftverk i Vefsn kommune , Nordland fylke .	Kovfjellet bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus , Vefsn suohkanis , Nordlándda fylkkas .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	NordNorsk Vindkraft AS .
57 MW .	57 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Stortuva vindkraftverk i Vefsn kommune , Nordland fylke .	Stortuva bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus Vefsn suohkanis , Nordlándda fylkkas .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	NordNorsk Vindkraft AS .
70 MW .	70 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Seiskallåfjellet vindkraftverk i Rødøy kommune , Nordland fylke .	Seiskallåfjellet bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus , Rødøy suohkanis , Nordlándda fylkkas .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	Nord-Norsk Vindkraft AS .
147 MW .	147 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Kvalhovudet vindkraftverk i Rødøy kommune , Nordland fylke .	Kvalhovudet bieggamillo- elfápmorusttega dieđáhus , Rødøy suohkanis , Nordlándda fylkkas .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	Nord-Norsk Vindkraft AS .
33 MW .	33 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Sjonfjellet i Rana og Nesna kommuner nr I , Nordland fylke .	Sjonfjellet dieđáhus Rana ja Nesna suohkaniin no I , Nordlándda fylkkas .
Nord-Norsk Vindkraft AS .	Nord-Norsk Vindkraft AS .
436 MW .	436 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Melding om Sjonfjellet i Rana og Nesna kommuner nr II .	Sjonfjellet dieđáhus Rana ja Nesna suohkaniin , no II .
, Nordland fylke .	, Nordlándda fylkkas .
Norsk Grønnkraft AS .	Norsk Grønnkraft AS .
360 MW .	360 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Søknad om Hamnefjell vindkraftverk i Båtsfjord kommune , Finnmark fylke .	Hamnefjell bieggamillo- elfápmorusttega ohcan Báhcavuona suohkanis , Finnmárkku fylkkas .
Statoil ASA .	Statoil ASA .
120 MW .	120 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Søknad om Dønnesfjord vindkraftverk i Hasvik kommune , Finnmark fylke .	Dønnesfjord bieggamillo- elfápmorusttega ohcan Ákŋoluovtta suohkanis , Finnmárkku fylkkas .
Vindkraft Nord AS .	Vindkraft Nord AS .
10 MW .	10 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Søknad om Raudfjellet vindkraftverk i Tromsø kommune , Troms fylke .	Raudfjellet bieggamillo- elfápmorusttega ohcan Romssa suohkanis , Romssa fylkkas .
Norsk Miljøkraft Raudfjell AS .	Norsk Miljøkraft Raudfjell AS .
144 MW .	144 MW .
Norges vassdrags- og energidirektorat .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta .
Rovviltsituasjonen i Nord-Trøndelag .	Boraspiredilli Davvi- Trøndelágas .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Forskrift om dverggås som prioritert art etter naturmangfoldloven med tilhørende funksjonsområde .	Láhkaásahus giljona birra vuoruhuvvon nálli luonddusuodjalanlágas , ja dasa gullevaš doaibmasuorggis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Nasjonalparkstyret for Reisa nasjonalpark / Ráisa ábmotlasmeahcci og Ráisduottarháldi landskapsvernområde .	Álbmotmeahccestivra Ráissa álbmotmeahcis ja Ráisduottarháldi suodjemeahcis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Verneområdestyre for Nordkvaløya-Rebbenesøy landskapsvernområde .	Suodjalanguovllu stivra Nordkvaløya-Rebbenesøy suodjemeahcis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Nasjonalparkstyre for Ånderdalen nasjonalpark .	Álbmotmeahccestivra Ånderdalen álbmotmeahcis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Nasjonalparkstyre for Lomsdal-Visten nasjonalpark / Njaarken vaarjelimmiedajve og Strauman Landskapsvernområde .	Álbmotmeahccestivra Lomsdal- Visten álbmotmeahcis / Njaarken vaarjelimmiedajve ja Strauman suodjemeahcis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Verneområdestyret for Lyngsalpan landskapsvernområde - Ittugáissáid suodjemeahcci .	Suodjalanguovllu stivra Ittugáissáid suodjemeahcis .
Miljøverndepartementet .	- Ittugáissáid suodjemeahcci .
Nasjonalparkstyret for Rohkunborri nasjonalpark - Rohkunbori álbmotmeahcci .	Birasgáhttendepartemeanta . Álbmotmeahccestivra - Rohkunbori álbmotmeahcis .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Stortingsmelding om petroleumsvirksomhet .	Stuoradiggedieđáhus petroleumdoaimmaid birra .
Olje- og energidepartementet .	Oljo- ja energiijadepartemeanta .
Forvaltningsplanen for Sjunkhatten nasjonalpark .	Sjunkhatten álbmotmeahci hálddašanplána .
Direktoratet for naturforvaltning .	Luondduhálddašandirektoráhtta .
Skogsvern for 26 naturreservater i Nord-Trøndelag .	Vuovdesuodjalus 26 luonddumeahcis Davvi- Trøndelágas .
Miljøverndepartementet .	Birasgáhttendepartemeanta .
Helse , sosial og omsorg	Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus
Forslag til endring av forskrift om tilsyn i fosterhjem og barnevernsinstitusjoner .	Láhkaásahusa rievdadusárvalus bearráigeahččat biebmoruovttuid ja mánáidsuodjalusinstitušuvnnaid .
Barne- , likestillings , og inkluderingsdepartementet .	Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta .
Ivaretakelse av samiske pasienters behov og rettigheter i oppdragsdokumenter til de regionale helseforetakene for 2012 .	Vára váldin sámi divššohasaid dárbbuin ja vuoigatvuođain guovlulaš dearvvašvuođaásahusaid bargodokumeanttain 2012 ovddas .
Helse- og omsorgsdepartementet . Forslag til ny folkehelselov .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Árvalus ođđa dearvvašvuođaláhkii .
Helse og omsorgsdepartementet . Forslag til kommunal helse- og omsorgslov .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Árvalus gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusláhkii .
Helse- og omsorgsdepartementet .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta .
Ivaretakelse av samiske pasienter i Nasjonal helse- og omsorgsplan 2012- 2015 .	Sámi divššohasain vára váldin Našunála dearvvašvuođa- ja fuolahusplánas 2012- 2015 .
Helse- og omsorgsdepartementet .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta .
Konsultasjon om Stortingsmelding om ruspolitikk .	Stuoradikki gárrenmirkodieđáhusa birra konsultašuvnnat .
Helse- og omsorgsdepartementet .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta .
Konsultasjon om forskrift om barnets talsperson i saker som skal behandles i Fylkesnemnda for barnevern og sosial saker .	Konsultašuvdna mánáid ovddasteaddji birra , áššin maid mánáidsuodjalus- ja sosiála fylkkalávdegoddi galget meannudit .
Barne- , likestillings , - og inkluderingsdepartementet .	Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta .
Manglende prosedyrer for budsjettkonsultasjoner .	Váilevaš prosedyrat bušeahttakonsultašuvnnaide .
I Sametingets årsmelding for 2010 understreket Sametinget sterkt behovet for å få på plass konsultasjonsprosedyrer med Regjeringen knyttet til budsjettsaker .	Sámedikki 2010 jahkedieđáhusas deattuhii Sámediggi garrasit dárbbu oažžut konsultašuvdnaprosedyraid Ráđđehusain bušeahttaáššiid oktavuođas .
Sametinget så dette som en naturlig forlengelse av den allerede inngåtte konsultasjonsavtalen mellom Regjeringen og Sametinget .	Sámediggi oinnii dan Ráđđehusa ja Sámedikki gaskasaš konsultašuvdnašiehtadusa lunddolaš joatkkan .
Dette kan ikke oppnås uten prosedyrer for konsultasjoner eller forhandlinger mellom statlige myndigheter og Sametinget i budsjettspørsmål .	Dan ii sáhte juksat konsultašuvdna- dahje šiehtadallanprosedyraid haga gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki bušeahttaáššiin .
Dette vil etablere den formelle plattformen og rammen om de krevende utfordringene som man står overfor med hensyn til selvbestemmelsesrettens økonomiske aspekter .	Dat ásahivččii formálalaš vuođu ja rámma daidda gáibideaddji hástalusaide maid ferte dustet iešmearridanvuoigatvuođa ekonomalaš beliid ektui .
Bedre service	Buoret bálvalus
Sametinget startet i 2010 et webprosjekt hvor målet var å lansere ny nettside .	Sámediggi bijai 2010 johtui webprošeavtta mas lei ulbmil almmuhit ođđa neahttasiiddu .
For å realisere dette inngikk vi en rammeavtale med firmaet Making Waves .	Mii dagaimet rámmašiehtadusa Making Waves fitnodagain vai dát duohtandahkkojuvvo .
I 2011 har vi fullført forprosjektet , hatt eksterne brukertester , samt utviklet siden .	2011:s leat mii válbmen ovdaprošeavtta , mis leat leamaš olggobealde geahččaleaddjit , ja maiddái ovdánahttán siiddu .
Siden er tilpasset dagens krav for moderne offentlige nettsider og vil lanseres på sør- , lule- , nordsamisk og norsk i januar 2012 .	Siidu lea heivehuvvon otná gáibádusaide ođđaáigásaš almmolaš neahttasiidui ja siidu almmuhuvvo lulli- , julev- , davvisámegillii já dárogillii ođđajagemánus 2012 .
2 Opplæring Sametingets hovedmålsetting i arbeidet med opplæring er at den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	2 Oahpahus Sámedikki oahpahusbarggu váldomihttomearri lea ahte sámi álbmogis lea máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Side 147 av 377 samiske befolkningen har reell rett til opplæring i og på samisk .	Dat mearkkaša ahte sámi álbmogis lea duohta vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas ja sámegillii .
For å oppnå denne målsettingen , må det samiske perspektivet ivaretas både i barnehage , grunnopplæring og høyere utdanning .	Olahan dihte dán mihttomeari ferte sámi perspektiiva fuolahuvvot sihke mánáidgárddiin , vuođđooahpahusas ja alit oahpus .
Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målsettingene .	Sámedikkis leat iešguđetlágán bargovuogit daid mihttomeriid ollašuhttimis .
Vi samarbeider med sentrale myndigheter og gir informasjon og veiledning om samiskopplæring .	Mii ovttasbargat guovddáš eiseválddiiguin ja fállat dieđuid ja bagadallat sámi oahpahusa birra .
Vi gir tilskudd og stipend , forvalter læremiddelproduksjonen , utarbeider læreplaner og sikrer rammebetingelser for barnehage , grunnopplæringen , høyere utdanning og forskning .	Mii juolludit doarjagiid ja stipeanddaid , hálddašit oahpponeavvobuvttadeami , ráhkadit oahppoplánaid ja sihkkarastit mánáidgárddiid , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama rámmaeavttuid .
Barnehage Samarbeid	Mánáidgárddit Ovttasbargu
Samarbeid med sentrale , regionale og lokale myndigheter og andre aktuelle aktører kan være med på å sikre gode rammevilkår for barnehager med samiske barn .	Ovttasbargu guovddáš , regiovnnalaš ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš aktevrraiguin sáhttá veahkkin sihkkarastit buriid rámmaeavttuid mánáidgárddiide gos leat sámi mánát .
Sametinget har samarbeidet med ulike aktører om saker som angår samisk barnehagesektor .	Sámediggi lea ovttasbargan iešguđetlágan aktevrraiguin áššiid birra mat gusket sámi mánáidgárdesuorgái .
Blant disse er det etablert et forum med aktuelle fylkesmenn .	Daid gaskkas lea ásahuvvon foruma guoskevaš fylkkamánniiguin .
Temaer som ble tatt opp i dette forumet er blant annet implementering av ny formålsparagraf , pedagogisk likestillingsarbeid i barnehagen , ny stortingsmelding om fremtidens barnehager og Barnehagelovutvalget .	Fáttát dán forumis ledje earret eará ođđa ulbmilparagráfa johtuibidjan , pedagogalaš dásseárvobargu mánáidgárddis , ođđa stuoradiggedieđáhus boahtteáiggi mánáidgárddi birra ja Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Sametinget har også deltatt på Kunnskapsdepartementets ― Regelverksamling for barnehagesektoren‖ hvor pedagogisk bemanning , likeverdig behandling , tilsyn og statstilskudd på barnehageområdet var tema .	Sámediggi lea maiddái oassálastán Máhttodepartemeantta “ Mánáidgárdesuorggi njuolggadusčoakkáldagas ” gos fáttát ledje pedagogalaš bargit , seammaárvosaš meannudeapmi , bearráigeahčču ja stáhtadoarjja mánáidgárdesuorggis .
Sametinget har vært i dialog med Sámi allaskuvla om rekruttering til førskolelærerutdanningen ved høgskolen og kompetanseheving for ansatte i barnehager med samiske barn .	Sámediggi lea gulahallan Sámi allaskuvllain ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui rekruterema birra allaskuvlii , ja gelbbolašvuođaloktema birra bargiide mánáidgárddiin gos leat sámi mánát .
Sámi allaskuvla ønsket en partnerskapsavtale med Sametinget for videre samarbeid .	Sámi allaskuvla háliidii searvevuođašiehtadusa Sámedikkiin viidásit barggu várás .
For Sametinget er det viktig å være i dialog med den samiske befolkningen .	Sámediggái lea dehálaš gulahallat sámi álbmogiin .
Det er avholdt møte med samiske foreldre via samisk foreldrenettverk i Sør-Varanger .	Mii leat doallan čoahkkima sámi váhnemiiguin Mátta-Várjjaga sámi váhnenfierpmádaga bokte .
Tema for møtet var barnehagetilbud til samiske barn , rekruttering av samisktalende ansatte i barnehagene , tildeling av barnehageplasser og Sametingets tildelingskriterier .	Čoahkkima fáttát ledje mánáidgárdefálaldat sámi mánáide , sámegielat bargiid rekruteret mánáidgárddiide , mánáidgárdesajiid juolludeapmi ja Sámedikki juolludaneavttut .
Den samiske representanten i det nasjonale foreldreutvalg for barnehager ( FUB ) og Sametinget har sett behov for gjensidig kommunikasjon og informasjonsutveksling .	Mánáidgárddi nationála váhnenlávdegotti sámi áirras ja Sámediggi oidnet áhte dárbbašuvvo guovttebealat gulahallan ja diehtojuohkin .
Det er blitt avholdt møte med FUB og det ble som følge av dette etablert samarbeid mellom Sametinget og FUB .	Dollui čoahkkin váhnenlávdegottiin , ja dat mielddisbuvttii fas ahte ásahuvvui ovttasbargu gaskal Sámedikki ja váhnenlávdegotti .
Sametinget ønsker også dialog med sine tilskuddsmottakere og har avholdt årlige dialogmøter med tilskuddsmottakere om barnehagetilbud til samiske barn .	Sámediggi háliida maiddái doallat oktavuođa doarjjaoažžuiguin ja lea lágiidan jahkásaš gulahallančoahkkimiid doarjjaoažžuiguin sámi mánáid mánáidgárdefálaldaga birra .
I 2011 er det avholdt møter med Røyrvik , Grong , Snåsa , Røros , Alta og Sør-Varanger kommuner .	2011:s leat doallan čoahkkimiid Raavrevijhke , Grong , Snåasa , Røros , Álttá ja Mátta-Várjjaga suohkaniiguin .
Tema under disse møtene har blant annet vært rekruttering av samisktalende ansatte , prosjektmidler og læremidler .	Daid čoahkkimiid fáttát ledje earret eará sámegielat bargiid rekruteren , prošeaktaruhta ja oahpponeavvut .
Fylkesmannen i Finnmark har invitert Sametinget til å sitte i et likestillingsteam i Finnmark .	Finnmárkku fylkkamánni lea bovden Sámedikki čohkkát dásseárvočumppes Finnmárkkus .
I en kartlegging som ble gjort i forbindelse med ‖Handlingsplan for likestilling i barnehage og grunnopplæring 2008-2010‖ kom det fram at det i liten grad foregår systematisk og kontinuerlig likestillingsarbeid i barnehagene .	Sii galget maiddái bidjat doaimmaid johtui maid bokte sáhttá oažžut eanet dievdduid mánáidgárddiide . Kártenbarggus mii čađahuvvui Dásseárvodoaibmaplána mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas 20082010 oktavuođas , bođi ovdan ahte mánáidgárddiin lea unnán systemáhtalaš ja joatkevaš dásseárvobargu .
Til tross for at mange har et overordnet bevissthetsnivå om å gi gutter og jenter i barnehagene like muligheter , Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Vaikko máŋgasat leat dihtomielalaččat dan ektui ahte addit nieiddažiidda ja bártnážiidda seamma vejolašvuođaid mánáidgárddiin , de dat dávjá vajálduvvá árgabeaivvis .
Som en start på dette arbeidet har Sametinget deltatt på en likestillingskonferanse for barnehagesektoren den .	Dán barggu vuolggan , lea Sámediggi searvan dásseárvokonferánssas mánáidgárdesuorggi várás .
Informasjon og veiledning	Diehtojuohkin ja bagadallan
Det er i 2011 avholdt 3 nettverksmøter for barnehageansatte .	2011:s leat doallan 3 fierpmádatčoahkkima mánáidgárdebargiide .
Nettverksmøtene er arena for informasjon , kompetanseheving , veiledning og nettverksbygging .	Fierpmádatčoahkkimiin juohkit dieđuid , doppe lea gelbbolašvuođabajideapmi , bagadallan ja fierpmádathuksen .
Til sammen har ca 70 barnehageansatte deltatt på disse nettverksmøtene .	Oktiibuot leat sullii 70 mánáidgárdebargi oassálasttán dáin fierpmádatčoahkkimiin .
Tema har blant annet vært samisk språk , joik og fortelling , IKT i barnehager , regler og lover for bruk av naturen , oppvekst i reindrift , og menn i barnehager .	Fáttát leat earret eará leamaš sámegiella , luohti ja máidnasat , DGT mánáidgárddiin , njuolggadusat ja lágat luonddugeavaheamis , bajásšaddan boazodoalus , ja dievddut mánáidgárddiin .
Retningslinjer for tilskudd til samiske barnehager ble endret noe i budsjett for 2012 .	Sámi mánáidgárdedoarjaga njuolggadusat rievdaduvvojedje veahá 2012 bušeahtas .
I den forbindelse er det gitt informasjon og veiledning til både nye og tidligere søkere om tilskuddet og tildelingskriteriene .	Dan oktavuođas leat juohkán dieđuid ja bagadallamiid doarjaga ja juolludannjuolggadusaid birra sihke ođđa ja ovdalaš ohcciide .
Sametinget får også en del henvendelser fra foreldre med spørsmål om samiske barns rettigheter og om samisk barnehagetilbud , og veileder ofte foreldre i slike saker .	Váhnemat maiddái jearahit Sámedikkis sámi mánáid vuoigatvuođaid birra ja sámi mánáidgárdefálaldagaid birra , ja Sámediggi dávjá bagadallá váhnemiid diekkár áššiid ektui .
Sametinget har deltatt på Konferanse om samisk barnehage- og skoleforskning i Bodø og Lulesamisk konferanse .	Sámediggi lea oassálasttán konferánssas sámi mánáidgárde- ja skuvladutkama birra Bådådjos ja Julevsámi konferánssas .
Det ble holdt innlegg om Sametingets rolle som premissleverandør for samisk og annen forskning , og om Sametingsrådets arbeid med Sametingets opplæringsmelding .	Doppe lei sáhkavuorru Sámedikki rolla birra premissadahkkin sámi ja eará dutkamiin , ja Sámediggeráđi barggu birra Sámedikki oahpahusdieđáhusain .
Sametinget har også vært representert under Gïelevierme 2011 , Sørsamisk språknettverk på sørsamisk område og på Sørsamisk konferanse .	Sámediggi lea maid leamaš Gïelevierme 2011 , lullisámi giellafierpmádat lullisámi guovllus ja Lullisámi konferánssas .
Dette nettverket er et samarbeid mellom Aajege i Røros , Gïelem Nastedh på Snåsa og Samisk Språkcentrum , Sametinget i Sverige .	Dat fierpmádat lea ovttasbargu gaskal Aajege Rørosas , Gïelem Nastedh Snåasas ja Sámi Giellaguovddážis , Ruoŧa Sámedikkis .
Sametinget har hatt møte med Barnehagelovutvalget .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Mánáidgárdelágalávdegottiin .
Her ble det informert om Sametingets erfaringer og vurderinger knyttet til styringen av barnehagesektoren .	Das ovdanbuvttiimet Sámedikki vásáhusaid ja árvvoštallamiid mánáidgárdesuorggi stivremis .
Vi la også frem Sametingets syn på gjeldende lovverk angående samiske barn og barnehager , og de erfaringer vi har når det gjelder samiske barns mulighet til å få barnehagetilbud basert på barnas samiske språk og kultur .	Mii ovddideimmet maiddái Sámedikki oainnu gustovaš lágaid ektui sámi mánáid ja mánáidgárddiid birra , ja makkár vásáhusat mis go guoská sámi mánáid vejolašvuođaide oažžut mánáidgárdefálaldagaid mii lea heivehuvvon mánáid sámi gillii ja kultuvrii .
I tillegg fikk utvalget en gjennomgang av samiske barnehagers historie , samt informasjon om Sametingets tilskudd til barnehager .	Lassin beasai lávdegoddi gullat sámi mánáidgárdehistorjjá birra , ja Sámedikki mánáidgárdedoarjaga birra .
Utvalget besøkte en samisk barnehage i Karasjok hvor de også fikk samtaler med barnehagens ansatte .	Lávdegoddi finai ovtta sámi mánáidgárddis Kárášjogas gos besse humadit mánáidgárdebargiiguin .
Sametinget har utgitt to utgaver av barnehagetidsskriftet ‖Stullán‖ .	Sámediggi lea almmuhan guokte almmuhusa mánáidgárdeáigečállagis “ Stullán ” .
Tema har blant annet vært læremiddelportalen Ovttas Aktan Aktesne , Foreldreutvalg for barnehager ( FUB ) , om kommende sametingsmelding om barnehager , og intervju med en styrer og en førskolelærerstudent .	Fáttát ledje earret eará oahpponeavvoportála Ovttas Aktan Aktesne , Mánáidgárddiid váhnenlávdegoddi , boahttevaš sámediggedieđáhus mánáidgárddiid birra , ja jearahallan muhtun jođiheddjiin ja ovdaskuvlastudeanttain .
Hvert nummer har faste poster med nytt fra Sametinget , informasjon om prosjekter , og om nye læremidler .	Juohke nummáris leat fásta fáttát nugo ođđasat Sámedikkis , dieđut prošeavttaid birra ja ođđa oahpponeavvuid birra .
Stullán blir distribuert til alle samiske barnehager og alle barnehager med samiske barn , samt en del andre offentlige institusjoner Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager	Stullán boahtá buot sámi mánáidgárddiide ja mánáidgárddiide gos leat sámi mánát , ja vel muhtun almmolaš ásahusaide . Prošeakta sámi duhkorasat ja pedagogalaš ávdnasat mánáidgárddiin
Sametinget har i 2011 gjennomført kartlegging av hva som finnes av leker og pedagogisk materiell i barnehagene i dag .	Sámediggi čađahii 2011:s kártema das ahte makkár stoahkanhearvvat ja pedagogalaš ávdnasat mánáidgárddiid leat dál .
Formålet med prosjektet er å få utviklet flere samiske leker til bruk i barnehage .	Prošeavtta mihttomearri lea ráhkadahttit eanet sámi stoahkanhearvvaid mánáidgárddiid geavahussii .
Til sammen er det gjort kartlegging i elleve barnehager i åtte kommuner .	Oktiibuot leat kárten 11 mánáidgárddi gávcci suohkanis .
Formålet med disse besøkene har vært å kartlegge hva samiske barnehager innehar av samiske leker og pedagogisk materiell .	Ulbmil guossástallamiin lei gávnnahit makkár sámi stoahkanhearvvat ja pedagogalaš ávdnasat sámi mánáidgárddiin leat .
Prosjektet er nå avsluttet og det er utarbeidet en rapport fra prosjektet , der forslag på videre arbeid beskrives .	Prošeakta lea dál loahpahuvvon , ja lea ráhkaduvvon raporta mas viidásit bargu evttohuvvo .
Undersøkelsen viser at det er behov for leker og pedagogisk materiell som gjenspeiler mangfoldet i samiske samfunn .	Iskkadeapmi čájeha ahte lea dárbu stoahkanhearvvaide ja pedagogalaš ávdnasiidda mat speadjalastet sámi servodaga girjáivuođa .
Barnehagedagen	Mánáidgárdebeaivi
Barnehagedagen markeres årlig over hele landet .	Mánáidgárdebeaivi čalmmustahttojuvvo juohke jagi miehtá riikka .
Formålet med dagen er å vise fram barnehagen .	Ulbmil dainna beivviin lea čájehit mánáidgárddi .
Årets slagord var Vi kan ! .	Dan jagi čeaskkutsátni lei Mii máhttit ! .
Sametinget deltok under markering i barnehagene i Karasjok , der det var omvisning og informasjon om samisk innhold i barnehagen .	Sámediggi lei mielde čalmmustahttime Kárášjoga mánáidgárddiid , doppe lei oahpisteapmi ja diehtojuohkin sámi sisdoalu birra mánáidgárddis .
Evaluering av tilskudd til samiske barnehager	Sámi mánáidgárdedoarjaga evalueren
Sametinget har , som en oppfølging av Asplan Viaks evalueringsrapport ― Evaluering av Sametingets tilskudd til samiske barnehager‖ utarbeidet og vedtatt nye tildelingskriterier for tilskudd til barnehager med samiske barn .	Sámediggi lea , Asplan Viaka evaluerenraportta “ Sámedikki mánáidgárdedoarjaga evalueren ” čuovvoleapmin , ráhkadan ja mearridan ođđa juolludannjuolggadusaid doarjagiidda mánáidgárddiide gos leat sámi mánát .
Kriteriene ble endret slik at hvert tilskudd har eget mål , og kriteriene er noe ulike for hvert tilskudd .	Eavttut rievdaduvvoje nu ahte juohke doarjagis lea sierra mihttomearri , ja eavttut rievddadit doarjagis doarjagii .
Det er ikke foretatt større endringer for tilskuddet som vil få konsekvenser for søkere .	Muhto doarjagiin eai leat nu stuora rievdadusat ahte dat čuhcet ohcciide .
Tilskudd til læremidler til barnehager	Doarjja mánáidgárdeoahpponeavvuide
Sametinget vil at det skal utvikles læremidler og faglitteratur på grunnlag av gjeldende rammeplan for barnehager .	Sámediggi háliida ahte mánáidgárddiide ráhkaduvvojit oahpponeavvut ja fágagirjjálašvuohta gustovaš mánáidgárderámmaplána vuođul .
I budsjettet for 2011 var derfor det avsatt kr 1 500 000 til dette formålet .	Danne lei 2011 bušeahtas várrejuvvon 1 500 000 ru dán mihttomearrái .
Det kom inn 10 søknader .	Bohte 10 ohcama .
Det ble bevilget kr 2 186 000 til seks prosjekter , blant annet interaktiv bok for barn , nyopptrykk og fornying av sangboken ― Suga Suga Su‖ og digitalt læremiddel .	Juolluduvvui 2 186 000 ru guđa prošektii , earret eará interaktiiva girji mánáide , lávllagirjji “ Suga Suga Su ” ođasteapmi ja ođđaprentosat ja digitála oahpponeavvu .
Tilskudd til samiske barnehager	Doarjja sámi mánáidgárddiide
Sametinget er med på og sikrer samiske barn et barnehagetilbud bygd på samisk språk og kultur .	Sámediggi lea mielde sihkkarastime sámi mánáide mánáidgárdefálaldaga mii lea vuođđuduvvon sámi gillii ja kultuvrii .
I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 9 405 000 til tilskudd til samiske barnehager .	2011 bušeahtas lei várrejuvvon 9 405 000 ru sámi mánáidgárddiide .
33 samiske barnehager har fått tildelt tilskudd , til sammen kr 7 410 200. 28 barnehager har fått tildelt tilskudd til samisk språkopplæring , til sammen kr 1 315 000 .	33 sámi mánáidgárddi ožžo doarjaga , oktiibuot 7 410 200 ru. . 28 mánáidgárddi ožžo doarjaga sámegieloahpahussii , oktiibuot 1 315 000 ru. .
Totalt er det tildelt kr 8 875 200 i tilskudd til samiske barnehager .	Ollislaččat juolluduvvui sámi mánáidgárddiide 8 875 200 ru doarjja .
Gjenstående er kr 529 800 .	Bázii vel 529 800 ru. .
Det kom inn noen færre søknader i 2011 til språkopplæring for enkeltbarn enn i 2010 .	2011:s bohte veahá unnit ohcama giellaoahpahussii eaŋkilmánáide go 2010:s .
Grunnopplæring og voksenopplæring Samarbeid	Vuođđooahpahus ja rávisolbmuidoahpahus Ovttasbargu
Sametingsrådet har i 2011 utarbeidet en sametingsmelding om opplæring og utdanning , som ble lagt fram i plenum i november .	Sámediggeráđđi lea 2011:s hábmen Sámediggedieđáhusa oahpahusa ja oahpu birra , mii geigejuvvui dievasčoahkkimii skábmamánus .
Den skal behandles i Sametingets plenum i 2012 .	Dát galgá gieđahallojuvvot Sámedikki dievasčoahkkimis 2012:s .
Opplæringsmeldingen tar sikte på å avklare og styrke Sametingets rolle i utdanningspolitikken .	Oahpahusdieđáhusa ulbmil lea čielggadit ja nannet Sámedikki rolla oahpahuspolitihkas .
I dag er Sametingets myndighet og ansvar for gjennomføring av lovfestede rettigheter innen opplæring uavklart .	Dál ii leat Sámedikki váldi ja ovddasvástádus čielggas mii guoská lága bokte mearriduvvon vuoigatvuođaide oahpahusas .
Sametingets konsultasjonsrett gir oss en bedre mulighet til å påvirke nasjonal utdanningspolitikk enn hva som var tilfelle før konsultasjonsavtalen trådte i kraft i 2005 , og Sametinget skal konsulteres i alle opplæringssaker som berører samiske interesser .	Sámedikki konsulterenriekti addá midjiide dál buoret vejolašvuođa váikkuhit našunála oahpahuspolitihkkii go maid ovdal konsulterenšiehtadus dahkkui 2005:s , lei vejolaš , ja Sámediggi galgá konsulterejuvvot buot oahpahusáššiin mat guoskkahit sámi beroštumiid .
Det er derfor viktig at Sametinget blir involvert i saker så tidlig som mulig , og gode samarbeidsformer med sentrale myndigheter er derfor av stor betydning .	Dan sivas lea dehálaš ahte Sámediggi searvá áššiide nu árrat go vejolaš , ja buorit ovttasbargovierut guovddáš eiseválddiiguin leat danin hui dehálaččat .
Sametinget har hatt tre samarbeidsmøter med Kunnskapsdepartementet ( KD ) .	Sámedikkis leat leamaš golbma ovttasbargočoahkkima Máhttodepartemeanttain ( MD ) .
Dette er avtalte , faste møter , der det blir det tatt opp aktuelle saker som gjelder både barnehage og grunnopplæring .	Dát leat šiehtadallojuvvon , fásta čoahkkimat , gos áigeguovdilis áššit váldojuvvojit bajás sihke mat gusket mánáidgárddiide ja vuođđooahpahussii .
Utdanningsdirektoratet deltar også på disse møtene .	Oahpahusdirektoráhtta searvá maid dáidda čoahkkimiidda .
Sametinget har også fulgt de faste samarbeidsmøtene som Utdanningsdirektoratet og Kunnskapsdepartementet har med statlig utdanningsadministrasjon , det vil si utdanningsdirektørene i alle landets fylker .	Sámediggi lea maid čuvvon fásta ovttasbargočoahkkimiid mat Oahpahusdirektoráhtas ja Máhttodepartemeanttas leat stáhtalaš oahpahushálddahusain , dás oaivvilduvvot oahpahusdirektevrrat buot fylkkain riikkas .
Der blir aktuelle barnehage- og opplæringssaker satt på dagsorden .	Doppe digaštallojuvvojit áigeguovdilis mánáidgárde- ja oahpahusáššit .
Sametinget samarbeider også med andre aktører når det gjelder opplæring .	Sámediggi ovttasbargá maid eará aktevrraiguin oahpahusáššiin .
Sametinget har deltatt på møte med fylkesmennene i de tre nordligste fylkene og Utdanningsdirektoratet , der Sametinget har presentert læremiddelportalprosjektet Ovttas / Aktan / Aktesne og rapporten om fag- og timefordeling .	Sámediggi lea oassálastán čoahkkimiin fylkkamánniiguin golmma davimus fylkkas ja Oahpahusdirektoráhtain , ja doppe čájehii Sámediggi oahpponeavvoportála prošeavtta Ovttas / Aktan / Aktesne ja fága- ja diibmojuogu raportta .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira Side 150 av 377	Goappašiid prošeavttaid birra boahtá eanet maŋŋelis kapihttalis .
Sametinget har deltatt i en administrativ samarbeidsgruppe mellom Norge og Sverige , med medlemmer fra Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet i Norge , Utbildningsdepartementet og Skolverket , i Sverige , Sameskolstyrelsen og Sametinget i Norge .	Sámediggi lea oassálastán hálddahuslaš ovttasbargojoavkkus gaskal Norgga ja Ruoŧa , Máhttodepartemeanta miellahtuiguin ja Norgga oahpahusdirektoráhtain , Ruoŧa Utbildingsdepartementet ja Skolverket , Sameskolstyrelsen , ja Norgga Sámediggi .
Samarbeidsgruppen skal lage utkast til avtale mellom Norge og Sverige om samiskopplæring , med hovedvekt på sør- og lulesamisk .	Ovttasbargojoavku galgá hábmet ovttasbargošiehtadussii árvalusa gaskal Norgga ja Ruoŧa sámegieloahpahusa birra , gos lulli- ja julevsámegielat deattuhuvvojit .
Et eventuelt samarbeid med Finland om inkludering av nordsamisk kan bli tatt opp på et senere tidspunkt .	Vejolaš ovttasbargu Suomain davvisámegiela searvadahttima birra sáhttá maŋŋil guorahallojuvvot .
Formålet med møtene er å informere hverandre om ulike planer og felles utfordringer vedrørende opplæring og utdanning .	Čoahkkimiid mihttomearri lea diehtojuohkin iešguđet plánaid birra ja oktasaš hástalusaid birra mat gusket oahpahussii ja ohppui .
Nasjonalt tilsyn i grunnskolen og planene for arbeidet med ny struktur for videregående skoler i Finnmark var også tema .	Fáddán ledje maid našunála bearráigeahčču vuođđoskuvllas ja ođđa struktuvrra barggu plánat joatkkaskuvllaide Finnmárkkus .
I tillegg fikk forumet en grundig orientering om ‖Ny Giv‖ som er et landsomfattende satsingsprosjekt om overgangen mellom grunnskole og videregående skole .	Dasa lassin oaččui forum vuđolaš čilgema “ Ny Giv ” birra , mii lea miehtá riikka áŋgiruššanprošeakta vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla rasttildeami birra .
Forumet ble orientert om hvilke kommuner som var kommet med , og at også de to samiske videregående skolene var med i prosjektet .	Forum beasai gullat makkár suohkanat dás leat mielde , ja ahte maiddái min guokte sámi joatkkaskuvlla lea dán prošeavttas mielde .
FUG er et nasjonalt utvalg for og med foreldre som har barn i skolen og oppnevnes av Kongen i statsråd for perioder på fire år .	Dát lávdegoddi lea našunála lávdegoddi váhnemiidda ja váhnemiiguin geain leat mánát skuvllas ja lea Gonagas stáhtaráđis mii nammada njealji jahkái hávális .
Utvalget består av leder , nestleder , fem medlemmer og to varamedlemmer .	Lávdegottis leat jođiheaddji , nubbinjođiheaddji , vihtta lahtu ja guokte várrelahtu .
Stortingsmelding om ungdomstrinnet	Stuoradiggedieđáhus nuoraidskuvlla dási birra
Regjeringen la i april 2011 fram en ny melding til Stortinget om ungdomstrinnet , St. meld. 22 ( 2010 – 2011 ) Motivasjon – Mestring – Muligheter .	Ráđđehus geigii cuoŋománu 2011 ođđa dieđáhusa Stuoradiggái nuoraidskuvladási birra , St. meld . 22 ( 2010 – 2011 ) Motvering – Mestring – Muligheter .
Sametinget har kommet med innspill i prosessen , og det har vært administrativ konsultasjon mellom Kunnskapsdepartementet og Sametingsrådet .	Proseassas lea Sámediggi buktán cealkámušaid , ja lea leamaš hálddahuslaš konsulteren gaskal Máhttodepartemeanta ja Sámediggeráđi .
Formålet med konsultasjonen var at den samiske eleven skulle bli ivaretatt i den nye Stortingsmeldingen .	Konsultašuvnna ulbmil lei ahte sámi oahppis váldo vára ođđa Stuoradiggedieđáhusas .
Meldingen har blant annet forslått innføring av valgfag , og Utdanningsdirektoratet har sendt dette forslaget på høring .	Dieđáhusas lea earret eará árvaluvvon geavahussii váldit válljenfága , ja Oahpahusdirektoráhtta lea sádden dán árvalusa gulaskuddamii .
Sametinget vil følge opp både dette forslaget og den videre oppfølgingen av meldingen .	Sámediggi áigu čuovvolit sihke dán árvalusa ja dieđáhusa viidásit čuovvoleami .
Nye kompetansekrav for undervisning i samisk	Ođđa gelbbolašvuođagáibádusat sámegiel oahpahusas
Kunnskapsdepartementet har orientert om at de har tatt Sametingets innspill vedrørende kompetansekrav for undervisning i samisk i opplæringsloven og privatskoleloven til følge .	Máhttodepartemeanta lea dieđihan ahte sii leat váldán vuhtii Sámedikki cealkámuša mielde oahpahusláhkii ja priváhtaskuvlaláhkii , mii guoská gelbbolašvuođagáibádussii sámegiela oahpahusas .
Det betyr at det vil stilles samme kompetansekrav til lærere uansett om de skal undervise i samisk som førstespråk eller samisk som andrespråk .	Dát mearkkaša ahte biddjojit seamma gáibádusat gelbbolašvuhtii oahpaheddjiide beroškeahttá galget go sii oahpahit sámegiela vuosttašgiellan dahje sámegiela nubbingiellan .
Sametinget vurderer det slik at elever som har samisk som andrespråk også har krav på en kvalitativ god opplæring og er fornøyd med at dette tas med i lovarbeidet .	Sámediggi árvvoštallá ahte ohppiin geain lea sámegiella nubbingiellan , maid lea riekti oažžut oahpahusa mas lea buorre kvalitehta ja lea duhtavaš go dát váldo mielde láhkabarggus .
Informasjon og veiledning	Diehtojuohkin ja nevvodeapmi
Sametinget gir fortløpende informasjon og råd til foreldre og skoler om ulike saker på områder innenfor opplæring .	Sámediggi addá čađat dieđuid ja ráđiid váhnemiidda ja skuvllaide iešguđet lágan áššiid birra oahpahussuorggis .
Det er spesielt foreldre og skoler utenfor forvaltningsområdet for samisk språk som tar kontakt .	Erenoamážit lea váhnemat ja skuvllat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu geat váldet oktavuođa .
Blant annet har det vært spørsmål omkring rett til opplæring i samisk på private skoler .	Earret eará leat gažaldagat leamaš sámegieloahpahusa rievtti birra priváhta skuvllain .
Sametinget får ofte besøk av organisasjoner , universitet og skolemyndigheter fra andre land som ønsker å få informasjon om utdanningssystemet i Norge , Sametingets rolle og myndighet , tospråklighet , finansiering av skoler og særlig om samisk læremiddelutvikling .	Sámediggi oažžu dávjá organisašuvnnaid , universitehtaid ja skuvlaeiseválddiid eará riikkain guossái , geat háliidit dieđuid earret eará oahpahusvuogádaga birra Norggas , Sámedikki rolla ja válddi birra , guovttegielalašvuođa birra , skuvllaid ruhtadeami birra ja erenoamážit sámegielat oahpponeavvobuvttadeami birra .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 151 av 377	151 siidu 379 siiddus
Sametinget gir informasjon om samiske læremidler gjennom læremiddelportalen Ovttas.no og gjennom Samisk læremiddelsentral .	Láhkaásahus geatnegahttá maid addit oahpahusa sámiid ja sámi giela , kultuvrra ja servodateallima birra .
Innenfor rammer fastsatt av departementet gir Sametinget forskrifter om innholdet i slik opplæring .	Rámmaid siskkobealde maid departemeanta buktá , hábme Sámediggi láhkaásahusa dákkár oahpahusa sisdollui .
Departementet gir forskrifter om andre særskilte læreplaner for opplæring i samisk distrikt og for elever utenfor samisk distrikt som får samisk opplæring .	Departemeanta addá láhkaásahusaid eará erenoamáš oahppoplánaide oahpahussii sámi guovlluin ja ohppiide geain lea sámegieloahpahus , olggobealde sámi guovllu .
Sametinget kan i samråd med departementet lage utkast til disse forskriftene .	Sámediggi sáhttá maid ovttasráđiid departemeanttain hábmet árvalusa dáidda láhkaásahusaide .
På bakgrunn av dette har Sametinget i 2011 gjort følgende når det gjelder læreplaner : Kunnskapsdepartementet har igangsatt arbeid med å utarbeide læreplaner i valgfag for ungdomstrinnet .	Dán vuođul lea Sámediggi 2011:s dahkan čuovvovaččat mii guoská oahppoplánaide : Máhttodepartemeanta lea bidjan johtui hábmenbarggu válljenfága oahppoplánain nuoraidskuvladásis .
Utdanningsdirektoratet har fått i oppdrag å utarbeide læreplanene .	Oahpahusdirektoráhtta lea ožžon barggu hábmet oahppoplánaid .
Sametinget har foreslått medlemmer til faggruppene og fått inn medlemmer til flere av gruppene .	Sámediggi lea árvalan lahtuid fágajoavkkuide ja lea ožžon lahtuid máŋgga jovkui .
Utdanningsdirektoratet har i 2010 justert den ordinære læreplanen i norsk med hensyn til lesing og yrkesretting .	Oahpahusdirektoráhtta lea 2010 rievdadan dárogiela dábálaš oahppoplána áššiide mat gusket lohkamii ja fidnoohppui .
I samarbeid med Utdanningsdirektoratet ble også justering av læreplan i norsk for elever med samisk som førstespråk sendt ut til høring .	Ovttasbarggu bokte Oahpahusdirektoráhtain sáddejuvvui maiddái rievdadus dárogiela oahppoplánas ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan gulaskuddamii .
Oppsummering av høringssvar er gjort , og viderebehandling av justeringer i læreplanene er i gang .	Gulaskuddancealkámušaid čoahkkáigeassu lea dahkkon , ja viidáset meannudeapmi oahppoplánaid rievdademiin lea jođus .
Justeringer vil bli gjort gjeldende for neste skoleår .	Rievdadusat bohtet gustot boahtte skuvlajagi rájis .
Sametinget har foreslått medlemmer til arbeidsgrupper som arbeider med forslag til revideringer av læreplanene .	Sámediggi lea árvalan lahtuid bargojoavkkuide mat barget oahppoplánaid rievdadeami evttohusain .
Sametinget har vedtatt anbefaling om justering av læreplan i samfunnsfag – samisk og naturfag – samisk for videregående opplæring .	Sámediggi lea čuovvolan ávžžuhusa rievdadit oahppoplána servodatfágas – sámegiella ja luonddufága – sámegiella joatkkaohppui .
Sametinget har fastsatt læreplan i treduodjifaget og horn- , bein- og metallduodjifaget for Vg3/opplæring i bedrift .	Sámediggi lea mearridan oahppoplána muorraduodjefágas ja čoarve- dákte- ja metállafágas Jo 3 fidnooahpus .
Videre har Sametinget vedtatt å godkjenne fagbrev som betegnelse på sluttkompetanse i duodjifagene .	Viidáseappot lea Sámediggi mearridan dohkkehit doahpaga fágareive loahppagelbbolašvuohtan duodjefágain .
Fag- og timefordeling	Fága- ja diibmojuohku
Fag- og timefordeling for elever som har opplæring i samisk har vært drøftet med Kunnskapsdepartementet ved innføring av Kunnskapsløftet-samisk og ved timetallsutvidelsen i 2008 .	Fága- ja diibmojuohku ohppiide geain lea oahpahus sámegillii lea digaštallojuvvon máhttodepartemeanttain go Máhttolokten- sámegiella biddjui johtui ja diibmolasiheamis 2008:s .
Denne gruppen la i januar 2011 fram en rapport om fag- og timefordelingen for elever som har samisk opplæring .	Joavku geigii ođđajagimánu 2011 raportta fága- ja diibmojuohkima birra ohppiide geain lea sámegieloahpahus .
Rapporten fremmer tiltak for å bedre organiseringen av opplæringen for disse elevene og forslår endringer i opplæringsloven , forskrift til opplæringsloven , læreplaner i norsk og samisk og endringer i fag- og timefordeling .	Raporta ovddida doaibmabijuid mat galget buoridit oahpahusa organiserema sidjiide ja evttoha rievdademiid oahpahuslágas , oahpahuslága láhkaásahusas , oahppoplánain dárogielas ja sámegielas ja rievdademiid fága- ja diibmojuohkimis .
Sametingsrådet behandlet rapporten i mai 2011 og støttet de forslagene som er fremmet i rapporten .	Sámediggeráđđi meannudii raportta miessemánu 2011 , ja doarjjui evttohusaid mat bohtet ovdan raporttas .
Det er Kunnskapsdepartementet som har myndighet til å fastsette de fleste endringer som foreslås i rapporten .	Máhttodepartemeanttas lea váldi mearridit eanas rievdademiid mat evttohuvvojit raporttas .
På bakgrunn av tilbakemeldingene vil direktoratet sende ut et formelt høringsbrev om endringer i fagog timefordeling for elever som har samiskopplæring .	Cealkámušaid vuođul áigu direktoráhtta sáddet formálalaš gulaskuddanreivve fága- ja diibmojuohkima birra ohppiin geain lea sámegieloahpahus .
I oktober 2011 sendte Utdanningsdirektoratet fag- og timefordeling i norsk og engelsk i yrkesfaglige utdanningsprogram i videregående opplæring på høring .	Golggotmánu 2011 sáddii Oahpahusdirektoráhtta gulaskuddamii fága- ja diibmojuohkima dárogielas ja eŋgelasgielas fidnofágalaš oahpahusprográmmain joatkkaoahpusas .
Søkerbaserte tilskudd Ordinære læremidler for grunnopplæringen	Ohcanvuđot doarjagat Dábálaš oahpponeavvut vuođđooahpahussii
Sametinget skal legge til rette for å utvikle samiske læremidler på grunnlag av gjeldende læreplanverk .	Sámediggi galgá veahkehit dasa ahte sámi oahpponeavvut buvttaduvvojit dálá oahppoplánaid vuođul .
I 2011 var det avsatt kr 13 325 107 til ordinære læremidler for grunnopplæringen .	2011:s lei várrejuvvon 13 325 107 ruvnno dábálaš oahpponeavvuide vuođđooahpahussii .
Dette er etter revidert budsjett og tilbaketrekninger .	Dát lei maŋŋil reviderejuvvon bušeahta ja ruovttoluottageassimiid maŋŋil .
Det kom inn 62 søknader til utvikling av ordinære læremidler .	Ledje boahtán 62 ohcama dábálaš oahpponeavvuid buvttadeapmái .
Av disse ble 31 søknader innvilget .	Dáin ožžo 31 doarjaga .
Læremidlene omfatter både bøker , film , cd og nettressurs .	Oahpponeavvut ledje sihke girjjit , filmmat , cd ja neahttaresurssat .
Blant de nye læremidlene er det et læreverk i sørsamisk som førstespråk for 3. årstrinn , sjangerlesebok for ungdomstrinnet på lulesamisk og en bok om planter på nordsamisk / norsk beregnet for barnehage og for 1.-7.årstrinn .	Ođđaseamos oahpponeavvuin leat earret eará lullisámegielat oahpponeavvut vuosttaš giellan 3. ceahkkái , julevsámegielat šáŋgárlohkangirji nuoraidskuvladássái ja okta girji davvisámegillii / dárogillii šattuid birra mánáidgárddi ja 1.- 7.- luohkáid várás .
Ferdigstilte læremidler i 2011 fordeler seg slik : Språk Nordsamisk Lulesamisk Sørsamisk Sum	Válmmasbuvttaduvvon oahpponeavvuid juohku lea ná 2011:s : Giella Davvisámegillii Julevsámegillii Lullisámegillii Submi
Antall 32 3 11 46	lohku 32 3 11 46
Av dette ble det bevilget tilskudd til nyopptrykk av 12 læremidler Særskilt tilrettelagte læremidler	Dáin loguin lea mielde doarjja juolluduvvon 12 ođđasisprentemii oahpponeavvuin . Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvut
Tilskudd til særskilt tilrettelagte læremidler blir prioritert etter innrapporterte , individuelle behov og til læremidler innen områdene syns- , hørsels- , matematikk- og lese- / skrivevansker samt til kartleggingsog veiledningsmateriell .	Doarjja erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide vuoruhuvvo sisa dieđihuvvon , ovttaskas dárbbuide ja oahpponeavvuide čalmmehemiid ja bealjehemiid várás ja sin váste geain leat matematihkka- ja čállin- / lohkanváttisvuođat ja kárten- ja nevvodanmateriálaide .
Til særskilt tilrettelagte læremidler var det satt av kr 1 940 101 .	Erenoamážit heivehuvvon oahpponeavvuide lei várrejuvvon 1 940 101 ruvnno .
Det kom det inn 17 søknader , og 6 av dem ble innvilget .	Midjiide bohte 17 ohcama , ja guđas dain ožžo juolluduvvot doarjaga .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 153 av 377	153 siidu 379 siiddus
I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 4 000 000 til oversetting av matematikkverk for grunnskolen .	Oahpponeavvoportála lea ožžon nama Ovttas | Aktan | Aktesne . 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 3 500 000 ruvdno oahpponeavvoportálii .
Læremiddelportalen Ovttas | Aktan | Aktesne ble offisielt åpnet i Kautokeino i november 2011 , og i den forbindelse ble det arrangert en lanseringskonferanse , med innbudte forelesere og talere .	Oahpponeavvoportála Ovttas | Aktan | Aktesne rahppojuvvui almmolaččat Guovdageainnus čakčamánu 26. b. 2011 , ja dan oktavuođas lágiduvvui almmuhankonferánsa , gosa ledje bovdejuvvon logaldallit ja sárdnideaddjit .
Sametingsrådet stod for åpningen og holdte innlegg om viktigheten av Ovttas | Aktan | Aktesne .	Sámediggeráđđi rabai ja doalai sáhkavuoru Ovttas | Aktan | Aktesne dehálašvuođas .
I forbindelse med lanseringen av læremiddelportalen ble det avholdt en læremiddelutstilling hvor samiske forlag og Giellatekno ved Universitetet i Tromsø var blant utstillerne .	Almmuheami oktavuođas dollui maid oahpponeavvočájálmas gos earret eará sámi lágádusat ja Giellatekno Romssa universitehtas ledje čájeheaddjit .
Det ble også arrangert arbeidsseminarer i aktuelle temaer for konferansedeltakerne .	Seammás lágiduvvoje bargoseminárat áigeguovdilis fáttáin konferánsaoassálastiide .
Redaksjonen i prosjektet arbeider kontinuerlig med publisering av læreressurser , og har så langt lagt inn informasjon om over 800 i ressurser i portalen .	Prošeavtta doaimmahus bargá čađat oahpporesurssaid almmuhemiin , ja lea dássážii bidjan dieđuid badjel 800 resurssa birra portálii .
Redaksjonen består av fem personer i tillegg til prosjektleder , og innehar nord- , lule- og sørsamisk språkkompetanse .	Lassin prošeaktajođiheaddjái leat vihtta bargi doaimmahusas , ja doppe gávdno lulli- , julev- ja davvisámegielat gelbbolašvuohta .
I fase II i prosjektet er det under produksjon 2 læremiddelpiloter .	Prošeavtta nuppi fásas leat guokte oahpponeavvopilohta buvttadeami vuolde .
Pilotene utarbeides til fagene naturfag på ungdomstrinnet og samfunnsfag på mellomtrinnet .	Pilohtat ráhkaduvvojit luonddufága váste nuoraidskuvlla dássái ja servodatfága váste gaskadássái .
I produksjonen av læremiddelpilotene samarbeider prosjektet med flere læremiddelforfattere .	Oahpponeavvopilohtaid buvttadeamis ovttasbargá prošeakta muhtin oahpponeavvočálliiguin .
Kompetanseheving Stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole	Gelbbolašvuođalokten Stipeanda ohppiide geain lea sámegiella fágan joatkkaskuvllas
Sametinget vil øke antall elever i videregående skole som velger samisk som førstespråk spesielt og opplæring i samisk språk generelt .	Sámediggi áigu lasihit logu ohppiin joatkkaskuvllas geat válljejit sámegiela vuosttašgiellan erenoamážit ja muđui oahpahusa sámegielas .
I budsjettet for 2011 var det derfor avsatt kr. 2 400 000 til stipend for elever med samisk i fagkretsen i videregående skole .	2011 bušeahtas lei danin várrejuvvon 2 400 000 ruvnno stipeanddaide ohppiide geain lea sámegiella fágan joatkkaskuvllas .
522 elever fikk innvilget stipend .	522 oahppi ožžo juolluduvvot stipeandda .
I tabellen under fremkommer stipendstørrelse , budsjettforbruk mellom språknivåene i kroner og prosent og totalforbruk i kroner for 2011 : Språknivå Samisk som 1.språk Samisk som 2.språk Samisk som fremmedspråk Totalt	Tabeallas vuolábealde boahtá ovdan stipeandda sturrodat , bušeahttageavaheapmi gielladásiid gaskka , sihke ruvdnon ja proseantan , ja obbalaš geavaheapmi 2011:s : Galle ohcama Máksojuvvon juohke Gielladássi oahppái ru. .
Antall søknader Utbetaling i kr. pr. elev 226 5 810 171 4 360 125 2 905 522	Sámegiella 226 vuosttašgiellan 5 810 Sámegiella nubbingiellan 171 4 360 Sámegiella amasgiellan 125 2 905 Oktiibuot 522
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Budsjettforbruk i kroner 1 313 060 745 560 363 125 2 421 745	Bušeahttageavaheapmi Bušeahttaoassi ruvnnuin proseanttain 1 313 060 745 560 363 125 2 421 745
Side 154 av 377	154 siidu 379 siiddus
Figuren under viser fordelingen av stipend for de ulike elevgruppene for årene 2009 , 2010 og 2011 :	Govvosis vuolábealde oaidná stipeanddaid juohkima iešguđet oahppojoavkkuide jagiin 2009 , 2010 ja 2011 :
Skrive- og lesehjelp for eldre samer	2010 437 oahppi 2009 461 Oahppi 50
Sametinget har satt av kr 250 000 til å etablere et pilotprosjekt som tilbyr skrive- og lesebistand for eldre samisktalende .	Váikkuhangaskaoamit maid Sámediggi hálddaša Verdde-prošeakta Sámediggi lea 2011 várren 250 000 ruvnno verddeprošektii .
Pilotprosjektet er i første omgang planlagt å bli gjennomført i kommuner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk i Finnmark , og midlene er tildelt Kautokeino kommune .	Pilohtaprošeakta lea álggos oaivvilduvvon čađahuvvot suohkaniin sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde Finnmárkkus , ja ruđat leat juolluduvvon Guovdageainnu suohkanii .
Språkprogram – Samefolkets fond	Giellaprográmma – sámeálbmot foanda
Sametinget har satt av kr 800 000 til oppfølging av et 5-årig språkprogram ved Sámi allaskuvla , der målgruppen er voksne som vil lære seg samisk .	Sámediggi lea várren 800 000 ruvnno Sámi allaskuvlla 5- jagáš giellaprográmma čuovvoleapmái , mas olahusjoavku leat rávisolbmot geat áigot oahppat sámegiela .
Dette prosjektet har vist gode resultater så langt .	Dássážii leat dán prošeavttas boahtán buorit bohtosat .
Til sammen 112 voksne har begynt på samiskopplæring i løpet av de to årene prosjektet har vart , og 51 personer har gjennomført og bestått eksamen .	Oktiibuot leat 112 rávisolbmo álgán sámegielohppui dán guovtti jagis go prošeakta lea bistán , ja 51 olbmo leat čađahan ja nagodan eksámeniid .
Prosjektet har også nådd et høyt nivå når det gjelder undervisningsmetoder .	Oahpahusmetodaid ektui lea prošeakta ollen alla dássái .
Sámi allaskuvla holder nå på å finne samarbeidspartnere både i sør- og pitesamisk område .	Sámi allaskuvla lea dál ohcame ovttasbargoguimmiid sihke lulli- ja bihtánsámi guovlluin .
I lulesamisk område har Árran - julevsáme guovdásj / lulesamisk senter tilbudt voksenopplæring , men språkprosjektet kan også tilpasses deres behov .	Julevsámi guovllus lea Árran- julevsáme guovdásj / lulesamisk senter fállan rávisolbmuidoahpu , muhto giellaprošeakta sáhttá maid heivehuvvot sin dárbbuid mielde .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 155 av 377	155 siidu 379 siiddus
Høyere utdanning Arbeidet med ny revidert rammeplan for førskolelærerutdanning	Alit oahppu Ođđa reviderejuvvon rámmaplána ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui
Sametinget har et fast medlem i planutvalget for ny revidert rammeplan for førskolelærerutdanning .	Sámedikkis lea okta fásta lahttu plánalávdegottis mii bargá ođđa reviderejuvvon rámmaplánain ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpus .
Det har vært viktig å ha et fast medlem i utvalget for å kunne oppnå målsettingen om at all høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet .	Olahan dihtii mihttomeari ahte buot alit oahput ja dutkamat váldet vára sámi perspektiivvas , de lea leamaš dehálaš ahte lea okta fásta lahttu lávdegottis .
Rammeplanutvalget har en åpen debatt om hva som til en hver tid er under behandling .	Rámmaplánalávdegottis lea leamaš rabas digaštallan dan birra ahte maid áiggis áigái leat meannudeame .
Det har kommet inn mange innspill som rammeplanutvalget drar nytte av i sitt arbeid .	Moanat gulaskuddancealkámuša leat boahtán sisa maiguin rámmaplánalávdegoddi sáhttá ávkkástallat iežaset barggus .
I tillegg er det en faggruppe som parallelt med rammeplanutvalget arbeider med forslag til innholdet i den nye rammeplanen .	Dasa lassin lea okta fágajoavku mii bargá buohtalaga rámmaplánalávdegottiin ođđa rámmaplána sisdoalu árvalusain .
Nasjonal rekrutteringsstrategi for samisk høyere utdanning	Našunála rekruterenstrategiija sámi alitohppui
Kunnskapsdepartementet ga i 2009 Sámi allaskuvla i oppdrag å opprette , lede og forestå sekretariatsfunksjonen for en nasjonal arbeidsgruppe med siktemål å utarbeide en strategi for rekruttering til samisk høyere utdanning , med særlig vekt på samisk lærerutdanning og samiske språk .	Máhttodepartemeanta attii Sámi allaskuvlii 2009:s barggu ásahit , jođihit ja čađahit čállingoddedoaimma našunála bargojoavkkus man ulbmil lea hábmet strategiija sámi alitoahpu rekruteremii , ja mas lea erenoamáš dehálaš sámi oahpaheaddjioahppu já sámi gielat .
Arbeidsgruppens forslag var ferdig i slutten av 2010 .	Bargolávdegotti árvalus válbmanii loahpageahčen 2010 .
Sametinget hadde konsultasjoner med Kunnskapsdepartementet om arbeidsgruppens forslag til nasjonal rekrutteringsstrategi for samisk høyere utdanning i begynnelsen av 2011 .	Sámedikkis lea álggus 2011 leamaš konsulteren Máhttodepartemeanttain bargolávdegotti árvalusa birra našunála rekruterenstrategiijain sámi alitohppui .
Partene ble i avsluttende konsultasjonsmøte enige om definisjon av samisk høyere utdanning .	Bealálaččat bođiiga ovttaoaivilii maŋimus konsulterenčoahkkimis movt defineret sámi alitoahpu .
Det ble lagt vekt på at samisk høyere utdanning er utdanningsløp der bruken av og kunnskap om samiske språk og samisk kultur står sentralt .	Das deattuhuvvui ahte sámi alitoahppu lea oahppočađaheapmi mas ipmárdus ja máhttu sámi giela ja kultuvrra birra leat guovddážis .
Denne strategien inkluderer altså samisk høyere utdanning som ( 1 ) profesjonsutdanninger med undervisning på nord- , lule- eller sørsamisk og / eller utdanning i disse språkene , samt ( 2 ) utdanning innen temaer som samisk litteratur , samfunnsliv , tradisjonell kunnskap , historie og kultur uansett undervisningsspråk .	Dán strategiija sisdoallu lea dasto sámi alitoahppu nu go ( 1 ) profešuvdnaoahput main oahpahus čađahuvvo davvi- , julev- dahje lullisámegillii ja/dahje dáid gielaid oahppu , ja ( 2 ) oahppu sámi girjjálašvuođa , servodateallima , árbedieđu , historjjá ja kultuvrra fáttáid gaskkas , beroškeahttá oahpahusgiela .
Sametinget fikk også godtatt endringsforslag om rekruttering av ikke-samisktalende , der følgende tekst ble gjeldende : Tidligere fornorskningspolitikk har medført at det i dag er et begrenset antall personer med kompetanse i de samiske språkene i Norge .	Sámediggi oaččui maid dohkkehuvvot rievdadusárvalusa rekruteret olbmuid mat eai leat sámegielagat , čuovvovaš teaksta gusto : Ovdalaš dáruiduhttinpolitihkka lea mielddisbuktán ahte odne leat unnán olbmot geain lea gelbbolašvuohta sámi gielain Norggas .
Det er derfor et tydelig behov for å øke antall personer som behersker de samiske språkene både skriftlig og muntlig .	Dan sivas lea čielga dárbu lasihit olbmuid logu geat máhttet sihke čállit ja lohkat sámi gielaid .
Dette er viktig av mange årsaker , blant annet for å revitalisere , bevare og utvikle samisk språk og kultur , men også for å sikre god forvaltning , befolkningens rettssikkerhet , samt øke befolkningens generelle kunnskap om samiske språk og samisk kultur .	Dát lea dehálaš máŋgga ášši dihte , earret eará ealáskahttit , váraváldit ja ovdánahttit sámi giela ja kultuvrra , muhto maiddái dan dihte ahte sihkkarastit buori hálddašeami , álbmoga riektesihkarvuođa , ja maiddái vai olbmuin lassána máhttu sámi giela ja kultuvrra birra .
Dialog med Samisk lærerutdanningsregion	Dialoga sámi oahpaheaddjioahpporegiovnnain
Sametinget har deltatt på møte mellom Kunnskapsdepartementet og Samisk lærerutdanningsregion ( region 7 ) .	Sámediggi lea searvan čoahkkimii gaskal Máhttodepartemeanta ja Sámi oahpaheaddjioahpporegiovnna ( 7. regiovdna ) .
Samisk lærerutdanningsregion består av følgende høgskoler og universiteter : Sámi allaskuvla , Høgskolen i Finnmark , Universitetet i Tromsø , Universitetet i Nordland og Høgskolen i Nord-Trøndelag .	Sámi oahpaheaddjioahpporegiovnnas leat čuovvovaš allaskuvllat ja universitehtat searvvis : Sámi allaskuvla , Finnmárkku allaskuvla , Romssa universitehta , Nordlándda universitehta ja Davvi- Trøndelága universitehta .
Agendaen for møtet var regionens felles arbeidsområder og utfordringer fremover , her var rekruttering et tema .	Čoahkkima agenda lei regiovnna oktasaš bargosuorggit ja hástalusat ovddos guvlui , ja rekruteren lei okta fáttáin .
Sametinget presenterte hvilke behov som var avdekket for etter- og videreutdanning for lærere som underviser i samisk og i samiske emner .	Sámediggi lea maid oassálastán čoahkkimii gaskal Oahpahusdirektoráhta ja 7. regiovnna , gos joatkkaoahppofálaldat oahpaheddjiide 2012- 2015 digaštallojuvvui .
Sametinget ble invitert til å delta på alle møter mellom institusjonene i regionen . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Doppe mearriduvvui ahte regiovdna sádde oktasaš ohcama Oahpahusdirektoráhtii , makkár doaimmaid sii háliidit mielde Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 156 av 377	156 siidu 379 siiddus
Arbeidet ledes av Sámi allaskuvla .	Barggu jođiha Sámi allaskuvla .
Sametinget deltok på møte rekrutteringsgruppa i region 7 i Tromsø .	Sámediggi oassálasttii 7. regiovnna rekruterenjoavkku čoahkkimis Romssas .
Hovedformålet med gruppas arbeid var å prioritere tiltak innenfor den nasjonale rekrutteringsstrategien for samisk høyere utdanning og foreslå hvordan midlene for 2011 skulle brukes .	Váldoulbmil joavkku barggus lei vuoruhit doaimmaid našunála rekruterenstrategiija siskkobealde sámi alitoahpus ja evttohit movt 2011 ruđat galget geavahuvvot .
Kompetanseheving for lærere	Gelbbolašvuođalokten oahpaheddjiide
Sámi allaskuvla har utviklet studieplan for kombinert etter- / videreutdanning om prinsipper for opplæringen – samisk , men høgskolen er forsinket med gjennomføringen .	Sámi allaskuvla lea hábmen lohkanplána ovttastuvvon lassi- / joatkkaoahpu prinsihpaid oahpahussii – sámegiella , muhto allaskuvla lea maŋŋonan čađahemiin .
Sametinget har overført midler til Sámi allaskuvla , som skal dekke deler av skoleeiernes vikarutgifter når lærere og andre ansatte deltar på studiet .	Sámediggi lea sádden ruđaid Sámi allaskuvlii , mat galget gokčat oasi skuvlaeaiggáda olggosgoluin sadjásašolbmui dan botta go oahpaheaddjit ja eará bargit oassálastet oahpus .
Sametinget har kartlagt kompetansehevingsbehov for samisklærere og lærere i samiske skoler .	Sámediggi lea kárten gelbbolašvuođadárbbu sámegiel oahpaheddjiin ja oahpaheddjiin sámi skuvllain .
Det er mest behov for kompetanseheving i samisk , blant annet i skriving og lesing , tospråklighetspedagogikk og bruk av gode opplæringsmodeller i samiskopplæring .	Eanemus dárbu lea loktet gelbbolašvuođa sámegielas , earret eará čállit ja lohkat , guovttegielatpedagogihkka ja buriid oahpahanmodeallaid geavahit sámegieloahpahusas .
Dernest er det behov for økt kompetanse om integrering av tradisjonell kunnskap i naturfag , samfunnsfag , matematikk og i andre fag .	Lassin dasa lea dárbu lasihit gelbbolašvuođa árbedieđu searvadahttima birra luonddufágas , servodatfágas , matematihkas ja eará fágain .
I matematikk er det også behov for kompetanseheving om fagbegrepene på samisk og bruk av praktiske metoder .	Matematihkas lea maid dárbu loktet gelbbolašvuođa sámegiela fáganamahusaid birra ja praktihkalaš metodaid geavaheami birra .
Videre er det behov for kompetanseheving i blant annet engelsk , duodji , flerkulturell forståelse og urfolkspedagogikk .	Viidáset lea dárbu loktet gelbbolašvuođa earret eará eŋgelasgielas , duojis , máŋggakultuvrrat ipmárdusas ja álgoálbmotpedagogihkas .
Den nasjonale kompetansehevingsstragien ivaretar bare i begrenset omfang kompetansehevingsbehov til lærere i samiske skoler og samisklærere .	Našunála gelbbolašvuođaloktenstrategiijas váldo dušše ráddjejuvvon oassi gelbbolašvuođaloktema dárbbus mielde , oahpaheddjiide sámi skuvllain ja sámegiel oahpaheddjiide .
Oppnevning av medlemmer i rammeplanutvalg for ny lærerutdanning 8 -13	Miellahtuid nammadeapmi rámmaplánalávdegoddái ođđa oahpaheaddjiohppui 8 -13
Etter forespørsel fra Kunnskapsdepartementet har Sametinget oppnevnt representanter i rammeplanutvalg ( RPU ) for ny lærerutdanning 8.-13 .	Máhttodepartemeanta jearaldaga maŋŋil lea Sámediggi nammadan áirasiid rámmaplánalávdegoddái ( RPL . ) / RPU ođđa oahpaheaddjiohppui 8. – 13 .
For RPU 1 , for integrert lektor / adjunktutdanning og PPU ble rådgiver Kevin Johansen oppnevnt .	/ RPU 1 , integrerejuvvon lektor / adjunktaoahpuide ja PPU nammaduvvui ráđđeaddi Kevin Johansen .
For RPU 2 , for de treårige faglærerutdanningene i praktisk og estetiske fag ble professor Frode Fjellheim oppnevnt og til RPU3 , for yrkesfaglærerutdanning og PPU-Y ble rektor Ellen Inga O Hætta oppnevnt .	/ RPU 2 , golmma jagi fágaoahpaheaddjiohppui praktihkalaš ja estehtalaš fágain , nammaduvvui professor Frode Fjellheim ja RPL . / RPU 3 , fidnooahpuid oahpaheaddjiohppui ja PPU- Y nammaduvvui Rektor Ellen Inga O. Hætta .
Stipend for høyere utdanning	Stipeanda alit ohppui
Sametinget ønsker å legge til rette for rekruttering av samisktalende fagfolk innenfor ulike fagområder I budsjett 2011 var det derfor avsatt kr 2 350 000 til stipend for høyere utdanning .	Sámediggi áigu láhčit dili nu ahte sámegielat fágaolbmot rekruterejuvvojit iešguđet fágasuorgái . 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 2 350 000 ruvnno alit oahpu stipeanddaide .
Det kom inn 189 søknader .	Ledje boahtán 189 ohcama .
Det ble bevilget stipend f totalt kr 2 354 200 til 130 studenter .	130 oahppái juolluduvvui stipeanda , oktiibuot 2 354 200 ruvnno .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 157 av 377	157 siidu 379 siiddus
Av de som har søkt om stipend til høyere utdanning i sør- , lule- og nordsamisk er fordelingen følgende : Språkgruppe Nordsamisk Lulesamisk Sørsamisk SUM	Sin gaskkas geat ohce stipeandda alit ohppui lulli- , julev- ja davvisámegielas lea juohkin ná : Giellajoavku Davvisámegiella Julevsámegiella Lullisámegiella Submi
Antall søknader 91 13 22 74	Galle ohcama 91 13 22 74
Fordeling i prosent 56,7 % 14,9 % 28,4 % 100,0 %	Juohku proseanttaid mielde 56,7 % 14,9 % 28,4 % 100,0 %
Fordeling i kroner 1 587 900 274 500 391 000 2 253 400	Juohku ruđa mielde 1 587 900 274 500 391 000 2 253 400
Figuren under viser fordelingen av tildelte stipend i 2011 for de ulike prioriterte stipendordningene .	Govus vuolábealde čájeha movt 2011 juolluduvvon stipeanddat leat juhkkojuvvon vuoruhuvvon stipeandaortnegiid gaskkas .
Forskning Kandidater til forskningsrådets divisjonsstyrer	Dutkan Kandidáhtat dutkanráđi divišuvdnastivrraide
Norges forskningsråd har invitert Sametinget til å foreslå kandidater til divisjonsstyrene for perioden 2011-2015 .	Norgga dutkanráđđi lea bovden Sámedikki evttohit kandidáhta divišuvdnastivrraide 2011-2015 áigodahkii .
De hensyn som vektlegges ved oppnevning av divisjonsstyremedlemmer er blant annet innsikt i forskning innenfor divisjonens fagfelt og interesse for forskningsstrategisk arbeid , interessefelt over flere divisjoners ansvar , erfaringsbakgrunn og personlige egenskaper .	Dat mii deattuhuvvo go divišuvdnamiellahtut nammaduvvojit , lea earret eará áddejupmi dutkamis divišuvnna fágasuorggis ja beroštupmi dutkanstrategalaš bargui , beroštupmi máŋgga divišuvnna ovddasvástádusas , vásihusduogáš ja persovnnalaš iešvuođat .
Ellers vektlegges det i sammensetningen kjønnsbalanse , geografisk fordeling og aldersspredning .	Muđui deattuhuvvojit ovttastusas sohkabealedeaddu , geográfalaš juohkin ja ahkeviidodat .
Kunnskapsdepartementet har oppnevnt professor Nils Oskal , Sámi allaskuvla i et av forskningsrådets divisjonsstyrer for perioden 1.7. 2011 – 31.5.2015 .	Máhttodepartemeanta lea nammadan professor Nils Oskala , Sámi Allaskuvllas ovtta divišuvdnastivrii áigodahkii suoidnemánu 1. b. 2011 rájis miessemánu 31. b. 2015 rádjái .
Han sitter i divisjonsstyret for energi , ressurs og klima .	Son lea energiija- , resurssa- ja dálkkádatdivišuvnnas .
Dette er første gang Sametinget har en samisk representant i et av divisjonsstyrene .	Lea vuosttaš geardi go Sámedikkis lea sámi ovddasteaddji ovtta divišuvdnastivrrain .
Med dette ser vi muligheten til at det samiske perspektivet blir ivaretatt i styret og at et samisk perspektiv styrkes innenfor forskningsrådet .	Dáinna oaidnit mii vejolašvuođa oažžut sámi perspektiivva vuhtiiváldojuvvot , ja sámi perspektiiva nannejuvvo dutkanráđis . Sámi dutkan ja alitoahpu lávdegoddi
Butenschønutvalget er et utvalg som er nedsatt for å utrede utviklingstrekk , behov og målsettinger for samisk forskning og urfolksforskning , herunder rammer for strategisk samarbeid , institusjons- og nettverksbygging .	Butenschønlávdegoddi , man professora Nils Butenschøn jođiha , lea lávdegoddi mii lea vuođđuduvvon guorahallandihti ovdánahttindovdomearkkaid , dárbbuid ja mihttomeriid sámi dutkamis ja álgoálbmotdutkamis , maiddái strategalaš ovttasbarggu rámmaid , institušuvdna- ja fierpmádathuksema .
Dette er en direkte oppfølging av Sametingets institusjonsmelding og er et av tiltakene som Sametinget og departementet ble enige om i St. meld. nr. 30 ( 2008-2009 ) Klima for forskning .	28 ( 2007- 2008 ) Sámepolitihkka ( St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken ) , Sámedikki institušuvdnadieđáhusas ja okta doaibmabijuin Maid Sámediggi ja departemeanta soabaiga Stuoradiggedieđáhusas no . 30 ( 2008- 2009 ) Klima for forskning .
Utvalget skal også ta inn over seg rekrutteringssituasjonen til samisk høyere utdanning som et grunnlag for samfunnsutviklingen og for å bygge sterke forskningsmiljøer .	Lávdegoddi galgá maid guorahallat rekrutterendili sámi alitoahpuide vuođđun servodatovdáneapmái ja dasa ahte hukset nanu dutkanbirrasiid .
I denne forbindelsen er Nasjonal rekrutteringsstrategi for samisk høyere utdanning ( Strategi 2011-2014 ) , som Sametinget og departementet ble enige om etter konsultasjoner , et viktig dokument . Utvalget og mandatet ble nedsatt av Kunnskapsdepartementet etter konsultasjoner med Sametinget .	Dán oktavuođas lea Našunála rekruterenstrategiija sámi alitohppui ( strategiija 2011- 2014 ) , maid Sámediggi ja departemeanta soabaiga guovvamánu 2011 maŋŋil konsulteremiid , dehálaš dokumeanta Máhttodepartemeanta nammadii lávdegotti ja mandáhta maŋŋil konsultašuvnnaid Sámedikkiin .
Sametinget hadde et møte med utvalget i starten av deres arbeid , hvor Sametinget tok opp utfordringene i det samiske samfunnet i et vidt perspektiv .	Sámediggeráđis lei čoahkkin lávdegottiin bargguid álggus , gos Sámediggeráđđi jearai hástalusaid birra mat leat sámi servodagas viiddis perspektiivvas .
Utvalget hadde en innspillskonferanse på Universitetet i Nordland i september hvor visepresident Laila Susanne Vars hadde et innlegg om samisk forskning og høyere utdanning .	Lávdegottis lei cealkámuškonferánsa Nordlándda universitehtas čakčamánus , gos várrepresideanta Laila Susanne Vars doalai sáhkavuoru sámi dutkama ja alitoahpu birra .
Utvalget skal legge frem sin utredning i mai 2012 .	Lávdegoddi galgá geiget iežaset čielggadusa miessemánu 2012 .
Regionale forskningsfond Forskningsfond Nord- Norge :	Regionála dutkanfoanda Davvi- Norgga dutkanfoanda :
Eva Josefsen er oppnevnt som Sametingets medlem i fondsstyret for Nord- Norge for perioden 2012 – 2015 , med varamedlem Kevin Johansen .	Eva Josefsen lea nammaduvvon Sámedikki lahttu Davvi- Norgga foandastivrii áigodahkii 2012 – 2015 , su várrelahttu lea Kevin Johansen .
Forskningsfond Midt- Norge :	Gaska- Norgga dutkanfoanda :
Arnt Erik Tjønna er oppnevnt som Sametingets medlem i fondsstyret for Midt- Norge for perioden 2012 -2015 , med varamedlem Nora Marie Bransfjell .	Arnt Erik Tjønna lea nammaduvvon Sámedikki lahttu Gaska- Norgga foandastivrii áigodahkii 2012 – 2015 , su várrelahttu lea Nora Marie Bransfjell .
Akkrediteringskriterier for oppstart av nye doktorgradsstudier	Akkreditereneavttut ođđa doavttergrádaoahpuid álggaheapmái
Kunnskapsdepartementet og Sametinget har hatt konsultasjoner om akkrediteringskriterier for oppstart av nye doktorgradsstudier .	Máhttodepartemeanttas ja Sámedikkis leat leamaš konsultašuvnnat akkreditereneavttuid birra doavttergrádaoahpuid álggaheamis .
Partene har blitt enig om følgende : Ved en forskriftsendring tas følgende tekst inn i departementets merknad til ny forskriftstekst : Kunnskapsdepartementet er oppmerksom på at dette kravet kan by på særskilte utfordringer ved Samisk høgskole fordi høgskolens formål er avhengig av at det kan rekrutteres personale og doktorgradskandidater med samisk språkkompetanse .	Bealálaččat šiehtaiga čuovvovaččat : Láhkaásahusa rievdadeamis váldo čuovvovaš teaksta mielde departemeantta mearkkašumiide ođđa láhkaásahustekstii : Máhttodepartemeanta diehtá ahte dát gáibádus sáhttá mielddisbuktit erenoamáš hástalusaid Sámi allaskuvlii dan sivas go allaskuvlla ulbmil lea dan duohken ahte sáhttá rekrutteret bargiid ja doavttergrádakandidáhtaid main lea sámegiel gelbbolašvuohta .
Det pågår nå en større utredning om samisk forskning og høyere utdanning som bl.a. skal redegjøre for hvordan Samisk høgskole kan videreutvikles .	Dál lea jođus stuorit guorahallan sámi dutkama birra ja alitoahpu birra mii earret eará galgá čielggadit movt Sámi allaskuvla sáhttá ovdánit .
Dersom det i løpet av 2011 kommer en søknad fra Sámi allaskuvla om akkreditering av et nytt doktorgradsstudium , vil Kunnskapsdepartementet kontakte utvalget som utreder samisk forskning og høyere utdanning .	Jus 2011:s boahtá ohcan Sámi allaskuvllas gos ohcet akkrediteret ođđa doavttergrádaoahpu , de áigu Máhttodepartemeanta váldit oktavuođa lávdegottiin mii guorahallá sámi dutkamiid ja alitoahpuid .
Dette for å få informasjon om utvalgets vurderinger av hvordan Sámi allaskuvla best kan videreutvikles .	Dán dahká vai oažžu dieđuid lávdegotti veardádallamiid birra das movt Sámi allaskuvla buoremusat sáhttá ovdánit .
Deretter vil departementet ha en dialog med Sametinget og Sámi allaskuvla for å se om det vil være behov for endringer i forskriften knyttet til Sámi allaskuvla .	Dan maŋŋil áigu departemeanta gulahallat Sámedikkiin ja Sámi allaskuvllain guorahallandihti lea go dárbu rievdadit láhkaásahusa mii guoská Sámi allaskuvlii .
Oppnevning av styremedlemmer i Sámi allaskuvla for perioden 2011 -2015	Stivralahtuid nammadeapmi Sámi Allaskuvlii áigodagas 2011 - 2015
Følgende personer er oppnevnt som medlemmer for styreperioden 1. august 2011 til 31. juli 2015 : Gunn-Britt Retter , Varangerbotn , med personlig varamedlem Outi Susanna Länsman , Anár , Finland ( oppnevnt av Sametinget ) Roger Skarvik , Alta , med personlig varamedlem Ánde Somby , Tromsø ( oppnevnt av Sametinget )	Čuovvovaš olbmot leat nammaduvvon stivralahttun borgemánu 1. b. 2011 rájis suoidnemánu 31. b. 2015 rádjái : Gunn-Britt Retter , Vuonnabahta , su persovnnalaš várrelahttu lea Outi Susanna Länsman , Anár , Suopma ( sámediggi nammadan ) Roger Skarvik , Áltá , su persovnnalaš várrelahttu lea Ánde Somby , Romsa ( Sámediggi nammadan )
3 Språk Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	3 Giella Sámi álbmogis galgá leat vejolašvuohta ja riekti geavahit iežaset giela .
Bevaring og utvikling av det samiske språket er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Giela seailluheapmi ja ovddideapmi lea guovddáš oassi sámi kultuvrra boahtteáiggis .
Sametinget har derfor som hovedmål at samisk språk brukes aktivt og er synlig i det offentlige rom .	Danne lea Sámedikkis váldoulbmilin ahte giella geavahuvvo aktiivvalaččat ja lea oidnosis almmolašvuođas .
Eksisterende språkarenaer må opprettholdes og videreutvikles , og det må legges til rette for at det etableres nye .	Dat giellaarenat mat dál gávdnojit , fertejit bisuhuvvot ja ovdánahttot , ja ferte láhččit dili vai ođđa giellaarenat ásahuvvojit .
I områder der samisk språk står svakt må det arbeides for en vitalisering av språket .	Dain guovlluin gos sámegiella lea hearkkes dilis , doppe fertet bargat giellaealáskahttimin .
I områder der samisk er dagligspråk , må vi være bevisst på å fortsette å bruke språket .	Dain guovlluin gos sámegiella lea beaivválašgiella , doppe fertet dihtomielalaččat ain ovddos guvlui sámástit .
Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målsettingene .	Sámediggi bargá iešguđet ládje joksat dáid ulbmiliid .
Vi gir tilskudd til kommuner og fylkeskommuner slik at de skal ha mulighet til å betjene befolkningen på samisk .	Mii juohkit doarjagiid suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda vai sidjiide galgá leat vejolaš bálvalit álbmoga sámegillii .
Vi gir også tilskudd til samiske språksentre og det gis tilskudd til språkprosjekter både i og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Mii doarjut sámi giellaguovddážiid ja doarjut maid sihke dakkár giellaprošeavttaid mat leat sámi giela hálddašanguovllus , ja maiddái daid mat leat olggobealde .
Sametinget gir også råd og veiledning om samiske termer og stedsnavn .	Sámediggi maid rávve ja bagadallá sámi tearpmaid ja báikenamaid birra .
I dette arbeidet er det nødvendig med et samarbeid med regjeringen , fylkeskommuner , kommuner og fagmiljøene i samisk språk .	Dán barggus lea dárbu ovttasbargat ráđđehusain , fylkasuohkaniiguin , suohkaniiguin ja sámegiela fágabirrasiiguin .
Samarbeid	Ovttasbargu
Sametinget har i løpet av 2011 deltatt på seminarer , konferanser og møter hvor tema har vært det samiske språkets situasjon i dag og fremtidige utfordringer .	Sámediggi lea 2011:s oassálastán seminárain , konferánssain ja čoahkkimiin main fáddá lea leamaš sámegiela dilli ja boahttevaš hástalusat .
Slike språkfaglige treff er viktige fordi forskjellige språkmiljø får mulighet til å samles og dele erfaringer .	Diekkár giellafágalaš deaivvadeamit leat dehálaččat go dalle besset iešguđetge fágabirrasat čoahkkanit ja juogadit vásáhusaid .
I tillegg er slike samlinger språkarenaer i det offentlige rom .	Dasa lassin leat diekkár čoahkkaneamit giellaarenat almmolašvuođas .
Sametinget er spesielt glad for at det sørsamiske språkmiljøet nå har etablert et språknettverk , og vi deltar også på denne .	Sámediggi lea erenoamáš movttet go lullisámi giellabirrasis dál leat ásahan giellafierpmádaga , ja mii oassálastit maid doppe .
Sørsamisk nettverksmøte samler alle institusjoner i det sørsamiske området som arbeider med språkopplæring .	Lullisámegiela fierpmádatčoahkkin čohkke buot lullisámi ásahusaid mat barget giellaoahpahusain .
Disse nettverkssamlingene holdes flere gang per år , og tar opp sentrale temaer i arbeidet med sørsamisk språkopplæring .	Dát fierpmádatčoahkkimat lágiduvvojit máŋgii jagis , ja lullisámegiela oahpahusbarggut leat guovddáš fáttát dáin čoahkkanemiin .
Sametingets språkkonferanse	Sámedikki giellakonferánsa
Sametinget har arrangert en språkkonferanse i 2011 .	Fáddán lei sámegiela čalmmustahttin ja geavaheapmi .
Tema for konferansen var synliggjøring og bruk av samiske språk .	Diekkár konferánsa lea dehálaš čalmmustahttindihti sámegielaid almmolašvuođas .
Konferansen er også en viktig språkarena .	Konferánsa lea maid dehálaš giellaarena .
På konferansen hadde vi tolking til og fra alle de samiske språkene og norsk .	Konferánsa dulkojuvvui buot sámegielaide ja dárogillii .
Det var 160 deltakere på konferansen .	Konferánssas ledje 160 oasseváldi .
Sametinget har fått gode tilbakemeldinger etter konferansen og ser at det er behov for å arrangere språkkonferanse med jevne mellomrom .	Sámediggi lea ožžon buriid máhcahemiid konferánssa maŋŋel ja oaidná dárbbu lágidit giellakonferánssaid duos dás ain .
Sametinget vil derfor arbeide for at det avholdes språkkonferanser jevnlig .	Danne áigu Sámediggi lágidit giellakonferánssaid dássedit .
Sametingets språkstyre	Sámedikki giellastivra
Sametingets språkstyre ble opprettet i 2001 .	Sámedikki giellastivra ásahuvvui jagi 2001 .
Aktivitetsnivået i språkstyret de siste årene har vist at de ikke lenger har så mange saker å jobbe med .	Giellastivrra bargohivvodat maŋemus jagiid čájeha ahte sis eai leat šat nu hirbmat olu barggut .
Mye av grunnen til det ligger i at rammene rundt det språkpolitiske arbeidet har forandret seg siden opprettelsen .	Sivvan dasa leat ahte giellapolitihkalaš bargguid rámmat leat rievdan dan rájes go dat álggahuvvui .
Internt i Sametinget er administrasjonens kompetanse styrket .	Sámedikki hálddahusas lea gelbbolašvuohta nanusnuvvan .
Det er ansatt flere nye medarbeidere med høy kompetanse , dette gjelder for alle de samiske språkene .	Leat máŋga ođđa bargi boahtán geain lea nana gelbbolašvuohta , ja dat guoská buot sámi gielaide .
Flere nye kommuner er blitt innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk , og det er opprettet nye språksentre .	Leat máŋga ođđa suohkana sámegiela hálddašanguovllus , ja leat ásahuvvon ođđa sámi giellaguovddážat .
Dette betyr at Sametinget har fått flere aktører å diskutere språkutfordringer med .	Dat mearkkaša ahte Sámedikkis leat dál eanet aktevrrat geaiguin sáhttá ságastit giellahástalusaid birra .
Sametinget har også fått til et godt samarbeid med sentrale myndigheter .	Sámediggi lea maid ožžon buori ovttasbarggu guovddáš eiseválddiiguin .
Konsultasjonsavtalen er et viktig eksempel på det .	Konsultašunšiehtadus lea dehálaš ovdamearkan dasa .
Disse forandringene har ført til en mye mer prosessorientert arbeidsmåte .	Dát rievdadeamit leat dagahan min bargovuogi mihá eanet proseassabealušteaddjin .
Det har derfor vært utfordrende å inkludere språkstyret siden språkstyret ikke er med i den daglige drifta .	Go giellastivra ii leat dan beaivválaš doaimmas mielde , de lea leamaš váddáset váldit sin searvái .
Nordisk språksamarbeid	Davviriikkalaš ovttasbargu
Sametingene i Norge , Finland og Sverige har gjennom Samisk parlamentarisk råd satt i gang et utredningsprosjekt om etablering av et nordisk samisk forsknings- og fag / ressurssenter .	Norgga , Ruoŧa ja Suoma Sámedikkit leat Sámi parlamentáralaš ráđi bokte čielggadanprošeavtta davviriikkaid oktasaš sámegiela dutkan- ja ámmát / resursaguovddáža ásaheamis .
Rapporten fra dette utredningsprosjektet er levert til Samisk parlamentarisk råd .	Čielggadanprošeavtta raporta lea addon Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Det er sendt inn en søknad til Interreg IV A Davvi om finansiering av dette prosjektet .	Lea maid sáddejuvvon ruhtadanohcan Interreg IV A Davvi dán prošektii .
Nordisk samisk forsknings- og fag / ressurssenter skal ha språkfaglige arbeidsoppgaver som språkrøkt , språkutvikling , språknormering , navnetjeneste og informasjon om samiske språkfaglige spørsmål .	Davviriikkaid sámegiela dutkan- ja ámmát / resursaguovddážis galget leat giellafágalaš barggut nugo giellagáhtten , giellaovddideapmi , giellanormeremat , nammabálvalusat ja dieđut sámegielfágalaš gažaldagain .
I løpet av prosjektperioden skal hvert sameting ordne fast finansiering slik at dette senteret blir til et permanent språksenter fra 2014 .	Prošeaktaáigodagas galget buot sámedikkit háhkat bistevaš ruhtadeami vai guovddáš šattalii bissovaš giellaguovddážiin jagi 2014 rájes .
Regjeringens handlingsplan for samiske språk	Ráđđehusa sámegielaid doaibmaplána
Regjeringens handlingsplan for samiske språk oppdateres årlig .	Ráđđehusa sámegielaid doaibmaplána ođasmahttojuvvo jahkásaččat .
I februar presenterte Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet status for 2010 og på hvilke områder innsatsen skulle gjøres i 2011 .	Guovvamánus ovdanbuvttii Ođasmáhttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta 2010 stáhtusa ja makkár vuoruheamit galget lea Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Departementet poengterte at et viktig resultat så langt er en større bevissthet om de samiske språkene , både hos offentlig myndigheter og i samfunnet for øvrig .	Departemeantta deattuhii ahte dehálaš boađus dán rádjái lei arvat eambbo diđolašvuohta sámegielaid birra , sihke almmolaš eiseválddiin ja muđuige servvodagas .
Handlingsplanen er delt inn i tre hovedkapittel : SE . , LÆRE , BRUKE , hvor tiltak på ulike nivå er fordelt .	Doaibmaplána lea juhkkojuvvon golmma váldokapihttaliidda : OAIDNIT , OAHPPAT , GEAVAHIT , main doaibmabijut leat iešguđetge dásiin juhkkojuvvon .
Sametinget er i gang med arbeidet med de tiltak som Sametinget har ansvaret for og jobber videre med tiltak som allerede er påbegynt .	Sámediggi lea bargagoahtán daiguin bargguiguin maidda lea ovddasvástádus ja bargá viidáset daiguin bargguiguin mat leat álggahuvvon .
Sametinget har ansvar for gjennomføring av ulike tiltak i handlingsplanen , både alene og i samarbeid med andre departement og institusjoner .	Sámedikkis lea ovddasvástádus čađahit iešguđet lágan doaibmabijuid doaibmaplánas , sihke akto ja ovttas eará departemeanttaiguin ja ásahusaiguin .
Sametingets endelige rapportering for 2011 vil skje i første del av 2012 .	Sámedikki loahpalaš dieđáhus 2011 ovddas válbmana álgogeahčen jagi 2012 .
Elgå skole	Elgå skuvla
Elgå skole arbeider med å etablere et ressurssenter for sørsamisk språk og opplæring .	Elgå skuvla lea bargagoahtán lullisámi giella ja oahpahus resursaguovddáža ásahemiin .
Sametinget har vært i møter med både Elgå skole , Engerdal kommune og Fornyings , administrasjons- og Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggi lea čoahkkinasttán sihke Elgå skuvllain , Engerdal suohkaniin ja Ođasmáhttin , hálddahus- ja girkodepartemeanttain sihke hálddahuslaš ja politihkalaš dásis .
Sametinget arbeider videre med saken og det forventes at en avklaring omkring fremtidig organisering vil skje i løpet av 2012 .	Sámediggi bargá viidáset dáinna áššiin ja vuordimis čovdojuvvo boahttevaš organiseren 2012 mielde .
Samarbeid om terminologi	Terminologalaš ovttasbargu
Sametinget samarbeider med Sametinget i Sverige for å styrke lulesamisk språk .	Sámediggi bargá ovttas Ruoŧa sámedikkiin nannet julevsámegiela .
Det er bestemt at det skal holdes lulesamisk språkkonferanse i Jokkmokk , Sverige , i februar 2012 .	Lea mearriduvvon dollojuvvot julevsámi giellakonferánsa Johkamohkis , Ruoŧas , guovvamánus 2012 .
Konferansens tema er blant annet språk ( re , ) vitalisering undervisning og forskning – og skal være en løsningsorientert og framtidsrettet konferanse .	Konferánssa fátta lea ee. giela ealáskahttin , oahpahus ja dutkan – ja konferánsa galgá gávdnat boahtteáigge áigumušaide čovdosiid .
Sametinget har god dialog med forfatteren av lulesamisk-norsk / norsk-lulesamisk ordbok om å offentliggjøre digital versjon av ordboka .	Sámedikkis lea buorre gulahallan julevsámi-dáro / dáro-julevsámi sátnegirjji čálliin ja áigumuš lea almmustahttit sátnegirjji digitálahámis .
Intensjonen er å komme til enighet på nyåret 2012 og legge ut ordboka i løpet av januar / februar .	Áigumuš lea soabadit ođđajagis 2012 ja almmuhit girjji ođđajagimánus / guovvamánus .
Sametinget har deltatt på Norsk språkråds kurs og seminar om terminologiarbeid .	Sámedikki lea oassalastan Norgga giellaráđi terminogiijakursii ja - seminárii .
På seminaret ble grunnleggende termarbeid drøftet , med opplæring i fagspråk , begreper , definisjoner og annet innenfor praktisk terminologiarbeid .	Semináras ledje ovdan tearbmabarggu vuođđodieđut , oahppu fágagiela birra , doahpagat , meroštallamat ja eará praktihkalaš tearbmabarggut .
Sametinget har deltatt på Giellagiella forum i Karasjok , som er et nettverksmøte for språkarbeidere i de samiske forvaltningskommunene .	Sámediggi lea oassalastan Kárášjogas Giellagiella forumii , mii lea fierpmádatčoahkkin sámi hálddašanguovllu suohkaniid giellabargiide .
På møtet ble det diskutert språkfaglige spørsmål som er relevante for språkarbeidere .	Čoahkkimis ságastallui giellafágalaš áššiin mat leat ávkkálaččat giellabarggus .
Samiske språksentre	Sámi giellaguovddážat
Sametinget ga i 2011 driftsstøtte til 10 samiske språksentre .	Sámediggi attii 2011:s doaibmadoarjaga 10 sámi giellaguovddážii .
Sametinget mener at de samiske språksentrene gjør en god jobb for å synliggjøre samisk språk i sitt virkeområde , i tråd med Sametingets mål for tilskuddsordningen .	Sámediggi oaivvilda , ahte sámi giellaguovddážat barget buori barggu go čalmmustahttet sámegiela iežaset doaibmaguovllus , Sámedikki doarjjaortnega vuođul .
Språksentrene er med på å skape språkarenaer , og de er spesielt viktige for å fremme bruk av samisk språk i områder der språket står svakt .	Giellaguovddážat leat mielde ráhkadeamen giellaarenaid , mat leat earenomáš dehálaččat ovddideamis sámegiela geavaheami guovlluin gos giella lea rašes dilis .
Sametinget ser at mange av sentrene har veldig like aktiviteter år etter år , men tolker dette dit hen at språksentrene etter hvert skaper sin form og sitt innhold som de jobber etter .	Sámediggi oaidná ahte máŋggain dain guovddážiin lea hui seammálágan doaibma jagis jahkái , muhto dulko dan nu ahte giellaguovddážat áiggi mielde ožžot hámi ja sisdoalu man nala barget .
Det som Sametinget mener er viktig er at språksentrene hele tiden evaluerer sine tiltak for å kunne tilby gode tjenester og aktiviteter som befolkningen ønsker .	Sámediggi oaidná dehálažžan ahte giellaguovddážat čađa áiggi árvvoštallet iežaset doaimmaid nu ahte sáhttet fállat buriid fálaldagaid ja doaimmaid nugo álbmot háliida .
Sametinget har et mål om flere levedyktige og aktive arenaer for samisk språk .	Sámedikkis lea ulbmil oččodit eanet ealli ja aktiivvalaš sámegielarenaid .
Derfor bevilget Sametinget driftstilskudd til Storfjord språksenter for driftsåret 2011 .	Danin juolludii Sámediggi doaibmadoarjaga Omasvuona giellaguovddážii doaibmajahkái 2011 .
Storfjord språksenter ble offisielt åpnet i 2010 og har vært finansiert og administrert som et prosjekt .	Omasvuona giellaguovddáš rahppui almmolaččat jagis 2010 ja leamaš ruhtaduvvon ja hálddašuvvon prošeaktan .
Sametinget ser det som viktig at Storfjord språksenter sikres prosjektmidler i prosjektperioden fram til senteret får grunntilskudd fra Sametinget .	Sámediggi oaidná dehálažžan ahte Omasvuona giellaguovddážii sihkkarastojuvvojit prošeaktaruđat prošeaktaáigodahkii dasságo guovddáš oažžu vuođđodoarjaga Sámedikkis .
Sametinget deltar på det årlige språksentertreffet .	Sámediggi oassalastá jahkásaš giellaguovddašdeaivvadeamis .
Sametinget synes det er viktig å treffe språksentrene for å kunne høre hva de gjør og hvilke utfordringer de møter i sitt arbeid .	Sámedikki mielas lea dehálaš deaivat giellaguovddážiid gullan dihte maid dat barget ja makkár hástalusaid sii deivet iežaset bargguin .
I år ble språksentertreffet arrangert på Evenes .	Dán jagi giellaguovddašdeaivvadeamis lei Evenášis .
Sametinget har satt i gang arbeidet med å evaluere de samiske språksentre som får grunntilskudd fra Sametinget .	Sámediggi lea bidjan johtui barggu guorahallat daid sámi giellaguovddážiid mat ožžot vuođđodoarjaga Sámedikkis .
Med evalueringen ønsker Sametinget å få et enda bedre bilde av språksentrenes bruk av tilskuddet som de får fra oss .	Sámediggi háliida dainna guorahallamin oaččut vel buoret gova dan doarjaga geavaheamis maid giellaguovddážat ožžot Sámedikkis .
Evalueringen skal belyse om tilskuddet bidrar til måloppnåelse og hvilke momenter som eventuelt hindrer dette .	Guorahallamis galgá čielggaduvvot leago doarjja veahkehan joksat ulbmila ja makkár čuoggát vejolaččat leat eastadan dan .
Resultatene av undersøkelsen skal brukes til å forbedre Sametingets forvaltning av de samiske språksentrene .	Sámediggi galgá atnit ávkin guorahallanbohtosiid buoridan dihte sámi giellaguovddážiid hálddašeami .
Evalueringen skal omfatte språksentre som fikk grunntilskudd fra Sametinget i perioden fra 2006-2010 .	Guorahallan guoská giellaguovddážiidda mat ožžo vuođđodoarjaga Sámedikkis áigodagas 2006-2010 .
Et viktig spørsmål i evalueringen blir spørsmålet om utvidelse av virkeområdet for eksisterende språksentre .	Dehálaš guorahallamis šaddá gažaldat dálá giellaguovddážiid doaibmaguovllu viiddideapmi .
Dette er en sak som også blant annet Álttá sámi giellaguovddáš har tatt opp med Sametinget .	Dat lea ášši , man ee. Álttá sámi giellaguovddáš lea váldán bájas Sámedikkiin .
Sametingets tospråklighetstilskudd	Sámedikki guovttegielalašvuođadoarjja
Sametinget har bevilget tospråklighetstilskudd siden 1993 til de kommunene og fylkeskommunene som til enhver tid hører under forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi lea 1993 rájes juolludan guovttegielalašvuođadoarjagiid daid gielddaide ja fylkkagielddaide , mat áiggis áigái leat gullan sámegiela hálddašanguvlui .
Målet for tilskuddsordningen er at befolkningen skal kunne betjenes på samisk , og gi kommunene muligheten til å være aktive i arbeidet med å utvikle samiske språk .	Doarjjaortnega mihttomearri lea ahte sámegiela hálddašanguovllu álbmot galgá oažžut bálvalusaid sámegillii , ja addit suohkaniidda vejolašvuođa aktiivvalaččat bargat sámegiela ovdánahttinbargguiguin .
Endring av tildelingskriteriene for tospråklighetstilskudd	Guovttegielalašvuođa juolludaneavttuid rievdadeamit
I 2009 gjennomførte Sametinget en evaluering av kommunenes og fylkeskommunenes bruk av tospråklighetstilskuddet .	Sámediggi čađahii 2009:s árvvoštallama sámegiela hálddašanguovllu gielddaid ja fylkkagielddaid guovttegielalašvuođadoarjaga geavaheamis .
Av denne evalueringen kommer det blant annet fram at tildelingskriteriene for tospråklighetstilskuddet bør endres .	Dán árvvoštallamis bođii ovdan earret eará dat , ahte guovttegielalašvuođadoarjaga juolludaneavttut berrešedje rievdaduvvot .
Forslagene for beregningsreglene og tildelingskriteriene har vært ute til høring .	Ođđa meroštallannjuolggadusat ja juolludaneavttut leat leamaš gulaskuddamis .
De nye beregningsreglene for tospråklighetstilskuddet ble vedtatt i Sametingets plenum i mars 2011 .	Sámedikki dievasčoahkkin dohkkehii guovttegielalašvuođadoarjaga ođđa juolludaneavttuid njukčamánus 2011 .
Tospråklighetstilskuddet er ikke lenger utgiftsstyrt , men formålsstyrt .	Guovttegielalašvuođadoarjja ii stivrejuvvo šat goluid mielde nugo ovdal , muhto baicce ulbmiliid mielde .
Tilskuddet utdeles i tre deler til kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Doarjja juogaduvvo golmma oasis sámegiela hálddašanguovllu gielddaide .
Den nye ordningen har en hoveddel , en betjeningsdel og en utviklingsdel for forvaltningsområdets kommuner .	Dán ođđa málles lea vuođđooassi , bálvalanoassi ja ovddidanoassi hálddašanguovllu gielddaid várás .
For fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk er det en todelt modell , en hoved- og betjeningsdel og en utviklingsdel .	Sámegiela hálddašanguovllu fylkkagielddaide lea guovtteoasat málle , mas lea vuođđo- ja bálvalanoassi ja ovddidanoassi .
Språksituasjonen er meget forskjellig i kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámegielaid dilli lea hui iešguđetlágan sámegiela hálddašanguovllu gielddain ja fylkkagielddain .
Derfor har Sametinget laget individuelle samarbeidsavtaler med hver kommune og fylkeskommune når det gjelder hvordan de skal fremme , styrke og utvikle de samiske språkene .	Danin lea Sámediggi ráhkadan individuála ovttasbargošiehtadusa juohke gielddain ja fylkagielddain das , mo gielddat / fylkagielddat áigot ovddidit , nannet ja ovdánahttit sámegiela .
I forvaltningsområdet for samisk språk er samisk og norsk likeverdige språk .	Sámegiela hálddašanguovllus sámegiella ja dárogiella leat dásseárvosaš gielat .
Det betyr at alle har rett til å bli betjent på samisk når de henvender seg til offentlige institusjoner i dette området .	Dát mearkkaša dan , ahte buohkain lea vuoigatvuohta bálvaluvvot sámegillii go sii váldet oktavuođa sámegiela hálddašanguovllu almmolaš ásahusaide .
Sametinget har avholdt informasjonsmøter i alle kommunene og fylkeskommunene i forvaltningsområdet for samisk språk om tildelingskritereine for tospråklighetstilskuddet .	Sámediggi lea doallan diehtojuohkkinčoahkkimiid buot gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin sámegiela hálddašanguovllus guovttegielalašvuođa doarjaga ođđa juolludaneavttuid birra .
Disse møtene har vært viktige for det videre arbeidet med utformingen av samarbeidsavtalene .	Dát čoahkkimat láhče dehálaš vuođu viidáset bargui ovttasbargošiehtadusaid hábmemis .
Sametinget ba i høst om å få innspill fra kommunene og fylkeskommunene til de individuelle samarbeidsavtalene .	Sámediggi dáhtui čakčat gielddain ja fylkkagielddain cealkámušaid ja evttohusaid individuála ovttasbargošiehtadusaide .
Samarbeidsavtalene utformes særskilt for hver kommune og fylkeskommune på grunnlag av uttalelsen fra hver kommune og fylkeskommune .	Ovttasbargošiehtadusat hábmejuvvojit sierra juohke gielddain ja fylkkagielddain iešguhtege gieldda ja fylkkagieldda cealkámuša vuođul .
Sametinget har vært i dialog med kommunene og fylkeskommunene angående samarbeidsavtalenes innhold og form .	Sámediggi lea gulahallan gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin ovttasbargošiehtadusaid sisdoalu ja hámi birra .
Det arbeidet har tatt lengre tid enn hva Sametinget hadde beregnet .	Dát bargu lea ádjánan guhkit go Sámediggi árvvoštalai .
Noen kommuner / fylkeskommuner har opplyst at de ikke blir ferdige med arbeidet før i slutten av 2011 .	Muhtun gielddat / fylkkagielddat leat dieđihan , ahte eai geargga dáinna bargguin ovdal loahpageahčen 2011 .
Samarbeidsavtalene skal godkjennes politisk både på kommunalt og fylkeskommunalt nivå og i Sametingsrådet .	Ovttasbargošiehtadusat galget dohkkehuvvot politihkalaččat sihke gieldda / fylkagieldadásis ja Sámediggeráđis .
Det betyr at underskrivingen av samarbeidsavtalene blir forsinket .	Dat mearkkaša dan , ahte ovttasbargošiehtadusaid vuolláičállin maŋŋona .
Sametingets målsetning er en felles underskriving av samarbeidsavtalene i Sametinget plenum i februar 2012 .	Sámedikki mihttomearrin lea oktasaččat vuolláičállit ovttasbargošiehtadusaid Sámedikki dievasčoahkkimis guovvamánu 2012:s .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 162 av 377	162 siidu 379 siiddus
Rapportering fra fylkeskommunene om bruken av tospråklighetstilskuddet	Suohkaniid guovttegielalašvuođadoarjaga geavaheami raporteren
For 2010 rapporterer fylkeskommunene at tospråklighetstilskuddet er brukt blant annet til servise , oversettinger , skilting og til visualisering av samisk språk .	2010 ovddas raporterejit suohkanat ahte guovttegielalašvuođaruhta lea geavahuvvon earret eará bálvalussii , bargiid oahpahussii , jorgaleapmái , galbemii ja sámegiela visuálalaš čalmmusteapmái .
Av rapportene fra fylkeskommunene ser Sametinget at fylkeskommunene har ulike utfordringer i arbeidet med samisk språk .	Sámediggi oaidná suohkaniid ja fylkasuohkaniid raporttain ahte hálddašansuohkaniin ja fylkasuohkaniin leat iešguđetlágan hástalusat ja čuolmmat .
Fylkeskommunene har ulike behov i arbeidet med å styrke og utvikle samisk språk og bruker derfor midlene på ulike måter .	Suohkaniin leat iešguđetlágan dárbbut sámegiela nannen- ja ovddidanbargguin ja geavahit ruđaid iešguđet ládje .
I noen fylkeskommuner brukes midlene i stor grad til tjenesteyting mens i andre fylkeskommuner er det behov for å styrke kompetansen i samisk språk og om samiske forhold .	Muhtun suohkanat geavahit olu ruđa bálvalit álbmoga sámegillii . Seammás lea eará suohkaniin dárbu buoridit álbmoga ja bargiid sámegielgelbbolašvuođa jus galggašii šaddat dárbu sámegielbálvalussii .
Samisk språkundersøkelse Sametinget mener det behøves mer systematisk informasjon om bruken av de forskjellige samiske språkene slik at det skal være mulig å utforme en riktig språkpolitikk nå og for framtiden .	Ovttasbargošiehtadusat gaskal Sámedikki ja suohkaniid leat buorit reaiddut sámegielbargguiguin , go ovttasbargošiehtadusat leat individuála ja heivehuvvon iešguđetge suohkana hástalusaide ja dainnalágiin sáhttá ráhkadit heivvolaš ja sierra doaibmabijuid dáidda suohkaniidda .
Språkundersøkelsen dekker også de stedene og byene som er utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	2010:s Raavrhvijhke suohkan ozai beassat fárrui sámegiela hálddašanguvlui , ja vurdojuvvui ahte dat galggai dáhpáhuvvat 1.1.2012 rájes .
Dette vil de gjøre i samarbeid med Norut Alta . Også Sametinget vil bidra i dette samarbeidet .	Liikká 2012 stáhtabušeahtas eai lean várrejuvvon ruđat dasa , mii lei Sámediggeráđi mielas šállošahtti .
Dybdeintervjuene gjennomføres i følgende kommuner : Hattfjelldal , Bodø , Tysfjord , Kvalsund , Kåfjord , Kautokeino , Oslo , Røros , Tromsø , Skånland , Snåsa og Nesseby .	Romssa suohkan lei maiddái sádden ohcama beassat fárrui sámegiela hálddašanguvlui , muhto gesii dan maŋŋá eret , man Sámediggeráđi šálloša . Ášši bohciidahtii stuorra digaštallama Romssas ja muđui Sámis .
Nordlandsforskning tar også kontakt med forskjellige institusjoner og organisasjoner .	Sámediggi lea maid oassálastán dán digaštallamii , sihke jearahallamiid bokte ja kronihkaiguin .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Fylkasuohkaniid guovttegielalašvuođadoarjaga raporteren
Side 163 av 377 Resultatene av samisk språkundersøkelse skal foreligge i april i 2012 .	Sámediggi oaidná fylkasuohkaniid raporttain ahte fylkasuohkaniin leat iešguđetlágan hástalusat ja čuolmmat .
Den vil danne grunnlag for Sametingets språkpolitikk i framtiden i alle samfunnsgrener , både på statlig , regionalt og kommunalt nivå .	Fylkasuohkaniin leat iešguđetlágan dárbbut sámegiela nannen- ja ovddidanbargguin ja geavahit ruđaid iešguđet ládje .
Resultatene skal brukes i utformingen av Sametingets språkmelding og i utformingen og gjennomføringen av de tiltakene som knytter seg til bevaring og utvikling av de samiske språkene .	Muhtun fylkasuohkanat geavahit olu ruđa bálvalit álbmoga sámegillii , muhto eará fylkasuohkaniin ges lea dárbu buoridit sámegiela- ja kulturgelbbolašvuođa .
Termlistene er fortløpende godkjent av Samisk språknemnds termgrupper , blant annet terminologilister innenfor tannhelse , botanikk og samfunnsfag .	Sámediggi oaivvilda ahte dárbbašuvvo eanet systematiserejuvvon diehtu iešguhtege sámegiela geavaheami birra , vai livččii vejolaš hábmet rivttes giellapolitihka dál ja boahtte áiggis .
Sametinget har også vurdert flere andre ordlister som har kommet inn til bruk for kommunale tjenester .	Danin Sámediggi lea mearridan čađahit riikkaviidosaš giellaiskkadeami ovttas Ođasmahttin- , hálddahus – ja girkodepartemeanttain .
Disse har vært av en slik art at det ikke var nødvendig å vurdere disse på nordisk samisk plan .	Giellaiskkadeapmi gokčá maiddái daid báikkiid ja gávpogiid , mat leat sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Samisk språknemnds terminologigruppe for sørsamisk , har gjennomgått og behandlet terminologilistene med sørsamiske kommunale- og fylkeskommunale termer , reindriftsadministrasjonstermer og termer for samfunnsfag i grunnskolen . Sametingets oversikt over alle terminologilister , viser at de fleste listene finnes kun på nordsamisk .	Giellaiskkadeami ulbmilin lea čielggadit gallis máhttet lulli- , julev ja davvisámegiela njálmmálaččat ja čálalaččat , makkár oktavuođain sámegiella geavahuvvo , ja man olu sámegiella geavahuvvo gulahallangiellan mánáidgárddis , skuvllas , barggus , astoáiggis , báikkálaš servodagas ja eaktodáhtolaš dahje politihkalaš bargguin .
Arbeidet med å finne oversettere fra nevnte samiske språkområder er vanskelig , da det er få språkarbeidere fra disse områder .	Nordlandsforskning AS čađaha giellaiskkadeami ovttasráđiid Norut Alta AS:in . Sámediggi lea maid mielde ovttasbarggus .
Sametinget arbeider videre med etablering av en ny og bedre ord- og termdatabank .	Iskkadeamis geavahuvvojit sihke kvantitatiivalaš ja kvalitatiivalaš metodat .
Sametinget er meget Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna 163 siidu 379 siiddus
Tysfjord kommune har fra Kongen i statsråd fått stadfestet samisk navn på kommunen . Sametinget er meget positiv for at også Hamarøy kommune har fått stadfestet det samiske navnet på kommunen , Hábmera suohkan .	Čiekŋalis jearahallamat čađahuvvojit čuovvovaš gielddain : Aarborte , Bådåddjo , Divttasvuotna , Fálesnuorri , Gáivuotna , Guovdageaidnu , Oslo , Plassje , Romsa , Skánit , Snåasa ja Unjárga .
Sametinget har kommet med tilråding av skrivemåtene på begge navnene .	Dutkit váldet oktavuođa maiddái iešguđetlágan institušuvnnaide ja organisašuvnnaide .
Det er ønskelig at samiske navn er med på listen over forslag til navn på oljefelt og andre installasjoner i Barentshavet . Samiske navn i Barentshavet er med på å synliggjøre samisk språk .	Dán láhkai gártejuvvo , man ollugat hálddašit sámegiela iešguđetge suorggis , man ollu sámegiella geavahuvvo , makkár giellaválljejumiid vánhemat dahket mánáid ektui , ja man ollugat sáhtášedje jurddašit oahppat sámegiela .
Sametinget er i dialog med Kulturdepartementet om en endring i § 7 i forskriften om bruk av flerspråklige navn , slik at man ikke kan velge bort samiske navn i samiske områder .	Sámi giellaiskkadeami bohtosat galget gárvánit cuoŋománu 2012:s ja dat leat oaivvilduvvon Sámedikki giellapolitihka vuođđun boahtteáiggis servodaga buot surggiin sihke stáhta , guovllu ja gieldda dásis .
Dette innebærer skanning av saksdokumenter , innsamlingslister og andre dokumenter fra arkivet , og kassettkonvertering til digitale filer .	Bohtosat galget geavahuvvot Sámedikki gielladieđáhusa hábmemii ja daid doaibmabijuid hábmemii ja čađaheapmái , mat laktásit sámegielaid seailluheapmái ja ovddideapmái .
Dette er umistelige dokumentasjoner og kulturminner som ikke bør gå tapt .	Sámi terminologiija Sámediggi vástida beaivválaččat gažaldagaide sámegiela birra .
Søkerbaserte tilskudd til samisk språk og samefolkets fond Sametinget har to søkerbaserte tilskuddsordninger for samisk språk i budsjettet for 2011 på til sammen kr 10 201 000 .	Gažaldagat leat sámegiela sániid ja namahusaid geavaheamis , tearpmaid , báikenamaid , ásahusaid namaid , dieđáhustávvaliid birra ja eará giellagažaldagaid , mat bohtet álbmogis , muhto maid ásahusas siskkáldasat .
Disse er til språkprosjekter innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Lea áibbaš čielggas ahte servvodagas lea dárbu daidda ráđiide maid ožžot Sámedikkis giela várás .
I tillegg til disse to ordningene var det satt av kr 1 200 000 til språkutvikling i samefolkets fond .	Sámediggi lea ráhkadan tearbmalisttuid dain sierranas tearbmaprošeaktamateriálain mat leat boahtán sisa ja maid Sámediggi lea ruhtadan .
Ved årets tildeling var det et spesielt fokus på sørsamisk språk , og det kom mange søknader fra sørsamisk område .	Čoahkkimis gieđahallojuvvui Riika-antikvára kulturmuitodatabása , Askeladdena tearbmalistu , mii lei jorgaluvvon dárogielas davvisámegillii .
Støtte ble gitt til blant annet samiskkurs , utvikling av samfunnsfagtermer , dokumentasjon av sørsamisk språk , sørsamisk grammatikk og ordbøker , utvikling av spill for barn , sørsamiske bibeltekster og språkleir .	Listu lea dál dohkkehuvvon . Sámediggi háliida , ahte ohcanprográmma áiggi mielde boahtá maid lulli- ja julevsámegillii daningo dat nanne vejolašvuođa váldit atnui min iežamet giela ođđa arenain .
Det er også gitt støtte til synliggjøring av samisk som skriftspråk i det offentlige rom .	Sámediggi lea árvvoštallan maid máŋggaid eará sátnelisttuid , mat gullet suohkanlaš bálvalusaide .
Det kom ikke inn søknad på prioriteringen dubbing av barne- og ungdomsfilmer Det kom inn søknader som gjaldt språkstyrking for elever i grunnskolen som lesekurs og leksehjelp som ikke fikk støtte fordi de kom inn under opplæringslovens formål .	Dat leat leamaš dakkárat , ahte ii leat leamaš dárbu dan árvvoštallat davviriikkalaš dásis . Sámi giellalávdegotti lullisámegiela tearbmajoavku lea gieđahallan ja dohkkehan lullisámegiela suohkanlaš ja fylkkasuohkanlaš tearpmaid , boazodoallohálddahusa tearpmaid ja vuođđoskuvlla servodatfága tearpmaid .
Søknader som gjaldt utviking av læremidler og læremetoder ble også avslått .	Sámediggi bargá viidáseappot ásahit ođđa ja buoret sátne- ja tearbmadatabáŋkku .
Søknader til blant annet språkstyrking i barnehage og søknader til kulturformål ble også gitt avslag fordi dette er tiltak som finansieres over andre offentlige budsjettposter .	Das galgá šaddat álkit , viidát ja beroštahtti ohcanreaidu buohkaide , geat barget sámegielain , sihke studeanttaide , ohppiide , jorgaleddjiide , journalisttaide ja eará giellabargiide .
Figuren under viser fordelingen kommunevis for innvilgede prosjekter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , 2009-2011 .	Lea leamaš diehtojuohkin mearriduvvon ja dohkkehuvvon sámegiel čállivuogi birra mii guoská almmolaš čujuhusaide , báikenamaide , giliide , suohkana luottaide , gáhtaide jna. .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 165 av 377	164 siidu 379 siiddus
Diagrammet under viser fordelingen fylkesvis for innvilgede prosjekter utenfor forvaltningsområdet for samisk språk i 2011 .	Sámediggi lea maid nevvon muhtun báikenamain Guovdageainnu suohkanis , ja muhtun eará báikenamain ja riikarádjemearkkain Lierne ja Namsskogan suohkaniin .
4 Kultur Sametingets hovedmål for samisk kultur er å få et levende og allsidig samisk kunst- og kulturliv .	Sámediggi lea muđui nevvon Gáivuona ja Návuona bálddalaš báikenamain . Omasvuona suohkan lea mearridan ovcci sámi báikenama .
Levedyktige og aktive samiske møteplasser , kulturinstitusjoner og museer bidrar til levende lokalsamfunn der folk vil bo .	Sámediggi lea nevvon Stáda geaidnodoaimmahat Davviregiovnna movt muhtun báikenamaid Álttás čállá sámegillii , báikenamaid maid áigot galbbaide bidjat .
Vi ser betydningen av et mangfold av samiske kunstneriske og kulturelle uttrykk , idrettsaktiviteter , kulturaktiviteter for barn og unge og et godt bibliotektilbud .	Sámediggi lea hui mielas dasa ahte suohkanat ja earát geavahišgohtet sámi báikenamaid . Dát váikkuha dasa ahte sámi báikenamat bohtet oidnosii ja geavahuvvojit .
Et av våre viktigste virkemidler for å nå målene for vår kulturpolitikk , er de økonomiske virkemidlene .	Sámediggi lea maid leamaš oktavuođas eará suohkaniiguin sámi báikenamaid galbema birra .
Vi gir tilskudd til drift av samiske museer , kulturorganisasjoner , bokbusser , tegneserier , litteratur , musikk , barn og unge og samiske kunstnere .	Sámediggi leage movttet go Bådåddjo lea válljen geavahit sámi báikenama gávpotgalbbas . Sámedikki mielas lea dehálaš ahte sámi giella oidno dain guovlluin gos giella lea hearkkes dilis .
Vi samarbeider også med en rekke aktører som samiske organisasjoner , institusjoner , sentrale , regionale og lokale myndigheter , og enkeltpersoner .	Gonagas Stáhtaráđis lea nannen Divttasvuona suohkana sámi báikenama . Sámediggi lea maid movttet go Hábmera suohkan lea ožžon dohkkehuvvot sámi báikenamas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggi lea veahkehan goappašat báikenamaid čállinvugiin .
Samarbeid	Sámediggi lea Norgga giellaráđiin ságastallan Barentsábi oljobohkanbáikkiin namaid .
Sametinget ser behovet for dialog med sentrale og lokale myndigheter og andre aktører i arbeidet for å bevare og styrke samisk kultur .	Lea sávaldat ahte gávdnojit sámi namat dan logahallamis mas leat evttohuvvon namat oljobohkan-báikkiin ja eará installašuvnnat Barentsábis .
Dette samarbeidet blir beskrevet nærmere under de ulike temaene i kapitlet .	Sámi namat Barentsábis lea mielde čalmmustahttime sámegiela .
Sametinget har halvårige administrative kontaktmøter med Kulturdepartementet , der aktuelle saker tas opp til drøfting .	Sámediggi lea ságastallame Kulturdepartemeanttain , rievdadit 7.§ láhkaásahusas máŋggagielat namaid geavaheami birra , nu ahte ii sáhte válljet eret sámi namaid sámi guovlluin .
Departementet og Sametinget besøkte også Østsamisk museum og Saviomuseet i forbindelse med ett av de halvårige møtene .	Sámediggi lea digitalisereme ovddeš sámi nammanevvohaga boares báber- ja kaseahttaarkiivva .
Sametinget har tatt kontakt med Kulturdepartementet vedrørende det kommende arbeidet med kulturpolitikken etter 2014 .	Dát mearkkaša govvet áššebáhpiriid , čohkkejuvvon listtuid ja eará dokumeanttaid arkiivvas , ja dološ kaseahtaid digitaliseret .
I statsråd i mars 2011 ble det oppnevnt et utvalg i forbindelse med dette arbeidet .	Dát leat divrras dokumentašuvnnat ja kulturmuittut mat eai ábut láhppot .
Sametinget var ikke informert om opprettelsen av utvalget og dets mandat .	Ohcanvuđot doarjagat sámegielprošeavttaide ja doarjagat sámeálbmot foanddas
Som et resultat av Sametingets henvendelse til departementet , kom tre representanter for Kulturutredningen 2014 til Karasjok i november 2011 .	Sámedikkis leat guokte ohcanvuđot doarjjaortnegat sámegielprošeavttaide 2011 bušeahtas , oktiibuot 10 201 000 ruvnno ovddas .
På møtet fikk Sametinget lagt fram sine utfordringer i forbindelse med den fremtidige kulturpolitikken .	Dát leat jurddahuvvon giellaprošeavttaide sihke siskkobealde ja olggobealde sámegielaid hálddašanguovllu .
Sametinget og Kulturutredningen 2014 skal holde kontakt videre i dette viktige arbeidet .	Dasa lassin lea várrejuvvon 1 200 000 ruvnno giellaovddideapmái sámeálbmotfoanddas .
Statens senter for arkiv , bibliotek og museum , ABM-utvikling , ble fra 1.1.11 underlagt Norsk kulturråd .	Dán jagáš juolludemiin lea lullisámegiella deattuhuvvon , ja bohtege ollu doarjjaohcamat lullisámi guovllus .
Samtidig ble utviklingen av samisk versjon av gjenstandsdatabasen Primus diskutert . Sametinget har inngått en administrativ samarbeidsavtale med Samisk kirkeråd .	Lea maid addon doarjja lágidit giellaarenaid gos giella gullo ja geavahuvvo , mánáide , nuoraide ja rávisolbmuide , erenoamážit dain guovlluin gos giella ii gullo almmolaččat .
Tilskuddet blir gitt etter nærmere kriterier i budsjettet .	Ii boahtán ohcan ođđa jienaid bidjat mánáid- ja nuoraidfilmmaide .
Sametinget har i 2011 fortsatt oppfølgingen av sametingsrådets melding om samiske institusjoner .	Sámediggái bohte ohcamat mat gusket vuođđoskuvlla mánáid giellanannemii nugo lohkangursii ja leaksoveahkkái .
Der særlige grunner tilsier det kan de eventuelt organiseres som aksjeselskaper .	Ohcamat oahpponeavvoráhkadeapmái ja oahpahusvugiide maid hilgojuvvojedje .
Sametinget har arrangert et seminar for styremedlemmer oppnevnt av Sametinget til ulike styrer i samiske kulturinstitusjoner .	Ohcamat giellanannemii mánáidgárddiin ja ohcamat kulturdoaimmaide maid hilgojuvvojedje go dat lea doaimmat maid eará almmolaš bušeahttaboasttat galget gokčat .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 167 av 377	165 siidu 379 siiddus
Det har vært avholdt administrativ konsultasjon med Kulturdepartementet om innføring av husleiefinansiering av nye samiske kulturhus .	Diagrámma vuolábealde čájeha prošeaktadoarjagiid juogadeami fylkkaid mielde , mat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , jagi 2011 .
Sametinget møter jevnlig de samiske kulturhusene for å drøfte saker tilknyttet oppfølging av institusjonsmeldingen og andre aktuelle saker .	4 Kultuvra Sámedikki váldomihttomearrin sámi kultuvrrain lea oažžut ealli ja juohkelágan sámi dáidda- ja kultureallima .
Samiske kulturhus er viktige for synliggjøring av samisk kulturliv og fungerer som arenaer for utvikling av samisk kultur .	Nana ja árjjalaš sámi deaivvadansajit , kulturásahusat ja museat váikkuhit ealli báikegottiid gos olbmot háliidit ássat .
Sametinget har i 2011 flyttet Samisk hus på Senja fra direktetilskuddposten på Sametingets budsjett til den søkerbaserte posten ‖Samiske møteplasser‖ .	Mii oaidnit man deaŧalaččat rikkis sámi dáiddalaš ja kultuvrralaš dáhpáhusat , valáštallandoaimmat , kulturdoaimmat mánáide ja nuoraide ja buorre bibliotehkafálaldat leat .
Denne flyttingen ble gjort med grunnlag i institusjonsmeldingen , hvor det står at sametingsrådet vil stille klare krav til virksomheten ved alle institusjoner og organisasjoner som får direktetilskudd over Sametingets budsjett .	Okta deaŧaleamos váikkuhangaskaomiin min kulturpolitihka juksamis , leat ekonomalaš váikkuhangaskaoamit . Mii addit doarjaga sámi museaide , kulturorganisašuvnnaide , girjebussiide , govvasárggusráidduide , girjjálašvuhtii , musihkkii , mánáide ja nuoraide ja sámi dáiddáriidda .
Sametinget hadde møte med Samisk hus på Senja i forkant .	Mii bargat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Sametinget oppnevner representanter til styrene for de samiske kulturhusene og kulturformidlingsinstitusjoner .	ovttas ollu aktevrraiguin nugo sámi organisašuvnnaiguin , ásahusaiguin , guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin ja ovttaskas olbmuiguin .
Til styret for stiftelsen Árran julevsáme guovdásj / lulesamisk senter for perioden 2011-2015 , har Sametinget oppnevnt Siv Sara med Johan Daniel O. Hætta som varamedlem .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu gulahallat guovddáš ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará aktevrraiguin sámi kultuvrra suodjalan- ja nannenbarggu oktavuođas .
Til styret for Senter for nordlige folk – DÁG har Sametinget oppnevnt Hilde Anita Nyvoll . Som vararepresentant fortsetter Nils Olaf Larsen .	Sámedikkis lea maiddái lávga ovttasbargu sámi kulturásahusaiguin ja kulturorganisašuvnnaiguin , sihke fásta čoahkkimiid bokte ja doarjagiid bokte maid mii juolludit .
Sametinget har hatt møte med Sijti Jarnge om arbeidet med organisasjonsendring av senteret .	Dán ovttasbarggu birra válddahuvvo lagabuidda sierra fáddákapihttaliin .
Senteret har fått nye vedtekter , der Sametinget er tilgodesett med en styreplass .	Sámedikkis leat juohke jahkebealis hálddahusa dásis oktavuođačoahkkimat Kulturdepartemeanttain , gos guorahallat áigeguovdilis áššiid .
Sametinget har oppnevnt John Kappfjell som medlem i styret for Sijti Jarnge for perioden 2012-2016 .	Departemeanta ja Sámediggi galledii maiddái Nuortasámi musea ja Savio-musea ovtta dákkár čoahkkima oktavuođas .
Várdobáki startet sin omorganisering i 2009 gjennom et organisasjonsprosjekt som Sametinget ga støtte til .	Sámediggi lea váldán oktavuođa Kulturdepartemeanttain go guoská boahttevaš bargui kulturpolitihkain maŋŋá 2014 .
Også dette med bakgrunn i sametingsrådets institusjonsmelding .	Njukčamánus 2011 nammadii stáhtaráđđi lávdegotti dán barggu ektui .
Gjennom prosessen har det vært gjennomført møter mellom Sametinget og Várdobáki i valg av ny styrings- og organisasjonsform .	Sámediggái ii lean dieđihuvvon dán lávdegotti ásaheami birra ja dan mandáhta birra .
Med bakgrunn i rapport fra omorganiseringsprosjektet 2010 er det fattet vedtak om å invitere til etablering av stiftelse .	Maŋŋá go Sámediggi lei váldán oktavuođa Kulturdepartemeanttain , de bohte golbma ovddasteaddji 2014 Kulturčielggadusas Kárášjohkii skábmamánus 2011 .
Sametinget har derfor fått invitasjon til å delta i opprettelse av stiftelsen Várdobáki samisk senter .	Dán čoahkkimis beasai Sámediggi ovddidit iežas hástalusaid boahtteáiggi kulturpolitihka ektui .
Troms og Nordland fylkeskommune har også fått invitasjon til å delta som medstiftere .	Sámediggi ja 2014 Kulturčielggadus galget doallat oktavuođa viidáseappot dán deaŧalaš barggu oktavuođas .
Foreningen Samisk hus har satt i gang en omorganiseringsprosess . Dette med bakgrunn i Sametingets institusjonsmelding .	Stáhta arkiiva , bibliotehka ja museaguovddáš , ABM-utvikling , leat 01.01.11 rájes biddjojuvvon Norgga kulturráđi vuollásažžan .
Sametinget vurderer stiftelsesformen som den mest hensiktsmessige organisasjonsformen for de fleste samiske kulturinstitusjonene .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin direktevrrain Anne Aasheimain gos ságastallojuvvui makkár ovddasvástádus Norgga kulturráđis lea sámi museaide .
Dette fordi den blant annet : Gir trygghet for at verdiene i institusjonen blir holdt samlet .	Norgga kulturráđis galgá ain leat dát ovddasvástádus ja háliida jeavddalaččat doallat oktavuođačoahkkimiid Sámedikkiin .
Sikrer at beslutningsmyndigheten vil ligge i institusjonenes egne organer .	Dien oktavuođas ságastuvvui maiddái dávvirdihtorvuođu Primusa sámi veršuvnna ovddideami birra .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira Side 168 av 377	Sámediggi lea dahkan hálddahuslaš ovttasbargošiehtadusa Sámi girkoráđiin .
Sametinget har stilt seg positivt til å være en av opprettere av stiftelsen Samisk Hus i Oslo . Det er positivt at også Oslo kommune og Akershus fylkeskommune inviteres som medopprettere .	Šiehtadusa áigumuššan lea doallat jahkásaš oktavuođačoahkkima hálddahusa dásis , man ulbmilin lea gulahallat áššiid birra maidda lea oktasaš beroštupmi , ja man oktavuođas sáhttá lonuhallat fágalaš dieđuid dárbbu mielde ja čilget daid .
Saemien Sijte	Sámi ásahusat
Statsbygg har , med bakgrunn i oppdragsbrevene fra Kulturdepartementet , utarbeidet byggeprogram , gjennomført tomteanalyser og fått utarbeidet forprosjekt for et nybygg for Saemien Sijte .	Sámediggi addá njuolggodoarjaga Sámedikki bušeahta bokte sámi kulturviesuide ja kulturgaskkustanásahusaide , sámi festiválaide , sámi valáštallanorganisašuvnnaide , sámi teáhteriidda , sámi publikašuvnnaide , girjebussiide ja sámi museaide .
Forprosjektet viser et spennende og spektakulært nybygg .	Doarjja addojuvvo lagat eavttuid mielde bušeahtas .
Prosjektet holder seg innenfor de gitte arealrammer og har et betydelig redusert energimål .	Ovttas muhtun kulturbargiiguin de leat sámi kulturásahusat ja – organisašuvnnat vuođđun ealli ja juohkelágan sámi dáidda- ja kultureallimii .
Bygningen skal innholde kontorlokaler til Saemien Sijte , Sametinget , Reindriftsforvaltningen og Snåsa kommune .	Sámediggi doallá jeavddalaččat oktavuođačoahkkimiid sámi kulturásahusaiguin ja – organisašuvnnaiguin mat ožžot doarjaga Sámedikki bušeahta bokte .
Prosjektet har følgende samfunnsmål : Saemien Sijte museum og kultursenter skal dokumentere , verne om , fremme og utvikle sørsamisk identitet , språk og kultur .	Čoahkkimiin gulahallat nubbi nuppi doaimmaid birra ja fágalaččat ságastallat , ja maid fáddán lávejit leat bušeahtta ja diehtojuohkin ja ságastallan áigeguovdilis áššiid birra .
Senteret kan bli arena og møtested og fungere som samisk forsknings- og formidlingsinstitusjon .	Sámediggi lea 2011:s joatkán Sámediggeráđi sámi ásahusdieđáhusa čuovvoleami .
Dette under forutsetning av at Sametinget over sitt budsjett får dekket alle husleiekostnader og senere økning av leiesatsene .	Erenoamáš ákkaid vuođul sáhttet organiserejuvvot oasussearvin . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Sametinget har fremhevet blant annet følgende argumenter for å realisere prosjektet med basis i forprosjektet : Bygget vil framstå som en arkitektonisk perle og vil utvilsomhet bli en severdighet i området .	Sámediggi lea lágidan semináraid stivralahtuide maid Sámediggi lea nammadan sámi kulturásahusaid sierra stivrraide . Semináras ohppe stivralahtut makkár barggut sis leat ja makkár vuordámušat leat sidjiide go leat stivralahttun .
Dette samsvarer godt med regjeringens satsingsområder i Kulturløftet hvor visuell kunst , arkitektur og design framheves .	Kulturdepartemeanttain lea dollojuvvon hálddahuslaš konsultašuvdna ođđa sámi kulturviesuid viessoláigoruhtadeami birra .
En museumsvirksomhet med utstilling og tilhørende veiledningsverksted for sámi duodji ( samisk husflid og kunsthåndverk ) vil dokumentere den sørsamiske kulturen på en verdifull og levende måte .	Dat lea ceahkkálastojuvvon bargovuohki , ja ovddasvástádus juogaduvvo Sámedikki ja Kulturdepartemeantta gaskka , evttohusaid , mearrádusaid bušeahtalaš váikkuhusaid ektui dan oktavuođas go ođđa viessoláigoruhtadeapmi váldojuvvo atnui sámi kulturviesuid várás .
Samiske teatre	Sámi kulturviesut ja kulturgaskkustanásahusat
De samiske teatrene er viktige som arenaer for kulturopplevelse og kulturformidling , og for bruk og synliggjøring av samisk språk .	Sámediggi deaivvada dávjá sámi kulturviesuid ovddasteddjiiguin guorahallan dihte áššiid mat gusket ásahusdieđáhusa ja áigeguovdilis áššiid čuovvoleapmái .
Beaivváš Sámi Našunálateáhter har lenge arbeidet for å få et eget teaterbygg i Kautokeino .	Sámi kulturviesut leat deaŧalaččat sámi kultureallima oainnusmahttimis ja doibmet sámi kultuvrra ovddidanarenan .
Sametinget ga Statsbygg i oppdrag å forestå planlegging av nytt teaterbygg , foreløpig begrenset til å gjennomføre programmeringsarbeidet .	Sámediggi lea 2011:s sirdán Sáčča sámi viesu njuolga doarjjapoasttas Sámedikki bušeahtas ohcanvuđot postii “ Sámi deaivvadansajit ” .
Dette avhenger av at Sametinget og Kulturdepartementet kommer til enighet om at prosjektet inngår i og finansieres over husleiefinansieringsordningen for nye samiske kulturbygg .	Dát sirdojuvvui ásahusdieđáhusa vuođul , gos čuožžu ahte Sámediggeráđđi sáhttá bidjat čielga gáibádusa buot ásahusaid ja organisašuvnnaid doibmii mat ožžot njuolgadoarjaga Sámedikki bušeahta bokte .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Sáčča sámi viesuin ovdal dan .
Åarjelhsaemien Teatere har vedtatt en ny styrings- og organisasjonsform som ivaretar meldingens intensjoner .	Čoahkkimis ságastuvvui earret eará Sámedikki doarjjaortnega mihttomeriid ja eavttuid birra .
Dette med bakgrunn i sametingsrådets melding om samisk institusjonsutvikling .	Sámediggi nammada stivralahtuid sámi kulturviesuide ja kulturgaskkustanásahusaide .
Sametinget er sammen med andre parter invitert til stiftelse av et aksjeselskap , Åarjelhsaemien Teatere N a / s. Stiftelsesmøtet vil være i februar 2012 .	Árran julevsáme guovdásja vuođđudusa stivrii áigodahkii 2011-2015 lea Sámediggi nammadan Siv Sara ja várrelahttun fas Johan Daniel O. Hætta .
De samiske festivalene er viktige for å synliggjøre , formidle og utvikle samisk kultur og urfolkskultur .	Davviálbmogiid guovddáža stivrii lea Sámediggi nammadan Hilde Anita Nyvoll ja várrelahttun joatká Nils Olaf Larsen .
Sametinget har jevnlige møter med de ansvarlige for festivalene for gjensidig orientering og drøfting av aktuelle saker .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Sijti Jarngein guovddáža organisašuvdnarievdadanbarggu birra .
Styret for Márkomeannu har orientert Sametinget om endringer vedrørende festivalen .	Guovddáš lea ožžon ođđa njuolggadusaid , maid vuođul Sámediggi lea ožžon stivrasaji .
De har også bedt om en egen produsentstilling tilknyttet festivalen .	Sámediggi lea nammadan John Kappfjell Sijti Jarnge stivralahttun áigodahkii 2012-2016 .
Sametinget , Troms fylkeskommune og Márkomeannu har hatt et felles møte om utfordringer knyttet til festivalen .	Várdobáiki álggahii ođđasis organiserema 2009:s organisašuvdnaprošeavtta bokte masa Sámediggi attii doarjaga .
På møtet ble ulike løsninger på utfordringene diskutert .	Dát dahkkui maiddái Sámediggeráđi ásahusdieđáhusa vuođul .
Sametinget har sammen med Troms fylkeskommune , Kåfjord kommune og regjeringen vært bidragsytere til nybygget .	Proseassa čađa leat čađahuvvon čoahkkimat Sámedikki ja Várdobáikki gaskka ođđa stivren- ja organisašuvdnahámi válljema birra .
Filmfestivalen i Kautokeino har ikke fått utbetalt direktetilskudd for 2011 fra Sametinget .	Ođđasisorganiserenprošeavtta raportta vuođul 2010:s lea mearriduvvon ahte bovdejuvvo vuođđudusa ásaheapmái .
Med bakgrunn i dette tas filmfestivalen ut av Sametingets budsjett sine direktetilskudd fra 2012 .	Danne lea Sámediggi bovdejuvvon searvat Várdobáikki sámi guovddáža vuođđudusa ásaheapmái .
Musikkfestivalen i Kautokeino feiret påsken 2011 sitt 40-årsjublileum .	Romssa ja Norlándda fylkkasuohkanat leat maiddái bovdejuvvon searvat mielde vuođđudeaddjin .
I forbindelse med jubileet ble det avholdt jubileumskonserter , VM i reinkappkjøring og markering av Beaivváš Sámi Našunálateáhter sitt 30-års jubileum .	Oslo sámi viessu Sámi viesu searvi lea álggahan ođđasis organiserenproseassa Sámedikkeráđi ásahusdieđáhusa vuođul .
De har startet arbeidet med å endre vedtektene slik at de samsvarer med de lover som Stiftelsesloven fastsetter .	Sámedikki árvvoštallama mielde lea vuođđudushápmi heivvoleamos organisašuvdnavuohki eanaš sámi kulturásahusaide .
Sametinget har oppnevnt Laila Østby-Paulsen til styret i Festivaler Karasjok for perioden 2011-2013 , med Rosie Holmestrand som varamedlem .	Earret eará dan geažil go dat : Addá oadjebasvuođa das ahte ásahusa árvvut dollojuvvojit čoahkis Sihkkarastá dan ahte mearridanváldi lea ásahusa iežas orgánain .
I 2001 ble forumet arrangert av Samernas bibliotek i Jokkmokk .	Goziha dan ahte lea veahá gaska doarjjaaddi ja hálddašandási gaskkas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Samiske museer	168 siidu 379 siiddus
Sametinget har gjennomført en behovsanalyse for alle de samiske museene .	Sámediggi lea lohpidan leat okta Oslo sámi viesu vuođđudusa ásaheddjiid gaskkas .
Sametinget prioriterer de samiske museene høyt i budsjettet .	Ovdaprošeakta čájeha ahte šaddá gelddolaš ja hui erenoamáš ođđa visti .
Bevilgningene fra sentrale myndigheter , fylkeskommunene og kommunene har derimot dels flatet ut og dels forsvunnet , dette til tross for et uttalt ansvar på nasjonale , regionale og lokale nivåer for de samiske museene .	Prošeakta lea bisson addojuvvon areálarámmaid siskkobealde , ja das lea mealgat unniduvvon energiijamihttomearri . Vistái galget boahtit kantuvrrat Saemin Sijtii , Sámediggái , Boazodoallohálddahussii ja Snoasa suohkanii .
Dette gjør det vanskelig for de samiske museene å kunne utvikle seg til å bli ennå sterkere , samt kunne fordype seg ytterligere i lokal og regional kulturhistorie .	Prošeavttas leat čuovvovaš servodatmihttomearit : Saemien Sijte musea ja kulturguovddáš galgá duođaštit , suodjalit , ovdánahttit ja ovddidit máttasámi identitehta , giela ja kultuvrra .
Behovsanalysen vil danne grunnlag for en museumspolitisk redegjørelse som skal legges fram i begynnelsen av 2013 .	Guovddáš sáhttá šaddat arenan ja čoahkkinbáikin , ja dasto doaibmat sámi dutkan- ja gaskkustanásahussan .
For at en slik tilbakeføring skal kunne skje er det en del krav til blant annet faglig forsvarlig magasinering og utstillingsforhold .	Guovddáža doaibma sáhttá leat mielde addimin sierra olahusjoavkkuide eanet máhtu ja áddejumi máttasámi kultuvrra ja leahkima birra .
De fire museene Tana museum , Varanger samiske museum , Saviomuseet og Østsamisk museum er fremdels i en konsolideringsprosess . Partene jobber med å få etablert leie- og driftsavtaler , slik at stiftelsen kan foreta en formell virksomhetsoverdragelse .	Sámediggi lea dovddahan ahte Sámediggi váldá badjelasas ovddasvástádusa doaibmat láigolažžan daid areálain maid vuođđudus Saemien Sijte galgá geavahit , dainna eavttuin ahte Sámediggi bušeahtas bokte oažžu gokčojuvvot buot viessoláigogoluid ja jus maŋŋá bajidit láigomáksomeriid .
Bygningen til Østsamisk museum er ikke ferdigstilt . Statsbygg jobber med å utbedre manglene ved bygget slik at det kan bli godkjent og tas i bruk av offentligheten .	Sámediggi lea earret eará deattuhan čuovvovaš ákkaid prošeavtta duohtan dahkama ektui ovdaprošeavtta vuođul : Visti doaibmá arkitektonálaš čikŋan ja šaddá eahpitkeahttá geahččan veara visti dán guovllus .
Dato for åpninga av museet og basisutstillinga er ikke fastsatt , men dette vil bli bestemt i begynnelsen av 2012 . Samisk kunstmuseum	Dát addá buori vejolašvuođa deattuhit , čalmmustit ja oainnusmahttit máttasámi kultuvrra árvvolaš vuogi mielde , mas sáhttá leat stuorra ávki Snoasai ja guvlui oppalaččat .
Det skulle skje i nært samarbeid med RiddoDuottarMuseat / Samisk kunstmuseum , som er eiere av anlegget .	Dát dávista bures ráđđehusa áŋgiruššansurggiide Kulturloktemis mas visuála dáidda , arkitektuvra ja design deattuhuvvojit .
Statsbygg har gjennomført arbeidet og oversendt byggeprogram for prosjektet Samisk kunstmuseum . Byggeprogrammet innholder blant annet tilstandsanalyse og programestimat .	Geasuheaddji visti gos leat buorit bargodilit váikkuha positiivvalaččat rekrutteremii oažžut deaŧalaš virggiide olbmuid máttasámi guovllus , ja lea danne mielde nannemin fágabirrasa máttasámi giela ja kultuvrra ektui .
Samisk kunstmuseum skal etableres i det eksisterende bygget til RidduDuottarMuseat , samt i et nytt tilbygg til dette .	Museadoaibma čájáhusaiguin ja gullevaš bagadanbájiin sámi duodjái duođašta máttasámi kultuvrra árvvolaš ja ealli vugiin .
Arbeidet med å avklare forhold angående eierskap , forvaltning , drift og vedlikehold av eksisterende anlegg er ikke sluttført .	Oktii lokaliseren eará almmolaš doaimmaiguin main leat sámiidguoski doaimmat , oktiibuot lea buorre fágalaš movttiidahttin buohkaide .
Det planlegges et oppdragsmøte for å gjennomgå byggeprogrammet og status for prosjektet . Litteratur	Sámi teáhterat leat deaŧalaš arenat kulturvásiheapmái ja kulturgaskkusteapmái , ja sámegiela geavaheapmái ja oainnusmahttimii .
Innkjøpsordningen for samisk skjønnlitteratur og musikk / joik er igangsatt i 2011 .	Beaivváš Sámi Našunálateáhter lea guhká oččodan sierra teáhtervistti Guovdageidnui .
Bedømningskomiteen fra det samiske området til Nordisk råds litteraturpris har foreslått en samisk forfatter og et samisk verk til litteraturprisen for 2011 .	Sámediggi lea bivdán Stáhta huksendoaimmahaga bargat ođđa teáhtervistti plánemiin , mii doaisttážii lea ráddjejuvvon prográmmabarggu čađaheapmái .
Sametinget har fortsatt med å støtte opp om prosjektet Sápmi music .	Stáhta huksendoaimmahat lea ráhkadan huksenprográmma evttohusa .
Sápmi Music gir en samisk artist muligheten til å tilegne et helt år til å utvikle seg som artist gjennom promotering , turnevirksomhet , Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dat sorjá das ahte nagodit go Sámediggi ja Kulturdepartemeanta soahpat ahte prošeakta lea oassi sámi ođđa kulturviesuid viessoláigoruhtadanortnegis ja ruhtaduvvo dan badjel . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
plateinnspilling e.l. .	169 siidu 379 siiddus
Samarbeidet om Sàpmi Music er en del av samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune .	Åarjelhsaemien Teatere lea mearridan ođđa stivren- ja organisašuvdnahámi mii goziha dieđáhusa áigumušaid .
Prosjektet fikk tildelt midler over revidert budsjett for 2011 .	Dát lea dahkkojuvvon Sámediggeráđi sámi ásahusovddidandieđáhusa vuođul .
Medietilbud Sametinget har diskutert det samiske medietilbudet med Kulturdepartementet .	Sámediggi lea ovttas eará beliiguin bovdejuvvon oasussearvvi , Åarjelhsaemien Teatere N O / s vuođđudeapmái .
Partene ble enige om fortsatt dialog om disse sakene .	Márkomeanu stivra lea čilgen Sámediggái festiválaid rievdadusaid birra .
Det er viktig å støtte opp om unge samiske mediefolk med tanke både på videreføring og rekruttering .	Sámedikkis , Romssa fylkkasuohkanis ja Márkomeanuin lea leamaš oktasaš čoahkkin festivála hástalusaid birra .
Nuoraj-tv får direktetilskudd over Sametingets budsjett fra 2012 .	Čoahkkimis ságastallojuvvui sierra čovdosiid hástalusaid birra .
Samiske kirkesaker	Márkomeannu váldá dáid mielde viidáset barggus festivála ovddidemiin .
Sametinget deltok under Kirkemøtet i april 2011 i Tønsberg .	Riddu Riđđu-festiválas ledje 20 jagi ávvudoalut geassit 2011 .
På dette møtet ble Den norske kirkes strategiplan for samisk kirkeliv vedtatt . Sametinget behandlet og kom med uttalelse til denne planen i 2010 .	Festivála lea ovdánan miehtá máilmmi álgoálbmotmusihka deaŧalaš arenan , ja sámi dáiddáriid ja girječálliid deaŧalaš gaskkustanlávdin .
Sametinget er opptatt av at den samiske dimensjonen blir ivaretatt i Den norske kirke , og ser på den vedtatte strategiplanen som et godt utgangspunkt for å få dette til .	Ávvudeami oktavuođas rahppojuvvui Davviálbmogiid guovddáža ođđa visti . Sámediggi lea ovttas Romssa fylkkasuohkaniin , Gáivuona suohkaniin ja ráđđehusain leamaš mielde ruhtadeamen ođđa vistti .
Sametinget ønsker at samisk ungdom engasjerer seg i kultur og idrett .	Guovdageainnu filbmafestivála ii leat ožžon máksot Sámedikkis njuolgadoarjaga 2011:s .
Som en motivasjon for dette har Sametinget i 2011 tildelt fire stipend á kr 25 000 til fire unge kultur- og idrettsutøvere .	Váilevaš raporterema geažil ii leat Sámediggi máksán njuolggodoarjaga , ja lea gáibidan ruđaid ruovttoluotta festiválas .
Sametinget håper at stipendet vil være med på å motivere disse ungdommene , og andre , til å videreutvikle sitt engasjement innenfor kultur og idrett .	Kárášjoga festiválat leat fas dadjan ahte Sámedikkis galgá leat fásta lahttu stivrras jagi 2011 rájes . Dat leat rievdadišgoahtán njuolggadusaid nu ahte dat dávistit Vuođđudusláhkii .
Sametinget mottar årlig spillemidler fra Kulturdepartementet .	Bargguin galget leat geargan 2012 jahkečoahkkima rádjai .
Formålet med tilskuddet er å støtte opprettholdelse og videreutvikling av de særegne samiske idrettsaktivitetene som er en del av tradisjonell samisk kultur .	Sámi girjebusset dievasmahttet bibliotehkabálvalusaid guovlluin gos sámit ásset bieđgguid , ja lea deaŧalaš oassi barggus bibliotehkabálvalusaid fállamis buohkaide .
Tilskuddet skal primært benyttes til aktiviteter rettet mot barn og ungdom .	2011:s oaččui maiddái MáttaRomssa girjebusse doaibmadoarjaga Sámedikkis .
Sametinget har på grunnlag av dette tildelt spillemidlene for 2011 i sin helhet til Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge , SVL-N .	Dál ožžot čieža sámi girjebusse doaibmadoarjaga Sámedikkis . Divttasvuona suohkan oaččui investerendoarjaga ođđa girjebusse oastimii 2011:s .
Sametinget har i 2011 videreført drifts- og aktivitetsstøtten til tre samiske idrettsorganisasjoner .	Sámedikki girjerádju lágidii International Indigenous Librarians Foruma njukčamánus 2011 .
De tre organisasjonene som mottar direkte støtte fra Sametinget er Sámiid valáštallanlihttu-Norga / Samenes idrettsforbund-Norge ( SVL-N ) , Sámi spábbačiekčanlihttu / Samisk fotballforbund ( SSL ) og Sámi Heargevuodjin-Lihttu ( SHL ) .	2001:s lágidii foruma Sámi girjerádju Johkamohkis . Foruma ulbmilin lea buoridit diehtojuohkima , čoakkáldagaid ja bálvalusa minoritehtaide dan bokte ahte vuođđudit fierpmádaga ja juogadit vásihusaid iešguđetlágán álgoálbmogiid gaskka .
Samisk ungdom deltar annet hvert år i Arctic Winter Games ( AWG ) .	Sámediggi lea čađahan dárboiskkadeami buot sámi museaid ektui .
AWG er et idretts- og kulturarrangement for ungdom fra arktiske områder .	Das boahtá ovdan ahte sámi museat leat ain huksendásis .
Side 172 av 377	sámi servodagas .
Samisk kunstneravtale	Sámediggi vuoruha sámi museaid bušeahtas .
I august 2011 ble partene enige om at rammen for kunstneravtalen for 2012 skal være på kr 6 295 000 .	Dan geažil lea sámi museain váttis ovddidit nu ollu ja nanosmuvvat ain eanet , ja sáhttit čiekŋudit eanet báikkálaš ja guovllu kulturhistorjái .
Dette tilsvarer en økning på kr 380 000 i forhold til kunstneravtalen i 2011 .	Dárboiskkadeapmi lea vuođđun dan museapolitihkalaš čilgehussii mii galgá ovddiduvvot jagi 2013 álggus .
På den måten kan SUPU bistå Sametinget i utformingen av tingets ungdomsprofil og ungdomspolitikk .	Go daid galgá ruovttoluotta fievrridit de gáibiduvvo earret eará fágalaččat dohkálaš rádjan ja čájáhus .
SUPU har videre hatt informasjonsstand på idrettsarrangement og besøkt ulike videregående skoler for å informere om SUPU , Sametinget og om innskriving i Sametingets valgmanntall .	Vurdojuvvo ahte čielggadus gárvánivččii jagi 2012 álgo jahkebealis . Njeallje musea mat leat Deanu musea , Várjjat sámi musea , Savio-musea ja Nuortasámi musea leat ain nannenproseassas .
SUPU var medarrangør av ungdomsseminar og workshop under Riddu Riđđu-festivalen .	Bealit barget láigo- ja doaibmašiehtadusaid ásahemiin , nu ahte vuođđudus formálalaččat sáhttá váldit doaimma badjelii .
På det årlige møtet mellom SUPU og Barneombudet var tema ulike samiske spørsmål som læremidler , nordisk samarbeid og demokratisk deltakelse for samiske barn .	Nuortasámi museavisti ii leat gárvvistuvvon ollásit . Stáhta huksefitnodat bargá váilevašvuođaid divvumiin visttis vai dat sáhttá dohkkehuvvot ja váldojuvvot geavahussii almmolaččat .
I forkant av kommune- og fylkestingsvalget oppfordret SUPU på sin blogg og på Facebook unge til å benytte seg av sin stemmerett .	Musea rahpandáhton ja vuođđočájáhus ii leat mearriduvvon , muhto dat mearriduvvo jagi 2012 álggus .
SUPU vil følge evalueringen av prøveordningen med stemmerett for 16-åringer i utvalgte kommuner , med tanke på SUPUs arbeid for å senke aldersgrensen for å kunne skrive seg inn i Sametingets valgmanntall .	Sámediggi lea 2009:s bivdán Stáhta huksendoaimmahaga čađahit Sámi dáiddamusea prográmmabarggu . Dat bargu galgá dahkkojuvvot lávga ovttasbargguin RiddoDuottarMuseaain / Sámi dáiddamusean , mii eaiggáduššá rusttega .
SUPU var medarrangør av Samisk parlamentarisk råds ungdomskonferanse i Saarisälki i Finland .	Stáhta huksendoaimmahat lea čađahan barggu , ja lea sádden Sámi dáiddamusea prošeavtta huksenprográmma .
Temaer for konferansen var tradisjonell kunnskap og turisme .	Huksenprográmmas leat mielde earret eará dilleanalysa ja prográmmaplána .
Sammen med ungdomsrådene ved sametingene i Sverige og Finland arrangerte SUPU et miniseminar om ungdomspolitikk for Samisk parlamentarisk råd .	Bargu mii guoská eaiggátvuhtii , hálddašeapmái , doibmii ja dáláš rusttega bajásdoallamii ii leat vuos loahpahuvvon .
Ungdomsrådene ga også innspill til sluttdokumentet fra den samiske parlamentarikerkonferansen , og hadde et eget saksfremlegg om opprettelse av et felles samisk ungdomsråd tilknyttet Samisk parlamentarisk råd .	Stáhta huksendoaimmahat lea dattetge dovddahan positiivvalaš miellaguottu dan ektui ahte olles rusttet sáhttá gullat Stáhta huksendoaimmahaga bargui maŋŋá go ođđa visti lea gárvvis , ja go dáláš visti lea divoduvvon / ođastuvvon .
SUPUs leder deltok i Sametingets delegasjon til årets sesjon i Permanent Forum for urfolk .	Plánejuvvo barggahančoahkkin gos geahčadit huksenprográmma ja prošeavtta stáhtusa .
Der ble det blant annet etablert kontakt med UN Indigenous Youth Caucus .	Sámi girjjálašvuođa ja musihka / luđiid oastinortnet lea álggahuvvon 2011:s .
Ungdommens maktutredning er et utvalg som skal utrede unges makt og deltagelse i samfunnet .	Lávdegottis leat leamaš mielde Line Merete Skarvik , Elli-Sivi Näkkäläjärvi ja John Erling Utsi .
Utvalget er oppnevnt av regjeringen .	Sámediggi lea ain dorjon prošeavtta Sápmi music .
SUPU har gitt innspill til utredningen .	Ovttasbargu Sápmi musicain lea oassi ovttasbargošiehtadusas mii lea Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda gaskka .
Side 173 av 377	Mediafálaldat
å søke innflytelse når det gjelder samiske spørsmål .	Bealit sohpe ain gulahallat dáid áššiid birra .
Her viste de til saken om Tromsø kommunes innlemmelse i samisk språkforvaltningsområde .	Deaŧalaš lea doarjut nuorra sámi mediaolbmuid dainna jurdagiin ahte joatkit Nuoraj-tv:in ja rekrutteret dasa .
Å vise seg fram som engasjert samisk ungdom kan føre til stor belastning for den enkelte .	Nuoraj-tv oažžu njuolggodoarjaga Sámedikki 2012 bušeahta rájes . Sámi girkoáššit
Utvalgets rapport ble lagt frem i desember 2011 .	Sámediggi searvvai Girkočoahkkimii cuoŋománus 2011 Tønsberggas .
Søkerbaserte virkemidler til kultur Tilskudd til musikkutgivelser	Dán čoahkkimis mearriduvvui sámi girkoeallima strategiijaplána .
Med denne ordningen ønsker Sametinget å øke antall tiltak innen samiske musikkuttrykk , og dermed sikre tilgangen på samisk musikk .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte sámi dimenšuvdna vuhtii váldojuvvo Norgga girkus , ja oaivvilda ahte mearriduvvon strategiijaplána lea buorre vuolggasadji dan oččodeapmái .
I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 1 900 000 til musikkutgivelser .	Sámediggi háliida ahte sámi nuorat barget viššalit kultuvrrain ja valáštallamiin .
Det ble bevilget kr 1 962 000 hvor 13 av 30 prosjekter fikk støtte til musikkutgivelser .	Movttidahttin dihte lea Sámediggi 2011:s addán njeallje 25 000 ruvdnosaš stipeandda njealji nuorra kulturbargái ja valáštallái .
Det ble til sammen søkt for prosjekter for kr 5 495 000 . Av årets prioriteringer var blant annet musikk for barn og musikkutgivelser med unge samiske artister prioritert .	Kultur- ja valáštallanstipeanda 2011:s addojuvvui čuovvovaččaide ; Christer Kjønsø Karlsenii ( karate ) , Silje Westgård ( čuoigan ) , Marie Sofie H. Hætta ( spábbačiekčan ) ja Marja Helene Fjellheim Mortensson ( musihkka ) .
Med denne ordningen vil Sametinget legge til rette for at det blir flere utgivelser av samisk litteratur .	Sámediggi doaivu ahte stipeanda lea mielde movttiidahttimin dáid nuoraid , ja earáid , bargat viidáseappot kultuvrrain ja valáštallamiin .
I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 4 586 000 til litteratur .	Sámediggi oažžu jahkásaččat speallanruđaid Kulturdepartemeanttas .
Kr 2 586 000 ble bevilget over søkerbaserte virkemidler på kultur , mens kr 2 000 000 ble gitt over Samefolkets fond .	Doarjaga ulbmilin lea doarjut erenoamáš sámi valástallandoaimmaid bisuheami ja viidáseappot ovddidit erenoamáš sámi valáštallandoaimmaid árbevirolaš sámi kultuvrra ovddideami oassin .
Det kom inn 63 søknader hvor av 24 søknader ble innvilget .	Doarjja galgá geavahuvvot vuosttažettiin mánáid- ja nuoraid doaimmaide .
Samlet fordeling visste at til sammen ble det gitt tilskudd til skjønnslitteratur på 64 % faglitteratur på 24 % og lydbøker på 12 % .	Organisašuvdna lea geavahan ruđaid sámi valáštallama láhčima ovddideapmái mánáide ja nuoraide , ja erenoamážit lea deattuhuvvon heargevuodjima ja njoarostallama ovdánahttin .
Sametinget har vært opptatt av å yte tilskudd til utgivelser både på sør- , lule- og nordsamisk .	Sámediggi lea 2011:s ain juohkán doaibma- ja aktivitehtadoarjaga golmma sámi valáštallanorganisašuvnnaide .
Det ble gitt støtte til 3 prosjekter med parallelle utgivelser , 15 prosjekter på nordsamisk , 3 på lulesamisk og 3 sørsamiske .	Sámi nuorat servet juohke nuppi jagi Arctic Winter Games ( AWG ) nammasaš doaluide . AWG doalut leat árktalaš guovlluid nuoraid valáštallan- ja kulturdoalut .
Kulturtiltak for barn og unge	2011:s lea leamaš fokus sámiid searvama ráhkkaneapmái AWG doaluin Whitehorses Canádas 2012:s .
Sametinget ønsker å legge til rette for varierte kulturaktiviteter for barn og unge .	AWG guovddáš árvvut leat kultuvrra ja kulturáddejumi goziheapmi , ustitvuohta ja iežas ja earáid árvvus atnin .
I 2011 var det derfor satt av kr 2 130 000 til kulturtiltak for barn og unge , etter revidering og tilbaketrekninger .	Borgemánus 2011 sohpe bealit ahte Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna 172 siidu 379 siiddus
Det ble bevilget prosjekter for kr 2 615 800 .	dáiddáršiehtadusa rámma 2012:s galgá leat 6 295 000 ru. .
Det ble til sammen søkt for prosjekter for kr 5 607 000 .	Dás lei lassáneapmi 380 000 ru jagi 2011 dáiddáršiehtadusa ektui .
Av 62 søknader ble 34 søknader bevilget støtte .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi
Sametinget yter støtte til mange varierte prosjekter som er tilrettelagt for samiske barn og unge .	Dieinna lágiin sáhttá SNPL veahkehit Sámedikki nuoraidprofiila ja nuoraidpolitihka hábmemis .
Blant annet er det gitt støtte til flere musikktiltak hvor barn og unge er deltakere og aktivt kan være med å lære å utøve musikk .	SNPL lea searvan maiddái sierra konferánssaide ja semináraide , ja lea doallan sáhkavuoruid ja searvan paneladigáštallamiidda muhtun oktavuođain .
Sametinget ser også en økning av søknader rettet for samisk teatervirksomhet .	SNPL lei mielde lágideamen nuoraidseminára ja bargobáji Riddu Riđđu festiválas .
Andre kulturtiltak Sametinget ønsker et mangfold av samiske kulturelle aktiviteter .	SNPL lei mielde lágideamen Sámi parlamentáralaš ráđi nuoraidseminára Suoločielggis Suomas .
I 2011 var det derfor avsatt kr 4 226 000 til andre kulturtiltak , etter revidering og tilbaketrekninger .	Ovdalis gielda- ja fylkkadikkeválgga ávžžuhii SNPL iežas bloggas ja FB:s nuoraid geavahit jienastanvuoigatvuohtaset .
Det ble til sammen søkt prosjekter for kr 14 610 000 . Det kom inn totalt 171 søknader , og av disse fikk 89 søkere bevilget tilskudd .	SNPL áigu čuovvolit geahččalanortnega evaluerema mii guoská 16 jahkásaččaid jienastanvuoigatvuhtii válljejuvvon gielddain , SNPL barggu ektui vuolidit ahkeráji Sámedikki jienastanlohkui čáliheapmái .
17 søknader ble ikke tatt opp til realitetsbehandling , mens 2 søknader ble tilbaketrukket av søkere .	Ovttas Suoma ja Ruoŧa sámedikki nuoraidráđiiguin lágidii SNPL miniseminára Sámi parlamentáralaš ráđi ( SPR ) nuoraidpolitihka birra .
Sametinget ser en økning på søknader til markering av Samefolkets dag hvor tilskuddsmottakere er fordelt over hele Sápmi .	Nuoraidráđit bukte cealkámuša maiddái sámi parlamentarihkkáriid konferánssa loahppadokumentii , ja sis lei sierra áššeovddidus oktasaš sámi nuoraidráđi ásaheapmái Sámi párlamentáralaš ráđi oktavuhtii .
Sametinget yter også støtte artisthonorar til festivaler både av små og store varianter over denne ordningen .	Dat mearriduvvui maŋŋá Sámi parlamentáraláš ráđis . SNPL jođiheaddji lei mielde dán jagáš sešuvnnas álgoálbmogiid Bissovaš Forumis .
Videre ser Sametinget en økning i antall duodji-prosjekter hvor flere og flere ønsker å arrangere kurs .	Doppe čatnui oktavuohta earret eará UN Indigenous Youth Caucus nammasaš organisašuvnnain .
Det arrangeres også mange store kulturarrangementer hvor Sametinget er en stor finansieringsaktør .	Nuoraid váldečielggadus lea lávdegoddi mii galgá čielggadit nuoraid válddi ja searvama servodagas .
Samiskspråklige tegneserier	Ráđđehus lea nammadan lávdegotti .
Sametinget vil at det skal gis ut samiskspråklige tegneserier .	Sámi nuoraid áŋgiruššan sáhttá buktit stuorra noađi ovttaskas olbmuide .
I budsjettet for 2011 var det avsatt kr 460 000 til dette formålet .	Lávdegotti raporta ovddiduvvui 2011 juovlamánus .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Samiske forlag	173 siidu 379 siiddus
Sametinget vil legge til rette for aktive samiske forlag .	Ohcanvuđot váikkuhangaskaoamit kultuvrii Doarjja musihkkaalmmuhemiide
I budsjettet for 2011 var det derfor avsatt kr 2 750 000 til disse .	Jagi 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 1 900 000 ru musihkkaalmmuhemiide .
Det ble bevilget kr 2 956 000 .	Ohcamat ledje oktiibuot 5 495 000 ru ovddas .
Det kom inn 6 søknader .	Dán jagi vuoruhuvvojedje earret eará mánáid musihkka ja nuorra artisttaid musihkkaalmmuheamit .
Samiske møteplasser	Doarjja girjjálašvuhtii
Sametinget anser det som viktig å ha møteplasser som fungerer som arenaer for formidling og utvikling av samisk språk og kultur .	Dainna ortnegiin háliida Sámediggi láhčit diliid nu ahte sáhtášedje eanet almmuhit sámi girjjálašvuođa .
I budsjettet for 2011 var det derfor bevilget kr 1 1750 000 til samiske møteplasser .	Jagi 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 4 586 000 ru girjjálašvuhtii .
Det kom inn 13 søknader på totalt kr 2 334 500 .	2 586 000 ru juolluduvvui ohcanvuđot váikkuhangaskaomiid bokte kultuvrii , ja 2 000 000 ru addojuvvui Sámeálbmotfoandda bokte .
Ikke alle fikk tilskudd over denne ordningen da søkere ikke hadde aktiviteter rettet mot barn , unge og eldre .	Oppalaččat addojuvvui doarjja čáppagirjjálašvuhtii 64 % fágagirjjálašvuhtii 24 % ja jietnagirjjiide 12 % .
Utover dette har 3 møteplasser tiltak som direkte er knyttet aktiviteter rettet mot barn , unge og eldre .	3 prošektii addojuvvui doarjja bálddalagaid almmuhemiiguin , 15 prošektii davvisámegillii , 3 julevsámegillii ja 3 máttasámegillii .
Investeringsstøtte til samiske bokbusser	Mánáid ja nuoraid kulturdoaibmabijut
Sametinget vil opprettholde og utvide det samiske bokbusstilbudet .	Sámediggi háliida láhčit diliid máŋggalágan kulturdoaimmaide mánáide ja nuoraide .
Hele det avsatte beløpet gikk til Tysfjord kommune , som har en bokbusstjeneste i lulesamisk område .	Ohcamat ledje oktiibuot boahtán 5 607 000 ru ovddas . 62 ohcama gaskkas juolluduvvui 34 prošektii doarjja .
De har også et samarbeid med nærliggende kommuner på svensk side .	Guokte ohcama sáddejuvvojedje ruovttoluotta almmá realitehta meannudeami haga .
Vi må opprettholde den sysselsettingen som allerede finnes innenfor ulike næringer . Fraflyttingen fra samiske områder er stor , spesielt blant kvinner .	Dás sáhttit namuhit juoigankurssa heivehuvvon mánáide ja nuoraide , idola sámi mánáide ja nuoraide , konseartta , / vávváteáhtera nu gohčoduvvon Jienaš .
Vi ønsker derfor en økt andel kvinnelige foretakseiere og næringsutøvere .	Sámediggi oaidná maiddái ahte ohcamat sámi teáhterdoibmii lassánit .
Sametinget arbeider på ulike måter for å oppnå disse målsettingene .	Sámediggi háliida ahte leat girjás sámi kultuvrralaš doaimmat .
Vi har omfattende dialog med statlige myndigheter , både i form av møter , konsultasjoner og næringsforhandlinger på ulike næringer .	Danne lei 2011:s várrejuvvon 4 226 000 ru eará kulturdoaibmabijuide , maŋŋá reviderema ja go doarjjalohpádusat gessojuvvojedje ruovttoluotta .
Samiske næringer er ofte arealkrevende .	4 243 000 ru juolluduvvui doarjja prošeavttaide .
Sametingets melding om næringsutvikling	Oktiibuot ohccojuvvui prošeavttaide 14 610 000 ru. .
Sametinget har utarbeidet en melding om næringsutvikling .	Bohte oktiibuot 171 ohcama , ja daid gaskkas ožžo 89 prošeavtta doarjaga .
I meldingen er fem innsatsområder prioritert .	17 prošeavtta eai realitehta meannuduvvon , ja 2 ohcama gesse ohccit ieža ruovttoluotta .
Disse er rammebetingelser i primærnæringene , attraktive lokalsamfunn , kulturnæringer , og innovasjon , forskning og verdiskaping .	Sámediggi oaidná ahte ohcamat Sámi álbmotbeaivvi čalmmusteapmái lassánit man oktavuođas doarjjaoažžut leat miehtá Sámi .
I den fremtidige næringspolitikken vil det bli større oppmerksomhet på kulturnæringer og samisk kultur .	Sámediggi addá doarjaga maiddái festiválaid artisttaid bálkkáide , sihke unna ja stuorra festiválaide dán ortnega bokte .
Sametinget har valgt å inkludere samisk reiseliv og duodji i begrepet kulturnæringer .	Dasto oaidná Sámediggi ahte duodjeprošeavttat lassánit ja eanet ja eanet olbmot háliidit lágidit kurssaid .
Målene og strategiene i næringsmeldinga er innarbeidet gjennom tiltak i budsjettet for 2012 .	Lágiduvvojit maiddái ollu stuorra kulturdoalut main Sámediggi lea stuorra ruhtadeaddji .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 175 av 377	174 siidu 379 siiddus
Sametinget har fått utarbeidet en analyse av utviklingen i 22 kommuner i samiske områder .	Sámegielat sárggusgovvaráiddut Sámediggi háliida ahte almmuhuvvojit sámegielat sárggusgovvaráiddut .
Analysen dannet grunnlaget for arbeidet med meldingen om næringsutvikling .	Jagi 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 460 000 ru dán ulbmilii .
Analysen viser at samiske områder har store utfordringer på en rekke områder .	Bohte guokte ohcama , mas nubbái juolluduvvui 460 000 ru. . Sámi girjelágádusat
Det dreier seg blant annet om å holde oppe lønnsomheten , innovasjoner og etablererfrekvensen og vekst i næringslivet .	Sámediggi áigu láhčit diliid nu ahte šaddet árjjalaš sámi lágádusat . Jagi 2011 bušeahtas lei danne várrejuvvon 2 750 000 ru daidda .
Samiske områder har også utfordringer med å beholde bosettingen .	Oktiibuot juolluduvvui 2 956 000 ru. . Bohte guhtta ohcama .
Det har sammenheng med lavere fødselsoverskudd og flytting fra distriktene til større tettsteder .	Olles submi mii lea várrejuvvon sámi lágádusaide juogaduvvo lágádusaide vuođđodoarjjan , aktivitehtadoarjjan ja doarjjan vuovdaleapmái ja juohkimii .
Det positive er at utdanningsnivået i flere samiske områder er høyere enn utenfor de samiske områdene .	Buohkat eai ožžon doarjaga dán ortnega bokte , go ohcciin eai lean doaimmat mat gusket mánáide , nuoraide ja vuorrasiidda .
Rapporten viser at de fleste samiske områder er lite attraktive med tanke på bosted , men er litt bedre med tanke på bedriftsattraktivitet .	Doarjja addojuvvui guđa deaivvadanbáikái oktiibuot 852 050 ru ovddas maid gaskkas 3 deaivvadanbáikkis lei oktasaš duodjebádji .
Mange samiske kommuner kommer bedre ut av analysen når man ser på servicetjenester som handel , overnatting , servering og aktiviteter .	Dasa lassin leat 3 deaivvadanbáikkis doaibmabijut mat njuolga čatnasit doaimmaide mat gusket mánáide , nuoraide ja vuorrasiidda .
Sametinget skal få utarbeidet en ny analyse av utviklingen i kommuner i samiske områder .	Deaivvadanbáikkit , mat ožžo doarjaga dán ortnega bokte , leat seamma go 2010:s .
Denne er utvidet til å gjelde også to sørsamiske kommuner .	Sámediggi áigu bisuhit ja viiddidit sámi girjebussefálaldaga .
Analysen skal ha større fokus på innovasjoner , innvandring og utdanningsnivå .	Jagi 2011 bušeahtas lei danne várrejuvvon 2 500 000 ru sámi girjebussiid oastimii .
Samarbeid Stortingsmelding om ny landbruks- og matpolitikk	Vuoruhemiin oidno ahte sámi girjebusset julevsámi guovllus leat vuoruhuvvon .
Sametinget har gitt innspill til stortingsmeldingen om ny landbruks- og matpolitikk .	Olles várrejuvvon submi manai Divttasvuona suohkanii , mas lea girjebussefálaldat julevsámi guovllus .
I innspillet la Sametinget vekt på at meldingen burde gi bedre økonomiske vilkår til bøndene , sikre rekruttering til jordbruksnæringen og ha en variert bruksstruktur over hele landet .	5 Ealáhusat Sámedikki váldomihttomearrin ealáhusaid oktavuođas lea ahte mii dáhttut nana ja juohkelágan ealáhuseallima mii vuhtii váldá sámi kultuvrra , luonddu ja birrasa sámi guovlluin .
Sametinget ville også at meldingen skulle legge vekt på arktisk landbruk og at dette kom inn i nordområdepolitikken .	Sámi guovlluin lea stuorra eretfárren , erenoamážit nissonolbmuid gaskkas . Danne mii sávvat eanet nissonolbmuid fitnodateaiggádin ja ealáhusdoallin .
Sametinget foreslo å regionalisere jordbrukspolitikken , bedre utnyttelsen av utmarka til sauebeite og å satse på reiseliv .	Dát sáhttá váikkuhit nana ja ealli servodagaide gos olbmot háliidit ássat . Sámedikkis leat máŋggalágan bargovuogit movt dáid mihttomeriid juksat .
Sametinget ba om utvidete roller i forbindelse med jordbrukspolitikken i samiske områder der konsultasjonsavtalen skulle brukes .	Mii gulahallat viidát stáhta eiseválddiiguin , sihke čoahkkimiin , konsultašuvnnain ja ealáhusšiehtadallamiin sierra ealáhusaid hárrái .
Sametinget mener det er viktig med en grundig og helhetlig behandling av alle forhold i næringen .	Ollu barggus maid Sámediggi dahká eanavuoigatvuođaiguin lea oassi sámi ealáhusovddideami rámmaeavttuin .
Sametinget deltok i noen møter og konsultasjonsmøter med Landbruksdepartementet .	Sámedikki ealáhusovddidandieđáhus Sámediggi lea ráhkadan ealáhusovddidandieđáhusa .
Prosessen må betraktes som lite inkluderende for Sametingets del , både med tanke på reindriftsnæringen og jordbruksnæringen . I den endelige meldingen som ble lagt fram i desember 2011 er få av Sametingets innspill om jordbruk tatt med i meldingen .	Ealáhusovddidanbarggu váldomihttomearrin lea háhkat nana ja juohkelágan ealáhuseallima , dakkár ealáhuseallima mii vuođđuduvvo sámi kultuvrii , lundui ja birrasii , ja mii váldá daid vuhtii , ja maid háhkat dakkár ealáhuseallima mii lea vuođđun ceavzilis báikegottiide gos olbmot háliidit ássat .
Det som er tatt med , er blant annet arktisk landbruk , jordbruk over hele landet og regionalisering av jordbrukspolitikken .	Dat lea rámmaeavttut vuođđoealáhusain , geasuheaddji báikegottit , kulturealáhusat , ja innovašuvdna , dutkan ja árvoháhkan .
I stortingsmeldingen er ikke jordbruk i samiske områder nevnt .	Maŋimuš áŋgiruššansuorgi lea gelbbolašvuođalokten ja ođđahutkamat .
Sametingets rolle i utformingen av jordbrukspolitikken er heller ikke med i meldingen .	Boahtteáiggi ealáhuspolitihkas biddjojuvvo eanet fuomášupmi kulturealáhusaide ja sámi kultuvrii .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira Side 176 av 377	Sámediggi lea válljen bidjat sámi Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Marine næringer	175 siidu 379 siiddus
Samene har drevet fiske så langt tilbake som det finnes historiske kilder .	Ealáhusdieđáhusa mihttomearit ja strategiijat leat heivehuvvon doaibmabijuid bokte 2012 bušeahtas .
Sametinget vil videre understreke at det må tas hensyn til gammelt lovverk på dette området , eksempelvis Jordutvisningsresolusjonen fra 1775 som fastslår finnmarkingenes førsterett til fiske .	Sámediggeráđđi lea juo mearridan prográmmačilgehusa lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmii ja sámi mátkeealáhusaide . Sámediggi lea ráhkadahttán ovddidananalysa 22 gielddas sámi guovlluin .
Sametinget viser videre til at norske myndigheter vant frem i fiskerigrensesaken mot Storbritannia i Haag med den begrunnelse at læren om « fritt fiske » aldri hadde fått fotfeste langs Norges kyst .	Dat mii lea buorre lea dat go oahppodássi eanaš sámi guovlluin lea buoret go sámi guovlluid olggobealde . Raporta čájeha ahte eanaš sámi guovllut geasuhit unnán ássansaji ektui , muhto buorebuččat fitnodatgeasuheami ektui .
Dommen viser at påvisningene av den historiske bruken langs kysten med lokale sedvaneregler , var sentral for avgjørelsen .	Dat čájeha maiddái ahte ollu sámi guovlluin leat buoret bálvalusat nugo gávppašeami , idjadeami , bálvalusaid ja doaimmaid ektui .
Disse historiske kjensgjerningene må også vurderes i lys av Norges forpliktelser etter blant annet Art. 37 i FNs Urfolksdeklarasjon .	Analysa galgá eanet bidjat guovddážii innovašuvnnaid , sisafárrema ja oahppodási . Ovttasbargu Stuorradiggedieđáhus ođđa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra
Sametinget ønsker en fremtidsrettet og helhetlig politikk , hvor Sametinget er en av premissgiverne for utvikling av fiskeripolitikken i Norge .	Sámediggi bivddii viiddiduvvon rollaid sámi guovlluid eanadoallopolitihka oktavuođas doppe gos konsultašuvdnašiehtadus galgá adnojuvvot .
Sametinget prioriterer arbeidet med å sikre samenes historiske rettigheter til fiske , de marine ressursene og til bruken av elver og kyst- og fjordområder .	Sámediggi bođii árrat proseassas stuorradiggedieđáhusain diehtit ahte dan sadjái go ráhkadit sierra boazodoallodieđáhusa , válddahuvvo boazodoallu dán dieđáhusas .
Sametinget har i løpet av 2011 gjennomført konsultasjoner og møter i forbindelse med revidering av forskrift for forvaltning av kongekrabbe , sjølaksefiske i samiske områder og regulering av fiskeriene og sjøpattedyr for 2011 .	Ovdáneami vuođul ovddit stuorradiggedieđáhusa rájes boazodoalu birra ja daid ollu hástalusaid geažil mat boazodoalus leat dál ovddabealde , bivddii Sámediggi ahte ráhkaduvvošii sierra dieđáhus boazodoalu birra .
Kystfiskeutvalget Gjennom konsultasjoner om Kystfiskeutvalgets innstilling ( NOU .	Sámedikki oaivila mielde lea deaŧalaš vuđolaččat ja ollislaččat meannudit buot beliid ealáhusas .
Avtalen er en minimumsløsning som blant annet innebærer at retten til fiske blir styrket gjennom at nye bestemmelser tas inn i gjeldende lovverk .	Loahpalaš dieđáhusas mii ovddiduvvui juovlamánus 2011 oaidnit ahte Sámedikki cealkámušat eanadoalu birra leat unnán váldojuvvon mielde .
Denne minimumsløsningen kan sammenfattes i 7 punkter : Det fastsettes en ny lovbestemmelse om lovfesting av retten til å fiske i deltakerloven .	Dat mat leat váldojuvvon mielde leat earret eará árktalaš eanadoallu , eanadoallu miehtá riikka ja eanadoallopolitihka regionaliseren .
Bestemmelsen må sees i sammenheng med vektleggingsbestemmelsen i havressurslovens § 11 .	Dat makkár rolla Sámedikkis galggašii leat maid ii leat váldojuvvon mielde dieđáhusas .
Vektleggingsbestemmelsen medfører at det ved alle former for regulering skal legges vesentlig vekt på samisk bruk og denne brukens betydning for samiske lokalsamfunn .	Vaikko stuorradiggedieđáhus dál lea gárvvis , de áigu Sámediggi ain bargat dan ala ahte Stuorradiggi váldá stuorát ovddasvástádusa boazodoalus ja ráhkada sierra stuorradiggedieđáhusa boazodoalu birra .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggi áigu čuovvut ášši Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 177 av 377	Mariidnaealáhusat
Tiltak : Avsetning av en årlig grunnkvote av torsk .	Sámit lea bivdán guliid nu guhká go gávdnojit historjjálaš gáldut .
De foreslåtte tiltakene kan anses som et viktig første skritt på vei mot en full sikring og anerkjennelse av samenes og den øvrige lokalbefolknings rettigheter til de viltlevende marine ressurser etter intern rett og folkeretten .	Sámediggi muittuha ahte Gáivuona duopmu maiddái manná guhkás dan guvlui ahte dovddahit ahte das lea sáhka vieruiduvvanvuoigatvuođas mas báikkálaš guolásteaddjit ožžo buhtadusa , dannego sin guolástanguovlluide lei váddáset beassat go fápmohusken buvttihii eanet jieŋa vutnii .
Fiskeri- og kystdepartementet og Sametinget har i fellesskap gått gjennom Fiskeridirektørens forslag til regulering av fisket i 2012 .	Dáid historjjálaš duohtavuođaid ferte maid árvvoštallat Norgga geatnegasvuođaid ektui earret eará ON Álgoálbmotjulggaštusa 37. artihkkala vuođul .
Sametinget tok spesielt opp problemstillingen om å forby fisket med store og havgående fartøy i nordnorske fjorder .	Sámiid riekti resurssaide mearas ja jogain , ja riekti geavahit daid , lea mearrideaddji oassi sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođus .
Departementet vil følge direktoratets forslag om ikke å tillate fiske etter lodde innenfor 4 nautiske mil i 2012 .	Sámediggi vuoruha barggu sámiid historjjálaš bivdovuoigatvuođaid , mariidnaresurssaid ja jogaid ja riddo- ja vuotnaguovlluid geavaheami sihkkarastimiin .
Videre klargjøring av spørsmålet om et forbud mot fiske innenfor fjordlinjene for fartøy over en viss størrelse , vil være en av mange oppgaver som den foreslåtte fjordfiskenemnda skal vurdere .	Sámediggi lea jagis 2011 čađahan konsultašuvnnaid ja čoahkkimiid gonagasreappáid hálddašeami láhkaásahusa reviderema , mearraluossabivddu sámi guovlluin ja guolástusaid ja mearrenjiččehasaid regulerema oktavuođas jagis 2011 .
Bestanden av norsk kysttorsk er lav , men på grunn av en aktiv oppbyggingsplan for bestanden er den nå tatt ut av rødlista for naturtyper .	Šiehtadus lea unnimus čoavddus mii earret eará mearkkaša dan ahte bivdovuoigatvuohta nannejuvvo dan bokte go ođđa mearrádusat váldojuvvojit mielde gustovaš láhkadahkosii .
Forvaltning av kysttorsken har stor betydning for fisket i sjøsamiske områder , da denne bestanden har hele sin livssyklus i fjordene og ved kysten .	Dán unnimus čovdosa sáhttá čoahkkáigeassit 7 čuoggá vuollái : Mearriduvvo ođđa láhkamearrádus nu ahte oasseváldiláhkii čadnojuvvo guolástanvuoigatvuohta .
Til grunn for oppbyggingsplanen ligger en restriktiv reguleringsmodell i store områder .	Mearrádusa ferte geahččat fárrolaga mearraresursalága 11. § deattuhanmearrádusain .
Ut fra dette har Sametinget videreført sitt arbeid ovenfor myndighetene med å ivareta det samiske perspektivet i forvaltning og oppbygging av norsk kysttorsk .	Láhkaevttohus mearkkaša ahte lága bokte suodjalit guolástanrievtti ja seammás mearkkaša dan ahte sii geain lea vuoigatvuohta galget vuoruhuvvot ovddabeallái buot earáid go lea resursavátnivuohta .
Dette innebærer bant annet at fartøy over 15 meter må driver sitt fiske utenfor eksisterende fjordlinjer , mens trålere og store og havgående fartøy må fiske utenfor 12 og 6 nautiske mil fra land , alt etter størrelse .	Deattuhanmearrádus dagaha ahte juohke lágan regulerema oktavuođas galgá erenoamážit deattuhuvvot sámiid geavaheapmi ja movt dat geavaheapmi mearkkaša sámi báikegottiide . Mearriduvvo láhkaásahusa bokte gielddus stuorát fatnasiidda ( badjel 15 mehtera ) vuonaid siste .
Norske myndigheter har i felleskap med russiske myndigheter besluttet å åpne for et loddefiske i 2012 .	Láhkii čadnojuvvo vejolašvuohta identifiseret ja dohkkehit báikkálaš historjjálaš vuoigatvuođaid .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 178 av 377	177 siidu 379 siiddus
Anadrome laksefisk Fiskereguleringene i elv og sjø for 2012	Doaibmabijut : Várrejuvvo jahkásaš vuođđoearri dorskebivdui .
Sametinget har i 2011 opprettet et arbeidsutvalg som arbeider med fiskereguleringene i elv og sjø for 2012 .	Sámediggi guorahallá ja realitehta meannuda dán čuoggá dalle go prinsihpaid láhkii čatnan lea sohppojuvvon vuotna- ja riddobivddu dohkkeheami ja sihkkarastima ektui árbevirolaš mearrasámi guovlluin .
Arbeidsutvalget har kommet med et forslag til fiskerguleringer i elv og sjø for 2012 , samt en langsiktig strategi for reguleringene .	Dattetge lea ovttamielalašvuohta das ahte galgá leat vejolaš birget okto guolástanrivttiin dahje buohtalaga eará doaimmain .
Utvalgets forslag til reguleringer fra 2012 innebærer en utvidelse av fisketiden for kilenot , spesielt for Nord-Troms .	Riekti galgá leat nuvttá ja dat galgá váikkuhit fatnasiid ja guolásteddjiid laskama guovllus .
Når det gjelder elvefiske , legger arbeidsutvalget til grunn fylkesmennenes forslag om å opprettholde beskatningen på dagens nivå i de fleste vassdragene .	Evttohuvvon doaibmabijuid sáhttá atnit deaŧalaš vuosttaš lávkin sámiid ja eará báikegoddeolbmuid vuoigatvuođaid ollislaš sihkkarastimis ja dohkkeheamis daid luondduviđa mariidnaresurssaide siskkáldas ja álbmotrievtti mielde .
Videre mener arbeidsutvalget at fredningssoner kan brukes som hovedvirkemiddel for å regulere uttaket av fisk i vassdrag i Finnmark , der dette er egnet .	Historjjálaš guolástanrivttiid dohkkeheapmi mat sámiin ja earáin leat mearrasámi guovlluin , lea gáibádussan viidáset proseassas mearrasámi kultuvrra ja eallinvugiid ealáskahttimiin .
Arbeidsutvalget har også foreslått at det bør settes i gang et prosjekt med sikte på å kartlegge og systematisere tradisjonell kunnskap som skal ligge til grunn for forvaltningen av laks . Arbeidsutvalgets rapport dannet grunnlaget for konsultasjonene med direktoratet for naturforvaltning om reguleringene .	Sámediggi oaidná ahte Finnmárkku , Romssa ja Norlándda stáhta ja fylkkagielddaid kantuvrrain lea stuorra hástalus fatnasiid ja guollevuostáiváldinsajiid ruhtadeamis dainna lágiin ahte das livččii ávki ássiide nu ahte ožžot vejolašvuođa geavahit daid bivdovuoigatvuođaid maid ožžot ruovttoluotta ja besset árjjalaččat searvat guollebivdui .
Arbeidsutvalgets rapport og Sametingets merknad etter konsultasjon om behovet for en utvidelse i regionen ‖kysten av Finnmark‖ , er vedlagt høringen . Forhandlinger med Finland om Tanavassdraget	Dasto árvvoštallat gildosa gieldit guolástusa vuotnalinnjáid siskkobealde fatnasiidda main lea dihto sturrodat , lea okta ollu doaimmain maid dat evttohuvvon vuotnaguolástuslávdegoddi galgá árvvoštallat .
Det har i 2011 vært møte på ministernivå om igangsettelsen av reforhandling av overenskomsten mellom Norge og Finland om Tanavassdraget .	Norgga riddodorskenálli lea vánis , muhto árjjalaš nállebuoridanplána geažil lea dat dál váldojuvvon eret luonddušlájaid rukseslisttas .
Tana Fiskeforvaltning og sametingene i Norge og Finland vil bli trukket nært inn i forhandlingene , som vil starte på nyåret .	Riddodorski hálddašeamis lea stuorra mearkkašupmi guolástussii mearrasámi guovlluin , danne go dán šlájas lea olles eallingierdu vuonain ja rittus .
Sametinget skal sitte i det norske forhandlingsutvalget .	Buoridanplána vuođđun lea gáržžiduvvon regulerenmálle ollu guovlluin .
Den norsk-finske forskningsgruppen la frem sine forskningsresultater i Utsjok i november .	Dán vuođul lea Sámediggi joatkán barggu eiseválddiid guovdu ahte suodjalit sámi perspektiivva norgga riddodorski hálddašeamis ja buorideamis .
Samtidig fikk norske og finske rettighetshavere og sametingene i Norge og Finland mulighet til å utveksle informasjon om de forestående regionale forhandlingene . Forhandlingene førte ikke fram i år og forhandlingene vil bli tatt opp i nasjonale forhandlinger .	Dát mearkkaša earret eará dan ahte fatnasat mat leat badjel 15 mehtera fertejit bivdit olggobealde vuotnalinjjáid , go fas trålárat ja stuorra fatnasat ja mearrafatnasat fertejit bivdit olggobealde 12 ja 6 nautalaš miilla eret nannámis , sturrodaga mielde .
Sametinget vil fremover diskutere forhandlingsgrunnlaget med Miljøverndepartementet .	Norgga eiseválddit leat ovttas Ruošša eiseválddiiguin mearridan ahte 2012 galgá leat lohpi bivdit šávššaid .
Sametinget er bekymret for arealbrukskonflikter mellom tradisjonelt fjordfiske og oppdrettsnæring , og miljøkonsekvenser når det gjelder blant annet det store antall rømninger i oppdrettsnæringen .	Danne lea Sámedikki mielas deaŧalaš ráhkadit máŋgganállehálddašanmálle Barentsábi várás mii siskkilda maiddái áhpeguliid ( sallit , šákša jna ) ja mearranjihcehasat . Gonagasreappát
Hun etterlyste at oppdrettsnæringen selv ble oppmerksomme på urfolksperspektivet . Formålet med turen var å knytte kontakt med urfolk i Canada som opplever liknende problemstillinger som Sametinget i forbindelse med lakseforvaltning .	Sámediggi doarju ahte gonagasreappát hálddašuvvojit lagasvuođa- ja sorjavašvuođa prinsihpa mielde , mii mearkkaša dan ahte smávva báikegottiide miehtá rittu , ja nu maiddái unnimus fatnasiidda , galgá sihkkarastojuvvot vuosttaš vuoigatvuohta bivdit , ja dasa gullá maiddái gonagasreabbábivdu iežaset lagašguovlluin .
Side 179 av 377	178 siidu 379 siiddus
Sjøpattedyrrådet ble nedlagt den 31.12.2011 , og Fiskeridirektoratet avsluttet med dette tidligere praksis med åpne høring av forslag til kvotefastsettelse og reguleringsforslag for sjøpattedyr .	Sámediggi lea 2011:s ásahan bargolávdegotti mii bargá guolástusreguleremiiguin jogain ja mearas 2012 ektui . Bargolávdegoddi lea buktán regulerenevttohusa jogain ja mearas jagi 2012 várás , ja dasto guhkes áiggi strategiija reguleremiid várás .
Økologi – Gjenvekst av tareskog Havforskningsinstituttet har etablert en ny feltstasjon i Finnmark , lokalisert til østsiden av Porsangerfjorden .	Bargolávdegotti raporta ja Sámedikki mearkkašumit maŋŋá konsultašuvnna dárbbu birra viiddidit guovllu ” kysten av Finnmark ” lea mielddusin gulaskuddamis .
Havforskningens mål er å gjenreise rike bestander av kystfisk i nordnorske fjorder . Porsangerfjorden er i denne sammenheng valgt ut som utsettingsområde .	2011:s lea leamaš čoahkkin ministerdásis ođđa šiehtadallamiid álggaheami birra dan soahpamuša ektui mii lea Norgga ja Suoma gaskka Deanučázádaga hárrái .
Sametinget har gitt kr 500 000 i støtte til gjennomføring av prosjektet ‖Gjenvekst av nedbeitet tareskog – kalkingsprosjekt‖ .	Deanu guolástanhálddahus ja sámedikkit Norgga ja Suoma bealde gessojuvvojit lávga mielde šiehtadallamiidda , mat álggahuvvojit ođđajagis .
Samarbeid med fiskeriorganisasjoner	Sámediggi galgá leat mielde Norgga šiehtadallanlávdegottis .
Sametingspresidenten hadde møte med ledelsen i Norges Fiskarlag i mai 2011 .	Norgga ja Suoma dutkanjoavku ovddidii dutkanbohtosiiddis Ohcejogas skábmamánus .
Begge parter var positivt innstilt på å opprettholde kontakten og orientere hverandre om aktuelle fiskeripolitiske saker .	Dasto ožžo Norgga ja Suoma vuoigatvuođaoamasteaddjit ja sámedikkit Norgga ja Suoma bealde vejolašvuođa háleštit daid regionála šiehtadallamiid birra mat bohtet .
Sametinget har gitt innspill til jordbruksforhandlingene til Landbruks- og matdepartementet .	Šiehtadallamat eai ovdánan dán jagi ja šiehtadallamat jotkojuvvojit nationála šiehtadallamiiguin .
Sametinget foreslo å halvere den høye egenandelen ved avlingsskader og overvintringsskader .	Sámediggi áigu boahtteáiggis ságastallat šiehtadallanvuođu birra Birasgáhttendepartemeanttain .
Resultatet av jordbruksforhandlingene er skuffende for samiske områder . Noe inntektsvekst ble det , men ikke nok til dekke kostnadsveksten .	Sámedikkis lea leamaš oktavuohta Birasgáhttendepartemeanttain ja lea háleštan dan birra ahte álggahit proseassa báikkálaš hálddašeamis Njávdámis boahtte jagi .
Det er fortsatt et stort gap mellom inntektsveksten i jordbruket og i samfunnet for øvrig .	Guollebiebman ii galgga áitit lunddolaš guollešlájaid ja das ferte leat dakkár doaibmavuohki mas biras váldojuvvo vuhtii .
Det er store utfordringer med å få finansiert nye driftsbygninger i jordbruket .	Sámediggi searvvai ja doalai sáhkavuoru workshopas Salmon Voices Münchenis golggotmánus .
Finansieringsordningene dekker ikke merkostnadene for samiske områder i forhold til sørlige deler av landet .	Workshopa oktavuođas váldojuvvui bajás movt álgoálbmogat Norggas ja Canádas vásihit guollebiebmanealáhus .
Det er viktig å ha tidsmessige driftsbygg som unge vil drive .	Son deattuhii ahte árbedieđut galget lea maid vuođđun luossahálddašeapmái .
Sametinget har som mål å opprettholde jordbruket i samiske områder .	Son váillahii álgoálbmotperspektiivva fuomášumi guollebiebmanealáhusa iežas bealis .
De berørte kommunene , Porsanger , Karasjok og Kautokeino , har videreført dette og utarbeidet et hovedprosjekt for denne satsingen .	Mátkki ulbmilin lei čatnat oktavuođa Canáda álgoálbmogiiguin mat vásihit sullasaš áššečuolmmaid maid Sámediggi ge vásiha luossahálddašemiin .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 180 av 377	Mearranjihččehasat
Norsk- svensk reinbeitekonvensjon regulerer reindrifta på grenseovergangen mellom Norge og Sverige .	Riddonjurjuid reguleren ja hálddašeapmi lea guovddáš bealli Sámedikki riddo- ja guolástuspolitihkas .
Tema for konsultasjon var den videre fremdriften i arbeidet med norsk-svensk reinbeitekonvensjon .	Sámediggi háliida ahte mariidna vuotnaresurssat hálddašuvvojit ollislaš ja ceavzilis vugiin .
Sametinget er i samtale med svenske Sametinget , Norske Reindriftssamers Landsforbund og Svenska Samernas Riksförbund om et mulig omforent forslag som skal presenteres for regjeringene i Norge og Sverige .	Sámediggi doarju ahte galgá leat ceavzilis njuorjjonálli sámi guovlluin , muhto ahte nálli galgá bisuhuvvot dakkár dásis ahte báikkálaš guollenálit suodjaluvvojit main mearrasámit ja earát leat sorjavaččat bisuhan dihte ealáhusa ja kultuvrra .
Likestilling i reindriften Tradisjonelt er det likestilling mellom kjønnene i reindrifta , men denne er gjennom årene blitt svekket gjennom lov- og forskriftsreguleringer .	Mearranjihččehasráđđi heaittihuvvui 31.12.2011 , ja Guolástusdirektoráhta heaittihii geavahusa mii ovdal lea leamaš ahte rahpat gulaskuddama mearranjihččehasaid bivdoeriid mearrideapmái ja regulerenevttohussii .
Ved reindriftsforhandlingene om reindriftsavtalen 2010/2011 ble avtalepartene enige om å nedsette en arbeidsgruppe som skulle gå igjennom og vurdere eksisterende utredningsmateriale om likestilling i reindriften , samt å foreslå tiltak for å fremme likestillingsaspektet i næringen .	Guolástusdirektoráhta lea čuovvolan Sámedikki ávžžuhusa ja lea čađahan rabas gulaskuddama evttohusa ektui mii guoská bivdoeriide ja riddonjurjuid hálddašeapmái 2012:s , ja lea miehtan ahte addigoahtit buhtadusa riddonjurjuid goddima ovddas . Økologiija – stárravuvddiid ođđasis šaddan
Sametinget ga innspill til arbeidsgruppen om Sametingets arbeid for å fremme likestilling i reindriftsnæringa .	Mearradutkaninstituhtta lea ásahan ođđa gieddestašuvnna Finnmárkui , mii lea Porsáŋgguvuonas oarjjabealde .
Rapporten fra arbeidsgruppen ble avlevert i oktober 2010 .	Dán oktavuođas lea Porsáŋggu vuotna válljejuvvon čuozahatguovlun .
Sametingets oppfølging i denne saken vil være å påse at arbeidsgruppas forslag til tiltak prioriteres og følges opp .	Sámediggi lea addán 500 000 ru doarjjan prošeavtta ” Guorba stárravuovddi šaddadeapmi - kálkenprošeakta ” čađaheapmái .
Forskrifter til reindriftsloven	Ovttasbargu guolástusorganisašuvnnaiguin
Sametinget har vært i konsultasjoner med Landbruks- og matdepartementet om forskrift om avgift ved brudd på bruksregler og forskrift om tvangsmulkt .	Goappašat bealit leigga mielas bisuhit oktavuođa ja čilget nubbi nubbái áigeguovdilis guolástuspolitihkalaš áššiid birra .
I konsultasjonene har Sametinget hatt fokus på forhold i forskriften ved brudd på bruksreglene .	Sámediggi evttohii vuolidit dan alla iežas oasi beliin šaddovahágiin ja dálvevahágiin .
Sametinget fremmet følgende : - Sametinget er positiv til at det utarbeides forskrifter om sanksjoner ved brudd på bruksreglene og tvangsmulkt .	Sámi guovllut ledje beahttašuvvan eanadoallošiehtadusa bohtosa ektui . Veaháš buoret dienaslassáneapmi šattai , muhto ii doarvái goluid laskama ektui .
- Forskriftene skal ha en utforming som gjør at de lett kan leses av den enkelte bruker .	Ain leat stuorra erohusat dienaslassáneamis eanadoalu ja servodaga gaskka muđui .
- I forskriftene må det komme fram henvisninger til forvaltningslovens regler , slik at de enkelte utøverne er klar over sine prosessuelle rettigheter .	Ođđa doaibmavisttiid ruhtadeamis leat stuorra hástalusat eanadoalus . Ruhtadanortnegat eai doala liigegoluide mat leat sámi guovlluin riikka máttaosiid ektui .
- Sametinget er positiv til at avgiftskrav ved brudd på bruksreglene rettes mot den enkelte siidaandelsinnehaver ( e ) .	Sámediggi lea ruhtadan máŋga stuorra vistti , muhto hástalussan lea loahparuhtadeami oažžun máŋgga dáin huksenáššiid oktavuođas .
Det er et viktig prinsipp at sanksjonsbestemmelser og erstatningskrav mot reindriften rettes mot den ansvarlige reineier , og ikke reinbeitedistriktene slik praksisen har vært til nå .	Sámediggi ballá erenoamážit daid doalloheaittihemiid geažil maid sanerenprošeakta mielddisbuktá ja deattuha ahte ferte álggahit ođđa doaibmabijuid mat sihkkarastet viidáset eallinfámolaš gáicaealáhusa .
Side 181 av 377	180 siidu 379 siiddus
Med hensyn til prosessen med endring av reindriftsforvaltningen har Sametinget presisert at det kan virke uhensiktsmessig å iverksette et nytt sanksjonsregelverk til reindriftsloven .	Sámediggi áigu čalmmustahttit cealkámuša šiehtadusbeliide Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvái ja stáhtii Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta bokte ođđajagis 2012 .
Dermed kan det skapes enda mer usikkerhet om hvem som skal håndheve dette nye forskriftsverket og hvor lenge .	Norgga ja Ruoŧa gaskasaš boazoguohtonkonvenšuvdna regulere boazodoalu Norgga ja Ruoŧa gaskasaš rádjaguovllus .
Dette er noe som gir liten forutsigbarhet og skaper usikkerhet for reindriftsutøverne .	Sámediggái lea deaŧalaš sihkkarastit buori čovdosa boazodoalu ealáhusorganisašuvnnaide maidda konvenšuvdna guoská .
Det er særlig viktig for å sikre reindriftsorganenes egen medvirkning til håndhevelsen av dette regelverket . Endring av reindriftsforvaltninga	Norgga ja Ruoŧa sámedikkiid presideanttaid gaskasaš čoahkkima vuođul , bivddii Norgga Sámediggi konsultašuvnnaid Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain ášši birra .
Sametinget ble ved nyhetsmelding i april 2011 på Landbruks- og matdepartementets nettsider kjent med at reindriftsforvaltningen skal endres .	Konsultašuvnnat departemeanttain dollojuvvojedje cuoŋománus 2011 . Konsultašuvnna fáddán lei bargu Norgga ja Ruoŧa gaskasaš boazoguohtonkonvenšuvnnain viidáseappot .
Dette skal skje ved avvikling av områdestyrene og flytting av områdekontorene under Fylkesmannen . Sametinget var ikke gitt noen informasjon om at slikt var vurdert .	Sámediggi lea ságastallamin Ruoŧa Sámedikkiin , Norgga Boazosápmelaččaid Riikaservviin ja Ruoŧa Sámiid Riikkaservviin dan birra ahte vejolaččat oažžut oktasaš evttohusa maid čalmmustit Norgga ja Ruoŧa ráđđehusaide .
Landbruks- og matdepartementet oversendte senere Sametinget et notat der organiseringsendringene ble begrunnet .	Árbevirolaččat lea boazodoalus dásseárvu sohkabeliid gaskka , muhto dat lea ollu jagiid badjel geanohuvvan láhka- ja láhkaásahusreguleremiid bokte .
Sametinget stilte sammen med Norske Reindriftsamers Landsforbund til et informasjonsmøte i mai om departementets beslutning .	Boazodoallu dárbbaša ollu bargonávccaid , ja danne lea nissonolbmuin ja nuorain guovddáš sadji ealáhusoktavuođas .
Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund informerte på sin side om forslag til et utvalg for utredning av organiseringen av reindriftsforvaltningen .	Bargojoavku geigii raportta golggotmánus 2010 . Sámediggi attii gulaskuddancealkámuša dán raportii mii geigejuvvui Eanadoallo- ja biebmodepartementii 2011:s .
Det var enighet om at Sametinget skulle plenumsbehandle saken før departementet foretok seg noe videre .	Sámedikki bargun dán ášši čuovvoleami oktavuođas lea fuolahit ahte bargojoavkku doaibmabidjoevttohusat vuoruhuvvojit ja čuovvoluvvojit .
Konsultasjoner om gjennomføring av en allerede fattet beslutning innebærer ikke reelle konsultasjoner , Sametinget kunne derfor ikke stille til et slikt møte .	Sámediggi ovddidii čuovvovačča : - Sámedikki mielas lea buorre go ráhkaduvvojit láhkaásahusat sankšuvnnaid várás go doallonjuolggadusat rihkkojuvvojit ja bággosáhkkui .
Ingen av disse forholdene har Landbruks- og matdepartementet vurdert og lagt til grunn ved sin beslutning og forslag i 2011 .	- Láhkaásahusat galget hábmejuvvot nu ahte ovttaskas geavaheaddji daid sáhttá lohkat álkit .
ILO har ved flere anledninger uttrykt at prosess og innhold henger tett sammen .	- Láhkaásahusas ferte čujuhit hálddahuslága njuolggadusaide nu ahte ovttaskas doalli čielgasit oažžu áddejumi su prosessuála vuoigatvuođaid birra .
Reelle konsultasjoner i god tro med målsetting om å oppnå enighet , og løsninger som samsvarer med gjeldende samepolitikk og Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	- Sámedikki mielas lea buorre go divatgáibádus doallonjuolggadusaid rihkkumis guoská ovttaskas siidaoasseoamasteaddjái ( - oamasteddjiide ) . Deaŧalaš prinsihppa lea ahte sankšuvdnamearrádusat ja Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 182 av 377	181 siidu 379 siiddus
internasjonale forpliktelser overfor samene som urfolk er avgjørende viktig i oppfølgingen av denne saken .	buhtadusgáibádus boazodoalus guoská njuolga dan boazodoallái geas lea ovddasvástádus , iige orohahkii nugo geavahus lea leamaš dán rádjai .
Samisk parlamentarisk råd vedtok å forankre dette i Kirkeneserklæringen 2011 , samt innlede et sameparlamentarisk samarbeid for å få nasjonalstatene til å beskytte samiske næringer i rovviltutsatte områder .	Sámediggi háliida beassat árvvoštallat vejolašvuođa geavahit árvvoštallama divadiid mearrideami oktavuođas dan sadjái go bidjat fásta máksomeriid , ja ahte biddjojuvvo bajimuš divatsubmi .
Rovviltpolitikken i de ulike landene , Finland , Norge Sverige og Russland , har stor direkte innvirkning på primærnæringene i mange samiske områder .	Sámediggi lea váillahan departemeantta árvvoštallamiid jna váiddavejolašvuođa ektui , erenoamážit dan ektui go sihke guovllustivrrat ja boazodoallostivra sáhttet bidjat divada .
Politikken innenfor Den europeiske unionen legger føringer for den nasjonale rovviltpolitikken i våre land .	Sámediggi lea buktán cealkámuša ahte ferte árvvoštallat mii lea erohus sániin " forsettelig " og " uaktsomhet " .
Derfor vil Samisk parlamentarisk råd arbeide for at Finland og Sverige gjennom sine medlemskap , på best mulig måte ivaretar de samiske hensyn på dette saksområdet .	Lea eahpegovttolaš jos ávvirmeahttun dahku mii čađahuvvo lihkohisvuođa dahje heahtedili oktavuođas , ráŋggáštuvvo seamma garrasit go eaktodáhtolaš dahku .
Samisk parlamentarisk råd understreker at det er Europarådet som legger rammene for medlemsstatenes arbeid med menneskerettigheter .	Sámediggi diehtá ahte departemeanta lea heivehan min oainnuid láhkaásahussii ja lea guorrasan daidda .
Både Finland , Sverige , Norge og Russland er medlemmer i Europarådet , som har lagt minstestandarder for menneskerettighetene og fører tilsyn med etterlevelsen av de forskjellige konvensjoner og rekommandasjoner .	Proseassa ektui boazodoallohálddašeami rievdadusa ektui lea Sámediggi áiddostan ahte sáhttá leat eahpeoiddolaš bidjat fápmui ođđa sankšuvdnanjuolggadusaid boazodoalloláhkii , nu guhká go lea hui eahpesihkarvuohta das makkár boazodoallohálddašeapmi šaddá boahtteáiggis .
Samisk parlamentarisk råd vil opprette en komité med oppgave å utforme felles rovviltpolitkk og foreslå regler for forvaltningen .	Dieinna lágiin sáhttá šaddat vel stuorát eahpesihkarvuohta dan ektui ahte gii dat galgá geavahit daid ođđa láhkaásahusaid ja man guhkká .
De respektive land forutsettes å stå for den praktiske forvaltningen og følge vedtatte regler .	Dát fuonida einnostanvejolašvuođa ja buktá eahpesihkarvuođa boazodolliide .
For øvrig viser Samisk parlamentarisk råd til Kirkeneserklæringen , spesielt punkt 11 og statenes plikt til å sikre det materielle kulturgrunnlaget for den samiske befolkningen .	Dat go Sámediggi liikká válljii guorrasit dáid láhkaásahusaide , boahtá das go min mielas lea deaŧalaš oažžut sadjái njuolggadusaid maid sáhttá geavahit jos doallonjuolggadusat rihkkojuvvojit .
Erstatningsordninger for tap av tamrein grunnet rovvilt	Dat lea deaŧalaš ealáhussii alccesis ja birrasii .
Prosjektgruppa skal særskilt utrede en modell for en risikobasert erstatningsordning .	Sámediggái ii leat movtge dieđihuvvon ahte nu lea árvvoštallojuvvon dahkkojuvvot .
Sametinget har gitt et foreløpig innspill til prosjektgruppa og vil følge opp denne saken gjennom konsultasjoner med Miljøverndepartementet .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta sáddii maŋŋá notáhta Sámediggái mas čilgejedje organiserema rievdadusaid birra .
Sametinget ble kontaktet av Jijnjevaerie sameby for bistand i forbindelse med Statkrafts vindkraftprosjekt i deres beiteområder .	Sámediggi manai ovttas Norgga Boazosápmelaččaid Riikkaservviin diehtojuohkinčoahkkimii miessemánus departemeantta mearrádusa birra .
Sametinget har hatt møte med Statkraft for å få en redegjørelse for vindkraftprosjektet og hvordan de har forholdt seg til samebyen .	Sámediggi ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi muitaledje bealisteaset evttohusa birra lávdegoddái mii čielggada boazodoallohálddašeami organiserema .
Sametinget har også tatt opp saken i våre møter med Utenriksdepartementet . Saken har gått runden innenfor domstolssystemet i Sverige .	Sohppojuvvui ahte Sámediggi galggai dievasčoahkkimis meannudit ášši ovdal go departemeanta barggai maidege viidáseappot .
Sametinget har vært i kontinuerlig kontakt med samebyen , og det jobbes nå for å finne en hensiktsmessig løsning for å fremme samebyens interesser både nasjonalt og internasjonalt .	Konsultašuvnnat juo mearriduvvon čađaheamis eai leat duohta konsultašuvnnat , danne ii sáhttán Sámediggi vuolgit diekkár čoahkkimii . Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta sáddii čakčamánus evttohusa guovllustivrraid heaittiheamis gulaskuddamii .
Verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv	Dat meannuduvvui Sámedikki dievasčoahkkimis guovvamánus 2012 .
Side 183 av 377	182 siidu 379 siiddus
12 personer fra 8 bedrifter deltok .	boazodoallohálddašeapmi organiserejuvvo .
I Sør- og Midt-Troms deltok 10 bedrifter . Av disse var 9 kvinner , det vil si 90 % av deltakerne .	Guđege dáin beliin ii leat Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta árvvoštallan ja bidjan vuođđun mearrádusaidis oktavuođas 2011:s .
PricewaterhouseCoopers AS i Tromsø hadde ansvaret for denne oppfølgingen .	ILO lea ollu oktavuođain dovddahan ahte proseassa ja sisdoallu gullet lávga oktii .
Sametinget har deltatt i prosessen med å utarbeide nye strategier for reiselivsutvikling i Nord-Norge . Det er holdt tre samlinger .	Sámediggi lea ovddidan ovtta ášši Sámi parlamentáralaš ráđi stivrii guohtonealliealáhusa vahágiid birra dan geažil go gávdnojit ráfáidahttojuvvon boraspiret .
Strategien skal være til nytte for virkemiddelapparatets prioriteringer innenfor satsing på reiselivet i nord . Forum for verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv har hatt møte i august 2011 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi mearridii fakkastit dan Girkonjárgga 2011 julggaštussii , ja dasto álggahit sámeparlamentáralaš ovttasbarggu oažžun dihte nationála stáhtaid suodjalit sámi ealáhusaid guovlluin gos leat ollu boraspiret .
Både representanter fra næringsorganisasjonene og det offentlige deltok og ga innspill til tiltak for 2012 og 2013 .	Boraspirepolitihkka sierra riikkain , Suomas , Norggas , Ruoŧas ja Ruoššas , váikkuha ollu vuođđoealáhusaide ollu sámi guovlluin .
På grunnlag av disse innspillene har Sametinget vedtatt en ny programbeskrivelse .	Politihkka Eurohpá uniovnna siskkobealde bidjá čanastagaid nationála boraspirepolitihkkii min riikkas .
Kontroll av ordningen ble satt i gang i 2011 . Hensikten med dette er å kvalitetssikre ordningen og den dokumentasjonen som søkerne legger til grunn ved søknad om driftstilskudd .	Danne áigu Sámi parlamentáralaš ráđđi bargat dan ala vai Suopma ja Ruoŧŧa iežaset miellahttovuođa bokte , buoremus vejolaš vuogi mielde vuhtii váldet sámi beroštumiid dán áššesuorggis .
21 duodjiutøvere som fikk driftstilskudd i 2010 , ble plukket ut for kontroll .	SPR deattuha ahte Eurohpáráđđi dat bidjá rámmaid lahttoriikkaid bargui olmmošvuoigatvuođaiguin .
Rapporten skal danne grunnlag for forhandlingene om en næringsavtale . Asplan Viak understreker at utvalget på 47 svar er for lite til å trekke pålitelige konklusjoner om utviklingen fra år til år .	Sihke Suopma , Ruoŧŧa , Norga ja Ruošša leat Eurohpáráđi lahttun , mii lea bidjan unnimus standárddaid olmmošvuoigatvuođaide ja bearráigeahččá ahte doahttaluvvojit go sierra konvenšuvnnat ja rekommandašuvnnat .
Av de som har svart er 75 % kvinner . Regnskapsåret 2009 danner grunnlaget for denne rapporten .	Danne áigu SPR bargat dan ala ahte guoskevaš stáhtat čuovvolit iežaset geatnegasvuođaid mat guske sámi álbmogii .
Hovedårsaken kan være økte kostnader i næringen , men som følge av lite utvalg kan det være andre forhold som er årsaken .	Sámi parlamentáralaš ráđđi áigu ásahit lávdegotti man bargun lea hábmet oktasaš boraspirepolitihka ja evttohit njuolggadusaid hálddašeapmái .
Økonomisk utvalg vil ha en mer grunnleggende rapport og bedre rapportering fra duodjiutøverme .	Eaktun lea ahte guoskevaš riikkat fuolahit geavatlaš hálddašeami ja čuvvot mearriduvvon njuolggadusaid .
Forhandlingene om ny duodjiavtale startet i august 2011 . Forhandlingspartnere er Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi og Sametinget .	Muđui čujuha Sámi parlamentáralaš ráđđi Girkonjárgga julggaštussii ( 2011 ) , erenoamážit 11. čuoggái ja stáhtaid geatnegasvuhtii sihkkarastit ávnnaslaš kulturvuođu sámi álbmogii .
Partene ble enige om en avtale på 9,4 millioner kroner .	Buhtadusortnegat bohccuid massima ovddas maid boraspiret borret
3 million kroner ble satt av til investerings- og utviklingstiltak , 0,33 millioner til kompetansetiltak og 3,6 millioner kroner til driftstilskudd .	Birasgáhttendepartemeanta ( BD ) lea ásahan prošeavtta man ulbmilin lea árvvoštallat ja vejolaččat evttohit rievdadusaid dáláš buhtadusortnegii bohccuid ovddas maid boraspiret goddet .
Ordningen med duodjistipend ble utvidet fra å gjelde bare videregående skole til også å gjelde høgskoleutdanning .	Prošeavtta mandáhtan lei čielggadit , ja mot fertešii go dáláš buhtadusortnega bohccuid massima ovddas boraspiriide rievdadit .
Ordningen med støtte til duodjiutsalg ble avviklet og erstattet med prosjektstøtte til salgsfremmende tiltak .	Sámediggi lea addán gaskaboddosaš cealkámuša prošeaktajovkui ja áigu čuovvolit ášši konsultašuvnnaid bokte Birasgáhttendepartemeanttain .
Innenfor duodjiavtalen skal det settes i gang et prosjekt på salg og markedsføring og et annet innen merkevarebygging .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Statkraft:in čielggadan dihte bieggafápmoprošeavtta ja movt dat leat láhtten sámečearuin .
Kontroll av søkere som får Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámedikkis lea leamaš oktilaš oktavuohta Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 184 av 377	183 siidu 379 siiddus
driftstilskudd skal videreføres i 2012 .	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusat
Sametinget forpliktet seg til å utrede momsfritak for duodjinæringen .	Sámediggi lea vuoruhan ásahuvvon fitnodagaid čuovvoleami 2011:s .
Initiativtakerne tok opp utfordringene med at duodjimiljøet ikke har gode nok vilkår for å utvikle duodjimiljøet i disse to kommunene .	Guokte čuovvolanprošeavtta leat čuovvoluvvon , nubbi máttasámi guovllus ja nubbi fasLulli – ja Gaska-Romssas .
Sametinget har finansiert et ett-årig duodjiprosjekt i lulesamisk område .	Goappašagat prošeavttat leat lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusaid oasit .
Hensikten med prosjektet er å motivere flere til å starte med duodji og få i gang samarbeid mellom duodjiutøvere .	Olahusjoavkun ledje sámi ásaheaddjit mat leat ásahan fitnodaga maŋimuš viđa jagis .
Duodjeinstituhtta har rettet opp de økonomiske forholdene ved stiftelsen .	Čuovvoleapmi lea dáhpáhuvvan golmma čoagganeami bokte 2 beaivvi háválassii sierra guovlluin .
Sametinget har fått inn et styremedlem i Duodjeinstituhtta , men Duojáriid ealáhussearvi har fortsatt ikke fått noen plass i styret .	Sámediggi válddii VINN ja Norges Vel čuovvolit ásaheddjiid máttasámi guovllus . Čuovvoleapmi čađahuvvui ovttas Norlándda fylkkasuohkaniin .
Lærlingeordningen i duodji	12 olbmo 8 fitnodagas serve .
I 2011 har kontoret kontrakt med 15 lærlinger , hvorav 14 er jenter .	Čuovvoleapmi lea váikkuhan stuorát fuomášumi fitnodatovddideapmái .
Halvparten er fra Kautokeino og resten er fra andre områder i Finnmark , Troms og Sør-Trøndelag .	Lulli- ja Gaska-Romssas serve 10 fitnodaga . Sin gaskkas ledje 9 nissonolbmo , mii lea 90 % oasseváldiin .
To lærlinger ble ferdige med kontraktstida og to har opphevet lærekontrakten .	PricewaterhouseCoopers AS Romssas lei ovddasvástádus dán čuovvoleamis .
Utfordringen i 2011 har vært at flere ikke har tilstrekkelig med teori når de søker om opptak . Kvinnelige foretakseiere og næringsutøvere	Guovddážis lea leamaš movt galggašii duddjot identitehta ja sihkkarastit badjelbáhcaga fitnodagas , ja dieinna lágiin bidjat vuođu fitnodahkii viidáseappot .
Økonomisk rapport for duodji viser også at av de som er med i undersøkelsen , utgjør kvinnene 75 % .	Ruovttoluotta diehtu oasseváldiin lea leamaš ahte prográmma lea lihkostuvvan hui bures go guoská sin dárbbuide easkaálgin .
Sentrale myndigheter har større muligheter til å endre på strukturelle forhold enn det Sametinget kan gjøre .	Sámediggi lea leamaš mielde proseassas ođđa strategiijaid ráhkadanbarggus Davvi-Norgga mátkeealáhusaid ovddideami oktavuođas .
Søkerbaserte tilskudd til næringsutvikling	Sii leat doallan golbma čoagganeami .
Sametingets tilskudd til næringsutvikling hadde i 2011 en totalramme på 35 063 000 .	Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ja sámi mátkeealáhusaid forumis lea leamaš čoahkkin borgemánus 2011 .
I 2011 har Sametinget hatt stor pågang av søknader til fiskeriformål .	Duoji šiehtadusbealit sohpe 2010:s ahte vuđolaččat geahčadit duojáriid doaibmadoarjjaortnega .
Dette som følge av stor optimisme og fortsatt gode utsikter for bedret driftsøkonomi og verdiskaping i næringen .	Dan ulbmilin lea kvalitehta dáfus sihkkarastit ortnega ja dan duođaštusa maid ohccit bidjet ovdan doaibmadoarjjaohcama vuođđun .
Det gjelder både søknader om støtte til fartøyinvesteringer og til land- og havneanlegg .	21 duojára geat ožžo doaibmadoarjaga 2010:s gessojuvvojedje bearráigeahččama várás .
Budsjettrammen for 2011 til marin sektor var på kr 4 165 000 .	Asplan Viak lea ráhkadan ekonomalaš raportta duodjeealáhusa ovdáneamis .
Den ble overskredet med kr 2 158 909 som følge av denne søkerpågangen .	Raporta galgá geavahuvvot šiehtadallamiin ealáhusšiehtadusa hárrái .
I 2011 ble det innvilget støtte til nærmere 30 fartøyinvesteringer , derav støtte til 5 nybygg for unge aktører i næringen .	Asplan Viak deattuha ahte 47 vástádusa leat menddo unnán luohtehahtti konklušuvnnaid geassimii ovdáneami birra jagis jahkái .
Dette bidrar til modernisering og merkbar flåtefornyelse innenfor et geografisk område som er preget av en eldre flåte .	Vástideddjiid gaskkas leat 75 % nissonolbmo . Rehketdoallojahki 2009 lea dán raportta vuođđun .
På mottakssiden har Sametinget bidratt både med støtte til renovering av lokale mottaksanlegg samt utbedring av havneanlegg i form av kaiutbygging og etablering av flytebrygger .	Raporta čájeha ahte vuovdindienas duojára nammii ii leat rievdan jagis 2008 jahkái 2009 . Doaibmaboađus lea duođai njiedjan 108 581 ruvnnus 83 684 ruvdnui dien áigodagas .
Dette bidrar betydelig til å lette leveranse- og liggeforholdene for det lokale kyst- og fjordflåten .	Váldosivvan dasa sáhttet leat lassánan golut ealáhusas , muhto muhtun oktavuođain sáhttet leat eará sivat .
Sametinget merker pågang av søkere innenfor utvikling av samisk reiseliv .	Ekonomalaš lávdegoddi siđašii vuđoleabbo raportta ja buoret raporterema duojáriid bealis .
Bedriften har sitt hovedvirke i Lebesby og tilbyr turister fra Hurtigruten en smak av samisk kultur og levesett på tur fra Kjøllefjord Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Šiehtadusbealit leat Sámiid duodji , Duojáriid ealáhussearvi ja Sámediggi . Bealit sohpe šiehtadusrámman 9,4 miljon Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 185 av 377	184 siidu 379 siiddus
til Mehamn .	Duodjestipeandaortnet viiddiduvvui nu ahte dál guoská maiddái allaskuvlaohppui joatkkaskuvllaid lassin .
Samlet sett ble det bevilget kr 4 579 950 til næringskombinasjoner og utredningsprosjekter og andre tiltak .	Doarjjaortnet duodjegávppiide heaittihuvvui ja sadjái bođii prošeaktadoarjja vuovdima ovdánahttima doaibmabijuide .
Sametinget har fortsatt satsingen på duodji gjennom næringsavtalen .	Nugo ovddit jagiin ge de várrejuvvui 1,56 miljon ruvnnu guovtti duodjeorganisašuvdnii .
Denne utgjorde i 2011 kr 9 400 000 .	Duodješiehtadusa siskkobealde álggahuvvo vuovdin- ja márkanfievrridan prošeakta ja vel okta mearkagálvoovddideamis .
Det ble innvilget tilskudd til å få gjennomført en analyse av duodjinæringen .	Ohccit mat ožžon doaibmadoarjaga bearráigehččojuvvojit maiddái 2012:s .
Dette for å få mer informasjon om hvor mye duodji som produseres , om utøverne får solgt sine produserte varer og hvilke markeder som etterspør produktene .	Sámediggi lea geatnegahttojuvvon čielggadit momssas luvvema duodjeealáhusas . Duodjeealáhusa ovddasteaddjit válde álgaga 2011:s doallat čoahkkima Sámedikkiin duodjebáji ásaheamis Kárášjohkii ja Porsáŋgui .
Denne analysen skal gi grunnlag for å sette i gang målrettede tiltak og vurdere om det er grunnlag for et prosjekt om merkevarebygging i duodji .	Čoahkkima vuolggaheaddjit válde ovdan hástalusaid dan ektui ahte duodjebirrasis eai leat doarvái buori eavttut duodjebirrasa ovddideapmái dán guovtti gielddas .
Sametinget bevilget kr 457 200 til prosjektet som skal gjennomføres av duodjiorganisasjonene .	Prošeavttaid ulbmilin lea movttiidahttit eambbogiid álgit bargat dujiin ja oažžut ovttasbarggu duojáriid gaskka .
Totalt bevilget Sametinget næringsmidler for kr 32 748 290 i 2011 .	Duodjeinstituhtta lea njulgen ekonomalaš beliid vuođđudusa oktavuođas .
Kartet under viser fordelingen kommunevis av de innvilgede tilskuddene i 2011 til søkerbaserte ordninger innenfor næring .	Sámediggi lea ožžon stivralahtu Duodjeinstituhttii , muhto Duojáriid ealáhussearvi ii leat vel ge ožžon makkárge saji stivrras .
Side 187 av 377	Fidnooahppiortnet duojis
Disponeringen av disse områdene og ressursene skal være grunnlagt på samiske rettigheter .	Sámediggi lea ožžon Boazodoalu ja duoji oahppokantuvrra hálddašit duoji fidnooahppiortnega .
Det skal legges vekt på et bærekraftig og langsiktig perspektiv .	2011:s lei kantuvrras soahpamuš 15 fidnoohppiin , geaid gaskkas 14 ledje nieiddat .
Samiske kulturminner brukes som dokumentasjon for samisk tilstedeværelse i samiske områder .	Bealli lea eret Guovdageainnus ja loahppa eará báikkiin Finnmárkkus , Romssas ja Davvi-Trøndelágas .
I kulturminnearbeidet er Sametinget høringsinstans i plansaker og større utbygginger .	Guokte fidnooahppi gearggaiga soahpamušáigodagas ja guovttis celkkiiga eret fidnooahppisoahpamuša .
I forbindelse med disse registreres en stor mengde samiske kulturminner .	Hástalussan 2011:s lea leamaš ahte ollugiin ii leat doarvái teoriija go ohcet sisaváldima .
I juni 2010 kom Sametingets planveileder .	Nissonolbmot fitnodateaiggádin ja ealáhusdoallin
Vi vil her trekke fram to viktige saker : Arbeidet med Alta kommunes arealdel 2011-2030 .	Duoji ekonomalaš raporta čájeha maiddái ahte sii geat leat mielde iskkadeamis , leat 75 % nissonolbmot .
Sametinget reiste i utgangspunktet innsigelser på arealdisponeringen på fire viktige områder .	Muđui leat sullii 3 % guolásteddjiin nissonolbmot , eanadoalus lea nissonoassi birrasii 20 % ja boazodoalus 13 % .
Gjennom dialog og godt samarbeid kom partene fram til en løsning som medførte at Sametinget kunne trekke alle innsigelsene tilbake .	Struktuvrralaš bealit , nugo lágat ja njuolggadusat , ja garra fysálaš bargu dagaha hehttehusaid oažžut stuorát nissonoasi dáin vuođđoealáhusain .
Ny plandel i plan- og bygningsloven slår fast at Kongen hvert fjerde år utarbeider nasjonale forventninger til regional og kommunal planlegging .	Guovddáš eiseválddiin leat stuorát vejolašvuođat rievdadit struktuvrralaš beliid go maid Sámediggi sáhttá dahkat .
Det første forventningsbrevet forelå i juli 2011 .	Ohcanvuđot doarjagat ealáhusovdánahttimii
Vi håper også veilederen har vært opplysende for andre myndigheter og publikum .	Sámedikki doarjjarámma oktiibuot ealáhusovdánahttimii lei 2011:s 35 063 000 ru. .
Vi har i forbindelse med saksbehandlingsprosessene og ved andre anledninger henvist til veilederen . Vi har også delt ut veilederen ved passende anledninger .	Dát ruđat vuoruhuvvojedje juohkelágan ealáhusaide , mariidnaealáhusaide , eanadollui , lotnolasealáhusaide ja sámi mátkeealáhusaide ja duodjái .
I Sametinget vil vi også fremover jobbe videre med å evaluere og bedre vårt opplysningsarbeid og våre rutiner i plan- og arealsaker .	2011:s ledje Sámedikkis ollu ohcamat guolástusulbmiliidda , stuorra optimismma geažil ja go ain leat buorit vejolašvuođat buoridit doaibmaekonomiija ja árvoháhkama ealáhusas .
Møtene er også et oppfølgingspunkt under samarbeidsavtalen mellom Finnmark fylkeskommune og Sametinget .	2011:s juolluduvvui doarjja lagabui 30 fanasinvesteremii , mas lei maid doarjja 5 ođđavistái nuorra aktevrraide ealáhusas .
Partene har i 2011 startet opp arbeidet med å diskutere overskuddsanvendelse på administrativt nivå .	Dát váikkuha ođasmahttima ja fanasođasteami dovdomassii eanadieđalaš suorggi siskkobealde gos leat boarráset fatnasat .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 188 av 377	185 siidu 379 siiddus
Protect blir en uavhengig , ikke kommersiell stiftelse som skal bistå samiske rettighetshavere med å ivareta sine arealinteresser , land- og ressursrettigheter og utviklingsmuligheter .	Vuostáiváldima oktavuođas lea Sámediggi addán doarjaga sihke báikkálaš vuostáiváldinrusttegiid divodeapmái ja mearrarusttegiid buorideapmái nugo bruggahuksemii ja govdunbrukkaid ásaheapmái .
Protect skal ha en sentral normgivende rolle for myndigheter og næringsaktører i deres arbeid og virksomhet i samiske områder .	Dát váikkuha mealgat vuovdin- ja leahkinbeliide báikkálaš riddo- ja vuotnafatnasiidda . Sámediggi oaidná ahte leat ollu ohcamat sámi mátkeealáhusaid ovdánahttimii .
Dette for å skape større forutsigbarhet for alle parter og styrke mulighetene for å oppnå de beste løsningene som ivaretar flere interesser .	Fitnodaga doaibma lea váldoáššis Davvisiiddas ja fállá “ Hurtigruten ” turisttaide mátki Gilevuonas Donjevutnii , goas turisttat besset vásihit veaháš sámi kultuvrra ja eallinvuogi .
Nye næringsaktører i samiske områder har allerede signalisert at de vil bidra med økonomisk støtte .	Oktiibuot juolluduvvui 4 579 950 ru lotnolasealáhusaide ja čielggadanprošeavttaide ja eará doaibmabijuide .
Sametinget forventer at statlige myndigheter også er villige til å bidra med økonomisk støtte .	Sámediggi lea joatkán duodjeáŋgiruššamiiguin ealáhusšiehtadusa bokte , mii lei 2011:s 9 400 000 ru. .
Det er også en stadig økende interesse for utbygging av småkraft . Som en følge av blant annet etablering av nye kraftkilder må også kraftnettet bygges ut og oppgraderes .	Doarjja juolluduvvui analysa čađaheapmái duodjeealáhusas , danne vai oččošeimmet eanet dieđuid man ollu duodji buvttaduvvo , jođihit go duojárat gálvvuideaset vuovdimassii ja makkár márkanat jearahit buktagiid .
Dette for å kunne transportere den nye kraften som produseres ut til forbrukerne .	Sámediggi juolludii 457 200 ru prošektii maid duodjeorganisašuvnnat galget čađahit .
Sametinget har i 2011 behandlet drøyt 200 kraftrelaterte saker .	Oktiibuot juolludii Sámediggi ealáhusruđaid 32 748 290 ru jagis 2011 .
Vindkraftanlegg kan være god klimapolitikk .	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Områdene som er aktuelle når det gjelder vindkraftutbygging er samtidig ofte også områder frie fra tyngre tekniske inngrep , dette gjelder for eksempel ca. 37 % av arealene i Finnmark .	Kárta vuolábealde čájeha movt juolluduvvon doarjagat 2011:s juohkásit gielddaid gaskka , dás lea sáhka ohcanvuđot ortnegiin ealáhusaide . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Slike naturområder , spesielt store sammenhengende områder fra fjord til fjell , utgjør en knapphetsressurs i Norge og Europa og vil være en verdifull basis for det naturmangfoldet vi skal gi videre til neste generasjon .	6 Areálat , birasgáhtten ja kultursuodjaleapmi Sámedikki váldoulbmilin barggus areálaiguin , birasgáhttemiin ja kultursuodjalemiin lea sihkkarastit areálaid ja resurssaid ceavzilis ávkkástallama sámi guovlluin sámi historjjá ja sámi árvvuid vuođul .
Det er derfor viktig for Sametinget å få utredet konsekvensene den planlagte kraftutbyggingen har for samisk kultur , næring og samfunnsliv .	Dáid guovlluid ja resurssaid hálddašeapmi galgá leat vuođđuduvvon sámi vuoigatvuođaide . Ceavzilis ja guhkes áiggi perspektiiva galgá deattuhuvvot .
Dette fordi ansvarlig myndighet skal ha et så godt beslutningsgrunnlag som mulig før vedtak fattes .	Sámedikki areálaáššiid barggus lea sáhka das ahte sámi beroštumit galget gozihuvvot dalle go mearrádusat areálageavaheamis dahkkojuvvojit .
Dette er i tråd med både hovedmålet og to av delmålene for dette fagfeltet .	Dán oktavuođas registrerejuvvojit ollu sámi kulturmuittut .
Ansvarlig konsesjonsmyndighet er Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE ) .	Areálat Plána- ja huksenlága čuovvoleapmi 2008:s dohkkehuvvui ođđa plána- ja huksenláhka .
Den typen vedtak som konsesjonsvedtak er , faller innenfor rammen for konsultasjonsprosedyrene mellom Sametinget og statlige myndigheter .	Láhka bođii fápmui 01.07.09 . Lágas oaččui Sámediggi ođđa rolla sihke stuorát válddiin , ja stuorát bagadallanovddasvástádusain .
I tillegg har Sametinget inngått en separat avtale med NVE som skal konkretisere konsultasjonsprosedyrene i nettopp konsesjonssaker .	Dáid rievdadusaid geažil lea leamaš dárbu konkretiseret daid rámmaid , maid siskkobealde Sámediggi galgá bargat plánaáššiin , ja dárbu gaskkustit dan eará eiseválddiide ja álbmogii .
Sametinget har i 2011 gjennomført en rekke konsultasjoner på administrativt nivå med NVE vedrørende vindkraftprosjekter på ulike stadier i konsesjonsprosessen .	Mannan jagi lei plánaveahkki buorre reaidun midjiide sihke ollašuhttimis min rolla plána- ja huksenlága ektui , ja min bargui muđui plánaáššiiguin .
Konsultasjoner om utredningsprogram	Nationála vuordámušat regionála ja gielddalaš plánemii .
Konsultasjoner om utformingen av konsekvensutredningsprogrammene for Nordkyn , Fálesrašša og Kvalsund vindkraftverk i Finnmark samt Sjonfjellet I og II .	Plána- ja huksenlága ođđa plánaoassi deattasta ahte Gonagas juohke njealját jagi ráhkada nationála vuordámušaid regionála ja gielddalaš plánemii .
Når det gjelder utformingen av konsekvensutredningsprogrammene ble Sametinget enig med NVE om formuleringer knyttet til utredning av konsekvensene for utmarksbruk og fremgangsmåten for utredning av konsekvensene for reindrift .	Konsultašuvnnaid bokte Birasgáhttendepartemeanttain sihkkarasttii Sámediggi ahte vuordámušreivves gáibiduvvo ahte regionála ja gielddalaš plánen maiddái galgá sihkkarastit sámi beroštusaid nu mo lea eaktuduvvon plána- ja huksenlágas .
Vi ba om at Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Mii leat maiddái juohkán olggos plánaveahki heivvolaš oktavuođain .
Side 189 av 377	Finnmárkkuopmodat
dette skulle redegjøres for i bakgrunnsnotatene til de fastsatte konsekvensutredningsprogrammene .	Finnmárkkuopmodat , Finnmárkku fylkkagielda ja Sámediggi dollet 2 jahkásaš politihkalaš gulahallančoahkkima .
Når det gjelder reindriftsinteressene er Sametinget opptatt av at det utarbeides helhetlige konsekvensutredninger som viser både tidligere og planlagte inngrep i området .	Čoahkkimiid ulbmil lea láhčit diliid buori ovttasdoaibmamii áššeoasálaččaid gaskkas . Čoahkkimat leat maiddái čuovvolančuokkis Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki gaskasaš ovttasbargošiehtadusas .
Sametinget mener det er nødvendig med en vurdering av eventuell mulighet for omlegging av flyttleien .	Nogga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ja Ruoŧa Sámiid Riikkasearvi leat Sámedikki doarjagiin 2011:s evttohan vuođđudusa Protect .
Videre påpekte vi at det er en svakhet med søknaden at den ikke beskriver samisk utmarksbruk eller andre samiske samfunnsinteresser .	Protect šaddá sorjjasmeahttun , eahpegávppálaš vuođđudus mii galgá veahkehit sámi vuoigatvuođaeaiggádiid fuolahit iežaset areálaberoštusaid , eana- ja resursavuoigatvuođaid ja Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
I etterkant av høringsuttalelsen ble Sametinget informert om at det foreligger en avtale mellom tiltakshaver og berørt reinbeitedistrikt som blant annet innebærer forholdet til flyttlei .	Dat lea danne vai buohkaide lea álkit einnostit ja fuolahit buoremus čovdosiid eanet berošteddjiid várás . Sámediggi lea juolludan 1 miljon ru 2012 várás Protect:ii .
På konsultasjonsmøtet ytret Sametinget likevel skepsis vedrørende planene om vindkraftverk i Dønnesfjord .	Ođđa ealáhusdoaimmaheaddjit sámi guovlluin leat dál jo dovddahan ahte sii áigot doarjut ekonomalaččat .
Særlig vurderer vi planområdets plassering som særlig uheldig for reindrifta .	Sámediggi vuordá ahte stáhta eiseválddit maiddái servet ekonomalaš doarjagiin .
Vi er imidlertid kjent med at det er inngått avtale med det berørte distriktet og tiltakshaver om en realisering av planene .	Go earret eará ođđa fápmogáldut váldojuvvojit atnui , de ferte maiddái fápmofierpmádaga ođasmahttit , vai sáhttá fievrridit ođđa fámu mii buvttaduvvo geavaheddjiide .
Vi er også kjent med at reindriftsnæringens områdestyre har kommet med innsigelse til overnevnte planer .	Sámediggi lea 2011:s meannudan badjelaš 200 fápmui guoskevaš ášši . Bieggafápmorusttegiid huksen sáhttá leat buorre dálkkádatpolitihkka .
På bakgrunn av dette ba Sametinget om at områdestyrets innsigelse bør veie tungt i NVEs behandling av søknaden . Konsultasjonen er formelt ikke avsluttet , men det er heller ikke berammet noe ytterligere konsultasjonsmøte i nær framtid .	Prinsihpalaččat Sámediggi doarju dálkkádatgássaid luoitima vuolideami ja áŋgiruššama ođasmuvvi energiijain váidudeaddji doaibmabidjun , vaikke vel bieggafápmu iešalddis várra ii goassege sáhte buhttet dakkár energiijabuvttadeami mas leat CO 2 luoitimat .
Når det gjelder Hamnefjell vindkraftverk har Sametinget uttalt seg til den reviderte konsesjonssøknaden og konsultasjonene er formelt avsluttet .	Sámediggi čujuha dattetge dasa ahte guoskevaš huksenareálat eai leat áibbas geavatkeahtes guovlluin dál , dat geavahuvvojit ealáhusdoaimmaide seammás go dat leat maiddai kultureanadagat .
Tiltakshaver er Finnmark kraft , som har overtatt dette prosjektet fra den tidligere tiltakshaveren Statoil ASA . Utbyggingen er planlagt i to trinn .	Guoskevaš guovllut bieggafápmohuksema várás leat seammás dakkár guovllut main eai leat stuorra teknihkalaš sisabahkkemat , dát guoská earret eará sullii 37 % Finnmárkku areálain .
Som et resultat av konflikt med samiske kulturminner i området og tidligere konsultasjoner i sakens anledning , er utbyggingsområdet redusert i forhold til de opprinnelige planene .	Sámedikki mielas lea maid hui deaŧalaš ahte areálat ja resurssat Sámis geavahuvvojit dakkár vugiin mii ii hedjonahte sámi kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima .
Ingen av de tidligere registrerte samiske kulturminnene vil derfor bli direkte berørt av utbyggingen .	Sihke dán fágasuorggi váldomihttomearri ja guokte oassemihttomeari dorjot dan .
Derimot vil flere kulturminner / kulturminnelokaliteter bli visuelt påvirket av utbyggingen .	Vásttolaš konsešuvdnaeiseváldi lea Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta ( NČE ) .
Sametinget har derfor foreslått at de vindturbiner som er planlagt nærmest de berørte kulturmiljøene tas ut av planen .	Dakkár mearrádusat go konsešuvdnamearrádusat , gullet Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskasaš konsultašuvdnaprosedyraide .
Dersom dette blir gjort vurderer Sametinget at virkningene for samiske kulturminner og kulturmiljøer vil være akseptable .	Dasa lassin lea Sámediggi dahkan sierra šiehtadusa NČE:in mii galgá čielggasmahttit konsultašuvdnaprosedyraid aiddo fal konsešuvdnaáššiin .
Sametinget har som kulturminnemyndighet på bakgrunn av dette akseptert at tiltaket kan gjennomføres i henhold til den reviderte konsesjonssøknaden .	Sámediggi lea 2011:s čađahan máŋga konsultašuvnna hálddahuslaš dásis NČE:in bieggafápmoprošeavttaid oktavuođas iešguđet muttuin konsešuvdnaproseassas .
Raudfjellet vindkraftverk	Konsultašuvnnat čielggadanprográmma birra
Konsultasjonene har fokus på hvordan reindrifta blir berørt av en eventuell etablering av vindkraftverk på Raudfjellet .	, Seiskallåfjellet , Kvalhovudet , Kovfjellet ja Stortuva bieggafápmorusttegiid várás Nordlánddas loahpahuvvojedje 2011:s .
Det planlagte vindkraftverket på Raudfjellet består av inntil 48 vindturbiner med en total installert effekt på 144 MW .	Go guoská váikkuhusčielggadanprográmmaid hábmemii , de soabai Sámediggi NČE:in sánádeami meahccegeavaheami váikkuhusčielggadeami oktavuođas ja mo galgá čielggadit váikkuhusaid boazodollui .
Det er allerede gitt konsesjon til bygging av vindkraftverk på Kvitfjell som ligger ca 3 km fra planområdet på Raudfjellet . Det berørte reinbeitedistriktet er et helårsdistrikt og består av to siidaandeler med til sammen 600 rein .	Dattetge eai sohppojuvvon čielggadusdilit ja sánádeamit boazologu vejolaš vuolideami hárrái plánejuvvon doaibmabiju geažil , árbedieđu geavaheapmi vuohkin , ja áigi goas dat kulturmuitoiskkadeamit galget čađahuvvot , maid kulturmuitoláhka gáibida .
Distriktet er blitt enig med tiltakshaver om etablering av et vindkraftverk på Raudfjellet og de Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Mii bivddiimet ahte dat galggai čilgejuvvot mearriduvvon váikkuhusčielggadanprográmmaid duogášnotáhtain . Mii guoská Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 190 av 377	189 siidu 379 siiddus
De viser til at området allerede er svært belastet av utbygginger og ber om at det utarbeides en helhetlig plan for vindkraft i Troms .	boazodoalloberoštusaide , de lea Sámediggái deaŧalaš ahte ráhkaduvvojit ollislaš váikkuhusčielggadusat mat čájehit sihke ovddeš ja plánejuvvon sisabahkkemiid guovllus .
Konsultasjonsprosessen er fortsatt ikke avsluttet . 132 kV kraftforsyning på Sør-Helgeland	Sámediggi oaivvilda ahte ferte árvvoštallat vejolašvuođa rievdadit johtingeainnu .
Sametinget har i 2011 også gjennomført avsluttende konsultasjoner med Olje- og energidepartementet ( OED ) i klagesaken vedrørende etablering av 132 kV kraftforsyning på SørHelgeland .	Konsultašuvdnačoahkkimis ledje Sámedikkis dattetge eahpádusat Dutnjesvuona bieggafápmorusttega plánaide . Erenoamážit árvvoštallat mii plánaguovllu sajusteami erenoamáš unohassan boazodollui .
Det ble på konsultasjonene ikke oppnådd enighet mellom Sametinget og OED om valg av alternativ for bygging av nevnte kraftlinje .	Mii diehtit dattetge ahte lea dahkkojuvvon šiehtadus gaskal guoskevaš orohaga ja doaibmabiddji plánaid duohtandahkama ektui .
OED har senere stadfestet NVE sitt tidligere vedtak i saken .	Mii diehtit maiddái ahte boazodoalu guovlostivra lea vuosttaldan bajábealde namuhuvvon plánaid .
Som et resultat av konsultasjonene ble det i forbindelse med OED sitt vedtak imidlertid fastsatt to nye konsesjonsvilkår .	Hámmanoaivvi bieggafápmorusttega oktavuođas lea Sámediggi ovddidan cealkámuša reviderejuvvon konsešuvdnaohcamii ja konsultašuvnnat leat loahpahuvvon formálalaččat .
Det andre vilkåret sier at tiltakshaver plikter å dekke det berørte reinbeitedistriktets eventuelle utgifter til å leie inn ekstra personell i forbindelse med flytting .	Huksen lea plánejuvvon guovtti ceahkis . Riiddu geažil guovllu sámi kulturmuittuid alde ja ášši ovddeš konsultašuvnnaid geažil lea huksenguovlu uhciduvvon álgoplánaid ektui .
Dette for en begrenset tidsperiode på 2 år regnet fra anleggsperiodens slutt .	Danne ii guoskka huksen njuolgga ovtta ge ovdalis registrerejuvvon sámi kulturmuitui .
I tilegg må tiltakshaver dekke eventuelle utgifter til nødvendige tekniske hjelpemidler i de tilfeller der ekstra personell er utilstrekkelig for å få gjennomført flyttingen .	Muhto máŋga kulturmuittu / kulturmuitobáikki guoskkahuvvojit visuálalaččat huksemii . Danne lea Sámediggi evttohan ahte dat bieggaturbiinnat , mat leat plánejuvvon lagamusat guoskevaš kulturbirrasiidda , váldojuvvojit eret plánas .
Departementets avgjørelse i denne saken var endelig og kunne ikke påklages . Regional vindkraftplan for Finnmark	Jus dat dahkkojuvvo , de árvvoštallá Sámediggi dohkálažžan váikkuhusaid sámi kulturmuittuide ja kulturbirrasiidda .
Parallelt med de allerede foreliggende meldingene og konsesjonssøknadene som gjelder etablering av vindkraft i Finnmark , er Finnmark fylkeskommune i ferd med å utarbeide en regional vindkraftplan for fylket .	Sámediggi kulturmuitoeiseváldin lea dán vuođul dohkkehan ahte doaibmabidju sáhttá čađahuvvot reviderejuvvon konsešuvdnaohcama vuođul . Sámediggi lea cealkámušas bidjan vuođđun ahte guoskevaš orohat dohkkeha plánejuvvon huksema .
Samtidig er det disse områdene som må bære de største byrdene av de klimatiltakene som planlegges .	Raudfjellet pláneduvvon bieggafápmorusttegis leat gitta 48 bieggaturbiinna main lea oktiibuot 144 MW beaktu .
Sametinget vil delta i arbeidsgruppa for hovedprosjektet for vindkraftplanen for Finnmark .	Guoskevaš orohat lea birrajagi orohat mas leat guokte siidaoasi oktiibuot 600 bohccuin .
I denne arbeidsgruppa deltar for øvrig representanter fra NVE . , Fylkesmannen i Finnmark , FeFo , Reindriftsforvaltningen , NHO Finnmark , LO Finnmark og Innovasjon Norge .	Orohat lea soahpan doaibmabiddjiin bieggafápmorusttega ásaheami birra Raudfjellii ja sii leat vel dahkan šiehtadusa Norsk Miljøkraft Raudfjell AS:in ovttageardde buhtadusa birra daid hehttehusaid ovddas maid fápmorusttet dagaha .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Mineralvirksomhet	190 siidu 379 siiddus
Mineralvirksomheter som ønsker å etablere seg i samiske områder vil møte på annerledes utfordringer enn i Canada .	Sii čujuhit dasa ahte guovllus leat juo ollu sisabahkkemat huksemiid geažil ja sii bivdet ahta ráhkaduvvo ollislaš plána bieggafámu dáfus Romssas .
En slik type urfolksnæring har ikke canadiske urfolk .	Konsultašuvdnaproseassa ii leat vel loahpahuvvon .
Det er viktig at Sametinget og det samiske samfunn er tydelig og konkret når det gjelder hvilke krav som stilles ved eventuell fremtidig mineralvirksomhet i samiske områder .	Sámediggi lea 2011:s maiddái čađahan loahpalaš konsultašuvnnaid Oljo- ja energiijadepartemeanttain ( OED ) váiddaáššis 132 kV fápmolágideami oktavuođas Lulli-Helgelánddas .
Sametinget er opptatt av at mineralselskap og myndighetsorganer er kjent med vårt syn i saker som gjelder leting og utvinning av mineraler i samiske områder .	Konsultašuvnnain ii šaddan ovttamielalašvuohta gaskal Sámedikki ja OED namahuvvon fápmolinnjá molssaeavttuid válljemis . OED lea maŋŋá nannen NČE ovddeš mearrádusa áššis .
Seminaret i Oslo var et felles initiativ fra Utenriksdepartementet og Sametinget , og ble utført i forbindelse med Norsk Bergindustri sitt årsmøte .	Sámediggi lea oppa áiggi oaivvildan ahte fápmolinnjá berre huksejuvvot eará molssaeavttu vuođul mas min mielas oktiibuot leat uhcit váikkuhusat sihke sámi beroštusaide ja luonddubirrasii .
Det kom fram at regjeringen vil utarbeide en strategi om forvaltning av mineraler .	Konsultašuvnnaid boađusin OČD mearrádusa oktavuođas mearriduvvoje guokte ođđa konsešuvdnaeavttu .
Sametinget vil følge opp dette arbeidet og be om konsultasjoner dersom det utarbeides tiltak i mineralstrategien som kan påvirke samiske interesser direkte .	Nubbi eaktu dadjá ahte doaibmabiddji geatnegahttojuvvo gokčat guoskevaš orohaga vejolaš goluid liige bargiid láigoheapmái johtima oktavuođas .
Sametinget er i forhandlinger med Store Norske Gull AS om deres letevirksomhet etter mineralforekomster i Karasjok , slik Sametingets mineralveileder legger opp til .	Dasa lassin ferte doaibmabiddji máksit vejolaš goluid dárbbašlaš teknihkalaš veahkkeneavvuide dalle go liige bargit eai lea doarvái dasa ahte čađahit johtima .
Miljøvern Konvensjon for biologisk mangfold	Regionála bieggafápmoplána Finnmárkku várás
I rapporten fra dialogen er Sametingets konsultasjonsordninger knyttet til verneområder og lokal forvaltning av nasjonalparker , synliggjort .	Doarvái kapasitehta fievrridanjođđasiin dat buori muddui dál stivre ođđa elektrihkalaš fápmorusttegiid huksema ja sajusteami , nu go bieggafámu .
Utfordringer knyttet til prosesser om gjenstående verneområder i Finnmark , vårjakt på ender og forvaltning av laks i sjø og elver , er også nevnt i rapporten .	Dat , ja dat ahte stáhta lea geatnegahttojuvvon meannudit buot guoskevaš huksenohcamii , dagaha ahte dávjá lea “ ovddemusas millui-prinsihppa ” mii mearrida dakkár fápmobuvttadeami .
Sametinget la til rette for at Ávjovárri urfolksregion og Sámi bivdo- ja meahcástansearvi / Samisk jaktog fangsforbund , kunne holde en presentasjon på en sidetilstelning om tradisjonell vårjakt på ender i Kautokeino .	Dakkár vuohki šaddá álkit vuostálagaid dainna áigumušain ahte hálddašit guovllu ollislašvuođa vuođul , ja sáhttá maiddái rihkkut dan álbmotrievttálaš prinsihpa ahte suodjalit sámi kultuvrra .
De fortalte hvilken betydning jakta har for befolkningen i Kautokeino .	Danne lea Sámediggi positiiva dasa ahte ráhkaduvvo dakkár plána .
Videre ble indikatorer for tradisjonell kunnskap , tilbakeføring og systemer for beskyttelse av tradisjonell kunnskap og anbefalninger fra FNs permanente forum for urfolkssaker tatt opp .	Danne lea Sámediggi čujuhan dasa ahte bieggafápmoplánas berre árvvoštallat molssaektosaš energiijagáldut bieggafápmui , árvvoštallojuvvon CO 2 luoitimiid ektui . Sámediggi áigu searvat Finnmárkku bieggafápmoplána váldoprošeavtta bargojovkui .
Sametingets deltakelse på disse 8 j arbeidsmøtene i regi av FN , er av nytte for Sametingets arbeid med tradisjonell kunnskap .	, Finnmárkku fylkkamánni , FeFo , Boazodoallohálddahusa , NHO Finnmárkku , LO Finnmárkku ja Innovašuvdna Norgga ovddasteaddjit .
Side 192 av 377	Mineráladoaimmat
Sametingsrådet deltok i Norges delegasjon på partsmøtet , COP 17 , under FNs klimakonvensjon i desember 2011 i Durban i Sør-Afrika .	Dán jagi ledje PDAC 2011 konferánssas sierra álgoálbmotsešuvnnat , maid fáddán lei mineráladoaimmat álgoálbmotguovlluin Kanadas .
Delegasjonen ble ledet av miljø- og utviklingsminister Erik Solheim .	Sis geat háliidit álggahit mineráladoaimmaid sámi guovlluin , leat eará hástalusat go Kanadas .
Det overordnete målet til klimakonvensjonen er å redusere global oppvarming ved å redusere klimagassutslipp .	Okta stuorámus erohusain lea sámi boazodoalu vuhtiiváldin . Dakkár álgoálbmotealáhus ii leat kanadalaš álgoálbmogiin .
Kyotoprotokollen forlenges med fem år og det etableres et grønt fond for finansiering av klimatiltak i utviklingsland .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte minerálasearvvit ja váldeorgánat dovdet min oainnu dakkár áššiin mat gusket minerálaohcamii ja – roggamii sámi guovlluin .
Andre deler inneholder blant annet regler for overvåking og kontroll med utslipp , beskyttelse av regnskog , teknologioverføring til utviklingsland og klimatilpasning .	Danne lea Sámedikkis leamaš sáhkavuorru čoahkkimis NHO-stivrrain Finnmárkkus , Finnmárkku fylkkagieldda fáddáčoahkkimis minerálaávkkástallama birra , ja semináras Oslos davveguovloáŋiruššama ja mineráladoaimmaid birra .
Klimaendringer angår urfolk i aller høyeste grad fordi urfolk ofte lever nært naturen og således i frontlinjen av klimaendringene .	Seminára Oslos lei Olgoriikadepartemeantta ja Sámedikki oktasaš álgga , ja čađahuvvui Norsk Bergindustri jahkečoahkkima oktavuođas .
Dette gjelder særskilt for samene , og andre urfolk i Arktisk der klimaendringene skjer raskest .	Doppe bođii ovdan ahte ráđđehus áigu ráhkadit strategiija minerálaid hálddašeami várás .
Nye beregninger fra Bjerkenessenteret for klimaforskning viser en oppvarming på mellom 4-6 grader i Arktisk i år 2050 dersom CO 2 utslippene ikke reduseres .	Sámediggi áigu čuovvolit dán barggu ja bivdit dollojuvvot konsultašuvnnaid jus ráhkaduvvojit doaibmabijuid mat sáhttet váikkuhit sámi beroštusaid njuolgga .
Det er kun vage og lite forpliktende referanser til urfolk i beslutninger som knytter seg til klimatilpasninger og det grønne klimafondet .	Sámediggi lea šiehtadallamin Store Norske Gull AS:in sin minerálaohcandoaimmaid birra Kárášjogas , Sámedikki minerálaplánaveahki vuođul .
Barmarkskjøring i Finnmark Miljøverndepartementets prosjekt om barmarkskjøring i Finnmark ble avsluttet i desember 2010 .	Sámediggi oassálasttii Norgga sáttagottis čihččet bargočoahkkimii biologaš šláddjivuođakonvenšuvnnas ( CBD ) , artihkal 8 j árbedieđuid birra Montrealas .
Sametinget deltok i prosjektet ved å sitte i styringsgruppen sammen med Direktoratet for naturforvaltning , Finnmark Fylkeskommune og Fylkesmannen i Finnmark .	Čoahkkimis lei Sámedikkis sáhkavuorru vugiid birra mo álgoálbmogat sáhttet beaktileappot oassálastit CBD bargui ja mii leimmet mielde digaštallamin ekovuogátvuđot hálddašeami , ekovuogátbálvalusaid ja suodjalanguovlluid .
Styringsgruppa var opptatt av at referansegruppen besto av alle som kunne ha interesse og meninger om dette temaet .	Digaštallanrapporttas bohtet ovdan Sámedikki konsultašuvdnaortnegat mat čatnasit suodjalanguovlluide ja álbmotmehciid báikkálaš hálddašeapmái .
For å sikre en bred forankring blant Sametingets representanter arrangerte Sametinget et eget seminar om dette temaet i forbindelse med Sametingets februarplenum i 2011 .	Sámediggi lážii dili dasa ahte Ávjovári álgoálbmotguovlu ja Sámi bivdo- ja meahcástansearvi sáhtte oalgelágideamis muitalit árbevirolaš giđđaloddema birra Guovdageainnus .
Sametinget følger opp de tiltakene som foreslås av prosjektgruppa .	Sii muitaledje maid giđđalodden mearkkaša Guovdageainnu álbmogii .
Dette skjer gjennom konsultasjoner med Direktoratet for naturforvaltning og Miljøverndepartementet .	Sámediggi fas muitalit oppalaččat Sámedikki birra , ja dan birra guđe njuolggadusat gustojit giđđaloddemii dál .
Sametinget behandler arealsaker etter plan og bygningsloven , samt kulturminneloven . Sametinget er som forvaltningsmyndighet forpliktet til å oppfylle undersøkelsesplikten i henhold til kulturminneloven .	Muđui váldojuvvui ovdan dat ođđa gelbbolašvuohta máŋggajahkásaš bargoprográmmas suodjalit ja movttiidahttit biologalaš resurssaid ( artihkal 10 c ) boaresvirolaš geavaheami , mii čuovvu guoddevašvuođaprinsihpa .
Sametinget gjennomfører derfor befaringer av arealer som det planlegges utbygginger av .	Sámedikki oassálastin dáidda 8 j bargočoahkkimiidda maid ON lágida , lea ávkin Sámedikki árbediehtobargui .
I løpet av et år behandler vi et stort antall reguleringsplaner og kommuneplaner i tillegg til flere tusen enkeltsaker , hvorav mange byggesaker .	Dat guoská sihke daidda hálddašanbargguide main Sámediggi oaivvilda ferte váldit buorebut vuhtii árbedieđu , ja politihkkahábmen dasa mo mii duođaštit ja gaskkustit árbedieđu .
744 enkeltminner er lagt inn i Askeladden i løpet av 2011 . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Muhto lea seamma deaŧalaš ahte doppe lea Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 193 av 377 Befaringer	ON dálkkádatkonvenšuvdna
I 2011 var første gang Sametinget meldte og gjennomførte en befaring i Møre og Romsdal .	Sámediggeráđđi oassálasttii Norgga sáttagoddái oasálaščoahkkimis , COP 17 , ON dálkkádatkonvenšuvnnas juovlamánu 2011 Durbanis Lulli-Afrihkás .
Befaringen gjaldt regulering av et hytteområde i Rindal kommune .	Biras- ja ovddidanministtar Erik Solheim jođihii sáttagotti .
Vi ønsket derfor å sjekke et større område der Sametinget tidligere ikke har vært på registrering .	Dálkkádatpáhkka Durbanis mearkkaša plána mo oažžut buot riikkaid dohkkehit boahttevaš juridihkalaš dálkkádatšiehtadusa .
Det ble ikke gjort registreringer under befaringen .	Dat galgá leat šiehtaduvvon ovdal 2015 ja doaibmagoahtit 2020 rájes .
I løpet av sommeren ble det i tillegg meldt fra om en offerplass ved Røssvatnet i Hattfjelldal som var truet av ødeleggelse grunnet oppdemmingen av vannstanden .	Dálkkádatrievdamat čuhcet hui garrasit álgoálbmogiidda go álgoálbmogiin lea dávjá hui lagas oktavuohta luondduin ja nu sii leat lagamusat dálkkádatrievdamiid .
Det er hittil kommet fram flere funn av jern , bein og horn som dras lenger og lenger ut i vannet .	Dát guoská erenoamážit sápmelaččaide , ja eará álgoálbmogiidda Árktisis gos dálkkádagat rivdet johtilepmosit .
Plassen er derfor fremmet til Vitenskapsmuseet for mulig sikringsgraving i 2012 .	COP 17 mearrádusat vuovdeálgaga REDD + oktavuođas leat dattetge ain fámus .
Sommeren 2011 ble Sametinget via media gjort oppmerksom på funn av en hodeskalle fra Skrovkjosen i Tysfjord kommune .	Das lea sáhka sihkkarastinvugiin álgoálbmogiid vuoigatvuođaid , árbedieđuid ja ollesárvosaš álgoálbmotoassálastima ektui .
I 2009 utarbeidet Sametinget , med finansiering fra Riksantikvaren , skjøtselsplan for ivaretakelse av et tidligere registrert urgravfelt i området .	Sámediggi oassálasttii prošektii dakko bokte ahte lei mielde stivrenjoavkkus ovttas Luondduhálddašandirektoráhtain , Finnmárkku fylkkagielddain ja Finnmárkku fylkkamánniin .
Den aktuelle hodeskallen ble brakt inn av finnere til Lensmannskontoret i Tysfjord , og oppbevares der i påvente av at Sametinget , Tromsø museum og Riksantikvaren kommer fram til enighet om sikringstiltak .	Earret buot sámi organisašuvnnaid ja politihkkárat mat ledje mielde , de lea Sámediggi erenoamážit duhtavaš go maiddái sámi nissonorganisašuvdna Sáráhkká ja Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi / SNPL ledje mielde prošeavttas .
Sametinget vil ha høyt fokus på denne saken også i 2012 i håp om å komme frem til en kvalitativ sikring og skjøtsel av urgravfeltet i Skrovkjosen .	Sihkkarastin dihtii stuorra doarjaga Sámedikki áirasiid bealis , lágidii Sámediggi sierra seminára dán fáttá birra Sámedikki guovvamánu dievasčoahkkima oktavuođas 2011:s .
Planprogram for etablering av ny gruvedrift i Biedjovággi	Sámediggi čuovvola prošeaktajoavkku evttohan doaibmabijuid .
Sametinget har i 2011 avgitt uttalelse til planprogrammet for etablering av ny gruvedrift i Biedjovággi , Kautokeino .	Dat dahkkojuvvo konsultašuvnnain Luondduhálddašandirektoráhtain ja Birasgáhttendirektoráhtain . Kultursuodjalus Statistihkka mii čájeha doaimmaid
Planområdet omfatter arealer i både Kautokeino og Nordreisa kommuner .	Sámediggi meannuda areálaáššiid plána- ja huksenlága , ja kulturmuitolága , vuođul .
Tiltakshaver er den svenske prospekterings- og gruveutviklingsbedriften Arctic Gold AB .	Sámediggi lea hálddašaneiseváldin geatnegahttojuvvon ollašuhttit iskkadangeatnegasvuođa kulturmuitolága vuođul .
I vår uttalelse til planprogrammet skisserte vi derfor tre ulike scenarioer over hvordan dette kan håndteres i den videre prosessen .	Jagi mielde mii meannudit ollu muddenplánaid ja gieldaplánaid lassin máŋgga duhát eaŋkiláššái , maid gaskkas leat ollu huksenáššit .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 194 av 377	Báikediđoštallamat
Første feltsesong ble gjennomført i 2010 .	Báikediđoštallan guoskkai bartaguvlui Rindal suohkanis .
Det er påvist en rekke lokaliteter der en utbygging vanskelig vil kunne finne sted uten at kulturminner / kulturmiljø blir ødelagt eller skadet .	Sivvan manne dieđihuvvui báikediđoštallan , lei ahte eará sajiin Rindal suohkanis leat registrerejuvvon sámi kulturmuittut , mat čatnasit Trollheimenii .
Antall kulturminner registrert i løpet av 2011 er 522 .	Báikediđoštallamis eai dahkkojuvvon registreremat .
Disse kommer i tillegg til fjorårets registreringer . Det totale antall kulturminner registrert de to feltsesongene er dermed nærmere 900 .	Mii guoská áitojuvvon kulturmuittuide , de lea čađahuvvon báikediđoštallan Skarpdalenis Tyldalas dárkkistan , registreren ja ođđa registreren dihtii kulturmuittuid dakkár guovllus maid Saanti Sijte geavahit .
Ca 1/3 av kulturminnene er definert som automatisk fredet ifølge kulturminneloven .	Goahtesadji árvvoštallojuvvui leat hui áitojuvvon go dat lei aiddo johtolagas Saanti Sijte boazogárdái .
Resten har enten uavklart vernestatus eller de er fra nyere tid .	Dat lea dieđihuvvon Dieđamuseii vejolaš sihkkarastinroggamii 2012 geasi .
Flere steder er det registrert steinkonstruksjoner der funksjonen er uviss .	Guovllus leat ollu sámi kulturmuittut , ja olles guovllus berrešii čađahit dárkileappot registreremiid .
Mange av de registrerte kulturminnene , særlig i høyfjellet , er spor etter reindriftsamiske sesongboplasser og ulike aktiviteter knyttet til reindrift tilbake i tid .	Dasa lassin dieđihuvvui geasset oaffaruššansadji Reevhtse lahka Aarbortes mii áitojuvvui billistuvvot dulvadeami geažil . Dan rádjai leat boahtán ovdan ruovde- , dákte- ja čoarvegávdnosat mat gártet guhkkelebbui ja guhkkelebbui čáhcái .
Ny 420 kV-kraftlinje mellom Ofoten og Balsfjord :	Danne lea sadji dieđihuvvon Dieđamuseii vejolaš sihkkarastinroggamii 2012:s .
I forbindelse med Statnetts konsesjonssøknad for ny kv420-kraftlinje mellom Ofoten og Balsfjord ble det i 2011 gjennomført feltarbeid for å avklare hvorvidt den planlagte traseen kommer i konflikt med automatisk fredete kulturminner .	Geasset 2011 fuomášuhttojuvvui Sámediggi oaiveskálžžu birra mii gávdnui Skrovkjosenis Divttasvuona suohkanis . 2009:s ráhkadii Sámediggi , Riikkaantikvára ruhtademiin , dikšunplána fuolahan dihtii ovdalis registrerejuvvon dološhávdesaji guovllus .
Linjetraseer og transportveger ble befart i sin helhet og det ble til sammen registrert om lag 350 kulturminner i de seks kommunene som berøres .	Dát oaiveskálžu bođii Divttasvuona leansmánnekantuvrii , gosa dat vurkejuvvo dassážiigo Sámediggi , Romssa musea ja Riikkaantikvára sohpet mo dan galgá áimmahuššat .
I tillegg til kulturminneregistreringer ble det i løpet av feltsesongen gjennomført over 50 intervjuer som har gitt uvurderlig informasjon om samisk bruk av og tilstedeværelse i nordre Nordland , samt Sør- og MidtTroms .	Sámediggi lea 2011:s addán cealkámuša plánaprográmmii ođđa ruvkedoaimma ásaheami várás Biedjovággái Guovdageainnus . Plánaprográmma ja plánabarggu álggaheapmi guoská veaike- ja golleroggamiidda guovlluin boares Biedjovákki ruvkkiid lahka .
Gjennom prosjektet har vi fått økt kunnskap om både reindriftssamisk og markasamisk historie i områder vi i liten grad har undersøkt tidligere .	Plánaguvlui gullet areálat sihke Guovdageainnu ja Ráisa suohkaniin . Doaibmabiddji lea ruoŧa prospekteren- ja ruvkeovddidanfitnodat Arctic Gold AB .
De foreløpige vurderingene viser en liten grad av direkte konflikt mellom kulturminnene og den planlagte utbygginga .	32 kulturmuitobáikki registrerejuvvojedje oktiibuot 51 eaŋkilmuittuin mat leat plánaguovllus dahje hui lahka plánaguovllu .
Innsigelser og brudd på kulturminneloven I Finnmark er det reist 3 innsigelser til plansaker med grunnlag i kulturminneloven .	Dáin leat 40 eaŋkilmuittu mat árvvoštallojuvvojit leat automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon kulturmuitolága mearrádusaid vuođul .
Dette er til reguleringsplan for gruvedrift ved Nussir i Kvalsund , reguleringsplan for Veidnesholmen i Lebesby , og til kommuneplanens arealdel for Vadsø kommune .	Doaibmabiju ja gaskaboddasaš areálahálddašeami válddahusa vuođul orru leamen nu ahte dat lea njuolgga vuostálagaid ovttain dahje máŋggain kulturmuitobáikkiin .
Innsigelsen til reguleringsplan for Veidnesholmen og til kommuneplanens arealdel for Vadsø kommune ble senere trukket .	Danne válddaheimmet iežamet plánaprográmmas golbma sierranas vuogi mo dán sáhttá gieđahallat viidáset proseassas .
Sametinget har i 2011 gått til anmeldelse av brudd på kulturminneloven i Loppa kommune .	De vuos sáhttá Sámediggi dieđihit ja vejolaččat ovddidit vuosttaldeami plánaevttohussii .
Lovbruddet bestod i at det på en lokalitet med automatisk fredete samiske kulturminner var påført fyllmasser i forbindelse med etablering av et massedeponi .	Ja de sáhttá doalahit plánaevttohusa dainna sávaldagain ahte addojuvvo sierralohpi duohtadit daid kulturmuittuid maidda plána guoská kulturmuitolága § 8 njealját lađđasa vuođul .
De deponerte fyllmassene tildekket deler av kulturminnelokaliteten , én gammetuft ble helt tildekket og én gammetuft ble delvis tildekket .	Sámediggi áigu dahkat loahpalaš oaivila dáidda gažaldagaide go oažžut dárkilet muddenplánaevttohusa oktan válljejuvvon areálahálddašemiiguin plánejuvvon ruvkedoaimma várás .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 195 av 377	194 siidu 379 siiddus
Ansvarlige for massedeponiet har i ettertid tatt ansvar og fått ryddet vekk hele massedeponiet samt ryddet og gjenskapt området til det opprinnelige .	Statnett ođđa kv420-fápmolinjá konsešuvdnaohcama oktavuođas gaskal Báhccavuona ja Hámmárfeastta čađahuvvui 2010:s prošeakta čielggadit váikkuha go ja man muddui váikkuha vejolaš huksen automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittuid .
Sametinget har ellers ikke mottatt noen signaler fra påtalemyndigheten når det gjelder vår anmeldelse .	Vuosttaš gieddeáigodat čađahuvvui 2010:s. 2011:s jotkojuvvui gieddebargu ja dán áigodagas diđoštuvvojedje buot linnjáspáittut .
Bygningsvern og skjøtsel Sametinget har startet opp prosjektet Registrering av automatisk fredete samiske bygninger .	Čujuhuvvojedje máŋga saji gokko huksema lea váttis čađahit almmá dan haga ahte billistit dahje vaháguhttit kulturmuittuid / kulturbirrasiid .
To personer er engasjert og arbeidet med å forberede registreringene er i gang .	2011:s registrerejuvvojedje 522 kulturmuittu . Dat leat lassin mannanjagáš registreremiidda .
Bygningsvernprosjektet i Sirbmá har fortsatt dette året og vil fortsette neste år .	Nu leat registrerejuvvon lagabui 900 kulturmuittu dán guovtti gieddeáigodagas .
I år har to håndverkere vært engasjert i prosjektet , som også jobber med å kvalifisere restaureringshåndverkere .	Sullii goalmmádas kulturmuittuin adnojuvvojit leat automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon kulturmuitolága vuođul .
Reguleringsplanen for Skoltebyen er ferdig og oversendt Sør-Varanger kommune for godkjenning .	Daid kulturmuittuid suodjalanstáhtus , mat vel báhcet , ii juogo čielggaduvvon dahje dat leat ođđaset áiggis .
Restaureringen av gravminner på Sandeng kirkegård i Kåfjord har fortsatt også dette året .	Máŋgga sajit leat registrerejuvvon geađgekonstrukšuvnnat maid doaibma ii leat čielggas .
Sametinget får utført skjøtsel i kulturminneområdene Skoltebyen og Mortensnes . Dette gjøres med tilskudd over budsjettet til .	Máŋga registrerejuvvon kulturmuittu , erenoamážit badjosiin , leat ovddešáiggiid boazodoalu áigodatássansajiid ja iešguđet dološ boazodoallodoaimmaid bázahasat .
Varanger Samiske Museum og Østsamisk museum .	Ođđa 420 kV-fápmolinnjá gaskal Ofuohta ja Báhccavuona
Museene har det praktiske ansvaret for skjøtselen . I 2009 fordelte vi kr 2 mill av statens sysselsettingstilskudd , der seks tiltakshavere ble tildelt tilskudd .	Statnett ođđa kv420-fápmolinjá konsešuvdnaohcama oktavuođas gaskal Ofuohta ja Báhccavuona čađahuvvui 2011:s gieddebargu čielggadit gártá go plánejuvvon spáitu vuostálagaid automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon kulturmuittuiguin .
Sametinget har fått tilskudd fra Riksantikvaren på kr 35 000 til skjøtsel og tilrettelegging av sti og helleristningslokalitet på det hellige fjellet Aldon ved Varangerfjorden i Nesseby kommune .	Dain leat 117 automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi kulturmuittu , 100 leat ođđa áiggis dahje daid stáhtus ii leat čielggas ja 133 leat soahtemuittu mat buori muddui čatnasit soahtái Narviikkas 1940:s .
Sametinget har kjøpt inn merkepinner fra Nesseby kommune og engasjert et lokalt idrettslag til å merke stien opp til Aldon , rydde søppel , samt rydde skog langs stien og ved helleristningsfeltet .	Kulturmuitoregistreremiidda lassin čađahuvvojedje gieddeáigodagas badjel 50 jearahallama main leat ožžon hui mávssolaš dieđuid sámi geavaheami ja leahkima birra davit Nordlánddas , ja Lulli- ja GaskaRomssas .
Stien opp til Aldon er en populær tursti blant kommunens innbyggere og Sametinget ser det som positivt at lokale foreninger tar del i og engasjerer seg i ivaretakelsen av egen historie .	2011/2012 dálvvi áigut bargat hui lahkalagaid Statnett:in ja Nordlándda ja Romssa fylkkasuohkaniiguin gávdnat čovdosiid mat suodjalit kulturmuittuid vahágiid vuostá sihke linnjahuksema ja boahtteáiggi linnjačorgema oktavuođas .
I juli 2011 ble tilretteleggingen av Husjordøya i Lødingen kommune åpnet .	Finnmárkkus leat ovddiduvvon 3 vuosttaldeami plánaáššiide kulturmuitolága vuođul .
De tidligste spor av menneskers bruk av øya er datert til 400 før Kristi fødsel .	Vuosttaldeapmi Sáltesáivosullo muddenplánii ja Čáhcesullo gieldda gielddaplána areálaoassái leat maŋŋá gessojuvvon ruovttoluotta .
Samarbeidspartnere for tilretteleggingen er Nordland fylkeskommune , Sametinget og Statens vegvesen .	Romssas lea ovddiduvvon vuosttaldeapmi Pikstein fápmorusttega vuostá Romssas .
Restene av en runebomme , gievrie , ble i august hentet ned fra funnstedet .	Sámediggi lea 2011:s váidán kulturmuitolága rihkkuma Láhpi suohkanis .
Gievrie ble først tatt til Røyrvik sentrum for å vises frem der .	Vuorkkás lei sullii gaskal 800 ja 1000 m 2 eana , geađgi ja darfi .
Gievrie skal tilbakeføres til Saemien Sijte når det nye museet står ferdig .	Báikkis ledje ovdal registrejuvvon čieža goahtesaji mat leat boarráset go 100 jagi .
I september ble det holdt et gievrie-seminar i Røyrvik hvor to fra Sametinget også deltok .	Vurkejuvvon deavddamássat gokčet osiid kulturmuitobáikkis , okta goahtesadji lea ollásit gokčojuvvon ja okta goahtesadji lea belohahkii gokčojuvvon .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 196 av 377	195 siidu 379 siiddus
Sametinget har deltatt i en arbeidsgruppe oppnevnt av Universitetet i Oslo , for å forberede gjenbegravelsen av 94 individer fra gravplassen i Skoltebyen .	Dattetge ii leat Sámedikkis leamaš vejolašvuohta čađahit báikediđoštallama dan maŋŋá , nu ahte mii eat áibbas dieđe mo dat loahpalaččat šattai .
Saken kom opp etter initiativ fra Den ortodokse kirke i Norge . Kirka og lokale representanter har også deltatt i gruppa .	Daid dieđuid vuođul maid mii leat ožžon , de lea čorgenbargu lihkostuvvan ja mássavuorkká ásaheapmi ii leat dagahan bistevaš vahága kulturmuitobáikái .
Sametinget har bevilget midler til arrangementet i forbindelse med gjenbegravelsen .	Muđui ii leat Sámediggi gullan maidege váiddaeiseválddis min váidima birra .
Gjenbegravelsen fant sted den 25.9.2011 . Sametingspresidenten holdt tale under arrangementet .	Sámediggi lea álggahan prošeavtta Automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon sámi visttiid registreren .
Ceavccageađgi / Mortensnes på verdensarvlista	Guokte olbmo leat bálkáhuvvon ja bargan registreremiid ráhkkanemiin .
Sametinget har satt ned en arbeidsgruppe som skal arbeide for å fremme Ceavccageađgi / Mortensnes for verdensarvlista .	Riikkaantikvára lea váldán prošeavtta mielde iežaset ovddidanplánii ja prošeakta ruhtaduvvon Riikkaantikvára bušeahtas .
I gruppa er det representanter for Universitetet i Tromsø , Bioforsk Nord , Finnmark fylkeskommune og Sametinget .	Dán rádjai leat 5 vistti divvojuvvon ja guđát ceggejuvvo fas iežas vistesadjái boahtte geasi . Guokte jagi leat guokte duojára bargan prošeavttain .
I tillegg deltar Riksantikvaren som observatør .	Soai leaba maiddái gealbudeamen ovddeštanduojáriid .
En representant fra Nesseby kommune / Varanger Samiske Museum er sekretær .	Nuortalaš siidda muddenplána lea gárvvis ja sáddejuvvon Mátta-Várjjat gildii dohkkeheapmái .
Arbeidsgruppa har blant annet hatt en befaring i aktuelle områder .	Gielda lea dieđihan ahte dat galgá gárvásit meannuduvvot ođđajagimánus 2012 .
Det er også holdt et møte der ordføreren i Nesseby kommune , sammen med Sametingsrådet , inviterte Miljøverndepartementet og Riksantikvaren til et informasjons- og promoteringsmøte .	Sámediggi lea ráhkadahttán párkensaji rusttetplána nuortalaš siiddas . Halonenvisti nuortalaš siiddas lea gárvásit ovddeštuvvon ja ovddeštanbarggut leat čađahuvvon guovtti smávit visttis doppe .
I forbindelse Den norske UNESCO-kommisjonens besøk i Finnmark ble planen om Ceavccageađgi / Mortensnes på verdensarvlista presentert på et seminar på Alta museum .	Hávdemuittuid ovddešteapmi Sandeng girkogárddis Kåfjordas lea jotkojuvvon maiddái dán jagi . Sámediggi lea čađahan dikšuma nuortalaš siidda ja Ceavccageađggi kulturmuitoguovlluin .
Arktisk råd har nedsatt en ekspertgruppe som skal velge ut et antall eksepsjonelle kulturarvsteder i Arktis .	Dat dahkkojuvvo doarjagiiguin Várjjat Sámi Musea ja Nuortasámi musea bušeahtain .
Sametinget deltar etter forslag fra Samerådet .	Museain lea geavatlaš ovddasvástádus dikšumis .
Samerådet har foreslått at Ceavccageađgi / Mortensnes tas inn på denne lista .	Dain leat guovttis čuovvoluvvon 2011:s , mas Várjjat sámi musea oaččui liige ruđaid Ceavccageađgeguovllu dikšumii .
Det gjelder ved søknader om tillatelse om fjerning av visse kulturminnetyper under visse betingelser . Den midlertidige myndigheten er altså begrenset .	Sámediggi lea oastán dihkáid Unjárgga gielddas ja bálkáhan valáštallansearvvi dihkkádit bálgá Aldonai , čorget doabbariid , čorget vuovddi bálgá guoras ja báktesárgoguovllus .
I utgangspunktet er det positivt at den regionale kulturminneforvaltningen får utvidet myndighet i medhold av kulturminneloven .	Bálggis Aldonai lea gieldda ássiide bivnnuhis bálggis ja Sámediggi oaidná positiivan ahte báikkálaš searvvit leat mielde fuolaheamen iežaset historjjá .
Det er samtidig usikkert hva dette innebærer av merarbeid for Sametinget og det er også usikkert hvilken kompensasjon Sametinget kan forventes å få for dette merarbeidet .	Husjordøya lea áidnalunddot kulturbiras mas leat sihke sámi ja norrøna kulturmuittut , man goahtesajit ja guhkesvisti leat áigemeroštallojuvvon 1100-lohkui maŋŋá Kristusa riegádeami .
Sametingets plenum har dessuten i sak 37/07 vedtatt at Sametinget må gis myndighet direkte nedfelt i kulturminneloven for forvaltningen av samiske kulturminner .	Áramus mearkkat olbmuid geavaheamis leat áigemeroštallojuvvon 400-lohkui ovdal Kristusa riegádeami . Nordlándda fylkkasuohkan , Sámediggi ja Stáhta geaidnodoaimmahat leat ovttasbargan láhčimiin .
Dette er etter vårt syn ikke i tråd med folkeretten .	Meavrresgári , gievrie , bázahasat buktojuvvojedje borgemánus gávnnussajis .
På bakgrunn av dette ga Sametinget beskjed til Miljøverndepartementet at vi ikke ønsker å delta i ytterligere en midlertidig forvaltningsordning .	Gievrie dolvojuvvui álggos Raavrevijhke guovddážii vai olbmot besse dan oaidnit . Maŋŋá dat dolvojuvvui Snoasai gos maid čájehuvvui ovdalgo dolvojuvvui Troandimii konserveremii .
Sametinget og Riksantikvaren har jevnlig dialog om aktuelle saker .	Gievrie galgá dolvojuvvot ruovttoluotta Saemien Sijtii go ođđa musea lea gárvvis .
Side 197 av 377	196 siidu 379 siiddus
skal åpne i januar 2012 .	Ođđasis hávdádeapmi Nuortalaš siidii
Sametinget har uttalt seg til Riksantikvarens høring av forskrift for fredning av statens kulturhistoriske bygninger og bedt om konsultasjon på utformning av forskriftens § 1 .	Sámediggi lea oassálastán bargojovkui maid Oslo universitehta nammadii ráhkkanan dihtii ođđasis hávdádit 94 indiviidda Nuortalaš siidda hávdesadjái . Ášši vuolggahii Norgga ortodoksa girku .
Det ble gjennomført konsultasjon og vi fikk gjennomslag for vårt syn .	Girku ja báikkálaš ovddasteaddjit leat maid leamaš mielde joavkkus .
Sametinget har videre gitt innspill til Riksantikvarens prioriteringsbrev 2011 .	Sámediggi lea juolludan ruđaid lágideapmái ođđasis hávdádeami oktavuođas .
Det ble blant annet holdt informasjons- og innspillsmøter med en rekke kommuner .	Sámedikki presideanta doalai sártni lágideamis . Ceavccageađgi máilmmiárbelisttas
Finnmark fylkeskommune har arbeidsgiveransvaret for prosjektlederen .	Sámediggi lea nammadan bargojoavkku mii galgá evttohit Ceavccageađggi máilmmiárbelistui .
Forventet sluttføring blir medio 2013 og virkeperioden for planen vil bli justert tilsvarende .	Joavkkus lea Romssa universitehta , Bioforsk Nord , Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki ovddasteaddjit .
Sametinget har jevnlig dialog med fylkeskommunene .	Dasa lassin lea Riikkaantikvára mielde dárkojeaddjin .
I sørsamisk område har det blant annet vært gjennomført fellesbefaringer med Oppland , Nord-Trøndelag og Hedmark fylkeskommuner .	Unjárgga gieldda / Várjjat Sámi Musea ovddasteaddji lea čállin .
I Nordland ble det i år omsider gjennomført et samarbeidsmøte mellom Sametinget og Nordland fylkeskommune i henholdt til samarbeidsavtalen .	Bargojoavkku bargamuššan lea ráhkadit strategiija , ákkaid , diehtojuohkin- ja promoterendoaibmabijuid ja evttohit guovllu viidáset ovddideami .
Sametinget har et løpende samarbeid med Norsk kulturminnefond , leverer uttalelser til aktuelle søknader til fondet og gjør antikvariske kontroller på utført arbeid . Søkerbaserte tilskudd til kulturminnevern	Joavku galgá viidáseappot vuolggahit synergiijabeavttu gaskal máilmmiárbebarggu ja barggu Várnjárgga ođđa álbmotmehciin , dás maiddái árvvoštallat galget go ja mo galget Várnjárgga bivdomuittut leat mielde máilmmiárbebarggus .
For 2011 var det kr 2 000 000 til rådighet .	Bargojoavku lea earret eará fitnan diđoštallamin guoskevaš báikkiid .
I perioden har 12 prosjekter startet opp , mens 31 prosjekter har blitt avsluttet .	Árktalaš ráđđi lea nammadan áššedovdijoavkku mii galgá válljet muhtun áidnalunddot kulturbáikkiid Árktisas .
Blant prosjektene må vi fremheve flere prosjekter som Bodø kommune ved bygningsvernprosjektet i Skjerstad har gjennomført .	Sámediggi oassálasttii Sámiráđi evttohusa vuođul . Sámiráđđi lea evttohan ahte Ceavccageađgi váldojuvvo mielde dán listui .
Arnstein Brekke har vært ildsjel og antikvarisk restauratør .	Geahččalanprošeakta gaskaboddasaš válddi fápmudeami birra kulturmuitolága vuođul
I 2011 ble han tildelt kulturlandskapsprisen i Nordland blant annet for at ha vektlagt den samiske bygningshistorien i pitesamisk område . Sametinget har støttet flere av Brekkes prosjekter .	Birasgáhttendepartemeanta lea 2011:s bovden Sámedikki ja buot fylkkagielddaid searvat geahččalanprošektii mas váldi mearridit sierralohpeáššiid kulturmuitolága 8. § vuosttaš , nuppi ja njealját lađđasiid vuođul , gaskaboddasaččat fápmuduvvo regionála kulturmuitohálddašeapmái .
Det gjelder to registreringsprosjekter og et restaureringsprosjekt .	Dat guoská ohcamiidda oažžut lobi jávkadit dihto kulturmuitošlájaid dihto eavttuid vuođul .
Restaurering 7 6 1 14 Totalt 15 8 3 26	Nu ahte gaskaboddasaš váldi lea ráddjejuvvon .
Innenfor lulesamisk område er tilsagn gitt til 1 restaureringsprosjekt og 2 registreringsprosjekter som kan knyttes til det pitesamiske området .	Seammás lea eahpádus das man ollu lassebargu dat buvttiha Sámediggái ja lea maid eahpesihkarvuohta das makkár buhtadusa Sámediggi sáhttá vuordit dán lassebarggu ovddas .
Blant restaureringsprosjektene kan noteres at flere mindre restaureringsprosjekter går til nordsamisk område og flere større til lulesamisk område .	Ja vel lea Sámedikki dievasčoahkkin mearridan áššis 37/07 ahte Sámediggi ferte oažžut válddi njuolgga kulturmuitolágas sámi kulturmuittuid hálddašeamis .
Av tilsagnene er 2 resultater av tidligere tilsagn til utarbeidelse av antikvariske restaureringsplaner fra 2010 .	Dat gaskaboddasaš ortnet mii mis lea odne , fápmuduvvon válddi čađaheaddjin , gáržžida Sámedikki doaimma álbmotválljen parlameantan .
Vi kan se at tendensen fra tidligere år med institusjonsbundet restaureringsarbeid i lulesamisk område fortsatt er til stede med Árran lulesamisk senter og Bodø kommune som sterke aktører .	Min oainnu mielde dat ii guorras álbmotriektái . Dán vuođul dieđihii Sámediggi Birasgáhttendepartementii ahte mii eat háliit searvat vel ovtta gaskaboddasaš hálddašanortnegii .
Vi noterer også at mer enn halvparten av tilsagnene har gått til nordsamisk område , men at den tildelte summen samlet sett er høyere for lulesamisk område .	Mii leat baicce čielgasit dovddahan Birasgáhttendepartementii ahte berre álggahuvvot konsultašuvdnaproseassa gaskal Sámedikki ja stáhta , man áigumuš lea soahpat bistevaš hálddašanortnega sámi kulturmuittuid hálddašeamis .
I sørsamisk område er antallet søkere lavt i forhold til andre områder og følgelig er tilsagnene lavere både i antall og sum .	Dán jagi lea Sámediggi oččodan davvisámegiela Askeladden kulturmuitodiehtovuođu ođđa veršuvdnii , mii galgá rahppojuvvot ođđajagimánus 2012 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggi lea addán cealkámuša Riikkaantikvára gulaskuddamii Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 198 av 377	197 siidu 379 siiddus
Tjenestene skal ta utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Konsultašuvnnat čađahuvvojedje ja min oaidnu váldojuvvui vuhtii .
Helse- , sosial- og omsorgstilbud må tilpasses den samiske befolkningens behov .	Sámediggi lea maid addán cealkámušaid Riikkaantikvára jagi 2011 vuoruhaneivii .
Helse- , sosial- og omsorgspersonell over hele landet må gis opplæring i samisk språk- og kultur .	Ovttasbargu Finnmárkku fylkkagielddain Finnmárkku oktasaš regionála kulturmuitoplána birra álggahuvvui 2011 vuosttaš jahkebealis .
I tillegg gir vi tilskudd til ulike helse- og sosialprosjekter .	Earret eará lágiduvvojedje diehtojuohkin- ja evttohusčoahkkimat máŋgga gielddain .
Sametinget gir også skriftlige innspill til meldingsarbeid og utredninger .	Sámediggi lea mielde fylkkagieldda areálaplánaforumas ja bargá ovttas beaivválaš áššemeannudeamis .
Tettere samarbeid med faginstanser og andre om kompetanseoppbygging samt synliggjøring av behov og tjenesteutvikling er også viktig .	Lullisámi guovllus leat earret eará čađahuvvon oktasaš báikediđoštallamat Opplándda , Davvi-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkasuohkaniiguin .
Samhandlingsreformen er en viktig helsereform for samiske pasienter .	Sámedikkis lea oktilis ovttasbargu Norgga kulturmuitofoanddain .
Sametinget har gjennom konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet søkt å synliggjøre samiske pasienters rettigheter og behov i lov og sentrale styringsdokumenter .	Sámediggi addá cealkámušaid guoskevaš ohcamiidda maid foanda oažžu ja dárkkista antikváralaččat čađahuvvon bargguid . Ohcanvuđot doarjagat kulturmuitosuodjalussii
Sametinget har forslagsrett til kandidater til styrene for de fire regionale helseforetak og noen av de underliggende foretakene .	2011 várás lei várrejuvvon 2 000 000 ru. . Oktiibuot juogaduvvui 2 583 000 ru prošeavttaide kulturmuitosuodjalusas 2011:s .
ILO- konvensjon nr 169 art. 25 taler om urfolks rett til å være med å utforme sin egen helse- og sosialtjeneste .	Dan lei vejolaš dahkat go gessojuvvojedje ruovttoluotta earret eará ruđat ovddeš jagiin mat eai lean atnon .
Sametinget vil derfor være med å oppnevne samiske representanter til styrene i regionale og underliggende helseforetak .	Ortnega ohcansubmi lea oktiibuot 3 681 547 ru. . Dán áigodagas leat 12 prošeavtta álggahuvvon , ja 31 prošeavtta leat fas loahpahuvvon .
Sametinget har bedt om konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet om saken .	Dás mii namuhit máŋga prošeavtta maid Bådåddjo suohkan Skjerstad vistesuodjalusprošeavtta bokte lea čađahan .
Samiske barns rettigheter i møte med barnevernstjenesten	Arnstein Brekke lea leamaš áŋgiruššin ja antikváralaš ovddešteaddjin .
Sametingets mål er at samiske barn skal møte en barnevernstjeneste som tar utgangspunkt i samisk språk- og kultur .	2011:s son oaččui Nordlándda kultureanadatbálkkašumi earret eará go son lea deattuhan sámi vistehistorjjá bihtánsámi guovllus .
Samiske barns rettigheter til en barnevernstjeneste med kompetanse i språk og kultur er uttrykt i Barnekonvensjonen og i barnevernloven .	Dán jagi ožžot golbma prošeavtta doarjaga duođaštit bihtánsámi historjjá , guokte registrerenprošeavtta ja okta ovddeštanprošeakta .
Likeledes er samiske barn innenfor forvaltningsområdet for samisk språk omfattet av bestemmelsene i sameloven .	Mo dat ohcamat , mat leat ožžon lohpádusa , juohkásit guovlluide ja vuoruhemiide 2011:s : Guovlu Davvisámi Julevsámi Lullisámi Buohkanassii
Sametinget er opptatt av å synliggjøre barns rettigheter og at disse rettighetene blir ivaretatt i barnevernstjenesten .	Ovddeštanprošeavttaid gaskkas lea máŋga smávva ovddeštanprošeavtta davvisámi guovllus ja máŋga stuorra ovddeštanprošeavtta julevsámi guovllus .
Mange av sakene om samiske barns møte med barnevernstjenesten som Sametinget har jobbet med i 2011 , er saker som Sametinget allerede har jobbet med i lengre tid .	Ain lea nu ahte ovddeš jagiid ásahusvuđot ovddeštanbarggut julevsámi guovllus jotkojuvvojit main Árran julevsámi guovddáš ja Bådåddjo suohkan leat mielde .
Det gjelder blant annet saken om forskriftsendring om tilsyn i fosterhjem og barnevernsinstitusjoner , saken om ivaretakelse av samiske barn i Barnehuset og arbeidet med kompetanseheving i barnevernstjenesten .	Mii mihttet maiddái ahte eanet go bealli lohpádusain lea addojuvvon davvisámi guvlui , muhto ahte juolluduvvon submi buohkanassii lea stuorát julevsámi guvlui .
Sametingets mål er at samiske barns rett til ivaretakelse av språk og kultur skal etterspørres aktivt under plassering i institusjon og Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Lullisámi guovllus lea ohcciid lohku uhci eará guovlluid ektui ja danne lea lohpádusaid lohku ja submi uhcit . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 199 av 377	198 siidu 379 siiddus
Etter konsultasjonene ble forslaget til forskriftsendring sendt ut på høring . Høringssvarene viser at Sametinget har støtte i sitt syn i denne saken .	7 Dearvvašvuohta , sosiála ja fuolahus Sámedikki váldomihttomearrin lea sihkkarastit ovttadássásaš dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalusaid sámi álbmogii .
Det er Sametinget fornøyd med , og det viser også at vi er på riktig vei .	Dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusfálaldagat fertejit heivehuvvot sámi álbmoga dárbbuide .
Sametinget og Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet fortsetter med dette arbeidet i 2012 .	Dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbargiide miehtá riikka ferte addit oahpahusa sámi gielas ja kultuvrras .
Sametinget har derfor konsultert med Justis- og politidepartementet angående ivaretakelse av samiske barns rettigheter i Barnehus .	Mii gozihit earret eará sámi mánáid vuoigatvuođaid mánáidsuodjalusbálvalusain deaivvadeamis , veahkehit heivehit rihkusfuolahusa sámi fáŋggaid dárbbuide ja ovddidit sámi boarrásiid- ja fuolahusfálaldaga .
Det er nå Politidirektoratet som har fått ansvaret for å jobbe videre med denne saken .	Dasa lassin addit mii doarjaga sierra dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide . Ovttasbargu
De har avholdt et møte med Sametinget , SANKS og samisktalende politimenn hvor konklusjonen blant annet var at Barnehuset i Tromsø må få et nasjonalt ansvar for samiske barn .	Sámediggi nationála álbmotválljen orgánan lea eanemus guovddáš eavttuid biddji eiseválddiid guovdu ovttaárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ovddideami oktavuođas sámi álbmogii , ja dat ferte danne gessojuvvot mielde proseassaide main lea njuolga mearkkašupmi sámi álbmogii .
Politidirektoratet skal nå forslå dette til Justis- og politidepartementet . Sametinget vil jobbe videre med saken slik at vi får et Barnehus med nasjonalt ansvar for samiske barn .	Sámediggi gulahallá guovddáš eiseválddiiguin , gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin , ja eará aktevrraiguin barggus dearvvašvuođa- , sosiála- ja mánáidsuodjalusfálaldaga sihkkarastimis sámi álbmoga várás .
Tema for konferansen var ‖et barnevern til beste for samiske barn‖ .	Sámediggi addá maiddái čálalaš cealkámušaid dieđáhusbargui ja čielggadusaide .
I forbindelse med regjeringens planlagte stortingsmelding om barnevernet , ble det nedsatt et panel bestående av fagmiljøer og folk med erfaring fra og med barnevernet , Barnevernspanelet .	Lávgadeappo ovttasbargu fágainstánssaiguin ja earáiguin , gelbbolašvuođa buorideami dihte , ja dasto leat maiddái oainnusmahttindárbu ja bálvalusaid ovddideapmi deaŧalaččat .
Sametinget hadde møte med barnevernspanelet i juni 2011 .	Ovttasdoaibmanođastus lea deaŧalaš dearvvašvuođaođastus sámi pasieanttaide .
Barnevernspanelet har avgitt en rapport som skal gi råd til politikerne om hva som bør gjøres for at barnevernet skal bli bedre i årene som kommer .	Sámediggi lea konsultašuvnnaid bokte Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain geahččalan oainnusmahttit sámi pasieanttaid vuoigatvuođaid ja dárbbu lágain ja guovddáš stivrendokumeanttain .
Sametinget er fornøyd med det fokuset barnevernspanelet har på samiske barns rettigheter i møtet med barnevernet .	Sámedikkis lea riekti evttohit evttohasaid dan njealji regionála dearvvašvuođadoaimmahaga stivrraide ja muhtun vuollásaš doaimmahagaid stivrraide .
En viktig forutsetning for å få til en likeverdig barnevernstjeneste for samiske barn er at ansatte har kompetanse i samisk språk og kultur .	ILO- konvenšuvnna nr 169 art. 25 artihkkalis daddjojuvvo ahte álgoálbmogiin lea vuoigatvuohta hábmet iežaset dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa .
Sametingets innspill til begge disse arbeidene har vært at kulturforståelse må danne grunnlaget for alle utdanninger for helse- og sosialtjenesten .	Danne áigu Sámediggi searvat sámi ovddasteddjiid nammadeapmái regionála ja vuollásaš dearvvašvuođadoaimmahaga stivrraide .
Det samiske samfunnet møter utfordringer som kan gi helsemessige konsekvenser .	Sámediggi lea bivdán konsultašuvnnaid Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain ášši birra .
Det er viktig at helse- og sosialtjenesten har kunnskap om disse og om konsekvenser de kan ha på den enkeltes helse .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte sámi mánát galget beassat deaivvadit mánáidsuodjalusain man vuolggasadjin lea sámi giella ja kultuvra .
De tradisjonelle samiske næringene er under sterkt press fra samfunnet utenfor .	Dasto gusket sámi mánáide sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde sámelága njuolggadusat .
Arealinngrep , konflikter og rovdyrtap er bare noen av de utfordringene som utøverne stilles ovenfor . Dette er forhold som er med å påvirke utøvernes fysiske og psykiske helse .	Dát mearkkaša dan ahte sámi mánáin dáin gielddain lea vuoigatvuohta oažžut bálvalusa sámegillii mánáidsuodjalanbálvalusas , maiddái dalle go biddjojuvvojit institušuvdnii dahje biebmoruktui olggobealde ruovttugieldda .
Utøverne opplever å være i en stadig stressituasjon , hvor man er bekymret for egen og næringas fremtid .	Sámediggái lea deaŧalaš oainnusmahttit mánáid rivttiid ja ahte dát rievttit gozihuvvojit mánáidsuodjalusbálvalusas .
Videre har forskning nylig vist at store deler av den samiske befolkning rapporterer at de utsettes for diskriminering , og at dette virker inn på deres helsetilstand .	Ollu áššit sámi mánáid ektui mánáidsuodjalusas maiguin Sámediggi lea bargan 2011:s , leat dakkár áššit maiguin Sámediggi lea bargan juo guhkit áiggi .
I konsultasjoner om ny folkehelselov med Helse- og omsorgsdepartementet har Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dás lea sáhka earret eará áššis láhkaásahusa rievdadeamis bearráigeahčus mii Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 200 av 377	199 siidu 379 siiddus
Det samme innspillet har vi kommet med til Stortingets helse- og omsorgskomité da de skulle behandle forslag til ny folkehelselov .	guoská biebmoruovttuide ja mánáidsuodjalusásahusaide , áššis sámi mánáid goziheamis Mánáidviesus ja gelbbolašvuođa buoridanbarggus mánáidsuodjalusbálvalusas .
Sentrale myndigheter må sette i verk tiltak for å forebygge sykdom på grunn av den vanskelige situasjonen enkeltutøvere må leve med .	Sámedikki mihttomearrin lea ahte sámi mánáid vuoigatvuohta suodjaluvvot giela ja kultuvrra dáfus galgá jerrojuvvot árjjalaččat dalle go gártet ásahussii ja biebmoruktui .
Sametinget har derfor i sitt innspill til reindriftsavtalen 20122013 pekt på viktigheten av at man får forskning om samisk helse , spesielt relatert til de store utfordringene reindriftsnæringen står overfor .	Sámediggi ja Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta jotket dainna bargguin 2012:s . Mánáidviessu lea fálaldat mánáide ja sin oapmahaččaide geat deaivvadit riekteásahusain maŋŋá go leat gártan gillát veahkaválddi dahje seksuála vearredaguid .
Blant annet når det gjelder stort press for å verne om sine beitearealer , stort rovvilttrykk med store tapsomfang og dårlig omdømme .	Danne lea Sámediggi konsulteren Justiisa- ja politiijadepartemeanttain go guoská sámi mánáid vuoigatvuođaid goziheapmái Mánáidviesus .
For å øke vår egen kompetanse om selvmord , har Sametinget fått arrangert førstehjelpskurs ved selvmordsfare for Sametingets politikere og administrasjon .	Dat leat doallan čoahkkima Sámedikkiin , SANAG:in ja sámegielat politiijabálvváiguin mas konklušuvdnan lei earret eará ahte Romssa Mánáidviesus ferte leat nationála ovddasvástádus sámi mánáin .
Kurset var i regi av Vivat som er et landsdekkende undervisningsprogram opprettet av Universitetssykehuset Nord-Norge i 2000 .	Sámediggi áigu bargat viidáseappot áššiin nu ahte mii oažžut ovtta Mánáidviesu mas lea nationála ovddasvástádus sámi mánáin .
Sametinget mener at samiske rusmisbrukere har rett og behov for å bli møtt med samisk språk og kulturkompetanse både under behandling og ved ettervern .	Konferánsa lágiduvvui ovttasráđiid Norlándda , Romssa ja Finnmárkku fylkkamanniiguin , Buf-ossodagain regiovdna davvi ja Finnmárkku allaskuvllain .
Regjeringen skal legge fram en stortingsmelding om rusmiddelpolitikken i 2012 .	Konferánssa fáddán lei “ mánáidsuodjalus buoremusat ávkin sámi mánáide ” .
For å sikre at samiske rusmisbrukeres rettigheter og behov ivaretas i arbeidet med denne meldingen , har Sametinget innledet konsultasjoner med Helseog omsorgsdepartementet om dette meldingsarbeidet .	Ráđđehusa plánejuvvon stuorradiggedieđáhusa oktavuođas mánáidsuodjalusa birra , lea biddjojuvvon panela mas leat fágabirrasat ja olbmot geain leat vásihusat mánáidsuodjalusas ja dan birra , ja dat lea Mánáidsuodjaluspanela .
Arbeidet med denne meldingen fortsetter i 2012 .	Sámedikkis lei čoahkkin mánáidsuodjaluspanelain geassemánus 2011 .
For å få til et godt tilbud for samiske rusmisbrukere er det også viktig å få til et bedre samarbeid over landegrensene .	Mánáidsuodjaluspanela lea addán raportta mii galgá addit rávvagiid politihkkáriidda ahte maid berrešii dahkat buoridan dihte mánáidsuodjalusa jagiin ovddasguvlui .
Derfor har Sametinget deltatt på et seminar arrangert av Blåe Bånd , Finland og Blå Kors , Norge .	Sámediggi lea duhtavaš go fokus mánáidsuodjaluspanelas lea sámi mánáid vuoigatvuođaid ektui go deaivvadit mánáidsuodjalusain .
Målet med seminaret var å ha dialog med mennesker i grenseområdet Finland / Norge som er engasjert og opptatt av arbeid med rus og rusproblematikk i dette området . Samhandlingsreformen	Danne lea Sámediggi vuoruhan searvat sihke referánsajovkui mii lea ásahuvvon Stuorradiggedieđáhusa várás oahpahusa birra čálgobálvalusaide ja referánsajovkui plánejuvvon masteroahpu várás mánáidsuodjalusas Romssa universitehtas .
Sentrale tanker i reformen er at helsehjelpen skal gis nærmest mulig pasienten og at kommunene får større ansvar for pasientenes helhetlige behandlingsforløp .	Sámedikki cealkámušat goappašiid dáid bargguide leat leamaš ahte kulturáddejupmi ferte biddjojuvvot vuođđun dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa buot oahpuide .
Kommunene henstilles til et nærmere samarbeid om ulike behandlingstyper .	Sihkkarastin dihte ahte sámi mánáid vuoigatvuođat gozihuvvojit deaivvadeamis mánáidsuodjalusain .
Våren 2011 vedtok Stortinget ny folkehelselov , lov om kommunale helse- og omsorgstjenester og Nasjonal helse- og omsorgsplan .	Psykalaš dearvvašvuohta Sámi servodat deaivida hástalusaiguin mat sáhttet addit dearvvašvuođa dáfus váikkuhusaid .
Dette ved at samiske befolkningens rett til likeverdige tjenester etterspørres og ivaretas i sentrale helse- og sosialpolitiske satsinger .	Deaŧalaš lea ahte dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusas lea máhtolašvuohta dáid birra ja váikkuhusaid birra mat dain sáhttet leat ovttaskas olbmo dearvvašvuhtii .
Sametinget deltok på åpen høring i Stortinget om Samhandlingsreformen og la frem våre forslag til endringer i ny folkehelselov og kommunal helse- og omsorgslov .	Areáladuohtadeamit , riiddut ja boraspirevahágat leat dušše oassi dain hástalusain maiguin sii maid rahčet . Dát bealit váikkuhit maid ealáhusdolliid fysalaš ja psykalaš dearvvašvuhtii .
Nasjonal helse- og omsorgsplan	200 siidu 379 siiddus geažil .
Ny lov om folkehelse Innenfor utviklingen av fremtidens helsetjeneste rettes det stor oppmerksom mot folkehelse .	Dasto lea dutkan gieskat čájehan ahte ollu olbmot sámi álbmoga beales dieđihit ahte sii vealahuvvojit , ja ahte dat čuohcá sin dearvvašvuođadillái .
Dette ut i fra en erkjennelse av at helse skapes ikke først og fremst i helsesektoren , men gjennom levekår , livsbetingelse og livsstil .	Konsultašuvnnain Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain ođđa álbmotdearvvašvuođalága ektui lea Sámediggi čujuhan makkár hástalusat árbevirolaš sámi ealáhusain leat .
Forskning viser at befolkninga i Arktis får i seg miljøgifter først og fremst gjennom mat og drikke , men også via luft .	Guovddáš eiseválddit fertejit bidjat johtui doaibmabijuid eastadan dihte dávddaid dan geažil go ovttaskas dolliin lea váttis dilli .
Et viktig folkehelsetiltak er å bygge opp kompetanse innen folkehelsearbeid i den samiske befolkningen .	Kursa dollojuvvui Vivat olis mii lea riikaviidosaš oahpahusprográmma maid Davvi-Norgga universitehta buohcciviessu lea ásahan 2000:s .
Tidlig intervensjon når det gjelder de store folkesykdommene som rus , psykiske lidelser , kols , overvekt , diabetes og hjerte- / karlidelser må møtes med kulturelt tilpassede metoder og tilnærmingsmåter .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi gárrenmirkkuid boasttogeavaheddjiin lea riekti ja dárbu gulahallat sámegielain ja deaividit kulturgelbbolašvuođa sihke divššus ja maŋŋásuodjalusas . Ráđđehus galgá bidjat ovdan stuorradiggedieđáhusa gárrenávnnaspolitihka birra 2012:s .
Det er lite forskning som sier noe om folkehelsesituasjonen blant samene , og lite forskning som sier noe om hvordan fremtidens utfordringer i de samiske tradisjonelle næringer vil kunne påvirke folkehelsen .	Sihkkarastin dihte ahte sámi gárrenávnnas boasttogeavaheddjiid vuoigatvuođat ja dárbbut gozihuvvojit dán dieđáhusas , lea Sámediggi álggahan konsultašuvnnaid Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain dán dieđáhusbarggu birra .
Det er kjent at ulike etniske grupper kan ha behov for ulike tilnærmingsmåter i et folkehelsearbeid , / opplysningsarbeid både språklig og kulturelt .	Jos galggaš oažžut buorre fálaldaga sámi gárrenávnnas boasttogeavaheddjiid dillái , de lea maiddái deaŧalaš oažžut buoret ovttasbarggu riikarájáid rastá .
For å nå etniske minoriteter , som samer , og andre nasjonale minoriteter , må folkehelsearbeidet særskilt tilpasses disse gruppene , både språklig og kulturelt .	Seminára mihttomearrin lei gulahallan olbmuiguin rádjaguovllus Suomas / Norggas geat barget ja beroštit barggus gárrenávdnasiid ja gárrenávnnasáššečuolmmaid dán guovllus .
Lov om kommunale helse- og omsorgstjenester	Stuorradiggi mearridii Ovttasdoaibmanođastusa njukčamánus 2010 .
Lov om kommunale helse- og omsorgstjenester er en sentral lov for samiske pasienter . Det kommunale helse- og omsorgstilbudet er en viktig del av helse- og omsorgstilbudet til samiske pasienter .	Ođastusa guovddáš jurddan lea ahte dearvvašvuođaveahkki galgá addojuvvot nu lahka pasieantta go vejolaš , ja ahte gielddat ožžot stuorát ovddasvástádusa pasieanttaid ollislaš dikšumis .
Sametinget var i sine konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet opptatt av å sikre samiske pasienters rettigheter og behov i den nye loven .	Giđđat 2011 mearridii Stuorradiggi ođđa álbmotdearvvašvuođalága , lága gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusain ja Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána .
Samiske pasienter innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , har sine rettigheter til bruk av samisk i møte med helse- og sosialtjenesten , fastslått i sameloven .	Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleamis ovddidii Ráđđehus evttohusa ođđa nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplánii , ođđa álbmotdearvvašvuođa lága , ja ođđa gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvaluslága .
Side 202 av 377	201 siidu 379 siiddus
Sametinget vil fortsette å arbeide for at samiske pasienter innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , skal ha like muligheter til et helse- og omsorgstilbud med samisk språk- og kulturkompetanse .	Sámedikki áigumuššan lea ahte Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána galgá válddahit hástalusaid , strategiijaid ja doaibmabijuid addin dihte sámi pasieanttaide dakkár dearvvašvuođabálvalusa mas sámi giella ja kultuvra leat lunddolaš sajis .
Kvalitet og pasientsikkerhet	Ođđa láhka álbmotdearvvašvuođas
I denne ble det varslet at regjeringen vil legge fram en stortingsmelding om kvalitet og pasientsikkerhet i 2012 .	Dan julggaštusa vuođul ahte dearvvašvuohta ii vuolgge vuosttažettiin dearvvašvuođasuorggis , muhto eallindili , eallineavttuid ja eallindábiid bokte .
En forutsetning for kvalitet og sikkerhet for pasienten , er at pasient og behandler forstår hverandre .	Máhtolašvuohta birasmirkkuid leavvamis , lea áinnas áigeguovdilis ášši sámi álbmogii Norggas .
Det gir grunnlag for informasjonsutveksling som er nødvendig for å kunne gi den beste og rette behandlingen .	Dutkan čájeha ahte álbmot Árktisas oažžu iežas sisa birasmirkkuid vuosttažettiin biebmu ja juhkamuša bokte , muhto maiddái áimmus .
Sametinget mener at kvalitet og sikkerhet for samiske pasienter ofte avhenger av kunnskap om samisk språk og kultur .	Deaŧalaš álbmotdearvvašvuođadoaibmabidju lea gelbbolašvuođa buorideapmi álbmotdearvvašvuođabarggu siskkabealde sámi álbmoga ektui .
Det er derfor nødvendig å gi en større oppmerksomhet på kommunikasjon og språk som målekriterium for kvalitet og pasientsikkerhet . Sametinget har fått tilbakemelding på at dette vil følges opp av sentrale helsemyndigheter .	Stuorra álbmotdávddaid árrat fuomášeami oktavuođas nugo gárrendili , psykalaš váttuid , geahpesdávddaid , badjelmeari deattu , sohkardávdda ja váibmodávddaid oktavuođas , ferte olbmuid deaividit kultuvrralaččat heivehuvvon málliiguin ja lahkonanvugiiguin .
Sametinget arbeider videre med dette tema også i våre årlige konsultasjoner med Helse- og omsorgsdepartementet om oppdragsdokumenter til de regionale helseforetak .	Go galggaš juksat etnalaš veahádagaid , nugo sápmelaččaid , ja eará nationála minoritehtaid , de ferte álbmotdearvvašvuođabarggu erenoamážit heivehit dáid joavkkuide , sihke gielalaččat ja kultuvrralaččat .
Sametinget vil være med i den videre prosessen i arbeidet med meldingen , og deriblant løftes temaet opp til behandling i Sametingets plenum Nasjonal strategi for bioteknologi	Dutkan lea vealtameahttun deaŧalaš dan oktavuođas go galgá árvvoštallat dárbbašlaš gaskaomiid gielddaid ja fylkkagielddaid bargui álbmotdearvvašvuođain sámi álbmoga várás .
Sametinget har gitt innspill til regjeringens arbeid med nasjonal bioteknologi . Sametinget anser arbeidet med nasjonal strategi for bioteknologi som viktig og av betydning av for det samiske folk .	Dán vuođul bivddii Sámediggi ahte čuovvovaš sátnehápmi biddjojuvvošii ođđa álbmotdearvvašvuođaláhkii : ” Kommunen skal i sin planstrategi sikre ahte den samiske befolkning blir ivaretatt . ”
Det vises blant annet til arbeidet med naturmangfoldloven fra 2009 og Nagoya-protokollen fra 2010 under konvensjonen om biologisk mangfold .	Stuorradiggi ii čuovvolan dán evttohusa . Sámediggi áigu joatkit barggu sámi álbmotdearvvašvuođa hástalusaid oainnusmahttimiin .
Sametinget forventer at dette implementeres i nasjonal strategi for bioteknologi .	Gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid láhka lea guovddáš láhka sámi pasieanttaid várás .
Sametinget viser også til urfolks rettigheter jf. ILO-konvensjon nr. 169 og FNs erklæring om urfolks rettigheter .	Gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahusfálaldat lea deaŧalaš oassi dearvvašvuođa- ja fuolahusfálaldagain sámi pasieanttaide .
Sametinget påpeker videre i sitt innspill at Nasjonal strategi for bioteknologi vil være med på å ta viktige veivalg i spørsmål om hvilken forskning vi har behov for og på hvilken måte vårt samfunn skal forvalte den kunnskapen forskningen gir oss .	Sámediggái lea leamaš deaŧalaš konsultašuvnnain Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain sihkkarastit sámi pasieanttaid vuoigatvuođaid ja dárbbuid ođđa lágas . Sámi pasieanttain sámegiela hálddašanguovllus , lea vuoigatvuohta geavahit sámegiela dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusain , ja dat lea mearriduvvon sámelágas .
Samisk genmateriale vil på en rekke områder skille seg ut fra majoritetsbefolkningen i Norge , og vil derfor kunne være interessant i forskningssammenheng .	Sámi pasieanttain olggobealde sámegiela hálddašanguovllu lea maiddái dárbu oažžut dakkár bálvalusaid main sámi giella ja kultuvra váldojuvvo vuhtii .
Men i enkelte områder av Norge vil det ikke være vanskelig å fastslå at genmateriale fra dette området vil være fra den samiske befolkningen . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggi livččii háliidan dovddahit lága hámis ahte sámi pasieanttain sihke siskkabealde ja olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , lea gáibádus ahte láhččojuvvon bálvalusat deattuhuvvojit Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 203 av 377	202 siidu 379 siiddus
Sametinget har registrert at Nasjonal helse- og omsorgsplan åpner opp for endringer i regelverk og praksis når det gjelder utvikling av helseregistre og biobanker .	Dette gjelder også den enkeltes utvidede rett til bruk av samisk språk i helse- og omsorgstjenesten etter sameloven § 3-5 . ”
Man ønsker seg økt tilgjengelighet til datamateriale i nasjonale registre og biobanker . Dette er et arbeid som i aller høyeste grad angår den samiske befolkning .	Lága mearkkašumiin dovddahuvvui ahte sámi pasieanttaid geat ásset sámegiela hálddašanguovllu olggobealde , berre guldalit dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid hábmema oktavuođas .
Sametinget har fått signaler fra Bioteknologinemnda om at samiske gener er interessante i fremtidig forskning .	Ovttasdoaibmanođastusa čuovvoleapmin ovddidii ráđđehus Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána ( 2011-2015 ) 2011:s .
Eierskap til genressurser og utforming av gode forskningsprosjekter , er et politisk spørsmål som engasjerer Sametinget .	Das daddjojuvvui ahte ráđđehus áigu 2012:s ovddidit stuorradiggedieđáhusa kvalitehta ja pasieantasihkarvuođa birra .
Videre skal bioteknologiloven revideres . I dette arbeidet ønsker Sametinget å bidra , og ber derfor om å bli innlemmet i den videre prosess .	Sámediggi lea searvan cealkámuščoahkkimii gos dieđáhusa áigeguovdilis fáttát čalmmustuvvojedje , ja gos čilgejuvvui movt proseassa dieđáhusbargguin galgá leat .
Den samiske befolkningen har rett til å delta i prosesser som angår deres fremtid .	Kvalitehta ja pasieantasihkarvuođa eaktun lea ahte pasieanta ja divššárat áddehallet gaskaneaset .
Slik er det også i spørsmålet om utforming av etiske standarder og eierskap i bioteknologiske spørsmål Nødmeldetjenesten	Nationála bioteknologiijastrategiija Sámediggi lea addán cealkámuša ráđđehusa bargui nationála bioteknologiija ektui .
Sametinget har i 2011 konsultert Justisdepartementet om ivaretakelse av samiske brukere i nødmeldetjenesten .	Sámedikki mielas lea bargu nationála strategiijain bioteknologiija ektui deaŧalaš ja das lea mearkkašupmi sámi álbmogii .
For samiske brukere , både innenfor og utenfor forvaltningsområdet , er behovet for å kunne kommunisere på sitt morsmål i krisesituasjoner like stort .	Dán barggus leat ráhkaduvvon njuolggadusat genehtalaš resurssaid oažžumii ja govttolaš ja ovttaárvosaš juogadeapmái mii čuovvu dán lágan resurssaid ávkkástallama .
Justisdepartementet har dialog med kommunene i språkforvaltningsområdet om saken .	Sámediggi vuordá ahte dát heivehuvvo nationála strategiijai bioteknologiija ektui .
Sametinget avventer denne avklaringen , og vil så konsultere videre om saken . Søkerbaserte tilskudd til helse- , sosial- og omsorgsprosjekter	Sámediggi čujuha maiddái álgoálbmogiid vuoigatvuođaide , gč. ILO-konvenšuvnna nr 169 ja ON álgoálbmotvuoigatvuođaid julggaštusa .
Sametinget forvalter søkerbaserte virkemidler som gir tilskudd til helse- og sosialprosjekter som har som mål å arbeide for en bedre tilrettelagt helse- , sosial- og omsorgstjeneste for samiske brukere .	Sámediggi čujuha dasto cealkámušastis ahte Nationála strategiija bioteknologiija ektui lea mielde dahkamin rivttes válljejumiid áššiin makkár dutkama mii dárbbašit ja mainna lágiin min servodat galgá hálddašit dan máhtolašvuođa maid dutkan addá midjiide .
Det ble innvilget kr 3 118 160,- til 15 prosjekter .	Dan oktavuođas lea dalle sámi álbmogis veaháš erenoamáš hástalusat .
Ved årets tildeling har de fleste prosjektene som mål å fremme kunnskap om samisk språk og kultur i eksisterende helse- og sosialtilbud .	Sámi genaávdnasiin ollu surggiin leat erohusat majoritehta genaávdnasiid Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Dette er i tråd med hovedmålet for tilskuddsordningen , og vil bidra til å sikre et likeverdig helse- , og sosialtilbud til den samiske befolkningen .	ektui Norggas , ja danne sáhttet leat miellagiddevaččat dutkanoktavuođas . Sámediggi diehtá ahte genaávdnasat dál eai registrerejuvvo etnalaš dovdomearkkaiguin .
I tillegg har vi valgt å gi tilskudd til forprosjekter som har som mål å utvikle forskningsideer og prosjektskisser .	Muhto ovttaskas guovlluin Norggas ii leat váttis nannet ahte genaávdnasat dán guovllus vulget sámi álbmogis .
Ved ferdigstillelse av disse prosjektene vil resultatene gi Sametinget nyttig kunnskap i sin videre utvikling av helse- , og sosialpolitikk overfor den samiske befolkningen .	Sámediggi lea bidjan merkii ahte Nationála dearvvašvuođa- ja fuolahusplána rahpá vejolašvuođa rievdadit njuolggadusaid ja geavahusa go guoská dearvvašvuođaregistariid ja bio-báŋkkuid ovddideapmái .
Et forpliktende samarbeid mellom Sametinget og statlige og regionale myndigheter bidrar til å styrke og synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Háliidit oaneheappo gaskka dihtorávdnasiidda mat leat nationála registariin ja biobáŋkkuin . Dát bargu guoská juo eandalii juste sámi álbmogii .
Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene er det viktigste redskapet i å nå målet på dette arbeidsfeltet .	Sámediggi lea ožžon signálaid Bioteknologiijalávdegottis ahte sámi genat leat miellagiddevaččat boahtteáiggi dutkamis .
Sametinget har også en egen tilskuddspost som skal finansiere samarbeidstiltak mellom Sametinget og fylkeskommunene .	Eaiggátvuohta genaresurssaide ja buriid dutkanprošeavttaid hábmen , lea politihkalaš ášši mii barggaha Sámedikki .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Nationála strategiija bioteknologiija várás galgá ráhkaduvvot 2011:s .
Side 204 av 377 Regionalt og lokalt samarbeid	Dasto galgá bioteknologiijaláhka ođasmahttojuvvot .
Sametinget har i 2011 lagt fram en redegjørelse om regionalt og lokalt samarbeid .	Sámediggi háliida searvat dán bargui , ja bivdá danne beassat searvat prosessii viidáseappot .
Sametinget har samarbeidsavtaler med fylkeskommunene fra Hedmark og nordover .	Sámi álbmogis lea vuoigatvuohta searvat proseassaide mat gusket sin boahtteáigái .
Gjennom samarbeidsavtalene avtalefestes det ansvaret regionale myndigheter har når det gjelder samisk språk , kultur og samfunnsutvikling .	Nu lea maiddái áššis mii guoská etihkalaš standárddaid hábmemii ja eaiggátvuhtii bioteknologalaš áššiin .
I samarbeid med de ulike fylkeskommunene ønsker derfor Sametinget en grundig gjennomgang av alle samarbeidsavtalene , med en påfølgende revidering av avtaletekstene .	Čuovvu Sámelága giellanjuolggadusaid ahte sámi geavaheddjiin sámegiela hálddašanguovllu siskkabealde lea vuoigatvuohta bálvaluvvot sámegillii heahtedieđihanbálvalusas .
Kommunene er blant de viktigste iverksetterne av Sametingets politikk på viktige samfunnsområder som opplæring , barnehage , språk , kultur , arealforvaltning og næring .	Sámi geavaheddjiin lea seamma stuorra dárbu , sihke siskkabealde ja olggobealde hálddašanguovllu , beassat gulahallat eatnigillii heahtediliin .
Sametinget har lite formalisert samarbeid med kommunene i dag .	Justiisadepartemeanta lea gulahallan hálddašanguovllu gielddaiguin ášši birra .
Samtidig har vi ikke kapasitet og ressurser til å ha et utstrakt samarbeid .	Sámediggi vuordá dán čilgema , ja áigu de konsulteret viidáseappot ášši birra .
Dette arbeidet er begynt gjennom samarbeidsavtalene om tospråklighetsmidlene .	Ohcanvuđot doarjagat dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusprošeavttaide
For 2011 har Sametinget og Finnmark fylkeskommune laget en mellomrapportering der man ser på hvilke tiltak for 2011 som er gjennomført og hvilke tiltak som gjenstår å følge opp .	Sámediggi hálddaša ohcanvuđot váikkuhangaskaomiid main addojuvvo doarjja dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide maid mihttomearrin lea bargat buoret dearvvašvuođa- , sosiála- ja fuolahusbálvalusaid láhčimiin sámi geavaheddjiid várás .
I begynnelsen av 2012 vil alle tiltakene for 2011 gjennomgås på det politiske møtet mellom partene .	Jagi 2011 bušeahtas lei várrejuvvon 2 850 000,- ru dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Samarbeidsavtalen bidrar til å synliggjøre samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Ohcamiid submi oktiibuot lei 8 290 935,- ru. . 15 prošektii juolluduvvui 3 118 160,- ru. .
Partene har drøftet samarbeidsavtalens form og er enige om at man vil starte arbeidet med revideringen av avtaleteksten .	Dán jagáš juolludusas lea eanaš prošeavttaid mihttomearrin leamaš ovddidit máhtolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras dálá dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagain .
9 Internasjonalt og samisk samarbeid Sametingets målsetting for vårt internasjonale engasjement er at urfolk skal få mulighet til å bestemme over egen utvikling og til å ivareta egne interesser internasjonalt .	Dát dávista doarjjaortnega váldomihttomearrái , ja lea mielde sihkkarastimin ovttaárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid sámi álbmoga várás . Dasa lassin leat mii válljen addit doarjaga ovdaprošeavttaide maid mihttomearrin lea leamaš ovddidit dutkanjurdagiid ja prošeaktaevttohusaid .
Vi ønsker et utstrakt samarbeid mellom samene over landegrensene . Samtidig skal Sametinget være en selvstendig aktør i samspill med andre i det internasjonale arbeidet .	Go dát prošeavttat gárvánit de addet daid bohtosat Sámediggái ávkkálaš máhtu dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka viidáseappot ovddideapmái sámi álbmoga guovdu .
Sametingets internasjonale engasjement Det er ikke bare nasjonale saker som berører den samiske folkegruppen i Norge .	Geatnegahtti ovttasbargu Sámedikki ja stáhta ja regionála eiseválddiid gaskka váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima nannema ja oainnusmahttima .
Internasjonale politiske prosesser berører i stigende grad det samiske samfunn direkte .	Ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin leat deaŧaleamos gaskaoamit maiguin juksat mihttomeriid dán bargosuorggis .
For at Sametinget skal kunne ivareta interessene og rettighetene til den samiske folkegruppen , er det nødvendig at Sametinget også har et visst internasjonalt engasjement .	Bealit dollet čoahkkimiid jeavddalaččat , ja šiehtadusaid doaibmabijuid birra raporterejuvvo . Sámedikkis lea maiddái sierra doarjjapoasta mainna ruhtadit ovttasbargodoaibmabijuid Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskka .
På denne bakgrunn har Sametinget styrket sitt internasjonale engasjement , blant annet gjennom en administrativ omorganisering og en politisk oppnevnt internasjonal representant .	Guovttegielalašvuođadoarjaga oktavuođas lea Sámediggi ráhkadan individuála ovttasbargošiehtadusaid juohke gielddain ja fylkkagielddain sierra go guoská dasa movt dat galget ovdánahttit , nannet ja ovddidit sámi gielaid .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 205 av 377	204 siidu 379 siiddus
Møter med sentrale myndigheter	Regionála ja báikkálaš ovttasbargu
Sametinget har to politiske konsultasjonsmøter med Utenriksdepartementet i året .	Sámediggi lea 2011:s bidjan ovdan čilgehusa regionála ja báikkálaš ovttasbarggu birra .
Møtene omhandler Sametingets internasjonale arbeid og koordinering med departementene i den sammenheng .	Čilgehusa ulbmilin lei geahčadit vejolašvuođaid ja hástalusaid dán barggus , ja movt dán ovttasbarggu sáhtášii ovddidit viidáseappot .
Saker som er tatt opp har i hovedsak vært knyttet opp mot nordområdepolitikken , herunder næringsutvikling og mineralutvinning i samiske områder , Barentssamarbeidet , Arktisk Råd , og menneskerettighetsspørsmål og urfolkssaker i FN .	Sámedikkis leat ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin Hedmárkku rájes davás guvlui . Ovttasbargošiehtadusaid bokte šihttojuvvo makkár ovddasvástádus regionála eiseválddiin galgá leat go guoská sámi gillii , kultuvrii ja servodatovddideapmái .
I innspillet har Sametinget blant annet lagt vekt på at urfolksrettigheter må fremmes og respekteres og at urfolk må sikres selvbestemmelse og innflytelse på utviklingen i nordområdene .	Dattetge oaivvilda Sámediggi ahte ovttasbargu fylkkagielddaiguin galgá leat eanet ulbmildiđolaš ja ahte bealit berrejit bidjat stuorát fuomášumi politihkalaš ovttasbargui .
Urfolk må også tilføres økonomiske ressurser til å kunne delta som frie og uavhengige aktører i internasjonale beslutningsprosesser og i samarbeidsorgan knyttet til nordområdene .	Ovttasbarggus sierra fylkkagielddaiguin háliida danne Sámediggi vuđolaččat geahčadit buot ovttasbargošiehtadusaid , ja revideret šiehtadusteavsttaid dađi mielde .
Sametinget er fornøyd med dialogen med Utenriksdepartementet og med at flere av Sametingets innspill er tatt med i meldingen . Sametinget har gitt innspill til ny stortingsmelding om statlig eierskap .	Gielddat leat Sámedikki politihka deaŧaleamos vuolggaheddjiid searvvis go guoská servodatsurggiide nugo oahpahus , mánáidgárddit , giella , kultuvra , areálahálddašeapmi ja ealáhusat .
Innspillet fokuserte på viktigheten av etiske retningslinjer og næringslivets samfunnsansvar i urfolksområder .	Sámedikkis lea dál unnán formaliserejuvvon ovttasbargu gielddaiguin . Dasto ii leat mis kapasitehta eaige resurssat viidát bargat ovttas .
Sametinget fremmer saker til EU , blant annet gjennom Den nordlige dimensjon . Den nordlige dimensjon er et partnerskap som består av EU .	Danne signalisere Sámediggi regionála ja báikkálaš čilgehusas ahte mii áigut oažžut buoret vásihusaid ovttasbarggus gielddaiguin dihto áššesurggiin .
Klima , kultur , helse og transport i nordområdene er arbeidsområdene .	Dát bargu lea álggahuvvon ovttasbargošiehtadusaid bokte guovttegielalašruđaid oktavuođas .
Utenriksdepartementet og Sametinget har i 2011 videreført stillingen til urfolksmedarbeider med ett år , og vil i løpet 2012 ta stilling til videreføring også til 2013 .	Jagi 2011 várás leat Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda ráhkadan gaskaraporterema mas geahčadit makkár doaibmabijut leat čađahuvvon 2011:s ja makkár doaibmabijut leat báhcán .
Sametingspresidenten deltok under Norges overtakelse av formannskapet i Barentsrådet i oktober 2011 .	Jagi 2012 álggus galget geahčaduvvot buot jagi 2011 doaibmabijut politihkalaš čoahkkimis beliid gaskka .
I talen fremhevet sametingspresidenten at urfolksrepresentasjon innenfor Barentssamarbeidet må utvikles videre .	Finnmárkku fylkkagielda ja Sámediggi leat ovttaoaivilis ahte ovttasbargu doaibmá bures daid resurssaid vuođul mat leat geavahusas .
Han berømmet Barentsrådet for å ha inntatt urfolksperspektiver i Joint Comminque nr 25 .	Ovttasbargošiehtadus váikkuha sámi giela , kultuvrra ja servodateallima oainnusmahttima .
Sametinget understreket at å høre på denne type anbefalinger vil kunne føre til gode løsninger for stat , urfolk og industriell virksomhet i Barentsområdet . Arktisk råd	9 Riikkaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámedikki mihttomearri iežamet riikkaidgaskasaš áŋgiruššamiin lea ahte álgoálbmogat galget beassat mearridit iežaset ovdáneami ja iežaset beroštumiin váldit vára riikkaidgaskasaččat .
Sametinget har deltatt på Arktisk råds ministermøte på Grønland .	Mii háliidit viiddis ovttasbarggu sápmelaččaid gaskkas riikkarájáid rastá .
På møtet framhevet Sametinget betydningen av samarbeidet i Arktisk råd for urfolkene i nord , og pekte på at det kunnskapsgrunnlaget Arktisk råd skaffer til veie er viktig for Sametingets beslutninger . Den første juridisk bindende avtalen i regi av Arktisk råd , om søk og redning i Arktis , ble vedtatt under ministermøtet .	Sámediggi áŋgiruššá maid buoridit álgoálbmogiidda riikkaidgaskasaš riekteovdáneami Sámediggi njulge iežas riikkaidgaskasaš bargguid našunála ja riikkaidgaskasaš forain ja arenain mat gusket ON:i , davviguovllupolitihkkii , Sámi Parlamentáralaš ráđđái , Barentsovttasbargui , davviriikkaid ovttasbargui , Árktalaš ovttasbargui , Interreg ja Davit dimenšuvdna ( EU ) olahan dihte dáid mihttomeriid .
Det var enighet om å arbeide videre med nye bindende avtaler i tida framover .	Sámedikki riikkaidgaskasaš áŋgiruššan Eai leat dušše našunála áššit mat gusket sámi álbmogii Norggas .
Videre ble det bestemt at et fast sekretariat for rådet skal etableres i Tromsø .	Riikkaidgaskasaš politihkalaš proseassat gusket eanet ja eanet njuolga sámi servodahkii .
For Sametinget er det viktig at det er kompetanse om urfolks rettigheter og interesser i sekretariatet .	Jus Sámediggi galgá sáhttit vuhtiiváldit sámi álbmoga beroštumiid ja vuoigatvuođaid , de ferte maiddái Sámedikkis áŋgiruššan riikkaidgaskasaččat .
Dette var en av forutsetningene for at sametingene i Sverige , Norge og Finland støttet etableringen av sekretariatet i Tromsø . Deltakelse på det faste bilaterale dialogmøtet mellom Norge og Canada	Dáinna vuođuin lea Sámediggi nannen iežas riikkaidgaskasaš áŋgiruššama , earret eará go lea ođđasisorganiseren hálddahusa ja go politihkalaččat lea nammadan riikkaidgaskasaš áirasa .
Sametinget deltok i Norges delegasjon på det faste bilaterale dialogmøtet mellom Norge og Canada om nordområdene .	Sámediggeráđđi lea dieđihan ahte ođđa riikkaidgaskasaš dieđáhus ráhkaduvvo , mii galgá leat vuođđun min viidáset bargui riikkaidgaskasaččat .
Temaene for møtet var økosystembasert havforvaltning samt olje og gass i Arktis .	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna 205 siidu 379 siiddus
Denne typen deltakelse er derfor med på å synliggjøre Sametingets arbeid internasjonalt , samt også å forbedre kontakten med andre urfolk i Arktis .	2011:s leat mii danin oasálastán čoahkkimiin ja eará arenain gos álgoálbmotvuoigatvuođat dahje sámiid vuoigatvuođat leat leamaš áigeguovdilis fáttát .
Delegasjonsbesøk til Grønland	Čoahkkimat guovddáš eiseválddiiguin
Sametingspresidenten deltok på statssekretær Erik Lahnsteins delegasjonsbesøk til Grønland i oktober .	Sámedikkis leat guokte konsulterenčoahkkima jagis Olgoriikadepartemeanttain .
Hensikten med Sametingets deltakelse var å skape tettere samarbeid om næringsutvikling i urfolksområder .	Čoahkkimiid sisdoallu lea leamaš Sámedikki riikkaidgaskasaš barggut ja oktiiheiveheapmi departemeanttaiguin dán oktavuođas .
Presidenten holdt et innlegg på seminaret Grønland – Norge Partnere i nord , om urfolkenes interesser og hvordan disse ivaretas .	Sámediggi lea buktán cealkámuša stuoradiggedieđáhussii davviguovlluid birra , mii geigejuvvui skábmamánu 2011 .
Presidenten la stor vekt på viktigheten av å forvalte naturressursene på en bærekraftig måte og foreslo at det måtte lages retningslinjer for hvordan naturressurser skal brukes i arktiske områder .	Cealkámušas lea Sámediggi deattuhan earret eará ahte álgoálbmotvuoigatvuođat fertejit ovddiduvvot ja doahttaluvvot ja ahte álgoálbmogat galget sihkkarastojuvvot iešmearrideami ja váikkuheami davviguovlluid ovdáneamis .
Presidenten hadde også et møte med formannskapet i landstinget på Grønland og deltok på møter med nærings- og råstoffministeren , finansministeren og utdannings- og forskningsministeren .	Álgoálbmogat fertejit maiddái oažžut ekonomalaš resurssaid vai sáhttet searvat friddja ja iešheanalaš aktevran riikkaidgaskasaš mearridanproseassain ja ovttasbargoorgánain mat gusket davviguovlluide .
Besøk av andre urfolk Sametinget har hatt besøk av representanter for mayafolket fra Guatemala på Sametinget .	Sámediggi lea duhtavaš gulahallamiin Olgoriikadepartemeanttain ja go eanet Sámedikki cealkámušain leat váldon mielde dieđáhussii .
Temaet for møtet var solidaritet og Sametingets internasjonale urfolksarbeid .	Sámediggi lea buktán cealkámuša ođđa stuoradiggedieđáhussii stáhtalaš eaiggátvuođa birra .
Sametinget , som parlament for urfolk , er et viktig forbilde for mayafolket .	Davvi dimenšuvdna ( EO ) Sámediggi ovddida áššiid EO:i , earret eará Davvi dimenšuvnna bokte .
Guatemalas ambassadør i Norge deltok også på dette møtet .	, Ruošša , Islánda ja Norga leat searvvis .
Sametinget har også hatt besøk av representanter for mapuchene fra Chile .	Dálkkádat , kultuvra , dearvvašvuohta ja fievrrideapmi davviguovlluin leat áŋgiruššansuorggit .
Tema for møtet var solidaritet og Sametingets internasjonale urfolksarbeid .	Sámediggi lea danin duhtavaš go álgoálbmogiid beroštupmi lea sisaváldojuvvon konferánssa loahppajulggaštussii .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Sametingspresidenten i Chile	206 siidu 379 siiddus
I sitt innlegg la presidenten vekt på at konsultasjonsretten er et viktig redskap for at statene i sin politikkutforming skal respekterer urfolks særskilte posisjon og interesser som folk .	Sámediggepresideanta oassálasttii Norgga sáttagoddái ja oaččui moadde minuhta Norgga olgoriikaministara sárdnunáiggis . Sártnis deattuhii sámediggepresideanta ahte álgoálbmotovddastus Barentsovttasbarggus ferte ovddiduvvot viidáseappot .
Konsultasjonsordningen er med på å styrke menneskerettighetene for urfolk .	Son rámidii Barentsráđi go sii leat háhkan álgoálbmotoainnuid Joint Comminque nr 25 oktavuođas .
Under oppholdet besøkte presidenten et mapuchesamfunn i Araucanía .	Sámediggi lea oassálastán Árktalaš ráđi ministtarčoahkkimii Ruonáeatnamis .
Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) er et parlamentarisk samarbeidsorgan mellom sametingene i Finland , Norge og Sverige . Samene i Russland er permanente deltakere i rådet .	Čoahkkimis deattuhii Sámediggi man deaŧalaš ovttasbargu Árktisas lea álgoálbmogiidda davvin , ja čujuhii dasa ahte dat máhttovuođđu maid Árktalaš ráđđi háhká , lea deaŧalaš Sámedikki mearrádusaide .
SPR skal ivareta samenes interesser på tvers av landegrensene og er den samiske stemmen internasjonalt .	Vuosttaš juridihkalaččat čadni šiehtadus Árktalaš ráđi bokte , ohcama ja gádjuma birra Árktisas , mearriduvvui ministtarčoahkkimis .
Sametinget tildeles kr 500 000 til SPR over statsbudsjettet .	Sohppojuvvui bargat viidáseappot ođđa čadni šiehtadusaiguin dás duohko .
Tildelingen går til det sameting som har sekretariatet for rådet .	Viidáseappot mearriduvvui ahte bistevaš čállingoddi ráđđái galgá ásahuvvot Romsii .
Delegasjonens utgifter til deltakelse i møter og representasjon dekkes av de ulike sametingene .	Sámediggái lea deaŧalaš ahte čállingottis lea gelbbolašvuohta álgoálbmogiid vuoigatvuođaid ja beroštusaid birra .
Samisk parlamentarisk råd har vedtatt en ny handlingsplan som varer til årsskiftet 2013 .	Dát lei okta eavttuin dasa ahte Ruoŧa , Norgga ja Suoma sámedikkit dorjo čállingotti ásaheami Romsii .
SPR har som mål å styrke samarbeidet og rammebetingelsene i rådet .	Oassálastin Norgga ja Kanada gaskasaš bistevaš bilaterála gulahallančoahkkimii
SPR vil også arbeide for å styrke bruken av samisk språk og samisk opplæring i grunnskolen .	Čoahkkima fáddán ledje mearrahálddašeapmi ekovuogádaga vuođul ja olju ja gássa Árktisas .
Et av tiltakene som skal iverksettes , er å utforme forslag til felles læreplaner for samisk og duodji i alle de nordiske landene .	Danne lea dákkár oassálastin mielde čalmmustahttimin Sámedikki barggu riikkaidgaskasaččat , ja maiddá buorideamen oktavuođa Árktisa eará álgoálbmogiiguin .
SPR skal fortsatt jobbe for opprettelsen av et eget samisk universitet .	Sámediggepresideanta oassálasttii stáhtačálli Erik Lahnsteina sáttagoddái galledit Ruonáeatnama golggotmánus .
Arbeidet med å få alle de nordiske landene til å vedta nordisk samekonvensjon vil også fortsette .	Áigumuš Sámedikki oassálastimiin lei oččodit lagat ovttasbarggu ealáhusovddidemiin álgoálbmotguovlluin .
Sametinget i Norge overtok i november 2011 lederskapet for Samisk parlamentarisk råd for en periode på 16 måneder .	Presideanttas lei sáhkavuorru semináras Ruonáeana – Norga Lihtolaččat davvin , álgoálbmogiid beroštumiid birra ja mo dat fuolahuvvojit .
Sameparlamentarikerkonferansen i Kirkenes Sametinget i Norge var vertskap for den tredje sameparlamentarikerkonferansen , som fant sted i Kirkenes i år .	Presideanta deattuhii sakka man deaŧalaš lea hálddašit luondduriggodagaid guoddevaččat ja evttohii ahte ferte ráhkadit njuolggadusaid dasa mo luondduriggodagaid galgá geavahit árktalaš guovlluin .
Sameparlamentarikerkonferansen førte til en slutterklæring med bred enighet om hele 24 artikler .	Eará álgoálbmogat guossin Guatemala mayaálbmoga ovddasteaddjit fitne galledeamen Sámedikki .
Erklæringen følger opp mange av temaene fra de to foregående erklæringene .	Čoahkkima fáddán lei oktiigullevašvuohta ja Sámedikki riikkaidgaskasaš álgoálbmotbargu .
I erklæringen er det også et eget avsnitt om samene i Russland .	Sámediggi , álgoálbmotparlameantan , lea deaŧalaš ovdagovvan mayaálbmogii .
FN Prosessen mot FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014	Guatemala ambassadevra Norggas lei maid mielde dán čoahkkimis .
Sametinget deltok på FNs Permanente forum for urfolkssaker i 2011 .	Chile mapucheálbmoga ovddasteaddjit fitne maid galledeamen Sámedikki .
Samtidig er urfolk representert gjennom sine respektive stater på denne konferansen .	Čoahkkima fáddán lei oktiigullevašvuohta ja Sámedikki riikkaidgaskasaš álgoálbmotbargu .
verdenskonferansen .	207 siidu 379 siiddus
Den forberedende konferansen skal gi urfolkene en anledning til å få diskutert saker og samordne innspill før verdenskonferansen .	Sámediggepresideanta Chiles Sámediggepresideanta finai Chiles hállamin ILO-konvenšuvnna nr. 169 ja álgoálbmogiid konsulterenvuoigatvuođa birra .
Det er spesielt viktig at målsettingene etter urfolkserklæringen søkes oppnås , og at urfolkenes målsettinger og ambisjoner reflekteres i sluttdokumentene fra Verdens urfolkskonferanse 2014 .	Presideanta muitalii sápmelaččaid vásáhusaid birra kultuvrraid rastásaš ovttasdoaibmamiin Norggas ja Davviriikkain , ja Sámedikki vásáhusaid birra konsultašuvdnašiehtadusain .
Det er foreslått at urfolkene gjennomfører regionale prosesser , med etterfølgende felles prosess der urfolkene fra regionene deltar .	Konsultašuvdnaortnet lea mielde nannemin álgoálbmogiid olmmošvuoigatvuođaid . Dán mátkkis finai presideanta galledeamen mapucheservodaga Araucanías .
Under EMRIP-sesjonen i 2011 arrangerte Sametinget middag , hvor man diskuterte urfolks forberedelse i forkant av Verdenskonferansen i 2014 .	SPR galgá fuolahit sápmelaččaid beroštumiid riikkarájiid rastá ja lea sámi jietna riikkaidgaskasaččat . Sámediggái juolluduvvo 500 000 ru SPRii stáhtabušeahta bokte .
Det deltok urfolk fra de 7 urfolksregionene .	Juolludeapmi manná dan sámediggái mas lea ráđi čállingoddi .
Som resultatet ble man enige om å utforme et konseptdokument , hvor blant annet forslag til strategier for forberedelse til urfolk ble nedfelt .	SPR mihttomearri lea nannet ráđi ovttasbarggu ja rámmaeavttuid . SPR áigu maiddái nannet sámegielaid geavaheami ja sámegieloahpahusa vuođđoskuvllas .
Dette forslaget ble tatt opp dagen etter , og fikk der samtykke til å gjennomføre den foreslåtte prosessen som konseptdokumentet omhandler .	SPR galgá ain bargat dainna ahte ásahuvvo sierra sámi universitehta . Maiddái dat bargu ahte oažžut buot davviriikkaid dohkkehit davviriikkalaš sámekonvenšuvnna , galgá jotkojuvvot .
En av strategiene er at Sametinget gjennomfører er den forberedende urfolkskonferanse i Alta 2013 .	Norgga beale Sámediggi válddii skábmamánus 2011 badjelasas Sámi parlamentáralaš ráđi jođiheami 16 mánu áigodahkii .
Sametinget har i lag med IWGIA ( International Working Group for Indigenous Affairs ) og Grønlands selvstyre invitert til møte om verdenskonferansen i januar 2012 , der møtedeltakere fra alle 7 urfolksregioner inviteres til å delta .	Norgga beale Sámediggi lágidii goalmmát sámeparlamentarihkkáriid konferánssa , mii dán jagi lei Girkonjárggas . Suoma , Norgga ja Ruoŧa beale sámedikkit oassálaste , ja Sámi / Kola Suobbar ( Ruošša beale sámit ) ledje bovdejuvvon ja oassálaste konferánsii .
FNs erklæring om urfolks rettigheter ble vedtatt i 2007 .	Julggaštus čuovvola ollu fáttáid mat ledje guovtti ovddit julggaštusain .
I tillegg gjenspeiler urfolkserklæringen internasjonal sedvane , som det foreligger bred enighet om på verdensbasis og som derfor må anses som rettslig bindende normer for verdenssamfunnet i sin helhet .	Julggaštus lea maid sierra teakstaoassi Ruošša beale sápmelaččaid birra . Parlamentarihkkárat leat fuolastuvvan Ruošša stáhta álgoálbmotpolitihka geažil ja mo dat gieđahallá Ruošša beale sápmelaččaid .
Sametinget har et eget ansvar for å få urfolkserklæringen synliggjort og benyttet som juridisk retningsgivende og anerkjent verktøy .	Danne sii bivdet Norgga , Ruoŧa ja Suoma ovttas ovddidit Ruošša beale sápmelaččaid dili álgoálbmotpolitihkaset bokte . Konferánssa fáddán lei árbediehtu .
Sametinget vurderer det slik at innholdet av FNs urfolkserklæring gjenspeiler og presenterer den rettslige utviklingen som foreligger innen urfolksretten .	Loahppajulggaštusas deattuhuvvui ahte stáhtat leat geatnegahttojuvvon árvvusatnit ja sihkkarastit sámi álbmoga vuoigatvuođa beassat hálddašit iežas árbedieđu ja iežaset árbevirolaš kulturovdanbuktima .
Denne nasjonale gjennomføringen av erklæringens bestemmelser må følges opp i nasjonal lovgivning og administrativ praksis .	ON Proseassat ovdal ON álgoálbmogiid máilmmikonferánssa 2014 Sámediggi oassálasttii ON Álgoálbmotáššiid bistevaš forumii 2011 .
Urfolkserklæringens særskilte oppfølgingsmekanismer er tillagt FNs Permanente Forum for urfolk , FNs spesialrapportør for urfolk og FNs Ekspertmekanisme for urfolks rettigheter , samt øvrige FNorganer som involveres i urfolksrelaterte spørsmål .	Bistevaš forumis bovdii Sámediggi álgoálbmogiid ráhkkaneaddji álgoálbmotkonferánsii 2013 Áltái , ovdal ON Máilmmikonferánssa 2014 . Presideantta bovdehusa duogáš lei ahte ON bealis ii lean jurddašuvvon lágidit formálalaš ráhkkaneami máilmmikonferánsii .
Side 209 av 377	208 siidu 379 siiddus
FNs spesialrapportør James Anayas rapport om samene i Finland , Norge og Sverige	Bistevaš foruma 2011 raporttas sávvojuvvo Sámedikki bovdehus ráhkkaneaddji konferánsii 2013 Áltái .
Tidlig i 2011 la FNs spesialrapportør James Anaya fram rapporten om samene i Finland , Norge og Sverige .	Maŋŋá leat sihke ON álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanisma ( EMRIP ) ja ON olmmošvuoigatvuođaidráđđi ( HRC ) dahkan dan seammá .
En av hans anbefalinger er at Finland og Sverige ratifiserer ILO-konvensjon nr. 169 .	Lea evttohuvvon ahte álgoálbmogat čađahit regionála proseassaid , ja dan maŋŋá oktasaš proseassa masa regiovnnaid álgoálbmogat oassálastet .
Anaya påpeker i rapporten at opplæringen samiske barn får i de nordiske landene er altfor dårlig .	Boađusin sohpe ráhkadit evttohusdokumeantta , masa earret eará álgoálbmotráhkkaneami strategiijaevttohus váldojuvvo mielde .
Han anbefaler de nordiske statene og sameparlamentene om å samarbeide for å forsterke tiltakene for å revitalisere samisk språk og styrke programmer for opplæring i samisk språk og kultur .	Dát evttohus váldojuvvui ovdan beaivvi maŋŋá , ja das mieđihuvvui čađahit evttohusdokumeantta evttohuvvon proseassa . Okta dain strategiijain lea ahte Sámediggi čađaha ráhkkaneaddji álgoálbmotkonferánssa Álttás 2013:s .
Norge blir anbefalt å ta hensyn til konklusjonene til Kystfiskeutvalget og å treffe effektive tiltak til å sikre rettigheter til fiske for den samiske kystbefolkningen .	Sámediggi lea ovttas IWGIA:in ( International Working Group for Indigenous Affairs ) ja Ruonáeatnama ruovttustivrrain bovden čoahkkimii máilmmikonferánssa birra ođđajagimánus 2012 , masa buot 7 álgoálbmotregiovnna čoahkkinoassálastit bovdejuvvojit searvat .
Spesialrapportøren understreker videre at lovgivningsmessige og administrative mekanismer som åpner for utvinning av naturressurser fra samiske territorier bør være i samsvar med relevante internasjonale standarder .	Sámi parlamentáralaš ráđi stivra lea nammadan áirasa ovddastit Suoma , Norgga ja Ruoŧa beale sámedikkiid álgoálbmogiid máilmmiviidosaš ráhkkananproseassain , mat čađahuvvojit ovdal ON álgoálbmogiid máilmmikonferánssa 2014:s .
FNs spesialrapportør James Anayas rapport om samene i Finland , Norge og Sverige ble lagt fram under FNs menneskerettighetsråds 18. sesjon .	209 siidu 379 siiddus ON erenoamášdieđiheaddji James Anaya raporta sápmelaččaid birr a Suomas , Norggas ja Ruoŧas
Gjennom år 2011 har rapporten vært aktuell å referere til som sentralt instrument i andre sammenhenger , som for eksempel som egen artikkel i Kirkeneserklæringa fra Sameparlamentarikerkonferansen .	Árrat jagis 2011 bijai ON erenoamášdieđiheaddji James Anaya ovdan raportta Suoma , Norgga ja Ruoŧa beale sápmelaččaid birra . Okta su rávvagiin lea ahte Suopma ja Ruoŧŧa dohkkehit ILOkonvenšuvnna nr. 169 .
Ekspertmekanismen for urfolksrettigheter ( EMRIP ) holder årlige sesjoner der Sametinget deltar .	Anaya čujuhan raporttas ahte dat oahppu maid sámi mánát ožžot davviriikkain , lea menddo headju .
Hovedtemaer i 2011 var EMRIPs studie om urfolks rett til å delta i beslutningsprosesser og FNs urfolkserklæring .	2011 váldofáttát ledje EMRIP guorahallan álgoálbmogiid vuoigatvuođa birra beassat searvat mearrádusproseassaide ja ON álgoálbmotjulggaštussii .
EMRIPs endelige rapport ble vedtatt på sesjonen .	EMRIP loahpalaš raporta dohkkehuvvui sešuvnnas .
I denne framkommer EMRIPs forslag til Menneskerettighetsrådet 18. sesjon .	Das boahtá ovdan EMRIP evttohus Olmmošvuoigatvuođaráđi 18. sešuvdnii .
Videre foreslo EMRIP at Menneskerettighetsrådet oppfordrer Generalforsamlingen snarlig til en styrking av urfolks rett til deltakelse i FN , hvor blant annet urfolksparlamenter ( som Sametinget ) får minimum samme status som NGO-er innenfor FN systemet .	Viidáseappot evttohii EMRIP ahte Olmmošvuoigatvuođaráđđi ávžžuha Váldočoahkkima farggamusat nannet álgoálbmogiid vuoigatvuođa beassat oassálastit ONii , mas earret eará álgoálbmotparlameanttat ( nu go Sámediggi ) oažžot uhcimusat seamma stáhtusa go NGOat ON vuogádagas .
Sametinget holdt innlegg der vi uttrykte støtte til EMRIPs endelige rapport .	Sámedikkis lei sáhkavuorru mas mii dovddaheimmet doarjaga EMRIP loahpparaportii .
I innlegget oppfordret Sametinget Norge om å trekke tilbake sin stemmereservasjon avgitt ved vedtakelsen av urfolkserklæringen .	Sáhkavuorus ávžžuhii Sámediggi Norgga geassit ruovttoluotta dan jienastanvárrehusa maid dat lei bidjan álgoálbmotjulggaštusa mearrideami oktavuođas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 210 av 377	210 siidu 379 siiddus
Menneskerettighetsrådets 18. sesjon	Olmmošvuoigatvuođaráđi 18. sešuvdna
Menneskerettighetsrådets 18. sesjon fant sted i høst og Sametinget var til stede ved behandlingen av urfolkssakene tilknyttet FNs Ekspertmekanisme for urfolksrettigheter ( EMRIP ) og FNs spesialrapportør James Anaya ’ s rapporter .	Olmmošvuoigatvuođaráđi 18. sešuvdna dollojuvvui čakčat ja Sámediggi lei mielde go álgoálbmotáššit ON Álgoálbmotvuoigatvuođaid áššedovdimekanismma ( EMRIP ) ja ON erenoamášdieđiheaddji James Anaya raportta oktavuođas meannuduvvojedje .
Den norske delegasjonen , der Sametinget deltok , fremla to felles innlegg under delegasjonen , hvor det ene innlegget i hovedsak gjaldt spesialrapportørens arbeid i 2011 og det andre hvordan urfolks språk og kultur er viktig for beskyttelsen av urfolks identitet og velferd .	Norgga sáttagoddi , masa Sámediggi oassálasttii , bijai ovdan guokte oktasaš sáhkavuoru sáttagottis , mas nubbi sáhkavuorru lei vuosttažettiin erenoamášdieđiheaddji barggu birra 2011:s ja nubbi lei dan birra mo álgoálbmogiid giella ja kultuvra lea deaŧalaš dasa ahte suodjalit álgoálbmogiid identitehta ja čálggu .
FNs spesialrapportør James Anaya fremla sin årlige rapport som omhandlet industrielle virksomheters aktiviteter innenfor eller i umiddelbar nærhet til urfolksområder .	ON erenoamášdieđiheaddji James Anaya bijai ovdan iežas jahkásaš raportta mii lei industriijafitnodagaid doaimmaid birra álgoálbmotguovlluin dahje dain guovlluin mat gusket álgoálbmotguovlluide .
Spesialrapportøren vil fortsette sitt arbeid på dette området , hvor han i løpet av 2013 vil ha utviklet retningslinjer eller prinsipper om dette emnet .	Erenoamášdieđiheaddji áigu joatkit barggus dán suorggis , masa son 2013. s galgá leat ráhkadan njuolggadusaid dahje prinsihpaid dán suorggi birra .
Videre la spesialrapportøren fram sin rapport om samene i Finland , Norge og Sverige .	Viidáseappot bijai erenoamášdieđiheaddji ovdan raporttas Suoma , Norgga ja Ruoŧa beale sápmelaččaid birra .
Dessverre ble sidearrangementet som Samerådet hadde planlagt avlyst grunnet forskyvning i Menneskerettighetsrådets tidsplan .	Dađibahábut ii šaddan dat oalgelágideapmi dollojuvvot maid Sámiráđđi lei plánen sivas go Olmmošvuoigatvuođaráđi áigeplána rievdaduvvui .
Vi har i etterkant blitt informert om at dette vil gjennomføres ved en senere anledning .	Mii leat maŋŋá ožžon dan dieđu ahte dat galgá čađahuvvot goas nu maŋŋá .
Menneskerettighetsrådets oppfordret FN-sekretariatet om å forberede et dokument om måter å inkludere urfolks representanter å delta innenfor FN systemet i saker som angår dem .	Olmmošvuoigatvuođaráđđi ávžžuhii ON-čállingotti ráhkkanahttit dokumeantta daid vugiid birra mo searvvahit álgoálbmotáirasiid oassálastit ON vuogádahkii dain áššiin mat gusket sidjiide .
Dette arbeidet ventes å ha direkte betydning og interesse for Sametinget , da det vil angå en fremtidig adgang til å delta i FN- organene med selvstendig konsultativ status .	Vurdojuvvo ahte dán barggus lea njuolgga mearkkašupmi Sámediggái ja ahte Sámedikkis lea beroštus dasa , go dát guoská boahtteáiggi oassálastimii ON-orgánain ja iešheanalaš konsultašuvdnastáhtusii .
Sametingets administrasjon Sametingets administrasjon har i hovedsak tre ulike roller overfor de folkevalgte og publikum : Parlamentsforvaltning for Sametinget Politisk sekretariat for sametingsrådet Forbereder forvaltningssaker for Sametingets ulike politiske beslutningsorgan I Sametinget er både parlamentet , den politiske ledelsen og forvaltningen samlet i én organisasjon .	Sámedikki hálddahus Sámedikki hálddahusas leat váldoáššis golbma sierra rolla álbmotválljejuvvon olbmuide ja álbmogii : Sámedikki parlameantahálddašeapmi Sámediggeráđi politihkalaš čállingoddi Hálddašanáššiid ráhkkaneapmi Sámedikki sierra politihkalaš mearridanorgánaide Sámedikkis lea sihke parlameanta , politihkalaš jođiheapmi ja hálddašeapmi čohkkejuvvon ovtta organisašuvdnii .
I 2011 er det gjennomført en omfattende omorganisering av Sametingets administrasjon .	Sámedikki hálddahusas lea 2011:s čađahuvvon viiddis ođđasisorganiseren .
Administrasjonen er nå delt opp i 7 fagavdelinger og 2 staber : Avdeling for språk ( GlE ) Avdeling for oppvekst og opplæring ( BOA . )	Hálddahusas leat dál 7 fágaossodaga ja 2 stába : Giellaossodat ( GlE ) Bajásšaddan- ja oahpahusossodat ( BOA . )
Avdeling for næring , kultur og helse ( EKD . )	Ealáhus- , kultur- ja dearvvašvuođaossodat ( EKD . )
Avdeling for rettigheter og internasjonale spørsmål ( VUOR ) Avdeling for kulturminner , areal og miljø ( KAB . )	Vuoigatvuođa- ja riikkaidgaskasašossodat ( VUOR ) Kulturmuito- , areála- ja birasossodat ( KAB . )
Avdeling for administrasjon ( HÁL . )	Hálddahusossodat ( HÁL . )
Avdeling for kommunikasjon ( GUL . )	Gulahallanossodat ( GUL . )
Direktørens stab ( DIR ) Plenumsstaben ( DIS )	Direktevrra bargoveahka ( DIR ) Dievasčoahkkinbargoveahka ( DIS . )
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 211 av 377	211 siidu 379 siiddus
Avdelingene utfører saksbehandling og yter tjenester til både politiske myndigheter og til publikum .	Ossodagat barget áššemeannudemiin ja fállet bálvalusaid sihke politihkalaš eiseválddiide ja álbmogii .
Hver avdeling har et spesielt ansvar som fagpolitisk sekretariat for sametingsrådet .	Juohke ossodagas lea erenoamáš ovddasvástádus fágapolitihkalaš čállingoddin Sámediggeráđđái .
Plenumsstaben har ansvaret for komité- og plenumsmøtene og tilrettelegging for representantene .	Dievasčoahkkinbargoveagas lea ovddasvástádus lávdegodde- ja dievasčoahkkimiin ja áirasiidda láhčimis .
Plenumsstaben er en del av administrasjonen i Sametinget , men hører politisk under plenumslederen , ikke sametingsrådet .	Dievasčoahkkinbargoveahka lea oassi Sámedikki hálddahusas , muhto politihkalaččat gullá dievasčoahkkinjođiheaddji vuollásažžan , iige sámediggeráđi .
Plenumsstaben har det administrative ansvaret for den parlamentariske virksomheten i Sametinget , herunder planlegging og avvikling av møtene i komiteene og plenum .	Dievasčoahkkinbargoveagas lea hálddahuslaš ovddasvástádus Sámedikki parlamentáralaš doaimmas , maiddái lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid plánemis ja čađaheamis .
Plenumsstaben består av tre ansatte og må derfor i forbindelse med komitémøtene og plenumsmøtene få bistand fra avdelingene til sekretærtjenester på nevnte møter , oversettertjenester med mer .	Dievasčoahkkinbargoveagas leat golbma bargi ja danne fertejit lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid oktavuođas oažžut veahki eará ossodagain namuhuvvon čoahkkimiid čállinbálvalusaide , jorgalanbálvalusaide jna. .
Sametinget har kontorsteder i Snåsa , Drag , Evenes , Manndalen , Kautokeino , Karasjok og Varangerbotn .	Sámedikkis leat kanturbáikkit Snoasas , Ájluovttas , Evenáššis , Olmmáivákkis , Guovdageainnus , Kárášjogas ja Unjárggas .
Strategiene i budsjettet for 2011 gir et bilde av aktiviteten på de ulike politikk- og forvaltningsområdene .	Strategiijat 2011 bušeahtas addet gova doaimmas iešguđege politihkka- ja hálddašanguovllus .
Arbeidet med politikkutvikling og oppfølging av politiske saker , økte forvaltningsoppgaver og forventningene i samfunnet krever kapasitet og høy faglig kompetanse på en rekke områder .	Bargu áššiid politihkalaččat ovddidemiin ja čuovvolemiin , lassánan hálddašandoaimmat ja vuordámušat servodagas gáibidit kapasitehta ja alla fágalaš gelbbolašvuođa ollu surggiin .
I revidert budsjett for 2011 var det avsatt kr 90 560 000 til driftsutgifter på administrativt nivå .	Jagi 2011 reviderejuvvon bušeahtas lei várrejuvvon 90 560 000 ru hálddahusa dási doaibmagoluide .
Per 31.12.2011 var det 137 årsverk i Sametingets administrasjon .	31.12.2011 nammii ledje Sámedikki hálddahusas 137 jahkedoaimma .
Tabellen nedenfor viser utviklingen i antall ansatte fordelt mellom kvinner og menn .	Tabeallas vuolábealde oidno man ollu leat bargit ja movt dat juohkásit nissonolbmuid ja almmáiolbmuid gaskka .
31.12.2010 Årsverk Ledere totalt 5 79 7 50 12 129	31.12.2010 Jahkedoaibm Jođih . a oktiibuot 5 79 7 50 12 129
Kvinner Menn Totalt	Almmáiolbmot Nissonolbmot Oktiibuot
31.12.2009 Årsverk Ledere totalt 6 83 6 43 12 126	31.12.2009 Jahkedoaibm Jođih . a oktiibuot 6 83 6 43 12 126
Ledere 5 4 9	Jođih . 5 4 9
Årsverk totalt 87 50 137	Jahkedoaibm a oktiibuot 87 50 137
Prosent kvinner Prosent menn	Nissonproseanta Almmáiproseanta
Partene i Sametinget , arbeidsgiver og tjenestemannsorganisasjonene , har i fellesskap etablert Sametingets personal- og lønnspolitikk , som blant annet berører samhandling mellom partene .	Bealit Sámedikkis , bargoaddi ja bargiidorganisašuvnnat , leat ovttasráđiid ásahan Sámedikki bargiid- ja bálkápolitihka , mii earret eará guoská oktavuhtii beliid gaskka .
Gjennom de lokale lønnsforhandlingene har partene avdekket og utjevnet lønnsforskjeller mellom kvinner og menn innenfor de ulike stillingsgruppene .	Báikkálaš bálkášiehtadallamiid bokte leat bealit buktán albmosii ja dássen bálkáerohusaid nissonolbmuid ja almmáiolbmuid gaskka , iešguđege virgejoavkkuid siskkobealde .
Sametinget er en IA-bedrift og følger de bestemmelser som er fastsatt i avtalen om inkluderende arbeidsliv .	Sámediggi lea nu gohčoduvvon “ IA-bedrift ” ja čuovvu daid njuolggadusaid mat leat mearriduvvon šiehtadusas čáhkkilis bargoeallima birra .
Ansatte med behov for tilrettelegging av arbeidsplass og arbeidsoppgaver får tilbud om dette .	Bargit geain leat láhčindárbbut bargosaji ja bargguid ektui ožžot fálaldaga das .
I de lokaler Sametinget bruker skal utformingen ta hensyn til personer med nedsatt funksjonsevne .	Dat lokálat maid Sámediggi geavaha galget hábmejuvvot nu ahte olbmot geain lea fuotnánan doaibmanávccat váldojuvvojit vuhtii .
Det er et personalpolitisk mål å oppnå balansert alders- og kjønnssammensetting , samt å rekruttere personer med minoritets- og urfolksbakgrunn .	Bargiidpolitihkalaš mihttomearrin lea dássedettolaš ahke- ja sohkabeallečoahkkádus , ja olbmuid rekrutteren geain lea minoritehta- ja álgoálbmotduogáš .
Dette blir det tatt hensyn til ved all annonsering og rekruttering av personell .	Dát váldojuvvo vuhtii buot almmuhemiid ja bargiid rekrutterema oktavuođas .
Saksmengden i Sametinget har økt fra år til år .	Áššehivvodat Sámedikkis lea lassánan jagis jahkái .
I tillegg til den reelle økning av antall dokumenter har omfanget og kompleksiteten i mange av de sakene Sametinget behandler økt vesentlig de siste årene .	Dasa lassin go duohtavuođas lea dokumeantalohku lassánan , de leat maid ollu áššit , maid Sámediggi meannuda viidon ja váttásmuvvan sakka maŋimuš jagiid .
Figurene under gir et inntrykk av dette ved å vise utviklingen av antall dokumenter som årlig behandles over Sametingets journalsystem og antall saker behandlet i tilskuddsforvaltningen .	Govvosat vuolábealde čájehit man ollu dokumeanttat , maid Sámediggi jahkásaččat meannuda journálavuogádaga bokte , leat lassánan ja man ollu áššit meannuduvvojit doarjjahálddašeamis .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 212 av 377	212 siidu 379 siiddus
Antall dokumenter	Dokumeantalohkku
Antall dokumenter	Dokumeantalohkku
Utvikling TS- og DS-saker 1 400 1 278 1 200	TS ja DS áššiid ovdáneapmi 1 400 1 278 1 200
2007 TS-saker	2007 TS-áššit
2008 Delegasjonssaker	2008 Delegašuvdnaáššit
Totalt	Oktiibuot
Utfordringer Sametinget ble opprettet for sikre en likeverdig behandling av samene .	Hástalusat Sámediggi ásahuvvui dan dihte vai sámiide sihkkarastojuvvošii ovttadássásaš meannudeapmi .
Samisk språk og kultur anses som opprinnelige i Norge og har derfor samme krav på vern og utvikling som norsk språk og kultur .	Sámi giella ja kultuvrra leat leamaš álggu rájes Norggas , ja danne das leat seamma vuoigatvuohta suodjaluvvot ja ovddiduvvot go dáža kultuvra ja dárogiella .
I de over 20 årene Sametinget har eksistert , har vi oppnådd mye .	Dan 20 jagis maid Sámediggi lea doaibman , leat mii olahan ollu .
Rettsutviklingen er i positiv utvikling på mange områder .	Riekteovdáneapmi lea positiivvalaččat ovdáneamen ollu surggiin .
Samisk språk og kultur har fått økt status .	Sámi giella ja kultuvra leat ožžon buoret stáhtusa .
Samiske barn har fått rett til å få undervisning i og på samisk .	Sámi mánát leat ožžon vuoigatvuođa oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Likevel har vi mange utfordringer .	Dattetge leat mis ollu hástalusat .
Rettighetene er blitt bedre , men når Sametingets handlingsrom til å følge opp disse rettighetene i praktisk politikk nesten ikke er til stede , videreføres forskjellsbehandlingen av den samiske befolkningen i Norge .	Vuoigatvuođadilli lea buorránan , muhto go Sámedikki doaibmamunni čuovvolit dáid vuoigatvuođaid geavatlaš politihkas measta ii oppa leatge , de jotkojuvvo sámi álbmoga vealaheapmi Norggas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 213 av 377	213 siidu 379 siiddus
Sametinget må ha frihet til å legge premisser , utforme og forvalte samepolitikken i Norge .	Sámedikkis ferte leat friijavuohta bidjat eavttuid , hábmet ja hálddašit sámepolitihka Norggas .
Samhandlingsprosedyrer mellom Stortinget , regjeringen og Sametinget skal sikre at Sametinget kan ivareta denne rollen .	Ovttasdoaibmanprosedyrat Stuorradikki , ráđđehusa ja Sámedikki gaskka galget sihkkarastit ahte Sámediggi sáhttá gozihit dan rolla .
Konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og Regjeringen er med på å bidra til at samhandlingen mellom partene er god .	Konsultašuvdnašiehtadus Sámedikki ja Ráđđehusa gaskka váikkuha dan ahte ovttasdoaibman oassebeliid gaskka lea buorre .
Det er imidlertid viktig at konsultasjonsavtalen overholdes av begge parter , og at partene har en felles forståelse av hvordan konsultasjonsavtalen skal utføres i praksis .	Dattetge lea deaŧalaš ahte goappašat bealit dollet konsultašuvdnašiehtadusa , ja vai beliin lea oktasaš áddejupmi movt konsultašuvdnašiehtadus galgá geavahuvvot geavahusas .
En særlig budsjettmessig frihet for Sametinget er nødvendig for å sikre Sametingets autoritet og initiativrett i samepolitikken .	Sámediggái livčče erenoamáš dárbu oažžut friijavuođa bušeahta dáfus sihkkarastin dihte dan ahte Sámedikkis livčče autoritehta ja álggahanvuoigatvuohta sámepolitihkas .
For å sikre dette er det viktig å få på plass budsjettprosedyrer og årlige budsjettrammer som samsvarer med Sametingets rolle i samepolitikken .	Dán sihkkarastima dihte lea dárbu oažžut sadjái bušeahttaprosedyraid ja jahkásaš bušeahttarámmaid mat dávistit Sámedikki rollii sámepolitihkas .
Vi opplever at Sametingets andel av de nasjonale satsingene ikke står i forhold til de øvrige økningene på Statsbudsjettet og økninger knyttet til nasjonale reformer .	Mii vásihit ahte Sámedikki oassi nationála áŋgiruššamiin ii dávis eará lasáhusaide Stáhtabušeahtas ja lasáhusaide mat čatnasit nationála ođastusaide .
Dette har spesielt gått ut over samisk kultur , med museumsreformen og Kulturløftet som eksempler .	Dát lea čuohcan erenoamážit sámi kultuvrii , museaođastussii ja Kulturloktemii ovdamearkka dihte .
Samisk kulturutøvelse er med på å skape tilhørighet , trivsel , identitet og livskvalitet .	Sámi kulturbargu lea mielde addimin gullevašvuođa , loaktima , identitehta ja eallinkvalitehta .
I tillegg gir det viktige arbeidsplasser i små samfunn .	Dasa lassin addet dat deaŧalaš bargosajiid smávva servodagain .
Kultur er derfor høyt prioritert av Sametinget .	Danne lea kultuvra vuoruhuvvon bajás Sámedikkis .
Sametinget ser med bekymring på at det fortsatt er nedgang i antallet elever med samisk som andrespråk .	Sámediggi vuorjašuvvá dainna go ohppiidlohku geain lea sámegiella nubbingiellan ain njiedjá .
Elever som har samisk som andrespråk lærer ikke språket godt nok til å bli funksjonelt tospråklige , og det er mange utfordringer knyttet til samiskopplæringen , noe som fører til at mange elever opplever det som en merbelastning i skolehverdagen .	Oahppit geain lea sámegiella nubbin giellan eai oahpa giela doarvái bures nu ahte šattašedje doaibmi guovttegielagin , ja leat ollu hástalusat mat čatnasit sámegiela oahpahussii , mii dagaha dan ahte ollu oahppit atnet dan liige noađđin skuvlaárgabeaivvis .
Sametinget ønsker å snu denne utviklingen blant annet ved å se på nye opplæringsmodeller for faget samisk som andrespråk .	Okta sivva manne olbmot háliidit ássat sámi ássanguovlluin , lea oktavuohta sohkii ja sámi gillii ja kultuvrii .
Folketallet i samiske områder er fortsatt synkende .	Olbmuin ferte dattetge maiddái leat juoga mainna birget .
Spesielt unge kvinner flytter .	Eanet áŋgiruššan sámi ealáhusain buktá ássama giliide .
Det er derfor viktig å føre en politikk som gjør at samiske områder også er attraktivt for kvinner .	Barggolašvuođa oassi vuođđoealáhusain lea njiedjan , seammás leat unnit ođđa ásaheamit ealáhusovddidandoaibmaguovllus .
Folk må imidlertid også ha noe å leve av .	Sámi guovlluin ferte movttiidahttit ásahemiide .
Samtidig må primærnæringene må sikres gode rammevilkår .	Seammás ferte vuođđoealáhusaide sihkkarastit buriid rámmaeavttuid .
En lovfesting av samenes land- og ressursrettigheter og retten til næringsutøvelse vil bety mye for bosettingen i samiske områder , samisk kultur og kulturutvikling .	Sámiid eana- ja resursavuoigatvuođaid lága bokte nannen ja vuoigatvuohta ealáhusbargui mearkkaša ollu ássamii sámi guovlluin , sámi kultuvrii ja kulturovddideapmái .
Sametinget har derfor store forventninger til det videre arbeidet med oppfølgingen av Samerettsutvalget II og en videre oppfølging av Kystfiskeutvalget .	Danne leat Sámedikkis stuorra vuordámušat viidáset bargui Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvolemiin ja Riddoguolástuslávdegotti čuovvolemiin .
Det samiske samfunnet er i endring .	Sámi servodat lea rievdamin .
Flere og flere samer velger å bosette seg i byer og tettsteder .	Eanet ja eanet sápmelaččat válljejit ásaiduvvat gávpogiidda ja čoahkkebáikkiide .
Sametinget må derfor også arbeide for å trygge og utvikle gode bo- og levevilkår for samene i byene .	Danne ferte Sámediggi maiddái bargat dan ala ahte šaddet oadjebas ja buorit ássanja eallineavttut sámiide gávpogiin , ja ovddidit daid .
Dette krever en aktiv og tilpasset politikk , og det krevet en god dialog med lokale myndigheter .	Dát gáibida árjjalaš ja heivehuvvon politihka , ja gáibida buori gulahallama báikkálaš eiseválddiiguin .
Behandlingen av saken ble avsluttet 23.02.12 kl. 11.00	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 23.02.12 dii.11 . 00.
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 214 av 377	214 siidu 379 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog SF Arkivsaknr .	Ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja Stáhtavuvddiid gaskka Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 17.01.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12	Beaivi 17.01.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12
Saksnr. SR 011/12 PFK 002/12 SP 006/12	Áššenr. . SR 011/12 PFL 002/12 DC 006/12
Saken påbegynt 23.02.12 kl. 11.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 23.02.12 dii.11 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sámediggeráđdi / Sametingsrådet	Sámediggeráđdi / Sametingsrådet
Sámediggepresideanta Egil Olli ja Statskog SF stivrajođiheaddji Marit Arnstad / Sametgingspresiden Egil Olli og styreleder i Statskog SF Marit Arnstad Sámediggi / Sametinget / Statskog SF	Sámediggepresideanta Egil Olli ja Statskog SF stivrajođiheaddji Marit Arnstad / Sametgingspresiden Egil Olli og styreleder i Statskog SF Marit Arnstad Sámediggi / Sametinget / Statskog SF
Ášši / Sak 011/12 Ovttasbargoeišhtadus gaskal Sámedikki ja Statskog SF / Samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog SF Ovttasbargoeišhtadus gaskal Sámedikki ja Statskog SF .	Ášši / Sak 011/12 Ovttasbargoeišhtadus gaskal Sámedikki ja Statskog SF / Samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog SF Ovttasbargoeišhtadus gaskal Sámedikki ja Statskog SF .
/ Samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog SF	/ Samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog SF
Komeantaoassi Ovttasbargoeišhtadussii gaskal Sámedikki ja Statskog SF .	Komeantaoassi Ovttasbargoeišhtadussii gaskal Sámedikki ja Statskog SF .
/ Kommentardel til Samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog SF Sámediggi / Sametinget Ášši 21/10 Sámedikki minerálaplánaveahkki minerálaresurssaid iskkadeapmái ja doaimmaheapmái / Sak 21/10 Sametinget mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser Sámedikkis Statskog SF:ii / Sametinget Sámedikki minerálaplánaveahkki minerálaresurssaid til Statskog SF iskkadeapmái ja doaimmaheapmái / Sametingets mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser	/ Kommentardel til Samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog SF Sámediggi / Sametinget Ášši 21/10 Sámedikki minerálaplánaveahkki minerálaresurssaid iskkadeapmái ja doaimmaheapmái / Sak 21/10 Sametinget mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser Sámedikkis Statskog SF:ii / Sametinget Sámedikki minerálaplánaveahkki minerálaresurssaid til Statskog SF iskkadeapmái ja doaimmaheapmái / Sametingets mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget godkjenner samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Statskog SF inngått av sametingspresident Egil Olli og styreleder i Statskog SF Marit Arnstad 20. januar 2012 .	Sámediggi dohkkeha ovttasbargošiehtadusa gaskal Sámedikki ja Statskog SF maid sámediggepresideanta Egil Olli ja Statskog SF stivrajođiheaddji Marit Arnstad soabaiga ođđajagimánu 20. b. 2012 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 215 av 377	215 siidu 379 siiddus
Plan- og finans komiteens innstilling Innledning	Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álgu
Sametingsrådet og Statsskog SF har forhandlet fram en samarbeidsavtale knyttet til arealdisponeringssaker .	Sámediggeráđđi ja Statsskog SF leat šiehtadallan ovttasbargošiehtadusa areálahálddašanáššiid oktavuođas .
Denne avtalen legges nå fram for Sametinget til godkjenning .	Dát šiehtadus ovddiduvvo dál Sámediggái dohkkeheapmái .
Forslag Forslag 1	Evttohusat Evttohus 1
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) :	Evttohus Norgga sámiid riikkasearvvis ( NSR . ) :
Tilleggsforslag i forhold til rådets forslag : Sametinget har over tid stilt seg kritisk til mange av Statsskogs grunndisponeringer , spesielt de som innebærer irreversible inngrep i områder der samiske rettigheter fortsatt ikke er avklart .	Lasseevttohus ráđi evttohusa ektui : Sámediggi lea guhkit áiggi moaitán ollu Statsskoga vuođđohálddašemiid , erenoamážit daid mat mearkkašit eahpemáhcahahtti sisabahkkemiid daidda guovlluide gos sámi vuoigatvuođat eai leat vel čielgasat .
I forbindelse med inngåelse av samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statsskog SF understreker Sametinget følgende : Sametinget beklager at manglende framdrift i oppfølgingen av Samerettsutvalget II gir et behov for å komme fram til midlertidige løsninger som ikke innebærer anerkjennelse av samiske rettigheter .	Go ovttasbargošiehtadus gaskal Sámedikki ja Statsskog SF dahkkojuvvui , de deattuhii Sámediggi čuovvovačča : Sámediggi šálloša go váilevaš ovdáneapmi Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvoleamis dahká dárbbašlažžan gávdnat gaskaboddasaš čovdosiid mat eai mearkkaš sámi vuoigatvuođaid dohkkeheami .
Framdriften i avklaringen av rettigheter og forvaltning i det samiske området fra Troms og sørover må ha høy prioritet både fra Sametingets og Regjeringens side .	Vuoigatvuođaid ja hálddašeami čielggadeami ovdáneapmi sámi guovlluid várá Romssa fylkka rájes máttás guvlui ferte vuoruhuvvot bajás sihke Sámedikki ja Ráđđehusa bealis .
Denne samarbeidsavtalen demonstrerer behovet for å gjennomføre kartlegging av samiske rettigheter i området .	Dán ovttasbargošiehtadusa dahkan ii galgga man ge láhkai áddejuvvot molssaeaktun vuoigatvuođadohkkeheapmái . .
Sametinget stiller seg kritisk til arronderingssalg av eiendommer Statsskog i dag disponerer , men der rettighetsforholdene ikke er endelig avklart .	Sámediggi atná moaittehahttin go Statsskog čađaha daid opmodagaid arronderenvuovdimiid maid dat odne hálddaša , muhto gos vuoigatvuođadilit eai leat loahpalaččat čielggaduvvon .
Det må understrekes at Sametinget ikke har fullmakter til å konsultere om og evt. gi medhold til arealdisponeringer , i forhold til eventuelle rettighetshavere i de aktuelle områdene .	Ferte deattuhit ahte Sámedikkis eai leat fápmudusat konsulteret areálahálddašemiid birra ja vejolaččat mieđihit daidda , guoskevaš guovlluid vejolaš vuoigatvuođaeaiggádiid ektui .
Det understrekes i den sammenheng også at deler av den grunnen Statsskog disponerer omfatter arealer knyttet til grenseoverskridende reindrift .	Dán oktavuođas deattuhuvvo maiddái ahte oasit dain eatnamiin maid Statsskog hálddaša , leat areálat main lea rádjerasttideaddji boazodoallu .
Avtalen kan på ingen måte legge noen begrensninger for Sametingets mulighet til å fremme innsigelser i plansaker ihht .	Šiehtadus ii sáhte man ge láhkai gáržžidit Sámedikki vejolašvuođa vuosttaldit plánaáššiid Plána- ja huksenlága vuođul .
Avtalen gjør ikke rede for saksgang i tilfelle Sametinget ikke gir medhold til arealdisponeringer .	Šiehtadus ii čilge áššejođu dakkár diliin go Sámediggi ii mieđa areálahálddašemiide .
Det vil være i både Sametingets og Statsskogs interesse at man også i de tilfeller har en felles forståelse av hvordan sakene videre skal håndteres .	Livččii buorre sihke Sámediggái ja Statsskogii ahte dakkár diliin lea oktasaš áddejupmi das mo áššit galget meannuduvvot viidáseappot .
Hverken avtalen eller saken som en helhet sier noe om hvordan konsultasjonene skal forankres internt i Sametinget .	Ii šiehtadus ii ge ášši ollislaččat muital makkár vuođđu konsultašuvnnain galgá leat siskkáldasat Sámedikkis .
Dette må finne sin avklaring før avtalen trer i kraft .	Dasa ferte gávdnat čovdosa ovdalgo šiehtadus boahtá fápmui .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 216 av 377	216 siidu 379 siiddus
Forslag fra flyttsamelista Per A. Bæhr	Johttisápmelaččaidlisttu Per A. Bær evttohus :
Saken utsettes til neste plenumsmøte .	Ášši maŋiduvvo boahtte dievasčoahkkimii .
Forslaget ble trukket tilbake .	Evttohus gessojuvvui ruovttoluotta .
Forslag fra NSR Aili Keskitalo :	NSR áirras Aili Keskitalo evttohus :
Voteringen i saken utsettes til fredag 24.02.12 Frist for å fremme merknader / forslag utsettes til fredag 24.02.12 Vedtak :	Jienasteapmi maŋiduvvo bearjadahkii 24.02.12 . Áigemearri ovddidit mearkkašumiid / evttohusaid maŋiduvvui bearjadahkii 24.02.12 .
Voteringen i saken utsettes til fredag 24.02.12 Frist for å fremme merknader / forslag utsettes til fredag 24.02.12 kl.08 .	Mearradus : Jienasteapmi maŋiduvvo bearjadahkii 24.02.12 . Áigemearri ovddidit mearkkašumiid / evttohusaid maŋiduvvui bearjadahkii 24.02.12 dii.08 .
30 Forslag 2 fra representant Geir Tommy Pedersen , NSR .	30 Evttohus 2 Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR .
, / SáB APs sametingsgruppe , Árjá , Samer bosatt i Sør-Norge , Åarjel-Saemiej Gïelh :	, / SáB BB:a sámediggiejoavku , Árjá , Samer bosatt i Sør-Norge , Åarjel-Saemiej Gïelh evttohus :
Sametinget har over tid stilt seg kritisk til mange av Statsskogs grunndisponeringer , spesielt de som innebærer irreversible inngrep i områder der samiske rettigheter fortsatt ikke er avklart .	Sámediggi lea guhkit áiggi moaitán ollu Stáhtavuvddiid eanahálddašemiid , erenoamážit go sisabahkkemiid ii sáhte máhcahit dakkár guovlluin gos sámi vuoigatvuođat eai vel leat čielgasat .
Sametinget beklager manglende framdrift i oppfølgingen av Samerettsutvalget II .	Sámediggi šálloša go váilevaš ovdáneapmi Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvoleamis .
Sametinget vil presisere at en eventuell tilslutning til Statskog SF sine grunndisposijoner ikke kan oppfattes som en avklaring av samiske rettigheter .	Sámediggi áiddostahttá ahte vejolaš mieđiheapmi Statsskog SF eanahálddašemiide ii sáhte áddejuvvot sámi vuoigatvuođaid čielggadeapmin .
Det understrekes også at deler av den grunnen Statsskog disponerer omfatter arealer knyttet til grenseoverskridende reindrift .	Deattuhuvvo maiddái ahte osiin dain eatnamiin maid Statsskog hálddaša , doaimmahuvvo rájiidrasttideaddji boazodoallu .
Når det gjelder vurderingen av konsekvenser for endret bruk av arealer så skal samiske rettigheter i områdene sør for Finnmark ikke ha noe svakere rettsvern enn områdene i Finnmark .	Go guoská dan árvvoštallamii váikkuhusaid areálaid rievdaduvvon geavaheamis , de ii galgga sámi vuoigatvuođain guovlluin máttabealde Finnmárkku leat heajut riektesuodjalus go guovlluin Finnmárkkus .
Avtalen kan på ingen måte legge noen begrensninger for Sametingets mulighet til å fremme innsigelser i plansaker ihht .	Šiehtadus ii sáhte man ge láhkai gáržžidit Sámedikki vejolašvuođa vuosttaldit plánaáššiid Plána- ja huksenlága vuođul .
Det bør klargjøres hvordan resultatene av eventuelle konsultasjoner skal rapporteres til Sametinget .	Berre čielggaduvvot mo vejolaš konsultašuvnnaid bohtosat galget dieđihuvvot Sámediggái .
Avtalen gjør ikke rede for saksgang i tilfelle Sametinget ikke gir medhold til arealdisponeringer .	Šiehtadus ii čilge áššejođu dakkár diliin go Sámediggi ii mieđa areálahálddašemiide .
Det vil være i både Sametingets og Statsskogs interesse at man også i de tilfeller har en felles forståelse av hvordan sakene videre skal håndteres .	Livččii buorre sihke Sámediggái ja Statsskogii ahte dakkár diliin lea oktasaš áddejupmi das mo áššit galget meannuduvvot viidáseappot .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 217 av 377	217 siidu 379 siiddus
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 1 ble trukket Forslag 2 - Nytt tilleggsforslag ble vedtatt med 34 stemmer mot 3 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 1 gessojuvvui ruovttoluotta . Evttohus 2 - Ođđa lasseevtohus mearriduvvui 34 jienain 3 jiena vuostá .
Plan- og finanskomiteens tilrådning ble vedtatt med 34 stemmer mot 3 stemmer .	Plána- ja finánsalávdegotti ráva mearriduvvui 34 jienain 3 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Aili Keskitalo , saksordfører 2 Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk 3 Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen 4 Randi A. Skum Randi A. Skum 5 Per Andersen Bæhr Per Andersen Bæhr 6 Ragnhild Melleby Aslaksen Ragnhild Melleby Aslaksen 7 Jarle Jonassen	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Aili Keskitalo , áššejođiheaddji 2 Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk 3 Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen 4 Randi A. Skum Randi A. Skum 5 Per Andersen Bæhr Per Andersen Bæhr 6 Ragnhild Melleby Aslaksen Ragnhild Melleby Aslaksen 7 Jarle Jonassen
Replikk Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Ronny Wilhelmsen Ann-Mari Thomassen Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Anders Somby jr. .	Replihkka Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Ronny Wilhelmsen Ann-Mari Thomassen Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Jørn Are Gaski Anders Somby jr. .
Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk	Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk
Jarle Jonassen Egil Olli Willy Ørnebakk Arthur Johan Tørfoss Toril Bakken Kåven Geir Tommy Pedersen Toril Bakken Kåven Per Andersen Bæhr Willy Ørnebakk , forretningsorden Willy Ørnebakk , forretningsorden Aili Keskitalo , forretningsorden Per Andersen Bæhr , forretningsorden Aili Keskitalo , saksordfører Jarle Jonassen , forretningsorden Willy Ørnebakk ,	Jarle Jonassen Egil Olli Willy Ørnebakk Arthur Tørfoss Toril Bakken Kåven Geir Tommy Pedersen Toril Bakken Kåven Per Andersen Bæhr Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Per Andersen Bæhr , čoahkkinortnegii Aili Keskitalo , áššejođiheaddji Jarle Jonassen , čoahkkinortnegii Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 218 av 377	218 siidu 379 siiddus
forretningsorden Geir Tommy Pedersen , forretningsorden Aili Keskitalo , saksordfører Willy Ørnebakk Per Andersen Bæhr Alf Isaksen	Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii Aili Keskitalo , áššejođiheaddji Willy Ørnebakk Per Andersen Bæhr Alf Isaksen
VI Sametingets vedtak Sametinget godkjenner samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Statskog SF inngått av sametingspresident Egil Olli og styreleder i Statskog SF Marit Arnstad 20. januar 2012 .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi dohkkeha ovttasbargošiehtadusa gaskal Sámedikki ja Statskog SF maid sámediggepresideanta Egil Olli ja Statskog SF stivrajođiheaddji Marit Arnstad soabaiga ođđajagimánu 20. b. 2012 .
Sametinget har over tid stilt seg kritisk til mange av Statsskogs grunndisponeringer , spesielt de som innebærer irreversible inngrep i områder der samiske rettigheter fortsatt ikke er avklart .	Sámediggi lea guhkit áiggi moaitán ollu Stáhtavuvddiid eanahálddašemiid , erenoamážit go sisabahkkemiid ii sáhte máhcahit dakkár guovlluin gos sámi vuoigatvuođat eai vel leat čielgasat .
Sametinget beklager manglende framdrift i oppfølgingen av Samerettsutvalget II .	Sámediggi šálloša go váilevaš ovdáneapmi Sámi vuoigatvuođalávdegotti II čuovvoleamis .
Sametinget vil presisere at en eventuell tilslutning til Statskog SF sine grunndisposijoner ikke kan oppfattes som en avklaring av samiske rettigheter .	Sámediggi áiddostahttá ahte vejolaš mieđiheapmi Statsskog SF eanahálddašemiide ii sáhte áddejuvvot sámi vuoigatvuođaid čielggadeapmin .
Det understrekes også at deler av den grunnen Statsskog disponerer omfatter arealer knyttet til grenseoverskridende reindrift .	Deattuhuvvo maiddái ahte osiin dain eatnamiin maid Statsskog hálddaša , doaimmahuvvo rájiidrasttideaddji boazodoallu .
Når det gjelder vurderingen av konsekvenser for endret bruk av arealer så skal samiske rettigheter i områdene sør for Finnmark ikke ha noe svakere rettsvern enn områdene i Finnmark .	Go guoská dan árvvoštallamii váikkuhusaid areálaid rievdaduvvon geavaheamis , de ii galgga sámi vuoigatvuođain guovlluin máttabealde Finnmárkku leat heajut riektesuodjalus go guovlluin Finnmárkkus .
Avtalen kan på ingen måte legge noen begrensninger for Sametingets mulighet til å fremme innsigelser i plansaker ihht .	Šiehtadus ii sáhte man ge láhkai gáržžidit Sámedikki vejolašvuođa vuosttaldit plánaáššiid Plána- ja huksenlága vuođul .
Det bør klargjøres hvordan resultatene av eventuelle konsultasjoner skal rapporteres til Sametinget .	Berre čielggaduvvot mo vejolaš konsultašuvnnaid bohtosat galget dieđihuvvot Sámediggái .
Avtalen gjør ikke rede for saksgang i tilfelle Sametinget ikke gir medhold til arealdisponeringer .	Šiehtadus ii čilge áššejođu dakkár diliin go Sámediggi ii mieđa areálahálddašemiide .
Det vil være i både Sametingets og Statsskogs interesse at man også i de tilfeller har en felles forståelse av hvordan sakene videre skal håndteres .	Livččii buorre sihke Sámediggái ja Statsskogii ahte dakkár diliin lea oktasaš áddejupmi das mo áššit galget meannuduvvot viidáseappot .
Behandlingen av saken ble avsluttet 24.02.12 kl. 10.10	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 24.02.12 dii.10 . 10
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 219 av 377	219 siidu 379 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Norsk
Ášši / Sak OOUK 001/12 Ášši / Sak SP 007/12	Ášši / Sak BFOL 001/12 Ášši / Sak DC 007/12
Sametingsmelding om opplæring og utdanning Arkivsaknr .	Sámedikki dieđáhus oahpahusa ja oahpu birra Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Opplæring- , omsorg- og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđi Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 23.08.114 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12	Beaivi 23.08.11 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12
Saksnr. SR 088/11 OOUK SP 007/12	SR 088/11 BFOL 001/12 DC 007/12
Saken påbegynt 23.02.12 kl. 15.55	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 23.02.12 dii.15 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget har drøftet sametingsmeldingen om opplæring og utdanning .	Sámediggi lea digaštallan sámediggedieđáhusa oahpahusa ja oahpu birra .
Meldingen er vedlagt protokollen .	Dieđáhus lea mielde čoahkkingirjjis .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus : Álgu
Sametinget har lagt frem en melding om opplæring og utdanning .	Sámediggi lea ovdanbuktán Sámedikki oahpahusdieđáhusa .
Skolen er en av våre viktigste samfunnsinstitusjoner .	Skuvla lea okta min deháleamosservodatinstitušuvnnain .
Den er forankret i fortiden og skal ruste oss for fremtiden .	Dat lea čanastuvvon vássán áiggiide ja galgá ráhkkanahttit min boahtteáigái .
Merknader	Mearkašumit
Merknad fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Marit Kirsten A. Gaup , Árja , Odd Iver Sara og Åarjel-Saemiej Gielh , Leif Aksel Renfjell : Komiteen har behandlet Melding om Opplæring og utdanning , og vil påpeke at komiteens hovedfokus imidlertid er lik rett til opplæring for alle samer uavhengig av hvor de bor .	Mearkkašupmi Bargiidbellodaga Sámediggejoavkkus , Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski ja Marit Kirsten A. Gaup , Árjjas , Odd Iver Sara ja Åarjel-Saemiej Gielhas , Leif Aksel Renfjell : Lávdegoddi lea meannudan Sámedikki oahpahusdieđáhusa , ja áigu deattihit ahte lávdegotti váldofokus aŋkke lea seamma riekti oahpahussii buot sámiide vaikko gos sii oroš .
Komiteen er av den oppfatning at man ser få endringer i opplæringen før og etter innføringen av Kunnskapsløftet samisk .	Lávdegoddi oaivvilda ahte eai leat stuora rievdadusat oahpahusas ovdal ja maŋŋel go Máhttolokten – Sámi doaibmagođii .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Seammá dehálaš lea ahte oahppit geain leat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 220 av 377	220 siidu 379 siiddus
Like viktig er det at elever fra primærnæringene kan delta i praktisk opplæring med familien og at dette verdsettes faglig og i et samfunnsperspektiv .	čanastagat vuođđoealáhusaide besset praktihkalaš oahpu oažžut bearrašis ja ahte dat oahppu adnojuvvo árvvus sihke fágalaččat ja servodatperspektiivvas .
Det er viktig at kunnskapen om samiske samfunnsforhold , språk og kultur ivaretas gjennom kunnskapsløftet .	Lea dehálaš ahte máhttoloktema olis oahppu sámi servodatdilálašvuođaid , giela ja kultuvrra birra váldojuvvo vuhtii .
Det kan sikres gjennom at det blir en del av eksamensoppgaver og at kunnskapsmålet inngår i nasjonale prøver .	Dan sáhttá sihkkarastit jus dat šaddet oassin eksámenbihtáin ja jus gelbbolašvuođamihttomearri šaddá oassin našunála geahččalemiin .
Slik vil fokuset styrkes nasjonalt og bidra til kunnskapsspredning .	Dieinna lágiin nannejuvvo fokus našunalalaččat ja váikkuha oahppoviidáneapmái .
Det vil også være avgjørende at rådgivere og karriereplanleggere ved skolene har kunnskaper om det samiske samfunnet , slik at elever kan få tilstrekkelig kunnskap om ulike yrkesretninger .	Lea maid dárbbašlaš ahte skuvllaid ráđđeaddiin ja fidnobagadalliin lea oahppu sámi servodaga birra , nu ahte oahppit ožžot doarvái oahpu iešguđetge fidnogeainnuid birra .
Komiteen vil også understreke at samiske barn og unges samiske identitet og tilhørighet vil kunne bære preg av hvor i landet de er oppvokst , og at meldingens beskrivelser om samisk kultur ikke nødvendigvis er utfyllende .	Lávdegoddi áigu maid deattuhit ahte guđe guovllus riikas sámi mánát ja nuorat bajásšaddet sáhttá váikkuhit sin identitehtii ja gullevašvuhtii , ja dat mot dieđáhus govve sámi kultuvrra ii dárbbaš leat aiddolaš .
Komiteen mener det er en forutsetning for yrkesgrupper innen samfunnsplanlegging , jurister , helsepersonell og lærere å ha kjennskap til samisk samfunnsliv , kultur og næringer .	Lávdegoddi oaivvilda ahte virgejoavkkut nugo servodatplánejeaddjit , juristtat , dearvvašvuođabargit ja oahpaheaddjit fertejit dovdat sámi servodateallima , kultuvrra ja ealáhusaid .
Derfor bør disse områdene vektlegges gjennom høyskole- og universitetsutdanninger .	Danne fertešedje dat deattuhuvvot allaskuvla- ja universitehtaoahpuin dáin surggiin .
Komiteen har merket seg det er 40% reduksjon av samisk 2-elever ( de som får opplæring i samisk ) og mener det er bekymringsfullt .	Lávdegoddi lea oaidnán ja oaivvilda ahte lea vuorjašuhtti go sámegiela 2-ohppiid lohku ( sii geat ožžot oahpahusa sámegielas ) lea unnon 40 %ain .
Også antall samisk 1-elever ( de som får opplæring i og på samisk ) reduseres år for år .	Maiddái sámegiela 1 ohppiid lohku ( sii geat ožžot oahpahusas sámegielas ja sámegillii ) unnu jagis jahkái .
Det er en klar sammenheng med innføring av Kunnskapsløftet 06 , der mulighetene for å ha samisk språk og kultur som fag ble fjernet .	Dies lea čielga oktavuohta Máhttolokten 06 johtuibidjamiin , go vejolašvuohta válljet fága sámegiella ja sámi kultuvra váldui eret .
Dette var lavterskeltilbudet til de som ikke hadde samiske språkomgivelser .	Dát lei vuolimus fálaldat sidjiide geain ii lean sámi giellabiras .
Det var riktig å styrke samisk 2 , men man kan diskutere om fag- og timefordelingen har hatt en så negativ virkning at det er betydelig frafall fra samisk opplæring .	Lei riekta nannet sámegiela 2 , muhto lea digaštallanveara ahte lei go fága- ja diibmojuogus nu heajos váikkuheapmi ahte oallugat luhpe sámegieloahpahusas .
En annen utfordring i forhold til målet om at de samene som ønsker får nødvendig opplæring , er at det kan synes som at gutter i mindre grad enn jenter velger samisk .	Nubbi hástalus dan mihttomeari ektui ahte dat sápmelaččat geat háliidit , ožžot dárbbašlaš oahpahusa , lea ahte orru leamen nu ahte unnit bártnit go nieiddat válljejit sámegiela .
Slik det er i dag , skiller språket den samiske befolkninga .	Nu go dilli lea odne , de sirre giella sámi álbmoga .
Språket gir felles identitet .	Giella addá oktasaš identitehta .
Fag- og timefordelingen er grunnlaget for hvordan skolene og skoleeier klarer å organisere og gjennomføre samiskundervisning .	Fága- ja diibmojuohku lea vuođđun movt skuvllat ja skuvlaeaiggádat nagodit organiseret ja čađahit sámegieloahpahusa .
Dette får størst negative konsekvenser for 2. språkselevene utenfor samisk språkforvaltningsområde .	Heajumus váikkuheapmi lea dás ohppiide olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , geain lea sámegiella nubbingiellan .
Bruken av Øst- / skoltesamisk språk må kartlegges , slik at det kan danne grunnlag for å sette i gang opplæring .	Nuortalaš- / skoaltasámegiela geavaheami ferte kártet , vai lea vuođđu bidjat johtui oahpahusa .
En slik behovskartlegging vil gi en nødvendig oversikt over hvordan behovet er .	Dakkár kártemis sáhttá oažžut dárbbašlaš gova das ahte makkár dárbbut leat .
Det må igangsettes en satsing på samarbeid med opplæringsmyndigheter og - institusjoner i Finland og Russland , men også et samarbeid mellom de skolene som naturlig bør samarbeide pga. beliggenhet og nærhet .	Ferte bidjat johtui ovttasbarggu oahpahuseiseválddiin- ja ásahusaiguin Suomas ja Ruoššas , muhto maiddái ovttasbargu gaskal daid skuvllaid mat lunddolaččat berrejit ovttasbargat go leat lahkalaga .
Det må også utpekes ressursskoler for øst- / skoltesamisk opplæring , som kan sørge for nødvendig opplæring i disse språkene , slik at språket kan revitaliseres .	Ferte maiddái nammadit Resursaskuvllaid nuorta- / skoaltasámi oahpahusa várás , mat gozihit dárbbašlaš oahpahusa dáin gielain , vai bastet fas ealáskahttit .
Det kan trekkes inn erfaringer fra grenseoverskridende samarbeid og opplæringsmodeller fra andre områder , som eks. sørsamisk område , men må bygge på erfaringer en har fra enaresamisk , som har de samme samfunnsmessige omgivelsene .	Sáhttá viežžat vásáhusaid rájáidrasttideaddji ovttasbarggus ja oahpahusmodeallain eará guovlluin , omd lullisámi guovlluin , muhto ferte gal váldit vuođu dain vásáhusain mat leat anársámegielas , gos lea seammalágan servodatbiras .
Det må også legges vekt på å se det tospråklige potensialet i revitaliseringsarbeidet .	Ferte maiddái deattuhit guovttegielat vejolašvuođaid oaidnit ealáskahttinbarggus .
Språkvitaliseringen må inngå som en del av ordinært opplæringstilbud til den øst- / skoltesamiske befolkningen .	Giellaealáskahttin ferte šaddat oassin dábálaš oahpahusfálaldagas nuorta- / skoaltasámi álbmogii .
For at det skal lykkes å revitalisere språket , er det viktig å slå fast at også voksne må få anledning til å tilegne seg dette språket .	Jus galgá lihkostuvvat giela ealáskahttimiin , de lea dehálaš dadjat ahte maiddái rávisolbmot fertejit oažžut vejolašvuođa oahppat dan giela .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 221 av 377	221 siidu 379 siiddus
Lærere En av de viktigste faktorene for å gi samiske barn og unge kvalitativt god opplæring , i tråd med gjeldene læreplaner og innenfor rammene av fag- og timefordeling , er tilgang på lærerkrefter .	Oahpaheaddjit Jus galgá sáhttit sámi mánáide ja nuoraide buori oahpahusa mas lea buorre kvalitehta , dálá oahppoplánaid ja fága- ja diibmojuohkima rámmaid siskkobealde de lea okta deháleamos fáktoriin ahte oahppofámut leat olahanmuttus .
Samtidig registrerer komiteen at det i 2011 var det ikke var tilstrekkelig antall kvalifiserte søkere til den samiske lærerutdanningen ved Sámi allaskuvla til at utdanningen ble igangsatt .	Seammás oaidná lávdegoddi ahte 2011:s eai lean doarvái dohkálaš ohccit sámi oahpaheaddjiohppui Sámi allaskuvllas , sáhttit dan bidjat johtui .
Det må derfor avdekkes hva som er årsaken til at søkningen til samisk lærerutdanning ikke er tilfredsstillende .	Dan sivas ferte čielggaduvvot mii lea sivvan go ohcamat sámi oahpaheaddjiohppui leat nu unnán .
Videre må det kartlegges hvordan Sametinget kan bidra til å tilrettelegge for at det utdannes flere samiske lærere .	Viidáseappot ferte kártejuvvot movt Sámediggi sáhttá váikkuhit dasa ahte oažžut eanet sámegielat oahpaheddjiid .
Det vil være avgjørende for rekrutteringen at det oppfattes som attraktivt å bli samisklærer .	Dat ahte sámegieloahpaheaddjibargu oidnojuvvo geasuheaddji bargun , ferte lea mearrideaddjin rekruteremii .
For at dagens elever skal ønske å ta en slik utdanning , må deres egen opplæring oppfattes som positiv , viktig og spennende .	Jus otná oahppit galget sávvat dákkár oahpu váldit , de ferte sin iežaset oahpahus leat positiiva , dehálaš ja gelddolaš .
Komiteen er også kjent med at Universitetet i Tromsø jobber med en utvikling av samisk innhold i den nye femårige lærerutdanningsmasteren som tilbys ved UiT .	Lávdegoddi diehtá maid ahte Romssa universitehta bargá sámi sisdoalu ovdánahttimiin ođđa 5- jagáš oahpaheaddjioahpu váldofágaoahpus maid UIT fállá .
Et viktig grep fra lærerutdanningsinstitusjonenes side er å fokusere på samisk innhold i lærerutdanningen .	Sámegiela sisdollui bidjat fokusa oahpaheaddjioahpus , lea dehálaš dahkku oahpaheaddjioahppoinstitušuvnnain .
Komiteen er opptatt av at de som ønsker det , skal kunne lære seg samisk .	Lávdegoddái lea dehálaš , ahte sii geat háliidit dan , galget beassat oahppat sámegiela .
Dette er et lavterskeltilbud , som også kan tilbys som fjernundervisning fra flere videregående skoler .	Dá lea fálaldat masa eai leat stuora gáibádusat , mii maid sáhttá fállojuvvot gáiddusoahpahussan máŋgga joatkkaskuvllas .
En forutsetning for å lykkes med dette , er at brukerne har tilstrekkelig teknisk utstyr , kunnskap om bruk av dette , og kunnskap om prinsipper for fjernundervisning .	Eaktun lihkostuvvat dáinna , lea ahte geavaheddjiin leat doarvái teknihkalaš rusttegat , máhttu daid geavahit ja máhttu gáiddusoahpahusa prinsihpaid birra .
Fjernundervisning er undervisningsmetode som omfatter bl.a. pedagogikk , teknologi og instruksjonsapparat som er integrert og tilrettelagt for eleven og læreren .	Gáiddusoahpahus lea oahpahusmetoda mii sisttisdoallá earret eará pedagogihka , teknologiija ja bagadallanapparáhta mii lea ovttaiduvvan ja heivehuvvon oahppái ja oahpaheaddjái .
Det tilbys i dag fjernundervisning i samiske språk både på grunnskolen og i videregående skole .	Odne fállojuvvo gáiddusoahppu sámi gielain sihke vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas .
Fjernundervisning har andre utfordringer enn klasseromsundervisning og derfor trenger lærer og elev best mulig opplæring innenfor fjernundervisning .	Gáiddusoahpahusas leat eará lágan hástalusat go luohkkálanjaoahpahusas , ja danin dárbbašeaba sihke oahpaheaddji ja oahppi oahpu čađahit gáiddusoahpahusa .
Det må også gis opplæring i fjernundervisning som undervisningsform i lærerutdanningen .	Oahpaheaddjioahpus ferte maid addot oahppu čađahit gáiddusoahpahusa .
Det er med på å sikre kvalitet i tjenestene og sikkerhet for brukerne .	Dát lea mielde sihkkarastime bálvalusaid kvalitehta ja sihkarvuođa geavaheddjiide .
Kompetansen er viktig i forhold til opplæring av ansatte og i utvikling og evaluering av tilbud til elevene .	Gelbbolašvuohta lea dehálaš bargiid oahpaheami ektui ja fálaldaga evalueremii ja ovdánahttimii ohppiide .
For at det skal være mulig å tilby dette , vil det være vesentlig at refusjonsordningen også dekker dette faget .	Jus dán galgá sáhttit fállat , de lea dehálaš ahte refušuvdnaortnet maiddái gokčá dán fága .
Opplæringsmodeller Komiteen mener Sametinget må arbeide aktivt med å innføre nye , såkalte sterke opplæringsmodeller , i den samiske skolen .	Oahpahusvuogádagat Lávdegotti mielas Sámediggi ferte aktiivvalaččat bargat bidjat johtui ođđa , nu gohčoduvvon garra oahpahusvuogádagaid , sámi skuvllas .
Prosjekter som har vært gjennomført , må brukes som mulige løsninger .	Prošeavttat mat leat čađahuvvon , fertejit adnot vejolaš čoavddusin .
Kunnskapen om disse modellene , må spres ut i skoleverket i Norge .	Máhttu dáid vuogádagaid birra , ferte háddjejuvvot Norgga skuvlavuogádahkii .
Sametinget støtter og vil fortsatt bidra til å utvikle metoder , for å implementere og eventuelt tilpasse modellene slik at de kan passe inn både innenfor og utenfor samiske språkforvaltningsområder .	Sámediggi doarju ja ain áigu váikkuhit dasa ahte ovdánahttit vuogádagaid , vai sáhttit sajustit ja maiddái heivehit vuogádagaid nu ahte heivejit sihke siskkobealde ja olggobealde sámegiela hálddašanguovlluid .
Wales-modellen , som er en sterk opplæringsmodell med tidlig introduksjon av språket , med økende vekt på minoritetsspråket utover i skolegangen , er en modell som kan tilpasses barnehage- og skolesystemet i Norge .	Walesvuogádat , mii lea okta garra oahpahusvuogádat gos giella oahpahuvvo árrat , ja gos unnitlogugiella lasihuvvo dađistaga skuvlaáigodagas , lea vuogádat man sáhttá heivehit mánáidgárde- ja skuvlavuogádahkii Norggas .
Samisk som 2. språk må videreføres der det ikke er mulig å bruke en sterk opplæringsmodell , men målsetningene for faget må justeres slik at det blir mer realistisk .	Sámegiella nubbingiellan ferte jotkojuvvot doppe gos ii leat vejolaš atnit garra oahpahusmodealla , muhto fágii mihttomearit fertejit rievdaduvvot nu ahte šattašii eanet vejolažžan duohtandahkkojuvvot .
Samiske språklige arenaer - språksamlinger for grunnskolen og vgs Språkreir og språkbad er modeller som ser ut til å bidra positivt for den samiske eleven .	Sámi giellaarenat - giellačoagganeamit vuođđoskuvllaid ja joatkkaskuvllaid várás Giellabeasit ja giellalávgunvuogádagat leat vuogádagat mat váikkuhit positiivvalaččat sámi ohppiide .
Mulighetene for å møte andre samer , og få opplæring i et større miljø kan være en motivasjonsfaktor .	Vejolašvuohta deaivat eará sápmelaččaid , ja oahpahusa oažžut stuorit birrasis sáhttet leat mielde movttiidahttimis .
Sette samisk språk i en kulturell sammenheng Bygge nettverk og sosialt fellesskap for samiske elever i regionen Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámi giela bidjat kultuvrralaš oktavuhtii Hukset fierpmádaga ja sosiálalaš oktavuođa sámi ohppiide guovllus Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 222 av 377	222 siidu 379 siiddus
Språkbad og språkleir et viktig samarbeidsforum for skoler , lærere og foreldre for samisk elever .	Giellalávgun ja giellabeasit leat dehálaš ovttasbargobáikkit skuvllaide , oahpaheddjiide ja sámi mánáid váhnemiidda .
Læremidler Læremidler er en forutsetning for å kunne nå målene i Kunnskapsløftet .	Oahpponeavvut Jus galgá joksat máhttoloktema ulbmiliid , de dat eaktuda ahte leat oahpponeavvut .
Komiteen er kjent med at mange i skoleverket mener dette er det viktigste tiltaket Sametinget har igangsatt i de senere år .	Lávdegoddi diehtá ahte oallugiid skuvlavuogádagas oaivvildit ahte dát lea dat deháleamos doaibmabidju maid Sámediggi lea bidjan johtui daid maŋemus jagiid .
Det vil imidlertid være et viktig tiltak fortsatt , for sikre at samiske elever og lærere har lik tilgang til læremidler som andre elever .	Lihkká lea okta dehálaš doaibmabidju sihkkarastindihte ahte sámi oahppit ja oahpaheaddjit ožžot seamma mađe oahponeavvuid go earát .
Komiteen peker på at læremidler for elever i videregående opplæring på sør- og lulesamisk må prioriteres .	Lávdegoddi čujuha dasa ahte oahpponeavvut joatkkaoahpahussii lulli – ja julevsámegillii fertejit vuoruhuvvot .
Videre har komiteen merket seg at samiske foreldre ikke har hatt mulighet til å arbeide med samisk utdanningspolitikk .	Viidáseappot lea lávdegoddi fuobmán ahte sámi váhnemiin ii leat leamaš vejolašvuohta bargat sámegiela oahpahuspolitihkain .
Komiteens oppfatning er at Sametinget må ta ansvar for å etablere et rådgivende utvalg for foreldrene , slik at det er et systematisk arbeid for å sikre samiske foreldres stemme .	Lávdegotti ipmárdus lea ahte Sámediggi ferte váldit ovddasvástádusa ásahit ráđđeaddi lávdegotti váhnemiid várás , vai šaddá systemáhtalaš bargu sihkkarastit ahte sámi váhnemat gullojit .
Det vil også lette arbeidet videre med opplæring , utdanning , språk og høyere utdanning .	Dát geahpeda maid viidásit barggu oahpahusain , oahpuin , gielain ja alitoahpuin .
Reindrift og duedtie / duodji er viktige språk , kulturelle og kunnskapsarenaer .	Boazodoallu ja duodji leat dehálaš giella- kultuvrralaš- ja máhttoarenat .
Det bør utvikles entreprenører og innovasjonsprogrammer innen disse på videregående nivå , slik at man styrker næringene og arenaene for samisk språk , kultur og erfaringsbasert kunnskap .	Ealáhushutkan ja innovašuvdnaprográmmat fertejit ráhkaduvvot dáin surggiin joatkkaskuvlla dásis , vai nanne sámi giela , kultuvrra ja vásihusaid nala huksejuvvon máhtu ealáhusaide ja arenaide .
Det skal iverksettes tiltak som styrker , videreutvikler og bidrar til flere samiskspråklige arenaer .	Doaibmabijut fertejit biddjot johtui mat nannejit , ovdánahttet ja mielddisbuktet eanet sámegielat arenaid .
Arbeidet i de samiske næringene reindrift og duedtie / duodji er viktige samiskspråklige arenaer , men også viktig for samisk næringsutvikling .	Barggut sámi ealáhusain boazodoalus ja duojis leat dehálaš sámegielat arenat , muhto maiddái dehálaččat sámi ealáhusovdánahttimii .
Komiteen vil også bemerke at samisk språk var aktivt brukt innenfor primærnæringer som jordbruk og fiske og det må også her gjøres tiltak for å revitalisere samisk språk .	Lávdegoddi áigu maid namuhit ahte sámi giella geavahuvvui aktiivvalaččat vuođđoealáhusain dego eanandoalus ja guolásteamis ja ahte dain surggiin fertejit doaibmabijut biddjot johtui ealáskahttindihte sámi giela .
Dette kan gjøres gjennom de videregående utdanningene for de enkelte fag .	Dán sáhttá dahkat joatkkaskuvlaoahpu bokte dáid iešguđet fágain .
Disse arenaene må ivaretas og styrkes gjennom aktivt språkarbeid .	Dáin arenain ferte váldit vára ja nannet aktiivvalaš giellabargguid bokte .
og utvikling av duedtie / duodji og fagarbeiderutdanning for reindrift må prioriteres .	Ja duodje- ja boazodoallu fágabargiidoahpahusa ferte vuoruhit .
Andre viktige tiltak er å skape nye arenaer utenfor skole og familie hvor samisk snakkes og synliggjøres .	Eará dehálaš doaimmat leat háhkat ođđa arenaid olggobealde skuvlla ja bearraša gos sámegiella hubmojuvvo ja čalmmustahttojuvvo .
Det må tilrettelegges for økt bruk av samisk hverdagsspråk .	Ferte láhčit dili sáhttit eanet atnit sámegiela árgabeaigiellan .
Det er også viktig å synliggjøre det samiske i det offentlige rom .	Lea maid dehálaš čalmmustahttit sámi giela almmolašvuođas .
Man må derfor jobbe for bedre rutiner i offentlig sammenheng i forhold til det samiske .	Dan sivas ferte háhkat buoret rutiinnaid almmolaš oktavuođain sámi giela ektui .
Samarbeid over landegrensene er svært viktig i den forbindelse fordi det kan fremme naturlige samiskspråklige arenaer .	Ovttasbargu riikkarájáid rastá lea hui dehálaš dán oktavuođas go dat sáhttet ovddidit lunddolaš sámegielat arenaid .
Ved initiering og gjennomføring av tiltak må man dra veksler på fagpersoner og andre fagmiljøer i samisk område . Dette gjelder også på tvers av både fylkes- / landegrenser .	Go bidjá johtui ja čađaha doaibmabijuid de ferte atnit ávkki fágaolbmuin ja eará fágabirrasiin sámi guovllus , dát mearkkaša maiddái fylkka- ja riikkarájáid rastá .
I forlengelsen av dette er det også viktig at fokus på videregående opplæring innenfor alle relevante forhold for samisk språk , næring og samfunnsforhold i Sápmi må styrkes .	Dása lasihuvvo vel ahte lea maiddái dehálaš ahte fokus joatkkaskuvlaoahpahusas buot guoskevaš diliin sámi giela , ealáhusaid ja servodatdiliid ektui Sámis fertejit nannejuvvot .
Komiteen ser behov for ressursskoler innenfor videregående opplæring .	Lávdegoddi oaidná dárbbu resursaskuvllaide joatkkaoahpahusa siskkobealde .
Det må her søkes løsninger på ressurskoler gjennom de 2 statlige videregående skoler og fylkeskommunene som skoleeiere .	Resursaskuvlii čovdosiid ferte ohcat min guovtti stáhtalaš joatkkaskuvllaid bokte ja fylkkasuohkaniid bokte mat leat skuvlaeaiggádat .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 223 av 377	223 siidu 379 siiddus
Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , og Miriam Paulsen : Kunnskap bygger fremtiden Innledning Sametinget har siden opprettelsen av Sametinget hatt fokus på den samiske skolen både gjennom arbeid rettet mot Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet samt andre aktører i skolen .	Mearkkašupmi Norgga Sámiid Riikkasearvvis , Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám ja Miriam Paulsen Máhttu duddjo boahtteáiggi Álggahus Sámediggi lea dan rájes go Sámediggi ásahuvvui čalmmustuhttán sámi skuvlla sihke Máhttodepartemeantta ja Oahpahusdirektoráhta ektui ja eará oassálastiid ektui .
Utviklingen har blant annet ført til endringer i opplæringsloven og tilhørende forskrifter , delegert myndighet for Sametinget å fastsette samiske læreplaner , overføring av tidligere Samisk Utdanningsråd ( SUR ) til Sametinget , Reform 97-samisk , Kunnskapsløftet-samisk og videre at samisk innhold er fastsatt i retningslinjene for den nye GLU 1-7 trinn og 5-10 trinn .	Ovdáneapmi lea earret eará mielddisbuktá rievdadusaid oahpahusláhkii ja dasa gulli láhkaásahusaide , fápmudan válddi Sámediggái mearridit sámi oahppoplánaid , ovddeš Sámi oahpahusráđi ( SOR ) sirdima Sámediggái , Ođastusa 97-sámi , Máhttoloktema - sámi ja viidáseappot ahte sámi sisdoallu lea mearriduvvon ođđa GLU 1-7 ja 5-10 cehkiid njuolggadusain .
Videre har Sametinget over tid prioritert stipender til elever som tar samisk , stipend til utdanninger som det er behov for innenfor skolesektoren og prosjekter for å utvikle tilbudet i skolen med tanke på samiske emner .	Viidáseappot lea Sámediggi guhkit áiggi vuoruhan stipeanddaid daidda ohppiide geain lea sámegiella , stipeandda dakkár oahpuide maidda lea dárbu skuvlasuorggis ja prošeavttaid mat ovddidit fálaldagaid skuvllas main leat sámi fáttát .
Det er også prioritert å utvikle metodikk for lesing i samisk , prosjekter for å styrke samisk innhold i skolefritidsordningen samt læremiddelutvikling og utvikling av terminologi .	Vuoruhuvvon lea maid ovddidit vuogi lohkamii sámegielas , prošeavttat mat nannejit sámi sisdoalu skuvlaastoáiggiortnegis ja oahpponeavvoráhkadeapmi ja terminologiijaovddideapmi .
Det er svært positivt at Sametinget fremmer en sametingsmelding om opplæring og utdanning , fordi utdanning og opplæring er så sentralt i samfunnsutviklingen .	Lea hui buorre go Sámediggi ovddida sámediggedieđáhusa oahpaheami ja oahpu birra , go oahppu ja oahpaheapmi lea nu deaŧalaš servodatovdáneapmái .
Skolen har stor betydning både for den enkelte og samfunnet som helhet .	Skuvla mearkkaša ollu sihke ovttaskas olbmui ja olles servodahkii .
Satsning på skole og utdanning er avgjørende for at det samiske samfunnet skal utvikles i tråd med det samiske folkets egne visjoner , prioriteringer og ressurser .	Áŋgiruššan skuvllain ja oahpuin lea mearrideaddjin dasa ahte sámi servodat galgá ovdánit sámi álbmoga iežas višuvnnaid , vuoruhemiid ja resurssaid vuođul .
Hovedfokus for Sametingets opplærings- og utdanningsmelding må og skal være den samiske eleven i sentrum og arbeid for å styrke , utvikle og sikre kvaliteten i den samiske skolen .	Sámedikki oahpahus- ja oahppodieđáhusa váldofokus ferte leat ahte sámi oahppi galgá leat guovddážis ja ahte veahkehit nannet , ovddidit ja sihkkarastit sámi skuvlla kvalitehta .
Sametingets politikk i forhold til opplæring og utdanning bør ta utgangspunkt i det forhold at utdanning og opplæring er et område hvor intern samisk selvbestemmelse kan utøves i langt større grad enn det som er tilfellet i dag .	Sámedikki politihkka oahpahusa ja oahpu ektui berre váldit vuolggasaji das ahte oahppu ja oahpahus lea dakkár suorgi mas siskkáldas sámi iešmearrideami sáhttá čađahit mealgat viidábun go dan mii dál dahkkojuvvo .
Sametinget bør i et selvbestemmelsesperspektiv selv beslutte saker som utdanning og opplæring , og videre ha anledning til å beslutte innhold og organisering av denne .	Sámediggi berre iešmearridanperspektiivvas ieš mearridit dakkár áššiin go oahppu ja oahpahus , ja Sámediggi berre viidáseappot beassat mearridit dan sisdoalu ja organiserema .
Urfolkserklæringens ( UNDRIP ) art. 14 fastslår at urfolk har rett til å etablere og kontrollere egne utdanningsinstitusjoner .	Álgoálbmotjulggaštusa ( UNDRIP ) art. 14 deattasta ahte álgoálbmogiin lea vuoigatvuohta ásahit stivret iežaset oahpahusásahusaid .
Situasjonen i den samiske skolen i dag kan oppsummeres med et velkjent begrep : det er langt fra plan til praksis .	Sámi skuvlla dili sáhttá dál govvidit oahpes dajaldagain : lea guhki plánas geavadii .
Undersøkelser som blant annet Nordlandsforsking , Norut og Høgskolen i Finnmark har gjort ved evaluering av Kunnskapsløftet samisk på oppdrag fra Utdanningsdirektoratet gir en oversikt som tar utgangspunkt i noen områder og noen problemstillinger som har reist seg i kjølvannet av skolereformen Kunnskapsløftet .	Iskkadeamit maid earret eará Nordlandsforsking , Norut ja Finnmárkku allaskuvla leat čađahan go sii leat árvvoštallan Máhttoloktema sámi Oahpahusdirektoráhta ovddas , čájeha visogova mii váldá ovdan muhtun guovlluid ja muhtun čuolbmačilgehusaid mat leat čuožžilan maŋŋá skuvlaođastusa Máhttoloktema .
Disse evalueringene kan selvsagt ikke gi en fullstendig oversikt , men er likevel betydningsfull i forhold til det arbeid Sametinget skal stå for i forbindelse med utviklingen av en prinsipiell og overordnet samisk skole og utdanningspolitikk .	Dát árvvoštallamat eai dieđusge sáhte addit dievaslaš visogova , muhto dat leat dattetge mávssolaččat dan bargui maid Sámediggi galgá čađahit ovddidemiin prinsihpalaš ja bajimus sámi skuvla- ja oahpahuspolitihka .
Også tidligere evalueringer har avdekket viktige utfordringer .	Maiddái ovdalis árvvoštallamat leat almmustahttán deaŧalaš hástalusaid .
Det er avgjørende at det iverksettes mer forsking på forholdene i den samiske skolen .	Mearrideaddjin lea ahte sámi skuvlla dilit dutkojuvvojit eanet .
Uten slik kunnskap er det utfordrende å utforme og etablere en målrettet og virkningsfull samisk utdanningspolitikk på et overordnet nivå .	Dakkár máhtu haga lea hástaleaddjin hábmet ja ásahit ulbmillaš ja váikkuhanfámolaš sámi oahpahuspolitihka bajimus dásis .
Side 224 av 377	224 siidu 379 siiddus
Ut fra dette reiser det seg også helt egne utfordringer for den politikkutvikling som Sametinget skal forestå .	Dán vuođul čuožžilit maiddái áibbas sierra hástalusat dan politihkkaovddideapmái maid Sámediggi galgá čađahit .
Den samiske skolen er i dag i konkurranse med den norske skolen på mange vis .	Sámi skuvla gilvvohallá dál máŋgga dáfus dáža skuvllain .
Foreldre og elever må vurdere om kvaliteten og innholdet i den samiske skolen er like god som det vi finner i den norske skolen .	Váhnemat ja oahppit fertejit árvvoštallat lea go sámi skuvllas seamma buorre kvalitehta ja sisdoallu go dáža skuvllas .
Dette innebærer at usikkerhet og spørsmål knyttet til ressurssituasjonen i den samiske skole vil være avgjørende for om samiske elever får et samisk skoletilbud .	Dat mielddisbuktá eahpesihkarvuođa ja gažaldaga sámi skuvlla resursadillái ja mearrida dan ahte oažžot go sámi oahppit sámi skuvlafálaldaga .
Valgfrihet kan være en god og nødvendig sak , men det er ikke et rimelig konkurranseforhold at den norske skole har tilgjengelig betydelig mer ressurser enn den samiske skolen – både menneskelig , økonomisk , rammeverksmessig og i forhold til politisk prioritet og oppmerksomhet .	Válljenfriijavuohta sáhttá leat buorre ja dárbbašlaš , muhto ii leat govttolaš ahte dáža skuvllas leat mealgat ollu eanet resurssat go sámi skuvllas – sihke olbmuid , ekonomiija , rámmaid ektui ja politihkalaš vuoruheami ja fuomášumi dáfus .
At både sentrale myndigheter og lokale skoleeiere og skoleledere har et stemoderlig forhold til den samiske skolen og den samiske eleven utgjør en trussel for samiske barns muligheter og rettigheter til å lære sitt eget språk og få en grunnopplæring som tar utgangspunkt i elevens samiske bakgrunn .	Dat ahte sihke guovddáš eiseválddiin ja báikkálaš skuvlaeaiggádiin ja skuvlajođiheddjiin lea eahpevuoiggalaš oktavuohta sámi skuvlii ja sámi oahppái , lea áittan sámi mánáid vejolašvuođaide ja vuoigatvuođaide beassat oahppat iežaset giela ja oažžut vuođđooahpu man vuođđun lea oahppi sámi duogáš .
Sametingets politikk må overkomme denne problemstillingen ved å sikre at alle samiske barn har tilgang til et utdanningstilbud som er kvalitetsmessig og innholdsmessig likeverdig det tilbudet som alle andre elever mottar i Norge .	Sámedikki politihkka ferte bihtit dán čuolbmačilgehusas dainna lágiin ahte sihkkarastit buot sámi mánáide dakkár oahppofálaldaga mas lea kvalitehta ja sisdoalu dáfus seamma árvu go dan fálaldagas maid buot oahppit Norggas ožžot .
Det er et paradoks at undervisningen i faget samisk og opplæringen i den samiske skole ikke er foregangseksempler i verden på vellykket tilrettelegging og tilpasning for urfolk .	Lea iešvuosttaldeaddjin go oahpahus sámegielfágas ja oahpahus sámi skuvllaš ii leat ovdamearkan máilmmis dakkár láhčimii ja heiveheapmái álgoálbmogiidda mii lea lihkostuvvan .
Det er også verdt å merke seg at det i land som Skottland , Wales og Israel har blitt iverksatt andre tiltak enn her for å lykkes i forhold til språklige minoriteter .	Fuomášanveara lea maid ahte dakkár riikkat go Skottland , Wales ja Israel leat čađahan eará doaibmabijuid go dáppe vai sii lihkostuvvet gielalaš minoritehtaid ektui .
Det er blant språkforskere alminnelig kjent at systemisk opplæring i forhold til en svak språkmodell ikke nødvendigvis resulterer i funksjonell tospråklighet for elever med minoritetsspråklig bakgrunn .	Gielladutkiid gaskkas lea dábálaččat dohkkehuvvon ahte systemáhtalaš oahpahus heajos giellamodealla ektui ii dárbbaš buvttihit doaibmi guovttegielalašvuođa daidda ohppiide geain lea minoritehtagielalaš duogáš .
Man må derfor kunne si at en ny politikk på utdannings- og opplæringsfeltet må ha fokus på metodeutvikling , blant annet i lys av de metodiske prosjekter som Sametinget selv har bidratt til å finansiere .	Danne ferte sáhttit dadjat ahte ođđa politihkka oahppo- ja oahpahussuorggis ferte deattuhit metodaovddideami , earret eará daid metodalaš prošeavttaid vuođul maid Sámediggi ieš lea leamaš mielde ruhtadeamen .
Ett eksempel er Elgå-prosjektet , ett annet prosjekt er prosjektet om samisk begynneropplæring fra 2005 ( Samisk begynneropplæring , Evaluering , M. Myrvoll , 2005 ) .	Danne mii fertet rahčat vai gávdnat ođđa čovdosiid ja duddjot viidáseappot buriid čovdosiid ala vai mii lihkostuvvat mealgat buorebut sámi skuvllas .
Sametingets politikk må og skal innrettes med det mål at enhver samisk elevs rettigheter , behov og kunnskapsutvikling skal ivaretas på en kvalitetsmessig måte i skolen uansett bosted og område .	Sámedikki politihkka ferte ja galgá čađahuvvot dainna mihttomeriin ahte juohke sámi oahppi vuoigatvuođat , dárbbut ja máhttoovdáneapmi galgá fuolahuvvot kvalitehta vuođul skuvllas beroškeahttá ássanbáikkis ja guovllus .
Den samiske skolen skal gi elevene en trygg forankring i egen identitet ( I denne sammenheng er begrepet den samiske skolen å anse som en del av fellesskolen og omfatter en skole eller en gruppe hvor grunnopplæringen følger Læreplanverket for Kunnskapsløftet - samisk ) .	Sámi skuvlaii galgá addit oahppái oadjebas čatnaseami iežas identitehtii ( Dán oktavuođas lea doaba sámi skuvla oassi oktasašskuvllas ja guoská skuvlii dahje jovkui mii čuovvu Máhttoloktema oahppoplánadahkosa – sámi ) . Máhttu , gullevašvuohta ja lagašvuohta iežas kultuvrii addá sihke oadjebasvuođa , givrodaga ja hápmašuvvama mainna hábmet boahtteáiggi .
Kunnskap , tilhørighet og nærhet til egen kultur vil gi både Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Oahppoplánaid oppalaš oasis , oahpahusprinsihpain – skuvlaplakáhtas ja oahppoplánain iešguđet fágain lea máhtto- ja gelbbolašvuođamihttomearri mii galgá Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 225 av 377	225 siidu 379 siiddus
I opplæringen som gis samiske elever i dag er det ett hovedskille som går mellom de elever som får opplæring etter LK06-S og de som får opplæring etter LK .	Dan oahpahusas mii addojuvvo sámi ohppiide odne , lea váldoearru gaskal daid ohppiid geat ožžot oahpahusa LK06-S vuođul ja daid ohppiid geat ožžot oahpahusa LK 06 vuođul .
06. Samiske elever bør i utgangspunktet kunne få tilgang til undervisning etter LK06-S uansett hvor de er bosatt .	Sámi oahpput berrejit vuolggasajis oažžut oahpahusa LK06-S vuođul beroškeahttá gos dal ásašit .
Prinsippet i opplæringsloven §1-3 om retten til tilpasset opplæring samt internasjonale konvensjoner som FNs barnekonvensjon ( blant annet §30 ) og FN s konvensjon om sivile og politiske rettigheter , FN konvensjonen om økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter og menneskerettskonvensjonen .	Oahpahuslága § 1-3 prinsihppa vuoigatvuođa birra oažžut heivehuvvon oahpahusas ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat nu go ON mánáidkonvenšuvdna ( earret eará § 30 ) ja ON konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra , ON konvenšuvdna ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid birra ja olmmošvuoigatvuođakonvenšuvdna .
Barnekonvensjonen har blant annet forrang for norsk rett .	Mánáidkonvenšuvdna gusto earret eará ovddabealde Norgga rievtti .
I skolen skal samiske elever få bekreftet sin egen forståelse av å være en del av en større sammenheng hvor de er knyttet til alt som omgir dem , både familien , mennesker , samfunnet , områdene vi bebor , planter , dyr og naturen .	Skuvllas galget sámi oahppit oažžut duođaštuvvot iežaset áddejumi das ahte sii leat oassi stuorát oktavuođa mas sii leat čadnojuvvon buot dasa mii lea sin birrasis , sihke bearrašii , olbmuide , servodahkii , ássanguovlluide , šattuide , elliide ja lundui .
Skolens innhold og rammer skal være bygget på samiske verdier hvor ansvaret for både seg selv , omgivelsene og alle andre inngår som et hovedfundament .	Skuvlla sisdoallu ja rámmat galget lea vuođđuduvvon sámi árvvuide mas váldogeađgejuolgin lea ovddasvástádus alccesis , birrasiin ja buohkain earáin .
Samiske verdier skal formidles i undervisningen av samiske barn .	Sámi árvvut galget gaskkustuvvot sámi mánáid oahpahusas .
Disse verdiene skal bekreftes gjennom aktiv bruk av samisk språk , tenkning , kultur og tradisjoner i den samiske skole .	Dát árvvut galget duođaštuvvot sámegiela , jurddašeami , kultuvrra ja árbevieruid aktiivvalaš geavaheami bokte sámi skuvllas .
Gjennom opplæringen skal samiske elever lære verdien av å kunne velge selv og verdien av å ta ansvar .	Oahpahusas galget sámi oahppit oahppat man mávssolaš dat lea beassat válljet ieš ja man mávssolaš dat lea váldit ovddasvástádusa .
Skolen skal oppfordre elevene til å prøve ut løsninger og mestre på egen hånd .	Skuvla galgá ávžžuhit ohppiid geahččaladdat čovdosiid ja ieš hálddašit juoidá .
Elevene skal få lære at det er rom for og naturlig både å prøve og å feile ( olmmaiduvvat ) .	Oahppit galget oahppat ahte beassá sihke geahččaladdat ja meaddit ( olmmaiduvvat ) .
I den samiske skolen skal elevene kjenne at de selv deltar i og er premissleverandører for å fatte beslutninger når det gjelder både egen og elevgruppas læring .	Sámi skuvllas galget oahppit dovdat ahte sii ieža oassálastet ja leat eaktobiddjit mearrádusaide mat gusket sihke iežaset ja ohppiidjoavkku oahppamii .
Eleven skal lære at de skal vise samme respekt for alle andre som de selv blir til del .	Oahppi galgá oahppat ahte sii galget árvvusatnit buohkaid earáid seamma láhkai go sii ge árvvusadnojuvvojit .
Skolen skal styrke elevens selvfølelse og mestringsevne gjennom at elevene får ta ansvar og bruke læringsstrategier for å mestre nye ting .	Skuvla galgá nannet oahppi iešdovddu ja hálddašangálgga dakko bokte ahte oahppi oažžu ovddasvástádusa ja beassá geavahit oahppanstrategiijaid hálddašit juoidá mii lea ođas .
Elevene skal oppleve frihet og mot til å utvikle egen kunnskap , evner og talenter i tillegg til det som inngår som skolens mål og rammer ( iešbirgejupmi , jabalas ) .	Oahppit galget vásihit friijavuođa ja jálluvuođa ovddidit iežaset máhtu , návccaid ja taleanttaid lassin dasa mii gullá skuvlla mihttomearrái ja rámmaide ( iešbirgejupmi , jabalas ) .
Skolen skal bekrefte at det er positivt at elevene klarer seg selv , og at det er bra å bruke seg selv og sine kunnskaper både i teoretiske og i praktiske sammenhenger ( searra ) .	Skuvla galgá duođaštit ahte lea buorre go oahppit birgejit okto , ja ahte lea buorre geavahit iežas ja iežas máhtolašvuođa sihke teorehtalaš ja geavatlaš oktavuođain ( searravuohta ) .
Elevene skal lære verdien av og ikke ukritisk forbruke , men å klare seg med det som er nødvendig innenfor naturen og ressursenes tåleevne ( birget ) .	Oahppit galget oahppat man mávssolaš dat lea ahte ii geavat luonddu eahpekritihkalaččat , muhto birget dainna mii dárbbašuvvo luonddu ja resurssaid guoddevašvuođa siskkobealde ( birget ) .
Samiske barn og unge skal kunne forvalte usikkerhet og endrede betingelser samtidig som de er trygge i egen identitet , eget språk og egen kultur .	Sámi mánát ja nuorat galget sáhttit hálddašit eahpesihkarvuođa ja rievdaduvvon eavttuid seammás go sii leat oadjebasat iežaset identitehtas , iežaset gielas ja iežaset kultuvrras .
Den samiske skolen skal oppfordre elever til å vise respekt for eldre og deres kunnskaper .	Sámi skuvla galgá ávžžuhit ohppiid árvvusatnit boarrásiid ja sin máhtolašvuođa .
Elevene skal lære å samarbeide med hverandre og andre på en måte som ivaretar andres verdighet og selvstendighet ( birgehallat , ovttasbargu , gulahallan og soabalašvuohta ) .	Oahppit galget oahppa ovttasbargat gaskaneaset ja earáiguin dakkár vugiin mii fuola earáid gutnálašvuođa ja iehčanasvuođa ( birgehallat , ovttasbargu , gulahallan ja soabalašvuohta ) .
Kommunikasjonsevner og språkferdigheter i flere språk er viktig og en verdi i seg selv .	Gulahallannávccat ja giellagelbbolašvuođat máŋgga gielas lea deaŧalaš ja árvun iešalddis .
Målet for opplæringen er at elevene skal kunne utvikle kunnskaper , toleranse , trygghet , respekt , språkferdigheter og evne til samhandling . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Oahpahusa mihttomearri lea ahte oahppit galget beassat ovddidit máhtu , gierdevašvuođa , oadjebasvuođa , árvvusatnima , giellagálggaid ja Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 226 av 377	226 siidu 379 siiddus
Likestilling mellom kjønnene er en grunnleggende verdi , og elevene skal gis gode muligheter for å følge sine interesser og se seg selv som likeverdige andre .	Dásseárvu sohkabeliid gaskkas lea vuođđo árvu , ja oahppit galget oažžut buriid vejolašvuođaid čuovvut iežaset beroštusaid ja atnit iežaset ovttadássásažžan earáiguin .
Elevene skal ha flerkulturell kompetanse og gode kunnskaper om mangfold .	Ohppiin galgá leat máŋggakultuvrralaš gelbbolašvuohta ja buorre máhtolašvuohta šláddjivuođa birra .
Tradisjonell kunnskap skal gi en trygghet i egen kultur og styrke elevens følelse av egenverd .	Árbediehtu galgá addit oadjebasvuođa iežas kultuvrras ja nannet oahppi iešárvodovddu .
Elevene skal kjenne tilhørighet og ha kunnskaper om lokale praksiser og om allsamiske forhold .	Oahppit galget dovdat gullevašvuođa ja sis galgá leat máhtolašvuohta báikkálaš geavadiid birra ja buot sápmelaččaid dili birra .
De skal gjennom opplæringen få kunnskap om og muligheter til å kjenne tilhørighet til både eget folk og staten hvor de bor .	Sii galget oahpahusa bokte oažžut máhtolašvuođa gullevašvuođa birra sihke iežaset álbmogii ja stáhtii gos sii ásset , ja vejolašvuođa dovdat dán gullevašvuođa .
Opplæringen skal være tuftet på å fremme elevenes kunnskaper om konfliktforebygging , dialog og det å vise omsorg for både seg selv , andre , naturen og fellesskapet .	Oahpahus galgá leat vuođđuduvvon dasa ahte ovddidit oahppi máhtolašvuođa riidoeastadeami birra , gulahallama birra ja dan birra ahte čájehit fuola sihke alccesis , earáide , lundui ja searvevuhtii .
Utdanning og opplæringsfeltet som uttrykk for intern samisk selvbestemmelse Overordnet mål for politikkområdet : Sametinget har både rett og plikt til å arbeide for større innflytelse over utdanningssystemet , og sammen med statene sikre at samiske elever får et skoletilbud som tilfredsstiller nasjonale og internasjonale standarder og som også ivaretar elevenes identitetsutvikling og det samiske samfunnets kompetansebehov .	Oahppu ja oahpahussuorgi siskkáldas sámi iešmearrideami dovddahus Politihkkasuorggi bajimus mihttomearri : Sámedikkis lea sihke vuoigatvuohta ja geatnegasvuohta bargat dainna ulbmiliin ahte oažžut stuorát váikkuhanfámu oahppovuogádagas , ja ovttas stáhtaiguin sihkkarastit ahte sámi oahppit ožžot dakkár skuvlafálaldaga mii ollašuhttá nationála ja riikkaidgaskasaš standárddaid ja mii fuolaha ohppiid identitehtaovdáneami ja sámi servodaga gealbodárbbu .
Utdanningssektoren og utdanningspolitikken er helt avgjørende forhold i ethvert samfunns utforming av sin selvstendighet og sine demokratiske rettigheter .	Oahpposuorgi ja oahppopolitihkka lea áibbas deaŧalaš bealli juohke servodahkii mii galgá hábmet iežas iehčanasvuođa ja demokráhtalaš vuoigatvuođaid .
Samene har som folk rett til egne utdanningsinstitusjoner og til et utdanningssystem som binder oss sammen .	Sápmelaččain lea álbmogin vuoigatvuohta iežaset oahppoásahusaide ja oahppovuogádahkii mii čatná mii oktii .
Denne retten er forankret i sentrale internasjonale konvensjoner , i FNs erklæring om urfolks rettigheter ( UNDRIP ) , men også i kompetansebehovene i det samiske samfunnet .	Dát vuoigatvuohta lea vuođđuduvvon guovddáš riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaide , ON álgoálbmotvuoigatvuođaid julggaštussii ( UNDRIP ) , muhto maiddái sámi servodaga gealbodárbui .
Framtidens samiske samfunn må bygges på kunnskap , både den moderne akademiske kunnskapen , men også samisk tradisjonskunnskap .	Boahtteáiggi sámi servodat ferte vuođđuduvvot máhtolašvuhtii , sihke ođđaáiggi akademalaš máhtolašvuhtii , muhto maiddái sámi árbedihtui .
Den samiske skolen skal være forankret i tradisjoner og felles verdier , og ruste oss for framtiden , både som enkeltmennesker og som folk .	Sámi skuvla galgá ain vuođđuduvvot árbevieruide ja oktasaš árvvuide , ja lágidit min boahtteáigái , sihke ovttaskas olmmožin ja álbmogin .
Kompetanse er det samiske samfunnets viktigste ressurs , derfor må Sametinget prioritere barnehage , utdanning og forskning både i politikkutvikling og i praktisk politikk .	Gelbbolašvuohta lea sámi servodaga deaŧaleamos resursa , danne ferte Sámediggi vuoruhit mánáidgárddi , oahpu ja dutkama sihke politihkkaovddideamis ja geavatlaš politihkas .
For at det samiske kulturfellesskapet skal utvikles , og for at de samiske elevene skal utvikle sin samiske identitet , må utdanningssystemet bidra til utvikling , fornyelse og forandringer i det samiske samfunnet .	Vai sámi kultursearvevuohta ovdánivččii , ja vai sámi oahppit galget ovddidit iežaset sámi identitehta , de ferte oahppovuogádat váikkuhit ovddideami , ođasmahttima ja rievdadusaid sámi servodagas .
Utdanning er av grunnleggende betydning for det samiske samfunnets økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling , og det er derfor viktig at samefolket selv har kontroll over utdanningens form og innhold .	Oahppu lea áibbas deaŧalaš sámi servodaga ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneapmái , ja danne lea ge deaŧalaš ahte sámi álbmot beassá stivret oahpu hámi ja sisdoalu .
Dette innebærer at de samiske folkevalgte organene må ha innflytelse over innholdet i den samiske skolen , kvalifiseringen av samiske lærere og forvaltningen av samiske skoler .	Dat mearkkaša ahte sámi álbmotválljen orgánain ferte leat váikkuhanfápmu sámi skuvlla sisdollui , sámi oahpaheddjiid gealbudeapmái ja sámi skuvlla hálddašeapmái .
Dagens situasjon for det samiske folket , bosatt i fire ulike nasjonalstater , og både i områder der samer er i majoritet og i minoritet , gir store utfordringer i forhold til utvikling av en samisk utdanningspolitikk og en samisk skolepraksis .	Sámi álbmoga dálá dilli , ásset njealji iešguđet nationála stáhtain , ja sihke guovlluin gos sápmelaččat leat eanetlogus ja guovlluin gos sii leat unnitlogus , addá stuorra hástalusaid sámi oahppopolitihka ja sámi skuvlageavada ovddideamis .
Likevel har de samiske folkevalgte organene både rett og plikt til å arbeide for større innflytelse over utdanningssystemet , og sammen med statene sikre at samiske elever får et skoletilbud som tilfredsstiller nasjonale og internasjonale standarder og som også ivaretar elevenes identitetsutvikling og det samiske samfunnets kompetansebehov .	Dattetge lea sámi álbmotválljen orgánain sihke vuoigatvuohta ja geatnegasvuohta bargat dainna ulbmiliin ahte oažžut stuorát váikkuhanfámu oahppovuogádagas , ja ovttas stáhtaiguin sihkkarastit ahte sámi oahppit ožžot skuvlafálaldaga mii ollašuhttá nationála ja riikkaidgaskasaš standárddaid ja mii maiddái fuolaha ohppiid identitehtaovdáneami ja sámi servodaga gealbodárbbu .
Nasjonal forvaltning , lovgivning og nasjonale læreplaner Overordnet mål for politikkområdet : Den samiske elevens og foresattes rettigheter og plikter skal være hjemlet i lov og forskrift for å sikre likeverdig rett til kvalitetsmessig opplæring som er tilpasset og tilrettelagt for samiske elever .	Nationála hálddašeapmi , lágat ja nationála oahppoplánat Bajit mihttomearri politihkkasuorgái : Sámi oahppi ja ovddasteaddji vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat galget vuođustuvvon lágain ja láhkaásahusain sihkkarastindihte buohkaide lihka ollu rievtti kvalitehtalaš oahpahussii mii lea heivehuvvon sámi ohppiide .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 227 av 377	227 siidu 379 siiddus
I meldingen er det påpekt at opplæringslovens §6-2 og §6-3 ikke avklarer i hvilket omfang elevene har rett til opplæring i og på pite- og østsamisk .	Dieđáhusas lea čujuhuvvon ahte oahpahuslága §6-2 ja §6-3 eai čielggat man muddui ohppiin lea vuoigatvuohta oahpahussii bihtán- ja nuortasámegillii .
Det vil være viktig at Sametinget bidrar til å få dette avklart .	Lea deaŧalaš ahte Sámediggi váikkuha dasa ahte dat čielggaduvvo .
Utenfor forvaltningsområdet har samer rett til opplæring på samisk dersom minst 10 elever ønsker det og så lenge disse utgjør en gruppe på 6 elever .	Hálddašanguovllu olggobealde lea sápmelaččain vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegillii go uhcimusat 10 oahppi háliidit dan ja nu guhká joavkkus leat 6 oahppi .
I denne sammenheng er det sentralt å påpeke at reglene slik de er utformet i dag gir foresatte ansvar for å kartlegge / kontakte andre foreldre og klarlegge om disse er interessert i å få et skoletilbud på samisk .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš čujuhit dasa ahte njuolggadusat nu mo dat leat hábmejuvvon dál , addet fuolaheddjiide ovddasvástádusa kártet / váldit oktavuođa eará váhnemiiguin ja čielggadit lea go sis beroštupmi oažžut skuvlafálaldaga sámegillii .
Å skrive barnet inn i grunnopplæringen er normalt en stor hendelse for familiene .	čálihit máná vuođđooahpahussii lea dábálaččat stuorra dáhpáhus bearrašiidda .
I dag skrives barna inn i grunnskolen , og det gis informasjon på vårparten til de elever som har skolestart på høsten .	Dál čálihuvvojit mánát vuođđoskuvlii , ja dieđut addojuvvojit giđa bealde daidda ohppiide geat galget álgit skuvlii čakčat .
I store byer og tettsteder vil dette være en krevende oppgave for foresatte .	Stuorra gávpogiin ja čoahkkebáikkiin dát lea gáibideaddjin fuolaheddjiide .
Det betyr at ansvaret for å kartlegge og å tilby undervisning i og på samisk må være et ansvar som skoleeier har .	Dat mearkkaša ahte ovddasvástádus kártet ja fállat oahpahusa sámegielas ja sámegillii ferte gullat skuvlaeaiggádii .
Dette må fremkomme tydelig av lovverket , og en revidering av opplæringsloven er derfor nødvendig .	Dát ferte boahtit čielgasit ovdan lágain , ja danne dárbbašuvvo oahpahuslága ođasmahttin .
Utdanningspolitiske utfordringer Den samiske skolen : dekolonisering og kompetanseheving Overordnet mål for politikkområdet : Sametinget avklarer hva som konstituerer den kvalitative samiske skolen med utgangspunkt i målet om at alle samiske elever skal ha tilgang til likeverdig opplæring og utdanning .	Politihkalaš hástalusat oahpahussuorggis Sámi skuvla : Koloniseremis eret gelbbolašvuođaloktemii Politihkkasuorggi bajimus mihttomearri : Sámediggi čielggada mii vuođđuda kvalitehta dáfus sámi skuvlla dan mihttomeari vuođul ahte buot sámi oahppit galget oažžut dásseárvosaš oahpahusa ja oahpu .
Spørsmålet om hva det er som utgjør en kvalitativ samisk skole , er en viktig diskusjon som Sametinget må ta .	Dat gažaldat ahte mii lea kvalitehta dáfus sámi skuvla , lea deaŧalaš digaštallan Sámediggái .
Hva er det som konstituerer det Sametinget oppfatter som en samisk skole , - er det snakk om de skoler hvor det går elever som har samisk som fag , - der det potensielt kan gå elever som er samiske eller skoler innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , skoler innenfor Sametingets virkemiddelordninger for næringsstøtte ( tidligere SUF-områder ) eller andre definisjonskriterier som gjelder ?	Mii lea dat mii vuođđuda dan maid Sámediggi atná sámi skuvlan , - lea go sáhka dain skuvllain main leat oahppit geain lea sámegiella fágan , - main vedjet leat oahppit geat hállet sámegiela vai skuvllat sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde , skuvllat Sámedikki ealáhusvuđot váikkuhangaskaoapmeortnegiid siskkobealde ( ovddeš SOF-guovllut ) vai leat go eará definišuvdnaeavttut mat gustojit ?
Videre trengs det avklaringer av hva en god samisk skole inneholder ?	Viidáseappot ferte čielggadit maid buorre sámi skuvla sisttisdoallá ?
Hva utgjør kvalitet i den samiske skolen ?	Mii lea kvalitehta sámi skuvllas ?
Hvor kvalitativ er den undervisning som gis i den samiske skole i dag ?	Man kvalitatiiva lea dat oahpahus mii addojuvvo sámi skuvllas odne ?
Hva skal til for å rekruttere samiske lærere , og hvordan blir den samiske læreren blant de aller beste lærerne ?	Maid váldá rekrutteret sámi oahpaheddjiid , ja mo šaddá sámi oahpaheaddji okta dain buot buoremus oahpaheddjiin ?
Er det for eksempel akseptabelt at den samiske skolepolitikken og den samiske skolen alltid må diskuteres med utgangspunkt i den norske skole og den norske skoles innhold ?	Lea go ovdamearkka dihtii dohkálaš ahte sámi skuvlapolitihkkár ja sámi skuvla álo galget digaštallojuvvot dáža skuvlla ja dáža skuvlla sisdoalu ektui ?
Hvordan sikrer vi samiske elever tilgang til samiske læremidler og læringsarenaer ?	Mo mii sihkkarastit ahte oahppit fidnejit sámi oahpponeavvuid ja ahte dain leat oahppanarenat ?
Hvorfor kan man slutte i faget samisk , men ikke i andre fag i grunnopplæringen ?	Manne beassá heaitit sámegielfágas , muhto ii fal eará fágain vuođđooahpus ?
Hvilken skolestruktur trengs for å gi elever et godt skoletilbud ?	Makkár skuvlastruktuvra dárbbašuvvo vai oahppit ožžot buori skuvlafálaldaga ?
Side 228 av 377	228 siidu 379 siiddus
bør utvidede begreper legges til grunn i den politikk som Sametinget fører all den tid Sametinget er et folkevalgt organ som skal arbeide for alle samer .	Dan oktavuođas berre viiddidit doahpagiid mat biddjojuvvojit vuođđun dan politihkkii maid Sámediggi čađaha , go Sámediggi lea álbmotválljen orgána mii galgá bargat buot sápmelaččaid ovddas .
Det vil si at Sametinget inkluderer alle samiske elever som målgruppe for politikken som utvikles , avhengig av om de er bosatt i eller utenfor det samiske forvaltningsområdet , om de er samiskspråklige eller ikke og om de følger samisk læreplan eller ikke .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi fátmmasta buot sámi ohppiid ulbmiljoavkun dan politihkkii mii hábmejuvvo , dan vuođul ásset go sii sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde vai olggobealde , leat go sii sámegielhállit vai eai ja čuvvot go sii sámi oahppoplána vai eai .
Politikken som det samiske folkets folkevalgte organ legger til grunn må legge til grunn et helhetlig perspektiv , og politikkens virkeområde må omfatte alle samiske elever .	Dat politihkka maid sámi álbmotválljen orgána bidjá vuođđun , ferte bidjat ollislaš perspektiivva vuođđun , ja politihka doaibmaguovlu ferte fátmmastit buot sámi ohppiid .
Hvis dette ansvaret påligger Sametinget , så må Sametinget sikres et bredere myndighetsområde og et økonomisk grunnlag for å iverksette politikk som har som primær målgruppe norske elever allment sett .	Jus dát ovddasvástádus gullá Sámediggái , de ferte Sámediggái sihkkarastojuvvot govddit váldesuorgi ja ekonomalaš vuođđu čađahit dakkár politihka man váldo ulbmiljoavku lea dáža oahppit oppalaččat .
Det som er klart er at samiske elever skal ha et likeverdig skoletilbud som andre elever i den norske skole hvor de får undervisning og tilrettelegging i forhold til at de er samiske elever .	Dat mii lea čielggas lea ahte sámi ohppiin galgá leat ovttaárvosaš skuvlafálaldat eará ohppiiguin dáža skuvllas mas sii ožžot oahpahusa ja láhččojumi dan ektui ahte sii leat sámi oahppit .
Rekruttering av samiske lærere Overordnet mål for politikkområdet : Alle studieplasser i samisk lærerutdanning fylles opp .	Sámi oahpaheddjiid rekrutteren Bajit mihttomearri politihkkasuorgái : Buot oahpposajit sámi oahpaheaddjioahpus devdojuvvojit .
Det er avgjørende at Sametingets politikk bidrar til å sikre rekruttering til lærerutdanningene , og det er viktig å gå i dialog med Sámi allaskuvla og Kunnskapsdepartementet omkring utfordringene med å rekruttere kvalifiserte søkere til lærerutdanningen .	Eanemus lági mielde studeanttat gárvvistit oahpu Lea deaŧalaš ahte Sámedikki politihkka lea mielde sihkkarastimin rekrutterema oahpaheaddjiohppui , ja lea deaŧalaš gulahallat Sámi allaskuvllain ja Máhttodepartemeanttain hástalusaid birra rekrutteremis gelbbolaš ohcciid oahpaheaddjiohppui .
I tillegg har det også fremkommet at det har vært utfordringer med eksamensresultatene i matematikk ved Sámi allaskuvla ett år .	Dasa lassin lea boahtán ovdan ahte leat leamaš hástalusat eksámenbohtosiid oktavuođas matematihkas Sámi allaskuvllas ovtta jagi .
I slike tilfeller er det sentralt at man følger opp studentene for å sikre at de styrker kompetansen i matematikk og dermed at de også fullfører sin lærerutdanning .	Dakkár oktavuođain lea deaŧalaš čuovvolit dáid studeanttaid sihkkarastin dihtii ahte sii nannejit gelbbolašvuođa matematihkas ja ahte sii nu sáhttet ollehit oahpaheaddjioahpuset .
Sametinget bør jobbe aktivt ovenfor de høgere utdanningsinstitusjonene med tanke på å sikre at slike emner inkluderes i utdanningene , og at tilbud om samisk språk som fordypning gis lærerutdanningsstudentene .	Sámediggi berre bargat árjjalaččat dainna ulbmiliin ahte oažžut alit oahppoásahusaid sihkkarastit ahte dakkár fáttát váldojuvvojit mielde oahpuide , ja ahte sámegiella čiekŋudeapmin fállojuvvo oahpaheaddjioahpu studeanttaide .
I retningslinjene for ny GLU 1-7 trinn og 5-10 trinn fremgår det følgende om samiske elevers rettigheter : Grunnskolelærerutdanningene skal kvalifisere studentene for å ivareta opplæring om samiske forhold , samiske barns rettigheter og det samiske folket som anerkjent urfolk .	Ođđa GLU 1-7 ceahki ja 5-10 ceahki njuolggadusain boahtá ovdan čuovvovaš sámi ohppiid vuoigatvuođaid birra ; Vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahppu galgá gealbudit studeanttaid fuolahit oahpahusa sámi diliid birra , sámi mánáid vuoigatvuođaid birra ja sámi álbmoga birra dohkkehuvvon álgoálbmogin .
Samisk kultur og samfunnsliv er en viktig del av den felles kulturarven .	Sámi kultuvra ja servodateallin lea deaŧalaš oassi oktasaš kulturárbbis .
Opplæring for samiske elever står i en særstilling i norsk grunnopplæring .	Sámi ohppiid oahpaheapmi lea erenoamáš dilis norgga vuođđooahpaheamis .
Lærerstudenter må derfor få kunnskap om det samiske innholdet i de nasjonale læreplanene for grunnopplæringen og om rettighetene for samiske elever .	Danne fertejit oahpaheaddjistudeanttat oažžut máhtolašvuođa sámi sisdoalu birra vuođđooahpahusa nationála oahppoplánain ja sámi ohppiid vuoigatvuođaid birra .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 229 av 377	229 siidu 379 siiddus
Det omfatter både videre- og etterutdanningstilbud , doktorgradskurs og at emnene er tatt inn i undervisningen i lærerutdanningene .	Dasa gullet sihke viidásetja lasseoahppofálaldagat , doavttergrádakurssat ja fáttát mat leat váldojuvvon mielde oahpaheaddjiohppui .
Videre dokumenterte doktorgraden at fordommene er fremtredende både blant lærere og elever i enkelte grunnskoler .	Viidáseappot duođašta doavttergrádadutkkus ahte ovdagáttut leat garrasat sihke oahpaheddjiid bealis ja ohppiid bealis ovttaskas skuvllas .
Disse funnene gjør at det er sentralt å kartlegge omfanget av problematikken , og ikke minst iverksette forbedringstiltak .	Dát gávdnosat dahket dan ahte lea deaŧalaš kártet čuolbmačilgehusa viidodaga , ja erenoamážit čađahit eastadandoaibmabijuid .
I prosessene omkring utarbeidelse av læreplaner i Kunnskapsløftet var det betydelige diskusjoner mellom Sametinget og Kunnskapsdepartementet omkring fag som historie og samfunnsfag .	Proseassain Máhttoloktema oahppoplánaid ráhkadeami oktavuođas ledje ollu digaštallamat Sámedikki ja Máhttodepartemeantta gaskkas dakkár fágaid birra go historjá ja servodatfágat .
Diskusjonene omhandlet emner og innhold i undervisningen .	Digaštallamiin ledje oahpahusa fáttát ja sisdoallu .
Kunnskapsdepartementet må i dialog med Sametinget sikre at undervisningen i grunnopplæringen er kunnskapsbasert og ikke fordomsfremmende .	Máhttodepartemeanta ferte gulahaladettiin Sámedikkiin sihkkarastit ahte vuođđooahpu oahpahus lea vuođđuduvvon máhttui ja ahte dat ii ovddit ovdagáttuid .
Videre- og etterutdanningsemner som for eksempel samisk språk og studietilbud i samisk kultur og duodji bør det informeres bredt om til mange yrkesgrupper , både de som er under utdanning og de som er ferdig med sine studier og yrkesaktive .	Viidáset- ja lasseoahppofáttáid birra nu go sámegiella ja oahppofálaldat sámi kultuvrras ja duojis , berrejit juhkkojuvvot dieđut ollu fidnojoavkkuide , sihke sidjiide geat leat váldimin oahpu ja sidjiide geat leat geargan oahpuineaset ja leat barggus .
Det bør vurderes om studenter som velger slike studietilbud kan gis stipender på lik linje med forslaget om at de voksne som følger voksenopplæringsprogrammet Sametinget har iverksatt sammen med Sámi allaskuvla og språksentrene .	Berre árvvoštallat galgá go sáhttit addit stipeandda sidjiide geat válljejit dakkár oahppofálaldaga , seamma dásis go dat evttohus ahte rávesolbmot geat čuvvot dan rávesolbmuid oahppoprográmma maid Sámediggi ovttas Sámi allaskuvllain ja giellaguovddážiiguin lea álggahan .
Tilsvarende vurderinger bør gjøres når det gjelder ordningen i statsbudsjettet i kap 2410 , post 73 i forhold til studenter som kombinerer språkstudier med førskolelærerutdanning , grunnskolelærerutdanning og praktisk pedagogisk utdanning vil kunne få avskrevet studielånet med inntil 50.000 .	Sullasaš árvvoštallamiid berre dahkat go guoská stáhtabušeahta kap 2410 , poastta 73 ortnegiidda daid studeanttaid ektui geat ovttastahttet giellaoahpuid ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpuin , vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpuin ja geavatlaš pedagogalaš oahpuin , ahte sii ožžot vuoliduvvot oahppoloana 50 000 ruvnnuin .
Ordningen er dimensjonert for 30 studenter i statsbudsjettet , men kun 5 studenter benyttet ordningen i 2011 .	Ortnet lea rehkenastojuvvon gustot 30 studentii stáhtabušeahtas , muhto dušše 5 studeantta leat ávkkástallan dáinna ortnegiin 2011:s .
Grunnen til at også andre grupper bør vurderes for stipender er at det innenfor så mange sektorer vil ha stor betydning for så mange om profesjonelle har kunnskaper om samisk språk og kultur .	Sivvan dasa ahte maiddái eará joavkkuide berre árvvoštallat stipeandda , lea ahte ollu surggiin dat mearkkaša ollugiidda lea go fitnolaš bargiin gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Eksempler på det er lærere , sykepleiere , omsorgsarbeidere , leger , psykologer og andre yrkesgrupper som kommer i kontakt med samer i det daglige arbeidet .	Ovdamearkan leat oahpaheaddjit , buohccedivššárat , fuolahusbargit , doaktárat , psykologat ja eará fidnojoavkkut main lea oktavuohta sápmelaččaiguin beaivválaš barggus .
Det er også viktig at ansvarsforholdene de høgere utdanningsinstitusjonene mellom gjennomgås .	Lea maid deaŧalaš ahte ovddasvástádusdilit alit oahppoásahusaid gaskkas guorahallojuvvojit .
En sak med utgangspunkt i Butenschønutvalgets konklusjoner når disse foreligger bør reises for Sametingets plenum .	Ášši mii vuođđuduvvo Butenschøn-lávdegotti loahppajurdagiidda , go dat bohtet , berre ovddiduvvot Sámedikki dievasčoahkkimii .
Videre- og etterutdanningsmuligheter for samiske lærere må derfor prioriteres .	Danne ferte vuoruhit viidáset- ja lasseoahppovejolašvuođat sámi oahpaheddjiide .
Det gjelder både tilbud om faglig fordypning , om grunnleggende ferdigheter , lesing , spesialpedagogikk og metodikk .	Dát guoská sihke fálaldahkii fágalaš čiekŋudeamis , vuođđogálggain , lohkamis , erenoamášpedagogihkas ja metodihkas .
Tema som fjernundervisning og didaktikk er viktige tema som det må satses på i større grad .	Dakkár fáttát go gáiddusoahpahusa ja didaktihkka leat deaŧalaš fáttát maiguin ferte áŋgiruššat eanet .
I meldingen fokuseres det på at det har vært dialog med Kunnskapsdepartementet om at mandatet til de samiske veiviserene også må innbefatte informasjon om samiske studietilbud og livet som student etter videregående opplæring .	Dieđáhusas deattuhuvvo ahte lea leamaš gulahallan Máhttodepartemeanttain dan birra ahte sámi ofelaččaid mandáhtii ferte maid gullat diehtojuohkin sámi oahppofálaldagaid birra ja eallima birra studeantan maŋŋá joatkkaskuvlla .
I den sammenheng må det bemerkes at de samiske veiviserne besøker skoler og miljøer etter forespørsel fra disse miljøene .	Dan oktavuođas ferte dadjat ahte sámi ofelaččat galledit skuvllaid ja birrasiid go dát birrasat bovdejit sin boahtit .
Det vil medføre at det vil være ulikt hvilke skoler / områder som da får informasjon om samiske studietilbud som bør spres til de elever som faller inn under de samiske utdanningstilbudenes målgrupper .	Dat mielddisbuktá ahte lea erohus das guđe skuvllat / guovllut mat dalle ožžot dieđuid daid sámi oahppofálaldagaid birra , maid ferte juohkit daidda ohppiide geat gullet sámi oahppofálaldagaid ulbmiljovkui .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dieđáhusas eai leat skuvllaid Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 230 av 377	230 siidu 379 siiddus
Den samiske læreren – den viktigste premissleverandøren for en kvalitativ og innholdsmessig relevant samisk skole Overordnet mål for politikkområdet : Det sikres videre- og etterutdanningsmuligheter for samiske lærere .	Sámi oahpaheaddji – deháleamos premissadahkki kvalitehtalaš ja áššeguovdil sámi skuvlla sisdoalu ektui Bajit mihttomearri politihkkasuorgái : Sámi oahpaheddjiide galgá sihkkarastojuvvot liige- ja joatkkaoahppovejolašvuohta .
De ufaglærte lærerne i samisk skole gis mulighet til å gjennomføre lærerutdanning eller pedagogisk utdanning .	Oahpaheaddjit sámi skuvllain geain ii leat fágaoahppu , galget oažžut vejolašvuođa čađahit oahpaheaddjioahpu dahje pedagogalaš oahpu .
Læreren har stor betydning som instruktør , veileder og modell for å sikre elevenes aktive rolle i egen læring .	Oahpaheaddjis lea stuora mearkkašupmi oahpaheaddjin , bagadallin ja ovdagovvan , mat leat mielde sihkkarastime oahppi rolla iežas oahppamis .
Det er viktig å beholde og ta vare på de lærerne vi har i de samiske skolene i dag .	Lea dehálaš bisuhit ja váldit vára oahpaheddjiin mat mis leat odne sámi skuvllain .
Det er en tendens til at utdanningsinstitusjoner utdanner samiske lærere , men at mange lærere velger andre yrker enn læreryrket på kort eller lang sikt .	Dávjá čájehuvvo ahte oahppoásahusat addet sámi oahpaheddjiide oahpu , muhto oallut oahpaheaddjit válljejit eará bargguid go oahpaheaddjibarggu guhkit dahje oanehit áiggis .
, LO .	, LO .
, Pedagogstudentene , Norsk Studentorganisasjon , Elevorganisasjonen , Norsk Lektorlag og Skolelederforbundet .	, Pedagogastudeanttaid , Norgga Studeandaorganisašuvnna , Ohppiidorganisašuvnna , Norga Lektorsearvvi ja Skuvlajođiheaddjilihtu gaskka .
GNIST er en bred satsing for å styrke kvaliteten på lærerutdanningen og videreutvikle lærerprofesjonen .	GNIST lea viiddis áŋgiruššan nannen dihte oahpaheaddjioahpu kvalitehta ja ovddidan dihte oahpaheaddjiámmáha .
Partnerskapet jobber for å øke sstatusen til lærerne og rekruttere flere gode lærere for fremtiden .	Dát searvevuohta bargá buoridan dihte oahpaheddjiid stáhtusa ja rekrutteren dihte eanet buriid oahpaheddjiid boahtteáigái .
Kampanjen er ett av flere tiltak ) .	Kampánja lea okta ollu doaibmabijuid gaskkas ) .
Hva kan bringe dem tilbake ? » i 2011 .	Mii sáhttá sin buktit ruovttoluotta ? ” .
I rapporten fremkommer det at en fjerdedel av den utdannede lærerstanden i landet velger å forlate læreryrket av ulike grunner .	Raporttas boahtá ovdan ahte njealjádasoassi riikka oahppan oahpaheddjiin válljejit guođđit oahpaheaddjibarggu iešguđet sivaid geažil .
I rapporten pekes det på mulige ulike tiltak som kan føre til at de lærerutdannede som i dag arbeider i ett annet yrke , kan velge å vende tilbake til læreryrket .	Raporttas bohtet ovdan iešguđet lágan vejolaš doaibmabijut mat sáhttet mielddisbuktit ahte oahppan oahpaheaddjit geat dál leat eará bargguin , válljejit boahtit ruovttoluotta oahpaheaddjivirgái .
Man kan videre anta at disse tiltak som foreslås i rapporten også vil kunne virke generelt stimulerende når det gjelder den allmenne rekrutteringen til læreryrket .	Viidáseappot sáhttá árvidit ahte dát doaibmabijut mat árvaluvvot raporttas , maiddái sáhttet leat movttiidahtti dábálaš rekruteremii ođđa oahpaheddjiid oažžut .
Dette vil bidra til statusheving i yrket og fremheving av mulighetene som ligger i læreryrket .	Dát mielddisbuktá eanet stáhtusa oahpaheaddjibargui ja vejolašvuođaide mat dán barggus leat .
En videreføring av kampanjer som « Gollevirgi » vil kunne utvikles på denne måten i dialog med flere ansvarlige myndigheter .	“ Gollevirgi ” kampánja sullásaš kampánnjaid bokte sáhttá ovdánahttit ovttasbarggus eará ovddasvástideaddji eiseválddiiguin .
I dag får ikke samiske lærere kompensert for merarbeidet manglende lærermiddelsituasjon utløser på samme vis som tidligere .	Dál eai oaččo sámi oahpaheaddjit buvttadusa eanetbarggu ovddas maid váilevaš oahpponeavvut mielddisbuktet seamma ládje go ovdal .
Fram til 1997 fikk lærere som underviste i / på samisk en tidsressurs på 10,75 pst. av timetallet til slik undervisning ( konverteringsressurs ) .	1997 rádjái ožžo oahpaheaddjit geat oahpahedje sámegillii / sámegiela áigelasáhusa mii lei 10,75 % diibmologus dákkár oahpahussii / konverterenresursa ) .
Lærerne kunne bl.a. bruke konverteringsressursen eller deler av denne til utvikling av læremidler .	Oahpaheaddjit sáhtte earret eará atnit konverterenresurssa dahje osiid das buvttadit oahpponeavvuid .
I 1997 ble konverteringsressursene for spesialundervisning og undervisning i og på samisk slått sammen og tildelt skolen som én pott , som ble fordelt blant lærerne etter lokal vurdering på skolen .	1997 rájis časkojuvvo konverterenresursa erenoamášoahpahussii ja oahpahussii sámegielas / sámegillii oktii ja addojuvvo skuvlii searveruhtan , mii de juogaduvvui oahpaheddjiid gaskkas báikkálaš árvvoštallama mielde skuvllas .
Fra 2001 ble konverteringsressursen omgjort til ressurs for byrdefull undervisning og redusert med 15 pst. .	2001 rájis rievdaduvvui konverterenresursa lossa oahpahusdili geažil resursan ja vuoliduvvui 15 % .
Hvordan ressursen skal fordeles , avgjøres av skolene etter drøftinger med de tillitsvalgte .	Movt dát resurssa galgá geavahuvvot , mearriduvvo skuvllas digaštallamiin luohttámušolbmuiguin .
Side 231 av 377	231 siidu 379 siiddus
For de samiske skolene har staten fortsatt ansvar for den ressursen som gis for byrdefull undervisning .	KS válddii badjelasas ovddasvástádusa dáidda ortnegiidda 2004:S suohkanlaš ja fylkkasuohkanlaš skuvllaid hárrái .
Det samlede tilskuddet som gis til skolene , er redusert minimalt for de samiske skolene .	Sámi skuvllaide lea stáhtas ain ovddasvástádus resurssaide mat addojit lossa oahpahusdili geažil .
10,75 pst. av timetallet som gis til undervisning i og på samisk , minus 15 pst. , disponeres fortsatt av skolene og kan gis som redusert leseplikt for lærere som underviser i og på samisk .	10,75 % diibmologus mii addo oahpahussii sámegielas / sámegillii , ja das geassit eret 15 % loahppalogu hálddašit ain skuvllat ja sáhttet addot vuolidussan lohkangeatnegasvuhtii oahpaheddjiide geat oahpahit sámi giela / sámegillii .
Samarbeid skole-hjem Overordnet mål for politikkområdet : Samarbeidet mellom skole og hjem styrkes for å sikre de samiske elevene best mulig forutsetning for den obligatoriske grunnopplæringen .	Ovttasbargu skuvla- ruoktu Bajit mihttomearri politihkkasuorgái : Ovttasbargu gaskal ruovttu ja skuvlla nannejuvvo vai sihkkarastit sámi ohppiide buoremus lági mielde eavttuid bákkolaš vuođđooahpahussii .
Samarbeidet mellom skole og hjem er et sentralt område for å kunne lykkes i å gi en kvalitetsmessig og relevant grunnopplæring .	Ovttasbargu gaskal skuvlla ja ruovttu lea guovddáš ášši jus galgá sáhttit lihkostuvvat addit buoremus kvalitehtalaš ja áššáiguoski vuođđooahpahusa .
At det nå er sikret samisk representasjon i det rådgivende organet « Foreldreutvalget for grunnopplæringen » er svært positivt .	Lea hirbmat buorre go dál lea sihkkarastojuvvon sámi ovddasteapmi ráđđeaddi orgánas “ Vuođđooahpahusa váhnenlávdegottis ” .
Det vil ha betydning for det arbeidet som skal gjøres i utvalget at den som er oppnevnt til dette arbeidet får muligheten til å delta i nettverksarbeid som Sametinget organiserer på ulikt vis .	Go son guhte lea nammaduvvon dán bargui , oažžu vejolašvuođa searvat fierpmádatbargguide maid Sámediggi organisere iešguđet ládje , de das lea dadjamuš bargui mii galgá dahkkot lávdegottis .
Det vil hjelpe vedkommende med innspill og tilbakemeldinger som kan benyttes i utvalgsarbeidet .	Dat veahkeha su go addá sutnje oainnuid ja mearkkašumiid mat sáhttet ávkin lávdegottebarggus .
Organiseringen samisk foreldrenettverk er i dag lokale nettverksorganiseringer av foreldre som ønsker å samarbeide og å sikre betingelsene for samisk språk i skolene blant annet .	Sámi váhnenfierpmádagaid organiseren leat odne báikkálaš fierpmádatorganiseremat váhnemiin geat háliidit ovttasbargat ja earret eará sihkkarastit sámi giela eavttuid skuvllain .
Å ha partipolitisk nøytrale foreldreorganiserte grupperinger er en uvurderlig støtte for god utvikling av den samiske skolen .	Bellodatpolitihkalaš čanaskeahttá váhnenorganiserejuvvon joavkkut leat dehálaš doarjjan sámi skuvllaid buori ovdánahttinbarggus .
Rekruttering av tillitsvalgte til slikt arbeid handler i stor grad om tilrettelegging for godt organisasjonsarbeid .	Luohttámušolbmuid rekruteren dákkár doaimmaide lea ollu dan birra ahte heivehit buori organisašuvdnabarggu .
Å bygge opp en organisering fra bunnen av og drive denne på frivillig basis er krevende .	Hukset bajás organisašuvnna vuođu rájis ja jođihit dan eaktodáhtolaš fámuiguin lea váttis .
I så henseende bør Sametinget kaste et blikk på den organisering som ligger til grunn omkring Foreldreutvalget for Grunnskolen for å vurdere om et slikt foreldresammensatt utvalg kan være en utvikling som vil kunne styrke samisk utdanningspolitikk i Sametingets regi .	Dán oktavuođas ferte Sámediggi geahčastit dan organiseremii mii lea vuođđun Vuođđoskuvlla Váhnenlávdegottis guorahalladihte sáhttá go dákkár váhnenčohkkejuvvon lávdegoddi leat ovdáneapmi mii nanne sámi oahpahuspolitihka Sámedikki ovddas VVL čájeha man guovddáš dákkár váhnenorganiserejuvvon lávdegoddi lea skuvlla ovdánahttimis .
Videre bør Sametinget vurdere å gjennomgå opplæringslovens §2-11 hvor det hjemles at hver enkelt elev kan ta inntil to ukers permisjon fra undervisninga når dette er forsvarlig , uavhengig hva permisjonen brukes til .	Viidáseappot berre Sámediggi guorahallat geahčadit oahpahuslága § 2- 11 gos vuoigaduvvo ahte juohke oahppi sáhttá váldit guokte vahkku permišuvnna oahpahusas go dat lea dohkálaš , sorjjasmeahttun masa permišuvdna adno .
Vilkåret for dette er at foreldre / foresatte sørger for nødvendig undervisning til barnet .	Eaktun dasa lea ahte váhnemat / ovddasteaddjit bearráigehččet ahte mánná oažžu dárbbašlaš oahpahusa .
Dette skaper utfordringer for de samiske elever som har familier som livnærer seg av primærnæringer hvor sanking , høsting , reindrift og annen sesongbasert aktivitet finner sted og er en bærebjelke i familienes oppholdelse .	Dát buktá hástalusaid sámi ohppiide geat bohtet bearrašiin mat ellet vuođđoealáhusain gos háhkan , viežžan , boazodoallu ja eará jahkodatáigedoaimmat leat ja main lea stuora dadjamuš bearraša eallimii .
Tradisjonell kunnskap blir lært gjennom erfaring og personlig kontakt ( Forskningsetiske komiteer , definišuvdna : " Tradisjonell kunnskap er et kumulativt sett av kunnskaper , ferdigheter , praksis og framstillinger som er opprettholdt og utviklet av folk med lang erfaring i samhandling med naturen .	Árbevirolaš máhttu oahpahuvvo vásihusaid bokte ja persovnnalaš oktavuođaid bokte ( Dutkanetihkalaš lávegottit , definišuvdna : “ Árbedieđut lea dakkár máhttu , gálggat , geavahus ja ovdanbuktin mat leat bisuhuvvon ja ovddiduvvon olbmuid gaskkas geain lea guhkes vásihus luondduin ovttasdoaibmamis .
Det er et sett av oppfatninger som er lokalitets- og situasjonsbetinget , basert på personlige erfaringer knyttet til en sosial gruppe med forholdsvis homogene interesser og livsomstendigheter , og videreformidle via tradisjoner og personlig kontakt , der informantenes troverdighet og erfaringsbakgrunn utgjør den kritiske terskelen for aksept .	Dát leat dakkár áddejumit mat leat čadnojuvvon báikái ja diliide , vuođđuduvvon muhtun sosiála joavkku vásihusaide main leat hui oktasaš beroštumit ja eallindilit , ja gaskkustit árbevieruid ja persovnnalaš oktavuođa bokte , mas informánttaid jáhkehahttivuohta ja vásihusduogáš lea dohkkejumi kritihkalaš lassá .
Betydningen av tradisjonelle kunnskapssystemer anerkjennes i stadig økende grad i vitenskapelige kretser .	Álgoálbmogiid gaskkas leat árbedieđut dán láganat , muhto mii gávdnat dán lágan árbedieđuid buot servodagain .
Til tradisjonell kunnskap hører også lokalkunnskap og taus kunnskap .	Árbediehtovuogádagaid mearkkašupmi dohkkehuvvo eanet ja eanet dieđalaš birrasiin .
Side 232 av 377	232 siidu 379 siiddus
Samiske elever har derfor behov for å kunne følge egen familie i sesongbasert arbeid , selv om de er skoleelever .	teknologi / Forhold-til-tradisjonelle-og-alternative-kunnskapskilder/(31.10.2011 ) . Árbevirolaš máhttui gullá maid báikkálaš máhttu ja jávohis máhttu .
Det vil omfatte et behov for å kunne dra bort fra skolen sammen med foreldre eller slektninger for å kunne få lære tradisjonelt arbeid og tradisjonskunnskap i det tidsrommet arbeidet naturlig finner sted , noe som ikke nødvendigvis sammenfaller med skolens årshjul eller det omfanget av permisjon som det legges opp til i opplæringsloven .	Dát oahpahuvvo seamma ládje go buot eará máhtut ja dáiddut : guhkit áiggi ja dávjá hárjehallama bokte , oaččudettiin nevvodemiid ja veahki soapmásis geas lea gelbbolašvuohta fágasuorggis ja ieš háhkat vásihusaid bargguid bokte iešguđet lágan diliin ja oktavuođain , seammás go juogada iežas ja oažžu earáin oahppat vásihusaid ja ráđiid bargguid birra iešguđet lágan diliin .
Opplæring i tradisjonell kunnskap fordrer at man allerede som barn begynner å lære arbeidsinnhold , arbeidsmåter og kunnskaper og ferdigheter som behøves i arbeidet nettopp på den tiden av året når arbeidet naturlig skal gjennomføres .	Dát mielddisbuktá dárbbu jávkat skuvllas vai beassá fárrui váhnemiiguin dahje fulkkiiguin vai beassá oahppat árbevirolaš bargguid ja árbevirolaš máhtu dan áigodagas go lea lunddolaš doaimmaide , juoga mii álo ii dárbbašlaččat heive skuvlla jahkeplánaide dahje dan viidodahkii maid oahpahusláhka dadjá .
Behovet for permisjon kan derfor i slike tilfeller være større enn det som legges opp fra mange skoleeiere i dag .	Permišuvnna dárbu sáhttá dákkár oktavuođain leat stuorit go dat maid oallut skuvlaeaiggádat oaivvildit odne .
Slike former for fravær i skoleåret har i noen tilfeller vært problematisert av ulike skolemyndigheter .	Dákkár jávkamat skuvlajagis leat muhtumin váttisindahkkon iešguđet lágan skuvlaeiseválddiin .
Skoleforskingen påpeker at skolen som arena er både en primær personlighetsdannende faktor samtidig som det er et system for overføring av generasjoners kulturgods ( Anton Hoem : " Samenes skolegang .	Skuvladutkan deattuha ahte skuvla arenan lea sihke vuđolaš persovnnalašhábmen fáktor seammás go lea vuogádat mii galgá viidásetfievrridit buolvvaid kulturriggodaga ( Anton Hoem : " Samenes skolegang .
En analyse av undervisningssituasjonen med forslag til styrking av denne i fire kommuner i Finnmark " 1965 , Anton Hoem : " Yrkesfelle , sambygding , same eller norsk ? "	En analyse av undervisningssituasjonen med forslag til styrking av denne i fire kommuner i Finnmark " 1965 , Anton Hoem : " Yrkesfelle , sambygding , same eller norsk ? "
2986 , Asle Høgmo : " Er en flerkulturell skole mulig ? "	2986 , Asle Høgmo : " Er en flerkulturell skole mulig ? "
2995 , Inger Marie Kristine Nystad : " Mannen mellom myte og modernitet " 2003 , Jens Ivar Nergård : " Den levende erfaring " 2006 ) .	2995 , Inger Marie Kristine Nystad : " Mannen mellom myte og modernitet " 2003 , Jens Ivar Nergård : " Den levende erfaring " 2006 ) .
Derfor har grad av samsvar mellom hjemmets og skolens målsetning stor betydning for barnas personlighetsutvikling og dannelse .	Dan sivas lea oktavuohta gaskal ruovttu ja skuvlla mihttomeriin ollu dadjamuš ohppiid persovnnalaš ovdáneapmái ja oahppamii .
I den grad hjemmets og skolens målsetning faller sammen , vil påvirkningen og læringen i hjem og skole utfylle og forsterke hverandre .	Dalle go skuvlla ja ruovttu mihttomearit heivejit oktii , boahtá ruovttu ja skuvlla oahppan nannet ja gievrudit nubbi nuppi .
Dette medfører at det samiske samarbeidet mellom skole-hjem må prioriteres som et utviklingsområde .	Dát mielddisbuktá ahte sámi ovttasbargu gaskal skuvlla ja ruovttu fertejit vuoruhuvvot ovdánahttinsuorgin .
I en masteroppgave fra 2008 blir slike spørsmål gjennomgått med utgangspunkt i samiske skolemiljøer i Troms og Nordland ( Tone Hansen , masteroppgave i spesialpedagogikk ved det samfunnsvitenskapelige fakultet , Universitetet i Tromsø 2008 : ” Skolens dilemma i møte med samiske barn og deres foreldre ” ) .	Ovtta váldofágačállosis 2008:s iv guorahallojuvvojit dákkár gažaldagat gos vuolggasadjin leat sámi skuvlabirrasat Romssas ja Nordlánddas . Vaikko dát hástalus lea oahpis máŋgga sámi guovllus – de lea lahkoneapmi iešguđet lágan skuvlaeaiggádis skuvlaeaiggádii , ja lea dárbu stuorit systemáhtalaš ovdánahttinbargui dán áššis .
Målet for et slikt arbeid må være å bedre rammebetingelsene for at nødvendig praktisk kunnskap også ivaretas i forhold til skolen som system .	Mihttomearrin dákkát barggus ferte leat buoridit rámmaeavttuid vai dárbbašlaš praktihkalaš oahppu maid vuhtiiváldojuvvo skuvlla ektui vuogádahkan .
En oppfatning av at hjemmemiljøet avviker fra skolen og den kulturen skolen representerer vil kunne innebære en risiko for skoleresultater , og har derfor stor betydning .	Ipmárdus ahte ruovttubiras lea eará lágan go skuvla ja kultuvra maid skuvla ovddasta sáhttá mielddisbuktit heajut skuvlabohtosiid , ja dan sivas lea das stuora mearkkašupmi .
Språkarbeid rettet direkte mot foreldre er også sentralt for å understøtte den samiske språkutviklingen og samarbeidet mellom skole og hjem .	Giellabargu mii lea oaivvilduvvon váhnemiidda lea maid guovddážis doarjut sámegiela giellaovdánahttima vuolábealde ja ovttasbarggu gaskal ruovttu ja skuvlla .
Voksenopplæringsprogrammet SAAL er blant annet en viktig del av dette , men også kompetanseutviklingstiltak som har som målsetning å styrke skriveferdighetene i samisk hos foreldregenerasjonen vil kunne ha stor betydning .	Rávisolbmuidoahpahus SAAL lea earret eará dehálaš oassi dás , muhto maiddái gelbbolašvuođaovdánahttindoaimmas man ulbmil lea nannet čállinčehppodaga sámegielas váhnenbuolvvas lea ollu dadjamuš .
Læremidler Overordnet mål for politikkområdet : Samiske elever skal ha tilgang til kvalitative samiske læremidler i alle fag i grunnopplæringen .	Oahpponeavvut Bajit mihttomearri politihkkasuorgái : Sámi ohppiin galget kvalitehtalaččat buorit oahpponeavvut olahanmuttus buot fágain vuođđooahpahusas .
Det skal satses på ny teknologi slik at den samiske skolen er fremst i tilretteleggingen og bruken av nye digitale læremidler .	Ferte rahčat oažžut ođđa teknologiija vai sámi skuvla lea ovddemusaid searvvis heiveheamis ja ođđa digitála oahpponeavvuid geavaheamis .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 233 av 377	233 siidu 379 siiddus
Når Kunnskapsløftet samisk ble iverksatt i 2006 gjorde departementet det klart at dette ikke var en læremiddelreform , og etter politisk innsats fra Sametinget ble det bevilget 1 million ekstra til Sametinget i forbindelse med Kunnskapsløftet samisk .	Go máhttolokten – Sámegiella biddjui johtui 2006:s de deattuhii departemeanta ahte dát ii leat oahpponeavvoreforbma , ja Sámedikki politihkalaš áŋgiruššama maŋŋil juolluduvvui 1 miljovdna lassin Sámediggái Máhttolokten – Sámegiella oktavuođas .
I 2007 ble Sametingets arbeid på området evaluert .	2007 : evaluerejuvvui Sámedikki bargu suorggis .
I kjølvannet av denne evalueringen ble det innført en ny politisk linje fra Sametinget der skoleeiere får gratis læremidler .	Dán evalueremis álggahuvvui ođđa politihkalaš linjá Sámedikkis ortnet gos skuvllat ožžot nuvttá oahpponeavvuid .
En politikk med fortsatt gratis læremidler til kommunene vil kunne medføre at det ansvaret som skoleeiere har for samiske elever på samme vis som norske elever og andre elever uthules .	Jus politihkka nuvttá oahpponeavvut suohkaniidda joatkašuvvá , sáhttá dat mielddisbuktit ahte geatnegasvuohta mii skuvlaeaiggádiin lea sámi mánáid ovddas seamma ládje go dárogielat mánáide , veahttá .
Lærermidler er viktige verktøy for lærere og elever for å sikre at elevene skal oppnå de kompetansemålene og grunnleggende ferdighetene som eleven skal utvikle gjennom opplæringen i henhold til Kunnskapsløftet .	Oahpponeavvut leat dehálaš reaidun oahpaheddjiide ja ohppiide sihkkarastindihti vai oahppit olahit daid gelbbolašvuođamihttuid ja vuođđogálggaid maid oahppit galget háhkat alcceset oahpahusáiggis Máhttoloktema mielde .
Samiske elever har samme rettighet som norske elever til å ha tilgjengelig alle lærermidler på samisk .	Sámegielat ohppiin leat seamma vuoigatvuođat go dárogielat mánáin beassat atnit sámegielat oahpponeavvuid .
Situasjonen i dag , 6 år etter at skolereformen Kunnskapsløftet er blitt innført , er at det fortsatt ikke er samiske lærermidlene etter nye læreplaner på plass .	Odne , 6 jagi maŋŋil go skuvlareforbma Máhttolokten biddjui johtui , lea dilli nu ahte eai vel gávdno sámegielat oahpponeavvut ođđa oahppoplána mielde .
De samiske forlagene har en sentral rolle i utviklingen av samiske læremidler .	Sámi lágádusain lea guovddáš rolla sámi oahpponeavvuid buvttadeamis .
I denne sammenhengen er prosesser knyttet til prekvalifisering av samiske forlag i forbindelse med læremiddelproduksjon og påfølgende rammeavtaler av stor interesse ( Skisse til ordning med prekvalifisering og rammeavtale mellom Sametinget og samisk forlagsbransje , notat datert 3. juni 2011 K. Johnsen konsulentselskapet Noodt & Reiding ) .	Dán oktavuođas leat proseassat ovdalgihtii kvalifiserema sihkkarastimis sámi lágádusaid oahpponeavvobuvttadeamis ja čuovvovaš rámmašiehtadusain stuora beroštumis ( Ovdakvalifiserema ja rámmašiehtadusortnega sárggus mii lea Sámedikki ja sámi lágádussuorggi gaskka , notáhta beaiváduvvon geassemánu 3. b. 2011 K. Johnsen konsulentselskapet Noodt & Reiding ) .
Sametinget må uansett utfall av vurderinger knyttet til samisk forlagsstøtte sikre at det etableres en prekvalifiseringsordning for samiske forlag , at det inngås rammeavtaler som fungerer parallelt med søknadsbaserte ordninger .	Sámediggi ferte vaikko makkár guorahallamat dahkkojit sámi lágádusdoarjagiin sihkkarastit ahte ásahuvvo ovdalgihtii dohkkehanortnet sámi lágádusain , ja ahte rámmašiehtadusat dahkkojit mat doibmet ovttas ohcanvuđot ortnegiiguin .
Slik vil man kunne sikre styrket kvalitet hos samiske forlag , og tilby samiske forlag en viss sikkerhet for produksjon , samtidig som man ivaretar offentlige regler om anskaffelser og konkurranse .	Ná sáhttá sihkkarastit buoriduvvon kvalitehta sámi lágádusain , ja fállat sámi lágádusaide muhtin muddui sihkarvuođa buvttadeami ovddas , seammás go goziha ahte almmolaš njuolggadusat háhkama ja gilvaleami birra dollojuvvojit .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 234 av 377	234 siidu 379 siiddus
Med digitale læremidler menes det interaktive oppgaver på internett eller DVD eller tilsvarende interaktive media , bestående av en kombinasjon av tekst , grafikk , lyd og / eller film ( video ) som støtter nord- , sør- og lulesamisk tegnsett fullt ut .	Digitála oahpponeavvuin jurddašuvvojit vuorrováikkuhusvejolaš bargobihtát interneahtas dahje DVD ja eará sullásaš vuorrováikkuhusvejolaš mediain , main gávdno sihke teaksta , grafihkka , jietna ja / dahje filbma ( video ) , mii dohkkeha sihke davvi- , julev- ja lullisámegiela fonttaid ollásit .
I utformingen av slike digitale læremidler skal det til enhver tid tas i bruk aktuelle , moderne teknikker og metoder for å sikre en best mulig interaktivitet og brukeropplevelse for elev og lærer .	Go dákkár oahpponeavvuid hábme , ferte álo váldit átnui áigeguovdilis ođđaáigásaš teknihkaid ja málliid vai sihkkarastá buoremus lági mielde vuorriváikkuhanvejolašvuođa ja geavahanvásihusa ohppiide ja oahpaheaddjái .
Sammenlignet med trykte læremidler er digitale læremidler mer fleksible , enklere å oppdatere og slipper forsinkelser og kostnader knyttet til distribuering .	Go buohtastahttá prentejuvvon oahpponeavvuiguin de leat digitála oahpponeavvut álkibut ođasmahttit , ja beassá eret liigebargguin ja áigegeavahemiin , ja liigegoluin mat leat go juogada ja sáddeda .
Den største utfordringen med en større satsning på digitalisering er implementeringen av slike læremidler , hvor det kan være generasjonsmessige skjevheter når det gjelder digital kompetanse .	Stuorámus hástalus stuorát digitaliserenáŋgiruššamiin lea dakkár oahpponeavvuid váldit atnui , go sáhttet leat buolvvaid gaskkas stuorra erohusat digitála gelbbolašvuođa dáfus .
For at læreren i klassesituasjonen fortsatt skal kunne være instruktør og leder , er det viktig at de nye læremidlene ikke fører til en situasjon hvor eleven overtar som instruktør og leder .	Vái oahpaheaddji ain sáhttá leat bagadeaddji ja jođiheaddji luohkálanjas , de lea deaŧalaš ahte ođđa oahpponeavvut eai buvttit dakkár dili ahte oahppi šaddá bagadeaddjin ja jođiheaddjin .
En offensiv strategi på dette feltet vil også samsvare godt med de intensjonene om at digitale ferdigheter inngår som en av de grunnleggende ferdighetene .	Offensiiva strategiija dán suorggis heive maid bures daidda áigumušaide ahte digitála gálggat galget gullat vuođđo gálggaide .
Vi vet også fra den omfattende fjernundervisningen som føres i faget samisk ovenfor samiske elever at det eksisterer betydelige utfordringer knyttet til å faktisk bruke og å få ulike tekniske løsninger til å fungere i den hektiske hverdagen .	Mii diehtit maiddái stuorra gáiddusoahpahusas maid sámi oahppit ožžot sámegielfágas , ahte leat hui stuorra hástalusat dan ektui ahte duođas geavahit ja iešguđet teknihkalaš čovdosiid ja oažžut daid doaibmat dilihis árgabeaivvis .
Dette kan gå på bekostning av tiden til aktiv undervisning .	Dat sáhttá váldit áiggi aktiivvalaš oahpahusas .
Dette er en stor utfordring som må avklares i et større prosjekt for å sikre nye , oppdaterte og funksjonelle samiske læremidler .	Dat lea stuorra hástalus maid ferte čoavdit stuorát prošeavttas sihkkarastin dihtii ođđa , ođasmahttojuvvon ja doaibmi sámi oahpponeavvuid .
Man kommer ikke unna at en slik satsning også vil måtte forutsette en større videre- og etterutdanningssatsning rettet mot både samiske lærere og forlagsfolk samt en betydelig oppgradering av tekniske løsninger i de samiske skolene .	Das ii beasa eret ahte dakkár áŋgiruššan maiddái eaktuda stuorát joatkka- ja viidásetoahppoáŋgiruššama sihke sámi oahpaheddjiid ja lágádusbargiid ektui ja sámi skuvllaid teknihkalaš čovdosiid hui stuorra ođasmahttima .
Det vil også være avhengig av at teknisk support er tilgjengelig på den enkelte samiske skole .	Dat sorjá maid das ahte teknihkalaš veahkki lea gávdnomis iešguđet sámi skuvllas .
En slik digital storsatsning innenfor læremiddelsektoren vil falle godt sammen med et behov som ofte er ytret – nemlig behovet for temahefter i samiske emner .	Dakkár digitála stuorraáŋgiruššan oahpponeavvosuorggis heive bures daidda dárbbuide mat dávjá leat dovddahuvvo – namalassii dárbu fáddágihppagiidda sámi fáttáin .
Temahefter vil kunne medføre at man får utviklet målrettede læremidler som enkelt kan tas i bruk og oppdateres .	Fáddágihppagat dagahivčče ráhkaduvvojit ulbmillaš oahpponeavvut maid álkit sáhttá geavahit ja ođasmahttit .
Sametinget har tidligere påpekt at med de økonomiske rammene for læremiddelutvikling , har det vært , og er fortsatt vanskelig å ha helhetlig tenking når det planlegges læremidler .	Sivvan dasa lea ahte mis lea nu ollu ulbmiljoavkkut , masa gullet sihke mánáidskuvla- , nuoraidskuvla- ja joatkkaskuvlaoahppit geat dárbbašit oahpponeavvuid ollu fágain , ja golmma gillii vel .
Grunnen er at det er så mange målgrupper , som omfatter både elever på barneskole , ungdomsskole og videregående opplæring som har bruk for læremidler i mange fag , og det på tre språk .	Ovdalis oahpponeavvoalmmuhusaid oktavuođas biddjojuvvui eanet deaddu dakkár fáddágirjjiide , mas muhtun oassi dain leat leamaš fágarasttildeaddjit , vai oahppi beassá lohkat osiid oahppohivvodagas sámegillii iešguđet luohkkácehkiin .
Ved tidligere utlysninger av læremidler ble det satset mere på temabøker hvor en del av disse har vært tverrfaglige , slik at elever kunne få lese i alle fall deler av lærestoff på samisk på ulike klassetrinn .	Dát lea , geahča bargojoavkku mii lea árvvoštallan beaktilet oahpponeavvoráhkadeami 2010:s , leamaš ovdun go ođđa ođastus bođii , dannego ollu das mii buvttaduvvon dán jurddašeami vuođul , maiddái sáhtii geavahit maŋŋágo ođđa oahppoplánat bohte .
Side 235 av 377	235 siidu 379 siiddus
Det er også viktig at det satses på både utvikling og oversetting / tilrettelegging av gjennomgående og heldekkende læreverk .	Lea maiddái deaŧalaš bidjat návccaid dakkár oahppodahkosiid ráhkadit ja jorgalit , / heivehit mat geavahuvvojit buot cehkiin ja gokčet buot .
Dette fordi vi vet at mye undervisning foregår etter slike læremidler , og at det krever forholdsvis mye mere av den enkelte lærer å alltid måtte tilpasse og tilrettelegge undervisningen fullstendig i forhold til det samiske perspektivet uten støtte i aktuelle læringsressurser .	Dat dannego mii diehtit ahte ollu oahpahus dahkkojuvvo dakkár oahpponeavvuid vuođul , ja ahte dat gáibida viehka ollu eanet ovttaskas oahpaheaddjis álo fertet heivehit ja láhčit oahpahusa ollásit sámi perspektiivva ektui almmá doarjaga haga guovdilis oahppanresurssain .
Da Kunnskapsløftet ble innført , var man akkurat ferdig med oversettelse av matematikkverk til nordsamisk for 1.-10. årstrinn etter L97S , noe som kostet bortimot 10 millioner kroner ( Rapport om " Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler " , juni 2010 , L. Mikkelsen på vegne av gruppe nedsatt av Sametinget , Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet ) .	Go Máhttolokten váldojuvvui atnui , de ledje aiddo geargan jorgalit matematihkkagirjjiid davvisámegillii 1.-10 . Jahkecehkiid várás L97S mielde , ii mávssii lagabui 10 miljon ruvnnu ( Raporta man namma lea " Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler " , geassemánnu 2010 , L. Mikkelsen joavkku ovddas mii lea doaibman Sámedikki , Máhttodepartemeantta ja Oahpahusdirektoráhta gaskka .
Det har imidlertid vært et sterkt krav fra skoler og foreldre om at elevene skal ha et matematikkverk på samisk som er utviklet etter Kunnskapsløftet .	Muhto de lea leamaš garra gáibádus skuvllain ja váhnemiin ahte ohppiin galget leat matematihkkagirjjit sámegillii mat leat ráhkaduvvon Máhttoloktema vuođul .
Prosessen med oversetting av matematikkverk fra norsk til alle tre samiske språk er igangsatt – med Multi-serien som forlaget Cálliidlágadus har iverksatt .	Proseassa lea álggahuvvon jorgalit matematihkkagirjjiid dárogielas buot golmma sámegillii – Multi-ráiddu maid Čálliidlágádus lea álggahan jorgalit .
Det er elevbøkene i serien som er prioritert i første omgang .	Álgovuorus leat ráiddu ohppiidgirjjit mat leat vuoruhuvvon .
Arbeidsgruppa som vurderte muligheten for mer effektiv læremiddelutvikling i 2010 hadde utarbeidet en oversikt over dekningsgraden av læremidler .	Bargojoavku mii 2010:s geahčadii vejolašvuođaid beaktilit oahpponeavvobuvttadeami , ráhkadii bajilgova das man muddui gokčet oahpponeavvut .
Det er flere fag hvor det ikke forefinnes læremidler jfr. arbeidsgruppas oppsummeringer , noe som også sammenfaller med erfaringene fra prosjektet Samisk kulturkunnskap i de videregående skolene i Troms fra 2005 .	Eará fágainge váilot oahpponeavvut , bargojoavkku čoahkkáigeasu mielde , juoga mii guorrasa vásáhusaide mat joatkkaskuvllain Romssa bealde ledje Samisk kulturkunnskap ( Sámi kulturmáhttu ) - nammasaš prošeavtta olis 2005:s .
Prosjektet hadde som målsetning å styrke videre- og etterutdanningen av lærere i den videregående skolen i Troms og innarbeide samiske emner i undervisningen i fellesfagene i skolen .	Prošeavttas lei ulbmilin nannet Romssa bealde oahpaheddjiid joatkka- ja lasseoahpuid , ja sámi fáttáid čuoldit sisa skuvlla dábálašfágaid oahpahussii .
Det var også et mål å utvikle og å anbefale læremidler til bruk i dette arbeidet , noe som prosjektet dokumenterte at det fantes lite av .	Lei maid ulbmilin ráhkadit ja ávžžuhit oahpponeavvuid mat heivejit dán bargui , juoga maid prošeavttas duođaštedje ahte gávdnojit unnán .
En særlig utfordring i forhold til læremiddelproduksjonen er tilgangen til sør- og lulesamiske forfattere , oversettere og språkfolk .	Erenoamáš hástalus oahpponeavvobuvttadeamis lea gávdnat lulli- ja julevsámi čálliid , jorgaleddjiid ja giellaolbmuid .
Det innebærer at det må satses mye på å alfabetisere flere samiskspråklige , sikre flere utdanningstilbud i samisk språk og samtidig rekruttere til samisk lærerutdanning .	Dát mearkkaša ahte ferte bidjat searaid eambbo sámegielagiid alfabetiseret , sihkkarastit eanet sámegiela oahpahusfálaldagaid ja seammás rekrutteret sámi oahpaheaddjiohppui .
Det er som oftest lærere som er læremiddelforfattere .	Dábálaččat leat oahpaheaddjit oahpponeavvočállit .
I denne sammenhengen er det viktig å se på de erfaringene som er opparbeidet når det gjelder ressursskole-tenkningen .	Dán oktavuođas lea dehálaš geahčadit daid vásáhusaid maid leat háhkan resursaskuvlla jurddaheami olis .
Aejege er ett eksempel på at det er positivt å etablere et konsentrert ressurssenter hvor man arbeider bredt for å løse de utfordringene som eksisterer på flere områder .	Aejege lea okta ovdamearka das ahte lea buorre ásahit čoahkáiduvvon resursaguovddáža mas viidát bargá čoavdin dihte daid hástalusaid mat leat oallut guovlluin .
Slike ressursmiljøer kan gjøre det mer attraktivt og interessant å arbeide med skolerelaterte utfordringer både når det gjelder å tilby undervisning , utvikle læringsressurser og læremidler .	Dákkár resursabiras sáhttá dahkat bivnnuheabbon ja gelddolaččabun bargat skuvlii guoskevaš hástalusaiguin sihke mii guoská oahpahusa fállat , ovdánahttit oahpporesurssaid ja oahpponeavvuid .
Når samiske lærermidler utgis , så må også lærerveiledning utgis på samisk .	Go sámi oahpponeavvut almmuhuvvojit , de galgá maid oahpaheaddjibagadus almmuhuvvot sámegillii .
Lærerveiledningene er et viktig verktøy for lærerne , og Sametinget må være mer konkret i å sikre at slike veiledere tilvirkes .	Oahpaheaddjibagadus lea dehálaš reaidu oahpaheddjiide , ja Sámediggi ferte leat eambbo konkrehta das ahte sihkarastit dákkár bagadusaid buvttadeami .
I lærerveiledninger får lærere forslag til undervisningsopplegg , forslag til årsplan , oppgaver og lesestoff tilpasset for elevenes ferdighet , forslag til prøver osv. .	Oahpaheaddjit ožžot evttohusaid oahpaheaddjibagadusain sihke oahpahusdahkosii , jahkeplánii , bargobihtáide ja lohkamušaide mat leat heivehuvvon ohppiid gálggaide , evttohusaid geahččalemiide jna. .
Når lærere har tilgjengelig slike verktøy , så får læreren sette mer fokus på didaktikken og det pedagogiske undervisningsopplagget .	Go oahpaheddjiin leat dát reaiddut olámuttos , de beasset oahpaheaddjit bidjat eanet fuomášumi didaktihkkii ja pedagogalaš oahpahusdahkosii .
Dette vil mest sannsynlig bidra til mer kvalitativ undervisning og sannsynlig bedre måloppnåelse blant elevene .	Dát jáhkkimis mielddisbuktá ahte šaddat buoret kvalitehta oahpahusas ja jáhkkimis jokset oahppit buorebut ulbmiliid .
Lærerveiledninger for samiske lærere er også et meget sentralt punkt .	Oahpaheaddjibagadus sámi oahpaheddjiide lea maid dehálaš čuokkis .
Side 236 av 377	236 siidu 379 siiddus
læreren støtte i tilretteleggingen av undervisningen og sikrer også at undervisningen skjer mer enhetlig fra skole til skole .	dahkkojuvvo , ferte sihkkarasttot alit dási lahkoneami seammás go báikkálaš molsašumit vuhtii váldojit .
Det er viktig å understreke at tiltaket Ovttas-Aktan-Aktesne på www.ovttas.no er et meget sentralt og viktig tiltak for å spre kunnskap om ulike samiske læremidler .	Lea dehálaš deattuhit ahte Ovttas-Aktan-Aktesne www.ovttas.no lea hui guovddáš ja dehálašer doaibma juohkit dieđuid juohkelágán sámi oahpponeavvuid birra .
Sametingets opplærings og utdanningspolitikk må derfor også handle om å sikre fremtiden og videreutviklingen av denne nettressursen og andre tilsvarende nettressurser som www.risten.no m.fl. .	Sámedikki oahpahus- ja oahppopolitihkka ferte sihkarastit dán neahttaresurssa ja sullásaš neahttaresurssaid nugo omd. www.risten.no jna. boahtteáiggi ja viidásdovdádeami .
Det er også viktig at Sametinget ivaretar ansvaret for å sikre tilstrekkelig med spesialpedagogiske læremidler .	Lea maid dehálaš ahte Sámediggi áimmahuššá ovddasvástádusa sihkarastit doarvái earenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid .
Det er med etablering av Lohkanguovddaš , SEAD og andre instanser nå miljøer med spesialkompetanse på samisk spesialpedagogikk .	Lea Lohkanguovddáža ásahemiin , SEADa bokte ja eará ásahusaid bokte joksat birrasiid main lea earenoamášmáhttu sámi earenoamášpedagogihkas .
I dialog med disse miljøene bør vurderingen av hvilke læremidler som må prioriteres gjøres .	Gaskaságain dáiguin birrasiiguin berre árvvoštallat makkár oahpponeavvuid galgá vuoruhit .
I den senere tid har det kommet frem i mediene at norske læremidler som brukes av både norske og samiske barn i grunnopplæringen i mange tilfeller har grunnleggende kvalitetsbrister hva angår den kunnskap de formidler om samiske forhold .	Maŋemus áiggiid lea medias boahtán ovdan ahte dárogielat oahpponeavvut maid sihke dáru ja sámi mánát geavahit vuođđooahpahusas , leat máŋgga háve vuđolaš kvalitehtaváilivuođat mat gusket dan diehtaga mii boahtá ovdan sámi áššiid birra .
Dette er svært alvorlig og gir grunnlag for å videreføre og forsterke kunnskapsbrist omkring samiske forhold i samfunnet .	Dát lea hui duođalaš ja addá vuođu viidáset fievrridit ja nannet diehtaga váilevašvuođa sámi áššiid birra servvodagas .
Ett av de siste eksemplene er en lærebok for videregående som er gitt ut og kvalitetssikret av forlaget Gyldendal ( http://m.nrk.no/m/artikkel.jsp?art_id=17951193 ) .	Okta dain maŋemus ovdamearkkain lea oahppogirji joatkkaskuvladássái mii lea almmuhuvvon ja kvalitehtasihkkaraston Gyldendal lágádusas ( http://m.nrk.no/m/artikkel.jsp?art_id=17951193 ) .
Tidligere har også Andy B. Sortland undersøkt læremidler som benyttes i videregående hvor samene er eneste folk som omtales i et læremiddel som omhandler dyr og natur ( http://www.forskning.no/artikler/2011/april/284665 ) og undersøkelsen viser for øvrig at læremidlene mangler eksempler hentet fra Nord-Norge – noe som gjør at elevenes muligheter til å koble kunnskapen til egen kontekst svekkes .	Ovdalaččas lea maid Andy B. . Sortland guorahallan oahpponeavvuid mat geavahuvvojit joatkkaskuvladásis , mas sámi leat áidna geat namuhuvvojit ovtta oahpponeavvus mii lea elliid ja luondduvii birra ( http://www.forskning.no/artikler/2011/april/284665 ) , ja guorahallan čájeha muđui dasto ahte oahpponeavvuin váilot ovdamearkkat Davvi-Norggas – juoga mii dagaha ahte ohppiid vejolašvuohta bidjat oktii máhtolašvuođa iežas kontekstii hedjona .
Tilsvarende undersøkelser med omtrent samme resultat er blant annet foretatt av Bjørg Evjen som har undersøkt fremstillingen av samene i læremidler som benyttes i historie i den videregående opplæringen .	Sullásaš guorahallamiid mas lea sullii seamma boađus , lea ee. Bjørg Evjen dahkan , guhte lea guorahallan movt sámiid ovdanbuktet oahpponeavvuin maid geavahit historjjá fágas joatkkaskuvlla oahpahusas .
Kombinert med den hvitvaskingen av historien som doktorgradsarbeidet til Hadi Lile dokumenterer , hvor hans undersøkelse kan tyde på at fornorskingspolitikken ved noen skoler knapt er tema i grunnopplæringen , kan man vanskelig si at grunnopplæringen som gis alle norske elever hva angår samene er kvalitetsmessig på dette området .	Go ovttastahttá historjjá duohtandahkama maid Hadi Lile doavttergrádabargu duođašta , mas su dutkan sáhttá duođaštit ahte dáruiduhttin politihkka ii leat fáddán vuođđooahpahusas muhtun skuvllain , de sáhttá leat váttis cealkit ahte vuođđooahpahus mii addo buot Norgga ohppiide , mii lea sámiid birra , doallá kvalitehta dán suorggis .
Forlagene må gis signaler fra myndighetshold om at denne kvalitetsbristen hva angår læremidler må overkommes .	Eisseválddit fertejit muitalit lágádusaide ahte mii guoská oahpponeavvuid kvalitehtaheadjuvuhtii , galgá vuitojuvvot .
Det er grunnlag for å vurdere en partssammensatt kvalitetsnemnd for læremidler som benyttes i skolen .	Dás lea vuođđu árvvoštallat oktiibiddjon kvalitehtalávdegotti oahpponeavvuid várás mat geavahuvvojit skuvllas .
Denne nemnden vil kunne gi signaler om hvilken kvalitetsforbedring læremidler som aktivt benyttes i undervisningen , og vil kunne fungere veiledende ovenfor de ulike forlag ( både samiske og norske forlag ) .	Dát lávdegoddi sáhtálii addit ráđiid makkár kvalitehtabuorideamit oahpponeavvuin livččii mat aktiivvalaččat geavahuvvojit oahpahusas , ja sáhttá doaibmat bagadussan iešguhtege lágádusaide ( sihke sámi ja dárogiel lágádusaide ) .
Videre må norske myndigheter sørge for at den undervisning som gis baserer seg på anerkjent kunnskap , hvor målet må være at elevene får tilstrekkelig kunnskap til å kunne forstå og akseptere samenes grunnleggende rettigheter og situasjon som et folk .	Dasto fertejit dáža eisseválddit fuolahit ahte dat oahpahus mii addojuvvo lea dohkkehuvvon dieđa , gos ulbmilin lea ahte oahppit ožžot doarvái máhtu vai ipmirdit ja dohkkehit sámiid vuođđorivttiid ja dan dili go lea okta álbmot .
Diskriminering av samiske barn og unge Overordnet mål for politikkområdet : Sametinget skal gjennom effektive tiltak hindre diskriminering av samiske elever og sikre at strukturell diskriminering i form av et redusert opplæringstilbud rettes opp .	Sámi mánáid ja nuoraid vealaheapmi Politihkalašsuorggi bajimuš mihttomearri : Sámediggi galgá beaktilis doaimmaid bokte eastadit vealaheami sámi ohppiin ja sihkkarastit vealahan málle mainna buorida oahppofálaldaga váilevašvuođaid .
Meldingen oppgir at nyere forsking viser at større andel samiske barn erfarer mobbing i skolen .	Dieđáhusas boahtá ovdan ahte ođđa dutkamat čájehit ahte stuora oassi sámi mánáin vásihit hárdima skuvllas .
Det er helt sentralt å bekjempe mobbing .	Dat lea guovddažis bargat hárdima eastalit .
Det innebærer at både skolene og hjemmene må arbeide aktivt mot enhver form for mobbing .	Dat mielddisbuktá ahte skuvllat ja ruovttut fertejit dieđus bargat mot lágan hárdimiid vuosttá .
En slik antimobbeplakat vil gi en tydelig beskjed om at Sametinget som organ har en klar holdning mot mobbing , og et avklart	Sámediggi áigu dan oktavuođas dahkat hárdinvuosttaldan- plakáhta masa almmolaš ásahusat ja ovttaskasolbmot sámi servodagas mihtet .
Side 237 av 377	237 siidu 379 siiddus
Det vil ha interesse å få gjennomført en undersøkelse av elevenes opplevelse av diskriminering basert på funnene i forskingen når det gjelder dette temaet .	Livčče miellagiddevaš čađahit dutkama mot oahppit dovdet vealaheami daid dieđuid bokte mat dutkamiin gávdnojit daá fáttá birra .
Barnekonvensjonen og prinsippet om ikke-diskriminering vil være grunnlag for å sikre at sentrale myndigheter iverksetter tiltak for å hindre slik diskriminering .	Mánáidkonvenšuvdna ja prinsihppat ahte ii vealahit , leat vuođđun sihkkarastit ahte guovddáš eiseválddit bidjet johtui doaimmaid mat easttadit vealaheami .
De samiske veiviserne er et vellykket prosjekt for å spre kunnskap om samiske forhold , og ordningen fungerer godt fordi de som formidler informasjon om samene som samisk veiviser også oftest er nokså jevnaldrende med de som får besøk av veiviserne .	Sámi ofelašprošeakta lea lihkostuvván iežas doaimmain , juohkit dieđuid sámiid birra ja ortnet doaibmá bures , danne go sii geat addet dieđuid sámiid birra , dego sámi ofelažžat leat dávjá ovttaahkáhaččat singuin geaid guossástallet .
Når det gjelder dette å sikre at kunnskap om fornorskingen spres , så er det viktig at denne kunnskapsformidlingen skjer gjennomgripende i skolesystemet gjennom læreplanene og i den faktiske undervisningen og Hadi Lile sin doktoravhandling viser at dette er mangelfullt ivaretatt i skolen i dag .	Mii guoská dasa ahte sihkarastit ahte dieđut dáruiduhttima birra gulustuvvet , de lea dehálaš ahte diet diehtojuohkin dahpahuvvo skuvlasystema čađa ja oahppaplánaid ja dábálaš oahpahusa bokte . Hadi Lile doavttirdutkamuš čájeha ahte dat lea unnán vuhtiiváldon otná skuvllas .
Den drastiske nedgangen i antallet elever som har samisk i fagkretsen i grunnskole med hele 810 elever færre som har faget de siste fem årene er en sentral hovedutfordring for Sametinget .	Dat suorggahahtti njiedjan ohppiid logus geain lea sámegiella fágasuorggis vuođđoskuvllas lea olles 810 unnit oahppi maŋemus 5 jagis , dat lea guovddaš váldohástalus Sámediggái .
Dette må Sametingets utdanningspolitikk sette i sentrum for det politiske arbeidet med opplærings- og utdanningsspørsmål de neste årene .	Sámediggi ferte dan bidjat guovddážii oahpahuspolitihkkas ja deattuhit dán politihkalaš barggus mii guoská oahpahus- ja oahppogažaldagaide boahtte jagiid .
Det har vært reist en del ulike forklaringer på denne utfordringen og det er avgjørende viktig at det gjennomføres grundige analyser av denne problemstillingen snarlig .	Dat lea ollu iešguđet lágan čilgehusat bohciidan dan hástalussii ja danne lea mávssolaš ahte čađahuvvo vuđolaš analysa dan čuolmmas farggamusat .
Elever som ikke følger samisk læreplanverk i den øvrige undervisningen , men kun følger samisk læreplan i faget samisk kan oppleve at de kan få flere timer enn øvrige elever i skolen .	Oahppit geat eai čuovo sámegiel oahppoplána dan obbalaš oahpahusas , muhto čuvvot sámegieloahppoplána dušše sámegielfágas sáhttet vásihit ahte sii ožžot eanet diimmuid go eará oahppit skuvllas .
En annen utfordring er at elevene kan erfare at skoleeiere organiserer undervisningen utenom ordinær skoletid , at man samler undervisningstimene opp og gir konsentrert undervisning fremfor kontinuerlig undervisning .	Nubbi eará hástalus lea ahte oahppit sáhttet vásihit ahte skuvlaeaiggát organisere oahpahusa maŋŋel dábálaš skuvlaáiggi , dehe čoaggit diimmuid ja addit oahpahusa ovtta áigodaga ja danne ii šatta joatkevaš oahpahus .
Lærere må ofte pendle mellom flere skoler , og timene i samisk er ofte de siste timene som settes inn i timefordelingen på den enkelte skole .	Oahpaheaddjit fertejit dávjá vánddardit máŋgga skuvlla gaska , ja sámegiel diimmut leat dávjá dat maŋemus diimmut mat biddjojit diibmojuohkimii juohke iešguđet skuvllas .
Det fører til ugunstige undervisningstidspunkter , og vansker med å koordinere samiskfaget i forhold til skolens øvrige liv .	Dat daguha unohas oahpahusáigemeriid , ja váttis koordineret sámegielfága skuvlla eará doaimmaide .
Foreldre og elever kan også oppleve at informasjon om samiskfaget ikke kommer i samme form og like regelmessig som informasjon om andre fag .	Váhnemat ja oahppit sáhttet maid vásihit ahte dieđut sámegielfága birra eai boađe seammá ládje ja lihka dássedit go diehtu eará fágaid birra .
Grunnen kan være at en lærer som må pendle mellom mange skoler ikke vil kunne informere på samme vis som den enkelte skole informerer i andre fag på grunn av at praksis for informasjon varierer fra skole til skole .	Sivva dasa sáhttá leat go oahpaheaddji gii ferte vánddardit skuvllaid mielde ii sáhte addit dieđuid seammá ládje go oktagas skuvla addá dieđuid eará fágaid danne go skuvllaid diehtojuohkin ii eat seamma lágan buot skuvllain .
Videre må det påregnes at utfordringer med lærermangel og vikarer er en årsak til utfordringer for elevene .	Dasa ferte maid dadjat ahte lea váttis gávdnat sámegieloahpaheddjiid ja sadjásaččaid ja dat lea maid sivva hástalusaide .
Kunnskapsløftet angir at timene for elever som har samisk i fagkretsen , men som ikke følger samisk læreplanverk annet enn i samiskfaget skal hentes fra norskfaget .	Dát sáhttá maid váikkuhit nu ahte váhnemat válljejit sámegiela fága eret go ballet maid dat mielddisbuktá dárogieloahpahussii go doppe unnidit diimmuid .
Kunnskapsmålene for norskfaget skal Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 238 av 377	238 siidu 379 siiddus
Det er også en problemstilling at timeressursene til samiskfaget i en del tilfeller hentes fra andre fag enn det regelverket oppfordrer til .	Dat lea maid váttisvuohta go diibmoresursa sámegielfágii dávjá váldo eará fágas go dat maid njuolggadus ávžžuha .
Dette kan føre til en tilfeldig og uoversiktlig situasjon med tanke på samiske elevers læring i andre fag enn samisk .	Dat mielddisbuktit soaittáhaga ja váttis dili go jurddaša sámegielohppiid oahpahusdili eará fágain go sámegielas .
Kombinert med organisatoriske og strukturelle utfordringer hvor mangel på samiske lærere , mangel på vikarer og svært ulik praksis fra skoleeiere med tanke på fordelingen av timetallsressursene i samisk og organiseringen av undervisningen totalt fører dette til en ustrukturert og tilfeldig fremgangsmåte i grunnopplæringen når det kommer til undervisningen i samisk språk .	Sihke organiseren ja hábmen málle lea hástalus go maid oahpaheaddjit váillot , sadjásažžat váilot ja go skuvlaeaiggádin lean nu iešguđetlágan málle mot juhket diimmuid diibmologoresurssaid ektui sámegielas ja oahpahusa organiseren obbalažžat daguha ahte go eai leat čielga mállet mot láhčet oahpahusa ja šaddá maiddai soaittáhagas mot organiserejuvvo vuođđoskuvllas sámegieloahpahus .
I sum er dette en alvorlig svekkelse av kvaliteten på den utdanning og opplæring som samiske elever mottar .	Buot dat daguhit ahte šaddá stuora váilevašvuohta dan oahpahusas ja oahppamis maid sámi oahppit ožžot .
Kunnskapen om hvilken tilpasning og tilrettelegging som skal skje for samiske elever i norsk grunnopplæring er mangelfull .	Máhttu mot heivehit ja láhčet vuođđoskuvla dárogieloahpahusa sámegiel ohppiide , lea váilevaš .
Det fører til at skolen ikke i stor nok grad ivaretar samiske elevers rettigheter og behov .	Dat daguha ahte skuvla ii doarvái bures váldde vuhtii sámegielohppiid vuoigatvuođaid ja dárbbuid .
Det er en sentral utfordring i skolen i dag at det sannsynligvis er et stort gap mellom de prinsipper som gjelder for opplæringen , den generelle delen av læreplanverket og læreplanene i enkeltfag samt de organisatoriske utfordringene som eksisterer i form av mangel på kvalifiserte lærere , læremidler og fag- og timetallstilrettelegging .	Dat lea guovddaš hástalus skuvllaide otne ahte várra lea stuora roggi gaskkal prinsihpaid mii guoská oahpahussii , ja dan oppalaš oassái oahppoplánabuktagis ja oahppoplánas oktagasfágain ja maiddai organiseren hástalusat mat gávdnojit go eai leat doarvái ollu oahppan oahpaheaddjit , oahppoávdnasat , ja fága- ja diibmologoheiveheapmi .
Dette fører totalt til at opplæringstilbudet for mange samiske barn systematisk sett kan være dårligere enn andre elever i norsk skole mottar av opplæringstilbud totalt sett .	Dat daguhit obbalažžat ahte oahpahusfálaldat šaddá heajut máŋgga sámi mánnái systemalaččat go eará ohppiide dárogiel skuvllain geat ožžot oahpahusfálaldaga obbalaččat .
Slike systematiske skjevheter skal og må rettes opp , blant annet fordi et systematisk dårligere tilbud om grunnopplæring for samiske elever vil kunne betraktes som ren strukturell diskriminering .	Diekkár systematalaš bonjuvuođaid ferte ja berre divvut , danne go systemalaš heajut fálaldat vuođđoskuvlaoahpahusas sámi ohppiide ferte oidnot dego njulgestaga strukturealla vealaheapmi .
Norske myndigheter kan ikke fragmentere ansvaret for opplæringen som gis samiske elever med henvisning til andre , underordnede nivåer nedover i systemet , det eksisterer et tilsvarende ansvar for norske myndigheter hva angår samiske elever som for andre elever i grunnopplæringen .	Norgga eiseválddit eai sáhtte duvdit ovddasvástádusa oahpahusas mii addo sámi ohppiide čujuhusain earáide , vuolitdási plánat vuollelis systemas , dat gávdno sullásaš ovttasvástádus Norgga eiseválddiin mii guoská sámi ohppiide nugo eará ohppiide vuođđooahpahusas .
Det er bakgrunnen til at det kreves en grundig gjennomgang av utfordringene i den samiske skolen også for de sentrale myndigheter med mål om å iverksette tiltak for å sikre elevene en likeverdig og kvalitativ undervisning og opplæring – også i sitt eget språk .	Dat lea ge duogáš dasa ahte gáibiduvvo vuđolaš guorahallan hástalusain sámi skuvllain , maiddái guovddáš eiseválddiide , mihtuin ahte bidjat johtui doaimmaid mat sihkkarastet ohppiide seamma dássásaš ja buori oahpahusa ja oahpu – dat guoská maiddai iežas gillii .
Samiskfaget er identitetsdannende og viktig for de samiske elevene , og det er naturlig at det undervises i elevens eget språk i tillegg til andre fag hele veien gjennom grunnopplæringen .	Sámi fága lea dehálaš identitehtanannemii ja lea danne dehálaš sámi ohppiide , ja lea maid lunddolaš ahte oahpahuvvo oahppái eatnigiella lassin eará fágaide oba áiggi vuođđooahpahusas .
Det vil omfatte at elever som ønsker dette skal få tilgang til å få undervisning i samisk språk innenfor en sterk språkmodell , noe som kan innebære at elever som har samisk som fag også må få tilbud om undervisning i andre fag på samisk .	Dat mielddisbuktá ahte oahppit geat háliidit dan , sis galgá leat vejolašvuohta oažžut oahpahusa sámegielas siskkobealde ovtta nana , garra giellamodealla , nu ahte oahppit geain lea sámegiella fágan galget maiddái oažžut fálaldaga sámegillii oahpahusa eará fágain .
Det må avsettes tilstrekkelig ressurser til dette formålet i henhold til barnas selvstendige språklige rettigheter i henhold til både barnekonvensjonen og andre internasjonale konvensjoner .	Gažaldat fága- ja diibmojuohkinlogu ektui orru leame guovddáš váttisvuohta , danne go oahppit geain lea sámegiela fágasuorggis njidjet ja danne berre meannuduvvot bajitdásis systemas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 239 av 377	239 siidu 379 siiddus
Spørsmålet om fag- og timefordelingen synes så sentralt i problematikken med frafallet av elever som har samisk i fagkretsen at det må behandles på et overordnet nivå .	čuolbma ferte meannuduvvot oktan ja deaŧalaš áššin gos sihkkarasto fága- ja diibmologojuohkin sámegielfágas , ja ii šatta dego noađđin eará fága- ja diibmologoveardidemiide .
I denne sammenhengen vises det til at regjeringen har laget en handlingsplan for samiske språk .	Dan oktavuođas čujuhit ahte ráđđehus lea dahkan sámegillii doaibmaplána .
De statlige sameskolene FNs urfolksdeklarasjon forutsetter at urfolk selv skal ha selvbestemmelse over egne utdanningsinstitusjoner og kunne påvirke innholdet i opplæringen ved slike institusjoner .	Stáhta sámeskuvllat ON álgoálbmotdeklarašuvdna vuordá ahte álgoálbmogat ieža galget beassat mearridit iežaset oahppoásahusaid ektui ja váikkuhit oahpahusa sisdoalu dain ásahusain .
Om problemstillingen ytterligere aktualiseres må det være en helt klar grunnleggende forutsetning for dette , at Sametinget må ha økonomi til å drive kvalitativt gode skoler og samtidig være rustet for å kunne sikre reell kvalitet i opplæringen .	Jus ášši šaddá eanet áigeguovdilin , de ferte leat áibbas čielga vuođđoeaktu dasa , ahte Sámedikkis ferte leat ekonomiija jođihit kvalitatiivalaš buriid skuvllaid ja seammás nákcet sihkkarastit duohta kvalitehta oahpahusas .
Tilpasning for samiske elever og spesialpedagogiske innsatsområder Overordnet målsetting for politikkområdet : Samiske elever skal få tilpasset opplæring i forhold til de behov den enkelte samiske eleven har .	Heiveheapmi sámi ohppiide ja earenoamášpedagogalaš áŋgiruššansurggiide Politihkkasuorggi bajimus mihttomearri : Sámi oahppit galget oažžut heivehuvvon oahpahusa juohke sámi oahppi dárbbu mielde .
En hovedproblemstilling er at Kunnskapsløftets klare målsetning om at elevene skal få tilpasset opplæring ikke nødvendigvis fører til tilpasning av opplæringen for samiske elever .	Váldočuolbma lea ahte Máhttodepartemeantta čielga mihttomearri ahte oahppit galget oažžut heivehuvvon oahpahusas , ii dárbbat mielddisbuktit ahte sámi oahppit ožžot heivehuvvon oahpahusa .
Elever som trenger mer ressurser eller mer tilrettelegging vil kunne erfare at første tilretteleggingstiltak som skolen foreslår er å slutte med samiskfaget .	Oahppit geat dárbbašit eanet resurssaid dahje buoret heiveheami , sáhttet vásihit ahte vuosttaš heivehandoaibma maid skuvla evttoha lea váldit eret sámegielfága .
Det må være et mål for Sametingets utdannings- og opplæringspolitikk å sikre at samiske elever får den tilrettelegging og tilpasning som de har krav på – i samiskfaget som i andre fag .	Sámedikki oahppo- ja oahpahuspolitihkas ferte leat mihttun sihkkarastit ahte sámi oahppit ožžot dan heiveheami maid sis lea geatnegasvuohta oažžut – sámegielfágas nugo eará ge fágain .
Det skal derfor settes inn tilpasningstiltak i samiskfaget som i andre fag i skolen .	Danne galget sámegielfágii heivet oahpahusa seamma ládje go eará fágain skuvllas .
Samiskfaget er identitetsdannende og fremmer tilhørigheten til eget folk og bakgrunn .	Sámegielfága nanne identitehta ja gullevašvuođa iežas álbmogii ja duogážii .
Det er derfor et dobbelt tap for elever som har særskilte tilretteleggingsbehov hvis samiskfaget ikke tilbys dem som direkte følge av tilretteleggingsbehovene .	Danne masset dat oahppit geain leat earenoamáš heivehandárbbut beali eambbo jus sámegielfága ii fállojuvvo sidjiide heivehandárbbuid njuolggo čuovusin .
I den grad denne problemstillingen skjer systematisk – må dette avhjelpes umiddelbart .	Jus dát čuolbma dáhpáhuvvá systemáhtalaččat , de ferte dat buoriduvvot dakkaviđe .
SEAD skal sikres tilstrekkelig finansiering slik at de kan ivareta fagområdet , sikre utvikling av kunnskap om spesialpedagogiske områder og bidra til mer kvalifisert tilrettelegging for alle samiske elever .	SEAD:i galgá sihkarastit doarvái ruhtadeami vai sii nákcejit gozihit fágasuorggi , sihkarastit máhtolašvuođaovddideami earenoamášpedagogalaš surggiid birra ja váikkuhit buoret kvalifiserejuvvon heiveheami buot sámi ohppiide .
Samisk lesesenter sikres finansiering og utvider aktivt virkeområde ved å satse enda mer på lule- og sørsamisk samt mer aktivt oppsøkende arbeid for å spre kunnskap om lesing og støtte opp om metodeutvikling i lesing .	Sámi lohkanguovddážii sihkkarastojuvvo ruhtadeapmi ja aktiivvalaččat viiddida doaibmaguovllu vuoruhettiin julev- ja lullisámegiela vel eambbo , ja aktiivvalaččat váldit oktavuođa ja juohkit dieđuid lohkama birra ja doarjut lohkama metodaovddideami .
I St. mld . 18 ( 2010-2011 ) Læring og fellesskap melder Kunnskapsdepartementet at samisk spesialpedagogisk støtte ( SEAD ) fortsatt skal være en del av Statped Nord , men at stillingene knyttet til SEAD organisatorisk skal flyttes fra Samisk høgskole til Statped Nord .	St. dieđáhusas 18 ( 2010-2011 ) Læring og felleskap ( Oahppan ja servvoštallan ) dieđiha Máhttodepartemeanta ahte sámi earenoamášpedagogalaš doarjalus ( SEAD ) ain galgá leat oassin Statped Nordas , muhto virggit mat leat čadnon SEAD:i organisereme bokte galget sirdojuvvon sámi allaskuvllas Statped Nordii .
Sametinget understreker viktigheten av at en slik omorganisering ikke bør svekke SEADs fysiske tilhørighet til et samisk kompetansemiljø , og bifaller at Samisk høgskole signaliserer at man fortsatt vil tilrettelegge for en samlokalisering med høgskolen .	Sámediggi deattuha ahte lea dehálaš ahte dakkár organiseren ii galgga heajosmahttit SEAD fysalaš gullevašvuođa sámi gelbbolašvuođabirrasii , ja guorrasa dasa go Sámi allaskuvla dovddaha ahte ain áigot heivehit oktiisajusteami allaskuvllain .
Sametinget må i samarbeid med Samisk høgskole Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Vai sihkkarastá ahte SEAD gelbbolašvuohta lea olahahtti sámi geavaheddjiide miehtá Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 240 av 377	240 siidu 379 siiddus
Sametinget understreker at SEAD har landsdekkende oppgaver , uavhengig av at de organisatorisk er tilknyttet Statped Nord .	riikka , de lea dehálaš čielgasit dan oahpásmahttit olles stáhtalaš earenoamášpedagogalaš doarjalusvuogádahkii , ja suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda .
Senter for samisk i opplæringa er et ressurssenter spesielt rettet mot alle nivåer i opplæringssystemet , fra barnehagestadiet til høgere utdanning .	Sámi lohkanguovddáš lea resursaguovddáš mii lea earenoamážit oaivvilduvvon buot dásiide oahpahusvuogádagas , mánáidgárddis alit ohppui .
Senter for samisk i opplæringa arbeider for å fremme muntlig og skriftlig bruk av samisk i befolkningen .	Sámi lohkanguovddáš bargá sámegiela njálmmálaš ja čálalaš geavaheami nannemiin .
Senteret er lokalisert ved Sámi allaskuvla i Guovdageaidnu .	Guovddáš lea Sámi allaskuvllas Guovdageainnus .
Senterets hovedfokus er lese- og skriveopplæring , og muntlig språkutvikling .	Guovddáža váldofokus lea lohkan- ja čállinoahpahus , ja njálmmálaš giellaovddideapmi .
Dette innbefatter å styrke og fremme bruk av muntlig samisk i opplæringssystemet , kunnskap om flerspråklighet og språkrevitalisering , og formidling av kunnskap om lesing og skriving .	Dat mielddisbuktá nannet ja ovddidit sámegiela njálmmálaš geavaheami oahpahusvuogádagas , máhtolašvuođa máŋggagielalašvuođa birra ja giellaealáskahttima birra , ja gaskkustit máhtolašvuođa lohkama ja čállima birra .
Senteret skal tilby kurs , rådgivning og veiledning som er tilpasset først og fremst for barnehager og grunnskole , men vil etter hvert også tilby dette for videregående opplæring .	Guovddáš galgá fállat kurssaid , addit ráđiid ja bagadallamiid mat leat heivehuvvon vuosttažettiin mánáidgárddiide vuođđoskuvlii , muhto áigu maiddái fállat dan joatkkaoahpahussii .
Det antas å være et udekt behov innenfor etterutdanningstilbud for samiske lærere , både innefor spesifikke samiske fag og emner , men også i forhold spesielle utfordringer knyttet til den samiske skolen , slik som flerspråklighet , flerkulturell forståelse og læremidddelutvikling .	Sii doivot ahte sámi oahpaheddjiid lassioahppofálaldagain lea dát dakkár dárbu mii ii leat gokčojuvvon , sihke dihto sámi fágaid ja fáttáid siskkobealde , ja maiddái earenoamáš hástalusaid oktavuođas mat sámi skuvllas leat , nugo máŋggagielalašvuohta , máŋggakultuvrralaš ipmárdus ja oahpponeavvoráhkadeapmi .
Senteret har et stort geografisk og mangfoldig språklig nedslagsfelt , og dette må få konsekvenser for ressurstilgang og kapasitets- og kompetansebygging .	Guovddážis lea viiddis geográfalaš ja máŋggabealat gielalaš doaibmaguovlu , ja das fertejit leat váikkuhusat resursaolaheapmái ja kapasitehta- ja gelbbolašvuođahuksemii .
Det stiller også store krav til senterets utadrettede virksomhet , for å sikre at målgruppene er kjent med hva senteret kan tilby .	Leat maiddái stuora gáibádusat guovddáža olgguldas doibmii , vai olahusjoavkkut dihtet maid guovddáš sáhttá fállat .
Det er en utfordring å sikre framtidig drift og kompetanseutvikling ved senteret .	Hástalus lea sihkkarastit guovddáža boahttevaš doaimma ja gelbbolašvuođaovddideami .
Sametinget avsatte i perioden 2007-2011 kr 500.000,- årlig til drift av senteret , men for budsjettet 2012 er det ikke avsatt midler over Sametingets budsjett til senteret .	Sámediggi várrii áigodagas 2007-2011 500 000 ru guovddáža jahkásaš doibmii , muhto 2012 bušeahtas ii leat várrejuvvon ruhta guovddážii Sámedikki bušeahtas .
Dette er bekymringsverdig , all den tid etablering av sentereret var et felles initiativ mellom Sametinget og Regjeringen , og siden lesesenteret kom inn på statsbudsjettet fra 2010 .	Dat lea vuorjašuhtti , go jurddašit ahte guovddáža ásaheapmi lei oktasaš vuolggaheapmi Sámedikkis ja Ráđđehusas , ja go lohkanguovddáš beasai stáhtabušehttii 2010 rájes .
At Sametinget deretter salderer bort støtten til lesesenteret er ikke i tråd med tenkningen omkring at samisk lesesenter bør bringes opp på det nivå som sammenlignbare lesesenter mottar av driftstilskudd , dette blant annet slik at arbeidet med å tilpasse og utvikle nasjonale prøver for samiske barn på samisk kan gjennomføres som tiltenkt .	Go Sámediggi dasto válljii sihkkut lohkanguovddáža doarjaga , de ii vástit dat dan jurdagii ahte sámi lohkanguovddáš galggašii bajiduvvot seamma dássái go dan doaibmadoarjaga maid vástevaš lohkanguovddážat ožžot , earret eará vai našunála geahččalemiid heivehan- ja ovddidanbargu sámegillii sámi mánáide sáhttá čađahuvvot nu mot lei jurddašuvvon .
Dette arbeidet er omfattende arbeid som betinger et grunnleggende arbeid for å strukturere opp prøvene i forhold til samisk språk .	Dat lea áddjás bargu mii gáibida ahte geahččalemiid ferte dárkilit struktureret sámegiela ektui .
Det må utformes og distribueres flere informasjonsbrosjyrer som gir lærere og skoleledere informasjon om samisk spesialpedagogisk tjeneste og samisk lesesenter samt andre ressurser som kan bistå skolene i dette tilretteleggingsarbeidet , for å forsikre om at den tilpasningen som gjøres for samiske elever har best mulig kvalitet .	Ferte hábmet ja juohkit eanet diehtojuohkingihppagiid main oahpaheaddjit ja skuvlaeaiggádat ožžot dieđu sámi earenoamášpedagogalaš fálaldagaid ja sámi lohkanguovddáža birra , ja eará resurssaid birra mat sáhttet leat ávkin skuvllaide dán heivehallanbarggus , sihkkarastin dihte ahte sámi ohppiide heiveheamis lea nu buorre kvalitehta go vejolaš .
Også nettsider og generell oppsøkende virksomhet må styrkes betydelig .	Maiddái neahttasiiddut ja obbalaš ozadeaddji doaimmat fertejit nannejuvvot garraseabbo .
Videre bør samiske spesialpedagogiske instanser få øket de økonomiske ressursene slik at de i enda større grad kan arbeide utadrettet og oppsøkende .	Dasto berrejit sámi earenoamášpedagogalaš instánssat oažžut buorebut ekonomalaš resurssaid vai sohpet eanet bargat olggošguvlui ja ohcat eanet oktavuođaid .
Side 241 av 377	241 siidu 379 siiddus
Det er sentralt å bruke større menneskelige , faglige og økonomiske ressurser på å sikre at den samiske læringsplakaten etterleves i praksis i den samiske skolen .	Guovddážis das lea geavahit stuorát olmmošlaš , fágalaš ja ekonomalaš resurssaid vai sihkkarastá ahte sámi oahppanplakáhtta čuvvojuvvo sámi skuvlla árgabeaivvis .
Nasjonale myndigheters ansvar er å legge til rette forholdene for utvikling av samiske læremidler .	Našunála eiseválddiid ovddasvástádus lea láhčit dili sámi oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
Sametingets ansvar i dag er å forvalte tilskuddsordningen for utvikling av læremidler , der Sametinget selv fastsetter prioriteringer og retningslinjer for ordningen .	Sámedikki ovddasvástádus dál lea hálddašit oahpponeavvoráhkadeami doarjjaortnegiid , mas Sámediggi ieš mearrida vuoruhemiid ja ortnega njuolggadusaid .
Sametinget overtok i år 2000 Kunnskapsdepartementets ordning for utvikling av samiske læremidler .	Sámediggi válddii jagis 2000 badjelasas Máhttodepartemeantta sámi oahpponeavvuid ráhkadeami ortnega .
Sametingets muligheter til å ivareta dette ansvaret henger sammen med hvilke økonomiske ressurser som stilles til rådighet for dette arbeidet fra departementets side .	Sámedikki vejolašvuohta gozihit dán ovddasvástádusa vázzá giehtalaga dainna makkár ekonomalaš resurssaid departemeanta bidjá dán bargui .
Et sentralt spørsmål i denne sammenhengen er i hvilken grad de ulike nivå ivaretar sitt ansvar for den samiske læremiddelsituasjonen .	Guovddáš gažaldat dán oktavuođas lea man muddui iešguđetge dásiid gozihit iežaset ovddasvástádusaid sámi oahpponeavvodili ektui .
Både samiske lærere , foreldre , slekta , den utvidede familien og andre voksne er viktige premissleverandører for den samiske eleven og skolen .	Sihke sámi oahpaheaddjit , váhnemat , fuolkkit , viidát bearaš ja eará rávisolbmot leat dehálaš premissadahkkit sámi oahppái ja skuvlii .
Det sosiale fellesskapet både i og utenfor skolen er viktig for å sikre godt og kvalitativt læringsmiljø og kunnskapsutvikling .	Sosiála oktavuođat sihke skuvllas ja olggobealde skuvlla , leat dehálaččat go galgá sihkkarastit buori kvalitatiiva oahppanbirrasa ja máhtolašvuođaovddideami .
Læreren skal sikre elevene gode muligheter gjennom samhandling og ved å legge til rette for ulike arbeidsfelleskap hvor elevenes sosiale ferdigheter og kompetanse utvikles .	Oahpaheaddji galgá láhčit dili ovttasdoaibmamii ja iešguđetlágan searvebargguide gos oahppi sosiála máhttu ja gelbbolašvuohta ovddiduvvo , vai oahppái sihkkarastojuvvojit buorit vejolašvuođat .
I skolen skal mangfoldet ivaretas på en slik måte at dette mangfoldet fremstår som en ressurs som ytterligere fremmes hvor den enkelte elev kjenner at det er godt å være inkludert og sett som enkeltmenneske .	Skuvla galgá vuhtiiváldit máŋggabealatvuođa dainna lágiin ahte dat adno resursan mii ovddiduvvo ain eanet , ja man bokte juohke oahppi dovdá ahte lea buorre leat oassi searvevuođas ja gehččojuvvo eaŋkilolmmožin .
Elevene skal oppfordres til å ta i bruk egne formuleringer , ord og setninger for å definere egen identitet , og følelsen av mestring ( jabalašvuohta , birgen ) når de på gode måter speiler samiske verdier og praksiser .	Galgá geahččalit movttiidahttit oahppi geavahit iežas sátnádeami , sániid ja cealkagiid , vai definere iežas identitehta , ja dovdá ahte hálddaša ja birge go buori vugiin speadjalastá sámi árvvuid ja bargguid .
Læreren , skolelederen og skoleeiere skal anerkjenne , respektere og aktivt fremme den samiske elevens potensial og vise omsorg for elevene ved å gi dem rom for og oppmuntring til å ta i bruk egne ressurser .	Oahpaheaddji , skuvlajođiheaddji ja skuvlaeaiggát galget dohkkehit , árvvus atnit ja aktiivvalaččat ovddidit sámi oahppi vejolašvuođaid ja áittardit ohppiid dainna lágiin ahte diktit sin ja movttiidahttit sin váldit atnui iežaset resurssaid .
Skolen skal aktivt gi uttrykk for at eleven har et unikt potensial og gi elevene trygghet til å mestre og å oppnå utvikling og kunnskap .	Skuvla galgá aktiivvalaččat čájehit ahte oahppis leat earenoamáš vejolašvuođat , ja addit ohppiide oadjebasvuođa birgehallat ja olahit ovddideami ja máhtolašvuođa .
Den samiske skolen må også være satt i stand til å kunne ta i bruk ny kunnskap om samiske forhold for å utvikle både skolen og de kunnskapene som formidles videre .	Sámi skuvla ferte maiddái heivehuvvot nu ahte sáhttá váldit atnui ođđa máhtolašvuođa sámi diliid birra , vai sáhttá ovddidit sihke skuvlla ja dan máhtu mii doppe gaskkustuvvo .
Skolen skal aktivt hindre mobbing , utestengning og nedvurdering .	Skuvla galgá aktiivvalaččat eastadit givssideami , olggušteami ja badjelgeahččama .
Dette skal skje ved at man fremhever respekt for seg selv og andre i all undervisning .	Dan dahká go buot oahpahusain deattuha ahte sihke iežas ja earáid galgá atnit árvvus .
Skolen skal være et godt og trygt sted for alle .	Skuvla galgá leat buorre ja oadjebas báiki buohkaide .
Omsorg og det å hjelpe hverandre og andre skal være i sentrum for det læringsmiljøet som legges til rette for .	Ovddasmoraš ja nubbi nuppi veahkahallat galgá leat guovddážis dan oahppobirrasis maid leat heiveheame .
Elevene skal stimuleres til å kunne kunsten å bruke inkluderende humor for å skape et godt felles miljø på skolen .	Galgá movttiidahttit ohppiid oahppat geavahit leaikka dasa ahte duddjot buori oktasaš birrasa skuvllas .
Det skal legges til rette for et læringsmiljø som ivaretar både elevens og fellesskapets fysiske , følelsesmessige og intellektuelle forutsetninger .	Galgá láhččojuvvot dasa ahte oahppanbiras fuolaha sihke oahppi ja searvevuođa fysihkalaš , dovdduide gulli ja intellektuála eavttuid .
Sametinget skal utvikle en antiMøtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Skuvllas Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 242 av 377	242 siidu 379 siiddus
Læringsmiljøet skal gjenspeile den samiske kulturen med bruk av gjenkjennelige gjenstander og bruk av læringsarenaer som eleven har et forhold til .	galget leat sámi oahppanresurssat , ja skuvla galgá árjjalaččat vuhtiiváldit sámi servodaga ovttasdoaibmama bokte olggobeale máilmmiin .
Den samiske skole skal aktivt søke å ta i bruk ny teknologi og ny kunnskap .	Sámi skuvla galgá árjjalaččat geahččalit váldit atnui ođđa teknologiija ja ođđa máhtu .
Skolelederen har en sentral rolle i og aktivt styre skolen slik at skolen som helhet utvikler bevissthet omkring , systemer for å ivareta samt tilretteleggingen av undervisningen omkring samisk språk , kultur og verdier ivaretas .	Skuvlajođiheaddjis lea guovddáš rolla skuvlla árjjalaš stivremis vai skuvla ollislažžan ovddida dihtomielalašvuođa dakkár vuogádagain mat fuolahit oahpahusa láhčima nu ahte sámi giella , kultuvra ja árvvut fuolahuvvojit .
Dette bør skje gjennom at skolelederen fører en aktiv dialog med lærere og andre ressurspersoner i den samiske skolen om hvordan undervisningen bør gjennomføres og forbedres .	Dát berre dáhpáhuvvat dakko bokte ahte skuvlajođiheaddjis lea árjjalaš gulahallan oahpaheddjiiguin ja eará resursaolbmuiguin sámi skuvllas dan birra mo oahpahus berre čađahuvvot ja buoriduvvot .
Skoleleder skal sikre at det skjer en systematisk kvalitetsmessig utvikling gjennom at man vurderer egen praksis med tanke på mulig forbedring og tiltak .	Skuvlajođiheaddji galgá sihkkarastit ahte dáhpáhuvvá systemáhtalaš kvalitehta dáfus ovdáneapmi dakko bokte ahte iežas geavat árvvoštallojuvvo dainna áigumušain ahte čađahit buoridemiid ja doaibmabijuid .
God skoleledelse er avgjørende for kvalitetsutviklingen på den enkelte skole .	Buorre skuvlajođiheapmi lea áibbas deaŧalaš ovttaskas skuvlla kvalitehtaovddideapmái .
Lederen må forene indre motivasjon hos egne elever og lærerne samt ressurspersoner i egen skole med den utvikling som ønskes av både omverdenen og skoleeierne , Sametinget og sentrale skolemyndigheter .	Jođiheaddji ferte ovttastahttit iežas ohppiid ja oahpaheddjiid ja resursaolbmuid siskkáldas motivašuvnna dainna ovdánemiin maid olggobeale máilbmi ja skuvlaeaiggádat , Sámediggi ja guovddáš skuvlaeiseválddit háliidit .
Sametingets utdannings- og opplæringspolitikk må derfor også rette seg mot skolelederne som en avgjørende premissleverandør for å sikre både kvalitet og innhold i opplæringen .	Sámedikki oahppo- ja oahpahuspolitihkka ferte danne maiddái gustot skuvlaeaiggádiidda mearrideaddji eaktobiddjin sihkkarastin dihtii sihke kvalitehta ja sisdoalu oahpaheapmái .
Det er derfor viktig at skolelederne blir bevisstgjort på det ansvaret som de har i forhold til samiske elevers situasjon i skolen , og det er sentralt at det gis tydelige styringssignaler til skoleeiere i forhold til dette .	Danne lea deaŧalaš ahte skuvlaeaiggádat šaddet dihtomielalaččat dan ovddasvástádusa ektui mii sis lea sámi oahppi dili ektui skuvllas , ja lea hui deaŧalaš ahte addojuvvojit čielga stivrensignálat skuvlaeaiggádiidda dán ektui .
Det bør også sikres at de utdanningsinstansene som tilbyr skoleledere ytterligere kvalifisering for arbeidet som skoleleder , gjennom utdanningstilbudene bevisstgjør skolelederne om hvor sentrale de er i forhold til de samiske elevenes situasjon i skoleverket .	Berre maid sihkkarastit ahte dat oahppoásahusat mat fállet skuvlajođiheddjiide lassi gealbudeami bargui skuvlajođiheaddjin , oahppofálaldagaid bokte dahke skuvlajođiheddjiid dihtomielalažžan das man deaŧalaččat sii leat skuvladoaimmahaga sámi ohppiid dili ektui .
Informasjon om samiske elevers rettigheter og regler som omfatter samiske forhold må løftes frem i disse utdanningene .	Dieđut sámi ohppiid vuoigatvuođaid birra ja njuolggadusaid birra mat gusket sámi diliide , fertejit loktejuvvon dáin oahpuin .
Sametinget kan stimulere til at de høgere utdanningsinstitusjonene tar inn disse emnene i rektorutdanninger og pedagogiske ledelsesutdanninger .	Sámediggi sáhttá movttiidahttit dasa ahte alit oahppoásahusat váldet mielde dakkár fáttáid rektoroahpuide ja pedagogalaš jođiheaddjioahpuide .
Kulturskolen , skolefritidsordningen og leksehjelp Overordnet mål for politikkområdet : Å sikre styrket samisk innhold i SFO-tilbudet , kulturskoletilbudet og leksehjelpstilbudet .	Kulturskuvla , astoáiggeortnet ja leaksoveahkki Politihkkasuorggi bajitdási ulbmil : Sihkarastit nana sámi sisdoalu SAÁO-fálaldagas , kulturskuvlafálaldagas ja leaksoveahkkefálaldagas .
Når det gjelder kulturskole , skolefritidsordning og leksehjelp bør drøftingene av dette sees i lys av debattene om heldagsskolen .	Mii guoská kulturskuvlii , astoáigeortnegii ja leaksoveahkkái , de berrejit dát divaštallamat gehččot ollesbeaiskuvlla ságastallama ektui .
Årsaken er at en evt. heldagsskole vil kunne lette på presset i forhold til struktureringen av samiskfaget i forhold til problemstillinger med fag- og timefordeling og gi alle barn tilbud om leksehjelp innenfor skolens rammer .	SAÁO- ja kulturskuvlafálaldagas lea oalle olu váhnenmáksu ja dat mielddisbuktá ahte buot mánát eai beasa dain oassálastit váhnemiid ekonomiija geažil . Muhtun báikkiin sáhttá lea hui váttis oažžut saji kulturskuvlafálaldahkii .
Videre vil man kunne vurdere å organisere kulturskoletilbud inn i en evt. heldagsskole .	Ollebeaiskuvla ságastallan lea juo áigeguovdil stuoraservvodagas ja lea lunddolaš ahte fáddá biddjo sámi oktavuhtii .
SFO- og kulturskoletilbudene er mange steder preget av relativt stor grad av egenbetaling , noe som medfører at ikke alle barn får tilgang til disse aktivitetene på grunn av foresattes økonomiske situasjon .	Viiddiduvvon skuvlafálaldat mii sisttisdoallá eambbo go oahpaheami luohkálanjas , sáhttá addit vejolašvuođa sihkarastit buoret heivehuvvon skuvlafálaldaga sihke nannoset sámegielfálaldaga ja addit eanet saji árbevirolaš máhttui ja sámi kultuvrii skuvlaárgabeaivvis .
En heldagsskoledebatt er allerede aktuell i storsamfunnet , og det er også naturlig at dette kan tematiseres i en samisk kontekst .	Viidáset sáhttet ollesbeaiskuvllain buorebut váldit vuhtii daid čuoggáid mat bohtet ovdan ovttasbargu ruovttuin-oasis .
Et utvidet skoletilbud som omfatter mer enn klasseromsundervisning vil kunne være en mulighet til å sikre bedre tilpasning av skoletilbudene til både styrket samiskspråklig stimulering samt bedre rom for å få inn både tradisjonskunnskap og samisk kultur i skolehverdagen .	Go gearddi ollesbeaiskuvla digaštallan ii leat leamaš áigeguovdil sámi oktavuođas , de ferte Sámedikki politihkka bargat dan guvlui ahte nannet SAÁO-fálaldaga , kulturskuvlafálaldaga ja leaksoveahkkefálaldaga . Danne leage buorre go Sámediggi lea sámi sisdoalu SAÁO:s vuoruhan váikkuhangaskaoami oktavuođas .
Dette vil kunne utjevne den oppfatning som evt. eksisterer av samiskopplæring som mer byrdefull i forhold til et utvidet timetall for den enkelte elev .	Dát ortnet ii leat vuogáiduvvan sierra váikkuhangaskaoami ortnegii , muhto lea vuoruhuvvon sámedigge-bušeahtas mii jahkásaččat ođasmahttojuvvo .
Videre vil de forhold som fremkommer under punktet samarbeid skole-hjem kunne ivaretas bedre med en heldagsskolestruktur . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sihkkarastin dihte ahte buot suohkanat dovdagohtet ortnegiid ja vai daid sámi mánáid ovttaárvosašvuohta Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 243 av 377	243 siidu 379 siiddus
Det er derfor positivt at Sametinget har hatt det samiske innholdet i SFO som et visst innsatsområde i virkemiddelsammenheng .	vuhtiiváldojuvvo , geat leat SAÁo:s , de berre sihkkarastit einnostahtti váikkuhangaskaoapmeortnega maid bures dovdet servvodagas .
For elever som har samisk som fag , kan foreldrestøtten i forhold til faget være veldig redusert .	Ohppiin geain lea sámegiella fágan , sáhttá váhnendoarjja leat váilevaš fága ektui .
Derfor er det svært viktig at det leksehjelpstilbudet som gis , også gis samiske barn i forhold til samiskfaget .	Danne leage erenoamáš dehálaš ahte leaksoveahkkefálaldat mii addo , addo maid sámi mánáide sámegielfágas .
Leksehjelp har større betydning for samiske barn som gruppe enn mange andre barn .	Leaksoveahkis mii addo sámi mánnájovkui lea stuorát mearkkašupmi go das ahte leat olu eará mánáiguin ovttas .
Sametinget må derfor arbeide for å sikre at skolene ivaretar de samiske barnas behov for leksehjelp også i faget samisk .	Sámediggi ferte dasto sihkkarastit ahte skuvllat váldet vuhtii sámi mánáid dárbbuid leaksoveahkkái maiddái sámegielfágas .
Det innebærer at skoleeiere må rekruttere leksehjelpere som har kunnskaper om samisk språk og kultur tilsvarende det å kunne tilby samiske barn støtte til leksearbeidet de skal forestå i samiskfaget .	Dát mearkkaša ahte skuvlaeaiggádat fertejit háhkat leaksovehkiid geain lea máhtolašvuohta sámegiela ja kultuvrra birra dan mađe ahte nákcejit sámi mánáide fállat dan leaksoveahki maid galget sámegielfágas .
Større fokus på tilrettelegging av og fullføring av videregående opplæring Overordnet mål for politikkområdet : Sametinget skal motvirke frafall i den videregående skolen og sikre bedre tilrettelegging av den videregående opplæringen for samiske elever .	Eambbo deattuheapmi joatkka oahpu heiveheapmái ja ollášuhttimii Politihkkasuorggi bajitdási ulbmil : Sámediggi gálgá váikkuhit ahte oahppit eai heaitte joatkkaskuvllas ja sihkkarastit buoret heiveheami sámi ohppiide joatkkaoahpus .
Steinfjell har siden meldingen ble lagt frem trukket seg fra dette arbeidet ( http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.7905392 ) .	Dan rájes go dieđáhus ovddiduvvui , lea Steinfjell geassádan dán bárggus ( http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.7905392 ) .
I denne sammenhengen har Steinfjell skrevet et brev til departementet om at han som representant i gruppa opplevde at når han adresserte den godt dokumenterte problemstillingen med nedgang i antallet elever som har samisk som andrespråk i grunnopplæringen , og ønsket at dette skulle tas opp i den nasjonale referansegruppa , så henviste tidligere statssekretær Rugtvedt i Kunnskapsdepartementet til Sametinget som instans for å løse dette .	Dán oktavuođas lea Steinfjell čállán reivve departementii ahte son vásihii , go ovddastii joavkku , ahte go čujuhii bures duođaštuvvon áššečuolmma mas ohppiidlohku geain lea sámegiella nubbingiellan vuođđoskuvllas , lea njiedjan , ja dáhtui ahte dát váldojuvvo áššin našunála referánsajoavkkus , de čujuhii dalá stádačálli Rugtvedt , Máhttodepartemeanttas , Sámediggái , mii lea dat ásahus mii galgá čoavdit dán ášši .
Det til tross for at Sametinget alene ikke har myndighet eller mulighet til å løse denne utfordringen uten gjensidig dialog og enighet med sentrale skolemyndigheter .	Dan son dagai , vaikko vel Sámedikkis ii leat váldi iige vejolašvuohta čoavdit dán hástalusa almma ságastallama ja soabadallama guovddáš skuvlaeisseválddiiguin .
Sametingets økonomiske ressurser er for eksempel allerede knyttet til ordninger som sentrale myndigheter i stor grad selv har innstiftet og deretter overført Sametinget .	Ovdamearkka dihte leat Sámedikki ruđat juo čadnojuvvon ortnegiidda maid guovddáš eiseválddit ieža leat álggahan ja dan maŋŋá sirdán daid Sámediggái .
De sosialpedagogiske rådgiverne i skolen bør også sikres videreutdanningstilbud i forhold til samiske elevers behov .	Sosiálapedagogalaš ráđđeaddiide skuvllain berre maiddái sihkkarastit viidáseappot oahppofálaldaga sámi ohppiid dárbbu ektui .
Språk og kommunikasjon er tett sammenvevd , og samiske elever kan ha behov som ikke ivaretas godt nok i dag .	Giella ja gulahallan leat lávga čadnojuvvon oktii , ja sámi ohppiin sáhttá leat dárbu mii ii gozihuvvo doarvái buori vuogi mielde .
Om Sametinget skal lykkes i en strategi for å motvirke bortvalg i skolene må en rekke tiltak sees i sammenheng .	Jos Sámediggi galggaš lihkostuvvat strategiijain ahte vuostálastit eret válljema skuvllain , de ferte geahčadit ollu doaibmabijuid fárrolaga .
Det er viktig at disse yrkesgruppene settes i stand til å forbedre tilbudet om tjenester til samiske elever .	Oahpahusdirektoráhta njuolggadusain § 3.2 leat čuovvovaš meroštallannjuolggadusat stáhta doarjaga várás ( http://www.udir.no/Regelverk/Tilskudd/Alle-tilskuddsordninger/Skoleiere/Samisk-ividaregaande-opplaring / ) :
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 244 av 377	244 siidu 379 siiddus
For elevtall over 20 gis det tilskudd til 25 klokketimer per elev / lærling .	Ohppiide eanet go 20 addo doarjja 25 diimmu juohke oahppái / oahpahallái .
Tilskuddet beregnes per fylke og per frittstående skole med telledato 2. mai .	Doarjja rehkenastojuvvo juohke fylkii ja ovttaskas skuvlii , ja lohkanbeaivi lea miessemánu 2. b. .
Tilskuddet blir utbetalt i to like deler 30. juni og 30. oktober samme år .	Doarjja máksojuvvo guovtti seamma stuora oasis geassemánu 30. b. ja golggotmánu 30. b. seamma jagi .
Fylker med inntil 20 elever med samisk i fagkretsen , vil få akseptabel refundering av kostnadene ved samiskopplæring .	Fylkkat main leat gitta 20 oahppi geain lea sámegiella fágan , ožžot dohkálaččat gokčojuvvot daid goluid mat leat sámegieloahpahussii .
Dette er tilfelle for et fåtall fylkeskommuner , mens situasjonen for eks Troms fylke er at det er over 100 elever på samiskfaget , men disse er spredt på mange skoler og ulike årstrinn og fagkoder .	Dát ii guoskka nu galli fylkkagildii , dilli Romssa fylkkas lea nu ahte doppe leat badjel 100 oahppi geain lea sámegiella fágan , muhto dat oahppit vázzet skuvlla iešguđege skuvllain ja sierra jahkecehkiin ja fágakodain .
Refusjonsordningen dekker ikke timebehovene for en faglig forsvarlig samiskopplæring .	Refušuvdnaortnet ii govčča diibmodárbbuid nu ahte šattašii fágalaččat dohkálaš sámegieloahpahus .
Resultatet blir at skoleeier eller enkeltskoler må dekke store deler av kostnadene med å gi en fullverdig samiskundervisning , noe som selvsagt kan føre til at prioriteringen ved å tilby faget kan påvirkes av at det blir for kostbart .	Boađusin šaddá dat ahte skuvlaeaiggát dahje ovttaskas skuvla ferte ieš máksit stuorra oasi goluin go galgá fállat ollesárvosaš sámegieloahpahusa , mii dieđusge sáhttá dagahit dan ahte fága fállama vuoruheapmái sáhttá váikkuhit dat ahte dat šaddá menddo divrras .
Samiskundervisning er en lovhjemlet rettighet , og det er rimelig at staten bærer utgiftene til denne undervisningen .	Sámegieloahpahus lea lága bokte dáhkiduvvon vuoigatvuohta , ja lea govttolaš ahte stáhta máksá goluid dán oahpahussii .
I dag får skoleeier ingen refusjon for samisk som fremmedspråk og samisk som programfag .	Dál lea nu ahte skuvlaeaiggát ii oaččo makkárge refušuvnna jos sámegiella lea amasgiellan dahje prográmmafágan .
Denne setninga utelukker ikke rettighetene samiske elever har til å velge andre fagkoder enn førstespråk og andrespråk av samiskfaget på bakgrunn av sine forutsetninger og forkunnskaper .	Dát cealkka ii hehtte sámi ohppiid vuoigatvuođa válljemis eará fágakodaid go vuosttašgiela ja nubbingiela sámegielfágas iežas eavttuid ja ovdamáhtolašvuođa vuođul .
I statsforvaltningen for øvrig er det naturlig at rundskriv bygges på lovverket .	Stáhtahálddašeamis lea muđui lunddolaš ahte johtučálus vuođđuduvvo lágaide .
Dersom det ikke er samsvar mellom et rundskriv og lovverket , er det rundskrivet som må endres .	Jos johtučálus ii dávis láhkii , de lea nu ahte johtučállosa dat ferte rievdadit .
Verken opplæringslova § 6-3 eller dens forskrifter pålegger samiske elever i videregående opplæring å velge en bestemt fagkode for å kunne påberope seg rettigheten til samiskopplæring slik den er formulert i lovverket .	Oahpahuslága § 6-3 dahje dan láhkaásahusat eai geatnegahte sámi ohppiid joatkkaskuvllain válljet dihto fágakoda go galget sáhttit vuordit vuoigatvuođa oažžut sámegieloahpahusa nugo dat lea hábmejuvvon lágas .
Heller ikke St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) 12.2.2 Samisk videregående opplæring legger en slik begrensning , men sier : Samer i videregående opplæring har rett til opplæring i samisk , jf opplæringsloven § 6 – 3 .	Stuorrádiggedieđáhusas nr. 28 ( 2007-2008 ) 12.2.2 Sámi joatkka oahpahusa birra maid ii leat dát ráddjejuvvon , muhto das čuožžu : Sápmelaččat joatkkaskuvllas galget oažžut sámegieloahpahusa , gč. oahpahuslága § 6-3 .
Samiske elever som ikke har hatt mulighet til samiskopplæring før videregående skole , må gis en reell mulighet til å lykkes med fagvalget .	Sámi ohppiide geain ii leat leamaš vejolašvuohta oažžut sámegieloahpahusa ovdal joatkkaskuvlla , ferte addojuvvot duohta vejolašvuohta lihkostuvvat fágain .
Derfor må tilskuddsordningen i forhold til det tilskuddet skoleeier gis i forbindelse med samiskfaget forbedres for å sikre at alle elever i den videregående skolen får tilgang til samiskundervisning på det nivå som eleven skal ha undervisning i .	Danne ferte buoridit dan doarjjaortnega mas addojuvvo doarjja skuvlaeaiggádii sámegielfága oktavuođas , sihkkarastin dihte dan ahte buot joatkkaskuvlla ohppiin lea vejolašvuohta oažžut sámegieloahpahusa dan dásis mas oahppi galgá oažžut oahpahusa .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 245 av 377	245 siidu 379 siiddus
Sametinget mener at det er sentralt å sikre at fag- og yrkesopplæringen er prioritert og kvalitativ god .	Sámediggi oaivvilda ahte galgá leat guovddážis sihkkarastit ahte fága- ja fidnooahppu lea vuoruhuvvon ja kvalitehtalaččat buorre .
Det utdannes til over 180 programområder som fører frem til yrkeskompetanse med fag- eller svennebrev .	Leat badjel 180 prográmmaguovllu mas oahpahuvvo ja mas sáhttá oažžut fágagelbbolašvuođa oktan fágareivviin .
Innenfor yrkesfagene finner vi blant annet fagbrev i duodji , fagbrev i reindrift og en rekke andre sentrale utdanninger som trengs i de samiske samfunnene .	Fágaide mat gusket ámmátfágaide sáhttá earret eará oažžut fágareivve duojis , fágareivve boazodoalus ja eará guovddáš oahpuin mat dárbbašuvvojit sámi servodagas .
Et utvidet og helhetlig kompetansebegrep tilsier at praktisk kunnskap er en sentral del av den dannelse som skole og opplæring skal sikre grunnlaget for og muligheter til .	Viiddiduvvon ja ollislaš gelbbolašvuođadoaba muitala ahte praktihkalaš diehtu lea guovddážis skuvlla ja oahpahusas Duoji ja duodjeárbevieru árvu ja mearkkašupmi ferte leat dehálažžan sámi skuvllas .
Begrepet tradisjonell kunnskap er et begrep som står sentralt i det samiske samfunnet og i samfunnsdebatten .	Danin lea dehálaš ahte dát boahtá čielgasit ovdán Sámedikki skuvlla- ja oahpahus politihkas .
Utdanningsprogrammet design og håndverk rommer ulike fag og retninger som blant annet : design og duodji , smed , treduodji , sølvsmedfaget , filigranssølvsmedfaget , horn- , bein- og metallduodjifaget , skinn og pelsduodjifaget , tekstilduodjifaget , veve- og håndstrikkeduodjifaget Disse fagene kan føre frem til fagbrev i duodji etter endt lærlingeperiode .	Designa ja duoji oahppoprográmmas lea iešguđege fágat ja suorggit earret eará : designa ja duodji , Rávdi , Garraduodji , Silbarávdefága , silbačeahppifága Čoarve- , dákte ja metálladuodjefága , Siste- ja náhkkeduodjefága , Litnaduodjefága Čuoldin- ja gođđinduodjefága Dáin fágain sáhttá oažžut fágareivve duojis maŋŋil go leamaš fidnooahppin .
Elevene kan også velge å gjennomføre allmennfaglig påbygning for å sikre seg generell studiekompetanse og muligheter for å fortsette med høgere utdanning innenfor ulike emner .	Oahppit sáhttet maid čađahit oahpu mii addá oppalaš studerengelbbolašvuođa , nu ahte lea vejolašvuohta joatkit alit oahpuin iešguđege fáttáin .
Utdanningsprogrammet naturbruk inneholder blant annet fag og retninger som følger : Fiske og fangst Reindrift Skogsbruk Landbruk og gartnernæring Disse fagene kan føre frem til fagbrev i reindrift etter endt lærlingperiode .	Oahppoprográmma luonddugeavaheapmái sisttisdoallá earret eará dáid fágaid ja surggiid : Guolásteapmi ja bivdu Boazodoallu Meahcásteapmi Eanadoallu ja gilvvagárdeealáhus Dáin fágain sáhttá oažžut fágareivve boazodoalus maŋŋil go leamaš fidnooahppin .
Elevene kan også velge å gjennomføre allmennfaglig påbygning for å sikre seg generell studiekompetanse og muligheter for å fortsette med høgere utdanning innenfor ulike emner .	Oahppit sáhttet maid čađahit oahpu mii addá oppalaš studerengelbbolašvuođa , nu ahte lea vejolašvuohta joatkit alit oahpuin iešguđege fáttáin .
I forbindelse med forhandlingene om de siste års reindriftsavtale har man lagt opp til å fase ut finansieringen av læringeordningen i reindrift , dette må avklares for å ikke skape usikkerhet og uforutsigelighet omkring ordningen slik at ikke rekrutteringen rammes .	Boazodoalu šiehtadusaid hárrái daid maŋimuš jagiin , de lea biddjon dan láhkai ahte oahpahalliortnega ruhtadeapmi heaittihuvvo veahážiid mielde . Dát ferte čielggaduvvot nu ahte ii dagat eahpesihkkarvuođa dán ortnegii ja dan bokte bilida rekruterema .
Også innenfor andre fag og yrkesrettede utdanningsprogrammer som bygg- og anleggsteknikk , helseog sosialfag , restaurant og matfag , medier og kommunikasjon , teknikk og industriell produksjon samt service og samferdsel er det stort behov for at Sametinget holder fokus på disse utdanningene .	Lea maiddái stuorra dárbu ahte Sámediggi oaidná dehálažžan eará fága- ja ámmátoahppoprográmmaid dego , huksen- ja rusttetteknihkka , dearvvašvuođa- ja sosiálafága , restoráŋŋa ja biebmofága , media ja gulahallan , teknihkka ja industriija buvttadeapmi , ja bálvalus ja johtolat ámmátoahppoprográmmaid .
Det er et stort samfunnsbehov for at samiske elever får tilgang til å velge disse fagene for å oppnå yrkeskompetanse .	Servvodagas lea dárbu ahte sámi norat ožžot vejolašvuođa válljet dáid fágaid vai olahit ámmátgelbbolašvuođa .
Side 246 av 377	246 siidu 379 siiddus
Når det gjelder rammene for fag- og yrkesopplæringen må Sametinget sikre at disse små og verneverdige yrkesfagene har kvalitative rammebetingelser .	Joatkkaoahpahusa struktuvra mii sáhttá leat hágganan lea okta váldohástalusain , ja maiddái lea hástalus dat ahte fágat mat lea oahppoplánas eai dárbbašlaččat fállojuvvo joatkkaskuvllain .
I denne sammenhengen må ideene om å sikre de samiske videregående skolene som nasjonale samiske kompetansesentre prioriteres .	Dán oktavuođas gos jurdda lea sihkkarastit sámi joatkkaskuvllaid našunála sámi gelbbolašvuođaguovddážin ferte vuorohuvvot .
Videre må det sikres finansiering for drift av opplæringskontoret for reindrift og duodji .	Viidásat ferte maid sihkkarastit boazodoalu ja duoji oahpahuskantuvrra doaimma ruđalaččat .
Lærlingeordningen for reindrift må sikres finansielt og organisatorisk .	Boazodoalu fidnooahppiortnega ferte sihkarastit ruđalaččat ja organisašuvnnalaččat .
Informasjon om ordningen er ikke tilstrekkelig kjent i dag , og det vil kunne være en problemstilling som økes hvis disse lærlingeordningene skal forvaltes av fylkeskommunene .	Diehtojuohkin ortnega birra ii leat doarvái buorre odne , ja dát váttisvuohta lassána jus fylkkagielddat galget hálddašit fidnooahppiortnega .
Det er også sentralt at det settes i gang informasjon om muligheten for å kunne yrkesprøve den opparbeidede kunnskap som voksne utøvere av reindrift og duodji allerede har gjennom erfaring i yrket over tid .	Lea maiddái guovddážis dat ahte álggahuvvo diehtojuohkin dasa ahte boazodoallit ja duojárat sáhttet váldit fágageahččaleami bargohárjánumi vuođul , maid sii leat ožžon go leat bargan guhkit áigge .
Det er behov for formelt kvalifiserte utøvere til både prøvenemnder og som instruktører eller lærere , og muligheten for å sikre større grad av yrkesprøving er å sikre rekrutteringen av fagfolk til fag- og yrkesopplæringen .	Geahččalanlávdegottiide ja bagadeaddjin dahje oahpaheaddjin lea dárbu ahte gávdnojit bargit geat leat formálalaččat dohkkehuvvon , ja lea dárbu dan vejolašvuhtii ahte sáhttá sihkarastit fágabargiid rekruterema fága- ja ámmátoahpahusa fágageahččalemiide .
Bortvalgs- og frafallsutfordringene er ofte større i fag-og yrkesrettede utdanninger ( http://www.fafo.no/pub/rapp/20156/20156.pdf side 13-14 ) .	Eará fága válljen ja heaitin hástalusat leat dávjá badjin fága- ja ámmátoahpuin http://www.fafo.no/pub/rapp/20156/20156.pdf side 13-14 ) .
I tillegg har søkningen til yrkesfaglige utdanninger gått tilbake .	Dasa lassin lea maid ámmátoahpuide ohcamat unnon .
De siste årene har 14 prosent færre jenter og 9 prosent færre gutter søkt seg til yrkesfag ( Regjeringen varsler ny stortingsmelding i 2013 med fokus på disse utfordringene – blant annet på NHO konferansen « Yrkesfag 2012 » ) .	Maŋimuš jagiid leat 14 proseanta unnánat nieiddat ja 9 proseanta unnánat gánddat ohcan ámmátoahpuide ( Ráđđehus dieđiha ođđa stuorradiggedieđáhusa 2013:s mas guovddážis lea dát hástalusat – earret eará NHO konferánsa “ Ámmátfága 2012 ” ) .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 247 av 377	247 siidu 379 siiddus
Entreprenørskap Mål for politikkområdet : Øket grad av unge entreprenører i Sápmi .	Lea dárbu sihkkarastit sámi sisdoalu ealáhushuksenáŋgiruššamis mii lea skuvllain .
Det omfatter samisk representasjon i styrene i Ungt Entreprenørskap i fylkene .	Dasa guoská sámi ovddastupmi Ungt Entreprenørskap:as fylkkain .
Sametinget må sikre at det oppnevnes representanter i disse styrene fra samiske bedrifter , kunnskapsinstitusjoner og / eller samiske hovedorganisasjoner .	Sámediggi ferte sihkkarastit ahte daid stivrraide nammaduvvojit ovddasteaddjit sámi fitnodagain , oahpahusásahusain , ja / dehe sámi váldoorganisašuvnnain .
Sametinget må altså arbeide for å sikre den samiske offentlighetens deltakelse .	Sámediggi ferte nappo bargat dan nala ahte sámi almmolašvuođas lea ovddasteaddji doppe .
Informasjon må finnes på samisk , og det må være samiske koordinatorer i satsingen , samt samisk representasjon i landsstyret i Ungt Entreprenørskap .	Dieđut fertejit leat sámegillii , ja áŋgiruššamis fertejit leat sámi oktiiheivejeaddji , ja maid sámi ovddasteaddji riikkastivrras Ungt Entreprenørskapas .
Som en oppfølging av dette må Sametinget arbeide for å følge opp Indigee-prosjektet . .	Čuovvoleapmin dása ferte Sámediggi čuovvolit Indigee- prošeavtta .
Eldre som ressurs for skolen Ordningen med Giellačeahppi bør utredes nærmere .	Vuorasolbmot resursan skuvllas Giellačeahppi - ortnet berre eanet guorahallojuvvot .
I en situasjon hvor den samiske skolen mangler faglærte lærere må man også vurdere hvor man legger prioriteringen i forhold til innsatsområder i den samiske skole .	Dakkár dilis gos sámi skuvllain váilot fágaoahppan oahpaheaddjit de ferte maiddái árvvoštallat gosa galgá vuoruhit návccaid bijussurggiid ektui sámi skuvllas .
En videre utredning av konseptet Giellačeahppi må uansett vurderes .	Giellačeahppi ortnet ferte beroškeahttá viidáset guorahallojuvvot .
Om samiske lærere , som allerede er under stort press med tanke på mangelen på Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Lea unohas go lea goabbatlágan vuoigatvuohta siskkobealde ja olggobealde sámegiela Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 248 av 377	248 siidu 379 siiddus
Det er behov for at opplæringslovens § 6-2 endres slik at kommunene har ansvar for og plikt til kartlegging av antallet barn i grunnskolealder som ønsker undervisning både i og på samisk , ikke foreldrene .	Lea dárbu rievdadit oahpahuslága § 6-2 dainna lágiin ahte lea suohkaniid ovddasvástádus ja geatnegasvuohta kártet galle máná vuođđoskuvlaagis háliidit oahpahusa sámegielas ja sámegillii , eai ge váhnemiid .
Parallelt må det også vurderes å sikre en bestemmelse hvor samiske elever har rett til opplæring i og på samisk .	Dan seammás ferte maid árvvoštallat mearrádusa bokte nannet sámi ohppiid rievtti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Departementet må gi forskrifter om hvilke skoler , kurs eller klasser som skal tilby opplæring i eller på særskilte fag i videregående opplæring .	Departemeanta ferte láhkaásahusa bokte mearridit makkár skuvllat , kurssat dahje luohkat galget fállat oahpahusa dahje sierra fágaid joatkkaoahpahusas .
Det bør vurderes om departementet kan delegere fullmakt til Sametinget å gi denne forskriften , og hva som skal til før Sametinget evt. kan prioritere hvilke skoler som bør gi ulike fag og tilbud i forhold til dette .	Das ferte árvvoštallat ahte sáhttá go departemeanta sirdit fámu Sámediggái mearridit dán láhkaásahusa , ja mii galgá leat sajis ovdal go Sámediggi sáhttá vuoruhit makkár skuvllat berrejit fállat daid iešguđetge fágaid ja fálaldagaid .
Skoleeiers og skoleleders ansvar for å sikre betingelsene for samiske elever skjerpes .	Skuvlaeaiggádiid ja skuvlajođiheddjiid ovddasvástádus nannet sámi ohppiid eavttuid , čavgejuvvo .
For skoleeieres del kan opplæringsloven kap 13 for eksempel få en ny , eksplisitt formulering av ansvaret for å sikre at samiske elever får et godt kvalitetsmessig skoletilbud .	Skuvlaeaiggádiid ektui sáhttá omd. oahpahuslága kap. 13:s sierra cealkaga bokte deattuhit ovddasvástádusa birra sihkkarastin dihte sámi ohppiide skuvlafálaldaga mas lea buorre dássi .
Utdanningsdirektoratet arbeider med en overordnet plan for fjernundervisningen .	Oahppodirektoráhta lea ráhkadeame obbalaš plána gáiddusoahpahussii .
I denne sammenhengen er det sentralt at Sametinget har overordnede målsetninger i forhold til hva et fjernundervisningstilbud til samiske elever forutsetter .	Dán oktavuođas lea ge dehálaš ahte Sámedikkis leat bajitdási mihtut dan ektui ahte maid gáiddusoahpahusfálaldat sámi ohppiide eaktuda .
I dag er situasjonen at det ikke er tydelig for kommunene hva som kreves når man har elever med fjernundervisning i skolen .	Otná dilis ii leat nu čielggas mii gáibiduvvo suohkaniin main leat oahppit geain lea gáiddusoahpahus skuvllas .
Det er tre elementer i sørsamisk opplæring for de som ikke har egen lærer ved skolen og det er selve fjernundervisningen , ambulerende lærer og integrering ved skolen som avgir fjernundervisningen .	Lullisámegieloahpahusas leat golbma beali mat gusket sidjiide geain ii leat sierra oahpaheaddji skuvllas , namalassii ieš gáiddusoahpahus , johtti oahpaheaddji ja hospiteren bargu dan skuvllas mii fállá gáiddusoahpahusa .
Kun timetallet er forskriftsfestet i fag- og timefordelingen , dette er for øvrig omfattet av få formelle krav og reguleringer .	Fága- ja diibmojuohkimis lea dušše diibmolohku mii lea mearriduvvon láhkaásahusa bokte , mas muđui leat unnán formálalaš gáibádusat ja ráddjejumit .
Blant annet finnes det ingen statlig finansiering av integreringen , det vil si oppholdet ved den skolen som sender fjernundervisning til den enkelte eleven .	Earret eará de ii leat hospiteren bargu ruhtaduvvon stáhta bokte , mii mearkkaša dan botta go lea dan skuvllas mii fállá gáiddusoahpahusa ovttaskas oahppái .
Noen kommuner kutter derfor tilbudet om integrering siden det ikke er lovpålagt .	Muhtin suohkanat eai fála hospiterema dan geažil go dat ii leat lága bokte geatnegahttojuvvon .
Sametinget må i denne sammenhengen vurdere hva som bør forskriftsfestes hva angår fjernundervisningstilbud som mange samiske elever mottar .	Dán oktavuođas ferte Sámediggi árvvoštallat mii berre mearriduvvot láhkaásahusa bokte dasa mii guoská sámi ohppiid gáiddusoahpahusfálaldahkii .
Det bør derfor vurderes om en enhetlig teknisk løsning bør anbefales av hensyn til strømlinjeformet avsender og mottakerforhold .	Dan dihte berre árvvoštallojuvvot ahte galggašii go oktasaš teknihkalaš čoavddus evttohuvvot vai sádden ja vuostáiváldin manná njuovžilit .
Begrunnelsen for dette er at det må stilles krav om forsvarlige tekniske løsninger og støtte for disse løsningene av hensyn til elevene og lærerne .	Dat mielddisbuktá ahte ohppiid fágalaš ovdáneapmi lea heajut go daid ohppiin geain lea ovttaskas skuvlajođiheaddji geas lea ovddasvástádus .
Videre oppleves situasjonen som fjernundervisningslærer ofte som et privatisert ansvar da det ikke er klart nok formulert hvilke ansvarsforhold denne undervisningsformen er omfattet av .	Dát lea dehálaš dakkár oktavuođas jus ii leat báikkálaš oahpaheaddji ja oahpahus lea lonuhuvvon gáiddusoahpahusfálaldagain , de ferte dat nannejuvvot vai šaddá buorre oahppodilli .
Side 249 av 377	249 siidu 379 siiddus
Det er mye som taler for at Sametinget må sørge for at det gjøres et større prosjekt omkring samisk fjernundervisning .	Leat ollu ákkat dasa ahte Sámediggi ferte bearráigeahččat ahte čađahuvvo stuorát prošeakta sámi gáiddusoahpahusa hárrái .
Det vil omfatte metodikk , tilrettelegging og utvikling på feltet .	Dasa guoská metodihkka , heiveheapmi ja ovdáneapmi .
I denne sammenhengen vil det ha interesse å studere hvordan andre land / områder løser fjernundervisning for å lokalisere best practice og for å høste erfaringer fra tilsvarende undervisningsformer .	Dán oktavuođas sáhttá leat miellagiddevaš geahčadit movt eará riikat / guovllut čovdet gáiddusoahpahusa “ best practice ” vuogi mielde ja beassat gullat sullásaš oahpahushámiid vásáhusaid .
Nordmenn bosatt i utlandet får norsk fjernundervisning via Globalskolen .	Norgalaččat geat orrot olgoriikas ožžot gáiddusoahpahusa dárogielas Globalskolen bokte .
Utenlandsstasjonerte norske samer får ikke uten videre tilbud om fjernundervisning på samisk på samme vis .	Olgoriikaorru norgga sápmelaččat eai oaččo gáiddusoahpahusfálaldaga sámegielas seamma vuogi mielde .
Dette bør sikres formelt for statsborgere med norsk personnummer som har ønsker om undervisning i samisk .	Dát berre formálalaččat nannejuvvot stáhtalahtuide geain lea norgga personnummár ja geat háliidit oahpahusa sámegielas .
Det har over tid foregått nedleggelser av grendeskoler i kommunene .	Suohkaniid giliskuvllat leat áiggiid čađa heaittihuvvon .
Denne utviklingen rammer samiske elever og lokalsamfunn sterkt og representerer en alvorlig trussel mot samiske elevers mulighet til å få best mulig tilpasset opplæring som er fundert på samiske verdier , språk og kultur .	Dát čuohcá garrasit sámi ohppiide ja báikkálaš servvodagaide ja lea duođalaš áittan sámi ohppiid vejolašvuhtii oažžut buoremus lági mielde heivehuvvon oahpahusa sámi árvvuid , giela ja kultuvrra vuođul .
Dette innebærer at skolenedleggelsene i samiske samfunn representerer en form for strukturell utradering av det som må sees som en viktig del av den samiske skolen , nemlig grendeskolene .	Dát mielddisbuktá ahte skuvlaheaittiheamit sámi servvodagain dagahit muhtin lágan struktuvrralaš loahpaheami das mii lea dehálaš oassi sámi skuvllas , namalassii giliskuvllat .
Sametinget har begrenset innflytelse over det kommunale selvstyret når det gjelder utfordringen med nedleggelse av grendeskoler .	Sámedikkis lea ráddjejuvvon váikkuheapmi suohkaniid iešstivrejupmái mii guoská giliskuvllaid heaittihemiid hástalusaide .
Når det gjelder tenkningen og de forsøksvise tiltakene for å definere og etablere ressurskoler i samiske områder må denne strategien utredes og forankres bedre strategisk for Sametingets del .	Dasa mii guoská áigumuššii ja daid geahččaladdan doaimmaide defineren - ja ásahan dihte resursaskuvllaid sámi guovlluide , de dát strategiija ferte Sámedikki bealis buorebut guorahallojuvvot ja čanastuvvot .
Sametinget har blant annet gjort forsøk med å etablere Drag skole som lulesamisk ressursskole , og dette prosjektet må evalueres .	Sámediggi lea geahččalan earret eará ásahit Ájluovtta skuvlla julevsámi resursaskuvlan , ja dan prošeavtta ferte árvvoštallat .
I meldingen fremkommer det at en ønsker å gå videre med tenkningen omkring etablering og drift av ressurssenter , / ressursskoler blant annet er Láhppoluoppal skole nevnt og vi vet at miljøet på Elgå er en annen mulig ressursskole .	Dieđáhusas boahtá ovdan ahte áigot joatkit dan áigumuša ahte ásahit ja doaimmahit resursaguovddážiid , / resursaskuvllaid ja earret eará Láhppoluoppalskuvla lea namuhuvvon , ja mii diehtit ahte Elgå biras lea maid vejolaš resursaskuvla .
De statlige samiske videregående skolene har også vært trukket frem som ressursskoler , og i Karasjok har forlaget Davvi Girji og den videregående skolen et prosjekt med positive delresultater for en slik ressursskolemodell knyttet til læremiddelutviklingen .	Stáda sámi joatkkaskuvllat leat maid namuhuvvon resursaskuvlan , ja Kárášjogas lea okta prošeakta maid lágádus Davvi Girji ja joatkkaskuvla lea čađahan gos dákkár resursaskuvlahápmi lea čatnon oahpponeavvoovdáneapmái ja mas leat buorit oassebohtosat .
De statlige samiske videregående skolene fungerer også som fjernundervisningsressursskole og tilbyr språkundervisningstjenester til øvrige skoler med samiske elever .	Stáda sámi joatkkaskuvllat doibmet maiddái gáiddusoahpahusresursaskuvlan ja fállet giellaoahpahusbálvalusaid eará skuvllaide main leat sámi oahppit .
Det samme er tilfelle for Aejege og Árran lulesamisk senter .	Dan seamma dahká Aejege ja Árran julevsámi guovddáš .
Ett annet eksempel på en grunnskole som har en slik fjernundervisningsressursrolle er Brekken oppvekstsenter .	Eará ovdamearka vuođđoskuvladásis gos lea dákkár gáiddusoahpahusresursarolla lea Brekken bajásšaddanguovddáš .
For å kunne fungere som en ressursskole for både undervisning , fjernundervisning og læremiddelproduksjon kreves det et faglig miljø av en viss størrelse .	Jus galgá doaibmat dego resursaskuvlan sihke oahpahusa , gáiddusoahpahusa ja oahpponeavvobuvttadeami dáfus , de gáibiduvvo vissis sturrosaš fágalaš biras .
Det vil også kunne være uklart hvilken rolle slike ressursskoler skal fylle og hvilket ansvars- og nedslagsområde disse miljøene vil kunne ha .	Lea maid eahpečielggas makkár rolla dákkár resursaskuvllas galgá leat ja makkár ovddasvástádus- ja doaibmaguovlu dákkár birrasiin galgá leat .
Det vil også være viktig å gå opp grensegangen mot mulige meahcciskuvlla eller leirskoletilbud .	Lea maid dehálaš árvvoštallat vejolaš meahcceskuvllaid dahje leairaskuvlafálaldagaid .
Leirskoletilbud åpnes for i opplæringslovens Sametinget må ha en avklart strategi når det gjelder de ressursskolene som etableres med støtte fra Sametinget .	Oahpahusláhka addá vejolašvuođa leairaskuvlafálaldagaide . Sámedikkis berre čielggaduvvon strategiija dasa mii guoská daid resursaskuvllaide mat ásahuvvojit Sámedikki doarjagiin .
Strategien må basere seg på hvordan disse skolene kan og bør fungere som ressurssenter for andre skolemiljø og elever , ikke med et primært utgangspunkt i å bevare arbeidsplasser eller videreføre drift i en institusjon som kommunene ønsker å restrukturere .	Strategiija ferte vuolgit das movt dát skuvllat sáhttet ja berrejit doaibmat resursaguovddážin eará skuvlabirrasiidda ja ohppiide , ii ge das ahte bisuhit bargosajiid dahje joatkit doaimmaid institušuvnnain maid suohkanat háliidit ođđasit struktureret .
Etter opplæringsloven § 2-3 første ledd kan en del av undervisningstida brukes til leirskoleopplæring .	Oahpahuslága § 2-3 vuosttaš lađđasa mielde de sáhttá okta oassi oahpahusáiggis geavahuvvot leairaskuvlaoahpahussii .
Med leirskole i denne sammenhengen er ment leirskoleopplæring ved bemannet leirskole eller annen aktivitet med en varighet på minst tre overnattinger i sammenheng .	Dán oktavuođas mearkkaša leairaskuvlaoahpahus leairaskuvllas mas leat bargit dahje eará lágan doaimmat gos idjadit unnimusat 3 beaivvi hávális .
Med " annen aktivitet " er det her ment eksempelvis ekskursjoner eller turer som er en del av grunnopplæringen .	Dan dihte berre árvvoštallat movttiidahttit álggahit sámi leairaskuvlafálaldagaid . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Norske myndigheter har et ansvar for å sikre at barn ikke skal tilbringe uforsvarlig mye av sin hverdag i skoletransport .	Norgga eiseválddiin lea ovddasvástádus sihkkarastit ahte mánát eai galgga dárbbašit sin árgabeaivvis golladit várameahttun ollu áiggi skuvlasáhttui .
Tidligere var det klarere bestemmelser omkring øvre grense for skoletransport , dette er et område hvor det den senere tiden har vært en utydeliggjøring av utfordringene omkring at skoleelever bruker uforholdsmessig lang tid i skoletransport .	Ovdal ledje ollu dárkilet mearrádusat mat guske skuvlasáhttoáiggi bajimus rádjái , dán oktavuođas lea daid maŋimus áiggiid dát dilli šaddan eanet eahpečielggas dan ektui ahte skuvlamánát šaddet geavahit dohkketmeahttun guhkes áiggi skuvlasáhtosteapmái .
Dette området må avklares nærmere i dialog med sentrale myndigheter med mål om å fastsette tydelig hvor lang maksimal reisetid barn kan ha .	Dán ášši ferte čielggadit ovttasráđiid guovddáš eiseválddiiguin ja mas mihttu lea bidjat čielga rájiid man guhkes skuvlasáhtostanáigi mánáin eanemusat sáhttá leat .
Kommunene mottar refusjon på basis av antallet timer de har undervist i faget samisk i grunnopplæringen .	Suohkanat ožžot buhtaduvvot diimmuid maid leat geavahan sámegielfágii vuođđooahpahusas .
Over kap. 225 , post 3 i statsbudsjettet bevilges midler til utdanningshjemler for lærere som tar videreutdanning i samisk og refusjoner for gjennomførte timer i grunnopplæringen .	Stádabušeahta kap. 224 , poasta 3 bokte lea juolluduvvon ruhta oahpaheddjiide geat váldet viidáset oahpu sámegielas ja buhtadusa daid čađahuvvon diimmuid ovddas vuođđooahpahusas .
Ordningen med utdanningshjemler er ikke kjent nok blant målgruppen , og de som søker utdanningshjemmel og får dette har ikke tilgang til så mange tilrettelagte studieløp som ivaretar deres situasjon hvor de ofte kan ha familie og være bofast ett annet sted enn studiestedet .	Ulbmiljoavku ii dovdda doarvái bures oahpporuhtaortnega ja sii geat ohcet ja ožžot oahpporuđa , eai beasa čuovvut nu máŋga heivehuvvon oahpposuorggi mat váldet vuhtii sin dili geain dávjá sáhttá lea bearaš ja orrot eará sajis go doppe gos oahpahus lea .
Når det gjelder refusjonssatsen for samisktimene , er satsen 465 kroner pr gjennomførte undervisningstime .	Sámegieloahpahusa diimmuid buhtadansupmi lea 465 ru. diibmui .
I 2010/2011 ble det gjennomført 66819 undervisningstimer .	Jagis 2010/2011 čađahuvvoje 66819 oahpahusdiimmu .
Det vil si at satsen økes fra 465 kroner pr. undervisningstime til rundt 1000-1200 kroner pr. undervisningstime .	Dat mearkkaša ahte supmi lasihuvvo 465 ruvnnos juohke oahppodiimmu ovddas gitta 1000-1200 ruvnno rádjái juohke oahppodiimmu ovddas .
Hospiteringsordninger mellom skoler og kommuner har vært viktig som et supplement i blant annet samiskundervisningen .	Lassin sámegieloahpahussii lea hospiterenortnet skuvllaid ja suohkaniid gaskkas leamaš dehálaš .
Siden samiske barn bor spredt og har samiskundervisning i hele landet hvor det i mange tilfeller er slik at hospitering mellom skoler og kommuner har vært nødvendig både som et supplement til samiskundervisning eller av andre årsaker .	Dan dihte go sámi mánát orrot bieđgguid ja lea sámegieloahpahus miehtá riikas , lea máŋgii nu ahte hospiteren skuvllaid ja suohkaniid gaskkas lea leamaš dárbbašlaš sihke sámegieloahpahussii lassin dahje eará ákkaid dihte .
I dag vil muligheten til hospitering i stor grad være avhengig av de enkelte kommunene og ordninger mellom de ansvarlige skoleeiere .	Otná dilis lea hospiterenvejolašvuohta daid ovttaskas suohkaniid ja daid ovddasvástideaddji skuvlaeaiggádeddjiid ortnegiid duohken .
I noen tilfeller kan det tenkes at det er avtalt kortere hospiteringsordninger mellom enkelte skoler og enkelte skoleledere .	Muhtin oktavuođain sáhttá maid leat nu ahte daid ovttaskas suohkaniid ja skuvlajođiheddjiid gaskkas leat šihtton oanit hospiterenortnegat .
Denne saken bør drøftes sammen med skoleeiere for å belyse hvordan slike ordninger kan forankres og praktisk organiseres slik at ordningene blir tilgjengelig for flere elever .	Dán ášši berre digaštallat skuvlaeaiggádiiguin čielggadan dihte movt dákkár ortnegat galget čanastuvvot ja praktihkalaččat hábmejuvvot nu ahte leat fállun eanet ohppiide .
Sametinget ønsker også en utvekslingsordning hvor skoleklasser og enkeltelever kan reise til andre samiske områder .	Sámediggi háliida maiddai lonohallanortnega man oktavuođas besset skuvlaluohkát ja ovttaskas oahppit fitnat eará sámi guovlluin .
Denne utvekslingsordningen må ikke forveksles med hospiteringsordningene som omhandler elevutveksling mellom skoler etter avtale mellom kommuner og skoler .	Dákkár lonohallanortnet ii galgga seaguhuvvot hospiterenortnegiin mas sisdoallu lea skuvllaid gaskkas lonohallat ohppiid ja mii čađahuvvo šiehtadusaid mielde suohkaniid ja skuvllaid gaskkas .
En utvekslingsordning i Sametingets regi vil være en virkemiddelordning hvor det kan knyttes kontakt mellom barn og unge fra ulike samiske områder som også understøtter kunnskapsutviklingen om det mangfoldige Sápmi .	Lonohallanortnet Sámedikki olis galgá leat doarjjaortnet mii sáhttá ráhkadit searvevuođaid mánáid ja nuoraid gaskkas iešguđet sámi guovlluin ja mii nannešii máhtolašvuođaovdáneami máŋggabealat Sámis .
Målet for en slik ordning vil kunne være å skape fellesskap mellom samiske barn og unge fra ulike områder , utvikling Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira Side 251 av 377	Ulbmil dákkár ortnegiin lea hukset oktavuođa sámi mánáid ja nuoraid gaskkas iešguđet guovlluin , ovdánahttit oktasaš identitehtadovdduid , juogadit vásáhusaid ja maiddái juogadit daid iešguđet guovlluid kultuvrra , historjjá ja gielaid .
Det vil være en fordel om en slik ordning vil kunne bidra til utveksling på tvers av landegrenser i Sápmi da dette vil styrke fellesskapet som ett folk .	Livččii buorre jus dákkár ortnet maid veahkehivččii lonohallama riikarájiid rastá olles Sámis , danin go dát nannešii searvevuođa oktan álbmogin .
Utvekslingsordninger og velfungerende hospiteringsordninger vil være et viktig supplement til både fjernundervisningselever og annen undervisning .	Lonohallanortnegat ja doaibmi hospiterenortnegat leat dehálaččat sihke gáiddusoahpahusohppiide ja eará oahpahussii lassin . Dákkár ortnegat nannejit máhtu ja sáhttet movttiidahttit sámi ohppiid .
Slike ordninger styrker kunnskap og kan fungere motivasjonsfremmende for samiske elever .	Sámi skuvllaid ja sámi ohppiid lonohallanortnet nanusmahttá ovttasbarggu skuvlla ja sámi ruovttuid gaskkas .
Innsatsområde 4 : Voksenopplæring Mål for politikkområdet : At alle samiske voksne får tilgang til voksenopplæring gjennom styrkede strukturer for voksenopplæring samt en virkemiddelpolitikk som understøtter disse strukturene .	Áŋgiruššansuorgi 4 : Rávisolbmuid oahpahus Politihkkasuorggi mihttomearri : Ahte buot sápmelaš rávisolbmot ožžot vejolašvuođa oažžut rávisolbmuidoahpahusa nannejuvvon rávisolbmuidoahpahusa struktuvrraid bokte ja ahte váikkuhangaskaoapmepolitihka bokte mii doarju dáid struktuvrraid .
Voksenopplæring er et svært viktig område i Sametingets utdanningspolitikk .	Rávisolbmuidoahpahus lea hui deaŧalaš suorgi Sámedikki oahppopolitihkas .
Voksenopplæring er viktig både fordi livslang læring i seg selv er en viktig egenverdig da det gir god selvfølelse for den som får mulighet til å lære .	Rávisolbmuidoahpahus lea deaŧalaš sihke go eallinguhkkosaš oahppamis iešalddis lea deaŧalaš iešárvu go dat addá buori iešdovddu sidjiide geat ožžot vejolašvuođa oahppat .
Det er også viktig fordi det er et viktig ledd i videreføring av samisk språk , samt også overføring av tradisjonell kunnskap .	Dat lea deaŧalaš maiddái danne go dat lea deaŧalaš oassi sámegielaid bisuheamis viidáseappot , ja maiddái árbedieđuid fievrrideapmái .
Å holde fokus på å sikre mulighetene for voksnes læring gir styrkede forutsetninger for å kunne videreføre blant annet tradisjonell kunnskap til de oppvoksne generasjonene .	Dat go doallá guovddážis rávisolbmuid oahppama vejolašvuođaid sihkkarastima addá nannoseappo eavttuid sáhttit gaskkustit earret eará árbedieđuid bajásšaddi buolvvaide .
I denne sammenhengen er det sentralt at Sametinget støtter allerede eksisterende og eventuelle nye strukturer .	Dán oktavuođas lea guovddážis dat ahte Sámediggi doarju struktuvrraid mat juo gávdnojit ja vejolaš ođđa struktuvrraid .
Sametinget må sikre at voksenopplæringsinstitusjoner og prosjekter som har voksenopplæring som hovedfokus prioriteres som en kanal for voksnes læring .	Sámediggi ferte sihkkarastit dan ahte rávisolbmuidoahpahusásahusat ja prošeavttat main váldofokus lea rávisolbmuidoahpahusas vuoruhuvvojit kanálan rávisolbmuid oahppamis .
Samiske studieforbund ( SOL ) er , i likhet med andre studieforbund i Norden , et supplement til den offentlige sektor .	Sámi oahppolihttu ( SOL ) dievasmahttá , nugo eará oahppolihtut ge Davvin , almmolaš suorggi .
SOL er et velfungerende studieforbund som har drevet voksenopplæring i systematisert form over lengre tid .	SOL lea bures doaibmi oahppolihttu mii lea bargan rávisolbmuidoahpahusain vuogádatlaččat guhkit áiggi .
Blant SOLs hovedinnsatsområder er overføring av tradisjonell kunnskap og opplæring i de samiske språkene .	SOL áŋgiruššansurggiid gaskkas leat árbedieđuid gaskkusteapmi ja sámegielaid oahpaheapmi .
Organiseringen i studieforbund fører til en fleksibel og effektiv organisering av kursvirksomhet .	Oahppolihtu organiserema geažil lea kursadoaibma dávggas ja árjjalaččat organiserejuvvon .
Det innebærer at det kan holdes kurs hvor som helst – også utenfor allerede etablerte institusjoner og strukturer .	Dat mearkkaša dan ahte kurssaid sáhttá doallat gos ihkinassii – maiddái olggobealde juo ásahuvvon ásahusaid ja struktuvrraid .
Dette medfører at kurs kan settes i gang raskt på en kostnadseffektiv og lokalt tilpasset måte .	Dát mielddisbuktá dan ahte kurssaid sáhttá álggahit johtilit golloseastin vugiin ja báikkálaččat heivehuvvon vugiin .
For det samiske samfunnet som helhet er det viktig at man har solide og sterke samiske studieforbund , og at derfor er det et mål at Sametinget bidrar til at samiske studieforbund har gode levekår og rammebetingelser .	Sámi servodahkii ollislaččat lea deaŧalaš ahte mis leat buorit ja nana sámi oahppolihtut , ja dan dihte lea Sámedikki mihttomearrin váikkuhit dan ahte sámi oahppolihtut oččošedje buriid eallineavttuid ja rámmaeavttuid .
Det er viktig at Sametinget bidrar til at det legges til rette for at kurs i samisk tradisjonell kunnskap og andre relevante emner er tilgjengelige for målgruppen .	Deaŧalaš lea ahte Sámediggi váikkuha dan ahte láhččojuvvo nu ahte kurssat sámi árbedieđuin ja eará relevánta fáttain leat olahusjoavkku olámuttos .
Samer bor spredt i både bygd og by , og for å sikre relevant voksenopplæring for samene så er det viktig at denne opplæringen er tilgjengelig for målgruppen .	Sámit ásset bieđgguid giliin ja gávpogiin , ja sihkkarastin dihte relevánta rávisolbmuidoahpahusa sámiide , lea deaŧalaš ahte dát oahpahus lea dán olahusjoavkku olámuttos .
Kurs og andre studieforbundsorganiserte tiltak må være lavterskeltilbud .	Kurssat ja eará oahppolihtu organiseren doaibmabijut fertejit leat dakkár fálaldagat mat leat olámuttos .
Dette for å sikre at flest mulig av de som planlegger å utvikle og å starte opp kurstiltak får mulighet til å søke finansiering for slike kurs innenfor samme ordning .	Sihkkarastin dihte ahte nu ollugat go vejolaš sis geat plánejit ovddidit ja álggahit kursadoaibmabijuid ožžot vejolašvuođa ohcat ruhtadeami dán lágan kurssaide seamma ortnegis .
I en slik sammenheng bør Sametinget også vurdere hvordan kurstiltak som Sametinget finansierer skal kvalitetssikres og rapporteres .	Dákkár oktavuođas berre Sámediggi maiddái árvvoštallat mainna lágiin kursadoaibmabijuid maid Sámediggi ruhtada galgá kvalitehta dáfus dárkkistit ja raporteret .
Side 252 av 377 basis .	252 siidu 379 siiddus
Voksenopplæring bør i enda større grad settes fokus på som en bærebjelke i satsningen på språklig og kulturell alfabetisering av voksne .	Rávisolbmuidoahpahus berre ain eanet biddjojuvvot guovddážii dainna lágiin ahte dat lea rávisolbmuid gielalaš ja kultuvrralaš alfabetiserema vuođđun .
De yngre voksne er de som er dagens og morgendagens foreldre og støtte , bekreftelse og kunnskapsutvikling for denne gruppen har stor betydning for den oppvoksende generasjonen i en språkskiftesituasjon .	Nuorat rávisolbmot leat otnáš beaivvi ja ihtáš beaivvi vánhemat ja doarjja , duođaštus ja máhttoovddideapmi dán jovkui lea hui deaŧalaš bajásšaddi bulvii gielladilis .
Foreldre er viktige ressurser i barnas skolegang , og mange samiske foreldre trenger støtte i og tilgang til muligheter for opplæring for å styrke sitt bidrag til barnets opplæring i dialog med skolen og samfunnet .	Vánhemat leat deaŧalaš resurssat mánáid skuvlavázzima oktavuođas , ja ollu sámi vánhemat dárbbašit doarjaga ja vejolašvuođa oažžut oahpahusa ja dieinna lágiin nannet sin vejolašvuođa veahkehit mánáid oahppat skuvllain ja servodagain gulahallamiin .
Voksne samers rett til opplæring i eget språk og tradisjonell kunnskap må sikres , både gjennom lovverk og finansieringsordninger .	Sápmelaš rávisolbmuid oahpahusa iežas gielas ja árbedieđuin ferte sihkkarastit , sihke lágaid ja ruhtadanortnegiid bokte .
Alle som ikke har fått mulighet til å lære sitt språk i grunnskole må sikres denne retten som voksne .	Buohkaide geat eai leat ožžon vejolašvuođa oahppat sin giela vuođđoskuvllas ferte sihkkarastojuvvot dán riekti rávisolmmožin .
I tillegg trenger vi flere gode finansieringsordninger , både den virkemiddelpolitikk Sametinget legger opp til , de individrettede tiltakene som retter seg til kursdeltakere og voksenopplæringsstudenter og øvrige ordninger som sikrer at kursinstruktørenes kompetanse anerkjennes som en nøkkelkompetanse og honoreres på basis av den kompetanse de har i tradisjonell kunnskap bør gjennomgås , systematiseres , allmenngjøres og forankres i Sametingets budsjett .	Dasa lassin dárbbašit mii ollu buriid ruhtadanortnegiid , sihke dan váikkuhangaskaoapmepolitihka mii lea Sámedikkis , indiviida dási doaibmabijuid mat leat kurssa oasseváldiide ja rávisolbmuide ja eará ortnegiid maiguin sihkkarastojuvvo ahte kursadolliid gelbbolašvuohta dohkkehuvvo deaŧalaš gelbbolašvuohtan ja máksojuvvo dan vuođul makkár gelbbolašvuohta sis lea árbedieđuin , ja dat berre geahčaduvvot , vuogádatlažžan dahkkojuvvon , buktojuvvot buohkaide ja fakkastuvvot Sámedikki bušehttii .
De samiske språksentrene er sentrale aktører i forbindelse med voksenopplæring i det samiske samfunnet .	Sámi giellaguovddážat leat guovddáš aktevrrat rávisolbmuidoahpahusa oktavuođas sámi servodagas .
Sametinget har støtteordninger innrettet på språksentrene , og disse synliggjøres i Sametingets årlige budsjettbehandling .	Sámedikkis leat doarjjaortnegat giellaguovddážiid várás , ja dat oainnusmahttojuvvojit Sámedikki jahkásaš bušeahttameannudeamis .
Det er varslet at språksentrene skal evalueres , og at Sametinget vurderer regionalisering av språksentrene gjennom å vurdere utvidelse av de ulike språksentrenes virkeområde .	Dieđihuvvon lea ahte giellaguovddážat galget evaluerejuvvot , ja ahte Sámediggi árvvoštallá regionaliseret giellaguovddážiid dan bokte ahte viiddidit sierra giellaguovddážiid doaibmaguovllu .
Samiske språksenter er etablert etter lokale initiativ og i samarbeid med kommuner .	Sámi giellaguovddážat leat ásahuvvon báikkálaš álgagiiguin ja ovttasbargguin gielddaiguin .
Det er behov for at Sametinget gjennomgår dekningsgraden for språksentrenes virksomhet , og vurderer hvordan man kan sikre at flere områder støttes i å etablere språksentre der dette er naturlig slik at flest mulig samer har tilgang til språksentre i egne områder .	Dárbu lea ahte Sámediggi geahčadivčče giellaguovddážiid doaibmaguovllu , ja árvvoštalašii movt sáhtášii sihkkarastit dan ahte eanet guovlluide juolluduvvošii doarjja ásahit giellaguovddážiid doppe gos lea lunddolaš vai nu ollu sápmelaččain go vejolaš leat giellaguovddážat lahkosis sin iežaset guovlluin .
Selv om Sametinget varsler regionalisering av eksisterende språksentre , er det viktig å ivareta den funksjonen som språksentrene i dag har i vitalisering , kartlegging , formidling og videreutvikling av samisk lokal kultur .	Vaikko Sámediggi lea dieđihan ahte dálá giellaguovddážat soitet regionaliserejuvvot , de lea deaŧalaš gozihit maiddái dan doaimma mii dain dál lea sámi báikkálaš kultuvrra ealáskahttimiin , kártemiin , gaskkustemiin ja viidáseappot ovddidemiin .
Sametingets tilnærming må også omfatte at lokalt engasjement og eierskap er viktig for at språksentrenes innhold skal ha lokal relevans og fungere som et kraftsenter i den lokale konteksten .	Sámedikki lagadeapmi ferte maiddái siskkildit dan ahte báikkálaš áŋgiruššan ja eaiggátvuohta leat deaŧalaččat vai giellaguovddážiid sisdoalus livččii báikkálaš oktavuohta ja doaimmašedje fápmoguovddážin báikkálaš oktavuođas .
Dette er knyttet til mangfoldsbetraktninger innenfor det samiske samfunnet , og den retten som de samiske samfunn har til selv å definere , styre og å prioritere innsatsområder som de ser nødvendig innenfor rammen av språksentre .	Dás lea oktavuohta máŋggabealátvuhtii sámi servodaga siskkobealde , ja dan riektái mii sámi servodagas lea ahte ieš beassat meroštallat , stivret ja vuoruhit áŋgiruššansurggiid maid oidnit dárbbašlažžan giellaguovddážiid rámma siskkobealde .
Samiske språksentre har blant annet vært viktige i den voksenopplæringssatsningen som Sametinget har iverksatt som følge av samefolkets fond .	Sámi giellaguovddážat leat earret eará deaŧalaččat rávisolbmuidoahpahusáŋgiruššamiid oktavuođas maid Sámediggi lea álggahan sámeálbmotfoandda bokte .
Disse voksenopplæringskursene oppgis å ha omfattet 112 personer , hvorav 51 avla eksamen .	Dáin rávisolbmuidoahpahuskurssain leat leamaš 112 olbmo , maid gaskkas 51 leat váldán eksámena .
SAAL-kursene har blitt gjennomført som et samarbeid mellom Sámi allaskuvla og ulike språksentre .	SAAL-kurssat leat čađahuvvon ovttas Sámi allaskuvllain ja sierra giellaguovddážiiguin .
Kursene omfattet muligheten til formell kompetanseheving i samisk språk gjennom at de har vært metoderettet .	Kurssaid bokte lea leamaš vejolašvuohta buoridit formálalaš gelbbolašvuođa sámegielas danne go dain leat geavahuvvon metodat .
Det er viktig at denne satsningen videreføres , og satsningen bør sees i sammenheng med Handlingsplanen for samiske språk og tiltak som iverksettes som følge av denne handlingsplanen .	Deaŧalaš lea joatkit dáinna áŋgiruššamiin viidáseappot , ja áŋgiruššan berre gehččojuvvot fárrolaga Sámegielaid doaibmaplánain ja doaibmabijuiguin mat álggahuvvojit dán doaibmaplána čuovusin .
I denne sammenhengen er det viktig at Sametinget sikrer at nasjonale programmer som nasjonalt fagorgan for kompetansepolitikk - VOX blant annet har ansvar for – også omfatter den samiske befolkningen .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš ahte Sámediggi sihkkarastá dan ahte nationála prográmmat nugo nationála fágaorgánas gelbbolašvuođa politihka várás ( VOX . ) – lea earret eará ovddasvástádus maiddái sámi álbmogis .
Voksenopplæring er også viktig for å utvikle samisk språk .	Rávisolbmuidoahpahus lea deaŧalaš maiddái sámegiela ovddideapmái .
Mange kunne ha behov for oppdateringskurs innen for samisk terminologi .	Ollugiin soaitá leat dárbu oažžut ođasmahttinkurssa sámi terminologiijas .
Vi må ha tiltak som sikrer at språkutviklingen / terminologiutviklingen som foregår i samfunnet formidles på en god og systematisert måte , at slik termutvikling får rotfeste blant samisktalende , og ikke forblir en skrivebordsterminologi .	Mis fertejit leat doaibmabijut maiguin sihkkarastit ahte giellaovddideapmi / terminologiijaovddideapmi mii dahkkojuvvo servodagas gaskkustuvvo buori vuogi mielde ja vuogádatlaččat , vai tearbmaovddideapmi oažžu sajádagas sámegielagiid gaskkas , iige šatta čállinbeavdeterminologiijan .
Voksenopplæring som kommunalt og fylkeskommunalt ansvar Mål for politikkområdet : At samiske voksne får voksenopplæringstiltak med samisk innhold Kommunenes arbeid i forhold til voksenopplæring har i stor grad omfattet arbeidet med å sikre tilgang til utdanningssystemet gjennom tilrettelagt grunnopplæring for voksne .	Rávisolbmuidoahpahus – gielddaid ja fylkkagielddaid ovddasvástádus Politihkkasuorggi mihttomearri : Ahte sápmelaš rávisolbmot ožžot rávisolbmuidoahpahusdoaibmabijuid sámi sisdoaluin Gieldda bargui rávisolbmuidoahpahusa oktavuođas lea oalle guhkás gullan sihkkarastit dan ahte oahpahusvuogádat livčče olámuttos láhččojuvvon vuođđooahpahusa bokte rávisolbmuid várás .
Sametinget må vurdere i hvilken grad kommunen har ansvar for at voksne samer som benytter voksenopplæringstiltak i kommunal regi får tilgang til opplæring i samisk .	Sámediggi ferte árvvoštallat man muttus lea gielddas ovddasvástádus das ahte sápmelaš rávisolbmot geat geavahit gieldda dási rávisolbmuid oahpahusdoaibmabijuid ožžot vejolašvuođa váldit oahpu sámegielas .
Samisk språk må tas inn som et tilbud i den kommunale voksenopplæringen .	Sámegiella ferte váldojuvvot sisa fálaldahkan gielddalaš rávisolbmuidoahpahusas .
Når det gjelder voksenopplæring i fylkeskommunal regi , så er det viktig at voksne samer som tar videregående kompetanse , får tilrettelegging i forhold til samisk innhold i utdanningene og samisk språk .	Go guoská rávisolbmooahpahussii fylkkagieldda dásis , de lea deaŧalaš ahte sápmelaš rávisolbmot geat váldet joatkkaskuvladási gelbbolašvuođa , ožžot láhčima sámi sisdoalu ektui oahpuin ja sámegielas .
Ordningen med yrkesprøving må gjøres kjent med det formål at flere samer formaliserer sin kompetanse gjennom yrkesprøvingsordningen blant annet i duodji og reindriftsfaget .	Ámmátgeahččalanortnet ferte dovddusin dahkkojuvvot dainna ulbmilin ahte eanet sámit formaliserešedje gelbbolašvuohtaset ámmátgeahččalanortnega bokte earret eará duojis ja boazodoallofágas .
Innsatsområde 5 : Sametingets rolle og myndighet Mål for politikkområdet : At Sametinget har reell intern selvbestemmelse i samiske utdanningssaker .	Áŋgiruššansuorgi 5 : Sámedikki rolla ja váldi Politihkkasuorggi mihttomearri : Ahte Sámedikkis lea duohta siskkáldas iešmearridanriekti sámi oahppoáššiin .
Sametingets rolle i forhold til den samiske skolen er en viktig diskusjon .	Sámedikki rolla birra sámi skuvlla ektui lea deaŧalaš digaštallat .
Sametinget som politisk premissleverandør , forvalter , veileder , utvikler , ombud og tilsynsrolle er ulike aspekter som må drøftes i en slik sammenheng .	Sámediggi politihkalaš eavttuid biddjin , hálddašeaddjin , bagadeaddjin , ovddideaddjin , áittardeaddjin ja bearráigeahččin leat sierra bealit maid birra ferte digaštallat dákkár oktavuođas .
I et selvbestemmelsesperspektiv er skole og utdanning et område hvor samene bør og kan ha intern selvbestemmelse .	Iešmearrideami perspektiivvas berre ja sáhttá sámiin leat siskkáldas iešmearrideapmi skuvlla ja oahpu oktavuođas .
Utøves denne interne selvbestemmelsen best i rollen hvor Sametinget er politisk premissleverandør , og i hvilken grad vil Sametinget i praksis fungere som en premissleverandør i forhold til besluttende myndigheter er spørsmål som må inngå i en slik drøftelse .	Čađahuvvo go dát siskkáldas iešmearrideapmi buoremusat rollas mas Sámediggi lea politihkalaš eavttuid biddji , ja man dásis Sámediggi geavahusas doaibmá eavttuid biddjin mearrideaddji eiseválddiid ektui lea gažaldat mii ferte gullat dákkár digaštallamii .
Videre er det klart at for å lykkes i å sikre at de politiske premissene settes ut i livet må Sametinget kunne iverksette egen politikk direkte i den samiske skolen .	Dasto lea čielggas jos galggaš lihkostuvvat das ahte politihkalaš eavttut duohtan dahkkojuvvojit , de ferte Sámediggi sáhttit álggahit iežas politihka njuolga sámi skuvllas .
En slik mulighet vil henge tett sammen med adgangen til å styre forvaltningen av den samiske skolen .	Dákkár vejolašvuohta lea lávga čadnojuvvon vejolašvuhtii beassat stivret sámi skuvlla hálddašeami .
Sametingets organisering og rolle er drøftet i mange sammenhenger , sist i professor Per Selles utredning av Sametingets organisering .	Sámedikki organiseren ja rolla lea guorahallojuvvon ollu oktavuođain , maŋimuš lea professor Per Selle čielggadan Sámedikki organiserema .
I denne meldingen problematiseres Sametingets muligheter til å kunne fremstå som skoleeier og forvalter .	Su dahkan čielggadusas problematiserejuvvojit Sámedikki vejolašvuođat doaibmat skuvlaeaiggádin ja hálddašeaddjin .
Side 254 av 377	254 siidu 379 siiddus
utenfor egne lokalsamfunn skal ha tilgang til opplæring i egen kultur og på eget språk .	mat leat hálddahusas , hálddašit ja bagadit buoremus vuogi mielde ja sorjjakeahttá .
Forholdet mellom fag , forvaltning og politikk må vurderes i henhold til roller , ansvar og innflytelsesmuligheter .	Oktavuohta fága , hálddašeami ja politihka gaskka ferte árvvoštallojuvvot rollaid , ovddasvástádusa ja váikkuhanvejolašvuođaid ektui .
Det er behov for tydeliggjorte selvstendige faglige vurderinger i det samiske samfunnet , både samfunnsdebatten og politiske prosesser trenger at fagligheten har en selvstendig stemme i offentligheten .	Dárbu lea čielggasmahttit iešheanalis fágalaš árvvoštallamiid sámi servodagas , sihke servodatdigaštallamat ja politihkalaš proseassat dárbbašit dan ahte fágalašvuođas lea iešheanalis jietna almmolaččat .
Særlig kommer dette til uttrykk i konsultasjoner med sentrale myndigheter .	Erenoamážit boahtá dát oidnosii konsultašuvnnain guovddáš eiseválddiiguin .
Å ha selvstendige faglige vurderinger med i disse prosessene belyser , utdyper og begrunner politikken , og vil gi større muligheter for gjennomslag politisk .	Go leat iešheanalis fágalaš árvvoštallamat mielde dáin proseassain , de dat čuvgejit , čiekŋudit ja vuođustit politihka , ja dat addet stuorát vejolašvuođa oažžut politihka čađahuvvot .
Professor Per Selle har i rapporten Sametingets organisatoriske utfordringer : En vurdering ( mars 2011 ) beskrevet at det er en utbredt oppfatning i organisasjonen at ‖forholdet mellom forvaltning og politikk ikke fungerer‖ .	Professor Per Selle lea raporttas Sámedikki organisatuvrralaš hástalusat : Árvvoštallan ( njukčamánus 2011 ) čilge ahte organisašuvnnas lea viiddis áddejupmi das ahte “ oktavuohta hálddašeami ja politihka gaskka ii doaimma ” .
Han beskriver videre at han i intervjuer i organisasjonen fant at mange gav uttrykk for at språk og opplæringssaker har ‖tapt‖ i forhold til andre typer saker .	Son čilge dasto ahte su jearahallamiin organisašuvnnas bođii ovdan ahte ollugiid mielas giella ja oahpahusáššit leat “ vuoittahallan ” earálágan áššiid ektui .
Selle drøfter i sin rapport nokså inngående muligheten for å styrke fagligheten og ‖skjerme‖ forvaltningsbiten fra det politiske i noen større grad enn i dag .	Selle guorahallá raporttastis viehka vuđolaččat vejolašvuođa nannet fágalašvuođa ja “ sirret ” hálddašanoasi eret politihkas eanet go mo lea dál .
Rapporten reiser spørsmålet om å drøfte videre mulighetene for en forvaltningsavdeling som på mange vis vil kunne være å regne som en ytre etat .	Raporttas boahtá ovdan ahte fertešii guorahallat viidáseappo vejolašvuođaid hálddašanossodaga ektui maid máŋgga láhkai sáhttá rehkenastit olggut etáhtan .
Selle anbefaler imidlertid å nedsette et utvalg som skal vurdere konsekvensene av ytre etat – modellen og et veivalg der man går for å rendyrke politikkutviklingsrollen i større grad .	Selle rávve dattetge bidjat lávdegotti árvvoštallat makkár váikkuhusat šattašedje olggu etáhtas – málle ja geaidnoválljen mas ollu eanet livčče sieiva politihka ovddidanrolla .
Spørsmålet om Sametinget som politikkutvikler , rådgiver , veileder , utvikler , forvalter , ombud , høringsorgan , konsultasjonspartner og evt. tilsynsorgan er et spørsmål som bør avklares .	Gažaldat Sámedikki birra politihka ovddideaddjin , ráđđeaddin , bagadallin , ovddideaddjin , hálddašeaddjin , áittardeaddjin , gulaskuddanorgánan , konsultašuvdnaoasebeallin ja vejolaš bearráigeahččanorgánan lea gažaldat maid berre čilget .
Dette spørsmålet bør da vurderes i lys av å gå opp grensegangene mellom forvaltning / fag og politikk på en mer hensiktsmessig måte .	Dán berre árvvoštallat dalle dan olis ahte bidjat hálddašeami / fága ja politihka gaskka čielgaseappo rájiid eanet ulbmillaš vuogi mielde .
At Sametinget skal fungere som tilsynsorgan i opplærings- og utdanningssaker vil måtte medføre at tilsynet kan iverksette tiltak som følge av avvik som konstateres i forbindelse med dette tilsynet .	Go Sámediggi galgá doaibmat bearráigeahččanorgánan oahpahus- ja oahppoáššiin , de dat ferte mielddisbuktit dan ahte bearráigeahčču sáhttá álggahit doaibmabijuid daid spiehkastagaid geažil mat fuomášuvvojit dán bearráigeahču oktavuođas .
Hvordan man kan virke til praksisendring i forhold til tilsynsfunksjonen må utredes mer .	Dan movt sáhttá váikkuhit geavahusa rievdadeapmái bearráigeahččandoaimma ektui ferte čielggadit eanet .
At Sametinget skal fungere som tilsynsorgan i opplærings- og utdanningssaker vil måtte medføre at tilsynet kan iverksette tiltak som følge av avvik som konstateres i forbindelse med dette tilsynet .	Go Sámediggi galgá doaibmat bearráigeahččanorgánan oahpahus- ja oahppoáššiin , de dat ferte mielddisbuktit dan ahte bearráigeahčču sáhttá álggahit doaibmabijuid daid spiehkastagaid geažil mat fuomášuvvojit dán bearráigeahču oktavuođas .
Hvordan Sametinget faktisk skal kunne virke til praksisendring i forhold til denne tilsynsfunksjonen må utredes mer .	Dat movt Sámediggi duođai galgá sáhttit váikkuhit geavahusa rievdadeapmái dán bearráigeahču ektui ferte čielggaduvvot eanet .
Sametinget bør sikre at det opprettes et uavhengig ombud for samisk språk .	Sámediggi berre sihkkarastit ahte ásahuvvo sorjjasmeahttun áittardeaddji sámegiela várás .
Mange som opplever utfordringer med tilrettelegging i skole og språksammenheng har naturlig nok store forventninger til at Sametinget skal fungere som en instans som følger opp og ivaretar den enkelte sames rettigheter .	Ollugiin geat vásihit hástalusaid láhčimiin skuvllas ja giellaoktavuođas leat lunddolaččat stuorra vuordámušat dasa ahte Sámediggi galgá doaibmat instánsan mii čuovvola ja goziha ovttaskas sápmelaččaid vuoigatvuođaid .
En del vil oppleve skuffelse om Sametinget ikke fyller denne rollen , og det heller ikke er andre instanser som kan fungere på en slik måte .	Ollugat behtohallet jos Sámediggi ii deavdde dán rolla , ja maid eai leat eará instánssat mat doaimmašedje dieinna lágiin .
Et forslag om å opprette elevombud er interessant , men tatt i betraktning Sametingets rolle , ansvar og økonomiske ressurser i dag – så vil et ombud for samisk språk muligens være mer riktig å prioritere på nåværende tidspunkt .	Evttohus ahte ásahit oahppiáittardeaddji lea miellagiddevaš , muhto go váldá vuhtii Sámedikki rolla , ovddasvástádusa ja ekonomalaš resurssaid mat leat dál – de livččii várra eanet riekta vuoruhit sámegiela áittardeaddji juste dál .
Et ombud for samisk språk skal kunne bistå enkeltmennesker og grupper i forhold til å sikre at deres språklige rettigheter ivaretas og at systemiske endringer skjer der praksis er langt fra det lovfestede rammeverket .	Sámegiela áittardeaddji galggašii sáhttit veahkehit ovttaskas olbmuid ja joavkkuid dan ektui ahte sihkkarastit dan ahte sin gielalaš vuoigatvuođat gozihuvvojit ja ahte vuogádatlaš rievdadusat dahkkojuvvojit dakkár oktavuođas mas geavahus ii eisege dávis láhkamearriduvvon rámmaide .
Et ombud for samisk språk bør ha et eget sekretariat , være etablert utenfor Sametingets organisasjon på selvstendig grunnlag .	Ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat Go galgá sihkkarastit ahte sámi skuvla šaddá ovttaárvosažžan , de ferte áŋgiruššat mealgat eanet skuvlasuorggis .
Grunnen til dette er at et slikt ombud også må kunne påtale Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Mihttomearrin lea oainnusmahttit ahte doaibmabijuide oahpahussuorggis leat geavahuvvon viehka stuorra resurssat . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 255 av 377	255 siidu 379 siiddus
Det er naturlig at man i en slik oppfølgingssak synliggjør de konkrete behov for merbevilgninger som faktisk eksisterer på ulike områder i grunnopplæringen når det gjelder samiske forhold .	Lunddolaš lea ahte dákkár čuovvolanáššis oainnusmahttojuvvo konkrehta dárbu oažžut eanet juolludusaid go duođai lea dárbu vuođđooahpahusa sierra surggiin go guoská sámi beliide .
Det er ikke tvil om at det trengs et betydelig økonomisk løft på flere nivåer for å sikre samiske barn en likeverdig , kvalitetsmessig og tilrettelagt opplæring .	Ii sáhte eahpidit ahte dárbbašuvvojit mealgat stuorát ekonomalaš návccat ollu dásiin sihkkarastit dan ahte sámi mánáin livččii ovttaárvosaš , kvalitehta dáfus buorre ja láhččojuvvon oahpahus .
Merknad fra Flyttsamelista , Anders Somby jr . :	Mearkkašupmi Johttisámiid Listtus , Anders Somby jr . :
Til punkt 3 Utdanningspolitiske utfordringer : Samisk tradisjonskunnskap behøver tilrettelegging .	Čuoggái 3 Oahppopolitihkalaš hástalusat : Sámi árbediehtu dárbbaha heiveheami .
Etter den gjeldende opplæringslovens § 2-11 kan hver enkelt elev få inntil 2 ukers permisjon fra undervisninga når dette er forsvarlig , uavhengig av hva permisjonen brukes til .	Gustovaš oahpahuslága § 2-11 mielde sáhttá juohke oahppi oažžut gitta 2 vahkku permišuvnna oahpahusas go lea dohkálaš ágga , beroškeahttá masa ohcá .
Vilkåret for dette er selvfølgelig at foreldre / foresatte sørger for nødvendig undervisning til barnet .	Eaktun dása lea dieđusge ahte váhnemat / ovddasteaddjit fuolahit dárbbašlaš oahpahusa mánnái .
Dette vil i praksis si at permisjoner for å lære seg tradisjonskunnskap og tradisjonelle arbeidsmåter , blir satt på samme nivå som sydenturer .	Dat mearkkaša ahte go váldá permišuvnna oahppat árbedieđu ja árbevirolaš bargguid , lea seamma dásis go permišuvdna mátkkiide lieggariikii .
Samiske foreldres og slektningers opplæring i tradisjonell kunnskap og arbeid utenfor skolestua ikke blir verdsatt på annen måte enn om foreldre tar barna med på sydenferie .	Sámi váhnemiid ja fulkkiid oahpaheapmi árbedieđu birra ja bargguid birra olggobealde skuvlastobu , ii adno eanet árvvus go dat ahte váhnemat váldet mánáideaset mielde lupmui lieggariikii .
I det nåværende skolesystemet er det ikke mulig å gi god nok opplæring i samisk tradisjonskunnskap og tradisjonelt arbeid .	Dálá skuvlavuogádagas ii leat vejolaš fállat doarvái buori oahpahusa árbedieđus ja árbevirolaš bargguin .
Dette har også Kautokeino-skolene medgitt .	Dan leat maiddái Guovdageainnu skuvllat mieđihan .
Tradisjonell kunnskap blir lært gjennom erfaring og personlig kontakt .	Árbedieđu oahpat vásáhusaid bokte ja persovnnalaš oktavuođain .
Til tradisjonell kunnskap hører også lokalkunnskap og taus kunnskap .	Árbedihtui gullá maiddái báikkálaš máhttu ja jávohisdiehtu .
Også tidsmessig er undervisninga i opplæring i tradisjonelle ferdigheter og kunnskapen svært liten .	Maiddái áiggi dáfus lea oahpahus árbedieđus ja árbevirolaš gálggain hui unni .
Skolene har ofte heller ikke økonomi eller andre rammer for å ta elevene med på turer der det er mulig å lære elvene opp i dette under naturlige forhold .	Danne dárbbahit oahppit beassat vuolgit váhnemiid dahje fulkkiid mielde vai besset oahppat árbevirolaš bargguid ja árbedieđu dalle go dakkár bargguid barget .
Lærersituasjonen medfører at undervisninga ikke blir en naturlig tradisjonell læremåte .	Ohppiide galgá dieđusge sihkkarastit skuvlamáhtu maiddái , ovttasbargguin skuvllain .
Elevene må derfor kunne få dra bort fra skolen sammen med foreldre eller slektninger for å kunne lære tradisjonelt arbeid og tradisjonskunnskap i det tidsrommet arbeidet naturlig skal gjøres .	Maiddái Mánáidkonvenšuvdna artihkal 30 , ON deklarašuvdna ja ILO-konvenšuvdna nr 169 , duođaštit mánáid rievtti bisuhit iežaset kultuvrra ja identitehta ovttas iežas álbmogiin .
Det er ikke mulig å tilpasse alle typer tradisjonelt arbeid til Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Min oainnu mielde ii oaččo mánná lieggariikaluomus dakkár oahpu maid ii sáhte Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 256 av 377	256 siidu 379 siiddus
Dersom barna ikke er med når arbeidet skal gjøres , så mister de den kunnskapen .	oažžut eará ládje , rávisolmmožin dahje go leat skuvlaluomut .
Dersom samiske tradisjonelle kunnskaper skal bevares for fremtiden må samiske foreldre kunne ta barna med seg og gi dem opplæring i dette . Elevene må selvfølgelig sikres skolebasert kunnskap , i samarbeid med skolen .	Árbedieđu oahppan ferte álggahuvvot juo mánnán , mánnán galgá juo oahppagoahtit bargguid sisdoalu , bargovugiid ja háhkat dieđuid ja gálggaid mat dárbbašuvvojit barggus , dan áiggi jagis goas barggut lunddolaččat dahkkojit .
Også Barnekonvensjonens artikkel 30 , FN .	Danne ferte árbedieđu čuvgehit ja suodjalit oahpahuslágas .
Derfor må tradisjonskunnskap få oppmerksomhet og beskyttelse i opplæringsloven .	Danne ferte ráhkadit sierra ortnega árbedieđu oahpahussii , juogo lága dahje láhkaásahusaid bokte .
Det må også være mulig å få mer permisjon enn de to ukene man kan få etter gjeldende opplæringslov .	Ferte maiddái leat vejolaš oažžut eanet permišuvnna go dan guokte vahku maid sáhttá oažžut gustovaš oahpahuslága mielde .
I et samisk opplæringssystem må også samiske barns opplæring i tradisjonell kunnskap bli verdsatt .	Sámi oahpahusvuogádagas ferte maiddái sámi mánáid árbedieđu oahpahus adnot árvvus .
Til punkt 3.5.4 Samarbeid mellom skole og hjem : Elevene må kunne få dra bort fra skolen sammen med foreldre eller slektninger for å lære tradisjonelt arbeid og tradisjonskunnskap i det tidsrommet arbeidet skal gjøres .	Čuoggái 3.5.4 Ovttasbargu gaskal skuvlla ja ruovttu : Oahppit fertejit beassat guođđit skuvlla ja vuolgit váhnemiid dahje fulkkiid mielde vai besset oahppat árbevirolaš bargguid ja árbedieđu dalle go dakkár bargguid barget .
Det er ikke mulig å tilpasse alle typer tradisjonelt arbeid til skoleferiene .	Ii leat vejolaš heivehit buotlágan árbevirolaš bargguid skuvlaluomuide .
Dersom barna ikke er med når arbeidet skal gjøres , mister de den kunnskapen .	Jus mánát eai beasa mielde dalle go barggut galget dahkkot , de sii masset dan máhtu .
Til tradisjonell kunnskap hører også lokalkunnskap og taus kunnskap .	Árbedihtui gullá maiddái báikkálaš máhttu ja jávohisdiehtu .
Opplæring i tradisjonell kunnskap fordrer at man allerede som barn begynner å lære arbeidsinnhold , arbeidsmåter , kunnskap og ferdigheter som behøves i arbeidet , på den tiden av året arbeidet naturlig skal gjennomføres .	Árbedieđu oahppan ferte álggahuvvot juo mánnán , mánnán galgá juo oahppagoahtit bargguid sisdoalu , bargovugiid ja háhkat dieđuid ja gálggaid mat dárbbašuvvojit barggus , dan áiggi jagis goas barggut lunddolaččat dahkkojit .
Derfor må tradisjonskunnskap få oppmerksomhet og beskyttelse i opplæringsloven .	Danne ferte árbedieđu čuvgehit ja suodjalit oahpahuslágas .
Læring av og opplæring i samisk tradisjonskunnskap må bli verdsatt fra opplæringsloven til skolenivå , og bli regnet som opplæring .	Sámi árbedieđu oahppan ja oahpahus ferte oažžut árvvu oahpahuslágas ja dohkkehuvvot skuvladássái , ja dat ferte rehkenastojuvvot mielde oahpahussii .
Det må derfor bli laget en egen ordning for opplæring i tradisjonskunnskap , enten med egen lov eller forskrift .	Danne ferte ráhkadit sierra ortnega árbedieđu oahpahussii , juogo lága dahje láhkaásahusaid bokte .
Merknad fra Fremskritsspartiet , Hans Eriksen : Sametinget ble – som kjent – opprettet i 1989 .	Mearkkašupmi Ovddádusbellodagas , Hans Eriksen : Nugo diehtit de ásahuvvui Sámediggi 1989:s .
Først nå – 22 år etter Sametingets tilblivelse – blir den første opplæringsmeldinga på 70 sider framlagt .	Easka dál – 22 jagi maŋŋel Sámedikki ásaheami – ovddiduvvo vuosttaš 70 siidosaš oahpahusdieđáhus .
Skolemeldinga er informativ og oppklarende .	Skuvladieđáhus čuvgeha ja buktá olu dieđuid .
Sametingets skolemelding anno 2011 innledes med følgende ord : ” Sametinget i Norge har siden 1989 ikke utviklet overordnede målsetninger for en helhetlig samisk utdanningspolitikk ” .	Sámedikki skuvladieđáhus 2011 álggahuvvo čuovvovaš sániiguin : “ Norgga Sámediggi ii leat dan rájes go diggi ásahuvvui 1989:s vel ovddidan bajemusdási ulbmiliid oktilaš sámi oahpahuspolitihkkii ” .
Skolemeldinga viser en skremmende treghet i framdrifta av organiseringa av samiske skolesaker .	Skuvladieđáhus čájeha ilgadis njoahcivuođa sámi skuvlaáššiid organiseremis .
Først nå – 20 år etter Sametingets tilblivelse – drøfter man Sametingets rolle i opplæringssaker .	Easka dál – 20 jagi maŋŋel Sámedikki ásaheami – leat mii digaštallame Sámedikki rolla oahpahusáššiin .
Det eneste skolefaglige organ , nemlig Samisk Utdanningsråd ( SUR ) , som ble opprettet i 1975 , som organ for samisk skoleutvikling for Kirke- og Utdanningsdepartementet , - presterte Sametinget å nedlegge og ansvaret ble overført Sametinget .	Áidna skuvlafágalaš orgána , namalassii Sámi oahpahusráđđi ( SOR ) , mii ásahuvvui 1975:s , Girko- ja Oahpahusdepartemeantta orgána sámi skuvlaovddideami várás , - heivehii Sámediggi heaittihit ja sirdit dan ovddasvástádusa Sámediggái .
Som dokumentasjon for at denne omorganiseringa ikke har vært vellykket , skriver Sametingets visepresident Laila Susanne Vars i Ságat av 29. november 2011 , at ” Samisk språk er i fritt fall ” .	Duođaštussan dasa ahte dát organiseren ii leat lihkostuvvan , čálii Sámedikki várrepresideanta Láilá Susanne Vars Ságahii skábmamánu 29. b. 2011 ahte “ Sámegiella gahččá njuolga vulos ” .
Gjennom de årlige møtene mellom sametingspresidenten og de ulike fylkesordførerne så skal status for samarbeidsavtalene gjennomgås og oppfølgende tiltak drøftes ” , står det videre i Sametingets skolemelding .	“ Sámediggepresideantta ja guđege fylkka fylkasátnejođiheddjiid jahkásaš čoahkkimiin galget geahčadit movt ovttasbargošiehtadus lea doaibman ja ja makkár doaimmaid ferte čuovvolit ” , čuožžu Sámedikki skuvladieđáhusas .
Videre leser vi at ” Sametingets rolle når det gjelder innholdet i og grunnlaget for undervisningen er at Sametinget er med på å legge premissene for læreplanene ” .	Mii lohkat viidásit ahte : " Sámedikki rolla mii guoská oahpahusa sisdollui ja vuođustussii , lea ahte Sámediggi lea mielde mearrideamen eavttuid oahppoplánaide " .
Det må kunne slås fast at styringa av skolesituasjonen for samiske elever på ingen måte er tilfredsstillende .	ahte man muddui departemeanta sáhttá gohččut Sámedikki rievdadit dohkkehuvvon oahppoplánaid sámi fágain ” .
Dette synliggjøres tydelig når man sammenligner samisk skolestyring med de ulike skolefaglige instanser som styrer norsk skole .	Dan oaidnit hui čielgasit go buohtastahttit sámi skuvlastivrejumi daiguin iešguđetlágan skuvlafágalaš instánssaiguin mat stivrejit norgga skuvllaid .
Skolevesenet i Norge ledes blant annet av : Stortinget , Kunnskapsdepartementet , Utdanningsdirektoratet , fylkesmennene ( 19 ) , fylkeskommunene ( 19 ) , kommunene ( 430 ) , samt ulike organ , råd , utvalg og nemnder for fagopplæring i bedrift .	Norgga skuvladoaimmahaga jođihit earret eará : Stuoradiggi , Máhttodepartemeanta , Oahpahusdirektoráhtta , fylkkamánnit ( 19 ) , fylkasuohkanat ( 19 ) , suohkanat ( 430 ) , ja eará orgánat , ráđit , lávdegottit ja nammagottit fidnofágaoahpahusa várás .
Når man leser ‖Sametingsmelding om opplæring og utdanning‖ anno 2011 , må konklusjonen / forslaget bli som følger : Ansvaret i sin helhet for samenes opplæring og utdanning må snarest mulig løsrives fra Sametinget , og ansvaret må overføres til Kunnskapsdepartementet , som leder det øvrige skole-Norge .	Go lohká “ Sámedikki dieđáhus oahpahusa ja oahpu birra ” 2011 , de ferte boađus / evttohus šaddat ná : Ollislaš ovddasvástádus sámiid oahpahussii ja ohppui ferte jođáneamos lági mielde sirdit eret Sámedikkis Máhttodepartementii , mii jođiha skuvla-Norgga muđui .
Samisk Utdanningsråd må underlegges Departementet , som sakkyndig råd for samisk opplærings og utdanning .	Sámi oahpahusráđđi ferte biddjot Departemeantta vuollái , áššedovdi ráđđin sámi oahpahusa ja oahpu birra .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
Merknad fra NSRs sametingsgruppe , APs sametingsgruppe , Åarjel - Saemiej Gielh , Árja og Flyttsamelista	Mearkkašupmi NSR sámediggejoavkku , Bb sámediggejoavkku , Åarjel Saemiej Gielh , Árjja ja Johttisápmelaččaid listta
Komiteen har behandlet sametingsmelding om opplæring og utdanning , og vil påpeke at komiteens hovedfokus er lik rett til opplæring for alle samer uavhengig av hvor de bor .	Lávdegoddi lea meannudan Sámedikki oahpahusdieđáhusa , ja deattuha ahte lávdegotti váldofokus lea seamma riekti oahpahussii buot sámiide beroškeahttá gos sii orošet .
Komiteen er av den oppfatning at man ser få endringer i opplæringen før og etter innføringen av Kunnskapsløftet samisk .	Lávdegoddi oaivvilda ahte eai leat stuora rievdadusat oahpahusas ovdal ja maŋŋel go Máhttolokten – Sámi doaibmagođii .
Like viktig er det at elever fra primærnæringene kan delta i praktisk opplæring med familien og at dette verdsettes faglig og i et samfunnsperspektiv .	Seammá dehálaš lea ahte oahppit geain leat čanastagat vuođđoealáhusaide besset praktihkalaš oahpu oažžut bearrašis ja ahte dat oahppu adnojuvvo árvvus sihke fágalaččat ja servodatperspektiivvas .
Det er viktig at kunnskapen om samiske samfunnsforhold , språk og kultur ivaretas gjennom kunnskapsløftet .	Lea dehálaš ahte máhttoloktema olis oahppu sámi servodatdilálašvuođaid , giela ja kultuvrra birra váldojuvvo vuhtii .
Det kan sikres gjennom at det blir en del av eksamensoppgaver og at kunnskapsmålet inngår i nasjonale prøver .	Dan sáhttá sihkkarastit jus dat šaddet oassin eksámenbihtáin ja jus gelbbolašvuođamihttomearri šaddá oassin našunála geahččalemiin .
Slik vil fokuset styrkes nasjonalt og bidra til kunnskapsspredning .	Dieinna lágiin nannejuvvo fokus našunalalaččat ja váikkuha oahppoviidáneapmái .
Det vil også være avgjørende at rådgivere og karriereplanleggere ved skolene har kunnskaper om det samiske samfunnet , slik at elever kan få tilstrekkelig kunnskap om ulike yrkesretninger .	Lávdegoddi oaivvilda ahte fidnojoavkkut nugo servodatplánejeaddjit , juristtat , dearvvašvuođabargit ja oahpaheaddjit fertejit dovdat sámi servodateallima , kultuvrra ja ealáhusaid .
Komiteen vil også understreke at samiske barn og unges samiske identitet og tilhørighet vil kunne bære preg av hvor i Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Maiddái sámegiela 1 ohppiid lohku ( sii geat ožžot oahpahusas sámegielas ja sámegillii ) unnu jagis jahkái . Dies lea čielga oktavuohta Máhttolokten 06 Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 258 av 377	258 siidu 379 siiddus
Også antall samisk 1 elever ( de som får opplæring i og på samisk ) reduseres år for år .	johtuibidjamiin , go vejolašvuohta válljet fága sámegiella ja sámi kultuvra váldui eret .
Dette var et tilbud til de som ikke hadde samiske språkomgivelser .	Dát lei vuolimus fálaldat sidjiide geain ii lean sámi giellabiras .
Det var riktig å styrke samisk 2 , men man kan diskutere om fag- og timefordelingen har hatt en så negativ virkning at det er betydelig frafall fra samisk opplæring .	Lei riekta nannet sámegiela 2 , muhto lea digaštallanveara ahte lei go fága- ja diibmojuogus nu heajos váikkuheapmi ahte oallugat luhpe sámegieloahpahusas .
En annen utfordring i forhold til målet om at de samene som ønsker får nødvendig opplæring , er at det kan synes som at gutter i mindre grad enn jenter velger samisk .	Nubbi hástalus dan mihttomeari ektui ahte dat sápmelaččat geat háliidit , ožžot dárbbašlaš oahpahusa , lea ahte orru leamen nu ahte unnit bártnit go nieiddat válljejit sámegiela .
Bruken av øst- / skoltesamisk språk må kartlegges , slik at det kan danne grunnlag for å sette i gang opplæring .	Nuortalaš- / skoaltasámegiela geavaheami ferte kártet , vai lea vuođđu bidjat johtui oahpahusa .
En slik behovskartlegging vil bidra til å få nødvendig oversikt hvordan behovet er .	Dakkár kártemis sáhttá oažžut dárbbašlaš gova das ahte makkár dárbbut leat .
Det må igangsettes en satsing på samarbeid med opplæringsmyndigheter- og institusjoner i Finland og Russland , men også et samarbeid mellom de skolene som naturlig bør samarbeide pga beliggenhet og nærhet .	Ferte bidjat johtui ovttasbarggu oahpahuseiseválddiin- ja ásahusaiguin Suomas ja Ruoššas , muhto maiddái ovttasbargu gaskal daid skuvllaid mat lunddolaččat berrejit ovttasbargat go leat lahkalaga .
Det bør vurderes å utpeke ressursskoler for øst- / skoltesamisk opplæring , som kan sørge for nødvendig opplæring i disse språkene , slik at språket kan revitaliseres .	Ferte maiddái nammadit Resursaskuvllaid nuorta- / skoaltasámi oahpahusa várás , mat gozihit dárbbašlaš oahpahusa dáin gielain , vai bastet fas ealáskahttit .
Det kan trekkes inn erfaringer fra grenseoverskridende samarbeid og opplæringsmodeller fra andre områder , som eks. sørsamisk område , men må bygge på erfaringer en har fra enaresamisk , som har de samme samfunnsmessige omgivelser .	Sáhttá viežžat vásáhusaid rájáidrasttideaddji ovttasbarggus ja oahpahusmodeallain eará guovlluin , omd lullisámi guovlluin , muhto ferte gal váldit vuođu dain vásáhusain mat leat anársámegielas , gos lea seammalágan servodatbiras .
Det må også legges vekt på å se det tospråklige potensialet i revitaliseringsarbeidet .	Ferte maiddái deattuhit guovttegielat vejolašvuođaid oaidnit ealáskahttinbarggus .
Språkvitaliseringen må inngå som en del av ordinært opplæringstilbud til den øst- / skoltesamiske befolkningen .	Giellaealáskahttin ferte šaddat oassin dábálaš oahpahusfálaldagas nuorta- / skoaltasámi álbmogii .
For at det skal lykkes å revitalisere språket , er det viktig å slå fast at også voksne må få anledning til å tilegne seg dette språket .	Jus galgá lihkostuvvat giela ealáskahttimiin , de lea dehálaš dadjat ahte maiddái rávisolbmot fertejit oažžut vejolašvuođa oahppat dan giela .
Vi vil forbedre muligheten for opplæring i samisk for alle aldersgrupper .	Mii háliidit buot ahkejoavkkuide buoridit vejolašvuođa oahppat sámegiela .
Lærere En av de viktigste faktorene for å gi samiske barn og unge kvalitativt god opplæring , i tråd med gjeldene læreplaner og innenfor rammene av fag- og timefordeling , er tilgang til lærerkrefter .	Oahpaheaddjit Jus galgá sáhttit sámi mánáide ja nuoraide buori oahpahusa mas lea buorre kvalitehta , dálá oahppoplánaid ja fága- ja diibmojuohkima rámmaid siskkobealde de lea okta deháleamos fáktoriin ahte oahppofámut leat olahanmuttus .
Samtidig registrerer Komiteen at i 2011 var det ikke var tilstrekkelig antall kvalifiserte søkere til den samiske lærerutdanningen ved Sámi allaskuvla til at utdanningen ble igangsatt .	Seammás oaidná lávdegoddi ahte 2011:s eai lean doarvái dohkálaš ohccit sámi oahpaheaddjiohppui Sámi allaskuvllas , sáhttit dan bidjat johtui .
Det må derfor avdekkes hva som er årsaken til at søkningen til samisk lærerutdanning ikke er tilfredsstillende .	Dan sivas ferte čielggaduvvot mii lea sivvan go ohcamat sámi oahpaheaddjiohppui leat nu unnán .
Videre må det kartlegges hvordan Sametinget kan bidra til å tilrettelegge for at det utdannes flere samiske lærere .	Viidáseappot ferte kártejuvvot movt Sámediggi sáhttá váikkuhit dasa ahte oažžut eanet sámegielat oahpaheddjiid .
Det vil være avgjørende for rekrutteringen at det oppfattes som attraktivt å bli samisklærer .	Dat ahte sámegieloahpaheaddjibargu oidnojuvvo geasuheaddji bargun , ferte lea mearrideaddjin rekruteremii .
For at dagens elever skal ønske å ta en slik utdanning , må deres egen opplæring oppfattes som positiv , viktig og spennende .	Jus otná oahppit galget sávvat dákkár oahpu váldit , de ferte sin iežaset oahpahus leat positiiva , dehálaš ja gelddolaš .
Komiteen er også kjent med at Universitetet i Tromsø jobber med en utvikling av samisk innhold i den nye femårige lærerutdanningsmasteren som tilbys ved UiT .	Lávdegoddi diehtá maid ahte Romssa universitehta bargá sámi sisdoalu ovdánahttimiin ođđa 5- jagáš oahpaheaddjioahpu váldofágaoahpus maid UIT fállá .
Et viktig grep fra lærerutdanningsinstitusjonenes side er å fokusere på samisk innhold i lærerutdanningen .	Sámegiela sisdollui bidjat fokusa oahpaheaddjioahpus , lea dehálaš dahkku oahpaheaddjioahppoinstitušuvnnain .
Komiteen er opptatt av at de som ønsker , skal kunne lære seg samisk .	Lávdegoddái lea dehálaš , ahte sii geat háliidit dan , galget beassat oahppat sámegiela .
I videregående opplæring er det mange som har hatt noe samiskopplæring tidligere , men som ikke har et godt nok grunnlag for å starte på Samisk 2 .	Eaktun lihkostuvvat dáinna , lea ahte geavaheddjiin leat doarvái teknihkalaš rusttegat , máhttu daid geavahit ja máhttu gáiddusoahpahusa prinsihpaid birra .
Dette er et tilbud til de som begynner med opplæring i samisk , som også kan tilbys som fjernundervisning fra flere videregående Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Gáiddusoahpahusas leat eará lágan hástalusat go luohkkálanjaoahpahusas , ja danin dárbbašeaba sihke oahpaheaddji ja oahppi oahpu čađahit gáiddusoahpahusa . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 259 av 377 skoler .	259 siidu 379 siiddus
Det må også gis opplæring i fjernundervisning som undervisningsform i lærerutdanningen .	Oahpaheaddjioahpus ferte maid addot oahppu čađahit gáiddusoahpahusa .
Det er med på å sikre kvalitet i tjenestene og sikkerhet for brukerne .	Dát lea mielde sihkkarastime bálvalusaid kvalitehta ja sihkarvuođa geavaheddjiide .
Kompetansen er viktig i forhold til opplæring av ansatte og i utvikling og evaluering av tilbud til elevene .	Gelbbolašvuohta lea dehálaš bargiid oahpaheami ektui ja fálaldaga evalueremii ja ovdánahttimii ohppiide .
For at det skal være mulig å tilby dette , vil det være vesentlig at refusjonsordningen også dekker dette faget .	Jus dán galgá sáhttit fállat , de lea dehálaš ahte refušuvdnaortnet maiddái gokčá dán fága .
Opplæringsmodeller Komiteen mener Sametinget må arbeide aktivt med å innføre nye , såkalte sterke opplæringsmodeller , i den samiske skolen .	Oahpahusvuogádagat Lávdegotti mielas Sámediggi ferte aktiivvalaččat bargat bidjat johtui ođđa , nu gohčoduvvon garra oahpahusvuogádagaid , sámi skuvllas .
Prosjekter som har vært gjennomført , må brukes som mulige løsninger .	Prošeavttat mat leat čađahuvvon , fertejit adnot vejolaš čoavddusin .
Kunnskapen om disse modellene , må spres ut i skoleverket i Norge .	Máhttu dáid vuogádagaid birra , ferte háddjejuvvot Norgga skuvlavuogádahkii .
Sametinget støtter og vil fortsatt bidra til å utvikle metoder , for å implementere og eventuelt tilpasse modellene slik at de kan passe inn både i og utenfor samiske språkforvaltningsområder .	Sámediggi doarju ja ain áigu váikkuhit dasa ahte ovdánahttit vuogádagaid , vai sáhttit sajustit ja maiddái heivehit vuogádagaid nu ahte heivejit sihke siskkobealde ja olggobealde sámegiela hálddašanguovlluid .
Wales-modellen , som er en sterk opplæringsmodell med tidlig introduksjon av språket , med økende vekt på minoritetsspråket utover i skolegangen , er en modell som kan tilpasses barnehage- og skolesystemet i Norge .	Walesvuogádat , mii lea okta garra oahpahusvuogádat gos giella oahpahuvvo árrat , ja gos unnitlogugiella lasihuvvo dađistaga skuvlaáigodagas , lea vuogádat man sáhttá heivehit mánáidgárde- ja skuvlavuogádahkii Norggas .
Samiske språklige arenaer - språksamlinger for grunnskolen og vgs Språkreir og språkbad er modeller som ser ut til å bidra positivt for den samiske eleven .	Sámi giellaarenat - giellačoagganeamit vuođđoskuvllaid ja joatkkaskuvllaid várás Giellabeasit ja giellalávgunvuogádagat leat vuogádagat mat váikkuhit positiivvalaččat sámi ohppiide .
Mulighetene for å møte andre samer , og få opplæring i et større miljø kan være en motivasjonsfaktor .	Vejolašvuohta deaivat eará sápmelaččaid , ja oahpahusa oažžut stuorit birrasis sáhttet leat mielde movttiidahttimis .
Språkbad og språkleir et viktig samarbeidsforum for skoler , lærere og foreldre for samisk elever .	Giellalávgun ja giellabeasit leat dehálaš ovttasbargobáikkit skuvllaide , oahpaheddjiide ja sámi mánáid váhnemiidda .
Videre har komiteen merket seg at samiske foreldre ikke har hatt god nok mulighet til å arbeide systematisk med samisk utdanningspolitikk .	Viidáseappot lea lávdegoddi fuobmán ahte sámi váhnemiin ii leat leamaš vejolašvuohta bargat sámegiela oahpahuspolitihkain .
Komiteens oppfatning er at Sametinget må ta ansvar for å etablere et rådgivende utvalg for foreldrene , slik at det er et systematisk arbeid for å sikre samiske foreldres stemme .	Lávdegotti ipmárdus lea ahte Sámediggi ferte váldit ovddasvástádusa ásahit ráđđeaddi lávdegotti váhnemiid várás , vai šaddá systemáhtalaš bargu sihkkarastit ahte sámi váhnemat gullojit .
Det vil også lette arbeidet videre med opplæring , utdanning , språk og høyere utdanning .	Dát geahpeda maid viidásit barggu oahpahusain , oahpuin , gielain ja alitoahpuin .
Reindrift og duedtie / duodji er viktige språk , kulturelle og kunnskapsarenaer .	Boazodoallu ja duodji leat dehálaš giella- kultuvrralaš- ja máhttoarenat .
Det bør utvikles entreprenører og innovasjons programmer innen disse på videregående nivå . Slik at mann styrker næringene og arenaene for samisk språk , kultur og erfaringsbasert kunnskap .	Ealáhushutkan ja innovašuvdnaprográmmat fertejit ráhkaduvvot dáin surggiin joatkkaskuvlla dásis , vai nanne sámi giela , kultuvrra ja vásihusaid nala huksejuvvon máhtu ealáhusaide ja arenaide .
Det skal iverksettes tiltak som styrker , videreutvikler og bidrar til flere samiskspråklige arenaer .	Doaibmabijut fertejit biddjot johtui mat nannejit , ovdánahttet ja mielddisbuktet eanet sámegielat arenaid .
språk , dette kan gjøres gjennom de videregående utdanningene for de enkelte fag .	Dán sáhttá dahkat joatkkaskuvlaoahpu bokte dáid iešguđet fágain .
Disse arenaene må ivaretas og styrkes gjennom aktivt språkarbeid .	Dáin arenain ferte váldit vára ja nannet aktiivvalaš giellabargguid bokte .
og utvikling av duedtie / duodji og fagarbeiderutdanning for reindrift må prioriteres .	Ja duodje- ja boazodoallu fágabargiidoahpahusa ferte vuoruhit .
Andre viktige tiltak er å skape nye arenaer utenfor skole og familie hvor samisk snakkes og synliggjøres .	Eará dehálaš doaimmat leat háhkat ođđa arenaid olggobealde skuvlla ja bearraša gos sámegiella hubmojuvvo ja čalmmustahttojuvvo .
Det må tilrettelegges for økt bruk av samisk hverdagsspråk .	Ferte láhčit dili sáhttit eanet atnit sámegiela árgabeaigiellan .
Det er også viktig å synliggjøre det samiske i det offentlige rom .	Lea maid dehálaš čalmmustahttit sámi giela almmolašvuođas .
Man må derfor jobbe for bedre rutiner i offentlig sammenheng i forhold til det samiske .	Dan sivas ferte háhkat buoret rutiinnaid Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Samarbeid over landegrensene er svært viktig i den forbindelse fordi det kan fremme naturlige samiskspråklige arenaer .	Ovttasbargu riikkarájáid rastá lea hui dehálaš dán oktavuođas go dat sáhttet ovddidit lunddolaš sámegielat arenaid .
Ved initiering og gjennomføring av tiltak må man dra veksler på fagpersoner og andre fagmiljøer i samisk område . Dette gjelder også på tvers av både fylkes- / landegrenser .	Go bidjá johtui ja čađaha doaibmabijuid de ferte atnit ávkki fágaolbmuin ja eará fágabirrasiin sámi guovllus , dát mearkkaša maiddái fylkka- ja riikkarájáid rastá .
I forlengelsen av dette er det også viktig at fokus på videregående opplæring innenfor alle relevante forhold for samisk språk , næring og samfunnsforhold i Sapmi må styrkes .	Dása lasihuvvo vel ahte lea maiddái dehálaš ahte fokus joatkkaskuvlaoahpahusas buot guoskevaš diliin sámi giela , ealáhusaid ja servodatdiliid ektui Sámis fertejit nannejuvvot .
Komiteen ser behov for ressursskoler innenfor videregående opplæring .	Lávdegoddi oaidná dárbbu resursaskuvllaide joatkkaoahpahusa siskkobealde .
Det må hær søkes løsninger på ressurskoler gjennom de 2 statlige videregående skoler og fylkeskommunene som skoleeiere .	Resursaskuvlii čovdosiid ferte ohcat min guovtti stáhtalaš joatkkaskuvllaid bokte ja fylkkasuohkaniid bokte mat leat skuvlaeaiggádat .
Samisk tradisjonskunnskap Elevene må kunne få dra bort fra skolen sammen med foreldre eller slektninger for å lære tradisjonelt arbeid og tradisjonskunnskap i det tidsrommet arbeidet skal gjøres .	Sámi árbevirolaš máhttu Oahppit fertejit beassat jávkat skuvllas vai besset fárrui váhnemiiguin dahje fulkkiiguin vai sáhttet oahppat árbevirolaš bargguid ja árbevirolaš máhtu dan áigodagas go lea lunddolaš doaimmaide .
Det er ikke mulig å tilbasse alle typer tradisjonelt arbeid til skoleferiene .	Ii sáhte heivehit buot árbevirolaš bargguid áigodagaide go lea skuvlafriddja .
Dersom barna ikke er med når arbeidet skal gjøres , mister de den kunnskapen .	Jus mánát eai leat mielde dalle go barggut galget dahkkot , de masset sii dan máhtu .
I det nåværende skolesystemet er det ikke mulig å gi god nok opplæring i samisk tradisjon , kunnskap og tradisjonelt arbeid .	Dálá skuvlavuogádagas ii leat vejolaš addit doarvái buori oahpahusa sámi árbevirolaš máhtus ja árbevirolaš bargguin .
Til tradisjonell kunnskap hører også lokalkunnskap og taus kunnskap .	Árbevirolaš máhttui gullá maid báikkálaš máhttu ja jávohis máhttu .
Opplæring i tradisjonell kunnskap fordrer at man allerede som barn begynner å lære arbeidsinnhold , arbeidsmåter , kunnskap og ferdigheter som behøves i arbeidet , på den tiden av året arbeidet naturlig skal gjennomføres .	Oahpahus árbevirolaš máhtus eaktuda ahte mánnán juo oahppagoahtá bargguid sisdoalu , bargomálliid ja máhtu ja čehppodaga mii dárbbašuvvo bargguin juste dan áiggi jagis go barggut lunddolaččat galget čađahuvvot .
Derfor må tradisjonskunnskap få oppmerksomhet og beskyttelse i opplæringsloven .	Dan sivas ferte árbevirolaš máhttu oažžut beroštumi ja suddjema oahpahuslágas .
Det vil være viktig at Sametinget bidrar til å få dette avklart .	Lea deaŧalaš ahte Sámediggi váikkuha dasa ahte dat čielggaduvvo .
Utenfor forvaltningsområdet har samer rett til opplæring på samisk dersom minst 10 elever ønsker det og så lenge disse utgjør en gruppe på 6 elever .	Hálddašanguovllu olggobealde lea sápmelaččain vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegillii go uhcimusat 10 oahppi háliidit dan ja nu guhká joavkkus leat 6 oahppi .
I denne sammenheng er det sentralt å påpeke at reglene slik de er utformet i dag gir foresatte ansvar for å kartlegge / kontakte andre foreldre og klarlegge om disse er interessert i å få et skoletilbud på samisk .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš čujuhit dasa ahte njuolggadusat nu mo dat leat hábmejuvvon dál , addet fuolaheddjiide ovddasvástádusa kártet / váldit oktavuođa eará váhnemiiguin ja čielggadit lea go sis beroštupmi oažžut skuvlafálaldaga sámegillii .
Å skrive barnet inn i grunnopplæringen er normalt en stor hendelse for familiene .	čálihit máná vuođđooahpahussii lea dábálaččat stuorra dáhpáhus bearrašiidda .
I dag skrives barna inn i grunnskolen , og det gis informasjon på vårparten til de elever som har skolestart på høsten .	Dál čálihuvvojit mánát vuođđoskuvlii , ja dieđut addojuvvojit giđa bealde daidda ohppiide geat galget álgit skuvlii čakčat .
I store byer og tettsteder vil dette være en krevende oppgave for foresatte .	Dát ferte boahtit čielgasit ovdan lágain , ja danne dárbbašuvvo oahpahuslága ođasmahttin .
Side 261 av 377	261 siidu 379 siiddus
I de par siste årene har det vært diskusjoner omkring at det ved opptak til lærerutdanningen ved Samisk høgskole studieåret 2011/2012 var 21 søkerei til utdanningen , og kun 4 som var kvalifiserte .	Maŋimus moatti jagis lea digaštallojuvvo dat ášši ahte oahpaheaddjiohppui sisaváldimis Sámi allaskuvlii oahppojagis 2011/2012 ledje 21 ohcci ( http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.7700553 ) ohppui , ja ahte dušše njealjis ledje gelbbolaččat .
I tillegg har det også fremkommet at det har vært utfordringer med eksamensresultatene i matematikk ved Sámi allaskuvla ett år .	Dasa lassin lea boahtán ovdan ahte leat leamaš hástalusat eksámenbohtosiid oktavuođas matematihkas Sámi allaskuvllas ovtta jagi .
I slike tilfeller er det sentralt at man følger opp studentene for å sikre at de styrker kompetansen i matematikk og dermed at de også fullfører sin lærerutdanning .	Dakkár oktavuođain lea deaŧalaš čuovvolit dáid studeanttaid sihkkarastin dihtii ahte sii nannejit gelbbolašvuođa matematihkas ja ahte sii nu sáhttet ollehit oahpaheaddjioahpuset .
Sametinget bør jobbe aktivt ovenfor de høgere utdanningsinstitusjonene med tanke på å sikre at slike emner inkluderes i utdanningene , og at tilbud om samisk språk som fordypning gis lærerutdanningsstudentene ordningen som er beregnet til å omfatte hele 30 studenter jfr. bevilgninger til samiske formål i statsbudsjettet .	Sámediggi berre bargat árjjalaččat dainna ulbmiliin ahte oažžut alit oahppoásahusaid sihkkarastit ahte dakkár fáttát váldojuvvojit mielde oahpuide , ja ahte sámegiella čiekŋudeapmin fállojuvvo oahpaheaddjioahpu studeanttaide ortnega vuođul mii lea rehkenastojuvvon guoskat olles 30 studentii , geahča juolludemiid sámi áigumušaide stáhtabušeahtas .
I retningslinjene for ny GLU 1-7 trinn og 5-10 trinn fremgår det følgende om samiske elevers rettigheter ; Grunnskolelærerutdanningene skal kvalifisere studentene for å ivareta opplæring om samiske forhold , samiske barns rettigheter og det samiske folket som anerkjent urfolk .	Ođđa GLU 1-7 ceahki ja 5-10 ceahki njuolggadusain boahtá ovdan čuovvovaš sámi ohppiid vuoigatvuođaid birra ; Grunnskolelærerutdanningene skal kvalifisere studentene for å ivareta opplæring om samiske forhold , samiske barns rettigheter og de samiske folket son anerkjent urfolk .
Samisk kultur og samfunnsliv er en viktig del av den felles kulturarven .	Samisk kultur- og samfunnsliv er en viktig del av den felles kulturarven .
Opplæring for samiske elever står i en særstilling i norsk grunnopplæring .	Opplæring for samiske elever står i en særstilling i norsk grunnopplæring .
Lærerstudenter må derfor få kunnskap om det samiske innholdet i de nasjonale læreplanene for grunnopplæringen og om rettighetene for samiske elever .	Lærerstudenter må derfor få kunnskap om de samiske innholdet i de nasjonale læreplanene for grunnopplæringen og om rettighetene for samiske elever .
Det omfatter både videre- og etterutdanningstilbud , doktorgradskurs og at emnene er tatt inn i undervisningen i lærerutdanningene .	Dasa gullet sihke viidásetja lasseoahppofálaldagat , doavttergrádakurssat ja fáttát mat leat váldojuvvon mielde oahpaheaddjiohppui .
Videre dokumenterte doktorgraden at fordommene er fremtredende både blant lærere og elever i grunnskolen .	Viidáseappot duođašta doavttergrádadutkkus ahte ovdagáttut leat garrasat sihke oahpaheddjiid bealis ja ohppiid bealis ovttaskas skuvllas .
I prosessene omkring utarbeidelse av læreplaner i Kunnskapsløftet var det betydelige diskusjoner mellom Sametinget og Kunnskapsdepartementet omkring fag som historie og samfunnsfag .	Proseassain Máhttoloktema oahppoplánaid ráhkadeami oktavuođas ledje ollu digaštallamat Sámedikki ja Máhttodepartemeantta gaskkas dakkár fágaid birra go historjá ja servodatfágat .
Diskusjonene omhandlet emner og innhold i undervisningen .	Digaštallamiin ledje oahpahusa fáttát ja sisdoallu .
Kunnskapsdepartementet må i dialog med Sametinget sikre at undervisningen i grunnopplæringen er kunnskapsbasert og ikke fordomsfremmende .	Máhttodepartemeanta ferte gulahaladettiin Sámedikkiin sihkkarastit ahte vuođđooahpu oahpahus lea vuođđuduvvon máhttui ja ahte dat ii ovddit ovdagáttuid .
Videre- og etterutdanningsemner som for eksempel samisk språk og studietilbud i samisk kultur og duodji bør det informeres bredt om til mange yrkesgrupper , både de som er under utdanning og de som er ferdig med sine studier og yrkesaktive .	Viidáset- ja lasseoahppofáttáid birra nu go sámegiella ja oahppofálaldat sámi kultuvrras ja duojis , berrejit juhkkojuvvot dieđut ollu fidnojoavkkuide , sihke sidjiide geat leat váldimin oahpu ja sidjiide geat leat geargan oahpuineaset ja leat barggus .
Det bør vurderes om studenter som velger slike studietilbud kan gis stipender på lik linje med forslaget om at de voksne som følger voksenopplæringsprogrammet Sametinget har iverksatt sammen med Sámi allaskuvla og Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Berre árvvoštallat galgá go sáhttit addit stipeandda sidjiide geat válljejit dakkár oahppofálaldaga , seamma dásis go dat evttohus ahte rávesolbmot geat čuvvot dan rávesolbmuid oahppoprográmma maid Sámediggi ovttas Sámi allaskuvllain ja Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 262 av 377	262 siidu 379 siiddus
språksentrene .	giellaguovddážiiguin lea álggahan .
Grunnen til at også denne gruppen bør vurderes for stipender er at det innenfor så mange sektorer vil ha stor betydning for så mange om profesjonelle har kunnskaper om samisk språk og kultur .	Sivvan dasa ahte maiddái eará joavkkuide berre árvvoštallat stipeandda , lea ahte ollu surggiin dat mearkkaša ollugiidda lea go fitnolaš bargiin gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Eksempler på det er lærere , sykepleiere , omsorgsarbeidere , leger , psykologer og andre yrkesgrupper som kommer i kontakt med samer i det daglige arbeidet .	Ovdamearkan leat oahpaheaddjit , buohccedivššárat , fuolahusbargit , doaktárat , psykologat ja eará fidnojoavkkut main lea oktavuohta sápmelaččaiguin beaivválaš barggus .
Det er også viktig at ansvarsforholdene de høgere utdanningsinstitusjonene mellom gjennomgås .	Lea maid deaŧalaš ahte ovddasvástádusdilit alit oahppoásahusaid gaskkas guorahallojuvvojit .
En sak med utgangspunkt i Butenschøn-utvalgets konklusjoner når disse foreligger bør reises for Sametingets plenum .	Ášši mii vuođđuduvvo Butenschøn-lávdegotti loahppajurdagiidda , go dat bohtet , berre ovddiduvvot Sámedikki dievasčoahkkimii .
Samarbeid skole-hjem Samarbeidet mellom skole og hjem er et sentralt område for å kunne lykkes i å gi en kvalitetsmessig og relevant grunnopplæring .	Ovttasbargu skuvla- ruoktu Ovttasbargu gaskal skuvlla ja ruovttu lea guovddáš ášši jus galgá sáhttit lihkostuvvat addit buoremus kvalitehtalaš ja áššáiguoski vuođđooahpahusa .
At det nå er sikret samisk representasjon i det rådgivende organet « Foreldreutvalget for grunnopplæringen » er svært positivt .	Lea hirbmat buorre go dál lea sihkkarastojuvvon sámi ovddasteapmi ráđđeaddi orgánas “ Vuođđooahpahusa váhnenlávdegottis ” .
Det vil ha betydning for det arbeidet som skal gjøres i utvalget at den som er oppnevnt til dette arbeidet får muligheten til å delta i nettverksarbeid som Sametinget organiserer på ulikt vis .	Go son guhte lea nammaduvvon dán bargui , oažžu vejolašvuođa searvat fierpmádatbargguide maid Sámediggi organisere iešguđet ládje , de das lea dadjamuš bargui mii galgá dahkkot lávdegottis .
Det vil hjelpe vedkommende med innspill og tilbakemeldinger som kan benyttes i utvalgsarbeidet .	Dat veahkeha su go addá sutnje oainnuid ja mearkkašumiid mat sáhttet ávkin lávdegottebarggus .
Organiseringen samisk foreldrenettverk er i dag lokale nettverksorganiseringer av foreldre som ønsker å samarbeide og å sikre betingelsene for samisk språk i skolene blant annet .	Sámi váhnenfierpmádagaid organiseren leat odne báikkálaš fierpmádatorganiseremat váhnemiin geat háliidit ovttasbargat ja earret eará sihkkarastit sámi giela eavttuid skuvllain .
Å ha partipolitisk nøytrale foreldreorganiserte grupperinger er en uvurderlig støtte for god utvikling av den samiske skolen .	Bellodatpolitihkalaš čanaskeahttá váhnenorganiserejuvvon joavkkut leat dehálaš doarjjan sámi skuvllaid buori ovdánahttinbarggus .
Rekruttering av tillitsvalgte til slikt arbeid handler i stor grad om tilrettelegging for godt organisasjonsarbeid .	Luohttámušolbmuid rekruteren dákkár doaimmaide lea ollu dan birra ahte heivehit buori organisašuvdnabarggu .
Å bygge opp en organisering fra bunnen av og drive denne på frivillig basis er krevende .	Hukset bajás organisašuvnna vuođu rájis ja jođihit dan eaktodáhtolaš fámuiguin lea váttis .
I så henseende bør Sametinget kaste et blikk på den organisering som ligger til grunn omkring Foreldreutvalget for Grunnskolen .	Dán oktavuođas ferte Sámediggi geahčastit dan organiseremii mii lea vuođđun Vuođđoskuvlla Váhnenlávdegottis .
FUG viser hvor sentralt ett slikt foreldreorganisert nettverk er i utviklingen av skolen .	VVL čájeha man guovddáš dákkár váhnenorganiserejuvvon fierpmádat lea skuvlla ovdánahttimis .
Språkarbeid rettet direkte mot foreldre er også sentralt for å understøtte den samiske språkutviklingen og samarbeidet mellom skole og hjem .	Giellabargu mii lea oaivvilduvvon váhnemiidda lea maid guovddážis doarjut sámegiela giellaovdánahttima vuolábealde ja ovttasbarggu gaskal ruovttu ja skuvlla .
Voksenopplæringsprogrammet SAAL er blant annet en viktig del av dette , men også kompetanseutviklingstiltak som har som målsetning å styrke skriveferdighetene i samisk hos foreldregenerasjonen vil kunne ha stor betydning .	Rávisolbmuidoahpahus SAAL lea earret eará dehálaš oassi dás , muhto maiddái gelbbolašvuođaovdánahttindoaimmas man ulbmil lea nannet čállinčehppodaga sámegielas váhnenbuolvvas lea ollu dadjamuš .
Det er viktig å understreke at tiltaket Ovttas-Aktan-Aktesne på www.ovttas.no er et meget sentralt og viktig tiltak for å spre kunnskap om ulike samiske læremidler .	Lea dehálaš deattuhit ahte Ovttas-Aktan-Aktesne www.ovttas.no lea hui guovddáš ja dehálaš doaibma juohkit dieđuid juohkelágán sámi oahpponeavvuid birra .
Sametingets opplærings og utdanningspolitikk må derfor også handle om å sikre fremtiden og videreutviklingen av denne nettressursen og andre tilsvarende nettressurser som www.risten.no m.fl. .	Sámedikki oahpahus- ja oahppopolitihkka ferte sihkarastit dán neahttaresurssa ja sullásaš neahttaresurssaid nugo omd. www.risten.no jna. boahtteáiggi ja viidásdovdádeami .
Det er også viktig at Sametinget ivaretar ansvaret for å sikre tilstrekkelig med spesialpedagogiske læremidler .	Lea maid dehálaš ahte Sámediggi áimmahuššá ovddasvástádusa sihkarastit doarvái earenoamášpedagogalaš oahpponeavvuid .
Det er med etablering av Lohkanguovddaš , SEAD og andre instanser nå miljøer med spesialkompetanse på samisk spesialpedagogikk .	Lea Lohkanguovddáža ásahemiin , SEADa bokte ja eará ásahusaid bokte joksat birrasiid main lea earenoamášmáhttu sámi earenoamášpedagogihkas .
Dette er svært alvorlig og gir grunnlag for å videreføre og forsterke kunnskapsbrist omkring samiske forhold i samfunnet .	Dát lea hui duođalaš ja addá vuođu viidáset fievrridit ja nannet diehtaga váilevašvuođa sámi áššiid birra servvodagas .
Ett av de siste eksemplene er en lærebok for videregåendeii som er gitt ut og kvalitetssikret av forlaget Gyldendal .	Okta dain maŋemus ovdamearkkain lea oahppogirji joatkkaskuvladássái mii lea almmuhuvvon ja kvalitehtasihkkaraston Gyldendal lágádusas .
Tidligere har også Andy B. Sortland undersøkt læremidler som benyttes i videregående hvor samene er eneste folk som omtales i et læremiddel som omhandler dyr og natur iii , og undersøkelsen viser for øvrig at Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Ovdalaččas lea maid Andy B. . Sortland guorahallan oahpponeavvuid mat geavahuvvojit joatkkaskuvladásis , mas sámit leat áidna geat namuhuvvojit ovtta oahpponeavvus mii lea elliid ja luonddu ( http://www.forskning.no/artikler/2011/april/284665 ) birra , ja guorahallan čájeha muđui dasto Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 263 av 377	263 siidu 379 siiddus
læremidlene mangler eksempler hentet fra Nord-Norge – noe som gjør at elevenes muligheter til å koble kunnskapen til egen kontekst svekkes .	ahte oahpponeavvuin váilot ovdamearkkat Davvi-Norggas – juoga mii dagaha ahte ohppiid vejolašvuohta bidjat oktii máhtolašvuođa iežas kontekstii hedjona .
Tilpasning for samiske elever og spesialpedagogiske innsatsområder En hovedproblemstilling er at Kunnskapsløftets klare målsetning om at elevene skal få tilpasset opplæring ikke nødvendigvis fører til tilpasning av opplæringen for samiske elever .	Heiveheapmi sámi ohppiide ja earenoamášpedagogalaš áŋgiruššansurggiide Váldočuolbma lea ahte Máhttoloktema čielga mihttomearri lea ahte oahppit galget oažžut heivehuvvon oahpahusas , ii dárbbat mielddisbuktit ahte sámi oahppit ožžot heivehuvvon oahpahusa .
Elever som trenger mer ressurser eller mer tilrettelegging vil kunne erfare at første tilretteleggingstiltak som skolen foreslår er å slutte med samiskfaget .	Oahppit geat dárbbašit eanet resurssaid dahje buoret heiveheami , sáhttet vásihit ahte vuosttaš heivehandoaibma maid skuvla evttoha lea váldit eret sámegielfága .
Det må være et mål for Sametingets utdannings- og opplæringspolitikk å sikre at samiske elever får den tilrettelegging og tilpasning som de har krav på – i samiskfaget som i andre fag .	Sámedikki oahppo- ja oahpahuspolitihkas ferte leat mihttun sihkkarastit ahte sámi oahppit ožžot dan heiveheami maid sis lea geatnegasvuohta oažžut – sámegielfágas nugo eará ge fágain .
Det skal derfor settes inn tilpasningstiltak i samiskfaget som i andre fag i skolen .	Danne galget sámegielfágii heivehit oahpahusa seamma ládje go eará fágain skuvllas .
Samiskfaget er identitetsdannende og fremmer tilhørigheten til eget folk og bakgrunn .	Sámegielfága nanne identitehta ja gullevašvuođa iežas álbmogii ja duogážii .
Det er derfor et dobbelt tap for elever som har særskilte tilretteleggingsbehov hvis samiskfaget ikke tilbys dem som direkte følge av tilretteleggingsbehovene .	Danne masset dat oahppit geain leat earenoamáš heivehandárbbut beali eambbo jus sámegielfága ii fállojuvvo sidjiide heivehandárbbuid njuolggo čuovusin .
I den grad denne problemstillingen skjer systematisk – må dette avhjelpes umiddelbart .	Jus dát čuolbma dáhpáhuvvá systemáhtalaččat , de ferte dat buoriduvvot dakkaviđe .
SEAD skal sikres tilstrekkelig finansiering slik at de kan ivareta fagområdet , sikre utvikling av kunnskap om spesialpedagogiske områder og bidra til mer kvalifisert tilrettelegging for alle samiske elever .	SEAD:i galgá sihkarastit doarvái ruhtadeami vai sii nákcejit gozihit fágasuorggi , sihkarastit máhtolašvuođaovddideami earenoamášpedagogalaš surggiid birra ja váikkuhit buoret kvalifiserejuvvon heiveheami buot sámi ohppiide .
Samisk lesesenter sikres finansiering og utvider aktivt virkeområde ved å satse enda mer på lule- og sørsamisk samt mer aktivt oppsøkende arbeid for å spre kunnskap om lesing og støtte opp om metodeutvikling i lesing .	Sámi lohkanguovddážii sihkkarastojuvvo ruhtadeapmi ja aktiivvalaččat viiddida doaibmaguovllu vuoruhettiin julev- ja lullisámegiela vel eambbo , ja aktiivvalaččat váldit oktavuođa ja juohkit dieđuid lohkama birra ja doarjut lohkama metodaovddideami .
I St. mld . 18 ( 2010-2011 ) Læring og fellesskap melder Kunnskapsdepartementet at samisk spesialpedagogisk støtte ( SEAD ) fortsatt skal være en del av Statped Nord , men at stillingene knyttet til SEAD organisatorisk skal flyttes fra Samisk høgskole til Statped Nord .	St. dieđáhusas 18 ( 2010-2011 ) Læring og felleskap ( Oahppan ja servvoštallan ) dieđiha Máhttodepartemeanta ahte sámi earenoamášpedagogalaš doarjalus ( SEAD ) ain galgá leat oassin Statped Nordas , muhto virggit mat leat čadnon SEAD:i organisereme bokte galget sirdojuvvon sámi allaskuvllas Statped Nordii .
Sametinget understreker viktigheten av at en slik omorganisering ikke bør svekke SEADs fysiske tilhørighet til et samisk kompetansemiljø , og bifaller at Samisk høgskole signaliserer at man fortsatt vil tilrettelegge for en samlokalisering med høgskolen .	Sámediggi deattuha ahte lea dehálaš ahte dakkár organiseren ii galgga heajosmahttit SEAD fysalaš gullevašvuođa sámi gelbbolašvuođabirrasii , ja guorrasa dasa go Sámi allaskuvla dovddaha ahte ain áigot heivehit oktiisajusteami allaskuvllain .
Sametinget må i samarbeid med Samisk høgskole og Statped Nord sikre god dialog og samarbeidsvilkår innenfor det samiske spesialpedagiske feltet , gjennom SEADs tilstedeværelse i et samisk kompetansemiljø .	Sámediggi ferte ovttas Sámi allaskuvllain ja Statped Nordain sihkarastit buori gulahallama ja ovttasbargoeavttuid sámi earenoamášpedagogalaš suorggis , SEAD searvama bokte sámi gelbbolašvuođabirrasis .
Sametinget understreker at SEAD har landsdekkende oppgaver , uavhengig av at de organisatorisk er tilknyttet Statped Nord .	Sámediggi deattuha ahte SEAD:s leat riikaviidosaš barggut , vaikko vel sin organisašuvdna lea čadnon Statped Nordai .
For å sikre at SEADs kompetanse er tilgjengelig for samiske brukere over hele landet er de viktig at dette tydelig kommuniseres til hele det statlig e spedialpedagogiske støttesystemet , og til kommuner og fylkeskommuner .	Vai sihkkarastá ahte SEAD gelbbolašvuohta lea olahahtti sámi geavaheddjiide miehtá riikka , de lea dehálaš čielgasit dan oahpásmahttit olles stáhtalaš earenoamášpedagogalaš doarjalusvuogádahkii , ja suohkaniidda ja fylkasuohkaniidda .
Senter for samisk i opplæringa er et ressurssenter spesielt rettet mot alle nivåer i opplæringssystemet , fra barnehagestadiet til høgere utdanning .	Sámi lohkanguovddáš lea resursaguovddáš mii lea earenoamážit oaivvilduvvon buot dásiide oahpahusvuogádagas , mánáidgárddis alit ohppui .
Senter for samisk i opplæringa arbeider for å fremme muntlig og skriftlig bruk av samisk i befolkningen .	Sámi lohkanguovddáš bargá sámegiela njálmmálaš ja čálalaš geavaheami nannemiin .
Senteret er lokalisert ved Sámi allaskuvla i Guovdageaidnu .	Guovddáš lea Sámi allaskuvllas Guovdageainnus .
Kulturskolen , skolefritidsordningen og leksehjelp Når det gjelder kulturskole , skolefritidsordning og leksehjelp bør drøftingene av dette sees i lys av debattene om heldagsskolen .	Kulturskuvla , astoáiggeortnet ja leaksoveahkki Mii guoská kulturskuvlii , astoáigeortnegii ja leaksoveahkkái , de berrejit dát divaštallamat gehččot ollesbeaiskuvlla ságastallama ektui .
SFO- og kulturskoletilbudene er mange steder preget av relativt stor grad av egenbetaling , noe som medfører at ikke alle barn får tilgang til disse aktivitetene på grunn av foresattes økonomiske situasjon .	Dasto sáhttá árvvoštallat kulturskuvlafálaldaga čuoldit sisa ollesbeaiskuvlii . SAÁO- ja kulturskuvlafálaldagas lea oalle olu váhnenmáksu ja dat mielddisbuktá ahte buot mánát eai beasa dain oassálastit váhnemiid ekonomiija geažil .
I noen områder kan det være svært vanskelig å få plass i kulturskoletilbudene .	Muhtun báikkiin sáhttá lea hui váttis oažžut saji kulturskuvlafálaldahkii .
En heldagsskoledebatt er allerede aktuell i storsamfunnet , og det er også naturlig at dette kan tematiseres i en samisk kontekst .	Ollebeaiskuvla ságastallan lea juo áigeguovdil stuoraservvodagas ja lea lunddolaš ahte fáddá biddjo sámi oktavuhtii .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 264 av 377	264 siidu 379 siiddus
Dette vil kunne utjevne den oppfatning som evt. eksisterer av samiskopplæring som mer byrdefull i forhold til et utvidet timetall for den enkelte elev .	Dát sáhtálii váikkuhit dasa ahte eai šat navdde , jus ležžet dan dahkan , sámegieloahpahusa lassi noađđin go gártet lassi oahpahusdiimmut ovttaskas ohppiide .
Videre vil de forhold som fremkommer under punktet samarbeid skole-hjem kunne ivaretas bedre med en heldagsskolestruktur .	Viidáset sáhttet ollesbeaiskuvllain buorebut váldit vuhtii daid čuoggáid mat bohtet ovdan ovttasbargu ruovttuin-oasis .
All den tid heldagsskoledebatten ikke har vært så aktualisert i en samisk sammenheng , så må Sametingets politikk innrettes på at man arbeider for styrket innhold i SFO-tilbudet , kulturskoletilbudet og leksehjelpstilbudet .	Go gearddi ollesbeaiskuvla digaštallan ii leat leamaš áigeguovdil sámi oktavuođas , de ferte Sámedikki politihkka bargat dan guvlui ahte nannet SAÁO-fálaldaga , kulturskuvlafálaldaga ja leaksoveahkkefálaldaga .
Det er derfor positivt at Sametinget har hatt det samiske innholdet i SFO som et visst innsatsområde i virkemiddelsammenheng .	Danne leage buorre go Sámediggi lea sámi sisdoalu SAÁO:s vuoruhan váikkuhangaskaoami oktavuođas .
Ordningen er ikke systematisert inn i en egen virkemiddelordning , men representerer en prioritering i sametingsbudsjettet som rulleres årlig .	Dát ortnet ii leat vuogáiduvvan sierra váikkuhangaskaoami ortnegii , muhto lea vuoruhuvvon sámedigge-bušeahtas mii jahkásaččat ođasmahttojuvvo .
For elever som har samisk som fag , kan foreldrestøtten i forhold til faget være veldig redusert .	Ohppiin geain lea sámegiella fágan , sáhttá váhnendoarjja leat váilevaš fága ektui .
Derfor er det svært viktig at det leksehjelpstilbudet som gis , også gis samiske barn i forhold til samiskfaget .	Danne leage erenoamáš dehálaš ahte leaksoveahkkefálaldat mii addo , addo maid sámi mánáide sámegielfágas .
Leksehjelp har større betydning for samiske barn som gruppe enn mange andre barn .	Leaksoveahkis mii addo sámi mánnájovkui lea stuorát mearkkašupmi go das ahte leat olu eará mánáiguin ovttas .
Sametinget må derfor arbeide for å sikre at skolene ivaretar de samiske barnas behov for leksehjelp også i faget samisk .	Sámediggi ferte dasto sihkkarastit ahte skuvllat váldet vuhtii sámi mánáid dárbbuid leaksoveahkkái maiddái sámegielfágas .
Det innebærer at skoleeiere må rekruttere leksehjelpere som har kunnskaper om samisk språk og kultur tilsvarende det å kunne tilby samiske barn støtte til leksearbeidet de skal forestå i samiskfaget .	Dát mearkkaša ahte skuvlaeaiggádat fertejit háhkat leaksovehkiid geain lea máhtolašvuohta sámegiela ja kultuvrra birra dan mađe ahte nákcejit sámi mánáide fállat dan leaksoveahki maid galget sámegielfágas .
Dette medfører at tilretteleggingen for undervisningen ikke ivaretas tilstrekkelig , og problemstillingen viser seg særlig når det gjelder yrkesfagene .	Eambbo deattuheapmi joatkkaoahpu heiveheapmái ja ollášuhttimii Doarjjaortnegat joatkkaskuvllain sámegieloahpahussii joatkkaskuvllain ii duste daid goluid mat doppe duođai leat .
Samiskundervisning er en lovhjemlet rettighet , og det er rimelig at staten bærer utgiftene til denne undervisningen .	Oahpahus sámegielas lea riekti mii lea lága bokte addojuvvon , ja livččii riekta ahte stáhta máksá olggosgoluid dán oahpahussii .
I dag får skoleeier ingen refusjon for samisk som fremmedspråk og samisk som programfag .	Otná dilis eai oaččo skuvlaeaiggádat gokčot goluid sámegillii vierisgiellan ja sámegiella prográmmafágan .
Kunnskapsdepartementet mener at samisk som fremmedspråk skal behandle som alle andre fremmedspråk .	Máhttodepartemeanta oaivvilda ahte sámegiella vierisgiellan gálgá leat seamma dásis go eará vierisgielat .
Fag og yrkesopplæring – tradisjonskunnskap i skolesystemet Sametinget mener at det er sentralt å sikre at fag- og yrkesopplæringen er prioritert og kvalitativ god .	Fága- ja fidnooahppu – árbediehtu skuvlavuogádagas Sámediggi oaivvilda ahte galgá leat guovddážis sihkkarastit ahte fága- ja fidnooahppu lea vuoruhuvvon ja kvalitehtalaččat buorre .
Det utdannes til over 180 programområder som fører frem til yrkeskompetanse med fag- eller svennebrev .	Leat badjel 180 prográmmaguovllu mas oahpahuvvo ja mas sáhttá oažžut fágagelbbolašvuođa oktan fágareivviin .
Innenfor yrkesfagene finner vi blant annet fagbrev i duodji , fagbrev i reindrift og en rekke andre sentrale utdanninger som trengs i de samiske samfunnene .	Fágaide mat gusket fidnofágaide sáhttá earret eará oažžut fágareivve duojis , fágareivve boazodoalus ja eará guovddáš oahpuin mat dárbbašuvvojit sámi servodagas .
Begrepet tradisjonell kunnskap er et begrep som står sentralt i det samiske samfunnet og i samfunnsdebatten .	Árbedieđu doaba lea doaba mii lea guovddážis sámi servodagas ja servvodatságastallamis .
Det er derfor helt avgjørende at dette kommer tydelig til uttrykk i Sametingets politikk innenfor utdannings- og opplæringsfeltet .	Danin lea dehálaš ahte dát boahtá čielgasit ovdán Sámedikki skuvlla- ja oahpahus politihkas .
Utdanningsprogrammet design og håndverk rommer ulike fag og retninger .	Designa ja duoji oahppoprográmmas leat iešguđet ge fágat ja suorggit .
Disse fagene kan føre frem til fagbrev i duodji etter endt lærlingeperiode .	Dáin fágain sáhttá oažžut fágareivve boazodoalus maŋŋil go leamaš fidnooahppin .
Side 265 av 377	265 siidu 379 siiddus
I forbindelse med forhandlingene om de siste års reindriftsavtale har man lagt opp til å fase ut finansieringen av læringeordningen i reindrift , dette må avklares for å ikke skape usikkerhet og uforutsigelighet omkring ordningen slik at ikke rekrutteringen rammes .	Boazodoalu šiehtadusaid hárrái daid maŋimuš jagiin , de lea biddjon dan láhkai ahte oahpahalliortnega ruhtadeapmi heaittihuvvo veahážiid mielde . Dát ferte čielggaduvvot nu ahte ii dagat eahpesihkkarvuođa dán ortnegii ja dan bokte bilida rekruterema .
Også innenfor andre fag og yrkesrettede utdanningsprogrammer som bygg- og anleggsteknikk , helseog sosialfag , restaurant og matfag , medier og kommunikasjon , teknikk og industriell produksjon samt service og samferdsel er det stort behov for at Sametinget holder fokus på disse utdanningene .	Lea maiddái stuorra dárbu ahte Sámediggi oaidná dehálažžan eará fága- ja fidnooahppoprográmmaid dego , huksen- ja rusttetteknihkka , dearvvašvuođa- ja sosiálafága , restoráŋŋa ja biebmofága , media ja gulahallan , teknihkka ja industriija buvttadeapmi , ja bálvalus ja johtolat fidnooahppoprográmmaid .
Det er et stort samfunnsbehov for at samiske elever får tilgang til å velge disse fagene for å oppnå yrkeskompetanse .	Servvodagas lea dárbu ahte sámi norat ožžot vejolašvuođa válljet dáid fágaid vai olahit fidnogelbbolašvuođa .
Når det gjelder rammene for fag- og yrkesopplæringen må Sametinget sikre at disse små og verneverdige yrkesfagene har kvalitative rammebetingelser .	Go lea sáhka fága- ja fidnooahpahus rámmain , de ferte Sámediggi sihkkarastit ahte dáid smávva ja gáhttenárvosaš fidnofágain leat kvalitatiivalaš rámmanjuolggadusat .
Det innebærer at det må sikres kvalifiserte lærere og instruktører i den videregående opplæringen , tilstrekkelig med læremidler og læringsressurser samt mer forskning omkring temaer som er relevante i fag- og yrkesopplæringen .	Dát mielddisbuktá ahte ferte sihkkarastot ahte leat dohkálaš oahpaheaddjit ja bagadeaddjit joatkkaskuvlla oahpaheamis , ahte leat doarvái oahpponeavvut ja oahpporesursat , ja ahte lea eanet dutkan dakkár fáttáin mat gusket fága- ja fidnooahpahussii .
I denne sammenhengen må ideene om å sikre de samiske videregående skolene som nasjonale samiske kompetansesentre prioriteres .	Dán oktavuođas gos jurdda lea sihkkarastit sámi joatkkaskuvllaid našunála sámi gelbbolašvuođaguovddážin ferte vuorohuvvot .
Videre må det sikres finansiering for drift av opplæringskontoret for reindrift og duodji .	Viidásat ferte maid sihkkarastit boazodoalu ja duoji oahpahuskantuvrra doaimma ruđalaččat .
Det er også sentralt at det settes i gang informasjon om muligheten for å kunne yrkesprøve den opparbeidede kunnskap som voksne utøvere av reindrift og duodji allerede har gjennom erfaring i yrket over tid .	Lea maiddái guovddážis dat ahte álggahuvvo diehtojuohkin dasa ahte boazodoallit ja duojárat sáhttet váldit fágageahččaleami bargohárjánumi vuođul , maid sii leat ožžon go leat bargan guhkit áigge .
Det er behov for formelt kvalifiserte utøvere til både prøvenemnder og som instruktører eller lærere , og muligheten for å sikre større grad av yrkesprøving er å sikre rekrutteringen av fagfolk til fag- og yrkesopplæringen .	Geahččalanlávdegottiide ja bagadeaddjin dahje oahpaheaddjin lea dárbu ahte gávdnojit bargit geat leat formálalaččat dohkkehuvvon , ja lea dárbu dan vejolašvuhtii ahte sáhttá sihkarastit fágabargiid rekruterema fága- ja fidnooahpahusa fágageahččalemiide .
Bortvalgs- og frafallsutfordringene er ofte større i fag-og yrkesrettede utdanningeriv .	Eará fága válljen ja heaitin hástalusat leat dávjá badjin fága- ja fidnooahpuin ( http://www.fafo.no/pub/rapp/20156/20156.pdf side 13-14 ) .
I dag er situasjonen at rundt halvparten av ungdomskullet begynner på en yrkesfaglig utdanning , men det er kun 15 prosent av dette ungdomskullet som fullfører utdanningen sin ved å ta fagbrev .	Odne lea dilli dan láhkai ahte sullii bealli nuorain álget fidnooahpuide , muhto dušše 15 proseanta dáin nuorain loahpahit skuvlavázzima fágareivviin . Dasa lassin leat maid fidnooahpuide ohcamat unnon .
Entreprenørskap Bedriftsetablering blir stadig viktigere når antallet offentlige arbeidsplasser er stabilt og mange har høyere utdanning .	Fidnohuksen Fitnodatásaheapmi šaddá eanet ja eanet dehálaš go almmolaš bargobáikkit bissot stáđisin ja olusiiguin lea alit oahppu .
Ny infrastruktur , kompetanseutvikling og lokal bearbeiding av ressursene kan Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Innovašuvdna , ealáhushuksen ja gelbbolašvuođahuksen leat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 266 av 377	266 siidu 379 siiddus
Her har skoleverket en viktig rolle .	Dás lea skuvladoaimmahusas dehálaš rolla .
Det er et behov for å sikre samisk innhold i den entreprenørskapssatsningen som foregår i skolene .	Lea dárbu sihkkarastit sámi sisdoalu ealáhushuksenáŋgiruššamis mii lea skuvllain .
Det omfatter samisk representasjon i styrene i Ungt Entreprenørskap i fylkene .	Dasa guoská sámi ovddastupmi Ungt Entreprenørskap:as fylkkain .
Sametinget må sikre at det oppnevnes representanter i disse styrene fra samiske bedrifter , kunnskapsinstitusjoner og / eller samiske hovedorganisasjoner .	Sámediggi ferte sihkkarastit ahte daid stivrraide nammaduvvojit ovddasteaddjit sámi fitnodagain , oahpahusásahusain , ja / dehe sámi váldoorganisašuvnnain .
Sametinget må altså arbeide for å sikre den samiske offentlighetens deltakelse .	Sámediggi ferte nappo bargat dan nala ahte sámi almmolašvuođas lea ovddasteaddji doppe .
Informasjon må finnes på samisk , og det må være samiske koordinatorer i satsingen , samt samisk representasjon i landsstyret i Ungt Entreprenørskap .	Dieđut fertejit leat sámegillii , ja áŋgiruššamis fertejit leat sámi oktiiheiveheaddji , ja maid sámi ovddasteaddji riikkastivrras Ungt Entreprenørskapas .
Hospiteringsordninger mellom skoler og kommuner har vært viktig som et supplement i blant annet samiskundervisningen .	Skuvllaid ja suohkaniid gaskka guosseoahppiortnet lea leamaš dehálaš liigeveahkki e e sámegieloahpahusas .
Siden samiske barn bor spredt og har samiskundervisning i hele landet hvor det i mange tilfeller er slik at hospitering mellom skoler og kommuner har vært nødvendig både som et supplement til samiskundervisning eller av andre årsaker .	Go sámi mánát orrot bieđgguid ja sis lea sámegieloahpahus miehtá riikka de máŋgii lea diekkár guossásteapmi skuvllaid ja suohkaniid gaskka dárbbašlaš sihke liigeveahkkin sámegieloahpahussii ja maid eará sivaid geažil .
I noen tilfeller kan det tenkes at det er avtalt kortere hospiteringsordninger mellom enkelte skoler og enkelte skoleledere .	Muhtomin sáhttá leat nu ahte leat šiehttan oanehit hospiterenáiggi gaskal skuvlla ja skuvlajođiheaddji .
Sametinget ser at det er ulik praktisering av hospiteringsordningene , og det er viktig at man arbeider for å sikre en mulighet for å gjennomføre slik hospitering da dette kan ha stor betydning for enkeltelever .	Sámediggi oaidná ahte guosseoahppiortnet lágiduvvo iešguđet ládje , ja lea dehálaš ahte bargojuvvo dan nala ahte sihkkarastit ohppiide vejolašvuođa guossástallat go das sáhttá leat stuora mearkkašupmi dan ovttaskas oahppái .
Denne saken bør drøftes sammen med skoleeiere for å belyse hvordan slike ordninger kan forankres og praktisk organiseres slik at ordningene blir tilgjengelig for flere elever .	Dán ášši berre ságastallat skuvlaeaiggádiiguin vai sáhtašii čielggadit mot diekkár ortnet sáhttá leat oassi organisašuvnnas ja mot sáhttá praktihkalaččat čađahit vai šattašii olámuttos eanet ohppiide .
Innsatsområde 4 : Voksenopplæring Samiske språksentre har blant annet vært viktige i den voksenopplæringssatsningen som Sametinget har iverksatt som følge av samefolkets fond .	Áŋgiruššansuorgi 4 : Rávisolbmuid oahpahus Sámi giellaguovddážat leat earret eará deaŧalaččat rávisolbmuidoahpahusáŋgiruššamiid oktavuođas maid Sámediggi lea álggahan sámeálbmotfoandda bokte .
Disse voksenopplæringskursene oppgis å ha omfattet 112 personer , hvorav 51 avla eksamen .	Dáin rávisolbmuidoahpahuskurssain leat leamaš 112 olbmo , maid gaskkas 51 leat váldán eksámena .
SAAL-kursene har blitt gjennomført som et samarbeid mellom Sámi allaskuvla og ulike språksentre .	SAAL- kurssat leat čađahuvvon ovttas Sámi allaskuvllain ja sierra giellaguovddážiiguin .
Kursene omfattet muligheten til formell kompetanseheving i samisk språk gjennom at de har vært metoderettet .	Kurssaid bokte lea leamaš vejolašvuohta buoridit formálalaš gelbbolašvuođa sámegielas danne go dain leat geavahuvvon metodat .
Det er viktig at denne satsningen videreføres , og satsningen bør sees i sammenheng med Handlingsplanen for samiske språk og tiltak som iverksettes som følge av denne handlingsplanen .	Deaŧalaš lea joatkit dáinna áŋgiruššamiin viidáseappot , ja áŋgiruššan berre gehččojuvvot fárrolaga Sámegielaid doaibmaplánain ja doaibmabijuiguin mat álggahuvvojit dán doaibmaplána čuovusin .
Merknad fra NSRs sametingsgruppe , APs sametingsgruppe , Åarjel - Saemiej Gielh , Árja , Flyttsamelista v / representant Mariann W. Magga	Mearkkašupmi , Bargiidbellodat , Åarjel Saemien Gielh ; Árja , Johttisamelistu , airras Mariann W. Magga bokte
Lavterskeltilbud i samiskopplæringa Fag- og timefordelingen er grunnlaget for hvordan skolene og skoleeier klarer å organisere og gjennomføre samiskundervisning , dette får størst negative konsekvenser for 2. språkselevene utenfor samisk språkforvaltningsområde .	Sámegieloahpahus buohkaid várás Fága- ja diibmojuohku lea vuođđun dasa mo skuvllat ja skuvlaeaiggádat nagodit organiseret ja čađahit sámegieloahpahusa , dás leat stuorámus negatiiva váikkuhusat 2. giela ohppiide olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Læremidler Læremidler er en forutsetning for å kunne nå målene i Kunnskapsløftet .	Oahpponeavvut Oahpponeavvut leat eaktun dasa ahte sáhttit ollašuhttit Máhttoloktema mihttomeriid .
Det har vært en stor satsing på utvikling og distribusjon av læremidler som er gratis for skolene .	Ollu resurssat leat biddjojuvvon oahpponeavvuid ráhkadeapmái ja juohkimii nuvttá skuvllaide .
Komiteen er kjent med at mange i skoleverket mener dette er det viktigste tiltaket Sametinget har igangsatt i de senere år .	Lávdegoddi diehtá ahte ollugat skuvladoaimmahagas oaivvildit dán dan deaŧaleamos doaibmabidjun maid Sámediggi lea čađahan maŋimus jagiid .
Komiteen stiller seg bak meldingens innhold i forhold til at det er kommunene og fylkeskommunene som har ansvaret for gjennomføring av undervisning , og dermed sørge for tilførsel av læremidler .	Lávdegoddi doarju dieđáhusa sisdoalu dan dáfus ahte gielddain ja fylkkagielddain dat lea ovddasvástádus oahpahusa čađaheamis , ja nu fuolahit ahte oahpponeavvut lea fidnemis .
Det vil imidlertid være et viktig tiltak fortsatt , for sikre at samiske elever og lærere har lik tilgang til læremidler som andre elever .	Dattetge dat lea ain deaŧalaš doaibmabidju sihkkarastin dihtii ahte sámi ohppiin ja oahpaheddjiin lea seamma álki fidnet oahpponeavvuid go eará ge ohppiin .
Komiteen peker på at læremidler for elever i videregående opplæring på sør- og lulesamisk må prioriteres .	Lávdegoddi čujuha dasa ahte ferte vuoruhit oahpponeavvuid lulli- ja julevsámegillii joatkkaoahpahusa ohppiide .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 267 av 377	267 siidu 379 siiddus
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Silje Karine Muotka , saksordfører	IV Beavdegirjelasáhusat V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Silje Karine Muotka , áššejođiheaddji
Replikk Ann-Mari Thomassen Gunn-Britt Retter	Replihkka Ann-Mari Thomassen Gunn-Britt Retter
Silje Karine Muotka 2 Hans J. Eriksen Hans J. Eriksen 3 Geir Johnsen Geir Johnsen 4 Miriam Paulsen Miriam Paulsen 5 Mariann Wollmann Magga	Silje Karine Muotka 2 Hans J. Eriksen Hans J. Eriksen 3 Geir Johnsen Geir Johnsen 4 Miriam Paulsen Miriam Paulsen 5 Mariann Wollmann Magga
Silje Karine Muotka Mariann Wollmann Magga Kirsti Guvsám Ronny Wilhelmsen Silje Karine Muotka Miriam Paulsen Silje Karine Muotka Mariann Wollmann Magga Geir Johnsen Silje Karine Muotka Aili Keskitalo Ann-Mari Thomassen	Silje Karine Muotka Mariann Wollmann Magga Kirsti Guvsám Ronny Wilhelmsen Silje Karine Muotka Miriam Paulsen Silje Karine Muotka Mariann Wollmann Magga Geir Johnsen Silje Karine Muotka Aili Keskitalo Ann-Mari Thomassen
Mariann Wollmann Magga Inga-Lill Sundset Marit Kirsten A Gaup Anders Somby jr. .	Mariann Wollmann Magga Inga-Lill Sundset Marit Kirsten Anti Gaup Anders Somby jr. .
Alf Isaksen Láilá Susanne Vars Leif Aksel Renfjell Trond Are Anti Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Alf Isaksen Geir Johnsen Toril Bakken Kåven Jørn Are Gaski Silje Karine Muotka Anne Marit Eira Silje Karine Muotka , saksordfører Mariann Wollmann Magga , forretningsorden	Alf Isaksen Láilá Susanne Vars Leif Aksel Renfjell Trond Are Anti Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Alf Isaksen Geir Johnsen Toril Bakken Kåven Jørn Are Gaski Silje Karine Muotka Anne-Marit Eira Silje Karine Muotka , áššejođiheaddji Mariann Wollmann Magga , čoahkkinortnegii Silje Karine Muotka , čoahkkinortnegii Toril Bakken Kåven ,
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 268 av 377	268 siidu 379 siiddus
VI Sametingets vedtak Sametinget har drøftet sametingsmeldingen om opplæring og utdanning .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi lea digaštallan sámediggedieđáhusa oahpahusa ja oahpu birra .
Meldingen er vedlagt protokollen .	Dieđáhus lea mielde čoahkkingirjjis .
Behandlingen av saken ble avsluttet 23.02.12 kl. 18.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 23.02.12 dii. 18.25 .
Sametingsmelding om opplæring og utdanning	Sámedikki dieđáhus oahpahusa ja oahpu birra
INNLEDNING 1.1 Bakgrunn for meldingen	ÁLGGAHUS 1.1 Duogáš dieđáhussii
Sametinget i Norge har siden etableringen i 1989 ikke utviklet overordnede målsetninger for en helhetlig samisk utdanningspolitikk .	Norgga Sámediggi ii leat dan rájes go diggi ásahuvvui 1989:s vel ovddidan bajemusdási ulbmiliid oktilaš sámi oahpahuspolitihkkii .
Videre henger utdanning og opplæring sammen med andre viktige politikkområder , som bevaring og utvikling av tradisjonell kunnskap , næringsutvikling , innovasjon og entreprenørskap , helse- og omsorgssaker , bosetningsspørsmål , distriktspolitikk , regionalpolitikk , nordområdepolitikk og internasjonal- og urfolksrett .	Dasa lassin leat oahpahusas ja oahpaheamis čanastagat eará dehálaš politihkalaš surggiide ; mat leat suorggit nugo árbedieđuid áimmahuššan ja nannen , ealáhusovddideapmi , innovašuvdna ja barggaheaddjihoidu , dearvvašvuođa-ja sosialáššit , fuolahusáššit , ássangažaldagat , guovlopolitihkka ja internašunála-ja eamiálbmotriekti .
Det er av stor betydning å se sammenhengene mellom de ulike samfunnssektorene .	Lea hui dárbu oaidnit servodatsurggiid iešguđet beliid oktavuođas .
De viktigste byggesteinene for en god og stabil samfunnsutvikling er at våre barn og unge får kompetanse til å drive med næringsutvikling , kompetansebygging og samfunnsutvikling på egne premisser .	Nannoseamos huksengeađggit maid ala hukset buori ja bissovaš servodatovdáneami , lea dat go min mánát ja nuorat besset háhkat gelbbolašvuođa mainna ovddidit ealáhusaid , nannejit máhtolašvuođa ja ovdánahttet servodaga iežaset eavttuid vuođul .
Da det er første gang Sametinget utarbeider en slik overordnet melding om opplæring og utdanning , betyr det at meldingen må inneholde en del prinsipielle avklaringer , særlig når det gjelder spørsmålet om Sametingets rolle .	Go lea vuosttaš geardi go Sámediggi ráhkada dákkár bajitdási dieđáhusa mii guoská oahpaheapmái ja oahpahussii , de mearkkaša dat ahte dieđáhus ferte sisttisdoallat muhtun prinsihpalaš čielggademiid , earenoamážit dan ektui mii lea Sámedikki rolla .
Sametinget har over lengre tid fått signaler om at vi bør prioritere arbeidet med å sette utdanningspolitikk på den samepolitiske dagsordenen .	Sámediggi lea guhkit áiggi juo gullan álbmogis ahte mii galggašeimmet vuoruhit oahpahuspolitihkalaš barggu sámepolitihkas .
Arbeidet med sametingsmeldingen om opplæring og utdanning må derfor ses i lys av et slikt samfunnskrav .	Danin ferte ge geahččat Sámedikki barggu ráhkadit dieđáhusa oahpaheami ja oahpahusa birra dien servodatgáibádusa olis .
Skolen er en av våre viktigste samfunnsinstitusjoner .	Skuvla lea min deháleamos servodatinstitušuvdna .
Den er forankret i fortiden og skal ruste oss for fremtiden .	Dat lea čanastuvon vássán áiggiide ja galgá ráhkkanahttit min boahttevuhtii .
Skolen og læreren overfører kunnskap , kultur og verdier fra et slektsledd til det neste .	Skuvla ja oahpaheaddji gaskkustit máhtu , kultuvrra ja árvvuid sohkabuolvvas sohkabulvii .
Kompetanse- máhttu- er samfunnets primære ressurs .	Máhttu lea servodaga nannoseamos árja .
Satsning på skole og utdanning er derfor avgjørende for at det samiske samfunnet skal utvikles i tråd med det samiske folks egne visjoner , egne prioriteringer og premisser .	Danin lea ge skuvlla ja oahpahusa nannen hui ollu mearrideaddjin dasa go galgá sámi servodaga ovdánahttit sámi álbmoga iežas višuvnnaid , vuoruhemiid ja eavttuid vuođul .
Opplæringsmeldingen tar utgangspunkt i den samiske elevens og lærlingens hverdag , og den gjør opp status og synliggjør utfordringer samiske elever og lærlinger møter i sin hverdag .	Oahpahusdieđáhusa vuolggabáiki lea sámi oahppi ja fidnooahppi beaivválaš dilli , dat čilge movt dilli lea ja geassá oidnosii hástalusaid mat deaividit sámi ohppiid ja fidnoohppiid beaivválaččat .
Sametinget har et generelt inntrykk av at samiske elever trives i skolen .	Oppalaččat lea Sámedikkis dakkár áddejupmi ahte sámi oahppit loktet bures áiggi skuvllas .
Det er likevel en kjensgjerning at de samiske elevene i sin skolehverdag har mange utfordringer .	Liikká lea duohtavuođas dat nubbi bealli ahte sámi ohppiin leat ollu hástalusat beaivválaš dilis skuvllas .
Noen av disse utfordringene er knyttet direkte til elevens samiske bakgrunn .	Muhtun dain hástalusain vulget njuolgut das go oahppis lea sámi duogáš .
Samiske barn utsettes for mobbing på grunn av sin samiske bakgrunn .	Sámi mánáid givssidit danin go sis lea sámi duogáš .
Sametinget tar dette på alvor og ønsker en bredere samfunnsdebatt om samiske barn og unges oppvekstvilkår i Norge , herunder diskriminering av samiske barn og unge .	Sámedikki mielas lea dat hui duođalaš ášši , ja danin diggi háliida viidát servodatságastallama sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddandili birra Norggas , máiddái dan birra go sámi mánát ja nuorat vealahuvvojit .
Side 269 av 377	269 siidu 379 siiddus
Det å beherske samisk språk og få kunnskap om samisk kultur er viktig både for eleven selv og for det samiske samfunnet .	Sámegielmáhttu ja dat ahte oažžut oahpu sámi kultuvrras lea dehálaš sihke oahppái alcces ja maiddái sámi servodahkii .
Dette vil kunne åpne mange muligheter til ulike yrkesvalg senere .	Dat rahpá ollu vejolašvuođaid go maŋit áiggis galgá válljet barggu .
Sametinget vil med denne meldingen sette fokus på utdanningspolitiske utfordringer og prinsipielle sider ved Sametingets rolle i utdanningspolitikken .	Dáinna dieđáhusain áigu Sámediggi čalmmustahttit oahpahuspolitihkalaš hástalusaid ja prinsihpalaš beliid mat gusket Sámedikki rollii oahpahuspolitihkas .
Formålet med meldinga er å utarbeide en overordnet politikk for opplæringsområdet .	Ulbmil dieđáhusain lea hábmegoahtit bajitdási politihka oahpahussuorggis .
Som første helhetlige melding om opplæringspolitikk på Sametinget , så er det behov for å klargjøre prinsipielle spørsmål , herunder spørsmålet om hvordan man kan sikre seg at samiske elevers rett til opplæring i og på samisk sikres nasjonalt .	Go dá lea vuosttaš dieđáhus mii gieđahallá Sámedikki oahpahuspolitihka ollislaš oktavuođas , de lea dárbu čielggadit muhtun prinsihpalaš gažaldagaid , nugo mat dan movt sáhttá sihkkarastit sámi oahppi rievtti oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii našuvnnalaččat .
Det er mye positivt som skjer innenfor samisk utdanning , som ofte ikke får oppmerksomhet i mediene .	Leat ollu buorit bealit sámi oahpahusas , maidda hárve giddejit fuomášumi mediain .
Meldingen skal også belyse de positive utviklingstrekkene i samisk utdanningspolitikk .	Dieđáhus galgá maid čuvget sámi oahpahuspolitihka buriid ovdánanbeliid .
Innenfor rammene til en sametingsmelding er det lite rom for å grundig behandle enkeltsaker eller å drøfte alle problemstillinger på en fullgod måte .	Dan viidodaga siste mii dákkár sámediggedieđáhusas lea , lea unnán vejolašvuohta gieđahallat eaŋkiláššiid vuđolaččat dahje digaštallat dohkálaš vugiin čuolmmaid mat dagahit váttisvuođaid .
Sametingsrådet forventes derfor å følge opp sametingsmeldingen gjennom særskilte tiltak i samarbeid med relevante institusjoner .	Danin ferte vuordit ahte Sámediggeráđđi čuovvola sámediggedieđáhusa sierra doaimmaiguin searválaga institušuvnnaiguin maiguin lea lunddolaš ovttasbargat .
Meldingen drøfter hvilken rolle og politisk myndighet Sametinget har og bør ha som samenes folkevalgte organ innen opplæring .	Dieđáhus suokkarda makkár rolla ja politihkalaš váldi Sámedikkis lea ja galggašii leat oahpposuorggis , nugo sámiid álbmotválljejuvvon ásahusas .
Den drøfter om Sametinget skal være en politisk premissleverandør , en konsultasjonspartner , en tilsynsmyndighet , opptre som direkte forvaltningsmyndighet eller som forvalter av tilskuddsordninger , eller om Sametinget skal gå så langt som å opptre som skoleeier .	Dat suokkarda galgá go Sámediggi leat politihka vuolggaheaddji , gulahallanbeallelaš , bearráigeahččanásahus , galgá go leat čielga hálddašaneiseváldi dahje doarjjaortnegiid hálddašeaddji , dahje galgá go Sámedikki doaibmá viiddiduvvot nu viidát ahte diggi maid doaibmagoahtá skuvlaoamasteaddjin .
Forholdet mellom Sametinget og fylkeskommuner , kommuner og andre offentlige og private organer innenfor opplæringsområdet behøver en nærmere drøfting i Sametinget .	Sámediggi ferte dárkileappot digaštallat iežas oktavuođa fylkasuohkaniidda , suohkaniidda ja eará almmolaš ja priváhta ásahusaide oahpposuorggis .
Et hovedspørsmål er hvilken ansvarsfordeling som vil være fornuftig for å sikre de utdanningspolitiske målene Sametinget setter seg .	Váldogažaldat lea movt ovddasvástádusa jierpmálaččat sáhtášii juohkit vai sihkkarastá daid oahpahuspolitihkalaš ulbmiliid mat Sámedikkis leat .
Videre vil forholdet og dialogen med sentrale myndigheter være avgjørende for om Norge overholder sine folkerettslige forpliktelser overfor samiske barn og unge , og det samiske folk som helhet .	Dasa lassin lea oktavuohta ja gulahallan guovddáš eiseválddiiguin mearrideaddjin dasa ahte doallá go Norga iežas álbmotrievttalaš geatnegasvuođaid mat gusket sámi mánáide ja nuoraide , ja sámi álbmogii ollislaččat .
1.2 Samisk skolehistorie	1.2 Sámi skuvlahistorjá
Samisk skolehistorie er historia om samiske elevers møte med en skole de forsto lite eller ingenting av , om foreldrenes fortvilelse over å måtte sende bort ungene til et ukjent miljø i 7-årsalderen , om lærere som ikke hadde noe felles språk med elevene .	Sámi skuvlahistorjá lea historjá sámi ohppiid deaivvadeami birra skuvllain mas sii eai ipmirdan báljo maidege dahje eai maidege . Dat lea váhnemiid váivvádusaid historjá , go šadde 7-jahkásaš mánáid sáddet amas dillái , ja dat lea oahpaheddjiid historjá geain ii lean seamma giella go mánáin .
Det er også historia om samiske læreres , foreldres , elevers og politikeres kamp for en skole med elevenes språk og kultur som grunnlag .	Dat lea maid historjá mii muitala sámi oahpaheddjiid , váhnemiid , ohppiid ja politihkkáriid rahčamušaid oažžut dakkár skuvlla man vuođđun lea ohppiid giella ja kultuvra .
Det er historia om myndighetenes hardnakka kamp gjennom et hundreår for å utrydde samisk språk og kultur og om strevet i nyere tid for å bruke skolen til å gjenvinne samisk språk og kultur i fornorska områder .	Dat lea historjá dan birra movt eiseválddit čuođenare jagi geavahedje skuvlla luohttahuhttit sámegiela ja sámi kultuvrra ja movt dál skuvla galgá leat mielde ealáskahttit fas sámegiela ja kultuvrra dáruiduvvon guovlluin .
Og mye , mye mer .	Ja ollu , ollu eambbo . .
Forord , Sámi skuvlahistorja 1 / Saemien skuvle-vaajese 1 / Samisk skolehistorie 1 Den samiske skolehistorien er en historie preget av kontraster .	- Ovdasátni , Sámi skuvlahistorjá 1 / Saemien skuvle-vaajese 1 / Samisk skolehistorie 1 Sámi skuvlahistorjjás leat ollu vuostálasvuođat .
Gjennom historien har det vært dramatiske endringer av skolesystemet , skolen har gjennomgått forandring fra å være et verktøy for misjonærer , senere et politisk verktøy for assimilering til i dag å være en arena for samisk språkutvikling og kulturformidling .	Čađa historjjá leat leamaš ollu dramáhtalaš nuppástusat skuvlavuogádagas . Álggos lei skuvla mišunearaid bargoneavvu , ja de nuppástuvai ja šattai politihkalaš veahkkeneavvun assimileremis ja dál lea rievdan ja šaddan báikin gos giela ovddidit ja kultuvrra gaskkustit .
Ved videreutviklingen av en samisk utdanningspolitikk vil samisk skolehistorie danne et viktig bakteppe , blant annet når det kommer til målsetningene for og innholdet i opplæringen .	Sámi oahpahuspolitihka bargguin viidáseappot galgá sámi skuvlahistorjá leat dehálaš duogáš , earet eará go galgat hábmet ulbmiliid ja oahpahusa sisdoalu .
1.3 Innhold og avgrensninger	1.3 Sisdoallu ja ráddjen
Sametingsmeldingen favner bredt og berører det meste som angår samisk oppvekst og utdanning .	Sámediggedieđáhus fátmmasta viidát ja guoskkahallá eanas áššiid mat gusket sámi bajášsaddamii ja oahpahussii .
Dette innebærer naturligvis begrensninger i mulighetene til å drøfte enkeltproblemstillinger eller sektorproblemstillinger innenfor opplæringspolitikken .	Dat mielddisbuktá diehttelas ahte šaddá ráddjet , go ii leat vejolaš suokkardit eaŋkilváttisvuođaid dahje áššiid mat leat váttisvuohtan čuolbmašuvvan muhtun surggiin oahpahuspolitihkas .
Meldingen er lagt opp som en oversikt over og Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dieđáhus lea čállojuvvon nu ahte čuvge oahpahuspolitihka bajitdási čuolmmaid Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 270 av 377	270 siidu 379 siiddus
vurdering av de overordnede problemstillingene innenfor utdanningspolitikken .	ja árvvoštallá daid .
Politiske saker som hører til under utdanningssektoren , kan være av svært ulik karakter , avhengig av geografisk område , om eleven eller lærlingen er samiskspråklig eller ikke , om han eller hun har samiskspråklige foreldre eller miljø rundt seg , bor utenfor eller innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , går i samisk klasse eller ikke , må reise langt til skolen eller har kort veg til lærestedet osv. .	Politihkalaš áššit mat gullet oahpahussuorgái , sáhttet leat máŋgga hámis , dađi mielde makkár geográfalaš guvlui dat gullet ; omd. lea go oahppi dahje fidnooahppi sámegielat vai ii , leat go sus sámegielat váhnemat dahje biras , ássá go sámegiela hálddašanguovllus vai dan olggobealde , vázzá go sámegiel luohkás vai ii , lea go guhkes vai oanehaš mátki skuvlii dahje oahpahusbáikái jna. .
Kort sagt vil den samiske elevens og lærlingens hverdag , som meldingen skal ta utgangspunkt i , utarte seg svært ulikt .	Oanehaččat dadjat ; sámi oahppi ja fidnooahppi beaivválaš skuvladilli mii lea dán dieđáhusa vuolggabáiki , lea hui máŋggalágan .
Individets opplevelse av sin skolehverdag påvirkes av svært mange faktorer som elevene i liten grad selv kan råde over .	Leat ollu faktorat mat váikkuhit juohke oahppi beaivválaš skuvlavásáhusaide , dakkár diŋggat maid oahppi ieš hui unnán sáhttá stivret .
I stor grad gjelder dette rammer for utdanning i form av lover og forskrifter , og kommunale og fylkeskommunale politiske og administrative vedtak angående skolestruktur og tilbud og samarbeid med arbeidslivet om læreplasser .	Eanas dat leat dakkár áššit nugo oahpahusa rámma mii lea mearriduvvon lágain ja láhkaásahusain , suohkaniid ja fylkasuohkaniid politihkalaš ja hálddahuslaš mearrádusat mat gusket skuvllaide ja daid fálaldagaide , ja makkár ovttasbargu lea fidnodagaiguin gos fidnooahppit galget oažžut oahpu .
Sametinget mener at samiske elever har særlige utfordringer som bør få større oppmerksomhet i den samepolitiske debatten .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi ohppiin leat earenoamáš hástalusat mat galggaše oažžut stuorát beroštumi ja saji sámepolitihkalaš ságastallamiin .
Sametingsmeldingen om opplæring er derfor et viktig grunnlagsdokument for det videre arbeidet med de ulike konkrete problemstillingene innenfor samisk utdanningspolitikk .	Danin lea ge Sámedikki oahpahusdieđáhus dehálaš vuođđodokumeanta go galgá bargat viidáseappot daid áššiiguin mat leat čuolbmašuvvan sámi oahpahuspolitihkas .
Meldingen er avgrenset til å omfatte grunnopplæring ( grunnskole og videregående opplæring ) samt voksenopplæring .	Dieđáhusas gieđahallat dušše vuođđooahpaheami ( vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa ) ja rávisolbmuid oahpahusa .
Det vil komme en egen melding om barnehager i løpet av 2012 .	Jagi 2012 mielde galgá ilbmat sierra dieđáhus mii gieđahallá mánáidgárddiid .
Sametinget har også samisk høyere utdanning og forskning som innsatsområder .	Sámedikki nannensurggiide gullá maid sámi alitdási oahppu ja dutkan .
Disse områdene vil heller ikke bli direkte berørt i denne meldingen , men vi ser at problemstillinger som er knyttet til opplæring på grunnskolenivå ofte også er relevante med hensyn til samisk forskning og høyere utdanning .	Eat gieđahala daid surggiid ge jur njuolgut dán dieđáhusas , muhto mii oaidnit diehttelas ahte dat mii vuođđoskuvladási oahpaheamis čuolbmašuvvá , čatnasa dávjá sámi dutkamii ja alitdási ohppui .
Sametinget er derfor opptatt av å se opplæringsmeldingen i sammenheng med livslang læring og slik trekke de viktigste paralleller til disse andre politikkområdene .	Danin Sámediggi dáhttu gieđahallat oahpahusdieđáhusa olles eallináiggi oahppama oktavuođas , ja nu ráhkadit čanastagaid daid eará politihkkasurggiide .
1.4 Prosessen i meldingsarbeidet	1.4 Dieđáhusa gárvvisteami mannolat
Sametingsrådet la fram redegjørelse om opplæring og utdanning for plenum i juni 2011 .	Sámediggeráđđi ovddidii oahpaheami ja oahpahusa čielggadeami geassemánu 2011 dievasčoahkkimii .
Debatten i plenum var retningsgivende for hvilke spørsmål meldingen har lagt størst vekt på .	Dievasčoahkkima ságastallan lei láidesteaddjin dasa makkár gažaldagaide galgá bidjat eanemus deattu dieđáhusas .
Det har vært informasjon om meldingsarbeidet på Sametingets hjemmeside , der interesserte har blitt invitert til å komme med innspill på oahppu@samediggi.no .	Dieđáhusa bargguid birra lea čállojuvvon Sámedikki ruovttusiiddus , gos leat bivdán berošteddjiin oaiviliid ja bidjat daid deike : oahppu@samediggi.no .
Denne informasjonen var også linket til sosiale medier slik som Facebook og Twitter .	Dát diehtu lei maid biddjojuvvon sosiála mediaide Facebookii ja Twitterii .
Videre har det vært avisinnlegg og nettartikler om det pågående arbeidet med opplæringsmeldingen .	Dasa lassin leat čállojuvvon áviisačállosat ja neahttaartihkkalat oahpahusdieđáhusbarggu birra .
Det har vært foretatt intervjuer med skoleeiere , lærere og foreldre i sør- , lule- og nordsamiske områder .	Leat čađahuvvon jearahallamat skuvlaoamasteddjiiguin , oahpaheddjiiguin ja váhnemiiguin lulli , - julevja davvisámi guovlluin .
Det ble gjort et tilfeldig utvalg av informanter .	Informánttat válljejuvvo veaháš gos ge .
Intervjuene er foretatt både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk og er foretatt både på små og store plasser ( bykommuner ) .	Jearahallamiid leat čađahan sihke sámegiela hálddašanguovllus ja dan olggobealde , ja sihke smávit ja stuorát báikkiin ( gávpotsuohkaniin ) .
Det har ikke vært foretatt intervjuer av elever i denne prosessen .	Dieđuid čohkken informánttain lei hui ávkkálaš dieđáhusbargui .
Meldingen bygger på konklusjonene fra elevundersøkelsene som er gjennomført av Nordlandsforskning som et ledd i evalueringen av Kunnskapsløftet-samisk .	Dán barggus eat leat jearahallan ohppiid . Dieđáhus hukse Nordlandsforskning loahppaárvvoštallamiidda ohppiidiskkadeamis maid čađahii oassin Máhttolokten-sámi árvvoštallamis .
Det er behov for å inkludere både Sametingets Ungdomspolitiske Utvalg ( SUPU ) og samiske elever på en tettere måte under utarbeidelsen av samepolitiske tiltaksplaner for utdanning og opplæring enn det som er gjort under arbeidet med Sametingsmeldingen .	Lea dárbu bargat vel buorebut searválaga sihke Sámedikki Nuoraidpolitihkalaš lávdegottiin ja sámi ohppiiguin go galget ráhkaduvvot sámepolitihkalaš doaibmaplánat oahpahussii ja oahpaheapmái , go dan maid leat dahkan dán Sámediggedieđahusa barggus .
Meldingen var tema på sametingsrådets folkemøter i forbindelse med rådsmøtene i Kautokeino 26.04. og i Røyrvik 22.06.11 .	Dieđáhus lei fáddán sámediggeráđi álbmotčoahkkimiin mat lágiduvvo ráđđečoahkkimiid oktavuođas Guovdageainnus 26.04 ja Ráureviikkas 22.06.11 .
Det har vært avholdt et eget folkemøte om meldingen på Drag i Tysfjord den 20.06.11 .	Ájluovttas Divttasvuonas lágiduvvui 20.06.11sierra álbmotčoahkkin dieđáhusa birra .
Under folkemøtene har det vært deltakelse fra ungdom i videregående skolealder og samiske Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Álbmotčoahkkimiin ledje oasseváldin joatkkaskuvllaid nuorat ja sámi nuorat mat barget ovdaskuvlaoahpaheaddjin ja oahpaheaddjin . Álbmotčoahkkimiin leat ožžon Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 271 av 377	271 siidu 379 siiddus
unge som arbeider som førskolelærere og lærere . Innspillene fra folkemøtene har vært mange , og av ulik karakter .	Eanas áššit gusket dihto doaimmaide maid sihke sámi nuorat ja rávisolbmot dáhtoše Sámedikki ásahit , oassin ollislaš oahpahuspolitihka ovddideamis .
Sametingets egne vedtak og utredninger har også vært viktig bakgrunnsgrunnlag for meldingen .	Maiddái Sámedikki iežas mearrádusat ja čielggadeamit leamaš ávkkálaččat dieđáhusa vuođđoávnnasin .
I meldingsarbeidet har man også sett på nasjonale føringer innen opplæring , statistikk og evalueringsrapporter .	Barggadettiin dieđáhusain leat maid geahčadan našuvnnalaš láidestemiid , statistihkaid ja árvvoštallanraporttaid .
Det er mange offentlige utredninger , statistikker , forskningsprosjekter og evalueringer som er relevant ved utformingen av en samisk utdanningspolitisk melding .	Leat ollu almmolaš čielggadeamit , statistihkat , dutkanprošeavttat ja árvvoštallamat main leat ávkkálaš dieđut maid dákkár dieđáhusbarggus sáhttá atnit veahkkin .
Av hensyn til meldingens lengde , vil ikke alle disse bli behandlet i meldingen .	Buot dieid eat sáhte gieđahallat dieđáhusas , vai ii šatta menddo guhkki .
En liste over aktuelle NOUer og Stortingsmeldinger er vedlagt denne meldingen .	Muhto loahpas dieđáhusa gávdná listtu mas oaidná Norgga Almmolaš Čielggadusaid ja Stuoradiggedieđáhusaid mat leat áigeguvodilat dán dieđáhusa ektui .
1.5 Definisjoner	1.5 Definišuvnnat
For å kunne ha samme forståelsesramme og felles utgangspunkt er det viktig å klargjøre noen begreper som vil være sentrale i meldingen .	Lea dárbu čielggadit muhtun fáhtehusaid ja doahpagiid maid olu geavahit dán dieđáhusas , vai oažžut seamma ipmárdusa das mas lea sáhka .
Både i opplæringsloven , i læreplanverket for Kunnskapsløftet ( LK06 ) , og i læreplanverket for Kunnskapsløftet - samisk ( LK06-S ) , finnes begreper som kan tolkes ulikt .	Sihke oahpahuslágas , Máhttolokten ( LK06 ) oahppoplánabuktosiin , ja Máhttolokten - sámi ( LK06-S ) oahppoplánabuktosiin gávdnojit fáhtehusat ja doahpagat maid sáhttá dulkot iešguđetládje .
Det blir derfor viktig å klargjøre hvordan Sametinget forstår disse begrepene .	Danin lea ge dehálaš čilgestit movt Sámediggi ipmirda daid .
Internasjonale konvensjoner og Urfolkserklæringa bruker begrepet education både om grunnopplæring og høyere utdanning , og begrepet er ofte oversatt til utdanning .	Internašunála konvenšuvnnain ja Eamiálbmotjulggaštusas geavahit fáhtehusa education sihke vuođđooahpahusa ja alitoahpahusa dáfus , ja dat fáhtehus lea dávjá jorgaluvvon oahpahussan .
ILO-konvensjon nr. 169 bruker i tillegg begrepet vocational training , som er oversatt til yrkesopplæring .	ILOkonvenšuvdna nr. 169 geavaha dasa lassin fáhtehusa vocational training , mii lea jorgaluvvon fidnooahpahussan .
Den norske opplæringsloven gjelder grunnskole , videregående opplæring og voksenopplæring .	Norgga oahpahusláhka guoská vuođđoskuvlii , joatkkaoahpahussii ja rávisolbmuid oahpahussii .
Etter innføring av LK 06 brukes begrepet grunnopplæring , som omfatter både grunnskole og videregående opplæring .	Maŋŋel go LK 06 váldojuvvui atnui , de leat geavahišgoahtán doahpaga vuođđooahpahus , mii fátmmasta sihke vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa .
Videregående opplæringen er organisert i studieforberedende og yrkesfaglige utdanningsprogram , og opplæringsloven omtaler utdanningsprogram i videregående opplæring .	Joatkkaoahpahus lea lágiduvvon studerenráhkkanahtti ja fidnofágalaš oahppoprográmman , ja oahpahuslágas lea sáhka joatkkaoahpahusa oahppoprográmmain .
Begrepene utdanning og opplæring er synonymer , men opplæring brukes ofte om grunnopplæring ( grunnskole og videregående opplæring ) og voksenopplæring , mens ordet utdanning brukes om høyere utdanning .	Oahpahus , oahppu ja oahpaheapmi leat synonymat , muhto dávjá geavahuvvo oahpaheapmi go lea sáhka vuođđooahpaheamis ( vuođđoskuvla ja joatkkaoahpahus ) ja rávisolbmuid oahpaheamis , ja oahpahus dahje oahppu sátni geavahuvvo fas go lea sáhka alitdási oahpus .
I denne meldinga brukes begrepet utdanning som overordnet begrep for opplæring og utdanning .	Dán dieđáhusas geavahuvvo oahpahus-sátni bajitdási doaban nu ahte gokčá sihke oahpaheami , oahpu ja oahpahusa .
Når ordet opplæring er brukt alene , menes det grunnskole , videregående opplæring og voksenopplæring .	Sámi guovlu : Sámi guovlun gohčoduvvojit dat suohkanat mat gullet sámegiela hálddašanguvlui ( Sámelága § 3-1 ) .
Det er for tiden følgende ni kommuner : Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger , Tana , Kåfjord , Tysfjord , Lavangen og Snåsa .	Hálddašanguvlui gullet dál dát ovcci suohkana : Kárášjohka , Guovdageaidnu , Unjárga , Porsáŋgu , Deatnu , Gáivuotna , Divttasvuotna , Loabát ja Snåase . ”
Betegnelsen ‖den samiske skolen‖ er en del av fellesskolen og omfatter en skole eller gruppe hvor grunnopplæringen følger Læreplanverket for Kunnskapsløftet – samisk ( LK06-S:31 ) .	Sámi skuvla ” lea oassi oktasaš skuvllas ja sisttisdoallá skuvlla dahje joavkku mii čuovvu Máhttolokten - sámi ( LK06-S:31 ) oahppoplánabuktosa .
Den samiske skolen skal bygge på og ivareta mangfoldet i elevenes bakgrunn og forutsetninger og legge til rette for at elevene får en kvalitetsmessig god opplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv ( LK06-S:31 ) .	Sámi skuvla galgá hukset ja áimmahuššat ohppiid duogáža girjáivuođa ja dat galgá dahkkot oahppi eavttuid mielde . Sámi skuvla galgá maid láhčit dili nu ahte oahppit ožžot buorrevuođa dáfus dohkálaš oahpahusa man vuođđun lea sámegiella , sámi kultuvra ja eallindilli ( LK06-S:31 ) .
Mange samiske skoler er små skoler i nasjonal målestokk .	Ollu sámi skuvllat leat našunála mihtuid ektui oalle unnit .
Grendeskoler er fådelte skoler , der to eller flere årstrinn går sammen .	Giliskuvllain leat guokte dahje eanet jahkeceahki seamma luohkás .
Skolene er ofte selve livsnerven i mindre bygdesamfunn og har en viktig funksjon i bevaring og videreføring av samisk språk , kultur og tradisjonell kunnskap .	Skuvllat leat dávjá giliservodagaid náhpečoalli , ja dain lea dehálaš doaibma sámegiela , kultuvrra ja árbedieđuid áimmahuššamis ja viidásit fievrredeamis .
Den samiske eleven har rett til opplæring i og på samisk , eller som får opplæring etter læreplanverket for Kunnskapsløftet - samisk ( LK06-S ) .	Sámi oahppis lea riekti oažžut oahpahusa sámegillii dahje sámegielas , sámi oahppi lea maid oahppi geasa oahpahuvvo Máhttolokten - sámi ( LK06-S ) oahppoplánaid mielde .
Det må presiseres at Sametinget ved utarbeidelsen av konkrete utdanningspolitiske tiltak , må sette ekstra fokus på pite- og østsamiske språk .	Dat guoská buot sámegielaide mat geavahuvvojit Norggas ; namalassii nuortalaš , - davvi , - bihtán , - julev- ja lullisámegillii .
Når meldingen henviser til samisk språk , inkluderes alle språkvariantene hvis ikke noe særskilt er nevnt . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dábálaččat namuhuvvojit almmolaš dokumeanttain dušše dat golbma giela davvi , Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 272 av 377	272 siidu 379 siiddus
Den samiske eleven kan i sin videste betydning omfatte alle elever innenfor forvaltningsområdet for samisk språk , uavhengig av etnisk eller språklig bakgrunn .	Sámi oahppin sáhttá viiddis ipmárdusain gohčodit buot ohppiid sámegiela hálddašanguovllus , beroškeahttá čearddalaš gullevašvuođas ja gielladuogážis .
RAMMER OG GJELDENDE FORVALTNING INNENFOR OPPLÆRING 2.1 Verdigrunnlaget for den samiske skolen	RÁMMAT JA DÁLÁ HÁLDDAŠEAPMI OAHPAHUSSUORGGIS 2.1 Sámi skuvlla árvovuođđu
Den norske grunnskolen er bygget på prinsippet om faglig mangfold .	Norgga vuođđoskuvla lea huksejuvvon dan vuođđoipmárdussii ahte skuvla galgá leat fágalaččat máŋggabealat .
Opplæringslovens formålsparagraf bygger på dette brede verdigrunnlaget .	Oahpahuslága ulbmilparagráfa hukse maid dien viiddis árvovuđđui .
Skolen skal gi historisk og kulturell forståelse og forankring , innsikt i kulturelt mangfold , fremme demokrati og likestilling samt vitenskapelig tenkemåte .	Skuvllas galget nannet historjjálaš ja kultuvrralaš ipmárdusa ja čanastaga , oahppat máŋggakultuvrralašvuođa birra , ovddidit demokratiija ja dásseárvvu ja maiddái oahppat dieđalaš jurddašeami .
Elevene skal få utfolde skaperglede , engasjement og utforskertrang .	Oahppit galget beassat hutkáivuođa iluin ovddidit , oahppat atnit beroštumi ja dutkanhálu .
Elevene skal videre lære å tenke kritisk og handle etisk og miljøbevisst ( se opplæringslovens § 1-1 ) .	Oahppit galget maid oahppat kritihkalaččat jurddašit ja doaibmat etihkalaččat ja birra árvvusatnimiin ( geahča oahpahuslága § 1-1 ) .
Det er også et grunnprinsipp i den norske skolen at opplæringen skal være tilpasset den enkelte elevs evner og forutsetninger ( jf. oppll .	Lea maid vuođđoprinsihppa Norgga skuvllas ahte oahpaheapmi galgá heivehuvvot oahppi návccaide ja eavttuide ( gč. oahpl .
Norske skoler , også de samiske , skal bygge opp om verdier som likeverd og aksept for forskjellighet .	Norgga skuvllat , nu maiddái sámi skuvllat , galget leat vuođustuvvon árvvuide nugo dásseárvui ja galget oahppat dohkkehit ahte olbmot leat iešguđetláganat .
Disse prinsippene er utdypet i læreplanverket , særlig i den generelle delen .	Diet vuođđoipmárdus lea čilgejuvvon oahppoplánain , earenoamážit oppalaš oasis .
Kan man så skille mellom verdigrunnlaget for norske og samiske skoler ?	Sáhttá go dasto earuhit dáru ja sámi skuvllaid árvovuođu ?
Verdigrunnlaget for de samiske skolene er i utgangspunktet det samme som for de norske skolene .	Sámi skuvllaid árvovuođđu lea gal álgogeahčasteamis seammalágan go dáru skuvllaid .
Samiske verdier og samisk opplæringsfilosofi er generelt lite synlig i læreplanverket , men samiske verdier forutsettes reflektert i læreplaner og i prinsipper for opplæringen .	Sámi árvvut ja sámi oahpahanfilosofiija lea oppalaččat hui čihkosis oahppoplánain , muhto oahppoplánat ja oahpahanprinsihpat galggaše speadjalastit oahpahusa sámi árvvuid .
Spørsmålet er hvordan samepolitikken kan virke inn på eller om den kan virke inn på verdigrunnlaget for opplæringen av samiske barn , unge og voksne .	Gažaldahkan lea movt sámepolitihkka sáhttá váikkuhit sámi mánáid , nuoraid ja rávisolbmuid oahpaheami árvovuđđui , dahje sáhttá go oppalohkái dasa váikkuhit .
Sametinget har i dag en rolle i fastleggingen av læreplanverkene , enten ved at vi utarbeider læreplaner eller er med på å påvirke innholdet i læreplaner som fastsettes sentralt .	Sámedikki rolla otná dilis lea ahte diggi mearrida oahppoplánaid , mii sáhttit juogo ráhkadit oahppoplánaid dahje váikkuhit oahppoplánaid sisdollui maid guovddáš eiseválddit mearridit .
Sametinget som samenes folkevalgte organ har også en rolle når det gjelder diskusjoner om og videreutvikling av verdigrunnlaget for samiske skoler .	Sámedikkis nugo sápmelaččaid álbmotválljejuvvon ásahusas lea maid sadji digaštallamiin mat gusket sámi skuvllaid árvovuođu ovddideapmái .
Sametinget påvirker verdispørsmål på flere nivåer , gjennom faglig virksomhet slik som fastsettelse av læreplaner , gjennom utvelgelse av læremiddelprosjekter og gjennom politisk virksomhet .	Sámediggi báidná árvogažaldagaid fágalaš doaimmaid bokte , nugo ovdamearkkadihte oahppoplánaid mearrideamis , oahpponeavvoprošeavttaid válljemis ja politihkalaš doaimmain Sámi oahppi ja oahpaheaddji leat čađahan ollu ođastusaid .
Læreplanverket for Kunnskapsløftet – samisk har som hovedprinsipp , nedfelt i samisk læringsplakat , at den samiske skolen og lærebedriften skal legge til rette for at elevene / lærlingene får en kvalitetsmessig god opplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Máhttolokten - sámi oahppoplánaid váldoprinsihppa , nugo dat lea čállojuvvon sámi oahppoplakáhttii , lea ahte sámi skuvla ja oahppofidnodat galgá láhčit dili nu ahte oahppi / fidnooahppi oažžu kvalitehta dáfus buori oahpahusa , mii lea vuođđuduvvon sámegillii , sámi kultuvrii ja servodateallimii .
Sametingets målsetning er å ha en opplæringspolitikk som støtter opp om dette prinsippet .	Sámedikki ulbmil oahpahuspolitihkain lea doarjut dien vuođđojurdaga .
Et hovedprinsipp for den nasjonale opplæringspolitikken er at elever skal føle trygghet både i skolesituasjonen og i hele sin hverdag .	Našunála oahpahuspolitihka váldoprinsihppa lea ahte oahppit galget dovdat oadjebasvuođa sihke skuvllas ja iežaset beaivválaš eallimis minddar .
Dette gjelder også den samiske skolen .	Dat guoská maid sámi skuvlii .
Opplæringsloven gir klare føringer på dette i kapittel 9 a om elevenes skolemiljø .	Oahpahuslágas leat dasa čielga láidesteamit 9a. kapihttalis , mii lea ohppiid skuvlabirrasa birra .
Opplæringsloven gir også klare føringer på at eleven skal få rom og mulighet til selvutvikling på egne premisser . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	§ 9a-3 čuodjá ná : Skuvla galgá áŋgirit ja systemáhtalaččat bargat ovddidit buori psykologalaš birrasa , dakkára gos juohke oahppi Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 273 av 377	273 siidu 379 siiddus
Tett samspill mellom skolen og hjemmet er med på å skape trygge rammer for barn og unge .	Skuvlla ja ruovttu lagas ovttasbargu lea mielde ásaheamen oadjebas birrasa mánáide ja nuoraide .
Eleven trenger å føle tilhørighet i et fellesskap der ulikheter blir akseptert og respektert , og en trygg identitet er med på å gi trygghet .	Oahppi dárbbaša dovdat dakkár searvevuhtii gullevašvuođa gos dohkkehit ja áktejit máŋggabealátvuođa , ja oadjebas identitehta duddjo oadjebas dili .
Samiske elever skal kunne være stolt av sin opprinnelse .	Sámi oahppit galget rámiin diehtit makkár duogážii gullet .
Skolen skal fremme flerkulturell forståelse og ivareta og styrke elevenes identitet og på den måten bidra til at den enkelte får et positivt selvbilde og tilhørighet til egen kultur .	Skuvla galgá ovddidit máŋggakultuvrralaš ipmárdusa ja áimmahuššat ja nannet ohppiid identitehta ja nu váikkuhit dasa ahte oahppi oažžu buori iešdovddu ja buori dovddu iežas kultuvrii .
Det gjelder for eksempel i forhold til aksept av og respekt for sin bakgrunn .	Das lea sáhka ovdamearkkadihte das ahte dohkkehit ja áktet iežas duogáža .
Det kan synes som det er allment akseptert at det er greit å harselere med samisk kultur , og dette skaper utrygghet for elever med samisk bakgrunn .	Orro leamen nu ahte lea juo almmolaččat dohkkehuvvon ahte sámi kultuvrra galgá beassat atnit bilkun , ja dat dagaha dorvvohisvuođa ohppiide geain lea sámi duogáš .
Sametinget er samenes folkevalgte organ .	Sámediggi lea sápmelaččaid álbmotválljejuvvon ásahus .
Som folkevalgt organ for det samiske folk , skal Sametingets virksomhet innenfor opplæring ha sitt grunnlag i samiske verdier og i det overordnede samepolitiske prinsippet om samenes selvbestemmelse og samefolkets samarbeid over riksgrensene .	Sámi álbmoga álbmotválljejuvvon ásahussan galgá Sámediggi jođihit doaimmas oahpahussuorggis nu ahte dat lea vuođđuduvvon sámi árvvuide ja bajitdási sámepolitihkalaš prinsihpaide mat gusket sámi iešmearrideapmái ja sápmelaččaid riikkaidgaskasaš ovttasbargui .
Hva som mer konkret ligger i dette , må fastlegges innenfor ulike politikkområder og harmoniseres mellom politikkområdene .	Mii dieid fáhtehusaid duohta sisdoallu galgá leat , dan ferte mearridit iešguđetge politihkkasuorggis ja dat ferte harmoneret politihkkasurggiid gaskka .
Sametingets budsjettvedtak griper inn i alle Sametingets politikkområder .	Sámedikki bušeahttamearrádusat gusket buot Sámedikki politihkkasurggiide .
Samiske verdier beskrives på denne måten i budsjettet : ‖Sametingets arbeid for å styrke og utvikle samiske samfunn bygger på grunnleggende samiske verdier .	Bušeahtas čilgejuvvojit sámi árvvut ná : ” Sámedikki bargu nannet ja ovddidit sámi servodaga lea vuođustuvvon sámi árvvuide .
Med verdier mener vi i denne sammenheng holdninger og oppfatninger som ligger til grunn for våre prioriteringer og valg , og som kan oppfattes som felles for de samiske samfunnene .	Árvvuid fáhtehusain oaivvildit dán oktavuođas guottuid ja ipmárdusaid mat leat vuođđun min vuoruhemiide ja válljemiidda , ja mat ipmirduvvojit oktasažžan sámi servodagain .
I arbeidet med budsjettet er det aktuelt å trekke fram verdier som samisk språk og kultur , likeverd og respekt for egen og andres kultur , og samarbeid og solidaritet .	Bušeahttabarggus lea áigeguovdil čalmmustahttet árvvuid nugo sámegiela ja kultuvrra , ovttadássášasvuođa ja dan ahte ákte iežas ja earáid kultuvrra , ja maiddái ovttasbarggu ja solidaritehta .
Respekt , samarbeid og solidaritet er andre grunnleggende verdier i samisk samfunnsutvikling .	Eará vuođđoárvvut sámi servodaga ovdánahttimis leat ákten , ovttasbargu ja solidaritehta .
Samtidig er respekt og samarbeid en måte å møte utfordringer som er avgjørende for å fremme samisk språk og kultur i alle sammenhenger .	Ákten ja ovttasbargu leat maid mearrideaddjin dasa go galgá lihkostuvvat sámegiela ja kultuvrra ovddidemiin buot oktavuođain .
Respekt , samarbeid og solidaritet er både verdier og verktøy for å fremme disse verdiene.‖ Opplæring i en samisk kontekst vil , uavhengig av hvor eleven eller lærlingen befinner seg eller hvilket fag det undervises i , alltid bringe fram spørsmål om hvilke verdier opplæringen bygger på , og hvilke grunnleggende verdier barn og unge skal tilegne seg gjennom opplæringen .	Ákten , ovttasbargu ja solidaritehta leat sihke árvvut ja veahkkeneavvut maiguin ovddida daid árvvuid . ” Oahpaheapmi mii dáhpáhuvvá sámi birrasis , beroškeahttá das gos oahppi dahje fidnooahppi lea dahje makkár fágain oahpahuvvo , boktá álo gažaldaga ahte makkár árvvut leat vuođđun oahpahusas , ja makkár vuođđoárvvuid mánát ja nuorat galget oahppat skuvllas .
Slike grunnleggende samiske verdier er knyttet til morsmål , mangfold , respekt , trygghet , tradisjonell kunnskap , fellesskap , flerkulturell kompetanse og forutsigbarhet .	Diekkár sámi vuođđoárvvut leat čadnon eatnigillii , máŋggabealátvuhtii , áktemii , oadjebasvuhtii , árbedieđuide , searvevuhtii , máŋggakultuvrralaš gelbbolašvuhtii ja dasa ahte diehtá mii boahtá dáhpáhuvvat .
Denne opplistingen av verdier , som kan sies å være sentrale innenfor samisk opplæring og utdanning , er ikke uttømmende .	Dán árvolisttu , maid sáhttá gohčodit guovddáš áššin sámi oahpaheamis ja oahpahusas , sáhtášii vel guhkibun čállit .
Det kan føyes til også andre verdier som er viktige i en slik kontekst .	Dasa sáhtášii lasihit vel eará árvvuid mat diekkár oktavuođas leat dehálaččat .
2.2 Det internasjonale rammeverket 2.2.1 Retten til utdanning som grunnleggende menneskerettighet	2.2 Internašunála rámmat 2.2.1 Riekti oažžut oahpu – vuđolaš olmmošvuoigatvuohta
Retten til utdanning er en fundamental menneskerettighet .	Riekti oažžut oahpu lea vuđolaš olmmošvuoigatvuohta .
Det fremgår av blant annet § 26 i Verdenserklæringen om menneskerettigheter at enhver har rett til undervisning .	Dat boahtá ovdan earet eará Olmmošvuoigatvuođaid máilmmijulggaštusa § 26:s , gos daddjo ahte juohkehaččas lea riekti oažžut oahpu .
Denne rettigheten er altså ikke begrenset av forutsetninger som f.eks. kjønn , evner , religion eller etnisitet .	Dakkár eavttut go sohkabeali , návccat , osku dahje čearddalaš gullevašvuohta eai sáhte dien rievtti ráddjet .
Det står også at elementær undervisning skal være gratis og obligatorisk .	Daddjo maid ahte vuođđooahpaheapmi galgá leat nuvttá ja geatnegahttojuvvon oahppu .
Dette er gjort blant annet i FNs Barnekonvensjon slik det fremgår nedenfor .	Dat lea earet eará dahkkon ON mánáidkonvenšuvnnas , nugo dás vuolábealde oaidná .
FNs Generalforsamling har vedtatt at årene 2003-2012 skal være FNs Alfabetiseringstiår .	ON Váldočoahkkin lea mearridan jagiid 2003-2012 ON Alfabetiserenlogijahkin .
Målet med tiåret er at flere skal lære seg å lese og skrive .	Dien logijagi ulbmil lea oažžut eanebuid oahppat lohkat ja čállit .
Alfabetiseringstiåret er en del av et større internasjonalt arbeid innen utdanning og utvikling , hvor en av hovedsatsingene er prosjektet Education for All ( Utdanning for alle ) .	Alfabetiserenlogijagi leat oassi stuorát internašunála barggus oahpahus-ja ovddidansuorggis , gos okta váldonannendoaimmain lea prošeakta Education for All ( Buohkaide oahppu ) .
Også Sametinget har rettet fokus på utdanningspolitikk og alfabetiseringsprosjekter som en del av vår innsats for å oppnå målene FN har satt seg .	Maiddái Sámediggi lea čalmmustahttán oahpahuspolitihka ja alfabetiserenprošeavttaid oassin daid doaimmaide maid mii bargat joksan dihtii meriid maid ON lea bidjan .
2.2.2 FNs Barnekonvensjon	2.2.2 ON Mánáidkonvenšuvdna
FNs menneskerettighetskonvensjoner beskytter alle individer uansett alder , opprinnelse eller andre egenskaper , og dermed også barn og unge .	ON olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnnat suodjalit buot olbmuid , beroškeahttá agis , duogážis dahje eará iešvuođain , ja nu dat suodjalit ge mánáid ja nuoraid maid .
Norge har ratifisert FNs konvensjon om barnets rettigheter ( barnekonvensjonen ) i 1991 .	Norga lea ratifiseren ON konvenšuvnna mii guoská mánáid vuoigatvuođaide ( mánáidkonvenšuvnna ) 1991:s .
Barnekonvensjonen legger til grunn at barn på grunn av sin fysiske og mentale umodenhet har behov for spesielle vernetiltak og særskilt omsorg .	Mánáidkonvenšuvdna atná dan vuođđun ahte danin go mánát eai vel leat láddan fysalaččat ja vuoiŋŋalaččat , de sii dárbbašit earenoamáš suodjalusdoaimmaid ja bearráigeahču .
Også FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter ( SP ) inneholder en egen bestemmelse om barn i artikkel 24 .	Maiddái ON konvenšuvdna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ( SP ) sisttisdoallá 24. artihkkalis sierra mánáide guoski mearrádusaid .
Barnekonvensjonen ble inkorporert gjennom menneskerettsloven i 2003 og har dermed forrang fremfor norsk lov og forutsettes å være uttrykk for gjeldende norsk rett .	Mánáidkonvenšuvdna váldojuvvui láhkaásahusaide mielde olmmošvuoigatvuođalágain 2003:s ja nu dat lea ge biddjojuvvon ovddabeallái Norgga lágaid , ja vurdojuvvo ahte dat galgá vuhttot dain lágain mat Norggas leat dál .
Konvensjonen bygger på tre pilarer , nemlig beskyttelse , ytelse og deltakelse .	Konvenšuvdna lea huksejuvvon golmma caggai , namalassii suodjalus , doarjja ja searvan .
Konvensjonens fire grunnprinsipper er ikke-diskriminering ( art. 2 ) , barnets beste ( art. 3 ) , barnets rett til liv og utvikling ( art. 6 ) og barnets rett til å delta og bli hørt ( art. 12 ) .	Konvenšuvnna njeallje vuođđoprinsihpa leat ii-vealaheapmi ( art. 2 ) , mii mánnái lea buoremus ( art. 3 ) , máná riekti eallit ja beassat ovdánit ( art. 6 ) ja máná riekti beassat searvat ja vuhtiiváldojuvvot ( art. 12 ) .
Denne prioriteringen følger av barnekomiteens retningslinjer for statsrapporter .	Diet vuoruheapmi čuovvu mánáidlávdegotti stáhtaraporttaid njuolggadusaid .
Rettighetene i barnekonvensjonen gjenspeiler i hovedsak rettigheter som finnes i FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter og FNs konvensjon om økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter ( ØSK ) .	Mánáidkonvenšuvnna vuoigatvuođat speadjalastet eanas daid vuoigatvuođaid mat leat ON siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid konvenšuvnnas ( SP ) ja ON konvenšuvnnas mii válddahallá ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid ( ESK ) .
Utdannelse reguleres av artiklene 28 og 29 .	Oahpahusa regulerejit artihkkalat 28 ja 29 .
Andre relevante konvensjonsbestemmelser er ØSK artikkel 13 , SP artikkel 18 nr. 4 og Den europeiske menneskerettskonvensjon ( EMK . )	Eará guoskivaš konvenšuvdnamearrádusat leat ESK artihkal 13 , SP artihkal 18 nr. 4 ja Eurohpálaš olmmošvuoigatvuođakonvenšuvnna ( EOK . )
første tilleggsprotokoll artikkel 2 .	vuosttaš lassiprotokolla artihkal 2 .
Barnekonvensjonens artikkel 29 tar for seg innholdet i utdannelsen , mens artikkel 28 mer er rettet mot retten til utdannelse .	Mánáidkonvenšuvnna artihkal 29 válddahallá oahpahusa sisdoalu , ja artihkal 28 gieđahallá vuoigatvuođa oažžut oahpu .
Det fremgår av artikkel 28 nr. 1 at retten til utdannelse skal realiseres gradvis .	28. artihkal nr 1 dadjá ahte riekti oažžut oahpu galgá dađistaga duohtandahkkojuvvot .
Likhetskravet er absolutt etter bestemmelsens første punktum 1. Første ledd i artikkelen går eksplisitt på retten til utdanning .	Mearrádusa vuosttaš čuoggá mielde lea dásseárvogáibádus áibbas vealttakeahttá . 1 Artihkkala vuosttaš lađas namuha eandalii rievtti oažžut oahpahusa .
Grunnutdannelsen skal i henhold til litra ( bokstav ) a være pliktig og gratis .	Bustáva ) ( litra a vuođul galgá vuođđooahpahus leat geatnegahttojuvvon ja nuvttá .
Videregående opplæring , som et trinn to , skal være tilgjengelig og oppnåelig for alle barn .	Nubbi ceahkki , joatkkaoahpahus , galgá leat gávdnamis ja dasa galget buot mánát sáhttit beassat .
Det skal være et siktemål at også denne er gratis for barna .	Olahusmearrin galgá leat ahte maiddái dat oahpahus lea nuvttá mánáide .
Høyere utdannelse etter litra c skal være tilgjengelig for alle , men nå avhengig av den enkeltes evner .	Alitdási oahpahus , galgá bustáva ( litra ) c mielde leat nu ahte buohkat dasa sáhttet beassat , muhto dan olaheapmi lea guđege návccaid duohken .
Personer som tar høyere utdannelse , vil gjerne være mer enn 18 år og dermed ikke lenger barn i konvensjonens forstand .	Olbmot geat álget allaohppui , leat dábálaččat badjel 18 jagi , ja de eai leat ge šat mánáidkonvenšuvnna ipmárdusa mielde mánát .
Bestemmelsen er relevant både fordi den forutgående utdannelsen skal være kvalifiserende for høyere utdannelse , og fordi bestemmelsen gir direktiver til staten så å si uavhengig av eventuelle rettighetshavere .	Mearrádus lea dása guoskivaš , sihke danne go ovdalaš oahpahus galgá gealbudit alit ohppui , ja maiddái danne go mearrádus bidjá direktiivvaid stáhtii goasii dadjat juo áibbas beroškeahttá vejolaš vuoigatvuođaoamasteddjiin .
Se i denne sammenheng også art. 23 og UNESCO-konvensjonen mot diskriminering i undervisning av 1960. har utarbeidet en generell kommentar om innholdet i undervisningen , som på noen områder også tar inn art. 28 .	Geahča dán oktavuođas maid art. 23 ja 1960 UNESCO-konvenšuvnna mii gieldá vealaheami oahpahusas . Mánáidlávdegoddi lea ráhkadan oppalaš mearkkašemiid oahpahusa sisdollui , mat muhtun surggiin maid siskkistit art. 28 .
Se General Comment No. .	Geahča General Comment No .
1 The Aims of Education ( CRC .	1 The Aims of Education ( CRC .
/ GC/2001/1 ) .	/ GC/2001/1 ) .
FNs komité for økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter har utarbeidet to relevante generelle kommentarer om henholdsvis utdannelse og funksjonshemmede , se CESCR General Comment No. .	ON ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid komitea lea ráhkadan guokte guoskivaš mearkkašeami ; oahpu birra ja nubbi lea doaimmashehttejuvvon olbmuid birra , geahča CESCR General Comment No .
13 1999 ( E ) / C.12/1999 10 / og CESCR General Comment No. .	13 1999 ( E ) / C.12/1999 10 / ja CESCR General Comment No .
5 1994 ( E/1995/22 ) .	5 1994 ( E/1995/22 ) .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 275 av 377	275 siidu 379 siiddus
Under denne bestemmelsen finnes det flere individklagesaker for FNs menneskerettighetskomité samt en generell kommentar .	Dien mearrádusas gávdnojit máŋga individaášši mat leat váidojuvvon ON olmmošvuoigatvuođalávdegoddái ja maiddái oppalaš mearkkašeapmi .
3 Bestemmelsen er negativt formulert ( ‖shall not be denied‖ ) , men må , i likhet med SP artikkel 27 , tolkes slik at den gir positive rettigheter , og forplikter statene til å iverksette særlige tiltak 4. Praksis fra menneskerettighetskomiteen har også gjort det klart at næringsutøvelse er beskyttet av artikkel 27 .	3 Mearrádusa sátnádeapmi lea gieldinláhkái ( ” shall not be denied ” ) , muhto dan galgá , seammaládje go SP 27. artihkkala nai , ipmirdit nu ahte dat mieđiha positiiva vuoigatvuođaid , ja geatnegahttá stáhtaid álggahit earenoamáš doaimmaid . 4 Olmmošvuoigatvuođalávdegotti bargodábit leat maid buktán čielgasii ahte 27. artihkal suodjala maiddái ealáhusdoaimmaid .
Menneskerettighetskomiteen påpeker videre at kultur manifesterer seg på ulike måter , herunder også som spesielle leveveier knyttet til bruk av land .	Olmmošvuoigatvuođalávdegoddi čujuha dasa lassin maid ahte kultuvra oainnusinboahtá iešguđetládje ; dan oaidná maid earenoamáš eallinvugiin mat leat čadnon eanageavaheapmái .
Siden Grunnlovens§110a er presumert å ha det samme innhold som SP artikkel 27 , bidrar også praksis rundt denne bestemmelsen til å kaste lys over det nærmere innhold i artikkel 30 .	Go lea celkojuvvon ahte Vuođđolága § 110a galgá sisttisdoallat seamma go SP 27. artihkal , de sáhttá dán mearrádussii guoskivaš praksis čuvget 30. artihkkala sisdoalu čielgaseappot .
Barnekonvensjonens artikkel 30 er ( i likhet med SP art. 27 ) formulert slik at den gir individuelle rettigheter .	Mánáidkonvenšuvnna artihkal 30 lea ( seammaládje go SP art. 27 ) sátnáduvvon nu ahte das lea sáhka juohkehažžii sierra ( individuála ) vuoigatvuođain .
Ingen av disse to bestemmelsene inneholder noen definisjon av begrepet minoritet eller urfolk .	Ii goappás ge diein mearrádusain leat unnitloguálbmot dahje eamiálbmot doaba dárkileappot čilgejuvvon .
I Norge er det imidlertid sikker rett at samene er anerkjent av statlige myndigheter som Norges urfolk , dette fremgår blant annet av Stortingsmeldingen om samepolitikken .	Norggas lea almmatge sihkkaris ášši dat ahte stáhta eiseválddit leat dohkkehan sápmelaččaid Norgga eamiálbmogin . Dan oaidná earet eará Stuoradiggedieđáhusas sámepolitihka birra .
FNs barnekomité har i behandlingen av Norges siste periodiske rapport om oppfølgningen av barnekonvensjonen kommet med følgende anbefaling5 : ‖61 .	ON mánáidlávdegoddi lea buktán čuovvovaš ávžžuhusa , dalle go meannudii Norgga maŋemus áigodatraportta mánáidkonvenšuvnna čuovvoleami birra : 5 ” 61 .
Komiteen anbefaler parten å gjøre sitt ytterste for å sikre at barn med etnisk minoritetsbakgrunn og barn fra urbefolkningsgrupper har samme tilgang til alle rettigheter som andre barn , herunder tilgang til velferd , helsetjenester og skoler , og at de blir beskyttet mot fordommer , vold og stigmatisering.‖ 2.2.3 FNs Urfolkserklæring av 2007	Lávdegoddi ávžžuha guoskivaš stáhta bargat nu bures go nagoda sihkkarastin dihtii čearddalaš unnitloguide gullevaš mánáide ja eamiálbmotjoavkkuid mánáide seamma vejolašvuođa joksat buot vuoigatvuođaid mat eará mánáin leat , dasa gullá dat ahte galget oažžut seamma buresbirgejumi , dearvvašvuođabálvalusaid ja skuvlla , ja sin galgá suodjalit ovdagáttuid , veahkaválddi ja stigmatiserema vuostá . ”
se General Comment No. .	Geahča General Comment No .
23 ( CCPR ) / C/21/Rev.1/Add .	23 ( CCPR ) / C/21/Rev.1/Add .
5 Jf. FNs menneskerettighetskomités General Comment No. .	5 Gč. ON olmmošvuoigatvuođalávdegotti General Comment .
23 5 Komiteen for barnets rettigheter femtitredje sesjon 11. - 29. januar 2010 avsluttende merknader til Norges periodiske rapport 4	23 Mánáivuoigatvuođalávdegotti viđalogigoalmmát sešuvnna ođđajagimánu 11. - 29. beivvii 2010 loahpalaš mearkkašeamit Norgga áigodatraportii .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira Side 276 av 377	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna 276 siidu 379 siiddus
Individer tilhørende urfolk , særlig barn , har rett til alle nivåer av og former for statlig utdanning , uten diskriminering .	ON julggaštus ii leat dakkár konvenšuvdna mii rievttalaččat čatná masage , muhto dat geatnegahttá daid stáhtaid politihkalaččat mat dan leat ovddidan ja dohkkehan .
Første ledd i artikkel 14 fastslår at urfolk har rett til å etablere og kontrollere egne utdanningssystemer så vel som rett til a opprette og kontrollere egne utdanningsinstitusjoner .	Eamiálbmotjulggaštusa 14. artihkal čuodjá ná : Artihkal 14 Eamiálbmogiin lea vuoigatvuohta doalahit ja bearráigeahččat iežaset oahpahusvuogádagaid ja institušuvnnaid gos fállojuvvo oahppu sin iežaset gillii , dan láhkái mii heive sin kultuvrra oahppan-ja oahpahanvugiide .
Bestemmelsen må også leses i lys av retten til selvbestemmelse i urfolkserklæringens artikkel 36 . Det kan vanskelig sies at man i dag har samisk selvstyre innenfor utdannings- og skolesektoren .	14. artihkkala vuosttaš lađas nanne ahte eamiálbmogiin leat riekti ásahit ja bearráigeahččat iežaset oahppovuogádagaid , ja sis lea maid riekti ásahit ja bearráigeahččat iežaset oahppoinstitušuvnnaid .
Hovedproblemet i forhold til samisk selvbestemmelse innenfor utdannings- og skolesektoren er at statlige myndigheter i dag i altfor stor grad etablerer rammevilkårene for samisk utdanning .	Dán mearrádusa ferte maid ipmirdit eamiálbmotjulggaštusa 3. artihkkala čuovggas 6. Ii oro sáhttimin dadjat ahte dál lea mis sámi iešstivrejupmi oahpahus-ja skuvlasuorggis .
Blant annet er det slik at det alltid er nasjonale læreplaner som danner utdanningsnormen , med den konsekvens at det samiske alltid må tilpasse seg slike nasjonale planer .	Seammaládje go dutkansuorggis ge , de orro álbmot oalle viidát leamen ovttaoaivilis dan áššis ahte sámi institušuvnnat galget oažžut stuorát válddi ja eanet dadjamuša sámi oahpahus-ja skuvlasuorggi ovddideamis .
I tillegg til artikkel 14 har også artiklene 13 og 15 innhold av relevans for opplæringssektoren .	Váldováttisvuohta oahpahus-ja skuvlasuorggi iešmearrideami áššis lea dat go stáhtaeiseválddit ieža mearridit bearehaga rámmaeavttuid sámi oahpahussii .
Artikkel 13 anerkjenner samens rett til å bruke og utvikle sine språklige og kulturelle tradisjoner og overleveringer og pålegger samtidig statlige myndigheter å verne denne retten .	Earet eará lea álo nu ahte leat našuvnnalaš oahppoplánat mat adnojuvvojit vuođđun oahpahusa hábmemis , ja boađus das lea ahte sámi plánat álo fertejit heivehuvvot našuvnnalaš plánaide .
Artikkel 15 oppstiller et krav om at all utdanning skal respektere og gi klart utrykk verdigheten og mangfoldet i samisk kultur , historie og tradisjoner .	Eamiálbmotjulggaštusa 14. artihkkala nuppe lađas nanne rievtti oažžut oahpu stáhta oahppoásahusain buot dásiin , ja vaikko makkár oahpu , ja dat galgá dahkkot almmá makkárge vealaheami haga .
2.2.4 FNs Spesialrapportør James Anayas rapport om samene Rapporten fra Spesialrapportør James Anaya når det gjelder menneskerettigheter og grunnleggende friheter for urfolk danner også en del av kunnskapsgrunnlaget for arbeidet med en helhetlig samisk utdanningspolitikk .	Vaikko dien mearrádusa sánit dadjet ge ahte sápmelaččain galgá seamma vuoigatvuohta oažžut oahpu go eanetloguálbmoga olbmuin , de sáhttá dan geahččat mearrádusa vuottaš lađđasa čuovggas , ja jearrat ii go oahpahus vealaheami birra gáibit maid dan ahte diekkár oahpahus galgá leat sámegillii .
Spesialrapportørens rapport om samene i Norge , Sverige og Finland peker på mange utdanningspolitiske problemstillinger som Sametingene i felleskap må følge opp . Særlig gjelder 6	Goalmmát lađas geatnegahttá eiseválddiid ovttas sápmelaččaiguin , sin ovddasteaddji orgánaid bokte , ásahit doaimmaid maid bokte sápmelaččat ožžot oahppat iežaset kultuvrra ja oahpu sámegielas ja 6
Sametinget legger i denne sammenheng til grunn at artikkel 3 er innholdsmessig lik retten til selvbestemmelse slik den er formulert i de likelydende artikler 1 i konvensjonene om sivile og politiske rettigheter ( SP ) og økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter ( ØSK ) , samt forslaget til nordisk samekonvensjon art 3 Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggi atná dás vuođđun dan ahte artihkal 3 lea sisdoalu dáfus seamma go riekti iešmearrideapmái , nugo dan sátnádeapmi lea seammasullasaš artihkal 1:s siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid konvenšuvnnas ( SP ) ja konvenšuvnnas mii válddahallá ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid ( ESK ) , ja maiddái davviriikkalaš sámekonvenšuvdnaevttohusa 3 . artihkkalis Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 277 av 377	277 siidu 379 siiddus
dette den alvorlige situasjonen for de samiske språkene i Norden , spørsmål som vil bli grundigere vurdert i en egen språkmelding .	Dat guoská ábaida Davviriikkaid sámegielaid duođaš dillái , dat leat gažaldagat mat galget vuđoleappot suokkardallojuvvot sierra gielladieđáhusas .
Rapporten er blitt lagt frem for FNs Menneskerettighetsråd , som vil følge opp anbefalingene fra spesialrapportøren videre til FNs Generalforsamling .	Raporta lea ovdanbiddjojuvvon ON Olmmošvuoigatvuođaráđđái , mii galgá čuovvolit earenoamášdieđiheaddji rávvagiid viidáseappot ON Váldočoahkkimii .
Sametingene vil følge opp dette arbeidet nasjonalt og gjennom Samisk Parlamentarisk Råd .	Sámediggi áigu dien barggu čuovvut našunála dásis ja maiddái Sámi parlamentáralaš ráđis .
En helhetlig utdanningspolitikk innenfor opplæring innebærer også et grenseoverskridende samarbeid .	Ollislaš oahpahuspolitihkka mearkkaša maid ahte ferte leat rájiidrasttildeaddji ovttasbargu .
Samene er et folk som bor i fire land .	Sámi álbmot ássá njealji riikkas .
Samiske barn og unge er grenseløse i den forstand at de har felles kultur , sterke slektsbånd og fellesskapsfølelse med samiske unge .	Sámi mánát ja nuorat leat rájekeahtes olbmot dan dáfus ahte sis lea oktasaš kultuvra , nanu fuolkevuođačanastagat ja oktavuođadovdu eará sámi nuoraiguin .
Dette gjelder særlig i grenseområdene .	Nu lea earenoamážit rádjeguovlluin .
En helhetlig utdanningspolitikk må ta høyde for å styrke dette fellesskapet .	Ollislaš oahpahuspolitihkka galgá nannet dien oktiigullevašvuođa .
Det er viktig at samiske barn og unge kan få mulighet til å styrke sitt språk og identitet , uavhengig av hvilket land de bor i .	Lea dehálaš sámi mánáide ja nuoraide beassat nannet iežaset giela ja identitehta , beroškeahttá das guđe riikkas sii ásset .
Utdanningspolitikken må på et overordnet plan inneholde tanker om et allsamisk utdanningssamarbeid på tvers av landegrensene .	Oahpahuspolitihka bajemusdási jurddašeamis ferte smiehttat movt olles sámi riikkaidgaskasaš oahpahusovttasbarggu sáhttá doaimmahit .
En satsning på samarbeid med de samiske kompetansemiljøene og de samiske samfunnene i Norden , krever at vi har både kortsiktige og langsiktige perspektiver og at det legges opp til bred debatt i det samiske samfunnet om hvilke grunnprinsipper en helhetlig utdanningspolitikk skal tuftes på .	Go galgá nannet ovttasbarggu gaskal sámi gelbbolašvuođabirrasiid ja Davviriikkaid sámi servodagaid , de dat gáibida sihke oanehit áiggi ja guhkitáiggi vuollái smiehttamušaid . Ja sámi servodagas ferte maid viidát ságastallojuvvot dan birra makkár vuođđoprinsihpaide ollislaš oahpahuspolitihka galgá hukset .
Dialog internt i det samiske samfunnet er like grunnleggende som dialog med statlige myndigheter .	Sámi servodaga siskkáldas gulahallan ja ságastallan lea seammá dehálaš go dat ahte gulahallat stáhtalaš eiseválddiiguin .
Samhørighet mellom samiske barn og unge basert på felles kultur og historie kan på mange områder styrkes slik at vi får en sterkere allsamisk kulturell og språklig samhørighet og identitet mellom de ulike samiske språkområdene .	Sámi mánáid ja nuoraid oktiigullevašvuođa , man vuođđun lea oktasaš kultuvra ja historjá , sáhttá máŋgga suorggis nannet nu ahte olahit vel nannosit ollessámi kultuvrralaš ja gielalaš oktiigullevašvuođa ja oktasaš identitehtadovddu sámi giellaguovlluin .
Når det gjelder nordisk samarbeid om samiske opplæringssaker , blir dette fulgt opp av Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) , som ble opprettet i år 2000 .	Lea Sámi Parlamentáralaš Ráđđi ( SPR ) , mii goziha davviriikkalaš ovttasbarggu sámi oahpahusáššiin . SPR ásahuvvui jagis 2000 .
Et av deres innsatsområder er å påvirke til at det blir utarbeidet en felles nordisk samisk språk- og opplæringspolitikk .	Okta dien ráđi nannensurggiin lea bargat dan guvlui ahte hábmet oktasaš giella- ja oahpahuspolitihka .
Saken ble fremmet for ministrene ansvarlig for samiske spørsmål i Finland , Norge og Sverige .	Ášši ovddiduvvui Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámi áššiid ovddasvástideaddji ministariidda .
På møte mellom ministrene og sametingspresidentene i de respektive land , ble det i 2003 fattet et vedtak om felles nordiske samiske læreplaner og læremidler .	Dieid riikkaid ministtarčoahkkimis 2003:s , gos maiddái sámediggepresideanttat ledje mielde , mearriduvvui ahte galget bargagoahtit oktasaš sámi oahppoplánaiguin ja oahpponeavvuiguin .
Det ble besluttet å starte med de samiske fagene duodji ( håndverk ) / håndarbeid og samisk språk .	Mearriduvvui álgit álggos sámi fágaiguin duodji ja sámegiella . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Som en oppfølging av dette vedtaket , satte Samisk parlamentarisk råd i gang et arbeid for å utrede opplæringssituasjonen for samiske barn i Norden .	Dan mearrádusa čuovvoleapmin , álggahii Sámi Parlamentáralaš Ráđđi čielggadanbarggu mas galge geahčadit sámi mánáid oahppandili Davviriikkain .
Utredningen ble utført av det finske Sametinget , ved Ulla Aikio-Puoskari .	Čielggadeami čađahii Ulla Aikio-Puoskari Suoma Sámedikkis .
Det endelige resultatet av undersøkelsen ble lagt fram i en rapport for Samisk parlamentarisk råd i februar 2005 .	Iskkadeami loahpalaš boađus ovddiduvvui raportan Sámi Parlamentáralaš Ráđđái guovvamánus 2005 .
Rapporten peker blant annet på at foruten store ulikheter i læreplaner , så er ulikheter i språk det største hinderet når det gjelder å utnytte hverandres læremidler .	Raporta čujuha ahte riikkaid oahppoplánain leat stuora erohusa , ja dasa lassin leat erohusat mat gusket gillii stuorámus cakkit mat dagahit ahte ii sáhte nuppi riikkaid oahpponeavvuid geavahit .
Det er derfor behov for samarbeid om felles terminologi i alle fag .	Danin lea ge dárbu čohkket návccaid ja bargagoahtit ráhkadit oktasaš terminologiija fágaide .
Rapporten peker også på at de tre landene har svært forskjellige ordninger både når det gjelder finansiering av undervisning i og på samisk og når det gjelder tilskudd til utvikling av samiske læremidler .	Raporta čujuha maid ahte dien golmma riikkas leat hui iešguđetlágan ruhtadanortnegat mat gusket dasa movt ruhtadit oahpahusa sámegielas ja sámegillii , ja maiddái iešguđetlágan doarjjaortnegat sámegiel oahpponeavvuid ovddidanbargui .
Oppfordringen gjaldt også å utrede hvilke økonomiske konsekvenser det medfører at samer får opplæring på tvers av landegrensene og å utarbeide forslag til hvordan opplæringen kan gjennomføres i praksis .	Sii ávžžuhuvvo maid čielggadit makkár ekonomalaš váikkuhusat leat das go sápmelaččat ožžot iešguđetge bealde riikkarájiid oahpahusa , ja hábmet evttohusa movt praktihkalaččat diekkár oahpahusa sáhttá čađahit .
SPR fastslo videre at denne oppfølgingen bør skje i tråd med de føringer som ligger i forslag til Nordisk samekonvensjon .	SPR nannii viidáseappot ahte diet čuovvoleapmi berre dáhpáhuvvat daid láidestemiid mielde mat leat evttohuvvon Davviriikkalaš sámekonvenšuvnnas .
I sin virksomhetsplan 1.11.2008 – 31.12. 2010 hadde Samisk parlamentarisk råd nedfelt fem tiltak rettet mot opplæring .	Sámi Parlamentáralaš Ráđđi lei čállán iežas doaibmaplánii 1.11.2008 – 31.12.2010 vihtta doaimma mat gullet oahpahussii .
Samisk parlamentarisk råd har nedsatt en administrativ arbeidsgruppe , med medlemmer fra alle tre sametingene , som har som mandat å legge fram forslag til hvordan tiltakene i virksomhetsplanen skal følges opp .	SPR lea nammadan hálddahusdási bargojoavkku , mas buot golbma sámedikki leat mielde , ja man mandáhtta lea evttohit movt doaibmaplána jurddašuvvon doaimmaid galggašii čuovvolit .
Arbeidsgruppen skulle legge fram sitt forslag innen utgangen av 2010 , men de er enda ikke ferdig med sitt arbeid .	Bargojoavku galggai gárvvistit evttohusastis loahpageahčen 2010 , muhto eai leat vel geargan dainna bargguin .
2.3.2 Utkastet til Nordisk samekonvensjon	2.3.2 Davviriikkalaš Sámekonvenšuvdnaevttohus
En nordisk ekspertgruppe med representanter oppnevnt av statene og sametingene i Norge , Sverige og Finland overleverte i 2005 sitt enstemmige forslag til en nordisk samekonvensjon .	Davviriikkalaš ekspeartajoavku mas leat áirasat maid Norgga , Ruoŧa ja Suoma stáhtat ja sámedikkit leat nammadan , gárvvistii 2005:s ovttajienalaččat davviriikkalaš sámekonvenšuvdnaevttohusa .
Forslaget er utarbeidet på bakgrunn av de folkerettslige forpliktelser som påhviler de tre statene overfor samene som urfolk .	Evttohus lea ráhkaduvvon daid álbmotrievttalaš geatnegasvuođaid vuođul mat dan golmma stáhtas leat sápmelačaid ektui , nugo eamiálbmot .
Forslaget til nordisk samekonvensjon anerkjenner samenes rett til selvbestemmelse og har som målsetning at samhandlingen mellom samene som ett folk skal lettes på tvers av landegrensene .	Evttohuvvon davviriikkalaš sámekonvenšuvdna dohkkeha ahte sápmelaččain lea iešmearridanriekti , ja ulbmil lea ahte sápmelaččaid ovttasbargu , nugo okta álbmot , galgá geahpeduvvot davviriikkalaččat .
Konvensjonsforslaget har vært på høring i de tre landene i 2006 .	Konvenšuvdnaevttohus lea leamaš dien golmma riikkas gulaskuddamiin 2006:s .
I 2007 avga en arbeidsgruppe med representanter fra Arbeidsog inkluderingsdepartementet , Justisdepartementet , Utenriksdepartementet og Sametinget en rapport som gjennomgikk konvensjonsforslagets bestemmelser opp mot nasjonal rett og folkeretten .	2007:s gárvvistii bargojoavku raportta mas suokkardit evttohuvvon konvenšuvnna mearrádusaid našunála lágaid ja álbmotrievtti ektui . Dan bargojoavkkus ledje mielde Bargo-ja searvadahttindepartemeantta , Justisdepartemeantta , Olgoritdepartemeantta ja Sámedikki ovddasteaddjit .
Etter flere års nordiske drøftinger mellom statene og sametingene i Norge , Sverige og Finland om hvordan konvensjonsforhandlingene kunne gjennomføres i praksis , startet omsider disse forhandlingene opp i 2011 .	Bargojoavku mii lea árvvoštallan evttohusaid našunála lágaid ja álbmotrievtti ektui , lea gávnnahan ahte ii guhtege evttohus mana daid álbmotrievttalaš geatnegasvuođaid dobbeliidda maidda Norga juo lea čadnojuvvon .
I forslaget til nordisk samekonvensjon er artiklene 26 , 28 og 30 av særlig relevans for opplæringssektoren .	Mii guoská sápmelaččaid birra diehtojuohkimii , de manná evttohus veaháš olggobeallái našunála rievtti .
Side 279 av 377	279 siidu 379 siiddus
Utkastet til artikkel 26 er gitt følgende utforming : Samisk utdanning Samene i de samiske områdene skal ha mulighet til undervisning i og på det samiske språket .	26. artihkkalii lea evttohuvvon čuovvovaš sátnádeapmi : Sámi oahpahus Sápmelaččain geat ásset sámi guovlluin galgá leat vejolašvuohta oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii .
Undervisningen og studiefinansieringen skal være tilpasset deres bakgrunn .	Oahpahus ja studerenruhtadeapmi galgá heivehuvvot sin duogážii .
Slik undervisning skal gjøre det mulig å delta i videre utdanning på alle nivå og samtidig møte de behov samer har for fortsatt å kunne arbeide innenfor de tradisjonelle samiske næringene .	Diekkár oahppu galgá dahkat vejolažžan searvat joatkkaoahpahussii buot dásiin , ja seammás gokčat daid dárbbuid mat sápmelaččain leat go galget ain beassat bargat árbevirolaš sámi ealáhusain .
Studiefinansieringen skal utformes slik at det muliggjør høyere utdanning på samisk .	Studerenruhtadeapmi galgá leat dakkár ahte addá vejolašvuođaid čađahit alladási sámi oahpu .
Samiske barn og samisk ungdom utenfor de samiske områdene skal ha mulighet til undervisning i samisk , men også på samisk i den utstrekning det kan anses rimelig i de enkelte områder .	Sámi mánáide ja nuoraide geat ásset olggobealde sámi guovlluid galgá lágiduvvot vejolašvuohta oažžut sámegieloahpu , ja maiddái oahpu sámegillii dađi mielde go orro govttolaš guđege guovllus .
Undervisningen skal i størst mulig utstrekning tilpasses deres bakgrunn .	Oahpaheapmi galgá eanemus lági mielde heivehuvvot sin duogážii .
De nasjonale læreplanene skal utarbeides i samarbeid med sametingene og tilpasses samiske barns og samisk ungdoms kulturelle bakgrunn og behov .	Nášunála oahppoplánat galget ráhkaduvvot ovttasbarggus sámedikkiiguin ja heivehuvvot sámi mánáid ja nuoraid kultuvrralaš duogážii ja dárbbuide .
Første ledd innebærer en rett for samer i de samiske områdene til undervisning ‖i og på det samiske språket‖ .	Vuosttaš lađas mielddisbuktá ahte sámi guovlluid sápmelaččain lea riekti oažžut oahpahusa “ sámegielas ja sámegillii ” .
Myndighetene har på sin side en tilsvarende plikt og en plikt til at undervisning og studiefinansiering skal være tilpasset samenes bakgrunn .	Eiseválddiin lea ges geatnegasvuohta láhčit ja ruhtadit lohkama nu ahte heive sámiid duogážii .
Annet ledd gjelder undervisning for samer utenfor disse områdene .	Nubbi lađas guoská sápmelaččaide geat ásset olggobealde dieid guovlluid .
Her har samene rett til undervisning i og på samisk ‖i den utstrekning det kan anses rimelig‖ .	Doppe lea sápmelaččain riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii ” dađi mielde go orro govttolaš ” .
Ekspertgruppen har i merknadene vist til opplæringslovens bestemmelser .	Ekspeartajoavku lea iežas mearkkašemiin čujuhan oahpahuslága mearrádusaide .
Opplæringslovens regler vil oppfylle kravene i artikkel 26 når det gjelder opplæring i grunnskolen .	Oahpahuslága njuolggadusat devdet 26. artihkkala gáibádusaid mat gusket oahpaheapmái vuođđoskuvllas .
Det er mindre klart hvorvidt bestemmelsen om videregående opplæring tilfredsstiller artikkel 26 .	Lea eanet eahpečielggas man muddui mearrádusat joatkkaoahpahusa birra duhtadit 26. artihkkala .
Den interdepartementale arbeidsgruppen med representanter fra Sametinget som har gjennomgått forslaget til nordisk samekonvensjon har konkludert med at det vil være samsvar mellom opplæringslovens bestemmelser og utkastet til artikkel 26 siden artikkel 26 ikke eksplisitt gir rett til opplæring på samisk utover grunnskolealder .	Bargojoavku mas leamaš mielde máŋga departemeantta ja maiddái ovddasteaddjit Sámedikkis , lea geahčadan teavstta mii lea evttohuvvon davviriikkalaš sámekonvenšuvdnan . Bargojoavkku loahppaárvvoštallamis daddjo ahte oahpahuslága mearrádusat vástidit oktii evttohusa 26. artihkkaliin , danin go 26. artihkal ii njuolga daja ahte galgá leat vuoigatvuohta oažžut sámegiel oahpu maŋŋel vuođđoskuvlaagi .
Når det gjelder studiefinansiering , følger det av første ledd , tredje punktum at denne skal være tilpasset slik at den ‖muliggjør‖ høyere utdanning på samisk .	Ja lohkan / studerenruhtadeapmi galgá vuosttaš lađđasa goalmmát čuoggá mielde leat dakkár ahte lea “ vejolaš ” čađahit alladási sámi oahpu .
Praktiseringen av § 6-4 vil derfor være avgjørende for hvorvidt dagens ordning tilfredsstiller konvensjonsforslagets krav .	Goalmmát lađas gáibida ahte našunála oahppoplánat galget ráhkaduvvot ráđđálaga Sámedikkiin , ja dat galget heivehuvvot sápmelaččaid duogážii ja dárbbuide .
Statene skal i samarbeid med sametingene tilby undervisning i samisk kultur og samfunnsliv for personer som skal arbeide i de samiske områdene . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Oahpahuslága § 6-4 mielde lea Sámediggái delegerejuvvon váldi ráhkadit láhkaásahusa sámi kultuvrra , sámegiela ja earenoamáš Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 280 av 377	280 siidu 379 siiddus
Statene skal i samarbeid med sametingene sørge for allmenn informasjon om samisk kultur og samfunnsliv .	Stáhta galgá ovttasbarggus sámedikkiiguin fállat oahpu sámi kultuvrra ja servodateallima birra olbmuide geat galget bargat sámi guovlluin .
Bestemmelsens første ledd inneholder i hovedsak tre elementer .	Vuosttaš lađđasa mearrádusat sisttisdollet golbma váldoelemeantta .
For det første skal samisk kultur komme til uttrykk i undervisning utenfor det samiske samfunnet .	Vuosttažettiin dan ahte sámi kultuvra galgá ovdanboahtit oahpahusas olggobealde sámi servodaga .
Bestemmelsen stiller for det andre krav til innholdet i slik undervisning ; undervisningen skal fremme kunnskap om samene som urfolk .	Dasto lea mearrádusain dákkár gáibádus dien oahpahusa sisdollui ; oahpahus galgá ovddidit máhtu sápmelaččaid birra eamiálbmogin .
For det tredje pålegges statene å tilby undervisning om samisk kultur for personer som skal arbeide i de samiske områder .	Ja goalmmát elemeanta lea ahte stáhtat geatnegahttejuvvojit fállat sámi kulturoahpu olbmuide geat galget bargat sámi guovlluin .
Det finnes en lignende bestemmelse i ILO- 169 artikkel 31 .	Sullasaš mearrádus gávdno maid ILO- 169 artihkkalis 31 .
Artikkelen lyder i norsk oversettelse : Det skal settes i verk informasjonstiltak i alle sektorer i samfunnet , og særlig blant de grupper som er i mest direkte kontakt med vedkommende folk , for å fjerne fordommer som måtte eksistere mot disse folk .	Dat artihkal čuodjá sámegillii ná : Galget álggahuvvot diehtojuohkin doaimmat buot servodatsurggiin , ja earenoamážit dakkár olmmošjoavkkuid gaskkas main eanemusat lea njuolggo oktavuohta daid namuhuvon olbmuiguin . Dákkár doaimmat galget ásahuvvot dan várás ahte jávkadit ovdagáttuid mat sáhttet leat dieid olbmuid hárrái .
For å oppnå dette , skal det settes inn ressurser for å sikre at lærebøker i historie og læremidler for øvrig gir et rettferdig , korrekt og informativt bilde av disse folks samfunn og kultur .	Vai dieinna lihkostuvvá , de ferte sirret veahkkeváriid vai sihkkarastá ahte oahppogirjjit historjjás ja oahpponeavvut muđui addet vuoiggalaš , rievttes ja bureslágiduvvon dieđuid ja gova dieid olbmuid servodagas ja kultuvrras .
Denne bestemmelsen fastslår på tilsvarende måte en plikt til å undervise i samenes kultur også utenfor de tradisjonelle samiske områdene .	Diet mearrádus nanne maid seammás ahte galgá leat geatnegasvuohta láhčit sámi kulturoahpu maiddái olggobealde árbevirolaš sámi guovlluid .
Innenfor nasjonal lovgivning inneholder opplæringsloven relevante bestemmelser .	Go geahččá našunála lágaid , de lea oahpahusláhka mii sisttisdoallá dása guoskivaš mearrádusaid .
Første og andre punktum i første ledd vil kunne ivaretas gjennom kravet om samisk innhold i de nasjonale læreplanene som gjelder alle elever , jf. opplæringsloven § 6-4 .	Vuosttaš lađđasa vuosttaš ja nuppi čuoggá sáhtášii áimmahuššat dan láhkái ahte biddjo gáibádussan ahte našuvnnalaš oahppoplánain , mat gusket buot ohppiide , galgá leat sámi sisdoallu , gč. oahpahuslága § 6-4 .
Det kan imidlertid stilles spørsmål om at kravet til undervisning i samisk kultur artikkel 28 også skal inngå i opplæring ut over grunnskoleopplæringen .	Sáhttá gal diehttelas maid jearrat galgá go gáibádus mii guoská sámi kulturoahpahussii , nugo namuhuvvon 28. artihkkalis , maiddái gustot vuođđooahpaheamis viidáseappot .
Dette fremgår ikke direkte av ordlyden i konvensjonsforslaget , men det er presisert i merknadene til artikkel 28 at læring om samene som urfolk også bør inngå i høyere utdanning .	Dat ii boađe jur njuolgut ovdan konvenšuvdnaevttohusa sátnádeamis , muhto dat lea presiserejuvvon 28. artihkkala mearkkašemiin ; ahte oahppu sápmelaččaid birra , nugo eamiálbmot , berre maid leat oassi allaoahpus .
Krav om undervisning i samisk kultur som del av høyere utdanning er ikke ivaretatt i gjeldende lovverk , og Sametinget ser det som viktig at slik undervisning tilbys .	Dálá lágain ii leat daddjon ahte maiddái allaoahpus galgá oahpahuvvot sámi kultuvrra birra , ja Sámedikki mielas lea dehálaš oažžut allaoahpahussii diekkár fálaldaga .
Også kravet i tredje punktum om undervisning i samisk kultur for personer som skal arbeide i de samiske områdene , er noe nytt i forhold til gjeldende norsk lovgivning . Artikkel 28 annet ledd fastsetter en plikt for statene til å sørge for allmenn informasjon om samene i samarbeid med sametingene .	Maiddái goalmmát čuoggá gáibádus ; mii guoská sámi kulturoahpaheapmái olbmuide geat galget bargat sámi guovlluin , lea juoga ođas Norgga lágaid ektui 28. artihkkala nubbi lađas nanne stáhtaid geatnegasvuođa bearráigeahččat ahte jođihuvvo almmolaš diehtojuohkin sápmelaččaid birra , ja ahte dat dahkko ráđđálaga sámedikkiiguin .
Et lignende krav er tatt inn i ILO- 169 artikkel 31 , se ovenfor .	Sullasaš gáibádusa gávdná ILO- 169 artihkkalis 31 , geahča mii dás ovdalis lea daddjon .
Heller ikke denne forpliktelsen er implementert i norsk rett gjennom lovfesting .	Ii diet ge geatnegasvuohta lea váldojuvvon mielde Norgga riektevuogádahkii sierra láhkan .
Utkastet til artikkel 30 er gitt følgende utforming : Samiske barn og unge Samiske barn og unge har rett til å utøve sin kultur og å bevare og utvikle sin samiske identitet .	30. artihkkalii lea evttohuvvon čuovvovaš sátnádeapmi : Sámi mánát ja nuorat Sámi mánáin ja nuorain lea riekti beassat ovdánit iežaset kultuvrras ja áimmahuššat ja ovddidit iežaset sámi identitehta .
Bestemmelsen fastslår spesielt barn og unges rett til å utøve sin samiske kultur og bevare og utvikle sin samiske identitet .	Mearrádus nanne earenoamážit mánáid ja nuoraid vuoigatvuođa beassat ovdánit iežaset sámi kultuvrras ja áimmahuššat ja ovddidit iežaset sámi identitehta .
En tilsvarende rett følger av FNs barnekonvensjon om barnets rettigheter av 20. november 1989 artikkel 30 .	Seamma vuoigatvuohta lea maid čállojuvvon skábmamánu 20. beaivvi 1989 ON mánáidkonvenšuvnna 30. artihkkalii .
Artikkel 30 kan videre ses i sammenheng med artiklene 24 i forslaget til nordisk samekonvensjon som gjelder samisk språk .	30. artihkkala sáhttá maid bálddastahttit sámekonvenšuvdnaevttohusa 24. artihkkaliin ; go lea sáhka sámegielas .
I dagens moderne samfunn er tv- og underholdningsindustrien en viktig kultur- og identitetsformidler .	Dálá ođđaáigásaš servodagas lea tv – ja suohtastallanindustriija dehálaš kultur-ja identitehta gaskkusteaddji .
Det er derfor viktig at samiske barn og unge har et godt programtilbud på tv , film , radio og ikke minst via internett .	Danin lea ge dárbu gozihit ahte mánáide ja nuoraide gávdnojit buorit tv- , filbma-ja radioprográmmafálaldagat , ja ii unnimustá ahte gávdnojit maid interneahtas fálaldagat .
Denne type føringer kan for en rekke barn og unge være med på å styrke deres samiske identitet på tvers av landegrensene innenfor felles samiske språk .	Diekkár láidesteamit sáhttet nannet ollu mánáid ja nuoraid sámi iešvuođadovddu rastá riikkarájiid , ja maiddái nannet sámegiela oktasaš giellan .
Vi ser at et bedre samarbeid over landegrensene kan komme samiske barn og unge til gode .	Min oaivila mielde sáhttá buoret riikkaidgaskasaš ovttasbargu leat ávkkálaš sámi mánáide ja nuoraide .
Vi tenker her først og fremst på de positive ringvirkningene dette kan gi med henhold til å styrke felles språk i og utenfor skolen , utviklingen av relevant litteratur , fagpensum og tilrettelegging og produksjon av moderne medier‖ Sametinget kan stille seg bak dette synet og mener det er viktig å få en tydelig nordisk samekonvensjon som styrker samiske barn og unges minimumsrettigheter til opplæring og til likeverdige utdanningstilbud .	De jurddašit ovddemustá daid buriid beliid maid diekkár ovttasbargu sáhttá duddjot oktasaš giela nannemis skuvllas ja olggobealde skuvlla , ja movt dat nannešii girjjálašvuođa ja fágagirjjiid ovddideami , ja ođđaáigásaš mediaid heiveheami ja buvttadeami ” . Sámediggi sáhttá dien oainnu doarjut , ja oaivvilda ahte lea dehálaš hábmet hui čielga davviriikkalaš sámekonvenšuvnna mii nanne sámi mánáid ja nuoraid unnimusdási vuoigatvuođaid oahpahussii ; ja mii maiddái nanne seammadássásaš oahppofálaldagaid .
En ratifisering av artiklene i utkastet til nordisk samekonvensjon er imidlertid ikke tilstrekkelig for å oppnå slik likeverd .	Almmatge ii leat doarvái dušše dohkkehit davviriikkalaš sámekonvenšuvnna artihkkaliid jus diekkár dássálasvuođa galgá olahit .
En inkluderende og positiv holdning overfor samisk kultur blant norske utdanningsmyndigheter er en forutsetning for at likeverdighet i utdanningen skal kunne oppnås .	Eaktun dásseárvvu olaheapmái , lea ahte Norgga oahppoeiseválddit ožžot searvadahtti ja buriid miellaguottuid sámi kultuvrii .
2.4 Nasjonal forvaltning , lovgivning og nasjonale læreplaner 2.4.1 Forvaltningsnivåene innenfor opplæringssektoren	2.4 Našunála hálddašeapmi , lágat ja našunála oahppoplánabuvttus 2.4.1 Oahpahussuorggi hálddašandásit
Innenfor opplæringssektoren er det mange ulike aktører .	Oahpahussuorggis leat ollu ja máŋggalágan goahkat .
Disse er Stortinget , Kunnskapsdepartementet , Utdanningsdirektoratet , fylkesmennene ( 19 ) , fylkeskommuner ( 19 ) , kommuner ( 430 ) , private - og statlige skoler og Sametinget , samt ulike organ , råd , utvalg og nemnder for fagopplæring i bedrift .	Dat leat Stuoradiggi , Máhttodepartemeanta , Oahpahusdirektoráhtta , fylkamánnet ( 19 ) , fylkasuohkanat ( 19 ) , suohkanat ( 430 ) , priváhta – ja stáhtalaš skuvllat ja Sámediggi ; ja vel iešguđetlágan orgánat , ráđit , lávdegottit ja nammagottit fitnodagaid fágaoahpahusas .
I tillegg kommer organ for brukermedvirkning i skole og foreldrenettverk .	Dasa lassin lea vel skuvllaid ja váhnenfierpmádagaid váikkuhanorgána .
Opplæringsloven angir hvilke fag grunnskoleopplæringa skal omfatte , hvordan grunnskolen er delt og hvor mange år grunnskoleopplæringa skal være .	Stuoradiggi mearrida juolludemiid ja lea láhkaaddi eiseváldi mii mearrida ráđđehusa evttohusaid mat gusket oahpahusa ulbmiliidda ja rámmaide , nu maiddái oahpahuslága .
Kunnskapsdepartementet er landets øverste forvaltningsorgan for skole og utdanning , og har ansvaret for å gjennomføre den nasjonale skolepolitikken .	Oahpahusláhka muitala makkár fágat vuođđooahpahusas galget leat , movt vuođđoskuvla lea juhkkojuvvon ja man galle jagi vuođđooahpaheapmi galgá bistit .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 282 av 377	282 siidu 379 siiddus
Fylkesmennene har ansvaret for rapportering , tilsyn og kontroll med at lov- og regelverk blir fulgt , medvirkning til kvalitetsutvikling , informasjon og veiledning .	Fylkamánniid ovddasvástádus lea raporteret , bearráigeahččat ja gozihit ahte lágat ja njuolggadusat čuvvojuvvojit , ja galget veahkkin ovddidit kvalitehta , čađahit diehtojuohkima ja bagadallama .
Fylkesmennene skal også sørge for informasjon om fjernundervisning i samisk på grunnskolen og i videregående opplæring innenfor sine egne fylker .	Fylkamánnet galget maid juohkit dieđuid sámegiel gáidosisoahpu birra vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas iežaset fylkkain .
Fylkesmennene i Nordland , Troms og Finnmark disponerer timer som tildeles kommuner / friskoler på grunnskolenivå .	Nordlándda , Romssa ja Finnmárkku fylkamánnet hálddašit diimmuid maid galget juogadit suohkaniidda / friddjaskuvllaide vuođđoskuvladásis .
Skoler sender søknad om timer til samiskundervisning til Fylkesmannen i eget fylke .	Skuvllat ohcet oažžut sámegieloahpu iežaset fylkka Fylkamánnes .
Kommuner og friskoler utenfor Nord-Norge , sender søknad til Fylkesmannen i Finnmark .	Olggobeale Davvi-Norgga suohkanat ja friddjaskuvllat sáddejit maid ohcamuša Finnmárkku Fylkamánnii .
Fylkeskommuner og kommuner er skoleeiere .	Fylkasuohkanat ja suohkanat leat skuvllaid oamasteaddjit .
Etter opplæringsloven skal kommunen oppfylle retten til grunnskoleopplæring og spesialundervisning .	Oahpahuslága mielde galgá suohkan gozihit vuoigatvuođa ahte fállojuvvo vuođđooahpahus ja earenoamášpedagogalaš veahkki .
Fylkeskommunen skal oppfylle retten til videregående opplæring . Dette omfatter også voksenopplæring .	Fylkasuohkan galgá maid gozihit vuoigatvuođa oažžut joatkkaoahpahusa , ja seammaládje maid rávisolbmuidoahpu .
Rektor skal organisere skolen i samsvar med forskrifter .	Rektor galgá skuvlla jođihit njuolggadusaid mielde .
Lovverket og læreplanverket gir forpliktende rammer , men innenfor disse kan kommunen , skolen og lærerne øve innflytelse på lærestoff og arbeidsmåter .	Lágain ja oahppoplánabuktosiin lea geatnegahtti rámmat , muhto daid rámmaid siste sáhttá suohkan , skuvla ja oahpaheaddjit váikkuhit maid galgá oahpahit ja movt .
Sametinget er gjennom opplæringsloven gitt myndighet når det gjelder læreplaner , men denne myndigheter er svært begrenset .	Sámediggi lea oahpahuslágas ožžon válddi mii guoská oahppoplánaide , muhto dat lea hui gáržžes váldi .
Sametinget er likevel en politisk premissleverandør i kraft av sin egen autonomi og gjennom læreplanarbeidet og konsultasjonsavtalen .	Liikká lea Sámediggi politihka vuolggaheaddji , iežas autonomiija olis , ja maiddái oahppoplánabarggu ja konsultašuvdnašiehtadusa bokte .
Sametinget har også lovpålagte oppgaver i læreplanarbeidet og andre forvaltningsoppgaver som bevilgende myndighet blant annet knyttet til utvikling av læremidler .	Sámedikkis leat maid lágasmearriduvvon doaimmat oahppoplánabarggus ja eará hálddašanbarggut maid juolludeaddji eiseválddit earet eará čatnet oahpponeavvuid ráhkadeapmái .
Sametinget har et eget ungdomspolitisk utvalg ( SUPU ) som skal drive med ungdomspolitisk arbeid , erfaringsmessig er mange av de sakene som ungdomspolitisk utvalg tar opp av utdanningspolitisk karakter .	Sámedikkis lea maid nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) mii bargá nuoraidpolitihkalaš bargguiguin , ja mii leat vásihan ahte ollu dán lávdegotti bargguin leat ge oahpahussii gullevaš áššit .
SUPU fatter sine beslutninger på fritt grunnlag , uavhengig av Sametingsrådets politiske plattform .	SNPL dahká iešheanalaččat mearrádusaid , ii ge leat čadnon dasa makkár vuđđui Sámediggeráđđi lea iežas politihka vuođustan .
Organ knyttet til fagopplæring i bedrift er blant annet Samarbeidsrådet for yrkesopplæring og ni faglige råd .	Orgána mii lea čadnon fitnodagaid fidnooahpaheapmái lea earet eará Fidnooahpu ja ovcci fágaráđi ovttasbargoráđđi .
De ni faglige rådene er rådgivende organ for Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet og samarbeidsråd for partene i arbeidslivet og utdanningsmyndighetene .	Diet ovcci fágaráđi lea Máhttodepartemeantta ja Oahpahusdirektoráhta ráđđeaddi orgána ja maiddái bargosajiid ja oahpahuseiseválddiid ovttasbargoráđđi .
Samisk foreldrenettverksarbeid har imidlertid ligget nede i mange områder grunnet mangel på menneskelige og økonomiske ressurser .	Dasa lassin leat fylkkain fidnooahpponammagottit ja fága- ja sváinnasdutkosa váiddanammagottit , maid departmeanta nammada .
Sami allaskuvla har gjennom Sametingets 5-årige voksenopplæringsprosjekt en rolle som medvirker til å tilrettelegge for voksenopplæring nasjonalt .	Skuvllaid ja vánhenfierpmádagaid váikkuhanorgána Juohke vuođđo-ja joatkkaskuvllas galgá leat ovttasbargolávdegoddi , skuvlabiraslávdegoddi , ohppiidráđđi ja váhnenráđđi .
I tillegg til Sámi allaskuvla er det også andre aktører innen voksenopplæringen , slik som samiske studieforbund og fylkesmenn .	Dasa lassin galgá leat juohke vuođđoskuvllas váhnenráđđi ja váhnenlávdegoddi maid Gonagas Stáhtaráđis nammada .
Samiske språksentre , museer og andre institusjoner spiller også en rolle i voksenopplæringssammenheng som samarbeidspartnere og kurstilbydere .	Joatkkaoahpahusa ohppiid ovddasteddjiin lea čoahkkin-ja sániváldinriekti fylkasuohkanii gullevaš nammagottiin .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 283 av 377	283 siidu 379 siiddus
2.4.2 Sameloven , opplæringsloven og tilhørende læreplanverk	2.4.2 Sámelahka , oahpahusláhka ja dasa guoskivaš oahppoplánabuvttus
Opplæringsloven kapittel 6 inneholder bestemmelser om opplæring i samisk i grunnskole ( § 6-2 ) og videregående skole ( § 6-3 ) .	Oahpahuslága 6. kapihtal sisttisdoallá sámi vuođđoskuvlla ( § 6-2 ) ja joatkkaskuvlla ( § 6-3 ) oahpahusa birra mearrádusaid .
Med samisk menes nord- , sør- og lulesamisk .	Sámegielain oaivvilduvvo davvi- , lulli-ja julevsámegiella .
En elev har derfor en lovfestet , individuell rett til opplæring i faget samisk både på barnetrinnet , ungdomstrinnet og videregående skole , uansett hvor de bor i landet .	Oahppis lea ge dasto lágas mearriduvvon individuála riekti oažžut oahpu sámegielfágas sihke mánáiddásis , nuoraiddásis ja joatkkaskuvllas , gos dal de ain oroš dán riikkas .
Elevene velger selv hvilket av de tre samiske språkene de ønsker opplæring i .	Oahppit válljejit ieža dien golmma sámegiela gaskkas go válljejit sámegieloahpu .
Det er en mangel i forhold til gjeldende regelverk at det ikke synliggjøres om og eventuelt i hvilket omfang samiske elever har rett til opplæring i pite- og østsamisk .	Dál njuolggadusat leat váilevaččat dan dáfus ahte dain ii daddjojuvvo čielgasit man viidát sámi ohppiin lea vuoigatvuohta oažžut oahpu bihtánsámegillii ja nuortalašgillii .
Etter opplæringslovens § 6-2 har elever i grunnskolealder som bor i et samisk distrikt rett til opplæring i og på samisk .	Oahpahuslága § 6-2:as daddjo ahte sámi guovllus , lea vuođđoskuvlaagi ohppiin vuoigatvuohta oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii .
Med dette menes at elevene har rett til opplæring på samisk også i andre fag , altså at undervisningen foregår på samisk .	Dainna oaivvilduvvo ahte sis lea vuoigatvuohta oažžut oahpu sámegillii maiddái eará fágain , čielgaseappot dadjat ; ahte oahpahuvvo sámegillii .
Sameloven § 3-8 omtaler rett til opplæring i samisk .	Sámelága § 3-8 válddahallá vuoigatvuođa oahppat sámegiela .
Dette dreier seg imidlertid om noe annet enn de rettighetene som følger av opplæringsloven .	Muhto das gal lea sáhka veaháš eará áššis go dain vuoigatvuođain mat čuvvot oahpahuslága .
Retten etter denne paragrafen gjelder alle , både samer og ikke samer .	Vuoigatvuohta dán paragráfa mielde guoská buohkaide , sihke sápmelaččaide ja earáide .
Retten innebærer at enhver kan kreve å få gjennomgå relevant opplæring i samisk , herunder også voksenopplæring .	Vuoigatvuohta sisttisdoallá ahte juohkehaš galgá sáhttit gáibidit oažžut heivvolaš oahpu sámegielas , maiddái rávisolbmooahpahussan .
Utenfor forvaltningsområdet har samer rett til opplæring på samisk dersom minst 10 elever ønsker det og så lenge disse utgjør en gruppe på 6 elever .	Olggobealde sámegiela hálddašanguovllu lea sápmelaččain vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii jus unnimustá 10 oahppi dan háliidit , ja nu guhká go dan jovkui báhcet 6 oahppi .
Kommunen kan vedta å legge opplæringen på samisk til en eller flere skoler i kommunen .	Suohkan sáhttá mearridit dihto skuvlii oahpahusa dahje ahte dakkár oahpahus sáhttá addot máŋgga skuvllas suohkanis .
Det er kommunen som bestemmer hvilken skole et slikt tilbud skal kunne gis på .	Lea suohkan mii mearrida guhte skuvla diekkár oahppofálaldaga galgá lágidit .
Skoleeier har det overordnede ansvar for at elevenes rettigheter til samisk opplæring blir oppfylt .	Skuvlla oamasteaddjis lea bajemusdási ovddasvástádus bearráigeahččat ožžot go oahppit sámegielaoahpu maid sis lea vuoigatvuohta oažžut .
Opplæringslovens § 6-3 omhandler elever i videregående opplæring .	Oahpahuslága § 6-3 guoská joatkkaoahpahusa ohppiide .
Samiske elever har en individuell rett til opplæring i samisk språk i den videregående skolen .	Sámi ohppiin lea juohkehažžii guoski ( individuála ) riekti oažžut oahpu sámegielas joatkkaskuvllas .
For videregående opplæring kan departementet gi forskrifter om at visse skoler skal tilby opplæring i eller på samisk eller i særskilte samiske fag .	Joatkkaoahpahusa dáfus sáhttá departemeanta addit láhkaásahusa mii gohčču vissis skuvllaid láhčit oahpu sámegielas dahje sámegillii dahje ahte galgá addit oahpu dihto eará sámi fágain .
Etter forskrift til opplæringsloven § 7-1 , så har elevene rett til alternativ opplæringsform så lenge opplæringen ikke kan gis av egne lærere .	Oahpahuslága § 7-1 láhkaásahusa vuođul lea ohppiin riekti oažžut eará vejolaš lági mielde oahpu jus skuvlla iežas oahpaheaddjit eai sáhte dan oahpu fállat .
I praksis betyr slik alternativ opplæringsform fjernundervisning , intensivundervisning eller leirskoleopphold .	Dábálaččat lea diet vejolaš earalágan oahpahus gáidosisoahpaheapmi , intensiivaoahpaheapmi dahje goađástallanskuvla .
Grunnskolen og videregående skoler over hele Norge er etter opplæringslovens § 6-4 pålagt å gi opplæring om det samiske folk , om samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Vuođđoskuvllat ja joatkkaskuvllat miehtá Norgga leat oahpahuslága § 6-4 vuođul geatnegahttojuvvon oahpahit sámi álbmoga , sámegiela , kultuvrra ja servodateallima birra .
Elever ved friskoler har ingen rett til opplæring i samisk språk .	Friddjaskuvllaid ohppiin ii leat makkárge vuoigatvuohta oažžut sámegieloahpu .
Samiske elever på friskoler må søke særskilt om opplæring i samisk .	Friddjaskuvllaid sámi oahppit fertejit earenoamážit ohcat oažžut sámegieloahpu .
Det er opp til skolen om de tilbyr samiskundervisning til sine elever .	Lea skuvlla duohken áigu go fállat sámegieloahpahusa iežas ohppiide .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 284 av 377	284 siidu 379 siiddus
Særskilte samiske fag i videregående opplæring er blant annet samisk historie og samfunn , som hører til studieforberedende utdanningsprogram , og reindrift og duodji , som hører til yrkesfaglige utdanningsprogram og har opplæring i skole og i bedrift .	Joatkkaskuvlla earenoamáš sámi fágat leat earet eará sámi historjá- ja servodatoahppu , mat gullet studerenráhkkanahtti oahppoprográmmii , ja boazodoallu ja duodji , mat gullet fidnofágalaš oahppoprográmmii , main lea oahpaheapmi skuvllas ja fitnodagain .
Læreplanverket for Kunnskapsløftet – samisk omfatter blant annet læreplaner for faget samisk som førstespråk , norsk for elever med samisk som førstespråk , samisk som andrespråk og fordypning i samisk .	Máhttolokten – sámi oahppoplánabuvttus sisttisdoallá earet eará oahppoplánaid fágaide sámegiella vuosttašgiellan , dárogiella ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan , sámegiella nubbingiellan ja sámegiela čiekŋudahttinfágan .
Elever som får opplæring i samisk utenfor samiske distrikt følger fag- og timefordeling for samisk opplæring og læreplanene i samisk og norsk i læreplanverket Kunnskapsløftet-samisk , men får ikke opplæring etter det samiske læreplanverket i andre fag .	Oahppit geat ožžot sámegieloahpu olggobealde sámi guovllu čuvvot sámegiel fága-ja diibmojuohkima , ja sii čuvvot Máhttolokten-sámi oahppoplánaid sámegiel ja dárogiel fágain , muhto sii eai oaččo oahpahusa sámi oahppoplánaid mielde eará fágain .
2.4.3 Voksenopplæring	2.4.3 Rávisolbmuidoahpahus
Når det gjelder retten til voksenopplæring følger det av opplæringslovens § 4A-1 at voksne har rett til tilpasset grunnskoleopplæring .	Mii guoská rávisolbmuid oahpporiektái , de dadjá oahpahuslága § 4A-1 ahte rávisolbmuin lea vuoigatvuohta oažžut heivehuvvon vuođđoskuvlaoahpaheami .
Voksne med rett til grunnskoleopplæring har også rett til rådgivning for å kartlegge sitt opplæringsbehov , og rett til en opplæring som er tilpasset sin kompetanse og behov for progresjon .	Rávisolbmuin geain lea riekti oažžut vuođđoskuvlaoahpaheami , lea maid riekti oažžut veahki kártet iežaset oahppandárbbuid , ja sis lea maid riekti oažžut oahpu heivehuvvot iežaset gelbbolašvuhtii ja dan ovdáneami mielde mii heive .
Det stilles ikke krav om at voksne må gjennomføre opplæring i hele fag .	Ii gáibiduvvo ahte rávisolbmot galget čađahit visot oahpu ovtta fágas .
Videre har voksne etter opplæringslovens § 4A-3 rett til videregående opplæring fra og med det året de fyller 25 år .	Dasa lassin lea rávisolbmuin oahpahuslága § 4A-3 vuođul riekti oažžut joatkkaoahpu dan jagi rájes go devdet 25 jagi .
Retten til videregående opplæring gjelder dem som har fullført grunnskole eller tilsvarende , men som ikke tidligere har fullført videregående opplæring .	Vuoigatvuohta beassat joatkkaohppui guoská sidjiide geat leat čađahan vuođđoskuvlla dahje sullasaš oahpu , ja geat ovdal eai leat ollásii čađahan joatkkaoahpahusa .
Voksne som tar videregående opplæring skal i utgangspunktet følge de ordinære læreplanene .	Rávisolbmot geat čuvvot joatkkaoahpu , galget dábálaččat čuovvut oahppoplánaid mat leat biddjojuvvon .
Voksne som har rett til videregående opplæring , har rett til vurdering av realkompetansen sin og til kompetansebevis .	Rávisolbmuin geain lea vuoigatvuohta oažžut joatkkaoahpu , lea maid vuoigatvuohta oažžut soapmása árvvoštallat iežaset reálagelbbolašvuođa ja sis lea riekti oažžut gelbbolašvuođaduođaštusa .
Kompetansebeviset skal gis av fylkeskommunen .	Gelbbolašvuođaduođaštusa galgá fylkasuohkan addit .
Sametingets engasjement for å styrke voksenopplæringstilbudet vil bli kort omtalt nedenfor .	Sámi servodagas lea stuora dárbu fállat rávisolbmuide oahpu , sihke vuođđoskuvla-ja joatkkaoahpahusdásis .
Et annet aspekt ved voksenopplæring som er et særskilt samisk problem er at det fortsatt er mange eldre samer som mangler grunnopplæring og grunnleggende ferdigheter i lesing og skriving , noe som medfører at analfabetisme i noen samiske områder er et samfunnsproblem .	Sámedikki áŋgiruššan nannet rávisolbmuidoahpaheami namuhuvvo oanehaččat dás vuolábealde . Eará bealli rávisolbmuidoahpaheamis mii lea hui earenoamáš sámi váttisvuohta , lea ahte ain leat ollu boarrásit sápmelačča geain oalát váilu vuođđooahppu ja geain váilu vuođđumáhttu lohkamis ja čállimis .
2.5 Sametingets politiske styringsdokumenter 2.5.1 Sametingsrådets politiske plattform	Dat mearkkaša ahte analfabetisma lea muhtun sámi guovlluin servodatváttisvuohta .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 285 av 377	285 siidu 379 siiddus
2.5.2 Sametingets budsjett Sametingets budsjett legger viktige rammer for virksomheten .	2.5 Sámedikki politihkalaš stivrendokumeanttat 2.5.1 Sámediggeráđi politihkalaš geađgejuolgi
Sametingets hovedmål for opplæring har stått fast i noen år og er at den samiske befolkningen skal ha kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Sámediggeráđđi lea iežas politihkalaš geađgejuolggis 2009 – 2013 áigodahkii vuođđudan iežas oahpahuspolitihka čuovvovaš sániiguin : Máhttu ja gelbbolašvuohta lea juohke servodaga vuođđu .
Sametingets budsjett er også med på å rekruttere til fagopplæring i duodji ved å tildele lønnstilskudd til lærebedriften og stipend til duodjielevene .	Mii áigut árjjalaččat searvat ovttasbargui guoskevaš eiseválddiiguin vái sámi mánáide ja nuoraide láhččojuvvojit vejolašvuođat oahppamii .
Bevilgninger til opplæring kommer fra Kunnskapsdepartementet . Midlene tildeles som rammeposter , som Sametinget skal kunne rå over selv .	Mii áigut duddjot oahppovuogádaga mii addá buot sámi mánáide , nuoraide ja rávisolbmuide oahppanarenaid gos giella ja kultuvra ovddiduvvo viidáseappot .
Imidlertid ligger det føringer fra departementet over hva midlene skal brukes til .	Sámediggedieđáhus galgá konkretiseret ráđi politihkalaš geađgejuolggi bajitdási ulbmiliid .
2.5.3 Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene	2.5.2 Sámedikki bušeahtta
Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med fylkeskommuner i det samiske området , som også har betydning i en utdanningspolitisk kontekst .	Sámedikki bušeahtta lea váldorámma dikki doaimmaide . Jahkásaš bušeahtain mearrida Sámediggi ulbmiliid , strategiijaid ja vuoruhemiid .
Det overordnede formålet med avtalene er å styrke og synliggjøre samisk kultur , språk og samfunnsliv . Samarbeidsavtalene omhandler opplæringsspørsmål og forplikter til gjensidighet og samarbeid når det gjelder videregående opplæring .	Oasseulbmil lea ahte sámi mánáin ja nuorain lea nanu iešvuođadovdu ja čanastat sámegillii , kultuvrii ja servodateallimii , ja ahte sámi álbmogis lea duohta riekti oažžut buori oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Som eksempel kan nevnes at det i artikkel 15 i samarbeidsavtalen med Finnmark fylkeskommune fastslås at begge parter vil bidra til at fylkeskommunale videregående skoler tilrettelegger for opplæring i samiske fag og om samisk innhold .	Sámedikki bušeahtta sáhttá maid adnot dasa oččodit eanebuid váldit fágareivve duojis , dakko bokte ahte juolluduvvo bálkádoarjja oahppofidnodagaide ja stipeanda duojárohppiide . Lea Máhttodepartemeanta mii juolluda dieid doarjagiid .
7 Avtalen med Troms fylkeskommune , artikkel 5 , er mer konkret enn avtalen i Finnmark .	Dat dagaha ahte Sámediggi ii beasa áibbas iežas oaivila mielde ovddidit politihka oahpahussuorggis .
Den fastslår blant annet at partene vil arbeide for at videregående skoler i Troms skal gi opplæring etter læreplanverket for Kunnskapsløftet-samisk og at fylkeskommunen skal starte opp konkrete programfag .	Šiehtadusaid bajemusdási ulbmil lea nannet ja oainnusindahkat sámi kultuvrra , giela ja servodateallima . Ovttasbargošiehtadusas válddahallet oahpahusgažaldagaid ja geatnegahttet searválaga ovttasbargat joatkkaoahpahussuorggis .
8 Artikkel 5 omfatter også tiltak om elevhospitering og elevutvekslinger i samiske områder .	8 Viđat artihkal sisttisdoallá maid doaimmaid nugo ohppiid hospiterema ja ohppiid lonohallama sámi guovlluin .
Partene skal legge til rette for rekruttering til duodjifaget og opplæring i bedrift .	Buot ohppiide joatkkaskuvladásis Finnmárkkus ja Romssas galgá šiehtadusaid mielde fállojuvvot sámegieloahppu .
Det er også egne punkt om informasjon om Kunnskapsløftet-samisk og prinsippene for opplæringen- samisk .	Ovttasbargošiehtadusa bealálaččat galget láhčit dili nu ahte sáhttá oččodit ohppiid duodjefágii ja fállat oahpu fitnodagain .
9 Det er et mål med alle samarbeidsavtalene å styrke den gjensidige informasjonsutvekslingen , bidra med veiledning og prioritere deltakelse på relevante skolefaglige samlinger .	Viidáseappot leat šiehtadusat dan birra movt galgá áŋgiruššat oažžut oahpaheddjiid ja loktet oahpaheddjiid sámegielfágaide guoskivaš gelbbolašvuođa joatkkaskuvllas , ja gelbbolašvuođa mii guoská fágaid sámi sisdollui .
Avtalene skal også bidra til å styrke formidlingen av samisk kultur og kulturforståelse i skolene i fylkene .	Leat maid sierra čuoggat Máhttolokten-sámi diehtojuohkima birra ja sámi oahpahusa prinsihpaid birra .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 286 av 377	286 siidu 379 siiddus
Gjennom de årlige møtene mellom sametingspresidenten og de ulike fylkesordførerne så skal status for samarbeidsavtalene gjennomgås og oppfølgende tiltak drøftes .	fylkasuohkaniin geatnegahttá bealálaččaid doallat jahkásaš čoahkkimiid Máhttolokten-sámi oahpaheami birra , ja movt ovttasbargošiehtadusa galgá čuovvolit .
I tillegg møtes administrasjonene på ledernivå for gjennomgang av oppfølgning og status for avtalene med fylkeskommunene .	Ovttasbargošiehtadus mii Romssain lea dahkkon , sisttisdoallá máŋga oahpponeavvokárten doaimma ja doaimma mat gusket rávisolbmuidoahpaheapmái .
Sametinget mener det er viktig å ha en god dialog med fylkeskommunene også i opplæringssaker , men en slik dialog kan vanskeliggjøres grunnet samarbeidsavtalenes ulike karakter .	Sámedikki mielas lea hui dehálaš bures gulahallat fylkasuohkaniiguin , maiddái oahpahusáššiin , muhto diet gulahallan sáhttá šaddat váttis danin go ovttasbargošiehtadusain lea nu iešguđetlágan iešvuohta .
Avtalen med Troms fylkeskommune er detaljert , men de andre avtalene er mer generelle i sin utforming .	Šiehtadus Romssa fylkasuohkaniin lea hui dárkil , muhto eará fylkasuohkaniid šiehtadusat leat hui oppalaččat hábmejuvvon .
Spørsmålet er hvorvidt avtalene i fremtiden også bør inkludere fylkesmennene , som i det daglige har stort ansvar for samiskopplæring .	Oažžu ge jearrat ii go boahtteáiggis berreše maiddái fylkamánniid váldit mielde šiehtadussii , geain beaivválaččat lea stuora ovddasvástádus sámegieloahpahusa oktavuođas .
Ved en eventuell evaluering av samarbeidsavtalene bør dette være forhold som må vurderes nærmere .	Jus lea jurdda árvvoštallat ovttasbargošiehtadusaid , de berre dien maid guorahallat dárkileappot .
UTDANNINGSPOLITISKE UTFORDRINGER 3.1 Den samiske skolen : Dekolonisering og kompetanseheving	POLITIHKALAŠ HÁSTALUSAT OAHPAHUSSUORGGIS 3.1 Sámi skuvla : Koloniseremis eret gelbbolašvuohtaloktemii
Den samiske skolens innhold har også blitt kritisert for i liten grad å gjenspeile samiske verdier .	Sámi skuvlla sisdoalu leat maid moaitán ; ahte dat beare unnán speadjalastá sámi árvvuid .
Ny forskning har hevdet at den samiske skolen ofte kun er samisk i navnet , i realiteten så er det lite som skiller den norske fra den samiske skolen .	Ođđa duktamiin čuoččuhuvvo ahte sámi skuvlla sámivuohta dávjá lea dušše dan sámi namma , duohtavuođas lea unnán mii earuha dáru skuvlla sámi skuvllas .
Det er veldig mye opp til skoleeier , rektor og lærere å bestemme hvilke undervisningsmåter de benytter , metoder og hvilke deler av pensum de legger mest vekt på .	Lea hui ollu skuvlaoamasteaddji , rektora ja oahpaheddjiid duohken mearridit makkár oahpahanvugiid ja metodaid geavahit , ja makkár osiid deattuhit lohkanmearreplánas .
Sametinget ser behov for oppmerksomhet rundt disse spørsmålene også i politiske diskusjoner om samisk utdanningspolitikk .	Sámediggi oaidná dárbbu giddet fuomášumi dieid gažaldagaide maiddái politihkalaš digaštallamiin gos lea sáhka sámi oahpahuspolitihkas .
Den samiske skolen skal være en god skole , kvalitetsmessig , pedagogisk og sosialt .	Sámi skuvla galgá leat buorre skuvla , sihke kvalitehta dáfus , pedagogalaččat ja soisiálalaččat .
Sametingets rolle når det gjelder innholdet i og grunnlaget for undervisningen er at Sametinget er med på å legge premissene for læreplanene .	Sámedikki rolla mii guoská oahpahusa sisdollui ja vuođustussii , lea ahte Sámediggi lea mielde mearrideamen eavttuid oahppoplánaide .
Læreplanene skal bidra til at elevene lærer ikke bare samisk språk , men også lærer ut i fra et samisk perspektiv , gjennom synliggjøring av samiske verdier og opplæringsmetoder .	Oahppoplánat galget váikkuhit dasa ahte oahppit eai dušše oahpa sámegiela , muhto ahte oahpahus lágiduvvo sámi geahččanguovllus , nu ahte oainnusindahká sámi árvvuid ja oahpahanmálliid .
Sametinget har ansvaret for læremidlene som skal være hjelpemidler for og stimulere til barn , unges og voksnes læring .	Sámedikki ovddasvástádus lea gozihit ahte gávdnojit oahpponeavvut mat galget leat veahkkeneavvun movttiidahttit mánáid , nuoraid ja rávisolbmuid oahppat .
Den samiske skolen er i endring som et resultat av at det samiske samfunnet gradvis har forsøkt å gjenoppbygge og revitalisere sine tradisjonelle samfunnsinstitusjoner , sine språk og sine sosiale normer .	Sámi skuvla lea nuppastuvvamin . Dat lea boađus das go sámi servodat dađistaga geahččala ođđasis hukset ja ovddeštit iežas árbevirolaš servodatinstitušuvnnaid , iežaset gielaid ja sosiála norpmaid .
Skolen reflekterer samfunnet forøvrig , og den samiske skolen bærer nok preg av at det ikke er så lenge siden det var forbudt å snakke samisk i skolen .	Skuvla speadjalastá servodaga mas dat lea , ja sámi skuvllas vuhtto gal ain ahte ii leat nu beare guhkes áigi gollan dan rájes lei gielddus hupmat sámegiela skuvllas .
Det tar tid å bygge opp og utvikle noe som staten gjennom en særdeles aktiv forsnorskningspolitikk har brutt ned .	Sámi oahpaheaddjit geat ovdalaš áiggi bággehalle oahpahit sámegiel mánáid dárogillii , ja geat eai ožžon lobi diktit sámi mánáid hupmat 9
Også de samene som ikke mistet morsmålet sitt har lidd på grunn av fornorskningspolitikken .	Geahča lullisámiguovllu ja Sámedikki ovttasbargošiehtadusa , divoduvvon 2010-2013 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 287 av 377	287 siidu 379 siiddus
Sametinget mener det er på sin plass å rette fokuset på de enorme konsekvensene en slik ødeleggende politikk har hatt for samene når det gjelder utdanning .	eatnigielaset skuvllas , ellet ain ja sii muitalit oamedovddubákčasiid ja morraša birra go leat nie geavahuvvon gaskaoapmin dáruiduhttinpolitihkas .
Samiske barn bærer fortsatt arven etter fornorskningspolitikken .	Lea áddjás bargu divodit ja ovddidit juoidá maid stáhta hui earenoamáš áŋgiris dáruiduhttinpolitihkain lea njeaidán .
Staten er ansvarlig for å støtte opp om disse barna slik at samisk språk igjen blir et hjemmespråk for alle samer som ønsker det .	Go digaštallá sámi oahpahuspolitihka , de ii sáhte vajáldahttit makkár historjaguoddit sámi váhnemat , áhkut ja ádját ja máttarváhnemat leat .
Moderne samisk utdanningspolitikk skal på mange måter være motsvaret til og rette opp det som ble ødelagt etter gammel fornorskningspolitikk .	Dáruiduhttinpolitihka áiggi billistemiid oaidná ain otná servodagas . Leat hui ollu sápmelaččat geat eai máhte iežaset eatnigiela , ja eai ge leat sáhttán dan oahpahit mánáidasas .
3.2 Demografiske forhold : Folketallsutvikling i de samiske bosettingsområdene	Maiddái sápmelaččat , geat eai massán eatnigielas , leat gillán dáruiduhttima geažil .
Det er en klar sammenheng mellom folketallsutviklingen , skolestrukturen og skoletilbudet i de samiske områdene .	Dat leat nu stuora hástalusat maid Sámediggi nugo institušuvdna ii lea nagodan gieđahallagoahtit ja čoavdit .
Tabellen nedenfor viser utviklingen av folketallet i landet som helhet , samt i de tre nordligste kommunene og i det samiske området .	Sámediggi oaivvilda ahte lea riekta čalmmustahttit daid issoras váikkuhusaid maid diekkár billisteaddji politihkka lea dagahan sápmelaččaide go geahččá oahpahussii .
Med samisk område menes her de 22 kommunene som inngår i virkeområdet for Sametingets virkemidler til næringsutvikling ( STN-området ) .	Sámi guovlluin oaivvildit dás dan 22 suohkana mat gullet Sámedikki ealáhusaid váikkuhangaskaomiid doaibmaguvlui ( STN-guovlu ) .
Store kommuner , som Sør-Varanger , Alta , Tromsø og Narvik , der deler av kommunene er med i virkeområdet , er trukket ut av analysegrunnlaget .	Stuora suohkanat nugo Mátta-Várjjat , Áltá , Romsa ja Narviika , main oassi suohkanis lea mielde váikkuhanguovllus , eai leat váldojuvvon mielde dán analysii .
Tabellen gir slik en oversikt over folketallsutviklingen i de tradisjonelle samiske bosetningsområdene i nord , samt i fylkene i nord sett under ett .	Dien láhkái čájeha tabealla olmmošlogu ovdáneami árbevirolaš sámi ássanguovlluin davvin , ja maiddái oktiibuot golmma davimus fylkkas .
Figur 1 : Utvikling av folketallet , indeksert slik at nivået i 1997=100 .	Govus 1 : Olmmošlogu ovdáneapmi , ordnejuvvon nu ahte 1997 dássi =100 .
Telemarksforskning 2011 Det samlede folketallet i Norge økte fra 1997 til 2010 , mens det i samme periode viste en sterk nedgang i folketallet i de samiske kommunene ( STN-området ) .	Telemarksforskning 2011 Oppalaččat Norggas lassánii olmmošlohku 1987 rájes 2010 rádjái , muhto sámi suohkaniin ( STNguovllus ) njiejai olmmošlohku hui garrasit seamma áigodagas .
Både negativt fødselsoverskudd og utflytting er årsakene til denne nedgangen .	Sivvan njiedjamii lea sihke dat ahte riegádedje unnán mánát ja maiddái eretfárren guovllus .
Befolkningsnedgangen i det samiske området har vært langt sterkere enn i alle de tre nordligste fylkene .	Sámi guovllus lea olmmošlohku njiedjan mihá eanet go buot golmma davimus fylkkas .
Folketallet i Troms har økt siden 1997 , mens Nordland og Finnmark har snudd nedgang til vekst i de siste årene .	Romssas lea olmmošlohku lassánan 1997 rájes , ja Nordlánddas ja Finnmárkkus lea maŋemus jagiid njiedjan rievdan lassáneapmin .
I det samiske området har nedgangen fortsatt .	Sámi guovllus gal olmmošlohku ain njiedjá .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 288 av 377	288 siidu 379 siiddus
3.3 Elever med samisk i fagkretsen i grunnskolen og videregående opplæring	3.3 Oahppit geain lea sámegiella vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa fágasuorggis
Grunnskolens informasjonssystem på internett ( GSI . ) utarbeider hvert år statistikk over antall elever som velger samisk som første- eller andrespråk i grunnskolen .	Vuođđoskuvlla diehtojuohkindoaibma interneahtas ( GSI ) ráhkada juohke jagi statistihka mas oaidná man ollu oahppit válljejit sámegiela vuosttaš- dahje nubbingiellan vuođđoskuvllas .
I rapportene Samiske tall forteller 1-3 er disse tallene presentert og analysert .	Raporttas Sámi logut muitalit 1-3 leat diet logut ovdanbiddjojuvvon ja analyserejuvvon .
Opplæringsmeldingen har hentet statistisk materiale og kommentarer fra disse rapportene og fra grunnskolens informasjonssystem på internett .	Oahpahusdieđáhus lea viežžan statistihkkadieđuid ja mearkkašemiid diein raporttain ja vuođđoskuvlla diehtojuohkindoaimmas interneahtas .
Elevtallet i faget samisk i grunnskolen er avgjørende for hvor mye samisk vil bli brukt både skriftlig og som talespråk i framtida .	Vuođđoskuvlla sámegielfága ohppiidlohku lea mearrideaddjin dasa man ollu sámegiella boahtá geavahuvvot boahtteáiggis sihke čállingiellan ja hupmangiellan .
Endringene i elevtallet kan også være en pekepinn på i hvilken grad skolen har lykkes med å gi elevene et godt tilbud i samiskopplæringa , og dermed inkludert samisk språk og kultur i sine planer .	Ohppiidlogu nuppástuvvan sáhttá muitalit veaháš dan birra man bures skuvla lea lihkostuvvan fállat ohppiide oahpu sámegielas , ja man bures lea nagodan váldit mielde sámegiela ja kultuvrra iežas plánaide .
Stigningen gjaldt både antall første- og andrespråkselever og innenfor alle de tre samiske språkene .	Sihke vuosttaš- ja nubbingiellaohppiid lohku ja buot sámegielaid lohku lassánii dien áigodagas .
I skoleåret 2005/06 hadde i alt 3055 grunnskoleelever samisk i fagkretsen i Norge .	Skuvlajagis 2005/06 lei 3055 vuođđoskuvlaoahppis Norggas sámegiella fágasuorggis .
Tallet på grunnskoleelever med samisk i fagkretsen har gått ned hvert år siden Kunnskapsløftetsamisk ble innført i 2006 .	Vuođđoskuvlaohppiid lohku geain lea sámegiella fágasuorggis , lea njiedjan juohke jagi dan rájes Máhttolokten – sámi váldojuvvui atnui 2006:s .
Før den tid steg elevtallet hvert år .	Ovdal dien áiggi lassánii ohppiidlohku juohke jagi .
Det har vært en nedgang på til sammen 810 elever siden toppåret 2005/06 .	Oktiibuot lea ohppiidlohku njiedjan 810 ohppiin buoremus jagi rájes mii lei 2005/06 .
Elevtallet for nordsamisk og sørsamisk har hatt omtrent den samme prosentvise nedgangen de fem siste årene , mens elevtallet på lulesamisk har økt .	Davvesámegiel ja lullisámegiel ohppiidlohku lea njiedjan sullii seamma ollu proseanttaid mielde maŋemus viđa jagis , ja julevsámegiel ohppiidlohku lea lassánan .
Tallgrunnlaget er imidlertid lite , så tilfeldige endringer kan gi store prosentvise utslag .	Muhto logut maidda dás hukse , leat unnán , nu ahte muhtun soaittáhagas nuppástusat sáhttet ollu rievdadit proseanttaid .
Rapporten Samiske tall forteller 3 diskuterer denne endringen , og nevner at en forklaring kan være at skolene ikke har maktet å få med seg elevene som valgte faget Samisk språk og kultur i Det samiske læreplanverket for den tiårige grunnskolen .	Raporta Sámi logut muitalit 3 digaštallá dien nuppástusa , ja namuha ahte okta čilgehus sáhttá leat ahte skuvllat eai leat nákcen čuovvolit ohppiid geat vállejedje Sámegiella ja kultuvra fágan 10-jagi vuođđoskuvlla sámi oahppoplánain .
Dette faget ble ikke videreført da Kunnskapsløftet-samisk ble innført i 2006 .	Dat fága ii fievrreduvvon viidáseappot go Máhttolokten - sámi váldojuvvui atnui 2006:s .
Rapportene peker også på at elever som bor utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , og som velger samisk som andrespråk , enten får flere skoletimer enn sine medelever eller må velge bort deler av andre fag .	Raporta čujuha maid dasa ahte oahppit geat ásset olggobealde sámegiela hálddašanguovllu ja válljejit sámegiela nubbingiellan , ožžot eanet skuvladiimmuid go earát luohkás dahje sii šaddet válljet eret muhtun eará fagaid .
Tabell 4 Antall grunnskoleelever med samisk som førstespråk 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 I alt 998 1020 1027 1043 Nordsamisk 953 971 984 997 Lulesamisk 29 31 25 27 Sørsamisk 16 18 16 19	Tabealla 4 Vuođđoskuvlaohppiid lohku geain lea sámegiella vuosttašgiellan 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 Oktiibuot 998 1020 1027 1043 Davvisámegiella 953 971 984 997 Julevsámegiella 29 31 25 27 Lullisámegiella 16 18 16 19
Samisk som førstespråk har gått ned med 3 prosent i perioden fra 2005/06 til 2010/11 .	Sámegiella vuosttašgiellan lea njiedjan golmmain proseanttain 2005/06 rájes 2010/11 rádjái .
Dette må betegnes som en relativ stabil situasjon .	Dan ferte gohčodit oalle dássedis dillin .
Nedgangen på 3 prosent over fem år er mindre enn nedgangen i elevkullene i Nord-Norge i samme periode , der nedgangen var på over 7 prosent .	3 proseantta njiedjan viđa jagis lea unnit go dan ahkásaš ohppiidlogu njiedjan mii lei Davvi-Norggas seamma áigodagas , dat njiedjan lei badjel 7 proseantta .
Selv om tallet på førstespråkselever har vært stabilt sett over en lengre periode , har nedgangen vært tydelig de siste to årene , med en nedgang på i alt 72 elever .	Vaikko vuosttašgiela ohppiidlohku lea ge leamaš oalle dásset oalle guhkes áiggi , de lea maŋemus guovtti jagis dovdogoahtán čielga njiedjan , oktiibuot 72 oahppi unnit .
Det er for tidlig å si om dette er en trend eller en tilfeldig svingning .	Lea beare árrat dadjat čájeha go diet man guvlui lea mannamin , vai čájeha go lohku dušše muhtun soaittáhagas rievdama .
Tallet på førstespråkselever i lulesamisk er 29 i skoleåret 2010/11 .	Julevsámegielat vuosttašgiela ohppiidlohku lea 29 skuvlajagis 2010/11 .
Det er det samme tallet som fem år før , og det er tre elever mer enn skoleåret 2009/10 .	Dat lea seamma lohku go vihtta jagi dás ovdal , ja leat golbma oahppi eanet go skuvlajagis 2009/10 .
Tallet på elever i sørsamisk førstespråk har i 2010/11 økt med tre sammenlignet med 2005/06 .	Lullisámegiel vuosttašgielat ohppiidlohku lea lassánan golmmain skuvlajagis 2010/11 skuvlajagi 2005/06 ektui .
Her er tallene så små at tilfeldige svingninger gir store prosentvise utslag .	Muhto dás lea sáhka nu unnán ohppiin ahte smávva soaittáhat nuppástusat sáhttet ollu rievdadit proseantalogu .
Tabellen som er vist ovenfor er hentet fra rapporten Samiske tall forteller 4 , som ennå ikke er publisert .	Tabealla dás bajábealde lea vižžojuvvon raporttas Sámi logut muitalit 4 , mii ii vel leat almmuhuvvon .
Tabellen viser en sterk stigning i tallet på elever med samisk i fagkretsen i videregående opplæring de siste tre skoleårene .	Tabealla čájeha ahte ohppiidlohku geat válljejit sámegiela joatkkaoahpahusa fágasuorgái , lea garrasit lassánan maŋemus golmma skuvlajagis .
Både antallet elever med samisk som første- og andrespråk har økt .	Sihke vuosttaš-ja nubbingiela ohppiidlohku lea lassánan .
Dette har skjedd både i Finnmark og i resten av landet .	Dat lea dáhpáhuvvan sihke Finnmárkkus ja muđui riikkas .
En medvirkende faktor til denne økningen kan være at videregående opplæring nå får de store grunnskolekullene med samisk i fagkretsen fra tida rundt 2005 . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Okta čilgehus dasa sáhttá leat ahte dál joavdagohtet joatkkaoahpahusdássái dat vuođđoskuvlaluohkát main ledje earenoamáš ollu oahppit geain lei sámegiella fágasuorggis birrasii jagis 2005. 3.4 Máhttolokten ja Máhttolokten – sámi oahppoplánabuktosiid atnuiváldin
I perioden 2006–2011 er det blitt gjennomført en forskningsbasert evaluering av Kunnskapsløftet .	2006-2011 áigodagas leat dutkanvuđolaččat árvvoštallan Máhttoloktema .
Evalueringen skal belyse og dokumentere i hvilken grad utfordringene for grunnopplæringen og intensjonene med reformen er fulgt opp og gitt resultater i praksis .	Árvvoštallan galggai čuvget ja dokumenteret man muddui vuođđooahpahusa hástalusaid ja ođastusa áigumušaid leat čuovvolan ja makkár bohtosat leat ilbman .
Kunnskapsløftet er en nasjonal utdanningsreform som omfatter både styring , struktur og innhold .	Máhttolokten lea našuvnnalaš oahpahusođastus mii siskkilda sihke oahpahusa stivrema , struktuvrra ja sisdoalu .
Utdanningsdirektoratet iverksatte på oppdrag fra Kunnskapsdepartementet en evaluering av reformen .	Máhttodepartemeanta bijai Oahpahusdirektoráhta árvvoštallat dien ođastusdoaimma .
Evalueringen av forvaltningsnivåenes og institusjonenes rolle i implementeringen av Kunnskapsløftet omfatter blant annet analyse av styringsmodellen , hvordan rolle og ansvarsfordeling fungerer på tvers av nivåer , og en karakteristikk av mulige endringer i skolelederes og læreres profesjonsforståelse .	Hálddahusdásiid ja institušuvnnaid rolla árvvoštallan Máhttoloktema atnuiváldima oktavuođas sisttisdoallá earet eará stivrenmálle analyserema , ja movt dásiidgaskka rollaid ja ovddasvástádusa juohkin doaibmá . Dat sisttisdoallá maid karakteristihka movt vejolaččat sáhtášii rievdadit skuvlajođiheddjiid ja oahpaheddjiid profešuvdnaipmárdusa .
Det er avgitt to delrapporter : Rapport 42/2008 Det nasjonale styringsnivået .	Lea gárvvistuvvon guokte oasseraportta : Raporta 42/2008 Det nasjonale styringsnivået .
I første delrapport ( rapport 42/08 ) fremgår det at Kunnskapsløftet presenterte et systemskifte , og et nytt styringssystem var en av de viktigste endringene i reformen .	Vuosttaš oasseraporttas ( raporttas 42/08 ) boahtá ovdan ahte Máhttolokten presentere vuogádatođastusa , ja ođđa stivrenvuogádat lei ge okta deháleamos nuppástusain ođastusdoaimmas .
Oppgaver og myndighet skulle desentraliseres , ansvarsplasseringen på tvers av ulike nivåer skulle bli mer tydelig , skoleeier skulle få mer frihet og ta mer ansvar , og reformen var basert på tillit til lokal kompetanse og kapasitet .	Bargamušat ja váldi galggai lávdaduvvot , ovddasvástádusa mearrideapmi iešguđetge dásiid gaskkas galggai šaddat čielgaseabbon , skuvlaoamasteaddji galggai oažžut eanet friddjavuođa ja stuorát ovddasvástádusa , ja ođastus lei vuođđuduvvon báikkálaš gelbbolašvuođa ja návccaid luohttámuššii .
Evalueringen ga et bilde av en sektor preget av uklarhet når det gjelder styringsdimensjonen og ansvarsfordelingen .	Árvvoštallan govvida suorggi mas leat eahpečielggasvuođat sihke stivrendimenšuvnna ja maiddái ovddasvástádusa juohkima oktavuođas .
Sentrale myndigheter synes ikke å ha tatt et helhetlig grep om reformimplementeringen , og Kunnskapsløftet som styringsreform synes å være svakt forankret hos sentrale aktører på det nasjonale beslutnings- og forvaltningsnivået som skal gjennomføre den .	Guovddáš eiseválddit eai oro ollislaččat nákcen ođastusa atnuiváldima gieđahallat , ja Máhttolokten nugo stivrenođastus orro hui hejot čanastuvvon daid našunála mearridan-ja hálddašandási guovddáš searvádalliide geat dan galget čađahit .
Videre sier evalueringsrapporten at sentrale aktører er opptatt av å desentralisere ansvar for oppgaver , men ikke beslutningsmyndighet .	Árvvoštallanraporttas celkojuvvo maid ahte guovddáš oassálastit leat bargan ollu dan guvlui ahte juogadit ovddasvástádusa eanebuidda , muhto ii fal juogadit mearridanválddi .
I konklusjonen understrekes det at det kan få uheldige konsekvenser hvis man ansvarliggjør og stiller forventninger til aktører med liten myndighet .	Loahppaárvalusas deattuhuvvo ahte sáhttá hejot váikkuhit jus bidjá ovddasvástádusa Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
I et reformimplementeringsperspektiv karakteriseres dette som et problematisk funn .	Ođastusa atnuiváldima gieđahallama oktavuođas rehkenastojuvvo diet gávnnus váttis čuolbman .
Kommunesektoren skal både styre selv og sette i verk det staten bestemmer .	Suohkansuorgi galgá sihke stivret iešheanalaččat ja maiddái bidjat johtui dan maid stáhta mearrida .
Informanter fra kommunalt / fylkeskommunalt nivå , skolene og fagorganisasjonene samt respondentene fra skoleeiernivå gir uttrykk for at de er underlagt et hierarkistisk implementeringsregime , dvs. en ‖ovenfra og ned ‖-implementering .	Suohkaniid / fylkasuohkaniid dási informánttat , skuvllat ja fágasearvvit ja maiddái skuvlaoamasteddjiid vástideaddjit , dovddahit ahte sii leat bajitdásis vulos bággoráđđema vuolde ođastusa atnuiváldimis , mii mearkkaša ” badjin vulos ” - atnuiváldin .
Et særlig funn i evalueringen av Kunnskapsløftet som styringsreform ( Rapport 42/2009 ) , er at det er uavklarte spenninger mellom på den ene siden politisk og profesjonell styring , og på den andre siden mellom sentral og desentral styring av grunnopplæringen .	Earenoamáš ášši maid leat fuobmán go leat árvvoštallan Máhttoloktema stivrenođastussan , ( Raporta 42/2009 ) , lea ahte leat čilgekeahtes váttis dilálašvuođat vuos politihkalaš ja profešuvdna stivrema oktavuođas , ja dasto vel nuppe bealis guovddáš ja vuolitdásiid stivrejeddjiid gaskkas vuođđooahpahusas .
Forbindelseslinjene mellom styringsnivåene er ikke gode .	Stivrendásiid oktavuođalinnját eai leat buorit .
Kommunesektorens utdanningsadministrative ledere peker på spenningsforholdet mellom økt frihet og handlingsrom på den ene siden , og økt sentral styring med rapportering og tilsyn på den andre siden .	Suohkansuorggi oahpahushálddašeaddji jođiheaddjit čujuhit gealddadillái mii lea šaddan go vuos leat ožžon stuorát friddjavuođa ja doaibmanviidodaga , muhto nuppe bealis fas lea garrasit guovddáš stivrejupmi raportačállimiin ja bearráigeahčuin .
Evalueringen viser store systematiske variasjoner mellom kommunene .	Árvvoštallan čájeha stuora systemáhtalaš erohusaid suohkaniid gaskkas .
Skoleeierne beskriver sitt forhold til fylkesmannen som godt , men som annerledes enn tidligere .	Skuvlaoamasteaddjit čilgejit alddiineaset leat buori oktavuođa fylkamánniin , muhto oktavuohta lea earalágan go ovdal .
Fylkesmannen har fått forsterket sin tilsynsrolle på bekostning av utviklings- og veiledningsrollen .	Fylkamánnii lea biddjojuvvon garrasit bearráigeahččandoaibma mii čuohcá ovddidan-ja bagadallandoibmii .
Dette mangfoldet av aktører med ulik grad av innflytelse gjør at forskerne bak NF-rapport nr. 3/2009 Samisk opplæring under LK06-Samisk har valgt å legge et governance-perspektiv ( ‖samstyringsperspektiv‖ ) på de prosesser som går i forhold til implementering av Kunnskapsløftet – samisk .	Dat ahte leat nie ollu oassálastit iešguđetdási váikkuhanfámuin mielde dien doaimmas , lea mielddisbuktán ahte NF-raportta nr. 3/2009 Sámi oahpahus LK06-sámi olis dutkit leat válljen bidjat governance-perspektiivva ( ” ovttasstivrenperspektiivva ” ) daid proseassaide mat leat jođus Máhttolokten – sámi atnuiváldima oktavuođas .
Det innebærer at utvikling av , og vedtak om tiltak skjer gjennom forhandlinger og dialog , gjerne i form av nettverk , mellom ulike aktører med til dels uklare , ustabile og overlappende roller og oppgaver .	Dat sisttisdoallá ahte doaimmaid ovddideapmi ja daid mearrideapmi dáhpáhuvvá šiehtadallamiin ja vuorroságastallamiin , áinnas fierpmádagas , mas leat mielde oassálastit geain lea oallemuddui eahpečielga ja bissomeahttun doaibma , ja geaid rollat ja bargamušat mannet ruossut rássut .
Skal utvikling skje og styres etter slike prinsipp , forutsetter det tillit og åpne kanaler mellom aktørene slik at aktørene kan arbeide sammen om oppgaver mot mål som er oppfattet noenlunde likt .	Jus ovdáneapmi galgá diekkár vuođđojurdaga mielde dáhpáhuvvat ja stivrejuvvot , de dat eaktuda luhttámuša ja rabas kanálaid oassálasttiid gaskka , vai besset ovttasdoaimmahit bargamušaid mat dolvot ulbmiliidda mat áddejuvvojit sullii ovttaládje .
Det er kommet ut tre delrapporter fra evaluering av Kunnskapsløftet - samisk .	Máhttolokten – sámi árvvoštallamis leat boahtán golbma oasseraportta .
Først er det en historisk gjennomgang av norsk skolepolitikk overfor samene fra 1700-tallet og frem til i dag .	Álggos geahčadit historjjálaččat Norgga skuvlapolitihka sámiid ektui 1700 logu rájes ja gitta otnážiii .
Deretter selve implementeringen av læreplanverket , basert på dokumentanalyser av læreplanverket LK06-S og sentrale dokumenter fra Sametinget , fylkesmenn og skoleeiere og på intervjuer med Sametinget , fylkesmenn og skoleeiere .	Dat čilgen lea vuođustuvvon LK06-S sámi oahppoplánadokumeanttaid , Sámedikki , fylkamánniid ja skuvlaoamasteddjiid váldodokumeanttaid analyseremiidda , ja jearahallamiidda mat leat dahkkon Sámedikkiin , fylkamánniiguin ja skuvlaoamasteddjiiguin .
Så en første evaluering av læreplanverket LK06S , basert både på generelle læreplananalyser og på sammenligninger med L97S og med LK 06 ved å analysere innholdet i de aktuelle læreplanverkene .	Ja dasto lea boahtán vuosttaš árvvoštallan mii gieđahallá LK06S oahppoplánaid , mii lea huksejuvvon sihke oppalaš oahppoplánaid analyseremii ja maiddái L97S ja LK 06 buohtastahttimiidda , dakko bokte ahte leat analyseren guoskivaš oahppoplánaid sisdoalu .
Rapporten viser at den samiske befolkningen i Finnmark kjenner godt til elevenes rettigheter om opplæring i og på samisk .	Raportta čájeha ahte Finnmárkku álbmot diehtá hui bures makkár rievttit ohppiin leat oažžut sámi oahpahusa ja sámegillii oahpahusa .
Rettighetene er mindre kjent sør for Finnmark , og behovet for informasjon er større der .	Olggobealde Finnmárkku eai leat diet rievttit nu dovddus , ja doppe lea mihá stuorát diehtojuohkindárbu .
Utfordringene knyttet til implementeringen av reformen synes å være større i områdene utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Hástalusat mat leat čadnon ođastusa atnuiváldimii , orrot leamen stuorábut olggobealde sámegiela hálddašanguovllu . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Betydning av faktorer som organisering av opplæring i samisk , lærerkompetanse og læremidler blir belyst .	Das leat geahcčan sihke davvi- , julev- ja lullisámi giellajoavkkuid , sihke sámi guovlluin ja daid olggobealde .
Undersøkelsen er blant annet basert på intervjuer av skoleleder , lærere , elever og foreldre på en og samme skole .	Das leat čuvgen dakkár beliid go sámegiel oahpahusa lágideami , oahpaheaddjegelbbolašvuođa ja oahpponeavvuid .
Rapporten viser at det er forskjeller når det gjelder utfordringer knyttet til opplæring i og på samisk .	Iskkadeapmi lea earet eará huksejuvvon seamma skuvlla skuvlajođiheddjiid , oahpaheddjiid , ohppiid ja váhnemiid jearahallamiidda .
Elever som bor utenfor de samiske kjerneområdene har ikke den samme støtten fra miljøet utenfor skolen når det gjelder samisk språk og kultur som elever som bor på steder der samisk språk står sterkt .	Oahppit mat orrot olggobealde guovddáš sámi guovlluid eai oaččo seamma gielalaš doarjaga ja kulturdoarjaga olggobealde skuvlla birrasa go dat oahppit geat ásset báikkiin gos sámegiella lea nanus .
I miljøer der samisk språk står sterkt , vil også samisk kultur , samiske håndverkstradisjoner og samisk samfunnsliv for øvrig stå sterkt .	Birrasiin gos sámegiella lea nanus , lea maid sámi kultuvra , sámi duodjeárbevierut ja sámi servodateallin minddar hui nanus .
Det er forskjeller i utfordringene innen de tre samiske språkområdene både når det gjelder lærertilgang , læremidler og sammenheng mellom læreplanens forutsetninger og realiteten av hva som finnes av ressurser som ulike media og språkarenaer – særlig innen sørsamisk opplæring .	Dan golmma sámegiela guovlluin leat sierralágan hástalusat sihke dan ektui mii guoská oahpaheddjiid ja oahpponeavvuid skáhppomii , ja maiddái das makkár oktavuohta lea oahppoplánaid áigumušain ja duohta dilis – makkár veahkkevárit leat gávdnamis , nugo iešguđetlágan mediat ja giellabáikkit .
Forskerne har ikke funnet at reformperspektivet i Kunnskapsløftet er særlig vektlagt , og de ser så langt få endringer i opplæringen før og etter innføringen av Kunnskapsløftet - samisk .	Dutkit eai leat gávnnahan ahte Máhttoloktema ođasmahttinjurdagii lea biddjojuvvon beare ollu deaddu , ja sii leat dán rádjái oaidnán unnán mii lea nuppástuvvan ovddeža ektui maŋŋil go Máhttolokten- sámi váldojuvvui atnui .
Forskerne konkluderer med at : en skole som har dårligere ytre rammer , og heller ikke får likeverdige innsatsfaktorer , vanskelig kan gi en likeverdig skole for alle elevene .	Dutkit celket loahppaárvvoštallamisahte : Skuvla mas leat heajos olgguldas rámmat , ja mii ii oaččo seammadássásaš nannenfaktoriid ge , illá sáhttá fállat seammadássásaš skuvlejumi buot ohppiide .
Kartleggingen omfatter elever fra 5. årstrinn i grunnskolen og elever på videregående skole .	Kártemis leat mielde vuođđoskuvlaoahppit 5. jahkeceahki rájes ja oahppit joatkkaskuvllain .
Rapporten dokumenterer elevenes vurdering av egne ferdigheter i samisk , bruk av samisk hjemme og blant venner , syn på samisk som fag i skolen og deres vurdering av arbeidsmåter , læremidler og vurderingsformer i samiskopplæringen .	Raporta dokumentera dan movt oahppit ieža árvvoštallet iežaset máhtolašvuođa sámegielas , geavahit go sámegiela ruovttus ja ustibiiguin , makkár oaidnu ohppiin lea sámegielfágii skuvllas ja movt sii árvvoštallet sámegieloahpahusa bargovugiid , oahpponeavvuid ja árvvoštallanvugiid .
Elevene vurderer stort sett faget samisk som viktig og nyttig , men synes faget er krevende .	Eanas oahppit árvvoštallet sámegielfága dehálažžan ja ávkkálažžan , muhto oaivvildit maid ahte dat fága lea gáibideaddji .
Kartleggingen viser at valg av språket som første- eller andrespråk synes å henge sammen med stillingen som samisk språk har hjemme og i nærmiljøet .	Kárten čájeha ahte giela válljen vuosttaš-dahje nubbingiellan orro oalle muddui vuolgimin das makkár dilli sámegielas lea ruovttus ja lagasbirrasis .
Læremidler i samisk vurderes av de fleste elever som ikke gode .	Eanas oahppit árvvoštallet ahte sámi oahpponeavvut eai leat buorit .
3.5 Den samiske elevens rettigheter og læringsmiljø 3.5.1 Ulike rettigheter i grunn- og videregående opplæring	3.5 Sámi oahppi rievttit ja oahppanbiras 3.5.1 Goabbatlágan rievttit vuođđo-ja joatkkaoahpahusas
Samiske elever i grunn- og videregående opplæring har etter opplæringsloven ulike rettigheter når det gjelder samiskopplæring .	Sámi ohppiin vuođđo- ja joatkkaoahpahusas leat oahpahuslága mielde goabbatlágan rievttit sámegieloahpahusa ektui .
Alle grunnskoleelever i samiske distrikt har i følge § 6-2 rett til opplæring i og på samisk .	Buot sámi guovlluid vuođđoskuvlaohppiin lea § 6-2 mielde riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Utenfor samisk distrikt har elever i grunnskolen rett til opplæring i og på samisk dersom minst 10 elever i en kommune ønsker slik opplæring og så lenge det er 6 elever igjen i gruppa .	Olggobealde sámi guovlluid lea vuođđoskuvlaohppiin riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii go unnimusat 10 oahppi seamma suohkanis háliidit diekkár oahpu , ja nu guhká go leat 6 oahppi vel báhcán seamma jovkui .
I følge § 6-3 har samer i videregående opplæring rett til opplæring i samisk . De har ikke lovfestet rett til opplæring på samisk .	§ 6-3 mielde lea sápmelaččain joatkkaoahpahusas riekti oažžut sámegielaoahpu , muhto sis ii leat lágas nannejuvvon riekti oažžut oahpahusa sámegillii .
I følge opplæringsloven kan departementet gi forskrifter om at visse skoler , kurs eller klasser skal tilby opplæring i eller på samisk eller i særskilte samiske fag i videregående opplæring .	Oahpahuslágas daddjo ahte departemeanta sáhttá ráhkadit láhkaásahusaid maid vuođul muhtun skuvllain , kurssiin dahje luohkáin galgá sáhttit fállat oahpu sámegielas dahje sámegillii dahje fállat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
En slik forskrift er ikke gitt .	Diekkár láhkaásahus ii leat vel boahtán .
Ingen videregående skoler er forpliktet til å gi opplæring på samisk eller etter Kunnskapsløftet - samisk , men dette gjøres i dag ved de samiske videregående skolene .	Ii oktage joatkkaskuvla leat geatnegahttojuvvon láhčit oahpu sámegillii dahje Mahttolokten – sámi oahppoplánabuktosiid mielde , muhto dan gal dahket sámi joatkkaskuvllat .
Videregående skoler er kun forpliktet til å ta i bruk læreplaner i samisk språk og læreplan i norsk for elever som har samisk som førstespråk .	Joatkkaskuvllat leat dušše geatnegahttojuvvon geavahit daid oahppoplánaid sámegielas ja muđui čuovvut dárogiel oahppoplánaid go lágidit oahpahusa ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan .
Gjeldende lovverk ( regelverk ) synes å være mangelfull i forhold til videregående opplæring for den samiske befolkning .	Dála lágat ( mearrádusat ) orrot leamen eahpečielgasat sámi álbmoga joatkkaoahpahusa ektui .
Retten til opplæring på samisk i videregående opplæring må lov- eller forskriftsfestes , og plikten til å gi opplæring etter Kunnskapsløftet – samisk i videregående opplæring må forskriftsfestes .	Riekti oažžut oahpu sámegillii joatkkaoahpahusas ferte nannejuvvot lágain dahje láhkaásahusain , ja geatnegasvuohta lágidit oahpu Máhttolokten – Sámi oahppoplánabuktosiid mielde joatkkaoahpahusas ferte mearriduvvot sierra láhkaásahusain .
Dette innebærer justering av kapittel 6 i opplæringsloven og justering av forskrift til opplæringsloven .	Dat mearkkaša ahte šaddá divvut oahpahuslága 6. kapihttala ja oahpahuslága láhkaásahusa .
Det kan vanskelig sies at dette fullt ut er situasjonen i dag .	Lea váttis dadjat ahte dákkár dilli lea dál .
Også barnekonvensjonen artikkel 30 gir hjemmel for at særlige tiltak kan iverksettes for å styrke samisk språk og kultur .	Maiddái mánáidkonvenšuvnna artihkal 30 addá láhkavuođu ásahit earenoamáš doaimmaid nannen váras sámegiela ja sámi kultuvrra .
Rettighetene samiske elever har etter folkeretten gjelder uavhengig av om de går i grunnskolen eller tar videregående opplæring .	Rievttit mat sámi ohppiin leat álbmotrievtti vuođul , gustojit beroškeahttá das leat go sii vuođđoskuvllas dahje čuvvot go joatkkaoahpu .
Sametinget vil derfor arbeide videre for at samiske elevers rettigheter i videregående opplæring implementeres og lovfestes slik at norsk rett kommer i samsvar med folkeretten og gir like rettigheter for grunnskole og videregående opplæring .	Danin áigu ge Sámediggi ain bargat dan badjelii ahte sámi ohppiid vuoigatvuođat joatkkaoahpahusas duohtandahkkojuvvojit ja nannejuvvot lágas , nu ahte dáru láhkamearrádusat dadjet dan seamma maid álbmotrievttalaš mearrádusat dadjet , vai šaddet seammalágan vuoigatvuođat vuođđoskuvllas ja joatkkaoahpahusas .
3.5.2 Rekruttering av lærere	3.5.2 Oahpaheddjiid oččodeapmi
Det samiske samfunnet står overfor store utfordringer når det gjelder rekruttering av lærere .	Sámi servodagas leat stuora hástalusat nagodit oččodit doarvái oahpaheddjiid .
Vi har behov har samisktalende lærere og lærere som har kunnskap om samisk språk og samiske samfunnsforhold .	Mii dárbbašit sámegielat oahpaheddjiid ja oahpaheddjiid geain lea máhttu sámegielas ja diehtu sámi servodahkii gullevaš dilálašvuođaid birra .
Studentene som tar lærerutdanning vil være bærebjelker i fremtiden .	Vuođđu man ala boahtteáiggi hukse , leat studeanttat geat váldet oahpaheaddjeoahpu .
Uten lærere som kan undervise i og på samisk , vil vi ikke få den ønskede utviklingen i de samiske samfunnene .	Almmá oahpaheddjiid haga geat máhttet oahpahit sámegielas ja sámegillii , eat jovssa dan ovdáneami sámi servodagain maid háliidit .
Samtidig registrerer Sametinget at i 2011 var det kun fire kvalifiserte søkere til den samiske lærerutdanningen ved Sámi allaskuvla .	Seammás lea Sámediggi áican ahte jagis 2011 ledje dušše njeallje gelbbolaš ohcci Sámi allaskuvlla sámi oahpaheaddjeohppui .
Dette medfører at lærerutdanningen ikke starter opp høsten 2011 .	Dat mielddisbuktá ahte oahpaheaddjeoahppu ii álggahuvvo 2011 čavčča .
En slik utvikling er bekymringsfull med tanke på at det er stor mangel på samiske lærere , men det er ikke en problemstilling som er særegen for den samiske lærerutdanningen .	Diekkár ovddosmannu ii leat buorre go diehtá ahte váilot ollu sámegielat oahpaheaddjit , muhto diet váttisvuohta ii leat čuolbman dušše sámi oahpaheaddjeoahppui .
Også på landsbasis så opplever man at til tross for dyre rekrutteringskampanjer , så er det få som søker seg til lærerutdanningen , og få som er kvalifiserte til å tas opp på studiene .	Maiddái riikkas muđui oaidná ahte vaikko leat čađahan divrras áŋggirdemiid oččodan dihte olbmuid ohcat oahpaheaddjeohppui , de leat unnát ohccit , ja unnán gelbbolaš ohccit dien ohppui .
Sametinget har over lengre tid prioritert egne utdanningsstipend for dem som tar samisk førskolelærer- eller allmennlærerutdanning .	Sámediggi lea guhkit áiggi juo vuoruhan sierra oahppostipeanddaid sidjiide geat álget sámi ovdaskuvla- dahje dábálašoahpaheaddjeohppui .
Sametinget har også egne stipender for de som tar høyere utdanning innenfor samiske språk .	Sámedikkis leat maid sierra stipeanddat maid sáhttet ohcat studeanddat geat váldet allaoahpu sámegielas .
Dette er en bevisst utdanningspolitisk prioritering fra Sametingets side , som medfører at andre utdanninger hvor man også mangler samiskspråklig kompetanse , ikke får tilsvarende motivasjonstiltak .	Die lea Sámedikki dihtomielalaš oahpahuspolitihkalaš vuoruheapmi , mii mielddisbuktá ahte eará oahpahusat main maid váilu gelbbolašvuohta sámegielas , eai oaččo seammalágan movttiidahttima .
Sametinget ser at det er stort behov for samiskspråklige innenfor blant annet helsesektoren , politivesenet og domstolsvesenet .	Muhto daid rámmaeavttuid siskkobealde mat dál leat Sámedikkis , ii leat vejolaš vuoruhit buot daid oahpahussurggiid main livččii duohta dárbu nannet sámegielgelbbolašvuođa ja kultuvrra .
Med de rammebetingelsene Sametinget i dag har , er det imidlertid ikke mulig å prioritere alle de utdanningsgrenene hvor det er prekært behov for økt kompetanse i samisk språk og samisk kultur .	Lea guhkit áiggi juo leamaš váttisvuohtan dat ahte váilot sámegielat oahpaheaddjit , ja Sámedikki mielas lea ain dárbu earenoamážit čalmmustahttit oahpaheaddjeoahpu , go smiehttá movttiidahttindoarjagiid nugo oahppostipeanddaid .
Ved de årlige budsjettvedtakene som gjøres av Sametingets plenum , åpnes det for justeringer i listen over prioriteringer når det gjelder utdanningsstipend for høyere utdanning .	294 siidu 379 siiddus Jahkásaš bušeahttamearrádusain maid Sámedikki dievasčoahkkin dahká , lea vejolaš divodit vuoruhanlisttu mii guoská allaoahpu oahppostipeanddaide .
For øvrig vil de øvrige prinsipielle spørsmål som gjelder samisk høyere utdanning behandles i en egen redegjørelse eller melding om samisk høyere utdanning .	Muđui áigut gieđahallat eará prinsihpalaš gažaldagaid mat gusket sámi alitdási ohppui sierra čielggadusas dahje dieđáhusas mas meannudit sámi alitdási oahpu .
Sametinget ser at skal vi lykkes i arbeidet både med lærerutdanning og annen høyere utdanning , må det skje i et samarbeid mellom flere aktører .	Sámediggi oaidná ahte jus galgat lihkostuvvat sihke bargguin mii guoská oahpaheaddjeohppui ja maiddái eará alitdási oahpuiguin , de dat ferte leat ovttasbargu mas máŋga eará oassálasti leat mielde .
Sametinget mener det er positivt at det er satt i gang et arbeid for å utrede og vurdere samisk høyere utdanning og forskning .	Sámedikki mielas lea buorre ja ávkkálaš go lea álggahuvvon čielggadeapmi mii galgá árvvoštallat sámi allaoahpu ja dutkama .
Butenschøn-utvalget er nå i gang med å utrede en rekke forhold knyttet til samisk forskning og høyere utdanning i et nasjonalt , regionalt og internasjonalt perspektiv .	Butenschøn-lávdegoddi lea dál čielgggadeamen ollu dilálašvuođaid mat gusket sámi dutkamii ja allaohppui našunála , regionála ja internašunála geahččanguovllus .
Utredningen skal ferdigstilles innen utgangen av 2011 .	Čielggadeapmi galgá gárvvistuvvot loahpageahčen 2011 .
Utvalget er bredt sammensatt fra de ledende utdannings- og forskningsinstitusjonene innenfor samiske spørsmål i Norden , og det er særlig positivt at det er bred faglig og geografisk spredning blant utvalgets medlemmer .	Lávdegoddái leat váldojuvvon lahtut oalle viidát , njunuš oahpahus-ja dutkaninstitušuvnnain mat barget sámi gažaldagaiguin Davviriikkain , ja lea earenoamáš buorre go lávdegoddái leat válljejuvvon áirasat viidát fágalaččat ja geográfalaččat .
Fra Sametingets side er det grunn til å trekke frem den positive konsultasjonsprosessen som har vært med hensyn til oppnevningen av dette utvalget .	Sámediggi háliida namuhit dan buori konsultašuvdnabarggu mii leamaš dan oktavuođas go leat nammadan olbmuid dien lávdegoddái .
Sametinget er tilfreds med at utvalget har godt kvalifiserte samiske representanter fra Finland , Sverige og Norge , og at Sametingets forslag til utvalgsmedlemmer ble vektlagt av Kunnskapsdepartementet ved oppnevningen .	Sámediggi lea duhtavaš go lávdegottis leat gelbbolaš sámi ovddasteaddjit suomabealde , ruoŧabealde ja norggabealde , ja go Máhttodepartemeanta deattuhii Sámedikki evttohasaid go nammadii lávdegoddái áirasasiid .
Utvalget skal klargjøre på hvilken måte forskning og høyere utdanning kan være premissleverandør for og bidra til samisk samfunnsutvikling .	Lávdegoddi galgá čielggadit movt dutkan ja allaoahppu sáhttá doaibmat eavttuidbiddjin ja ovdánahttin sámi servodaga ovddideamis .
I den sammenheng skal utvalget også utrede rekrutteringssituasjonen til samisk høyere utdanning som et grunnlag for samfunnsutviklingen og for å bygge sterke forskningsmiljøer .	Dan oktavuođas galgá lávdegoddi maid čielggadit movt oččodit studeanddaid sámi allaohppui , movt dat lea vuođđun servodatovddideapmái ja dasa ahte nannet nanu dutkanbirrasiid .
Utvalget skal videre vurdere utviklingen av Sámi allaskuvla mot en vitenskapelig høgskole og videre mot et urfolksuniversitet .	Lávdegoddi galgá dasa lassin vel árvvoštallat Sámi allaskuvlla ovdáneami dieđalaš allaskuvlan ja das viidáseappot eamiálbmotuniversitehtan .
I den forbindelse er det positivt at utvalget ser på samisk høyere utdanning i et allsamisk perspektiv .	Dan oktavuođas lea ge hui buorre go lávdegoddi gieđahallá sámi allaoahpu miehtásámi oktavuođas .
Sámi allaskuvla har som en særlig utfordring å tilrettelegge for muligheter til samisk lærerutdanning i sør- og lulesamiske språkområder også , gjerne på tvers av landegrensene , noe som vil innebære et samarbeid med svenske og finske utdanningstilbydere .	Sámi allaskuvllas lea earenoamáš hástalus lágidit sámi oahpaheaddjeoahpu maiddái lulli-ja julevsámi giellaguovlluide , áinnas rastá rájiid doaibman , mii mearkkašivččii ahte ásahuvvo ovttasbargu ásahusaiguin Ruoŧas ja Suomas mat barget oahpahusain .
Når det gjelder rekruttering til samisk høyere utdanning , har en samiskspråklig institusjon en dobbel utfordring i rekrutteringsarbeidet .	Mii guoská dasa ahte oččodit eanebuid váldit alitdásis sámi oahpu , de lea sámegiel institušuvnnain duppal hástalus .
Samiske institusjoner kjemper om de samme studentene som universiteter og høyskoler over hele Norden .	Sámi institušuvnnat gilvalit oažžut daid seamma studeanttaid maid eará universitehtat ja allaskuvllat miehtá Davviriikkaid maid oččodit .
En tilleggsutfordring for samiske utdanningsinstitusjoner , er at flere av de studentene som er aktuelle , må først gis mulighet til å tilegne seg nødvendig samisk språkkompetanse .	Lassihástalus sámi institušuvnnaide lea ahte ollu studeanttat mat sáhtáše álgit studeantan dohko , fertejit vuos oažžut vejolašvuođa háhkat dárbbašlaš máhtu sámegielas .
Sametinget har i 2010 deltatt i kampanjen Gollevirgi – Drømmejobben , for rekruttering til førskoleog grunnskolelærerutdanning i Finnmark , sammen med Sámi allaskuvla , Høgskolen i Finnmark og Fylkesmannen i Finnmark .	Sámediggi lea 2010:s leamaš mielde áŋggirdanbarggus Gollevirgi – Drømmejobben , man ulbmil lei oččodit ohccit ovdaskuvla- ja vuođđoskuvlaoahpaheaddjeohppui Finnmárkkus . Dat lei ovttasbargu mas ledje mielde earet eará Sámi allaskuvla , Finnmárkku allaskuvla ja Finnmárkku Fylkkamánne .
Sametinget ønsker at lignende kampanjer kan arrangeres også i områder sør for Finnmark .	Sámedikki sávaldat lea ahte sullasaš áŋggirdanbarggut čađahuvvoše maiddái guovlluin lullelis Finnmárkku .
Sametinget vil i løpet av høsten ta kontakt med ulike samarbeidspartnere for å planlegge en større kampanje for skoleåret 2012/2013 .	Sámediggi áigu cavčča mielde váldit oktavuođa iešguđetlágan ovttasbargoverddiiguin ja plánet stuorát áŋggirdeami skuvlajahkái 2012/2013 .
Kampanjen skal omfatte også lule- , og sørsamisk områder .	Das galget maid leat mielde julev-ja lullisámi guovllut .
Sametinget ser imidlertid at rekrutteringskampanjer alene ikke er nok for å sikre studenter til lærerutdanning og annen høyere utdanning verken på Sámi allaskuvla eller andre høgskoler .	Sámediggi oaidná almmatge ahte ii leat ávki dušše dákkár áŋggirdandoaimmaid čađahit go galgá sihkkarastit studeanttaid oahpaheaddjeohppui ja eará alitdási ohppui Sámi allaskuvlii dahje eará allaskuvllaide .
Kommunene og fylkeskommunene må ha karriereveiledere som har kunnskaper om samisk språk og samfunnsforhold .	Suohkaniin ja fylkasuohkaniin fertejit leat virgeráidalasbagadallit geain lea máhttu sámegielas ja diehtu sámi servodahkii guoskivaš dilálašvuođaid birra .
De vil være viktige i veiledningen til elevene når det gjelder valgene videre .	Sis livččii dehálaš doaibmá go galget bagadit ohppiid makkár skuvlema galget válljet viidáseappot .
Elevene må få kjennskap til hvilke utdannings- og karrieremuligheter de har ved å velge samisk språk videre i utdanningsløpet .	Oahppit fertejit oažžut dieđuid dan birra makkár oahppo- ja bargovejolašvuođat sis leat go válljejit sámegiela viidásit oahpus .
Sametinget har vært i dialog med Kunnskapsdepartementet om at mandatet til de samiske veiviserne også må innbefatte informasjon om samiske studietilbud og livet som student etter endt videregående opplæring .	Máhttodepartemeanttain dan birra ahte sámi ofelaččaid mandáhtta maid berre sisttisdoallat ahte sii juogadit dieđuid sámegiel lohkanfálaldagaid birra ja studeantaeallima birra maŋŋá go geargá joatkkaskuvllas .
Det har også vært dialog om at alle samiske utdanningsmuligheter bør samles på nettsidene til alle involverte som høgskoler , universitet , Kunnskapsdepartementet og Sametinget .	Lea maid leamaš ságas čohkket buot sámi oahppofálaldagaid buot guoskivaš allaskuvllaid ja universitehtaid neahttasiidduide , ja maiddái Máhttodepartemeantta ja Sámedikki neahttasiidduide .
Dette er noen av informasjonstiltakene som er i en egen nasjonal rekrutteringsstrategi , hvor Sametinget har vært med og blitt konsultert om tiltakene i strategien .	Dat lea oassi sierra našunála rekrutterenstrategiija diehtojuohkindoaimmain . Dan barggus lea Sámediggi leamaš mielde ja lea leamaš ráđđádallamiin mat gusket strategiijadoaimmaide .
3.5.3 Læreren – elevens tillitsmann	3.5.3 Oahpaheaddji – oahppi luohttámušolmmoš
For at eleven skal kunne utvikle seg både kunnskapsmessig og som person kreves det at skolehverdagen er innholdsrik i form av variert og tilpasset opplæring .	Jus oahppi galgá sáhttit ovdánit máhtu dáfus ja maiddái persovnnalaččat , de gáibiduvvo ahte skuvlla árgabeivviin lea oaivil , dan láhkái ahte lea molsašuddi oahpahus mii lea heivehuvvon oahppái .
Skolen må være en sosial arena der eleven trives .	Skuvla ferte leat dakkár sosiála báiki gos oahppi bures loaktá áiggi .
Eleven må utfordres på kunnskap og verdier , og opplæringen må være tilpasset elevens individuelle forutsetninger med tanke på sosial bakgrunn , næringstilhørighet og kunnskapsnivå .	Oahppi ferte hástaluvvot sihke máhtu ja árvvuid dáfus , ja oahpahus ferte leat heivehuvvon oahppi iežas eavttuide , ja das galgá váldit vuhtii oahppi sosiála duogáža , ealáhusgullevašvuođa ja máhttodási .
Alt dette fordrer at skolen har pedagogisk dyktige lærere .	Buot diet gáibidit ahte skuvllas leat pedagogalaččat čeahpes oahpaheaddjit .
En lærer er elevens nærmeste tillitsperson .	Oahpaheaddji lea oahppi lagamus luohttámušolmmoš .
Det er læreren som står for den daglige formidlingen av kunnskap , kultur og verdier .	Lea oahpaheaddji gii beaivválaččat gaskkusta oahpu , kultuvrra ja árvvuid .
Det er læreren som ser og kjenner eleven best i skolemiljøet .	Lea oahpaheaddji gii buoremusat oaidná ja dovdá oahppi skuvlabirrasis .
Læreren må følgelig være rustet , både faglig og som menneske , til å forvalte sin myndighet og sitt ansvar ovenfor eleven på en faglig god og kulturelt trygghetsfremmende måte .	Diehttelas ferte oahpaheaddji leat gárvvistuvvon , sihke fágalaččat ja olmmošlaččat , hálddašit iežas válddi ja ovddasvástádusa oahppi ektui fágalaččat čehpet ja kultuvrralaččat oadjebas vuogi mielde .
I tillegg til krav om faglig kompetente lærere , er det også en kjensgjerning at læreren må ha gode rammevilkår for sitt virke .	Lassin dasa ahte gáibiduvvojit oahpaheaddjit geain lea fágalaš máhttu , lea diehttelas ášši ahte oahpaheaddjibarggus fertejit maid leat buorit rámmaeavttut .
Vi vet at lærere innen samisk ofte har vanskelige arbeidskår , både når det gjelder faglig miljø og det som direkte går på arbeidsmiljø .	Mii diehtit ahte sámegiel oahpaheddjiin dávjá lea váttis bargodilli , sihke fágalaš birrasa dáfus ja maiddái go guoská njuolgut bargobirrasii .
Særlig i kommuner der de har samiske elever spredt over flere skoler kommer denne utfordringen til syne .	Dakkár dilli lea earenoamážit dain suohkaniin gos sámi oahppit leat bieđgguid máŋggain skuvllain .
Som et resultat av denne problemstillingen opplever den samiske eleven stadige utskiftninger av lærerkrefter , noe som følgelig fører til direkte brudd i undervisningen og et generelt brudd i læringsøyemed .	Ii leat sámi fágalaš dahje pedagogalaš fágabiras doarjjan , ja seammás sii dovdet maid dego duvdiluvvon eret skuvllaid oahpaheaddjejoavkkus , ja dan láhkái gáidet bargobirrasis eret , vaikko eai háliidivčče ge dan .
Dette er utfordringer som også kommer til uttrykk i Barneombudenes rapport om Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Diekkár váttis dilálašvuođa boađus lea ahte sámi oahppi čađat šaddá vásihit oahpaheaddjelonohallama , mii dagaha ahte heaitá čuovvumis oahpahusa dahje njuolgut juo botke oahpu .
Side 295 av 377 samiske barns medvirkning 10. For Sametinget , som den samiske befolkningens ombud , er en slik skolehverdag uholdbar .	Dát hástalusat namuhuvvojit maid Mánáidáittardeaddji raporttas mii lea sámi mánáid mieldeváikkuheami birra 10. Sámedikki mielas , mii lea sámi mánáid áittardeaddji , lea dákkár skuvlaárgabeaivi dohkkemeahttun .
Læreren , som den samiske elevens tillitsmann , må derfor ha reelle arbeidskår på lik linje med øvrige lærere .	Danin ferte ge oahpaheaddjis , su doaimmas nugo sámi máná luohttámušolbmos , leat seamma buorre bargodilli go eará oahpaheddjiin .
Til grunn for lærerens virke er det nødvendig at han eller hun innehar en faglig og arbeidsmiljømessig base eller knutepunkt .	Oahpaheaddji dárbbaša su doaimmas fágalaš vuođu ja oktavuođa dahje čanastaga buori bargobirrasii .
I forlengelsen av dette er det viktig at læreren får pedagogisk og faglig oppfølging av sin arbeidsgiver .	Dasa lassin lea dehálaš ahte bargoaddi doarjumiin čuovvu oahpaheaddji fágalaččat ja pedagogalaččat .
Den enkelte elev har krav på en kvalitativ og innholdsrik undervisning .	Juohke oahppis lea riekti oažžut kvalitehta ja sisdoalu dáfus buori oahpu .
Skolens ( skoleeiers ) plikt er derfor gjennom oppfølging av læreren , å sørge for at eleven får et best mulig utbytte av undervisningen .	Skuvlla ( skuvlla oamasteaddji ) geatnegasvuohta lea ge oahpaheaddji čuovvolemiin bearráigeahččat ahte oahppi oažžu nu buori ávkki go vejolaš oahpahusas .
Statlige utdanningsmyndigheter har i samarbeid med arbeidstakerorganisasjonene , KS og universiteter og høgskoler utarbeidet en varig nasjonal strategi for videreutdanning av lærere ; Kompetanse for kvalitet .	Stáhta oahpahuseiseválddit leat searválaga bargiidorganisašuvnnaiguin , KS:ain ja universitehtaiguin ja allaskuvllaiguin ráhkadan bissovaš našunála strategiija oahpaheddjiid joatkkaoahpaheapmái ; Kompetanse for kvalitet ( Gealbolokten danin go dárbbašuvvo kvalitehta ) .
Økt kompetanse for lærere innenfor fagene norsk og samisk , matematikk og engelsk , fortrinnsvis på ungdomstrinnet , er et av delmålene for 2009-2012 .	Okta 2009-2012 oasseulbmiliin lea háhkat lassi gelbbolašvuođa oahpaheddjiide dárogiel ja sámegiel fágain , matematihkas ja eŋgelasgielas , ovddemustá nuoraiddásis .
Sametingets kartlegging av kompetansehevingsbehovet i samiske skoler viser at det er mest behov for kompetanseheving i samisk , bl.a. i fagskriving og lesing , tospråklighetspedagogikk og bruk av sterke opplæringsmodeller .	Sámedikki gelbbolašvuođadárbbu kárten sámi skuvllain čájeha ahte lea dárbu loktet gelbbolašvuođa sámegielas , earet eará fágačállimis ja lohkamis , guovttegielatpedagogihkas ja nana oahpahanmálliid geavaheamis .
Dernest er det behov for økt kompetanse om integrering av tradisjonell kunnskap i naturfag , samfunnsfag , matematikk og i andre fag .	Dasa lassin lea maid dárbu háhkat lassigelbbolašvuođa das movt árbemáhtu fievrredit luondufágii , servodatfágii , matematihkkii ja eará fágaide .
I matematikk er det også behov for kompetanseheving om fagbegrepene på samisk og bruk av praktiske metoder .	Rätten til delaktighet och inflytande för samiska barn och ungdomar ( 2008:27 ) Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Videre er det behov for kompetanseheving i bl.a. engelsk , duodji , flerkulturell forståelse og urfolkspedagogikk .	gelbbolašvuođa earet eará eŋgelasgielas , duojis , máŋggakultuvrralaš áddejumis ja eamiálbmotpedagogihkas .
Den nasjonale kompetansehevingsstragien ivaretar bare i begrenset omfang kompetansehevingsbehov til lærere i samiske skoler og samisklærere .	Našunála gealboloktendoaimmat áimmahuššet hui unnán daid dárbbuid mat sámi skuvllaid oahpaheddjiin ja sámegielat oahpaheddjiin leat .
Midlene skal stimulere til kompetanseheving som fremmer samisk språk og kultur i den samiske skolen .	Doarjat galget movttiidahttit nannet gelbbolašvuođa sámegielas ja sámi kultuvrras sámi skuvllain .
Midlene ble ikke benyttet i 2010 , og ble overført til 2011 .	Doarjagat eai geavahuvvon 2010:s , ja sirdojuvvo jahkái 2011 .
Kap. 17 i budsjettet omhandler driftsutgifter på administrativ nivå .	Bušeahta Kap. 17 sisttisdoallá hálddahusdási jođihangoluid .
Det er ikke satt andre krav enn at midlene benyttes iht. tildelingsbrevet fra Utdanningsdirektoratet .	Eai leat biddjojuvvon eará gáibádusat go dat ahte doarjagat galget geavahuvvot Oahpahusdirektoráhta juolludanreivve ulbmila mielde .
Sámi allaskuvla har , på oppdrag fra Sametinget , utviklet kombinert etter- og videreutdanningstilbud i prinsipper for opplæringen – samisk og samisk læringsplakat .	Sámi allaskuvla lea , Sámedikki bargogohččuma mielde , ráhkadan lotnolas lassi-ja joatkkaoahpahusssii prinsihpaid – sámi oahppoplakáhta .
I følge undertegnet avtale skal Sámi allaskuvla også gjennomføre denne etter- og videreutdanningen .	Vuolláičállojuvvon soahpamuša mielde galgá Sámi allaskuvla maid čađahit dan lassi-ja joa2tkkaoahpahusa .
3.5.4 Samarbeid mellom skole og hjem	3.5.4 Ovttasbargu gaskal skuvlla ja ruovttu
Foreldre og foresatte har et stort ansvar for egne barns læring og utvikling .	Váhnemiin ja váhnensadjásaččain lea stuora ovddasvástádus gozihit iežaset mánáid oahppama ja ovdáneami .
Foreldrenes engasjement i sine barns læring har stor betydning for barnas motivasjon og læringsutbytte .	Mánáid oahppanmoktii váikkuha ollu dat go váhnemat atnet beroštumi iežaset mánáid oahpus .
Men det er skolen som har ansvar for å ivareta samarbeidet med hjemmet .	Muhto lea skuvlla ovddasvástádus gozihit ovttasbarggu ruovttuin .
Samarbeidet mellom skole og hjem er viktig både for å skape gode læringsvilkår for den enkelte elev og for et godt læringsmiljø i elevgruppen og på skolen .	Skuvlla ja ruovttu ovttasbargu lea dehálaš go galgá ásahit buriid oahppandilálašvuođaid guđege mánnái ja maiddái go galgá oažžut buori oahppanbirrasa ohppiidjoavkkuide ja skuvlii minddar .
Målet for samarbeidet må være barnas trivsel , trygghet og læring .	Váhnemiid miellaguoddu skuvlii ja oahpahussii mearkkaša ollu mánáid oahppanmoktii .
Lærerens kunnskap om samisk språk og kultur og hvordan skolen møter samiske elever og foreldre , har betydning for samarbeidet mellom skole og hjem .	Váhnemat fertejit duođas beassat leat mielde ovttasbarggus ja sis ferte leat duohta mieldemearridanfápmu , jus galgá leat buorre ovttasbargu gaskal skuvlla ja ruovttu .
For noen samiske elever kan skolehverdagen fortone seg både utrygg og vanskelig .	Ovttasbarggu ulbmil galgá leat ahte mánát loktet áiggi skuvllas , leat oadjebasat ja ohppet bures .
Spesielt i områder der samisk språk og kultur står svakt , opplever også i dag elever å bli mobbet for sin samiske tilhørighet . Slik uttrykte en lærer dette :	Skuvlla ja ruovttu ovttasbargui mearkkaša maid ollu dat man ollu máhttu ja diehtu oahpaheaddjis lea sámegiela ja sámi kultuvrra birra , ja movt skuvla vuostáiváldá sámi ohppiid ja váhnemiid .
Rätten til delaktighet och inflytande för samiska barn och ungdomar ( 2008:27 )	Muhtun sámi oahppit sáhttet muosáhit sihke dorvvohisvuođa ja váttis beaivválaš dili skuvllas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira Side 296 av 377	Earenoamážit guovlluin gos sámegiella ja kultuvra lea rašes dilis .
Familie og slekt er viktig og er sentral i sosialiseringen og er med på å gi barn og unge sin identitet .	Bearaš ja sohka leat mávssolaččat ja hui guovddážis sosialiseremis , ja leat mielde nanosmahttimin mánáid ja nuoraid identitehta .
I prinsipper for opplæringen i Kunnskapsløftet – samisk er dette omtalt under samarbeid med hjemmet : ‖Barn og unge er også en del av sosiale og slektskapsmessige nettverk som kan bidra til vedlikehold og styrking av identitet og tradisjonelle verdier .	Máhttolokten - sámi oahpahusa prinsihpain leat dat namuhuvvon ovttasbargu ruovttuin vuolde : ” Mánát ja nuorat leat maid oassi sosiála fierpmádagas ja sogas , mii lea veahkkin bisuheamen ja nannemin identitehta ja árbeárvvuid .
Den kulturkompetansen som foreldre , / foresatte besteforeldre , familie , slekt , faddere og venner representerer skal påaktes som verdifull i opplæringen.‖ Et godt samarbeid mellom skole og hjem gir muligheter til å bruke elevenes besteforeldre , familie og andre i lokalsamfunnet i overføring av kulturkunnskap .	Váhnemiid , / váhnensadjásaččaid áhkuid ja ádjáid , soga , ristváhnemiid ja ustibiid kulturmáhttu galgá adnojuvvot árvvus oahpahusas . ” Go skuvllas lea buorre ovttasbargu ruovttuin , de lea vejolaš geavahit ohppiid áhkuid ja ádjáid , bearraša ja earáid báikkálaš servodagas árbedieđuid viidásit fievrredeamis .
Det vil kunne være med å styrke elevenes samiske identitet .	Dat lea mielde nannemin ohppiid sámi identitehta .
Mange elever går på skoler hvor det er få elever som får samisk opplæring .	Ollu oahppit vázzet skuvlla dakkár skuvllain gos leat dušše moattes geain lea sámegiel oahpahus .
Som regel får disse elevene opplæring i samisk gjennom fjernundervisning .	Dábálaččat ožžot diet oahppit sámegiel oahpu gáidosisoahpahussan .
Dette kan skape utfordringer når det gjelder å nyttiggjøre kompetansen som familien og slekta har i opplæringen .	Dat sáhttá buktit hástalusaid dan ektui ahte nákcet geavahit oahpus ávkin dan máhtu mii bearrašis ja sogas lea .
Dette må både skolen hvor eleven hører til og skolen som gir opplæringen være bevisst på i planleggingen av undervisningen .	297 siidu 379 siiddus skuvla gos oahppi vázzá , ja skuvla mii fállá oahpahusa atnit muittus ja dihtomielas go plánejit oahpaheami .
Det er en nasjonal målsetning at skolene i Norge skal ta i bruk den såkalte Feide-modellen ( Felles elektronisk identitet for utdanningssektoren ) , en felles IKT-infrastruktur , en elektronisk identitet for alle skoler og utdanningsinstitusjoner .	Lea našunála mihttomearri ahte Norgga skuvllat galget váldit atnuti nugohčoduvvon Feide-modealla ( Oahpahussuorggi oktasaš elektruvnnalaš identitehta ) , oktasaš IKT-siskkáldasstruktuvrra , seamma elektruvnnalaš identitehta buot skuvllaide ja oahppoásahusaide .
I løpet av 2012 skal alle skolene ha tatt i bruk Feidekommunikasjonsmodellen .	Jagi 2012 mielde galget buot skuvllat váldán atnui Feide-gulahallanmodealla .
Feide er et identifikasjonssystem for elever , foresatte , lærere og rektorer , som skal gjøre det enklere å kommunisere mellom lærer og elev , skole og hjem .	Feide lea identifiserenvuogádat ohppiide , váhnenovddasteddjiide , oahpaheddjiide ja rektoriidda , mii galgá dahkat oahpaheaddji ja oahppi ja skuvlla ja ruovttu gulahallama álkibun .
På flere skoler er SMS blitt det viktigste bindeleddet mellom lærere og elever og i samarbeidet mellom hjem-skole .	Ollu skuvllain lea SMS šaddan deháleamos gulahallanvuohki gaskal oahpaheddjiid ja ohppiid ja ruovttu-skuvlla ovttasbarggus .
Det er viktig at samiske foreldres stemme høres på også av sentrale myndigheter , både lovgivende og utøvende myndigheter .	Lea dehálaš ahte sihke guovddáš eiseválddit , nugo láhkaaddit ja eiseválddit mat láhkamearrádusaid galget fápmuibidjat , gullet sámi váhnemiid jiena .
Samisk foreldrenettverksarbeid er viktig i en slik sammenheng .	Sámi váhnenfierpmádagat leat dan oktavuođas dehálaččat .
Foreldrenettverksarbeid har over lengre tid vært tungvint for samiske foreldre grunnet store avstander og få ressurspersoner som har mulighet å bruke fritiden sin på frivillig foreldrearbeid .	Váhnenfierpmádaga bargu lea guhkit áiggi leamaš lossat sámi váhnemiidda dan sivas go leat guhkes gaskkat ja unnán áŋgiris olbmot geain lea vejolašvuohta geavahit astoáiggi eaktodáhtolaš váhnenbargguide .
Samisk foreldrenettverk har derfor ikke hatt de vilkårene som de burde hatt for å arbeide med utdanningspolitiske spørsmål .	Danin eai leat ge Sámi váhnenfierpmádagas leamaš dat eavttut mat das galggaše leat go galget bargat oahpahuspolitihkalaš gažaldagaiguin .
Sametinget fikk i 2010 for første gang gjennomslag for prinsippet om at det behøves en egen samisk foreldrerepresentant i Regjeringens Foreldreutvalg for barnehager ( FUB ) .	Sámediggi oaččui 2010:s vuosttaš geardde mieđáhusa dan vuođđojurdagii ahte ráđđehusa mánáidgárddiid Váhnenlávdegoddái ( dárogillii FUB ) dárbbašuvvo maid sámi váhnenáirras .
Sametinget har foreslått og fått oppnevnt en foreldrerepresentant for perioden 2010-2014 .	Sámediggi lea evttohan ja ožžon lávdegoddái nammaduvvot ovtta váhnenovddasteaddji áigodahkii 2010-2014 .
Sametinget arbeider også for å få samisk foreldrerepresentant i Foreldreutvalget for grunnopplæringen ( FUG ) , for den neste oppnevningsperioden som begynner i januar 2012. 3.5.5 Læremidler	Sámediggi lea maid bargamin oažžut sámi váhnenáirasa Vuođđooahpahusa váhnenlávdegoddái ( dárogillii FUG ) , go dasa galget nammadit olbmuid ođđajagimánus 2012. 3.5.5 Oahpponeavvut
Sametinget har ansvaret for samiske læremidler .	Sámi oahpponeavvut leat Sámedikki ovddasvástádus .
Mangel på samiske læremidler har vært den utdanningspolitiske saken som har fått størst oppmerksomhet i media .	Sámi oahpponeavvuid vátnivuohta lea leamaš oahpahuspolitihkalaš ášši masa mediat leat gidden eanemus fuomášumi .
Mangelen på samiskspråklige læremidler i alle fag og på alle klassetrinn har vært et sentralt tema i forbindelse med innføring av Kunnskapsløftet – samisk .	Sámi oahpponeavvuid vátnivuohta buot fágain ja buot luohkáin lei guovddáš fáddán dalle go Máhttolokten – sámi váldojuvvui atnui .
De senere årene har det vært bedring i læremiddelsituasjonen for samiske barn og unge .	Maŋemus jagiid leat oaidnán ahte sámi mánáid ja nuoraid oahpponeavvodilli lea buorránišgoahtán .
Årsakene til dette er dels Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling , dels at saken har fått mye fokus blant samiske forlag og at ordningen med gratis læremidler for barnehager og skoler som har vært gjeldende fra 2008 .	Čilgehus dasa lea sihke Sámedikki ulbmilaš plána oahpponeavvuid ovddideapmái , ahte sámi lágádusat leat áššái gidden nu stuora fuomášumi ja nuvttá oahpponeavvut mánáidgárddiide ja skuvllaide , ortnet mii lea leamaš 2008 čavčča rájes .
For elever i videregående opplæring er det en nasjonal ordning med gratis læremidler , som også har vært gjeldende fra høsten 2008 .	Joatkkaoahpahusa oahppit ožžot našunála dásis nuvttá oahpponeavvuid , maiddái dat ortnet lea leamaš 2008 rájes .
Det er likevel fremdeles behov for en større satsing på læremiddelutvikling enn det Sametinget per i dag har økonomi til , eller det samiske samfunnet har kapasitet til .	Liikká lea ain dárbu nannet oahpponeavvuid ráhkadeami vel eanet go dat maid Sámediggi dál ekonomalaččat sáhttá dahkat , dahje maid sámi servodat ieš nákce .
En arbeidsgruppe bestående av medlemmer fra Kunnskapsdepartementet , Sametinget og Utdanningsdirektoratet har foreslått endringer som er ment å effektivisere læremiddelutviklingen .	Bargojoavku , mas leat mielde Máhttodepartemeantta , Sámedikki ja Oahpahusdirektoráhta ovddasteaddjit , lea evttohan rievdadusaid mat galggaše oažžut buorredoaibmi oahpponeavvoráhkadeami .
Sametinget prioriterer per i dag heldekkende læremidler på samisk , både bøker og digitale ressurser i alle fag .	Sámediggi doarju dál čađačuovvu oahpponeavvuid sámegillii , sihke girjjiid ja digitála veahkkeneavvuid .
Sametinget mener at skoleeier skal være seg sitt ansvar bevisst når det gjelder læremidler og ivaretakelse av de samiske elevenes rett til opplæring .	Sámediggi oaivvilda ahte skuvllaid oamasteaddjit galget diehtit iežaset ovddasvástádusa go smiehttá oahpponeavvuid ja dan ahte áimmahuššat sámi ohppiid rievtti oažžut oahpu .
Ordningen med gratis læremidler har vært viktig for å sikre at alle samiske skoler , uavhengig av kommunal økonomi , skal ha samiske læremidler .	Nuvttá oahpponeavvuid juohkinortnet lea leamaš ávkkálaš . Dainna ortnegiin leat sáhttán sihkkarastit buot sámi skuvllaide sámi oahpponeavvuid , beroškeahttá suohkana ruhtadilis .
Skoleeiers ansvar må bli mye tydeligere .	Skuvlaoamasteaddji ovddasvástádus ferte šaddat čielgaseabbon .
Sametinget mener at hovedansvaret for å sikre skolene samiske læremidler må ligge hos skoleeierne , og derfor vil Sametinget foreta en evaluering av ordningen med gratis læremidler .	Sámediggi oaivvilda ahte leat skuvlaoamasteaddjit geain lea váldoovddasvástádus sihkkarastit skuvllaide sámi oahpponeavvuid , ja danin áigu Sámediggi árvvoštallat nuvttá oahpponeavvoortnega .
Sametinget ser også et behov for tettere dialog med forlag og skoleeiere vedrørende læremiddelbruk og produksjon .	Sámediggi oaidná maid dárbbu ásahit lagat gulahallama lágádusaiguin ja skuvlaoamasteddjiiguin áššiin mat gusket oahpponeavvuid geavaheapmái ja buvttadeapmái .
Det at læremidler ikke er på plass etter offentlige reformer er ikke et særsamisk fenomen , det har også skjedd at norske skoler har vært uten oppdaterte læremidler etter at Kunnskapsløftet ble innført .	Dat ahte eai leat skáhppon oahpponeavvuid go bidjet johtui almmolaš ođastusa , ii leat váddun dušše sámi skuvllain , maiddái dáru skuvllat leat leamaš ođasmahttejuvvon oahpponeavvuid haga maŋŋel go Máhttolokten váldojuvvui atnui .
En stor utfordring er at tilgangen på læremiddelutviklere er begrenset , spesielt i sør- , lule- , pite- og østsamiske områder .	Stuora hástalus lea dat ahte eai gávdno vaikko man ollu oahpponeavvoráhkadeaddjit , áibaida eai lulli-ja julevsámi guovlluin .
Kunnskapsløftet innførte i 2006 digitale ferdigheter som den femte ferdighet i skole i tillegg til lesing , skriving , regning og muntlig presentasjon .	Máhttolokten buvttii 2006:s digitála gálgga viđat gálgan skuvlii , lassin lohkamii , čállimii , rehkenastimii ja njálmmálaš ovdanbuktimii .
Samiske ungdom er også ‖digital natives‖ , de starter tidlig med å bruke digitale verktøy .	Maiddái sámi nuorat leat “ digital natives ” , sii álget árrat juo geavahit digitála reaidduid .
Den digitale skolen gjør at også læremiddelproduksjon må ta innover seg teknologiske innovasjoner .	Digitála skuvla gáibida maid ahte oahpponeavvuid ráhkadeamis fertejit hálddašisgoahtit teknologalaš innovašuvnnaid .
Det førte også til opprettelsen av en egen fylkeskommunal læremiddelprodusent NDLA ( Nasjonal digital læringsarena ) .	Dat mielddisbuvttii ahte ásahuvvui sierra fylkasuohkan oahpponeavvobuvttadeaddji NDLA ( Našunála digitála oahppanarena ) .
Skolene benytter seg ofte av læringsplattformer , et intranett hvor lærere , elever og foreldre kan kommunisere .	Skuvllat geavahit dávjá oahppanlávddi , mii lea intraneahtta gos oahpaheaddjit , oahppit ja váhnemat sáhttet gulahallat .
Slik læringsplattform brukes både pedagogisk og administrativt .	Diekkár oahppanlávddit geavahuvvojit sihke pedagogalaččat ja hálddahusbargguin .
It ’ s learning og Fronter er de to største i norske skoler .	It ’ s learning ja Fronter geavahuvvojit eanemusat Norgga skuvllain .
Våren 2011 gjennomførte alle avgangselevene i videregående skole eksamen med elektronisk skriftlig eksamen .	2011 giđa čađahedje buot maŋemusjagi oahppit joatkkaskuvllas eksámena elektruvnnalaččat čálalaš eksámeniin .
Det har vært mangel på en helhetlig oversikt over eksisterende læremidler .	Dán rádjái lea váilon oppalašlistu mas oaidná buot oahpponeavvuid mat leat gávdnamis .
Portalen kalles ovttas.no , og er utviklet av Sametinget i samarbeid med Senter for IKT i utdanningen .	Dan neahttabáikki namma lea ovttas.no , ja dan lea Sámediggi ovddidan ovttas Senter for IKT oahpahusain .
Lanseringen av første del av Ovttas– Aktan-Aktasne- prosjektet markerer derfor en ny æra når det gjelder arbeidet med samiske læremidler .	Ovttas – Aktan-Aktasne- prošeavtta vuosttaš oasi rahpan mearkkaše ge ođđa áiggi sámi oahpponeavvobarggus .
Teknologiske nyvinninger som elektroniske klasserom , bruk av elektroniske brett i undervisningen er eksempler på at læremidler er mye mer enn lærebøker .	Teknologalaš ilbmamat nugo elektruvnnalaš luohkkálatnja , elektruvnnalaš breahta geavaheapmi oahpahusas leat ovdamearkkat dasa ahte oahpponeavvut leat mihá eanet go dušše skuvlagirjjit .
Finnut Consult AS foretok i 2006 en evaluering av ordningen med utvikling av samiske læremidler .	Finnut Consult AS árvvoštalai 2006:s sámi oahpponeavvuid ovddidanortnega .
Evalueringsrapporten kom med en del tilrådninger for det videre arbeidet .	Árvvoštallanraporttas leat muhtun rávvagat viidásit bargui .
Rapporten ga ikke noe entydig svar på Sametingets fremtidige rolle når det gjaldt samisk læremiddelutvikling , men anbefalte at dette måtte utredes videre .	Raporta ii buktán makkárge čielga vástádusaid dasa makkár rolla Sámedikkis galggašii leat boahtteáiggis sámi oahpponeavvuid ovddideamis , muhto ávžžuhuvvui ahte dan ferte ain čielggadit viidáseappot .
Evalueringen avdekket blant annet at det var vanskelig for skoler å ha oversikt over eksisterende samiske læremidler .	Árvvoštallan čuvgii earet eará dan ahte skuvllaide lea váttis oažžut oppalaš gova das makkár sámi oahpponeavvut leat gávdnamis .
Kunnskapsdepartementet , Utdanningsdirektoratet og Sametinget har i fellesskap utarbeidet rapporten ‖ Tiltak for å effektivisere utvikling og produksjon av samiske læremidler‖ i 2010 .	Máhttodepartemeanta , Oahpahusdirektoráhtta ja Sámediggi leat 2010:s searválaga ráhkadan raportta “ Doaimmat mat galget buoridit sámi oahpponeavvuid ovddideami ja buvttadeami “ .
Anbefalingene er en del av bakgrunnsstoffet for utarbeiding av denne meldingen .	Dan ávžžuhusat leat oassi duogášdieđuin maid dán dieđáhusa barggus leat geavahan .
I rapporten fremkommer det at det er skoleeiers ansvar at kravene i opplæringsloven og forskrifter blir oppfylt , og i det ligger også ansvar for anskaffelse av læremidler til elevene .	Raporttas boahtá ovdan ahte lea skuvlaoamasteaddji ovddasvástádus bearráigeahččat ahte oahpahuslága gáibádusat ja láhkaásahusat čuvvojuvvojit , ja dat mearkkaša ahte galgá skáhppot ohppiide oahpponeavvuid .
Arbeidsgruppen mener at midlene som brukes til ordningen med gratis læremidler , heller bør brukes til å utvikle nye læremidler .	Bargojoavku oaivvilda ahte doarjagat mat geavahuvvojit nuvttá oahpponeavvoortnegii , baicca galggaše geavahuvvot ođđa oahpponeavvuid ovddideapmái .
Sametinget har utarbeidet en strategisk plan for læremiddelutvikling 2009-2012 .	Sámediggi lea ráhkadan ulbmilaš plána oahpponeavvuid ovddideapmái 2009-2012 .
En av strategiene er etablering av ressursskoler for læremiddelutvikling .	Okta ulbmliin lea ásahit resursaskuvllaid oahpponeavvuid ovddideapmái .
Sametinget ønsker å prøve ut forskjellige måter for effektivisering og tilgjengeliggjøring av samiske læremidler .	Sámediggi háliida geahččalit iešguđetlágan vugiid movt oažžut buorredoaibmi sámi oahpponeavvobuvttadeami ja movt oahpponeavvuid álkibut bidjat gávdnamassii .
Sametinget har finansiert et pilotprosjekt på Drag skole i Tysfjord som ett av flere tiltak for å utprøve nye metoder for utvikling av læremidler .	Sámediggi lea ruhtadan pilohtaprošeavtta Ájluovtta skuvllas Divttasvuonas , mii lea okta dain ođđa doaimmain mat gusket oahpponeavvuid ovddideapmái .
Skolen har fått midlertidig status som ressursskole for lulesamiske læremidler og har fått i oppgave å utvikle læremidler .	Skuvla lea gaskaboddosaččat ožžon resursaskuvla árvvu julevsámegiel oahpponeavvuid oktavuođas , ja lea ožžon bargun ovddidit oahpponeavvuid .
Dette skal skje gjennom å utvikle læremidler på skolen , i klassemiljøer og gjennom testing av læremidlene på elevene før sluttproduksjon skjer .	Doppe galget ovddidit oahpponeavvuid skuvllas , luohkkábirrasiin , ja galget dasto geahčaladdat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Også andre skoler i samiske områder har vist interesse for læremiddelutvikling .	Maiddái eará skuvllat sámi guovlluin leat čájehan beroštumi oahpponeavvuid ovddideapmái .
Sametinget er kjent med at Elgå skole i Engerdal har et ønske om å få samme status og finansiering , og at Kautokeino kommune jobber med å vurdere hvilket innhold Láhpoluoppal skole skal få når det ikke lenger er elevgrunnlag for videre skoledrift .	Sámediggi diehtá ahte Elgå skuvla Engerdálas dáhtošii oažžut seamma árvvu ja ruhtadeami , ja ahte Guovdageainnu suohkan lea guorahallamin makkár sisdoallu Láhpoluobbala skuvllas galgá leat dasto go doppe eai leat šat doarvái oahppit doalahit skuvlla .
Det lulesamiske pilotprosjektets tidsramme er satt til 2011 , og prosjektet er for tiden under evaluering fra Sametingsrådets side .	Julevsámi pilohtaprošeavtta áigemearri lea biddjon 2011 rádjái , ja dáid áiggiid lea ge Sámediggeráđđi árvvoštallamin prošeavtta .
Evalueringen vil være viktig for de veivalgene Sametinget tar i det videre arbeidet med å styrke læremiddelproduksjonen , og for spørsmålet om Sametinget ønsker å satse på flere ressurskolemodeller i samiske områder .	Árvvoštallan lea dehálaš dan ektui makkár geainnuid Sámediggi vállje go galgá viidáseappot bargat oahpponeavvobuvttadeami nannemiin , ja galgá gávnnahit galgá go bargagoahtit doarjut eará resursaskuvlamálliid sámi guovlluin .
3.5.6 Diskriminering av samiske barn og unge	3.5.6 Sámi mánáid ja nuoraid vealáheapmi
Sametinget er kjent med at samiske barn og unge opplever mobbing , herunder mobbing på grunn av sin samiske bakgrunn .	Sámediggi lea ožžon diehttevassii ahte sámi mánát ja nuorat givssiduvvojit , maiddái danin go sis lea sámi duogáš .
Mobbingen skjer i klasserommet , i skolegården , mellom elever og også mellom lærer og elev .	Givssideapmi dáhpáhuvvá luohkkálanjas , skuvlašiljus , ohppiid gaskkas ja maiddái gaskal oahpaheaddji ja oahppi .
All form for mobbing er uakseptabel adferd , og Sametinget ønsker at skolene skal praktisere nulltoleranse for mobbing .	Buot lágán givssideapmi lea dohkkemeahttun láhtten , ja Sámediggi sávvá skuvllaid čájehit ahte sii eai moktege dohkket givssideami .
Særlig alvorlig er den mobbingen som skjer mellom lærer og elev , hvor læreren utviser holdninger eller adferd som gjør elevens skolehverdag utrygg og ødelegger læringsmiljøet for eleven .	Earenoamáš duođalaš lea givssideapmi mii dáhpáhuvvá gaskal oahpaheaddji ja oahppi , gos oahpaheaddji čájeha dakkár miellaguottuid ja láhttema mii baldá oahppi ja billista oahppi oahppanbirrasa .
Et godt tillitsforhold mellom lærer og elev er av fundamental betydning for elevens læring .	Buorre luohttámušvuohta gaskal oahpaheaddji ja oahppi lea áibbas mearrideaddjin oahppi oahppamii .
Sametinget ser derfor behov for større medvirkning fra elevene når det gjelder evaluering av opplæringen , herunder læremiljøet for den enkelte elev .	Danin oaidná ge Sámediggi dárbbu geassit ohppiid vel eanet fárrui go galgá árvvoštallat oahpahusdili , masa maid gullá juohke oahppi oahppanbiras .
Også mobbing andre veien forekommer ; mobbing av lærere .	Muhto dáhpáhuvvá maid nuppeguvlui givssideapmi ; namalassii ahte oahppit givssidit oahpaheaddji .
Slike forhold må tas på alvor av arbeidsgiver og holdningsskapende adferd av og blant elevene kan være med på å hindre mobbing og øke forståelsen for og verdien av kulturelt mangfold .	Diekkár dáhpáhusaid galgá bargoaddi hui duođalaččat meannudit , ja ferte bargat ohppiid miellaguottuiguin , dat sáhttá eastadit givssideami ja nannet kultuvrralaš girjáivuođa ipmárdusa ja árvvu .
Mobbing forekommer også internt i det samiske samfunnet mellom ulike grupper samiske barn , avhengig av næringstilhørighet , geografisk tilhørighet eller av andre grunner .	Givssideapmi dáhpáhuvvá maid siskkáldasat sámi servodagas , iešguđet sámi mánnájoavkkuid gaskkas , dan sivas go gullet vissis ealáhussii , geográfalaš guvlui dahje eará sivaid geažil .
Ny forskning viser at en stor andel av samiske barn opplever mobbing som en del av sin skolehverdag , noe som er alvorlig .	Ođđa dutkan čájeha ahte stuora oassi sámi mánáin šaddet gillát givssideami , dat lea oassi sin beaivválaš skuvladilis , ja dat lea hui duođalaš ášši .
Sametinget ønsker å rette fokus på dette samfunnsproblemet , og ser behov for styrking av innsatsen for å motarbeide negative holdninger overfor det samiske .	Sámediggi dáhttu giddet fuomášumi dien servodatváttisvuhtii , ja oaidná dárbbu nannet doaimmaid mat galget eastadit heajos guottuid mat olbmuin leat sámivuhtii .
Konflikter eller konfliktskapende utspill i samepolitikken nasjonalt forgreiner seg ofte helt ned til grunnskolenivå ved at barna bærer med seg konfliktene inn i klasserommet og i skolegården .	Riiddut dahje riidobohciideaddji ságat našunála dási sámepolitihkas viidánit dávjá gitta vuođđoskuvladássái , gos mánát fievrredit riidduid luohkkálatnjii ja skuvlašilljui .
Side 299 av 377 Etter 22. juli 2011 og Utøyamassakren rettes nå søkelyset på kulturelt mangfold og det multikulturelle Norge .	Maŋŋá suoidnemánu 22. beaivvi 2011 dáhpáhusa ja Utøyasorbmemiid lea čuovga dal biddjojuvvon kultuvrralaš girjáivuhtii ja máŋggakultuvrralaš Norgii .
Norge har alltid vært flerkulturelt , også før man fikk organisert innvandring fra andre land .	Norga lea álo leamaš máŋggakultuvrralaš , maiddái ovdal go riikii boahtigohte sisafárrejeaddjit eará riikkain .
Det er imidlertid slik at det samiske folket og den samiske kulturen er ukjent for de fleste som ikke har samisk bakgrunn .	Almmatge lea dilli ain nu ahte sámi álbmot ja sámi kultuvra lea amas eatnasiidda geain ii leat sámi duogáš .
Uvitenhet er den største årsaken til intoleranse .	Diehtemeahttunvuohta lea stuorámus sivvan gierdameahttunvuhtii .
Gjennom kunnskap bygger man broer mellom kulturer .	Dieđuid ja máhtu bokte huksejuvvojit šalddit kultuvrraid gaskka .
Barnekomiteen har i sin generelle kommentar nr. 11 om urfolksbarn og deres rettigheter etter barnekonvensjonen fastslått hvordan denne konvensjonen skal tolkes med henblikk på urfolksbarn .	Mánáidlávdegoddi lea árvalan iežas oppalaš mearkkašeamis nr. 11 eamiálbmotmánáid ja sin vuoigatvuođaid birra mánáidkonvenšuvnna vuođul , movt dan konvenšuvnna galgá dulkot eamiálbmotmánáid ektui .
I forhold til prinsippet om ikke-diskriminering sier komiteen : ‖States parties should ensure that public information and educational measures are taken to address the discrimination of indigenous children .	Ii-vealaheaddji prinsihpa oktavuođas cealká lávdegoddi : ” States parties should ensure that public information and educational measures are taken to address the discrimination of indigenous children .
De samiske veiviserne er en god ordning som bidrar til å øke kunnskapen om samisk kultur blant norske elever .	11 ” Sámediggi oaidná dárbbu vel eanet diehtojuohkimii sámi kultuvrra ja sámi mánáid ja nuoraid vuoigatvuođaid birra Norgga skuvlaásahusain .
Blant annet bør også andre barn enn de samiske lære om fornorskningspolitikken og de konsekvensene den har hatt for det samiske samfunnet .	Sámediggi oaidná dárbbu viiddidit diehtojuohkima vel eanet , nu ahte vuođđooahpahusa oppalaš oahppoplánain speadjalastá sámi kulturmáhttu mihá buorebut go dál .
På en slik måte vil barna få en bedre forståelse for hvorfor det er nødvendig med ulike tiltak for å styrke samiske barn og unges rettigheter i opplæringssammenheng , og også forstå betydningen av blant annet Sametinget og samiske institusjoner i det moderne Norge .	Dieinna lágiin ožžot mánát eanet ipmárdusa das manne lea dárbu ásahit iešguđetlágan doaimmaid mat nannejit sámi mánáid ja nuoraid vuoigatvuođaid oahpahusa oktavuođas , ja ožžot maid buoret ipmárdusa das makkár mearkkašupmi earet eará Sámedikkis ja sámi institušuvnnain lea ođđaáigásaš Norggas .
Barnekomiteens anbefaling er derfor en viktig retningslinje som Sametinget sammen med andre myndigheter må jobbe etter .	Danin lea ge Mánáidlávdegotti ávžžuhus dehálaš njuolggadus man mielde Sámediggi ovttas eará eisválddiiguin galgá bargat .
3.5.7 De samiske språkenes status	3.5.7 Sámegielaid dilli
En utdanningspolitisk utfordring som gjelder alle de samiske språkområdene er at alle de samiske språkene som snakkes i Norge , snakkes av et relativt lite antall personer .	Oahpahuspolitihkalaš hástalus mii guoská buot sámi giellaguovlluide , lea ahte leat oalle unnán olbmot Norggas geat dieid gielaid hupmet .
Situasjonen er som kjent mest alvorlig for sør- , lule- , pite- og østsamisk .	Lulli , - julev – bihtánsámegiella ja nuortalašgiella leat nu go diehtit eanemus duođalaš dilis .
Ved oppfølgningen av utdanningsmeldingen vil det fokuseres på formulering av mer konkrete strategier og utdanningspolitiske tiltak innenfor de ulike samiske språkområdene , som tar tilbørlig hensyn til at det er særskilte utfordringer for de mest utsatte samiske språkene .	Sámediggi oaidná dárbbu giddet eanet fuomášumi daid buot rašimus sámegielaide , earenoamážit oahpahuspolitihkalaš doaimmain . Sámediggedieđáhusa čuovvoleapmin galgá ráhkaduvvot sierra doaibmaplána , ja buot sámegielaide guoskivaš doaimmat ja strategiijat galget konkretiserejuvvon diekkár plánas .
Sametinget har allerede gjort politiske grep for å imøtekomme utfordringene for de samiske språkene som er i en særskilt utsatt posisjon .	Sámediggi oaidná maid dárbbu nannet sámegieloahpu mánáide ja nuoraide geat eai leat sápmelaččat . Doaibmaplánas galgat maid árvalit movt dan sáhttá bargat .
Dette gjøres blant annet ved at Sametinget gjennom sitt årlige budsjett har prioritert læremiddelutvikling i sør- og lulesamisk språk og utdanningsstipender for studenter som tar høyere utdanning i sør- og lulesamisk språk .	3.6 Sámedikki rolla , ovddasvástádus ja váldi oahpahussuorggis Sámelága § 1-2 nanne ahte sápmelaččain galgá leat sin iežaset álbmotválljejuvvon Sámediggi , masa sápmelaččat Norggas válljejit áirasiid .
Sametinget ser behov for økt fokus på de svakest stilte samiske språkene , særlig når det kommer til utdanningspolitiske tiltak .	Dan geavaha dál sihke Sámediggi ja ráđđehus vuođđun 12 ja dat mearkkaša ahte ráđđehus ii sáhte politihkalaččat instrueret
Barnekomiteens Generelle Kommentar nr. 11 ( 2009 ) CRC . :	Mánáidlávdegotti Oppalaš Mearkkašeamit nr. 11 ( 2009 ) CRC . :
/ C 11 / / GC .	/ C 11 / / GC .
General Comment no. .	General Comment no .
11 : Indigenous Children and their rights under the Convention , punkt .	11 : Indigenous Children and their rights under the Convention , punkt .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 300 av 377	301 siidu 379 siiddus
Oppfølgingen av sametingsmeldingen vil skje gjennom en egen tiltaksplan , og konkretiseringen av tiltak og strategier for alle de samiske språkene vil bli utmeislet i en slik plan .	Bajemus dási ulbmil Sámedikki politihkalaš doaimmaide , iešheanalaš álbmotválljejuvvon orgánan , lea sihkkarastit ahte diggi beassá eanemus lági mielde iešheanalaččat doaibmat sihke politihkalaš orgánan ja hálddašanorgánan .
Opprettelsen av Sametinget er et sentralt element i oppfyllelsen av Grunnlovens § 110 a som slår fast at ‖Det paaligger Statens Myndigheter at legge Forholdene til Rette for at den samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog , sin Kultur og sit Samfundsliv‖ .	Dat ii mearkkaš dan ahte galgá leat mihttomearrin ahte Sámediggi iešokto galgá dahkat mearrádusaid buotlágan áššiide maidda diggi ieš háliida mearridanválddi , muhto dat mearkkaša ahte Sámediggái dohkkehuvvo eanet váldi áššiin mat lunddolaččat gullet sámi álbmoga iešmearridanválddi siskkáldas osiide .
Samiske utdanningsspørsmål er et slikt felt hvor det er naturlig at Sametinget får en mer sentral rolle en tinget har i dag .	Okta diein osiin leat sámi oahpahusgažaldagat , dan suorggis livččii lunddolaš ahte Sámedikkis lea eanet guovddáš sadji go das dál lea .
13 Evalueringen av Sametinget som professor Per Selle har gjennomført i 2011 , konkluderer med at ― noe er alvorlig galt‖ , når Sametinget hittil ikke har klart å levere språk- og opplæringsplaner slik som det samiske samfunnet forventer at Sametinget skal gjøre .	1313 Sámedikki árvvoštallamis , maid professor Per Selle čađahii 2011:s , cealká son loahppajurddan ahte “ juoga lea áibbas boastut ” , go Sámediggi dán rádjái ii leat nagodan ráhkadit giella- ja oahpahusplánaid nugo sámi servodat vuordá Sámedikki dahkat .
14 Videre pekes det på at dette ikke kun skyldes mangel på anerkjennelse av at Sametinget skal ha myndighet innen opplæring fra statlige myndigheters side , men like mye er det Sametingets egen organisering og egne politiske prioriteringer ( eller mangel på sådanne ) som er årsaken til mangel på utdanningspolitisk fokus i samepolitikken .	1414 Das čujuhuvvo viidáseappot ahte sivvan dasa ii leat dušše dat ahte guovddáš eiseválddiid bealis eai dohkket ollásii dan ahte Sámedikkis galgá leat váldi oahpahusáššiin , dat lea maid seamma ollu Sámedikki iežas organiserema ja politihkalaš vuoruhemiid ( dahje váilevaš vuoruhemiid ) sivva go sámepolitihkas eai gidde fuomášumi oahpahuspolitihkkii .
I dag er Sametingets myndighet og ansvar for gjennomføring av lovfestede rettigheter innenfor opplæring uavklart .	Otná dilis lea Sámedikki váldi ja ovddasvástádus oahpahusa lágasmearriduvvon vuoigatvuođaid čađaheamis eahpečielggas .
Sametinget har i dag flere ulike roller og forholder seg til alle forvaltningsnivåene innen opplæringssektoren .	Sámedikkis leat dál máŋga iešguđetlágan rolla ja dikkis lea dahkamuš buot hálddašandásiin olles oahpahussuorggis .
Sametinget opptrer både som tilskuddsforvalter , forvaltningsorgan med lovpålagte forvaltningsoppgaver , politikkutviklingsorgan , høringsinstans og konsultasjonspartner .	Sámediggi doaibmá sihke doarjagiid juohkin ásahussan , hálddašanorgánan mii galgá čuovvut lágas mearriduvvon hálddašanbargamušaid , politihkalaš orgánan , guláskuddanásahussan ja konsultašuvdnabeallelažžan .
Samtidig oppleves det som en utfordring at kunnskapen rundt Sametinget er liten både i samiske lokalsamfunn , kommuner , fylkeskommuner , fylkesmannsembeter , departementer og direktorater .	Seammás lea stuora hástalus ahte sihke sámi báikkálaš servodagain , suohkaniin , fylkasuohkaniin , fylkamánneámmáhiin , departemeanttain ja direktoráhtain lea nu unnán diehtu Sámedikki birra .
En vurdering , side 43 .	Dan hástalusa digaštallá dieđáhus .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira Side 301 av 377	Sámedikki ovddasvástádus sámi oahpahusáššiin lea ovdánan cehkiid mielde .
Utviklingen av Sametingets ansvar for samiske opplæringssaker har skjedd gjennom flere trinn .	1993:s oaččui Sámediggi válddi nammadit lahtuid Sámi oahpahusráđđái .
I 1993 ble Sametinget overført oppgaven med å oppnevne medlemmene i Samiske utdanningsråd .	Sámi oahpahusráđđi nammaduvvui 1975:s Girko- ja oahpahusdepertementii sámi skuvlaáššiid ráđđeaddi orgánan .
Samisk utdanningsråd ble også gradvis bygget opp med et eget sekretariat .	Sámi oahpahusráđđi viiddiduvvui áiggi mielde ja oaččui sierra čállingotti .
Det er imidlertid departementet som skal fastsette disse forskriftene .	Muhto lea departemeanta mii galgá dohkkehit ja mearridit daid láhkaásahusaid .
Sametinget vedtar læreplaner i samisk språk og i særskilte samiske fag for videregående opplæring innenfor rammer fastsatt av departementet .	Sámediggi dohkkeha sámegiela oahppoplánaid ja muhtun dihto fágaid oahppoplánaid joatkkaoahpahusas daid rámmaid siste maid departemeanta mearrida .
Sametinget står derfor ikke helt fritt til å fastsette innholdet i læreplanene .	Sámediggi áibbas iežas oaivila mielde mearridit oahppoplánaide sisdoalu .
Sametinget har ikke myndighet til å fastsette læreplaner i duodjifaget og i andre fag på grunnskolenivå .	Sámedikkis ii leat váldi mearridit duodjefága oahppoplánaid ja eará fágaide vuođđoskuvllas oahppoplánaid .
Forskrifter om læreplaner etter opplæringslovens § 2-3 og § 3-4 skal gi pålegg om opplæring om samer , deres språk og samfunnsliv innenfor de ulike fagområdene .	Oahppoplánaid láhkaásahusat oahpahuslága § 2-3 ja § 3-4 gohččot addit oahpu sápmelaččaide , sin giela ja servodateallima birra iešguđetge fágasurggiin .
Innenfor rammer fastsatt av departementet har Sametinget myndighet til å gi forskrifter om innholdet i slik opplæring .	Daid rámmaid siskkobealde maid departemeanta mearrida , lea Sámedikkis váldi addit láhkaásahusa mii guoská diekkár oahpu sisdollui .
Sametingets myndighet etter opplæringsloven var den første lovforvaltningsmyndighet som ble lagt direkte til Sametinget gjennom lov , og ikke delegert ved forskrift .	Váldi mii addojuvvui Sámediggái oahpahuslágas , lei vuosttaš láhkahálddašanváldi mii biddojuvvui njuolga Sámediggái lága bokte , mii ii lean delegerejuvvon láhkaásahusain .
Sametinget fikk denne myndigheten i 1998 , uten noen form for egen administrativ kapasitet til å følge det opp .	Dan válddi oaččui Sámediggi 1998:s , almmá makkárge hálddahusviiddidemiin mii livččii adnon dan čuovvoleapmái .
I praksis var det derfor Samisk utdanningsråd , som var en underliggende etat til Kirke- og utdanningsdepartementet , som faglig fulgte opp disse oppgavene .	Duohta dilis lei ge dasto Sámi oahpahusráđđi , mii lei Girko-ja oahpahusdepartemeantta vuollásaš etáhtta mii fágalaččat čuvvolii dieid bargguid .
Først i 2000 ble sekretariatet til Samisk utdanningsråd , med totalt 25 stillinger , overført Sametinget .	Easka jagis 2000 sirdojuvvui Sámi oahpahusráđi čállingoddi , mas ledje oktiibuot 25 virggi , Sámediggái .
Samarbeidet mellom Sametinget og departementet med ansvar for opplæring , har sannsynligvis blitt preget av den relativt lange overgangsfasen i overføringen av oppgaver og ansvar til Sametinget .	Dat ahte manai nu guhkes áigi ovdalgo bargamušat ja ovddasvástádusa sirdojuvvui Sámediggái , lea várra báidnan ovttasbargu gaskal Sámedikki ja oahpahusovddasvástideaddji departemeantta .
Så sent som i 2008 var det sterk faglig uenighet mellom Sametinget og departementet i spørsmålet om i hvilken grad departementet kunne pålegge Sametinget endringer av vedtatte læreplaner i samiske fag .	Nu aitto go 2008:s lei Sámediggi ja departemeanta fágalaččat hui garrasit vuostálaga gažaldagas ahte man muddui departemeanta sáhttá gohččut Sámedikki rievdadit dohkkehuvvon oahppoplánaid sámi fágain .
Sametingets konsultasjonsrett gir tinget en bedre mulighet til å påvirke nasjonal utdanningspolitikk og lovgivning enn det som var tilfellet før konsultasjonsordningen kom på plass .	Sámedikki konsultašuvdnariekti addá diggái buoret vejolašvuođa váikkuhit našuvnna oahpahuspolitihkkii ja láhkaaddimii go lei dalle ovdal go konsultašuvdnaortnet ásahuvvui .
Men dette forutsetter at de departementene som har ansvaret for utdanning og kunnskap følger avtalen slik den er forutsatt fulgt opp .	Muhto eaktun dasa lea ahte departemeanttat mat leat oahpahusa ja máhtu ovddasvástideaddjit , čuvvot šiehtadusa nugo lea jurdda ahte dan galgá čuovvut .
Etter at avtalen om prosedyrer for konsultasjoner mellom Sametinget og statlige myndigheter ble fastsatt i Kongelig resolusjon i 2005 , skal Sametinget konsulteres i alle utdanningssaker som berører samiske interesser .	Dan rájes go Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid konsultašuvdnavuohki mearriduvvui Gonagaslaš resolušuvnnain 2005:s , galgá Sámedikkiin ráđđádallat buot oahpahusáššiin mat gusket sámi beroštumiide .
Fra 2010 har Kunnskapsdepartementet praktisert en ordning hvor Sametinget foreslår en samisk kandidat til hvert av foreldreutvalgene , og departementet legger vekt på å følge Sametingets anbefaling .	2010 rájes lea Máhttodepartemeanta čuvvon dakkár bargovuogi gos Sámediggi evttoha ovtta sámi evttohasa goappáge váhnenlávdegoddái , ja departemeanta dáhttu čuovvut Sámedikki evttohusa .
Sametinget er ikke gitt egen oppnevningsmyndighet , siden medlemmene av disse to utvalgene oppnevnes av Kongen i Statsråd .	Dál bargá Sámediggi áššis áššái , ja leat unnán vejolašvuođat buktit bajitdási smiehttamušaid ja árvalit prinsihpalaš čielggademiid .
Fra 2010 fikk FUB sin første samiske foreldrerepresentant . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Eará hástalus lea departemeantta ja Oahpahusdirektoráhta gaskavuohta , ja maiddái siskkáldasat departemeantta Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 302 av 377	303 siidu 379 siiddus
Konsultasjonsavtalen har ført til mer ordnete prosesser mellom Sametinget og regjeringen .	Nu sáhttet ge eiseválddit ieža bidjat eavttuid buot konšultašuvnnaide ja ieža defineret mat galget leat dehálaš áššit .
Det finnes flere eksempler på gode prosesser der Sametingets syn har blitt hørt og konkret fulgt opp i den aktuelle lov eller forskrift .	Galgá leat čielggas ahte easka de go beassá leat mielde bajemusdási mearridanproseassain , doppe gos mearridit eavttuid , de easka sáhttá servodaga ovddidit iežas áigumušaid mielde .
Samtidig gjenstår fortsatt mange utfordringer , da særlig med tanke på en helhetlig tilnærming til samisk opplæringspolitikk .	Mađi vuolit detáljadásiide boahtit , dađi eanet gáidat mii iešmearridanrievttis eret , ja dađi eanet bieđganit Sámedikki vátná návccat .
Forskeren Graham Smith fra maori-folket har anbefalt at urfolk må være på vakt mot det han kaller ‖distraherende politikk‖ ( Smith 2003 : 3 ) .	Maori álbmoga dutki Graham Smith lea rávven eamiálbmogiid váruhit das maid ieš gohčoda ” distraheren politihkkan ” ( Smith 2003 : 3 ) .
Han viser til at det i mange situasjoner er myndighetenes agenda å oppholde urfolk ved å gi dem mange slags trivielle oppgaver å løse slik at de blir forhindret fra å fremme og utvikle egne saker .	Son čujuha dasa ahte máŋgga oktavuođas lea eiseválddiid áigumuš ja dáhttu duvdit eamiálbmogiidda ollu smávva áššiid maiguin galget buđaldit ja maidda galget ohcet čovdosiid , ja nu ájihit daid vai eai astta ovddidit ja ráhkkanahttit iežaset áššiid .
Man kan stille spørsmål ved om Sametinget nå har fått så mange administrative oppgaver innenfor utdanningspolitikken at man ikke får tid til å drive en strategisk politikkutvikling på området .	Dál sáhttá ge jearrat ahte lea go Sámediggi ožžon nu ollu hálddahuslaš bargamušaid oahpahussuorggis ahte das ii leat šat dilli jođihit strategalaš oahpahuspolitihka .
Det er helt klart et behov for at Sametinget settes i stand til å ivareta oppgaven sin som politikkutvikler gjennom en konkretisering av samenes kollektive rettigheter etter folkeretten .	Lea áibbas čielgasit dárbu oažžut Sámedikki dan dillái ahte dat sáhttá áimmahuššat politihka ovddidandoaimmas , mii mearkkaša ahte nákce konkretiseret sámi oktasaš vuoigatvuođaid álbmotrievtti mielde .
Det er bare slik Sametinget kan identifisere og realisere de nødvendige utviklingstiltak og realisere målet om praktisk selvbestemmelse for samene .	Dušše dien láhkái nákce Sámediggi gávnnahit makkár ovddidandoaimmaid lea dárbu álggahit ja duohtandahkat vai olaha dan mihttomeari gos sápmelaččat ožžot duohta dilis ieža mearridit .
Sametinget er et folkevalgt organ på nasjonalt nivå av og for samene .	Sámediggi lea álbmotválljejuvvon našunála dási orgána sápmelaččaide masa sápmelaččat ieža leat válljen áirasiid .
Det er derfor viktig at vi i dialogen med norske myndigheter møtes på like premisser , og at den overordnede tilnærmingen til samisk opplæringspolitikk ses på som en helhet og ses i sammenheng med tidligere og samtidige prosesser .	Danin lea ge dehálaš ahte go mii Norgga eiseválddiiguin deaivvadit ahte dat dáhpáhuvvá seamma dássásaš eavttuid vuođul , ja ahte ollislaččat lahkonit bajemusdásis sámi oahpahuspolitihkkii , ja ahte dan barggus oaidnit oktavuođa ovdalaš proseassaide ja proseassaide mat leat seamma áiggis jođus .
Sametinget representer ikke særinteresser , men ett av de to folk som nasjonalstaten ble etablert på territoriet til .	Sámediggi ii leat earenoamáš berošteddjiid ovddasteaddji , muhto nuppi dain našunálstáhta álbmoga ovddasteddjiin mat leat ásaiduvvan seamma eatnamii .
Samepolitiske problemstillinger er følgelig ikke sektorpolitikk .	Danin eai leat get sámepolitihkalaš váttisvuođat ja čuolmmat dušše muhtun sektorii gullevaš politihkka .
En praktisk måte å møte denne utfordringen på , kan være å gjøre de halvårlige kontaktmøter mellom Sametinget og departementet til en arena for overordnede spørsmål som legger føringer på enkeltprosessene på detaljnivå .	Movt dieinna hástalusain bargat duohta dilis ; okta vuohki sáhttá leat mearridit Sámedikki ja departemeantta oktavuođačoahkkimiid , mat dollojuvvojit juohke jahkebealis , dakkár čoahkkimiin gos bajemusdási gažaldagat gieđahallojuvvojit , mat bidjet láidestemiid eaŋkilproseassaide mat dahkkojit detáljadásis .
Det vil i denne sammenheng være naturlig å se nærmere på behovet for en full revisjon av reglene om Sametinget i sameloven og Sametingets myndighet i opplæringsloven .	Dan oktavuođas lea lunddolaš geahčadit lea go dárbu ollislaččat divodit Sámelága njuolggadusaid mat gusket Sámediggái ja oahpahuslágas dan oasi mii gusoká Sámedikki váldái .
Det vil videre være viktig at resultatene av slike møter kommuniseres godt ut til alle deler av departement og direktorat og tilsvarende internt i Sametinget .	Minddar lea dehálaš ahte dieid oktavuođačoahkkimiid bohtosat dovddusindahkkojuvvojit buot osiide departemeanttas ja direktoráhttii ja nu maiddái siskkáldasat Sámedikkis .
Det kan også være naturlig at slike halvårlige møter skjer på politisk nivå og at også FAD som samepolitisk samordningsdepartement , spiller en aktiv rolle .	Soaitá maid leat lunddolaš ahte diet čoahkkimat juohke jahkebeali leat politihkalaš dásis , ja ahte Ođastus-hálddahus-ja girkodepartemeanttas , mii lea sámepolitihkalaš ovttastahttindepartemeanta , maiddái lea rolla dain čoahkkimiin .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Ja go Sámedikkis eai lean ruđat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 303 av 377	304 siidu 379 siiddus
Denne overføringen av myndighet skjedde uten at det ble overført noen form for egne administrative ressurser til å følge det opp .	doaimmahit dien válddi , de šattai duohtadilis Sámi oahpahusráđđi , Girko-ja oahpahusdepartemeantta vuollásaš etáhtta , fágalaččat čuovvolit dieid bargguid .
Det er på det rene at der Sametinget har fått overført oppgaver , har bevilgningene enten ikke fulgt med , eller ikke fått den samme budsjettmessige utvikling som andre oppgaver som fortsatt gjøres av statlige myndigheter .	Duohta dilli lea nu ahte go Sámediggái leat sirdán bargamušaid , de eai leat ruhtajuolludeamit čuvvon daid bargamušaid , dahje daidda eai leat juolludan seamma dásis ruhtalassáneami go eará bargamušaide maid stáhtalaš eiseválddit ieža ain doaimmahit .
Tilstrekkelige bevilgninger er helt avgjørende for å utvikle en helhetlig og overordnet opplæringspolitikk på Sametinget .	Lea áibbas dárbu oažžut doarvái ruhtajuolludemiid go galgá nákcet ovddidit ollislaš bajitdási oahpahuspolitihka Sámedikkis .
3.7.2 Fylkeskommunenes rolle som forvalter av de videregående skolene	3.7.2 Fylkasuohkaniid rolla joatkkaskuvllaid hálddašeaddjin
Videregående opplæring er et fylkeskommunalt ansvarsområde , med unntak av de to samiske videregående skolene i Karasjok og Kautokeino , som er statlige .	Joatkkaoahpahus lea fylkasuohkaniid ovddasvástádussuorgi , earret dan guovtti sámi joatkkaskuvlla Kárášjogas ja Guovdageainnus , mat leat stáhta ovddasvástádus .
Samarbeidsavtalene er noe ulike i form og innhold , men avtalene går ikke inn på detaljnivå på de områder den omfatter .	Ovttasbargošiehtadusat leat veaháš iešguđetláganat sihke hámi ja sisdoalu dáfus , muhto šiehtadusain ii leat detáljadásis daddjojuvvon makkár surggiide gusket .
Nedleggelsen av den videregående skolen i Skånland viser at skoleeieren ut fra økonomiske hensyn kunne nedlegge et opplæringstilbud som var tilpasset for samiske elever .	Skánit joatkkaskuvlla heaittiheapmi čájeha ahte skuvlaoamasteaddji sáhttá ruhtavátnivuođa geažil heaittithit oahppofálaldaga mii lei heivehuvvon sámi ohppiide .
Troms fylkeskommune og Nordland fylkeskommune hadde et samarbeid om driften av denne skolen , da elevene i det markasamiske området er bosatt i begge fylkene .	Romssa ja Nordlándda fylkasuohkanat jođiheigga dien skuvlla ovttas , danin go márkasámi oahppit ásset goappešat diein fylkkain .
Nedleggelsen av den videregående skolen på Elvemo i Skånland skjedde mot Sametingets uttrykte vilje , og Sametinget har før nedleggelsen i 2009 og etter nedleggelsen hatt dialogmøter med fylkesrådet og tatt saken opp på konsultasjonsmøte med Fornyings- , administrasjons- , og kirkedepartementet .	Elvemo joatkkaskuvlla heaittiheapmi Skániin dáhpáhuvai Sámedikki dáhtu vuostá . Sámedikkis ledje ovdal skuvlla giddema 2009:s ráđđádallamat fylkaráđiin , ja maŋŋil go skuvlla ledje heaittihan , de lea Sámediggi ovddidan ášši konsultašuvdnačoahkkimis Ođasmahttin , - hálddahus – ja girkodepartemeanttain .
Fra Sametingets side viser denne saken at det er lite Sametinget kan gjøre når det er snakk om et politikkområde hvor fylkeskommunen forutsettes å ha selvstyre .	Dát ášši čájeha ahte lea unnán maid Sámediggi sáhttá bargat go lea sáhka dakkár politihkkasurggiin main fylkasuohkanis galgá leat iešmearrideapmi .
Saken er også illustrerende for at samarbeidsavtalene ikke må bli sovende dokumenter , men brukes aktivt ikke bare av Sametinget , men også av fylkeskommunen .	Ášši čájeha maid ahte ovttasbargošiehtadusat eai galgga šaddat oađđi dokumeantan , muhto daid galgá sihke Sámediggi ja fylkasuohkan áŋgirit geavahit .
Skolestruktursaker er ofte saker som knyttes tett opp til budsjettbehandlingen i fylkestinget .	Skuvlastruktuvrrat leat dávjá dakkár áššit main leat hui lagas čanastagat fylkadikki bušeahttameannudeapmái .
For Sametinget er det erfaringsmessig vanskelig å nå fram med argumenter om bevaring av skoletilbud som er viktige for en mindre gruppe innenfor fylket , når motargumentet er økonomisk innsparing .	Sámediggi lea šaddan vásihit man váttis lea viggat ákkastallat ahte galget muhtun smávit jovkui fylkkas doalahit skuvlafálaldagaid , go vuosteágga lea ruhtaseastin .
Fylkeskommunene er generelt sett ikke forpliktet til å gi opplæring på samisk eller etter samiske læreplanverk , som har sin basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Fylkasuohkan ii lea oppalohkái geatnegahttojuvvon fállat sámegiel oahpahusa dahje oahpahusa sámi oahppoplánabuktosiid mielde , maid vuođđun lea sámegiella , kultuvra ja serrvodateallin .
Dette viser at det er behov for å definere og forskriftsfeste hvilke videregående skoler som skal gi opplæring i og på samisk og etter samisk læreplanverk i de ulike fylkene i nord- , lule og sørsamisk område , og sikre finansiering av slik opplæring .	Dát čájeha ahte lea dárbu defineret ja láhkaásahusain mearridit guđet joatkkaskuvllat galget addit sámegillii ja sámegielas oahpu sámi oahppoplánaid mielde iešguđetge fylkkas , sihke davvi , - julev- ja lullisámi guovlluin , ja sihkkarastit diekkár oahpahussii ruhtadeami .
Den samiske befolkningen har krav på fullverdig grunnopplæring og det omfatter en videregående opplæring tilpasset samisk språk , kultur og samfunnsliv i elevenes hjemfylke .	Skánit joatkkaskuvlla heaittiheapmi čájeha maid mii sáhttá dáhpáhuvvat jus sámi joatkkaskuvllaid hálddašeapmi sirdašuvvá almmá válddikeahttá vuhtii sámi ohppiid rivttiid .
Slik opplæring skal ikke være en salderingspost for skoleeiere .	3.7.3 Suohkanat skuvlaoamasteaddjin : Refušuvdnamáksinortnet ja doarjagat
Side 304 av 377	fylkasuohkaniidda .
3.7.3 Kommunenes rolle som skoleeiere : Refusjonsordninger og tilskudd	Maiddái Sámediggi dáhttu divodit joatkkaoahpahusa sámioahpu doarjjaortnega .
Sametinget har flere ganger tatt opp og drøftet regelverket for refusjonssatsene for opplæring i og på samisk .	Sámediggi diehtá ahte Oahpahusdirektoráhtta lea árvvoštallan sámi vuođđooahpahusa doarjjaortnega Sámedikki ávžžuhusa mielde .
Dette har skjedd både gjennom politiske møter med relevante departementer og gjennom møter med kommuner og hovedorganisasjoner , slik som KS .	Máŋga fylkasuohkana leat vásihan ahte maŋŋil go Máhttlokten váldojuvvui atnui , de eai šat oaččo stáhtadoarjaga fállat sámegiela amasgiellafágan .
Regelverket er uklart og slår urimelig ut for de enkelte kommunene og fylkeskommunene .	Sámediggi oaivvilda ahte skuvllat galget ovddidit heivehuvvon oahpahusa ja molsašuvvi bargovugiid .
I tillegg har mange kommuner påpekt at satsene er for lave og at det må avsettes mer midler til refusjoner slik at faktiske kostnader blir dekket .	Oahpahusláhka namuha vuoigatvuođa oažžut oahpu sámegillii ja sámegielas , muhto ii namut makkár vejolaš vuogit leat oahpahit sámegiela .
Sametinget ønsker også å få revidert tilskuddsordningen for samiskopplæring i videregående opplæring .	Joatkkaskuvllat dárbbašit oažžut doarvái veahkkeváriid vai nákcejit fállat maiddái amasgielaid fágan .
Saken er tatt opp mange ganger med Kunnskapsdepartementet og også med Kirke- , utdannings- og forskningskomiteen i Stortinget .	Ohppiidlohku geat válljejit sámegiela amasgiellan lea muhtun oktavuođain hui vuollin , go bálddastahttá eará amasgielaiguin .
Sametinget kjenner til at Utdanningsdirektoratet har foretatt vurderinger av tilskuddsordningen til samisk i grunnopplæringen på bakgrunn av Sametingets oppfordringer .	Sámegiella lea almmolaš giella Norggas , ja ii leat ge riekta ahte sámegiella galgá gilvalit amasgielaiguin nugo ovdamearkkadihte duiskkagielain oahpaheamis .
Dette har imidlertid enda ikke gitt utslag i en justering av nåværende satser , eller ført til satser som dekker de reelle kostnadene for samiskundervisning .	Sámedikki mielas lea buorre go suohkanat addet lohkanpermišuvnna oahpaheddjiide čađahit joatkkaoahpahusa sámegielas , ja diekkár lohkanlobit leat lassánan dađistaga .
Flere fylkeskommunale videregående skoler erfarer at de etter innføringen av Kunnskapsløftet ikke lenger får statlig tilskudd til samisk som fremmedspråk .	Doarjja maid suohkanat ožžot lea dehálaš doarjja mainna sihkkarastá sámi ohppiide ja earáide geat háliidit oahppat sámegiela buriid oahppofálaldagaid iežaset ruovttusuohkaniin .
Samisk som fremmedspråk er et reelt opplæringstilbud i samisk språk . Sametinget mener at skolene skal fremme tilpasset opplæring og varierte arbeidsmåter .	Sámediggi oaidná dárbbu ođđasis árvvoštallat doarjjaortnegiid maid Oahpahusdirektoráhtta ja Máhttodepartemeanta leat mearridan sámi vuođđooahpahussii , vuođđoskuvlii ja joatkkaoahpahussii .
Opplæringsloven omtaler retten til opplæring i og på samisk , men ikke de ulike alternativene for samiskopplæring .	Dasa lassin lea dárbu mearridit ođđa njuolggadusaid doarjjahálddašeapmái , ja Sámediggi ferte leat mielde dan barggus .
Det er nødvendig at de videregående skolene sikres ressurser til å kunne tilby fremmedspråksalternativet .	Sámediggi lea dál mielde bargguin , gos sierra bargojoavku , mas Sámediggi ja KS .
Dette gjelder også de budsjettmessige konsekvensene av en endring i tilskudds- og refusjonsordningen for samiskopplæring .	, leat mielde , galgá geahččat makkár sámepolitihkalaš hástalusat suohkaniin oppalaččat leat .
Når resultatene av arbeidet i denne arbeidsgruppen foreligger , vil det aktualiseres også opplæringspolitiske spørsmål som det vil være aktuelt for Sametinget å behandle .	Go diet bargojoavku geargá ja buktá barggu bohtosa , de das boahtá ovdan makkár áigeguovdilis oahpahuspolitihkalaš gažaldagaid lea áigeguovdil gieđahallat Sámedikkis .
3.8 De statlige sameskolene 3.8.1 De samiske videregående skolene i Karasjok og Kautokeino	3.8 Stáhta sámi skuvllat 3.8.1 Sámi joatkkaskuvllat Kárášjogas ja Guovdageainnus
Et særskilt spørsmål som behøver en politisk avklaring i opplæringsmeldingen er spørsmålet om fremtidig tilknytning for de to samiske videregående skolene i Kautokeino og Karasjok .	Sámi joatkkaskuvllaid geatnegasvuohta fállat sámegiel oahpu evttohuvvui nannejuvvot láhkaásahusa rievdademiin , ja seamma maid go guoská geatnegasvuhtii fállat oahpu Máhttolokten-Sámi oahppoplánabuktosiid mielde .
Sametinget har behandlet saken i flere omganger , med ulike konklusjoner .	Sámedikki rolla ja váikkuhandoaimma evttohedje vuhtiiváldit šiehtadallamiid bokte .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 305 av 377	306 siidu 379 siiddus
Det har vært foretatt en grundig utredning om framtidig forvaltning av de statlige videregående skolene i Karasjok og Kautokeino .	Lea guhkes áiggi juo leamaš guoddi prinsihpan ahte stáhta ii galgga jođihit doaimmaid mat gullet suohkansuorgái , nugo joatkkaskuvllaid .
Rapport forelå i september 2002 , hvor tre alternativer var drøftet : enten fortsatt tilknytning til Utdannings- og forskningsdepartementet , tilknytning til Finnmark fylkeskommune eller til Sametinget .	Raporta leai gárvvis čakčamánus 2002 , ja das árvvoštalle golbma molsaeavttu : juogo dat ahte ain galgá leat čadnojuvvon Oahpahus-ja dutkandepartementii , dahje Finnmárkku fylkasuohkanii dahje Sámediggái .
Sametinget vedtok i plenum i 2003 at i følge vedtatt sametingsplan bør Sametinget utvikles til politikkutvikler og myndighetsutøver .	Sámedikki dievasčoahkkin mearridii 2003:s ahte dohkkehuvvon sámediggeplána mielde berre Sámediggi ovdánahttejuvvot politihka hábmejeaddjin ja válddi čađaheaddjin .
Det anses ikke naturlig at Sametinget , som parlamentarisk organ , har ansvar for drift av de to samiske videregående skolene .	Ii rehkenastojuvvo lunddolažžan , ahte Sámediggi , mii lea parlamentáralaš orgána , galggašii oažžut ovddasvástádussan jođihit guokte sámi joatkkaskuvlla .
Sametinget må dessuten få avklart sin fremtidige rolle , myndighet og ansvar i forbindelse med en eventuell slik overtagelse .	Dasa lassin berre Sámedikki rolla , váldi ja ovddasvástádus diekkár badjelasas váldima oktavuođas čielggaduvvot .
Sametinget gikk inn for at de to skolene forblir tilknyttet Utdannings- og forskningsdepartementet inntil ytterligere andre tilknytningsformer er utredet .	Sámediggi guorrasii dasa ahte diet guokte skuvlla ain bissot Oahpahus-ja dutkandepartemeantta vuolde , dassážii vel eará čanastatvejolašvuođat leat čielggaduvvon .
Gruppen tilrådde også at det ble inngått forhandlinger med fylkeskommunen om forvaltningen av skolen .	Bargojoavku rávvii maid ahte álggahuvvoše šiehtadallamat fylkasuohkaniin dieid skuvllaid hálddašeami hárrái .
Prosessen og forhandlingsresultatet skulle sikre at statens rettsforpliktelser overfor det samiske folket , og Sametingets rolle og innflytelse på opplæringstilbudet ble ivaretatt .	Bargomannolat ja šiehtadallanboađus galggai sihkkarastit ahte stáhta riektevuoigatvuohta sámi álbmoga ektui , ja Sámedikki rolla ja oahpahusfálaldagaide váikkuhanvejolašvuohta vuhtiiváldojuvvui .
Videre tilrådde gruppen at det fastsettes forskrift om at den samiske videregående skolen skal gi opplæring i og på nordsamisk og forskrift om at skolen skal gi opplæring etter læreplanverket for Kunnskapsløftet - samisk , at skolebygningene / eiendommene skulle eies av staten v / Statsbygg og at skolens virksomhet finansieres over statsbudsjettet ( kap. 222 ) .	Dasa lassin rávvii bargojoavku ahte ráhkaduvvo sierra láhkaásahus mas daddjo ahte sámi joatkkaskuvla galgá addit oahpu davvisámegielas ja davvisámegillii , ja láhkaásahus mii geatnegahttá skuvlla láhčit oahpu Máhttolokten – sámi oahppoplánabuktosiid mielde , ja ahte stáhta Statsbygg oamasta skuvlavisttiid / opmodagaid . Joavku rávvii maid ahte skuvlla doaimmat ruhtaduvvojit stáhtabušeahtas ( kap.222 ) .
Gruppens tilrådning , om at skolens virksomhet fortsatt skulle finansieres over statsbudsjettets kap. 222 , innebar at skolens virksomhet skulle finansieres på samme måte som undervisnings- og internattjenester ved de kommunale sameskolene i Snåsa og Troms .	Joavkku ráva mii guoská dasa ahte skuvlla doaibma galgá ruhtaduvvot stáhtabušeahta 222. kapihttalis , sisttisdoalai maid dan ahte skuvlla doaibma galggai ruhtaduvvot seammaládje go Snoasa ja Romssa sámi skuvllaid oahpahus-ja internáhttabálvalusat ruhtaduvvojit .
I rapporten gir arbeidsgruppen også andre anbefalinger , og sier bl.a. at et tilfredsstillende opplæringstilbud , jf. urfolksrettslige forpliktelser , tilsier at det som minimum må gis opplæring på samisk på minst en skole ( underforstått en videregående skole ) innenfor hver at de tre samiske språkene .	Raporttas buktá bargojoavku maid eará rávvagiid , ja dadjá earet eará ahte dohkálaš oahppofálaldat , gč. Eamiálbmotrievttalaš geatnegasvuođaid , mearkkaša dan ahte buot unnimus gáibádus lea ahte galgá addot sámegieloahppu unnimusat ovtta skuvllas ( joatkkaskuvllas ) juohke golmma sámegielas .
Som følge av dette foreslo arbeidsgruppen at opplæringslovens kap. 6 og forskrifter til loven revideres .	Dan vuođul árvalii bargojoavku ahte oahpahuslága kap. 6 ja lága láhkaásahus rievdaduvvojit .
Sametinget fulgte ikke denne tilrådningen da saken ble behandlet i plenum i 2008 .	Sámediggi ii čuovvolan dien rávvaga , go dievasčoahkkin meannudii ášši 2008:s .
Videregående opplæring for samiske elever omfatter alle samiske språkområder , og den omfatter både studieforberedende og yrkesfaglig opplæring .	2. Sámi ohppiid joatkkaoahpahus fátmmasta buot sámi giellaguovlluid , ja dasa gullá sihke studerenráhkkanahtti ja fidnofágalaš oahpahus .
Definisjon av samisk skole , som er brukt i læreplanverket Kunnskapsløftet – samisk omfatter også videregående opplæring .	Nu movt sámi skuvla lea definerejuvvon Máhttolokten-sámi oahpponeavvobuktosis , de dasa gullá maid joatkkaoahpahus .
Samisk ungdom får i dag sin opplæring bl.a. ved de statlige samiske videregående skolene , ved fylkeskommunale videregående skoler , ved lærebedrifter for særskilte samiske fag og i andre fag og som fjernundervisning .	Sámi nuorat ožžot dál oahpu earet eará stáhta sámi joatkkaskuvllain , fylkasuohkana joatkkaskuvllain , earenoamáš sámi fágaid ja eará fágaid oahppofidnodagain ja gáidosisoahpahussan . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Sametinget viser til blant annet FNs Urfolkserklæring som forutsetter at urfolk selv skal ha selvbestemmelse over egne utdanningsinstitusjoner og kunne påvirke innholdet i opplæringen som gis ved slike institusjoner .	Sámediggi čujuha earet eará ON Eamiálbmotjulggaštussii mii vuordá ahte eamiálbmogat ieža galget beassat leat mielde stivremin iežaset oahppoinstitušuvnnaid , ja ahte sii ieža galget beassat váikkuhit oahpahusa sisdollui maid diet institušuvnnat fállet .
Sametinget er i prinsippet enig i at det ideelle hadde vært om de samiske videregående skolene hadde et samisk eierskap , hvor Sametinget var det organet som stod for blant annet finansiering av driften og oppnevning av styre .	Sámediggi lea ovttaoaivilis dan vuođđojurdagii , ahte livččii gal buot buoremus jus sámi joatkkaskuvllaid oamasteapmi livččii sámiid hálddus , ja Sámediggi livččii dan ásahus mii earet eará ruhtada jođiheami ja nammada stivrra .
Sametinget har imidlertid gjort seg noen erfaringer med institusjoner som er blitt underlagt Sametinget , erfaringer som har overføringsverdi til skoledrift .	Muhto Sámediggi lea beassan vásihit movt lea mannan go institušuvnnat leat sirdojuvvon Sámedikki háldui , ja daid vásáhusaid sáhttá skuvllaid jođiheapmái nai sirdit .
Erfaringene disse institusjonene har er at deres utviklingsmuligheter før de kom inn under Sametingets budsjett var mye større enn etter at Sametinget overtok finansieringen .	Diet institušuvnnat leat muosáhan ahte sin ovdánanvejolašvuođat ovdal go bohte Sámedikki bušeahta háldui ledje mihá buorebut go de go Sámediggi válddii badjelasas ruhtadeami .
Sametinget er bekymret over de samiske videregående skolenes fremtidige utviklingsmuligheter , særlig med henblikk på at Sametinget ikke har verktøyene som behøves for å sikre skolene den økonomiske tryggheten og forutsigbarheten de behøver for å tilby et godt utdanningstilbud til samiske elever .	Sámediggi gal ballá ahte sámi joatkkaskuvllaid boahtteáiggi ovdáneapmi dáidá šaddat heajut , daningo Sámedikkis eai leat dat reaiddut mat dárbbašuvvojit go galgá sihkkarastit skuvllaide ekonomalaš oadjebasvuođa ja boahtteáiggi maid dárbbašit go galget nákcet fállat buori oahppofálaldagaid sámi ohppiide .
Sametinget ser at en overføring av forvaltningsansvaret eller eierskapet til de to samiske videregående skolene avhenger blant annet av at Sametinget får en budsjettmessig rolle som gir muligheter for reelle konsultasjoner om budsjettmessige saker , konsultasjoner som ville medført at Sametinget har større innflytelse over bevilgningene som gis årlig til samiske formål generelt og til Sametingets virksomhet spesielt .	Sámediggi oaidná ahte jus duon guokte sámi joatkkaskuvlla hálddašanovddasvástádus dahje oamasteapmi sirdojuvvošii Sámediggái , de dat eaktuda earet eará dan ahte Sámediggi ferte oažžut dakkár rolla bušeahtaid ráhkadeamis mii attašii duohta vejolašvuođa konsulteret bušeahttaáššiin , ja ahte diekkár konsultašuvnnat mielddisbuvttáše Sámediggái eanet váikkuhanfámu juolludemiin mat jahkásaččat juolloduvvojit sámi ulbmiliidda oppalaččat ja ábaida Sámediggái .
I tillegg så er det også spørsmål ved om rammeverket for skoledrift og hvordan forholdet mellom Sametinget som fremtidig skoleeier og departementet og direktoratet skulle vært all den tid Sametinget har begrenset myndighet når det kommer til fastsettelse av læreplaner mv. .	Dasa lassin lea dás gažaldat skuvllaid jođiheami rámmaeavttuin , ja movt Sámedikki , nugo boahtteáiggi skuvlaoamasteaddji , ja departemeanttaid ja direktoráhta gaskavuohta šattašii leat , go dilli gearddi lea nu ahte Sámedikkis lea unnán váldi mearridit oahppoplánaid jna. .
Sametinget ønsker heller ikke at de samiske videregående skolene skal underlegges fylkeskommunen .	Ii Sámediggi dáhto fylkasuohkanii ge sirdit sámi joatkkaskuvllaid .
Hovedargumentet mot at skolene blir fylkeskommunale er at det fort kan bli et spørsmål om lønnsomheten av skoledriften , ikke kvaliteten i opplæringen og verdien av å ha et samiske videregående utdanningstilbud .	Stuorámus vuosteágga dasa ahte diet skuvllat šattaše fylkasuohkana skuvlan , lea ahte oalle fargga sáhttá šaddat gažaldat skuvlajođiheami gánnáhahttimis , eai ge beroš oahpahusa kvalitehtas ja dan árvvus mii sámi joatkaoahpahus iešalddis lea .
Sametinget har gjort seg noen erfaringer med fylkeskommunal forvaltning av videregående skoler som gir et særlig utdanningstilbud for samiske elever .	Sámediggi lea beassan vásihit movt fylkasuohkan sáhttá hálddašit joatkkaskuvllaid main leat earenoamáš fálaldagat sámi suorggis .
Selv om Sametinget har samarbeidsavtaler med fylkeskommunene , så vil graden av økonomisk og administrativ uforutsigbarhet være minst like høy hvis skolene underlegges fylkeskommunen som hvis skolene underlegges Sametinget .	Vaikko Sámedikkis leat ge bargošiehtadusat fylkasuohkaniiguin , de aŋkke lea seamma stuora ekonomalaš ja hálddahuslaš eahpesihkkaris dilli , ležžet dal skuvllat fylkasuohkana dahje Sámedikki hálddus .
Sametinget har heller ikke mottatt signaler fra fylkeskommunalt hold om at de ønsker eierskapet til de samiske videregående skolene .	Ii ge Sámediggi leat gullan maidege fylkasuohkanis , ahte doppe dal háliidivčče váldit badjelasas sámi joatkkaskuvllaid oamasteami .
Sametinget viser også til at det er nedsatt en egen arbeidsgruppe som vurderer Sametingets rolle og myndighet , og til forhandlingene om en nordisk samekonvensjon som i stor grad vil få betydning for Sametingets utvikling som politisk organ og som forvaltningsorgan .	Sámediggi čujuha maid dasa ahte lea nammaduvvon bargojoavku mii galgá árvvoštallat Sámedikki rolla ja válddi , ja čujuhit maid davviriikkalaš sámekonvenšuvnna šiehtadallamiidda , main boahtá leat ollu dadjamuš Sámedikki ovdáneapmái nugo politihkalaš orgánan ja hálddašanorgánan .
Før Sametinget har fått på plass de verktøyene som behøves for å være ansvarlig for skoledrift , så vil det være mest hensiktsmessig at Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggi atná vuođđun ahte sámi joatkkaskuvllaid doaimmaid ruhtadeapmi ain galgá leat nugo dál lea , stáhtabušeahta kapihttalis 222 . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 307 av 377	308 siidu 379 siiddus
Sametinget legger til grunn at finansiering av virksomheten på de samiske videregående skolene må fortsatt være som i dag , over statsbudsjettets kapittel 222 .	Sámediggi ii oainne ahte livčče boahtán ođđa dieđut áššái mat gáibidivcčče Sámedikki váldit badjelasas sámi joatkkaskuvllaid hálddašeami , baicca leat boahtá eanet vuosteákkat diesa .
Dette støttes av Per Selle i hans rapport , ‖Sametingets organisatoriske utfordringer‖ .	Sámedikki oainnu doarju maid Per Selle su raporttas , ” Sámedikki organisatuvrralaš hástalusat ” .
Sametinget støtter dette synet og ser også at hvis Sametinget skal ta over forvaltningsansvar for disse to skolene , kan det i neste omgang være snakk om å overta ansvar for den statlige internatskolen i Hattfjelldal .	Sámediggi doarju dien oainnu ja oaivvilda ahte váldde de geaži , jus Sámediggi galgá váldit badjelasas dien guokte skuvlla hálddašanovddasvástádusa , de soaitá boahtte lávki leat ahte šaddá sáhka váldit badjelasas stáhta internáhttaskuvlla Aarbortes .
Sametingets standpunkt er derfor at Sametinget ikke skal ta på seg oppgaven med forvaltning av de statlige videregående skolene i Kautokeino og Karasjok eller andre skoler før Sametingets rolle i budsjettsammenheng er blitt styrket og rammeverket for et samisk eierskap til skolene er på plass .	Sámedikki oaidnu lea ge dasto ahte Sámediggi ii galgga váldit badjelasas Guovdageainnu ja Kárášjoga stáhtalaš joatkkaskuvllaid dahje eará skuvllaid hálddašeami , ovdal go Sámedikki rolla bušeahttaoktavuođas lea nannejuvvon ja ovdal go skuvllaid sámi oamasteapmái leat biddjojuvvon čielga rámmat .
Når det gjelder spørsmålet om eierskap til de statlig eide sameskolene , kan det nevnes at GaskeNøørjen Saemienskovle i Hattfjelldal er en statlig eid grunnskole .	Mii guoská duoid eará sámeskuvllaid oamasteapmái mat dál leat stáhta hálddus , nugo ovdamearkkadihte Gaske- Nøørjen Saemienskovle Aarbortes , mii lea vuođđoskuvla maid stáhta oamasta .
Skolen driver blant annet med fjernundervisning og er inne i en prosess med avklaring av sin virksomhet i forhold de andre aktørene når det gjelder opplæring i sørsamiske områder og nasjonalt .	Skuvla fállá earet eará gáidosisoahpaheami ja lea dál guorahallamin iežas doaimmaid viidáseappot , ahte movt fállat oahpahusa lullisámiguovlluin ja našunála dásis . Dan barggus gehččet maid iežaset doaimma eará ásahusaid ektui .
3.9 Den samiske skolen i endring : eksempler på positive tiltak	3.9 Sámi skuvla nuppástuvvamin : buorit doaimmat
Kapittelet har hittil vist at den samiske eleven , samiske foreldre , det samiske samfunnet og Sametinget har mange utfordringer når det gjelder opplæringssaker .	Ovdalis dan kapihttalis leat oaidnán ahte sámi ohppiin , sámi váhnemiin , sámi servodagas ja Sámedikkis leat ollu hástalusat oahpahusáššiin .
Gjennomgangen viser også at det finnes utdanningspolitiske milepæler som det er viktig å verdsette og bygge videre på .	Ja leat maid oaidnán ahte gávdnojit smávva oahpahuspolitihkalaš olahusat maid lea dehálaš árvvusatnit ja ovddidit viidáseappot .
Som et eksempel på vellykkede prosjekter innenfor opplæringspolitikken kan nevnes Elgå-prosjektet .	Go galgá namuhit muhtun bureslihkostuvvan oahpahuspolitihkalaš prošeavttaid , de sáhttit namuhit Elgå-prošeavtta .
Hovedmålgruppa var barnehagebarn , som ved prosjektstart var 3-4 år .	Váldoulbmiljoavku lei mánáidgárddi mánát , mat prošeavtta álggadettiin ledje 3-4 jahkásaččat .
Målet var at disse skulle følge prosjektet i minst to år , for deretter å fortsette prosjektet på grunnskolenivå .	Ulbmil lei oažžut sin čuovvut prošeavtta unnimusat guokte jagi , ja dasto joatkit prošeavttain vuođđoskuvladásis .
Dette prosjektet har gitt gode resultater og har ført til at samisk igjen er blitt et levende språk blant flere i området .	Diet prošeakta lea buktán buriid bohtosiid ja lea mielddisbuktán ahte sámegiella fas lea šaddan ealli giellan máŋgga guovllus .
Sámi allaskuvla har vært faglig rådgiver for prosjektet , og prosjektet er dokumentert gjennom rapport i Dieđut 2007,1 : Samisk språk i Svahken Sijte .	Sámi allaskuvla lei prošeavtta fágalaš ráđđeaddi , ja prošeakta lea dokumenterejuvvon raporttas Dieđut 2007,1 : Svahken Sijte sámegiella .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 308 av 377	309 siidu 379 siiddus
Prosjektet har tatt utgangspunkt i Kamil Øzerks bok fra 2006 : ― Fra språkbad til språkdrukning – modeller for opplæring av to språk‖ , der han har systematisert viktige trekk ved blant annet den modellen som har blitt brukt for å vitalisere urfolksspråket maori på New Zealand .	Prošeakta anii vuođđun Kamil Øzerk girjji mii ilmmai 2006:s : Fra språkbad til språkdrukning – modeller for opplæring av to språk ” ( Giellalávggodeamis giellaheavaheapmái – mállet movt oahpahit guokte giela ) . Dan girjjis lea son systematiseren dehálaš osiid earet eará dan oahpahanmálles mii lea geavahuvvon maori eamiálbmogiid giela ealáskahttimis New Zealánddas .
Baker deler disse inn i to typer , sterke og svake opplæringsmodeller .	Baker juohká dieid oahpahanmálliid guovtti oassái ; nana ja rašes oahpahanmállet .
Det ble lagt stor vekt på at sterke modeller for tospråklig opplæring var helt nødvendig for at elevene skulle bli aktive brukere av samisk språk .	Biddjojuvvui stuora deaddu dasa ahte ferte váldit atnui nana guovttegielatoahpahanmálliid jus galgá lihkostuvvat oažžut ohppiid šaddat viššalis giellageavaheaddjin .
Modellene som er brukt både i barnehagen og skolen er beskrevet i rapporten .	Raporttas čilgejit sihke daid málliid mat geavahuvvo mánáidgárddis ja daid mat skuvllas geavahuvvo .
Sametinget er av den formening at dette prosjektet kan ha stor overføringsverdi også til andre områder i det samiske samfunnet .	Sámediggi oaivvilda ahte diet prošeakta sáhttá geavahuvvot maiddái eará guovlluin sámi servodagas .
Når det gjelder læremidler har det også vært en positiv utvikling de siste årene .	Maiddái oahpponeavvuid dáfus lea leamaš buorre ovdáneapmi maŋemus jagiid .
Status per medio 2011 er : 151 læremiddelprosjekter for opplæring etter Kunnskapsløftet-Samisk igangsatt 29 igangsatte prosjekter på sør- , lule- og nordsamisk for barnehager og grunnopplæring som bidrar til optimal læringssituasjon for barn og unge .	Makkár dilli lei čakčamánus 2011 : 151 oahpponeavvoprošeavtta mat gusket Máhttolokten-sámi oahppoplánaide . 29 oahpponeavvoprošeavtta álggahuvvon lulli- , julev-ja davvisámegillii mánáidgárddiide ja vuođđooahpahussii mat galget buoremus lági mielde buoridit mánáid ja nuoraid oahppandili .
8 prosjekter igangsatt innenfor fagområdene for Rammeplan for barnehagen .	8 prošeavtta álggahuvvon Mánáidgárddiid rámmaplána siskkobealde .
Prosjekter har to års tidsfrist for ferdigstillelse .	Áigemearri gárvvistit prošeavttaid lea guokte jagi .
Av bevilgninger gitt fra 2008-2010 er ca. 24 læremidler ferdigstilt pr år .	2008-2011 juolludemiin leat sullii 24 oahpponeavvu gárvvistuvvon dán jagi .
Også når det gjelder det samiske innholdet i grunnskolelærerutdanningen har det vært positiv utvikling ved at et slikt innhold er blitt styrket fra høsten 2010 .	Maiddái vuođđoskuvlla oahpaheaddjeoahpahusa sámi sisdoalu áššis leamaš buorre ovdáneapmi , go diet sisdoallu lea nannejuvvon 2010 čavčča rájes .
Dette betyr at alle studenter i den nasjonale grunnskolelærerutdanningen skal ha kunnskap om samene .	Dat mearkkaša ahte buot našunála vuođđoskuvlaoahpaheddjiidoahpus galget oahppat sápmelaččaid birra .
Dette er Sametinget og Kunnskapsdepartementet blitt enige om , og Sametinget har uttrykt tilfredshet over dette resultatet .	Dan áššis leat Sámediggi ja Máhttodepartemeanta boahtán ovttaide , ja Sámediggi lea lohkan ahte leat duhtavaččat dainna bohtosiin .
Rammeplanen for samisk grunnskolelærerutdanning er dermed gjort gjeldende for alle universiteter og høyskoler i landet .	Dasto gusto sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpu rámmaplána buot dán riikka universitehtaide ja allaskuvllaide .
I dag gis samisk grunnskolelærerutdanning ved Sámi allaskuvla , men det er ingenting i veien for at også andre institusjoner kan gi slik utdanning på samisk .	Dál lea Sámi allaskuvla mii fállá vuođđoskuvladási oahpaheaddjeoahpu , muhto maiddái eará institušuvnnat galget sáhttit fállat diekkár oahpu sámegillii .
Det er viktig for Sametinget at retningslinjene for fagene nå har en tydelig samisk profil .	Sámediggi atná hui mávssolažžan dan ahte fágaid njuolggadusain dál lea čielga sámi profiila .
Samarbeidet med Kunnskapsdepartementet i arbeidet med ny lærerutdanning har vært positivt .	Sámediggi lea leamaš mielde našunála rekrutterenplánabarggus , man ulbmil lea oččodit eanebuid ohcat sámi allaohppui .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 309 av 377	310 siidu 379 siiddus
Sametinget vil særlig prioritere disse politiske og administrative innsatsområder som kan deles inn i følgende hovedkategorier : Den samiske skolens innhold og verdigrunnlag Den samiske elevens rettigheter og læringsmiljø De lovmessige og strukturelle rammer for opplæringen Voksenopplæring Sametingets rolle og myndighet 4.1 INNSATSOMRÅDE 1 : DEN SAMISKE SKOLENS INNHOLD OG VERDIGRUNNLAG	Sámediggi áigu eandalii vuoruhit dáid politihkalaš ja hálddahuslaš nannensurggiid , maid sáhttá juohkit čuovvovaš váldokategoriijaide : Sámi skuvlla sisdoallu ja árvovuođđu Sámi oahppi rievttit ja oahppanbiras Oahpahusa láhkavuđđosaš ja struktuvrralaš rámmat Rávisolbmuidoahpahus Sámedikki rolla ja váldi 4.1 NANNENSUORGI 1 : SÁMI SKUVLLA SISDOALLU JA ÁRVOVUOĐĐU
Sametingets utdanningspolitikk må bygge på en grunnforutsetning om at den samiske skolens kvalitative innhold og skolens verdigrunnlag er sentrale i videreutviklingen av en helhetlig samisk utdanningspolitikk .	Sámedikki oahpahuspolitihkka galgá huksejuvvot dan vuođđoduohtavuhtii ahte sámi skuvlla sisdoalu buorrevuohta ja skuvlla árvovuođđu leat hui guovddážis go galgá ovddidit ollislaš sámi oahpahuspolitihka .
Det er viktig at den nasjonale utdanningspolitikken inneholder målsetninger og strategier for å sikre at de urfolksrettslige minstestandarder overholdes .	Našunála oahpahuspolitihkka ferte sisttisdoallat ulbmiliid ja strategiijaid mat sihkkarastet ahte vuolimus standárddat mat gusket eamiálbmogiidda čuvvojuvvojit .
Samisk utdanning må defineres som eget innsatsområde , ikke bare av Sametinget , men også av sentrale myndigheter .	Ii ábut ahte dušše Sámediggi definere sámi oahpahusa nannensuorgin , guovddáš eiseválddit fertejit maid dan dahkat .
Det er viktig å erkjenne fornorskningspolitikkens negative innvirkning på den samiske skolen og fundamentet for samiske elevers opplæring .	Lea dárbu vuhtiiváldit dan movt dáruiduhttinpolitihkka lea čuohcan sámi skuvlii ja dan vuođu man ala sámi oahppi oahpaheapmi galgá huksejuvvot .
Utfra en slik erkjennelse skal utdanningspolitikken på individnivå ha som overordnet mål at den samiske eleven er likeverdig andre elever når det gjelder rett til utdanning .	Diekkár mieđiheami vuođul galgá eaŋkiloahppi oahpahuspolitihkalaš bajesmusdási ulbmil leat ahte sámi oahppis lea seamma árvu go eará ohppiin mii guoská riektái oažžut oahpu .
Innsatsområdet griper inn i overordnede spørsmål om myndighetsutøvelse innenfor utdanningssektoren , verdiene som Kunnskapsløftet er ment å fremme og bygge på , og spørsmålet om hvem som er ansvarlig for å sikre at den samiske skolen og de samiske elevene får god kvalitet i sin utdanning bygget på samiske verdier .	Nannensuorgi guoská bajitdási gažaldagaide nugo oahpahussuorggi válddi hálddašeapmái , árvvuide maid Máhttolokten galggai ovddidit ja maidda galggai huksejuvvot , ja dat guoská maid dan gažaldahkii ahte gean ovddasvástádus lea sihkkarstit ahte sámi skuvla ja sámi oahppi oažžu kvalitehta dáfus buori oahpu mii lea huksejuvvon sámi árvvuide .
Innsatsområdet reflekterer også et behov for en verdidebatt om hvilke samiske verdier våre barn og unges opplæring skal bygge på , og hvordan det best kan gjøres .	Nannensuorgi bidjá maid smiehttat ahte dárbbašuvvo árvoságastallan mii guoská dasa makkár árvvuide min mánáid ja nuoraid oahpahus galgá vuođustuvvot , ja movt dan buoremus lági mielde galgá dahkat .
Spørsmålet om verdigrunnlaget for den samiske skolen henger også sammen med hvem det er som fastsetter læreplaner og hvem som avgjør hvordan undervisningen skal skje .	Sámi skuvlla árvovuođđogažaldat lea maid čadnon dasa gii oahppoplánaid mearrida ja gii mearrida movt oahpaheapmi galgá čađahuvvot .
På et overordnet nivå må samene som folk sikres retten til å utvikle egne utdanningsinstitusjoner , egne metoder for opplæring , læremidler og læreplaner .	Sápmelaččaide , nugo sierra álbmogii , ferte bajitdásis sihkkarastit rievtti ovddidit iežaset oahppobáikkiid , sierra oahpahusmetodaid , oahpponeavvuid ja oahppoplánaid .
Samisk skoleforskning har vist at den samiske skolen i liten grad bygger på samiske verdier og at skolen i liten grad har sitt fundament i samisk opplæringsfilosofi og i de sosiale normene som er utbredt i samiske samfunn .	Sámi skuvladutkamat leat čájehan ahte sámi skuvla lea hui unnán huksejuvvon sámi árvvuide , ja ahte skuvlla vuođustusas oaidná unnán sámi oahpahanfilosofiija ja sámi norpmaid mat leat dábálaččat sámi servodagain .
Dette til tross for at det i enkelte områder er samiske rektorer , samiske kommuner som skoleeiere og samiske læreplaner .	Dilli lea nu vaikko muhtun guovlluin leat ge sámi rektorat , ja sámi suohkanat mat leat skuvlaoamasteaddjit ja gos maid geavahuvvojit sámi oahppoplánat .
Årsakene til mangelfullt samisk innhold i opplæringen må kartlegges og gjøres til gjenstand for mer forskning .	Manne oahpahusa sisdoalus lea váilevaš sámi sisdoallu , dan ferte kártet ja dan suorggis galggašii eanet dutkkojuvvot .
Den samiske skolens innhold handler ikke bare om hvilke læremidler og metoder som brukes .	Sámi skuvlla sisdoallu ii leat dušše dat makkár oahpponeavvuid ja metodaid geavaha .
Det handler også om innholdet i læremidlene og relevansen av metodene .	Das lea maid sáhka oahpponeavvuid sisdoalus ja movt oahpahanmálle heive ohppiide .
Det er grunn til å tro at det behøves større fokus på differensiering både når det gjelder læremidler og læremetoder i skolen .	Seammás lea hui dehálaš hukset oktasaš áddejumi ; namalassii ahte buot sámi mánát ja nuorat leat oassi seamma sámi álbmogis , ja leat seammaárvosaččat .
Med Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Juohkehaš sis galgá dovdat ahte son Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 310 av 377	311 siidu 379 siiddus
Kulturelt mangfold må gjenspeiles internt innenfor det samiske samfunnet , slik at nordsamiske barn lærer om sør- , lule- , pite- og østsamiske kulturer og vice versa .	adnojuvvo árvvus ja dohkkehuvvo beroškeahttá bajásšaddandilis , makkár ealáhussii gullá , makkár sosiála duogáš lea dahje makkár eará iešvuođat ležžet .
Samiske barn må fra barnehagestadiet lære at det finnes ulike samiske språk , ulike samiske drakter og ulike samiske næringer og kulturuttrykk .	Sámi mánát galget mánáidgárddidásis juo oahppat ahte gávdnojit máŋggalágan sámegielat , iešguđetlágan gávttit ja iešguđetlágan sámi ealáhusat ja kultuvrralaš iešvuođat .
I tillegg bør samiske barn lære verdien av kulturelt mangfold , og lære at de er likeverdige medlemmer av det norske storsamfunnet .	Dasa lassin berrejit sámi mánát maid oahppat kultuvrralaš girjáivuođa árvvu , ja oahppat ahte Norgga stuoraservodagas leat sii ovttadássásaš lahtut .
Den overordnede målsetningen for den samiske skolens innhold og verdigrunnlag må være reell likeverd mellom samiske barn og andre barn .	Sámi skuvlla sisdoalu ja árvovuođu bajimus dási ulbmil ferte leat joksat duohta dásseárvvu gaskal sámi mánáid ja eará mánáid .
Mange samiske barn vokser opp i flerspråklige miljøer og mange samiske barn vokser opp med flere hjemmespråk .	Ollu sámi mánát bajásšaddet máŋggagielat birrasiin ja ollu sámi mánát bajásšaddet máŋggagielat ruovttuin .
I fremtidens samiske samfunn har også samiske barn behov for å lære seg flere andre språk for å møte morgendagens utfordringer .	Boahttevaš sámi servodagain dárbbašit mánát máhttit máŋga giela vai nákcejit hálddašit ihttábeaivvi hástalusaid .
Flerspråklighet har en videre betydning enn det som er vanlig for myndigheter og i offentlige dokumenter , der det ofte handler om individer med innvandrerbakgrunn .	Máŋggagielatvuođa mearkkašupmi lea viidát go dat maid eiseválddit dábálaččat lohket ja mii almmolaš dokumeanttaide lea čállojuvvon , main dávjá čatnet máŋggagielalašvuođa sisafárrejeaddji olbmuide .
Flerspråklighet handler også om å kunne flere samiske språk .	Máŋggagielat lea maid olmmoš gii máhttá máŋga sámegiela .
De ulike samiske samfunnene utgjør til sammen et mangfoldig Sápmi , med variasjoner i næringsliv , tradisjoner , kultur og språk .	Máŋggalágan sámi servodagat leat oktiibuot máŋggabealat Sápmi , gos leat máŋggalágan ealáhusat , árbevierut , kultuvra ja gielat .
Dette mangfoldet utgjør en stor verdi som skolen må ta vare på og utvikle .	Visot diet girjáivuohta lea stuora árvu maid skuvla galgá áimmahuššat ja ovdánahttit .
Samisk språk er også en grunnleggende verdi .	Sámegiella lea okta min vuđoleamos árvvuin .
For alle mennesker er morsmålet en verdi i seg selv som ikke trenger å begrunnes i andre forhold .	Buot olbmuide lea eatnigielas iešalddis juo árvu , ja dan árvvu ii dárbbaš ge šat ákkastallat earaládje .
I de samiske samfunn har samisk språk både en instrumentell side og en identitetsskapende side .	Sámi servodagain lea sámegiella sihke gulahallanávnnas ja maiddái iešvuođanannejeaddji .
Skolen må ta vare på og utvikle begge disse sidene .	Skuvla ferte dien guokte beali áimmahuššat ja ovdánahttet .
Respekt og toleranse for hverandres ulikheter er grunnleggende verdier for samiske elever i likhet med andre elever .	Maiddái sámi ohppiid vuđoleamos árvvut leat , seammaládje go eará ohppiid árvvut ge leat ; dat ahte nuppiid iešvuođaid árvvusatnit ja dohkkehit .
For å ta del i det moderne samfunnet , må man kjenne både eget samfunns og storsamfunnets normer og språk Dette må være et vesentlig innsatsområde og en prioritering fra skoleeierens og skolelederens side for å skape trygghet for den enkelte .	Stuoraservodagas eallin ja birgen gáibida ahte dovdá sihke iežas servodaga ja stuoraservodaga norpmaid ja giela . Diet galgá leat okta deháleamos nannensurggiin , mas sihke skuvlaoamasteaddjit ja skuvllaid jođiheaddjit fertejit beroštit vai šaddá oadjebasvuohta juohkehažžii .
Reell likestilling og likeverd mellom kjønnene er overordnede målsetninger for den generelle utdanningspolitikken .	Duohta seammadássásašvuohta ja dásseárvu sohkabeliid gaskkas lea oppalaš oahpahuspolitihka bajitdási ulbmil .
Likestilling betyr at kvinner og menn , jenter og gutter , uavhengig av sosial bakgrunn skal ha samme reelle muligheter , rettigheter og plikter på alle samfunnsområder .	Seammadássásaš mearkkaša ahte nissonolbmuin ja dievdduin , nieiddain ja bártniin , galget duohtavuođas leat seamma vejolašvuođat , vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat buot servodatsurggiin , ja dat ii galgga leat čadnon guđege sosiála duogážii .
For å nå målet om reell likestilling , er det viktig at det blir lagt et godt grunnlag så tidlig som mulig .	Jus duohta seammadássásašvuođa galgá joksat , de lea dárbu hui árrat juo láhčit dasa buori vuođu .
Barnehage og skole er viktige i denne sammenhengen .	Dan barggus leat mánáidgárddit ja skuvllat hui guovddážis .
Likestilling er like viktig for gutter som for jenter , og det kan være nødvendig å ha et særlig fokus på ulikhetene mellom kjønnene for å kunne tilrettelegge for reell likestilling .	Dásseárvu lea seamma mávssolaš bártniide go nieiddaide , ja sáhttá lea dárbu earenoamážit čalmmustahttit goappáge sohkabeali iešvuođaid , vai buorebut sáhtášii joksat duohta dásseárvvu .
Kjønnstradisjonelle valg av utdanning og yrke er blant de viktigste årsaker til systematiske forskjeller mellom kvinner og menn i arbeidslivet og i samfunnet ellers .	Dat ahte nissonolbmot ja dievdoolbmot árbevirolaččat válljejit sohkabeali mielde oahpahusa ja barggu , lea okta stuorámus sivain dasa manne leat systemáhtalaš erohusat gaskal nissonolbmuid ja dievdduid bargoeallimis ja servodagas muđui .
Det er en stor utfordring å utjevne disse forskjellene .	Lea stuora hástalus jávkadit dieid erohusaid .
Målet er ikke å få like mange menn og kvinner i alle yrker , men å bryte ned barrierene som hindrer jenter og gutter i å ta utradisjonelle valg .	Ulbmilin ii leat oažžut juste seamma ollu dievdduid ja nissonolbmuid buot bargosurggiide , muhto njeaidit cakkiid mat eastadit nieiddaid ja bártniid válljemis árbevieruid vuostá .
Også når det gjelder rekruttering til primærnæringer som samisk jordbruk , fiske og reindrift , trengs det særskilte tiltak for å sikre rekruttering til yrket fra begge kjønn .	Maiddái vuođooealáhusaide nugo sámi eanadollui , guolásteapmái ja boazodollui lea dárbu álggahit sierranas doaimmaid oččodan dihte goappešat sohkabealis bargiid daid ealáhusaide .
Samisk fellesskap på tvers av landegrensene utgjør også en verdi , og skolen må sette elevene i stand til å bli aktive deltakere i dette fellesskapet .	Iešguđetge riikkaid sápmelaččaid searvevuohta lea stuora árvu , ja skuvla galgá ge ráhkkanahttit ohppiid vai nákcejit áŋgirit searvat dien searvevuhtii .
Samtidig har samiske elever og det samiske samfunnet et fellesskap med andre urfolk og med minoritetsfolk som deler samme erfaringer som samene .	Seammás lea sámi ohppiin ja sámi servodagain oktiigullevašvuohta eará eamiálbmogiiguin ja maiddái unnitlogučearddaid olbmuiguin mat lea muosáhan dan seamma maid sápmelaččat .
Opplæringssituasjonen til de samiske elevene og lærlingene er ulik fra område til område , fra skole til skole og fra lærebedrift til lærebedrift .	Sámi ohppiid ja fidnoohppiid oahppandilli lea iešguđetlágan guovllus guvlui , skuvllas skuvlii ja oahppofidnodagas oahppofidnodahkii .
Sametinget er av den oppfatning at fådelte skoler , også omtalt som grendeskoler , med sin nærhet til levende samiske samfunn og tradisjonelle næringer , har gode muligheter til å virkeliggjøre samfunnsmandatet om å gi kvalitetsmessig god opplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Sámedikkis lea dakkár oaivil ahte smávva skuvllain , maid gohčodit giliskuvlan , leat buorit vejolašvuođat ollašuhttit dan servodatáigumuša ahte fállat buori oahpu man vuođđun lea sámegiella , kultuvra ja servodateallin . Dan nákcejit eandalii diekkár skuvllat danin go giliskuvla lea guovdu ja gasku ealli sámi servodaga ja árbevirolaš ealáhusaid .
Det er av den grunn viktig for Sametinget å bevare skolene i små samiske lokalsamfunn og den kompetansen som disse små institusjonene har .	Danin Sámedikki mielas lea ge hui dárbu suodjalit smávva sámi servodagaid ja gelbbolašvuođa mii diekkár smávva institušuvnnain lea .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 311 av 377	312 siidu 379 siiddus
Likeverd og respekt for menneskerettighetene er allerede viktige formål blant sentrale opplæringsmyndigheter og kommer flere steder til utrykk i lovverket .	Ovttadássásašvuohta ja olmmošvuoigatvuođaid doahttaleapmi lea juo dál guovddáš oahppoeiseválddiid dehálaš ulbmilat , dan oaidná máŋgga sajes láhkamearrádusain .
Likevel er det ikke slik at alle samiske elever opplever det slik .	Liikká eai vásit buot sámi oahppit dakkár dili .
Rent generelt og i en opphetet rettighetsdebatt , har alle aktører innen opplæringssektoren og ikke minst foreldre , et ansvar for at holdninger og politiske spenninger i storsamfunnet og lokalt ikke overføres til barnas hverdag .	Oppalaččat ja maiddái go buollá vuoigatvuođaid alde nákkahallan , de lea buohkain oahpahussuorggis , ja eandalii váhnemiin , ovddasvástádus bearráigeahččat ahte guottut ja stuoraservodaga ja báikkálaš polihkalaš nákkut eai fievrreduvvo mánáid árgabeaivái .
Skolehverdagen er heller ikke fri for mobbing .	Skuvlalárgabeaivvis dáhpáhuvvá maid givssideapmi .
Dette gjelder også i de samiske samfunn .	Dat dáhpáhuvvá maid sámi servodagain .
Alle elever har rett til trygghet og trivsel i skolehverdagen .	Buot ohppiin lea riekti beassat oadjebas ja buori dilis vázzit skuvlla .
Skolen skal være en inkluderende arena som verdsetter kulturelt og språklig mangfold samtidig som den skal styrke og utvikle samiske elevers identitet .	Skuvla galgá leat báiki mii čohkke , gos árvvusatnet kultuvrralaš ja gielalaš girjáivuođa , ja gos seammás nannejit ja ovddidit sámi mánáid identitehta .
Samiske elever skal kunne føle seg stolte over sin opprinnelse og ikke utsettes etnisk diskriminering .	Sámi mánat galget iluin ja movttain beassat eallit dainna duogážiin mii sis lea , ja eai galgga muosáhit čearddalaš vealaheami .
Sametinget finner det urovekkende at en nyere studie i forbindelse med doktorgradsavhandlingen til forsker Ketil Lenert Hansen ved Senter for samisk helseforskning , indikerer at langt flere samer føler seg diskriminert enn andre folkegrupper .	Sámediggi lea unohisvuođain oaidnán ahte ođđa dutkamušain , nugo Sámi dearvvašvuođaduktanguovddáža dutki Ketil Lenert Hansen doavtterdutkosis , leat gávnnahan ahte mihá eanet sápmelaččat go eará olmmošjoavkkut dovdet iežaset vealahuvvon .
Dette er noe som Sametinget aktivt vil følge opp videre .	Dán ášši gal áigu Sámediggi áŋgirit čuovvolit .
Dette innebærer at skolen må få et kvalitativt løft når det gjelder opplæring om samisk historie , kultur og samfunnsliv til alle elever .	Diet mielddisbuktá dan ahte skuvlla sisdoalu kvalitehta lea bággu buoridit , dan ektui ahte galgá addot oahppu sámi historjjás , kultuvrras ja servodateallimis buot ohppiide .
Situasjonen på mange skoler i dag er dessverre den at dette prioriteres bort og at det brukes foreldede læremidler , noe som kan bidra til å videreføre fordommer fra tidligere tider .	Duohta dilli máŋgga skuvllas lea dađibahábut nu ahte diet oahppu válljejuvvo eret ja maiddái ahte geavahuvvojit boares oahpponeavvut mat baicca sáhttet fievrredit viidáseappot dološ áiggi miellaguottuid ja oainnuid .
Det er viktig at det er samene selv , gjennom Sametinget , som definerer det samiske innholdet i skolen og at norske myndigheter gir dette den nødvendige prioritet .	Lea maid dehálaš ahte leat sápmelaččat ieža geat Sámedikki bargguid bokte besset defineret skuvlii sámi sisdoalu , ja Norgga eiseválddit fertejit dien barggu vuoruhit .
Dette betyr at sentrale myndigheter , som normalt sitter med definisjonsmakten også når det gjelder samisk opplæring , må anerkjenne at Sametinget og samiske utdanningsinstitusjoner skal ha en særskilt rolle når det gjelder utformingen av utdanningspolitikk for samiske områder og samiske elever .	Dat mearkkaša ahte guovddáš eiseválddit , main dábálaččat lea maiddái sámi oahpahusa definerenfápmu , fertejit dohkkehit ahte Sámedikkis ja sámi oahppoinstitušuvnnain galgá leat earenoamáš rolla go sámi guovlluide ja sámi ohppiide galgá hábmejuvvot oahpahuspolitihkka .
Sametinget vil arbeide videre med dette og utarbeide en egen handlingsplan der man vurderer og foreslår konkrete enkelttiltak for å styrke samiske elevers skolehverdag .	Sámediggi áigu joatkit dien barggu ja ráhkadit sierra doaibmaplána mas árvvoštallat ja evttohit konkrehtalaš sierradoaimmaid mat galget nannet sámi oahppi beaivválaš dili skuvllas .
Tradisjonell kunnskap er av stor verdi i seg selv , og overføring av tradisjonell kunnskap mellom generasjonene er et viktig ledd i styrking og bevaring av kulturell identitet .	Árbediehtu lea iešalddis juo stuora árvu , ja árbedieđuid fievrredeapmi buolvvas bulvii lea hui dárbbašlaš go galgá nannet ja suodjalit kultuvrralaš identitehta .
Sametinget ser det som viktig å finne gode arenaer for dette , eksempelvis gjennom bruk av samiske museer i opplæringen og utvikling av samiske ressurssentra .	Sámedikki mielas lea dehálaš gávdnat buriid báikkiid gos dan sáhttá bargat , ovdamearkkadihte sáhtášii geavahit sámi museaid oahpaheamis ja ovddidit sámi veahkkevárreguovddážiid .
Gjennom opplæringen skal elevene også lære å nyttiggjøre seg naturressursene innenfor naturens tålegrense slik det tradisjonelt har blitt gjort i urfolksamfunn .	Ohppiide galgá oahpahuvvot movt atnit ávkki lundduriggodagain luonddu iežas gierdanráji siskkobealde , nugo eamiálbmotservodagain álo leat dahkan .
Dette vil være med på å videreføre tradisjonell kunnskap .	Nie sii ohppet fievrredit viidáseappot árbemáhtu .
Denne kunnskapen er et viktig miljøprinsipp som også har en overføringsverdi til storsamfunnets miljøforvaltning .	Diet máhttu leat mávssolaš birasjurddašeapmi maid maiddái sáhttá váldit atnui stuoraservodaga birashálddašeamis .
Den samiske skolens innhold må gjenspeile det samiske samfunnets egne verdier og bidra til at samiske elevers læring tar utgangspunkt i samisk verdensforståelse og verdier som er sentrale i samisk barneoppdragelse .	Sámi skuvlla sisdoallu galgá speadjalastit sámi servodaga iežas árvvuid , ja galgá váikkuhit dasa ahte oahppo mii lágiduvvo sámi ohppiide , lea vuođđudovvon sámi máilmmiipmárdussii , ja árvvuide mat leat guovddážis sámi mánáidbajásgeassimis .
En ‖samifisering‖ av den samiske skolen krever at skoleeier og sentrale myndigheter forstår behovet for en mer kultursensitiv skole .	Sámi skuvlla ” sámáiduhttin ” gáibida ahte skuvlaoamasteaddjit ja guovddáš eiseválddit ipmirdit man dárbbašlaš lea oažžut eanet kulturipmirdeaddji skuvlla .
Det må utarbeides egne strategier for transformering av samisk språk , kultur og tradisjonell kunnskap til skolen , slik at det opparbeides en slik forståelse og anerkjennelse blant skoleeiere , ledere og skolemyndigheter .	Fertejit ráhkaduvvot sierra strategiijat dasa movt fievrredit sámegiela , kultuvrra ja árbemáhtu skuvlii , vai skuvlaoamasteaddjit , jođiheaddjit ja skuvlaeiseválddit čohkkejit ipmárdusa ja dohkkehit dan .
Side 312 av 377	313 siidu 379 siiddus
Målet er at samiske barn og unge oppnår en dobbeltkompetanse som de skal ha nytte av senere i livet .	mearkkaša go oahppit ožžot duppalgelbbolašvuođa , ja dat ahte sii leat seammaárvosaččat go eará oahppit .
Kvalitet på opplæringen og det faglige innholdet er avgjørende for elevenes og lærlingenes fremtidige muligheter og for å utvikle et sterkt språk og bli gode språkbrukere .	Oahpahusa kvalitehta ja fágalaš sisdoallu lea mearrideaddjin dasa makkár vejolašvuođat ohppiin ja fidnoohppiin leat boahtteáiggis beassat ovdánahttit buori giela ja šaddat čeahpes giellageavaheaddjin .
Dette gjenspeiles i mål og strategier som er valgt for opplæring i samisk .	Dan speadjalastet ulbmilat ja strategiijat maid leat válljen sámegieloahpahussii .
Ansvaret for tilsyn er lagt til fylkesmennene .	Bearráigeahččan lea fylkamánniid ovddasvástádus .
Sametinget ser det som viktig at også kvaliteten på opplæringen blir gjenstand for tilsyn .	Sámedikki mielas lea dárbu bearráigeahččat maiddái oahpahusa kvalitehta .
Hittil har det ikke vært ett av tilsynsoppdragene .	Dán rádjái ii leat diet oassi gullan bearráigeahččanbargguide .
4.2 INNSATSOMRÅDE 2 : DEN SAMISKE ELEVENS RETTIGHETER OG LÆRINGSMILJØ 4.2.1 Økt kunnskap om samiske elevers rettigheter og retten til medvirkning	4.2 NANNENSUORGI 2 : SÁMI OAHPPI RIEVTTIT JA OAHPPANBIRAS 4.2.1 Eanet dieđut sámi oahppi rivttiid ja mieldeváikkuhanrievtti birra
Det andre innsatsområdet fokuserer på samiske elevers rett til opplæring i og på samisk og retten til et godt kvalitativt opplæringstilbud og et godt læringsmiljø både i og utenfor forvaltningsområdet .	Nubbi nannesuorgi čalmmustahttá sámi oahppi rievtti oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii , ja rievtti oažžut kvalitehta dáfus buori oahppofálaldaga ja buori oahppanbirrasa , sihke sámegiela hálddašanguovllus ja dan olggobealde .
Sametinget ser et stort behov for mer kunnskap om samiske elevers skolehverdag rundt om i landet .	Sámediggi oaidná dárbu čohkket eanet dieđuid sámi ohppiid skuvlaárgabeaivvi birra miehtá riikka .
Det er også et stort behov for mer informasjon om samiske elevers rettigheter blant skoleeiere , rektorer og lærere .	Lea maid stuora dárbu juohkit sámi ohppiid rivttiid birra eanet dieđuid skuvlaoamasteddjiide , rektoriidda ja oahpaheddjiide .
Ofte opplever foreldre og unge det som en ekstra byrde å måtte selv påse at deres rettigheter blir oppfylt .	Váhnemiidda ja nuoraide dovdo dávjá liige noađđin dat ahte šaddet ieža gozihit iežaset rivttiid .
Sametinget ser at det må gjøres en større innsats for å styrke kunnskapen om samiske elevers rettigheter hos skoleeiere og lærere .	Sámediggi oaidná maid dárbbu nannet skuvlaoamasteddjiid ja oahpaheddjiid gelbbolašvuođa mii guoská sámi ohppiid rivttiide .
Det er også grunn til å stille spørsmål ved om kommunene er klar over hvilke forpliktelser de som skoleeiere har for å ivareta samiske elevers rettigheter .	Ferte gal maid jearrat dihtet go son suohkanat doarvái bures makkár geatnegasvuođat skuvlaoamasteaddjis leat áimmahuššat sámi oahppi rivttiid .
Ordningen med Samiske Veivisere har bidratt til å øke opplysningen blant elevene om samisk kultur , tilsvarende informasjonsordning bør iverksettes med henblikk på kommuner som har samiske elever .	Sámi ofelaččat leat leamaš veahkkin nannemin diehtojuohkima ohppiide sámi kultuvrra birra , seamma sullasaš diehtojuohkinortnet berrešii maid álggahuvvot suohkaniidda gos leat sámi oahppit .
Når kommunen er sitt ansvar bevisst , så vil dette være til stor hjelp for foreldre som opplever det som tungt å måtte informere offentlige myndigheter om sine barns rettigheter .	Go suohkanat vuos gearddi ipmirdit iežaset ovddasvástádusa , de dat lea stuora veahkkin váhnemiidda geat dovdet ahte lea lossa bargu muitalit eiseválddiide makkár rievttit sámi mánáin leat .
Mange opplever at dette er en tilleggsbyrde som foreldre til norske barn og unge ikke har fordi deres rett til norskundervisning ikke avhenger av hvor godt du kjenner lovverket .	Diekkár noađi eai dárbbaš dáru mánáid ja nuoraid váhnemat guoddit , danin go sin mánáid vuoigatvuohta oažžut dárogieloahpu ii leat čadnon dasa man bures sii dovdet lágaid .
Det er også et behov for større innsats for å øke kunnskapen om urfolks rettigheter i utdanningssammenheng .	Lea maid dárbu garraseappot áŋggirdit nannet máhtu eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra oahpahusoktavuođas .
Sametinget ser positivt på at Gáldu- Kompetansesenter for urfolks rettigheter , fokuserer på urfolksbarn og unges rettigheter i sine publikasjoner Gáldu čála .	Sámedikki mielas lea hui buorre go Gáldu- Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš , čalmmustahttá eamiálbmotmánáid ja nuoraid vuoigatvuođaid iežaset áigečállagis Gáldu čála .
Den kunnskapen som dette kompetansesenteret og de resultatene som fremgår av prosjektene senteret formidler , bør brukes mer aktivt for å spre informasjon om samiske barns rettigheter i skoleverket .	Máhttu ja diehtu mii dien gelbbolašvuođaguovddážis lea , ja guovddáža prošeavttaid bohtosat galggaše áŋgireappot geavahuvvot juohkit dieđuid sámi mánáid rivttiid birra skuvllain .
Egne offentlige informasjonskampanjer kan ha en positiv effekt , særlig hvis man involverer samiske unge i arbeidet .	Sierra almmolaš diehtojuohkináŋggirdemiin sáhttá leat ávki , ábaida jus dan barggus leat mielde sámi nuorat .
En rapport som er av særlig betydning når det gjelder det nordiske samarbeidet på opplæringssektoren er Barneombudenes fellesrapport om samiske barns medvirkning , « Retten til delaktighet for samiske barn og unge » , som vektlegger betydningen av samiske barn og unges rett til medvirkning .	Raporta mas lea earenoamáš mearkkašupmi oahpahussuorggi davviriikkalaš ovttasbarggus , lea Mánáidáittardeaddji oktasašraporta sámi mánáid mieldeváikkuheami birra . « Sámi mánáid ja nuoraid riekti beassat oassálastit » , mii deattuda dan man mávssolaš sámi mánáid ja nuoraid mieldeváikkuhanriekti lea .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 313 av 377	314 siidu 379 siiddus
Evalueringen av erfaringene med Kunnskapsløftet viser at det er stor forskjell mellom ideal og realitet når det kommer til spørsmålet om opplæring i og på samisk i Norge .	Dasa lassin lea Sámediggi gullan ságastallančoahkkimiin ahte sámi oahpaheaddjit vásihit unnán ipmárdusa dan áššis ahte ferte láhčit buori oahppandili ohppiide geain lea sámegieloahppu .
Samiskundervisning etter skoletid eller lange reiser med taxi eller kollektivtrafikk er eksempler for illustrerer at de elevene som ønsker å lære seg samisk ofte må gjennomgå mange praktiske hindre som kan virke demotiverende for eleven selv og for foreldre .	Sámegieloahpahus maŋŋel skuvlaáiggi , guhkes mátkkošteapmi taxiin dahje eará sáhtuin leat ovdamearkkat mat čájehit makkár hehttehusaid oahppi gii háliida oahppat sámegiela dávjá šaddá vásihit beaivválaš dilis . Dat hehttehusat sáhttet dagahit ahte sihke oahppi ja váhnemat masset movtta .
Fag- og timefordeling er styrende for hvilke fag det skal undervises i og hvor mange timer det skal være i hvert fag .	Fága- ja diibmojuohkin lea mearrideaddjin dasa makkár fágain galgá fállojuvvot oahppu ja man galle diimmu guđega fágas galgá oahpahit .
Sametingsrådet har fått flere tilbakemeldinger på at det er store utfordringer for skoler å organisere opplæringen etter dagens fag- og timefordeling for elever som skal ha opplæring i samisk .	Sámediggeráđđi lea ožžon ollu dieđuid dan birra man stuora hástalusat skuvllain leat láhčit oahpu dála fága-ja diibmojuohkima mielde ohppiide geat galget oažžut sámegieloahpu .
Særlig gjelder dette utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , men også i kommuner innenfor forvaltningsområdet der samisk ikke er obligatorisk .	Dat guoská earenoamážit guovlluide mat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , muhto maiddái hálddašanguovllu suohkaniidda gos sámegiella ii leat geatnegahttojuvvon .
Det kan føre til at foreldre ikke velger samisk for sine barn og at elever fra 8. årstrinn velger bort samisk på grunn av at opplæringssituasjonen føles som ekstra byrdefull .	Dat sáhttá dagahit dan ahte váhnemat eai vállje sámegiela iežaset mánáide ja ahte oahppit válljejit eret sámegiela 8. jahkeceahki rájes danin go oahpahusdilli lea nu váttis ja lossat .
Sametinget ser at det er store utfordringer i å få flere foreldre til å velge samisk for sine barn .	Sámediggi oaidná stuora hástalussan oažžut eanet váhnemiid válljet sámegiela iežaset mánáide .
Rådet har også fått flere tilbakemeldinger på at det er store utfordringer for skoler å organisere opplæringen etter dagens fag- og timefordeling for elever som skal ha opplæring i samisk .	Ráđđi lea ožžon ollu dieđuid dan birra man stuora hástalusat skuvllain leat láhčit oahpu dála fága-ja diibmojuohkima mielde ohppiide geat galget oažžut sámegieloahpu .
Særlig gjelder dette utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Dat guoská earenoamážit guovlluide mat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Saken har vært drøftet med departementet både ved innføring av Kunnskapsløftet – Samisk og ved utvidelse av timetallet i 2008 .	Ášši lea digaštallojuvvon departemeanttain sihke Máhttolokten – sámi atnuiváldimis ja 2008:s go diibmolohku viiddiduvvui .
Saken var behandlet i innledende konsultasjon i 2009 , og det ble enighet om å opprette en arbeidsgruppe fra Sametinget , Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet .	Ášši lea meannuduvvon álgokonsultašuvnnain 2009:s , ja dalle mihte ásahit bargojoavkku mas leat mielde Sámedikki , Máhttodepartemeantta ja Oahpahusdirektoráhta ovddasteaddjit .
Gruppen la fram sin rapport i januar 2011 og den ble behandlet i sametingsrådet i 2011 .	Joavku buvttii iežas raportta ođđajagimánus 2011 ja sámediggeráđđi meannudii dan 2011:s .
I vedtaket sier sametingsrådet at rapporten gir et godt bilde av utfordringer innen samisk opplæring , og at rapporten danner et godt grunnlag for å arbeide videre med saken .	Sámediggeráđđi cealká mearrádusastis ahte raporta govvida bures daid hástalusaid mat sámi oahpahusas leat , ja raporta lea maid buorre vuođđu man ala sáhttá hukset viidásit barggu .
Som urfolk har samiske elever rett til en likeverdig skole og en likeverdig opplæring med basis i egen kulturell og etnisk bakgrunn .	Eamiálbmogin lea sámi ohppiin seamma riekti oažžut seammadássásaš oahpahusa mii lea vuođđuduvvon sin iežaset kultuvrii ja čearddalaš duogážii .
Både forskning om samiske elevers skolehverdag og evaluering av erfaringene med Kunnskapsløftet viser at det kreves større innsats for å sikre samiske elever en trygg , likeverdig skolehverdag og et godt læringsmiljø .	Sihke sámi ohppiid skuvlabeaivvi dutkamat ja Máhttoloktema árvvoštallama vásáhusat čájehit ahte lea dárbu garrasit nannendoaimmaide vai sihkkarastá sámi ohppiide oadjebas , ovttadássásaš ja buori oahppanbirrasa .
Det er naturlig at Sametinget i sin utdanningspolitikk retter et særlig fokus på den samiske elevens skolehverdag , og sammen med sentrale og lokale myndigheter søker å finne løsninger til beste for de samiske elevene .	Sis leat eanet skuvladiimmut go eará ohppiin ja seamma eksámengáibádus dárogielas go eará ohppiin , muhto unnit skuvladiimmut . Statistihkka mii čájeha ohppiidlogu , orro muitaleamen dan ahte oahppit válljejit eret sámegiela danin go dat buktá lassibarggu skuvlaárgabeaivvis .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Diekkár cakkit ipmirduvvojit juogalágan Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 314 av 377	315 siidu 379 siiddus
De har et høyere timetall enn andre elever og samme eksamenskrav i norsk som øvrige elever , men med færre undervisningstimer .	vealaheapmin ja daid ferte njeaidit jus galgá joksat ovttadássásašvuođa ja fállat seamma vejolašvuođaid sámi ohppiide go eará ohppiide .
Språk er en viktig del av vår identitet .	Giella lea dehálaš oassi min identitehtas .
I Nordlandsforsknings tredje delrapport Rett til samisk opplæring – ideal eller realitet , som omhandler elevers valg og bruk av samisk språk og deres vurdering av opplæringen , kommer det frem at valg av samisk språk og på hvilket nivå , henger sammen med språksituasjonen i nærmiljøet .	Nordlandsforskning goalmmát oasseraporttas – Rett til samisk opplæring – ideal eller realitet ( Riekti oažžut sámi oahpu – niehku vai duohtavuohta ) , boahtá ovdan ahte sámegiela válljen ja makkár dásis dan vállje , vuolgá ollu das makkár gielladilli lagasbirrasis lea .
For elever som bor der språket står sterkt er samisk som førstespråk mer naturlig enn der språket står svakere .	Raporta lea dan birra movt oahppit válljejit ja geavahit sámegiela , ja movt sii árvvoštallet oahpaheami .
Opplæring på samisk er derfor viktig for å styrke og utvikle elevenes språk på ulike fagområder .	Danin lea ge sámegieloahpahus dehálaš nannen dihtii ohppiid giela guđege fágasuorggis .
Barn og unge som har samisk som førstespråk , skal tilegne seg grunnleggende lese- og skrive- , og regneferdighet gjennom det samiske språket , og de skal kunne uttrykke seg muntlig på samisk .	Mánát ja nuorat geain lea sámegiella vuosttašgiellan , galget ovdánahttit vuđolaš lohkan , - čállin- ja rehkenastingálggaid sámegielas , ja sii galget oahppat hupmat sámegiela .
Samtidig må samiske barn og unge beherske de grunnleggende ferdighetene på norsk og de skal kunne bruke digitale redskaper .	Seammás galget sámi mánát ja nuorat maid oahppat hálddašit dárogiela , ja galget oahppat geavahit digitála bargoneavvuid .
Elever som velger samisk som andrespråk er en viktig gruppe for å få opp antall språkbrukere .	Oahppit geat válljejit sámegiela nubbingiellan , lea dehálaš joavku mat lasihit giellageavaheddjiid logu .
Sametinget ser viktigheten av å legge til rette for at barn og unge har arenaer der de kan bruke samisk språk både muntlig og skriftlig .	Sámedikki mielas lea dárbu láhčit dili nu ahte sáhttet ásahuvvot báikkit mánáide ja nuoraide gos sii sáhttet sihke hupmat ja čállit sámegiela .
Særlig viktig er dette for barn og unge som bor i områder der samisk ikke blir brukt til daglig .	Dat lea earenoamáš dárbbašlaš mánáide ja nuoraide geat ásset guovlluin gos sámegiella ii leat beaivválaš giella .
I dag er det mange som ikke blir funksjonelt tospråklige med opplæring i samisk som andrespråk .	Otná dilis leat oallugat geat eai šatta doaibmi guovttegielagin dan dihte go sidjiide oahpahuvvo sámegiella nubbingiellan .
Dette er en elevgruppe som har behov for sterke opplæringsmodeller for opplæring i minoritetsspråk , jf. erfaringer fra språkmotiveringsprosjektet ved Elgå skole i Engerdal .	Dán ohppiidjovkui lea dárbu ásahit nana oahpahanvugiid unnitlogugiela oahpaheamis , bálddastahte vásáhusaid maid leat čohkken giellamovttiidahttinprošeavtain Elgå skuvllas Engerdálas .
Mulighetene er mange , særlig i grenseområdene , til å utnytte seg av lærerressurser i Sverige og Finland , og samordne språkleirsamlinger .	Leat ollu vejolašvuođat , eandalii rádjeguovlluin , gos sáhttet geavahit veahkkin Ruoŧa ja Suoma oahpaheddjiid máhtu ja ovttastahttit giellačoagganemiid .
Alle samiske språk er sårbare og står på UNESCOs liste over truede språk .	Buot sámegielat leat rašes dilis ja leat biddjojuvvon UNESCO áitojuvvongielaid listui .
Sametinget ser at flere og flere kommuner ønsker å innlemmes inn i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi oaidná ahte eanet ja eanet suohkanat bohtet sámegiela hálddašanguvlui .
Samtidig ser vi en nedgang i antallet elever som har samisk som andrespråk i grunnskolen .	Seammás oaidnit ahte ohppiid lohku geain lea sámegiella nubbingiellan vuođđoskuvllas njiedjá .
Sametinget har som mål å få flere samiske elever til å snakke , lese og skrive samisk .	Sámedikki ulbmil lea oažžt eanet sámi ohppiid hupmat , lohkat ja čállit sámegiela .
For å øke antall samiskspråklige elever må flere ikke-samiske elever få mulighet til å lære samisk .	Lea maid dárbu oažžut eanebuid geat eai máhte sámegiela oahppat dan giela , vai sámegielat ohppiid lohku lassána .
Sametinget ser at dette kan øke rekrutteringsgrunnlag for samiskspråklig arbeidskraft innenfor alle samfunnsområder .	Sámedikki mielas sáhtášii diekkár doaibma lasihit sámegielat bargofámu buot servodatsurggiin . Dat veahkehivččii maid nannet sámegiela árvvu .
Se Todal J. ( 2007 ) Samisk språk i Svahken sijte : sørsamisk vitalisering gjennom barnehage og skule .	Geahča Todal J. ( 2007 ) Samisk språk i Svahken sijte : lullisamegiela ealáskahttin mánáidgárddis ja skuvllas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 315 av 377	316 siidu 379 siiddus
Sametinget ønsker å bidra til at statlige myndigheter oppfyller de internasjonale forpliktelsene Norge har påtatt seg overfor samene som urfolk til opplæring i og på samisk .	Sámediggi dáhttu váikkuhit dasa ahte stáhta eiseválddit čuvvot internašuvnnalaš geatnegasvuođaid maidda Norga lea iežas čatnan , mat gusket dasa ahte sápmelaččain nugo eamiálbmogis lea riekti oažžut oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
Dette skal skje uten at slik opplæring oppleves som en ekstra byrde .	Dat galgá dáhpáhuvvat nu ahte diekkár oahppu ii galgga leat lassin eará oahpahussii ja dovdot liige noađđin .
Det bør jobbes strategisk med skoleeiers , læreres , elevenes og foreldrenes holdninger i forhold til samisk språk .	Ferte strategalaččat bargat skuvlla oamasteddjiid , ohppiid ja váhnemiid miellaguottuiguin sámegiela ektui .
Samisk språk- og kulturkunnskap er en viktig tilleggskvalifikasjon som ofte verdsettes i jobbsammenheng og som gir elevene og voksne som lærer seg samisk en dobbeltkompetanse som er viktig for det samiske og det norske samfunnet .	Sámegielmáhttu ja sámi kulturmáhttu lea dehálaš liigegelbbolašvuohta maid barggu oktavuođas dávjá atnet árvvus , dat lea oahppái ja rávisolbmui gii oahppá sámegiela duppalgelbbolašvuohta mii lea ávkkálaš sihke sámi ja dáru servodagas .
Sametinget har merket seg at Finnmark fylkeskommune i 2011 har ansatt et eget elevombud for de videregående skolene i fylket .	Sámediggi lea oaidnán ahte Finnmárkku fylkasuohkan lea 2011 rájes virgáibidjan sierra ohppiidáittardeaddji fylkka joatkkaskuvllaide .
Sametinget mener det er behov for en nasjonal samisk elevombudsordning for å påse at samiske elevers rettigheter overholdes i praksis .	Sámedikki oaivila mielde lea dárbu ásahit našunála sámi ohppiidáittardeaddji man bargun lea bearráigeahččat ožžot go sámi oahppit duohtavuođas oahpu maid sis lea riekti oažžut .
I dag er det Barneombudet og Sametinget som er ment å påse at samiske barns rettigheter oppfylles , selv om sentrale myndigheter har et overordnet ansvar for tilsyn av samiskopplæringen .	Dálá dilis lea Mánáidáittardeaddji ja Sámediggi mat galggaše bearráigeahččat sámi mánáid vuoigatvuođaid , vaikko guovddáš eiseválddiin lea ge bajemusdási ovddasvástádus bearráigeahččat sámegieloahpahusa .
4.2.3 Rett til kvalitativt god læring og et godt læringsmiljø	4.2.3 Riekti oažžut kvalitehta dáfus buori oahpu ja buori o ahppanbirrasa
I St. meld. nr. 31 Kvalitet i skolen ( 2007-2008 ) satte regjeringen opp 3 mål for grunnopplæringen : Alle elever som går ut av grunnskolen , skal mestre grunnleggende ferdigheter som gjør dem i stand til å delta i videre utdanning og arbeidsliv .	St. dieđáhusas nr. . 31 Kvalitet i skolen ( Skuvlla kvalitehta ) ( 2007 -2008 ) bijai ráđđehus 3 mihttomeari vuođđooahpahussii ; Buohkat geat gerget vuođđoskuvllas , galget hálddašit golbma vuođđogálgga mat addet sidjiide vejolašvuođa beassat searvat joatkkaoahpahussii ja bargoeallimii .
Alle elever og lærlinger som er i stand til det , skal gjennomføre videregående opplæring med kompetansebevis som anerkjennes for videre studier eller i arbeidslivet .	Buot oahppit ja fidnooahppit geat nákcejit dan , galget čađahit joatkkaoahpu ja oažžut gelbbolašvuođaduođaštusa man vuođul dohkke viidáseappot studeret dahje álgit bargat .
Alle elever og lærlinger skal inkluderes og oppleve mestring .	Buot oahppit ja fidnooahppit galget searvadahttejuvvot ja muosáhit ahte sii nákcejit .
Overnevnte mål gjelder også for samiske elever , men i et samisk perspektiv .	Diet mihttomearit fertejit maid guoskat sámi ohppiide , sámi geahččanguovllus .
Det innebærer bl.a. at samiske elever eller elever som har går ut av en samisk grunnskole skal kunne lese og utrykke seg skriftlig og muntlig på samisk .	Dat mielddisbuktá earet eará ahte sámi oahppit dahje oahppit geat leat geargan sámi vuođđoskuvllas , galget máhttit lohkat , čállit ja ovdanbuktit sámegillii .
Samisk er et redskapsfag , et identitetsskapende fag og et kulturbærende fag .	Sámegiella lea reaidofága , identitehtanannenfága ja kulturguoddi fága .
Oppfyllelse av retten til opplæring i og på samisk medfører ikke nødvendigvis at elevene får en kvalitativt god opplæring .	Dat ahte oahppit ožžot sámegieloahpu maid sis lága mielde lea riekti oažžut , ii dárbbaš iešalddis mearkkašit dan ahte oahppit ožžot kvalitehta dáfus buori oahpu .
At man får opplæring i eller på samisk betyr heller ikke at læringsmiljøet hvor man får denne opplæringen , er godt .	Ja ahte fállojuvvo sámegiel oahppu dahje oahppu sámegillii ii dárbbaš mearkkašit dan ahte oahppanbiras dan báikkis gos oahpahus čađahuvvo lea buorre .
Mange samiske elever har en god skolehverdag , der de får opplæring både i og på samisk .	Ollu sámi ohppiin lea buorre beaivválaš dilli skuvllas , gos ožžot oahpahusa sihke sámegielas ja sámegillii .
De har kompetente lærere som gir den undervisningen elevene har krav på , i omgivelser som bidrar til læringsutbytte Men det er også samiske elever som ikke får den undervisningen som vil gi dem best mulig læringsutbytte i samisk språk og kultur .	Raporttat ja jearahallamat , mat leat dahkkon váhnemiiguin , skuvllaid oamasteddjiiguin ja oahpaheddjiiguin , duođaštit Sámediggái ahte hástalusat leat eanas čadnon dasa ahte leat unnán sámegielat oahpaheaddjit , unnán oahpponeavvut ja ahte sámegielat oahpaheddjiin lea unnán gelbbolašvuođanannen .
Nordlandsforsknings andre delrapport Fra plan til praksis omtaler et generelt dilemma : Hvordan tilrettelegge et opplæringsprogram for urfolk som både sikrer en fullverdig utdanning på egne premisser i samsvar med læreplanens intensjoner og en kompetanse som muliggjør deltaking på like vilkår i majoritetssamfunnets institusjoner , organisasjoner , arbeids- og samfunnsliv ?	Duođaštuvvo maid ahte sámi oahpaheaddjefierpmádagaide lea dárbu ja ahte leat earenoamáš hástalusat luohkáin main leat máŋgga ceahki oahppit ja váttis heivehit oahpaheami . Nordlandsforskning nubbi oasseraporta Fra plan til praksis ( Plánas duohta eallimii ) geahčada oppalaš čuolmma , mii lea : Movt lágiduvvo oahpahusprográmma eamiálbmogiidda ?
Sametinget ser at grunnskole og videregående opplæring kan gjøres bedre på flere områder slik at en sikrer god kvalitet og gir dermed elevene en god læringssituasjon .	Movt galgá skuvla , báikkálaš oahpponeavvobargguin ja beaivválaš oahpaheamis , nákcet addit oahpu máŋgga gielas , matemahtihkas ja eará fágain eamiálbmotoainnu vuolggabáikkis ja báikkálaš heivehemiin ?
God undervisning setter læring i gang , og læreren er stimulator i denne prosessen .	Ja movt galgá seammás gealbudit ohppiid / fidnohppiid viidásit ohppui dahje bargoeallimii ?
Sametinget ser positivt på at i den nye Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 316 av 377	317 siidu 379 siiddus
lærerutdanningen er kunnskap om samisk språk , kultur og samfunnsliv tatt inn i kompetansekravene og at det er fastsatt kompetansekrav til lærere som skal undervise i samisk .	Sámediggi oaidná ahte vuođđoskuvla ja joatkkaoahpahus sáhttá máŋgga suorggis buoriduvvot , nu ahte sihkkarastá buori kvalitehta ja láhčá ohppiide buori oahppandili .
Sametinget ser at det er utfordring i forhold til opplæring på samisk at terminologiarbeid innenfor alle samiske språk må styrkes og sikres god fremdrift .	Man ollu ávkki oahppit ožžot oahpahusas , vuolgá das ahte leat go sis fágalaš čeahpes oahpaheaddjit main lea sámi kulturmáhttu ja giellačehppodat , ja geat máhttet iešguđetlágan oahppanvugiid ja málliid ja .
Sametinget mener at trygge rammer rundt eleven og det å oppleve seg som del av et fellesskap er viktige forutsetninger for læring .	Sámediggi oaivvilda ahte eaktun buori oahpahussii lea ahte oahppis leat oadjebas rámmat ja ahte beassá dovdat iežas oassin searvevuođas .
Vellykket læring krever også en god og forutsigbar læringssituasjon .	Bures lihkostuvvan oahpaheapmi lea maid dan duohken ahte lea go oahppandilli bissovaččat buorre .
Mange elever sliter med motivasjonen til å ta samisk .	Ollu ohppiin lea unnán miella oahppagoahtit sámegiela .
Dette har blant annet å gjøre med praktiske utfordringer .	Sivvan dasa leat earet eará praktihkalaš hástalusat .
I følge ulike rapporter er ikke organiseringen av opplæringen tilfredsstillende .	Máŋggain raporttain boahtá ovdan ahte oahpaheami lágideapmi ii leat duhtadeaddji .
En del elever må ta samisk i tillegg til ordinær undervisning og ofte til ugunstige tider .	Muhtun oahppit šaddet oažžut sámegielaoahpahusa lassin dábálaš ohppui , ja dávjá hui unohis áiggiid .
På grunn av få samisklærere , blir samiskundervisningen i flere områder samlet på en skole .	Sámegiel oahpaheami čohkkejit máŋgga guovllus dávjá ovtta skuvlii , danin go leat unnán oahpaheaddjit .
Både under fremleggelse av redegjørelsen i plenum , under intervju med enkeltpersoner og på folkemøter har det kommet klart frem at det er mange utfordringer knyttet til fjernundervisning .	Sihke čielggadeami ovddideami oktavuođas dievasčoahkkimii , eaŋkilolbmuid jearahallamiin ja álbmotčoahkkimiin leat ožžon čielgasit dihtosii ahte leat ollu hástalusat mat gusket gáidosisoahpaheapmái .
Det gis tydelige signaler om at fjernundervisningen må integreres mer i skolens øvrige opplæringssystem , og det må settes krav til den undervisningen som gis .	Daddjojuvvo hui čielgasit ahte gáidosisoahpaheami ferte buorebut ovttastahttit skuvlla oahpaheapmái muđui , ja ferte maid bidjat gáibádusa oahpahussii mii fállojuvvo .
De fleste som får undervisning via fjernundervisning er alene i undervisningssituasjonen og ikke en del av en gruppe .	Eatnasat geat čuvvot gáidosisoahpaheami , leat okto oahppodilis , eai ge leat oassin joavkkus .
Det forekommer også at elever blir sittende alene i små kott eller andre utrivelige lokaler foran en skjerm , uten assistenter til stede .	Dáhpáhuvvá maid ahte oahppit šaddet čohkkát unna lanjažiin dahje earalágan unohas lanjain šearpma ovddas , almmá veahki haga .
En slik læringssituasjon er ikke akseptabel og skoleeiers ansvar for å tilrettelegge for godt læringsmiljø for barna som får fjernundervisning må tydeliggjøres .	Diekkár oahppobiras ii leat dohkálaš , ja ferte ge mihá čielgaseappot oažžut ovdan ahte lea skuvlaoamasteaddji geatnegasvuohta láhčit mánáide geat ožžot gáidosoahpahusa buori oahppanbirrasa .
Slike læringsmiljø som her beskrevet er i strid med de formålene som fremgår av opplæringsloven .	Diekkár oahppanbiras maid dás čilget lea oahpahuslága ulbmiliid vuostá .
En slik undervisning er også avhengig av tekniske løsninger som fungerer og et godt samarbeid mellom skolen hvor elevene går og de som tilbyr opplæringen .	Diekkár oahpaheapmi gáibida teknihkalaš čovdosiid mat doibmet ja earenoamáš buori ovttasbarggu skuvllain gosa oahppit gullet ja singuin geat fállet oahpahusa .
Som en av lærerne uttrykte : ‖ Vi opplever at teknikken ofte svikter og elevene mister motivasjon .	Muhtun oahpaheaddji logai ge ” Mii vásihit dávjá teknihka mii ii doaimma ja oahppit masset oahppanmovtta .
Mottakerskolene har ikke prioritert konferanseutstyr , men bruker skype‖ .	Vuostáiváldi skuvllat eai leat vuoruhan konferánsabiergasiid , muhto geavahit skype ” .
De yngste elevene er mest avhengige av å ha læreren fysisk tilstede i undervisningen .	Nuoramus oahppit dárbbašit eanemusat oahpaheaddji gii lea luohkkálanjas oahpaheamen .
Dette krever både midler og tilrettelegging med for eksempel en assistent som kan hjelpe eleven med det praktiske .	Dat gáibida ruhtajuolludemiid ja buori láhčima , ovdamearkkadihte jus livččii veahkkebargi gii sáhttá oahppi veahkehit praktihkalaččat .
Utbytte av undervisningen er igjen avhengig av et nært samarbeid mellom lærer og assistent .	Diekkár oahpahus gáibida fas ahte lea hui lagas ovttasbargu gaskal oahpaheaddji ja veahkkebargi .
Andre utfordringer er mangel på samordning av opplæringstilbudet , slik at det ikke blir satt inn vikar når samisklæreren er borte , eller at elevene går glipp av andre ting som skjer på skolen .	Eará hástalusat leat ahte váilot ovttastahttejuvvon oahppofálaldagat , ahte ii biddjojuvvo sadjásaš jus sámegielaoahpaheaddji lea eret , dahje ahte oahppit eai beasa čuovvot eará dáhpáhusaid skuvllas .
Sametinget vil inngå dialog med departementet for å sikre bedre kvalitet og større forutsigbarhet på opplæring i samisk , også når den blir gitt som fjernundervisning .	Sámediggi áigu ságastallagoahtit departemeanttain , ja dan ságastallama áššin lea sihkkarastit buoret kvalitehta ja ovddosdiehtima sámegiel oahpahussii , maiddái de go dakkár oahpaheapmi čađahuvvo gáidosisoahpaheapmin .
Hospiteringsordningen er viktig for at elevene får anledning til å praktisere språket muntlig sammen med andre .	Hospiterenortnet lea mávssolaš dan dáfus ahte oahppi oažžu vejolašvuođa hárjehallat giela ovttas earáiguin .
Hospitering skulle være en naturlig del av opplæringen , men ordningen blir praktisert ulikt .	Hospiteren galggašii leat lunddolaš oassi oahpaheamis , muhto dan ortnega geavahit hui máŋggaládje .
Mange elever får ikke tilbud om hospitering eller deltakelse i mer intensive opplegg , som for eksempel språkbad .	Ollu ohppiide ii fállojuvvo hospiteren dahje eai beasa oasálastit intensiivaoahpaheapmái nugo giellalávggodeapmái .
Pilotprosjektet får midler fra Sametingets budsjett , og det er Alta og Guovdageaidnu-Kautokeino kommuner som er pilotkommuner for denne hospiteringsordningen .	Diet pilohtaprošeakta ruhtaduvvo Sámedikki bušeahtain , ja dán hospiterenortnegis leat mielde Álttá ja Guovdageainnu suohkanat .
Hospiteringen er tenkt å gjennomføres etter en leirskolemodell , hvor elevene får opplæring i tradisjonelle gjøremål ute i felt .	Hospiteren lea jurddašuvvon čađahuvvot goađástallanskuvlamodealla mielde , gos oahppit besset olgunbargamiin oahppat árbevirolaš bargguid .
Sametinget ser at dette senteret får en sentral rolle når det gjelder tilrettelegging , Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggi lea earenoamážit cealkán ahte prošeavttas galget geavahit Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 317 av 377	318 siidu 379 siiddus
veiledning og kursvirksomhet for å sikre en kvalitativ god opplæring for samiske elever og voksne .	vuorasolbmuid máhtu ja oahppat fievrredit máhtu boarrásit buolvvas nuorat bulvii .
Senter for samisk i opplæringa er et ressurssenter spesielt rettet mot opplæringssystemet fra barnehagestadiet til høgere utdanning .	Pilohtaprošeavtta álgin lea maŋŋonan , ii ge álggahuvvon 2010:s nugo lei jurdda , muhto Sámediggi lea ipmirdan ahte dat galgá álggahuvvot 2011/2012 jahkemolsašumis .
Senter for samisk i opplæringa arbeider vidt for å fremme muntlig og skriftlig bruk av samisk i befolkningen .	Pilohtaprošeakta galgá árvvoštallojuvvot go leat čohkkon dan meare dieđut ahte lea vuođđu árvvoštallagoahtit .
Senteret arbeider innenfor hovedområdene lese- og skriveopplæring og muntlig språkutvikling .	Sámediggi lea dorjon Sámi lohkanguovddáža mii lea Sámi allaskuvllas Guovdageainnus .
Dette innbefatter å styrke og fremme bruk av muntlig samisk i opplæringssystemet , kunnskap om flerspråklighet og språkrevitalisering , og formidle kunnskap om lesing og skriving .	Sámediggi oaidná ahte diet guovddáš oažžu guovddáš doaimma oahpahusa heiveheamis , bagadallamis ja maiddái kursadoaimmain mat galget sihkkarastit sámi ohppiide ja rávisolbmuide kvalitehta dáfus buori oahpahusa .
Senteret arbeider også med forsknings- og utviklingsarbeid knyttet til disse fagområdene .	Guovddáža váldobargosuorgi lea lohkan-ja čállinoahpaheapmi ja njálmmálaš giellageavaheami nannen .
Senter for samisk i opplæringa finansieres av Sametinget , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet og Kunnskapsdepartementet fram til 2012 .	Sámi lohkanguovddáža ruhtadit Sámediggi , Ođasmahttin- , hálddahus-ja girkodepartemeanta ja Máhttodepartemeanta gitta 2012 rádjái .
Sametinget ønsker at senteret skal få permanent drift , og vil ta initiativ overfor sentrale myndigheter for å sikre senterets fremtid og utviklingsmuligheter .	Sámediggi dáhttu guovddáža bissovaš doaibman , ja áigu guovddáš eisdeválddiide čilget ahte lea dárbu sihkkarastit guovddáža bissovaš doaibman boahtteáigái ja láhčit dasa ovdánanvejolašvuođaid .
4.2.4 Kulturskolen , skolefritidsordningen og leksehjelp	4.2.4 Kulturskuvla , astoáiggeortnet ja leaksolohkanveahkki
Kulturforståelse , kommunikasjon , danning og identitetsutvikling er viktige elementer i opplæringen .	Kulturipmárdus , gulahallan , hápmašuvvan ja iešvuođadovddu ovddideapmi leat dehálaš oasit oahpahusas .
Elever skal få anledning til å utvikle sine estetiske sider og arbeide kreativt , oppleve gleden av å skape og mestre , og praktisere kunnskap .	Oahppit galget beassat ovddidit iežaset estehtalaš beliid ja hutkáivuođa , vásihit ilu go besset juoidá ávdnet ja hálddašit , ja go besset máhtu geavahit .
Når barna begynner på skolen har de allerede tilegnet seg en estetisk kompetanse gjennom tegning , sang , rollespill , dans og bevegelse i hjemmet , med venner og i barnehagen .	Go mánát álget skuvlii , de sii leat juo čohkkegoahtán estehtalaš gelbbolašvuođa tennjemiin , lávlumiin , rollastoahkamiin , dánssain ja neaktimiin ruovttus , ustibiiguin ja mánáidgárddis .
Den kompetansen er det viktig at barn og unge får mulighet til å styrke og utvikle gjennom opplevelse , læring og utøvelse .	Lea ge hui mávssolaš ahte mánát ja nuorat ožžot vejolašvuođa nannet ja ovdánahttit dien gelbbolašvuođa vásáhusaiguin , oahpus ja oahpu geavaheamis .
Kulturskolen og skolefritidsordningen ( SFO ) vil være viktige i det arbeidet .	Dan barggus lea kulturskuvla ja skuvllaid astoáiggiortnet ( SAO ) dehálaččat .
Skolefritidsordning ( SFO ) er et kommunalt tilbud for elever på første til fjerde årstrinn i barneskolen .	Skuvllaid astoáiggeortnet ( SAO ) lea suohkana fálaldat mánáidskuvlla mánáide vuosttaš luohká rájes gitta njealját luohkkái .
Barn med spesielle behov har plass frem til 7. klasse .	Mánát geain leat earenoamáš dárbbut , sáhttet anit ávkki dien fálaldagas gitta 7.luohká rádjái .
SFO er viktig arena for barn til å få oppleve og delta i ulike aktiviteter basert på deres egen kultur .	SAO lea dehálaš báiki gos mánát besset vásihit ja searvat iešguđetlágan doaimmaide maid vuođđun lea sin iežaset kultuvra .
I formidling av kultur og i språkarbeid vil bruk av eldre kunne være en viktig ressurs også i SFO .	Kultuvrra ja giela gaskkusteamis leat vuorasolbmot dehálaš olbmot , nu maiddái skuvllaid astoáiggeortnegis .
Samiske kunst- og kulturuttrykk må bli en naturlig og viktig del av tilbudet i kulturskolen og i SFO .	Sámi dáidda-ja kulturovdanbuktimat galget leat lunddolaš ja mávssolaš oassin kulturskuvllas ja astoáiggeortnegis .
I læreplanverket for Kunnskapsløftet-samisk , generell del , kapitlet om ‖Prinsipper for opplæring – samisk‖ heter det : Samarbeidet mellom skolen , kulturskolen , lokale lag , foreninger og andre i lokalsamfunnet gir barn og unge muligheter til å videreutvikle sine evner og talenter gjennom aktiv deltakelse i et mangfold av sosiale og kulturelle aktiviteter .	Máhttolokten-sámi oahppoplánabuktosa oppalaš oasis , kapihttalis ” Oahpaheami prinsihpat ” daddjo : Ovttasbargu gaskal skuvlla , kulturskuvlla , báikkálaš joavkkuid ja servviid , ja ovttasbargu earáiguin báikkálaš servodagas rahpá mánáide ja nuoraide vejolašvuođaid ovddidit iežaset návccaid ja čehppodaga , go besset searvat máŋggabealat sosiála searvevuođaide ja kulturdoaimmaide .
Kommunene er gjennom opplæringsloven pålagt å ha et offentlig musikk- og kulturskoletilbud .	Suohkan lea oahpahuslágas geatnegáhttejuvvon doalahit almmolaš musihkka-ja kulturskuvlafálaldaga .
Opplæringsloven sier at : Alle kommunar skal aleine eller i samarbeid med andre kommunar ha eit musikk- og kulturskoletilbod til barn og unge , organisert i tilknytning til skoleverket og kulturlivet elles .	Oahpahusláhka dadjá ahte : Buot suohkaniin galgá juogo alddiineaset dahje ovttas eará suohkaniiguin leat musihkka-ja kulturskuvlafálaldat mánáide ja nuoraide , mii lea organiserejuvvon skuvlla oktavuhtii ja kultureallimii muđui .
Opplevelse og erfaring med kunst og kultur er en måte å tilegne seg dannelse på .	Sámi oahppit galget oažžut vejolašvuođa oahpásnuvvat sámi dáidagii ja kultuvrii skuvlla dáiddafágain .
Kulturskolene er organisert ulikt og har ulike tilbud fra kommune til kommune .	Kulturskuvllat leat iešguđetládje organiserejuvvon , ja eai ge fálaldagat leat seammaláganat suohkanis suohkanii .
I noen kommuner får de fleste elever tilbud om kulturskoleplass , men det er mange barn og unge står på venteliste rundt om i kommunene .	Muhtun suohkaniin fállet eanas ohppiide saji kulturskuvlii , muhto ollu suohkaniin leat mánát ja nuorat vuordinlisttuin . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Regjeringen har som mål å gjennomføre et kulturskoleløft frem til 2014 .	319 siidu 379 siiddus Ráđđehusa ulbmil lea kulturskuvlalokten 2014 rádjái .
Høsten 2010 leverte et utvalg oppnevnt av Kunnskapsdepartementet rapporten Kulturløftet – kulturskole for alle .	2010 čavčča buvttii lávdegoddi maid Máhttodepartemeanta lei nammadan raportta Kulturlokten – kulturskuvla buohkaide .
Utvalget skulle blant annet se nærmere på de utfordringene og mulighetene som ligger i et styrket samarbeid mellom kulturskolen , grunnskolen og SFO og synliggjøre ulike alternativer som bidrar til å sikre et forsterket og likeverdig kulturskoletilbud for flere barn til en rimelig pris , med god kvalitet og en effektiv utnyttelse av ressursene .	Lávdegoddi galggai earet eará dárkileappot geahčadit daid hástalusaid ja vejolašvuođaid mat leat go nanne kulturskuvlla , vuođđoskuvlla ja Skuvllaid astoáiggeortnega ovttasbarggu , ja oainnusindahká iešguđetlágan molsaeavttuid mat nannejit ovttadássásaš kulturskuvlafálaldaga buot mánáide govttolaš haddái . Dakkár kulturskuvlla mas lea buorre kvalitehta ja mii buresdoaibmi vugiin nákce atnit ávkin veahkkeváriid mat leat gávdnamis .
Rapporten ble sendt på høring .	Raportta sáddejuvvui gulaskuddamiidda .
Sametinget er av den oppfatning at samiske barn og unge må få et likeverdig tilbud i kulturskolen og i SFO som andre barn og unge i Norge .	Sámediggi oaivvilda ahte sámi mánáin ja nuorain galget maid leat seamma dásis fálaldagat kulturskuvllas ja astoáiggeortnegis go eará mánáin ja nuorain Norggas .
Sametinget presiserte i sin høringsuttalelse at kulturskolen er viktig for samiske barn og unge og at Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggi presiserii gulaskuddancealkámušastis man mávssolaš kulturskuvla lea sámi mánáide ja nuoraide , ja danin fertejit ge kulturskuvlla rámmaeavttut ja fálaldagat heivehuvvot sámi kultuvrii .
Mange kulturskoler har samisk innhold i sine tilbud .	Ollu kulturskuvllain lea sámi sisdoallu .
For eksempel har noen tilbud i duodji eller teaterforestillinger og korsang på samisk .	Muhtun báikkiin lea ovdamearkkadihte duodji dahje teáhterčájahallan ja joavkolávlun sámegillii .
Sametinget venter at de samiske kommunene prioriterer kulturskoletilbudet for unge , og andre kulturtiltak for barn og unge i kommunene .	Sámediggi vuordá ahte sámi suohkanat vuoruhit nuoraide kulturskuvlafálaldagaid , ja eará kulturdoaimmaid mánáide ja nuoraide suohkaniin .
Sametinget har egne tilskuddsordninger for kulturtiltak for barn og unge .	Sámedikkis leat sierra doarjjaortnegat mánáid ja nuoraid kulturdoaimmaide .
Dette er en budsjettpost hvor det er veldig mange søkere hvert år .	Dán bušeahttapostii bohtet juohke jagi hui ollu ohcamat .
4.2.5 Større fokus på tilrettelegging og fullføring av videregående utdanning	4.2.5 Buorebut čalmmustahttit oahpu heiveheami ja joatkkaoahpahusa ollašuhttima
NOU 2009:18 Rett til læring , påpeker at ett av fire barn og unge vil trenge ekstra oppfølging og tilrettelegging , periodevis eller kontinuerlig , for å oppnå tilstrekkelig utbytte av opplæringen .	NOU 2009:18 Rett til lærning ( Vuoigatvuohta ohppui ) , čujuha ahte juohke njealját mánnái dahje nuorraolbmui šaddá dárbu lágidit liige čuovvoleami dahje oahpu heiveheami , muhtun áiggi , dahje čađa áiggi , vai oažžu buoremus ávkki oahpahusas .
Dette er også situasjonen for de samiske elevene .	Nu lea maid sámi ohppiid dilli .
Sametinget ønsker større fokus på hvilket ansvar kommunene og andre offentlig hjelpeapparater har når det gjelder utviklingshemmede samiske barn og unge , og hvordan hverdagen er for disse barna og deres foresatte når det gjelder adgang til relevante opplæringstilbud .	Sámediggi dáhttu buorebut čalmmustahttet makkár ovddasvástádus suohkaniin ja eará almmolaš veahkehanásahusain lea mii guoská doaimmashehttejuvvon sámi mánáide ja nuoraide , ja movt sin ja sin váhnemiid árgabeaivi lea , makkár heivvolaš oahppofálaldaga ožžot sii .
Sametinget ser at det kreves særskilt oppfølgning av denne problemstillingen , på tvers av kommunegrensene , slik at barna og foresatte ikke behøver å bruke mye menneskelige ressurser på å kjempe for den grunnleggende retten til utdanning som også disse barna har .	Sámediggi oaidná earenoamáš dárbbu čuovvut dán váttis čuolmma , rastá suohkanrájiid , vai mánát ja sin váhnemat eai dárbbaš geavahit ollu olmmošlaš návccaid rahčat oažžut dakkár oahpu maid sin mánáin lea vuđolaš vuoigatvuohta oažžut .
Sametinget ser at det er viktig å bygge opp god kompetanse på det spesialpedagogiske feltet .	Sámediggi oaidná dárbbu hukset buori gelbbolašvuođa earenoamášpedagogihka suorggis .
Samiske elever som har rett til spesialundervisning møter ofte et hjelpeapparat som har ingen eller liten kunnskap om samisk språk og kultur .	Sámi oahppit mat dárbbašit earenoamášoahpu , deaivvadit dávjá veahkeheddjiiguin geain ii oppanassiige leat , dahje geain lea hui unnán máhttu sámegielas ja kultuvrras .
Dette kan virke som en ekstra byrde for foresatte og kan i sin ytterste konsekvens føre til feilvurderinger .	Dat sáhttá dovdot lassinoađđin váhnemiidda ja sáhttá buot vearrámus dilis mielddisbuktit boasttu árvvoštallama .
Det er også viktig å komme inn med tiltak så tidlig som mulig .	Lea maid mávssolaš álggahit veahkkedoaimmaid nu árrat go vejolaš .
Utdanningsnivået i den samiske befolkningen er økende .	Sámi álbmoga oahppodássi lea nanosnuvvagoahtán .
Samisk statistikk viser imidlertid at det fortsatt er utfordringer , spesielt i gjennomføring av videregående opplæring .	Sámi statistihkka čájeha gal ahte ain leat hástalusat , earenoamážit joakkaoahpahusa čađaheamis .
Frafall er et problem også blant samiske elever .	Skuvlaheaitin lea váttisvuohta mii guoská maiddái sámi ohppiide .
Sametinget forventer at skolene utnytter det mulige handlingsrommet for praktisk arbeid med tradisjonelle samiske aktiviteter .	Sámediggi vuordá skuvllaid geavahit dan vejolašvuođa mii gávdno geavahit oahpahusas árbevirolaš sámi bargguid . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Regjeringen har igangsatt et tre-årig prosjekt , NY GIV - Gjennomføring i videregående opplæring .	Ráđđehus lea álggahan golmmajagáš prošeavtta NY GIV - Gjennomføring i videregående opplæring .
Kunnskapsdepartementet har invitert Sametinget til å delta i en referansegruppe for det videre arbeidet .	Máhttodepartemeanta lea bovden Sámedikki mielde referánsajovkui mii galgá čuovvut viidásit barggu .
Sametinget har oppnevnt Mats Steinfjell som sin representant i den nasjonale referansegruppa for NY GIV .	Sámediggi lea nammadan Mats Steinfjell dikki ovddasteaddjin OĐĐA MOVTTAIN našunála referánsajovkui .
Prosjektet har tre del-prosjekter : Overgangsprosjektet - overgangen fra grunnskole til videregående opplæring Oppfølgingsprosjektet - oppfølging av elever som ikke gjennomfører videregående opplæring Statistikkprosjekt som skal utvikle og legge til rette et felles statistikkgrunnlag og indikatorer for vurdering av om en når målene .	Prošeavttas lea golbma ( 3 ) oasse-prošeavtta : Áigemolsunprošeakta – vuođđoskuvllas joatkkaoahpahussii Čuovvolanprošeakta – čuovvolit ohppiid geat eai ollašuhte joatkkaoahpahusa Statistihkkaprošeakta mii galgá ovddidit ja ráhkadit oktasaš statistihkkii árvvoštallanvuogi movt árvvoštallat lea go ulbmiliid olahan .
Overgangsprosjektet ble iverksatt høsten 2010 og skal gå over tre år , dvs. ut 2013 .	Áigemolsunprošeakta álggahuvvui 2010 čavčča ja galgá bistit golbma jagi , namalassii 2013 lohppii .
Hovedvekten er lagt på tett oppfølging av de svakest presterende elevene etter første termin i 10. klasse .	Váldobargun lea čuovvut ohppiid geat eanemusat bártidit oahpuin maŋŋel 10.luohká vuosttaš termiinna .
Dette er nærmere omtalt i Meld .	Dan birra lea eanet čilgejuvvon Dieđáhusas Stuoradiggái nr .
St. 22 ( 2010-2011 ) Mangfold – Mestring – Muligheter , Ungdomstrinnet .	22 ( 2010-2011 ) Valljivuohta – Nákcen – Vejolašvuođat , Nuoraiddássi .
Sametinget ser positivt på at regjeringen har igangsatt prosjektet NY GIV , som er et samarbeidsprosjekt mellom stat , fylkeskommuner og kommuner for å bedre elevenes forutsetninger til å fullføre og bestå videregående opplæring .	Sámedikki mielas lea buorre go ráđđehus lea álggahan NY GIV ( OĐĐA MOVTTAIN ) prošeavtta , mii lea stáhta , fylkasuohkaniid ja suohkaniid ovttasbargoprošeakta , man doaibman lea buoridit ohppiid eavttuid nagodit ollašuhttit oahpahusa ja ceavzit joatkkaoahpahusa .
Også samiske elever vil ha behov for særskilt organisert støtte og oppfølging , slik at de får bedre forutsetninger for å gjennomføre videregående opplæring .	Maiddái sámi oahppit dárbbašit vásedin láhččojuvvon doarjaga ja čuovvoleami , nu ahte maiddái sidjiide láhččojuvvojit buoret eavttut nagodit ollašuhttit joatkkaoahpu .
Sametinget ser et særlig behov for oppfølgning av samiske unge i ungdomstrinnet for å forhindre frafall , særlig gjelder dette samiske gutter som erfaringsmessig har størst risiko for å falle fra i den videregående opplæringen .	Sámediggi oaidná earenoamáš dárbbu čuovvolit sámi nuoraidskuvlaohppiid , vai gii ge ii heaittáše skuvllas . Dat guoská áibaida sámi bárdnemánáide nuoraidskuvladásis , geahččalit eastadit sin vai eai heaitte skuvllas , danin go bártnit sáhttet álkibut heaitit joatkkoahpahusas .
Samisk representasjon i NY GIV prosjektet er viktig for å skape større forståelse for samiske elevers utfordringer når det gjelder frafall i videregående opplæring , og behovet for mer praktisk anlagt opplæring både på grunnskole og videregående skole nivå .	Lea hui dárbu oažžut sámi ovddasteaddji OĐĐA MOVTTAIN prošektii , vai oažžu buoret ipmárdusa das makkár hástalusat sámi ohppiin leat ; mii lea sivaid go sii heitet joatkkaoahpahusas , ja makkár dárbbut leat ásahit praktihkalaččat heivehuvvon oahpu sihke vuođđoskuvlii ja joatkkaskuvladássái .
Dette er imidlertid et område Sametinget følger opp som et ledd i utformingen av en tiltaksplan for utdanningspolitikken .	Almmatge dat lea suorgi maid Sámediggi čuovvu ja lea oassi doaibmaplánain mat ráhkaduvvojit oahpahuspolitihkkii .
4.2.6 Entreprenørskap	4.2.6 Entreprenørdoaibma
I 2006 avholdt Sametinget ungdomskonferansen ‖Funky Business‖ , som hadde samisk entreprenørskap som tema .	2006:s lágidii Sámediggi nuoraidkonferánssa ” Funky Business ” , man fáddán lei sámi entreprenørdoaibma .
4.2.7 Eldre som ressurs for skolen	4.2.7 Vuorasolbmot riggodahkan skuvllas
I dagens samfunn er samisk språk utsatt for et stort press fra majoritetsspråkene .	Otná servodagas lea sámegiella stuora stáhtagielaid deattu vuolde .
Som en av lærerne uttrykte : ‖ Skulle svært gjerne hatt en samisktalende assistent , en ‖ giellačeahppi‖ .	Ná logai muhtun oahpaheaddji : “ Man áinnas sávašin ahte mus livččii ” giellačeahppi ” veahkkin .
Endringer i familiestrukturen kan medføre at mange barn og unge har lite kontakt med den eldre generasjonen .	Dovddan iežan nu okto gielladilis ja smiehtan ahte giellahárjehallan šattašii mihá buoret jus čađat livčče guokte rávisolbmo luohkkálanjas . ”
Av den grunn vil det være viktig at skolen ser verdien av å bruke eldre som en ressurs i opplæringen .	Servodateallin , bearašdilit ja árbevirolaš ealáhusat leat rievdan , dat dovdo maid sámi servodagain .
I språkopplæringen og i formidling av kulturtradisjoner vil eldre kunne være viktig Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Ovdalašáiggi orro olbmot eanet ovttas ja barge searválaga , ja árbedieđut sirdašuvvo lunddolaččat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 320 av 377	buolvvas bulvii .
For at bruk av slike ressurser ikke skal falle på den enkelte lærer er det viktig at dette forankres på systemnivå .	Mánát ledje bargguin mielde ja barggut sin oahpahedje . Dán áiggi eai šat čoahkkan nuorat ja boarrásat seammaládje go ovdal oktasaš bargguide .
Sametinget ønsker mer fokus på opplæring i tradisjonell kunnskap utenfor klasserommet , og ønsker velkommen prosjekter som styrker praktisk opplæring i tradisjonelle gjøremål som en del av den ordinære opplæringen .	Giela oahpaheamis ja kulturárbevieruid gaskkusteamis sáhttet vuoras olbmot leat čeahpes veahkit . Vai diekkár čehppodaga geavaheapmi ii šatta dušše muhtun oktonas oahpaheaddji beroštumi duohkái , de dat ferte čadnojuvvot olles skuvlavuogádahkii .
Sametinget ser også behovet for at det vektlegges at det må forefinnes egne metoder for slik opplæring for å sikre kvaliteten i opplæringen .	Sámediggi oaidná maid dárbbu deattuhit ahte fertejit gávdnot metodat movt diekkár oahpahusa kvalitehta galgá sihkkarastit .
4.3 INNSATSOMRÅDE 3 : DE LOVMESSIGE OG STRUKTURELLE RAMMER FOR OPPLÆRINGEN	4.3 NANNENSUORGI 3 : Oahpahusa lágasmearriduvvon ja struktuvrralaš rámmat
Et tredje innsatsområde for å sikre samiske elever et likeverdig utdanningsløp , ligger på det lovmessige og strukturelle planet .	Goalmmát nannensuorgi mii guoská dasa movt sihkkarastit sámi ohppiide seammadássásaš oahpahusa , lea lágaid ja struktuvrraid dásis .
Selv om man har nok informasjon om samiske elevers rettigheter , så vil det likevel alltid være behov for tilsyn av om opplæringen er kvalitativt god og om elevenes rett til opplæring i / på samisk faktisk oppfylles .	Vaikko mis livčče ge doarvái dieđut sámi ohppiid rivttiid birra , de lea aŋkke álo dárbu bearráigeahččat oahpaheami , ahte dat lea doarvái buorre ja ollašuvvá go ohppiid riekti oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii duohtavuođas .
For å sikre at dette skjer , utfører fylkesmennene i dag tilsyn av undervisningen .	Dál lea nu ahte fylkamánnet čađahit bearráigeahččama , sihkkarastin dihtii ahte oahppit ožžot lágas mearriduvvon oahpu .
Sametinget har ikke en tilsynsrolle etter dagens lovgivning og system .	Sámedikkis ii leat dálá lágaid ja systema mielde bearráigeahččandoaibma .
En slik tilsynsrolle er det viktig at Sametinget får , fordi Sametinget har den kompetansen som behøves for å vurdere ikke bare om elevene får undervisning i / på samisk , men også de kvalitative sidene ved undervisningen .	Dat ahte Sámediggái addit bearráigeahččanválddi livččii dasa lassin maid doaibma mii sáhtášii buorebut geassit ovdan sámi mánáid vuoigatvuođaid ja maiddái čalmmustahttit dan ahte addet go báikkálaččat suohkaniin miehtá riikka duohtavuođas sámi mánáide dan oahpu maid sis lea riekti oažžut .
Å gi Sametinget en tilsynsmyndighet vil dessuten være et tiltak som kan medføre mer fokus på samiske barns rettigheter og en reell overholdelse av disse rettighetene lokalt i de ulike kommunene i landet .	Sámedikki mielas ii leat vuogas ahte leat goabbatlágan rievttit oahpahussii sámegielas / sámegillii sámegiela hálddašanguovllus ja dan olggobealde , ja ahte lea maid dadjamuš das leat go vuođđo- vai joatkkaskuvllas .
Bestemmelsene i opplæringsloven bør revideres , blant annet bør man vurdere å gå bort fra begrepet ― samiske distrikt‖ da dette begrepet ofte virker villedende .	Dasa lassin berre nannet vuoigatvuođa beassat gazzat oahpu sámegielas dahje sámegillii , ja berre čielggadit vejolašvuođa válljet sámegiela ođđadárogiela sadjái joatkkaskuvllas .
Sametinget ser videre et behov for lovendring når det gjelder retten til samiske læremidler .	Sámediggi oaidná maid dárbbu rievdadit lága mii guoská riektái oažžut sámi oahpponeavvuid .
Etter gjeldende rett er det i dag kun en lovfestet rett for norske barn og unge til norske læremidler , ikke en tilsvarende rett for samiske barn og unge til samiske læremidler .	Dálá láhka dadjá dušše dan ahte dáru mánáin ja nuorain lea riekti beassat geavahit dárogiel oahpponeavvuid , muhto seamma riekti ii leat sámi mánáin ja nuorain beassat geavahit sámi oahpponeavvuid .
Barneombudet har uttalt seg om dette i forbindelse med en høring om nynorskelevers rett til parallelle nynorske læremidler .	Dan birra lea Mánáidáittardeaddji cealkán dan oktavuođas go buvttii cealkámuša dan birra makkár vuoigatvuođat ođđadárogielohppiin leat oažžut parallealla ođđadárogielat oahpponeavvuid .
Høringsutkastet omfattet ikke spørsmålet om samiske barn og unges krav på parallelle læremidler på samisk .	Gulaskuddancealkámuš ii guoskan sámi mánáid ja nuoraid gáibadussii oažžut parallealla sámi oahpponeavvuid .
Ombudet etterlyser imidlertid en tilsvarende presisering for retten til læremidler på samisk .	Almmatge váillaha Mánáidáittardeaddji sullasaš presiserema sámi oahpponeavvuide .
Den nordiske barneombudsrapporten " Retten til medvirkning for samiske barn og unge‖ er bare en av mange kilder som bekrefter at samiske elevers læremiddelsituasjon ikke er tilfredsstillende .	Davviriikkalaš mánáidáittardeaddjiraporta " Retten til medvirkning for samiske barn og unge " ( Sámi mánáid ja nuoraid mieldeváikkuhanriekti ) lea dušše okta ollu dieđuin mat duođaštit ahte sámi mánáid oahpponeavvodilli ii leat dohkálaš .
Det kan her vises til en egen evaluering som Utdanningsdirektoratet har fått fra Fylkesmannen i Finnmark .	Dás sáhttá maid čujuhit árvvoštallamii maid Oahpahusdirektoráhtta lea ožžon Finnmárkku Fylkamánnes .
Barneombudet uttaler : ‖Barneombudet har tidligere bedt Utdanningsdirektoratet vurdere hvorvidt det bør innføres et krav om språklige parallellutgaver for samiske læremidler .	Mánáidáittardeaddji cealká : ” Mánáidáittardeaddji lea ovdal juo bivdán Oahpahusdirektoráhta árvvoštallat berrešii go bidjat gáibádussan ahte galget ráhkaduvvot sámegiel paralleallaoahpponeavvut .
Utdanningsdirektoratet har i brev til Barneombudet ( deres ref 2008/702 ) gitt klart uttrykk for at opplæringsloven § 6-2 omfatter rett til læremidler på samisk i grunnskolen .	Oahpahusdirektoráhtta lea reivves Mánáidáittardeaddjái ( sin ref 2008/702 ) čielgasit dadjan ahte oahpahuslága § 6-2 guoská maid dasa ahte lea riekti oažžut sámi oahpponeavvuid vuođđoskuvllas .
Barneombudet innser at et krav om språklige parallellutgaver på samtlige samiske språk for et stort antall læremidler vil være praktisk vanskelig å gjennomføre .	Mánáidáittardeaddji oaidná ahte dáidá leat váttis gáibidit beare ollu sámegiel paralleallaoahpponeavvuid , dan dáidá praktihkalaččat šaddat váttis čađahit .
Det er imidlertid Ombudets oppfatning at det også for retten til samiske læremidler er behov for en Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Mánáidáittardeaddji oaidnu lea almmatge ahte maiddái sámi oahpponeavvuid dáfus lea dárbu dárkileappot čilget vuoigatvuođaid ja dan makkár ovddasvástádus skuvlaoamasteaddjis lea .
Vi ber derfor direktoratet om å se nærmere på hvordan man kan sikre samiske barns rett til læremidler på en bedre måte.‖ 16 Utdanningsdirektoratet har i et brev til Barneombudet uttalt at elever som har opplæring i samisk har krav på læremidler i dette fag etter opplæringsloven § 9-4 .	Danin mii bivdit ge direktoráhta dárkileappot guorahallat movt sáhtášii buorebut sihkkarastit sámi mánáid vuoigatvuođaid mat gusket sámi oahpponeavvuide . ” 16 Oahpahusdirektoráhtta lea reivves Mánáidáittardeaddjái cealkán ahte oahpahuslága § 9-4 vuođul lea ohppiin geain lea sámegieloahppu riekti oažžut dan fágas oahpponeavvuid .
Videre opplyser direktoratet i brevet at elever i videregående opplæring kun har rett til læremidler i samisk , ikke på samisk .	Dasa lassin čállá oahpahusdirektoráhtta reivvestis ahte joatkkaoahpahusa ohppiin lea riekti oažžut sámi oahpponeavvuid , muhto ii fal sámegillii .
Barneombudet viser til at det finnes flere samiske videregående skoler i forvaltningsområdet for samisk språk hvor all undervisning foregår på samisk , men der læremidlene er norske .	Mánáidáittardeaddji čujuha dasa ahte leat ollu sámi joatkkaskuvllat sámegiela hálddašanguovllus gos buot oahpahus lea sámegillii , muhto geavahit dárogiel oahpponeavvuid .
Barneombudet ser med bekymring på elevers mulighet til å bli reelt tospråklige når undervisningen skjer med norske læremidler .	Mánáidáittardeaddji ballá ahte veadjá leat váttis oažžut ohppiid šaddat doaibmi guovttegielagin go šaddá oahpaheamis geavahit dárogiel oahpponeavvuid .
Etter det barneombudet forstår , er det stor mangel på lærere og fagpersonell som behersker de samiske språkene fullgodt , samtidig som ungdom som ønsker å gå videre på høyere utdanning i samisk ofte har fått for dårlig språkopplæring til å klare opptakskravene .	Nugo Mánáidáittardeaddji lea ipmirdan , de váilot oahpaheaddjit ja fágaolbmot geat máhttet doarvái bures sámegiela , ja ahte nuorat geat áigot joatkit lohkat sámegiela alladásis , dávjá leat ožžon nu heajos oahpu sámegielas ahte eai deavdde sisabeassangáibádusaid .
Barneombudet ber derfor direktoratet om å se nærmere på muligheten for å lovfeste rett til samiske læremidler utover samisk-faget i videregående skole .	Danin bivdá Mánáidáittardeaddji direktoráhta guorahallat dárkilit ahte berrešii go lágas nannet ahte galgá leat riekti oažžut sámegiel oahpponeavvuid maiddái eará fágain go sámegielas joatkkaskuvllas .
Ofte passer ikke slike inndelinger med det tradisjonelle samiske bosetningsmønsteret og de kulturelle bånd som eksisterer mellom folk .	Dávjá diekkár guovlluid mielde juohkin ii heive árbevirolaš sámi ássanminstarii ja kultuvrralaš čanastagaide mat olbmuin leat .
I områder hvor de samiske ressurssentrene / bygdene ligger veldig spredt geografisk , slik som i det sørsamiske området , kan det være utfordrende å sikre et godt opplæringstilbud uten å måtte ty til fjernundervisning .	Guovlluin gos sámi resursaguovddážat / gilit leat geográfalaččat hui bieđgguid , nugo ovdamearkkadihte lullisámi guovlluin , sáhttá leat oalle hástalus sihkkarastit buori oahppofálaldaga vai ii dárbbašivčče geavahit gáidosisoahpaheami .
En særlig utfordring i slike områder er å foreta en ansvarsfordeling mellom kommuner , fylkesmann , fylkeskommune og Sameting som regionale aktører .	Diekkár guovlluid hástalus lea ge movt suohkanat , fylkkamánne , fylkasuohkan , Sámediggi ja eará ásahusat sáhtáše juogadit ovddasvástádusa .
I slike områder kan det være aktuelt å bygge opp skolenettverk , og andre samarbeidsformer som gir elevene et godt opplæringsopplegg .	Diekkár guovlluin sáhtášii hukset skuvlafierpmádaga , ja eará ovttasbargomálliid maid bokte oahppit sáhttet oažžut buori oahpahusdahkosa .
Grenseoverskridende samarbeid kan gjøre det enklere å benytte seg av utdanningstilbud i et annet land , eksempelvis har Sirma og Ohcejohka / Utsjok innledet et skolesamarbeid og fått statlig støtte til dette samarbeidet .	Riikkaigaskasaš ovttasbargu sáhttá dahkat álkibun geavvahit nuppi riikka oahppofálaldagaid . Dás sáhttá namuhit ahte Sirbmá ja Ohcejohka leat álggahan skuvlaovttasbarggu ja ožžon stáhtadoarjaga dan ovttasbargui .
Se høringsuttalelse fra Barneombudet til forslag til endring av forskrift til opplæringsloven Kapittel 17 , ” Krav om språklig paralellutgaver ” , datert 11.2.2009 Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	16 Geahča Mánáidáittardeaddji gulaskuddancealkámuša mii guoská oahpahuslága kapihtal 17 láhkaásahusrievdanevttohussii , ” Krav om språklig paralellutgaver ” , beaiváduvvon 11.2.2009 Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 322 av 377	323 siidu 379 siiddus
Tronutvalgets anbefalinger , jf. NOU 2007:11 Studieforbund – læring for livet .	Láhka lea Tronlávdegotti ávžžuhusaid čuovvoleapmi , gč. NOU 2007:11 Oahppolihttu – ealliáiggi oahppu .
Voksenopplæringsloven er i dag primært en tilskuddslov som regulerer organisasjonsstrukturen i studieforbund og frittstående fjernundervisningsinstitusjoner .	Rávisolbmuidoahpahusláhka lea dál vuosttažettiin doarjjaláhka , mii mudde oahppolihtuid organiserenvuogádaga ja friddja gáidosisoahppoinstitušuvnnaid .
Formålet med denne loven er å fremme livslang læring ved å legge til rette for organiserte læringsaktiviteter ved siden av det formelle utdanningssystemet .	Dán lága ulbmil lea ovddidit eallináiggi oahpu dan láhkái ahte láhčit buori dili organiserejuvvon oahppodoaimmaide bálddalaga formálalaš oahpposystemain .
Loven skal bidra til motivasjon og tilgang til kunnskap og kompetanse for alle , og slik fremme den enkeltes utvikling og møte behovene i samfunns- og arbeidslivet .	Láhka galgá movttiidahttit olbmuid geavahit oahppodoaimmaid gos buohkain galgá leat vejolaš ovddidit oahpu ja gelbbolašvuođa , ja dan láhkái nannet juohkehačča ovdáneami ja dustet dárbbuid mat servodat-ja bargoeallimis leat .
Forskriften til Lov om voksenopplæring trådte i kraft fra samme tidspunkt og er på mange måter viktigere enn selve loven .	Rávisolbmuidoahpahuslága láhkaásahus biddjojuvvui fápmui seamma beaivvi , ja lea máŋgga dáfus deháleabbo go iešalddis diet láhka .
Det er forskriften som regulerer det praktiske arbeidet og kravene knyttet til studieaktiviteten .	Lea láhkaásahus mii mearrida praktihkalaš barggu ja gáibádusaid mat leat čadnon oahppodoaimmaide .
Ny lov om voksenopplæring har vært gjenstand for konsultasjoner .	Ođđa rávisolbmuidoahpahuslága áššis leat leamaš ráđđádallančoahkkimat / konsultašuvnnat .
Sametinget og Kunnskapsdepartementet oppnådde enighet om Sametingets posisjoner .	Sámediggi ja Máhttodepartemeantta bohte ovttaide Sámedikki posišuvnnaid dáfus .
De viktigste endringene var at samiske studieforbund ikke trenger å ha virksomhet over hele landet .	Deháleamos rievdadusat leat ahte sámi oahppolihtuin eai šat dárbbaš leat doaimmat miehtá riikka .
Sametinget er også fornøyd med at samiske studieforbund skal bidra til overføring av tradisjonskunnskap mellom generasjonene .	Sámediggi lea maid duhtavaš dainna go sámi oahppolihtut galget leat mielde fievrredeamen árbedieđuid ja árbemáhtu boahttevaš buolvvaide .
Dette ser Sametinget som en viktig tilføyelse fordi tradisjonskunnskap er en kulturarv som må sikres og videreføres .	Dat lea Sámedikki mielas hui mávssolaš lasáhus , danin go árbemáhttu lea kulturárbi maid galgá sihkkarastit ja fievrredit viidáseappot .
En annen viktig endring var at førstegangsutdanning / analfabetisme vil kunne omfattes av tilretteleggingstilskuddet dersom disse krever særlig tilrettelegging som medfører økte kostnader for studieforbundet .	Nubbi dehálaš lasáhus lea ahte vuosttašoahpahus / analfabetisma galgá maid gullat láhčindoarjjaortnega vuollái , jus diekkár oahpahus gáibida earenoamáš láhčinbarggu mii šaddá liigegollun oahppolihttui .
Særdeles viktig er det at voksne som har tapt sitt språk og som trenger ekstra tilrettelegging får lik mulighet til å tilegne seg språket .	Lea earenoamáš mávssolaš ahte rávisolbmot geat leat massán eatnigiela ja dárbbašit earenoamážit lágiduvvon oahpaheami ožžot seamma vejolašvuođaid oahppat giela .
Det ble også avklart at ved fremtidige evalueringer av retningslinjene og vurderinger av tilskuddsordninger skal Sametinget kontaktes i en tidlig fase og gis tilbud om konsultasjon .	Ráđđádallamiin čielggai maid ahte boahtte háve go galget njuolggadusaid ja doarjjaortnegiid árvvoštallat , de galgá Sámediggi árabut váldojuvvot dan bargui mielde ja galgá bovdejuvvot ráđđádallamiidda .
Tilskuddet til de samiske studieforbund vurderes særskilt og eventuelle påfølgende endringer i forskrift eller retningslinjer , skal skje i dialog med Sametinget . 4.4.2 Samiske studieforbund	Doarjja sámi oahppolihtuide árvvoštallojuvvo sierra ja jus dan árvvoštallama vuođul gávnnahuvvo ahte galgá láhkaásahusa dahje njuolggadusaid rievdadit , de dat galgá dahkkot ráđđálaga Sámedikkiin 4.4.2 Sámi oahppolihtut
Vi har i dag to samiske studieforbund .	Mis leat dál guokte sámi oahppolihtu .
Det er Samisk studieutvalg ( SOL ) og Sjøsamisk studieforbund ( SSF ) .	Dat lea Sámi oahppolihttu ( SOL ) ja Mearrasámiid oahppolihttu ( SSF ) .
Samiske studieforbund er en av aktørene som er viktig i forhold til voksenopplæring .	Sámi oahppolihtut leat hui mávssolaččat rávisolbmuid oahpaheami oktavuođas .
De samiske studieutvalgene skal også utbre kunnskap om samer og samiske forhold til allmennheten .	Sámi oahppolihtut galget maid gaskkustit dieđuid sápmelaččaid ja sámi dilálašvuođaid birra olles almmolašvuhtii .
Samisk Studieutvalg / SOL er Norske Samers Riksforbunds ( NSR ) studieforbund .	Sámi oahppolihttu / SOL lea Norgga Sámiid Riikkasearvvi oahppolihttu .
Kurstilbudene er mange og varierte og tilrettelegges i forhold til ønsker fra lokallaget .	SOL lágida ollu ja máŋggalágan kurssiid báikkálaš servviiguin sávaldagaid mielde .
Kurs arrangeres i samarbeid med NSR sine lokallag .	Kursset lágiduvvojit ovttas NSR báikkálaš servviiguin .
Sjøsamisk forbund / SSF har til nå drevet med prosjekter for å kunne utvikle seg og sine medlemsorganisasjoner .	Mearrasámiid oahppolihttu / SFF lea dán rádjái bargan prošeavttaiguin mat galget veahkehit lihtu ja dan miellahttoservviid ovdánit .
Disse to studieforbundene er de minste studieforbundene i Norge med samlet mellom 15.000 og 20.000 studietimer pr. år , hvor SOL har størst aktivitet .	Diet guokte oahppolihtu leat unnimus oahppolihtut Norggas , main oktiibuot leat gaskal 15 ja 20.000 oahppodiimmu jagis , ja eanemus diimmuid lea SOL čađahan .
Begge de to samiske studieforbundene har samisk kultur , samisk næringsliv , samisk historie , samisk språk , samisk handverk og samisk samfunnsliv som sine hovedområder innen kursvirksomheten .	Goappešat oahppolihtuin lea sámi kultuvra , sámi ealáhusat , sámi historjá , sámegiella , duodji ja sámi servodateallin kurssiid váldosuorggit .
4.4.3 Voksenopplæringens betydning for dagens generasjon	4.4.3 Maid rávisolbmuidoahpahus mearkkaša dálá bulvii
Mange av dagens foreldregenerasjon har ikke den muligheten som andre til å hjelpe sine barn med lekser og støtte dem i språkinnlæringen .	Ollugiin otná váhnenbuolvvas eai leat seamma vejolašvuođat go earáin veahkehit iežaset mánáid leavssuiguin ja doarjut sin giela oahppamiin .
Det er store variasjoner i språkkompetansen til dagens foreldregenerasjon alt etter hvilket lokalsamfunn vi er i .	Leat stuora erohusat otná váhnenbuolvva giellamáhtus , dađi mielde makkár báikkálaš servodagas leat .
Vi har foreldre som snakker og skriver samisk , vi har foreldre som snakker samisk , men ikke har lært å skrive samisk og vi har foreldre som verken snakker eller skriver samisk .	Mis leat váhnemat geat hupmet ja čállet sámegiela , mis leat váhnemat geat hupmet sámegiela , muhto eai máhte lohkat ja mis leat váhnemat mat eai máhte hupmat eai ge čállit sámegiela .
Mange foreldre velger ikke førstespråk for sine barn fordi de selv føler at de ikke behersker samisk godt nok til å følge dem opp .	Ollu váhnemat eai vállje sámegiela vuosttašgiellan iežaset mánáide danin go dovdet ahte ieža eai máhte nu bures sámegiela ahte sáhtáše mánáid veahkehit .
Elevenes skolehverdag er preget av hvilken støtte de har hjemme og i nærmiljøet i forhold til samisk språk og synliggjøring av det samiske .	Ohppiid beaivválaš dilli skuvllas lea ollu čadnon dasa makkár sámegieldoarjaga sii ožžot ruovttus ja lagasbirrasis ja man oidnosis sámegiella lea doppe .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dat maid duođaštuvvo Máhttolokten – sámi árvvoštallamis .
Samisk språk er en grunnleggende verdi .	Sámegielas lea gollegiela árvu .
For alle mennesker er morsmålet en verdi i seg selv som ikke trenger å begrunnes i andre forhold .	Buot olbmuide lea eatnigiella iešalddis juo stuora árvu , ja dan bisuheami ii dárbbaš earaládje šat ákkastallat .
I følge opplæringsloven har den enkelte kommune og fylkeskommunens ansvar for opplæringen på grunn- og videregående nivå .	Oahpahuslága mielde lea juohke suohkan ja fylkasuohkan vuođđoja joatkkadási oahpu ovddasvástideaddji .
Sametinget ser at det å legge til rette for kurs til dagens foreldre er av avgjørende betydning for språkets utvikling fremover .	Sámediggi oaidná ahte jus giela galgá nákcet ovddidit , de dat gáibida ahte láhčá kurssiid dálá váhnemiidda .
Her er utfordringene store .	Dat lea hui stuora hástalus .
Sametinget registrerer at det i alle samiske områder nå er stor aktivitet i forhold til ulike voksenopplæringstilbud .	Sámediggi lea ožžon diehttevassii ahte buot sámi guovlluin barget dál hui áŋgirit iešguđetlágan rávisolbmuid oahppofálaldagaiguin .
Sametingsrådet ser frem til at de samiske studieforbundene igangsetter kurs i ulike samiske temaer som kan bidra til å få overført tradisjonskunnskap mellom generasjonene .	Sámediggeráđđi vuordá sámi oahppolihtuid álggahit iešguđetlágan sámi fáttáin kurssiid mat sáhttet veahkkin fievrredit árbedieđuid ja árbemáhtu boahttevaš buolvvaide .
Samisk kunnskap kan forstås på mange måter avhengig av hvilken tilnærming en velger .	Sámi máhttu sáhttá ipmirduvvot nu máŋggaládje , dađi mielde guđe bealde dasa vállje lahkonit .
Dette er viktig samisk kunnskap som kan styrke samisk kultur og identitet hos deltakerne .	Dat lea maid dehálaš sámi máhttu mii sáhttá nannet oasseválddiid sámi kultuvrra ja iešvuođadovddu .
4.4.4 Femårig voksenopplæringsprogram	4.4.4 Viđa-jagáš oahpahusprográmma rávisolbmuide
Sametinget har gitt Sámi allaskuvla i oppdrag å utvikle og gjennomføre 5-årig voksenopplæringsprogram i samisk som del av språkprogram for ikke-samisktalende befolkning i nord , lule- og sørsamisk område .	Sámediggi lea addán Sámi allaskuvlii bargun álggahit ja čađahit 5-jagáš oahpahusprográmma sámegielas rávisolbmuide , oassin giellaprográmmas mii lea jurddašuvvon dan oassái álbmogis davvi , lulli- ja julevsámi guovlluin geat eai máhte sámegiela .
Voksenopplæringsprogrammet skal tilpasses lokale behov .	Oahpahusprográmma rávisolbmuide galgá heivehuvvot báikkálaš dárbbuide .
Sametinget vektlegger at Sámi allaskuvla i dette arbeidet involverer de samiske språkmiljøene i Norge .	Sámediggi deattuha ahte Sámi allaskuvla dán barggus váldá mielde sámi giellabirrasiid Norggas .
Språkopplæringen skal være forankret lokalt og ta utgangspunkt i stedlige varianter for å kunne bevare og styrke lokal samisk identitet .	Giellaoahpaheamis galgá leat báikkálaš čanastat , ja vuolggabáikin galget leat báikkálaš vuogit movt áimmahuššat ja nannet báikkálaš sámi iešvuođadovddu .
Voksenopplæringsprogrammet består av følgende : a ) Begynnerkurs 1 i samisk , b ) Begynnerkurs 2 i samisk c ) Samisk semesteremne Målet er at det gjennom et 5-årig språkprogram settes i gang tiltak som kan resultere i flere aktive samiskspråklige brukere .	Oahpahusprográmma rávisolbmuide lea huksejuvvon ná : a ) Álgokurse 1 sámegielas , b . ) Álgokurse 2 sámegielas c ) Sámi lohkanbádjefáddá Ulbmilin lea ahte 5-jagáš giellaprográmmain álggahuvvojit doaimmat maid boađusin galggašii leat ahte eanebut geavahišgohtet sámegiela viššalit .
Målgruppen for voksenopplæringsprogrammet er alle ikke- samisktalende i et vidt geografisk område og spesielt i de områdene hvor fornorskningen har skadet mest .	Rávisolbmuidprográmma ulbmiljoavku leat buohkat geat eai máhte sámegiela viiddis geográfalaš guovllus ja ábaida dain guovlluin gos dáruiduhttinpolitihkka lea dahkan eanemus vahága .
Dette tiltaket foregår i nært samarbeid med lokale språksentre og språkmiljøer .	Dat doaibma čađahuvvo lagas ovttasbarggus báikkálaš giellaguovddážiiguin ja giellabirrasiiguin .
Samiske studieforbund kan også være en samarbeidspartner for at alle bygder i Sápmi skal få muligheter til å delta i dette viktige språkprogrammet .	Maiddái sámi oahppolihtut sáhttet leat ovttasbargoguoimmit , nu ahte buot giliin Sámis sáhtáše leat vejolašvuođat searvat dán dehálaš giellaprográmmii .
Dette språkprogrammet skal utvikles på alle samiske språkene og lokal identitet og variasjon skal gjenspeiles i tilbudene .	Dát giellaprográmma galgá ovddiduvvot buot golmma sámegillii ja fálaldagat galget speadjalastit báikkálaš identitehta .
Målet fremover er å komme i gang med kurs i sør- og lulesamisk område , samt i de største byene i Norge .	Ulbmil ovddosguvlui lea beassat johtui kurssiiguin lulli-ja julevsámi guovlluin , ja maiddái stuorámus gávpogiin Norggas .
Disse kursene skal bidra til at ikke- samisktalende får mulighet til å ta språket tilbake , samt at samisktalende skal lære å lese og skrive samisk .	Kursset galget veahkehit sin geat eai máhte sámegiela oahppat fas giela maid leat Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Det skal også gjennom dette programmet gis mulighet for å skaffe seg studiekompetanse for å fortsette på ordinære studier .	Dáinna prográmmain galgá maid leat vejolaš čohkket studerengelbbolašvuođa nu ahte sáhttá joatkit dábálaš oahpahussii .
Kursene gir studiepoeng og mulighet for videre utdanningsløp i samisk ved Sámi allaskuvla .	Kursset addet lohkančuoggáid ja vejolašvuođa lohkagoahtit viidáseappot Sámi allaskuvllas .
Det viser seg at etter oppstart av voksenopplæringsprogrammet er det større rekruttering til videre studier i samisk .	Lea čájehuvvon ahte maŋŋel go lea álggahan oahpahusprográmma rávisolbmuide , de leat eanebut geat háliidit lohkat sámegiela viidáseappot .
Voksenopplæringsprogrammet er også en kvalitativ hjelp for foreldre som skal gi leksehjelp til sine barn .	Oahpahusprográmma rávisolbmuide lea maid ávkkálaš veahkki váhnemiidda geat galget iežaset mánáid veahkehit leavssuiguin .
Her vil Senter for samisk i opplæringen være en mulig samarbeidspartner .	Sámegiela ovddideapmi ja nannen lea okta dain stuorámus hástálusain mii gávdno sámi servodagas .
4.4.5 Voksenopplæring som et kommunalt og fylkeskommunalt ansvar	4.4.5 Rávisolbmuidoahpahus suohkaniid ja fylkasuohkaniid ovddasvástádussan
Situasjonen i dag i forvaltningskommunene for samisk språk er at brukerne skal betjenes på begge språk .	Otná dilli sámegiela hálddašanguovllu suohkaniin lea ahte olbmuide galget fállat bálvalusa goappešat gillii .
Alle som arbeider i kommunal forvaltning i en av forvaltningskommunene for samisk språk , må inneha de nødvendige basiskunnskapene i spesielt lesing og skriving for å mestre sin arbeidssituasjon etter gjeldende regler .	Buohkain geat barget suohkanhálddahusain sámegiela hálddašanguovllus galgá leat dárbbašlaš vuođđomáhttu sámegielas , eandalii lohkamis ja čállimis vai nagodit hálddašit iežaset barggu guoskivaš njuolggadusaid mielde .
Det er viktig å anerkjenne den uformelle kompetansen som unge , voksne og eldre mennesker i tradisjonelle primærnæringer og innenfor de ulike samiske områders tradisjonelle naturbruk har .	Lea hui dehálaš dohkkehit eahpeformálaš máhtu mii nuorain , rávisolbmuin ja vuorasolbmuin lea árbevirolaš vuođđoealáhusain , ja máhtu mii guoská guđege guovllu sámiid árbevirolaš luonddugeavaheapmái .
Flere må få vurdert sin realkompetanse og få et kompetansebevis .	Ollugat fertejit oažžut iežaset gelbbolašvuođa árvvoštallojuvvot ja oažžut gelbbolašvuođaduođaštusa .
Regjeringens program for basiskompetanse i arbeidslivet ( BSA ) i St. meld. nr. 44 ( 2008-2009 ) Utdanningslinja , tolkes i et samisk perspektiv .	Ráđđehusa prográmma mii guoská bargoeallima vuođđogelbbolašvuhtii ( BSA . ) St. dieđ. nr. 44 ( 20082009 ) Utdanningslinja ( Oahppolinnjá ) , dulkojuvvo sámi geahččanguovllus .
Som en konsekvens av langvarig fornorskning er det mange voksne samer som ikke behersker de grunnleggende ferdigheter på samisk .	Guhkes áiggi dáruiduhttema geažil leat ollu rávis sápmelačča geain ii leat vuođđomáhttu sámegielas .
Sametinget ser at det å beherske de grunnleggende ferdigheter er viktig for å mestre utfordringene og endringene i arbeidslivet .	Sámediggi oaivvilda ahte vuođđogálggaid hálddašeapmi lea dehálaš go galgá nákcet čuovvut bargoeallima hástalusaid ja nuppástusaid .
Staten Norge er etablert på territoriet til to folk , og det vil være naturlig at statens satsing på den landsomfattende bedriftsinterne kurs også inkluderer arbeidsplasser i samiske områder .	Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamii , ja orro ge lunddolaš ahte go stáhta álggaha miehtá riikka fidnodagaide siskkáldas kurssiid , de daidda galget gullat maiddái sámi guovlluid bargosajit .
4.5 INNSATSOMRÅDE 5 : Sametingets rolle og myndighet	4.5 I NANNENSUORGI 5 : Sámedikki rolla ja váldi
Slik kapittelet om utfordringer viser , så er det behov for å klargjøre Sametingets rolle i utdanningspolitikken .	Nugo oaidná kapihttalis mas čilgejuvvo hástalusat , de lea dárbu čielggadit Sámedikki rolla oahpahuspolitihkas .
Drøftelsen viser at det særlig er to spørsmål som behøver en avklaring i det videre : Sametingets rolle som ombud for samiske barn og unges rett til utdanning Sametingets rolle som politisk og faglig organ i forhold til andre myndigheter og aktører Evaluering av Kunnskapsløftet og Kunnskapsløftet – samisk har bekreftet at i det videre arbeidet med den samiske utdanningspolitikken blir det viktig å finne ut om hva som eventuelt er barrierer for bred deltaking og økt samhandling og samarbeid på tvers av nivå og institusjoner .	Mii oaidnit ahte leat ábaida guokte gažaldaga maid dás duohko ferte čielggadit : Sámedikki áittardeaddji rolla ; go galgá gozihit sámi mánáid ja nuoraid rievtti oažžut oahpu Sámedikki rolla politihkalaš ja fágalaš orgánan eará eiseválddiid ja ásahusaid ektui Máhttoloktema ja Máhttolokten-sámi árvvoštallan lea duođaštan ahte go galgá viidáseappot bargat sámi oahpahuspolitihkain , de lea dehálaš gávnnahit leat go governance-stivreneavttut doarvái , ja mii vejolaččat lea hehttehussan dasa ahte ii sáhte leat viiddis oasálastin ja eanet ovttasdoaibma dásiid ja institušuvnnaid gaskkas .
Evalueringen har videre vist at fylkesmannen blir sentral i forhold til ønsket om effektivisering og mer samordning av innsatsen innen samisk opplæring .	Árvvoštallan čájeha ahte fylkkamánne lea hui guovddážis go galgá smiehttat buresdoaibmi sámi oahpahusa mii lea buorebut ovttastahttejuvvon .
Dette begrunnes med fylkesmannens mange oppgaver , som informant ( formidler av sentrale signal ) , rettleder , pådriver , kontrollinstans / kvalitetssikrer og forvalter av tilskuddsordninger overfor kommunene , som bindeledd mellom lokalt og sentralt nivå og som koordinator mellom kompetansemiljø og fylke / kommuner .	Dat lea danin go fylkamánnes leat ollu doaimmat , nugo informánta ( guovddáš dieđuid gaskkusteaddji ) , bagadalli , láidesteaddji , bearráigeahččanásahus / kvalitehta dárkkisteaddji ja doarjjaortnegiid hálddašeaddji suohkaniidda , báikkálaš ja guovddáš dási čanastat ja gelbbolašvuođabirrasiid ja fylka / suohkaniid ovttastahtti .
Sametinget er av den oppfatning at Sametinget i samiske opplæringsspørsmål må ha en tilsvarende rolle som fylkesmannen og derfor bør få ansvaret for blant annet tilsyn når det gjelder opplæring av samiske barn og unge .	Sámediggi oaivvilda ahte Sámedikkis galgá sámi oahpahusáššiin seammalágan rolla go fylkamánnes , ja danin fertešii ge oažžut ovttastahttin ja bearráigeahččan ovddasvástádusa mii guoská sámi mánáide ja nuoraide .
Dette fordrer at Sametinget settes ressursmessig i stand til å ivareta disse oppgavene .	Dat gáibida ahte Sámediggái juolluduvvojit dan meare veahkkevárit ahte lea vejolaš áimmahuššat dieid bargamušaid .
Samtidig er det viktig at fylkesmennenes rolle og ansvar for samiskopplæring samordnes med Sametinget og sentrale myndigheter og at fylkesmennene er sitt ansvar bevisst når det gjelder koordinering innenfor sitt geografiske område .	Seammás lea dehálaš oktiiheivehit fylkamánniid , Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid rolla ja ovddasvástádusa mii guoská sámegieloahpahussii , ja ahte fylkamánnet dovdet iežaset ovddasvástádusa mii guoská dasa ahte ovttastahttit oahpahusa iežaset geográfalaš guovllus .
Det behøves en klarere samordning og ansvarsfordeling mellom Sametinget , fylkesmenn , fylkeskommuner og kommuner .	Sámedikki , fylkamánniid , fylkasuohkaniid ja suohkaniid ovttastahttin ja ovddasvástádus ferte čielggaduvvot dárkileappot .
Sametinget vil initiere til en slik avklaringsprosess .	Sámediggi dáhttu leat diekkár čielggadeami álggaheaddji .
Det er også behov for en ansvars- og rollefordeling på regionalt nivå mellom de ulike lokale aktørene , skoleeiere og rektorer .	Lea maid dárbu čielggadit iešguđet ásahusaid , skuvlaoamasteddjiid ja rektoriid ovddasvástádusa ja rollaid regionála dásis .
Sametinget viser til at Fylkesmannen i Nordland har initiert til en slik regional ansvarsfordelingsprosess gjennom sitt nasjonale koorderingsansvar for sørsamisk opplæring .	Nordlándda Fylkkamánne lea álggahan diekkár regionála juogadanbarggu , dakko bokte go dan fylkkas lea našunála ovttastahttinovddasvástádus lullisámi oahpahusas .
Det bør legges stor vekt på hva de samiske miljøene selv ønsker og Sametingets ønske om en klarere rolle når det gjelder tilsynsvirksomheten .	Galgá hui ollu deaddu biddjot dasa maid sámi birrasat ieža oaivvildit ja maiddái dasa ahte Sámediggi dáhttu oažžut čielgaseappot ovdan movt bearráigeahččan galgá doaibmat .
Når det gjelder forholdet til andre myndigheter , så er dette spørsmål som også vil bli aktualisert ved revisjon av sameloven og ved Sametingets drøfting av utviklingen av sin egen rolle som politisk organ og fagorgan i opplæringssaker .	Mii guoská eará eiseválddiid oktavuhtii , de dat gažaldat maid leat áigeguovdil dasto go sámelága divodišgoahtit ja go Sámediggi digaštallá movt ovddidit iežas rolla nugo politihkalaš orgána ja fágaásahus oahpahusáššiin .
Sametinget ser også at det er naturlig at Sametinget fortsatt har ansvaret for samiske læremidler , at tinget utvikler strategier , målsetninger og tiltak for å effektivisere læremiddelproduksjonen og for å kvalitetssikre den .	Sámediggi oaidná maid lunddolažžan ahte sámi oahpponeavvut ain leat Sámedikki ovddasvástádus , ahte lea Sámediggi mii ovddida strategiijaid , ulbmiliid ja doaimmaid dasa movt ain buorebut ovddidit oahpponeavvobuvttadeami ja movt dan kvalitehta sihkkarastit .
Samiske forlag er per i dag sentrale aktører i læremiddelproduksjonen .	Sámi lágádusat leat dál hui guovddážis oahpponeavvuid buvttadeamis .
Sametingets plenum fastsetter budsjettvedtaket årlig og bestemmer prioriteringer med hensyn til hvilke læremidler som samiske elever behøver mest .	Sámedikki dievasčoahkkin vuoruha jahkásaš bušeahttamearrádusain makkár oahpponeavvuid sámi oahppit eanemus dárbbašit .
Budsjettprioriteringene foreslås av Sametingets administrasjon på bakgrunn av blant annet en egen strategisk plan for læremiddelutvikling .	Bušeahttavuoruhemiid evttoha Sámedikki hálddahus earet eará sierra oahpponeavvuid strategalaš plána vuođul .
Det er likevel ønskelig med en nærmere vurdering av forholdet mellom forvaltningsoppgaver Sametinget har ( stipendordninger , læreplaner med videre ) , og den utdanningspolitiske utviklingen , strategiutviklingen som Sametinget som politisk organ skal stå for .	Lea liikká sávaldat beassat dárkileappot árvvoštallat Sámedikki barggu nugo hálddašanorgána mii hálddaša stipeanddaid , oahppoplánaid ja nu ain , ja nuppe bealis lea oahpahuspolitihkalaš orgána mii politihkalaš orgánan ovddida strategiijaid .
SAMETINGETS OVERORDNEDE UTDANNINGSPOLITISKE STRATEGIER OG MÅLSETNINGER Alle barn og unge i Norge , også de samiske , har rett til utdanning .	SÁMEDIKKI BAJITDÁSIS OAHPAHUSPOLITIHKALAŠ STRATEGIIJAT JA MIHTTOMEARIT Buot mánáin ja nuorain Norggas , maiddái sámi mánáin ja nuorain , lea riekti oažžut oahpu .
Barn og unge som har behov for det , har rett til spesialundervisning .	Mánáin ja nuorain geat dárbbašit earenoamášoahpu , lea riekti dan oažžut .
Retten til utdanning er en grunnleggende menneskerettighet nedfelt i flere internasjonale avtaler og konvensjoner .	Riekti oažžut oahpu lea vuđolaš olmmošvuoigatvuohta mii lea nannejuvvon internašunála šiehtadusain ja konvenšuvnnain .
Retten til utdanning må ses i sammenheng med andre menneskerettigheter som tilligger samene som kollektiv , som ett folk , slik som retten til selvbestemmelse etter felles artikkel 1 i FN-konvensjonene om sivile og politiske rettigheter og økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter av 1966 .	Dien rievtti ferte bálddastahttit eará olmmošvuoigavuođaiguin mat sápmelaččain leat oktasaččat , sierra álbmogin , nugo iešmearridanriekti ON- 1966 konvenšuvnna oktasaš artihkkala 1 vuođul mii lea siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid ja ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid birra .
Sametinget vil i sin opplæringspolitikk ta høyde for at staten Norge er grunnlagt på territoriet til to folk , samer og nordmenn .	Sámediggi áigu iežas oahpahuspolitihkas atnit ovdan dan ahte Norga lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiii , sápmelaččaid ja dáččaid .
Dette setter det samiske folket i en spesiell stilling som Norges urfolk .	Dat bidjá sápmelaččaid earenoamáš dillái danin go leat Norgga eamiálbmot .
Vi har rett til selvbestemmelse , likeverd og beskyttelse og styrking av vår felles identitet , kultur , samfunnsliv og språk .	Mis lea vuoigatvuohta beassat ieža mearridit , leahkit dásseárvosaččat earáiguin ja mis lea riekti suodjalit ja nannet min oktasaš identitehta , kultuvrra , servodateallima ja giela .
Sametinget ser behov for større fokus på hvordan Norge oppfyller menneskerettslige standarder når det gjelder retten til utdanning og særlig hvilke tiltak staten har iverksatt og må iverksette for å hindre diskriminering av samiske elever i skolen og i samfunnet for øvrig .	Sámediggi oaidná dárbbu giddet eanet fuomášumi dasa movt Norga čuovvu olmmošvuoigatvuođaid standárddaid go guoská oahpaheapmái , ja earenoamážit makkár doaimmaid stáhta lea álggahan ja maid ferte álggahit vai sámi oahppit eai vealahuvvo skuvllas ja servodagas muđui .
Sametinget vil prioritere dette arbeidet og ta initiativ til at dette får Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámediggi áigu nannoseappot bargagoahtit našunála ja internašunála dásis Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 326 av 377	327 siidu 379 siiddus
praktiske konsekvenser ved at det initieres en helhetlig gjennomgang av lov , læreplanverk og andre rammebetingelser .	oainnusindahkat makkár hástalusat sámi mánáin ja nuorain leat go smiehttá givssideami , olggošteami ja čearddalaš vealaheami .
Sametinget vil følge opp anbefalingene som James Anaya har kommet med når det gjelder retten til opplæring for samiske barn og unge .	ON earenoamášdieđiheaddji , James Anaya , lea deattuhan ahte nie lea dárbu bargat ja dan berrejit Norgga eiseválddit čuovvolit .
Samene er et folk i fire land .	Sápmelaččat leat okta álbmot njealji riikkas .
For at fremtidige generasjoner fortsatt skal oppleve den fellesskapsfølelsen dette medfører , er det avgjørende at samiske barn og unge får opplæring som gir et felles kunnskapsgrunnlag i samisk språk og kultur .	Jus boahttevaš buolvvat ain galget vásihit ja dovdat sámi oktiigullevašvuođa , de lea áibbas dárbu lágidit sámi mánáide ja nuoraide dakkár oahpu mii vuođđoda ja nanne dien oktiigullevašvuođa ; nugo giellaoahpu ja kulturoahpu .
Mulighetene til å kombinere grunnopplæring på tvers av grensene er fortsatt begrenset grunnet ulike utdanningssystemer i Norge , Sverige , Finland og Russland .	Leat ain unnán vejolašvuođat jođihit lotnolasoahpahusa rastá riikkarájiid , danin go Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas leat nu iešguđetlágan oahppovuogádagat .
Utviklingen av en helhetlig utdanningspolitikk er en forutsetning for å kunne gi samiske barn og unge muligheter til grenseoverskridende samarbeid .	Danin lea ge áibbas dárbu ovddidit ollislaš oahpahuspolitihka mii láhčá sámi mánáide ja nuoraide vejolašvuođaid leat mielde riikkaidgaskasaš ovttasbargguin .
Samiske barn og unge er grenseløse i den forstand at deres felles kultur , slektsbånd og fellesskapsfølelse med samiske unge i andre land gjør dem mobile .	Sámi mánát ja nuorat leat rájekeahtes olbmot dan ipmárdusas ahte sis lea oktasaš kultuvra , nanu sohkabáttit ja oktiigullevašvuohta eará riikkaid sámiiguin , ja sidjiide lea álki doaibmat gaskariikkalaččat .
En god samisk utdanningspolitikk må ta høyde for å styrke mulighetene for at samiske unge kan ta utdanning utenfor landegrensene til det landet de bor i .	Buorre sámi oahpahuspolitihkka galgá sisttisdoallat dan ipmárdusa ahte sámi nuoraid vejolašvuođat beassat váldit oahpu eará riikkas galgá nannejuvvot .
For at dette skal være mulig må det til en harmonisering av lovverk og læreplaner .	Jus dan galgá sáhttit duohtandahkat , de fertejit riikkaid lágat ja oahppoplánat harmoniseret .
Samisk Parlamentarisk Råd ( SPR ) er et viktig organ for samarbeid mellom Sametingene også når det gjelder utdanningspolitikk .	Sámi Parlamentáralaš Ráđđi ( SPR ) lea sámedikkiin hui dehálaš ovttasbargoásahus , maiddái oahpahuspolitihkas .
SPR fastsetter overordnede politiske målsetninger som er felles mellom de tre sametingene i Norden .	SPR mearrida bajemusdási politihkalaš ulbmiliid mat galget leat oktasaččat dan golmma Davviriikka sámedikkiin .
Dette kan blant annet være felles målsetninger og strategier for styrking av lærerutdanningen i de tre nordiske landene , felles strategier med russiske samer for å øke kunnskapsnivået om samene i Russland og liknende .	Dat sáhttet leat earet eará oktasaš ulbmilat ja strategiijat dasa movt nannet dien golmma riikka oahpaheaddjeoahpu , oktasaš strategiijat ruošša sámiiguin mat gusket dasa movt lasihit dieđuid sápmelaččaid birra Ruoššas ja eará sullasaš barggut .
SPR har som en del av sitt nåværende strategiarbeid uttalt et klart behov for å vurdere felles læreplaner , allsamiske læremidler og fellesnordisk utvikling av læremidler som særskilte tiltak for å effektivisere læremiddelutviklingen .	SPR lea iežas dálá strategiijabarggu oktavuođas cealkán ahte lea stuora dárbu árvvoštallat oktasaš oahppoplánaid , ollessámi oahpponeavvuid ja davviriikkalaš oahpponeavvoráhkadeami sierra doaibman vai oažžu áigái buresdoaibmi oahpponeavvoráhkadeami .
Samekonvensjonen skal sikre samiske barn og unges rett til opplæring i og på samisk , styrke Sametingets rolle i utdanningssaker og skape større oppmerksomhet på utdanningsspørsmål i samepolitikken på nordisk nivå .	Norgga Sámediggi , mii lea Sámi Parlamentáralaš ráđi lahttu , áigu ge čuovvolit barggu mii lea álggahuvvon nannen dihtii oahpahusa sámegielas ja kultuvrras sámi ohppiide Norggas , Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas .
Sametingsmeldingen om opplæring vil danne et viktig utgangspunkt for de pågående forhandlingene om konvensjonstekst , uten å binde forhandlingsutvalget til konkrete formuleringer eller konvensjonstekst .	Sámediggi oaidná hui dehálažžan ahte davviriikkalaš sámekonvenšuvnna šiehtadallamiid boađusin šaddá konvenšuvdna mii njeaidá cakkiid mat dál leat heađuštussan riikkaidgaskasaš sámi oahpaheamis ja oahpahusas , ja mii dohkkeha sámi álbmogii iešmearridanrievtti .
Sametinget viser til FNs Barnekomités anbefalinger om at stater skal iverksette offentlige kampanjer og utarbeide informasjonsmateriell og læremateriale som har til formål å skape forståelse for urfolks Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámekonvenšuvdna galgá nannet sámi mánáid ja nuoraid rievtti oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii , dat galgá nannet Sámedikki rolla oahpahusáššiin ja váikkuhit dasa ahte oahpahusgažaldagaide šaddá stuorát beroštupmi davviriikkalaš Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 327 av 377	sámepolitihkas .
kultur og samfunnsliv blant majoritetssamfunnets barn , unge og voksne .	Lea dehálaš juohkit sámi nuoraide dieđuid konvenšuvdnaevttohusa ja dan sisdoalu birra .
Sametinget vil arbeide videre for å styrke sitt samarbeid med andre urfolk også når det gjelder opplæringsspørsmål . Samisk ungdom kan ha stor nytte av utvekslingsordninger med andre urfolk .	Sámi mánáid ja nuoraid oahppanbiras galgá leat searvadahtti , doppe galgá kultuvrralaš girjáivuohta dohkkehuvvot , ii ge doppe galgga leat givssideapmi , olggušteapmi dahje čearddalaš vealaheapmi .
Sametinget ser behov for økt forskning på samiske barnehager og skoler , og ønsker en dialog med samiske kunnskapsinstitusjoner om gjennomføringen av slik forskning .	Sámediggi vuordá stáhta eiseválddiid álggahit earenoamáš doaimmaid mat eastadit sámi mánáid ja nuoraid olggušteami ja vealaheami dan sivas go sis lea sámi duogáš .
Opplæringen skal forberede samiske barn og ungdom til et arbeidsliv i det samiske samfunnet og i storsamfunnet .	Oahpahus galgá ráhkkanahttit sámi mánáid ja nuoraid sámi servodaga ja stuoraservodaga bargoeallimii .
Sametinget vil bidra til å skape en framtidig grunnopplæring som bygger på grunnleggende samiske verdier og hvor opplæringen har høy kvalitet .	Sámediggi áigu leat mielde hábmet boahttevaš vuođđooahpahusa mii hukse vuđolaš sámi árvvuide ja gos oahpahusas lea alla buorrevuođadássi .
En naturlig del av en slik prosess vil være informasjonstiltak om de ulike aktørers rolle og en forbedret samhandling mellom de forskjellige aktører .	Lunddolaš oassi diekkár konsultašuvnnain lea diehtojuohkin mas guđege ásahusa rolla čilgejuvvo ja maiddái dat ahte ásahusaid gaskasaš ovttasdoaibma šattašii buoret .
Sametingets første opplæringsmelding skisserer behov for lov- og forskriftsrevideringer .	Sámedikki vuosttaš oahpahusdieđáhus čilge ahte lea dárbu divodit lágaid ja láhkaásahusaid .
For å sikre at elevenes rettigheter til opplæring i og på samisk ivaretas , og at det ikke blir en stor forskjell mellom rettighetene i grunnskolen og videregående skole , må retten til opplæring på samisk i videregående opplæring lov- eller forskriftsfestes og plikten til å gi opplæring etter Kunnskapsløftet – samisk i videregående opplæring må også forskriftsfestes .	Go galgá vuhtiiváldit ohppiid vuoigatvuođa oažžut oahpu sámegielas ja sámegillii , ja vai ii galgga leat nu stuora erohus vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla vuoigatvuođain , de ferte lágain dahje láhkaásahusain nannet ahte lea riekti oažžut sámegielas ja sámegillii oahpu joatkkaoahpahusas , ja ahte lea geatnegasvuohta fállat oahpu Máhttolokten – sámi oahppoplánaid mielde .
Mangel på samiske læremidler har vært en utfordring helt siden samisk ble innført som fag .	Dat ahte leat váilon sámi oahpponeavvut lea leamaš váttisvuohtan juo dan rájes sámegiella šattai sierra fágan .
Selv om det blir utgitt nye læremidler hvert år , er det fremdeles ikke dekning i alle fag , spesielt på lule- og sørsamisk .	Vaikko juohke jagi almmuhuvvojit ge ođđa oahpponeavvut , de eai leat vel gártan oahpponeavvut buot fágaide , eandalii eai julev-ja lullisámegillii .
Sametinget vil prioritere læremidler i sine årlige budsjett .	Sámediggi áigu jahkásaš bušeahtain vuoruhit oahpponeavvuid .
I handlingsplanene vil man vurdere ulike løsninger for læremiddelutvikling .	Doaibmaplánain áigut árvvoštallat iešguđetlágan čovdosiid mat gusket oahpponeavvoráhkadeapmái .
Når det gjelder tilknytningen til de samiske videregående skolene , er Sametinget av den oppfatning at disse skolene fortsatt skal være statlige .	Mii guoská sámi joatkkaskuvllaid hálddašeapmái , de lea Sámediggi dan oaivilis ahte dat skuvllat galget ain bissut stáhta hálddus .
Sametinget vurderer fjernundervisning som en alternativ opplæringsform som kun skal benyttes i de tilfellene hvor vanlig opplæring ikke er mulig .	Sámediggi árvvoštallá gáidosisoahpaheami molsaeaktun maid sáhttá geavahit dakkár oktavuođain gos ii leat vejolaš láhčit dábálaš oahpaheami .
Sametinget ser et behov for mer samordning og en vurdering av elevenes læringsutbytte av fjernundervisning .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu gáidosisoahpaheami ovttastahttit ja árvvoštallat man ollu ávkki oahppit ožžot dien mállet oahpahemiin .
Fjernundervisning kan virke demotiverende særlig for de minste barna .	Gáidosisoahpaheapmi sáhttá goit unnimus mánáin njeaidit oahppanmovta .
Tilgangen til ordinær samiskundervisning på elevenes egne lokale skoler bør styrkes nasjonalt .	Oahppi iežas báikkálaš skuvlla sámegiel oahpaheami luohkkálanjain ferte buoridit olles riikkas .
Tiltak for å styrke samiskopplæringen vil kunne være rekruttering av flere samisklærere , mer informasjon om hvilke krav som stilles for gjennomføring av samiske barns rett til utdanning , og avklaring av ansvarsforholdene med hensyn til gjennomføringen av slik utdanning .	Doaimmat mat sáhttet diekkár oahpaheami buoridit leat earet eará dat ahte oččodit eanet sámegiel oahpaheddjiid , eanet dieđuid dan birra makkár gáibádusat leat go galgá láhčit sámi mánáide sámegiel oahpu maid sis lea riekti oažžut , ja čilget gean ovddasvástádus lea gozihit ahte diekkár oahpahus čađahuvvo .
Sametinget anerkjenner at sør- , lule- , pite- og østsamiske språk er i en særskilt utsatt posisjon og at utdanningspolitisk må Sametinget vurdere om det er behov for særlige tiltak for å sikre fremtiden for disse språkene .	Sámediggi diehtá ahte lulli- , julev- , bihtán-ja nuortalašgiella leat earenoamáš rašes dilis ja Sámediggi ferte ge oahpahuspolitihkas árvvoštallat lea go dárbu ásahit sierra doaimmaid mat sihkkarastet dieid gielaid .
Sametinget ønsker mer fokus på samisk tradisjonell kunnskap i skoleverket .	Sámediggi dáhttu oažžut eanet beroštumi geavahit árbemáhtu oahpahusas .
Den samiske skolen og andre skoler som tilbyr undervisning i / på samisk bør i større grad bygge på samiske verdier og gi elevene kunnskaper i samisk verdensforståelse og samenes historie og samfunnsliv .	Sámi skuvllat ja eará skuvllat mat fállet oahpu sámegielas ja/dahje sámegillii berrejit buorebut geavahit vuođđun sámi árvvuid ja oahpahit ohppiide sámi máilmmiipmárdusa , sámiid historjjá ja servodateallima .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira Side 328 av 377	Vuoras sápmelaččat fertejit šaddat mihá eanet guovddážii oahpahusdoaimmain .
Slike arenaer kan etableres av skoleeier som en del av skolestrukturen , men kan også etableres i tilknytning til allerede eksisterende samiske institusjoner .	Diekkár sajiid sáhttá skuvlaoamasteaddji ásahit oassin skuvlavuogádahkii , muhto daid sáhttá maid ásahit sámi institušuvnnaid oktavuhtii mat juo gávdnojit .
Sametinget mener det er positivt at det er igangsatt arbeid med dokumentasjon , formidling og bevaring av tradisjonell kunnskap gjennom blant annet egne prosjekter ved Sámi allaskuvla .	Sámedikki mielas lea hui buorre go Sámi allaskuvla lea álggahan sierra prošeavttaid maid ulbmil lea dokumenteret , gaskkustit ja vurkkodit árbedieđuid ja árbemáhtu .
Sametinget ser behov for å formalisere dette arbeidet med tradisjonell kunnskap i opplæringsøyemed , og ser behovet for et senter for samisk tradisjonell kunnskap hvor metoder for overføring av slik kunnskap utvikles .	Sámediggi oaidná ahte lea dárbu formaliseret dan movt árbemáhtu sáhttá oahpaheamis geavahit , ja oaidná ahte lea dárbu ásahit guovddáža gos hutket metodaid movt sámi árbedieđuid ja árbemáhtu sáhttá fievrredit viidáseappot .
Sametinget ser at det er behov for særskilte kompetansehevingsstrategier for lærere i samiske skoler og samisklærere , bl.a. i skrive- og leseopplæring på samisk , tospråklighetspedagogikk , bruk av sterke opplæringsmodeller og metoder som gir vellykket språkopplæring .	Earet eará lea dárbu nannet gelbbolašvuođa sámegiela čállin-ja lohkanoahpaheamis , guovttegielatpedagogihkas ja nana oahpahanmálliid geavaheamis . Gávdnojit metodat mat hui bures doibmet giellaoahpaheamis , ja dan suorggis lea maid dárbu nannet gelbbolašvuođa .
Det behov for kompetanseheving i bl.a. duodji , flerkulturell forståelse og urfolkspedagogikk .	Duodji , máŋggakultuvrralaš áddejupmi ja eamiálbmotpedagogihkka leat eará suorggit main maiddái lea dárbu nannet gelbbolašvuođa .
Imidlertid kan det være behov for å tilpasse denne videreutdanningen i forhold til engelskopplæring for elever med samisk som førstespråk .	Almmatge sáhttá leat dárbu heivehit dien lassioahpu eŋgelasgiela oahpaheamis nu ahte dat buorebut heive ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan .
Videre er det behov for økt kompetanse om hvordan samisk språk og kultur og tradisjonell kunnskap kan transformeres til skolen , herunder integrering av samisk språk og tradisjonell kunnskap i naturfag , samfunnsfag , matematikk og i andre fag og bruk av eldre i opplæringen .	Viidáseappot lea dárbu čohkket lasi máhtu das movt sámegiella , kultuvra ja árbemáhttu sáhttá fievrreduvvot skuvlii , dan oktavuođas maid movt sámegiela ja luonddufága árbemáhtu sáhttá váldit oassin servodatfágii , matematihkkii ja eará fágaide , ja movt vuoras sápmelaččaid máhtu sáhttá váldit atnui oahpahusas .
Det kan også være nødvendig å øke denne kompetansen gjennom forsøk- og utviklingsarbeid , aksjonsforskning eller lignende .	Sáhttá maid leat dárbu lasihit gelbbolašvuođa geahččaladdan-ja ovddidanbargguin , akšuvdnadutkamiin dahje sullasaš doaimmain .
Sametinget ser det som viktig at det etableres gode arenaer for kontakt mellom Sametinget og samiske elever , lærere og foreldre .	Sámedikki mielas lea hui dárbbašlaš ásahit buriid birrasiid gos oktavuohta gaskal Sámedikki ja sámi ohppiid , oahpaheddjiid ja váhnemiid sáhttá doaimmahuvvot .
Det må gjennomføres flere elevundersøkelser i skolen blant de samiske elevene , slik at elevenes egne erfaringer kan utgjøre en viktig premiss for utformingen av Sametingets utdanningspolitikk .	Lea dárbu čađahit eanet iskkadallamiid skuvllain main sámi oahppit leat mielde , danin go Sámedikki oahpahuspolitihka hábmemis lea dehálaš oažžut mielde dan maid oahppit ieža muosáhit .
Sametinget ser viktigheten av at samiske elever sikres likeverdighet i forhold til norske elever når det gjelder nasjonale prøver og andre typer undersøkelser .	Sámediggi oaivvilda ahte lea hui dehálaš sihkkarastit dan ahte našunála geahččalemiin ja earalágan iskkademiin galget sámi ja dáru oahppit leat ovttadássásaččat .
Sametinget verdsetter den innsatsen samiske foreldre , besteforeldre og andre nedsetter for å sikre sine barn , barnebarn og slektninger retten til å lære samisk og få opplæring på samisk .	Sámediggi atná árvvus dan barggu maid sámi váhnemat , ádját ja áhkut ja earát barget vai sihkkarastet ahte sin iežaset mánát , áhkkubat , áddjubat ja eará sogalaččat ožžot vuoigatvuođa oahppat sámegiela ja oažžut oahpu sámegillii .
Sametinget ønsker et permanent nasjonalt samisk foreldrenettverk med forutsigbare arbeidsforhold .	Sámediggi dáhttu oažžut johtui bissovaš sámi riikaviidosaš váhnenfierpmádaga masa sihkkarastojuvvo bargodilli .
Den samiske foreldrestemmen må fortsatt være representert i nasjonale utvalg som arbeider med opplæringsfaglige og politiske spørsmål .	Sámi váhnema jietna ferte ain gullot našunála lávdegottiin mat barget oahpahusfágalaš ja politihkalaš áššiiguin .
Et overordnet mål for Sametingets opplæringspolitikk er at samiske elever har et likeverdig utdanningstilbud i forhold til andre norske elever .	Sámedikki oahpahuspolitihka bajemusdási ulbmil lea ahte sámi ohppiin galget leat seammadássásaš oahppofálaldagat go dáru ohppiin .
Dette vil innebære at samisk innhold erstatter deler av det nasjonale innholdet i ulike fag .	Dat mearkkaša ahte iešguđetge fágain ferte váldit oasi našunála sisdoalus eret , ja bidjat sámi sisdoallu dan sadjái .
Sametinget ser at det er behov for å foreta slike grep , selv om opplæringen ikke blir identisk med annen nasjonal opplæring .	Sámedikki mielas lea dárbu nie bargat , vaikko oahpahus de ii šatta ge juste seammalágan go eará oahpahus dán riikkas lea .
Sametinget ønsker fortsatt fokus på førskole- og lærerutdanning og studier i samisk språk og vil vurdere særskilte tiltak for å sikre at samiske ungdommer velger disse studiene .	Sámediggi háliida ain čalmmustahttet ovdaskuvla-ja oahpaheaddjeoahpu , ja sámegiela lohkama , ja áigu árvvoštallat sierra doaimmaid vai oččošii eanet sámi nuoraid válljet dieid oahpuid .
Det samiske samfunnet har et stort udekket behov når det gjelder samiskspråklige lærere .	Sámi servodat dárbbaša ain mihá eambbo sámegiel oahpaheddjiid go dál leat .
Sametinget ser behov for å vurdere tiltak for å sikre at flere får kompetansen som behøves for å bli tatt opp til lærerstudier .	Sámedikki mielas lea maid dárbu árvvoštallat doaimmaid mat sihkkarastet ahte eanebut ožžot gelbbolašvuođa beassat oahpaheaddjeohppui .
Sametingets utdanningspolitikk skal også utvikle strategier og tiltak for å bedre lærernes arbeidsvilkår .	Sámedikki oahpahuspolitihkka galgá maid ovddidit strategiijaid ja doaimmaid mat galget buoridit oahpaheddjiid bargoeavttuid .
Samiske elever i byer får opplæring av ambulerende lærere hvis arbeidsdag kan by på mange utfordringer .	Gávpogiin lea mánáin dávjá johtti sámegieloahpaheaddji , ja su bargobeaivvis sáhttet leat oalle ollu čuolmmat .
Sametinget ser et stort behov for flere samiske språkbærere .	Sámediggi oaidná ahte galggaše leat eanebut geat fievrredit giela viidáseappot .
Sametinget ønsker fortsatt å ha fokus på voksenopplæring , og vil vurdere å videreføre voksenopplæringsprogrammet som Sámi allaskuvla har ansvaret for i dag .	Sámediggi háliida ain doalahit rávisolbmuidoahpahusa čalmmis , ja áigu árvvoštallat joatkit rávisolbmuid oahpahusprográmma man ovddasvástideaddji dál lea Sámi allaskuvla .
Sametinget ser behov for motiverende tiltak for å få flere til å snakke samisk .	Sámediggi oaidná dárbbu ásahit movttiidahttindoaimmaid vai eanebut movttáskit sámástit .
En gruppe som behøver særlig oppmerksomhet , er eldre samer som ikke har fått opplæring i samisk .	Vuoras sámit geat eai leat beassan oahppat sámegiela , lea okta dakkár joavku mii dárbbašivččii earenoamáš čalmmustahttima .
Sametinget ønsker at det igangsettes tiltak som gir samer som ikke kan lese og skrive samisk et godt utdanningstilbud , og vil gå i dialog med aktuelle aktører for å kartlegge behovene for slik opplæring .	Sámediggi sávvá ahte álggahuvvoše buorit oahppofálaldagat sápmelaččaide geat eai máhte lohkat ja čállit sámegiela , ja áigu ge gulahallagoahtit muhtun oahpahanásahusaiguin mat sáhtáše kártet man muddui diekkár oahpaheapmái lea dárbu .
Sametinget er fornøyd med at det er etablert et senter for samisk i opplæringen .	Sámediggi lea duhtavaš dainna go lea ásahuvvon Sámi lohkanguovddáš .
Senterets virksomhet er av stor betydning for å sikre kvalitet i samisk språkopplæring på grunnskolenivå .	Lohkanguovddáža doaibma lea stuora ávkin sámegiela oahpaheamis vuođđoskuvladási , dat sihkkarastá buori giellaoahpu .
Sametinget har som målsetning at senteret sikres permanent drift .	Sámedikki mihttomearri lea oažžut guovddáža bissovaš doaibman .
Sametinget ser fortsatt behov for forskning og evaluering av erfaringene med Kunnskapsløftet .	Sámediggi oaidná ain dárbbu dutkat ja árvvoštallat Máhttoloktema vásáhusaid .
Sametinget vil ha en tettere dialog med Utdanningsdirektoratet når det gjelder oppfølgningen av evalueringene av Kunnskapsløftet 2006 .	Sámediggi dáhttu vel lagat gulahallama Oahpahusdirektoráhtain Máhttolokten 2006 árvvoštallama čuovvolanbargguin .
Sametinget ser frem til endelig rapport som skal komme i november 2011 .	Sámediggi vuordá loahpalaš raportta mii galgá ilbmat skábmamánus 2011 .
Via resultatene i disse delrapportene registrerer vi at samiskopplæringen og implementeringen av læreplanverket er ulik fra språkområde til språkområde , og også fra skole til skole .	Oasseraporttaid bohtosiin leat oaidnán ahte sámegielaoahppu ja oahppoplánaid atnuiváldin lea oba iešguđetlágan giellaguovllus giellaguvlui , ja maiddái skuvllas skuvlii .
Dette har ulike årsaker , både miljømessige og innsatsmessige faktorer spiller inn .	Dasa leat iešguđetlágan sivat , sihke dat ahte ii leat heivehuvvon biras ja eai leat biddjojuvvon doarvái árjanat dan bargui .
Sametinget vil , etter at endelig rapport foreligger , studere resultatene nøye og se hvilke tiltak Sametinget kan igangsette for å bidra til at det blir en likeverdig skole og likeverdig opplæring for alle samiske elever og lærlinger , uansett bosted .	Go loahpalaš raporta lea gárvvis , de áigu Sámediggi dan bohtosiid guorahallat dárkilit , ja geahččat makkár doaimmaid fertešii álggahit vai oažžut seammadássásaš skuvlla ja oahpu buot sámi ohppiide ja fidnoohppiide , gos sii ain ásaše .
Samenes kollektive rettigheter er de rettigheter som tilkommer samene som folk .	Sápmelaččaid oktasaš vuoigatvuođat leat vuoigatvuođat mat sápmelaččain leat nugo okta álbmot .
Innenfor opplæringssektoren er Sametinget en viktig aktør og forvalter av disse rettigheter .	Oahpahussuorggis lea Sámedikkis hui dehálaš doaibma go galgá dieid vuoigatvuođaid hoitát .
Sametinget er samenes folkevalgte organ av og for samene og har allerede i kraft av dette , autonomi .	Sámediggi lea sápmelaččaid álbmotválljejuvvon ásahus , ja iešalddis dan olis lea dikkis autonomiija .
Det er videre klart at Sametinget er et selvstendig rettssubjekt som er fristilt fra regjeringen .	Dasa lassin lea maid čielggas ahte Sámediggi lea sierra riektesubjeakta mii ii leat čadnon ráđđehussii .
Dette innebærer at Sametinget ikke kan instrueres politisk og heller ikke pålegges oppgaver uten samtykke .	Dat mearkkaša ahte ráđđehus ii sáhte instrueret Sámedikki politihkalaččat ja ii sáhte dasa duvdit bargamušaid maid diggi ieš ii háliit .
Innenfor utdannings- og opplæringssektoren ønsker Sametinget en klarere rolle .	331 siidu 379 siiddus Oahpahus- ja oahpahansuorggis dáhttu Sámediggi oažžut čielgasit rolla .
For å sikre samiske barn og unges rettigheter og gi dem en kvalitativ god opplæring , er det avgjørende Sametinget får tilsynsmyndighet for samiskopplæring .	Jus galgá nákcet sihkkarastit sámi mánáid ja nuoraid rivttiid ja dan ahte sii ožžot buori oahpu , de ferte Sámediggi oažžut válddi bearráigeahččat sámegieloahpahusa .
For å ivareta samenes kollektive rettigheter er det av avgjørende betydning av samenes rett til selvbestemmelse , slik den følger av folkeretten fullt ut anerkjennes og implementeres i lovverket av norske myndigheter .	Go galgá áimmahuššat sápmelaččaid oktasaš vuoigatvuođaid , de lea dárbu nannet sámiid iešstivrenrievtti , nugo dat lea čállojuvvon álbmotriektái , vai Norgga eiseválddit ollislaččat dan dohkkehit ja váldet dan oassin riikka lágaide .
Det er også av stor betydning at Sametingets rolle avklares gjennom konsultasjoner .	Ja lea maid hui dárbu álggahit konsultašuvnnaid main čielggada Sámedikki rolla .
Sametinget ønsker en arena for drøfting av overordnede spørsmål innen utdanningspolitikken som legger føringer på enkeltprosessene på detaljnivå .	Sámediggi háliida arena gos sáhttá digaštallat bajitdási oahpahuspolitihkalaš áššiid , mat livčče láidesteaddjin eaŋkiláššiide ja detáljadási bargguide .
Det vil i denne sammenheng være naturlig å se nærmere på behovet for en full revisjon av reglene om Sametinget i sameloven og Sametingets myndighet i opplæringsloven .	Dan oktavuođas lea lunddolaš smiehttat lea go dárbu ollislaččat ođasmahttet sámelágas daid osiid mat meannudit Sámedikki ja oahpahuslágas daid osiid mat gusket Sámedikki váldái .
Det vil videre være viktig at resultatene av konsultasjonsmøter kommuniseres godt ut til alle avdelinger i departement og direktorat og tilsvarende internt i Sametinget .	Ja dasto lea dehálaš ahte konsultašuvdnačoahkkimiid bohtosat dovddusindahkkojuvojit viidát buot departemeantta ja direktoráhta ossodagaide ja seammaládje maid siskkáldasat Sámedikkis .
ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER Sametinget vil ved vedtakelse av sametingsmelding om opplæring ha klarlagt noen viktige prinsipielle sider ved Sametingets opplæringspolitikk .	EKONOMALAŠ JA HÁLDDAHUSLAŠ VÁIKKUHUSAT Go Sámediggi dohkkeha Sámedikki oahpahusdieđáhusa , de dat maid lea bidjan sadjái muhtun dehálaš prinsihpalaš beliid Sámedikki oahpahuspolitihkas .
Meldingen er imidlertid ikke uttømmende når det gjelder aktuelle utdanningspolitiske spørsmål .	Dattege ii leat dieđáhussii čállojuvvon buot maid sáhtášii čállit áigeguovdilis oahpahuspolitihkas .
Kompleksiteten i saken og det faktum at forslagene fra arbeidsgruppen som har vurdert alternative modeller for fag - og timefordelingen skal sendes ut på høring fra Utdanningsdirektoratets side , medfører at disse problemstillingene ikke er behandlet på en grundig måte i denne meldingen .	Dieid váttisvuohtačuolmmaid eat leat vuđolaččat meannudan dán dieđáhusas , danin go dat lea mohkkás áššesuorgi , ja go vel lea nu ahte Oahpahusdirektoráhtta áigu sáddet gulaskuddamii bargojoavkku evttohusaid mii lea guorahallan vejolaš eará mállet fága-ja diibmojuohkima .
Meldingen har fastslått behov for revisjon av blant annet sameloven og opplæringsloven når det gjelder retten til samiskopplæring i Norge på grunnskolenivå .	Dieđáhus lea nannen ahte lea dárbu ođasmahttit earet eará sámelágas ja oahpahuslágas daid osiid mat gusket sámegieloahppanriektái Norggas vuođđoskuvladásis .
Dette er et arbeid Sametinget ønsker å prioritere blant annet gjennom vårt engasjement i arbeidsgruppen som skal vurdere samepolitikken i kommunene .	Dat lea bargu maid Sámediggi áigu vuoruhit earet eará bargojoavkkus mii galgá árvvoštallat suohkaniid sámepolitihka .
I denne gruppen deltar også KS .	Dan joavkkus lea maid mielde KS .
Sametinget ser et klart behov for økte rammer når det gjelder utdanningsstipend for de som tar høyere utdanning i samiske språk og samisk lærerutdanning .	Sámediggi oaidná stuora dárbbu lasihit oahppostipeandarámmaid sin várás geat váldet alladási oahpu sámegielas ja lohket sámi oahpaheaddjeoahpu .
Det kreves tettere dialog med statlige myndigheter om Sametingets økonomiske rammer for oppfølgning av nasjonale utdanningspolitiske tiltak og Sametingets egne utdanningspolitiske tiltak .	Sámediggi čujuha ráđđehusa Sámegielaid doaibmaplánii , ja oaidná hui čielgasit ahte lea dárbu nannet ekonomalaš váikkuhandoarjagiid mat sihkkarastet rávisolbmuide sámegielaoahpu miehtá riikka .
Sametingets utdanningspolitikk må ta høyde for å synliggjøre de negative konsekvensene av tidligere tiders politikk , og finne positive tiltak som kan bøte på disse og som kan bygge opp den samiske skolen og det samiske samfunnet til å ta større politisk og samfunnsmessig ansvar for samisk utdanning .	Mii guoská Sámedikki stipeandarámmaide ja eará ekonomalaš váikkuhusaide mat čuvvot earet eará Máhttolokten-sámi , de lea ge hui dehálaš ahte eandalii Ođasmahtten- , hálddahus-ja girkodepartemeanta , searválaga Máhttodepartemeanttain , čuovvolit daid signálaid maid Sámediggi iežas bušeahttabargguin ovddida sámi servodaga ovddas .
Sametinget alene er ikke i stand til å bære et slikt ansvar for resultatene av aktiv statlig assimilasjonspolitikk .	Sámediggi ii nákce iešokto guoddit ovddasvástádusa daid vahágiid ovddas maid stáhta garra assimilerenpolitihka lea dagahana .
Sametingsrådet vil utarbeide egne tiltaksplaner for samisk utdanningspolitikk og følge opp sametingsmeldingen gjennom fremlegg av budsjettforslag innenfor opplæringssektoren på Sametingets årlige budsjett .	Sámediggeráđđi áigu ráhkadit sierra doaibmaplánaid sámi oahpahuspolitihkkii , ja dasa lassin čuovvolit sámediggedieđáhusa oahpahussuorggi bušeahta ovddideami oktavuođas , Sámedikki jahkásaš bušeahttameannudemiin .
Sametinget vil i den forbindelse kunne synliggjøre de konkrete behovene for økonomiske rammer gjennom en tettere dialog med aktuelle departementer om tiltakene i denne tiltaksplanen .	Dan oktavuođas áigu Sámediggi oainnusindahkat konkrehtalaš ekonomalaš dárbbuid , ja áigu lagas ovttasbarggus guoskivaš departemeanttaiguin ságastallat doaibmaplána doaimmaid birra .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 331 av 377	333 siidu 379 siiddus
Litteraturliste Aikio-Puoskari , U. ( 2006 ) : Rapport om den samiska undervisningen i grundskolorna i Norden .	Girjjálašvuohta : Aikio-Puoskari , U. ( 2006 ) : Rapport om den samiska undervisningen i grundskolorna i Norden .
En nordisk jamførelse med utgångspunkt i undervisningens grundförutsättningar , Samisk parlamentarisk råd , / Sametinget Enare i Finland Handlingsplan for samiske språk – status 2010 og videre innsats 2011 .	En nordisk jamførelse med utgångspunkt i undervisningens grundförutsättningar , ( Raporta sámi oahpahusa birra Davviriikkaid vuođđoskuvllain . Davviriikkalaš bálddastahttin man vuolggabáikin leat vuođđooahpahusa eavttut ) , Sámi Parlamentáralaš Ráđđi , / Sámediggi Anár , Suopma .
Oslo : Fornyings- , administrasjons og kirkedepartementet Kunnskapsdepartementet , Sametinget , Utdanningsdirektoratet ( 2008 ) : Læreplanverket for Kunnskapsløftet – samisk .	Oslo : Ođasmahtten- , hálddahus- ja girkodepartemeanta . Máhttodepartemeanta , Sámediggi , Oahpahusdirektoráhtta ( 2008 ) : Máhttolokten – sámi oahpponeavvobuvttus .
Samiske læreplaner i norskspråklig versjon og med læreplanene for faget samisk på sør- , lule- og nordsamisk .	Sámi oahppoplánat dárogillii ja sámegielfága oahppoplánat lulli- , julev- ja davvisámegillii .
Lund , S. Boine , E. Broch Johansen , S. ( 2005 ) : Sámi skuvlahistorja 1 / Saemien skuvle-vaajese 1 / Samisk skolehistorie 1 .	Lund , S. Boine , E. Broch Johansen , S. ( 2005 ) : Sámi skuvlahistorja 1 / Saemien skuvle-vaajese 1 / Samisk skolehistorie 1 .
Davvi Girji , Kárášjohka / Karasjok .	Davvi Girji , Kárášjohka / Karasjok .
NIFU STEP Norsk institutt for studier av innovasjon , forskning og utdanning og Institutt for lærerutdanning og skoleutvikling ved Universitetet i Oslo ( 2009 ) : Kunnskapsløftet – tung bør å bære ?	NIFU STEP Norsk institutt for studier av innovasjon , forskning og utdanning og Institutt for lærerutdanning og skoleutvikling ved Universitetet i Oslo ( 2009 ) : Kunnskapsløftet – tung bør å bære ?
Analyse av læreplan og tidlige tiltak for implementering , NF-rapport nr. 3/2009 Nordlandsforskning ( 2010 ) : Fra plan til praksis .	Oahppoplánaid ja ovdalaš doaimmaid atnuiváldima analyseren , NF-raporta nr. 3/2009 Nordlandsforskning ( 2010 ) : Fra plan til praksis .
Samiske verdier- Árvokommišuvdna- Verdikommisjonen , redaktør : Edel Hætta Eriksen , Davvi Girji ( 2003 ) Sámi allaskulva / Sámi University College ( 2009 ) : Rapport 1/2009 Samiske tall forteller 2 , kommentert samisk statistikk 2009 Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Sámi árvvut- Árvokommišuvdna- Verdikommisjonen , doaimmaheaddji : Edel Hætta Eriksen , Davvi Girji ( 2003 ) Sámi allaskuvla / Sámi University College ( 2009 ) : Raporta 1/2009 Samiske tall forteller 2 , kommentert samisk statistikk 2009 ( Sámi logut muitalit 2 , sámi statistihkka 2009 mearkkašemiiguin ) .
Sámi allaskulva / Sámi University College ( 2010 ) : Rapport 1/2010 Samiske tall forteller 3 , kommentert samisk statistikk 2010 St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken St.meld. nr. 31 ( 2007-2008 ) Kvalitet i skolen St.meld. 44 ( 2008-2009 ) Utdanningslinja Stortingsmelding 22 ( 2010-2011 ) Motivasjon – Mestring – Muligheter .	Sámi allaskuvla / Sámi University College ( 2010 ) : Raporta 1/2010 Rapport 1/2010 Samiske tall forteller 3 , kommentert samisk statistikk 2010 ( Sámi logut muitalit 3 , sámi statistihkka 2010 mearkkašemiiguin ) St.dieđ. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken Sámepolitihkka St.dieđ. nr. 31 ( 2007-2008 ) Kvalitet i skolen .
Ungdomstrinnet Stortingsmelding 18 ( 2010-2011 ) Læring og fellesskap .	Stuoradiggedieđáhus 18 ( 2010-2011 ) Læring og fellesskap .
Tidlig innsats og gode læringsmiljøer for barn , unge og voksne med særlige behov Todal , J ( 2004 ) : ‖Det lappiske Tungemaal til at forstaa‖ .	Tidlig innsats og gode læringsmiljøer for barn , unge og voksne med særlige behov . ( Oahppan ja oktavuohta .
Ei vurdering av andrespråksfaget som reiskap for språkleg vitalisering .	Ei vurdering av andrespråksfaget son reiskap for språkleg vitalisering .
I Engen , T. O. og Solstad , K. J. ( red . ) : En likeverdig skole for alle ?	I Engen , T. O. og Solstad , K. J. ( red ) : En likeverdig skole for dalle ?
Om enhet og mangfold i grunnskolen .	Om enhet og mangfold i grunnskolen .
Oslo : Universitetsforlaget , s. 220-235 .	Oslo : Universitetsforlaget , s. 220-235 .
Todal , J.(2007 ) : Samisk språk i Svahken Sijte : sørsamisk vitalisering gjennom barnehage og skule Dieđut 2007-1	Todal , J.(2007 ) : Svahken Sijte sámegiella : lullisámegiela ealáskahttin mánáidgárddis ja skuvllas Dieđut 2007-1 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 333 av 377	335 siidu 379 siiddus
Originalspråk : Norsk	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC
Ášši / Sak NKK 001/12 Ášši / Sak SP 008/12 Endringer av reindriftsforvaltningen - grunnlag og premisser Arkivsaknr .	001/12 008/12 Rievdadusat boazodoallohálddašeamis – vuođđu ja eavttut Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 17.01.12 20.–21.02.12 22. – 24.02.12	Beaivi 17.01.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12
Saksnr. SR 012/12 NKK 001/12 SP 008/12	Áššenr. . SR 012/12 EKL 001/12 DC 008/12
Saken påbegynt 23.12.12 kl. 18.30	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 23.02.12 dii.18 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sámediggeráđi / Sametingsrådet	Sámediggeráđi / Sametingsrådet
Landbruks- og matdepartementet Sametinget	Landbruks- og matdepartementet Sametinget
Landbruks- og matdepartementet	Landbruks- og matdepartementet
Sametinget	Sametinget
Januar 2011	Januar 2011
Landbruks- og matdepartementet	Landbruks- og matdepartementet
Januar 2011	Januar 2011
NIBR Sigrid Skålnes	NIBR Sigrid Skålnes
Landbruks- og matdepartementet	Landbruks- og matdepartementet
Landbruks- og matdepartementet	Landbruks- og matdepartementet
Mai 2011	Mai 2011
Sametinget	Sametinget
Sametinget	Sametinget
Landbruks- og matdepartementet	Landbruks- og matdepartementet
Sametinget	Sametinget
Kopi av brev fra Norske	Kopi av brev fra Norske Reindriftsamers Landsforbund Epostutveksling mellom Landbruks-
Ášši / Sak 012/12 Boazodoallohálddašeami rievdadus – vuođđu ja eavttut / Endringer av reindriftsforvaltningen - grunnlag og premisser Avvikling av ordningen med områdestyrer – høring Sametinget behandling av endringer av reindriftsforhandlingene Vedrørende anmodning om utsettelse av høringsfrist på forslag til endringer i reindriftsloven – avvikling av områdestyrene Sametingets behandling av høring av endringer av reindriftsforvaltningen med mer .	Ášši / Sak 012/12 Boazodoallohálddašeami rievdadus – vuođđu ja eavttut / Endringer av reindriftsforvaltningen - grunnlag og premisser Avvikling av ordningen med områdestyrer – høring Sametinget behandling av endringer av reindriftsforhandlingene Vedrørende anmodning om utsettelse av høringsfrist på forslag til endringer i reindriftsloven – avvikling av områdestyrene Sametingets behandling av høring av endringer av reindriftsforvaltningen med mer .
Internevaluering av den offentlige forvaltningen av reindriften i Norge Den offentlege forvaltninga av reindrifta – omdømmeundersøkinga Nyhet : Reindriftsforvaltningen http://www.regjeringen.no/nb/dep/lmd/aktuelt/nyhe ter/2011/april11/reindriftsforvaltningen.html?id 637867 = Endringer av den offentlige forvaltningen av reindriften i Norge – Notat til Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund som grunnlag for konsultasjoner Utvalg for utredning av organiseringen av reindriftsforvaltningen – Forslag til mandat og sammensetning fra Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund Sak 24/11 Ny organisering av den offentlige forvaltningen av reindriften Invitasjon til konsultasjon om ny organisering av reindriftsforvaltningen Vedrørende invitasjon til konsultasjoner om ny organisering av reindriftsforvaltningen Vedr .	Internevaluering av den offentlige forvaltningen av reindriften i Norge Den offentlege forvaltninga av reindrifta – omdømmeundersøkinga Nyhet : Reindriftsforvaltningen http://www.regjeringen.no/nb/dep/lmd/aktuelt/nyhe ter/2011/april11/reindriftsforvaltningen.html?id 637867 = Endringer av den offentlige forvaltningen av reindriften i Norge – Notat til Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund son grunnlag for konsultasjoner Utvalg for utredning av organiseringen av reindriftsforvaltningen – Forslag til mandat og sammensetning fra Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund Sak 24/11 Ny organisering av den offentlige forvaltningen av reindriften Invitasjon til konsultasjon om ny organisering av reindriftsforvaltningen Vedrørende invitasjon til konsultasjoner om ny organisering av reindriftsforvaltningen Vedr .
ny organisering av reindriftsforvaltningen	ny organisering av reindriftsforvaltningen
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 334 av 377	336 siidu 379 siiddus
Reindriftsamers Landsforbund Epostutveksling mellom Landbruksog matdepartementet og Sametinget Sametinget	og matdepartementet og Sametinget Sametinget
30.09 og 28.10.11 04.10 og 11.10.11	30.09 og 28.10.11 04.10 og 11.10.11
Sametinget	Sametinget
Sametinget	Sametinget
Epostutveksling mellom Landbruksog matdepartementet og Sametinget Høringsuttalelser	Epostutveksling mellom Landbruksog matdepartementet og Sametinget Høringsuttalelser
Stortinget	Stortinget
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Om konsultasjon om endringer av reindriftsforvaltningen Brev til parlamentariske ledere på St. t for partiene for AP .	reindriftsforvaltningen Brev til parlamentariske ledere på St. t for partiene for AP .
, SP .	, SP .
, SV , H og KrF med forespørsel om møte om endringene av reindriftsforvaltninga .	, SV . , H og KrF med forespørsel om møte om endringene av reindriftsforvaltninga .
Notat til parlamentariske ledere om endringer av reindriftsforvaltninga Skriftlig spørsmål fra Geir Jørgen Bekkevold ( KrF ) til landbruks- og matministeren .	Notat til parlamentariske ledere om endringer av reindriftsforvaltninga Skriftlig spørsmål fra Geir Jørgen Bekkevold ( KrF ) til landbruks- og matministeren .
Svar fra landbruks- og matministeren http://www.stortinget.no/no/Saker-ogpublikasjoner/Sporsmal/Skriftlige-sporsmal-ogsvar/Skriftlig-sporsmal/?qid 51397 = Invitasjon til statsråd Lars Peder Brekk til møte for drøfting av utfordringene i reindrifta Møte mellom sametingspresidenten og landbruks- og matministeren http://www.regjeringen.no/nb/dep/lmd/dok/horinge r --- avvikling-avordningen-medomra/horingsuttalelser.html?id 656989 = / horingsdokumenter/2011/horing Fauske kommune Fylkesmannen i Sør-Trøndelag Gildeskål kommune Meldal kommune Møre og Romsdal Fylkeskommune Nord-Trøndelag Fylkeskommune Områdestyret for reindrift i Vest-Finnmark Oppdal kommune Rana kommune Reindriftsforvaltningen i Nord-Trøndelag Reindriftsforvaltningen i Øst-Finnmark Rennebu kommune Rindal kommune Tana kommune Tranøy kommune Norske Reindriftsamers Landsforbund Arbeidsdepartementet Barne- likestillings- og inkluderingsdepartementet Helse- og omsorgsdepartementet Kunnskapsdepartementet Miljøverndepartementet Forsvarsdepartementet Justisdepartementet Fiskeri- og kystdepartementet Nærings- og handelsdepartementet Samferdselsdepartementet Utenriksdepartementet Fylkesmannen i Buskerud Finnmark fylkeskommune Fylkesmannen i Nordland Hedmark fylkeskommune Karasjok Arbeiderparti Karasjok kommune Kautokeino Arbeiderparti Kautokeino kommune Målselv kommune Nord-Senja Reinbeitedistrikt Nord-Trøndelag reinsamelag Norges Bondelag Norske Samers Riksforbund Polmak Flyttsamelag Reinbeitedistrikt 19 Sørøy Reinbeitedistrikt 30 C Østre sone Reinbeitedistrikt 40 Orda Reinbeitedistrikt 5 A / C Pasvik	Svar fra landbruks- og matministeren http://www.stortinget.no/no/Saker-ogpublikasjoner/Sporsmal/Skriftlige-sporsmal-ogsvar/Skriftlig-sporsmal/?qid 51397 = Invitasjon til statsråd Lars Peder Brekk til møte for drøfting av utfordringene i reindrifta Møte mellom sametingspresidenten og landbruks- og matministeren http://www.regjeringen.no/nb/dep/lmd/dok/horinge r --- avvikling-avordningen-medomra/horingsuttalelser.html?id 656989 = / horingsdokumenter/2011/horing Fauske kommune Fylkesmannen i Sør-Trøndelag Gildeskål kommune Meldal kommune Møre og Romsdal Fylkeskommune Nord-Trøndelag Fylkeskommune Områdestyret for reindrift i Vest-Finnmark Oppdal kommune Rana kommune Reindriftsforvaltningen i Nord-Trøndelag Reindriftsforvaltningen i Øst-Finnmark Rennebu kommune Rindal kommune Tana kommune Tranøy kommune Norske Reindriftsamers Landsforbund Arbeidsdepartementet Barne- likestillings- og inkluderingsdepartementet Helse- og omsorgsdepartementet Kunnskapsdepartementet Miljøverndepartementet Forsvarsdepartementet Justisdepartementet Fiskeri- og kystdepartementet Nærings- og handelsdepartementet Samferdselsdepartementet Utenriksdepartementet Fylkesmannen i Buskerud Finnmark fylkeskommune Fylkesmannen i Nordland Hedmark fylkeskommune Karasjok Arbeiderparti Karasjok kommune Kautokeino Arbeiderparti Kautokeino kommune Målselv kommune Nord-Senja Reinbeitedistrikt Nord-Trøndelag reinsamelag Norges Bondelag Norske Samers Riksforbund Polmak Flyttsamelag Reinbeitedistrikt 19 Sørøy Reinbeitedistrikt 30 C Østre sone Reinbeitedistrikt 40 Orda Reinbeitedistrikt 5 A / C Pasvik Reinbeitedistrikt 9 Corgas Reindriftsforvaltningen
Side 335 av 377	337 siidu 379 siiddus
Reinbeitedistrikt 9 Corgas Reindriftsforvaltningen Reindriftsforvaltningen Nordland Reindriftsforvaltningen Sør-Trøndelag og Hedmark Reindriftsforvaltningen i Troms Rødøy kommune Snåsa kommune Sør-Trøndelag fylkeskommune Vågå Reinbeitedistrikt 41 Beaskades Fylkesmannen i Finnmark Fylkesmannen i Troms Fylkesmannen i Nord-Trøndelag Svahken Sijte	Reindriftsforvaltningen Nordland Reindriftsforvaltningen Sør-Trøndelag og Hedmark Reindriftsforvaltningen i Troms Rødøy kommune Snåsa kommune Sør-Trøndelag fylkeskommune Vågå Reinbeitedistrikt 41 Beaskades Fylkesmannen i Finnmark Fylkesmannen i Troms Fylkesmannen i Nord-Trøndelag Svahken Sijte
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget ser behov for at den offentlige forvaltninga av reindriften bedres og styrkes .	Sámedikki mielas berrešii boazodoalu almmolaš hálddašeapmi buoriduvvot ja nannejuvvot .
Sametinget er derfor åpen for å konsultere om endringer for dette , slik regjeringen har besluttet .	Danne lea Sámediggi gearggus konsulteret dáid rievdadusaid birra , nu mo ráđđehus lea mearridan .
Den forvaltningsstrukturen Landbruks- og matdepartementet fremmer , med avvikling av områdestyrer og samtidig overføring av områdekontorene til fylkesmannen i de fem nordligste fylkene , kan ikke gjennomføres .	Dat hálddašanstruktuvra maid Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta evttoha , guovlostivrraid heaittihemiin ja seammás guovlokantuvrraid sirdimiin fylkkamánnii viđa davimus fylkkain , ii sáhte čađahuvvot .
Sametinget understreker at konsultasjoner om endringer av den offentlige forvaltninga av reindrifta bare kan skje ut fra forutsetningen om at ulike ordninger og løsninger vurderes .	Sámediggi deattuha ahte konsultašuvnnat boazodoalu almmolaš hálddašeami rievdadusaid birra sáhttet dušše čađahuvvot dan eavttu vuođul ahte iešguđet ortnegiid ja čovdosiid galgá sáhttit árvvoštallat .
Sametinget påpeker at i denne saken : Har mandat for omdømmeundersøkelser og mandat og sammensetning av arbeidsgruppe for evaluering av reindriftsforvaltningen blitt utarbeidet og fastsatt uten at Landbruks- og matdepartementet har søkt enighet om dette med Sametinget , slik det følger av konsultasjonsprosedyrene punkt 8 Utredninger / kunnskapsgrunnlag .	Sámediggi čujuha dasa ahte dán áššis : Lea beagginiskkadeami mandáhta ja boazodoallohálddahusa evaluerema bargojoavkku mandáhta ja čoahkádus ráhkaduvvon ja mearriduvvon almmá dan haga ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea geahččalan boahtit ovttaoaivilii Sámedikkiin , nu mo boahtá ovdan konsultašuvdnaprosedyraid 8. čuoggás Čielggadusat / máhttovuođđu .
Har fastsettingen av hvilken forvaltningsstruktur en vil innføre skjedd uten at det er søkt å oppnå enighet etter konsultasjonsprosedyrene punkt 1 Formål , og uten at det har vært forsøk på konsultasjoner i god tro etter konsultasjonsprosedyrene punkt 6 Generelle bestemmelser .	Lea hálddašanstruktuvrra mearrideapmi dáhpáhuvvan almmá dan haga ahte lea geahččaluvvon juksat ovttamielalašvuođa konsultašuvdnaprosedyraid čuoggá 1 Ulbmilat vuođul , ja almmá dan haga ahte lea geahččaluvvon čađahit konsultašuvnnaid buori dáhtu mielde konsultašuvdnaprosedyraid čuoggá 6 Oppalaš mearrádusat vuođul .
Har det ikke blitt gitt noen informasjon om vurderinger av endring av forvaltningsstruktur før fastsettingen har skjedd .	Eai leat addojuvvon makkárge dieđut hálddašanstruktuvrra rievdadusaid árvvoštallama birra ovdalgo mearrádus lea dahkkojuvvon .
Konsultasjoner forutsettes å skje med full informasjon i alle stadier i behandlingen av saken etter konsultasjonsprosedyrene punkt 3 Informasjon .	Eaktun lea biddjojuvvon ahte dievaslaš diehtojuohkin galgá dáhpáhuvvat ášši meannudeami buot dásiin konsultašuvdnaprosedyraid čuoggá 3 Diehtojuohkin vuođul .
Har det av Landbruks- og matdepartementet blitt hevdet at spørsmål om virksomhetsoverdragelse av områdekontorene fra Reindriftsforvaltningen til fylkesmennene er utenfor konsultasjonsprosedyrene punkt 2 Virkeområde , noe som er galt .	Lea Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta čuoččuhan ahte gažaldagat guovlokantuvrraid doaibmasirdin Boazodoallohálddahusas fylkkamánniide eai gula konsultašuvdnaprosedyraid čuoggái 2 Doaibmaguovlu , mii lea boastut .
Det avgjørende for hva det skal konsulteres om er om tiltaket vil kunne påvirke samiske interesser direkte .	Dat mii mearrida man birra galgá konsulterejuvvot , lea dat ahte sáhttá go doaibmabidju váikkuhit sámi beroštusaid njuolgga .
Sametinget konstaterer at Landbruks- og matdepartementet til nå i denne saken ikke har forholdt seg til bestemmelsene i regjeringens vedtatte konsultasjonsprosedyrer mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Sámediggi gávnnaha ahte Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta dán rádjai dán áššis ii leat vuhtii váldán daid mearrádusaid mat leat ráđđehusa mearridan konsultašuvdnaprosedyrain gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki .
Sametinget vil påpeke at det ikke innebærer en oppfyllelse av konsultasjonsprosedyrene at departementet har inviterer Sametinget til såkalte konsultasjonsmøter om gjennomføring av en ny forvaltningsstruktur .	Sámediggi čujuha dasa ahte departemeantta bovdehus Sámediggái nu gohčoduvvon konsultašuvdnačoahkkimiidda ođđa hálddašanstruktuvrra čađaheami birra , ii mearkkaš konsultašuvdnaprosedyraid ollašuhttima .
Det er derfor ikke riktig at Sametinget ikke har ønsket å konsultere med departementet , slik landbruks- og matministeren har informert Stortinget .	Danne ii leat riekta ahte Sámediggi ii leat háliidan konsulteret departemeanttain , nu mo eanandoallo- ja biebmoministtar lea dieđihan Sámediggái .
Sametinget framhever at det har vært et fravær i etterlevelsen av konsultasjonsprosedyrene så langt i denne saken .	Sámediggi deattuha ahte konsultašuvdnaprosedyrat leat váilevaččat čuvvojuvvon dán rádjai dán áššis .
Dette tilsier alene at Landbruks- og matdepartementet i oppfølgingen av høringen legger Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dat okto gáibida ahte Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta gulaskuddamiid čuovvoleamis ferte Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 336 av 377	338 siidu 379 siiddus
til rette for reelle konsultasjoner .	láhčit dilálašvuođaid duohta konsultašuvnnaide .
I slike konsultasjoner må det åpnes for vurdering av ulike forvaltningsordninger med de prosesser som er nødvendige i den forbindelse .	Dakkár konsultašuvnnain ferte addojuvvo vejolašvuohta árvvoštallat iešguđet hálddašanortnegiid daid proseassaiguin mat dárbbašuvvojit dan oktavuođas .
Landbruks- og matdepartementets høringsforslag er preget av vurderinger som ikke har dekning i grunnlagsdokumentene det vises til .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta gulaskuddanevttohusas leat ollu árvvoštallamat main ii leat vuođđu dan vuođđodokumeanttas masa čujuhuvvo .
Sametinget kan ikke slutte seg til påstanden om at : Dagens forvaltningsordning er isolert , lite effektiv , og med manglende legitimitet i samfunnet for øvrig .	Sámediggi ii sáhte doarjut dan čuoččuhusa ahte : Dálá hálddašanortnet lea sirrejuvvon , uhccán bevttolaš , ja das váilu legitimitehta servodagas muđui .
En endret forvaltningsstruktur , slik departementet foreslår , bidrar til økt forvaltningsmessig handlekraft .	Rievdaduvvon hálddašanstruktuvra , nu mo departemeanta evttoha , váikkuhivččii hálddahuslaš dárpmi .
Oppfatninger om et utydelig skille mellom reindrifta og den offentlige forvaltninga er et resultat av eksisterende forvaltningsstruktur .	Sivvan eahpečielga earuide gaskal boazodoalu ja almmolaš hálddašeami lea dálá hálddašanstruktuvra .
Det er store habilitetsutfordringer i forvaltninga , bl.a ved bruk av sanksjonsmidler .	Hálddahusas leat stuorra bealátvuođahástalusat , earret eará ráŋggáštusaid geavaheami oktavuođas .
Reindrifta som viktig samfunnsaktør må være inn under statlig regional forvaltning .	Boazodoallu deaŧalaš servodatoassálastin ferte gullat stáhtalaš regionála hálddašeapmái .
Reindriftas betydning for samisk kultur , og statens internasjonale forpliktelser for den , tilsier en sterkere statlig regional forvaltning .	Boazodoalu mearkkašupmi sámi kultuvrii , ja stáhta riikkaidgaskasaš geatnegasvuođat dan ektui , eaktuda nannoset stáhtalaš regionála hálddašeami .
Sametinget vil framføre at omdømmeundersøkelsen av 2011 i stor grad gir grunnlag for tolkinger som peker i retning av at : Forvaltningsmessig handlekraft først og fremst er knytte til kapasiteten og ressursene reindriftsforvaltninga har .	Sámediggi čuoččuha ahte jagi 2011 beagginiskkadeapmi addá buori vuođu dulkot dan láhkai ahte : Hálddahuslaš dárbmi vuosttažettiin čatnasa dan kapasitehtii ja daidda resurssaide mat boazodoallohálddahusas leat .
Oppfatninger av utydelig skille mellom reindrift og forvaltning er dels resultat av villet politikk fra Stortinget ved at aktive reindriftsutøvere skal sitte i styrende organer , og dels et resultat av en begrepsbruk fra Landbruks- og matdepartementet som utydeliggjør skillet mellom forhold av privatrettslig og offentligrettslig karakter .	Dat áddejupmi ahte boazodoalu ja hálddašeami earru lea eahpečielggas , boahtá nuppi bealis Stuorradikki dáhttojuvvon politihka ahte doaibmi boazodoallit galget leat mielde stivrenorgánain , ja nuppi bealis fas Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta doabageavaheamis mii eahpečielggasmahttá erohusa gaskal priváhtarievttálaš ja almmolašrievttálaš diliid .
Kritikken mot reindriftsforvaltningens manglende helhetstenking og legitimitet er et uttrykk for andre arealinteressers behov for å svekke reindriftas ressurs- og rettighetsgrunnlag , og at reindrifta representerer en minoritets- og urfolkskultur det er store kunnskapsmangler om i det norske samfunnet .	Moaitámuš boazodoallohálddahusa váilevaš ollislašvuođajurddašeami ja legitimitehta vuostá dovddaha eará eanaberošteddjiid dárbbu hedjonahttit boazodoalu resursa- ja vuoigatvuođavuođu , ja muitala ahte dáža servodagas lea uhccán máhttu dan birra ahte boazodoallu ovddasta minoritehta- ja álgoálbmotkultuvrra .
Statens plikt for vern av reindrifta som samisk kultur tilsier utvikling mot samisk selvbestemmelse og selvstyre innenfor saksområdet .	Stáhta geatnegasvuohta suodjalit boazodoalu sámi kultuvran bealušta sámi iešmearrideami ja iešstivrema ovdáneami áššesuorggis .
Sametinget konstaterer at Landbruks- og matdepartementet med sitt høringsforslag søker å endre hva som har vært gjeldende samepolitikk siden vedtakelsen av sameloven i 1987 .	Sámediggi gávnnaha ahte Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta gulaskuddanevttohusainis geahččala rievdadit dan mii lea leamaš gustovaš sámepolitihkka sámelága mearrideami rájes 1987:s .
Det er en samepolitisk målsetting at avgjørelsesmyndighet i saker som i særlig grad berører det samiske folk skal overføres Sametinget .	Sámepolitihkalaš ulbmil lea ahte mearridanváldi dakkár áššiin mat erenoamážit gusket sámi álbmogii , galgá sirdojuvvot Sámediggái .
I denne saken går Landbruks- og matdepartementet inn for sterkt å svekke samisk styring og reindriftsfaglig innflytelse over den offentlige forvaltninga av reindrifta .	Dán áššis lea Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta áigumuš garrasit hedjonahttit sámi stivrejumi ja boazodoallofágalaš váikkuheami almmolaš boazodoallohálddašeapmái .
Reindriftspolitikk er mer enn næringspolitikk eller ressursforvaltningspolitikk .	Boazodoallopolitihkka lea eanet go ealáhuspolitihkka dahje resursahálddašanpolitihkka .
Det er samepolitikk , og må derfor forutsettes å være i tråd med den samepolitiske utvikling det har vært brei enighet om på Stortinget og med Sametinget i snart 25 år .	Dat lea sámepolitihkka , ja danne eaktuduvvo ahte dat guorrasa dan sámepolitihkalaš ovdáneapmái mas lea leamaš stuorra ovttamielalašvuohta Stuorradikkis ja Sámedikkiin fargga 25 jagi .
Sametinget konstaterer at Landbruks- og matdepartementet i sitt høringsforslag ikke har foretatt vurderinger av de menneskerettslige forpliktelsene overfor samene som urfolk .	Sámediggi gávnnaha ahte Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta gulaskuddanevttohusastis ii leat árvvoštallan olmmošrievttálaš geatnegasvuođaid sápmelaččaid ektui álgoálbmogin .
Ved beslutning om framtidig offentlig forvaltningsstruktur av reindrifta må de menneskerettslige forpliktelsene legges til grunn .	Go boahtteáiggi almmolaš boazodoallohálddašanstruktuvra mearriduvvo , de ferte bidjat olmmošrievttálaš geatnegasvuođaid vuođđu .
Samenes rett til selvbestemmelse og selvstyre etter FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter artikkel 1 og FNs erklæring om urfolks rettigheter artikkel 3 og 4 tilsier at Sametinget må gis en avgjørende og sentral rolle i forvaltninga av reindrifta .	Dat mearkkaša ahte : Sápmelaččaid vuoigatvuohta iešmearrideapmái ja iešstivremii ON konvenšuvnna vuođul siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra artihkkalis 1 ja ON álgoálbmotvuoigatvuođaid julggaštusa artihkkalat 3 ja 4 bealuštit dan ahte Sámediggái ferte addojuvvot mearrideaddji ja deaŧalaš rolla boazodoalu hálddašeamis .
Samenes rett til å vedta egne prioriteringer i saker som angår våre liv og landområder og utøve kontroll med vår egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling etter ILO- konvensjonen nr. 169 artikkel 7 tilsier at Sametinget gis en sentral rolle i politikkutforming for og forvaltning av reindrifta .	Sápmelaččaid vuoigatvuohta mearridit iežaset vuoruhemiid dakkár áššiin mat gusket sin eallimiid ja eatnamiidda ja hálddašit min iežamet ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami ILOkonvenšuvnna nr. 169 artihkkala 7 vuođul , bealušta dan ahte Sámediggái addojuvvo deaŧalaš rolla boazodoalu politihkkahábmemis ja hálddašeamis .
Videre tilsier ILO artikkel 15 at samenes rett til deltakelsen i forvaltninga av reindrifta skal sikres .	Viidáseappot bealušta ILO artihkal 15 ahte sápmelaččaid vuoigatvuohta oassálastit boazodoalu hálddašeapmái , galgá sihkkarastojuvvot .
Statens plikt til å sikre det materielle kulturgrunnlaget etter FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter artikkel 27 vil og innebære at vi samer selv styrer og forvalter en kulturspesifikk samisk næring som reindrifta er .	Stáhta geatnegasvuohta sihkkarastit ávnnaslaš kulturvuđđosa ON konvenšuvnna vuođul siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid artihkkalis 27 mearkkaša maiddái ahte mii sápmelaččat galgat ieža beassat stivret ja hálddašit dakkár kulturvuđot sámi ealáhusa go boazodoalu .
Det er også dette som ligger i Grl. § 110 a om at det påligger staten å legge til rette for at samisk språk , kultur og samfunnsliv skal sikres og utvikles .	Dán dadjá maiddái Vuođđolága § 110a , namalassii ahte gullá stáhtii láhčit dilálašvuođaid dasa ahte sámi giella , kultuvra ja servodateallin nannejuvvo ja ovddiduvvo .
Sametinget fester seg ved at de klart fleste politiske instanser og faginstanser som er i befatning med reindriftsforvaltninga , samt alle reinbeitedistrikt som har uttalt seg og Norske Reindriftsamers Landsforbund sterkt går i mot Landbruks- og matdepartementets høringsforslag .	Sámediggi mihtte ahte eanaš politihkalaš instánssat ja fágainstánssat main lea oktavuohta boazodoallohálddašemiin , ja buot orohagat mat leat ovddidan cealkámuša ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi , vuosttaldit garrasit Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta gulaskuddanevttohusa .
Sametinget forventer at dette tillegges avgjørende vekt .	Sámediggi vuordá ahte dása biddjojuvvo mearrideaddji deaddu .
Landbruks- og matdepartementets manglende konsultasjoner , forutinntatte vurderinger , og fraværende vurderinger av forslagets forhold til gjeldende samepolitikk og menneskerettslige forpliktelser , medfører at forslaget ikke kan gjennomføres .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta váilevaš konsultašuvnnat , ovddalgihtii mearriduvvon árvvoštallamat , ja váilevaš árvvoštallamat evttohusa gaskavuođas gustovaš sámepolitihkkii ja olmmošrievttálaš geatnegasvuođaide , dagahit ahte evttohusa ii sáhte čađahit .
Det vil i tilfelle resultere i en offentlig forvaltning uten forståelse , troverdighet eller tillit i reindrifta , Sametinget og da det samiske samfunnet .	Jus nu , de dat mielddisbuvttášii dakkár almmolaš hálddašeami masa boazodoalus , Sámedikkis ja dalle sámi servodagas ii leat áddejupmi , jáhkku dahje luohttámuš .
En slik forvaltning vil resultere i en flertapssituasjon for alle berørte parter både i reindrifta , det samiske samfunnet , statlige myndigheter , planmyndigheter og andre næringer .	Dakkár hálddašeapmi dagahivččii dakkár dili mas buot guoskevaš bealit boazodoalus , sámi servodagat , stáhta eiseválddit , plánaeiseválddit ja eará ealáhusat leat vuoittahallit .
En gjennomføring av departementets forslag vil fra Sametinget side resulterer i at : Sametinget vanskelig kan oppnevne representanter til Reindriftsstyret , siden det vil representere en forvaltning uten Sametingets samtykke Sametinget må vurdere å prioritere særskilt samarbeid med reindrifta ved Sametingets myndighetsutøvelse etter plan- og bygningsloven .	Jus departemeantta evttohus čađahuvvo , de dat dagaha ahte : Sámediggái lea váttis nammadit áirasiid Boazodoallostivrii , go dat ovddastivččii dakkár hálddašeami man Sámediggi ii doarjjo . Sámediggi ferte árvvoštallat vuoruhit sierra ovttasbarggu boazodoaluin Sámedikki váldečađaheami oktavuođas plána- ja huksenlága vuođul .
Sametinget må , i samforståelse med Norske Reindriftsamers Landsforbund , vurdere å nedsette et utvalg for å utrede framtidig organisering av reindriftsforvaltninga .	Sámediggi ferte , Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi mieđihemiin , árvvoštallat nammadit lávdegotti mii galgá čielggadit boazodoallohálddašeami boahtteáiggi organiserema .
Sametinget forutsetter at Landbruks- og matdepartementet etter høringen av sitt forslag legger til rette for korrekte og løsningsorientert konsultasjoner om framtidig forvaltningsstruktur for den offentlige reindriftsforvaltninga .	Sámediggi eaktuda ahte Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta maŋŋá iežas evttohusa gulaskuddama láhčá dilálašvuođa rivttes ja čoavddusvuđot gulaskuddamiidda almmolaš boazodoallohálddašeami boahtteáiggi hálddašanstruktuvrii .
Dette innebærer at det er åpent for at ulike ordninger blir vurdert og at andre løsninger enn departementets forslag velges .	Dat mearkkaša dan vejolašvuođa ahte iešguđet ortnegat árvvoštallojuvvojit ja ahte eará čovdosat válljejuvvojit go dan maid departemeanta evttoha .
Dette omfatter retten til selvbestemmelse , selvstyre , deltakelse og prioriteringer over egen utvikling .	Boazodoalu almmolaš hálddašeami organiseren gullá sámepolitihkkii , ja galgá gustot gustovaš sámepolitihkalaš ulbmiliidda .
Organiseringa av den offentlige forvaltninga av reindrifta er en del av samepolitikken , og skal følge gjeldende samepolitiske målsettinger .	Boazodoalu almmolaš hálddašeami organiseren galgá váikkuhit beaktilis , dárpmolaš hálddašeami mas lea viiddes luohttámuš , doarjja ja legitimitehta , erenoamážit boazodoalu ja sámi servodaga bealis .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 338 av 377	340 siidu 379 siiddus
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus Álggahus
Sametinget behandler i denne saken forslaget til endringer av reindriftsforvaltningen – grunnlag og premisser .	Sámediggi meannuda dán áššis evttohusa mii guoská rievdadusaide boazodoallohálddašeamis vuođđu ja eavttut .
Landbruks- og matdepartementet fremmer en endring av forvaltningsstrukturen , med avvikling av områdestyrer og samtidig overføring av områdekontorene til fylkesmannen i de fem nordligste fylkene .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ovddida rievdadusaid hálddašanstruktuvrras , nu ahte guovllustivrrat heaittihuvvojit ja guovllukantuvrrat sirdojuvvojit fylkkamánni vuollásažžan viđa davimus fylkkas .
Sametinget forutsetter at Landbruks- og matdepartementet etter høringen av sitt forslag legger til rette for korrekte og løsningsorienterte konsultasjoner om framtidig forvaltningsstruktur for den offentlige reindriftsforvaltningen .	Sámediggi eaktuda ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta maŋŋá iežas evttohusa gulaskuddama láhčá albma ja čoavddusvuđot konsultašuvnnaid boahtteáiggi hálddašanstruktuvrra birra almmolaš boazodoallohálddašeamis .
Dette innebærer at de er åpne for at ulike ordninger blir vurdert og at andre løsninger enn departementets forslag velges .	Dát mearkkaša dan ahte sii leat rahpasat árvvoštallat sierra lágan ortnegiid ja ahte eará čovdosat go departemeantta evttohus válljejuvvojit .
Merknader	Mearkkašumit
Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Lávdegotti unnitlohku , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtut Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum ja Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter , Flyttsamelista ( FSL . ) Per A. Bæhr mener tiden er moden for en helhetlig gjennomgang av organisering av forvaltningen av reindrifta .	/ Sámeálbmotbellodaga ( SáB ) lahttu Gunn-Britt Retter , Johttisámiid listta lahttu Per A. Bæhr oaivvildit ahte áigi lea láddan ollislaččat geahčadit boazodoallohálddašeami organiserema .
Dette må gjøres i tett dialog med næringen selv og Sametinget , nettopp fordi reindriften er en spesifikk samisk næring I en slik gjennomgang vil det også være naturlig å vurdere hvilken rolle Sametinget skal ha i den framtidige forvaltningen .	Dát ferte dahkkojuvvot lávga gulahallamiin ealáhusain ja Sámedikkiin , juste danne go boazodoallu lea erenoamáš sámi ealáhus . Dán geahčadeami oktavuođas lea maiddái lunddolaš árvvoštallat makkár rolla Sámedikkis galgá leat boahtteáiggi hálddašeami oktavuođas .
Komiteens mindretall beklager at Landbruks- og matdepartementet ikke har gjennomført reelle konsultasjoner med Sametinget og NBR / NRL om denne saken , og mener at uten en slik prosess er beslutningsgrunnlaget for omorganisering og avvikling av områdestyrene altfor mangelfullt .	Lávdegotti unnitlohku šálloša go Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ii leat čađahan duohta konsultašuvnnaid Sámedikkiin ja NBR:in dán áššis , ja oaivvilda ahte almmá dán proseassa haga lea mearrádusvuođđu ođđasis organiseremii ja guovllustivrraid heaittiheapmái menddo váilevaš .
Mindretallet stiller seg kritisk til forslaget om å overføre reindriftas regionkontorer til fylkesmannsembetene , blant annet fordi dette vil fragmentere viktige fagmiljøer og forhindre en helhetlig forvaltning av en samisk og er en viktig språk- og kulturbærer .	Unnitlohku cuiggoda dan go evttohuvvo sirdit boazodoalu guovllukantuvrraid fylkkamanniid vuollái , earret eará danne go dát háddje deaŧalaš fágabirrasiid ja hehtte sámi ealáhusa ollislaš hálddašeami mii lea deaŧalaš giella- ja kulturguoddi .
I tillegg vil man risikere å miste verdifull reindriftsfaglig kompetanse .	Dasa lassin sáhttá leat várra ahte massit divrras boazodoallofágalaš gelbbolašvuođa .
Mindretallet mener at hensynet til " effektiv " saksbehandling ikke kan veie tyngre enn hensynet til demokrati og den reindriftssamiske kunnskapen i forvaltningssammenheng .	Unnitlogu oaivila mielde " árjjalaš " áššemeannudeapmi ii sáhte leat losit ágga demokratiija ektui ja boazosámi máhtu ektui hálddašanoktavuođas .
Komiteens mindretall er også bekymret for reinbeitedistriktenes og siidaenes kapasitet til å følge opp plan- og arealsaker , og mener at den foreslåtte ordningen ikke kan innføres uten at denne kapasiteten økes og at det sikres reindriftssamisk medvirkning i beslutningsprosessene i saker på regionalt og lokalt nivå .	Lávdegotti unnitlohku vuorjašuvvá maiddái boazodoalloorohagaid ja siiddaid kapasitehta geažil čuovvolit plána- ja areálaáššiid , ja oaivvilda ahte evttohuvvon ortnet ii sáhte váldojuvvot atnui almmá ahte dát kapasitehta nannejuvvo ja ahte sihkkarastojuvvo boazosámi mielde váikkuheapmi mearrádusproseassain guovlulaš ja báikkálaš dási áššiin .
I dette ligger også at reindriften gjennom medvirkning i forvaltningen på regionalt nivå må ha innsigelseskompetanse .	Dasa gullá maiddái dat ahte boazodoalus mielde váikkuheami bokte hálddašeamis guovlulaš dásis ferte leat vuostálastinváldi .
Komiteens mindretall mener det er bekymringsfullt at innsigelseskompetansen som områdestyrene har hatt siden 1978 er tenkt overført Fylkesmannen , blant annet fordi fylkemannsembetet har mange roller i forhold til arealsaker .	Lávdegotti unnitlohku lea fuolastuvvan go vuostálastinváldi mii guovllustivrrain lea leamaš jagi 1978 rájes lea jurddašuvvon sirdojuvvot Fylkkamánni vuollásažžan , earret eará danne go fylkkamánnis leat ollu rollat areálaáššiin .
Komiteens mindretall mener det må tas initiativ til en ny prosess som kan avklare framtidig organisering og Sametingets rolle , der NBR / NRL og Sametinget inkluderes fra starten av .	Lávdegotti unnitlogu oaivila mielde ferte álggahit ođđa proseassa man bokte čilget boahtteáiggi organiserema ja Sámedikki rolla , mas NBR ja Sámediggi leat mielde álggu rájes .
I påvente av en slik avklaring , kan det åpnes for midlertidige løsninger så framt disse tar høyde for de nevnte forhold som helhetlig forvaltning , samisk selvbestemmelse og reindriftas kapasitet i arealsaker .	Vuorddedettiin dán čilgehusa , sáhtášii bidjat gaskaboddosaš čovdosiid nu guhká go dain váldojuvvojit vuhtii namuhuvvon bealit nugo ollislaš hálddašeapmi , sámi iešmearrideapmi ja boazodoalu kapasitehta areálaáššiin .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 339 av 377	341 siidu 379 siiddus
Medlemmet fra Nordkalottfolket , Toril Bakken Kåven fremmer følgende merknad : Ny reindriftslov trådte i kraft i 2007 , og inneholder mange verktøy for forvaltning av reindriftsnæringen .	Ođđa boazodoalloláhka bođii fápmui 2007:s , ja das leat ollu gaskaoamit boazodoalu hálddašeapmái . Earret eará leat addojuvvon nannoseappo sankšuvdnavejolašvuođat lága bokte , go mii ovdal lei .
Det bør være aksept for at det tar tid å innarbeide en ny lov i næringen .	Berre dohkkehuvvot ahte manná áigi heivehit ođđa lága ealáhusa várás .
Reintallet i enkelte distrikter i Finnmark har lenge vært for høyt , og man hører stadig om overtredelse av loven mtp høyeste tillate antall beitedyr , beitegrenser som overskrides , overskridelse av beitetidsbestemmelser osv. .	Boazolohku muhtun orohagain Finnmárkkus lea guhká leamaš badjin , ja gullo dávjá ahte láhka rihkkojuvvo alimus lobálaš boazologu ektui , guohtonrájit eai doahttaluvvo , guohtonáigemearrádusat jna rihkkojuvvojit .
Gjennom den nye reindriftsloven reguleres reintallet i hvert enkelt distrikt , og det er nå kun et fåtall som ikke har fastsatt reintallet .	Ođđa boazodoallolága bokte regulerejuvvo boazolohku juohke ovttaskas orohagas , ja dál eai leat šat ollu mat eai leat mearridan boazologu .
Områdestyrene er statens verktøy i forvaltningen av reindriften .	Guovllustivrrat leat stáhta gaskaoamit boazodoalu hálddašeamis .
Områdestyrene har en viktig funksjon .	Guovllustivrrain lea deaŧalaš doaibma .
Ved at områdestyret både har personer med reindriftsfaglig bakgrunn og personer fra samfunnet forøvrig , har det potensial for å få tillit og legitimitet både i reindriftsnæringen , i det samiske samfunn generelt og i ikke-samiske samfunn .	Dan bokte go guovllustivrrain leat olbmot geain lea boazodoallofágalaš duogáš ja olbmot muđui servodagas , lea vejolašvuohta oažžut luohttámuša ja legitimitehta sihke boazodoalus , sámi servodagas oppalaččat ja ii-sámi servodagas .
Det er prisverdig at Landbruksdepartementet søker løsninger som kan gjøre reindriftsnæringen og forvaltningen mer effektiv og at man ønsker å bidra til at forvaltningen har høy legitimitet i både i næringen og samfunnet for øvrig .	Rámiidit go Eanadoallodepartemeanta geahččala čovdosiid mat sáhttet beavttálmahttit boazodoalu ja - hálddašeami eanet ja ahte lea sávaldat váikkuhit dan ahte hálddašeamis livččii nana legitimitehta sihke ealáhusas ja servodagas muđui .
Men , å gjøre endringer på et såpass tidlig tidspunkt etter at reindriftsloven har trådt i kraft , synes som en overilt handling .	Muhto dahkat rievdadusaid ná árrat maŋŋá go boazodoalloláhka lea boahtán fápmui , orru mu mielas unnán jurddašuvvon .
I stedet bør man lete etter andre tiltak som kan gjøre ikrafttreden av reindriftsloven , og forvaltningen av reindriften i Norge , mer effektiv .	Dan sadjái sáhtášii ohcat eará doaibmabijuid maid bokte eanet beavttálmahttit boazodoallolága fápmui boahtima , ja boazodoalu hálddašeami Norggas .
En alternativ måte å bidra til løsning på utfordringer i reindrifta vil være : 1 .	Molssaektosaš čovdosat hástalusaide boazodoalus livčče : 1 .
Områdestyrene beholdes som i dag i en videre periode på 3-5 år .	Guovllustivrrat bisuhuvvojit nugo odne 3-5 jagi áigodagas viidáseappot .
Dette vil gi områdestyrene tid til å implementere de nye reintallene og løse andre utfordringer i næringen .	Dát attášii guovllustivrraide áiggi heivehit ođđa boazologuid ja čoavdit eará hástalusaid mat leat ealáhusas .
Det gjøres en evaluering innen 3-5 år , for å se på ytterligere forbedringer , evt omorganiseing om det viser seg at dagens organisering ikke fungerer tilfredsstillende .	Evalueren čađahuvvo 3-5 jagi sisa , geahčadan dihte maid eanet sáhtášii buoridit , vejolaš ođđasis organiseren čájeha ahte dáláš organiseren ii doaimma dohkálaččat .
En evaluering bør settes ned av representanter fra både reindrifta og andre naturnæringer ( jordbruk , utmarksnæring etc ) , i tillegg til LMD og Sametinget .	Evalueremis berrejit leat mielde sihke boazodoalu ja eará luondduealáhusaid ( eanadoallu , meahcceealáhusat jna ) ovddasteaddjit lassin Eanadoallo- ja biebmodepartementii ja Sámediggái .
Reindriftsforvaltningen øker fokuset på å a ) hensiktsmessige , raske og klare sanksjoner dersom næringen ikke følger det rammeverket og pålegg som er vedtatt , og b ) sikre tilfredsstillende informasjon til både reindriften og samfunnet for øvrig .	Boazodoallohálddašeapmi bidjá guovddážii dan a ) ahte leat ulbmillaš , johtilis ja čielga sankšuvnnat jos ealáhus ii čuovo rámmaeavttuid ja gáibádusaid mat leat mearriduvvon , ja b ) sihkkarastá dohkálaš diehtojuohkima sihke boazodollui ja servodahkii muđui .
Å sikre god informasjon er avgjørende viktig for å lykkes med håndhevingen av den nye reindriftsloven , og sikre tillit til at prosessene skjer på en god måte .	Buori diehtojuohkima sihkkarastin lea vealtameahttun deaŧalaš jos galggaš lihkostuvvat das ahte ođđa boazodoalloláhka doahttaluvvo , ja sihkkarastit luohttámuša dasa ahte proseassat dáhpáhuvvet buori vuogi mielde .
Dette vil også bidra til økt legitimitet både hos reindriftsnæringen og samfunnet for øvrig .	Dát sáhttá maiddái váikkuhit buoret legitimitehta sihke boazodoalus ja servodagas muđui .
Det opprettes et uavhengig kontrollorgan som skal kontrollere at reindriftsnæringen og forvaltningen drives i tråd med de rammebetingelser som er vedtatt .	Ásahuvvo sorjjasmeahttun bearráigeahččanorgána mii galgá bearráigeahččat ahte boazodoallu ja hálddašeapmi doaimmahuvvo daid rámmaeavttuide dávistettiin mat leat mearriduvvon .
Kontrollorganet bør kunne kontrollere alle aspekter ved reindriften : etterprøvelse av reintellinger , telling ved store årlig rapporterte avvik , etterfølgelse av beitetidsbestemmelser og beitegrenser , rovdyrtap etc. .	Bearráigeahččanorgána berre sáhttit bearráigeahččat buot beliid boazodoalus ; dárkkistit boazolohkamiid , lohkat dan oktavuođas jos jahkásaččat dieđihuvvojit spiehkastagat , čuovvut guohtonáigemearrádusaid ja guohtonrájiid , boraspirevahágiid jna. .
Mange i næringen har lenge bedt om et uavhengig kontrollorgan .	Ealáhusas leat ollugat juo guhkit áiggi bivdán sorjjasmeahttun bearráigeahččanorgána .
Dette vil bidra til at flere får tillit til systemet økt troverdighet i reindriften .	Dát sáhttá váikkuhit dan ahte eambbogat ožžot luohttámuša vuogádahkii eanet jáhkehahttivuođa boazodoalus .
Forslag	Evttohusat
Forslag fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	Evttohus Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ( Bb . )
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal og Inger Jørstad , Norske samers riksforbund ( NSR . )	Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal ja Inger Jørstad , Norgga Sámiid Riikkasearvvis ( NSR . )
Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . ) / Sfp GunnBritt Retter , Árja Olaf Eliassen og Flyttsamelista ( FSL . )	Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum , Norgga Sámiid Riikkasearvvi / Sámeálbmotbellodaga ( SáB ) lahtus GunnBritt Retter , Árjas Olaf Eliassen ja Johttisámiid listtas ( JSL . )
Per A. Bæhr Forslag 1	Per A. Bæhr Evttohus 1
Punkt 1 : Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čuokkis 1 : Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 340 av 377	342 siidu 379 siiddus
3. setning flyttes som ny siste setning under punkt 2 og endres til følgende : Derfor vil Landbruks- og matdepartementets forslag om avvikling av områdestyrer og samtidig overføring av områdestyrene til fylkesmannen i de fem nordligste fylkene ikke kunne gjennomføres slik det foreligger i dag .	Goalmmát cealkka sirdojuvvo ođđa maŋimuš cealkkan čuoggá guokte vuolde ja rievdaduvvo leat ná : Danne ii leat vejolaš čađahit Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta evttohusa ahte heaittihit guovllustivrraid ja seammás sirdit guovllustivrraid fylkkamánni vuollásažžan viđa davimus fylkkas dan hámis go dat dál leat .
Punkt 6 , første avsnitt : Ny andre setning : Sametinget kan blant annet ikke slutte seg til påstandene om at : 5. og 6. kulepunkt strykes Punkt 7 : 2. kulepunkt strykes .	Čuokkis 6 , vuosttaš teakstaoassi : Ođđa nubbi cealkka : Sámediggi ii sáhte earret eará guorrasit čuoččuhusaide ahte : Viđát ja guđat kuvlačuokkis sihkkojuvvojit . Čuokkis 7 : Nubbi kuvlačuokkis sihkkojuvvo .
Punkt 9 : 1. kulepunkt endres til følgende : Samenes rett til selvbestemmelse og selvstyre etter FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter artikkel 1 og FNs erklæring om urfolks rettigheter artikkel 3 og 4 må legges til grunn .	Čuokkis 9 : Vuosttaš kuvlačuokkis rievdaduvvo leat ná : Sápmelaččaid vuoigatvuohta iešmearrideapmái ja iešstivremii ON konvenšuvnna vuođul siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra artihkkalis 1 ja ON álgoálbmotvuoigatvuođaid julggaštusa artihkkalat 3 ja 4 biddjojuvvojit vuođđun .
2. kulepunkt endres til følgende : Samenes har rett til å vedta egne prioriteringer i saker som angår våre liv og landområder og utøve kontroll med vår egen økonomiske , sosiale og kulturelle utvikling etter ILO-konvensjonen nr. 169 artikkel 7 .	Nubbi kuvlačuokkis rievdaduvvo leat ná : Sápmelaččaid vuoigatvuohta mearridit iežaset vuoruhemiid dakkár áššiin mat gusket sin eallimii ja eatnamiidda ja hálddašit min iežamet ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš ovdáneami ILO konvenšuvnna 169 artihkkala 7 vuođul .
Resultat av disse undersøkelser skal anses som grunnleggende kriterier for gjennomføringen av slik virksomhet‖ .	Dáid dutkamiid bohtosat galget leat deháleamos vuođđun go mearriduvvo daid doaimmaid ollašuhttima hárrái . "
3. kulepunkt endres til følgende : Staten har en plikt til å sikre det materielle kulturgrunnlaget etter FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter artikkel 27 .	Goalmmát kuvlačuokkis rievdaduvvo leat ná : Stáhtas lea geatnegasvuohta sihkkarastit ávnnaslaš kulturvuđđosa ON konvenšuvnna vuođul siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid artihkkala 27 mielde .
Det påligger også en plikt for staten å legge til rette for at samisk språk , kultur og samfunnsliv sikres og utvikles , jfr. Grl § 110 a .	Stáhtas lea maiddái geatnegasvuohta láhčit diliid nu ahte sámi giela , kultuvrra ja servodateallima sáhttá sihkkarastit ja ovddidit , geahča Vuođđolága § 110a .
Punkt 11 : 3. kulepunkt endres til følgende : Sametinget må sammen med NRL og Landbruks- og matdepartementet nedsette et utvalg for å utrede framtidig organisering av reindriftsforvaltninga .	Čuokkis 11 : Goalmmát kuvlačuokkis rievdaduvvo leat ná : Sámediggi ferte , Norgga Boazosápmelaččaid Riikaservviin ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain ovttasráđiid nammadit lávdegotti mii galgá čielggadit boazodoallohálddašeami boahtteáiggi organiserema .
Punkt 13 : 2. kulepunkt enders til følgende : Organiseringa av den offentlige forvaltninga av reindrifta er en del av samepolitikken .	Čuokkis 13 : Nubbi kuvlačuokkis rievdaduvvo leat ná : Boazodoalu almmolaš hálddašeami organiseren gullá sámepolitihkkii .
Det er derfor viktig at man følger gjeldende reindriftspolitiske målsetninger for å oppnå en helhetlig samepolitikk .	Danne lea deaŧalaš ahte mii čuovvut gustovaš boazodoallopolitihkalaš mihttomeriid juksan dihte ollislaš sámepolitihka .
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Selmer Johansen Forslag 2	Evttohus Ovddádusbellodagas Selmer Johansen bokte Evttohus 2
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Sametinget er av den formening at forvaltningen av reindriftsnæringen skal være underlagt statens forvaltning av reindriftsnæringen .	Sámediggeráđi mearrádusárvalusa sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo dát : Sámediggi oaivvilda ahte boazodoalu hálddašeapmi galgá leat stáhta vuollásaš boazodoalu hálddašeapmi .
Sametinget er av den formening at tilsyns- og klageorgan for reindriftsnæringen bør ivaretas av Landbruks- og matdepartementet .	Sámediggi oaivvilda ahte boazodoalu bearráigeahččan- ja váiddaorgána berre leat Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta .
Toril Bakken Kåven Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna 343 siidu 379 siiddus
Side 341 av 377 Forslag 3	Toril Bakken Kåven Evttohus 3
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Det er beklagelig at LMD ikke har konsultert om denne saken på forhånd , og åpnet for å vurdere alternative løsninger .	Sámediggeráđi mearrádusárvalusa sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo dát : Šállošit go Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ii leat konsulteren dán áššis ovdagihtii , ja rahpan vejolašvuođa árvvoštallat molssaektosaš čovdosiid .
Ved en bedre prosess ville man antakelig kommet frem til en bredere forståelse av hverandres synspunkter , og dermed skapt mer legitimitet for de foreslåtte endringene , uansett hvilke endringer som måtte komme .	Buoret proseassa oktavuođas livčče várra šaddan viidát áddejupmi nubbi nuppi oainnuide , ja dieinna lágiin livčče šaddan buoret legitimitehta evttohuvvon rievdadusaide , beroškeahttá das makkár rievdadusat dal bohtet .
Sametinget konstaterer at reindrifta og reindriftsforvaltningen har flere utfordringer , blant annet knyttet til for høyt reintall i enkelte distrikter , overholdelse av regelverk som beitetidsbestemmelse , beitegrenser i tillegg til utfordringer både med tanke på habilitetsspørsmål , tillit og integritet .	Danne lea váttis doarjut boazodoallohálddašeami ođđa organiserema . Sámediggi konstatere ahte boazodoallu ja boazodoallohálddašeamis leat ollu hástalusat , earret eará menddo alla boazologu geažil muhtun orohagain , guohtonnjuolggadusaid , guohtonrájiid doahttaleamis , lassin hástalusaide mat leat sihke bealátkeahtesvuođa , luohttámuša ja integritehta ektui .
I tillegg kommer utfordringer knyttet til produktutvikling og markedsføring av reinkjøtt .	Dasa lassin bohtet vel hástalusat mat gusket buvttaovddideapmái ja bohccobierggu vuovdaleapmái .
Å legge ned områdestyrene vil ikke nødvendig vis endre dette .	Guovlluidstivrraid heaittiheami bokte ii soaitte rievdat dilli mii lea .
Reindriftsloven av 2007 har fått virke for kort tid til at alle virkemidlene og sanksjonsmuligheter nedfelt i loven har blitt tilfredsstillende implementert og benyttet i praktisk forvaltning .	Jagi 2007 boazodoalloláhka lea doaibman menddo oanehis áiggi ahte buot váikkuhangaskaoamit ja sankšuvdnavejolašvuođat lága ektui livčče dohkálaččat heivehuvvon ja geavahuvvon geavatlaš hálddašeamis .
Samtidig som reindriftsloven og områdestyrene bør få virke en lengre periode , må det nedsettes et uavhengig kontrollorgan som kan kontrollere at reindriftsnæringen drives i tråd med de rammebetingelser som er vedtatt .	Seammás go boazodoalloláhka ja guovllustivrrat berrejit doaibmat guhkit áigodaga , ferte biddjojuvvot sorjjasmeahttun bearráigeahččanorgána mii sáhttá bearráigeahččat dan ahte boazodoallu doaimmahuvvo dávistettiin daid rámmaeavttuide mat leat mearriduvvon .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusa ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Muđui doarju Sámediggi Sámediggeráđi mearrádusárvalusa .
III Votering Av 39 representanter var 36 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 3 ble forkastet med 35 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 3 hilgojuvvui 35 jienain .
1 stemte for .	1 jienasti beali .
Forslag 2 ble forkastet med 33 stemmer .	Evttohus 2 hilgojuvvui 33 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Forslag 1 ble vedtatt med 32 stemmer mot 4 stemmer .	Evttohus 1 mearriduvvui 32 jienain 4 jiena vuostá .
Nærings- og kulturkomiteens tilrådning ble vedtatt med 32 stemmer mot 4 stemmer . .	Ealáhus- ja kulturlávdegotti ráva mearriduvvui 32 jienain 4 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Replikk Mariann Wollmann Magga	Replihkka Mariann Wollmann Magga
Alf Isaksen Anders Somby jr. . Side 342 av 377	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Olaf Eliassen Trond Are Anti Marit Kirsten Anti Gaup 8 Mariann Wollmann Magga Mariann Wollmann Magga 9 Per Andersen Bæhr 10 Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven 11 Anne-Marit Eira 12 Olaf Eliassen	5 Aili Keskitalo 6 Mathis Nilsen Eira 7 Marit Kirsten Anti Gaup Marit Kirsten Anti Gaup 8 Mariann Wollmann Magga Mariann Wollmann Magga 9 Per Andersen Bæhr 10 Toril Bakken Kåven Toril Bakken Kåven 11 Anne-Marit Eira 12 Olaf Eliassen
Aili Keskitalo Anders Somby jr. .	Olaf Eliassen Trond Are Anti Aili Keskitalo Anders Somby jr. .
Marit Kirsten Anti Gaup Mariann Wollmann Magga Anders Somby jr. .	Marit Kirsten Anti Gaup Mariann Wollmann Magga Anders Somby jr. .
Marit Kirsten Anti Gaup Anders Somby jr. .	Marit Kirsten Anti Gaup Anders Somby jr. .
Olaf Eliassen 13 Ellinor Marita Jåma Per Andersen Bæhr , saksordfører	Olaf Eliassen 13 Ellinor Marita Jåma Per Andersen Bæhr , áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak Sametinget ser behov for at den offentlige forvaltninga av reindriften bedres og styrkes .	VI Sámedikki mearrádus Sámedikki mielas berrešii boazodoalu almmolaš hálddašeapmi buoriduvvot ja nannejuvvot .
Sametinget er derfor åpen for å konsultere om endringer for dette , slik regjeringen har besluttet Sametinget understreker at konsultasjoner om endringer av den offentlige forvaltninga av reindrifta bare kan skje ut fra forutsetningen om at ulike ordninger og løsninger vurderes .	Danne lea Sámediggi gearggus konsulteret dáid rievdadusaid birra , nu mo ráđđehus lea mearridan . Sámediggi deattuha ahte konsultašuvnnat boazodoalu almmolaš hálddašeami rievdadusaid birra sáhttet dušše čađahuvvot dan eavttu vuođul ahte iešguđet ortnegiid ja čovdosiid galgá sáhttit árvvoštallat .
Derfor vil Landbruks- og matdepartementets forslag om avvikling av områdestyrer og samtidig overføring av områdestyrene til fylkesmannen i de fem nordligste fylkene ikke kunne gjennomføres slik det foreligger i dag .	Danne ii leat vejolaš čađahit Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta evttohusa ahte heaittihit guovllustivrraid ja seammás sirdit guovllustivrraid fylkkamánni vuollásažžan viđa davimus fylkkas dan hámis go dat dál leat .
Sametinget påpeker at i denne saken : Har mandat for omdømmeundersøkelser og mandat og sammensetning av arbeidsgruppe for evaluering av reindriftsforvaltningen blitt utarbeidet og fastsatt uten at Landbruks- og matdepartementet har søkt enighet om dette med Sametinget , slik det følger av konsultasjonsprosedyrene punkt 8 Utredninger / kunnskapsgrunnlag .	Sámediggi čujuha dasa ahte dán áššis : Lea beagginiskkadeami mandáhta ja boazodoallohálddahusa evaluerema bargojoavkku mandáhta ja čoahkádus ráhkaduvvon ja mearriduvvon almmá dan haga ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea geahččalan boahtit ovttaoaivilii Sámedikkiin , nu mo boahtá ovdan konsultašuvdnaprosedyraid 8. čuoggás Čielggadusat / máhttovuođđu .
Har fastsettingen av hvilken forvaltningsstruktur en vil innføre skjedd uten at det er søkt å oppnå enighet etter konsultasjonsprosedyrene punkt 1 Formål , og uten at det har vært forsøk på konsultasjoner i god tro etter konsultasjonsprosedyrene punkt 6 Generelle bestemmelser .	Lea hálddašanstruktuvrra mearrideapmi dáhpáhuvvan almmá dan haga ahte lea geahččaluvvon juksat ovttamielalašvuođa konsultašuvdnaprosedyraid čuoggá 1 Ulbmilat vuođul , ja almmá dan haga ahte lea geahččaluvvon čađahit konsultašuvnnaid buori dáhtu mielde konsultašuvdnaprosedyraid čuoggá 6 Oppalaš mearrádusat vuođul .
Har det ikke blitt gitt noen informasjon om vurderinger av endring av forvaltningsstruktur før fastsettingen har skjedd .	Eai leat addojuvvon makkárge dieđut hálddašanstruktuvrra rievdadusaid árvvoštallama birra ovdalgo mearrádus lea dahkkojuvvon .
Konsultasjoner forutsettes å skje med full informasjon i alle stadier i behandlingen av saken etter konsultasjonsprosedyrene punkt 3 Informasjon .	Eaktun lea biddjojuvvon ahte dievaslaš diehtojuohkin galgá dáhpáhuvvat ášši meannudeami buot dásiin konsultašuvdnaprosedyraid čuoggá 3 Diehtojuohkin vuođul .
Har det av Landbruks- og matdepartementet blitt hevdet at spørsmål om virksomhetsoverdragelse av områdekontorene fra Reindriftsforvaltningen til fylkesmennene er utenfor konsultasjonsprosedyrene punkt 2 Virkeområde , noe som er galt .	Lea Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta čuoččuhan ahte gažaldagat guovlokantuvrraid doaibmasirdin Boazodoallohálddahusas fylkkamánniide eai gula konsultašuvdnaprosedyraid čuoggái 2 Doaibmaguovlu , mii lea boastut .
Sametinget vil påpeke at det ikke innebærer en oppfyllelse av konsultasjonsprosedyrene at departementet har inviterer Sametinget til såkalte konsultasjonsmøter om gjennomføring av en ny Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Dat mii mearrida man birra galgá konsulterejuvvot , lea dat ahte sáhttá go doaibmabidju váikkuhit sámi beroštusaid njuolgga . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
forvaltningsstruktur .	345 siidu 379 siiddus
Det er derfor ikke riktig at Sametinget ikke har ønsket å konsultere med departementet , slik landbruks- og matministeren har informert Stortinget .	Danne ii leat riekta ahte Sámediggi ii leat háliidan konsulteret departemeanttain , nu mo eanandoallo- ja biebmoministtar lea dieđihan Sámediggái .
Sametinget framhever at det har vært et fravær i etterlevelsen av konsultasjonsprosedyrene så langt i denne saken .	Sámediggi deattuha ahte konsultašuvdnaprosedyrat leat váilevaččat čuvvojuvvon dán rádjai dán áššis .
Dette tilsier alene at Landbruks- og matdepartementet i oppfølgingen av høringen legger til rette for reelle konsultasjoner .	Dat okto gáibida ahte Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta gulaskuddamiid čuovvoleamis ferte láhčit dilálašvuođaid duohta konsultašuvnnaide .
I slike konsultasjoner må det åpnes for vurdering av ulike forvaltningsordninger med de prosesser som er nødvendige i den forbindelse .	Dakkár konsultašuvnnain ferte addojuvvo vejolašvuohta árvvoštallat iešguđet hálddašanortnegiid daid proseassaiguin mat dárbbašuvvojit dan oktavuođas .
Landbruks- og matdepartementets høringsforslag er preget av vurderinger som ikke har dekning i grunnlagsdokumentene det vises til .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta gulaskuddanevttohusas leat ollu árvvoštallamat main ii leat vuođđu dan vuođđodokumeanttas masa čujuhuvvo .
Sametinget kan blant annet ikke slutte seg til påstanden om at : Dagens forvaltningsordning er isolert , lite effektiv , og med manglende legitimitet i samfunnet for øvrig .	Sámediggi ii sáhte earret eará guorrasit čuoččuhusaide ahte : Dálá hálddašanortnet lea sirrejuvvon , uhccán bevttolaš , ja das váilu legitimitehta servodagas muđui .
En endret forvaltningsstruktur , slik departementet foreslår , bidrar til økt forvaltningsmessig handlekraft .	Rievdaduvvon hálddašanstruktuvra , nu mo departemeanta evttoha , váikkuhivččii hálddahuslaš dárpmi .
Det er store habilitetsutfordringer i forvaltninga , bl.a ved bruk av sanksjonsmidler .	Sivvan eahpečielga earuide gaskal boazodoalu ja almmolaš hálddašeami lea dálá hálddašanstruktuvra .
Sametinget vil framføre at omdømmeundersøkelsen av 2011 i stor grad gir grunnlag for tolkinger som peker i retning av at : Forvaltningsmessig handlekraft først og fremst er knytte til kapasiteten og ressursene reindriftsforvaltninga har .	Hálddahusas leat stuorra bealátvuođahástalusat , earret eará ráŋggáštusaid geavaheami oktavuođas . Sámediggi čuoččuha ahte jagi 2011 beagginiskkadeapmi addá buori vuođu dulkot dan láhkai ahte : Hálddahuslaš dárbmi vuosttažettiin čatnasa dan kapasitehtii ja daidda resurssaide mat boazodoallohálddahusas leat .
Kritikken mot reindriftsforvaltningens manglende helhetstenking og legitimitet er et uttrykk for andre arealinteressers behov for å svekke reindriftas ressurs- og rettighetsgrunnlag , og at reindrifta representerer en minoritets- og urfolkskultur det er store kunnskapsmangler om i det norske samfunnet .	Moaitámuš boazodoallohálddahusa váilevaš ollislašvuođajurddašeami ja legitimitehta vuostá dovddaha eará eanaberošteddjiid dárbbu hedjonahttit boazodoalu resursa- ja vuoigatvuođavuođu , ja muitala ahte dáža servodagas lea uhccán máhttu dan birra ahte boazodoallu ovddasta minoritehta- ja álgoálbmotkultuvrra .
Statens plikt for vern av reindrifta som samisk kultur tilsier utvikling mot samisk selvbestemmelse og selvstyre innenfor saksområdet .	Stáhta geatnegasvuohta suodjalit boazodoalu sámi kultuvran bealušta sámi iešmearrideami ja iešstivrema ovdáneami áššesuorggis .
Sametinget konstaterer at Landbruks- og matdepartementet med sitt høringsforslag søker å endre hva som har vært gjeldende samepolitikk siden vedtakelsen av sameloven i 1987 .	Sámediggi gávnnaha ahte Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta gulaskuddanevttohusainis geahččala rievdadit dan mii lea leamaš gustovaš sámepolitihkka sámelága mearrideami rájes 1987:s .
Det er en samepolitisk målsetting at avgjørelsesmyndighet i saker som i særlig grad berører det samiske folk skal overføres Sametinget .	Sámepolitihkalaš ulbmil lea ahte mearridanváldi dakkár áššiin mat erenoamážit gusket sámi álbmogii , galgá sirdojuvvot Sámediggái .
I denne saken går Landbruks- og matdepartementet inn for sterkt å svekke samisk styring og reindriftsfaglig innflytelse over den offentlige forvaltninga av reindrifta .	Dán áššis lea Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta áigumuš garrasit hedjonahttit sámi stivrejumi ja boazodoallofágalaš váikkuheami almmolaš boazodoallohálddašeapmái .
Reindriftspolitikk er mer enn næringspolitikk eller ressursforvaltningspolitikk .	Boazodoallopolitihkka lea eanet go ealáhuspolitihkka dahje resursahálddašanpolitihkka .
Det er samepolitikk , og må derfor forutsettes å være i tråd med den samepolitiske utvikling det har vært brei enighet om på Stortinget og med Sametinget i snart 25 år .	Dat lea sámepolitihkka , ja danne eaktuduvvo ahte dat guorrasa dan sámepolitihkalaš ovdáneapmái mas lea leamaš stuorra ovttamielalašvuohta Stuorradikkis ja Sámedikkiin fargga 25 jagi .
Sametinget konstaterer at Landbruks- og matdepartementet i sitt høringsforslag ikke har foretatt vurderinger av de menneskerettslige forpliktelsene overfor samene som urfolk .	Sámediggi gávnnaha ahte Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta gulaskuddanevttohusastis ii leat árvvoštallan olmmošrievttálaš geatnegasvuođaid sápmelaččaid ektui álgoálbmogin .
Ved beslutning om framtidig offentlig forvaltningsstruktur av reindrifta må de menneskerettslige forpliktelsene legges til grunn .	Go boahtteáiggi almmolaš boazodoallohálddašanstruktuvra mearriduvvo , de ferte bidjat olmmošrievttálaš geatnegasvuođaid vuođđu .
Dette innebærer at : Samenes rett til selvbestemmelse og selvstyre etter FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter artikkel 1 og FNs erklæring om urfolks rettigheter artikkel 3 og 4 må legges til grunn .	Dat mearkkaša ahte : Sápmelaččaid vuoigatvuohta iešmearrideapmái ja iešstivremii ON konvenšuvnna vuođul siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra artihkkalis 1 ja ON álgoálbmotvuoigatvuođaid julggaštusa artihkkalat 3 ja 4 biddjojuvvojit vuođđun .
I henhold til artikkel 7,3 heter det at : Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 344 av 377	346 siidu 379 siiddus
‖I samarbeid med vedkommende folk skal regjeringene sikre at det blir gjennomført studier , når dette er relevant , for å vurdere de sosiale , åndelige , kulturelle og miljømessige virkninger for dem av planlagt utviklingsvirksomhet .	Artihkkalis 7.3 čuožžu ahte : " Ráđđehusat berrejit sihkkarastit , ahte jurddašuvvon ovddidandoaimmaid vejolaš sosiála , vuoiŋŋalaš , kultuvrralaš ja birasváikkuhusat dutkojuvvojit veahkkálagaid ja ovttasráđiid dáiguin álbmogiiguin álo go dasa lea dárbu .
Resultat av disse undersøkelser skal anses som grunnleggende kriterier for gjennomføringen av slik virksomhet‖ .	Dáid dutkamiid bohtosat galget leat deháleamos vuođđun go mearriduvvo daid doaimmaid ollašuhttima hárrái . "
Staten har en plikt til å sikre det materielle kulturgrunnlaget etter FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter artikkel 27 .	Stáhtas lea geatnegasvuohta sihkkarastit ávnnaslaš kulturvuđđosa ON konvenšuvnna vuođul siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid artihkkala 27 mielde .
Det påligger også en plikt for staten å legge til rette for at samisk språk , kultur og samfunnsliv sikres og utvikles , jfr. Grl § 110 a .	Stáhtas lea maiddái geatnegasvuohta láhčit diliid nu ahte sámi giela , kultuvrra ja servodateallima sáhttá sihkkarastit ja ovddidit , geahča Vuođđolága § 110a .
Sametinget fester seg ved at de klart fleste politiske instanser og faginstanser som er i befatning med reindriftsforvaltninga , samt alle reinbeitedistrikt som har uttalt seg og Norske Reindriftsamers Landsforbund sterkt går i mot Landbruks- og matdepartementets høringsforslag .	Sámediggi mihtte ahte eanaš politihkalaš instánssat ja fágainstánssat main lea oktavuohta boazodoallohálddašemiin , ja buot orohagat mat leat ovddidan cealkámuša ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi , vuosttaldit garrasit Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta gulaskuddanevttohusa .
Sametinget forventer at dette tillegges avgjørende vekt .	Sámediggi vuordá ahte dása biddjojuvvo mearrideaddji deaddu .
Landbruks- og matdepartementets manglende konsultasjoner , forutinntatte vurderinger , og fraværende vurderinger av forslagets forhold til gjeldende samepolitikk og menneskerettslige forpliktelser , medfører at forslaget ikke kan gjennomføres .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeantta váilevaš konsultašuvnnat , ovddalgihtii mearriduvvon árvvoštallamat , ja váilevaš árvvoštallamat evttohusa gaskavuođas gustovaš sámepolitihkkii ja olmmošrievttálaš geatnegasvuođaide , dagahit ahte evttohusa ii sáhte čađahit .
Det vil i tilfelle resultere i en offentlig forvaltning uten forståelse , troverdighet eller tillit i reindrifta , Sametinget og da det samiske samfunnet .	Jus nu , de dat mielddisbuvttášii dakkár almmolaš hálddašeami masa boazodoalus , Sámedikkis ja dalle sámi servodagas ii leat áddejupmi , jáhkku dahje luohttámuš .
En slik forvaltning vil resultere i en flertapssituasjon for alle berørte parter både i reindrifta , det samiske samfunnet , statlige myndigheter , planmyndigheter og andre næringer .	Dakkár hálddašeapmi dagahivččii dakkár dili mas buot guoskevaš bealit boazodoalus , sámi servodagat , stáhta eiseválddit , plánaeiseválddit ja eará ealáhusat leat vuoittahallit .
En gjennomføring av departementets forslag vil fra Sametinget side resulterer i at : Sametinget vanskelig kan oppnevne representanter til Reindriftsstyret , siden det vil representere en forvaltning uten Sametingets samtykke Sametinget må vurdere å prioritere særskilt samarbeid med reindrifta ved Sametingets myndighetsutøvelse etter plan- og bygningsloven .	Jus departemeantta evttohus čađahuvvo , de dat dagaha ahte : Sámediggái lea váttis nammadit áirasiid Boazodoallostivrii , go dat ovddastivččii dakkár hálddašeami man Sámediggi ii doarjjo . Sámediggi ferte árvvoštallat vuoruhit sierra ovttasbarggu boazodoaluin Sámedikki váldečađaheami oktavuođas plána- ja huksenlága vuođul .
Sametinget må sammen med NRL og Landbruks- og matdepartementet nedsette et utvalg for å utrede framtidig organisering av reindriftsforvaltninga .	Sámediggi ferte , Norgga Boazosápmelaččaid Riikaservviin ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttain ovttasráđiid nammadit lávdegotti mii galgá čielggadit boazodoallohálddašeami boahtteáiggi organiserema .
Sametinget forutsetter at Landbruks- og matdepartementet etter høringen av sitt forslag legger til rette for korrekte og løsningsorientert konsultasjoner om framtidig forvaltningsstruktur for den offentlige reindriftsforvaltninga .	Sámediggi eaktuda ahte Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta maŋŋá iežas evttohusa gulaskuddama láhčá dilálašvuođa rivttes ja čoavddusvuđot gulaskuddamiidda almmolaš boazodoallohálddašeami boahtteáiggi hálddašanstruktuvrii .
Dette innebærer at det er åpent for at ulike ordninger blir vurdert og at andre løsninger enn departementets forslag velges .	Dat mearkkaša dan vejolašvuođa ahte iešguđet ortnegat árvvoštallojuvvojit ja ahte eará čovdosat válljejuvvojit go dan maid departemeanta evttoha .
Dette omfatter retten til selvbestemmelse , selvstyre , deltakelse og prioriteringer over egen utvikling .	Dasa gullet iešmearrideapmi , iešstivren , oassálastin ja vuoruheamit iežas ovdáneamis .
Organiseringa av den offentlige forvaltninga av reindrifta er en del av samepolitikken .	Boazodoalu almmolaš hálddašeami organiseren gullá sámepolitihkkii .
Det er derfor viktig at man følger gjeldende reindriftspolitiske målsetninger for å oppnå en helhetlig samepolitikk .	Danne lea deaŧalaš ahte mii čuovvut gustovaš boazodoallopolitihkalaš mihttomeriid juksan dihte ollislaš sámepolitihka .
Organiseringa av den offentlige forvaltninga av reindrifta skal virke til en effektiv , handlekraftig forvaltning med brei troverdighet , tilslutning og legitimitet , særlig i reindrifta og det samiske samfunnet .	Boazodoalu almmolaš hálddašeami organiseren galgá váikkuhit beaktilis , dárpmolaš hálddašeami mas lea viiddes luohttámuš , doarjja ja legitimitehta , erenoamážit boazodoalu ja sámi servodaga bealis .
Behandlingen av saken ble avsluttet 23.02.12 kl. 19.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 23.02.12 dii. 19.50 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 345 av 377	347 siidu 379 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella:Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Møteplan for Sametingets komité- og plenumsmøter 2012 Arkivsaknr .	Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat 2012 - čoahkkinplána Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Dievasčoahkkinjođihangoddi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 01.02.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12	Beaivi 01.02.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12
Saksnr. DCJ 001/12 PFK 003/12 SP 009/12	Áššenr. . DCJ 001/12 PFL 003/12 DC 009/12
Saken påbegynt 23.02.12 kl. 19.50	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 23.02.12 dii.19 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Plenumsledelsen	Plenumsledelsen
Ášši / Sak DCJ 001/12 Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat 2012 – čoahkkinplána / Møteplan for Sametingets komité- og plenumsmøter 2012	Ášši / Sak DCJ 001/12 Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat 2012 – čoahkkinplána / Møteplan for Sametingets komité- og plenumsmøter 2012
II Forslag og merknader Plenumsledelsens forslag til innstilling	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti mearrádusárvalus
Sametinget vedtar følgende møteplan for 2012 : Sametingets komité- og plenumsmøter første halvdel 2012 :	Sámediggi mearrida čuovvovaš čoahkkinplána jahkái 2012 : Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat vuosttas jahkebeali 2012 :
uke 8 : uke 23 :	vahkku 8 : vahkku 23 :
20. – 24. februar 4. – 8. juni	guovvamánu 20. – 24. b. geassemánu 4. – 8. b. .
Sametingets komitémøter og plenumsmøter andre halvdel 2012 :	Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat nuppi jahkebeali 2012 :
uke 39 uke 48	vahku 39 : vahku 48 :
24. – 28. september 26. – 30. november	čakčamánu 24. – 28. b. skábmamánu 26. b. – 30. b. .
Plan- og finans komiteens innstilling Innledning	Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álgu
Bakgrunnen for denne saken er at Sametinget under behandling av budsjettet for 2012 har vedtatt at det skal være 4 plenum i 2012 , samtidig som tidligere vedtatte møteplan står oppført med 5 møter i 2012 .	Dán ášši duogáš lea ahte Sámediggi meannudettiin 2012 bušeahta lea mearridan ahte galget leat 4 dievasčoahkkima 2012:s , seammás go ovddežis mearriduvvon čoahkkinplánii leat biddjojuvvon 5 čoahkkima 2012:s .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 346 av 377	348 siidu 379 siiddus
Forslag Forslag 1	Evttohusat Evttohus 1
Forslag fra Arbeiderpartiet sametingsgruppe ( AP . )	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb . )
, Norske samers riksforbund ( NSR . )	, Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR . )
, Arja og Samer bosatt i SørNorge ( SbS ) : Erstatter plenumsledelsens forslag : Sametinget opprettholder den allerede vedtatte møteplanen for 2012 .	, Árja ja Sámit Mátta-Norggas : Boahtá dievasčoahkkinjođihangotti evttohusa sadjái : Sámediggi doalaha dan čoahkkinplána mii lea juo mearriduvvon 2012 várás .
III Votering Av 39 representanter var 35 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 1 ble vedtatt med 33 stemmer mot 2 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 1 mearriduvvui 33 jienain 2 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Ronny Wilhelmsen , saksordfører 2 Aili Keskitalo 3 Anders Somby jr. .	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 Sáhkavuorru Replihkka Ronny Wilhelmsen , áššejođiheaddji Aili Keskitalo Willy Ørnebakk Anders Somby jr. .
4 Rolf Johansen Ronny Wilhelmsen , saksordfører Rolf Johansen , til forretningsorden Replikk Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk	Rolf Johansen Willy Ørnebakk Ronny Wilhelmsen , áššejođiheaddji Rolf Johansen , čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak Sametinget opprettholder den allerede vedtatte møteplanen for 2012 .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi doalaha dan čoahkkinplána mii lea juo mearriduvvon 2012 várás .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 347 av 377	349 siidu 379 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Møteplan for Sametingets komité- og plenumsmøter 2013 Arkivsaknr .	Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat 2013 - čoahkkinplána Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Plenumsledelsen Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Dievasčoahkkinjođihangoddi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 01.02.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12	Beaivi 01.02.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12
Saksnr. DCJ 002/12 PFK 004/12 SP 010/12	Áššenr. . DCJ 002/12 PFL 004/12 DC 010/12
Saken påbegynt 23.02.12 kl. 20.05	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 23.02.12 dii.20 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel Kalender 2013	Namahus Kaleandar 2013
II Forslag og merknader Plenumsledelsens forslag til innstilling : Sametingets komité- og plenumsmøter første halvdel 2013 :	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti mearrádusárvalus Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat vuosttas jahkebeali 2013 :
Uke 9 : Uke 17 : Uke 23 :	Vahkku 9 : Vahkku 17 : Vahkku 23 :
25. februar – 01. mars 22. – 26. april 3. – 7. juni	guovvamánu 25. b. – njukčamánu 01. b. cuoŋománu 22. b. – 26. b. geassemánu 3. b. – 7. b. .
Sametingets komitémøter og plenumsmøter andre halvdel 2013 :	Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat nuppi jahkebeali 2013 :
Åpning av nytt sameting .	Ođđa Sámedikki rahpan .
Dato i oktober ikke bestemt .	Dáhton golggotmánus ii leat vuos mearriduvvon .
Uke 49 : 02. – 06. desember Plan- og finans komiteens innstilling Innledning	Vahkku 49 : juovlamánu 02. b. – 06. b. . Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álgu
Møteplanen er det styrende dokument for når Sametinget skal gjennomføre sine møter i 2013 .	Čoahkkinplána lea dat dokumeanta mii stivre goas Sámediggi galgá čađahit iežas čoahkkimii 2013:s .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 348 av 377	350 siidu 379 siiddus
Forslag Forslag 1	Evttohusat Evttohus 1
Forslag fra Arbeiderpartiet sametingsgruppe ( AP . )	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb . )
, , Norske samers riksforbund ( NSR . )	, Norgga sámiid riikasearvvi ( NSR . )
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig plenumsledelsens forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 1 ble vedtatt med 32 stemmer mot 2 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 1 mearriduvvui 32 jienain 2 jiena vuostá .
Komiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt .	Lávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Ronny Wilhelmsen , saksordfører 2 Geir Tommy Pedersen 3 Anders Somby jr. .	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Ronny Wilhelmsen , áššejođiheaddji 2 Geir Tommy Pedersen 3 Anders Somby jr. .
Replikk Willy Ørnebakk	Replihkka Willy Ørnebakk
VI Sametingets vedtak Sametingets komité- og plenumsmøter første halvdel 2013 :	VI Sámedikki mearrádus Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat vuosttas jahkebeali 2013 :
Uke 9 : Uke 17 : Uke 23 :	Vahkku 9 : Vahkku 17 : Vahkku 23 :
25. februar – 01. mars 22. – 26. april 3. – 7. juni	guovvamánu 25. b. – njukčamánu 01. b. cuoŋománu 22. b. – 26. b. geassemánu 3. b. – 7. b. .
Sametingets komitémøter og plenumsmøter andre halvdel 2013 :	Sámedikki lávdegodde- ja dievasčoahkkimat nuppi jahkebeali 2013 :
Åpning av nytt sameting .	Ođđa Sámedikki rahpan .
Dato i oktober ikke bestemt .	Dáhton golggotmánus ii leat vuos mearriduvvon .
Uke 49 : 02. – 06. desember Behandlingen av saken ble avsluttet 23.02.12 kl. 20.10	Vahkku 49 : juovlamánu 02. b. – 06. b. . Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 23.02.12 dii. 20.10 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 349 av 377	351 siidu 379 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak NKK 002/12 Ášši / Sak SP 011/12	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC 002/12 011/12
Innspill til jordbruksforhandlingene 2012 Arkivsaknr .	Cealkámuš 2012 eanadoallošiehtadallamiidda Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 17.01.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12	Beaivi 17.01.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12
Saksnr. SR 007/12 NKK 002/12 SP 011/12	Áššenr. . SR 007/12 EKL 002/12 DC 011/12
Saken påbegynt 24.02.12 kl. 08.30	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 24.02.12 dii.08 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sámediggeráđi / Sametingsrådet	Sámediggeráđi / Sametingsrådet
Troms bondelag Sametinget	Troms bondelag Sametinget
Deanu gielda Jon-Harald Nedrum Lyngen bondelag	Deanu gielda Jon-Harald Nedrum Lyngen bondelag
Ášši / Sak 007/12 - Cealkámuš 2012 eanadoallošiehtadallamiidda / Innspill til jordbruksforhandlingene 2012 Innspill til jordbruksforhandlingene 2012 Rapportering om Sametingets tilskudd til jordbruk i 2011 Landbrukspolitisk uttalelse fra Tana kommunestyre Landbruk Lyngen bondelag ber om at Sametinget støtter denne uttalelsen	Ášši / Sak 007/12 - Cealkámuš 2012 eanadoallošiehtadallamiidda / Innspill til jordbruksforhandlingene 2012 Innspill til jordbruksforhandlingene 2012 Rapportering om Sametingets tilskudd til jordbruk i 2011 Landbrukspolitisk uttalelse fra Tana kommunestyre Landbruk Lyngen bondelag ber om ahte Sametinget støtter denne uttalelsen
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Jordbruk i samiske områder har spilt en betydelig rolle som råvareprodusent , som sysselsetter og som grunnlag for bosetting i samiske områder .	Eanadoallu sámi guovlluin lea leamaš deaŧalaš vuođđoávdnasiidbuvttadeaddjin , barggolašvuhtii ja vuođđun ássamii sámi guovlluin . Eanadoalus lea ain dát rolla , muhto dat rolla lea geahnohuvvamin .
Jordbruket spiller også en viktig rolle i å videreføre samisk språk og kulturtradisjon .	Eanadoallu lea deaŧalaš maiddái sámi giela ja kulturárbevieruid gaskkusteapmái .
Sametinget er opptatt av at jordbruksnæringen har gode rammebetingelser for sin drift og utvikling .	Sámedikki mielas lea mávssolaš ahte eanadoalus leat buorit rámmaeavttut doibmii ja ovddideapmái .
Landbruks- og matdepartementet la fram en stortingsmelding om ny landbruks- og matpolitikk i 2011 .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta ovddidii stuorradiggedieđáhusa ođđa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra 2011:s .
Meldingen har som overordnet mål matvaresikkerhet , landbruk over hele landet , økt verdiskaping og bærekraftig landbruk .	Dieđáhusa bajimuš ulbmilin lea borramušgálvosihkarvuohta , eanadoallu galgá leat miehtá riikka , eanet árvoháhkan ja ceavzilis eanadoallu .
Det har de siste årene vært en bekymringsfull utvikling for jordbruksnæringen i de samiske områdene .	Eanadoalus lea maŋimuš jagiin leamaš hárehis ovdáneapmi sámi guovlluin .
I Finnmark fylke er det en markant nedgang i antall bruk fra 2004 til 2011 fra 438 jordbruksbedrifter til 352 jordbruksbedrifter .	Finnmárkku fylkkas lea doaluid lohku njiedjan čielgasit jagi 2004 rájes 2011 rádjai , 438 eanadoallofitnodagas leat báhcán 352 .
Det er en nedgang på over 20 % .	Njiedjan lea badjel 20 % .
I Troms er nedgangen enda større fra	Finnmárkkus
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Mens det i Finnmark var 18 % brukere over 60 år i 2004 var andelen steget til 25 % i 2011 .	352 siidu 379 siiddus ledje 18 % dolliin badjel 60 jagi 2004:s ja juo 25 % 2011:s .
I Troms er det samme utvikling – der var tallene henholdsvis 18 % i 2004 og 26 % i 2011 .	Romssas lea ovdáneapmi seammalágan – gos seamma logut leat 18 % 2004:s ja 26 % 2011:s .
Opprettholdelse av sysselsettingen er en av de største utfordringene i samiske områder .	Barggolašvuođa doalaheapmi lea okta daid stuorámus hástalusain sámi guovlluin .
Sametinget har gjennomført en analyse av næringsutvikling i 22 utvalgte samiske kommuner .	Sámediggi lea iskan ealáhusovdáneami 22 dihto sámi gielddain .
Den viser at en nedgang i sysselsatte på nærmere 200 for fiskeri og landbruk i årene 2009 og 2010 .	Dát čájeha ahte barggolašvuohta guolásteamis ja eanadoalus lea njiedjan 200:n jagiin 2009 ja 2010 .
Befolkningsutviklingen viser en negativ trend i samiske områder .	Dát njiedjan lea 8,6 % . Ássanrievdan čájeha negatiiva tendeanssa sámi guovlluin .
Nedgangen i antall bruk er ekstra bekymringsfull ettersom jordbruksmiljøene i de samiske områdene allerede er små sammenliknet med jordbruket på landsbasis .	Doallologu njiedjan lea liige eanet balddihahtti dan sivas go eanadoallobirrasat sámi guovlluin leat juo unnit go buohtastahttá eanadoaluin riikadásis .
En ytterligere nedgang i jordbruket vil derfor utfordre det samiske næringslivet og true næringen som en betydningsfull kultur- og språkarena .	Eanadoalu vel eanet goarráneapmi hástala danne sámi ealáhuseallima ja áitá ealáhusa mávssolaš kultur- ja giellaarenan .
Nedgangen vil også få negative konsekvenser for matproduksjonen , meierier , slakterier , videreforedlingsanlegg og for handelsstanden i de samiske bosetningsområdene .	Geahppáneapmi čuohcá negatiivvalaččat maiddái borramušbuvttadeapmái , meieriijaide , njuovahagaide , nállašuhttin rusttegiidda ja gávpeealáhussii sámi ássanguovlluin .
Levende bygder er den beste garantien for at samisk kultur og språk får en sikker fremtid .	Ealli gilit dáhkidit buoremusat sámi kultuvrii ja gillii sihkkaris boahtteáiggi .
Å sikre dagens bruksstruktur og opprettholde sysselsettingen i næringen og øke lønnsomheten er avgjørende for å opprettholde levende bygder .	Dáláš doallostruktuvrra sihkkarastin ja barggolašvuođa bisuheapmi ealáhusas ja gánnáhahttivuođa buorideapmi leat vealtameahttun deaŧalaččat ealli giliid bisuheapmái .
Derfor er det viktig for Sametinget å jobbe for et styrket driftsgrunnlag i det samiske jordbruket .	Danne lea Sámediggái deaŧalaš gievrudahttit sámi eanadoalu doaibmavuođu .
Sametinget har som langsiktig mål å øke sysselsettingen og produksjonen i næringen .	Sámedikki guhkes áiggi mihttomearrin lea nannet barggolašvuođa ja buvttadeami ealáhusas .
Et av virkemidlene Sametinget har er tilskudd til investeringer og ulike tiltak – forbruket de siste årene har variert mellom 4 og 5 millioner kroner til jordbruksformål .	Okta váikkuhangaskaoapmi mii Sámedikkis lea , lea doarjja investeremiidda ja sierra doaibmabijuide – golahus maŋimuš jagiin lea rievddadan 4 ja 5 miljon ruvnnu gaskka eanadoalu ulbmiliidda .
Tilskuddene er i hovedsak bevilget til investerings- , utviklings- og samarbeidstiltak i jordbruket .	Doarjagat leat eanaš juolluduvvon investeren- , ovddidan- ja ovttasbargodoaibmabijuide eanadoalus .
I landbruksmeldingen er et lagt opp til en særskilt satsing på arktisk landbruk .	Eanadoallodieđáhusas lea erenoamáš áŋgiruššansuorgin árktalaš eanadoallu .
Produkter fra arktisk landbruk har et stort potensial både med tanke på kvalitet og som en merkevare fra arktiske områder .	Árktalaš eanadoalu buktagiin lea stuorra potensiála sihke dasa mii guoská kvalitehtii ja árktalašguovlluid mearkagálvun .
Disse begrepene må innarbeides i de kommende jordbruksavtalene - det gjelder å legge til rette for å profilere og markedsføre arktisk landbruk .	Dáid doahpagiid ferte heivehit boahttevaš eanadoallošiehtadusaide – ferte láhččit diliid nu ahte sáhttá čalmmustahttit ja vuovdalit árktalaš eanadoalu .
Klimaet gjør at vi har kortere vekstsesong , som sammen med en karrig jord , gjør at vi må ha store arealer og har høye driftskostnader .	Dálkkádat dagaha ahte mis lea oaneheabbo šaddoáigodat , ja dasto eana mii ii šaddat johtilit , dagaha ahte mii dárbbašit stuorra areálaid ja leat alla doaibmagolut .
Gjennomsnittsstørrelsen pr bruk er på 270 dekar i Finnmark , 227 dekar i Troms og 219 dekar ellers i landet .	Gaskamearálaš doallosturrodat lea 270 mihtu Finnmárkkus , 227 mihtu Romssas ja 219 mihtu muđui riikkas .
Størrelsen på areal er misvisende som målestokk for omfanget av jordbruksproduksjonen .	Areála sturrodat addá boasttu gova go galgá čájehit eanadoallobuvttadeami viidodaga .
Arealbehovet pr dyreenhet er mer enn dobbelt så stort i nord som på de beste jordbruksområdene i landet .	Areáladárbu juohke ealli nammii lea eambbo go duppal geardde stuorát davvin go daid buoremus eanadoalloguovlluin riikkas .
Det forholdet at det er en høsting i sesongen i de nordligste områdene tilsier at arealbehovet vil bli mer enn det dobbelte i disse områdene .	Dat go lea okta láddjen geasis davvi guovlluin mielddisbuktá ahte areáladárbu gártá leat duppal geardde stuorát dáin guovlluin .
Det innebærer også høyere investeringer pr dyreenhet enn lenger sør i landet .	Dát maiddái dagaha stuorát investeremiid juohke ealli nammii go buohtastahttá máttit guovlluin riikkas .
Samtidig er det arktiske klimaet en styrke fordi mat dyrket i slike omgivelser har mindre behov for sprøytemidler , og er av den grunn forbundet med kvalitet , renhet og sikkerhet .	Dasto lea árktalaš dálkkádat givrodahkan danne go dakkár oktavuođas ii dárbbaš geavahit cirgguhanávdnasiid šattuide , ja dan geažil oažžut kvalitehta , buhtis ja sihkkaris biebmu .
Et annet positivt forhold er at det sjelden er problemer med å finne spredeareal i nord siden det er større arealer pr dyreenhet enn lenger sør .	Nubbi positiivalaš bealli lea ahte hárve lea váttisvuohta gávnnat areálaid muhkkiide davvin dan sivas go davvin lea stuorát areálat juohke ealli nammii go máddelis .
Klimaendringene vil gi størst utslag i arktiske og subarktiske områder .	Dálkkádatrievdamat buktet stuorámus váikkuhusaid árktalaš ja vuolleárktalaš guovlluin .
Vi har allerede registrert lengre vekstsesong .	Mii leat juo vásihan guhkkit šaddosesoŋŋa .
Konsekvensene er vanskelige å forutse , men lengre sesong vil gi muligheter for dyrking av nye vekster .	Váikkuhusaid lea váttis einnostit , muhto guhkit sesoŋŋa buktá vejolašvuođaid gilvit ođđa šattuid .
Samtidig kan klimaendringene gi utfordringer i forhold til inntreden av sykdommer , skadeinsekter og fremmede planter .	Dasto sáhttet dálkkádatrievdamat buktit hástalusaid ođđa dávddaid , vahátboatkadivrriid ja amas šattuid ihtimii ektui .
Dette innspillet til tiltak i jordbruksforhandlingene vurderes derfor som svært viktige for det samiske samfunnet , både i samfunnspolitisk og næringspolitisk forstand .	Danne árvvoštallat ahte dát cealkámuš doaibmabijuid ektui eanadoallošiehtadallamiin lea hui deaŧalaš sámi servodahkii , sihke servodat- ja ealáhuspolitihkalaččat .
Sametinget ønsker å få mulighet til å bidra til at jordbruksnæringens rammebetingelser sikres , og på den måten bidra til levende samiske miljøer og levende bygder .	Sámediggi háliida oažžut vejolašvuođa váikkuhit eanadoalu rámmaeavttuid sihkkarastima , ja dieinna lágiin váikkuhit ealli sámi birrasiid ja giliid bisuheami .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 351 av 377	353 siidu 379 siiddus
Slik er det ikke i dag og dette bærer næringen preg av med stadige bruksnedleggelse og manglende rekruttering til næringen .	Nu ii leat dál ja dat vuhtto ealáhusas go ohpihii heaittihuvvojit doalut ja rekrutteren ealáhussii váilu .
For at noen skal finne det interessant å satse på bondeyrket framfor andre yrker er at disse finner det økonomisk interessant .	Jos ovttasge galggaš leat beroštupmi bargat boandan eará ámmáhiid sajis , de ferte dat leat ekonomalaččat miellagiddevaš .
Dessverre er inntektsforskjellen mellom jordbruket og andre grupper i samfunnet altfor stor .	Šállošahtti lea go dienaserohusat eanadoalu ja eará joavkkuid gaskka servodagas leat menddo stuorrát .
Den store inntektsforskjellen mellom jordbruket og andre grupper må reduseres .	Ferte unnidit dan stuorra dienaserohusa mii lea eanadoalu ja eará joavkkuid gaskka .
Inntektsgrunnlaget må styrkes slik at det er mulig å ha bondeyrke som ene yrke med en akseptabel inntekt .	Dienasvuođu ferte nannet nu ahte lea vejolaš bissut dušše boandaámmáhis ja oažžut das dohkálaš dietnasa .
Dette vil gjøre næringen attraktiv for unge mennesker og vil være avgjørende for rekruttering av ungdom til bondeyrket .	Dát geasuhivččii nuorra olbmuid ealáhussii ja livčče mearkkašahtti deaŧalaš nuoraid rekrutteremii boandan .
I landbruksmeldingen legges det opp til å prioritere den grovforbaserte produksjonen .	Eanadoallodieđáhusas lea jurdda vuoruhit roavvafuođarvuđot buvttadusa .
En slik politikk vil være i tråd med den utvikling Sametinget ønsker seg .	Dákkár politihkka dávistivčče dan ovdáneapmái maid Sámediggi sávvá .
Melkeproduksjonen og saueholdet er bærebjelken for landbruket i samiske områder .	Mielkebuvttadus ja sávzadoallu dat guddet sámi guovlluid eanadoalu .
Saueholdet utnytter utmarka på en optimal måte og må sikres en positiv økonomisk utvikling i 2012 .	Sávzadoallu geavaha meahci divdna ja dasa ferte sihkkarastojuvvot positiivvalaš ekonomalaš ovdáneapmi 2012:s .
Produksjonstilskudd er avgjørende for lønnsomheten .	Buvttadandoarjagis lea mearrideaddji váikkuhus gánnáhahttivuhtii .
Selv om områdene i Troms og Finnmark har høyere satser enn resten av landet legges det ned flere og flere bruk .	Vaikko vel Romssas ja Finnmárkkus leat stuorát máksomearit go muđui riikkas , de heaittihuvvojit eanet ja eanet doalut .
God lønnsomhet vil gjøre jordbruksnæringen mer attraktiv .	Buorre gánnáhahttivuohta dagašii eanadoalus eanet geasuheaddji ealáhusa .
Allerede i dette jordbruksoppgjøret må tilskuddssatsene for areal , melk og kjøtt heves i Troms og Finnmark .	Juo dán eanadoallošiehtadusas ferte doarjjamáksomeriid areálaide , mielkái ja birgui bajidit Romssas ja Finnmárkkus .
Produksjonstilleggene må i det minste justeres i forhold til prisstigningen i landbruket .	Buvttadanlasáhusaid fertešii ain juo muddet haddegoarkŋuma ektui eanadoalus .
I landbruksmeldingen går det fram at departementet vil ha en gjennomgang av distriktsprofilen i produksjonstilskuddene .	Eanadoallodieđáhusas oidno ahte departemeanta áigu geahčadit buvttadandoarjagiid distriktaprofiila .
Sametinget regner med at Sametinget blir inkludert i dette arbeidet .	Sámediggi rehkenastá beassat leat mielde dán barggus .
Tilbakegangen i svinekjøttproduksjonen i Troms er urovekkende .	Spiinnebiergobuvttadusa geahppáneapmi Romssas lea suorggahahtti .
Fra 2000 til 2010 sank antall avlspurker fra 870 til 578 i fylket – en nedgang på 33 % .	Jagi 2000 rájes jahkái 2010 njidje ealihanspiinnit 870 rájes 578 rádjai fylkkas – njiedjan lei 33 % .
Antall bruk ble halvert til 25 bruk i 2010 .	Doaluid lohku unnui beliin 25 dollui jagis 2010 .
Produsentmiljøet er svekket som følge av færre produsenter .	Buvttadanbiras lea unnon dan geažil go eai leat šat nu ollu buvttadeaddjit .
Redusert produksjon av svinekjøtt vil også kunne skape problemer for slakteri og videreforedling ved slakteriet i Målselv .	Spiinnebierggu buvttadeami geahppáneapmi sáhttá maiddái buktit váttisvuođaid njuovahagaide ja viidáset nállašuhttimii Málatvuomi njuovahagas .
En styrking av svinekjøttproduksjonen vil kunne skje ved å øke distriktstilskuddet for svinekjøtt .	Spiinnebierggu buvttadeami sáhtášii nannet jos lasihivččii distriktadoarjaga spiinnebirgui .
Bedre økonomi vil samtidig sikre framtidig produksjon ved anlegget i Målselv .	Buoret ekonomiija sihkkarasttášii dasto buvttadusa boahtteáiggis Málatvuomi njuovahagas .
Investeringer	Investeremat
Økningen i investeringskostnadene i jordbruket og bygging av større bruk tilsier at ordninger for investeringsstøtte må endres .	Investerengoluid lassáneapmi eanadoalus ja stuorát doaluid huksen mearkkaša ahte investerendoarjja ortnegiid ferte rievdadit .
Dette gjelder spesielt unge etablerere som ofte ikke har klart å bygge opp egenkapital .	Dát guoská dávjá erenoamážit nuorra álggahedjiide geat eai nagot čohkket
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 352 av 377	iežas kapitála .
Jordbruksnæringen har i tidligere tider hatt muligheter for fondsavsetning i jordbruket som skulle brukes til fremtidige investeringer i bygg .	Eanadoalus lea ovdalis áiggiid leamaš vejolašvuohta eanadoalu foandasajušteapmái mii galggai geavahuvvot boahtteáiggi hukseninvesteremiidda .
Dette må innføres på nytt igjen .	Dát ferte fas ođđasis váldojuvvot atnui .
Fondsavsetning vil gjøre det mulig å planlegge fremtidige investeringer på en bedre måte .	Foandasajušteapmi attášii vejolašvuođa plánet boahtteáiggi investeremiid buoret vuogi mielde .
Samtidig ville det ha gitt forutsigbarhet i skatteplanleggingen .	Dasto attašii dat einnostanvejolašvuođa vearroplánemis .
For øvrig må investeringsordningene i jordbruket beholdes slik at gårdbrukerne er sikret forutsigbare forhold .	Muđuid ferte eanadoalu investerenortnegiid bisuhit vai boanddaide sihkkarastojuvvo einnostanvejolašvuohta .
Byggeaktiviteten varierer fra år til år .	Huksendoaimmat rievddadit jagis jahkái .
Om vi skal ha tidsmessige bygninger i samiske områder må det åpnes for at vedlikehold av driftsbygg også kan oppnå investeringsstøtte .	Jos sámi guovlluin galggašedje leat áiggi mielde huksejuvvon visttit , de ferte addojuvvo vejolašvuohta oažžut investerendoarjaga maiddái doaibmavistti bajásdoallamii .
Det vil gjøre det mer attraktivt for unge til å overta gårdsbruk .	Dát geasuhivččii nuoraid eanet váldit badjelasaset doalu .
Slik situasjonen er i dag er mange av de brukene som legges ned nedslitte og umoderne .	Dilli lea odne nu ahte ollu doalut heaittihuvvojit danne go daid fertešii divodit ja go doalut leat boaresáigásaččat .
Etableringspakker for unge	Álggahanbáhkat nuoraide
En fjerdedel av bøndene i Troms og Finnmark er over 60 år .	Njealjádasoassi Romssa ja Finnmárkku boanddain leat badjel 60 jagi .
Det vil derfor være stort behov for nyrekruttering til landbruket , dersom ikke antall gårdsbruk skal bli betydelig redusert . .	Danne lea stuorra dárbu ođđa rekrutteremii eanadollui , jos doaluid lohku ii galggaš ollu geahppánit .
Det må være et mål å få gjennomsnittsalderen ned , men en forutsetning for dette er at lønnsomheten i jordbruket må heves .	Mihttomearrin ferte leat oažžut gaskamearálaš agi bodnelii , muhto eaktun dasa lea ahte gánnáhahttivuohta eanadoalus loktejuvvo .
Rekruttering til næringa krever dessuten gode kompetanse- og utdanningstilbud .	Ealáhussii rekrutteren gáibida dasto buriid gelbbolašvuođa- ja oahppofálaldagaid .
For å motivere unge til å starte med jordbruk må det settes inn økonomiske tiltak for å sikre rekrutteringen .	Movttiidahttin dihte nuoraid álgit eanadoaluin ferte álggahit ekonomalaš doaibmabijuid , sihkkarastin dihte rekrutterema .
Det må etableres en ordning med etableringskvote for melk for unge som vil starte med gård .	Ferte ásahuvvot mielkeearreortnet nuorra álggaheddjiide geat áigot álgit bargat doaluin .
De må ofte investere i produksjonsarealer , besetning , redskaper og bygninger .	Sii fertejit dávjá oastit buvttadanareálaid , šibihiid , reaidduid ja visttiid .
Noen velger å kjøpe jordbrukseiendommer .	Muhtumat válljejit oastit eanadoalloopmodagaid .
Når disse i tillegg må kjøpe melkekvote til statens pris ( kr. 3,50 pr liter ) eller på det private markedet , er det vanskelig å få det til å gå økonomisk .	Go sii dasa lassin fertejit oastit mielkeeari stáhta haddái ( 3,50 ru lihttera nammii ) dahje priváhta márkanis , de lea váttis nuoraide birget ekonomalaččat .
For å sikre rekruttering må det etableres gunstigere ordninger for unge som vil inn i jordbruksnæringen - gratis melkekvoter for unge under 35 år som vil starte med gårdsbruk eller utvide i samiske områder .	Rekrutterema sihkkarastima dihte ferte ásahit oiddoleappo ortnegiid nuoraide geat háliidit álgit eanadoaluin bargat – nuvttá mielkeeriid daidda nuoraide sámi guovlluin , geat leat vuollel 35 jagi ja háliidit álgit bargat doaluin dahje viiddidit dan .
Melkekvoter	Mielkeearit
For å sikre en variert bruksstruktur må de minste brukene prioriteres ved økning av melkekvoter .	Sihkkarastin dihte máŋggalágan doallostruktuvrra , de ferte daid unnimus dolliid vuoruhit mielkeeriid lasiheami oktavuođas .
En økning i melkekvoten vil bedre det økonomiske grunnlaget for drift på disse gårdene .	Mielkeeari lasiheapmi buoridivččii dáid doaluid ekonomalaš vuođu .
Det vil være med på å sikre jordbruk i samiske områder .	Dat lea mielde sihkkarastimin eanadoalu sámi guovlluin .
Frakttilskudd	Geasehandoarjja
Avgangen i antall melkeproduksjonsbruk har ført til diskusjon om det økonomiske grunnlaget for opprettholdelse av slakterier og meierier .	Mielkebuvttadandoaluid logu unnun lea buktán digaštallama ekonomalaš vuođu birra njuovahagaid ja meieriijaid bisuheami oktavuođas .
Mindre volum på de enkelte jordbruksproduktene fører til høyere frakt- og produksjonskostnader pr enhet .	Unnit hivvodat ovttaskas eanadoallobuvttadeaddjis buvttiha stuorát geasehan- ja buvttadangoluid ovttadaga nammii .
Videreforedlingsbedriftene , som ofte er samvirkebedrifter , er også avhengige av å drive med lønnsomhet .	Viidáset nállašuhttinfitnodagat , mat dávjá leat ovttasdoaibmafitnodagat , leat maiddái sorjavaččat gánnáhahttivuođain doaibmamis .
En svekkelse av disse har hittil påført gårdbrukeren høyere fraktkostnader .	Dáid goarideapmi leat dán rádjai dagahan doallái stuorát geasehangoluid .
Nedleggelse av slakterier fører til lengre transportavstander og dermed høyere fraktkostnader .	Njuovahagaid heaittiheapmi buvttiha guhkit geasehangaskkaid ja nie divrudahttá geasehangoluid .
Nedgang i antall bruk fører til at det blir lengre mellom gårdene og fraktkostnadene vil også av den grunn øke .	Doallologu njiedjan dagaha maiddái ahte šaddá guhkit gaska doaluid gaskka ja dan geažil lassánit maiddái geasehangolut .
Dette må dekkes inn på en eller annen måte .	Dán ferte máksit movt nu .
Inntektsutviklingen for kjøtt har ikke fulgt kostnadsutviklingen for inntransport av slakt .	Dienasovdáneapmi biergovuovdimis ii leat čuvvon geasehangoluid ovdáneami njuovahahkii .
Av den grunn er det nødvendig å ha høyere tilskudd på frakt .	Dan geažil lea dárbu oažžut stuorát doarjaga geaseheami ovddas .
Det samme forholdet gjelder også for transport av kunstgjødsel og kraftfôr der behovet for kraftfôr har økt betraktelig ettersom melkeytelsen har gått opp pr ku .	Seamma guoská maiddái dahkkofuođđariid ja fápmofuođđariid geasehangoluide , go fápmofuođar dárbu lea lassánan mealgat dađi mielde go gusat leat eanet bahčigoahtán mielkki .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 353 av 377	355 siidu 379 siiddus
Reduksjon av rovviltstammen for å få opp økonomien i saueholdet .	Boraspiriid geahpedeapmi buoridan dihte sávzadoalu ekonomiija
Sauenæringen er en arealkrevende næring hvor utnyttelsen av utmarka har vært avgjørende for det økonomiske resultatet .	Sávzadoallu ealáhussan gáibida ollu areálaid man oktavuođas meahci geavaheapmi lea leamaš vealtameahttun deaŧalaš ekonomalaš bohtosii .
Avbøtende tiltak iverksatt av rovviltforvaltningen for å redusere skader forvoldt av fredet rovvilt , har ført til at saueholdere blant annet har måttet redusere bruken av utmark til fordel for innmark .	Váidudeaddji doaibmabijut maid boraspirehálddašeapmi lea bidjan johtui unnidan dihtii vahágiid maid ráfáidahtton boraspiret leat dagahan , leat dagahan dan ahte sávzadoallit earret eará leat ferten geahpedit meahci geavaheami ja bidjat sávzzaid gittiide .
Større bruk av innmark vil i mange tilfeller øke kostnadene i form av mer gjødsling og jordbearbeiding og gjerdehold .	Eanet gittiid geavaheapmi ollu oktavuođain bajida goluid go ferte eanet gilvit ja bargat eatnamiin ja áidut .
En slik endret bruk vil også føre til større parasitt- og infeksjonsfare ( større dyretetthet ) blant sau .	Dán lágan geavaheapmi sáhttá maiddái buktit stuorát parasihtta- ja infekšuvdnavára ( ollu sávzzat ovtta sajis ) .
Avbøtende tiltak fordyrer saueholdet og avskjærer gårdbrukerne fra å bruke utmarka på en optimal måte .	Váidudeaddji doaibmabijut divrudit sávzadoalu ja hehttejit dolliid geavaheamis meahci nu ollu go vejolaš .
Selv om antall rovdyrdrepte sau er redusert i 2011 er det høye rovdyrtallet et hinder for å sikre en positiv utvikling i saueholdet .	Vaikko sávzalohku maid boraspiret leat goddán 2011:s leage unnon , de hehtte alla boraspirelohku sávzadoalu positiivvalaš ovdáneami .
I landbruket er det nødvendig å ha en langsiktighet og forutsigbarhet i støtteordningene som sikrer at husdyr kan gå på utmarksbeite .	Eanadoalus lea dárbu geahččat guhkes áiggi badjel ja oažžut einnostanvejolašvuođa doarjjaortnegiid ektui maiguin sihkkarastit ahte omiid sáhttá luoitit meahccái guohtut .
Rovviltpolitikken har direkte innvirkning på det økonomiske resultatet i saueholdet .	Boraspirepolitihkka váikkuha njuolga sávzadoalu ekonomalaš bohtosa .
Rovviltforliket innebærer at det skal være både beitedyr og rovvilt i landet .	Boraspiresoabahus mearkkaša ahte riikkas galget leat sihke guohtoneallit ja boraspiret .
Etter Sametingets syn er ikke disse to målene forenlig i det hele tatt .	Sámedikki oainnu mielde ii sáhte dáid mihttomeriid oppage bidjat oktii .
Konfliktforebyggende tiltak	Riidoeastadeaddji doaibmabijut
Bygging av reingjerder er et tungt økonomisk løft , men er en investering for mange år framover .	Boazoáiddiid huksen lea lossat ekonomalaččat , muhto dat lea investeren máŋgga jahkái ovddasguvlui .
Ved å bygge gjerder vil jordbruksnæringen i ettertid bli spart for merarbeid samtidig som man sikrer avlingene .	Áiddiid huksemiin sáhttá eanadoallu maŋit áiggis seastit iežas liigebarggus , seammás go šattut sihkkarastojuvvojit .
Sametinget anser det som nødvendig at statlige myndigheter prioriterer arbeidet med konfliktforebyggende tiltak for å øke forståelsen av hverandres næringer og samordne de ulike brukerinteressene .	Sámedikki mielas lea dárbbašlaš ahte stáhta eiseválddit vuoruhit barggu riidoeastadeaddji doaibmabijuiguin buoridan dihte áddejumi nuppi ealáhussii ja oktii ordnen dihte sierra geavaheaddjiberoštumiid .
Informasjon om hverandres næringer er en viktig del av de konfliktforebyggende tiltakene .	Diehtojuohkin earáid ealáhusaid birra lea deaŧalaš oassi riidoeastadeaddji doaibmabijuin .
Det er derfor viktig å unngå at konflikter skal kunne utvikle seg .	Dát lea deaŧalaš vai sáhttá eastadit riidduid lassáneamis .
Det psykososiale presset konflikter medfører vil over lengre tid kunne være til skade for berørte parter .	Dat psykososiála deaddu sáhttá guhkkit áiggi badjel dagahit vahágiid guoskevaš beliide .
Sametinget vil foreslå at det etableres dialogarenaer som skal ha som mål å utveksle synspunkter og redegjøre for hverandres driftsforhold .	Sámediggi evttoha ahte ásahuvvošedje gulahallanarenat maid ulbmilin lea lonuhallat oainnuid ja čilget nubbi nubbái doaibmadili birra .
En slik arena kan være et positivt tiltak for å forebygge konflikter og gjøre det enklere å finne konstruktive løsninger .	Dán lágan arena sáhtášii leat positiivvalaš doaibmabidju mainna eastadit riidduid šaddamis ja sáhtášii leat álkit gávdnat konstruktiivvalaš čovdosiid .
På den måten vil de mellommenneskelige forholdene mellom partene kunne forbedres .	Dáinna lágiin sáhtášii buoridit olmmošgaskavuođaid beliid gaskka .
Det er i dag lite kunnskap om biologiske forhold i områdene der det foregår sambeiting mellom småfe og rein .	Dál lea unnán máhttu biologalaš dili birra guovlluin gos sávzzat ja bohccot guhtot fárrolaga .
Sametinget ønsker derfor mer kunnskap og forskning på beitemønster i forhold til biotop utnyttelse .	Danne háliida ge Sámediggi eanet máhttu ja dutkama guohtonminstariid birra biotohpa geavaheami ektui .
Det er også behov for mer kunnskap om sykdomsoverføring mellom dyr på utmarksbeite .	Dárbu lea maiddái oažžut eanet máhttu dávddaid njoammumis elliid gaskka mat guhtot meahcis .
I flere tilfeller kan inngjerding av større områder være aktuelt .	Muhtun oktavuođain sáhttá leat áigeguovdil áidut sisa stuorát guovlluid .
Det kan dreie seg om arealer som er avgrenset på en naturlig måte av terreng , bebyggelse etc. .	Dás sáhttá leat sáhka dakkár areálain main lea juo lunddolaš rádji eatnamis , huksehusain jna. .
Det bør være mulig å bevilge tilskudd til slike konfliktforebyggende tiltak også .	Berrešii leat vejolašvuohta juolludit doarjaga maiddái dán lágan riidoeastadeaddji doaibmabijuide .
Dette forutsetter enighet mellom partene .	Dát eaktuda soabalašvuođa beliid gaskka .
Vinterskader på eng og avlingssvikt	Gittiid guorban dálvet ja šaddovahágat
I jordbruket finnes det to ordninger for skader forårsaket av klimatiske forhold — vinterskader er relatert til forhold som skjer i overvintringsperioden og avlingssvikt som skjer i vekstsesongen .	Eanadoalus leat guokte ortnega vahágiid várás maid dálkkádat dagaha – dálvevahágiin lea oktavuohta beliide mat dáhpáhuvvet dálveáigodagas ja šaddováttisvuohta giđđat .
Jordbruket drives under arktiske forhold der både vinterskader og avlingssvikt i vekstsesongen kan forekomme samme år slik det gjorde i Troms i 2010 .	Eanadoallu lea árktalaš man oktavuođas sáhttet šaddat vahágat sihke dálvit ja šaddováttisvuohta šaddoáigodagas , ovtta ja seamma jagis nugo dáhpáhuvai Romssas 2010:s .
Ordningene for erstatning av skader på eng er ikke tilrettelagt for Troms og Finnmark .	Gieddevahátbuhtadanortnegat eai leat heivehuvvon Romsii ja Finnmárkui .
De færreste kan høste mer enn en gang på grunn av klimatiske forhold .	Eatnašat sáhttet láddjet eanet go oktii jagis dálkkádaga geažil .
Jordbruket i disse områdene er dessuten preget av høy andel av leiejord , jordteigene ligger spredt og avstanden mellom teigene er ofte store .	Dáin guovlluin lea dasto eanadoalus ollu láigoeana , eanabihtát leat bieđgguid ja bihtáid gaskka lea dávjá guhkes gaska .
Ved skader skaper disse forholdene store utfordringer når engareal må sås på nytt igjen .	Dán lágan vahágat buktet stuorra hástalusaid dalle go gittiid ferte ođđasis fas gilvit .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 354 av 377	356 siidu 379 siiddus
Erstatningsordningene for overvintringsskader trer først i kraft når en har skader på mer enn 20 % av arealet og dette er reparert .	Buhtadusortnegat dálvevahágiid ovddas bohtet fápmui easkka dalle go vahágat leat eanet go 20 % areálain ja go dat leat divvojuvvon .
Det er lik sats for hele landet .	Máksomearri lea seamma miehtá riikka .
For å kompensere for det store arealbehovet og klimatiske forhold må egenandelen reduseres til 10 % for overvintringsskader i Troms og Finnmark .	Buhtadan dihte dan stuorra areáladárbbu ja dálkkádat diliid , de ferte Romssas ja Finnmárkkus unnidit iežas oasi 10 prosentii dálvevahágiid ovddas .
Egenandelen ved avlingssvikt er på 30 % .	Šaddovahágiin lea iežas oassi 30 % .
I likhet med vinterskader på eng er det lik prosentsats for hele landet .	Nugo dálvevahágiid ovddas gittiin lea seamma proseantamearri miehtá riikka .
Det slår uheldig ut for jordbruket i samiske områder .	Dát lea eahpeoiddolaš sámi guovlluid eanadollui .
Foruten de utfordringene som er nevnt ovenfor vil ikke en gårdbruker i nord kunne regne med å så enga i skadeåret og samtidig få avling det året i det hele tatt .	Earret hástalusaid geažil mat leat namahuvvon bajábealde , de ii sáhte eanadoalli davvin rehkenastit gilvit eatnama vahátjagi ja seamma jagi oažžut šattu oppanassii ge .
Alternativet er enten å slakte ned buskapen eller å kjøpe inn vinterfôr .	Molssaeaktun lea juogo njuovvat omiid dahje oastit dálvebiebmu .
Egenandelen må halveres til 15 % for avlingssvikt i samiske områder .	Iežas oasi dálvevahágiin sámi guovlluin fertešii unnidit beliin 15 prosentii .
Sametingets tilskuddsordninger til næringsutvikling .	Sámedikki doarjjaortnegat ealáhusovddideapmái
Sametingets virksomhet omfatter de områder i landet der det bor samer .	Sámedikki doaibma siskkilda daid guovlluid riikkas gos sámit ásset .
Enkelte av Sametingets innspill i forbindelse med jordbruksforhandlingene er tatt til følge de siste årene , men med en begrensning til Finnmark fylke .	Oassi Sámedikki cealkámušain eanadoallošiehtadallamiid oktavuođas leat vuhtii váldojuvvon maŋimuš jagiin , muhto dat leat ráddjejuvvon guoskat Finnmárkku fylkii .
Både endring av arealgrenser for tilskudd og økte melkekvoter har kommet deler av den samiske befolkning til gode , men ikke hele .	Sihke areálarájiid rievdadeamis doarjaga ektui ja eanet mielkeearit leat boahtán ávkin sámi álbmogii , muhto ii buohkaide .
Det finnes en rekke områder utenfor Finnmark hvor det bor samer som driver med jordbruk - det gjelder spesielt Troms og nordre del av Nordland .	Leat ollu guovllut olggobealde Finnmárkku gos ásset sámit geat barget eanadoaluin – dat guoská erenoamážit Romsii ja davit osiide Norlánddas .
Økonomiske tiltak som settes verk i samiske områder må dekke større områder enn bare Finnmark .	Ekonomalaš doaibmabijut mat biddjojuvvojit johtui sámi guovlluin galget guoskat stuorát guovlluide go dušše Finnmárkui .
Landbruks- og matdepartementets overføring til Sametingets tilskuddsordninger til næringsutvikling ( STN ) utgjør 2,0 millioner kroner .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta juolludus Sámedikki ealáhusovddidandoarjjaortnegii lea 2,0 miljon ruvnnu .
Midlene har ikke vært justert på mange år .	Ruđat eai leat loktejuvvon máŋgga jahkái .
Kostnadene til bygg og andre tiltak i jordbruket har økt hvert år .	Golut visttiide ja eará doaibmabijuide eanadoalus leat lassánan jagis jahkái .
Sametinget har også utvidet virkeområdet for ordningen i den samme perioden .	Sámediggi lea maiddái viiddidan ortnega doaibmaguovllu seamma áigodagas .
Nedgangen i jordbruket i samiske områder gjør det dessuten nødvendig å åpne for finansiering av motivasjonstiltak for å sikre rekruttering til jordbruket og sikre jordbruket i disse områdene .	Eanadoalu geahppáneapmi sámi guovlluin dagaha dasto dárbbašlažžan rahpat movttiidahttin doaibmabijuid ruhtadeami várás sihkkarastin dihte rekrutterema eanadollui ja sihkkarastin dihte eanadoalu dáin guovlluin .
Midlene må økes til 4,0 millioner kroner .	Ruđaid ferte lasihit nu ahte dat leat 4,0 miljon ruvnnu .
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus Álggahus
Sametinget kommer i plenum med årlige innspill til jordbruksforhandlingene .	Sámedikki dievasčoahkkin láve jahkásaččat buktit cealkámuša eanadoallošiehtadallamiidda .
Sametinget ser at jordbruket står ovenfor store fremtidige utfordringer og dette gjelder spesielt for landbruksstrukturen i det som av mange beskrives som arktiske områder .	Sámediggi oaidná ahte eanadoalus leat ovddabealde stuorra hástalusat boahtteáiggis ja dat gusket erenoamážit eanadoallostruktuvrii maid ollugat leat gohčodišgoahtán árktalaš guovlun .
Sametinget har også merket seg at regjeringen har lagt frem for Stortinget en overordnet melding om landbruks- og matpolitikken .	Sámediggi lea maiddái bidjan merkii ahte ráđđehus lea ovddidan Stuorradiggái bajimuš dási dieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra .
Forslag	Evttohus
Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal og Inger Jørstad , Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , medlemmet fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Evttohus Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Margit Eli Anti Oskal ja Inger Jørstad , Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira ja Randi A. Skum ja Norgga Sámiid Riikkasearvvi ( NSR . )
/ Sfp GunnBritt Retter , Árja Olaf Eliassen , Flyttsamelista ( FSL . ) Per A. Bæhr og Nordkalottfolket ( NKF . )	/ Sámeálbmotbellodaga ( SáB ) lahtus Gunn-Britt Retter , Árja lahtus Olaf Eliassen , Johttisámiid listta lahtus Per A. Bæhr ja Nordkalottfolket ( NKF ) lahtus Toril Bakken Kåven Evttohus 1
I Finnmark fylke er det en markant nedgang i antall bruk fra 2004 til 2011 fra 438	Nubbi teakstaoassi sihkkojuvvo . Goalmmát teakstaoasi sadjái biddjojuvvo čuovvovaš :
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 355 av 377	357 siidu 379 siiddus
Det er en nedgang på over 20 % .	Njiedjan lea badjel 20 % .
I Troms er nedgangen enda større fra 1462 bruk i 2004 til 1083 bruk i 2010 , som utgjør 26 % .	Romssas leat vel eanet geahppánan doalut 2004:s ledje 1462 doalu ja 2010:s vel 1083 doalu , njiedjan 26 % .
Nedgangen i antall bruk er ekstra bekymringsfull ettersom jordbruksmiljøene allerede er små sammenliknet med jordbruket på landsbasis og i flere kommuner i samiske områder er jordbruket sterkt svekket ved at det er få produsenter igjen .	Doallologu njiedjan ii leat buorre erenoamážit danne go eanadoallobirrasat sámi guovlluin leat unnit go buohtastahttá daid eanadoaluin riikadásis ja ollu gielddain sámi guovlluin lea eanadoallu nu unnon ahte eai leat báhcán šat nu galle buvttadeaddji .
Nedgangen vil også få negative konsekvenser for matproduksjonen , meierier , slakterier , videreforedlingsanlegg og for handelsstanden i de samiske bosetningsområdene .	Doaluid geahppáneapmi buktá fuones váikkuhusaid biebmobuvttadeapmái , meieriijáide , njuovahagaide , nállašuhttinrusttegiidda ja gávppiide sámi ássanguovlluin .
En ytterligere nedgang i jordbruket vil derfor utfordre det samiske næringslivet og true næringen som en betydningsfull kultur- og språkarena .	Eanadoalu ain eanet unnun hástala danne sámi ealáhuseallima ja áitá ealáhusa deaŧalaš kultur- ja giellaarenan .
Nest siste setning i 3. avsnitt utgår og gjøres om til et neste avsnitt og endres til : Et annet forhold er at gjennomsnittsalderen for gårdbrukerne har økt .	Nubbin maŋimuš cealkka goalmmát teakstaoasis sihkkojuvvo ja biddjojuvvo čuovvovaš teakstaoassin ja rievdaduvvo leat ná : Nubbi eará bealli lea dat go persovnnalaš doallit leat boarásmuvvan .
Mens det i Finnmark var 18 % brukere over 60 år i 2004 var andelen steget til 25 % i 2011 .	Finnmárkkus ledje 18 % dolliin badjel 60 jagi 2004:s ja juo 25 % 2011:s .
I Troms er det samme utvikling – der var tallene henholdsvis 18 % i 2004 og 26 % i 2011. 5. avsnitt strykes .	Romssas lea ovdáneapmi seammalágan - gos seamma logut leat 18 % 2004:s ja 26 % 2011:s . Viđát teakstaoassi sihkkojuvvo .
7. avsnitt , første setning , endres til : Begrepet arktisk landbruk er blitt lansert fra ulik hold og Sametinget ønsker en særskilt satsning på arktisk landbruk .	Čihččet teakstaoasi , vuosttaš cealkka rievdaduvvo leat ná : Ollugat geavahit doahpaga árktalaš eanadoallu ja Sámediggi háliida erenoamážit áŋgiruššat árktalaš eanadoaluin .
Første setning i 3. avsnitt under punkt 1 . Lønnsomhet , endres til : Sametinget mener at den grovfor baserte produksjonen skal prioriteres spesielt i nordområdene .	Vuosttaš cealkka goalmmát teakstaoasi čuoggá 1 vuolde , Gánnáhahttivuohta , rievdaduvvo leat ná : Sámediggi oaivvilda ahte roavvafuođarvuđot buvttadus galgá vuoruhuvvot erenoamážit davvi guovlluin .
Andre setning i 3. avsnitt under punkt 1 .	Nubbi cealkka goalmmát teakstaoasi čuoggá 1 vuolde Gánnáhahttivuohta sihkkojuvvo .
Lønnsomhet strykes Siste setning i 3. avsnitt under punkt 1 .	Maŋimuš cealkka goalmmát teakstaoasi čuoggá 1 vuolde Gánnáhahttivuohta sihkkojuvvo .
Lønnsomhet strykes 4. avsnitt endres til : Når departementet vil ha en gjennomgang av distriktsprofilen i produksjonstilskuddene , regner Sametinget med at Sametinget blir inkludert i dette arbeidet .	Njealját teakstaoassi rievdaduvvo leat ná : Dalle go departemeanta áigu geahčadit buvttadandoarjagiid distriktaprofiila , rehkenastá Sámediggi beassat leat mielde dán barggus .
Overskriften punkt 4 endres til : 4 .	Njealját čuoggá bajilčála rievdaduvvo leat dát : 4 .
Melkeproduksjon Nytt 2. avsnitt under punkt 4 : Geitenæringen har vært og er under omfattende omstilling ved en sanering av geitebesetningen i Norge , hvor målsetningen er å avskaffe enkelte sykdommer som opptrer hos geit .	Mielkebuvttadeapmi Ođđa nubbi teakstaoassi čuoggá 4 vuollái : Gáicaealáhus lea leamaš ja lea viidát nuppástuhttojuvvomin gáicadikšuma ektui Norggas , ja mihttomearrin lea oažžut eret muhtun dávddaid mat bohtet gáiccaide .
Sametinget er spesielt bekymret for de bruksnedleggelsene som saneringsprosjektet medfører og vil vektlegge at det settes i gang nye tiltak i forbindelse med jordbruksforhandlingene som sikrer en fortsatt livskraftig geitnæring .	Sámediggi lea erenoamážit fuolas dan geažil go doalut heaittihuvvojit dikšunprošeavtta geažil ja deattuha ahte álggahuvvojit ođđa doaibmabijut eanadoallošiehtadallamiid oktavuođas maiguin sihkkarastojuvvo ain ceavzilis gáicaealáhus .
Under punkt 5 , endres nest siste setning til : Det samme forholdet gjelder også for transport av kunstgjødsel og kraftfôr der behovet for kraftfôr har økt betraktelig ettersom melkeytelsen har gått opp pr. melkeproduserende dyr .	Viđát čuoggá vuolde rievdaduvvo nubbin maŋimuš cealkka ja dat galgá leat ná : Dat seamma guoská maiddái gieddegilvagiid ja šibitjáffuid geasehangoluide , go dárbu šibitjáffuide lea lassánan mealgat dađi mielde go mielkebuvttadeaddji gusat ealli nammii leat eanet bahčigoahtán .
Nytt punkt 6 : I generasjoner har samer høstet av naturen ; i kombinasjon mellom ulike næringer , som jordbruk , utmarksnæringer og sjøfiske .	Ođđa guđát čuokkis : Buolvvas bulvii leat sámit ávkkástallan mehciin ; lotnolagaid sierra ealáhusaid gaskka , nugo eanadoalu , meahcceealáhusaid ja mearrabivddu gaskka .
Dette er gjerne ofte utmarksnæringer som innlandsfiske , bær- og urtesanking , Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Áinnas lea leamaš váldodienas eanadoalus , muhto vižže Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 356 av 377	358 siidu 379 siiddus
skogdrift eller annet .	dietnasa maiddái eará ealáhusain .
Utmarksnæring var tidligere sterk i hele landet , men kanskje aller sterkest i nord , hvor man også har hatt stor andel befolkning som drev med utmarksnæring uten å være knyttet til landbruket for øvrig .	Dat leat leamaš sáivaguollebivdu , murjjiid ja urtasiid čoaggin , meahccedoallu ja eará . Meahcceealáhus lei ovdal nanus miehtá riikka , muhto várra nannoseamos davvin , gos ollu olbmot barge meahcceealáhusaiguin almmá ahte livčče čadnojuvvon eanadollui muđui .
Utmarksnæringer , både som binæring for landbruket og selvstendig næring er fortsatt en viktig samisk kulturbærer i nordområdene , men sliter med store utfordringer .	Meahcceealáhusat , sihke eanadoalu oalgeealáhussan ja iešheanalis ealáhussan leat ain deaŧalaš sámi kulturguoddit davvi guovlluin , muhto rahčet stuorra hástalusaiguin .
For å styrke samisk landbruk må man øke fokuset også på utmarksnæringer ; dette kan gi viktig og lønnsom tilleggsnæring .	Sámi eanadoalu nannema oktavuođas ferte bidjat guovddážii maiddái meahcceealáhusaid ; dát sáhttet addit deaŧalaš ja gánnáhahtti lasseealáhusa .
Spesielt bør man fokusere på utviklingsarbeid innenfor innlandsfiske , bær- og urtesakning .	Erenoamážit berre bidjat guovddážii ovddidanbarggu sáivaguollebivddu , murjjiid ja urtasiid čoaggima siskkobealde .
Punkt 6 endres til punkt 7 .	Guđát čuokkis rievdá čihččet čuokkisin .
Avsnitt 2 under punkt 6 i sametingsrådets forslag til innstilling strykes og erstattes med : Sametinget har merket seg at antall rovdyrdrepte sau er redusert i 2011 , og vil bemerke at årsaken til dette kan være den store nedgangen av sauebruk i rovdyrutsatte områder .	Nubbi teakstaoassi Sámediggeráđi mearrádusárvalusa guđát čuoggás sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo dát : Sámediggi lea bidjan merkii ahte boraspiriid goddán sávzalohku lea unnon 2011:s , ja fuomášuhttá ahte sivvan dasa sáhttá leat go sávzadoalut leat geahppánan guovlluin gos leat ollu boraspiret .
Det høye rovdyrtallet et hinder for å sikre en positiv utvikling i saueholdet og beiteområder må ikke avgis til rovdyr pga. bruksnedleggelser .	Alla boraspirelohku hehtte positiivvalaš ovdáneami sávzadoalus ja guohtonguovllut eai galggašii mannat boraspiriide doaluid heaittihemiid geažil .
I landbruket er det nødvendig å ha en langsiktighet og forutsigbarhet i støtteordningene som sikrer at husdyr kan gå på utmarksbeite .	Eanadoallu dárbbaša guhkes áiggi ja einnostahtti doarjjaortnegiid maiguin sihkkarastojuvvo dat ahte oamit sáhttet guohtut meahcit .
Rovviltpolitikken har direkte innvirkning på det økonomiske resultatet i saueholdet .	Boraspirepolitihkka váikkuha njuolga sávzadoaluid ekonomalaš bohtosii .
Rovviltforliket innebærer at det skal være både beitedyr og rovvilt i utmarka .	Boraspiresoabahusain oaivvilduvvo ahte galget leat sihke guohtoneallit ja boraspiret meahcis .
Etter Sametingets syn er denne målsetningen vanskelig forenlig i enkelte beiteområder .	Sámedikki oaivila mielde buktá dát mihttomearri váttisvuođaid muhtun guohtonguovlluide .
Punkt 7 endres til punkt 8 .	Čihččet čuokkis rievdá gávccát čuoggán .
En slik arena kan være et positivt tiltak for å forebygge konflikter og gjøre det enklere å finne konstruktive løsninger .	Dán lágan arena sáhtášii leat positiivvalaš doaibmabidju mainna eastadit riidduid šaddamis ja sáhtášii lea álkit gávdnat konstruktiivvalaš čovdosiid .
På den måten vil de mellommenneskelige forholdene mellom partene kunne forbedres .	Dáinna lágiin sáhtášii buoridit olmmošgaskavuođaid beliid gaskka .
Sametinget anser det som nødvendig at statlige myndigheter prioriterer arbeidet med konfliktforebyggende tiltak for å øke forståelsen av hverandres næringer og samordne de ulike brukerinteressene .	Sámedikki mielas lea dárbbašlaš ahte stáhta eiseválddit vuoruhit barggu riidoeastadeaddji doaibmabijuiguin buoridan dihte áddejumi nuppi ealáhussii ja oktii ordnen dihte sierra geavaheaddjiberoštumiid .
Informasjon om hverandres næringer er en viktig del av de konfliktforebyggende tiltakene .	Diehtojuohkin earáid ealáhusaid birra lea deaŧalaš oassi riidoeastadeaddji doaibmabijuin .
Det er derfor viktig å unngå at konflikter skal kunne utvikle seg .	Dát lea deaŧalaš vai sáhttá eastadit riidduid lassáneamis .
Det psykososiale presset konflikter medfører vil over lengre tid kunne være til skade for berørte parter .	Dat psykososiála deaddu sáhttá guhkkit áiggi badjel dagahit vahágiid guoskevaš beliide .
Bygging av reingjerder er et tungt økonomisk løft , men er en investering for mange år framover .	Boazoáiddiid huksen lea lossat ekonomalaččat , muhto dat lea investeren máŋgga jahkái ovddasguvlui .
Ved å bygge gjerder vil jordbruksnæringen i ettertid bli spart for merarbeid samtidig som man sikrer avlingene .	Áiddiid huksemiin sáhttá eanadoallu maŋit áiggis seastit iežas liigebarggus , seammás go njuovvaneallit sihkkarastojuvvojit .
I flere tilfeller kan inngjerding av større områder være aktuelt .	Muhtun oktavuođain sáhttá leat áigeguovdil áidut sisa stuorát guovlluid .
Det kan dreie seg om arealer som er avgrenset på en naturlig måte av terreng , bebyggelse etc. .	Dás sáhttá leat sáhka dakkár areálain main lea juo lunddolaš rádji eatnamis , huksehusain jna. .
Det bør være mulig å bevilge tilskudd til slike konfliktforebyggende tiltak .	Berrešii leat vejolašvuohta juolludit doarjaga maiddái dán lágan riidoeastadeaddji doaibmabijuide .
Dette forutsetter enighet mellom partene .	Dát eaktuda soabalašvuođa beliid gaskka .
Det er i dag lite kunnskap om biologiske forhold i områdene der det foregår sambeiting mellom småfe og rein .	Dál lea unnán máhttu biologalaš dili birra guovlluin gos sávzzat ja bohccot guhtot fárrolaga .
Sametinget ønsker derfor mer kunnskap og forskning på beitemønster i forhold til biotop utnyttelse .	Danne háliida ge Sámediggi eanet máhttu ja dutkama guohtonminstariid birra biotohpa geavaheami ektui .
Det er også behov for mer kunnskap om sykdomsoverføring mellom dyr på utmarksbeite .	Dárbu lea maiddái oažžut eanet máhttu dávddaid njoammumis elliid gaskka mat guhtot meahcis .
Punkt 8 endres til punkt 9 .	Čuokkis 8 rievdaduvvo leat čuokkis 9 .
Punkt 9 endres til punkt 10 .	Čuokkis 9 rievdaduvvo leat čuokkis 10 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 357 av 377	359 siidu 379 siiddus
Første avsnitt under punkt 9 i sametingsrådets forslag til innstilling endres til : Sametingets virksomhet omfatter de områder i landet der det bor samer .	Vuosttaš teakstaoassi Sámediggeráđi mearrádusárvalusa ovccát čuoggás rievdaduvvo leat ná : Sámedikki doaibma siskkilda daid guovlluid riikkas gos sámit ásset .
Enkelte av Sametingets innspill i forbindelse med jordbruksforhandlingene er tatt til følge de siste årene , men med en geografisk begrensning .	Oassi Sámedikki cealkámušain eanadoallošiehtadallamiid oktavuođas leat vuhtii váldojuvvon maŋimuš jagiin , muhto dat leat geográfalaččat ráddjejuvvon .
Både endring av arealgrenser for tilskudd og økte melkekvoter har kommet deler av den samiske befolkning til gode , men ikke hele .	Sihke areálarájiid rievdadeamis doarjaga ektui ja eanet mielkeearit leat boahtán ávkin sámi álbmogii , muhto ii buohkaide .
Det finnes en rekke områder utenfor hvor det bor samer som driver med jordbruk - det gjelder spesielt Troms og nordre del av Nordland .	Leat ollu guovllut olggobealde gos ásset sámit geat barget eanadoaluin erenoamážit Romssas ja davit osiin Norlánddas .
Økonomiske tiltak som settes verk i samiske områder må dekke større geografiske områder .	Ekonomalaš doaibmabijut mat biddjojuvvojit johtui sámi guovlluin galget guoskat stuorát geográfalaš guovlluide .
Midlene har ikke vært justert på mange år .	Ruđat eai leat heivehuvvon máŋgga jahkái .
Nytt 3. avsnitt : Sametinget har registrert at Landbruks- og matdepartementet har lagt fram en stortingsmelding om landbruks- og matpolitikk , St.meld. St.9 , velkommen til bords ( 2011-2012 ) .	Ođđa goalmmát teakstaoassi : Sámediggi lea oaidnán ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea ovddidan stuorradiggedieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , stuorradiggedieđáhus 9 , man namma lea " velkommen til bords " ( 2011-2012 ) .
Meldingen har overordnede målsetninger som bl.a. matvaresikkerhet , landbruk over hele landet , økt verdiskaping og bærekraftig landbruk .	Dieđáhusas leat bajimuš mihttomearit nugo earret eará borramušgálvosihkarvuohta , eanadoallu miehtá riikka , buoret árvoháhkan ja ceavzilis eanadoallu .
Stortinget behandling av meldingen vil danne grunnlaget for landbrukspolitikken fremover og Sametinget ønsker å være en viktig premissgiver for å sikre og styrke jordbruksnæringens rammebetingelser i samiske områder .	Dieđáhusa Stuorradikkis meannudeapmi lea vuođđun eanadoallopolitihkkii ovddasguvlui ja Sámediggi háliida leat deaŧalaš eavttuid biddji sihkkarastin ja nannen dihtii eanadoalu rámmaeavttuid sámi guovlluin .
Forslag fra Norske samers riksforbund Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Evttohus Norgga Sámiid Riikasearvvis Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norgga Sámiid Riikasearvvis ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter og Árja Olaf Eliassen Forslag 2	/ Sámeálbmotbellodagas ( SáB ) Gunn-Britt Retter ja Árjas Olaf Eliassen Evttohus 2
Nytt siste avsnitt : Sametinget har registrert at Landbruks- og matdepartementet har lagt fram en stortingsmelding om landbruks- og matpolitikk , St.meld. St.9 , velkommen til bords ( 2011-2012 ) .	Ođđa maŋimuš teakstaoassi : Sámediggi lea oaidnán ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea ovddidan stuorradiggedieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , stuorradiggedieđáhus 9 , man namma lea " velkommen til bords " ( 2011-2012 ) .
Sametingets finner naturlig at det i sammenheng med behandlingen av stortingsmeldingen å styrkes Sametingets rolle i landbrukspolitikken .	Sámedikki mielas lea lunddolaš ahte dán stuorradiggedieđáhusa meannudeami oktavuođas nannejuvvo Sámedikki rolla eanadoallopolitihkas .
Sametinget må få utvidede roller innen ulike samiske fagområder , samt utvikle konsultasjonsavtalen for landbrukssektoren .	Sámediggi ferte oažžut viidábuš rollaid sierra sámi fágasurggiid siskkobealde , ja vuordá ahte eanadoalu várás ovddiduvvo konsultašuvdnašiehtadus .
Sametinget ønsker å få mulighet til å bidra til at jordbruksnæringens rammebetingelser sikres og styrkes , og på den måten følge opp våre forpliktelser overfor næringen , blant annet ansvaret Sametinget har for levende samiske bygder .	Sámediggi háliida oažžut vejolašvuođa váikkuhit dan ahte eanadoalu rámmaeavttut sihkkarastojuvvojit ja nannejuvvojit , ja dieinna lágiin čuovvolit geatnegasvuođaid ealáhusa guovdu , earret eará ovddasvástádusa mii Sámedikkis lea ealli sámi giliid ektui .
Sametinget krever at forhandlingsinstituttet for jordbruksavtalen revideres slik at den reflekterer den folkerettslige utvikling .	Sámediggi gáibida ahte eanadoallošiehtadusa šiehtadallaninstituhtta ođasmahttojuvvo nu ahte dat dávista álbmotrievttálaš ovddideapmái .
Sametinget bør ha full informasjon og deltakelse i alle stadier av beslutningsprosessen , og skal kunne gi sitt forhåndsinformerte samtykke til forslag til tiltak og økonomiske rammer og at deres synspunkter og vurderinger framkommer i det som forelegges øvrige departementer og i proposisjonen til Stortinget .	Sámediggi berre oažžut buot dieđuid ja berre searvat buot dásiin mearrádusproseassain , ja galgá sáhttit addit ovdagihtii miehtama doaibmabidjoevttohusaide ja ekonomalaš rámmaide ja ahte sin oainnut ja árvvoštallamat bohtet ovdan das maid eará departemeanttat lohket ja proposišuvnnas Stuorradiggái .
Dette innebærer at Sametinget og Landbruks- og matdepartementet kommer til enighet om prosedyrer når det gjelder de ulike prosessene som leder frem til en endelig jordbruksavtale .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta galget soahpat bargovugiid go guoská sierra proseassaide mat loahpalaččat buvttihit eanadoallošiehtadusa .
Videre ber Sametinget om at også avtaleinstituttet for jordbruksforhandlingene vurderes , herunder flerpartsforhandlinger mellom Sametinget , Norges Bondelag , Norsk Bonde- og Småbrukarlag og Staten .	Dasto bivdá Sámediggi ahte maiddái eanadoallošiehtadusa šiehtadallaninstituhtta árvvoštallojuvvo , maiddái beliid gaskasaš šiehtadallamiin Sámedikki , Norgga Boanddaidsearvvi , Norgga Boanddaid ja Smávvadálolaččaid searvvi ja stáhta gaskka .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 358 av 377	360 siidu 379 siiddus
Forslag fra Norske samers riksforbund Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Evttohus Norgga Sámiid Riikasearvvis Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum , Norgga Sámiid Riikasearvvis ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter , Fremskrittspartiet ( FrP ) Selmer Johansen , Flyttsamelista ( FSL . ) Per A. Bæhr og Nordkalottfolket ( NKF . )	/ Sámeálbmotbellodagas ( SáB ) Gunn-Britt Retter , Ovddádusbellodagas Selmer Johansen , Johttisámiid listtas Per A. Bæhr ja Nordkalottfolket ( NKF ) lahtus Toril Bakken Kåven Evttohus 3
Sametinget vil behandle stortingsmelding om landbruks- og matpolitikken , Meld . St. 9 ( 2011-2012 ) , Velkommen til bords , på neste plenumsmøte .	Sámediggi áigu meannudit Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta ovddidan stuorradiggedieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , stuorradiggedieđáhus 9 , man namma lea " velkommen til bords " ( 2011-2012 ) , boahtte dievasčoahkkimis .
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Selmer Johansen Forslag 4	Evttohus Ovddádusbellodagas Selmer Johansen bokte Evttohus 4
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Ordningen med jordbruksforhandlinger har eksistert siden 1950 tallet .	Sámediggeráđi mearrádusárvalus sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo čuovvovaš : Eanadoallošiehtadallanortnet lea doaibman 1950 logu rájes .
Jordbruksavtalen regulerer blant annet målpris på råvarer som korn , melk , egg og kjøtt fra svin og lam soneinndeling for produksjonstilskudd bøndenes inntekt samt produksjonsmål 2. desember 2011 ble det lagt frem en ny stortingsmelding for landbruket .	Eanadoallošiehtadusas regulerejuvvo earret eará gortni , mielkki , maniid ja spiinne- ja lábbábierggu haddi buvttadandoarjaga juohku geográfalaččat boanddaid dienas ja dasto buvttadanmihttu Juovlamánu 2. b. 2011 ovddiduvvui ođđa stuorradiggedieđáhus eanadoalu várás .
Da hadde det gått nærmere 10 år siden forrige melding om landbrukspolitikken hadde vært behandlet .	Dan rájes lei gollan logi jagi dan rájes go ovddit eanadoallopolitihkalaš dieđáhus lei meannuduvvon .
Og i denne perioden har det vært store endringer i norsk landbruk Hvert år legges det ned nærmere 1.000 gårdsbruk ( nesten 2-3 gårdsbruk daglig ) , og over 36.000 gårdsbruk står tomme .	Dán áigodagas leat leamaš stuorra rievdadusat Norgga eanadoalus . Juohke jagi heaittihuvvojit lagabui 1 000 doalu ( measta 2-3 doalu beaivvis ) , ja badjel 36 000 doalu leat gurrosat .
Litt over 44.000 gårdsbruk søkte om produksjonstilskudd i 2011 ; dette representerer om lag 53.000 ansatte i primærproduksjonen .	Veaháš badjelaš 44 000 doalu ohce buvttadandoarjaga 2011:s ; nu ahte leat birrasii 53 000 bargi vuođđobuvttadusas .
Imidlertid er det knappe 13-14 prosent av disse som faktisk driver med landbruk på heltid , over 2/3 henter hovedinntekten sin utenfor næringen .	Dattetge lea nu ahte váile 13-14 proseantta dáin duođai barget eanadoaluin olles áiggi , badjel 2/3 viežžá váldodietnasa olggobealde ealáhusa .
Dette gir et bilde av at vi produserer mat i Norge på dugnad .	Dát addá dakkár gova ahte mii buvttadit borramuša Norggas lotnolasbargun .
Den siste tiden har det aktualisert seg forholdet til markedsregulatorene Tine , Nortura og Norske Felleskjøp da vi har hatt store behov for å dekke innenlands etterspørsel etter basismatvarer som storfekjøtt , svinekjøtt , sauekjøtt , melk og smør , for ikke å glemme korn til mat og kraftforproduksjon .	Maŋimuš áiggiin lea leamaš áigeguovdil oktavuohta márkana stivrejeddjiide Tine , Nortura ja Norske Felleskjøp go mis lea leamaš stuorra dárbu duhtadit jearaldagaid riikka siste vuođđoborramušgálvvuid ektui nugo šibitbiergu , spiinnebiergu , sávzzabiergu , mielki ja vuodja , ja ii heive vajálduhttit gortni borramuša várás ja fuođđarbuvttadusa .
Vi opererer i dag med et system som sikrer oss en selvforsyningsgrad på knappe 41-44 prosent for basisråvarer fra norsk landbasert landbruk .	Mis odne lea dakkár vuogádat mii sihkkarastá iežamet atnui váile 41-44 proseantta vuođđoborramušgálvvuin Norgga eanadoalus .
Og det samtidig som vi overfører over 17 milliarder årlig til landbruket .	Ja seammás fievrridit mii badjel 17 miljárdda ruvnnu jahkásaččat eanadollui .
Ca 61 prosent av bondens årsinntekt anses for å være offentlige overføringer .	Sullii 61 proseantta boandda jahkedietnasis boahtá almmolaš ruhtadeamis .
Samtidig eksporterer vi fra en annen primærnæring ; nemlig fiskeri og havbruk for nærmere 55 milliarder kroner årlig , noe som utgjør om lag 38 millioner fiskemåltid hver dag .	Dasto vuovdit mii eará vuođđoealáhusain ; namalassii guolástusas ja mearrageavahusas lagabui 55 miljárdda ruvnnu ovddas jahkásaččat , mii dahká birrasii 38 miljovnna guollebiebmu olbmo nammii juohke beaivvi .
Dette regnes ikke med i selvforsyningsgraden , men Sametinget er av den formening at fisk også er mat .	Dát ii lohkkojuvvo mielde iežas atnui geavahussii , muhto Sámedikki oaivila mielde lea guolli maid borramuš .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 359 av 377	361 siidu 379 siiddus
Sametinget mener at dagens landbrukspolitikk er overmoden for endringer og vil i størst mulig grad fokusere på å legge til rette for at den som ønsker å være næringsutøver innen landbruket på heltid skal ha de beste rammevilkår for å kunne klare dette .	Sámediggi oaivvilda ahte dáláš eanadoallopolitihkka lea eanet go láddan rievdadusaide ja áigu nu ollu go lea vejolaš bidjat guovddážii láhčima ahte sii geat háliidit bargat eanadoalus olles áiggi galget oažžut buoremus rámmaeavttuid vai nagodit dan .
Sametinget mener at det viktigste må være å legge til rette for lønnsomhet i landbruket og heller nedtone distriktspolitiske hensyn for å sikre bosettingen rundt omkring .	Sámedikki oaivila mielde lea deaŧaleamos láhčit diliid nu ahte eanadoalus lea gánnáhahttivuohta ja baicce duvdilit dobbelii distriktapolitihkalaš beroštumiid sihkkarastin dihte ássama birrasiin .
Sametinget mener at for å nå disse målene må en foreta en deregulering av landbruket for å sikre næringsutøverne faktisk og juridisk rådighet over egen eiendom samt fjerne restriksjoner på produksjonen slik som dagens kvotetak representerer .	Sámediggi oaivvilda ahte go galgat juksat dáid mihttomeriid de ferte ođđasis reguleret eanadoalu sihkkarastin dihte ealáhusbargiide duohta ja juridihkalaš stivrejumi iežaset opmodaga badjel ja váldit eret buvttaduscakkiid nugo dáláš earremeari geažil .
Skal vi i Norge kunne ha et landbruk som er lønnsomt og som kan konkurrere opp i mot våre nærmeste naboland så må kursen på landbrukspolitikken endres drastisk og det må skje nå .	Jos mis Norggas galgá sáhttit leat gánnáhahtti eanadoallu ja mii sáhttá gilvalit min lagamus ránnjáriikkaiguin , de ferte eanadoallopolitihka rievdadit hui ollu ja dan ferte dahkat dál .
Det er mye bedre at vi selv starter denne prosessen enn at vi blir oss fortalt å gjøre det av andre når en ser utviklingen i EU og med tanke på WTO forhandlingene .	Ollu buoret lea go mii ieža álggahit dán proseassa dan sadjái go midjiide earát muitalit movt mii galgat dahkat , go oaidnit ovdáneami EO:s ja go jurddašit WTO šiehtadallamiid .
Bedre rammevilkårene for bønder som ønsker å satse som selvstendig næringsdrivende på heltid Fremme forslag om nødvendige lovendringer slik at bo- og driveplikten og prisreguleringen av landbrukseiendom kan oppheves .	Buoret rámmaeavttut boanddaide geat háliidit áŋgiruššat iešheanalis ealáhusdoallin olles áiggi Evttohit dárbbašlaš láhkarievdadusaid nu ahte ássan- ja doaibmageatnegasvuođa ja eanadoalloopmodaga hadderegulerema sáhttá heaittihit .
Endring av jordlovens bestemmelser om delingsforbud .	Rievdadit eanalága mearrádusaid juohkingildosa .
Oppheve de geografiske begrensningene og antall deltakere for deltakelse i samdrifter .	Heaittihit geográfalaš ráddjemiid ja oasseváldilogu ovttasdoibmii searvama oktavuođas .
Oppheve kvotetak innen produksjon Tillate demonstrasjonssalg og servering ved besøk i produksjonslokaler eller i tilknytning til disse .	Heaittihit bajimuš earredási buvttadusas Addit lobi doallat čájáhusvuovdimiid ja guossohit galledemiid oktavuođas buvttadanlokálain dahje daid oktavuođas .
Bidra til at arbeidet med utvikling av nisje- og spesialprodukter i landbruket samt markedsføring av disse , intensiveres .	Váikkuhit dan ahte bargu dihtomárkan- ja erenoamášbuktagiid ovddidemiin eanadoalus ja dasto daid vuovdalemiin , beavttálmahttojuvvo .
Økt satsing på bioenergi innen landbruket Komiteens tilrådning	Eanet áŋgiruššat bio-energiijain eanadoalu siskkobealde .
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovaččat : Muđui doarju Sámediggi Sámediggeráđi mearrádusárvalusa . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Merknad fra Norske samers riksforbund Geir Tommy Pedersen , Mathis Nilsen Eira og Randi A. Skum og Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	362 siidu 379 siiddus Mearkašumit Norgga Sámiid Riikasearvvi ( NSR ) ja Sámeálbmotbellodat ( SáB ) ovddidit čuovvovaš mearkkašumi :
Sametinget har registrert at Landbruks- og matdepartementet har lagt fram en stortingsmelding om landbruks- og matpolitikk , St.meld. St.9 , velkommen til bords ( 2011-2012 ) .	Sámediggi lea oaidnán ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea ovddidan stuorradiggedieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , stuorradiggedieđáhus 9 , man namma lea " velkommen til bords " ( 2011-2012 ) .
Sametingets finner naturlig at det i sammenheng med behandlingen av stortingsmeldingen å styrkes Sametingets rolle i landbrukspolitikken .	Sámedikki mielas lea lunddolaš ahte dán stuorradiggedieđáhusa meannudeami oktavuođas nannejuvvo Sámedikki rolla eanadoallopolitihkas .
Sametinget krever at forhandlingsinstituttet for jordbruksavtalen revideres slik at den reflekterer den folkerettslige utvikling .	Sámediggi gáibida ahte eanadoallošiehtadusa šiehtadallaninstituhtta ođasmahttojuvvo nu ahte dat dávista álbmotrievttálaš ovddideapmái .
Sametinget bør ha full informasjon og deltakelse i alle stadier av beslutningsprosessen , og skal kunne gi sitt forhåndsinformerte samtykke til forslag til tiltak og økonomiske rammer og at deres synspunkter og vurderinger framkommer i det som forelegges øvrige departementer og i proposisjonen til Stortinget .	Sámediggi berre oažžut buot dieđuid ja berre searvat buot dásiin mearrádusproseassain , ja galgá sáhttit addit ovdagihtii miehtama doaibmabidjoevttohusaide ja ekonomalaš rámmaide ja ahte sin oainnut ja árvvoštallamat bohtet ovdan das maid eará departemeanttat lohket ja proposišuvnnas Stuorradiggái .
Dette innebærer at Sametinget og Landbruks- og matdepartementet kommer til enighet om prosedyrer når det gjelder de ulike prosessene som leder frem til en endelig jordbruksavtale .	Dát mearkkaša dan ahte Sámediggi ja Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta galget soahpat bargovugiid go guoská sierra proseassaide mat loahpalaččat buvttihit eanadoallošiehtadusa .
Videre ber Sametinget om at også avtaleinstituttet for jordbruksforhandlingene vurderes , herunder flerpartsforhandlinger mellom Sametinget , Norges Bondelag , Norsk Bonde- og Småbrukarlag og Staten .	Dasto bivdá Sámediggi ahte maiddái eanadoallošiehtadusa šiehtadallaninstituhtta árvvoštallojuvvo , maiddái beliid gaskasaš šiehtadallamiin Sámedikki , Norgga Boanddaidsearvvi , Norgga Boanddaid ja Smávvadálolaččaid searvvi ja stáhta gaskka .
Forslag 5 , representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe , levert ett er fristen men godkjent av plenum .	Evttohus 5 , áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku . Buktán sisa maŋŋil áigemearri ja dohkkejuvvon dievasčoahkkimis .
Nytt avsnitt under pkt 4 etter første avsnitt : Villsauproduksjon har de senere årene tatt seg kraftig opp , og i enkelte områder har man lagt stor innsats i videreforedling og produktutvikling med utgangspunkt i villsau / utegangersau .	Ođđa teakstaoassi čuoggá 4 vuollái maŋŋil vuosttaš teakstaoasi Villasávzadoallu lea maŋimuš jagiid lassánan garrasit , ja muhtun guovlluin leat bidjan ollu barggu viidáseappot nállašuhttimii ja buvttaovddideapmái mas vuolggasadjin leat villasávzzat / olgosávzzat .
For mange har dette betydd å gå tilbake til de sauerasene som ‖naturlig‖ hørte til i ens eget område .	Ollugiidda lea dát mearkkašan dan ahte váldit atnui fas daid sávzanáliid mat “ lunddolaččat ” gullet dihto guvlui .
Denne sauerasen synes godt tilpasset å overleve i nordområdene .	Dát sávzanálli orru bures birgemin ja heivemin davviguovlluide .
Samtidig som den gir noe mindre svinn på beite enn vanlig sau , gir den også lavere vekt pr dyr .	Seammás go dát nálli buorebut birge guohtumin go dábálaš sávzzat , de lea dain gal unnit deaddu ealli nammii .
III Votering Av 39 representanter var 37 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 5 ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 5 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 4 ble forkastet med 34 stemmer .	Evttohus 4 hilgojuvvui 34 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Forslag 1 ble vedtatt med 34 stemmer mot 3 stemmer Forslag 2 ble vedtatt med 34 stemmer mot 3 stemmer .	Evttohus 1 mearriduvvui 34 jienain 3 jiena vuostá . Evttohus 2 mearriduvvui 34 jienain 3 jiena vuostá .
Deler av forslaget ble omgjort til merknad .	Oasit evttohusas rievdaduvvo mearkkaášupmin .
Forslag 3 ble enstemmig vedtatt .	Evttohus 3 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Følgende setning fjernes fra forslaget : ‖på neste plenumsmøte‖ Nærings- og kulturkomiteens innstilling ble vedtatt 34 stemmer mot 3 stemmer	Čuovvovaš cealkka sihkkojuvvo evttohusas : “ boahtte dievasčoahkkimis ” . Ealáhus- ja kulturlávdegotti ráva mearriduvvui 34 jienain 3 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
3 Geir Tommy Pedersen 4 Heidi Persdatter Greiner Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 361 av 377	363 siidu 379 siiddus
Geir Tommy Pedersen Olaf Eliassen Alf Isaksen Olaf Eliassen Alf Isaksen Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk	Geir Tommy Pedersen Olaf Eliassen Alf Isaksen Olaf Eliassen Alf Isaksen Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk
VI Sametingets vedtak Jordbruket har spilt og spiller en betydelig rolle som grunnlaget for produksjon av dyrefor og matvarer , som sysselsetter , kulturbærer og som grunnlag for bosetting i samiske områder .	VI Sámedikki mearrádus Eanadoallu lea leamaš ja lea ain deaŧalaš vuođđun šibitfuođđariid ja borramušgálvvuid buvttadeapmái , barggaheaddjin , kulturguoddin ja ássama vuođđun sámi guovlluin .
Jordbruket spiller også en viktig rolle i å videreføre samisk språk og kulturtradisjon .	Eanadoalus lea ain dát rolla , muhto dat rolla lea geahnohuvvamin .
Sametinget er opptatt av at jordbruksnæringen har gode rammebetingelser for sin drift og utvikling .	Eanadoallu lea deaŧalaš maiddái sámi giela ja kulturárbevieruid gaskkusteapmái .
Det har de siste årene vært en svært bekymringsfull utvikling for jordbruksnæringen i de samiske områdene .	Sámedikki mielas lea mávssolaš ahte eanadoalus leat buorit rámmaeavttut doibmii ja ovddideapmái .
I Finnmark fylke er det en markant nedgang i antall bruk fra 2004 til 2011 fra 438 jordbruksbedrifter til 352 jordbruksbedrifter .	Finnmárkku fylkkas lea doaluid lohku njiedjan čielgasit jagi 2004 rájes 2011 rádjai , 438 eanadoallofitnodagas leat báhcán 352 .
Det er en nedgang på over 20 % .	Njiedjan lea badjel 20 % .
I Troms er nedgangen enda større fra 1462 bruk i 2004 til 1083 bruk i 2010 , som utgjør 26 % .	Romssas leat vel eanet geahppánan doalut 2004:s ledje 1462 doalu ja 2010:s vel 1083 doalu , njiedjan 26 % .
Nedgangen i antall bruk er ekstra bekymringsfull ettersom jordbruksmiljøene allerede er små sammenliknet med jordbruket på landsbasis og i flere kommuner i samiske områder er jordbruket sterkt svekket ved at det er få produsenter igjen .	Doallologu njiedjan ii leat buorre erenoamážit danne go eanadoallobirrasat sámi guovlluin leat unnit go buohtastahttá daid eanadoaluin riikadásis ja ollu gielddain sámi guovlluin lea eanadoallu nu unnon ahte eai leat báhcán šat nu galle buvttadeaddji .
Nedgangen vil også få negative konsekvenser for matproduksjonen , meierier , slakterier , videreforedlingsanlegg og for handelsstanden i de samiske bosetningsområdene .	Doaluid geahppáneapmi buktá fuones váikkuhusaid biebmobuvttadeapmái , meieriijáide , njuovahagaide , nállašuhttinrusttegiidda ja gávppiide sámi ássanguovlluin .
En ytterligere nedgang i jordbruket vil derfor utfordre det samiske næringslivet og true næringen som en betydningsfull kultur- og språkarena .	Eanadoalu ain eanet unnun hástala danne sámi ealáhuseallima ja áitá ealáhusa deaŧalaš kultur- ja giellaarenan .
Et annet forhold er at gjennomsnittsalderen for gårdbrukerne har økt .	Nubbi eará bealli lea dat go persovnnalaš doallit leat boarásmuvvan .
Mens det i Finnmark var 18 % brukere over 60 år i 2004 var andelen steget til 25 % i 2011 .	Finnmárkkus ledje 18 % dolliin badjel 60 jagi 2004:s ja juo 25 % 2011:s .
I Troms er det samme utvikling – der var tallene henholdsvis 18 % i 2004 og 26 % i 2011 .	Romssas lea ovdáneapmi seammalágan - gos seamma logut leat 18 % 2004:s ja 26 % 2011:s .
Opprettholdelse av sysselsettingen er en av de største utfordringene i samiske områder .	364 siidu 379 siiddus Barggolašvuođa doalaheapmi lea okta daid stuorámus hástalusain sámi guovlluin .
Sametinget har gjennomført en analyse av næringsutvikling i 22 utvalgte samiske kommuner .	Sámediggi lea iskan ealáhusovdáneami 22 dihto sámi gielddain .
Den viser at en nedgang i sysselsatte på nærmere 200 for fiskeri og landbruk i årene 2009 og 2010 .	Dát čájeha ahte barggolašvuohta guolásteamis ja eanadoalus lea njiedjan 200:n jagiin 2009 ja 2010 .
Befolkningsutviklingen viser en negativ trend i samiske områder .	Ássanrievdan čájeha negatiiva tendeanssa sámi guovlluin .
Levende bygder er den beste garantien for at samisk kultur og språk får en sikker fremtid .	Ealli gilit dáhkidit buoremusat sámi kultuvrii ja gillii sihkkaris boahtteáiggi .
Å sikre dagens bruksstruktur og opprettholde sysselsettingen i næringen og øke lønnsomheten er avgjørende for å opprettholde levende bygder .	Dáláš doallostruktuvrra sihkkarastin ja barggolašvuođa bisuheapmi ealáhusas ja gánnáhahttivuođa buorideapmi leat vealtameahttun deaŧalaččat ealli giliid bisuheapmái .
Derfor er det viktig for Sametinget å jobbe for et styrket driftsgrunnlag i det samiske jordbruket .	Danne lea Sámediggái deaŧalaš gievrudahttit sámi eanadoalu doaibmavuođu .
Sametinget har som langsiktig mål å øke sysselsettingen og produksjonen i næringen .	Sámedikki guhkes áiggi mihttomearrin lea nannet barggolašvuođa ja buvttadeami ealáhusas .
Tilskuddene er i hovedsak bevilget til investerings- , utviklings- og samarbeidstiltak i jordbruket .	Doarjagat leat eanaš juolluduvvon investeren- , ovddidan- ja ovttasbargodoaibmabijuide eanadoalus .
Begrepet arktisk landbruk er blitt lansert fra ulik hold og Sametinget ønsker en særskilt satsning på arktisk landbruk .	Ollugat geavahit doahpaga árktalaš eanadoallu ja Sámediggi háliida erenoamážit áŋgiruššat árktalaš eanadoaluin .
Produkter fra arktisk landbruk har et stort potensial både med tanke på kvalitet og som en merkevare fra arktiske områder .	Árktalaš eanadoalu buktagiin lea stuorra potensiála sihke dasa mii guoská kvalitehtii ja árktalašguovlluid mearkagálvun .
Disse begrepene må innarbeides i de kommende jordbruksavtalene - det gjelder å legge til rette for å profilere og markedsføre arktisk landbruk .	Dáid doahpagiid ferte heivehit boahttevaš eanadoallošiehtadusaide – ferte láhččit diliid nu ahte sáhttá čalmmustahttit ja vuovdalit árktalaš eanadoalu .
Klimaet gjør at vi har kortere vekstsesong , som sammen med en karrig jord , gjør at vi må ha store arealer og har høye driftskostnader .	Dálkkádat dagaha ahte mis lea oaneheabbo šaddoáigodat , ja dasto eana mii ii šaddat johtilit , dagaha ahte mii dárbbašit stuorra areálaid ja leat alla doaibmagolut .
Gjennomsnittsstørrelsen pr bruk er på 270 dekar i Finnmark , 227 dekar i Troms og 219 dekar ellers i landet .	Gaskamearálaš doallosturrodat lea 270 mihtu Finnmárkkus , 227 mihtu Romssas ja 219 mihtu muđui riikkas .
Størrelsen på areal er misvisende som målestokk for omfanget av jordbruksproduksjonen .	Areála sturrodat addá boasttu gova go galgá čájehit eanadoallobuvttadeami viidodaga .
Arealbehovet pr dyreenhet er mer enn dobbelt så stort i nord som på de beste jordbruksområdene i landet .	Areáladárbu juohke ealli nammii lea eambbo go duppal geardde stuorát davvin go daid buoremus eanadoalloguovlluin riikkas .
Det forholdet at det er en høsting i sesongen i de nordligste områdene tilsier at arealbehovet vil bli mer enn det dobbelte i disse områdene .	Dat go lea okta láddjen geasis davvi guovlluin mielddisbuktá ahte areáladárbu gártá leat duppal geardde stuorát dáin guovlluin .
Det innebærer også høyere investeringer pr dyreenhet enn lenger sør i landet .	Dát maiddái dagaha stuorát investeremiid juohke ealli nammii go buohtastahttá máttit guovlluin riikkas .
Samtidig er det arktiske klimaet en styrke fordi mat dyrket i slike omgivelser har mindre behov for sprøytemidler , og er av den grunn forbundet med kvalitet , renhet og sikkerhet .	Dasto lea árktalaš dálkkádat givrodahkan danne go dakkár oktavuođas ii dárbbaš geavahit cirgguhanávdnasiid šattuide , ja dan geažil oažžut kvalitehta , buhtis ja sihkkaris biebmu .
Et annet positivt forhold er at det sjelden er problemer med å finne spredeareal i nord siden det er større arealer pr dyreenhet enn lenger sør .	Nubbi positiivalaš bealli lea ahte hárve lea váttisvuohta gávnnat areálaid muhkkiide davvin dan sivas go davvin lea stuorát areálat juohke ealli nammii go máddelis .
Klimaendringene vil gi størst utslag i arktiske og subarktiske områder .	Dálkkádatrievdamat buktet stuorámus váikkuhusaid árktalaš ja vuolleárktalaš guovlluin .
Vi har allerede registrert lengre vekstsesong .	Mii leat juo vásihan guhkkit šaddosesoŋŋa .
Konsekvensene er vanskelige å forutse , men lengre sesong vil gi muligheter for dyrking av nye vekster .	Váikkuhusaid lea váttis einnostit , muhto guhkit sesoŋŋa buktá vejolašvuođaid gilvit ođđa šattuid .
Samtidig kan klimaendringene gi utfordringer i forhold til inntreden av sykdommer , skadeinsekter og fremmede planter .	Dasto sáhttet dálkkádatrievdamat buktit hástalusaid ođđa dávddaid , vahátboatkadivrriid ja amas šattuid ihtimii ektui .
Dette innspillet til tiltak i jordbruksforhandlingene vurderes derfor som svært viktige for det samiske samfunnet , både i samfunnspolitisk og næringspolitisk forstand .	Danne árvvoštallat ahte dát cealkámuš doaibmabijuid ektui eanadoallošiehtadallamiin lea hui deaŧalaš sámi servodahkii , sihke servodat- ja ealáhuspolitihkalaččat .
Sametinget ønsker å få mulighet til å bidra til at jordbruksnæringens rammebetingelser sikres , og på den måten bidra til levende samiske miljøer og levende bygder .	Sámediggi háliida oažžut vejolašvuođa váikkuhit eanadoalu rámmaeavttuid sihkkarastima , ja dieinna lágiin váikkuhit ealli sámi birrasiid ja giliid bisuheami .
For at noen skal finne det interessant å satse på bondeyrket framfor andre yrker er at disse finner det økonomisk interessant .	( Ráđđehus háliida addit buriid rámmaeavttuid sihke árbevirolaš ealáhusaide ja ođđaáigásaš bargosajiide kultuvrra ja teknologiija oktavuođas sámi ássánguovlluin . )
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 363 av 377	365 siidu 379 siiddus
Inntektsgrunnlaget må styrkes slik at det er mulig å ha bondeyrke som eneyrke med en akseptabel inntekt .	Eanadoalu leahkimii ja ovddideapmái lea áibbas deaŧalaš eaktu ahte eanadoalus lea buorre gánnáhahttivuohta ja ahte dat nagoda gilvalit eará ámmáhiid ektui .
Dette vil gjøre næringen attraktiv for unge mennesker og vil være avgjørende for rekruttering av ungdom til bondeyrket .	Nu ii leat dál ja dat vuhtto ealáhusas go ohpihii heaittihuvvojit doalut ja rekrutteren ealáhussii váilu .
I Sametinget mener at den grovfor baserte produksjonen skal prioriteres spesielt i nordområdene .	Jos ovttasge galggaš leat beroštupmi bargat boandan eará ámmáhiid sajis , de ferte dat leat ekonomalaččat miellagiddevaš .
Melkeproduksjonen og saueholdet er bærebjelken for landbruket i samiske områder .	Šállošahtti lea go dienaserohusat eanadoalu ja eará joavkkuid gaskka servodagas leat menddo stuorrát .
Saueholdet utnytter utmarka på en optimal måte og må sikres en positiv økonomisk utvikling i 2012 . Produksjonstilskudd er avgjørende for lønnsomheten .	2012 eanadoallošiehtadusas ferte hui sakka loktet dietnasa dan dássái ahte boanddas lea dakkár dienasvuođđu mii dávista bargohivvodahkii .
Selv om områdene i Troms og Finnmark har høyere satser enn resten av landet legges det ned flere og flere bruk .	Vaikko vel Romssas ja Finnmárkkus leat stuorát máksomearit go muđui riikkas , de heaittihuvvojit eanet ja eanet doalut .
God lønnsomhet vil gjøre jordbruksnæringen mer attraktiv .	Buorre gánnáhahttivuohta dagašii eanadoalus eanet geasuheaddji ealáhusa .
Allerede i dette jordbruksoppgjøret må tilskuddssatsene for areal , melk og kjøtt heves i Troms og Finnmark .	Juo dán eanadoallošiehtadusas ferte doarjjamáksomeriid areálaide , mielkái ja birgui bajidit Romssas ja Finnmárkkus .
Når departementet vil ha en gjennomgang av distriktsprofilen i produksjonstilskuddene , regner Sametinget med at Sametinget blir inkludert i dette arbeidet .	Dalle go departemeanta áigu geahčadit buvttadandoarjagiid distriktaprofiila , rehkenastá Sámediggi beassat leat mielde dán barggus .
Tilbakegangen i svinekjøttproduksjonen i Troms er urovekkende .	Spiinnebiergobuvttadusa geahppáneapmi Romssas lea suorggahahtti .
Fra 2000 til 2010 sank antall avlspurker fra 870 til 578 i fylket – en nedgang på 33 % .	Jagi 2000 rájes jahkái 2010 njidje ealihanspiinnit 870 rájes 578 rádjai fylkkas – njiedjan lei 33 % .
Antall bruk ble halvert til 25 bruk i 2010 .	Doaluid lohku unnui beliin 25 dollui jagis 2010 .
Produsentmiljøet er svekket som følge av færre produsenter .	Buvttadanbiras lea unnon dan geažil go eai leat šat nu ollu buvttadeaddjit .
Redusert produksjon av svinekjøtt vil også kunne skape problemer for slakteri og videreforedling ved slakteriet i Målselv .	Spiinnebierggu buvttadeami geahppáneapmi sáhttá maiddái buktit váttisvuođaid njuovahagaide ja viidáset nállašuhttimii Málatvuomi njuovahagas .
En styrking av svinekjøttproduksjonen vil kunne skje ved å øke distriktstilskuddet for svinekjøtt .	Spiinnebierggu buvttadeami sáhtášii nannet jos lasihivččii distriktadoarjaga spiinnebirgui .
Bedre økonomi vil samtidig sikre framtidig produksjon ved anlegget i Målselv .	Buoret ekonomiija sihkkarasttášii dasto buvttadusa boahtteáiggis Málatvuomi njuovahagas .
Investeringer	Investeremat
Økningen i investeringskostnadene i jordbruket og bygging av større bruk tilsier at ordninger for investeringsstøtte må endres .	Investerengoluid lassáneapmi eanadoalus ja stuorát doaluid huksen mearkkaša ahte investerendoarjja ortnegiid ferte rievdadit .
Dette gjelder spesielt unge etablerere som ofte ikke har klart å bygge opp egenkapital .	Dát guoská dávjá erenoamážit nuorra álggahedjiide geat eai nagot čohkket iežas kapitála .
Andelen tilskudd til unge må løftes slik at den er 10 % høyere i samiske områder enn tilfellet er i dag .	Doarjjameari nuoraide ferte loktet nu ahte dat lea 10 % eanet sámi guovlluin otnáža ektui .
Jordbruksnæringen har i tidligere tider hatt muligheter for fondsavsetning i jordbruket som skulle brukes til fremtidige investeringer i bygg .	Eanadoalus lea ovdalis áiggiid leamaš vejolašvuohta eanadoalu foandasajušteapmái mii galggai geavahuvvot boahtteáiggi hukseninvesteremiidda .
Dette må innføres på nytt igjen .	Dát ferte fas ođđasis váldojuvvot atnui .
Fondsavsetning vil gjøre det mulig å planlegge fremtidige investeringer på en bedre måte .	Foandasajušteapmi attášii vejolašvuođa plánet boahtteáiggi investeremiid buoret vuogi mielde .
Samtidig ville det ha gitt forutsigbarhet i skatteplanleggingen .	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna 366 siidu 379 siiddus
For øvrig må investeringsordningene i jordbruket beholdes slik at gårdbrukerne er sikret forutsigbare forhold .	Muđuid ferte eanadoalu investerenortnegiid bisuhit vai boanddaide sihkkarastojuvvo einnostanvejolašvuohta .
Byggeaktiviteten varierer fra år til år .	Huksendoaimmat rievddadit jagis jahkái .
Om vi skal ha tidsmessige bygninger i samiske områder må det åpnes for at vedlikehold av driftsbygg også kan oppnå investeringsstøtte .	Jos sámi guovlluin galggašedje leat áiggi mielde huksejuvvon visttit , de ferte addojuvvo vejolašvuohta oažžut investerendoarjaga maiddái doaibmavistti bajásdoallamii .
Det vil gjøre det mer attraktivt for unge til å overta gårdsbruk .	Dát geasuhivččii nuoraid eanet váldit badjelasaset doalu .
Slik situasjonen er i dag er mange av de brukene som legges ned nedslitte og umoderne .	Dilli lea odne nu ahte ollu doalut heaittihuvvojit danne go daid fertešii divodit ja go doalut leat boaresáigásaččat .
Etableringspakker for unge	Álggahanbáhkat nuoraide
En fjerdedel av bøndene i Troms og Finnmark er over 60 år .	Njealjádasoassi Romssa ja Finnmárkku boanddain leat badjel 60 jagi .
Det vil derfor være stort behov for nyrekruttering til landbruket , dersom ikke antall gårdsbruk skal bli betydelig redusert . .	Danne lea stuorra dárbu ođđa rekrutteremii eanadollui , jos doaluid lohku ii galggaš ollu geahppánit .
Det må være et mål å få gjennomsnittsalderen ned , men en forutsetning for dette er at lønnsomheten i jordbruket må heves .	Mihttomearrin ferte leat oažžut gaskamearálaš agi bodnelii , muhto eaktun dasa lea ahte gánnáhahttivuohta eanadoalus loktejuvvo .
Rekruttering til næringa krever dessuten gode kompetanse- og utdanningstilbud .	Ealáhussii rekrutteren gáibida dasto buriid gelbbolašvuođa- ja oahppofálaldagaid .
For å motivere unge til å starte med jordbruk må det settes inn økonomiske tiltak for å sikre rekrutteringen .	Movttiidahttin dihte nuoraid álgit eanadoaluin ferte álggahit ekonomalaš doaibmabijuid , sihkkarastin dihte rekrutterema .
Det må etableres en ordning med etableringskvote for melk for unge som vil starte med gård .	Ferte ásahuvvot mielkeearreortnet nuorra álggaheddjiide geat áigot álgit bargat doaluin .
De må ofte investere i produksjonsarealer , besetning , redskaper og bygninger .	Sii fertejit dávjá oastit buvttadanareálaid , šibihiid , reaidduid ja visttiid .
Noen velger å kjøpe jordbrukseiendommer .	Muhtumat válljejit oastit eanadoalloopmodagaid .
Når disse i tillegg må kjøpe melkekvote til statens pris ( kr. 3,50 pr liter ) eller på det private markedet , er det vanskelig å få det til å gå økonomisk .	Go sii dasa lassin fertejit oastit mielkeeari stáhta haddái ( 3,50 ru lihttera nammii ) dahje priváhta márkanis , de lea váttis nuoraide birget ekonomalaččat .
For å sikre rekruttering må det etableres gunstigere ordninger for unge som vil inn i jordbruksnæringen - gratis melkekvoter for unge under 35 år som vil starte med gårdsbruk eller utvide i samiske områder .	Rekrutterema sihkkarastima dihte ferte ásahit oiddoleappo ortnegiid nuoraide geat háliidit álgit eanadoaluin bargat – nuvttá mielkeeriid daidda nuoraide sámi guovlluin , geat leat vuollel 35 jagi ja háliidit álgit bargat doaluin dahje viiddidit dan .
Melkeproduksjon	Mielkebuvttadeapmi
For å sikre en variert bruksstruktur må de minste brukene prioriteres ved økning av melkekvoter .	Sihkkarastin dihte máŋggalágan doallostruktuvrra , de ferte daid unnimus dolliid vuoruhit mielkeeriid lasiheami oktavuođas .
En økning i melkekvoten vil bedre det økonomiske grunnlaget for drift på disse gårdene .	Mielkeeari lasiheapmi buoridivččii dáid doaluid ekonomalaš vuođu .
Det vil være med på å sikre jordbruk i samiske områder .	Dat lea mielde sihkkarastimin eanadoalu sámi guovlluin .
Geitenæringen har vært og er under omfattende omstilling ved en sanering av geitebesetningen i Norge , hvor målsetningen er å avskaffe enkelte sykdommer som opptrer hos geit .	Gáicaealáhus lea leamaš ja lea viidát nuppástuhttojuvvomin gáicadikšuma ektui Norggas , ja mihttomearrin lea oažžut eret muhtun dávddaid mat bohtet gáiccaide .
Sametinget er spesielt bekymret for de bruksnedleggelsene som saneringsprosjektet medfører og vil vektlegge at det settes i gang nye tiltak i forbindelse med jordbruksforhandlingene som sikrer en fortsatt livskraftig geitnæring .	Sámediggi lea erenoamážit fuolas dan geažil go doalut heaittihuvvojit dikšunprošeavtta geažil ja deattuha ahte álggahuvvojit ođđa doaibmabijut eanadoallošiehtadallamiid oktavuođas maiguin sihkkarastojuvvo ain ceavzilis gáicaealáhus .
Villsauproduksjon har de senere årene tatt seg kraftig opp , og i enkelte områder har man lagt stor innsats i videreforedling og produktutvikling med utgangspunkt i villsau / utegangersau .	Villasávzadoallu lea maŋimuš jagiid lassánan garrasit , ja muhtun guovlluin leat bidjan ollu barggu viidáseappot nállašuhttimii ja buvttaovddideapmái mas vuolggasadjin leat villasávzzat / olgosávzzat .
For mange har dette betydd å gå tilbake til de sauerasene som ‖naturlig‖ hørte til i ens eget område .	Ollugiidda lea dát mearkkašan dan ahte váldit atnui fas daid sávzanáliid mat “ lunddolaččat ” gullet dihto guvlui .
Denne sauerasen synes godt tilpasset å overleve i nordområdene .	Dát sávzanálli orru bures birgemin ja heivemin davviguovlluide .
Samtidig som den gir noe mindre svinn på beite enn vanlig sau , gir den også lavere vekt pr dyr .	Seammás go dát nálli buorebut birge guohtumin go dábálaš sávzzat , de lea dain gal unnit deaddu ealli nammii .
Frakttilskudd	Geasehandoarjja
Avgangen i antall melkeproduksjonsbruk har ført til diskusjon om det økonomiske grunnlaget for opprettholdelse av slakterier og meierier .	Mielkebuvttadandoaluid logu unnun lea buktán digaštallama ekonomalaš vuođu birra njuovahagaid ja meieriijaid bisuheami oktavuođas .
Mindre volum på de enkelte jordbruksproduktene fører til høyere frakt- og produksjonskostnader pr enhet .	Unnit hivvodat ovttaskas eanadoallobuvttadeaddjis buvttiha stuorát geasehan- ja buvttadangoluid ovttadaga nammii .
Videreforedlingsbedriftene , som ofte er samvirkebedrifter , er også avhengige av å drive med lønnsomhet .	Viidáset nállašuhttinfitnodagat , mat dávjá leat ovttasdoaibmafitnodagat , leat maiddái sorjavaččat gánnáhahttivuođain doaibmamis .
En svekkelse av disse har hittil påført gårdbrukeren høyere fraktkostnader .	Dáid goarideapmi leat dán rádjai dagahan doallái stuorát geasehangoluid .
Nedleggelse av slakterier fører til lengre transportavstander og dermed høyere fraktkostnader .	Njuovahagaid heaittiheapmi buvttiha guhkit geasehangaskkaid ja nie divrudahttá geasehangoluid .
Nedgang i antall bruk fører til at det blir lengre mellom gårdene og fraktkostnadene vil også av den grunn øke .	Doallologu njiedjan dagaha maiddái ahte šaddá guhkit gaska doaluid gaskka ja dan geažil lassánit maiddái geasehangolut .
Dette må dekkes inn på en eller annen måte .	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Inntektsutviklingen for kjøtt har ikke fulgt kostnadsutviklingen for inntransport av slakt .	geasehangoluid ovdáneami njuovahahkii .
Av den grunn er det nødvendig å ha høyere tilskudd på frakt .	Dan geažil lea dárbu oažžut stuorát doarjaga geaseheami ovddas .
Det samme forholdet gjelder også for transport av kunstgjødsel og kraftfôr der behovet for kraftfôr har økt betraktelig ettersom melkeytelsen har gått opp pr. melkeproduserende dyr .	Dat seamma guoská maiddái gieddegilvagiid ja šibitjáffuid geasehangoluide , go dárbu šibitjáffuide lea lassánan mealgat dađi mielde go mielkebuvttadeaddji gusat ealli nammii leat eanet bahčigoahtán .
Endring av frakttilskudd skal virke utjevnende på pris til produsent uavhengig av transportavstand .	Geasehandoarjaga rievdadeapmi galggašii dássidahttit buvttadeaddji hatti sorjjakeahttá geasehangaskkain .
I generasjoner har samer høstet av naturen ; i kombinasjon mellom ulike næringer , som jordbruk , utmarksnæringer og sjøfiske .	Buolvvas bulvii leat sámit ávkkástallan mehciin ; lotnolagaid sierra ealáhusaid gaskka , nugo eanadoalu , meahcceealáhusaid ja mearrabivddu gaskka .
Man har gjerne hatt hovedutkomme fra jordbruk , men også inntekter fra ulike andre næringer .	Áinnas lea leamaš váldodienas eanadoalus , muhto vižže dietnasa maiddái eará ealáhusain .
Dette er gjerne ofte utmarksnæringer som innlandsfiske , bær- og urtesanking , skogdrift eller annet .	Dat leat leamaš sáivaguollebivdu , murjjiid ja urtasiid čoaggin , meahccedoallu ja eará .
Utmarksnæringer , både som binæring for landbruket og selvstendig næring er fortsatt en viktig samisk kulturbærer i nordområdene , men sliter med store utfordringer .	Meahcceealáhusat , sihke eanadoalu oalgeealáhussan ja iešheanalis ealáhussan leat ain deaŧalaš sámi kulturguoddit davvi guovlluin , muhto rahčet stuorra hástalusaiguin .
For å styrke samisk landbruk må man øke fokuset også på utmarksnæringer ; dette kan gi viktig og lønnsom tilleggsnæring .	Sámi eanadoalu nannema oktavuođas ferte bidjat guovddážii maiddái meahcceealáhusaid ; dát sáhttet addit deaŧalaš ja gánnáhahtti lasseealáhusa .
Spesielt bør man fokusere på utviklingsarbeid innenfor innlandsfiske , bær- og urtesakning .	Erenoamážit berre bidjat guovddážii ovddidanbarggu sáivaguollebivddu , murjjiid ja urtasiid čoaggima siskkobealde .
Reduksjon av rovviltstammen for å få opp økonomien i saueholdet .	Boraspiriid geahpedeapmi buoridan dihte sávzadoalu ekonomiija
Sauenæringen er en arealkrevende næring hvor utnyttelsen av utmarka har vært avgjørende for det økonomiske resultatet .	Sávzadoallu ealáhussan gáibida ollu areálaid man oktavuođas meahci geavaheapmi lea leamaš vealtameahttun deaŧalaš ekonomalaš bohtosii .
Avbøtende tiltak iverksatt av rovviltforvaltningen for å redusere skader forvoldt av fredet rovvilt , har ført til at saueholdere blant annet har måttet redusere bruken av utmark til fordel for innmark .	Váidudeaddji doaibmabijut maid boraspirehálddašeapmi lea bidjan johtui unnidan dihtii vahágiid maid ráfáidahtton boraspiret leat dagahan , leat dagahan dan ahte sávzadoallit earret eará leat ferten geahpedit meahci geavaheami ja bidjat sávzzaid gittiide .
Større bruk av innmark vil i mange tilfeller øke kostnadene i form av mer gjødsling og jordbearbeiding og gjerdehold .	Eanet gittiid geavaheapmi ollu oktavuođain bajida goluid go ferte eanet gilvit ja bargat eatnamiin ja áidut .
En slik endret bruk vil også føre til større parasitt- og infeksjonsfare ( større dyretetthet ) blant sau .	Dán lágan geavaheapmi sáhttá maiddái buktit stuorát parasihtta- ja infekšuvdnavára ( ollu sávzzat ovtta sajis ) .
Avbøtende tiltak fordyrer saueholdet og avskjærer gårdbrukerne fra å bruke utmarka på en optimal måte .	Váidudeaddji doaibmabijut divrudit sávzadoalu ja hehttejit dolliid geavaheamis meahci nu ollu go vejolaš .
Sametinget har merket seg at antall rovdyrdrepte sau er redusert i 2011 , og vil bemerke at årsaken til dette kan være den store nedgangen av sauebruk i rovdyrutsatte områder .	Sámediggi lea bidjan merkii ahte boraspiriid goddán sávzalohku lea unnon 2011:s , ja fuomášuhttá ahte sivvan dasa sáhttá leat go sávzadoalut leat geahppánan guovlluin gos leat ollu boraspiret .
Det høye rovdyrtallet et hinder for å sikre en positiv utvikling i saueholdet og beiteområder må ikke avgis til rovdyr pga. bruksnedleggelser .	Alla boraspirelohku hehtte positiivvalaš ovdáneami sávzadoalus ja guohtonguovllut eai galggašii mannat boraspiriide doaluid heaittihemiid geažil .
I landbruket er det nødvendig å ha en langsiktighet og forutsigbarhet i støtteordningene som sikrer at husdyr kan gå på utmarksbeite .	Eanadoallu dárbbaša guhkes áiggi ja einnostahtti doarjjaortnegiid maiguin sihkkarastojuvvo dat ahte oamit sáhttet guohtut meahcit .
Rovviltpolitikken har direkte innvirkning på det økonomiske resultatet i saueholdet .	Boraspirepolitihkka váikkuha njuolga sávzadoaluid ekonomalaš bohtosii .
Rovviltforliket innebærer at det skal være både beitedyr og rovvilt i utmarka .	Boraspiresoabahusain oaivvilduvvo ahte galget leat sihke guohtoneallit ja boraspiret meahcis .
Etter Sametingets syn er denne målsetningen vanskelig forenlig i enkelte beiteområder .	Sámedikki oaivila mielde buktá dát mihttomearri váttisvuođaid muhtun guohtonguovlluide .
Konfliktforebyggende tiltak	Riidoeastadeaddji doaibmabijut
Sametinget vil foreslå at det etableres dialogarenaer som skal ha som mål å utveksle synspunkter og redegjøre for hverandres driftsforhold .	Sámediggi evttoha ahte ásahuvvošedje gulahallanarenat maid ulbmilin lea lonuhallat oainnuid ja čilget nubbi nubbái doaibmadili birra .
En slik arena kan være et positivt tiltak for å forebygge konflikter og gjøre det enklere å finne konstruktive løsninger .	Dán lágan arena sáhtášii leat positiivvalaš doaibmabidju mainna eastadit riidduid šaddamis ja sáhtášii lea álkit gávdnat konstruktiivvalaš čovdosiid .
På den måten vil de mellommenneskelige forholdene mellom partene kunne forbedres .	Dáinna lágiin sáhtášii buoridit olmmošgaskavuođaid beliid gaskka .
Sametinget anser det som nødvendig at statlige myndigheter prioriterer arbeidet med konfliktforebyggende tiltak for å øke forståelsen av hverandres næringer og samordne de ulike brukerinteressene .	Sámedikki mielas lea dárbbašlaš ahte stáhta eiseválddit vuoruhit barggu riidoeastadeaddji doaibmabijuiguin buoridan dihte áddejumi nuppi ealáhussii ja oktii ordnen dihte sierra geavaheaddjiberoštumiid .
Informasjon om hverandres næringer er en viktig del av de konfliktforebyggende tiltakene .	Diehtojuohkin earáid ealáhusaid birra lea deaŧalaš oassi riidoeastadeaddji doaibmabijuin .
Det er derfor viktig å unngå at konflikter skal kunne utvikle seg .	Dát lea deaŧalaš vai sáhttá eastadit riidduid lassáneamis .
Det psykososiale presset konflikter medfører vil over lengre tid kunne være til skade for berørte parter .	Dat psykososiála deaddu sáhttá guhkkit áiggi badjel dagahit vahágiid guoskevaš beliide . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Bygging av reingjerder er et tungt økonomisk løft , men er en investering for mange år framover .	Boazoáiddiid huksen lea lossat ekonomalaččat , muhto dat lea investeren máŋgga jahkái ovddasguvlui .
Ved å bygge gjerder vil jordbruksnæringen i ettertid bli spart for merarbeid samtidig som man sikrer avlingene .	Áiddiid huksemiin sáhttá eanadoallu maŋit áiggis seastit iežas liigebarggus , seammás go njuovvaneallit sihkkarastojuvvojit .
I flere tilfeller kan inngjerding av større områder være aktuelt .	Muhtun oktavuođain sáhttá leat áigeguovdil áidut sisa stuorát guovlluid .
Det kan dreie seg om arealer som er avgrenset på en naturlig måte av terreng , bebyggelse etc. .	Dás sáhttá leat sáhka dakkár areálain main lea juo lunddolaš rádji eatnamis , huksehusain jna. .
Det bør være mulig å bevilge tilskudd til slike konfliktforebyggende tiltak .	Berrešii leat vejolašvuohta juolludit doarjaga maiddái dán lágan riidoeastadeaddji doaibmabijuide .
Dette forutsetter enighet mellom partene .	Dát eaktuda soabalašvuođa beliid gaskka .
Det er i dag lite kunnskap om biologiske forhold i områdene der det foregår sambeiting mellom småfe og rein .	Dál lea unnán máhttu biologalaš dili birra guovlluin gos sávzzat ja bohccot guhtot fárrolaga .
Sametinget ønsker derfor mer kunnskap og forskning på beitemønster i forhold til biotop utnyttelse .	Danne háliida ge Sámediggi eanet máhttu ja dutkama guohtonminstariid birra biotohpa geavaheami ektui .
Det er også behov for mer kunnskap om sykdomsoverføring mellom dyr på utmarksbeite .	Dárbu lea maiddái oažžut eanet máhttu dávddaid njoammumis elliid gaskka mat guhtot meahcis .
Vinterskader på eng og avlingssvikt	Gittiid guorban dálvet ja šaddovahágat
I jordbruket finnes det to ordninger for skader forårsaket av klimatiske forhold — vinterskader er relatert til forhold som skjer i overvintringsperioden og avlingssvikt som skjer i vekstsesongen .	Eanadoalus leat guokte ortnega vahágiid várás maid dálkkádat dagaha – dálvevahágiin lea oktavuohta beliide mat dáhpáhuvvet dálveáigodagas ja šaddováttisvuohta giđđat .
Jordbruket drives under arktiske forhold der både vinterskader og avlingssvikt i vekstsesongen kan forekomme samme år slik det gjorde i Troms i 2010 .	Eanadoallu lea árktalaš man oktavuođas sáhttet šaddat vahágat sihke dálvit ja šaddováttisvuohta šaddoáigodagas , ovtta ja seamma jagis nugo dáhpáhuvai Romssas 2010:s .
Ordningene for erstatning av skader på eng er ikke tilrettelagt for Troms og Finnmark .	Gieddevahátbuhtadanortnegat eai leat heivehuvvon Romsii ja Finnmárkui .
De færreste kan høste mer enn en gang på grunn av klimatiske forhold .	Eatnašat sáhttet láddjet eanet go oktii jagis dálkkádaga geažil .
Jordbruket i disse områdene er dessuten preget av høy andel av leiejord , jordteigene ligger spredt og avstanden mellom teigene er ofte store .	Dáin guovlluin lea dasto eanadoalus ollu láigoeana , eanabihtát leat bieđgguid ja bihtáid gaskka lea dávjá guhkes gaska .
Ved skader skaper disse forholdene store utfordringer når engareal må sås på nytt igjen .	Dán lágan vahágat buktet stuorra hástalusaid dalle go gittiid ferte ođđasis fas gilvit .
Erstatningsordningene for overvintringsskader trer først i kraft når en har skader på mer enn 20 % av arealet og dette er reparert .	Buhtadusortnegat dálvevahágiid ovddas bohtet fápmui easkka dalle go vahágat leat eanet go 20 % areálain ja go dat leat divvojuvvon .
Det er lik sats for hele landet .	Máksomearri lea seamma miehtá riikka .
For å kompensere for det store arealbehovet og klimatiske forhold må egenandelen reduseres til 10 % for overvintringsskader i Troms og Finnmark .	Buhtadan dihte dan stuorra areáladárbbu ja dálkkádat diliid , de ferte Romssas ja Finnmárkkus unnidit iežas oasi 10 prosentii dálvevahágiid ovddas .
Egenandelen ved avlingssvikt er på 30 % .	Šaddovahágiin lea iežas oassi 30 % .
I likhet med vinterskader på eng er det lik prosentsats for hele landet .	Nugo dálvevahágiid ovddas gittiin lea seamma proseantamearri miehtá riikka .
Det slår uheldig ut for jordbruket i samiske områder .	Dát lea eahpeoiddolaš sámi guovlluid eanadollui .
Foruten de utfordringene som er nevnt ovenfor vil ikke en gårdbruker i nord kunne regne med å så enga i skadeåret og samtidig få avling det året i det hele tatt .	Earret hástalusaid geažil mat leat namahuvvon bajábealde , de ii sáhte eanadoalli davvin rehkenastit gilvit eatnama vahátjagi ja seamma jagi oažžut šattu oppanassii ge .
Alternativet er enten å slakte ned buskapen eller å kjøpe inn vinterfôr .	Molssaeaktun lea juogo njuovvat omiid dahje oastit dálvebiebmu .
Egenandelen må halveres til 15 % for avlingssvikt i samiske områder .	Iežas oasi dálvevahágiin sámi guovlluin fertešii unnidit beliin 15 prosentii .
Sametingets tilskuddsordninger til næringsutvikling .	Sámedikki doarjjaortnegat ealáhusovddideapmái
Sametingets virksomhet omfatter de områder i landet der det bor samer .	Sámedikki doaibma siskkilda daid guovlluid riikkas gos sámit ásset .
Enkelte av Sametingets innspill i forbindelse med jordbruksforhandlingene er tatt til følge de siste årene , men med en geografisk begrensning .	Oassi Sámedikki cealkámušain eanadoallošiehtadallamiid oktavuođas leat vuhtii váldojuvvon maŋimuš jagiin , muhto dat leat geográfalaččat ráddjejuvvon .
Både endring av arealgrenser for tilskudd og økte melkekvoter har kommet deler av den samiske befolkning til gode , men ikke hele .	Sihke areálarájiid rievdadeamis doarjaga ektui ja eanet mielkeearit leat boahtán ávkin sámi álbmogii , muhto ii buohkaide .
Det finnes en rekke områder utenfor hvor det bor samer som driver med jordbruk - det gjelder spesielt Troms og nordre del av Nordland .	Leat ollu guovllut olggobealde gos ásset sámit geat barget eanadoaluin erenoamážit Romssas ja davit osiin Norlánddas .
Økonomiske tiltak som settes verk i samiske områder må dekke større geografiske områder .	Ekonomalaš doaibmabijut mat biddjojuvvojit johtui sámi guovlluin galget guoskat stuorát geográfalaš guovlluide .
Landbruks- og matdepartementets overføring til Sametingets tilskuddsordninger til næringsutvikling ( STN ) utgjør 2,0 millioner kroner i 2011 .	Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta juolludus Sámedikki ealáhusovddidandoarjjaortnegii lei 2,0 miljon ruvnnu 2001:s .
Midlene har ikke vært justert på mange år .	Ruđat eai leat heivehuvvon máŋgga jahkái .
Sametinget har registrert at Landbruks- og matdepartementet har lagt fram en stortingsmelding om landbruks- og matpolitikk , St.meld. St.9 , velkommen til bords ( 2011-2012 ) .	Sámediggi lea oaidnán ahte Eanadoallo- ja biebmodepartemeanta lea ovddidan stuorradiggedieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , stuorradiggedieđáhus 9 , man namma lea " velkommen til bords " ( 2011-2012 ) .
Meldingen har overordnede målsetninger som bl.a. matvaresikkerhet , landbruk over hele landet , økt verdiskaping og bærekraftig landbruk .	Dieđáhusas leat bajimuš mihttomearit nugo earret eará borramušgálvosihkarvuohta , eanadoallu miehtá riikka , buoret árvoháhkan ja ceavzilis eanadoallu .
Stortinget behandling av meldingen vil danne grunnlaget for landbrukspolitikken fremover og Sametinget ønsker å være en viktig premissgiver for å sikre og styrke jordbruksnæringens rammebetingelser i samiske områder .	Dieđáhusa Stuorradikkis meannudeapmi lea vuođđun eanadoallopolitihkkii ovddasguvlui ja Sámediggi háliida leat deaŧalaš eavttuid biddji sihkkarastin ja nannen dihtii eanadoalu rámmaeavttuid sámi guovlluin .
Sametingets finner naturlig at det i sammenheng med behandlingen av stortingsmeldingen å styrkes Sametingets rolle i landbrukspolitikken .	Sámedikki mielas lea lunddolaš ahte dán stuorradiggedieđáhusa meannudeami oktavuođas nannejuvvo Sámedikki rolla eanadoallopolitihkas .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 367 av 377	369 siidu 379 siiddus
jordbruksforhandlingene har i dag , samsvarer dette etter Sametingets syn ikke med folkerettslige forpliktelsene som Norge har påtatt seg ovenfor samene som urfolk .	Nugo struktuvra dál lea earret eará eanadoallošiehtadallamiin , de ii dávis dat Sámedikki oainnu mielde álbmotrievttálaš geatnegasvuođaide mat Norggas leat sámiid guovdu go dat lea álgoálbmot .
Sametinget vil behandle stortingsmelding om landbruks- og matpolitikken , Meld . St. 9 ( 2011-2012 ) , Velkommen til bords .	Sámediggi áigu meannudit Eanadoallo- ja biebmodepartemeantta ovddidan stuorradiggedieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , stuorradiggedieđáhus 9 , man namma lea " velkommen til bords " ( 2011-2012 ) .
Behandlingen av saken ble avsluttet 24.02.12 kl. 09.55	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 24.02.12 dii. 09.55 .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 368 av 377	370 siidu 379 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak OOUK 002/12 Ášši / Sak SP 012/12	Ášši / Sak BFOL 002/12 Ášši / Sak DC 012/12
Rusbehandling og forebygging av rusmisbruk Arkivsaknr .	Gárrenmirkodikšu ja gárrenmirkogeavaheami easttadeapmi Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 17.01.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12	Beaivi 17.01.12 20. – 21.02.12 22. – 24.02.12
Saksnr. SR 013/12 OOUK 002/12 SP 012/12	Áššenr. . SR 013/12 BFOL 002/12 DC 012/12
Saken påbegynt 24.02.12 kl. 10.35 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 24.02.12 dii.10 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sámediggeráđdi / Sametingsrådet	Sámediggeráđdi / Sametingsrådet
Ášši / Sak 013/12 Gárrenmirkodikšu ja gárrenmirkogeavaheami easttadeapmi / Rusbehandling og forebygging av rusmisbruk	Ášši / Sak 013/12 Gárrenmirkodikšu ja gárrenmirkogeavaheami easttadeapmi / Rusbehandling og forebygging av rusmisbruk
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Forebygging , behandling og ettervern er tre tema som er svært viktig når en helhetlig ruspolitikk skal utformes .	Easttadeapmi , dikšu ja maŋit áiggi dikšu ( ettervern ) leat golbma guovddáš fáttá mat leat hui dehálaččat go galgá hábmet ollislaš gárrenmirkodivššu .
Vi vet allerede nå at håndtering av rusproblematikk kan være kulturelt betinget , og kan uttrykkes forskjellig alt etter hvilken kultur man lever i .	Mii diehtit dál ahte gárrenmirkováttisvuođaid čoavdin lea čadnon kultuvrii , ja sáhttá leat iešguđet ládje iešguđetlágan kultuvrrain .
Tema som rus og rusproblematikk er tabubelagte tema i det samiske samfunnet , og kan dermed være vanskelig og nå frem .	Gárrenmirkkot ja gárrenmirkkuid geavaheapmi leat fáttát maid birra ii ságastallojuvvo sámi servodagas ja sáhttá dan dihte váttis olahit vehkiin .
En slik taushet kan føre til at problemer får vokse seg store før mennesker får hjelp .	Dákkár jávohisvuohta sáhttá maid dahkat ahte váttisvuođat besset stuorrut ovdal go olbmot ožžot veahki .
Sametinget mener at fokus på forebygging av rusmisbruk er viktig også for å bryte denne tausheten .	Sámedikki mielas lea dehálaš deattuhit gárrenmirkkuid boasttogeavaheami eastadeami maiddái vai dát jávohisvuohta botkejuvvo .
Tilnærmingsmåte i de behandlingsformer som tilbys i dag er så fremmede at de kan virke skremmende for mange samiske pasienter .	Otná dikšunvugiid lahkonanvuogit leat nu apmasat ahte sáhttet baldit ollu sámi pasieanttaid .
Sametinget mener det er viktig å sette fokus på hvordan man kan jobbe annerledes for å nå ut til samer som har et rusproblem .	Sámedikki mielas lea dehálaš geahččat movt sáhttá eará ládje bargat vai olaha sápmelaččaid geain leat gárrenmirkováttisvuođat .
Samiske pasienter har rett på et likeverdig rusbehandlingstilbud som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Sámi pasieanttain lea riekti oažžut ovttadássásaš gárrenmirkodivššu mas sámegiella ja sámi kultuvra lea divššu vuođđun .
I dag vet vi at kompetansen om samisk språk og kultur er varierende .	Mii diehtit ahte odne rievddada gelbbolašvuohta .
Psykiske helseproblemer og rusmisbruk henger ofte sammen .	Psyhkalaš buozanvuohta ja gárrenmirkoboasttugeavaheapmi leat dávjá olbmuin oktanis .
For å få Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 369 av 377	371 siidu 379 siiddus
Effekten av et godt spesialisttilbud kan falle helt bort , om ikke pasienter møtes av et fungerende ettervern når de kommer hjem .	Buori erenoamášdivššu ávki sáhttá áibbas jávkat jus pasieanttat eai oaččo buori maŋit áiggi divššu ( ettervern ) go bohtet ruoktot .
En god rusomsorg for samiske pasienter inkluderer også et godt ettervern med kompetanse i samisk språk og kultur .	Buorre gárrenmirkodikšu sámi pasieanttaide sisttisdoallá maid buori maŋit áiggi divššu ( ettervern ) mas lea gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus : Álgu
Regjeringen skal i 2012 legge frem en melding om rusmiddelpolitikken .	Ráđđehus galgá 2012:s ovddidit dieđáhusa gárrenávnnaspolitihka birra .
Stortingsmeldingen skal oppsummere erfaringer med dagens opptrappingsplan , følge opp Stoltenbergutvalgets rapport og peke på hovedutfordringer og strategier for framtidig rusmiddelpolitikk .	Stuorradiggedieđáhusas galget vásihusat dáláš ceahkkálastinplánain čoahkkáigessojuvvot , Stoltenberg-lávdegotti raportta čuovvoluvvot ja čujuhuvvot makkár váldohástalusat ja strategiijat galggašedje leat boahtteáiggi gárrenávnnaspolitihka várás .
Sametinget vil gi innspill til denne meldningen .	Sámediggi áigu buktit cealkámuša dan dieđáhussii .
Merknader Merknad fra Norske samers riksforbund Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , og Miriam Paulsen , medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Marit Kirsten A. Gaup , medlemmet fra Árja Odd Iver Sara , medlemmet fra Åarjel-Saemiej Gielh Leif Aksel Renfjell , medlemmet fra Flyttsamelista Anders Somby jr. . :	Mearkkašumit Mearkkašupmi Norgga Sámiid Riikkasearvis , Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Miriam Paulsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus , Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski ja Marit Kirsten A. Gaup , Árjjas , Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielhas , Leif Aksel Renfjell , Johttisápmelaččaid listus , Anders Somby jr. .
Rusbruk og spesielt rusmisbruk i det samiske samfunnet er lite dokumentert .	Gárihuhttinávnnasgeavaheapmi ja erenoamážit gárrenávdnasiid boasttogeavaheapmi lea unnán dokumenterejuvvon sámi servodagas .
De tallene som foreligger skriver seg fra SAMINOR-undersøkelsen i 2003-04 , og fra Ung i Nord-undersøkelsen i 1994/95 og 1997/98 .	Logut mat gávdnojit leat logut mat bohtet ovdan SAMINORiskkadeamis mii čađahuvvui 2003-04 , ja Ung i Nord-iskkadeamis mii čađahuvvui 1994/95 ja 1997/98 .
Begge undersøkelsene har vist at den samiske befolkningen har et lavere alkoholforbruk enn den norske .	Goappašat iskkadeamit čájehit ahte sámiid gaskkas lea alkoholageavaheapmi unnit go dáččaid gaskkas .
SAMINOR-undersøkelsen viste at andelen av totalavholdende var en del høyere hos både samiske menn og kvinner enn hos andre .	SAMINOR-iskkadeapmi čájeha ahte oassi sámiin geat eai oaba jugage alkohola sihke sámi nissoniid ja dievdduid gaskkas lei veaháš stuorat go earáid gaskas .
Andelen som rapporterte at de drakk mer enn to ganger i uka var lavere blant samer enn hos andre grupper .	Oassi sis geat adde dieđuid ahte juhke eambbo go guktii vahkkus lei unnit sámiid gaskkas go eará joavkkuid gaskkas .
Mønsteret av lavere alkoholinntak var mer markant hos samiske kvinner enn hos samiske menn .	Iskosa minsttar čájeha ahte alkoholajuhkan lei čielgasit unnit sámi nissoniid gaskkas go sámi dievdduid gaskkas .
Andelen blant totalavholdene var høyest blant de eldste .	Stuorimus oassi sis geat eai oaba jugage alkohola ledje vuorrasit olbmot .
Ung i Nord undersøkelsen viste at samiske ungdom som gruppe er mindre involvert i alkohol enn annen nordnorsk ungdom .	Ung i Nord iskkadeapmi čájeha ahte sámi nuorat dego joavkun ledje unnit seahkanan alkoholajuhkamii go eará davvinorgga nuorat .
Det er grunn til å anta at Læstadianismen med sin restriktive holdning til alkoholbruk har påvirket til at samer har et lavere alkoholforbruk enn norske også i dag .	Orru nu ahte Læstadianisma su garra njuolggadusaiguin alkoholageavaheapmái lea váikkuhan dasa ahte sámiin maiddái odne lea unnit alkoholageavaheapmi go dáččain .
For tobakk er det ikke påvist store forskjeller mellom samer og nordmenn .	Duhpáha bargguheapmes eai leat stuorra erohusat sámiid ja dáččaid gaskka .
For menn har vi en noe høyere forekomst av røyking blant samer på innlandet enn blant ikke-samer .	Go guoská dievdoolbmuide , de dievdoolbmot siseatnamis borgguhit veaháš eambbo go sii geat eai leat sápmelaččat .
Blant ungdom ble det funnet at samisk ungdom starter tidligere å røyke enn norske .	Čájehuvvo ahte sámi nuorat álget borgguhit nuorabun go dáčča nuorat .
Når det gjelder narkotika så har kun 4% av samisk ungdom prøvd narkotika , mot 11% av nordnorsk ungdom .	Go guoská narkotihkkii , de leat dušše 4% sámi nuorain geahččalan narkotihkka , dan ektui go 11% davvinorgga nuora .
Disse tallene stammer fra Ung i Nord-undersøkelsen fra 1994-1995 og 1997/98 .	Dieid loguid čájeha Ung i Nord-iskadeapmii mii čađahuvvui 1994-1995 ja 1997/98 .
Her må det nevnes at antall beslag av narkotiske stoffer i Norge har økt betraktelig siden den gang , det samme har anmeldte narkotikalovbrudd .	Diesa ferte lasihuvvot ahte narkotihkkaduogušteapmi lea lassánan hui olu dien rájes , ja nu leat maid narkotihkkavearredagu váidagat lassánan .
Det er derfor viktig å få oppdatert kunnskap om narkotikamisbruk også blant samer .	Dan dihte lea dehálaš ođasmahttit dieđuid narkotihkkaboasttogeavaheami birra sámiid gaskas .
For illegal bruk av legemidler og doping blant den samiske befolkningen finnes det i dag ingen informasjon .	Go guoská sámi álbmogii de eai gávdno odne dieđut lobihis dálkkasgeavaheami ja gárihuhttima birra .
Begge disse undersøkelsene er gamle , og vi trenger oppdatert kunnskap om rusmiddelbruk og misbruk i det samiske samfunnet .	Dát leat goappašagat boares iskkadeamit , ja mii dárbbašit ođasmahttojuvvon máhtu gárrenávnnasgeavaheami ja – boasttugeavaheami birra sámi servodagas .
Vi trenger både kunnskap om utbredelse , bruk og misbruk av rusmidler , og vi trenger kunnskap om risikofaktorer for misbruk .	Mii dárbbašit sihke máhtu gárrenávdnasiid lávdama , geavaheami ja boasttugeavaheami birra , ja mii dárbbašit máhtu riskafáktoriid birra boasttugeavaheamis .
I andre urfolksområder vet man at urfolk har en høyere risiko for rusmisbruk enn andre .	Eará álgoálbmotguovlluin mii diehtit ahte álgoálbmogiin lea stuorát riska gárrenmirkkuid boasttugeavaheapmái go earáin .
I Ung i Nord undersøkelsen var store sørsamiske områder utelatt da den inkluderte kun Finnmark , Troms og Nordland .	Iskkadeapmái Ung i Nord ledje stuorra lullisámi Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna 372 siidu 379 siiddus
I tillegg bor det mange samer i byene som vi også mangler informasjon om .	Dasa lassin orrot gávpogiin ollu sápmelaččat geaid birra mis váilot dieđut .
Senter for samisk helseforskning ved Universitetet i Tromsø er nå i gang med SAMINOR 2 som er en helse- og levekårsundersøkelse .	Romssa universitehta sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš bargá dál SAMINOR 2:in mii lea dearvvašvuođa- ja eallindilleiskkadeapmi .
Formålet med undersøkelsene er å få mer kunnskap om helse , sykdom og levekår blant befolkningen i Nord-Norge og Trøndelagsfylkene .	Iskkademiid ulbmil lea háhkat eanet máhtu Davvi-Norgga ja Trøndelága fylkkaid álbmoga dearvvašvuođa , dávddaid ja eallindiliid birra .
Den vil kartlegge forekomst av både risikofaktorer og ulike sykdommer , samt psykisk helse og rus .	Dat kárte sihke riskafáktoriid ja iešguđet dávddaid gávdnosiid , ja psykihkalaš dearvvašvuođa ja gárrema .
Dette er Sametinget glad for .	Sámedikki mielas dat lea illudahtti .
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Danne ávžžuha Sámediggi sámi álbmoga searat dáid iskkademiide .
Denne undersøkelsen kommer også til å se på bruk av rusmidler .	Dát iskkadeapmi galgá maid geahčadit gárrenmirkkogeavaheami .
Forebygging , behandling og ettervern er tre tema som er svært viktig når en helhetlig ruspolitikk skal utformes .	Eastadeapmi , dikšun ja fuolaheapmi maŋŋá dikšuma leat golbma hui deaŧalaš fáttá go ollislaš gárrenpolitihkka galgá hábmejuvvot .
Vi vet allerede nå at håndtering av rusproblematikk kan være kulturelt betinget , og kan uttrykkes forskjellig alt etter hvilken kultur man lever i .	Mii diehtit dál juo ahte gárrenčuolbmačilgehusa gieđahallan sáhttá leat kulturvuđot , ja sáhttá ovdanbuktojuvvot iešguđet láhkai dađi mielde guđe kultuvrii mii gullat .
Tema som rus og rusproblematikk er tabubelagte tema i det samiske samfunnet , og det kan dermed være vanskelig og nå frem .	Dakkár fáttát go gárren ja gárremii gullevaš áššit leat tabu-áššit sámi servodagas , ja danne sáhttá šaddat váttis lihkostuvvat .
I tillegg er tilnærmingsmåte i de behandlingsformer som tilbys i dag så fremmede for mange samiske pasienter at de kan virke skremmende .	Dasa lassin lea lahkonanvuohki dain dikšohámiin mat dál fállojuvvojit , nu vierrásat ollu sámi buhcciide , ahte dat sáhttet surgehit .
Sametinget mener det er viktig å sette fokus på hvordan kan man jobbe annerledes for å nå ut til samer som har et rusproblem .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš čalmmustahttit dan mo sáhttá eará láhkai bargat vai juvssašii daid sápmelaččaid geain lea gárrenváttisvuohta .
Sametinget mener at vi trenger mer fokus på kvaliteten på behandlingstilbudet til samiske rusmisbrukere .	Sámediggi oaivvilda ahte mii dárbbašit buorebut čalmmustahttit kvalitehta dan dikšofálaldagas mii addojuvvo sámi gárrenávnnasgeavaheddjiide .
I den forbindelse viser Sametinget til sin behandling i sak 43/11 om kvalitet og pasientsikkerhet for samiske pasienter hvor man har påpekt at pasientenes språk og kultur må innlemmes som indikatorer for å måle kvalitet og pasientsikkerhet .	Dan oktavuođas čujuha Sámediggi iežas meannudeapmái áššis 43/11 kvalitehta ja buhcciidsihkarvuođa birra sámi buhcciid várás , mas čujuhuvvo dasa ahte buhcciid giella ja kultuvra ferte leat mielde indikáhtorin go galgá mihtidit kvalitehta ja buhcciidsihkarvuođa .
I rusomsorgen hvor samtaler mellom pasient og behandler er en viktig del av behandlingsmetoden er dette spesielt viktig .	Gárrenfuolahusas mas hálešteamit gaskal buohcci ja divššára lea deaŧalaš oassi dikšunvuogis , dat lea erenoamáš deaŧalaš .
Høy faglig kompetanse er en viktig forutsetning i alt helse- og sosialfaglig arbeid .	Alla fágalaš gelbbolašvuohta lea deaŧalaš eaktun buot dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš bargui .
Vi ser at det fortsatt er et stort behov for kunnskap om samisk språk og kultur , og flerkulturell forståelse blant helse- og sosialfaglig personell på alle nivåer .	Mii oaidnit ahte ain lea stuorra dárbu máhtolašvuhtii sámi giela ja kultuvrra birra , ja máŋggakultuvrralaš áddejupmái dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš bargiid gaskkas buot dásiin .
Finnmarksklinikken - Helse Finnmark har satt i gang et toårig prosjekt der målet er å registrere status innenfor rusbehandling som tilbys samiske pasienter nå , samt å utrede behov for ulike spesialiserte behandlingstiltak som konkret kan styrke tilbudet til den samiske befolkningen .	Finnmárkkuklinihkka – Finnmárkku dearvvašvuohta lea álggahan guovttejagáš prošeavtta man ulbmil lea registreret stáhtusa dan gárrendivššus mii fállojuvvo sámi buhcciide dál , ja čielggadit dárbbu iešguđet spesialiserejuvvon dikšodoaibmabijuide mat konkrehta sáhttet nannet fálaldaga sámi álbmogii .
Foreløpige tall fra denne undersøkelsen viser at det er liten andel innleggelser i rusbehandlingsklinikk fra de samiske kommunene .	Dán iskkadeami gaskaboddasaš logut čájehit ahte uhca oasáš dain lágidemiin gárrendikšoklinihkkii lea sámi gielddain .
Kun 12 % av de som søker hjelp fra samiske kommuner , søker om innleggelser , mens over 40 % av de som hjelp fra samiske kommuner , søker om poliklinisk oppfølging .	Dušše 12 % sis geat ohcet veahki sámi gielddain , ohcet sisa lágideami , ja badjel 40 % sis geat ohcet veahki sámi gielddain , ohcet poliklinihkalaš čuovvoleami .
Dette kan tyde på at samiske pasienter ønsker andre typer tilbud enn de norske .	Dat sáhttá mearkkašit ahte sámi buohccit háliidit eará lágan fálaldaga go dáža buohccit .
Det må hjelpetjenesten ta hensyn til når de skal hjelpe samiske pasienter .	Dan ferte veahkkebálvalus váldit vuhtii go sii áigot veahkehit sámi buhcciid .
Kommunene som deltar i denne undersøkelsen rapporterer også om at få samer søker om hjelp for rusproblematikk .	Gielddat mat leat mielde dán iskkadeamis , raporterejit maiddái ahte eai leat galle sápmelačča geat ohcet veahki gárrenváttisvuođaid geažil .
En grunn til det kan være at det er få samer med rusproblematikk .	Okta sivain sáhttá leat ahte leat uhccán sápmelaččat geain leat gárrenváttisvuođat .
Sametinget mener likevel at det er interessant å se på hva årsaken til det kan være .	Dattetge oaivvilda Sámediggi ahte lea beroštahtti geahčadit mii dasa sáhttá leat sivvan .
Sametinget mener forskning er viktig ser behovet for en slik registrering i samiske områder utenfor Finnmark Helse Nord gjennomførte i 2011 en kartlegging om bruk av spesialisthelsetjenester i kommuner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi oaivvilda ahte dutkan lea deaŧalaš ja oaidná ahte dárbbašuvvo dakkár kárten sámi guovlluin olggobealde Finnmárkku . Davvi Dearvvašvuohta kártii 2011:s spesialistadearvvašvuođabálvalusaid geavaheami sámegiela hálddašanguovllu gielddain .
I følge den kartleggingen kan det virke som om samiske rusmisbrukere er eldre når de ber om hjelp .	Dan kártema vuođul orru leamen nu ahte sámi gárrenávnnasgeavaheaddjit leat boarráset go ohcet veahki .
Dette er svært bekymringsfullt fordi vi ikke kan utelukke at dette skyldes at samiske rusmisbrukere venter lenger med å oppsøke hjelp .	Dat lea fuolastahtti go sivvan dasa ii dárbbaš leat dat ahte sámi gárrenávnnasgeavaheaddjit vurdet guhkit ovdalgo ohcet veahki .
Fra Finnmarksklinikken har man også erfaringer med at alkoholmisbruk er et tabubelagt tema blant samer .	Lea duođaštuvvon ahte sápmelaččaid gaskkas lea heahpat hállat gárrenváttisvuođaid birra , ja fáddá lea tabu-ášši sápmelaččaid gaskkas .
For eksempel er drikkemønster et tema som sjelden berøres i det samiske samfunnet .	Ovdamearkka dihtii lea juhkanvuohki dakkár fáddá mas hárve lea sáhka sámi servodagas .
Det er et positivt moment som det er viktig å ta med seg for eksempel i rusbehandling i ettervern .	Sis lea dat vásihus ahte sámi gárrenávnnasgeavaheaddjit dávjá leat oassin servodagas , ja sii vásihit hárve olggušteami .
Det er bare ved den måten kan man skape en endring som på sikt kan føre til mer åpenhet om problemet , og igjen kan fører til at flere søker hjelp . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Muhto seammás fertet mii dovddastit ahte go lea gárrenváttisvuohta , ii ge oktage birrasis jearat eallinvuogi birra ja juhkanvuohki lea váttisvuohtan , de Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 371 av 377	373 siidu 379 siiddus
Forebygging Røyking fører til helseskader og ikke sosiale problemer .	Eastadeapmi Borgguheapmi buktá dearvvašvuođa váttuid ja ii sosiála váttisvuođaid .
Bruk av tobakk er forbundet med en rekke sykdommer , som for eksempel hjerte-karsykdommer og kreft .	Borgguheamis lea oktavuohta ollu dávddaide , nugo ovdamearkka dihte váibmodávddaide ja borasdávddaide .
Tobakk er det rusmiddelet som stjeler flest friske leveår .	Duhpát lea dat gárrenávnnas mii suoláda eanemusat dearvvaš eallinjagiid .
Vi vet også at samiske menn på innlandet har en høyere forekomst av røyking enn ikke samiske menn .	Mii diehtit maiddái ahte sámi albmát siseatnamis borgguhit eanet go ii sámi albmát .
Dette tilsier at man forebyggingsarbeidet må tilpasses for at det skal ha effekt .	Dát mearkkaša dan ahte eastadanbarggu ferte heivehit jos das galgá leat beaktu .
Vi vet for eksempel at i indre-Finnmark er det mange menn som jobber innen primærnæringen .	Mii diehtit ovdamearkka dihte ahte Sis-Finnmárkkus leat ollu albmát geat barget vuođđoealáhusas .
For dem kan det være både unaturlig og praktisk vanskelig å skulle delta på et vanlig røykeslutt-kurs .	Sidjiide sáhttá leat eahpelunddolaš ja geavatlaččat váttis searvat dábálaš borgguhan heaitinkursii .
Her må man tilrettelegge slik at forebyggingen tilpasses deres språk og livsstil .	Dákko ferte láhčit nu ahte eastadeapmi heivehuvvo sin gillii ja eallindábiide .
Vi vet fra en svensk undersøkelse at reindriftsutøvere med symptomer på depresjon har en økt risiko for alkoholmisbruk .	Mii diehtit ahte iskkadeapmi ruoŧa bealde boazodolliid gaskkas čájeha ahte sis geain leat šlundivuođa váttut lea stuorát várra geavahišgoahtit boastut alkohola .
Sametinget har flere ganger tatt opp situasjonen til utøvere av tradisjonelle samiske næringer .	Sámediggi lea ollu gerddiid váldán ovdan dili mii lea árbevirolaš sámi ealáhusbargiin .
De er under sterkt press fra samfunnet utenfor .	Sii ellet garra deattu vuolde servodaga beales olggobealde .
Dette er forhold som er med å påvirke utøvernes fysiske og psykiske helse .	Dát bealit váikkuhit dolliid fysalaš ja psykalaš dearvvašvuhtii .
Utøverne opplever å være i en stadig stressituasjon , hvor man er bekymret for egen og næringas fremtid .	Boazodoallit vásihit ahte sii leat oppa áiggi huššadili , go leat fuolas sin ja ealáhusa boahtteáiggis .
Opplevelsen av å måtte forsvare næringenes berettigelse føles belastende .	Sii vásihit noađđin dan go fertejit bealuštit ealáhusa vuoigadahttojuvvoma .
SANKS avholdt seminar i november 2010 , hvor psykisk helse hos reindriftsutøverne var ett av temaene .	SANAG doalai seminára skábmamánus 2010 , mas boazodolliid psykalaš dearvvašvuohta lei okta fáttáid gaskkas .
De helsemessige belastningene på reindriftsutøverne er betydelige .	Semináras bukte dutkit , divššárat ja boazodoallit čielga signálaid .
Dette er forårsaket av en rekke faktorer som i helhet fremstår som betydelige helsemessige belastninger .	Boazodolliin leat mearkkašahtti dearvvašvuođa váttut . Dáid leat dagahan ollu bealit main ollislaččat lea stuorra váikkuhus dearvvašvuhtii .
Sametinget vil derfor igjen påpeke behovet denne gruppen har for ekstra oppmerksomhet når det gjelder forebygging av helseskader .	Danne áigu Sámediggi fas čujuhit dan dárbbu mii dán joavkkus lea oažžut liige fuomášumi go guoská dearvvašvuođa váttuid eastadeapmái .
Sametinget ønsker kampanjer som en del av rusforebyggende tiltak i det samiske samfunn .	Sámediggi háliida ahte čađahuvvojit kampánjat oassin gárrenávnnaseastadeaddji doaibmabijuin sámi servodagas .
Det er viktig at det er direkte rettet mot den samiske befolkningen i alle aldersgrupper , kulturtilpasset og på samisk .	Deaŧalaš lea ahte dat njuolga leat ráhkaduvvon sámi álbmogii buot ahkejoavkkuid várás , ja leat kultuvrii heivehuvvon ja leat sámegillii .
Sametinget vil presisere at det er viktig med forebyggende tiltak tidlig i livet , og vil ha kampanjer som er direkte rettet mot ungdom i grunnskole- og videregående skole .	Sámediggi deattasta ahte lea deaŧalaš fállat eastadeaddji doaibmabijuid árrat eallimis , ja háliida ahte čađahuvvojit kampánjat mat njuolga leat ráhkaduvvon vuođđo- ja joatkkaskuvllaid nuoraid várás .
Videre vil gode aktivitetsrettede tilbud for unge i lokalsamfunnene være viktig som ledd i rusforebygging .	Dasto leat buorit aktivitehtafálaldagat nuoraide báikegottiin deaŧalaš oassin gárrenávnnaseastadanbarggus .
Behandling Samiske pasienter har rett på et likeverdig rusbehandlingstilbud som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Dikšu Sámi pasieanttain lea vuoigatvuohta oažžut ovttaárvosaš gárrenávnnasdivššu mii váldá vuolggasaji sámi gielas ja kultuvrras .
I dag vet vi at denne kompetansen om samisk språk og kultur er varierende .	Odne mii diehtit ahte dát gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras lea máŋggalágan .
For å få til en god rusomsorg for samer over hele landet mener Sametinget at oppbyggingen av en rusomsorg for samiske pasienter må ha et nasjonalt perspektiv .	Jos galgá oažžut áigái buori gárrenávnnasdivššu sámiide miehtá riikka de oaivvilda Sámediggi ahte gárrenávnnasdivššu sámi pasieanttaide ferte ovddidit riikkalaš perspektiivvas .
Psykiske helseproblemer og rusmisbruk henger ofte sammen .	Psykalaš dearvvašvuođa váttisvuođat ja gárrenávnnasgeavaheapmi gullet dávjá oktii .
Ved oppbygging av samisk språk og kulturkompetanse i rusomsorgen , mener vi at den allerede eksisterende kompetansen som er bygd opp innenfor psykisk helsevern til samiske pasienter , kan være verdifull for rusomsorgen .	Dan sámi giella- ja kulturgelbbolašvuođa ovddideapmái gárrenávnnasfuolahusas , sáhtášii min oaivila mielde geavahuvvot dat gelbbolašvuohta mii dál lea ovddiduvvon psykalaš dearvvašvuođas sámi pasieanttaide , ja mii sáhttá leat hui mávssolaš gárrenávnnasdikšui maid .
Rusmisbrukerne har selv ytret ønske om at det gis et tilbud der de kan bruke naturen mer eller at tilbudet er basert på felles aktiviteter .	Gárrenávnnasgeavaheaddjit ieža leat dovddahan ahte háliidit dakkár fálaldaga man oktavuođas sáhttet geavahit luonddu eanet dahje ahte fálaldat livččii vuođđuduvvon oktasaš doaimmaide .
Det er unaturlig å sitte inne på et kontor og kun snakke .	Dat ahte čohkkát kantuvrras ja dušše hállat lea eahpelunddolaš .
Både kommuner og spesialisthelsetjeneste må tilrettelegge for mer kultursensitiv og språklig tilpasset behandling .	Ferte sáhttit geahčadit molssaektosaš vugiid movt bargat olahan dihte fálaldagaiguin nu ollugiid go lea vejolaš .
Man må kunne se på alternative måter å jobbe på for å nå ut med tilbud til flest mulig .	Ovdamearkka dihte sáhttá johtti poliklinihkalaš divššu ovddideapmi leat okta vuohki juksat eambbogiid .
Utbygging av for eksempel ambulant poliklinisk behandling kan være en måte å nå ut .	Dát mearkkaša dan ahte veahkkeapparáhta dikšu Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Det vil si at hjelpeapparatet oppsøker brukeren der de er .	374 siidu 379 siiddus geavaheddjiid doppe gos sii leat .
I tillegg må det settes inn flere ressurser slik at familier og nettverk kan kobles inn i behandlingen tidligst mulig .	Dasa lassin ferte bidjat eanet resurssaid vai bearrašiid ja fierpmádaga sáhttá váldit mielde dikšumis nu árrat go lea vejolaš .
For å få til dette må sentrale myndigheter sette inn ressurser på å bygge opp en rusomsorg som har kompetansen på samisk språk og kultur .	Go dainna galggaš lihkostuvvat de fertejit guovddáš eiseválddit bidjat resurssaid dakkár gárrenávnnasfuolahusa ovddideapmái mas lea gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Det betyr å bevilge midler til forskning og utvikling .	Dalle ferte juolludit ruđaid dutkamii ja ovddideapmái .
Det betyr også å rekruttere personell som har kompetanse i samisk språk og kultur til rusomsorgen , men også styrke kompetansen i og om samisk språk og kultur blant alle i hjelpeapparatet .	Ferte maiddái rekrutteret bargiid geain lea gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras gárrenávnnasdikšui , muhto maiddái gelbbolašvuođa nannemii sámegielas ja sámegiela ja sámi kultuvrra birra veahkkeapparáhta siskkobealde .
Her spiller utdanningsinstitusjoner er stor rolle .	Dán oktavuođas leat oahppoásahusat deaŧalaččat .
Kulturforståelse er en viktig kompetanse som gir et godt grunnlag for kulturkompetanse .	Kulturáddejupmi lea deaŧalaš gelbbolašvuohta mii addá buori vuođu kulturgelbbolašvuhtii .
som en forutsetning for utøvelse av praksis i velferdstjenesten at behandlende personal innehar kulturforståelse og kulturkompetanse i samisk språk og samfunnsliv .	Mii oaidnit ahte eaktun čálgobálvalusa geavahusas lea ahte olbmuin geat dikšot lea kulturáddejupmi ja kulturgelbbolašvuohta sámi gielas ja servodateallimis .
SANKS har i flere år jobbet med psykisk helsevern og rusproblematikk fra samisk språk , - og kulturperspektiv .	SANAG lea ollu jagiid bargan psykalaš dearvvašvuođa dikšumiin ja gárrenávnnasváttisvuođaiguin sámi giella- ja kulturperspektiivvas .
SANKS har derfor kunnskap og erfaring som er verdifull når det gjelder rusomsorg for samiske pasienter .	Danne lea SANAG:is máhttu ja vásihusat mat leat mávssolaččat mii guoská sámi pasieanttaid gárrenávnnasfuolahussii .
Det må sikres at disse erfaringene og den kunnskapen overføres til aktuelle behandlingsinstitusjoner , og til kommuner som jobber med forebygging og ettervern .	Ferte sihkkarastit ahte dat vásihusat ja máhttu fievrriduvvojit guoskevaš dikšunásahusaide , ja gielddaide mat barget eastadanbargguin ja joatkkadivššuin .
Det vil være avgjørende for å lykkes at ettervernsmodellene tar utgangspunkt i samisk kultur og levesett , og kan tilpasses ulike aldersgrupper .	Lihkostuvvamii lea áibbas vealtameahttun deaŧalaš ahte joatkkadikšunmállet váldet vuolggasaji sámi kultuvrras ja eallinvugiin , ja ahte daid sáhttá heivehit sierra ahkejoavkkuide .
Sametinget ser det som naturlig at SANKS er sentralt når det gjelder oppbygging av en rusomsorg for samiske pasienter i et nasjonalt perspektiv .	Sámediggi oaidná lunddolažžan ahte SANAG lea guovddážis go guoská gárrenávnnasfuolaheami ovddideapmái sámi pasieanttaid várás riikkalaš perspektiivvas .
Det er også sentralt at tilbud for de som sliter med kombinasjoner av rusutfordringer og psykiatri sikres .	Guovddážis ferte maiddái leat ahte fálaldat maiddái sidjiide geat rahčet gárrenávnnashástalusaiguin ja psykalaš váttuiguin fárrolága sihkkarastojuvvo .
De som har behov for rusbehandling som samtidig har en psykiatrirelatert diagnose vil kunne oppleve at de ikke kan få behandling for rusproblematikken på grunn av psykiatrien , mens de også kan bli avvist i behandlingstilbud rettet mot psykiatrien med den begrunnelse at de er rusede .	Sii geain lea dárbu oažžut gárrenávnnasdivššu seammás go sis leat psykalaš váttut sáhttet vásihit dan , ahte sii eai sáhte oažžut divššu gárrenávnnasváttisvuođaide psykalaš váttuid geažil , go sidjiide maiddái sáhttá biehttaluvvot addimis dikšunfálaldat psykiatriijas dainna ákkain go sii leat gárremin .
Sametinget ser det kan være utfordring for tilbudet til samiske pasienter når strukturer i helse-og omsorgstjenesten endres .	Sámediggi oaidná ahte sáhttá leat hástalussan sámi pasieanttaid fálaldahkii dalle go struktuvrrat dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusas rievdaduvvojit .
Etter samhandlingsreformen vil rusbehandling og oppfølging av rusmisbruk i større grad legges til kommunene .	Ovttasdoaibmanođastusa mielde biddjojuvvo gárrenávnnasdikšu ja gárrenávdnasiid boastut geavaheddjiid čuovvoleapmi eanet ja eanet gielddaide .
Sametinget vil presisere at kommunene har et ansvar for å gi samiske pasienter et tilbud som er språklig og kulturelt tilpasset , dette uavhengig om kommunene er en del av samisk språkforvaltningsområde .	Sámediggi deattasta ahte gielddain lea ovddasvástádus addit sámi pasieanttaide fálaldaga mii lea gielalaččat ja kultuvrralaččat heivehuvvon , sorjjakeahttá das gullet go gielddat sámi giellahálddašanguvlui vai eai .
Sametinget ser også med bekymring på forslag om å legge ned Distriktspsykiatriske sentre i samiske områder , da de gjerne har omfattende fagkompetanse på dette området .	Sámediggi vuorjašuvvá maiddái dainna go lea evttohuvvon ahte guovlupsykiatralaš guovddážat sámi guovlluin heaittihuvvojit , go dain áinnas lea viiddis fágagelbbolašvuohta dán suorggis .
Komiteen vil presisere at ved eventuell nedleggelse så må man sikre at kompetanse og ressurser overføres og videre føres til det beste for den samiske pasienten .	Lávdegoddi deattasta ahte vejolaš heaittihemiid oktavuođas ferte sihkkarastit ahte gelbbolašvuohta ja resurssat sirdojuvvojit ja fievrriduvvojit viidáseappot ávkin sámi pasieanttaide .
Fokus på ettervern Samiske brukere melder om dårlig og manglende ettervern i kommunene .	Joatkkadikšu guovddážis Sámi geavaheaddjit dihtet muitalit ahte gielddain lea heajos ja váilevaš joatkkadikšu .
Effekten av et godt spesialisttilbud kan falle helt bort , om ikke brukeren møtes av et fungerende ettervern når de kommer heim .	Buori spesialistafálaldaga beaktilvuohta sáhttá mannat áibbas duššás , jos geavaheaddji ii oaččo doaibmi joatkkadivššu maŋŋá go boahtá ruoktot .
Hva som er godt ettervern , er det i mange tilfeller brukeren selv som må få være med å definere .	Dan mii lea buorre joatkkadikšu , fertejit geavaheaddjit dávjá ieža leat mielde meroštallamin .
Vi vet at for samiske brukere er det viktig at det kommunale hjelpeapparatet er klar over hvilken betydning samisk språk og kultur har , når brukeren skal bygge opp et rusfritt liv i hjemkommunen .	Mii diehtit ahte sámi geavaheddjiide lea deaŧalaš ahte gielddalaš veahkkeapparáhta diehtá makkár mearkkašupmi sámi gielas ja kultuvrras lea , dalle go geavaheaddji áiggošii álggahit gárrenávnnas friija eallima ruovttugielddas .
For mange kan det også være viktig å inkludere familie og nettverk i ettervernarbeidet .	Ollugiidda sáhttá maiddái leat deaŧalaš ahte bearaš ja fierpmádat leat mielde joatkkadivššus .
Behovet for kompetanse i samisk språk og kultur er like viktig i ettervernet som i behandlingstjenesten .	Sámi giella ja kulturgelbbolašvuohta lea seamma deaŧalaš joatkkadivššus go dikšunfálaldagas ge .
Det er derfor viktig at kommuner har en tjeneste som har kompetanse i samisk språk og kultur .	Danne lea deaŧalaš ahte gielddain lea dakkár bálvalus mas lea gelbbolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras .
Forslag	375 siidu 379 siiddus
Forslag 1 Forslag fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Marit Kirsten A. Gaup , Norske samers riksforbund , Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , og Miriam Paulsen , Árja , Odd Iver Sara , medlemmet fra Åarjel-Saemiej Gielh , Leif Aksel Renfjell og Flyttsamelista , Anders Somby jr. . :	Evttohusat Evttohus 1 Evttohus Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus , Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski ja Marit Kirsten A. Gaup Norgga Sámiid Riikkasearvvis Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Miriam Paulsen , Árjjas , Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielhas , Leif Aksel Renfjell ja Johttisápmelaččaid listus , Anders Somby jr. .
Sametinget mener at alle samiske pasienter har rett til å bruke samisk språk i helse- og omsorgstjenesten , også i kommuner utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Lasáhus maŋŋá maŋimuš teakstaoasi : Sámediggi oaivvilda ahte buot sámi pasieanttain leat vuoigatvuođat geavahit sámegiela dearvvašvuođaja fuolahusbálvalusas , maiddái gielddain mat leat olggobealde sámegiela hálddašanguovllu .
Sametinget mener strukturene må tilpasses den samiske pasienten , slik at pasienten møter tilpasset behandling i alle ledd .	Sámediggi oaivvilda ahte struktuvrraid ferte heivehit sámi pasieanttaide nu ahte sii ožžot heivehuvvon divššu juohke sajis .
Sametinget mener det er viktig med tiltak direkte tilpasset samisk rusomsorg , som for eksempel utbygging av ambulerende poliklinisk behandling , samt styrking av DPS i samiske områder .	Sámedikki oaivila mielde lea deaŧalaš ahte doaibmabijut leat njuolga heivehuvvon sámi gárrenfuolahussii nugo ovdamearkka dihte johtti poliklinihkalaš divššu ovddideapmi , ja dasto nannet DPS sámi guovlluin .
Forslag 2	Evttohus 2
Forslag fra Fremskritsspartiet , Hans Eriksen : Fremskrittspartiet er enige i første avsnitt , men vil erstatte påfølgende tekst med dette : Fremfor å ha fokus på etnisitet , er det viktigere å ha fokus på at alle som sliter med rusavhengighet uavhengig av etnisk bakgrunn , har sin egen problemstilling , sine egne grunner for å ruse seg og sine egne behov for behandling og hjelp .	Ovddádusbellodaga evttohus , Hans Eriksen : Ovddádusbellodat doarju vuosttaš teakstaoasi , muhto háliida bidjat čuovvovaš teavstta dan sadjái : Dan sadjái go bidjat guovddážii etnihkalašvuođa , lea deaŧaleappo bidjat guovddážii dan ahte buohkat geat rahčet gárrenávnnassorjjasvuođain sorjjakeahttá etnihkalaš duogážis , de leat sis iešguđege lágan áššečuolmmat , sierralágan sivat manne gárihuhttit iežaset ja sis lea sierralágan dárbu oažžut divššu ja veahki .
Derfor er mangfoldet innen rusomsorgen helt avgjørende for at vi skal lykkes .	Danne lea áibbas vealtameahttun deaŧalaš ahte gárrendivššus leat máŋggalágan fálaldagat jos galgá lihkostuvvat .
Mangfoldet gjør at hver og en kan fanges opp og få hjelp i forhold til sine utfordringer og forutsetninger .	Máŋggalágan fálaldagaid vuođul sáhttá buohkaide fállat veahki sin iežaset hástalusaid ja eavttuid mielde .
Effekten av et godt spesialisttilbud kan falle helt bort , om ikke pasienter møtes av et fungerende ettervern når de kommer hjem .	Buriid spesialistafálaldagaid beaktilvuohta sáhttá mannat áibbas duššás jos pasieanttaide ii fállojuvvo dakkár joatkkadikšu mii doaibmá go sii bohtet ruoktot .
En god rusomsorg inkluderer også et godt ettervern med kompetanse i den enkelte pasients språk og kultur .	Buorre gárrendikšui gullá maiddái buorre dikšu maŋŋá ja mas lea gelbbolašvuohta pasieantta gielas ja kultuvrras .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi árvalusevttohusa .
III Votering Av 39 representanter var 36 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge Forslag 2 ble forkastet med 33 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 2 hilgojuvvui 33 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Forslag 1 ble vedtatt med 33 stemmer mot 3 stemmer .	Evttohus 1 mearriduvvui 33 jienain 3 jiena vuostá .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens tilrådning ble vedtatt med 33 stemmer mot 3 stemmer .	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui 33 jienain 3 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Marit Kirsten Anti Gaup , saksordfører	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Marit Kirsten Anti Gaup , áššejođiheaddji
Replikk Gunn-Britt Retter Silje Karine Muotka Anne-Marit Eira	Replihkka Gunn-Britt Retter Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Heidi Persdatter Greiner Haaker	5 Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka 6 Heidi Persdatter Greiner Haaker
Heidi Persdatter Greiner Haaker 7 Alf Isaksen 8 Ronny Wilhelmsen 9 Ragnhild Melleby Aslaksen 10 Egil Olli 11 Kirsti Guvsám 12 Stig Furu Marit Kirsten Anti Gaup , saksordfører	7 8 9 10 11 12 Heidi Persdatter Greiner Haaker Alf Isaksen Ronny Wilhelmsen Ragnhild Melleby Aslaksen Egil Olli Kirsti Guvsám Stig Furu Marit Kister Anti Gaup , áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak Forebygging , behandling og ettervern er tre tema som er svært viktig når en helhetlig ruspolitikk skal utformes .	VI Sámedikki mearrádus Easttadeapmi , dikšu ja maŋit áiggi dikšu ( ettervern ) leat golbma guovddáš fáttá mat leat hui dehálaččat go galgá hábmet ollislaš gárrenmirkodivššu .
Vi vet allerede nå at håndtering av rusproblematikk kan være kulturelt betinget , og kan uttrykkes forskjellig alt etter hvilken kultur man lever i .	Mii diehtit dál ahte gárrenmirkováttisvuođaid čoavdin lea čadnon kultuvrii , ja sáhttá leat iešguđet ládje iešguđetlágan kultuvrrain .
Tema som rus og rusproblematikk er tabubelagte tema i det samiske samfunnet , og kan dermed være vanskelig og nå frem .	Gárrenmirkkot ja gárrenmirkkuid geavaheapmi leat fáttát maid birra ii ságastallojuvvo sámi servodagas ja sáhttá dan dihte váttis olahit vehkiin .
En slik taushet kan føre til at problemer får vokse seg store før mennesker får hjelp .	Dákkár jávohisvuohta sáhttá maid dahkat ahte váttisvuođat besset stuorrut ovdal go olbmot ožžot veahki .
Sametinget mener at fokus på forebygging av rusmisbruk er viktig også for å bryte denne tausheten .	Sámedikki mielas lea dehálaš deattuhit gárrenmirkkuid boasttogeavaheami eastadeami maiddái vai dát jávohisvuohta botkejuvvo .
Tilnærmingsmåte i de behandlingsformer som tilbys i dag er så fremmede at de kan virke skremmende for mange samiske pasienter .	Otná dikšunvugiid lahkonanvuogit leat nu apmasat ahte sáhttet baldit ollu sámi pasieanttaid .
Sametinget mener det er viktig å sette fokus på hvordan man kan jobbe annerledes for å nå ut til samer som har et rusproblem .	Sámedikki mielas lea dehálaš geahččat movt sáhttá eará ládje bargat vai olaha sápmelaččaid geain leat gárrenmirkováttisvuođat .
Samiske pasienter har rett på et likeverdig rusbehandlingstilbud som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Sámi pasieanttain lea riekti oažžut ovttadássásaš gárrenmirkodivššu mas sámegiella ja sámi kultuvra lea divššu vuođđun .
I dag vet vi at kompetansen om samisk språk og kultur er varierende .	Mii diehtit ahte odne rievddada gelbbolašvuohta .
Psykiske helseproblemer og rusmisbruk henger ofte sammen .	Psyhkalaš buozanvuohta ja gárrenmirkoboasttugeavaheapmi leat dávjá olbmuin oktanis .
Ved oppbygging av samisk språk og kulturkompetanse i rusomsorgen , mener Sametinget at den allerede eksisterende kompetansen som er bygd opp innenfor psykisk helsevern til samiske pasienter , kan være verdifull for rusomsorgen .	Go hukse sámegiel ja kulturgelbbolašvuođa gárrenmirkodivššus , de oaivvilda Sámediggi ahte gelbbolašvuohta mii juo lea huksejuvvon psykalaš dearvvašvuođabálvalusas sáhttá leat mávssolaš gárrenmirkodikšui . Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Sentrale myndigheter må sette inn ressurser på å bygge opp en rusomsorg som har kompetansen i samisk språk og kultur .	Guovddáš eiseválddit fertejit bidjat resurssaid vai sáhttá hukset gárrenmirkodivššu mas lea gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras .
Sametinget forventer at det bevilges midler til forskning og utvikling .	Sámediggi vuordá ahte juolluduvvojit ruđat dutkamii ja ovdánahttimii .
Effekten av et godt spesialisttilbud kan falle helt bort , om ikke pasienter møtes av et fungerende ettervern når de kommer hjem .	Buori erenoamášdivššu ávki sáhttá áibbas jávkat jus pasieanttat eai oaččo buori maŋit áiggi divššu ( ettervern ) go bohtet ruoktot .
En god rusomsorg for samiske pasienter inkluderer også et godt ettervern med kompetanse i samisk språk og kultur . Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Buorre gárrenmirkodikšu sámi pasieanttaide sisttisdoallá maid buori maŋit áiggi divššu ( ettervern ) mas lea gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras .
Behandlingen av saken ble avsluttet 24.02.12 kl. 12.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 24.02.12 dii.12 . 00.
Møtesekretærer : Ellen Mienna / Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Ellen Aina Eira / Ellen Mienna
Side 376 av 377	378 siidu 379 siiddus
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkat čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu movt Sámediggi mearridii .
Kárášjohka 14.03.2012 Plenumsledelsen	Kárášjohka 14.03.2012 Dievasčoahkkinjođihangoddi
Jarle Jonassen leder	Jarle Jonassen jođiheaddji
Toril Bakken Kåven	Toril Bakken Kåven
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Mathis Nilsen Eira	Mathis Nilsen Eira
Sametingets plenum Møtebok 002/12	Sámedikki dievasčoahkkin Čoahkkingirji 02/12
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : Sted :	Áigi : Báiki :
18.-19.04.12 Karasjok	18.04.12 - 19.04.12 Kárášjogas
Saksliste Saksnr.	Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Konstituering Sametingsrådets beretning Spørsmål til Sametingsrådet Kunngjøring av nye saker Samiske rettigheter i den bioteknologiske utviklingen Sametingsrådets redegjørelse om samisk språk St. prop . 70 L Endringer i deltakerloven , havressurslova og finnmarksloven ( kystfikseutvalget )	Vuođđudeapmi Sámediggeráđi doaibmađiedahus Gažaldagat Sámediggeráđđái Ođđa áššiid dieđiheapmi Sámi vuoigatvuođat bioteknologalaš ovddideamis Sámediggeráđi čilgehus sámi giella birra St. prop. 70 L Rievdadusat oassálastinlágas , mearraresursalágas ja finnmárkolágas ( riddoguolástuslávdegottis )
Møtesekvenser Tid 18.04.12	Čoahkkináiggit Áigi 18.04.12
Sak kl 08.30 - 08.50 kl 08.50 - 12.05 kl 14.00 - 14.30 kl 14.30 - 17.40 kl 17.40 - 19.20 kl 12.35 - 12.45 kl 12.45 - 13.50 kl 13.50 - 15.20	dii. 08.30-08.50 dii. 08.50-12.05 dii. 14.00 -14.30 dii. 14.30 - 17.40 dii. 17.40 - 19.20 dii. 12.35 -12.45 dii. 12.45 - 13.50 dii. 13.50 - 15.20
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
65 70 Side 2 av 88	2 siidu 90 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Konstituering Saken påbegynt 18.04.12 kl. 08.30 .	Čoahkkima vuođđudeapmi Ášši meannudeapmi álggahuvvui cuoŋománu 18. b. 2012 dii. 08.30 .
Representanter Følgende representanter var til stede ved konstitueringen : 1. 2 .	Áirasat Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis : 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13 .
Mariann Wollmann Magga Kirsten Ellinor G. Utsi ( vara for Gunn-Britt Retter ) Knut Inge Store Trond Are Anti Ingen møtte for Ragnhild M. Aslaksen Hans J. Eriksen Alf Isaksen , ikke til stede Aili Keskitalo Ronny Wilhelmsen Per Andersen Bæhr	Mariann Wollmann Magga Kirsten Ellinor G. Utsi ( várrelahtu Gunn-Britt Retter ovddas ) Knut Inge Store Trond Are Anti Ii várrelahtu Ragnhild M. Aslaksen ovddas Hans J. Eriksen Alf Isaksen , ii lean sajis Aili Keskitalo Ronny Wilhelmsen Per Andersen Bæhr
Olaf Eliassen	Odd Iver Sara
Mathis Nilsen Eira Marit Kirsten A. Gaup ( vara for Anne Helene Moeng Saari ) Anders Somby jr Ingen møtte for Knut Roger Hanssen Hilde Anita Nyvoll Arthur Johan Tørfoss Rolf Wilhelmsen ( vara for Toril Bakken Kåven ) Silje Karine Muotka Inger Jørstad	Olaf Eliassen Mathis Nilsen Eira Marit Kirsten A. Gaup ( várrelahtu Anne Helene Moeng Saari ovddas ) Anders Somby jr Ii várrelahtu Knut Roger Hanssen ovddas Hilde Anita Nyvoll Arthur Johan Tørfoss Rolf Wilhelmsen ( várrelahtu Toril Bakken Kåven ovddas ) Silje Karine Muotka Inger Jørstad
Aud Marthinsen Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Inga-Lill Sundset Nanna Thomassen ( vara for Miriam Paulsen ) Åge Nordkild , ikke gyldig fravær Geir Johnsen	Aud Marthinsen Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Inga-Lill Sundset Nanna Thomassen ( várrelahtu Miriam Paulsen ovddas ) Åge Nordkild , lobihis jávkan Geir Johnsen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Sten Erling Jønsson	Sten Erling Jønsson
Ida Marie Bransfjell	Ida Marie Bransfjell
Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám	Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám
Marie Therese N. Aslaksen	Marie Therese N. Aslaksen
Heidi P. Greiner Haaker	Heidi P. Greiner Haaker
Innvilgende permisjoner Permisjoner hele plenumsmøtet	Juolluduvvon permišuvnnat Permišuvnnat olles dievasčoahkkimis
Representant nr 2 Gunn-Britt Retter Representant nr 5 Ragnhild Melleby Aslaksen Representant nr 13 Anne Helene Moeng Saari Representant nr 15 Knut Roger Hanssen Representant nr 18 Toril Bakken Kåven Representant nr 30 Miriam Paulsen Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Áirras nr. 2 Gunn-Britt Retter Áirras nr. 5 Ragnhild Melleby-Aslaksen Áirras nr 13 Anne Helene Moeng Saari Áirras nr 15 Knut Roger Hanssen Áirras nr 18 Toril Bakken Kåven Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 3 av 88	3 siidu 90 siiddus
Permisjoner for deler av plenumsmøtet	Áirras nr 30 Miriram Paulsen Permišuvnnat osiid dievasčoahkkimis
Representant nr 20 Inger Jørstad 18.04.12 Representant nr 28 Ann-Mari Thomassen 18.04.12 fra kl. 15.50 Representant nr 17 Arthur Johan Tørfoss 19.04.12 Vararepresentanter	Áirras nr 20 Inger Jørstad 18.04.12 Áirras nr 28 Ann-Mari Thomassen 18.04.12 dii. 15.50 rájes . Áirras nr 17 Arthur Johan Tørfoss 19.04.12 .
Vararepresentant Kirsten Ellinor Guttorm Utsi møtte for representant nr 2 Gunn-Britt Retter Vararepresentant Rolf Wilhelmsen møtte for representant nr 18 Toril Bakken Kåven Vararepresentant Nanna Thomassen møtte for representant nr 30 Miriam Paulsen Vararepresentant Marit Kirsten A. Gaup møtte for representant 13 Anne Helene Moeng Saari	Várrelahtu Kirsten Ellinor Guttorm Utsi áirras nr 2 Gunn-Britt Retter ovddas Várrelahtu Rolf Wilhelmsen áirras nr 18 Toril Bakken Kåven ovddas Várrelahtu Nanna Thomassen áirras nr 30 Miriam Paulsen ovddas Várrelahtu Marit Kirsten A. Gaup áirras nr 13 Anne Helene Moeng Saari ovddas
I Dokumenter Møteinnkalling av 28.03.12 med forslag til saksliste .	I Áššebáhpirat 28.03.12 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling Innkalling av 28.03.12 med innstilling til saksliste , program og taletid godkjennes	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus 28.03.12.beaiváduvvon gohččun oktan áššelisttuin , prográmmain ja sárdneáiggiin dohkkehuvvo .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Jarle Jonassen Aili Keskitalo forretningsorden Jarle Jonassen forretningsorden Willy Ørnebakk forretningsorden Jarle Jonassen forretningsorden	Sáhkavuorru Jarle Jonassen , dievasčoahkkinjođiheaddji Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Jarle Jonassen , čoahkkinortnegii Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii Jarle Jonassen , čoahkkinortnegii
Replikk	Replihkka
VI Sametingets vedtak 	VI Sámedikki mearrádus 
Innkalling av 28.03.12 med forslag til saksliste , program og taletid godkjennes .	28.03.12.beaiváduvvon gohččun oktan áššelisttuin , prográmmain ja sárdneáiggiin dohkkehuvvo .
Behandlingen av saken ble avsluttet 18.04.12 kl. 08.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 18.04.12 dii. 08.50 .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 4 av 88	4 siidu 90 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsrådets beretning om virksomheten Arkiv SF-	Sámediggeráđi doaibmadieđáhus Arkiiva SF- Arkiiváššenr .
Arkivsaksnr. 12/1786 Saken påbegynt 18.04.12 kl 08.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui cuoŋománu 18.04.12 dii. 08.50 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget : Sametinget tar Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 8.2. - 29.3.2012 til orientering .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi árvalus Sámediggái Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas guovvamánu 8. b. – njukčamánu 29. b. 2012 diehtun .
1 Innledning Denne beretningen gjelder perioden fra 8.2. - 29.3.2012 og er knyttet opp mot Sametingets budsjett for 2012 .	1 Álggahus Dát dieđáhus guoská áigodahkii guovvamánu 8. b. njukčamánu - 29. b. 2012 ja čatnasa Sámedikki 2012 bušehttii .
Sametingsrådet har i denne perioden avholdt ett møte og behandlet 25 saker .	Sámediggeráđđi lea dán áigodagas doallan ovtta čoahkkima ja lea meannudan 25 ášši .
Som det framgår av oversikten på www.sametinget.no har rådet i tillegg deltatt på flere møter og representasjoner .	Nugo oidno geahčastagas www.sametinget.no de lea ráđđi searvan ollu čoahkkimiidda ja ovddastemiide .
Likestilling	Dásseárvu
Eksamineringen av staten Norge om FNs kvinnediskrimineringskomité FNs kvinnediskrimineringskomité ( CEDAW ) har ansvaret for å følge opp statenes oppfølging av FNs kvinnediskrimineringskonvensjon .	Norgga stáhta gažadeapmi ON nissonvealahanlávdegotti birra ON nissonvealahanlávdegottis ( CEDAW ) lea ovddasvástádus čuovvolit dan movt stáhtat čuovvolit ON nissonvealahankonvenšuvnna .
Sametinget deltok som observatør på eksamineringen av Norge 16.2.2012 i Genève .	Sámediggi lei mielde áicin dalle go Norga gažaduvvui Genèvas 16.2.2012 .
Sametingsrådet har prioritert dette arbeidet for å løfte samiske kvinners utfordringer i et internasjonalt forum .	Sámediggeráđđi lea vuoruhan dán barggu , ja lea ovddidan sámi nissoniid hástalusaid riikkaidgaskasaš forumii .
Sametinget ga innspill til Norges 8. rapportering om gjennomføringen av rettighetene i kvinnediskrimineringskonvensjonen .	Sámediggi attii cealkámuša gávccát raporteremii movt Norga ollašuhttá nissonvealahankonvenšuvnna rivttiid .
I innspillet tok Sametinget opp samiske kvinners helse , samiske kvinner i primærnæringene og det manglende kunnskapsgrunnlaget om samiske kvinner .	Cealkámušas válddii Sámediggi ovdan sámi nissonolbmuid dearvvašvuođa , sámi nissonolbmuid vuođđoealáhusain ja dan go váilu máhttovuođđu sámi nissonolbmuid birra .
CEDAW uttrykte bekymring for at samiske kvinner fortsatt skal oppleve sammensatt diskriminering , og dette inkluderer også vanskelighetene med å få et tilfredsstillende helsetilbud .	CEDAW dovddahii fuola dan geažil go sámi nissonat ain gártet gillát ollu vealaheami , ja maiddái go leat váttisvuođat oažžut dohkálaš dearvvašvuođafálaldaga .
Som en konklusjon på dette , anbefalte komiteen regjeringen om å sikre at samiske kvinner skal få et tilfredsstillende helsetilbud	Konklušuvdnan dása , rávvii lávdegoddi ráđđehusa sihkkarastit dan ahte sámi nissonolbmot ožžot dohkálaš dearvvašvuođafálaldaga , ja dohkálaš psykalaš
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 5 av 88	5 siidu 90 siiddus
og et tilfredsstillende psykisk helsevern .	dearvvašvuođadivššu .
Sametingsrådet er fornøyd med å få støtte fra FN i en sak som rådet har arbeidet med i mange år .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go oažžu doarjaga ON:s áššis mainna ráđđi lea bargan máŋggaid jagiid .
CEDAW anbefalte også regjeringen at kjønnsperspektivet gjennomføres i all politikk og programmer som angår samer .	CEDAW rávvii ráđđehusa maiddái ahte čađahit nissonperspektiivva buot politihkas ja prográmmain mat gusket sámiide .
Dette er også i tråd med intensjonene i Sametingets handlingsplan for likestilling 2009-2013 .	Dát dávista maiddái áigumušaide mat leat Sámedikki dásseárvodoaibmaplánas 2009-2013 .
Kvinnekommisjonens 56. sesjon Sametingsrådet deltok på FNs 56. kommisjon om kvinner .	Nissonkommišuvnna 56. sešuvdna Sámediggeráđđi searvvai ON 56. nissonkommišuvdnii .
Tema for årets kommisjon var kvinner i rurale områder .	Dán jagi fáddán ledje nissonolbmot eanadoalloguovlluin .
Rådsmedlem Vibeke Larsen deltok i paneldebatt om urfolkskvinners rett til et anstendig arbeid .	Ráđđelahttu Vibeke Larsen searvvai paneladigaštallamii álgoálbmot nissonolbmuid vuoigatvuođaid birra oažžut seđolaš barggu .
Det var også første gang FNs kvinnekommisjon forhandlet frem en egen resolusjon om urfolkskvinner .	ON nissonkommišuvdna lea dál vuosttaš gearddi šiehtadallan sierra resolušuvnna álgoálbmot nissonolbmuid birra .
Det endelige resolusjonsutkastet anmoder blant annet statene om å iverksette særskilte tiltak for å sikre urfolkskvinners deltakelse i offentlige beslutningsprosesser .	Loahpalaš resolušuvdnaárvalusas ávžžuhuvvo earret eará stáhtaid álggahit sierra doaibmabijuid ovdánahttit ja nannet politihka ja prográmmaid maid bokte sihkkarastit ahte álgoálbmot nissonolbmot beasašedje searvat almmolaš mearrádusproseassaide .
Resolusjonen framhever videre betydningen av fullt ut å styrke urfolkskvinners og - jenters rettigheter , herunder rett til opplæring , og til å fremme flerkulturell tilnærming i opplæringssystemet slik at det tas hensyn til urfolkskvinners særlige målsettinger og behov .	Resolušuvnnas deattuhuvvo viidáseappot man deaŧalaš lea ollásit nannet álgoálbmot nissonolbmuid ja nieiddaid vuoigatvuođaid , nugo vuoigatvuođa oahpahussii , ja ovdánahttit máŋggakultuvrralaš lagadeami oahpahusvuogádagas – dainna lágiin ahte álgoálbmot nissonolbmuid sierra mihttomearit ja dárbbut vuhtii váldojuvvojit .
Urfolkskvinners tradisjonelle kunnskap framheves som viktig i utviklingen av urfolkssamfunn .	Álgoálbmot nissonolbmuid árbedieđut deattuhuvvojit deaŧalažžan álgoálbmotservodaga ovddideamis .
Resolusjonen understreker at urfolkskvinner har krav på respekt og full gjennomføring av sine menneskerettigheter .	Resolušuvnnas deattuhuvvo ahte álgoálbmot nissonolbmuin lea riekti gudnejahttojuvvot ja oažžut ollislaš olmmošvuoigatvuođaid .
Vold mot urfolkskvinner er et av flere forhold som framheves i resolusjonen , og statene oppfordres til å iverksette tiltak for å bekjempe slik vold på nasjonalt og lokalt nivå .	Veahkaváldi maid álgoálbmotnissonolbmot gillájit lea okta ollu beliin mat deattuhuvvojit resolušuvnnas , ja stáhtat ávžžuhuvvojit álggahit doaibmabijuid eastadan dihte dán lágan veahkaválddi , nationála ja báikkálaš dásis .
Resolusjonen oppfordrer statene til å støtte urfolkskvinners deltakelse i den forestående verdenskonferansen om urfolk som skal avholdes i 2014 .	Resolušuvnnas ávžžuhuvvo ahte stáhtat dorjjošedje dan ahte álgoálbmot nissonolbmot beasašedje searvat álgoálbmogiid máilmmikonferánsii , mii galgá dollojuvvot 2014:s .
Dette er første gang at man i FNs kvinnekommisjon har forhandlet frem en egen resolusjon om urfolkskvinners situasjon .	ON nissonkommišuvdna lea dál vuosttaš gearddi šiehtadallan sierra resolušuvnna álgoálbmot nissonolbmuid birra .
Dette er i seg selv et viktig skritt i riktig retning .	Dát iešalddis lea deaŧalaš lávki rivttes guvlui .
Sametinget arbeidet aktivt i forhold til resolusjonsteksten .	Sámediggi barggai árjjalaččat resolušuvdnateavsttain .
Det var få urfolkskvinner som deltok under kvinnekommisjonens seksjon , og kun et fåtall hadde tilgang til og innflytelse i forhandlingene .	Nissonkommišuvnna sekšuvdnii eai searvan nu ollu álgoálbmot nissonolbmot , ja eai nu gallis beassan šiehtadallamiidda eaige lean ožžon váikkuhanfámu .
Sametinget tok til orde for å styrke urfolks kvinners tilstedeværelse og innflytelse i kvinnekommisjonen , og vil i framtiden arbeide aktivt med dette .	Sámediggi evttohii nannet álgoálbmotnissonolbmuid searvama ja váikkuhanfámu nissonkommišuvnnas , ja áigu boahtteáiggis bargat árjjalaččat dainna .
Markering av 8 . mars Sametinget markerer hvert år den internasjonale kvinnedagen , 8. mars .	Njukčamánu 8. beaivvi čalmmusteapmi Sámediggi láve juohke jagi čalmmustit riikkaidgaskasaš nissonbeaivvi , mii lea njukčamánu 8. b. .
Dette er en oppfølging av Sametingets handlingsplan for likestilling .	Dát lea Sámedikki dásseárvodoaibmaplána čuovvoleapmi .
I år ble markeringen lagt til Nesseby , med et godt samarbeid med den lokale 8. mars-komitéen .	Dán jagi ledje doalut Unjárggas , ovttasbargguin báikkálaš njukčamánu 8. b. lávdegottiin , mii doaimmai bures .
Det ble arrangert en paneldebatt med tema ” Hva kan bygda tilby kvinnene ? ”	Váldofáddán lei eretfárren smávit giliin oppalaččat ja sámi guovlluin erenoamážit .
2 Språk Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	Doppe lágiduvvui paneladigaštallan man fáddán lei “ Maid gilli sáhttá fállat nissonolbmuide ? ” 2
Bevaring , styrking og utvikling av de samiske språkene er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Giella Sámi álbmogis galgá leat vejolašvuohta ja vuoigatvuohta geavahit gielas .
Side 6 av 88	6 siidu 90 siiddus
Samisk språkundersøkelse 2011 Sametinget inngikk i 2011 kontrakt med Nordlandsforskning AS og Norut Alta om gjennomføring av en samisk språkundersøkelse i Norge .	Sámi giellaiskkadeapmi 2011 Sámediggi dagai 2011:s Nordlandsforskning AS ja Norut Alta nammasaš fitnodagaiguin šiehtadusa čađahit sámi giellaiskkadeami Norggas .
I tillegg skal det gjennomføres dybdestudier i 12 utvalgte kommuner .	Dasa lassin galgá čađahuvvot dárkilis iskkadeapmi válljejuvvon 12 gielddas .
Spørreskjemaene ble sendt ut i midten av februar til 5000 respondenter som står i Sametingets valgmanntall .	Jearahanskovit leat sáddejuvvon guovvamánu gasku 5000 olbmui geat leat Sámedikki jienastuslogus .
Nordlandsforskning har fått inn ca. 1500 svar etter at de har sendt purring til 3800 respondenter .	Nordlandsforskning AS lea ožžon birrasii 1500 vástádusa maŋŋá go leat sádden rassema 3800 olbmuid .
Ca. 300 spørreskjemaene ble returnert på grunn av feil adresse .	Sullii 300 jearahanskovi leat sáddejuvvon ruovttoluotta boasttu čujuhusa geažil .
Skjemaet kan besvares på alle de tre samiske språkene eller på norsk .	Skoviid sáhttá vástidit buot golmma sámegillii dahje dárogillii .
Dybdeintervjuene er gjennomført i Snåsa , Hattfjelldal , Røros , Tysfjord , Kautokeino , Nesseby , Kåfjord , Kvalsund , Skånland , Tromsø og Oslo .	Čiekŋalis jearahallamat leat dahkkojuvvon Snoasas , Árbordes , Rørosas , Divttasvuonas , Guovdageainnus , Gáivuonas , Fálesnuoris , Skániin , Romssas ja Oslos .
Det er kun Bodø som gjenstår .	Bodåddjos vel čađahuvvo .
Rapporten skal være ferdig i april 2012 .	Raporta galgá leat gárvvis cuoŋománus 2012 .
Kunnskapen som spørreundersøkelsen får fram , er viktig for utformingen av samisk språkpolitikk og iverksetting av tiltak som fører til bevaring og utvikling av de samiske språkene .	Máhttu mii boahtá iskkadeamis , lea deaŧalaš sámi giellapolitihka hábmemii ja doaibmabijuid álggaheapmái maid bokte suodjalit ja ovddidit sámegielaid .
Resultatene av undersøkelsen er ment å være et grunnlag for samisk språkpolitikk på alle nivå i samfunnet , herunder på statlig , regionalt og kommunalt nivå .	Iskkadeami bohtosat galget biddjojuvvot sámi giellapolitihka vuođđun buot dásiin servodagas , nugo stáhtalaš , guovlulaš ja gielddalaš dásiin .
Samarbeidsavtaler med kommuner og fylkeskommuner Sametingsrådet har under plenum i februar underskrevet de individuelle samarbeidsavtalene om bruken av tospråklighetstilskudd med de fleste kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet for samisk språk .	Ovttasbargošiehtadusat gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin Sámediggeráđđi lea guovvamánu dievasčoahkkima oktavuođas vuolláičállán individuála ovttasbargošiehtadusaid guovttegielatdoarjaga geavaheamis eanaš gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin mat gullet sámegiela hálddašanguvlui .
Avtalen med Nordland fylkeskommune underskrives så snart den er behandlet i fylkestinget .	Šiehtadus Norlándda fylkkasuohkaniin vuolláičállojuvvo dalán go dat lea meannuduvvon fylkkadikkis .
Sametingsrådet har vært i tett dialog med kommunene og fylkeskommunene om innholdet og utformingen av samarbeidsavtalene .	Sámediggeráđđi lea lávga gulahallan gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin ovttasbargošiehtadusaid sisdoalu ja hábmema birra .
Samarbeidsavtalene er gjeldende fra 2012 .	Ovttasbargošiehtadusat gustojit jagi 2012 rájes .
Møte med Alta kommune Sametingsrådet v / Laila Susanne Vars og Vibeke Larsen møtte Alta kommunes leder for hovedutvalget for oppvekst og kultur i Kautokeino 29.3.2012 .	Čoahkkin Álttá gielddain Sámediggeráđđi Laila Susanne Vars ja Vibeke Larsen bokte deaivvadii Álttá gieldda bajásšaddan- ja kulturváldolávdegotti jođiheddjiin Guovdageainnus 29.3.2012 .
Møtet var tenkt som et første skritt for samarbeid mellom Alta kommune og Sametinget , der felles målsetninger og satsingsområder mellom Alta kommune og Sametinget sto på dagsorden .	Čoahkkin lei vuosttaš lávki ovttasbarggu oččodeamis Álttá gieldda ja Sámedikki gaskka , gos ságastuvvui oktasaš mihttomeriid ja áŋgiruššansurggiid birra Álttá gieldda ja Sámedikki gaskka .
Alta kommune ønsker å få til en positiv utvikling av samisk språk og kultur i Alta , noe sametingsrådet er glad for .	Álttá suohkan háliida ahte sámi giella ja kultuvra ovddiduvvošii positiivvalaččat Álttás , man geažil Sámediggeráđđi lea movtta .
Sametingsrådet er positiv til videre samarbeid og ønsker en god dialog med kommunen .	Sámediggeráđđi lea positiivvalaš viidáset ovttasbargui ja háliida buori gulahallama gielddain .
Evaluering av de samiske språksentrene Norut Alta AS jobber nå på oppdrag av Sametinget med evaluering av de samiske språksentrene .	Sámi giellaguovddážiid evalueren Norut Alta AS lea ožžon Sámedikkis bargun evalueret sámi giellaguovddážiid .
Arbeidet med evalueringen er igangsatt i desember 2011 og nå i mars er datainnsamlingen gjennomført og rapporten er planlagt ferdigstilt i juni 2012 .	Evaluerenbargu lea álggahuvvon juovlamánus 2011 ja dál njukčamánus leat dieđut čohkkejuvvon ja raporta lea plánejuvvon gárvvistuvvot geassemánus 2012 .
Rapportering til EMRIP Sametinget har sendt en rapportering til EMRIP ( The Expert Mechanism on the Rights of Indigenous peoples ) om samisk språk .	Raporteren EMRIP:ii Sámediggi lea raporteren EMRIP:ii ( The Expert Mechanism on the Rights of Indigenous peoples ) sámegiela birra .
I vår rapportering har vi fokusert på utfordringen med at samelovens Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Sámegielaid doaibmaplána Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 7 av 88	7 siidu 90 siiddus
Dette ser ikke ut til å virke etter hensikten . Fylkesmannen får ikke klager inn , samtidig som vi leser og hører om slike saker i media .	Sámediggi ja Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta ( OHG ) leat hálddahusdásis čoahkkinasten ja geahčadan sámegielaid doaibmaplána bargguid stáhtusa .
På møtet ble også prosessen rundt handlingsplanen diskutert og dette er noe vi kommer til å fortsette å snakke om .	Čoahkkimis mii ságastalaimet maid doaibmaplána barggu proseassa , ja mii boahtit joatkit dáid ságastallamiiguin .
Etter ønske fra FAD ble Sametinget og departementet enige om at man ikke ferdigstiller statusrapporten før etter sommerferien .	OHG sávaldaga mielde soabaiga Sámediggi ja OHG ahte mii eat válbme stáhtusrapportta ovdal maŋŋel geasseluomu .
På møtet informerte FAD om at de nå prioriterer arbeidet med å gå igjennom samelovens språkregler for å vurdere om de skal fornyes .	Čoahkkimis muitalii OHG maid ahte sii dál vuoruhit barggu guorahallat sámelága giellanjuolggadusaid oaidnin dihte galget go ođastit daid .
Bidra til økt bevissthet om bruken av språket	Bargat dan ala ahte buoridit dihtomielalašvuođa giellageavaheamis
Årsmøte i Noereh !	Jahkečoahkkin Noereh !
Sametingsrådet deltok på Noereh !	Sámediggeráđđi lei mielde Noereh !
sitt årsmøte på Snåsa 2.- 4.3.2012 . Tema for årsmøtet var språk og bruk av språk .	jahkečoahkkimis Snoasas 2.- 4.3.2012 , man fáddán lei giella ja dan geavaheapmi .
I sitt innlegg oppfordret rådsmedlem Ellinor M. Jåma ungdommene til å komme med innspill til Sametingets språkmelding .	Sáhkavuorustis ávžžuhii ráđđelahttu Ellinor M. Jåma nuoraid buktit árvalusaid Sámedikki gielladieđáhussii .
Minnemynt Etter forslag fra NSR ved Gunn Britt Retter i 2010 sendte Sametinget brev i januar 2011 til Norges Bank om forespørsel om utgivelse av Samisk jubileumsseddel / mynt - minnemynt 2017 for å markere det første samiske riksmøtets 100-års dag , som er 6. februar 2017 .	Muitominta Go NSR Gunn Britt Retter bokte 2010:s ávžžuhii de sáddii Sámediggi reivve bokte ođđajagimánus 2011 Norges Báŋkui jearaldaga almmuhit Sámi ávvoseddela / mintta- muitomintta 2017 . Ávvudan dihte sámi vuosttaš riikkačoahkkima 100-jagi beaivvi , mii lea guovvamánu 6. b. 2017 .
Norges Bank har svart at de ikke utgir jubileumssedler , men de gir ut minnemynter .	Norges Báŋku lea vástidan ahte eai almmut ávvoseddaliid , muhto muitominttaid .
I januar 2012 sendte Sametinget ut en påminnelse om saken og fikk til svar at saken nå er oversendt Finansdepartementet for behandling .	Ođđajagimánus 2012 sáddii Sámediggi muittuhusa ášši birra ja oaččui vástádussan ahte ášši dál lea sáddejuvvon Finánsadepartementii meannudeapmái .
Sametingsrådet har også sendt brev til Finansdepartementet for å høre hvor langt saken er kommet , men vi har ennå ikke fått noe svar .	Sámediggeráđđi lea reivve bokte jearran maiddái Finánsadepartemeanttas man guhkás leat joavdan áššiin , muhto mii eat leat vuos ožžon dasa vástádusa .
Gollegiellas bedømmingskomite Sametingsrådet valgte i februar Harald Gaski som norsk representant til den nordiske samiske språkprisens bedømmingskomité for de kommende fire år .	Gollegiella árvvoštallanjoavkku Sámediggeráđđi válljii guovvamánus Harald Gaski Norgga ovddasteaddjin davviriikkalaš sámi giellabálkkašumi árvvoštallanlávdegoddái čuovvovaš njeallje jahkái .
Bedømmingskomiteen arbeid er å velge vinnere til Gollegiella-prisen .	, Gollegiella - giellabálkkašumi árvvoštallanlávdegotti bargun lea válljet Gollegiella - bálkkašumi vuoiti .
Komiteen har til sammen fem medlemmer .	Lávdegottis leat oktiibuot vihtta lahtu .
Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) velger fire medlemmer og det landet som deler ut prisen velger ett medlem hvert andre år .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) nammada njeallje lahtu ja bálkkašumi mieđiheaddji riika ovtta lahtu juohke nuppi jagi .
Det betyr at hvert Sameting velger ett medlem og sameforeninger på Russisk side velger ett medlem .	Dát mearkkaša dan , ahte juohke Sámediggi nammada ovtta lahtu ja Ruošša beale sámesearvvit ovtta lahtu .
Sametingsrådet velger det norske medlemmet og foreslår det for Samisk parlamentarisk råd .	Sámediggeráđđi nammada Norgga lahtu ja árvala dan Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Styret i SPR utnevnte i februar følgende medlemmer til Gollegiella-bedømmingskomité : Harald Gaski , Sametinget i Norge , Anna Morottaja , Sametinget i Finland , Anna-Margith Påve , Sametinget i Sverige og Nina Nikolaevna Mironova , Russland .	SPR stivra nammadii guovvamánu loahpas Gollegiella árvvoštallanlávdegoddái čuovvovaččaid : Harald Gaski , Sámediggi Norggas , Anna Morottaja , Sámediggi Suomas , Anna-Margith Påve , Sámediggi Ruoŧas ja Nina Nikolaevna Mironova , Ruošša bealde .
Prisen er på 100.000 NOK og den deles ut til enkeltpersoner , grupper , organisasjoner eller institusjoner som har jobbet for å fremme samisk språk .	Bálkkašupmi lea 100.000 Norgga ruvnnu . Dan sáhttet oažžut dakkár ovttaskasolbmot , joavkkut , organisašuvnnat dahje ásahusat , mat leat áŋgiruššan sámegiela ovddidemiin .
Gollegiella prisen er blitt delt ut annet hvert år siden 2004 .	Gollegiella-bálkkašupmi lea juhkkojuvvon juohke nuppi jagi 2004 rájes .
Interne språktjenester Sametingsrådet ved administrasjonen jobber daglig med oversettinger og korrekturlesing , slik at det finnes dokumenter , taler og pressemeldinger hele tiden tilgjengelig både på samisk og norsk .	Siskkáldas giellabálvalusat Sámediggeráđi hálddahus bargá beaivválaččat jorgalemiiguin ja lohká korrektuvrra , nu ahte gávdnojit dokumeanttat , sáhkavuorut ja preassadieđáhusat oktilaččat sihke sámegillii ja dárogillii .
Det jobbes også med oversetting av Sametingets internettsider , som er tilgjengelig på sør- , lule- , nordsamisk og norsk .	Sámediggi jorgala maiddái Sámedikki neahttasiidduid , mat gávdnojit mátta- , julev- ja davvisámegillii ja dárogillii .
Dette er et omfattende arbeid med knappe ressurser og korte frister som enkelte ganger kan gå utover kvaliteten på tjenester .	Dát lea stuorra bargu vátna resurssaiguin ja áigemearit leat oanehaččat , mii dagaha ahte muhtumin sáhttá dat čuohcat bálvalusaid kvalitehtii .
I tillegg kjøpes det oversettingstjenester spesielt i forbindelse med komite- og plenumsmøter .	Dasa lassin lávet oastit jorgalanbálvalusaid erenoamážit lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid oktavuođas .
Gjennom aktiv bruk av virkemidler fremme bruken av samisk språk , med spesiell vektlegging på lulesamisk og sørsamisk	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte ovdánahttit sámegiela geavaheami , ja earenoamážit deattuhit lullisámegiela ja máttasámegiela
Språkprosjektmidler Årets avsetning til språkprosjekter under post 3.3.5 er på kr 8 810 000 .	Giellaprošeaktaruđat Dán jagi lea biddjon 8 810 000 r giellaprošeavttaide 3.3.5 poasttas .
Det er kommet inn 80 søknader til behandling , med en samlet søknadssum på kr 15 371 967.    	Leat boahtán 80 ohcama mat oktiibuot leat ohcan doarjaga 15 371 967 r ovddas .
Bidra til å opprettholde og videreutvikle eksisterende arenaer , og bidra til etablering av nye arenaer for samisk språk Bidra til økt bevissthet om bruken av språket Dra nytte av de eldre som ressurser i språkarbeidet Styrke , bevare og synliggjøre samiske stedsnavn	Bargat dan ala ahte bisuhit ja viidáseappot ovddidit dáláš arenaid , ja ásahit ođđa arenaid sámegiela várás Bargat dan ala ahte buoridit dihtomielalašvuođa giellageavaheamis Atnit ávkki boarrásiin resursan giellabarggus Nannet , suodjalit ja buktit oidnosii sámegiela sámi báikenammabarggu bokte
I denne perioden har de samiske stedsnavnkonsulentene blant annet gitt tilråding på navnesaker i Lebesby kommune og Kautokeino kommune .	Dán áigodagas leat sámi báikenammakonsuleanttat earret eará addán rávvagiid nammaáššiide Davvisiidda gielddas ja Guovdageainnu suohkanis .
Det jobbes også med navnesaker blant annet i Sør-Varanger , Harstad og Narvik kommune .	Nammaáššiiguin bargojuvvo maiddái earret eará Mátta-Várjjaga , Harsta ja Narviikka suohkaniin .
Arbeidet går ut på å gi tilrådinger om skrivemåten av de samiske navnene .	Rávvet sámi namaid čállinvuogi ektui .
Sametingsrådet er meget positive til at kommuner tar samiske stedsnavn offisielt i bruk .	Sámediggeráđđi lea hui duhtavaš go gielddat váldet sámi báikenamaid almmolaččat geavahussii .
Dette er med på å synliggjøre samiske stedsnavn .	Dát lea mielde oainnusmahttimin sámi báikenamaid .
Daglig gis det også tilrådinger i bruk av samiske stedsnavn til journalister , kommuner og andre som arbeider med samiske stedsnavn .	Beaivválaččat lávet mii rávvet journalisttaid , gielddaid ja earáid geat barget sámi báikenamaiguin movt geavahit sámi báikenamaid .
Det har blitt gitt informasjon om vedtatte og godkjente skrivemåter på ulike stedsnavn .	Leat juohkán dieđuid mearriduvvon ja dohkkehuvvon čállinvugiid birra sierra báikenamaide .
Sametingsrådet har oppnevnt ny nordsamisk navnekonsulent , Jonny Inge Nutti .	Sámediggeráđđi lea nammadan ođđa davvisámegiela nammakonsuleantta , ja son lea Jonny Inge Nutti .
Sametingsrådet er nå ferdig med å få digitalisert kassettarkivet til samisk navnekonsulenttjeneste .	Sámediggeráđđi lea dál geargan digitaliseremis sámi báikenammabálvalusa kaseahttaarkiivva .
Dette innebar kassettkonvertering til digitale filer .	Kaseahtat konverterejuvvojit digitála fiillaide .
Det skal jobbes videre med å få det gamle papirarkivet digitalisert .	Bargojuvvo viidáseappot oažžut boares báberarkiivva digitaliserejuvvot .
Dette er umistelige dokumentasjoner og kulturminner som ikke bør gå tapt .	Dát leat buhttemeahttun duođaštus , ja kulturmuittut eai galggaše duššat .
Utvikle og tilgjengeliggjøre samisk terminologi	Ovddidit sámi terminologiija ja dahkat dan olahahttin
Arbeid med samisk terminologi Daglig gis det råd og hjelp med oversettinger både til nord- , lule- og sørsamisk og det jobbes kontinuerlig med ulike terminologilister .	Bargu sámi terminologiijain Beaivválaččat addit rávvagiid ja veahkehit jorgalemiiguin davvi- , julev- ja máttasámegillii ja bargat oktilaččat sierra terminologiijalisttaiguin .
Samisk språknemnds terminologigruppe for sørsamisk har gjennomgått og behandlet terminologilistene med sørsamiske termer for samfunnsfag , geografi og navn på land .	Sámi giellalávdegotti máttasámegiela terminologiijajoavku lea geahčadan ja meannudan terminologiijalisttaid main leat máttasámegiela tearpmat servodatfágas , geografiijas ja eatnamiid namat .
Sametingsrådet v / administrasjonen har vært rådgiver for Samisk språknemnds nordiske terminologigruppe i forkant av endelig tilråding av terminologilistene som ble behandlet i februar 2012 .	Sámediggeráđi hálddahus lea addán rávvagiid Sámi giellalávdegotti davviriikkalaš terminologiijajovkui ovdal go terminologiijalisttat loahpalaččat rávvejuvvojit , ja mat meannuduvvojedje guovvamánus 2012 .
Lulesamisk ordbok Sametingsrådet lanserte lulesamisk-norsk , norsk-lulesamisk digital ordbok , under lulesamisk språkkonferanse i Jokkmokk i februar 2012 .	Julevsámegiel sátnegirji Sámediggeráđđi almmuhii julevsámegiel-dárogiel , dárogiel-julevsámegiel digitála sátnegirjji , julevsámi giellakonferánssas Johkamohkis guovvamánus 2012 .
Ordboka er Sametingets mangeårige prosjekt ledet av Anders Kintel .	Sátnegirji lea Sámedikki máŋgga jagáš prošeakta maid Anders Kintel lea jođihan .
Nettordboka som fins på giellatekno.uit.no sine hjemmesider , er en midlertidig versjon hvor språkbrukere har mulighet til komme med innspill og / eller suppleringer .	Neahttasátnegirjji gávdná giellatekno.uit.no ruovttusiidduin , ja dat lea gaskaboddasaš veršuvdna nu ahte giellageavaheddjiin lea vejolašvuohta buktit árvalusaid ja/dahje dievasmahttit dan .
Etter denne perioden med kvalitetssikring , er det ment å lage en mer brukervennlig digital utgave samt at den skal gis ut i bokform .	Dán kvalitehta sihkkarastima áigodaga maŋŋá lea áigumuš ráhkadit eanet geavaheaddji oiddolaš digitála veršuvnna ja dat galgá almmuhuvvot maiddái girjin .
Effektivisere terminologiarbeidet	Beavttálmahttit terminologiijabarggu
Kultur	Kultuvra
Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet , identitet og språk , og bidrar til levende lokalsamfunn .	Máŋggabealat kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja váikkuha ealli báikegottiid .
Side 9 av 88	9 siidu 90 siiddus
Administrativt kontaktmøte med Kulturdepartementet . Det halvårige administrative kontaktmøtet med Kulturdepartementet ble avholdt 13.2.2012 i Oslo .	Hálddahuslaš oktavuohtačoahkkin Kulturdepartemeanttain 13.2.2012 lei Oslos hálddahuslaš oktavuođačoahkkin Kulturdepartemeanttain , mii dollojuvvo guktii jagis .
Informasjon om pågående og kommende prosesser på kulturfeltet , som stortingsmelding om visuell kunst og handlingsplan for kultur og næring , budsjettbehov 2013 og status i ulike byggesaker var blant sakene på møtet .	Áššit mat ledje čoahkkimis ledje earret eará diehtojuohkin proseassaid birra mat leat jođus ja bohtet kultursuorggis , nugo stuorradiggedieđáhus visuála dáidaga birra ja kultur- ja ealáhusdoaibmaplána , jagi 2013 bušeahttadárbbut ja sierra huksenáššiid stáhtus .
På Sametingets forespørsel orienterte Kulturdepartementet om statsstøtten til det nynorske forlaget Det norske samlaget .	Sámedikki jearaldahkii čilgii Kulturdepartemeanta stáhtadoarjaga birra ođđadáru lágádussii Det norske samlaget .
Det norske samlaget mottar i 2012 et direktetilskudd over statsbudsjettet på om lag 14 mill. kroner .	Det norske samlaget oažžu 2012:s njuolgadoarjaga stáhtabušeahta bokte birrasii 14 miljon ru. .
Innenfor dette budsjettet skal Samlaget styrke nynorsk språk , litteratur og kultur gjennom utgivelse av bøker og artikler på nynorsk .	Dán bušeahta siskkobealde galgá Samlaget nannet ođđadáru giela , girjjálašvuođa ja kultuvrra dan bokte ahte almmuha girjjiid ja artihkkaliid ođđadárogillii .
Kulturdepartementet legger til grunn at Samlaget selv skaper rom for produksjonsstøtte til nynorsk litteratur innenfor sitt eget budsjett , og de kan dermed ikke søke om produksjonsstøtte til dette fra Norsk kulturråds støtteordninger .	Kulturdepartemeanta bidjá vuođđun ahte Samlaget ieš háhka saji buvttadusdoarjagii ođđadárogielat girjjálašvuhtii iežas bušeahta siskkobealde , ja dat ii de sáhte ohcat buvttadusdoarjaga dasa Norgga kulturráđi doarjjaortnegiin .
Administrativt møte med Norsk kulturråd . Sametinget har hatt et administrativt møte med Norsk kulturråd .	Hálddahuslaš čoahkkin Norgga kulturráđiin Sámedikkis lea leamaš hálddahuslaš čoahkkin Norgga kulturráđiin .
Formålet med møtet var å utveksle informasjon , og hvordan man skal få et tettere samarbeid på virkemiddelsiden .	Dán čoahkkima ulbmilin lei lonuhallat dieđuid , ja mainna lágiin galggašii oažžut lávgadeappo ovttasbarggu váikkuhangaskaomiid oktavuođas .
Videre avklarte man behovet for faste møter mellom Sametinget og Norsk kulturråd på et administrativt plan .	Dasto čilgiimet ahte lea dárbu doallat fásta čoahkkimiid Sámedikki ja Norgga kulturráđi gaskka hálddahuslaš dásis .
Andre temaer som ble diskutert var blant annet å drøfte arbeidet med implementering av konvensjonen om immateriell kulturarv , orientering om kulturrådets oppfølging av Meld . St. 10 ( 2011-2012 ) Kultur , inkludering og deltaking , nettverket for samiske museer m.v. .	Eará fáttát maid birra ságastuvvui ledje earret eará barggu konvenšuvnna ávnnaskeahtes kulturárbbi implementerema guorahallan , čilgehus kulturráđi stuorradiggedieđáhusa 10 ( 2011-2012 ) “ Kultur , inkludering og deltaking , nettverket for samiske museer m. ” v. čuovvoleami birra .
Samiske museer Vegar Trasti har blitt utnevnt til fast styremedlem , og Karina Mathisen som personlig vara , til Tana og Varanger museumssiida for perioden 2012- 015 .	Sámi museat Vegar Trasti lea nammaduvvon fásta stivralahttun , ja Karina Mathisen fas persovnnalaš várrelahttun , Deanu ja Várjjaga museasiidii áigodahkii 2012- 015 .
Sametingsmelding om kultur Sametinget har igangsatt arbeidet med å utforme kulturmeldingen .	Sámedikki kulturdieđáhus Sámediggi lea ráhkadišgoahtán kulturdieđáhusa .
Meldingen vil være todelt , hvor én del vil omhandle kunnskapsgrunnlag og beskrivelser av nå-situasjonen , og én del vil drøfte utvikling og langsiktige målsettinger , strategier og innsatsområder for en fremtidig kulturpolitikk .	Dieđáhus lea guovtti oasis , nubbi oassi válddaha diehtovuođu ja mas dálá dilli čilgejuvvo , ja nuppis fas guorahallojuvvojit ovdáneapmi ja guhkes áiggi mihttomearit , strategiijat ja áŋgiruššansuorggit boahtteáiggi kulturpolitihka ektui .
I forbindelse med meldingsarbeidet arrangeres det innspillsmøter .	Dieđáhusbarggu oktavuođas lágiduvvojit cealkámuščoahkkimat .
Den største møteplassen for innspill blir Kunstnerkonferansen som avholdes i sametingsbygningen i Karasjok 11.9-12.9.2012 .	Stuorámus deaivvadansadji gos sáhttá buktit cealkámušaid šaddá leat Dáiddárkonferánsa mii dollojuvvo sámediggeviesus Kárášjogas 11.9-12.9.2012 .
Sametingsmelding om kultur fremstilles for plenum april 2013 .	Sámedikki kulturdieđáhus ovddiduvvo dievasčoahkkimii cuoŋománus 2013 .
Ungdomspolitikk / Sametingets ungdomspolitiske utvalg Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) har i beretningsperioden hatt to møter og fulgt deler av plenumssamlingen i uke 8 .	Nuoraidpolitihkka / Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL ) lea dieđáhusáigodagas doallan guokte čoahkkima ja lea čuvvon osiid dievasčoahkkimis gávccát vahkus .
SUPU tok på sitt årlige møte med Barneombudet den 28.2.2012. blant annet opp debatten rundt innlemming av kommuner i forvaltningsområdet for samiske språk , frafall av elever som har samiskundervisning , kunnskapsnivået hos barn og unge om det samiske og skolenedleggelser i samiske strøk .	SNPL lea váldán ovdan čoahkkimis Mánáidáittardeddjiin 28.2.2012 , mii dollojuvvo juohke jagi , áššiid earret eará ságastallama gielddaid laktima birra sámegiela hálddašanguvlui , go oahppit heitet sámegieloahpahusas , diehtodási birra mánáid ja nuoraid gaskkas sámi áššiid birra ja skuvllaid heaittihemiid birra sámi guovlluin .
SUPU har deltatt på årsmøtet til ungdomsorganisasjonen Noereh !	SNPL lea searvan nuoraidorganisašuvnna Noereh !
, og på Rokkan-konferansen i Narvik , hvor tema blant annet var erfaringene etter prøveordningen med stemmerett for 16-åringer .	jahkečoahkkimii , ja Rokkan nammasaš konferánsii Narviikkas , gos fáddán lei earret eará vásihusat geahččalanortnegis mii guoská 16 jahkásaččaid jienastanvuoigatvuhtii .
Áike Niillas Selfors er valgt til nestleder i SUPU .	Áike Niillas Selfors lea válljejuvvon SNPL nubbinjođiheaddjin .
Side 10 av 88	10 siidu 90 siiddus
Politisk rådgiver Johan Vasara holdt et innlegg på konferansen .	givssiduvvojit ja vealahuvvojit sin etnihkalaš duogáža geažil .
Andre moment i innlegget var forvaltningsområdet for samisk språk , Rasediskrimineringskonvensjonens ( CERD ) betydning for Norge , og Sametingets oppfølging av kommentarene staten har fått på rasediskriminering , Barnekonvensjonen og medier og medienes generelle rolle i forhold til minoriteter , nyere forskning innen helse og diskriminering , og endringer i samiske demografiske forhold som utfordrer både Sametinget og bykommuner å ta ansvar for den økende bysamiske befolkningen .	Eará áššit maid birra hálai ledje sámegiela hálddašanguovlu , maid mearkkaša Nállevealahankonvenšuvdna ( CERD ) Norgii , ja Sámedikki čuovvoleapmi daid mearkkašumiid ektui maid stáhta lea ožžon nállevealaheami ektui , Mánáidkonvenšuvdna ja mediat ja mediaid oppalaš rolla áššiid ektui nugo minoritehtat , ođđaset dutkan dearvvašvuođa ja vealaheami oktavuođas , sámi demográfalaš beliid rievdan mat hástalit sihke Sámedikki ja gávpotgielddaid váldit ovddasvástádusa laski gávpotsámi álbmogis .
Sametingspresident Egil Olli holdt et innlegg på HSH Prince Albert II av Monaco Arctic Seminar " Arctic change , indigenous youth and future opportunities " , den 27.03.12. i Kautokeino .	Sámedikki presideanta Egil Olli doalai sáhkavuoru gonagaslaš allavuođa Monaco Prinsa Albert II árktalaš semináras " Arctic change , indigenous youth and future opportunities " , 27.03.12 .
Olli fokuserte på klimaendringenes følger for urfolk i Arktis , på viktigheten av at ungdom engasjerer seg i klima- og miljøspørsmål og i egen fremtid i nord , og at ungdom involveres og gis innflytelse og kompetanse til selv å utvikle nordområdene .	Olli fokuserii dálkkádatrievdamiid čuvvosiid Árktisa álgoálbmogiidda , ja man deaŧalaš lea go nuorat áŋgiruššet dálkkádat- ja birasáššiiguin ja iežaset boahtteáiggi ektui davvin , ja ahte lea deaŧalaš searvvahit nuoraid ja addit sidjiide váikkuhanfámu ja válddi ieža ovddidit davviguovlluid .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle samisk kunst- og kulturliv	Árjjalaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte váikkuhit sámi dáidda- ja kultureallima bisuheami ja viidáset ovddideami
Bedømmingskomiteen til nominering av verk til Nordisk Råds litteraturpris nominerte Rawdna Carita Eiras bok Ruohta muzetbeallji ruohta som kandidat for det samiske språkområdet til Nordisk Råds litteraturpris 2012 .	Davviriikkaid ráđi árvvoštallanlávdegoddi nominerii Rawdna Carita Eira girjji “ Ruohta muzetbeallji ruohta ” kandidáhtan sámi giellaguovllus oažžut Davviriikkaid ráđi girjjálašvuođa bálkkašumi 2012 .
Prisen for 2012 ble tildelt den norske forfatteren Merethe Lindstrøm .	Bálkkašupmi 2012:s addojuvvui norgalaš girječállái Merethe Lindstrøm .
Bidra til en styrking av det samiske medietilbudet for alle samiske språkgrupper Arbeide for å sikre bredden innen samisk idrett	Váikkuhit sámi mediafálaldaga nannema buot sámi giellajoavkkuid várás . Bargat sámi valáštallama viidodaga sihkkarastimiin
Arctic Winter Games ( AWG . )	Arctic Winter Games ( AWG . )
Sametingspresident Egil Olli representerte Samisk parlamentarisk råd på årets Arctic Winter Games 4.-10. mars i Whitehorse i Canada .	Sámedikki presideanta Egil Olli ovddastii Sámi parlamentáralaš ráđi dán jagáš Arctic Winter Games doaluin Canádas njukčamánu 4.-10. beivviid Whitehorse nammasaš gávpogis .
Olli overvar de samiske ungdommene i konkurransesammenheng og på kulturscenen , og møtte representanter for lekene og for First Nations i Yukonregionen .	Olli lei geahččamin sámi nuoraid gilvvuid oktavuođas ja kulturlávddis , ja deaivvadii doaluid ja First Nations i Yukonregionen ovddasteddjiiguin .
Ca. 2000 deltakere og ledere deltok , og det ble konkurrert i mange ulike idretter , og presentert et spennende kulturprogram .	Sullii 2000 oasseváldi ja jođiheaddji serve , ja gilvu lei ollu valáštallansurggiin , ja kulturprográmma lei gelddolaš .
Sjakk Tromsø 2014 Sametingsrådet møtte den 23.3.2012 representanter for arrangementet Sjakk Tromsø 2014 , olympiske leker i sjakk med deltakere fra over 160 nasjoner .	Šáhkka Romsa 2014 Sámediggeráđđi deaivvadii 23.3.2012 Šáhkka Romsa 2014 doaluid ovddasteddjiiguin , šáhkka olympia gilvvut masa oassálastit ledje boahtán 160 našuvnnas .
Rådet ble orientert om arrangementet , og arrangørene ønsket å ha Sametinget med som en samarbeidspartner til arrangementet .	Ráđđái čilgejuvvui doaluid birra , ja lágideaddjit háliidedje Sámedikki mielde doaluid lágideaddjin .
Rådet stiller seg positiv til dette , og ser dette som en fin anledning til å få profilert samisk kultur for et bredt publikum .	Ráđđi lei positiivvalaš dasa , ja oaidná ahte dát lea buorre vejolašvuohta profileret sámi kultuvrra viidát .
Skape større forpliktelse til felles utvikling av samisk kunst , kulturliv og samiske kulturinstitusjoner gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene	Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskasaš ovttasbargošiehtadus bokte vel eanet geatnegahttit ovttas ovddidit sámi dáidda- ja kultureallima
Seminar med samiske festivaler Sametinget har deltatt i seminar med samiske festivaler som ble holdt i Manndalen .	Seminára sámi festiválaiguin Sámediggi lea searvan seminárii sámi festiválaiguin mii dollojuvvui Olmmáivákkis .
Seminaret hadde som formål å skape en arena for dialog og felles rom mellom Sametinget og samiske festivaler .	Seminára ulbmilin lei háhkat gulahallanarena ja oktasaš lanja Sámedikki ja sámi festiválaid gaskka .
Politisk rådgiver holdt innlegg i forbindelse i seminaret .	Politihkalaš ráđđeaddi doalai sáhkavuoru seminára oktavuođas .
Tema var blant annet hvilken rolle ser Sametinget for seg når det gjelder samiske festivaler , og hvilken rolle skal de samiske festivalene ha i det samiske samfunnet i framtiden .	Fáddán ledje earret eará ahte makkár rolla Sámedikkis galggašii leat sámi festiválaid oktavuođas , ja makkár rolla sámi festiválain galggašii lea sámi servodagas boahtteáiggis .
Legge til rette for å skape og formidle samisk kunst gjennom kunstneravtalen Følge opp prioriterte tiltak i melding om samisk institusjonsutvikling	Dáiddáršiehtadusa bokte láhčit dili sámi dáidaga dahkamii ja gaskkusteapmái Čuovvolit sámi ásahusovddideami dieđáhusa vuoruhuvvon doaibmabijuid
Møte mellom Sametinget og Oslo kommune 6.3.2012 Visepresident Laila Susanne Vars orienterte om situasjonen for Samisk hus i Oslo , og viste til at Samisk hus sendte i september 2011 invitasjon til Sametinget , Oslo kommune , Akershus fylkeskommune om å bli opprettere av Stiftelsen Samisk Hus .	Čoahkkin Sámedikki ja Oslo gieldda gaskka 6.3.2012 Várrepresideanta Laila Susanne Vars čilgii Oslo Sámi viesu dili birra , ja čujuhii ahte Sámi viessu sáddii čakčamánus 2011 bovdejumi Sámediggái , Oslo gildii , Akershus fylkkagildii searvat Vuođđudusa Sámi viessu vuođđudeaddjin .
Oslo kommune stiller seg positivt til samisk møteplass i hovedstaden , hvor forskjellige kulturelle aktiviteter og større tilstellinger kan gjennomføres .	Oslo gielda lei positiivvalaš sámi deaivvadanbáikki oažžut oaivegávpogii , gos sáhttá doallat sierralágan kultuvrralaš doaimmaid ja stuorát doaluid .
De opplyste at de bidrar med tilskudd til drift og hadde ikke planer om å endre dette .	Oslo gielda muitalii ahte addet doarjaga doibmii ja dain ii leat makkárge plána rievdadit dan .
Kommune kunne videre opplyse at de har meddelt foreningen om at de ikke kan bidra i opprettelsen av stiftelsen .	Dasto čilgii gielda viidáseappot ahte sii leat dieđihan searvái ahte eai sáhte searvat vuođđudusa vuođđudeapmái .
Møte med Duoddara Ráfe Administrasjonen møtte styret i Duoddara Ráfe / Pitesamisk hus i Beiarn 22..2.2012 i Saltstraumen .	Čoahkkin Duoddara Ráfein Hálddahus deaivvadii Duoddara Ráfe / Bihtánsámi viesu stivrrain Báidáris 22.2.2012 Saltstraumenis .
Sentralt i orienteringen var de overordnede målsettinger for Sametinget i utviklingen av samisk institusjoner , grunnlaget for utviklingen , status , utfordringer og tiltakene og prioriteringer , spesielt i forhold til samisk kulturhus .	Čoahkkimis čilgejuvvui Sámediggeráđi sámi ásahusdieđáhusa birra . Guovddážis ledje bajimuš mihttomearit mat Sámedikkis leat sámi ásahusaid ovddideami ektui , vuođđu ovddideapmái , stáhtus , hástalusat ja doaibmabijut ja vuoruheamit , erenoamážit sámi kulturviesuid ektui .
Bidra til positiv kulturutvikling i østsamiske samfunn Samarbeide med Den norske kirke og andre trossamfunn	Váikkuhit buori kulturovddideami nuortasámi servodagas Ovttas bargat Norgga girkuin ja eará oskuservodagaiguin
Oppnevninger til Samisk kirkeråd Sametingsrådet har foretatt oppnevning av representant og vararepresentant til Samisk kirkeråd .	Sámi girkoráđi nammadeapmi Sámediggeráđđi lea nammadan lahtuid ja várrelahtuid Sámi girkoráđđái .
Jovna Zacharias Dunfjell , Snåsa er oppnevnt som representant og Elin Sabbasen , Tana er oppnevnt som vararepresentant i Samisk kirkeråd for perioden fra april 2012 til april 2016. 	Jovna Zacharias Dunfjell , Snoasas lea nammaduvvon lahttun ja Elin Sabbasen , Deanus lea nammaduvvon várrelahttun Sámi girkoráđđái áigodahkii cuoŋománus 2012 cuoŋománnui 2016. 
Bidra til positiv kulturutvikling i det sørsamiske samfunnet	Váikkuhit positiiva kulturovddideami lullisámi servodagas
Kunnskap	Máhtolašvuohta
Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	Sámi servodaga ovddideami ja nannema vuođđun lea máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Hovedmål  Den samiske befolkningen har kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Váldomihttomearri  Sámi álbmogis lea máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Delmål  Samiske barn og unge har en sterk samisk identitet og tilknytning til samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Oassemihttomearri  Sámi mánáin ja nuorain lea nana sámi identitehta ja oktavuohta sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii .
 Den samiske befolkningen har reell rett til kvalitativ god opplæring i og på samisk  All høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet Strategier  Gjennom dialog med sentrale , regionale og lokale myndigheter og andre aktuelle aktører sikre gode rammevilkår for samisk barnehage , grunnopplæring , voksenopplæring , høyere utdanning og forskning	 Sámi álbmogis lea duohta vuoigatvuohta kvalitatiivalaččat buori oahpahussii sámegielas ja sámegillii  Alit oahpus ja dutkamis fuolahuvvo álohii sámi perspektiiva Strategiijat  Gulahallama bokte guovddáš , regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš aktevrraiguin sihkkarastit buriid rámmaeavttuid sámi mánáidgárddiid , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama várás
Tana videregående skole er i en særstilling , og må opprettholdes .	Deanu joatkkaskuvllas lea sierra dilli , ja dat ferte bisuhuvvot .
Side 12 av 88	12 siidu 90 siiddus
Sametingsrådet viste til TF-notat nr. 55/2010 Næringsutvikling og attraktivitet Samiske områder , som sier at nedgangen i folketallet bidrar til negativ næringsutvikling i fremtiden .	Sámediggeráđđi háliida čujuhit TF-notáhtii nr. 55/2010 Næringsutvikling og attraktivitet Samiske områder , gos čuožžu ahte go olmmošlohku unnu , de das leat heajos váikkuhusat boahtteáiggi ealáhusovddideapmái .
Det er summen av steders attraktivitet for bedrifter , besøk og bosetning som vil kunne forklare vekst eller nedgang .	Man geasuheaddji báikkit leat fitnodagaide , gussiide ja ássamii lea dat mii ollislaččat čilge ovdáneami dahje njiedjama .
Visepresidenten har hatt møte med fylkesråd Elisabeth Isaksen i Finnmark fylkeskommune 30.4.12 om fremtidig skolestruktur og gjennomføring av videregående opplæring i fylket .	Várrepresideanttas lei čoahkkin fylkaráđiin Elisabeth Isakseniin Finnmárkku fylkkasuohkanis 30.4.12 boahttevaš skuvlastruktuvrra birra ja joatkkaoahpahusa čađaheami birra fylkkas .
Det ble videre enighet om å ha faste fellesmøter mellom Sametinget , de statlige samiske videregående skolene og Finnmark fylkeskommune .	Dasto sohpe doallat fásta oktasaščoahkkimiid Sámedikkiin , stáhta sámi joatkkaskuvllaiguin ja Finnmárkku fylkasuohkaniin .
Møte med Kvænangen kommune om Verdde-prosjektet Sametingsrådet har hatt møte med Kvænangen kommune 21. mars 2012 og drøftet Verdde-prosjektet .	Čoahkkin Návuona suohkaniin Verdde-prošeavtta birra Sámediggeráđis lei čoahkkin Návuona suohkaniin njukčamánu 21. b. 2012 gos digaštalle Verddeprošeavtta .
Prosjektet er politisk forankret i formannskap og kommunestyre .	Prošeakta lea politihkalaččat vuođđuduvvon ovddagottis ja suohkanstivrras .
Fra sametingsrådet deltok visepresident Laila Susanne Vars og fra Kvænangen kommune prosjektleder og rådmann .	Sámediggeráđi bealis oassálasttii Láilá Susanne Vars ja Návuona suohkanis lei prošeaktajođiheaddji ja ráđđeaddi .
Eldrerådet Sametingets eldreråd holdt konstitueringsmøte 23. februar 2012 på Sametinget , Karasjok i forbindelse med plenumssamlinga .	Boarrásiidráđđi Sámedikki boarrásiidráđis lei vuođđudančoahkkin guovvamánu 23. b. 2012 Sámedikkis Kárášjogas dievasčoahkkima oktavuođas .
Møtet ble åpnet av president Egil Olli , andre fra rådet som deltok var visepresident Laila Susanne Vars og rådsmedlem Ellinor Marita Jåma .	Presideanta Egil Olli rabai čoahkkima . Eará ráđđelahtut geat serve čoahkkimii ledje várrepresideanta Láilá Susanne Vars ja ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma .
Sametingets eldreråd består av fem faste medlemmer og to varamedlemmer .	Sámedikki boarrásiidráđis leat vihtta fásta ja guokte várrelahtu .
Politisk møte mellom Sametingsrådet og Oslo kommune Sametingsrådet har vært i et politisk møte med Oslo kommune 6. mars hvor man drøftet en mulig samarbeidsavtale innen visse områder som opplæring og skole , barnehage , eldre i byen og møtested for samer i Oslo .	Politihkalaš čoahkkin gaskal Sámediggeráđi ja Oslo suohkana Sámediggeráđđi lea leamaš politihkalaš čoahkkimis Oslo suohkaniin njukčamánu 6. b. gos digaštalle vejolaš ovttasbargošiehtadusa muhtun surggiin nugo oahpahusas ja skuvllas , mánáidgárddis , gávpoga boarrásat ja deaivvadanbáiki Oslo sámiide .
Det var et meget konstruktivt møte og rådet vil trekke frem tre hovedkonklusjoner : Vi har oppnådd en avtale om to årlige konsultasjoner med Oslo kommune .	Lei hui konstruktiiva čoahkkin ja ráđđi háliida čalmmustahttit golbma váldobohtosa : Leat šiehttan doallat guokte jahkásaš konsultašuvnna Oslo suohkaniin .
Foreldre til barn som får samiskundervisning skal nå innkalles til egne foreldremøter .	Daid mánáid váhnemat geat ožžot sámegieloahpahusa , galget gohččojuvvot sierra váhnenčoahkkimiidda .
Byrådet er invitert til Sametingsrådets innspillskonferanse til høsten ( i Kautokeino ) og vi har tatt initiativ til at Sámi allaskuvla og Oslo kommune knytter samarbeid om rekruttering av samiske lærere .	Gávpotráđđi lea bovdejuvvon Sámediggeráđi cealkámuškonferánsii čakčat ( Guovdageainnus ) ja mii leat vuolggahan ovttasbarggu gaskal Sámi allaskuvlla ja Oslo suohkana sámi oahpaheddjiid rekruterema várás .
Statssekretæren besøkte Sametinget Kunnskapsdepartementets nyutnevnte statssekretær Elisabeth Dahle var på studietur i Finnmark fra 13.2. -14.2.12 .	Stáhtačálli finai Sámedikkis Máhttodepartemeantta ođđa stáhtačálli Elisabeth Dahle finai oahppomátkkis Finnmárkkus 13.2. -14.2.12 .
Målet med besøket var å gjøre seg kjent med saker innenfor statssekretærens ansvarsområder ; barnehage og grunnutdanning .	Son háliidii oahpásnuvvat áššiiguin mat leat stáhtačálli ovddasvástádussurggiin ; mánáidgárdi ja vuođđooahpahus .
Statssekretæren besøkte Billefjord sjøsamiske oppvekstsenter i Porsanger kommune og Láhpoluoppal skole i Kautokeino .	Stáhtačálli finai Billávuona mearrasámi bajásšaddanguovddážis Porsáŋggu gielddas ja Láhpoluobbala skuvllas Guovdageainnus .
Skolenedleggelser ble tatt opp som egen sak med Kunnskapsdepartementet .	Skuvlaheaittiheamit ovddiduvvoje sierra áššin Máhttodepartemeanttain .
Statssekretæren besøkte også Karasjok grunnskole og Sametinget i Karasjok .	Stáhtačálli finai maiddái Kárášjoga vuođđoskuvllas ja Sámedikkis Kárášjogas .
I Kautokeino deltok statssekretæren på samisk skolehistorieseminar .	Guovdageainnus stáhtačálli lei sámi skuvlahistorjjá semináras .
Seminar om samisk skolehistorie Sametingsrådet har arrangert et tretimers seminar 14.2.2012 , hvor tema var samisk skolehistorie på Sámi allaskuvla .	Seminára sámi skuvlahistorjjá birra Sámediggeráđđi lágidii golmmadiibmosaš seminára 14.2.2012 Sámi allaskuvllas , mas fáddá lei sámi skuvlahistorjá .
Målgruppen var satt til politikere , skoleeiere , lærere , forskere og andre interesserte .	Olahusjoavku ledje politihkkarat , skuvlaeaiggádat , oahpaheaddjit , dutkit ja eará berošteaddjit .
Seminaret Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Mihttomearri seminárain lei čuvgehit sámi skuvlahistorjjá , ja Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 13 av 88	13 siidu 90 siiddus
Møte med SUPU Sametingsrådet har hatt møte med SUPU ( Sametingets ungdomspolitiske utvalg ) 23.3.2012 etter deres eget ønske .	Čoahkkin SNPL:in Sámediggeráđis lei čoahkkin SNPL:in ( Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ) 23.3.2012 sin sávaldaga vuođul .
Til stede på møte var avdelingsdirektøren for oppvekst og opplæring , seksjonssjef for barnehage og seksjonssjef for høyere utdanning og forskning .	Čoahkkimis ledje bajásšaddan- ja oahpahusossodaga ossodatdirektevra , mánáidgárddi fágajođiheaddji ja alit oahpu ja dutkama fágajođiheaddji .
SUPU ønsket et informasjonsmøte om opplæringsavdelingens arbeidsområder .	SNPL háliidii diehtojuohkinčoahkkima oahpahusossodaga bargosurggiid birra .
Barnehage Sametingsrådet har deltatt på markering av barnehagedagen 20.3.2012 i Ájastealli barnehage i Kautokeino .	Mánáidgárdi Sámediggeráđđi searvvai mánáidgárdebeaivvi ávvudeapmái 20.3.2012 Ájastealli mánáidgárddis Guovdageainnus .
Årets slagord for dagen var “ Det beste til de minste ” .	Dán jagi čuoládatsátni dan beaivái lei " Buoremusa unnimusaide " .
Barnehagen hadde laget en egen avis som de ga ut på barnehagedagen .	Mánáidgárdi lei ráhkadan áviissa maid almmuhedje mánáidgárdebeaivvi .
De ansatte hadde laget et flott arrangement med barna , foreldre , besteforeldre og tidligere ansatte og presse til stede .	Bargit ledje stellen fiinna lágideami mánáide , váhnemiidda , áhkuide ja ádjáide ja ovdalaš bargiide , ja media lei maid doppe .
Sametingsrådet har deltatt og avholdt læremiddelutstilling i samiske pedagogiske fagdager i Røros 21. og 22.2.2012 .	Sámediggeráđđi lea oassálasttán ja doallan oahpponeavvočájáhusaid sámi pedagogalaš fágabeivviin Rørosas 21. ja 22.2.2012 .
På initiativ fra Fylkesmannen i Finnmark er det dannet et likestillingsteam på åtte medlemmer for barnehagesektoren i Finnmark .	Finnmárkku fylkkamánni gohččuma vuođul lea Finnmárkku mánáidgárdesuorgái nammaduvvon dásseárvojoavku mas leat 8 miellahtu .
Fra Sametingets administrasjonen er det valgt inn ett medlem .	Sámedikki hálddahusas lea válljejuvvon okta lahttu .
De øvrige medlemmene er representert gjennom fylkesmannen , Høgskolen i Finnmark , Samisk høgskole , Hammerfest kommune og ansatte i barnehager .	Eará lahtut leat fylkkamánnis , Finnmárkku allaskuvllas , Sámi allaskuvllas , Hámmárfeasta suohkanis ja mánáidgárdebargit .
Teamet har hatt sitt første møte den 6.3.2012 i Vadsø .	Joavkkus lei vuosttaš čoahkkin 6.3.2012 Čáhcesullos .
Veilederen er distribuert til barnehager med samiske barn .	Bagadus lea juhkkojuvvon mánáidgárddiide gos leat sámi mánát .
Temahefte om språkmiljø og språkstimulering i barnehagen er nå oversatt til nordsamisk og er ferdigstilt .	Fáddágihpa giellabirrasiid ja giellamovttiideami birra mánáidgárddis lea dál jorgaluvvon davvisámegillii ja lea gárvvis .
Heftet distribueres til barnehager med samiske barn .	Gihpa juhkkojuvvo mánáidgárddiide gos leat sámi mánát .
Prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager Sametinget har satt i gang prosjekt om samiske leker og pedagogisk materiell til barnehager .	Prošeakta sámi stoahkanhearvvat ja pedagogalaš ávdnasat mánáidgárddiide Sámediggi lea vuolggahan prošeavtta sámi stoahkanhearvvat ja pedagogalaš ávdnasat mánáidgárddiide .
Det er nedsatt en ekstern gruppe med barnehageansatte som skal se på hvilket innhold en “ samisk snakkepakke ” skal inneholde .	Sierra joavku mas leat mánáidgárdebargit galgá geahčadit makkár sisdoallu " sámi hupmanpáhkas " galggašii leat .
Hensikten med en slik pakke er å styrke barns samiske språkferdigheter .	Ulbmil dakkár páhkain lea nannet mánáid sámegielmáhtu .
Denne gruppa skal levere sitt forslag innen 1.7.2012 .	Joavku galgá buktit iežas evttohusa ovdal 1.7.2012 .
Sametinget tildelte i 2011 tilskudd til nyopptrykk av boka “ Mu vuosttaš duhát sáni “ , ” Mov voestes 1000 baakoeh “ , “ Muv vuostasj tuvsán bágo “ .	Sámediggi juolludii 2011:s doarjaga ođđasit prentet girjjiid “ Mu vuosttaš duhát sáni “ , ” Mov voestes 1000 baakoeh “ , “ Muv vuostasj tuvsán bágo “ .
Bøkene er utgitt i 2012 , og Sametinget har begynt å distribuere bøkene til barnehager med samiske barn , de samiske språksentrene i Norge , Sametinget i Finland og Sameskolestyrelsen i Sverige .	Girjjit almmuhuvvoje 2012:s , ja Sámediggi lea sáddegoahtán girjjiid mánáidgárddiide gos leat sámi mánát , sámi giellaguovddážiidda Norggas , Suoma Sámediggái ja Ruoŧa Sámeskuvllastivrii .
Iverksette nye kriterier for tilskudd til barnehager Medvirke til at styringsdokumentene ivaretar det samiske perspektivet i opplæringen .	Mánáidgárdedoarjagiid ođđa eavttuid bidjat doibmii Váikkuhit dan ahte stivrendokumeanttat fuolahit sámi perspektiivva oahpahusas .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Nationála njuolggadusat mánáidgárdeoahpaheaddjiohppui Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 14 av 88	14 siidu 90 siiddus
Nasjonale retningslinjer for barnehagelærerutdanning Sametingsrådet er inne i en konsultasjonsprosess vedrørende Nasjonale retningslinjer for barnehagelærerutdanning .	Sámediggeráđđi lea dál konsultašuvdnaproseassas mánáidgárdeoahpaheaddjioahpu nationála njuolggadusaid birra .
Sametinget og KD ble 15.2.2012 enige om innholdet slik at retningslinjene kunne offentliggjøres .	15.2.2012 sohpe Sámediggi ja MD sisdoalu , ja de sáhtte njuolggadusat almmuhuvvot .
Endelig konsultasjon om retningslinjene skal skje i midten av mai .	Loahpalaš konsultašuvdna njuolggadusaid birra šaddá gaskamuttus miessemánu .
Ny revidert rammeplan for barnehagelærerutdanning Sametingsrådet har avtalt konsultasjon om forskrift om rammeplan for barnehagelærerutdanning , før forskriften endelig fastsettes .	Ođđa dárkkistuvvon rámmaplána mánáidgárdeoahpaheaddjiohppui Sámediggeráđđi lea šiehtadan konsulteret mánáidgárdeoahpaheaddjioahpu rámmaplána láhkaásahusa birra , ovdal go láhkaásahus mearriduvvon loahpalaččat .
Datoen er ikke fastlagt , men det blir første halvdel av mai 2012 .	Konsulterenbeaivi ii leat vel šihttojuvvon , muhto dat šaddá álgogeahčen miessemánu .
Ny rammeplan for samisk førskolelærerutdanning Følgende er oppnevnt som medlemmer til rammeplanutvalget for samisk førskolelærerutdanning : - Asta Balto ( leder ) - Aimo Aiko ( Sametingsrådets representant ) - Henning Solli - Grethe Friedrich , - Lars Filip Paulsen - Sara Margrethe Skum - Solveig Eideng - Bodil Vars - Fra Kunnskapsdepartementet : Joakim Bakke og Grete Sofie Bratlie .	Sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu ođđa rámmaplána Čuovvovaš olbmot leat nammaduvvon lahttun sámi ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu rámmaplánalávdegoddái : - Asta Balto ( jođiheaddji ) - Aimo Aiko ( sámediggeráđi lahttu ) - Henning Solli , Grethe Friedrich , - Lars Filip Paulsen - Sara Margrethe Skum - Solveig Eideng - Bodil Vars - Máhttodepartemeanttas : Joakim Bakke ja Grete Sofie Bratlie .
Arbeidet skal være ferdig 1.9.2012 .	Bargguin galget geargat 1.9.2012 rádjái .
Oppfølgingsmøter med medlemmer oppnevnt av Sametingsrådet i rammeplanutvalg , forskningsfond og andre utvalg . Sametingsrådet har 27.3.2012 hatt møte med Kevin Johansen , oppnevnt av sametingsrådet som medlem i RPU 1 , rammeplanutvalget for integrert lektor / adjunktutdanning og PPU .	Čuovvolančoahkkimat lahtuiguin geaid Sámediggeráđđi lea nammadan rámmaplánalávdegottiide , dutkanfoanddaide ja eará lávdegottiide Sámediggeráđđi doalai 27.3.2023 čoahkkima Kevin Johanseniin , gean sámediggeráđđi lei nammadan lahttun RPU 1:i , rámmaplánalávdegoddi integrerejuvvon lektor / adjunktaohppui ja PPU:i .
Johansen er også varamedlem til det regionale forskningsfondet Nord-Norge .	Johansen lea maiddái várrelahttu Davvi-Norgga regionála dutkanfoanddas .
Det er planlagt å avholde møter i løpet av våren med flere av medlemmene som er oppnevnt av sametingsrådet .	Sámediggeráđđi áigu giđđat doallat čoahkkimiid eará lahtuiguin maid geaid sámediggeráđđi lea nammadan .
Formålet med møtene er å ha en god dialog og en felles forståelse for å sikre at de ulike styringsdokumentene ivaretar det samiske perspektivet og urfolksdimensjonen .	Ulbmil deaivvademiiguin lea gulahallat ja oažžut oktasaš ipmárdusa áššiin , vai sihkkarastá ahte iešguđetge stivrendokumeanttat gozihit sámi perspektiivva ja álgoálbmotdimenšuvnna .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke kunnskap og kompetanse i samiske samfunn Legge til rette for overføring av tradisjonell kunnskap mellom generasjonene God og effektiv utvikling av samiske læremidler og pedagogisk materiell	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte nannet máhtolašvuođa ja gelbbolašvuođa sámi servodagas Láhčit dili árbedieđu fievrrideapmái buolvvaid gaskkas Bures ja beaktilit ovdánahttit sámi oahpponeavvuid ja pedagogalaš ávdnasiid
Syv søknader om tilskudd til læremidler til barnehager er under behandling .	Čieža doarjjaohcama mánáidgárdeoahpponeavvuide leat dál meannuduvvome .
Søknadssum er på kr 3 605 685 .	Ohcansubmi lea 3 605 685 ru. .
Medvirke til at den nasjonale politikken innenfor barnehage , grunnopplæring , høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet Bidra til økning av den formelle kompetansen i den samiske befolkningen Bidra til samisk innhold i barnehager med samiske barn	Váikkuhit ahte mánáidgárddi , vuođđooahpahusa , alit oahpu ja dutkama nationála politihkas fuolahuvvo sámi perspektiiva Váikkuhit dan ahte sámi álbmoga formála gelbbolašvuohta nanusmuvvá Váikkuhit sámi sisdoalu mánáidgárddiide gos leat sámi mánát
Ni samiske barnehager har fått tildelt tilskudd på til sammen kr 2 153 000 .	Ovcci sámi mánáidgárddi leat ožžon doarjaga oktiibuot 2 153 000 ru ovddas .
Søknader fra 24 samiske barnehager er under behandling .	Dál leat meannudeame 24 ohcama sámi mánáidgárddiin .
To barnehager har fått tildelt tilskudd på til sammen kr 106 000 til samisk språkopplæring , hittil er syv søknader under behandling .	Guokte mánáidgárddi leat ožžon doarjaga oktiibuot 106 000 ru ovddas sámegieloahpahussii , ja dássážii leat boahtán čieža ohcama maid leat meannudeame .
Informasjon og veiledning om samisk opplæring innenfor barnehage og grunnopplæring Medvirke til etablering av et varig studietilbud innen samisk tolkeutdanning	Dieđut ja bagadusat sámi oahpahusa birra mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas Váikkuhit dan ahte ásahuvvošii bistevaš sámi dulkaoahppofálaldat
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 15 av 88	15 siidu 90 siiddus
Bidra til at Universitetet i Nordland og Høyskolen i Nord-Trøndelag ( HINT ) kan koordinere og tilby kurs og studietilbud i lulesamisk og sørsamisk språk og kultur	Váikkuhit ahte Nordlándda universitehta ja Davvi-Trøndelaga allaskuvla ( HINT ) sáhttet oktiiheivehit ja fállat kurssaid ja oahppofálaldagaid julevsámi ja lullisámi gielas ja kultuvrras
Dialog / samarbeid med samisk lærerutdanningsregion ( SAK .	Gulahallan / ovttasbargu sámi oahpaheaddjioahpu regiovnnain ( SAK .
7 ) Sametingsrådet har deltatt på møter i styringsgruppa i samisk lærerutdanningsregion 21. - 22.2.2012 og 26.3.2012 .	7 ) Sámediggeráđđi lea searvan sámi oahpaheaddjioahpu regiovnna stivrenjoavkku čoahkkimiin 21. - 22.2.2012 ja 26.3.2012 .
Arbeidsoppgavene , fremdriften i de ulike arbeidsgruppene og de videre planene framover har vært drøftet .	Doppe leat digaštallan bargguid , iešguđet bargojoavkku ovdáneami ja viidásit plánaid .
Sametingsrådet er representert i de ulike arbeidsgruppene .	Sámediggeráđđi lea mielde dain iešguđetge bargojoavkkuin .
På møtet 26.3 ble andre rapport fra følgegruppen for lærerutdanningsreformen drøftet i forhold til hvilke innspill regionen skulle komme med .	26.3 čoahkkimis digaštalle oahpaheaddjioahpuođasteami čuovusjoavkku nuppi raportta dan ektui ahte makkár cealkámuša regiovdna galgá ovddidit .
Lederen i styringsgruppa orienterte også om at rapport fra styringsgruppa i SAK 7 for 2011 og ny søknad om midler til SAK 7 samarbeidet var oversendt departementet .	Stivrenjoavkku jođiheaddji muitalii maiddái ahte SAK 7 stivrenjoavkku 2011 raporta ja ođđa doarjjaohcan SAK 7 ovttasbargui lea sáddejuvvon departementii .
Videre ble tiltaksplanen for rekruttering for 2012 fra rekrutteringsgruppa i SAK 7 godkjent og oversendt departementet .	Dasto dohkkehuvvui SAK 7 rekruterenjoavkku 2012 rekruterendoaibmaplána ja sáddejuvvui departementii .
Under er skissert noen viktige prioriteringer for 2012 .	Vuollelis namuhuvvojit moadde dehálaš vuoruheamit 2012:i .
Språk / Nettbaserte studietilbud Det er flere tiltak i gang for å rekruttere til de ordinære språkstudiene på høyere nivå .	Giella / oahppofálaldagat neahtas Dál leat máŋga rekruterendoaimma jođus dábálaš giellaoahpuide alit dásis .
De aller fleste av disse kursene gjøres i samarbeid med de høyere utdanningsinstitusjonene , og som studiepoenggivende emner .	Eanaš dain kurssain čađahuvvojit ovttasráđiid alit oahppoásahusaiguin , ja dain oažžu oahppočuoggáid .
SAK 7 vil legge tilsvarende kurs ut som nettbaserte studier , og med muligheter for samlinger .	SAK 7 áigu dakkár kurssaid bidjat neahttaoahppun , mas lea vejolaš ordnet deaivvademiid .
Dette for å nå aktuelle studenter uansett bosted .	Dainna lágiin olaha studeanttaid vaikko gos oroš .
Universitetet for Nordland setter i gang tiltaket for lulesamisk språk .	Nordlándda universitehta álggaha dán oahpu julevsámegillii .
Høgskolen i Nord-Trøndelag setter i gang tiltaket for sørsamiske språk .	DavviTrøndelaga allaskuvla fas lullisámegillii .
Sámi allaskuvla , Høgskolen i Finnmark og Universitetet i Tromsø drøfter hvordan tilsvarende opplegg for nordsamisk kan samordnes .	Sámi allaskuvla , Finnmárkku allaskuvla ja Romssa universitehta galget digaštallet mot ordnet dán fálaldaga davvisámegillii .
Rekrutteringsmidler Det planlegges å sette av midler til Sámi allaskuvla til rekruttering til lærerutdanning .	Rekruterenruhta Dál áigut várret ruđa Sámi allaskuvlii oahpaheaddjioahpu rekruteremii .
Til rekruttering til språk og samiske emner settes det av midler til Høgskolen i Finnmark , Universitetet i Tromsø , Universitetet i Nordland og Høgskolen i Nord-Trøndelag .	Rekruteremii gielaid ja sámi fáttáid várás várrejuvvo ruhta Finnmárkku allaskuvlii , Romssa universitehtii , Nordlándda universitehtii ja DavviTrøndelaga allaskuvlii .
Det planlegges å lyse ut to stillinger , hver på 50 % og med tilknytning til Universitetet i Nordland og Høgskolen i Nord-Trøndelag .	Guokte 50 % virggi galget almmuhuvvot , main galgá gullevašvuohta Nordlándda universitehtii ja DavviTrøndelaga allaskuvlii .
Disse lærestedene drøfter et utviklingsprosjekt knyttet til oppgavene .	Dat oahppobáikkit leat digaštallame ásahit ovddidanprošeavtta daidda bargguide .
Det kan være aktuelt å gi disse personene ulike pedagogiske / metodiske / veiledningskurs slik at de eventuelt også kan ha ulike assistentoppgaver .	Daidda olbmuide sáhttá fállat iešguđetlágan pedagogalaš / metodalaš bagadallankurssaid , vai lea vejolaš bargat eará assisteantabargguid maid .
Planen er å komme i gang fra studieåret 2012-13 .	Dat galgá álggahuvvot oahppojagi 2012-13 .
Felles nettsted for alle samiske studier Nettstedet samiskutdanning.no vil om ikke lenge lanseres .	Buot sámi oahput ovtta neahttabáikkis Fargga almmuhuvvo neahttabáiki samiskutdanning.no ( sámioahppu.no ) .
Dette skal være et felles nettsted for alle samiske studier og informasjonen skal være på nordsamisk , sørsamisk og lulesamisk , i tillegg til norsk .	Dat lea oktasaš neahttabáiki gosa galget buot sámi oahput biddjot , ja dieđut galget čállot davvisámegillii , lullisámegillii ja julevsámegillii , ja vel dárogillii .
Det skal også være en oversikt over hva som finnes av stipender og andre støtteordninger .	Doppe galgá maid čuožžut makkár stipeanddat ja eará doarjjaortnegat gávdnojit .
Universitetet i Tromsø har ansvaret for nettstedet .	Romssa universitehtas lea ovddasvástádus neahttabáikái .
Sametingsrådet er observatør i de ulike arbeidsgruppene og styringsgruppa i SAK 7 .	Sámediggeráđđi lea observatora SAK 7 iešguđetge bargojoavkkuin ja stivrenjoavkkuin .
Det skal høsten 2012 evalueres om tiltakene i 2011 ga positive resultater .	Čakčat 2012 galget evalueret adde go 2011 doaimmat buriid bohtosiid .
Sametingsrådet vil i samråd med region 7 se på resultatene og eventuelt vurdere om det er nødvendig med også andre rekrutteringstiltak .	Sámediggeráđđi áigu ovttas regiovdna 7:in geahčadit bohtosiid ja vejolaččat árvvoštallat lea go dárbu maiddái eará rekruterendoaimmaide .
Nasjonalt råd for lærerutdanning Sametingsrådet har deltatt på møte i nasjonalt råd for lærerutdanning 16. og 17. februar 2012 .	Nationála ráđđi oahpaheaddjioahpu várás Sámediggeráđđi oassálasttii oahpaheaddjioahpu nationála ráđi čoahkkimis guovvamánu 16. ja 17. b. 2012 .
Nasjonalt råd for lærerutdanning ( NRLU ) er ett av fire sektorovergripende nasjonale råd som Universitets- og høgskolerådet har opprettet .	Oahpaheaddjioahpu nationála ráđđi lea okta njealji suorgegaskasaš nationála ráđiin maid Universitehta- ja allaskuvlaráđđi lea ásahan .
Sametingsrådet er observatør i rådet .	Sámediggeráđđi lea observatora ráđis .
I NRLU sin strategiske arbeidsplan for 2012- 2015 er lærerutdanningspolitikk , FoU-arbeid og faglig samarbeid de tre hovedområdene planen er inndelt i .	Oahpaheaddjioahpu nationála ráđi strategalaš bargoplána 2012 - 2015 lea juhkkojuvvon golmma váldosuorgái ; oahpaheaddjioahpu politihkka , DjO-bargu ja fágalaš ovttasbargu .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čuovvovaš fáttát leat vuoruhuvvon dán áigodagas : Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 16 av 88	16 siidu 90 siiddus
Sametingsrådet ser at det er viktig å være tilstede og følge disse møtene .	Sámediggeráđđi oaidná ahte lea dehálaš čuovvuid daid čoahkkimiid .
Høgskolene presenterte sin virksomhet og fikk gjennomført en god dialog med statssekretæren .	Allaskuvllaid jođiheaddjit muitaledje sin doaimmaid birra ja sis lei buorre ságastallan stáhtačálliin .
På møtet med Høgskolen i Finnmark fikk høgskolen lagt frem sine behov for også å kunne tilby samiske emner i sin undervisning og spesielt sjøsamisk kulturkunnskap ble eksplisitt tatt opp .	Finnmárkku allaskuvlla čoahkkimis besse allaskuvlla bargit ovddidit maid sii dárbbašit vai nákcejit fállat sámi fáttáid iežaset oahpuin ja earenoamážit mearrasámi kulturmáhttu deattuhuvvui .
Støtte opp om initiativet til samiske foreldreutvalg Jobbe for tilsyn med skole og skoleeiers ansvar for å sørge for en mobbefri skolehverdag for samiske barn Medvirke til etablering av utmarksskoler	Doarjut sámi váhnenlávdegotti vuolggaheami Sámediggi galgá gozihit ahte skuvllat ja skuvlaeaiggádat fuolahit iežaset ovddasvástádusa eastadit givssideami sámi mánáid skuvlaárgabeaivvis Váikkuhit meahcceskuvllaid ásahemiid
Helse og sosial	Dearvvašvuohta ja sosiála
Sametingets helse- og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig .	Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka vuođđuduvvo dásseárvosaš dearvvašvuođa ja sosiálabálvalusaide sámi álbmoga várás seamma dásis go muđui álbmogis leat .
Grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur på alle nivåer .	Vuođđun dásseárvosaš mihttomeari sihkkarastimii lea máhtolašvuohta máŋggakultuvrralaš áddejumi birra ja sámi gielas ja kultuvrras buot dásiin ja gelbbolašvuohta dain .
Hovedmål  En likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Váldomihttomearri  Dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat sámi álbmogii mat váldet vuolggasaji sámi gielas ja kultuvrras .
 Helse- og sosialfaglig personell på alle nivå har samisk språk- og kulturkompetanse . Strategier  Gjennom dialog og samarbeid med myndigheter og relevante aktører sikre Sametingets innflytelse på utforming og gjennomføring av helse- og sosialtjenester til det samiske folk	Oassemihttomearit  Nannejuvvon dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalus mii lea heivehuvvon sámi álbmoga  vuoigatvuođaide ja dárbbuide  Dearvvašvuođa- sosiálabargiin buot dásiin lea sámi giella- ja  Kulturgelbbolašvuohta Strategiijat  Gulahallamiin ja ovttasbargguin eiseválddiiguin ja gullevaš oassálastiiguin sihkkarastit Sámediggái váikkuhanfámu sámi álbmoga dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldaga hábmemis ja čađaheamis
Informasjon til studenter ved Høgskolen i Finnmark om Sametingets helse- og sosialpolitikk . Den 15.3.2012 deltok sametingsrådet på et informasjonsmøte for studenter ved Høgskolen i Finnmark .	Diehtojuohkin Finnmárkku allaskuvlla studeanttaide Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka birra 15.03.12 lei Sámediggeráđđi mielde diehtojuohkinčoahkkimis mii lei Finnmárkku allaskuvlla studeanttaid várás .
Det ble gitt en kort historisk informasjon om bakgrunn for opprettelse av Sametinget , og informasjon om utvikling av Sametingets helse- og sosialpolitikk .	Mis lei oanehis historjjálaš diehtojuohkin Sámedikki ásaheami duogáža birra , ja diehtojuohkin Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka ovddideami birra .
Sametinget har fått gjennomslag for endring i tilsynsforskriften og fosterhjemsforskriften Sametingsrådet har i lang tid vært opptatt av samiske barns rettigheter og behov .	Sámediggi lea ožžon čađa ahte rievdadit láhkaásahusaid bearráigeahččan- ja biebmoruovttuid birra Sámediggeráđđi lea guhkes áiggi bargan sámi mánáid vuoigatvuođaid ja dárbbuid ektui .
Helt siden 2007 har rådet arbeidet aktivt for at samiske barn som er under barnevernets omsorg skal få oppfylt sin rett til å ivareta sin kultur , og få snakke sitt språk .	Gitta jagi 2007 rájes lea Sámediggeráđđi árjjalaččat bargan dan ala ahte sámi mánát geat leat mánáidsuodjalusa fuolahusas , galget oažžut vuoigatvuođaid sin kultuvrii , ja galget beassat hállat sin giela .
Sametingsrådet mener at barnets beste også omfatter ivaretakelse av deres kulturelle og språklige identitet .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte mánnái lea buoremus maiddái sin kultuvrralaš ja gielalaš identitehta goziheapmi .
Dette er allerede fastslått i internasjonale konvensjoner og lover .	Dat lea juo mearriduvvon riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain ja lágain .
Likevel er det behov for å uttrykke dette klart i forskriftene for tilsyn med barn i fosterhjem og barneverninstitusjoner .	Dattetge lea dárbu dovddahit dan čielgasit láhkaásahusain mat gusket mánáid bearráigeahččamii biebmoruovttuin ja mánáidsuodjalanásahusain .
Som en følge av dette er forskriftene Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 17 av 88	17 siidu 90 siiddus
endret med virkning fra 1.5.2012 .	Dán geažil leat láhkaásahusat rievdaduvvon ja gustogohtet 1.5. b. 2012 rájes .
Endringen vil føre til at det nå må spørres aktivt om barnets kulturelle og språklige rettigheter ivaretas ved plassering i fosterhjem og barneverninstitusjon .	Dát rievdadus dagaha dan ahte dál ferte árjjalaččat ohcalit máná kultuvrralaš ja gielalaš vuoigatvuođaid goziheami dalle go biddjojuvvo biebmoruktui ja mánáidsuodjalanásahussii
Konferansen var et samarbeidsprosjekt mellom Universitetssykehuset i Nord-Norge , Universitetet i Tromsø , Troms og Finnmark statsadvokatembeter , Fylkesmannen i Troms og Statens Barnehus Tromsø .	Konferánsa lei ovttasbargoprošeakta Davvi Norgga universitehtabuohcciviesu , Romssa universitehta , Romssa ja Finnmárkku stáhtaadvokáhtaámmáhiid , Romssa fylkkamánni ja Stáhta mánáidviesu Romsa gaskka .
Det nasjonale ansvar for samiske barns rettigheter i konseptet Statens Barnehus Sametingsrådet har i lang tid arbeidet aktivt for ivaretakelse av samiske barns rettigheter i konseptet Statens barnehus .	Nationála ovddasvástádus sámi mánáid rivttiin konseaptas Stáhta Mánáidviessu Sámediggeráđđi lea guhkes áiggi árjjalaččat bargan sámi mánáid rivttiid gozihemiin konseaptas Stáhta Mánáidviessu .
Sametingsrådet har konsultert med Justis- og beredskapsdepartementet vedrørende dette .	Sámediggeráđđi lea konsulteren Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeanttain dán birra .
På oppdrag fra Justis- og beredskapsdepartementet har Politidirektoratet utarbeidet en plan for kompetanseheving innen politiet , og Statens Barnehus Tromsø ble gitt en sentral rolle .	Go Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeanta lea bivdán , de lea Politiijadirektoráhta ráhkadan gelbbolašvuođaovddidanplána politiijaid gaskkas , ja Stáhta Mánáidvissui Romsa addojuvvui guovddáš rolla das .
Statssekretær Astrid Aas Hansen i Justis- og beredskapsdepartementet opplyste på barnevoldkonferansen 22.3.2012 at Statens Barnehus Tromsø er tildelt det nasjonale ansvar for samiske barns rettigheter i konseptet Statens Barnehus .	Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeantta stáhtačálli Astrid Aas Hansen dieđihii konferánssas 22.3.2012 mánáid gillán veahkaválddi birra ahte Stáhta Mánáidviessu Romsa lea ožžon nationála ovddasvástádusa sámi mánáid vuoigatvuođaid goziheamis konseaptas Stáhta mánáidviessu .
Møte med Universitetet i Tromsø og Ávjovárre urfolksregison Sametingsrådet ved administrasjon har deltatt i møte mellom Universitetet i Tromsø , Helsevitenskapelig fakultet og Ávjovárre urfolksregion .	Čoahkkin Romssa universitehtain ja Ávjovári álgoálbmotguovlluin Sámediggeráđi hálddahus lea searvan čoahkkimii Romssa universitehta , Dearvvašvuođadiehtaga ossodaga ja Ávjovári álgoálbmotguovllu gaskka .
På møtet ble det tatt opp hvilken kompetanse kommunene har behov for innen helse- og sosialsektoren , og hvordan utdanningsinstitusjonene kan bidra både i forhold til utdanningstilbud og ulike gjennomføringsmuligheter av studier .	Čoahkkimis lei sáhka dan birra ahte makkár gelbbolašvuođa gielddat dárbbašit dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggis , ja mainna lágiin oahpahusásahusat sáhtášedje fállat oahppofálaldagaid ja makkár čađahanvejolašvuođat leat daid ektui .
Fra Sametingets side ble det vist til den nye kommunale helse- og omsorgslovens bestemmelser om tilbud til samiske pasienter , og til stortingsmelding om velferdsutdanninger som sier : “ For å legge til rette for at samiske brukere kan få det tilbudet de har krav på , må kandidatene ha kunnskap om samisk språk og kultur og samiske samfunnsforhold .	Sámedikki bealis čujuheimmet dan ođđa gielddalaš dearvvašvuođa- ja fuolahuslága mearrádusaide fálaldaga birra sámi pasieanttaide , ja stuorradiggedieđáhussii čálgooahpuid birra mas daddjojuvvo : “ For å legge til rette for ahte samiske brukere kan få de tilbudet de har krav på , må kandidatene ha kunnskap om samisk språk og kultur- og samiske samfunnsforhold .
Dette gjelder grunnutdanningen i både videregående opplæring og høyere utdanning . ”	Dette gjelder grunnutdanningen i både videregående opplæring og høyere utdanning . ”
Fra universitetets side ble det gitt signaler på at de ønsket å følge dette opp .	Universitehta bealis dovddahedje ahte sii háliidit čuovvolit dien .
Folkehelseforskriften I konsultasjoner om folkehelseloven ba sametingsrådet om at det tas inn i loven at ” kommunen skal i sin planstrategi sikre at den samiske befolknings behov blir vektlagt og ivaretatt ” .	Álbmotdearvvašvuođaláhkaásahus Konsultašuvnnain álbmotdearvvašvuođalága birra bivddii Sámediggeráđđi ahte láhkii biddjojuvvo dat ahte ” kommunen skal i sin planstrategi sikre ahte den samiske befolknings behov blir vektlagt og ivaretatt ” .
Helse- og omsorgsdepartementet ønsket ikke dette og begrunnet dette med at det ville bryte med lovens systematikk som ikke peker på noen grupper .	Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta ii háliidan dan ja ákkastalai dainna ahte dat rihkošii lága vuogádaga mii ii čujut sierra joavkkuide .
I konsultasjonsprosessen vises det også til nye forskrifter som vil komme i etterkant av loven .	Konsultašuvdnaproseassas čujuhuvvo maiddái ođđa láhkaásahusaide mat bohtet maŋŋá lága .
Folkehelseforskriften er nå ute på høring .	Álbmotdearvvašvuođaláhkaásahus lea dál gulaskuddamis .
Folkehelseforskriften gir nye klare føringer på hvilken informasjon om folkehelsetilstanden i kommunene som skal vektlegges .	Álbmotdearvvašvuođa láhkaásahus addá čielga čanastagaid das makkár dieđut álbmotdearvvašvuođa dilis gielddain galget deattuhuvvot .
I denne sammenheng er det viktig å synliggjøre det samiske folk .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš oainnusmahttit sámi álbmoga .
Sametingsrådet mener at denne forskriften berører det samiske folk direkte , og har derfor bedt om konsultasjoner ang utforming av forskriften .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte dát láhkaásahus guoská njuolga sámi álbmogii , ja danne lea bivdán konsultašuvnnaid láhkaásahusa hábmema oktavuođas .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å utvikle og tilrettelegge for en helse- og sosialtjeneste på alle nivå , som bygger på samisk språk- og kulturforståelse .	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte veahkkin ovddidit ja heivehit dakkár dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa mii lea vuođđuduvvon sámi giella- ja kulturáddejupmái buot dásiin
Tilskudd til helse- og sosialprosjekter Sametingsrådet har mottatt 30 søknader om støtte til helse- og sosialprosjekter .	Doarjja dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide Sámediggeráđđi lea ožžon 30 doarjjaohcama dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Dette er en nedgang på 6,25 % i forhold til 2011 .	Ohcamat leat geahppánan 6,25 % jagi 2011 ektui .
Budsjettet for søkerbaserte virkemidler er kr 2 850 000 , og totalsum for årets søknader utgjør kr 7 800 841 .	Ohcanvuđot váikkuhangaskaomiid bušeahtta lea 2 850 000 ru ja dán jagi ohcamiid ollislaš submi lei 7 800 841 ru. .
Dette er en nedgang på 0,9 % i forhold til 2011 .	Dát ge lea njiedjan 0,9 % jagi 2011 ektui .
Hovedmålsettingen i Sametingets miljø- og arealpolitikk er å sikre et langsiktig , bærekraftig perspektiv i all forvaltning av ressurser og arealer .	6 Areálat ja biras Sámedikki biras- ja areálapolitihka váldomihttomearrin lea sihkkarastit guhkes áiggi , ceavzilis perspektiivva buot resursa- ja areálahálddašeamis .
Bærekraftig utvikling handler både om bruk og bevaring .	Ceavzilis ovdáneami oktavuođas lea sáhka sihke geavahusas ja suodjalusas .
Disponeringen av områdene og ressursene skal være grunnlagt på bruk og samiske rettigheter .	Guovlluid ja resurssaid geavaheapmi galgá vuođđuduvvot geavahussii ja sámi vuoigatvuođaide .
Kraftsaker Kalvvatnan vindkraftverk Fred .	Fápmoáššit Kalvvatnan bieggafápmorusttet Fred .
Olsen Renewables AS planlegger utbygging av Kalvvatnan vindkraftverk i Bindal kommune bestående av 72 vindturbiner med en samlet installert effekt på inntil 225 MW .	Olsen Renewables AS pláne hukset Kalvvatnan bieggafápmorusttega Bindal suohkanii 72 bieggaturbiinnain main beaktu oktiibuot lea gitta 225 MW rádjai .
Planområdet utgjør til sammen omtrent 40 km2 , fordelt på tre ulike delområder .	Plánaguovlu lea oktiibuot sullii 40 km² , juhkkojuvvon golmma iešguđet oasseguvlui .
De tre delområdene er tenkt koblet sammen med en ny 132 kV-kraftlinje som etableres i området .	Dán golmma oasseguovllu lea jurdda laktit oktii ođđa 132 kVfápmolinnjáin mii biddjojuvvo guvlui .
To løsninger er vurdert når det gjelder tilknytning til den eksisterende 300 kV-linjen Namsskogan – Kolsvik .	Guokte čovdosa leat árvvoštallojuvvon laktima oktavuođas 300 kVlinnjái Namsskogan – Kolsvik .
Vindkraftverket kan realiseres gjennom bruk av den eksisterende veien til Kalvvatnan fra Namsskogan kommune øst .	Bieggafápmorusttega sáhttá hukset dainna lágiin ahte geavahit dálá geainnu Kalvvatnanii Namsskogan suohkana nuorta guovllus .
Men tiltakshaver viser til at en ny adkomstvei til Kalvvatnan fra vest vil gi vertskommunen Bindal store positive ringvirkninger , og derfor omsøkes dette veialternativet .	Muhto doaibmabidjoeaiggát čujuha dasa ahte ođđa beassangeaidnu Kalvvatnanii orjin addá guossoheaddjisuohkanii Bindal stuorra positiivva váikkuhusaid , ja danne háliiduvvo dát geaidnomolssaeaktu .
Området der vindkraftverket er planlagt ligger i et gammelt samisk bruksområde som har vært brukt av samer langt tilbake i tid .	Guovlu masa bieggafápmorusttet lea plánejuvvon , lea boares sámi geavahanguovllus maid sámit leat geavahan hui guhkes áiggi .
Det er to reinbeitedistrikter som blir berørt av den planlagte utbyggingen , Voengelh-Njaarke reinbeitedistrikt i Nordland reinbeiteområde og Åarjel-Njaarke reinbeitedistrikt i Nord-Trøndelag reinbeiteområde .	Guovlu lea leamaš bistevaš anus . Plánejuvvon huksen guoská guovtti orohahkii , Voengelh-Njaarke orohahkii Nordlándda boazoguohtunguovllus ja Åarjel-Njaarke orohahkii Davvi-Trøndelaga boazoguohtunorohagas .
Ut i fra dette anser Sametinget det som meget sannsynlig at det finnes flere kulturminner som ikke er registrert i området . Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin guoskevaš orohagaiguin , ja oktavuohta Nordlándda ja Davvi-Trøndelaga Boazodoallohálddahusain ohccojuvvon bieggafápmorusttega Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 19 av 88	19 siidu 90 siiddus
Etter Sametingets vurdering vil det konsesjonssøkte vindkraftverket med tilhørende infrastruktur samlet sett innebære betydelige arealinngrep , og vil derfor ha svært negative konsekvenser for naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Sámedikki árvvoštallama vuođul mielddisbuktá konsešuvdnaohccojuvvon bieggafápmorusttet oktan infrastruktuvrrain hui stuorra sisabahkkemin , ja das leat dalle hui negatiiva váikkuhusat sámi kultuvrra , ealáhusdoaimmaheami ja servodateallima luondduvuđđosii .
Vi ser også at en eventuell etablering av tilknytningsvei fra vest vil kunne føre til etablering av ny mineralvirksomhet innenfor det aktuelle området .	Mii oaidnit maiddái ahte vejolaš beassangeainnu huksen oarjjabealde sáhttá dagahit ahte álggahuvvo mineráladoaibma dán guovllus . Dan vuođul vuosttaldii Sámediggi konsešuvdnaohcama .
Vi ba også om at det skal gjennomføres konsultasjoner mellom Sametinget og ansvarlig statlig myndighet i henhold til konsultasjonsprosedyrene før konsesjonsvedtaket foreligger .	Mii bivddiimet maiddái ahte galget čađahuvvot konsultašuvnnat gaskal Sámedikki ja ovddasvástideaddji stáhta eiseválddiid konsultašuvdnaprosedyraid vuođul ovdalgo konsešuvdnamearrádus lea dahkkojuvvon .
Mosjøen og Øyfjellet vindkraftverk På begge sider om Mosjøen sentrum er det planlagt vindkraftverk , Mosjøen vindkraftverk i øst og Øyfjellet vindkraftverk i vest .	Mussere ja Øyfjellet bieggafápmorusttet Goappašiid bealde Mussere guovddáža lea plánejuvvon bieggafápmorusttet , Mussere bieggafápmorusttet nuorttabealde ja Øyfjellet bieggafápmorusttet oarjjabealde .
Fred .	Fred .
Olsen Renewables AS har søkt om konsesjon til å bygge og drive Mosjøen vindkraftverk , lokalisert på Reinfjellet , sørøst for Mosjøen .	Olsen Renewables AS lea ohcan konsešuvnna hukset ja doarimmahit Mussere bieggafápmorusttega , Reinfjellet ala , Mosjøena lullinuortta bealde .
Vindkraftverket vil bestå av 50-105 vindturbiner med en samlet installert effekt på inntil 305 MW .	Bieggafápmorusttegii gullet 50-105 bieggaturbiinna maid beaktu oktiibuot lea 305 MW rádjai .
Planområdet utgjør til sammen omtrent 30 km .	Plánaguovlu lea oktiibuot sullii 30 km² stuoris .
2. Det søkes også om to alternativer til nettilknytning ; direkte tilknytning til eksisterende 300 ( 420 ) kV-ledning som går gjennom planområdet eller en 11,3 km lang 132 kV kraftledning til Marka transformatorstasjon som vil parallellføres med eksisterende 300 ( 420 ) kV trasé .	Ohccojuvvojit maiddái guokte molssaektosaš neahttalaktima , njuolgga laktin dálá 300 ( 420 ) kV-jođđasii mii manná čađa plánaguovllu dahje 11,3 km guhkes 132 kV fápmojođas Marka transformáhtorstašuvdnii mii šaddá buohtalasat dálá 300 ( 420 ) kV spáittuin .
Sametinget har påpekt at tiltaket vil direkte berøre det samiske reinbeiteområdet og Jillen-Njaarke reinbeitedistrikt .	Sámediggi lea čujuhan ahte doaibmabidju guoská njuolgga sámi orohahkii ja Jillen-Njaarke orohahkii .
Sametinget mener også at denne planen må ses i sammenheng med andre meldte vindkraftverk og andre kraftutbygginger i området .	Sámediggi oaivvilda maiddái ahte dán plána ferte geahččat eará dieđihuvvon bieggafápmorusttegiid ja fápmohuksemiid oktavuođas guovllus .
På bakgrunn av dette ba vi om at det skal gjennomføres konsultasjoner mellom Sametinget og ansvarlig statlig myndighet i henhold til konsultasjonsprosedyrene før konsesjonsvedtaket foreligger .	Dan vuođul bivddiimet ahte galget čađahuvvot konsultašuvnnat gaskal Sámedikki ja ovddasvástideaddji stáhta eiseválddiid konsultašuvdnaprosedyraid vuođul ovdalgo konsešuvdnamearrádus lea dahkkojuvvon .
Øyfjellet Vindpark AS planlegger å bygge Øyfjellet vindkraftverk vest i Vefsn kommune , lokalisert i fjellområdet mellom Hundålavatnet og Mosjøen .	Øyfjellet Vindpark AS pláne hukset Øyfjellet bieggafápmorusttega oarjin Vefsn suohkanis , várreguovlluide gaskal Hundålavatnet ja Mussere .
Hele det meldte området er på ca. 60.000 dekar med en arealbruk på ca. 40 km .	Olles dieđihuvvon guovlu lea sullii 60.000 mihtu sullii 40 km² areálageavahemiin .
2. Det planlegges 200 vindturbiner med en nominell effekt på 3-5 MW per vindturbin .	Plánejuvvojit 200 bieggaturbiinna 3-5 MW nominála beavttuin juohke bieggaturbiinnas .
Det meste av tiltaksområdet ligger mellom 200 og 800 moh. .	Eanaš oassi doaibmabidjoguovllus lea gaskal 200 ja 800 mehtera bajábealde mearradási .
Jillen-Njaarke reinbeitedistrikt blir også her berørt om den planlagte utbyggingen gjennomføres .	Jus plánejuvvon huksen čađahuvvo , de dat guoská Jillen-Njaarke orohahkii maiddái dás .
Sametinget har ikke konsultert om selve meldingen med utredningsprogram , men forbeholdt oss retten til å gjennomføre konsultasjoner på et senere stadium i prosessen .	Sámediggi ii lea konsulteren ieš dieđáhusa birra oktan čielggadusprográmmain , muhto mii leat doalahan dan vuoigatvuođa ahte čađahit konsultašuvnnaid maŋŋeleappos proseassas .
Sørfjorden vindpark og Skogvatnet vindkraftverk i Tysfjord kommune Sametinget har gitt høringsuttalelse til konsesjonssøknad for Sørfjorden vindpark og Skogvatnet vindkraftverk i Tysfjord kommune .	Sørfjorden bieggapárka ja Skogvatnet bieggafápmorusttet Divttasvuona suohkanis Sámediggi lea addán gulaskuddancealkámuša konsešuvdnaohcamii Sørfjorden bieggapárkka ja Skogvatnet bieggafápmorusttega oktavuođas Divttasvuona suohkanis .
Det ble reist innsigelse i henhold til bestemmelsene i energiloven og plan og bygningsloven på grunnlag av at konsekvensutredning for reindriften ikke utredet det samlete konsekvensene av utbygging de to tilgrensende prosjektene .	Vuosttaldeapmi lea ovddiduvvon energiijalága ja plána- ja huksenlága mearrádusaid mielde dan vuođul ahte váikkuhusčielggadus boazodoalu várás ii čielggadan dan guovtti lagas prošeavtta huksema váikkuhusaid oktiibuot .
Småkraftverk i Ullsfjord Sametinget har gjennomført konsultasjon med NVE om utbygging av småkraftverk i Sørfjord i Ullsfjord , Tromsø kommune .	Smávvafápmorusttet Moskavuonas Sámediggi lea čađahan konsultašuvnnaid NČE:in smávvafápmorusttega huksema oktavuođas Sørfjord:ii Moskavuonas , Romssa suohkanis .
Side 20 av 88	20 siidu 90 siiddus
420 kV kraftlinje Balsfjord - Hammerfest Sametinget har gjennomført konsultasjoner med NVE om konsesjonssøknad 420 kV kraftlinje fra Balsfjord til Hammerfest .	420 kV fápmolinnjá Báhccavuotna - Hámmárfeasta Sámediggi lea čađahan konsultašuvnnaid NČE:in konsešuvdnaohcama oktavuođas hukset 420 kV fápmolinnjá Báhccavuonas Hámmárfestii .
I etterkant av konsultasjonen har Sametingsrådet bestemt at saken skal plenumsbehandles i september .	Maŋŋá konsultašuvnna lea Sámediggeráđđi mearridan ahte ášši galgá meannuduvvot čakčamánu dievasčoahkkimis .
Arctic Dialogue Arctic Dialogue ble arrangert for sjette gang i mars 2012 .	Arctic Dialogue Arctic Dialogue lágiduvvui guđát geardde njukčamánus 2012 .
Temaet for årets konferanse var Nye partnerskap for utviklingen i nordområdene .	Dán jagi konferánssa fáddán lei ođđa searvevuođat davviguovlluid ovddideamis .
Visepresident Laila Susanne Vars holdt et innlegg og deltok i den påfølgende dialogen .	Várrepresideanta Laila Susanne Vars doalai sáhkavuoru ja oassálasttii čuovvovaš ságastallamii .
Arbeide for å sikre samisk lokal deltakelse og medvirkning i all areal- og ressursforvaltning Arbeide for at administrative tiltak tilpasses for å sikre reindriftsutøvere den mobiliteten de trenger som følge av klimaendringer Følge opp arbeidet med Samerettsutvalget II , blant annet gjennom lokal og regional forankring av prosessen	Bargat dan ala ahte sámi báikkálaš searvan ja mieldeváikkuheapmi buot areála- ja resursahálddašemiin sihkkarastojuvvo Bargat dan ala ahte hálddahuslaš doaibmabijut heivehuvvojit nu ahte boazodolliide sihkkarastojuvvo dat mobilitehta maid sii dárbbašit dálkkádatrievdamiid geažil Čuovvolit Sámi vuoigatvuođalávdegotti II barggu , earret eará proseassa báikkálaš ja regionála vuođđudeami bokte
Regjeringens arbeid med strategier for mineralnæringen 11. april ble det avholdt et oppfølgende møte mellom rådsmedlem Marianne Balto og statssekretær Rikke Lind i Nærings- og handelsdepartementet om regjeringens arbeid med strategier for mineralnæringen .	Ráđđehusa bargu minerálaealáhusa strategiijaiguin Cuoŋománu 11. b. dollojuvvui čuovvolančoahkkin gaska ráđđeláhtu Marianne Balto ja stáhtačálli Rikke Lind Ealáhus- ja gávpedepartemeanttas ráđđehusa barggu birra minerálaealáhusa strategiijaiguin .
Departementet ga ingen nye signaler om endringer av mineralloven , som rådet har framholdt som forutsetning for å kunne konsultere om mineralstrategier .	Departemeanta ii addán ođđa signálaid minerálalága rievdadusaid birra , maid ráđđehus lea bidjan eaktun dasa ahte konsulteret minerálastrategiijaid birra .
På møtet med ble det også orientert og drøftet utfordringer knytet til utviklingen av samisk næringsutvikling .	Čoahkkimis dieđihuvvui maiddái hástalusaid birra mat gusket sámi ealáhusovddideapmái ja dat hástalusat gieđahallojuvvojedje .
Kulturminnevern	Kulturmuitosuodjalus
Side 21 av 88	21 siidu 90 siiddus
Formålet med planen er følgende : ” Hovedformålet med planen er å utvikle omforente strategier for forvaltning , formidling og bruk av kulturarven i Sør-Trøndelag .	Ná lea plána mihttomearri : Plána váldomihttomearri lea šiehtadit strategiijaid kulturárbbi hálddašeapmái , gaskkusteapmái ja geavaheapmái Lulli-Trøndelagas .
Planen og planprosessen skal bidra til å heve kunnskapen og bevisstheten om regionens og fylkets kulturverdier .	Plána ja plánaproseassa galget leat mielde loktemin máhtu ja diehtomielalašvuođa regiovnna ja fylkka kulturárbbiid birra .
Arbeidet tar sikte på å utvikle felles verdiforståelse og prinsipper som kan benyttes i forvaltningen av kulturminnene både lokalt og regionalt .	Barggu áigumuš lea ovddidit oktasaš árvoáddejumi ja prinsihpaid maid sáhttá geavahit kulturmuittuid hálddašeamis sihke báikkálaččat ja regiovnnalaččat .
Dette vil gi alle parter større forutsigbarhet .	Dát attášii buohkaide buoret einnostanvejolašvuođa .
Planen skal også bidra til å klargjøre rolle og ansvar for ulike aktører og interessenter .	Plána galgá maid veahkehit čielggadit iešguđet oassálastiid ja berošteddjiid rolla ja ovddasvástádusa .
Slik kan planen bygge et grunnlag for gjensidig forståelse og samhandling , og bidra til å skape et samspill mellom vern , bruk og verdiskaping .	Nu sáhttá plána vuođđudit lotnolas áddejumi ja ovttasdoaibmama , ja veahkehit oažžut suodjaleami , geavaheami ja árvoháhkama doaibmat ovttas .
Et siktemål er å få til praktisk samarbeid mellom myndigheter , eiere , kommuner , museer , regionalt næringsliv og frivillige organisasjoner . ”	Áigumuššan lea oččodit geavatlaš ovttasbarggu gaskal eiseválddiid , eaiggádiid , gielddaid , museaid , regionála ealáhuseallima ja eaktodáhtolaš organisašuvnnaid .
Fokusområdene til planen er :	Plána čalmmustahttinsuorggit leat :
Kulturarven – ressurs for identitet , attraktivitet og verdiskaping Skjøtsel og bruk av kulturarven Formidling , kunnskap og kompetanse	Kulturárbi – resursa identitehta , geasuheami ja árvoháhkama várás Kulturárbbi dikšun ja geavaheapmi Gaskkusteapmi , máhttu ja gelbbolašvuohta
Planprosessen legger opp til en bred deltakelse og en bred forankring .	Plánaproseassa áigumuš lea oččodit ollugiid oassálasti ja viiddes čatnaseami .
Utarbeidelsen av planen vil i hovedsak utføres av en faglig sammensatt arbeidsgruppe med deltakere fra to kommuner , MiST ( Museene i Sør-Trøndelag ) og Sametinget ved seksjon for kulturminner .	Eanaš oasi plánas galgá dakkár fágalaččat čohkkejuvvon bargojoavku ráhkadit , mas leat mielde oassálastit guovtti suohkanis , MiST ( LulliTrøndelaga museat ) ja Sámediggi kulturmuitojuhkosa bokte .
Sekretariat og ledelse ivaretas av fylkeskommunen .	Fylkkasuohkan doaibmá čállingoddin ja jođiheaddjin .
Arbeidet så langt Hittil har det vært arrangert to møter i arbeidsgruppa i Trondheim .	Bargu dán rádjai Dán rádjai lea bargojoavkkus leamaš guokte čoahkkima Troandimis .
Forslag til planprogram er sendt på høring , og arbeidet videre vil fortsette etter at høringsfristen er ute og tilbakemeldingene er mottatt .	Plánaprográmmaevttohus lea sáddejuvvon gulaskuddamii , ja bargu jotkojuvvo maŋŋá gulaskuddanáigemeari ja dieđut ruovttoluotta leat boahtán .
Sametingets representant , fylkeskonservatoren og en arkeolog fra fylkeskommunen har et utvidet ansvar for å holde prosessen i gang og skrive planen .	Sámedikki áirasis , fylkkakonserváhtoris ja fylkkasuohkana arkeologas lea viiddiduvvon ovddasvástádus joatkit proseassa ja čállit plána .
I og med at vi er med i arbeidsgruppa , vil administrasjonen ikke avgi uttalelse til det utsendte forslaget til planprogrammet , men våre innspill vil bli gitt og ivaretatt i det videre arbeidet i arbeidsgruppa .	Go mii gearddi leat mielde bargojoavkkus , de ii áiggo hálddahus addit cealkámuša plánaprográmma sáddejuvvon evttohussii , muhto mii áigut ovddidit cealkámušaid ja fuolahit daid bargojoavkku viidáset barggus .
Det vil bli arrangert flere åpne møter i de forskjellige regionene i Sør-Trøndelag samt møter med større regionale aktører i Trondheim .	Máŋga rabasčoahkkima galget lágiduvvot Lulli-Trøndelaga iešguđet regiovnnain , ja čoahkkimat stuorát regionála oassálastiiguin Troandimis .
Når og hvor disse vil finne sted , er ennå ikke avklart .	Ii leat vel mearriduvvon goas ja gos dát čoahkkimat galget dollojuvvot .
De samiske kulturminnene i Sør-Trøndelag vil gjennom arbeidet med denne planen bli løftet fram og behandlet på lik linje med andre kulturminner .	Lulli-Trøndelaga sámi kulturmuittut galget dán plánabarggu bokte ovddiduvvot ja meannuduvvot seamma láhkai go eará ge kulturmuittut .
Gjennom dialog med sentrale myndigheter arbeide for at Sametinget får forvaltningsmyndighet over samiske kulturminner direkte nedfelt i kulturminneloven Forvalte samiske kulturminner på grunnlag av egen historie og egne verdier	Gulahallama bokte guovddáš eiseválddiiguin bargat dan ala ahte Sámediggi oažžu hálddašanválddi sámi kulturmuittuide njuolga kulturmuitolága bokte Sámi kulturmuittuid hálddašeapmi iežas historjjá ja árvvuid vuođul
Vedrørende fradelingsaker i Skjervøy kommune I fire fradelingsaker for fritidsboliger i Skjervøy kommune har Sametinget anbefalt kommunen å ikke gi byggetillatelse .	Eanačuoldináššit Skiervvá suohkanis Sámediggi lea rávven ahte ii galgga addojuvvot lohpi čuoldit eatnamiid huksen dihtii njeallje astoáigevistti .
To av de omsøkte fritidsboligene er tenkt oppført på Årviksand på Arnøya , mens to andre er omsøkt på Haukøya .	Ohccojuvvon astoáigevisttiin leat guokte jurddašuvvon huksejuvvo Årviksandii Árdnái , ja guokte fas Haukøyai .
Side 22 av 88	22 siidu 90 siiddus
De omsøkte parsellene på Årviksand ligger like ved et kulturminnefelt bestående av hellegroper og andre kulturminner fra jernalderen .	Ohccojuvvon parseallat Årviksandas leat dastán lahka kulturmuitoguovllu mas leat ráktorokkis ja eará ruovdeáiggi kulturmuittut .
Hellegropene er benyttet til utvinning av olje fra sjøpattedyr .	Ráktorokkit geavahuvvojedje dasa ahte ráhkadit oljju mearranjiččehasain .
Dagens bebyggelse på stedet er i hovedsak av gjenreisningsbebyggelse .	Dálá viesut dan báikkis leat eatnašat ođđasishukenáiggis .
På Haukøya er det et helhetlig samisk kulturlandskap bestående av steingjerde , samiske urgraver og tufter .	Haukøyas lea dievaslaš sámi kultureanadat mas leat geađgeáidi , sámi dološhávddit ja duktasajit .
Dette innebærer at tiltakshaver søker om oppføring av fritidsbolig til tross for tiltakets uheldige konsekvenser for kulturmiljøet .	Dat mearkkaša ahte doaibmabiddji ohccá oažžut hukset astoáigeviesu vaikke vel leat ge unohis váikkuhusat kulturbirrasii .
Sametinget har i denne saken anbefalt Riksantikvaren å ikke innvilge dispensasjon fra kulturminnelovens bestemmelser .	Sámediggi lea dán áššis rávven Riikkaantikvára ahte ii atte sierralobi kulturmuitolága mearrádusain .
Dokumentere og formidle kunnskap om samiske kulturminner og kulturmiljø	Duođaštit ja gaskkustit máhtu sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa birra
Totalt ble det registrert 322 kulturminner langs den konsesjonssøkte traseen , hvorav 112 er automatisk fredete samiske kulturminner , 125 er nyere tids kulturminner og 92 er krigsminner .	Oktiibuot registrerejuvvojedje 322 kulturmuittu konsešuvdnaohccojuvvon spáittu guora , mas 112 leat automáhtalaččat ráfáiduhttojuvvon sámi kulturmuittu , 125 leat ođđaset áiggi kulturmuittu ja 92 leat soahtemuittu .
Før anleggsarbeidet begynner vil det også bli gjennomført en merking av kulturminner som ligger nær den planlagte traseen for å unngå skade forårsaket av linjebyggingen dersom den får konsesjon .	Ovdalgo rusttetbarggut álggahuvvojit , de merkejuvvojit maiddái kulturmuittut mat leat lahka plánejuvvon spáittu garvin dihtiid vahágiid maid linnjáhuksen dagahivččii jus dasa addošii konsešuvdna .
Ivareta samiske kulturminner utenfor konsultasjonsavtalens geografiske virkeområde Ivareta den immaterielle kulturarven , herunder registrering av muntlig tradisjon og samiske immaterielle kulturminner Integrere kjønnsperspektivet i arbeidet med dokumentasjon og registrering av samiske kulturminner og kulturmiljøer Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke kunnskapen om samisk tradisjon og historie samt grunnlaget for bevaring og vern av samiske kulturminner	Sámi kulturmuittuid goziheapmi olggobealde konsešuvdnašiehtadusa geográfalaš doaibmaguovllu Ávnnaskeahtes kulturárbbi goziheapmi , maiddái njálmmálaš árbevieruid ja sámi ávnnaskeahtes kultuvrra registreren Sohkabealperspektiivva searvvaheapmi sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa duođaštan- ja registrerenbarggus Árjjalaš váikkuhangaskaoapmegeavaheami bokte nannet máhtu sámi árbedieđuid ja historjjá birra , ja sámi kulturmuittuid bisuheami ja suodjaleami vuođul
Sametingets søkbare tilskuddsordning for tiltak innenfor kulturminnevern .	Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnet doaibmabijuid várás kulturmuitosuodjalusas .
Siste frist for innsendelse av søknader til kulturminnevern var 1.3.2012 .	Maŋimus áigemearri sáddet ohcamiid kulturmuitosuodjaleapmái lei 1.3.2012 .
Det er for i år kommet inn til sammen 37 søknader med en samlet søknadssum på kr 7 649 375 .	Dán jahkái leat boahtán oktiibuot 37 ohcama oktiibuot 7 649 375 ru ovddas .
Mesteparten av søknadene ( 23 stk. ) går på bygningsvern med en samlet søknadssum på litt over 4,8 millioner .	Eanaš ohcamat ( 23 ) gusket vistesuodjalussii oktiibuot 4,8 miljon ru ovddas .
Vi ser også en stor aktivitet i det nordsamiske området basert på antallet søknader ( 20 stk. ) .	Mii oaidnit maiddái ahte leat ollu doaimmat davvisámi guovllus go leat 20 ohcama .
Gledelig for i år er det forholdsvis store antallet søknader fra sørsamisk område ( 9 stk. ) med en samlet søknadssum på nesten 1,6 millioner .	Illudahttin dán jagi lea ahte dat viehka stuorra ohcanlohku lullisámi guovllus ( 9 ) oktiibuot masá 1,6 miljon ruvnnu ovddas .
Det er også gledelig at den store interessen for bygningsvern fortsetter i lule- og pitesamisk område der alle søknader ( 6 stk. ) har dette som formål .	Lea maiddái illudahtti go joatká dat stuorra vistesuodjalanberoštupmi mii lea julev- ja bihtánsámi guovllus main buot ohcamiin ( 6 ) lea dát áigumuš .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 23 av 88	23 siidu 90 siiddus
I perioden har også blitt ferdigstilt en søkerveiledning og en veiledning for den som mottar tilskudd .	Okta prošeakta lea maid álggahuvvon dainna ahte vuosttaš doarjjamáksin lea bivdojuvvon máksojuvvot .
Oversikt over årets søknadsmasse i tabellarisk form : Tiltak Bygningsvern Øvrig kulturminnevern Tot	Tabealla čájeha dán jagi ohcanhivvodaga : Doaibmabidju Vistesuodjalus Kulturmuitosuodjalus muđui Oktiibuot
Antall Omsøkte midler 23 kr 5 181 267 14 kr 2 468 108 37 kr 7 649 375	Lohku Ohccojuccon ruhta 23 ru 5 181 267 14 37
Næring	Ealáhusat
Lovforslag om oppfølgning av Kystfiskeutvalget En lovfesting og anerkjennelse av samenes rettigheter til fisket har vært en av de viktigste sakene for Sametinget fra Sametinget ble opprettet .	Láhkaevttohus Riddoguolástuslávdegotti čuovvoleami birra Okta dain deaŧaleamos áššiin Sámediggái dan rájes go Sámediggi ásahuvvui lea oažžut sámiid guolástanvuoigatvuođaid mearriduvvot lága bokte ja dohkkehuvvot .
I arbeidet med Finnmarksloven var konkrete fiskeribestemmelser et viktig tema under konsultasjonene med Justiskomiteen .	Finnmárkkuláhkabarggus ledje konkrehta guolástusmearrádusat deaŧalaš fáddán konsultašuvnnain Justiisalávdegottiin .
Dette ledet som kjent frem til et romertallsvedtak og senere opprettelsen av Kystfiskeutvalget .	Lea oahpis ahte boađusin lei romerlohkomearrádus ja maŋŋá fas Riddoguolástuslávdegotti ásaheapmi .
Etter en lang periode med lite bevegelse i saken ble det avholdt et politisk konsultasjonsmøte i april 2010 .	Guhká ii dáhpáhuvvan olus ovdalgo dollojuvvui politihkalaš konsultašuvdnačoahkkin cuoŋománus 2010:s .
Sametinget presenterte her en skisse til løsning som skulle ivareta de mest sentrale delene av Kystfiskeutvalgets innstilling og som samtidig tok utgangspunkt i de overordnede posisjoner Sametinget har holdt fast ved siden konsultasjonene om Finnmarksloven .	Das evttohii Sámediggi čovdosa mii galggai fuolahit deaŧaleamos osiid Riddoguolástuslávdegotti evttohusas ja mii seammás bijai vuođđun daid bajimus oaiviliid maid Sámediggi lea čuoččuhan konsultašuvnnaid rájes Finnmárkkulága birra . .
Det politiske konsultasjonsmøte i april 2010 ble fulgt opp med til sammen 4 adminstrative konsultasjonsmøter i perioden mai- september 2010 .	Politihkalaš konsultašuvdnačoahkkin cuoŋománus 2010 čuovvoluvvui oktiibuot 4 hálddahuslaš konsultašuvdnačoahkkimiin áigodagas miessemánu rájes čakčamánu rádjai 2010 .
Dette innebar i realiteten at regjeringen avviste helt sentrale begrunnelser bak Kystfiskeutvalgets forslag og aktet heller ikke å vedta en egen finnmarksfiskelov .	Riddoguolástuslávdegotti čuovvoleami konsultašuvnnain čielggai árrat ahte Sámedikkis ja ráđđehusas ledje áibbas sierralágan oainnut álbmotrievtti viidodahkii ja historjjálaš geavahanvuoigatvuođa viidodahkii .
Side 24 av 88	24 siidu 90 siiddus
Samtidig var det i departementet etter hvert vilje til å gjøre visse lovmessige grep og iverksette tiltak for å bevare og styrke sjøsamisk kultur og lokalsamfunnene .	Seammás lei departemeanttas dáhttu dahkat juoga lága ektui ja čađahit doaibmabijuid seailluhan ja nannen dihtii mearrasámi kultuvrra ja báikegottiid .
Etter at saken hadde vært flere runder i regjeringsapparatet ble så de to siste konsultasjonsmøtene avholdt på politisk nivå i april og mai 2011 .	Maŋŋágo ráđđehusapparáhta lei ášši máŋgii meannudan , de dollojuvvojedje guokte maŋimus konsultašuvdnačoahkkima politihkalaš dásis cuoŋománus ja miessemánus 2011 .
Når Sametingets plenum skulle behandle saken , hadde Sametinget to alternativer .	Go Sámedikki dievasčoahkkin galggai meannudit ášši , de ledje Sámedikkis guokte molssaeavttu .
Vi kunne ha stått på at Kystfiskeutvalgets forslag skulle vedtas uendret , og dermed forkaste de veivalg vi gjorde i konsultasjonsprosessen .	Mii livččiimet sáhttit ain čuoččuhit ahte Riddoguolástuslávdegotti evttohus galggai dohkkehuvvot rievdadusaid haga , ja nu hilgut daid vugiid maid mii mearrideimmet konsultašuvdnaproseassas .
Dette ville ha medført at saken ville bli lagt i skuffen på ubestemt tid .	Boađusin livččii ahte ášši maŋiduvvošii mearritkeahtes áiggi .
Det andre alternativet var å slutte seg til den minimumsløsningen som ble forhandlet frem i konsultasjonene .	Nubbi molssaeaktu livččii guorrasit dan uhcimus čovdosii mii sohppojuvvui konsultašuvnnain .
En løsning som man på sikt kan bygge videre på og som kan ligge innenfor folkerettens minstestandarder .	Dakkár čoavddus mii guhkit áiggi vuollái sáhtášii biddjojuvvot vuođđun ja mii sáhttá leat álbmotrievtti uhcimus standárddaid siskkobealde .
Sametingets plenum valgte det siste .	Sámedikki dievasčoahkkin válljii maŋimus čovdosa .
Skulle man ha ventet ytterligere ti-tyve år før noe skjedde , ville det ha vært for sent i mange lokalsamfunn .	Ollu báikegottiide livččii menddo maŋŋit vuordit vel logi-guoktelogi jagi ovdalgo mihkkege dáhpáhuvvá .
Sametinget har i sitt plenumsvedtak tatt flere forbehold som innebærer at man ikke på noe område har forhandlet bort rettigheter .	Sámediggi lea dievasčoahkkinmearrádusastis bidjan máŋga eavttu mat mearkkašit ahte ii lea makkárge suorggis šiehtadallan eret vuoigatvuođaid .
Regjeringen fremmet en lovproposisjon i Prop 70 L som oppfølgning av kystfiskeutvalget 16 mars 2012 .	Ráđđehus ovddidii láhkaproposišuvnna Prop 70 L riddoguolástuslávdegotti čuovvoleapmin njukčamánu 16. b. 2012 .
Hele plenumsvedtaket fra Sametinget er et trykket vedlegg til proposisjonen og følger saken videre til Stortinget .	Olles dievasčoahkkinmearrádus Sámedikkis lea prentejuvvon mielddusin proposišuvdnii ja čuovvu ášši Stuorradiggái .
Alle forbehold og forutsetninger som ligger til grunn for plenums tilslutningsvedtak gjelder fortsatt .	Buot várašumit ja eavttut mat leat vuođđun dievasčoahkkima guorrasanmearrádussii , leat ain fámus .
Selve løsningene ligger fortsatt fast .	Čovdosat gal leat ain fámus .
Det er ikke noe nytt i saken siden Sametinget plenumsvedtak i juni 2011 .	Áššis ii leat mihkkege ođđasiid maŋŋá Sámedikki dievasčoahkkinmearrádusa geassemánus 2011 .
At det var uenighet om fortolkningen av rettsgrunnlagene var kjent allerede tidlig i konsultasjonsprosessen , noe som også klart fremgår av Sametingets plenumsvedtak i saken .	Dat ahte lei sierramielalašvuohta das mo riektevuođut dulkojuvvojit , lei oahpis árrat juo konsultašuvdnaproseassas , mii maid boahtá čielgasit ovdan Sámedikki dievasčoahkkinmearrádusas áššis .
Sametingets og regjeringens ulike syn på rettsgrunnlagene følger da også saken videre .	Sámedikki ja ráđđehusa sierramielalašvuohta riektevuođuid ektui , čuovvu de ášši viidáseappot .
Det er med andre ord ingenting som tilsier at Sametinget må ta saken opp til ny behandling i plenum .	Nappo ii leat ge mihkkege mii dagahivččii ahte Sámediggi galggašii váldit ášši ođđa meannudeapmái dievasčoahkkimis .
Regjeringen har ferdigbehandlet saken på bakgrunn av plenums tilslutning .	Ráđđehus lea gárvásit meannudan ášši dievasčoahkkima miehtama vuođul .
Å nå ta saken opp til ny behandling i plenum vil i virke til å undergrave den posisjonen Sametinget de senere år har oppnådd gjennom konsultasjonsordningen , ved at Sametinget selv bryter de spillereglene vi er så opptatt av at Regjeringen skal følge .	Jus dál válddášii ášši ovdan ođđa meannudeapmái dievasčoahkkimis , de dat bilidivččii dan posišuvnna maid Sámediggi lea juksan konsultašuvdnaortnega vuođul , dainna lágiin ahte dalle rihkošii Sámediggi ieš daid njuolggadusaid maid mii háliidit Ráđđehusa čuovvut .
Sametingsrådet kan ikke tillate at vi opptrer vinglete i en så viktig sak .	Sámediggeráđđi ii sáhte min suovvat láhttet stáđismeahttumit dákkár deaŧalaš áššis .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 25 av 88	25 siidu 90 siiddus
Proposisjonen om Kystfiskeutvalget ligger nå i Stortinget .	Riddoguolástuslávdegotti proposišuvdna lea dál Stuorradikkis .
Sametinget forutsetter at Stortinget- lovgiver i Norge- anerkjenner at de samme prinsippene skal gjelde i kystnære områder som på land- at folk langs kysten har etter historisk bruk opparbeidet seg rettigheter basert på den historiske bruken , og at Stortinget må anerkjenne dette prinsippet selv om regjeringen ikke har foreslått en slik anerkjennelse .	Sámediggi eaktuda ahte Stuorradiggi – Norgga láhkaaddin – dohkkeha ahte seamma prinsihpat galget gustot riddolagaš guovlluin go gáttis – ahte olbmuin rittus leat historjjá vuođul háhkan vuoigatvuođaid dán historjjálaš geavaheami vuođul , ja ahte stuorradiggi ferte dohkkehit dán prinsihpa vaikke vel ráđđehus ii leat ge evttohan dakkár dohkkehusa .
Vi inviterer opposisjonen til også å bidra og delta i det arbeidet .	Mii bovdet opposišuvnna váikkuhit ja searvat dán bargui .
Når det så gjelder det konkrete innholdet i de lovmessige grep og tiltak som Sametingets plenum har gitt sin tilslutning til følger disse både av sametingets plenumsvedtak og nå av proposisjonen som er oversendt Stortinget .	Go guoská lágalaš doaimmaid ja doaibmabijuid konkrehta sisdollui masa Sámedikki dievasčoahkkin lea miehtan , de dat čuvvot sihke sámedikki dievasčoahkkinmearrádusas ja dál dan proposišuvnnas mii lea sáddejuvvon Sámediggái .
For ordens skyld kan sametingsrådet oppsummere dette .	Vai dat lea daddjojuvvon , de sáhttá sámediggeráđđi čoahkkáigeassit dán .
Sametinget har gjort det klart at vi mener at dagens lovbestemmelser og forvaltningsordning ikke ivaretar samenes rettigheter etter folkeretten og historiske rettigheter .	Sámediggi lea dadjan čielgasit ahte min mielas eai ollašuhte dálá lágat ja hálddašanortnegat sámiid vuoigatvuođaid álbmotrievtti vuođul ja historjjálaš vuoigatvuođaid vuođul .
For Sametinget har det vært viktig å få på plass en lovbestemt anerkjennelse av retten til fiske og prioriteringsplikt av sjøsamiske områder ved reguleringer .	Sámediggái lea leamaš deaŧalaš oažžut guolástanvuoigatvuođa lága bokte dohkkehuvvot ja ahte mearrasámi guovllut vuoruhuvvojit muddemiid oktavuođas .
Sametingets overordnede krav til en løsning har vært uendret siden arbeidet med finnmarksloven og kan sammenfattes i 7 hovedpunkter som alle følges opp , med varierende styrke , gjennom de minimumsløsninger som plenum ga sin tilslutning til :	Sámedikki bajimuš čoavddusgáibádus ii leat rievdan barggu rájes Finnmárkkulágain ja dan sáhttá čoahkkáigeassit 7 čuokkisin mat buot čuovvoluvvojit , iešguđege dásis , daid unnimus čovdosiid bokte maidda dievasčoahkkin lea guorrasan :
Krav om lovbestemmelse som anerkjenner samenes rett til fiske	Láhkamearrádusgáibádus mii dohkkeha sámiid guolástanrievtti .
Bestemmelsen innebærer at de som har denne retten skal prioriteres foran alle andre ved ressursknapphet .	Mearrádus mearkkaša dan ahte sii , geain lea dát riekti galget vuoruhuvvot buohkaid earáid ovddabeallái jos šaddá resursavátnivuohta .
Også regjeringen ser at man ikke kan utelukke at det finnes lokale rettigheter .	Ráđđehus oaidná maiddái ahte ii sáhte garvit dan ahte gávdnojit báikkálaš vuoigatvuođat .
Finnmarksloven § 29 , innebærer en erkjennelse av lokale historiske rettigheter , og straks kommisjonen har identifisert dette i en sak vil dette danne presedens for andre saker .	Finnmárkkulága § 29 , siskkilda báikkálaš historjjálaš vuoigatvuođaid dohkkeheami , ja dalán go kommišuvdna lea identifiseren dán ovtta áššis , de dat šaddá ovdamearkan eará áššiide .
Det man i praksis her gjør er at vi i havet som på landgjorda lar rettssystemet identifisere de konkrete rettighetene i hvert enkelt sjøsamisk område .	Dat mii geavahusas dás dahkkojuvvo lea ahte mii mearas nie movt nannámis diktit riektevuogádaga identifiseret konkrehta vuoigatvuođaid juohke áidna mearrasámi guovllus .
Vi er fortsatt sikre i vår sak om at de lokale historiske rettsgrunnlagene og folkeretten er solide grunnlag og at de vil lede til at finnmarkskommisjonen , utmarksdomstolen og eventuelt Høyesterett vil måtte konkludere med at det foreligger lokale historiske rettigheter .	Mis lea ain nana jáhkku min áššis ahte báikkálaš historjjálaš riektevuođut ja álbmotriekti leat nana vuođđun ja ahte dat stivrejit dasa ahte Finnmárkkukommišuvdna , meahcceduopmostuollu ja vejolaččat Alimusriekti Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Dermed vil praktiseringen av lovforslaget lede til en anerkjennelse av historiske rettigheter .	26 siidu 90 siiddus fertejit konkluderet ahte gávdnojit báikkálaš historjjálaš vuoigatvuođat .
Det er ingen del av den løsningen vi har blitt enige om som taler imot dette .	Nu šaddáge láhkaevttohusa geavahus stivret historjjálaš vuoigatvuođaid dohkkeheapmái .
Alternativet til en kommisjonsløsning er at slike saker ville ha måtte føres for de ordinære domstolene , og dette ville de som reiste sakene selv bekoste .	Molssaeaktun kommišuvnna čovdosii lea ahte dán lágan áššit fertejit dolvojuvvot dábálaš duopmostuoluide , ja dan mákset sii ieža geat ovddidit áššiid .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Gáibádus suodjalit dán rievtti ( stuorát aktevrraid guovdu )
Det innføres et forbud mot fiske fra båter over 15 meter innenfor en fjordlinje som etter konsultasjoner skal fastsettes i .	Fatnasat mat lea badjel 15 mehtera gildojuvvojit guolásteamis vuotnalinjá siskkobealde ja dat mearriduvvo konsultašuvnnaid bokte .
Bestemmelsen om fiske i fjordene gir også i praksis en form for fjordrett da mindre båter ikke vil gå over lengre avstander .	Mearrádus guolásteamis vuonain addái maiddái geavahusas muhtun lágan vuotnarievtti , go unnit fatnasat eai jođe guhkes gaskkaid .
Krav om vektleggingsbestemmelse som ivaretar hensynet til samisk kultur	Gáibádus deattuhanmearrádusas man bokte gozihuvvo ahte sámi kultuvra vuhtii váldojuvvo .
Dette har vi fått i havressursloven § 11. 6 ledd .	Dát lea boahtán mearraresursalága § 11 guđát lađđasa bokte .
I praksis er dette en svært viktig bestemmelse som gir anledning til å prioritere hensynet til sjøsamisk kultur og lokalsamfunn i all ressursforvaltning Rettighetsbestemmelsen må tolkes i lys av denne vektleggingsbestemmelsen som skal sikre at statens ansvar for sjøsamenes materielle kulturgrunnlag ivaretas i forvaltningen av ressursene .	Geavahusas lea dát hui deaŧalaš mearrádus mii addá vejolašvuođa vuoruhit mearrasámi kultuvrra ja báikegottiid vuhtii váldima buot resursahálddašemiin . Vuoigatvuođa mearrádus ferte dulkojuvvot dán deattuhanmearrádusa olis , mii galgá sihkkarastit dan ahte stáhta ovddasvástádus mearrasámiid ávnnaslaš kulturvuođus gozihuvvo resursahálddašeamis .
Krav om at lovgivningen er i samsvar med folkeretten ( i form av egen lovbestemmelse i hver enkelt resursforvaltningslov )	Gáibádus ahte láhkaaddin dávista álbmotrivttiin ( sierra láhkamearrádusa hámis juohke ovttaskas resursahálddašanlágas )
Dette blir gjennomført ved en ny lovbestemmelse i deltakerloven §1a Havressursloven §6 har også en slik bestemmelse .	Dát čađahuvvo ođđa láhkamearrádusa bokte oasseváldilágas § 1a Mearraresursalágas § 6 lea maiddái dákkár mearrádus .
Krav om at resurslovgivningen tolkes i lys av samenes materielle kulturvern ( formålsbestemmelse )	Gáibádusa birra ahte resursaláhkaaddin dulkojuvvo sámiid ávnnaslaš kultursuodjaleami olis ( ulbmilmearrádus )
Formålsbestemmelsen i havressursloven §7 bokstav g ble vedtatt etter konsultasjoner om havressursloven og både utfyller og styrker de lovmessige grep og tiltak som plenum har gitt sin tilslutning til .	Mearraresursalága ulbmilmearrádus § 7 bustávva g , lea mearriduvvon maŋŋá konsultašuvnnaid mearraresursalága hárrái , ja dat sihke dievasmahttá ja nanne lága bokte dahkkojuvvon daguid ja doaibmabijuid masa dievasčoahkkin lea guorrasan .
Krav om samisk deltakelse i den offentligrettslige forvaltningen av ressursene	Gáibádus sámi searvama birra almmolaš rievttálaš resursahálddašeamis .
Vi får her havressursloven §8b hvor vi i er enige om en oppfølgende prosess om hvilke arbeidsoppgaver en fjordfiskenemnd skal ha Når det gjelder etableringen av en fjordfiskenemnd er partene enige om at det skal være en nemnd som samlet sett skal ha like mange medlemmer oppnevnt fra Sametinget som fra fylkeskommunene , for eksempel 3+3 .	Mii oažžut dakko mearraresursalága § 8 b mas leat soahpan čuovvoleaddji proseassa dan ektui makkár barggut vuotnaguolástuslávdegottis galget leat . Go guoská vuotnaguolástuslávdegotti ásaheapmái , de leat bealit soahpan ahte dat galgá leat dakkár lávdegoddi mas oktiibuot galget Sámedikkis leat seamma ollu lahtut go fylkkagielddain , ovdamearkka dihte 3+3 .
Det er videre enighet om at fjordfiskenemnda skal være et tungt faglig og politisk organ som vil være en sentral premissleverandør for fiskeriforvaltningen og at denne skal ha reelle og viktige arbeidsoppgaver .	Dasto lea sohppojuvvon ahte vuotnaguolástuslávdegoddi galgá leat hui nana fágalaš ja politihkalaš orgána mii bidjá guovddáš eavttuid guolástushálddašeapmái , ja ahte das galget leat duohta ja deaŧalaš barggut .
Man har også i konsultasjonene blitt enige om en oppfølgende konsultasjonsprosess som skal sikre at forpliktelsene i ILO art 15 etterleves gjennom en styrking av Sametingets konsultasjonsrett i fiskerisaker , samt sikre samisk deltakelse gjennom Sametinget samtidig som at også rettighetshaverne selv skal få en rolle .	Konsultašuvnnaid oktavuođas leat maiddái soahpan čuovvoleaddji konsultašuvdnaproseassa mii galgá sihkkarastit dan ahte geatnegasvuođat mat leat ILO 15. artihkkalis doahttaluvvojit Sámedikki konsultašuvdnarievtti nannema bokte guolástusáššiin , ja ahte sámiid searvan sihkkarastojuvvo Sámedikki bokte seammás go maiddái vuoigatvuođaoamasteaddjit ieža galget oažžut rolla .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 27 av 88	27 siidu 90 siiddus
Kontaktkonferanse mellom regjering og fylkeskommune Rådsmedlem Marianne Balto deltok på kontaktkonferansen mellom regjeringen og fylkeskommunene for 2012 den 26. og 27 .	Gulahallankonferánsa gaskal ráđđehusa ja fylkkagieldda Ráđđelahttu Marianne Balto oassálasttii 2012 gulahallankonferánsii gaskal ráđđehusa ja fylkkagieldda njukčamánu 26. j a 27. b. .
Selv om konferansen primært er en arena for fylkeskommunene og regjeringen , har Sametinget plass rundt bordet på samme nivå som fylkeskommunene .	Vaikke vel konferánsa lea ge vuosttažettiin fylkkagielddaid ja ráđđehusa deaivvadanbáiki , de lea Sámedikkis sadji beavddi luhtte seamma dásis go fylkkagielddain ge .
Flere statsråder deltar på konferansen og de fleste fylkesordførere .	máŋga stáhtaráđi oassálastet konferánsii ja eanaš fylkkasátnejođiheaddjit .
Konferansen er en god arena for politisk nettverksbygging og styrke samarbeidet mellom Sametinget og regjeringen , og mellom fylkeskommunene og Sametinget .	Konferánsa lea buorre deaivvadansadji politihkalaš fierpmádathuksemiidda ja dat nannet ovttasbarggu gaskal Sámedikki ja ráđđehusa , ja gaskal fylkkagielddaid ja Sámedikki .
I tillegg ble avholdt samtaler med KRD om kommende stortingsmelding om distrikts- og regionalpolitikken hvor Sametinget inviteres i prosessen .	Dasa lassin ledje hálešteamit GGD:in boahttevaš stuorradiggedieđáhusa birra guovlo- ja regiovdnapolitihka birra masa Sámediggi lea bovdejuvvon prosessii .
Det ble også avholdt samtaler med NHD om stortingsmelding om Innovasjon Norge og SIVA hvor Sametinget har fått inn gode og konstruktive bidrag i meldingen .	Ledje maiddái hálešteamit EGD:in stuorradiggedieđáhusa birra Innovašuvdna Norgga ja SIVA birra ja masa Sámediggi lea addán buriid ja konstruktiiva evttohusaid dieđáhussii .
Marine næringer Sametingsrådet har gitt høringssvar til gjennomgangen av råfiskloven som ble overrakt Fiskeri- og kystdepartementet 31.10.2011 .	Mariidna ealáhusat Sámediggeráđđi lea addán gulaskuddanvástádusa dan njuoskaguollelága guorahallamii mii geigejuvvui Guolástus- ja riddodepartementii 31.10.2011 .
Sametingsrådet mener at råfiskloven fortsatt er en trygghet for fiskerne når det gjelder å få levert fisk til en riktig pris .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte njuoskaguolleláhka ain lea oadjebasvuohtan guolásteddjiide das ahte besset gáddet guoli rivttes haddái .
Råfisklaget og råfiskloven oppfattes av mange fiskere som den eneste garanti for å levere fisk .	Njuoskaguollesearvi ja njuoskaguolleláhka lea ollu guolásteddjiid miela áidna dáhkádussan dasa ahte beassat gáddet guoli .
Særlig gjelder det i sjøsamiske områder .	Dát guoská erenoamážit mearrasámi guovlluide .
Arbeidsgruppen forslår i rapporten at minstepris skal bestemmes etter forhandlinger mellom fiskesalgslaget og kjøperorganisasjonene .	Bargojoavku evttoha raporttas ahte uhcimushaddi galgá mearriduvvot šiehtadusaid vuođul gaskal guollevuovdinsearvvi ja oastinorganisašuvnnaid .
Sametingsrådet støtter dette .	Dan doarju Sámediggeráđđi .
Sametinget går også inn for å benytte en meklingsordning .	Sámediggi doarju maiddái soabahanortnega geavaheami .
Dersom meklingen ikke fører frem kan salgslaget selv bestemme minstepris , slik som nå .	Jus soabaheapmi ii lihkostuva , de sáhttá vuovdinsearvi ieš mearridit uhcimushatti , nu mo dál ge .
På den måten anser Sametinget at råfisklovens også i fremtiden vil være med å legge trygge fiskernes interesse når det gjelder å ivareta fiskernes interesser ved salg og levering av fisk .	Dainna lágiin oaivvilda Sámediggi ahte njuoskaguolleláhka maiddái boahtteáiggis lea mielde sihkkarastimin guolásteddjiid beroštusaid go guoská guolásteddjiid beroštusaid fuolaheapmái guliid vuovdima ja gáddema oktavuođas .
Sametingsrådet har gitt innspill til HAV 21 , som er regjeringens strategiprosjekt for å fremme bærekraftig næringsutvikling og god forvaltning av det marine miljøet .	Sámediggeráđđi lea addán cealkámuša HAV 21:ii , mii lea ráđđehusa strategiijaprošeakta ovddidit guoddevaš ealáhusovdáneami ja mariidna birrasa buori hálddašeami .
Fiskeri- og kystdepartementet er oppdragsgiver for prosjektet .	Guolástus- ja riddodepartemeanta lea prošeavtta bargoaddi .
Sametingsrådet ser positivt på Fiskeri- og kystdepartementets initiativ , mandat og målformulering for prosjektet .	Sámediggeráđđi oaidná buorrin dan prošeavtta mandáhta ja ulbmil maid Guolástus- ja riddodepartemeanta lea álggahan .
Samtidig påpeker sametingsrådet at de fleste prosessene som diskuteres , planlegges og gjennomføres i både utenfor og samiske områder over tid vil påvirke samiske kultur , næring og samfunnsforhold .	Seammás čujuha Sámediggi ahte eanaš proseassat mat digaštallojuvvojit , plánejuvvojit ja čađahuvvojit áiggi badjel sihke siskkobealde ja olggobealde sámi guovlluin , váikkuhit sámi kultuvrii , ealáhusaide ja servodatdiliide .
I organiseringen av strategigruppen for HAV 21 ble det ikke lagt føringer som ivaretar Norges forpliktelser ovenfor samene som urfolk .	HAV 21 strategiijajoavkku organiseremii eai biddjojuvvon láidestusat mat fuolahit Norgga geatnegasvuođaid sápmelaččaid ektui álgoálbmogin .
Sametingsrådet mener at norske myndigheter må inkorporere bruk av tradisjonell og lokal kunnskap på alle områdene som inngår i strategiarbeidet til HAV .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte Norgga eiseválddit fertejit váldit mielde sihke árbedieđu ja báikkálaš máhtu buot daid surggiide , mat leat mielde HAV 21 strategiijabarggus .
Sametinget deltok i Stortingspresidentens delegasjon til Canada 4.-9.03.12 .	Sámediggi oassálasttii Stuorradiggepresideantta sáttagoddái Kanadai 4.-9.03.12 .
Delegasjonen deltok på en rekke interessante møter på parlamentarisk nivå og med regjeringssiden , både på føderalt nivå og i provinsen British Columbia .	Sáttagoddi oassálasttii máŋgga miellagiddevaš čoahkkimii parlamentáralaš dásis ja ráđđehus áirasiiguin , sihke oppariikkalaš dásis ja provinssas British Columbia .
Det var særlig oppmerksomhet rundt utfordringer forbundet med lakseoppdrett .	Erenoamážit lei fuomášupmi biddjojuvvon hástalusaide luossabiebmama oktavuođas .
Programmet ble innledet med et møte med Rick Dykstra , parlamentarisk sekretær for ministeren for statsborgerskap og innvandring .	Prográmma álggahuvvui čoahkkimiin Rick Dykstra:in , stáhtalahttovuođa ja sisafárrema minsistara parlamentáralaš čálliin .
Delegasjonen møtte også presidenten for det kanadiske underhuset , Andrew Sheer , Bill Barisoff , presidenten for den lovgivende forsamlingen i British Columbia , forsamlingens spesialkomite for offentlige budsjetter og finansiering .	sáttagoddi deaivvai maiddái Kanada vuolleviesu presideantta , Andrew Sheer , Bill Barisoff , British Columbia láhkaaddi čoahkkima presideantta , čoahkkima erenoamášlávdegotti almmolaš bušeahtaid ja ruhtadeami várás .
Møtet med fiskeriminister Keith Ashfield var spesielt interessant for Sametinget og omfattet blant annet ulovlig fiske , forvaltning av torsk , oppdrett , selfangst og flåtestruktur .	Čoahkkin guolástusministariin Keith Ashfield lei erenoamáš miellagiddevaš Sámediggái ja fáddán ledje earret eará lobihis guolásteapmi , dorskehálddašeapmi , guollebiebman , njuorjobivdu ja fanasstruktuvra .
Han viste interesse for forvaltningen av torsk i Barentshavet , dette står i kontrast til situasjonen utenfor østkysten , hvor dagens bestander er kraftig reduser .	Son čájehii beroštumi dorskehálddašeapmái Barentsábis , dát lea vuostálagaid dainna diliin mii lea olggobealde nuortarittu , gos dálá máddodagat leat uhccon mealgadit .
Han uttrykte seg positivt med hensyn til vekst i oppdrettssektoren , men viste også til miljøbekymringer eksemplifisert med Cohen-kommisjonen , som undersøker årsakene til enkelte år med svak lakseoppgang i Fraser River i British Columbia .	Su mielas lea buorre go guollebiebmanealáhus lea stuorrumin , muhto čujuhii maiddái daidda fuolastuvvamiidda mat Cohen-kommišuvnnas leat birrasa ektui . Cohen-kommišuvdna lea iskan manne muhtun jagiid gorgŋejit nu uhccán luosat Fraser Riverii British Columbias .
I tillegg fant det sted møter med ministre i provinsregjeringen deriblant Harry Bloy , minister for multikulturelle spørsmål og handelsminister Ed Fast som berørte handelsspørsmål med felles norskkanadiske interesser .	Dasa lassin lei čoahkkin provinsaráđđehusa ministariiguin earret eará Harry Bloy:in , máŋggakultuvrralaš áššiid ministariin ja gávpeministariin Ed Fast:in gii válddii ovdan gávpeáššiid main leat Norggas ja Kanadas oktasaš beroštusat .
En omfattende frihandelsavtale med EU vil ha særlig betydning , men enkelte saker kompliserer prosessen , deriblant selfangstspørsmålet og EUs forslag om å avgiftsbelegge olje produsert av oljesand .	Viiddes friijagávpešiehtadusas EU:in livččii stuorra mearkkašupmi , muhto muhtun áššit váttásmahttet proseassa , earret eará njuorjobivdoášši ja EU evttohus ahte bidjat divada dakkár oljui mii buvttaduvvo oljosáddos .
Delegasjonen hadde deretter et kort møte med Andrea Reimer , viseordfører i Vancouver .	Dasto lei sáttagottis oanehis čoahkkin Andrea Reimer:in , Vancouvera várresátnejođiheddjiin .
Delegasjonen møtte senatets komité for urfolksspørsmål , anført av formann Gerry St. Germain .	Sáttagoddi deaivvai senáhta álgoálbmotáššiid lávdegotti , man ovdaolmmoš Gerry St. Germain jođihii .
Møtet dreide seg om felles utfordringer de to landenes urfolk står overfor , ikke minst i nordområdene .	Čoahkkin válddii ovdan dien guovtti riikka álgoálbmogiid oktasaš hástalusaid , erenoamážit davviguovlluin .
På kanadisk side var det stor interesse for Sametinget , dets bakgrunn , kompetanseområder og myndighet .	Kanada bealis čájehedje stuorra beroštumi Sámediggái , dan duogážii , gelbbolašvuođasurgiide ja váldái .
Sametinget holdt innlegg om sametingets arbeid og komiteen hadde også en rekke spørsmål mht. samemanntallet og sametingsvalg .	Sámediggi muitalii Sámedikki barggu birra ja lávdegottis ledje máŋga gažaldaga earret eará Sámedikki jienastuslogu ja sámediggeválgga birra .
Møtet med Mary Simon , sjef for den ledende kanadiske inuittorganisasjonen Inuit Tapiirit Kanatami dreide seg om utfordringene inuitbefolkningen står overfor i dagens Canada .	Čoahkkin Mary Simon:in , Kanada inuihtaid váldoorganisašuvnna Inuit Tapiirit Kanatami hoavda , válddii ovdan Kanada inuihtaid dálá hástalusaid .
Hun fremholdt at tidligere års assimileringspolitikk , ikke minst systemet med obligatorisk skolegang frakoplet egen kultur har hatt mange negative konsekvenser for inuittenes kultur og identitetsutvikling .	Son čuoččuha ahte ovddešjagiid assimilerenpolitihkas , erenoamážit dakkár geatnegahttojuvvon skuvlaoahppu mii leat vuođđuduvvon sin iežaset kultuvrii , leat leamaš ollu negatiiva váikkuhusat inuihtaid kultuvrii ja identitehta ovdáneapmái .
Selv om det i dag finnes tiltak og ordninger for å støtte opp under inuittenes utvikling , sliter mange småsamfunn med betydelige økonomiske og sosiale problemer .	Vaikke vel dál leat ge doaibmabijut ja ortnegat mat dorjot inuihtaid ovdáneami , de rahčat ollu smávvaservodagat stuorra ekonomalaš ja sosiála váttisvuođaiguin .
Det satses på undervisning på morsmålet , men det er en utfordring å skaffe nok kvalifiserte lærere .	Sii deattuhit eatnigieloahpahusa , muhto hástalussan lea háhkat doarvái oahpaheddjiid geain lea gelbbolašvuohta .
Andelen som slutter skolen tidlig er fortsatt høy .	Daid ohppiid lohku , geat loahpahit skuvlla menddo árrat , lea ain hui allat .
I provinshovedstaden i British Columbia , møtte delegasjonen landbruksminister Don McRae ( med ansvar også for fiskeri ) .	Provinsaoaivegávpogis British Columbias , deaivvai sáttagoddi eanadoalloministara Don McRae ( geas maid lea ovddasvástádus guolástusas ) .
Han understreket at spørsmålet om videre utbygging i sektoren for mange er et følelsesmessig spørsmål .	Son deattuhii ahte viidáset huksen dán suorggis lea ollugiidda ášši mii čuohcá dovdduide .
I småbyen Campell River på Vancouver Island deltok delegasjonen på et seminar om lakseoppdrett med vekt på muligheter for urfolk , arrangert av lokale oppdrettsselskaper i samarbeid med den norske ambassaden .	Smávvagávpogis Campell Riveris Vancouver Islandas oassálasttii sáttagoddi seminárii luossabiebmama birra mas álgoálbmogiid vejolašvuođat deattuhuvvojedje . Seminára lágidedje báikkálaš biebmanfitnodagat Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Deltakerne var representanter for lokalsamfunnet og selskapene , samt urfolksgrupper som er berørt av lakseoppdrett .	Oassálastin ledje báikegottiid ja fitnodagaid ovddasteaddjit , ja dat álgoálbmotjoavkkut geaidda luossabiebman guoská .
Canadas minister for urfolksspørsmål og utvikling i nordområdene , John Duncan , deltok også .	Kanada ministtar davviguovlluid álgoálbmotáššiid ja ovdáneami várás , John Duncan , oassálasttii maiddái .
Utenfor konferansestedet markerte et tredvetalls miljøvernere sin motstand mot lakseoppdrett med bannere og slagord .	Konferánsabáikki olggobealde čájehedje sullii golbmalogi birasgáhttejeaddji vuostemiela luossabiebmama vuostá plakáhtaiguin ja čuoládagaiguin .
Marianne Balto snakket med flere av demonstrantene , og ble også i løpet av turen intervjuet av kanadisk fjernsyn .	Marianne Balto háleštii máŋga miellačájeheddjiin , ja maiddái Kanada TV jearahalai su .
En viktig hensikt med seminaret var å sammenlikne norske og kanadiske erfaringer .	Deaŧalaš áigumuš seminárain lei buohtastahttit norgga ja Kanada vásáhusaid .
Marianne Balto holdt innlegg om norske erfaringer , sett fra et samisk ståsted .	Marianne Baltos lei sáhkavuorru norgga vásáhusaid birra , sámi oainnu vuođul .
Lokale urfolksledere la deretter fram sitt syn på oppdrettsnæringens virkninger i deres kystsamfunn .	Báikkálaš álgoálbmotjođiheaddjit bidje dasto ovdan iežaset oainnu guollebiebmanealáhusa váikkuhusaid birra sin riddoservodahkii .
Sametinget hadde i tillegg egne møter med elever på den videregående skolen for inuitter Nunavut Sivuniksavut og representanter for First-Nation ledere i Vancouver .	Sámedikkis ledje dasa lassin sierra čoahkkimat inuihtaid joatkkaskuvlla , Nunavut Sivuniksavut , ohppiiguin ja First-Nation ohppiid ovddasteddjiiguin Vancouveris .
Tema for møtene var Sametingets organisering og arbeid , deltakelse i internasjonale fora og konsultasjonsforpliktelsen .	Čoahkkimiid fáddán lei Sámedikki organiseren ja bargu , oassálastin riikkaidgaskasaš foraide ja konsultašuvdnageatnegasvuohta .
Konsultasjon med Direktoratet for naturforvaltning om laksefiskereguleringer Det ble konsultert om direktoratets foreløpige innstilling til regulering av fiske etter anadrome laksefisk i Nord-Troms og Finnmark .	Konsultašuvdna Luondduhálddašandirektoráhtain Konsultašuvdna čađahuvvui dan birra mii direktoráhta gaskaboddasaš oaidnu lea anadroma luossaguliid bivdinmuddemii Davvi-Romssas ja Finnmárkkus .
Direktoratet har hatt på høring et forslag fra arbeidsutvalget som ble opprettet i henhold til rammeavtalen mellom Miljøverndepartementet og Sametinget for å vurdere reguleringsregimet for laksefiske i vassdrag og sjø i Nord-Troms og Finnmark .	Direktoráhta lei sádden gulaskuddamii dan bargojoavkku evttohusa , mii ásahuvvui Birasgáhttendepartemeantta ja Sámedikki gaskasaš rámmašiehtadusa vuođul árvvoštallan dihtii luossabivddu muddenstivrejuvmi čázádagain ja mearas DavviNorggas ja Finnmárkkus .
Sametinget og direktoratet er enige om at arbeidsutvalgets strategi legges til grunn for framtidige reguleringer av fisket etter anadrome laksefisk i Finnmark og Nord-Troms .	Sámediggi ja direktoráhta leat ovttamielalaččat das ahte bargolávdegotti strategiija biddjojuvvo vuođđun boahttevaš muddemiidda anadroma luossaguollebivddus Finnmárkkus ja Davvi-Romssas .
Saken løftes derfor til politisk konsultasjon med Miljøverndepartementet .	Ášši váldojuvvo ovdan politihkalaš konsultašuvnnain Birasgáhttendepartemeanttain .
Reindrift Sametingsrådet hadde møte med statsråd Lars Peder Brekk om reindrift og jordbruk den 21.2.2012 i Karasjok .	Boazodoallu Sámediggeráđđi ja stádačálli Lars Peder Brekk dolle čoahkkima boazodoalu ja eanandoalu birra 21.2.2012 Kárášjogas .
På deler av møtet deltok også NRL .	NRL maid oassálasttii osiide čoahkkimis .
Tema var hvordan forbedre samhandlingen om reindriftssaker .	Ulbmil lei movt buoridit ovttasbarggu boazodoalloáššiin .
På møtet var det enighet om å formalisere kontakten ved å ha jevnlige møter hvert år .	Čoahkkimis lei ovttaoaivilvuohta formaliseret oktavuođa ja čoahkkinastit dásselit jahkásaččat .
Rådet redegjorde til slutt for hvor stor betydning jordbruk har i samiske områder .	Ráđđi čilgii loahpalaččat man stuora mearkkašupmi eanandoalus lea sámi guovlluin .
Sametingsrådet er glad for at partene i reindriftsforhandlingene , Staten ved Landbruks- og matdepartementet ( LMD ) og NRL , i februar i år ble enig om en reindriftsavtale for 2012 – 2013 .	Sámediggeráđđi lea ilus go boazodoallošiehtadallanbealit , Stáhta Eanandoalu- ja biebmodepartemeantta ( EBD ) bokte ja NRL , dán jagi guovvamánus bohte ovttaoaivilii boazodoallošiehtadusas 2012 – 2013 .
Sametinget fulgte forhandlingene som observatør .	Sámediggi čuovui šiehtadallamiid dárkojeaddjin .
Den økonomiske rammen for reindriftsavtalen er 104,5 mill. kroner .	Boazodoallošiehtadusa ekonomalaš rámma lea 104,5 mill. ruvnno .
Kalvetilskudd , driftstilskudd , og satsene på produksjonspremien økes i den nye avtalen .	Miesedoarjja , doaibmadoarjja , ja buvttadanbálkkašumi máksomearit lasihuvvojit dan ođđa šiehtadusas .
Partene er enig om å videreføre ordningen med at reindriftsavtalen avsetter 2,0 mill. kroner til Sametingets mål om å støtte kombinasjonsvirksomheter der reindrifts inngår .	Bealit leat ovttaoaivilis joatkit ortnega masa boazodoallošiehtadus bidjá 2,0 mill. ruvnno mii lea Sámedikki ulbmilii doarjjut lotnolasdoaimmaid mas boazodoallu lea mielde .
Sametinget skal sitte i dette utvalget .	Sámediggi galgá leat mielde lávdegottis .
I reindriftsforhandlingene fremkom det at VSP-rein skal avvikles og at det blir etablert et program for reindriften tilsvarende Lokalmatprogrammet finansiert over jordbruksavtalen og driften av Innovasjon Norge .	Boazodoallošiehtadallamiin bođii ovdan ahte ÁHP-boazu galgá heaittihuvvot ja ahte galgá ásahuvvot prográmma boazodoalu várás seammalágan go Lokalmatprogrammet ja ruhtaduvvot eanadoallošiehtadusa ja Innovašuvdna Norgga doaimma bokte .
Samtidig skal reiselivsbasert næringsutvikling i reindriften og samarbeidstiltak mellom reindriften og foredlingsbedrifter inngå i programmet .	Seammás galgá mátkeeallinvuđot ealáhusovdáneapmi boazodoalus ja ovttasbargodoaibmabijut gaskal boazodoalu ja viidásetbuvttadanfitnodaga leat mielde prográmmas .
Programmet skal forankres sentralt i Innovasjon Norge .	Prográmmas galgá leat guovddáš čatnaseapmi Innovašuvdna Norgii .
Det legges opp til det oppnevnes en styringsgruppe av LMD .	Áigumuš lea nammadit stivrenjoavkku mas EBD .
, NRL og Sametinget .	, NRL ja Sámediggi leat mielde .
Sametingsrådet mener det må vurderes å overlate administreringen av rein-programmet til Sametinget .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte ferte árvvoštallat bidjat boazu-prográmma hálddašeami Sámediggái .
Vi har allerede et verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv , og ser det som lite hensiktsmessig at det etableres to temmelig like verdiskapingsprogram som vil kunne konkurrere om prosjektene .	Mis lea juo árvoháhkanprográmma lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeeallima várás , ja oaidnit uhccán ulbmillažžan ásahit guokte hui ovttalágan árvoháhkanprográmma mat gilvalivčče prošeavttaid alde .
Sametingets kompetanse i samisk språk , om reindrift og samiske forhold vil være til stor fordel for rein-programmet .	Sámedikki gelbbolašvuohta sámegielas , boazodoalu ja sámi diliid birra leat stuorra ovdun boazu-prográmmii .
Sametinget har sendt brev til LMD der vi inviterer til dialog om muligheten for at Sametinget kunne fått et større ansvar for dette programmet som i dag administrerers av Innovasjon Norge .	Sámediggi lea sádden reivve EBD:ii mas mii bovdet gulahallamii dan vejolašvuođa birra ahte Sámediggi sáhttá oažžut stuorát ovddasvástádusa dán prográmmas maid Innovašuvdna Norga dál hálddaša .
Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma delte Sametingets erfaringer med det voksende presset på reindriftsarealene i sørsamiske områder da Norsk senter for bygdeforskning arrangerte konferanse 6.3.2012 på Stjørdal .	Ráđđelahttu Ellinor Marita Jåma muitalii mo son lea vásihan daid sisabahkkemiid maid sturrot ja sturrot lullisámi guovlluin , go Norgga gilidutkanguovddáš ( Norsk senter for bygdeforskning ) lágidii konferánssa 6.3.2012 på Stjørdalas .
Konferansen ble arrangert i tilknytning til forskningsprosjektet “ Reindrift og kommersialisering av utmarka i sørsamiske områder - hvordan etablerte rettigheter og praksiser blir utfordret ” .	Konferánsa lágiduvvui dutkanprošeavtta “ Reindrift og kommersialisering av utmarka i sørsamiske områder - hvordan etablerte rettigheter og praksiser blir utfordret ” oktavuođas .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna Side 30 av 88	Sámediggeráđđi atná buorrin go gilidutkan čalmmustahttá dán fáttá .
Med bakgrunn i de stadige reinpåkjørsler av tog langs Nordlandsbanen har sametingsrådet bedt om et politisk møte med Samferdselsdepartementet .	Dan geažil go ollu bohccot ain vuddjojit togaide Nordlandsbanenis , lea sámediggeráđđi bivdán dollojuvvot politihkalaš čoahkkin Johtolatdepartemeanttain .
Sametingsrådet ønsker å drøfte hastetiltak , samt langsiktige strategier for å få ned det alvorlige tallet på ulykker langs Nordlandsbanen .	Sámediggeráđđi háliida ságaškuššat heahtedoaibmabijuid , ja guhkesáiggestrategiijaid eastadan dihtii daid ollu lihkohisvuođaid Nordlandsbanenis .
Konsultasjoner om endringer av reindriftsforvaltningen Det ble avholdt konsultasjonsmøte mellom landbruks- og matminister Lars Peder brekk og rådsmedlem Ellinor Jåma i Oslo 30.3.2012 .	Konsultašuvnnat Boazodoallohálddašeami rievdademiid birra Eanandoallo- ja biebmoministara Lars Peder Brekk ja ráđđelahtu Ellinor Jåma gaskkas lei konsultašuvdnačoahkkin Oslos 30.3.2012 .
Norske Reindriftsamers Landsforbund ved nestleder Inge Even Danielsen deltok og på konsultasjonsmøte .	Inge Even Danielsen Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi bealis oassálastti maid konsultašuvdnačoahkkimis .
Konsultasjonen innebar nå reelle drøftinger av ulike ordninger av forvaltningsstrukturen .	Konsultašuvnnain digaštalle iešguđetlágan hálddašanstruktuvrra ortnegiid .
Det er felles forståelse av at forholdet til folkeretten , samepolitikken og behovet for en effektiv og handlekraftig forvaltning er de styrende kriterier for valg av løsning , slik det også framkommer i Sametingets vedtak til endringsforslaget .	Lea oktasaš ipmárdus dasa ahte oktavuohta álbmotriektái , sámepolitihkkii ja dárbu beaktilis ja doaimmalaš hálddašeapmái leat eavttut mat mearridit makkár čovdosiid válljejit , nugo maiddái ovdanboahtá Sámedikki mearrádusas rievdadusevttohussii .
Vektleggingen og konsekvensene av disse kriteriene vurderes fremdeles ulikt av departementet og Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund .	Departemeanta , Sámediggi ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi árvvoštallat ain dáid eavttuid deattuheami ja váikkuhusaid iešguđet ládje .
Sametinget og Norske Reindriftsamers Landsforbund samarbeider fortsatt godt i denne saken .	Sámediggi ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi ovttasbarget ain bures dán áššis .
Landbruks- og matdepartementet vil invitere til et nytt konsultasjonsmøte i april / mai .	Eanandoallo- ja biebmoministtar áigu bovdet ođđa konsultašuvnnaide cuoŋománus / miessemánus .
Jordbruk Sametingspresident Egil Olli la fram Sametingets syn om landbruks- og matmelding på et landbrukspolitisk debattmøte i Tromsø den 13.2.2012 .	Eanadoallu Sámedikki presideanta Egil Olli ovddidii Sámedikki oainnu eanadoallo- ja biebmodieđáhussii eanadoallopolitihkalaš ságastallančoahkkimis Romssas 13.2.2012 .
Presidenten trakk fram at det var positivt å sette fokus på arktisk landbruk i meldingen og at vi skal ha et aktivt jordbruk i hele landet .	Presideanta dajai ahte lei buorre bidjat guovddážii árktalaš eanadoalu dieđáhusas ja ahte mis galgá leat árjjalaš eanadoallu miehtá riikka .
Olli uttrykte imidlertid skuffelse over at samisk jordbruk i meget liten grad er behandlet i meldingen , og viste til at konsultasjonsavtalen gjelder også gjelder saker som har direkte betydning for samisk jordbruk .	Olli dovddahii dattetge ahte lea beahtahallan go sámi eanadoallu nu hirbmat unnán lea meannuduvvon dieđáhusas , ja čujuhii ahte konsultašuvdnašiehtadus guoská maiddái áššiide main lea njuolga mearkkašupmi sámi eanadollui .
Rådsmedlem Marianne Balto hadde møte med statssekretær Harald Oskar Buttedahl den 19.3.2012 .	Ráđđelahtus Marianne Balto lei čoahkkin stáhtačálliin Harald Oskar Buttedahl 19.3.2012 .
Balto presenterte Sametingets innspill til jordbruksavtalen for 2012 .	Balto čalmmustii Sámedikki árvalusaid jagi 2012 eanadoallošiehtadussii .
Rådet hadde på forhånd sendt innspillet til departementet .	Ráđđi lei ovdagihtii sádden cealkámuša departementii .
Sametinget fikk positive tilbakemeldinger på at innspillet var godt gjennomarbeidet .	Sámediggi oaččui rámi das go cealkámuš lei vuđolaččat jurddašuvvon .
Kravene til jordbruksavtaleforhandlingene skal være inne 27.3.2012 .	Gáibádusat eanadoallošiehtadallamiidda galget leat buktojuvvon maŋimuštá 27.3.2012 .
Sametingsrådet ønsker god kontakt med jordbruksmiljøene som er i Troms og Nordland .	Sámediggeráđđi háliida buori oktavuođas eanadoallobirrasiiguin mat leat Romssas ja Norlánddas .
Sametinget deltok derfor på Troms bondelag sitt årsmøte og seminar i Tromsø 15.3.2012 .	Danne searvvai Sámediggi Romssa boanddaidsearvvi jahkečoahkkimii ja seminárii Romssas 15.3.2012 .
På møtet tok blant annet fylkeslederen opp at begrepet arktisk landbruk må fylles med innhold .	Čoahkkimis válddii earret eará fylkkajođiheaddji ovdan doahpaga árktalaš eanadoallu ja ahte dasa ferte bidjat sisdoalu .
Sametinget informerte om støtteordningene som gjelder for jordbruk , noe som tilhørerne viste interesse for .	Sámediggi čilgii doarjjaortnegiid birra mat gusket eanadollui , masa guldaleaddjit čájehedje beroštumi .
Rovvilt Sametingsrådet avholdt et rovviltseminar 21. og 22.3.2012 i Tromsø .	Boraspiret Sámediggeráđđi doalai boraspireseminára 21. ja 22.3.2012 Romssas .
På seminaret deltok det 43 deltakere .	Semináras ledje 43 oasseváldi .
Hensikten med seminaret var å øke kunnskapen om rovviltforvaltning og rovviltpolitikk i samiske områder .	Ráđđi deattuhii sakka daid álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid maiddá Norgga stáhta lea čadnojuvvon boraspirehálddašeami oktavuođas .
Rådet la stor vekt på å belyse de folkerettslige forpliktelser den norske stat er bundet av i forvaltningen av rovvilt .	Seminára olahusjovkui gulle Sámedikki nammadan lahtut njealji davimus boraspirelávdegottiin ja sin várrelahtut .
Målgruppen for seminaret var Sametingets oppnevnte representanter til de fire nordligste rovviltnemndene og deres varamedlemmer .	Dasa lassin lei ráđđi bovden earret eará ealáhusbargiid , Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Rådet hadde i tillegg invitert blant annet næringsutøvere , bondeorganisasjonene , miljøvernavdelingene i fylkene , departementer og direktoratet for naturforvaltning .	31 siidu 90 siiddus boanddaidorganisašuvnnaid , fylkkaid birasgáhttenossodagaid , departemeanttaid ja Luondduhálddašan direktoráhta .
Rådsmedlem Ellinor Jåma redegjorde for Sametingets rolle i rovviltforvaltningen .	Ráđđelahttu Ellinor Jåma čilgii makkár rolla Sámedikkis lea boraspirehálddašeamis .
Jåma sa at rovviltpolitikken ikke i tilstrekkelig grad har tatt hensyn til de samiske næringene når man har fastsatt bestandsmålene for de ulike rovviltbestandene .	Jåma dajai ahte boraspirepolitihkas ii leat dohkálaččat vuhtii váldojuvvon sámi ealáhusat dalle go sierra boraspiriid nállemihtut leat mearriduvvon .
I noen områder er tapene så store at det truer beitenæringenes eksistens .	Muhtun guovlluin lea vahágat nu stuorrát ahte dat áitet guohtonealáhusa birgejumi .
Sametinget vil ha en større rolle i rovviltforvaltningen .	Sámediggi hálli stuorát rolla boraspirehálddašeamis .
Jåma understreket hvor viktig reindriften og saueholdet er som verdiskapere og sysselsettere i samiske områder .	Jåma deattuhii man deaŧalaččat boazodoallu ja sávzadoallu leat árvoháhkamii ja barggolašvuhtii sámi guovlluin .
Sametingsrådet vil oftere bruke konsultasjonsretten og de internasjonale forpliktelser den norske stat er bundet av i forbindelse med utøvelse av rovviltpolitikken i Sametinget .	Sámediggeráđđi áigu dávjjit geavahit konsultašuvdnarievtti ja riikkaidgaskasaš geatnegasvuođaid maidda Norgga stáhta lea čadnojuvvon boraspirepolitihka hábmema oktavuođas Sámedikkis .
Legge til rette for videreforedling av råvarer Bidra til utvikling av tilleggsnæringer Bidra til at det opprettes gode ordninger for generasjonsoverganger i primærnæringene Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Láhčit dilálašvuođaid álgoávdnasiid viidáseappot ráhkadeapmái Váikkuhit lasseealáhusaid ovddideami Váikkuhit dasa ahte ásahuvvojit buorit ortnegat buolvamolsumiidda vuođđoealáhusain Váikkuhit dasa ahte nissonolbmuid oassi vuođđoealáhusain lassána Sihkkarastit ahte meahcásteaddjit sáhttet háhkat meahcceresurssaid
Innsatsområde : Attraktive lokalsamfunn Mål  Attraktive og levedyktige samiske lokalsamfunn Delmål  Et variert næringsliv med attraktive arbeidsplasser for begge kjønn i samiske områder  Økt tilflytting til samiske områder som bidrar til levedyktige lokalsamfunn  Flere kompetansearbeidsplasser til ungdom Strategier  Ha tettere samarbeid med kommunene  Bidra aktivt til etablering av kompetansearbeidsplasser til ungdom  Fremme kulturmøteplasser  Kvinnelig entreprenørskap  Utvide ordningen med å skrive ned studielån for å rekruttere unge til kompetansearbeidsplasser	Áŋgiruššansuorgi : Geasuheaddji báikegottit Mihttomearri  Geasuheaddji ja eallinnávccalaš sámi báikegottit Oassemihttomearit  Máŋggabealat ealáhuseallin geasuheaddji bargosajiiguin nuoraid várás , main gáibiduvvo buorre gelbbolašvuohta  Eanet fárren sámi guovlluide mii váikkuha eallinnávccalaš báikegottiide  Eanet bargosajit nuoraide main lea buorre gelbbolašvuohta Strategiijat  Lagat ovttasbargu gielddaiguin  Árjjalaččat váikkuhit ahte ásahuvvojit dakkár bargosajit nuoraid várás , main gáibiduvvo buorre gelbbolašvuohta  Ovddidit kulturdeaivvadansajiid  Nissonolbmot ealáhushutkin  Viiddidit dan ortnega ahte oahppaloanat vuoliduvvojit geasuhan dihtii nuoraid dakkár bargosajiide main gáibiduvvo buorre gelbbolašvuohta
Innsatsområde : Kulturnæringer Mål  Flere arbeidsplasser i samiske kultur- og kulturbaserte næringer Delmål  Lønnsomme kulturnæringsbedrifter  Økt omsetningen av egenprodusert duodji og andre kunst- og kulturprodukter  Rekruttering til duodjinæringen  Opplevelsesturisme der ekthet og troverdighet er i fokus Strategier  Fremme lønnsomhet i kultur- og kulturbaserte næringer  Øke profesjonaliseringen og kommersialiseringen i samiske kulturnæringer	Áŋgiruššansuorgi : Kulturealáhusat Mihttomearri  Eanet bargosajit sámi kultur- ja kulturvuđot ealáhusain Oassemihttomearit  Gánnáhahtti kulturealáhusfitnodagat  Iešráhkaduvvon gálvvuide ja eará dáidda- ja kulturbuktagiidda buoret johtu  Rekrutteren duodjeealáhussii  Vásáhusturisma mii deattuha sieivavuođa ja jáhkehahttivuođa Strategiijat  Buoridit gánnáhahttivuođa kultur- ja kulturvuđot ealáhusain  Buoridit fitnolašvuođa ja gávppálašvuođa sámi kulturealáhusain
Duodji Sametingsrådet har gjennomført en kontroll av driftstilskuddsordningen i duodji .	32 siidu 90 siiddus Duodji Sámediggeráđđi lea dárkkistan duoji duodjeortnega .
Rapporten forelå 5.3.12 .	Raporta gárvánii 05.03.12 .
Av de 21 kontrollerte var det bemerkninger på 17 duodjiutøvere .	Dan 21 bearráigehččojuvvon duojára gaskkas ožžo 17 duojára mearkkašumi .
Det dreide seg blant annet om mangler ved salg , kontantoppgjør , innrapportering av moms , sammenblanding av private kostnader .	Mearkkašumit guske earret eará váilevuođaide vuovdima oktavuođas , reaidaruhtii , momssa raporteremii , priváhta goluid seaguheapmái .
Konklusjonen fra konsulentselskapet var at det er avdekket til dels grove misligheter omkring regnskapsføringen og manglende dokumentasjon på inntekter og kostnader .	Konsuleantafitnodaga konklušuvdna lea buktán albmosii oalle roavva rihkkumiid rehketdoalu fievrrideamis ja go leat váilon duođaštusat dietnasiidda ja goluide .
Videre at kvaliteten på bokføringen og generell forståelse av krav til regnskapsførsel er meget kritikkverdig .	Dasto ahte ruhtadoalu kvalitehta ja oppalaš áddejupmi gáibádussii movt rehketdoalu galgá fievrridit lea hui soaittáhagas .
Anbefalingen fra konsulentselskapet er at Sametinget oversender rapporten til Skatteetaten for videre oppfølging .	Konsuleantafitnodat rávve Sámedikki sáddet raportta Vearrodoaimmahahkii viidáseappot čuovvoleapmái .
Prioritere lærlingeordning og utviklingsarbeid innenfor duodjinæringen	Vuoruhit fidnooahppiortnega ja ovddidanbarggu duodjeealáhusas
Innsatsområde : Innovasjon , forskning og verdiskaping Mål  Flere innovasjoner med basis i samisk samfunns- og næringsliv	Dán ovddasvástádusa ii galgga Sámediggi okto guoddit , iige sáhte dahje áiggu ge okto guoddit dan ovddasvástádusa .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Regionalutvikling	33 siidu 90 siiddus
Mål Hovedmål  Et aktivt og målrettet samarbeid med regionale og lokale myndigheter for å styrke og utvikle samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Oassemihttomearri  Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii gulahallama ja ovttasbarggu bokte regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará relevánta aktevrraiguin .
Finnmark fylkesting har i møte 22.3.2012 behandlet saken og bedt om en samarbeidsavtale av mindre omfang og mer konkretisering .	Finnmárkku fylkkadiggi lea čoahkkimis 22.3.2012 meannudan ášši ja bivdán ovttasbargošiehtadusa mii ii leat nu viiddis ja mii lea eanet konkrehta .
Sametinget og Finnmark fylkeskommune vil møtes etter påske og drøfte rammene for det videre arbeidet .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda áigot deaivvadit maŋŋá beassážiid ja guorahallat viidáset ovttasbarggu rámmaid .
Nasjonal transportplan Sametingsrådet deltok på møte 29.2.2012 sammen med fylkesråd Grethe Ernø Johansen .	Nationála fievrridanplána Sámediggeráđđi searvvai čoahkkimii 29.02.12 ovttas fylkkaráđiin Grethe Ernø Johansen .
Formålet med møtet var å forbedre kontaktflaten mot Finnmark fylkeskommune , og å identifisere felles politiske saker mellom Sametinget og Finnmark fylkeskommune .	Čoahkkima ulbmilin lei buoridit oktavuođaid Finnmárkku fylkkagieldda ektui , ja gávdnat oktasaš politihkalaš áššiid Sámedikki Finnmárkku fylkkagieldda gaskka .
Sametinget og Finnmark fylkeskommune tok spesielt opp Nasjonal transportplan , som ble framlagt samme dag .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda válde ovdan erenoamážit Nationála fievrridanplána , mii ovddiduvvui seamma beaivvi .
Nasjonal transportplan ( NTP ) er en plan som skal gjelde for 10 år for transport i Norge , og revideres hvert fjerde år i forkant av stortingsvalget .	Nationála fievrridanplána ( NFP ) lea dakkár plána mii galgá gustot 10 jagi fievrridemiide Norggas , ja dat ođasmahttojuvvo juohke njealját jagi ovddabealde stuorradiggeválgga .
Planen legger føringer for utbygging , drift og vedlikehold av vei og kollektivtrafikken .	Plánas biddjojuvvojit čanastagat geainnuid ja oktasaštrafihka huksemii , doibmii ja bajásdoallamii .
Da planen for 2014-2023 ble lagt fram ble det klart at arbeidet med Tana bru kan starte opp i perioden 2014-2017 hvis rammen økes med 20 % .	Dalle go plána jagiide 2014-2023 ovddiduvvui lei čielggas ahte bargu Deanu šaldi huksemiin sáhttá álggahuvvot áigodagas 2014-2017 jos rámmii lasihuvvo 20 % .
Finnmark fylkeskommune og Sametinget forventer at staten bidrar med økning av budsjettet med 20 % slik at den fremlagte transportplanen er realiserbar .	Finnmárkku fylkkagielda ja Sámediggi vurdet ahte stáhta lasihivččii bušehttii 20 % nu ahte ovddiduvvon fievrridanplána livččii vejolaš čađahit .
Sametinget og Finnmark fylkeskommune har en felles politisk målsetting om at Tana bru skal være ferdigstilt innen 2018 .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielddas lea oktasaš politihkalaš mihttomearri ahte Deanu šaldi galgá leat gárvvisin huksejuvvon maŋimuštá 2018:s .
Målrettet og prioriterte samarbeidsavtaler En mer aktiv rolle overfor kommunene En helhetlig politikk overfor kommunene Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke samisk språk , kultur og samfunnsliv	Ulbmillaš ja vuoruhuvvon ovttasbargošiehtadusat Árjjaleappo rolla gielddaid ektui Ollislaš politihkka gielddaid ektui Árjjalaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte nannet sámi giela , kultuvrra ja servodateallima
Samisk samarbeid og internasjonalt arbeid	Sámiid ovttasbargu ja riikkaidgaskasaš bargu
Sametinget forvalter prinsipielle standpunkt og interesser som fremmes og forsvares på den internasjonale arena .	Sámediggi hálddaša prinsihpalaš beliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt , og at saker som har betydning for urfolk blir fremmet både nasjonalt og internasjonalt .	Rájáid rastá bargu dahkkojuvvo earret eará nationála ja riikkaidgaskasaš foraid ja arenaid ektui mat gusket Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Hovedmål  Urfolk bestemmer over egen utvikling og har mulighet til å ivareta egne interesser internasjonalt .	Ulbmil  Váldomihttomearri  Álgoálbmogat mearridit iežaset ahtanuššama ja sis lea vejolašvuohta gozihit iežaset beroštusaid riikkaidgaskasaččat .
Delmål  En likeverdig sameksistens og utviklingsmuligheter for alle folkegrupper og for begge kjønn i nordområdene .	Oassemihttomearri  Buot álbmotjoavkkuin ja goappašiin sohkabeliin davviguovlluin ovttaárvosaš ovttaseallin ja ovdánanvejolašvuođat .
 Den internasjonale rettsutviklingen for urfolk er bedret . Strategier  Arbeide nordisk og internasjonalt for å styrke samisk selvbestemmelse .	 Viiddis ovttasbargu sámiid gaskka riikarájáid rastá  Sámediggi lea iešheanalis aktevra ovttasráđiid eará riikkaidgaskasaš bargguin
70 representanter for nenetserne , samene og vepserne i Barentsregionen møttes i Kirkenes for å diskutere urfolks deltakelse i Barentssamarbeidet og prioriteringer for arbeidet videre .	70 ovddasteaddji nenetsa , sámi ja vepser álbmogiin Barentsregiovnnas deaivvadedje Girkonjárggas digaštallat álgoálbmogiid oassálastima Barents-ovttasbarggus ja viidásit barggu vuoruhemiid .
Kongressen vedtok en resolusjon og ny handlingsplan for Urfolk i Barentssamarbeidet .	Kongreassa dohkkehii resolušuvnna ja ođđa doaibmaplána Álgoálbmogiid várás Barents-ovttasbarggus .
I forkant av kongressen ble det avholdt en konferanse med tema : ” Indigenous peoples , Business & Environment 2012 ” .	Ovdalaš kongreassa lágiduvvui konferánsa mas fáddán lei : ” Indigenous peoples , Business & Environment 2012 ” .
Barentssamarbeidet var arrangør for kongressen og konferansen .	Álgoálbmogiid bargojoavku Barentsovttasbarggus lágidedje kongreassa ja konferánssa .
Resolusjon , handlingsplan , annen informasjon om kongressen og konferansen finnes her : www.barentsindigenous.org .	Resolušuvdna , doaibmaplána , ja eará dieđut kongreassa ja konferánssa birra gávnnat dáppe : www.barentsindigenous.org .
Sametingets delegasjon til Samisk parlamentarisk råd deltok på Kirkeneskonferansen som ble avholdt 8. 9.2.2012 .	Sámi parlamentáralaš ráđi Sámedikki delegašuvdna oassálasttii Girkonjárggakonferánssas mii lágiduvvui 8. - 9.2.2012 .
Konferansen tok opp temaene : Den politiske utviklingen av Nordområdene , Energiutvikling , Industriutvikling , Barentsregionen mot 2030 , Samfunnsbygging i nordområdene .	Konferánssas ledje dát fáttát : Davviguovlluid politihkalaš ovdáneamit , Energiijaovddideapmi , Industriijaovddideapmi , Barentsregiovdna 2030 guvlui , Servodathuksen davviguovlluin .
Styret i Samisk parlamentarisk råd avholdt styremøte 28. og 29.2.2012 i Kautokeino .	Sámi parlamentáralaš ráđis lei stivračoahkkin 28 . Ja 29.2.2012 Guovdageainnus .
Nye medlemmer til bedømmingskomiteen for Gollegiella - Nordisk Samisk språkpris ble oppnevnt .	Gollegiella – Davviriikkalaš Sámi giellabálkkašupmái nammaduvvoje ođđa lahtut árvvoštallanlávdegoddái .
Klemetti Näkkäläjärvi er oppnevnt som medlem til Den permanente arktiske parlamentarikerkomité .	Klemetti Näkkäläjärvi nammaduvvui lahttun Bistevaš árktalaš parlamentarihkkárlávdegoddái .
Styret besluttet videre å oppnevne en arbeidsgruppe som får i oppdrag å utvikle en felles opplæringsplattform .	Stivra mearridii maiddái nammadit bargojoavkku mii galgá ráhkadit oktasaš oahpahusvuođu .
Kulturrådet i Sametinget i Finland har oppnevnt Ulla Akio-Puoskari som medlem til gruppen .	Suoma Sámedikki Kulturráđđi nammadii Ulla Aikio-Puoskari lahttun dán jovkui .
I forbindelse med sitt besøk i Finland 5.- 6.3.2012 inviterte EUs høyrepresentant for utenrikssaker og sikkerhetspolitikk og visepresident for Europakommisjonen , Catherine Ashton , representanter for Samisk parlamentarisk råd til samtaler 6. mars i Rovaniemi .	Go EU allaáirras olgoriikkaáššiid ja sihkkarvuođapolitihka várás ja Eurohpá-kommišuvnna várrepresideanta , Catherine Ashton , finai Suomas 5.-6.3.2012 , de son bovdii Sámi parlamentáralaš ráđi ovddasteddjiid ságastallamii njukčamánu 6. b. .
SPR var representert v / ordfører i Sametinget i Finland Klemetti Näkkäläjärvi , styrelsesordfører i Sametinget i Sverige Per Mikael Utsi og direktør Rune Fjellheim .	SPR ovddasteaddjit ledje Suoma Sámedikki sátnejođiheaddji Klemetti Näkkäläjärvi , Ruoŧa Sámedikki stivrasátnejođiheaddji Per Mikael Utsi ja direktevra Rune Fjellheim .
Egil Olli hadde dessverre ikke anledning til å delta .	Egil Olli dađi bahábut ii sáhttán searvat .
Møtet drøftet blant annet Arktiske spørsmål , reindriftsspørsmål og språk .	Čoahkkimis digaštalle earret eará Árktalaš áššiid , boazodoallogažaldagaid ja giela .
Per Mikael Utsi tok opp spørsmålet om Interreg-program for neste periode og regional utvikling som gjelder den samiske region .	Per Mikael Utsi ovddidii gažaldaga boahtte áigodaga Interreg-prográmma birra ja regionála ovdáneami mii guoská sámi guvlui .
Rune Fjellheim informerte om FNs urfolkskonferanse om urfolk i 2014 og den forberedende urfolkskonferansen som skal avholdes i Alta i juni 2013 .	Rune Fjellheim muitalii ON álgoálbmotkonferánssa birra álgoálbmogiid birra 2014 ja ráhkkanahtti álgoálbmotkonferánssa birra mii galgá lágiduvvot Álttás geassemánu 2013 .
Mer informasjon : http://tvnewsroom.consilium.europa.eu/event/catherine-ashton-trips-and-meetings/eu-hr-ashton-infinland-meeting-and-statement / http://valtioneuvosto.fi/ajankohtaista/tiedotteet/tiedote/fi.jsp?toid=2213&c=0&moid=2216&oid 3522 = 51 http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/12/212&format=HTML&aged=0&langua ge = SW .	Eanet dieđut : http://tvnewsroom.consilium.europa.eu/event/catherine-ashton-trips-and-meetings/eu-hr-ashton-infinland-meeting-and-statement / http://valtioneuvosto.fi/ajankohtaista/tiedotteet/tiedote/fi.jsp?toid=2213&c=0&moid=2216&oid 3522 = 51 http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/12/212&format=HTML&aged=0&langua ge = SW .
guiLanguage = nb	guiLanguage = nb
Bidra til en nordområdeutvikling som styrker utvikling av samisk og andre urfolks kultur og samfunn .	Váikkuhit davviguovloovddideapmái nu ahte sámiid ja eará álgoálbmogiid kultuvrra ja servodaga ovddideapmi nannejuvvošii .
Styrke samenes situasjon i Russland .	Nannet Ruošša beale sámiid dili .
Gjennom internasjonalt samarbeid skape gode rammevilkår for andre urfolk .	Riikkaidgaskasaš ovttasbarggu bokte háhkat buriid rámmaeavttuid eará álgoálbmogiidda .
Sametingets arbeid i forbindelse med FNs verdenskonferanse om urfolk ( 2014 ) og den globale forberedende urfolkskonferansen i Alta ( 2013 ) Plenum er tidligere informert om avholdelsen av det åpne og upartiske urfolksmøtet i København i perioden 13.-14. januar 2012 .	Sámedikki bargu ON álgoálbmot máilmmikonferánssa ( 2014 ) oktavuođas ja dan globála ráhkanahtti álgoálbmotkonferánssas Álttás ( 2013 ) Dievasčoahkkimii lea ovdal muitaluvvon ahte lea dollojuvvon rabas ja bealátkeahtes álgoálbmotčoahkkin Københámmanis ođđajagemánu 13.-14. beivviid 2012 .
Dette møtet ble avholdt som ledd i urfolks forberedelser til verdenskonferansen i 2014 .	Dat čoahkkin dollojuvvui dego oassin álgoálbmogiid ráhkkaneapmin máilmmikonferánsii jagis 2014 .
I tillegg til å drøfte mulige urfolksstrategier- og posisjoner i prosessen mot verdenskonferansen ble det også avholdt konsultasjoner med en rekke statlige representanter i København .	Dan lassin ahte ráđđádallat vejolaš álgoálbmotstrategiijaid- ja sajádagaid proseassas máilmmikonferánssa guvlui , dollojuvvoje maiddái konsultašuvnnat ollu stáhta ovddasteddjiiguin Københámmanis .
Norge var representert gjennom Norges ambassadør i Danmark .	Norga lei ovddastuvvon Norgga ambassáda bokte Dánmárkkus .
Urfolksmøtet i København vedtok en resolusjon om verdenskonferansen hvor urfolks deltakelse på alle stadier i den videre prosessen fremheves som helt avgjørende for konferansens resultat og legitimitet .	Københámmana álgoálbmotčoahkkin mearridii resolušuvnna máilmmikonferánssa birra gos deattuhuvvo ahte álgoálbmogiid oassálastin buot dásiin viidáset proseassas lea áibbas mearrideaddjin konferánssa bohtosii ja legitimitehtii .
Resolusjonen identifiserer forhold som anses for å være av grunnleggende betydning for å sikre urfolks fulle og effektive deltakelse på alle stadier i prosessen .	Resolušuvdna gávnnaha dilálašvuođaid main návdojuvvojit leat vuođđomearkkašupmi sihkarastit álgoálbmogiid dievaslaš ja beaktilis oassálastima buot dásiin proseassas .
Gjennom København-resolusjonen besluttet urfolk å etablere en global koordineringsgruppe for verdenskonferansen , med et medlem og varamedlem fra hver av de syv urfolksregionene 1 , samt en representant for henholdsvis urfolks kvinner og ungdom .	Københámmana resolušuvnna bokte mearridedje álgoálbmogat vuođđudit globála koordinerenjoavku máilmmikonferánsii , joavkus lea okta miellahtu ja várremiellahtu juohke ovttas dain čieža álgoálbmotregiovnnain , 1 dan lassin okta lahtu álgoálbmot nissoniin ja nuorain .
Gruppen består således av ni medlemmer .	Joavkkus leat dalle ovcci miellahtu .
Samisk Parlamentariske råds representant i verdenskonferanseprosessen , John B. Henriksen , ble nominert som urfolkenes med-tilrettelegger i for den videre prosessen .	Sámi parlamentáralaš ráđi ovddasteaddji máilmmikonferánsaproseassas John B. . Henriksen , nammaduvvui álgoálbmot veahkke-heiveheaddjin dán viidáset proseassas .
Møtet fant sted 17. januar 2012 .	Čoahkkin lei ođđajagemánu 17. beaivve 2012 .
Representanten for Samisk parlamentarisk råd har i perioden etter møtet i København gjennomført nødvendige og fortløpende konsultasjoner med medlemsstater og relevante FN-organer om forhold som er framhevet i København-resolusjonen .	Sámi parlamentáralaš ráđi ovddasteaddji lea dán áigodagas maŋŋil Københámmana čoahkkima čađahan dárbbašlaš ja áigeguovdilis konsultašuvnnaid miellahtostáhtaiguin ja relevántta ON-orgánaiguin dain diliin mat leat ovddiduvvon Københámmana resolušuvnnas .
Hjalmar Dahl , Inuitt fra Grønland , som representerer organisasjonen Inuit Circumpolar Council ( ICC ) , er Arktisk medlem i den globale koordineringsgruppen .	Hjalmar Dahl , Ruonáeatnama inuihtta , guhte ovddasta Inuit Circumpolar Council ( ICC ) organisašuvnna , lea arktalaš miellahtu dan globála koordinerenjoavkkus .
Sara Larsson , Sametingsrepresentant i Sverige , ble under SPR styremøte 28.-29. februar 2012 oppnevnt som Arktisk varamedlem i den globale koordineringsgruppen .	Sara Larsson , Ruoŧa sámedikki ovddasteaddji , nammaduvvui SPR stivračoahkkimis guovvamánu 28-29. beaivve 2012 arktalaš várrelahttun dan globála koordinerenjovkui . .
2 Den globale koordineringsgruppen avholdt sitt første møte i New York 22. og 23. mars 2012 .	2 Dat globála koordinerenjoavku doalai vuosttaš čoahkkima New Yorkas njukčamánu 22.-23. beivviid 2012 .
Møtet fant sted i FN-bygget i New York .	Čoahkkin dollojuvvui ON-viesus New Yorkas .
Møtet ble i all hovedsak finansiert av Grønlandske selvstyre , International Work Group for Indigenous Affairs ( IWGIA ) og Sametinget i Norge .	Čoahkkima mákse Ruonáeatnama iešhálddahus International Work Group for Indigenous Affairs ( IWGIA ) ja Norgga Sámediggi .
Andre saker på dagsorden for møtet i koordineringsgruppen var blant annet utviklingen i prosessen siden København-møtet på nasjonalt , regionalt og globalt nivå .	Eará áššiid koordinerenjoavkku áššelisttus ledje ee. proseassa ovdáneapmi Københámmana čoahkkima rájes našuvnnalaččat , regionálalaččat ja globála dásis .
Samisk parlamentarisk råds representant redegjorde for den seneste utviklingen innenfor FN , og hva som var gjort for å fremme prinsippene som er nedfelt i København-resolusjonen .	Sámi parlamentáralaš ráđi ovddasteaddji čilgii dan maŋimuš ovdáneami ON siskkobealde , ja mii lei dahkkon ovddidit prinsihpaid mat leat vuolláisárgojuvvon Københámmana resolušuvnnas .
Medlemmene redegjorde for utviklingen i de respektive regionene , og henholdsvis kvinne og ungdomsnettverkene .	Miellahtut čilgejedje ovdáneami iešguđet guovlluin , ja sihke nisson- ja nuoraidfierpmádagain .
Alle regionene tar sikte på å ha gjennomført nødvendige regionale konsultasjoner i god tid før den forberedende konferansen i Alta i 2013 .	Buot guovllut geahččalit čađahit dárbbašlaš regionála konsultašuvnnaid buori áiggis ovdal dán ráhkanahtti konferánssa Áltás jagis 2013 .
Koordineringsgruppen drøftet videre forskjellige strategier for å fremme prinsippene som ble vedtatt i København .	Koordinerenjoavku ráđđádalai viidáset sierra strategiijaid ovddidit prinsihpaid mat mearriduvvojedje Københámmanis .
Medlemmene diskuterte også hvordan man på best mulig måte kan ivareta koordineringsgruppens rolle , oppgaver og funksjoner i denne prosessen .	Miellahtut ságastalle maid mainna lágiin livččii buoremus váldit vuhtii koordinerenjoavkku rolla , bargguid ja doaimmaid dán proseassas .
Det ble besluttet å utarbeide overordnede retningslinjer for gruppens virksomhet , som forutsettes vedtatt på det neste møtet – som avholdes i tilknytning til årets sesjon i Det permanente forum ( 7.-18. mai 2012 ) .	Mearriduvvui , ahte ráhkaduvvojit bajit njuolggadusat joavkku doibmii , ja daid vurdet mearridit boahtte čoahkkimis – mii dollojuvvo dán jagi Bistevaš foruma ( 7-18.5. 2012 ) oktavuođas .
Gruppen besluttet å arbeide pro-aktivt i forhold til de forestående forhandlingene om en egen resolusjon i Generalforsamlingen om gjennomføringen av verdenskonferansen .	Joavku mearridii bargat pro-aktiivvalaččat čuovvovaš ráđđádallamiidda sierra resolušuvnna birra Váldočoahkkimii máilmmikonferánssa čađaheami birra .
Generalforsamlingen vil gjennom en egen resolusjon fastsette rammene for verdenskonferansen , herunder spørsmål vedrørende urfolks deltakelse i den videre prosessen .	Váldočoahkkin áigu iežas resolušuvnna bokte mearridit máilmmikonferánssa rámmaid , ee. jearaldaga álgoálbmogiid oassálastima hárrái viidáset proseassas .
Medlemstatene tar sikte på å sluttføre disse forhandlingene i løpet av juni 2012 .	Miellahtostáhtat áigot geargat daiguin ráđđádallamiiguin geassemánus 2012 .
Den globale koordineringsgruppa besluttet å utarbeide konkrete innspill til en slik resolusjon .	Dat globála koordinerenjoavku mearridii ráhkadit konkrehta álgaga dakkár resolušuvdnii .
Urfolkenes med-tilrettelegger fikk i oppgave å lede dette arbeidet og følge opp i forhold til medlemsstatene .	Álgoálbmogiid veahkke-heiveheaddji oaččui bargun jođihit dan barggu ja čuovvolit daid miellahtostáhtaid ektui .
Koordineringsgruppen oppnevnte en finansieringskomité som har som oppgave å arbeide for finansiering av urfolks deltakelse i denne prosessen , herunder urfolks regionale forberedelsesprosesser og Altakonferansen .	Koordinerenjoavku nammadii ruhtadanlávdegotti man doaibman lea gávdnat ruhtadeami álgoálbmogiid oassálastimii dán proseassas , ee. álgoálbmogiid regionála ráhkkanan proseassain ja Áltá-konferánsii .
Det var imidlertid enighet om at regioner som eventuelt oppnevner to medlemmer likevel bare skal ha en stemme i gruppen , og at de selv må finansiere deltakelse for sitt eventuelle andre medlem .	Lei goit ovttamielalašvuohta das ahte guovllut mat vejolaččat nammadit guokte miellahtu , sis lea dušše okta jietna joavkkus ja sii fertejit ieža máksit vejolaš nuppi miellahttu oassálastima .
Urfolkenes med-tilrettelegger , John B. Henriksen fikk utelukkende positive tilbakemeldinger og anerkjennelse for det arbeidet som han har gjennomført etter København-møtet tidligere i år .	Álgoálbmogiid veahkke-heiveheaddji John B. . Henriksen oaččui aivve positiivalaš máhcahemiid ja rámi dan barggu ovddas maid lea bargan maŋŋil Københámmana čoahkkima álgojagis .
Gruppens medlemmer gjentok ønsket om at han viderefører rollen som urfolkenes med-tilrettelegger i samsvar med København-resolusjonen .	Joavkku miellahtut geardduhedje sávaldaga ahte son joatká doaimmas álgoálbmogiid veahkke-heiveheaddjin . Københámmana resolušuvnna vuođul .
Møtet besluttet å utarbeide nærmere overordnede retningslinjer for hans videre virksomhet , herunder vedrørende hans forhold til koordineringsgruppen .	Čoahkkin mearridii ráhkadit bajit njuolggadusaid su viidáset doibmii , ee. su oktavuođaid koordinerenjovkui . Njuolggadusat mearriduvvojit boahtte čoahkkimis , mii dollojuvvo Bistevaš foruma oktavuođas .
Retningslinjene vil bli drøftet på neste møte , som avholdes i tilknytning til sesjonen i permanent forum .	Globála koordinerenjoavku doallá maid iežas bálddalasdoaluid máilmmikonferánssa birra foruma čoahkkima áigge .
Dette møtet avholdes onsdag 9. mai 2012 .	Dat čoahkkin dollojuvvo gaskavahkku miessemánu 9. beaivve 2012 .
Urfolkenes med-tilrettelegger skal bistå med å legge forholdene til rette for side-arrangementet og gruppens neste møte .	Álgoálbmogiid veahkke-heiveheaddji galgá veahkehit ordnet bálddalaš-doaluid ja joavkku čuovvovaš čoahkkima .
Den globale koordineringsgruppen drøftet gjennomføringen av den forberedende urfolkskonferansen i Alta .	Globála koordinerenjoavku digaštalai ráhkanahtti álgoálbmotkonferánssa čađaheami .
Det ble besluttet at tidsrommet 8. - 13. juni 2013 framstår som det mest gunstige tidspunktet for konferansen .	Mearriduvvui ahte áigodat geassemánu 8.-13. beivviid 2013 lea heivvoleamos áigi konferánsii .
Det var enighet om at 300-400 urfolksdelegater fordelt på syv regioner synes å være den mest realistiske størrelsen på konferansen .	Lei ovttamielalašvuohta ahte 300-400 álgoálbmotdelegáhta juhkkojuvvon čieža guvlui , lea realisttalaš sturrodat konferánsii .
Dette betyr at man kan forvente at omtrent 700 personer vil komme til Alta-konferansen i 2013 .	Dan lassin ferte rehkenastit eará konferánsaoasseváldiid ja dárkojeddjiid main ii leat 3
John B. Henriksen , Saoudata Aboubacrine , Joan Carling , Jocelyn Hung Chien , Randy Kapashesit , Kenneth Deer , Kai Landow .	John B. . Henriksen , Saoudata Aboubacrine , Joan Carling , Jocelyn Hung Chien , Randy Kapashesit , Kenneth Deer , Kai Landow .
4 Herunder Inger Johanne Mudenia fra Sametingets administrasjon .	4 Herunder Inger Johanne Mudenia fra Sametingets administrasjon .
Det tas sikte på at man snarest får opprettet en egen nettside for verdenskonferansen .	Det tas sikte på ahte man snarest får opprettet en egen nettside for verdenskonferansen .
5 Eksempelvis Afrika som består av en fransk talende og en engelsk talende del .	5 Eksempelvis Afrika son består av en fransk talende og en engelsk talende del .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 37 av 88	37 siidu 90 siiddus
Nordområdepolitikk President Egil Olli og rådsmedlem Marianne Balto deltok på det halvårlig politiske møte om nordområdepolitikk med statssekretær Torgeir Larsen i Utenriksdepartementet .	Davviguovllupolitihkka Presideanta Egil Olli ja ráđđelahttu Marianne Balto oassálasttiiga politihkalaš jahkebealčoahkkimis davviguovllupolitihka birra Olgoriikkadepartemeantta stáhtačállin Torgeir Larseniin .
Møtet ble avholdt i Kirkenes den 8.2.2012 , og det norske formannskap i Barentsrådet var hovedtemaet for møtet .	Čoahkkin lei Girkonjárggas 8.2.2012 , ja Barents-ráđi norgga ovdagoddi lei čoahkkima váldofáddá .
Det ble understreket at urfolk er en viktig satsing i Barentssamarbeidet som fra norsk side også understøttes finansielt .	Deattuhuvvui ahte álgoálbmogat lea dehálaš áŋgiruššansuorgi Barents-ovttasbarggus mai Norga maiddái doarju ruđalaččat .
Sametinget viste til at utfordringen om bredere politisk deltakelse fra urfolk bare delvis innfridd gjennom styrkingen av arbeidsgruppen for urfolk .	Sámediggi čujuhii ahte hástalus oažžut viidábut politihkalaš searvama álgoálbmogiid bealis lea dušše belohahkii olahuvvon álgoálbmogiid bargojoavkku nannema bokte .
Bedre urfolksrepresentasjon i regionrådet er hovedutfordringen på kort sikt .	Buoret álgoálbmotovddasteapmi regiovdnaráđis lea váldohástalus lagamus áigái .
President Egil Olli åpnet den andre Barents urfolkskongress den 10.2.2012 i Kirkenes , og ledet SPR i arbeidet med å gå innspil til arbeidsgruppen for urfolks sin handlingsplanen for perioden 2013-2016 og til slutterklæringen fra Barents urfolkskongress .	Presideanta Egil Olli rabai nuppi Barents álgoálbmotkongreassa 10.2.2012 Girkonjárggas , ja jođihii SPR barggu buktit cealkámušaid bargojovkui mii lea hábmen álgoálbmot doaibmaplána áigodahkii 2013-2016 , ja Barents álgoálbmotkongreassa loahppajulggaštussii .
Visepresident Laila Susanne Vars holdt innlegg den 21.3.2012 på Universitetet i Nordland i Bodø i forbindelse med nordområdekonferansen Arctic Dialogue .	Várrepresideanta Láilá Susanne Varsas lei sáhkavuorru davviguovllukonferánssas Arctic Dialogue Nordlándda Universitehtas Bådådjos 21.3.2012 .
Temaet var de nye mulighetene som delelinjeløsningen mellom Russland og Norge i Barentshavet gir .	Fáddán ledje dat ođđa vejolašvuođat maid juohkinlinjáčoavddus gaskal Ruošša ja Norgga Barentsábis addá .
Både mellom statene , samarbeid innad i oljeindustrien og hvordan dette berører tradisjonelle næringer som fiskeri , folk og andre interessenter .	Sihke gaskal stáhtaid , ovttasbargu siskkáldasat oljoindustriijas ja mot dat váikkuhit árbevirolaš ealáhusaide nugo guolásteapmái , álbmogii ja eará beroštusaide .
Visepresidenten fokuserte særskilt på hvordan konsultasjoner mellom statlige myndigheter og urfolk kan bidra til løsningen når tiltak som påvirker urfolks rettigheter og interesser planlegges , samt at Sametinget har tro på å bygge partnerskap og utvikle dialogen mellom de ulike interessene i nordområdene , herunder at det er nødvendig å bygge tillit mellom internasjonale selskap , berørte urfolk og involverte stater .	Várrepresideanta deattuhii earenoamážit mot konsultašuvnnat gaskal stáhta eiseválddiid ja álgoálbmogiid sáhttet buvttahit čovdosa go plánejuvvojit doaimmat mat váikkuhit álgoálbmogiid rivttiid ja beroštusaid . Lassin ahte Sámedikkis lea jáhkku guoibmelihtuid huksemii ja ovddidit gulahallama gaskal davviguovlluid iešguđet beroštusaid , das maiddái ahte lea dárbu hukset luohttevašvuođa gaskal riikkaidgaskasaš fitnodagaid , guoskevaš álgoálbmogiid ja gullevaš stáhtaid .
Spørsmålene som ble diskutert var om FN fortsatt er i stand til å takle internasjonale utfordringer ?	Áššit maid digaštalle ledje ; nákce go ON ain gieđahallat riikkaidgaskasaš hástalusaid ?
Trenger vi FN for å sikre norske interesser og verdier ?	Dárbbahit go mii ON norgga beroštusaid ja árvvuid sihkkarastimii ?
Hvor viktig er FN for Nordområdene ?	Man dehálaš lea ON Davviguovlluide ?
Visepresidenten bidro til at urfolksperspektivet i FN ble behørig drøftet på debattmøtet .	Várrepresideanta dagahii ahte ON álgoálbmotperspektiiva digaštallui dárkilit digaštallančoahkkimis .
Evenes som fremskutt operasjonsbase for kampfly Den 12.3.2012 ble det avholdt et administrativt konsultasjonsmøte med Forsvarsdepartementet om status for kampflybase og hvilke konsekvenser det har dersom Evenes blir valgt som fremskutt operasjonsbase for kampfly .	Evenášši “ ovddimus ” soahtegirdiid operašuvdnabása 12.3.2012 lei hálddahuslaš konsultašuvdnačoahkkin Suodjalusdepartemeanttain soahtegirdibása birra , ja makkár váikkuhusat leat jus Evenášši válljejuvvo “ ovddimus ” operašuvdnabásan soahtegirdiide .
Det kom frem at 2 fly da vil stå på beredskap døgnet rundt gjennom hele året .	38 siidu 90 siiddus ovdan ahte 2 girdi galget leat gearggus birra jándora jagi miehtá .
I tillegg til denne beredskapen vil den fremskutte basen være preferert lokasjon for gjennomføring av trening og øving for egne kampflystyrker .	Dán gearggusvuođa lassin , galgá “ ovddimus ” bása leat dat báiki mii válljejuvvo vuosttažin iežas soahtegirdiveaga hárjehallamiid čađahemiide .
Det totale antall flybevegelser vil ligge i størrelsesorden 800 flyturer .	Ollislaš girdinlohku galgá leat sullii 800 girdinmátkki .
Gjennom konsultasjonen har det blitt vurdert hvordan samiske interesser skulle ivaretas under utredningen og hvilke eventuelle konsekvenser en kampflybase kan ha for samisk kultur og samiske interesser .	Konsultašuvnnaid bokte leat árvvoštallan mot sámi beroštusat galget gozihuvvot čielggadeamis ja makkár vejolaš váikkuhusat soahtegirdibása sáhttá mielddisbuktit sámi kultuvrii ja sámi beroštusaide .
I lys av at Evenes kun er aktuell som en fremskutt operasjonsbase med et minimum av funksjoner og infrastruktur tilpasset understøttelse av periodevis trening og øving , vurderes de negative konsekvensene for samiske interesser til å være små og håndterbare .	Go Evenášši dušše lea áigeguovdil “ ovddimus ” operašuvdnabásan mas leat unnán doaimmat ja infrastruktuvrrain mii lea heivehuvvon hárjehallamiidda áigodagaid mielde , de árvvoštallet heajos váikkuhusat sámi beroštusaid ektui leat unnin ja nu ahte daid nagoda gieđahallat .
Da det ikke er regulær kampflyvirksomhet på Evenes i dag vil imidlertid selv en relativt liten permanent tilstedeværelse medfører en endring i forhold til dagens situasjon .	Muhto go odne ii leat dábálaš soahtegirdidoaibma Evenášis , de dagaha goitge unna bistevaš doaimmaš rievdadusaid dálá dili ektui .
Samiske organisasjoner	Sámi organisašuvnnat
Et demokratisk samfunn er avhengig av et aktivt og variert organisasjonsliv .	Demokráhtalaš servodat lea sorjavaš aktiivvalaš ja girjás organisašuvdnaeallimis .
Samiske organisasjoner er viktige aktører i utviklingen av samiske samfunn .	Sámi organisašuvnnat leat deaŧalaš oasálaččat sámi servodaga ovddideamis .
Hovedmål  Opprettholde et variert samisk organisasjonsliv Strategi  Gjennom aktiv virkemiddelbruk legge til rette for et variert organisasjonsliv	Váldomihttomearri  Girjás sámi organisašuvdnaeallima bisuheapmi Strategiija  Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte láhčit diliid girjás organisašuvdnaeallimii .
Kunngjøring av nye saker - oppfølging	Ođđa áššiid almmuheapmi - čuovvoleapmi
Sametingsrådets oppfølging av nye saker kunngjort på plenumsmøtet sak 004/12 .	Mo Sámediggeráđđi lea čuovvolan daid ođđa áššiid , mat almmuhuvvojedje dievasčoahkkima áššis 004/12 .
Forslag 1 : Nordområdemelding Sametingsrådet anser det ikke som nødvendig å utarbeide en egen nordområdemelding slik Flyttsamelista foreslår .	Evttohus 1 : DavviguovIodieđáhus Sámediggeráđi mielas ii dárbbaš ráhkadit sierra davviguovlodieđáhusa nu mot Badjeolbmuid lista evttoha .
Sametingets plenum har tidligere gjort enstemmige vedtak i sak 49/06 Sametingsrådets melding om internasjonale satsningsområder og i sak 68/07 Oppfølging av nordområdeutviklingen .	Sámedikki dievasčoahkkin lea ovdal dahkan ovttajienalaš mearrádusaid áššis 49/06 Sámediggeráđi dieđáhus riikkaidgaskasaš áŋgiruššansurggiid birra ja áššis 68/07 Davviguovloovddideami čuovvoleapmi .
I begge disse sakene er rettighetsaspektet og andre forhold knyttet til samiske interesser fulgt opp under næringsdimensjonen av nordområdeutviklingen .	Goappašiid áššiin lea vuoigatvuođabealli ja eará bealit mat gasket sámi beroštusaide , čuovvoluvvon davviguovloovddideami ealáhusdimenšuvnnas .
Fremover vil nordområdeperspektivet bli fulgt opp i konkret saker som fremmes for Sametingets plenum på linje med sak 47/08 Minerallov , sak 10/09 Utbygging av Goliat , og i sak 21/10 Sametingets mineralveileder for undersøkelser og drift på mineralressurser .	Dás duohko čuovvoluvvo davviguovloperspektiiva konkrehta áššiin mat ovddiduvvojit Sámedikki dievasčoahkkimii seamma láhkai go ášši 47/08 Minerálaláhka , ášši 10/09 Goliat huksen , ja ášši 21/10 Sámedikki minerálaplánaveahkki minerálaresurssaid iskkadeapmái ja doaimmaheapmái .
Sametingsrådet ble godt involvert av Utenriksdepartementet i arbeidet med regjeringens nordområdemelding som ble avgitt den 18.11.2011 .	Olgoriikkadepartemeanta searvvahii Sámediggeráđi bargui ráđđehusa davviguovlodieđáhusain mii geigejuvvui 18.11.2011 .
Den samiske urfolksdimensjonen er integrert i meldingen , og beskrivelsen av urfolksretten som et grunnlag for nordområdepolitikken er presis .	Sámi álgoálbmotdimenšuvdna lea mielde dieđáhusas , ja álgoálbmotrievtti válddahus vuođđun davviguovlopolitihkkii lea aiddolaš .
Sametingsrådet poengterte på høringen i Stortingets Utenriks- og forsvarskomité den 9.2.2012 at meldingens grunnlagsbeskrivelse om samers rett til deltakelse i forvaltningen av ressursene og selvstyre i saker må følges konkret opp med deltakelse i organ med avgjørelsesmyndighet innenfor fiskeriforvaltning og styrket samisk styring i den offentlige forvaltningen av reindriften .	Sámediggeráđđi aiddostahtii gulaskuddamis Stuorradikki Olgoriika- ja suodjaluslávdegottis 9.2.2012 ahte dieđáhusa válddahus mii lea vuođđun sápmelaččaid vuoigatvuhtii beassat leat mielde resurssaid hálddašeamis ja iešmearrideapmái áššiin ferte čuovvoluvvot konkrehta oassálastimiin daidda orgánaide , main lea mearridanváldi guolástushálddašeamis ja nannejuvvon sámi stivrejumiin boazodoalu almmolaš hálddašeamis .
Sametingsrådet følger opp regjeringens nordområdemelding blant annet gjennom faste halvårlige møter med politisk ledelse i Utenriksdepartementet .	Sámediggeráđđi čuovvola ráđđehusa davviguovlodieđáhusa earret eará bistevaš jahkebeallásaš čoahkkimiiguin Olgoriikadepartemeantta politihkalaš njunnošiiguin .
I løpet av året tas det sikte på å avholde et rundebordsseminar om nordområdepolitikken i Sametinget der aktørene som Flyttsamelista foreslår vil bli invitert .	Dán jagi lea áigumuš lágidit birrabeavdeseminára davviguovlopolitihka birra Sámedikkis mas bovdejuvvojit dat oassálastit maid Badjeolbmuidlista evttoha .
Forslag 2 : Sametingets forretningsorden Forslaget er oversendt Sametingets plenumsledelse for videre behandling .	Evttohus 2 : Sámedikki čoahkkinortnet Evttohus lea sáddejuvvon dievasčoahkkinjođihangoddái viidáset meannudeapmái .
Forslag 3 : Samisk representasjon i styret for Ungt Entreprenørskap Norge og fylkesorganisasjonene Det er riktig som NSR påpeker at Ungt Entreprenørskap er en viktig støttespiller for entreprenørskapssatsingen i skolene .	Evttohus 3 : Sámi ovddastus Ungt Entreprenørskap Norge ( Nuorra fitnodeapmi Norggas ) stivrii ja fylkkaorganisašuvnnaide Lea duohta nu go NSR čujuha ahte Ungt Entreprenørskap / Nuorra ealáhushutkan lea dehálaš doarjjan ealáhushutkanáŋgiruššamis skuvllain .
Undersøkelser viser at ungdom som har deltatt i elev- og ungdomsbedrifter i større grad starter opp med virksomhet i voksen alder , enn de som ikke har deltatt i slike bedrifter .	Iskkadeamit čájehit ahte eanet oassi dain nuorain geat leat leamaš mielde oahppi- ja nuoraidfitnodagain , álggahit fitnodagaid rávisolmmožin , dan ektui go dat nuorat geat eai leat searvan dakkár nuoraidfitnodagain .
Det er derfor viktig at det satses mer på elev- og ungdomsbedrifter også i samiske områder .	Danne lea dehálaš eanet áŋggirdit oahppi- ja nuoraidfitnodagaiguin maiddái sámi guovlluin .
Dette vil føre til større etablererhyppighet i disse områdene .	Dat váikkuhivččii ahte eanet fitnodagat álggahuvvojit dáin guovlluin .
Ungt entreprenørskap arbeider med entreprenørskap i utdanning og er en sentral og avgjørende aktør i denne sammenheng .	Nuorra ealáhushutkan Norggas bargá ealáhushutkamiin oahpahusas ja lea guovddáš ja dehálaš aktevra dán oktavuođas .
I Sametingets budsjett 2012 er det satt av kr 100 000 i form av direkte tilskudd til Ungt Entreprenørskap Norge .	Sámedikki 2012 bušeahtas lea várrejuvvon 100 000 ru njuolggodoarjja Nuorra ealáhushutkamii Norggas .
Midlene skal prioriteres til utvikling av elevbedrifter som har forretningsideer med samisk innhold .	Ruhta galgá geavahuvvot oahppofitnodagaid ovddideapmái main lea sámi sisdoallu ealáhushutkamis .
Sametingsrådet vil på bakgrunn av dette ta kontakt med Ungt Entreprenørskap Norge for å diskutere nærmere hvordan disse midlene skal brukes .	Dan vuođul áigu Sámediggeráđđi váldit oktavuođa Nuorra ealáhushutkan Norggain ja lagabut digaštallat mot dat ruhta galggašii geavahuvvot .
I tillegg vil det være aktuelt å diskutere hvordan Ungt Entreprenørskap kan styrke sin samiske kompetanse og hvordan organisasjonen kan samarbeide med Sametinget .	Dasa lassin lea vuogas digaštallat mot Nuorra ealáhushutkan sáhttá nannet iežas sámi gelbbolašvuođa ja mot organisašuvdna sáhttá ovttasbargat Sámedikkiin .
Forslag 4 : Samisk e-boksatsing Sametinget ser det som viktig å sikre tilgjengelighet på samiskspråklig fag- og skjønnlitteratur til den samiske befolkningen .	Evttohus 4 : Sámi e-girji áŋgiruššan Sámediggi atná deaŧalažžan sihkkarastit sámegielat fága- ja čáppagirjjálašvuođa sámi álbmogii .
Utviklingen av ny teknologi innen ulike digitale plattformer og nettbasert kommunikasjon åpner for nye muligheter .	Ođđa teknologiija ovddideapmi iešguđet digitála vuođđovuogádagain ja neahttavuđot gulahallan rahpá ođđa vejolašvuođaid .
Sametingsrådet har påbegynt arbeidet med kulturmeldingen , som skal bli retningsgivende for Sametingets kulturpolitikk .	Sámediggeráđđi lea bargagoahtán kulturdieđáhusain , mii galgá leat láidesteaddjin Sámedikki kulturpolitihkkii .
Meldingen vil blant annet drøfte mål , strategier og innsatsområder for den framtidige kulturpolitikken og vil bl.a drøfte hvordan legge til rette for at kultur og kunst kan skapes , formidles og oppleves , både av den samiske befolkningen og øvrig .	dieđáhus galgá earret eará gieđahallat boahttevaš kulturpolitihka mihttomeriid , strategiijaid ja áŋgiruššansurggiid , ja earret eará gieđahallat mo láhčit dilálašvuođaid dasa ahte sihke sámi álbmot ja álbmot muđui galget sáhttit ráhkadit , gaskkustit ja vásihit kultuvrra ja dáidaga .
Meldingen behandles etter planen i komite- og plenumsamlingen i april 2013 .	Áigumuš lea dieđáhusa meannudit lávdegodde- ja dievasčoahkkis čuoŋománus 2013 .
Siden meldingen behandles til neste år , vil man ikke se effektene i budsjettet før i 2014 .	Go dieđáhus meannuduvvon boahtte jagi , de eai leat váikkuhusat bušehttii ovdal 2014:s .
Sametinget vil kunne vurdere problemstillingen med en e-bok satsning i forbindelse med arbeidet med kulturmeldingen .	Sámediggi sáhttá árvvoštallat e-girje áŋgiruššama kulturdieđáhusbarggu oktavuođas .
Forslag 5 : Språkåret 2013 Sametingsrådet har kontaktet Språkåret 2013 for å avklare nærmere samarbeid om markeringen .	Evttohus 5 : Giellajahki 2013 Sámediggeráđđi lea váldán oktavuođa Språkåret 2013:in čielggadan dihte mot sáhtášii lagabut ovttasbargat giellajagi čalmmustahttima ektui .
Sametingsrådet kommer til å rapportere mer om samarbeide under neste plenum .	Sámediggeráđđi áigu boahtte dievasčoahkkimis raporteret eambbo ovttasbarggu birra .
Sametingsrådet er fornøyd med at Arbeiderpartiets nestleder og parlamentariske leder ser verdien og viktigheten av at også samiske barn og unge får tilgang på populær barne- og ungdomslitteratur som bøkene om Harry Potter på samisk , noe som vil stimulere leselyst og bruk av samisk språk .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go Bargiidbellodaga nubbinjođiheaddji ja parlamentáralaš jođiheaddji oaidniba man dehálaš ja árvosaš lea ahte maiddái sámi mánát ja nuorat ožžot bivnnuhis mánáid- ja nuoraidgirjjálašvuođa nugo Harry Potter girjjiid sámegillii , mii movttiidahtášii lohkanmovtta ja sámegiela geavaheami .
Dette er noe rådet har påpekt overfor kulturdepartementet tidligere , og som vi igjen vil følge opp i dialogen med departementet .	Ráđđi lea ovdal čujuhan dan kulturdepartementii , ja áigu ain čuovvolit dan departemeantta gulahallamiin .
Finansieringen av en oversetting av for eksempel Harry Potter til samisk vil måtte avklares , herunder hvorvidt det vil kunne inngå som et av de samiske prosjektene i Språkåret 2013 .	Jorgalemiid ruhtadeami , ovdamearkka dihte Harry Pottera sámegillii , ferte čielggadit ahte livččii go dat heiven oktan sámi prošeaktan Giellajagi 2013 vuollái .
Forslag 6 : Samisk tilsyn , veilednings- og informasjonsorgan - samisk ombud Sametingsrådet er enig i at den klageordningen som i dag finnes i samelovens ikke fungerer .	Evttohus 6 : Sámegiela bearráigeahččan- , bagadan- ja diehtojuohkin orgána – sámegiela áittardeaddji Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis ahte váidinortnet mii dál lea sámelágas , ii doaimma .
Derfor har sametingsrådet i redegjørelsen om samisk språk tatt opp spørsmålet om tilsyns- og klageorgan .	Danne lea sámediggeráđđi sámegiela čielggadeamis bidjan gažaldaga bearráigeahččan- ja váidinortnega birra .
Vi ønsker debatt blant sametingsrepresentantene om hva slags tilsyns- og klageordning for samelovens språkregler Sametinget skal jobbe for .	Mii háliidit digaštallama sámediggeáirasiid gaskkas dan birra ahte makkár bearráigeahččan- ja váidinortnega galgá Sámediggi geahččalit oččodit sámelága giellanjuolggadusaide .
Hvor godt kommunene klarer å følge samelovens språkregler vil også være tema på oppfølgingsmøtene Sametinget skal ha med forvaltningskommunene om samarbeidsavtalene .	Man muddui suohkanat nákcejit čuovvut sámelága giellanjuolggadusaid galgá maid leat fáddán čuovvolančoahkkimiin mat Sámedikkis galget leat hálddašanguovllu suohkaniiguin ovttasbargošiehtadusaid birra .
Samelovens språkregler gjelder statlige , fylkeskommunale og kommunale institusjoner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámelága giellanjuolggadusat gusket stáhta , fylkkasuohkaniid ja suohkaniid ásahusaide sámegiela hálddašanguovllus .
Alle disse har et spesielt ansvar for å betjene befolkningen på to språk , samisk og norsk .	Dain lea buohkain ovddasvástádus bálvalit álbmoga guovtti gillii , sámegillii ja dárogillii .
Sametinget gir tospråklighetstilskudd for å dekke utgiftene som påløper ved å betjene befolkningen på to språk .	Sámediggi juolluda guovttegielalašvuođadoarjaga gokčan dihte goluid mat čuvvot guovtti gillii Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Dette gjelder 10 kommuner og 4 fylkeskommuner som er nevnt i forskriftene til sameloven .	Dat guoská 10 suohkanii ja 4 fylkasuohkanii mat leat namuhuvvon sámelága láhkaásahusain .
Staten dekker selv utgiftene som påløper statlige institusjoner for å betjene befolkingen på to språk .	Stáhta gokčá goluid mat čuvvot guovtti gillii bálvaleamis stáhtalaš ásahusain .
Sametinget sender årlig tildelingsbrev til institusjoner , museer , kulturhus ol som mottar direktetilskudd via Sametingets budsjett .	Sámediggi sádde juohke jagi juolludanreivviid ásahusaide , museaide , kulturviesuide j.e. mat ožžot njuolggodoarjagiid Sámedikki bušeahtas .
Tildelingsbrevene formes i forhold til Sametingets budsjett , og spesielt i forhold til pkt. 17 i budsjettet .	Juolludanreivvet hábmejuvvojit Sámedikki bušeahta mielde , ja earenoamážit bušeahta 17. č. mielde .
Sametinget har anledning til å sette krav til institusjonene via kriterier for måloppnåelse ved vedtak av årlige budsjett .	Sámedikkis lea jahkásaš bušeahttadohkkeheamis vejolašvuohta bidjat gáibádusaid ásahusaide ulbmilolahusa eavttuid bokte .
Her kan det også settes krav til bruk av samisk språk .	Dás sáhttá maid bidjat gáibádusaid sámegiela geavaheami ektui .
Forslag 8 : Heder for øking av antall brukere i samisk språk Sametingsrådet er selvfølgelig glad for innsatsen til disse menneskene .	Evttohus 8 : Gudnejahttit – lasihan sámegiela geavaheaddjilogu Sámediggeráđđi lea dieđusge ilus dáid olbmuid áŋgiruššama dihte .
Samtidig mener Sametinget at det blir vanskelig å hedre kun en gruppe , da det vil utelukke mange .	Seammás oaivvilda Sámediggi ahte šaddá váttisin gudnejahttit dušše ovtta joavkku , go dat guođášii olu earáid .
Sametingets språkmotiveringspris skal deles ut språkpris i 2013 .	Sámedikki giellamovttiidanbálkkašupmi galgá juhkkojuvvot 2013:s .
Sametingsrådet vil i den forbindelse be om at det sendes inn forslag på mottakere til denne prisen .	Dan oktavuođas áigu sámediggeráđđi ávžžuhit sáddet sisa evttohusaid gii dan bálkkašumi galggašii oažžut .
Side 40 av 88 Forslag 9 : Ressursavgift på olje og gass i olje- og gassutvinningsanlegg i samisk kystområde Sametingsrådet står fast på posisjonene som framkom i plenumsbehandlingen i Sak 10/09 Utbygging av Goliat .	Sámediggeráđđi oaivvilda maiddái ahte giellajagi 2013 oktavuođas sáhttá obbalaččat gudnejahttit buohkaid geat earenoamážit áŋgiruššet sámegiela ovddas Evttohus 9 : Oljo- ja gássa resursadivadat Sámi rittuguovllu oljo- ja gássabohkanrusttegiin Sámediggeráđđi doalaha daid oainnuid mat bohte ovdan dievasčoahkkinmeannudeamis Áššis 10/09 Goliat huksen .
Sametingsrådet står fast på prinsippet om at det samiske folk etter folkeretten har rettigheter til petroleumsressursene i Barentshavet .	Sámediggeráđđi čuoččuha ain dan prinsihpa ahte sámi álbmogis lea álbmotrievtti vuođul vuoigatvuođat oljoresurssaide Barentsábis .
Sametingsrådet fastholder selvsagt at eventuelle samiske rettigheter som bortfaller ved økt næringsaktivitet skal erstattes fullt ut .	Sámediggeráđđi čuoččuha dieđusge ahte vejolaš sámi vuoigatvuođat mat gahččet eret go ealáhusdoaimmat lassánit , galget buhtaduvvot ollásit .
Plan- og bygingslovens kapittel 16 om ekspropriasjon ivaretar dette for aktiviteter på land .	Plána- ja huksenlága 16. kapihtal bággolonisteami birra fuolaha dan doaimmaid oktavuođas gáttis .
Men petroleumslovens kapitel 8 sikrer erstatning for økonomisk tap som petroleumsvirksomheten påfører fiskere som følge av at virksomheten legger beslag på fiskefelt , eller medfører forurensning og avfall eller ved at innretning eller tiltak i forbindelse med plassering av denne volder skade .	Muhto oljolága 8. kapihtal sihkkarastá buhtadusa daid ekonomalaš massimiid oktavuođas maid oljodoaimmat dagahit guolásteddjiide go doaibma váldá bivdosajiid , dahje mielddisbuktá nuoskkideami ja buktá bázahasaid dahje go rusttet dahje doaibmabidju oljodoaimma geažil mielddisbuktá vahága .
I regjeringens nordområdemelding av 18.11.2011 heter det at økt verdiskaping i nord må skje på en måte som ivaretar hensynet til urfolk .	Ráđđehusa 18.11.2011 mannosaš davviguovlodieđáhusas daddjojuvvo ahte lassánan árvoháhkan davvin galgá dáhpáhuvvat dainna lágiin mii bearráigeahččá álgoálbmogiid .
Videre jobber Sametingsrådet for at rettighetshavere til land- og ressurser hos urfolk må settes kapasitets- og kompetansemessig i stand til å forhandle fram de gode løsningene med næringsaktørene .	Viidáseappot bargá Sámediggeráđđi dainna ulbmiliin ahte daidda geain lea vuoigatvuohta álgoálbmogiid eatnamiidda ja resurssaide , galgá addojuvvot kapasitehta ja gelbbolašvuohta nu ahte sii sáhttet šiehtadit buriid čovdosiid ealáhusoassálastiiguin .
Dette perspektivet vil Sametingsrådet på nytt fremme overfor regjeringen på det første møtet i samordningsforumet ledet av utenriksministeren med deltakelse av sametingspresidenten , samt fylkesrådslederne i Nordland , Troms og Finnmark .	Dán perspektiivva áigu Sámediggeráđđi fas ovddidit ráđđehussii vuosttaš čoahkkimis oktiiordnenforumas maid olgoriikaministtar jođiha ja mas sámediggepresideanta , ja Nordlándda , Romssa ja Finnmárkku fylkkaráđđejođiheaddjit leat mielde .
Møtet er planlagt i Alta den 11.5.2012 , og hovedtemaet vil være ringvirkninger ved økt næringsaktivitet i nord og kompetanse- og utdanningsbehov i landsdelen .	Áigumuš lea čoahkkima doallat Álttás 11.5.2012 , ja váldofáddán galget leat oalgeváikkuhusat go ealáhusdoaimmat lassánit davvin ja gelbbolašvuođa- ja oahppodárbu riikkaoasis .
Forslag 10 : VIVAT - på samisk VIVAT er et samarbeid mellom Universitetssykehuset Nord-Norge og landets regionale ressurssenter om vold , traumatisk stress og selvmordsforebygging ( RVTS ) .	Evttohus 10 : VIVAT - sámegillii VIVAT lea ovttasbargu Davvi-Norgga universitehta buohcciviesu ja riikka regionála resursaguovddáža gaskka veahkaválddi , traumáhtalaš huša ja iešsoardineastadeami ektui ( RVTS ) .
Administrasjonen er forankret i RVTS Nord .	Hálddahus lea RVTS Davvin oktavuođas .
VIVAT har blant annet kvalifisert en rekke terapeuter ved Samisk Nasjonalt kompetansesenter for psykisk helsevern ( SANKS ) .	VIVAT lea earret eará kvalifiseren ollu terapevttaid Sámi Našuvnnalaš gealboguovddáža psykalaš dearvvašvuođadikšumis ( SANAG ) .
Sametingsrådet ser det som et godt forslag at VIVAT- kursene blir tilpasset til samisk språk og kultur , og vil ta opp saken med Helsedirektoratet , som har hovedansvar for arbeidet .	Sámediggeráđi mielas lea buorre evttohusa ahte heivehit VIVAT kurssain sámi gillii , kultuvrii , ja áigu váldit ášši ovdan Dearvvašvuođadirektoráhtain , mas lea váldoovddasvástádus dán barggus .
Sametinget kan ikke starte arbeid med tilpasning av et kurs vi ikke er eiere av .	Sámediggi ii sáhte heivehišgoahtit kurssa maid mii eat eaiggáduša .
Forslag 11 : Samisk språk og rettsikkerhet Sametingsrådet kommer til å drøfte disse problemstillingene i arbeidet med språkmeldingen .	Evttohus 11 : Sámi giella ja riektesihkarvuohta Sámediggeráđđi áigu guorahallat dáid áššečuolmmaid barggu oktavuođas gielladieđáhusain .
Forslag 12 : Sametinget må behandle Europautredningen Regjeringen oppnevnte 7.1.2010 et forskningsbasert , offentlig utvalg for å foreta en gjennomgang av erfaringene med EØS-avtalen og øvrige avtaler med EU .	Evttohus 12 : Sámediggi ferte meannudit Eurohpačielggadeami Ráđđehus nammadii 07.01.10 dutkanvuđot , almmolaš lávdegotti geahčadit vásihusaid EEO-šiehtadusa ektui ja eará šiehtadusaid ektui EO:in .
Utvalget la frem sin rapport i form av en offentlig utredning 17. januar 2012 , NOU ( 2012:2 ) " Utenfor og innenfor - Norges avtaler med EU . "	Lávdegoddi ovddidii raporttas almmolaš čielggadusa hámis ođđajagemánu 17. b. 2012 ( NOU . ( 2012:2 ) " Utenfor og innenfor - Norges avtaler med EU . "
Norges forhold til EU er i dag regulert gjennom en rekke avtaler .	Norgga oktavuohta EO:ii lea dál regulerejuvvon ollu šiehtadusaid bokte .
Den største er EØS-avtalen .	Stuorámus lea EEO-šiehtadus .
Videre har Norge etter hvert inngått en rekke andre avtaler med EU .	Dasto lea Norga dahkan máŋga eará šiehtadusa EO:in .
Utvalgets oppdrag har vært å utrede alle avtaler Norge i dag har med EU .	Lávdegotti bargun lea leamaš čielggadit buot šiehtadusaid mat Norggas dál leat EO:in .
Målet har vært å beskrive helheten i forholdet mellom Norge og EU , hvordan det har utviklet seg , og hvilke virkninger det har for det norske samfunnet .	Ulbmilin lea válddahit ollislašvuođa Norgga ja EO gaskasaš oktavuođas , movt dat lea ovdánan , ja makkár váikkuhusat das leat norgga servodahkii .
Rapporten er nå sendt på alminnelig høring med frist 6.5.2012 .	Raporta lea dál sáddejuvvon almmolaš gulaskuddamii ja áigemearri buktit cealkámuša lea 06.05.12 .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Ráđđehus áigut ovddidit dieđáhusa Stuorradiggái čakčat .
Sametingsrådet er enig i at det er viktig å fremme samiske interesser også i europapolitisk sammenheng , og på den måten bidra til sikring og utvikling av samiske interesser .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis ahte lea deaŧalaš ovddidit sámi beroštumiid maiddái Eurohpá politihka oktavuođas , ja dieinna lágiin sihkkarastit ja ovddidit sámi beroštumiid .
Sametinget må imidlertid alltid gjøre politiske valg om hva man skal bruke begrensede ressurser på , og prioritere saker og fremgangsmåter som gir størst effekt og resultat .	Sámediggi ferte dattetge álohii dahkat politihkalaš válljemiid dan ektui masa geavahit vátna resurssaid , ja vuoruhit áššiid ja ovdánanvugiid main lea stuorámus beaktu ja bohtosat .
Sametingsrådet mener det er nødvendig å ta hensyn til hva som gir best resultat og vil derfor nøye vurdere hvilke høringer det er viktig å bruke ressurser på .	Sámediggeráđi mielas lea dárbu váldit vuhtii dan mii addá buoremus bohtosa ja danne áigu dárkilit árvvoštallat makkár gulaskuddamiidda lea deaŧalaš geavahit návccaid .
Forslag 13 : Sametingsrådet må bidra til løsning på arealbruk for samiske primærnæringer i Lyngen Jordbruksnæringen i Lyngen kommune viser en positiv utvikling .	Evttohus 13 : Sámediggeráđđi ferte váikkuhit gávdnat čovdosiid sámi vuođđoealáhusaid areálageavaheapmái Ivgus Čájeha ahte eanadoallu Ivggu suohkanis lea ovdáneamen positiivvalaččat .
Sametinget har finansiert både maskiner , nybygg og omfattende utbygginger på gårdsbruk siden Lyngen ble en del av virkeområdet .	Sámediggi lea ruhtadan sihke mašiinnaid , ođđa visttiid ja viiddis huksemiid doaluin dan rájes go Ivgu šattai doaibmaguovllu oassin .
Lyngen har årlig fått rundt 2 millioner kroner til jordbruksformål fra Sametinget .	Ivgu lea jahkásaččat ožžon birrasii 2 miljon ru eanadoalloulbmiliidda Sámedikkis .
Samtidig med utvidelsene har gårdbrukerne dyrket opp nye arealer og det er planen å dyrke opp enda mer .	Doaluid viiddideami oktavuođas leat eanadoallit ráhkadan ođđa eatnamiid ja áigumuššan lea ráhkadit vel eanet .
Etter det vi har fått opplyst har Reindriftsforvaltningen påpekt mangler ved saksbehandlingen og reist innsigelser mot planene i oktober 2011 .	Dađi mielde go mii diehtit de lea Boazodoallohálddašeapmi cuiggodan váilevaš áššemeannudeami ja lea buktán vuostecealkámuša plánaide golggotmánus 2011 .
Arealplansaker behandles etter plan- og bygningsloven , og det er utarbeidet klare retningslinjer for hvordan saksbehandlingen skal foregå .	Areálaplánaáššit meannuduvvojit plána- ja huksenlága mielde , ja dasa movt áššiid galgá meannudit leat ráhkaduvvon čielga njuolggadusat .
Sametinget er ikke part i saken og kan ikke engasjere seg inn i saksbehandlingen .	Sámediggi ii lea oasálaš áššis ja danne ii sáhte seaguhit iežas áššemeannudeapmái .
Sametingsrådet vil imidlertid på et generelt grunnlag legge til rette for en positiv utvikling både i jordbruksnæringen og i reindriftsnæringen .	Sámediggeráđđi áigu dattetge oppalaš vuođuin láhčit positiivvalaš ovdáneami sihke eanadoalus ja boazodoalus .
Forslag 14 : Kampanje for å rekruttere samiske fosterhjem Sametingsrådet har i lang tid vært opptatt av ivaretakelse av samiske barns rettigheter og behov , og helt siden 2007 har sametingsrådet arbeidet aktivt for at samiske barn som er under barnevernets omsorg , skal få oppfylt sin rett til å ivareta sin kultur , og få snakke sitt språk .	Evttohus 14 : Áŋgiruššan háhkat eanet sámi sadjásašruovttuid Sámediggeráđđi lea guhkes áiggi bargan sámi mánáid vuoigatvuođaid ja dárbbuid gozihemiin , ja lea juo jagi 2007 rájes árjjalaččat bargan dan ala ahte sámi mánáid rievttit , geat leat mánáidsuodjalusa fuolahusas , galget ollašuhttojuvvot dan ektui ahte besset gozihit kultuvrraset , ja hállat giellaset .
Når et barn plasseres i fosterhjem må det tas tilstrekkelig hensyn til barnets kulturbakgrunn , og det må legges til rette for at barnet kan utvikle både språk og kultur .	Dalle go mánná gártá biebmoruktui , de ferte dohkálaččat vuhtii váldit máná kulturduogáža , ja ferte láhčit diliid nu ahte mánná sáhttá ovddidit sihke giela ja kultuvrra .
Vi ser det derfor som svært viktig å ha god tilgang til samisktalende fosterhjem .	Danne lea min mielas hui deaŧalaš ahte leat sámegielat biebmoruovttut .
Det er Bufetat v / Fosterhjemstjenesten som er ansvarlig for å rekruttere fosterhjem .	Buf-etáhtas Biebmoruoktobálvalusa bokte lea ovddasvástádus biebmoruovttuid háhkamis .
De har rekrutteringskampanjer gående hele året , og deres fokusområde i 2012 er rekruttering av samisktalende fosterhjem .	Dain leat rekrutterenkampánjjat birra jagi , ja fokus 2012:s lea sámegielat biebmoruovttuid rekrutterema ektui .
Sametingsrådet har ikke myndighet til å utforme og iverksette slike rekrutteringskampanjer .	Sámediggeráđis ii leat váldi hábmet ja álggahit dán lágan rekrutterenkampánjjaid .
Vi har likevel vært i kontakt med Fosterhjemstjenesten for å forhøre oss om deres arbeid .	Mii leat dattetge váldán oktavuođa Biebmoruoktobálvalusain ja jearran mainna lágiin sii barget .
De opplyser at det pr. i dag har tilgang på mange samiske fosterhjem , men at disse ikke blir brukt .	Sii muitalit ahte otnáš nammii leat máŋga sámi biebmoruovttu , muhto dat eai geavahuvvo .
Det er lite søkning til samiske fosterhjem , og de opplever ofte at de samiske fosterhjemmene , som står ubrukt , påtar seg andre og nye oppgaver .	Unnán bohtet ohcamat sámi biebmoruovttuide , ja sii vásihit dávjá ahte sámi biebmoruovttut , mat eai geavahuvvo , váldet badjelasaset eará ja ođđa doaimmaid .
Dette er svært beklagelig .	Dát lea šállošahtti .
Fosterhjemstjenesten vil derfor få i gang et samarbeid med Indre Finnmark familievernkontor , som blant annet har som oppgave å være et kompetansesenter for den samiske befolkningen .	Danne háliida Biebmoruoktobálvalus oažžut ovttasbarggu Sis-Finnmárkku bearašsuodjalankantuvrrain , man bargun lea earret eará doaibmat gelbbolašvuođaguovddážin sámi Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Dette samarbeidet håper de skal føre til større søkning etter samiske fosterhjem .	Doivot ahte dát ovttasbargu dagahivččii dan ahte eambbogat ohcalivčče sámi biebmoruovttu .
Med dette vil Sametinget synliggjøre de positive effektene ved å være innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dáinna lágiin áigu Sámediggi čalmmustahttit daid buriid váikkuhusaid maid searvan sámegiela hálddašanguvlui buvttiha .
Sametinget har overfor sentrale myndigheter gitt uttrykk for at forvaltningskommunene ikke får tilstrekkelig med ressurser til å ivareta sine oppgaver som forvaltningskommune .	Sámediggi lea guovddášeiseválddiide dovddahan ahte hálddašangielddat eai oaččo doarvái resurssaid fuolahit iežaset bargamušaid hálddašangieldan .
Det har også vært mye diskusjon omkring hva en innlemmelse i forvaltningsområdet innebærer i større byer i nord den senere tiden , og i disse sammenhengene har diskusjoner omkring økonomiske konsekvenser vært problematisert .	Lea maid maŋimus áiggiid leamaš ollu sáhka dan birra maid searvan hálddašanguvlui mearkkaša stuorát gávpogiidda davvin , ja dan oktavuođas lea digaštallojuvvon guđe ekonomalaš váikkuhusaid dat buvttášii .
Rådet fikk en orientering om omfanget av de utfordringer geiteholdet har med sanering av sykdommer i geitebesetningene i hele landet .	Ráđđái muitaluvvui mat stuorrát hástalusat leat gáicadoaluide go galget jávkadit dávddaid gáicadoaluin miehtá riikka .
Halvparten av de 134 geitbrukene som finnes i Troms og Nordre Nordland har ikke gjort noe for å sanere sykdommene paratuberkulose , CAE og byllesjuke .	Bealli dan 134 gáicadoalus mat leat Romssas ja Davit Nordlánddas eai leat dahkan maidege jávkadit dávddaid paratuberkulose , CAE ja buogodávdda .
For rådet er det viktig å bevare de arbeidsplassene som Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Sámediggeráđis lea maid ballu das mii geavvá daidda gáicadoaluide mat eai leat leamaš mielde sanerenbarggus .
er i samiske områder .	Ráđđái lea deaŧalaš doalahit daid bargosajiid mat leat sámi guovlluin .
Men siden rådet har mottatt en søknad fra Tine Nord om å finansiere deler av det såkalte kjefjøsprosjektet , vil vi ikke forskuttere utfallet av denne søknaden .	Muhto go ráđđi lea ožžon ohcama Tine nord:is ruhtadit osiid nu gohčoduvvon gáiccačivganávetprošeavttas , de eai áiggo ovddalgihtii einnostit dán ohcama bohtosa .
Søknaden vil bli behandlet i løpet av våren 2012 .	Ohcan meannuduvvo 2012 giđa .
Der vil saken tas opp .	Doppe váldojuvvo ášši ovdan .
Det er inngått samarbeidsavtale med årlig oppfølging / status .	Ovttasbargošiehtadus oktan jahkásaš čuovvolemiin / stáhtusiin lea dahkkojuvvon .
Forslag 18 : Seminar om fiskeri og havbruk Sametingsrådet ønsker i likhet med representant Ronny Wilhelmsen at sjøsamiske og andre interesser skal komme frem i debatten om havbruksnæringens fremvekst .	Evttohus 18 : Seminára guolásteami ja mearrageavaheami birra Sámediggeráđđi háliida seamma láhkai go áirras Ronny Wilhelmsen , ahte mearrasámi ja eará beroštusat galget boahtit ovdan digaštallamis mearradoalloealáhusa ovdáneami birra .
Men sametingsrådet vurderer at et seminar om dette temaet ikke er aktuelt i 2012 fordi Sametinget i år har satt av ressurser til 2 seminarer på næringsutviklingsområdet .	Muhto sámediggeráđđi árvvoštallá dan láhkai ahte seminára dán fáttá birra ii leat áigeguovdil 2012:s go Sámediggi dán jagi lea várren resurssaid 2 seminárii ealáhusovddidansuorggis .
Det er avholdt et seminar om rovvilt og senere i år skal Sametingsrådet invitere til kommuneseminar om attraktivitet , bosetting og næringsplanlegging .	Lea lágiduvvon seminára boraspiriid birra ja maŋŋeleappos dán jagi áigu Sámediggeráđđi bovdet gielddaseminárii geasuheami , ássama ja ealáhusplánema birra .
Sametingsrådet vil gjennomføre et seminar om fiskeriutvikling i sjøsamiske områder når fjordfiskenemnda som Regjeringen gjennom oppfølgingen av kystfiskeutvalget har foreslått å opprette for Finnmark , Troms og Nordland har fått avklart sitt arbeidsområde og mandat .	Sámediggeráđđi áigu lágidit seminára guolástusovddideami birra mearrasámi guovlluin go dat vuotnaguolástuslávdegoddi , maid Ráđđehus guolástuslávdegotti čuovvoleami oktavuođas lea evttohan ásahit Finnmárkku , Romssa ja Nordlándda várás , lea ožžon čielggaduvvot iežas bargamušsuorggi ja mandáhta .
Forslag 19 : Trygge lokalsamfunn , gi trygghet for den samiske befolkningen Sametingsrådet er klar over at det også i det samiske samfunnet forekommer vold og uønskede hendelser .	Evttohus 19 : Oadjebas lagasbiras , addit oadjebasvuođa sámi álbmogii Sámediggeráđđi diehtá ahte maiddái sámi servodagas lea veahkaváldi ja sávakeahtes dáhpáhusat .
Dette tar vi på alvor .	Dan mii váldit duođas .
Vi har lite faktabasert kunnskap om temaet , og det er derfor nødvendig å få en oversikt over omfang og utbredelse .	Mis leat uhccán fáktadieđut dán fáttás , ja danne dárbbašuvvo visogovva das man stuoris dát ášši lea .
Sametingsrådet har i samarbeid med Justis- og beredskapsdepartementet planlagt et forskningsprosjekt om vold i det samiske samfunnet .	Sámediggeráđđi lea ovttas Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeanttain plánen dutkanprošeavtta veahkaválddi birra sámi servodagas .
Resultat av et slikt prosjekt vil gi Sametinget et grunnlag for det videre arbeidet med temaet .	Dákkár prošeavtta boađus attášii Sámediggái vuođu viidáset barggus dáinna fáttáin .
Forslag 20 : Finansiering av fremtidig infrastruktur i nordlige regioner Sametinget er kjent med utfordringene som spredt bosetting medfører for infrastruktur .	Evttohus 20 : Boahtteáiggi infrastruktuvrra ruhtadeapmi davit guovlluin Sámediggi dovdá daid hástalusaid maid bieđgguid ássan mearkkaša infrastruktuvrii .
Et godt utbygd veinett er nødvendig for bosetting og fremkommelighet .	Buorre geaidnofierpmádat dárbbašuvvo ássamii ja manahahttivuhtii .
Sametinget har allikevel ikke ressurser å avsette til å sette i gang forprosjekt for mulige finansieringsmodeller for fremtidige infrastrukturinvesteringer .	Sámedikkis eai leat dattetge resurssat maid várret ovdaprošeavtta álggaheapmái iskat vejolaš ruhtadanmálliid boahttevaš Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametingsrådet viser til at for nasjonale infrastrukturer er ansvaret for utbedring og utbygging av vei er fordelt på de enkelte transportetatene som Statens vegvesen , Jernbaneverket og Kystverket .	Sámediggeráđđi čujuha dasa ahte nationála infrastruktuvrraid oktavuođas lea ovddasvástádus geainnuid divodeamis ja huksemis juogaduvvon iešguđet fievrredanetáhtaide nu go Stáhta geaidnodoaimmahahkii , Ruovdemáđiidoaimmahahkii ja Riddodoaimmahahkii .
En eventuell overvåkning av samer på etnisk grunnlag , vil være en alvorlig sak for den samiske befolkning .	Sápmelaččaid vejolaš vákšun čearddalašvuođa vuođul lea duođalaš ášši sámi álbmogii .
Så langt foreligger det ikke konkrete opplysninger om en slik etnisk overvåkning , men Sametingsrådet er enig i at dette spørsmålet bør reises overfor ansvarlige myndigheter .	Dán rádjai eai leat konkrehta dieđut dakkár čearddalašvuođa vákšuma birra , muhto Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis das ahte dán ášši berre váldit ovdan ovddasvástideaddji eiseválddiiguin .
Sametingsrådet vil i møte med Justisdepartementet be om en orientering om saken .	Sámediggeráđđi áigu čoahkkimis Justiisadepartemeanttain bivdit dieđuid dán áššis .
Forslag 22 : Oppretting av tilskuddsordning for private skoler med samisk innhold .	Evttohus 22 : Ásahit doarjjaortnega priváhta sámi skuvllaide main lea sámi sisdoallu .
Sametingsrådet legger stor innsats for bekjempelse av skolenedleggelser og dette ble også tatt opp som egen sak i politisk møte med Kunnskapsdepartementet 15. februar 2012 .	Sámediggeráđđi áŋgiruššá nannosit dainna ahte vuosttaldit skuvlaheaittihemiid ja dat váldojuvvo maiddái ovdan sierra áššin politihkalaš čoahkkimis Máhttodepartemeanttain guovvamánu 15. b. 2012 .
Skolenedleggelser vil ha høy prioritet , og sametingsrådet vil jevnlig være i dialog med myndighetene hvor skolenedleggelser vil tas opp som tema .	Skuvlaheaittiheamit vuoruhuvvojit hui bajás , ja Sámediggeráđis galgá leat jeavddalaš gulahallan eiseválddiiguin mas skuvlaheaittiheamit galget leat fáddán .
Forslaget til NRS om oppretting av egen tilskuddsordning kan være én løsning og Sametingsrådet vil være åpen for å vurdere forslaget .	NSR evttohus ahte ásahit sierra doarjjaortnega , sáhttá lea okta čoavddus ja Sámediggeráđđi áigu árvvoštallat evttohusa .
Rådet satser på å legge frem en plenumssak til sommeren 2012 der vi drøfter Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Ráđi áigumuš lea ovddidit dievasčoahkkinášši 2012 geasi mas mii digaštallat máhttoáŋgiruššama davveguovloáŋgiruššama oktavuođas .
Temaet som NSR løfter om bevaring av grendeskoler med samisk innhold vil følges opp her .	Dat fáddá maid NSR váldá ovdan ahte bisuhit giliskuvllaid main lea sámi sisdoallu , čuovvoluvvo das .
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / representant Aili Keksitalo Side 42 : Oppretting av tilskuddsordning for private skoler med samisk innhold . Nedleggelse av grendeskoler bidrar til fraflytting fra allerede utsatte bygder .	Mearkkašupmi , NSR:a sámediggejoavku , áirras Aili Keskitalo Siidu 42 : Ásahit doarjjaortnega priváhta skuvllaide mas lea sámi sisdoallu Heaittihit giliskuvllaid váikkuha eretfárrema juo uhkiduvvon giliin .
Sametinget skal arbeide for styrking av de samiske lokalsamfunnene .	Sámediggi galgá bargat nannet sámi báikegottiid .
Bevaring og satsing på grendeskoler er viktig del av dette arbeidet .	Bisuhit ja vuoruhit giliskuvllaid lea dehálaš oassi dán barggus .
NSR sametingsgruppe forventer at Sametinget nå , etter flere år med understreking av grendeskolenes betydning , evner å gi lokale inititiavtivtakere tydelige signaler på hvordan Sametinget innenfor sine virkemidler kan bidra til bevaring av grendeskoler .	NSR sámediggejoavku vuordá ahte Sámediggi dál , maŋŋel moanat jagiid cuigodeami giliskuvllaid mearkkašupmái , nákce addit baikkalaš iešálggalaččaide čielga dovddahusaid movt Sámediggi siskkobealde iežas doaimmain sáhttá váikkuhit bisuhit giliskuvllaid .
Vi er glade for at Sametingsrådet understreker viktigheten av bevaring av grendeskoler , men de rammede lokalsamfunnene trenger konkrete løsninger , ikke bare luftige signaler .	Mii leat ilus go Sámediggeráđđi deattuha dehálašvuođa bisuhit giliskuvllaid , muhto báikegottit maidda dát čuohcá sii dárbbašit konkrehta čovdosiid , iige dušše biekka dovddahusaid .
NSR oppfordrer igjen Sametingsrådet til konkret å vurdere en etablering av en slik virkemiddelordning , ikke bare skyve problemstillingen over i framtidige prosesser .	NSR ávžžuha Sámediggeráđđi fas árvvoštallat konkrehtalaččat álggahit diekkár doarjjaortnega , ii dušše hoigat váttisvuođa boahttevaš proseassaide .
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / representant Geir Tommy Pedersen NSR fremmer følgende i forhold til Det Kongelige Fiskeri- og Kystdepartements Proposisjon 70 L til Stortinget , som bla .	Mearkkašupmi , NSR:a sámediggejoavku , áirras Geir Tommy Pedersen NSR ovddidii čuovvovaš dili Gonagaslaš Guolástus- ja riddodepartemeantta Proposišuvdniin 70 L Stuorradiggái , mii earret eará gieđahallá riddoguolástuslávdegotti evttohusaid ja rávvagiid .
Sametingsrådet har konsultert seg frem til et forlik som ble vedtatt av et knapt flertall i Sametingets plenum .	Sámediggeráđđi lea konsulteren soahpamuša maid uhca eanetlogus dohkkehii Sámedikki dievasčoahkkimis .
Konsultasjonsforliket innebar en fullstendig avvisning av kystfiskeutvalgets enstemmige forslag .	Konsultašuvdnasoahpamuš mearkkašii riddoguolástuslávdegotti ovttajienalaš evttohusa oalát hilguma .
NSR har ikke kunnet støtte en slik løsning .	NSR ii leat sáhttán doarjut dákkár čovdosa .
Sametingets flertallsvedtak følger som vedlegg til proposisjonen .	Sámedikki eanetlohkomearrádus čuovvu mielddusin proposišuvdnii .
NSR finner det oppsiktsvekkende at Sametingsrådet ikke finner noen grunn til å behandle lovproposisjonen i Sametinget .	NSR gávnnaha hirpmástuhttin ahte Sámediggeráđđi ii gávnna siva meannudit láhkaproposišuvnna Sámedikkis .
I stedet velger Sametingsrådet i sin virksomhetsberetning å gå svært langt i å kommentere og nærmest behandle regjeringens fremlagte lovproposisjon .	Baicce vállje Sámediggeráđđi doaibmadieđáhusastis hui guhkáš kommenteret ja dadjat juo meannudit ráđđehusa ovddidan láhkaproposišuvnna .
Sametingsrådet har i virksomhetsberetningen en lengre argumentasjonsrekker for sitt syn i saken og hva som etter sametingsrådet mening er forutsetningene i saken .	Sámediggeráđis lea doaibmadieđáhusas guhkes ákkasteamit iežaset oainnu bealis áššái ja das mii Sámediggeráđi mielas leat eaktun áššái .
NSR beklager at Sametingsrådet ikke ønsker å behandle eller få proposisjonen vurdert på et grundig , saklig grunnlag , gjennom å reise den som egen sak .	NSR šálloša go Sámediggeráđđi ii háliit meannudit dahje oažžut proposišuvnna árvvoštallojuvvot vuđolaš , áššálaš vuođul , dakko bokte ahte loktet dan sierra áššin . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametingsrådet har hatt tilstrekkelig tid til å forberede saken for plenum , inkludert en grundigere vurdering av lovproposisjonens forhold til folkeretten .	Sámediggeráđis lea leamaš doarvái áigi ráhkkanahttit ášši dievasčoahkkimii , ja oažžut láhkaproposišuvnna árvvoštallojuvvot álbmotrievtti ektui .
Sametinget har i sitt flertallsvedtak lagt inn en rekke forbehold og forutsetninger i forhold til forliket .	Sámediggi lea eanetlohkomearrádusas bidjan máŋga várašumi ja eavttu soahpamuša ektui .
NSR kan ikke se at lovproposisjonen vurderer eller legger opp til en prosess på disse forbehold som Sametingets flertallsvedtak innebærer .	NSR ii oainne ahte láhkaproposišuvdna árvvoštallá dahje árvala proseassa Sámedikki eanetlohkomearrádusa vuođul .
Dette innbærer en avvisning av forutsetningene i Sametingets flertallsvedtak .	Dat mearkkaša Sámedikki eanetlohkomearrádusa eavttuid hilgun .
I Sametingets flertallsvedtak slås det fast at ” de oppfølgende prosesser man har blitt enige om , skal resultere i en løsning som er innenfor udiskutable folkerettslige rammer . ”	Sámedikki eanetlohkoevttohusas deattastuvvo ahte dat čuovvolanproseassat mat leat sohppojuvvon , galget mielddiset buktit dakkár čovdosa mii lea eahpitkeahttá álbmotrievtti rámmaid siskkobealde .
I tillegg fastslår depatementet at dagens fiskeriforvaltning er innenfor folkerettens rammer : ( Prop . 70 L , Kap. , side 7 : ” Fiskeri- og kystdepartementet er ikkje einig med kystfiskeutvalet i deira vurdering av at på bakgrunn av reglane i folkretten om urfolk og historisk bruk , ekisterer ein rett til fiske for befolkningen i Finnmark .	Dasa lassin deattasta departemeanta ahte dálá guolástushálddašeapmi lea álbmotrievtti rámmaid siskkobealde : ( Prop. 70 L , Kap. , siidu 7 : ” Fiskeri- og kystdepartementet er ikkje einig med kystfiskeutvalet i deira vurdering av ahte på bakgrunn av reglane i folkretten om urfolk og historisk bruk , ekisterer ein rett til fiske for befolkningen i Finnmark .
Departementet legg også til grunn at gjeldande reglar for regulering av og deltaking i fiskeria er i tråd med dei folkerettslige pliktene ovenfor samane som minoritet og urfolk . ”	Departementet legg også til grunn ahte gjeldande reglar for regulering av og deltaking i fiskeria er i tråd med dei folkerettslige pliktene ovenfor samane son minoritet og urfolk .
Dette innbærer en avvisning av forutsetningene i Sametingets flertallsvedtak .	Dat mearkkaša Sámedikki eanetlohkomearrádusa eavttuid hilgun .
NSR finner det svært oppsiktsvekkende at sametingsrådet ikke finner noen grunn for Sametinget til å behandle en lovproposisjon som det er konsultert om av sametingsrådet og behandlet i Sametinget .	NSR gávnnaha hui hirpmástuhttin ahte sámediggeráđđi ii gávnna siva Sámediggái meannudit dakkár láhkaproposišuvnna man birra sámediggeráđđi lea konsulteren ja maid Sámediggi lea meannudan .
Sametingsrådet kan ikke tillate at vi opptrer vinglete i en så viktig sak ” .	Sámediggeráđđi ii sáhte min suovvat láhttet stáđismeahttumit dákkár deaŧalaš áššis ” .
III Votering  Av 39 representanter var 35 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Egil Olli , saksordfører	Sáhkavuorru Egil Olli , áššejođiheaddji
Egil Olli Aili Keskitalo	Egil Olli Aili Keskitalo
Aili Keskitalo Per Andersen Bæhr Willy Ørnebakk	Aili Keskitalo Per Andersen Bæhr Willy Ørnebakk
Willy Ørnebakk Sten Erling Jønsson	Willy Ørnebakk Sten Erling Jønsson
Sten Erling Jønsson Olaf Eliassen	Sten Erling Jønsson Olaf Eliassen
Olaf Eliassen Geir Tommy Pedersen	Olaf Eliassen Geir Tommy Pedersen
Geir Tommy Pedersen Anders Somby jr. .	Geir Tommy Pedersen Anders Somby jr. .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Marianne Balto Marie Therese Nordsletta Aslaksen Mariann Wollmann Magga Randi A. Skum Ellinor Marita Jåma
Replikk Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Rolf Johansen Sten Erling Jønsson Olaf Eliassen Silje Karine Muotka Aili Keskitalo Kirsti Guvsám Geir Tommy Pedersen Ronny Wilhelmsen Aili Keskitalo Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Randi A. Skum Willy Ørnebakk Sten Erling Jønsson Ronny Wilhelmsen Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Side 45 av 88	Sten Erling Jønsson Olaf Eliassen Silje Karine Muotka Aili Keskitalo Kirsti Guvsám Geir Tommy Pedersen Ronny Wilhelmsen Aili Keskitalo Aili Keskitalo Geir Tommy Pedersen Randi A. Skum Willy Ørnebakk Sten Erling Jønsson Ronny Wilhelmsen Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Geir Tommy Pedersen Sten Erling Jønsson Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Ann-Mari Thomassen Geir Tommy Pedersen
Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka	Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka
Ellinor Marita Jåma Sten Erling Jønsson Heidi Persdatter Greiner Haaker Vibeke Larsen Rolf Johansen Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka Aili Keskitalo Egil Olli , saksordfører	Ellinor Marita Jåma Sten Erling Jønsson Heidi Persdatter Greiner Haaker Vibeke Larsen Rolf Johansen Geir Tommy Pedersen Silje Karine Muotka
Silje Karine Muotka Alf Isaksen Trond Are Anti	Silje Karine Muotka Alf Isaksen Trond Are Anti
VI Sametingets vedtak 	VI Sámedikki mearrádus 
Sametingsrådets beretning for perioden 08.02.-29.03.12 tas til etterretning .	Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas 17.02.12-29.03.12 diehtun .
Behandlingen av saken ble avsluttet 18.04.12 kl. 12.05 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 18.04.12 dii. 12.05 .
Møtesekretærer : Tove Anti / Marit Ellen Mienna	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Side 46 av 88	47 siidu 90 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden § 22 Arkiv SF-	Gažaldagat Sámediggeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 22 vuođul Arkiiva SF- Arkiiváššenr .
Arkivsaksnr. 12/1787 Saken påbegynt 18.04.12 kl 14.30 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui cuoŋománu 18. b. 2012 dii. 14.30 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Spørsmål og svar Spørsmål 1 , fra representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Reinbeitekonvensjonsforhandlinger	II Gažaldagat ja vástádusat Gažaldat 1 , Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Ođđa boazoguohtonkonvenšuvdna Norgga ja Ruoŧa gaskka
Hva er status i reinbeitekonvensjonsforhandlingene mellom statene ?	Man muttus leat boazodoallokonvenšuvdnasiehtadallamat stáhtaid gaskka ?
Hva har sametingsrådet gjort for å bidra til en endelig ratifikasjon av ny reinbeitekonvensjon ?	Mainna lágiin Sámediggeráđđi lea váikkuhan ođđa boazodoallokonvenšuvnna loahpalaš dohkkeheami ?
Svar på spørsmål 1 : Utkastet til ny norsk-svensk reinbeitekonvensjon ble behandlet av Sametingets plenum i juni 2010 .	Sámediggeráđi vástádus 1 . gažaldahkii Ođđa Norgga-Ruoŧa boazoguohtunkonvenšuvdnaevttohus meannuduvvui Sámedikki dievasčoahkkimis geassemánus 2010 .
Utkastet fikk Sametingets tilslutning , men med sterke forbehold hva gjelder den særskilte protokollen ( områdeprotokollen ) som det blir vist til i konvensjonens artikkel 6 .	Sámediggi guorrasii evttohussii , muhto stuorra várašumiiguin mii guoská sierra protokollii ( guovloprotokollii ) masa čujuhuvvo konvenšuvnna 6. artihkkalis .
På svensk side har utkastet til konvensjon vært til behandling flere ganger uten å ha blitt akseptert .	Ruoŧa bealde lea konvenšuvdnaevttohus meannuduvvon máŋgii almmá dohkkeheami haga .
Likeså har utkastet blitt behandlet gjentatte ganger av Svenske Samers Riksforbund ( SSR ) , senest i et ekstraordinært landsmøte høsten 2010 , uten å ha fått nødvendig tilslutning .	Maiddá Ruoŧa sámiid riikkasearvi ( RSR ) lea meannudan evttohusa máŋgii , maŋimusat erenoamáš riikkačoahkkimis 2010 čavčča , almmá dárbbašlaš mieđáhusa haga .
Sametingsrådet og NRL møtte 19. desember med representanter fra det svenske sametinget under ledelse av styrelseordførande Per Mikael Utsi og SSR ledet av styrelseordførande Jørgen Jonsson .	Sámediggeráđđi ja NBR deaivvadedje juovlamánu 19. b. . Ruoŧa beale Sámedikki ovddasteddjiiguin maid stivraovdaolmmoš Per Mikael Utsi jođihii ja RSR:in maid stivrasátnejođiheaddji Jørgen Jonsson jođihii .
Det konstateres at begge sider er enige om , og gir sin tilslutning til , at vi forsøker å finne en løsning som kan ligge innenfor den forhandlingsløsning som foreligger .	Gávnnahuvvo ahte goappašat bealit leat ovttamielalaččat das , ja mieđihit dasa , ahte mii galgat geahččalit gávdnat dakkár čovdosa mii sáhttá leat dálá šiehtadallančovdosa siskkobealde .
Sametingsrådet er av Landbruks- og matdepartementet oppfordret til fortsatte sondringer med det svenske sametinget med sikte på et felles grunnlag for et felles møte med de respektive ansvarlige ministre i nær framtid .	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta lea ávžžuhan Sámediggeráđi joatkit suokkardemiid Ruoŧa beale Sámedikkiin dainna áigumušain ahte juksat oktasaš vuođu doallat oktasaš čoahkkima iešguđet ovddasvástideaddji ministariiguin lagas boahtteáiggis .
Siden det gjelder et forhandlingsutkast som allerede er undertegnet av de respektive ministre , vil rådet måtte søke avklart om - og i hvilke utstrekning vi får utvidet rammene for eventuelle fortsatte sondringer .	Go lea sáhka šiehtadallanevttohusas man iešguđet ministarat leat juo vuolláičállán , de ferte ráđđi oažžut čielgasa das ahte – ja man muddui mii oažžut viiddiduvvon rámmaid vejolaš jotkojuvvon suokkardemiide .
NRL og de berørte reinbeitedistrikter vil i så tilfelle bli informert og konsultert før vi kan gå videre med saken .	NBR ja guoskevaš orohagat ožžot de dieđu ja konsulterejuvvojit ovdalgo mii sáhttit joatkit áššiin . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Vi spørr oss hva som er hensikten med revisjonen ?	Mii jearrat makkár ulbmil lea ođasmahttimis ?
Og når revideringen skal være ferdig ?	Ja goas dat galget leat gárvvisin ođasmahttojuvvon ?
Videre spørr NSR etter om det er opprettet et arbeidsutvalg ?	Dasto jearrá NSR ahte lea go ásahuvvon bargolávdegoddi ?
For at revideringen skal kunne være fruktbar og tilføre noe nytt og / eller bedre er det nødvendig med fagpresoner med kompetanse fra både grunn- og videregående skoler .	Jos ođasmahttimis galggaš leat ávki , ja dat galggaš buktit maidege ođđasiid ja/dahje buorránit , de dárbbašuvvojit fágaolbmot geain lea gelbbolašvuohta sihke vuođđo- ja joatkkaskuvllain .
Er begge disse gruppene representert ?	Leat go goappašagat dát joavkkut mielde ?
Hvis det er opprettet et utvalg lurer vi på hvem som sitter i det og hvilket mandat de har ?	Jos lea ásahuvvon lávdegoddi , de jearrat mii geat leat válljejuvvon dasa ja makkár mandáhta das lea ?
Er det evt. andre fagplaner som også skal revideres ?	Galget go vejolaččat maiddái eará fágaplánat ođasmahttojuvvot ?
I denne sammenheng lurer vi i NSR på om det er mulig å komme med innspill til utvalget ?	Dán oktavuođas jearrat mii NSR:s ahte lea go vejolašvuohta buktit árvalusaid / rávvagiid lávdegoddái ?
Hvis ja ; hva er fristene og er de offentliggjort noen steder ?	Jos juo ; de makkár áigemearit leat ja leat go dat almmuhuvvon gostige ?
Svar på spørsmål 2 : Kunnskapsdepartementet har satt i gang arbeid med revidering av læreplanene i norsk , engelsk , matematikk , samfunnsfag og naturfag og de parallelle likeverdige samiske læreplanene i norsk for elever med samisk som førstespråk , naturfag - samisk og samfunnsfag – samisk .	Sámediggeráđi vástádus 2 . gažaldahkii Máhttodepartemeanta lea álggahan barggu revideret dáid oahppoplánaid : Dárogiella – oahppoplána , eŋgelasgiella – oahppoplána , matematihkka – oahppoplána , servodatfága – oahppoplána ja dáid parallealla seammaárvosaš sámi oahppoplánaid ; dárogiella ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan – oahppoplána , luonddufága – sámi oahppoplána , servodatfága – sámi oahppoplána .
Læreplanrevideringen skal omfatte alle de grunnleggende ferdighetene ; å kunne lese , skrive , utrykke seg muntlig , regne og digitale ferdigheter .	Oahppoplánat galget reviderejuvvot buot vuođđogálggaid ektui ; máhttit lohkat , čállit , njálmmálaččat ovdanbuktit , rehkenastit ja digitála reaidduid geavahit .
Retningslinjer for utforming av læreplaner for fag er revidert i november 2011 .	Njuolggadusat movt oahppoplánaid hábmet lea skábmamánu 2011 rievdaduvvon .
Det er også utarbeidet rammeverk for grunnleggende ferdigheter .	Dáid rámmaid lea Máhttodepartemeantta dohkkehan .
Grunnleggende ferdigheter skal bli mer tydeligere i kompetansemålene enn i gjeldende læreplaner .	Vuođđogálggat galget oidnot čielgaseappot gelbbolašvuođamihttomeriin go dálá plánain dahket .
Det skal også utvikles veiledende kjennetegn på måloppnåelse .	Dál maid galget ráhkaduvvot rávvagat mat čájehit mihttomeriid joksama dovdomearkkaid .
Kjennetegn på måloppnåelse beskriver kvaliteten på det elevene mestrer i forhold til de samlede kompetansemålene .	Mihttomeriid joksama dovdomearkkat galget válddahit man stuora oasi oahppi máhttá daid obbalaš gelbbolašvuođamihttomeriin .
Kjennetegn på måloppnåelse vil ikke ha forskriftsstatus slik som læreplanene har .	Mihttomeriid joksama dovdomearkkat eai galgga leat láhkaásahusat nugo oahppoplánat leat .
Kunnskapsdepartementet har gitt Utdanningsdirektoratet oppdraget med å revidere læreplanene .	Máhttodepartemeantta lea bivdán Oahpahusdirektoráhta doaimmahit oahppoplánareviderenbarggu .
Utdanningsdirektoratet har oppnevnt læreplangrupper som skal foreslå endringer og utvikle kjennetegn på måloppnåelse .	Oahpahusdirektoráhta lea nammadan oahppoplánajoavkkuid mat galget buktit rievdadusárvalusaid ja ráhkadit mihttomeriid joksama dovdomearkkaid .
Sametinget har krevd og fått medlemmer til læreplangruppene i norsk , samfunnsfag og naturfag .	Sámediggi lea gáibidan ja ožžon sámi mieldelahtut dárogiel- , servodatfága- ja luonddufágaoahppoplánajoavkkuide .
Det en nedsatt en fagovergripende referansegruppe hvor det også er et samisk medlem foreslått av Sametinget .	Lea maid bidjon sierra fágaidrasttideaddji referánsajoavku mas lea sámi mieldelahttu .
Det samiske innholdet i læreplanene er ikke gjenstand for revisjon .	Sámi sisdoallu oahppoplánain ii galgga rievdaduvvot .
Det er nedsatt en samisk ressursgruppe som skal ta gjennomgang av alle læreplanene og påse at det samiske innholdet ikke endres når formuleringene blir endret .	Lea sierra sámi resursajoavku mii galgá buot oahppoplánain bearráigeahččat ahte sámi sisdoallu ii rievdda vaikko earaládje šaddet čállojuvvot go vuođđogálggat galget dárkileappot oidnosii .
Gruppen som skal komme med forslag til revidering av læreplanen i norsk skal ha spesiell fokus på at norskfaget har et særlig ansvar for den systematiske opplæring i skriving , lesing og muntlige ferdigheter .	Bargojoavku mii galgá buktit evttohusaid movt buoridit dárogiella oahppoplána , galgá earenoamážit bearráigeahččat ahte dárogielfága gelbbolašvuođamihttomearit čielgasit čájehit ahte dan fágas lea earenoamáš ovddasvástádus ohppiide oahpahit systemáhtalaččat čállit - lohkat- ja ovdanbuktit .
Kompetansemålene skal også gjennomgås med hensyn til opplæring i norsk på yrkesfag .	Dárogielfága gelbbolašvuođamihttomeriid maid galget geahčadit ja divodit nu ahte buorebut heivehit fidnofágaide .
Sametinget har ansvar for læreplanene i samisk .	Sámegiella oahppoplánat leat Sámedikki ovddasvástádus .
Det må også utvikles kjennetegn på måloppnåelse for fagene samisk som førstespråk og samisk som andrespråk - samisk 2 og samisk som andrespråk – samisk 3 .	Lea maid dárbu ráhkadit mihttomeriid joksama dovdomearkkaid sámegiella vuosttašgillii ja sámegiella nubbingilliisámegiella 2 ja sámegiella nubbingillii - sámegiella 3 .
Forslag til ny fag- og timefordeling for elever med samisk er sendt ut på høring fra Utdanningsdirektoratet med høringsfrist 1.6.2012 .	Oahpahusdirektoráhtta lea sádden gulaskuddamii evttohusaid movt rievdadit fága- ja diibmojuohkima ohppiide gean lea sámegiella , mas lea gulaskuddanáigemearri 01.06.2012 .
I rapporten Fag- og timefordeling for elever som har samisk opplæring – Rapport fra arbeidsgruppe Januar 2011 er et av forslagene til gruppa er : ” Læreplan i samisk som andrespråk tilpasses elever som begynner med samisk i videregående opplæring ” .	Rapporttas “ Fag- og timefordeling for elever son har samisk opplæring – Rapport fra arbeidsgruppe Januar 2011 ” lea evttohuvvon ahte Sámegiella nubbingiella oahppoplána galgá buorebut heivehuvvot ohppiide geat álget sámegielfágain easka joatkkaoahpahusas .
Oppvekst- omsorgs- og utdanningskomiteen i Sametinget har kommet med innspill angående læreplan til sak 07/12 - Sametingets melding om opplæring og utdanning .	49 siidu 90 siiddus Sámedikki bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegoddi lea buktán evttohusaid oahppoplánaid hárrái áššis 07/12 Sámedikki oahpahusdieđáhus .
I sluttrapport fra evaluering av Kunnskapsløftet Samisk , er det en del synspunkter på læreplaner i samisk .	Máhttoloktema loahppaevaluerenrapporttas bohtet ovdan maid oainnut sámegiella oahppoplánaid birra .
Sametingsrådet er åpen for innspill og vil vurdere innspillene før endelig mandat for læreplangruppene utarbeides .	Sámediggeráđđi guldala oaiviliid ja evttohusaid ja árvvoštallá daid ovdal go oahppoplánajoavkkuide ráhkaduvvo mandáhtta .
Samisk høgskole er den eneste høgskolen som har studietilbud i reindriftsfag .	Galget bidjot dán bargui guokte oahppoplánajoavkku , okta sámegiella vuosttašgiellan ja nubbi fas sámegiella nubbingiellan .
Flyttsamelista spør hvorfor Sametinget ikke har prioritert stipend til disse spesielle studietilbudene som ikke finnes andre plasser enn på Samisk høgskole ?	Sámediggeráđđi geahččala ožžodit joavkkuide olbmuid gean lea bargohárjáneapmi vuođđoskuvllas , joatkkaoahpahusas ja fágaolbmuid allaskuvllas / universitehtas .
Svar på spørsmål 3 : Det samiske samfunnet har behov for kompetanse innen ulike sektorer og retninger , også innenfor reindrift .	Lea maid sávaldat ahte joavkkuin lea gelbbolašvuohta buot golmma sámegielas ja bargohárjáneapmi sihke olggobealde ja siskkobealde sámegiella hálddašanguovllu .
Sametingsrådet har som målsetning at kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	Oahppoplánareviderenbargu álggahuvvo dán jagi miessemánu / geassemánu . Rievdadusevttohusat sáddejuvvojit gulaskuddamii ovdal mearriduvvojit .
Det er rådets politikk at flere tar høyere utdanning i det samiske samfunnet .	Gulaskuddan almmuhuvvo Sámedikki neahttabáikkis ja buohkain lea vejolaš buktit gulaskuddancealkámuša .
Reindrift er et av bærebjelkene i det samiske samfunnet og skal derfor gjenspeile dette ståstedet .	Reviderejuvvon oahppoplánat galget gustogoahtit čakčat 2013 álggus skuvlajagi .
Sametingsrådet viser til at i 2010 budsjettet ble det prioritert stipend til :	Gažaldat 3 , Áirras Nanna Thomassen , NSR:a sámediggejoavku STIPEANDA VUORUHEAPMI
Høyere utdanning innen natur og miljø , herunder samisk tradisjonell kunnskap , av relevans for samiske samfunn og områder .	Johttisápmelaččaid listu jearrá manin Sámediggi ii leat vuoruhan stipeandda daidda erenoamáš oahpposurggiide mat eai gávdno eará Sámi allaskuvllas ?
De siste årene har det vært fokus på at det utdannes flere samiske lærere og førskolelærere men det betyr ikke at Sametingsrådet ikke ser behovet at det utdannes flere med reindriftsfaget .	Maŋimuš jagiid leamaš guovddážis dat ahte ferte oažžut eanet sámegiel oahpaheddjiid ja ovdaskuvllaoahpaheddjiid , muhto dát ii mearkkaš ahte sámediggeráđđi ii oainne dárbbu ahte dárbbašuvvojit eanet oahpan olbmot boazodoallofágas .
Rådet vurderer om stipendet til natur og miljø skal gjeninnføres .	Ráđi árvvoštala galgga go fas stipeanda luondduja birassuorgái sisa váldot .
Spørsmål 4 , fra representant Anders Somby jr. .	Gažaldat 4 , Áirras Anders Somby jr. .
, Flyttsamelista Kun 2 saker til Sametingets plenum i april 2012	Johttisápmeláččaid listu Dušše 2 ášši cuoŋománu 2012 Sámedikki dievasčoahkkimii
Sametingets plenum har kun 2 saker i plenumsmøtet i april 2012 .	Cuoŋománu 2012 dievasčoahkkimis eai leat go 2 ášši sámedikkis .
Flyttsamelista stiller spørsmål til det at hvorfor prioriterer man ikke nye saker som er kommet inn som forslag til Sametinget i årenes løp , siden man kun har 2 saker til behandling ?	Johttisápmelaččaid listu divvu gazáldaga manin eai leat vuoruhuvvon dán dievasčoahkkimii ođđa áššit mat jagiid mielde leat ovddiduvvon sámediggái go juo eai leat eará 2 ášši meannudeapmái ?
Hva er det som gjør at nye saker som er fremmet ikke blir prioritert ?	Lea go hálddahusas čuolbma vái lea go nu ahte Sámedikkiráđđi ii nagot fievrridit áššiid lávdegottiide ?
Dette er et arbeid som krever mye ressurser .	Dát lea bargu mii gáibida ollu resurssaid .
Etter den oppsatte kjøreplanen er det ingen meldinger som er klare til fremlegging eller behandling ved dette plenumsmøtet .	Sámediggeráđđi bidjá ovdán boahttevaš gielladieđáhusa čielggadusa . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Til den kommende språkmeldingen legger imidlertid Sametingsrådet frem en redegjørelse om samiske språk .	Sámediggeráđđi lea ovddit dievasčoahkkin rájes čuovvolan áššiid mat leat ovdal meannuduvvon Sámedikki dievasčoahkkimis .
En av disse sakene er retten til fiske i sjøsamiske områder .	Okta dáid áššiin lea vuoigatvuođat guolásteapmái mearrasámi guovlluin .
For øvrig viser vi til rådets beretning som viser at sametingsrådet har hatt en omfattende virksomhet i denne perioden .	Mii čujuhat maid ráđi dieđáhussii , mii čájeha ahte sámediggeráđis leamaš ollu doaimmat dán áigodagas .
De nye sakene som ble kunngjort i februar er omtalt i rådets beretning .	Ođđa áššit mat leat dieđihuvvon guovvamánus leat čilgejuvvon ráđi dieđáhusas .
For Sametingsrådet er det viktig å legge til rette for at Sametingets representanter får informasjon om aktuelle saker slik at vi har et godt kunnskapsgrunnlag når beslutninger skal tas .	Sámediggeráđđái lea dehálaš láhčit dili Sámedikki áirasiidda , nu ahte sii ožžot dieđuid áigeguovdilis áššiin , ja ahte lea buorre diehtovuođđu go mearrádusat dahkkojit .
Under de siste plenumsmøtene har det ikke vært tilstrekkelig med tid til å arrangere seminarer for representantene .	Daid maŋimuš dievasčoahkkimiiguin ii leat leamaš doarvái áigi lágidit semináraid áirasiidda .
Sametingsrådet er derfor fornøyd med at det er satt av tid til tre seminarer under dette plenumsmøtet .	Sámediggeráđđi lea danne duhtavaš go dán dievasčoahkkimii lea biddjon áigi golmma semináraid .
Spørsmål 5 , fra representant Anders Somby jr. .	Gažaldat 5 , Áirras Anders Somby jr. .
Flyttsamelista spør om i hvilken form vil Sametinget sette i gang dette arbeidet ?	Johttisápmelaččaid listu jearrá makkár hámis Sámediggi áigu bidjat johtui dán barggu ?
Er det i en kommisjonsform eller er det i jordskifteform , som er formet i forhold til reindriften , og hvor langt er dette arbeidet kommet ?	Leago kommišuvdna hámis vái lea go jordskifterett hámis mii lea hábmejuvvon boazodoalu ektui , ja man guhkás lea dát bargu boahtán ?
Svar på spørsmål 5 : Det vises til et avsnitt under Sametingets innspill til reindriftsavtalen 2012 – 2013 og hvilken form Sametinget vil sette i gang dette arbeidet .	Sámediggeráđi vástádus 5 . gažaldahkii Čujuhuvvo teakstaoassái Sámedikki árvalusas 2012 – 2013 boazodoallošiehtadussii ja guđe láhkai Sámediggi galgá álggahit dán barggu .
Hovedavtalen for reindriften § 4 gir Sametinget anledning til å uttale seg om reindriftsavtalen før denne behandles i Stortinget vårsesjonen 2012 .	Boazodoalu váldošiehtadusa § 4 addá Sámedikki vejolašvuođa ovddidit cealkámuša boazodoallošiehtadussii ovdalgo dat meannuduvvo Stuorradikkis 2012 giđđabajis .
Avsnittet som det vises til er en del av innspillene som Sametinget gir til reindriftsavtalen .	Teakstaoassi masa čujuhuvvo lea oassi dain cealkámušain maid Sámediggi ovddida boazodoallošiehtadussii .
Dette betyr at innholdet i dette avsnittet er et innspill overfor forhandlingspartene i reindriftsavtalen og ikke et arbeid som Sametinget skal igangsette og gjennomføre .	Dat mearkkaša ahte dán teakstaoasi sisdoallu lea árvalus boazodoallošiehtadusa šiehtadalliide ii ge dakkár bargu maid Sámediggi galgá álggahit ja čađahit .
Samtidig vil Sametingsrådet vise til at Sametinget gjennom innspillene til reindriftsavtalen etterlyser en hensiktsmessig forvaltning som ivaretar reindriftens interesser i arealsaker .	Seammás čujuha Sámediggeráđđi dasa ahte Sámediggi árvalusaid bokte boazodoallošiehtadussii ohcala heivvolaš hálddašeami mii fuolaha boazodoalu beroštusaid areálaáššiin .
Sametinget forventer at det settes i gang prosesser der reindriftas arealer vernes . Sametingsrådet vil følge med hva reindriftsmyndighetene gjør på arealvernsiden fremover og vi forventer at Sametinget involveres i både i saker som angår arealtilgang og andre forhold som har betydning for reindrifta .	Sámediggi vuordá ahte álggahuvvojit proseassat mas boazodoalu areálat suodjaluvvojit Sámediggeráđđi áigu čuovvut mielde maid boazodoalloeiseválddit dahket areálaáššis ovddasguvlui ja mii vuordit ahte Sámediggi searvvahuvvo sihke daidda áššiide mat gusket areálaide beassamii ja eará beliide main lea mearkkašupmi boazodollui .
Spørsmål 6 , fra representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Tiltak for samer bosatt i byer	Gažaldat 6 , Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku Dađistaga ásaiduvvet eanet ja eanet sápmelaččat gávpogiidda go ássanminsttar lea rievdan .
Dette medfører også at byene tar på seg sitt ansvar for å tilrettelegge tjenestetilbudene for den samiske befolkningen .	Dát mielddisbuktá maiddái dan ahte gávpogat váldet badjelasaset ovddasvástádusa láhčit bálvalusaid sámi álbmoga várás .
Dessverre er det slik at det nye bystyret i Tromsø trakk søknaden om å innlemme Tromsø i det samiske språkforvaltningsområdet , dette beklager NSR sterkt .	Šállošit go Romssa ođđa gávpotstivra gesii eret ohcama ahte laktit Romssa sámegiela hálddašanguvlui , dán šálloša NSR sakka .
Videre registrer vi at Oslo står uten et tilbud om et samisk møtested for samer bosatt i Oslo-området .	Dasto oaidnit mii ahte Oslos ii leat sámi deaivvadanbáiki sámiide geat ásset Oslo guovllus .
I andre byer står samer så og si helt uten tilstrekkelige tilbud .	Eará gávpogiin eai measta oppa gávdnoge dohkálaš fálaldagat sámiide .
Sametingsrådet har dessverre avvist en bevist satsning på en samisk bypolitisk plan .	Šállošit go Sámediggeráđđi lea dihtomielalaččat hilgon áŋgiruššamis sámi gávpotpolitihkalaš plánain .
I denne sammenheng vil NSR spørre hvordan rådet konkret har tenkt å forbedre situasjonen for samer bosatt i de større byene og hvilke virkemidler som vil bli igangsatt ?	Dán oktavuođas jearrá NSR ahte mainna lágiin lea ráđđi konkrehta jurddašan buoridit sámiid dili stuorát gávpogiin ja makkár váikkuhangaskaoamit biddjojuvvojit johtui ?
Svar på spørsmål 6 : Sametingsrådet vil i løpet av 2012 legge fram en sak om regionalpolitikk til drøfting i plenum som også vil omhandle bypolitiske utfordringer .	Sámediggeráđi vástádus 6 . gažaldahkii Sámediggeráđđi áigu 2012:s ovddidit ášši regionálapolitihka birra dievasčoahkkimii digaštallamii , ja dát ášši boahtá maid guoskkahit gávpotpolitihkalaš áššiid .
Sametinget har i dag en rekke virkemidler for samiske tiltak både i byer og større tettsteder , eksempelvis støtteordninger til språkprosjekter , læremiddelprosjekter , kulturtiltak , helse- og sosialprosjekter .	Sámedikkis leat dál máŋga váikkuhangaskaoami sámi doaibmabijuid várás gávpogiin ja stuorát čoahkkebáikkiin , omd. doarjjaortnegat giellaprošeavttaide , oahpponeavvoprošeavttaide , kulturdoaimmaide , dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Når det gjelder støtte til næringsutvikling så har Sametinget ønsket å prioritere de tradisjonelle samiske områdene .	Go guoská doarjagiidda ealáhusovddideami várás , de lea Sámediggi háliidan vuoruhit árbevirolaš sámi guovlluid dan dihte go Sámediggi háliida veahkkin ovddidit ealáhusaid dáin guovlluin .
Sametinget mener at de tradisjonelle samiske områdene er viktige for opprettholdelsen av den samiske kulturen og språket .	Sámedikki mielas leat árbevirolaš guovllut dehálaččat bisuhan dihte sámi kultuvrra ja sámegiela .
Det er derfor er viktig å bidra til næringsutvikling i de områdene der markedsgrunnlaget er svakt .	Dan dihte lea dehálaš váikkuhit ealáhusovdánahttimii dain guovlluin gos márkanvuođđu lea unni .
Dette vil bidra til å sikre bosetting i områder som i dag har store utfordringer med befolkningsutviklingen .	Dát lea mielde nanneme ássama guovlluin gos otne leat stuora hástalusat ássanovdánahttimiin .
Siden byene er ulike og samene har ulike behov i disse byene så mener sametingsrådet at det er det vanskelig med en felles bypolitisk plan .	Go gávpogat leat nu iešguđetlágánat ja sámiin geat ásset dáin gávpogiin leat iešguđetlágán dárbbut , de oaivvilda sámediggeráđđi ahte lea váttis ráhkadit oktasaš gávpotpolitihkalaš plána .
Sametingsrådet har hatt møte med Oslo kommune , Alta kommune , Trondheim kommune og skal ha et møte med Tromsø kommune .	Sámediggeráđđi lea čoahkkinastán Oslo suohkaniin , Álttá suohkaniin , Troandima suohkaniin ja galgá maid čoahkkinastit Romssa suohkaniin .
På disse møtene er temaet hvordan kommunene og Sametinget kan samarbeide for å forbedre situasjonen for samer bosatt i byene .	Dáin čoahkkimiin lea váldofáddá movt suohkanat ja Sámediggi sáhttet ovttasbargat buoridan dihte daid sápmelaččaid dili , geat ásset gávpogiin .
I møte med Alta kommune hadde vi et spesielt fokus på samiske barn og unges oppvekstvilkår i byen .	Čoahkkimis Álttá suohkaniin lei erenoamáš fokus das movt buoridit sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddandili gávpogis .
Vi har en løpende dialog med Trondheim kommune angående både barnehagetilbud , opplæring og møteplasser .	Mis lea oktilis gulahallan Troandima suohkaniin sihke mánáidgárdefálaldaga , oahpahusa ja sámi deaivvadanbáikkiid dáfus .
I møte med Oslo kommune har vi blant annet drøftet behovet for en samisk møteplass .	Čoahkkimis Oslo suohkaniin leat mii ságastallan sámi deaivvadanbáikki dárbbu birra .
Sametingsrådet ser behovet for en slik møteplass og har i dialog med Oslo blitt enig om at det er viktig at begge parter står for grunnfinansieringen av en slik møteplass i Oslo .	Dat mearkkaša ahte Sámediggeráđđi lea Oslo suohkaniin ságastallan sámi deaivvadanbáikki birra Oslo sámiid várás , ja sihke mii ja Oslo suohkan áigot joatkit ovttasbargat vai gávdnat dohkálaš čovdosa dien áššái .
Samtidig vil Sametingsrådet presisere at styret i Oslo samisk hus har ansvaret for å legge til rette for aktiviteter slik at samene i Oslo regionene får et kulturelt tilbud .	Sámediggeráđđi oaidná dárbbu dákkár deaivvadanbáikái ja lea ovttas Oslo suohkaniin šiehtadan ahte lea dehálaš ahte goappaš bealit addet vuođđodoarjaga dákkár deaivvadanbáikái Oslos .
Sametingsrådet har avtalt to årlige politiske møter med Oslo kommune hvor bysamers situasjon diskuteres og følges opp , det samme målet har Sametingsrådet overfor Tromsø kommune .	Seammás háliida Sámediggeráđđi deattuhit ahte Oslo sámi viesu stivrras lea ovddasvástádus láhčit dili doaimmaide vai sámit Oslo guovllus ožžot kultuvrralaš fálaldaga .
Sametingsrådet vil trekke frem at områdene barnehage , språk og samisk undervisning er temaer som vil få særlig fokus under disse møtene .	Sámediggeráđđi háliida namuhit ahte mánáidgárdi , giella ja sámegiel oahpahus leat fáttat mat erenoamážit galget leat guovddážis dáin čoahkkimiin .
Sametingsrådet vil understreke at også andre temaer som f.eks eget samisk møtested er viktige saker og vil følges opp .	Sámediggi háliida deattuhit ahte maiddái eará fáttát nugo sámi deaivvadanbáikkit leat dehálaš áššit mat maid galget čuovvoluvvot .
Gjennom slike møter vil Sametingsrådet være med og påvirke til at bysamer beholder sine eksisterende tilbud og tjenester samt at nye tiltak kommer på plass .	Dákkár čoahkkimiid bokte áigu sámediggeráđđi leat mielde váikkuheame vai gávpotsámit bisuhit iežaset fálaldagaid ja bálvalusaid ja ožžot ođđa doaimmaid áigái .
Sametingsrådet beklager også at Tromsø kommune trakk søknaden om å bli innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggeráđđi maid šálloša go Romssa suohkan gesii ruovttoluotta iežas ohcama beassat mielde sámi hálddašanguvlui .
Vi vet at for mange større kommuner kan det være en utfordring å bli innlemmet i forvaltningsområdet fordi kravene oppleves som for store .	Mii diehtit ahte stuorát suohkaniidda sáhttá leat hástalussan dat ahte searvat hálddašanguvlui dan dihte go dovdet ahte gáibádusat leat ilá stuorrát .
Sametingsrådet er derfor glad for at FAD nå prioriterer arbeidet med å gå igjennom samelovens språkregler for å vurdere om de skal fornyes .	Sámediggeráđđi lea dan dihte movttet go Ođasmahttin- , hálddašan- ja girkodepartmeanta dál vuoruha dárkkistit sámelága giellanjuolggadusaid geahččan dihte leago dárbu ođasmahttit daid .
Vi viser også til rådets beretning .	Mii čujuhit maiddái ráđi doaibmadieđáhussii .
Spørsmål 7 , fra representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Ny mineralstrategi	Gažaldat 7 , Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Ráđđehus lea dál ráhkadeamen ođđa minerálastrategiija .
Svar på spørsmål 7 : Som rådet redegjorde for i rådets beretning til Sametinget plenum i februar 2012 var det etter invitasjon fra Nærings- og handelsdepartementet møte mellom Sametingsrådet og statssekretær Rikke Lind 4.1.2012 om regjeringens arbeid med strategier for mineralnæringen .	Sámediggeráđi vástádus 7 . gažaldahkii Nugo ráđđi lea čilgen ráđi dieđáhusas Sámedikki dievasčoahkkimii guovvamánus 2012 , de lei Ealáhus- ja gávpedepartemeanta bovden dan čoahkkimii mii lei Sámediggeráđi ja stáhtačálli Rikke Lind gaskka 4.1.2012 gos lei sáhka ráđđehusa barggu birra strategiijaiguin minerálaealáhusa várás .
Nærings- og handelsdepartementet ga på møtet i januar uttrykk for at dette skulle vurderes .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta dovddahii čoahkkimis ođđajagimánus ahte áigu dan árvvoštallat .
11.4.2012 var det nytt møte i Karasjok mellom Sametingsrådet og statssekretær Rikke Lind .	11.4.2012 lei ođđa čoahkkin Kárášjogas Sámediggeráđi ja stáhtačálli Rikke Lind gaskka .
Nærings- og handelsdepartementet kom ikke med nye signaler om endringer av mineralloven , noe som medførte at møtet ikke omhandlet konsultasjoner om strategier .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanta ii buktán ođđa signálaid minerálalága rievdadusa birra , mii dagahii ahte čoahkkimis eai lean konsultašuvnnat strategiijaid birra .
Drøftingen konsentrerte seg da om forståelsen av mineralloven og betydningen av at den må endres .	Ságastallan lei ge de eanaš minerálalága áddema birra ja man deaŧalaš livččii dan rievdadit .
Spørsmål 8 , fra representant Trond Are Anti , NSR .	Gažaldat 8 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SÁB sametingsgruppe Fiske i Tanavassdraget	/ SÁB sámediggejoavku Deanu čázadaga guolásteapmi
Tanavassdragets fiskeforvaltning , som er en ny forvaltning for fiske i Tanavassdraget ble etablert ved Kongelig Res i 2011 .	Deanu čázadaga guolástushálddahus , mii lea ođđa guovIlu hálddašeapmi Deanu čázadaga guolásteami várás ja ásahuvvon ođđa Gonagaslaš Res. vuođul 2011:s .
Styret har kommet med forslag om å endre retningslinjer for lokalebefolkningens laksefiske .	Hálddahusa stivra lea dál evttohan rievdadit guolástannjuolggadusaid guovlluolbmuid luossabivddu várás .
Når styret gjør dette , er de forpliktet til å si opp dagens overenskomster .	Go stivra dan dahká , de lea geatnegahtton ahte dálá njuolggadusat celkojit eret .
Overenskomster som forhandlingsdelegasjonen mellom Finland og Norge har laget og bruker .	Njuolggadusaid maid dihto kommišuvdna Suoma ja Norgga gaskkas ráhkada ja doallá .
Det har igjen vært stor konflikt mellom lokalbefolkningen og tilreisende fiskere ) ( turister om hvordan man skal fordele fiske mellom disse to gruppene .	Lea leamaš garra gii i vuot guovlluolbmuid ja olggobealeolbmuid ( turisttaid ) gaskkas mo guolástusdeaddu galgá juogaduvvot dán guoktá gaskkas .
Finske myndigheter forsvarer turistfiske , som har hatt stor økning de siste årene .	Diedusge bealušta Suomabeale eiseváldi láddelaš guolásteami , mii lea lassánan hirbmadit maŋimus jagiid .
Lokalbefolkningen mener at deres tradisjonelle fiske er viktigere enn fritids fiske .	Guovlluolbmot fas doalahit iežaset árbevirolaš bivddu leat deháleabbot go astoáigge bivdu .
Laksebreveiere har gått så langt at de krever førsterett til fiske , som er hovedårsaken til at lokalforvaltningen ble etablert .	Guovllu bivdooamasteaddjit leat mannan nu guhkás ahte gáibidan vuosttaš vuoigatvuođa guolásteapmái , mii lea ge váldosivvan dasa ahte guovllu hálddašeapmi lea ásahuvvon .
Slik som jeg nevnte så holder man på å etablere en ny forhandlingsdelegasjon .	Dál lea nugo namahin ođđa kommišuvdna ásahuvvomin Sámedikkit maiddái ožžot guktui bealde sin áirasiid dánge kommišuvdnii .
Hvordan skal Sametinget i Norge , og selvfølgelig også Sametinget i Finland , arbeide i denne delegasjonen for å fremme samiske fisketradisjoner ?	Mo dál áigu Norgga Sámediggi , ja dieđusge maiddái Suomabeale Sámediggi láhttet kommvdna barggus ahte ovddidit sáme bivdoárbevieruid ?
Nå er situasjonen slik at i løpet av sommeren så hører 85 000 timer til turistfiske , og kun noen tusen timer til lokale fiskere .	Dálhan lea dakkár dilli ahte 85 000 bivdodiimmu gullet geasis turistii , moadde duhát diimmu das jullot guovllu bivdiide .
Hvordan skal det norske Sametinget ta i mot denne utfordringen ?	Mo Norgga beale Sámediggi áigu dán hástalusa dustet ?
Svar på spørsmål 8 : Sametingsrådet har lenge ønsket at forhandlingene med Finland igangsettes .	Sámediggeráđi vástádus 8 . gažaldahkii Sámediggeráđđi lea guhká háliidan ahte šiehtadallamat Suomain álggahuvvojit .
Dette kravet er stilt i en rekke anledninger .	Dát gáibádus lea máŋgii bidjon ovdán .
Sametingsrådet er glad for at forhandlingene nå er en realitet .	Sámediggeráđđi lea ilus go šiehtadallamat dál leat duohtan bidjon .
Tana Fiskeforvaltning er etablert etter en prosess der Tanautvalget , der sametingsådet hadde en representant , utredet lokal forvaltning i vassdraget .	Deanu čázádaga guolástanhálddahus lea ásahuvvon proseassa maŋŋá mas Deanujoga lávdegoddi , gos sámediggeráđis lei okta ovddasteaddji , čielggadii báikkálaš hálddašanorgána čázádahkii .
Det er nå lokalbefolkningen selv som skal forvalte vassdraget .	Dál galget báikkálaš olbmot ieža hálddašit čázádaga .
Laksebreveierne har en sentral posisjon i forvaltningen , samtidig som også den øvrige lokalbefolkningen er godt representert i styret og deres rettigheter ivaretatt etter at retten til stangfiske ble forskriftsfestet .	Bivdooamasteaddjin lea guovddáš posišuvdna hálddašeamis , dan seammás go maid eará báikkálaš olbmot leat mielde stivrras ja nu leat maid sin vuoigatvuođat vuhtii váldon maŋŋá go stággobivdin vuoigatvuođat lea čállon láhkaásahussii .
Tana Fiskeforvaltning ( TF ) er forpliktet til å forvalte innenfor de lovmessige rammene som er satt .	Deanu čázádaga guolástanhálddahus lea geatnegáhtton hálddašit mearriduvvon láhkarámmaid siskkobealde .
Det vil si at de også må forholde seg til dagens overenskomst med Finland .	Dát mielddisbuktá maid dan ahte fertejit čuovvut daid šiehtadusaid mat gusket otná Suoma šiehttamuššii .
Forhandlingene om overenskomsten starter i år og både TF og Sametinget er representert i forhandlingsutvalget .	Sámediggeráđđi lea ovdalgihtii dán proseassas leamaš hui čielggas norgga Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametingsrådet har holdt det finske Sametinget orientert om prosessen på norsk side .	Sámediggeráđđi lea addán dieđuid suoma Sámediggái proseassa birra mii lea leamaš norgga bealde .
Sametingets rolle i forhandlingene er å ivareta samiske interesser .	Sámedikki rolla dáid šiehtadallamiin lea gozihit sámiid beroštumiid .
Første møte i forhandlingsutvalget på norsk side er 2. – 3. mai .	Vuosttaš čoahkkin šiehtadallanlávdegottis norgga bealde lea miessemánu 2. ja 3. beaivvi .
Spørsmål 9 , fra representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Spørsmål om samarbeidsavtaler	Gažaldat 9 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Jearaldat ovttasbargošiehtadusaid birra
Sametinget har tidligere inngått samarbeidsavtaler med ulike offentlige instanser som Husbanken og Innovasjon Norge - begge med formål om å fremme gjensidig forståelse og for å finne samarbeidspunkter som fremmer instansenes virke i samiske områder i tråd med samiske rettigheter og behov .	Sámediggi lea ovdal dahkan ovttasbargošiehtadusaid sierra almmolaš instánssaiguin nugo Viessobáŋkkuin ja Innovašuvdna Norggain – goappašagat leat dahkkojuvvon dainna ulbmilin ahte ovddidit oktasaš áddejumi ja gávdnan dihte gokko ovttasbargat ja mii ovddida instánssaid doaimma sámi guovlluin nu ahte dat dávistivččii sámiid vuoigatvuođaide ja dárbbuide ?
Hva er den nåværende status i arbeidet innenfor disse samarbeidsavtalene , og hvilke konkrete satsninger og tiltak har samarbeidspartene prioritert som del av oppfølgingen av avtalene ?	Man muttus lea bargu dáiguin ovttasbargošiehtadusaiguin , ja makkár konkrehta áŋgiruššamiid ja doaibmabijuid leat ovttasbargooasálaččat vuoruhan šiehtadusaid čuovvoleami oassin ?
Svar på spørsmål 9 : Sametingsrådet ser samarbeidsavtaler med ulike institusjoner og organisasjoner som nyttige verktøy for å fremme Sametingets politikk .	Sámediggeráđi vástádus 9 . gažaldahkii Sámediggeráđi mielas leat ovttasbargošiehtadusat sierra ásahusaiguin ja organisašuvnnaiguin ávkkálaš gaskaoamit Sámedikki politihka ovddidahttimis .
Sametingsrådet vil fortløpende vurdere behovet for nye samarbeidsavtaler og eventuelt fase ut andre .	Sámediggeráđđi áigu dađistaga árvvoštallat lea go dárbu ođđa ovttasbargošiehtadusaide ja vejolaččat loahpahit muhtun šiehtadusaid .
Sametinget har ikke egen samarbeidsavtale med Husbanken , men har hatt samarbeid om blant annet samisk byggeskikk , herunder også avholdt konferanser i samarbeid med Husbanken med det tema .	Sámedikkis ii leat sierra ovttasbargošiehtadus Viessobáŋkkuin , muhto lea leamaš ovttasbargu earret eará sámi huksenvieruin , ja maiddái doallan konferánssaid ovttas Viessobáŋkkuin dán fáttá birra .
Sametingsrådet ser ikke pr. d.d. behov for en særskilt samarbeidsavtale med Husbanken .	Sámediggeráđi mielas ii leat dál dárbu dahkat sierra ovttasbargošiehtadusa Viessobáŋkkuin .
Samarbeidsavtalen med Innovasjon Norge er gått ut , men skal fornyes i løpet av året .	Ovttasbargošiehtadus Innovašuvdna Norggain ii leat šat fámus , muhto galgá ođasmahttojuvvot dán jagi .
Rådet har arbeidet på to plan med denne samarbeidsavtalen .	Ráđđi lea bargan guovtti dásis dainna ovttasbargošiehtadusain .
På den andre siden har Sametinget allerede et godt samarbeid med Innovasjon Norge som rådet arbeider aktivt med å forbedre .	Nuppe dáfus lea Sámedikkis juo buorre ovttasbargu Innovašuvdna Norggain maid ráđđi árjjalaččat geahččala buoridit .
Det er spesielt samarbeid om søknader hvor begge parter er involvert at samarbeidet er godt utviklet .	Ovttasbargu erenoamážit ohcamiid oktavuođas main goappašat bealit leat oasálaččat lea bures ovddiduvvon .
Spørsmål 10 , fra representant Trond Are Anti , NSR .	Gažaldat 10 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SÁB sametingsgruppe Behandlingstiden for Sametingets tilskuddssøknader	/ SÁB sámediggejoavku Sámedikki doarjjaohcamiid meannudanáigi
Tilskuddstyret ble avviklet med den begrunnelsen at man skulle korte ned behandlingstiden på tilskuddsøknader .	Doarjjastivra loahpahuvvui earrát eará dáinna ákkain ahte oanidit doarjjaohcamiid meannudanáigi . Mearridanváldi sirdojuvvui ráđđái .
Blir tilskuddsøknadene behandlet raskere siden man har flyttet beslutningsmyndigheten fra tilskuddstyret til rådet ?	Meannuduvvojit doarjjaohcamat jođánabbot go loahpalaš mearridan váldi sirdojuvvui doarjjastivrras Ráđđái ?
Noen tilskuddsøkere har fått svar fra Sametinget i forbindelse med søknader om at saken blir behandlet om 3 måneder .	Muhtin doarjjaohccit leat ožžon vástádusa Sámedikkis ohcamiid hárrái ahte ášši ii várra mearriduvvo ovdal go 3 rnánu sisa .
Mener rådet at 3 måneder til saksbehandling er rask saksbehandling ?	Oaivvilda go ráđđi ahte 3 mánu meannudeapmi lea jođánis meannudeaprni ?
Svar på spørsmål 10 : Sametinget er forpliktet i h. h. t. forvaltningslovens §11a å sende ut foreløpig melding dersom det forventes at saksbehandlingstiden er på mer enn 1 måned .	Sámediggeráđi vástádus 10 . gažaldahkii Sámediggi lea geatnegahtton hálddahuslága § 11a vuođul sáddet gaskaboddosaš dieđu jus vurdojuvvo ahte áššemeannudan áigi lea guhkit go 1 mánu .
Det sendes derfor ut et standardbrev om forventet behandlingstid på 3 måneder til alle søkere , men det viser seg at saksbehandlingstiden ofte er kortere enn dette .	Danin sáddejuvvo reive gos lea diehtu ahte áššemeannudan áigi vurdojuvvo leat 3 mánu , muhto čájehuvvo ahte áššemeannudan áigi dávjá lea oanehat .
Tilskuddsstyret behandlet sakene i sine møter som varierte i antall fra 4-6 møter i året .	Doarjjastivra meannudii áššiid čoahkkimiin , mat ledje sullii 4-6 háve jagis .
Rådet behandler saker fortløpende i ukentlige møter .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Spørsmål 11 , fra representant Trond Are Anti , NSR .	54 siidu 90 siiddus Gažaldat 11 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SÁBs sametingsgruppe Bøkfjorden ødelegges av giftig gruveslam	/ SÁB sámediggejoavku Báhčaveaivuotna billistuvvo mirkobázahusaid luoitima geažil
Den nasjonale villaksfjorden , Bøkfjorden ødelegges av giftig gruveslam fra Sydvaranger gruve drift .	Nationála luondduluossavuotna , Báhčaveaivuotna billistuvvo go Mátta Várjjaga ruvkkit luitet dohko bázahusaid main leat mirkkot .
Denne problemstillingen er blitt reist opp som ny sak og tatt opp som som spørsmål til rådet på plenum i Sametinget .	Dát áššečuolbma lea ovddiduvvon ođđa áššin ja váldojuvvon ovdan gažaldahkan ráđđái Sámedikki dievasčoahkkimis .
Hva har sametingsrådet gjort for å stoppe at den nasjonale villaksfjorden , Bøkfjorden ødelegges av giftig gruveslam fra Sydvaranger gruve drift ?	Maid lea Sámediggeráđđi bargan bissehit dan ahte nationála luondduluossavuotna , Báhčaveaivuotna ii billistuvvošii mirkobázahusaid geažil maid Mátta Várjjaga ruvkedoaibma luoitá ?
Svar på spørsmål 11 : Sydvaranger Gruve AS har tillatelse til virksomhet etter forurensningsloven som ble gitt av Klima- og forurensningsdirektoratet ( Klif ) den 23.4.2008 .	Sámediggeráđi vástádus 11 . gažaldahkii Mátta-Várjjaga ruvkkiin - Sydvaranger Gruve AS lea lohpi doaibmat nuoskkidanlága mielde go Dálkkádatja nuoskkidandirektoráhta lea addán dasa lobi 23.04.2008 .
Selskapet har tillatelse til å deponere inntil 4 millioner tonn avgangsmasse og inntil 35 tonn flokkuleringsmiddel i på havbunnen per år .	Fitnodagas lea lohpi rádjat gitta 4 miljon tonna ruvkebázahusaid ja gitta 35 tonna čohkkenávdnasiid meara bodnái jahkái .
Tillatelsen er basert på en årlig produksjon av inntil 3 millioner tonn jernmalmkonsentrat .	Lohpi lea addojuvvon dan vuođul ahte buvttadit gitta 3 miljon tonna ruovdemálbmadivttástusa jahkásaččat .
I ettertid fikk Sydvaranger Gruve AS tillatelse av Klif etter forurensningsloven til midlertidig bruk av det omstridte flokkuleringsmiddelet Magnafloc 1707 den 1.11.2010 .	Maŋŋá lea Sydvaranger Gruve AS ožžon 1.11.2010 lobi Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhtas nuoskkidanlága mielde geavahit gaskaboddosaččat dan nággovuloš čohkkenávdnasa Magnafloc 1707 .
Tillatelsen gjaldt inntil bedriftens søknad om tidsbegrenset tillatelse på inntil 18 måneder ble ferdig behandlet .	Lohpi guoskkai dassážii go fitnodaga ohcan áigái ráddjejuvvon lobi ektui gitta 18 mánnui meannuduvvui gárvvisin .
Det ble gitt tillatelse uten forutgående høring da Klif mente at det forelå tungtveiende samfunnsmessige interesser som tilsa at det hastet med å gi tillatelse for å sikre arbeidsplasser lokalt og regionalt .	Lohpi addojuvvui ovdal gulaskuddama , danne go Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta oaivvildii ahte ledje hui nana servodatlaš beroštumit maid geažil lei hoahppu addit lobi bargosajiid sihkkarastima dihte báikkálaččat ja guovlulaččat .
Samt at utslippet for en begrenset periode ikke vil gi miljømessige konsekvenser av betydning for Bøkfjorden .	Ja go luoitimiin gáržžiduvvon áigodagas eai leat dakkár biraslaš váikkuhusat main livččii mearkkašupmi Báhčaveaivutnii .
Den 11.11.2011 sendte Klif søknaden på høring .	11.11.2011 sáddii Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta ohcama gulaskuddamii .
Sametinget valgte da av kompetanse- og kapasitetshensyn og ikke svare på høringen fordi søknaden var tidsbegrenset .	Dalle válljii Sámediggi gelbbolašvuođa ja kapasitehta ákkaid vuođul ahte ii vástit gulaskuddamii danne go ohcan lei áigái ráddjejuvvon .
Vurderingen var at det avventes til en eventuell permanent søknad foreligger .	Jurdda lei vuordit dassážii go vejolaš bissovaš ohcan boahtá .
Klif hadde i brev til Sametinget den 9.7.2010 understreket at en ytterligere økning i produksjonen og ytterligere utslippstillatelse vil utløse krav om konsekvensutredning etter plan- og bygningsloven .	Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta lei 9.7.2010 beaiváduvvon reivves Sámediggái deattuhan ahte jos buvttadeapmi lassána ja dárbbašuvvo ain luoitinlohpi , de gáibida dat váikkuhanguorahallama plána- ja huksenlága mielde .
Formålet med konsekvensutredninger er å sikre at hensynet til miljø og samfunn blir tatt i betraktning under forberedelsen av planer eller tiltak .	Váikkuhanguorahallama ulbmilin lea sihkkarastit ahte biras ja servodat vuhtii váldojuvvojit dalle go plánat dahje doaibmabijut ráhkkanahttojuvvojit .
Den 6.4.2011 endret Klif utslippstillatelsen til også å omfatte bruk av det flokkuleringskjemikaliet Magnafloc 1707 .	6.4.2011 rievdadii Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta luoitinlobi guoskat maiddái čohkkenkjemikaliija Magnafloc 1707 geavaheapmái .
Innenfor rammen for mengde flokkuleringsmidler på 35 tonn / år har Klif gitt en tillatelse for bruk av Magnafloc 1707 som gjelder til 1. mai 2012 .	Čohkkenávdnasiid hivvodatrámma siskkobealde 35 tonna / jahkái lea Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta addán lobi geavahit Magnafloc 1707 , mii gusto miessemánu 1. beaivái 2012 .
Begrunnelsen var den samme som tidligere om at fordeler for virksomheten og samfunn anses som større enn mulige miljømessige ulemper .	Ággan lei seamma go ovdal ahte ovdamunit doibmii ja servodahkii leat stuorát go vejolaš biraslaš váikkuhusat .
Klif vurderte videre at beskyttelsesregimet for nasjonale laksefjorder ikke er til hinder for å gi tillatelsen fordi virksomheten ikke utgjør fare for akutt forurensning .	Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta árvvoštalai dasto ahte nationála luossavuonaid suodjalanmearrádus ii hehtte addimis lobi doibmii danne go das ii leat sáhka heahkka nuoskkidanváras .
Klif innskjerpet i den endrete utslipptillatelsen vilkårene i tillatelsen .	Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta čavgii eavttuid luoitinlobi rievdadeami oktavuođas .
Det er stilt strengere krav til overvåkning av deponiet og til undersøkelser av skjell , krabbe og fisk fra deponiområdet .	Ráju bearráigeahččamii dán guovllus leat biddjojuvvon čavgadeabbo gáibádusat , ja maiddái skálžžuid , reappáid ja guliid iskkadeapmái .
I tillegg skal virksomheten oppdatere avfallhåndteringsplanen slik at denne omfatter forslag til avslutning , overvåking og kontroll av deponiet .	Dasa lassin galgá fitnodat ođastit doapparmeannudanplána nu ahte das lea evttohus movt heaittihit , gozihit ja bearráigeahččat ráju .
Sydvaranger Gruve AS opplyser at dem vil søke om ordinær utslippstillatelse , etter planen vil den bli sendt til Klif i løpet av våren 2012 .	Sydvaranger Gruve AS muitala ahte áigot ohcat dábálaš luoitinlobi , ja áigumuša mielde sáddejuvvo dat Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhtii giđđat 2012 .
Sametingsrådet avventer en slik permanent utslippssøknad med tilhørende konsekvensutredning . Sametingsrådet vil ta stilling til saken når konsekvensutredningen som belyser komplekse spørsmål i saken foreligger .	Sámediggeráđđi áigu vuordit dassážii go bissovaš luoitinlohpeohcan ja guoskevaš váikkuhanguorahallan boahtá , ja de áigu dahkat oaivila ášši birra dalle go váikkuhanguorahallan , mii čuvge váttis gažaldagaid áššis boahtá .
Spørsmål 12 , fra representant Trond Are Anti , NSR .	55 siidu 90 siiddus Gažaldat 12 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SÁBs sametingsgruppe Samisk reiselivsplan	/ SÁB sámediggejoavku Sámi mátkkoštanplána
Den siste samiske reiselivsplanen er fra år 2000 .	Maŋimuš sámi mátkkoštanplána lea jagi 2000 rájes .
NSR foreslo fra Sametinget i 2008 å sette i gang med å lage en ny helhetlig samisk reiselivsplan .	NSR evttohii Sámedikkis juovlamánu 2008 ođđa áššin álggahit barggu ráhkadit ođđa olislaš sámi mátkkoštanplána .
Hva har rådet gjort med saken ?	Maid lea ráđđi bargan áššiin ?
Har rådet til hensikt å lage en ny helhetlig samisk reiselivsplan ?	Leago rádis áigumuš ráhkadit ođđa ollislaš sámi mátkkoštanplána ?
Når kommer det en melding om hvordan samisk reiseliv fungerer ?	Goas boahtá diedáhus mo sámi mátkkošteapmi doaibmá ?
Sametinget bevilger penger til samisk reiseliv .	Sámediggi juolluda doarjaga sámi mátkkošteapmái .
Hvordan kvalitetssikrer Sametinget at det er et samisk produkt som Sametinget støtter ?	Man láhkai kvalitehta sihkkarastá Sámediggi ahte lea sámi buytta man Sámediggi doarju ?
Svar på spørsmål 12 : Sametinget utarbeidet en reiselivsplan i 2000 .	Sámediggeráđi vástádus 12 . gažaldahkii Sámediggi ráhkadii mátkeeallinplána 2000:s .
NSR etterspør om rådet har planer om å utarbeide en ny plan .	NSR jearrá áigu go ráđđi ráhkadit ođđa plána .
Rådet har utarbeidet en næringsmelding der blant annet samisk reiseliv også er inkludert .	Ráđđi lea ráhkada ealáhusdieđáhusa mas earret eará sámi mátkeeallin maiddái lea mielde .
Strategier og tiltak for reiselivsutvikling framkommer i de årlige budsjettene .	Mátkeeallinovddideami strategiijat bohtet ovdan jahkásaš bušeahtain .
Rådet ser av den grunn ikke behov for en egen reiselivsplan .	Danne ii oainne ráđđi dárbbu sierra mátkeeallinplánii .
Målgruppen er småskala reiselivsaktører og aktører som samarbeider med disse .	Olahusjoavkun leat smávva mátkeeallinoassálastit ja oassálastit mat barget daiguin ovttas .
Det jobbes med å fullfinansiere prosjektet .	Mii bargat prošeavtta ollislaš ruhtademiin .
Når det gjelder kvalitetssikring av samiske reiselivssøknader skjer det i hver enkelt sak .	Mii guoská sámi mátkeeallinohcamiid kvalitehtasihkkarastimii , de dat dahkkojuvvo áššis áššái .
Sametinget finansierer samiske reiselivstiltak gjennom verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Sámediggi ruhtada sámi mátkeeallindoaibmabijuid lotnolasealáhusaid ja sámi mátkeeallima árvoháhkanprográmma bokte .
Reiselivsprosjekter som ikke har samisk innhold finansieres over variert næringsliv .	Ráđđi árvvoštallá sihke prošeavtta sámi sisdoalu ja fágalaš ja ekonomalaš návccat čađahit prošeavtta .
Dette skjer ofte i dialog med den enkelte søker .	Dat dáhpáhuvvá gulahaladettiin juohke ohcciin .
Det planlagte reiselivsprosjektet skal ha stort fokus på kvalitetssikring av det samiske reiselivet .	Plánejuvvon mátkeealliprošeakta galgá čalmmustahttit sámi mátkeeallima kvalitehtasihkkarastima .
Spørsmål 13 , fra representant Trond Are Anti , NSR .	Gažaldat 13 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SÁBs sametingsgruppe Sikring av samisk språk	/ SÁB sámediggejoavku Sihkkarastit sámegiela
For at samisk språk skal bevares , må det brukes og språkbærerne må utvikle seg .	Jos sámegiela galgá seailut , de ferte giella geavahuvvo ja ahte giellaguođđit ahtanuššet .
Språkbærerne skal både overføre kompetanse i samisk språk til den neste generasjonen og skjøtte samisk vitenskapelig .	Giellaguođđit galget sihke fievrridit sámegiela gealbbu boahtte bulvii ja dikut sámegiela diedalaččat .
Dagens situasjon er slik at store deler av språkbærerne snart går ut i pensjon .	Otne lea dilli ahte stuorra oassi gillaguoddiin mannet fargga ealáhahkii .
Ser rådet det som viktig å sikre og utvikle de samiske språkbærerne ?	Oaidná go ráđđi dehálažžan sihkkarastit ja ovddidit sámegielaguddiid ?
Hva er rådets strategi i å sikre og rekruttere samiske språkbærere faglig ?	Makkár strategiija lea rádis sihkkarastit ja rekruteret sáme giellaguddiid fágalaččat ?
Det er her snakk om å rekruttere språkbærere til å øke formell samisk kompetanse til mastergrads- og doktorgradsnivå .	Dás lea sáhka rekruteret giellaguddiid loktet formálalaš sámegiela gealbbu mastergráda ja doavttergráda dássái .
Videre sier rådet at den samiske befolkningen har reell rett til kvalitativ god opplæring i og på samisk og delmål at all høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet .	Viidáseappot dadjá ráđđi ahte sámi álbmogis lea duohta vuoigatvuohta kvalitatiiva oahpaheapmái sámegielas ja sámegillii ja oasseulbmilin lea ahte alit oahppu ja duktan fuolaha sámi perspektiivva .
Rekrutteringen av flere samiske fagfolk og flere som snakker samisk er utvilsomt viktig arbeid for Sametingsrådet .	Rekrutteret eanet sámi fágaolbmuid ja eanet olbmuid geat hállet sámegiela , lea eahpitkeahttá deaŧalaš bargun Sámediggeráđđái .
Strategier som rådet har for blandt annet å få flere til å ta høyere utdanning innen samisk er gjennom stipendordninger og aktiv virkemiddelbruk .	Stipeandaortnegat ja árjjalaš váikkuhangaskaoapmegeavaheapmi leat dat strategiijat mat ráđis leat earret eará dasa ahte oažžut eanebuid váldit alit oahpu sámegielas .
Sametingsrådet har også som strategi at man vil medvirke til at utdanningsinstitusjoner som har overordna ansvar for de tre samiske språkene kan tilby studier i samisk ( nord , lule- og sørsamisk ) .	Sámediggeráđis lea maid dat strategiija ahte váikkuhit oahppoásahusaid main lea bajimus ovddasvástádus dan golmma sámegielas , fállet sámegieloahpuid ( davvi- , julev- ja lullisámegielas ) .
Sametingsrådet jobber i samarbeid med utdanningsinstitusjoner slik at det hele tiden skal utdannes flere som kan ta høyere utdanning i samiske språk .	Sámediggeráđđi bargá ovttas oahppo ásahusaiguin vai oppa áiggi galget eanebut oažžut alit oahpu sámegielain . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametingsrådet jobber også i forhold til myndighetene slik at den nasjonale politikken ivaretar det samiske perspektivet både innenfor barnehage , grunnopplæring og høyere utdanning og forskning .	56 siidu 90 siiddus Sámediggeráđđi bargá maiddái eiseválddiid ektui vai nationála politihkka fuolaha sámi perspektiivva sihke mánáidgárddis , vuođđooahpahusas ja alit oahpus ja dutkamis .
Det må utvilsomt jobbes mer i forhold til myndighetene for å få flere øremerkede midler til både master og doktorgradsstudier .	Eahpitkeahttá ferte bargat eanet eiseválddiid ektui vai oažžut eanet ruđaid várrejuvvot master- ja doavttergrádaoahpuide .
Sametingsrådet har nå igangsatt arbeidet med egen språkmelding og den vil når den ferdigstilles peke ut flere handlingstiltak hva gjelder bevaring og utvikling av de samiske språkene .	Sámediggeráđđi lea dál álggahan sierra gielladieđáhusa ja áigu go dat lea gárvvis , čujuhit eanet doaibmabijuid sámegielaid gáhttema ja ovddideami várás .
Spørsmål 14 , fra representant Trond Are Anti , NSR .	Gažaldat 14 , Áirras Trond Are Anti , NSR .
/ SÁBs sametingsgruppe Sikre samiske elever som har rett til spesialundervisning	/ SÁB sámediggejoavku Sihkkarastit sámi ohppiid geain lea vuoigatvuohta erenoamáš oahpahussii
Samiske elever som har rett til spesialundervisning , har ikke samme tilbud som norske elever .	Sámi ohppiin geain lea vuoigatvuohta erenoamáš oahpahussii ii leat seamma fálaldat go dáža ohppiin .
I tillegg til at det mangler vanlige læremidler etter kunnskapsløfet , er også dårligere læremiddeltilbud i spesialundervisningen og dårligere spesialpedagogisk tilbud .	Lassin ahte váillot dábálaš oahpponeavvut máhttoloktema mielde , de leat fuonit erenoamášoahpahusa neavvu- ja sámi erenoamášpedagoga fálaldat .
Disse elevene har en dobbel bør .	Dáid ohppiide lea duppal noađđi .
Anser rådet denne saken for å være viktig ?	Oaidná go ráđđi dán áššiin dehálažžan ?
Hva er rådets strategi for å møte denne utfordringen ?	Makkár strategiija oaidná ráđđi hástalussii ?
Det skoleeiers klare plikt å legge forholdene til rette for at alle elevene får tilrettelagt undervisning .	Lea skuvlaeaiggáda čielga ovddasvástádus láhčit dili nu ahte buot oahppit ožžot heivehuvvon oahpahusa .
Sametinget har jobbet for å etablere SEAD – Sámi earenomáš pedagogalaš doarjalus / Samisk spesialpedagogisk støtte , som er en landsdekkende støtte .	Sámediggi lea bargan ásahit SEAD – Sámi earenomáš pedagogalaš doarjalus / Samisk spesialpedagogisk støtte , mii leat riikkaviidosaš doarjalus .
SEAD skal være et bindeledd til andre landsdekkende kompetanseorgan .	SEAD galgá leat gáskáldas / bindeledd eará gelbbolašvuođaorgánaide miehta riikka .
Sametinget har hatt en stipendordning som gjelder høyere utdanning i spesialpedagogikk .	Sámedikkis lea leamašan maid stipeandda ordnet , mii guoská alit ohppui erenomašpedagogihkas .
Det er store behov på forskjellige områder , og derfor har Sametinget nå prioritert å støtte andre områder av høyere 55	Leat stuora dárbbut iešguđet surggiin , ja danne lea Sámediggi vuoruhan dál doarjut eará surgiid alit oahpahusas .
Gjennom bidrag er Sametinget også med på å fremme produksjon av spesielt tilrettelagte kæremidler på samisk slik at de fagpersonene som jobber med samiske barn , har tilfredsstillende , tilrettelagte redskaper og hjelpemidler på samisk .	Sámediggi lea maid mielde veahkeheamen doarjagiid bokte ovddidit sámi erenomážit heivehuvvon oahpponeavvu buvttadeami sámegilli vai fága olbmuin geat barget sámi mánáiguin leat dohkálaš , heivehuvvon reaiddut ja veahkkeneavvut sámegillii .
Hvert år prioriteres spesielt tilrettelaget læremidler , på grunnlag av oppgitte individuelle behov .	Juohke jagi vuoruhuvvojit erenomážit heivehuvvon oahpponeavvut , dieđihuvvon individuála dárbbuid vuođul .
Læremidler kan være for de som har problemer med synet , med hørselen , i matematikk , lesing og skriving og det kan være kartleggings- og veiledningsmateriell .	Oahpponeavvut dáidá geain lea oaidnin , gullan , - matematihka , - lohkan ja čállinváttisvuođat ja kárten , - ja bagadanávdnasat .
Fra 2006 til i dag er det , på grunnlag av kunnskapsløftet , produsert i alt 92 forskjellige spesielt tilrettelagte læremidler .	2006 rájes otná rádjai leat , Máhttoloktema mielde buvttaduvvon oktiibuot 92 iešguđetlágan erenomážit heivehuvvon oahpponeavvut .
Det finnes også prosjekter som er i gang men som ikke er fullført ennå .	Leat maid prošeavttat mat leat ain bárggu vuolde ja eai lea vel gárvánan .
III Votering  Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Replikk	Replihkka
Marianne Balto Trond Are Anti Alf Isaksen Marianne Balto Silje Karine Muotka Marianne Balto Silje Karine Muotka Sten Erling Jønsson Marianne Balto Trond Are Anti Vibeke Larsen Trond Are Anti Vibeke Larsen Trond Are Anti Vibeke Larsen Trond Are Anti Vibeke Larsen Trond Are Anti Marianne Balto Trond Are Anti Marianne Balto Trond Are Anti Láilá Susanne Vars Trond Are Anti Láilá Susanne Vars Trond Are Anti Láilá Susanne Vars Trond Are Anti Láilá Susanne Vars Geir Tommy Pedersen , til forretningsorden	Ellinor Marita Jåma Geir Tommy Pedersen Vibeke Larsen Geir Tommy Pedersen Vibeke Larsen Aili Keskitalo Marianne Balto Aili Keskitalo Marianne Balto Trond Are Anti Marianne Balto Trond Are Anti Alf Isaksen Marianne Balto Silje Karine Muotka Marianne Balto Silje Karine Muotka Sten Erling Jønsson Marianne Balto Trond Are Anti Vibeke Larsen Trond Are Anti Vibeke Larsen Trond Are Anti Vibeke Larsen Trond Are Anti Vibeke Larsen Trond Are Anti Marianne Balto Trond Are Anti Marianne Balto Trond Are Anti Láilá Susanne Vars Trond Are Anti
Behandlingen av saken ble avsluttet 18.04.12 kl 17.40	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 18.04.12 dii. 17.40 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Kunngjøring av nye saker Arkiv	Ođđa áššiid dieđiheapmi Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. .	Arkiiváššenr .
Saken påbegynt 18.04.12 kl 17.40 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui cuoŋománu 18. b. 2012 dii. 17.40 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Representant Ann-Mari Thomassen NSRs sametingsgruppe	Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku
Representant Ann-Mari Thomassen NSRs sametingsgruppe Representant Trond Are Anti NSR .	Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Trond Are Anti NSR .
/ SáB	, NSR .
Den planlagte veien E 10 Evenes - Sortland kan føre til alvorlige konsekvenser for reindriften i Kanstadfjord / Vestre-Hinnøy Opprettelse av fond	Plánejuvvon geaidnu E 10 Evenášši ja Suortta gaskka sáhttá dagahit duođalaš váikkuhusaid boazodollui Gánásvuotna / Oarjjit-Iinnasullo orohagas Ásahit foandda
Representant Jørn Are Gaski og Ida Marie Bransfjell Arbeiderpartiets sametingsgruppe og ÅSG . Representant Rolf Johansen NSRs sametingsgruppe Representant Trond Are Anti NSR .	Áirasat Jørn Are Gaski ja Ida Marie Bransfjell , BB:a sámediggejoavku / Åarjel-saemiej Gïelh Áirras Rolf Johansen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Trond Are Anti NSR .
/ SáB Representant Aili Keskitalo NSRs sametingsgruppe Representant Jørn Are Gaski Arbeiderpartiets sametingsgruppe Representant Toril Bakken Kåven Nordkalottfolket Representant Ann-Mari Thomassen NSRs sametingsgruppe Representant Ida Marie Bransfjell Åarjel-Saemiej Gïielh	/ SáB:a sámediggejoavku Áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Áirras Jørn Are Gaski , BB:a sámediggejoavku Áirras Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Áirras Ida Marie Bransfjell , Åarjelsaemiej Gïelh
II Forslag Forslag 1 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Den planlagte veien E 10 Evenes – Sortland kan føre til alvorlige konsekvenser for reindriften i Kanstadfjord / Vestre-Hinnøy	II Evttohusat Evttohus 1 , áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Plánejuvvon geaidnu E 10 Evenášši ja Suortta gaskka sáhttá dagahit duođalaš váikkuhusaid boazodollui Gánásvuotna / Oarjjit-Iinnasullo orohagas
NSR sametingsgruppe viser til den planlagte veien E 10 Evenes – Sortland som har som hovedformål å bedre framkommelighet og redusere avstandskostnader .	NSR sámediggejoavku čujuha plánejuvvon geidnui E 10 Evenášši ja Suortta gaskka man váldoulbmilin lea álkiduhttit johtaleami ja unnidit goluid maid guhkes gaskkat dagahit .
Statens vegvesen har utarbeidet en Konseptvalgutredning og viser i utredningen at store arealer i Evenes , Tjeldsund og Lødingen kommuner er definert som reinbeiteområder og at området mellom Fiskfjord og Gullesfjordbotn er et viktig reinbeiteområde for reindriftsnæringa i Kanstadfjorden i Lødingen .	Stáhta geaidnodoaimmahat lea ráhkadan Konseaptaválljenčielggadusa ja čujuha čielggadusas ahte stuorra areálat Evenášši , Dielddanuori ja Lodega gielddain leat meroštallojuvvon boazoguohtonguovlun , ja ahte guovlu Fiskfjord ja Gollevuonbađa gaskka lea deaŧalaš boazodoalu guohtonguovlun Gánásvuonas Lodegiin .
NSR er kjent med at veien er planlagt å gå helt fra Kanstadfjorden , gjennom Storolaheimen , Teltveiene og inn i Heggedalen .	NSR diehtá ahte plánejuvvon geaidnu galgá mannat gitta Gánásvuonas , Storolaheimen ja Teltveiene bokte Heggedalenii .
Midt i Heggedalen er veien planlagt å gå i tunell og komme ut i Fiskfjorden .	Guovdu Heggedalena lea plánejuvvon ahte geaidnu manná tunealla čađa Fiskfjordenii .
Valget på denne veistrekningen er meget uheldig for reindriften i området .	Guovllu boazodollui lea hui unohas go geaidnu biddjojuvvo dien guvlui .
Den smale passasjen tilsier at reinen ikke har andre steder å flytte enn akkurat der hvor veien er planlagt .	Nu guhká go guovllus lea leamaš boazodoallu lea boazu geavahan dán johtolaga gáržžes guji geažil Gollevuonbađa ja Gánásvuona gaskka .
Dette vil føre til alvorlige konsekvenser for reindriften i området .	Dan geažil eai sáhte bohccot johtit eará saji go juste dakko gokko geaidnu lea plánejuvvon .
NSR er meget bekymret for situasjonen for reindriften i Kanstadfjord / Vestre-Hinnøy Reinbeitedistrikt .	Dát buktá duođalaš váikkuhusaid guovllu boazodollui . NSR lea hui fuolas dán dili geažil Gánásvuona / Oarjjit Iinnasullo orohagas .
Distriktet er under stadig press når det gjelder bruken av reinbeitearealene .	Orohaga boazoguohtonareálaide bahkkejit oppa áiggi eará beroštumit .
Distriktet opplever stadige søknader om hyttebygginger og har måttet oppleve å miste viktige reindriftsarealer til dette formålet og til andre formål .	Orohahkii ohcet dađistaga hukset barttaid ja boazodoalli leat juo massán deaŧalaš boazoguohtonareálaid dán ulbmilii ja eará ulbmiliidda .
NSR viser til Samerettsutvalget II – innstilling og forslag .	NSR čujuha Sámi vuoigatvuođalávdegotti II – árvalussii ja evttohussii .
Denne er ikke politisk behandlet av Regjering og Storting .	Dat ii leat vuos politihkalaččat meannuduvvon Ráđđehusas ja Stuorradikkis .
Dette tilsier at rettighetsspørsmålet ikke er avklart i forhold til arealer i Nordland .	Dat mearkkaša dan ahte eanariekteáššit eai leat čilgejuvvon Norlánddas .
Når det gjelder rettighetsspørsmålet kan det utfra historisk bruk sannsynliggjøres at reindriften i Kanstadfjorden i Lødingen har en udiskutabel kollektiv bruksrett i området der Statens vegvesen og norske myndigheter planlegger veitraseen .	Go guoská riektegažaldahkii , de sáhttá historjjálaš geavaheami vuođul leat jáhkehahtti ahte boazodoalus Gánásvuonas Lodegiin lea čielga oktasaš geavahanriekti guovllus gosa Stáhta geaidnodoaimmahat ja norgga eiseválddit plánejit hukset geainnu .
Statens vegvesen dokumenter i Konseptutvalgutredningen at Konsept 1 er det alternativet som gjør minst skade for reindriften .	Stáhta geaidnodoaimmahat duođašta Konseaptalávdegotti čielggadusas ahte Konseapta 1 lea dat molssaeaktu , mii unnimusat čuohcá boazodollui .
Konsept 1 vil være en tunell gjennom Kanstad til Kåringen , og tunell fra Fiskfjorden til Kongsvik .	Konseapta 1 lea tunealla Gánásvuona čađa Kåringenii , ja tunealla Fiskfjordenis Kongsvikii .
Konsept 1 vil også tilsi at man slipper et rasfarlig område på østsiden av Fiskfjorden .	Konseapta 1 vuođul lea maiddái vejolaš garvit uđasváralaš guovllu nuorttabealde Fiskfjordena .
NSR anmoder sametingsrådet om å be om konsultasjoner i saken og kreve at Statens vegvesen og offentlige myndigheter velger det alternativet som gjør minst skade på reindriftsnæringen i området .	NSR ávžžuha Sámediggeráđi bivdit konsultašuvnnaid áššis ja gáibidit ahte Stáhta geaidnodoaimmahat ja almmolaš eiseválddit vállješedje dan molssaeavttu mii unnimusat goaridivččii guovllu boazodoalu .
NSR minner også om at Kanstadfjord / Vestre-Hinnøy Reinbeitedistrikt er en direkte berørt part i saken og må konsulteres .	NSR muittuha maiddái ahte Gánásvuona / Oarjjit Iinnasullo orohat lea njuolga guoskkahuvvon bealli áššis ja ferte konsulterejuvvot .
Forslag 2 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Opprettelse av fond	Evttohus 2 , áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Ásahit foandda
Forslag 3 , representant Trond Are Anti , NSR .	Evttohus 3 , áirras Trond Are Anti , NSR . , SNR .
/ SáB Kvalitetssikring av spesialpedagogisk opplæringstilbud for samiske barn og elever i barnehagen , grunnskolen og videregående skole	/ SáB:a sámediggejoavku Kvalitehtasihkkarastit sámi mánáid ja - ohppiid erenoamášpedagogalašoahpahusfálaldaga mánáidgárddis , vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas
Samiske barn og elever som har rett til spesialundervisning etter opplæringsloven skal få kvalitativt tilpasset opplæring i og på samisk etter individuellopplæringsplanen ( IOP ) .	Sámi mánáin ja ohppiin geain lea vuoigatvuohta erenoamáš oahpahussii oahpahuslága mielde galget oažžut kvalitatiiva heivehuvvon oahpahusa sámegielas ja sámegillii ovttaskasoahpahusplána ( OOP . )
Den individuelle opplæringsplanen skal skissere formål og innhold i opplæringen og metoder for gjennomføring .	( individuellopplæringsplan ) mielde . Ovttaskasoahpahusplánas galget boahtit ovdan oahpahusa ulbmilat ja sisdoallu ja mo galgá čađahuvvot .
Omlag 10 % av barna og elevene har spesialundervisning etter IOP i barnehager og skoler .	Sullii 10 % mánáin ja ohppiin lea erenoamášoahpahus OOP mielde mánáidgárddiin ja skuvllain .
NSR .	NSR .
/ SáB foreslår overfor Sametinget å sike at samiske barn og elever , som har rett til spesialundervisning etter opplæringsloven , får tilpasset spesialpedagogisk tilbud i og på samisk .	/ SáB evttoha ahte Sámediggi sihkkarastá ahte sámi mánát ja oahppit , geain lea vuoigatvuohta erenoamášoahpahussii oahpahuslága mielde , ožžot dan heivehuvvon erenoamášpedagogalašfálaldaga sámegielas ja sámegillii .
På bakgrunn av det vil NSR .	Dan olis evttoha NSR .
/ SáB foreslå at Sametinget foretar en behovsundersøkelse for spesialundervisning i barnehager og skoler .	/ SáB ahte Sámediggi iská makkár drbbu lea mánáidgárddiin ja skuvllain erenoamášoahpahusa hárrái .
Det vil også være behov for å kartlegge hvilke spesialpedagogiske tilbud / veiledninger institusjoner som Senter for samisk i opplæringen , SEAD og andre spesialpedagogiske institusjoner tilbyr disse barna og elevene .	Ferte maid kártet makkár erenoamášpedagogalašfálaldaga / bagadusa sáhttet ásahusat nugo Sámi lohkanguovddáš , SEAD ja eará erenoamášpedagogalaš ásahusat fállat dáid mánáide ja ohppiide .
Herunder også utrede hvilke mangler disse institusjoner ser .	Seammás maid iskat makkár váilevašvuođa dát ásahusat oidnet .
NSR .	NSR .
/ SáB mener at det er behov for å sikre spesialpedagogisk kompetanseheving blant samiske pedagoger , og sikre spesialpedagogisk hjelpemidler .	/ SáB oaivvilda ahte lea dárbu sihkkarastit erenoamášpedagogalaš gealboloktema sámi pedagogaid gaskka ja sihkkarastit erenoamášpedagogalaš veahkkeneavvuide .
Det er i dag mangel på samiske spesialpedagogiske lærere og ressurser i barnehager , skoler og andre institusjoner innen opplæringsfeltet .	Otne váilot sihke sámi erenoamášpedagogalaš oahpaheaddjit ja resurssat mánáidgárddiin , skuvllain ja eará Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Det er også mangel på spesialpedagogiske materiell og hjelpemidler for samisk barn og elever .	Váilot maid erenoamášpedagogalaš reaiddut ja veahkkeneavvut sámi mánáide ja ohppiide .
Forslag 4 , representantene Jørn Are Gaski og Ide Marie Bransfjell , Arbeiderpartiets sametingsgruppe og Åarjel-Saemiej Gïelh Konferanse om samer i byer- og tettsteder og tradisjonelle samiske områder .	Evttohus 4 , áirras Jørn Are Gaski ja Ida Marie Bransfjell , BB:a sámediggejoavku / Åarjelsaemiej Gïelh Konferánsa sámiid birra gávpogiin ja čoahkkebáikkiin ja árbevirolaš sámi guovlluin .
På bakgrunn av den senere tids oppmerksomhet rundt endring av det samiske bosetningsmønster i byerog tettsteder og samiske bygder og tradisjonelle områder foreslås det at Sametinget i løpet av 2013 arrangerer en konferanse om samer i byer- og tettsteder og de tradisjonelle samiske områdende .	Dan vuođul go maŋimuš áiggiin lea leamaš fuomášupmi sámi ássanminstara rievdamii gávpogiin ja čoahkkebáikkiin ja sámi giliin ja árbevirolaš guovlluin , evttohuvvo ahte Sámediggi jagis 2013 lágidivččii konferánssa sámiid birra gávpogiin ja čoahkkebáikkiin ja árbevirolaš sámi guovlluin .
Konferansen bør ha hovedfokus på hvordan samer i byer og bygd kan styrke det samiske , hvordan de utfyller hverandre og hva som er ulikheter og likheter og hvordan dette kan utnyttes til å styrke det samiske samfunn .	Konferánssa váldofokus berrešii leat movt sámit gávpogiin ja giliin sáhttet nannet sámevuođa , movt sii dievasmahttet guđet guimmiideaset ja makkár erohusat ja ovttaláganvuođat sis leat ja movt daiguin sáhtášii ávkkástallat sámi servodaga nannema oktavuođas .
FLERE SAMER I BYER- OG TETTSTEDER BETYR NYE UTFORDRINGER . ” Nesten fire av ti personer har forlatt samiske distrikter og flyttet til en by .	DAT GO EANET SÁPMELAČČAT ÁSSET GÁVPOGIIN JA ČOAHKKEBÁIKKIIN BUKTÁ HÁSTALUSAID “ Measta njealjis logi olbmo gaskkas leat guođđán sámi guovlluid ja leat fárren muhtun gávpogii .
Og « sannheten » om at Oslo er landets største samekommune , avlives ” melder NRK Sameradio 5. mars d.å med faktagrunnlaget basert på forskning fra Universitet i Tromsø .	Ja dat “ duohtavuohta ” ahte Oslo lea riikka stuorámus sámegielda , massá mearkkašumi ” dieđiha NRK Sápmi njukčamánu 5. b. dán jagi , fáktavuođus mii lea vuođđuduvvon Romssa universitehta dutkamii .
I tre valgkrets til sametingsvalget bor ca 50% av velgerne i by .	Sámediggeválgga golmma válgabiirres ásset sullii 50 % jienasteddjiin gávpogis .
Disse er Alta , Tromsø og Oslo og utgjør 17 av 39 mandater .	Dat leat Áltá , Romsa ja Oslo ja dat leat 17 mandáhta 39 áirasa gaskkas .
Avjovarre valgkrets har mistet et mandat , mens SørNorge valgkrets får to nye mandater ved neste Sametingsvalg i 2013 .	Ávjovári válgabiire lea massán mandáhta , ja Mátta-Norgga válgabiire oažžu guokte ođđa áirasa boahtte sámediggeválggas 2013:s .
Alta har ca 20% av alle samiske 1. og 2. språkselever totalt i landet og det er omtrent like mange i Sametingets valgmanntall i Tromsø by som det er i Tana og Porsanger til sammen .	Álttás leat sullii 20 % oktiibuot buot sámegiel ohppiin vuosttaš ja nubbin gielas olles riikkas , ja Romssa gávpogis leat birrasii seamma ollu olbmot Sámedikki jienastuslogus go Deanus ja Porsáŋggus oktiibuot .
Dette skaper nye utfordringer både politisk og samfunnsmessig for samisk myndigheter og organisasjoner .	Dát buktá ođđa hástalusaid sihke politihkalaččat ja servodatlaččat sámi eiseválddiide ja organisašuvnnaide .
Den aller største utfordringen er å endre det mentale bilde mange beslutningstager i det samiske samfunn innehar .	Stuorámus hástalussan lea rievdadit mentála gova mii ollu mearrideddjiin sámi servodagas lea .
Dette skaper nye utfordringer for bevaring av samisk språk kultur og samfunnsliv .	Dát buktá ođđa hástalusaid sámi giela , kultuvrra ja servodateallima suodjaleapmái .
Samene som folk kan ikke lenger basere seg på at samisk språk videreføres til neste generasjon i bygd og grend naturlig gjennom samiske næringer som reindrift , fiske , jordbruk eller en kombinasjon av dette .	Sámit álbmogin eai sáhte šat vuođđuduvvat dasa ahte sámegiella sirdojuvvo boahtte sohkabulvii giliin ja báikkiin lunddolaččat sámi ealáhusaid bokte nugo boazodoalu , guolástusa , eanadoalu dahje dáid lotnolasaid bokte .
Jeg tror Ole Henrik Magga misforstår kraftig .	Mun jáhkán ahte Ole Henrik Magga lea sakka boastut ádden .
Det er ikke snakk om å ha som mål og samifisere byene , men at de samene som faktisk flytter til byene skal kunne ha et samisk tilbud .	Dás ii leat sáhka das ahte galggašii leat sámáiduhttit gávpogiid , muhto ahte dat sápmelaččat geat duođai fárrejit gávpogiidda galget sáhttit oažžut sámi fálaldaga .
Man slutter ikke å være same selv om man flytter til en by og i alle de nordnorske byene har det alltid bodd samer .	Sápmelašvuohta ii noga vaikko olmmoš fárre gávpogii – ja buot gávpogiin davvi Norggas leat álohii ássan sápmelaččat .
Skal de overlates til seg selv eller skal man se på det som en ressurs for det samiske samfunn og samisk språk sin bærekraftighet ?	Galgá go sin guođđit vuhtii válddekeahttá ja galgá go sin oaidnit resursan sámi servodahkii ja sámegillii ?
Samisk i byene og samisk i bygdene utelukker ikke hverandre , men utfyller hverandre og har forskjellige behov og virkemidler og derfor er de ikke konkurrenter , men vi er alle samer i sammen båt med en felles utfordring : bevaring og utvikling av samisk språk og samfunnsliv .	Sámegiella gávpogiin ja giliin eai leat sirrejuvvon , muhto dat dievasmahttet nubbi nuppi ja gávdnojit sierralágan dárbbut ja váikkuhangaskaoamit – danne dat eai leat gilvaleaddjit gaskaneaset , muhto mii buohkat leat sápmelaččat seamma fatnasis , geain lea oktasaš hástalus : sámi giela ja servodateallima suodjaleapmi ja ovddideapmi .
En styrking og synliggjøring av samer i byer og tettsteder betyr ikke en svekkelse av samisk i de mer tradisjonelle samiske sentrale områdene .	Sámiid nannen ja oainnusmahttin gávpogiin ja čoahkkebáikkiin ii mearkkaš dan ahte sámegiella geahnohuhttošii eanet árbevirolaš sámi guovddáš guovlluin .
Forslag 5 , representant Rolf Johansen , NSRs sametingsgruppe Evaluering av samisk kulturminneforvaltning	Evttohus 5 , áirras Rolf Johansen , NSR:a sámediggejoavku Sámi kulturmuitohálddašeami árvvoštallan
Det bes om gjennomgang og evaluering av samisk kulturminneforvaltning som ny sak for Sametingets plenum , der man særlig drøfter fast eller flytende grense for automatisk fredete samiske kulturminner og hvorvidt privat betalingskrav i forbindelse med forvaltning av felleskultur bør videreføres .	Bivdit geahčadit ja árvvoštallat sámi kulturmuitohálddašeami ođđa áššin Sámedikki dievasčoahkkimii , mas erenoamážit ságastallat bistevaš ja rievddadeaddji rájiid birra automáhtalaččat ráfáidahttojuvvo sámi kulturmuittuid ektui ja dan birra ahte berrešii go priváhta máksingáibádusa oktasaškultuvrra hálddašeami oktavuođas joatkit .
Også samisk kulturminneforvaltning som iflg lov av 1978 om kulturminnevern har betydelig innvirkning på daglig liv og daglig virke for mange mennesker .	Maiddái sámi kulturmuitohálddašeapmi mas 1978 mannosaš kulturmuitosuodjalanlága vuođul lea stuorra mearkkašupmi beaivválaš eallimii ja beaivválaš doaibmamiid ollu olbmuide .
To forhold er i denne sammenheng særlig nyttig å ta opp til evaluering og debatt .	Dán oktavuođas leat guokte beali maid lea erenoamáš ávkkálaš árvvoštallat ja digaštallat .
Det ene er fastsetting av tidsgrensen for fredning av kulturminner .	Nubbi lea mearridit áigeráji kulturmuittuid ráfáiduhttimii .
I dag er denne grensen flytende , ved at kulturminner eldre enn 100 år automatisk er fredet .	Dál rievddada dát rádji , dakko bokte ahte kulturmuittut mat leat boarráset go 100 , leat automáhtalaččat ráfáiduhttojuvvon .
Denne ordningen skaper utfordringer som vil bli større og større etter hvert som vi fram mot 2050 får bygg fra gjenreisningen etter nedbrenningen som skjedde under 2. verdenskrig .	Dát ortnet buktá hástalusaid mat sturrot ja sturrot dađistaga go mii 2050 rádjai oažžut ođđasit huksejuvvon visttiid 2. máilmmisoađi boaldimiid geažil .
Vil denne ordningen ha gjenklang hos befolkningen , eller risikerer man at folk unngår å melde fra om fredete kulturminner fordi det bare skaper vanskeligheter i forhold til bruk av områder , bygninger og gjenstander ?	Mieđiha go álbmot dán ortnegii , vai sáhttá go šaddat nu ahte olbmot eai beroš dieđihit ráfáiduhttojuvvon kulturmuittuid go dat mielddiset buktet dušše váttisvuođaid guovlluid , visttiid ja biergasiid geavaheami ektui ?
Det andre som bør debatteres er betalingsprinsipper som gjelder ved kulturminnevern .	Nubbi bealli maid berre digaštallat lea máksinprinsihppa mii guoská kulturmuitosuodjaleapmái .
I dag er det den som skal bygge et naust eller en garasje som selv må bekoste undersøkelsene og registreringene i marken før prosjektet godkjennes .	Dál ferte son ieš , gii hukse návsttu dahje garaša , máksit iskkademiid ja registreremiid luonddus ovdalgo prošeakta dohkkehuvvo .
Resultatet kan fort bli at interessante og verdifulle objekter ikke registreres fordi den som har kjennskap til dette ikke er villig til å påta seg kostnadene forbundet med undersøkelse .	Boađusin sáhttá fargga šaddat ahte gelddolaš ja divrras biergasat eai registrerejuvvo go son geas leat dieđut dan birra , ii háliit váldit badjelasas goluid iskkadeami oktavuođas .
Større , og mer omfattende inngrep , utbygginger og anlegg må fortsatt kreves konsekvensutredet for tiltakshavers kostnad .	Stuorát duohtademiid , huksemiid ja rusttegiid oktavuođas ferte ain gáibidit váikkuhusčielggademiid maid doaibmabiddji máksá .
Forslag 6 , representant Trond Are Anti , NSR .	Evttohus 6 , áirras Trond Are Anti , NSR . , NSR .
/ SáB Etablering av en samisk TV-kanal	/ SáB:a sámediggejoavku Sámi TV-kánala ásaheapmi
NSR .	NSR .
, NSR .	, NSR .
/ SáB sametingsgruppe foreslår at Sametinget begynner å jobbe med å legge til rette for å etablere en samisk TV-kanal .	/ SáB sámediggejoavku árvala Sámedikki bargagoađášii láhčit dili vuoi ásahuvvošii Sámi TVkánala .
Mange media tilbud finnes på samisk og disse tjener den samiske befolkningen godt .	Ollu meadiafálaldagat leat doaimmas sámegillii ja dat bálvalit sámi álbmoga bures .
NSR .	NSR .
/ SáB ser likevel at det nå er på tide å etablere en egen samisk TV-kanal .	/ SáB oaidná liihkáge ahte dál livčče áigi ásahit sierra sámi TV-kánal .
Folk har tiltro til TV og man kan tenke seg til at TV-media er viktig og i bruk hos de fleste i hvert fall i 10 år fremover .	Olbmuin lea stuorra luohtámuš TV mediai ja oažžu einnostit ahte TV-media lea dehálaš ja ánus eanaš olabmuid gaskka goit lagamuš 10 jagi velá .
En egen samisk TV-kanal ville ha løftet det samiske språkets status .	Sámi TVkánala loktešii sámegiela stáhtusa .
I dag er det veldig lite sendingstid for de samiske programmene i norske tv-kanaler .	Odne lea hui unnán sáddenáigi sámi prográmmiade Norgga TV kánálain .
En egen samisk TVkanal ville gitt det samiske mediahuset mer selvstyre , for da hadde man ikke trengt å være under storsamfunnets sendinger .	Sierra Sámi TV-kánala livčče addán sámi meadiavistái eambo iešstiverumi , go dálle ii dárbbaš leat stuorraservodaga sáddendárbbuid hálddus .
Nå er tiden moden for å etablere en egen samisk TV-kanal , teknisk så er ikke dette vanskelig .	Jos goassege livčče áigi láddan sierra Sámi TV-kánala ásaheapmái , de lea dál , teknihkklaččat ii leat váttis .
Forslag 7 , representant Aili Keskitalo , NSRs sametingsgruppe Behandling av Prop . 70 L ( 2011–2012 ) på Sametinget	Evttohus 7 , áirras Aili Keskitalo , NSR:a sámediggejoavku Sámedikki Láhkaproposišuvnna 70 L ( 2011-2012)meannudeapmi
Den 16.03.12 la regjeringen fram en lovproposisjon om Endringar i deltakerloven , havressurslova og finnmarksloven ( kystfiskeutvalet ) .	Njukčamánu 16 beaivvi 2012 bijai ráđđehus ovdán láhkaproposišuvnna Oassálastinlágas , mearraresursalágas ja finnmárkkulágas ( riddolávdegoddi ) .
Sametinget tar lovproposisjonen til behandling .	Sámediggi váldá láhkaproposišuvnna meannudeapmái .
Forslag 8 , representant Jørn Are Gaski , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Digitalisering av sørsamisk arkiv	Evttohus 8 , áirras Jørn Are Gaski , BB:a sámediggejoavku Lullisámi arkiivvaid digitaliseren
I det vidstrakte sørsamiske område er det mange private og offentlige arkiv .	Lullisámi guovlluin gávdnojit máŋggat priváhta ja almmolaš arkiivva .
Omfange av disse arkivene er ikke kartlagt og heller ikke hvilke emneområdene disse arkivene inneholder er kartlagt .	Ii leat kártejuvvon man viidát dát arkiivvat leat ja maid ii makkár fáddásurggiid dát arkiivvat sisttisdollet .
I andre samiske områder er digitalisering og kartlegging kommet lenger .	Eará sámi guovlluin lea digitaliseren ja kártenbarggut ollen guhkkelii .
Mange av de private og offentlige arkivene er under bekymringsverdige lagringsforhold på loft i hus , låver og uthus og disse arkivene må ikke gå tapt for tidens tann .	Máŋggat dain priváhta ja almmolaš arkiivvain leat heajos vuorkkáin dego lovttain , láhtuin ja olgovisttiin ja dáid arkiivvaid ii ábut diktit billahuvvat .
Sametinget bør bidra til at disse arkivene blir kartlagt , kommer inn under gode lagringsforhold og at de blir digitalisert slik at det kan komme den samiske og norske allmennheten til gode .	Sámediggi berre váikkuhit dasa ahte dát arkiivvat kártejuvvojit , ja dolvojuvvojit sihkkaris vuorkkáide ja ahte digitaliserejuvvojit nu ahte boahtá sámi ja dáčča álbmogii ávkin .
Dette er svært viktig nå under den pågående Samerettsutvalget II prosessen .	Dát lea earenoamáš dehálaš dál go Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II proseassa lea jođus .
Disse digitaliserte arkivene vil dokumentere samisk tilstedeværelse , samisk bruk i område i for eksempel i forhold til reindrift og jordbruk og gi områdene det her er tale om sin rettmessige og historiske samiske identitet .	Digitaliserejuvvon arkiivvat duođaštussan dasa ahte sámit leat , ahte sámit leat geavahan guovlluid dego ovdamearkka dihte boazodoalu ja eanandoalu oktavuođas ja addá guovlluide maid birra dás lea sáhka vuoiggalaš ja historjjálaš sámi iešvuođa .
Forslag 9 , representant Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Kystfiskeutvalget – videre arbeid	Evttohus 9 , áirras Toril Bakken Kåven , Nordkalottfolket Riddoguolástanlávdegoddi – viidásat bargu
Sametingspresidenten har invitert til samarbeid om Proposisjon 70 som foreligger som en oppfølging av Kystfiskeutvalgets innstilling .	Sámediggepresideanta lea bovden ovttasbargui Proposišuvnna 70 birra , mii lea Riddoguolástuslávdegotti mearrádusa čuovvoleapmi .
Sametinget fastholder at de historiske rettighetene til kyst- og fjordfiskerne må anerkjennes .	Sámediggi doalaha dan ahte mearra- ja riddobivdiid historjjálaš vuoigatvuođat galget dohkkehuvvot .
Sametinget ser det som alvorlig at regjeringen ikke vil anerkjenne den historiske retten kystfolket har til fiske , slik som fastslått i Smithutvalgets arbeid .	Sámediggi oaidná hui duođalažžan go ráđđehus ii dohkket historjjálaš vuoigatvuhtii mii guoská vuonaid ja riddogáttiid ássiid guolásteapmái , nu mo lea celkon Smith-lávdegotti barggus .
Sametinget ber om at det nedsettes utvalg som sammen med sametingsrådet fremmer sametingets syn i saken .	Sámediggi dáhttu ásahit lávdegotti mii oktiiráđiid sámediggeráđiin ovddasta ođđa oainnu dán áššis .
Det vurderes også å nedsette en referansegruppe bestående av kystfiskeorganisasjoner som kan komme med innspill i prosessen .	Árvoštallojuvvo maid ásahit referánsajoavkku , gos leat riddoguolástanorganisašuvnnat , geat sáhttet buktit cealkámušaid prosessii .
Det avsettes også ressurser til ekstern bistand om nødvendig .	Resurssat maid biddjojit olgguldas vehkiide jus lea dárbu .
Forslag 10 , representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Fremskutt base for kampfly i Evenes – konsekvenser for samisk kultur	Evttohus 10 , áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Soahtegirdiid ” fremskutt ” bása Evenášis – váikkuhusat sámi kultuvrii
NSR sametingsgruppe viser til forhåndsuttaleser fra forsvarsmyndigheter om at Evenes kan komme til å bli klassifisert som fremskutt base for kampfly .	NSR sámediggejoavku čujuha suodjaluseiseválddiid cealkámušaide ahte Evenášši soaitá klassifiserejuvvot “ fremskutt ” básan soahtegirdiid várás .
Av foråndsuttalelsene er omfanget av antallet kamfly som vil være stasjonert i Evenes meget uklart da man opererer med ulike antall , fra 2 – 12 kampfly .	Cealkámušas lea eahpečielggas galle soahtegirdi galget leat Evenášis , go doppe leat iešguđetlágan logut , 2 -12 soahtegirdi . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Lokale samiske intereser har deltatt i møte med tidligere forsvarminister Grete Faremo i Evenes 19. februar 2010 der temaet var ulike konsekvenser for samisk kultur og samfunnsliv ved en eventuell lokalisering av en kamflybase .	Báikkálaš sámi beroštusat čoahkkinaste ovddit suodjalusministariin Grete Faremoain Evenášis guovvamánu 19. b. 2010 , fáddán ledje iešguđetlágan váikkuhusat sámi kultuvrii ja servodateallimii jus soahtegirdibása biddjo dohko .
Lokale samiske interesser forutsatte at forsvars-myndighetene måtte gjennomføre ytterligere høringsmøter med den samiske befolkningen i oppfølgningen av saken , noe som man fikk forståelse for ville følges opp .	Báikkálaš sámi beroštusat eaktudedje ahte suodjalusministtar doallá viidábut gulaskuddančoahkkimiid sámi álbmogiin dađi mielde go ášši ovdánii , ja sii ipmirdedje dan dainna lágiin ahte dat galggai čuovvoluvvot .
NSR sametingsgruppe konstaterer at disse forutsetningene ikke er fulgt opp og stiller også spørsmålstegn til at sametingsrådet ikke har vært i kontakt med lokale samiske interesser i saken i forkant av konsultasjoner med forsvarsmyndighetene om saken til ross for at man burde være kjent med engasjementet om saken	NSR sámediggejoavku mearkkaša ahte dát eavttut eai leat čuovvoluvvon , ja bidjá gažaldaga go sámediggeráđis ii leat leamaš oktavuohta báikkálaš sámi beroštusaiguin dán áššis ovdal konsultašuvnnaid suodjaluseiseválddiiguin ášši birra , vaikko áŋgiruššamat dán ášši hárrái galggašedje leat oahppásat sidjiide .
NSR understreker viktigheten av at med økt omfang av jagerflyaktiviteter og andre militære aktiviteter , må forsvarsmyndighetene forplikte seg til at det fortsatt må være grunnlag for en bærekraftig lokal kultur i samiske markebygder også fremover .	NSR deattuha ahte go soahtegirdidoaimmat ja eará militeara doaimmat viiddiduvvojit , de lea dehálaš ahte suodjaluseiseválddit atnet iežas geatnegasvuohtan dan ahte sámi márkogiliin ain galgá leat vuođđu ceavzilis báikkálaš kultuvrii , maiddái boahtteáiggis .
Det må settes inn tiltak som gjør det attraktivt å bo i området på tross av etablering av en fremskutt base for jagerfly som vil medføre til et økt støyomfang .	Fertešii bidjat johtui doaimmaid maid vuođul lea geasuheaddji ássat dan guovllus , vaikko lea ásahuvvon “ fremskutt ” soahtegirdibása mii mielddisbuktá eanet šláma .
NSR ber sametingsrådet samarbeide med lokale sameforeninger , samiske institusjoner , samiske næringer og samiske kulturaktører i området for å kartlegge hvilke tiltakspakker som må iverksettes for å kompansere for skadeomfanget på samisk kultur så mye som mulig .	NSR bivdá sámediggeráđi ovttas bargat báikkálaš sámi servviiguin , sámi ásahusaiguin , sámi ealáhusaiguin ja sámi kulturaktevrraiguin dán guovllus , kárten dihte makkár doaimmaid fertešii bidjat johtui mat sáhtášedje nu bures go vejolaš buhtadit dan vahága mii dahkko sámi kultuvrra vuostá .
Forslag 11 , representant Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Samiej Gïelh Bioteknologi – tema under forberedende urfolks konferanse i Alta 2013 .	Evttohus 11 , áirras Ida Marie Bransfjell , Åarjel-saemiej Gïelh Bioteknologiija – fáddán álgoálbmot konferánssa ráhkkaneapmái Álttás 2013:is
Den bioteknologiske utviklingen ble behandlet på Sameparlamentarikerkonferansen i Kirkenes 2011 og Sametinget behandler Samiske rettigheter i den bioteknologiske utviklingen 19 april .	Bioteknologalaš ovdáneapmi meannuduvvui Sámeparlamentarihkkárlaš konferánssas Girkonjárggas 2011 ja Sámediggi meannuda Sámi rievttit bioteknologalaš ovdáneamis cuoŋománu 19. beaivvi .
Vi er kjent med at bioteknologiloven er under revidering , og at det skal behandles i Stortinget vårsesjon 2013 .	Mii diehtit ahte bioteknologiija láhka lea dárkkisteami vuolde , ja ahte galgá gieđahallojuvvot Stuoradikki 2013 giđđasešuvnnas .
I et urfolksperspektiv er det behov for kunnskap- og kapasitetsoppbygging på fagområdet .	Álgoálbmotperspektiivvas lea fágasuorggis dárbu máhtto- ja návccaidráhkadussii .
Bioteknologisk utvikling er noe som berører hele verdens urfolk og det vil derfor være naturlig å høste erfaring fra hverandre .	Bioteknologalaš ovdáneapmi lea juoga mii guoská olles máilmmi álgoálbmogiidda ja danin lea lunddolaš lonohallat vásáhusaid .
Kunnskap og bevissthet om temaet er nødvendig for å kunne bidra i utviklingen , og diskutere utfordringene med andre urfolk .	Máhttu ja diđolašvuohta fáttá birra lea dárbbašlaš nu ahte sáhttá váikkuhit ovdáneapmái , ja digaštallat hástalusaid birra eará álgoálbmogiiguin .
På bakgrunn av dette ønsker Åarjel-Saemiej Gïelh at bioteknologisk utvikling løftes fram som et tema på den forberedende urfolks konferansen i Alta 2013 .	Dán vuođul sávvá Åarjel-Saemiej Gïelh ahte bioteknologalaš ovdáneapmi biddjojuvvo fáddán álgoálbmot konferánssa ráhkkaneapmái Álttás 2013:is .
Plenumsledelsens innstilling overfor Sametinget	Dievvasčoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái
Nye saker nr 1 , 3-6 og 8-11 oversendes Sametingsrådet for behandling . Ny sak nr 2 sendes plenumsledelsen for videre behandling .	Ođđa áššit 1 , 3-6 ja 8-11 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái Ođđa ášši 2 sáddejuvvo čoahkkinjođihangoddái meannudeapmái .
I stedet for ny sak nr 7 fremmes sak 019/12 St. prop . 70 L Endringer i deltakerloven , havressurslova og finnmarksloven ( kystfiskeutvalget ) , Ny sak nr 7 trekkes .	Ođđa ášši 7 sadjái ovdiduvvo ášši 019/12 Sd. prop. 70 L Rievdadusat searvanlágas , mearraressursalágas ja finnmárkolágas ( riddoguolástanlávdegoddi ) , ođđa ášši 7 gessojuvvo .
III Votering Av 39 representanter var 31 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 31 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Møtelederskapets forslag ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti evttohus mearriduvvui 29 jienain .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	2 jienastedje vuostá . IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1
Innlegg Nanna Thomassen Nanna Thomassen Silje Karine Muotka Trond Are Anti Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Rolf Johansen Trond Are Anti Trond Are Anti Aili Keskitalo	Silje Karine Muotka Trond Are Anti Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Rolf Johansen Trond Are Anti Trond Are Anti Aili Keskitalo
Aili Keskitalo Jørn Are Gaski	Aili Keskitalo Jørn Are Gaski
Jørn Are Gaski Rolf Wilhelmsen Silje Karine Muotka Ida Marie Bransfjell Willy Ørnebakk , til forretningsorden Aili Keskitalo , til forretningsorden Jarle Jonassen , til forretningsorden	Jørn Are Gaski Rolf Wilhelmsen Silje Karine Muotka Ida Marie Bransfjell Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Jarle Jonassen , čoahkkinortnegii
Silje Karine Muotka	Silje Karine Muotka
VI Sametingets vedtak   	VI Sámedikki mearrádus   
Nye saker nr 1 , 3-6 og 8-11 oversendes Sametingsrådet for behandling . Ny sak nr 2 sendes plenumsledelsen for videre behandling .	Ođđa áššit 1 , 3-6 ja 8-11 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái Ođđa ášši 2 sáddejuvvo čoahkkinjođihangoddái meannudeapmái .
I stedet for ny sak nr 7 fremmes sak 019/12 St. prop . 70 L Endringer i deltakerloven , havressurslova og finnmarksloven ( kystfiskeutvalget ) .	Ođđa ášši 7 sadjái ovdiduvvo ášši 019/12 Sd. prop. 70 L Rievdadusat searvanlágas , mearraressursalágas ja finnmárkolágas ( riddoguolástanlávdegoddi ) , ođđa ášši 7 gessojuvvo .
Behandlingen av saken ble avsluttet 19.04.12 kl 12.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 19.04.12 dii. 12.45 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak OOU K Ášši / Sak SP 003/12 017/12	Ášši / Sak BFOL 003/12 Ášši / Sak DC 017/12
Samiske rettigheter i den bioteknologiske utviklingen Arkivsaknr .	Sámi vuoigatvuođat bioteknologalaš ovddideamis Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđi Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 13.03.12 16. – 17.04.12 18. – 19.04.12	Beaivi 13.03.12 16. – 17.04.12 18. – 19.04.12
Saksnr. SR 049/12 OOUK 003/12 SP 017/12	Áššenr. . SR 049/12 BFOL DC 017/12
Saken påbegynt torsdag 19. april 2012 kl. 12.45 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga cuoŋománu 19. b. 2012 dii. 12.45 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet	Sámediggeráđđi
Sak 049/12 Samiske rettigheter i den bioteknologiske utviklingen	Ášši SR 049/12 Sámi vuoigatvuođat bioteknologalaš ovddideamis
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : Sametinget erkjenner at den bioteknologiske utvikling stiller det samiske samfunn overfor nye utfordringer .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámediggi dovddasta ahte bioteknologalaš ovdáneapmi buktá sámi servodahkii ođđa hástalusaid .
Denne utviklingen åpner for muligheter både innenfor pasientbehandling , kunnskapsutvikling og forskning .	Dát ovdáneapmi rahpá vejolašvuođaid sihke buhcciiddikšui , máhttoovddideapmái ja dutkamii .
Satsningen vil kunne gi viktige bidrag til fremtidens helsetjeneste , men det er avgjørende at satsningen gjennomføres på en juridisk og etisk forsvarlig måte .	Áŋgiruššan sáhttá leat buorre ávkin boahttevaš dearvvašvuođabálvalussii , muhto hui deaŧalaš lea ahte áŋgiruššan čađahuvvo juridihkalaš ja etihkalaš dohkálaš vugiin .
Samene som urfolk har også interesser som må ivaretas i dette arbeidet .	Sápmelaččain álgoálbmogin leat maiddái beroštusat maid ferte vuhtiiváldit dán barggus .
Eierskap og disponering av urfolks genetiske materiale er et område som trenger oppmerksomhet fra Regjeringens og Sametingets side .	Álgoálbmogiid genetihkalaš ávdnasiid eaiggáduššan ja hálddašeapmi lea dakkár suorgi mas Ráđđehus ja Sámediggi fertejit giddet fuomášumi .
Sametinget viser til ILO konvensjon nr 169 om urfolk og stammefolk , artikkel 2 , og FNs erklæring om urfolks rettigheter av 12.9.2007 , artikkel 31 , som omhandler urfolks rett til medvirkning .	Sámediggi čujuha ILO konvenšuvdnii nr 168 álgoálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra , artihkal 2 . Ja ON 12.9.2007 mannosaš julggaštussii álgoálbmotvuoigatvuođaid birra , artihkal 31 , mii válddaha álgoálbmogiid vuoigatvuođa mielváikkuheapmái .
Sametinget viser også til Sameparlamentarikerkonferansen i Kirkenes hvor følgende uttalelse ble vedtatt : Den bioteknologiske utvikling stiller det samiske folk ovenfor nye utfordringer .	Sámediggi čujuha maiddái Sámeparlamentarihkkárkonferánsii Girkonjárggas gos čuovvovaš cealkámuš dohkkehuvvui : Bioteknologalaš ovdáneapmi buktá sámi álbmogii ođđa hástalusaid .
Konferansen understreker at det samiske folk selv må forvalte og eie kunnskapen om eget arvestoff ( DNA ) , og at det samiske folk fortløpende må være i dialog med statlige myndigheter og forskningsmiljø for å følge og påvirke denne utviklingen .	Konferánsa deattuha ahte sámi álbmot ferte ieš hálddašit ja eaiggáduššat dieđuid iežas genaid ( DNA ) birra , ja ahte sámi álbmot dađistaga galgá gulahallat stáhtalaš eiseválddiiguin ja dutkanbirrasiiguin vai sáhttá čuovvut dán ovdáneami ja váikkuhit dasa .
Dette vil være tema i konsultasjoner med Regjeringen om evaluering av lovverket og fremtidige planer og prosesser på området .	Dat ahte dutkat sámi álbmoga bohciidahttá gažaldaga humána biologalaš ávdnasiid eaiggáduššama ja hálddašeami birra .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteen har behandlet sametingsrådets forslag til innstilling i sak 17/12 Samisk rettigheter i den bioteknologiske utviklingen .	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi lea meannudan sámediggeráđi mearrádusevttohusa áššis 17/12 Sámi vuoigatvuođat bioteknologalaš ovdáneamis .
Merknader	Mearkkašumit
Merknad fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám og Nanna Thomassen , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Mearkkašupmi Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám ja Nanna Thomassen , Norgga sámiid riikkasearvvi / Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
/ Sfp Trond Are Anti , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . ) Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Marit Kirsten A. Gaup , Árja Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) Ida Marie Bransfjell og Flyttsamelista ( Fsl ) Anders Somby jr. . :	/ SáB lahtus Trond Are Anti , Bargiidbellodaga sámedikkejoavkku ( Bp ) lahtuin Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski ja Marit Kirsten A. Gaup , Árja lahtus Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) lahtus Ida Marie Bransfjell ja Badjeolbmuidlistta ( Bl ) lahtus Anders Somby jr. . :
Komiteen er tilfreds med at sametingsrådet følger opp vedtaket fra parlamentarikerkonferansen i Kirkenes .	Lávdegoddi lea duhtavaš go sámediggeráđđi čuovvola parlamentarihkkárkonferánssa mearrádusa Girkonjárggas .
Komiteen vil oppfordre sametingsrådet til videre samarbeid over landegrenser når det gjelder samiske rettigheter i den bioteknologiske utviklingen .	Lávdegoddi ávžžuha sámediggeráđi árvvoštallat ovttasbarggu riikkarájiid rastá sámi vuoigatvuođaid oktavuođas bioteknologalaš ovdáneamis .
Sametingsrådet har gjennomført et seminar ” Samiske rettigheter i den bioteknologiske utviklingen ” , som har fått frem flere problemstillinger , informasjon og ny kunnskap i forbindelse med Sametingets behandling av saken .	Sámediggeráđđi lea lágidan seminára " Sámi vuoigatvuođat bioteknologalaš ovdáneamis " , mas leat boahtán ovdan máŋga čuolbmačilgehusa , dieđut ja ođđa máhttu go Sámediggi lea meannudan ášši .
Komiteen er kjent med at bioteknologiloven er under revidering , og at det tas sikte på å behandle evalueringen i Stortinget i april 2013 .	Lávdegoddi diehtá ahte bioteknologiijaláhka lea ođasmahttojuvvomin , ja ahte áigumuš lea árvvoštallama meannudit Stuorradikkis cuoŋománus 2013 .
Komiteen ønsker at Sametinget skal gi innspill til evaluering av bioteknologiloven , og ber derfor om at sametingsrådet forbereder en sak til plenum .	Lávdegoddi háliida ahte Sámediggi ovddida árvalusaid bioteknologiijalága árvvoštallamii , ja bivdá danne sámediggeráđi ráhkkanahttit áššin dievasčoahkkimii .
Komiteen ønsker spesielt en vurdering av loven i sammenheng med samiske forhold , og om hvorvidt den ivaretar det kollektive perspektivet og etiske normer nedfelt i vår samiske kulturarv .	Lávdegoddi háliida erenoamážit ahte láhka árvvoštallojuvvo sámi diliid ektui , ja dan ahte fuolaha go dat daid oktasaš perspektiivvaid ja etihkalaš norpmaid mat sohpet min sámi kulturárbái .
Komiteen vil fremheve at statens myndigheter må sikre at ILO konvensjon nr 169 oppfylles med henblikk på medvirkningsrett .	Lávdegoddi deattuha ahte stáhta eiseválddit fertejit sihkkarastit ahte ILO konvenšuvnna nr 169 ollašuhttojuvvo mielváikkuhanvuoigatvuođa ektui .
Komiteen er av den oppfatning at dette kan gjøres gjennom aktiv deltakelse i råd , utvalg og eventuelle andre organer som er eller skal etableres i forhold til bioteknologi .	Lávdegoddi oaivvilda ahte dat sáhttá dahkkojuvvot árjjalaš oassálastima bokte ráđiin , lávdegottiin ja vejolaš eará orgánain mat leat doaimmas bioteknologiija oktavuođas dahje galget ásahuvvot dan oktavuođas .
Det vil være viktig at organer og institusjoner som arbeider med disse spørsmålene har kompetanse på urfolksrettigheter , og spesielt kollektive rettigheter .	Livččii deaŧalaš ahte dain orgánain ja ásahusat mat barget dáid áššiiguin , lea gelbbolašvuohta olmmošvuoigatvuođain , ja erenoamážit oktasaš vuoigatvuođain .
Hvordan eierskap og disponering av urfolks genetiske materiale blir håndtert , vil være avgjørende for at pasientbehandling , forskning , patentering og for øvrig kobling av registre kan bidra for urfolk .	Dat mo álgoálbmogiid genehtalaš ávdnasiid eaiggáduššan ja hálddašeapmi gieđahallojuvvo , lea mearrideaddji deaŧalaš dasa ahte buhcciiddikšu , dutkan , patenteren ja muđui registariid oktiičatnan sáhttá veahkehit álgoálbmogiid .
Komiteen ønsker at sametingsrådet vurderer behovet og mulighetene for å etablere et forskningsetisk reglement .	Lávdegoddi háliida ahte sámediggeráđđi árvvoštallá dárbbu ja vejolašvuođaid ásahit dutkanetihkalaš njuolggadusaid .
Det er ulike problemstillinger i forhold til å etablere et slikt reglement , og tidsperspektivet er en av dem .	Das leat iešguđetlágan čuolbmačilgehusat dan ektui ahte ásahit dakkár njuolggadusaid , ja áigeperspektiiva lea okta dain .
Andre problemstillinger er på hvilket nivå retningslinjene skal etableres , hvem er målgruppen , hvem vil forpliktes , hvilke sanksjonsmuligheter finnes .	Eará čuolbmačilgehusat leat dat ahte guđe dásis njuolggadusat galget ásahuvvot , gii lea olahusjoavkun , gean dat geatnegahttá , guđe ráŋggáštanvejolašvuođat gávdnojit .
Komiteen ønsker en vurdering fra sametingsrådet om hvorvidt eksisterende regelverk ivaretar samiske rettigheter .	Lávdegoddi háliida ahte sámediggeráđđi árvvoštallá fuolahit go dálá njuolggadusat sámi vuoigatvuođaid .
Det bør vurderes om det er nødvendig at Datatilsynet styrkes med tanke på kollektive perspektiver og urfolkskompetanse .	Berre árvvoštallat dan ahte lea go dárbu nannet Databearráigeahču kollektiiva perspektiivvaid ja álgoálbmotgelbbolašvuođa dáfus .
Forslag Forslag 1	Evttohusat Evttohus 1
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám og Nanna Thomassen , Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Evttohus Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám ja Nanna Thomassen , Norgga sámiid riikkasearvvi / Sámeálbmotbellodaga ( NSR . )
Tilleggsforslag , settes inn før siste avsnitt : Sametinget vil fremheve at statens myndigheter må sikre at ILO konvensjon nr. 169 oppfylles med henblikk på medvirkningsrett .	Lasseevttohus , biddjojuvvo sisa ovdal maŋimus teakstaoasi : Lávdegoddi deattuha ahte stáhta eiseválddit fertejit sihkkarastit ahte ILO konvenšuvnna nr 169 ollašuhttojuvvo mielváikkuhanvuoigatvuođa ektui .
Sametinget er av den oppfatning at dette kan gjøres gjennom aktiv deltakelse i råd , utvalg og eventuelle andre organer som er eller skal etableres i forhold til bioteknologi .	Sámediggi oivvilda ahte dat sáhttá dahkkojuvvot árjjalaš oassálastima bokte ráđiin , lávdegottiin ja vejolaš eará orgánain mat leat doaimmas bioteknologiija oktavuođas dahje galget ásahuvvot dan oktavuođas .
Det vil være viktig at organer og institusjoner som arbeider med disse spørsmål har kompetanse på urfolksrettigheter og spesielt kollektive rettigheter .	Livččii deaŧalaš ahte dain orgánain ja ásahusat mat barget dáid áššiiguin , lea gelbbolašvuohta olmmošvuoigatvuođain , ja erenoamážit oktasaš vuoigatvuođain .
I forbindelse med at bioteknologiloven er under revidering er det sentralt at det forberedes en større sak til plenum .	Dan oktavuođas go bioteknologiijaláhka lea ođasmahttojuvvomin , lea hui deaŧalaš ahte ráhkkanahttojuvvo stuorát ášši dievasčoahkkimii .
Det er behov for kunnskaps- og kapasitetsoppbygging i det samiske samfunnet , og på denne bakgrunn er det viktig at Sametinget behandler flere saker hvor bioteknologi er tema .	Sámi servodagas dárbbašuvvo máhtto- ja kapasitehtalokten , ja dan geažil lea deaŧalaš ahte Sámediggi meannuda eanet áššiid main bioteknologiija lea fáddán .
Det må ses på hvorvidt bioteknologiloven og tilstøtende lover ivaretar samiske forhold , det kollektive perspektivet og etiske normer nedfelt i vår samiske kulturarv , samt at disse ivaretar det samiske folkets rett til å forvalte og eie kunnskap om eget arvestoff .	Ferte árvvoštallat fuolahit go bioteknologiijaláhka ja gullevaš lágat sámi diliid , oktasaš perspektiivva ja etihkalaš norpmaid nu mo dat bohtet ovdan min sámi kulturárbbis , ja ahte dat fuolahit sámi álbmoga vuoigatvuođa hálddašit iežaset árbeávdnasiid ja eaiggáduššat máhtu iežaset árbeávdnasiid birra .
Forslag 2 Forslag fra Fremskrittspartiet ( Frp ) Hans Eriksen : Erstatter sametingsrådets forslag i sin helhet : Sametinget ser at den bioteknologiske utviklingen både stiller samfunnet ovenfor utfordringer , men også enorme muligheter .	Evttohus 2 Evttohus Ovddádusbellodagas ( Frp ) Hans Eriksen : Boahtá ollásit sámediggeráđi evttohusa sadjái : Sámediggi oaidná ahte bioteknologalaš ovdáneapmi buktá servodahkii hástalusaid , muhto maiddá issoras stuorra vejolašvuođaid .
Mange mennesker lever i dag lengre og bedre liv takket være utviklingen innenfor gen- og bioteknologi .	Ollu olbmot ellet dál guhkit ja sis lea buoret eallin gena- ja bioteknologiija ovdáneami geažil .
Denne teknologien har bl.a. ført til bedre medikamenter og mat for både mennesker og dyr .	Dát teknologiija lea earret eará addán buoret dálkasiid ja borramuša sihke olbmuide ja elliide .
Sametinget har en fremtidsrettet og positiv holdning til mulighetene som åpner seg ved forskning på og bruk av genog bioteknologi .	Sámedikkis lea boahtteáiggediđolaš ja positiiva guottut daidda vejolašvuođaide mat rahpasit gena- ja bioteknologiijadutkama ja - geavaheami geažil .
Det er kunstig at Norge har en strengere regulering av disse områdene enn land det er naturlig å sammenligne oss med .	Lea buorre go Norggas muddejuvvojit dát suorggit mealgat garraseappot go dain riikkain maiguin mis lea lunddolaš buohtastahttit iežamet .
Sametinget mener Norge trenger et regelverk som gjør at Norge kan bli et foregangsland når det kommer til forskning og utvikling innenfor gen- og bioteknologi .	Sámediggi oaivvilda ahte Norga dárbbaša njuolggadusaid mat dagahit ahte Norga sáhttá šaddat ovddasmanni riikan gena- ja bioteknologiijadutkamis ja - ovddideamis .
Det må ikke være unødvendig politisk innblanding når det kommer til regulering av gen- og bioteknologien .	Ii galgga dárbbašuvvot politihkalaš seaguheapmi gena- ja bioteknologiija muddemii .
Det må imidlertid være tilfredsstillende sikkerhetsmekanismer som sikrer forsvarlig utvikling på dette området .	Dattetge fertejit leat dohkálaš sihkkarvuođamekanismmat mat sihkkarastet dohkálaš ovdáneami dán suorggis .
Etiske retningslinjer må dessuten legge føringer for bruken av denne teknologien .	Dasa lassin fertejit etihkalaš njuolggadusat láidestit dán teknologiija geavaheami .
En slik etisk plattform må ta utgangspunkt i respekt for enkeltmenneskets valg , og hensynet til menneskers ve og vel .	Dakkár etihkalaš vuođu vuolggasadji ferte leat ovttaskas olbmo válljema árvvusatnin , ja olbmuid gávnni vuhtiiváldin .
For å sikre en forsvarlig utbredelse av gen- og bioteknologi er informert samtykke viktig , for eksempel gjennom merking av genmodifisert mat .	Vai sihkkarastojuvvo genaja bioteknologiija dohkálaš lávdu , de lea deaŧalaš viežžat lobi diehtojuohkima vuođul , ovdamearkka dihtii genamuddejuvvon borramuša merkema bokte .
For å sikre at det skjer en fortgang i teknologiutviklingen , bl.a. når det gjelder behandling av hjerte- og karsykdommer og kreft , må det private næringsliv involveres i forskning og utvikling .	Sihkkarastin dihtii ahte teknologiija ovdána , erret eará váibmo- ja varrasuotnadávddaid ja borasdávddaid dikšuma oktavuođas , de ferte priváhta ealáhuseallin searvvahuvvot dutkamii ja ovddideapmái .
Bruk av gen- og bioteknologi må ikke på noe område begrenses til kun å gjelde virksomheter eller institusjoner som eies av det offentlige .	Gena- ja bioteknologiija geavaheapmi ii galgga guđe ge suorggis ráddjejuvvot dušše guoskat daidda doaimmaide ja ásahusaide , maid almmolašvuohta eaiggáduššá .
På det medisinske området bør all virksomhet som tillates i offentlige institusjoner , også tillates innen privat sektor , underlagt vanlig tilsyn av helsemyndighetene .	Medisiidnasuorggis berre buot doaibma mii lea lobálaš almmolaš ásahusain , maiddái leat lobálaš priváhta suorggis , dearvvašvuođaeiseválddiid dábálaš geahčču vuolde .
III Votering Av 39 representanter var 29 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 29 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 1 ble vedtatt med 28 stemmer mot 1 stemme .	Evttohus 2 hilgojuvvui 28 jienain . 1 jienastii beali .
Forslag 2 ble forkastet med 28 stemmer mot 1 stemme .	Evttohus 1 mearriduvvui 28 jienain 1 jiena vuostá .
Opplærings- , omsorgs- og utdanningskomiteens tilrådning ble vedtatt med 28 stemmer mot 1 stemme .	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui 28 jienain 1 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 2	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2
Innlegg Kirsti Guvsám , saksordfører Hans Eriksen	Sáhkavuorru Kirsti Guvsám , áššejođiheaddji Hans Eriksen
Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski	Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski
Jørn Are Gaski Mariann Wollmann Magga Inga-Lill Sundset	Jørn Are Gaski Mariann Wollmann Magga Inga-Lill Sundset
Inga-Lill Sundset Trond Are Anti Anders Somby jr. .	Inga-Lill Sundset Trond Are Anti Anders Somby jr. .
Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám Alf Isaksen Kirsti Guvsám , saksordfører	Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám Alf Isaksen Kirsti Guvsám , áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak Sametinget erkjenner at den bioteknologiske utvikling stiller det samiske samfunn overfor nye utfordringer .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi dovddasta ahte bioteknologalaš ovdáneapmi buktá sámi servodahkii ođđa hástalusaid .
Denne utviklingen åpner for muligheter både innenfor pasientbehandling , kunnskapsutvikling og forskning .	Dát ovdáneapmi rahpá vejolašvuođaid sihke buhcciiddikšui , máhttoovddideapmái ja dutkamii .
Satsningen vil kunne gi viktige bidrag til fremtidens helsetjeneste , men det er avgjørende at satsningen gjennomføres på en juridisk og etisk forsvarlig måte .	Áŋgiruššan sáhttá leat buorre ávkin boahttevaš dearvvašvuođabálvalussii , muhto hui deaŧalaš lea ahte áŋgiruššan čađahuvvo juridihkalaš ja etihkalaš dohkálaš vugiin .
Samene som urfolk har også interesser som må ivaretas i dette arbeidet .	Sápmelaččain álgoálbmogin leat maiddái beroštusat maid ferte vuhtiiváldit dán barggus .
Eierskap og disponering av urfolks genetiske materiale er et område som trenger oppmerksomhet fra Regjeringens og Sametingets side .	Álgoálbmogiid genetihkalaš ávdnasiid eaiggáduššan ja hálddašeapmi lea dakkár suorgi mas Ráđđehus ja Sámediggi fertejit giddet fuomášumi .
Sametinget viser til ILO konvensjon nr 169 om urfolk og stammefolk , artikkel 2 , og FNs erklæring om urfolks rettigheter av 12.9.2007 , artikkel 31 , som omhandler urfolks rett til medvirkning .	Sámediggi čujuha ILO konvenšuvdnii nr 168 álgoálbmogiid ja čearddalaš álbmogiid birra , artihkal 2 . Ja ON 12.9.2007 mannosaš julggaštussii álgoálbmotvuoigatvuođaid birra , artihkal 31 , mii válddaha álgoálbmogiid vuoigatvuođa mielváikkuheapmái .
Sametinget viser også til sameparlamentarikerkonferansen i Kirkenes hvor følgende uttalelse ble vedtatt : Den bioteknologiske utvikling stiller det samiske folk ovenfor nye utfordringer .	Sámediggi čujuha maiddái Sámeparlamentarihkkárkonferánsii Girkonjárggas gos čuovvovaš cealkámuš dohkkehuvvui : Bioteknologalaš ovdáneapmi buktá sámi álbmogii ođđa hástalusaid .
Konferansen understreker at det samiske folk selv må forvalte og eie kunnskapen om eget arvestoff ( DNA ) , og at det samiske folk fortløpende må være i dialog med statlige myndigheter og forskningsmiljø for å følge og påvirke denne utviklingen .	Konferánsa deattuha ahte sámi álbmot ferte ieš hálddašit ja eaiggáduššat dieđuid iežas genaid ( DNA ) birra , ja ahte sámi álbmot dađistaga galgá gulahallat stáhtalaš eiseválddiiguin ja dutkanbirrasiiguin vai sáhttá čuovvut dán ovdáneami ja váikkuhit dasa .
Sametinget vil fremheve at statens myndigheter må sikre at ILO konvensjon nr. 169 oppfylles med henblikk på medvirkningsrett .	Sámediggi deattuha ahte stáhta eiseválddit fertejit sihkkarastit ahte ILO konvenšuvnna nr 169 ollašuhttojuvvo mielváikkuhanvuoigatvuođa ektui .
Sametinget er av den oppfatning at dette kan gjøres gjennom aktiv deltakelse i råd , utvalg og eventuelle andre organer som er eller skal etableres i forhold til bioteknologi .	Sámediggi oivvilda ahte dat sáhttá dahkkojuvvot árjjalaš oassálastima bokte ráđiin , lávdegottiin ja vejolaš eará orgánain mat leat doaimmas bioteknologiija oktavuođas dahje galget ásahuvvot dan oktavuođas .
Det vil være viktig at organer og institusjoner som arbeider med disse spørsmål har kompetanse på urfolksrettigheter og spesielt kollektive rettigheter .	Livččii deaŧalaš ahte dain orgánain ja ásahusat mat barget dáid áššiiguin , lea gelbbolašvuohta olmmošvuoigatvuođain , ja erenoamážit oktasaš vuoigatvuođain .
I forbindelse med at bioteknologiloven er under revidering er det sentralt at det forberedes en større sak til plenum .	Dan oktavuođas go bioteknologiijaláhka lea ođasmahttojuvvomin , lea hui deaŧalaš ahte ráhkkanahttojuvvo stuorát ášši dievasčoahkkimii .
Det er behov for kunnskaps- og kapasitetsoppbygging i det samiske samfunnet , og på denne bakgrunn er det viktig at Sametinget behandler flere saker hvor bioteknologi er tema .	Sámi servodagas dárbbašuvvo máhtto- ja kapasitehtalokten , ja dan geažil lea deaŧalaš ahte Sámediggi meannuda eanet áššiid main bioteknologiija lea fáddán .
Det må ses på hvorvidt bioteknologiloven og tilstøtende lover ivaretar samiske forhold , det kollektive perspektivet og etiske normer nedfelt i vår samiske kulturarv , samt at disse ivaretar det samiske folkets rett til å forvalte og eie kunnskap om eget arvestoff .	Ferte árvvoštallat fuolahit go bioteknologiijaláhka ja gullevaš lágat sámi diliid , oktasaš perspektiivva ja etihkalaš norpmaid nu mo dat bohtet ovdan min sámi kulturárbbis , ja ahte dat fuolahit sámi álbmoga vuoigatvuođa hálddašit iežaset árbeávdnasiid ja eaiggáduššat máhtu iežaset árbeávdnasiid birra .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsrådets redegjørelse om samisk språk Arkivsaknr .	Sámediggeráđi čilgehus sámi giela birra Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 18. – 19.04.12	Beaivi 18. – 19.04.12
Saksnr. SP 018/12	Áššenr. DC 018/12
Saken påbegynt onsdag 19. april 2012 kl. 13.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku cuoŋománu 19.04.12 dii. 13.50 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : Sametinget har drøftet Sametingsrådets redegjørelse om samisk språk .	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Sámediggi lea ságaškuššan Sámediggeráđi čilgehusa sámegiela birra .
Redegjørelsen er vedlagt protokollen .	Čilgehus čuovvu mielddusin beavdegirjái .
Sametingsrådets redegjørelse om samisk språk Bakgrunn Sametingsrådet vil legge fram en sametingsmelding om samisk språk for plenum i september 2012 .	Sámediggeráđi čilgehus sámegiela birra Duogáš Sámediggeráđđi bidjá ovdan sámediggedieđáhusa sámegiela birra dievasčoahkkimii čakčamánus 2012 .
Med denne redegjørelsen ønsker Sametingsrådet å få innspill fra plenum på de utfordringene vi har på fagområdet samisk språk .	Dáinna čilgehusain háliida Sámediggeráđđi árvalusaid daidda hástalusaide mat mis leat fágasuorggis sámegiella .
Sametingsrådet vil også involvere det samiske samfunnet og særlig institusjoner som jobber med samiske språk i det daglige .	Sámediggeráđđi áigu maiddái searvvahit sámi servodaga ja erenoamážit daid ásahusaid , mat barget beaivválaččat sámegielain .
Med redegjørelsen ønsker Sametingsrådet å skape debatt og diskusjon om fremtidig språkpolitikk i det samiske samfunnet .	Čilgehusain háliida Sámediggeráđđi álggahit digaštallama boahtteáiggi giellapolitihka birra sámi servodagas .
Det legges derfor opp til seminar etter at redegjørelsen er lagt frem for plenum .	Danne áigut lágidit seminára maŋŋágo čilgehus lea ovddiduvvon dievasčoahkkimii .
Sametingsrådet vil gi informasjon om arbeidet med sametingsmelding om samisk språk og legge frem redegjørelsen for ulike institusjoner og miljøer og oppfordre til å komme med innspill .	Sámediggeráđđi áigu maid juohkit dieđuid barggus sámediggedieđáhusain sámegiela birra ja bidjat ovdan čilgehusa iešguđet ásahusaide ja birrasiidda ja ávžžuha buktit árvalusaid .
Samisk språk deles vanligvis opp i flere ulike språk .	Sámegiella juogaduvvo dábálaččat máŋga iešguđet giellan .
I dette dokumentet omtales imidlertid samisk språk i entall .	Dán dokumeanttas máinnašuvvo dattetge sámegiella ovttaidlogus .
Dette begrunnes i at de forskjellige dialektene har flere likhetstrekk enn ulikheter .	Ággan dasa lea go iešguđet suopmaniin lea eanet mii sulastahttá go dan mii earuha .
Status Dagens situasjon og utviklingstrekk Samisk språk står på Unescos liste over truede språk .	Dilli Dálá dilli ja ovdánanmihtilmasvuođat Sámegiella lea Unesco listtas áitojuvvon gielaid badjel .
Språksituasjonen er imidlertid ulike fra område til område .	Dattetge rievddada gielladillii guovllus guvlui .
Samisk er et naturlig dagligspråk i noen områder , mens andre steder holder språket på å forsvinne .	Muhtun guovlluin sámegiella lea lunddolaš beaivválaš giella , ja eará guovlluin lea giella jávkamin .
Språket står ovenfor en rekke utfordringer , selv i de områder som har blitt definert som kjerneområder for samisk språk .	Gielas leat máŋga hástalusa , go vel dain guovlluin ge mat lohkkojuvvojit lea sámegiela guovddášguovlun .
Samisk språk omfatter en rekke samfunns og – fagområder .	Sámegillii gullet máŋga servodat- ja fágasuorggi .
Både retten til bruk av samisk språk , kompetanse i samisk språk og kunnskap om samisk språk og kultur innenfor de ulike samfunnsområdene er ulik .	Sihke vuoigatvuohta beassat geavahit sámegiela , gelbbolašvuohta sámi gielas ja máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras iešguđet servodatsurggiin rievddada .
Innenfor opplæringssektoren sikres barns rett til opplæring i samisk gjennom lovverk .	Oahpahussuorggis sihkkarastojuvvo mánáide vuoigatvuohta sámegieloahpahussii lága bokte .
Den enkeltes rett til bruk av samisk i møte med helse og rettsvesen er sikret gjennom lovverk , men begrenset til forvaltningsområdet for samisk språk .	Ovttaskas olbmo vuoigatvuohta beassat geavahit sámegiela go deaivvadit dearvvašvuođabálvalusain ja riektelágádusain , lea sihkkarastojuvvon lága bokte , muhto ráddjejuvvon sámegiela hálddašanguvlui .
Tradisjonelt sett har samisk språk stått sterkt innenfor samiske primærnæringer , og primærnæringene har spilt en viktig rolle i bevaring og utvikling av samisk språk .	Árbevirolaččat lea sámegiela dilli leamaš nanus sámi vuođđoealáhusain , ja vuođđoealáhusat leat leamaš hui deaŧalaččat sámegiela gáhttemii ja ovddideapmái .
Nedgang av personer innenfor samiske primærnæringer vil ha konsekvenser for utvikling av samisk språk i fremtiden .	Go olbmuid lohku njiedjá sámi vuođđoealáhusain , de das leat váikkuhusat sámegiela ovdáneapmái boahtteáiggis .
Samiskspråklige tilbud innenfor kultur , litteratur og media i nasjonal sammenheng er lite og begrenset til det som produseres fra samisk hold .	Leat uhccán sámegielat fálaldagat kultuvrras , girjjálašvuođas ja median nationála dásis ja ráddjejuvvon dasa mii buvttaduvvo sápmelaččaid bealis .
Det er til sammen 9 kommuner som er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk i dag , og flere kommuner vurderer søknad om innlemmelse .	Oktiibuot 9 gieldda gullet sámegiela hálddašanguvlui dál , ja eanet gielddat leat árvvoštallan ohcat searvat hálddašanguvlui .
Dette er en positiv utvikling som viser at flere kommuner er sitt ansvar bevisst når det gjelder å ivareta og utvikle samisk språk .	Dát lea buorre ovdáneapmi mii čájeha ahte ollu gielddat váldet ovddasvástádusa sámegiela gáhttemis ja ovddideamis .
Sametinget vedtok nye tildelingskriterier for tospråklighetstilskudd i 2011 .	Sámediggi mearridii guovttegielalašvuođadoarjagiid ođđa juolludaneavttuid 2011:s .
De nye tildelingskriteriene skal i større grad ha fokus på måloppnåelse , og det er utarbeidet samarbeidsavtaler med den enkelte kommune .	Ođđa juolludaneavttut galget buorebut čalmmustahttit ulbmilolahusa , ja ovttasbargošiehtadusat leat ráhkaduvvon juohke gielddain .
Dette er gjort for å kunne sette inn tiltak tilpasset den enkelte kommunes språksituasjon .	Dat lea dahkkojuvvon vai sáhttá álggahit doaibmabijuid mat leat heivehuvvon juohke gieldda gielladillái .
Det er i dag 11 samiske språksentre som får grunntilskudd fra Sametinget , og flere ønsker å komme inn under denne ordningen .	Dál leat 11 sámi giellaguovddáža mat ožžot vuođđodoarjaga Sámedikkis , ja eanebut háliidit beassat dán ortnegii .
Språksentrene spiller en stor rolle i utviklingen av samisk språk , og det vil være avgjørende at disse får gode rammebetingelser .	Giellaguovddážiin lea deaŧalaš rolla sámegiela ovddideamis , ja lea ge hui deaŧalaš ahte dain leat buorit rámmaeavttut .
Sametinget har igangsatt en evaluering av de samiske språksentrene .	Sámediggi lea árvvoštallagoahtán sámi giellaguovddážiid .
Språksentrenes rapportering over bruk av midlene fra Sametinget viser stor aktivitet i form av kurs og aktiviteter .	Giellaguovddážiid raporteren daid ruđaid geavaheamis maid sii ožžot Sámedikkis , čájehit ollu kurssaid ja doaimmaid .
For å styrke og øke bruken av samisk språk , har Sametinget i flere år lyst ut midler til ulike språkprosjekter .	Nannen dihtii sámegiela ja eanedan dihtii dan geavaheami , lea Sámediggi máŋggaid jagiid almmuhan ruđaid iešguđet giellaprošeavttaide .
Målgruppen for tilskuddsordningen har vært den samiske befolkningen .	Doarjjaortnega ulbmiljoavku lea leamaš sámi álbmot .
Det har vært stor økning på søknader til disse midlene , og det er forventet en ytterligere økning .	Ohcamiid lohku dáidda ruđaide lea lassánan sakka , ja vurdojuvvon ain eanet lassáneapmi .
Dette viser at behovet for språktiltak er stort i det samiske samfunnet .	Dát čájeha ahte gielladoaibmabijuid dárbu sámi servodagas lea stuoris .
Det er positivt at det stadig kommer flere søknader fra sørsamisk område , og verdt å merke seg at Tysfjord kommune er blant de kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk som prosentvis har fått flest innvilget søknader i perioden 2008-2010 .	Lea buorre go eanet gielddat lullisámi guovllus sáddejit ohcamiid , ja lea ge mihttenveara ahte Divttasvuona suohkan lea okta dain gielddain sámegiela hálddašanguovllus , mii proseantalogu mielde lea ožžon juolluduvvot eanemus ohcamiid áigodagas 2008-2010 .
Det er bør også nevnes at det kommer få søknader fra kjerneområdene i Finnmark .	Namuhit berre maiddái ahte bohtet uhccán ohcamat Finnmárkku guovddášguovlluin .
Når det gjelder søkerbaserte midler til opplæring , ser vi en økning av søknader om stipend til høyere utdanning i samisk .	Ohcanvuđot ruđaid oktavuođas oahpahussii mii oaidnit ahte stipeandaohcamiid lohku alit ohppui sámegielas lassána .
Antall stipender til elever med samisk i fagkretsen på videregående skole har økt med 39 % de 4 siste årene .	Stipeandalohku ohppiide geain lea sámegiella fágasuorggis joatkkaskuvllas , lea lassánan 39 proseanttain 4 maŋimus jagis .
Til tross for dette viser evalueringen av kunnskapsløftet samisk at det fortsatt er stor mangel på kvalifiserte lærere og læremidler .	Dattetge čájeha máhttoloktema sámi árvvoštallan ahte áin váilot oahpponeavvut ja oahpaheaddjit main lea gelbbolašvuohta .
Vi ser også at mangel på språkstøtte i nærmiljøet gjør opplæringen vanskelig .	Mii oaidnit maiddái ahte váilevaš gielladoarjja lagasbirrasis váttásmahttá oahpahusa .
Ansvarlige parter Nasjonale og internasjonalt lovverk sikrer i stor grad den samiske befolkningens rett til utøvelse og styrking av sitt språk .	Ovddasvástideaddji bealit Nationála ja riikkaidgaskasaš lágat fuolahit buori muddui sámi álbmoga vuoigatvuođa beassat geavahit ja nannet iežaset giela .
Den norske stat er forpliktet både rettslig og politisk til å styrke samisk språk og tilrettelegge forholdene for samisk opplæring og bruk av samisk .	Norgga stáhta lea geatnegahttojuvvon sihke rievttálaččat ja politihkalaččat nannet sámegiela ja láhčit dilálašvuođaid sámegieloahpahussii ja sámegiela geavaheapmái .
Staten har en plikt til likebehandling av norsk og samisk språk , og slik sikre språkets likeverdighet .	Stáhta lea geatnegahttojuvvon gieđahallat dárogiela ja sámegiela ovttadássásaččat , ja nu sihkkarastit gielaid Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
I følge Samelovens § 1-5 er samisk og norsk språk likeverdige språk i Norge .	Sámelága § 1-5 vuođul leat sámegiella ja dárogiella ovttaárvosaš gielat Norggas .
Språkene skal være likestilte etter bestemmelsene i lovens kapittel 3 , 71 Samisk språk , også kalt Samelovens språkregler .	Gielat galget leat ovttadássásaččat lága 3. kapihttala , Sámegiella , mearrádusa vuođul , maiddái gohčoduvvon Sámelága giellanjuolggadusat .
Formålet med bestemmelsene i Samelovens språkregler er å bevare og utvikle samisk språk ved særlig å styrke bruken av språket i offentlig sammenheng .	Sámelága giellanjuolggadusaid mearrádusaid ulbmil lea gáhttet ja ovddidit sámegiela erenoamážit dakko bokte ahte nannet giellageavaheami almmolaš oktavuođain .
Sameloven slår i § 3-8 fast at enhver har rett til opplæring i samisk .	Sámelága § 3-8 deattasta ahte juohkehaččas lea vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielas .
For opplæring i og på samisk gjelder reglene i og i medhold av lov om grunnskole og videregående opplæring ( opplæringslova . )	Oahpahussii sámegielas ja sámegillii gusto vuođđoskuvla- ja joatkkaoahpahusláhka ( oahpahusláhka ) ja lágat dan olis .
Denne myndigheten fikk Sametinget i 1998 .	Dán válddi oaččui Sámediggi 1998:s .
Sametinget skal i følge Samelovens § 3-12 arbeide for vern og videre utvikling av samisk språk .	Sámediggi galgá Sámelága § 3-12 vuođul váikkuhit sámegiela suodjaleami ja ovddideami .
Sametingets kompetanse og kunnskap på området er verdifull , og bør gjenspeiles i ansvars - og myndighetsområde .	Sámedikki gelbbolašvuohta ja máhtolašvuohta dán suorggis lea mávssolaš , ja dat berre boahtit ovdan ovddasvástádus- ja váldesuorggis .
Sametinget forvalter i dag tospråklighetsmidler til kommuner og fylkeskommuner .	Sámediggi hálddaša dál guovttegielalašvuođaruđaid gielddaide ja fylkkagielddaide .
Sametinget har utarbeidet gode verktøy for å styrke språkbruk både kommunalt og regionalt blant annet gjennom samarbeidsavtaler om bruk av tospråklighetsmidler med fylkeskommunene i Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag , samt de 9 kommunene som er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi lea ráhkadan buriid veahkkeneavvuid dasa ahte nannet giellageavaheami sihke gielddaid ja regiovnnaid dásis earret eará ovttasbargošiehtadusaid bokte Finnmárkku fylkkagielddain ja Romssa , Nordlándda ja Davvi-Trøndelaga fylkkasuohkaniiguin , ja sámegiela hálddašanguovllu 9 gielddain , guovttegielalašvuođaruđaid geavaheami oktavuođas .
Andre verktøy for styrking av samisk språk er direktetilskudd til samiske språksentre og forvaltning av språkprosjektmidler .	Eará veahkkeneavvut sámegiela nannemii leat njuolgga doarjagat sámi giellaguovddážiidda ja giellaprošeaktaruđaid hálddašeapmi .
Kommuner som er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk er omfattet av Samelovens språkregler , og har derfor plikt til å betjene befolkningen på to språk .	Eaktun sihkkarastit sámegiela boahtteáiggi lea ahte gielddat gos sápmelaččat ásset , váldet ovddasvástádusa ja leat mielde nannemin ja ovddideamen giela .
Men også kommuner som ikke er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk har plikter i forhold til individuelle rettigheter blant annet innenfor opplæring og helse .	Sámelága giellanjuolggadusat gustojit gielddaide mat gullet sámegiela hálddašanguvlui , ja dat leat danne geatnegahttojuvvon bálvalit álbmoga guovtti gillii .
De samiske språksentrene har ikke formelt ansvar for utvikling av samisk språk , men deres aktivitet er styrt blant annet gjennom kriterier for direktetilskudd gitt av Sametinget .	Sámi giellaguovddážiin ii leat formálalaš ovddasvástádus sámegiela ovddideamis , muhto sin doaibma stivrejuvvon earret eará daid njuolgga doarjagiid eavttuid vuođul , maid Sámediggi mearrida .
Rammevilkår Nasjonalt og internasjonalt lovverk , økonomi og menneskelige ressurser er rammevilkår med betydning for språkutviklingen .	Rámmaeavttut Nationála ja riikkaidgaskasaš lágat , ekonomiija ja olmmošlaš resurssat leat rámmaeavttut main lea mearkkašupmi giellaovddideapmái .
Både nasjonale og internasjonale lovverk sikrer det samiske språkets stilling , og plikter den norske stat å bidra til styrking av samisk språk .	Sihke nationála ja riikkaidgaskasaš lágat sihkkarastet sámegiela dili , ja geatnegahttet Norgga stáhta leat mielde nannemin sámegiela .
Lovverkene alene gir ingen beskyttelse av språkene , og det vil være avgjørende for språkenes fremtid at gode rammevilkår er på plass slik at en kan skape reel likestilling mellom samisk og norsk språk .	Lágat iehčanassii eai suodjal gal gielaid , ja gielaid boahtteáigái lea hui deaŧalaš ahte leat buorit rámmaeavttut vai sáhttá fidnet duohta ovttadássásašvuođa sámegiela ja dárogiela gaskkas .
Økonomiske ressurser er en utfordring både for kommuner , språksentre , skoler og andre institusjoner som arbeider med samisk språk .	Ekonomalaš resurssat leat hástalussan sihke gielddaide , giellaguovddážiidda , skuvllaide ja eará ásahusaide mat barget sámegielain .
De økonomiske ressurser som overføres Sametinget i dag gjenspeiler ikke behovet i samfunnet , og vil ikke kunne bidra til at samisk og norsk i større grad likestilles og får samme utviklingsmuligheter .	Dat ekonomalaš resurssat maid Sámediggi dál oažžu , eai dávis servodaga dárbbuide , eai ge sáhte váikkuhit ahte šaddá buoret dásseárvu sámegiela ja dárogiela gaskkas ja ahte dat ožžot seamma ovdánanvejolašvuođaid .
Den største utfordringen er imidlertid mangel på menneskelige ressurser .	Stuorra hástalussan lea dattetge olmmošlaš resurssaid váilevašvuohta .
Det er i dag verken tilstrekkelige antall språkarbeidere , lærere eller språkkyndige innenfor de ulike sektorer til å ivareta de oppgavene offentlige organer har når det gjelder nasjonalt lovverk .	Dál eai leat doarvái giellabargit , oahpaheaddjit eai ge giellamáhtolaččat iešguđet surggiin dasa ahte fuolahit daid bargamušaid mat almmolaš orgánain leat nationála lágaid ektui .
Det kreves stadig flere ressurser etter hvert som samfunnet er i utvikling .	Eanet resurssat dárbbašuvvojit dađi mielde go servodat ovdána .
Det vil være vanskelig å oppfylle intensjonen om å øke bruken av samisk språk så lenge det er stor mangelvare på ressurspersoner og faglig kompetanse .	Šaddá váttis ollašuhttit daid áigumušaid ahte eanedit sámegiela geavaheami nu guhká go váilot nu ollu Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Situasjonen er alvorlig , og vi ser 72	resursaolbmot ja fágalaš gelbbolašvuohta .
stadig behov for ressurser etter hvert som tiltak igangsettes .	Dilli lea duođalaš , ja mii oaidnit čađat resursadárbbuid dađistaga go doaibmabijut álggahuvvojit .
Behovet for fagfolk i samisk og personer med kompetanse i og om samiske forhold er stor .	Dárbbašuvvojit ollu fágaolbmot sámegielas ja olbmot geain lea gelbbolašvuohta sámi diliin ja sámi diliid birra .
Mangel på menneskelige ressurser og tilstrekkelig økonomiske ressurser er derfor den største hindringen for utvikling av samisk språk .	Danne lea olmmošlaš resurssaid ja doarvái ekonomalaš resurssaid váilevašvuohta stuorámus hehttehussan sámegiela ovdáneapmái .
I redegjørelsen vektlegger vi 4 hovedområder som vi mener er de viktigste forutsetningen for at språket skal ha utviklingsmuligheter også i fremtiden .	Čilgehusas mii deattuhit 4 váldosuorggi mat min mielas leat deaŧaleamos eaktu dasa ahte gielas galget leat ovdánanvejolašvuođat maiddái boahtteáiggis .
Antall brukere av samisk språk Bruk av samisk språk Språkfaglig utvikling Sametinget og andres myndighet og rolle .	Sámegiela geavaheddjiid lohku Sámegiela geavaheapmi Giellafágalaš ovddideapmi Sámedikki ja earáid váldi ja rolla .
Innsatsområde 1 : Antall brukere av samisk språk Forutsetningen for utvikling og styrking av samisk språk er at det finnes brukere av språket .	Áŋgiruššansuorgi 1 : Sámegiela geavaheddjiid lohku Eaktun sámegiela gáhttemii ja nannemii lea ahte leat sámegiela geavaheaddjit .
Brukere av språket skaper behovene i samfunnet og er slik avgjørende for språkets fremtid .	Sámegiela geavaheaddjit vuolggahit dárbbuid servodagas ja nu sii leat hui deaŧalaččat giela boahtteáigái .
Sametingets mål har vært å øke antall språkbrukere for slik å styrke og utvikle språket .	Sámedikki mihttomearri lea leamaš eanedit giellageavaheddjiid logu vai giella nannejuvvo ja ovddiduvvo .
Dette vil være svært viktig også i fremtida .	Maiddái boahtteáiggis dat lea deaŧalaš .
Utfordringene er å få den enkelte bruker til å velge samisk språk .	Hástalussan lea oažžut ovttaskas geavaheaddji válljet sámegiela .
Verken Sametinget eller noen annen offentlig instans kan styre det enkelte individs private språkbruk .	Ii Sámediggi ii ge oktage eará almmolaš ásahus sáhte stivret ovttaskasa priváhta giellageavaheami .
Slik skal det naturligvis være .	Nu dat dieđusge galgá leat .
Like fullt er det private valget av dagligspråk i hjemmet kanskje den viktigste faktoren for framtida for urfolksspråk .	Dattetge dáidá beaivválašgiela priváhta válljen ruovttus leat deaŧaleamos fáktorin álgoálbmotgielaid boahtteáigái .
Uformell overføring av språket mellom generasjonene er den viktigste garantien et levende samisk språk .	Giela eahpeformálalaš fievrrideapmi buolvvas bulvii lea ealli sámegiela deaŧaleamos dáhkádus .
Man må ha et system der det å overføre samisk som førstespråk til sine barn , blir et trygt valg .	Vaikke vel almmolašvuohta ii sáhte stivret ovttaskasaid giellaválljema , de lea deaŧalaš ahte ovttaskas giellageavaheddjiin lea duohta válljenmunni .
Samisk må være et språk som blir verdsatt av samfunnet , kunnskap i samisk må av samfunnet ses på som en viktig kompetanse , og denne kunnskapen må også være en formell kvalifikasjon .	Mis ferte leat dakkár vuogádat maid servodat atná árvvus , servodat ferte atnit sámegielmáhtu deaŧalaš gelbbolašvuohtan , ja dát máhttu ferte maid leat formálalaš gelbbolašvuohta .
Samtidig som det er opp til hver enkelt å velge dagligspråk i hjemmet er det hver enkelts ansvar å bruke samisk språk i ulike sammenhenger .	Seammás go lea ovttaskas olbmo duohken válljet ruovttu beaivválašgiela , de lea ovttaskas olbmo ovddasvástádus geavahit giela iešguđet oktavuođain .
Det påhviler hver og en et ansvar , for å bevare , utvikle og overføre språket til neste generasjon .	Juohkehaččas lea ovddasvástádus gáhttet , ovddidit ja fievrridit giela boahtte bulvii .
Det vil være viktig at alle tar ansvar , og bruker samisk språk i alle sammenhenger .	Lea deaŧalaš ahte buohkat váldet ovddasvástádusa , ja geavahit sámegiela buot oktavuođain .
Det er samtidig viktig at kunnskap og kompetanse som eldre språkbærere innehar i større grad ivaretas og brukes i språkopplæringen .	Seammás lea deaŧalaš ahte dat máhttu ja gelbbolašvuohta , mii boarráset giellageavaheddjiin lea , buorebut fuolahuvvo ja váldojuvvo atnui giellaoahpahusas .
Språkbærernes kompetanse er verdifull , og har stor betydning for språkets fremtidige utvikling .	Giellageavaheddjiid gelbbolašvuohta lea mávssolaš , ja dat mearkkaša ollu giela boahttevaš ovdáneapmái .
Det er slike forbilder som motiverer og inspirer til bruk av språket , og samtidig øker den felles bevisstheten om språkbruk .	Dakkár ovdagovat han movttiidahttet ja oaivadit giellageavaheapmái , ja seammás bajidit oktasaš dihtomielalašvuođa giellageavaheamis .
Det vil være viktig for den fremtidige språkplanleggingen at oppfatningen om at samisk språk er en byrde og økonomisk belastning legges bort .	Lea deaŧalaš boahtteáiggi giellaplánemii guđđit dan oainnu ahte sámegiella lea noađđin , maiddái ekonomalaččat .
Skal det være et mål at alle lærer seg litt samisk eller skal noen lære seg samisk godt ?	Galgá go leat mihttomearrin ahte buohkat ohppet veaháš sámegiela vai galget go muhtumat oahppat sámegiela bures ?
Skal majoritetsbefolkningen lære og ta i bruk samisk språk ?	Galgá go eanetlohkoálbmot oahppat ja váldit atnui sámegiela ?
Skal språkpolitikken i større grad styres gjennom pålegg om bruk av samisk ?	Galgá go giellapolitihkka stivrejuvvot eanet gohččuma bokte ahte geavahit sámegiela ?
Hvordan sikre god språkoverføring mellom generasjoner ?	Mo galgá sihkkarastit buori giellasirdima buolvvas bulvii ?
Innsatsområde 2 : Bruk av samisk språk  En viktig faktor i språkutviklingen vil være å gi samiske språk like utviklingsmuligheter som norsk språk .	Áŋgiruššansuorgi 2 : Sámegiela geavaheapmi  Deaŧalaš fáktovra giellaovddideamis lea addit sámegielaide ovdánanvejolašvuođaid seamma dásis dárogielain .
Språkbrukeren skal ikke begrenses til å ha mulighet til å velge samisk i offentlige og private sammenhenger , men derimot ha like tilbud på samisk og norsk .	Giela geavaheapmi ii galgga leat nu ahte lea vejolašvuohta válljet sámegiela almmolaš ja priváhta oktavuođain , muhto baicce galgá oažžut seammalágan bálvalusaid sámegilli ja dárogillii .
Samisk og norsk språk er likestilte språk , og det vil derfor være naturlig at språkbruken i Norge i større grad foregår på to språk .	Sámegiella ja dárogiella leat ovttaárvosaš gielat , ja danne lea lunddolaš ahte Norggas eanet geavahuvvojit guokte giela .
En forutsetning for at det samiske språket skal brukes , høres og synes er at det finnes arenaer hvor språket faktisk brukes .	Eaktun dasa ahte sámegiella geavahuvvo , gullo ja oidno lea ahte gávdnojit arenat gos giela duođai sáhttá geavahit .
Uten slike arenaer vil språket være unyttige og ha liten verdi .	Dán lágan arenaid haga ii leat gielas ávki ja das lea unnán árvu .
samfunn er at språket mange steder ikke er en naturlig del av dagliglivet , og at det finnes få arenaer hvor språket brukes .	Hástalussan otnáš servodagas lea ahte giella ollu báikkiin ii leat lunddolaš oassi beaivválaš eallimis , ja ahte gávdnojit menddo unnán giellageavahanarenat .
Intensjoner om at samisk språk skal være dagligspråk kan vanskelig nås så lenge det ikke er mulig å bruke språket i all offentlig forvaltning , statlige etater , og eller i kommunikasjon med omverdenen .	Áigumušaid ahte sámegiella galgá leat beaivválaš giellan , lea váttis olahit nu guhká go ii leat vejolašvuohta geavahit giela buot almmolaš hálddašeamis , stáhta etáhtain , ja dahje birrasiin gulahallamis muđui .
Språkarenaer for barn og unge vil være avgjørende for god språkutvikling , samtidig som nybegynneropplæring vil være lite hensiktsmessig uten arenaer å prøve ut språket i .	Giellaarenat mánáide ja nuoraide leat mearrideaddji deaŧalaččat giellaovddideapmái , seammás go álgooahpahusas lea unnán ávki jos eai gávdno arenat gos hárjehallat giela .
Språkpolitikken har i mange tilfeller blitt preget av negative holdninger til samisk språk og kultur .	Giellapolitihka báidnet dávjá fuones miellaguottut sámi gillii ja kultuvrii .
En slik utvikling vil ikke gagne arbeidet med å styrke det samiske språkets stilling i samfunnet .	Dás lea heajos váikkuhus sámegiela dili nannenbargui servodagas .
Kunnskap og kjennskap til samisk språk vil være med på å motvirke negative holdninger og dermed også løfte språkets status .	Sámegiela máhttu ja dovdan lea mielde njeaidimin fuones miellaguottuid ja nie loktemin maiddái giela dili .
Det er et stort behov for kompetanse i samisk språk og kultur innenfor alle offentlige og kommunale sektorer i samfunnet .	Buot almmolaš ja gielddalaš surggiin servodagas lea stuorra dárbu háhkat gelbbolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras .
Fagpersonell med samiskspråklig kompetanse er en mangelvare innefor alle samfunnsområder , og en helhetlig satsning på rekruttering og opplæring av fagpersonell med samisk kompetanse vil være helt nødvendig for å dekke behovene i samfunnet .	Buot servodatsurggiin váilot fágaolbmot geain livččii gelbbolašvuohta sámegielas , ja danne lea áibbas dárbu ollislaččat áŋgiruššat fágaolbmuid rekrutteremiin ja oahpahusain vai livččii vejolašvuohta oažžut sámegiela gelbbolašvuođa servodahkii .
Behovet for samiskspråklig kompetanse er ikke bare stort innenfor den offentlige og kommunale tjenesteytingen , men også innenfor sosiale og kulturelle tilbud i samfunnet .	Sámegiela gelbbolašvuođa dárbu ii leat stuoris dušše almmolaš ja gielddalaš bálvalusain , muhto maiddái sosiálalaš ja kultuvrralaš fálaldagain servodagas .
Media , litteratur og kommunikasjon er områder som særlig berører barn og unge .	Media , girjjálašvuohta ja gulahallan leat erenoamáš mávssolaččat mánáide ja nuoraide .
Samiskspråklige tilbud innenfor disse områdene er nødvendig i barn og unges språkutvikling .	Sámegielat fálaldat dáin lea dárbbašlaš mánáid ja nuoraid giellaovddideapmái .
Samiske primærnæringer har spilte og spiller fortsatt en viktig rolle for språkutviklingen .	Sámi vuođđoealáhusat leat leamaš ja leat ain deaŧalaččat giellaovdáneapmái .
Språket har tradisjonelt sett stått sterkt innenfor samiske næringer , og de har spilt en viktig rolle som bærere av samisk språk samtidig som tradisjonell kunnskapsoverføring har vært sterk innenfor de samiske næringene .	Árbevirolaččat lea giella leamaš nanus sámi ealáhusain , ja dat leat leamaš deaŧalaččat sámegiela guoddin ja seammás lea árbevieruid gaskkusteapmi leamaš nanus sámi ealáhusaid gaskkas . Sámi ealáhusaid gaskkas maid dattetge vásihit stuorra hástalusaid giellaovddideami ektui .
De samiske primærnæringene opplever imidlertid også store utfordringer i forhold til språkutvikling .	Sámegiella ii fievrriduvvo buolvvas bulvii šat nugo ovdal , ja ollu máhttu , tearpmat ja doahpagat jávket beaivválaš gielas .
Samisk språk overføres ikke mellom generasjoner i samme grad som tidligere , og mye kunnskap , terminologi og begreper forsvinner fra dagligtalen .	Dán fuones ovdáneami fertešii jorgalahttit . Maiddái dat go vuođđoealáhusain geahppánit doallit addá fuones váikkuhusaid giellaovdáneapmái .
En nedgang i antall utøvere av primærnæringer vil gi negative konsekvenser for språkutviklingen .	Dát dilli addá fuola , ja lea dárbu álggahit doaibmabijuid eastadan dihte giela dili hedjoneami árbevirolaš sámegiela arenain .
Skal samisk og norsk språk brukes likt på alle samfunnsområder eller skal man konsentrere seg om en tydelig funksjonsdeling hvor samisk dominerer på enkelte områder og norsk på andre områder ?	Galgá go sámegiella ja dárogiella geavahuvvot dássálaga buot servodatsurggiin vai galggašii go čielgasit juohkit doaimma nu ahte sámegiella lea váldogiella muhtun surggiin ja dárogiella fas eará surggiin ?
Hvordan kan Sametinget være med på i bidra til å forbedre samisk språks utviklingsmuligheter ?	Mainna lágiin sáhttá Sámediggi leat mielde buorideamen sámegiela ovdánanvejolašvuođaid ?
Hvordan skal samisk språk bli en naturlig del av samfunnet ?	Mainna lágiin galgá sámegiella šaddat lunddolaš oassin servodagas ?
Innsatsområde 3 : Språkfaglig utvikling Språkfaglig utvikling er en viktig del av styrking og utvikling av samisk språk .	Áŋgiruššansuorgi 3 : Giellafágalaš ovdáneapmi Giellafágalaš ovdáneapmi lea deaŧalaš oassi sámegiela nannemis ja ovddideamis .
Det er et stort behov for utvikling av terminologi , innsamling av stedsnavn og utvikling innenfor språkteknologi .	Stuorra dárbu lea ovddidit terminologiija , čohkket báikenamaid ja ovdánahttit giellateknologiija .
Innsamling og registrering av samiske stedsnavn er en stor utfordring , og mangel på registrering av stedsnavn vil føre til at stedsnavn går tapt .	Sámi báikenamaid čohkken ja registreren lea stuorra hástalus , ja go báikenamat eai leat registrerejuvvon de sáhttet dat jávkat .
Utvikling av terminologi er tidkrevende , og det er fortsatt mangel på terminologi innenfor en rekke fagfelt .	Terminologiija ovddideapmi lea áddjás bargu , ja ollu fágasurggiin váilu ain terminologiija .
Det er også viktig at samiske språk henger med i den språkteknologiske utviklingen .	Deaŧalaš lea maiddái dat ahte sámegielat čuvvot giellateknologalaš ovdáneami .
Dette gjelder blant annet for oversettingsprogrammer , nettbasterte hjelpemidler , talesyntese og applikasjoner til smarttelefoner .	Dárbbašuvvojit earret eará jorgalanprográmmat , neahttavuđot veahkkereaiddut , hállansyntesa ja applikašuvnnat jierbmetelefovdnii .
Det er behov for tilgang til elektroniske ordbøker for å kunne legge disse ut på internett og utvikle spill og applikasjoner .	Dárbbašuvvojit elektrovnnalaš sátnegirjjit maid bidjat internehttii ja lea dárbu ovddidit spealuid ja applikašuvnnaid .
Det trenges store samlinger med talemateriale fra personer med ulike dialekter til å kunne utvikle talesyntese .	Ferte čohkket maiddái sierra suopmaniid hállanávdnasiid hállansyntesa ovddideapmái .
Samfunnet er i stadig endring , og slik også språkbruken .	Servodat rievdá dađistaga , ja nu maiddái giellageavaheapmi .
Norske og internasjonale ord befester seg i det samiske språket og blir en del av dagligtalen .	Dárogiela ja riikkaidgaskasaš sánit darvánit sámegielaide ja šaddet oassin beaivválaš gielas .
Slike ord blir tatt i bruk i tilfeller hvor det mangler samiske ord , men også vaner og trender spiller inn og endrer språkbruken .	Dán lágan sánit váldojuvvojit geavahussii dalle go váilot sámegielas sánit , muhto maiddái dábit ja rávnnjáldagat váikkuhit giellageavaheapmái ja rievdadit dan .
En slik utvikling vil være uheldig for utviklingen av samisk språk .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti 76 siidu 90 siiddus
Hvordan effektivisere terminologiutviklingen i samisk språk ?	Mainna lágiin beavttálmahttit terminologiijaovddideami sámegielas ?
Skal terminologiutvikling ta utgangspunkt i tradisjonelle samiske ord eller internasjonal terminologi ?	Galgá go terminologiijaovddideapmi váldit vuolggasaji árbevirolaš sámi sániin vai riikkaidgaskasaš terminologiijas ?
Skal målet med terminologiutvikling være å minske forskjellene mellom de ulike samiske skriftsspråkene ?	Galgá go terminologiijaovddideami mihttomearrin leat unnidit erohusaid sierra sámi čállingielaid gaskka ?
Hvordan intensivere innsamling og registrering av samiske stedsnavn ?	Mainna lágiin hoahpuhit sámi báikenamaid čohkkema ja registrerema ?
Hvordan bruke ny teknologi til å overføre tradisjonell kunnskap og terminologi ?	Mainna lágiin geavahit ođđa teknologiija árbedieđuid ja terminologiija gaskkusteapmái ?
Hvordan sikre god språkteknologisk utvikling og utvikling av språkverktøy ?	Mainna lágiin sihkkarastit buori giellateknologalaš ovdáneami ja giellareaidduid ovdáneami ?
Innsatsområde 4 - Sametingets rolle og myndighet Sametingets valgmanntall bygger på et subjektivt og et språklig kriterium .	Áŋgiruššansuorgi 4 : Sámedikki rolla ja váldi Sámedikki jienastuslogu vuođđun leat subjektiivvalaš ja gielalaš eavttut .
Det subjektive kriteriet går ut på å føle seg som same , mens det språklige kriteriet sier noe om samisk er eller har vært hjemmespråk i ens familie .	Subjektiivvalaš eaktu lea ahte dovdá iežas sápmelažžan , ja gielalaš eaktun lea sámegiella , ahte lea go dat leamaš ruovttugiella su bearrašis .
Samisk språk er slik grunnleggende for hele det samiske samfunnet .	Dieinna lágiin lea sámegiella hui deaŧalaš olles sámi servodahkii .
Språkets situasjon og utvikling vil således kunne gi store konsekvenser for det samiske folk .	Gielladilli ja dan ovdáneapmi addá de stuorra váikkuhusaid sámi álbmogii .
Sametingets myndighet innenfor språkpolitikk vil være avgjørende for den samiske befolkningens fremtid .	Sámedikki váldi giellapolitihkas lea vealtameahttun deaŧalaš sámi álbmoga boahtteáigái .
Sametinget gjennom konsultasjonsavtalen har i dag mulighet til å konsultere om saker som berører den samiske befolkningen , men dette er ikke tilstrekkelig for å sikre språkenes fremtid .	Sámedikkis lea konsultašuvdnašiehtadusa bokte vejolašvuohta konsulteret áššiin mat gusket sámi álbmogii , muhto dát ii leat doarvái gielaid sihkkarastimii boahtteáigái .
Det oppfattes som svært naturlig at Sametinget er premissleverandør for utvikling av samisk språk i Norge og det vil være behov for å avklare Sametingets rolle og myndighet i språkspørsmål .	Orru áibbas lunddolaš ahte Sámediggi dat galgá bidjat eavttuid sámegiela ovddideapmái Norggas ja lea dárbu čilget makkár rolla ja váldi Sámedikkis galgá leat giellaáššiin .
Samisk språk er våre forfedres gave til oss , som vi igjen skal føre videre til kommende generasjoner .	Sámegielat leat min máttuid skeaŋka midjiide , maid mii fas fertet doalvut boahtte buolvvaide .
Språk har stor symbolverdi for samene som urfolk .	Gielas lea stuorra symbolaárvu sámiide go lea álgoálbmot .
Til tross for at samiske språk er samenes eget språk , har ikke Sametinget formell myndighet i språkspørsmål .	Vaikko sámegielat leat sámiid iežaset gielat , de ii leat Sámedikkis formálalaš váldi giellaáššiin .
Et konkret eksempel er at brudd på Samelovens språkregler ikke får noen følger for dem som begår bruddene .	Konkrehta ovdamearkan lea dat go Sámelága giellanjuolggadusaid rihkkumis eai leat makkárge čuvvosat olbmuide geat rihkkot daid .
Dermed etablerer det seg en uønsket praksis som fører til at enkeltpersoners rettigheter ikke blir oppfylt .	Dieinna lágiin šaddá ge eahpeoiddolaš geavahus man geažil ovttaskas olbmuid vuoigatvuođat eai ollašuhttojuvvo .
Det er også vanskelig for enkeltpersoner som blir berørt av denne praksisen å vite hvor man skal henvende seg for å få oppfylt sine rettigheter .	Ovttaskas olbmuin lea maiddái váttis daidda geaidda dán lágan geavahus čuohcá , diehtit gosa galgá váldit oktavuođa go áigot gozihit iežaset vuoigatvuođaid .
Dette forholdet er meget uheldig for språkets stilling i samfunnet , og det kan på sikt oppheve de resultatene som er oppnådd gjennom lovgivingen .	Dát dilli lea hui eahpeoiddolaš giela dillái servodagas , ja áiggi mielde sáhttá dat bilidit daid bohtosiid mat leat boahtán láhkaaddima bokte .
Skal funksjonen som tilsyns – og klageorgan overføres Sametinget eller skal Sametinget forvalte et tilsyns og - klageorgan for samelovens språkregler ?	Galgá go bearráigeahččan- ja váiddaorgána doaibma sirdojuvvot Sámediggái vai galgá go Sámediggi hálddašit sámelága giellanjuolggadusaid bearráigeahččan- ja váiddaorgána ?
Skal Sametinget ha vedtaksmyndighet ved innlemmelse av kommuner i forvaltningsområdet for samiske språk ?	Galgá go Sámedikkis leat mearridanváldi dalle go gielddat váldojuvvojit mielde sámegielaid hálddašanguvlui ?
Mange offentlige instanser er inne i bildet når det gjelder bestemmelser som berører samisk språk .	Ollu almmolaš instánssat leat mielde ollašuhttimin mearrádusaid mat gusket sámegillii .
Kommuner , fylkeskommuner , fylkesmenn , direktorat , departement , Sametinget og Regjeringa har ulike roller i arbeidet med samiske språk .	Gielddain , fylkkagielddain , fylkkamanniin , direktoráhtain , departemeanttain , Sámedikkis ja Ráđđehusas leat sierralágan rollat barggus sámegielaiguin .
Skal det igangsettes en gjennomgang og fordeling av ansvar og arbeidsoppgaver i forbindelse med offentlig språktiltak ?	Galggašii go geahčadišgoahtit ja juohkit ovddasvástádusa ja bargguid almmolaš gielladoaibmabijuid oktavuođas ?
Skal Sametinget ha et nasjonalt koordinerings og - samordningsansvar for tiltak innenfor samisk språk ?	Galgá go Sámedikkis leat nationála oktiiordnen- ja ovttastahttinovddasvástádus doaibmabijuin sámegiela ektui ?
Sametinget gir i dag økonomisk støtte til en rekke samiske organisasjoner og institusjoner .	Dál láve Sámediggi addit ekonomalaš doarjaga ollu sámi organisašuvnnaide ja ásahusaide .
Disse er pliktet til å oppfylle kriterier for måloppnåelse for den enkelte tilskuddsordning .	Dát leat geatnegahttojuvvon ollašuhttit ovttaskas doarjjaortnega ulbmilolahusa eavttuid .
Det stilles ingen krav om bruk av samisk språk i tilsagnene .	Juolludusaid oktavuođas ii gáibiduvvo oppage sámegiela geavaheapmi .
Skal det stilles krav om bruk av samisk språk til institusjoner og organisasjoner som får direktetilskudd over Sametingets budsjett ?	Galgá go bidjat eavttuid sámegiela geavahusas ásahusaide ja organisašuvnnaide mat ožžot njuolgga doarjaga Sámedikki bušeahta bokte ?
Språksentrene avholder kurs , utvikler læremateriell , utgir informasjon og bidrar til å skape arenaer for bruk av samisk språk .	Giellaguovddážat lávejit doallat kurssaid , ovddidit oahppoávdnasiid , juohkit dieđuid ja háhkat arenaid sámegiela geavaheami várás .
Sametinget har som mål at det opprettes flere samiske språksentre i Norge .	Sámedikki ulbmilin lea ahte ásahuvvojit eanet sámi giellaguovddážat Norggas .
Store deler av språkprosjektmidler i Sametinget tildeles i dag språksentrene etter søknad .	Stuorra oasi giellaprošeaktaruđain juohká dál Sámediggi Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
For å effektivisere 75	giellaguovddážiidda ohcama mielde .
språkarbeidet og skape større forutsigbarhet for språksentrene vil det være hensiktsmessig at Sametinget øker direktebevilgningene til språksentrene .	Beavttálmahttin dihte giellabarggu ja stuorát einnostan vejolašvuođa dihte giellaguovddážiin livččii ulbmillaš ahte Sámediggi attášii eanet njuolgadoarjagiid giellaguovddážiidda .
Skal en større del av de søkerbaserte språkmidlene overføres som grunntilskudd til samiske språksentre , og slik skape større forutsigbarhet for språksentrene ?	Galggašii go stuorát oassi ohcanvuđot giellaruđain sirdojuvvot vuođđodoarjjan sámi giellaguovddážiidda , ja dieinna lágiin addit stuorát einnostan vejolašvuođa giellaguovddážiidda ?
Forvaltningsområdet for samisk språk har vært et godt redskap i arbeidet med å styrke samisk .	Sámegiela hálddašanguovlu lea leamaš buorre gaskaoapmi sámegiela nannenbarggus .
Flere kommuner vurderer søknad om innlemmelse i forvaltningsområdet .	Máŋga gieldda árvvoštallet dál ohcat laktojuvvot hálddašanguvlui .
Vi har i det siste sett at også større byer vurderer innlemmelse .	Mii leat maŋimuš áiggiid oaidnán ahte maiddái stuorát gávpogat árvvoštallet dan .
Dette vil kunne føre til at det fremtidige forvaltningsområdet vil være svært forskjellig fra i dag .	Dat sáhttá dagahit dan ahte hálddašanguovlu boahtte áiggis soaitá hui ollu rievdat .
Sametinget må derfor ha en politikk for å møte de utfordringene som eventuelle endringer vil føre med seg .	Danne ferte Sámedikkis leat dakkár politihkka mainna deaivida daid hástalusaid maid vejolaš rievdadusat dagahit .
For å kunne styre utviklinga best mulig , må en eventuell ny politikk for forvaltningsområdet være utformet før endringene skjer og ikke komme som et improvisert svar på noe som allerede har skjedd .	Go galgá sáhttit stivret ovdáneami buoremus vejolaš vugiin , de ferte vejolaš ođđa politihkka hálddašanguovllu ektui leat hábmejuvvon ovdal go rievdadusat bohtet iige buktit improviserejuvvon vástádusa dasa mii juo lea dáhpáhuvvan .
Det må derfor allerede nå diskuteres ulike strategier for det framtidige forvaltningsområdet for samisk språk .	Danne ferte juo dál ságastallat sierra strategiijaid sámegiela hálddašanguovllu boahtteáiggi ektui .
Tre ulike strategier i møte med en ny situasjon for forvaltningsområdet : Kjerneområdestrategien Storområdestrategien Fler-områdestrategien Kjerneområdestrategien vil være en forvaltningsmodell slik vi har i dag .	Golbma sierra strategiija hálddašanguovllu ođđa dili ektui : Guovddášguovlu Stuorra guovlu Máŋga guovllu Guovddášguovlostrategiija lea dakkár hálddašanmálle mii mis odne lea .
Det vil være lite hensiktsmessig å svekke dagens regelverk som gjelder for disse kommunene for å tilpasse seg samfunnsforholdene i store norskdominerte bykommuner .	Ii leat nu ulbmillaš fuonidit dálá njuolggadusaid mat gusket dáid gielddaide dan oskálii ahte heivehit servodatdiliid stuorra gávpotgielddain gos ásset eanaš dážat .
En slik politikk vil svekke språkets tradisjonelle kjerneområder .	Dán lágan politihkka goaridivččii giela árbevirolaš guovddáš guovlluid .
Ved å følge kjerneområdestrategien vil vi sikre at de eventuelle nye kommunene fullt ut tilpasser seg dagens regelverk og ikke er med på å svekke språket i kjerneområdene .	Jos čuovvu guovddášguovlostrategiija de sihkkarasttášeimmet ahte vejolaš ođđa gielddat ollásit heivehallet dálá njuolggadusaide eai ge leat mielde goarideamen giela guovddáš guovllu .
Dersom vi begynner å forandre regelverket for å tilpasse regelverket til større bykommuner vil de samiske kjerneområdene i stedet måtte tilpasse seg de store norskdominerte byene .	Jos mii álgit rievdadit njuolggadusaid heivehan dihte njuolggadusaid stuorát gávpotgielddaide de fertešedje sámi guovddáš guovllut dan sadjái heivehallat daid stuorra norgalaš gávpogiid mielde .
Det vil ikke tjene samisk språk .	Dás ii leat ávki sámegillii .
Storområdestrategien vil være en forvaltningsmodell som tar hensyn til en moderne samisk bosetting , og språklige rettigheter der hvor man velger å bosette seg .	Stuorraguovlostrategiija lea dakkár hálddašanmálle mainna váldošii vuhtii ođđaáigásaš sámi ássan , ja gielalaš vuoigatvuođat doppe gosa olbmot válljejit ásaiduvvat .
Det er ikke lenger slik at folk blir boende hele livet i den kommunen hvor de er født .	Ii leat šat nu ahte olbmot ásset olles eallima dan gielddas gosa riegádit .
Flyttestrømmen går fra bygd til by .	Olbmot fárrejit giliin gávpogiidda .
Dette innebærer at vi ikke kan holde fast ved ordninger som vil være praktisk eller politisk umulige å gjennomføre i moderne bysamfunn med stor norsk majoritetsbefolkning .	Dat mearkkaša dan ahte mii eat sáhte bisuhit dakkár ortnegiid maid geavatlaččat dahje politihkalaččat lea veadjemeahttun čađahit ođđaáigásaš gávpotservodagas gos majoritehta ássin leat dážat .
En slik strategi kan medvirke til at samisk språk også assosieres med moderne bysamfunn , og ikke bare med små fraflyttingskommuner i distriktene .	Dán lágan strategiija váikkuha dan ahte sámegiella dávistivčče maiddái ođđaáigásaš gávpotservodahkii , iige dušše smávva gielddaide gos olbmot fárrejit eret .
Man vil også stå langt sterkere med samiske språkkrav overfor sentrale myndigheter med en befolkning på for eksempel 100 000 i et forvaltningsområde enn med 18 000 som i dag .	Mii sáhttit maiddái leat ollu gievrrat sámi giellagáibádusain guovddáš eiseválddiid ektui go álbmot livččii ovdamearkka dihte 100 000 hálddašanguovllus dan sadjái go 18 000 nugo odne leat hálddašanguovllus .
Det at også byer kan regnes som samiske samfunn , vil kunne gi en ny og hittil uprøvd mulighet til å utvikle og utbre samisk språk .	Dat go maiddái gávpogiid sáhtášii lohkat mielde sámi servodahkii , sáhtášii addit ođđa ja dakkár vejolašvuođa ovddidit ja gaskkustit sámegiela , mii ovdal ii leat geahččaluvvon .
Flere-områdestrategien tar i større grad hensyn til ulike samiske samfunn og språksituasjoner .	Máŋggaguovlostrategiija válddášii eanet vuhtii sierra sámi servodagaid ja gielladiliid .
En god strategi som skal fremme samisk språk , må ta hensyn til at språksituasjonen ikke er lik alle steder .	Buorre strategiija mii galgá ovddidit sámegiela , ferte vuhtii váldit dan ahte gielladilli ii leat ovttalágan buot báikkiin .
Regelverk må differensieres i mye større grad enn tilfellet er i dag .	Njuolggadusaid ferte ceahkkálastit ollu eanet go dán rádjai lea dahkkojuvvon .
Ut fra en slik tankegang er det naturlig å innføre minst to forskjellige forvaltningsområder .	Dán lágan jurddašeami vuođul lea lunddolaš váldit atnui unnimusat guokte sierralágan hálddašanguovllu .
Ett regelverk tilpasset de tradisjonelle samiske kjerneområdene , et annet for større bysamfunn og områder hvor samene utgjør en minoritet .	Njuolggadusat mat leat heivehuvvon árbevirolaš sámi guovddáš guovlluide , nubbi stuorát gávpotservodagaide ja guovlluide gos sámit leat unnitlogus .
Ved å ha ulike regelverk vil man kunne ivareta og utvikle språket i kjerneområdene samtidig som man får prøvd ut nye arenaer for samisk språk i mer norskdominerte bysamfunn .	Dán ferte bidjat láhkii nu čielgasit ahte gieldapolitihkkárat mat háliidit ahte gielda galggašii gullat sámegiela hálddašanguvlui , álkidit sáhttet válljet málle mii lea heivehuvvon sin gildii .
strategien , er at den mest forpliktende forvaltningsmodellen er så fordelaktig at ikke alle kommuner velger den minst forpliktende modellen .	Dan bokte go leat sierralágan njuolggadusat , de sáhttit gozihit ja ovddidit giela guovddáš guovllus seammás go Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Merknad , NSRs sametingsgruppe og NSR .	Mearkkašupmi , NSR:a sámediggejoavku ja NSR .
/ SfP v / representanten Aili Keskitalo Samisk språk	, / SáB áirras Aili Keskitalo Sámegiella
Samisk språk må være et av de viktigste satsningsområdene fremover .	Sámegiella galgá leat okta dain deaŧaleamos áŋgiruššansurggiin ovddasguvlui .
Sametinget må arbeider for et språkløft som skal sikre alle samer tilgang til samiske tjenestetilbud og muligheter for å bruke eget språk .	Sámediggi galgá bargat dainna ulbmiliin ahte loktet giela nu ahte buot sápmelaččaide sihkkarastojuvvo sámi bálvalusfálaldat ja vejolašvuohta beassat geavahit iežas giela .
Det er behov for en ny målrettet språkpolitikk for og radikalt å øke andelen samer som snakker og skriver samisk .	Ođđa ja ulbmillaš giella politihkka dárbbašuvvo ja dáid sápmelaččaid lohku geat hállet sámegiela , ferte loktejuvvot sakka .
Sametinget ønsker at samisk brukes oftere i skriftlige sammenhenger .	Sámediggi háliida ahte sámegiella galgá geavahuvvot dávjjibut čálalaš oktavuođain .
I vårt daglige arbeid prøver vi selv å være bevisste på dette , bl.a. ved at alt vi sender ut og alt vi legger ut på våre nettsider også er på samisk .	Beaivválaš barggusteamet mii geahččalit ieža leat dihtomielalaččat das , earret eará dakko bokte ahte buot maid mii sáddet ja buot maid mii bidjat neahttasiidduidasamet , maiddái lea sámegillii .
Samisk språk er grunnpilar i de samiske samfunnene og språket bærer i seg kulturen vår , kunnskapene våre og verdiene våre .	Sámegiella lea sámi servodagaid geađgejuolgi ja giella siskkilda min kultuvrra , dieđuid ja árvvuid .
For Sametinget er samers rett til å lære og å utvikle sitt morsmål en grunnleggende rettighet .	Sámediggái lea sápmelaččaid vuoigatvuohta beassat oahppat ja ovddidit eatnigielaset vuođđo vuoigatvuohta .
Mange samer har vokst opp uten samisk språk , og andre har vokst opp uten lese- og skrivetrening på samisk .	Ollu sápmelaččat leat bajásšaddan sámegiela haga , ja earát leat bajásšaddan almmá dan haga ahte leat ožžon lohkan- ja čállinhárjáneami sámegielas .
Sametinget vil legge til rette for at alle samer får mulighet til å lære å bruke samisk , både muntlig og skriftlig .	Sámediggi áigu láhčit dasa ahte buot sápmelaččat besset oahppat geavahit sámegiela , sihke njálmmálaččat ja čálalaččat .
Dette arbeidet skal ta form som et voksenopplæringsløft .	Dát bargu galgá dahkkojuvvot rávesolbmuid oahppoloktema hámis .
Sametinget mener at arbeidet for å sikre og å utvikle samisk språk må være et av de viktigste satsningsområdene fremover .	Sámediggi oaivvilda ahte sámegiela sihkkarastin ja ovddideapmi galgá leat okta dain deaŧaleamos áŋgiruššansurggiin ovddasguvlui .
De ulike samiske språkene står overfor ulike utfordringer og det er viktig å utforme tiltakene slik at disse gis like muligheter til å overleve og utvikles .	Iešguđet sámegielain leat iešguđet hástalusat ja lea ge deaŧalaš hábmet doaibmabijuid nu ahte dat ožžot seamma vejolašvuođaid ceavzit ja ovdánit .
Sametinget vil arbeide for å utvikle en målrettet språkpolitikk som tar hensyn til de ulike behovene for å sikre et likeverdig språktilbud .	Sámediggi áigu bargat dainna ulbmiliin ahte ovddidit ulbmillaš giellapolitihka mii váldá vuhtii iešguđet dárbbuid sihkkarastit dásseárvosaš giellafálaldaga .
Et særskilt fokus vil bli lagt på områder der samisk språk står svakt , herunder skoltesamisk , sørsamisk , lulesamisk og pitesamisk .	Erenomáš deaddu biddjojuvvo daidda surggiide main sámegiella lea rašis dilis , dás maiddái nuortalašgiella , lullisámegiella , julevsámegiella ja bihtánsámegiella .
Sametinget arbeider både politisk og praktisk for at samisk språk bevares , styrkes og fremmes .	Sámediggi bargá sihke politihkalaččat ja geavatlaččat dainna ulbmiliin ahte sámegiella galgá gáhttejuvvot , nannejuvvot ja ovddiduvvot .
Sametinget ønsker å tilrettelegge for språklig mangfold , blant annet ved at normering og videreutvikling av samiske dialekter prioriteres i språkarbeid .	Sámediggi háliida láhčit dilálašvuođaid gielalaš šláddjivuhtii , earret eará dakko bokte ahte sámi suopmaniid normeren ja viidáset ovddideapmi vuoruhuvvo giellabarggus .
Barn og unge skal få styrkede kunnskaper om det samiske språkmangfoldet .	Mánát ja nuorat galget oažžut nannejuvvon oahpu sámi giellašláddjivuođas .
Sametinget mener at det er en selvfølge at det er tilrettelagt for bruk av samisk både muntlig og skriftlig i offentlig institusjoner hvor Samelovens språkregler gjelder .	Sámediggi oaivvilda ahte lea diehttalasvuohta ahte lea láhččojuvvon sámegiela geavaheapmái sihke njálmmálaččat ja čálalaččat dain almmolaš ásahusain maidda Sámelága giellanjuolggadusat gustojit .
Sametinget vil jobbe for at framtidig organisering , finansiering og rollefordeling av samisk språkarbeid avklares .	Sámediggi áigu bargat dainna ulbmiliin ahte sámi giellabarggu boahttevaš organiseren , ruhtadeapmi ja rollajuogadeapmi čielggaduvvo .
Det er viktig å gjøre samisk språk synlig , og øke bruken av samisk på ulike nivåer .	Lea deaŧalaš dahkat sámegiela oainnusin , ja eanedit sámegiela geavaheami iešguđet dásiin .
Sametinget ønsker å arbeide for å sikre mer bruk av samisk i skriftlige sammenhenger .	Sámediggi háliida bargat dainna ulbmiliin ahte sihkkarastit eanet sámegiela geavaheami čálalaš oktavuođain .
Sametinget arbeider for bruk av samisk som forskningsspråk og i kunnskapsformidlingen .	Sámediggi bargá dainna ulbmiliin ahte sámegiella geavahuvvo dutkangiellan ja máhttogaskkusteamis .
Målet er å bidra til mer forskning og kunnskapsutvikling i forhold til bruk av samisk språk .	Mihttomearri lea oažžut eanet dutkama ja máhttoovddideami sámegiela geavaheami ektui .
Samisk språkopplæring	Sámegieloahpahus
Sametinget vil arbeide for at : elever skal få språkundervisning etter hvilken språkform de har tilknytning til samiske språksentre gis mulighet til å sette i verk flere språktiltak det satses på et voksenopplæringsløft med fokus på samisk språk språkrøkt og utvikling av samiskspråklige fagtermer prioriteres .	Sámediggi galgá bargat dainna ulbmiliin ahte : oahppit ožžot giellaoahpahusa dan giela vuođul masa sis lea čatnaseapmi sámi giellaguovddážat ožžot vejolašvuođa álggahit eanet gielladoaibmabijuid áŋggirduvvo oahppoloktemiin rávesolbmuid várás mas sámegiella deattuhuvvo Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Samisk i offentligheten	79 siidu 90 siiddus
Sametinget vil arbeide for at : 77	Sámegiella almmolašvuođas
III Votering  Av 39 representanter var 31 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 31 čoahkis .
Det ble ikke votert i saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 5
Replikk ( 18.04.12 ) Trond Are Anti Alf Isaksen Trond Are Anti Olaf Eliassen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Silje Karine Muotka Alf Isaksen Silje Karine Muotka Trond Are Anti Willy Ørnebakk	Replihkka Trond Are Anti Alf Isaksen Trond Are Anti Olaf Eliassen Marie Therese Nordsletta Aslaksen Silje Karine Muotka Alf Isaksen Silje Karine Muotka Trond Are Anti Willy Ørnebakk
Trond Are Anti Inga-Lill Sundset Per Andersen Bæhr Kirsten Ellinor Guttorm Utsi Ellinor Marita Jåma , saksordfører	Trond Are Anti Inga-Lill Sundset Per Andersen Bæhr Kirsten Ellinor Guttorm Utsi Ellinor Marita Jåma , áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak Sametinget har drøftet sametingsrådets redegjørelse om sametingsmelding om opplæring og utdanning .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi lea ságaškuššan Sámediggeráđi čilgehusa sámegiela birra .
Redegjørelsen er vedlagt protokollen .	Čilgehus čuovvu mielddusin beavdegirjái .
Sametingsrådets redegjørelse om samisk språk Bakgrunn Sametingsrådet vil legge fram en sametingsmelding om samisk språk for plenum i september 2012 .	Sámediggeráđi čilgehus sámegiela birra Duogáš Sámediggeráđđi bidjá ovdan sámediggedieđáhusa sámegiela birra dievasčoahkkimii čakčamánus 2012 .
Med denne redegjørelsen ønsker Sametingsrådet å få innspill fra plenum på de utfordringene vi har på fagområdet samisk språk .	Dáinna čilgehusain háliida Sámediggeráđđi árvalusaid daidda hástalusaide mat mis leat fágasuorggis sámegiella .
Sametingsrådet vil også involvere det samiske samfunnet og særlig institusjoner som jobber med samiske språk i det daglige .	Sámediggeráđđi áigu maiddái searvvahit sámi servodaga ja erenoamážit daid ásahusaid , mat barget beaivválaččat sámegielain .
Med redegjørelsen ønsker Sametingsrådet å skape debatt og diskusjon om fremtidig språkpolitikk i det samiske samfunnet .	Čilgehusain háliida Sámediggeráđđi álggahit digaštallama boahtteáiggi giellapolitihka birra sámi servodagas .
Det legges derfor opp til seminar etter at redegjørelsen er lagt frem for plenum .	Danne áigut lágidit seminára maŋŋágo čilgehus lea ovddiduvvon dievasčoahkkimii .
Sametingsrådet vil gi informasjon om arbeidet med sametingsmelding om samisk språk og legge frem redegjørelsen for ulike institusjoner og miljøer og oppfordre til å komme med innspill .	Sámediggeráđđi áigu maid juohkit dieđuid barggus sámediggedieđáhusain sámegiela birra ja bidjat ovdan čilgehusa iešguđet ásahusaide ja birrasiidda ja ávžžuha buktit árvalusaid .
Samisk språk deles vanligvis opp i flere ulike språk .	Sámegiella juogaduvvo dábálaččat máŋga iešguđet giellan .
I dette dokumentet omtales imidlertid samisk språk i entall .	Dán dokumeanttas máinnašuvvo dattetge sámegiella ovttaidlogus .
Dette begrunnes i at de forskjellige dialektene har flere likhetstrekk enn ulikheter .	Ággan dasa lea go iešguđet suopmaniin lea eanet mii sulastahttá go dan mii earuha .
Status Dagens situasjon og utviklingstrekk Samisk språk står på Unescos liste over truede språk .	Dilli Dálá dilli ja ovdánanmihtilmasvuođat Sámegiella lea Unesco listtas áitojuvvon gielaid badjel .
Språksituasjonen er imidlertid ulike fra område til område .	Dattetge rievddada gielladillii guovllus guvlui .
Samisk er et naturlig dagligspråk i noen områder , mens andre steder holder språket på å forsvinne .	Muhtun guovlluin sámegiella lea lunddolaš beaivválaš giella , ja eará guovlluin lea giella jávkamin .
Språket står ovenfor en rekke utfordringer , selv i de områder som har blitt definert som kjerneområder for samisk språk .	Gielas leat máŋga hástalusa , go vel dain guovlluin ge mat lohkkojuvvojit lea sámegiela guovddášguovlun .
Samisk språk omfatter en rekke samfunns og – fagområder .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Både retten til bruk av samisk språk , kompetanse i samisk språk og kunnskap om samisk språk og kultur innenfor de ulike samfunnsområdene er ulik .	Sihke vuoigatvuohta beassat geavahit sámegiela , gelbbolašvuohta sámi gielas ja máhtolašvuohta sámi gielas ja kultuvrras iešguđet servodatsurggiin rievddada .
Innenfor opplæringssektoren sikres barns rett til opplæring i samisk gjennom lovverk .	Oahpahussuorggis sihkkarastojuvvo mánáide vuoigatvuohta sámegieloahpahussii lága bokte .
Den enkeltes rett til bruk av samisk i møte med helse og rettsvesen er sikret gjennom lovverk , men begrenset til forvaltningsområdet for samisk språk .	Ovttaskas olbmo vuoigatvuohta beassat geavahit sámegiela go deaivvadit dearvvašvuođabálvalusain ja riektelágádusain , lea sihkkarastojuvvon lága bokte , muhto ráddjejuvvon sámegiela hálddašanguvlui .
Tradisjonelt sett har samisk språk stått sterkt innenfor samiske primærnæringer , og primærnæringene har spilt en viktig rolle i bevaring og utvikling av samisk språk .	Árbevirolaččat lea sámegiela dilli leamaš nanus sámi vuođđoealáhusain , ja vuođđoealáhusat leat leamaš hui deaŧalaččat sámegiela gáhttemii ja ovddideapmái .
Nedgang av personer innenfor samiske primærnæringer vil ha konsekvenser for utvikling av samisk språk i fremtiden .	Go olbmuid lohku njiedjá sámi vuođđoealáhusain , de das leat váikkuhusat sámegiela ovdáneapmái boahtteáiggis .
Samiskspråklige tilbud innenfor kultur , litteratur og media i nasjonal sammenheng er lite og begrenset til det som produseres fra samisk hold .	Leat uhccán sámegielat fálaldagat kultuvrras , girjjálašvuođas ja median nationála dásis ja ráddjejuvvon dasa mii buvttaduvvo sápmelaččaid bealis .
Det er til sammen 9 kommuner som er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk i dag , og flere kommuner vurderer søknad om innlemmelse .	Oktiibuot 9 gieldda gullet sámegiela hálddašanguvlui dál , ja eanet gielddat leat árvvoštallan ohcat searvat hálddašanguvlui .
Dette er en positiv utvikling som viser at flere kommuner er sitt ansvar bevisst når det gjelder å ivareta og utvikle samisk språk .	Dát lea buorre ovdáneapmi mii čájeha ahte ollu gielddat váldet ovddasvástádusa sámegiela gáhttemis ja ovddideamis .
Sametinget vedtok nye tildelingskriterier for tospråklighetstilskudd i 2011 .	Sámediggi mearridii guovttegielalašvuođadoarjagiid ođđa juolludaneavttuid 2011:s .
De nye tildelingskriteriene skal i større grad ha fokus på måloppnåelse , og det er utarbeidet samarbeidsavtaler med den enkelte kommune .	Ođđa juolludaneavttut galget buorebut čalmmustahttit ulbmilolahusa , ja ovttasbargošiehtadusat leat ráhkaduvvon juohke gielddain .
Dette er gjort for å kunne sette inn tiltak tilpasset den enkelte kommunes språksituasjon .	Dat lea dahkkojuvvon vai sáhttá álggahit doaibmabijuid mat leat heivehuvvon juohke gieldda gielladillái .
Det er i dag 11 samiske språksentre som får grunntilskudd fra Sametinget , og flere ønsker å komme inn under denne ordningen .	Dál leat 11 sámi giellaguovddáža mat ožžot vuođđodoarjaga Sámedikkis , ja eanebut háliidit beassat dán ortnegii .
Språksentrene spiller en stor rolle i utviklingen av samisk språk , og det vil være avgjørende at disse får gode rammebetingelser .	Giellaguovddážiin lea deaŧalaš rolla sámegiela ovddideamis , ja lea ge hui deaŧalaš ahte dain leat buorit rámmaeavttut .
Sametinget har igangsatt en evaluering av de samiske språksentrene .	Sámediggi lea árvvoštallagoahtán sámi giellaguovddážiid .
Språksentrenes rapportering over bruk av midlene fra Sametinget viser stor aktivitet i form av kurs og aktiviteter .	Giellaguovddážiid raporteren daid ruđaid geavaheamis maid sii ožžot Sámedikkis , čájehit ollu kurssaid ja doaimmaid .
For å styrke og øke bruken av samisk språk , har Sametinget i flere år lyst ut midler til ulike språkprosjekter .	Nannen dihtii sámegiela ja eanedan dihtii dan geavaheami , lea Sámediggi máŋggaid jagiid almmuhan ruđaid iešguđet giellaprošeavttaide .
Målgruppen for tilskuddsordningen har vært den samiske befolkningen .	Doarjjaortnega ulbmiljoavku lea leamaš sámi álbmot .
Det har vært stor økning på søknader til disse midlene , og det er forventet en ytterligere økning .	Ohcamiid lohku dáidda ruđaide lea lassánan sakka , ja vurdojuvvon ain eanet lassáneapmi .
Dette viser at behovet for språktiltak er stort i det samiske samfunnet .	Dát čájeha ahte gielladoaibmabijuid dárbu sámi servodagas lea stuoris .
Det er positivt at det stadig kommer flere søknader fra sørsamisk område , og verdt å merke seg at Tysfjord kommune er blant de kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk som prosentvis har fått flest innvilget søknader i perioden 2008-2010 .	Lea buorre go eanet gielddat lullisámi guovllus sáddejit ohcamiid , ja lea ge mihttenveara ahte Divttasvuona suohkan lea okta dain gielddain sámegiela hálddašanguovllus , mii proseantalogu mielde lea ožžon juolluduvvot eanemus ohcamiid áigodagas 2008-2010 .
Det er bør også nevnes at det kommer få søknader fra kjerneområdene i Finnmark .	Namuhit berre maiddái ahte bohtet uhccán ohcamat Finnmárkku guovddášguovlluin .
Når det gjelder søkerbaserte midler til opplæring , ser vi en økning av søknader om stipend til høyere utdanning i samisk .	Ohcanvuđot ruđaid oktavuođas oahpahussii mii oaidnit ahte stipeandaohcamiid lohku alit ohppui sámegielas lassána .
Antall stipender til elever med samisk i fagkretsen på videregående skole har økt med 39 % de 4 siste årene .	Stipeandalohku ohppiide geain lea sámegiella fágasuorggis joatkkaskuvllas , lea lassánan 39 proseanttain 4 maŋimus jagis .
Til tross for dette viser evalueringen av kunnskapsløftet samisk at det fortsatt er stor mangel på kvalifiserte lærere og læremidler .	Dattetge čájeha máhttoloktema sámi árvvoštallan ahte áin váilot oahpponeavvut ja oahpaheaddjit main lea gelbbolašvuohta .
Vi ser også at mangel på språkstøtte i nærmiljøet gjør opplæringen vanskelig .	Mii oaidnit maiddái ahte váilevaš gielladoarjja lagasbirrasis váttásmahttá oahpahusa .
Ansvarlige parter Nasjonale og internasjonalt lovverk sikrer i stor grad den samiske befolkningens rett til utøvelse og styrking av sitt språk .	Ovddasvástideaddji bealit Nationála ja riikkaidgaskasaš lágat fuolahit buori muddui sámi álbmoga vuoigatvuođa beassat geavahit ja nannet iežaset giela .
Den norske stat er forpliktet både rettslig og politisk til å styrke samisk språk og tilrettelegge forholdene for samisk opplæring og bruk av samisk .	Norgga stáhta lea geatnegahttojuvvon sihke rievttálaččat ja politihkalaččat nannet sámegiela ja láhčit dilálašvuođaid sámegieloahpahussii ja sámegiela geavaheapmái .
Staten har en plikt til likebehandling av norsk og samisk språk , og slik sikre språkets likeverdighet .	Stáhta lea geatnegahttojuvvon gieđahallat dárogiela ja sámegiela ovttadássásaččat , ja nu sihkkarastit gielaid dásseárvvu .
I følge Samelovens § 1-5 er samisk og norsk språk likeverdige språk i Norge .	Sámelága § 1-5 vuođul leat sámegiella ja dárogiella ovttaárvosaš gielat Norggas .
Språkene skal være likestilte etter bestemmelsene i lovens kapittel 3 , Samisk språk , også kalt Samelovens språkregler .	Gielat galget leat ovttadássásaččat lága 3. kapihttala , Sámegiella , mearrádusa vuođul , maiddái gohčoduvvon Sámelága giellanjuolggadusat .
Formålet med bestemmelsene i Samelovens språkregler er å bevare og utvikle samisk språk ved særlig å styrke bruken av språket i offentlig sammenheng .	Sámelága giellanjuolggadusaid mearrádusaid ulbmil lea gáhttet ja ovddidit sámegiela erenoamážit dakko bokte ahte nannet giellageavaheami almmolaš oktavuođain .
Sameloven slår i § 3-8 fast at enhver har rett til opplæring i samisk .	Sámelága § 3-8 deattasta ahte juohkehaččas lea vuoigatvuohta oažžut oahpahusa sámegielas .
For opplæring i og på samisk gjelder reglene i og i medhold av lov om grunnskole og videregående opplæring ( opplæringslova . )	Oahpahussii sámegielas ja sámegillii gusto vuođđoskuvla- ja joatkkaoahpahusláhka ( oahpahusláhka ) ja lágat dan olis .
Regjeringen har gjennom sin handlingsplan for samiske språk lagt grunnlag for en bred og langsiktig innsats for de samiske språkene i Norge , der hovedmålet er å legge til rette for en trygg framtid for samisk språk .	Ráđđehus lea sámegiela doaibmaplána bokte láhčán vuođu viiddes ja guhkilmas áŋgiruššamii sámegielaid várás Norggas , man váldomihttomearri lea láhčit vuođu oadjebas boahtteáigái sámegiela várás . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametinget har ingen myndighet gjennom lovverk i språkspørsmål annet enn etter §6-4 i opplæringsloven , som slår fast at Sametinget gir forskrifter om læreplaner for opplæring i samisk språk i grunnskolen og i den videregående opplæringen .	82 siidu 90 siiddus Sámedikkis ii leat makkárge váldi lágaid bokte giellaáššiin earret § 6-4 vuođul oahpahuslágas , mii deattasta ahte Sámediggi addá láhkaásahusaid oahpahussii sámegielas vuođđoskuvlii ja joatkkaoahpahussii .
Denne myndigheten fikk Sametinget i 1998 .	Dán válddi oaččui Sámediggi 1998:s .
Sametinget skal i følge Samelovens § 3-12 arbeide for vern og videre utvikling av samisk språk .	Sámediggi galgá Sámelága § 3-12 vuođul váikkuhit sámegiela suodjaleami ja ovddideami .
Sametingets kompetanse og kunnskap på området er verdifull , og bør gjenspeiles i ansvars - og myndighetsområde .	Sámedikki gelbbolašvuohta ja máhtolašvuohta dán suorggis lea mávssolaš , ja dat berre boahtit ovdan ovddasvástádus- ja váldesuorggis .
Sametinget forvalter i dag tospråklighetsmidler til kommuner og fylkeskommuner .	Sámediggi hálddaša dál guovttegielalašvuođaruđaid gielddaide ja fylkkagielddaide .
Sametinget har utarbeidet gode verktøy for å styrke språkbruk både kommunalt og regionalt blant annet gjennom samarbeidsavtaler om bruk av tospråklighetsmidler med fylkeskommunene i Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag , samt de 9 kommunene som er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi lea ráhkadan buriid veahkkeneavvuid dasa ahte nannet giellageavaheami sihke gielddaid ja regiovnnaid dásis earret eará ovttasbargošiehtadusaid bokte Finnmárkku fylkkagielddain ja Romssa , Nordlándda ja Davvi-Trøndelaga fylkkasuohkaniiguin , ja sámegiela hálddašanguovllu 9 gielddain , guovttegielalašvuođaruđaid geavaheami oktavuođas .
Andre verktøy for styrking av samisk språk er direktetilskudd til samiske språksentre og forvaltning av språkprosjektmidler .	Eará veahkkeneavvut sámegiela nannemii leat njuolgga doarjagat sámi giellaguovddážiidda ja giellaprošeaktaruđaid hálddašeapmi .
Kommuner som er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk er omfattet av Samelovens språkregler , og har derfor plikt til å 80	Eaktun sihkkarastit sámegiela boahtteáiggi lea ahte gielddat gos sápmelaččat ásset , váldet ovddasvástádusa ja leat mielde nannemin ja ovddideamen giela .
Men også kommuner som ikke er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk har plikter i forhold til individuelle rettigheter blant annet innenfor opplæring og helse .	Sámelága giellanjuolggadusat gustojit gielddaide mat gullet sámegiela hálddašanguvlui , ja dat leat danne geatnegahttojuvvon bálvalit álbmoga guovtti gillii .
De samiske språksentrene har ikke formelt ansvar for utvikling av samisk språk , men deres aktivitet er styrt blant annet gjennom kriterier for direktetilskudd gitt av Sametinget .	Sámi giellaguovddážiin ii leat formálalaš ovddasvástádus sámegiela ovddideamis , muhto sin doaibma stivrejuvvon earret eará daid njuolgga doarjagiid eavttuid vuođul , maid Sámediggi mearrida .
Rammevilkår Nasjonalt og internasjonalt lovverk , økonomi og menneskelige ressurser er rammevilkår med betydning for språkutviklingen .	Rámmaeavttut Nationála ja riikkaidgaskasaš lágat , ekonomiija ja olmmošlaš resurssat leat rámmaeavttut main lea mearkkašupmi giellaovddideapmái .
Både nasjonale og internasjonale lovverk sikrer det samiske språkets stilling , og plikter den norske stat å bidra til styrking av samisk språk .	Sihke nationála ja riikkaidgaskasaš lágat sihkkarastet sámegiela dili , ja geatnegahttet Norgga stáhta leat mielde nannemin sámegiela .
Lovverkene alene gir ingen beskyttelse av språkene , og det vil være avgjørende for språkenes fremtid at gode rammevilkår er på plass slik at en kan skape reel likestilling mellom samisk og norsk språk .	Lágat iehčanassii eai suodjal gal gielaid , ja gielaid boahtteáigái lea hui deaŧalaš ahte leat buorit rámmaeavttut vai sáhttá fidnet duohta ovttadássásašvuođa sámegiela ja dárogiela gaskkas .
Økonomiske ressurser er en utfordring både for kommuner , språksentre , skoler og andre institusjoner som arbeider med samisk språk .	Ekonomalaš resurssat leat hástalussan sihke gielddaide , giellaguovddážiidda , skuvllaide ja eará ásahusaide mat barget sámegielain .
De økonomiske ressurser som overføres Sametinget i dag gjenspeiler ikke behovet i samfunnet , og vil ikke kunne bidra til at samisk og norsk i større grad likestilles og får samme utviklingsmuligheter .	Dat ekonomalaš resurssat maid Sámediggi dál oažžu , eai dávis servodaga dárbbuide , eai ge sáhte váikkuhit ahte šaddá buoret dásseárvu sámegiela ja dárogiela gaskkas ja ahte dat ožžot seamma ovdánanvejolašvuođaid .
Den største utfordringen er imidlertid mangel på menneskelige ressurser .	Stuorra hástalussan lea dattetge olmmošlaš resurssaid váilevašvuohta .
Det er i dag verken tilstrekkelige antall språkarbeidere , lærere eller språkkyndige innenfor de ulike sektorer til å ivareta de oppgavene offentlige organer har når det gjelder nasjonalt lovverk .	Dál eai leat doarvái giellabargit , oahpaheaddjit eai ge giellamáhtolaččat iešguđet surggiin dasa ahte fuolahit daid bargamušaid mat almmolaš orgánain leat nationála lágaid ektui .
Det kreves stadig flere ressurser etter hvert som samfunnet er i utvikling .	Eanet resurssat dárbbašuvvojit dađi mielde go servodat ovdána .
Det vil være vanskelig å oppfylle intensjonen om å øke bruken av samisk språk så lenge det er stor mangelvare på ressurspersoner og faglig kompetanse .	Šaddá váttis ollašuhttit daid áigumušaid ahte eanedit sámegiela geavaheami nu guhká go váilot nu ollu resursaolbmot ja fágalaš gelbbolašvuohta .
Situasjonen er alvorlig , og vi ser stadig behov for ressurser etter hvert som tiltak igangsettes .	Dilli lea duođalaš , ja mii oaidnit čađat resursadárbbuid dađistaga go doaibmabijut álggahuvvojit .
Behovet for fagfolk i samisk og personer med kompetanse i og om samiske forhold er stor .	Dárbbašuvvojit ollu fágaolbmot sámegielas ja olbmot geain lea gelbbolašvuohta sámi diliin ja sámi diliid birra .
Mangel på menneskelige ressurser og tilstrekkelig økonomiske ressurser er derfor den største hindringen for utvikling av samisk språk .	Danne lea olmmošlaš resurssaid ja doarvái ekonomalaš resurssaid váilevašvuohta stuorámus hehttehussan sámegiela ovdáneapmái .
I redegjørelsen vektlegger vi 4 hovedområder som vi mener er de viktigste forutsetningen for at språket skal ha utviklingsmuligheter også i fremtiden .	Čilgehusas mii deattuhit 4 váldosuorggi mat min mielas leat deaŧaleamos eaktu dasa ahte gielas galget leat ovdánanvejolašvuođat maiddái boahtteáiggis .
Antall brukere av samisk språk 2 . Bruk av samisk språk 3 .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Språkfaglig utvikling 4 .	83 siidu 90 siiddus 1. 2. 3. 4 .
Sametinget og andres myndighet og rolle .	Sámegiela geavaheddjiid lohku Sámegiela geavaheapmi Giellafágalaš ovddideapmi Sámedikki ja earáid váldi ja rolla .
Innsatsområde 1 : Antall brukere av samisk språk Forutsetningen for utvikling og styrking av samisk språk er at det finnes brukere av språket .	Áŋgiruššansuorgi 1 : Sámegiela geavaheddjiid lohku Eaktun sámegiela gáhttemii ja nannemii lea ahte leat sámegiela geavaheaddjit .
Brukere av språket skaper behovene i samfunnet og er slik avgjørende for språkets fremtid .	Sámegiela geavaheaddjit vuolggahit dárbbuid servodagas ja nu sii leat hui deaŧalaččat giela boahtteáigái .
Sametingets mål har vært å øke antall språkbrukere for slik å styrke og utvikle språket .	Sámedikki mihttomearri lea leamaš eanedit giellageavaheddjiid logu vai giella nannejuvvo ja ovddiduvvo .
Dette vil være svært viktig også i fremtida .	Maiddái boahtteáiggis dat lea deaŧalaš .
Utfordringene er å få den enkelte bruker til å velge samisk språk .	Hástalussan lea oažžut ovttaskas geavaheaddji válljet sámegiela .
Verken Sametinget eller noen annen offentlig instans kan styre det enkelte individs private språkbruk .	Ii Sámediggi ii ge oktage eará almmolaš ásahus sáhte stivret ovttaskasa priváhta giellageavaheami .
Slik skal det naturligvis være .	Nu dat dieđusge galgá leat .
Like fullt er det private valget av dagligspråk i hjemmet kanskje den viktigste faktoren for framtida for urfolksspråk .	Dattetge dáidá beaivválašgiela priváhta válljen ruovttus leat deaŧaleamos fáktorin álgoálbmotgielaid boahtteáigái .
Uformell overføring av språket mellom generasjonene er den viktigste garantien et levende samisk språk .	Giela eahpeformálalaš fievrrideapmi buolvvas bulvii lea ealli sámegiela deaŧaleamos dáhkádus .
Man må ha et system der det å overføre samisk som førstespråk til sine barn , blir et trygt valg .	Vaikke vel almmolašvuohta ii sáhte stivret ovttaskasaid giellaválljema , de lea deaŧalaš ahte ovttaskas giellageavaheddjiin lea duohta válljenmunni .
Samtidig som det er opp til hver enkelt å velge dagligspråk i hjemmet er det hver enkelts ansvar å bruke samisk språk i ulike sammenhenger .	Seammás go lea ovttaskas olbmo duohken válljet ruovttu beaivválašgiela , de lea ovttaskas olbmo ovddasvástádus geavahit giela iešguđet oktavuođain .
Det påhviler hver og en et ansvar , for å bevare , utvikle og overføre språket til neste generasjon .	Juohkehaččas lea ovddasvástádus gáhttet , ovddidit ja fievrridit giela boahtte bulvii .
Det vil være viktig at alle tar ansvar , og bruker samisk språk i alle sammenhenger .	Lea deaŧalaš ahte buohkat váldet ovddasvástádusa , ja geavahit sámegiela buot oktavuođain .
Det er samtidig viktig at kunnskap og kompetanse som eldre språkbærere innehar i større grad ivaretas og brukes i språkopplæringen .	Seammás lea deaŧalaš ahte dat máhttu ja gelbbolašvuohta , mii boarráset giellageavaheddjiin lea , buorebut fuolahuvvo ja váldojuvvo atnui giellaoahpahusas .
Språkbærernes kompetanse er verdifull , og har stor betydning for språkets fremtidige utvikling .	Giellageavaheddjiid gelbbolašvuohta lea mávssolaš , ja dat mearkkaša ollu giela boahttevaš ovdáneapmái .
Det er slike forbilder som motiverer og inspirer til bruk av språket , og samtidig øker den felles bevisstheten om språkbruk .	Dakkár ovdagovat han movttiidahttet ja oaivadit giellageavaheapmái , ja seammás bajidit oktasaš dihtomielalašvuođa giellageavaheamis .
Det vil være viktig for den fremtidige språkplanleggingen at oppfatningen om at samisk språk er en byrde og økonomisk belastning legges bort .	Lea deaŧalaš boahtteáiggi giellaplánemii guđđit dan oainnu ahte sámegiella lea noađđin , maiddái ekonomalaččat .
Skal det være et mål at alle lærer seg litt samisk eller skal noen lære seg samisk godt ?	Galgá go leat mihttomearrin ahte buohkat ohppet veaháš sámegiela vai galget go muhtumat oahppat sámegiela bures ?
Skal majoritetsbefolkningen lære og ta i bruk samisk språk ?	Galgá go eanetlohkoálbmot oahppat ja váldit atnui sámegiela ?
Skal språkpolitikken i større grad styres gjennom pålegg om bruk av samisk ?	Galgá go giellapolitihkka stivrejuvvot eanet gohččuma bokte ahte geavahit sámegiela ?
Hvordan sikre god språkoverføring mellom generasjoner ?	Mo galgá sihkkarastit buori giellasirdima buolvvas bulvii ?
Innsatsområde 2 : Bruk av samisk språk En viktig faktor i språkutviklingen vil være å gi samiske språk like utviklingsmuligheter som norsk språk .	Áŋgiruššansuorgi 2 : Sámegiela geavaheapmi Deaŧalaš fáktovra giellaovddideamis lea addit sámegielaide ovdánanvejolašvuođaid seamma dásis dárogielain .
Språkbrukeren skal ikke begrenses til å ha mulighet til å velge samisk i offentlige og private sammenhenger , men derimot ha like tilbud på samisk og norsk .	Giela geavaheapmi ii galgga leat nu ahte lea vejolašvuohta válljet sámegiela almmolaš ja priváhta oktavuođain , muhto baicce galgá oažžut seammalágan bálvalusaid sámegilli ja dárogillii .
Samisk og norsk språk er likestilte språk , og det vil derfor være naturlig at språkbruken i Norge i større grad foregår på to språk .	Sámegiella ja dárogiella leat ovttaárvosaš gielat , ja danne lea lunddolaš ahte Norggas eanet geavahuvvojit guokte giela .
En forutsetning for at det samiske språket skal brukes , høres og synes er at det finnes arenaer hvor språket faktisk brukes .	Eaktun dasa ahte sámegiella geavahuvvo , gullo ja oidno lea ahte gávdnojit arenat gos giela duođai sáhttá geavahit .
Uten slike arenaer vil språket være unyttige og ha liten verdi .	Dán lágan arenaid haga ii leat gielas ávki ja das lea unnán árvu .
Utfordringene i dagens samfunn er at språket mange steder ikke er en naturlig del av dagliglivet , og at det finnes få arenaer hvor språket brukes .	Hástalussan otnáš servodagas lea ahte giella ollu báikkiin ii leat lunddolaš oassi beaivválaš eallimis , ja ahte gávdnojit menddo unnán giellageavahanarenat .
Intensjoner om at samisk språk skal være dagligspråk kan vanskelig nås så lenge det ikke er mulig å bruke språket i all offentlig forvaltning , statlige etater , og eller i kommunikasjon med omverdenen .	Áigumušaid ahte sámegiella galgá leat beaivválaš giellan , lea váttis olahit nu guhká go ii leat vejolašvuohta geavahit giela buot almmolaš hálddašeamis , stáhta etáhtain , ja dahje birrasiin gulahallamis muđui .
Språkarenaer for barn og unge vil være avgjørende for god språkutvikling , samtidig som nybegynneropplæring vil være lite hensiktsmessig uten arenaer å prøve ut språket i .	Giellaarenat mánáide ja nuoraide leat mearrideaddji deaŧalaččat giellaovddideapmái , seammás go álgooahpahusas lea unnán ávki jos eai gávdno arenat gos hárjehallat giela .
Språkpolitikken har i mange tilfeller blitt preget av negative holdninger til samisk språk og kultur .	84 siidu 90 siiddus Giellapolitihka báidnet dávjá fuones miellaguottut sámi gillii ja kultuvrii .
En slik utvikling vil ikke gagne arbeidet med å styrke det samiske språkets stilling i samfunnet .	Dás lea heajos váikkuhus sámegiela dili nannenbargui servodagas .
Kunnskap og kjennskap til samisk språk vil være med på å motvirke negative holdninger og dermed også løfte språkets status .	Sámegiela máhttu ja dovdan lea mielde njeaidimin fuones miellaguottuid ja nie loktemin maiddái giela dili .
Det er et stort behov for kompetanse i samisk språk og kultur innenfor alle offentlige og kommunale sektorer i samfunnet .	Buot almmolaš ja gielddalaš surggiin servodagas lea stuorra dárbu háhkat gelbbolašvuođa sámi gielas ja kultuvrras .
Fagpersonell med samiskspråklig kompetanse er en mangelvare innefor alle samfunnsområder , og en helhetlig satsning på rekruttering og opplæring av fagpersonell med samisk kompetanse vil være helt nødvendig for å dekke behovene i samfunnet .	Buot servodatsurggiin váilot fágaolbmot geain livččii gelbbolašvuohta sámegielas , ja danne lea áibbas dárbu ollislaččat áŋgiruššat fágaolbmuid rekrutteremiin ja oahpahusain vai livččii vejolašvuohta oažžut sámegiela gelbbolašvuođa servodahkii .
Behovet for samiskspråklig kompetanse er ikke bare stort innenfor den offentlige og kommunale tjenesteytingen , men også innenfor sosiale og kulturelle tilbud i samfunnet .	Sámegiela gelbbolašvuođa dárbu ii leat stuoris dušše almmolaš ja gielddalaš bálvalusain , muhto maiddái sosiálalaš ja kultuvrralaš fálaldagain servodagas .
Media , litteratur og kommunikasjon er områder som særlig berører barn og unge .	Media , girjjálašvuohta ja gulahallan leat erenoamáš mávssolaččat mánáide ja nuoraide .
Samiskspråklige tilbud innenfor disse områdene er nødvendig i barn og unges språkutvikling .	Sámegielat fálaldat dáin lea dárbbašlaš mánáid ja nuoraid giellaovddideapmái .
Samiske primærnæringer har spilte og spiller fortsatt en viktig rolle for språkutviklingen .	Sámi vuođđoealáhusat leat leamaš ja leat ain deaŧalaččat giellaovdáneapmái .
Språket har tradisjonelt sett stått sterkt innenfor samiske næringer , og de har spilt en viktig rolle som bærere av samisk språk samtidig som tradisjonell kunnskapsoverføring har vært sterk innenfor de samiske næringene .	Árbevirolaččat lea giella leamaš nanus sámi ealáhusain , ja dat leat leamaš deaŧalaččat sámegiela guoddin ja seammás lea árbevieruid gaskkusteapmi leamaš nanus sámi ealáhusaid gaskkas .
samiske primærnæringene opplever imidlertid også store utfordringer i forhold til språkutvikling .	Sámi ealáhusaid gaskkas maid dattetge vásihit stuorra hástalusaid giellaovddideami ektui .
Samisk språk overføres ikke mellom generasjoner i samme grad som tidligere , og mye kunnskap , terminologi og begreper forsvinner fra dagligtalen .	Sámegiella ii fievrriduvvo buolvvas bulvii šat nugo ovdal , ja ollu máhttu , tearpmat ja doahpagat jávket beaivválaš gielas . Dán fuones ovdáneami fertešii jorgalahttit .
En nedgang i antall utøvere av primærnæringer vil gi negative konsekvenser for språkutviklingen .	Maiddái dat go vuođđoealáhusain geahppánit doallit addá fuones váikkuhusaid giellaovdáneapmái .
Situasjonen er bekymringsverdig , og det vil være nødvendig å sette inn tiltak for å hindre at språkets stilling svekkes innenfor tradisjonelle arenaer for samisk språk .	Dát dilli addá fuola , ja lea dárbu álggahit doaibmabijuid eastadan dihte giela dili hedjoneami árbevirolaš sámegiela arenain .
Skal samisk og norsk språk brukes likt på alle samfunnsområder eller skal man konsentrere seg om en tydelig funksjonsdeling hvor samisk dominerer på enkelte områder og norsk på andre områder ?	Galgá go sámegiella ja dárogiella geavahuvvot dássálaga buot servodatsurggiin vai galggašii go čielgasit juohkit doaimma nu ahte sámegiella lea váldogiella muhtun surggiin ja dárogiella fas eará surggiin ?
Hvordan kan Sametinget være med på i bidra til å forbedre samisk språks utviklingsmuligheter ?	Mainna lágiin sáhttá Sámediggi leat mielde buorideamen sámegiela ovdánanvejolašvuođaid ?
Hvordan skal samisk språk bli en naturlig del av samfunnet ?	Mainna lágiin galgá sámegiella šaddat lunddolaš oassin servodagas ?
   Innsatsområde 3 : Språkfaglig utvikling Språkfaglig utvikling er en viktig del av styrking og utvikling av samisk språk .	Áŋgiruššansuorgi 3 : Giellafágalaš ovdáneapmi Giellafágalaš ovdáneapmi lea deaŧalaš oassi sámegiela nannemis ja ovddideamis .
Det er et stort behov for utvikling av terminologi , innsamling av stedsnavn og utvikling innenfor språkteknologi .	Stuorra dárbu lea ovddidit terminologiija , čohkket báikenamaid ja ovdánahttit giellateknologiija .
Innsamling og registrering av samiske stedsnavn er en stor utfordring , og mangel på registrering av stedsnavn vil føre til at stedsnavn går tapt .	Sámi báikenamaid čohkken ja registreren lea stuorra hástalus , ja go báikenamat eai leat registrerejuvvon de sáhttet dat jávkat .
Utvikling av terminologi er tidkrevende , og det er fortsatt mangel på terminologi innenfor en rekke fagfelt .	Terminologiija ovddideapmi lea áddjás bargu , ja ollu fágasurggiin váilu ain terminologiija .
Det er også viktig at samiske språk henger med i den språkteknologiske utviklingen .	Deaŧalaš lea maiddái dat ahte sámegielat čuvvot giellateknologalaš ovdáneami .
Dette gjelder blant annet for oversettingsprogrammer , nettbasterte hjelpemidler , talesyntese og applikasjoner til smarttelefoner .	Dárbbašuvvojit earret eará jorgalanprográmmat , neahttavuđot veahkkereaiddut , hállansyntesa ja applikašuvnnat jierbmetelefovdnii .
Det er behov for tilgang til elektroniske ordbøker for å kunne legge disse ut på internett og utvikle spill og applikasjoner .	Dárbbašuvvojit elektrovnnalaš sátnegirjjit maid bidjat internehttii ja lea dárbu ovddidit spealuid ja applikašuvnnaid .
Det trenges store samlinger med talemateriale fra personer med ulike dialekter til å kunne utvikle talesyntese .	Ferte čohkket maiddái sierra suopmaniid hállanávdnasiid hállansyntesa ovddideapmái .
Samfunnet er i stadig endring , og slik også språkbruken .	Servodat rievdá dađistaga , ja nu maiddái giellageavaheapmi .
Norske og internasjonale ord befester seg i det samiske språket og blir en del av dagligtalen .	Dárogiela ja riikkaidgaskasaš sánit darvánit sámegielaide ja šaddet oassin beaivválaš gielas .
Slike ord blir tatt i bruk i tilfeller hvor det mangler samiske ord , men også vaner og trender spiller inn og endrer språkbruken .	Dán lágan sánit váldojuvvojit geavahussii dalle go váilot sámegielas sánit , muhto maiddái dábit ja rávnnjáldagat váikkuhit giellageavaheapmái ja rievdadit dan .
En slik utvikling vil være uheldig for utviklingen av samisk språk .	Dát lea hui eahpeoiddolaš sámegiela ovddideapmái .
Hvordan effektivisere terminologiutviklingen i samisk språk ?	Mainna lágiin beavttálmahttit terminologiijaovddideami sámegielas ?
Skal terminologiutvikling ta utgangspunkt i tradisjonelle samiske ord eller internasjonal terminologi ?	Galgá go terminologiijaovddideapmi váldit vuolggasaji árbevirolaš sámi sániin vai riikkaidgaskasaš terminologiijas ?
Skal målet med terminologiutvikling være å minske forskjellene mellom de ulike samiske skriftsspråkene ?	Galgá go terminologiijaovddideami mihttomearrin leat unnidit erohusaid sierra sámi čállingielaid gaskka ?
Hvordan intensivere innsamling og registrering av samiske stedsnavn ?	Mainna lágiin hoahpuhit sámi báikenamaid čohkkema ja registrerema ?
Hvordan bruke ny teknologi til å overføre tradisjonell kunnskap og terminologi ?	Mainna lágiin geavahit ođđa teknologiija árbedieđuid ja terminologiija gaskkusteapmái ?
Hvordan sikre god språkteknologisk utvikling og utvikling av språkverktøy ?	Mainna lágiin sihkkarastit buori giellateknologalaš ovdáneami ja giellareaidduid ovdáneami ?
Innsatsområde 4 - Sametingets rolle og myndighet Sametingets valgmanntall bygger på et subjektivt og et språklig kriterium .	Áŋgiruššansuorgi 4 : Sámedikki rolla ja váldi Sámedikki jienastuslogu vuođđun leat subjektiivvalaš ja gielalaš eavttut .
Det subjektive kriteriet går ut på å føle seg som same , mens det språklige kriteriet sier noe om samisk er eller har vært hjemmespråk i ens familie .	Subjektiivvalaš eaktu lea ahte dovdá iežas sápmelažžan , ja gielalaš eaktun lea sámegiella , ahte lea go dat leamaš ruovttugiella su bearrašis .
Samisk språk er slik grunnleggende for hele det samiske samfunnet .	Dieinna lágiin lea sámegiella hui deaŧalaš olles sámi servodahkii .
Språkets situasjon og utvikling vil således kunne gi store konsekvenser for det samiske folk .	Gielladilli ja dan ovdáneapmi addá de stuorra váikkuhusaid sámi álbmogii .
Sametingets myndighet innenfor språkpolitikk vil være avgjørende for den samiske befolkningens fremtid .	Sámedikki váldi giellapolitihkas lea vealtameahttun deaŧalaš sámi álbmoga boahtteáigái .
Sametinget gjennom konsultasjonsavtalen har i dag mulighet til å konsultere om saker som berører den samiske befolkningen , men dette er ikke tilstrekkelig for å sikre språkenes fremtid .	Sámedikkis lea konsultašuvdnašiehtadusa bokte vejolašvuohta konsulteret áššiin mat gusket sámi álbmogii , muhto dát ii leat doarvái gielaid sihkkarastimii boahtteáigái .
Det oppfattes som svært naturlig at Sametinget er premissleverandør for utvikling av samisk språk i Norge og det vil være behov for å avklare Sametingets rolle og myndighet i språkspørsmål .	Orru áibbas lunddolaš ahte Sámediggi dat galgá bidjat eavttuid sámegiela ovddideapmái Norggas ja lea dárbu čilget makkár rolla ja váldi Sámedikkis galgá leat giellaáššiin .
Samisk språk er våre forfedres gave til oss , som vi igjen skal føre videre til kommende generasjoner .	Sámegielat leat min máttuid skeaŋka midjiide , maid mii fas fertet doalvut boahtte buolvvaide .
Språk har stor symbolverdi for samene som urfolk .	Gielas lea stuorra symbolaárvu sámiide go lea álgoálbmot .
Til tross for at samiske språk er samenes eget språk , har ikke Sametinget formell myndighet i språkspørsmål .	Vaikko sámegielat leat sámiid iežaset gielat , de ii leat Sámedikkis formálalaš váldi giellaáššiin .
Et konkret eksempel er at brudd på Samelovens språkregler ikke får noen følger for dem som begår bruddene .	Konkrehta ovdamearkan lea dat go Sámelága giellanjuolggadusaid rihkkumis eai leat makkárge čuvvosat olbmuide geat rihkkot daid .
Dermed etablerer det seg en uønsket 83 praksis som fører til at enkeltpersoners rettigheter ikke blir oppfylt .	Dieinna lágiin šaddá ge eahpeoiddolaš geavahus man geažil ovttaskas olbmuid vuoigatvuođat eai ollašuhttojuvvo .
Det er også vanskelig for enkeltpersoner som blir berørt av denne praksisen å vite hvor man skal henvende seg for å få oppfylt sine rettigheter .	Ovttaskas olbmuin lea maiddái váttis daidda geaidda dán lágan geavahus čuohcá , diehtit gosa galgá váldit oktavuođa go áigot gozihit iežaset vuoigatvuođaid .
Dette forholdet er meget uheldig for språkets stilling i samfunnet , og det kan på sikt oppheve de resultatene som er oppnådd gjennom lovgivingen .	Dát dilli lea hui eahpeoiddolaš giela dillái servodagas , ja áiggi mielde sáhttá dat bilidit daid bohtosiid mat leat boahtán láhkaaddima bokte .
Skal funksjonen som tilsyns – og klageorgan overføres Sametinget eller skal Sametinget forvalte et tilsyns og - klageorgan for samelovens språkregler ?	Galgá go bearráigeahččan- ja váiddaorgána doaibma sirdojuvvot Sámediggái vai galgá go Sámediggi hálddašit sámelága giellanjuolggadusaid bearráigeahččan- ja váiddaorgána ?
Skal Sametinget ha vedtaksmyndighet ved innlemmelse av kommuner i forvaltningsområdet for samiske språk ?	Galgá go Sámedikkis leat mearridanváldi dalle go gielddat váldojuvvojit mielde sámegielaid hálddašanguvlui ?
Mange offentlige instanser er inne i bildet når det gjelder bestemmelser som berører samisk språk .	Ollu almmolaš instánssat leat mielde ollašuhttimin mearrádusaid mat gusket sámegillii .
Kommuner , fylkeskommuner , fylkesmenn , direktorat , departement , Sametinget og Regjeringa har ulike roller i arbeidet med samiske språk .	Gielddain , fylkkagielddain , fylkkamanniin , direktoráhtain , departemeanttain , Sámedikkis ja Ráđđehusas leat sierralágan rollat barggus sámegielaiguin .
Skal det igangsettes en gjennomgang og fordeling av ansvar og arbeidsoppgaver i forbindelse med offentlig språktiltak ?	Galggašii go geahčadišgoahtit ja juohkit ovddasvástádusa ja bargguid almmolaš gielladoaibmabijuid oktavuođas ?
Skal Sametinget ha et nasjonalt koordinerings og - samordningsansvar for tiltak innenfor samisk språk ?	Galgá go Sámedikkis leat nationála oktiiordnen- ja ovttastahttinovddasvástádus doaibmabijuin sámegiela ektui ?
Sametinget gir i dag økonomisk støtte til en rekke samiske organisasjoner og institusjoner .	Dál láve Sámediggi addit ekonomalaš doarjaga ollu sámi organisašuvnnaide ja ásahusaide .
Disse er pliktet til å oppfylle kriterier for måloppnåelse for den enkelte tilskuddsordning .	Dát leat geatnegahttojuvvon ollašuhttit ovttaskas doarjjaortnega ulbmilolahusa eavttuid .
Det stilles ingen krav om bruk av samisk språk i tilsagnene .	Juolludusaid oktavuođas ii gáibiduvvo oppage sámegiela geavaheapmi .
Skal det stilles krav om bruk av samisk språk til institusjoner og organisasjoner som får direktetilskudd over Sametingets budsjett ?	Galgá go bidjat eavttuid sámegiela geavahusas ásahusaide ja organisašuvnnaide mat ožžot njuolgga doarjaga Sámedikki bušeahta bokte ?
Språksentrene avholder kurs , utvikler læremateriell , utgir informasjon og bidrar til å skape arenaer for bruk av samisk språk .	Giellaguovddážat lávejit doallat kurssaid , ovddidit oahppoávdnasiid , juohkit dieđuid ja háhkat arenaid sámegiela geavaheami várás .
Sametinget har som mål at det opprettes flere samiske språksentre i Norge .	Sámedikki ulbmilin lea ahte ásahuvvojit eanet sámi giellaguovddážat Norggas .
Store deler av språkprosjektmidler i Sametinget tildeles i dag språksentrene etter søknad .	Stuorra oasi giellaprošeaktaruđain juohká dál Sámediggi giellaguovddážiidda ohcama mielde .
For å effektivisere språkarbeidet og skape større forutsigbarhet for språksentrene vil det være hensiktsmessig at Sametinget øker direktebevilgningene til språksentrene .	Beavttálmahttin dihte giellabarggu ja stuorát einnostan vejolašvuođa dihte giellaguovddážiin livččii ulbmillaš ahte Sámediggi attášii eanet njuolgadoarjagiid giellaguovddážiidda .
Skal en større del av de søkerbaserte språkmidlene overføres som grunntilskudd til samiske språksentre , og slik skape større forutsigbarhet for språksentrene ?	Galggašii go stuorát oassi ohcanvuđot giellaruđain sirdojuvvot vuođđodoarjjan sámi giellaguovddážiidda , ja dieinna lágiin addit stuorát einnostan vejolašvuođa giellaguovddážiidda ?
Flere kommuner vurderer søknad om innlemmelse i forvaltningsområdet .	Sámegiela hálddašanguovlu lea leamaš buorre gaskaoapmi sámegiela nannenbarggus .
Vi har i det siste sett at også større byer vurderer innlemmelse .	Máŋga gieldda árvvoštallet dál ohcat laktojuvvot hálddašanguvlui .
Dette vil kunne føre til at det fremtidige forvaltningsområdet vil være svært forskjellig fra i dag .	Mii leat maŋimuš áiggiid oaidnán ahte maiddái stuorát Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna / Tove Anti
Sametinget må derfor ha en politikk for å møte de utfordringene som eventuelle endringer vil føre med seg .	Danne ferte Sámedikkis leat dakkár politihkka mainna deaivida daid hástalusaid maid vejolaš rievdadusat dagahit .
For å kunne styre utviklinga best mulig , må en eventuell ny politikk for forvaltningsområdet være utformet før endringene skjer og ikke komme som et improvisert svar på noe som allerede har skjedd .	Go galgá sáhttit stivret ovdáneami buoremus vejolaš vugiin , de ferte vejolaš ođđa politihkka hálddašanguovllu ektui leat hábmejuvvon ovdal go rievdadusat bohtet iige buktit improviserejuvvon vástádusa dasa mii juo lea dáhpáhuvvan .
Det må derfor allerede nå diskuteres ulike strategier for det framtidige forvaltningsområdet for samisk språk .	Danne ferte juo dál ságastallat sierra strategiijaid sámegiela hálddašanguovllu boahtteáiggi ektui .
Tre ulike strategier i møte med en ny situasjon for forvaltningsområdet :  Kjerneområdestrategien  Storområdestrategien  Fler-områdestrategien Kjerneområdestrategien vil være en forvaltningsmodell slik vi har i dag .	Golbma sierra strategiija hálddašanguovllu ođđa dili ektui :  Guovddášguovlu  Stuorra guovlu  Máŋga guovllu Guovddášguovlostrategiija lea dakkár hálddašanmálle mii mis odne lea .
Det vil være lite hensiktsmessig å svekke dagens regelverk som gjelder for disse kommunene for å tilpasse seg samfunnsforholdene i store norskdominerte bykommuner .	Ii leat nu ulbmillaš fuonidit dálá njuolggadusaid mat gusket dáid gielddaide dan oskálii ahte heivehit servodatdiliid stuorra gávpotgielddain gos ásset eanaš dážat .
En slik politikk vil svekke språkets tradisjonelle kjerneområder .	Dán lágan politihkka goaridivččii giela árbevirolaš guovddáš guovlluid .
Ved å følge kjerneområdestrategien vil vi sikre at de eventuelle nye kommunene fullt ut tilpasser seg dagens regelverk og ikke er med på å svekke språket i kjerneområdene .	Jos čuovvu guovddášguovlostrategiija de sihkkarasttášeimmet ahte vejolaš ođđa gielddat ollásit heivehallet dálá njuolggadusaide eai ge leat mielde goarideamen giela guovddáš guovllu .
Dersom vi begynner å forandre regelverket for å tilpasse regelverket til større bykommuner vil de samiske kjerneområdene i stedet måtte tilpasse seg de store norskdominerte byene .	Jos mii álgit rievdadit njuolggadusaid heivehan dihte njuolggadusaid stuorát gávpotgielddaide de fertešedje sámi guovddáš guovllut dan sadjái heivehallat daid stuorra norgalaš gávpogiid mielde .
Det vil ikke tjene samisk språk .	Dás ii leat ávki sámegillii .
Storområdestrategien vil være en forvaltningsmodell som tar hensyn til en moderne samisk bosetting , og språklige rettigheter der hvor man velger å bosette seg .	Stuorraguovlostrategiija lea dakkár hálddašanmálle mainna váldošii vuhtii ođđaáigásaš sámi ássan , ja gielalaš vuoigatvuođat doppe gosa olbmot válljejit ásaiduvvat .
Det er ikke lenger slik at folk blir boende hele livet i den kommunen hvor de er født .	Ii leat šat nu ahte olbmot ásset olles eallima dan gielddas gosa riegádit .
Flyttestrømmen går fra bygd til by .	Olbmot fárrejit giliin gávpogiidda .
Dette innebærer at vi ikke kan holde fast ved ordninger som vil være praktisk eller politisk umulige å gjennomføre i moderne bysamfunn med stor norsk majoritetsbefolkning .	Dat mearkkaša dan ahte mii eat sáhte bisuhit dakkár ortnegiid maid geavatlaččat dahje politihkalaččat lea veadjemeahttun čađahit ođđaáigásaš gávpotservodagas gos majoritehta ássin leat dážat .
En slik strategi kan medvirke til at samisk språk også assosieres med moderne bysamfunn , og ikke bare med små fraflyttingskommuner i distriktene .	Dán lágan strategiija váikkuha dan ahte sámegiella dávistivčče maiddái ođđaáigásaš gávpotservodahkii , iige dušše smávva gielddaide gos olbmot fárrejit eret .
Man vil også stå langt sterkere med samiske språkkrav overfor sentrale myndigheter med en befolkning på for eksempel 100 000 i et forvaltningsområde enn med 18 000 som i dag .	Mii sáhttit maiddái leat ollu gievrrat sámi giellagáibádusain guovddáš eiseválddiid ektui go álbmot livččii ovdamearkka dihte 100 000 hálddašanguovllus dan sadjái go 18 000 nugo odne leat hálddašanguovllus .
Det at også byer kan regnes som samiske samfunn , vil kunne gi en ny og hittil uprøvd mulighet til å utvikle og utbre samisk språk .	Dat go maiddái gávpogiid sáhtášii lohkat mielde sámi servodahkii , sáhtášii addit ođđa ja dakkár vejolašvuođa ovddidit ja gaskkustit sámegiela , mii ovdal ii leat geahččaluvvon .
Flere-områdestrategien tar i større grad hensyn til ulike samiske samfunn og språksituasjoner .	Máŋggaguovlostrategiija válddášii eanet vuhtii sierra sámi servodagaid ja gielladiliid .
En god strategi som skal fremme samisk språk , må ta hensyn til at språksituasjonen ikke er lik alle steder .	Buorre strategiija mii galgá ovddidit sámegiela , ferte vuhtii váldit dan ahte gielladilli ii leat ovttalágan buot báikkiin .
Regelverk må differensieres i mye større grad enn tilfellet er i dag .	Njuolggadusaid ferte ceahkkálastit ollu eanet go dán rádjai lea dahkkojuvvon .
Ut fra en slik tankegang er det naturlig å innføre minst to forskjellige forvaltningsområder .	Dán lágan jurddašeami vuođul lea lunddolaš váldit atnui unnimusat guokte sierralágan hálddašanguovllu .
Ett regelverk tilpasset de tradisjonelle samiske kjerneområdene , et annet for større bysamfunn og områder hvor samene utgjør en minoritet .	Njuolggadusat mat leat heivehuvvon árbevirolaš sámi guovddáš guovlluide , nubbi stuorát gávpotservodagaide ja guovlluide gos sámit leat unnitlogus .
Dette må nedfelles i lov på en så tydelig måte at kommunepolitikere som ønsker å innlemme kommunen sin i forvaltningsområdet for samisk språk , lett kan velge den modell som er tilpasset sin kommune .	Dán ferte bidjat láhkii nu čielgasit ahte gieldapolitihkkárat mat háliidit ahte gielda galggašii gullat sámegiela hálddašanguvlui , álkidit sáhttet válljet málle mii lea heivehuvvon sin gildii .
Ved å ha ulike regelverk vil man kunne ivareta og utvikle språket i kjerneområdene samtidig som man får prøvd ut nye arenaer for samisk språk i mer norskdominerte bysamfunn .	Dan bokte go leat sierralágan njuolggadusat , de sáhttit gozihit ja ovddidit giela guovddáš guovllus seammás go geahččalit olahit sámegiela ođđa arenaide gávpotservodagas go eanaš ásset dážat .
Vilkåret for å kunne lykkes med denne strategien , er at den mest forpliktende forvaltningsmodellen er så fordelaktig at ikke alle kommuner velger den minst forpliktende modellen .	Eaktun lihkostuvvat dáinna strategiijain , lea ahte eanemus geatnegahtti hálddašanmálle lea nu ávkkálaš ahte buot gielddat eai vállje unnimusat geatnegahtti málle .
Behandlingen av saken ble avsluttet 19.04.12 kl 15.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 19.04.12 dii. 15.20 .
Vuođđogiella : Dárogiella	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
St. prop . 70 L Endringer i deltakerloven , havressurslova og finnmarksloven ( kystfikseutvalget ) Arkiiva SF- 411	St. prop. 70 L Rievdadusat oassálastinlágas , mearraresursalágas ja finnmárkolágas ( riddoguolástuslávdegottis ) Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 18. – 19.04.12	Beaivi 18. – 19.04.12
Saksnr. SP 019/12	Áššenr. 019/12
Saken påbegynt torsdag 19. april 2012 kl. 00.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui cuoŋománu 19.b.2012 dii. 12.35 .
I Vedlegg Nr	I Mildosat Nr. .
Beaivi	Beaivi
Geas / Geasa	Geas / Geasa
Namahus	Namahus
II Forslag og merknader Forslag til innstilling fra Aps sametingsgruppe , NSR .	II Evttohusat ja mearkkašumit Mearrádusárvalus Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus , NSR .
Sametinget finner det påkrevd å knytte noen supplerende kommentarer til dette : Sametinget konstaterer at samene har etablert rettigheter til fiske og andre fornybare marine ressurser i de kystnære samiske områder .	Sámedikki mielas lea dárbu buktit muhtun deavddamearkkašumiid dasa : Sámediggi gávnnaha ahte sámit leat ásahan guolástanvuoigatvuođaid ja rivttiid eará ođasmuvvi mariidna resurssaide riddolagaš sámi guovlluin .
Når det gjelder historiske rettigheter slår Sametinget fast at disse eksisterer , og alltid har eksistert på bakgrunn av bosetning og bruk ved kysten i uminnelige tider .	Go guoská historjjálaš vuoigatvuođaide , de deattasta Sámediggi ahte dat gávdnojit , ja álohii leat leamaš ássama ja geavaheami vuođul rittus don doloža rájes .
Samer og andre bosatt ved kysten har slike rettigheter på grunnlag av alders tids bruk og lokale sedvanerettigheter .	Sámiin ja earáin geat ásset rittus leat dán lágan vuoigatvuođat dološ áiggiid rájes geavaheami ja báikkálaš boaresvirot vuoigatvuođaid vuođul .
Dette er et uomtvistelig faktum .	Dát lea čabu čielga duohtavuohta .
Sametinget vil også vise til at proposisjonen ikke innholder noen vurderinger knyttet til eldre lovgivning .	Sámediggi čujuha maiddái dasa ahte proposišuvnna muhtun árvvoštallamat čatnasit boarráset láhkaaddimii .
Som eksempel fastslår Lappekodisillen fra 1751 og Jordutvisningsresolusjonen fra 1775 Finnmarkingenes førsterett til fiske .	Ovdamearkka dihte nannejuvvo 1751 Lappekodisillas ja 1775 Eanajuohkinresolušuvnnas ahte finnmárkulaččain lea vuosttaš vuoigatvuohta guollebivdui .
Sametinget viser også til at Norge i Haag-dommen ga klart utrykk for at det eksisterer lokale tinglige rettigheter for befolkningen .	Sámediggi čujuha maiddái ahte Norga Haag-duomus čielgasit dovddahii ahte gávdnojit báikkálaš diggedási rievttit álbmoga várás .
Dette er i liten grad fulgt opp i regjeringens proposisjon .	Dát leat unnán čuovvoluvvon ráđđehusa proposišuvnnas .
Sametinget understreker at ingen del av de lovmessige grep og øvrige tiltak som Sametingets plenum har gitt sin tilslutning til griper inn i eller reduserer disse etablerte historiske rettigheter .	Sámediggi deattuha ahte ii makkárge oassi dain lágalaš doaimmain ja eará doaibmabijuin maid Sámedikki dievasčoahkkin lea dorjon , guoskka movtge dáid ásahuvvon historjjálaš vuoigatvuođaide dahje fuotnut daid .
Sametinget vil derfor arbeide for en anerkjennelse av historiske rettigheter til fiske for fjord og kystbefolkningen i samiske områder .	Danne áiguge Sámediggi bargat dan ala ahte vuotna- ja riddoálbmoga historjjálaš guolástanvuoigatvuođat sámi guovlluin dohkkehuvvojit .
En slik anerkjennelse av fjord og kystbefolkningens sedvanemessige bruk vil bidra til at kommende generasjoner sikres en trygg framtid med bakgrunn i deres forfedres bruk av deres tradisjonelle områder .	Vuotna- ja riddoálbmoga boaresvirot geavaheami dohkkeheapmi dagaha dan ahte boahtte buolvvaide sihkkarastojuvvo oadjebas boahtteáigi sin árbevirolaš guovlluin sin máttuid geavaheami vuođul .
Sametinget vil i tillegg påpeke at også folkerettens regler om urfolk og minoriteter på selvstendig grunnlag gir rett til fiske	Dasto áigu Sámediggi čujuhit dasa ahte maiddái álbmotrievtti njuolggadusat mat gusket álgoálbmogiidda ja minoritehtaide , sorjjaskeahttá addet guolástanvuoigatvuođa .
III Votering Av 39 representanter var 31 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 31 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Saken er ført inn på sakslista med 2/3 flertall .	Ášši lea bidjon áššelisttui 2/3 eanetloguin .
Forslag til innstilling fra Aps sametingsgruppe , NSR .	Mearrádusevttohus Bargiidbellodaga sámediggejoavku , NSR .
/ SÁBs sametingsgruppe , Árja , Nordkalottfolket , Samer bosatt i sør , Åarjel samien gielh og Flyttsamelista ble vedtatt med 29 stemmer mot 2 stemmer .	/ SáB sámediggejoavku , Árja , Nordkalottfolket , Sámit lulli-Norggas , Áarjel Samien gielh ja Johttisápmelaččaid listtu mearriduvvui 29 jienain 2 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg Willy Ørnebakk , til forretningsorden Geir Tommy Pedersen , til forretningsorden	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru Willy Ørnebakk , čoahkkinortnegii Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii
Replikk	Replihkka
Sametinget finner det påkrevd å knytte noen supplerende kommentarer til dette : Sametinget konstaterer at samene har etablert rettigheter til fiske og andre fornybare marine ressurser i de kystnære samiske områder .	Sámedikki mielas lea dárbu buktit muhtun deavddamearkkašumiid dasa : Sámediggi gávnnaha ahte sámit leat ásahan guolástanvuoigatvuođaid ja rivttiid eará ođasmuvvi mariidna resurssaide riddolagaš sámi guovlluin .
Når det gjelder historiske rettigheter slår Sametinget fast at disse eksisterer , og alltid har eksistert på bakgrunn av bosetning og bruk ved kysten i uminnelige tider .	Go guoská historjjálaš vuoigatvuođaide , de deattasta Sámediggi ahte dat gávdnojit , ja álohii leat leamaš ássama ja geavaheami vuođul rittus don doloža rájes .
Samer og andre bosatt ved kysten har slike rettigheter på grunnlag av alders tids bruk og lokale sedvanerettigheter .	Sámiin ja earáin geat ásset rittus leat dán lágan vuoigatvuođat dološ áiggiid rájes geavaheami ja báikkálaš boaresvirot vuoigatvuođaid vuođul .
Dette er et uomtvistelig faktum .	Dát lea čabu čielga duohtavuohta .
Sametinget vil også vise til at proposisjonen ikke innholder noen vurderinger knyttet til eldre lovgivning .	Sámediggi čujuha maiddái dasa ahte proposišuvnna muhtun árvvoštallamat čatnasit boarráset láhkaaddimii .
Som eksempel fastslår Lappekodisillen fra 1751 og Jordutvisningsresolusjonen fra 1775 Finnmarkingenes førsterett til fiske .	Ovdamearkka dihte nannejuvvo 1751 Lappekodisillas ja 1775 Eanajuohkinresolušuvnnas ahte finnmárkulaččain lea vuosttaš vuoigatvuohta guollebivdui .
Sametinget viser også til at Norge i Haag-dommen ga klart utrykk for at det eksisterer lokale tinglige rettigheter for befolkningen .	Sámediggi čujuha maiddái ahte Norga Haag-duomus čielgasit dovddahii ahte gávdnojit báikkálaš diggedási rievttit álbmoga várás .
Dette er i liten grad fulgt opp i regjeringens proposisjon .	Dát leat unnán čuovvoluvvon ráđđehusa proposišuvnnas .
Sametinget understreker at ingen del av de lovmessige grep og øvrige tiltak som Sametingets plenum har gitt sin tilslutning til griper inn i eller reduserer disse etablerte historiske rettigheter .	Sámediggi deattuha ahte ii makkárge oassi dain lágalaš doaimmain ja eará doaibmabijuin maid Sámedikki dievasčoahkkin lea dorjon , guoskka movtge dáid ásahuvvon historjjálaš vuoigatvuođaide dahje fuotnut daid .
Sametinget vil derfor arbeide for en anerkjennelse av historiske rettigheter til fiske for fjord og kystbefolkningen i samiske områder .	Danne áiguge Sámediggi bargat dan ala ahte vuotna- ja riddoálbmoga historjjálaš guolástanvuoigatvuođat sámi guovlluin dohkkehuvvojit .
En slik anerkjennelse av fjord og kystbefolkningens sedvanemessige bruk vil bidra til at kommende generasjoner sikres en trygg framtid med bakgrunn i deres forfedres bruk av deres tradisjonelle områder .	Vuotna- ja riddoálbmoga boaresvirot geavaheami dohkkeheapmi dagaha dan ahte boahtte buolvvaide sihkkarastojuvvo oadjebas boahtteáigi sin árbevirolaš guovlluin sin máttuid geavaheami vuođul .
Sametinget vil i tillegg påpeke at også folkerettens regler om urfolk og minoriteter på selvstendig grunnlag gir rett til fiske Behandlingen av saken ble avsluttet 19.04.12 kl. 12.45 .	Dasto áigu Sámediggi čujuhit dasa ahte maiddái álbmotrievtti njuolggadusat mat gusket álgoálbmogiidda ja minoritehtaide , sorjjaskeahttá addet guolástanvuoigatvuođa . Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 19.04.12 dii. 12.45 .
Sametingets plenum Møtebok 03/12	Sámedikki dievasčoahkkin Čoahkkingirji 03/12
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : Sted : 06. - 08.06.12 Karasjok	Áigi : 06.06.12 - 08.06.12 Báiki : Kárášjogas
Saksliste Saksnr.	Áššelistu Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
Konstituering Sametingsrådets beretning Spørsmål til Sametingsrådet Kunngjøring av nye saker Sametingsrådets redegjørelse om samisk barnehagetilbud Regionalpolitiske strategier - redegjørelse Sametingets reviderte budsjett 2012 Kriterier for støtte til samiske bokbusser Kunnskapsdimensjonen i Nordområdepolitikken Kontrollutvalgets årsmelding Landbrukspolitiske utfordringer Forvaltning av fiske etter anadrom laksefisk Valg av Sametingets valgnemnd - sametingsvalget 2013	Vuođđudeapmi Sámediggeráđđi doaibmađiedahus Gažaldagat Sámediggeráđđái Ođđa áššiid dieđiheapmi Sámediggeráđi čilgehus sámi mánáidgárdefálaldaga birra Guovlopolitihkalaš strategiijat – čilgehus Sámedikki 2012 reviderejuvvon buseahtta Doarjanjuolggadusat sámi girjebussiide Davviguovlluid politihka máhttodimešuvdna Bearráigeahččanlávdegotti jahkedieđáhus Eanageavahanpolitihkalaš hástalusat Anadromalaš luossaguliid bivddu hálddašeapmi Sámedikki válganammagotti válljen – sámediggeválga 2013
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 2 av 156	2 siidu 156 siiddus
Møtesekvenser Tid	Čoahkkináiggit Áigi
Side	Siidu
kl. 08.30 - 08.45 kl. 09.00 - 12.05 kl. 15.05 - 17.30 kl. 17.30 - 18.40 kl. 18.40 - 19.00 kl. 19.00 - 19.20	dii. 08.30 - 08.45 dii. 09.00 - 12.05 dii. 15.05 - 17.30 dii. 17.30 - 18.40 dii. 18.40 - 19.00 dii. 19.00 - 19.20
020/12 021/12 022/12 023/12 024/12 fremlegging 025/12 fremlegging	020/12 021/12 022/12 023/12 024/12 ovdanbuktin 025/12 ovdanbuktin
kl. 08.30 - 09.45 kl. 09.45 - 10.00 kl. 10.30 - 10.35 kl. 10.35 - 15.30 kl. 15.30 - 16.30 kl. 17.00 - 17.20 kl. 17.20 - 18.20	dii. 08.30 - 10.35 dii. 09.45 - 10.00 dii. 10.30 - 10.35 dii. 10.35 - 15.30 dii. 15.30 - 16.30 dii. 17.00 - 17.20 dii. 17.20 - 18.20
029/12 026/12 fremlegging 029/12 votering 026/12 028/12 027/12 024/12	029/12 026/12 ovdanbuktin 029/12 jienasteapmi 026/12 028/12 027/12 024/12
kl. 08.30 - 11.10 kl. 11.10 - 12.20 kl. 13.20 - 14.40 kl. 14.40 - 14.45	dii. 08.30 - 11.10 dii. 11.10 - 12.20 dii. 13.20 - 14.40 dii. 14.40 - 14.50
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 3 av 156	3 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Konstituering Saken påbegynt 6. juni 2012 kl. 08.30 Representanter	Čoahkkima vuođđudeapmi Ášši meannudeapmi álggahuvvui 06.06.12 dii. 08.30 .
Følgende representanter var til stede ved konstitueringen : 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15 16. 17. 18. 19. 20 .	Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis : 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15 16. 17. 18. 19. 20 .
Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Ingen møtte for Randi A. Skum Ann Solveig Eriksen ( vara for Margit Eli Anti Oskal ) Aud Marthinsen Rolf Johansen	Odd Iver Sara Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Ii várrelahttu Randi A. Skum ovddas Ann Solveig Eriksen ( várrelahttu Margit Eli Anti Oskal ovddas ) Aud Marthinsen Rolf Johansen
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Inga-Lill Sundset Miriam Paulsen Åge Nordkild Geir Johnsen Jarle Jonassen Sten Erling Jønsson	Inga-Lill Sundset Miriam Paulsen Åge Nordkild Geir Johnsen Jarle Jonassen Sten Erling Jønsson
Ida Marie Bransfjell	Ida Marie Bransfjell
Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám	Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám
Marie Therese N. Aslaksen	Marie Therese N. Aslaksen
Heidi P. Greiner Haaker	Heidi P. Greiner Haaker
Innvilgende permisjoner Permisjoner for hele plenumsmøtet	Juolluduvvon permišuvnnat Permišuvnnat olles dievasčoahkkimis
Representant nr 4 Trond Are Anti Representant nr 15 Knut Roger Hanssen Representant nr 18 Toril Bakken Kåven Representant nr 24 Randi A. Skum Representant nr 25 Margit Eli Anti Oskal Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Áirras nr 04 Trond Are Anti Áirras nr 15 Knut Roger Hanssen Áirras nr 18 Toril Bakken Kåven Áirras nr 24 Randi A. Skum Áirras nr 25 Margit Eli Anti Oskal Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 4 av 156	4 siidu 156 siiddus
Permisjoner for deler av plenumsmøtet	Permišuvnnat osiid dievasčoahkkimis
Representant nr 5 Ragnhild M. Aslaksen 06.06.12 Representant nr 1 Mariann W. Magga 07.06.12 fra kl. 15.00 - 08.06.12 Representant nr 8 Aili Keskitalo 06.06.12 Representant nr. 17 Arthur Tørfoss 07. - 08.0612 Representant nr 2 Gunn-Britt Retter 07.06.12 kl. 16.00 - 17.00 Representant nr 37 Kirsti Guvsám 08.06.12 fra kl. 10.00 Representant nr 30 Miriam Paulsen 08.06.12 fra kl. 10.00 Representant nr 35 Ida Marie Bransfjell 08.06.12 fra kl. 11.00 Vararepresentanter	Áirras nr. 01 Mariann Wollmann Magga 07.06.12 dii. 15.00 rájes - 08.06.12 Áirras nr. 05 Ragnhild M. Aslaksen 06.06.12 Áirras nr. 08 Aili Keskitalo 05. - 06.06.12 Áirras nr. 02 Gunn-Britt Retter 07.06.12. dii 16.00 - 17.00 Áirras nr. 17 Arthur Johan Tørfoss 07. - 08.06.12 Áirras nr. 30 Miriam Paulsen 08.06.12 dii. 10 rájes Áirras nr. 35 Ida Marie Bransfjell 08.06.12 dii. 11.00 rájes Áirras nr. 37 Kirsti Guvsám 08.06.12 dii. 10 rájes Várrelahtut
Vararepresentant Ann Solveig Eriksen møtte for representant nr 25 Margit Eli Anti Oskal Vararepresentant Rolf Wilhelmsen møtte for representant nr 18 Toril Bakken Kåven Vararepresentant Áile Javo møtte for representant nr 8 Aili Keskitalo 06.06.12 Vararepresentant Rolf Fjellstad møtte for representant nr 17 Arthur Tørfoss 07. - 08.06.12 Vararepresentant Amund Peder Teigmo møtte for representant nr 11 Olaf Eliassen 07.06.12 i sak 26/12 Sametingets reviderte budsjett 2012	Várrelahttu Ann Solveig Eriksen áirras nr 25 Margit Eli Anti Oskal ovddas Várrelahttu Rolf Wilhelmsen áirras nr 18 Toril Bakken Kåven ovddas Várrelahttu Áile Javo 05. - 06.06.12 áirras nr. 08 Aili Keskitalo ovddas Várrelahttu Rolf Fjellstad 07. - 08.06.12 áirras nr. 17 Arthur Johan Tørfoss ovddas Várrelahttu Amund Peder Teigmo 07.06.12 ášši 026/12 Sámedikki reviderejuvvon bušeahtta meannudeamis áirras nr. 11 Olav Eliassen ovddas
I Dokumenter Møteinnkalling av 15.05.12 med forslag til saksliste .	I Áššebáhpirat 15.05.12 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu
II Forslag og merknader Plenumsledelsens innstilling	II Evttohusat ja mearkkašumit Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus
Innkalling av 15.05.12 med innstilling til saksliste , program og taletid godkjennes	15.05.12 beaiváduvvon gohččun áššelistu , prográmma ja sárdnunáigi dohkkehuvvo
III Votering Av 39 representanter var 35 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Dievasčoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Jarle Jonassen Rolf Johansen , til forretningsorden Geir Tommy Pedersen , til forretningsorden Replikk	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru Replihkka 1 Jarle Jonassen Rolf Johansen , čoahkkinortnegii Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak Innkalling av 15.05.12 med innstilling til saksliste , program og taletid godkjennes Behandlingen av saken ble avsluttet 06.06.12 kl.08 .	VI Sámedikki mearrádus 15.05.12 beaiváduvvon gohččun áššelistu , prográmma ja sárdnunáigi dohkkehuvvo . Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 06.06.12 dii. 08.45 .
45. Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 5 av 156	5 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsrådets beretning om virksomheten iht. forretningsorden § 20 Arkiv SF-	Sámediggeráđi doaibmadieđáhus Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 12/2671	Arkiiváššenr . 12/2676
Saken påbegynt 06.06.12 kl.09 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 06.06.12 dii. 09.00 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi árvalus Sámediggái
Sametinget tar Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 29.03.-18.05.12 til orientering .	Sámediggi váldá Sámediggeráđi doaibmadieđáhusa áigodagas 29.03. – 18.05.12 diehtun .
1 Innledning Denne beretningen omhandler perioden fra 29.03.-18.05.12 og er knyttet opp til Sametingets budsjett for 2012 .	1 Álggahus Dát dieđáhus válddaha áigodaga 29.03. – 18.05.12 ja čatnasa Sámedikki 2012 bušehttii .
Sametingsrådet har i denne perioden avholdt 1 ordinært møte og flere telefonmøter og behandlet 104 saker , herav 88 tilskuddssaker .	Sámediggeráđđi lea dán áigodagas doallan ovtta dábálaš čoahkkima ja máŋga telefončoahkkima ja lea meannudan 104 ášši .
Som det framgår av oversikten på www.sametinget.no har rådet i tillegg deltatt på flere møter og representasjoner .	Nugo oidno geahčastagas www.sametinget.no de lea ráđđi searvan ollu čoahkkimiidda ja ovddastemiide .
Ungdomspolitikk / Sametingets ungdomspolitiske utvalg	Nuoraidpolitihkka / Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi
Sametingsrådet avholdt det faste møtet med Sametingets ungdomspolitiske utvalg 24.04.12 .	Sámediggeráđđi lea doallan fásta čoahkkima Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegottiin 24.04.12 .
I tillegg til orientering om SUPUs virksomhet og fremtidige planer , var tema på møtet blant annet sametingsbudsjettet 2013 og handlingsplan for sametingsmelding om opplæring og utdanning .	Fáddán čoahkkimis ledje earret eará čilgehus SNPL doaimma ja boahtteáiggi plánaid birra , Sámedikki 2013 bušeahta birra ja doaibmaplána birra sámediggedieđáhussii oahpahus ja oahppu .
Dessuten var det oppfølging av to tidligere saker : 1 .	Dasto čuovvoluvvojedje guokte ovddeš ášši : 1 .
Forslag om å senke aldersgrensen for innskriving i valgmanntallet til 16 år .	Evttohus vuolidit ahkeráji jienastuslohkui čáliheami várás 16 jahkái .
Taletid for representanter for SUPU på Sametingets plenum .	Sárdnunáigi SNPL lahtuide Sámedikki dievasčoahkkimis .
SUPUs leder deltok på , og satt i det oppsummerende panelet under International Forum for Young Politicians of North-West Russia and the Nordic Countries i Stockholm i april .	SNPL jođiheaddji searvvai , ja čohkkái čoahkkáigeassi panelas , mii gohčoduvvo “ International Forum for Young Politicians of North-West Russia and the Nordic Countries ” Stockholmas cuoŋománus .
Forumet vedtok en resolusjon .	Dát Forum mearridii ovtta resolušuvnna .
Sametingsrådet og SUPU hadde besøk fra inuittenes videregående skole i Ottawa , Canada , 4.5.2012 i Karasjok .	Sámediggeráđđi ja SNPL ledje ožžon guossin Kárášjohkii inuihta joatkkaskuvlla mii lea Ottawas , Canadas , 04.05.12 .
Både sametingsrådet og SUPU hadde separate møter med studentene .	Sihke Sámediggeráđis ja SNPL:s ledje sierra čoahkkimat studeanttaiguin .
Målet var å få en bedre forståelse av felles problemstillinger for urfolk .	Mihttomearrin lei oažžut buoret áddejumi oktasaš áššečuolmmaide mat álgoálbmogiin leat .
Identitet , kultur og språkutvikling var sentrale temaer .	Identitehta , kultuvra ja giellaovddideapmi ledje guovddáš fáttát .
Det var spesielt fokus på saker ungdom var opptatt av og hvordan ungdom kan få satt sine saker på dagsorden .	Erenoamážit deattuhuvvojedje dakkár áššit main nuorat beroštit ja movt nuorat sáhttet bidjat áššiideaset beaiveortnegii .
I tillegg ble det brukt en del tid på å fortelle om egne erfaringer med å være fra urfolkssamfunn og fortelle om folkenes historie , som har mange likhetstrekk .	Dasa lassin geavahuvvui áigi muitalit iežaset vásihusaid birra movt lea eallit álgoálbmotservodagas ja muitaledje álbmogiid historjjá birra , main leat sullasašvuođat .
SUPUs nestleder deltok den første uka av årets sesjon i Permanent Forum i New York .	SNPL nubbijođiheaddji lei mielde vuosttaš vahku dán jagi Bissovaš Foruma sešuvnnas New York:s .
Eldrepolitikk	Vuorrasiidpolitihkka
Sametingets eldreråd er nå etablert og har avholdt 2 styremøter i perioden .	Sámedikki vuorrasiidráđđi lea dál ásahuvvon ja dat lea doallan guokte stivračoahkkima áigodagas .
Leder for eldrerådet er Inga Karlsen og nestleder er Anders P Siri .	Vuorrasiidráđi jođiheaddji lea Inga Karlsen ja nubbijođiheaddji lea Anders P. Siri .
Dette rådet er valgt ut 2013 .	Dán ráđđái leat válljejuvvon lahtut 2013:s .
Eldrerådet vil engasjere seg i samiske eldres situasjon og da spesielt i det som angår språk og kultur .	Vuorrasiidráđđi áigu bargat sámi boarrásiid diliin ja dalle erenoamážit dan ektui mii guoská gillii ja kultuvrii .
De vil etablere kontakt og samarbeid med Statens seniorråd for å påvirke saker som angår eldre samer , og de vil også ta kontakt med kommunale og fylkeskommunale eldreråd for samarbeid om samisk eldre .	Sii áigot ásahit oktavuođa ja ovttasbarggu Stáhta seniorráđiin vai besset váikkuhit áššiid mat gusket boarráset sápmelaččaide , ja sii áigot maiddái váldit oktavuođa gielddaid ja fylkkagielddaid vuorrasiidráđiiguin ovttasbarggu ektui sámi boarrásiiguin .
Sametingets eldreråd vil også sette søkelys på innhold i utdanning for helsepersonell .	Sámedikki vuorrasiidráđđi áigu bidjat fuomášumi maiddái dearvvašvuođabargiid oahpu sisdollui .
Eldrerådet mener at videregående skoler og høgskoler / universiteter må “ våge ” ta inn fagområder som omhandler samisk eldreomsorg .	Vuorrasiidráđđi oaivvilda ahte joatkkaskuvllat ja allaskuvllat / universitehtat fertejit duostat bidjat sisdoallun fágasurggiid mat gusket sámi vuorrasiidfuolahussii .
Det er i følge Tromsø kommunes eldreråd ingen tall på hvor mange eldre samer som bor i kommunen , og de to eldrerådene ønsker å utfordre Tromsø kommune til å kartlegge dette .	Romssa suohkana vuorrasiidráđi dieđuid mielde ii leat lohku mii muitalivččii man ollu sápmelaččat ásset suohkanis , ja dat guokte vuorrasiidráđi háliidit hástalit Romssa suohkana kártet dan .
Eldrerådet besøkte også et aktivitetssenter for eldre i byen , hvor de møtte daglig leder .	Vuorrasiidráđđi galledii maiddái gávpoga vuorrasiid aktivitehtaguovddáža , gos sii deaivvadedje beaivválaš jođiheddjiin .
Eldrerådet tok opp problemstillinger som eldre samer kan møte i institusjoner , som språk , kultur , mat og lignende .	Vuorrasiidráđđi válddii ovdan áššečuolmmaid maid vuorraset sámit sáhttet deaividit ásahusain , nugo giela , kultuvrra , biebmu ja sullasaččaid oktavuođas .
Språk	Giella
Den samiske befolkningen skal ha mulighet og rett til å bruke sitt eget språk .	Sámi álbmogis galgá leat vejolašvuohta ja vuoigatvuohta geavahit gielas .
Bevaring , styrking og utvikling av de samiske språkene er sentralt for den samiske kulturens framtid .	Sámegiela suodjaleapmi , nannen ja ovddideapmi lea deaŧalaš sámi kultuvrra boahtteáigái .
Bakgrunnen for møtene er at sametingsrådet ønsker innspill og forslag om fremtidig samisk språkpolitikk .	Dáid čoahkkimiid oktavuođas háliida Sámediggeráđđi oainnuid / mearkkašumiid ja evttohusaid boahttevaš sámi giellapolitihkkii .
I denne perioden har det vært møter i Kåfjord og Tysfjord .	Dán áigodagas leat čoahkkimat leamaš Gáivuonas ja Divttasvuonas .
I Kåfjord var det 12-15 personer til stede på møtet , mens i Tysfjord møtte mellom 25 og 30 personer .	Gáivuonas ledje 12-15 olbmo čoahkkimis , ja Divttasvuonas bohte sullii 25 ja 30 olbmo .
Samtlige fikk anledning til å fremme sine meninger , forslag og bekymringer .	Čoahkkimis ožžo juohkehaš buktit oainnuideaset , evttohusaid ja vuorjašumiid .
Sametingsrådet er meget fornøyd med møtene , og fikk inn mange gode innspill og	Sámediggeráđđi lea hui duhtavaš čoahkkimiiguin , ja oaččui oallut buriid oainnuid ja evttohusaid .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 7 av 156	7 siidu 156 siiddus
Institusjoner og organisasjoner som arbeider med samisk språk blir spesielt invitert , men møtene er også åpne for alle .	Institušuvnnat ja organisašuvnnat mat barget sámegielain leat earenomážit bovdejuvvon , muhto čoahkkimat leat rabas buohkaide .
I tillegg er det opprettet e-post adresser hvor folk kan sende inn sine innspill ; adressene er giele@samediggi.no og giella@samediggi.no .	Čoahkkimiid oktavuođas lea ráhkaduvvon E-boasta čujuhus gosa sáhttet oainnuideaset sáddet , čujuhus lea giele@samediggi.no ja giella@samediggi.no .
Møte med Tromsø kommune	Čoahkkin Romssa suohkaniin
Sametingsrådet og Tromsø kommune hadde i januar 2012 møte angående situasjonen for den samiske befolkingen i Tromsø .	Sámediggeráđđi ja Romssa suohkan doalaiga čoahkkima ođđajagemánu 2012 sámi ássiid dili birra Romssas .
Sametingsrådet inviterte da ordfører Jens Johan Hjort og byråd Jonas Stein Eilertsen til å komme til Sametinget i Karasjok .	Sámediggeráđđi bovdii dalle sátnejođiheaddji Jens Johan Hjorta ja gávpotráđi Jonas Stein Eilertsena boahtit Sámediggái Kárášjohkii .
Tromsø kommune har også hatt et dialogmøte med representanter for Tromsøs samiske befolkning i januar 2012 .	Romssa suohkan lea maid doallan dialogačoahkkima Romssa sámi ássiid ovddasteddjiiguin ođđajagemánu 2012 .
Sametingsrådet hadde møte med Tromsø kommunes ordfører Jens Johan Hjort og byråd Jonas Stein Eilertsen i Karasjok 19.04.12 .	Sámediggeráđđi čoahkkinasttii Romssa suohkana sátnejođiheddjiin Jens Johan Hjortain ja Jonas Stein Eilertsenin Kárášjogas 19.04.12 .
Det ble også enighet om å følge opp samarbeidet med jevnlige møter .	Ovttamielalašvuođas áigguiga čoahkkinastit duollet dálle gozihit ovttasbargošiehtadusa .
Møte med Storfjord språksenter	Čoahkkin Omasvuona giellaguovddážiin
Sametingsrådet hadde møte med Storfjord språksenter under rådsmøtet i Kåfjord 24.4.2012 .	Sámediggeráđđi doallái čoahkkima Omasvuona giellaguovddážiin ráđđečoahkkima oktavuođas mii lei Gáivuonas 24.04.12 .
Storfjord språksenter har jobbet med ulike språkprosjekter i 3 år , og håper å komme inn under Sametingets faste tilskuddsordning fra og med 2013 .	Omasvuona giellaguovddáš lea bargan iešguđetgelágan giellaprošeavttaiguin 3 jagi , ja sávvá beassat Sámedikki bistevaš doarjjaortnega vuollái 2013 rájes .
Møte med Tysfjord kommune	Čoahkkin Divttasvuona suohkanin
Sametingsrådet besøkte Tysfjord kommune 7.5.2012 , der hun deltok på kommunestyremøte i Kjøpsvik .	Sámediggeráđđi finai Divttasvuona suohkana guossis 07.05.12 , gos oassálasttii Gásluovtta suohkanstivrračoahkkimis .
Sametingsrådet holdt et innlegg om Samelovens språkregler og forvaltningsområdet for samisk språk , hva dette innebærer for Tysfjord kommune , og om Sametingets tospråklighetsmidler .	Sámediggeráđđi doalai sáhkavuoru Sámelága giellanjuolggadusaid , sámegiela hálddašanguovllu ja Sámedikki guovttegielalašvuođadoarjaga birra , movt dat mearkkaša Divttasvuona suohkanii .
Kommunestyrets medlemmer fikk komme med spørsmål og kommentarer .	Suohkanstivrra áirasat besse jearahallat ja mearkkašumiid buktit .
Gjennom aktiv bruk av virkemidler fremme bruken av samisk språk , med spesiell vektlegging på lulesamisk og sørsamisk Språkprosjekter 2012	Bargat dan ala ahte buoridit dihtomielalašvuođa giellageavaheamis Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte ovdánahttit sámegiela geavaheami , ja earenoamážit deattuhit lullisámegiela ja máttasámegiela Giellaprošeavttat 2012
Sametingsrådet har behandlet språksøknader for 2012 .	Sámediggeráđđi lea meannudan 2012 giellaohcamiid .
Det kom inn søknader for nærmere 15 millioner kr , mens budsjettrammen var på ca 9 mill. .	15 millijovnna ovddas bohte ohcamat , muhto bušeahttarámma ii lean go sullii 9 mill. .
Sametingsrådet er svært fornøyd med at så mange har søkt om midler til ulike språkprosjekter , og dette viser et stort engasjement rundt styrking og utvikling av de samiske språkene .	Sámediggeráđđi lea hui duhtavaš go nu oallugat leat ohcan ruhtadoarjaga iešguđegelágan giellaprošeavttaide , ja dát čájeha stuora beroštumi nannet ja ovdánahttit sámegielaid .
Over post 11 000 ble det tildelt støtte til 59 prosjekter på tilsammen kr 8 172 800. 8 søknader fikk avslag .	11 000 poasttas juolluduvvái doarjja 59 prošektii oktiibuot 8 172 800 ru. . 8 ohcama biehttaluvvo .
Over post 11020 Samefolkets fond ble det tildelt støtte til 8 prosjekter på tilsammen kr 1 200 000. 1 søknad fikk avslag .	Sámi álbmot foanddas 11020 poasttas juolluduvvái doarjja 8 prošektii oktiibuot 1 200 000 ru. .
Dette er en ny trend .	Okta ohcan biehttaluvvui .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 8 av 156	8 siidu 156 siiddus
Det har også blitt tildelt midler til ulike søknader som har som mål å fremme de samiske språkene på flere og nye språkarenaer .	Dán jagi lea addon doarjja máŋgga prošektii mii galgá ovdánahttit apps ) ( applikašuvnnat dan golmma sámegillii .
Språkarenaer er en viktig del av arbeidet med å styrke og utvikle de samiske språkene .	Apps geavahuvvo mátketelefuvnnaide ja neahttabrehttii . Dát lea ođđa rávnnjáldat .
Barn , unge og voksne har behov for arenaer hvor språket høres og brukes , særlig gjelder dette i områder hvor språket har stått svakt .	Mánát , nuorat ja ollesolbmot dárbbašit arenaid gos giella gullo ja geavahuvvo , earenoamážit doppe gos giella ii leat leamaš nu nanus .
Sametinget har hatt språkbad og språkleirer som prioriterte områder innenfor språk , og det er gledelig å se at stadig flere søker om støtte til denne typen tiltak , som har vist seg å gi god effekt .	Sámediggi lea vuoruhan doarjaga giellalávgumiid ja giellaleairraid gos giela lea leamaš vuoruhuvvon suorgi . Dađistaga leat eanet ja eanet mat ohcet doarjaga dakkár doaimmaide , ja dat lea illudahtti oaidnit , ja mii maid čájeha ahte dain lea buorre ávki .
Sametingsrådet er derfor svært fornøyd med økningen av søknader .	Sámediggeráđđi lea dan geažil hui duhtavaš go leat lassanan ohcamat .
Bidra til å opprettholde og videreutvikle eksisterende arenaer , og bidra til etablering av nye arenaer for samisk språk Nordisk samisk språksamarbeid	Bargat dan ala ahte bisuhit ja viidáseappot ovddidit dáláš arenaid , ja ásahit ođđa arenaid sámegiela várás Davviriikkalaš sámi giellaovttasbargu
Sluttrapporten om etablering av Nordisk resurssenter for samisk språk ble ferdigstilt i september 2011 .	Loahpparaporta Davviriikkalaš sámegiela resursaguovddáža ásaheami birra gárvvistuvvui čakčamánu 2011 .
SPR vedtok på møtet i Kirkenes 9.11.2011 å søke om Interreg-finansiering for å videreføre prosjektet .	SPR mearridii Girkonjárggačoahkkimis 09.11.11 ohcat Interregruhtadeami prošeavtta joatkimii .
Til videreføring av prosjektet har Sametinget i Norge søkt om midler fra Interreg og RUP-midler fra Troms fylkeskommune og Nordland fylkeskommune .	Joatkkaprošektii lea Norgga Sámediggi ohcan doarjaga Intterregas ja RUP:s Romssa fylkasuohkanis ja Norlándda fylkasuohkanis .
I slutten av april godkjente EUs Interregkomite søknaden , og sametingene er i gang med å planlegge oppstart av senteret .	Loahpageahčen cuoŋománu dohkkehii EU Interreglávdegoddi min ohcama , ja sámedikkit leat dál plánegoahtán guovddáža ásaheami .
Prosjektperioden er fra 01.09.12-30.06.14 .	Prošeaktaáigodat lea 01.09.12 rájes 30.06.2014 rádjái .
Hun ber sametingsrådet gå i dialog med Tysfjord kommune for å sikre tospråkligheten i kommunen .	Son ávžžuha Sámediggeráđi ságastallat Divttasvuona suohkaniin sihkkarastimis guovttegielatvuođa suohkanis .
Sametingsrådet hadde et møte med ordfører og rådmann i Tysfjord kommune 07.5.12 , hvor hun tok opp saken .	Sámediggeráđđi deaivvadii Divttasvuona sátnejođiheddjiin ja ráđđeolbmáin 7.05.2012 , gos váldi ášši ovdan .
De har prøvd å rekruttere en ny samisktalende til stillingen , men har opplevd det som svært vanskelig å finne samisktalende søkere .	Sii leat geahččalan oaččut sámegielaga virgái , muhto leat vásihan ahte lea váttis gávdnat sámegielat ohcciid .
Samisk språkundersøkelse 2011	Sámegiela iskkadeapmi 2011
Sametinget inngikk i 2011 kontrakt med Nordlandsforskning AS og Norut Alta om gjennomføring av en samisk språkundersøkelse i Norge .	Sámediggi soabadii 2011 Nordlandsforskning AS:in ja Norut Áltá:ain čađahit iskosa sámegiela geavaheami birra Norggas .
Undersøkelsen består av et spørreskjema som sendes ut til et større antall respondenter .	Iskosis lea mielde jearahallanskovvi mii sáddejuvvo stuorit oasi olbmuide mat fas máhcahit skovi ruovttoluotta .
I tillegg gjennomføres det dybdestudier i 12 utvalgte kommuner .	Dasa lassin čađahuvvo dárkilisiskan 12 válljejuvvon suohkanis .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 9 av 156	9 siidu 156 siiddus
Kåfjord , Kvalsund , Skånland , Tromsø og Oslo .	EDB Business Partner AS maŋŋonii namma- ja čujuhuslisttuiguin .
Sametinget har fått en foreløpig rapport av den kvalitative delen av språkundersøkelse .	Sámediggi lea ožžon ovtta gaskkaboddosaš raportta mii guoskka dan kvalitehta oassái giellaiskkadeamis .
Denne rapporten skal brukes i arbeidet med språkmeldingen .	Dát raporta galgga geavahuvvot gielladieđáhusa barggu olis .
Ny tidsfrist for levering av rapport er satt til 30. mai 2012 .	Ođđa áigemearri buktit raportta lea bidjon miessemánu 30. b. .
Dra nytte av de eldre som ressurser i språkarbeidet Styrke , bevare og synliggjøre samiske stedsnavn I perioden har de samiske stedsnavnkonsulentene blant annet gitt tilråding på navnesaker i Harstad kommune og Skånland kommune .	Atnit ávkki boarrásiin resursan giellabarggus Nannet , suodjalit ja buktit oidnosii sámegiela sámi báikenammabarggu bokte Sámi báikenammakonsuleanttat leat addán rávvaga Harstad suohkana ja Skánit suohkana báikenammaáššiin .
Det jobbes også med navnesaker blant annet i Tana og Sør-Varanger kommune .	Báikenammaáššiiguin barget maid omd. Deanus ja Mátta-Várjjat gielddas .
Arbeidet går ut på å gi tilrådinger om skrivemåten av de samiske navnene .	Bargu lea addit neavvagiid movt čállit sámi báikenamaid .
Sametingsrådet er meget positiv til at kommuner tar samiske stedsnavn offisielt i bruk .	Sámediggeráđđi lea hui duhtavaš go suohkanat váldet sámi báikenamaid almmolaččat atnui .
Dette er med på å synliggjøre samiske stedsnavn .	Dát mielddisbuktá ahte sámi báikenamat leat oidnosis .
Daglig gis det også tilrådinger i bruk av samiske stedsnavn til journalister , kommuner og andre som arbeider med samiske stedsnavn .	Beaivválaččat oččot journalisttat , suohkanat ja earát mat barget sámi báikenamma áššiiguin neavvagiid movt geavahit sámi báikenamaid .
Det har blitt gitt informasjon om vedtatte og godkjente skrivemåter på ulike stedsnavn .	Leat addon dieđut meannuduvvon ja dohkkehuvvon čállinvuogi birra iešguđetlágan báikenamaide .
Utvikle og tilgjengeliggjøre samisk terminologi Daglig gis det råd og hjelp med oversettinger både til nord- , lule- og sørsamisk og det arbeides kontinuerlig med ulike terminologilister .	Ovddidit sámi terminologiija ja dahkat dan olahahttin Beaivválaččat addá Sámediggi ráđi ja veahki jorgaleapmái sihke davvi- , julev- ja lullisámegillii ja čađat bargat máŋggalágan terminologiijalisttuiguin .
Det arbeides blant annet med fugle- og dyrenavn på nordsamisk , og matematikk- og samfunnsfagtermer på sørsamisk .	Omd barget lotti- ja elliidnamaiguin davvisámegillii , ja matematihka- ja servodatfágatearpmaiguin lullisámegillii .
Det arbeides også med samiske termer i Norsk språkråds Landbruksordbok .	Dat bargojuvvo maid tearpmaiguin Norgga giellaráđi Eanandoallosátnegirjjis .
Dette er en eldre ordbok , som må fornyes og rettes .	Diet sátnegirji lea oalle boaris , mii fertešii ođasmahttot ja divvojuvvot .
Det er også blitt gitt tilrådinger når det gjelder navn på avdelinger på sykehus .	Nevvojuvvon lea maid go lea sáhka namat buohcciviesu ossodagaide .
Sametingsrådet arbeider daglig med oversettinger og korrekturlesing , slik at det finnes dokumenter , taler og pressemeldinger tilgjengelig både på samisk og norsk .	Sámediggeráđđi bargá beaivválaččat jorgalemiin ja korrektuvrralohkamiin , nu gávdnojitge dokumeanttat , sárdnit ja preassadieđáhusat sihke sámegillii ja dárogillii .
Det arbeides også med oversetting av Sametingets internettsider , som er tilgjengelig på sør- , lule- , nordsamisk og norsk .	Bargame leat maid jorgalit Sámedikki ruovttusiidduid , mat leat gávdnamis lulli- , julev- , davvisámegillii ja dárogillii .
Dette er et omfattende arbeid med knappe ressurser og korte frister som enkelte ganger kan gå utover kvaliteten på tjenester .	Dát lea stuora bargu vánis resursa geažil ja oanehis áigemearit mii máŋgii čuohcá kvalitehtii .
I tillegg kjøpes det oversettingstjenester spesielt i forbindelse med komite- og plenumsmøter .	Earenomážit ferte doaibmagotti- ja dievasčoahkkima oktavuođas oastit lassi jorgalan / dulkonbálvalusa .
Det arbeides med konkurransegrunnlag for talesyntese , og dette skal kunngjøres om kort tid .	Dál leat bargame hupmansyntesa gilvovuođuin , ja dat galgá fargga almmuhuvvot .
Det arbeides også med fornying av orddatabanken , og før sommeren skal prototypen for den nye orddatabanken være klar .	Bargojuvvo maid ođasmahttit sátnebáŋkku , ja ovdal geasi galgá sátnebáŋkku vuođđohápmi leat gárvvis .
Effektivisere terminologiarbeidet	Beavttálmahttit terminologiijabarggu
Kultur	Kultuvra
Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet , identitet og språk , og bidrar til levende lokalsamfunn .	Máŋggabealat kultureallin nanne sámi gullevašvuođa ja identitehta , ja váikkuha ealli báikegottiid .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 10 av 156	10 siidu 156 siiddus
Strategier Gjennom dialog med lokale , regionale og sentrale myndigheter og andre aktører styrke rammevilkårene for samisk kulturutvikling Sametingsrådet har gitt høringsinnspill til Stortingsmelding nr. 23 ( 2011-2012 ) om Visuell kunst .	Viiddes kulturdoaibmafálaldat sámi mánáide ja nuoraide Buorre girjerádjofálaldat sámi geavaheddjiide Strategiijat Gulahallama bokte báikkálaš , regionála ja guovddáš eiseválddiiguin ja earáiguin nannet sámi kulturovddideami rámmaeavttuid Sámediggeráđđi lea addán gulaskuddancealkámuša Stuorradiggedieđáhussii nr. 23 ( 2011-2012 ) Visuála dáidaga birra .
Dette er , i følge meldinga , i samsvar med økte bevilgninger til Sametinget til kulturformål .	Dieđáhusa mielde dávista dát lassi juolludusaide Sámediggái kulturulbmiliidda .
Sametingsrådet har ved ulike anledninger påpekt misforholdet mellom statlige bevilgninger og faktiske utfordringer når det gjelder kulturpolitikken , blant annet gjennom budsjettframlegget for 2013 .	Sámediggeráđđi lea ollu oktavuođain čujuhan dan dohkketmeahttun dili mii lea stáhta juolludusaid ja duohta hástalusaid gaskka go guoská kulturpolitihkkii , earret eará jagi 2013 bušeahttaovddideami bokte .
Sametingsrådet ser det likevel som positivt at departementet vurderer budsjettframlegget for 2013 bredt , samtidig som de igjen påpeker Sametingets ansvar når det gjelder å prioritere mellom ulike behov på kunst- og kulturfeltet innenfor de rammene som til en hver tid står til disposisjon .	Sámediggeráđi mielas lea dattetge buorre go departemeanta 2013 bušeahttaovddideamis árvvoštallá dan viidát , seammás go sii fas čujuhit ahte lea Sámedikki ovddasvástádus vuoruhit sierra dárbbuid gaskka dáidda- ja kultursuorggis daid rámmaid siskkobealde mat áiggis áigái leat geavahusas .
Samisk kunstmuseum får også omtale i stortingsmeldinga , med referanse til husleiefinansieringa .	Sámi dáiddamusea birra válddahuvvo maiddái stuorradiggedieđáhusas , referánssain viessoláigoruhtadeapmái .
Avslutningsvis vurderer departementet at : ” De sentrale myndighetene skal ivareta det samiske perspektiv i den helhetlige kulturpolitikken som skal gjenspeile det kulturelle mangfoldet i Norge .	Loahpas árvvoštallá departemeanta ahte : “ De sentrale myndighetene skal ivareta de samiske perspektiv i den helhetlige kulturpolitikken son skal gjenspeile de kulturelle mangfoldet i Norge .
Alle som bor i landet skal få anledning til å bli kjent med og få en forståelse av samisk kunst og kultur .	Alle son bor i landet skal få anledning til å bli kjent med og få en forståelse av samisk kunst og kultur- .
Videre viser departementet til at dialog og informasjonsutveksling mellom regjeringen og Sametinget er viktig for utvikling av kulturpolitiske virkemidler og for utvikling av forståelse for forvaltning av samiske forhold .	Dasto čujuha departemeanta ahte ráđđehusa ja Sámedikki gaskasaš gulahallan ja diehtolonohallan leat deaŧalaččat kulturpolitihkalaš váikkuhangaskaomiid ovddideapmái ja áddejumi ovddideapmái go guoská sámi diliid hálddašeapmái .
Sametingsrådet har i forbindelse med rådsmøtet i Manndalen 24.-26.04.12 hatt møter med flere av dem som får direkte tilskudd innenfor kulturutvikling .	Sámediggeráđđi lea ráđđečoahkkima oktavuođas Olmmáivákkis 24.-26.04.12 doallan čoahkkimiid ollugiin singuin geat ožžot njuolggodoarjaga kulturovddideapmái .
De hadde møter med Senter for nordlige folk AS . , Samisk hus i Oslo og de samiske festivalene representert ved Riddu Riđđu , og Markomeannu .	Sis ledje čoahkkimat Davviálbmogiid guovddáš OS:in , Oslo sámi viesuin ja sámi festiválaiguin Riddu Riđđu bokte , ja Márkomeanuin .
Formålet med møtene var å diskutere de utfordringene tilskuddsmottakerne står ovenfor i dag og at disse fikk presentere framtidige mål og strategier .	Čoahkkimiid ulbmilin lei ságastallat daid hástalusaid birra mat doarjjaoažžuin leat dál ja ahte dat besse čalmmustit boahtteáiggi mihttomeriid ja strategiijaid .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å opprettholde og videreutvikle samisk kunst- og kulturliv Samiske bokbusser	Árjjalaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte váikkuhit sámi dáidda- ja kultureallima bisuheami ja viidáset ovddideami Sámi girjebusset
Sametingsrådet hadde møte i Tromsø 23.4.12 med de som driver de samiske bokbussene .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Romssas 23.04.12 singuin geat jođihit sámi girjebussiid .
Møtet ble holdt fordi rådet ønsket informasjon om driften av bokbussene , i tillegg til at ulike kriterier for samisk bokbussdrift ble diskutert .	Čoahkkin dollojuvvui danne go ráđđi háliidii dieđuid girjebussiid doaimma birra , ja dasa lassin ságastuvvui sámi girjebussedoaimma eavttuid bidjama birra .
Sametingsrådet ønsker å sette kriterier for hva samisk bokbussdrift er ved tildeling av driftstilskudd .	Sámediggeráđđi háliida bidjat eavttuid dasa ahte mii sámi girjebussedoaibma lea doaibmadoarjaga juogadeami oktavuođas .
Saken skal opp i plenum i juni .	Ášši váldojuvvo ovdan dievasčoahkkimis geassemánus .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 11 av 156	11 siidu 156 siiddus
Arbeide for å sikre bredden innen samisk idrett Sametingsrådet hadde møte med Kulturdepartementet 23.04.12 , der departementets tildeling av spillemidler til samisk idrett var tema .	Bargat sámi valáštallama viidodaga sihkkarastimii Sámediggeráđis lei čoahkkin Kulturdepartemeanttain 23.04.12 , mas fáddán lei departemeantta speallanruđaid juogadeapmi sámi valáštallamii .
Fra sametingsrådets side ble behovet for midler til idrettsformål synliggjort , likeså det engasjementet Sametinget viser ved sine tildelinger til samisk idrett over årlig budsjett .	Sámediggeráđđi čilgii dárbbu birra oažžut ruđaid valáštallanulbmilii , ja dan barggu birra maid Sámediggi dahká go juolluda ruđaid sámi valáštallamii jahkásaš bušeahtain .
Dette fører til en tilsvarende utsettelse av årets forhandlinger , men rådet tar sikte på at forhandlingene skal være gjennomført i god tid før budsjettbehandlingen i Sametinget .	Dát sirddiha vásttolaččat dán jagi šiehtadallamiid , muhto ráđi áigumuššan lea čađahit šiehtadallamiid buori áiggis ovdal go Sámediggi meannuda bušeahtas .
Følge opp prioriterte tiltak i melding om samisk institusjonsutvikling Samisk kunstmuseum etableres i tilknytning til det eksisterende bygget til Riddu Duottar Museum .	Čuovvolit sámi ásahusovddideami dieđáhusa vuoruhuvvon doaibmabijuid Sámi dáiddamusea ásahuvvo Riddu Duottar Musea dáláš vistti oktavuhtii .
I den forbindelse ble det avholdt oppdragsmøte om prosjektet 16.04.12 i Oslo , hvor sametingsrådet , Statsbygg , Kulturdepartementet og representanter for eierstyret og for brukere deltok .	Dan oktavuođas dollojuvvui čoahkkin prošeavtta birra 16.04.12 Oslos , masa serve Sámediggeráđđi , Stáhta huksenfitnodat , Kulturdepartemeanta ja eaiggátstivrra ovddasteaddjit ja geavaheaddjit .
Byggeprogrammet , med blant annet tilstandsanalyse og programestimat for prosjektet , ble gjennomgått .	Huksenprográmma , earret eará prošeavtta dilleanalysain ja prográmmaestimáhtain geahčaduvvojedje .
Det ble reist spørsmål om tilstandsrapportens omfang var grundig nok til å vurdere kostnadene til rehabilitering av eksisterende bygningsmasse .	Ovddiduvvojedje gažaldagat ahte lei go dilleraportta viidodat doarvái vuđolaš goluid árvvoštallamii dáláš visttiid ođasteapmái .
Statsbygg orienterte om at tilstandsrapporten som foreligger er på nivå 1 – ikke grundige undersøkelser .	Stáhta huksenfitnodat čilgii ahte dilleraporta mii lea ovddiduvvon lea dásis 1 – eai vuđolaš iskkadeamit .
Det ble på møtet antydet behov for utvidet tilstandsrapport .	Čoahkkimis dovddahuvvui ahte dárbbašuvvo viiddiduvvon dilleraporta .
Statsbygg har uttrykt en positiv holdning til at det samlede anlegget kan inngå i Statsbyggs portefølje .	Stáhta huksenfitnodat dovddahii positiivvalaččat ahte sáhtášedje váldit ovddasvástádusa ollislaš rusttegis .
Det medfører at eksisterende bygningsmasse til De samiske samlinger overføres til Statsbygg , men foreløpig er ikke dette avklart .	Dat mearkkaša dan ahte Sámi Vuorkádávviriid dáláš visttit sirdojuvvošedje Stáhta huksenfitnodaga háldui , muhto doaisttážii ii leat dát čielggaduvvon .
Partene ; eierstyrets representanter for De samiske samlinger , Statsbygg , Sametinget og Kulturdepartementet drøftet spørsmålet i møte 16.04.12 .	Bealit ; Sámi Vuorkádávviriid eaiggátstivrra ovddasteaddjit , Stáhta huksenfitnodat , Sámediggi ja kulturdepartemeanta guorahalle ášši čoahkkimis 16.04.12 .
Eierstyrets representanter var opptatt om det kunne være andre alternativer til å realisere prosjektet uten at man benyttet husleiefinansieringsordningen .	Eaiggátstivrra ovddasteaddjit jerre ahte sáhtášedje go leat eará molssaeavttut go viessoláigoruhtadanortnet prošeavtta duohtan dahkamii .
Sametingsrådet orienterte , og viste til inngått avtale mellom Sametinget og Kulturdepartementet om husleiefinansiering av samisk kulturbygg , og mente at det var eneste alternativ til å realisere prosjektet .	Sámediggeráđđi čilgii , ja čujuhii dahkkojuvvon šiehtadussii Sámedikki ja Kulturdepartemeantta gaskka sámi kulturviesuid viessoláigoruhtadeami birra , ja sii oaivvildedje ahte dat lea áidna molssaeaktu prošeavtta čađaheapmái .
Kulturdepartementet viste også til samme avtale , og nevnte at Stortingets hadde gitt sin til tilslutning i St.meld. nr. 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken .	Kulturdepartemeanta čujuhii maiddái seamma šiehtadussii , ja namuhii ahte Stuorradiggi lei guorrasan dasa stuorradiggedieđáhusas nr 28 ( 2077-2008 ) Sámepolitihka birra .
Eierstyrets representanter kunne i møte ikke ta stilling til eventuell overføring av eksisterende bygningsmasse til Statsbygg , noe det var forståelse for .	Eaiggátstivrra ovddasteaddjit eai sáhttán čoahkkimis dahkat oaivila visttiid vejolaš sirdima birra Stáhta huksenfitnodahkii , masa lei áddejupmi .
Det ble enighet om at eierstyret tar stilling til dette innen utgangen av august 2012 .	Sohppojuvvui ahte eaiggátstivra dahká oaivila dasa ovdal borgemánu 2012 loahpa .
Bidra til positiv kulturutvikling i østsamiske samfunn Samarbeide med Den norske kirke og andre trossamfunn Sametingspresident Egil Olli deltok under åpningen av årets Kirkemøte 12.04.12 i Tønsberg .	Váikkuhit buori kulturovddideami nuortasámi servodagas Ovttas bargat Norgga girkuin ja eará oskuservodagaiguin Sámedikki presideanta Egil Olli searvvai dán jagi Girkočoahkkima rahpamii 12.04.12 Tønsberggas .
Under åpningsmøtet holdt han en hilsningstale fra Sametinget .	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 12 siidu 156 siiddus
Sametingsrådet holdt møte med Samisk kirkeråd 24.04.12 .	Sámediggeráđđi doalai čoahkkima Sámi girkoráđiin 24.04.12 .
På møtet tok Samisk kirkeråd opp blant annet samisk markering av Grunnlovsjubileet 2014 , samiske kirkedager 2013 og Statoils utvinning av olje av tjæresand i Canada .	Čoahkkimis válddii Sámi girkoráđđi ovdan earret eará sámi čalmmusteami Vuođđolága ávvudeami oktavuođas 2014:s , sámi girkobeivviid 2013:s ja Statoil oljoroggamiid bihkkasáddos Canádas .
Bidra til positiv kulturutvikling i det sørsamiske samfunnet	Váikkuhit positiiva kulturovddideami lullisámi servodagas
Kunnskap	Máhtolašvuohta
Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for utvikling og styrking av samiske samfunn .	Sámi servodaga ovddideami ja nannema vuođđun lea máhtolašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Hovedmål Den samiske befolkningen har kunnskap , kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn .	Váldomihttomearri Sámi álbmogis lea máhtolašvuohta , gelbbolašvuohta ja gálggat mat dárbbašuvvojit sámi servodaga ovddideamis .
Delmål Samiske barn og unge har en sterk samisk identitet og tilknytning til samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Oassemihttomearri Sámi mánáin ja nuorain lea nana sámi identitehta ja oktavuohta sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii .
Saker på møtet var Stortingsmelding om fremtidens barnehage , rekrutteringskampanjen GLØD , gjensidig orientering , kompetansesatsing i barnehagesektoren , revidering av læreplaner norsk , samisk som førstespråk og Samisk I. Det ble orientert om ombygging og nybygging ved de samiske videregående skolene .	Áššit čoahkkimis ledje Stuoradiggedieđáhus boahttevaš mánáidgárddi hárrái , rekrutterenkampánja GLØD , diehtojuohkin goabbatguvlui , gelbbolašvuođavuoruheapmi mánáidgárdesuorggis , dárogiela oahppoplána dárkkisteapmi , sámegiella vuosttašgiellan ja Sámegiella I. Lei diehtojuohkin rievdadus- ja ođđahuksema birra sámi joatkkaskuvllain .
Butenschønutvalget , evaluering av Kunnskapsløftet Samisk , Sametingets melding om opplæring og utdanning og evaluering av tilskuddsordningen til samisk ble også diskutert .	Sagastallui maid Butenschønlávdegotti birra , Sámegiela máhttoloktema árvvoštallama birra , Sámedikki oahpahusdieđáhusa ja doarjjaortnega árvvoštallama birra .
Sametingsrådet har deltatt i møte med de fem nordligste fylkesmennene , de såkalte Nordfylkemøter .	Sámediggeráđđi lea oassálastán čoahkkimis viđa davimus fylkkamánniiguin , mat leat gohčoduvvon Davvifylkačoahkkimin .
Disse møtene omhandler barnehagesaker .	Dát čoahkkimat gieđahallet mánáidgárdeáššiid .
Denne gang var Sametingsrådet møtearrangør , og møtet ble avholdt i Kautokeino 18.-19.04.12 .	Dán háve lei Sámediggeráđđi čoahkkinlágideaddji , ja čoahkkin lágiduvvui Guovdageainnus 18.-19.04.12 .
Tema under møtet var gjensidig informasjon fra embetene , tilsyn i barnehagen , likestilling , rekruttering , Sametingets melding om samisk barnehagetilbud og rammeplan for førskolelærerutdanningen .	Čoahkkinfáddán lei goabbatguvllot diehtojuohkin ámmáhiin , bearráigeahčču mánáidgárddis , ovttadássásašvuohta , rekrutteren , Sámedikki dieđáhus sámi mánáidgárdefálaldagain ja ovdaskuvlaoahpahusa rámmaplána .
Neste møte avholdes i Bodø i uke 37 .	Boahtte čoahkkin lágiduvvo Bådådjos vahku 37 .
Sametingsrådet har hatt møte med Tromsø kommune v / ordfører Jens Johan Hjort og byråd Jonas Stein Eilertsen 19.04.12 .	Sámediggeráđđi lea oassálastán čoahkkimis Romssa suohkaniin sátnejođiheaddji Jens Johan Hjort ja gávpotráđi Jonas Stein Eilertsen bokte , 19.04.12 .
Møtet var en oppfølging av dialogmøtet som ble avholdt med Tromsø kommune 13.01.12 om utvikling av samisk språk og kultur i Tromsø .	Dát čoahkkin lei joatkka dan ságastallančoahkkimii , mii dollui Romssa suohkaniin 13.01.12 sámi giella- ja kulturovdánahttima birra Romssas .
Sametingsrådet ble enig med Tromsø kommune om å lage utkast til en skriftlig avtale om samarbeid , med konkrete tiltak , innen juni 2012 .	Sámediggeráđđi šiehtai ovttas Romssa suohkaniin ráhkadit čálalaš šiehtadusevttohusa ovttasbarggu hárrái , konkrehtalaš doaimmaiguin , ovdal geassemánu 2012 .
Opplæringssaker skal være en del av en slik avtale .	Oahpahusáššit galget leat oassin dakkár šiehtadusas .
Det tas sikte på å underskrive avtalen etter politisk godkjenning i august .	Lea áigumuš čállit dakkár šiehtadusa vuollái borgemánus , maŋŋel go lea politihkalaččat dohkkehuvvon .
Samarbeidet vil bli fulgt opp med jevnlige møter mellom partene .	Ovttasbargoguoimmit čuovvolit ovttasbarggu go dássedit dollet čoahkkimiid .
Sametingsrådet har 29.03.12 hatt samarbeidsmøte med leder for hovedutvalget for oppvekst og kultur i Alta kommune , Trine Noodt .	Sámediggeráđđi lea 29.03.12 oassálastán ovttasbargočoahkkimis Álttá suohkana bajásšaddan- ja kulturváldolávdegotti jođiheddjiin , Trine Noodt:in .
På møtet ble det diskutert mulige samarbeidsområder , og hvordan kommunen og Sametinget sammen kan forbedre situasjonen for den samiske befolkningen i Alta .	Dán čoahkkimis ságastallui vejolaš ovttasbargosurggiid birra , ja mo suohkan ja Sámediggi ovttas sáhttiba buoridit sámi álbmoga dili Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Heriblant ble også kommunens barnehagetilbud til samiske barn diskutert .	Dán dáfus lei maid ságastallan suohkana mánáidgárdefálaldaga hárrái sámi mánáide .
Neste møte skal avholdes før sommerferien .	Boahtte čoahkkin galgá dollot ovdal geasseluomu .
Sametingsrådet deltok på møte i region 7 sin arbeidsgruppe , Teknologistøttede og fleksible utdanningstilbud , 07.05.12 .	Sámediggeráđđi lea oassálastán čoahkkimis regiovnna 7 bargojoavkkuin , Oahppofálaldat teknologiijadoarjagiin ja – heivehemiin , 07.05.12 .
På møtet ble det gitt en kort orientering om status og pågående arbeid innenfor fleksibel opplæring ved institusjonene .	Dán čoahkkimis lei oanehis diehtojuohkin dili ja bistevaš barggu birra , mii lea ásahusain siskkobealde heiveheaddji oahpahusa .
De samme utfordringene som man finner generelt ved fleksibilisering av opplæring gjelder også for samisk språkopplæring .	Seamma hástalusat mat gullet obbalaččat heiveheaddji oahpahusaide , gullet maid sámegiela oahpahussii .
Bruk av teknologi / pedagogiske metoder ved samisk språkopplæring ved institusjonene må kartlegges bedre , og man må se på muligheten til å dele opplæringsprogram og spesifikt instruksjonsmateriell .	Teknologalaš / pedagogalaš vugiid geavahusa sámegiela oahpahusas ásahusain , ferte iskat buorebut , ja maiddái guorahallat vejolašvuođa juogadit oahpahusprográmma , ja earenoamážit bagadallanveahkkeneavvuid .
Sametingsrådet deltok på møte i Samordningsforum for oppfølging av stortingsmeldingen om nordområdepolitikken i Hammerfest 11.05.12 .	Sámediggeráđđi lea oassálastán čoahkkimis Ovttastahttinforumiin , stuoradiggedieđáhusa ja davviguovllupolitihka čuovvoleapmái , Hámmárfeasttas 11.05.12 .
Forumet skal ha to årlige møter og består av representanter fra Regjeringen , sametingsrådet , samt fylkesrådslederne i Nordland , Troms og Finnmark .	Dát forum čoaggana guovtte- háve jagis , ja das leat mielde Ráđđehusa áirasat , sámediggeráđđi , ja fylkkaráđiid jođiheaddjit Nordlánddas , Romssas ja Finnmárkkus .
Utdanning og kompetanseutvikling var et av hovedtemaene som ble tatt opp .	Oahpahus ja gelbbolašvuođaovddideapmi lei okta guovddáš fáttáin mii guorahallui .
Sametingsrådet fremhevet at kunnskap og kunnskapsutvikling er nøkkelen for en fremgangsrik nordområdepolitikk og at det er viktig at kunnskap om nordområdene må også inkludere urfolkdimensjonen .	Sámediggeráđđi deattuhii ahte oahppu ja oahppoovddideapmi leat čoavddan ovdáneaddji davviguovllupolitihkkii , ja ahte lea dehálaš ahte máhttu davviguovlluid birra maiddái fátmmasta álgoálbmotdimenšuvnna .
Kunnskapsinstitusjoner er generelt små og sårbare , dette gjelder særlig samiske kunnskapsinstitusjoner .	Oahpahusásahusat leat obbalaččat smávvát ja rašit , ja dát guoská earenoamážit sámi oahpahusásahusaide .
Sametingsrådet fremhevet behovet for større grad av innsats for å styrke og utvikle samiske kunnskapsinstitusjoner , også for å ha forutsetninger til å samarbeide med andre nasjonalt og internasjonalt .	Sámediggeráđđi deattuhii ahte lea dárbu eambbo rahčat , vai sámi oahpahusásahusat nannejuvvoše ja ovddiduvvoše , ja vai lea maiddái vuođđu ovttasbargui earáiguin našuvnnalaččat ja gaskariikkalaččat .
Sametingsrådet fremhevet at det må etableres nye utdanningstilbud som bygger på tradisjonell kultur og kunnskap og som omfatter entreprenørskap og flere fleksible utdanningstilbud .	Sámediggeráđđi deattuhii ahte fertejit ásahuvvot ođđa oahppofálaldagat , main lea vuođđun árbevirolaš kultuvra ja máhttu , ja mii fátmmasta hutkáivuođa ja eanet heiveheaddji oahppofálaldagaid .
Det må opprettes flere lærlingeplasser både innenfor de tradisjonelle næringene og også innenfor offentlig sektor .	Lea dárbu ásahit eanet fidnooahpposajiid sihke árbevirolaš ealáhusaid ja almmolaš suorggi siskkobealde .
Sametingsrådet var også opptatt av tiltak som kunne få flere samiske elever til å fullføre videregående skole , her trenges det også en ny utredning som kartlegger årsakene til frafallet .	Sámediggeráđđi lei maid guorahallan makkár doaimmat sáhttet oaččuhit eanet ohppiid ollismáhttit joatkkaskuvlaoahpu , ja dása dárbbašuvvo maiddái ođđa guorahallan , mas čilgejuvvojit sivat oahpu luohpamii .
Sametingsrådets redegjørelse om samisk barnehagetilbud har vært behandlet på rådsmøte i Kåfjord 26.04.12 .	Sámediggeráđi čielggadeapmi sámi mánáidgárdefálaldaga birra , lea gieđahallon ráđđečoahkkimis Gáivuonas 26.04.12 .
Redegjørelsen skal legges frem for plenum i uke 23 .	Čielggadeapmi biddjo ovdan dievasčoahkkimis vahku 23 .
Sametingsrådet og samisk foreldrerepresentant i Foreldreutvalget for barnehager ( FUB . )	Sámediggeráđđi ja sámi mánáidgárddiid váhnenlávdegotti váhnenáirras ( FUB . )
, Roger Skarvik har avholdt et åpent møte med foreldre og ansatte i barnehagene i Kåfjord 25.04.12 .	, Roger Skarvik , leaba doallan rabas čoahkkima Gáivuona mánáidgárddi váhnemiiguin ja bargiiguin 25.04.12 .
Tema for møtet var fremtidens barnehage .	Fáddán čoahkkimis lei boahtteáiggi mánáidgárdi .
Målet med møte var å innhente innspill fra det samiske samfunn til bruk i arbeidet med sametingsmeldingen om samisk barnehagetilbud .	Čoahkkima ulbmil lei čohkket oainnuid sámi servodagas , maid sáhttá atnit ávkin bargui sámediggedieđáhusain sámi mánáidgárdefálaldagaid dáfus .
I forbindelse med dette meldingsarbeidet er det sendt ut spørreskjema til barnehageeiere i de ni kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk med svarfrist 01.07.12 .	Dán dieđáhusbarggu oktavuođas lea sáddejuvvon olggos jearaldatskovvi mánáidgárdeeaiggádiidda dan ovcci suohkanii sámi hálddašanguovllus , mas áigemearri lea 01.07.12 .
Spørreskjema til barnehageansatte vil også bli sendt ut før sommeren .	14 siidu 156 siiddus mánáidgárdebargiide sáddejuvvo maiddái olggos ovdal geasi .
Dette for å få innspill til hvordan situasjonen i barnehagesektoren er i de ulike kommunene .	Dát dahkko háhkan dihte dieđuid mo dilli lea mánáidgárdesuorggi hárrái iešguđetge suohkanis .
Høyere utdanning og forskning :	Alit oahppu ja dutkan :
Sametingsrådet hadde møte 04.05.12 med de samiske representantene som er oppnevnt i rammeplanutvalgene for ny lærerutdanning .	Sámediggeráđis lei čoahkkin 04.05.12 sámi áirasiiguin , mat leat nammaduvvon ođđa oahpaheaddjioahpu rámmaplánalávdegottiide .
Sametingsrådet skal følge opp dette med konsultasjon i Kunnskapsdepartementet før ferien .	Sámediggeráđđi áigu čuovvolit dán ja ráđđádallamiin Máhttodepartemeanttain ovdal luomu .
Konsultasjon med Kunnskapsdepartementet om forskrift til ny barnehagelærerutdanning og nasjonale retningslinjer ble avsluttet 16.05.12 .	Konsultašuvdna Máhttodepartemeanttain ođđa láhkamearrádusa mánáidgárdeoahpaheaddjioahpu ja našuvnnalaš njuolggadusaid hárrái , loahpahuvvui 16.05.12 .
Side 14 av 156 Kunnskapsdepartementet oversender det til utdanningsinstitusjonene og når forskriften blir vedtatt og lagt ut på nett .	Láhkamearrádusa mearkkašumit galget čuovvut dokumeantta go Máhttodepartemeanta sádde dan oahpahusásahusaide ja go láhkamearrádus dohkkehuvvo ja biddjo nehttii .
I forskriften ble det i §1 formål og virkeområde enighet om et eget avsnitt hvor det står følgende : ” Utdanningen skal fremme forståelse for samisk kultur som en del av den nasjonale , og vektlegge urfolks status og rettigheter , både nasjonalt og internasjonalt ” .	Láhkamearrádusa §1 ulbmila ja doaibmaviidodaga hárrái lei ovttamielalašvuohta sierra bihttái , mas čuožžu ná : “ Oahpahus galgá ovddidit ipmárdusa sámi kultuvrii našuvnnalaš kultuvrra oassin , ja deattuhit eamiálbmoga árvvu ja vuoigatvuođaid , sihke našuvnnalaččat ja riikkaidgaskasaččat . ”
I merknaden til §1 står følgende : ” Henvisningen til lov om barnehager av 17. juni 2005 nr. 64 ( barnehageloven ) understreker viktigheten av å kjenne til denne loven og også underliggende forskrifter knyttet til barnehageloven , og internasjonale konvensjoner , som ILO-konvensjonen nr. 169 om urfolk og FNs barnekonvensjon .	§1 mearkkašumis čuožžu ná : “ Mánáidgárdeláhkaásahusas 17. juni 2005 nr. 64 ( mánáidgárdeláhka ) deattuhuvvo man dehálaš lea dovdat dán lága ja maiddái vuollásaš mearrádusaid , mat leat čadnon mánaidgárdeláhkii , ja gaskariikkalaš konvenšuvnnaid , nugo ILO-konvenšuvnna nr. 169 eamiálbmogiid birra ja ON mánáidkonvenšuvnna .
Staten har gjennom sin tilslutning til ILO-konvensjonen en særskilt forpliktelse i forhold til det samiske folk .	Stádas lea ILO-konvenšuvnna dohkkeheami olis earenoamáš geatnegasvuohta sámi álbmoga hárrái .
Norges ansvar overfor samene som urfolk er tydeliggjort gjennom dette ” .	Norgga ovddasvástádus sámiid hárrái eamiálbmogin , lea čielggasin dahkkon dán bokte . ”
I de nasjonale retningslinjene under formål og egenart ble det enighet om at det skal stå følgende : ” Utdanninga skal også bidra til at barnehagen settes i stand til å ivareta et urfolksperspektiv i tråd med rammeplan for barnehagens innhald og oppgåver .	Dain našuvnnalaš njuolggadusain , ulbmila ja iešvuođa vuolde , šattai ovttaoaivilvuohta ahte galgá čuožžut ná : “ Oahpahus galgá maiddái váikkuhit dan ahte mánáidgárdái lea vejolaš vuhtii váldit eamiálbmotperspektiivva rámmaplána vuođul , mánáidgárddi sisdoalu ja doaimmaid hárrái .
Element frå samisk kultur tas inn i kunnskapsområda , i tråd med intensjonane i § 1 , siste ledd i forskrifta ” .	Oasit sámi kultuvrras biddjojit oahpposurggiide , mii čuovvu § 1 , láhkaásahusa maŋemus lađđasa áigumušaid . ”
Følgende står under avsnittet om Internasjonalisering , flerkulturelle og urfolks perspektiv : ” Kunnskap om menneskerettane , ansvarleg livsstil og kunnskap om urfolks rettar .	Teakstabihtás internašunaliserema , máŋggakultuvrralašvuođa ja eamiálbmotperspektiivva birra , čuožžu ná : “ Diehtu olmmošvuoigatvuođaid birra , vásttolaš eallinvuohki ja diehtu eamiálbmotrivttiin .
Samisk kultur og samfunnsliv er sentralt i denne samanhengen ” .	Sámi kultuvra ja servodateallin leat guovddážis dán oktavuođas . ”
Under læringsutbytte for de ulike kunnskapsområdene ble det enighet om følgende elementer : ” Kunnskapsområdet gir også innsikt i hvordan barnehagen kan formidle kulturelle tradisjoner , herunder urfolkstradisjoner , og estetiske opplevelser , åpne for nyskaping og inspirere barn i deres lek , læring og skapende virksomhet ” .	Oahppanbuktaga vuolde iešguđet oahpposurggiin , šattai ovttaoaivilvuohta čuovvovaš osiide : “ Oahpposuorgi addá maiddái ipmárdusa mo mánáidgárdi sáhttá oahpahit kulturárbevieruid , ja dasa gulli eamiálbmotárbevieruid ja estehtalaš vásáhusaid , ahte lea rabasvuohta ođđa hutkamii ja mánáid movttiidahttimii stoahkamis , oahppamis ja hutkkálašvuođas . ”
Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke kunnskap og kompetanse i samiske samfunn Legge til rette for overføring av tradisjonell kunnskap mellom generasjonene God og effektiv utvikling av samiske læremidler og pedagogisk materiell Sametingsrådet har den siste tiden mottatt kritikk i media for tilskuddsordning knyttet til samisk læremiddelproduksjon .	Studeanta : - dovdá sámi mánáidbajásgeassima - dovdá sámi muitalanárbevieru - dovdá mánáidgárddi historjjá , kultuvrra ja iešvuođa , lágaid , stivrendokumeanttaid ja gaskariikkalaš konvenšuvnnaid - sáhttit atnit dehe dovdat iešguđetlágán reaidduide , teknihkaide ja ávdnasiidda iešguđetge duodjeárbevieruin , dás maid sámi , ja iskkadit daid ovttas mánáiguin .
Vi har til en hver tid mange søknader inne , noe vi ser på som meget positivt , men det er en kjensgjerning at mange søknader påvirker behandlingstiden . Sametingsrådet vil forsikre at vi jobber	Oahpposuorggis luondu , dearvvašvuohta ja lihkadeapmi , lea ovttaoaivilvuohta dás : “ Dán barggu guovddážis lea meahccemannan , luondduvásáhusat ja lihkadanmokta , ja maiddái diehtu sámi jahkodatkaleandaris ja gávcci jahkodagas . ”
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 15 av 156	15 siidu 156 siiddus
kontinuerlig med disse og at saksbehandlingen på ingen måter er stagnert .	Mis leat álo ollu ohcamat guorahallamii , maid mii atnit positiivvalažžan .
Årets søknader vil bli behandlet på rådsmøtet i midten av juni .	Dán jagi ohcamat galget meannuduvvot ráđđečoahkkimis gaskkamuttus geassemánu .
Sametingsrådet vil også understreke at vi ikke prioriterer noen forlag fremfor andre når det gjelder samisk læremiddelproduksjon .	Sámediggeráđđi áigu deattuhit ahte mii eat vuorut muhtun lágádusaid ovddabeallái earáid , go guoská sámi oahpponeavvobuvttadeapmái .
Gjennom utlysning av våre midler kan alle forlag søke støtte til produksjon av samiske læremidler , og alle konkurrerer på likt grunnlag .	Go ruđat almmuhuvvojit , sáhttet buot lágádusat ohcat doarjaga sámi oahpponeavvuid buvttadeapmái , ja buohkat gilvalit seamma dásis .
Vårt hovedkriterie for utvelgelse er kvalitet .	Min váldoeaktu válljemii lea kvalitehta .
De samiske forlagene får i dag en stor andel av læremiddelpotten nettopp fordi de innehar god kompetanse i samisk språk og kultur .	Sámi lágádusat ožžot dál stuora oasi oahpponeavvoruđain aitto dan geažil go sis lea buorre gelbbolašvuohta sámegielas ja - kultuvrras .
Vi ønsker likevel ikke å utelukke norske forlag fra denne tilskuddsordningen , for målet er at vi skal få gode , oppdaterte samiske læremidler til elevene .	Mii eat háliit dette ge garvit dáru lágádusaid dán doarjjaortnegis , go min mihttomearri lea oaččuhit buriid , ođasmahttojuvvon oahpponeavvuid ohppiide .
Konkurranse fremmer kvalitet .	Gilvu ovddida kvalitehta .
For å opprettholde og utvikle samisk fagkompetanse hos de samiske forlagene har Sametinget en egen forlagsstøtteordning .	Vai bisuhuvvo ja vai ovdána sámi fágagelbbolašvuohta sámi lágádusain , lea Sámedikkis vel sierra lágádusdoarjjaortnet .
Denne ordningen gir ikke støtte til norske forlag , selv om disse skulle få tilskudd til læremiddelprosjekter .	Dán ortnega vuođul ii addo doarjja dáru lágádusaide , vaikko daidda addošii ge doarjja oahpponeavvoprošeavttaide .
Dette er nettopp gjort fordi vi erkjenner at samiske forlag er forholdsvis små og har behov for ekstra støtte til å bedrive kompetanseoppbygging innen forlagsbransjens områder .	Dát dahkko juste fal dan dihte go mii mieđihit ahte sámi lágádusat lea oalle smávvát ja dain lea dárbu oažžut earenoamáš doarjaga vai sáhttet jođihit gelbbolašvuođahuksema lágádusfitnodaga surggiid siskkobealde .
Totalt er det frem til dags dato tildelt tilskudd på kr 6 241 200 til samiske barnehager og barnehager med samisk avdeling .	Oktiibuot lea otná dáhtona rádjái juhkkojuvvon 6 241 200 ru doarjjan sámi mánáidgárddiide ja mánáidgárddiide main lea sámi ossodat .
3 søknader er avslått da barnehagene ikke har oppfylt tilskuddsordningens kriterier .	Golbma ohcama leat hilgojuvvon , go mánáidgárddit eai leat deavdán doarjjaortnega eavttuid .
Søknader fra 7 samiske barnehager er under behandling .	Ohcamat 7 mánáidgárddis leat dál meannuduvvome .
3 barnehager har fått tildelt tilskudd på til sammen kr 183 000 til samisk språkopplæring .	Golmma mánáidgárdái lea addon oktiibuot 183 000 ru doarjjan sámi giellaoahpahussii .
6 søknader er under behandling .	6 ohcama leat dál meannuduvvome .
Totalt er det tildelt kr 419 600 til barnehager med samisk språkopplæringstilbud .	Oktiibuot lea juolluduvvon 419 600 ru doarjjan mánáidgárddiide main lea sámi giellaoahpahusfálaldat .
Søknadsfrist til språkopplæringsmidler er åpen frem til 15. september 2012 .	Ohcanáigemearri giellaoahpahusruđaide lea rabas gitta čakčamánu 15. beaivái 2012 .
Innkomne søknader blir fortløpende behandlet .	Ohcamat mat bohtet sisa , meannuduvvojit dađistaga .
Det er innkommet 8 søknader fra barnehager med samiske barn om tilskudd til prosjekter og utviklingsarbeid .	Leat boahtán sisa 8 doarjjaohcama mánáidgárddiin main leat sámi mánát , prošeavttaide ja ovdánahttinbargui .
Søknadssum er totalt på kr 849 500,- .	Ohcansupmi lea oktiibuot 849 500 ru. .
Søknadene er under behandling .	Ohcamat meannuduvvojit dál .
Sametingsrådet har avholdt møte med Kåfjord kommune 25.4.2012 angående søknader om tilskudd til samiske barnehager .	Sámediggeráđđi lea doallan čoahkkima Gáivuona suohkaniin 25.04.12 , doarjjaohcamiid hárrái sámi mánáidgárddiide .
Her deltok kommunens oppvekstleder , styrere fra to kommunale barnehager og språkarbeider i barnehagene .	Das oassálasttii suohkana bajásšaddanjođiheaddji , jođiheaddjit guovtti suohkana mánáidgárddiin ja mánáidgárddiid giellabargi .
Det ble diskutert omkring barnehagenes søknader om tilskudd til barnehagene , og mer generelt om utfordringene med å jobbe med samisk språk og kultur i barnehagene .	16 siidu 156 siiddus birra , ja maiddái obbalaččat hástalusaid birra , mat leat sámi giella- ja kulturbarggu oktavuođas mánáidgárddiin .
Informasjon og veiledning om samisk opplæring innenfor barnehage og grunnopplæring Sametingsrådet arbeider med å planlegge årets samiske barnehage- og skolekonferanse .	Dieđut ja bagadusat sámi oahpahusa birra mánáidgárddiin ja vuođđooahpahusas Sámediggeráđđi lea pláneme dán jagáš sámi mánáidgárde- ja skuvlakonferánsa .
Konferansen skal avholdes i Tromsø 13. - 14. 11. 2012 .	Konferánsa dollo Romssas 13. - 14.11.12 .
Helse og sosial	Dearvvašvuohta ja sosiála
Sametingets helse- og sosialpolitikk bygger på en likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk på lik linje med befolkningen for øvrig .	Sámedikki dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkka vuođđuduvvo dásseárvosaš dearvvašvuođa ja sosiálabálvalusaide sámi álbmoga várás seamma dásis go muđui álbmogis leat .
Grunnlaget for å sikre målsettingen om en likeverdig tjeneste er kunnskap om og kompetanse i flerkulturell forståelse og samisk språk og kultur på alle nivåer .	Vuođđun dásseárvosaš mihttomeari sihkkarastimii lea máhtolašvuohta máŋggakultuvrralaš áddejumi birra ja sámi gielas ja kultuvrras buot dásiin ja gelbbolašvuohta dain .
Hovedmål En likeverdig helse- og sosialtjeneste til det samiske folk som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur .	Váldomihttomearri Dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat sámi álbmogii mat váldet vuolggasaji sámi gielas ja kultuvrras .
Meldingen planlegges lagt frem høsten 2012. - Konsultasjoner på adm. nivå med HOD vedrørende regjeringens melding om rus .	Áigumuššan lea ovddidit dieđáhusa čakčat 2012 . Konsultašuvnnat hálddahusa dásis Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain ráđđehusa gárrendili dieđáhusa birra .
- Konsultasjoner på adm. nivå med HOD vedrørende folkehelseforskriften - Konsultasjoner på adm. nivå med BLD vedrørende forskrift om barnets talsperson .	Konsultašuvnnat hálddahusa dásis Mánáid- ja dásseárvodepartemeanttain ( MDD ) máná áhkaguoddi láhkaásahusa birra .
Samiske innsatte må få oppfylt sine språklige og kulturelle rettigheter .	Sámi fáŋggaid gielalaš ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid ferte ollašuhttit .
Det kommer frem i en rapport som en arbeidsgruppe har levert Justisdepartementet .	Dat boahtá ovdan raporttas maid bargojoavku lea geigen Justiisadepartementii .
Arbeidsgruppen har gått gjennom soningsforholdene for samiske innsatte og domfelte .	Bargojoavku lea geahčadan sámi fáŋggaid ja dubmejuvvon olbmuid čohkkándiliid .
Gruppen peker på at kommunikasjon er helt sentralt for rettssikkerhet , sikkerhetsarbeid og i tilbakeføringsarbeidet .	Joavku čujuha ahte gulahallan lea áibbas deaŧalaš riektesihkarvuhtii , sihkarvuođa bargui ja ruovttoluotta fievrridanbargui .
Det er Justisdepartementet og Kriminalomsorgens sentrale forvaltning ( KSF ) som har ansvaret for oppfølgingen av rapporten .	Justiisadepartemeanttas ja Rihkusfuolahusa guovddášhálddahusas lea ovddasvástádus raportta čuovvoleamis . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Kriminalomsorgens sentrale forvaltning ( KSF ) arrangerte en hørings- og samarbeidskonferanse i Karasjok 7.-8.5.2012 der sametingsrådet deltok .	Rihkusfuolahusa guovddáš hálddašeapmi lágidii gulahallan- ja ovttasbargokonferánssa Kárášjogas 07.-08.05.12 masa Sámediggeráđđi maid searvvai .
På konferansen ble det diskutert hvilke tiltak som bør prioriteres .	Konferánssas ságastuvvui makkár doaibmabijuid berrešii vuoruhit .
Sametinget er i det videre arbeidet en sentral premissleverandør og skal i det videre samarbeidet konsulteres før tiltak igangsettes .	Sámediggi lea barggus viidáseappot guovddáš eavttuid biddji ja galgá viidáseappot ovttasbarggus konsulterejuvvot ovdal go doaibmabijut álggahuvvojit .
Gjennom aktiv virkemiddelbruk bidra til å utvikle og tilrettelegge for en helse- og sosialtjeneste på alle nivå , som bygger på samisk språk- og kulturforståelse . Sametingsrådet har mottatt 30 søknader om støtte til helse- og sosialprosjekter .	Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte veahkkin ovddidit ja heivehit dakkár dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusa mii lea vuođđuduvvon sámi giella- ja kulturáddejupmái buot dásiin Sámediggeráđđi lea ožžon 30 doarjjaohcama mat gusket dearvvašvuođa- ja sosiálaprošeavttaide .
Dette er en nedgang på 6,25 % i forhold til 2011 .	Ohcamiid lohku lea njiedjan jagi 2011 ektui 6,25 % .
Budsjettet for søkerbaserte virkemidler er kr 2 850 000,- og totalsum for årets søknader utgjør kr 7 800 841,- .	Ohcanvuđot doarjagiid bušeahtta lei oktiibuot 2 850 000,- ru , ja ohcamat ledje dán jagi 7 800 841,- ru ovddas .
Dette er en nedgang på 0,9 % i forhold til 2011 .	Ohcamat leat geahppánan 0,9 % jagi 2011 ektui .
Ved årets tildeling er det tildelt midler på i alt kr 2 833 700,- og hoveddelen er tildelt til prosjekter som fremmer kunnskap om samisk språk og kultur i eksisterende helse- og sosialtilbud .	Dán jagi lea juolluduvvon buohkanassii 2 833 700,- ru , ja váldooassi das lea mannan prošeavttaide maiguin ovddiduvvo máhttu sámi giela ja kultuvrra birra dáláš dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldagain .
Prosjekter for utvikling av pasientrettet helse- og sosialfaglig litteratur utgjør også en overvekt i årets tildeling .	Pasieantaguoski dearvvašvuođa- ja sosiálafágalaš girjjálašvuođa prošeavttaid ovddideapmái lea maiddái hui ollu addojuvvon doarjja dán jagi .
Hovedmålsettingen i Sametingets miljø- og arealpolitikk er å sikre et langsiktig , bærekraftig perspektiv i all forvaltning av ressurser og arealer .	6 Areálat ja biras Sámedikki biras- ja areálapolitihka váldomihttomearrin lea sihkkarastit guhkes áiggi , ceavzilis perspektiivva buot resursa- ja areálahálddašeamis .
Bærekraftig utvikling handler både om bruk og bevaring .	Ceavzilis ovdáneami oktavuođas lea sáhka sihke geavahusas ja suodjalusas .
Disponeringen av områdene og ressursene skal være grunnlagt på bruk og samiske rettigheter .	Guovlluid ja resurssaid geavaheapmi galgá vuođđuduvvot geavahussii ja sámi vuoigatvuođaide .
15.5.2012 var administrasjonen i konsultasjon med NVE vedrørende utbyggingen av en 420 kV kraftlinje fra Storheia i Åfjord til Trollheimen / Orkdal trafo .	Miessemánu 15. b. lei hálddahusas konsultašuvdna NČE:in 420 kV fápmolinnjá huksema oktavuođas Storheias Åfjord:s Trollheimen / Orkdal trafoi .
Konsultasjonen gjaldt den delen av kraftlinja som er innenfor området til den sørligste gruppen i Fosen reinbeitedistrikt .	Konsultašuvdna guoskkai dan oassái fápmolinnjás mii lea Fosen orohaga lullijoavkku guovllus .
- Breivikfjellet vindkraftverk ( ikke ferdigbehandlet av NVE . )	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 18 siidu 156 siiddus
Byggingen vil medføre negative konsekvenser for reindriften i området , vurdert ut fra reinens behov for beite , beitero , trekk , flytting og eventuell flukt fra rovvilt .	Huksen mielddisbuktá negatiiva váikkuhusaid guovllu boazodollui , árvvoštallojuvvon bohcco dárbbu vuođul guohtumii , guohtunráfái , johtolahkii , sirdimii ja vejolaš báhtardeapmái boraspiriin .
Kraftlinja vil først og fremst berøre vinterbeitene til sørgruppa i Fosen reinbeitedistrikt .	Fápmolinnjá guoská vuosttažettiin Fosen orohaga lullijoavkku dálveguohtumiidda .
Næringa tåler ikke flere store inngrep nå .	Ealáhus ii gierdda eanet stuorra sisabahkkemiid dál .
Det ble også understreket at det ved en eventuell bygging må føres en veldig tett dialog mellom utbygger og reindriftsnæringa for å unngå unødvendige problemer for reindrifta .	Deattuhuvvui maiddái ahte vejolaš huksema oktavuođas ferte lea lagaš gulahallan huksejeaddji ja boazodoalu gaskkas eastadan dihtii dárbbašmeahttun váttisvuođaid boazodollui .
420 kV kraftledning Ofoten - Balsfjord - Hammerfest	420 kV fápmojođas Ofuohta - Báhccavuotna - Hámmárfeasta
Norges vassdrags- og energidirektorat ( NVE ) har i brev av 2.5.2012 fattet vedtak om å gi Statnett SF anleggskonsesjon og ekspropriasjonstillatelse for bygging av ny 420 kV kraftledning .	Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta ( NČE ) lea 02.05.12 beaiváduvvon reivves mearridan addit Statnett SF:i rusttetkonsešuvnna ja bággolonistanlobi hukset ođđa 420 kV fápmojođđasa .
Konsesjonen omfatter hele strekningen Ofoten - Balsfjord - Hammerfest .	Konsešuvdnii gullá olles Ofuohta - Báhccavuotna - Hámmárfeasta gaska .
I sin begrunnelse har NVE lagt til grunn at de samlede miljø- og arealvirkningene er moderate med tanke på omfanget og akseptable når det gjelder tema som arealbruk , reindrift , landskap , inngrepsfrie naturområder , naturmangfold , verneområder og bebyggelse .	Ákkasteamistis lea NČE bidjan vuođđun ahte biras- ja areálaváikkuhusat oktiibuot leat smávvát viidodaga ja dohkálašvuođa ektui go guoská areálageavaheapmái , boazodollui , eanadahkii , luondduguovlluide gos eai leat sisabahkkemat , luonddušláddjivuhtii , suodjalanguovlluide ja ássanguovlluide .
Sametingsrådet har tilskrevet NVE og bedt om at konsesjonsbehandlingen avventes til Sametingets plenum har behandlet saken .	Sámediggeráđđi lea čállán NČE:i ja bivdán ahte vurdet konsešuvdnameannudemiin dassážiigo Sámedikki dievasčoahkkin lea meannudan ášši .
NVE har ikke tatt hensyn til Sametingsrådets anmodning og gitt konsesjon for bygging av kraftlinja uten at Sametinget er gitt anledning til å behandle saken .	NČE ii leat vuhtiiváldán Sámediggeráđi ávžžuhusa ja sii leat addán konsešuvnna hukset fápmolinnjá vaikke vel Sámediggi ii leat ožžon vejolašvuođa meannudit ášši .
Sametinget vil be om konsultasjoner med Olje- og energidepartementet om saken Være premissgiver for nasjonal og nordisk rovviltpolitikk og – forvaltning , herunder forsvarlig regulering av rovviltbestanden Følge opp verneprosessene i samiske områder Sametingsrådet har vært observatør under konsultasjonen mellom Fosen reinbeitedistrikt og fylkesmennene i Nord- og Sør-Trøndelag vedrørende oppretting av Dåapma nasjonalpark .	Sámediggi áigu bivdit konsultašuvnnaid Oljo- ja energiijadepartemeanttain ášši birra . Eavttuid biddji nationála ja davviriikkalaš boraspirepolitihkkii ja – hálddašeapmái , das mielde maiddái boraspirenáli dohkálaš reguleren Suodjalanproseassaid čuovvoleapmi sámi guovlluin Sámediggeráđđi lea leamaš dárkojeaddjin konsultašuvnnain gaskal Fosen orohaga ja Davvi- ja LulliTrøndelaga fylkkalávdegottiid Dåapma álbmotmeahci ásaheami oktavuođas .
Den foreslåtte nasjonalparken ligger innenfor reinbeitedistriktets sommerbeiteområde .	Konsultašuvnnas guorahalle orohat ja fylkkamánnit suodjalusláhkaásahus evttohusa .
Sametingsrådet er i konsultasjon med Miljøverndepartementet vedrørende Láhku nasjonalpark i Nordland fylke .	Sámediggeráđđi lea konsultašuvnnas Birasgáhttendepartemeanttain Láhku álbmotmeahci oktavuođas Nordlándda fylkkas .
På vegne av det berørte reinbeitedistriktet , Saltfjellet reinbeitedistrikt ba Sametinget departementet om at de gjennomførte konsultasjoner direkte med berørte interesser .	Guoskevaš orohaga , Sáltoduoddara orohaga , bealis bivddii Sámediggi departemeantta čađahit konsultašuvnnaid njuolgga guoskevaš berošteddjiiguin .
Konsultasjonene handler i hovedsak om forskriftene .	Konsultašuvnnat leat vuosttažettiin láhkaásahusaid birra .
Sametinget vil ikke avslutte konsultasjonene med Miljøverndepartementet før MD og reinbeitedistriktet har fullført sine konsultasjoner .	Sámediggi ii áiggo loahpahit konsultašuvnnaid Birasgáhttendepartemeanttain ovdalgo BD ja orohat leat loahpahan konsultašuvnnaideaset .
Sametingsrådet har konsultert med Fylkesmannen i Nordland vedrørende Holmvassdalen naturreservat , og blitt enig om opprettelse av et arbeidsutvalg , sammensetningen av arbeidsutvalget samt mandat .	19 siidu 156 siiddus Sámediggeráđđi lea konsulteren Nordlándda fylkkamánniin Holmvassdalen luonddumeahci birra , ja soahpan nammadit bargolávdegotti , bargolávdegotti čoahkádusa ja dan mandáhta .
Arbeidsutvalget består av 7 personer hvorav 2 er samiske representanter .	Bargolávdegottis leat 7 olbmo mas guovttis leat sámi ovddasteaddjit .
Sametingsrådet har konsultert med Fylkesmannen i Nordland vedrørende utvidelse / revisjon av verneområdene på Saltfjellet .	Sámediggeráđđi lea konsulteren Nordlándda fylkkamánniin Sáltoduoddara suodjalanguovlluid viiddideami / revišuvnna birra .
Det ble enighet om opprettelse av et arbeidsutvalg , sammensetningen av utvalget samt mandat .	Sohppojuvvui nammadit bargolávdegotti , bargolávdegotti čoahkádusa ja dan mandáhta .
Arbeidsutvalget består av 10 personer hvorav minimum 3 er samiske representanter .	Bargolávdegottis leat 10 olbmo mas uhcimusat golmmas leat sámi ovddasteaddjit .
Kulturminnevern	Kulturmuitosuodjalus
Prosjektet ledes av Nord-Trøndelag fylkeskommune , og Sametinget vil delta i prosjektgruppen og i forbindelse med opplæring av lokale registratorer samt registreringsarbeid .	Prošeavtta jođiha Davvi-Trøndelaga fylkkasuohkan , ja Sámediggi oassálastá prošeaktajovkui ja dan oktavuođas oahpaha báikkálaš registráhtoriid ja lea mielde registrerenbarggus .
De omsøkte fritidsboligene ligger like ved et kulturminnefelt bestående av hellegroper og andre kulturminner fra jernalderen .	Ohccojuvvon ástoáiggeviesut leat lahka kulturmuitoguovllu mas leat ráktorokkit ja eará geađgeáiggi kulturmuittut .
Hellegropene er benyttet til utvinning av olje fra sjøpattedyr .	Ráktorokkiin buvttadedje oljju mearranjiččehasain .
Dagens bebyggelse på stedet er i hovedsak av gjenreisningsbebyggelse .	Báikki dálá viesut leat eanaš ođđasithuksenáigodagas .
Sametingsrådet har vurdert at tiltakene ikke kan realiseres uten å være i strid med bestemmelsene i kulturminneloven § 3 , første ledd : ” Ingen må – uten at det er lovlig etter § 8 – sette i gang tiltak som er egnet til å skade , ødelegge , grave ut , flytte , forandre , tildekke , skjule eller på annen måte utilbørlig skjemme automatisk fredet kulturminne eller fremkalle fare for at dette kan skje . ”	Sámediggeráđđi lea árvvoštallan ahte doaibmabijuid ii sáhte čađahit nu ahte dat eai rihko kulturmuitolága § 3 mearrádusaid vuosttaš lađđasa : ” Ingen må – uten ahte de er lovlig etter § 8 – sette i gang tiltak son er egnet til å skade , ødelegge , grave ut , flytte , forandre , tildekke , skjule eller på annen måte utilbørlig skjemme automatisk fredet kulturminne eller fremkalle fare for ahte dette kan skje . ”
Sametingsrådet har tatt Riksantikvarens avgjørelse til etterretning .	Sámediggeráđđi lea váldán Riikkaantikvára mearrádusa diehtun . .
Dokumentere og formidle kunnskap om samiske kulturminner og kulturmiljø Identifisering og registrering av samiske bygninger	Duođaštit ja gaskkustit máhtu sámi kulturmuittuid ja kulturbirrasa birra Sámi visttiid identifiseren ja registreren
I forbindelse med Sametingets prosjekt om identifisering og registrering av samiske bygninger har det blitt avholdt folkemøter om saken i både Kirkenes og Tana .	Sámedikki prošeavtta oktavuođas identifiseret ja registreret sámi visttiid leat dollojuvvon álbmotčoahkkimat ášši birra sihke Girkonjárggas ja Deanus .
Sør-Varanger kommune og Tana kommune er to av kommunene der samiske bygninger skal registreres i 2012 .	Mátta-Várjjaga gielda ja Deanu gielda leat guokte dain gielddain gos sámi visttit galget registrerejuvvot 2012:s .
Møtene var spesielt rettet mot eiere av samiske bygninger .	Čoahkkimat ledje erenoamážit jurddašuvvon sámi visttiid eaiggádiid várás .
På møtene ble eierne informert om prosjektet generelt , om hvordan registreringene / befaringene er planlagt , og om kulturminneloven .	Čoahkkimiin ožžo eaiggádat oppalaš dieđuid prošeavtta birra , dan birra mo registreremat / báikediđoštusat leat plánejuvvon ja kulturmuitolága birra .
Verdensarvsted i Varanger	Máilmmeárbebáiki Várjjagis
Sametinget og Nesseby kommune har tatt initiativ til å få kulturminneområdet Ceavccageađge / Mortensnes samt fangstanleggene på Noidiidčearru / Kjøpmannskjølen og Gollevárri inn på UNESCOs verdensarvliste over natur- og kultursteder som har en fremstående universell verdi .	Sámediggi ja Unjárgga gielda leat álggahan barggu oažžut kulturmuitoguovllu Ceavccageađggi ja Noiddiidčearu bivdorusttegii ja Gollevári mielde UNESCO máilmmeárbelistui mii čájeha daid luonddu- ja kulturbáikkiid main lea erenoamáš oppamáilmmálaš árvu .
I forbindelse med dette har det blitt avholdt folkemøter om saken i Nesseby , Tana og Båtsfjord kommuner .	Dan oktavuođas leat dollojuvvon álbmotčoahkkimat Unjárgga , Deanu ja Báhcavuona gielddain .
Samarbeidsavtalen med Oppland fylkeskommune gjelder kun kulturminner og er nå inne på sitt tredje år som gyldig samarbeidsavtale ( gjeldende 2009-2013 ) .	Ovttasbargošiehtadus Opplandda fylkkasuohkaniin guoská dušše kulturmuittuide ja lea dál doaimmas goalmmát jagi gustovaš ovttasbargošiehtadussan ( gustojeaddjin 2009-2013 ) .
Blant de strategiske satsingsområder som er nevnt i samarbeidsavtalen , er økt registrering / dokumentasjon samt gjennomføring av kunnskapsutveksling og felles FoU-prosjekter .	Ovttasbargošiehtadusas leat strategalaš áŋgiruššansuorgin earret eará namuhuvvon lassi registremat / duođašteamit ja máhttolonohallan ja oktasaš FoU-prošeavttat .
I prosjektet skal det fokuseres på systematiske kulturminneregistreringer i utvalgte områder , der målet er å gjøre nye funn som utvilsomt kan knyttes til samisk bosetning , tilstedeværelse og naturbruk i eldre tid .	Prošeavttas galget systemáhtalaš kulturmuitoregistreremat válljejuvvon guovlluin deattuhuvvot , maid ulbmil lea almmustahttit ođđa gávdnosiid mat eahpitkeahttá čatnasit sámi ássamii , leahkimii ja luonddugeavaheapmái boarráset áiggis .
Det er videre ønskelig å sette i gang et lokalt engasjement om dette blant lokalbefolkningen .	Viidáseappot lea sávahahtti álggahit báikkálaš áŋgiruššama dan birra báikkálaš álbmoga gaskkas .
Det legges opp til lokal formidling av prosjektet og prosjektets resultater i løpet av prosjektperioden .	Áigumuššan lea oččodit prošeavttaid ja prošeaktabohtosii gaskkustuvvot báikkálaččat prošeaktaáigodagas .
Det er også ønskelig at prosjektet legger grunnlag for et videreført samarbeid når eksisterende avtale utløper 2013 .	Sávahahttin lea maiddái ahte prošeakta bidjá vuođu viidáset ovttasbargui go dálá šiehtadus loahppá 2013:s .
I perioden har et kulturminneregistreringsprosjekt fra tidligere år startet opp og et prosjekt har blitt avsluttet .	Dán áigodagas lea okta ovddeš jagiid kulturmuitoregistrerenprošeakta álggahuvvon ja okta prošeakta lea loahpahuvvon .
I det avsluttede prosjektet har Universitetet i Tromsø registrert 250 nye fangstgroper for villreinfangst i et sammenhengende system på Finnmarksvidda .	Loahpahuvvon prošeavttas lea Romssa universitehta registreren 250 ođđa goddebivdorokkiid oktilis vuogádagas Finnmárkku duoddaris .
Disse er bygd av stein og jord .	Dát leat ráhkaduvvon geđggiin ja eatnamiin .
Det er også registrert 23 árran ( ildsteder ) / teltboplasser som kan kobles direkte til eldre tiders samisk bruk av det aktuelle området .	Leat maiddái registrerejuvvon 23 árrana ( árrana ) / goahtesaji mat čatnasit njuolgga boarráset áiggiid geavaheami guoskevaš guovllus .
Pengene er øremerket til samisk bygningsvern og skal fordeles i innevarende år , med rapporteringsfrist for tildeling til 1. juli .	Ruđat lea merkejuvvon sámi vistesuodjaleapmái ja galget juogaduvvot dán jagi , raporterenáigemeriin suoidnemánu 1. b ) .
Det er foreløpig gitt tilsagn om kr 1 402 000 fra disse midlene .	Dán rádjai lea dáin ruđain lohpiduvvon 1 402 000 ru. .
Næring	Ealáhusat
Hovedmål Et sterkt og allsidig næringsliv som bygger på og tar hensyn til samisk kultur , natur og miljø , og danner grunnlaget for livskraftige lokalsamfunn der mennesker ønsker å bo .	Váldomihttomearri Nana ja máŋggabealat ealáhuseallin mii fuolaha sámi kultuvrra , luonddu ja birrasa , ja lea vuođđun eallinfámolaš báikegottiide gos olbmot háliidit orrut .
Innsatsområde Rammebetingelser i primærnæringer	Áŋgiruššansuorgi : Rámmaeavttut vuođđoealáhusain
Hensikten med seminaret var å øke kunnskapen om rovviltforvaltning og rovviltpolitikk i samiske områder .	Seminára ulbmilin lei buoridit máhtu boraspirehálddašeami ja - politihka birra sámi guovlluin .
Målgruppen for seminaret var blant annet representanter for de fire nordligste rovviltnemndene , næringsaktører , politikere og forvaltning .	Seminára olahusjovkui gulle earret eará njealji davimus boraspirelávdegottiid , ealáhusaktevrraid , politihkkáriid ja hálddašeami ovddasteaddjit .
Totalt deltok det 44 deltakere .	Oktiibuot ledje semináras 44 oasseváldi .
Temaer som ble berørt var blant annet rovviltforliket , belastninger reindriftsutøvere har ved tap av rein til rovvilt , urfolksrett i rovviltpolitikken og Sametingets rolle i rovviltforvaltningen .	Fáddán ledje earret eará boraspiresoabahus , boazodolliid gillámuš go boraspiret goddet bohccuid , álgoálbmotriekti boraspirepolitihkas ja Sámedikki rolla boraspirehálddašeamis .
Saueholdet og reindriftsnæringen opplever store tap som er forårsaket av rovvilt .	boazodoalu buhtadusortnegiid ja nállemihtu mearrideami boraspiriid várás ovdamearkan .
Sametingsrådet sa i sitt innlegg at rovviltpolitikken ikke i tilstrekkelig grad har tatt hensyn til samiske næringene reindrift og sauehold .	Sámediggeráđđi dajai sáhkavuorustis ahte boraspirepolitihkas eai leat dohkálaččat vuhtii váldojuvvon sámi ealáhusat nugo boazodoallu ja sávzadoallu .
Hun trakk fram situasjonen for enkelte reineiere i sørsamisk område som prekær på grunn av rovvilttapene .	Son muitalii ahte muhtun boazodolliin máttasámi guovllus lea garra heahtedilli boraspiriid geažil .
Verken Miljøverndepartementet eller Landbruks- og matdepartementet hadde anledning til å stille opp , og vi uttrykte skuffelse over at departementene ikke stilte opp .	Ii Birasgáhttendepartemeanttas iige Eanadoallo- ja biebmodepartemeanttas lean vejolašvuohta searvat ja mii dovddaheimmet behtohallama go departemeanttat eai lean searvan .
Sametingsrådet avsluttet med å si at Sametinget vil ha en større rolle i rovviltforvaltningen .	Sámediggeráđđi dajai loahpas ahte Sámediggi háliida stuorát rolla boraspirehálddašeamis .
Legge til rette for videreforedling av råvarer Bidra til utvikling av tilleggsnæringer Bidra til at det opprettes gode ordninger for generasjonsoverganger i primærnæringene Bidra til økt kvinneandel i primærnæringene Sikre utmarksutøvere tilgang til utmarksressursene Sametingsrådet har hatt møte med Namsskogan familiepark 3.5.2012 .	Láhčit dilálašvuođaid álgoávdnasiid viidáseappot ráhkadeapmái Váikkuhit lasseealáhusaid ovddideapmái Váikkuhit dasa ahte ásahuvvojit buorit ortnegat buolvamolsubmiidda vuođđoealáhusain Váikkuhit dasa ahte nissonolbmuid oassi vuođđoealáhusas lassána Sihkkarastit ahte meahcásteaddjit sáhttet háhkat meahcceresurssaid Sámedikkeráđis lea leamaš čoahkkin Namsskogan bearašpárkkain 03.05.12 .
Bakgrunnen for møtet var å få en oversikt over familieparkens funksjon som formidlere til skoler og besøkende om rovvilt .	Čoahkkima duogážin lei oažžut geahčastaga bearašpárkka doaimmas maid dat gaskkustit boraspiriid birra skuvllaide ja gussiide .
Parken har rovdyr i innhengninger som inngår som en del av formidlingspakken om rovdyr .	Párkkas leat boraspiret áiddiid siste mii lea oassi boraspire gaskkustanbáhkas .
Fra Direktoratet for naturforvaltning mottar de 3 millioner til rovdyrinformasjon og 186.000 fra Fylkesmannen i Nord-Trøndelag .	Dat oažžu Luondduhálddašan direktoráhtas 3 miljon ru boraspiriid birra diehtojuohkimii ja 186.000 ru DavviTrøndelága fylkkamannis .
Formålet med møtet var å få parken til å informere mer om problemstillinger i forbindelse med rovvilt og reindrift .	Čoahkkima ulbmilin lea oažžut párkka juohkit dieđuid eanet áššečuolmmaid birra boraspiriid ja boazodoalu oktavuođas .
Familieparken stiller seg positive til dette .	Bearašpárka lei mielas dahkat dan .
De planlegger et seminar der denne problematikken vil være i fokus .	Sii plánejit doallat seminára gos dát problematihkka lea guovddážis .
I tillegg til dette hadde sametingsrådet møte med sekretæren i Trøndelagsrådet for å diskutere tema og deltakelse for neste års Trøndelagsmøte .	Dasa lassin lei Sámediggeráđis čoahkkin Trøndelágaráđi čálliin ja ságastalaiga boahtte jagi Trøndelágačoahkkima fátta ja searvama birra .
Dette årlige møtet er en viktig arena for både politikere , kulturarbeidere , utdanningssektoren og næringslivet .	Dát jahkásaš čoahkkin lea deaŧalaš arena sihke politihkkáriidda , kulturbargiide , oahpahussuorgái ja ealáhusaide .
Sametingsrådet har hatt møte med reindriftsnæringen i Nordland på Majavatn 11.5.2012 .	Sámediggeráđis lei čoahkkin Norlándda boazodoalu ovddasteddjiiguin Maajejaevries 11.05.12 .
Områdestyret og Saltdal kommune var med på møtet .	Guovllustivra ja Saltdal suohkan ledje čoahkkimis .
Hensikten med møtet var å hente inn informasjon fra reindrifta om deres problemer med reinpåkjørsler langs Nordlandsbanen i forbindelse med at Sametinget skal ha møte med samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa 21.5.2012 .	Čoahkkima ulbmilin lei viežžat dieđuid boazodoalus sin váttisvuođaid birra dan sivas go bohccot vuddjojuvvojit Norlándda ruovdemáđiija alde ja Sámedikkis galgá lea čoahkkin johtalusministariin Magnhild Meltveit Kleppa 21.05.12 .
Sametingsrådet satser sterkt på og få løst problematikken rundt reinpåkjørsler langs Nordlandsbanen .	Sámediggeráđđi áigu sakka bargat dan ala ahte čoavdit dan problemahtihka go bohccot vuddjojit Norlándda ruovdemađiija alde .
Målet med møtet er å få til permanente løsninger i form av gjerder langs denne banestrekningen .	Čohkkima ulbmilin lei oažžut bistevaš čovdosiid nugo áiddiid dán ruovdemájiija miehtá .
Innsatsområde : Attraktive lokalsamfunn	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Det er første gang i historien at det er et felles fylkesmøte for Troms , Finnmark og Nordland .	Romssain , Finnmárkkuin ja Norlánddain lea dál vuosttaš gearddi historjjás dollojuvvon oktasaš fylkačoahkkin .
Fellesmøtet hadde temaet " Nord-Norge i forandring – griper vi mulighetene ? "	Oktasaš čoahkkima fáddán lei " Nord-Norge i forandring – griper vi mulighetene ? "
og tok utgangspunkt i kommunen som samfunnsutvikler , kommunen som demokratisk aktør og kommunen som velferdsprodusent .	, ja das lei vuolggasadjin gielda servodatovddideaddjin , gielda demokráhtalaš aktevra ja gielda čálgobuvttadeaddjin .
Sametingsrådet har også deltatt på samling for førstelinjetjenesten i Harstad 18.-19.04.12 .	Sámediggeráđđi lea maiddái searvan čoagganeapmái vuosttašlinnjábálvalusa ektui Harstad:is 18.-19.04.12 .
Samlingen ga Sametingsrådet muligheten til å utveksle erfaringer og bli bedre kjent med hvordan de ulike kommunene jobber med næringsutvikling i sine kommuner .	Dán čoagganeamis attii Sámediggeráđđi vejolašvuođa lonuhallat vásihusaid ja buorebut oahpásmuvvat dasa movt sierra gielddat barget ealáhusovddidemiin iežaset gielddain .
Sametinget har vært med i referansegruppen for arbeidet .	Sámediggi lea leamaš mielde barggu referánsajoavkkus .
NORUT Alta anbefaler å vri virkemidlene i retning av enkeltindivider , fordi dette vil styrke bostedsattraktiviteten .	NORUT Alta rávve jorahit váikkuhangaskaomiid ovttaskas olbmuid guvlui , danne go dainna geasuhuvvošii ássan .
NORUT anbefaler at nedskrivingsordninga for studielån styrkes kraftig og at “ Finnmarkstillegget ” i barnetrygda dobles – fra 3800 til 8000 kr årlig pr barn .	NORUT rávve nannet garrasit oahppoloana sihkkunortnega ja duppalastit “ Finnmárkkulasáhusa ” mánáidoajus – 3800 ruvnnus 8000 ruvdnui jahkásaččat máná nammii .
I tillegg anbefales det å forenkle arbeidsinnvandring fra Russland og styrke norskopplæring av disse .	Dasa lassin rávve álkiduhttit bargosisafárrema Ruoššas ja nannet dárogiela oahpahusa sidjiide .
NORUT anbefaler å gi mer skattelette og samtidig innføre en forsiktig økning av arbeidsgiveravgiften .	NORUT rávve addit eanet vearrogeahpádusa ja seammás várrugasat bajidit bargoaddidivada .
Styrket innovasjon og FoU-aktivitet og kontinuerlig informasjon om virkemidlene anbefales også .	Rávve maiddái nannet innovašuvnna ja FoU-doaimma ja oktilaččat juohkit dieđuid váikkuhangaskaomiid birra .
Sametingsrådet konstaterer at utvidet nedskriving av studielån og økt barnetrygd er tiltak som Sametinget i lang tid har påpekt som gode virkemidler som bør forsterkes .	Sámediggeráđđi konstatere ahte oahppoloana sihkkuma viiddideapmi ja mánáidoaju bajideapmi leat dakkár doaibmabijut maid Sámediggi guhkes áiggi lea čujuhan ahte dat leat buorit váikkuhangaskaoamit maid berre nannet .
Sametinget vil følge opp rapporten og vil jobbe for at utfordringene i samiske samfunn blir ivaretatt i den nye distrikts- og regionalmeldingen som skal fremlegges i 2013 .	Sámediggi áigu čuovvolit raportta ja áigu bargat dan ala ahte hástalusat sámi servodagas gozihuvvojit ođđa distrikta- ja guovlodieđáhusas mii galgá ovddiduvvot 2013:s .
Innsatsområde : Kulturnæringer	Áŋgiruššansuorgi : kulturealáhusat
Kontrollen ble utført av Consis AS .	Bearráigeahččama lea čađahan Consis AS .
17 av de kontrollerte ble ikke godkjent .	17:s bearráigeahččamis eai lean dohkálaččat .
Det dreide seg i hovedsak om regnskap , regnskapsbilag og innberetning av merverdiavgift som ikke var i henhold til regelverket .	Meattáhusat ledje váldoáššis rehketdoalus , rehketdoalloguittiin ja momsadieđiheamis , go dat eai lean njuolggadusaid mielde .
Skatt nord har fått tilsendt de rapportene som ikke ble godkjente til videre oppfølging .	Dat raporttat , mat eai dohkkehuvvon viidáseappot čuovvoleapmái , leat sáddejuvvon Vearroeiseválddiide .
Prioritere lærlingeordning og utviklingsarbeid innenfor duodjinæringen Sametingsrådet deltok på Sámiid duodjis landsmøte 20.-22.4.12 i Bodø .	Vuoruhit fidnooahppiortnega ja ovddidanbarggu duodjeealáhusas Sámediggeráđđi searvvai Sámiid duoji riikačoahkkimii 20.-22.04.12 , mii dollojuvvui Bådådjos .
Sametingsrådet holdt innlegg om kontroll av driftstilskuddsordningen , økonomisk rapport for duodjinæringen og om næringsavtalen for duodji .	Sámediggeráđđi doalai sáhkavuoru doaibmadoarjjaortnega bearráigeahččama birra , duodjeealáhusa ekonomalaš raportta birra ja duoji ealáhusšiehtadusa birra .
Innsatsområde : Innovasjon , forskning og verdiskaping	Áŋgiruššansuorgi : Ođđahutkan , dutkan ja árvoháhkan
Bredere produktspekter Økt forskningsaktivitet i næringslivet i samiske områder Strategier Stimulere til samarbeid mellom aktører Kompetanseheving på markeds- og produktutvikling Fremme lønnsomhet og profesjonalitet Støtte opp om aktive utviklingsmiljø i samiske områder Samarbeide med forskningsmiljøer som har kompetanse innenfor samisk næringsliv Samarbeide med Innovasjon Norge for å øke nyskapingen i samiske områder Stortingsmeldinga om Innovasjon Norge og SIVA “ verktøy for vekst ” ble offentliggjort 27.04.12 .	Mihttomearri Eanet ođđahutkamat sámi servodat- ja ealáhuseallima vuođul Oassemihttomearit Eanedit hutkama , ovdáneami ja ođasmahttima dutkan- ja ovddidandoaimmaid bokte Eanet buvttašlájat Eanet dutkandoaimmat ealáhuseallimis sámi guovlluin Strategiijat Movttiidahttit oassálastiid ovttasbargat Buoridit gelbbolašvuođa márkan- ja buvttaovddideamis Buoridit gánnáhahttivuođa ja fitnolašvuođa Doarjut árjjalaš ovddidanbirrasiid sámi guovlluin Ovttasbargat dutkanbirrasiiguin main lea gelbbolašvuohta sámi ealáhusain Ovttasbargat Innovašuvdna Norggain eanedan dihtii hutkama sámi guovlluin Stuorradiggedieđáhus Innovašuvdna Norga ja SIVA “ verktøy for vekst ” birra almmuhuvvui 27.04.12 .
Sametingsrådet har aktivt gitt innspill til meldingen .	Sámediggeráđđi lea árjjalaččat buktán cealkámušaid dieđáhussii .
Regjeringen sier i meldingen at “ Vellykkede næringsetableringer som bygger på samisk kultur , språk og tradisjoner vil bidra til et styrket samisk samfunnsliv og økt mangfold i norsk næringsliv ” .	Ráđđehus lea dadjan dieđáhusas ahte “ Lihkostuvvan ealáhusásaheamit sámi kultuvrra , giela ja árbevieruid vuođul leat nannen sámi servodateallima ja riggudahttán norgga ealáhuseallima ” .
Det refereres til SIVAs engasjement i samiske områder , spesielt kultur- og opplevelsesnæringen .	Refererejuvvo SIVA bargui sámi guovlluin , erenoamážit kultur- ja vásihusealáhusa oktavuođas .
Sametingets næringsmelding er også beskrevet .	Sámedikki ealáhusdieđáhus lea maiddái válddahuvvon .
Regjeringen ber i meldingen om at Innovasjon Norge tar initiativ til å fornye samarbeidsavtalen med Sametinget .	Ráđđehus bivdá dieđáhusas Innovašuvdna Norgga ođasmahtihit ovttasbargošiehtadusa Sámedikkiin .
Dette arbeidet kommer Sametingsrådet til å følge opp i samarbeid med Innovasjon Norge .	Dán ovttasbarggu áigu Sámediggeráđđi čuovvolit Innovašuvdna Norggain .
Innsatsområde : Kompetanseheving og nyetableringer	Áŋgiruššansuorgi : Gealbudeapmi ja ođđaálggaheamit
Regionalutvikling	Regionálaovddideapmi
Dette er et ansvar som Sametinget verken skal , kan eller vil bære alene .	Dán ovddasvástádusa ii galgga Sámediggi okto guoddit , iige sáhte dahje áiggu ge okto guoddit dan ovddasvástádusa .
Mål Hovedmål Et aktivt og målrettet samarbeid med regionale og lokale myndigheter for å styrke og utvikle samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Ulbmil Váldomihttomearri Árjjalaš ja ulbmillaš ovttasbarggu bokte regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin nannet ja ovddidit sámi kultuvrra , giela ja servodateallima .
Delmål Skape gode rammevilkår for samisk språk , kultur og samfunnsliv gjennom dialog og samarbeid med regionale og lokale myndigheter samt andre relevante aktører Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Oassemihttomearri Háhkat buriid rámmaeavttuid sámi gillii , kultuvrii ja servodateallimii gulahallama ja ovttasbarggu bokte regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará relevánta aktevrraiguin .
Strategier Optimalisere samarbeidsavtalene med fylkeskommunene Målrettet og prioriterte samarbeidsavtaler En mer aktiv rolle overfor kommunene En helhetlig politikk overfor kommunene Gjennom aktiv virkemiddelbruk styrke samisk språk , kultur og samfunnsliv	Strategiijat Ovttasbargošiehtadusaid buorideapmi fylkkagielddaiguin Ulbmillaš ja vuoruhuvvon ovttasbargošiehtadusat Árjjaleappo rolla gielddaid ektui Ollislaš politihkka gielddaid ektui Árjjalaš váikkuhangaskaomiid geavaheami bokte nannet sámi giela , kultuvrra ja servodateallima
Samisk samarbeid og internasjonalt arbeid	Sámiid ovttasbargu ja riikkaidgaskasaš bargu
Sametinget forvalter prinsipielle standpunkt og interesser som fremmes og forsvares på den internasjonale arena .	Sámediggi hálddaša prinsihpalaš beliid ja beroštusaid mat ovddiduvvojit ja bealuštuvvojit riikkaidgaskasaš arenain .
Det er viktig at urfolksdimensjonen i nasjonale og internasjonale fora blir ivaretatt , og at saker som har betydning for urfolk blir fremmet både nasjonalt og internasjonalt .	Deaŧalaš lea ahte álgoálbmotdimenšuvdna nationála ja riikkaidgaskasaš forain gozihuvvo , ja ahte áššit main lea mearkkašupmi álgoálbmogiidda ovddiduvvojit sihke nationála dásis ja riikkaidgaskasaččat .
Det grenseoverskridende arbeidet retter seg blant annet mot nasjonale og internasjonale fora og arenaer som angår FN , nordområdepolitikk , Samisk parlamentarisk råd , barentssamarbeidet , nordisk samarbeid , arktisk samarbeid , Interreg og EU .	Rájáid rastá bargu dahkkojuvvo earret eará nationála ja riikkaidgaskasaš foraid ja arenaid ektui mat gusket ON:ii , Davveguovlopolitihkkii , Sámi parlamentáralaš ráđđái , Barentsovttasbargui , Davviriikkalaš ovttasbargui , Árktalaš ovttasbargui , Interreg:ii ja EO:ii .
Hovedmål Urfolk bestemmer over egen utvikling og har mulighet til å ivareta egne interesser internasjonalt .	Váldomihttomearri Álgoálbmogat mearridit iežaset ahtanuššama ja sis lea vejolašvuohta gozihit iežaset beroštusaid riikkaidgaskasaččat .
Delmål En likeverdig sameksistens og utviklingsmuligheter for alle folkegrupper og for begge kjønn i nordområdene .	Oassemihttomearri Buot álbmotjoavkkuin ja goappašiin sohkabeliin davviguovlluin ovttaárvosaš ovttaseallin ja ovdánanvejolašvuođat .
Strategier Arbeide nordisk og internasjonalt for å styrke samisk selvbestemmelse .	Strategiijat Davviriikkalaš ja riikkaidgaskasaš barggu bokte nannet sámi iešmearrideami .
Bidra til en nordområdeutvikling som styrker utvikling av samisk og andre urfolks kultur og samfunn .	Váikkuhit davviguovloovddideapmái nu ahte sámiid ja eará álgoálbmogiid kultuvrra ja servodaga ovddideapmi nannejuvvošii .
Sametingsrådet deltok på møte i samarbeidsforumet for nordområdepolitikken i Hammerfest 11.05.12 .	Sámediggeráđđi oassálasttii davviguovllupolitihka ovttasbargoforuma čoahkkimis Hámmárfeasttas 11.05.12 .
Møtet ble ledet av utenriksminister Jonas Gahr Støre , og det var deltakelse fra fylkesrådene i Nordland , Troms og Finnmark .	Čoahkkima jođihii olgoriikkaministtar Jonas Gahr Støre , fylkkaráđit Norlánddas , Tromssas ja Finnmárkkus oassálaste čoahkkimii .
På dagsorden sto oppfølging av regjeringens nordområdemelding , utdanning og kompetanseutvikling og ringvirkninger og lokal verdiskapning ved økt næringsaktivitet i nord .	Áššin dán čoahkkimis lei čuovvulit davviguovllu dieđáhusa , oahpahusa , gelbbolašvuođaloktema ja váikkuhusaid ja báikkálaš árvoháhkama birra go lassánit ealáhusdoaimmat davvin .
Fra Sametingets side ble det problematisert at nordområdesatsingen skaper endringer som gir opphav til både optimisme og bekymring .	Sámedikki bealis čujuhuvvui váttisvuođaide go davviguovlluvuoruheapmi dahká ahte bohtet rievdadusat mat buktet sihke optimisma ja maiddái vuorjašumi .
Optimisme fordi utnytting av naturressurser skaper verdier og arbeidsplasser , og bekymring på grunn av ødeleggelse av miljøet og for at naturgrunnlaget for primærnæringene trues .	Optimisma dan geažil go luondduresurssa geavaheapmi háhka árvvu ja bargosajiid , vuorjašumi fas dan sivas go bilida birrasa ja ahte vuođđoealáhusaid luondduvuođđu áitojuvvo .
Økende etablering av ny arealkrevende industri som energi , olje , / gass mineraler og havbruk , samt ny infrastruktur for transport , kan utgjøre en trussel for tradisjonelle samiske næringer og kultur .	Lassi ásaheapmi ođđa areála gáibideaddji industriijat dego energiija , olju , / gassa minerála- ja mearrageavaheapmi , ja maiddái ođđa infrastruktuvra johtolahkii sáhttet leat áittan sámi árbevirolaš ealáhusaide ja kultuvrii .
Det gjør det stadig viktigere å ha gode retningslinjer for dialog og avklaring med Sametinget og direkte berørte samer .	Dát dagaha ahte lea ain dehálaš ahte leat buorit njuolggadusat gulahallama ja čielggadeami ektui Sámedikkiin ja sápmelaččaide geaidda gusket áššit njuolgga .
Sametingsrådet understreket at urfolksretten må ligge til grunn for dette , herunder lovgiving som sikrer vektlegging av hensynet til samisk kultur , konsultasjoner for fritt forhåndsinformert samtykke , og rett til del av fordelene ved utnyttelse av ressurser staten holder eiendomsretten til .	Sámediggeráđđi čuoččuha dan ahte álgoálbmotriekti ferte leat vuođđun dása , dán vuollái gullet láhkamearrádusat mat sihkkarastet sámi kultuvrra deastta , konsultašuvnnat mat leat ovdagihtii mihttojuvvon , ja riekti ovdamuniide resurssaid geavaheapmái maid stáhta oamasta .
Sametingsrådet informerte også om at vi ikke har gitt vår tilslutning til fiskereguleringene i sjølaksefiske .	Sámediggeráđđi lea maid juohkán dieđu ahte mii eat leat miehtan mearrabivddu guolástanreguleremiidda .
Etter konsultasjoner med miljømyndighetene gir dette et sterkt signal med hensyn til reguleringenes legitimitet .	Konsultašuvnnaid maŋŋá biraseisseválddiin addá dát garra signála reguleremiid legitimitehtii .
Sametingsrådet beklaget at arbeidsgruppens anbefalinger ikke er fulgt i denne saken .	Sámediggeráđđi šálloša go bargojoavkku neavvagiid eai leat čuvvon dán áššis .
Miljømyndighetene har siden 2008 gjort kraftige innskrenkninger i sjølaksefisket uten å iverksette særskilte tiltak eller gå inn for omstillingsordninger .	Biraseiseválddit leat 2008 rájes geahpedan mearrabivddu garrasit muhto eai leat bidjan makkárge erenomáš doaibmabijuid johtui dahje nuppástuhttinortnegiid .
Dagens laksereguleringer er så strenge at sjølaksefiskets eksistensgrunnlag er truet .	Otná luossareguleremat leat nu čavgat ahte mearrabivddu birgenláhki áitojuvvo .
Fisketiden er kraftig innskrenket , antall lakseplasser i bruk har gått kraftig ned , fiskernes gjennomsnittsalder er høy og det er knapt rekruttering til fiskeryrket .	Guolástanáigi lea garrasit oaniduvvon , bivdosajit mat leat geavahusas leat garrasit geahpeduvvon , guolásteddjiid ahki lea allat ja illá lea rekruteren guolástanealáhussii .
Det ble ellers vist til den dramatiske befolkningsnedgangen på 16 % i de siste 20 årene i virkeområdet for Sametingets tilskudd til næringsutvikling .	Muđui čájehuvvui dan drámatalaš álbmotlohku njiedjamii mii lea leamaš 16 % daid maŋimuš 20 jagi dan doaibmaguovllus masa sámedikki addá doarjaga ealáhusovddideapmái .
Det ble drøftet hvordan det kan føres en aktiv nordområdepolitikk som motvirker slike tendenser , der kunnskap og kunnskapsutvikling vil være nøkkelen for å lykkes .	Digaštallojuvvui man láhkai sáhttá davviguovllupolitihkka aktiivvalaččat bidjat dan geainnu ala ahte bargá vuostá dákkár tendeanssaid , gos máhttu ja máhttoovddideapmi lea čoavdda lihkostuvvat .
Ulike strategier og prosjekter for å bekjempe frafallet i videregående opplæring , herunder frafall blant samisk ungdom , ble også drøftet .	Iešguđege strategiijat ja prošeavttat mat leat bargamin dan vuostá ahte oahppit heitet joatkkaskuvllas , maid sámi nuoraid birra digaštallojuvvui maid .
Styrke samenes situasjon i Russland .	Nannet Ruošša beale sámiid dili .
Gjennom internasjonalt samarbeid skape gode rammevilkår for andre urfolk .	Riikkaidgaskasaš ovttasbarggu bokte háhkat buriid rámmaeavttuid eará álgoálbmogiidda .
FNs Permanente Forum for Urfolk	ON Álgoálbmogiid Bistevaš Forum
Sametingsrådet deltok under årets sesjon i FNs Permanente Forum for urfolk i New York i perioden 07.-18.05.12 .	Sámediggeráđđi oassálasttii dán jagi ON Álgoálbmogiid Bistevaš Foruma sešuvdnii áigodagas 07.18.05.12 .
President Egil Olli var tilstede i forumets andre uke , og holdt innlegg om menneskerettigheter og implementering av FNs erklæring om urfolks rettigheter .	Presideanta Egil Olli oassálasttii foruma nuppi vahku , ja sus lei sáhkavuorru olmmošvuoigatvuođaid birra ja ON álgoálbmotvuoigatvuođaid julggaštusa implementerema birra .
I programmet ble studier om urfolks deltakelse i Arktisk Råd og i verdensarvområdet Laponia lagt fram , samt rapporten om hvordan urfolks reindrift påvirkes av klimaendringer og naturinngrep .	Prográmmas biddjojuvvojedje ovdan dutkamat álgoálbmogiid oassálastima birra Árktalaš Ráđđái ja máilmmiárbeguvlui Lapponia , ja raporta dan birra mo dálkkádatrievdamat ja sisabahkkemat lundui váikkuhit álgoálbmogiid boazodollui .
I programmet var det en drøfting om FNs Verdenskonferansen om urfolk i 2014 .	Prográmmas lei ON Álgoálbmogiid Máilmmikonferánsa 2014 ságaškuššojuvvon .
Det ble orientert om Sametinget arbeidet med den forberedende urfolkskonferansen som planlegges avholdt i Alta i tidsrommet 08.-13.06.13 .	Das dieđihuvvui Sámedikki barggu birra ráhkkaneaddji álgoálbmotkonferánssain mii plánejuvvo lágiduvvot Álttás áigodagas 08.-13.06.13 .
Det blir videre regional koordinering i et allsamiske møtet i Inari 27.-28.06.12 .	Viidáseappot lei regionála koordineren visotsámi čoahkkimis Anáris 27. - 28.06.12 .
Tradisjonell kunnskap	Árbevirolaš máhttu
Sametingsrådet deltok i Norges delegasjon på sesjonen om tradisjonell kunnskap i forhandlingene i mellomstatlig komité om immaterialrett , genetiske ressurser , tradisjonell kunnskap og kulturelle kulturuttrykk i Verdens immaterialrettsorganisasjon , WIPO .	Sámediggeráđđi oassálasti Norgga delegašuvdnii sešuvdnii árbevirolaš dieđu ráđđádallamiidda gaskastáhtalaš lávdegottis immateriálavuoigatvuođaid , genehtalaš resurssaid , árbevirolaš máhtu ja kultuvrralaš kulturdeattuhemiid birra Máilmmi immateriálaorganisašuvnnaš , WIPO .
Møtet foregikk i Genève i perioden 1620.04.12 .	Čoahkkin dollojuvvui Genèves áigodagas 16-20.04.12 .
Forhandlinger dreide seg om et utkast til artikler om beskyttelse av tradisjonell kunnskap , samt tekst om målsetninger og prinsipper .	Šiehtadallui árbevirolaš máhtu várjaleami artihkal evttohusa birra , ja maiddái teaksta mihtuid ja prinsihpaid birra .
Utkastet inneholder stort sett flere alternative forslag på de enkelte punkter .	Čálus sisttisdoallá máŋga molssaevttolaš evttohusaid muhtun čuoggáide .
Teksten viser at det er stor uenighet i komiteen , og at standpunktene ligger langt fra hverandre .	Teaksta čájeha ahte lea stuorra sierramielalaš oainnut lávdegottis , ja ahte vuolggasajiin lea stuorra erohus .
Dette gjelder både på helt grunnleggende punkter og på detaljspørsmål .	Dát guoská sihke vuođđo čuoggáide ja bietnagažaldagaide .
Hovedspørsmålene er om et eventuelt internasjonalt instrument skal være rettslig bindende eller ikke , hvordan tradisjonell kunnskap skal avgrenses , hvem som skal være berettiget , hvilke rettigheter de berettigede skal ha og hvilke unntak fra beskyttelsen som skal gjelde .	Váldogažaldagat gusket dasa ahte galgá go vejolaš internašunála instrumeanta leat čadnojuvvon rievtti bokte dahje ii , man láhkai galgá rádjet árbevirolaš dieđu , geas lea riekti , makkár vuoigatvuođat dain geain lea riekti galgá leat ja makkár spiehkastagat suodjaleamis sáhttet leat .
Norges posisjon ligger godt plassert mellom ytterpunktene og er i hovedsak på linje med urfolksrepresentantens syn .	Norgga posišuvdna lea olggumuš čuoggáid gaskkas ja seammá linjás go álgoálbmotovddasteddjiid oaidnu lea .
Sametingsrådet arbeider for at det skal innføres effektiv beskyttelse av tradisjonell kunnskap og for at et slikt internasjonalt regelverk skal være rettslig bindende , samt at de berettigede i et beskyttelsessystem for tradisjonell kunnskap skal være de urfolkssamfunn eller lokalsamfunn som har utviklet og utvikler tradisjonell kunnskap .	Sámediggeráđđi bargá dan ovdii ahte geavahišgohtet beaktilis suodjaleami árbevirolaš dieđu ektui ja ahte internašunála njuolggadusat galget leat rievtti vuođul čadnon , ja maid dan ahte sis geain lea riekti lea suodjaleapmi nu ahte árbevirolaš diehtu galgá leat álgoálbmotservvodagain dahje báikkálaš servvodagain gos dát diehtu lea hábmejuvvon ja hábmejuvvo .
Oljesand i Canada	Oljosáttu Canadas
Sametingsrådet møtte Francois Paulette , høvding i Dene Nation , 10.05.12 i Kautokeino .	Sámediggeráđđi deaivvai Francois Paulette , oaivámuš Dene Nationas , 10.05.12 Guovdageainnus .
På møtet deltok også sametingsrepresentant og medlem av Samisk parlamentarisk råd , Aili Keskitalo , Samisk kirkeråd , WWF og Greenpeace .	Sámediggeáirras ja lahttu Sámi parlamentáralaš ráđis , Aili Keskitalo , Sámi Girkoráđđi , WWF ja Greenpeace serve maid čoahkkimii .
Francois Paulette ønsket Sametingets støtte til å stoppe Statoils engasjement i oljesandutvinning i Alberta , Canada .	Francois Paulette háliidii ahte Sámediggi doarju bisseheami Statoila searvama oljosáttu roggamii Albertas Canadas .
Oljesandutvinningen har ført til forurensning av grunnvann og elver , med konsekvenser for fisk , dyr og mennesker i området .	Oljosáttu roggan lea dagahan ahte čázit ja jogat leat nuoskkiduvvon , ja buktán váikkuhusaid guliide , elliide ja olbmuide dán guovllus .
Det er blant annet påvist en unormal høy forekomst av ulike kreftformer blant befolkningen .	Lea earret eará čájehuvvon ahte lea eahpenormála ollu iešguđege borasdávddat álbmoga gaskkas .
12 Samiske organisasjoner Et demokratisk samfunn er avhengig av et aktivt og variert organisasjonsliv .	Sámi organisašuvnnat Demokráhtalaš servodat lea sorjavaš aktiivvalaš ja girjás organisašuvdnaeallimis .
Samiske organisasjoner er viktige aktører i utviklingen av samiske samfunn .	Sámi organisašuvnnat leat deaŧalaš oasálaččat sámi servodaga ovddideamis .
Hovedmål Opprettholde et variert samisk organisasjonsliv Strategi Gjennom aktiv virkemiddelbruk legge til rette for et variert organisasjonsliv	Váldomihttomearri Girjás sámi organisašuvdnaeallima bisuheapmi Strategiija Váikkuhangaskaomiid aktiivvalaš geavaheami bokte láhčit diliid girjás organisašuvdnaeallimii .
Kunngjøring av nye saker - oppfølging	Ođđa áššiid almmuheapmi - čuovvoleapmi
Sametingsrådets oppfølging av nye saker kunngjort på plenumsmøtet sak 016/12 .	Dat mo Sámediggeráđđi lea čuovvolan daid ođđa áššiid mat dieđihuvvojedje dievasčoahkkimis áššis 016/12 .
Forslag 1 : Den planlagte veien E 10 Evenes - Sortland kan føre til alvorlige konsekvenser for reindriften i Kanstadfjord / Vestre Hinnøy	Evttohus 1 : Plánejuvvon geaidnu E 10 Evenášši ja Suortta gaskka sáhttá dagahit duođalaš váikkuhusaid boazodollui Gánásvuotna / Oarjjit-Iinnasullo orohagas
Sametingsrådet har i brev av 30.04.2012 til Statens vegvesen gitt en uttalelse til konseptutvalgutredning for E10/riksvei 85 Evenes – Sortland .	Sámediggeráđđi lea 30.04.12 reivves Stáhta geaidnolágádussii addán cealkámuša konseptalávdegotti čielggadussii E10/riikkageainnu 85 Evenáši – Suorttá várás .
I denne uttalelsen påpeker Sametingsrådet at innkorting med tunell mellom Kanstadbotn og Fiskefjorden vil ha svært negative konsekvenser for reindriften i området , blant annet vil dette føre til stenging av en flyttevei .	Dán cealkámušas čujuha Sámediggeráđđi dasa ahte oanideamis tuneallain gaskal Gánásbađa ja Fiskefjorden leat stuorra negatiiva váikkuhusat guovllu boazodollui , go dat earret eará dagaha ahte johtolat giddejuvvo .
Sametingsrådet viser også til at det er registrert en god del samiske kulturminner i området og det er et stort potensiale for å finne flere slike kulturminner i området .	Sámediggeráđđi čujuha maiddá dasa ahte leat registrerejuvvon ollu sámi kulturmuittut guovllus ja ahte vejolašvuohta gávdnat eanet dakkár kulturmuittuid guovllus , lea stuoris .
Sametingsrådet gjør også Statens vegvesen oppmerksom på at beslutning om konseptvalg er konsultasjonspliktig og at vi vil ta kontakt med Samferdselsdepartementet vedrørende konsultasjoner .	Sámediggi fuomášahttá maiddái Stáhta geaidnolágádusa ahte konseptaválgamearrádus lea konsultašuvdnageatnegahttojuvvon ja ahte mii váldit oktavuođa Johtolatdepartemeanttain konsultašuvnnaid hárrái .
Dette ble gjort i brev av 2.5.2012 der Sametingsrådet ber om å bli kontaktet av departementet for gjennomføring av konsultasjonene .	Dat dahkkojuvvui 02.05.12 beaiváduvvon reivves mas mii bivdit departemeantta váldit oktavuođa minguin konsultašuvnnaid čađaheami hárrái .
Vi ber også om at departementet kontakter direkte berørte samiske interesser for konsultasjoner .	Mii bivdit maiddái departemeantta váldit njuolgga oktavuođa guoskevaš sámi beroštusaiguin konsultašuvnnaid hárrái .
Departementet har så langt ikke svart på dette brevet .	Departemeanta ii leat vel dán rádjai vástidan dán rievii .
Forslag 2 : Opprettelse av fond	Evttohus 2 : Ásahit foandda
Oversendes plenumsledelsen for videre behandling .	Sáddejuvvo dievasčoahkkinjođihangoddái viidáset meannudeapmái .
Forslag 3 : Kvalitetssikring av spesialpedagogisk opplæringstilbud for samiske barn og elever i barnehagen , grunnskolen og videregående skole	Evttohus 3 : Kvalitehtasihkkarastit sámi mánáid ja - ohppiid erenoamášpedagogalašoahpahusfálaldaga mánáidgárddis , vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas
Sametingsrådet er enig med NSR .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis NSR .
/ SáB at det er viktig å kvalitetssikre det spesialpedagogiske opplæringstilbudet for samiske barn og elever i barnehage , grunnskole og videregående skole .	/ SáB:in das ahte lea deaŧalaš kvalitehtasihkkarastit erenoamášpedagogalaš oahppofálaldaga sámi mánáide ja ohppiide mánáidgárddiin , vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas .
Sametingsrådets innsats på dette området vil blant annet fremkomme i tiltaksplanen til Sametingets opplæringsmelding , og i budsjettet for 2013 .	Sámediggeráđi áŋgiruššan dán suorggis boahtá earret eará ovdan Sámedikki oahpahusdieđáhusa doaibmaplánas , ja jagi 2013 bušeahtas .
Det er viktig at Sametinget har god oversikt over hvilke tilbud som finnes i dag .	Lea deaŧalaš ahte Sámedikkis lea buorre visogovva dain fálaldagain mat gávdnojit dál .
Sametingsrådet har allerede et samarbeid med SEAD – Sámi earenomáš pedagogaláš doarjalus / Samisk spesialpedagogisk støtte .	Sámediggeráđis lea juo ovttasbargu SEAD:in – Sámi earenomáš pedagogalaš doarjalusain .
Sametingsrådet har vært i kontakt med disse to sentrene og avtalt møte .	Sámediggeráđis lea leamaš oktavuohta dáinna guvttiin guovddážiin ja šiehtadan čoahkkima .
Sametingsrådet vil drøfte nærmere hvordan vi sammen kan arbeide for et best mulig spesialpedagogisk opplæringstilbud for samiske barn og unge .	Sámediggeráđđi áigu digaštallat lagabui dan birra mo mii ovttas sáhttit bargat vai oažžut nu buori erenoamášpedagogalaš oahppofálaldaga sámi mánáide ja nuoraide go vejolaš .
Forslag 4 : Flere samer i byer og tettsteder betyr nye utfordringer	Evttohus 4 : Dat go eanet sápmelaččat ásset gávpogiin ja čoahkkebáikkiin bukte hástalusaid
Sametingsrådet er kjent med endringer i demografien , og de utfordringer dette medfører .	Sámediggeráđđi dovdá demografiijarievdadusaid , ja daid hástalusaid maid dat mielddisbuktá .
Sametingsrådet viser i denne forbindelse til redegjørelse om regionalpolitiske strategier som skal legges fram ved dette plenum , som nettopp berører dette emnet .	Sámediggeráđđi čujuha dan oktavuođas dan čielggadussii regionálapolitihkalaš strategiijaid birra , mii galgá ovddiduvvon dán dievasčoahkkimii , mii aiddo guoská dán áššái .
Sametingsrådet ser fram til debatten i plenum i denne saken .	Sámediggeráđđi vuorddaša mielas dán ášši digaštallama dievasčoahkkimis .
Sametingsrådet vil ta stilling til en oppfølging av redegjørelsen og evt. tiltak etter at plenumsbehandlingen er ferdig , og viser i denne forbindelse til den kommende budsjettbehandlingen for 2013 .	29 siidu 156 siiddus Sámediggeráđđi áigu árvvoštallat čielggadusa ja vejolaš doaibmabiju čuovvoleami maŋŋá dievasčoahkkinmeannudeami , ja čujuha dan oktavuođas jagi 2013 bušeahttameannudeapmái .
Forslag 5 : Evaluering av samisk kulturminneforvaltning	Evttohus 5 : Sámi kulturmuitohálddašeami árvvoštallan
Sametingsrådet er enig i at den flytende fredningsgrensen for automatisk fredete samiske kulturminner bør drøftes .	Sámediggeráđđi lea ovttamielas dasa ahte ferte digaštallat automáhtalaččat ráfáiduhttojuvvon sámi kulturmuittuid rievdadeaddji ráfáiduhttinrájiid .
Dette har Sametingsrådet også uttalt i forbindelse med Riksrevisjonens undersøkelse av Miljøverndepartementets ivaretakelse av det nasjonale ansvaret for fredete og verneverdige bygninger i 2009 .	Dan lea sámediggeráđđi maiddái cealkán dan oktavuođas go Riikkarevišuvdna lea iskkadan mo Birasgáhttendepartemeanta lea fuolahan nationála ovddasvástádusa ráfáidahttojuvvon ja suodjalanveara visttiin 2009:s .
Sametingsrådet vil derfor ta opp spørsmålet om fast eller flytende fredningsgrense i den kommende meldingen om samisk kulturminnevern .	Danne áigu Sámediggeráđđi gieđahallat bistevaš dahje rievdadeaddjit ráfáiduhttinráji boahttevaš dieđáhusas sámi kulturmuitosuodjalusa birra .
Meldingen skal etter planen legges fram for plenum i juni 2013 .	Dieđáhus galgá plána mielde ovddiduvvot dievasčoahkkimii geassemánus 2013 .
Da det fortsatt mangler en kartlegging og oversikt over automatisk fredete samiske bygninger , med verneverdi og tilstandsvurderinger inkludert , vil det imidlertid inntil videre være fornuftig å beholde kulturminneloven slik den nå lyder .	Go automáhtalaččat ráfáiduhttojuvvon sámi visttit eai leat vel kártejuvvon ja visogovva váilu , oktan suodjalanárvvuin ja dilleárvvoštallamiin , de lea jierpmálaš doalahit kulturmuitolága nu mo dat lea dál .
Registreringsprosjektet for samiske bygninger er for øvrig nå kommet godt i gang , og det forventes å gi en mye bedre oversikt over automatisk fredete samiske bygninger når prosjektet er ferdigstilt .	Sámi visttiid registrerenprošeakta lea muđui dál bures doaibmagoahtán , ja vurdojuvvo ahte mii dál oažžut ollu buoret visogova automáhtalaččat ráfáiduhttojuvvon sámi visttiin go prošeakta gárvvistuvvo .
Her slås det fast at utgifter til særskilt gransking av automatisk fredete kulturminner skal bæres av tiltakshaver / utbygger .	Das deattastuvvo ahte goluid automáhtalaččat ráfáiduhttojuvvon kulturmuittuid oktavuođas galgá doaibmabiddji / huksejeaddji máksit .
tiltakshaver / utbygger skal dekke alle eventuelle kostnader forbundet med tiltak som vil medføre inngrep i kulturminner som en ikke-fornybar ressurs .	Váldojurdda lea ahte doaibmabiddji / huksejeaddji galgá máksit buot vejolaš goluid dakkár doaibmabijuid oktavuođas , mat duohtadit kulturmuittuid eahpeođasmuvvi resursan .
I praksis gjelder dette ikke mindre , private tiltak .	Geavadis dát ii gusto uhcit , priváhta doaibmabijuide .
Bygging av et naust eller en garasje utløser ikke automatisk betalingsplikt .	Návsttu dahje garáša huksen ii iešalddis geatnegahte máksit .
Sametinget tar ikke betalt for de befaringer / registreringer vi selv gjennomfører i forbindelse med oppføring av et naust eller en garasje .	Sámediggi ii gáibit mávssu daid báikediđoštallamiid / registreremiid ovddas maid mii ieža čađahit návsttu dahje garáša huksema oktavuođas .
Disse registreringene dekker vi selv av egne midler , fordi det nettopp dreier seg om mindre , private tiltak .	Dáid registreremiid ovddas mii máksit iežamet ruđaiguin dannego dat leat ge uhcit , priváhta doaibmabijut .
Men dersom det etter befaringene / registreringene viser seg at tiltaket vil virke inn på automatisk fredete samiske kulturminner på en måte som krever ytterligere arkeologiske undersøkelser ( utgravninger ) , vil tiltakshaver normalt måtte dekke disse .	Muhto jus maŋŋá diđoštallamiid / registreremiid boahtá ovdan ahte doaibmabidju váikkuha automáhtalaččat ráfáiduhttojuvvon sámi kulturmuittuide dan láhkai ahte ferte čađahit eanet arkeologalaš iskkademiid ( roggamiid ) , de dábálaččat doaibmabiddji ferte máksit dan ovddas .
Kulturminneloven § 10 åpner imidlertid opp for at staten etter søknad ved mindre , private tiltak kan gå inn å dekke kostnadene , helt eller delvis , dersom disse blir urimelig tyngende for tiltakshaveren .	Kulturmuitolága § 10 addá dattetge stáhtii vejolašvuođa ohcama vuođul uhcit , priváhta doaibmabijuid oktavuođas , máksit goluid , ollásit dahje muhtumassii , jus dát golut gártet eahpegovttolaš stuorrát doaibmabiddjái .
Det forutsettes at ansvarlig statlig myndighet involverer Sametinget i et slikt arbeid .	Dat eaktuda ahte ovddasvástideaddji stáhta eiseválddit searvvahit Sámedikki dakkár bargui .
Det vises for øvrig til vedtakene i Sametingets plenum i sakene 008/04 og 37/07 .	Muđui čujuhuvvo Sámedikki dievasčoahkkima mearrádusaide áššiin 008/04 ja 37/07 .
Forslag 6 : Etablering av en samisk TV-kanal	Evttohus 6 : Sámi TV-kánala ásaheapmi
En mulig etablering av en egen samisk TV-kanal innebærer en prosess og et konsept som må utredes og planlegges inngående .	Vejolaš sierra sámi TV-kanála ásaheapmi mielddisbuktá proseassa ja čovdosa mii ferte čielggaduvvot ja plánejuvvot vuđolaččat .
I Sametingets institusjonsmelding ser Sametingsrådet både prinsipielle og praktiske forhold knyttet til samisk styring , kontroll og mulighet for samisk mediemessig egenutvikling .	Sámedikki ásahusdieđáhusas oaidná Sámediggeráđđi sihke prinsihpalaš ja geavatlaš beliid mat čatnasit sámi stivremii , bearráigehččui ja vejolašvuhtii ovddidit sámi mediaid .
Hvilken rolle / ansvar har Sametinget ?	Makkár rolla / ovddasvástádus galgá leat Sámedikkis ?
Skal det være en allsamisk kanal med samarbeid over landegrensene ?	Galgá go dat leat visotsámi kanála rájáid rastásaš ovttasbargguin ?
Hvem skal ha det redaksjonelle ansvaret , og ta beslutninger deretter ?	Geas galgá leat doaimmahatlaš ovddasvástádus , ja geas galgá leat mearridanváldi dan vuođul ?
Alle disse utfordringene og eventuelt andre utfordringer trenger en inngående utredning .	Buot dáid hástalusaid ja vejolaš eará hástalusaid ferte vuđolaččat čielggadit .
Sametingsrådet har avtalt møte med NRK Sápmi for å drøfte muligheten for etablering av en egen samisk TV-kanal .	Sámediggeráđđi lea šiehtadan čoahkkima NRK . Sámiin digaštallan dihtii vejolašvuođaid ásahit sierra sámi TV-kanála .
NRK Sápmi ved sameradiosjefen er positiv til ideen , og Sametingsrådet vil også drøfte med NRK Sápmi hva Sametinget og NRK Sápmi eventuelt kan samarbeide om når det gjelder en eventuell virkeliggjøring av et slikt konsept .	NRK Sápmi sámeradio hoavdda bokte lea positiiva jurdagii , ja Sámediggeráđđi áigu maiddái ráđđádallat NRK . Sámiin dan birra mo Sámediggi ja NRK Sápmi sáhttet ovttasbargat duohtandahkat dakkár jurdaga .
Forslag 7 : Behandling av Prop.70L ( 2001-2012 ) på Sametinget	Evttohus 7 : Sámedikki Láhkaproposišuvnna 70 L ( 2011-2012)meannudeapmi
Fremmes som sak 019/12 St. prop . 70 L Endringer i deltakerloven , havressurslova og Finnmarksloven ( kystfiskerutvalget ) .	Ovddiduvvo áššin 019/12 St. prop. 70 L Rievdadusat oassálastinlágas , mearraresursalágas ja finnmárkolágas ( riddoguolástuslávdegottis ) .
Forslag 8 : Digitalisering av sørsamisk arkiv	Evttohus 8 : Lullisámi arkiivvaid digitaliseren
Sametingsrådet viser til den oppgaven som Samisk arkiv / Sámi Arkiiva , som er en del av arkivverket , har .	Sámediggeráđđi čujuha dan bargamuššii mii Sámi Arkiivvas , oassin arkiivalágádusas , lea .
Ved dette arkivet finnes arkivmateriale fra offentlige institusjoner og privatarkiver .	Dán arkiivvas gávdnojit arkiivaávdnasat almmolaš ásahusain ja priváhta arkiivvain .
Arkivet tar imot , bevarer og tilgjengeliggjør arkivmateriale fra det samiske samfunnet .	Arkiiva váldá vuostái , áimmahuššá ja bidjá olámuddui arkiivaávdnasiid sámi servodagas .
Formålet med dette er å sikre skriftlig historisk kildemateriale som kan belyse samisk historie og å gjøre dette tilgjengelig for publikum .	Áigumuš dainna lea sihkkarastit čálalaš historjjálaš gáldoávdnasiid mat sáhttet čuvgehit sámi historjjá ja dahkat dan olámuddui álbmogii .
Siden arkivet har et ansvar for hele det samiske området , ser sametingsrådet at det er Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 30 av 156	Go arkiivvas lea ovddasvástádus olles sámi guovllus , de lea Sámediggeráđi mielas lunddolaš searvvahit sin arkiivaávdnasiid sihkkarastimii maiddá lullisámi guovllus .
Sametingsrådet vil derfor ta opp denne problemstillingen med Samisk Arkiv / Sámi Arkiiva .	Danne áigu Sámediggeráđđi váldit dán ášši ovdan Sámi Arkiivvain .
Forslag 9 : Kystfiskeutvalget - videre arbeid	Evttohus 9 : Riddoguolástanlávdegoddi – viidásat bargu
Saken går ut .	Ášši sihkkojuvvo .
Forslag 10 : Fremskutt base for kampfly i Evenes - konsekvenser for samisk kultur	Evttohus 10 : Soahtegirdiid ” fremskutt ” bása Evenášis – váikkuhusat sámi kultuvrii
Som Sametingsrådet redegjorde for i rådets beretning til plenum i april 2012 vil Evenes som framskutt operasjonsbase for fly innebære permanent base for to kampfly , samt et tredje i reserve .	Nu mo sámediggeráđđi čilgii ráđi dieđáhusas dievasčoahkkimii cuoŋománus 2012 , de šaddá Evenášši erenoamáš mávssolaš doaibmastašuvdnan girdiide bistevaš stašuvdnan guovtti soahtegirdái , ja vel goalmmát girdái dárbbu mielde .
I tillegg vil Evenes bli benyttet i forbindelse med periodevis trening og øving .	Dasa lassin galgá Evenášši geavahuvvot hárjehallamiidda muhtun áigodagaid .
Slik trening og øving vil være i størrelsesorden 800 flyavganger , noe som tilsvarer om lag 10 % av den totale flytimeproduksjonen .	Dakkár hárjehallamiin girdilit sullii 800 geardde , mii gártá sullii 10 % buot girdináiggis .
Dette framkommer i protokoll fra konsultasjonsmøte 12.3.2012 og i Forsvarsdepartementets svar til Utenriks- og forsvarskomiteens spørsmål av 19.4.2012 .	Dát boahtá ovdan beavdegirjjis 12.04.2012 konsultašuvdnačoahkkimis ja Suodjalusdepartemeantta vástádusas Olgoriikka- ja suodjaluslávdegotti 19.04.2012 beaiváduvvon gažaldagas .
Sametingsrådet har drøftet saken med Várdobáiki samiske senter både i forkant og etterkant av konsultasjonsmøtene , også i forbindelse med siste konsultasjonsmøte 12.3.2012 .	Sámediggeráđđi lea digaštallan ášši Várdobáikki sámi guovddážiin sihke ovdal ja maŋŋá konsultašuvdnačoahkkimiid , maiddái maŋimus konsultašuvdnačoahkkima oktavuođas mii lei 12.04.2012 .
Basert på overordnede konsekvensvurderinger , rapporter om støyforurensing , og resultater fra konsultasjonene har Sametingsrådet sluttet at de negative virkningene for samiske interesser ved Evenes som framskutt base for kampfly er små og håndterbare .	Bajimus váikkuhusčielggademiid vuođul , raporttaid vuođul jupmanuoskkideami birra , ja bohtosiid vuođul konsultašuvnnain , lea sámediggeráđđi mearridan ahte negatiiva váikkuhusat sámi beroštusaide Evenášis soahtegirdiid deaŧalaš stašuvdnan , leat smávvát ja ahte daid sáhttá gieđahallat .
Det skal ikke foretas ny eller endret arealbruk og det er beregnet at kun to bygninger vil være i støysensitiv sone .	Areálat eai galgga geavahuvvot ođđasis ii ge areálageavaheapmi galgga rievdaduvvot ja lea meroštallojuvvon ahte dušše guokte vistti gártet dan avádahkii mas jupma guoská .
Etablering av Evenes som framskutt base medfører likevel endringer i forhold til dagens situasjon .	Evenáši ásaheapmi deaŧalaš stašuvdnan mielddisbuktá dattetge rievdadusaid dálá dili ektui .
Samiske interesser skal derfor involveres i det videre arbeidet med detaljplaner , slik det også framkommer av Prop . 73 S ( 2011-2012 ) Et forsvar for vår tid .	Danne galget sámi beroštusat váldojuvvot mielde viidáset bargui dárkilis plánaiguin , nu mo boahtá ovdan dokumeanttas Prop 73 S ( 2011-2012 ) Et forsvar for vår tid ( suodjalus iežamet áigái ) .
I den grad det i dette arbeidet vil være aktuelt med ulike tiltak , så vil det måtte spilles inn da .	Jus dán barggus šaddá guovdil čađahit iešguđet doaibmabijuid , de ferte dan evttohit dalle .
Forslag 11 : Bioteknologi - tema under forberedende urfolkskonferanse i Alta 2013	Evttohus 11 : Bioteknologiija – fáddán álgoálbmot konferánssa ráhkkaneapmái Álttás 2013:is
Det er lagt opp en egen prosess for hvordan forberede samisk side i forhold til global forberedende urfolkskonferanse i Alta 2013 .	Lea biddjon sierra proseassa dasa mo ráhkkanit sámiid bealis máilmmi ráhkkaneaddji álgoálbmotkonferánsii Álttás 2013:s .
Neste steg er det allsamiske møtet i Inari 27. og 28. juni 2012 , hvor samiske organisasjoner og institusjoner er invitert .	Boahtte lávki lea visotsámi čoahkkin Anáris geassemánu 27. ja 28. b. 2012 , masa sámi organisašuvnnat ja ásahusat leat bovdejuvvon .
Det er Samisk Parlamentarisk råd som leder forberedelsesprosessen blant samer mot Alta 2013 .	Sámi parlamentáralaš ráđđi jođiha sápmelaččaid ráhkkananproseassa Álttá 2013 oktavuođas .
III Votering Av 39 representanter var 30 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 30 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Egil Olli , saksordfører	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Egil Olli , áššejođiheaddji
Egil Olli Geir Tommy Pedersen	Egil Olli Geir Tommy Pedersen
Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk	Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk
Willy Ørnebakk Silje Karine Muotka	Willy Ørnebakk Silje Karine Muotka
Silje Karine Muotka Rolf Johansen Rolf Johansen Hilde Anita Nyvoll	Silje Karine Muotka Rolf Johansen Rolf Johansen Hilde Anita Nyvoll
Láilá Susanne Vars	Láilá Susanne Vars
Láilá Susanne Vars Olaf Eliassen Olaf Eliassen Mariann Wollmann Magga	Láilá Susanne Vars Olaf Eliassen Olaf Eliassen Mariann Wollmann Magga
Mariann Wollmann Magga 10 Ronny Wilhelmsen	Mariann Wollmann Magga 10 Ronny Wilhelmsen
Ronny Wilhelmsen Ida Marie Bransfjell Per Andersen Bæhr Odd Iver Sara Ann-Mari Thomassen	Ronny Wilhelmsen Ida Marie Bransfjell Per Andersen Bæhr Odd Iver Sara Ann-Mari Thomassen
Ann-Mari Thomassen 15 Arthur Tørfoss 16 Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter 17 Aud Marthinsen Aud Marthinsen 18 Geir Johnsen Geir Johnsen 19 Heidi Persdatter Greiner Haaker 20 Vibeke Larsen Vibeke Larsen 21 Kirsti Guvsám 22 Anders Somby jr. .	Ann-Mari Thomassen 15 Arthur Johan Tørfoss 16 Gunn-Britt Retter Gunn-Britt Retter 17 Aud Marthinsen Aud Marthinsen 18 Geir Johnsen Geir Johnsen 19 Heidi Persdatter Greiner Haaker 20 Vibeke Larsen Vibeke Larsen 21 Kirsti Guvsám 22 Anders Somby jr. .
23 Ellinor Marita Jåma 24 Marianne Balto 25 Willy Ørnebakk Silje Karine Muotka , til forretningsorden Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	23 Ellinor Marita Jåma 24 Marianne Balto 25 Willy Ørnebakk Silje Karine Muotka , čoahkkinortnegii 26 Egil Olli
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
VI Sametingets vedtak Sametingsrådets beretning om virksomheten i perioden 29.03. - 18.05.12 tas til orientering .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggeráđi dieđáhus áigodagas 29.03. – 18.05.12 váldojuvvo diehtun .
Behandlingen av saken ble avsluttet 06.06.12 kl. 12.05 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 06.06.12 dii. 12.05 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 33 av 156	33 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden § 11 Arkiv SF-	Gažaldagat Sámediggeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul Arkiiva SF-
Arkivsaksnr. 12/2672	Arkiiváššenr . 12/2677
Saken påbegynt 06.06.12 kl.15 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 06.06.12 dii. 15.05 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingets avtale om produksjon av læremidler i matematikk for ungdomstrinnet Sørsamisk opplæring	Sámedikki šiehtadus matematihkkaoahpponeavvuid buvttadeami hárrái nuoraiddási várás Lullisámi oahpahusas
Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe	Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Áirras Kristi Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku
Representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe Representantene Ann-Mari Thomassen og Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe Representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Representant Gunn-Britt Retter , NSRs sametingsgruppe Representant Sten Jønsson , Aps sametingsgruppe Representant Anders Somby jr. .	Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku Áirrasat Ann-Mari Thomassen ja Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Gunn-Britt Retter , NSR:a sámediggejoavku Áirras Sten Erling Jønsson , BB:a sámediggjoavku Áirras Anders Somby jr. .
, Flyttsamelista Representant Per A. Bæhr , Flyttsamelista	, Johttisápmelaččaid listu Áirras Per A. Bæhr , Johttisápmelaččaid listu
II Spørsmål og svar Spørsmål 1 , fra representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Sametingets avtale om produksjon av læremidler i matematikk for ungdomstrinnet	II Gažaldagat ja vástádusat Gažaldat 1 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Sámedikki šiehtadus matematihkkaoahpponeavvuid buvttadeami hárrái nuoraiddási várás
I medier har det fremkommet opplysninger om at Sametinget har inngått avtale med Aschehoug om produksjon av matematikkverket for hele ungdomstrinnet i matematikk på samisk .	Mediain leat boahtán ovdan ahte Sámediggi lea dahkan šiehtadusa Aschehoug:in dan birra ahte buvttadit matematihkkadahkosa olles nuoraidceahkkái sámegillii .
Hvordan og hvorfor besluttet Sametinget å velge Aschehoug til å produsere læremiddelverket ?	Mo ja manne mearridii Sámediggi válljet Aschehoug buvttadit oahpponeavvodahkosa ?
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 34 av 156	34 siidu 156 siiddus
Har sametingsrådet vurdert prosesser knyttet til prekvalifisering av samiske forlag i forbindelse med læremiddelproduksjon og påfølgende rammeavtaler som en mulighet for å sikre langsiktighet og kapasitetsbygging samt videre kompetanseutvikling i de samiske forlagene samtidig som man ivaretar offentlige regler om anskaffelser og konkurranse ?	Lea go sámediggeráđđi árvvoštallan proseassaid mat čatnasit dasa ahte ovddalgihtii gealbudit sámi lágádusaid oahpponeavvobuvttadeami ja čuovvovaš rámmašiehtadusaid oktavuođas vejolašvuohtan sihkkarastit guhkesáiggi perspektiivva ja kapasitehtahuksema ja sámi lágádusaid viidáset gealbudeami seammás go fuolahuvvojit almmolaš njuolggadusat mat gusket háhkamiidda ja gilvvohallamii ?
I 2010 utlyste Sametinget på Doffin oversetting av matematikkverk for grunnskolen til samisk .	Jagis 2010 almmuhii Sámediggi Doffin:is matematihkkagirjjiid jorgaleami sámegillii .
Flere forlag leverte anbud .	Lágádusat bukte fálaldaga .
Valg av læreverk ble gjort på grunnlag av kriterier som var gjort kjent i utlysningen og ikke etter forlag .	Oahppogirjjiid válljen dahkkui eavttuid vuođul mat ledje almmuhusas ja ii lágádusaid mielde .
Matematikkverk som ble valgt var Gyldendal sitt verk Multi for barnetrinnet og Aschehoug sitt verk Sirkel for ungdomstrinnet .	Matematihkkagirjjit mat válljejuvvojedje ledje Gyldendal lágádusa girjjit Multi mánáidskuvlii ja Aschehoug lágádusa girjjit Sirkel nuoraidskuvlii .
Det vil si 7 årstrinn til nordsamisk og 4 årstrinn til lulesamisk og sørsamisk .	Dat mearkkaša 7 jahkeceahki davvisámegillii ja 4 jahkeceahki julevsámegillii ja lullisámegillii .
Aschehoug valgte å levere anbud selv for deres verk .	Aschehoug válljii ieš buktit fálaldaga iežaset girjjiide .
Aschehoug fikk oppdraget med å oversette bøkene for ungdomstrinnet , 3 årstrinn , til nordsamisk .	Aschehoug oaččui barggu jorgalit girjjiid nuoraidskuvlii , 3 jahkeceahki , davvisámegillii .
Her er det ikke snakk om produksjon av nye matematikkbøker , men oversettelse av eksisterende lærebøker .	Dás ii leat sáhka ráhkadit ođđa matematihkkagirjjiid , muhto jorgalit girjjiid mat juo leat ráhkaduvvon .
Matematikk er matematikk , uansett hva slags språk det undervises på .	Matematihkka lea matematihkka , makkár gillii de oahpahivččii .
Derfor er det mest hensiktsmessig og raskest å oversette læreverk som allerede er utgitt .	Dan dihte lea jierpmáleamos ja jođáneamos vuohki jorgalit girjjiid mat juo gávdnojit .
Når det gjelder kompetanse i samisk språk , blir selve oversettelsesarbeidet utført av profesjonelle samiske oversettere . Det gjelder både de som arbeider for ČálliidLágádus og de som arbeider for Aschehoug .	Go guoská sámegielgelbbolašvuhtii , de leat sámegielat jorgaleaddjit geat doaimmahit jorgalanbarggu , sihke sii geat barget ČálliidLágádusa ovddas ja sii geat barget Aschehoug ovddas .
Tilskudd til læremiddelutvikling er en ordning hvor målet er å utvikle samiske læremidler etter gjeldende læreplanverk og hvor målgruppen er elever i grunnopplæringen .	Ruhtadoarjja oahpponeavvuide lea ortnet mas ulbmil lea ráhkadit sámi oahpponeavvuid gustovaš oahppoplánabuktosa mielde ja ulbmiljoavku leat oahppit vuođđooahpahusas .
Forlagsstøtte er en annen ordning hvor målet er aktive samiske forlag .	Lágádusdoarjja lea fas eará ortnet mas ulbmil lea veahkehit bisuhit aktiivvalaš sámi lágádusaid .
Disse to ordningene har ulik målgruppe og må derfor ikke blandes sammen .	Dán guovtti ortnegiid ulbmiljoavkkut eai leat seamma ja eai ábut seaguhuvvot .
Sametinget har ansvar for utvikling av samiske læremidler for grunnopplæringen .	Sámedikkis lea ovddasvástádus das ahte ráhkaduvvojit sámi oahpponeavvut vuođđooahpahussii .
Målet er å få læremidler på samisk i alle fag .	Mihttomearri lea oažžut oahpponeavvuid sámegillii buot fágain .
Prioritering av læremidler blir gjort på grunnlag av skolenes behov og av i hvilken grad de ulike fagområdene er dekket .	Oahpponeavvut vuoruhuvvojit skuvllaid dárbbuid vuođul ja dan mielde mot oahpponeavvodilli lea iešguđet fágasurggiin .
Sametinget ser det som viktig at samiske forlag har kapasitet og har muligheter til kompetanseheving innen sitt felt og også innen læremiddelutvikling .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš ahte sámi lágádusain lea kapasitehta ja ahte sis lea vejolašvuohta gelbbolašvuođaloktemii iežaset suorggis ja maiddái oahpponeavvuid ráhkadeamis .
Men ved tildeling av tilskudd til læremidler må fokuset være på læremidler og ikke på forlag .	Muhto doarjjajuolludeamis oahpponeavvuide fertejit oahpponeavvut leat guovddážis ja eai lágádusat .
Spørsmål 2 , fra representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Sørsamisk opplæring	Gažaldat 2 , Áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Lullisámi oahpahusa
Innenfor sørsamisk opplæring er det mange aktører og uklare ansvarsforhold .	Lullisámi oahpahusas leat ollu oassálastit ja eahpečielga ovddasvástádusdilit .
Hvordan mener Sametingsrådet at strukturen og ansvarsforholdene bør være , og hva er strategiene for å oppnå dette ?	Mo oaivvilda Sámediggeráđđi ahte struktuvra ja ovddasvástádusdilit berrešedje leat , ja mii lea strategiija dan ollašuhttit ?
Svar på spørsmål 2 :	Sámediggeráđi vástádus 2 .
Spørsmålet fra Kirsti Guvsám / NSR favner svært vidt , og sametingsrådet tar forbehold om at spørsmålet retter seg mot tiltak i forhold til sørsamisk opplæring på grunnskolenivå .	22/12 Vástádus gažaldahkii – Lullisámi oahpahus Kirsti Guvsám / NSR gažaldat fátmmasta hui viidát , ja Sámediggeráđđi bidjá dan várrehusa ahte gažaldat guoská lullisámi oahpahussii vuođđoskuvladásis .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 35 av 156	35 siidu 156 siiddus
De fleste elever som har sørsamisk undervisning får dette gjennom fjernundervisning grunnet få samiske lærere .	dan gáiddusoahpahusa bokte go váilot sámi oahpaheaddjit .
Denne undervisningsmetodikken fordrer blant annet gode utfyllende undervisningstiltak som eksempelvis fysiske språkarenaer / språkleir .	Dát oahpahusvuohki gáibida earret eará buriid ollisteaddji oahpahusdoaibmabijuid nu go fysihkalaš giellaarenaid / giellaleairraid .
Sametingsrådet er enig i at det er mange aktører med ansvar for språkopplæringen og at dette kan være utfordrende .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis das ahte leat ollu oassálastit geain lea ovddasvástádus giellaoahpahusas ja ahte dát sáhttá leat hástaleaddjin .
Sametingsrådet er i kontakt med de aktuelle aktørene for sørsamisk opplæring , blant annet gjennom deltakelse i sørsamisk nettverksmøter i regi av Fylkesmannen i Nordland .	Sámediggeráđis lea oktavuohta lullisámi oahpahusa guovdilis oassálastiiguin , earret eará oassálastima bokte lullisámi fierpmádatčoahkkimiin maid Nordlándda fylkkamánni lágida .
I denne prosessen vil Sametingsrådet også vurdere ansvarsforhold og opplæringsstruktur i opplæring av samisk .	Dán proseassas áigu Sámediggeráđđi maid árvvoštallat ovddasvástádusbeliid ja oahpahusstruktuvrra sámegieloahpahusas .
I september 2012 holder rådet en innspillskonferanse der alle inviteres til å komme med innspill til tiltaksplanen .	Čakčamánus 2012 lágida ráđđi konferánssa masa buohkat bovdejuvvojit buktit árvalusaid doaibmaplánii .
Kommuner , fylkeskommuner , fylkesmenn , direktorat , departement , Sametinget og Regjeringa har ulike roller i arbeidet med samiske språk .	Gielddain , fylkkagielddain , fylkkamanniin , direktoráhtain , departemeanttain , Sámedikkis ja Ráđđehusas leat sierralágan rollat barggus sámegielaiguin .
Sametingsrådet ønsker at sametingsrepresentanter og alle andre kommer med innspill til oss på hvordan man ønsker at sørsamisk språkopplæring skal organiseres i fremtiden .	Sámediggeráđđi háliida ahte sámediggeáirasiid ja buohkaid earát buktet midjiide evttohusaid movt háliidit ahte lullisámegilla oahpahus galgá organiserejuvvot boahtteáiggis .
Spørsmålet om organisering har også vært tatt opp på de åpne møtene som sametingsrådet har arrangert i forbindelse med språkmeldingen .	Dát organiserenhástalus lea maid ovddiduvvon rabas čoahkkimiin mat mis leat leamaš Sámedikki gielladieđáhusa birra .
Rådet kommer til å følge opp dette i sametingsrådets melding om samisk språk som skal legges frem til høsten .	Ráđđi boahtá ge čuovvolit dán sámediggeráđi dieđáhusas sámegiela birra mii ovddiduvvo čakčat .
Spørsmål 3 , fra representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Sametingets holdning til sjødeponi i forhold til Nussir ASAs søknad om drift av kobbergruve i Kvalsund , Finnmark	Gažaldat 3 , Áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku Sámedikki oaidnu mearravuorkái Nussir ASA ohcama ektui beassat doaimmahit veaikeruvkke Fálesnuoris , Finnmárkkus
Direktoratet for naturforvaltning har nylig avgitt høringsuttalelse til Klima- og forurensingsdirektoratet ( KLIF ) omkring Nussir ASAs søknad om drift av kobbergruve i Kvalsund , Finnmark .	Luondduhálddašandirektoráhta lea gieskat addán gulaskuddancealkámuša Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhtii ( KLIF:ii ) Nussir ASA ohcama ektui beassat doaimmahit veaikeruvkke Fálesnuoris , Finnmárkkus .
Direktoratet konkluderer blant annet med at konsekvensutredningen når det gjelder effektene av å etablere sjødeponi i det skisserte området tar utgangspunkt i feilaktige tolkinger av vannforskriftens bestemmelser .	Direktoráhta loahppajurdda lea earret eará ahte váikkuhusčielggadeapmi daid váikkuhusaid oktavuođas mat vulget das ahte ásahit mearravuorká evttohuvvon guvlui , bidjá vuođđun boasttu dulkoma čáhceláhkaásahusa mearrádusain .
DN skriver videre ” Dette , samt tiltakets mange negative effekter på det marine miljø gjør at DN frarår Klif å gi tillatelse til det omsøkte utslippet ” .	Luondduhálddašandirektoráhta čállá viidáseappot ahte dát , ja doaibmabiju ollu negatiiva váikkuhusat mariidna birrasii , dahká ahte Luondduhálddašandirektoráhta huigáša Klif addimis lobi ohccojuvvon luoitimii .
Sametingsrådet har ved tidligere anledninger referert til pågående prosesser med å inngå avtaler med Nussir ASA .	Sámediggi lea ovdal čujuhan dálá prosessii šiehtadusa dahkama oktavuođas Nussir ASA:in .
Grunnet sakens aktualitet og konsekvenser for både natur , miljø og ikke minst fornybare ressurser som kysttorsk og anadrome laksefisk , er det ønskelig at sametingsrådet konkretiserer hvilke avtaler som er inngått med Nussir ASA og hvilke målsetninger sametingsrådet har besluttet når det gjelder videre arbeid knyttet til både Nussir ASA , lokalsamfunnene som berøres og andre næringsinteresser .	Ášši áiggeguovdilisvuođa ja daid váikkuhusaid geažil mat das leat sihke lundui , birrasii ja erenoamážit dakkár ođasmuvvi resurssaide go riddodorskái , anadroma luossaguliide , de lea sávahahtti ahte sámediggeráđđi čilge guđe šiehtadusat leat dahkkojuvvon Nussir ASA:in ja guđe mihttomeriid sámediggeráđđi lea mearridan viidáset bargui sihke Nussir ASA:in , báikegottiiguin ja eará ealáhusberošteddjiiguin .
Videre er det av interesse hvordan Sametinget vurderer søknaden fra Nussir ASA og den konsekvensutredningen som foreligger .	Viidáseappot háliidit diehtit mo Sámediggi árvvoštallá Nussir ASA ohcama ja dálá váikkuhusčielggadeami .
Vurderer Sametinget å sende inn høringsuttalelse til Klif i sakens anledning ?	Árvvoštallá go Sámediggi sáddet gulaskuddancealkámuša Klif:ii dán áššis ?
Har Sametinget eventuelt allerede etablert kontakt med Klif i saken , og hva består denne kontakten i fall av ?	Lea go Sámedikkis juo oktavuohta Klif:in ássis , ja makkár oktavuohta dat dalle lea ?
Svar på spørsmål 3 :	Sámediggeráđi vástádus 3 .
Som redegjort for i rådets beretning i september 2010 har sametingsrådet inngått en intensjonsavtale med Nussir ASA om at det skal forhandles om søknad om driftskonsesjon .	Vástádus gažaldahkii Silje K. Muotkas - Sámedikki oaidnu mearravuorkái Riehppovuonas Nu mo lea čilgejuvvon ráđi dieđáhusas čakčamánus 2010 , de lea sámediggeráđđi dahkan intenšuvdnašiehtadusa Nussir ASA:in dan birra ahte doaibmakonsešuvdnaohcan galgá šiehtaduvvot .
Avtalen foregriper ingen standpunkter om det kan iverksettes gruvedrift .	Šiehtadus ii guoskka makkárge oainnuide das ahte sáhttá go ruvkedoaibma álggahuvvot .
I rådets beretning i september 2011 ble det redegjort for Sametinget høringsuttalelse til Kvalsund kommunes forslag til reguleringsplan for Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Sámediggi vuosttaldii plána kulturmuittuid ektui ja ollislaš negatiiva váikkuhusaid ektui boazodollui . Dat dahkkojuvvui earret eará danne vai Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 36 av 156	36 siidu 156 siiddus
Sametinget reiste innsigelse til planen i forhold til kulturminner og samlede negative virkninger for reindrifta .	areálahálddašanfáddá ain galgá gullat šiehtadallamiidda , ja mii fas lea eaktun vejolaš lobiide nuoskkidanlága vuođul .
Innsigelsen er reist i forståelse med Nussir ASA om at denne vil inngå i kommende forhandlinger .	Vuosttaldeapmi lea dahkkojuvvon Nussir ASA mieđihemiin das ahte dát galgá leat mielde boahttevaš šiehtadallamiin .
Slik virksomhet må samtidig skje i sameksistens med , og ikke til fortrengsel for tradisjonelle samiske næringer og tradisjonell samisk kulturbasert høsting . ”	Dan lágan doaibma ferte čađahuvvotovttas árbevirolaš sámi ealáhusaiguin ja árbevirolaš sámikulturvuđotmeahcceávkkástallamiiguin , iige daid eretduvdilemiin . ”
Mineralveilederen forutsetter at Sametinget forhandler med selskap basert på konsekvensutredninger og eventuelle tilleggsrapporter , og at dette skjer uavhengig av myndighetsprosessene .	Minerálaplánaveahkki eaktuda ahte Sámediggi šiehtadallá fitnodagaiguin váikkuhusčielggadusaid ja vejolaš lasseraporttaid vuođul , ja ahte dat dáhpáhuvvá sorjjasmeahttumit váldeproseassain .
Sametingsrådet har derfor ikke vurdert det som formålstjenelig å avgi en egen uttalelse til Klima- og forurensingsdirektoratet .	Danne ii leat Sámediggeráđđi árvvoštallan ulbmillažžan addit sierra cealkámuša Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhtii .
Sametingsrådet har imidlertid registrert og gjort seg kjent med ulike innspill fra interesseorganisasjoner og forvaltnings- og fagmiljø når det gjelder deponeringsspørsmålet .	Sámediggeráđđi lea dattetge registreren ja dovdá beroštusorganisašuvnnaid ja hálddašan- ja fágabirrasiid iešguđet árvalusaid vurkengažaldaga ektui .
Spørsmål 4 , fra representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe 420 kV-linje fra Balsfjord til Hammerfest	Gažaldat 4 , Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku 420 kV-linnjá Báhccavuonas Hámmárfestii
Vi registerer at Sametingsrådet i kraftige ordelag kritiserer NVE for å ha gitt Statnett konsesjon for bygging av ny 420 kV-linje fra Balsfjord til Hammerfest , før Sametingets plenum har behandlet saken .	Mii registreret ahte Sámediggeráđđi garra sániiguin moaitá NČE go sii leat addán Statnettii konsešuvnna hukset ođđa 420 kV-linnjá Báhccavuonas Hámmárfestii , ovdalgo Sámedikki dievasčoahkkin lea meannudan ášši .
Kan Sametinget redegjøre for prosessen så langt i saken ?	Sáhttá go Sámediggi čilget proseassa áššis dán rádjai ?
Hvorfor er ikke saken på sakslista på dette plenumet ?	Manne ii lea ášši dán dievasčoahkkima áššelisttas ?
Svar på spørsmål 4 :	Sámediggeráđi vástádus 4 .
NVE har i sitt brev av 26.4.2012 til Sametinget , ensidig avsluttet konsultasjonene med Sametinget .	NČE lea 26.4.2012 reivvestis Sámediggái , ovttabeallásaččat loahpahan konsultašuvnnaid Sámedikkiin .
En behandling i Sametingets plenum kan ikke betraktes som en intern prosess og Sametingsrådet har derfor ikke forståelse for NVEs begrunnelse .	Sámedikki dievasčoahkkima meannudeami ii sáhte adnit siskkáldas proseassan ja danne ii ádde Sámediggeráđđi NČE ákkasteami .
Sametingsrådet kan ikke godta at NVE ensidig har besluttet å lukke og avslutte konsultasjonen uten at det er tatt stilling til hvordan Sametinget kan endelig beslutte om man gi en tilslutning til vedtaksforslaget , eller ikke .	Sámediggeráđđi ii sáhte dohkkehit ahte NČE ovttabeallásaččat lea mearridan botket ja loahpahit konsultašuvnnaid ovdalgo lea árvvoštallojuvvon mo Sámediggi loahpalaččat sáhttá mearridit sáhttet go miehtat mearrádusevttohussii , vai eai .
Konsultasjonsprosedyrene pkt. 6 er ikke ivaretatt på forsvarlig vis i denne saken .	Konsultašuvdnaprosedyraid 6. čuokkis ii lea vuhtiiváldojuvvon dohkálaččat dán áššis .
Den 2. mai ga NVE konsesjon til Statnett SF for bygging av 420 kV kraftledning Ofoten-BalsfjordHammerfest .	NČE lea miessemánu 2. b. addán konsešuvnna Statnett SF:i hukset 420 kV sturrosaš fápmolinnjá Ofuohta-Báhccavuona-Hámmárfeasta .
Sametinget har påklaget vedtaket i brev av 23.5.2012 .	Sámediggi lea váidán mearrádusa 23.5.2012 beaiváduvvon reivves .
Begrunnelse for klagen er at Sametingets plenum ikke er gitt anledning til å behandle denne konsesjonssøknaden som representerer et meget stort inngrep i det samiske området .	Ággan váidagii lea ahte Sámedikki dievasčoahkkin ii leat beassan meannudit dán konsešuvdnaohcama mii lea stuorra sisabahkken sámi guvlui .
Sametingsråd Vibeke Larsen hadde møte med Olje- og energidepartementet ( OED ) ved statssekretær Eli Blakstad den 31.5.2012 for å drøfte blant annet denne konsesjonssaken .	Sámediggeráđis Vibeke Larsenis lei čoahkkin Oljo- ja energiijadepartemeanttain ( OED ) stáhtačálli Eli Blakstad bokte 31.5.2012 digaštallan dihtii earret eará dán konsešuvdnaášši .
På møtet ble det enighet om at OED konsulterer med Sametinget som en del av klagebehandlingen .	Čoahkkimis šiehtaduvvui ahte OED konsultere Sámedikkiin oassin váiddameannudeamis .
OED lager en tidsplan for klagebehandlingen i samråd med Sametinget .	OED ráhkada áigeplána váiddameannudeapmái ovttasráđiid Sámedikkiin .
Tidsplanen tar hensyn til at resultatet av Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Danne ii leat ulbmillaš meannudit dán ášši dievasčoahkkimis dál . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 37 av 156	37 siidu 156 siiddus
Spørsmål 5 , fra representantene Ann-Mari Thomassen og Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe Reinpåkjørsel på Nordlandsbanen	Gažaldat 5 , Áirrasat Ann-Mari Thomassen ja Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Bohccuid vuddjomat Nordlandsbanenis
NSR har ved flere anledninger tatt opp spørsmålet om problematikken med reinpåkjørsler på Nordlandsbanen .	NSR lea máŋgga oktavuođas váldán ovdan čuolbmačilgehusa mii guoská bohccuid vuddjomii Nordlandsbanenis .
Dette er en problematikk en som har vedvart over flere år , og vi registrerer at dyrelidelsene på Nordlandsbanen fortsetter grunnet påkjørsel med tog .	Dát lea čuolbmačilgehus mii lea bistán máŋga jagi , ja mii oaidnit ahte elliid gillámušat Nordlandsbanenis ain bistet go togat vudje bohccuid ala .
Hva er status i arbeidet med å forebygge reinpåkjørsler på Nordlandsbanen , og hva har Sametingsrådet gjort for å forhindre at dyretragediene fortsetter ?	Mii lea stáhtus dan barggus ahte eastadit bohccuid vuddjomis Nordlandsbanenis , ja maid lea Sámediggeráđđi dahkan eastadan dihtii ahte dát roasut jotket ?
Svar på spørsmål 5 :	Sámediggeráđi vástádus 5 .
Sametinget har tidligere avgitt høringsuttalelse den 06.10.11 til handlingsplan mot dyrepåkjørsler som Jernbaneverket utarbeidet i forbindelse med Nasjonal transportplan .	Sámediggi lea ovdal , 06.10.2011 , addán gulaskuddancealkámuša doaibmaplánii elliid vuddjomiid birra maid Jerbaneverket ráhkadii Nasjonal transportplan oktavuođas .
Her uttalte Sametinget at det må bygges gjerder for å forhindre dyrepåkjørsler langs jernbaner .	Das celkkii Sámediggi ahte ferte hukset áiddiid eastadan dihtii ahte eallit vuddjojuvvojit ruovdemáđiid alde .
Sametinget uttalte også at det er staten ved Jernbaneverket som må stå ansvarlig for gjerdebygging og vedlikehold .	Sámediggi celkkii maiddái ahte lea stáhta Jernbaneverket bokte mas ferte leat ovddasvástádus áiddiid huksemis ja bajásdoallamis .
Med bakgrunn i de stadige reinpåkjørslene av tog langs Nordlandsbanen i vinter ba Sametinget i brev av 15.03.212 om et møte med samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa .	Dan geažil go dán dálvvi ohpit ja ohpit vuddjojedje bohccot togaide Nordlandsbanenis , bivddii Sámediggi 15.03.2012 reivves čoahkkima johtolatministariin Magnhild Meltveit Kleppa:in .
Dette møtet ble avholdt den 21.05.12 hvor også landbruks- og matminister Lars Peder Brekk deltok , NRL ved leder og Jernbaneverket deltok også på møtet .	Dát čoahkkin dollojuvvui 21.05.2012 masa maiddái eanadoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk oassálasttii , maiddái NRL , jođiheaddji bokte , oassálasttii čoahkkimii ja čoahkkimis lei maiddái Jernbaneverket .
Sametinget stilte krav om at det måtte settes i gang strakstiltak i form av gjerder .	Sámediggi gáibidii ahte dakkár hoahppodoiabmabijut go áiddit galge huksejuvvot .
I den forbindelse viste Sametinget til at den svenske stat har bygget 126 mil med gjerder langs jernbaner Västerbotn og Norrbotn og på den måten redusert dyrepåkjørsler med ca 80 % .	Dan oktavuođas čujuhii Sámediggi dasa ahte ruoŧa stáhta lea áidon 126 miilla Västerbotn ja Norrbotn ruovdemáđiid guora ja nu uhcidan elliid vuddjomiid sullii 80 proseanttain .
I tillegg til gjerder har svenskene også bygget slusesystemer langs banenettet for å sluse rein over linja .	Áiddiide lassin leat ruoŧŧelaččat maiddái huksen áideuvssaid ruovdemáđiid guora gokko bohccot besset rasttildit linnjá .
Sametinget ba Samferdselsdepartementet om å ta kontakt med Trafikverket i Sverige for å overføre deres erfaringer til norske forhold .	Sámediggi bivddii Johtolatdepartemeantta váldit oktavuođa Trafikverket:in Ruoŧas nu ahte sáhttet heivehit sin vásáhusaiguin Norgga diliide .
Sametinget ba også Samferdselsdepartementet om å pålegge Jernbaneverket å sette i gang detaljplanlegging for gjerdebygging langs Nordlandsbanen , og viste i den forbindelse til at reindriftsutøverne og reindriftsforvaltningen allerede for flere år tilbake har utarbeidet plankart som viser hvor gjerdene bør bygges .	Sámediggi bivddii maiddái Johtolatdepartemeantta gohččut Jernbaneverket álggahit dárkilis plánema áidumiid várás Nordlandsbanen guora , ja čujuhii dan oktavuođas dasa ahte boazodoallit ja boazohálddahus leat máŋga jagi dás ovdal ráhkadan plánakártta mii čájeha gokko berre áidut .
Sametinget viste også til at det er satt av midler over statsbudsjettet både for 2011/2012 , samt at det også tidligere år har vært avsatt midler til tiltak mot dyrepåkjørsler og ba om en redegjørelse fra Jernbaneverket om hva pengene er blitt brukt til .	Sámediggi čujuhii maiddái dasa ahte stáhtabušeahtas leat várrejuvvon ruđat sihke 2011 ja 2012 várás , ja ahte ovdalis jagiid leat várrejuvvo ruđat doaibmabijuide mat eastadivčče ahte bohccot vuddjojit jámas ja bivddii čielggadusa Jernbaneverket:is mii čájeha masa ruđat leat geavahuvvon .
Sametinget ba spesifikt på møtet om at Jernbaneverket må bygge gjerder på de mest utsatte strekningene denne sommeren .	Sámediggi bivddii erenoamážit čoahkkimis ahte Jernbaneverket ferte áidut vearrámus gaskkaide dán geasi .
Resterende bygging må ferdigstilles sommeren 2013 , og dermed prioriteres på neste års budsjett .	Reasta áidun ferte gárvvistuvvot 2013 geasi , ja nu vuoruhuvvot boahtte jagi stáhtabušeahtas .
Denne saken følges opp fra Sametingets side .	Sámediggi áigu čuovvolit dán ášši .
Spørsmål 6 , fra representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Samisk lærenettverk	Gažaldat 6 , Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Sámi oahppofierpmádat
NSR foreslo allerede i forrige sametingsperiode etablering av et samisk lærernettverk .	NSR evttohii juo ovddit sámediggeáigodagas ahte ásahuvvošii sámi oahppofierpmádat .
Etter dette har forslaget vært utredet av Sámi allaskuvla .	Lea go Sámi allaskuvla guorahallan evttohusa .
Hva er status og videre framdrift i saken nå ?	Mii lea stáhtus ja viidáseappot ovdáneapmi dán áššis dál ?
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 38 av 156	38 siidu 156 siiddus
Utredningen er skrevet på samisk og skal oversettes til norsk .	mat fas čuovvoluvvojit Sámedikki jahkásaš bušeahtaid vuoruhemiin .
I forbindelse med dette vil Sametingsrådet vurdere om det skal opprettes et samisk lærernettverk .	Dan oktavuođas áigu Sámediggeráđđi árvvoštallat galgá go ásahuvvot sámi oahpaheddjiidfierpmádat .
I Sametingets budsjett for 2012 er det satt av penger til nettverksamling for samiske grendeskoler , og første møte skal etter planen gjennomføres 13.-14.november 2012 .	Sámedikki 2012 bušeahtas leat várrejuvvon ruđat fierpmádatčoahkkanemiide sámi giliskuvllaid várás , ja vuosttaš čoahkkin dollojuvvo plána mielde skápmamánu 13.-14. b 2012 .
Spørsmål 7 , fra representant Ann-Mari Thomassen , NSRs sametingsgruppe Vátnjavári skovlá – nedlegging av skolen er til klagebehandling hos Fylkesmannen i Troms	Gažaldat 7 , Áirras Ann-Mari Thomassen , NSR:a sámediggejoavku Vátnjavári skovlá – skuvlla heaittihanášši lea Romssa fylkkamanni luhtte váiddameannudeamis
Foreldre , Landslaget for Nærmiljøskolen og Iinná ja biras sámiid searvi-NSR har overfor Fylkesmannen i Troms påpekt feil i Skånland kommunes behandling av skolesaken .	Vánhemat , Lagašskuvlla riikasearvi ja Iinna ja Biras sámiid searvi-NSR leat Romssa fylkkamanni guovdu čujuhan ahte Skániid suohkan lea meannudan skuvlaášši boastut .
Visepresident Laila Susanne Vars har avvist dette med begrunnelse om at det blir feil å blande seg inn i Fylkesmannens behandling av klagene .	Várrepresideanta Laila Susanne Vars lea biehttalan dan dainna ákkain ahte lea boastut seaguhit váiddaáššiide maid Fylkkamanni meannuda .
Visepresidenten har uttalt at sametingsrådets syn er kjent og at Sametinget støtter kravet om lovlighetskontroll av nedleggingsvedtaket .	Várrepresideanta lea cealkán ahte Sámediggeráđi oaidnu lea dovddus ja ahte Sámediggi doarju gáibádusa ahte geahččat bearrái heaittihanmearrádusa lobálašvuođa .
Svar på spørsmål 7 :	Sámediggeráđi vástádus 7 .
NSR spør om fylkesmannen i Troms har fått brev fra sametingsrådet om Sametingets syn om nedlegging av Vátnjavári skovlá / Boltås skole ?	gažaldahkii NSR jearrá lea go Romssa fylkkamánni ožžon reivve sámediggeráđis Sámedikki oainnu birra Vátnjavári skovlá heaittiheapmái ?
Etter sametingsrådets vurdering er det riktig å avvente fylkesmannens behandling av denne klagesaken før vi eventuelt følger den opp .	Sámediggeráđi árvvoštallama vuođul lea riekta vuordit dassážiigo fylkkamánni lea meannudan dán váiddaášši ovdalgo mii vejolaččat čuovvolit ášši .
Sametingsrådet ser at grendeskoler har stor betydning for bevaring av samisk språk og kultur og levedyktige samiske lokalsamfunn .	Sámediggeráđđi oaidna ahte gilliskuvllain lea stuorra mearkkašupmi sámi giela ja kultuvrra fuolaheapmái ja eallinnávccalaš sámi gilážiid bisuheapmái .
Sametingsrådet er bekymret over at så mange grendeskoler fortsatt trues av nedleggelser og konsekvensen av dette .	Ráđii oaidná dán stuorrá hástalussan go gilliskuvllat áitojuvvojit heaittihuvvot ja makkár váikkuhusat dat mielddisbuktá .
Kunnskapsdepartementet og statssekretær Elisabeth Dahle besøkte Sametinget i februar 2012 og visepresidenten hadde et møte med statssekretæren hvor skolenedleggelser i Sápmi ble løftet fram som egen sak og drøftet .	Máhttodepartemeanta ja stáhtačálli Elisabeth Dahle gallededje Sámedikki guovvamánus 2012 ja várrepresideanttas lei čoahkkin stáhtačálliin mas skuvlaheaittiheamit Sámis váldojuvvojedje ovdan . Ráđi áigumuš lea čuovvolit dán ášši Ráđđehusa ja Sámedikke rápporterema bokte .
Rådet har intensjon om å følge dette opp i forhold til Regjering og Sametings rapportering .	Sámediggeráđi čuovvola maiddai dán ášši iešguđetlágan našunála ja internašunála foraid bokte .
Spørsmål 8 , fra representant Gunn-Britt Retter , NSR . / SáB sametingsgruppe Styret for Østsamisk museum og museumsbygget	Gažaldat 8 , Áirras Gunn-Britt Retter , NSR:a sámediggejoavku Nuortasámiid musea stivra ja museavisti
Styret for Østsamisk museum har ikke vært i funksjon siden det kun var oppnevnt et midlertidig interimsstyre som skulle fungere til museet ble åpnet .	Nuortasámiid musea stivra ii leat doaimmas go lei nammuduvvon dušše interimstivran mii lei dihto áigái nammuduvvon , dássái go musea rahppo .
Den offentlige åpningen har blitt utsatt flere ganger , og styrets virksomhetstid er egentlig over .	Álmmolaš ráhpan lea máŋgii maŋiduvvon , ja stivra doaibmaáigi lea rievtti mielde nohkan .
Er styret for Østsamisk museum i funksjon ?	- Lea go Nuortasámiid musea stivra otne doaimmas ?
Hvis ikke , hva gjør Sametingsrådet for å rette opp situasjonen ?	- Mo oaidná Sámediggeráđđi ahte boahtteáiggi oamasteapmi museavistái galggašii leat ?
Hvordan ser STR for seg fremtidig eierskap av museumsbygget ?	/ ( Hvordan ser STR for seg fremtidig eierskap av museumsbygget ? )
Svar på spørsmål 8 :	Sámediggeráđi vástádus 8 .
En virksomhetsoverdragelse av Østsamisk museum til Deanu ja Varjjat Museasidda Vuoddudus / Stifteisen Tana og Varanger Museumssiida skal være gjennomført innen 1. juli 2012 .	Nuortasámiid musea doaimmasirdin Deanu ja Várjjat Museasiidda Vuođđudussii / Stiftelsen Tana og Varanger Museumsiida galgá leat dahkkon ovdal suoidnemánu 1 beaivvi 2012 .
Sametinget , Tana kommune , Nesseby kommune og Sør-Varanger kommune har oppnevnt følgende styremedlemmer til Deanu ja Varjjat Museasidda Vuoddudus / stifteisen Tana og Varanger Museumssiida ( DVMV ) / TVMS for perioden 2012-2015 .	Sámediggi , Deanu gielda , Unjárgga gielda ja Mátta-Várjjat gielda leat nammadan čuovvovaš stivralahtuid Deanu ja Várjjat Museasiidda Vuođđudussii / Stiftelsen Tana og Varanger Museumsiida ( DVMV ) / TVMS áigodahkii 2012-2015 .
Styret for DVMV / TVMS har følgende sammensetning ; Styreleder ( 2010-2013 ) .	DVMV / TVMS stivrras leat ; Stivrajođiheaddji ( 2010-2013 ) .
Oppnevnt av Sametinget Styremedlem 1 ( 2012 2013 ) .	Sámediggi nammadan Stivralahttu 1 ( 2012 2013 ) .
Oppnevnt av kommunene .	Gielddat nammadan .
Styremedlem 2 ( 2010 Ž 2013 ) .	Stivralahttu 2 ( 2010 Ž 2013 ) .
Valgt av ansatte . Styremedlem 3 ( 20122015 ) .	Bargit nammadan Styremedlem 3 ( 20122015 ) .
Styremedlem 4 ( 20122015 ) . Oppnevnt av kommunene .	Sámediggi nammadan Styremedlem 4 ( 20122015 ) .
Vara ( 2010-2013 ) .	Gielddat nammadan .
Oppnevnt av Sametinget Tove-lill Labbahå Magga Ann Jorid Henriksen Turid Lindi Vegar Nilsen Trasti Steinar Pedersen	Tove-lill Labbahå Magga Ann Jorid Henriksen Turid Lindi Vegar Nilsen Trasti Steinar Pedersen Sadjásaš ( 2010-2013 ) .
Arnulf Nilsen Vara ( 2010 -2013 ) .	Sámediggi nammadan Arnulf Nilsen Sadjásaš ( 2010 -2013 ) .
Oppnevnt kommunene Vara ( 2010-2013 ) .	Gielddat nammadan Sadjásaš ( 2010-2013 ) .
Valgt avansatte Vara ( 2012-2015 ) .	Bargit nammadan Sadjásaš ( 2012-2015 ) .
Oppnevnt av Sametinget Vara(2012-2015 ) Oppnevnt kommunene	Sámediggi nammadan Sadjásaš ( 2012-2015 ) Gielddat nammadan
Jarle Andreassen Mia Krogh Karina Mathisen Hjørdis Pedersen	Jarle Andreassen Mia Krogh Karina Mathisen Hjørdis Pedersen
Når det gjelder fremtidig eierskap til museumsbygget i Neiden , er Sametinget i dialog med prosjekteier Kulturdepartementet om at bygget overføres til Statsbygg uten aktivering av investeringskostnaden .	Dat mii guoská boahttevaš eaiggátvuhtii museavistái Njávdámis , de lea Sámediggi hálešteamen prošeaktaeaiggádin Kulturdepartemeanttain ahte vistti galgá bidjot Statsbyggii iige aktiviseret investerengoluid .
Dette medfører overføring av eierskap til Statsbygg .	Dát mielddisbuktá ahte eaiggátvuohta sirdojuvvo Statsbyggii .
Dersom det blir enighet om en slik løsning , innebærer det at Sametinget blir avtaleparter med Statsbygg .	Jus šaddá ovttaoaivilvuohta dákkár čovdosiin , de mielddisbuktá dát ahte Sámediggi lea mielde soahpamušas Stasbyggain .
Styret i Tana og Varanger Museumssiida har uttrykt tilfredshet med en slik løsning .	Deanu ja Várjjat Museasiidda stivra lea dadjan ahte sii duhtet dán čovdosii .
Spørsmål 9 , fra representant Sten Jønsson , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Interregionalt samarbeid for samer	Gažaldat 9 , Áirras Sten Jønsson , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Interregionála ovttasbargu sápmelaččaid várás
EU har et bredt spektre av tiltak rettet mot sine regioner og naboene til disse .	EU:s leat ollu doaibmabijut iežas regiovnnaid várás ja daid ránnjáide .
Et slikt område er innenfor programområdet Inerreg IV Nord Sapmi .	Dakkár guovlu lea prográmmaguovllus Inerreg IV Davvi Sápmi .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 40 av 156	40 siidu 156 siiddus
Svar på spørsmål 9 :	Sámediggeráđi vástádus 9 .
Sametinget er involvert i det samiske delprogrammet Interreg Sapmi – Grenseløs utvikling .	gažaldahkii Sámediggi lea mielde sámi oasseprográmmas Interreg Sápmi – Grenseløs utvikling .
Dette er en programperiode som går i perioden 2007 – 2013 .	Dát lea prográmmaáigodat áigodahkii 2007 – 2013 .
Ifølge hovedsekretariatet for Interreg IVA Nord i Luleå har en ikke pr. dato startet opp noe konkret arbeid med å utvikle et nytt program for en ny programperiode .	Interreg IVA Nord váldočállingoddi Lulejus dieđiha ahte otná beaivvi rádjai ii leat vel álggahuvvon konkrehta bargu ovddidit ođđa prográmma ođđa prográmmaáigodahkii .
Dette gjelder for alle programmene , også det samiske delprogrammet .	Dat guoská buot prográmmaide , maiddái sámi oasseprográmmii .
Dette vil tidligst skje i første halvår av 2013 .	Dat dáhpáhuvvá áramusat 2013 vuosttaš jahkebealis .
Da vil det komme en invitasjon for å delta i et eventuelt programarbeid .	Dalle boahtá bovdehus oassálastit vejolaš prográmmabargui .
Sekratariatet på norsk side i det samiske programmet har vært lagt til fylkeskommunene Troms og Nord-Trøndelag .	Sámi prográmma Norgga bealde čállingoddi lea leamaš Romssa ja Davvi-Trøndelaga fylkkasuohkaniid vuollásažžan .
Sametinget har således ikke vært direkte involvert og har heller ikke hatt noe strukturelt og formelt samarbeid med fylkeskommunene i behandling av prosjektsøknadene .	Nappo ii leat ge Sámediggi leamaš njuolgga mielde ii ge Sámedikkis leat leamaš makkárge struktuvrralaš dahje formálalaš ovttasbargu fylkkasuohkaniiguin prošeaktaohcamiid meannudemiin .
Det samiske delprogrammet har en egen styringskomite / beslutningsgruppe som behandler og gjør vedtak om støtte til det enkelte prosjekt .	Sámi oasseprográmmas lea sierra stivrenlávdegoddi / mearridanjoavku mii meannuda ja mearrida doarjagiid juohke prošektii .
Hittil i perioden er det bevilget støtte over programmet til 19 prosjekt og 6 forstudier .	Dán rádjai áigodagas lea juolluduvvon doarjja prográmma bokte 19 prošektii ja 6 ovdadutkamii .
Rammen for EU-bevilgningen på 4 349 8545 euro er bevilget eller låst av til pågående prosjekt .	EU-juolludusa 4 349 8545 eurosaš rámma lea juolluduvvon dahje lohkkaduvvon dálá prošeavttaide .
Prosjektene omfatter både språk , kultur og næringstiltak som er grenseoverskridende .	Dát leat rájáid rasttideaddji prošeavttat maidda gullet sihke giella , kultuvra ja ealáhusdoaibmabijut .
Spørsmål 10 , fra representant Anders Somby jr. .	Gažaldat 10 , Áirras Anders Somby jr. .
Flyttsamelista Kontrollutvalgets årsmelding	, Johttisápmelaččaid listu Bearráigeahččanlávdegotti jahkedieđahus
UTFORDRINGER Som det framkommer under årsmeldingens punkt 5 , er hovedutfordringen kontrollutvalgets ressurssituasjon .	HÁSTALUSAT Nugo boahtá ovdan jahkedieđáhusa čuoggá 5 vuolde , de lea bearráigeahččanlávdegotti váldohástalussan resursadilli .
Situasjonen med at kontrollutvalget ikke har et sekretariat med relevant utrederkompetanse , samt muligheten til å bidra med faglige juridiske og økonomiske vurderinger , er ikke tilfredsstillende .	Dilli lea nu ahte bearráigeahččanlávdegottis ii leat čállingoddi mas livčče relevánta čielggadangelbbolašvuohta , ja vejolašvuohta veahkehit fágalaš juridihkalaš ja ekonomalaš árvvoštallamiiguin , ja dát dilli ii leat dohkálaš .
I hht. budsjettet for 2012 ble ikke rammene for kontrollutvalgets økt , til tross for at budsjettbehovet er godt kjent for sametingsrådet .	Jagi 2012 bušeahtas eai leat bearráigeahččanlávdegotti rámmat nannejuvvon , vaikko sámediggeráđđi bures diehtá bušeahttadárbbu birra .
Kontrollutvalget vil understreke at Sametinget har innført full parlamentarisme , noe som ressursmessig også skal avspeiles i forhold til kontrollfunksjonen i sametinget .	Bearráigeahččanlávdegoddi deattuha ahte Sámedikkis lea ollislaš parlamentarisma , ja dat ferte vuhttot maiddái resurssaid dáfus bearráigeahččandoibmii Sámedikkis .
Spørsmål : 1 .	Gažaldat : 1 .
Har Sametingsrådet gjort noe med denne saken , slik at kontrollutvalget kan arbeide i forhold til behovene ?	Leago Sámedikkeráđđi bargan maide dáinna áššiin , vai bearraigeahččanlávdegoddi sáhttá doaibmat dárbbuid ektui ?
Har det kommet klage fra Riksrevisjonen til kontrollutvalgets situasjon i forhold til § 4 ?	Leago go riikarevišuvnnas boahtán makkárge moaitá dán dillái mas bearráigeahččanlávdegoddi lea go geahččá § 4 ektui ?
Svar på spørsmål 10 :	Sámediggeráđi vástádus 10 .
Sametinget er iferd med å inngå en rammeavtale med ALT advokatfirma AS om kjøp av tjenester for Sametingets kontrollutvalg .	Sámediggi lea dál dahkamin rámmašiehtadusa advokáhta firpmáin ALT AS oastin dihte bálvalusaid Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddái .
Sametinget i plenum må i sin budsjettbehandling vurdere hvilke behov kontrollutvalget har til en hver tid .	Sámediggi ferte bušeahttameannudeami oktavuođas veardidit makkár dárbbut bearráigeahččanlávdegottis juohke áigái leat .
I 2012 er det bevilget 500 tusen kroner til kontrollutvalget .	2012 lea juolluduvvon 500 duhát bearráigeahččanlávdegoddái .
Spørsmålsstiller spør om det er kommet klage fra Riksrevisjonen på kontrollutvalgets situasjon i forhold § 4 .	Gažaldatjearri jearrá leago boahtán moaitámuš Riikarevišuvnnas bearráigeahččanlávdegotti dillái § 4 hárrái .
Det er uklart hvilket reglement det henvises til .	Lea eahpečielggas makkár njuolggadussii dás čujuhuvvo .
Det er imidlertid ikke kommet merknader fra Riksrevisjonen til kontrollutvalget virksomhet .	Eai leat gal boahtán mearkkašumit Riikkarevišuvnnas bearráigeahččanlávdegotti doibmii .
Spørsmål 11 , fra representant Per A. Bæhr . Flyttsamelista Sámetingets reviderte budsjett 2012	Gažaldat 11 , Áirras Per A. Bæhr , Johttisápmelaččaid listu Sámedikki 2012 reviderejuvvon bušeahtta
Sametingets visepresident lovte å se på saken under revideringen av budsjettet .	Sámedikki várrepresidenta lohpidii geahččat ášši bušeahtta revideremis .
Hvorfor er det ikke i Sametingets reviderte budsjett for 2012 prioritert støtte til verdde prosjekter i andre områder ?	Manin ii leat 2012 Sámedikki bušeahtta revideremis vuoruhuvvon ruhtadoarjja verdde prošeavttaide eará guovlluide ?
Svar på spørsmål 11 :	Sámediggeráđi vástádus 11 .
Tilskuddsmottakere for Verdde-prosjekt i dag er Alta og Kautokeino slik det følger av sametingets budsjett 2012 , jfr 13.1.4 .	Verdde-prošeavtta doarjjaoažžut dál leat Áltá ja Guovdageaidnu nu mo boahtá ovdan Sámedikki 2012 bušeahtas , geahča 13.1.4 .
Begge disse kommunene har allerede igangsatt prosjekter som skal bidra til Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Dát guokte suohkana leat juo álggahan prošeavttaid mat galget ovddidit kulturlonohallama , soabadeami ja gulahallama oktasaš ohppiiddeaivvademiid , fáddábeivviid jed. bokte .
Ordningen skal evalueres i 2013 .	Ortnet galgá árvvoštallojuvvot 2013:s .
Det ble holdt et møte 21. februar 2012 mellom Kvænangen kommune og sametingsrådet ved visepresident hvor denne aktuelle kommunen presenterte for sametingsrådet deres verdde-prosjekt .	Čoahkkin dollojuvvui guovvamánu 21. b. 2012 gaskal Návuona suohkana ja sámediggeráđi , várrepresideantta bokte , mas dát suohkan muitalii sámediggeráđđái iežaset verdde-prošeavtta birra .
Under møtet ble det spurt om rådet vil vurdere at andre enn Alta og Kautokeino kommune kan søke om midler til et slikt verdde-prosjekt over kap 13.1.4 .	Čoahkkimis jerrojuvvui maiddái áigu go ráđđi árvvoštallat suovvat earáid go Álttá ja Guovdageainnu suohkaniid ohcat ruđaid dakkár verdde-prošektii kap. 13.1.4 bokte .
Rådet var positiv til dette og vil fremme forslag om å utvide målgruppen på disse midlene i Sametingets budsjett for 2013 .	Ráđđi lei positiiva dasa ja áigu ovddidit evttohusa viiddidit dáid ruđaid olahusjoavkku Sámedikki 2013 bušeahtas .
Det innebærer at ordningen endres fra å være et direktetilskudd til å bli en søkerbasert ordning .	Dat mielddisbuktá ahte ortnet rievdaduvvo njuolggadoarjjaortnegis dasa ahte šaddat ohcanvuđot ortnegin .
III Votering Av 39 representanter var 26 til stede .	42 siidu 156 siiddus III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 26 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Replikk	Replihkka
Side 43 av 156	43 siidu 156 siiddus
Vibeke Larsen Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
Vibeke Larsen 11 Per Andersen Bæhr Láilá Susanne Vars Per Andersen Bæhr Behandlingen av saken ble avsluttet 06.06.12 kl. 17.30 .	Vibeke Larsen 11 Per Andersen Bæhr Láilá Susanne Vars Per Andersen Bæhr Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 06.06.12 dii. 17.30 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 44 av 156	44 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Kunngjøring av nye saker Arkiv SF-	Ođđa áššiid dieđiheapmi Arkiiva SF- , SF-
Arkivsaksnr. 12/2673	Arkiiváššenr . 12/2678
Saken påbegynt 06.06.12 kl.17 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 06.06.12 dii. 17.30 .
I Dokumentliste Nr	I Mildosat Nr Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Representant Per A. Bæhr , Flyttsamelista Representant Sten Jønsson , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Representant Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Representant Odd Iver Sara , Árjas sametingsgruppe Representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe Representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe Representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe Representant Alf Isaksen , Árjas sametingsgruppe Representant Åge Nordkild , NSRs sametingsgruppe Representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Representant Geir Johnsen , NSRs sametingsgruppe Representant Geir Johnsen , NSRs sametingsgruppe Representant Geir Johnsen , NSRs sametingsgruppe Representant Heidi Persdatter Haaker , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Representant Geir Tommy Pedersen , NSR .	Áirras Per A. Bæhr , Johttisápmelaččaid listu Áirras Sten Jønsson , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Áirras Ida Marie Bransfjell , ÅarjelSamenien Gïelh Áirras Odd Iver Sara , Árja sámediggejoavku Áirras Silje Karine Muotka NSR:a sámediggejaovku Áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Áirras Alf Isaksen , Árja sámediggejoavku Áirras Åge Nordkild , NSR:a sámediggejoavku Áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Áirras Geir Johnsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Áirras Geir Johnsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Áirras Geir Johnsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Áirras Heidi Greiner Haaker , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR .
/ SáB Representant Anne Helene Moeng Saari , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Representant Alf Isaksen , Árjas sametingsgruppe Representant Odd Iver Sara , Árjas sametingsgruppe	/ SáB Áirras Anne Helene Moeng Saari , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Áirras Alf Isaksen , Árja sámediggejoavku Áirras Odd Iver Sara , Árja sámediggejoavku
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 45 av 156	45 siidu 156 siiddus
II Forslag Forslag 1 , representant Per A. Bæhr , Flyttsamelista Opplæring i primærnæringer for flyttsamebarn i grunnskolen	II Evttohusat ja mearkkašumit Evttohus 1 , áirras Per A. Bæhr , Johttisápmelaččaid listu Vuođđoealáhus oahpahus boazosámi mánáide vuođđoskuvllas
Slik opplæring kunne skolene gjennomføre for eksempel gjennom prosjekter der det også er annen naturressurs utnyttelse der også andre enn flyttsamebarna kunne delta .	Dákkár oahpu sáhtáše skuvllat čađahit omd prošeavttaid bokte gos maid lea eará luonddaressursa ávkkastallan masa maiddái earát go boazosámi mánát sáhtáše searvat .
Dette ville også gi mulighet for utveksling av tradisjonell kunnskap mellom flyttsamebarn og andre barn og på den måten også bevare viktig språkkunnskap .	Dat attášii maid vejolašvuođa árbevirolaš máhtu lonohallámii boazosámi mánáid ja eará mánáid gaskas ja nu maiddái doalahivčče dehálaš giellaoahpu .
På denne måten ville flyttsamebarna og andre barn fra primærnæringene bedre få dekket grunnskoleopplæringen som skolen er forpliktet å gi men som de ikke klarer å gi av ulike årsaker .	Dáinna lágin oččoše boazosámi mánát ja eará vuođđoealáhus mánát buorebut gokčojuvvot dan vuođđoealáhus oahpahusa maid skuvla lea geatnegahtton oahpahit muhto maid eai nákce iešguđet ákkaid dihte .
Forslag 2 , representant Sten Jønsson , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Oppfølging av de gjeldende rovviltforlik	Evttohus 2 , áirras Sten Jønsson , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Dálá boraspirešiehtadusa čuovvoleapmi
forvaltning av rovviltet på bakgrunn av St.meld. nr. 15 ( 2003–2004 ) - Rovvilt i norsk natur .	Stuorradiggi dagai 2004:s šiehtadusa boraspirehálddašeami ektui St.dieđ. nr. 15 ( 2003–2004 ) - Rovvilt i norsk natur vuođul .
Forliket ble på enkelte punkt revidert som følge av et representatforslag av Stortinget i juni 2011 .	Muhtun čuoggát šiehtadusa ođasmahttojuvvojedje Stuorradiggeáirasa evttohusa vuođul geassemánus 2011 .
I begge tilfeller framholdt Stortinget statens særlige ansvar ovenfor den sørsamiske reindriften .	Goappašiid diliin deattuhii Stuorradiggi stáhta erenoamáš ovddasvástádusa lullisámi boazodollui .
Disse forpliktelser oppleves imidlertid av de berørte reinerne i varierende grad å være fulgt opp av de ansvarlige forvaltingsledd .	Guoskevaš boazoeaiggádat vásihit dattetge ahte dát geatnegasvuođat eai leat nu bures čuovvoluvvon ovddasvástideaddji hálddašanlađđasa bealis .
Dette gjelder alt fra lite presise bestandsregistreringer , omtrentlig håndtering av skaderapporteringen , langsom håndtering av erstatningsoppgjør , lite tilrettelage prosedyrer knyttet til skadefellinger , uforutsigbar behandling av søknader om forebyggende tiltak , og til at de utarbeidede forvaltningsplaner mangler føringer i forhold til den sørsamiske reindriften .	Dát guoská earret eará dasa ahte máddodagat eai lea dárkilit registrerejuvvon , vahátraporttat leat gieđahallojuvvon summal , buhtadusat eai leat máksojuvvon jođánit , prosedyrat boraspiriid báhčimiid oktavuođas leat funet láhččojuvvon , eastadeaddji doaibmabidjoohcamat leat gieđahallojuvvon eahpeeinnostahtti láhkai , ja ráhkaduvvon hálddašanplánain váilot láidestusat lullisámi boazodoalu ektui .
Det foreslås derfor at Sametinget tar opp denne problemstillingen med DN , som så forutsettes foreta nødvendige interne avklaringer mellom de berørte forvaltningsledd .	Danne evttohuvvo ahte Sámediggi váldá ovdan dán čuolbmačilgehusa Luondduhálddašandirektoráhtain , mii eaktuduvvo čađahit dárbbašlaš siskkáldas čielggademiid guoskevaš hálddašanlađđasiid gaskkas .
Forslag 3 , representant Ida Marie Bransfjell , Åarjel-Saemiej Gïelh Synonymordbok for sør , lule- og nordsamisk språk	Evttohus 3 , áirras Ida Marie Bransfjell , Åárjel-Saemien Gïelh Synonymsátnegirji lulli- julev- ja davvisámegillii
En synonymordbok er som regel enspråklig , men kan forklare ord ved å nevne ord med liknede betydning , eller hjelpe en bruker til variere språket ved å foreslå alternative ord .	Synonymsátnegirji lea dábálaččat ovttagielat , muhto sáhttá čilget sáni seammásullásaš mearkkašumiid , dahje veahkehit geavaheaddji riggodahttit gielas dainna lágiin ahte evttohit molssaevttolaš sáni .
Det er relativt sjelden at to ord har eksakt lik betydning , derfor blir ofte nyansene betont i ordbøker og leksikon .	Lea viehka hárve ahte guovtti sierra sánis lea aiddo seamma mearkkašupmi , man dihte erohusat dávjá deattuhuvvojit sátnegirjjiin ja ensyklopediijain .
Noen språkforskere mener at ingen synonymer har nøyaktig lik betydning fordi de har oppstått på forskjellig måte , har forskjellig klang , andre assosiasjoner , forskjellig formell sammenheng – en advokat vil bruke andre ord i et juridisk dokument enn i dagligtale om samme tema .	Muhtun gielladutkit leat dan oaivilis , ahte ovttage synonymas ii leat aiddo seamma mearkkašupmi , danin go dat leat šaddan earálágan vujiin , dain leat earálágan skádja , eará assosiašuvnnat ja earálágan formálalaš čatnosat – advokáhtta geavaha eará sáni juridihkalaš dokumeanttas go beaivválaš hállamis seamma ášši birra .
Hvorfor bruke fremmedord når det finnes adekvate synonymer som er ekvivalente i enhver relevant kontekst ?	Dákkár dilli lea maiddái sámegielas , muhto dál gávdno dušše okta davvisámegielat synonymasátnegirji .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 46 av 156	46 siidu 156 siiddus
Åarjel-Saemiej Gïelh ønsker at Sametinget skal ta initiativ til å få laget synonymordbok for de samiske språkene .	Åarjel-Saemiej Gïelh sávvá ahte Sámediggi váldá álgag lágidit synonymasátnegirjji sámegielaide .
Dette vil være med på å styrke , bevare og utvikle språket .	Dat nannešii , seailluhivčče ja ovddidivčče giela .
Forslag 4 , representant Odd Iver Sara , Árjas sametingsgruppe Intensjonsavtalen med Nussir	Evttohus 4 , áirras Odd Iver Sara , Árja sámediggejoavku Intenšuvdnašiehtadus Nussiriin
Árjas sametingsgruppe vil at Sametinget klart og entydig uttrykker at Sametinget ikke kan støtte planene om giftig gruveutslipp i Repparfjorden fra selskapet NUSSIRs side .	Árjja sámediggejoavku háliida ahte Sámediggi galgá áibbas čielgasit dieđihit ahte Sámediggi ii sáhte doarjut NUSSIR fitnodaga plánaid luoitit ruvkemirkkuid Riehpovutnii .
Sakens prinsipielle betydning , at det er snakk om sjødeponi , gjør at saken bør opp til plenum for drøfting .	Ášši prinsihpalaš mearkkašupmi , go lea sáhka mearradeponerema birra , dagaha ahte ášši berre loktejuvvon dievasčoahkkimii digaštallamii .
Árja mener at lokalbefolkningens " birgejupmi " vil bli skadelidende , og at Sametinget som politisk organ må ta innover seg den store motstanden som er lokalt mot sjødeponi .	Árja oaivvilda ahte dat dagaha báikkálašolbmuid birgejumi ovdii , ja ahte Sámediggi politihkalaš orgánan ferte váldit vuhtii dan stuora báikkálaš vuostálastima mearradeponiija vuostá .
Sak-til-sak politikk er ikke ønskelig , men situasjonen er fremtvunget av en mangelfull mineralovgivning .	Áššis- áššái politihka eat háliit , muhto váilevaš minerálaláhka lea bággen dán dillái .
Árja ser behov for at regjeringens mineralveileder skal følges opp med en egen sidestilt nasjonal veileder med etiske og rettslige retningslinjer for gruvedrift i urfolksområder basert på internasjonale standarder .	Árja oaidnu dárbbu čuovvolit ráđđehusa minerálabagadusa sierra seammaárvosaš nationála bagadusain mas leat ehtalaš ja rievttálaš njuolggadusat ruvkedoaimmaide álgoálbmotguovlluin , ja man vuođđun leat riikkaidgaskasaš standárddat .
Sametingets mineralveileder vil kunne være et nyttig verktøy i så måte .	Sámedikki minerálabagadus sáhtášii ávkkálaš reaidun dasa .
Forslag 5 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe OVER 30 ÅR . SIDEN ALTA-KAUTOKEINO SAKEN	Evttohus 5 , áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku BADJEL 30 JAGI ÁLTTÁ-GUOVDAGEAINNU ÁŠŠI RÁJES
Det er over 30 år siden sultestreiken i 1979 , og påfølgende sultestreik i 1981 i Oslo og i Stockholm samt Alta-Kautokeino saken .	Dál lea badjel 30 jagi vássán 1979 nealgudeami rájes , ja dan nealgudeami rájes mii čuovui 1981:s Oslos ja Stockholmas ja Álttá-Guovdageainnu ássi rájes .
I den sammenheng er det påfallende at Sametinget ikke har markert disse hendelsene som har hatt sånn betydning for det samiske samfunnet , og ikke minst for etableringen av Sametinget som folkevalgt organ for samene i 1989 .	Dan oktavuođas lea imaš go Sámediggi ii lea čalmmustahttán dáid dáhpáhusaid main lea leamaš nu stuorra mearkkašupmi sámi servodahkii , ja áinnas Sámedikki ásaheapmái álbmotválljen orgánan sápmelaččaid várás 1989:s .
Noen av de som var involvert i saken har i ettertid blitt merket av disse hendelsene for livet .	Muhtumat geat ledje mielde dán áššis leat merkejuvvon eallinahkái dáid dáhpáhusaid geažil .
Flere er gått bort , og med dem også kunnskaper og erfaringer som vårt samfunn vil etterspørre for fremtiden .	Máŋggas leat jápmán , ja sin mielde leat jávkan dieđut ja vásáhusat maid min servodat jearaha boahtteáiggis .
Sametinget har markert disse personene tidligere 28.november 2002 .	Sámediggi lea ovdal čalmmustahttán dáid olbmuid skábmamánu 28. b. 2002 .
Det er bemerkelsesverdig at det samiske samfunnet ved Sametinget ikke har markert at det er 30 år siden Alta-Kautokeino saken i en fellesmarkering .	Lea imaš go sámi servodat Sámedikki bealis ii leat čalmmustahttán oktasaš čalmmustemiin ahte leat vássán 30 jagi Álttá-Guovdageainnu ášši rájes .
Mange av dagens politikere , samt yngre generasjoner har ikke så inngående kunnskaper om disse hendelsene som blant annet ledet frem til etableringen av Sametinget .	Ollu dálá politihkkáriin , ja nuorat gearddis , eai leat nu buorit dieđut dáid dáhpáhusaid birra mat earret eará dagahedje Sámedikki ásaheami .
Finnmark journalistlag markerte blant annet Alta-saken på sitt årsmøte og NRK Sápmi har satt fokus på at det var 30 år siden Alta-Kautokeino saken .	Finnmárkku journalistasearvi čalmmustahtii earret eará Áltá-ášši iežaset jahkečoahkkimis ja NRK Sápmi lea čalmmustahttán ahte leat 30 jagi vássán Álttá-Guovdadeainnu ášši rájes .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 47 av 156	47 siidu 156 siiddus
Samtidig vil det også være viktig å se nærmere på de livsvilkårene de som var involvert i saken lever under i dag .	deaŧalaš lagabui geahčadit sin eallindiliid , geat ledje mielde áššis ja geat ain leat eallimin .
Derfor bør det vurderes å oppnevne et sakkyndig utvalg for å gjennomgå situasjonen for de som var involvert i sultestreikene og AltaKautokeino saken med siktemål om å foreslå oppfølging .	Danne berre árvvoštallat nammadit áššedovdi lávdegotti guorahallat sis dili geat ledje mielde nealgudemiin ja ÁlttáGuovdageainnu áššis dainna áigumušain ahte evttohit čuovvoleami .
Forslag 6 , representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe Medietilbud til barn på lulesamisk	Evttohus 6 , áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Mediafálaldat mánáide julevsámegillii
NSR registrerer at det pr i dag ikke er et medietilbud til barn på lulesamisk .	NSR mearkkaša ahte dálá dilli lea nu ahte ii gávdno medijafálaldat mánáide julevsámegillii .
NSR oppfordrer derfor NRK Sápmi og evt. andre aktører til å etablere et medietilbud til barn på lulesamisk .	NSR hásttuha danin NRK Sápmi ja eará vejolaš aktevrraid ásahit mediafálaldaga mánáide julevsámegillii .
NSR ber Sametinget reise saken overfor NRK Sápmi og andre aktører slik at også barn som er lulesamisktalende får et medietilbud .	NSR bivdá Sámedikki ovddidit ášši NRK . Sápmái ja eará aktevrraide vai julevsámegiel mánát ožžot mediafálaldaga .
Forslag 7 , representant Miriam Paulsen , NSRs sametingsgruppe Bruk og synliggjøring av de ulike samiske språkene	Evttohus 7 , áirras Miriam Paulsen , NSR:a sámediggejoavku Geavahit ja čalmmustahttit daid iešguđetge sámegielaid
I dag er det kun skiltet / merket med nordsamisk og norsk på Sametingsbygningen i Karasjok .	Sámedikkeviesus Kárášjogas galbejuvvo / merkejuvvo odne dušše davvisámegielain ja dárogielain .
For å synliggjøre de ulike samiske språkene foreslår NSR at sametinget bruker også lule- og sørsamisk språk på skilting i Sametingsbygningen .	Vuoi dat iešguđetge sámegielat bohtet oidnosii árvala NSR ahte sámediggi maid atná julev- ja lullisámegiela galbbain Sámedikkeviesus .
Forslag 8 , representant Alf Isaksen , Árjas sametingsgruppe Behov for revisjon av Sametingets arbeidsorden : Talerett under Sametingets forhandlinger	Evttohus 8 , áirras Alf Isaksen , Árja sámediggejoavku Dárbu ođasmahttit Sámedikki čoahkkinortnega : Sárdnunlohpi Sámedikki šiehtadallamiin
Sametingets arbeidsorden gir retningslinjer for hvem som har talerett i plenum under Sametingets forhandlinger .	Sámedikki čoahkkinortnegis leat njuolggadusat dan birra geain dat galgá leat sárdnunlohpi Sámedikki šiehtadallamiin .
Sametingets talestol er i utgangspunktet forbeholdt tingets representanter og Sametingsrådets medlemmer .	Sámedikki sárdnestuollu lea vuolggasajis várrejuvvon dikki áirasiidda ja Sámediggeráđi lahtuide .
Selv om dette er hovedregelen gjøres det unntak fra plenumsledelsens side når Sametinget har besøk av statsråder , statssekretærer og andre som ønsker å frembringe hilsener til Sametingets øverste organ .	Vaikke vel dát lea ge váldonjuolggadus , de spiehkastuvvo das dievasčoahkkinjođihangotti bealis go stáhtaráđit , stáhtačállit ja earát , geat háliidit buktit dearvvuođaid Sámedikki bajimus orgánii , galledit Sámedikki .
Árja ser på dette som en god ordning at møtelederskapet kan gi mulighet for andre enn Sametingets representanter til å bruke Sametingets talerstol .	Árja mielas lea buorre go čoahkkinjođihangoddi beassá addit vejolašvuođa earáide go Sámedikki áirasiidda geavahit Sámedikki sárdnestuolu .
Imidlertid er det ikke i Sametingets arbeidsorden åpnet for at andre organer innenfor Sametingets politiske organisasjon , slik som Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU ) og Sametingets eldreråd , har talerett under forhandlingene .	Dattetge ii leat Sámedikkis čoahkkinortnegis rahppojuvvon eará orgánaide olggobealde Sámedikki politihkalaš organisašuvnna , nu go Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddái ( SNPL:ii ) ja Sámedikki boarrásiidráđđái , sárdnunvuoigatvuohta šiehtadallamiin .
Eldrerådet har uttrykt ønske om taletid fra Sametingets talerstol i plenum .	Boarrásiidráđđi lea bivdán oažžut sárdnuáiggi Sámedikki sárdnestuolus dievasčoahkkimis .
Det samme har SUPU gjort .	Seammá lea SNPL bivdán oažžut .
Árjas sametingsgruppe ser det som viktig at Sametinget gir talerett til SUPU og eldrerådet , slik at disse kan frembringe sine budskap til Sametingets plenum direkte fra Sametingets talestol .	Árja sámediggejoavku oaidná deaŧalažžan ahte Sámediggi addá sárdnunáiggi SNPL:ii ja Sámedikki boarrásiidráđđái vai sii besset ovdanbuktit oainnuideaset Sámedikki dievasčoahkkimii njuolgga Sámedikki sárdnestuolus .
Árja foreslår at SUPU og Sametingets eldreråd skal ha talerett under plenumsforhandlingene , og at hvordan denne taleretten brukes , bør forvaltes av plenumsledelsen og reguleres nærmere gjennom Sametingets arbeidsorden .	Árja evttoha ahte SNPL ja Sámedikki boarrásiidráđđi galget oažžut sárdnunáiggi dievasčoahkkinšiehtadallamiin , ahte dan mo dát sárdnunvuoigatvuohta galgá geavahuvvot , berre dievasčoahkkinjođihangoddi hálddašit ja muddet Sámedikki čoahkkinortnega bokte .
Árja ønsker en ny sak framlagt for plenum snarest som drøfter og foreslår hvordan dette kan gjennomføres .	Árja háliida ođđa ášši ovddiduvvot dievasčoahkkimii farggamusat ja evttohit mo dán sáhttá čađahit .
Forslag 9 , representant Åge Nordkild , NSRs sametingsgruppe Samer skal kunne lære samisk på heltid / dagtid med lønn .	Evttohus 9 , áirras Åge Nordkild , NSR:a sámediggejoavku Sápmelaččat galget beassat oahppat sámegiela ollesáiggis / beaivet bálkkáin
Samiske språk står i en svak posisjon og står på UNESCO ’ s liste over truede språk .	Sámegielat leat heajos dilis ja dat leat biddjon UNESCO áitojuvvon gielaid listui .
Media har den senere tid satt fokus på barn som lærer samisk i barnehage og skole , til tross for at hjemmespråket ikke er samisk .	Media lea maŋemus áiggi čájehan ahte mánát ohppet sámegiela mánáidgárddiin ja skuvllain , vaikko ruovttugiella ii leat sámegiella .
Dette viser at langvarig satsing på språkarbeid virker .	Dat muitala ahte lea ávki guhkit áiggi áŋgiruššat giellabargguin .
Disse barnas språksituasjon kunne vært ytterligere styrket , om deres foreldre også fikk mulighet til å lære seg språket .	Dárbbašuvvo ođđa ulbmillaš giellapolitihkka jus galgá nákcet oažžut eanet sápmelaččaid hupmat ja čállit sámegillii .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 48 av 156	48 siidu 156 siiddus
Sametinget arbeider for et språkløft som skal sikre alle samer tilgang til samiske språkarenaer , samiske tjenestetilbud og muligheter for å bruke eget språk . .	Sámediggi lea bargame giellaloktemiin mii galgá sihkkarastit buot sápmelaččaide sámi giellaarenaid , sámegiela bálvalusfálaldagaid ja vejolašvuođa geavahit gielaset .
Dette arbeidet skal ta form som et voksenopplæringsløft , der frikjøpsordninger og studiehjemler inngår som et viktig virkemiddel ” .	Dat bargu galgá hábmejuvvot rávisolbmuidloktemin , gos luovosoastinortnet ja oahppofápmudusat leat mielde dehálaš váikkuhangaskaoapmin .
NSR foreslår at sametingsrådet tar denne saken opp for sentrale myndigheter for å få friske midler til et voksenopplæringsløft , der frikjøpsordninger og studiehjemler inngår som et viktig virkemiddel .	NSR evttoha ahte sámediggeráđđi lokte dán ášši guovddáš eiseválddiide oažžun dihte varas ruđa rávisolbmuidloktemii , gos luovosoastinortnegat ja oahppofápmudusat leat mielde dehálaš váikkuhangaskaoapmin .
Målsettingen er at samiske foreldre skal kunne lære samisk på heltid / dagtid i en avgrenset periode .	Mihttu lea ahte sámi váhnemat galget beassat oahppat sámegiela ollesáiggis / beaivet dihto áigodagas .
Forslag 10 , representant Kirsti Guvsám , NSRs sametingsgruppe Plan for samisk voksenopplæring	Evttohus 10 , áirras Kirsti Guvsám , NSR:a sámediggejoavku Plána sámi rávesolbmuioahpaheapmái
Norske Samers Riksforbund ønsker at flere skal snakke samisk og at tradisjonene skal videreføres til kommende generasjoner .	Norgga Sámiid Riikkasearvi háliida ahte eanebut galget hállat sámegiela ja ahte árbevierut galget fievrriduvvot viidáseappot boahtte buolvvaide .
Å satse på voksenopplæring er derfor viktig .	Dánne lea áŋgiruššan rávesolbmuidoahpahemiin deaŧalaš .
NSR ber Sametinget om å lage en samisk voksenopplæringsplan for å sikre god måloppnåelse og en helhetlig politikk .	NSR bivdá Sámedikki ráhkadit sámi rávesolbmuidplána sihkkarastin dihtii buori ulbmilolahusa ja ollislaš politihka .
NSR mener det er viktig med en voksenopplæringsplan som omfatter alt fra kartlegging av behov til ansvar og arbeidsfordeling innen voksenopplæring , språk og tradisjonskunnskap .	NSR mielas lea dakkár rávesolbmuidoahppoplána deaŧalaš , masa gullet buot dárbbu kártema rájes rávesolbmuidoahpaheami , giela ja árbedieđuid ovddasvástádusa ja bargojuogu rádjai .
Det bør også omfatte kvalitets- og kunnskapsutvikling med fokus på voksnes læring , samt voksendidaktisk utviklingsarbeid .	Dasa berre maid gullat kvalitehta- ja máhttoovddideapmi rávesolbmuid oahppama deattuhemiin , ja rávesolbmuiddidaktihkalaš ovddidanbargguin .
Forslag 11 , representant Geir Johnsen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Kraftlinje fra Ofoten til Finnmark	Evttohus 11 , áirras Geir Johnsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku El-fápmolinnjá Ofoahtas Finnmárkui
NVE har i sin planlegging av ny 420-KW linje fra Ofoten til Finnmark , plassert trase for denne linjen rett gjennom bebyggelsen på Kvernmo i Gratangen kommune .	NVE lea iežas ođđa 420-KW linnjáplánain Ofoahtas Finnmárkui , bidjan linnjáspáittu njuolga Kvernmo ássanguovllu čađa , Rivttat suohkanis , vaikko báikki olbmot leat vuostálastan dán spáittu .
Innbyggerne og Gratangen kommune har ønsket å legge traseen langs det østre alternativet .	Báikki olbmot ja Rivttat suohkan háliidedje ahte spáitu galggai leat nuorttit molssaeavttu mielde .
De helsemessige konsekvensene i forhold til slike kraftlinjer gjennom bebyggelse vet vi ikke nok om i dag .	Mii eat dieđe vel odne mot dakkár el-fápmolinnját ássanguovllu čađa sáhttá váikkuhit dearvvašvuhtii .
Slike kraftlinjer har en innvirkning både strålingsmessig og som en psykisk trussel i forhold til usikkerhet vedrørende utvikling av kreft .	Dakkár el-fápmolinnjáin leat váikkuhusat sihke suotnjarastima bokte ja maiddái psykalaš áitagin dan geažil go lea eahpesihkárvuohta ahte sáhttet go dagahit borasdávdda .
I den samiske bygda Kvernom har det vært økte tilfeller av kreft i de årene eksisterende kraftlinjer har vært der .	Seamma gilážis Kvernmoas lea borasdávda lassánan dain jagiin go dálá el-fápmolinnját leat leamaš doppe .
Et annet argument for å benytte østlig trasse er muligheten for utvikling av den samiske bygda Kvernmo .	Nubbi ágga manne galggašii geavahit nuorttit spáittu lea ahte sámi gilážis Kvernmoas lea ovddidanvejolašvuohta .
Som en følge av bygging av Hålogalandsbrua , vil dette området bli veldig aktuelt for videreutvikling .	Hålogalandšaldi huksema dihte šaddá dát guovlu hui guovddáš guovlu ovddideapmái . Ja dat nannešii guovllu sámi ássama .
Sametinget må i sine konsultasjoner med Olje og energi direktoratet , synliggjøre viktigheten av å bedre Kvernomens situasjon , og bygdas fremtidige muligheter , ved at kraftlinjen plasseres utenfor bebyggelsen .	Sámediggi ferte konsulteredettiin Oljo- ja energiijadirektoráhain čalmmustahttit man dehálaš lea buoridit Kvernmo dili , ja gili boahtteáiggi vejolašvuođaid jus el-fápmolinnjá biddjo olggobeallái ássanguovllu .
Forslag 12 , representant Geir Johnsen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Samisk skolehistorie	Evttohus 12 , áirras Geir Johnsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Sámi skuvlahistorjá
Samisk skolehistorie har vært beskrevet i flere sammenhenger , så også for områdene i Astafjord .	Sámi skuvlahisorja lea máŋga oktavuođain muitaluvvon , nu maiddái Ástávuona guovlluin .
En del av historien er likevel ikke kommet godt nok frem .	Oassi historjjás ii leat goitge doarvái bures muitaluvvon .
I ca 1740 bygde Thomas von Westen “ Finneskole ” på Laberg i Gratangen .	Sulli 1740 de huksii Thomas Von Westen “ Finneskole ” Labergas Rivttágis .
Skolen ble bygget for svenske flyttsamer .	Skuvla huksejuvvui ruoŧa johttisápmelaččaid várás .
Et av de aller første skolebygg i nord .	Okta dain vuosttáš skuvllain davvin .
Den fremsto også som et lite kultursenter I området .	Šattai dego unna kulturguovddáš dan guovllus .
Historien til skolen står delvis beskrevet I gamle Astafjord bygdebok , med henvisninger til kirkeboken for Tranøy .	Skuvlla historjá lea veahá muitaluvvon boares Ástávuona giligirjjis , gos čujuhuvvo Ránáidsuolu girkogirjái .
Skolen var felles Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Lei oktasaš skuvla buot sámi ássiide Ástávuona guovllus .
for den samiske befolkningen i hele Astafjord området .	Skuvlla bázahasat ain gávdnojit odne , ja dát lea deaŧalaš daid gártet .
Tuftene etter skolen finnes fremdeles i dag , og det vil være viktig å få kartlagt disse .	Dát lea stuorra ávki guovllu ássiide , ja servodahkii maid , go dovdá dan guovllu historjjá .
Sametinget må snarest registrere dette som et kulturminne , og sikre denne delen av historien for fremtidige generasjoner .	Sámediggi berre jođáneamos lági mielde dan registreret kulturmuitun , ja sihkkarastit dán oasi historjjás boahttevaš buolvvaide . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Forslag 13 , representant Geir Johnsen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Satsing på språkbadsmetodikk	Evttohus 13 , áirras Geir Johnsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Áŋgiruššan giellalávgunmetodihkain
Gjennom prosjekt i Lavangen har det vært jobbet med utvikling av språkbadsmetodikk basert på modell fra Wales .	Loabága prošeavtta bokte lea bargojuvvon dainna ahte ovddidit giellalávgunmetodihka Wales málle vuođul .
Resultatene foreløpig viser en positiv utvikling av språket blant ungene som deltar i dette prosjektet .	Bohtosat dán rádjai čájehit positiiva giellaovdáneami daid nuoraid gaskkas geat oassálastet dán prošektii .
Samtidig er det viktig å utvikle denne modellen videre , og i et større nedslagsfelt .	Seammás lea deaŧalaš ovddidit dán málle viidáseappot , ja eanet guovlluide .
Ved å legge til rette for utprøving av dette flere steder gir det bedre grunnlag for vurdering av metodens effekt .	Go láhččojuvvo geahččaleapmái eanet báikkiin , de dat addá buoret vuođu málle beavttu viidáset árvvoštallamii .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ønsker at det gis mulighet for å etablere et liknende prosjekt i Lulesamisk område .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku háliida ahte addojuvvo vejolašvuohta ásahit sullasaš prošeavtta Julevsámi guvlui .
Det er også viktig å benytte den allerede etablerte kompetansen som er oppbygd i Lavangen , gjennom prosjekter finansiert av Sametinget .	Lea maid deaŧalaš ávkkástallat dainna gelbbolašvuođain mii lea juo ovddiduvvon Loabágis , prošeavttaid bokte maid Sámediggi ruhtada .
Forslag 14 , representant Heidi Persdatter Haaker , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Barn med spesielle behov må få styrket sine rettigheter ved hjelp av Sametinget	Evttohus 14 , áirras Heidi Greiner Haaker , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Mánáin geain leat erenoamáš dárbbut fertejit oažžut nannejuvvot vuoigatv uođaid Sámedikki vehkiin
Barn med spesielle behov er en av samfunnets svakeste grupper når det gjelder å bli hørt , og å få igjennom sine rettigheter når det gjelder bl.a. helsetilbud og skolegang .	Mánáin geain leat erenoamáš dárbbut lea servodagas okta dain geahnoheamos joavkkuin oažžut iežaset gullot , ja oažžut vuoigatvuođaid ea.ea. dearvvašvuođafálaldagaide ja skuvlavázzimii .
Slik det er i dag er barnet avhengig av å ha ressurssterke foreldre som kjemper mot systemet og står på krava om å få et godt nok helsetilbud , skoletilbud og en individuell opplæringsplan som er tilpasset barnets nivå .	Nu go dilli lea otne , de fertejit mánás leat gievrras váhnemat geat dorrot vuogádagaiguin ja geat nagodit gáibidit dohkálaš dearvvašvuođafálaldagaid , skuvlafálaldagaid ja oktagaslaš oahppoplánaid mat leat heivehuvvon mánáid dássái .
Hvis dette barnet i tillegg er samisk har de en dobbelt så tung vei å gå .	Jus mánná dasa lassin lea sápmelaš , de lea diet bargu duppalit losit .
Disse barna trenger myndigheter som setter disse barnas rettigheter i fokus , og er med på å fronte deres sak .	Dát mánát dárbbašit eiseválddi geat ovddidit sin vuoigatvuođaid , ja geat ovddastit sin áššiid .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ber om at Sametinget forsterker fokuset på disse barnas rettigheter og er med og påser at denne svake gruppens rettigheter blir ivaretatt i samfunnet .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku bivdá Sámedikki nannet barggu mii guoská dáid mánáid vuoigatvuođaide ja leat mielde bearráigeahččat ahte dien geahnohis joavkku vuoigatvuođat váldojuvvojit vuhtii servvodagas .
Blant annet ved å være en økonomisk og myndig støtte for foreldre i valget av ulike alternative læremetode og treningsmetoder for sine barn .	Omd. veahkehit ekonomalaččat ja leat nanu doarjjan váhnemiidda go sii galget válljet iešguđetlágan molssaektosaš oahppovugiid ja hárjehallanvugiid mánáideaset .
Skolesystemet og helsesystemet i kommuner trenger en real oppløfting , samkjøring og kursing i hvordan ivareta og forvalte disse barnas rettigheter , helsetilbud , skolegang og sosialisering .	Suohkaniid skuvlavuogádagat ja dearvvašvuođavuogádagat fertejit buoridit , láhččit dili ovttasbargui ja oahppat mot áimmahuššat ja hálddašit dieid mánáid vuoigatvuođaid , dearvvašvuođafálaldaga , skuvlavázzima ja sosialiserema .
Forslag 15 , representant Geir Tommy Pedersen , NSR .	Evttohus 15 , áirras Geir Tommy Pedersen , NSR .
/ SáB Kysfiskeutvalget	/ SáB Riddoguolástanlávdegotti
Stortinget fattet 4. juni 2012 et vedtak som ikke anerkjenner sjøsamenes og kystbefolkningens rett til fiske i samiske kyst- og fjordområder .	Stuorradiggi dagai geassemánu 4. b. 2012 mearrádusa mii ii dohkket mearrasápmelaččaid ja riddoálbmoga vuoigatvuođa guolásteapmái riddo- ja vuotnaguovlluin .
NSR kan ikke akseptere at den norske stat neglisjerer de sjøsamiske fiskerirettighetene på denne måten .	NSR ii sáhte dohkkehit ahte Norgga stáhta badjelgeahččá mearrasámi guolástanvuoigatvuođaid dán láhkai .
Vedtaket er etter vår mening et regelrett brudd på de rettighetene sjøsamene og andre bosatt i kyst- og fjordområdene har hatt i uminnelige tider til kystfisket i våre nærområder .	Mearrádus lea min mielas njulgestaga dáid vuoigatvuođaid rihkkun , mat mearrasápmelaččain ja earáin geat ásset riddo- ja vuotnaguovlluin , leat leamaš don doloža rájes riddoguolásteapmái min lagašguovlluin .
Sametinget må avklare hvordan saken videre skal følges opp av Sametinget .	Sámediggi ferte čielggadit mo Sámediggi galgá čuovvolit ášši .
Sametinget må forberede seg på hvordan Sametinget skal forholde seg til en eventuell rettslig avklaring av samiske rettigheter i sjøområdene .	Sámediggi ferte ráhkkanit dasa mo Sámediggi galgá gieđahallat mearrasámi guovlluid sámi vuoigatvuođaid vejolaš rievttálaš čielggadeami .
Sametinget må vurdere å prioritere å forberede en slik rettslig avklaring både i det nasjonale og internasjonale rettssystemet .	Sámediggi ferte árvvoštallat vuoruhit ráhkkanit dakkár rievttálaš čielggadeami sihke nationála ja riikkaidgaskasaš riektevuogádagas .
NSR ber om at saken snarest fremmes for Sametingets plenum .	NSR bivdá ahte ášši ovddiduvvo Sámedikki dievasčoahkkimii nu johtilit go vejolaš .
Forslag 16 , representant Anne Helene Moeng Saari , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Behov for å få høyt utdannede samisk ungdom tilbake hjem	Evttohus 16 , áirras Anne Helene Moeng Saari , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Dárbu oažžut alla oahppan sámi nuoraid ruovttoluotta
I den senere tid har det vist seg at det er vanskelig å få høyt utdannede samisk ungdom til å komme hjem igjen for å jobbe i valgt yrke .	Lea čájehuvvon ahte daid maŋimuš áiggiid leamaš váttis oažžut alla oahppan sámi nuoraid ruovttoluotta ruovttubáikkiide bargat dan barggu masa leat váldán oahppu .
Dette er en lei utvikling , da det gjør at fraflytningen forblir stor og det samiske samfunnet ikke utvikles like godt som det kan gjøre med frisk pust fra nyutdannet ungdom .	Dát lea heajos ovdáneapmi , ja dagaha ahte eretfárren bissu stuorisin ja sámi servvodat ii ovdán seammá bures dego jus aiddo oahppan nuorat boađášii ruovttoluotta .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ber at Sametinget igangsetter en kartlegging for å finne ut hvorfor samisk ungdom som tar høyere utdannelse velger å ikke komme tilbake til hjemsamfunnet .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku dáhttu Sámedikki kártet manin sámi nuorat , geain lea alla oahppu , eai boađe ruovttuluotta ruovtto servvodahkii . Seammá áiggis sáhttá maid kártet man láhkai ja mo Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Samtidig å kartlegge hvordan og hva det samiske samfunnet skal legge til rette for at samisk ungdom velger å komme hjem for å jobbe og utvikle det samiske samfunn .	50 siidu 156 siiddus galgá sámi servodat láhččit dili vai sámi nuorat válljejit boahtit ruovttoluotta bargat ruovttubáikkis ja ovddidit sámi servodaga .
Samtidig er det viktig for Sametinget å legge til rette for virkemidler for å rekruttere disse tilbake til det samiske samfunn .	Lea maid dehálaš ahte Sámediggi bidjá váikkuhangaskaomiid vai beassá rekruteret sámi nuoraid ruovttoluotta sámi servodahkii .
Forslag 17 , representant Alf Isaksen , Árjas sametingsgruppe Vårjakt på ender	Evttohus 17 , áirras Alf Isaksen , Árja sámediggejoavku Giđđalodden
Árjas sametingsgruppe ber Sametingsrådet om å fremme en plenumssak om prøveordningen med vårjakt på ender i Kautokeino kommune .	Árjja sámediggejoavku bivdá Sámediggeráđi ovddidit dievasčoahkkinášši giđđaloddema geahččalanortnega birra Guovdageainnu suohkanis .
Prøveordningen har vart i 18 år , og i år er det 127 jegere som har fått tillatelse til kvotejakt på ender i Kautokeino .	Geahččalanortnet lea bistán 18 jagi , ja dán jagi leat 127 bivdi ožžon loddenlobi eriid mielde Guovdageainnus .
Árja ser at det er på tide å få evaluert ordningen og få på plass lovverk som sikrer at denne tradisjonelle høstingsmåten for fremtiden .	Árja oaidná ahte lea áigi evalueret dán ortnega ja oažžut sadjái lága mii sihkkarastá dán árbevirolaš bivdinvuogi boahtteáigái .
Forslag 18 , representant Odd Iver Sara , Árjas sametingsgruppe Katalog over Sametingets virkemiddelordninger og tilskudd	Evttohus 18 , áirras Odd Iver Sara , Árja sámediggejoavku Kataloga mii čájeha Sámedikki váikkuhangaskaomiid ja doarjagiid
Árjas sametingsgruppe ser behov for å synliggjøre og tilgjengeliggjøre informasjon om bruken av Sametingets virkemiddelordninger og oversikt over de tilskuddene som årlig gis innenfor språk , opplæring , næring , kultur , tradisjonell kunnskap samt de ulike stipendene som tildeles innenfor ulike områder .	Árja sámediggejoavku oaidná dárbbu dahkat oainnusin ja olahahttin dieđuid Sámedikki váikkuhangaskaomiid birra ja daid doarjagiid mat mat jahkásaččat addojuvvojit dakkár surggiin go giella , oahpahus , ealáhus , kultuvra , árbediehtu ja iešguđetlágan stipeanddat mat juhkkojuvvojit iešguđet surggiin .
Gjennom å utvikle en egen katalog over tilskuddene vil alle som ønsker det , media , velgere , forskere , studenter og andre få en bedre systematisk oversikt over de tilskuddene som Sametingsrådet og Sametingets administrasjon tildeler årlig .	Go ráhkada sierra kataloga mii čájeha doarjagiid , de ožžot buohkat geat dan háliidit , media , jienasteaddjit , dutkit , studeanttat ja earát buoret systemáhtalaš visogova dain doarjagiin maid Sámediggeráđđi ja Sámedikki hálddahus addá jahkásaččat .
Dette vil styrke Sametingets legitimitet og bidra til enda mer åpenhet rundt Sametingets tilskuddsforvaltning , som på sikt vil styrke Sametinget som institusjon .	Dát nannešii Sámedikki legitimitehta ja addá eanet rabasvuođas Sámedikki doarjjahálddašeami birra , mii guhkit áiggi vuollái nannešii Sámedikki ásahussan .
Plenumsledelsens innstilling :	Dievvasčoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái
Nye saker 1 - 18 oversendes Sametingsrådet for behandling	Ođđa áššit 1 - 18 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
III Votering Av 39 representanter var 23 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 23 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Plenumsledelsens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Replikk Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám Anders Somby jr. .	Replihkka Silje Karine Muotka Kirsti Guvsám Anders Somby jr. .
Anne Helene Moeng Saari Rolf Johansen Geir Johnsen	Anne Helene Moeng Saari Rolf Johansen 51 siidu 156 siiddus
Olaf Eliassen Jørn Are Gaski	Olaf Eliassen Jørn Are Gaski
VI Sametingets vedtak Nye saker 1 - 18 oversendes Sametingsrådet for behandling .	VI Sámedikki mearrádus Ođđa áššit 1 - 18 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái meannudeapmái .
Behandlingen av saken ble avsluttet 06.06.12 kl.18 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 06.06.12 dii. 18.40 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 52 av 156	52 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Sametingsrådets redegjørelse om samisk barnehagetilbud Arkivsaknr .	Sámediggeráđi čilgehus sámi mánáidgárdefálaldaga birra Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 24.04.12 06. – 08.06.12	Beaivi 24.04.12 04. – 08.06.12
Saksnr. SR 062/12 SP 24/12	Áššenr. . SR 062/12 DC 24/12
Saken påbegynt 06.06.12 kl.18 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 06.06.12 dii. 18.40 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget har drøftet redegjørelsen om samisk barnehagetilbud .	Sámediggi lea digaštallan čilgehusa sámi mánáidgárdefálaldaga birra .
Redegjørelsen er lagt ved protokollen .	Čilgehus lea biddjojuvvon mielddusin beavdegirjái .
Sametingsrådets redegjørelse om samisk barnehagetilbud Bakgrunn Sametingsrådet vil i løpet av 2012 legge frem en melding om barnehager med samiske barn .	Sámediggeráđi čilgehus sámi mánáidgárdefálaldaga birra Duogáš Sámediggeráđđi áigu 2012:s ovddidit dieđáhusa mánáidgárddiid birra main leat sámi mánát .
Arbeidet med meldingen er en revidering av den tidligere meldingen fra 2005 ” Sametingsrådets melding om samiske barnehager ” og vil følge opp ” Strategisk plan for samiske barnehager 2008-2011 ” .	Dieđáhus bargu lea ovddeš 2005 dieđáhusa , “ Sámediggeráđi dieđáhus sámi mánáidgárddiid birra ” , ođasmahttin ja čuovvola ” Sámi mánáidgárddiid strategalaš plána 2008-2011 ” .
Sametingsrådet ønsker med denne redegjørelsen å fremme sin politikk og å få innspill fra Sametingets plenum om hva meldingen bør omfatte og vektlegge .	Sámediggeráđđi háliida dáinna čielggadusain ovddidit iežas politihka ja oažžut árvalusaid Sámedikki dievasčoahkkimis dasa maid dieđáhus berre sisttisdoallat ja deattuhit .
Sametingsrådet vil også involvere det samiske samfunnet til å komme med innspill til meldingen .	Sámediggeráđđi háliida maiddái bovdet sámi servodaga buktit árvalusaid dieđáhussii .
Det vil innhentes et kunnskapsgrunnlag fra fylkesmenn , kommuner , barnehageansatte og foreldre .	Fylkkamánnit , gielddat , mánáidgárdebargit ja váhnemat leat bovdejuvvon addit máhttovuođu .
Med dette ønskes det å skape debatt og diskusjon om fremtidig politikk på barnehageområdet som er retningsgivende og klargjøre prinsipielle spørsmål i forhold til barnehagetilbud til samiske barn .	Dainna lágiin mii háliidit digaštallama dakkár boahttevaš mánáidgárdepolitihka birra , mii lea láidesteaddjin ja mii čielggada prinsihpalaš gažaldagaid sámi mánáid mánáidgárdefálaldaga ektui .
Status Barnehagens samfunnsmandat er blant annet at barnehagen skal tilby barn under opplæringspliktig alder et omsorgs- og læringsmiljø som er til barns beste .	Stáhtus Mánáidgárddi servodatváldi lea earret eará ahte mánáidgárdi galgá fállat daidda mánáide , mat leat vuollel oahpahusgeatnegahttojuvvon agi , dakkár fuolahus- ja oahppobirrasa mii lea buoremussan mánnái .
Barnehagen er dermed på lik linje med skolen en del av barns 18-årige opplæringsløp .	Nappo lea ge mánáidgárdi seamma dásis go skuvla , oassin máná 18-jagi oahppogearddis .
Sametinget vil fremme en politikk som vil styrke barnehagenes viktige rolle i samiske barns oppvekst .	Sámediggi áigu ovddidit dakkár politihka mii nanne mánáidgárddiid deaŧalaš rolla sámi mánáid bajásšaddamis .
Barnehagene har betydning for barns utvikling med tanke på språk- og kulturlæring og identitetsutvikling .	Mánáidgárddiin leat deaŧalaččat mánáid ovdáneapmái giella- ja kulturoahppama ja
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 53 av 156	53 siidu 156 siiddus
for å videreføre det samiske språket og den samiske kulturen .	Mánáidgárdi lea okta dain deaŧaleamos arenain sámegiela ja sámi kultuvrra viidáset ovddideami várás .
Derfor er satsing på barnehager for samiske barn viktig for hele det samiske samfunnet .	Danne lea áŋgiruššan mánáidgárddiiguin sámi mánáid várás deaŧalaš olles sámi servodahkii .
Alle barnehager skal bygge sin virksomhet på verdigrunnlaget og innholdet som er fastsatt i Lov om barnehager ( 2006 ) og på internasjonale konvensjoner som Norge har sluttet seg til .	Buot mánáidgárddit galget vuođđudit doaimmaset dan árvovuđđui ja sisdollui mii lea mearriduvvon 2005 mannosaš Mánáidgárdeláhkii ja daidda riikkaidgaskasaš soahpamušaide maidda Norga lea guorrasan .
Barnehagelovens paragraf 2 slår fast at ” barnehagen skal ta hensyn til barnas alder , funksjonsnivå , kjønn , sosiale , etniske og kulturelle bakgrunn , herunder samiske barns språk og kultur . ”	Mánáidgárdelága 2. paragráfa deattasta ahte “ mánáidgárdi galgá vuhtiiváldit mánáid agi , doaibmadási , sohkabeali , sosiála , čearddalaš ja kultuvrralaš duogáža , dákko bakte sámi mánáid giela ja kultuvrra . ”
Ansvaret ligger hos kommunene som barnehageeier som skal legge forholdene til rette for at samiske barn selv kan sikre og utvikle sitt språk og sin kultur .	Ovddasvástádus lea gielddain mánáidgárdeeaiggádin mii galgá láhčit diliid nu ahte sámi mánát ieža sáhttet sihkkarastit ja ovddidit sin giela ja kultuvrra .
Barnehager i samiske distrikt skal være en integrert del av det samiske samfunn og dermed synliggjøre mangfoldet i det samiske samfunn .	Dat mánáidgárddit sámi guovlluin galget leat oassin sámi servodagas ja nu čalmmustahttit sámi servodaga máŋggabealatvuođa .
De skal ha vedtektsfestet at barnehagen har som formål å styrke barns identitet som samer ved å bruke samisk språk og å formidle samisk kultur .	Sii galget njuolggadusain leat mearridan ahte mánáidgárddi mihttomearri lea nannet mánáid identitehta sápmelažžan dakko bokte ahte geavahit sámegiela ja gaskkustit sámi kultuvrra .
Videre skal sentrale elementer fra samisk barneoppdragelse ivaretas både i arbeidsmåte og hverdagsliv .	Viidáseappot galget deaŧalaš oasit sámi mánáidbajásgeassimis fuolahuvvot sihke bargovugiin ja beaivválaš eallimis .
Barnehagens tilbud må organiseres slik at barn tas med i ulike arbeidsprosesser og får delta i kulturelle og sosiale virksomheter , og det er en forutsetning at personalet kan samisk .	Mánáidgárddi fálaldat galgá lágiduvvot nu ahte mánát váldojuvvojit mielde iešguđet bargoproseassaide ja besset searvat kultuvrralaš ja sosiála doaimmaide , ja eaktun lea ahte bargit hálddašit sámegiela .
I barnehager som har samiske barn utenfor samiske distrikt , har foreldre og barn rett til å forvente at barnehagens personale har kjennskap til og vektlegger den samiske kulturen som en del av innholdet .	Dain mánáidgárddiin sámi guovlluid olggobealde , main leat sámi mánát , lea váhnemiin ja mánáin vuoigatvuohta vuordit ahte mánáidgárdebargit dovdet ja deattuhit sámi kultuvrra oassin dan sisdoalus .
Sametinget vil jobbe for at samiske barn får en individuell rett til et samisk barnehagetilbud .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte sámi mánát ožžot ovttagaslaš vuoigatvuođa sámi mánáidgárdefálaldahkii .
Det handler om barns rett til medvirkning og til selvbestemmelse .	Dás lea sáhka mánáid vuoigatvuođas beassat leat mielde váikkuheamen ja mearrideamen .
Barnehagen skal sikre at barna får en additiv tospråklig utvikling , slik at deres samiske språk og samiske kulturelle innhold ikke svekkes , men styrkes .	Mánáidgárdi galgá sihkkarastit ahte mánát ožžot additiiva guovttegielalaš ovdáneami , amas sin sámegiella ja sámi kultuvrralaš sisdoallu ii raššuduvvo , muhto nannejuvvo .
Barnehagen må i samarbeid med barnas hjem sikre en samiskdominert tospråklig utvikling .	Mánáidgárdi galgá ovttas mánáid ruovttuiguin sihkkarastit ahte sámegiella lea mearrideaddjin guovttegielalaš ovdáneamis .
Barnehageloven fastslår at barnehagen i samarbeid og forståelse med hjemmet ivaretar barnas behov for omsorg og lek , og fremme læring og danning som grunnlag for allsidig utvikling .	Mánáidgárdeláhka deattasta ahte mánáidgárdi ovttas ruovttuin ja dan mieđihemiin galgá fuolahit máná dárbbu fuolahussii ja beassat stoahkat , ja ovddidit oahppama ja hápmašuvvama vuođđun buotbeallásaš ovdáneapmái .
Språkarbeid i barnehagen krever stor innsats av både personalet og foreldre .	Giellabargu mánáidgárddis gáibida stuorra áŋgiruššama sihke bargiin ja váhnemiin .
Barnehagelovens paragraf 8 gir kommunen ansvar som lokal barnehagemyndighet , noe som innebærer at de skal sikre at barna får et godt og forsvarlig barnehagetilbud .	Mánáidgárdelága 8. paragráfa addá gildii ovddasvástádusa báikkálaš mánáidgárdeeiseváldin , mii mearkkaša ahte sii galget sihkkarastit dan ahte mánát ožžot buori ja dohkálaš mánáidgárdefálaldaga .
Fylkesmannen bidrar til gjennomføring av barnehagepolitikken gjennom forvaltning av statlige tilskudd og veiledning av kommuner .	Fylkkamánni veahkeha mánáidgárdepolitihka čađahemiin stáhtalaš doarjagiid hálddašeami bokte ja gielddaid bagadeami bokte .
Fylkesmannen skal føre tilsyn med at kommunen utfører de oppgaver den er pålagt som barnehagemyndighet .	Fylkkamánni galgá gozihit ahte gielda čađaha daid bargamušaid maid dat lea geatnegahttojuvvon čađahit mánáidgárdeeiseváldin .
Det barnehagetilbudet som gis til samiske barn har store variasjoner .	Leat stuorra erohusat dan mánáidgárdefálaldagas mii addojuvvo sámi mánáide .
Det kan varieres fra tilbud til samiske barn i barnehager med hovedvekt på samisk språk til norskspråklige samiske barn som får tilbud i norske barnehager .	Sáhttá lea fálaldat sámi mánáide dakkár mánáidgárddiin mat deattuhit sámegiela dahje fálaldat dárogielat sámi mánáide dáža mánáidgárddiin .
Sametinget vil med meldingen sette fokus på at det gis et samisk barnehagetilbud til alle som måtte ønske det .	Dáinna dieđáhusain áigu Sámediggi deattuhit ahte addojuvvo sámi mánáidgárdefálaldat buohkaide geat dan háliidit oažžut .
Sametinget vil sikre at barnehagene har nok midler til å gi et slikt tilbud med god kvalitet .	Sámediggi áigu sihkkarastit ahte mánáidgárddiin lea doarvái ruhta dasa ahte addit dakkár fálaldaga mas lea buorre kvalitehta .
Satsing på barnehagene er avgjørende for at det samiske samfunn skal utvikles i tråd med det samiske folks egne visjoner , verdier og premisser .	Áŋgiruššan mánáidgárddiiguin lea áibbas deaŧalaš dasa ahte sámi servodat ovdána sámi álbmoga iežas višuvnnaid , árvvuid ja eavttuid vuođul .
Det å beherske samisk språk og kultur er sentralt for barnet selv , men også for det samiske samfunn .	Sámedikki mánáidgárdepolitihkas lea sáhka das ahte mánát ožžot fálaldaga sámi gielas ja kultuvrras .
Dette vil åpne muligheter til senere yrkesvalg innenfor samiske samfunn .	Mánnái alccesis lea deaŧalaš hálddašit sámi giela ja kultuvrra , muhto maiddái sámi servodahkii .
Ca 70 prosent av de samiske barnehagene ligger i Finnmark fylke .	Dát addá vejolašvuođa maŋŋá válljet fidnu sámi servodagas .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 54 av 156	54 siidu 156 siiddus
Den samiske barnehagen har ingen lang tradisjon , men har funnet sin plass i mange samiske samfunn og også i andre områder .	Sámi mánáidgárddis ii leat guhkes árbevierru , muhto lea sajáiduvvan ollu sámi servodagain ja maiddái eará guovlluin ge .
I dagens samfunn går en stor del av samiske barn i barnehage .	Otná servodagas lea stuorra oassi sámi mánáin mánáidgárddis .
Barnehagen er en viktig institusjon for å fremme og utvikle samisk språk , identitet og kultur .	Mánáidgárdi lea deaŧalaš ásahus sámi giela , identitehta ja kultuvrra ovddideamis .
Som en minoritet er samene avhengig av at språket og kulturen støttes og utvikles .	Unnitlohkun lea sápmelaččaide deaŧalaš ahte giella ja kultuvra oažžu doarjaga ja ahte dat ovddiduvvo .
Mange samiske foresatte vil at deres barn skal få oppfylt sine rettigheter i henhold til FN`s barnekonvensjon og barnehageloven .	Ollu sámi vánhemat háliidit ahte sin mánáid rivttiid galgá ollašuhttit ON mánáidkonvenšuvnna ja mánáidgárdelága mielde .
Dette innebærer at samiske barn , også utenfor samiske distrikt , som har et barnehagetilbud , skal oppleve dette som et inkluderende læringsmiljø , der det er samisktalende personale som bruker samisk språk i samhandling med barnet , på en faglig tilpasset måte i tråd med barnets tospråklige utvikling og individuelle forutsetninger .	Dat mearkkaša dan ahte sámi mánát , maiddái olggobealde sámi guovlluid , geain lea mánáidgárdefálaldat , galget vásihit dan searvvaheaddji oahppobirasin , gos lea sámegielat bargit , - geat geavahit sámegiela go leat ovttas mánáiguin , fágalaččat heivehuvvon vuogi mielde dávistettiin máná gielalaš ovdáneapmái ja individuála eavttuide .
Barnehagen må legge til rette for at samiske barn kan sikre , utvikle og styrke sin samiske identitet , og at de sammen tar i bruk samisk som lekespråk , lærespråk og velger å bruke samisk når de er sammen med andre samisktalende .	Mánáidgárdi ferte láhčit diliid sámi mánáide nu ahte sii sáhtte sihkkarastit , ovddidit ja nannet sámi identitehta , ja ahte sii ovttas sáhttet geavahit sámegiela duhkoraddangiellan , oahppangiellan ja válljejit geavahit sámegiela go leat ovttas eará sámegielagiiguin .
Sametinget har i dag ulike tilskuddsordninger for barnehager .	Sámedikkis leat dál iešguđetlágan doarjjaortnegat mánáidgárddiid várás .
Sametinget forvalter tilskudd til a ) samiske barnehager , b ) barnehager med samiske avdelinger , c ) barnehager med tilbud om samisk språkopplæring og d ) prosjekter og utviklingsarbeid i barnehager .	Sámediggi hálddaša doarjagiid a ) sámi mánáidgárddiide , b ) mánáidgárddiide main leat sámi ossodagat , c ) mánáidgárddiide main lea fálaldat oahppat sámegiela ja d ) prošeavttaide ja ovddidanbargui mánáidgárddiin .
Målet for tilskuddordningen er at samiske barn har et barnehagetilbud som bygger på samisk språk og kultur hvor samiske barn tilegner , bevarer og utvikler sitt samiske språk og sin samiske kultur ( Sametingets budsjett 2012 ) .	Doarjjaortnega ulbmilin lea fállat sámi mánáide dakkár mánáidgárdefálaldaga mii vuođđuduvvo sámi gillii ja kultuvrii ja gos sámi mánát sáhttet oahppat , gozihit ja ovddidit sámi gielaid ja kultuvrra ( Sámedikki 2012 bušeahtta ) .
I 2011 ble det tildelt over kr 7.4 millioner til samiske barnehager , over 1.3 millioner til barnehager med tilbud om samisk språkopplæring og kr. 300 000 til prosjekter i barnehagene .	2011:s juolluduvvui 7,4 miljon ruvnno sámi mánáidgárddiide , badjel 1,3 miljovnna mánáidgárddiide main lea fálaldat oahppat sámegiela ja 300 000 ru prošeavttaide mánáidgárddiin .
Sametinget får i forbindelse med forvaltning av tilskudd til barnehager med samiske barn inn tall på samiske barn som får samisk barnehagetilbud .	Sámediggi oažžu doarjagiid hálddašeami oktavuođas maid dat mánáidgárddit ožžot , main lea sámi mánát , dieđuid dan birra galle sámi máná ožžot sámi mánáidgárdefálaldaga .
Det kan tenkes at antallet samiske barn er noe større med tanke på at der kan være barnehager med samiske barn som ikke søker tilskudd fra Sametinget , og således ikke blir registrert i vår statistikk over samiske barn .	Soaitá leat nu ahte sámi mánáid lohku lea veaháš stuorát dannego sáhttet leat mánáidgárddit sámi mánáiguin mat eai oza doarjaga Sámedikkis , ja danne eai leat registrerejuvvon min statistihkkii sámi mánáid badjel .
Jf Sametingets oversikt var det 823 barn som fikk samisk barnehagetilbud i 2011 . Tall for 2011 viser at 68 % av barna får samisk barnehagetilbud i Finnmark , 21 % i Troms , 3% i Nordland , 2% i NordTrøndelag , 1% i Sør-Trøndelag , 0.1% i Rogaland og Hordaland og 4% i Oslo og Akershus .	Geahča Sámedikki visogova mii čájeha ahte 823 máná ožžo sámi mánáidgárdefálaldaga 2011. s. 2011 logut čájehit ahte 68 % mánáin ožžot sámi mánáidgárdefálaldaga Finnmárkkus , 21 % Romssa fylkkas , 3 % Nordlánddas , 2 % Davvi-Trøndelagas , 1 % Lulli-Trøndelagas , 0.1 % Rogalandas ja Hordalandas ja 4 % Oslos ja Akershusas .
Fylke Finnmark Troms Nordland NordTrøndelag Sør-Trøndelag Rogaland Oslo og Akershus Hordaland sum barn	Fylka Finnmárku Romssa fylka Nordlánda DavviTrøndelaga LulliTrøndelaga Rogalanda Oslo ja Akershus Hordalanda Mánáid lohku oktiibuot
Nordsamiske barn 555 176 3	Davvisámegielat mánát 555 176 3
Lulesamiske barn 4 19	Julevsámegielat mánát 4 19
Sørsamiske barn 1 3	Lulliisámegielat mánát 1 3
Analysegruppa legger frem i Samiske tall forteller 4 at tallet på barn som tok i mot samiske barnehagetilbud , gikk ned med 7,5% fra 2009 til 2010 .	Analiisajoavku čájeha Sámi logut muitalit 4-girjjis ahte daid mánáid lohku mat válde vuostái sámi mánáidgárdefálaldaga , njiejai 7,5 proseanttain 2009 rájes 2010 rádjai .
Nedgangen på barn som får samisk barnehagetilbud har de siste fem årene vært relativt stor , men ser man dette i forhold til nedgangen på grunnskolen er nedgangen i barnehagene likevel ikke stor .	Daid mánáid logu njiedjan , mat ožžot mánáidgárdefálaldaga , lea maŋimus viđa jagis leamaš oallu stuoris , muhto go dan geahččá njiedjama ektui mii lea vuođđoskuvllas , de ii leat njiedjan mánáidgárddiin dattetge nu stuoris .
Grunnen til dette kan være at Sametinget har skjerpet inn kriterier for tilskudd til barnehager med samiske barn og at dette er noe av konsekvensen for at det blir registrert at det går færre samiske barn i barnehager .	Sivvan dasa sáhttá leat ahte Sámediggi lea čavgen eavttuid doarjagiid oktavuođas mánáidgárddiide main leat sámi mánát ja ahte dát lea oassin dain váikkuhusain ahte registrerejuvvo ahte leat uhcit sámi mánát mánáidgárddiin .
Sametinget registrerer videre at det har vært stor nedgang i antall samiske barnehager fra 2006 til 2010 .	Sámediggi registrere viidáseappot ahte sámi mánáidgárddiid lohku lea njiedjan ollu 2006 rájes 2010 rádjai .
I 2010 har vi 10 færre samiske barnehager enn vi hadde i 2006 .	2010:s lea 10 uhcit sámi mánáidgárddi 2006 ektui .
Samtidig har norske barnehager med samisk tilbud økt , slik at det totale tallet likevel holder seg stabilt .	Seammás leat lassánan dáža mánáidgárddit main lea sámi fálaldat , nu ahte lohku oktiibuot lea bisson seamma dásis .
Grunnen til dette kan være at barnehager har blitt lagt ned eller blitt omorganisert slik at de er blitt færre .	Sivvan dasa sáhttá leat ahte mánáidgárddit leat heaittihuvvon dahje ođđasis organiserejuvvon nu ahte daid lohku lea njiedjan .
En annen faktor kan være at Sametinget har i denne perioden skjerpet inn kriterier for tilskudd til samiske barnehager .	Eará sivva sáhttá leat ahte Sámediggi dán áigodagas lea čavgen eavttuid doarjagiid oktavuođas sámi mánáidgárddiide .
Nedgang i antall samiske barn og antall samiske barnehager er noe som bekymrer Sametinget , og er noe Sametinget ikke er fornøyd med .	Sámi mánáid logu ja sámi mánáidgárddiid logu njiedjan fuolastuhttá Sámedikki , ii ge Sámediggi leat duhtavaš dainna .
Sametingets intensjon med tilskudd til barnehager er å legge forholden til rette for at kommuner og private barnehageeiere skal kunne gi et samisk barnehagetilbud .	Sámedikki áigumuš doarjagiiguin mánáidgárddiide lea láhččit dilálašvuođaid dasa ahte gielddat ja priváhta mánáidgárdeeaiggádat galget sáhttit addit sámi mánáidgárdefálaldaga .
Sametinget ser at tilskuddsordningens kriterier bør evalueres og tilpasses de ulike barnehagene med ulike språklig nivå . Dette med tanke på at barnehagene er på forskjellig nivå språklig sett .	Sámediggi oaidná ahte doarjjaortnega eavttuid berre árvvoštallat ja heivehit sierra mánáidgárddiide sivas go mánáidgárddit leat iešguđet dásis gielalaččat ( doarjja lea heivehuvvon mánáidgárdelága sisdollui ) ,
Framtidige utfordringer Det har skjedd store endringer innenfor barnehagesektoren og i samfunnet for øvrig de siste årene .	Boahtteáiggi hástalusat Mánáidgárdesuorggis lea hui ollu mii lea rievdan ja maiddái servodagas muđui maŋimuš jagiid .
Dette fører til nye utfordringer i fremtidens barnehager .	Dát buktá ođđa hástalusaid boahtteáiggi mánáidgárddiide .
Man kan stille spørsmål ved om Sametinget kun skal ha en politikk som omhandler barnehager med samiske barn eller skal Sametinget også ha en barnehagepolitikk som omhandler alle barnehager ?	Sáhttá maid jearrat ahte galgá go Sámedikkis leat dušše dakkár politihkka mii válddaha mánáidgárddiid gos leat sámi mánát vai galgá go Sámedikkis leat maiddái mánáidgárdepolitihkka mii válddaha buot mánáidgárddiid ?
Meldingen om samisk barnehagetilbud skal sette fokus på innsatsområder og synliggjøre hvilke utfordringer man står ovenfor i arbeidet med å gjøre barnehagene best mulig .	Mánáidgárdedieđáhus sámi mánáidgárdefálaldaga birra galgá bidjat guovddážii áŋgiruššansurggiid ja oainnusmahttit makkár hástalusat leat ovddabealde barggus mánáidgárddiid dahkamis buoremus vejolažžan .
Sametinget vil med meldingen sette fokus på seks innsatsområder .	Sámediggi áigu mánáidgárdedieđáhusa oktavuođas bidjat guovddážii guhtta áŋgiruššansuorggi .
Innsatsområde 1 : Innholdet i barnehagene	Áŋgiruššansuorgi 1 : Mánáidgárddiid sisdoallu
Sametingets barnehagepolitikk bygger på en grunnforutsetning om at barnehagenes kvalitet og innhold og barnehagenes verdigrunnlag er sentrale i videreutviklingen av en helhetlig samisk utdanningspolitikk .	Sámedikki mánáidgárdepolitihkka vuođđuduvvá vuođđoektui ahte mánáidgárddiid kvalitehta ja sisdoallu ja mánáidgárddiid árvovuođđu leat guovddážis ollislaš sámi oahppopolitihka viidáseappot ovddideamis .
Det er viktig at den nasjonale utdanningspolitikken inneholder målsettinger og strategier for å sikre at de urfolksrettslige minstestandarder overholdes .	Deaŧalaš lea ahte nationála oahppopolitihkas leat mihttomearit ja strategiijat maiguin sihkkarastit dan ahte álgoálbmotrievttálaš unnimus standárddat dollojuvvojit .
Innsatsområdet reflekterer et behov for en debatt om hvilke samiske verdier barnehagene skal bygge på og hvordan det best kan gjøres .	Áŋgiruššansuorgi reflektere ahte dárbbašit ságastallama dan birra ahte makkár sámi árvvut galget leat vuođđun mánáidgárddiin ja movt dan buoremus vuogi mielde sáhtášii čoavdit .
Dette innebærer at barnehager som gir et tilbud til samiske barn skal ha et samisk innhold som sikrer barnehagelovens formålsparagraf ( § 2 ) .	Dat mearkkaša ahte mánáidgárddiin , mat addet fálaldaga sámi mánáide , galgá leat dakkár sámi sisdoallu mii sihkkarastá mánáidgárdelága ulbmilparagráfa ( §2 ) .
Bestemmelser om barnehagens innhold og verdigrunnlag er fastsatt i Lov om barnehager ( 2006 ) paragraf 2 og utdypet i rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver ( 2011 ) .	Mearrádusat mánáidgárddi sisdoalus ja árvovuođus leat mearriduvvon Mánáidgárdelágas ( 2006 ) nuppi paragráfas ja leat čiekŋuduvvon rámmaplánas mánáidgárddi sisdoalu ja doaimmaid birra ( 2011 ) .
Sametingets politikk er å påse at alle samiske barn har et barnehagetilbud som oppfyller disse barnas rettigheter .	Sámedikki politihkka lea bearráigeahččat ahte buot sámi mánáin lea mánáidgárdefálaldat mii ollašuhttá mánáid vuoigatvuođaid .
Meldingen vil fremheve følgende sentrale områder på innsatsområde 1 : lek og læring , samisk barneoppdragelse , barnehagen som kulturarena , barns medvirkning , likestilling .	Dieđáhusas deattuhuvvojit čuovvovaš guovddáš áŋgiruššansuorggit 1 : duhkoraddan ja oahppan , sámi mánáid bajásgeassin , mánáidgárdi kulturarenan , mánáid mieldeváikkuheapmi , dásseárvu .
Et gjennomgående område i barnehagens innhold er kulturformidlingen .	Mánáidgárddi sisdoalu čađa manni fáddán lea kulturgaskkusteapmi .
Kultur handler om arv og tradisjoner , men samtidig om å vedlikeholde , skape og fornye .	Kultuvrra oktavuođas lea sáhka árbbis ja árbevieruin , muhto seammás maiddái bajásdoallamis , háhkamis ja ođasmahttimis .
Det vil være viktig for barnehager med samiske barn at barnehagene tar utgangspunkt i den samiske kulturen slik at barnehagene kan være med å styrke samiske barns identitetsfølelse og samtidig bevare , styrke og videreutvikle den samiske kulturen .	Mánáidgárddiide gos leat sámi mánát lea deaŧalaš ahte mánáidgárddiid vuolggasadjin lea sámi kultuvra nu ahte mánáidgárddit sáhttet leat mielde nannemin sámi mánáid identitehtadovddu ja seammás suodjalit , nannet ja viidáseappot ovddidit sámi kultuvrra .
Samisk kultur skal gjennomsyre en samisk barnehage som en naturlig del av hverdagen , og å få dette implementert i barnehagehverdagen er noe Sametinget vil jobbe for .	Sámi kultuvra galgá leat sámi mánáidgárddi dovdomearkan lunddolaš oassin árgabeaivvis , ja galgá heivehuvvot mánáidgárddiid árgabeaivvis , dán ovddas áigu Sámediggi bargat .
Hva er målet med de samiske barnehager i forhold til innhold og kultur ?	Mii lea ulbmilin sámi gárddiin sisdoalu ja kultuvrra ektui ?
Skal man sette krav om at innholdet skal være forankret i samisk kultur ?	Galgá go gáibidit ahte sisdoallu galgá leat vuođđuduvvon sámi kultuvrii ?
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Ruđat got dušše stivrejit sámi sisdoalu ?
Side 56 av 156 med de menneskelige ressursene vi har ?	Movt láhttet daid olmmošlaš resurssaiguin mat mis leat ?
Hvilke visjoner har det samiske samfunnet og i Sametinget når det gjelder barnehagens rolle i barneoppdragelsen ?	Makkár višuvnnat leat sámi servodagas ja Sámedikkis mat gusket mánáidgárddiid rollii mánáid bajásgeassimis ?
Er den tradisjonelle samiske barneoppdragelsen inne i en brytningstid ?	Lea go árbevirolaš sámi mánáid bajásgeassin rievdamin ?
Det ligger store utfordringer i forhold til at det finnes barnehager for samiske barn i ulike steder i Norge .	Mis leat stuorra hástalusat dan ektui ahte gávdnojit mánáidgárddit gos leat sámi mánát iešguđege báikkiin Norggas .
Skal for eksempel en barnehage for samiske barn i Tromsø ha samme innhold som en barnehage i Oslo ?	Galgá go ovdamearkka dihte mánáidgárddis sámi mánáid várás Romssas leat seamma sisdoallu go mánáidgárddis Oslos ?
Mål : Strategi :	Ulbmil :
Å oppfylle barnehagelovens paragraf 2 og 8 , men også alle de andre paragrafene , slik at samiske barn her et likeverdig barnehagetilbud faglig sett , som gir dem mulighet til å lære og utvikle seg .	Ollašuhttit mánáidgárdelága paragráfaid 2 ja 8 , muhto maiddái buot daid eará paragráfaid , nu ahte sámi mánáin dákko lea ovttaárvosaš mánáidgárdefálaldat , mii addá sidjiide vejolašvuođa oahppat ja ovdánit .
Innsatsområde 2 : Språkstimulering i barnehagen	Áŋgiruššansuorgi 2 : Giellamovttiidahttin mánáidgárddiin
Språkstimulering er et av barnehagens viktigste oppgaver .	Giellamovttiidahttin mánáidgárddiin lea okta dáin deaŧaleamos bargguin .
Språkopplæringen har i mange tilfeller likevel vist seg ikke å være tilfredsstillende .	Máŋgga dáfus leat oaidnán ahte giellaoahpahus ii leat leamaš dohkálaš .
Mangel på ressurspersoner og fagpersonale med kompetanse i samisk språk gjør språkopplæringen mangelfull .	Resursaolbmot ja fágaolbmot main lea gelbbolašvuohta sámegielas váilot ja dat dagaha giellaoahpahusa váilevažžan .
Siden man har ulike typer barnehager er det ulike krav til språkopplæringen .	Go leat máŋgga lágan mánáidgárddit de leat máŋgga lágan gáibádusat giellaohppui .
For at bevaring og utvikling av det samiske språket skal skje , kan ikke samiskopplæringen i barnehagen skje tilfeldig .	Jus galgá bisuhit ja ovdánahttit sámegiella , de ii sáhte sámegieloahpahus leat soaittáhagas .
Utfordringen er å sikre at språkopplæringen i barnehagene blir tilfredsstillende , og Sametinget vil jobbe for en lovfestet rett til et individuelt samisk barnehagetilbud .	Hástalussan lea sihkkarastit dan ahte giellaoahpahus mánáidgárddiin lea šaddá dohkálažžan , ja ahte Sámediggi áigu lágalaččat nannet ovttaskas sámi mánáidgárdefálaldaga .
Det er en utfordring å løfte det samiske språkets status slik at foreldrene velger samisk allerede i barnehagen .	Hástalussan lea loktet sámegiela árvvu vai váhnemat vállješedje sámegiela juo mánáidgárddis .
Samisk språk må synliggjøres i sterkere grad både i hjemmet og i barnehagen .	Sámegiela ferte nannoseappot čalmmustit sihke ruovttus ja mánáidgárddis .
Språkopplæringen i en barnehage er ikke ensartet siden man har barn med ulik språkbakgrunn .	Giellaoahpahus mánáidgárddis ii leat ovttalágan danin go mánáin lea máŋggalágan gielladuogáš .
Det finnes en rekke variasjoner i dagens barnehager for hvilket språktilbud som gis .	Otnáš mánáidgárddiin gávdnojit ollut variašuvnnat giellafálaldaga dáfus .
Selv om barnehagen har vedtektsfestet at de er en samisk barnehage , kan det være grader av hvordan det samiske språket blir brukt .	Jus vel leage njuolggadusaid mielde sámi mánáidgárdi , de sáhttá sámegiela geavahandássi leat nu máŋggalágan .
Vi vet også at norske barn søker plass i samiske barnehager , og vi vet at dette påvirker språkmiljøet slik at norsk språk dominerer .	Mii diehtit maiddái ahte dárogielmánát ohcet saji sámi mánáidgárddiide , ja mii diehtit ahte dárogiella vuoitá ja váikkuha giellabirrasa .
Skal det være samme mål for språkopplæringen i alle barnehager ?	Galgá go buot mánáidgárddiin leat seamma mihtu giellaoahpahusas ?
Sametingets språkpolitikk vil sikre mangfoldet og variasjonene i det samiske språk .	Sámedikki giellapolitihkka áigu sihkkarastit sámegiela girjáivuođa ja variašuvnna .
Både barn som har samisk som morsmål og barn med samisk som andrespråk må få muligheter til å tilegne seg og videreutvikle språket .	Sihke mánát geain lea sámegiella eatnigiellan ja mánát geain lea sámegiella nubbingiellan fertejit oažžut vejolašvuođa oahppat ja ovddidit giela .
Dermed må barnehagene ha ulike mål for språkopplæringen ettersom hvilke barn som til enhver tid går i barnehagen .	Dasto fertejit mánáidgárddiin leat sierralágan mihtut giellaoahpaheamis dan ektui goas guhtege mánná lea mánáidgárddis .
Barnehagen blir da en arena der både norskspråklige barn lærer samisk og der samiskspråklige barn utvikler det samiske språket .	Mánáidgárdi šaddá arena gos dárogielat mánát ohppet sámegiela ja gos sámegielat mánát ovdánahttet sámegiela .
Sametinget har ikke en tilsynsrolle i barnehagene etter dagens system .	Sámedikkis ii leat dála vuogádaga mielde bearráigeahččan rolla mánáidgárddiin .
Er det ønskelig at Sametinget får en tilsynsrolle ?	Lea go sávahahtti ahte Sámedikkis livččii bearráigeahččan rolla ?
Å gi Sametinget tilsynsmyndighet ville være naturlig siden vi gir tilskudd til barnehagene .	Addit Sámediggái bearráigeahččanválddi orru leamen Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Dette ville gjøre det lettere å følge opp at midlene blir brukt etter formålet og det vil bli mer fokus på samiske barns rettigheter .	Dát mielddisbuktá ahte šaddá geahppasit čuovvut mielde ahte doarjagat geavahuvvojit ulbmila mielde ja dát čalmmustahttá eambbo sámi mánáid vuoigatvuođaid .
Det er flere utfordringer som kan knyttes til tilskuddsordningen .	Mis leat eanet hástalusat maid sáhttá čatnat doarjjaortnegii .
Bør nyoppstartede samiske barnehager få mer tilskudd , et slags etableringstilskudd ?	Galget go ođđaásahuvvon sámi mánáidgárddit oažžut eanet doarjaga , muhtun lágan álggahandoarjaga ?
Er det mulig å ha tilskuddet som et direktetilskudd ?	Leago vejolaš oažžut doarjaga njuolggodoarjjan ?
Bør Sametinget videreføre krav om samisktalende ansatte i barnehagene ?	Galgá go Sámediggi doalahit gáibádusa ahte mánáidgárddiin galget leat sámegielat bargit ?
Enkelte mener at selv om barnehagen ikke har samisktalende ansatte så bør de få tilskudd til samisk barnehage da de vektlegger samisk kultur .	Muhtimat oaivvildit ahte vaikko mánáidgárddis eai leat sámegielat bargit , de goittotge berrešedje sii oažžut sámi mánáidgárdedoarjaga danin go deattuhit sámi kultuvrra .
Sametinget har til nå fastholdt ved at det skal være samisktalende ansatte i en samisk barnehage som skal vektlegge samisk språk og kultur .	Sámediggi lea dassážii doalahan ahte sámi mánáidgárddiin galget leat sámegielat bargit ja dat galget deattuhit sámegiela ja kultuvrra .
Mål : Strategi :	Ulbmil : Strategiija :
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira Side 57 av 156	Doalahit ja ovddidit sámegiela mánáidgárddiin .
Innsatsområde 3 : Språkbadmodeller	Áŋgiruššansuorgi 3 : Giellalávgunmállet
Med språkbadmodeller forstås i denne sammenheng en metode for språkinnlæring der et andrespråk eller fremmedspråk anvendes i barnets omgivelser .	Dán oktavuođas áddejuvvojit giellalávgunmállet giellaoahpahusmetodan , dalle go nubbi giella dahje amas giella geavahuvvo máná birrasiin .
Det legges vekt på at man tilegner seg språket mens andre aktiviteter pågår .	Deattuhuvvo ahte oahppá giela dalle go bargá eará doaimmaid .
Erfaring viser at flere såkalte samiske barnehager har både norsk og samisk som dagligspråk , og målene for språkinnlæringen varierer fra distrikt til distrikt .	Vásihus čájeha ahte ollu nu gohčoduvvon sámi mánáidgárddiin lea beaivválaš giellan sihke dárogiella ja sámegiella , ja giellaoahpahusa ulbmilat eai leat ovttaláganat buot guovlluin .
Dermed vil barnehagene ha behov for utviklingsmodeller knyttet til den enkeltes språksituasjon og til lokale forhold .	Danne dárbbašit ge mánáidgárddit dakkár ovddidanmodeallaid maid sáhttá čatnat ovttaskas olbmo gielladillái ja báikkálaš diliide .
Utfordringen er å ha en felles plattform for de ansatte i språkinnlæringen .	Hástalussan lea gávdnat oktasaš vuolggasaji bargiide giellaoahpahusa várás .
Ved å satse på sterke språkbadmodeller i barnehager med samisktilbud vil dette skape en positiv vekst og kunnskapsutvikling i språkinnlæringen .	Jos vállje geavahit nana giellalávgunmodeallaid mánáidgárddiin gos lea sámegiela fálaldat , de buktá positiivvalaš ahtanuššama ja máhttu ovdána giellaoahpahusas .
Det har vært en tendens i barnehagene til å bruke inaktive modeller hvor språkarbeidet ikke har gitt ønsket resultat .	Mánáidgárddit lávejit bahkket geavahit modeallaid maid eai leat árjjalaččat doppe gos giellabarggus ii leat šaddán boađus mii lea leamaš sávaldahkan .
Dette er noe Sametinget vil endre på .	Dán háliida Sámediggi rievdadit .
Sametinget har tidligere gitt midler til ” Elgå-prosjektet ” , og erfaringene viser ( blant annet fra Wales ) at det nytter å satse på strukturerte modeller .	Sámediggi lea ovdal juolludan ruđaid “ Elgå-prošektii ” , ja vásihusat čájehit ( earret eará Walesas ) – mis eai dáidde vuos leat vásihusat Loabágis mat muitalit maidege ? )
Dermed unngår man at språkinnlæringen i barnehagene blir tilfeldig eller personavhengig .	Dalle garvit dan ahte giellaoahpahus mánáidgárddiin ii šattašii nu soaittáhagas ja sorjavaš ovttaskas olbmuin .
Mål : Strategi :	Strategiija :
Å sikre systemer for at barnehageeiere kan legge til rette for at barnehagene som har samiske barn , kan ta i bruk de språkbadmodeller som er utprøvde og som en vet virker	Sihkkarastit ahte mánáidgárdeeaiggádat sáhttet láhčit dilálašvuođaid dasa ahte mánáidgárddit main lea sámi mánát , sáhttet geavahit daid giellalávgunmállii mat leat geahččaluvvon ja maid mii diehtit doibmet .
Det samiske samfunnet står ovenfor store utfordringer når det gjelder rekruttering av førskolelærere .	Sámi servodagas leat ovddabealde stuorra hástalusat go guoská ovdaskuvlaoahpaheddjiid rekrutteremii .
For å kunne videreutvikle barnehagene som et lærende organ og oppfylle krav til utdanning etter barnehageloven er det en viktig utfordring å få flere samiske personer med pedagogisk kompetanse til barnehagene .	Jos mánáidgárddiid galggaš sáhttit viidáseappot ovddidit orgánan gos oahppat ja ollašuhttit oahppogáibádusa mánáidgárdelága mielde , de lea deaŧalaš hástalus oažžut eanet sámegielat olbmuid geain lea pedagogalaš oahppu mánáidgárddiide .
Pedagogisk personale og andre samisktalende ansatte er grunnpilarer i fremtidens barnehager , derfor er rekruttering av samisktalende førskolelærere og andre ansatte viktig .	Boahtteáiggi mánáidgárddiide lea vealtameahttun deaŧalaš ahte leat pedagogalaš bargit ja eará sámegielat bargit , danne lea deaŧalaš rekrutteret sámegielat ovdaskuvlaoahpaheddjiid ja eará bargiid .
Vi behøver ansatte med allsidig kompetanse på mange ulike nivåer med tanke på alle tre samiske språk .	Mii dárbbašit dakkár bargiid geain lea máŋggabealat gelbbolašvuohta sierra dásiin buot golmma sámegiela ektui .
Studentene som tar førskolelærerutdanning vil være bærebjelkene i fremtiden .	Studeanttat geat váldet ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu leat vuođđun boahtteáiggis .
Uten førskolelærere som er samisktalende og har kulturkompetanse vil vi ikke få den ønskede utviklingen i det samiske samfunnet .	Jos eai leat sámegiela hálli ovdaskuvlaoahpaheaddjit kulturgelbbolašvuođain , de ovdáneapmi sámi servodagas ii dáhpáhuva nugo sávašeimmet .
Sametinget har fått mange tilbakemeldinger fra samiske barnehager om at det er vanskelig å rekruttere samisktalende ansatte , alt fra assistenter , vikarer og pedagoger .	Sámediggi lea gullan ollu sámi mánáidgárddiin ahte lea váttis rekrutteret juohkelágan sámegielat bargiid , nugo veahkkebargiid , sadjásaččaid ja pedagogaid .
Dette er en utfordring ikke bare i områder som ligger utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , men også for de som ligger innenfor .	Dát hástalus lea sámegiela hálddašanguovllu olggobealde muhto maiddái siskkobealde . Sámediggi áigu politihkas bokte geahččalit buoridit Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Det blir viktig å rekruttere ansatte med kunnskaper i tradisjonell kunnskap .	Šaddá deaŧalaš rekrutteret bargiid geain lea máhtolašvuohta árbedieđuin .
Sametinget må videre ta utfordringen det er i å rekruttere flere samiske menn til barnehagene .	Sámediggi ferte dasto oččodit eanet sámi albmáid mánáidgárddiide .
Mål : Strategi :	Ulbmil : Strategiijat :
Innsatsområder 5 : Læremidler	Áŋgiruššansuorgi 5 : Oahpponeavvut
Læremiddelsituasjonen for samiske barn er i dag ikke tilfredsstillende .	Deaŧalaš hástalussan lea ovddidit eanet oahpponeavvuid mánáidgárddiid geavahussii .
Det utvikles lite læremidler til barnehager med samiske barn , og flere barnehager utarbeider derfor selv læremidler .	Dál ráhkaduvvojit unnán oahppogirjjit mánáidgárddiid várás gos leat sámi mánát , ja dan geažil ráhkadit muhtun mánáidgárddit ieža oahpponeavvuid .
For eksempel er samiske leker ( leker som gjenspeiler kulturen ) vanskelig å få tak i , da de må spesialbestilles fra	Ovdamearkka dihte lea sámi duhkorasaid ( kulturvuđot duhkorasaid ) váttis fitnet , danne go daid ferte sierra diŋgot duojáriin .
Barnehagene må inneholde læremidler som styrker barns læring både i formelle og uformelle læringssituasjoner .	Mánáidgárddiin fertejit leat dakkár oahpponeavvut mat nannejit máná oahppama sihke formálalaš ja eahpeformálalaš oahppandilis .
Begge har et pedagogisk mål og må sees i sammenheng med rammeplan for barnehagens sju fagområder .	Goappašiin lea pedagogalaš ulbmil ja dan ferte geahččat fárrolaga rámmaplánain mánáidgárddi čieža fágasuorggi ektui .
Barnehagene med samiske barn har behov for leker og pedagogikk materiell som gjenspeiler mangfoldet i samiske samfunn .	Mánáidgárddit gos leat sámi mánát dárbbašit duhkorasaid ja pedagogalaš ávdnasiid mat speadjalastet sámi servodaga girjáivuođa .
Det er viktig at også barnehagene følger den teknologiske utvikling og at nettbaserte læremidler som spill og applikasjoner blir tilgjengelig på de samiske språk .	Deaŧalaš lea ahte mánáidgárddit ge čuvvot teknologalaš ovdáneami ja ahte oččošeimmet neahttavuđot oahpponeavvuid nugo spillaid ja applikašuvnnaid sámegielaide .
En stor utfordring er å finne ressurspersoner til å lage læremidler til samiske barn på samisk .	Stuorra hástalussan lea gávdnat resursaolbmuid ráhkadit oahpponeavvuid sámi mánáide sámegillii .
Mål : Strategi :	Ulbmil : Strategiija :
Utvikle flere læremidler for samiske barn Arbeide for at det utvikles læremidler til samiske barn i barnehager	Ráhkadit eanet oahpponeavvuid sámi mánáid várás Bargat dan ala ahte ráhkaduvvojit oahpponeavvut mánáidgárddiid sámi mánáid várás
Innsatsområde 6 : Samarbeid og sammenheng mellom hjem , barnehage og skole	Áŋgiruššansuorgi 6 : Ovttasbargu ruovttu , mánáidgárddi ja skuvlla gaskasaš oktavuođas
Sametinget vil gjennom sin politikk legge til rette for at samiske barn skal oppleve et helhetlig og individuell tilrettelagt opplæringsløp fra barnehage til skole .	Sámediggi áigu politihkas bokte láhčit diliid nu ahte sámi mánát oččošedje ollislaš ja individuála dásis láhččojuvvon oahpahusa mánáidgárddis ja skuvllas .
At barn opplever en sammenheng mellom barnehage og skole vil skape motivasjon for videre læring .	Mánáide lea deaŧalaš vásihit ahte mánáidgárddi ja skuvlla gaskka lea oktavuohta go dat movttiidahttá viidáseappot oahppama .
Også i et samfunnsperspektiv er det nødvendig at barn opplever en god overgang .	Maiddái servodatperspektiivvas lea dárbu ahte mánát vásihit ahte mánáidgárddis skuvlii sirdin lea buorre .
Dette for å sikre gode læringsresultater og sosial utjevning .	Dát sihkkarastá oahppobohtosiid ja jevde sosiálalaččat .
Både barnehagen og skolen vil ha et ansvar å få til et godt samarbeid både med hverandre og med foreldrene .	Sihke mánáidgárddis ja skuvllas lea ovddasvástádus oažžut áigái buori ovttasbarggu , sihke gaskaneaset ja vánhemiiguin .
Vi vet at for samiske barn er denne overgangen ekstra sårbar .	Mii diehtit ahte sámi mánáide sirdin mánáidgárddis skuvlii čuohcá mihá ollu eanet .
Tilrettelegging vil være særdeles viktig i forhold til språket .	Láhčin lea erenoamáš deaŧalaš giela ektui .
Det er en viktig utfordring å skape kontinuitet i utdanningsforløpet for barn og foreldre for å videreutvikle samisk språk og kultur .	Dalle lea deaŧalaš hástalussan háhkat oktilašvuođa ohppui mánáid ja vánhemiid ektui go guoská sámi giela ja kultuvrra viidáseappot ovddideapmái .
Det er viktig at lærerne som skal undervise de samiske barna har kunnskap omkring flerspråklighet , og kunne ta hensyn til dette i undervisningen .	Deaŧalaš lea ahte oahpaheddjiin geat galget oahpahit sámi mánáid lea máhttu máŋggagielatvuođas , ja sáhttet váldit dan vuhtii oahpahusas .
Det er særdeles viktig at de samiske barna skal kunne ivareta sin kultur og sitt språk også i skolen .	Erenoamáš deaŧalaš lea ahte sámi mánát sáhttet gozihit kultuvrraset ja giellaset maiddái skuvllas .
Mål : Strategi :	Strategiija :
III Votering Av 39 representanter var 26 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 26 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5 6 7 Innlegg Láilá Susanne Vars , saksordfører Silje Karine Muotka Miriam Paulsen Ida Marie Bransfjell Inga-Lill Sundset Geir Johnsen Willy Ørnebakk	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Láilá Susanne Vars , áššejođiheaddji 2 Silje Karine Muotka 3 Miriam Paulsen 4 Ida Marie Bransfjell 5 Inga-Lill Sundset 6 Geir Johnsen 7 Willy Ørnebakk 8 9 10 11 12 13 14 15
9 Ida Marie Bransfjell 10 Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski 11 Anne Helene Moeng Saari 12 Egil Olli 13 Aili Keskitalo 14 Láilá Susanne Vars 15 Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk Kirsti Guvsám Ida Marie Bransfjell Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Anne Helene Moeng Saari Egil Olli Aili Keskitalo Láilá Susanne Vars Willy Ørnebakk
Silje Karine Muotka	Silje Karine Muotka
VI Sametingets vedtak Sametinget har drøftet redegjørelsen om samisk barnehagetilbud .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi lea digaštallan čilgehusa sámi mánáidgárdefálaldaga birra .
Redegjørelsen er lagt ved protokollen .	Čilgehus lea biddjojuvvon mielddusin beavdegirjái .
Sametingsrådets redegjørelse om samisk barnehagetilbud Bakgrunn Sametingsrådet vil i løpet av 2012 legge frem en melding om barnehager med samiske barn .	Sámediggeráđi čilgehus sámi mánáidgárdefálaldaga birra Duogáš Sámediggeráđđi áigu 2012:s ovddidit dieđáhusa mánáidgárddiid birra main leat sámi mánát .
Arbeidet med meldingen er en revidering av den tidligere meldingen fra 2005 ” Sametingsrådets melding om samiske barnehager ” og vil følge opp ” Strategisk plan for samiske barnehager 2008-2011 ” .	Dieđáhus bargu lea ovddeš 2005 dieđáhusa , “ Sámediggeráđi dieđáhus sámi mánáidgárddiid birra ” , ođasmahttin ja čuovvola ” Sámi mánáidgárddiid strategalaš plána 2008-2011 ” .
Sametingsrådet ønsker med denne redegjørelsen å fremme sin politikk og å få innspill fra Sametingets plenum om hva meldingen bør omfatte og vektlegge .	Sámediggeráđđi háliida dáinna čielggadusain ovddidit iežas politihka ja oažžut árvalusaid Sámedikki dievasčoahkkimis dasa maid dieđáhus berre sisttisdoallat ja deattuhit .
Sametingsrådet vil også involvere det samiske samfunnet til å komme med innspill til meldingen .	Sámediggeráđđi háliida maiddái bovdet sámi servodaga buktit árvalusaid dieđáhussii .
Det vil innhentes et kunnskapsgrunnlag fra fylkesmenn , kommuner , barnehageansatte og foreldre .	Fylkkamánnit , gielddat , mánáidgárdebargit ja váhnemat leat bovdejuvvon addit máhttovuođu .
Med dette ønskes det å skape debatt og diskusjon om fremtidig politikk på barnehageområdet som er retningsgivende og klargjøre prinsipielle spørsmål i forhold til barnehagetilbud til samiske barn .	Dainna lágiin mii háliidit digaštallama dakkár boahttevaš mánáidgárdepolitihka birra , mii lea láidesteaddjin ja mii čielggada prinsihpalaš gažaldagaid sámi mánáid mánáidgárdefálaldaga ektui .
Status Barnehagens samfunnsmandat er blant annet at barnehagen skal tilby barn under opplæringspliktig alder et omsorgs- og læringsmiljø som er til barns beste .	Stáhtus Mánáidgárddi servodatváldi lea earret eará ahte mánáidgárdi galgá fállat daidda mánáide , mat leat vuollel oahpahusgeatnegahttojuvvon agi , dakkár fuolahus- ja oahppobirrasa mii lea buoremussan mánnái .
Barnehagen er dermed på lik linje med skolen en del av barns 18-årige opplæringsløp .	Nappo lea ge mánáidgárdi seamma dásis go skuvla , oassin máná 18-jagi oahppogearddis .
Sametinget vil fremme en politikk som vil styrke barnehagenes viktige rolle i samiske barns oppvekst .	Sámediggi áigu ovddidit dakkár politihka mii nanne mánáidgárddiid deaŧalaš rolla sámi mánáid bajásšaddamis .
Barnehagene har betydning for barns utvikling med tanke på språk- og kulturlæring og identitetsutvikling .	Mánáidgárddiin leat deaŧalaččat mánáid ovdáneapmái giella- ja kulturoahppama ja identitehtaovddideami ektui .
Barnehager er en av de viktigste arenaene for å videreføre det samiske språket og den samiske kulturen .	Mánáidgárdi lea okta dain deaŧaleamos arenain sámegiela ja sámi kultuvrra viidáset ovddideami várás .
Derfor er satsing på barnehager for samiske barn viktig for hele det samiske samfunnet .	Danne lea áŋgiruššan mánáidgárddiiguin sámi mánáid várás deaŧalaš olles sámi servodahkii .
Alle barnehager skal bygge sin virksomhet på verdigrunnlaget og innholdet som er fastsatt i Lov om barnehager ( 2006 ) og på internasjonale konvensjoner som Norge har sluttet seg til .	Buot mánáidgárddit galget vuođđudit doaimmaset dan árvovuđđui ja sisdollui mii lea mearriduvvon 2005 mannosaš Mánáidgárdeláhkii ja daidda riikkaidgaskasaš soahpamušaide maidda Norga lea guorrasan .
Barnehagelovens paragraf 2 slår fast at ” barnehagen skal ta hensyn til barnas alder , funksjonsnivå , kjønn , sosiale , etniske og kulturelle bakgrunn , herunder samiske barns språk og kultur . ”	Mánáidgárdelága 2. paragráfa deattasta ahte “ mánáidgárdi galgá vuhtiiváldit mánáid agi , doaibmadási , sohkabeali , sosiála , čearddalaš ja kultuvrralaš duogáža , dákko bakte sámi mánáid giela ja kultuvrra . ”
Ansvaret ligger hos kommunene som barnehageeier som skal legge forholdene til rette for at samiske barn selv kan sikre og utvikle sitt språk og sin kultur .	Ovddasvástádus lea gielddain mánáidgárdeeaiggádin mii galgá láhčit diliid nu ahte sámi mánát ieža sáhttet sihkkarastit ja ovddidit sin giela ja kultuvrra .
Barnehager i samiske distrikt skal være en integrert del av det samiske samfunn og dermed synliggjøre mangfoldet i det samiske samfunn .	Dat mánáidgárddit sámi guovlluin galget leat oassin sámi servodagas ja nu čalmmustahttit sámi servodaga máŋggabealatvuođa .
De skal ha vedtektsfestet at barnehagen har som formål å styrke barns identitet som samer ved å bruke samisk språk og å formidle samisk kultur .	Sii galget njuolggadusain leat mearridan ahte mánáidgárddi mihttomearri lea nannet mánáid identitehta sápmelažžan dakko bokte ahte geavahit sámegiela ja gaskkustit sámi kultuvrra .
Videre skal sentrale elementer fra samisk barneoppdragelse ivaretas både i arbeidsmåte og hverdagsliv .	Viidáseappot galget deaŧalaš oasit sámi mánáidbajásgeassimis fuolahuvvot sihke bargovugiin ja beaivválaš eallimis .
Barnehagens tilbud må organiseres slik at barn tas med i ulike arbeidsprosesser og får delta i kulturelle og sosiale virksomheter , og det er en forutsetning at Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Mánáidgárddi fálaldat galgá lágiduvvot nu ahte mánát váldojuvvojit mielde iešguđet bargoproseassaide ja besset searvat kultuvrralaš ja sosiála doaimmaide , ja eaktun lea ahte bargit hálddašit sámegiela .
I barnehager som har samiske barn utenfor samiske distrikt , har foreldre og barn rett til å forvente at barnehagens personale har kjennskap til og vektlegger den samiske kulturen som en del av innholdet .	Dain mánáidgárddiin sámi guovlluid olggobealde , main leat sámi mánát , lea váhnemiin ja mánáin vuoigatvuohta vuordit ahte mánáidgárdebargit dovdet ja deattuhit sámi kultuvrra oassin dan sisdoalus .
Sametinget vil jobbe for at samiske barn får en individuell rett til et samisk barnehagetilbud .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte sámi mánát ožžot ovttagaslaš vuoigatvuođa sámi mánáidgárdefálaldahkii .
Det handler om barns rett til medvirkning og til selvbestemmelse .	Dás lea sáhka mánáid vuoigatvuođas beassat leat mielde váikkuheamen ja mearrideamen .
Barnehagen skal sikre at barna får en additiv tospråklig utvikling , slik at deres samiske språk og samiske kulturelle innhold ikke svekkes , men styrkes .	Mánáidgárdi galgá sihkkarastit ahte mánát ožžot additiiva guovttegielalaš ovdáneami , amas sin sámegiella ja sámi kultuvrralaš sisdoallu ii raššuduvvo , muhto nannejuvvo .
Barnehagen må i samarbeid med barnas hjem sikre en samiskdominert tospråklig utvikling .	Mánáidgárdi galgá ovttas mánáid ruovttuiguin sihkkarastit ahte sámegiella lea mearrideaddjin guovttegielalaš ovdáneamis .
Barnehageloven fastslår at barnehagen i samarbeid og forståelse med hjemmet ivaretar barnas behov for omsorg og lek , og fremme læring og danning som grunnlag for allsidig utvikling .	Mánáidgárdeláhka deattasta ahte mánáidgárdi ovttas ruovttuin ja dan mieđihemiin galgá fuolahit máná dárbbu fuolahussii ja beassat stoahkat , ja ovddidit oahppama ja hápmašuvvama vuođđun buotbeallásaš ovdáneapmái .
Språkarbeid i barnehagen krever stor innsats av både personalet og foreldre .	Giellabargu mánáidgárddis gáibida stuorra áŋgiruššama sihke bargiin ja váhnemiin .
Barnehagelovens paragraf 8 gir kommunen ansvar som lokal barnehagemyndighet , noe som innebærer at de skal sikre at barna får et godt og forsvarlig barnehagetilbud .	Mánáidgárdelága 8. paragráfa addá gildii ovddasvástádusa báikkálaš mánáidgárdeeiseváldin , mii mearkkaša ahte sii galget sihkkarastit dan ahte mánát ožžot buori ja dohkálaš mánáidgárdefálaldaga .
Fylkesmannen bidrar til gjennomføring av barnehagepolitikken gjennom forvaltning av statlige tilskudd og veiledning av kommuner .	Fylkkamánni veahkeha mánáidgárdepolitihka čađahemiin stáhtalaš doarjagiid hálddašeami bokte ja gielddaid bagadeami bokte .
Fylkesmannen skal føre tilsyn med at kommunen utfører de oppgaver den er pålagt som barnehagemyndighet .	Fylkkamánni galgá gozihit ahte gielda čađaha daid bargamušaid maid dat lea geatnegahttojuvvon čađahit mánáidgárdeeiseváldin .
Det barnehagetilbudet som gis til samiske barn har store variasjoner .	Leat stuorra erohusat dan mánáidgárdefálaldagas mii addojuvvo sámi mánáide .
Det kan varieres fra tilbud til samiske barn i barnehager med hovedvekt på samisk språk til norskspråklige samiske barn som får tilbud i norske barnehager .	Sáhttá lea fálaldat sámi mánáide dakkár mánáidgárddiin mat deattuhit sámegiela dahje fálaldat dárogielat sámi mánáide dáža mánáidgárddiin .
Sametinget vil med meldingen sette fokus på at det gis et samisk barnehagetilbud til alle som måtte ønske det .	Dáinna dieđáhusain áigu Sámediggi deattuhit ahte addojuvvo sámi mánáidgárdefálaldat buohkaide geat dan háliidit oažžut .
Sametinget vil sikre at barnehagene har nok midler til å gi et slikt tilbud med god kvalitet .	Sámediggi áigu sihkkarastit ahte mánáidgárddiin lea doarvái ruhta dasa ahte addit dakkár fálaldaga mas lea buorre kvalitehta .
Satsing på barnehagene er avgjørende for at det samiske samfunn skal utvikles i tråd med det samiske folks egne visjoner , verdier og premisser .	Áŋgiruššan mánáidgárddiiguin lea áibbas deaŧalaš dasa ahte sámi servodat ovdána sámi álbmoga iežas višuvnnaid , árvvuid ja eavttuid vuođul .
Sametingets barnehagepolitikk handler om å sikre at barn får tilbud i samisk språk og kultur .	Sámedikki mánáidgárdepolitihkas lea sáhka das ahte mánát ožžot fálaldaga sámi gielas ja kultuvrras .
Det å beherske samisk språk og kultur er sentralt for barnet selv , men også for det samiske samfunn .	Mánnái alccesis lea deaŧalaš hálddašit sámi giela ja kultuvrra , muhto maiddái sámi servodahkii .
Dette vil åpne muligheter til senere yrkesvalg innenfor samiske samfunn .	Dát addá vejolašvuođa maŋŋá válljet fidnu sámi servodagas .
Den siste statistikken fra 2011 ( Sametinget ) viser at det er registrert 33 samiske barnehager og 28 norske barnehager som gir samisk tilbud .	Maŋimus statistihkka 2011:s ( Sámedikkis ) čájeha ahte leat registrerejuvvon 13 sámi mánáidgárddi ja 28 dáža mánáidgárddi main lea sámi fálaldat .
Man finner de samiske barnehagene fra Vadsø i nord til Oslo i sør .	Sámi mánáidgárddit gávdnojit Čáhcesullo rájes davvin gitta Osloi máddin .
Ca 70 prosent av de samiske barnehagene ligger i Finnmark fylke .	Sullii 70 proseantta sámi mánáidgárddiin lea Finnmárkku fylkkas .
Det er imidlertid viktig å poengtere at statistikken ikke sier noe om innholdet i barnehagene .	Dattetge lea deaŧalaš aiddostahttit ahte statistihkka ii muital maidege mánáidgárddiid sisdoalus .
Dette er noe ” Samiske tall forteller ” har påpekt og som Sametinget vil følge opp .	Dan lea “ Sámi logut muitalit ” čujuhan ja Sámediggi áigu dan čuovvolit .
Den samiske barnehagen har ingen lang tradisjon , men har funnet sin plass i mange samiske Samfunn og også i andre områder .	Sámi mánáidgárddis ii leat guhkes árbevierru , muhto lea sajáiduvvan ollu sámi servodagain ja maiddái eará guovlluin ge .
I dagens samfunn går en stor del av samiske barn i barnehage .	Otná servodagas lea stuorra oassi sámi mánáin mánáidgárddis .
Barnehagen er en viktig institusjon for å fremme og utvikle samisk språk , identitet og kultur .	Mánáidgárdi lea deaŧalaš ásahus sámi giela , identitehta ja kultuvrra ovddideamis .
Som en minoritet er samene avhengig av at språket og kulturen støttes og utvikles .	Unnitlohkun lea sápmelaččaide deaŧalaš ahte giella ja kultuvra oažžu doarjaga ja ahte dat ovddiduvvo .
Mange samiske foresatte vil at deres barn skal få oppfylt sine rettigheter i henhold til FN`s barnekonvensjon og barnehageloven .	Ollu sámi vánhemat háliidit ahte sin mánáid rivttiid galgá ollašuhttit ON mánáidkonvenšuvnna ja mánáidgárdelága mielde .
Dette innebærer at samiske barn , også utenfor samiske distrikt , som har et barnehagetilbud , skal oppleve dette som et inkluderende læringsmiljø , der det er samisktalende personale som bruker samisk språk i samhandling med barnet , på en faglig tilpasset måte i tråd med barnets tospråklige utvikling og individuelle forutsetninger .	Dat mearkkaša dan ahte sámi mánát , maiddái olggobealde sámi guovlluid , geain lea mánáidgárdefálaldat , galget vásihit dan searvvaheaddji oahppobirasin , gos lea sámegielat bargit , - geat geavahit sámegiela go leat ovttas mánáiguin , fágalaččat heivehuvvon vuogi mielde dávistettiin máná gielalaš ovdáneapmái ja individuála eavttuide .
Barnehagen må legge til rette for at samiske barn kan sikre , utvikle og styrke sin samiske identitet , og at de sammen tar i bruk samisk som lekespråk , lærespråk og velger å bruke samisk når de er sammen med andre samisktalende .	Mánáidgárdi ferte láhčit diliid sámi mánáide nu ahte sii sáhtte sihkkarastit , ovddidit ja nannet sámi identitehta , ja ahte sii ovttas sáhttet geavahit sámegiela duhkoraddangiellan , oahppangiellan ja válljejit geavahit sámegiela go leat ovttas eará sámegielagiiguin .
Sametinget har i dag ulike tilskuddsordninger for barnehager .	Sámedikkis leat dál iešguđetlágan doarjjaortnegat mánáidgárddiid várás .
Sametinget forvalter tilskudd til a ) samiske barnehager , b ) barnehager med samiske avdelinger , c ) barnehager med tilbud om samisk språkopplæring og d ) prosjekter og utviklingsarbeid i barnehager .	Sámediggi hálddaša doarjagiid a ) sámi mánáidgárddiide , b ) mánáidgárddiide main leat sámi ossodagat , c ) mánáidgárddiide main lea fálaldat oahppat sámegiela ja d ) prošeavttaide ja ovddidanbargui mánáidgárddiin .
I 2011 ble det tildelt over kr 7.4 millioner til samiske barnehager , over 1.3 millioner til barnehager med tilbud om samisk språkopplæring og kr. 300 000 til prosjekter i barnehagene .	2011:s juolluduvvui 7,4 miljon ruvnno sámi mánáidgárddiide , badjel 1,3 miljovnna mánáidgárddiide main lea fálaldat oahppat sámegiela ja 300 000 ru prošeavttaide mánáidgárddiin .
Sametinget får i forbindelse med forvaltning av tilskudd til barnehager med samiske barn inn tall på samiske barn som får samisk barnehagetilbud .	Sámediggi oažžu doarjagiid hálddašeami oktavuođas maid dat mánáidgárddit ožžot , main lea sámi mánát , dieđuid dan birra galle sámi máná ožžot sámi mánáidgárdefálaldaga .
Det kan tenkes at antallet samiske barn er noe større med tanke på at der kan være barnehager med samiske barn som ikke søker tilskudd fra Sametinget , og således ikke blir registrert i vår statistikk over samiske barn .	Soaitá leat nu ahte sámi mánáid lohku lea veaháš stuorát dannego sáhttet leat mánáidgárddit sámi mánáiguin mat eai oza doarjaga Sámedikkis , ja danne eai leat registrerejuvvon min statistihkkii sámi mánáid badjel .
Jf Sametingets oversikt var det 823 barn som fikk samisk barnehagetilbud i 2011 . Tall for 2011 viser at 68 % av barna får samisk barnehagetilbud i Finnmark , 21 % i Troms , 3% i Nordland , 2% i NordTrøndelag , 1% i Sør-Trøndelag , 0.1% i Rogaland og Hordaland og 4% i Oslo og Akershus .	Geahča Sámedikki visogova mii čájeha ahte 823 máná ožžo sámi mánáidgárdefálaldaga 2011. s. 2011 logut čájehit ahte 68 % mánáin ožžot sámi mánáidgárdefálaldaga Finnmárkkus , 21 % Romssa fylkkas , 3 % Nordlánddas , 2 % Davvi-Trøndelagas , 1 % Lulli-Trøndelagas , 0.1 % Rogalandas ja Hordalandas ja 4 % Oslos ja Akershusas .
Fylke Finnmark Troms Nordland NordTrøndelag Sør-Trøndelag Rogaland Oslo og Akershus Hordaland sum barn	Fylka Finnmárku Romssa fylka Nordlánda DavviTrøndelaga LulliTrøndelaga Rogalanda Oslo ja Akershus Hordalanda Mánáid lohku oktiibuot
Nordsamiske barn 555 176 3	Davvisámegielat mánát 555 176 3
Lulesamiske barn 4 19	Julevsámegielat mánát 4 19
Sørsamiske barn 1 3	Lulliisámegielat mánát 1 3
Analysegruppa legger frem i Samiske tall forteller 4 at tallet på barn som tok i mot samiske barnehagetilbud , gikk ned med 7,5% fra 2009 til 2010 .	Analiisajoavku čájeha Sámi logut muitalit 4-girjjis ahte daid mánáid lohku mat válde vuostái sámi mánáidgárdefálaldaga , njiejai 7,5 proseanttain 2009 rájes 2010 rádjai .
Nedgangen på barn som får samisk barnehagetilbud har de siste fem årene vært relativt stor , men ser man dette i forhold til nedgangen på grunnskolen er nedgangen i barnehagene likevel ikke stor .	Daid mánáid logu njiedjan , mat ožžot mánáidgárdefálaldaga , lea maŋimus viđa jagis leamaš oallu stuoris , muhto go dan geahččá Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna 62 siidu 156 siiddus
Grunnen til dette kan være at Sametinget har skjerpet inn kriterier for tilskudd til barnehager med samiske barn og at dette er noe av konsekvensen for at det blir registrert at det går færre samiske barn i barnehager .	Sivvan dasa sáhttá leat ahte Sámediggi lea čavgen eavttuid doarjagiid oktavuođas mánáidgárddiide main leat sámi mánát ja ahte dát lea oassin dain váikkuhusain ahte registrerejuvvo ahte leat uhcit sámi mánát mánáidgárddiin .
Sametinget registrerer videre at det har vært stor nedgang i antall samiske barnehager fra 2006 til 2010 .	Sámediggi registrere viidáseappot ahte sámi mánáidgárddiid lohku lea njiedjan ollu 2006 rájes 2010 rádjai .
I 2010 har vi 10 færre samiske barnehager enn vi hadde i 2006 .	2010:s lea 10 uhcit sámi mánáidgárddi 2006 ektui .
Samtidig har norske barnehager med samisk tilbud økt , slik at det totale tallet likevel holder seg stabilt .	Seammás leat lassánan dáža mánáidgárddit main lea sámi fálaldat , nu ahte lohku oktiibuot lea bisson seamma dásis .
Grunnen til dette kan være at barnehager har blitt lagt ned eller blitt omorganisert slik at de er blitt færre .	Sivvan dasa sáhttá leat ahte mánáidgárddit leat heaittihuvvon dahje ođđasis organiserejuvvon nu ahte daid lohku lea njiedjan .
En annen faktor kan være at Sametinget har i denne perioden skjerpet inn kriterier for tilskudd til samiske barnehager .	Eará sivva sáhttá leat ahte Sámediggi dán áigodagas lea čavgen eavttuid doarjagiid oktavuođas sámi mánáidgárddiide .
Nedgang i antall samiske barn og antall samiske barnehager er noe som bekymrer Sametinget , og er noe Sametinget ikke er fornøyd med .	Sámi mánáid logu ja sámi mánáidgárddiid logu njiedjan fuolastuhttá Sámedikki , ii ge Sámediggi leat duhtavaš dainna .
Sametingets intensjon med tilskudd til barnehager er å legge forholden til rette for at kommuner og private barnehageeiere skal kunne gi et samisk barnehagetilbud .	Sámedikki áigumuš doarjagiiguin mánáidgárddiide lea láhččit dilálašvuođaid dasa ahte gielddat ja priváhta mánáidgárdeeaiggádat galget sáhttit addit sámi mánáidgárdefálaldaga .
Sametinget ser at tilskuddsordningens kriterier bør evalueres og tilpasses de ulike barnehagene med ulike språklig nivå . Dette med tanke på at barnehagene er på forskjellig nivå språklig sett .	Sámediggi oaidná ahte doarjjaortnega eavttuid berre árvvoštallat ja heivehit sierra mánáidgárddiide sivas go mánáidgárddit leat iešguđet dásis gielalaččat ( doarjja lea heivehuvvon mánáidgárdelága sisdollui ) ,
Framtidige utfordringer Det har skjedd store endringer innenfor barnehagesektoren og i samfunnet for øvrig de siste årene .	Boahtteáiggi hástalusat Mánáidgárdesuorggis lea hui ollu mii lea rievdan ja maiddái servodagas muđui maŋimuš jagiid .
Dette fører til nye utfordringer i fremtidens barnehager .	Dát buktá ođđa hástalusaid boahtteáiggi mánáidgárddiide .
Man kan stille spørsmål ved om Sametinget kun skal ha en politikk som omhandler barnehager med samiske barn eller skal Sametinget også ha en barnehagepolitikk som omhandler alle barnehager ?	Sáhttá maid jearrat ahte galgá go Sámedikkis leat dušše dakkár politihkka mii válddaha mánáidgárddiid gos leat sámi mánát vai galgá go Sámedikkis leat maiddái mánáidgárdepolitihkka mii válddaha buot mánáidgárddiid ?
fokus på innsatsområder og synliggjøre hvilke utfordringer man står ovenfor i arbeidet med å gjøre barnehagene best mulig .	Mánáidgárdedieđáhus sámi mánáidgárdefálaldaga birra galgá bidjat guovddážii áŋgiruššansurggiid ja oainnusmahttit makkár hástalusat leat ovddabealde barggus mánáidgárddiid dahkamis buoremus vejolažžan .
Sametinget vil med meldingen sette fokus på seks innsatsområder .	Sámediggi áigu mánáidgárdedieđáhusa oktavuođas bidjat guovddážii guhtta áŋgiruššansuorggi .
Innsatsområde 1 : Innholdet i barnehagene	Áŋgiruššansuorgi 1 : Mánáidgárddiid sisdoallu
Sametingets barnehagepolitikk bygger på en grunnforutsetning om at barnehagenes kvalitet og innhold og barnehagenes verdigrunnlag er sentrale i videreutviklingen av en helhetlig samisk utdanningspolitikk .	Sámedikki mánáidgárdepolitihkka vuođđuduvvá vuođđoektui ahte mánáidgárddiid kvalitehta ja sisdoallu ja mánáidgárddiid árvovuođđu leat guovddážis ollislaš sámi oahppopolitihka viidáseappot ovddideamis .
Det er viktig at den nasjonale utdanningspolitikken inneholder målsettinger og strategier for å sikre at de urfolksrettslige minstestandarder overholdes .	Deaŧalaš lea ahte nationála oahppopolitihkas leat mihttomearit ja strategiijat maiguin sihkkarastit dan ahte álgoálbmotrievttálaš unnimus standárddat dollojuvvojit .
Innsatsområdet reflekterer et behov for en debatt om hvilke samiske verdier barnehagene skal bygge på og hvordan det best kan gjøres .	Áŋgiruššansuorgi reflektere ahte dárbbašit ságastallama dan birra ahte makkár sámi árvvut galget leat vuođđun mánáidgárddiin ja movt dan buoremus vuogi mielde sáhtášii čoavdit .
Dette innebærer at barnehager som gir et tilbud til samiske barn skal ha et samisk innhold som sikrer barnehagelovens formålsparagraf ( § 2 ) .	Dat mearkkaša ahte mánáidgárddiin , mat addet fálaldaga sámi mánáide , galgá leat dakkár sámi sisdoallu mii sihkkarastá mánáidgárdelága ulbmilparagráfa ( §2 ) .
Bestemmelser om barnehagens innhold og verdigrunnlag er fastsatt i Lov om barnehager ( 2006 ) paragraf 2 og utdypet i rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver ( 2011 ) .	Mearrádusat mánáidgárddi sisdoalus ja árvovuođus leat mearriduvvon Mánáidgárdelágas ( 2006 ) nuppi paragráfas ja leat čiekŋuduvvon rámmaplánas mánáidgárddi sisdoalu ja doaimmaid birra ( 2011 ) .
Sametingets politikk er å påse at alle samiske barn har et barnehagetilbud som oppfyller disse barnas rettigheter .	Sámedikki politihkka lea bearráigeahččat ahte buot sámi mánáin lea mánáidgárdefálaldat mii ollašuhttá mánáid vuoigatvuođaid .
Meldingen vil fremheve følgende sentrale områder på innsatsområde 1 : lek og læring , samisk barneoppdragelse , barnehagen som kulturarena , barns medvirkning , likestilling .	Dieđáhusas deattuhuvvojit čuovvovaš guovddáš áŋgiruššansuorggit 1 : duhkoraddan ja oahppan , sámi mánáid bajásgeassin , mánáidgárdi kulturarenan , mánáid mieldeváikkuheapmi , dásseárvu .
Et gjennomgående område i barnehagens innhold er kulturformidlingen .	Mánáidgárddi sisdoalu čađa manni fáddán lea kulturgaskkusteapmi .
Kultur handler om arv og tradisjoner , men samtidig om å vedlikeholde , skape og fornye .	árbbis ja árbevieruin , muhto seammás maiddái bajásdoallamis , háhkamis ja ođasmahttimis .
Det vil være viktig for barnehager med samiske barn at barnehagene tar utgangspunkt i den samiske kulturen slik at barnehagene kan være med å styrke samiske barns identitetsfølelse og samtidig bevare , styrke og videreutvikle den samiske kulturen .	Mánáidgárddiide gos leat sámi mánát lea deaŧalaš ahte mánáidgárddiid vuolggasadjin lea sámi kultuvra nu ahte mánáidgárddit sáhttet leat mielde nannemin sámi mánáid identitehtadovddu ja seammás suodjalit , nannet ja viidáseappot ovddidit sámi kultuvrra .
Samisk kultur skal gjennomsyre en samisk barnehage som en naturlig del av hverdagen , og å få dette implementert i barnehagehverdagen er noe Sametinget vil jobbe for .	Sámi kultuvra galgá leat sámi mánáidgárddi dovdomearkan lunddolaš oassin árgabeaivvis , ja galgá heivehuvvot mánáidgárddiid árgabeaivvis , dán ovddas áigu Sámediggi bargat .
Hva er målet med de samiske barnehager i forhold til innhold og kultur ?	Mii lea ulbmilin sámi gárddiin sisdoalu ja kultuvrra ektui ?
Skal man sette krav om at innholdet skal være forankret i samisk kultur ?	Galgá go gáibidit ahte sisdoallu galgá leat vuođđuduvvon sámi kultuvrii ?
Er det bare penger som styrer samisk innhold ?	Ruđat got dušše stivrejit sámi sisdoalu ?
Hva med de menneskelige ressursene vi har ?	Movt láhttet daid olmmošlaš resurssaiguin mat mis leat ?
Hvilke visjoner har det samiske samfunnet og i Sametinget når det gjelder barnehagens rolle i barneoppdragelsen ?	Makkár višuvnnat leat sámi servodagas ja Sámedikkis mat gusket mánáidgárddiid rollii mánáid bajásgeassimis ?
Er den tradisjonelle samiske barneoppdragelsen inne i en brytningstid ?	Lea go árbevirolaš sámi mánáid bajásgeassin rievdamin ?
Det ligger store utfordringer i forhold til at det finnes barnehager for samiske barn i ulike steder i Norge .	Mis leat stuorra hástalusat dan ektui ahte gávdnojit mánáidgárddit gos leat sámi mánát iešguđege báikkiin Norggas .
Skal for eksempel en barnehage for samiske barn i Tromsø ha samme innhold som en barnehage i Oslo ?	Galgá go ovdamearkka dihte mánáidgárddis sámi mánáid várás Romssas leat seamma sisdoallu go mánáidgárddis Oslos ?
Å oppfylle barnehagelovens paragraf 2 og 8 , men også alle de andre paragrafene , slik at samiske barn her et likeverdig barnehagetilbud faglig sett , som gir dem mulighet til å lære og utvikle seg .	Ulbmil : Ollašuhttit mánáidgárdelága paragráfaid 2 ja 8 , muhto maiddái buot daid eará paragráfaid , nu ahte sámi mánáin dákko lea ovttaárvosaš mánáidgárdefálaldat , mii addá sidjiide vejolašvuođa oahppat ja ovdánit .
Innsatsområde 2 : Språkstimulering i barnehagen	Áŋgiruššansuorgi 2 : Giellamovttiidahttin mánáidgárddiin
Språkstimulering er et av barnehagens viktigste oppgaver .	Máŋgga dáfus leat oaidnán ahte giellaoahpahus ii leat leamaš dohkálaš .
Språkopplæringen har i mange tilfeller likevel vist seg ikke å være tilfredsstillende .	Resursaolbmot ja fágaolbmot main lea gelbbolašvuohta sámegielas váilot ja dat dagaha giellaoahpahusa váilevažžan .
Mangel på ressurspersoner og fagpersonale med Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Go leat máŋgga lágan mánáidgárddit de leat máŋgga lágan gáibádusat giellaohppui .
Siden man har ulike typer barnehager er det ulike krav til språkopplæringen .	Jus galgá bisuhit ja ovdánahttit sámegiella , de ii sáhte sámegieloahpahus leat soaittáhagas .
Utfordringen er å sikre at språkopplæringen i barnehagene blir tilfredsstillende , og Sametinget vil jobbe for en lovfestet rett til et individuelt samisk barnehagetilbud .	Hástalussan lea sihkkarastit dan ahte giellaoahpahus mánáidgárddiin lea šaddá dohkálažžan , ja ahte Sámediggi áigu lágalaččat nannet ovttaskas sámi mánáidgárdefálaldaga .
Det er en utfordring å løfte det samiske språkets status slik at foreldrene velger samisk allerede i barnehagen .	Hástalussan lea loktet sámegiela árvvu vai váhnemat vállješedje sámegiela juo mánáidgárddis .
Samisk språk må synliggjøres i sterkere grad både i hjemmet og i barnehagen .	Sámegiela ferte nannoseappot čalmmustit sihke ruovttus ja mánáidgárddis .
Språkopplæringen i en barnehage er ikke ensartet siden man har barn med ulik språkbakgrunn .	Giellaoahpahus mánáidgárddis ii leat ovttalágan danin go mánáin lea máŋggalágan gielladuogáš .
Det finnes en rekke variasjoner i dagens barnehager for hvilket språktilbud som gis .	Otnáš mánáidgárddiin gávdnojit ollut variašuvnnat giellafálaldaga dáfus .
Selv om barnehagen har vedtektsfestet at de er en samisk barnehage , kan det være grader av hvordan det samiske språket blir brukt .	Jus vel leage njuolggadusaid mielde sámi mánáidgárdi , de sáhttá sámegiela geavahandássi leat nu máŋggalágan .
Vi vet også at norske barn søker plass i samiske barnehager , og vi vet at dette påvirker språkmiljøet slik at norsk språk dominerer .	Mii diehtit maiddái ahte dárogielmánát ohcet saji sámi mánáidgárddiide , ja mii diehtit ahte dárogiella vuoitá ja váikkuha giellabirrasa .
Skal det være samme mål for språkopplæringen i alle barnehager ?	Galgá go buot mánáidgárddiin leat seamma mihtu giellaoahpahusas ?
Sametingets språkpolitikk vil sikre mangfoldet og variasjonene i det samiske språk .	Sámedikki giellapolitihkka áigu sihkkarastit sámegiela girjáivuođa ja variašuvnna .
Både barn som har samisk som morsmål og barn med samisk som andrespråk må få muligheter til å tilegne seg og videreutvikle språket .	Sihke mánát geain lea sámegiella eatnigiellan ja mánát geain lea sámegiella nubbingiellan fertejit oažžut vejolašvuođa oahppat ja ovddidit giela .
Dermed må barnehagene ha ulike mål for språkopplæringen ettersom hvilke barn som til enhver tid går i barnehagen .	Dasto fertejit mánáidgárddiin leat sierralágan mihtut giellaoahpaheamis dan ektui goas guhtege mánná lea mánáidgárddis .
Barnehagen blir da en arena der både norskspråklige barn lærer samisk og der samiskspråklige barn utvikler det samiske språket .	Mánáidgárdi šaddá arena gos dárogielat mánát ohppet sámegiela ja gos sámegielat mánát ovdánahttet sámegiela .
Sametinget har ikke en tilsynsrolle i barnehagene etter dagens system .	Sámedikkis ii leat dála vuogádaga mielde bearráigeahččan rolla mánáidgárddiin .
Er det ønskelig at Sametinget får en tilsynsrolle ?	Lea go sávahahtti ahte Sámedikkis livččii bearráigeahččan rolla ?
Å gi Sametinget tilsynsmyndighet ville være naturlig siden vi gir tilskudd til barnehagene .	Addit Sámediggái bearráigeahččanválddi orru leamen lunddolaš go mii addit doarjaga mánáidgárddiide .
Dette ville gjøre det lettere å følge opp at midlene blir brukt etter formålet og det vil bli mer fokus på samiske barns rettigheter .	Dát mielddisbuktá ahte šaddá geahppasit čuovvut mielde ahte doarjagat geavahuvvojit ulbmila mielde ja dát čalmmustahttá eambbo sámi mánáid vuoigatvuođaid .
Det er flere utfordringer som kan knyttes til tilskuddsordningen .	Mis leat eanet hástalusat maid sáhttá čatnat doarjjaortnegii .
Bør nyoppstartede samiske barnehager få mer tilskudd , et slags etableringstilskudd ?	Galget go ođđaásahuvvon sámi mánáidgárddit oažžut eanet doarjaga , muhtun lágan álggahandoarjaga ?
Er det mulig å ha tilskuddet som et direktetilskudd ?	Leago vejolaš oažžut doarjaga njuolggodoarjjan ?
Bør Sametinget videreføre krav om samisktalende ansatte i barnehagene ?	Galgá go Sámediggi doalahit gáibádusa ahte mánáidgárddiin Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Enkelte mener at selv om barnehagen ikke har samisktalende ansatte så bør de få tilskudd til samisk barnehage da de vektlegger samisk kultur .	Muhtimat oaivvildit ahte vaikko mánáidgárddis eai leat sámegielat bargit , de goittotge berrešedje sii oažžut sámi mánáidgárdedoarjaga danin go deattuhit sámi kultuvrra .
Sametinget har til nå fastholdt ved at det skal være samisktalende ansatte i en samisk barnehage som skal vektlegge samisk språk og kultur .	Sámediggi lea dassážii doalahan ahte sámi mánáidgárddiin galget leat sámegielat bargit ja dat galget deattuhit sámegiela ja kultuvrra .
Mål : Strategi :	Ulbmil : Strategiija :
Bevare og utvikle samisk språk i barnehagene Bidra til økning av den formelle kompetansen i samisk språk	Doalahit ja ovddidit sámegiela mánáidgárddiin . Váikkuhit ahte formálalaš gelbbolašvuohta sámegielas lassána .
Innsatsområde 3 : Språkbadmodeller	Áŋgiruššansuorgi 3 : Giellalávgunmállet
Med språkbadmodeller forstås i denne sammenheng en metode for språkinnlæring der et andrespråk eller fremmedspråk anvendes i barnets omgivelser .	Dán oktavuođas áddejuvvojit giellalávgunmállet giellaoahpahusmetodan , dalle go nubbi giella dahje amas giella geavahuvvo máná birrasiin .
Det legges vekt på at man tilegner seg språket mens andre aktiviteter pågår .	Deattuhuvvo ahte oahppá giela dalle go bargá eará doaimmaid .
Erfaring viser at flere såkalte samiske barnehager har både norsk og samisk som dagligspråk , og målene for språkinnlæringen varierer fra distrikt til distrikt .	Vásihus čájeha ahte ollu nu gohčoduvvon sámi mánáidgárddiin lea beaivválaš giellan sihke dárogiella ja sámegiella , ja giellaoahpahusa ulbmilat eai leat ovttaláganat buot guovlluin .
Dermed vil barnehagene ha behov for utviklingsmodeller knyttet til den enkeltes språksituasjon og til lokale forhold .	Danne dárbbašit ge mánáidgárddit dakkár ovddidanmodeallaid maid sáhttá čatnat ovttaskas olbmo gielladillái ja báikkálaš diliide .
Utfordringen er å ha en felles plattform for de ansatte i språkinnlæringen .	Hástalussan lea gávdnat oktasaš vuolggasaji bargiide giellaoahpahusa várás .
Ved å satse på sterke språkbadmodeller i barnehager med samisktilbud vil dette skape en positiv vekst og kunnskapsutvikling i språkinnlæringen .	Jos vállje geavahit nana giellalávgunmodeallaid mánáidgárddiin gos lea sámegiela fálaldat , de buktá positiivvalaš ahtanuššama ja máhttu ovdána giellaoahpahusas .
Det har vært en tendens i barnehagene til å bruke inaktive modeller hvor språkarbeidet ikke har gitt ønsket resultat .	Mánáidgárddit lávejit bahkket geavahit modeallaid maid eai leat árjjalaččat doppe gos giellabarggus ii leat šaddán boađus mii lea leamaš sávaldahkan .
Dette er noe Sametinget vil endre på .	Dán háliida Sámediggi rievdadit .
Sametinget har tidligere gitt midler til ” Elgå-prosjektet ” , og erfaringene viser ( blant annet fra Wales ) at det nytter å satse på strukturerte modeller .	Sámediggi lea ovdal juolludan ruđaid “ Elgå-prošektii ” , ja vásihusat čájehit ( earret eará Walesas ) – mis eai dáidde vuos leat vásihusat Loabágis mat muitalit maidege ? )
Dermed unngår man at språkinnlæringen i barnehagene blir tilfeldig eller personavhengig .	Dalle garvit dan ahte giellaoahpahus mánáidgárddiin ii šattašii nu soaittáhagas ja sorjavaš ovttaskas olbmuin .
Mål : Strategi :	Strategiija :
Å sikre systemer for at barnehageeiere kan legge til rette for at barnehagene som har samiske barn , kan ta i bruk de språkbadmodeller som er utprøvde og som en vet virker	Sihkkarastit ahte mánáidgárdeeaiggádat sáhttet láhčit dilálašvuođaid dasa ahte mánáidgárddit main lea sámi mánát , sáhttet geavahit daid giellalávgunmállii mat leat geahččaluvvon ja maid mii diehtit doibmet .
Det samiske samfunnet står ovenfor store utfordringer når det gjelder rekruttering av førskolelærere .	Sámi servodagas leat ovddabealde stuorra hástalusat go guoská ovdaskuvlaoahpaheddjiid rekrutteremii .
For å kunne videreutvikle barnehagene som et lærende organ og oppfylle krav til utdanning etter barnehageloven er det en viktig utfordring å få flere samiske personer med pedagogisk kompetanse til barnehagene .	Jos mánáidgárddiid galggaš sáhttit viidáseappot ovddidit orgánan gos oahppat ja ollašuhttit oahppogáibádusa mánáidgárdelága mielde , de lea deaŧalaš hástalus oažžut eanet sámegielat olbmuid geain lea pedagogalaš oahppu mánáidgárddiide .
Pedagogisk personale og andre samisktalende ansatte er grunnpilarer i fremtidens barnehager , derfor er rekruttering av samisktalende førskolelærere og andre ansatte viktig .	Boahtteáiggi mánáidgárddiide lea vealtameahttun deaŧalaš ahte leat pedagogalaš bargit ja eará sámegielat bargit , danne lea deaŧalaš rekrutteret sámegielat ovdaskuvlaoahpaheddjiid ja eará bargiid .
Vi behøver ansatte med allsidig kompetanse på mange ulike nivåer med tanke på alle tre samiske språk .	Mii dárbbašit dakkár bargiid geain lea máŋggabealat gelbbolašvuohta sierra dásiin buot golmma sámegiela ektui .
Studentene som tar førskolelærerutdanning vil være bærebjelkene i fremtiden .	Studeanttat geat váldet ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu leat vuođđun boahtteáiggis .
Uten førskolelærere som er samisktalende og har kulturkompetanse vil vi ikke få den ønskede utviklingen i det samiske samfunnet .	Jos eai leat sámegiela hálli ovdaskuvlaoahpaheaddjit kulturgelbbolašvuođain , de ovdáneapmi sámi servodagas ii dáhpáhuva nugo sávašeimmet .
Sametinget har fått mange tilbakemeldinger fra samiske barnehager om at det er vanskelig å rekruttere samisktalende ansatte , alt fra assistenter , vikarer og pedagoger .	Sámediggi lea gullan ollu sámi mánáidgárddiin ahte lea váttis rekrutteret juohkelágan sámegielat bargiid , nugo veahkkebargiid , sadjásaččaid ja pedagogaid .
Sametinget vil med sin politikk bidra til at mangelen på førskolelærere reduseres og gå inn for å gjøre det lettere å rekruttere og behold samiske førskolelærere .	Sámediggi áigu politihkas bokte geahččalit buoridit ovdaskuvlaoahpaheddjiid oažžuma , ja doarjut ahte livččii álkit rekrutteret ja bisuhit sámegielat ovdaskuvlaoahpaheddjiid .
Det blir viktig å rekruttere ansatte med kunnskaper i tradisjonell kunnskap .	Šaddá deaŧalaš rekrutteret bargiid geain lea máhtolašvuohta árbedieđuin .
Sametinget må videre ta utfordringen det er i å rekruttere flere samiske menn til barnehagene .	Sámediggi ferte dasto oččodit eanet sámi albmáid mánáidgárddiide . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Mål : Strategi :	Ulbmil : Strategiijat :
Innsatsområder 5 : Læremidler	Áŋgiruššansuorgi 5 : Oahpponeavvut
Læremiddelsituasjonen for samiske barn er i dag ikke tilfredsstillende .	Deaŧalaš hástalussan lea ovddidit eanet oahpponeavvuid mánáidgárddiid geavahussii .
Det utvikles lite læremidler til barnehager med samiske barn , og flere barnehager utarbeider derfor selv læremidler .	Dál ráhkaduvvojit unnán oahppogirjjit mánáidgárddiid várás gos leat sámi mánát , ja dan geažil ráhkadit muhtun mánáidgárddit ieža oahpponeavvuid .
For eksempel er samiske leker ( leker som gjenspeiler kulturen ) vanskelig å få tak i , da de må spesialbestilles fra håndverkere .	Ovdamearkka dihte lea sámi duhkorasaid ( kulturvuđot duhkorasaid ) váttis fitnet , danne go daid ferte sierra diŋgot duojáriin .
Barnehagene må inneholde læremidler som styrker barns læring både i formelle og uformelle læringssituasjoner .	Mánáidgárddiin fertejit leat dakkár oahpponeavvut mat nannejit máná oahppama sihke formálalaš ja eahpeformálalaš oahppandilis .
Begge har et pedagogisk mål og må sees i sammenheng med rammeplan for barnehagens sju fagområder .	Goappašiin lea pedagogalaš ulbmil ja dan ferte geahččat fárrolaga rámmaplánain mánáidgárddi čieža fágasuorggi ektui .
Barnehagene med samiske barn har behov for leker og pedagogikk materiell som gjenspeiler mangfoldet i samiske samfunn .	Mánáidgárddit gos leat sámi mánát dárbbašit duhkorasaid ja pedagogalaš ávdnasiid mat speadjalastet sámi servodaga girjáivuođa .
Det er viktig at også barnehagene følger den teknologiske utvikling og at nettbaserte læremidler som spill og applikasjoner blir tilgjengelig på de samiske språk .	Deaŧalaš lea ahte mánáidgárddit ge čuvvot teknologalaš ovdáneami ja ahte oččošeimmet neahttavuđot oahpponeavvuid nugo spillaid ja applikašuvnnaid sámegielaide .
En stor utfordring er å finne ressurspersoner til å lage læremidler til samiske barn på samisk .	Stuorra hástalussan lea gávdnat resursaolbmuid ráhkadit oahpponeavvuid sámi mánáide sámegillii .
Mål : Strategi :	Ulbmil : Strategiija :
Utvikle flere læremidler for samiske barn Arbeide for at det utvikles læremidler til samiske barn i barnehager	Ráhkadit eanet oahpponeavvuid sámi mánáid várás Bargat dan ala ahte ráhkaduvvojit oahpponeavvut mánáidgárddiid sámi mánáid várás
Innsatsområde 6 : Samarbeid og sammenheng mellom hjem , barnehage og skole	Áŋgiruššansuorgi 6 : Ovttasbargu ruovttu , mánáidgárddi ja s kuvlla gaskasaš oktavuođas
Sametinget vil gjennom sin politikk legge til rette for at samiske barn skal oppleve et helhetlig og individuell tilrettelagt opplæringsløp fra barnehage til skole .	Sámediggi áigu politihkas bokte láhčit diliid nu ahte sámi mánát oččošedje ollislaš ja individuála dásis láhččojuvvon oahpahusa mánáidgárddis ja skuvllas .
At barn opplever en sammenheng mellom barnehage og skole vil skape motivasjon for videre læring .	Mánáide lea deaŧalaš vásihit ahte mánáidgárddi ja skuvlla gaskka lea oktavuohta go dat movttiidahttá viidáseappot oahppama .
Også i et samfunnsperspektiv er det nødvendig at barn opplever en god overgang .	Maiddái servodatperspektiivvas lea dárbu ahte mánát vásihit ahte mánáidgárddis skuvlii sirdin lea buorre .
Dette for å sikre gode læringsresultater og sosial utjevning .	Dát sihkkarastá oahppobohtosiid ja jevde sosiálalaččat .
Både barnehagen og skolen vil ha et ansvar å få til et godt samarbeid både med hverandre og med foreldrene .	Sihke mánáidgárddis ja skuvllas lea ovddasvástádus oažžut áigái buori ovttasbarggu , sihke gaskaneaset ja vánhemiiguin .
Tilrettelegging vil være særdeles viktig i forhold til språket .	Mii diehtit ahte sámi mánáide sirdin mánáidgárddis skuvlii čuohcá mihá ollu eanet .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Láhčin lea erenoamáš deaŧalaš giela ektui .
Side 65 av 156 utdanningsforløpet for barn og foreldre for å videreutvikle samisk språk og kultur .	Dalle lea deaŧalaš hástalussan háhkat oktilašvuođa ohppui mánáid ja vánhemiid ektui go guoská sámi giela ja kultuvrra viidáseappot ovddideapmái .
Det er viktig at lærerne som skal undervise de samiske barna har kunnskap omkring flerspråklighet , og kunne ta hensyn til dette i undervisningen .	Deaŧalaš lea ahte oahpaheddjiin geat galget oahpahit sámi mánáid lea máhttu máŋggagielatvuođas , ja sáhttet váldit dan vuhtii oahpahusas .
Det er særdeles viktig at de samiske barna skal kunne ivareta sin kultur og sitt språk også i skolen .	Erenoamáš deaŧalaš lea ahte sámi mánát sáhttet gozihit kultuvrraset ja giellaset maiddái skuvllas .
Mål : Strategi :	Strategiija :
Behandlingen av saken ble avsluttet 07.06.12 kl.18 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 07.06.12 dii. 18.20 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 66 av 156	66 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Regionalpolitiske strategier - redegjørelse Arkivsaknr .	Guovlopolitihkalaš strategiijat – čilgehus Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 24.04.12 06. – 08.06.12	Beaivi 24.04.12 04. – 08.06.12
Saksnr. SR 067/12 SP 24/12	Áššenr. . SR 067/12 DC 25/12
Saken påbegynt 06.06.12 kl. 19.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 06.06.12 dii. 19.00 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådets forslag til innstilling :	Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget har drøftet redegjørelsen om regionalpolitiske strategier .	Sámediggi lea digaštallan čilgehusa regionálapolitihkalaš strategiijaid birra .
Redegjørelsen er lagt ved protokollen .	Čilgehus lea biddjojuvvon mielddusin beavdegirjái .
Regionalpolitiske strategier – redegjørelse 1	Guovlopolitihkalaš strategiijat – čilgehus 1
Bakgrunn	Duogáš
Regionalutvikling handler om å skape levedyktige og attraktive lokalsamfunn der mennesker ønsker å bo .	Guovloovddideamis lea sáhka ovddideamis ealaskas ja geasuheaddji báikkálaš servodagaid gos olbmot háliidit ássat .
Sametingets hovedmål i regionalutviklingen er et aktivt og målrettet samarbeid med regionale og lokale myndigheter for å styrke og utvikle samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Sámedikki váldomihttomearri guovloovddideamis lea árjjalaš ja ulbmillaš ovttasbargu regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin nannen ja ovddidan dihtii sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
Sametinget bidrar også økonomisk til utviklingen av samiske samfunn gjennom å gi betydelige virkemidler til enkeltpersoner , kommuner og fylkeskommuner .	Sámediggi veahkeha maiddái ekonomalaččat ovddidit sámi servodagaid dainna lágiin ahte addá mearkkašahtti ollu ruđaid ovttaskasaide , gielddaide ja fylkkagielddaide .
Sametingets desentraliserte organisering er også av betydning for sysselsetting i kommunene .	Sámedikki lávdaduvvon organiseremis lea maid mearkkašupmi barggaheapmái gielddain .
Sametinget er en kompetansearbeidsplass som er attraktiv for samisk ungdom .	Sámediggi lea gealbobargosadji mii geasuha sámi nuoraid .
Sametinget og samiske institusjoner bidrar til verdiskaping i mange lokalsamfunn .	Sámediggi ja sámi ásahusat váikkuhit árvoháhkamii olli báikegottiin .
Kommunene og til dels fylkeskommunene , er de som i hovedsak legger til rette for distrikts- og regionalpolitikken .	Gielddat ja muhtumassii fylkkagielddat dat dábálaččat láhčet dilálašvuođaid guovlo- ja regiovdnapolitihkkii .
Sametinget ønsker å være en bedre samarbeidspartner i dette arbeidet .	Sámediggi háliida doaibmat buoret ovttasbargin dán barggus .
Dette er et ansvar som Sametinget verken skal , kan eller vil bære alene .	Dán stuorra ovddasvástádusa ii galgga ii ge sáhte Sámediggi okto guoddit .
Sametingsrådet la allerede i 2011 fram en redegjørelse om lokalt og regionalt samarbeid .	Sámediggeráđđi ovddidii 2011:s juo čielggadusa báikkálaš ja regionála ovttasbarggu birra .
Sametingsrådet går nå videre med en bredere strategidrøfting for å forsøke å møte utfordringene som endrede demografiske forhold medfører for samiske samfunn .	Sámediggeráđđi joatká dál govddit strategiijadigaštallamiin geahččalan dihtii dustet daid hástalusaid maid rievdaduvvon demográfalaš dilit mielddisbuktet sámi servodagaide .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 67 av 156	67 siidu 156 siiddus
Status	Stáhtus
I en beskrivelse av nåsituasjonen er det tre forhold som peker seg ut og som kommenteres nærmere : Befolkningsnedgang .	Dálá dili válddaheamis leat golbma beali mat leat lunddolaččat ja mat válddahuvvojit dárkileappot : Veahkadatnjiedjan .
De samiske tradisjonelle bosettingsområdene står overfor fraflytting .	Sámi árbevirolaš ássanguovlluin fárrejit olbmot eret .
Sentralisering .	Guovddáštahttin .
Samtidig som de tradisjonelle bosettingsområdene fraflyttes , vokser byene .	Seammás go olbmot fárrejit eret árbevirolaš ássanguovlluin , de stuorrot gávpogat .
Næringsstrukturen endres .	Ealáhusstruktuvra rievdá .
De samiske samfunnene er inne i en omfattende endring i type arbeidsplasser .	Sámi servodagas rivdet bargosadješlájat sakka .
Samarbeid med fylkeskommunene og kommunene .	Ovttasbargu fylkkagielddaiguin ja gielddaiguin .
Befolkningsnedgang	Veahkadatnjiedjan
Dette er en dramatisk nedgang .	Dát lea duođalaš njiedjan .
Til sammenligning økte folketallet i resten av landet med 15 % jfr. Samisk statistikk 2012 .	Dan ektui lassánii olmmošlohku muđui riikkas 15 proseanttain , geahča Sámi statistihka 2012 .
Kilde : http://www.ssb.no/samer / Nedgangen i folketallet i STN-området skyldes utflytting og fødselsunderskudd .	Gáldu : http://www.ssb.no/samer / Sivvan olmmošlogu njiedjamii SDE-guovllus lea eretfárren ja go jápmet eanet olbmot go dan mat riegádit .
Befolkningen flytter til byene .	Olbmot fárrejit gávpogiidda .
Av alle de som flytter , er det flest kvinner og unge som flytter .	Leat eanemusat nissonolbmot ja nuorat mat fárrejit .
I perioden 2007-2009 var nettoutflytting blant kvinner 560 og blant menn 450 .	Áigodagas 2007-2009 lei nettoeretfárren nissonolbmuid gaskkas 560 ja almmáiolbmuid gaskkas fas 450 .
Tabell : Nettoutflytting fra STN-området i perioden 2007-2009 fordelt på kjønn .	Tabealla : Mo nettoeretfárren STN-guovllus áigodagas 2007-2009 juohkása sohkabeliide .
Menn Kvinner Totalt 2007-2009 450 560 Kilde : Samiske tall forteller 4 Årsaken til at flere kvinner flytter , kan være at arbeidsplassene i distriktet ikke er tilpasset utdanningsnivået .	Almmáiolbmot Nissonolbmot Buohkanassii 2007-2009 450 560 Gáldu : Sámi logut muitalit 4 Sivvan dasa manne eanet nissonolbmot fárrejit , sáhttá leat ahte bargosajit boaittomeliin eai leat heivehuvvon oahppodássái .
I følge Samiske tall forteller 4 , har ca. 13 % flere kvinner enn menn i STN-området , 3 år eller mer på høgskole / universitet .	Sámi logut 4 muitalit ahte 13 % eanet nissonolbmuin go almmáiolbmuin SDE-guovllus lea 3 jagi allaskuvla / universitehta oahppu dahje eanet .
Det er en utfordring å sørge for at kvinner og unge som flytter , kommer tilbake etter endt utdanning .	Hástalussan lea oažžut daid nissonolbmuid ja nuoraid mat fárrejit , boahtit ruovttoluotta maŋŋágo sii leat váldán oahpu .
Det at kvinner og unge flytter ut får også konsekvenser for barnetallet .	Das leat váikkuhusat mánáidlohkui go nissonolbmot ja nuorat fárrejit .
I perioden 2000 til 2011 ble barnetallet mellom 0-9 år redusert med nær 1 500(SSB – Samisk statistikk 2012 ) .	Áigodagas 2000 rájes 2011 rádjai njiejai 0-9 jahkásaš mánáid lohku lagabui 1 500 ( SSB . – Sámi statistihkka 2012 ) .
Med all sannsynlighet vil denne utviklingen fortsette og enkle estimat tilsier at barnetallet i 2022 vil være halvert i forhold til år 2000 .	Ná dat várra jotkojuvvo ja álkes meroštallamat čájehit ahte mánáidlohku 2022:s gártá beallin jagi 2000 ektui .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 68 av 156	68 siidu 156 siiddus
Tabell : Folkemengde i STN-området fordelt på to aldersgrupper .	Tabealla : Mo olmmošlohku STN-guovllus juohkása guovtti ahkejovkui .
2000 0-9 år	2000 0-9 jagi
Diff .	Diff .
10-19 år 5215 4951 -264 4701 Kilde : Samisk statistikk 2012 – SSB .	10-19 jagi 5215 4951 -264 4701 Gáldu : Sámi statistihkka 2012 – SSB .
) Estimat gjort i Sametinget .	) Sámedikki meroštallamat .
Sentralisering	Guovddáštahttin
Figuren under viser effekten av sentralisering .	Vuolábeale govus čájeha guovddáštahttima váikkuhus .
I Nord-Norge er det områdene rundt Alta , Tromsø og Bodø som vokser .	Davvi-Norggas leat guovllut Álttá , Romssa ja Bådåddjo birra mat sturrot .
I Sør-Norge vokser områdene rundt de største byene .	Lulli-Norggas sturrot guovllut stuorámus gávpogiid birra .
Samtidig viser de blå og mørkeblå feltene at fraflyttingen er høy i de samiske områdene .	Seammás čájehit alit ja čohkkesalit ruktát ahte eretfárren lea stuoris sámi guovlluin .
Figur : Nettoflytting 1.1.2000–1.1.2010 i pst. av middelfolkemengden .	Govus : Nettofárren 1.1.2000–1.1.2010 meroštallojuvvon proseantan gaskamearálaš olmmošlogus .
Kilde : NOU 2011:3 Kompetansearbeidsplasser .	Gáldu : NOU 2011:3 Gealbobargosajit .
Næringsstrukturen endres	Ealáhusstruktuvra rievdá
Det har skjedd en overgang med arbeidsplasser fra primærnæringer / industri til kompetansearbeidsplasser , jfr. NOU 2011:3 Kompetansearbeidsplasser .	Bargosajit leat rievdan vuođđoealáhusas / industriijas gealbobargosadjin , geahča NOU 2011.3 Gealbobargosajit .
I Norge har sysselsettingsveksten vært størst i kompetanseintensive næringer .	Norggas lea barggolašvuohta lassánan eanemusat gealbointensiiva ealáhusain .
Denne veksten kommer i byer og større tettsteder , og det forventes at denne veksten vil fortsette .	Dát lassáneapmi boahtá gávpogiin ja stuorát čoahkkebáikkiin , ja vurdojuvvo ahte dát lassáneapmi joatká .
Den samme utviklingen har vi hatt i de samiske områdene .	Seamma ovdáneapmi lea leamaš sámi guovlluin .
Rapportene fra Telemarksforskning om samisk område i 2010 og den påfølgende rapporten i 2011 , viser at det samiske området har mistet over 4 % av arbeidsplassene siden 2000 .	Telemarksforskninga raporttat sámi guovlluid birra 2010:s ja čuovvovaš raporta 2011:s čájehit ahte sámi guovlu lea massán 4 % bargosajiin 2000 rájes .
Det har også vært en sterk nedgang i antall arbeidsplasser i primærnæringene og i industrien .	Bargosajiid lohku vuođđoealáhusain ja industriijas lea maid njiedjan garrasit .
Til sammen er det forsvunnet 405 arbeidsplasser i disse næringene i løpet av 2009 og 2010 .	Buohkanassii leat 405 bargosaji jávkan dáin ealáhusain 2009:s ja 2010:s .
Analyse fra Telemarksforskningen viser at vekst i arbeidsplasser , boligbygging og muligheter for pendling har størst betydning for hvilke kommuner befolkningen flytter til .	Telemarksforskninga analysa čájeha bargosajiid lassáneapmi , vistehuksen ja suhkkojohtalanvejolašvuođat mearkkašit eanemusat dasa guđe gielddaide olbmot fárrejit .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 69 av 156	69 siidu 156 siiddus
Samarbeid med fylkeskommunene	Ovttasbargu fylkkagielddaiguin
Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene krever et helhetlig og målrettet samarbeid .	Ovttasbargošiehtadusat fylkkagielddaiguin gáibida ollislaš ja ulbmillaš ovttasbarggu .
Sametingsrådet mener at samarbeidsavtalene ikke fungerer optimalt , og har derfor tatt initiativ til en forenkling av samarbeidsavtalene .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte ovttasbargošiehtadusat eai doaimma buoremus lági mielde , ja lea danne álggahan ovttasbargošiehtadusaid álkideami .
Målet er større politisk fokus og samarbeid om prioriterte tiltak .	Mihttomearri lea stuorát politihkalaš fokus ja ovttasbargu vuoruhuvvon doaibmabijuid dáfus .
I første omgang arbeides det med å forenkle og revidere samarbeidsavtalen med Finnmark fylkeskommune .	Álggos geahččaluvvo álkidit ja ođasmahttit ovttasbargošiehtadusa Finnmárkku fylkkagielddain .
Dersom dette arbeidet blir vellykket , ønsker Sametinget å videreføre dette arbeidet til flere fylkeskommuner .	Jus dát bargu lihkostuvvá , de háliida Sámediggi joatkit dán barggu eanet fylkkagielddaid ektui .
Samarbeid med kommunene	Ovttasbargu gielddaiguin
En helhetlig politikk overfor kommunen kan føre til en mer aktiv og effektiv virkemiddelbruk .	Ollislaš politihkka gieldda ektui sáhttá dagahit árjjaleappo ja bevttoleappo váikkuhangaskaoapmegeavaheami .
Ulike situasjoner og ulike behov i kommunene gir kapasitetsmessige utfordringer når det gjelder tilpasning av samarbeidet og virkemidlene .	Iešguđet dilit ja iešguđet dárbbut gielddain buvttihit hástalusaid návccaid dáfus go galgá heivehit ovttasbarggu ja váikkuhangaskaomiid .
Målet er å synliggjøre den samiske befolkningen i Oslo , og sikre deres rettigheter til bruk av samisk språk , kulturutøvelse og opplæring .	Mihttomearrin lea čalmmustahttit Oslo sámi álbmoga , ja sihkkarastit sin vuoigatvuođaid beassat geavahit sámegiela , doaimmahit kultuvrra ja oažžut oahpahusa .
Sametinget har formalisert samarbeidet med kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk om bruk av tospråklighetsmidlene .	Sámediggi lea formaliseren ovttasbarggu sámegiela hálddašanguovllu gielddaiguin guovttegielalašvuođaruđaid geavaheamis .
Det er inngått individuelle samarbeidsavtaler med kommunene som mottar tospråklighetsmidler .	Leat sohppojuvvon ovttagaslaš ovttasbargošiehtadusat daid gielddaiguin mat ožžot guovttegielalašvuođaruđaid .
Samarbeidsavtalene forplikter kommunene i større grad til aktivt å bidra til styrking og bevaring av samisk språk .	Ovttasbargošiehtadusat geatnegahttet gielddaid eanet árjjalaččat leat mielde nannemin ja gáhttemin sámegiela .
Utfordringer	Hástalusat
Med den kunnskapen som er tilgjengelig og vist til ovenfor peker det seg ut følgende sentrale utfordringer som drøftes nærmere : Kunnskap om flyttemønsteret Halvering av barnetallet Arbeidsplassutviklingen Aldrende befolkning Forventninger i byene Kunnskap om flyttemønsteret	Dat máhttu mii gávdno ja masa lea čujuhuvvon bajábealde , čájehit čuovvovaš guovddáš hástalusaid mat gieđahallojuvvojit lagabui : Máhttu fárrenmálle birra Mánáidlogu njiedjan beallái Bargosadjeovdáneapmi Álbmoga boarásmuvvan Vuordámušat gávpogiin Máhttu fárrenmálle birra
Som vist i kapittelet ovenfor , flytter folk fra de samiske områdene ) ( STN-området og til byene .	Nu mo čájehuvvon bajábeale kapihttalis , de fárrejit olbmot sámi guovlluin ( SDE-guovllus ) gávpogiidda .
Mer eller mindre sentralisering har det vært gjennom lange tider .	Guhkit áiggi juo lea leamaš uhcit eanet guovddušteapmi .
Det nye er at disse trendene er tydeligere enn tidligere , og at det berører de samiske områdene sterkere enn mange andre områder .	Dat mii lea ođas , lea ahte dát sojut leat čielgaseappot go ovdal , ja ahte dat čuhcet sámi guovlluide garraseappot go eará guovlluide .
Et sentralt element er at de tradisjonelle samiske områdene ikke har større tettsteder eller byer som folk kan flytte til .	Deaŧalaš lea dat ahte árbevirolaš sámi guovlluin eai leat leamaš stuorát čoahkkebáikkit dahje gávpogat maidda olbmot sáhttet fárret .
Folk flytter derfor vekk fra det som hittil har vært definert som samisk bosettingsområde .	Danne fárrejit olbmot eret dain báikkiin mat leat adnojuvvon sámi ássanguovlun .
Sametinget trenger mer kunnskap om flyttemønsteret , hvorfor folk flytter , hvor de flytter og hvem som flytter .	Sámediggi dárbbaša eanet dieđuid fárrenmálle birra , manne olbmot fárrejit , gosa sii fárrejit ja geat dat fárrejit .
Likeledes hvilke tiltak som kan iverksettes for å stoppe fraflyttingen .	Maiddái máhtu dan birra mii sáhtášii bissehit dán eretfárrema .
Disse spørsmålene er det naturlig å komme tilbake til i en handlingsplan eller melding .	Dáidda gažaldagaide lea lunddolaš máhccat doaibmaplánas dahje dieđáhusas .
Halvering av barnetallet	Mánáidlogu njiedjan beallái
En halvering av antall barn mellom og 9 år fra 2000 og fram til 2020 i de tradisjonelle samiske bosettingsområdene , innebærer sannsynligvis den største utfordringen for det samiske samfunnet .	Stuorámus hástalussan sámi servodahkii lea várra dat ahte daid mánáid lohku , mat leat gaskal ja 9 jagi , njiedjá beallái 2000 rájes 2020 rádjai árbevirolaš sámi ássanguovlluin .
Det blir færre som vokser opp i samiske miljø hvor språket og kulturen er aktivt .	Uhcit ja uhcit mánát šaddet bajás dain sámi birrasiin , gos giella ja kultuvra lea doaimmas .
Dette innebærer	Boađusin lea ahte skuvllat ja sámi mánáidgárddit heaittihuvvojit .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 70 av 156	70 siidu 156 siiddus
Arbeidsplassutvikling	Bargosadjeovdáneapmi
Også det samiske samfunnet opplever en overgang til kunnskapsbasert økonomi , hvor arbeidsplasser i primærnæringene og industrien reduseres til fordel for arbeidsplasser i næringer som krever høye utdanning .	Maiddái sámi servodagat vásihit rievdama máhttovuđot ekonomiijii , mas vuođđoealáhusaid ja industriija bargosajit uhccot dakkár ealáhusaid bargosajiid ektui , main gáibiduvvo alla oahppu .
Samtidig viser det seg at de kunnskapsintensive arbeidsplassene etableres i byer og større tettsteder .	Seammás čájehuvvo ahte máhttointensiiva bargosajit ásahuvvojit gávpogiidda ja stuorát čoahkkebáikkiide .
Siden det primært er arbeidsplasser som styrer hvilke områder folk flytter til , vil distriktene og dermed også de samiske tradisjonelle områdene tape .	Go lea nu ahte bargosajit dat vuosttažettiin mearridit guđe guovlluide olbmot fárrejit , de vuoittahallet sámi árbevirolaš guovllut .
Aldrende befolkning	Álbmoga boarásmuvvan
Antallet eldre øker i hele landet .	Boarrásiid lohku lassána miehtá riikka .
Også samiske eldre blir flere både i bykommunene og i distriktene .	Maiddái sámi boarrásiid lohku lassána sihke gávpotgielddain ja boaittobeliin .
Samiske eldre i byene er en gruppe som har kommet på politisk dagsorden i det siste .	Gávpogiid sámi boarrásat lea dakkár joavku mii lea loktejuvvon politihkalaš dássái maŋimus áiggiid .
Det er lite kunnskap om den eldre samiske befolkningen i byene .	Boarráset sámi álbmoga birra gávpogiin lea uhccán máhttu .
Sametinget er bekymret for om de samiske eldres behov i eldreomsorgen er ivaretatt , særlig med tanke på språk og kultur .	Sámediggi ballá ahte sámi boarrásiid dárbbut boarrásiidfuolahusas eai leat fuolahuvvon , erenoamážit giela ja kultuvrra dáfus .
Samtidig er det mangel på samisktalende personell i eldreomsorgen i samiske områder .	Seammás váilot sámegielat bargit boarrásiidfuolahusas sámi guovlluin .
En vesentlig del av innflyttingen til samiske områder skjer i form av utenlandsk arbeidskraft .	Stuorra oassi sisafárremis sámi guovlluide leat olgoriikka bargit .
Disse behersker i liten grad samisk , og det svekker kommunikasjonen mellom samisktalende eldre og helsepersonell i samiske områder .	Sii hálddašit uhccán sámegiela , ja dat hedjonahttá gulahallama gaskal sámegielat boarrásiid ja dearvvašvuođabargiid sámi guovlluin .
Forventninger i byene	Vuordámušat gávpogiin
Bykommunene har nye utfordringer med å kunne gi et tilfredsstillende samisk språk , opplæringstilbud , helsetjeneste og tilrettelegging for kulturutøvelse .	Gávpot gielddaid hástalus lea addit dohkálaš sámegieloahpu , dearvvašvuođabálvalusa ja láhčima kulturdoaimmaheami várás .
På sikt vil også et samisk tilbud til de eldre representere en stor utfordring for bykommunene .	Guhkit áiggi vuollái šaddá maiddái sámi fálaldaga addin boarrásiidda stuorra hástalussan gávpotgielddaide .
Sametinget ser at det er behov for samiske møteplasser i byene , som også kan være en arena for formidling av samisk kunst og kultur .	Sámediggi oaidná ahte dárbbašuvvojit sámi deaivvadansajit gávpogiin , mat maiddái sáhttet leat sámi dáidaga ja kultuvrra gaskkusteami arenan .
Scenarier	Scenariat
Sametingsrådet ønsker en debatt som tar innover seg den faktiske utviklingen i samfunnet .	Sámediggeráđđi háliida digaštallat servodaga duohta ovdáneami .
Scenarier er ment som bilder på retninger det samiske samfunn kan utvikle seg i .	Scenariat leat jurddašuvvon govvan mat čájehit guđe guvlui sámi servodat sáhttá ovdánit .
Det forutsetter at rammene til Sametinget er omtrent på dagens nivå og det krever prioriteringer .	Eaktun lea ahte Sámedikki rámmat leat sullii dálá dásis ja dat gáibida vuoruhemiid .
Det presenteres her tre framtidsscenarier som kan være et bidrag i debatten : Alternativ 1 : Fortsette som i dag	Dás biddjojuvvojit ovdan golbma boahtteáigge scenaria mat sáhttet leat oassin digaštallamis : Molssaeaktu 1 : Joatkit nu mo dál
Sametingsrådet kan fortsette dialogen med byer som Alta , Tromsø og Oslo .	Sámediggeráđđi sáhttá joatkit gulahallama Álttáin , Romssain ja Osloin .
Virkemiddelbruken opprettholdes på dagens nivå i byene , og det arrangeres samiske møteplasser , samiske uker , samiske hus og enkeltarrangement .	Váikkuhangaskaomiid geavaheapmi doalahuvvo dálá dásis gávpogiin , ja lágiduvvojit sámi deaivvadansajit , sámi vahkut , sámi viesut ja eaŋkillágideamit .
Kontakten med kommune i virkeområdet for Sametingets tilskudd til næringsutvikling , vil være sektorisert og tilfeldig .	Oktavuohta Sámedikki ealáhusovddidandoarjagiid doaibmaguovllu gielddaiguin dáhpáhuvvá surggiid mielde ja soaittáhagas .
Dersom denne strategien velges , vil kvinner og unge fortsette å flytte fra de samiske tradisjonelle områdene og inn til byene .	Jus dát strategiija válljejuvvo , de fárrejit ain nissonolbmot ja nuorat sámi árbevirolaš guovlluin gávpogiidda .
Sentraliseringen vil fortsette .	Guovdduštahttin nannejuvvo .
Skoler i distriktene legges ned og det kan føre til at færre lærer seg samisk .	Giliskuvllat heaittihuvvojit ja sáhttá dagahit ahte uhcit mánát ohppet sámegiela .
Det blir nødvendig å importere arbeidskraft for å møte utfordringene i helse og omsorg .	Šaddá dárbu háhkat bargofámuid eará sajiin dusten dihtii dearvvašvuođa- ja fuolahussuorggi hástalusaid .
Alternativ 2 : Aktiv bypolitikk	Molssaeaktu 2 : Árjjalaš gávpotpolitihkka
Sametinget intensiverer samarbeidet med bykommunene , og satser aktivt på ulike kulturelle tiltak , festivaler , samisk hus med mer .	Sámediggi intensivere ovttasbarggu gávpotgielddaiguin , ja áŋgiruššá árjjalaččat iešguđet kultuvrralaš doaibmabijuiguin , festiválaiguin , sámi viesuiguin ja eará .
Samtidig åpnes det for støtte til næringsutviklingstiltak i byene .	Seammás addojuvvo vejolašvuohta doarjut ealáhusovddidandoaibmabijuid gávpogiin .
Parallelt økes satsingen på samiske barnehager og samisk undervisning i byene .	Seammás áŋgiruššojuvvo eanet sámi mánáidgárddiiguin ja sámi oahpahusain gávpogiin .
Dersom denne strategien velges , er det ikke unaturlig om eksempelvis Tromsø befester sin stilling som en samisk by .	Jus dát strategiija válljejuvvo , de ii leat eahpelunddolaš jus mahká Romsa nanusmahttá iežas dili sámi gávpogin .
Flere byer velger å profilere samisk språk og kultur , det skapes positive holdninger	Eanet gávpogat válljejit čalmmustahttit sámi giela ja kultuvrra , huksejuvvojit positiivva guottut sápmelaččaid ektui oppalaččat ja jienastuslohku lassána gávpogiin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Go sámevuohta Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 71 av 156	71 siidu 156 siiddus
Økt fokus på det samiske i byene gir potensielt flere som vil lære seg samisk og ta del i den samiske kulturen .	čalmmustahttojuvvo gávpogiin , de dat dagaha ahte eanebut háliidit oahppa sámegiela ja oassálastit sámi kultuvrii .
Alternativ 3 : De samiske områdene som ny vekstregion	Molssaeaktu 3 : Sámi guovllut ođđa lassánanregiovdnan
Sametinget inngår partnerskap med kommunene i de tradisjonelle bosettingsområdene på langsiktige utviklingsstrategier , og det satses aktivt på kompetansearbeidsplasser og kulturnæringer .	Sámediggi ráhkada ovttas árbevirolaš ássanguovlluid gielddaiguin guhkesáigge ovddidanstrategiijaid , áŋgiruššojuvvo árjjalaččat gealbobargosajiiguin ja kulturealáhusaiguin .
Utdanning av samiske lærere og pedagoger prioriteres , og i samarbeid med kommunene løftes kvaliteten på barnehager og skoler .	Sámi oahpaheddjiid ja pedagogaid oahpaheapmi vuoruhuvvo , ja ovttas gielddaiguin loktejuvvo mánáidgárddiid ja skuvllaid kvalitehta .
Ressursbruken overfor byene opprettholdes på dagens nivå .	Resursageavaheapmi gávpogiid ektui doalahuvvo dálá dásis .
En vellykket satsning på de samiske områdene med vekt på gode språk- og kulturtilbud kombinert med arbeidsplasser som krever høyere utdanning , kan føre til at flere flytter til de tradisjonelle samiske områdene .	Jus dakkár áŋgiruššan sámi surggiiguin lihkostuvvá , mas deattuhuvvojit buorit giella- ja kulturfálaldagat oktan dakkár bargosajiiguin mat gáibidit alit oahpu , de dat sáhttá mielddisbuktit ahte eanebut fárrejit árbevirolaš sámi guovlluide .
Barn blir tospråklige og samisk språk er aktivt og levende .	Mánát šaddet guovttegielagin ja sámegiella doaibmá ealli giellan .
Kombinasjonen av kompetanse , kunnskap og kulturnæringer gir nye arbeidsplasser som tiltrekker seg yngre folk med kompetanse .	Gelbbolašvuohta , máhttu ja kulturealáhusat addet ovttas ođđa bargosajiid mat geasuhit nuorat olbmuid geain lea gelbbolašvuohta .
Strategier	Strategiijat
Den samiske befolkningen har grunnleggende rettigheter , krav til identitetsskapende arenaer og ulike behov for vekst og utvikling .	Sámi álbmogis leat vuođđo vuoigatvuođat , vuoigatvuohta identitehta huksejeaddji arenaide ja iešguđet lassánan- ja ovdánandárbbut .
De grunnleggende rettighetene består for eksempel av rett til samisk språk og rett til samisk opplæring .	Vuođđo vuoigatvuođaide gullet ovdamearkka dihtii vuoigatvuohta sámegillii ja vuoigatvuohta sámegielohppui .
Identitetsskapende arenaer kan være ulike kulturuttrykk og møteplasser .	Identitehta huksejeaddji arenat sáhttet leat iešguđet kulturovdanbuktima ja deaivvadansajit .
Vekst og utvikling kan eksempelvis være tiltak innenfor næringsutvikling .	Lassáneapmi ja ovdáneapmi sáhttá ovdamearkka dihtii lea doaibmabijut ealáhusovddideamis .
En større samisk befolkning i bykommunene medfører økt press for å ivareta grunnleggende rettigheter , samtidig som tiltak både innenfor identitetsskapende arenaer og vekst og utvikling etterlyses .	Stuorát sámi álbmot gávpotgielddain buvttiha stuorát deaddu dasa ahte fuolahit vuođđo vuoigatvuođaid , seammás go jearahuvvojit doaibmabijut sihke identitehta huksejeaddji arenain ja lassáneamis ja ovdáneamis .
I noen tradisjonelle samiske områder , hvor mer grunnleggende rettigheter blir bedre ivaretatt , stilles det krav til det offentlige om økt vekst og utvikling .	Muhtun árbevirolaš sámi guovlluin , gos vuđolet vuoigatvuođat fuolahuvvojit , biddjojuvvo gáibádus almmolašvuhtii eanet lassáneami ja ovdáneami dáfus .
I bykommunene stilles ofte Sametinget til ansvar .	Gávpotgielddain biddjojuvvo dávjá ovddasvástádus Sámediggái .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 72 av 156	72 siidu 156 siiddus
Med utgangspunkt i pyramiden ovenfor er det mulig å skissere en framtidig strategi på politikkutvikling overfor byer og overfor de tradisjonelle samiske områdene .	Bajábeale pyramida vuođul lea vejolaš válddahit boahttevaš strategiija politihkkaovddideamis gávpogiid ektui ja árbevirolaš sámi guovlluid ektui .
Den øvre del av pyramiden som omhandler etablering av arbeidsplasser og andre utviklingstiltak for å sikre bosetting vil være forbeholdt de tradisjonelle samiske områdene .	Pyramida bajimus oassi mii čájeha bargosajiid ásaheami ja eará ovddidandoaibmabijuid sihkkarastin dihtii ássama , gullá árbevirolaš sámi guovlluide .
Den nedre del av pyramiden vil også kunne brukes i byer .	Pyramida vuolit oasi sáhttá maiddái geavahit gávpogiid várás .
Strategier for de tradisjonelle samiske områdene	Strategier for de tradisjonelle samiske områdene
Strategier for byene	Strategier for byene
Avslutning og oppsummering	Loahpaheapmi ja čoahkkáigeassu
Sametinget har begrensende ressurser og myndighet til alene å gjennomføre ønsket politikk på regionalutviklingsfeltet .	Sámedikkis leat uhccán resurssat ja váldi okto sáhttit čađahit dan politihka maid mii háliidit regionálaovddidansuorggis .
Fylkeskommunene er viktige regionale utviklingsaktører , mens kommunene er viktige iverksettere av tiltak rettet mot den samiske befolkningen .	Fylkkagielddat leat deaŧalaš regionála ovddideaddjit , ja gielddat fas leat deaŧalaččat doaibmabijuid álggaheaddjin sámi álbmoga ektui .
Samiske innbyggeres rettigheter i møte med kommuner og fylkeskommuner må avklares og samordnes av ansvarlige myndigheter .	Ovddasvástideaddji eiseválddit fertejit čielggadit sámi álbmoga vuoigatvuođaid go sii deaivvadit gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin .
Grunnleggende rettigheter som rett til opplæring i og på samisk må gjennomføres uansett hvor man bor i landet .	Dakkár vuođđo vuoigatvuođat go vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas ja sámegillii fertejit čađahuvvot beroškeahttá das gos dal olbmot ásašedje .
Identitetsskapende tilbud i de enkelte kommunene er en forutsetning for å ivareta og synliggjøre samisk kultur og tilstedeværelse .	Identitehtahuksejeaddji fálaldagat iešguđet gielddain lea eaktun dasa ahte seailluhit ja čalmmustahttit sámi kultuvrra ja leahkima .
Sametinget er allerede en bidragsyter i forhold til det arbeidet som kommunene og fylkeskommunene utfører .	Sámediggi lea juo mielde dan barggus maid gielddat ja fylkkagielddat čađahit .
Sametingets arbeid med å forenkle samarbeidsavtalene med fylkeskommunene , avtalene med kommunene om tospråklighetsmidlene og avtalene med Oslo og Tromsø kommuner er noen av eksemplene på Sametingets regionalpolitikk .	Sámedikki bargu álkidahttimin ovttasbargošiehtadusaid fylkkagielddaiguin , šiehtadusaid gielddaiguin guovttegielalašvuođaruđaid dáfus ja šiehtadusaid Oslo ja Romssa suohkaniiguin , lea ovdamearkan Sámedikki regiovdnapolitihkkii .
Dette er også et arbeid som sametingsrådet ønsker å styrke og videreutvikle .	Dát lea maid dakkár bargu maid sámediggeráđđi háliida nannet ja viidáseappot ovddidit .
Arbeidet med å sikre samenes grunnleggende rett til samisk språk og opplæring skal fortsette .	Bargu sihkkarastit sápmelaččaid vuođđo vuoigatvuođa sámi gillii ja oahpahussii galgá jotkojuvvot .
Sametingsrådet er opptatt av å finne fram til sterkere virkemidler og klarere strategier for å beholde bosettingen i de tradisjonelle samiske områdene .	Sámediggeráđi mielas lea deaŧalaš gávdnat nannoset váikkuhangaskaomiid ja čielgaset strategiijaid bisuhan dihtii árbevirolaš sámi guovlluid ássama .
Nye arbeidsplasser er avgjørende for bosetting i de tradisjonelle samiske områdene .	Ođđa bargosajit leat hui deaŧalaččat árbevirolaš sámi guovlluid ássamii .
Næringsutvikling i spredtbygde strøk er en større utfordring enn for de bynære områdene .	Ealáhusovddideapmi lea stuorát hástalus boaittobeliide go gávpotlagaš guovlluide .
Sametingets innsats for vekst og utvikling må konsentreres til områder med negativ samfunnsutvikling .	Sámediggi ferte áŋgiruššat lassánemiin ja ovddidemiin dain guovlluin gos lea negatiiva servodatovdáneapmi .
Sametinget må følge opp samfunnsutviklingen for å målrette virkemidlene til de områdene med størst utfordringer .	Sámediggeráđđi lea dán áššis čielggadan muhtun čuolbmačilgehusaid mat čatnasit guovlo- ja regiovdnapolitihka sámi perspektiivii .
Sametingsrådet har i denne saken redegjort for en del av problemstillingene knyttet til det samiske perspektivet i distrikts- og regionalpolitikk .	Danne ferte Norgga guovlo- ja regiovdnapolitihkka fuolahit sámi perspektiivva ja daid erenoamáš hástalusaid maid sámi servodat ferte dustet .
Sametinget mener det er sannhet i uttrykket ” samisk Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Ráđđehus galgá ovddidit ođđa dieđáhusa Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 73 av 156	73 siidu 156 siiddus
sentrum er norsk utkant ” .	guovlo- ja regiovdnapolitihka birra 2013:s .
Sametingsrådet jobber for at det samiske perspektivet blir inkludert i meldingen .	Sámediggeráđđi bargá dainna ulbmiliin ahte sámi perspektiiva váldojuvvo mielde dieđáhussii .
III Votering Av 39 representanter var 23 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 23 čoahkis .
Det ble ikke votert over saken .	Dán áššis ii jienastuvvon .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
8 Marianne Balto 9 Inga-Lill Sundset 10 Jørn Are Gaski 11 12 13 14 15	8 Marianne Balto 9 Inga-Lill Sundset 10 Jørn Are Gaski 7 11 12 13 14 15
Replikk Jørn Are Gaski Olaf Eliassen Jørn Are Gaski Anne Helene Moeng Saari Jørn Are Gaski Geir Johnsen Ann-Mari Thomassen Jørn Are Gaski Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Ann-Mari Thomassen Jørn Are Gaski Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Aili Keskitalo	Replihkka Jørn Are Gaski Olaf Eliassen Jørn Are Gaski Anne Helene Moeng Saari Jørn Are Gaski Geir Johnsen Ann-Mari Thomassen Jørn Are Gaski Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Ann-Mari Thomassen Jørn Are Gaski Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Aili Keskitalo
Jørn Are Gaski Anne Helene Moeng Saari Olaf Eliassen Egil Olli Alf Isaksen Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski Anne Helene Moeng Saari Olaf Eliassen Egil Olli Alf Isaksen Jørn Are Gaski
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 74 av 156	74 siidu 156 siiddus
VI Sametingets vedtak Sametinget har drøftet redegjørelsen om regionalpolitiske strategier .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi lea digaštallan čilgehusa regionálapolitihkalaš strategiijaid birra .
Redegjørelsen er lagt ved protokollen .	Čilgehus lea biddjojuvvon mielddusin beavdegirjái .
Regionalpolitiske strategier – redegjørelse 1	Guovlopolitihkalaš strategiijat – čilgehus 1
Bakgrunn	Duogáš
Regionalutvikling handler om å skape levedyktige og attraktive lokalsamfunn der mennesker ønsker å bo .	Guovloovddideamis lea sáhka ovddideamis ealaskas ja geasuheaddji báikkálaš servodagaid gos olbmot háliidit ássat .
Sametingets hovedmål i regionalutviklingen er et aktivt og målrettet samarbeid med regionale og lokale myndigheter for å styrke og utvikle samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Sámedikki váldomihttomearri guovloovddideamis lea árjjalaš ja ulbmillaš ovttasbargu regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin nannen ja ovddidan dihtii sámi giela , kultuvrra ja servodateallima .
Sametinget bidrar også økonomisk til utviklingen av samiske samfunn gjennom å gi betydelige virkemidler til enkeltpersoner , kommuner og fylkeskommuner .	Sámediggi veahkeha maiddái ekonomalaččat ovddidit sámi servodagaid dainna lágiin ahte addá mearkkašahtti ollu ruđaid ovttaskasaide , gielddaide ja fylkkagielddaide .
Sametingets desentraliserte organisering er også av betydning for sysselsetting i kommunene .	Sámedikki lávdaduvvon organiseremis lea maid mearkkašupmi barggaheapmái gielddain .
Sametinget er en kompetansearbeidsplass som er attraktiv for samisk ungdom .	Sámediggi lea gealbobargosadji mii geasuha sámi nuoraid .
Sametinget og samiske institusjoner bidrar til verdiskaping i mange lokalsamfunn .	Sámediggi ja sámi ásahusat váikkuhit árvoháhkamii olli báikegottiin .
Kommunene og til dels fylkeskommunene , er de som i hovedsak legger til rette for distrikts- og regionalpolitikken .	Gielddat ja muhtumassii fylkkagielddat dat dábálaččat láhčet dilálašvuođaid guovlo- ja regiovdnapolitihkkii .
Sametinget ønsker å være en bedre samarbeidspartner i dette arbeidet .	Sámediggi háliida doaibmat buoret ovttasbargin dán barggus .
Dette er et ansvar som Sametinget verken skal , kan eller vil bære alene .	Dán stuorra ovddasvástádusa ii galgga ii ge sáhte Sámediggi okto guoddit .
Sametingsrådet la allerede i 2011 fram en redegjørelse om lokalt og regionalt samarbeid .	Sámediggeráđđi ovddidii 2011:s juo čielggadusa báikkálaš ja regionála ovttasbarggu birra .
Sametingsrådet går nå videre med en bredere strategidrøfting for å forsøke å møte utfordringene som endrede demografiske forhold medfører for samiske samfunn .	Sámediggeráđđi joatká dál govddit strategiijadigaštallamiin geahččalan dihtii dustet daid hástalusaid maid rievdaduvvon demográfalaš dilit mielddisbuktet sámi servodagaide .
Status	Stáhtus
I en beskrivelse av nåsituasjonen er det tre forhold som peker seg ut og som kommenteres nærmere : Befolkningsnedgang .	Dálá dili válddaheamis leat golbma beali mat leat lunddolaččat ja mat válddahuvvojit dárkileappot : Veahkadatnjiedjan .
De samiske tradisjonelle bosettingsområdene står overfor fraflytting .	Sámi árbevirolaš ássanguovlluin fárrejit olbmot eret .
Sentralisering .	Guovddáštahttin .
Samtidig som de tradisjonelle bosettingsområdene fraflyttes , vokser byene .	Seammás go olbmot fárrejit eret árbevirolaš ássanguovlluin , de stuorrot gávpogat .
Næringsstrukturen endres .	Ealáhusstruktuvra rievdá .
De samiske samfunnene er inne i en omfattende endring i type arbeidsplasser .	Sámi servodagas rivdet bargosadješlájat sakka .
Samarbeid med fylkeskommunene og kommunene .	Ovttasbargu fylkkagielddaiguin ja gielddaiguin .
Befolkningsnedgang	Veahkadatnjiedjan
Dette er en dramatisk nedgang .	Dát lea duođalaš njiedjan .
Til sammenligning økte folketallet i resten av landet med 15 % jfr. Samisk statistikk 2012 .	Dan ektui lassánii olmmošlohku muđui riikkas 15 proseanttain , geahča Sámi statistihka 2012 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 75 av 156	75 siidu 156 siiddus
Kilde : http://www.ssb.no/samer / Nedgangen i folketallet i STN-området skyldes utflytting og fødselsunderskudd .	Gáldu : http://www.ssb.no/samer / Sivvan olmmošlogu njiedjamii SDE-guovllus lea eretfárren ja go jápmet eanet olbmot go dan mat riegádit .
Befolkningen flytter til byene .	Olbmot fárrejit gávpogiidda .
Av alle de som flytter , er det flest kvinner og unge som flytter .	Leat eanemusat nissonolbmot ja nuorat mat fárrejit .
I perioden 2007-2009 var nettoutflytting blant kvinner 560 og blant menn 450 .	Áigodagas 2007-2009 lei nettoeretfárren nissonolbmuid gaskkas 560 ja almmáiolbmuid gaskkas fas 450 .
Tabell : Nettoutflytting fra STN-området i perioden 2007-2009 fordelt på kjønn .	Tabealla : Mo nettoeretfárren STN-guovllus áigodagas 2007-2009 juohkása sohkabeliide .
Menn Kvinner Totalt 2007-2009 450 560 Kilde : Samiske tall forteller 4 Årsaken til at flere kvinner flytter , kan være at arbeidsplassene i distriktet ikke er tilpasset utdanningsnivået .	Almmáiolbmot Nissonolbmot Buohkanassii 2007-2009 450 560 Gáldu : Sámi logut muitalit 4 Sivvan dasa manne eanet nissonolbmot fárrejit , sáhttá leat ahte bargosajit boaittomeliin eai leat heivehuvvon oahppodássái .
I følge Samiske tall forteller 4 , har ca. 13 % flere kvinner enn menn i STN-området , 3 år eller mer på høgskole / universitet .	Sámi logut 4 muitalit ahte 13 % eanet nissonolbmuin go almmáiolbmuin SDE-guovllus lea 3 jagi allaskuvla / universitehta oahppu dahje eanet .
Det er en utfordring å sørge for at kvinner og unge som flytter , kommer tilbake etter endt utdanning .	Hástalussan lea oažžut daid nissonolbmuid ja nuoraid mat fárrejit , boahtit ruovttoluotta maŋŋágo sii leat váldán oahpu .
Det at kvinner og unge flytter ut får også konsekvenser for barnetallet .	Das leat váikkuhusat mánáidlohkui go nissonolbmot ja nuorat fárrejit .
I perioden 2000 til 2011 ble barnetallet mellom 0-9 år redusert med nær 1 500(SSB – Samisk statistikk 2012 ) .	Áigodagas 2000 rájes 2011 rádjai njiejai 0-9 jahkásaš mánáid lohku lagabui 1 500 ( SSB . – Sámi statistihkka 2012 ) .
Med all sannsynlighet vil denne utviklingen fortsette og enkle estimat tilsier at barnetallet i 2022 vil være halvert i forhold til år 2000 .	Ná dat várra jotkojuvvo ja álkes meroštallamat čájehit ahte mánáidlohku 2022:s gártá beallin jagi 2000 ektui .
Tabell : Folkemengde i STN-området fordelt på to aldersgrupper .	Tabealla : Mo olmmošlohku STN-guovllus juohkása guovtti ahkejovkui .
2000 0-9 år	2000 0-9 jagi
Diff .	Diff .
10-19 år 5215 4951 -264 4701 Kilde : Samisk statistikk 2012 – SSB .	10-19 jagi 5215 4951 -264 4701 Gáldu : Sámi statistihkka 2012 – SSB .
) Estimat gjort i Sametinget .	) Sámedikki meroštallamat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 76 av 156	76 siidu 156 siiddus
Sentralisering	Guovddáštahttin
Figuren under viser effekten av sentralisering .	Vuolábeale govus čájeha guovddáštahttima váikkuhus .
I Nord-Norge er det områdene rundt Alta , Tromsø og Bodø som vokser .	Davvi-Norggas leat guovllut Álttá , Romssa ja Bådåddjo birra mat sturrot .
I Sør-Norge vokser områdene rundt de største byene .	Lulli-Norggas sturrot guovllut stuorámus gávpogiid birra .
Samtidig viser de blå og mørkeblå feltene at fraflyttingen er høy i de samiske områdene .	Seammás čájehit alit ja čohkkesalit ruktát ahte eretfárren lea stuoris sámi guovlluin .
Figur : Nettoflytting 1.1.2000–1.1.2010 i pst. av middelfolkemengden .	Govus : Nettofárren 1.1.2000–1.1.2010 meroštallojuvvon proseantan gaskamearálaš olmmošlogus .
Kilde : NOU 2011:3 Kompetansearbeidsplasser .	Gáldu : NOU 2011:3 Gealbobargosajit .
Næringsstrukturen endres	Ealáhusstruktuvra rievdá
Det har skjedd en overgang med arbeidsplasser fra primærnæringer / industri til kompetansearbeidsplasser , jfr. NOU 2011:3 Kompetansearbeidsplasser .	Bargosajit leat rievdan vuođđoealáhusas / industriijas gealbobargosadjin , geahča NOU 2011.3 Gealbobargosajit .
I Norge har sysselsettingsveksten vært størst i kompetanseintensive næringer .	Norggas lea barggolašvuohta lassánan eanemusat gealbointensiiva ealáhusain .
Denne veksten kommer i byer og større tettsteder , og det forventes at denne veksten vil fortsette .	Dát lassáneapmi boahtá gávpogiin ja stuorát čoahkkebáikkiin , ja vurdojuvvo ahte dát lassáneapmi joatká .
Den samme utviklingen har vi hatt i de samiske områdene .	Seamma ovdáneapmi lea leamaš sámi guovlluin .
Rapportene fra Telemarksforskning om samisk område i 2010 og den påfølgende rapporten i 2011 , viser at det samiske området har mistet over 4 % av arbeidsplassene siden 2000 .	Telemarksforskninga raporttat sámi guovlluid birra 2010:s ja čuovvovaš raporta 2011:s čájehit ahte sámi guovlu lea massán 4 % bargosajiin 2000 rájes .
Det har også vært en sterk nedgang i antall arbeidsplasser i primærnæringene og i industrien .	Bargosajiid lohku vuođđoealáhusain ja industriijas lea maid njiedjan garrasit .
Til sammen er det forsvunnet 405 arbeidsplasser i disse næringene i løpet av 2009 og 2010 .	Buohkanassii leat 405 bargosaji jávkan dáin ealáhusain 2009:s ja 2010:s .
Analyse fra Telemarksforskningen viser at vekst i arbeidsplasser , boligbygging og muligheter for pendling har størst betydning for hvilke kommuner befolkningen flytter til .	Telemarksforskninga analysa čájeha bargosajiid lassáneapmi , vistehuksen ja suhkkojohtalanvejolašvuođat mearkkašit eanemusat dasa guđe gielddaide olbmot fárrejit .
Samarbeid med fylkeskommunene og kommunene	Ovttasbargu fylkkagielddaiguin ja gielddaiguin
For å nå målet om et aktivt og målrettet arbeid med regionale og lokale myndigheter , mener Sametingsrådet at dialog og samarbeid med regionale og lokale myndigheter og andre relevante aktører må utvikles .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte jus galgá ollašuhttit árjjalaš ja ulbmillaš ovttasbarggu regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin , de ferte ovddidit gulahallama ja ovttasbarggu regionála ja báikkálaš eiseválddiiguin ja eará guoskevaš oassálastiiguin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 77 av 156	77 siidu 156 siiddus
Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene krever et helhetlig og målrettet samarbeid .	Álggos geahččaluvvo álkidit ja ođasmahttit ovttasbargošiehtadusa Finnmárkku fylkkagielddain .
I første omgang arbeides det med å forenkle og revidere samarbeidsavtalen med Finnmark fylkeskommune .	Jus dát bargu lihkostuvvá , de háliida Sámediggi joatkit dán barggu eanet fylkkagielddaid ektui .
Samarbeid med kommunene	Ovttasbargu gielddaiguin
En helhetlig politikk overfor kommunen kan føre til en mer aktiv og effektiv virkemiddelbruk .	Ollislaš politihkka gieldda ektui sáhttá dagahit árjjaleappo ja bevttoleappo váikkuhangaskaoapmegeavaheami .
Ulike situasjoner og ulike behov i kommunene gir kapasitetsmessige utfordringer når det gjelder tilpasning av samarbeidet og virkemidlene .	Iešguđet dilit ja iešguđet dárbbut gielddain buvttihit hástalusaid návccaid dáfus go galgá heivehit ovttasbarggu ja váikkuhangaskaomiid .
Målet er å synliggjøre den samiske befolkningen i Oslo , og sikre deres rettigheter til bruk av samisk språk , kulturutøvelse og opplæring .	Mihttomearrin lea čalmmustahttit Oslo sámi álbmoga , ja sihkkarastit sin vuoigatvuođaid beassat geavahit sámegiela , doaimmahit kultuvrra ja oažžut oahpahusa .
Sametinget har formalisert samarbeidet med kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk om bruk av tospråklighetsmidlene .	Sámediggi lea formaliseren ovttasbarggu sámegiela hálddašanguovllu gielddaiguin guovttegielalašvuođaruđaid geavaheamis .
Det er inngått individuelle samarbeidsavtaler med kommunene som mottar tospråklighetsmidler .	Leat sohppojuvvon ovttagaslaš ovttasbargošiehtadusat daid gielddaiguin mat ožžot guovttegielalašvuođaruđaid .
Samarbeidsavtalene forplikter kommunene i større grad til aktivt å bidra til styrking og bevaring av samisk språk .	Ovttasbargošiehtadusat geatnegahttet gielddaid eanet árjjalaččat leat mielde nannemin ja gáhttemin sámegiela .
Utfordringer	Hástalusat
Med den kunnskapen som er tilgjengelig og vist til ovenfor peker det seg ut følgende sentrale utfordringer som drøftes nærmere : Kunnskap om flyttemønsteret Halvering av barnetallet Arbeidsplassutviklingen Aldrende befolkning Forventninger i byene Kunnskap om flyttemønsteret	Dat máhttu mii gávdno ja masa lea čujuhuvvon bajábealde , čájehit čuovvovaš guovddáš hástalusaid mat gieđahallojuvvojit lagabui : Máhttu fárrenmálle birra Mánáidlogu njiedjan beallái Bargosadjeovdáneapmi Álbmoga boarásmuvvan Vuordámušat gávpogiin Máhttu fárrenmálle birra
Som vist i kapittelet ovenfor , flytter folk fra de samiske områdene ) ( STN-området og til byene .	Nu mo čájehuvvon bajábeale kapihttalis , de fárrejit olbmot sámi guovlluin ( SDE-guovllus ) gávpogiidda .
Mer eller mindre sentralisering har det vært gjennom lange tider .	Guhkit áiggi juo lea leamaš uhcit eanet guovddušteapmi .
Det nye er at disse trendene er tydeligere enn tidligere , og at det berører de samiske områdene sterkere enn mange andre områder .	Dat mii lea ođas , lea ahte dát sojut leat čielgaseappot go ovdal , ja ahte dat čuhcet sámi guovlluide garraseappot go eará guovlluide .
Et sentralt element er at de tradisjonelle samiske områdene ikke har større tettsteder eller byer som folk kan flytte til .	Deaŧalaš lea dat ahte árbevirolaš sámi guovlluin eai leat leamaš stuorát čoahkkebáikkit dahje gávpogat maidda olbmot sáhttet fárret .
Folk flytter derfor vekk fra det som hittil har vært definert som samisk bosettingsområde .	Danne fárrejit olbmot eret dain báikkiin mat leat adnojuvvon sámi ássanguovlun .
Sametinget trenger mer kunnskap om flyttemønsteret , hvorfor folk flytter , hvor de flytter og hvem som flytter .	Sámediggi dárbbaša eanet dieđuid fárrenmálle birra , manne olbmot fárrejit , gosa sii fárrejit ja geat dat fárrejit .
Likeledes hvilke tiltak som kan iverksettes for å stoppe fraflyttingen .	Maiddái máhtu dan birra mii sáhtášii bissehit dán eretfárrema .
Disse spørsmålene er det naturlig å komme tilbake til i en handlingsplan eller melding .	Dáidda gažaldagaide lea lunddolaš máhccat doaibmaplánas dahje dieđáhusas .
Halvering av barnetallet	Mánáidlogu njiedjan beallái
En halvering av antall barn mellom og 9 år fra 2000 og fram til 2020 i de tradisjonelle samiske bosettingsområdene , innebærer sannsynligvis den største utfordringen for det samiske samfunnet .	Stuorámus hástalussan sámi servodahkii lea várra dat ahte daid mánáid lohku , mat leat gaskal ja 9 jagi , njiedjá beallái 2000 rájes 2020 rádjai árbevirolaš sámi ássanguovlluin .
Det blir færre som vokser opp i samiske miljø hvor språket og kulturen er aktivt .	Uhcit ja uhcit mánát šaddet bajás dain sámi birrasiin , gos giella ja kultuvra lea doaimmas .
Dette innebærer færre barn i barnehager , og færre skoleelever .	Dat mearkkaša uhcit mánát mánáidgárddiin , ja uhcit skuvlaoahppit .
Konsekvensen er nedleggelser av skoler og samiske barnehager .	Boađusin lea ahte skuvllat ja sámi mánáidgárddit heaittihuvvojit .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 78 av 156	78 siidu 156 siiddus
Aldrende befolkning	Álbmoga boarásmuvvan
Antallet eldre øker i hele landet .	Boarrásiid lohku lassána miehtá riikka .
Også samiske eldre blir flere både i bykommunene og i distriktene .	Maiddái sámi boarrásiid lohku lassána sihke gávpotgielddain ja boaittobeliin .
Samiske eldre i byene er en gruppe som har kommet på politisk dagsorden i det siste .	Gávpogiid sámi boarrásat lea dakkár joavku mii lea loktejuvvon politihkalaš dássái maŋimus áiggiid .
Det er lite kunnskap om den eldre samiske befolkningen i byene .	Boarráset sámi álbmoga birra gávpogiin lea uhccán máhttu .
Sametinget er bekymret for om de samiske eldres behov i eldreomsorgen er ivaretatt , særlig med tanke på språk og kultur .	Sámediggi ballá ahte sámi boarrásiid dárbbut boarrásiidfuolahusas eai leat fuolahuvvon , erenoamážit giela ja kultuvrra dáfus .
Samtidig er det mangel på samisktalende personell i eldreomsorgen i samiske områder .	Seammás váilot sámegielat bargit boarrásiidfuolahusas sámi guovlluin .
En vesentlig del av innflyttingen til samiske områder skjer i form av utenlandsk arbeidskraft .	Stuorra oassi sisafárremis sámi guovlluide leat olgoriikka bargit .
Disse behersker i liten grad samisk , og det svekker kommunikasjonen mellom samisktalende eldre og helsepersonell i samiske områder .	Sii hálddašit uhccán sámegiela , ja dat hedjonahttá gulahallama gaskal sámegielat boarrásiid ja dearvvašvuođabargiid sámi guovlluin .
Forventninger i byene	Vuordámušat gávpogiin
Bykommunene har nye utfordringer med å kunne gi et tilfredsstillende samisk språk , opplæringstilbud , helsetjeneste og tilrettelegging for kulturutøvelse .	Gávpot gielddaid hástalus lea addit dohkálaš sámegieloahpu , dearvvašvuođabálvalusa ja láhčima kulturdoaimmaheami várás .
På sikt vil også et samisk tilbud til de eldre representere en stor utfordring for bykommunene .	Guhkit áiggi vuollái šaddá maiddái sámi fálaldaga addin boarrásiidda stuorra hástalussan gávpotgielddaide .
Sametinget ser at det er behov for samiske møteplasser i byene , som også kan være en arena for formidling av samisk kunst og kultur .	Sámediggi oaidná ahte dárbbašuvvojit sámi deaivvadansajit gávpogiin , mat maiddái sáhttet leat sámi dáidaga ja kultuvrra gaskkusteami arenan .
Scenarier	Scenariat
Sametingsrådet ønsker en debatt som tar innover seg den faktiske utviklingen i samfunnet .	Sámediggeráđđi háliida digaštallat servodaga duohta ovdáneami .
Scenarier er ment som bilder på retninger det samiske samfunn kan utvikle seg i .	Scenariat leat jurddašuvvon govvan mat čájehit guđe guvlui sámi servodat sáhttá ovdánit .
Det forutsetter at rammene til Sametinget er omtrent på dagens nivå og det krever prioriteringer .	Eaktun lea ahte Sámedikki rámmat leat sullii dálá dásis ja dat gáibida vuoruhemiid .
Det presenteres her tre framtidsscenarier som kan være et bidrag i debatten : Alternativ 1 : Fortsette som i dag	Dás biddjojuvvojit ovdan golbma boahtteáigge scenaria mat sáhttet leat oassin digaštallamis : Molssaeaktu 1 : Joatkit nu mo dál
Sametingsrådet kan fortsette dialogen med byer som Alta , Tromsø og Oslo .	Sámediggeráđđi sáhttá joatkit gulahallama Álttáin , Romssain ja Osloin .
Virkemiddelbruken opprettholdes på dagens nivå i byene , og det arrangeres samiske møteplasser , samiske uker , samiske hus og enkeltarrangement .	Váikkuhangaskaomiid geavaheapmi doalahuvvo dálá dásis gávpogiin , ja lágiduvvojit sámi deaivvadansajit , sámi vahkut , sámi viesut ja eaŋkillágideamit .
Kontakten med kommune i virkeområdet for Sametingets tilskudd til næringsutvikling , vil være sektorisert og tilfeldig .	Oktavuohta Sámedikki ealáhusovddidandoarjagiid doaibmaguovllu gielddaiguin dáhpáhuvvá surggiid mielde ja soaittáhagas .
Dersom denne strategien velges , vil kvinner og unge fortsette å flytte fra de samiske tradisjonelle områdene og inn til byene .	Jus dát strategiija válljejuvvo , de fárrejit ain nissonolbmot ja nuorat sámi árbevirolaš guovlluin gávpogiidda .
Sentraliseringen vil fortsette .	Guovdduštahttin nannejuvvo .
Skoler i distriktene legges ned og det kan føre til at færre lærer seg samisk .	Giliskuvllat heaittihuvvojit ja sáhttá dagahit ahte uhcit mánát ohppet sámegiela .
Det blir nødvendig å importere arbeidskraft for å møte utfordringene i helse og omsorg .	Šaddá dárbu háhkat bargofámuid eará sajiin dusten dihtii dearvvašvuođa- ja fuolahussuorggi hástalusaid .
Alternativ 2 : Aktiv bypolitikk	Molssaeaktu 2 : Árjjalaš gávpotpolitihkka
Sametinget intensiverer samarbeidet med bykommunene , og satser aktivt på ulike kulturelle tiltak , festivaler , samisk hus med mer .	Sámediggi intensivere ovttasbarggu gávpotgielddaiguin , ja áŋgiruššá árjjalaččat iešguđet kultuvrralaš doaibmabijuiguin , festiválaiguin , sámi viesuiguin ja eará .
Samtidig åpnes det for støtte til næringsutviklingstiltak i byene .	Seammás addojuvvo vejolašvuohta doarjut ealáhusovddidandoaibmabijuid gávpogiin .
Parallelt økes satsingen på samiske barnehager og samisk undervisning i byene .	Seammás áŋgiruššojuvvo eanet sámi mánáidgárddiiguin ja sámi oahpahusain gávpogiin .
Dersom denne strategien velges , er det ikke unaturlig om eksempelvis Tromsø befester sin stilling som en samisk by .	Jus dát strategiija válljejuvvo , de ii leat eahpelunddolaš jus mahká Romsa nanusmahttá iežas dili sámi gávpogin .
Flere byer velger å profilere samisk språk og kultur , det skapes positive holdninger til samer generelt og valgmanntallet i byene vokser .	Eanet gávpogat válljejit čalmmustahttit sámi giela ja kultuvrra , huksejuvvojit positiivva guottut sápmelaččaid ektui oppalaččat ja jienastuslohku lassána gávpogiin .
Økt fokus på det samiske i byene gir potensielt flere som vil lære seg samisk og ta del i den samiske kulturen .	Go sámevuohta čalmmustahttojuvvo gávpogiin , de dat dagaha ahte eanebut háliidit oahppa sámegiela ja oassálastit sámi kultuvrii .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Sámi oahpaheddjiid ja Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 79 av 156	79 siidu 156 siiddus
Utdanning av samiske lærere og pedagoger prioriteres , og i samarbeid med kommunene løftes kvaliteten på barnehager og skoler .	pedagogaid oahpaheapmi vuoruhuvvo , ja ovttas gielddaiguin loktejuvvo mánáidgárddiid ja skuvllaid kvalitehta .
Ressursbruken overfor byene opprettholdes på dagens nivå .	Resursageavaheapmi gávpogiid ektui doalahuvvo dálá dásis .
En vellykket satsning på de samiske områdene med vekt på gode språk- og kulturtilbud kombinert med arbeidsplasser som krever høyere utdanning , kan føre til at flere flytter til de tradisjonelle samiske områdene .	Jus dakkár áŋgiruššan sámi surggiiguin lihkostuvvá , mas deattuhuvvojit buorit giella- ja kulturfálaldagat oktan dakkár bargosajiiguin mat gáibidit alit oahpu , de dat sáhttá mielddisbuktit ahte eanebut fárrejit árbevirolaš sámi guovlluide .
Barn blir tospråklige og samisk språk er aktivt og levende .	Mánát šaddet guovttegielagin ja sámegiella doaibmá ealli giellan .
Kombinasjonen av kompetanse , kunnskap og kulturnæringer gir nye arbeidsplasser som tiltrekker seg yngre folk med kompetanse .	Gelbbolašvuohta , máhttu ja kulturealáhusat addet ovttas ođđa bargosajiid mat geasuhit nuorat olbmuid geain lea gelbbolašvuohta .
Strategier	Strategiijat
Den samiske befolkningen har grunnleggende rettigheter , krav til identitetsskapende arenaer og ulike behov for vekst og utvikling .	Sámi álbmogis leat vuođđo vuoigatvuođat , vuoigatvuohta identitehta huksejeaddji arenaide ja iešguđet lassánan- ja ovdánandárbbut .
De grunnleggende rettighetene består for eksempel av rett til samisk språk og rett til samisk opplæring .	Vuođđo vuoigatvuođaide gullet ovdamearkka dihtii vuoigatvuohta sámegillii ja vuoigatvuohta sámegielohppui .
Identitetsskapende arenaer kan være ulike kulturuttrykk og møteplasser .	Identitehta huksejeaddji arenat sáhttet leat iešguđet kulturovdanbuktima ja deaivvadansajit .
Vekst og utvikling kan eksempelvis være tiltak innenfor næringsutvikling .	Lassáneapmi ja ovdáneapmi sáhttá ovdamearkka dihtii lea doaibmabijut ealáhusovddideamis .
En større samisk befolkning i bykommunene medfører økt press for å ivareta grunnleggende rettigheter , samtidig som tiltak både innenfor identitetsskapende arenaer og vekst og utvikling etterlyses .	Stuorát sámi álbmot gávpotgielddain buvttiha stuorát deaddu dasa ahte fuolahit vuođđo vuoigatvuođaid , seammás go jearahuvvojit doaibmabijut sihke identitehta huksejeaddji arenain ja lassáneamis ja ovdáneamis .
I noen tradisjonelle samiske områder , hvor mer grunnleggende rettigheter blir bedre ivaretatt , stilles det krav til det offentlige om økt vekst og utvikling .	Muhtun árbevirolaš sámi guovlluin , gos vuđolet vuoigatvuođat fuolahuvvojit , biddjojuvvo gáibádus almmolašvuhtii eanet lassáneami ja ovdáneami dáfus .
I bykommunene stilles ofte Sametinget til ansvar .	Gávpotgielddain biddjojuvvo dávjá ovddasvástádus Sámediggái .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 80 av 156	80 siidu 156 siiddus
Med utgangspunkt i pyramiden ovenfor er det mulig å skissere en framtidig strategi på politikkutvikling overfor byer og overfor de tradisjonelle samiske områdene .	Bajábeale pyramida vuođul lea vejolaš válddahit boahttevaš strategiija politihkkaovddideamis gávpogiid ektui ja árbevirolaš sámi guovlluid ektui .
Den øvre del av pyramiden som omhandler etablering av arbeidsplasser og andre utviklingstiltak for å sikre bosetting vil være forbeholdt de tradisjonelle samiske områdene .	Pyramida bajimus oassi mii čájeha bargosajiid ásaheami ja eará ovddidandoaibmabijuid sihkkarastin dihtii ássama , gullá árbevirolaš sámi guovlluide .
Den nedre del av pyramiden vil også kunne brukes i byer .	Pyramida vuolit oasi sáhttá maiddái geavahit gávpogiid várás .
Strategier for de tradisjonelle samiske områdene	Strategier for de tradisjonelle samiske områdene
Strategier for byene	Strategier for byene
Avslutning og oppsummering	Loahpaheapmi ja čoahkkáigeassu
Sametinget har begrensende ressurser og myndighet til alene å gjennomføre ønsket politikk på regionalutviklingsfeltet .	Sámedikkis leat uhccán resurssat ja váldi okto sáhttit čađahit dan politihka maid mii háliidit regionálaovddidansuorggis .
Fylkeskommunene er viktige regionale utviklingsaktører , mens kommunene er viktige iverksettere av tiltak rettet mot den samiske befolkningen .	Fylkkagielddat leat deaŧalaš regionála ovddideaddjit , ja gielddat fas leat deaŧalaččat doaibmabijuid álggaheaddjin sámi álbmoga ektui .
Samiske innbyggeres rettigheter i møte med kommuner og fylkeskommuner må avklares og samordnes av ansvarlige myndigheter .	Ovddasvástideaddji eiseválddit fertejit čielggadit sámi álbmoga vuoigatvuođaid go sii deaivvadit gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin .
Grunnleggende rettigheter som rett til opplæring i og på samisk må gjennomføres uansett hvor man bor i landet .	Dakkár vuođđo vuoigatvuođat go vuoigatvuohta oahpahussii sámegielas ja sámegillii fertejit čađahuvvot beroškeahttá das gos dal olbmot ásašedje .
Identitetsskapende tilbud i de enkelte kommunene er en forutsetning for å ivareta og synliggjøre samisk kultur og tilstedeværelse .	Identitehtahuksejeaddji fálaldagat iešguđet gielddain lea eaktun dasa ahte seailluhit ja čalmmustahttit sámi kultuvrra ja leahkima .
Sametinget er allerede en bidragsyter i forhold til det arbeidet som kommunene og fylkeskommunene utfører .	Sámediggi lea juo mielde dan barggus maid gielddat ja fylkkagielddat čađahit .
Sametingets arbeid med å forenkle samarbeidsavtalene med fylkeskommunene , avtalene med kommunene om tospråklighetsmidlene og avtalene med Oslo og Tromsø kommuner er noen av eksemplene på Sametingets regionalpolitikk .	Sámedikki bargu álkidahttimin ovttasbargošiehtadusaid fylkkagielddaiguin , šiehtadusaid gielddaiguin guovttegielalašvuođaruđaid dáfus ja šiehtadusaid Oslo ja Romssa suohkaniiguin , lea ovdamearkan Sámedikki regiovdnapolitihkkii .
Dette er også et arbeid som sametingsrådet ønsker å styrke og videreutvikle .	Dát lea maid dakkár bargu maid sámediggeráđđi háliida nannet ja viidáseappot ovddidit .
Arbeidet med å sikre samenes grunnleggende rett til samisk språk og opplæring skal fortsette .	Bargu sihkkarastit sápmelaččaid vuođđo vuoigatvuođa sámi gillii ja oahpahussii galgá jotkojuvvot .
Sametingsrådet er opptatt av å finne fram til sterkere virkemidler og klarere strategier for å beholde bosettingen i de tradisjonelle samiske områdene .	Sámediggeráđi mielas lea deaŧalaš gávdnat nannoset váikkuhangaskaomiid ja čielgaset strategiijaid bisuhan dihtii árbevirolaš sámi guovlluid ássama .
Nye arbeidsplasser er avgjørende for bosetting i de tradisjonelle samiske områdene .	Ođđa bargosajit leat hui deaŧalaččat árbevirolaš sámi guovlluid ássamii .
Næringsutvikling i spredtbygde strøk er en større utfordring enn for de bynære områdene .	Ealáhusovddideapmi lea stuorát hástalus boaittobeliide go gávpotlagaš guovlluide .
Sametingets innsats for vekst og utvikling må konsentreres til områder med negativ samfunnsutvikling .	Sámediggi ferte áŋgiruššat lassánemiin ja ovddidemiin dain guovlluin gos lea negatiiva servodatovdáneapmi .
Sametinget må følge opp samfunnsutviklingen for å målrette virkemidlene til de områdene med størst utfordringer .	Sámediggi ferte čuovvolit servodatovdáneami vai váikkuhangaskaoamit geavahuvvojit dain guovlluin gos hástalusat leat stuorámusat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 81 av 156	81 siidu 156 siiddus
Sametingsrådet har i denne saken redegjort for en del av problemstillingene knyttet til det samiske perspektivet i distrikts- og regionalpolitikk .	Sámediggeráđđi lea dán áššis čielggadan muhtun čuolbmačilgehusaid mat čatnasit guovlo- ja regiovdnapolitihka sámi perspektiivii .
Sametinget mener det er sannhet i uttrykket ” samisk sentrum er norsk utkant ” .	Sámedikki mielas lea duohta ahte sámi guovddáš lea dáža boaittobealli .
Den norske distrikts- og regionalpolitikken må derfor ivareta det samiske perspektivet og de særskilte utfordringene det samiske samfunnet står overfor .	Danne ferte Norgga guovlo- ja regiovdnapolitihkka fuolahit sámi perspektiivva ja daid erenoamáš hástalusaid maid sámi servodat ferte dustet .
Regjeringen skal fremlegge ny melding om distrikts- og regionalpolitikk i 2013 .	Ráđđehus galgá ovddidit ođđa dieđáhusa guovlo- ja regiovdnapolitihka birra 2013:s .
Sametingsrådet jobber for at det samiske perspektivet blir inkludert i meldingen .	Sámediggeráđđi bargá dainna ulbmiliin ahte sámi perspektiiva váldojuvvo mielde dieđáhussii .
Behandlingen av saken ble avsluttet 08.06.12 kl.14 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 08.06.12 dii. 14.40 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 82 av 156	82 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak PFK Ášši / Sak SP	Ášši / Sak PFL Ášši / Sak DC
Sametingets reviderte budsjett 2012 Arkivsaknr .	Sámedikki 2012 reviderejuvvon buseahtta Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Plan- og finanskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Plána- ja finánsalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 24.04.12 04. – 05.06.12 06. – 08.06.12	Beaivi 24.04.12 04. – 05.06.12 06. – 08.06.12
Saksnr. R 061/12 PFK 005/12 SP 26/12	Áššenr. . SR 061/12 PFL 005/12 DC 26/12
Saken påbegynt 07.06.12 kl.09 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 07.06.12 dii. 09.45 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrepresentanten Olaf Eliassen erklærte seg inhabil i sak 26/12 Sametingets reviderte budsjett 2012 Vararepresentant Amund Peder Teigmo møtte for Olaf Eliassen i sak 26/12 Sametingets reviderte budsjett 2012 .	Sámediggeáirras Olaf Eliassen celkkii iežas bealálažžan áššis Sámedikki 2012 reviderejuvvon bušeahtta . Várrelahttu Amund Peder Teigmo oassálasttii Olaf Eliassen ovddas áššis 26/12 Sámedikki 2012 reviderejuvvon bušeahtta .
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget er definert som en nettobudsjettert virksomhet , derfor beholder og fordeler Sametinget sine budsjettoverskudd .	Sámedikki doaibma lea meroštallojuvvon netto bušeahttadoaibman , danne bisuha ja juohká Sámediggi iežas bušeahta badjelbáhcaga .
Eventuelt underskudd dekkes inn ved neste års budsjett .	Vejolaš vuolláibáza váldojuvvo sisa maŋit jagi bušeahtas .
Sametinget foretar årlige budsjettrevisjoner i plenum i juni måned , på bakgrunn av vedtaket av årsmelding i februar som også inkluderer årsregnskapet .	Sámediggi láve jahkásaččat revideret bušeahtas dievasčoahkkimis geassemánus , jahkedieđáhusa mearrádusa vuođul miessemánus mas mielde maiddái jahkerehketdoallu .
Sametinget kan forvalte post 50-midler tildelt fra departementene fritt .	Sámediggi sáhttá hálddašit poastta 50 ruđaid maid lea ožžon departemeanttain friija .
Dette gjelder ikke øremerkede midler som kommer fra andre departementale poster , så som postene 22 og 72 .	Dát ii guoskka merkejuvvon ruđaide mat bohte eará departemeantapoasttain , nugo poasttain 22 ja 72 .
Tilleggsbevilgningene vil likevel tas med i det reviderte budsjettet .	Lassijuolludusat váldojuvvojit dattetge mielde reviderejuvvon bušeahtas .
Det vises for øvrig til Sametingets årsregnskap og Sametingets årsmelding 2011 sak 005/12 .	Čujuhit muđui Sámedikki jahkerehketdollui ja Sámedikki 2011 jahkedieđáhussii , ášši 005/12 .
Sametingets regnskap for 2011 viser et regnskapsmessig underskudd på kr 11 643 871 .	Sámedikki 2011 rehketdoallu čájeha rehketdoalu dáfus vuolláibáhcaga mii lea 11 643 871 ru . .
Ved årsavslutning 2011 viser den opparbeidede egenkapitalen kr 13 046 290 , trekker man fra det regnskapsmessige underskuddet på kr 11 643 871 blir det et overskudd på kr 1 402 419 til refordeling ved revidert budsjett for 2012 .	Jagi 2011 loahpaheapmi čájeha ahte Sámediggi lea gártadan iežaskapitála 13 046 290 ru , go das geassit eret vuolláibáhcaga mii lea 11 643 871 ru , de šaddá badjebáza 1 402 419 ru ođđasis juohkin láhkai reviderejuvvon bušeahtas 2012 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 83 av 156	83 siidu 156 siiddus
Fordeling av ekstra tildelinger og refordeling av budsjettet for 2012 fremgår av nedenforstående tabeller med tilhørende omtale av de enkelte poster .	Liige juolludusaid juohkin ja ođđasis juohkin bušeahtas 2012 oidno tabeallain vuolábealde ja válddahus ovttaskas poasttaid birra maid lea vuolábealde .
Bevilgninger fra departementene Totaltabell Sametingets samlede inntekter - revidert budsjett 2012 Beskrivelse	Departemeanttaid juolludusat Ollislaš juolludus Sámediggái Čilgehus
Budsjett -12 Ekstra tildeling	Bušeahtta -12 Juolluduvvon oktiibuot II
Rev-bud 2012 Sametingets budsjett for 2011 er på totalt kr 368 619 000 , eksklusiv avkastning til Samefolkets fond på kr 2 535 000 .	Sámedikki 2012 bušeahtta lea oktiibuot 368 619 000 ru , das ii mielde sámeálbmotfoanda 2 535 000 ru. .
Sametingets samlede inntekter og utgifter Sametingets samlede inntekter og utgifter Budsjett 2012 Ekstra tildeling	Sámedikki ollisalaš sisaboahtu ja golut Sámedikki boađut ja golut buohkanassii Bušeahtta -12 Liigejuolludeap Ođđasisjuog .
Rev-bud 2012	Rev . 12 buš-
Driftsinntekter Bevilgninger fra departementene Avkastning Samefolkets fond	Doaibmaboađut Departemeanttaid juolludusat Sámeálbmotfoanda
Sum driftsinntekter	Doaibmaboađuid submi
Sum virkemidler	Váikkuhangaskaomiid submi
Sum driftsinntekter - virkemidler	Doaibmaboađuid - Váikkuhangaskaomiid submi
Drift politisk nivå Drift administrasjon	Politihkalaš dási doaibma Hálddahusa doaibma
Sum driftskostnader	Doaibmagoluid submi
Virkemidler Språk Kultur Kunnskap Helse og sosial Arealer og Miljø Kulturminnervern Næring Regionalutvikling Samisk samarbeid og internasjonalt arbeid Samiske organisasjoner Andre virkemidler Andre tiltak	Váikkuhangaskaoamit Giella Kultuvra Máhtolašvuohta Dearvvašvuođa- ja sosiálaáŋgiruššan Areálat ja Biras Birasgáhtten ja kultursuodjalus Ealáhus Regionalá ovddideapmi Riikaaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámi organisašuvnnat Eará váikkuhangaskaoamit Eará doaibmabijut
Driftskostnader	Doaibmagolut
ÅRSRESULTAT	JAHKEBOAĐUS
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 84 av 156	84 siidu 156 siiddus
Fordeling av overskuddet	Badjelbáhcaga juohkin
Tabellene nedenfor viser fordelingen av overskuddet på kr 1 402 419 .	Tabeallat vuolábealde čujuhit movt badjebáza 1 402 419 ru juogaduvvo .
3,5 % Budsjett -12 Ekstra tildeling	Kultuvra Čoahkketabealla - Sámi kultuvra Čilgehus
Refordel .	3,5 % Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Budsjett -12 Ekstra tildeling	Bušeahtta -12 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Det avsettes kr 350 000 ved revidert budsjett 2012 til Sjøsamisk kompetansesenter .	Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddážii várrejuvvo 350 000 ru reviderejuvvon 2012 bušeahtas .
Dette på bakgrunn av at Porsanger kommune har trukket tilbake fast årlig driftstilskudd i 2012 til Sjøsamisk kompetansesenter .	Dan geažil go Porsáŋggu gielda ii šat atte jahkásaš doaibmadoarjaga 2012:s Mearrasámi gelbbolašvuođa guovddážii .
For å avhjelpe den økonomiske situasjonen avsettes det kr 350 000 som engangsbeløp i 2012 .	Ekonomalaš dili geažil várrejuvvo 350 000 ru ovtta gearddi submin 2012:s .
Forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter - Prosjekt i egen regi Post 180	Beaivváš Sámi Našunálateáhtera teáhtervistti ovdaprošeakta - prošeakta iezamet hálddus Poasta 180
Benevnelse Forprosjekt taterbyggBeaivváš Sámi Našunálateáhter	Čilgehus Beaivváš Sámi Našunálateáhter teáhtervissti ovdaprošeakta
Budsjett -12 Ekstra tildeling	Bušeahtta -12 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Forprosjektet teaterbygg Beaivváš Sámi Našunálateáhter ble ferdigstilt og belastet i 2011 .	Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ovdaprošeakta gárvvistuvvui ja máksojuvvui 2011:s .
På bakgrunn av dette fordeles kr 500 000 til andre tiltak i 2012 .	Dan vuođul juhkkojuvvo 500 000 ru eará doaibmabijuide 2012:s .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 85 av 156	85 siidu 156 siiddus
Kulturminnevern Samletabell - Kulturminnevern Benevnelse Søkerbasert tilskudd Prosjekter i egen regi	Kulturmuitosuodjaleapmi Čoahkketabealla - Kulturmuitosuodjalus Čilgehus
3,5 % Budsjett -12 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -12 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Budsjett -12 Ekstra tildeling	Bušeahtta -12 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
I budsjett 2012 er det avsatt kr 500 000 til parkeringsplass i Skoltebyen .	Jagi 2012 bušeahtas lea várrejuvvon 500 000 ru bisánansadjái Nuortalašgilis .
Noe av denne summen er brukt til detaljplanlegging i forbindelse med anbudet .	Oassi dán supmis lea geavahuvvon detáljaplánemii fálaldaga oktavuođas .
Dagens anbudsåpning viser behov for et tillegg på kr 400 000 for å få bygget parkeringsplassen i år .	Čájeha ahte fálaldatrahpamis bođđi ovdan dárbu oažžut lasi 400 000 ru vai bisánansaji sáhttá hukset dán jagi .
Det avsettes kr 400 000 ved revidert budsjett 2011 til Østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen .	Reviderejuvvon 2012 bušeahtas várrejuvvo 400 000 ru Nuortalaš gili kulturbirrasii .
Næring	Ealáhusat
Det er behov for å endre kapitel 9.4 Innsatsområde attraktive lokalsamfunn i Sametingets budsjett for 2012 .	Dárbu lea rievdadit kapihttala 9.4 áŋgiruššansuorgi geasuheaddji báikegottit Sámedikki 2012 bušeahtas .
Denne endringen bidrar til at det må lages ny underkapittel under 18.18 Særskilte vilkår for de enkelte søkerbaserte tilskuddordningene .	Dát rievdadus dagaha dan ahte ferte ráhkadit ođđa vuollekapihttala 18.18 Erenoamáš eavttut vuollái ovttaskas ohcanvuđot doarjjaortnegiid várás .
Endringene som må gjøres iht. regelverk for Sametingets søkerbaserte tilskuddordninger kommer sist i dette dokumentet .	Rievdadusat mat fertejit dahkkojuvvot Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiid njuolggadusaid mielde bohtet ovdan loahpas dán dokumeanttas .
Tilskuddsmottaker og målgruppe for ordningen : Utviklingsmiljø og organisasjoner som jobber for næringsutvikling i samiske områder Budsjett : Kr 600 000 Skal bidra til : Aktive næringsutviklingsmiljø i samiske områder	Doarjjaoažžut ja olahusjoavku ortnegis : Ovddidanbiras ja organisašuvnnat mat barget ealáhusovddideami nannemiin sámi guovlluin Bušeahtta : 600 000 ru Galgá váikkuhit dan ahte : Sámi guovlluide šaddá árjjalaš ealáhusovddidanbiras
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 86 av 156	86 siidu 156 siiddus
3,5 % Budsjett -12 Ekstra tildeling	Čilgehus 3,5 % Bušeahtta -12
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Konferanser i regi av Sametinget Sametinget i Norge har invitert til forberedende konferanse for verdenskonferansen for urfolk 2014 ( WCIP 2014 ) i Alta juni 2013 .	Konferánssat Sámedikki oktavuođas Sámediggi Norgga bealde lea bovdejuvvon ráhkkaneaddji konferánsii álgoálbmogii 2014 máilmmikonferánssa oktavuođas ( WCIP 2014 ) Álttás geassemánus 2013 .
Dette innebærer en hel del forberedelse og tilrettelegging i 2012 : Forberedende møte i København er gjennomført i januar .	Dát dagaha dan ahte šaddá hui ollu ráhkkanan- ja láhčinbargu 2012:s : Ráhkkanančoahkkin Københámmanis lea čađahuvvon ođđajagimánus .
I København ble det vedtatt å sette ned en global koordineringsgruppe ( GCG ) for verdenskonferansen .	Københámmanis mearriduvvui ahte biddjojuvvo máilmmiviidosaš oktiiordnenjoavku ( GCG ) dán máilmmikonferánssa várás .
Dette omfatter bidrag til reise og fasiliteter for gruppen , det er også andre bidragsytere til denne prosessen .	Dán oktavuođas adno ruhta joavkku mátkkiide ja dárbbuide , dán proseassa ruhtadit maiddái earát .
Koordinering av allsamisk / regional forberedelse .	Visotsámi / regionála ráhkkanemiid oktiiordnen .
VIA Alta skal starte jobben med opprettelse av påmeldingslink , tilrettelegging og forberedelse i Alta og så videre .	VIA Alta áigu bargagoahtit dainna ja áigu ásahit dieđihanliŋkka , láhčin- ja ráhkkananbarggu konferánssa ektui Álttás ja nu ain .
Det avsett kr 700 000 ved revidert budsjett 2012 til forberedende internasjonale urfolkskonferanse i Alta 2013 .	Várrejuvvo 700 000 ru reviderejuvvon 2012 bušeahtas ráhkkaneaddji riikkaidgaskasaš álgoálbmotkonferánsii mii galgá dollojuvvot Álttás 2013:s .
Utredninger og dokumentasjonsprosjekter Posten økes med kr 252 419 .	Čielggadusat ja duođaštanprošeavttat Postii lasihuvvo 252 419 ru. .
Sametingsrådet skal igangsette utredningsarbeid i forhold til samisk skole .	Sámediggi áigu álggahit čielggadanbarggu sámi skuvlla ektui .
Driftsutgifter administrativt nivå Driftsutgifter administrasjon Post 01 Sum	Hálddahusdási doaibmagolut Hálddahusa doaibmagolut Poasta 01 Čilgehus Submi
Benevnelse Driftsutgifter administrasjon ,	Hálddahusa doaibmagolut
3,5 % Budsjett -12 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -12 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Sametinget har mottatt søknader fra kommunene Balsfjord , Karlsøy , Nordreisa , Skjervøy og Salangen om å innlemmes i virkeområdet for sametingets midler til næringsutvikling ( STN-området ) .	Sámediggi lea ožžon ohcamiid Báhccavuona , Gálssá , Ráissa , Skiervvá ja Siellaga suohkaniin beassat mielde sámedikki ealáhusovddideami doarjagiid doaibmaguvlui ( SDE-guvlui ) .
Disse samfunnene sliter med marginalt næringsliv , lav etableringshyppighet , negativ befolkningsutvikling og sentralisering .	Dát servodagat rahčet heajos ealáhuseallimiin , uhccán ođđaálggahemiiguin , negatiiva veahkadatovdánemiin ja guovdduštahttimiin .
Med bakgrunn i tidligere utvidelser av STN-området vet Sametinget at dette medfører større pågang til Sametingets virkemidler .	Sámediggi háliida veahkehit ealáhusovddideami dáid suohkaniin , ja searvvaha dákko bokte dáid suohkaniid doaibmaguvlui .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 87 av 156	87 siidu 156 siiddus
Utvidelse av virkeområdet for tilskudd til næringsutvikling ( STN-området ) vil bety større pågang fra søkere og kommuner .	Sámedikki ealáhusovddideami doarjagiid doaibmaguovllu ( SDE-guovllu ) viiddideapmi mearkkaša eanet ohcamiid ohcciin ja suohkaniin .
Sametinget avsetter derfor kr 200 000 , tilsvarende en stillingsressurs ut 2012 , for å dekke dette behovet .	Danne várre Sámediggi 200 000 ru , mii vástida virgeresurssa 2012 lohppii , gokčat dán dárbbu .
Det er grunn til å tro at det vil være behov for ytterligere 1 stilling for å møte merarbeidet utvidelsen medfører .	Vuordimis lea ahte dárbbašuvvo vel 1 virgi gokčat dan lassebarggu maid viiddideapmi mielddisbuktá .
Regelverk for Sametingets direkte tilskuddsordninger	Sámedikki njuolgga doarjjaortnegiid njuolggadusat
Det er behov for å endre kapittel 17.7 Utbetalingsvilkår for NuorajTV .	Dárbu lea rievdadit kapihttala 17.7 Máksineavttut NuorajTV:ii .
Det har ikke vært mulig å få til en samfinansiering med departementene .	Ii leat leamaš vejolašvuohta oažžut ovttas ruhtadeami departemeanttaiguin .
NuorajTV arbeider med å få til samfinansiering med andre aktører .	NuorajTV lea oččodeamen ovttas ruhtadeami eará aktevrraiguin .
I Sametingets reviderte budsjett for 2012 er det gjort følgende endringer : Kapittel 17.7 Utbetalingsvilkår For NuorajTV : 50 % av tilskuddet utbetales når samfinansiering med andre aktører er inngått .	Sámedikki 2012 reviderejuvvon bušeahtas leat dahkkojuvvon čuovvovaš rievdadusat : Kapihtal 17.7 máksineavttut NuorajTV:ii : 50 % doarjagis máksojuvvo dalle go ovttas ruhtadeapmi eará aktevrraiguin lea dahkkojuvvon .
De resterende 50 % utbetales når vilkår for tilskuddet er oppfylt og tilskuddsmottaker sender Sametinget utbetalingsanmodning .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go eavttut leat ollašuhttojuvvon ja doarjjaoažžu lea sádden máksinávžžuhusa Sámediggái .
Den som underskriver utbetalingsanmodningen må ha fullmakt til å forplikte foretaket / institusjonen mv. .	Sus gii vuolláičállá máksinávžžuhusa galgá leat fápmudus čatnat fitnodaga / ásahusa jna. .
I Sametingets reviderte budsjett for 2012 er det gjort følgende endringer : Kapittel 17.9 Reduksjon av tilskudd erstattes av følgende tekst : Hvis overskuddet ( årsresultatet ) for tilskuddsmottaker for foregående år overstiger 20 % av tilskuddsbeløpet , vil Sametinget redusere tilskuddsbeløpet for neste budsjettår tilsvarende .	Sámedikki 2012 reviderejuvvon bušeahtas leat dahkkojuvvon čuovvovaš rievdadusat : Kapihttalii 17.9 Doarjaga geahpedeapmi biddjojuvvo sadjái čuovvovaš teaksta : Jos badjebáza ( jahkeboađus ) ovddit jagis manná badjel 20 % doarjjasupmis , de geahpeda Sámediggi doarjjasupmi čuovvovaš bušeahttajagis vásttolaččat .
Dette gjelder ikke tilskudd gitt til kommuner og fylkeskommuner .	Dát ii guoskka doarjagii mii lea addojuvvon gielddaide ja fylkkagielddaide .
Kapittel 17.12.5 Samiske festivaler strykes andre kulepunkt under vilkår : ” Tilskuddsmottakere kan ikke motta tilskudd fra Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger som vedrører aktiviteter knyttet til festivalen ” .	Kapihttalis 17.12.5 Sámi festiválat sihkkojuvvo nubbi kuvlačuokkis eavttuid vuolde : “ Doarjjaoažžu ii sáhte oažžut doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin mat gusket doaimmaide festivála oktavuođas . ”
Regelverk for Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger	Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiid njuolggadusat
Det er behov for å endre og legge til underkapitler under kapittel 18.18 Særskilte vilkår for de enkelte søkerbaserte tilskuddordningene i Sametingets budsjett for 2012 .	Dárbu lea rievdadit ja láhčit vuollekapihttaliid kapihttalis 18.18 Sierra eavttut ovttaskas ohcanvuđot doarjjaortnegiidda mat leat Sámedikki bušeahtas 2012:s .
I Sametingets reviderte budsjett for 2012 er det gjort følgende endringer : Kapittel 18.18.7.2 Jordbruk erstattes av følgende tekst : Jordbruk	Sámedikki 2012 reviderejuvvon bušeahtas leat dahkkojuvvon čuovvovaš rievdadusat : Kapihttalii 18.18.7.2 Eanadoallu biddjojuvvo čuovvovaš teaksta sadjái : Eanadoallu
Opplysninger som skal fremgå av søknaden : Etablerte virksomheter som mottar tilskudd skal kunne vise til positiv bedriftsøkonomisk utvikling Søker skal ha tilfredsstillende fagkompetanse i form av relevant utdanning og yrkeserfaring Vilkår : Tilskudd til statlige melkekvoter gis i inntil 3 år etter etablering Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 50 000 .	Dieđut mat galget leat mielde ohcamis : Ásahuvvon doaimmat mat ožžot doarjaga galget sáhttit čujuhit positiivvalaš fitnodatekonomalaš ovdáneapmái Ohccis galgá leat dohkálaš fágagelbbolašvuohta nugo relevánta oahppu ja fitnovásihus Eavttut : Doarjja stáhta mielkeeriide addojuvvo 3 jagi rádjai ásaheami maŋŋá Doarjaga vuolimus rádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 50 000 ru. .
Det ytes ikke tilskudd til maskiner og redskaper , varekostnader , vedlikehold , driftsbetingede kostnader , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , rene utskiftinger , lønnskostnader , grunnutdanning , arrangering av kurs , seminarer , konferanser og til tiltak som finansieres over offentlige budsjettposter .	Doarjja ii addojuvvo mašiinnaide ja reaidduide , gálvogoluide , bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat botnjet gilvvu , láigohanvisttiide , vuorkávisttiide , giddodagaid oastimii , leasemii , sieiva lonuhemiide , bálkágoluide , vuođđoohppui , kurssaid , semináraid ja konferánssaid lágideapmái , ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahttapoasttaid bokte .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 88 av 156	88 siidu 156 siiddus
Beregningsregler : Inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag og maks. kr 400 000 I samarbeidstiltak som har stor betydning for den lokale samiske befolkningen er maksimalt tilskudd kr 500 000 Rekruttering ved nyetablering eller overtakelse av gårdsbruk og inntil 3 år etter oppstart : Maks. kr 100 000 og inntil kr 1 pr liter melk i tilskudd til kjøp av statlige melkekvoter .	Meroštallannjuolggadusat : Gitta 30 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 400 000 ru Ovttasbargodoaibmabijuide main lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii lea doarjja eanemusat 500 000 Ođđa ásaheddjiid rekrutteremii dahje doaluid badjelii váldimii ja gitta 3 jagi maŋŋá álggaheami : Eanemusat 100 000 ru ja gitta 1 ru rádjai mielkelihttera nammii doarjja stáhta mielkeeriid oastimii .
Maksimal offentlig støtte kan ikke utgjøre mer enn 50 % ( kr 1,75 pr liter ) Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist Søknadsfrist for kjøp av melkekvoter er 1. februar 2012 .	Stuorámus almmolaš doarjja ii sáhte leat eanet go 50 % ( 1,75 ru lihttera nammii Iežas bargu ja iežas ávdnasiid oassi ii sáhte leat badjel 20 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri Ohcanáigemearri mielkeeriid oastimii lea guovvamánu 1. b. 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dán dáhtona maŋŋá eai realitehta meannuduvvo .
Kapittel 18.18.7.3 Tilleggsnæring i reindriften er det gjort følgende endringer : Nytt kulepunkt under vilkår : Vilkår : Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 30 000 Endret søknadsfrist : Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist .	Kapihtal 18.18.7.3 Lassiealáhusat boazodoalus lea rievdaduvvon čuovvovaččat : Ođđa kuvlačuokkis eavttuid vuolde : Eavttut : Vuolimus doarjjarádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 30 000 ru Rievdaduvvon ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri .
Kapittel 18.18.7.5 Samisk reiseliv i vekst - VSP er det gjort følgende endringer : Nytt kulepunkt under vilkår : Vilkår : Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 30 000 Endret søknadsfrist : Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist Kapittel 18.18.7.6 Utviklings- og investeringstiltak - næringsavtale for duodji er det gjort følgende endringer : Endret søknadsfrister : For investerings- og utviklingstilskudd : Åpen søknadsfrist For etablererstipend : Åpen søknadsfrist Kapittel 18.18.7.9 Utvikling i utmarksnæringene - VSP er det gjort følgende endringer : Første kulepunkt under vilkår strykes og erstattes med følgende :	Kapihttalis 18.18.7.5 Sámi mátkeealáhusat ahtanuššamin – Árvoháhkanprográmma , leat dahkkojuvvon čuovvovaš rievdadusat : Ođđa kuvlačuokkis eavttuid vuollái : Eavttut : Vuolimus doarjjarádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 30 000 ru Rievdaduvvon ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri . Kapihtal 18.18.7.6 Ovddidan- ja investerendoaibmabijut – duoji ealáhusšiehtadusas lea rievdaduvvon čuovvovaččat : Ohcanáigemearit rievdaduvvon : Guoská investeren- ja ovddidandoarjagii : Rabas ohcanáigemearri Álggahanstipeanda : Rabas ohcanáigemearri Kapihtal 18.18.7.9 Meahcástanealáhusaid ovddideapmi – lotnolasealáhusaid árvoháhkan prográmma , lea čuovvovaččat rievdaduvvon : Vuosttáš kuvlačuokkis eavttuid vuolde sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo dát :
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 89 av 156	89 siidu 156 siiddus
Vilkår : Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 30 000 Første kulepunkt under beregningsregel strykes og erstattes med følgende : Beregningsregler : Inntil 50 % tilskudd av godkjente kostnader og maksimalt tilskudd er kr 300 000 .	Eavttut : Vuolimus doarjjarádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 30 000 ru Vuosttaš kuvlačuokkis meroštallannjuolggadusaid vuolde sihkkojuvvo ja sadjái biddjojuvvo čuovvovaš : Meroštallannjuolggadusat : Gitta 50 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 300 000 ru. .
Samarbeid med kommuner og andre aktører vil vektlegges .	Ovttasbargu gielddaiguin ja eará aktevrraiguin deattuhuvvo .
Det skal ligge en prosjektplan til grunn for søknaden .	Ohcama vuođđun galgá leat prošeaktaplána .
Det ytes ikke støtte basert på antall medlemmer i organisasjonene Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato . Beregningsregler : Inntil 50 % tilskudd av godkjente kostnader og maksimalt tilskudd kr 500 000 Sametinget deltar ikke i finansiering av prosjekter som har et kostnadsoverslag over kr 5 000 000 Egeninnsats i form av eget arbeid kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist EØS .	Doarjja ii addojuvvo dan vuođul man ollu lahtut organisašuvnnas leat Prošeakta gárvvistuvvo maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona Meroštallannjuolggadusat : Eanemustá sáhttá addojuvvot doarjja gitta 50 % dohkkehuvvon goluin ja doarjja eanemusat sáhttá leat 500 000 ru Sámediggi ii searvva dakkár prošeavttaid ruhtadeapmái maid gollomeroštallan lea badjel 5 000 000 ru Iežas bargu ii sáhte leat badjel 20 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri EEO-njuolggadusat : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot skábmamánu 14. b. 2008 láhkaásahusa nr 1213 .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Dáid njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 90 av 156	90 siidu 156 siiddus
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Ovdalgo doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet . Plan- og finanskomiteens innstilling Innledning	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes Plána- ja finánsalávdegotti árvalus Álggahus
Budsjett er en plan for anskaffelse og anvendelse av ressurser , samtidig som det er et viktig kontrollog oppfølgingsverktøy i Sametingets økonomistyring .	Bušeahtta lea háhkan- ja resursageavahanplána , seammás go dat lea deaŧalaš bearráigeahččan- ja čuovvolanreaidu Sámedikki ekonomiijastivremis .
Budsjettet viser de økonomiske konsekvensene av planene for gitt budsjettperiode , derfor fremmer Sametingsrådet revidert budsjett 2012 .	Bušeahtta čájeha dihto bušeahttaáigodaga plánaid ekonomalaš váikkuhusa , danne ovddida Sámediggeráđđi 2012 reviderejuvvon bušeahta .
Ved årsavslutning 2011 viser det seg av Sametinget har et regnskapsmessig underskudd på kr. 11.643.871 .	Jahkeloahpas 2011 čájehuvvo ahte Sámedikkis lea 11.643.871 ruvdnosaš vuollebáza rehketdoalus .
Ved å trekke dette beløpet fra den opparbeidede egenkapital på kr. 13.046.290 , så blir det et overskudd på kr. 1.402.419 til refordeling ved revidert budsjett for 2012 .	Go dán supmi geassá eret 13.046.290 ruvdnosaš gártaduvvon iežaskapitálas , de gártá 1.402.419 ruvdnosaš badjebáza ođđasis juogadeapmái jagi 2012 reviderejuvvon bušeahtas .
Merknader	Mearkkašumit
Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Ronny Wilhelmsen og Willy Ørnebakk , medlemmet fra Árja Alf Isaksen og medlemmet fra Samer bosatt i Sør-Norge ( SbS ) Marie Therese Nordsletta Aslaksen . Fremskrittspartiet ( FrP ) Arthur Tørfoss gir sin tilslutning til avsnitt en og to i merknaden .	Lávdegotti eanetlohku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku ( Bb ) lahtut Sten Erling Jønsson , Hilde Anita Nyvoll , Ronny Wilhelmsen ja Willy Ørnebakk , Árja lahttu Alf Isaksen , Sámit Mátta-Norggas lahttu Marie Therese Nordsletta Aslaksen ja Ovddádusbellodaga lahttu ( FrP ) Arthur Tørfoss dorjot mearkkašumi vuosttaš ja nuppi teakstaoasi .
Komiteen fremmer følgende merknad : Samisk læremiddel- og terminologiutvikling Komiteens flertall merker seg at det i revidert nasjonalbudsjett er bevilget via Sametinget kr. 700.000 som skal brukes til sørsamisk læremiddel- og terminologiutvikling i Elgå-miljøet .	Lávdegoddi ovddida čuovvovaš mearkkašumi : Sámi oahpponeavvo- ja terminologiijaráhkadeapmi Lávdegotti eanetlohku mihtte ahte reviderejuvvon nationálabušeahta lea juolluduvvon Sámedikki bokte 700.000 ru. mii galgá geavahuvvot lullisámi oahpponeavvo- ja terminologiijaráhkadeapmái Elgåprošeavttas .
Gollegiella Staten har også i revidert nasjonalbudsjett bevilget kr. 100.000 til Gollegiella , den nordiske samiske språkprisen , for å dekke utgiftene til utdelingen som rullerer mellom de nordiske landene .	Gollegiella Stáhta lea reviderejuvvon nationálabušeahtas juolludan 100.000 ru. . Gollegillii , davviriikkalaš sámi giellabálkkašupmái , gokčat goluid juolludeapmái maid davviriikkat juhket vuoruid mielde .
I 2012 skal Norge betale .	2012:s galgá Norga máksit .
Etter Stortingets behandling av saken den 04. juni 2012 er det tvingende nødvendig å forberede og gjennomføre rettslige prosesser for å få en juridisk stadfesting av befolkningens rett til fisket i samiske kyst- og fjordområder .	Maŋŋel go Stuoradiggi meannudii ášši geassemánu 4. beaivvi 2012 , lea bákkolaš ja dárbu ráhkkanahttit ja čađahit rievttálaš proseassaid , oaččuhit juridihkalaš nannema álbmoga vuoigatvuođain guolástit sámi riddo- ja vuotnaguovlluin .
I første omgang må det settes av midler til et forberedende arbeid i tråd med forslaget fra NSR om nytt kapittel kalt Borjadat / medvind .	Álggos ferte vuos ráddjet ruđaid ráhkkananbargui , mii čuovvu NSR evttohusa ođđa kapihttalii namahuvvon Borjadat / miehtebiegga .
Dette skal dreie seg om alliansebygging og støtte til rettighetshavere og interessenter som vil prøve sine rettigheter til fisket i domstoler nasjonalt og internasjonalt .	Dát galgá gustot oktiisearvamiid ja doarjagiid vuoigatvuođalaččaide ja berošteddjiide , geat áigot guolástanvuoigatvuođaideaset oažžut geahččaluvvot duopmostuoluin našuvnnalaččat ja gaskariikkalaččat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 91 av 156	91 siidu 156 siiddus
I tillegg til dette bør sametingsrådet benytte sin fullmakt til omdisponering av budsjettmidler slik at dette arbeidet kan gis tilstrekkelig omfang så snart som mulig .	Lassin dása berre Sámediggeráđđi geavahit iežas fápmudusa sirdit bušeahttaruđaid , vai dát bargu oažžu dárbbašlaš viidodaga nu fargga go vejolaš . Evttohus
Forslag Forslag 1 Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Evttohus 1 Evttohus Norgga sámiid riikkasearvvis ( NSR . )
Revidert budsjett 2012 – innledning Sametinget har arbeidet for å sikre samiske rettigheter til de marine ressursene helt siden Sametingets opprettelse .	Reviderejuvvon bušeahtta 2012 – álggaheapmi Sámediggi lea bargan sihkkarastit sámi vuoigatvuođaid mearrariggodagaide , dan rájes go Sámediggi ásahuvvui .
Fiskeressursene har vært og er fremdeles et viktig grunnlag for samisk språk , kultur og bosetning i samiske kyst- og fjordstrøk .	Guolástanriggodagat leat leamaš ja leat ain dehálaš vuođđun sámi gillii , kultuvrii ja ássamii sámi riddo- ja vuotnaguovlluin .
Sametinget støttet enstemmig innstillingen fra Kystfiskeutvalget , NOU 2008:5 , som innebar en anerkjennelse av kystbefolkningas historiske rettigheter til fiske , samt deltakelse i forvaltninga av fiskeriressursene i Finnmark .	Sámediggi doarju ovttajienalaččat Riddoguolástanlávdegotti , NOU2008:5 , mii buvttii mielddis riddoálbmoga historjjálaš vuoigatvuođaid dohkkeheami guolásteapmái , ja maiddái oassálastima guolástanriggodagaid hálddašeapmái Finnmárkkus .
Saken er nå behandlet i Stortinget .	Ášši lea dál meannuduvvon Stuoradikkis .
Heller ikke Stortinget vil anerkjenne historiske rettigheter til fiskeressursene til den sjøsamiske befolkningen .	Ii Stuoradiggi ge áiggo dohkkehit mearrasámeálbmoga historjjálaš vuoigatvuođaid guolástanriggodagaide .
Prinsippet om anerkjenning av historisk rett og deltakelse i fiskeriforvaltning er så viktige for Sametinget at det må prioriteres .	Prinsihppa historjjálaš vuoigatvuođaid hárrái ja oassálastin guolástanhálddašeamis , lea nu dehálaš Sámediggái , ahte dat ferte vuoruhuvvot .
Vår nære historie har vist at den manglende anerkjennelsen har medført at mange samiske fjordfiskere har blitt ” kasta på land ” , og manglende gjennomslag i utforming av fiskeripolitikk og forvaltning har forverret denne tendensen .	Min lagas historjá lea čájehan ahte váilevaš dohkkeheapmi lea dagahan ahte máŋga sámi vuotnaguolásteaddji leat “ guđđojuvvon gáddái ” , ja váilevaš ipmárdus guolástanpolitihka hábmemis ja hálddašeamis , leat dahkan dán dili vearrábun .
På grunn av regjeringens og Stortingets avvisning av de viktigste delene av Kystfiskeutvalgets forslag må Sametingets forberede seg på en rettslig avklaring av samiske rettigheter til marine ressurser .	Sivas go ráđđehus ja Stuoradiggi leat hilgon dehálaš osiid Riddoguolástanlávdegotti evttohusas , de ferte Sámediggi ráhkkanit sámi vuoigatvuođaid ja mearrariggodagaid rievttálaš čielggadeapmái .
Sametinget setter i revidert budsjett av en million kroner for å forberede satsningsområdet Borjadat .	Sámediggi bidjá reviderejuvvon bušeahtas miljovnna ruvnno ráhkkanahttit vuoruhanbarggu Borjadat .
Borjadat i sin helhet omfatter alliansebygging i forhold til rettighetshavere og / eller deres organisasjoner , avklaring av hvem som skal reise rettskrav og juridisk , økonomisk og praktisk assistanse fram til man har utprøvd de rettslige mulighetene som finnes .	Borjadat gusto ollislaččat oktiisearvanbarggu vuoigatvuođalaččaid dáfus ja / dahje sin organisašuvnnaid , čielggadeami geat galget sáhttit rievttálaš gáibádusa ovddidit ja maid ekonomalaš , juridihkalaš ja praktihkalaš veahki , dassá go dat rievttálaš vejolašvuođat mat gávdnojit , leat geahččaluvvon .
Borjadat innebærer også informasjon og kommunikasjon om saken lokalt i samiske miljøer og blant kystbefolkningen for øvrig , i norske politiske miljøer og i internasjonale fora .	Borjadat gusto maiddái dieđuid ja gulahallama áššis , báikkálaččat sámi birrasis ja muđui riddoálbmogis , norgga politihkalaš birrasis ja gaskariikkalaš oktavuođain .
I tillegg skal det avsettes ressurser til utvikling av forslag om andre avbøtende tiltak som bidrar positivt til bosetning og bolyst i kystnære strøk , i form av en Handlingsplan for samiske kyst- og fjordstrøk .	Lassin dasa galget várrejuvvot ruđat ovdánahttit eará evttohuvvon váidudandoaimmaid , mat sáhttet buoridit ásaideami ja ássanhálu lagas riddoguovlluin , nugo Doaibmaplána hámis , sámi riddo- ja vuotnaguovlluid várás .
Forslag 1 9.8 INNSATSOMRÅDE : BORJADAT : / MEDVIND SAMISKE RETTIGHETER – MARINE RESSURSER 9.8.1 Mål Bedre grunnlaget for bosetning i samiske kyst- og fjordområder , gjennom sikring av det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Evttohus 1 9.8 ÁŊIRUŠŠANSUORGI : BORJADAT : SÁMI VUOIGATVUOĐAT – MARIIDNA RESURSSAT 9.8.1 Mihttomearit Buoret vuođđu ássamii sámi riddo- ja vuotnaguovlluin , sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu sihkkarastima bokte .
Gjenreising av samiske rettigheter til sjøarealer og marine ressurser 9.8.2 Delmål Avklaring av rettighetsspørsmålet det nasjonale og internasjonale rettssystemet Sikre større samisk innflytelse i utformingen av fiskeripolitikk Utarbeide en handlingsplan for samiske kyst- og fjordstrøk	Sámi vuoigatvuođaid máhcaheapmi mearraareálaide ja mariidnaresurssaide 9.8.2 Oassemihttomearit Riektegažaldaga čilgen nationála ja riikkaidgaskasaš riektevuogádagas Stuorát sámi váikkuhanfámu sihkkarastin guolástuspolitihka hábmemis Doaibmaplána ráhkadeapmi sámi riddo- ja vuotnaguovlluid várás
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 92 av 156	92 siidu 156 siiddus
Oversikt over økonomiske virkemidler RR 2010	Geahčastat ekonomalaš váikkuhangaskaomiin
Rev 2011	Rev Buš 2011 2011
Revidert Bud 2012 2012	Revidert Buš 2012 2012
( i 1000 kr . ) Avvik i %	( 1000 ru:in ) Avvik i %
RR 2010	RR 2010
Rev 2011	Rev 2011
Rev Bud 2012 2012	Rev Bud 2012 2012
Avvik i %	Avvik i %
Tabell 9.7.5 Akt. .	Tabealla 9.7.5 Akt. .
Benevnelse PROSJEKT I EGEN REGI Sum 9.7.5.1	Submi 9.7.5.1 Akt. .
BORJADAT / MEDVIND	BORJADAT
Akt. .	Submi
Ordningen forvaltes av Sametingsrådet eller det organet som sametingsrådet delegerer myndigheten til .	Ortnega hálddaša Sámediggeráđđi dahje dat orgána masa Sámediggeráđđi fápmuda válddi .
For 2012 avsettes kr 1 000 000 til rettslige avklaringer av historiske rettigheter til fiske i sjøsamiske fjord- og kystområder .	Jahkái 2012 várrejuvvo 1 000 000 ru. . Čielggadit rievttálaččat historjjálaš guolástanvuoigatvuođaid mearrasámi vuotna- ja riddoguovlluin .
Side 93 av 156	93 siidu 156 siiddus
Benevnelse Konferanser i regi av Sametinget Benevnelse E-læring samiske språk	Konferánssat maid Sámediggi lágida
Budsjett 2012 1 873 000	Bušeahtta 2012 1 873 000
Budsjett 2012 ( 3 400 000 )	E-oahppan sámegielat ( 3 400 000 )
Refordel . budsjett 700 000	Ođđasis juogaduvvon bušeahtta 700 000
Refordel . budsjett	Ođđasis juogaduvvon
FrPs forslag	FrP evttohus
FrPs forslag 700 000	FrP evttohus 700 000
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa . Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	94 siidu 156 siiddus III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 2 ble forkastet med 31 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 2 hilgojuvvui 31 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Forslag 1 ble forkastet med 21 stemmer .	Evttohus 1 hilgojuvvui 21 jienain .
13 stemte for .	13 jienastedje beali .
Plan- og finanskomiteens tilrådning ble vedtatt med 31 stemmer mot 3 stemmer .	Plána- ja finánsalávdegotti ráva mearriduvvui 31 jienain 3 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Protokolltilførsel Norske Samers Riksforbund :	IV Beavdegirjelasáhusat Norgga Sámiid Riikasearvi , ovddidii čuovvovaš beavdegirjelasáhusa :
NSR støtter punkt 1 og 2 i merknaden fremmet av flertallet under komitébehandlingen i Plan- og finanskomiteen .	NSR doarju čuoggáid 1 ja 2 mearkkašumis maid Plána- ja finánsalávdegotti eanetlohku lea evttohan lávdegoddemeannudeamis .
13 Láilá Susanne Vars Láilá Susanne Vars 14 Willy Ørnebakk	13 Láilá Susanne Vars
Replikk Ann-Mari Thomassen Willy Ørnebakk Ann-Mari Thomassen Willy Ørnebakk Aili Keskitalo Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Hilde Anita Nyvoll Aili Keskitalo Ann-Mari Thomassen Jarle Jonassen Willy Ørnebakk Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Silje Karine Muotka Ann-Mari Thomassen Hilde Anita Nyvoll Willy Ørnebakk Ann-Mari Thomassen Ann-Mari Thomassen Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen Ann-Mari Thomassen Rolf Johansen	Replihkka Ann-Mari Thomassen Willy Ørnebakk Ann-Mari Thomassen Willy Ørnebakk Aili Keskitalo Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Hilde Anita Nyvoll Aili Keskitalo Ann-Mari Thomassen Jarle Jonassen Willy Ørnebakk Rolf Johansen Ann-Mari Thomassen Silje Karine Muotka Ann-Mari Thomassen Hilde Anita Nyvoll Willy Ørnebakk Ann-Mari Thomassen Ann-Mari Thomassen Silje Karine Muotka Geir Tommy Pedersen
Willy Ørnebakk 15 Aili Keskitalo 16 Vibeke Larsen 17 Láilá Susanne Vars Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Láilá Susanne Vars Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 95 av 156	95 siidu 156 siiddus
18 Geir Tommy Pedersen 19 Willy Ørnebakk 20 Anders Somby jr. .	Willy Ørnebakk Aili Keskitalo Vibeke Larsen Láilá Susanne Vars Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Anders Somby jr. .
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
VI Sametingets vedtak Sametinget er definert som en nettobudsjettert virksomhet , derfor beholder og fordeler Sametinget sine budsjettoverskudd .	VI Sámedikki mearrádus Sámedikki doaibma lea meroštallojuvvon netto bušeahttadoaibman , danne bisuha ja juohká Sámediggi iežas bušeahta badjelbáhcaga .
Eventuelt underskudd dekkes inn ved neste års budsjett .	Vejolaš vuolláibáza váldojuvvo sisa maŋit jagi bušeahtas .
Sametinget foretar årlige budsjettrevisjoner i plenum i juni måned , på bakgrunn av vedtaket av årsmelding i februar som også inkluderer årsregnskapet .	Sámediggi láve jahkásaččat revideret bušeahtas dievasčoahkkimis geassemánus , jahkedieđáhusa mearrádusa vuođul miessemánus mas mielde maiddái jahkerehketdoallu .
Sametinget kan forvalte post 50-midler tildelt fra departementene fritt .	Sámediggi sáhttá hálddašit poastta 50 ruđaid maid lea ožžon departemeanttain friija .
Dette gjelder ikke øremerkede midler som kommer fra andre departementale poster , så som postene 22 og 72 .	Dát ii guoskka merkejuvvon ruđaide mat bohte eará departemeantapoasttain , nugo poasttain 22 ja 72 .
Tilleggsbevilgningene vil likevel tas med i det reviderte budsjettet .	Lassijuolludusat váldojuvvojit dattetge mielde reviderejuvvon bušeahtas .
Det vises for øvrig til Sametingets årsregnskap og Sametingets årsmelding 2011 sak 005/12 .	Čujuhit muđui Sámedikki jahkerehketdollui ja Sámedikki 2011 jahkedieđáhussii , ášši 005/12 .
Sametingets regnskap for 2011 viser et regnskapsmessig underskudd på kr 11 643 871 .	Sámedikki 2011 rehketdoallu čájeha rehketdoalu dáfus vuolláibáhcaga mii lea 11 643 871 ru . .
Ved årsavslutning 2011 viser den opparbeidede egenkapitalen kr 13 046 290 , trekker man fra det regnskapsmessige underskuddet på kr 11 643 871 blir det et overskudd på kr 1 402 419 til refordeling ved revidert budsjett for 2012 .	Jagi 2011 loahpaheapmi čájeha ahte Sámediggi lea gártadan iežaskapitála 13 046 290 ru , go das geassit eret vuolláibáhcaga mii lea 11 643 871 ru , de šaddá badjebáza 1 402 419 ru ođđasis juohkin láhkai reviderejuvvon bušeahtas 2012 .
Fordeling av ekstra tildelinger og refordeling av budsjettet for 2012 fremgår av nedenforstående tabeller med tilhørende omtale av de enkelte poster .	Liige juolludusaid juohkin ja ođđasis juohkin bušeahtas 2012 oidno tabeallain vuolábealde ja válddahus ovttaskas poasttaid birra maid lea vuolábealde .
Budsjett -12 Ekstra tildeling Fornyings , adm. og kirkedepartementet ( FAD . )	Departemeanttaid juolludusat Ollislaš juolludus Sámediggái Čilgehus Ođasmahttin- , háldd .
Kunnskapsdeparetementet - KD Kunnskapsdeparetementet - KD Miljøverndepartementet - MD Kulturdepartementet - KUD Helse- og omsorgdepartementet - HOD Barne , likestillings- og inkluderingsdept .	- ja girgodepartemeanta-OHG Máhttodepartemeanta - MD Máhttodepartemeanta - MD Birasdepartemeanta - BD Kulturdepartemeanta - KD Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta DFD Mánaid- , dásseárvo- ja searvadahttindep .
- BLD Landsbruksdepartementet - LMD	Bušeahtta -12 Liigejuollud. .
Rev-bud 2012 Sametingets budsjett for 2011 er på totalt kr 368 619 000 , eksklusiv avkastning til Samefolkets fond på kr 2 535 000 .	Sámedikki 2012 bušeahtta lea oktiibuot 368 619 000 ru , das ii mielde sámeálbmotfoanda 2 535 000 ru. .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 96 av 156	96 siidu 156 siiddus
Sametingets samlede inntekter og utgifter Sametingets samlede inntekter og utgifter Budsjett 2012 Ekstra tildeling	Sámedikki ollisalaš sisaboahtu ja golut Sámedikki boađut ja golut buohkanassii Bušeahtta -12 Liigejuolludeap Ođđasisjuog .
Rev-bud 2012	Rev . 12 buš-
Driftsinntekter Bevilgninger fra departementene Avkastning Samefolkets fond	Doaibmaboađut Departemeanttaid juolludusat Sámeálbmotfoanda
Sum driftsinntekter	Doaibmaboađuid submi
Sum virkemidler	Váikkuhangaskaomiid submi
Sum driftsinntekter - virkemidler	Doaibmaboađuid - Váikkuhangaskaomiid submi
Drift politisk nivå Drift administrasjon	Politihkalaš dási doaibma Hálddahusa doaibma
Sum driftskostnader	Doaibmagoluid submi
Virkemidler Språk Kultur Kunnskap Helse og sosial Arealer og Miljø Kulturminnervern Næring Regionalutvikling Samisk samarbeid og internasjonalt arbeid Samiske organisasjoner Andre virkemidler Andre tiltak	Váikkuhangaskaoamit Giella Kultuvra Máhtolašvuohta Dearvvašvuođa- ja sosiálaáŋgiruššan Areálat ja Biras Birasgáhtten ja kultursuodjalus Ealáhus Regionalá ovddideapmi Riikaaidgaskasaš ja sámi ovttasbargu Sámi organisašuvnnat Eará váikkuhangaskaoamit Eará doaibmabijut
Driftskostnader	Doaibmagolut
ÅRSRESULTAT	JAHKEBOAĐUS
Fordeling av overskuddet	Badjelbáhcaga juohkin
Tabellene nedenfor viser fordelingen av overskuddet på kr 1 402 419 .	Tabeallat vuolábealde čujuhit movt badjebáza 1 402 419 ru juogaduvvo .
3,5 % Budsjett -12 Ekstra tildeling	Kultuvra Čoahkketabealla - Sámi kultuvra Čilgehus 3,5 %
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Budsjett -12 Ekstra tildeling	Bušeahtta -12 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Side 97 av 156	97 siidu 156 siiddus
Det avsettes kr 350 000 ved revidert budsjett 2012 til Sjøsamisk kompetansesenter .	Mearrasámi gelbbolašvuođaguovddážii várrejuvvo 350 000 ru reviderejuvvon 2012 bušeahtas .
Dette på bakgrunn av at Porsanger kommune har trukket tilbake fast årlig driftstilskudd i 2012 til Sjøsamisk kompetansesenter .	Dan geažil go Porsáŋggu gielda ii šat atte jahkásaš doaibmadoarjaga 2012:s Mearrasámi gelbbolašvuođa guovddážii .
For å avhjelpe den økonomiske situasjonen avsettes det kr 350 000 som engangsbeløp i 2012 .	Ekonomalaš dili geažil várrejuvvo 350 000 ru ovtta gearddi submin 2012:s .
Forprosjekt teaterbygg til Beaivváš Sámi Našunálateáhter - Prosjekt i egen regi Post 180	Beaivváš Sámi Našunálateáhtera teáhtervistti ovdaprošeakta - prošeakta iezamet hálddus Poasta 180
Benevnelse Forprosjekt taterbyggBeaivváš Sámi Našunálateáhter	Čilgehus
Budsjett -12 Ekstra tildeling	Bušeahtta -12 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Forprosjektet teaterbygg Beaivváš Sámi Našunálateáhter ble ferdigstilt og belastet i 2011 .	Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ovdaprošeakta gárvvistuvvui ja máksojuvvui 2011:s .
På bakgrunn av dette fordeles kr 500 000 til andre tiltak i 2012 .	Dan vuođul juhkkojuvvo 500 000 ru eará doaibmabijuide 2012:s .
Kulturminnevern Samletabell - Kulturminnevern Benevnelse Søkerbasert tilskudd Prosjekter i egen regi	Kulturmuitosuodjaleapmi Čoahkketabealla - Kulturmuitosuodjalus Čilgehus
3,5 % Budsjett -12 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -12 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Budsjett -12 Ekstra tildeling	Bušeahtta -12 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
I budsjett 2012 er det avsatt kr 500 000 til parkeringsplass i Skoltebyen .	Jagi 2012 bušeahtas lea várrejuvvon 500 000 ru bisánansadjái Nuortalašgilis .
Noe av denne summen er brukt til detaljplanlegging i forbindelse med anbudet .	Oassi dán supmis lea geavahuvvon detáljaplánemii fálaldaga oktavuođas .
Dagens anbudsåpning viser behov for et tillegg på kr 400 000 for å få bygget parkeringsplassen i år .	Čájeha ahte fálaldatrahpamis bođđi ovdan dárbu oažžut lasi 400 000 ru vai bisánansaji sáhttá hukset dán jagi .
Det avsettes kr 400 000 ved revidert budsjett 2011 til Østsamisk kulturmiljø i Skoltebyen .	Reviderejuvvon 2012 bušeahtas várrejuvvo 400 000 ru Nuortalaš gili kulturbirrasii .
Næring	Ealáhusat
Det er behov for å endre kapitel 9.4 Innsatsområde attraktive lokalsamfunn i Sametingets budsjett for 2012 .	Dárbu lea rievdadit kapihttala 9.4 áŋgiruššansuorgi geasuheaddji báikegottit Sámedikki 2012 bušeahtas .
Denne endringen bidrar til at det må lages ny underkapittel under 18.18 Særskilte vilkår for de enkelte søkerbaserte tilskuddordningene .	Dát rievdadus dagaha dan ahte ferte ráhkadit ođđa vuollekapihttala 18.18 Erenoamáš eavttut vuollái ovttaskas ohcanvuđot doarjjaortnegiid várás .
Endringene som må gjøres iht. regelverk for Sametingets søkerbaserte tilskuddordninger kommer sist i dette dokumentet .	Rievdadusat mat fertejit dahkkojuvvot Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiid njuolggadusaid mielde bohtet ovdan loahpas dán dokumeanttas .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 98 av 156	98 siidu 156 siiddus
3,5 % Budsjett -12 Ekstra tildeling	Čilgehus 3,5 % Bušeahtta -12
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Konferanser i regi av Sametinget Sametinget i Norge har invitert til forberedende konferanse for verdenskonferansen for urfolk 2014 ( WCIP 2014 ) i Alta juni 2013 .	Konferánssat Sámedikki oktavuođas Sámediggi Norgga bealde lea bovdejuvvon ráhkkaneaddji konferánsii álgoálbmogii 2014 máilmmikonferánssa oktavuođas ( WCIP 2014 ) Álttás geassemánus 2013 .
Dette innebærer en hel del forberedelse og tilrettelegging i 2012 : - Forberedende møte i København er gjennomført i januar .	Dát dagaha dan ahte šaddá hui ollu ráhkkanan- ja láhčinbargu 2012:s : Ráhkkanančoahkkin Københámmanis lea čađahuvvon ođđajagimánus .
I København ble det vedtatt å sette ned en global koordineringsgruppe ( GCG ) for verdenskonferansen .	Københámmanis mearriduvvui ahte biddjojuvvo máilmmiviidosaš oktiiordnenjoavku ( GCG ) dán máilmmikonferánssa várás .
Dette omfatter bidrag til reise og fasiliteter for gruppen , det er også andre bidragsytere til denne prosessen .	Dán oktavuođas adno ruhta joavkku mátkkiide ja dárbbuide , dán proseassa ruhtadit maiddái earát .
Koordinering av allsamisk / regional forberedelse .	Visotsámi / regionála ráhkkanemiid oktiiordnen .
VIA Alta skal starte jobben med opprettelse av påmeldingslink , tilrettelegging og forberedelse i Alta og så videre .	VIA Alta áigu bargagoahtit dainna ja áigu ásahit dieđihanliŋkka , láhčin- ja ráhkkananbarggu konferánssa ektui Álttás ja nu ain .
Det avsett kr 700 000 ved revidert budsjett 2012 til forberedende internasjonale urfolkskonferanse i Alta 2013 .	Várrejuvvo 700 000 ru reviderejuvvon 2012 bušeahtas ráhkkaneaddji riikkaidgaskasaš álgoálbmotkonferánsii mii galgá dollojuvvot Álttás 2013:s .
Utredninger og dokumentasjonsprosjekter Posten økes med kr 252 419 .	Čielggadusat ja duođaštanprošeavttat Postii lasihuvvo 252 419 ru. .
Sametingsrådet skal igangsette utredningsarbeid i forhold til samisk skole .	Sámediggi áigu álggahit čielggadanbarggu sámi skuvlla ektui .
Driftsutgifter administrativt nivå Driftsutgifter administrasjon Post 01 Sum	Hálddahusdási doaibmagolut Hálddahusa doaibmagolut Poasta 01 Čilgehus Submi
Benevnelse Driftsutgifter administrasjon ,	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
3,5 % Budsjett -12 Ekstra tildeling	3,5 % Bušeahtta -12 Liigejuollud. .
Refordel .	Ođđasisj .
Rev .	Rev .
12 bud-	12 buš-
Sametinget har mottatt søknader fra kommunene Balsfjord , Karlsøy , Nordreisa , Skjervøy og Salangen om å innlemmes i virkeområdet for sametingets midler til næringsutvikling ( STN-området ) .	Sámediggi lea ožžon ohcamiid Báhccavuona , Gálssá , Ráissa , Skiervvá ja Siellaga suohkaniin beassat mielde sámedikki ealáhusovddideami doarjagiid doaibmaguvlui ( SDE-guvlui ) .
Disse samfunnene sliter med marginalt næringsliv , lav etableringshyppighet , negativ befolkningsutvikling og sentralisering .	Dát servodagat rahčet heajos ealáhuseallimiin , uhccán ođđaálggahemiiguin , negatiiva veahkadatovdánemiin ja guovdduštahttimiin .
Sametinget ønsker å bidra til næringsutvikling i disse kommunene , og innlemmer med dette kommunene inn i virkeområdet .	Sámediggi háliida veahkehit ealáhusovddideami dáid suohkaniin , ja searvvaha dákko bokte dáid suohkaniid doaibmaguvlui .
Med bakgrunn i tidligere utvidelser av STN-området vet Sametinget at dette medfører større pågang til Sametingets virkemidler .	SDE-guovllu ovddeš viiddideami vuođul diehtá Sámediggi ahte dát dagaha ahte eanebut háliidit juogadit Sámedikki váikkuhangaskaomiid .
Utvidelse av virkeområdet for tilskudd til næringsutvikling ( STN-området ) vil bety større pågang fra søkere og kommuner .	Sámedikki ealáhusovddideami doarjagiid doaibmaguovllu ( SDE-guovllu ) viiddideapmi mearkkaša eanet ohcamiid ohcciin ja suohkaniin .
Sametinget avsetter derfor kr 200 000 , tilsvarende en stillingsressurs ut 2012 , for å dekke dette behovet .	Danne várre Sámediggi 200 000 ru , mii vástida virgeresurssa 2012 lohppii , gokčat dán dárbbu .
Det er grunn til å tro at det vil være behov for ytterligere 1 stilling for å møte merarbeidet utvidelsen medfører .	Vuordimis lea ahte dárbbašuvvo vel 1 virgi gokčat dan lassebarggu maid viiddideapmi mielddisbuktá .
Regelverk for Sametingets direkte tilskuddsordninger	Sámedikki njuolgga doarjjaortnegiid njuolggadusat
Det er behov for å endre kapittel 17.7 Utbetalingsvilkår for NuorajTV .	Dárbu lea rievdadit kapihttala 17.7 Máksineavttut NuorajTV:ii .
Det har ikke vært mulig å få til en samfinansiering med departementene .	Ii leat leamaš vejolašvuohta oažžut ovttas ruhtadeami departemeanttaiguin .
NuorajTV arbeider med å få til samfinansiering med andre aktører .	NuorajTV lea oččodeamen ovttas ruhtadeami eará aktevrraiguin .
I Sametingets reviderte budsjett for 2012 er det gjort følgende endringer : Kapittel 17.7 Utbetalingsvilkår For NuorajTV : 50 % av tilskuddet utbetales når samfinansiering med andre aktører er inngått .	Sámedikki 2012 reviderejuvvon bušeahtas leat dahkkojuvvon čuovvovaš rievdadusat : Kapihtal 17.7 máksineavttut NuorajTV:ii : 50 % doarjagis máksojuvvo dalle go ovttas ruhtadeapmi eará aktevrraiguin lea dahkkojuvvon .
De resterende 50 % utbetales når vilkår for tilskuddet er oppfylt og tilskuddsmottaker sender Sametinget utbetalingsanmodning .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go eavttut leat ollašuhttojuvvon ja doarjjaoažžu lea sádden máksinávžžuhusa Sámediggái .
Den som underskriver utbetalingsanmodningen må ha fullmakt til å forplikte foretaket / institusjonen mv. .	Sus gii vuolláičállá máksinávžžuhusa galgá leat fápmudus čatnat fitnodaga / ásahusa jna. .
I Sametingets reviderte budsjett for 2012 er det gjort følgende endringer : Kapittel 17.9 Reduksjon av tilskudd erstattes av følgende tekst : Hvis overskuddet ( årsresultatet ) for tilskuddsmottaker for foregående år overstiger 20 % av tilskuddsbeløpet , vil Sametinget redusere tilskuddsbeløpet for neste budsjettår tilsvarende .	Sámedikki 2012 reviderejuvvon bušeahtas leat dahkkojuvvon čuovvovaš rievdadusat : Kapihttalii 17.9 Doarjaga geahpedeapmi biddjojuvvo sadjái čuovvovaš teaksta : Jos badjebáza ( jahkeboađus ) ovddit jagis manná badjel 20 % doarjjasupmis , de geahpeda Sámediggi doarjjasupmi čuovvovaš bušeahttajagis vásttolaččat .
Dette gjelder ikke tilskudd gitt til kommuner og fylkeskommuner .	Dát ii guoskka doarjagii mii lea addojuvvon gielddaide ja fylkkagielddaide .
Kapittel 17.12.5 Samiske festivaler strykes andre kulepunkt under vilkår : ” Tilskuddsmottakere kan ikke motta tilskudd fra Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger som vedrører aktiviteter knyttet til festivalen ” .	Kapihttalis 17.12.5 Sámi festiválat sihkkojuvvo nubbi kuvlačuokkis eavttuid vuolde : “ Doarjjaoažžu ii sáhte oažžut doarjaga Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiin mat gusket doaimmaide festivála oktavuođas . ”
Regelverk for Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger	Sámedikki ohcanvuđot doarjjaortnegiid njuolggadusat
Det er behov for å endre og legge til underkapitler under kapittel 18.18 Særskilte vilkår for de enkelte søkerbaserte tilskuddordningene i Sametingets budsjett for 2012 .	Dárbu lea rievdadit ja láhčit vuollekapihttaliid kapihttalis 18.18 Sierra eavttut ovttaskas ohcanvuđot doarjjaortnegiidda mat leat Sámedikki bušeahtas 2012:s .
I Sametingets reviderte budsjett for 2012 er det gjort følgende endringer :	Sámedikki 2012 reviderejuvvon bušeahtas leat dahkkojuvvon čuovvovaš rievdadusat : Kapihttalii 18.18.7.2 Eanadoallu biddjojuvvo čuovvovaš teaksta sadjái : Eanadoallu
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 100 av 156	100 siidu 156 siiddus
Det ytes ikke tilskudd til maskiner og redskaper , varekostnader , vedlikehold , driftsbetingede kostnader , tiltak som virke konkurransevridende , utleiebygg , lagerbygg , kjøp av eiendommer , leasing , rene utskiftinger , lønnskostnader , grunnutdanning , arrangering av kurs , seminarer , konferanser og til tiltak som finansieres over offentlige budsjettposter .	Doarjja ii addojuvvo mašiinnaide ja reaidduide , gálvogoluide , bajásdoallamii , doaibmavuđot goluide , doaibmabijuide mat botnjet gilvvu , láigohanvisttiide , vuorkávisttiide , giddodagaid oastimii , leasemii , sieiva lonuhemiide , bálkágoluide , vuođđoohppui , kurssaid , semináraid ja konferánssaid lágideapmái , ja doaibmabijuide mat ruhtaduvvojit almmolaš bušeahttapoasttaid bokte .
Prosjektet skal ferdigstilles senest 1 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot maŋimuštá jagi maŋŋá doarjjareivve dáhtona .
Beregningsregler : Inntil 30 % av godkjent kostnadsoverslag og maks. kr 400 000 I samarbeidstiltak som har stor betydning for den lokale samiske befolkningen er maksimalt tilskudd kr 500 000 Rekruttering ved nyetablering eller overtakelse av gårdsbruk og inntil 3 år etter oppstart : Maks. kr 100 000 og inntil kr 1 pr liter melk i tilskudd til kjøp av statlige melkekvoter .	Meroštallannjuolggadusat : Gitta 30 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis ja eanemusat 400 000 ru Ovttasbargodoaibmabijuide main lea stuorra mearkkašupmi báikkálaš sámi álbmogii lea doarjja eanemusat 500 000 Ođđa ásaheddjiid rekrutteremii dahje doaluid badjelii váldimii ja gitta 3 jagi maŋŋá álggaheami : Eanemusat 100 000 ru ja gitta 1 ru rádjai mielkelihttera nammii doarjja stáhta mielkeeriid oastimii .
Maksimal offentlig støtte kan ikke utgjøre mer enn 50 % ( kr 1,75 pr liter ) Egeninnsats i form av eget arbeid og egne materialer kan ikke overstige 20 % av godkjent kostnadsoverslag Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist Søknadsfrist for kjøp av melkekvoter er 1. februar 2012 .	Stuorámus almmolaš doarjja ii sáhte leat eanet go 50 % ( 1,75 ru lihttera nammii Iežas bargu ja iežas ávdnasiid oassi ii sáhte leat badjel 20 % dohkkehuvvon gollomeroštallamis Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri Ohcanáigemearri mielkeeriid oastimii lea guovvamánu 1. b. 2012 .
Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke .	Ohcamat mat leat sáddejuvvon dán dáhtona maŋŋá eai realitehta meannuduvvo .
Kapittel 18.18.7.3 Tilleggsnæring i reindriften er det gjort følgende endringer : Nytt kulepunkt under vilkår : Vilkår : Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 30 000 Endret søknadsfrist : Søknadsfrist : Åpen søknadsfrist .	Kapihtal 18.18.7.3 Lassiealáhusat boazodoalus lea rievdaduvvon čuovvovaččat : Ođđa kuvlačuokkis eavttuid vuolde : Eavttut : Vuolimus doarjjarádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 30 000 ru Rievdaduvvon ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri .
Kapittel 18.18.7.5 Samisk reiseliv i vekst - VSP er det gjort følgende endringer : Nytt kulepunkt under vilkår : Vilkår : Nedre grense for tilskudd til prosjekter eller tiltak er kr 30 000 Endret søknadsfrist : Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Kapihttalis 18.18.7.5 Sámi mátkeealáhusat ahtanuššamin – Árvoháhkanprográmma , leat dahkkojuvvon čuovvovaš rievdadusat : Ođđa kuvlačuokkis eavttuid vuollái : Eavttut : Vuolimus doarjjarádji prošeavttaide dahje doaibmabijuide lea 30 000 ru Rievdaduvvon ohcanáigemearri : Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri .
Side 101 av 156	101 siidu 156 siiddus
Samarbeid med kommuner og andre aktører vil vektlegges .	Ovttasbargu gielddaiguin ja eará aktevrraiguin deattuhuvvo .
Det skal ligge en prosjektplan til grunn for søknaden .	Ohcama vuođđun galgá leat prošeaktaplána .
– regelverket : Tildeling av støtten skjer i henhold til EØS . – avtalens regler om bagatellmessig støtte .	Ohcanáigemearri : Rabas ohcanáigemearri EEO-njuolggadusat : Doarjja juolluduvvo EEO-šiehtadusa njuolggadusaid mearkkašmeahttun doarjaga mielde .
Reglene om bagatellmessig støtte følger av forskrift av 14. november 2008 nr 1213 .	Mearkkašmeahttun doarjaga njuolggadusat čuvvot skábmamánu 14. b. 2008 láhkaásahusa nr 1213 .
I følge disse reglene kan støttemottaker ikke motta bagatellmessig støtte på mer enn til sammen 200 000 Euro ( ca. 1,6 millioner kroner i 2011 ) fra en eller flere kilder over et tidsrom på 3 regnskapsår .	Dáid njuolggadusaid mielde ii sáhte doarjjaoažžu vuostáiváldit mearkkašmeahttun doarjaga eanet go oktiibuot 200 000 Euro ( mii lea sullii 1,6 miljon ruvnnu 2011:s ) ovtta dahje máŋgga sajis 3 jagi rehketdoallojagi áigodagas .
Før støtten kan komme til utbetaling må støttemottaker bekrefte overfor Sametinget at det ikke er mottatt bagatellmessig støtte fra andre kilder i utbetalingsåret eller de to foregående årene som sammen med støtte fra Sametinget i gjennomsnitt overstiger NOK 515 000 .	Ovdalgo doarjaga sáhttá máksit ferte doarjjaoažžu duođaštit Sámediggái ahte ii oaččo mearkkašmeahttun doarjaga eará sajis máksinjagi dahje guovtti ovddit jagiin mat oktiibuot Sámedikki doarjagiin gaskamearálaččat eai leat eanet go 515 000 Norgga ruvnnu .
Ved eventuelle nye søknader om offentlig støtte ( uansett støttekilde ) har støttemottaker plikt til å opplyse om denne støtten .	Vejolaš ođđa almmolaš doarjjaohcamiid oktavuođas ( beroškeahttá gos oažžu doarjaga ) lea doarjjaoažžus geatnegasvuohta dieđihit dán doarjaga birra .
Opplysningsplikten gjelder i 3 regnskapsår fra tilbudstidspunktet . Behandlingen av saken ble avsluttet 07.06.12 kl.15 .	Dieđihangeasku gusto 3 rehketdoallojagi fálaldatáigemeari rájes Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 07.06.12 dii. 15.30 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 103 av 156	103 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak OOUK 004/12 Ášši / Sak SP 027/12 Kriterier for støtte til samiske bokbusser Arkivsaknr .	Ášši / Sak BFOL 004/12 Ášši / Sak DC 027/12 Doarjanjuolggadusat sámi girjebussiide Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 24.04.12 04. – 05.06.12 06. – 08.06.12	Beaivi 24.04.12 04. – 05.06.12 06. – 08.06.12
Saksnr. SR 060/12 OOUK SP 27/12	SR 060/12 BFOL 004/12 DC 27/12
Saken påbegynt 07.06.12 kl.17 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 07.06.12 dii 17.00 .
I Vedlegg 35 Nr. .	I Mildosat Nr. . Beaivi
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sámediggeráđđi / Sametingsrådet	Sámediggeráđđi / Sametingsrådet
Ášši / Sak 060/12	Ášši / Sak 060/12
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametingets mål med de samiske bokbussene er gode og lett tilgjengelige samiske bibliotektjenester til hele den samiske befolkningen og andre .	Sámedikki ulbmil sámi girjebussiiguin lea sámi girjerádjobálvalusat mat leat buorit ja olámuttos sámi álbmogii ja earáide .
En mobil bibliotekvirksomhet er et ledd i ordinær bibliotekvirksomhet .	Mobiila girjerádjodoaibma lea oassi dábálaš girjerádjodoaimmas .
De samiske bokbussene kompletterer bibliotekenes tjenester i områder med spredt samisk bosetting , og er et viktig ledd i arbeidet med å gjøre bibliotektjenesten tilgjengelig for den samiske befolkningen og andre .	Sámi girjebusset ollistit girjerájuid bálvalusaid guovlluin gos olbmot ásset bieđgguid , ja leat deaŧalaččat dan barggus ahte dahkat girjerádjobálvalusaid juvssahahttin sámi álbmogii ja earáide .
De har selv ansvar for å bygge opp en samisk samling ved å holde seg oppdatert på samiske utgivelser og kjøpe inn aktuell samisk materiale .	Sis lea alddiset ovddasvástádus hukset sámi čoakkáldaga dakko bokte ahte čuovvut mielde mii dat almmuhuvvo sámegillii ja sámi diliid birra ja oastit guoskevaš sámi ávdnasiid .
Utvalget av litteratur skal gjenspeile det språkområdet bokbussen kjører i .	Girjjálašvuođačoakkáldat galgá dávistit dan giellaguovllu gos girjebusse vuodjá .
Kulturbussene skal , i tillegg til vanlig utlånstjeneste , ha ulike arrangement eller prosjekt for å synliggjøre og formidle om samisk kultur og samisk litteratur .	Kulturbussiin galget , lassin dábálaš luoikanbálvalussii , leat iešguđetlágan lágideamit dahje prošeavttat mat čalmmustuhttet ja gaskkustit sámi kultuvrra ja sámi girjjálašvuođa .
Kjørerutene skal tilpasses slik at de samiske brukerne i området får et godt tilbud .	Vuodjinruvttut galget heivehuvvot nu ahte guovllu sámi geavaheaddjit ožžot buori fálaldaga .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 104 av 156	104 siidu 156 siiddus
Det er nødvendig med samisk kulturkompetanse på bokbussen , og det er en fordel med samisk språkkompetanse .	Sámi kulturgelbbolašvuohta dárbbašuvvo girjebusses , ja sámi giellagelbbolašvuohta lea ovdun .
Antall samiske enheter utlånt Gjennomførte arrangement eller prosjekter som synliggjør samisk kultur , litteratur og musikk .	Galle sámi gáhppálaga luoikkahuvvon Čađahuvvon lágideamit dahje prošeavttat girjebusse olis mat čalmmustahttet sámi kultuvrra , girjjálašvuođa ja musihka .
Samisk kulturkompetanse på bokbussen Kjøreruter tilpasset den samiske befolkningen Investeringsplan	Sámi kulturgelbbolašvuohta girjebusses Vuodjinruvttut heivehuvvon sámi álbmogii Investerenplána
Sametinget vil opprettholde og utvikle det samiske bokbusstilbudet .	Sámediggi bisuha ja ovddida sámi girjebussefálaldaga .
En av kriteriene for å motta investeringstilskudd er at mottaker forplikter seg til å drifte bokbussen i minst 10 år .	Okta eavttuin oažžut investerendoarjaga lea ahte doarjjaoažžu geatnegahttojuvvo doaimmahit busse uhcimusat 10 jagi .
Fra 2015 vil det bli behov for utskifting av bokbussene .	2015 rájes šaddá dárbu lonuhit girjebussiid .
Prioriteringslista følger samme rekkefølge som plenum tidligere har prioritert til investering av nye bokbusser : Sør-samisk bokbuss Bokbussen Karasjok / Utsjok / Porsanger Bokbussen i Kåfjord Bokbussen i Nesseby / Tana Bok- og kulturbussen i Sør-Troms Lulesamisk bokbuss Kulturbussen i Sør-Trøndelag Bokbussen Kautokeino Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Vuoruhanlista čuovvu seamma vuoru go dan maid dievasčoahkkin lea ovdal vuoruhan ođđa girjebussiid investeremii : Lulli-sámi girjebusse Kárašjoga / Ohcejoga / Porsáŋggu girjebusse Gáivuona girjebusse Unjárgga ja Deanu girjebusse Lulli-Romssa girje- ja kulturbusse Julevsámi girjebusse Lulli-Trøndelaga kulturbusse Guovdageainnu girjebusse Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus : Álgu
Sametingets mål med de samiske bokbussene er gode og lett tilgjengelige samiske bibliotektjenester til hele den samiske befolkningen og andre .	Sámedikki ulbmil sámi girjebussiiguin lea sámi girjerádjobálvalusat mat leat buorit ja olámuttos sámi álbmogii ja earáide .
Forslag	Evttohusat
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Evttohus Norgga Sámiid Riikkasearvvis ( NSR . )
, Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild og Miriam Paulsen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	, Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild , Miriam Paulsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ( Bb . )
Eierne bør ha kjennskap til de ulike samiske språk .	Girjebusset dárbbašit sámi giella- ja kulturgelbbolašvuođa .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 105 av 156	105 siidu 156 siiddus
Det skal utarbeides strategiplan på hvordan den samiske befolkningen skal kunne betjenes på samisk .	Girjebussiid eaiggádiin ferte leat sámi kulturgelbbolašvuohta gullevaš doaibmaguovlluin .
Denne planen må omtale punkter som kompetansehevingstiltak innen samisk kulturforståelse , språk og opplæringstiltak .	Eaiggádat galggašedje dovdat iešguđet sámegiela . Galgá ráhkaduvvot strategiijaplána dan ektui mot sámi álbmoga galgá bálvalit sámegillii .
Tillegg under kriterier for måloppnåelse : Årsberetning og regnskap Komiteens tilrådning	Plánii ferte bidjat gelbbolašvuođaloktenčuoggáid sámi kulturipmárdusa , giela ja oahpahusdoaimmaid birra .
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt .	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte 1 2 3 4 5 6 7 8	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat 1 2 3 4 5 6 7 8
Innlegg Ida Marie Bransfjell , saksordfører Geir Johnsen Hans Eriksen Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Silje Karine Muotka Anne Helene Moeng Saari Vibeke Larsen Ida Marie Bransfjell	Sáhkavuorru Ida Marie Bransfjell , áššejođiheaddji Geir Johnsen Hans Eriksen Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski Kirsti Guvsám Silje Karine Muotka Anne Helene Moeng Saari Vibeke Larsen Ida Marie Bransfjell
Replikk	Replihkka
Miriam Paulsen	Miriam Paulsen
VI Sametingets vedtak Sametingets mål med de samiske bokbussene er gode og lett tilgjengelige samiske bibliotektjenester til hele den samiske befolkningen og andre .	VI Sámedikki mearrádus Sámedikki ulbmil sámi girjebussiiguin lea sámi girjerádjobálvalusat mat leat buorit ja olámuttos sámi álbmogii ja earáide .
En mobil bibliotekvirksomhet er et ledd i ordinær bibliotekvirksomhet .	Mobiila girjerádjodoaibma lea oassi dábálaš girjerádjodoaimmas .
De samiske bokbussene kompletterer bibliotekenes tjenester i områder med spredt samisk bosetting , og er et viktig ledd i arbeidet med å gjøre bibliotektjenesten tilgjengelig for den samiske befolkningen og andre .	Sámi girjebusset ollistit girjerájuid bálvalusaid guovlluin gos olbmot ásset bieđgguid , ja leat deaŧalaččat dan barggus ahte dahkat girjerádjobálvalusaid juvssahahttin sámi álbmogii ja earáide .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 106 av 156	106 siidu 156 siiddus
De har selv ansvar for å bygge opp en samisk samling ved å holde seg oppdatert på samiske utgivelser og kjøpe inn aktuell samisk materiale .	Sis lea alddiset ovddasvástádus hukset sámi čoakkáldaga dakko bokte ahte čuovvut mielde mii dat almmuhuvvo sámegillii ja sámi diliid birra ja oastit guoskevaš sámi ávdnasiid .
Utvalget av litteratur skal gjenspeile det språkområdet bokbussen kjører i .	Girjjálašvuođačoakkáldat galgá dávistit dan giellaguovllu gos girjebusse vuodjá .
Kulturbussene skal , i tillegg til vanlig utlånstjeneste , ha ulike arrangement eller prosjekt for å synliggjøre og formidle om samisk kultur og samisk litteratur .	Kulturbussiin galget , lassin dábálaš luoikanbálvalussii , leat iešguđetlágan lágideamit dahje prošeavttat mat čalmmustuhttet ja gaskkustit sámi kultuvrra ja sámi girjjálašvuođa .
Kjørerutene skal tilpasses slik at de samiske brukerne i området får et godt tilbud .	Vuodjinruvttut galget heivehuvvot nu ahte guovllu sámi geavaheaddjit ožžot buori fálaldaga .
Bokbussene skal samarbeide med Sametingets bibliotek for å bygge opp sine samlinger , tilbud og kompetanse på samisk litteratur og kultur .	Girjebusset galget ovttasbargat Sámedikki girjerádjosiin ja dainna lágiin hukset iežaset čoakkáldagaid , buoridit fálaldagaid ja gelbbolašvuođa sámi girjjálašvuođas ja kultuvrras .
Det er nødvendig med samisk språk- og kulturkompetanse på bokbussene .	Girjebusset dárbbašit sámi giella- ja kulturgelbbolašvuođa .
Eierne av bokbussene må ha samisk kulturkompetanse i de respektive driftsområder .	Girjebussiid eaiggádiin ferte leat sámi kulturgelbbolašvuohta gullevaš doaibmaguovlluin .
Eierne bør ha kjennskap til de ulike samiske språk .	Eaiggádat galggašedje dovdat iešguđet sámegiela .
Det skal utarbeides strategiplan på hvordan den samiske befolkningen skal kunne betjenes på samisk .	Galgá ráhkaduvvot strategiijaplána dan ektui mot sámi álbmoga galgá bálvalit sámegillii .
Denne planen må omtale punkter som kompetansehevingstiltak innen samisk kulturforståelse , språk og opplæringstiltak .	Plánii ferte bidjat gelbbolašvuođaloktenčuoggáid sámi kulturipmárdusa , giela ja oahpahusdoaimmaid birra .
Antall samiske enheter utlånt Gjennomførte arrangement eller prosjekter som synliggjør samisk kultur , litteratur og musikk .	Galle sámi gáhppálaga luoikkahuvvon Čađahuvvon lágideamit dahje prošeavttat girjebusse olis mat čalmmustahttet sámi kultuvrra , girjjálašvuođa ja musihka .
Samisk kulturkompetanse på bokbussen Kjøreruter tilpasset den samiske befolkningen Årsberetning og regnskap Investeringsplan	Sámi kulturgelbbolašvuohta girjebusses Vuodjinruvttut heivehuvvon sámi álbmogii Jahkedieđáhus ja rehketdoallu Investerenplána
Sametinget vil opprettholde og utvikle det samiske bokbusstilbudet .	Sámediggi bisuha ja ovddida sámi girjebussefálaldaga .
En av kriteriene for å motta investeringstilskudd er at mottaker forplikter seg til å drifte bokbussen i minst 10 år .	Okta eavttuin oažžut investerendoarjaga lea ahte doarjjaoažžu geatnegahttojuvvo doaimmahit busse uhcimusat 10 jagi .
Fra 2015 vil det bli behov for utskifting av bokbussene .	2015 rájes šaddá dárbu lonuhit girjebussiid .
Prioriteringslista følger samme rekkefølge som plenum tidligere har prioritert til investering av nye bokbusser : Sør-samisk bokbuss Bokbussen Karasjok / Utsjok / Porsanger Bokbussen i Kåfjord Bokbussen i Nesseby / Tana Bok- og kulturbussen i Sør-Troms Lulesamisk bokbuss Kulturbussen i Sør-Trøndelag Bokbussen Kautokeino Behandlingen av saken ble avsluttet 07.06.12 kl.17 .	Vuoruhanlista čuovvu seamma vuoru go dan maid dievasčoahkkin lea ovdal vuoruhan ođđa girjebussiid investeremii : Lulli-sámi girjebusse Kárašjoga / Ohcejoga / Porsáŋggu girjebusse Gáivuona girjebusse Unjárgga ja Deanu girjebusse Lulli-Romssa girje- ja kulturbusse Julevsámi girjebusse Lulli-Trøndelaga kulturbusse Guovdageainnu girjebusse Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 07.06.12 dii. 17.20 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 107 av 156	107 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak OOUK 005/12 Ášši / Sak SP 028/12	Ášši / Sak BFOL 005/12 Ášši / Sak DC 028/12
Kunnskapsdimensjonen i Nordområdepolitikken Arkivsaknr .	Davviguovlluid politihka máhttodimešuvdna Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Oppvekst- , omsorg- og utdanningskomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 24.04.12 04. – 05.06.12 06. – 08.06.12	Beaivi 24.04.12 04. – 05.06.12 06. – 08.06.12
Saksnr. SR 066/12 OOUK 005/12 SP 28/12	Áššenr. . SR 066/12 BFOL 005/12 DC 28/12
Saken påbegynt 07.06.12. kl.15 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 07.06.12 dii. 15.30 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet Fra Utenriks- og forsvarskomiteen Fra Utenriksdepartementet Regjeringen Regjeringen	Sámediggeráđđi Fra Utenriks- og forsvarskomiteen Fra Utenriksdepartementet Regjeringen Regjeringen
Sak 066/12 Innst. 236 S ( 2011-2012 ) Meld .	Ášši 066/12 Innst. 236 S ( 2011-2012 ) Meld .
St. ( 2011-2012 ) Nordområdemeldingen Nye byggesteiner i nord ( 2009 ) Regjeringens Nordområdestrategi	St. ( 2011-2012 ) Nordområdemeldingen Nye byggesteiner i nord ( 2009 ) Regjeringens Nordområdestrategi
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget viser til internasjonale instrumenter som forutsetter at urfolk skal ha en sentral rolle i utviklingen av sine egne samfunn og at de selv skal legge premissene for sin utvikling .	Sámediggi čujuha riikkaidgaskasaš mearrádusaide mat eaktudit ahte álgoálbmogiin galgá leat deaŧalaš rolla iežaset servodagaid ovddideamis ja ahte sii ieža galget bidjat eavttuid iežaset ovdáneapmái .
Sametinget viser særlig til FNs Urfolksdeklarasjon av 2007 , som inneholder internasjonelle standarder som også er av relevans for kunnskapspolitikken i Norge og over hele det samiske området .	Sámediggi čujuha erenoamážit ON jagi 2007 Álgoálbmotjulggaštussii , mas leat riikkaidgaskasaš standárddat mat maiddái leat guoskevaččat máhttopolitihkkii Norggas ja miehtá sámi guovllu .
Samenes rett til selvbestemmelse innebærer også at samene selv skal få definere sine kunnskapsbehov , sine strategier for kunnskapsutvikling og på fritt grunnlag få bygge opp og videreutvikle sine kunnskapsinstitusjoner .	Sápmelaččaid iešmearridanvuoigatvuohta mearkkaša maiddái ahte sápmelaččat ieža galget beassat mearridit iežaset máhttodárbbu , iežaset máhttoovddideami strategiijaid ja friddja vuođul beassat hukset ja viidáseappot ovddidit iežaset máhttoásahusaid .
Det samiske samfunnet er i en rivende utvikling , og det stilles høye krav til samiske organer , både politiske organer og kunnskapsinstitusjoner , når det gjelder å ivareta tradisjonskunnskap samtidig som det må utvikles ny kunnskap .	Sámi servodat lea johtilit ovdáneamen , ja stuorra gáibádusat biddjojuvvojit sámi orgánaide , sihke politihkalaš orgánaide ja máhttoásahusaide , go guoská árbedieđuid áimmahuššamii ja seammás go ođđa máhttu galgá ovddiduvvot .
Sametinget mener at det er av stor viktighet at de samiske kunnskapsmiljøene , både de som er institusjonalisert og de ikke-institusjonaliserte må sikres de nødvendige rammebetingelser for å kunne	Sámediggi oaivvilda ahte lea hui deaŧalaš ahte sámi máhttobirrasat , sihke dat mat leat ásahushámis ja dat mat eai leat ásahushámis fertejit oažžut dárbbašlaš rámmaeavttuid vai sáhttet ovdánit iežaset
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 108 av 156	108 siidu 156 siiddus
utvikle seg på sine egne premisser .	eavttuid vuođul .
Det som kjennetegner urfolks og samiske kunnskapsmiljøer er at de er små og sårbare , og lett kan bli tapere hvis det legges til grunn et konkurranseprinsipp mellom kunnskapsinstitusjonene nasjonalt , nordisk og internasjonalt .	Álgoálbmogiid ja sámi máhttobirrasiid mihtilmasvuohtan lea ahte dat leat smávvát ja rašit , ja dat sáhttet álkit vuoittahallat jus vuođđun biddjojuvvo gilvvohallanprinsihppa máhttoásahusaid gaskkas riikkalaččat , davviriikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Sametinget erkjenner at de samiske kunnskapsmiljøene besitter grunnleggende kunnskap om samfunnsliv , tradisjonelle og nye næringer , sosiale og rettslige forhold som er viktige i det videre arbeidet med nordområdesatsningen .	Sámediggi dovddaha ahte sámi máhttobirrasiin lea vuođđo máhttu servodateallima , árbevirolaš ja ođđa ealáhusaid , sosiála ja rievttálaš diliid birra mat leat deaŧalaččat davviguovlluid viidáset áŋgiruššamiin .
Både Sametinget og andre organer bør kunne nyttiggjøre seg av denne kompetansen på en bedre måte enn det gjøres i dag .	Sihke Sámediggi ja eará orgánat berrejit sáhttit ávkkástallat ođđa gelbbolašvuođain buorebut go dál dahkkojuvvo .
Sentrale myndigheter og forskningsmiljøer har en annen tilnærming til nordområdene og et annet utgangspunkt for nordområdepolitikken enn Sametinget .	Guovddáš eiseválddiin ja dutkanbirrasiin lea eará lahkonanvuohki davviguovlluid ja eará vuolggasadji davviguovlopolitihkkii go Sámedikkis .
For urfolk i nord er og har nordområdene vært våre hjem og vårt livsgrunnlag .	Davi álgoálbmogiidda davviguovllut leat ja leat leamaš min ruoktun ja min birgenláhkin .
Områdene har kjente økosystemer og er grunnlaget for spesialutviklet språkterminologi , livsform og kunnskap .	Guovlluin leat oahpes ekovuogádagat ja leat vuođđun erenoamážit ovddiduvvon giellaterminologiijii , eallinvuohkái ja máhttui .
Områdene er hjemstedet for majoriteten av vårt folk og har relativt sett store urfolkssamfunn .	Guovllut leat min álbmoga eatnašiid ruoktun ja doppe leat gorálaččat stuorra álgoálbmotservodagat .
Nordområdene skal forvaltes til beste for oss og fremtidige generasjoner , og urfolkssamfunnene har behov for språklig , kulturell og samfunnsmessig gjenreisning .	Davviguovllut galget hálddašuvvot buoremussan midjiide ja boahttevaš buolvvaide , ja álgoálbmotservodagat dárbbašit gielalaš , kultuvrralaš ja servodatlaš ođđasishuksema .
Sametinget viser til Nordområdemeldingen ( Meld .	Sámediggi sujuha Nordområdemeldingen ( St.dieđ. .
St. 7 2011-2012 ) som Stortinget vedtok i april 2012 .	7 2011-2012 ) maid Stuorradiggi dohkkehii cuoŋománus 2012 .
I meldingen frakommer det at regjeringen mener det er avgjørende at den positive utviklingen i nord også oppleves som positiv for berørte urfolk .	Dieđáhusas boahtá ovdan ahte ráđđehusa mielas lea hui deaŧalaš ahte dat positiiva ovdáneapmi davvin maiddái vásihuvvo positiivan guoskevaš álgoálbmogiidda .
Sametinget har aktivt deltatt i arbeidet med nordområdemeldingen og ønsker å ha en avklart og sentral rolle i den videre nordområdesatsningen .	Sámediggi lea árjjalaččat oassálastán bargui davviguovlodieđáhusain ja háliida čielggaduvvon ja guovddáš rolla viidáset davviguovloáŋgiruššamis .
Samordningsforumet for nordområdepolitikken er et positivt tiltak i så måte .	Davviguovlopolitihka oktiiordnenforum lea buorre doaibmabidju dan dáfus .
Sametinget ser behovet for en helhetlig tilnærming til de tiltakene som er nevnt i nordområdemeldingen .	Sámedikki mielas dárbbašuvvo ollislaš lahkoneapmi daidda doaibmabijuide mat leat namuhuvvon davviguovlodieđáhusas .
Sametinget slutter seg til regjeringens tiltak for utvikling av etiske retningslinjer som tar hensyn til urfolks virksomhet ved økonomisk virksomhet i nord , samt tiltak for utvikling av retningslinjer og mulige standardavtaler for kontakt mellom industri og urfolksnæring i nord .	Sámediggi doarju ráđđehusa doaibmabijuid etihkalaš njuolggadusaid ovddideami várás mat fuolahit álgoálbmogiid doaimmaid ekonomalaš doaimmaid oktavuođas davvin , ja doaibmabijuid njuolggadusaid ovddideami várás ja vejolaš standárdašiehtadusaid várás oktavuođas gaskal industriija ja álgoálbmotealáhusaid davvin .
Sametinget mener disse tiltakene med fordel kan ses i sammenheng og kan for eksempel forankres i Arktisk råd .	Sámediggi oaivvilda ahte dáid doaibmabijuid berrešii geahččat ovttas ja ahte daid sáhtášii čatnat Árktalaš ráđđái .
Sametinget er enig med regjeringen i at samiske institusjoner og urfolksinstitusjoner kapasitetsmessig må styrkes , og vil understreke at dette også vil gjelde institusjoner som bidrar til at rettighetshavere og næringsinteresser hos samer og andre urfolk har forutsetninger til å ivareta sine interesser , og være en del av løsningen når ny industri planlegges i deres bruksområder .	Sámediggi lea ovttamielas ráđđehusain dasa ahte sámi ásahusat ja álgoálbmotásahusat fertejit nannejuvvot , ja deattuha ahte dát guoská maiddái daidda ásahusaide mat leat mielde addimin sápmelaččaid ja eará álgoálbmogiid vuoigatvuođaeaiggádiidda ja ealáhusberošteddjiide vejolašvuođaid fuolahit iežaset beroštusaid , ja ahte dat lea oassi čovdosis go ođđa industriija plánejuvvo sin geavahanguovlluin .
Kunnskap er navet i Nordområdepolitikken , kunnskapsbygging vil være viktig i det samiske samfunnet .	Máhttu lea Davveguovlopolitihka geađgejuolgi , máhttolokten lea deaŧalaš sámi servodahkii .
Sametinget støtter regjeringens prioritering av et grenseoverskridende kunnskapsprogram for samisk tradisjonskunnskap i de nordiske land og Russland .	Sámediggi doarju ráđđehusa go vuoruha rádjerastásaš máhttoprográmma sámi árbedieđuid várás davviriikkain ja Ruoššas .
Dette må videreutvikles fra den modell og den erfaring som er utviklet i det nasjonale programmet ved Samisk høgskole .	Dan ferte viidáseappot ovddidit dan málles ja daid vásáhusaid vuođul mat leat ovddiduvvon Sámi allaskuvlla nationála prográmmas .
Sametinget ser betydningen av en fortsatt prioritering av dette ut fra perspektivet om at urfolkene forvalter kulturverdier og har kunnskap om næringsveier under krevende forhold i et subarktisk område .	Sámediggi oaidná man mávssolaš lea joatkit dán vuoruheami dan perspektiivvas ahte álgoálbmogat hálddašit kulturárvvuid ja ahte sis lea máhttu ealáhusaid birra subárktalaš guovllu gáibideaddji diliin .
Sametinget ser betydningen av en styrket utvikling av urfolksforskningen både tematisk og institusjonsmessig .	Sámediggi oaidná man deaŧalaš lea nannet álgoálbmotdutkama sihke fáttálaččat ja ásahuslaččat .
For å oppnå dette er å virke til at det utvikles sterke fagmiljøer som har forutsetninger til å samarbeide og bidra til nyansert faglig produksjon .	Jus dan galgá ollašuhttit , de ferte ovddidit nana fágabirrasiid main lea vejolašvuohta ovttasbargat ja mat sáhttet váikkuhit máŋggabeallásaš fágalaš buvttadeapmái .
Sametinget mener at sterke samiske forskningsinstitusjoner er en sentral forutsetning for at det er utdanningsmuligheter innen vitale områder som samisk språk , lærerutdanning og tradisjonell	Sámediggi oaidná ahte sámi dutkanásahusaid viidáset nannen lea hui deaŧalaš go galgá ollašuhttit rádjerasttideaddji dutkanovttasbarggu álgoálbmogiid gaskkas , ja ovttasbarggu álgoálbmotfáttáiguin eará dutkanásahusaiguin riikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 109 av 156	109 siidu 156 siiddus
Tilgangen på slike utdanningsmuligheter har viktige virkninger for bosetting , kulturvern og næringsutvikling i nord .	Vejolašvuohta oažžut dakkár oahpu mearkkaša ollu ássamii , kultursuodjaleapmái ja ealáhusovddideapmái davvin .
Sametinget vil arbeide for at kunnskapsinstitusjonene i nord får nasjonalt ansvar for kunnskapsformidling om menneskerettigheter , folkerettens regler om urfolk og minoriteter , urfolksdeklarasjonen og kunnskapsutvikling innen arktiske forhold .	Sámediggi áigu bargat dainna ulbmiliin ahte máhttoásahusat davvin ožžot nationála ovddasvástádusa máhttogaskkusteamis olmmošvuoigatvuođaid birra , álbmotrievtti njuolggadusaid birra álgoálbmogiid ja minoritehtaid birra , álgoálbmotjulggaštusa birra ja máhttoloktema birra árktalaš diliin .
Sametinget ønsker en klarere rolle i defineringen av forskningsbehovene i de samiske samfunnet .	Sámediggi háliida čielgaset rolla sámi servodaga dutkandárbbuid mearrideamis .
Sametinget ser blant annet behovet for mer kunnskap om og større fokus på de sosiale og helsemessige konsekvensene for lokalsamfunn og mennesker som følge av nordområdesatsingen .	Sámediggi oaidná earret eará dárbbu eanet máhttui sosiála ja dearvvašvuođa váikkuhusaid birra báikegottiide ja olbmuide davviguovloáŋgiruššama geažil ja eanet čalmmustuhttima dasa .
Det må iverksettes kartlegging av og økt forskning på hvordan forvaltningsorganer ivaretar urfolks rettigheter nedfelt i nasjonale lover og internasjonale konvensjoner og erklæringer i sitt virke , og det må iverksettes nødvendig kompetanseheving i forhold til forvaltningens ivaretakelse av urfolksrettigheter .	Ferte kártet ja dutkat buorebut mo hálddašanorgánat iežaset doaimmas fuolahit álgoálbmogiid vuoigatvuođaid mat leat dohkkehuvvon nationála lágain ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain ja julggaštusain , dárbbašlaš gealbolokten ferte čađahuvvot dan ektui mo hálddašeapmi fuolaha álgoálbmotvuoigatvuođaid .
Sametinget vil stille krav til dokumentasjon av kompetanse om urfolksrettigheter og samisk tradisjonell kunnskap hos store selskaper som skal operere i områder med urfolk .	Sámediggi gáibida ahte dat stuorra fitnodagat , mat áigot doaibmat álgoálbmotguovlluin , duođaštit ahte sis lea gelbbolašvuohta álgoálbmotvuoigatvuođaid já sámi árbedieđu birra .
Sametinget følger opp overfor departementet hvem som skal gis oppdrag med å tilby slik opplæring og hvilke dokumentasjonskrav som stilles .	Sámediggi čuovvola departemeantta ektui geasa galgá addojuvvot bargun fállat dakkár oahpu ja guđe duođaštangáibádusat biddjojuvvojit .
At det samiske samfunnet gjennom sitt folkevalgte organ Sametinget , skal involveres i nordområdepolitikkens kunnskapsstrategier på en fullgod måte , er en forutsetning for at det samiske folket skal føle eierskap til nordområdesatsningen .	Ahte sámi servodat dan álbmotválljen orgána Sámedikki bokte , galgá searvvahuvvot davveguovlopolitihka máhttostrategiijaid dievaslaš vuogi mielde , lea eaktun dasa ahte sámi álbmot galgá dovdat eaiggátvuođa davviguovloáŋgiruššamii .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens innstilling Innledning	Bajásšaddan- , fuolahus- ja oahppolávdegotti árvalus : Álgu
Sametinget viser til Nordområdemeldingens visjoner og tiltak .	Sámediggi čujuha Davviguovlodieđáhusa višuvnnaide ja doaibmabijuide .
Sametinget har som del av behandlingen av Nordområdemeldingens visjoner og tiltak , behandlet kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken .	Oassin Davviguovlludieđáhusa višuvnnaid ja doaibmabijuid gieđahallamis , lea Sámediggi meannudan davviguovllupolitihka máhttodimenšuvnna .
Merknader	Mearkkašumit
Merknad fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Mearkkašupmi Norgga Sámiid Riikkasearvvis ( NSR . )
, Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild og Miriam Paulsen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	, Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild , Miriam Paulsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ( Bb . )
, Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Anne Helene Saari , Árja , Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) , Ida Marie Bransfjell og Flyttsamelista ( Fsl ) , Anders Somby jr. . :	, Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski ja Anne Helene Saari , Árjjas Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielhas ( ÅaSG ) Ida Marie Bransfjell ja Johttisápmelaččaid listtus ( JsL . ) , Anders Somby jr. . :
Komiteens medlemmer har merket seg at regjeringens Nordområdemelding har spesielt fokus på kunnskap som grunnlag for utvikling av en god nordområdestrategi .	Lávdegotti lahtut leat mearkkašan ahte ráđđehusa Davviguovlludieđáhus earenoamážit deattuha máhtolašvuođa vuođđun buori davviguovllustrategiija ovddideapmái .
Dette vil danne grunnlag for å utvikle det samiske samfunn , med kunnskap om fortiden , evne til å tolke nåtiden for å bygge en bærekraftig fremtid .	Dasto lea dihtomielalašvuohta máhttoásahusaid vuođu hárrái fállat oahpuid mat nannejit ealáhusaid , servodagaid ja juohkehačča vejolašvuođa ovddidit máhtu mii lea dárbbašlaš , ođđahutkkálaš ja bivnnut
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 110 av 156	110 siidu 156 siiddus
Kunnskapsinstitusjonene må være seg bevisst sin rolle i å frembringe ny viten som er forankret i tradisjonell kunnskap , kombinert med moderne metoder .	Máhttoásahusat fertejit dovdat iežaset rolla fievrridit ođđa dieđu mii čatnasa árbedihtui , lotnolassii ođđaáigásaš vugiiguin .
Det vil være viktig å tilrettelegge for å utvikle samfunnsvitenskap for arktiske områder og områder der urfolk bor .	Lea dehálaš heivehit servodatdiehtaga ovddideapmái arktalaš guovlluin ja guovlluin gos álgoálbmogat orrot .
Dette vil være avgjørende for å ha et urfolksperspektiv i all samfunnsutvikling i urfolksområder .	Buot servodatovddidemiide álgoálbmotguovlluin lea dat hui mávssolaš álgoálbmotperspektiiva dáfus .
De eksisterende utdanningsinstitusjoner må være beredt til å utvikle studier som kan bidra til økt forståelse for urfolksproblematikk , med spesiell kunnskap og kompetanse om samiske forhold .	Dálá oahppoásahusat fertejit leat gergosat ovddidit oahpuid mat doalvvuhit buoret ipmárdussii álgoálbmotáššiid birra , ja earenoamážiid dieđu ja gelbbolašvuođa sámi dili birra .
Det er utvilsomt viktig å ha ulike sentre som har utdanning , forskning og kunnskapsspredning som hovedområder .	Lea eahpitkeahttá dehálaš iešguđetlágan guovddážiiguin main lea oahppu , dutkan ja máhtolašvuođagilvin váldosuorgin .
Senter for Nordområdelogistikk er et av de sentrene som vil ha stor betydning for urfolk også utenfor det samiske området .	Davviguovllulogistihka guovddáš lea okta dain ásahusain mii šaddá mávssolaš álgoálbmogiidda maiddái olggobealde sámi guovllu .
Mulighetene for sjøtransport som er åpnet gjennom nordøstpassasjen vil kunne gi miljøgevinster gjennom kortere transportstrekninger , samtidig som risikoen øker for urfolk som har sine tradisjonelle områder langs denne seilingsleden .	Fievrridanvejolašvuohta meara mielde mii lea rahppon davvinuorta- passáša čađa dagaha ahte biras sestojuvvo oanit fievrridangeainnuid dihte , seammás go álgoálbmogiidda geain leat árbevirolaš guovllut dákko , stuorru riska .
Kunnskap om arktiske strøk og urfolks bruk av disse områdene er en forutsetning for at det ikke vil medføre skade eller redusert kvalitet på områdene .	Vai dat guovllut eai billistuvvo de lea eaktun ahte lea máhttu ja diehtu arktalaš guovlluid birra ja álgoálbmogiid geavaheami birra dain guovlluin .
Forslag	Evttohusat
Forslag 1 Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Evttohus 1 Evttohus Norgga Sámiid Riikkasearvvis ( NSR . )
, Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild og Miriam Paulsen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	, Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild , Miriam Paulsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ( Bb . )
, Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Anne Helene Saari , Árja , Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) , Ida Marie Bransfjell og Flyttsamelista ( Fsl ) , Anders Somby jr. . :	, Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski ja Anne Helene Saari , Árjjas Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielhas ( ÅaSG ) Ida Marie Bransfjell ja Johttisápmelaččaid listtus ( JsL . ) , Anders Somby jr. . :
Tillegg til sist i sametingsrådets innstilling : Samer og andre urfolk har i uminnelige tider hatt fokus på våre områder .	Lasáhus sámediggeráđi mearrádusárvalusa lohppii : Sápmelaččat ja eará álgoálbmogat leat nu guhkás go mii muitit leamaš guovddážis min guovlluin .
Nordområdefokus er derfor ikke noe nytt i samisk sammenheng .	Danne ii leat davviguovllu deattuheapmi ođas sámi oktavuođas .
Sametinget vil bemerke at Sametingets forståelse av nordområdene som begrep ikke nødvendigvis samsvarer med Regjeringens definisjon av Nordområdene .	Sámediggi háliida mearkkašahttit ahte Sámedikki ipmárdus davviguovllu- doahpagiin ii soaitte vástidit ráđđehusa Davviguovllu- definišuvdnii .
På norsk side strekker det seg fra Hedmark i sør og nordover .	Sámi guovlu lea njealji našuvnnas . Norggas lea sámi guovlu Hedemárkku rájes davás .
Forslag 2 Forslag Norske samers riksforbund ( NSR . )	Evttohus 2 Evttohus Norgga Sámiid Riikkasearvvis ( NSR . )
, Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild og Miriam Paulsen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . )	, Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild , Miriam Paulsen , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ( Bb . )
, Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski og Anne Helene Saari , Árja , Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielh ( ÅaSG ) , Ida Marie Bransfjell og Flyttsamelista ( Fsl ) , Anders Somby jr. .	, Geir Johnsen , Mariann Wollmann Magga , Jørn Are Gaski ja Anne Helene Saari , Árjjas Odd Iver Sara , Åarjel-Saemiej Gielhas ( ÅaSG ) Ida Marie Bransfjell ja Johttisápmelaččaid listtus ( JsL . ) , Anders Somby jr. . :
Innledning til tredjesiste punkt : Sametinget vil at det skal rettes spesielt fokus på samiske næringer som reindrift , jordbruk , fiske og utmarksnæringer .	Álgu goalmmát- maŋemus čuoggái : Sámediggi háliida ahte galgá earenoamážit deattuhit sámi ealáhusaid nugo boazodoalu , eanandoalu , guolásteami ja meahcásteami .
I den forbindelse Forslag 3 Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . )	Dan oktavuođas Evttohus 3 Evttohus Norgga Sámiid Riikkasearvvis ( NSR . )
, Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild og Miriam Paulsen : Erstatter sametingsrådets innstilling :	, Silje Karine Muotka , Kirsti Guvsám , Åge Nordkild , Miriam Paulsen : Sámediggeráđi árvalusa sadjái :
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 111 av 156	111 siidu 156 siiddus
Nordområdepolitikken er et sektorovergripende politisk tema hvor emner som omhandler både utenrikspolitikk , ressursforvaltning , kunnskapsdimensjonen , urfolksdimensjonen , miljø , bosetning og næringsutvikling .	Davviguovllupolitihkka lea surggiidgaskasaš politihkalaš fáddá man sisdoallu lea olgoriikapolitihkka , resursahálddašeapmi , máhttodimenšuvdna , álgoálbmotdimenšuvdna , biras , ássan ja ealáhusovddideapmi .
Samtidig er det også viktig å presisere at nordområdepolitikken også kan tilby det samiske samfunn et handlingsrom for å styrke og utvikle kultur og samfunn samt å sikre bosetningen i våre områder .	Seammás lea dehálaš muittuhit ahte davviguovllupolitihkka sáhttá maiddái fállat sámi servodagaide vejolašvuođa nannet ja ovddidit kultuvrra ja servodaga , ja sihkkarastit ássama min guovlluin .
Nordområdene er vårt hjem og her er vårt livsgrunnlag slik som det har vært til uminnelige tider .	Davviguovllut lea min ruoktu ja dáppe lea min birgejupmi , nu mot lea leamaš dološáiggiid rájes .
Derfor mener Sametinget at Sametingene og de samiske samfunnene få et styrket fokus og en sterkere stilling innenfor det som omtales som nordområdepolitikk .	Danne oaivvilda Sámediggi ahte sámedikkit ja sámi servodagat fertejit čalmmustahttojuvvot eambbo , ja oažžut nannoseabbo saji das maid gohčodit davviguovllupolitihkka .
Sametinget ble ikke tilstrekkelig inkludert i arbeidet med å utvikle regjeringens handlingsplan ” Nye byggesteiner i nord ” eller ved oppnevning av nordområdeutvalget .	Sámediggi ii beassan doarvái bures mielde bargui ráđđehusa doaibmaplánain " Nye byggesteiner i nord " ( ođđa huksengeađggit davvin ) , iige davviguovllulávdegotti nammadeapmái .
Det er heller ikke i tråd med de politiske målsetninger som Nordområdemeldingen ( Meld .	Dat iige vástit Davviguovlludieđáhussii ( Meld .
St. 7 2011-2012 ) hvor det fremkommer at regjeringen mener at den positive utviklingen i nord også skal oppfattes som positiv for berørte urfolk .	St. 7 2011-2012 ) politihkalaš ulbmiliidda gos čuožžu ahte ráđđehus oaivvilda ahte positiiva ovdáneapmi davvin galgá ipmirduvvot positiivan guoskevaš álgoálbmogiidda maiddái .
Sametinget vil påpeke at regjeringens handlingsplan Nye byggesteiner i Nord i formuleringene i handlingsplanen nærmest konsekvent omtaler norske og nord-norske interesser .	Sámediggi háliida čujuhit ahte ráđđehus measta konsekveanta čállá norgga ja davvi-norgga beroštusat iežaset doaibmaplánas Nye byggesteiner i Nord ( Ođđa huksengeađggit Davvin ) .
Det usynliggjør det faktum at de geografiske områder som satsningen retter seg mot også er samiske områder , og kan dermed virke til at de samiske interessene oppfattes som mindre viktige .	Dat čiehká dan duohtavuođa ahte geográfalaš guovllut maidda áŋgiruššan lea oaivvilduvvon , maiddái leat sámi guovllut , ja dainna lágiin orrot sámi beroštusat dego unnit dehálaččat .
Det samiske området strekker seg over fire nasjonalstater og omfatter dermed mer enn de tre nordligste fylkene på norsk side .	Sámi guovlu manná badjel njeallje nášunálastáhta ja dasa gullet de eanet go dat golbma davimus fylkka norgga bealde .
Nordområdepolitikken bør derfor utformes med tanke på dette .	Davviguovlopolitihkka ferte danne hábmejuvvot dán vuođul .
Det faktum at mineralloven ikke holder folkerettslig standard representerer en stor utfordring i forhold til de mål som nordområdepolitikken setter om positiv utvikling for urfolk .	Dat duohtavuohta ahte minerálaláhka ii vástit álbmotrievttálaš standárdaid dagaha stuora hástalusaid daid ulbmiliid ektui mat leat davviguovllupolitihkas buori ovddideami birra álgoálbmogiidda .
Denne vesentlige mangelen ved den eksisterende mineralloven virker til at Sametingets muligheter til å sikre samiske interesser i relevante mineralsaker reduseres .	Dat duođalaš váilevašvuohta dálá minerálalágas unnida Sámedikki vejolašvuođaid sihkkarastit sámi beroštusaid áigeguovdilis minerálaáššiin .
Sametinget registrerer med tilfredshet at sametingsrådet har fulgt opp dette aspektet ved flere anledninger som del av arbeidet knyttet til nordområdepolitikken .	Sámediggi lea duhtavaš go oaidná ahte sámediggeráđđi lea máŋgii čuovvolan dan oaivila oassin davviguovllupolitihka barggus .
En gjennomgang av slike eventuelle standarder i forbindelse med en sak om nordområdepolitikken til plenum vil etter Sametingets syn være nødvendig .	Sámedikki mielas lea dárbu geahčadit oktii visot dakkár vejolaš standárddaid dakkár dievasčoahkkinášši oktavuođas go davviguovllupolitihkka .
Det er sentralt at Sametinget involveres aktivt i regjeringens arbeid med å utvikle en nasjonal strategi for mineralnæringen .	Lea hui dehálaš ahte Sámediggi fátmmastuvvo ráđđehusa bargui ovddidit nationála strategiija minerálaealáhussii .
Det er også viktig at arbeid for å sikre et forskingsetisk reglement for forsking for , av og med urfolk prioriteres høyt i samarbeid med høgere utdanning .	Lea maiddái dehálaš garrasit vuoruhit barggu sihkkarastit dutkanehtalaš njuolggadusaid dutkamiidda álgoálbmogiid várás , álgoálbmogiin ja álgoálbmogiiguin , ovttas alit oahpuin .
Det er behov for at Sametinget igjen gjennomgår nordområdepolitikken siden dette politikkområdet er i kontinuerlig utvikling , har stor innvirkning på de samiske samfunn og et prioritert felt for regjering og Stortinget .	Lea dárbu ahte Sámediggi fas geahčada davviguovllupolitihka , go dat suorgi ovdána čađat , ja dat váikkuha garrasit sámi servodagaide , ja lea vuoruhuvvon suorgi ráđđehusas ja Stuoradikkis .
Sametinget vil vise til at urfolkssamfunnene i nord har et sterkt behov for Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Sámediggi čujuha ahte davviguovllu álgoálbmotservodagat dárbbašit gielalaš , kultuvrralaš ja servodatlaš Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 112 av 156	112 siidu 156 siiddus
Kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken er en av flere sentrale områder for nordområdepolitikken .	Davviguovllupolitihka máhttodimenšuvdna lea okta máŋgga guovddáš surggiin davviguovllupolitihkas .
Sametinget vil at det som del av nordområdesatsningen skal tydeliggjøres at det samiske samfunnet skal delta aktivt i kunnskaps- og kapasitetsoppbyggingen .	Sámediggi háliida ahte oassin davviguovlluáŋgiruššamis galgá čielgasit boahtit ovdan ahte sámi servodat galgá aktiivvalaččat oassálastit máhtto- ja kapasitehtahuksemis .
Det omfatter at de samiske kunnskapsmiljøers kompetanse om tradisjonell kunnskap , samfunnsliv , næringer , sosiale og rettslige forhold må gis styrkede utviklingsmuligheter og rammebetingelser .	Dat mearkkaša ahte sámi máhttobirrasiid gelbbolašvuohta árbedieđu , servodateallima , ealáhusaid , sosiála ja rievttálaš oktavuođaid birra ferte oažžut buorebut ovdánahttinvejolašvuođaid ja rámmaeavttuid .
Denne eksisterende kunnskapen og videre kunnskapsutvikling må prioriteres i videre prosesser omkring nordområdesatsningen .	Dálá máhttu ja viidásit máhttoovddideapmi ferte vuoruhuvvot davviguovlluáŋgiruššama viidásit proseassain .
Både Sametinget og andre organer skal nyttiggjøre seg av denne kompetansen i arbeidet med nordområdespørsmål .	Sihke Sámediggi ja eará orgánat galget sáhttit ávkkástallat dan gelbbolašvuođas iežaset barggus davviguovlluáššiiguin .
De samiske kunnskapsmiljøene skal delta aktivt i arbeidet med å prioritere innsatsområder for videre kunnskapsutvikling innenfor dette politikkområdet .	Sámi máhtolašvuođabirrasat galget aktiivvalaččat searvat bargui vuoruhit áŋgiruššansurggiid dán politihkkasuorggi viidásit máhtolašvuođaovddideapmái .
Sametinget mener at det er sentralt at ambisjonene om å igangsette positive kunnskaps- og kapasitetsbyggende tiltak i det samiske samfunnet og andre urfolkssamfunn rettes mot å sikre en nordområdepolitikk som representerer positiv utvikling og styrkede urfolkssamfunn .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ahte gudneáŋgirvuohta álggahit positiiva máhtto- ja kapasitehtahuksen sámi servodagas ja eará álgoálbmotservodagain dahkkojuvvo dainna lágiin ahte sihkkarastit dakkár davviguovlopolitihka mii ovddasta ovdáneami ja nanne álgoálbmotservodagaid .
Styrking av Sametingets ressurser til forskings- og utviklingsarbeid er også et helt nødvendig element i å trygge selvbestemmelsesretten og mulighetene for urfolks selvstendige deltakelse i kunnskapsutviklingen i nordområdene .	Sámedikki resurssaid nannen dutkan- ja ovddidanbargui lea maid áibbas dárbbašlaš go galgá sihkkarastit iešmearridanvuoigatvuođa ja vejolašvuođaid álgoálbmogiid iehčanas oassálastimii davveguovlluid oahppoovddideamis .
Styrking av urfolks utdannings- og forskingsinstitusjoner er også helt avgjørende for å sikre urfolksinteressene i kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken .	Álgoálbmogiid oahppo- ja dutkanásahusaid nannen lea maid áibbas deaŧalaš go galgá sihkkarastit álgoálbmotberoštusaid davviguovlopolitihka máhttodimenšuvnnas .
Etablering av et nordisk samisk forskingsfond er fortsatt en målsetning for Sametinget .	Davviriikkalaš foandda ásaheapmi lea ain mihttomearrin Sámediggái .
Sametinget mener at generell kunnskapsutveksling , forsker- og studentutveksling mellom urfolk i nord er viktig for muligheten til kapasitets- og kompetanseutvikling innenfor nordområdepolitikken .	Sámediggi oaivvilda ahte oppalaš máhttolonohallan , dutkiid ja studeanttaid lonohallan gaskal álgoálbmogiid davvin , lea deaŧalaš kapasitehta- ja gelbbolašvuođaovddideami vejolašvuhtii davviguovlopolitihkas .
Sametinget ønsker å fremheve Árbediehtu som modell for en grenseoverskridende satsing på grenseoverskridende forskingssamarbeid fra urfolk til urfolk .	Sámediggi háliida deattuhit Árbedieđu modeallan áŋgiruššamii rájáidrasttideaddji dutkanovttasbargguin álgoálbmogis álgoálbmogii .
Videreutvikling av nettverksbasert samarbeid og institusjonssamarbeid mellom samiske kunnskapsmiljøer og tilsvarende urfolksmiljøer i Arktis som del av nordområdesatsningen er også sentralt etter Sametingets mening .	Fierpmádatvuđot ovttasbarggu viidáset ovddideapmi ja ásahusovttasbargu gaskal sámi máhttobirrasiid ja sullasaš álgoálbmotbirrasiid Árktisis oassin davveguovloáŋgiruššamis leat maid deaŧalaččat Sámedikki oainnu mielde .
Det vil omfatte urfolkssamarbeid mellom urfolksmiljøer i samiske områder , Alaska , Canada , Grønland og Russland .	Das gullá álgoálbmotovttasbargu gaskal álgoálbmotbirrasiid sámi guovlluin , Alaskas , Kanadas , Ruonáeatnamis ja Ruoššas .
The University of the Arctic må støttes i utviklingen av sterkere urfolksdimensjon i arbeidet .	The University of the Arctic ferte dorjojuvvot ovddideamis nannoset álgoálbmotdimenšuvnna barggus .
Det omfatter både tilrettelegging av aktiviteter , koordinering og utveksling mellom urfolk innenfor satsningen .	Dasa gullá sihke doaimmaid heiveheapmi , oktiiordnen ja lonohallan gaskal álgoálbmogiid áŋgiruššansurggiin .
Siden 2006 har det vært jobbet innenfor et felles nettverk for nordområdespørsmål for å samle kompetanse og for å danne felles plattform for samiske kunnskapsmiljøer .	2006 rájes lea bargojuvvon dainna ahte oažžut oktasaš fierpmádaga davveguovloáššiide čohkkendihte gelbbolašvuođa ja ráhkadan dihtii oktasaš vuođu sámi máhttobirrasiidda .
Arbeidet bør prioriteres ved at det sikres bedrede rammevilkår for nettverket .	Barggu berre vuoruhit dainna lágiin ahte sihkkarastit buoret rámmaeavttuid fierpmádahkii .
Miljøer som det internasjonale fag- og formidlingssenteret for reindrift bør styrkes videre som en del av nordområdesatsningens kunnskapsdimensjon .	Dakkár biras go boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáža berre nannejuvvot viidáseappot oassin davveguovloáŋgiruššama máhttodimenšuvnnas .
Det er viktig at kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken retter et spesielt fokus på samiske næringer som reindrift , jordbruk , fiske og utmarksnæringer . Dette fordi det materielle kulturgrunnlaget for samisk kultur er forankret i tradisjonelle næringer .	Lea deaŧalaš ahte davviguovlopolitihka máhttodimenšuvdna čalmmustahttá erenoamážit dakkár sámi ealáhusaid go boazodoalu , eanadoalu , guolásteami ja meahcceealáhusaid , dannego sámi kultuvrra ávnnaslaš kulturvuođus lea čadnojuvvon árbevirolaš ealáhusaide .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 113 av 156	113 siidu 156 siiddus
Kartlegging av og forsking på hvordan forvaltningsorganer og andre myndigheter ivaretar urfolks rettigheter jfr. internasjonale konvensjoner og erklæringer er et viktig område for videre arbeid .	Viidásat bargui lea dehálaš kártet man láhkai ja dutkat mo hálddašanorgánat ja eará eiseválddit váldet vuhtii álgoálbmot rivttiid internašunála konvenšuvnnaid ja julggaštusaid ektui .
Sametinget mener det er behov for å styrke kompetansen om urfolksrettigheter og samisk kultur hos sentrale og regionale myndigheter samt hos de selskaper som skal drive ressursutvinning i nordområdene .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu nannet máhttu álgoálbmotrivttiid ja sámi kultuvrra birra guovddáš ja regionála eiseválddiin ja maiddái ásahusain geat galget davviguovllu resurssaid ávkkástallat .
Dette vil kunne skje som del av etableringen av urfolksstandarder som er harmonisert med tilsvarende internasjonale standarder .	Dát sáhttá dáhpáhuvvat oassin ásahemiin álgoálbmotstandárddaid mat leat harmoniserejuvvon vástevaš internašunála standárddaiguin .
Også satsning på og tilrettelegging av videre- og etterutdanningstilbud til næringsaktører og fagfolk vil være sentralt i denne sammenhengen .	Lassi- ja joatkkaoahppofálaldagaid ealáhusaktevrraide ja fágaolbmuide , mat leat guovddážis dán oktavuođas , fertejit maid vuoruhuvvot .
Som del av kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken og urfolksdimensjonen er det sentralt at de politiske strategiene bidrar til å utvikle regional konkurransekraft gjennom utvikling av sterkere samiske kunnskapsmiljøer .	Oassin máhttodimenšuvnnas davviguovlopolitihkas ja álgoálbmotdimenšuvnnas lea guovddážis dat ahte politihkalaš strategiijat leat mielde ovddideamen regionála gilvofámu gievrras sámi máhttobirrasiin .
For å ivareta det samiske mangfoldet og sikre at samiske interesser prioriteres er det viktig å understreke at det må være snakk om flere ulike kunnskapsmiljøer .	Sihkkarastin dihte ahte sámi máŋggabealatvuohta ja sámi beroštumit váldojit vuhtii , de lea dehálaš deattuhit ahte ferte leat sáhka máŋga iešguđege máhttobirrasiin .
Sametinget vil også fremheve at det er sentralt at det utvikles bærekraftige samiske institusjoner for å sikre både ivaretakelsen av tradisjonell kunnskap og vår kollektive hukommelse .	Sámediggi háliida maid deattuhit ahte lea guovddážis dat ahte ovddiduvvojit gánnáhahtti sámi ásahusat , nu ahte sáhttá sihkkarastit ahte árbediehtu ja min oktasaš muitu gozihuvvo .
En politisk målsetning for Sametinget er at det samiske folk både kollektivt og enkeltvis skal delta i moderne samfunnsutvikling uten å miste grunnlaget for og forankringen i samiske tradisjoner og kultur .	Sámedikki politihkalaš mihttomearri lea ahte sámi álbmot sihke olles álmmot ja okta olmmoš sáhttá leat mielde ođđaáigásaš servvodatovdáneamis nu ahte ii láhpe sámi árbevieruid ja kultuvrra .
Når Butenschøn-utvalgets rapport ferdigstilles mener Sametinget at rapporten bør behandles i sammenheng med videre politisk arbeid med å sikre urfolksdimensjonen i nordområdepolitikken .	Sámediggi oaivvilda ahte go Butenschøn-lávdegotti raporta gárvána , de galgá dát raporta meannuduvvot Sámedikki dievasčoahkkimis .
Sametingets rolle og øvrige samiske interessenters rolle i defineringen av kunnskapsbehov i samiske samfunn må styrkes .	Sámedikki ja eará sámi berošteddjiid rolla máhttodárbbuid defineremis sámi servvodagas ferte nannejuvvot .
Sametinget vil presisere at kunnskaps- og kapasitetsoppbygging vil være sentralt som strategi for å bidra til å sikre urfolks rett til deltakelse i beslutningsprosesser samt å få synliggjort og respekt for kunnskap omkring urfolks livsbetingelser .	Sámediggi deattuha ahte máhtto- ja kapasitehtahuksen lea guovddážis go lea sáhka strategiijain mat sihkkarastet álgoálbmot rievtti oasálastit mearrádusproseassaiguin , ja beassat čalmmustahttit ja ahte árvvusatno álgoálbmogiid eallineavttut .
Forslag 4 Forslag fra Fremskrittspartiet ( Frp ) , Hans Eriksen , Erstatter sametingsrådets innstilling :	Evttohus 4 Evttohus Ovddádusbellodagas , Hans Eriksen : Sámediggeráđi árvalusa sadjái : Maŋimuš 20 jagi lea leamaš johtilis ovdáneapmi davvin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Sámediggi oaivvilda ahte davviguovlluid ovdáneamis Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 114 av 156	114 siidu 156 siiddus
Dette må skje på en måte som ivaretar hensynet til miljø , klima og befolkningen .	Dát ferte dáhpáhuvvat dan láhkai ahte biras , dálkkádat ja álbmot váldo vuhtii .
Vi må derfor legge til rette for sameksistens mellom forskjellige næringer og interesser innenfor miljømessig bærekraftige rammer .	Danin ferte láhčit dili nu ahte iešguđege ealáhusat ja eará berošteaddjit leat siskkobealde rámmaid mat leat gánnáhahtti birrasii .
Dette krever kunnskap , kompetanse og ikke minst god dialog .	Dása gáibiduvvo máhttu , gelbbolašvuohta ja maiddái buorre dialoga .
Politiske initiativ de siste tiårene har bidratt til å sikre fred og stabilitet , avklare og bekrefte de juridiske rammene for nasjonal jurisdiksjon og aktivitet i nordområdene , utvikle gode politiske samarbeidsstrukturer og et omfattende folk-til-folk-samarbeid .	Politihkalaš álggaheapmi daid maŋimuš logi jagiid lea leamaš mielde sihkkarastimin ráfi ja stáđisvuođa , čielggadeamen ja duođašteamen davviguovllu juridihkalaš našunála rámmaid ja doaimmaid , ovddideamen buori politihkalaš bargovugiid ja stuora olbmo-olbmuid ovttasbarggu .
Med dette godt på plass mener Sametinget det er lagt et grunnlag som gjør det forsvarlig og naturlig å fokusere enda mer på den delen av samarbeidet som bidrar til økt verdiskaping og forbedring av livsvilkårene for folk i regionen .	Sámediggi oaivvilda go dát lea bures sajis , de lea bidjon vuođđu mii dahká ahte sáhttá ja lea lunddolaš eanet oaidnigoahtit dehálažžan dan oasi ovttasbarggus mii dagaha eanet árvoháhkama guvlui ja mii buorida guovllu álbmoga eallineavttuid .
For å lykkes med dette er det nødvendig å mobilisere kunnskap , dyktige enkeltaktører og ressursmiljøer , samt kapital .	Vai dán olaha de lea dárbbašlaš ahte máhttu mobiliserejuvvo , ahte leat čeahpes eaŋkil aktevrrat ja resursabirrasat , ja maiddái ruhta .
Vi må få til gode partnerskap mellom offentlige og private aktører .	Mii fertet oažžut buriid searvevuođaid almmolaš ja priváhta aktevrraid gaska .
Samarbeidet mellom statlige , regionale og lokale myndigheter må utvikles .	Ovttasbargu gaskal stáhta , regionála ja báikkálaš eiseválddiid ferte ovddiduvvot .
Og vi må utvikle nettverkene mellom norske og utenlandske aktører .	Ja mii fertet ovddidit fierpmádagaid gaskal Norgga ja olgoriikka oassálastiid .
Kunnskap er navet i nordområdepolitikken .	Máhttu lea davviguovlopolitihka váimmus .
Det er menneskers kunnskap og daglige arbeid som gjør det mulig å utnytte og utvikle mulighetene i nord på en bærekraftig og langsiktig måte til beste for samfunnet .	Olbmuid máhttu ja beaivválaš bargu dat dagaha vejolažžan geavahit ja ovddidit vejolašvuođaid davvin guoddilis láhkai ja guhkesáiggi oainnu vuođul buoremussan servodahkii .
Sametinget ser at Stortinget har tatt konkrete skritt for å bidra til systematisk bygging av kunnskap og kunnskapsinfrastruktur , ved universitetene , høgskolene og andre kunnskapsmiljøer , blant annet gjennom årlige tilskudd fra Utenriksdepartementet over Barents 2020-ordningen .	Sámediggi oaidná ahte Stuorradiggi lea váldán konkrehta lávkkiid váikkuhit systemáhtalaš máhtto- ja máhttoinfrastruktuvrra systemáhtalaš huksema , universitehtain , allaskuvllain ja eará máhttobirrasiin , earret eará jahkásaš doarjagiid bokte Olgoriikkadepartemeanttas Barents 2020 ortnega bokte .
Sametinget er opptatt av å konsolidere og utvikle disse og nye miljøer videre .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš nannet ja ovddidit dáid ja ođđa birrasiid viidáseappot .
Arbeidsdeling , samarbeid , kritisk masse og kvalitet er stikkord .	Bargojuohku , ovttasbargu , kritihkalaš mássa ja kvalitehta leat čoavddasánit .
Sametinget mener det vil være viktig å engasjere fremragende kunnskapsmiljøer i andre land og tilrettelegge for personutveksling med innovative bedrifter og kunnskapsinstitusjoner på aktuelle områder .	Sámediggi oaivvilda ahte lea deaŧalaš oažžut mielde hui čeahpes máhttobirrasiid eará riikkain ja láhčit persovdnaovdáneapmái hutkás fitnodagaiguin ja máhttoásahusaiguin guovdilis surggiin .
Sametinget ser i likhet med Stortinget satsingen på nordområdene i et generasjonsperspektiv .	Sámediggi oaidná seamma láhkai go Stuorradiggi ge davviguovlluid buolvaperspektiivvas .
De konkrete tiltakene blir løpende utformet gjennom nye planer og årlige budsjetter .	Konkrehta doaibmabijut hábmejuvvojit dađistaga ođđa plánaid ja jahkásaš bušeahtaid bokte .
Men vi trenger også en videre horisont som beskriver retningen og våre overordnede ambisjoner – både hva vi tror er fremtidens utviklingstrender , og hva vi vil strekke oss etter .	Muhto mii dárbbašit maiddái viidáset horisontta mii válddaha háltti ja min bajimus áigumušaid - sihke dan maid mii navdit boahtteáiggi ovdánansodjun , ja maid mii háliidit ollašuhttit .
Sametinget støtter de syv utviklingslinjer Stortinget har pekt ut som vil forme norske satsinger og prioriteringer i nordområdepolitikken , og forutsetter at samisk språk , samfunn og kultur blir ivaretatt på en hensiktsmessig måte i dette arbeidet .	Sámediggi doarju dan čieža ovddidanlinnjá maid Stuorradiggi lea mearridan galget hábmet Norgga áŋgiruššamiid ja vuoruheami davviguovlopolitihkas , ja eaktuda ahte sámi giella , servodat ja kultuvra fuolahuvvo ulbmillaččat dán barggus .
En ny energiregion i Europa En ny industriæra i nord Et foregangsområde for helhetlig havforvaltning Polhavets økende tiltrekning En global kunnskapsbank for miljø , klima og samfunn Sterkt og nyskapende samarbeid i nord Nytt geopolitisk sentrum i nord Komiteens tilrådning	Ođđa energiijaregiovdna Eurohpás Ođđa industriijaáigodat davvin Ovddasmanni guovlu ollisalaš mearrahálddašeapmái Polameara lassáneaddji geasuheapmi Máilmmiviidosaš máhttobáŋku birrasa , dálkkádaga ja servodaga várás Nana ja hutkkálaš ovttasbargu davvin Ođđa geopolitihkalaš guovddáš davvin Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 115 av 156	115 siidu 156 siiddus
Merknad , NSRs sametingsgruppe v / representant Silje Karine Muotka	Mearkkašupmi , NSR:a sámediggejoavku áirras Silje Karine Muotka bokte
KUNNSKAPSDIMENSJONEN I NORDOMRÅDEPOLITIKKEN Nordområdepolitikken er et sektorovergripende politisk tema hvor emner som omhandler både utenrikspolitikk , ressursforvaltning , kunnskapsdimensjonen , urfolksdimensjonen , miljø , bosetning og næringsutvikling .	DAVVIGUOVLLUID POLITIHKA MÁHTTODIMENŠUVDNA Davviguovlopolitihkka lea surggiidgaskasaš politihkalaš fáddá man sisdoallu lea olgoriikapolitihkka , resursahálddašeapmi , máhttodimenšuvdna , álgoálbmotdimenšuvdna , biras , ássan ja ealáhusovddideapmi .
Samtidig er det også viktig å presisere at nordområdepolitikken også kan tilby det samiske samfunn et handlingsrom for å styrke og utvikle kultur og samfunn samt å sikre bosetningen i våre områder .	Seammás lea dehálaš muittuhit ahte davviguovlopolitihkka sáhttá maiddái fállat sámi servodagaide vejolašvuođa nannet ja ovddidit kultuvrra ja servodaga , ja sihkkarastit ássama min guovlluin .
Nordområdene er vårt hjem og her er vårt livsgrunnlag slik som det har vært til uminnelige tider .	Davviguovllut lea min ruoktu ja dáppe lea min birgejupmi , nu mot lea leamaš dološáiggiid rájes .
Derfor mener Sametinget at Sametingene og de samiske samfunnene få et styrket fokus og en sterkere stilling innenfor det som omtales som nordområdepolitikk .	Danne oaivvilda Sámediggi ahte sámedikkit ja sámi servodagat fertejit čalmmustahttojuvvot eambbo , ja oažžut nannoseabbo saji das maid gohčodit davviguovlopolitihkka .
Sametingets rolle har som selvstendig aktør en legitim rett og plikt til deltakelse i disse politiske prosessene .	Sámedikkis lea iehčanas oassálastin lobálaš vuoigatvuohta ja geatnegasvuohta oassálastit dáidda politihkalaš proseassaide .
Likevel er det sentralt at videre politisk arbeid som omfatter kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken ikke bare skal ha Sametingets rolle i ulike prosesser som fokusområde .	Dattetge lea hui deaŧalaš ahte viidáset politihkalaš barggus mii fátmmasta davviguovlopolitihka máhttodimenšuvnna , ii galgga dušše leat Sámedikki rolla iešguđet proseassain áŋgiruššansuorgin .
Hovedutfordringen for de samiske samfunnene handler om kapasitetsbygging , både for enkeltmenneskers muligheter og deltakelse , samiske samfunn , næringsaktører og kunnskapsinstitusjoner .	Váldohástalussan sámi servodagaide lea kapasitehtahuksen , sihke ovttaskasaid vejolašvuođaide ja oassálastimii , sámi servodagat , ealáhusdoaimmaheaddjit ja máhttoásahusat .
Sametingets fokus må være på å styrke disse målgruppenes muligheter og forutsetninger for aktiv deltakelse i forbindelse med nordområdepolitikkens ulike virkninger .	Sámedikki fokus ferte leat nannet dáid ulbmiljoavkkuid vejolašvuođaid ja eavttuid árjjalaš oassálastimii davviguovlopolitihka iešguđet váikkuhusaid oktavuođas .
Det samiske området strekker seg over fire nasjonalstater og helt Hedmark sør i Norge og Sverige om omfatter dermed mer enn de tre nordligste fylkene i Norge .	Sámi guovlu fátmmasta njealji nationálastáhta ja ollá gitta Hedmárkku rádjai máddin Norggas ja Ruoŧas ja fátmmasta nu badjel golmma fylkka Norggas .
Nordområdepolitikken bør derfor utformes med tanke på dette .	Danne berre davviguovlopolitihkka hábmejuvvot dan jurdaga vuođul .
Det faktum at mineralloven ikke holder folkerettslig standard representerer en stor utfordring i forhold til de mål som nordområdepolitikken setter om positiv utvikling for urfolk .	Dat duohtavuohta ahte minerálaláhka ii vástit álbmotrievttálaš standárddaid dagaha stuora hástalusaid daid ulbmiliid ektui mat leat davviguovlopolitihkas buori ovddideami birra álgoálbmogiidda .
Denne vesentlige mangelen ved den eksisterende mineralloven virker til at Sametingets muligheter til å sikre samiske interesser i relevante mineralsaker reduseres .	Dat duođalaš váilevašvuohta dálá minerálalágas unnida Sámedikki vejolašvuođaid sihkkarastit sámi beroštusaid áigeguovdilis minerálaáššiin .
Sametinget registrerer med tilfredshet at sametingsrådet har fulgt opp dette aspektet ved flere anledninger som del av arbeidet knyttet til nordområdepolitikken .	Sámediggi lea duhtavaš go oaidná ahte sámediggeráđđi lea máŋgii čuovvolan dan oaivila oassin davviguovlopolitihka barggus .
En gjennomgang av slike eventuelle standarder i forbindelse med en sak om nordområdepolitikken til plenum vil etter Sametingets syn være nødvendig .	Sámedikki mielas lea dárbu geahčadit oktii visot dakkár vejolaš standárddaid dakkár dievasčoahkkinášši oktavuođas go davviguovlopolitihkka .
Det er sentralt at Sametinget involveres aktivt i regjeringens arbeid med å utvikle en nasjonal strategi for mineralnæringen .	Lea hui dehálaš ahte Sámediggi váldo mielde ráđđehusa bargui ovddidit nationála strategiija minerálaealáhussii .
Det er også viktig at arbeid for å sikre et forskingsetisk reglement for forsking for , av og med urfolk prioriteres høyt i samarbeid med høgere utdanning .	Lea maiddái dehálaš garrasit vuoruhit barggu sihkkarastit dutkanehtalaš njuolggadusaid dutkamiidda álgoálbmogiid várás , álgoálbmogiin ja álgoálbmogiiguin , ovttas alit oahpuin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 116 av 156	116 siidu 156 siiddus
språklig , kulturell og samfunnsmessig gjenreising og at nordområdepolitikken også må omfatte og adressere disse utfordringene som en del av den aktuelle satsningen .	Sámediggi čujuha ahte davviguovllu álgoálbmotservodagat dárbbašit gielalaš , kultuvrralaš ja servodatlaš ođđasishuksema ja ahte davviguovlopolitihkas ferte fátmmastit daid hástalusaid oassin vejolaš áŋgiruššamii .
Kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken er en av flere sentrale områder for nordområdepolitikken .	Davviguovlopolitihka máhttodimenšuvdna lea okta máŋgga guovddáš surggiin davviguovlopolitihkas .
Sametinget vil at det som del av nordområdesatsningen skal tydeliggjøres at det samiske samfunnet skal delta aktivt i kunnskaps- og kapasitetsoppbyggingen .	Sámediggi háliida ahte oassin davviguovlluáŋgiruššamis galgá čielgasit boahtit ovdan ahte sámi servodat galgá aktiivvalaččat oassálastit máhtto- ja kapasitehtahuksemis .
Det omfatter at de samiske kunnskapsmiljøers kompetanse om tradisjonell kunnskap , samfunnsliv , næringer , sosiale og rettslige forhold må gis styrkede utviklingsmuligheter og rammebetingelser .	Dat mearkkaša ahte sámi máhttobirrasiid gelbbolašvuohta árbedieđu , servodateallima , ealáhusaid , sosiála ja rievttálaš oktavuođaid birra ferte oažžut buorebut ovdánahttinvejolašvuođaid ja rámmaeavttuid .
Denne eksisterende kunnskapen og videre kunnskapsutvikling må prioriteres i videre prosesser omkring nordområdesatsningen .	Dálá máhttu ja viidásit máhttoovddideapmi ferte vuoruhuvvot davviguovlluáŋgiruššama viidásit proseassain .
Både Sametinget og andre organer skal nyttiggjøre seg av denne kompetansen i arbeidet med nordområdespørsmål .	Sihke Sámediggi ja eará orgánat galget sáhttit ávkkástallat dan gelbbolašvuođas iežaset barggus davviguovlluáššiiguin .
De samiske kunnskapsmiljøene skal delta aktivt i arbeidet med å prioritere innsatsområder for videre kunnskapsutvikling innenfor dette politikkområdet .	Sámi máhtolašvuođabirrasat galget aktiivvalaččat searvat bargui vuoruhit áŋgiruššansurggiid dán politihkkasuorggi viidásit máhtolašvuođaovddideapmái .
Sametinget mener at det er sentralt at ambisjonene om å igangsette positive kunnskaps- og kapasitetsbyggende tiltak i det samiske samfunnet og andre urfolkssamfunn rettes mot å sikre en nordområdepolitikk som representerer positiv utvikling og styrkede urfolkssamfunn .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ahte gudneáŋgirvuohta álggahit positiiva máhtto- ja kapasitehtahuksen sámi servodagas ja eará álgoálbmotservodagain dahkkojuvvo dainna lágiin ahte sihkkarastit dakkár davviguovlopolitihka mii ovddasta ovdáneami ja nanne álgoálbmotservodagaid .
Styrking av Sametingets ressurser til forskings- og utviklingsarbeid er også et helt nødvendig element i å trygge selvbestemmelsesretten og mulighetene for urfolks selvstendige deltakelse i kunnskapsutviklingen i nordområdene .	Sámedikki resurssaid nannen dutkan- ja ovddidanbargui lea maid áibbas dárbbašlaš go galgá sihkkarastit iešmearridanvuoigatvuođa ja vejolašvuođaid álgoálbmogiid iehčanas oassálastimii davveguovlluid oahppoovddideamis .
Styrking av urfolks utdannings- og forskingsinstitusjoner er også helt avgjørende for å sikre urfolksinteressene i kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken .	Álgoálbmogiid oahppo- ja dutkanásahusaid nannen lea maid áibbas deaŧalaš go galgá sihkkarastit álgoálbmotberoštusaid davviguovlopolitihka máhttodimenšuvnnas .
Etablering av et nordisk samisk forskingsfond er fortsatt en målsetning for Sametinget .	Davviriikkalaš foandda ásaheapmi lea ain mihttomearrin Sámediggái .
Sametinget mener at generell kunnskapsutveksling , forsker- og studentutveksling mellom urfolk i nord er viktig for muligheten til kapasitets- og kompetanseutvikling innenfor nordområdepolitikken .	Sámediggi oaivvilda ahte oppalaš máhttolonohallan , dutkiid ja studeanttaid lonohallan gaskal álgoálbmogiid davvin , lea deaŧalaš kapasitehta- ja gelbbolašvuođaovddideami vejolašvuhtii davviguovlopolitihkas .
Sametinget ønsker å fremheve Árbediehtu som modell for en grenseoverskridende satsing på grenseoverskridende forskingssamarbeid fra urfolk til urfolk .	Sámediggi háliida deattuhit Árbedieđu modeallan áŋgiruššamii rájáidrasttideaddji dutkanovttasbargguin álgoálbmogis álgoálbmogii .
Videreutvikling av nettverksbasert samarbeid og institusjonssamarbeid mellom samiske kunnskapsmiljøer og tilsvarende urfolksmiljøer i Arktis som del av nordområdesatsningen er også sentralt etter Sametingets mening .	Fierpmádatvuđot ovttasbarggu viidáset ovddideapmi ja ásahusovttasbargu gaskal sámi máhttobirrasiid ja sullasaš álgoálbmotbirrasiid Árktisis oassin davveguovloáŋgiruššamis leat maid deaŧalaččat Sámedikki oainnu mielde .
Det vil omfatte urfolkssamarbeid mellom urfolksmiljøer i samiske områder , Alaska , Canada , Grønland og Russland .	Das gullá álgoálbmotovttasbargu gaskal álgoálbmotbirrasiid sámi guovlluin , Alaskas , Kanadas , Ruonáeatnamis ja Ruoššas .
The University of the Arctic må støttes i utviklingen av sterkere urfolksdimensjon i arbeidet .	The University of the Arctic ferte dorjojuvvot ovddideamis nannoset álgoálbmotdimenšuvnna barggus .
Det omfatter både tilrettelegging av aktiviteter , koordinering og utveksling mellom urfolk innenfor satsningen .	Dasa gullá sihke doaimmaid heiveheapmi , oktiiordnen ja lonohallan gaskal álgoálbmogiid áŋgiruššansurggiin .
Siden 2006 har det vært jobbet innenfor et felles nettverk for nordområdespørsmål for å samle kompetanse og for å danne felles plattform for samiske kunnskapsmiljøer .	2006 rájes lea bargojuvvon dainna ahte oažžut oktasaš fierpmádaga davveguovloáššiide čohkkendihte gelbbolašvuođa ja ráhkadan dihtii oktasaš vuođu sámi máhttobirrasiidda .
Arbeidet bør prioriteres ved at det sikres bedrede rammevilkår for nettverket .	Barggu berre vuoruhit dainna lágiin ahte sihkkarastit buoret rámmaeavttuid fierpmádahkii .
Prosjektet SamiNorth har søkt om midler fra Sametinget til det , jf. rapporten 2011 og søknad 2012 , noe som Sametinget bør vurdere å støtte opp om .	prošeakta SamiNorth lea ohcan ruđaid Sámedikki dasa , geahča raportta 2011 ja ohcama 2012 , juoga maid Sámediggi berre árvvoštallat doarjut .
Det er viktig at kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken retter et spesielt fokus på samiske næringer som reindrift , jordbruk , fiske og utmarksnæringer .	Dakkár biras go boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáža berre nannejuvvot viidáseappot oassin davveguovloáŋgiruššama máhttodimenšuvnnas .
Side 117 av 156	117 siidu 156 siiddus
Næringsutvikling Folkerett Menneskerettigheter Miljø , klimaendringer og arktiske forhold Urfolksdeklarasjonen Nordisk samekonvensjon Rettigheter til ressurser og bærekraftig ressursforvaltning Realfag og naturvitenskap Fagutdanning og tilrettelegging for læreplasser Samfunnsforsking og statsvitenskap , maktforhold og politisk deltakelse Sosiale og helsemessige forhold Entreprenørskap og innovasjon Etableringen av Barents 2020 og satsningen gjennom forskingsrådet er et ledd i å etablere en bred , helhetlig satsning på forsking for og i nordområdene .	Sámedikki mielas leat earret eará čuovvovaš fáttát hui deaŧalaččat davviguovlopolitihka máhttodimenšuvnnas : Sámegiella Oahpaheaddjioahppu Árbediehtu Ealáhusovddideapmi Álbmotriekti Olmmošvuoigatvuođat Biras , dálkkádatrievdamat ja árktalaš dilit Álgoálbmotjulggaštus Davviriikkalaš sámekonvenšuvdna Vuoigatvuođat resurssaide ja guoddilis resursahálddašeapmái Reálafágat ja luonddudieđa Fágaoahppu ja heiveheapmi oahpposajiide Servodatdutkan ja stáhtadieđa , váldedilit ja politihkalaš oassálastin Sosiála dearvvašvuođadilit Ealáhushutkan ja ođđahutkan Barents 2020 ásaheamis ja dutkanráđi vuoruheamit leat oassin dan oppalaš ja viiddis vuoruheamis mii guoská davviguovllu dutkamiidda .
Denne satsningen må styrkes og videreutvikles .	Dán vuoruheami ferte nannet ja ovddidit .
Kartlegging av og forsking på hvordan forvaltningsorganer og andre myndigheter ivaretar urfolks rettigheter jfr. internasjonale konvensjoner og erklæringer er et viktig område for videre arbeid .	Viidásat bargui lea dehálaš kártet man láhkai ja dutkat mo hálddašanorgánat ja eará eiseválddit váldet vuhtii álgoálbmot rivttiid internašunála konvenšuvnnaid ja julggaštusaid ektui .
Sametinget mener det er behov for å styrke kompetansen om urfolksrettigheter og samisk kultur hos sentrale og regionale myndigheter samt hos de selskaper som skal drive ressursutvinning i nordområdene .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu nannet máhttu álgoálbmotrivttiid ja sámi kultuvrra birra guovddáš ja regionála eiseválddiin ja maiddái ásahusain geat galget davviguovllu resurssaid ávkkástallat .
Dette vil kunne skje som del av etableringen av urfolksstandarder som er harmonisert med tilsvarende internasjonale standarder .	Dát sáhttá dáhpáhuvvat oassin ásahemiin álgoálbmotstandárddaid mat leat harmoniserejuvvon vástevaš internašunála standárddaiguin .
Også satsning på og tilrettelegging av videre- og etterutdanningstilbud til næringsaktører og fagfolk vil være sentralt i denne sammenhengen .	Lassi- ja joatkkaoahppofálaldagaid ealáhusaktevrraide ja fágaolbmuide , mat leat guovddážis dán oktavuođas , fertejit maid vuoruhuvvot .
Som del av kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken og urfolksdimensjonen er det sentralt at de politiske strategiene bidrar til å utvikle regional konkurransekraft gjennom utvikling av sterkere samiske kunnskapsmiljøer .	Oassin máhttodimenšuvnnas davviguovlopolitihkas ja álgoálbmotdimenšuvnnas lea guovddážis dat ahte politihkalaš strategiijat leat mielde ovddideamen regionála gilvofámu gievrras sámi máhttobirrasiin .
For å ivareta det samiske mangfoldet og sikre at samiske interesser prioriteres er det viktig å understreke at det må være snakk om flere ulike kunnskapsmiljøer .	Sihkkarastin dihte ahte sámi máŋggabealatvuohta ja sámi beroštumit váldojit vuhtii , de lea dehálaš deattuhit ahte ferte leat sáhka máŋga iešguđege máhttobirrasiin .
Sametinget vil også fremheve at det er sentralt at det utvikles bærekraftige samiske institusjoner for å sikre både ivaretakelsen av tradisjonell kunnskap og vår kollektive hukommelse .	Sámediggi háliida maid deattuhit ahte lea guovddážis dat ahte ovddiduvvojit gánnáhahtti sámi ásahusat , nu ahte sáhttá sihkkarastit ahte árbediehtu ja min oktasaš muitu gozihuvvo .
En politisk målsetning for Sametinget er at det samiske folk både kollektivt og enkeltvis skal delta i moderne samfunnsutvikling uten å miste grunnlaget for og forankringen i samiske tradisjoner og kultur .	Sámedikki politihkalaš mihttomearri lea ahte sámi álbmot sihke olles álmmot ja okta olmmoš sáhttá leat mielde ođđaáigásaš servvodatovdáneamis nu ahte ii láhpe sámi árbevieruid ja kultuvrra .
Når Butenschøn-utvalgets rapport ferdigstilles mener Sametinget at rapporten bør behandles i Sametingets plenum .	Sámediggi oaivvilda ahte go Butenschøn-lávdegotti raporta gárvána , de galgá dát raporta meannuduvvot Sámedikki dievasčoahkkimis .
Sametingets rolle og øvrige samiske interessenters rolle i defineringen av kunnskapsbehov i samiske samfunn må styrkes .	Sámedikki ja eará sámi berošteddjiid rolla máhttodárbbuid defineremis sámi servvodagas ferte nannejuvvot .
Sametinget vil presisere at kunnskaps- og kapasitetsoppbygging vil være sentralt som strategi for å bidra til å sikre urfolks rett til deltakelse i beslutningsprosesser samt å få synliggjort og respekt for kunnskap omkring urfolks livsbetingelser .	Sámediggi deattuha ahte máhtto- ja kapasitehtahuksen lea guovddážis go lea sáhka strategiijain mat sihkkarastet álgoálbmot rievtti oasálastit mearrádusproseassaiguin , ja beassat čalmmustahttit ja ahte árvvusatno álgoálbmogiid eallineavttut .
Forslag 5 , representant Silje Karine Muotka , NSRs sametingsgruppe	Evttohus 5 , áirras Silje Karine Muotka , NSR:a sámediggejoavku
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 118 av 156	118 siidu 156 siiddus
Samtidig er det også viktig å presisere at nordområdepolitikken også kan tilby det samiske samfunn et handlingsrom for å styrke og utvikle kultur og samfunn samt å sikre bosetningen i våre områder .	Seammás lea dehálaš muittuhit ahte davviguovlopolitihkka sáhttá maiddái fállat sámi servodagaide vejolašvuođa nannet ja ovddidit kultuvrra ja servodaga , ja sihkkarastit ássama min guovlluin .
Nordområdene er vårt hjem og her er vårt livsgrunnlag slik som det har vært til uminnelige tider .	Davviguovllut lea min ruoktu ja dáppe lea min birgejupmi , nu mot lea leamaš dološáiggiid rájes .
Derfor mener Sametinget at Sametingene og de samiske samfunnene få et styrket fokus og en sterkere stilling innenfor det som omtales som nordområdepolitikk .	Danne oaivvilda Sámediggi ahte sámedikkit ja sámi servodagat fertejit čalmmustahttojuvvot eambbo , ja oažžut nannoseabbo saji das maid gohčodit davviguovlopolitihkka .
Sametingets rolle har som selvstendig aktør en legitim rett og plikt til deltakelse i disse politiske prosessene .	Sámedikkis lea iehčanas oassálastin lobálaš vuoigatvuohta ja geatnegasvuohta oassálastit dáidda politihkalaš proseassaide .
Likevel er det sentralt at videre politisk arbeid som omfatter kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken ikke bare skal ha Sametingets rolle i ulike prosesser som fokusområde .	Dattetge lea hui deaŧalaš ahte viidáset politihkalaš barggus mii fátmmasta davviguovlopolitihka máhttodimenšuvnna , ii galgga dušše leat Sámedikki rolla iešguđet proseassain áŋgiruššansuorgin .
Hovedutfordringen for de samiske samfunnene handler om kapasitetsbygging , både for enkeltmenneskers muligheter og deltakelse , samiske samfunn , næringsaktører og kunnskapsinstitusjoner .	Váldohástalussan sámi servodagaide lea kapasitehtahuksen , sihke ovttaskasaid vejolašvuođaide ja oassálastimii , sámi servodagat , ealáhusdoaimmaheaddjit ja máhttoásahusat .
Sametingets fokus må være på å styrke disse målgruppenes muligheter og forutsetninger for aktiv deltakelse i forbindelse med nordområdepolitikkens ulike virkninger .	Sámedikki fokus ferte leat nannet dáid ulbmiljoavkkuid vejolašvuođaid ja eavttuid árjjalaš oassálastimii davviguovlopolitihka iešguđet váikkuhusaid oktavuođas .
Det samiske området strekker seg over fire nasjonalstater og helt Hedmark sør i Norge og Sverige om omfatter dermed mer enn de tre nordligste fylkene i Norge .	Sámi guovlu fátmmasta njealji nationálastáhta ja ollá gitta Hedmárkku rádjai máddin Norggas ja Ruoŧas ja fátmmasta nu badjel golmma fylkka Norggas .
Nordområdepolitikken bør derfor utformes med tanke på dette .	Danne berre davviguovlopolitihkka hábmejuvvot dan jurdaga vuođul .
Det faktum at mineralloven ikke holder folkerettslig standard representerer en stor utfordring i forhold til de mål som nordområdepolitikken setter om positiv utvikling for urfolk .	Dat duohtavuohta ahte minerálaláhka ii vástit álbmotrievttálaš standárddaid dagaha stuora hástalusaid daid ulbmiliid ektui mat leat davviguovlopolitihkas buori ovddideami birra álgoálbmogiidda .
Denne vesentlige mangelen ved den eksisterende mineralloven virker til at Sametingets muligheter til å sikre samiske interesser i relevante mineralsaker reduseres .	Dat duođalaš váilevašvuohta dálá minerálalágas unnida Sámedikki vejolašvuođaid sihkkarastit sámi beroštusaid áigeguovdilis minerálaáššiin .
Sametinget registrerer med tilfredshet at sametingsrådet har fulgt opp dette aspektet ved flere anledninger som del av arbeidet knyttet til nordområdepolitikken .	Sámediggi lea duhtavaš go oaidná ahte sámediggeráđđi lea máŋgii čuovvolan dan oaivila oassin davviguovlopolitihka barggus .
En gjennomgang av slike eventuelle standarder i forbindelse med en sak om nordområdepolitikken til plenum vil etter Sametingets syn være nødvendig .	Sámedikki mielas lea dárbu geahčadit oktii visot dakkár vejolaš standárddaid dakkár dievasčoahkkinášši oktavuođas go davviguovlopolitihkka .
Det er sentralt at Sametinget involveres aktivt i regjeringens arbeid med å utvikle en nasjonal strategi for mineralnæringen .	Lea hui dehálaš ahte Sámediggi váldo mielde ráđđehusa bargui ovddidit nationála strategiija minerálaealáhussii .
Det er også viktig at arbeid for å sikre et forskingsetisk reglement for forsking for , av og med urfolk prioriteres høyt i samarbeid med høgere utdanning .	Lea maiddái dehálaš garrasit vuoruhit barggu sihkkarastit dutkanehtalaš njuolggadusaid dutkamiidda álgoálbmogiid várás , álgoálbmogiin ja álgoálbmogiiguin , ovttas alit oahpuin .
Sametinget vil at det som del av nordområdesatsningen skal tydeliggjøres at det samiske samfunnet skal delta aktivt i kunnskaps- og kapasitetsoppbyggingen .	Lea dárbu ahte Sámediggi fas geahčada davviguovlopolitihka , go dat suorgi ovdána čađat , ja dat váikkuha garrasit sámi servodagaide , ja lea vuoruhuvvon suorgi ráđđehusas ja Stuoradikkis .
Det omfatter at de samiske kunnskapsmiljøers kompetanse om tradisjonell kunnskap , samfunnsliv , næringer , sosiale og rettslige forhold må gis styrkede utviklingsmuligheter og rammebetingelser .	Sámediggi čujuha ahte davviguovllu álgoálbmotservodagat dárbbašit gielalaš , kultuvrralaš ja servodatlaš ođđasishuksema ja ahte davviguovlopolitihkas ferte fátmmastit daid hástalusaid oassin vejolaš áŋgiruššamii .
Side 119 av 156	119 siidu 156 siiddus
Både Sametinget og andre organer skal nyttiggjøre seg av denne kompetansen i arbeidet med nordområdespørsmål .	Sihke Sámediggi ja eará orgánat galget sáhttit ávkkástallat dan gelbbolašvuođas iežaset barggus davviguovlluáššiiguin .
De samiske kunnskapsmiljøene skal delta aktivt i arbeidet med å prioritere innsatsområder for videre kunnskapsutvikling innenfor dette politikkområdet .	Sámi máhtolašvuođabirrasat galget aktiivvalaččat searvat bargui vuoruhit áŋgiruššansurggiid dán politihkkasuorggi viidásit máhtolašvuođaovddideapmái .
Sametinget mener at det er sentralt at ambisjonene om å igangsette positive kunnskaps- og kapasitetsbyggende tiltak i det samiske samfunnet og andre urfolkssamfunn rettes mot å sikre en nordområdepolitikk som representerer positiv utvikling og styrkede urfolkssamfunn .	Sámedikki mielas lea hui deaŧalaš ahte gudneáŋgirvuohta álggahit positiiva máhtto- ja kapasitehtahuksen sámi servodagas ja eará álgoálbmotservodagain dahkkojuvvo dainna lágiin ahte sihkkarastit dakkár davviguovlopolitihka mii ovddasta ovdáneami ja nanne álgoálbmotservodagaid .
Styrking av Sametingets ressurser til forskings- og utviklingsarbeid er også et helt nødvendig element i å trygge selvbestemmelsesretten og mulighetene for urfolks selvstendige deltakelse i kunnskapsutviklingen i nordområdene .	Sámedikki resurssaid nannen dutkan- ja ovddidanbargui lea maid áibbas dárbbašlaš go galgá sihkkarastit iešmearridanvuoigatvuođa ja vejolašvuođaid álgoálbmogiid iehčanas oassálastimii davveguovlluid oahppoovddideamis .
Styrking av urfolks utdannings- og forskingsinstitusjoner er også helt avgjørende for å sikre urfolksinteressene i kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken .	Álgoálbmogiid oahppo- ja dutkanásahusaid nannen lea maid áibbas deaŧalaš go galgá sihkkarastit álgoálbmotberoštusaid davviguovlopolitihka máhttodimenšuvnnas .
Etablering av et nordisk samisk forskingsfond er fortsatt en målsetning for Sametinget .	Davviriikkalaš foandda ásaheapmi lea ain mihttomearrin Sámediggái .
Sametinget mener at generell kunnskapsutveksling , forsker- og studentutveksling mellom urfolk i nord er viktig for muligheten til kapasitets- og kompetanseutvikling innenfor nordområdepolitikken .	Sámediggi oaivvilda ahte oppalaš máhttolonohallan , dutkiid ja studeanttaid lonohallan gaskal álgoálbmogiid davvin , lea deaŧalaš kapasitehta- ja gelbbolašvuođaovddideami vejolašvuhtii davviguovlopolitihkas .
Sametinget ønsker å fremheve Árbediehtu som modell for en grenseoverskridende satsing på grenseoverskridende forskingssamarbeid fra urfolk til urfolk .	Sámediggi háliida deattuhit Árbedieđu modeallan áŋgiruššamii rájáidrasttideaddji dutkanovttasbargguin álgoálbmogis álgoálbmogii .
Videreutvikling av nettverksbasert samarbeid og institusjonssamarbeid mellom samiske kunnskapsmiljøer og tilsvarende urfolksmiljøer i Arktis som del av nordområdesatsningen er også sentralt etter Sametingets mening .	Fierpmádatvuđot ovttasbarggu viidáset ovddideapmi ja ásahusovttasbargu gaskal sámi máhttobirrasiid ja sullasaš álgoálbmotbirrasiid Árktisis oassin davveguovloáŋgiruššamis leat maid deaŧalaččat Sámedikki oainnu mielde .
Det vil omfatte urfolkssamarbeid mellom urfolksmiljøer i samiske områder , Alaska , Canada , Grønland og Russland .	Das gullá álgoálbmotovttasbargu gaskal álgoálbmotbirrasiid sámi guovlluin , Alaskas , Kanadas , Ruonáeatnamis ja Ruoššas .
The University of the Arctic må støttes i utviklingen av sterkere urfolksdimensjon i arbeidet .	The University of the Arctic ferte dorjojuvvot ovddideamis nannoset álgoálbmotdimenšuvnna barggus .
Det omfatter både tilrettelegging av aktiviteter , koordinering og utveksling mellom urfolk innenfor satsningen .	Dasa gullá sihke doaimmaid heiveheapmi , oktiiordnen ja lonohallan gaskal álgoálbmogiid áŋgiruššansurggiin .
Siden 2006 har det vært jobbet innenfor et felles nettverk for nordområdespørsmål for å samle kompetanse og for å danne felles plattform for samiske kunnskapsmiljøer .	2006 rájes lea bargojuvvon dainna ahte oažžut oktasaš fierpmádaga davveguovloáššiide čohkkendihte gelbbolašvuođa ja ráhkadan dihtii oktasaš vuođu sámi máhttobirrasiidda .
Arbeidet bør prioriteres ved at det sikres bedrede rammevilkår for nettverket .	Barggu berre vuoruhit dainna lágiin ahte sihkkarastit buoret rámmaeavttuid fierpmádahkii .
Prosjektet SamiNorth har søkt om midler fra Sametinget til det , jf. rapporten 2011 og søknad 2012 , noe som Sametinget bør vurdere å støtte opp om .	prošeakta SamiNorth lea ohcan ruđaid Sámedikki dasa , geahča raportta 2011 ja ohcama 2012 , juoga maid Sámediggi berre árvvoštallat doarjut .
Miljøer som det internasjonale fag- og formidlingssenteret for reindrift bør styrkes videre som en del av nordområdesatsningens kunnskapsdimensjon .	Dakkár biras go boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáža berre nannejuvvot viidáseappot oassin davveguovloáŋgiruššama máhttodimenšuvnnas .
Det er viktig at kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken retter et spesielt fokus på samiske næringer som reindrift , jordbruk , fiske og utmarksnæringer . Dette fordi det materielle kulturgrunnlaget for samisk kultur er forankret i tradisjonelle næringer .	Lea deaŧalaš ahte davviguovlopolitihka máhttodimenšuvdna čalmmustahttá erenoamážit dakkár sámi ealáhusaid go boazodoalu , eanadoalu , guolásteami ja meahcceealáhusaid , dannego sámi kultuvrra ávnnaslaš kulturvuođus lea čadnojuvvon árbevirolaš ealáhusaide .
Side 120 av 156	120 siidu 156 siiddus
Etableringen av Barents 2020 og satsningen gjennom forskingsrådet er et ledd i å etablere en bred , helhetlig satsning på forsking for og i nordområdene .	Barents 2020 ásaheamis ja dutkanráđi vuoruheamit leat oassin dan oppalaš ja viiddis vuoruheamis mii guoská davviguovllu dutkamiidda .
Denne satsningen må styrkes og videreutvikles .	Dán vuoruheami ferte nannet ja ovddidit .
Kartlegging av og forsking på hvordan forvaltningsorganer og andre myndigheter ivaretar urfolks rettigheter jfr. internasjonale konvensjoner og erklæringer er et viktig område for videre arbeid .	Viidásat bargui lea dehálaš kártet man láhkai ja dutkat mo hálddašanorgánat ja eará eiseválddit váldet vuhtii álgoálbmot rivttiid internašunála konvenšuvnnaid ja julggaštusaid ektui .
Sametinget mener det er behov for å styrke kompetansen om urfolksrettigheter og samisk kultur hos sentrale og regionale myndigheter samt hos de selskaper som skal drive ressursutvinning i nordområdene .	Sámediggi oaivvilda ahte lea dárbu nannet máhttu álgoálbmotrivttiid ja sámi kultuvrra birra guovddáš ja regionála eiseválddiin ja maiddái ásahusain geat galget davviguovllu resurssaid ávkkástallat .
Dette vil kunne skje som del av etableringen av urfolksstandarder som er harmonisert med tilsvarende internasjonale standarder .	Dát sáhttá dáhpáhuvvat oassin ásahemiin álgoálbmotstandárddaid mat leat harmoniserejuvvon vástevaš internašunála standárddaiguin .
Også satsning på og tilrettelegging av videre- og etterutdanningstilbud til næringsaktører og fagfolk vil være sentralt i denne sammenhengen .	Lassi- ja joatkkaoahppofálaldagaid ealáhusaktevrraide ja fágaolbmuide , mat leat guovddážis dán oktavuođas , fertejit maid vuoruhuvvot .
Som del av kunnskapsdimensjonen i nordområdepolitikken og urfolksdimensjonen er det sentralt at de politiske strategiene bidrar til å utvikle regional konkurransekraft gjennom utvikling av sterkere samiske kunnskapsmiljøer .	Oassin máhttodimenšuvnnas davviguovlopolitihkas ja álgoálbmotdimenšuvnnas lea guovddážis dat ahte politihkalaš strategiijat leat mielde ovddideamen regionála gilvofámu gievrras sámi máhttobirrasiin .
For å ivareta det samiske mangfoldet og sikre at samiske interesser prioriteres er det viktig å understreke at det må være snakk om flere ulike kunnskapsmiljøer .	Sihkkarastin dihte ahte sámi máŋggabealatvuohta ja sámi beroštumit váldojit vuhtii , de lea dehálaš deattuhit ahte ferte leat sáhka máŋga iešguđege máhttobirrasiin .
Sametinget vil også fremheve at det er sentralt at det utvikles bærekraftige samiske institusjoner for å sikre både ivaretakelsen av tradisjonell kunnskap og vår kollektive hukommelse .	Sámediggi háliida maid deattuhit ahte lea guovddážis dat ahte ovddiduvvojit gánnáhahtti sámi ásahusat , nu ahte sáhttá sihkkarastit ahte árbediehtu ja min oktasaš muitu gozihuvvo .
En politisk målsetning for Sametinget er at det samiske folk både kollektivt og enkeltvis skal delta i moderne samfunnsutvikling uten å miste grunnlaget for og forankringen i samiske tradisjoner og kultur .	Sámedikki politihkalaš mihttomearri lea ahte sámi álbmot sihke olles álmmot ja okta olmmoš sáhttá leat mielde ođđaáigásaš servvodatovdáneamis nu ahte ii láhpe sámi árbevieruid ja kultuvrra .
Når Butenschøn-utvalgets rapport ferdigstilles mener Sametinget at rapporten bør behandles i Sametingets plenum .	Sámediggi oaivvilda ahte go Butenschøn-lávdegotti raporta gárvána , de galgá dát raporta meannuduvvot Sámedikki dievasčoahkkimis .
Sametingets rolle og øvrige samiske interessenters rolle i defineringen av kunnskapsbehov i samiske samfunn må styrkes .	Sámedikki ja eará sámi berošteddjiid rolla máhttodárbbuid defineremis sámi servvodagas ferte nannejuvvot .
Sametinget vil presisere at kunnskaps- og kapasitetsoppbygging vil være sentralt som strategi for å bidra til å sikre urfolks rett til deltakelse i beslutningsprosesser samt å få synliggjort og respekt for kunnskap omkring urfolks livsbetingelser .	Sámediggi deattuha ahte máhtto- ja kapasitehtahuksen lea guovddážis go lea sáhka strategiijain mat sihkkarastet álgoálbmot rievtti oasálastit mearrádusproseassaiguin , ja beassat čalmmustahttit ja ahte árvvusatno álgoálbmogiid eallineavttut .
III Votering Av 39 representanter var 29 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 29 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 4 ble forkastet med 26 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 4 hilgojuvvui 26 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Forslag 5 som erstatter forslag 3 i komiteens innstilling ble forkastet med 18 stemmer .	Evttohus 5 , mii boahtá lávdegotti evttohusa 3 sadjái , hilgojuvvui 18 jienain .
11 stemte for .	11 jienastedje beali .
Forslag 1 ble vedtatt med 26 stemmer mot 3 stemmer .	Evttohus 1 mearriduvvui 26 jienain 3 jiena vuostá .
Forslag 2 ble vedtatt med 26 stemmer mot 3 stemmer .	Evttohus 2 mearriduvvui 26 jienain 3 jiena vuostá .
Oppvekst- , omsorgs- og utdanningskomiteens tilrådning ble vedtatt med 17 stemmer mot 12 stemmer .	Bajásšaddan- fuolahus- ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui 17 jienain 12 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Replikk Side 121 av 156	121 siidu 156 siiddus
2 Miriam Paulsen Miriam Paulsen 3 Hans Eriksen Hans Eriksen 4 Geir Johnsen 5 6 7 8	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Silje Karine Muotka , áššejođiheaddji 2 Miriam Paulsen Miriam Paulsen 3 Hans Eriksen 4
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
Kirsti Guvsám Anne Helene Moeng Saari Aili Keskitalo Aili Keskitalo 9 Olaf Eliassen 10 Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka	Kirsti Guvsám Anne Helene Moeng Saari Aili Keskitalo Aili Keskitalo 9 Olaf Eliassen 10 Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka
Olaf Eliassen Kirsti Guvsám Silje Karine Muotka Geir Johnsen Silje Karine Muotka Olaf Eliassen	Replihkka Olaf Eliassen Kirsti Guvsám Silje Karine Muotka Geir Johnsen Silje Karine Muotka Olaf Eliassen
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
VI Sametingets vedtak Sametinget viser til internasjonale instrumenter som forutsetter at urfolk skal ha en sentral rolle i utviklingen av sine egne samfunn og at de selv skal legge premissene for sin utvikling .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi čujuha riikkaidgaskasaš mearrádusaide mat eaktudit ahte álgoálbmogiin galgá leat deaŧalaš rolla iežaset servodagaid ovddideamis ja ahte sii ieža galget bidjat eavttuid iežaset ovdáneapmái .
Sametinget viser særlig til FNs Urfolksdeklarasjon av 2007 , som inneholder internasjonelle standarder som også er av relevans for kunnskapspolitikken i Norge og over hele det samiske området .	Sámediggi čujuha erenoamážit ON jagi 2007 Álgoálbmotjulggaštussii , mas leat riikkaidgaskasaš standárddat mat maiddái leat guoskevaččat máhttopolitihkkii Norggas ja miehtá sámi guovllu .
Samenes rett til selvbestemmelse innebærer også at samene selv skal få definere sine kunnskapsbehov , sine strategier for kunnskapsutvikling og på fritt grunnlag få bygge opp og videreutvikle sine kunnskapsinstitusjoner .	Sápmelaččaid iešmearridanvuoigatvuohta mearkkaša maiddái ahte sápmelaččat ieža galget beassat mearridit iežaset máhttodárbbu , iežaset máhttoovddideami strategiijaid ja friddja vuođul beassat hukset ja viidáseappot ovddidit iežaset máhttoásahusaid .
Det samiske samfunnet er i en rivende utvikling , og det stilles høye krav til samiske organer , både politiske organer og kunnskapsinstitusjoner , når det gjelder å ivareta tradisjonskunnskap samtidig som det må utvikles ny kunnskap .	Sámi servodat lea johtilit ovdáneamen , ja stuorra gáibádusat biddjojuvvojit sámi orgánaide , sihke politihkalaš orgánaide ja máhttoásahusaide , go guoská árbedieđuid áimmahuššamii ja seammás go ođđa máhttu galgá ovddiduvvot .
Sametinget mener at det er av stor viktighet at de samiske kunnskapsmiljøene , både de som er institusjonalisert og de ikke-institusjonaliserte må sikres de nødvendige rammebetingelser for å kunne utvikle seg på sine egne premisser .	Sámediggi oaivvilda ahte lea hui deaŧalaš ahte sámi máhttobirrasat , sihke dat mat leat ásahushámis ja dat mat eai leat ásahushámis fertejit oažžut dárbbašlaš rámmaeavttuid vai sáhttet ovdánit iežaset eavttuid vuođul .
Det som kjennetegner urfolks og samiske kunnskapsmiljøer er at de er små og sårbare , og lett kan bli tapere hvis det legges til grunn et konkurranseprinsipp mellom kunnskapsinstitusjonene nasjonalt , nordisk og internasjonalt .	Álgoálbmogiid ja sámi máhttobirrasiid mihtilmasvuohtan lea ahte dat leat smávvát ja rašit , ja dat sáhttet álkit vuoittahallat jus vuođđun biddjojuvvo gilvvohallanprinsihppa máhttoásahusaid gaskkas riikkalaččat , davviriikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Sametinget erkjenner at de samiske kunnskapsmiljøene besitter grunnleggende kunnskap om samfunnsliv , tradisjonelle og nye næringer , sosiale og rettslige forhold som er viktige i det videre arbeidet med nordområdesatsningen .	Sámediggi dovddaha ahte sámi máhttobirrasiin lea vuođđo máhttu servodateallima , árbevirolaš ja ođđa ealáhusaid , sosiála ja rievttálaš diliid birra mat leat deaŧalaččat davviguovlluid viidáset áŋgiruššamiin .
Områdene er hjemstedet for majoriteten av vårt folk og har relativt sett store urfolkssamfunn .	Sihke Sámediggi ja eará orgánat berrejit sáhttit ávkkástallat ođđa gelbbolašvuođain buorebut go dál dahkkojuvvo .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 122 av 156	122 siidu 156 siiddus
Sametinget viser til Nordområdemeldingen ( Meld .	Sámediggi čujuha Nordområdemeldingen ( St.dieđ. .
St. 7 2011-2012 ) som Stortinget vedtok i april 2012 .	7 2011-2012 ) maid Stuorradiggi dohkkehii cuoŋománus 2012 .
I meldingen frakommer det at regjeringen mener det er avgjørende at den positive utviklingen i nord også oppleves som positiv for berørte urfolk .	Dieđáhusas boahtá ovdan ahte ráđđehusa mielas lea hui deaŧalaš ahte dat positiiva ovdáneapmi davvin maiddái vásihuvvo positiivan guoskevaš álgoálbmogiidda .
Sametinget har aktivt deltatt i arbeidet med nordområdemeldingen og ønsker å ha en avklart og sentral rolle i den videre nordområdesatsningen .	Sámediggi lea árjjalaččat oassálastán bargui davviguovlodieđáhusain ja háliida čielggaduvvon ja guovddáš rolla viidáset davviguovloáŋgiruššamis .
Samordningsforumet for nordområdepolitikken er et positivt tiltak i så måte .	Davviguovlopolitihka oktiiordnenforum lea buorre doaibmabidju dan dáfus .
Sametinget ser behovet for en helhetlig tilnærming til de tiltakene som er nevnt i nordområdemeldingen .	Sámedikki mielas dárbbašuvvo ollislaš lahkoneapmi daidda doaibmabijuide mat leat namuhuvvon davviguovlodieđáhusas .
Sametinget slutter seg til regjeringens tiltak for utvikling av etiske retningslinjer som tar hensyn til urfolks virksomhet ved økonomisk virksomhet i nord , samt tiltak for utvikling av retningslinjer og mulige standardavtaler for kontakt mellom industri og urfolksnæring i nord .	Sámediggi doarju ráđđehusa doaibmabijuid etihkalaš njuolggadusaid ovddideami várás mat fuolahit álgoálbmogiid doaimmaid ekonomalaš doaimmaid oktavuođas davvin , ja doaibmabijuid njuolggadusaid ovddideami várás ja vejolaš standárdašiehtadusaid várás oktavuođas gaskal industriija ja álgoálbmotealáhusaid davvin .
Sametinget mener disse tiltakene med fordel kan ses i sammenheng og kan for eksempel forankres i Arktisk råd .	Sámediggi oaivvilda ahte dáid doaibmabijuid berrešii geahččat ovttas ja ahte daid sáhtášii čatnat Árktalaš ráđđái .
Sametinget er enig med regjeringen i at samiske institusjoner og urfolksinstitusjoner kapasitetsmessig må styrkes , og vil understreke at dette også vil gjelde institusjoner som bidrar til at rettighetshavere og næringsinteresser hos samer og andre urfolk har forutsetninger til å ivareta sine interesser , og være en del av løsningen når ny industri planlegges i deres bruksområder .	Sámediggi lea ovttamielas ráđđehusain dasa ahte sámi ásahusat ja álgoálbmotásahusat fertejit nannejuvvot , ja deattuha ahte dát guoská maiddái daidda ásahusaide mat leat mielde addimin sápmelaččaid ja eará álgoálbmogiid vuoigatvuođa eaiggádiidda ja ealáhusberošteddjiide vejolašvuođaid fuolahit iežaset beroštusaid , ja ahte dat lea oassi čovdosis go ođđa industriija plánejuvvo sin geavahanguovlluin .
Kunnskap er navet i Nordområdepolitikken , kunnskapsbygging vil være viktig i det samiske samfunnet .	Máhttu lea Davveguovlopolitihka geađgejuolgi , máhttolokten lea deaŧalaš sámi servodahkii .
Sametinget støtter regjeringens prioritering av et grenseoverskridende kunnskapsprogram for samisk tradisjonskunnskap i de nordiske land og Russland .	Sámediggi doarju ráđđehusa go vuoruha rádjerastásaš máhttoprográmma sámi árbedieđuid várás davviriikkain ja Ruoššas .
Dette må videreutvikles fra den modell og den erfaring som er utviklet i det nasjonale programmet ved Samisk høgskole .	Dan ferte viidáseappot ovddidit dan málles ja daid vásáhusaid vuođul mat leat ovddiduvvon Sámi allaskuvlla nationála prográmmas .
Sametinget ser betydningen av en fortsatt prioritering av dette ut fra perspektivet om at urfolkene forvalter kulturverdier og har kunnskap om næringsveier under krevende forhold i et subarktisk område .	Sámediggi oaidná man mávssolaš lea joatkit dán vuoruheami dan perspektiivvas ahte álgoálbmogat hálddašit kulturárvvuid ja ahte sis lea máhttu ealáhusaid birra subárktalaš guovllu gáibideaddji diliin .
Sametinget ser betydningen av en styrket utvikling av urfolksforskningen både tematisk og institusjonsmessig .	Sámediggi oaidná man deaŧalaš lea nannet álgoálbmotdutkama sihke fáttálaččat ja ásahuslaččat .
For å oppnå dette er å virke til at det utvikles sterke fagmiljøer som har forutsetninger til å samarbeide og bidra til nyansert faglig produksjon .	Jus dan galgá ollašuhttit , de ferte ovddidit nana fágabirrasiid main lea vejolašvuohta ovttasbargat ja mat sáhttet váikkuhit máŋggabeallásaš fágalaš buvttadeapmái .
Sametinget ser at styrket videreutvikling av samiske forskningsinstitusjoner vil være avgjørende for å oppnå grenseoverskridende forskningssamarbeid fra urfolk til urfolk , samt for samarbeid med og urfolkstematisk satsing ved andre forskningsinstitusjoner nasjonalt og internasjonalt .	Sámediggi oaidná ahte sámi dutkanásahusaid viidáset nannen lea hui deaŧalaš go galgá ollašuhttit rádjerasttideaddji dutkanovttasbarggu álgoálbmogiid gaskkas , ja ovttasbarggu álgoálbmotfáttáiguin eará dutkanásahusaiguin riikkalaččat ja riikkaidgaskasaččat .
Sametinget mener at sterke samiske forskningsinstitusjoner er en sentral forutsetning for at det er utdanningsmuligheter innen vitale områder som samisk språk , lærerutdanning og tradisjonell kulturbasert næringsutvikling .	Sámediggi oaivvilda ahte nana sámi dutkanásahusat leat hui deaŧalaš eaktun dasa ahte leat oahppanvejolašvuođat dakkár áibbas deaŧalaš surggiin go sámi gielas , oahpaheaddjioahpus ja árbevirolaš kulturvuđot ealáhusovddideamis .
Tilgangen på slike utdanningsmuligheter har viktige virkninger for bosetting , kulturvern og næringsutvikling i nord .	Vejolašvuohta oažžut dakkár oahpu mearkkaša ollu ássamii , kultursuodjaleapmái ja ealáhusovddideapmái davvin .
Sametinget vil arbeide for at kunnskapsinstitusjonene i nord får nasjonalt ansvar for kunnskapsformidling om menneskerettigheter , folkerettens regler om urfolk og minoriteter , urfolksdeklarasjonen og kunnskapsutvikling innen arktiske forhold .	Sámediggi áigu bargat dainna ulbmiliin ahte máhttoásahusat davvin ožžot nationála ovddasvástádusa máhttogaskkusteamis olmmošvuoigatvuođaid birra , álbmotrievtti njuolggadusaid birra álgoálbmogiid ja minoritehtaid birra , álgoálbmotjulggaštusa birra ja máhttoloktema birra árktalaš diliin .
Sametinget ønsker en klarere rolle i defineringen av forskningsbehovene i de samiske samfunnet .	Sámediggi háliida čielgaset rolla sámi servodaga dutkandárbbuid mearrideamis .
Sametinget ser blant annet behovet for mer kunnskap om og større fokus på de sosiale og helsemessige konsekvensene for lokalsamfunn og mennesker som følge av nordområdesatsingen .	Sámediggi oaidná earret eará dárbbu eanet máhttui sosiála ja dearvvašvuođa váikkuhusaid birra báikegottiide ja olbmuide davviguovloáŋgiruššama geažil ja eanet čalmmustuhttima dasa .
Sametinget vil at det skal rettes spesielt fokus på samiske næringer som reindrift , jordbruk , fiske og utmarksnæringer .	Sámediggi háliida ahte galgá earenoamážit deattuhit sámi ealáhusaid nugo boazodoalu , eanandoalu , guolásteami ja meahcásteami .
I den forbindelse må det iverksettes kartlegging av og økt forskning på hvordan forvaltningsorganer ivaretar urfolks rettigheter nedfelt i nasjonale lover og internasjonale konvensjoner og erklæringer i sitt virke , og det må iverksettes nødvendig kompetanseheving i forhold til forvaltningens ivaretakelse av urfolksrettigheter .	Dan oktavuođas ferte kártet ja dutkat buorebut mo hálddašanorgánat iežaset doaimmas fuolahit álgoálbmogiid vuoigatvuođaid mat leat dohkkehuvvon nationála lágain ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnain ja julggaštusain , dárbbašlaš gealbolokten ferte čađahuvvot dan ektui mo hálddašeapmi fuolaha álgoálbmotvuoigatvuođaid .
Sametinget vil stille krav til dokumentasjon av kompetanse om urfolksrettigheter og samisk tradisjonell kunnskap hos store selskaper som skal operere i områder med urfolk .	Sámediggi gáibida ahte dat stuorra fitnodagat , mat áigot doaibmat álgoálbmotguovlluin , duođaštit ahte sis lea gelbbolašvuohta álgoálbmotvuoigatvuođaid já sámi árbedieđu birra .
Sametinget følger opp overfor departementet hvem som skal gis oppdrag med å tilby slik opplæring og hvilke dokumentasjonskrav som stilles .	Sámediggi čuovvola departemeantta ektui geasa galgá addojuvvot bargun fállat dakkár oahpu ja guđe duođaštangáibádusat biddjojuvvojit .
At det samiske samfunnet gjennom sitt folkevalgte organ Sametinget , skal involveres i nordområdepolitikkens kunnskapsstrategier på en fullgod måte , er en forutsetning for at det samiske folket skal føle eierskap til nordområdesatsningen .	Ahte sámi servodat dan álbmotválljen orgána Sámedikki bokte , galgá searvvahuvvot davveguovlopolitihka máhttostrategiijaid dievaslaš vuogi mielde , lea eaktun dasa ahte sámi álbmot galgá dovdat eaiggátvuođa davviguovloáŋgiruššamii .
Samer og andre urfolk har i uminnelige tider hatt fokus på våre områder .	Sápmelaččat ja eará álgoálbmogat leat nu guhkás go mii muitit leamaš guovddážis min guovlluin .
Nordområdefokus er derfor ikke noe nytt i samisk sammenheng .	Danne ii leat davviguovllu deattuheapmi ođas sámi oktavuođas .
Sametinget vil bemerke at Sametingets forståelse av nordområdene som begrep ikke nødvendigvis samsvarer med Regjeringens definisjon av Nordområdene .	Sámediggi háliida mearkkašahttit ahte Sámedikki ipmárdus davviguovllu- doahpagiin ii soaitte vástidit ráđđehusa Davviguovllu- definišuvdnii .
På norsk side strekker det seg fra Hedmark i sør og nordover .	Sámi guovlu lea njealji našuvnnas . Norggas lea sámi guovlu Hedemárkku rájes davás .
Behandlingen av saken ble avsluttet 07.06.12 kl. 16.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 07.06.12 dii. 16.30 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 124 av 156	124 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP	Ášši / Sak DC
Kontrollutvalgets årsmelding Arkivsaknr .	Bearráigeahččanlávdegotti jahkedieđáhus Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Kontrollutvalget Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámedikki dievasčoahkkin
Saksnr. 06. – 08.06.12	Beaivi 06. – 08.06.12
SP 29/12	Áššenr. DC 29/12
Saken påbegynt 07.06.12 kl.08 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 07.06.12 dii. 08.30 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingets kontrollutvalg	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi
Konkurransegrunnlag - rammeavtale for saksbehandlingstjeneste til Sametingets kontrollutvalg	Gilvovuođđu – rámmašiehtadus Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti áššemeannudanbálvalusaid várás
II Forslag og merknader Kontrollutvalgets innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Bearráigeahččanlávdegotti evttohus :
Sametinget har drøftet kontrollutvalgets årsmelding for perioden januar 2011 - desember 2011 Årsmeldingen er vedlagt protokollen .	Sámediggi lea guorahallan bearráigeahččanlávdegotti jahkedieđáhusa áigodagas ođđajagimánnu 2011 – juovlamánnu 2011 . Jahkedieđáhus čuovvu mielde čoahkkingirjji .
Sametingets kontrollutvalg - beretning for perioden januar 2011 desember 2011 1 .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi – dieđáhus áigodagas ođđajagimánnu 2011 – juovlamánnu 2011 1 .
INNLEDNING	ÁLGGAHUS
Sametingets kontrollkomité fikk ved behandlingen i plenumssak 09/10 nytt navn .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti ( kontrolkomite ) oaččui dievasčoahkkin áššis 09/10 ođđa nama .
Det nye navnet er Sametingets kontrollutvalg .	Ođđa namma lea “ Sametingets kontrollutvalg ” dárogillii muhto sámegillii lea ain Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi .
I gjeldende regelverk for kontrollutvalget anvendes fortsatt benevnelsen Sametingets kontrollkomité .	Gustovaš njuolggadusain gohčoduvvo bearráigeahččanlávdegoddi ain namain Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi .
I henhold til Særskilte regler for Kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde § 2 skal kontrollkomiteen « . .	Sierra njuolggadusaid mielde Bearráigeahččanlávdegotti várás lea dan ovddasvástádus ja bargosuorgi § 2 mielde “ . .
Individuelle interesser vil som utgangspunkt ivaretas av forvaltningen , domstoler og ombudsordninger .	Hálddahusat , duopmostuolut ja áittardanortnegat dábálaččat gozihit ovttaskas olbmuid beroštumiid .
Kontrollkomiteens medlemmer har utvidet rett til innsyn i dokumenter , rapporter og lignende i Sametingetš .	Bearráigeahččanlávdegotti lahtuin lea viiddiduvvon vuoigatvuohta oaidnit Sámedikki dokumeanttaid , rapporttaid ja sullasaččaid . ”
Kontrollkomiteens oppgaver framkommer i Sametingets arbeidsorden § 15 .	Bearráigeahččanlávdegotti doaimmat ovdan bohtet Sámedikki čoahkkinortnega § 15 .
Kontrollutvalgets oppgaver er : Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Bearráigeahččanlávdegotti bargun lea : Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 125 av 156	125 siidu 156 siiddus
Før utvalget selv foretar slike undersøkelser , underrettes sametingsrådet , eventuelt plenumsledelsen , som plikter å framskaffe ønskede opplysninger .	Ovdal go lávdegoddi ieš dahká dákkár iskkademiid , de galgá dieđihit sámediggeráđđái , dahje dievasčoahkkinjođihangoddái , mii lea geatnegas buktit dieđuid mat jerrojuvvojit .
Utvalget kan avgi innstilling til Sametingets plenum om de saker den tar opp til behandling .	Lávdegoddi sáhttá ovddidit árvalusa Sámedikki dievasčoahkkimii áššiin maid meannuda .
Plenum kan fastsette særskilte regler for kontrollutvalgets ansvars- og arbeidsområde .	Dievasčoahkkin sáhttá mearridit sierra njuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádus- ja bargosuorgái .
Sametingets kontrollutvalg skal i hht. Særskilte regler for Kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde § 4 avgi årsmelding .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi galgá sierra njuolggadusaid mielde , Bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádusa ja bargosuorggi ektui § 4 mielde , addit jahkedieđáhusa .
Årsmeldingen skal avspeile kontrollutvalgets virksomhet i foregående år .	Jahkedieđáhusas galgá leat bearráigeahččanlávdegotti ovddit jagi doaibma .
KONTROLLUTVALGETS MEDLEMMER	BEARRÁIGEAHČČANLÁVDEGOTTI LAHTUT
Sametinget valgte den 14.10.09 i sak 34/09 følgende medlemmer til kontrollutvalget for perioden 2009 - 2013 : Randi A. Skum , leder Åge Nordkild , nestleder Silje Karine Muotka , medlem Jørn Are Gaski , medlem Mariann W. Magga , medlem 3 .	Sámediggi válljii 14.10.09 áššis 34/09 čuovvovaččaid lahttun bearráigeahččanlávdegoddái áigodahkii 2009 - 2013 : Randi A. Skum , jođiheaddji Åge Nordkild , nubbijođiheaddji Silje Karine Muotka , lahttu Jørn Are Gaski , lahttu Mariann W. Magga , lahttu 3 .
KONTROLLUTVALGETS MØTER / KONFERANSER	BEARRÁIGEAHČČANLÁVDEGOTTI ČOAHKKIMAT / KONFERÁNSSAT
Interne møter : Kontrollutvalget har gjennomført følgende interne møter i virkeperioden : Tromsø : 20.01.11 Tromsø : 13.04.11 Karasjok : 27.05.11 Tromsø : 30.06.11 Tromsø : 16.09.11 Tromsø : 18.11.11 Eksterne møter : Kontrollutvalget avholdt et møte den 30. juli med sametingspresident Egil Olli og sametingets direktør , Rune Fjellheim .	Siskkáldas čoahkkimat : Bearráigeahččanlávdegoddi lea doallan čoahkkimiid doaibmaáigodagas ná : Romssas : 20.01.11 Romssas : 13.04.11 Kárášjogas : 27.05.11 Romssas : 30.06.11 Romssas : 16.09.11 Romssas 18.11.11 Čoahkkimat olggobealde : Bearráigeahččanlávdegoddi doalai čoahkkima suoidnemánu 30. b. . Sámedikki presideanttain Egil Olliin ja Sámedikki direktevrrain , Rune Fjellheimain .
Tema for møtet var kontrollutvalgets ressurs- og arbeidssituasjon , hvor utvalget la fram de problemer som knytter seg til begrensede økonomiske- og administrative ressurser .	Čoahkkima fáddán lei bearráigeahččanlávdegotti resursa- ja bargodilli , gos lávdegoddi ovddidii váttisvuođaid gáržžes ekonomalaš- ja hálddahuslaš resurssaid ektui .
Presidenten og direktøren ble informert om at Kontrollutvalget ville igangsette en prosess der formålet er å få på plass en saksbehandler- og saksutrederfunksjon gjennom en anbudsrunde .	Presideanta ja direktevra oaččuiga dieđuid dan birra ahte Bearráigeahččanlávdegoddi áigu álggahit proseassa man ulbmilin lea oažžut áššemeannudan- ja áššečielggadandoaimma fálaldatvuoru bokte .
Kontrollutvalget fikk positive tilbakemeldinger på en slik prosess .	Bearráigeahččanlávdegoddi oaččui positiivvalaš signálaid dán prosessii .
Konferanser og annet : Kontrollutvalget gjennomførte et seminar i forbindelse med sametingets plenum i juni .	Bearráigeahččanlávdegoddi oaččui maiddái positiivvalaš signálaid das ahte Bearráigeahččanlávdegoddi galggai nannejuvvot .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 126 av 156	126 siidu 156 siiddus
KONTROLLUTVALGETS VIRKSOMHET	BEARRÁIGEAHČČANLÁVDEGOTTI DOAIBMA
Seminar : Kontrollutvalget gjennomførte et seminar for sametingets representanter i juni med temaet kontrollfunksjoner i parlamentariske systemer .	Seminára : Bearráigeahččanlávdegoddi doalai seminára Sámedikki áirasiidda geassemánus man fáddán ledje bearráigeahččandoaimmat parlamentáralaš vuogádagain .
Formålet med seminaret var å skape en større bevissthet rundt kontrollutvalgets oppgaver i Sametinget og samtidig få drøftet hvordan kontrollfunksjonen kan styrkes .	Seminára ulbmilin lei oažžut stuorát dihtomielalašvuođa bearráigeahččanlávdegotti doaimmaid birra Sámedikkis ja seammás guorahallat movt bearráigeahččandoaimma sáhtášii nannet .
Seminaret ble åpnet av kontrollutvalgets leder , Randi A. Skum .	Seminára rabai bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji , Randi A. Skum .
De som var invitert til å holde foredrag på seminaret var som følger : Hans Brattestå , direktør for Stortinget .	Čuovvovaččat ledje bovdejuvvon doallat sáhkavuoru semináras : Hans Brattestå , Stuorradikki direktevra .
Tema : Stortingets kontrollfunksjon i sin alminnelighet , samt revisjon og kontroll med Stortingets egen økonomiforvaltning .	Fáddá : Stuorradikki bearráigeahččan doaibma oppalaččat , ja Stuorradikki iežas ekonomiijahálddašeami revišuvdna ja bearráigeahččan .
Bente Willumsen , Vest-Finnmark kommunerevisjon .	Bente Willumsen , Oarje-Finnmárkku gieldarevišuvdna .
Tema : Kontroll , tilsyn , revisjon og forvaltningsrevisjon av kommuner og fylkeskommuner .	Fáddá : Bearráigeahččan , dárkkisteapmi , revišuvdna ja gielddaid ja fylkkagielddaid hálddašanrevišuvdna .
Jørgen Kosmo , Riksrevisor .	Jørgen Kosmo , Riikarevisora .
Tema : Riksrevisjonen og om dets arbeid i å bidra til at fellesskapets midler og verdier blir brukt slik Stortinget har bestemt .	Fáddá : Riikarevišuvnna ja dan barggu birra , movt váikkuhit dan ahte oktasaš ruđat ja árvvut geavahuvvojit nugo Stuorradiggi lea mearridan .
På slutten av seminaret var det avsatt tid til debatt om foreleste emner .	Seminára loahpas lei várrejuvvon áigi ságastallat logaldallamiid fáttáid birra .
Behandlede saker :	Meannuduvvon áššit :
Kontrollutvalget har behandlet saker i 2011 som det er gjort forundersøkelser i .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea meannudan áššiid 2011:s mat leat ovdagihtii iskkaduvvon .
Disse saker er som følger : Sak 04/11 - Bruken av Sametingets valgmanntall	Dát áššit leat čuovvovaččat : Ášši 04/11 – Sámedikki jienastuslogu geavaheapmi
Sakens bakgrunn : Sametingets valgmanntall er opprettet som et manntall for sametingsvalget .	Ášši duogáš : Sámedikki jienastuslohku lea ásahuvvon jienastuslohkun sámediggeválgga várás .
I forbindelse med innføringen av en ny valgordning og revideringen av sameloven og forskriften , ble begrepet ” samemanntallet ” endret til ” Sametingets valgmanntall ” nettopp for å understreke at det er et valgmanntall .	Ođđa válgaortnega atnui váldima oktavuođas ja sámelága ja láhkaásahusa reviderema oktavuođas lea doaba “ sámi jienastuslohku ” rievdaduvvon “ Sámedikki jienastuslohkun ” juste deattuhan dihte dan ahte dat lea válgajienastuslohku .
Sametingets plenumsledelse ønsker at Sametingets valgmanntall i utgangspunktet skal benyttes kun til det manntallet er opprettet for – politiske formål knyttet til sametingsvalget .	Sámedikki dievasčoahkkinjođihangoddi háliida ahte Sámedikki jienastuslohku vuolggasajis galgá geavahuvvot dušše dakkár jienastuslohkun man várás dat lea ásahuvvon – politihkalaš ulbmilii sámediggeválgga oktavuođas .
Ved et eventuelt samtykke om tilgang til manntallet til andre etter § 81 ( 1 ) b i forskriften , må det foreligge tungtveiende samfunnsmessige grunner .	Vejolaš miehtama oktavuođas addit earáide vejolašvuođa geavahit jienastuslogu láhkaásahusa § 81 ( 1 ) b mielde , fertejit leat hui nana servodatlaš sivat .
Sametinget har fått tilbakemeldinger fra personer som er kontaktet i forbindelse med ulike undersøkelser og opplever det som et tillitsbrudd .	Sámediggi lea ožžon dieđuid olbmuin geat leat váldán oktavuođa sierralágan iskkademiid oktavuođas ahte sii vásihit dan luohttámuša rihkkumin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 127 av 156	127 siidu 156 siiddus
Kontrollutvalget har gjennom skriftlig henvendelse til sametingsrådet mottatt dokumentasjon på bl.a. korrespondansen mellom Sametingsrådet og de eksterne søkerne av bruken Sametingets valgmanntall ( NRK .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea čálalaš oktavuođa váldima bokte sámediggeráđđái ožžon dieđuid earret eará oktavuođa birra Sámediggeráđi ja olggobeale ohcciid gaskka Sámedikki jienastuslogu geavaheamis ( NRK Sápmi ja Statistihkalaš guovddášdoaimmahat ) .
Kontrollutvalgets konklusjon : Kontrollutvalget vil behandle saken i løpet av 2012 .	Bearráigeahččanlávdegotti čoahkkáigeassu : Bearráigeahččanlávdegoddi áigu meannudit ášši 2012:s .
Kontrollutvalget vil i løpet av behandlingen ta stilling til om saken fremmes for plenum .	Bearráigeahččanlávdegoddi áigu meannudeami oktavuođas mearridit ahte galgá go ášši ovddiduvvot dievasčoahkkimii .
Sak 18/11 Gruppemidler	Ášši 18/11 Joavkoruđat
Sakens bakgrunn : Sametinget avsetter årlig et bestemt beløp til de politiske grupperinger i Sametinget .	Ášši duogáš : Sámediggi várre jahkásaččat dihto supmi Sámedikki politihkalaš joavkkuide .
Dette beløpet skal fordeles mellom de politiske grupperinger basert på antall representanter de forskjellige grupperinger har .	Dát ruhta galgá juogaduvvot politihkalaš joavkkuid gaskka dan áirraslogu vuođul mat iešguđege joavkkuin leat .
Videre baseres tilskuddet om partiet er i posisjon eller opposisjon .	Dasto vuođđuduvvo doarjja maid dasa ahte gullá go bellodat posišuvdnii vai opposišuvdnii .
Møtelederskapet har bebudet en gjennomgang av gruppemidlene , blant annet om bruken av gruppemidlene er i hht. regelverket .	Čoahkkinjođihangoddi lea dieđihan ahte joavkoruđat galget geahčaduvvot , earret eará dan ektui ahte geavahuvvojit go dat njuolggadusaid mielde .
Kontrollutvalgets behandling : Kontrollutvalget har gått gjennom saken som angår tildeling av gruppemidler til de politiske grupperinger for 2010 .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : Bearráigeahččanlávdegoddi lea geahčadan ášši mii guoská politihkalaš joavkoruđaide 2010:s .
Kontrollutvalget ser behovet for å se på de tildelingskriterier og hvordan disse er praktisert .	Bearráigeahččanlávdegoddi oaidná ahte lea dárbu geahčadit juolludaneavttuid ja movt dat leat geavahuvvon .
Kontrollutvalget vil i henhold til særskilte regler for kontrollutvalgets ansvar og arbeidsområde §5 , punkt 1 , gjøre en forundersøkelse i saken som angår gruppemidler når møtelederskapets behandling av saken foreligger .	Bearráigeahččanlávdegoddi áigu sierra njuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádusa ja bargosuorggi ektui § 5 , čuoggá 1 , mielde ovdagihtii iskkadit ášši mii guoská joavkoruđaide maŋŋá go čoahkkinjođihangoddi lea meannudan ášši .
Sak 19/11 Gjennomgang av et utvalg av rådsprotokoller	Ášši 19/11 Válljejuvvon ráđđečoahkkingirjjiid geahčadeapmi
Sakens bakgrunn : I hht. Særskilte regler for kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde § 4 , punkt 4 skal kontrollutvalget foreta en gjennomgang av sametingsrådets møtebøker .	Ášši duogáš : Njuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádusa ja bargosuorggi ektui § 4 , čuoggá 4 , mielde galgá bearráigeahččanlávdegoddi geahčadit sámediggeráđi čoahkkingirjjiid .
Kontrollutvalgets behandling : Kontrollutvalget drøftet hvordan de skal forholde seg til mulighet for innsyn i rådsprotokollene .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : Bearráigeahččanlávdegoddi guorahalai maid sii galget dahkat ráđđečoahkkingirjjiid geahčadanvejolašvuođa ektui .
Mulige innfallsvinkler for en slik undersøkelse kan være som følger : Se om formalitetene for møteprotokollene er fulgt .	Dat ahte mainna lágiin iskkadit sáhttá leat čuovvovaš : Geahččat leat go formalitehtat čoahkkingirjjiin čuvvojuvvon .
Dette kan eksempelvis handle om hvorvidt dato og saksnummer kommer i rekkefølge .	Dan oktavuođas sáhttá ovdamearkka dihte leat sáhka makkár ráiddus dáhton ja áššinummir leat .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 128 av 156	128 siidu 156 siiddus
Kontrollutvalgets konklusjon : Kontrollutvalget utsetter protokollgjennomgangen inntil utvalget er blitt styrket med sekretærtjeneste .	Bearráigeahččanlávdegotti čoahkkáigeassu : Bearráigeahččanlávdegoddi maŋida čoahkkingirjegeahčadeami dassážii go lávdegoddi oažžu čállibálvalusa .
UNDERSØKELSER SOM VIL BLI GJENNOMFØRT I KOMMENDE ÅR	ISKKADEAMIT MAT ČAĐAHUVVOJIT BOAHTTEVAŠ JAGIIN
Kontrollutvalgets arbeidssituasjon ; Kontrollutvalgets arbeid avhenger i stor grad av de økonomiske rammene som fastsettes gjennom Sametingets budsjett .	Bearráigeahččanlávdegotti bargodilli : Bearráigeahččanlávdegotti bargu sorjá ollu ekonomalaš rámmain mat mearriduvvojit Sámedikki bušeahta bokte .
Kontrollutvalget har i flere omganger vist til at den økonomiske rammen for kontrollutvalgets arbeid må økes betydelig dersom utvalget skal kunne gjennomføre de oppgaver som det er forutsatt at kontrollutvalget skal gjennomføre , blant annet i forhold til Særskilte regler for Kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde § 4 .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea ollu gerddiid čujuhan ahte bearráigeahččanlávdegotti barggu várás ferte leat mealgat stuorát ekonomalaš rámma jos lávdegoddi galggaš sáhttit čađahit daid doaimmaid mat eaktuduvvojit ahte bearráigeahččanlávdegoddi galgá čađahit , earret eará njuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádusa ja bargosuorggi ektui § 4 mielde .
Kontrollutvalget har igangsatt prosessen med å få på plass en ekstern saksbehandler- og saksutrederfunksjon .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea álggahan proseassa ahte oažžut áššemeannudeaddji- ja áššečielggadandoaimma olggobealde .
Det foreligger en skisse til rammeavtale som vil bli publisert blant annet på Doffin i begynnelsen av 2012 , jfr. vedlegg 1 .	Dál gávdno rámmašiehtadusevttohus mii almmuhuvvo earret eará Doffinis álgogeahčen jagi 2012 , gč. mildosa 1 .
Når denne funksjonen er kommet på plass , vil det kreve en betydelig økning av de økonomiske rammene for kontrollutvalget .	Dalle go dát doaibma lea ortnegis , de ferte bearráigeahččanlávdegoddi oažžut mealgat stuorát ekonomalaš rámmaid .
Kontrollutvalget har ikke kunnet gjennomføre større revisjoner på grunn av den vanskelige arbeidssituasjonen .	Bearráigeahččanlávdegoddi ii leat sáhttán čađahit stuorát revišuvnnaid váttis bargodili geažil .
En saksbehandler- og saksutrederfunksjon er derfor helt avgjørende for at kontrollutvalget skal kunne utføre alle de oppgaver som både er nedfelt i regelverket og andre saker som tilkommer utvalget å se nærmere på .	Danne lea vealtameahttun deaŧalaš oažžut áššemeannudeaddji- ja áššečielggadandoaimma jos bearráigeahččanlávdegoddi galggaš sáhttit čađahit buot daid doaimmaid maid lea geatnegahttojuvvon dahkat njuolggadusaid mielde ja eará áššiid vuođul mat bohtet lávdegoddái ja maid ferte lagabuidda geahčadit .
Planlagte undersøkelser for kontroll for kommende år : Under forutsetning av at kontrollutvalgets arbeidssituasjon bedres i løpet av 2012 , vil kontrollutvalget prioritere de oppgavene som er nedfelt i regelverkets § 4 .	Plánejuvvon bearráigeahččamat čuovvovaš jagi : Dainna eavttuin ahte bearráigeahččanlávdegotti bargodilli buoriduvvo 2012:s , áigu bearráigeahččanlávdegoddi vuoruhut daid doaimmaid maid galgá dahkat njuolggadusaid § 4 mielde .
Et viktig revisjonsområde vil være sametingsrådets tilskuddsbehandling .	Deaŧalaš revišuvdnasuorgin gártá leat sámediggeráđi doarjjameannudeapmi .
Når sekretariatsfunksjonen er på plass , vil det være nødvendig å se nærmere på regelverket i forhold til revisjonsarbeid samt kjøreregler for kontrollutvalgets arbeid .	Dalle go čállidoaibma lea sajis , lea dárbu lagabuidda geahčadit njuolggadusaid revišuvdnabarggu ektui ja dasto bargonjuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti barggu várás .
Kontrollutvalget vil fortsatt prioritere egenutvikling i forhold til kontrollarbeid .	Bearráigeahččanlávdegoddi áigu vuoruhit iežas ovddideami bearráigeahččanbarggu ektui .
Dette innebærer både deltakelse på kurs og konferanser .	Man geažil áigu ge searvat sihke kurssaide ja konferánssaide .
UTFORDRINGER	HÁSTALUSAT
Som det framkommer under årsmeldingens punkt 5 , er hovedutfordringen kontrollutvalgets ressurssituasjon .	Nugo boahtá ovdan jahkedieđáhusa čuoggá 5 vuolde , de lea bearráigeahččanlávdegotti váldohástalussan resursadilli .
Situasjonen med at kontrollutvalget ikke har et sekretariat med relevant utrederkompetanse , samt muligheten til å bidra med faglige juridiske og økonomiske vurderinger , er ikke tilfredsstillende .	Dilli lea nu ahte bearráigeahččanlávdegottis ii leat čállingoddi mas livčče relevánta čielggadangelbbolašvuohta , ja vejolašvuohta veahkehit fágalaš juridihkalaš ja ekonomalaš árvvoštallamiiguin , ja dát dilli ii leat dohkálaš .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Jagi 2012 bušeahtas eai leat Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 129 av 156	129 siidu 156 siiddus
Forslag 1 , representant Aud Marthinsen , Fremskrittspartiet Kontrollutvalgets årsmelding	Evttohus 1 , áirras Aud Marthinsen , Ovddádusbellodat Bearráigeahččanlávdegotti jahkedieđáhus
Sametinget ber rådet i forbindelse med budsjettet for 2013 sørge for tilfredsstillende utredningskapasitet og sekretærfunksjon i tråd med behovene som fremkommer av meldingen .	Sámediggi bivdá ráđi 2013 bušeahta oktavuođas fuolahit dohkálaš čielggadannávccaid ja čállingoddedoaimma daid dárbbuid vuođul , mat bohtet ovdan dieđáhusas .
Endres til følgende : Sametinget ber rådet i forbindelse med budsjettarbeidet for 2013 sørge for tilfredsstillende bevilgninger i tråd med behovene som fremkommer av meldingen .	Rievdaduvvon dánin : Bearráigeahččanlávdegotti jahkedieđáhus Sámediggi bivdá ráđi 2013 bušeahttabarggu oktavuođas fuolahit dohkálaš juolludemiid daid dárbbuid vuođul , mat bohtet ovdan dieđáhusas .
III Votering Av 39 representanter var 34 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Sametingets plenum vedtok enstemmig at Fremskrittspartiets forslag kan endres .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Sámedikki dievasčoahkkin mearridii ovttajienalaččat ahte Ovddádusbellodaga ( Frp ) evttohus oažžu rievdaduvvot .
Fremskrittspartiets forslag ble enstemmig vedtatt .	Ovddádusbellodaga ( Frp ) evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Kontrollutvalgets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Bearráigeahččanlávdegotti evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg Aud Marthinsen , til forretningsorden 1 Åge Nordkild , saksordfører Åge Nordkild 2 Aud Marthinsen Aud Marthinsen 3 Aili Keskitalo Aili Keskitalo 4 Sten Erling Jønsson Sten Erling Jønsson 5 Jarle Jonassen 6 Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski 7 Anders Somby jr. .	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru Aud Marthinsen , čoahkkinortnegii 1 Åge Nordkild , áššejođiheaddji Åge Nordkild 2 Aud Marthinsen Aud Marthinsen 3 Aili Keskitalo Aili Keskitalo 4 Sten Erling Jønsson Sten Erling Jønsson 5 Jarle Jonassen 6 Jørn Are Gaski Jørn Are Gaski 7 Anders Somby jr. .
Anders Somby jr. .	Anders Somby jr. .
Replikk Mariann Wollmann Magga Jørn Are Gaski Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Rolf Johansen Silje Karine Muotka Jarle Jonassen Ann-Mari Thomassen Silje Karine Muotka Sten Erling Jønsson Silje Karine Muotka Aili Keskitalo	Replihkka Mariann Wollmann Magga Jørn Are Gaski Silje Karine Muotka Silje Karine Muotka Jørn Are Gaski Rolf Johansen Silje Karine Muotka Jarle Jonassen Ann-Mari Thomassen Silje Karine Muotka
Side 130 av 156	130 siidu 156 siiddus
VI Sametingets vedtak Sametinget har drøftet kontrollutvalgets årsmelding for perioden januar 2011 - desember 2011 Årsmeldingen er vedlagt protokollen .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi lea guorahallan bearráigeahččanlávdegotti jahkedieđáhusa áigodagas ođđajagimánnu 2011 – juovlamánnu 2011 .
Sametinget ber rådet i forbindelse med budsjettarbeidet for 2013 sørge for tilfredsstillende bevilgninger i tråd med behovene som fremkommer av meldingen .	Jahkedieđáhus čuovvu mielde čoahkkingirjji . Sámediggi bivdá ráđi 2013 bušeahttabarggu oktavuođas fuolahit dohkálaš juolludemiid daid dárbbuid vuođul , mat bohtet ovdan dieđáhusas .
Sametingets kontrollutvalg - beretning for perioden januar 2011 - desember 2011 1 .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi – dieđáhus áigodagas ođđajagimánnu 2011 – juovlamánnu 2011 1 .
INNLEDNING	ÁLGGAHUS
Sametingets kontrollkomité fikk ved behandlingen i plenumssak 09/10 nytt navn .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti ( kontrolkomite ) oaččui dievasčoahkkin áššis 09/10 ođđa nama .
Det nye navnet er Sametingets kontrollutvalg .	Ođđa namma lea “ Sametingets kontrollutvalg ” dárogillii muhto sámegillii lea ain Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi .
I gjeldende regelverk for kontrollutvalget anvendes fortsatt benevnelsen Sametingets kontrollkomité .	Gustovaš njuolggadusain gohčoduvvo bearráigeahččanlávdegoddi ain namain Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi .
I henhold til Særskilte regler for Kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde § 2 skal kontrollkomiteen « . .	Sierra njuolggadusaid mielde Bearráigeahččanlávdegotti várás lea dan ovddasvástádus ja bargosuorgi § 2 mielde “ . .
Individuelle interesser vil som utgangspunkt ivaretas av forvaltningen , domstoler og ombudsordninger .	Hálddahusat , duopmostuolut ja áittardanortnegat dábálaččat gozihit ovttaskas olbmuid beroštumiid .
Kontrollkomiteens medlemmer har utvidet rett til innsyn i dokumenter , rapporter og lignende i Sametingetš .	Bearráigeahččanlávdegotti lahtuin lea viiddiduvvon vuoigatvuohta oaidnit Sámedikki dokumeanttaid , rapporttaid ja sullasaččaid . ”
Kontrollkomiteens oppgaver framkommer i Sametingets arbeidsorden § 15 .	Bearráigeahččanlávdegotti doaimmat ovdan bohtet Sámedikki čoahkkinortnega § 15 .
Før utvalget selv foretar slike undersøkelser , underrettes sametingsrådet , eventuelt plenumsledelsen , som plikter å framskaffe ønskede opplysninger . Utvalget kan avgi innstilling til Sametingets plenum om de saker den tar opp til behandling .	Bearráigeahččanlávdegotti bargun lea : a ) doaimmahit parlamentáralaš bearráigeahču doaimmas mii ruhtaduvvo Sámedikki bušeahtas , ja b ) bearráigeahččat Sámedikki jahkerehketdoalu , ja vejolaš mearkkašumiid maid Riikkarevišuvdna lea buktán dáidda .
Plenum kan fastsette særskilte regler for kontrollutvalgets ansvars- og arbeidsområde .	Lávdegoddi oažžu iskkadit Sámedikki hálddahusa go atná dan dárbbašlažžan Sámedikki bearráigeahču dihte .
Sametingets kontrollutvalg skal i hht. Særskilte regler for Kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde § 4 avgi årsmelding .	Ovdal go lávdegoddi ieš dahká dákkár iskkademiid , de galgá dieđihit sámediggeráđđái , dahje dievasčoahkkinjođihangoddái , mii lea geatnegas buktit dieđuid mat jerrojuvvojit .
Årsmeldingen skal avspeile kontrollutvalgets virksomhet i foregående år .	Lávdegoddi sáhttá ovddidit árvalusa Sámedikki dievasčoahkkimii áššiin maid meannuda .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 131 av 156	131 siidu 156 siiddus
KONTROLLUTVALGETS MEDLEMMER	BEARRÁIGEAHČČANLÁVDEGOTTI LAHTUT
Sametinget valgte den 14.10.09 i sak 34/09 følgende medlemmer til kontrollutvalget for perioden 2009 - 2013 : Randi A. Skum , leder Åge Nordkild , nestleder Silje Karine Muotka , medlem Jørn Are Gaski , medlem Mariann W. Magga , medlem 3 .	Sámediggi válljii 14.10.09 áššis 34/09 čuovvovaččaid lahttun bearráigeahččanlávdegoddái áigodahkii 2009 - 2013 : Randi A. Skum , jođiheaddji Åge Nordkild , nubbijođiheaddji Silje Karine Muotka , lahttu Jørn Are Gaski , lahttu Mariann W. Magga , lahttu 3 .
KONTROLLUTVALGETS MØTER / KONFERANSER	BEARRÁIGEAHČČANLÁVDEGOTTI ČOAHKKIMAT / KONFERÁNSSAT
Interne møter : Kontrollutvalget har gjennomført følgende interne møter i virkeperioden : Tromsø : 20.01.11 Tromsø : 13.04.11 Karasjok : 27.05.11 Tromsø : 30.06.11 Tromsø : 16.09.11 Tromsø : 18.11.11 Eksterne møter : Kontrollutvalget avholdt et møte den 30. juli med sametingspresident Egil Olli og sametingets direktør , Rune Fjellheim .	Siskkáldas čoahkkimat : Bearráigeahččanlávdegoddi lea doallan čoahkkimiid doaibmaáigodagas ná : Romssas : 20.01.11 Romssas : 13.04.11 Kárášjogas : 27.05.11 Romssas : 30.06.11 Romssas : 16.09.11 Romssas 18.11.11 Čoahkkimat olggobealde : Bearráigeahččanlávdegoddi doalai čoahkkima suoidnemánu 30. b. . Sámedikki presideanttain Egil Olliin ja Sámedikki direktevrrain , Rune Fjellheimain .
Tema for møtet var kontrollutvalgets ressurs- og arbeidssituasjon , hvor utvalget la fram de problemer som knytter seg til begrensede økonomiske- og administrative ressurser .	Čoahkkima fáddán lei bearráigeahččanlávdegotti resursa- ja bargodilli , gos lávdegoddi ovddidii váttisvuođaid gáržžes ekonomalaš- ja hálddahuslaš resurssaid ektui .
Presidenten og direktøren ble informert om at Kontrollutvalget ville igangsette en prosess der formålet er å få på plass en saksbehandler- og saksutrederfunksjon gjennom en anbudsrunde .	Presideanta ja direktevra oaččuiga dieđuid dan birra ahte Bearráigeahččanlávdegoddi áigu álggahit proseassa man ulbmilin lea oažžut áššemeannudan- ja áššečielggadandoaimma fálaldatvuoru bokte .
Kontrollutvalget fikk positive tilbakemeldinger på en slik prosess .	Bearráigeahččanlávdegoddi oaččui positiivvalaš signálaid dán prosessii .
Kontrollutvalget fikk også positive tilbakemeldinger på at Kontrollutvalget skulle styrkes .	Bearráigeahččanlávdegoddi oaččui maiddái positiivvalaš signálaid das ahte Bearráigeahččanlávdegoddi galggai nannejuvvot .
Konferanser og annet : Kontrollutvalget gjennomførte et seminar i forbindelse med sametingets plenum i juni .	Konferánssat ja eará : Bearráigeahččanlávdegoddi doalai seminára Sámedikki dievasčoahkkima oktavuođas geassemánus .
Temaet var kontrollfunksjoner i parlamentariske systemer .	Fáddán ledje bearráigeahččandoaimmat parlamentáralaš vuogádagain .
Se omtale i neste punkt .	Geahča válddahusa boahtte čuoggás .
KONTROLLUTVALGETS VIRKSOMHET	BEARRÁIGEAHČČANLÁVDEGOTTI DOAIBMA
Seminar : Kontrollutvalget gjennomførte et seminar for sametingets representanter i juni med temaet kontrollfunksjoner i parlamentariske systemer .	Seminára : Bearráigeahččanlávdegoddi doalai seminára Sámedikki áirasiidda geassemánus man fáddán ledje bearráigeahččandoaimmat parlamentáralaš vuogádagain .
Formålet med seminaret var å skape en større bevissthet rundt kontrollutvalgets oppgaver i Sametinget og samtidig få drøftet hvordan kontrollfunksjonen kan styrkes .	Seminára ulbmilin lei oažžut stuorát dihtomielalašvuođa bearráigeahččanlávdegotti doaimmaid birra Sámedikkis ja seammás guorahallat movt bearráigeahččandoaimma sáhtášii nannet .
Seminaret ble åpnet av kontrollutvalgets leder , Randi A. Skum .	Seminára rabai bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji , Randi A. Skum .
De som var invitert til å holde foredrag på seminaret var som følger : Hans Brattestå , direktør for Stortinget .	Čuovvovaččat ledje bovdejuvvon doallat sáhkavuoru semináras : Hans Brattestå , Stuorradikki direktevra .
Tema : Stortingets kontrollfunksjon i sin alminnelighet , samt revisjon og kontroll med Stortingets egen økonomiforvaltning .	Fáddá : Stuorradikki bearráigeahččan doaibma oppalaččat , ja Stuorradikki iežas ekonomiijahálddašeami revišuvdna ja bearráigeahččan .
Bente Willumsen , Vest-Finnmark kommunerevisjon .	Bente Willumsen , Oarje-Finnmárkku gieldarevišuvdna .
Tema : Kontroll , tilsyn , revisjon og forvaltningsrevisjon av kommuner og fylkeskommuner .	Fáddá : Bearráigeahččan , dárkkisteapmi , revišuvdna ja gielddaid ja fylkkagielddaid hálddašanrevišuvdna .
Jørgen Kosmo , Riksrevisor .	Jørgen Kosmo , Riikarevisora .
Tema : Riksrevisjonen og om dets arbeid i å bidra til at fellesskapets midler og verdier blir brukt slik Stortinget har bestemt .	Fáddá : Riikarevišuvnna ja dan barggu birra , movt váikkuhit dan ahte oktasaš ruđat ja árvvut geavahuvvojit nugo Stuorradiggi lea mearridan .
På slutten av seminaret var det avsatt tid til debatt om foreleste emner .	Seminára loahpas lei várrejuvvon áigi ságastallat logaldallamiid fáttáid birra .
Behandlede saker :	Meannuduvvon áššit :
Kontrollutvalget har behandlet saker i 2011 som det er gjort forundersøkelser i .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea meannudan áššiid 2011:s mat leat ovdagihtii iskkaduvvon .
Disse saker er som følger : Sak 04/11 - Bruken av Sametingets valgmanntall	Dát áššit leat čuovvovaččat : Ášši 04/11 – Sámedikki jienastuslogu geavaheapmi
Sakens bakgrunn : Sametingets valgmanntall er opprettet som et manntall for sametingsvalget .	Ášši duogáš : Sámedikki jienastuslohku lea ásahuvvon jienastuslohkun sámediggeválgga várás .
I forbindelse med innføringen av en ny valgordning og revideringen av sameloven og forskriften , ble begrepet ” samemanntallet ” endret til ” Sametingets valgmanntall ” nettopp for å understreke at det er et valgmanntall .	Ođđa válgaortnega atnui váldima oktavuođas ja sámelága ja láhkaásahusa reviderema oktavuođas lea doaba “ sámi jienastuslohku ” rievdaduvvon “ Sámedikki jienastuslohkun ” juste deattuhan dihte dan ahte dat lea válgajienastuslohku .
Sametingets plenumsledelse ønsker at Sametingets valgmanntall i utgangspunktet skal benyttes kun til det manntallet er opprettet for – politiske formål knyttet til sametingsvalget .	Sámedikki dievasčoahkkinjođihangoddi háliida ahte Sámedikki jienastuslohku vuolggasajis galgá geavahuvvot dušše dakkár jienastuslohkun man várás dat lea ásahuvvon – politihkalaš ulbmilii sámediggeválgga oktavuođas .
Ved et eventuelt samtykke om tilgang til manntallet til andre etter § 81 ( 1 ) b i forskriften , må det foreligge tungtveiende samfunnsmessige grunner .	Vejolaš miehtama oktavuođas addit earáide vejolašvuođa geavahit jienastuslogu láhkaásahusa § 81 ( 1 ) b mielde , fertejit leat hui nana servodatlaš sivat .
Sametinget har fått tilbakemeldinger fra personer som er kontaktet i forbindelse med ulike undersøkelser og opplever det som et tillitsbrudd .	Sámediggi lea ožžon dieđuid olbmuin geat leat váldán oktavuođa sierralágan iskkademiid oktavuođas ahte sii vásihit dan luohttámuša rihkkumin .
Det er åpnet for forundersøkelse i saken som er hjemlet i regelverket ” Særskilte regler for kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde ” , pkt 5.1 .	Lea addojuvvon ovdagihtii vejolašvuohta iskkadit ášši njuolggadusaid “ Sierra njuolggadusat bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádusa ja bargosuorggi ektui ” čuoggá 5.1 mielde .
Kontrollutvalget har gjennom skriftlig henvendelse til sametingsrådet mottatt dokumentasjon på bl.a. korrespondansen mellom Sametingsrådet og de eksterne søkerne av bruken Sametingets valgmanntall ( NRK .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea čálalaš oktavuođa váldima bokte sámediggeráđđái ožžon dieđuid earret eará oktavuođa birra Sámediggeráđi ja olggobeale ohcciid gaskka Sámedikki jienastuslogu geavaheamis ( NRK Sápmi ja Statistihkalaš guovddášdoaimmahat ) .
Kontrollutvalgets konklusjon : Kontrollutvalget vil behandle saken i løpet av 2012 .	Bearráigeahččanlávdegotti čoahkkáigeassu : Bearráigeahččanlávdegoddi áigu meannudit ášši 2012:s .
Kontrollutvalget vil i løpet av behandlingen ta stilling til om saken fremmes for plenum .	Bearráigeahččanlávdegoddi áigu meannudeami oktavuođas mearridit ahte galgá go ášši ovddiduvvot dievasčoahkkimii .
Sak 18/11 Gruppemidler	Ášši 18/11 Joavkoruđat
Kontrollutvalgets behandling : Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Ášši duogáš : Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 133 av 156	133 siidu 156 siiddus
Kontrollutvalget har gått gjennom saken som angår tildeling av gruppemidler til de politiske grupperinger for 2010 .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : Bearráigeahččanlávdegoddi lea geahčadan ášši mii guoská politihkalaš joavkoruđaide 2010:s .
Kontrollutvalget ser behovet for å se på de tildelingskriterier og hvordan disse er praktisert .	Bearráigeahččanlávdegoddi oaidná ahte lea dárbu geahčadit juolludaneavttuid ja movt dat leat geavahuvvon .
Kontrollutvalget vil i henhold til særskilte regler for kontrollutvalgets ansvar og arbeidsområde §5 , punkt 1 , gjøre en forundersøkelse i saken som angår gruppemidler når møtelederskapets behandling av saken foreligger .	Bearráigeahččanlávdegoddi áigu sierra njuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádusa ja bargosuorggi ektui § 5 , čuoggá 1 , mielde ovdagihtii iskkadit ášši mii guoská joavkoruđaide maŋŋá go čoahkkinjođihangoddi lea meannudan ášši .
Sak 19/11 Gjennomgang av et utvalg av rådsprotokoller	Ášši 19/11 Válljejuvvon ráđđečoahkkingirjjiid geahčadeapmi
Særskilte regler for kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde § 4 , punkt 4 skal kontrollutvalget foreta en gjennomgang av sametingsrådets møtebøker .	Ášši duogáš : Njuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádusa ja bargosuorggi ektui § 4 , čuoggá 4 , mielde galgá bearráigeahččanlávdegoddi geahčadit sámediggeráđi čoahkkingirjjiid .
Kontrollutvalgets behandling : Kontrollutvalget drøftet hvordan de skal forholde seg til mulighet for innsyn i rådsprotokollene .	Bearráigeahččanlávdegotti meannudeapmi : Bearráigeahččanlávdegoddi guorahalai maid sii galget dahkat ráđđečoahkkingirjjiid geahčadanvejolašvuođa ektui .
Mulige innfallsvinkler for en slik undersøkelse kan være som følger : Se om formalitetene for møteprotokollene er fulgt .	Dat ahte mainna lágiin iskkadit sáhttá leat čuovvovaš : Geahččat leat go formalitehtat čoahkkingirjjiin čuvvojuvvon .
Dette kan eksempelvis handle om hvorvidt dato og saksnummer kommer i rekkefølge .	Dan oktavuođas sáhttá ovdamearkka dihte leat sáhka makkár ráiddus dáhton ja áššinummir leat .
Sjekke om sametingsrådet har gått ut over sine fullmakter ihht .	Geahččat lea go sámediggeráđđi rihkkon iežas fápmudusa njuolggadusaid ja dievasčoahkkinmearrádusa ektui .
Kontrollutvalgets arbeidssituasjon vanskeliggjør en mer systematisk gjennomgang av rådsprotokoller , da dette krever administrative ressurser som kan forberede denne type saker for kontrollutvalget .	Bearráigeahččanlávdegotti bargodili geažil lea váttis eanet vuogádatlaččat geahčadit ráđđečoahkkingirjjiid , danne go dat gáibida hálddahuslaš resurssaid ráhkkanahttit dán lágan áššiid bearráigeahččanlávdegoddái .
Dette vil også gjelde i forhold til de andre revisjonsfeltene som er nevnt i regelverket under § 4 .	Dát guoská maiddái eará revišuvdnafealttaide mat leat namuhuvvon njuolggadusain § 4 vuolde .
Kontrollutvalgets konklusjon : Kontrollutvalget utsetter protokollgjennomgangen inntil utvalget er blitt styrket med sekretærtjeneste .	Bearráigeahččanlávdegotti čoahkkáigeassu : Bearráigeahččanlávdegoddi maŋida čoahkkingirjegeahčadeami dassážii go lávdegoddi oažžu čállibálvalusa .
UNDERSØKELSER SOM VIL BLI GJENNOMFØRT I KOMMENDE ÅR	ISKKADEAMIT MAT ČAĐAHUVVOJIT BOAHTTEVAŠ JAGIIN
Kontrollutvalget har i flere omganger vist til at den økonomiske rammen for kontrollutvalgets arbeid må økes betydelig dersom utvalget skal kunne gjennomføre de oppgaver som det er forutsatt at kontrollutvalget skal gjennomføre , blant annet i forhold til Særskilte regler for Kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde § 4 .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea ollu gerddiid čujuhan ahte bearráigeahččanlávdegotti barggu várás ferte leat mealgat stuorát ekonomalaš rámma jos lávdegoddi galggaš sáhttit čađahit daid doaimmaid mat eaktuduvvojit ahte bearráigeahččanlávdegoddi galgá čađahit , earret eará njuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádusa ja bargosuorggi ektui § 4 mielde .
Kontrollutvalget har igangsatt prosessen med å få på plass en ekstern saksbehandler- og saksutrederfunksjon .	Bearráigeahččanlávdegoddi lea álggahan proseassa ahte oažžut áššemeannudeaddji- ja áššečielggadandoaimma olggobealde .
Det foreligger en skisse til rammeavtale som vil bli publisert blant annet på Doffin i begynnelsen av 2012 , jfr. vedlegg 1 .	Dál gávdno rámmašiehtadusevttohus mii almmuhuvvo earret eará Doffinis álgogeahčen jagi 2012 , gč. mildosa 1 .
Når denne funksjonen er kommet på plass , vil det kreve en betydelig økning av de økonomiske rammene for kontrollutvalget .	Dalle go dát doaibma lea ortnegis , de ferte bearráigeahččanlávdegoddi oažžut mealgat stuorát ekonomalaš rámmaid .
Kontrollutvalget har ikke kunnet gjennomføre større revisjoner på grunn av den vanskelige arbeidssituasjonen .	Bearráigeahččanlávdegoddi ii leat sáhttán čađahit stuorát revišuvnnaid váttis bargodili geažil .
En saksbehandler- og saksutrederfunksjon er derfor helt avgjørende for at kontrollutvalget skal kunne utføre alle de oppgaver som både er nedfelt i regelverket og andre saker som tilkommer utvalget å se nærmere på .	Danne lea vealtameahttun deaŧalaš oažžut áššemeannudeaddji- ja áššečielggadandoaimma jos bearráigeahččanlávdegoddi galggaš sáhttit čađahit buot daid doaimmaid maid lea geatnegahttojuvvon dahkat njuolggadusaid mielde ja eará áššiid vuođul mat bohtet lávdegoddái ja maid ferte lagabuidda geahčadit .
Planlagte undersøkelser for kontroll for kommende år : Under forutsetning av at kontrollutvalgets arbeidssituasjon bedres i løpet av 2012 , vil kontrollutvalget prioritere de oppgavene som er nedfelt i regelverkets § 4 .	Plánejuvvon bearráigeahččamat čuovvovaš jagi : Dainna eavttuin ahte bearráigeahččanlávdegotti bargodilli buoriduvvo 2012:s , áigu bearráigeahččanlávdegoddi vuoruhut daid doaimmaid maid galgá dahkat njuolggadusaid § 4 mielde .
Et viktig revisjonsområde vil være sametingsrådets tilskuddsbehandling .	Deaŧalaš revišuvdnasuorgin gártá leat sámediggeráđi doarjjameannudeapmi .
Når sekretariatsfunksjonen er på plass , vil det være nødvendig å se nærmere på regelverket i forhold til revisjonsarbeid samt kjøreregler for kontrollutvalgets arbeid .	Dalle go čállidoaibma lea sajis , lea dárbu lagabuidda geahčadit njuolggadusaid revišuvdnabarggu ektui ja dasto bargonjuolggadusaid bearráigeahččanlávdegotti barggu várás .
Kontrollutvalget vil fortsatt prioritere egenutvikling i forhold til kontrollarbeid .	Bearráigeahččanlávdegoddi áigu vuoruhit iežas ovddideami bearráigeahččanbarggu ektui .
Dette innebærer både deltakelse på kurs og konferanser .	Man geažil áigu ge searvat sihke kurssaide ja konferánssaide .
UTFORDRINGER	HÁSTALUSAT
Som det framkommer under årsmeldingens punkt 5 , er hovedutfordringen kontrollutvalgets ressurssituasjon .	Nugo boahtá ovdan jahkedieđáhusa čuoggá 5 vuolde , de lea bearráigeahččanlávdegotti váldohástalussan resursadilli .
Situasjonen med at kontrollutvalget ikke har et sekretariat med relevant utrederkompetanse , samt muligheten til å bidra med faglige juridiske og økonomiske vurderinger , er ikke tilfredsstillende .	Dilli lea nu ahte bearráigeahččanlávdegottis ii leat čállingoddi mas livčče relevánta čielggadangelbbolašvuohta , ja vejolašvuohta veahkehit fágalaš juridihkalaš ja ekonomalaš árvvoštallamiiguin , ja dát dilli ii leat dohkálaš .
I hht. budsjettet for 2012 ble ikke rammene for kontrollutvalgets økt , til tross for at budsjettbehovet er godt kjent for sametingsrådet .	Jagi 2012 bušeahtas eai leat bearráigeahččanlávdegotti rámmat nannejuvvon , vaikko sámediggeráđđi bures diehtá bušeahttadárbbu birra .
Kontrollutvalget vil understreke at Sametinget har innført full parlamentarisme , noe som ressursmessig også skal avspeiles i forhold til kontrollfunksjonen i sametinget .	Bearráigeahččanlávdegoddi deattuha ahte Sámedikkis lea ollislaš parlamentarisma , ja dat ferte vuhttot maiddái resurssaid dáfus bearráigeahččandoibmii Sámedikkis .
Behandlingen av saken ble avsluttet 07.06.12 kl.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 07.06.12 dii. 10.35 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 135 av 156	135 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC
Ášši / Sak NKK 003/12 Ášši / Sak SP 030/12 Landbrukspolitiske utfordringer Arkivsaknr .	003/12 030/12 Eanageavahanpolitihkalaš hástalusat Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 24.04.12 04. – 05.06.12 06. – 08.06.12	Beaivi 24.04.12 04. – 05.06.12 06. – 08.06.12
Saksnr. SR 065/12 NKK SP 30/12	Áššenr. . SR 065/12 EKL DC 30/12
Saken påbegynt 08.06.12 kl. 08.30	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 08.06.12 dii. 08.30
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sámediggeráđđi / Sametingsrådet	Sámediggeráđđi / Sametingsrådet
Landbruks- og matdepartementet	Landbruks- og matdepartementet
Ášši / Sak 065/12 Eanageavahanpolitihkalaš hástalusat / Landbrukspolitiske utfordringer Meld St. nr. 9 ( 2011 – 2012 ) Landbruks- og matpolitikken Velkommen til bords	Ášši / Sak 065/12 Eanageavahanpolitihkalaš hástalusat / Landbrukspolitiske utfordringer Meld St. nr. 9 ( 2011 – 2012 ) Landbruks- og matpolitikken Velkommen til bords
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling : Lønnsomhet i jordbruket Arktisk landbruk	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus : Gánnáhahttivuohta eanadoalus Árktalaš eanageavaheapmi
Arktisk landbruk er innført som et begrep på landbruket i nord i Stortingsmeldingen .	Stuorradiggedieđáhusas lea árktalaš eanageavaheapmi váldojuvvon atnui doaban eanageavaheamis davvin .
Arktisk landbruk er også nevnt i nordområdemeldingen som kom ut i 2011 .	Árktalaš eanageavaheapmi lea namuhuvvon maiddái davviguovlodieđáhusas mii bođii 2011:s .
Nordnorsk landbruksråd har avgrenset det arktiske landbruket til Nord-Norge slik Arktisk råd også har definert den norske delen av arktisk område .	Davvi Norgga eanageavahanráđđi lea ráddjen árktalaš eanageavaheami Davvi-Norgii nu mo Árktalaš ráđđi lea maiddái defineren Norgga beale oasi árktalaš guovlun .
Når det er tale om arktiske landbruksprodukter er det ikke bare produkter fra jordbruket det er snakk om , men også matprodukter fra rein og utmark .	Go lea sáhka árktalaš eanageavahanbuktagiid birra , de ii leat dušše sáhka eanadoalu buktagiid birra , muhto maiddái borramušbuktagiid birra bohccos ja meahcis .
Foruten disse har det tidligere vært vanlig å bruke forskjellige urter og bær i den samiske matkulturen .	Dáid lassin lea leamaš dábálaš geavahit sierralágan urtasiid ja murjjiid sámi biebmokultuvrras .
Arktiske landbruksprodukter er betraktet som rene produkter av forbrukere .	Árktalaš eanageavahanbuktagat leat geavahedjiid bealis gehččon buhtes buktagiin .
Produktene er ikke i like stor grad behandlet med sprøytemidler mot sykdommer og insekter .	Buktagiin eai leat geavahuvvon seamma ollu cirkkuhanávdnasat dávddaid ja divrriid vuostá .
Produkter produsert i arktiske områder har en spesiell kvalitet .	Árktalaš guovlluin buvttaduvvon buktagiin lea erenoamáš kvalitehta .
Det har sammenheng med lav temperatur i vekstsesongen og lys døgnet rundt i deler av vekstsesongen .	Danne go oasis šaddoáiggis lea vuollegis temperatuvra ja čuovga lea birra jándora .
Arktiske produkter er dessuten særegne i og med at de er produsert i arktisk klima , nord for polarsirkelen og i et spesielt kulturlandskap .	Dasto leat árktalaš buktagat erenoamážat danne go dat leat buvttaduvvon árktalaš dálkkádagas , davábealde polárgierddu ja erenoamáš kultureanadagas .
Disse fortrinnene kan brukes i markedsføringen av arktiske produkter .	Dáid ovdamuniid sáhttá geavahit árktalaš buktagiid vuovdaleamis .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 136 av 156	136 siidu 156 siiddus
I dag er det mulig å registrere beskyttede betegnelser på matvarer .	Dál lea vejolaš registreret suodjaluvvon namahusaid borramušgálvvuide .
En slik profilering av produkter fra jordbruket i nord som arktiske produkter vil kunne ha et markedsmessig fortrinn og gi høyere pris .	Davvi eanageavaheami buktagiid dáinna lágiin profileren nugo árktalaš buktagiin sáhtášii leat márkana dáfus ovdamunni ja buoridit hatti .
Profilering av arktiske produkter som har høyere pris enn andre varer fordrer imidlertid svært god kvalitet .	Árktalaš buktagiid profileren mat leat divraset go eará gálvvut hástala dattetge hui buori kvalitehta .
Det fordrer også at matprodusentene i nord har en fellesprofilering av arktiske matprodukter og at markedsføringen er koordinert .	Dát maiddái eaktuda ahte borramušbuvttadeddjiin davvin lea oktasašprofileren arktalaš borramušaid ektui ja ahte vuovdaleapmi lea oktiiordnejuvvon .
Registrering av beskyttede betegnelser kan brukes på samiske matspesialiteter .	Suodjaluvvon namahusaid registrerema sáhttá geavahit sámi erenoamáš borramušaide .
En slik beskyttelse vil kunne høyne statusen for samiske mattradisjoner og derved øke verdiskapingen i samiske områder .	Dákkár suodjaleapmi sáhtášii buoridit sámi borramušgálvvuid stáhtusa ja dieinna lágiin buoridit árvoháhkama sámi guovlluin .
Om en skal lykkes med å få større verdiskaping i det arktiske landbruket må det felles innsats til fra det nordnorske landbruksmiljøet .	Jos galgá lihkostuvvat oažžut stuorát árvoháhkama árktalaš eanageavaheamis , de fertejit davvi norgga eanageavahanbirrasat oktasaččat áŋgiruššat dan ovdii .
I landbruksmeldingen blir det understøttet med at om arktisk landbruk skal gi vekstkraft er det nødvendig med lokale initiativ med basis i lokalkunnskap og kompetanse og i samarbeid med andre næringsmiljø , forskning og forvaltning .	Eanageavahandieđáhus maid doarju ahte jos árktalaš eanageavaheapmi galgá addit ahtanuššanfámu , de lea dárbu báikkálaččat bargat báikkálaš máhtu ja gelbbolašvuođa vuođul ja ovttas eará ealáhusbirrasiiguin , dutkamiin ja hálddašemiin .
For Sametinget vil det være riktig å prioritere eventuelle lokale initiativ som har som mål å øke verdiskapingen i det arktiske landbruket .	Sámediggái lea riekta vuoruhit vejolaš báikkálaš álgagiid maid mihttomearrin lea buoridit árvoháhkama árktalaš eanageavaheamis .
Fra samisk hold er det viktig at hensynet til urfolksperspektivet inngår i satsingen på arktisk landbruk i samiske områder .	Sámiid bealis lea deaŧalaš ahte álgoálbmotperspektiivva váldojuvvo mielde áŋgiruššamii árktalaš eanageavaheami ektui sámi guovlluin .
Jordbruksnæringen sysselsetter mange i samiske områder og spiller en viktig rolle i å videreføre samisk språk og kultur .	Eanadoallu sámi guovlluin addá barggu ollugiidda ja dat lea deaŧalaš sámi giela ja kultuvrra gaskkusteamis viidáseappot .
Erfaringer fra andre urfolksområder vil kunne gi impulser og nye ideer i satsingen på det arktiske landbruket i Norge .	Vásihusat eará álgoálbmotguovlluin sáhttet addit impulssaid ja ođđa jurdagiid áŋgiruššama ektui árktalaš eanageavahemiin Norggas .
Utfordringer knyttet til mangel på arbeidsplasser , urbanisering og fraflytting går igjen i disse områdene .	Dáin guovlluin leat hástalusat čađat bargosajiid , urbaniserema ja eretfárrema ektui .
Sametinget mener at arktisk landbruk er en fremtidsrettet satsing .	Sámediggi oaivvilda ahte árktalaš eanageavahemiin áŋgiruššan lea deaŧalaš boahtteáigái .
Landbruksmyndighetene må legge til rette for det særegne som arktiske produkter representerer , og det må etableres felles mål for hvordan arktisk landbruk skal kunne utvikle seg og øke verdiskapingen i dette området .	Eanageavahaneiseválddit fertejit láhčit dan maid dát erenoamáš árktalaš buktagat ovddastit , ja fertejit ásahit oktasaš mihttomeari dasa movt árktalaš eanageavaheami galgá sáhttit ovddidit ja movt buoredit árvoháhkama dán guovllus .
Melkeproduksjon og sauehold	Mielkebuvttadeapmi ja sávzadoallu
Melkeproduksjonen er en av bærebjelkene i jordbruksnæringen i samiske områder .	Mielkebuvttadeapmi lea okta mii guottiha eanadoalu sámi guovlluin .
Lønnsomheten på bruk som har nedbetalt lån er god , mens de som har utbyggingslån har utfordringer med lønnsomheten .	Dat doalut mat leat geargan loanaiguin birgejit bures , muhto sis geain lea huksenloatna leat hástalusat gánnáhahttivuođain .
Landbrukspolitikken i Norge har lagt til rette for grasproduserende produksjoner i nord .	Eanageavahanpolitihkka Norggas lea láhčán suoidnebuvttadeami davvin .
I meldingen er det foreslått å videreføre denne politikken .	Dieđáhusas lea evttohuvvon joatkit dáinna politihkain .
Selv med denne kanaliseringspolitikken registrerer vi en tilbakegang i antall melkeproduksjonsbruk .	Vaikko leage dán lágan kanaliseren politihkka , de liikká geahppánit mielkebuvttadandoalut .
Produksjonsvolumet har holdt seg noenlunde på samme nivå i Finnmark , mens det har vært en nedgang i Troms .	Buvttadanhivvodat lea bisson sullii seamma dásis Finnmárkkus , muhto Romssas gal leat geahppánan .
Utsiktene framover viser imidlertid at med økende alder blant melkeprodusentene vil rekrutteringen bli en av de store utfordringene .	Čájeha dattetge ahte dan geažil go mielkebuvttadeddjiid ahki loktana , de buktá dat stuorra hástalusaid rekrutterema dáfus boahtteáiggis .
I tillegg har vi en fraflytting av unge fra distriktene og til byene noe som også vil utfordre det samiske jordbruket .	Dasa lassin fárrejit nuorat eret báikegottiin gávpogiidda mii maiddái buktá hástalusaid sámi eanadollui .
Når gårdbrukerne ikke har noen til å overta gårdsdriften vil det kunne gå utover vedlikehold av driftsbygninger .	Go eanadolliin ii leat oktage gii sáhtášii váldit badjelasas doalu , de soaitá dat dagahit dan ahte doaibmavisttit eai bajásdollojuvvo .
Sauenæringen er en arealkrevende næring hvor utnyttelsen av utmarksbeite har vært avgjørende for det økonomiske resultatet .	Sávzaealáhus dárbbaša stuorra areálaid man oktavuođas mehciid geavaheapmi guohtoneanan lea leamaš vealtameahttun deaŧalaš ekonomalaččat .
Kravet til lønnsomhet har ført til større bruk samtidig som antall bruk har gått ned i hele landet .	Gáibádus gánnáhahttivuođa ektui lea buvttihan stuorát doaluid ja seammás lea doaluid lohku njiedjan miehtá riikka .
I områder hvor arealene utgjør en begrensende faktor vil videreforedling av lammekjøtt kunne øke inntjening på gårdene .	Guovlluin gos areálat gáržudahttet buvttadeami , sáhttá sávzzabierggu viidáseappot nállašuhttin buoridit doaluid dietnasa .
Samtidig vil det kunne sysselsette flere i familien og derved styrke familiejordbruket .	Seammás sáhtášii dát addit barggu eambbosiidda bearrašis ja dieinna lágiin nannet bearašeanadoalu .
Etterspørsel etter lokalprodusert mat er økende også i samiske områder .	Báikkálaččat buvttaduvvon borramuša jearahišgohtet eambbo maiddái sámi guovlluin .
Dialog med mattilsynet og hensynet til mathygiene er faktorer som er avgjørende for en trygg matproduksjon .	Gulahallan biebmobearráigeahčuin ja borramušbuhtisvuođa vuhtii váldin leat mearrideaddji deaŧalaš bealit oadjebas borramušbuvttadeapmái .
Sametinget mener at landbrukspolitikken i Norge fortsatt skal legge til rette for produksjon av melk og kjøtt i hele landet .	Sámediggi oaivvilda ahte eanageavahanpolitihkka Norggas ain galgá láhčit mielke- ja biergobuvttadusa miehtá riikka .
Sametinget vil fortsette med å gi innspill for bedre rammebetingelser til basisproduksjonen i årlige innspill til jordbruksforhandlingene .	Sámediggi áigu ain buktit cealkámuša jahkásaš eanadoallošiehtadallamiidda dainna áigumušain ahte buoridit vuođđobuvttadusa rámmaeavttuid .
I samiske områder kan Sametinget bidra med Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 137 av 156	137 siidu 156 siiddus
tilskudd i samfinansiering med andre .	Innovašuvdna Norga ruhtada stuorra oasi huksenbargguin .
Strukturrasjonaliseringen har ført til større og dermed dyrere bygg .	Struktuvrarašonaliseren lea dagahan ahte visttit leat šaddan stuorát ja nu divraset .
Undersøkelser har vist at det er større kostnader å bygge i Troms og Finnmark enn i Sør-Norge .	Iskkadeamit leat čájehan ahte Romssas ja Finnmárkkus leat stuorát huksengolut go Mátta-Norggas .
Det skaper utfordringer med å få lønnsomhet etter utbygging siden lånebelastningen blir i største laget .	Dát buktá hástalusaid oažžut gánnáhahttivuođa maŋŋá huksema go loatna šaddá hui stuoris .
I landbruksmeldingen er det foreslått å regionalisere disse ordningene for å tilpasse ordningene til regionale forhold .	Eanageavahandieđáhusas lea evttohuvvon regionaliseret dáid ortnegiid heivehan dihte daid regionála diliide .
I meldingen varsles det også investeringsløft for driftsbygg og at det skal være et aktivt jordbruk over hele landet .	Dieđáhusas lohpiduvvo maiddái investerendoarjja doaibmavisttiide ja ahte miehtá riikka galgá leat árjjalaš eanadoallu .
Disse satsningene skal være en del av regionale bygdeutviklingsprogrammer .	Dát áŋgiruššamat galget leat oassin regionála giliovddidanprográmmain .
For Sametinget vil det være av stor betydning å bli involvert i de regionale bygdeutviklingsprogrammene .	Sámediggái lea hui deaŧalaš searvat dáid regionála giliovddidanprográmmaide .
Sametinget mener at dagens finansieringsordninger ikke er tilstrekkelige .	Sámediggi oaivvilda ahte dáláš ruhtadanortnet ii leat doarvái buorre .
Landbruksmyndighetene må legge til rette for finansieringsordninger som går ut over de rammer som gjelder i dag blant annet for Innovasjon Norge .	Eanageavahaneiseválddit fertejit láhčit dakkár ruhtadanortnegiid mat leat stuorát go dat rámmat mat gustojit odne earret eará Innovašuvdna Norggas .
Arealressurser	Areálaressursat
Dyrka jord og utmarksbeiter danner grunnlaget for det grasbaserte jordbruket i samiske områder .	Ráhkaduvvon eana ja meahcceguohtoneana lea vuođđun suoidnevuđot eanadollui sámi guovlluin .
Et aktivt jordvern er nødvendig for å sikre jordbruk for framtidige generasjoner .	Ferte árjjalaččat dikšut eatnamiid jos galgá sihkkarastit eanadoalu boahttevaš buolvvaide .
I landbruksmeldingen legges det opp til en videreføring av en streng jordvernpolitikk .	Eanageavahandieđáhusas lea ulbmilin joatkit čavga eanadikšunpolitihkain .
I kommuner med mange nedlagte bruk er det fristende for kommunepolitikere å omdisponere dyrka jord til utbyggingsformål .	Gielddain gos leat ollu heaittihuvvon doalut , giktašuvvet gieldda politihkkárat geavahit ráhkaduvvon eatnama huksenulbmiliidda .
En slik utvikling er lite ønskelig og lite framtidsrettet .	Eat sáva dákkár ovdáneami ja dat lea unnán ovddideaddji .
For å sikre driftsgrunnlag for jordbruk i samiske områder må den strenge jordvernpolitikken videreføres .	Čavga eanasuodjalanpolitihkain ferte joatkit sihkkarastin dihte doaibmavuođu sámi guovlluid eanadollui .
Det forholdet at gårdsbrukene er blitt større og at jordarealene ikke selges til de som driver gårdsbruk fører til en høy andel leiejord .	Dat go eanadoalut leat sturron ja go eanaareálat eai vuvdojuvvo sidjiide geat barget eanadoaluin , de šaddet ollu láigoeatnama geavahit .
Andelen leiejord er stor i samiske områder og spesiell høy i Troms fylke .	Láigoeatnamat geavahuvvojit ollu sámi guovlluin ja erenoamážit Romssa fylkkas .
Høy andel leiejord fører til at gårdsdriften må basere seg på velvillige naboer og jordeiere , noe som gir et usikkert driftsgrunnlag .	Go ollu geavahuvvo láigoeana de ferte doalu vuođđudit dasa ahte leat buorredáhtolaš ránnját ja eanaeaiggádat , man geažil šaddá eahpesihkkaris doaibmavuođđu .
I landbruksmeldingen er det signalisert at det skal bli enklere å fradele eiendommer slik at jordbruksarealene kan selges til de som driver med jordbruk .	Eanageavahandieđáhusas lea dovddahuvvon ahte galgá šaddat álkit juohkit eatnamiid nu ahte eanadoalloareálaid sáhttá vuovdit sidjiide geat barget eanadoaluin .
Sametinget mener at en endring av fradelingspraksisen vil være med på å sikre arealgrunnlaget for de som driver aktivt jordbruk .	Sámediggi oaivvilda ahte juohkingeavahusa rievdademiin sihkkarasttášii eatnamiid sidjiide geat barget árjjalaččat eanadoaluin .
Rekruttering	Rekrutteren
I følge landbruksmeldingen er andel kvinnelige eiere i landet på 25 % .	Eanageavahandieđáhusa mielde lea nissonolbmuid oassi riikkas eaiggádin 25 % .
I samiske områder er den rundt 20 % .	Sámi guovlluin lea seamma lohku 20 % .
Situasjonen er noe annerledes når man ser på hvor stor andel kvinnelige søkere utgjør innenfor landbruksbaserte næringer .	Dilli lea veaháš earálágan go geahččat man ollu nissonolbmot leat ohccin eanageavahanealáhusaid oktavuođas .
Slike virksomheter kan være Inn på tunet , grønt reiseliv og produksjon av lokal mat .	Dán lágan doaimmat sáhttet leat “ Inn på tunet ” , grønt reiseliv ” ja báikkálaš borramušbuvttadeapmi .
Over 40 % av Innovasjon Norges tilskudd til slike næringer går til kvinnelige søkere .	Badjel 40 % Innovašuvnna Norgga doarjagis dán lágan ealáhusaide manná nissonolbmuide .
Selv om andelen kvinner som mottar støtte til bygdenæringer er økt er det langt igjen til vi kan si at jordbruket har nådd likestilling .	Vaikko vel nissonolbmuid oassi geat ožžot doarjaga giliealáhusaide lea lassánan , de manná vel guhkes áigi ovdal go sáhttit dadjat ahte eanadoallu lea juksan dásseárvvu .
Det er blitt vanskeligere å starte med gårdsdrift uten å måtte ta opp lån .	Dan sáhttá dahkat earret eará dan bokte ahte heivehit doaluid nissonolbmuide .
Slike utfordringer kan svekke rekrutteringen til jordbruket .	Dán lágan hástalusat sáhttet fuonidit rekrutterema eanadollui .
For å få ned noen av kostnadene ved oppstart har Sametinget etablert en ordning gjør det mulig å finansiere kjøp av melkekvoter .	Go galgá sáhttit unnudit veaháš goluid álggaheami oktavuođas , de lea Sámediggi ásahan ortnega man bokte lea vejolaš ruhtadit mielkeeriid oastima .
Ordningen er beregnet for unge som vil sikre seg en framtid i jordbruket .	Ortnet lea ráddjejuvvon nuoraide geat áigot sihkkarastit boahtteáiggi eanadoalus .
Sametingets ordning er imidlertid ikke nok for å få unge til å etablere seg i jordbruket .	Sámedikki ortnet ii leat dattetge doarvái buorre oažžut nuoraid eanadollui .
Utfordringen ligger i å få i stand økonomiske virkemidler over jordbruksavtalen som sikrer rekrutteringen .	Hástalussan lea oažžut ekonomalaš váikkuhangaskaomiid eanadoallošiehtadusa bokte rekrutterema sihkkarastimii .
Jordbruksmiljøene i samiske områder er svekket det siste tiåret .	Eanadoallobirrasat sámi guovlluin leat šaddan fuonit maŋimuš logijagis .
Noen kommuner har store jordbruksarealer som er gått ut av produksjon og mange bruk er lagt ned .	Muhtun gielddain leat stuorra eanadoalloareálat mat leat heaitán buvttadeami ja ollu doalut leat heaittihuvvon .
Utfordringen er å få tilbake optimismen i disse kommunene og få gårdbrukerne til å satse på jordbruk som en framtidig næring .	Sámediggi lea ovttas eará almmolaš aktevrraiguin plánen álggahit eanadoalloáŋgiruššamiid golmma sámi gielddas sihkkarastin dihte doaimma joatkima dain doaluin mat leat doaimmas dál ja maiddái oččodit
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 138 av 156	138 siidu 156 siiddus
Sametinget mener at en aktiv rekrutteringspolitikk er nødvendig for å utvikle jordbruket .	Sámediggi oaivvilda ahte dárbbašit árjjalaš rekrutterenpolitihka eanadoalu ovddideapmái .
Sametinget vil fremdeles jobbe for at inngangen til yrket skal være lettere , spesielt for kvinner og unge .	Sámediggi áigu ain bargat dan ala ahte fidnui beassan galggašii leat álkit , erenoamážit nissonolbmuide ja nuoraide .
Bygdenæringer	Giliealáhusat
Begrepet bygdenæringer er definert som en del av landbruket .	Doaba giliealáhusat lea meroštallojuvvon oassin eanageavaheamis .
I meldingen heter det at regjeringen vil bidra til å videreutvikle lønnsomme bygdenæringer .	Dieđáhusas čuožžu ahte ráđđehus áigu viidáset ovddidit gánnáhahtti giliealáhusaid .
Det skal skje gjennom økt næringsutvikling basert på landbrukets ressurser og uten behov for støtte utover det som gjelder generelt .	Dat galgá dahkkojuvvot buoret ealáhusovddideami bokte eanageavahan resurssaid vuođul ja almmá ahte lea dárbu doarjagii eanet go mii lea oppalaš .
Det skal også opprettes regionale næringsprogram for å videreutvikle bygdenæringene .	Galget maiddái ásahuvvot regionála ealáhusprográmmat giliealáhusaid viidáseappot ovddideapmái .
Sametingets melding om næringsutvikling vil kunne gi viktige bidrag til slike programmer .	Sámedikki dieđáhus ealáhusaovddideami birra lea stuorra ávkin dán lágan prográmmaide .
Sametinget prioriterer etableringer av mindre foretak som er lønnsomme .	Sámediggi vuoruha unnit ja gánnáhahtti fitnodagaid ásahemiid .
De prioriteringer som kommer fram i meldingen om bygdenæringer samsvarer i stor grad med den satsingen Sametinget har på næringsutvikling .	Dat vuoruheamit mat bohtet ovdan dieđáhusas giliealáhusaid birra dávistit hui ollu dan áŋgiruššamii mii Sámedikkis lea ealáhusovddideami oktavuođas .
Sametinget har blant annet en egen satsing på næringskombinasjoner og samisk reiseliv gjennom et verdiskapingsprogram .	Sámediggi áŋgiruššá sierra earret eará lotnolasealáhusaiguin ja sámi mátkeealáhusain árvoháhkanprográmma bokte .
Hittil er det hovedsakelig reiselivsvirksomheter som er prioritert i programmet i kombinasjon med primærnæringene .	Dán rádjai leat váldoáššis mátkeealáhusdoaimmat mat leat vuoruhuvvon prográmmas buohtalaga vuođđoealáhusaiguin .
Sametinget har prioritert opplevelsesbasert reiseliv med basis i samisk kultur .	Sámediggi lea vuoruhan sámi kulturvuđot vásihusturismma .
Utfordringen ved å prioritere småskala virksomheter og etableringer som har samisk kultur som basis ligger i å få lønnsomme foretak .	Hástalussan smávva doaimmaid ja ásahemiid vuoruhemiid oktavuođas main sámi kultuvra lea vuođđun lea oažžut gánnáhahttivuođa .
Avstand til større markeder ( byer og tettsteder ) er en av de største utfordringene for å få god lønnsomhet .	Stuorra gaskkat márkaniidda ( gávpogiidda ja čoahkkebáikkiide ) leat muhtun daid stuorámus hástalusaid gaskkas go galggaš oažžut buori gánnáhahttivuođa .
Flere i jordbruket velger å satse på reiseliv ikke bare for å øke inntjeningen på gården , men også for å sysselsette eventuell ledig arbeidskraft .	Eambbosat eanadoalus válljejit álgit mátkeealáhusain ii dušše lasihan dihtii dálu tietnasa , muhto maiddái ávkkástallat vejolaš geavakeahtes bargonávccaid .
Potensialet for å satse på reiseliv der matopplevelser inngår har et stort potensial i seg .	Lea stuorra potensiála álgit mátkeealáhusain mas leat borramušvásihusat .
For mange er mat en vesentlig del av reiselivsopplevelsen .	Máŋgasii lea biepmu dehálaš oassi mátkeealáhusvásihusain .
I den sammenheng har samisk mat og samisk kultur et fortrinn i reiselivsmarkedet .	Dán oktavuođas lea sámi biepmuin ja sámi kultuvrras stuorra ovdamunni mátkeealáhusmárkanis .
Matopplevelser inngår i Regjeringens reiselivsstrategi .	Borramušvásihusat leat Ráđđehusa mátkeealáhusstrategiijas .
En satsing på samiske matopplevelser vil være i tråd med den nasjonale strategien for reiselivsnæringen .	Sámi borramušvásihusaid áŋgiruššan dávista mátkeealáhusa našunála strategiijii .
Utnyttelse av utmarksressursene er en del av Sametingets verdiskapingsprogram .	Meahcceresurssaid geavaheapmi lea oassi Sámedikki árvoháhkanprográmmas .
Målet er å bedre rammebetingelsene for utmarksnæringen og øke verdiskapingen i utmark .	Ulbmilin lea oažžut buoret rámmaeavttuid meahcceealáhusaide ja buoridit árvoháhkama meahci ektui .
Utmarksressursene har vært viktige i å opprettholde bosettingen i samiske områder .	Meahcceresurssat leat leamaš deaŧalaččat ássama bisuheapmái sámi guovlluin .
Disse ressursene har bidratt med tilleggsinntekter og matauk til hushold som ikke har hatt andre inntjeningsmuligheter .	Dát resurssat leat leamaš lassidienasin ja biebmolassin dállodoaluide main eai leat leamaš eará dienasvejolašvuođat .
Bruken av disse ressursene er redusert mye blant annet som følge av bedre inntjeningsmuligheter i andre virksomheter .	Dáid resurssaid geavaheapmi lea ollu geahppánan earret eará dan geažil go eará doaimmain leat buoret dienasvejolašvuođat .
I de senere årene har flere satset på utmarksbasert turisme framfor å høste og videreforedle disse ressursene selv .	Maŋimuš jagiin leat eambbogat áŋgiruššan meahccevuđot turismmain dan sadjái go ávkkástallat dáid resurssaiguin ja viidáseappot nállašuhttit daid ieš .
I hovedsak dreier det seg om innlandsfisk og aktiviteter i tilknytning til det .	Váldoáššis lea sáhka sáivaguollebivddus ja doaimmain mat dasa čatnasit .
Det vil være viktig å sikre at denne bruken ikke er til hinder for de som vil utnytte utmarksressursene på en tradisjonell måte .	Deaŧalaš lea sihkkarastit ahte dát geavaheapmi ii livčče hehttehussan sidjiide geat háliidit ávkkástallat meahcceresurssaiguin árbevirolaš vuogi mielde .
I landbruks- og matmeldingen er det vist til Sametingets verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner og samisk reiseliv .	Eanageavahan- ja biebmodieđáhusas lea čujuhuvvon Sámedikki lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmmii ja sámi mátkeealáhusaide .
I meldingen heter det : ” Det vil være naturlig å dra nytte av de erfaringene Sametinget har gjort i sitt verdiskapingsprogram .	Das čuožžu : ” Det vil være naturlig å dra nytte av de erfaringene Sametinget har gjort i sitt verdiskapingsprogram .
Regjeringen vil invitere næringen og Sametinget til å vurdere tiltak og initiativ som kan styrke reiselivsbasert næringsvirksomhet i reindriften . ”	Regjeringen vil invitere næringen og Sametinget til å vurdere tiltak og initiativ son kan styrke reiselivsbasert næringsvirksomhet i reindriften . ”
Sametinget registrerer at det i reindriftsavtalen for 2012 er verdiskapingsprogrammet for rein utvidet til å gjelde reiselivsvirksomheter i tilknytning til reindrift .	Sámediggi registrere ahte jagi 2012 boazodoallošiehtadusas lea árvoháhkanprográmma bohccuid ektui viiddiduvvon guoskat mátkeealáhusdoaimmaide boazodoalu oktavuođas .
Utfordringen ligger i å koordinere Sametingets verdiskapingsprogram og reindriftens program for å skape levedyktige reiselivsvirksomheter .	Hástalussan lea Sámedikki árvoháhkanprográmma ja boazodoalu prográmma oktii ordnema bokte háhkat birgenvejolaš mátkeealáhusdoaimmaid .
Sametinget er beredt til å ta en større rolle i satsingen på reindriftsbasert turisme .	Sámediggi lea gearggus váldit stuorát rolla áŋgiruššamis boazodoallovuđot turismmain .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 139 av 156	139 siidu 156 siiddus
Sametingets rolle i forvaltningen av jordbrukspolitikken	Sámedikki rolla eanadoallopolitihka hálddašeamis
I meldingen legges det opp til en regionalisering av jordbrukspolitikken .	Dieđáhusas árvaluvvo regionaliseret eanadoallopolitihka .
Det skal oppnås ved en tydeligere distriktsprofil i de nasjonale ordningene , en forsterket regionalisering av utviklings- og investeringsvirkemidlene og en mer områderettet innsats .	Dát galgá olahuvvot čielgaseappo guovloprofiila bokte nationála ortnegiin , ovddidan- ja investerenváikkuhangaskaomiid nannejuvvon regionaliserema bokte ja eanet guovloguovdilas áŋgiruššamiin .
Sametinget har hatt regionalisering som et av satsningsområdene i jordbruksplanen fra 2007 .	Sámedikkis lea leamaš regionaliseren okta áŋgiruššansuorgi 2007 eanadoalloplánas .
En regionalisering av jordbrukspolitikken vil kunne gi Sametinget større muligheter til å påvirke de distriktspolitiske utfordringene i jordbruket på enn tidligere .	Eanadoallopolitihka eanet regionaliseren attášii Sámediggái stuorát vejolašvuođaid árat beassat váikkuhit guovlopolitihkalaš hástalusaide eanadoalus .
Regionale utviklingsprogrammer vil være et sentralt verktøy for å utløse lokal skaperkraft .	Regionála ovddidanprográmmat leat guovddáš gaskaoamit maiguin olahit báikkálaš háhkkiide .
Sametingets rolle i disse programmene vil være å sørge for at landbruksmyndighetene tar hensyn til samiske forhold og samisk næringsutvikling ved utarbeidelse av programmene .	Sámedikki rolla dáin prográmmain lea fuolahit ahte eanageavahaneiseválddit váldet vuhtii sámi beliid ja sámi ealáhusovddideami go ráhkadit prográmmaid .
Sametinget har et nært samarbeid med jordbruksorganisasjonene på regionalt nivå , og har vært nyttige i forbindelse med innspill til jordbruksforhandlingene .	Sámedikkis lea lávga ovttasbargu eanadoalloorganisašuvnnaiguin regionála dásis , ja leat leamaš ávkkálaččat eanadoallošiehtadallamiid cealkámušaide .
Dette samarbeidet kan utvides til å omfatte jordbruksorganisasjonene på landsnivå .	Dán ovttasbarggu sáhttá viiddidit guoskat eanadoalloorganisašuvnnaide riikadásis .
Sametinget kan på den måten få i stand en bedre forståelse for arktisk jordbruk og betydningen av det for den samiske befolkning .	Sámediggi sáhttá dáinna lágiin oažžut buoret áddejumi árktalaš eanadollui ja maid dat mearkkaša sámi álbmogii .
Det gjelder spesielt i forhold til å få et fellesmål for jordbruk i samiske områder før forberedelser til jordbruksavtaleforhandlingene starter .	Dát guoská erenoamážit oktasaš ulbmiliid oažžumii sámi guovlluid eanadoalu várás ovdal go ráhkkaneamit eanadoallošiehtadallamiidda álggahuvvojit .
Sametinget har i flere sammenhenger forsøkt å få større innflytelse på forvaltningen av jordbrukspolitikken uten å ha lykkes .	Sámediggi lea ollu oktavuođain geahččalan oažžut stuorát váikkuhanfámu eanadoallopolitihka hálddašeapmái muhto ii leat lihkostuvvan .
Konsultasjonsavtalen fra 2005 har satt begrensninger på at budsjettmessige tiltak ikke er konsultasjonstema , mens tiltak som direkte berører den samiske befolkning omfattes av avtalen .	Jagi 2005 konsultašuvdnašiehtadus ráddje ahte bušeahtta doaibmabijut eai leat konsultašuvdnafáddán , muhto doaibmabijut mat njuolga gusket sámi álbmogii gullet šiehtadallamiidda .
Utfordringen for Sametinget er å bli involvert i de prosessene som har med samiske jordbruksinteresser å gjøre på nasjonalt nivå .	Hástalussan Sámediggái lea beassat searvat proseassaide mat gusket sámi eanadoalloberoštumiide nationála dásis .
Slike prosesser fordrer at Sametinget blir tatt med i en tidlig fase og før rammene for slike prosesser fastsettes .	Deaŧalaš lea ahte Sámediggi váldojuvvo mielde árra dásis ja ovdal go rámmat dáid proseassaide mearriduvvojit .
Sametinget mener at landbruksmyndighetene i sterkere grad må vise vilje til utvikling av jordbruket i samiske områder .	Sámediggi oaivvilda ahte eanageavahaneiseválddit fertejit čájehit buoret dáhtu ovddidit eanadoalu sámi guovlluin .
Sametinget vil fremdeles jobbe nasjonalt og regionalt for bedre rammebetingelser til jordbruket .	Sámediggi áigu ain nationála ja regionála dásis buoridit eanadoalu rámmaeavttuid .
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti evttohus Álggahus
Sametinget behandler i denne saken landbrukspolitiske utfordringer .	Sámediggi meannuda dán áššis eanageavahanpolitihkalaš hástalusaid .
Hovedtema er arktisk landbruk , matproduksjon , arealressurser , bygdenæringer og rekruttering .	Váldofáddán lea árktalaš eanadoallu , borramušbuvttadeapmi , areálaresurssat , giliealáhusat ja rekrutteren .
Forslag	Evttohus
Forslag fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ( Ap . ) Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Ann Solveig Eriksen og Inger Jørstad , og fra Árja Olaf Eliassen Forslag 1	Evttohus Bargiidbellodatjoavkkus ( Ap ) Knut Store , Inga-Lill Sundset , Heidi Persdatter Greiner Haaker , Ann Solveig Eriksen , Inger Jørstad , Árja Olaf Eliassen Evttohus 1
Kapittelet om melkeproduksjon og sauehold : 2. setning fjernes .	Kapihtal mielkebuvttadeami ja sávzadoalu birra : 2. cealkka sihkkojuvvo .
Kapittelet om arealressurser : Ny 1. setning : Dyrka jord og dyrkbar jord samt utmarksbeiter danner grunnlaget for det grasbaserte jordbruket i samiske områder .	Kapihtal areálaresurssaid birra : Ođđa 1. cealkka : Ráhkaduvvon eana , gilvvehahtti eana ja meahcceguohtoneana leat vuođđun suoidnevuđot eanadollui sámi guovlluin .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 140 av 156	140 siidu 156 siiddus
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen og Mathis Nilsen Eira , fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Evttohus Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen ja Mathis Nilsen Eira , Norgga sámiid riikkasearvvi / Sámeálbmot bellodaga ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter , og fra flyttsamelista Per A. Bæhr Forslag 2	/ SáB lahtus Gunn-Britt Retter , johttisápmelaččaid listtu lahtus Per A. Bæhr Evttohus 2
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Sametinget viser til sak 11/12 der et enstemmig Sametinget ber om at : « Sametinget vil behandle stortingsmelding om landbruks- og matpolitikken , Meld . St. 9 ( 2011-2012 ) , Velkommen til bords .	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja dan sadjái boahtá dát : Sámediggi čujuha áššái 11/12 mas ovttajienalaš Sámediggi bivdá ahte : « Sámediggi áigu meannudit stuorradiggedieđáhusa eanadoallo- ja biebmopolitihka birra , Dieđ. St. 9 ( 2011-2012 ) , Velkommen til bords .
š Sametinget beklager at sametingsrådet ikke har fulgt opp Sametingets enstemmige vedtak ved å ikke fremme denne saken for Sametinget .	š Sámediggi šálloša go sámediggeráđđi ii leat čuvvon Sámedikki ovttajienalaš mearrádusa go ii leat ovddidan dán ášši Sámediggái .
Sametinget beklager også sterkt at sametingsrådet ikke har tatt kontakt med Stortinget for å klargjøre at Sametinget ønsket å behandle stortingsmeldingen om den overordnede landbruks- og matpolitikken .	Sámediggi šálloša maiddái garrasit go sámediggeráđđi ii leat váldán oktavuođa Stuorradikkiin čilget ahte Sámediggi háliida meannudit stuorradiggedieđáhusa bajimus eanageavaheami- ja borramušpolitihka birra .
Sametinget konstaterer at Sametinget er avskåret fra å influere på Stortingets behandling av den fremtidige overordnede landbrukspolitikken .	Sámediggi gávnnaha ahte Sámediggi ii beasa váikkuhit Stuorradikki meannudeapmái boahttevaš bajimus eanageavahanpolitihka birra .
Forslag fra Flyttsamelista ( FSL . )	Evttohus Johttisápmelaččaid listtus ( FSL . )
Per A. Bæhr Forslag 3	Per A. Bæhr Evttohus 3
Kapittelet om bygdenæringer : 5. , 6. og 7. avsnitt strykes Begrunnelse : Reindriftsbasert turisme er ikke avklart med NRL , derfor kan det ikke tas med i jordbruksmeldingen .	Kapihtal giliealáhusaid birra : 5. , 6. ja 7. teakstaoasit sihkkojuvvojit Ákkasteapmi : Boazodoallovuđot turisma ii leat čielggaduvvon NBR:ain , danne dat ii sáhte váldojuvvot mielde eanadoallodieđáhussii .
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Aud Marthinsen Forslag 4	Evttohus Ovddádusbellodagas ( FrP ) Aud Marthinsen Evttohus 4
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Norge er et vidstrakt land med en desentralisert næringsstruktur .	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja dan sadjái boahtá dát : Norga lea luomus riika lávdaduvvon ealáhusstruktuvrrain .
En stor del av verdiskapingen skjer utenfor sentrale strøk .	Stuorra oassi árvoháhkamis dáhpáhuvvá olggobealde guovddáš guovlluid .
Gjennom generelle rammebetingelser må det legges til rette for at verdiskaping også skal kunne skje i distriktene , samt at verdiene i større grad må kunne beholdes der de skapes .	Oppalaš rámmaid bokte ferte láhččojuvvot dasa ahte árvoháhkan maiddái sáhttá dáhpáhuvvat báikegottiin , ja ahte árvvuid galgá buorebut sáhttit doalahit doppe gos dat buvttaduvvojit .
Kommuner som aktivt legger til rette for næringsutvikling , bør få igjen for dette gjennom selskapsskatten .	Gielddat mat árjjalaččat láhčet ealáhusovddideapmái , berrejit oažžut ruovttoluotta dan ovddas fitnodatvearu bokte .
Dette bør skje på en slik måte at ikke alle midlene fra selskapsskatten havner i den kommunen hvor hovedkontoret ligger , men at en forholdsmessig riktig del tilfaller de kommuner hvor verdiskapingen faktisk finner sted .	Dat berre dáhpáhuvvat dainna lágiin ahte eai buot fitnodatvearroruđat man dan gildii gos váldokantuvra lea , muhto ahte gorálaččat rivttes oassi manná daidda gielddaide gos árvoháhkan duođai dáhpáhuvvá .
Verdiskaping i distriktene hemmes ved at bedrifter tappes for kapital gjennom hardhendt beskatning .	Árvoháhkan báikegottiin hehttejuvvo dakko bokte ahte fitnodagat masset kapitála menddo garra vearuheami bokte .
Det bør legges til rette for at bedrifter kan utvikle seg i hele landet ved en generell avvikling av formuesskatt og reduksjon av arbeidsgiveravgift og inntektsskatt , samt en kraftig nedsettelse av avgiftsnivået .	Berre láhččojuvvot dasa ahte fitnodagat sáhttet ovdánit miehtá riikka opmodatvearu oppalaš heaittiheami bokte ja bargoaddidivada ja dienasvearu vuolideami bokte , ja dakko bokte ahte garrasit vuolidit divatdási .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 141 av 156	141 siidu 156 siiddus
Bønder må anses som selvstendig næringsdrivende på linje med andre næringsdrivende , og vi har stor tillit til norske bønders evne og kunnskap til selv å avgjøre hva og hvordan de skal produsere for å skaffe seg og sine en god inntekt som er til å leve av .	Boanddat fertejit adnojuvvot iehčanas ealáhusdoallin seamma láhkai go eará ge ealáhusdoallit , ja mis lea stuorra luohttámuš Norgga boanddaid návccaide ja máhtolašvuhtii dasa ahte sii ieža sáhttet mearridit maid ja mo sii galget buvttadit vai sii ja sin olbmot oažžot buori dietnasa mainna sii sáhttet birget .
Dagens politikk med massive reguleringer og overføringer har ikke fungert .	Dálá politihkka ollu muddemiiguin ja ruhtavehkiiguin ii leat doaibman .
Ved å avskaffe og forenkle lover som i dag begrenser bøndenes frihet , vil landbruket bli bedre rustet til å klare seg på lik linje med andre næringer .	Go heaittiha ja álkida dáid lágaid mat dál gáržžidit boanddaid friijavuođa , de dat dagahivčče ahte eanageavaheamis birgešii seamma bures go eará ealáhusain .
Eierne av landbrukseiendommer må få råderett til å bruke og omsette disse uten unødvendig politisk styring .	Eanageavahanopmodagaid eaiggádat fertejit beassat friija geavahit ja vuovdit dáid dárbbašmeahttun politihkalaš stivrejumi haga .
Dette medfører blant annet at prisreguleringen på landbrukseiendommer fjernes .	Boahtteáiggediđolaš eanadoallopolitihkka ferte sihkkarastojuvvot dainna lágiin ahte nannet priváhta opmodatvuoigatvuođa .
Forbrukernes stilling må styrkes når det gjelder valgfrihet og landbruksvarer .	Geavaheddjiid dilli ferte nannejuvvot go guoská válljenfriijavuhtii ja eanageavahangálvvuide .
Det må bli en friere omsetning av matvarer , blant annet ved at samvirkeorganisasjonenes monopolstilling , særordninger og andre konkurransehindrende ordninger fjernes .	Gávppašeapmi borramušgálvvuiguin ferte šaddat friijabun , earret eará dakko bokte ahte ovttasdoaibmanorganisašuvnnaid monopoladilli , sierraortnegat ja eará ortnegat mat hehttejit gilvvohallama , heaittihuvvojit .
Dagens produksjonskvoter og reguleringseksport virker hemmende og hindrer et fritt og konkurransefremmende marked .	Dálá buvttadanearit ja muddeneksporta leat hehttehussan ja hehttejit friija ja gilvvohallanovddideaddji márkana .
Den enkelte produsent må stå fritt til å levere sine varer til den som tilbyr de gunstigste betingelsene .	Ovttaskas buvttadeaddji ferte beassat friija lágidit gálvvuidis dasa gii fállá buoremus eavttuid .
Produsentene må selv kunne velge om produktene skal selges direkte til forbruker , kjede eller til videreforedling .	Buvttadeaddji ferte ieš beassat válljet galget go buktagat vuvdojuvvot njuolgga geavaheaddjái , gávpeovttastussii vai viidáset ráhkadeapmái .
Det bør også legges til rette for at lokale produsenter kan produsere og selge egenproduserte alkoholholdige varer som øl , vin og sider direkte til kunder .	Berre maiddái láhččojuvvot dasa ahte báikkálaš buvttadeaddjit sáhttet buvttadit ja vuovdit iežaset buvttaduvvon alkohola gálvvuid nu go vuola , viinna ja sidera njuolgga kundarii .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 142 av 156	142 siidu 156 siiddus
Forslag 5 , representant Olaf Eliassen , Árjas sametingsgruppe	Evttohus 5 , áirras Olaf Eliassen , Árja sámediggejoavku
Rekruttering 3 avsnitt , tredje setning tilføyes følgende : Bak … tre kommunene , Karasjok , Porsanger og Kautokeino for å sikre videre … … … osv. .	Rekrutteren 3 goalmmát teakstaoassái lasihuvvo čuovvovaš : Maŋábeallai … … golmma sámi gielddas , Kárášjogas , Porsáŋggus ja Guovdageainnus sihkkarastin dihte … … … jna. .
Melkeproduksjon og Sauehold .	Mielkebuvttadeapmi ja sávzadoallu .
Nytt andre setning .	Ođđa nubbi cealkka .
Lønnsomheten på bruk som har nedbetalt lån er til å leve med , mens de som har utbyggingslån har store utfordringer til å få lønnsom drift .	Dat doalut mat leat geargan loanaiguin gal birgejit , muhto sis geain lea huksenloatna leat stuorra hástalusat gánnáhahttivuođain .
Forslag 6 , representant Geir Tommy Pedersen , NSRs sametingsgruppe	Evttohus 6 , áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a sámediggejoavku
Tillegg til sametingsrådets innstilling Lønnsomhet i jordbruket Sametinget viser til at det i Stortingsmelding nr. 9 ( 2011-2012 ) om landbruks- og matpolitikken , Velkommen til bords , er lagt stor vekt på at inntekt er det viktigste virkemiddelet for å nå de landbrukspolitiske målene .	Lasáhus sámediggeráđi mearrádusárvalussii Gánnáhahttivuohta eanadoalus Sámediggi čujuha dasa ahte Stuorradiggedieđáhusas nr. 9 ( 2011-2012 ) eanageavaheami- ja borramušpolitihka birra , Velkommen til bords , lea biddjojuvvon stuorra deaddu dasa ahte dienas lea deaŧaleamos váikkuhangaskaoapmi go galgá juksat eanageavahanpolitihkalaš mihttomeriid .
Sametinget mener at en grunnleggende forutsetning for landbrukets eksistens og utvikling er at lønnsomheten i jordbruket er god og konkurransedyktig , i forhold til andre yrkesgrupper .	Sámediggi oaivvilda ahte vuođđo eaktun eanageavaheami leahkimii ja ovdáneapmái , lea ahte gánnáhahttivuohta eanadoalus lea buorre ja gilvalannávccalaš , eará fidnojoavkkuid ektui .
Slik er det ikke i dag .	Nu ii leat dál .
Dette bærer næringen preg av , med stadige bruksnedleggelser og manglende rekruttering .	Dan vuohttá ealáhusas , daid ollu doalloheaittihemiiguin ja váilevaš rekrutteremiin .
Lønnsomhet er sentralt for at noen skal finne det interessant å satse på bondeyrket framfor andre yrker .	Gánnáhahttivuohta lea hui deaŧalaš vai galgá leat miellagiddevaš áŋgiruššat boandafidnuin eará fidnuid ektui .
Dessverre er inntektsforskjellen mellom jordbruket og andre grupper i samfunnet altfor stor .	Dađibahábut lea dienaserohus gaskal eanadoalu ja servodaga eará joavkkuid menddo stuoris .
For å kunne nå de landbrukspolitiske målene i Stortingsmeldingen , og sikre rekruttering til yrket , vil Sametinget presisere at rammevilkårene for næringen må gi bønder muligheter til å redusere inntektsforskjellene , og få sosiale vilkår på linje med andre grupper .	Vai galgá sáhttit juksat Stuorradiggedieđáhusa eanageavahanpolitihkalaš ulbmiliid , ja sihkkarastit rekrutterema fidnui , áiddostahttá Sámediggi ahte ealáhusa rámmaeavttut fertejit addit boanddaid vejolašvuođaid uhcidit dienaserohusaid , ja oažžut seamma sosiála eavttuid go eará joavkkut .
Inntektsgrunnlaget må styrkes slik at det er mulig å ha bondeyrket som eneyrke , med en akseptabel inntekt .	Dienasvuođđu ferte sihkkarastojuvvot vai boandafidnu galgá leat vejolaš okto fidnun , dohkálaš dietnasiin .
Sametinget er opptatt av at det kontinuerlig vurderes ulike incentiver for å stimulere til investeringer og til driftsoptimalisering for å bedre lønnsomheten .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš oktilaččat árvvoštallat iešguđet oalgguhusaid movttiidahttin dihtii investeremiid ja buoridit doalu nu ollu go vejolaš vai gánnáhahttivuohta buorrána .
God dyrevelferd og HMS-tiltak vil også skape sikkerhet og trivsel for både dyr og mennesker .	Buorre elliidčálgu ja buorit dearvvašvuođa- , biras- ja sihkkarvuođadoaibmabijut addet sihkkarvuođa ja čálggu sihke elliide ja olbmuide .
Å skape et moderne og spennende arbeidsmiljø gjennom fornyelse og investeringer vil også ha stor betydning for rekruttering til landbruket .	Dat ahte oččodit ođđaáigásaš ja gelddolaš bargobirrasa ođasmahttimiid ja investeremiid bokte , mearkkaša maiddái ollu rekrutteremii eanageavaheapmái .
III Votering Av 39 representanter var 32 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 4 ble forkastet med 26 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 4 hilgojuvvui 26 jienain .
6 stemte for .	6 jienastedje beali .
Forslag 2 ble forkastet med 19 stemmer .	Evttohus 2 hilgojuvvui 19 jienain .
13 stemte for .	13 jienastedje beali .
Forslag 3 ble vedtatt med 29 stemmer mot 3 stemmer .	Evttohus 3 mearriduvvui 29 jienain 3 jiena vuostá .
Forslag 5 ble vedtatt med 29 stemmer mot 3 stemmer .	Evttohus 5 mearriduvvui 29 jienain 3 jiena vuostá .
Forslag 6 ble vedtatt med 29 stemmer mot 3 stemmer .	Evttohus 6 mearriduvvui 29 jienain 3 jiena vuostá .
Forslag 1 ble vedtatt med 29 stemmer mot 3 stemmer .	Evttohus 1 mearriduvvui 29 jienain 3 jiena vuostá .
Nærings- og kulturkomiteens tilrådning ble vedtatt med 29 stemmer mot 3 stemmer .	Ealáhus- ja kulturlávdegotti ráva mearriduvvui 29 jienain 3 jiena vuostá .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 143 av 156	143 siidu 156 siiddus
Replikk Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Heidi Persdatter Greiner Haaker Inger Jørstad Geir Tommy Pedersen Knut Inge Store Inga-Lill Sundset Geir Tommy Pedersen Mathis Nilsen Eira Geir Tommy Pedersen Inga-Lill Sundset Geir Tommy Pedersen Per Andersen Bæhr Anders Somby jr. .	Replihkka Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Heidi Persdatter Greiner Haaker Inger Jørstad Geir Tommy Pedersen Knut Inge Store Inga-Lill Sundset Geir Tommy Pedersen Mathis Nilsen Eira Geir Tommy Pedersen Inga-Lill Sundset Geir Tommy Pedersen Per Andersen Bæhr Anders Somby jr. .
Marianne Balto Åge Nordkild , til forretningsorden Aili Keskitalo , til forrtningsorden Willy Ørnebakk Alf Isaksen , til forretningsorden Knut Inge Store Olaf Eliassen Heidi Persdatter Greiner Haaker Gunn-Britt Retter Anne Helene Moeng Saari Mathis Nilsen Eira Geir Tommy Pedersen Marianne Balto Egil Olli Inga-Lill Sundset Geir Tommy Pedersen , til forretningsorden	Marianne Balto Åge Nordkild , čoahkkinortnegii Aili Keskitalo , čoahkkinortnegii Willy Ørnebakk Alf Isaksen , čoahkkinortnegii Knut Inge Store Olaf Eliassen Heidi Persdatter Greiner Haaker Gunn-Britt Retter Anne Helene Moeng Saari Mathis Nilsen Eira Geir Tommy Pedersen Marianne Balto Egil Olli Inga-Lill Sundset Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak Lønnsomhet i jordbruket	VI Sámedikki mearrádus Gánnáhahttivuohta eanadoalus
Sametinget viser til at det i Stortingsmelding nr. 9 ( 2011-2012 ) om landbruks- og matpolitikken , Velkommen til bords , er lagt stor vekt på at inntekt er det viktigste virkemiddelet for å nå de landbrukspolitiske målene .	Sámediggi čujuha dasa ahte Stuorradiggedieđáhusas nr. 9 ( 2011-2012 ) eanageavaheami- ja borramušpolitihka birra , Velkommen til bords , lea biddjojuvvon stuorra deaddu dasa ahte dienas lea deaŧaleamos váikkuhangaskaoapmi go galgá juksat eanageavahanpolitihkalaš mihttomeriid .
Slik er det ikke i dag . Dette bærer næringen preg av , med stadige bruksnedleggelser og Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Sámediggi oaivvilda ahte vuođđo eaktun eanageavaheami leahkimii ja ovdáneapmái , lea ahte gánnáhahttivuohta Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 144 av 156	144 siidu 156 siiddus
manglende rekruttering .	Dan vuohttá ealáhusas , daid ollu doalloheaittihemiiguin ja váilevaš rekrutteremiin .
Lønnsomhet er sentralt for at noen skal finne det interessant å satse på bondeyrket framfor andre yrker .	Gánnáhahttivuohta lea hui deaŧalaš vai galgá leat miellagiddevaš áŋgiruššat boandafidnuin eará fidnuid ektui .
Dessverre er inntektsforskjellen mellom jordbruket og andre grupper i samfunnet altfor stor .	Dađibahábut lea dienaserohus gaskal eanadoalu ja servodaga eará joavkkuid menddo stuoris .
For å kunne nå de landbrukspolitiske målene i Stortingsmeldingen , og sikre rekruttering til yrket , vil Sametinget presisere at rammevilkårene for næringen må gi bønder muligheter til å redusere inntektsforskjellene , og få sosiale vilkår på linje med andre grupper .	Vai galgá sáhttit juksat Stuorradiggedieđáhusa eanageavahanpolitihkalaš ulbmiliid , ja sihkkarastit rekrutterema fidnui , áiddostahttá Sámediggi ahte ealáhusa rámmaeavttut fertejit addit boanddaid vejolašvuođaid uhcidit dienaserohusaid , ja oažžut seamma sosiála eavttuid go eará joavkkut .
Inntektsgrunnlaget må styrkes slik at det er mulig å ha bondeyrket som eneyrke , med en akseptabel inntekt .	Dienasvuođđu ferte sihkkarastojuvvot vai boandafidnu galgá leat vejolaš okto fidnun , dohkálaš dietnasiin .
Sametinget er opptatt av at det kontinuerlig vurderes ulike incentiver for å stimulere til investeringer og til driftsoptimalisering for å bedre lønnsomheten .	Sámedikki mielas lea deaŧalaš oktilaččat árvvoštallat iešguđet oalgguhusaid movttiidahttin dihtii investeremiid ja buoridit doalu nu ollu go vejolaš vai gánnáhahttivuohta buorrána .
God dyrevelferd og HMS-tiltak vil også skape sikkerhet og trivsel for både dyr og mennesker .	Buorre elliidčálgu ja buorit dearvvašvuođa- , biras- ja sihkkarvuođadoaibmabijut addet sihkkarvuođa ja čálggu sihke elliide ja olbmuide .
Å skape et moderne og spennende arbeidsmiljø gjennom fornyelse og investeringer vil også ha stor betydning for rekruttering til landbruket .	Dat ahte oččodit ođđaáigásaš ja gelddolaš bargobirrasa ođasmahttimiid ja investeremiid bokte , mearkkaša maiddái ollu rekrutteremii eanageavaheapmái .
Arktisk landbruk	Árktalaš eanageavaheapmi
Arktisk landbruk er innført som et begrep på landbruket i nord i Stortingsmeldingen .	Stuorradiggedieđáhusas lea árktalaš eanageavaheapmi váldojuvvon atnui doaban eanageavaheamis davvin .
Arktisk landbruk er også nevnt i nordområdemeldingen som kom ut i 2011 .	Árktalaš eanageavaheapmi lea namuhuvvon maiddái davviguovlodieđáhusas mii bođii 2011:s .
Nordnorsk landbruksråd har avgrenset det arktiske landbruket til Nord-Norge slik Arktisk råd også har definert den norske delen av arktisk område .	Davvi Norgga eanageavahanráđđi lea ráddjen árktalaš eanageavaheami Davvi-Norgii nu mo Árktalaš ráđđi lea maiddái defineren Norgga beale oasi árktalaš guovlun .
Når det er tale om arktiske landbruksprodukter er det ikke bare produkter fra jordbruket det er snakk om , men også matprodukter fra rein og utmark .	Go lea sáhka árktalaš eanageavahanbuktagiid birra , de ii leat dušše sáhka eanadoalu buktagiid birra , muhto maiddái borramušbuktagiid birra bohccos ja meahcis .
Foruten disse har det tidligere vært vanlig å bruke forskjellige urter og bær i den samiske matkulturen .	Dáid lassin lea leamaš dábálaš geavahit sierralágan urtasiid ja murjjiid sámi biebmokultuvrras .
Arktiske landbruksprodukter er betraktet som rene produkter av forbrukere .	Árktalaš eanageavahanbuktagat leat geavahedjiid bealis gehččon buhtes buktagiin .
Produktene er ikke i like stor grad behandlet med sprøytemidler mot sykdommer og insekter .	Buktagiin eai leat geavahuvvon seamma ollu cirkkuhanávdnasat dávddaid ja divrriid vuostá .
Produkter produsert i arktiske områder har en spesiell kvalitet .	Árktalaš guovlluin buvttaduvvon buktagiin lea erenoamáš kvalitehta .
Det har sammenheng med lav temperatur i vekstsesongen og lys døgnet rundt i deler av vekstsesongen .	Danne go oasis šaddoáiggis lea vuollegis temperatuvra ja čuovga lea birra jándora .
Arktiske produkter er dessuten særegne i og med at de er produsert i arktisk klima , nord for polarsirkelen og i et spesielt kulturlandskap .	Dasto leat árktalaš buktagat erenoamážat danne go dat leat buvttaduvvon árktalaš dálkkádagas , davábealde polárgierddu ja erenoamáš kultureanadagas .
Disse fortrinnene kan brukes i markedsføringen av arktiske produkter .	Dáid ovdamuniid sáhttá geavahit árktalaš buktagiid vuovdaleamis .
Dette understøttes også i landbruksmeldingen der det heter at fjellandbruk og arktisk er eksempler på at landbruk med særpreg som kan brukes i regional merkevarebygging og markedsføring .	Dán doarju maiddái eanageavahandieđáhus mas čuožžu ahte várreeanageavaheapmi ja árktis leat ovdamearkan dasa ahte eanageavaheapmi erenoamášvuođainis sáhttá geavahuvvot regionála mearkagálvohuksemis ja vuovdaleamis .
I dag er det mulig å registrere beskyttede betegnelser på matvarer .	Dál lea vejolaš registreret suodjaluvvon namahusaid borramušgálvvuide .
En slik profilering av produkter fra jordbruket i nord som arktiske produkter vil kunne ha et markedsmessig fortrinn og gi høyere pris .	Davvi eanageavaheami buktagiid dáinna lágiin profileren nugo árktalaš buktagiin sáhtášii leat márkana dáfus ovdamunni ja buoridit hatti .
Profilering av arktiske produkter som har høyere pris enn andre varer fordrer imidlertid svært god kvalitet .	Árktalaš buktagiid profileren mat leat divraset go eará gálvvut hástala dattetge hui buori kvalitehta .
Det fordrer også at matprodusentene i nord har en fellesprofilering av arktiske matprodukter og at markedsføringen er koordinert .	Dát maiddái eaktuda ahte borramušbuvttadeddjiin davvin lea oktasašprofileren arktalaš borramušaid ektui ja ahte vuovdaleapmi lea oktiiordnejuvvon .
Registrering av beskyttede betegnelser kan brukes på samiske matspesialiteter .	Suodjaluvvon namahusaid registrerema sáhttá geavahit sámi erenoamáš borramušaide .
En slik beskyttelse vil kunne høyne statusen for samiske mattradisjoner og derved øke verdiskapingen i samiske områder .	Dákkár suodjaleapmi sáhtášii buoridit sámi borramušgálvvuid stáhtusa ja dieinna lágiin buoridit árvoháhkama sámi guovlluin .
Om en skal lykkes med å få større verdiskaping i det arktiske landbruket må det felles innsats til fra det nordnorske landbruksmiljøet .	Jos galgá lihkostuvvat oažžut stuorát árvoháhkama árktalaš eanageavaheamis , de fertejit davvi norgga eanageavahanbirrasat oktasaččat áŋgiruššat dan ovdii .
I landbruksmeldingen blir det understøttet med at om arktisk landbruk skal gi vekstkraft er det nødvendig med lokale initiativ med basis i lokalkunnskap og kompetanse og i samarbeid med andre næringsmiljø , forskning og forvaltning .	Eanageavahandieđáhus maid doarju ahte jos árktalaš eanageavaheapmi galgá addit ahtanuššanfámu , de lea dárbu báikkálaččat bargat báikkálaš máhtu ja gelbbolašvuođa vuođul ja ovttas eará ealáhusbirrasiiguin , dutkamiin ja hálddašemiin .
Fra samisk hold er det viktig at hensynet til urfolksperspektivet inngår i satsingen på arktisk landbruk i samiske områder .	Sámediggái lea riekta vuoruhit vejolaš báikkálaš álgagiid maid mihttomearrin lea buoridit árvoháhkama árktalaš eanageavaheamis .
Jordbruksnæringen sysselsetter mange i samiske områder og spiller en viktig rolle i å videreføre samisk språk og kultur .	Sámiid bealis lea deaŧalaš ahte álgoálbmotperspektiivva váldojuvvo mielde áŋgiruššamii árktalaš eanageavaheami ektui sámi guovlluin .
Erfaringer fra andre urfolksområder vil kunne gi impulser og nye ideer i satsingen på det arktiske landbruket i Norge .	Eanadoallu sámi guovlluin addá barggu ollugiidda ja dat lea deaŧalaš sámi giela ja kultuvrra gaskkusteamis viidáseappot .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 145 av 156	145 siidu 156 siiddus
Sametinget mener at arktisk landbruk er en fremtidsrettet satsing .	Sámediggi oaivvilda ahte árktalaš eanageavahemiin áŋgiruššan lea deaŧalaš boahtteáigái .
Landbruksmyndighetene må legge til rette for det særegne som arktiske produkter representerer , og det må etableres felles mål for hvordan arktisk landbruk skal kunne utvikle seg og øke verdiskapingen i dette området .	Eanageavahaneiseválddit fertejit láhčit dan maid dát erenoamáš árktalaš buktagat ovddastit , ja fertejit ásahit oktasaš mihttomeari dasa movt árktalaš eanageavaheami galgá sáhttit ovddidit ja movt buoredit árvoháhkama dán guovllus .
Melkeproduksjon og sauehold	Mielkebuvttadeapmi ja sávzadoallu
Melkeproduksjonen er en av bærebjelkene i jordbruksnæringen i samiske områder .	Mielkebuvttadeapmi lea okta mii guottiha eanadoalu sámi guovlluin .
Lønnsomheten på bruk som har nedbetalt lån er til å leve med , mens de som har utbyggingslån har store utfordringer til å få lønnsom drift .	Dat doalut mat leat geargan loanaiguin gal birgejit , muhto sis geain lea huksenloatna leat stuorra hástalusat gánnáhahttivuođain .
Landbrukspolitikken i Norge har lagt til rette for grasproduserende produksjoner i nord .	Eanageavahanpolitihkka Norggas lea láhčán suoidnebuvttadeami davvin .
I meldingen er det foreslått å videreføre denne politikken .	Dieđáhusas lea evttohuvvon joatkit dáinna politihkain .
Selv med denne kanaliseringspolitikken registrerer vi en tilbakegang i antall melkeproduksjonsbruk .	Vaikko leage dán lágan kanaliseren politihkka , de liikká geahppánit mielkebuvttadandoalut .
Produksjonsvolumet har holdt seg noenlunde på samme nivå i Finnmark , mens det har vært en nedgang i Troms .	Buvttadanhivvodat lea bisson sullii seamma dásis Finnmárkkus , muhto Romssas gal leat geahppánan .
Utsiktene framover viser imidlertid at med økende alder blant melkeprodusentene vil rekrutteringen bli en av de store utfordringene .	Čájeha dattetge ahte dan geažil go mielkebuvttadeddjiid ahki loktana , de buktá dat stuorra hástalusaid rekrutterema dáfus boahtteáiggis .
I tillegg har vi en fraflytting av unge fra distriktene og til byene noe som også vil utfordre det samiske jordbruket .	Dasa lassin fárrejit nuorat eret báikegottiin gávpogiidda mii maiddái buktá hástalusaid sámi eanadollui .
Når gårdbrukerne ikke har noen til å overta gårdsdriften vil det kunne gå utover vedlikehold av driftsbygninger .	Go eanadolliin ii leat oktage gii sáhtášii váldit badjelasas doalu , de soaitá dat dagahit dan ahte doaibmavisttit eai bajásdollojuvvo .
Sauenæringen er en arealkrevende næring hvor utnyttelsen av utmarksbeite har vært avgjørende for det økonomiske resultatet .	Sávzaealáhus dárbbaša stuorra areálaid man oktavuođas mehciid geavaheapmi guohtoneanan lea leamaš vealtameahttun deaŧalaš ekonomalaččat .
Kravet til lønnsomhet har ført til større bruk samtidig som antall bruk har gått ned i hele landet .	Gáibádus gánnáhahttivuođa ektui lea buvttihan stuorát doaluid ja seammás lea doaluid lohku njiedjan miehtá riikka .
I områder hvor arealene utgjør en begrensende faktor vil videreforedling av lammekjøtt kunne øke inntjening på gårdene .	Guovlluin gos areálat gáržudahttet buvttadeami , sáhttá sávzzabierggu viidáseappot nállašuhttin buoridit doaluid dietnasa .
Samtidig vil det kunne sysselsette flere i familien og derved styrke familiejordbruket .	Seammás sáhtášii dát addit barggu eambbosiidda bearrašis ja dieinna lágiin nannet bearašeanadoalu .
Etterspørsel etter lokalprodusert mat er økende også i samiske områder .	Báikkálaččat buvttaduvvon borramuša jearahišgohtet eambbo maiddái sámi guovlluin .
Dialog med mattilsynet og hensynet til mathygiene er faktorer som er avgjørende for en trygg matproduksjon .	Gulahallan biebmobearráigeahčuin ja borramušbuhtisvuođa vuhtii váldin leat mearrideaddji deaŧalaš bealit oadjebas borramušbuvttadeapmái .
Sametinget mener at landbrukspolitikken i Norge fortsatt skal legge til rette for produksjon av melk og kjøtt i hele landet .	Sámediggi oaivvilda ahte eanageavahanpolitihkka Norggas ain galgá láhčit mielke- ja biergobuvttadusa miehtá riikka .
Sametinget vil fortsette med å gi innspill for bedre rammebetingelser til basisproduksjonen i årlige innspill til jordbruksforhandlingene .	Sámediggi áigu ain buktit cealkámuša jahkásaš eanadoallošiehtadallamiidda dainna áigumušain ahte buoridit vuođđobuvttadusa rámmaeavttuid .
Finansiering	Ruhtadeapmi
Lønnsomheten i jordbruket er avhengig av offentlige støtteordninger .	Gánnáhahttivuohta eanadoalus sorjá almmolaš doarjjaortnegiin .
En vesentlig del av byggearbeidene finansieres gjennom Innovasjon Norge .	Innovašuvdna Norga ruhtada stuorra oasi huksenbargguin .
I samiske områder kan Sametinget bidra med tilskudd i samfinansiering med andre .	Sámi guovlluin sáhttá Sámediggi addit doarjaga ovttas earáiguin .
Strukturrasjonaliseringen har ført til større og dermed dyrere bygg .	Struktuvrarašonaliseren lea dagahan ahte visttit leat šaddan stuorát ja nu divraset .
Undersøkelser har vist at det er større kostnader å bygge i Troms og Finnmark enn i Sør-Norge .	Iskkadeamit leat čájehan ahte Romssas ja Finnmárkkus leat stuorát huksengolut go Mátta-Norggas .
Det skaper utfordringer med å få lønnsomhet etter utbygging siden lånebelastningen blir i største laget .	Dát buktá hástalusaid oažžut gánnáhahttivuođa maŋŋá huksema go loatna šaddá hui stuoris .
I landbruksmeldingen er det foreslått å regionalisere disse ordningene for å tilpasse ordningene til regionale forhold .	Eanageavahandieđáhusas lea evttohuvvon regionaliseret dáid ortnegiid heivehan dihte daid regionála diliide .
I meldingen varsles det også investeringsløft for driftsbygg og at det skal være et aktivt jordbruk over hele landet .	Dieđáhusas lohpiduvvo maiddái investerendoarjja doaibmavisttiide ja ahte miehtá riikka galgá leat árjjalaš eanadoallu .
Disse satsningene skal være en del av regionale bygdeutviklingsprogrammer .	Dát áŋgiruššamat galget leat oassin regionála giliovddidanprográmmain .
For Sametinget vil det være av stor betydning å bli involvert i de regionale bygdeutviklingsprogrammene .	Sámediggái lea hui deaŧalaš searvat dáid regionála giliovddidanprográmmaide .
Sametinget mener at dagens finansieringsordninger ikke er tilstrekkelige .	Sámediggi oaivvilda ahte dáláš ruhtadanortnet ii leat doarvái buorre .
Landbruksmyndighetene må legge til rette for finansieringsordninger som går ut over de rammer som gjelder i dag blant annet for Innovasjon Norge .	Eanageavahaneiseválddit fertejit láhčit dakkár ruhtadanortnegiid mat leat stuorát go dat rámmat mat gustojit odne earret eará Innovašuvdna Norggas .
Arealressurser	Areálaressursat
Dyrka jord og dyrkbar jord samt utmarksbeiter danner grunnlaget for det grasbaserte jordbruket i samiske områder .	Ráhkaduvvon eana , gilvvehahtti eana ja meahcceguohtoneana leat vuođđun suoidnevuđot eanadollui sámi guovlluin .
Et aktivt jordvern er nødvendig for å sikre jordbruk for framtidige generasjoner .	Ferte árjjalaččat dikšut eatnamiid jos galgá sihkkarastit eanadoalu boahttevaš buolvvaide .
I landbruksmeldingen legges det opp til en videreføring av en streng jordvernpolitikk .	Eanageavahandieđáhusas lea ulbmilin joatkit čavga eanadikšunpolitihkain .
I kommuner med mange nedlagte bruk er det fristende for kommunepolitikere å omdisponere dyrka jord til utbyggingsformål .	Gielddain gos leat ollu heaittihuvvon doalut , giktašuvvet gieldda politihkkárat geavahit ráhkaduvvon eatnama huksenulbmiliidda .
En slik utvikling er lite ønskelig og lite framtidsrettet .	Eat sáva dákkár ovdáneami ja dat lea unnán ovddideaddji .
For å sikre driftsgrunnlag for jordbruk i samiske områder må den strenge jordvernpolitikken videreføres .	Čavga eanasuodjalanpolitihkain ferte joatkit sihkkarastin dihte doaibmavuođu sámi guovlluid eanadollui .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 146 av 156	146 siidu 156 siiddus
Det forholdet at gårdsbrukene er blitt større og at jordarealene ikke selges til de som driver gårdsbruk fører til en høy andel leiejord .	Dat go eanadoalut leat sturron ja go eanaareálat eai vuvdojuvvo sidjiide geat barget eanadoaluin , de šaddet ollu láigoeatnama geavahit .
Andelen leiejord er stor i samiske områder og spesiell høy i Troms fylke .	Láigoeatnamat geavahuvvojit ollu sámi guovlluin ja erenoamážit Romssa fylkkas .
Høy andel leiejord fører til at gårdsdriften må basere seg på velvillige naboer og jordeiere , noe som gir et usikkert driftsgrunnlag .	Go ollu geavahuvvo láigoeana de ferte doalu vuođđudit dasa ahte leat buorredáhtolaš ránnját ja eanaeaiggádat , man geažil šaddá eahpesihkkaris doaibmavuođđu .
I landbruksmeldingen er det signalisert at det skal bli enklere å fradele eiendommer slik at jordbruksarealene kan selges til de som driver med jordbruk .	Eanageavahandieđáhusas lea dovddahuvvon ahte galgá šaddat álkit juohkit eatnamiid nu ahte eanadoalloareálaid sáhttá vuovdit sidjiide geat barget eanadoaluin .
Sametinget mener at en endring av fradelingspraksisen vil være med på å sikre arealgrunnlaget for de som driver aktivt jordbruk .	Sámediggi oaivvilda ahte juohkingeavahusa rievdademiin sihkkarasttášii eatnamiid sidjiide geat barget árjjalaččat eanadoaluin .
Rekruttering	Rekrutteren
I følge landbruksmeldingen er andel kvinnelige eiere i landet på 25 % .	Eanageavahandieđáhusa mielde lea nissonolbmuid oassi riikkas eaiggádin 25 % .
I samiske områder er den rundt 20 % .	Sámi guovlluin lea seamma lohku 20 % .
Situasjonen er noe annerledes når man ser på hvor stor andel kvinnelige søkere utgjør innenfor landbruksbaserte næringer .	Dilli lea veaháš earálágan go geahččat man ollu nissonolbmot leat ohccin eanageavahanealáhusaid oktavuođas .
Slike virksomheter kan være Inn på tunet , grønt reiseliv og produksjon av lokal mat .	Dán lágan doaimmat sáhttet leat “ Inn på tunet ” , grønt reiseliv ” ja báikkálaš borramušbuvttadeapmi .
Over 40 % av Innovasjon Norges tilskudd til slike næringer går til kvinnelige søkere .	Badjel 40 % Innovašuvnna Norgga doarjagis dán lágan ealáhusaide manná nissonolbmuide .
Selv om andelen kvinner som mottar støtte til bygdenæringer er økt er det langt igjen til vi kan si at jordbruket har nådd likestilling .	Vaikko vel nissonolbmuid oassi geat ožžot doarjaga giliealáhusaide lea lassánan , de manná vel guhkes áigi ovdal go sáhttit dadjat ahte eanadoallu lea juksan dásseárvvu .
Det er blitt vanskeligere å starte med gårdsdrift uten å måtte ta opp lån .	Dan sáhttá dahkat earret eará dan bokte ahte heivehit doaluid nissonolbmuide .
Slike utfordringer kan svekke rekrutteringen til jordbruket .	Dán lágan hástalusat sáhttet fuonidit rekrutterema eanadollui .
For å få ned noen av kostnadene ved oppstart har Sametinget etablert en ordning gjør det mulig å finansiere kjøp av melkekvoter .	Go galgá sáhttit unnudit veaháš goluid álggaheami oktavuođas , de lea Sámediggi ásahan ortnega man bokte lea vejolaš ruhtadit mielkeeriid oastima .
Ordningen er beregnet for unge som vil sikre seg en framtid i jordbruket .	Ortnet lea ráddjejuvvon nuoraide geat áigot sihkkarastit boahtteáiggi eanadoalus .
Sametingets ordning er imidlertid ikke nok for å få unge til å etablere seg i jordbruket .	Sámedikki ortnet ii leat dattetge doarvái buorre oažžut nuoraid eanadollui .
Utfordringen ligger i å få i stand økonomiske virkemidler over jordbruksavtalen som sikrer rekrutteringen .	Hástalussan lea oažžut ekonomalaš váikkuhangaskaomiid eanadoallošiehtadusa bokte rekrutterema sihkkarastimii .
Jordbruksmiljøene i samiske områder er svekket det siste tiåret .	Eanadoallobirrasat sámi guovlluin leat šaddan fuonit maŋimuš logijagis .
Noen kommuner har store jordbruksarealer som er gått ut av produksjon og mange bruk er lagt ned .	Muhtun gielddain leat stuorra eanadoalloareálat mat leat heaitán buvttadeami ja ollu doalut leat heaittihuvvon .
Utfordringen er å få tilbake optimismen i disse kommunene og få gårdbrukerne til å satse på jordbruk som en framtidig næring .	Hástalussan lea oažžut ruovttoluotta optimismma dáin gielddain ja oažžut dolliid áŋgiruššat eanadoaluin dego boahtteáiggi ealáhussan .
Sametinget mener at en aktiv rekrutteringspolitikk er nødvendig for å utvikle jordbruket .	Sámediggi oaivvilda ahte dárbbašit árjjalaš rekrutterenpolitihka eanadoalu ovddideapmái .
Sametinget vil fremdeles jobbe for at inngangen til yrket skal være lettere , spesielt for kvinner og unge .	Sámediggi áigu ain bargat dan ala ahte fidnui beassan galggašii leat álkit , erenoamážit nissonolbmuide ja nuoraide .
Bygdenæringer	Giliealáhusat
Begrepet bygdenæringer er definert som en del av landbruket .	Doaba giliealáhusat lea meroštallojuvvon oassin eanageavaheamis .
I meldingen heter det at regjeringen vil bidra til å videreutvikle lønnsomme bygdenæringer .	Dieđáhusas čuožžu ahte ráđđehus áigu viidáset ovddidit gánnáhahtti giliealáhusaid .
Det skal skje gjennom økt næringsutvikling basert på landbrukets ressurser og uten behov for støtte utover det som gjelder generelt .	Dat galgá dahkkojuvvot buoret ealáhusovddideami bokte eanageavahan resurssaid vuođul ja almmá ahte lea dárbu doarjagii eanet go mii lea oppalaš .
Det skal også opprettes regionale næringsprogram for å videreutvikle bygdenæringene .	Galget maiddái ásahuvvot regionála ealáhusprográmmat giliealáhusaid viidáseappot ovddideapmái .
Sametingets melding om næringsutvikling vil kunne gi viktige bidrag til slike programmer .	Sámedikki dieđáhus ealáhusaovddideami birra lea stuorra ávkin dán lágan prográmmaide .
Sametinget prioriterer etableringer av mindre foretak som er lønnsomme .	Sámediggi vuoruha unnit ja gánnáhahtti fitnodagaid ásahemiid .
De prioriteringer som kommer fram i meldingen om bygdenæringer samsvarer i stor grad med den satsingen Sametinget har på næringsutvikling .	Dat vuoruheamit mat bohtet ovdan dieđáhusas giliealáhusaid birra dávistit hui ollu dan áŋgiruššamii mii Sámedikkis lea ealáhusovddideami oktavuođas .
Sametinget har blant annet en egen satsing på næringskombinasjoner og samisk reiseliv gjennom et verdiskapingsprogram .	Sámediggi áŋgiruššá sierra earret eará lotnolasealáhusaiguin ja sámi mátkeealáhusain árvoháhkanprográmma bokte .
Hittil er det hovedsakelig reiselivsvirksomheter som er prioritert i programmet i kombinasjon med primærnæringene .	Dán rádjai leat váldoáššis mátkeealáhusdoaimmat mat leat vuoruhuvvon prográmmas buohtalaga vuođđoealáhusaiguin .
Sametinget har prioritert opplevelsesbasert reiseliv med basis i samisk kultur .	Sámediggi lea vuoruhan sámi kulturvuđot vásihusturismma .
Utfordringen ved å prioritere småskala virksomheter og etableringer som har samisk kultur som basis ligger i å få lønnsomme foretak .	Hástalussan smávva doaimmaid ja ásahemiid vuoruhemiid oktavuođas main sámi kultuvra lea vuođđun lea oažžut gánnáhahttivuođa .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 147 av 156	147 siidu 156 siiddus
Flere i jordbruket velger å satse på reiseliv ikke bare for å øke inntjeningen på gården , men også for å sysselsette eventuell ledig arbeidskraft .	Eambbosat eanadoalus válljejit álgit mátkeealáhusain ii dušše lasihan dihtii dálu tietnasa , muhto maiddái ávkkástallat vejolaš geavakeahtes bargonávccaid .
Potensialet for å satse på reiseliv der matopplevelser inngår har et stort potensial i seg .	Lea stuorra potensiála álgit mátkeealáhusain mas leat borramušvásihusat .
For mange er mat en vesentlig del av reiselivsopplevelsen .	Máŋgasii lea biepmu dehálaš oassi mátkeealáhusvásihusain .
I den sammenheng har samisk mat og samisk kultur et fortrinn i reiselivsmarkedet .	Dán oktavuođas lea sámi biepmuin ja sámi kultuvrras stuorra ovdamunni mátkeealáhusmárkanis .
Matopplevelser inngår i Regjeringens reiselivsstrategi .	Borramušvásihusat leat Ráđđehusa mátkeealáhusstrategiijas .
En satsing på samiske matopplevelser vil være i tråd med den nasjonale strategien for reiselivsnæringen .	Sámi borramušvásihusaid áŋgiruššan dávista mátkeealáhusa našunála strategiijii .
Utnyttelse av utmarksressursene er en del av Sametingets verdiskapingsprogram .	Meahcceresurssaid geavaheapmi lea oassi Sámedikki árvoháhkanprográmmas .
Målet er å bedre rammebetingelsene for utmarksnæringen og øke verdiskapingen i utmark .	Ulbmilin lea oažžut buoret rámmaeavttuid meahcceealáhusaide ja buoridit árvoháhkama meahci ektui .
Utmarksressursene har vært viktige i å opprettholde bosettingen i samiske områder .	Meahcceresurssat leat leamaš deaŧalaččat ássama bisuheapmái sámi guovlluin .
Disse ressursene har bidratt med tilleggsinntekter og matauk til hushold som ikke har hatt andre inntjeningsmuligheter .	Dát resurssat leat leamaš lassidienasin ja biebmolassin dállodoaluide main eai leat leamaš eará dienasvejolašvuođat .
Bruken av disse ressursene er redusert mye blant annet som følge av bedre inntjeningsmuligheter i andre virksomheter .	Dáid resurssaid geavaheapmi lea ollu geahppánan earret eará dan geažil go eará doaimmain leat buoret dienasvejolašvuođat .
I de senere årene har flere satset på utmarksbasert turisme framfor å høste og videreforedle disse ressursene selv .	Maŋimuš jagiin leat eambbogat áŋgiruššan meahccevuđot turismmain dan sadjái go ávkkástallat dáid resurssaiguin ja viidáseappot nállašuhttit daid ieš .
I hovedsak dreier det seg om innlandsfisk og aktiviteter i tilknytning til det .	Váldoáššis lea sáhka sáivaguollebivddus ja doaimmain mat dasa čatnasit .
Det vil være viktig å sikre at denne bruken ikke er til hinder for de som vil utnytte utmarksressursene på en tradisjonell måte .	Deaŧalaš lea sihkkarastit ahte dát geavaheapmi ii livčče hehttehussan sidjiide geat háliidit ávkkástallat meahcceresurssaiguin árbevirolaš vuogi mielde .
Sametinget mener at videreutvikling av bygdenæringer er en fremtidsrettet satsing som har lange tradisjoner i samiske samfunn .	Sámediggi oaivvilda ahte giliealáhusaid viidáseappot ovdánahttin dat lea boahtteáigi mas leat guhkes árbevierut sámi servodagas .
Sametinget vil fortsette sin satsing på verdiskaping i kombinasjon med primærnæringer .	Sámediggi áigu joatkit áŋgiruššama árvoháhkamiin buohtalaga vuođđoealáhusaiguin .
Sametingets rolle i forvaltningen av jordbrukspolitikken	Sámedikki rolla eanadoallopolitihka hálddašeamis
I meldingen legges det opp til en regionalisering av jordbrukspolitikken .	Dieđáhusas árvaluvvo regionaliseret eanadoallopolitihka .
Det skal oppnås ved en tydeligere distriktsprofil i de nasjonale ordningene , en forsterket regionalisering av utviklings- og investeringsvirkemidlene og en mer områderettet innsats .	Dát galgá olahuvvot čielgaseappo guovloprofiila bokte nationála ortnegiin , ovddidan- ja investerenváikkuhangaskaomiid nannejuvvon regionaliserema bokte ja eanet guovloguovdilas áŋgiruššamiin .
Sametinget har hatt regionalisering som et av satsningsområdene i jordbruksplanen fra 2007 .	Sámedikkis lea leamaš regionaliseren okta áŋgiruššansuorgi 2007 eanadoalloplánas .
En regionalisering av jordbrukspolitikken vil kunne gi Sametinget større muligheter til å påvirke de distriktspolitiske utfordringene i jordbruket på enn tidligere .	Eanadoallopolitihka eanet regionaliseren attášii Sámediggái stuorát vejolašvuođaid árat beassat váikkuhit guovlopolitihkalaš hástalusaide eanadoalus .
Regionale utviklingsprogrammer vil være et sentralt verktøy for å utløse lokal skaperkraft .	Regionála ovddidanprográmmat leat guovddáš gaskaoamit maiguin olahit báikkálaš háhkkiide .
Sametingets rolle i disse programmene vil være å sørge for at landbruksmyndighetene tar hensyn til samiske forhold og samisk næringsutvikling ved utarbeidelse av programmene .	Sámedikki rolla dáin prográmmain lea fuolahit ahte eanageavahaneiseválddit váldet vuhtii sámi beliid ja sámi ealáhusovddideami go ráhkadit prográmmaid .
Sametinget har et nært samarbeid med jordbruksorganisasjonene på regionalt nivå , og har vært nyttige i forbindelse med innspill til jordbruksforhandlingene .	Sámedikkis lea lávga ovttasbargu eanadoalloorganisašuvnnaiguin regionála dásis , ja leat leamaš ávkkálaččat eanadoallošiehtadallamiid cealkámušaide .
Dette samarbeidet kan utvides til å omfatte jordbruksorganisasjonene på landsnivå .	Dán ovttasbarggu sáhttá viiddidit guoskat eanadoalloorganisašuvnnaide riikadásis .
Sametinget kan på den måten få i stand en bedre forståelse for arktisk jordbruk og betydningen av det for den samiske befolkning .	Sámediggi sáhttá dáinna lágiin oažžut buoret áddejumi árktalaš eanadollui ja maid dat mearkkaša sámi álbmogii .
Det gjelder spesielt i forhold til å få et fellesmål for jordbruk i samiske områder før forberedelser til jordbruksavtaleforhandlingene starter .	Dát guoská erenoamážit oktasaš ulbmiliid oažžumii sámi guovlluid eanadoalu várás ovdal go ráhkkaneamit eanadoallošiehtadallamiidda álggahuvvojit .
Sametinget har i flere sammenhenger forsøkt å få større innflytelse på forvaltningen av jordbrukspolitikken uten å ha lykkes .	Sámediggi lea ollu oktavuođain geahččalan oažžut stuorát váikkuhanfámu eanadoallopolitihka hálddašeapmái muhto ii leat lihkostuvvan .
Konsultasjonsavtalen fra 2005 har satt begrensninger på at budsjettmessige tiltak ikke er konsultasjonstema , mens tiltak som direkte berører den samiske befolkning omfattes av avtalen .	Jagi 2005 konsultašuvdnašiehtadus ráddje ahte bušeahtta doaibmabijut eai leat konsultašuvdnafáddán , muhto doaibmabijut mat njuolga gusket sámi álbmogii gullet šiehtadallamiidda .
Utfordringen for Sametinget er å bli involvert i de prosessene som har med samiske jordbruksinteresser å gjøre på nasjonalt nivå .	Hástalussan Sámediggái lea beassat searvat proseassaide mat gusket sámi eanadoalloberoštumiide nationála dásis .
Slike prosesser fordrer at Sametinget blir tatt med i en tidlig fase og før rammene for slike prosesser fastsettes .	Deaŧalaš lea ahte Sámediggi váldojuvvo mielde árra dásis ja ovdal go rámmat dáid proseassaide mearriduvvojit .
Sametinget mener at landbruksmyndighetene i sterkere grad må vise vilje til utvikling av jordbruket i samiske områder .	Sámediggi oaivvilda ahte eanageavahaneiseválddit fertejit čájehit buoret dáhtu ovddidit eanadoalu sámi guovlluin .
Sametinget vil fremdeles jobbe nasjonalt og regionalt for bedre rammebetingelser til jordbruket .	Sámediggi áigu ain nationála ja regionála dásis buoridit eanadoalu rámmaeavttuid .
Behandlingen av saken ble avsluttet 08.06.12 kl. 11.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 08.06.12 dii. 11.10
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 148 av 156	148 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak NKK 004/12 Ášši / Sak SP 031/12	Ášši / Sak EKL Ášši / Sak DC 004/12 031/12
Forvaltning av fiske etter anadrom laksefisk Arkivsaknr .	Anadromalaš luossaguliid bivddu hálddašeapmi Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Sametingsrådet Nærings- og kulturkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Sámediggeráđđi Ealáhus- ja kulturlávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 15.05.12 04. – 05.05.12 06. – 08.05.12	Beaivi 15.05.12 04. – 05.06.12 06. – 08.06.12
Saksnr. SR 071/12 NKK 004/12 SP 31/12	Áššenr. . SR 071/12 EKL DC 31/12
Saken påbegynt 08.06.12 kl. 11.10	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 08.06.12 dii. 11.10 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Tittel	Namahus
Sametingsrådet Miljøverndepartementet	Sametingsrådet Miljøverndepartementet
Direktoratet for naturforvaltning	Direktoratet for naturforvaltning
Sametinget Direktoratet for naturforvaltning Direktoratet for naturforvaltning Sametinget / Direktoratet for naturforvaltning Sametinget Direktoratet for naturforvaltning	Sametinget Direktoratet for naturforvaltning Direktoratet for naturforvaltning Sametinget / Direktoratet for naturforvaltning Sametinget Direktoratet for naturforvaltning
Sametinget Miljøverndepartementet Miljøverndepartementet Miljøverndepartementet Miljøverndepartementet	Sametinget Miljøverndepartementet Miljøverndepartementet Miljøverndepartementet Miljøverndepartementet
Sak 071/12 Rammeavtale om gjennomføring av konsultasjoner knyttet til reguleringer i fisket etter anadrome laksefisk Protokoll etter konsultasjon om fremdriftsplan 23.01.2011 og 02.02.2011 Interessenotat Protokoll etter konsultasjon om retningslinjer 17.08.11 Direktoratets retningslinjer Arbeidsutvalget for fiskereguleringer i Nord-Troms og Finnmarks rapport Interessenotat Protokoll etter konsultasjon om fiskereguleringer 2012 med Direktoratet for naturforvaltning 14.03.12 Interessenotat Protokoll etter konsultasjon 21.03.12 Møtereferat av 13.04.12 Protokoll etter konsultasjon 26.04.12 Sluttprotokoll konsultasjon 07.05.12	Sak 071/12 Rammeavtale om gjennomføring av konsultasjoner knyttet til reguleringer i fisket etter anadrome laksefisk Protokoll etter konsultasjon om fremdriftsplan 23.01.2011 og 02.02.2011 Interessenotat Protokoll etter konsultasjon om retningslinjer 17.08.11 Direktoratets retningslinjer Arbeidsutvalget for fiskereguleringer i Nord-Troms og Finnmarks rapport Interessenotat Protokoll etter konsultasjon om fiskereguleringer 2012 med Direktoratet for naturforvaltning 14.03.12 Interessenotat Protokoll etter konsultasjon 21.03.12 Møtereferat av 13.04.12 Protokoll etter konsultasjon 26.04.12 Sluttprotokoll konsultasjon 07.05.12
II Forslag og merknader Sametingsrådets forslag til innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus :
Sametinget fastslår sjølaksefiskernes rett til å fiske etter laks i sjøen .	Sámediggi nanne mearraluossabivdiid vuoigatvuođa bivdit luosa mearas .
Når det gjelder historiske rettigheter slår Sametinget fast at disse eksisterer , og alltid har eksistert på bakgrunn av bosetning og bruk ved kysten i uminnelige tider .	Go guoská historjjálaš vuoigatvuođaide , de Sámediggi nanne ahte dakkárat gávdnojit , ja leat álo gávdnon ássama ja geavaheami vuođul rittuin muitemeahttun áiggiid .
Samer og andre bosatt ved kysten har slike rettigheter på grunnlag av alders tids bruk , lokale sedvanerettigheter og folkeretten .	Sápmelaččain ja earáin geat ásset rittuin , leat dákkár vuoigatvuođat dološ áiggi rájes geavaheami , báikkálaš vieruiduvvanvuoigatvuođaid ja álbmotrievtti vuođul .
Dette er et uomtvistelig faktum .	Dát lea vealtameahttun duohtavuohta .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 149 av 156	149 siidu 156 siiddus
Sametinget konstaterer at dagens laksereguleringer er så strenge at sjølaksefiskets eksistensgrunnlag er truet .	Sámediggi gávnnaha ahte dálá luossamuddemat leat nu garrasat ahte mearraluossabivddu leahkin lea áitojuvvon .
Dette har vært situasjonen siden 2008 .	Ná lea dilli leamaš 2008 rájes .
Dette strider mot folkeretten .	Dát rihkku álbmotrievtti .
Sametinget vil sterkt understreke behovet for umiddelbare særskilte tiltak i sjølaksefisket .	Sámediggi deattuha garrasit ahte dárbbašuvvojit dalán sierra doaibmabijut mearraluossabivddu várás .
Sametinget vil påpeke behovet for at miljøforvaltningen forholder seg til rettsoppfattningen og fremforhandlet enighet om reguleringer for 2012 og videre arbeid , som arbeidsutvalget ga uttrykk for .	Sámediggi čujuha dan dárbui ahte birashálddahus vuhtiiváldá riekteáddejumiid ja sohppojuvvon ovttamielalašvuođa 2012 muddemiid ja viidáset barggu oktavuođas , maid bargolávdegoddi dovddahii .
Uten rettighethavernes og Sametingets tilslutning har reguleringene ingen legitimitet eller lokal forankring .	Almmá vuoigatvuođaeaiggádiid ja Sámedikki mieđiheami haga eai leat muddemat lobálaččat ii ge dain leat báikkálaš čatnaseapmi .
Sametinget vil betone betydningen av å fremskaffe og systematisere tradisjonell kunnskap både om elv og sjø som grunnlag for fiskereguleringer .	Sámediggi deattuha mávssolašvuođa das ahte háhkat ja vuogáidahttit árbedieđuid sihke joga ja meara birra vuođđun bivdomuddemiidda .
Det er statens ansvar å følge opp naturmangfoldlovens bestemmelser å påse at slike undersøkelser blir gjort .	Stáhta ovddasvástádus dat lea ahte čuovvolit luonddušláddjivuođalága mearrádusaid bearráigeahččan dihtii ahte dakkár iskkadeapmi čađahuvvo .
Sametinget vi ta initiativ til at sjølaksefiskernes situasjon blir innrapportert til FN .	Sámediggi áigu váikkuhit ahte mearraluossabivdiid dilli dieđihuvvo ON:i .
Sametinget påpeker behovet for å innarbeide urfolkshensyn i internasjonale retningslinjer for laksesamarbeid ( NASCO ) .	Sámediggi čujuha dan dárbui ahte váldit álgoálbmotdeastta luossaovttasbarggu riikkaidgaskasaš njuolggadusaide ( NASCO ) .
Sametinget gir på denne bakgrunn ikke sitt samtykke til årets fiskereguleringer .	Sámediggi dán vuođul ii mieđit dán jagi bivdomuddemiidda .
Sametinget ber regjeringen endre fiskerireguleringene så snart som mulig gjennom konsultasjon med Sametinget og berørte rettighetshavere .	Sámediggi bivdá ráđđehusa rievdadit bivdomuddemiid nu fargga go vejolaš konsultašuvnnaid bokte Sámedikkiin ja guoskevaš vuoigatvuođaeaiggádiiguin .
Sametinget forutsetter at neste reguleringsprosess starter tidlig , slik at en får en god prosess med tid til å gjøre grundige vurderinger .	Sámediggi eaktuda ahte boahtte muddenproseassa álggahuvvo árrat , vai šaddá buorre proseassa ja áigi čađahit vuđolaš árvvoštallamiid .
Nærings- og kulturkomiteens innstilling Innledning	Ealáhus- ja kulturlávdegotti evttohus Álggahus
Sametinget og Miljøverndepartementet inngikk i november 2010 en rammeavtale som skulle sikre at rettighetshaverne ble involvert i arbeidet med å regulere laksefisket i Nord-Troms og Finnmark .	Sámediggi ja Birasgáhttendepartemeanta šiehtadedje skábmamánus 2011 rámmašiehtadusa mii galggai sihkkarastit ahte vuoigatvuođaeaiggádat galge beassat mielde muddet luossabivddu Davvi-Romssas ja Finnmárkkus .
I den videre prosess og konsultasjoner ble det ikke oppnådd enighet mellom Sametingsrådet og Miljøverndepartementet .	Viidáset proseassas ja konsultašuvnnain ii juksojuvvon ovttamielalašvuohta gaskal Sámediggeráđi ja Birasgáhttendepartemaentta .
På denne bakgrunn behandler Nærings- og kulturkomiteen sak om Forvaltning av anadrome laksefisk .	Dan vuođul meannuda Ealáhus- ja kulturlávdegoddi ášši anadromalaš luossaguliid hálddašeami .
Forslag	Evttohus
Forslag fra Norske samers riksforbund ( NSR . ) Geir Tommy Pedersen og Mathis Nilsen Eira , fra Norske samers riksforbund / Samefolkets parti ( NSR . )	Evttohus Norgga sámiid riikkasearvvi ( NSR ) lahtuin Geir Tommy Pedersen ja Mathis Nilsen Eira , Norgga sámiid riikkasearvvi / Sámeálbmot bellodaga ( NSR . )
/ Sfp Gunn-Britt Retter , og fra Flyttsamelista ( FSL . ) , Per A. Bæhr Forslag 1	/ SáB lahtus Gunn-Britt Retter , johttisápmelaččaid listtu lahtus Per A. Bæhr Evttohus 1
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Sjølaksefiskerne i Norge har rett til å fiske på laks .	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja dan sadjái boahtá dát : Mearraluossabivdiin Norggas lea vuoigatvuohta bivdit luosa .
Rettigheten til sjølaksefisket ansees å ha et selvstendig rettsgrunnlag ved siden av finnmarksloven § 22 første ledd bokstav b ) .	Mearraluossabivdovuoigatvuohta adnojuvvo leat iehčanas riektevuođđu finnmárkkulága § 22 vuosttaš lađđasa bustáva b ) bálddas .
For samiske sjølaksefiskere følger dette av SP artikkel 27 og ILO 169 artikkel 15 nr. 1 , jf. artikkel 13 og artikkel 23 .	Sámi mearraluossabivdiide dát čuovvu SP artihkkalis 27 ja ILO 169 artihkkalis 15 nr. 1 , gč. artihkkala 13 ja artihkkala 23 .
Når det gjelder historiske rettigheter slår Sametingsrådet fast at disse eksisterer , og alltid har eksistert på bakgrunn av bosetning og bruk ved kysten i uminnelige tider .	Mii guoská historjjálaš vuoigatvuođaid deattasta Sámediggeráđđi ahte dát gávdnojit , ja ahte dat leat álo gávdnon ássama ja geavaheami vuođul rittus doloža rájes .
Samer og andre bosatt ved kysten har slike rettigheter på grunnlag av alders tids bruk , lokale sedvanerettigheter og folkeretten .	Sápmelaččain ja earáin geat ásset rittus , leat dakkár vuoigatvuođat dološ áiggi rájes geavaheami , vieruiduvvanrivttiid ja álbmotrievtti vuođul .
Sametinget har også som målsetting å bevare og gjenoppbygge laksebestander av en størrelse og sammensetning som sikrer mangfold innen arten og utnytter dens produksjonsmuligheter .	Sámedikki ulbmil lea maid seailluhit ja fas oččodit luossamáddodagaid dakkár sturrodagas ja čoahkádusas mat sihkkarastet šlája šláddjivuođa ja ahte dainna buvttademiin sáhttá ávkkástallat .
Side 150 av 156	150 siidu 156 siiddus
å få det beste grunnlaget for forvaltningen , jf. naturmangfoldloven § 8 .	Árbediehtu galgá leat vuođđun luossahálddašeapmái ovttas biologalaš máhtuin vai fidne buoremus vuođu hálddašeapmái , gč. Luonddušláddjivuođalága § 8 .
Dette betyr at det er nødvendig å fremskaffe og systematisere tradisjonell kunnskap både om elv og sjø som grunnlag for fiskereguleringer .	Dat mearkkaša ahte lea dárbu háhkat ja vuogáidahttit árbedieđu sihke joga ja meara birra vuođđun guollemuddemiidda .
Sjølaksefiske er en viktig del av det totale ressursgrunnlaget som utgjør livsgrunnlaget for den sjøsamiske befolkning .	Mearraluossabivdu lea deaŧalaš oassi ollislaš resursavuođus mii lea birgenláhkin mearrasámi álbmogii .
Sametingsrådet konstaterer at de samlede laksereguleringer i sjø er så strenge at sjølaksefiskets eksistensgrunnlag er truet .	Sámediggeráđđi gávnnaha ahte luossamuddemat ollislaččat mearas leat nu garrasat ahte mearraluossabivddu birgenláhki lea áitojuvvon .
Sametingsrådet og Miljøverndepartementet inngikk i november 2010 en rammeavtale som skulle sikre at rettighetshaverne ble involvert i arbeidet med å regulere laksefisket i Nord-Troms og Finnmark .	Sámediggeráđđi ja Birasgáhttendepartemeanta šiehtadedje skábmamánus 2010 rámmašiehtadusa mii galggai sihkkarastit ahte vuoigatvuođaeaiggádat besse mielde muddet luossabivddu Davvi-Romssas ja Finnmárkkus .
Arbeidsutvalgets rapport ble avgitt 6. november 2011 .	Bargolávdegotti raporta geigejuvvui skábmamánu 6. b. 2011 .
Arbeidsutvalget for fiskereguleringer i NordTroms og Finnmark kom med et forslag til fiskerguleringer i elv og sjø for 2012 , samt en langsiktig strategi for reguleringene .	Bargolávdegoddi guolástanmuddemiid várás Davvi-Romssas ja Finnmárkkus evttohii guolástanmuddemiid jogain ja mearas 2012 várás , ja guhkesáigge strategiijaid muddemiidda .
I oppfølgingsarbeidet mellom Sametingsrådet og DN var det enighet om elvereguleringene , regulering i sjø for 2012 i Nord Troms , men ikke om reguleringer i sjø i Finnmark .	Čuovvolanbarggus gaskal Sámediggeráđi ja Luondduhálddašandirektoráhta lei ovttamielalašvuohta johkamuddemiid hárrái , muddemiid hárrái mearas 2012 várás Davvi-Romssa , muhto ii fal muddemiid hárrá mearas Finnmárkkus .
I henhold til rammeavtalen , når det ikke er oppnådd enighet , gjennomførte Sametingsrådet og Miljøverndepartementet konsultasjoner om det videre reguleringsarbeidet .	Rámmašiehtadusa vuođul , go ii juksojuvvon ovttamielalašvuohta , čađahii Sámediggeráđđi ja Birasgáhttendepartemeanta konsultašuvnnaid viidáset muddenbarggu birra .
Miljøverndepartementet fulgte direktoratets innstilling om ikke å gjenutvide fisketiden i Finnmark med henvisning til Direktoratet for naturforvaltnings innstilling , arbeidsutvalgets anbefalinger og hensynet til Russland , med unntak av regionen i Porsanger som fikk en gjenutvidelse .	Birasgáhttendepartemeanta čuovui direktoráhta evttohusa ahte ii galgga fas viiddidit bivdidáiggiid Finnmárkkus čujuhettiin Luondduhálddašandirektoráhta evttohussii , bargolávdegotti rávvagiidda ja Ruošša vuhtiiváldimii , earret dan guovllu Porsáŋggus mii fas oaččui viiddideami .
Sametingsrådets posisjon var at hele Arbeidsutvalgets forslag til reguleringer måtte bli gjeldende for 2012 .	Sámediggeráđi oaidnu lei ahte olles Bargolávdegotti muddenevttohus galggai gustot 2012 várás .
Det ble ikke oppnådd enighet mellom Sametingsrådet og Miljøverndepartementet .	Ii juksojuvvon ovttamielalašvuohta gaska Sámediggeráđi ja Birasgáhttendepartemeantta .
Dette innebar at Sametingsrådet ikke kunne gi sin tilslutning til departements reguleringsforslag eller forslag til konklusjoner .	Dat mearkkašii ahte Sámediggeráđđi ii sáhttán miehtat departemeantta muddenevttohussii dahje loahppajurddaevttohussii .
Sametinget vil understreke at uten Sametingets og rettighetshavernes tilslutning har reguleringen ingen legitimitet eller forankring blant de berørte brukere .	Sámediggi deattuha ahte almmá Sámedikki ja vuoigatvuođaeaiggádiid mieđiheami haga , ii leat muddemis mihkkege lobálašvuođaid dahje čatnaseapmi guoskevaš geavaheddjiid gaskkas .
Sametinget ber Sametingsrådet ta initiativ til at dem kritiske situasjon for sjølaksefiskerne rapporteres til FN .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi váldit álgaga dasa ahte dát mearraluossabivdiid duođalaš dilli dieđihuvvo ON:ii .
Norge er medlem av North Atlantic Salmon Conservation Organisation ( NASCO ) som blant annet utarbeider retningslinjer for regulering av anadrome laksefisk .	Norge lea North Atlantic Salmon Conservation Organisation ( NASCO ) lahttu , mii earret eará ráhkada njuolggadusaid anadroma luossaguliid muddema várás .
Sametinget ber Sametingsrådet påpeke behovet for å innarbeide urfolkshensyn i retningslinjer fra den nordatlantiske laksevern organisasjonen , NASCO .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi čujuhit dan dárbbu ahte váldit mielde álgoálbmogiid dárbbu davviatlántalaš luossamuddema organisašuvnna , NASCO , njuolggadusain .
Manglende anerkjennelse av sjølaksefiskernes rettigheter og stadig strammere regulering i sjø truer sjølaksefiskernes eksistensgrunnlag .	Mearraluossabivdiid vuoigatvuođaid váilevaš dohkkeheapmi ja dađis čavagset muddemat mearas áitet mearraluossabivdiid birgenlági .
Sametingets manglende gjennomslag i utforming av reguleringer og forvalting av laksefiske forverrer denne tendensen .	Go Sámediggi ii nagodan oažžut dohkkehuvvot iežas oainnuid luossabivddu muddemiid hábmemis ja hálddašeamis , de dat hedjonahttá dán soju .
Sametinget mener at prinsippet om anerkjenning av historisk rett og deltakelse i forvaltning er så viktige for de sjøsamiske lokalsamfunn og Sametinget at det må prioriteres .	Sámediggi oaivvilda ahte prinsihppa historjjálaš vuoigatvuođaid dohkkeheami birra ja dan prinsihpa dohkkeheapmi ahte galgá beassat leat mielde hálddašeamis , lea nu deaŧalaš mearrasámi báikegottiide ja Sámediggái ahte dan ferte vuoruhit .
Sametinget må prioritere å forberede en slik rettslig avklaring både i det nasjonale og internasjonale rettssystemet .	Lávdegoddi oaivvilda ahte Sámediggi ferte ráhkkanahtti dakkár rievttálaš čielggadeami sihke nationála ja riikkaidgaskasaš riektevuogádagas .
Sametinget må prioritere ressurser til alliansebygging i forhold til rettighetshavere og / eller deres organisasjoner , avklaring av hvem som skal Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Sámediggi ferte vuoruhit resurssaid lihttohuksemiid vuoigatvuođaeaiggádiid ektui ja/dahje sin organisašuvnnaid ektui , Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 151 av 156	151 siidu 156 siiddus
reise rettskrav og juridisk , økonomisk og praktisk assistanse fram til man har utprøvd de rettslige mulighetene som finnes for å sikre sjølaksefiskernes rettigheter .	čielggadit gii dat galgá gáibidit vuoigatvuođaid ja juridihkalaš , ekonomalaš ja geavatlaš veahki dassážiigo dat rievttálaš vejolašvuođat leat geahččaluvvon , mat gávdnojit mearraluossabivdiid vuoigatvuođaid sihkkarastimii .
Forslag fra Fremskrittspartiet ( FrP ) Aud Marthinsen Forslag 2	Evttohus Ovddádusbellodagas ( FrP ) Aud Marthinsen Evttohus 2
Sametingsrådets forslag til innstilling utgår og erstattes med følgende : Uavklarte rettighetsspørsmål er en ulempe for en konkurranseutsatt næring som fiskeriene .	Sámediggeráđi evttohus sihkkojuvvo ja dan sadjái boahtá dát : Eahpečielggaduvvon vuoigatvuođagažaldagat leat hehttehussan dakkár gilvvohallanvuđot ealáhussii go guolástusaide .
Sametinget mener at fiskerettighetene er nasjonale , og at de dermed skal forvaltes nasjonalt .	Sámediggi oaivvilda ahte guolástanvuoigatvuođat leat nationála , ja danne daid galgá hálddašit nationála dásis .
Det er et viktig poeng at man i årtier har skapt verdier langs hele kysten i de forskjellige sesongfiskeriene .	Lea deaŧalaš ágga ahte logemat jagiid leat háhkkojuvvon árvvut miehtá olles rittu iešguđet áigodatguolástusain .
Å begrense fiskernes mulighet til å utnytte hele kysten vil være et tilbakesteg , og en stor belastning både for fiskeflåten og de mange arbeidsplassene i fiskeindustrien .	Dat ahte gáržžidit guolásteddjiid vejolašvuođa geavahit olles rittu , lea stuorra lávki maŋás guvlui , ja stuorra noađđin sihke bivdofatnasiidda ja guolleindustriija ollu bargosajiide .
Sametinget vil vise til at fiskeriressursene er nasjonale ressurser som skal forvaltes ut fra nasjonale hensyn og beskattes på en mest mulig optimal måte .	Sámediggi čujuha dasa ahte guolleresurssat leat nationála resurssat mat galget hálddašuvvot nationála vuhtiiváldima vuođul ja daiguin galgá ávkkástallojuvvot buoremus vuogi mielde .
Det kan ikke være slik at man skal begynne å tildele særrettigheter etter etnisk opprinnelse eller hvorvidt man har bodd i et gitt område over tid .	Ii sáhte leat nu ahte galgá juohkigoahtit sierravuoigatvuođaid čearddalaš ruohttasiid vuođul dahje dan vuođul leat go sii ássan dihto guovllus guhkit áiggi .
Fiskeriressursene fastsettes med grunnlag i havressursloven og ikke minst ut fra hvordan en kan oppnå en mest mulig optimal utnyttelse av de totale ressursene , herunder anadrome laksefisk .	Guolleresurssat mearriduvvojit mearraresursalága vuođul ja erenoamážit dan vuođul mo sáhttá buoremus lági mielde ávkkástallat ollislaš resurssaiguin , dás maiddái anadroma luossaguliiguin .
Komiteens tilrådning	Lávdegotti ráva
Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og råder Sametinget til å vedta følgende : Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling .	Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča : Sámediggi doarju muđui sámediggeráđi / dievasčoahkkinjođihangotti árvalusevttohusa .
III Votering Av 39 representanter var 27 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 27 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Forslag 2 ble forkastet med 24 stemmer .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Evttohus 2 hilgojuvvui 24 jienain .
3 stemte for .	3 jienastedje beali .
Forslag 1 ble forkastet med 18 stemmer .	Evttohus 1 hilgojuvvui 18 jienain .
9 stemte for .	9 jienastedje beali .
Nærings- og kulturkomiteens tilrådning ble vedtatt med 16 stemmer mot 11 stemmer .	Ealáhus- ja kulturlávdegotti ráva mearriduvvui 16 jienain 11 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
Replikk Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Gunn-Britt Retter	Replihkka Geir Tommy Pedersen Willy Ørnebakk Gunn-Britt Retter
Willy Ørnebakk Heidi Persdatter Greiner Haaker	Willy Ørnebakk
Side 152 av 156	152 siidu 156 siiddus
Mathis Nilsen Eira Egil Olli Aili Keskitalo Marianne Balto Ronny Wilhelmsen Ronny Wilhelmsen Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk Alf Isaksen Alf Isaksen Marianne Balto Ronny Wilhelmsen Gunn-Britt Retter	Geir Tommy Pedersen Mathis Nilsen Eira Egil Olli Aili Keskitalo Marianne Balto Ronny Wilhelmsen Ronny Wilhelmsen Willy Ørnebakk Willy Ørnebakk Alf Isaksen Alf Isaksen Marianne Balto Ronny Wilhelmsen Gunn-Britt Retter
Gunn-Britt Retter Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen	Gunn-Britt Retter Geir Tommy Pedersen Geir Tommy Pedersen
VI Sametingets vedtak Sametinget fastslår sjølaksefiskernes rett til å fiske etter laks i sjøen .	VI Sámedikki mearrádus Sámediggi nanne mearraluossabivdiid vuoigatvuođa bivdit luosa mearas .
Når det gjelder historiske rettigheter slår Sametinget fast at disse eksisterer , og alltid har eksistert på bakgrunn av bosetning og bruk ved kysten i uminnelige tider .	Go guoská historjjálaš vuoigatvuođaide , de Sámediggi nanne ahte dakkárat gávdnojit , ja leat álo gávdnon ássama ja geavaheami vuođul rittuin muitemeahttun áiggiid .
Samer og andre bosatt ved kysten har slike rettigheter på grunnlag av alders tids bruk , lokale sedvanerettigheter og folkeretten .	Sápmelaččain ja earáin geat ásset rittuin , leat dákkár vuoigatvuođat dološ áiggi rájes geavaheami , báikkálaš vieruiduvvanvuoigatvuođaid ja álbmotrievtti vuođul .
Dette er et uomtvistelig faktum .	Dát lea vealtameahttun duohtavuohta .
Sametinget konstaterer at dagens laksereguleringer er så strenge at sjølaksefiskets eksistensgrunnlag er truet .	Sámediggi gávnnaha ahte dálá luossamuddemat leat nu garrasat ahte mearraluossabivddu leahkin lea áitojuvvon .
Dette har vært situasjonen siden 2008 .	Ná lea dilli leamaš 2008 rájes .
Dette strider mot folkeretten .	Dát rihkku álbmotrievtti .
Sametinget vil sterkt understreke behovet for umiddelbare særskilte tiltak i sjølaksefisket .	Sámediggi deattuha garrasit ahte dárbbašuvvojit dalán sierra doaibmabijut mearraluossabivddu várás .
Sametinget vil påpeke behovet for at miljøforvaltningen forholder seg til rettsoppfattningen og fremforhandlet enighet om reguleringer for 2012 og videre arbeid , som arbeidsutvalget ga uttrykk for .	Sámediggi čujuha dan dárbui ahte birashálddahus vuhtiiváldá riekteáddejumiid ja sohppojuvvon ovttamielalašvuođa 2012 muddemiid ja viidáset barggu oktavuođas , maid bargolávdegoddi dovddahii .
Uten rettighethavernes og Sametingets tilslutning har reguleringene ingen legitimitet eller lokal forankring .	Almmá vuoigatvuođaeaiggádiid ja Sámedikki mieđiheami haga eai leat muddemat lobálaččat ii ge dain leat báikkálaš čatnaseapmi .
Sametinget vil betone betydningen av å fremskaffe og systematisere tradisjonell kunnskap både om elv og sjø som grunnlag for fiskereguleringer .	Sámediggi deattuha mávssolašvuođa das ahte háhkat ja vuogáidahttit árbedieđuid sihke joga ja meara birra vuođđun bivdomuddemiidda .
Det er statens ansvar å følge opp naturmangfoldlovens bestemmelser å påse at slike undersøkelser blir gjort .	Stáhta ovddasvástádus dat lea ahte čuovvolit luonddušláddjivuođalága mearrádusaid bearráigeahččan dihtii ahte dakkár iskkadeapmi čađahuvvo .
Sametinget vi ta initiativ til at sjølaksefiskernes situasjon blir innrapportert til FN .	Sámediggi áigu váikkuhit ahte mearraluossabivdiid dilli dieđihuvvo ON:i .
Sametinget påpeker behovet for å innarbeide urfolkshensyn i internasjonale retningslinjer for laksesamarbeid ( NASCO ) .	Sámediggi čujuha dan dárbui ahte váldit álgoálbmotdeastta luossaovttasbarggu riikkaidgaskasaš njuolggadusaide ( NASCO ) .
Sametinget gir på denne bakgrunn ikke sitt samtykke til årets fiskereguleringer .	Sámediggi dán vuođul ii mieđit dán jagi bivdomuddemiidda .
Sametinget ber regjeringen endre fiskerireguleringene så snart som mulig gjennom konsultasjon med Sametinget og berørte rettighetshavere .	Sámediggi bivdá ráđđehusa rievdadit bivdomuddemiid nu fargga go vejolaš konsultašuvnnaid bokte Sámedikkiin ja guoskevaš vuoigatvuođaeaiggádiiguin .
Sametinget forutsetter at neste reguleringsprosess starter tidlig , slik at en får en god prosess med tid til å gjøre grundige vurderinger .	Sámediggi eaktuda ahte boahtte muddenproseassa álggahuvvo árrat , vai šaddá buorre proseassa ja áigi čađahit vuđolaš árvvoštallamiid .
Behandlingen av saken ble avsluttet 08.06.12 kl. 12.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 08.06.12 dii. 12.20 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 153 av 156	153 siidu 156 siiddus
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Ášši / Sak SP Ášši / Sak VK	Ášši / Sak DC Ášši / Sak VL
Valg av Sametingets valgnemnd - sametingsvalget 2013 Arkivsaknr .	Sámedikki válganammagotti válljen – sámediggeválga 2013 Arkiivaáššenr . .
Behandlinger Politisk nivå Valgkomiteen Sametingets plenum	Meannudeamit Politihkalaš dássi Válgalávdegoddi Sámedikki dievasčoahkkin
Møtedato 06. – 08.06.12	Beaivi 06.06.12 06. - 08.06.12
Saksnr. VK 001/12 SP 32/12	Áššenr. 01/12 32/12
Saken påbegynt 08.06.12 kl. 14.40	Ášši meannudeapmi álggahuvvui 08.06.12 dii. 14.40 .
I Vedlegg Nr. .	I Mildosat Nr. .
Dok. dato	Geas / Geasa
Avsender / Mottaker	Namahus
Tittel Forskrift om valg til Sametinget Sak 28/08 Valg av Sametingets valgnemnd	Forskrift om valg til Sametinget Sak 28/08 Valg av Sametingets valgnemnd
Saksfremstilling og vurdering	Áššečilgehus ja árvvoštallan
Etter forskriften om valg til Sametinget § 18 skal Sametinget oppnevne en valgnemnd som har ansvar for forberedelse og avvikling av sametingsvalget .	Láhkaásahusa mielde Sámediggeválgga birra § 18 galgá Sámediggi nammadit válganammagotti mas lea ovddasvástádus ráhkkanahttit ja čađahit sámediggeválgga .
Sametingets valgnemnd skal bestå av minimum fem medlemmer med varamedlemmer .	Sámedikki válganammagottis galget leat unnimustá vihtta lahtu ja várrelahtu .
Medlemmene og varamedlemmene skal være samer med stemmerett ved sametingsvalget .	Lahtuin ja várrelahtuin galgá lea jienastanvuoigatvuohta sámediggeválggas .
II Forslag og merknader Valgkomiteens innstilling :	II Evttohusat ja mearkkašumit Válgalávdegotti mearrádusárvalus :
Følgende oppnevnes som medlemmer og personlige varamedlemmer i Sametingets valgnemnd for sametingsvalget i 2013 . Medlemmer : 1 .	Čuovvovaš olbmot nammaduvvojit lahttun ja persovnnalaš várrelahttun Sámedikki válganammagoddái 2013 sámediggeválggain : Lahtut : 1 .
Geir Tommy Pedersen , leder 2 .	Geir Tommy Pedersen , jođiheaddji 2 .
Eva Nordfjell , nestleder 3 .	Eva Nordfjell , nubbijođiheaddji 3 .
Miriam Anna S. Paulsen 4 .	Miriam Anna S. Paulsen 4 .
Per A. Bæhr 5 .	Per A. Bæhr 5 .
Tore Forsberg Personlige varamedlemmer : 1 .	Persovnnalaš várrelahtut : 1 .
Ole Mattis Hætta 2 .	Ole Mattis Hætta 2 .
Magnhild Mathisen 3 .	Magnhild Mathisen 3 .
Irja Kappfjell 4 .	Irja Kappfjell 4 .
Rolf Wilhelmsen 5 .	Rolf Wilhelmsen 5 .
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 154 av 156	154 siidu 156 siiddus
III Votering Av 39 representanter var 27 til stede .	III Jienasteapmi 39 áirasis ledje 27 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge : Valgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde : Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsler Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i saken .	IV Beavdegirjelasáhusat Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Taleliste og replikkordskifte Innlegg 1 Hilde Anita Nyvoll	V Sáhkavuorrolistu ja replihkat Sáhkavuorru 1 Hilde Anita Nyvoll , áššejođiheaddji
Replikk Geir Johnsen	Replihkka Geir Johnsen
VI Sametingets vedtak Følgende oppnevnes som medlemmer og personlige varamedlemmer i Sametingets valgnemnd for sametingsvalget i 2013 . Medlemmer : 1 .	VI Sámedikki mearrádus Čuovvovaš olbmot nammaduvvojit lahttun ja persovnnalaš várrelahttun Sámedikki válganammagoddái 2013 sámediggeválggain : Lahtut : 1 .
Geir Tommy Pedersen , leder 2 .	Geir Tommy Pedersen , jođiheaddji 2 .
Eva Nordfjell , nestleder 3 .	Eva Nordfjell , nubbijođiheaddji 3 .
Miriam Anna S. Paulsen 4 .	Miriam Anna S. Paulsen 4 .
Per A. Bæhr 5 .	Per A. Bæhr 5 .
Tore Forsberg	Tore Forsberg
Norske Samers Riksforbund Arbeiderpartiet Norske Samers Riksforbund Flyttsamelista Árja	Norgga Sámi Riikkasearvi Bargiidbellodat Norgga Sámi Riikkasearvi Johttisápmelaččaid listu Árja
Personlige varamedlemmer : 1 .	Persovnnalaš várrelahtut : 1 .
Ole Mattis Hætta 2 .	Ole Mattis Hætta 2 .
Magnhild Mathisen 3 .	Magnhild Mathisen 3 .
Irja Kappfjell 4 .	Irja Kappfjell 4 .
Rolf Wilhelmsen 5 .	Rolf Wilhelmsen 5 .
Leif Elsvatn	Leif Elsvatn
Norske Samers Riksforbund Arbeiderpartiet Norske Samers Riksforbund Nordkalottfolket Arbeiderpartiet	Norgga Sámi Riikkasearvi Bargiidbellodat Norgga Sámi Riikkasearvi Nordkalottfolket Bargiidbellodat
Behandlingen av saken ble avsluttet 08.06.12 kl. 14.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 08.06.12 dii. 14.45 .
Møtesekretærer : Ellen Aina Eira	Čoahkkingirjji čállit : Marit Ellen Mienna
Side 155 av 156	155 siidu 156 siiddus
Undertegnede har lest gjennom protokollen , og finner de bokførte beslutninger å være i overensstemmelse med Sametingets vedtak .	Vuolláičállit leat lohkat čoahkkinbeavdegirjji , ja leat gávnnahan ahte čoahkkingirjái fievrriduvvon mearrádusat leat nu movt Sámediggi mearridii .
Kárášjohka 18.06.2012 Plenumsledelsen	Kárášjohka 19.06.2012 Dievasčoahkkinjođihangoddi
Jarle Jonassen leder	Jarle Jonassen jođiheaddji
Toril Bakken Kåven	Toril Bakken Kåven
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Hilde Anita Nyvoll	Hilde Anita Nyvoll
Mathis Nilsen Eira	Mathis Nilsen Eira
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Utskrift av møtebok 3/04	Čoahkkingirjji oassi 3/04
Tid : 20. – 24. september 2004	Áigi : Čakčamánu 20. – 24. b. 2004
Sted : Karasjok	Báiki : Kárášjohka
Saksliste	Áššelistu
Saksnr. Sakstittel	Saksnr. Sakstittel
032/04 Konstituering	032/04 Vuođđudeapmi
033/04 Sametingsrådets beretning om virksomheten	033/04 Sámediggeráđđi doaibmadieđáhus
034/04 Spørsmål til Sametingsrådet i . h. t. Sametingets forretningsorden đ 11	034/04 Gažaldagat Sámediggeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul
035/04 Kunngjøring av nye saker	035/04 Ođđa áššiid dieđiheapmi
036/04 Sametingets melding om fiske som næring og kultur i kyst og fjordområdene	036/04 Sámedikki dieđáhus guolásteami birra ealáhussan ja kultuvran riddu ja vuotnaguovlluin
037/04 Hálkavárri og Mauken / Blåtind skytefelt	037/04 Hálkavári ja Meavkki / Blåtind báhčinguovlu
038/04 St.meld. nr. 44 ( 2003-2004 ) Erstatningsordning for krigsbarn og erstatningsordninger for romanifolk / tatere og eldre utdanningsskadelidene samer og kvener	038/04 Sd. dieđáhus nr 44 ( 2003-2004 ) Buhtadusortnegiid birra soahtemánáide ja buhtadusortnegiid birra romaniálbmogii ja boarráset oahppováillat sámiide ja kvenaide
039/04 Næringsavtale for duodji - forlengelse av driftsstøtteordninger for næringskombinasjoner	039/04 Duodjeealáhusšiehtadus - lotnolasealáhusaid doaibmadoarjjaortnega joatkka
040/04 Samarbeidsavtale mellom Sametinget og samiske kunstnerorganisasjoner	040/04 Ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja sámi dáiddárservviid gaskkas
041/04 Innspill til reindriftsavtalen 2005 - 2006	041/04 2005/2006 boazodoallošiehtadussii cealkámuš
042/04 Høringsuttalelse til revisjon av Sameloven - utjevningsmandater	042/04 Gulaskuddancealkámuš Sámelága ođasteapmái – dievadasmandáhtat
043/04 OL i Tromsø 2014	043/04 Olympiijagilvvut Romssas 2014
044/04 Sametingets møteplan 2005	044/04 Sámedikki jagi 2004 čoahkkinplána
Møtesekvenser	Čoahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
20.09.2004 kl. 09.00 – 15.00 032/04 4	20.09.04 dii. 09.00 – 15.00 32/04 4
22.09.2004 kl. 15.25 – 16.45 034/04 20	22.09.04 dii. 15.25 - 16.45 34/04 22
23.09.2004 kl. 09.00 – 13.00 036/04 30	23.09.04 dii. 09.00 – 13.00 36/04 32
23.09.2004 kl. 14.20 – 18.40 037/04 36	23.09.04 dii. 14.20 – 18.40 37/04 38
24.09.2004 kl. 08.30 – 12.00 041/04 55	24.09.04 dii. 08.30 – 12.00 41/04 58
Originalspråk : norsk og samisk	Vuođđogiella : sámegiella ja dárogiella
Sak 32/04	Ášši 32/04
Konstituering	Čoahkkima vuođđudeapmi
Saken påbegynt 20. september 2004 kl. 09.00 . Representanter	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 20. b. 2004 dii. 09.00 .
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Áirasat Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis :
Olav M. Dikkanen 21 .	Olav M. Dikkanen 21 .
Olaf Skogmo tok plass 21.09 vara for Svein Peter Pedersen	Olaf Skogmo válddii saji 21.09 Svein Peter Pedersen várrelahttu
Magnhild Mathisen 22 .	Magnhild Mathisen 22 .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Berit Ranveig Nilssen 23 .	Berit Ranveig Nilssen 23 .
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Steinar Pedersen 24 .	Steinar Pedersen 24 .
Per-Bjørn Lakselvnes	Per-Bjørn Lakselvnes
Janoš Trosten 25 .	Janoš Trosten 25 .
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Jon Erland Balto 26 .	Jon Erland Balto 26 .
Henrik Eriksen vara for Berit Oskal Eira	Henrik Eriksen Berit Oskal Eira várrelahttu
Ragnhild Nystad , tok plass 20.09 kl. 15.20 27 .	Ragnhild Nystad válddii saji 20.09 dii. 15.20 27 .
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Berit Alette Utsi Eira vara for Egil Olli 28 .	Berit Alette Utsi Eira Egil Olli várrelahttu 28 .
Åge Nordkild	Åge Nordkild
Terje Tretnes 29 .	Terje Tretnes 29 .
Roger Pedersen tok plass 20.09 kl. 15.20	Roger Pedersen válddii saji 20.09 dii. 15.20
Per A. Bæhr 30 .	Per A. Bæhr 30 .
Per Solli	Per Solli
Klemet Erland Hætta vara for Ole Henrik Magga 31 .	Klemet Erland Hætta Ole Henrik Magga várrelahttu 31 .
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Isak Mathis O. Hætta tok plass 20.09 kl. 10.00 32 .	Isak Mathis O. Hætta válddii saji 20.09 dii. 10.00 32 .
Simon Ivar Andersen tok plass 22.09.04 kl. 09.00 vara for Stig Eriksen	Simon Ivar Andersen válddii saji 22.09 dii. 09.00 Stig Eriksen várrelahttu
Josef Vedhugnes 33 .	Josef Vedhugnes 33 .
Anders Urheim	Anders Urheim
Olaf Eliassen 34 .	Olaf Eliassen 34 .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Sverre Anderssen 35 .	Sverre Anderssen 35 .
Kjell Jøran Jåma	Kjell Jøran Jåma
Per Edvin Varsi vara for Willy Olsen 36 .	Per Edvin Varsi Willy Olsen várrelahtu 36 .
Sten Erling Jønsson	Sten Erling Jønsson
Jon Harald Skum 37 .	John Harald Skum 37 .
Birger Nymo	Birger Nymo
Per Arnesen vara for Tormod Bartholdsen 38 .	Per Arnesen Tormod Bartholdsen várrelahttu 38 .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Geir Tommy Pedersen 39 .	Geir Tommy Pedersen 39 .
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Olaug Eliassen vara for Willy Ŋrnebakk	Olaug Eliassen Willy Ørnebakk várrelahttu
Innvilgede permisjoner	Juolluduvvon permišuvnnat
Innvilgede permisjoner for hele plenumsmøtet	Juolluduvvon permišuvnnat olles dievasčoahkkimis
Representant nr. 8 Egil Olli .	Áirras nr. 8 Egil Olli .
Representant nr. 11 Ole Henrik Magga	Áirras nr. 11 Ole Henrik Magga
Representant nr. 16 Willy Olsen	Áirras nr. 16 Willy Olsen
Representant nr. 18 Tormod Bartholdsen	Áirras nr. 18 Tormod Bartholdsen
Representant nr. 20 Willy Ŋrnebakk	Áirras nr. 20 Willy Ørnebakk
Representant nr. 21 Svein Peter Pedersen	Áirras nr 21 Svein Peter Pedersen
Representant nr. 26 Berit Oskal Eira	Áirras nr. 26 Berit Oskal Eira
Representant nr. 32 Stig Eriksen	Áirras nr. 32 Stig Eriksen
Permisjoner for deler av plenumsmøtet	Permišuvnnat osiin dievasčoahkkimis
Representant nr. 2 Magnhild Mathisen innvilget permisjon 23.09.04 - 24.09.04	Áirras nr. 2 Magnhild Mathisen oaččui permišuvnna 23. - 24.09.04 .
Representant nr. 4 Steinar Pedersen innvilget permisjon 24.09.04	Áirras nr. 4 Steinar Pedersen oaččui permišuvnna 24.09.04 .
Representant nr. 18 Per Arnesen innvilget permisjon 23.09.04 - 24.09.04	Áirras nr. 18 Per Arnesen oaččui permišuvnna 23.09 - 24.09.04
Representant nr. 22 Randi A. Skum innvilget permisjon 23.09.04 fra kl. 12.00 og 24.09.04	Áirras nr. 22 Randi Skum oaččui permišuvnna 23.09 dii. 12.00 rájes .
Vararepresentanter	Várrelahtut
Arild Jonsen møtte for representant nr. 2 Magnhild Mathisen fra 23.09.04	Arild Johnsen lei čoahkkimis 23.09.04 rájes áirasa nr. 2 Magnhild Mathisen ovddas .
Mildrid Pedersen møtte for representant nr. 22 Randi A. Skum 24.09.04 fra kl. 12.00	Mildrid Pedersen lei čoahkkimis 23.09.04 dii 12.00 rájes áirasa nr. 22 Randi Skum ovddas .
Gunnvald Nilsen møtte for representant nr. 18 Per Arnesen fra 23.09.04 .	Gunvald Nilsen lei čoahkkimis 23.09.04 rájes áirasa nr. 18 Per Arnesen ovddas .
I Dokumenter	I Áššebáhpirat
Møteinnkalling av 27. august 2004 med forslag til saksliste .	Borgemánu 27. b. 2004 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu .
II Forslag og merknader	II Árvalusat ja mearkkašumit
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái
Innkalling av 27.08.04 med innstilling til saksliste og følgende tilleggssak godkjennes :	Borgemánu 27. b. 2004 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu dohkkehuvvo ja čuovvovaš liigeášši dohkkehuvvo :
44/04 Møteplan for Sametinget 2005 .	044/04 Sámedikki jagi 2005 čoahkkinplána .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 34 tilstede .	39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
Josef Vedhugnes , saksordfører	1 Josef Vedhugnes , áššeovddideaddji
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Innkalling av 27. august 2004 og saksliste med tilleggssak 44/04 Møteplan for Sametinget 2005 ble enstemmig vedtatt .	Borgemánu 27. b. 2004 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu mearriduvvui ovttajienalaččat oktan liigeáššiin 44/04 Sámedikki jagi 2005 čoahkkinplána .
Saken ble avsluttet 20. september 2004 kl. 09.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 20. b. 2004 dii. 09.15 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Sak 33/04	Ášši 33/04
Sametingsrådets beretning om virksomheten	Sámediggeráđđi doaibmadieđáhus
Arkiv SF-012 .	Arkiva SF-012 .
32 Arkivsaksnr. 2004003938	32 Arkiiváššenr . 2004003942
Saken påbegynt 22. september 2004 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 22. b. 2004 dii. 09.00 .
I Dokumenter	I Áššebáhpirat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 09.09.04 04/639 - 14 Møter og representasjoner	1. 09.09.04 04/639-14 Čoahkkimat ja ovddasteamit
2 09.09.04 04/1482-7 Samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Troms fylkeskommune – status 07.07.04	2. 09.09.04 04/1482-7 Sámedikki ja Romssa fylkkagieldda gaskasaš ovttasbargošiehtadus – stáhtus 07.07.04 nammii
II Forslag og merknader	II Árvalusat ja mearkkašumit
Beretningen omfatter Sametingsrådets aktiviteter i perioden 11.05.2004 – 06.09.2004	Sámediggeráđi árvalus Sámediggái : Dieđáhus guoská Sámediggeráđi doaimmaide áigodagas 11.05.2004 – 06.09.2004
1 Om virksomheten	1 Doaimma birra
Sametingsrådet har i denne perioden avholdt 3 møter og behandlet 48 saker .	Sámediggeráđđi lea dán áigodagas doallan golbma čoahkkima ja lea meannudan 48 ášši .
Det vises til møtebok R05/04 , R06 04 / og R07 04 /	Čujuhit čoahkkingirjjiide R05/04 , R06 04 / ja R07 04 /
Sametingsrådet vil i denne beretningen omtale flere saker rådet har arbeidet med i perioden .	Sámediggeráđđi áigu dán dieđáhusas muitalit soames áššiid birra maiguin ráđđi lea bargan dán áigodagas .
Som det framgår av vedlegg har rådet i tillegg deltatt på flere møter og representasjoner .	Nugo oidno mildosis , de lea ráđđi dasa lassin searvan ollu čoahkkimiidda ja ovddastemiide .
2 Saksområder	2 Áššesuorggit
2.1 Opplæring og utdanning	2.1 Oahpahus ja oahppu
2.1.1 Utdanningsdirektorat	2.1.1 Oahpahusdirektoráhta
På nasjonalt nivå under Utdannings- og forskningsdepartementet er det opprettet et nytt Utdanningsdirektorat som skal forvalte alle faglige spørsmål angående grunnopplæring i Norge .	Našuvnnalaš dásis Oahpahus- ja dutkandepartemeantta vuolde lea ásahuvvon ođđa Oahpahusdirektoráhta mii galgá hálddašit buot fágalaš gažaldagaid mat gusket vuođđooahpahussii Norggas .
Sametinget har etablert samarbeid med Utdanningsdirektoratet og skal drøfte fremtidige samarbeidsformer .	Sámediggi lea ásahan ovttasbarggu Oahpahusdirektoráhtain ja galgá guorahallat boahtteáiggi ovttasbargovugiid .
2.1.2 Stortingsmelding Kultur for læring	2.1.2 Stuorradiggedieđáhus « Kultur for læring »
St.meld. nr. 30 ( 2003 – 2004 ) Kultur for læring – kunnskap , mangfold og likeverd om den 13-årige grunnopplæringa ble vedtatt i Stortinget 17.06.04 .	Stuorradiggedieđáhus nr. 30 ( 2003 – 2004 ) Kultur for læring – kunnskap , mangfold og likeverd 13-jagáš vuođđooahpahusa birra mearriduvvui Stuorradikkis 17.06.04 .
Sametinget har hatt møter med Utdannings – og forskningsdepartementet og med statsråden før behandlingen i Stortinget .	Sámedikkis leat leamaš čoahkkimat Oahpahus- ja dutkandepartemeanttain ja stáhtaráđiin ovdal go dieđáhus meannuduvvui Stuorradikkis .
Sametinget fremmet sine synspunkter til Kirke- , utdannings- og forskningskomiteen før meldinga ble behandlet i Stortinget .	Sámediggi ovddidii oainnuidis Girko- , oahpahus- ja dutkanlávdegoddái ovdal go dieđáhus meannuduvvui Stuorradikkis .
I forbindelse med Stortingsmeldingen er det igangsatt arbeid med fornying av læreplaner for grunnopplæringen .	Stuorradiggedieđáhusa oktavuođas lea álggahuvvon bargu ođasmahttit vuođđooahpahusa oahppoplánaid .
Sametinget har startet med utarbeiding av nye samiske læreplaner .	Sámediggi lea álggahan barggu ráhkadit ođđa sámi oahppoplánaid .
Dette arbeidet vil foregå skoleåret 2004/2005 , med forventet behandling i Sametinget våren 2005 .	Dát bargu dahkkojuvvo skuvlajagi 2004/2005 , ja daid meannudeapmi Sámedikkis vurdojuvvo giđđat 2005 .
2.1.3 Forsøk med læreplan for videregående kurs 1 duodji og design	2.1.3 Oahppoplána geahččaleapmi joatkkakurssa 1 várás duojis ja hábmemis
Sametinget har godkjent forsøk med læreplan for videregående kurs 1 duodji og design .	Sámediggi lea dohkkehan oahppoplána geahččaleami joatkkakurssa 1 várás duojis ja hábmemis .
Forsøket er godkjent for 2 år .	Geahččaleapmi lea dohkkehuvvon guovtti jahkái .
2.1.4 Spesialpedagogisk arbeid	2.1.4 Erenoamášpedagogalaš bargu
Som et ledd i oppfølging av " Kompetansehevingsplan i spesialpedagogikk 2004 – 2006 ” , har Sametinget tilsatt prosjektkoordinator i 75 % stilling .	Oassin " Kompetansehevingsplan i spesialpedagogikk 2004 – 2006 » , čuovvoleames lea Sámediggi bidjan virgái prošeaktakoordináhtora 75 % virgái .
Under forutsetning av at det bevilges penger til prosjektet utover 2004 , tas det sikte på at prosjektet vil vare ut 2006 .	Dainna eavttuin ahte juolluduvvo ruhta prošektii maŋŋá 2004 , bisttášii prošeakta jagi 2006 lohppii .
Målgruppen for kompetanseheving er sør- og lulesamisk område samt områdene i Sør-Troms og nordre Nordland .	Gelbbolašvuođa bajideami olahusjoavkun lea oarjel- ja julevsámi guovlu ja guovllut Lulli-Romssas ja davvi Norlánddas .
Det vil bli holdt et felles oppstartseminar for involverte parter i Bodø 20.- 21. oktober i år .	Dollojuvvo oktasaš álggahanseminára guoskevaš oasálaččaide Bodeajjus golggotmánu 20. – 21. b. dán jagi .
2.1.5 Nordisk Samisk Institutt	2.1.5 Sámi instituhtta
Nordisk ministerråd har invitert Sametingspresidentene til å inngå en hensiktserklæring om Nordisk Samisk Institutts ( NSI ) fremtidige organisering .	Davviriikkaid ministtarráđđi lea bovden Sámedikkiid presideanttaid dahkat áigumušjulggaštusa Sámi Instituhta boahtteáiggi organiseremis .
Forslag til organisering følger i store trekk Brändströmrapportens hovedanbefalinger angående NSI .	Organiserenevttohus čuovvu hui ollu Brändströmraportta váldorávvagiid mii guoská Sámi Instituhttii .
Dette innebærer følgende :	Dat mearkkaša čuovvovačča :
a ) NSI overføres til nasjonalt nivå og tilpasses vertslandets rettslige forhold .	a ) Sámi Instituhtta biddjojuvvo našuvnnalaš dássái ja heivehuvvo isitriikka rievttálaš diliide
b ) Basisfinansieringen fra Nordisk Ministerråd til NSI fortsetter inntil videre fram til 2007	Davviriikkaid ministtarráđđi joatká Sámi Instituhta vuođđoruhtadeami doaittážii gitta jahkái 2007
c ) NSI kan ut over basisfinansieringen skaffe seg eksterne midler på markedsvilkår fra internasjonale , nordiske , nasjonale og andre kilder .	c ) Sámi Instituhtta sáhttá lassin vuođđoruhtadeapmái háhkat ruđaid riikkaidgaskasaš , davviriikkalaš , našuvnnalaš ja eará olggobealde gálduin márkaneavttuiguin .
d ) NSIs nordiske dimensjon skal sikres gjennom et nordisk styre som er tilpasset til vertslandets lover .	d ) Sámi Instituhta davviriikkalaš dimenšuvdna sihkkarastojuvvo davviriikkalaš stivrra bokte mii lea heivehuvvon isitriikka lágaide
e ) NSIs nåværende treårige kontrakt endres til fireårig kontrakt for perioden 2004-2007 med mulighet til forlengelse .	e ) Sámi Instituhta dáláš golmmajagáš kontrákta rievdaduvvo njealljejagáš kontráktan áigodahkii 2004-2007 maid lea vejolaš guhkidit
f ) NSIs vedtekter og kontrakt tilpasses den nye situasjonen .	f ) Sámi Instituhta njuolggadusat ja kontrákta heivehuvvo ođđa dillái
Det ble nedsatt ei arbeidsgruppe der de berørte partene skal gi innspill til ny kontrakt for Nordisk Samisk Institutt .	Biddjojuvvui bargojoavku man oktavuođas bealit galget árvalit ođđa kontrávtta Sámi Instituhta ektui .
Arbeidsgruppen består av representanter for Nordisk Samisk Institutt , Utdannings- og forskningsdepartementet i Norge , Utbildningsministeriet i Sverige , Undervisningsministeriet i Finland , Nordisk Ministerråd , Sámi allaskuvla / Samisk høgskole og Samisk parlamentarisk råd .	Bargojoavkkus leat Sámi Instituhta , Oahpahus- ja dutkandepartemeantta Norgga bealde , Oahpahusdepartemeantta Ruoŧa bealde , Oahpahusdepartemeantta Suoma bealde , Davviriikkaid Ministtarráđi , Sámi allaskuvlla ja Sámi parlamentáralaš ráđi ovddasteaddjit .
Kommunal- og regionaldepartementet i Norge har hatt observatørstatus .	Gielda- ja guovlodepartemeanttas Norggas lea áicisadji .
På bakgrunn av kommentarer fra møtene i arbeidsgruppen har Nordisk Ministerråd utarbeidet en revidert kontrakt om videreføringen av Nordisk Samisk Institutt .	Mearkkašumiid vuođul bargojoavkkuid čoahkkimiin lea Davviriikkaid Ministtarráđđi ráhkadan ođđasis kontrávtta Sámi Instituhta joatkimis viidáseappot .
Denne kontrakten tar til orde for at NSI skal ha et nordisk styre med fem medlemmer .	Dán kontrávtta vuođul galgá Sámi Instituhtas leat davviriikkalaš stivra mas leat vihtta lahtu .
Tre av medlemmene skal oppnevnes etter forslag fra Sametingene , ett medlem oppnevnes etter forslag fra Nordisk Ministerråd og ett medlem oppnevnes av og blant de ansatte ved NSI .	Golbma lahtuin galget nammaduvvot Sámedikkiid evttohusaid mielde , okta lahtuin nammaduvvo Davviriikkaid Ministtarráđi evttohusa mielde ja ovtta lahtuin nammada Sámi Instituhtta bargiidis gaskkas .
Styret ved NSI rapporterer årlig til Nordisk Ministerråd	Sámi Instituhta stivra buktá raportta jahkásaččat Davviriikkaid Ministtarráđđái .
Det allsamiske perspektivet ved NSI vil langt på vei sikres gjennom et eget nordisk styre , egen direktør og øremerkede midler som kommer fra både Finland , Sverige og Norge samt Nordisk Ministerråd .	Visotsámi perspektiiva Sámi Instituhtas sihkkarastojuvvo oalle guhkás sierra davviriikkalaš stivrra , sierra direktevrra ja merkejuvvon ruđaid bokte mat bohtet sihke Suomas , Ruoŧas ja Norggas ja dasto Davviriikkaid ministtarráđis .
2.2 Språk	2.2 Giella
2.2.1 Samiske korrekturprogram for elektronisk tekstbehandling	2.2.1 Sámegiela korrektuvraprográmma elektrovnnalaš teakstagieđahallamii
Etter at Sametinget i plenum i mai 2004 vedtok å sette i gang prosjektet ” Samiske korrekturprogram for elektronisk tekstbehandling ” , har Regjeringen bevilget 6 millioner kroner til prosjektet .	Maŋŋel go Sámedikki dievasčoahkkin miessemánus dán jagi mearridii álggahit prošeavtta » Sámegiela korrektuvraprográmma elektrovnnalaš teakstagieđahallamii » , lea Ráđđehus juolludan 6 miljovnna ruvnno prošektii .
Prosjektets totalbudsjett over tre år er 11,3 millioner kroner .	Prošeavtta obbalaš bušeahtta golmma jagis lea 11,3 miljovnna ruvnno .
Sametingsrådet har søkt og fått bevilget kr 400.000 fra Nordplus-sprog programmet i 2004 , og vil sende søknad om midler også for 2005 .	Sámediggeráđđi lea jagi 2004:s ohcan ja ožžon 400.000 ruvnno Nordplus-sprog prográmmas , ja áigu maid ohcat doarjaga jagi 2005:s .
Sametingsrådet jobber kontinuerlig med å få fullfinansiert prosjektet og vil , dersom det blir nødvendig , foreslå å avsette midler over Sametingets budsjett .	Sámediggeráđđi oččoda čađat prošeavtta ollásit ruhtaduvvot , ja áigu , jus lea dárbu , evttohit ruhtadit prošeavtta Sámedikki bušeahta bokte .
I forbindelse med prosjektet er det lyst ledig prosjektlederstilling og tre prosjektmedarbeidere .	Prošeavtta oktavuođas leat almmuhuvvon prošeaktajođiheaddjevirgi ja golbma prošeaktamielbargevirggi .
Ansettelsesprosessen av prosjektlederstillingen er godt i gang og en ansettelse vil skje i løpet av september .	Prošeaktajođiheaddji virgáibidjanbargu lea jođus ja čakčamánus galgá leat virgáibidjan .
Så snart prosjektleder er på plass , vil prosjektet settes i gang og det vil avholdes et oppstartseminar i løpet av høsten .	Prošeakta álggahuvvo dakkaviđe go prošeaktajođiheaddji lea álgán bargui , ja čavčča mielde lágiduvvo álggahanseminára .
2.2.2 Samisk orddatabank	2.2.2 Sámi sátnevuorká
Prosjektet er godt i gang og Sametingsrådet vil sende søknad om midler for 2005 for å videreføre prosjektet .	Prošeakta lea jođus ja Sámediggeráđđi áigu ohcat doarjaga jagi 2005:s prošeavtta joatkimii .
Sametingets språkstyre har i møte 19.08.04 vedtatt at den nye orddatabanken skal hete " Risten " , og domenenavnet blir www.risten.no .	Sámedikki giellastivra lea čoahkkimis 19.08.2004 mearridan ođđa sátnebáŋkku nama » Risten , » in ja domenenamman šaddá www.risten.no .
Begrunnelse for valget er at navnet " risten " brukes i alle de tre samiske språk i Norge , og man behøver ingen spesialtegn for å skrive navnet .	Čilgehus dán nama válljemii lea ahte » risten » - namma geavahuvvo buot golmma sámegillii Norggas , ja ii ge dárbbaš earenoamáš čálamearkkaid nama čálidettiin .
Offisiell åpning av den nye orddatabanken er planlagt 02.11.04 .	Ođđa sátnebáŋkku almmolaš rahpan galggašii plána mielde leat 02.11.2004 .
2.2.3 Samiske språksentra	2.2.3 Sámi giellaguovddážat
Sametingsrådet har den siste tiden mottatt mange henvendelser og søknader fra ulike instanser om opprettelse av samiske språksentra .	Maŋemus áiggi leat iešguđetlágán searvvit sádden ohcamiid ja váldán oktavuođa Sámediggeráđiin sámi giellaguovddážiid ásaheami birra .
De som har sendt søknad og vist interesse for opprettelse av samisk språksenter er ; Sør-Trøndelag fylkeskommune v / Rørossamisk opplæringsprogram , Snåsa kommune , Foreningen Samisk hus i Oslo og Kunnskapssenteret i Gildeskål .	Dat mat leat sádden ohcamiid ja čájehan beroštumi sámi giellaguovddáža ásaheapmái leat : Lulli-Trøndelaga fylkkasuohkan Rørossamisk opplæringsprogram bokte , Snåsa suohkan , Foreningen Samisk Hus i Oslo ja Kunnskapssenteret i Gildeskål .
Sametingsrådet har anmodet disse til å søke om prosjektmidler de første årene før de kan innlemmes i Sametingets fast tilskuddsordning til språksentra .	Sámediggeráđđi lea ávžžuhan sin ohcat prošeaktaruđaid daid vuosttaš jagiid , ovdal go besset mielde Sámedikki bistevaš giellaguovddášdoarjjaortnegii .
Sametingsrådet planlegger et nettverksseminar mellom etablerte samiske språksentra , hvor også de som planlegger å etablere språksentra er invitert .	Sámediggeráđđi lea pláneme fierpmádatseminára ásahuvvon giellaguovddážiidda , gosa maiddái sii , geat plánejit ásahit giellaguovddážiid , leat bovdejuvvon .
Seminaret finner sted i Tromsø 30.09.-01.10.04 .	Seminára galgá leat Romssas 30.09. – 01.10.04 .
2.2.4 Utvidelse av forvaltningsområdet for samisk språk	2.2.4 Sámegiela hálddašanguovllu viiddideapmi
Sametingets administrasjon hadde møte med Kultur- og kirkedepartementet 25.05.04 vedrørende utvidelse av forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámedikki hálddahusas lei čoahkkin Kultur- ja girkodepartemeanttain 25.05.04 sámegiela hálddašanguovllu viiddideami birra .
På møtet kom det fram at Stortingets behandling av lovendringen tidligst vil skje i løpet av vinteren 2004/2005 .	Čoahkkimis bođii ovdan ahte Stuoradiggi meannuda láhkarievdadanášši áramusat 2004/2005 dálvvi .
2.3 Næringer	2.3 Ealáhusat
2.3.1 Jordbruk	2.3.1 Eanadoallu
Sametingsrådet har i brev av 01.09.04 bedt om en redegjørelse fra Landbruksminister Lars Sponheim om hvordan samiske jordbruksinteresser kan sikres når de videre forhandlingene for WTO-avtalen skal gjennomføres .	Sámediggeráđđi lea 01.09.04 beaiváduvvon reivves bivdán čilgehusa Eanadoalloministtaris Lars Sponheim movt sámi eanadoalloberoštumiid sáhttá sihkkarastit go viidáseappot šiehtadallamat WTO-šiehtadusa ektui galget čađahuvvot .
Sametingsrådet ba også om å bli tatt med i drøftingene når detaljene for WTO-avtalen skal fastsettes .	Sámediggeráđđi bivddii maiddái beassat searvat guorahallamiidda dalle go WTO-šiehtadusa detáljjat galget mearriduvvot .
Dette er en oppfølging av en henvendelse av 03.08.04 fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe til Sametingsrådet om hvilke konsekvenser WTO-avtalen ville få for jordbruk i samiske områder .	Dát lea Bargiidbellodaga sámediggejoavkku 03.08.04 beaiváduvvvon jearaldaga Sámediggeráđđái čuovvoleapmi ahte makkár váikkuhusat WTO-šiehtadusas šattašedje sámi guovlluid eanadollui .
2.3.2 Reindrift	2.3.2 Boazodoallu
2.3.2.1 Reindriftens styringsorgan	2.3.2.1 Boazodoalu stivrenorgánat
Sametinget og de aktuelle fylkestingene oppnevnte i fjor medlemmer til områdestyrene for reindriften for perioden 2004 - 2007 .	Sámediggi ja guoskevaš filkadikkit leat diibmá nammadan olbmuid boazodoallu guovllustivrraide áigodahkii 2004 - 2007 .
Reindriftsnæringen kritiserte oppnevningene og styresammensetningene .	Boazodoalloealáhusas bohte moaitámušat stivrraid nammademiide ja konstitueremiidda .
Sametinget har i brev av 27.08.04 til aktuelle fylkesting oppfordret til bedre rådføringer og samarbeid om fremtidige oppnevninger .	Sámediggi lea sádden reivviid guoskevaš filkadikkiide gos mii ávžžuhit buorebut ovttasbargui boahttevaš nammademiid ektui .
Sametinget har dessuten i brev av 03.09.04 til Landbruksdepartementet foreslått at man i forbindelse med revisjon av reindriftsloven legger følgende kriterier til grunn for oppnevningene :	Sámediggi lea maid sádden reivve Eanandoallodepartementii gos mii evttohit ahte boazodoallolága ođasmahttimis bidjojuvvojit čuovvovaš eavttut boazodoallu stivrenorgánaid nammademiide :
flertallet av medlemmene i reindriftens styringsorganer kommer fra reindriften	• boazodoallu stivrenorgánain galgá leat boazosápmelaš eanetlohku
leder i reindriftens styringsorganer er fra reindriften	• Boazodoallu stivrenorgánain galgá leat boazosápmelaš jođiheaddji
2.3.2.2 Revisjon av reindriftsloven	2.3.2.2 Boazodoallolága ođamahttin
Statssekretær i Landbruksdepartementet har i brev av 28.05.04 informert om at reindriftslovens lovproposisjon blir fremlagt for Stortinget høsten 2004 .	Eanadoallodepartemeantta stádačálli lea reivves 28.05.04 lohkan ahte sii áigot čakčat 2004s ovddidit boazodaollo láhkaevttohusa Stuoradiggái .
Tidspunktet for konsultasjoner med Sametinget er satt til etter sommeren 2004 .	Son maid čállá ahte sii áigot ráđđadallat sámedikkiin maŋŋil geasi 2004s .
Sametinget etterlyste i brev av 03.09.04 til Landbruksdepartementet en fremdriftsplan for arbeidet og tidspunkt for konsultasjoner .	Sámediggi lea reivves 03.09.04 Eanandoallodepartementii bivdán oažžut diehtit áigemeriid ráđđadallamiidda .
2.3.3 Fiskeri	2.3.3 Guolástus
Sametingsrådet har ved flere anledninger tatt opp med fiskeridepartementet fjordfiskerne i Ŋst-Finnmark sine rettigheter til fangst av kongekrabben .	Sámediggeráđđi lea ollu gerddiid váldán ovdan guolástusdepartemeanttain Nuorta-Finnmárkku vuotnabivdiid vuoigatvuođaid bivdit gonagasreappá .
Sametingsrådet beklager at forskriftene ble fastsatt uten at departementet tok hensyn til innspillene fra verken Sametinget , Finnmark Fylkeskommune og berørte kommuner	Sámediggeráđđi šálloša go láhkaásahusat mearriduvvojedje almmá ahte departemeanta válddii vuhtii Sámedikki , Finnmárkku fylkkagieldda ja guoskevaš gielddaid árvalusaid .
2.4 Regionalt samarbeid	2.4 Guovllulaš ovttasbargu
2.4.1 Samarbeidsavtalene	2.4.1 Ovttasbargošiehtadusat
2.4.1.1 Sametinget og Finnmark fylkeskommune	2.4.1.1 Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda
Det er avholdt et møte mellom administrasjonene i Sametinget og Finnmark fylkeskommune 27.05.04 i Karasjok .	27.05.04 dollojuvvui čoahkkin Kárášjogas Sámedikki ja Finnmárkku fylkkagieldda hálddahusaid gaskka .
Tema var artiklene i samarbeidsavtalen innenfor kulturområdet , unntatt museum / kulturminnevern .	Fáddán ledje ovttasbargošiehtadusa artihkalat kultursuorggis , earret museaid / kulturmuitosuodjaleami birra .
På møtet ble det drøftet om sametingspresidenten og fylkesordføreren burde gi en felles uttalelse til kulturministeren om behovet for en samisk musikkformidling .	Čoahkkimis lei sáhka dan birra ahte galggašeigga go Sámedikki presideantta guovttos fylkka sátnejođiheddjiin addit oktasaš cealkámuša kulturministarii sámi musihkkagaskkusteami dárbbu birra .
En slik uttalelse ble sendt 08.07.04 til kulturministeren , Kirke- og kulturdepartementet og til representantene fra Finnmark på Stortinget .	08.07.04 sáddejuvvui cealkámuš kulturministarii , Girko- ja kulturdepartementii ja Stuorradikki Finnmárkku áirasiidda .
SVL-N har fått i oppdrag å utarbeide forprosjektet og utgiftene dekkes av Sametinget og Finnmark fylkeskommune med hver sin halvdel .	SVL-N lea ožžon bargun ráhkadit ovdaprošeavtta ja goluid mákset Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda , goabbáge beali .
I lys av samarbeidsavtalen med Finnmark fylkeskommune , er det gjennomført et felles forprosjekt om utvikling av en urfolkssone : ” Samarbeid mellom Finnmark fylkeskommune og Sametinget om utvikling av en urfolkssone ” .	Ovttasbargošiehtadusa vuođul Finnmárkku fylkkagielddain lea čađahuvvon oktasaš ovdaprošeakta eamiálbmotavádaga ovddideami birra : “ Samarbeid mellom Finnmark fylkeskommune og Sámetinget om utviklingen av en urfolkssone » ( Finnmárkku fylkkagieldda ja Sámedikki gaskasaš ovttabargu eamiálbmotavádaga ovddideami oktavuođas ) .
Dette samarbeidsprosjektet er ment å danne grunnlaget for en positiv regional utvikling i nord .	Dát ovttasbargoprošeakta lea jurddašuvvon leat vuođđun positiiva ovddideapmái davvin .
2.4.1.2 Sametinget og Troms fylkeskommune	2.4.1.2 Sámediggi ja Romssa fylkkagielda
Oppfølging av samarbeidsavtalen med Troms fylkeskommune er kommet godt i gang .	Ovttasbargošiehtadusa čuovvoleapmi Romssa fylkkagielddain lea boahtán bures johtui .
Partene har utarbeidet en felles statusrapport , datert 07.07.04 som viser hvilke artikler som er fulgt opp .	Bealit leat ráhkadan oktasaš stáhtusraportta , beaiváduvvon 07.07.04 mii čájeha makkár artihkkalat leat čuovvoluvvon .
Partene tar sikte på og avholde årlige møter for å følge opp avtalen og vurdere nye behov og om nødvendig foreta endringer i avtalen .	Oasálaččaid ulbmilin lea doallat jahkásaš čoahkkimiid čuovvolan dihte šiehtadusa ja árvvoštallat ođđa dárbbuid ja jos dárbu de rievdadit šiehtadusa .
Etter Sametingsrådets syn har samarbeidsavtalen ført til tettere og mer målrettet arbeid i samiske saker i Troms som omfattes av samarbeidsavtalen .	Sámediggeráđi oaivila mielde lea ovttasbargošiehtadus leamaš mielde buktimin lávgadeabbo ja ulbmileabbo barggu sámi áššiin Romssas daid áššiid ektui mat leat ovttasbargošiehtadusas .
2.4.1.3 Sametinget og Nordland , Nord- og Sør-Trøndelag og Hedmark fylkeskommuner / Sørsameavtalen	2.4.1.3 Sámediggi ja Norlándda , Davvi- ja Mátta-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkagielddat / oarjelsámešiehtadus
Det arbeides med å få til en samarbeidsavtale med Nordland , Nord- og Sør-Trøndelag og Hedmark fylkeskommuner .	Dál lea bargojuvvomin ovttasbargošiehtadusa ektui Norlándda , Davvi- ja Mátta-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkagielddaiguin .
Avtalen vil i likhet med avtalene med Finnmark og Troms fylkeskommune omfatte felles arbeidsområder , som språk og utdanning , men er likevel tilpasset forholdene i det sørsamiske området .	Dán šiehtadusas leat nugo Finnmárkku ja Romssa fylkkagielddaid šiehtadusain oktasaš bargosuorggit nugo giella ja oahppa , muhto leat dattetge heivehuvvon oarjelsámeguovllu dilálašvuođaide .
Avtalen forventes å være klar til politisk behandling i løpet av høsten 2005 .	Vurdojuvvo ahte šiehtadus válbmana politihkalaččat meannudeami váste čakčat 2005 .
2.4.2 Sametingets fellesseminar med kommunene	2.4.2 Sámedikki oktasašseminára gielddaiguin
Årets fellesseminar mellom Sametinget og kommunene vil finne sted i Alta 30.09.-01.10.04 .	Dán jagi Sámedikki ja gielddaid gaskasaš oktasašseminára lágiduvvo Álttás 30.09.-01.10.04 .
Det foreligger 5 nye søknader om å komme med innenfor fondets virkeområdet .	5 ođđa ohcama leat boahtán beassat mielde foandda doaibmaguvlui .
Det tas også sikte på å gi en informasjon om Sametingets virkemiddelordninger som berører kommunene med hensyn til næringsutvikling og kulturformål .	Áigumuš lea maiddái juohkit dieđuid daid Sámedikki váikkuhangaskaoapmeortnegiid birra , mat gusket gielddaide ealáhusovddideami ja kulturulbmiliid dáfus .
2.4.3 Troms fylkeskommunes regionaliseringsutvalg	2.4.3 Romssa fylkkagieldda regionaliserenlávdegoddi
Regionaliseringsutvalget har lagt fram rapporten ” Hvem skal styre i nord ?	Regionaliserenlávdegoddi lea geigen raportta “ Hvem skal styre i nord ? »
I tillegg til en bred sektorgjennomgang har utvalget også søkt å ivareta nordområdenes internasjonale perspektiv og urfolksdimensjonen i egne kapitler .	Lassin viiddes suorgesuokkašdallama lea lávdegoddi geahččalan vuhtiiváldit davviguovlluid riikkaidgaskasaš perspektiivva ja eamiálbmotdimenšuvnna sierra kapihttaliin .
Det gjelder å ha et grunnleggende avklart forhold til samiske rettigheter som folk og urfolk og holde en høy standard i oppfølgingen av nasjonal og internasjonal rett som berører samene , heter det bl.a. i utredningen .	Lea deaŧalaš bidjat vuođđun dan áddejuvmi ahte sámiin leat vuoigatvuođat sihke álbmogin ja eamiálbmogin ja doalahit alla standárdda dan našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš rievtti čuovvoleamis , mii guoská sámelaččaide , daddjojuvvo čielggadeamis .
2.5 Miljø- og kulturminnevern	2.5 Birasgáhtten ja kulturmuitosuodjaleapmi
2.5.1 Forvaltning av kulturmiljø	2.5.1 Kulturbirrasa hálddašeapmi
Sametinget som forvaltningsmyndighet for samiske kulturminner har ved brev av 03.05.04 delegert ansvaret for skjøtselen for Ceavccageađge / Mortensnes kulturminneområde til Várjjat Sámi Musea / Varanger Samiske Museum ( jfr. fredningsbestemmelsene pkt. X av 24. juni 1988 ) .	Sámediggi sámi kulturmuittuid hálddašeaddjin lea 03.05.04 reivve bokte fápmudan ovddasvástádusa Ceavccageađgge / Mortensnes kulturmuitoguovllu seailluheami Várjjat Sámi Museai / Varanger Samiske Museum ( geahča ráfáiduhttinmearrádusa X. čuoggá , geassemánu 24. b. 1988 ) .
Sametinget har samtidig tildelt midler for skjøtsel og formidling ihht Sametinget budsjettvedtak .	Dasto lea Sámediggi juolludan ruđaid seailluheapmái ja gaskkusteapmái Sámedikki bušeahttamearrádusa ektui .
Sametinget har ved brev av 04.06.04 formelt overført til Ŋstsamisk museum det praktiske arbeidet med gjennomføringen av skjøtselen i det fredete området Skoltebyen kulturmiljø .	Sámediggi lea 04.06.04 beaiváduvvon reivve bokte formálalaččat sirdán Nuortasámi museai dan geavatlaš barggu čađahit seailluheami ráfáidahttojuvvon guovllus Nuortalašgili kulturbirrasis .
Ŋstsamisk museum er også tildelt midlene for skjøtsel og formidling ihht Sametingets budsjettvedtak .	Nuortasámi musea lea maiddái ožžon ruđaid seailluheapmái ja gaskkusteapmái Sámedikki bušeahttamearrádusa ektui .
Skjøtselen for begge områdene skal skje etter Sametingets vedtatte forvaltningsplan for områdene .	Goappašiid guovlluid seailluheapmi galgá čáđahuvvot Sámedikki mearridan hálddašanplána mielde guovlluid várás .
2.6 Rettigheter	2.6 Vuoigatvuođat
2.6.1 Finnmarksloven	2.6.1 Finnmárkkuláhka
Sametingsrådet har etter Sametingets plenum i mai informert Sametingets representanter om det pågående arbeidet i forhold til finnmarksloven .	Sámediggeráđđi lea maŋŋá Sámedikki dievasčoahkkima dieđihan Sámedikki áirasiidda barggu birra mii lea jođus finnmárkkulága ektui .
Det vises i den forbindelse til notat av 05.07.04 med vedlegg .	Dien oktavuođas čujuhit 05.07.04 beaiváduvvon notáhtii mildosiiguin .
24.06.04 var Sametinget i sitt andre møte med Stortingets Justiskomité i forbindelse med behandlingen av forslaget til ny finnmarkslov .	24.06.04 lei Sámedikkis nubbi čoahkkin Stuorradikki Justislávdegottiin ođđa finnmárkkuláhka árvalusa meannudeami ektui .
Sametinget har holdt fast ved at en klar forutsetning fra Sametingets side er at en finnmarkslov ligger innenfor udiskutable folkerettslige rammer .	Sámediggi lea doallan gitta das ahte Sámedikki čielga eaktun lea ahte finnmárkkuláhka lea čielga álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Sametingets politiske delegasjon var president Sven-Roald Nystø , visepresident Ragnhild Nystad og gruppeleder for Arbeiderpartiets sametingsgruppe Egil Olli .	Sámedikki politihkalaš sáttagottis ledje presideanta Sven-Roald Nystø , várrepresideanta Ragnhild Nystad ja Bargiidbellodaga joavkojođiheaddji Egil Olli .
Hovedinntrykket fra dette møtet er at konsultasjonene er konstruktive og foregår i en positiv ånd .	Váldooaidnu dán čoahkkima ektui lea dat ahte ráđđádallamat leat konstruktiivva ja čađahuvvojit positiivva vuoiŋŋas .
Neste møte mellom Sametinget og Stortingets Justiskomité er foreløpig ikke berammet .	Doaisttážii ii leat vuos mearriduvvon goas boahtte čoahkkin Sámedikki ja Stuorradikki Justislávdegotti gaskka galgá dollojuvvot .
Sametinget er i løpende kontakt med komiteen om dette .	Sámedikkis lea oktilaš oktavuohta lávdegottiin dán ektui .
2.6.2 Tanavassdraget	2.6.2 Deanučázádat
Det var møte mellom sametingspresidenten , leder av Arbeiderpartiets sametingsgruppe , og ordførerne i Karasjok og Tana 29.06.04 om behandlingen av Tanalov .	29.06.04 dollojuvvi čoahkkin Sámedikki presideantta , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku jođiheaddji ja Kárášjoga ja Deanu sátnejođiheddjiid gaskka Deanulága meannudeami birra .
Det var enighet om følgende konklusjoner :	Čuovvovaš jurddabohtosiid ektui lei ovttamielalašvuohta :
Det arbeides målrettet for å få inn lovbestemmelser om rettigheter til og forvaltning av fiske i Tana gjennom konsultasjonene Sametinget har med Stortingets justiskomité .	Bargojuvvo ulbmillaččat dan ala ahte oažžut láhkamearrádusaid bivdovuoigatvuođaid ja bivddu hálddašeami birra Deanus Sámedikki ja Stuorradikki justislávdegotti gaskasaš ráđđádallamiid bokte
Nye lovbestemmelser må bygge på forslaget til Samerettsutvalget .	Ođđa láhkamearrádusat galget vuođđuduvvot Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusa ala
Sametinget skal søke å holde kommunene orientert om arbeidet med dette temaet .	Sámediggi galgá geahččalit dieđihit gielddaide dán fáttá barggu birra
Kommunene kan ved behov bistå med faglige innspill i prosessen	Gielddat galget dárbbu mielde buktit fágalaš árvalusaid proseassas
Sametinget vil sende brev til Miljøverndepartementet og gjøre de oppmerksom på at rettigheter og forvaltning av fiske i Tana er ett av temaene i Sametinget konsultasjoner med Stortingets justiskomité	Sámediggi áigu sáddet reivve Birasgáhttendepartementii ja fuomášuhttit daidda ahte bivdovuoigatvuođat ja bivddu hálddašeapmi Deanus lea okta dain fáttáin maid birra Sámediggi ráđđádallá Stuorradikki justislávdegottiin .
2.7 Permanent Forum for urfolkssaker i FN	2.7 ONa Eamiálbmotáššiid Bistevaš Forum
Sametinget deltok i den norske delegasjonen .	Sámediggi oassálasttii Norgga sáttagottis .
Delegasjonen , ledet av statssekretær Anders Eira , holdt et innlegg under tema kultur der man bl.a fremhevet behovet for økt bruk av samisk språk i offentlig sammenheng , samt viktigheten av å bruke samisk som originalspråk i samisk forskning .	Sáttagottis , man stáhtačálli Anders Eira jođihii , lei sáhkavuorru fáddán kultuvra , mas earret eará deattuhuvvui dárbu geavahit eanet sámegiela almmolaš oktavuođain , ja ahte lea deaŧalaš geavahit sámegiela vuođđogiellan sámi dutkamis .
Under innlegget ble det også sagt at Regjeringen , i likhet med Sametinget , anser det som viktig å verne om og å fremme samisk kultur .	Sáhkavuorus daddjojuvvui maiddái ahte Ráđđehusa mielas , nu mo Stuorradikki mielasge , lea deaŧalaš suodjalit ja ovddidit sámi kultuvrra .
Selv om vi har nådd langt i løpet av de siste 10 år , står vi overfor store utfordringer .	Vaikke vel leatge ovdánan ollu maŋimuš 10 jagis , de leat stuorra hástalusat .
Derfor vil samisk kultur få høy prioritet fremover , framholdt Eira for øvrig .	Danne vuoruhuvvo sámi kultuvra hui bajás boahtteáiggis , lasihii Eira .
2.8 Valg	2.8 Válga
2.8.1 Forskrifter	2.8.1 Láhkaásahusat
Kommunal- og regionaldepartementet har sendt utkast til valgforskrifter på høring med høringsfrist 08.10.04 .	Gielda- ja guovlodepartemeanta lea sádden válgaláhkaásahusárvalusa gulaskuddamii gulaskuddanáigemeriin 08.10.04 .
Sametinget kan bestemme at hvert kjønn skal være representert med minst 40% blant de foreslåtte kandidatene på hver liste .	Sámediggi sáhttá mearridit ahte válgalisttain galget leat unnimustá 40 % evttohasain goappáge sohkabealis .
Et slikt vedtak må være truffet senest 1. desember året før valgåret , dvs. 1. desember i år .	Dakkár mearrádusa ferte dahkat maŋimustá juovlamánu 1. b. jagi ovdal válgajagi , dm . juovlamánu 1. b. dán jagi .
Det vises for øvrig til utkast til valgforskrifter som er oversendt alle representanter .	Muđui čujuhuvvo válgaláhkaásahusárvalussii , mii lea sáddejuvvon buot áirasiidda .
Disse er også tilgjengelig på Sametingets og Kommunal- og regionaldepartementets internettsider .	Dat leat maiddái fidnemis Sámedikki ja Gielda- ja guovlodepartemeantta interneahttasiidduin .
2.8.2 Kvinnekampanjen	2.8.2 Nissonkampánnja
Kampanjen for å øke kvinnerepresentasjonen fortsetter .	Kampánnja eanedit nissonovddastusa jotkojuvvo .
19.-20 oktober arrangeres det et motivajsonsseminar for kvinnelige representanter og kvinner som er tillitsvalgte i Sametingets politiske system .	Guokte doaibmabiju álggahuvvojit : Golggotmánu 19.-20. b. lágiduvvo movttiidahttinseminára nissonáirasiid ja Sámedikki politihkalaš vuogádaga luohttámušnussoniid várás .
Hensikten med seminaret er å motivere kvinner som allerede er i Sametinget til å gjøre en ekstra innsats i nominasjonsprosessen og i valgkampen .	Áigumuš seminárain lea movttiidahttit nissoniid , mat leat jo Sámedikkis , ražastit eanebuš nominašuvdnaproseassas ja válgagiččus .
Det andre tiltaket er en tilskuddsordning for de politiske partiene / gruppen på Sametinget .	Nubbi doaibmabidju lea doarjjaortnet Sámedikki politihkalaš bellodagaid / joavkkuid várás .
Målsetningen er å ansvarliggjøre partiene / listene i arbeidet med å få kvinner til å stille til valg , fortrinnsvis på topp på listene .	Ulbmilin lea bidjat ovddasvástádusa bellodagaide / listtaide das , ahte oažžut eanet nissoniid vuolgit evttohassan , vuosttažettiin listta bajimužžan .
2.8.3 Samemanntallet	2.8.3 Sámi jienastuslohku
I 2003 og 2004 er det registrert en økning i antall personer som ønsker å registrere seg i samemanntallet .	Oaidnit ahte 2003 ja 2004 lassánii daid olbmuid lohku , geat háliidit čálihuvvat sámi jienastuslohkui .
I første halvår av 2004 konstaterer vi at flertallet nyregistrerte er kvinner .	Mii gávnnahat ahte vuosttas jahkebealis 2004 ledje ođđa sisačáliheaddjiid gaskkas nissonat eanetlogus .
Antallet registrerte i samemanntallet er nå omkring 11.000 , mot 9.923 i valgåret 2001 .	Dál leat sullii 11.000 olbmo čálihan iežaset sámi jienastuslohkui , dan ektui go válgajagis 2001 lei lohku 9.923 .
Sametingsrådet er så langt fornøyd med resultatene av de informasjonstiltak som er satt inn for å rekruttere flere til samemanntallet og sametingsvalget siden 2001 og fram til nå .	Sámediggeráđđi lea dán rádjai duhtavaš daiguin diehtojuohkindoaibmabijuid bohtosiiguin , mat leat čađahuvvon oažžut eanebui čálihit iežaset sámi jienastuslohkui ja oassálastit sámediggeválggas 2001 rájes dássážii .
Tiltakene fortsetter denne høsten og våren 2005 .	Doaibmabijut jotkojuvvojit dán čavčča ja 2005 giđa .
2.9 Interreg	2.9 Interreg
Denne situasjonen er kommunisert til Kommunal- og regional departementet , men KRD har ennå ikke gitt noen tilbakemelding om spørsmålet .	Dán dili leat dieđihan Gieldda- ja guolvodepartementii , muhto GGD ii leat vel vástidan áššái .
Det arbeides med å få til en økt bevilgning i 2005 ( fra de nasjonale utviklingsmidlene ) på minimum 1 mill pr delprogram .	Mii bargat dan ala ahte oažžut 2005 juolludeami ( našuvnnalaš ovddidanuđaid ) lassánit unnimustá 1 milj. ruvnnuin juohke oasseprográmmii .
2.10 Flytting av Sametingets kontor i Tromsø til Ája samiske senter , Kåfjord kommune	2.10 Sámedikki Romssa kantuvrra fárreheapmi Ája sámi guovddážii Gáivuona suohkanis
Ája samiske senter startet 30.08.04 delutbyggingen av sentret .	Ája sámi guovddáš álggahii 30.08.04 guovddáža oassehuksema .
De nyutbygde lokalene skal blant annet inneholde kontorlokaler for Sametinget .	Ođđa lanjain galget earret eará leat kántorlanjat Sámediggái .
Delutbyggingen planlegges ferdigstilt juli 2005 .	Oassehuksen plánejuvvo leat gárvvis suoidnemánus 2005 .
Sametinget har igangsatt en omstillingsprosess med tjenestemannsorganisasjonene i Sametinget for flytting av vårt tromsøkontor til Ája Sámi Guovvdaš i henhold til Sametinget vedtak i Sak 37/92 .	Sámediggi lea álggahan nuppástuhttinproseassa Sámedikki bargiidorganisašuvnnaiguin min Romssa kantuvrra fárreheami oktavuođas Ája sámi guovddážii Sámedikki mearrádusa vuođul áššis 37/92 .
Det tas sikte på flytting seinhøsten / tidlig vinteren 2005 , dette på bakgrunn av medarbeidernes krav på rimelig tid til omstilling , samt praktiske forhold med hensyn til avvikling av arbeidstopp og feltsesong i barmarksperioden for kulturminneforvaltningen .	Áigumuš lea čađahit fárreheami maŋitčavčča / árradálvvi 2005 , danne go mielbargiin lea vuoigatvuohta oažžut govttolaš áiggi nuppástuhttimii , ja danne go ferte váldit vuhtii geavatlaš beliid go galgá loahpahit eanemus bargguid ja loahpahit kulturmuitohálddašeami gieddebargguid bievlaáigodagas .
3 Kunngjøring av nye saker – oppfølging	3 Ođđa áššiid dieđiheapmi - čuovvoleapmi
3.1 Rådets oppfølging av nye saker kunngjort på plenumsmøtet sak 21/04	3.1 Dievasčoahkkimis áššis 21/04 almmuhuvvon ođđa áššiid čuovvoleapmi ráđi beales
Forslag 1 – 12 er sendt Sametingsrådet for videre behandling :	Evttohusat 1 – 12 leat sáddejuvvon Sámediggeráđđái viidáset meannudeapmái :
Forslag 1 Samene bestemmer selv over medlemskap i EU	Evttohus 1 : Sámit mearridit ieža EU lahttovuođas
Sametingsrådet tar utgangspunkt i at samene er et folk - et urfolk- med lang historisk tilknytning til egne områder .	Sámediggeráđđi váldá vuolggasaji das ahte sámit lea okta álbmot – eamiálbmot - mas lea guhkes historjjálaš oktavuohta iežas guovlluide .
Samene er anerkjent som urfolket i Norge og Norge er grunnlagt på territoriet til to folk - samer og nordmenn .	Sámit leat Norggas dohkkehuvvon eamiálbmot ja Norga lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiid ala – sápmelaččaid ja norgalaččaid .
Rettighetsgrunnlaget for samene , som urfolk , er knyttet opp mot nasjonal lovgivning og Norges ratifisering av internasjonale konvensjoner .	Sámiid riektevuođđu eamiálbmogin lea čadnojuvvon našuvnnalaš láhkaaddimii ja riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid dohkkeheapmái Norggas .
Folkenes rett til selvbestemmelse er en vesentlig prinsipp og en grunnleggende rettighet , som er nedfelt i rettslig bindende internasjonale konvensjoner .	Álbmogiid iešmearridanriekti lea deaŧalaš prinsihppa ja vuođđovuoigatvuohta , rievttálaččat čatnevaš riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid mielde .
Sentralt i denne sammenheng er FN konvensjonene av 1966 om henholdsvis sivile og politiske rettigheter og økonomiske , sosiale og kulturelle rettigheter .	Guovddážis dán oktavuođas leat 1966 mannosaš ON-konvenšuvnnat siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra ja dasto ekonomalaš , sosiála ja kultuvrralaš vuoigatvuođaid birra .
Urfolksrettigheter er ikke rettigheter samene har tiltatt seg eller er blitt tildelt av myndigheter i Norge .	Eamiálbmotvuoigatvuođat eai leat dakkár vuoigatvuođat maid sámit leat váldán alcceseaset dahje ožžon daid Norgga eiseválddiin .
Det handler ikke om hvorvidt myndigheter skal gi samene spesielle rettigheter eller ikke .	Ii leat sáhka das ahte galget go eiseválddit addit sámiide erenoamáš vuoigatvuođaid vai eai .
Derimot handler det om hvorvidt landets myndigheter skal anerkjenne rettigheter samene har som urfolk .	Baicce lea sáhka das ahte galget go riikka eiseválddit dohkkehit sámiid vuoigatvuođaid go dat lea eamiálbmot .
Samtidig som samene er et eget folk – urfolk , er de statsborgere av de respektive stater de bor i .	Seammás go sámit lea sierra álbmot – eamiálbmot , de sii leat iežaset ássanriikka stáhtalahtut .
Medlemskap i Den europeiske union inngås av stater .	Stáhtat dahket lahttovuođašiehtadusa Eurohpá uniovnnain .
Gjennom Finlands og Sveriges medlemskap i EU , er en del av samene EU-medlemmer , og samene i Norge og Russland står utenfor .	Suoma ja Ruoŧa EU-lahttovuođa bokte lea oassi sámiin EU-lahtut , ja Norgga ja Ruošša beale sámit leat olggobealde .
Norges tilknytningsform til EU reguleres av EŊS-avtalen .	EØS-šiehtadus mudde Norgga čatnasanvuogi EU:i .
Dersom det i framtiden blir tale om å endre denne tilknytningsformen , må alle sider vedrørende samiske rettigheter og samenes interesser utredes nærmere i forhold til forpliktelser et EU-medlemskap på det angjeldende tidspunkt medfører .	Jus boahtteáiggis šaddá sáhka das ahte rievdadit dán čatnasanvuogi , de ferte buot beliid sámi vuoigatvuođaid ja sámi beroštumiid oktavuođas čielggadit lagabui daid geatnegasvuođaid ektui , maid EU-lahttovuohta dan áigemuttus geatnegahttá .
Dette for å skaffe til veie et best mulig beslutningsgrunnlag for de drøftelser som skal foretas i den sammenheng .	Dan fertet dahkat vai oažžut buoremus mearridanvuođu daidda digaštallamiidda , maid dalle ferte čađahit .
Forslag 2 og forslag 3 : Utvidelse av SUFs virkeområde	Evttohus 2 ja evttohus 3 : Sámi ovddidanfoandda doaibmaguovllu viiddideapmi
Spørsmålet om utvidelse av Samisk utviklingsfonds geografiske virkeområde er blitt fremmet både i Sametinget og fra kommunalt hold gjennom fattede vedtak .	Sámi ovddidanfoandda eanadieđalaš doaibmaguovllu viiddidanášši lea ovddiduvvon sihke Sámedikkis ja gielddaid beales mearrádusaid bokte .
Både Sør-Varanger , Loppa , Nordkapp , Lyngen og Sørreisa har søkt om å komme med innenfor fondets virkeområdet .	Mátta-Várjjat , Láhppi , Nordkapp , Ivgu ja Ráisavuotna leat ohcan siskkildeami foandda doaibmaguvlui .
Likeledes er det kommet forespørsler om å regulere virkeområdet også i noen andre kommuner .	Dasto leat boahtán jearaldagat muddet doaibmaguovllu maiddái muhtun eará gielddain .
Det tas sikte på å fremme saken for Sametingets plenum i november d.å. .	Áigumuššan lea ovddidit ášši Sámedikki dievasčoahkkimii skábmamánus dán jagi .
Saken er under behandling og det innhentes opplysninger om kommunale næringsplaner , demografiske forhold m.v. som skal danne grunnlag for behandlingen av saken i Sametinget .	Ášši lea meannuduvvomin ja vižžojuvvojit dieđut gielddalaš ealáhusplánain , demográfalaš beliid j.d. birra mat galget leat vuođđun ášši meannudeapmái Sámedikkis .
Med reviderte og nye retningslinjer for fondet tar en sikte på at eventuell ny utvidelse av virkeområdet vil bli gjort gjeldende for 01.01.2005 .	Áigumuššan lea ahte foandda ođasmahttojuvvon ja ođđa njuolggadusat gustogohtet 01.01.2005 main mielde vejolaš doaibmaguovllu ođđa viiddideapmi .
Spørsmålet må også ses i sammenheng med budsjettbehandlingen for 2005 .	Ášši ferte maid geahčaduvvot jagi 2005 bušeahta meannudeami ektui .
Forslag 4 : Sametingets uttalelse om kultur og læring ( St.meld nr. 30 ( 2003-2004 )	Evttohus 4 : Sámedikki cealkámuš kultuvrra ja oahppama birra ( Sd. dieđáhus nr. 30 ( 2003-2004 )
Sametinget har hatt møte med stortingskomiteen før Stortinget behandlet Stortingsmeldingen .	Sámedikkis lea leamaš čoahkkin stuorradikki lávdegottiin ovdal go Stuorradiggi meannudii Stuorradiggedieđáhusa .
I etterkant har Sametingsrådet i brev av 04.06.04 gjort en henvendelse til utdanningsministeren hvor man bla ber om at grendeskoler skal ha særskilte økonomiske bevilgninger .	Maŋŋá lea Sámediggeráđđi čállán oahpahusministtarii 04.06.04 reivve ja lea dan bokte earret eará bivdán giliskuvllaide sierra ekonomalaš juolludusaid .
Forsalg 5 : Samisk forskningsprogram	Evttohus 5 : Sámi dutkanprográmma
Sametingsrådet er bekymret for konsekvensene ved at Norges forskningsråds ( NFR . ) Program for samisk forskning er planlagt nedlagt ved utgangen av 2005 .	Sámediggeráđđi lea fuolastuvvan daid váikkuhusaid geažil go Norgga dutkanráđi Sámi dutkanprográmma lea plánejuvvon heaittihuvvot jagi 2005 loahpas .
Sametingsrådet ønsket opprinnelig et tiårig program for samisk forskning .	Sámediggeráđđi sávai álgoálggus logijagi prográmma sámi dutkama várás .
Regjeringen mente at det femårige programmet som løper ut neste år skulle dekke mye av de områdene det foreslåtte tiårsprogrammet tok til orde for .	Ráđđehus oaivvildii ahte dan viđajagáš prográmmas mii nohkká boahtte jagi galge leat mielde ollu dat suorggit mat ledje evttohuvvon logijagi prográmmas .
Sametingsrådet har i brev av 08.03.04 til Norges forskningsråd foreslått at Program for samisk forskning må utvides med ytterligere fem år .	Sámediggeráđđi lea 08.03.04 beiváduvvon reivves Norgga dutkanráđđái evttohan ahte Sámi dutkanprográmma viiddiduvvo vel viđain jagiin .
Dette vil sikre nødvendige midler til samisk forskning og medføre forutsigbarhet for samiske forskere .	Dát sihkarastášii dárbbašlaš ruđaid sámi dutkamii ja addá einnostan vejolašvuođa sámi dutkiide .
Samisk forskning er nødvendig for å sikre ei bærekraftig utvikling av det samiske samfunn og vil også gi oss en dypere kulturforståelse , samt gi befolkningen forøvrig økt innsikt i samiske samfunnsforhold .	Sámi dutkamii lea dárbu go galgá sihkkarastit ceavzilis sámi servodaga ovdáneami ja dasto addá dat midjiide maiddái čiekŋaleabbo kulturáddejumi , ja álbmogii muđui buoret geahčastaga sámi servodatdiliid birra .
Norges forskningsråd skriver i sitt svarbrev av 16.04.04 : ” vi kan allerede nå signalisere at det ikke ligger an til en avslutning av Forskningsrådets engasjement når det gjelder samisk forskning ” .	Norgga dutkanráđđi lea 16.04.04 beaiváduvvon reivves čállán : » vi kan allerede nå signalisere ahte de ikke ligger an til en avslutning av Forskningsrådets engasjement når de gjelder samisk forskning » .
Sametingsrådet har påpekt overfor Norges forskningsråd at forskning på samisk språk må styrkes .	Sámediggeráđđi lea čujuhan Norgga dutkanráđđái ahte dutkama sámegillii ferte nannet .
Dette har også Sametingsrådet gitt innspill på i forbindelse med planleggingen av den kommende St.meld. om forskning som skal behandles i Stortinget våren 2005 .	Dasa lea Sámediggeráđđi maiddái buktán árvalusaid boahttevaš Stuorradiggedieđáhusa dutkama birra plánema oktavuođas , mii galgá meannuduvvot Stuorradikkis giđđat 2005 .
Sametingsrådet har gitt uttrykk for at det bør opprettes et fast program for samisk forskning innenfor Norges forskningråd , men NFR har avvist dette fordi de ikke opererer med noen faste prosjekter .	Sámediggeráđđi lea dovddahan ahte galggašii ásahuvvot bissovaš sámi dutkanprográmma Norgga dutkanráđis , muhto dat lea hilgon evttohusa go dain eai leat makkárge fásta prošeavttat .
Sametingsrådet arbeider også for at det på sikt skal opprettes et eget nordisk samisk forskningsråd som vil kunne bidra til ei vesentlig økning i disponible midler for samisk forskning .	Sámediggeráđđi bargá maiddái dan ala ahte áiggi mielde galgá ásahuvvot sierra davviriikkalaš sámi dutkanráđđi mii sáhtášii geavahit eanet ruđa sámi dutkamii .
Regjeringen har gitt tydelige signaler på at stadig større deler av forskningmidlene skal knyttes til kvalitetskriterier .	Ráđđehus lea addán čielga signálaid das ahte dađistaga stuorát oassi dutkanruđain galgá čadnojuvvot kvalitehtaeavttuide .
Dette gjelder også for samisk forskning .	Dát guoská maiddái sámi dutkamii .
Derfor vil Sametingsrådet arbeide for å få tilført økte ressurser til samisk høyere utdanning slik at rekruttering til samisk forskning sikres i ei tid da det blir stadig hardere kamp om forskningsmidler .	Danne áigu Sámediggeráđđi bargat dan ala ahte biddjojuvvojit eanet resurssat sámi alit ohppui vai rekrutteren sámi dutkamii sihkkarastojuvvo dál goas šaddá stuorát ja stuorát gilvu dutkanruđaid alde .
Forslag 6 : Samisk videregående skole og reindriftsskole mister studieretninger	Evttohus 6 : Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla masset oahpposurggiid
Utdanningsdepartementet innvilget kr 2,53 mill. til de to samiske videregående skolene i mai 2004 .	Oahpahusdepartemeanta juolludii 2,53 miljon ruvnno dien guovtti sámi joatkkaskuvlii miessemánus 2004 .
Sametingsrådet har derfor tro på at denne saken nå er løst .	Danne lea Sámedikkis jáhkku ahte dát ášši dál lea čoavdášuvvan .
Forslag 7 : Nasjonalparker	Evttohus 7 : Álbmotmeahcit
Sametingsrådet er enig i at de nåværende fredningsforskriftene for Reisa og Ŋvre Anarjohka nasjonalpark på ingen måte tar nødvendig høyde for at dette er sentrale samiske områder .	Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis ahte dáláš ráfáiduhttinláhkaásahusat Ráissa ja Bajit Anárjoga álbmotmeahci ektui eai man ge láhkái vuhtii váldde dan ahte dat leat guovddáš sámi guovlluin .
Det samme kan imidlertid sies om alle nasjonalparker og landskapsvernområder i samiske områder , som f. eks Ŋvre Dividalen , Saltfjellet – Svartisen , Rago og Gressåmoen .	Seamma sáhttá dattetge dadjat buot álbmotmehciid ja eatnadatsuodjalanguovlluid birra , nugo omd. Øvre dividalen , Sáltoduottar-Svartisen , Rago ja Gressåmoen birra .
Sametingsrådet mener det må foretas en helhetlig gjennomgang av alle tidligere vedtatte fredningsforskrifter i samiske områder .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte ferte ollislaččat geahčadit buot daid ovdal mearriduvvon ráfáiduhttinláhkaásahusaid sámi guovlluin .
Før dette gjøres må det imidlertid være etablert klare retningslinjer om verneprosesser i samiske områder .	Ovdal go dán sáhttá dahkat , de fertejit dattetge ásahuvvot čielga njuolggadusat sámi guovlluid suodjalanproseassaide .
Sametinget har en pågående dialog med Miljøverndepartementet som søker å få i stand slike retningslinjer .	Sámediggi lea gulahallamin Birasgáhttendepartemeanttain mii geahččala ráhkadit dáid njuolggadusaid .
Sametingsrådet har også i brev av 12.08.04 bedt om et møte med Statsråd Knut Arild Hareide hvor verneplanarbeid i samiske områder ønskes drøftet som eget tema .	Sámediggeráđđi lea maiddái 12.08.04 beaiváduvvon reivves bivdán čoahkkima stáhtaráđiin Knut Arild Hareide , man ektui sávaldahkan lea ságastallat sámi guovlluid suodjalanplánabarggu birra sierra fáddán .
Forslag 8 : Reintallet i Vest-Finnmark	Evttohus 8 : Oarje-Finnmárkku boazologu birra
Sametingsrådet mener det er viktig at arbeidet med soneinndeling ikke utsettes mer enn nødvendig .	Sámediggeráđđi mielas lea dehálaš ahte orohatjuohkin ii maŋiduvvo eambbo go dárbbašlaš .
Avklarte grenseforhold skaper trygghet i næringa og er konfliktforbyggende .	Čielggaduvvon rájit dagahit oadjebasvuođadili ealáhussii ja eastadit riidduid .
Reindriftsforvaltning har opprettet et eget prosjektkontor som arbeider med reintalltilpassingen .	Boazodoallohálddahus lea ásahan sierra prošeaktakántuvrra mii bargá dušše boazologu heivehemiin .
Det vil ikke være naturlig for Sametinget å utnevne et eget utvalg som skal vurdere hvorvidt det er grunnlag til videre arbeidet .	Ii leat lunddolaš ahte Sámediggi nammada sierra lávdegotti mii galgá veardidit lea go vuođđu viidáset bargui .
Sametinget har oppnevningsmyndighet til reindriftens styringsorganer og har tillit til at de vil løse disse utfordringene på best mulig måte .	Sámedikkis lea nammadanvuoigatvuohta boazodoalu stivrenorgánaide ja luohttá dasa ahte sii čovdet váttisvuođaid buoremus lágiid mielde .
Det er viktig med nær dialog med reindriftsnæringen og at man oppnår god oppslutning for de nødvendige tiltakene .	Lagas gulahallan boazodoalloealáhusain lea dehálaš , ja ahte eatnasat dorjot daid dárbbašlaš doaimmaid .
Sametinget vil oppfordre styringsorganene om å avsette menneskelige og økonomiske ressurser til kommunikasjonsprosessen og samarbeidet med næringen .	Sámediggi ávžžuha stivrenorgánaid juolludit olmmošlaš ja ekonomalaš resurssaid ealáhusa gulahallamii ja ovttasbargui .
Sametinget vil også oppfordre styringsorganene om å ruste opp reinbeitedistriktene slik at de har nødvendige ressurser og kapasitet til å følge opp spørsmål og utfordringer i arbeidet med reintallstilpassingen .	Sámediggi maid ávžžuha stivrenorgánaid ruđalaččat nannet orohagaid vai sis leat dárbbašlaš resurssat ja návccat čuovvolit daid gažaldagaid ja hástalusaid mat čuožžilit boazologu heiveheami barggus .
Sametinget er opptatt av at reindriftsnæringen ( styringsorganene , siidaene og distriktene ) skal få økt myndighet i interne forhold som reintall , intern fordeling av reinbestanden og intern disponering av beitearealer .	Sámediggi háliida ahte boazodaolloealáhus ( stivrenorgánat , siiddat ja orohagat ) galgá oažžut stuora iešmearridanválddi siskkáldas áššiin nugo boazolohku , guohtoneatnamiid siskkáldas juohkin ja guohtoneatnamiid siskkáldas geavaheapmi .
Dette vil Sametingsrådet følge opp i konsultasjonene med regjeringen vedr .	Dán áigu Sámediggi čuovvolit go ráđđehusain ráđđádallá boazodoallolága ođasmahttima birra .
En forutsetning for å lykkes med reintalltilpassingen er at den nye reindriftsloven blir ferdigstilt og trer ikraft .	Eaktun lihkostuvvat boazologu heivehemiin lea ahte ođđa boazodoalloláhka gárvvistuvvo ja doaibmagoahtá .
Forslag 9 : Retningslinjer til samefolkets fond	Evttohus 9 : Sámeálbmotfoandda njuolggadusat
Viser til sak 30/04 - Retningslinjer for Samefolkets fond	Čujuhit áššá 30/04 - Sámeálbmotfoandda njuolggadusat
Forsalg 10 : Nedsette utvalg som skal se på situasjonen til fastboende samer	Evttohus 10 : Nammadit lávdegotti , mii galgá geahčadit dáloniid dili
I tillegg innebærer forslaget at utvalget bør finne en løsning slik at den fastboende samiske befolkning kan bruke motorkjøretøy i sine områder , samt mulighet til bygging av gammer / hytter i områder brukt i generasjoner .	Dan lassin mielddisbuktá evttohus ahte lávdegoddi berre gávdnat čovdosa vai dálonat sáhttet geavahit mohtorfievrruid guovlluineaset , ja vel vejolašvuođa hukset gođiid / barttaid dain guovlluin , maid sii leat geavahan buolvvaid čađa .
Forslaget inneholder aktuelle problemstillinger .	Evttohusas leat áigeguovdilis čuolbmačilgehusat .
I sak 21/03 vedtok Sametinget bl.a. :	Áššis 21/03 mearridii Sámediggi earret eará ahte :
” Samiske utmarksnæringer og bruksmåter , særskilt kombinasjonsbruk , er viktige for å bevare , utvikle og sikre den samiske kulturen og må derfor anerkjennes og lovfestet . ”	» Sámi meahcceealáhusaid ja geahusvugiid , erenoamážit lotnolasdoaluid , lea dehálaš sámi kultuvrra suodjaleapmái , oddideapmái ja sihkkarastimii , ja danne fertejit dat dohkkehuvvot ja lágain suddjejuvvot . »
I uttalelsen sies det :	Cealkámušas daddjo ahte :
” Sametinget er av den prinsipielle oppfatning at motorferdsel i utmarka må reguleres etter lokale forhold .	» Sametinget er av den prinsipielle oppfatning ahte motorferdsel i utmarka må reguleres etter lokale forhold .
Barkmarksløyper bør i størst mulig grad legges til eller i tilknytning til allerede eksisterende ferdselsårer og veier .	Barkmarksløyper bør i størst mulig grad legges til eller i tilknytning til allerede eksisterende ferdselsårer og veier .
Barmarksløypene bør ha som formål å lette tilgangen til tradisjonelle høstingsområder for befolkningen i de lokalsamfunn som tradisjonelt har brukt områdene .	Barmarksløypene bør ha son formål å lette tilgangen til tradisjonelle høstingsområder for befolkningen i de lokalsamfunn son tradisjonelt har brukt områdene .
Barmarkskjøring vil i sum kunne virke til naturødeleggelser , også i sentrale samiske områder .	Barmarkskjøring vil i sum kunne virke til naturødeleggelser , også i sentrale samiske områder .
Slik sett er barmarkskjøring på sikt med på å svekke naturgrunnlaget for samisk kultur .	Slik sett er barmarkskjøring på sikt med på å svekke naturgrunnlaget for samisk kultur- .
Samtidig er barmarkskjøring for mange en måte å oppnå kontinuitet i utmarksbruk og utmarkshøsting .	Samtidig er barmarkskjøring for mange en måte å oppnå kontinuitet i utmarksbruk og utmarkshøsting .
Bruken og nærheten til landskapet er endret over tid , og motorferdsel er ett uttrykk for det .	Bruken og nærheten til landskapet er endret over tid , og motorferdsel er ett uttrykk for de .
På den ene siden kan økt motorferdsel svekke naturgrunnlaget for samisk kultur .	På den ene siden kan økt motorferdsel svekke naturgrunnlaget for samisk kultur- .
På den andre vil motorferdsel for ganske mange være med på å styrke og videreutvikler den samiske kulturell identiteten .	På den andre vil motorferdsel for ganske mange være med på å styrke og videreutvikler den samiske kulturelle identiteten .
Dette er et svært viktig perspektiv å ha med seg i utforming og praktisering av retningslinjer , samt den videre debatt om barmarkskjøring ” .	Dette er et svært viktig perspektiv å ha med seg i utforming og praktisering av retningslinjer , samt den videre debatt om barmarkskjøring » .
Sametingsrådet ser det ikke som hensiktsmessig på det nåværende tidspunkt å nedsette et eget utvalg for å arbeide med problemstillingene , men vil følge opp rettighetsspørsmålene i arbeidet med finnmarksloven .	( Sámedikki vuođđooaidnu lea ahte mohtorjohtolaga mehciin ferte heivehallat báikkálaš diliide . Bievlaluottaid berre nu guhkás go vejolaš bidjat dakko gokko leat jo johtolagat ja geainnut .
Rettigheter til gamme / hytte innenfor tradisjonelle høstningsområder er spørsmål som henger naturlig sammen med rettighetsproblematikken .	Bievlaluottaid ulbmil berre leat álkidit báikegottiid álbmoga beassama daidda árbevirolaš ávkkástallanguovlluide , maid sii árbevirolaččat leat geavahan .
Når det gjelder barmarkskjøring vil dette være spørsmål som Sametingsrådet vil følge opp i tida fremover .	Oppalohkái sáhttá bievlavuodjin billistit luonddu , maiddái guovddáš sámi guovlluin .
Forslag 11 : Tapt skolegang	Nu lea bievlavuodjin mielde raššudeamen sámi kultuvrra luondduvuđđosa guhkit áiggi vuollái .
Viser til sak 38/04 St. meld. nr. 44 ( 2003-2004 ) Erstatningsordning for krigsbarn og erstatningsordninger for romanifolk / tatere og eldre utdanningsskadelidte samer og kvener	Seammás lea bievlavuodjin máŋgasii vuohki mo oažžut meahccedoalu ja meahcceresurssaiguin ávkkástallama joatkašuvvat . Eanadaga geavaheapmi ja lagašvuohta lundui lea rievdan áiggi mielde , ja mohtorjohtolat lea mearkan dasa .
Forslag 12 : Tilbudene ved Skånland videregående må bevares	Nuppi bealis sáhttá mohtorjohtolat raššudit sámi kultuvrra luondduvuđđosa .
Skolen har fortsatt en grunnkursklasse og en Vk1-klasse .	Skuvllas lea ain vuođđokursaluohkká ja Jk1-luohkká .
Nedleggelsen har ikke innvirket på samisktilbudet ved skolen .	Heaittiheapmi ii leat váikkuhan skuvlla sámegiel fálaldaga .
En forutsetning for nedleggelsen var at samisktilbudet ikke skulle bli redusert .	Eaktun heaittiheapmái lei ahte sámegiel fálaldat ii galgan vuoliduvvot .
Skolen har inneværende skoleår 14 elever som har valgt samisk som første- , andre- eller C-språk og 7 elever som har valgt samisk kulturkunnskap .	Skuvllas leat dán skuvlajagi 14 oahppi geat leat válljen sámegiela vuosttaš- , nubbi- dahje C-giellan ja 7 oahppi geat leat válljen sámi kulturmáhtu .
I følge skolen vil det være potensiale til ytterligere flere elever som ønsker samisk som C-språk .	Skuvla muitala ahte doppe leat eanet oahppit geat dáidet háliidit sámegiela C-giellan .
Skolen mener at samisktilbudet ikke er redusert , men heller styrket siden skolen er med i prosjektet ” Samisk kulturkunnskap i de videregående skolene i Troms ” , som er en følge av samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Troms fylkeskommune .	Skuvla oaivvilda ahte sámegiel fálaldat ii leat vuoliduvvon , muhto baicce nannejuvvon dannego skuvla lea mielde prošeavttas “ Prošeakta sámi kulturmáhtu joatkkaskuvllain » , mii lea boađusin Sámedikki ja Romssa fylkkasuohkana gaskasaš ovttasbargošiehtadusas .
Sametingsrådet drøftet denne saken med Skånland og Evenes kommuner i et møte 21.06.04 .	Sámediggeráđđi ságaškuššá dán ášši Skániid ja Evenášši suohkaniiguin čoahkkimis 21.06.04 .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Saken ble behandlet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Sven-Roald Nystø , saksordfører	1 Sven-Roald Nystø áššeovddideaddji
2 Magnhild Mathisen Johan Mikkel Sara	2 Magnhild Mathisen Johan Mikkel Sara
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Ragnhild Lydia Nystad	Ragnhild Lydia Nystad
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Janoš Trosten	Janoš Trosten
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
3 Roger Pedersen Ragnhild Lydia Nystad	3 Roger Pedersen Ragnhild Lydia Nystad
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Roger Pedersen	Roger Pedersen
4 Berit Ranveig Nilssen Sven-Roald Nystø	4 Berit Ranveig Nilssen Sven-Roald Nystø
5 Terje Tretnes Johan Mikkel Sara	5 Terje Tretnes Johan Mikkel Sara
Anders Urheim	Anders Urheim
Terje Tretnes	Terje Tretnes
6 Olaf Eliassen Per Solli	6 Olaf Eliassen Per Solli
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
7 Anders Urheim Johan Mikkel Sara	7 Anders Urheim Johan Mikkel Sara
8 Isak Mathis O. Hætta Terje Tretnes	8 Isak Mathis O. Hætta Terje Tretnes
Janoš Trosten	Janoš Trosten
Ragnhild Lydia Nystad	Ragnhild Lydia Nystad
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
9 Per A. Bæhr Randi A. Skum	9 Per A. Bæhr Randi A. Skum
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
10 Steinar Pedersen	10 Steinar Pedersen
11 Klemet Erland Hætta	11 Klemet Erland Hætta
12 Johan Mikkel Sara	12 Johan Mikkel Sara
13 Ann-Mari Thomassen	13 Ann-Mari Thomassen
14 Janoš Trosten	14 Janoš Trosten
15 Josef Vedhugnes	15 Josef Vedhugnes
16 Henrik Eriksen	16 Henrik Eriksen
17 Ragnhild Lydia Nystad	17 Ragnhild Lydia Nystad
18 Olav Dikkanen	18 Olav Dikkanen
19 Jon Erland Balto	19 Jon Erland Balto
20 Magnhild Mathisen	20 Magnhild Mathisen
21 Ove Johnsen	21 Ove Johnsen
22 Berit Alette Utsi	22 Berit Alette Utsi
23 Ragnhild Lydia Nystad	23 Ragnhild Lydia Nystad
24 Steinar Pedersen	24 Steinar Pedersen
25 Sven-Roald Nystø	25 Sven-Roald Nystø
Terje Tretnes ( til forretningsorden )	Terje Tretnes ( čoahkkinortnegii )
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Sametingsrådets beretning om virksomheten tas til etterretning .	Sámediggiráđi doaibmadieđáhus váldojuvvui diehtun .
Saken ble avsluttet 22. september 2004 kl. 15.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 22. beaivvi 2004 dii. 15.00 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 34/04	Ášši 34/04
Spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden đ 11	Gažaldagat Sámediggeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul
Arkiv SF-012 .	Arkiva SF-012 .
39 Arkivsaksnr. 2004003939	39 Arkiiváššenr . 2004003943
Saken påbegynt 22. september 2004 kl. 15.25 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 22. b. 2004 dii. 15.25 .
I Dokumenter	I Áššebáhpirat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 14.09.04 Representant Magnhild Mathisen , APs sametingsgruppe Samisk reiselivssatsing	1 14.09.04 Áirras Magnhild Mathisen , BB:a sámediggejoavku Sámi mátkkoštusealáhusáŋgiruššamat
II Spørsmål og svar	II Gažaldagat ja vástádusat
Spørsmål 1 fra representant Magnhild Mathisen , APs sametingsgruppe	Gažaldat 1 , áirasa Magnhild Mathisen bokte , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Samisk reiselivssatsing	Sámi mátkkoštusealáhusáŋgiruššamat
I samiske områder ligger det et stort potensiale i utviklingen av reiselivet blant annet som en tilleggsnæring til eksisterende næringsliv .	Sámi guovlluin leat stuorra vejolašvuođat mátkkoštusealáhusa ovddideami oktavuođas earret eará lassiealáhussan dáláš ealáhusaide .
Reiseliv , og særlig det som betegnes som småskala reiselivsvirksomhet tilpasset bygdene , åpner for interessante muligheter .	Mátkkoštusealáhus , ja erenoamážit dat mii gohčoduvvo smávva mátkkoštusealáhusdoaibman ja mii lea heivehuvvon giliide , rahpá miellagiddevaš vejolašvuođaid .
Samisk kulturopplevelse kan bli en enda viktigere del av det samlede tilbudet innen reiselivet i fremtiden .	Sámi kulturvásihus sáhttá šaddat ain deaŧaleabbo oassi ollislaš fálaldagain mátkkoštusealáhusa siskkobealde boahtteáiggis .
Sametinget skal være en viktig premissleverandør i utviklingen av denne næringen .	Sámediggi galgá leat deaŧalaš eavttuidbiddji dán ealáhusa ovdánahttimis .
Mitt spørsmål til Sametingsrådet er :	Mu gažaldat Sámediggeráđđái lea :
Hvilke prioriteringer har Sametingsrådet gjort med hensyn til utarbeidelse av en reiselivsplan , dette med siktemål å utvikle reiselivet til en attraktiv samisk næring ?	Makkár vuoruhemiid lea Sámediggeráđđi dahkan mátkkoštusealáhusplána ráhkadeami ektui , dainna áigumušain ahte ovddidit mátkkoštusealáhusa geasuheaddji sámi ealáhussan ?
Svar på spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden đ 11 – Samisk reiselivssatsing – Magnhild Mathisen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe	Sámediggeráđi vástádus gažaldahkii Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul - Áŋgiruššan sámi mátkkoštusealáhusain – Bargiidbellodaga sámedikkejoavkkus áirasa Magnhild Mathisen bokte
I reiselivsnæringen er det en økende etterspørsel etter opplevelsesprodukter basert på samisk kultur- og levemåte .	Mátkkoštusealáhusas jearahišgohtet eanet ja eanet dakkár vásihusbuktagiid maid vuođđun leat sámi kultur- ja eallinvuogit .
Markedet etterspør opplevelser , aktiviteter og informasjon med samisk innhold , noe som kan skape næringsmuligheter i samiske lokalsamfunn .	Márkan jearrá vásihusaid , doaimmaid ja dieđuid sámi sisdoaluin , ja dat sáhttá buktit sámi báikegottiin ealáhusaide vejolašvuođaid .
Samisk kultur vil være et bærende element i utviklingen av reiselivet i nord .	Sámi kultuvra lea guoddi oassi mátkkoštusealáhusa ovdánahttimis davvin .
Produktfokus må dreie seg om å tilby opplevelser og aktiviteter , helst i kombinasjon med mat- og kulturformidling .	Buktagiid oktavuođas ferte deattuhit vásihusaid ja doaimmaid fállama , áinnas borramuš- ja kulturgaskkustemiin lotnolaga .
Den skal bygge på ekthet og troverdighet som ivaretar et etisk nivå i samsvar med samiske interesser , levesett , normer og skikker .	Dat galget vuođđuduvvot eaktivuhtii ja jáhkehahttivuhtii vai etihkalaš dássi gozihuvvo dávistettiin sámi beroštumiide , eallinvuohkái , norpmaide ja dábiide .
Dette kan best sikres gjennom styring og engasjement fra det samiske miljøet lokalt , regionalt og nasjonalt .	Dien sáhttá sámi biras ieš buoremusat sihkkarastit báikkálaččat , guovllulaččat ja našuvnnalaččat stivremiin ja áŋgiruššamiin .
Bruk av samiske kulturuttrykk i reiselivssammenheng er det viktig å ta hensyn til at de som står bak samiske produkter er folk med samisk kulturell kompetanse og kunnskap .	Deaŧalaš lea vuhtii váldit sámi kulturdovdomearkkaid geavaheami mátkkoštusealáhusoktavuođas nu ahte sii guđet márkanastet sámi buktagiid leat dakkár olbmot geain lea kultuvrralaš gelbbolašvuohta ja máhtolašvuohta .
Næringen er arbeidsintensiv og vil kunne være en virksomhet hvor potesialet for ytterlige sysselsetting er tilstede .	Dát ealáhus gáibida ollu návccaid ja das leat vejolašvuođat addit vel ain eanet barggolašvuođa .
Spesielt gir veksten i natur- og kulturbasert turisme muligheter for å utvikle småskala-reiseliv i bygdene .	Erenoamážit buktá luonddu- ja kulturvuođus turismma lassáneapmi vejolašvuođaid ovddidit unnibuš mátkkoštusealáhusaid giliin .
Gjennom de virkemidler Sametinget disponerer gis det støtte til både investeringer og kompetanseoppbygging i samarbeid med andre relevante samarbeidspartnere .	Daid váikkuhangaskaomiid bokte maid Sámediggi hálddaša addojuvvo doarjja sihke investeremiidda ja gelbbolašvuođa huksemii ovttas eará guoskevaš ovttasbargo oasálaččaiguin .
På den måten er Sametinget med på å fremme en reiselivsutvikling med basis i samisk kultur og samfunn .	Dáinna lágiin lea Sámediggi mielde ovddideamen dakkár mátkkoštusealáhusaid mat leat vuođđuduvvon sámi kultuvrii ja servodahkii .
Reiseliv er i dag også et av arbeidsområdene i Samisk parlamentarisk råd og på det arktiske plan .	Mátkkoštusealáhus lea maiddái okta bargosuorgi Sámi parlamentáralaš ráđis ja arktálaš dásis .
Næringen preges av mange småbedrifter som er i en utviklingsfase .	Ealáhusas leat ollu unnibuš fitnodagat mat leat ovdánahttindásis .
Kampen om kundene er stor og det er en viktig utfordring å være skikkelig synlig i markedet og kunne tilby de produktene som etterspørres .	Gilvu oččodit kundáriid lea stuoris ja deaŧalaš hástalussan leat albmaláhkai oidnosis márkanis ja sáhttit fállat daid buktagiid mat jerrojuvvojit .
Hver for seg er bedriftene for små til klare dette på egenhånd , slik at Sametinget prioritererer arbeidet med å tilrettelegge for samarbeid i nettverk både lokalt , regionalt og nasjonalt .	Oktonassii leat fitnodagat menddo unnit nagodit dán ieža , nu ahte Sámediggi vuoruha barggu láhčit ovttasbarggu fierpmádagas sihke báikkálaččat , guovllulaččat ja našuvnnalaččat .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 33 tilstede .	39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Saken ble behandlet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Magnhild Mathisen	1 Magnhild Mathisen
2 Sven-Roald Nystø	2 Sven-Roald Nystø
3 Magnhild Mathisen	3 Magnhild Mathisen
4 Sven-Roald Nystø	4 Sven-Roald Nystø
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Se pkt. III.	Geahča čuoggá III.
Saken ble avsluttet 22. september 2004 kl. 15.35 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui gaskavahku čakčamánu 22. b. 2004 dii. 15.30 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 35/04	Ášši 35/04
Kunngjøring av nye saker	Ođđa áššiid dieđiheapmi
Arkiv SF-012 .	Arkiva SF-012 .
19 Arkivsaksnr. 2004003940	19 Arkiiváššenr . 2004003944
Saken påbegynt 22. september 2004 15.30 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 22. b. 2004 dii. 15.30 .
I Dokumenter	I Áššebáhpirat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 21.09.04 Steinar Pedersen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Ordningen med dobbel økonomisk støtte til NSR må avvikles	1 21.09.04 Steinar Pedersen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Duppal ruhtadoarjjaortnet NSR:i ferte heaittihuvvot
2 21.09.04 Anders Urheim , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Laks- og ørretkonsesjoner i Musken , Tysfjord kommune	2 21.09.04 Anders Urheim , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Luossa- ja dápmotkonsešuvnnat Moskkis Divttasvuona suohkanis
3 21.09.04 Anders Urheim , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Utvidelse av Samisk utviklingsfonds virkeområde	3 21.09.04 Anders Urheim , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Sámi ovddidanfoandda doaibmaguovllu viiddideapmi
4 21.09.04 Magnhild Mathisen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Årets idrettsutøver i Sápmi i Norge	4 21.09.04 Magnhild Mathisen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Dán jagáš faláštalli Norgga beale sámis
5 21.09.04 Magnhild Mathisen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Idrettstipend – juniorer	5 21.09.04 Magnhild Mathisen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Faláštallanstipeanda – nuorahaččat
6 21.09.04 Josef Vedhugnes , Arbeiderpartiets sametingsgruppe Politireformen	6 21.09.04 Josef Vedhugnes , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Politiijareforbma
7 21.09.04 Terje Tretnes , Samefolkets parti og Samer bosatt i Sør Regjeringen ønsker å fjerne behovsprøvingen på taxi-løyve	7 21.09.04 Terje Tretnes , Sámeálbmot bellodat ja Sámit lulli-Norggas Ráđđehus háliida sihkkut dárboárvvoštallama taksi-doaibmalohpái
8 21.09.04 Jon Erland Balto og Jánoš Trosten , NSR . ’ s samarbeidsgruppe og Senterpartiets sametingsgruppe Samisk idrettsmelding	8 21.09.04 Jon Erland Balto ja Jánoš Trosten , NSR ovttasbargojoavku ja Guovddášbellodat Sámi valáštallandieđáhus
9 21.09.04 Olaf Eliassen , NSR samarbeidsgruppe Indre Finnmark politidistrikt	9 21.09.04 Olaf Eliassen , NSR:a ovttasbargojoavku Sis-Finnmárkku politiijaguovlu
II Forslag og merknader	II Árvalusat ja mearkkašumit
Forslag 1 , representant Steinar Pedersen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe :	Árvalus 1 , áirras Steinar Pedersen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Ordningen med dobbel økonomisk støtte til NSR må avvikles .	Duppal ruhtadoarjjaortnet NSR:i ferte heaittihuvvot
Motivering :	Ákkasteapmi :
Norske Samers Riksforbund mottar i dag økonomisk støtte fra Sametinget , både som kulturorganisasjon og politisk parti .	Norgga Sámiid Riikasearvi oažžu odne ruhtadoarjaga Sámedikkis , nu go kulturorganisašuvdnan ja politihkalaš bellodahkan .
Organisasjonsstøtten dreier seg om mer enn en million kroner pr. år , og bidrar til at	Organisašuvdnadoarjja lea badjel miljovnna jahkásaččat , ja das čuovvu ahte duohta kulturorganisašuvnnaide šaddá heajut dilli .
Forslag til vedtak :	Mearrádusárvalus :
Sametinget konstaterer at Sametingsrådet ennå ikke har fremmet noen vurdering av problematikken omkring organisasjonsstøtte til organisasjoner som også er politiske partier , selv om dette allerede ble lovt for fire år siden	Sámediggi oaidná ahte Sámediggeráđđi ii leat vel ovddidan árvvoštallama čuolmmas mii guoská organisašuvdnadoarjagii organisašuvnnaide , mat maid leat politihkalaš bellodagat , vaikko dát lohpiduvvui juo njeallje jagi áigi .
Ordningen med at enkelte organisasjons- / partienheter mottar støtte fra Sametinget både som kulturorganisasjon og politisk parti , avvikles fra om med budsjettåret 2005 .	Ortnet , mas soames organisašun- / bellodatovttadagat ožžot doarjaga Sámedikkis nu go kulturorganisašuvdnan ja politihkalaš bellodahkan , heaittihuvvo 2005 bušeahttajagi rájes .
Forslag 2 , representant Anders Urheim , Arbeiderpartiets sametingsgruppe :	Árvalus 2 , áirras Anders Urheim , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Laks- og ørretkonsesjoner i Musken , Tysfjord kommune	Luossa- ja dápmotkonsešuvnnat Moskkis Divttasvuona suohkanis
Videre fremmet Arbeiderpartiets sametingsgruppe i forslaget at Sametinget skulle kreve at for Musken-konsesjonene burde kvinner oppfordres til å søke og at Sametinget uttrykker tilfredshet med at Fiskeridepartementet ikke foreslår at det betales vederlag for Musken-konsesjonene .	Viidáseappot ovddidii Bargiidbellodaga sámediggejoavku árvalusas ahte Sámediggi galggai gáibidit ahte Moski-konsešuvnnaid oktavuođas berrii ávžžuhit nissoniid ohcat ja ahte Sámediggi dovddaha duhtavašvuođa dainna ahte Guolástusdepartemeanta ii evttot ahte galgá máksit buhtadusa Moski-konsešuvnnain .
Sametinget har avgitt en rekke uttalelser , som av 14.09.2001 og ny uttalelse av 14.06.2002 .	Sámediggi lea buktán máŋga cealkámuša , nugo 14.09.2001 ja ođđa cealkámuša 14.06.2002 .
I motsetning til de nasjonale konsesjonene , ble disse gitt vederlagsfritt , som innebar en samlet besparelse for konsesjonæren på 10 millioner kroner .	Mii lei nuppeláhkái go riikkalaš konsešuvnnaid oktavuođas , de addojuvvojedje dát konsešuvnnat nuvttá , mii mearkkašii 10 miljon ruvdnosaš seastu konsešuvdnaoažžuide .
Av forskriftene og merknader framgår formål , virkeområde , utlysning , innhold i søknaden , vilkår som må oppfylles ved tildeling , gebyr , vilkår ved eventuell overdragelser / endringer i forutsetninger for tildelingen m.v. .	Láhkaásahusain ja mearkkašumiin bohtet ovdan ulbmilat , doaibmaguovllut , almmuheapmi , ohcama sisdoallu , juolludaneavttut maid ferte ollašuhttit , divadagat , eavttut vejolaš eretaddima / juolludeami eavttuid rievdadeami oktavuođas jna. .
Formålet med konsesjonene er å bidra til å styrke det lulesamiske samfunnet i Musken og Hellemofjorden i Tysfjord kommune , fastsatt gjennom egne forskrifter for disse konsesjonene .	Konsešuvnnaid ulbmil lea váikkuhit nannet Moskki ja Oarjevuona julevsámi servodaga Divttasvuona suohkanis ja lea mearriduvvon dáid konsešuvnnaid sierra láhkaásahusain .
Departementet har utarbeidet presiserende merknader til forskriftene , der det understrekes at :	Departemeanta lea ráhkadan aiddostahtti mearkkašumiid láhkaásahusaide , main deattuhuvvo ahte :
” Formålet med tildeling av to konsesjoner til Tysfjord kommune , er å styrke det lulesamiske samfunnet Musken .	« Formålet med tildeling av to konsesjoner til Tysfjord kommune , er å styrke de lulesamiske samfunnet Musken .
Tildelingen har til hensikt å bidra til at det skapes varige og sikre arbeidsplasser i Muskensamfunnet .	Tildelingen har til hensikt å bidra til ahte de skapes varige og sikre arbeidsplasser i Muskensamfunnet .
Samtidig skal etableringen bidra til å styrke grunnlaget for fortsatt bosetting og vekst for på denne måten opprettholde og utvikle et ellers sårbart lulesamisk kulturelt og språklig miljø . ”	Samtidig skal etableringen bidra til å styrke grunnlaget for fortsatt bosetning og vekst for på denne måten opprettholde og utvikle et ellers sårbart lulesamisk kulturelt og språklig miljø » ( mearkkašupmi 1. paragráfii Ulbmilat )
Fiskeridepartementet antar at Sametinget er fornøyd med utfallet av denne saken , jamfør brev av 25.11.2002 .	Guolástusdepartemeanta jáhkká ahte Sámediggi lea duhtavaš dán ášši bohtosiin , geahča 25.11.2002 beaiváduvvon reivve .
Videre har Kommunal- og regionaldepartementet ( KRD ) i brev til Fiskeridepartementet av 02.07.2001 klargjort hvilke vilkår som bør knyttes til konsesjonstildelingen .	Viidáseappot lea Gielda- ja guovlodepartemeanta ( GGD . ) 02.07.2001 beaiváduvvon reivves Guolástusdepartementii čielggadan makkár eavttuid berre bidjat konsešuvdnaaddimii .
KRD uttrykker klare forventninger til at målsetningene med konsesjonene oppfylles og at angitte målsettinger skal kunne realiseres med den næringslivssatsning en tildeling av to opprettskonsesjoner representerer .	GGD dovddaha čielga vuordámušaid dasa ahte konsešuvnna ulbmilat galget ollašuvvat ja ahte biddjojuvvon eavttuid galgá sáhttit ollašuhttit dainna ealáhusáŋgiruššamiin , mii lea guovtti biebmankonsešuvnnas .
Kommunal- og regionaldepartementet klargjør tilleggsvilkår i nevnte brev til Fiskeridepartementet , eksempelvis at konsesjonæren forpliktes til å etablere og finansiere de infrastrukturtiltak virksomheten krever og øvrig tilpliktes å delta i finansieringen av forskjellige tiltak / anlegg enten ved direkte bidrag eller ved avsetning til fond som kommunen disponerer .	Gielda- ja guovlodepartemeanta čielggada lasseeavttuid namahuvvon reivves Guolástusdepartementii , ovdamearkka dihtii ahte konsešuvdnaoažžut leat geatnegahttojuvvon ásahit ja ruhtadit daid vuođđostruktuvra doaibmabijuid , maid doaibma gáibida , ja muđui geatnegahttojuvvojit leat mielde ruhtadit sierranas doaibmabijuid / rusttegiid jogo njuolgga doarjjan dahje sajustemiin suohkana hálddašan fondii .
Gjennom Fiskeridirektoratets ankebehandling etter tildelingen i april 2003 , mener direktoratet at det er gjennomført en forsvarlig saksbehandling og oppfølgelse av tildelingen .	Guolástusdirektoráhta guoddalusmeannudeamis maŋŋá juolludeami cuoŋománus 2003 , oaivvilda direktoráhtta ahte juolludeamis lea leamaš dohkálaš áššemeannudeapmi ja čuovvoleapmi .
Blant annet anses det som dokumentert og sannsynliggjort at konsesjonæren har en kapital- og kredittilgang på over 21 millioner kroner .	Earret eará adno duođaštuvvon ja lea jáhkehahtti ahte konsešuvdnaoažžus lea vejolaš fidnet badjel 21 miljon ruvdnosaš kapitála ja kredihta .
Videre mener direktoratet at konsesjonæren gjennom vilkårene i tilsagnet er bundet til å følge opp selskapets skisserte planer i deres søknad , herunder også lokalt eierskap .	Viidáseappot oaivvilda direktoráhtá áhte konsešuvdnaoažžu juolluduseavttuid bokte lea čadnojuvvon čuovvut daid plánaevttohusaid , mat ledje searvvi ohcamis , dás maiddái báikkálaš eaiggátvuođa .
Det synes som om en rekke av disse vilkårene ikke er oppfylte .	Orru leamen nu ahte ollu dáin eavttuin eai leat ollašuhttojuvvon .
Ingen nye tiltak er påbegynt , etter det Sametinget kjenner til .	Ii oktage ođđa doaibmabidju leat álggahuvvon Sámedikki dieđu mielde .
Konsesjonæren har tvert i mot lagt ned butikken i Musken og flyttet en av selskapets ansatte og selskapets kontor ut av Musken .	Konsešuvdnaoažžu lea baicce heaittihan buvdda Moskkis ja sirdán ovtta searvvi bargiin ja searvvi kantuvrra eret Moskkis .
Forslag 3 , representant Anders Urheim , Arbeiderpartiets sametingsgruppe :	Árvalus 3 , áirras Anders Urheim , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Utvidelse av Samisk Utviklingsfonds virkeområde	Sámi ovddidanfoandda doaibmaguovllu viiddideapmi
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ber om at Sametinget snarest mulig innlemmer hele Tysfjord , Hamarøy og Ballangen kommuner i Samisk Utviklingsfonds virkeområde .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku bivdá ahte Sámediggi jođáneamos lági mielde lahttuda olles Divttasvuona , Hábmera ja Bállága suohkaniid Sámi ovddidanfoandda doaibmaguvlui .
Forslag 4 , representant Magnhild Mathisen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe :	Árvalus 4 , áirras Magnhild Mathisen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Årets idrettsutøver i Sápmi i Norge	Dán jagáš faláštalli Norgga beale sámis
Arbeiderpartiets sametingsgruppe foreslår at det opprettes en egen post på Sametingets budsjettet for 2005 beregnet til årets idrettsutøver .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku evttoha ahte Sámediggi ásaha sierra poastta iežas jagi 2005 bušehttii dan jagáš faláštalli várás .
Prisen tildeles en idrettsutøver som på en positiv måte har representert det samiske folket i idrettssammenheng .	Bálkkašupmi juhkkojuvvo muhtun faláštallái gii lea positiivvalaččat ovddastan sámi álbmoga faláštallamiid oktavuođas .
Det utarbeides egne statutter for prisen .	Ráhkaduvvojit sierra njuolggadusat bálkkašumi juohkimii .
Forslag 5 , representant Magnhild Mathisen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe :	Árvalus 5 , áirras Magnhild Mathisen , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Idrettstipend - juniorer	Faláštallanstipeanda - nuorahaččat
Arbeiderpartiets sametingsgruppe foreslår at Sametinget oppretter et eget idrettstipend for juniorer .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku evttoha ahte Sámediggi ásaha sierra faláštallanstipeandda nuorahaččaide .
Dette med formål å stimulere barn og unge til å satse på idrett .	Dán ulbmil galgá leat movttiidahttit mánáid ja nuoraid áŋgiruššat faláštallamiin .
Sametingsrådet utarbeider retningslinjene for stipendet , disse fremlegges til godkjenning i plenum i 2005 .	Sámediggeráđđi ráhkada stipeandanjuolggadusaid , maid dievasčoahkkin galgá dohkkehit jagi 2005:s .
Forslag 6 , representant Josef Vedhugnes , Arbeiderpartiets sametingsgruppe :	Árvalus 6 , áirras Josef Vedhugnes , Bargiidbellodaga sámediggejoavku :
Politireformen	Politiijareforbma
Sametinget krever at Sametinget tas med i den videre behandlingen av Politireformen og at lensmannsdistriktene i samiske områder opprettholdes på minst dagens nivå	Sámediggi gáibida ahte Sámediggi váldojuvvo mielde politiijareforpma viidáset gieđahallamii ja ahte sámi guovllu lensmánnebiiret bisuhuvvojit juobán otná doaibmadásis
Sametinget viser til det arbeidet som politiets ulike organer gjennomfører med ulike forslag om bl.a. gjennomgang og forslag til endringer av driftsenhetsstrukturen , forslag til sammenslåinger av driftsenheter , lensmannsdistrikter og samlokalisering av de minste tjenestesteder mv. .	Sámediggi čujuha dan bargui maid politiija iešguđet orgánat čađahit ja mas leat iešguđet árvalusat , e.e. doaibmaovttadagaid struktuvrra guorahallamii ja rievdadanevttohusaide , doaibmaovttadagaid , leansmánnebiiriid ja unna virgesajiid ovttastahttinevttohusaide jna. .
Sametinget viser til at ” de minste ” driftsenhetene ofte lokalisert til befolkningstynne områder , herunder de samiske områdene .	Sámediggi čujuha dasa go dat » unnimus » doaibmaovttadagat dávjá leat doppe gos leat unnimus olbmot , nugo sámi guovlluin .
Sametinget er bekymret dersom politiservicen blir nedlagt , eller sentralisert til større enheter med dertil redusert tilgjengelighet for publikum i samiske bosettingsområder .	Sámedikkis lea oalle surru das ahte politifuolahus heaittihuvvo , dehe ahte čohkke unna ovttadagažiid stuoribun ja sámi guovlluid olbmuin de šaddá guhkit mátki lagamus leansmánnekantuvrii .
Sametinget ber Sametingsrådet behandle saken om Politireformen så snart som mulig .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi gieđahallat ášši politiijareforpma birra farggamusat .
Sametinget vil anbefale at dagens organisasjonsstruktur , og tjenesteytelse fra lensmannskontorene i de samiske områdene opprettholdes og styrkes .	Sámediggi rávve ahte otná organisašunstruktuvra ja virgedássi sámi guovlluid lensmánnekántuvrrain bisuhuvvo ja nannejuvvo .
Forslag 7 , representant Terje Tretnes , Samefolkets parti og Samer bosatt i Sør :	Árvalus 7 , áirras Terje Tretnes , Sámeálbmot bellodat ja Sámit Lulli-Norggas
Regjeringen ønsker å fjerne behovsprøvingen på taxiløyve	Ráđđehus háliida sihkkut dárboárvvoštallama taksi-doaibmalohpái
Høringsfristen er september 2004 .	Gulaskuddanáigemearri lea čakčamánus 2004 .
Ved å fjerne behovsprøvingen ( deregulering ) kan alle starte med drosjer nesten hvor som helst , det fjerner også kjøreplikten ( Helg og – helligdager samt natt kjøring ) .	Dárboárvvoštallama sihkkun váikkuha ahte juohkehaš sáhttá álgit taksiin vuodjit measta vaikko gos , dat sihkku vuodjingeatnegasvuođa ( vahkkoloahppa- , bassebeaive- ja idjavuodjin ) .
Man er heller ikke pliktig å være tilknyttet en sentral .	Ii leat geatnegasvuohta čadnojuvvot makkárge guovddážii .
Historisk sett er behovsprøvingen tilstede for å sikre et godt og stabilt tilbud i hele landet .	Historjjálaččat lea dárboárvvoštallan ásahuvvon sihkkarastin dihte buori ja dássedis fálaldaga olles riikkas .
Drosjeløyve medfører en kjøreplikt , helg- helligdager samt natt-kjøring .	Taksi-doaibmalohpi mielddisbuktá vuodjingeatnegasvuođa , vahkkoloahppa- , bassebeaive- ja idjavuodjima .
Og næringen er underlagt forskrifter om maksimal pris – med unntak av større byer .	Dát ealáhus ferte čuovvut láhkaásahusaid alimus hattiid birra – earret stuorát gávpogiin .
Høringsutkastet går imot distriktenes interesser i ønsket om ” frie ” etableringer , frie priser og ingen kjøreplikt , dette er anbefalt brukt som virkemiddel for bl.a. økt konkurranse .	Álgoevttohus ii čuovo guovlluid sávaldaga go háliida friija álggahemiid , friija hattiid , ja ii ge galgga leat vuodjingeatnegasvuohta , dat leat ávžžuhuvvon geavahuvvot gaskaoapmin e.e. oažžut gilvolassáneami .
I distriktene vet man at konkurransene og mulighetene i yrket er små , og sett opp mot ønsket om et godt og stabilt tilbud til befolkningen bør dette veie tyngst som argument mot deregulering .	Guovlluin dihtet ahte ealáhusas leat unnán gilvovejolašvuođat , ja jus háliida ahte álbmot galgá oažžut buori fálaldaga , de berrešii dat leat stuorimus ággan muddemiid sihkkuma vuostá .
Ŋnsket fra drosjenæringen i distriktene er derfor at dagens ordning videreføres .	Guovlluid taksiealáhusa sávaldat lea ahte dálá ortnet bisuhuvvo .
I Sverige ble dette gjennomført noe som førte til at prisene steg med 30% .	Ruoŧas čađahuvvui dát , ja dat váikkuhii 30% haddelassáneami .
Et annet argument mot dereguleringen er behovsprøving for turvogn , i Finnmark er det ingen turvogner utenom drosjenæringen som er tilpasset funksjonshemma , derfor vil denne gruppen være tapere i distriktene .	Eará ágga manne ferte bisuhit muddemiid dárboárvvoštallamiiguin sáhttobiillaide lea ahte Finnmárkkus eai leat eará sáhttobiillat go taksibiillat mat leat heivehuvvon doaimmashehttejuvvon olbmuide , danne lea guovlluin dát joavku mii šaddá gillát .
Sametinget mener at behovsprøvingen i distriktene videreføres og at eventuelt deregulering kun gjennomføres i større byer .	Sámediggi oaivvilda ahte dárboárvvoštallan guovlluin bisuhuvvo , ja jus muddemiid galgá sihkkut , de dat čađahuvvo stuorát gávpogiin .
Dette for å sikre befolkningen i distriktene et godt og stabilt drosjetilbud .	Dán evttohit vai guovlluid álbmogii sihkkarastejuvvo buorre ja dássedis taksifálaldat .
Forslag 8 , representant Jon Erland Balto og representant Jánoš Trosten , NSR .	Árvalus 8 , áirras Jon Erland Balto ja áirras Jánoš Trosten , NSR:a ovttasbargojoavku ja Guovddášbellodat :
Samisk idrettsmelding	Sámi valáštallandieđáhus
NSRs samarbeidsgruppe og SP ber Sametingsrådet om å sette i gang arbeidet med en Samisk idrettsmelding .	NSR:a ovttasbargojoavku ja GB:a dáhttu Sámediggeráđi álggahit barggu Sámi valáštallandieđáhusain .
Forslag 9 , representant Olaf Eliassen , NSR samarbeidsgruppe :	Árvalus 9 , áirras Olaf Eliassen , NSR:a ovttasbargojoavku :
Indre Finnmark politidistrikt	Sis-Finnmárkku politiijaguovlu
NSR .	NSR .
, SP og samarbeidsgruppe mener at det bør opprettes et eget politidistrikt for Indre Finnmark , etter mønster av Indre Finnmark tingsrett .	, Guovddášbellodat ja ovttasbargojoavku oaivvildit ahte galggašii ásahuvvot sierra Sis-Finnmárkku politiijaguovlu , Sis-Finnmárkku diggegoddemálle mielde .
Vi ser med bekymring på forslaget over nye lensmannsdistrikt fra politimesteren i Vest-Finnmark der samiske lensmannsdistrikt blir avsluttet og overflyttet til ” norske ” lensmannsdistrikt .	Mii oaidnit fuolastumiin Oarje-Finnmárkku politimeaštára evttohusa ođđa lensmanneguovlluid ektui man oktavuođas sámi lensmanneguovllut heaittihuvvojit ja sirdojuvvojit » norgalaš » lensmanneguovlluide .
Hvis dette forslaget blir en realitet vil det kunne medføre at rettsikkerheten til den samiske befolkningen ikke blir ivaretatt i den grad den burde .	Jos dát evttohus čađahuvvo , de sáhttá dat mearkkašit dan ahte sámi álbmoga riektesihkarvuohta ii gozihuvvo nugo dat galggašii .
Det må være et absolutt krav om at politiet ved kontakt med befolkningen behersker språket og har kjennskap til samisk rettsoppfatning , sedvaner , kultur og levemåter .	Ferte leat vealtameahttun gáibádussan ahte politiija go lea oktavuohta álbmogii , máhttá sámegiela ja dovdá sámi riekteáddejumi , boares vieruid , kultuvrra ja eallinvugiid .
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái :
Forslag 1 behandles i plenum .	Árvalus 1 meannuduvvo dievasčoahkkimis .
Forslag 2 – 9 oversendes Sametingsrådet for videre behandling .	Árvalus 2 – 9 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái viidáset meannudeapmái .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 1 ble forkastet med 20 stemmer .	Árvalus 1 hilgojuvvui 20 jienain .
Forslag 2 – 9 ble enstemmig vedtatt oversendt til Sametingsrådet for videre behandling .	Árvalus 2 – 9 mearriduvvui ovttajienalaččat sáddejuvvot Sámediggeráđđái viidáset meannudeapmái .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Steinar Pedersen Olaf Eliassen	1 Steinar Pedersen Olaf Eliassen
2 Steinar Pedersen	2 Steinar Pedersen
3 Anders Urheim Geir Tommy Pedersen	3 Anders Urheim Geir Tommy Pedersen
Simon Ivar Andersen	Ivar Simon Andersen
Anders Urheim	Anders Urheim
4 Magnhild Mathisen	4 Magnhild Mathisen
5 Josef Vedhugnes	5 Josef Vedhugnes
6 Terje Tretnes	6 Terje Tretnes
7 Jon Erland Balto Janoš Trosten	7 Jon Erland Balto Janoš Trosten
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
8 Olaf Eliassen Per Edvin Varsi	8 Olaf Eliassen Per Edvin Varsi
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Steinar Pedersen , til forr. orden	Steinar Pedersen , čoahkkinortnegii
9 Svein-Roald Nystø	9 Sven-Roald Nystø
Terje Tretnes , til forr. orden	Terje Tretnes , čoahkkinortnegii
Per Solli , til forr. orden	Per Solli , čoahkkinortnegii
Magnhild Mathisen , til forr. orden	Magnhild Mathisen , čoahkkinortnegii
Steinar Pedersen , til forr. orden	Steinar Pedersen , čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Forslag 2 – 9 ble enstemmig vedtatt oversendt til Sametingsrådet for videre behandling .	Árvalusat 2 – 9 mearriduvvui ovttajienalaččat sáddejuvvot Sámediggeráđđái viidáset meannudeapmái .
Saken ble avsluttet 22. september 2004 kl. 16.40 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 22. b. 2004 dii. 16.40 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Sak 36/04	Ášši 36/03
Sametingets melding om fiske som næring og kultur i kyst og fjordområdene	Sámedikki dieđáhus guolásteami birra ealáhussan ja kultuvran riddu ja vuotnaguovlluin
Arkiv SF- 411 Arkivsaksnr. 2004000300	Arkiva SF- 411 Arkiiváššenr . 2004000300
Saken påbegynt 23. september 2004 kl.09 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 23. b. 2004 dii. 09.00 .
Fiskeriminister Svein Ludvigsen holdt innlegg til Sametinget .	Guolástusministar Svein Ludvigsen doalai ságastallama Sámediggái .
I Dokumenter	I Áššebáhpirat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R 082/04	1 Sámediggeráđi ášši R 082/04
2 Plenum Sametingets vedtak i fiskerisaker 1990-2003	2 Dievasčoahkkin Sámedikki mearrádusat guolástusáššiin 1990-2003
3 04/927 - 23 Norut NIBR Finnmark Kjønn og etnisitet i fiskeripolitikken	3 04/927 - 23 Norut NIBR Finnmark Kjønn og etnisitet i fiskeripolitikken
4 04/300 – 7 16.08.2004 Sametingsrådet Sametingets melding om fiske som næring og kultur i kyst og fjord områdene	4 04/300 – 7 16.08.2004 Sámediggeráđđi Sámedikki dieđáhus guolásteami birra ealáhussan ja kultuvran riddo- ja vuotnaguovlluin .
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 19.08.2004 R 082/04	Sámediggeráđđi 19.08.2004 R 082/04
Nærings- og kulturkomiteen 21.09.2004 NKK 006/04	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi 21.09.2004 EKL 006/04
Sametingets plenum 24.09.2004 36/03	Sámedikki dievasčoahkkin 24.09.2004 36/03
II Forslag og merknader	II Árvalusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen :	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái :
Sametinget tar til orientering Sametingets melding om fiske som næring og kultur i kyst- og fjordområder og støtter de forslag til prioriteringer som framkommer i meldingen .	Sámediggi váldá diehtun Sámedikki dieđáhusa guolásteami birra ealáhussan ja kultuvran sámi guovlluin ja doarju dieđáhusa vuoruhanevttohusaid mat bohtet ovdan dieđáhusas .
Merknader fra komiteen	Lávdegotti mearkkašumit
Komiteen , med medlemmene fra NSRs samarbeidsgruppe , Jarle Jonassen , Ann Mari Thomassen , Kjell Gjøran Jåma , Janos Trosten , fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Steinar Pedersen , Sverre Andersen , Per Solli , fra SfB / SBS . Johan Mikkel Sara , fra SVF .	Lávdegottis , NSR ovttasbargojoavkku lahtuin , Jarle Jonassen , Ann-Mari Thomassen , Kjell Gjøran Jåma , Jánoš Trosten , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus , Steinar Pedersen , Sverre Andersen , Per Solli , SfB / SBSa bealis Johan Mikkel Sara , SVFa bealis Ove Johnsen , Guovddášbellodaga sámediggejoavkkus Olaf Eliassen ja Johttisámilisttas / Olgešbellodagas Per A. Bæhr
Prioriteringene er i samsvar med de signaler som Sametinget tidligere har påpekt og lagt vekt på i fiskeripolitiske debatter i plenum .	Vuoruheamit čuvvot daid signálaid , maid Sámediggi ovdal lea čujuhan ja deattuhan guolástuspolitihkalaš divaštallamiin dievasčoahkkimiin .
Komiteen vil understreke følgende :	Lávdegoddi deattuha čuovvovačča :
Nærhet til fiskeressursene må gi rett - og Nord-Norges historiske andel må tilbakeføres landsdelen .	Lagašvuohta guolleresurssaide galgá addit vuoigatvuođaid – ja Davvi-Norgga historjjálaš oassi galgá ruovttoluotta riikkaoassái .
Sametinget aksepterer ikke at folk systematisk blir fratatt retten til å drive fisket .	Sámediggi ii dohkket ahte olbmuin vuogádatlaččat váldojuvvojit eret bivdovuoigatvuođat .
Den urett som ble begått mot småskalafiskere da disse ble frarøvet retten til fiske mot slutten av åttitallet må få en rettferdig utgang , og folk som ble fratatt muligheten til en reell inntekt av fiske , må få den tilbake .	Dan vearrivuođa , mii dahkkojuvvui smávvaguolásteddjiid vuostá go sis váldojuvvui eret bivdovuoigatvuohta gávccilotlogu loahpageahčen , ferte njulget vuoiggalažžan , ja dat olbmot , geain váldojuvvui eret duohta vejolašvuohta oažžut dietnasa guollebivddus , fertejit oažžut ruovttoluotta dan vejolašvuođa .
2 ) Komiteen understreker for at tilgangen til bruk av sjøallmenningen og sjøarealene er en stor arealutfordring i de sjøsamiske områdene .	2 ) Lávdegoddi deattasta ahte beassat geavahit oktasašmearraguovlluid ja mearraareálaid lea stuorra areálahástalus mearrasámi guovlluin .
Komiteen mener at kyst og fjorbefolkningens rett til bruk av sjøarealene må sees i sammenheng med tilbakeføring av fiskerettigheter til samiske kyst- og fjordområder .	Lávdegoddi oaivvilda ahte riddo- ja mearraguovlluid ássiid vuoigatvuohta beassat geavahit mearraareálaid čatnasa guolástusvuoigatvuođaid ruovttoluottaaddimii sámi riddo- ja vuotnaguovlluide .
3 ) Komiteen mener at den norske fiskeriforvaltningen ikke er i samsvar med nasjonale og internasjonale lover og konvensjoner som forplikter staten Norge til å bidra til å sikre det næringsmessige grunnlaget for sjøsamisk kultur .	3 ) Lávdegoddi oaivvilda ahte Norgga guolástushálddašeapmi ii čuovo daid riikkalaš ja riikkaidgaskasaš lágaid ja soahpamušaid , mat geatnegahttet Norgga stáhta váikkuhit ahte mearrasámi kultuvrra ealáhusvuođđu sihkkarastojuvvo .
Dagens forvaltningsordninger må legges om .	Dálá hálddašanortnegiid ferte rievdadit .
En fremtidig forvaltning må bygge på nærhets- og avhengighetsprinsippet der ressursene forvaltes regionalt og lokalt slik at de sikrer grunnlaget for sysselsetting og bosetting i kyst- og fjordområdene .	Boahttevaš hálddašeami vuođđun ferte leat dakkár lagašvuođa- ja sorjavašvuođaprinsihppa , mas resurssat hálddašuvvojit guovlulaččat ja báikkálaččat vai sihkkarastet riddo- ja vuotnaguovlluid barggaheami ja ássama .
I dette ligger også at de tiltakene som gjennomføres , er tuftet på et helt folkerettslig grunnlag .	Dása gullá maiddái dat ahte doaibmabijut , mat čađahuvvojit , leat vuođđuduvvon álbmotriektái .
4 ) Komiteen er svært bekymret for den kraftige økningen i kobbe- , havert- og kongekrabbebestandene .	4 ) Lávdegoddi lea sakka fuolastuvvan go áhpenjuorjo- , deavut- ja gonagasreabbámáddodagat leat sturron nu sakka .
Ŋkningen er til skade for det tradisjonelle sjøsamiske fisket .	Ferte suovvat bivdit ollu eanet áhpenjurjuid ja deavuhiid go dál .
De som har vært og er mest plaget med kongekrabben – småbåtfiskerne i fjordene fra og med Porsanger og østover , får ikke delta i fisket etter denne arten .	Sii , geat leat giksašuvvan ja giksašuvvet eanemusat gonagasreappá geažil – smávvafanasbivdit vuonain Porsáŋggu rájes nuorttas – eai beasa bivdit dán šlája .
Det er derfor et ubetinget krav at alle fiskere i disse områdene , med båter under 15 m , skal kunne delta uansett båtstørrelse .	Danne lea eavttuhis gáibádus ahte buot dat guolásteaddjit dáin guovlluin , geain leat vuollel 15 mehter guhkkosaš fatnasat , galget beassat oassálastit beroškeahttá fanassturrodagas .
5 ) Det skal ikke være adgangsbegrensning for fartøy under ti meter i Finnmark og Nord-Troms og i andre nærmere definerte områder .	5 ) Ii galgga caggat vuollel logi mehter guhkkosaš fatnasiid bivdimis Finnmárkkus ja Davvi-Romssas ja eará lagabui mearriduvvon guovlluin .
Når det gjelder å definere områder med samiske fiskeriinteresser vil en fra Sametingets side bemerke at siden samisk fiskeriutvalg la fram sin innstilling har det skjedd mye når det gjelder å beskrive samiske fiskerirettigheter og hvor disse har gyldighet .	Go galgá mearridit guđe guovlluin leat sámi guolástusberoštumit , de háliida Sámediggi mearkkašit ahte dan rájes go sámi guolástuslávdegoddi ovddidii čielggadusas , de lea ollu dáhpáhuvvan sámi guolástusvuoigatvuođaid válddahallama oktavuođas ja gosa dat gustojit .
Samiske fiskeriinteresser står spesielt sterkt i Troms og Nordland i kommunene Gratangen , Lavangen , Skånland , Evenes og Tysfjord .	Sámi guolástusberoštumit leat erenoamáš nannosat Romssa ja Nordlándda suohkaniin Rivttáhis , Loabágis , Skániin , Evenáššis ja Divttasvuonas .
Dette er sentrale samiske fiskeriområder med stor samisk bosetting .	Dát leat guovddáš sámi guolástusguovllut , gos ásset ollu sápmelaččat .
Sametinget forutsetter at det nye Samerettsutvalget fra Troms , Nordland og sørover også tar høyde for å behandle samiske rettigheter til marine ressurser .	Sámediggi eaktuda ahte ođđa Sámi vuoigatvuođalávdegoddi Romssas ja Nordlánddas máttásguvlui maiddái meannuda sámi vuoigatvuođaid mearraresurssaide .
6 ) Sametingsrådet må følge opp de prioriteringer som er skissert i fiskerimeldinga ovenfor den norske Regjering og Storting .	6 ) Sámediggeráđđi ferte čuovvolit Norgga Ráđđehusa ja Stuorradikki ektui daid vuoruhemiid , mat leat árvaluvvon guolástusdieđáhusas .
7 ) Det må avsettes økonomiske midler i de årlige budsjettbehandlingene i Sametinget til dette arbeidet .	7 ) Ferte várret ekonomalaš resurssaid Sámedikki jahkásaš bušeahttašiehtadallamiin dán bargui .
Merknad / forslag fra komiteens medlem fra Flyttsamelista / Høyre	Lávdegotti lahttu Johttisámilisttas / Olgešbellodagas háliidit mearkkašit : / árvalit
viser til punkt 7.3 Sametingets prioriteringer , side 65 , første strekpunkt .	Čujuhuvvo čuoggái 7.3 Sámedikki vuoruheamit , siidu 65 , vuosttas sárggisčuokkis .
Meldingen inneholder svært lite om landanleggene og deres betydning for den samiske befolkningen i form av bl.a. arbeidsplasser .	Dieđáhusas lea hui uhccán gádderusttegiid birra ja maid dat mearkkašit sámi álbmogii earret eará bargosajiid oktavuođas .
Større landanlegg krever regelmessige leveranser av fisk for å ha sikre arbeidsplasser .	Stuorra gádderusttegat gáibidit oažžut guliid jeavddalaččat vai bargosajit sihkkarastojuvvojit .
Dette kan kun trålere og andre større fiskebåter levere .	Dan sáhttet dušše feastonuohttefatnasat ja stuorra guollefatnasat skáhppot .
Sjarker og andre mindre fiskebåter kan levere fisk svært uregelmessig av ulike årsaker .	Šárkkat ja eará uhcit guollefatnasat sáhttet skáhppot guliid hui jeavddaheamit iešguđetlágan sivaid geažil .
Dårlig vær er et hinder for mindre båter , oppfiskete kvoter er et annet hinder .	Heajos dálki sáhttá hehttet uhcit fatnasiid , eará hehttehus lea bivdojuvvon earit .
En reaksjonsform kan være økonomiske virkemidler eller inndragninger .	Doaibmabidjun sáhttet leat ekonomalaš váikkuhangaskaomit dahje ruovttoluotta váldimat .
En mønsterbedrift i så måte er Norway Seafood Hammerfest AS ( NWS ) som har 5-6 trålerkonsesjoner , hvor 3-4 trålere står for leveransene til fabrikkanlegget i Rypefjord .	Dan dáfus lea Norway Seafood Hammerfest AS ( NWS ) dakkár ovdagovvafitnodat , mas leat 5-6 feastonuohttefatnasa ja 3-4 feastonuohttefatnasis lea ovddasvástádus skáhppot guliid fabrihkkarusttegii Lávželuovttas .
Sikre leveranser og høyforedling av fisken gjør at bedriften fortsatt går med overskudd går med overskudd også etter at bedriften investerte 150 mill kroner i nytt industrianlegg .	Sihkkaris guolleskáhppon ja alladási guollereiden dagaha ahte fitnodagas ain lea vuoitu maiddái maŋŋágo fitnodat investerii 150 milj. ru ođđa industriijarusttegii .
Etter flyttingen til Rypefjord til et moderne produksjonsanlegg har bedriften fortsatt omkring 200 ansatte .	Maŋŋá fárrema Lávželuktii ođđaáigásaš buvttadanrusttegii lea fitnodagas ain sullii 200 bargi .
Mindre fiskebåter kan levere fangster der under forutsetning at de kan levere rett kvalitet .	Uhcit guollefatnasat sáhttet doalvut sállašiid dohko dainna eavttuin ahte sii sáhttet skáhppot rivttes kvalitehta .
Forslag fra grupper som ikke er medlemmer i komiteen : Forslag 1 , NSRs samarbeidsgruppe , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , SfB , / SBS .	Árvalus 1 , NSR ovttasbargojoavkku , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus , SfB , / SBSa Guovddášbellodaga sámediggejoavkkus ja Johttisámilistta / Olgešbellodaga Árvalus
, Senterpartiets sametingsgruppe , og Flyttsamelista / Høyre	Árvalusat joavkkuin geain eai leat lahtut lávddegottis :
Forslag 2 , representant Simon Andersen , frie gruppe	Árvalus 2 , áirras Simon Andersen , Friddja joavku :
Tillegg til anførsel under pkt. 6.10 ” Sametingets prioriteringer ”	Lasáhus 6.10 čuoggá mearkkašupmái » Sámedikki vuoruheamit »
Arbeide for å opprettholde og styrke fiskeressursene i samiske kyst og fjordområder .	Bargat dan ala ahte bisuhit ja nannet sámi riddo- ja vuotnaguovlluid guolleriggodagaid .
Tillegg til anførsel under pkt. 8.4 ” Sametingets prioriteringer ”	Lasáhus 8.4 čuoggá mearkkašupmái » Sámedikki vuoruheamit »
Arbeide for at oppdrettskonsesjoner tildeles vederlagsfritt i samiske kyst- og fjordområder for å bevare og styrke samisk språk , kultur og identitet .	Bargat dan ala ahte biebmandoaibmalobit juhkkojuvvojit nuvttá sámi riddo- ja vuotnaguovlluin gáhtten ja nannen dihte sámi giela , kultuvrra ja identitehta .
Arbeide for at lokale inntresser / aktører - fortrinnvis enkeltvis eller samlet - står som majoritetseiere og med råderett i henhold til lovgivningen over de aktuelle oppdrettskonsesjonene og virksomheten som driver konsesjonene .	Bargat dan ala ahte báikkálaš berošteaddjit – vuosttažettiin ovttaid mielde dahje oktasaččat – galget leat eanetlohkoeaiggádin geat lágaid vuođul besset hálddašit biebmandoaibmalobiid ja doaimma mii jođiha doaibmalobiid .
Arbeide for at den aktuelle oppdrettsvirksomheten - som er basert på vederlagsfrie konsesjoner - styrker lokalsamfunnet og det materielle grunnlaget for stedlig samisk kultur og identitet .	Bargat dan ala ahte dat biebmandoaimmat – maid nuvttá doaibmalobiiguin leat vuođđudan – nannejit lagasservodaga ja báikkálaš sámi kultuvrra ja identitehta vuođu .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 2 ble forkastet med 36 stemmer .	Árvalus 2 hilgojuvvui 36 jienain .
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Árvalus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Komiteens mindretalls forslag ble endret til merknad .	Lávdegotti unnitlogu árvalus rievdaduvvui mearkkašupmin .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Sverre Anderssen , saksordfører	1 Sverre Anderssen , áššeovddiheaddji
2 Per A. Bæhr	2 Per A. Bæhr
3 Ann-Mari Thomassen	3 Ann-Mari Thomassen
4 Steinar Pedersen Berit Ranveig Nilssen	4 Steinar Pedersen Berit Ranveig Nilssen
Henrik Eriksen	Henrik Eriksen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
5 Olaf Eliassen	5 Olaf Eliassen
6 Simon Ivar Andersen Anders Urheim	6 Simon Ivar Andersen Anders Urheim
7 Ove Johnsen	7 Ove Johnsen
8 Terje Tretnes Olaf Eliassen	8 Terje Tretnes Olaf Eliassen
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Steinar Pedersen , til forslagene	Steinar Pedersen , evttohusaide
9 Gunvald Nilsen Steinar Pedersen	9 Gunvald Nilsen Steinar Pedersen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Gunvald Nilsen	Gunvald Nilsen
10 Ragnhild Lydia Nystad	10 Ragnhild Lydia Nystad
11 Berit Ranveig Nilssen	11 Berit Ranveig Nilssen
12 Per Solli	12 Per Solli
13 Olav skogmo	13 Olav Skogmo
14 Geir Tommy Pedersen Terje Tretnes	14 Geir Tommy Pedersen Terje Tretnes
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Ragnhild Lydia Nystad	Ragnhild Lydia Nystad
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
15 Anders Urheim Simon Ivar Andersen	15 Anders Urheim Simon Ivar Andersen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Anders Urheim	Anders Urheim
16 Janoš Trosten Olav Dikkanen	16 Janoš Trosten Olav Dikkanen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Janoš Trosten	Janoš Trosten
17 Josef Vedhugnes	17 Josef Vedhugnes
18 Olav Dikkanen	18 Olav Dikkanen
19 Klemet Erland Hætta	19 Klemet Erland Hætta
20 Simon Ivar Andersen	20 Simon Ivar Andersen
21 Sverre Anderssen	21 Sverre Anderssen
Gunvald Nilsen , til forr. orden	Gunvald Nilsen , čoahkkinortnegii
Berit Ranveig Nilssen , til forslagene	Berit Ranveig Nilssen , evttohusaide
Steinar Pedersen , til forslagene	Steinar Pedersen , evttohusaide
Jørn Are Gaski , til forslagene	Jørn Are Gaski , evttohusaide
Gunvald Nilsen , til forr. orden	Gunvald Nilsen , čoahkkinortnegii
Fiskeriminister Svein Ludvigsen holdt tale ved avslutning av saken .	Guolástusministar Svein Ludvigsen doalai ságastallama ášši loahpadettiin .
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Saken ble avsluttet 23. september 2004 kl. 13.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 23. b. 2004 dii. 13.00 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Sak 37/04	Ášši 37/04
Hálkavárri og Mauken / Blåtind skytefelt	Hálkavári ja Meavkki / Blåtind báhčinguovlu
Arkiv SF- 66 Arkivsaksnr. 2004000113	Arkiva SF- 66 Arkiiváššenr . 2004000113
Saken påbegynt 23. september 2004 kl. 14.20 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 23. b. 2004 dii. 14.20 .
I Dokumenter	I Áššebáhpirat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
2 1982 Sven Skjenneberg og Hans Prestbakmo Hammerfest Herredsrett .	Sven Skjenneberg ja Hans Prestbakmo Hammerfest Herredsrett .
Sak nr 46/1979B , Porsangmoen og Halkavarre skyte og øvingsfelt .	Ášši nr 46/1979B , Iŋggášguolbana ja Hálkavári báhčin- ja hárjehallanguovlu .
Skytefeltenes innvirkning på reindriften i Reinbeitedistrikt nr 14 A , Spiertagaissa	Báhčinguovlluid váikkuhus boazodollui Orohagasas nr 14 A , Spiertagáisá ( 1982 )
3 1996 Sven Skjenneberg Porsangmoen - Halkavarre skyte- og øvingsfelt .	Sven Skjenneberg Iŋggášguolbana - Hálkavári báhčin- ja hárjehallanguovlu .
Utredning vedrørende reindriftsnæringen	Čielggadus mii guoská boazodollui ( 1996 )
4 2002 Christian Nellemann og Ingunn Vistnes , med vedlegg av Peer Gaup Halkavarre - Porsangmoen skytefelt .	Christian Nellemann ja Ingunn Vistnes , med vedlegg av Peer Gaup Hálkavárie – Iŋggášguolbana báhčinguovlu .
Konsekvenser og muligheter for reindriften og Forsvaret .	Váikkuhusat ja vejolašvuođat boazodollui ja Suodjalussii .
Vedlegg 1 : Reindriftens bruk av arealer innenfor reinbeitedistrikt 14 a Spiertagaissa , Calbmelanrassa , Halkavarri og Munkavarri siidaområder	Mielddus 1 : Boazodoalu eanageavaheapmi Orohagas 14a Spiertagáissá , Čalbmelanrassa , Hálkavári ja Munkavári siiddat .
5 2001 Egil Reimers Halkavarre skytefelt .	4 . Egil Reimers Hálkavári báhčinguovlu .
Våpenflygning og militære øvelser .	Vearjogirdin ja suodjalusa hárjehallamat .
En litteraturoversikt og analyse av virkningen på rein og caribou av militær og annen mennesklig virksomhet	Girjjálašvuođageahčastat ja váikkuhusaid analyseren boazodollui ja suodjalusa caribou ja eará olmmošlaš doaibma ( 2001 )
6 1990 Lloyd Villmo Beiteundersøkelser for Mauken Reinbeitedistrikt ( revisjon av undersøkelse fra 1979 )	Lloyd Villmo Meavkki Orohaga guohtoniskkadeamit ( iskkadeami ođasmahttin 1979 rájes ) . ođđajagemánu 7. b. 1990 ( KU nr 10 ) .
7 1990 Sven Skjenneberg Sammenbindingen av Mauken og Blåtind skytefelt .	7 . Sven Skjenneberg Meavkki ja Blåtind báhčinguovlluid oktiilaktin .
Følgene forreindriften	Váikkuhusat boazodollui .
8 1992 Bernt Johansen og Hans Tømmervik Reinbeitekartlegging i Mauken - Blåtind .	8 . Bernt Johansen ja Hans Tømmervik Boazoguohtumiid kárten Meavkkis – Blåtind:as .
FORUT IT .	FORUT IT .
Lloyd Villmo Kommentarer til rapport fra FORUT IT	Lloyd Villmo Mearkkašumit FORUT IT 1992 raportii .
10 1992 Sven Skjenneberg Sammenbindingen av Mauken og Blåtind skytefelt .	10 . Sven Skjenneberg Meavkki ja Blåtind báhčinguovlluid oktiilaktin .
Følgene for reindriften .	Váikkuhusat boazodollui .
Tillegg til utredning av 13. jan. . 1990	Lasáhus čielggadussii ođđajagemánu 13. b. 1990 .
11 1992 Sven Skjenneberg Sammenbindingen av Mauken og Blåtind skytefelt .	11 . Sven Skjenneberg Meavkki ja Blåtind báhčinguovlluid oktiilaktin .
Følgene for reindriften av en ny øvingsordning for Forsvaret .	Suodjalusa ođđa hárjehallanortnega váikkuhusat boazodollui .
Tillegg til utredning av 13. jan. . 1990 og tilleggsutredning av 24. sep . .	Lasáhus čielggadussii ođđajagemánu 13. b. 1990 ja lassi čielggadus čakčamánu 24. b. 1992 .
3 jun 1994	Geassemánu 3. b. 1994 ( KU nr 15 ) .
12 1999 Hans Tømmervik Reinbeitekartlegging Mauken - Blåtind - Fagerfjell .	12 Hans Tømmervik Meavkki - Blåtind - Fagerfjell boazoguohtonkárten .
Norsk Institutt for Naturforskning ( NINA )	Norsk Institutt for Naturforskning ( NINA ) , Romsa 1999 .
13 2001 Danell / Danielsen Värdering av renskötselmässiga konsekvenser och förslag till ätgjerder	Danell / Danielsen » Värdering av renskötselmässiga konsekvenser och förslag till ätgjerder » . Miessemánu 21. b. 2001 .
14 2001 Johan K. H. Kalstad Sakkyndig uttalelse om Sosiokulturelle virkninger for reindriften	Johan K. H. Kalstad Áššedovdi cealkámuš sosiokultuvrralaš váikkuhusaid birra boazodollui Guovdageaidnu cuoŋománu 14. b. 2001 .
15 2002 Jens H. Mosli m.fl . Framtidig reindrift i Mauken – en utredning av KonTur AS	Jens H. Mosli ja earát Boahtteáiggi boazodoallu Meavkkis - KonTur AS čielggadus , golggotmánnu 2002
16 2002 Harald Rundberg m.fl . Andøya – vinterbeiter	Harald Rundberg ja earát Andøya – dálveguohtumat , golggotmánnu 2002
17 2002 Bernt Johansen Andøya – kartlegging av vegetasjon og reinbeiter . NORUT	Bernt Johansen Andøya – šattuid ja boazoguohtumiid kárten NORUT ođđajagemánu 28. b. 2002 .
2002 Bernt Johansen Lenvikhalvøya – kartlegging av vegetasjon og reinbeiter .	Bernt Johansen Lenvikhalvøya – šattuid ja boazoguohtumiid kárten . NORUT golggotmánu 28. b. 2002
19 2004 Harald Sletten m.fl . Samlet vurdering og løsning	Harald Sletten ja earát Oktasaš árvvoštallan ja čovdosat
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 19.08.2004 R 059/04	Sámediggeráđđi 19.08.2004 R 059/04
Oppvekst- og utdanningskomiteen 21.09.2004 KKM 006/04	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi 21.09.2004 BVL 006/04
Sametingets plenum 24.09.2004 37/04	Sámedikki dievasčoahkkin 24.09.2004 37/04
II Forslag og merknader	II Árvalusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til vedtak overfor komiteen :	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái :
Sametinget ber om at Forsvaret mer aktivt og målrettet søker å komme til minnelige løsninger og avtaler med reindrifta om hvordan henholdsvis reindrifta og Forsvaret skal kunne eksistere i de samme områdene i fremtida .	Sámediggi bivdá ahte Suodjalus árjjaleappot ja ulbmillaččat geahččala gávdnat eaktodáhtolaš čovdosiid ja šiehtadusaid boazodoaluin dan ektui movt boazodoallu ja Suodjalus galget sáhttit leahkit dain seamma guovlluin boahtteáiggis .
Sametinget finner det uakseptabelt med ekspropriasjonsprosesser hvor reindriftas interesser blir overkjørt .	Sámedikki mielas lea dohkketmeahttun čađahit dakkár bággolonistanproseassaid man oktavuođas boazodoalu beroštumit duolmmahallet .
Sametinget ser det som meget uheldig at Forsvaret har signalisert ekspropriasjon allerede i nær fremtid både i Halkavarre og Mauken / Blåtind dersom man ikke kommer frem til en minnelig løsning innen kort tid .	Sámediggi atná hui eahpeoiddolažžan dan go Suodjalus lea signaliseren bággolonisteami juo lagaš boahtteáiggis sihke Hálkaváris ja Meavkkis / Blåtindas jos ii gávdno eaktodáhtolaš čoavddus oanehis áiggis .
Sametinget viser til de senere års nasjonale og internasjonale rettsutvikling for styrking av urfolks eiendoms- , besittelses og bruksrettigheter .	Sámediggi čujuha dasa movt maŋimuš jagiid lea našuvnnalaš ja riikkaidgaskasaš riekti ovdánan eamiálbmogiid eaiggáduššan- , háldo- ja geavahanvuoigatvuođaid nannema oktavuođas .
For eventuell ekspropriasjon krever Sametinget politisk og juridisk ryddig prosesser der det blant annet foreligger forsvarlig juridiske dokumentasjon for at staten kan gå til ekspropriasjon , samt hva som skal eksproprieres og hvem sin eiendoms- og besittelsesrett som eksproprieres .	Vejolaš bággolonisteami oktavuođas gáibida Sámediggi politihkalaččat ja juridihkalaččat čorgadis proseassaid maid oktavuođas earret eará dohkálaččat juridihkalaččat duođaštuvvo ahte stáhta sáhttá bággolonistit , ja mii dat galgá bággolonistuvvot ja gean eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuohta dat bággolonistuvvo .
Slik dokumentasjon foreligger ikke i dag .	Otnáš dili mielde ii sáhte duođaštit dien .
Dette innebærer at det sannsynligvis vil være rettigheter langt utover beiteretten som eventuelt vil bli ekspropriert .	Dat mearkkaša dan ahte soaitá leat sáhka ollu eanet vuoigatvuođaid birra go guođodanvuoigatvuođa birra mat vejolaččat šaddet bággolonistuvvot .
For Mauken / Blåtind er situasjonen at Samerettsutvalget II nylig har søkt om midler til å starte identifiseringsarbeidet i områdene sør for Finnmark .	Meavkki / Blåtind ektui lea dilli nu ahte Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II gieskat lea ohcan ruđaid álggahit identifiserenbarggu guovlluin máttabealde Finnmárkku .
Dette for at staten også her kan oppfylle sine forpliktelser etter ILO art 14 nr. 2 .	Vai stáhta maiddái dákko sáhttá ollašuhttit geatnegasvuođaidis ILO 14.2 artihkkala mielde .
Sametinget ber om at det for Hálkavárri inngås en avtale mellom reindrifta og Forsvaret om bruken av området .	Sámediggi bivdá ahte Hálkavári ektui dahkkojuvvo šiehtadus boazodoalu ja Suodjalusa gaskka guovllu geavaheames .
Forsvaret har tidligere signalisert at en reindriftsfaglig utredning utført av NINA ikke var tilfredstillende og at det måtte utføres en ny utredning .	Suodjalus lea ovdal dovddahan ahte boazodoallofágalaš čielggadus maid NINA lea čađahan ii lean dohkálaš ja ahte ferte dahkkojuvvot ođđa čielggadus .
Forsvaret ved Forsvarbygg har uttalt at det ikke vil bli utført noen ny utredning om reindrift nå .	Suodjalus Forsvarbygg bokte lea cealkán ahte dál ii čađahuvvo makkárge ođđa šiehtadus boazodoalu hárrái .
Sametinget ber derfor om at Forsvaret forholder seg til NINAs ( Nelleman og Vistnes ) rapport og de konklusjoner som fremkommer i den .	Danne bivdá Sámediggi ahte Suodjalus doalaha iežas NINA ( Nelleman ja Vistnes ) raportta ektui ja daid jurddabohtosiidda mat das leat .
Sametinget ber om at Forsvarets aktivitet i området holdes innenfor et nivå som er akseptabelt for reindrifta og sauenæringa i området .	Sámediggi bivdá ahte Suodjalusa doaibma guovllus doalahuvvo dakkár dásis mii lea dohkálaš guovllu boazodollui ja sávzaealáhussii .
For området i Mauken / Blåtind ber Sametinget om at Forsvaret aktivt søker å komme reindrifta i møte og at man kommer til en samforståelse med reindrifta .	Meavkki / Blåtind guovllu ektui bivdá Sámediggi ahte Suodjalus árjjalaččat geahččala deaivvadit boazodoaluin ja ahte šaddá oktasaš áddejupmi boazodoaluin .
Løsninger som innebærer reduksjon fra dagens nivå må under alle omstendigheter skje i samforståelse med reindrifta .	Gáibádussan ferte leat dat ahte Suodjalus láhčá dilálašvuođaid nu ahte boazodoallu sáhttá bisuhuvvot dáláš dásis .
Forsvaret må nå frem til en minnelig løsning med reindriftsnæringen .	Čovdosiid fuonideapmi dáláš dásis ferte álohii čađahuvvot ovttasráđiid boazodoaluin .
I denne forbindelse vil det være nødvendig å kunne gi et betraktelig høyere og dermed mer realistisk tilbud for frivillig innløsning av driftsenheter enn dagens såkalte Finnmarksmodell .	Suodjalus ferte dál gávdnat eaktodáhtolaš čovdosa boazodoaluin . Dán oktavuođas lea dárbu sáhttit fállat mealgat buoret ja nu eanet realisttalaš fálaldaga eaktodáhtolaččat lotnut doaluid dáláš nu gohčoduvvon Finnmárkkumálle ektui .
Det er her tross alt snakk om å gi avkall på tidligere og fremtidige generasjoners kulturbærende næring .	Dákko lea liikká sáhka ovddeš ja boahtteáiggi sohkabuolvvaid kulturguoddi ealáhusas vejolaš heaitimis .
Sametinget ser det som viktig at Forsvaret opprettholder forsvarsarbeidsplasser i Porsanger med de positive virkningene det har for lokalsamfunnet .	Sámediggi oaidná deaŧalažžan ahte Suodjalus doalaha suodjalusa bargosajiid Porsáŋggus daiguin positiivvalaš váikkuhusaiguin mat das leat báikegoddái .
Det er for Sametinget ikke akseptabelt at utvidet øvelsesbombing skjer i Porsanger samtidig som Forsvarets tilstedeværelse med personell og arbeidsplasser bygges ned .	Sámedikki mielas ii leat dohkálaš ahte Porsáŋggus viiddiduvvo hárjehallanbomben go seammás geahpeduvvojit bargit Suodjalusas ja bargosajit heaittihuvvojit .
Forslag fra komiteen :	Lávdegotti árvalus :
Forslag fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Jørn Are Gaski og Margreta Påve Kristiansen og NSRs samarbeidsgruppe , Klemet Erland Hætta	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku , Jørn Are Gaski ja Margreta Påve Kristiansen , ja NSR ovttasbargojoavkku , Klemet Erland Hætta árvalus
Tilføyelser til Sametingsrådets innstilling .	Lasáhusat Sámediggeráđi árvalussii .
Forslag 1	Árvalus 1
Foreslår tillegg etter siste setning i pkt 4 .	Árvalit lasáhusa maŋŋá 4. čuoggá maŋimuš cealkaga .
I den nye miljøinformasjonsloven som er gjeldende fra 1. januar 2004 er det hjemlet at forsvaret er forpliktet til å gjennomføre en proaktiv arealforvaltning som kultivering av fiskevann , aktiv revegetering / skogsplanting m.v. for å redusere ulempene med den militære tilstedeværelsen .	Ođđa birasdiehtojuohkinlágas , mii bođii fápmui ođđajagemánu 1. b. 2004 , lea nannejuvvon ahte suodjalus lea geatnegahttojuvvon čađahit dakkár areálahálddašeami boahtteáiggis nu go dikšut guollejávrriid , aktiivvalaččat ođđasis gilvit eatnamiid / gilvit muoraid jna vai geahpeda daid hehttehusaid , maid suodjalus dagaha .
Overvåking av utslipp fra skytefeltene er et krav .	Gáibádussan lea ahte luoitimat báhčinšiljuin gozihuvvojit .
Derfor må forsvaret informere om hva de ulike våpentyper inneholder av forurensing ( produktdatablad ) .	Danne ferte suodjalus dieđihit makkár nuoskkidanávdnasat iešguđetlágan vearjjuin leat ( ávnnasdieđut ) .
En slik åpenhet gir også en større trygghet for de berørte parter .	Dakkár rabasvuohta addá maiddái stuorát oadjebasvuođa guoskevaš beliide .
Forslag 2	Árvalus 2
Foreslår tillegg , som ny andre setning til rådets innstilling i pkt 6 sålydende :	Árvalit lasáhusa , ođđa 2. cealkkan ráđi árvalusa 6. čuoggái mii čuodjá ná :
Som første kompensasjonstiltak vil Sametinget anmode at HV-distriktsstaben for Vest-Finnmark lokaliseres til Garnisonen i Porsanger .	Vuosttas buhtadusdoaibmabidjun ávžžuha Sámediggi bidjat Oarje-Finnmárkku RS ( ruovttusuodjalusa ) - guovluhoavdagotti Porsáŋggu Garnisonenii .
Forslag 1 ( siste del )	Árvalus 1 ( maŋit oassi )
For øvrig støtter komiteen Sametingsrådets innstilling .	Muđui doarju lávdegoddi Sámediggeráđi árvalusa .
Forslag fra grupper som ikke har medlemmer i komiteen :	Árvalusat joavkkuin geain eai leat lahtut lávdegottis :
Forslag 3 , fra representant Terje Tretnes , Samefolkets Parti :	Árvalus 3 áirasis Terje Tretnes , Sámeálbmot Bellodat
Halkkavarre / Mauken Blåtind	Hálkavárri / Meavki Blåtind
Forsvaret bør snarest gjenoppta forhandlingene med reindriftsnæringen ( distrikt 14 a ) , landbruksnæringen ( sauehold ) samt med Porsanger kommune med tanke på en avtale om Halkkavarre samt Mauken / Blåtind .	Suodjalus berre farggamusat joatkit šiehtadallamiid boazodoaluin ( orohagain 14a ) , eanadoaluin ( sávzadoaluin ) ja Porsáŋggu gielddain dainna áigumušain ahte dahkat šiehtadusa Hálkavári ektui , ja dasto boazodoaluin Meavki / Blåtind ektui .
Fra forsvarets side skal det være forhandlere som aktivt kan ta del i forhandlingene med partene og som kan ta avgjørelser .	Suodjalusa bealis galget leat šiehtadallit , geat árjjalaččat sáhttet šiehtadallat beliiguin ja dahkat mearrádusaid .
Derfor skal det fra forsvarets side være andre en kun forsvarsbygg som deltar i disse forhandlingene .	Danne galget suodjalusa bealis leat earát go dušše Forsvarsbygg ( suodjalushuksehus ) , geat oassálastet dáin šiehtadallamiin .
Ved bruk av Halkkavarre til bombing skal Banak ( North cape airport ) , så langt det er mulig og forsvarlig brukes som base for all aktivitet .	Go geavaha Hálkavári bombemiidda , de galgá Banak ( North cape airport ) nu guhkás go vejolaš geavahuvvot básan dán doaimmas .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 33 tilstede .	39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 3 ble vedtatt med 21 stemmer .	Árvalus 3 mearriduvvui 21 jienain
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt og forslag 2 ble trukket tilbake og lagt ved som merknad .	Árvalus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat ja árvalus 2 gessojuvvui ja biddjui mearkkašupmin .
Sametingsrådets forslag til vedtak overfor komiteen , foruten vedtatte endringer ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái , earret mearriduvvon rievdadusat mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
John Harald Skum , Per Edvin Varsi og Gunvald Nilsen fremmet følgende protokolltilførsel :	John Harald Skum , Per Edvin Varsi ja Gunvald Nilsen ovddidedje čuovvovaš beavdegirjelasáhusa :
Sametinget har på sviktende grunnlag fremmet merknad om å flytte HV- 17 fra Alta til Porsanger .	Sámediggi lea boasttu vuođul ovddidan dan mearkkašumi ahte sirdit HV- 17 Álttás Porsáŋgui .
Dette på grunnlag av at det ikke har blitt forelagt noen dokumenter som skal vise at Porsanger er bedre enn Alta eller motsatt .	Sivvan lea ahte ii leat biddjojuvvon ovdan ii oktage dokumeanta , mii čájeha ahte Porsáŋgu livččii buoret go Áltá dahje nuppeláhkai .
Det foreligger imidlertid 2 forskjellige Stortingsproposisjoner som Sametinget ikke har vedlagt saken , nemlig St.prp. nr. 42 , St.prp. nr. 70 og St.prp. nr 45 .	Dattetge gávdnojit 2 sierranas Stuorradiggeproposišuvnna , maid Sámediggi ii leat bidjan mielddusin áššái ; nammalassii Stuorradiggeproposišuvdna nr. 42 , nr. 70 ja nr. 45 .
Jánoš Trosten og Geir Tommy Pedersen fremmet følgende protokolltilførsel :	Jánoš Trosten ja Geir Tommy Pedersen ovddideigga čuovvovaš beavdegirjelasáhusa :
Sametingsrepresentantene fra NSR . , Jánoš Trosten og Geir Tommy Pedersen , er forferdet over at Sametinget nå skal delta i samtaler om lokalisering av militære aktiviteter .	NSR sámediggeáirasat Jánoš Trosten ja Geir Tommy Pedersen , leaba hirpmástuvvan go Sámediggi dál searvá lokaliserendigáštallamiidda militæra doaimmaid olis .
Sametinget skal forholde seg nøytral i slike lokaliseringsspørsmål .	Sámediggi galgá leat nøytrala dákkár lolkáliseren áššiin .
Det er ikke riktig av Sametinget å delta aktivt i slike og liknende militære spørsmål .	Iige leat riekta ahte Sámediggi aktiivvalaččat searvá dákkár ja sullasaš militæráššiin .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Jørn Are Gaski , saksordfører Jon Harald Skum	1 Jørn Are Gaski , áššeovddideaddji Jon Harald Skum
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
2 Per Edvin Varsi Jon Harald Skum	2 Per Edvin Varsi Jon Harald Skum
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
3 Ove Johnsen	3 Ove Johnsen
4 Olaf Eliassen Per Edvin Varsi	4 Olaf Eliassen Per Edvin Varsi
Ragnhild Lydia Nystad	Ragnhild Lydia Nystad
5 Terje Tretnes Isak Mathis O. Hætta	5 Terje Tretnes Isak Mathis O. Hætta
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Per Solli	Per Solli
Terje Tretnes	Terje Tretnes
6 Gunvald Nilsen	6 Gunvald Nilsen
7 Isak Mathis O. Hætta	7 Isak Mathis O. Hætta
8 Jon Harald Skum	8 Jon Harald Skum
9 Ragnhild Lydia Nystad	9 Ragnhild Lydia Nystad
10 Klemet Erland Hætta	10 Klemet Erland Hætta
11 Josef Vedhugnes	11 Josef Vedhugnes
12 Per A. Bæhr	12 Per A. Bæhr
13 Olaf Eliassen	13 Olaf Eliassen
14 Jon Harald Skum	14 Jon Harald Skum
15 Roger Pedersen	15 Roger Pedersen
16 Ragnhild Lydia Nystad	16 Ragnhild Lydia Nystad
17 Jørn Are Gaski	17 Jørn Are Gaski
Jon Harald Skum , til forr. orden	Jon Harald Skum , čoahkkinortnegii
Terje Tretnes , til forr. orden	Terje Tretnes , čoahkkinortnegii
Berit Ranveig Nilssen , til forr. orden	Berit Ranveig Nilssen , čoahkkinortnegii
Jørn Are Gaski , til forr. orden	Jørn Are Gaski , čoahkkinortnegii
Janoš Trosten , til forr. orden	Janoš Trosten , čoahkkinortnegii
Jørn Are Gaski , til forr. orden	Jørn Are Gaski , čoahkkinortnegii
Berit Ranveig Nilssen , til forr. orden	Berit Ranveig Nilssen , čoahkkinortnegii
Jørn Are Gaski , til forr. orden	Jørn Are Gaski , čoahkkinortnegii
Janoš Trosten , til forr. orden	Janoš Trosten , čoahkkinortnegii
Geir Tommy Pedersen , til forr. orden	Geir Tommy Pedersen , čoahkkinortnegii
Per Edvin Varsi til forr. orden	Per Edvin Varsi , čoahkkinortnegii
Åge Nordkild , til forr. orden	Åge Nordkild , čoahkkinortnegii
Jørn Are Gaski , til forr. orden	Jørn Are Gaski , čoahkkinortnegii
Ragnhild Lydia Nystad , til forr. orden	Ragnhild Lydia Nystad , čoahkkinortnegii
Terje Tretnes , til forr. orden	Terje Tretnes , čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget ber om at Forsvaret mer aktivt og målrettet søker å komme til minnelige løsninger og avtaler med reindrifta om hvordan henholdsvis reindrifta og Forsvaret skal kunne eksistere i de samme områdene i fremtida .	Sámediggi bivdá ahte Suodjalus árjjaleappot ja ulbmillaččat geahččala gávdnat eaktodáhtolaš čovdosiid ja šiehtadusaid boazodoaluin dan ektui movt boazodoallu ja Suodjalus galget sáhttit leahkit dain seamma guovlluin boahtteáiggis .
Sametinget finner det uakseptabelt med ekspropriasjonsprosesser hvor reindriftas interesser blir overkjørt .	Sámedikki mielas lea dohkketmeahttun čađahit dakkár bággolonistanproseassaid man oktavuođas boazodoalu beroštumit duolmmahallet .
Sametinget ser det som meget uheldig at Forsvaret har signalisert ekspropriasjon allerede i nær fremtid både i Halkavarre og Mauken / Blåtind dersom man ikke kommer frem til en minnelig løsning innen kort tid .	Sámediggi atná hui eahpeoiddolažžan dan go Suodjalus lea signaliseren bággolonisteami juo lagaš boahtteáiggis sihke Hálkaváris ja Meavkkis / Blåtindas jos ii gávdno eaktodáhtolaš čoavddus oanehis áiggis .
Sametinget viser til de senere års nasjonale og internasjonale rettsutvikling for styrking av urfolks eiendoms- , besittelses og bruksrettigheter .	Sámediggi čujuha dasa movt maŋimuš jagiid lea našuvnnalaš ja riikkaidgaskasašriekti ovdánan eamiálbmogiid eaiggáduššan- , háldo- ja geavahanvuoigatvuođaid nannema oktavuođas .
For eventuell ekspropriasjon krever Sametinget politisk og juridisk ryddig prosesser der det blant annet foreligger forsvarlig juridiske dokumentasjon for at staten kan gå til ekspropriasjon , samt hva som skal eksproprieres og hvem sin eiendoms- og besittelsesrett som eksproprieres .	Vejolaš bággolonisteami oktavuođas gáibida Sámediggi politihkalaččat ja juridihkalaččat čorgadis proseassaid maid oktavuođas earret eará dohkálaččat juridihkalaččat duođaštuvvo ahte stáhta sáhttá bággolonistit , ja mii galgá bággolonistuvvot ja gean eaiggáduššan- ja háldovuoigatvuohta dat bággolonistuvvo .
Slik dokumentasjon foreligger ikke i dag .	Otnáš dili mielde ii sáhte duođaštit dien .
Dette innebærer at det sannsynligvis vil være rettigheter langt utover beiteretten som eventuelt vil bli ekspropriert .	Dat mearkkaša dan ahte soaitá leat sáhka ollu eanet vuoigatvuođaid birra go guođohanvuoigatvuođa birra mat vejolaččat šaddet bággolonistuvvot .
For Mauken / Blåtind er situasjonen at Samerettsutvalget II nylig har søkt om midler til å starte identifiseringsarbeidet i områdene sør for Finnmark .	Meavkki / Blåtind ektui lea dilli nu ahte Sámi vuoigatvuođalávdegoddi II gieskat lea ohcan ruđaid álggahit identifiserenbarggu guovlluin máttabealde Finnmárkku .
Dette for at staten også her kan oppfylle sine forpliktelser etter ILO art 14 nr. 2 .	Vai stáhta maiddái dákko sáhttá ollašuhttit geatnegasvuođaidis ILO 14.2 artihkkala mielde .
Sametinget ber om at det for Hálkavárri inngås en avtale mellom reindrifta og Forsvaret om bruken av området .	Sámediggi bivdá ahte Hálkavári ektui dahkkojuvvo šiehtadus boazodoalu ja Suodjalusa gaskka guovllu geavaheames .
Forsvaret bør snarest gjenoppta forhandlinger med reindriftsnæringen ( distrikt 14 a ) , med tanke på en avtale om Hálkkavárre .	Suodjalus berre farggamusat oččodit fas šiehtadallamiid boazodoaluin ( orohagain 14a ) , dainna áigumušain ahte dahkat šiehtadusa Hálkavári ektui .
Fra forsvarets side skal det være forhandlere som aktivt kan ta del i forhandlingene med partene og som kan ta avgjørelser .	Suodjalusa bealis galget leat šiehtadallit , geat árjjalaččat sáhttet šiehtadallat beliiguin ja dahkat mearrádusaid .
Derfor skal det fra forsvarets side være andre en kun forsvarsbygg som deltar i disse forhandlingene .	Danne galget suodjalusa bealis leat earát go dušše Forsvarsbygg ( suodjalushuksehus ) , geat oassálastet dáin šiehtadallamiin .
Ved bruk av Hálkkavárre til bombing skal Banak ( North cape airport ) , så langt det er mulig og forsvarlig brukes som base for all aktivitet .	Go geavaha Hálkavári bombemiidda , de galgá Banak ( North cape airport ) nu guhkás go vejolaš geavahuvvot básan dán doaimmas .
Forsvaret har tidligere signalisert at en reindriftsfaglig utredning utført av NINA ikke var tilfredstillende og at det måtte utføres en ny utredning .	Suodjalus lea ovdal dovddahan ahte boazodoallofágalaš čielggadus maid NINA lea čađahan ii lean dohkálaš ja ahte ferte dahkkojuvvot ođđa čielggadus .
Forsvaret ved Forsvarbygg har uttalt at det ikke vil bli utført noen ny utredning om reindrift nå .	Suodjalus Forsvarbygg bokte lea cealkán ahte dál ii čađahuvvo makkárge ođđa šiehtadus boazodoalu hárrái .
Sametinget ber derfor om at Forsvaret forholder seg til NINAs ( Nelleman og Vistnes ) rapport og de konklusjoner som fremkommer i den .	Danne bivdá Sámediggi ahte Suodjalus doalaha iežas NINA ( Nelleman ja Vistnes ) raportta ektui ja daid jurddabohtosiidda mat das leat .
Sametinget ber om at Forsvarets aktivitet i området holdes innenfor et nivå som er akseptabelt for reindrifta og sauenæringa i området .	Sámediggi bivdá ahte Suodjalusa doaibma guovllus doalahuvvo dakkár dásis mii lea dohkálaš guovllu boazodollui ja sávzaealáhussii .
I den nye miljøinformasjonsloven som er gjeldende fra 1. januar 2004 er det hjemlet at forsvaret er forpliktet til å gjennomføre en proaktiv arealforvaltning som kultivering av fiskevann , aktiv revegetering / skogsplanting m.v. for å redusere ulempene med den militære tilstedeværelsen .	Ođđa birasdiehtojuohkinlágas , mii bođii fápmui ođđajagemánu 1. b. 2004 , lea nannejuvvon ahte suodjalus lea geatnegahttojuvvon čađahit dakkár areálahálddašeami boahtteáiggis nu go dikšut guollejávrriid , aktiivvalaččat ođđasis gilvit eatnamiid / gilvit muoraid jna vai geahpeda daid hehttehusaid , maid suodjalus dagaha .
Overvåking av utslipp fra skytefeltene er et krav .	Gáibádussan lea ahte luoitimat báhčinšiljuin gozihuvvojit .
Derfor må forsvaret informere om hva de ulike våpentyper inneholder av forurensing ( produktdatablad ) .	Danne ferte suodjalus dieđihit makkár nuoskkidanávdnasat iešguđetlágan vearjjuin leat ( ávnnasdieđut ) .
En slik åpenhet gir også en større trygghet for de berørte parter	Dakkár rabasvuohta addá maiddái stuorát oadjebasvuođa guoskevaš beliide .
For området i Mauken / Blåtind ber Sametinget om at Forsvaret aktivt søker å komme reindrifta i møte og at man kommer til en samforståelse med reindrifta .	Meavkki / Blåtind guovllu ektui bivdá Sámediggi ahte Suodjalus árjjalaččat geahččala deaivvadit boazodoaluin ja ahte šaddá oktasaš áddejupmi boazodoaluin .
Det må være et krav at Forsvaret legger forholdene til rette slik at reindriften kan opprettholdes på dagens nivå .	Gáibádussan ferte leat dat ahte Suodjalus láhčá dilálašvuođaid nu ahte boazodoallu sáhttá bisuhuvvot dáláš dásis .
Løsninger som innebærer reduksjon fra dagens nivå må under alle omstendigheter skje i samforståelse med reindrifta .	Čovdosiid fuonideapmi dáláš dásis ferte álohii čađahuvvot ovttasráđiid boazodoaluin .
Forsvaret må nå frem til en minnelig løsning med reindriftsnæringen .	Suodjalus ferte dál gávdnat eaktodáhtolaš čovdosa boazodoaluin .
I denne forbindelse vil det være nødvendig å kunne gi et betraktelig høyere og dermed mer realistisk tilbud for frivillig innløsning av driftsenheter enn dagens såkalte Finnmarksmodell .	Dán oktavuođas lea dárbu sáhttit fállat mealgat buoret ja dan bokte eanet realisttalaš fálaldaga doaluid eaktodáhtolaš lotnumi go dáláš nu gohčoduvvon Finnmárkkumálle .
Det er her tross alt snakk om å gi avkall på tidligere og fremtidige generasjoners kulturbærende næring .	Dás han lea sáhka heaittihit ovddeš ja boahtteáiggi sohkabuolvvaid kulturguoddi ealáhusa .
Sametinget ser det som viktig at Forsvaret opprettholder forsvarsarbeidsplasser i Porsanger med de positive virkningene det har for lokalsamfunnet .	Sámediggi oaidná deaŧalažžan ahte Suodjalus doalaha suodjalusa bargosajiid Porsáŋggus daiguin positiivvalaš váikkuhusaiguin mat das leat báikegoddái .
Det er for Sametinget ikke akseptabelt at utvidet øvelsesbombing skjer i Porsanger samtidig som Forsvarets tilstedeværelse med personell og arbeidsplasser bygges ned .	Sámedikki mielas ii leat dohkálaš ahte Porsáŋggus viiddiduvvo hárjehallanbomben go seammás geahpeduvvojit bargit Suodjalusas ja bargosajit heaittihuvvojit .
Saken ble avsluttet 23. september 2004 kl. 15.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 23. b. 2004 dii. 15.45 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Sak 38/04	Ášši 38/04
St.meld. nr. 44 ( 2003-2004 ) Erstatningsordning for krigsbarn og erstatningsordninger for romanifolk / tatere og eldre utdanningsskadelidene samer og kvener	Sd. dieđáhus nr 44 ( 2003-2004 ) Buhtadusortnegiid birra soahtemánáide ja buhtadusortnegiid birra romaniálbmogii ja boarráset oahppováillat sámiide ja kvenaide
Arkiv SF- 169 Arkivsaksnr. 2004000013	Arkiva SF- 169 Arkiiváššenr . 2004000013
Saken påbegynt 23. september 2004 kl. 15.45	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 23. b. 2004 dii. 15.45 .
I Dokumenter	I Áššebáhpirat :
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R 061/04	1 Sámediggeráđi ášši R 061/04
2 02.07.2004 St.meld nr 44 ( 2003-2004 ) Erstatningsordning for krigsbarn og erstatneinfsordninger for romanifolk / tatere og eldre utdanningsskadelidte samer og kvener	2 02.07.2004 St.meld nr 44 ( 2003-2004 ) Erstatningsordning for krigsbarn og erstatningssordninger for romanifolk / tatere og eldre utdanningsskadelidte samer og kvener .
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 19.08.2004 R 061/04	Sámediggeráđđi 19.09.2004 R 061/04
Oppvekst- og utdanningskomiteen 21.09.2004 OUK	Bajásšaddán- ja oahppolávdegoddi 21.09.2004 BOL 005/04
Sametingets plenum 24.09.2004 38/04	Sámedikki dievasčoahkkin 24.09.2004 38/04
II Forslag og merknader	II Árvalusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen :	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái :
Sametinget viser til St. meld nr. 44 ( 2003-2004 ) Erstatningsordning for krigsbarn og erstatningsordninger for romanifolket / tatere og eldre utdanningsskadelidende samer og kvener .	Sámediggi čujuha Sd. dieđáhussii nr. 44 ( 2003-2004 ) Buhtadusortnegiid birra soahtemánáide ja buhtadusortnegiid birra romaniálbmogii ja boarráset oahppováillat sámiide ja kvenaide .
Sametinget støtter forslagene og anmoder Stortinget om å vedta disse .	Sámediggi doarju evttohusaid ja ávžžuha Stuorradikki mearridit daid .
Komiteens behandling	Lávdegotti meannudeapmi
Komiteen , medlemmene fra : NSRs sametingsgruppe ; Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Rannveig Nilssen , John Harald Skum , Senterpartiets sametingsgruppe ; Jon Erland Balto , Olaf Skogmo , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Anders Urheim , Henrik Eriksen , Flyttsamelista ; / Høyre Per Arnesen , :	Lávdegotti čuovvovaš lahtuin : Norga Sámiid Riikasearvvi sámediggejoavkkus , Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Rannveig Nilssen , John Harald Skum , Guovdášbellodaga sámediggejoavkkus , Jon Erland Balto , Olaf Skogmo , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Anders Urheim , Henrik Eriksen , Johttisápmelaččaidlistu ja Olgešbellodagas ; Per Arnesen
Sametinget inviteres til å avgi en uttalelse til regjeringens St.meld.nr. 44 ( 2003-2004 ) som omhandler – Erstatningsordning for krigsbarn og erstatningsordninger for romanifolk / tatere og eldre utdanningsskadelidende samer og kvener .	Sámediggi bovdejuvvo buktit cealkámuša ráđđehusa stuorradiggedieđáhussii nr. 44 ( 2003-2004 ) mas lea sáhka – Buhtadusortnegiid birra soahtemánáide ja buhtadusortnegiid birra romaniálbmogii ja boarráset oahppováillat sámiide ja kvenaide .
I denne St.meld. legger regjeringen frem konkrete forslag til tilpasninger av Stortingets billighetserstatningsordning for ovennevnte grupper .	Dán Stuorradiggedieđáhusas bidjá ráđđehus ovdan konkrehta árvalusaid movt heivehit Stuorradikki ánsobuhtadusortnega namuhuvvon joavkkuide .
Sametingsrådet har behandlet saken i møte 19.08.2004 og rådets forslag til vedtak overfor komiteen er sålydende :	Sámediggeráđđi lea meannudan ášši 19.08.2004 čoahkkimis ja ráđi mearrádusárvalus lávdegoddái čuodjá ná :
Sametinget viser til St.meld. nr. 44 ( 2003-2004 ) . Erstatningsordninger for krigsbarn og erstatningsordninger for romanifolk / tatere og eldre utdanningsskadelidende samer og kvener .	Sámediggi čujuha stuorradiggedieđáhussii nr. 44 ( 2003-2004 ) Buhtadusortnegiid birra soahtemánáide ja buhtadusortnegiid birra romaniálbmogii ja boarráset oahppováillat sámiide ja kvenaide .
Sametinget støtter forslagene og anmoder Stortinget om å vedta disse .	Sámediggi doarju evttohusaid ja ávžžuha Stuorradikki mearridit daid .
Merknader	Mearkkašupmi :
Komiteen , medlemmene fra : NSRs sametingsgruppe ; Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Rannveig Nilssen , John Harald Skum , Senterpartiets sametingsgruppe ; Jon Erland Balto , Olaf Skogmo , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Anders Urheim , Henrik Eriksen , Flyttsamelista ; / Høyre Per Arnesen , vil bemerke :	Lávdegotti čuovvovaš lahtuin : Norga Sámiid Riikasearvvi sámediggejoavkkus , Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Rannveig Nilssen , John Harald Skum , Guovdášbellodaga sámediggejoavkkus , Jon Erland Balto , Olaf Skogmo , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Anders Urheim , Henrik Eriksen , Johttisápmelaččaidlistu ja Olgešbellodagas ; Per Arnesen , háliidit mearkkašit :
Komiteen er tilfreds med at Regjeringen har lagt fram en stortingsmelding om erstatningsordning for krigsbarn og erstatningsordninger for romanifolk / tatere og eldre utdanningsskadelidende samer og kvener .	Lávdegoddi lea duhtavaš go Ráđđehus lea ovddidan stuorradiggedieđáhusa buhtadusortnegiid birra soahtemánáide ja buhtadusortnegiid birra romaniálbmogii ja boarráset oahppováillat sámiide ja kvenaide .
Med dette synes saken om de utdanningsskadelidte samer og kvener etter andre verdenskrig , nå å ville finne sin løsning .	Dál orru ášši oahppováillat sámiid ja kvenaid birra maŋŋá nuppi máilmmisoađi čoavdášuvvamin .
Komiteen slutter seg derfor til Sametingsrådets syn i saken .	Danne doarju lávdegoddi Sámediggeráđi oainnu áššis .
Det påhviler derfor Billighetserstatningsutvalget et stort ansvar i vurderingen av den enkelte søknad , der det også må tas hensyn til når et tilfredsstillende skoletilbudet ble gjenopprettet .	Billighetserstatningslávdegottis lea danne stuorra ovddasvástádus ovttaskas ohcamiid árvvoštallamis , man oktavuođas ferte vuhtii váldit maiddái dan ahte goas dohkálaš skuvlafálaldat ásahuvvui .
Når det gjelder den praktiske oppfølgingen av de forslag som fremmes i stortingsmeldingen om billighetserstatninger , vil det fordre at det offentlige bistår eventuelle søkere i blant annet utforming av søknader .	Mii guoská daid árvalusaid geavatlaš čuovvoleapmái mat ovddiduvvojit stuorradiggedieđáhusas ánsobuhtadusaid ektui , de gáibida dat dan ahte almmolašvuohta veahkeha vejolaš ohcciid earret eará ohcamiid hábmemis .
Derfor fremmer komiteen også et forslag om det i tillegg til Sametingsrådets innstilling .	Danne ovddida lávdegoddi árvalusa maiddái dan birra lassin Sámediggeráđi árvalussii .
Komiteen har derfor funnet å ville fremme et forslag om dette i tillegg til Sametingsrådets innstilling .	Danne lea lávdegoddi gávnnahan ahte áigu ovddidit árvalusa dán birra lassin Sámediggeráđi árvalussii .
På denne bakgrunn fremmer Oppvekst- og utdanningskomiteen følgende innstilling overfor Sametinget :	Dán vuođul ovddida Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi čuovvovaš árvalusa Sámediggái :
Komiteens Forslag	Lávdegotti árvalus
Forslag fra : NSRs sametingsgruppe , Senterpartiets sametingsgruppe , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Flyttsamelista / Høyre .	Árvalus NSR:a sámediggejoavku , Guovdášbellodaga sámediggejoavku , Bargiidbellodaga sámediggejoavku , Johttisápmelaččaidlistu ja Olgešbellodat háliidit mearkkašit :
Avsnitt 1 :	1. teakstaoassi :
Som Sametingsrådets forslag til innstilling :	Nugo Sámediggeráđi árvalus :
Sametinget viser til St.meld. nr. 44 ( 2003-2004 ) . Erstatningsordninger for krigsbarn og erstatningsordninger for romanifolk / tatere og eldre utdanningsskadelidende samer og kvener .	Sámediggi čujuha stuorradiggedieđáhussii nr. 44 ( 2003-2004 ) Buhtadusortnegiid birra soahtemánáide ja buhtadusortnegiid birra romaniálbmogii ja boarráset oahppováillat sámiide ja kvenaide .
Sametinget støtter forslagene og anmoder Stortinget om å vedta disse .	Sámediggi doarju evttohusaid ja ávžžuha Stuorradikki mearridit daid .
Sametinget ber Stortinget bevilge midler til sekretariatsordninger hvor folk kan henvende seg og få hjelp til å utforme søknader om billighetserstatninger .	Sámediggi bivdá Stuorradikki juolludit ruđaid čállingoddeortnegiidda maiguin olbmot sáhttet váldit oktavuođa ja oažžut veahki čállit ánsobuhtadusohcamiid .
Sametinget vil sterkt understreke at foruten de grupper som omhandles av stortingsmeldingen , er det et omfattende behov for en utredning av fornorskningspolitikkens konsekvenser for samer og kvener innenfor ulike samfunnsområder .	Sámediggi áigu garrasit deattuhit dan ahte lassin daid joavkkuide mat namuhuvvojit stuorradiggedieđáhusas , lea stuorra dárbu čielggadit movt dáruiduhttinpolitihkka lea váikkuhan sámiide ja kvenaide iešguđet servodatsurggiin .
Tilsvarende og like sterkt gjelder konsekvenser for andre grupper som har lidt overlast under og etter siste verdenskrig enn de som omtales i stortingsmeldingen .	Vástesaččat ja seamma garrasit čuhcet váikkuhusat eará joavkkuide mat leat gillán maŋimuš soađi áigge ja dan maŋŋá , go mat namuhuvvojit stuorradiggedieđáhusas .
Sametinget ber Stortinget om å slutte seg til at slike konsekvensutredninger utføres og følges opp med konkrete tiltak snarest .	Sámediggi bivdá Stuorradikki doarjut dan ahte dán lágan váikkuhančielggadusat čađahuvvojit ja čuovvoluvvojit konkrehta doaibmabijuiguin jođáneamos lági mielde .
Forslag fra grupper som ikke har medlemmer i komiteen :	Árvalusat joavkkuin geain eai leat lahtut lávdegottis :
Forslag fra : representant Terje Tretnes , Samefolkets Parti :	Árvalus , áirras Terje Tretnes , Sámeálbmot Bellodat :
Stortingsmelding 44	Stuoradiggedieđáhus 44
Fornorskningspolitikken er en av de mørkeste kapitler av Norges historie .	Dáruiduhttinpolitihkka lea okta Norgga historjjá seavdnjadeamos kapihttaliin .
Bl.a. så kan man nevne opprettelsen av Finnefondet i 1851 , som premierte lærere som fornorsket samiske / kvenske skolebarn .	Earret eará sáhttá namuhit Finnefondet ásaheami 1851:s , mii bálkkašii oahpaheddjiid guđet dáruiduhtte sámi / kvena skuvlamánáid .
Samt jordsalgloven av 1902 , der samer måtte ta norske etternavn for å få tildelt jord til småbruk .	Sáhttá maid namuhit 1902 eananvuovdinlága , mas sápmelaččat šadde dárogiel goargguid geavahišgoahtit vai ožžo eatnamiid smávvadállodollui .
Når stortingsmelding 44 åpner for at eldre utdanningsskadelidte samer / kvener kan få billighetserstatning , kreves det dokumentasjon fra den enkelte søker om b .	Go Stuoradiggedieđáhus 44 addá vejolašvuođa boarráset oahppováillat sámiide ja kvenaide oažžut ánsobuhtadusa , de gáibiduvvo duođaštus ovttaskas ohccis man olu oahpu lea massán , ja dan áiggi dáruiduhttinpolitihka váikkuhusat .
Et slikt krav om dokumentasjon er helt uakseptabelt .	Dákkár gáibádus lea áibbas dohkkemeahttun .
Det foreligger enorme mengder dokumentasjon om de negative virkninger av fornorskningspolitikken , ytterlig dokumentasjon er helt unødvendig .	Gávdnojit olu duođaštusat dáruiduhttinpolitihka heitot váikkuhusain , eambbo duođaštusat leat dárbbašmeahttumat .
Fornorskningspolitikkens negative innvirkninger på den enkelte same er allerede erkjent av H.M . kong Harald den 5. i åpningstalen til sametinget i 2001 .	Gonagas Harald V lea Sámedikki rahpansártnis 2001:s juo mieđihan dáruiduhttinpolitihka heitot váikkuhusaid mat gusket ovttaskas sápmelažžii .
Kongens hilsen er i ettertid fulgt opp av statsminister Bondeviks nyttårstale .	Gonagasa dearvvuođaid lea stáhtaministtar Bondevik maŋŋel čuovvolan iežas ođđabeaisártnis .
Det er påkrevd at storting og regjering nå i 2004 erkjenner de faktiske forhold av fornorskningspolitikkens negative sider , ytterlig krav om dokumentasjon fra den enkelte søkere om billighetserstatning , samt det samiske samfunn forøvrig er forkastelig fra storting / regjering .	Lea gáibiduvvon ahte Stuoradiggi ja ráđđehus 2004:s mieđiha dáruiduhttima heitot beliid , gáibádus ahte ovttaskas ohcci gii ohcá ánsobuhtadusa galgá eambbo duođaštit , maid Stuoradiggi / ráđđehus gáibida , ja maiddái sámi servodat muđui , ii leat dohkálaš .
Det er også foreslått en erstatning til den enkelte søker på mellom 60-100 000 kr. .	Lea maiddái árvaluvvon ovttaskas ohccái buhtadus gaskal 60-100 000,- ruvnno .
Vi vil be om at storting og regjering åpner for maks erstatning for disse søker på kr. 200 000,- samt at avkortinger unngås .	Mii bivdit ahte Stuoradiggi ja ráđđehus addá vejolašvuođa dáid ohcat buhtadusa eanemusat 200 000,- ruvnno , ja ahte garvet unnidemiid .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komitten og komiteens forslag ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái oktan lávdegotti árvalusaiguin mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag fra Terje Tretnes ble trukket tilbake og fremmet som merknad .	Terje Tretnesa árvalus gessojuvvui ruovttoluotta ja ovddiduvvui mearkkašupmin .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Josef Vedhugnes , saksordfører	1 Josef Vedhugnes , áššeovddideaddji
2 Åge Nordkild	2 Åge Nordkild
3 Jon Erland Balto	3 Jon Erland Balto
4 Sven-Roald Nystø Janoš Trosten	4 Sven-Roald Nystø Janoš Trosten
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
5 Terje Tretnes Åge Nordkild	5 Terje Tretnes Åge Nordkild
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
Terje Tretnes	Terje Tretnes
6 Anders Urheim	6 Anders Urheim
7 Sten Erling Jønsson	7 Sten Erling Jønsson
8 Henrik Eriksen	8 Henrik Eriksen
9 Isak Mathis O. Hætta	9 Isak Mathis O. Hætta
10 Janoš Trosten	10 Janoš Trosten
11 Åge Nordkild	11 Åge Nordkild
12 Per A. Bæhr	12 Per A. Bæhr
13 Olaf Eliassen	13 Olaf Eliassen
Terje Tretnes , til forr. orden	Terje Tretnes , čoahkkinortnegii
14 Anders Urheim	14 Anders Urheim
15 Sven-Roald Nystø	15 Sven-Roald Nystø
16 Johan Mikkel Sara	16 Johan Mikkel Sara
17 Josef Vedhugnes	17 Josef Vedhugnes
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget viser til St. meld nr. 44 ( 2003-2004 ) Erstatningsordning for krigsbarn og erstatningsordninger for romanifolket / tatere og eldre utdanningsskadelidende samer og kvener .	Sámediggi čujuha Sd. dieđáhussii nr. 44 ( 2003-2004 ) Buhtadusortnegiid birra soahtemánáide ja buhtadusortnegiid birra romaniálbmogii ja boarráset oahppováillat sámiide ja kvenaide .
Sametinget støtter forslagene og anmoder Stortinget om å vedta disse .	Sámediggi doarju evttohusaid ja ávžžuha Stuorradikki mearridit daid .
Sametinget ber Stortinget bevilge midler til sekretariatsordninger hvor folk kan henvende seg og få hjelp til å utforme søknader om billighetserstatninger .	Sámediggi bivdá Stuorradikki juolludit ruđaid čállingoddeortnegiidda maiguin olbmot sáhttet váldit oktavuođa ja oažžut veahki čállit ánsobuhtadusohcamiid .
Sametinget vil sterkt understreke at foruten de grupper som omhandles av stortingsmeldingen , er det et omfattende behov for en utredning av fornorskningspolitikkens konsekvenser for samer og kvener innenfor ulike samfunnsområder .	Sámediggi áigu garrasit deattuhit dan ahte lassin daid joavkkuide mat namuhuvvojit stuorradiggedieđáhusas , lea stuorra dárbu čielggadit movt dáruiduhttinpolitihkka lea váikkuhan sámiide ja kvenaide iešguđet servodatsurggiin .
Tilsvarende og like sterkt gjelder konsekvenser for andre grupper som har lidt overlast under og etter siste verdenskrig enn de som omtales i stortingsmeldingen .	Vástesaččat ja seamma garrasit čuhcet váikkuhusat eará joavkkuide mat leat gillán maŋimuš soađi áigge ja dan maŋŋá , go mat namuhuvvojit stuorradiggedieđáhusas .
Sametinget ber Stortinget om å slutte seg til at slike konsekvensutredninger utføres og følges opp med konkrete tiltak snarest .	Sámediggi bivdá Stuorradikki doarjut dan ahte dán lágan váikkuhančielggadusat čađahuvvojit ja čuovvoluvvojit konkrehta doaibmabijuiguin jođáneamos lági mielde .
Saken ble avsluttet 23. september 2004 kl. 16.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 23. b. 2004 dii. 16.50 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Sak 39/04	Ášši 39/04
Næringsavtale for duodji - forlengelse av driftsstøtteordninger for næringskombinasjoner	Duodjeealáhusšiehtadus - lotnolasealáhusaid doaibmadoarjjaortnega joatkka
Arkiv SF- 421 Arkivsaksnr. 2004000434	Arkiva SF- 421 Arkiiváššenr . 2004000434
Saken påbegynt 23. september 2004 kl. 17.20	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 23. b. 2004 dii. 17.20 .
I Dokumenter	I Áššebáhpirat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R058 04 /	1 Sámediggeráđi ášši R 058/04
2 Jaruma rapport : Er det grunnlag for en næringsavtale for duodji ?	2 Jaruma rapport : Er de grunnlag for en næringsavtale for duodji ?
3 Jaruma rápoarta : Lea go govttolaš duodjái ásahit ealáhusšiehtadusa ?	3 Jaruma rápoarta : Lea go govttolaš duodjái ásahit ealáhusšiehtadusa ?
4 15.03.04 Boazosápmelaččaid Riikkasearvi – Norske reindriftsamers Landsforbund Høringsuttalelse	4 15.03.04 Boazosápmelaččaid Riikkasearvi – Norske reindriftsamers Landsforbund Gulaskuddancealkámuš
5 22.03.04 Duojáriid ealáhussearvi – Næringsorganisasjon for duodjeprodusenter Høringsuttalelse	5 22.03.04 Duojáriid ealáhussearvi – Næringsorganisasjon for duodjeprodusenter Gulaskuddancealkámuš
6 18.03.04 Tromssa Sámiid duodji Høringsuttalelse	6 18.03.04 Tromssa Sámiid duodji Gulaskuddancealkámuš
7 23.03.04 Manndalen Husflidslag – Olmmáivákki duodjesearvi Høringsuttalelse	7 23.03.04 Manndalen Husflidslag – Olmmáivákki duodjesearvi Gulaskuddancealkámuš
8 25.03.04 Sámi Allaskuvla – Samisk Høgskole Høringsuttalelse	8 25.03.04 Sámi Allaskuvla – Samisk Høgskole Gulaskuddancealkámuš
9 23.03.04 Duodjeinstituhtta Høringsuttalelse	9 23.03.04 Duodjeinstituhtta Gulaskuddancealkámuš
10 17.06.04 Sámiid Duodji – Riikasearvi sámi duojis – Landsorganisasjonen for samisk husflid Høringsuttalelse	10 17.06.04 Sámiid Duodji – Riikasearvi sámi duojis – Landsorganisasjonen for samisk husflid Gulaskuddancealkámuš
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 19.08.2004 R 058/04	Sámediggeráđđi 19.08.2004 R 058/04
Plan- og finanskomiteen 21.09.2004 PFK 006/04	Plána- ja finansalávdegoddi 21.09.2004 PFL 006/04
Sametingets plenum 24.09.2004 39/04	Sámedikki dievasčoahkkin 24.09.2004 39/04
II Forslag og merknader	II Árvalusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen :	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái :
Sametinget vil ha en grundigere vurdering av grunnlaget for å etablere en næringsavtale for duodji .	Sámediggi háliida vuđoleappot árvvoštallat man vuođul lea govttolaš duodjái ásahit ealáhusšiehtadusa .
I påvente av dette arbeidet forlenges ordningen med driftstilskudd til næringskombinasjoner ut 2005 med de samme kriteriene som gjelder for 2004 .	Vuorddedettiin dán barggu čađáheami , de jotkojuvvo lotnolasealáhusaid doaibmadoarjjaortnet jagi 2005 lohppii dain seamma eavttuiguin mat leat 2004:s .
Forslag fra komiteen	Lávdegotti árvalus
Komiteens flertall , medlemmene Birger Nymo , Olav Dikkanen , Ragnhild Nystad , Per Bjørn Lakselvnes , Geir Tommy Pedersen og Randi A. Skum fra Norske Samers Riksforbunds sametingsgruppe , medlemmene Magnhild Mathisen , Berit Alette Utsi Eira , Per Edvin Varsi og Olaug Eliassen fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe , medlem Terje Tretnes fra Samefolkets liste og medlem Roger Pedersen fra Samenes Valgforbund fremmet følgende forslag :	Lávdegotti eanetlohku , lahtut Birger Nymo , Olav Dikkanen , Ragnhild Nystad , Per Bjørn Lakselvnes , Geir Tommy Pedersen ja Randi A. Skum Norgga Sámiid Riikkasearvvi sámediggejoavkkus , lahtut Magnhild Mathisen , Berit Alette Utsi Eira , Per Edvin Varsi ja Olaug Eliassen Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus , lahttu Terje Tretnes Sámeálbmot bellodagas ja lahttu Roger Pedersen Sámi Válgalihtus ovddidit čuovvovaš árvalusa :
Forslag 1 :	Árvalus 1 :
Komiteen går inn for å forlenge ordningen med driftstilskudd til næringskombinasjoner ut 2005 med de samme kriteriene som gjelder for 2004 .	Plána- og finánsalávdegoddi háliida joatkit lotnolasealáhusaid doaibmadoarjjaortnega jagis 2005 seamma eavttuiguin go dat mat leat 2004:s .
En næringsavtale bør tas sikte på å være fremforhandlet i løpet av første halvdel av 2005 .	Ealáhussoahpamuš galggašii leat válmmasin šiehtaduvvon 2005 vuosttas jahkebealis .
Denne saken er meget omfattende og en grundig gjennomgang av prinsippene vedrørende næringsavtale er nødvendig .	Dát ášši lea oppa viiddis ja lea bággu vuđolaččat mannat čađa prinsihpaid mat gusket ealáhussoahpamuššii .
Det vises til høringsuttalelsene til Jaruma rapporten hvor de fleste er positive til en næringsavtale .	Čujuhuvvo Jaruma raportta cealkámušaide mas eanas oassi dorjot ealáhussoahpamuša .
Komiteen ser saken som svært viktig og ber Sametingsrådet arbeide videre med forslaget , og avklare de prinsipielle sidene før saken kan fremmes for plenum .	Lávdegoddi atná ášši hui dehálažžan ja bivdá Sámediggeráđi bargat viidáseappot evttohusain , ja čielggadit prinsihpalaš beliid ovdal go ášši sáhttá bidjat dievasčoahkkima ovdii .
Komiteen forutsetter at saken fremmes for plenum senest i februar 2005 .	Lávdegoddi vuordá ahte ášši biddjo dievasčoahkkima ovdii maŋimus guovvamánus 2005 .
Komiteens mindretall , medlem Isak Mathis O. Hætta , Fastboendes liste fremmet følgende forslag :	Lávdegotti unnitlohku , áirras Isak Mathis O. Hætta , Dáloniid listu ovddidii čuovvovaš árvalusa :
Forslag 2 :	Árvalus 2 :
Komiteen mener at sametinget burde kommet frem til en bedre ordning for de som driver med samisk håndverk , det er meget beklagelig at saken ikke er prioritert fra rådets side .	Lávdegoddi oaivvilda ahte Sámediggi livččii galgan gávdnat buoret ortnega daidda geat barget sámi dujiin , lea hui šállošahtti go ráđđi ii leat vuoruhan ášši .
Den overgangsordningen som sametinget vedtok , skulle bare virke et år .	Molsunortnet maid Sámediggi mearridii ii galgan doaibmat eanet jagi .
Etter et år skulle næringsavtalen være på plass .	Jagi maŋŋá galggai soahpamuš válmmastuvvat .
Samisk duodji er en så viktig del av samisk kultur / levesett og identitet , og derfor mener komiteen at man er nødt til å gi tilskudd etter retningslinjer fra forrige periode spesielt siden man ikke har komme fram til næringsavtale .	Sámi duodji lea nu dehálaš oassi sámi kultuvrras / eallinvuogis ja identiteahtas , ja dainna lávdegoddi oaivvilda ahte lea bággu addit doarjaga mannán áigodaga njuolggadusaid mielde , earenoamážit go eai leat ožžon válmmasin ealáhusšiehtadusa .
Derfor foreslår komiteen at :	Danin lávdegoddi evttoha :
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 2 ble forkastet med 31 stemmer .	Árvalus 2 hilgojuvvui 31 jienain .
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Árvalus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Olav Dikkanen , saksordfører	1 Olav Dikkanen , áššeovddideaddji
2 Klemet Erland Hætta	2 Klemet Erland Hætta
3 Isak Mathis O. Hætta Janoš Trosten	3 Isak Mathis O. Hætta Janoš Trosten
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
4 Johan Mikkel Sara Klemet Erland Hætta	4 Johan Mikkel Sara Klemet Erland Hætta
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
5 Per Edvin Varsi Johan Mikkel Sara	5 Per Edvin Varsi Johan Mikkel Sara
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
6 Roger Pedersen Johan Mikkel Sara	6 Roger Pedersen Johan Mikkel Sara
Roger Pedersen	Roger Pedersen
7 Per A. Bæhr	7 Per A. Bæhr
8 Terje Tretnes Isak Mathis O. Hætta	8 Terje Tretnes Isak Mathis O. Hætta
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
Simon Andersen	Simon Andersen
Terje Tretnes	Terje Tretnes
9 Klemet Erland Hætta	9 Klemet Erland Hætta
10 Berit Alette Utsi Eira	10 Berit Alette Utsi Eira
11 Geir Tommy Pedersen	11 Geir Tommy Pedersen
12 Olav Dikkanen	12 Olav Dikkanen
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget går inn for å forlenge ordningen med driftstilskudd til næringskombinasjoner ut 2005 med de samme kriteriene som gjelder for 2004 .	Sámediggi háliida joatkit lotnolasealáhusaid doaibmadoarjjaortnega jagis 2005 seamma eavttuiguin go dat mat leat 2004:s .
En næringsavtale bør tas sikte på å være fremforhandlet i løpet av første halvdel av 2005 .	Ealáhussoahpamuš galggašii leat válmmasin šiehtaduvvon 2005 vuosttas jahkebealis .
Denne saken er meget omfattende og en grundig gjennomgang av prinsippene vedrørende næringsavtale er nødvendig .	Dát ášši lea oppa viiddis ja lea bággu vuđolaččat mannat čađa prinsihpaid mat gusket ealáhussoahpamuššii .
Det vises til høringsuttalelsene til Jaruma rapporten hvor de fleste er positive til en næringsavtale .	Čujuhuvvo Jaruma raportta cealkámušaide mas eanas oassi dorjot ealáhussoahpamuša .
Sametinget ser saken som svært viktig og ber Sametingsrådet arbeide videre med forslaget , og avklare de prinsipielle sidene før saken kan fremmes for plenum .	Sámediggi atná ášši hui dehálažžan ja bivdá Sámediggeráđi bargat viidáseappot evttohusain , ja čielggadit prinsihpalaš beliid ovdal go ášši sáhttá bidjat dievasčoahkkima ovdii .
Sametinget forutsetter at saken fremmes for plenum senest i februar 2005 .	Sámediggi vuordá ahte ášši biddjo dievasčoahkkima ovdii maŋimus guovvamánus 2005 .
Saken ble avsluttet 23. september 2004 kl. 18.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 23. b. 2004 dii. 18.20 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Sak 40/04	Ášši 40/04
Samarbeidsavtale mellom Sametinget og samiske kunstnerorganisasjoner	Ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja sámi dáiddárservviid gaskkas
Arkiv SF- 99 Arkivsaksnr. 2004001914	Arkiva SF- 99 Arkiiváššenr . 2004001914
Saken påbegynt 23. september 2004 kl. 18.25 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 23. b. 2004 dii. 18.25 .
I Dokumenter	I Áššebáhpirat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R 062/4 Samarbeidsavtale mellom Sametinget og samiske kunstnerorganisasjoner	1 Sámediggeráđi ášši R 062/4 Ovttasbargošiehtadus Sámedikki ja sámi dáiddárservviid gaskkas
2 Sak 18/04 Sametingsrådets kulturpolitiske redegjørelse	2 Ášši 18/04 Sámediggeráđi kulturpolitihkalasj diedádus
3 Underskrevet avtaletekst	3 Vuolláičállon šiehtadusteaksta
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 19.08.2004 R 62/04	Sámediggeráđđi 19.08.2004 R 62/04
Nærings- og kulturkomiteen 21.09.2004	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi 21.09.2004 PFL 007/04
Sametingets plenum 24.09.2004 40/04	Sámedikki dievasčoahkkin 24.09.2004 40/04
II Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen :	II Árvalusat ja mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái :
Merknader fra komiteen	Lávdegotti mearkkašumit :
er tilfreds med at det nå er inngått en samarbeidsavtale mellom kunstnerorganisasjonene og Sametinget .	lea duhtavaš go dál lea sohppojuvvon ovttasbargošiehtadus gaskal dáiddárorganisašuvnnaid ja Sámedikki .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Isak Mathis O. Hætta , saksordfører Terje Tretnes	1 Isak Mathis O. Hætta Terje Tretnes
2 Per-Bjørn Lakselvnes	2 Per-Bjørn Lakselvnes
Ragnhild Lydia Nystad , til forret .	Ragnhild Lydia Nystad , čoahkkinortnegii
3 Janoš Trosten	3 Janoš Trosten
4 Sven-Roald Nystø	4 Sven-Roald Nystø
5 Ragnhild Lydia Nystad	5 Ragnhild Lydia Nystad
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Saken ble avsluttet 23. september 2004 kl. 18.40	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 23. b. 2004 dii 18.40 .
Originalspråk : samisk	Vuođđogiella : sámegiella
Sak 41/04	Ášši 41/04
Innspill til reindriftsavtalen 2005 - 2006	2005/2006 boazodoallošiehtadussii cealkámuš
Arkiv SF- 412 Arkivsaksnr. 2004003742	Arkiva SF- 412 Arkiiváššenr . 2004003742
Saken påbegynt 24. september 2004 kl. 08.30	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 24. b. 2004 dii. 08.30 .
I Dokumenter	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R 084/4	1 Sámediggeráđi ášši R 084/4
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 19.08.2004 R 084/4	Sámediggeráđđi 19.08.2004 R 084/4
Nærings- og kulturkomiteen 21.09.2004 EKL 007/04	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi 21.09.2004 EKL 007/04
Sametingets plenum 24.09.2004 41/04	Sámedikki dievasčoahkkin 24.09.2004 41/04
II Forslag og merknad	II Árvalusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen :	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái :
Sametingsrådet har merknader til følgende punkter til årets forhandlinger : :	Sámediggeráđđi guoskkahallá čuovvovaš hástalusaid dán jagáš šiehtadallamiidda :
Tradisjonell reindrift	Árbevirolaš boazodoallu
Vern av reindriftsområder	Gáhttet boazodoalloguovlluid
Likestillingsutfordringer i reindriften	Dásseárvohástalusat boazodoalus
Rekruttering og sysselsetting i reindriften	Boazodoalu buvttadeapmi ja márkandilli Besten ja barggahus
Tradisjonell reindrift	Árbevirolaš boazodoallu
Reindriften har i den siste tiden opplevd at krav fra myndighetene og tilpassinger til EŊS , og EUs regelverk skaper problemer for samisk reindrift , og skaper hindringer for den tradisjonelle måten å utøve reindrift på .	/ EU njuolggadusaid ektui dagahit váttisvuođaid sámi boazodollui ja hehttejit boazodoalu doaibmavuogi árbevirolaš bargguid fievrrideames . Ovdamearkkadihte lea leamaš dábálaš gáldet bohccuid doložis bániiguin , ja ođđasit áigge sierra doaŋggaiguin ( burdizzo-tang ) .
Dette har vi flere eksempler på i dag .	Dán barggu dahke boazosápmelaččat ieža .
Kastrering av rein har gjennom tidene blitt utført av reindriftssamene selv .	Elliidsuodjalan láhka gáržžida bohccuid gáldema go lea dušše veterinearas geas lea lohpi gáldet .
Den nye ordningen er tidkrevende og utgjør en økonomisk belastning for reindriften .	Dát mielddisbuktá ahte bargu gártá áddjábun ja divraseabbon .
For reindriftsutøverne er det økonomisk lønnsomt å ha så mange kastrerte rein som mulig i flokken .	Boazodolliide lea ruđalaččat gánnáhahtti atnit nu ollu gáldejuvvon bohccuid go vejolaš ealus .
Kastrater er viktige både i kjøttproduksjon og som råstoff til duodjiproduksjon .	Dat lea dehálaš ee. duodjeávdnasiid ja biergogilo lassáneami dihte .
Regelverk som setter forbud mot bruk krumkniv , hygienekrav ved slakting , samt forskrifter for avhending av slakterester begrenser reindriftsutøvernes mulighet til å utøve tradisjonell reindrift .	Niskebuikku geavaheami gielddus , njuovadeami hygienegáibádusat ja njuovvanbázahusaid rádjama njuolggadusat , leat sivat dasa ahte boazosápmelaččat eai beasa árbevieru mielde doaimmahit boazodoalu , ja nu váikkuhit dát gildosat sin dietnasii .
Sametinget vedtok i sak 27/04 reindriftsavtalen for 2004-2005 : Sametinget har ved flere anledninger pekt på at en av forutsetningene for å lykkes med verdiskaping er hygienekrav tilpasset tradisjonell produksjon , dagens regler må derfor liberaliseres .	Sámediggi lea mearrádusas áššis 27/04 Boazodoallošiehtadus 2004 – 2005 cealkán : Sámediggi lea máŋgga oktavuođas čujuhan ahte árbevirolaš buvttadeapmái heivehuvvon hygienagáibádus ferte leat ovdehussan jus árvoháhkan galggaš lihkostuvvat .
Tradisjonell reindrift krenkes også i saker hvor reinbeitemarkene innsnevres som følge av inngrep .	Dálá njuolggadusaid ferte nappo ložžet . Nissonat fertejit árvoháhkanprográmma bokte beassat oassálastit ealáhusas .
Dette foreslås ofte avbøtet gjennom tiltak som medfører endringer i driftssystemer som både avviker fra tradisjonell reindrift og er naturstridig .	Go guohtumat gáržot , de fállojuvvojit dávjá eará bargovuogit mat mielddisbuktet rievdamiid ja mat sihke spiehkastit árbevirolaš boazodoalus ja maiddái leat njulgestaga luonddu vuostá .
Sametinget ber om at myndighetene i større grad konsentrerer seg om å verne reindriftens områder .	Sámediggi ávžžuha eiseválddiid eambbo návccaid atnit dasa ahte suodjalit boazodoalloguovlluid .
Vern av reindriftsområder	Gáhttet boazodoalloguovlluid
Arbeidet med å tilpasse reintallet i forhold til beitegrunnlaget må ses i lys av inngrep , rovviltbestanden og ferdsel i reinbeiteområdene .	Boazodoallu guohtuneatnamat leat áiggiid mielde veahážiid mielde gáržžiduvvon , ja otná dilli ii luoitte eambbo gáržžidemiid nu ahte ii čuoza boazolohkui ja birgejupmái .
Myndighetene vil ikke bli ajour med reintalltilpassingen så lenge ressursgrunnlaget stadig innskrenkes .	Boazologu heiveheapmi guohtumiid ektui ferte veardidit sisabáhkkehemiid , borasspiriid ja johtolaga ektui orohagain .
Sametinget anbefaler at forhandlingspartene blir enige om å nedsette et utvalg som får i mandat å kartlegge og analysere konsekvensene av inngrep av fysisk art som hytter , bygninger , forsvarets skytefelter , veier og for ferdsel i reindriftsområder osv. .	Sámediggi evttoha šiehtadallanbeliid soabadit ásahit joavkku mas lea mandáhtta kártet ja ráhkadit váikkuhusguorahallama sisabáhkkehemiin , sihke fysalaš rustegiid hárrái nu go bártat , viesuid , suosjalusa báhčinšiljuid , máđijaid , luottaid jna. , ja johtolaga boazodoalloguovlluin .
Sametinget mener dette arbeidet er myndighetenes ansvar og bør finansieres utenfor reindriftsavtalens økonomiske rammer .	Sámediggi oaivvilda dát bargu lea eiseválddiid ovddasvástádus ja berre ruhtaduvvot olggobealde boazodoallošiehtadusa ekonomalaš rámmaid .
Likestillingsutfordringer i reindriften	Dásseárvohástalusat boazodoalus
Reindriften har tradisjonelt vært en næring der begge kjønn har hatt sin plass .	Boazodoallu lea árbevirolaččat dakkár ealáhus gos goappašat sohkabeliin leamaš dihto sadji .
I dag er situasjonen slik at kvinner gradvis blir mer og mer fraværende i næringens gjøremål og i reindriftspolitikken .	Dán áigge leat nissonolbmot gáidan eanet ahte eanet ealáhusa dahkamušain sihke ealáhusa doaimmas ja lopolitihkas .
Sametinget er bekymret for at dette forringer reindriftens sosiale miljø , kultur , språk , rekruttering og inntjening .	Sámediggi ballá dán dili čuohcat boazodoalu sosiálalaš birrasii , kultuvrii , gillii , bestemii ja dietnasii .
Sametinget etterlyser en mer aktiv holdning fra avtalepartene til likestillingsutfordringene .	Sámediggi ohcala šiehtadallanbeliin árjjalat beroštumi dásseárvvohástalusain .
Sametinget har tidligere uttalt at reduksjonen av ektefelletilskuddet ville bidra til at kvinners situasjon ble ytterligere svekket .	Sámediggi lea ovdalaččas maid cealkán ahte beallalašdoarjaga vuolideapmi heajosmahtii boazodoallonissoniid dili vel eanet .
Innføringen av produksjonspremie kompenserte ikke dette .	Buvttadanvuoittu ásaheapmi ii buhtte dán .
Sametinget mener likevel at kvinners stilling og plass i reindriften kan styrkes bl a gjennom verdiskapsprogrammet .	Sámediggi oaivvilda almmage ahte nissonolbmuid árvvu ja saji boazodoalus sáhttá loktet ee. árvohahkanprográmma oktavuođas .
Søknader som fremmer likestilling må prioriteres i verdiskapingsprogrammet og i reindriftens utviklingsfond .	Árvoháhkanprográmma ja boazodoallu ovddidanfoanda fertejit vuoruhit ohcamiid mat buoridit dásseárvvu .
Under sak 27/04 uttalte Sametinget :	Sámediggi celkkii mannan boazodoallošiehtadusa áššis :
Den største andelen av dagens reindriftskvinner er i fulltids- eller deltidsarbeid utenfor reindriften .	Stuorámus oassi dálá boazodoallonissoniin leat ollesáiggi- dahje oasseáiggibarggus olggobealde boazodoalu .
I de fleste tilfellene er familiene avhengige av denne faste inntekten .	Dábálaččat dárbbašit bearrašat dán bistevaš dietnasa .
Sametinget mener tilskuddsordningene må tilrettelegges for at disse kvinnene får muligheten til i perioder å delta i reindriften uten miste inntekt .	Sámediggi oaivvilda ahte doarjjaortnegiid ferte láhčit nu ahte dát nissonat besset áigodagaid oassálastit boazodoalus almmá uhcimus dietnasa haga .
Sametinget ber myndighetene om å tilrettelegge situasjonen slik at reindriftskvinner får reell mulighet til å delta i reindriftens daglige arbeid .	Sámediggi bivdá eiseválddiid láhčit dili boazodoallonissoniidda vai sidjiide addo duohta vejolašvuohta searvat boazodoalu beaivválaš bargguide .
Kvinner må få større innflytelse i de politiske fora og i de styringsorganene der avgjørelser i forhold til næringen tas .	Nissonat galget beassat searvat politihkalaččat ja doppe dain stivrenorgánain gos mearrádusat ealáhusa ektui dahkkojit .
Produksjonen og markedssituasjonen i reindriften	Boazodoalu buvttadeapmi ja márkandilli
Reinslaktingen har ikke vært i samsvar med produksjonen i reindrifta , som generelt har økt som følge av gode år .	Boazonjuovvan ii leat dávistan boazodoalu buvttadeami mii obbalaččat lea lassanan buriid jagiid geažil .
En av grunnene til den begrensede slaktingen har vært problemer med å få levert / solgt rein .	Sivvan dasa go leat unnán njuovvan lea ee. go máŋgga sajis eai leat boazosápmelaččat beassan vuovdit dan meari go ledje áigon .
Dette har bl a medført at distrikter ikke oppnår distriktstilskudd i år pga for høyt reintall .	Dát lea earret eará mielddisbuktán ahte orohagat eai jovssa orohatdoarjaga alla boazologu dihte .
Sametinget mener det er en viktig utfordring for reindriftsmyndighetene å bidra til at markedssituasjonen for reindriften forbedres slik at reineiere får levert all slakt til akseptabel pris .	Sámediggi oaidná dán dehálaš hástalussan boazodoalloeiseváldiide ahte bohccobierggu márkandilli buorrána nu ahte boazoeaiggádat besset vuovdit visot gávpebohccuid dohkálaš biergohaddái .
Det er etter Sametingets vurdering gjort for lite for å bedre situasjonen .	Sámediggi oaivvilda ahte lea unnán dahkkon eiseválddiid bealis buoridandihte dili .
Et absolutt krav må være at det iverksettes tilpassede tiltak , slik at den enkelte reineier er sikret avsetning av produksjonen .	Lea čielga dárbu álggahit doaimmaid mat sihkkarastet ahte ovttaskas boazodoalli beassá vuovdit iežas buktaga .
Dette er spesielt viktig i en situasjon der myndighetene krever en kraftig reduksjon av reinbestanden .	Dát lea erenoamáš dehálaš dán dilis go eiseválddit gáibidit ollu unnidit otná boazologu .
Avtalepartene bør igangsette tiltak som avhjelper det økonomiske tapet den enkelte reineier eventuelt får på grunn av manglende og / eller forsinket levering av slakterein .	Šiehtadanbealit berrejit bidjat johtui doaimmaid mat geahpidivčče ekonomalaš váttisvuođaid maid ovttaskas boazodoalli sáhttá oažžut go ii beasa vuovdit nu ollu bohccobierggu go háliida dehe maŋiduvvo vuovdin .
Eksempelvis bør tidligslaktetilskuddet på kr. 10,- per kilo levert kjøtt gjelde ut driftsåret .	Ovdamearkkadihte berre árratnjuovvandoarjja , mii dahká 10,- ruvnno gilos vuvdon bohccos , jotkojuvvot doaimmajagi lohppii .
Likeledes må manglende mulighet for slakting ikke medføre tap av tilskudd verken for den enkelte reineier eller distrikt .	Váilevaš vejolašvuohta vuovdit ii galgga mielddisbuktit ahte ovttaskas boazodoalli ja orohagat eai jovssa doarjagiid .
I tillegg må det vurderes igangsetting av kortsiktige , direkte markedsføringstiltak for å stimulere til økt salg .	Dasa lassin ferte árvvoštallat bidjat johtui oanehisáigge , njuolgga márkanfievrridandoaimmaid mat ávžžuhit lassi vuovdimii .
Det er uholdbart at næringen skal bære det økonomiske ansvaret for manglende mottakskapasitet og fulle kjøttlagre .	Ii leat dohkálaš ahte ealáhus galgá guoddit ekonomalaš ovddasvástádusa váilevaš biergovuostáiváldima ja dievvan biergovuorkkáid dihte .
Sametinget er bekymret for at den nye produksjonspremieordningen vil kunne svekke reindriftsavtalens inntektsutjevnede effekt og medføre reduserte inntekter for reineiere i etableringsfasen og reineiere i områder med høye rovvilttap .	Sámediggi fuolastuvvá ahte ođđa ásahuvvon buvttadanvuoitodoarjja čuohcá boazodoalu dienasjevdemii ja čuohcá ekonomalaččat boazodolliide álggahandásis ja boazodolliide guovlluin gos leat stuora boraspirevahágat .
Sametinget vil foreslå at den største andelen av tilskuddet går til de med gjennomsnittsproduksjon .	Sámediggi evttoha baicce addit stuorámus oasi doarjagis sidjiide geain lea gaskamearálaš buvttadeapmi .
Sametinget forutsetter at Landbruksdepartementet og Miljødepartementet foretar en avklaring om hvordan det skal kompenseres for bortfall av produksjonspremie pga. produksjonstap grunnet rovvilt .	Sámediggi eaktuda ahte dan oasi buvttadanvuoitodoarjagis maid boazodoallit masset go boraspirevahágat eai lohkko buvttadeapmin , fertejit eiseválddit buhttet .
Sametinget ser viktigheten av å øke driftstilskuddet til reindriftsutøvere .	Sámediggi oaidná dehálažžan lasihit doaibmadoarjaga boazodolliide .
Den økonomiske situasjonen i reindriften er vanskelig og uforutsigbar .	Boazodoalus lea ekonomalaš dilli hui rašši , oalle heittot muhtomin ja buoret eará háviid .
Driftstilskuddet virker stabiliserende på inntekten og bidrar til å opprettholde inntjeningsnivået for de som lever av reindrift .	Doaibmadoarjagis lea dakkár váikkuhus ahte dienas lea stáđđáseabbo ja bisuha dienasdási dáidda geain lea boazodoallu birgenláhkin .
” Forskriftene til reindriftsavtalen ” fastslår de endelige og detaljerte bestemmelsene for å oppnå de ulike tilskuddene .	" Boazodoallošiehtadusa njuolggadusat " buktet loahpalaš ja bienalaš gáibádusaid iešguđet doarjagiid joksamii .
Sametinget beklager at forskriftsheftet ikke er ferdig i god tid før høstslaktingen .	Sámediggi šálloša go njuolggadusgihpa ii gárván buori áiggis čakčanjuovvamii .
Dette vanskeliggjør den enkelte reineiers planlegging av slakteuttaket .	Dat vádduda ovttaskas boazodoalli njuovvanplánema .
Sametinget anmoder derfor at forskriftene ferdigstilles og sendes distriktene i første halvdel av august .	Sámediggi ávžžuha danne ahte njuolggadusat gárvvistuvvojit ja sáddejuvvojit orohagaide borgemánu álgogeahčen .
Rekruttering og sysselsetting i reindriften	Nuoraid vejolašvuohta álgit ja bissut boazodoalus
Reindriften trenger ung og kompetent arbeidskraft .	Boazodoallu dárbbaša nuorra ja gelbbolaš bargonávccaid .
Sametinget er meget fornøyd med at reindriften har en lærlingeordning som ser ut til å fungere bra .	Sámediggi lea hui duhtavaš go lea oahppoordnet boazodoalus mii orro doaibmame bures .
Sametinget anbefaler at jenter prioriteres ved opptak til lærlingeordningen for å rette opp den skjeve kjønnsfordelingen innenfor dagens reindrift .	Sámediggi ávžžuha ahte nieiddat vuoruhuvvojit beassat dán oahpahusa čuovvut vai dássejuvvo otná sohkabeliid lohku boazodoalus .
Sametinget har i vedtak i sak 27/04 foreslått at det etableres førtidspensjonsordninger for aldersgruppen over 50 år som tiltak for å lette generasjonsoverganger i reindriften .	Sámediggi lea mearrádusas áššis 27/04 evttohan ásahit ovdaláiggepenšuvdnaortnegiid olbmuide geat leat badjel 50 jagi , vai álkidivččii buolvamolsuma boazodoalus .
Ved førtidspensjonering vil en beholde tilhørigheten til reindriftskulturen og fremdeles være en ressurs for næringen , og vil gi flere ungdommer mulighet til å utvikle sin reindrift .	Ovdaláigge penšuneremiin doalaha olmmoš gullevašvuođa boazodoallokultuvrii ja lea ain resursan boazodoalus , ja addá eanet nuoraide vejolašvuođa ovdánit iežaset boazodoaluiguin .
Ordningen med frivillig innløsninger av driftsenheter er en god ordning i distrikter med mange driftsenheter i forhold til ressursgrunnlaget .	Eaktodáhtolaš ortnet vuovdit doaluid lea buorre ortnet orohagain gos leat beare ollu doalut guohtunresurssaid ektui .
I samme vedtak uttaler Sametinget også :	Sámediggi lea seamma mearrádusas maid cealkán :
Uten planmessige tiltak vil det i enkelte distrikter kunne utvikles en situasjon med manglende kulturell kontinuitet og manglende kompetanse .	Ulbmillaš doaibmabijuid haga sáhttá dilli muhtun orohagain šaddat nu ahte váilu kultuvrralaš oktilašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Et tiltak vil være tilrettelegging av generasjonsoverganger .	Okta doaibmabijuin livččii buolvamolsumiid láhčit .
Sametinget vil foreslå at det godkjennes ordninger enten med midlertidige driftsenheter for ungdom eller togenerasjonsdriftsenheter .	Sámediggi árvala ahte dakkár ortnegat dohkkehuvvojit nugo gaskaboddasaš nuoraiddoalut dahje guoktebuolvvadoalut .
Tiltaket krever ikke lovendringer og kan innføres straks .	Doaibmabidju ii gáibit láhkarievdadusa ja dan sáhttá čađahit dalán .
Sametinget forventer at myndighetene løser disse problemene , og med det verner samisk kultur , bedrer likestillingen i reindriften samt gjør næringen mer lønnsom i forhold til dagens ressurser .	Sámediggi vuordá eiseválddit gálget dáid čuolmmaid ja dakko bokte suodjalit sámi kultuvrra , buoridit dásseárvvu boazodoalus ja dagahit boazodoalu eambbo gánnáhahttin otná resurssaid ektui .
Merknader fra komiteen	Lávdegotti mearkkašumit
Komiteen , med medlemmene fra NSRs samarbeidsgruppe , Jarle Jonassen , Ann Mari Thomassen , Kjell Gjøran Jåma , Janos Trosten , fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Steinar Pedersen , Sverre Andersen , Per Solli , fra SfB , / SBS . Johan Mikkel Sara , fra SVF .	Lávdegottis , NSR ovttasbargojoavkku lahtuin , Jarle Jonassen , Ann-Mari Thomassen , Kjell Gjøran Jåma , Jánoš Trosten , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus , Steinar Pedersen , Sverre Anderssen , Per Solli , SfB / SBSa bealis Johan Mikkel Sara , SVFa bealis Ove Johnsen , Guovddášbellodagas Olaf Eliassen ja Johttisámilisttas / Olgešbellodagas Per A. Bæhr
Det er samtidig en sårbar næring i en tid med stadig økende press på naturgrunnlaget .	Seammás lea rašes ealáhus dakkár áiggis go guohtuneatnamat gáržot eanet ja eanet .
Komiteen legger vekt på at reindrifta skal være en økologisk , økonomisk og kulturell bærekraftig næring .	Lávdegoddi deattuha ahte boazodoallu galgá leat ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš nanaguoddevaš ealáhus .
Debatten omkring WTO danner usikkerhet .	WTO ságastallamat dagahit lassi eahpesihkkaris dili .
Næringen er per dato ikke parat til å ta de utfordringer som kommer og er ikke økonomisk robust nok å møte utfordringer sett fra ulike sårbarhetsperspektiv .	Odne ii leat ealáhus gearggus dustet daid hástalusaid mat bohtet . Ealáhus lea máŋga dáfus rašši ja ii leat ekonomalaččat doarvái nanus dustet iešguđet hástalusaid .
Komiteen vil be forhandlingspartene utrede hvilke konsekvenser WTO-avtalen vil ha for reindriftsnæringen .	Lávdegoddi bivdá šiehtadallanbeliid guorahallat WTO-šiehtadusa váikkuhusaid boazodoalu ektui .
Komiteen vil vise til at i følge Reindriftsloven av 1978 , er reindriften pålagt objektiv erstatningsansvar for den skade reinen måtte gjøre innenfor et reinbeiteområde .	Lávdegoddi čujuha ahte 1978 Boazodoallolága ektui , lea boazodoalus objektiivvalaš buhtadanovddasvástádus jus boazu billista maidege siskkobealde boazoguohtunguovllu .
Utbyggeren har i utgangspunktet ikke noe ansvar for å treffe tiltak som hindrer eventuelle skader .	Huksejeaddjis ii leat álgoálggus ovddasvástádus eastadit billistemiid .
Dette betyr at reindriften kan bli stilt til ansvar for store erstatningsbeløp .	Dát mearkkaša ahte boazodoallu sáhttá boahtit dan dillái ahte ferte máksit stuora buhtadusaid .
I reindriftsavtalen er det opprettet en ordning med konfliktløsende tiltak .	Boazodoalllošiehtadusas lea ásahuvvon dakkár ordnet mas leat riidočoavdi doaibmabijut .
Denne posten må økes for å dekke opp behovet for konfliktløsende tiltak .	Dát poasta ferte lasihuvvot vai gokčá riidoeastadeaddji doaibmabijuid .
Komiteen vil foreslå at forhandlingspartene tar opp refusjonsordningen ved sykdom som må gjeninnføres .	Lávdegoddi evttoha ahte šiehtadallanbealit bidjet fas doibmii buozalmasvuođa refušunsordnegiid .
Naturgrunnlaget	Luondduvuođđu
Komiteen mener at årlig tas store deler av reindriftens beitearealer til annen bruk .	Lávdegoddi oaivvilda ahte jahkásaččat váldojuvvojit stuora oasit boazodoalu guohtuneatnamiin eará atnui .
Dersom dette fortsetter vil det i enkelte områder være vanskelig å drive reindrift i fremtiden .	Jus ná joatkašuvvá , de šaddá boahtteáiggis muhtun guovlluin váttis bargat boazodoaluin .
Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet , SVF :	Lávdegotti miellahtut Bargiidbellodagas , SVL:s oaivvildit :
I Stortingsmelding 28 er bærekraftig utvikling definert som en utvikling ” som tilfredstiller dagens behov uten å ødelegge framtidige generasjoners muligheter ” .	Stuoradiggedieđáhusas 28 lea ovdáneami ceavzilvuođa mearkkašupmi » ovdáneapmi mii lea heivehuvvon otná dili dárbbuide ja dattege ii billis boahtteáigge buolvvaid vejolašvuođaid » .
I forhold til økologisk bærekraft kreves det i følge meldingen at ” at det skjer en ressurs forvaltning og beiteutnyttelse som gjør at reindriftsnæringen kan videreføres og videreutvikles som næring også i fremtiden uten at naturens mangfold forringes ” .	Dieđáhusa mielde gáibiduvvo ekologalaš ceavzilvuhtii » ahte resursahálddašeapmi ja guohtuneatnamiid geavaheapmi mii dagaha ahte boazodoallu sáhttá joatkašuvvat ja ain ovdánit ealáhussan maiddái boahtteáiggis bissu , ja ahte luonddu riggodat ii hedjon » .
De stiller spørsmål ved om diskusjonen omkring virkeliggjøring av Konvensjonen om biologisk mangfold i forhold til offentlig reindriftspolitikk er fraværende .	Sii divvot gažaldaga dasa go eai leat ságastallamat duohtandahkat Biologalaš girjáivuođa soahpamuša almmolaš boazodoallopolitihka ektui .
En konsekvens er at det i diskusjonene om økologisk bærekraftig reindrift bare og ensidig fokuseres på reindriftens egen ivaretakelse av beitegrunnlaget .	Dát mielddisbuktá ahte ekologalaš ceavzilis boazodoalu ságastallamiin čalmmustahtto dušše ja ovttageardánit boazodoalu iežas fuolaheapmi guohtuneatnamiin .
Komiteen , medlemmene fra NSRs samarbeidsgruppe , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , SfB / SBS .	Lávdegotti NSR:a ovttasbargojoavku , Bargiidbellodaga sámediggejoavku , SáB , SVL .
, Senterpartiets sametingsgruppe og Flyttsamelista / Høyre mener :	, Guovddášbellodaga sámediggejoavku ja Johttisámilistta / Olgešbellodat oaivvildit :
Reintallstilpassningen i Finnmark	Boazologu heiveheapmi Finnmárkkus
Videre å forberede et opplegg for eventuell tvungen reintallsreduksjon i tilfeller hvor reineierne ikke innretter seg i henhold til vedtak som fattes .	Ja maid ráhkkanahttit dasa ahte soaitá fertet čađahit bággonjuovvamiid doppe gos boazoeaiggádat eai čuovvol mearrádusaid mat leat dahkkon .
Komiteen er bekymret for reintallsutviklingen og at reineierne ikke får slaktet tilstrekkelig for å unngå reintallsøkning .	Lávdegoddi ballá boazologuheiveheapmi ii lihkkostuva ja ahte boazoeaiggádat eai beasa njuovvat dan mađe ahte eastadit lassánemiid .
Det er nødvendig med et bredt samarbeid og tilrettelegging både med hensyn til slaktekapasitet , markedsføring og logistikk .	Dása fertejit maŋggas ovttas bargat ja heivehit dili sihke njuovvanhivvodaga , márkkafievrrideami ja logistihka ektui .
Komiteen er redd for at bebuding av tvangstiltak nå kan forringe klimaet for den nødvendige dialogen mellom reindriftsmyndighetene og reindriften for å lykkes med reintallstilpasningen .	Lávdegoddi ballá ahte go dál ávaštit bággonjuovvamiid de dat čuohcá gulahallamii gaskal boazodoalloeiseváldiid ja boazodoalu , mii livččii hui dárbbašlaš boazologuheiveheami lihkostuvvamii .
Komiteen er også redd for at konsekvensene av tvangstiltak skal gå utover andre reineiere i landet .	Lávdegoddi maid ballá dát bággonjuovvamat čuhcet eará boazoeaiggádiidda maid .
En forutsetning for å lykkes er også at distriktsinndelingen i Finnmark blir gjennomført og at forslag til endringer i reindriftsloven ( NOU .	Eaktu lihkostuvvat lea maid ahte Finnmárkku orohatjuohkin čađahuvvo ja ahte evttohus boazodoallolága ođasmahttimii ( NOU .
2001:35 ) blir vedtatt .	2001:35 ) mearriduvvo .
Dette vil gi reineierne , siidaene og reinbeitedistriktene rammer og nødvendig verktøy for reguleringer av reindriftens indre forhold .	Dalle ožžot boazoeaiggádat , siiddat ja orohagat dárbbašlaš rámmaeavttuid boazodoalu siskkáldas áššiid čoavdimiidda .
Komiteen mener at reineiere har et selvstendig ansvar for å tilpasse reintallet til beitegrunnlaget .	Lávdegoddi oaivvilda boazoeaiggádiin lea iešheanalis ovddasvástádus heivehit boazologu guohtuneatnamiid ektui .
Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet , SVF :	Lávdegotti lahtut Bargiidbellodagas , SVL:s oaivvildit :
De som har sin vesentlige inntekt utenom reindrifta må innskrenke sin drift først .	Sis geain lea stuora oassi dietnasis olggobealde boazodoalu fertejit ovddemus unnidit sin doaimma .
Komiteen , medlemmene fra NSRs samarbeidsgruppe , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , SfB / SBS .	Dat ii mearkkaš ahte lávdegoddi vuostálastá lotnolasealáhusaid mat leat lassidienasin boazodollui .
, Senterpartiets sametingsgruppe og Flyttsamelista / Høyre mener :	, Guovddášbellodaga ovttasbargojoavku ja Johttisámilistta / Olgešbellodat oaivvildit
Ŋkonomisk bærekraft	Ekonomalaš ceavzilvuohta
at for å oppnå bedre pris til produsent må frakttilskuddet til de store reinslakteriene gjeninnføres .	ahte jus buvttadeaddji galgá fidnet buoret hatti , de fertejit stuora njuovahagat fas oažžut fievrredandoarjaga .
Likestillingsutfordringer i reindrifta	Dásseárvohástalusat boazodoalus
Komiteen mener at i forbindelse med verdiskapningsprogrammet må man vesentlig vekt på duodjiproduksjonen .	Lávdegoddi oaivvilda ahte árvoháhkanprográmmas ferte deattuhit duodjebuvttadeami .
Rovdyrproblematikken	Boraspireváttisvuođat
Den rovdyrpolitikken som føres i Norge i dag er til stor skade for reindrifta , spesielt i enkelte områder .	Norgga otná boraspirepolitihkka lea stuora hehttehussan boazodollui , erenoamážit muhtun guovlluin .
Myndighetene må innføre en mer effektiv rovdyrforvaltning i uttaking av skadevoldende rovdyr og bestandsmålene må settes mye lavere .	Eiseválddit fertejit boraspirehalddašeamis beaktileappot jávkadit vahágahtti boraspiriid ja nállemihtut fertejit olu unniduvvot .
Rovdyrtap gir grunnlag for erstatning .	Boraspirevahát addá vuođu buhtadeapmái .
I grunnlaget for produksjonsstøtte må også rovdyrerstatning legges til grunn .	Buvttadandoarjaga gáibádusas ferte maiddái boraspirebuhtadeapmi lohkot .
Alle reelle tap til rovvilt må erstattes fullt ut .	Buot duohta vahágiid ferte ollásit buhtadit .
Utviklingsfondet / Verdiskapningsprogrammet	Ovdánahttinfoanda / Árvoháhkanprográmma
Komiteen vil påpeke at det er et stort behov for midler i RUF til grunnleggende infrastruktur som gjerder og slakteanlegg samt utviklingstiltak , innenfor ulike områder .	Lávdegoddi čujuha dasa ahte BOF:s lea stuora dárbu ruđaide infrastruktuvrii nu go áiddiide ja njuovvanrustegiidda ja ovdánahttindoaimmaide iešguđet sajiin .
Det er avgjørende å øke reineiernes muligheter ved etablering av mindre reineierstyrte slakterier og foredlingsanlegg .	Boazodoalu vejolašvuođaid ásahit unnit boazoeaiggátstivrejuvvon njuovahagaid ja biergobuvttadanrusttegiid lea dárbbašlaš lasihit .
Komiteen ber forhandlingspartene legge opp til en satsing på infrastruktur og utviklingstiltak med tilføring av midler til RUF- Reindriftens utviklingsfond .	Lávdegoddi bivdá šiehtadallanbeliid láhčit dili vai BOF:ii – Boazodoallu ovdánahttinfondii juolluduvvot eanet ruđat vuoruhit infrastruktuvrra ja ovdánahttindoaimmaid .
Verdiskapningsprogrammet for reindrift må få tilført mer midler slik at reindriftsutøverne har muligheter til å styrke økonomien i næringa .	Boazodoalu árvoháhkanprográmma ferte oažžut lassi ruđaid vai boazodolliin lea vejolašvuohta nannet ealáhusa ekonomiija .
Til en slik satsing vil det være nødvendig å tilføre midler utover rammene for reindriftsavtalen i en tidsavgrenset periode .	Dakkár vuoruheapmái lea dárbu , ráddjejuvvon áigodagas , viežžat ruđaid boazodoallošiehtadusa rámmaid olggobealde .
Dette må komme alle reineierne til gode .	Dát ferte boahtit buot boazoeaiggádiidda buorrin .
Målformuleringen i verdiskapningsprogrammet for reindrift må gjenspeile det som var den opprinnelige intensjonen med programmet .	Boazodoalu árvoháhkanprográmma ulbmilat galget leat seammaláganat go prográmma álgoáigumušat ledje .
Målet er at programmet skal bidra til å styrke rein eiernes økonomi gjennom økt verdiskapning .	Ulbmil lea ahte prográmma galgá nannet boazoeaiggáda ekonomiija árvoháhkama bokte .
Det er viktig å videreutvikle eksisterende og tradisjonelle produkter i reindriften .	Lea dehálaš ahte boazodoalu dálá ja árbevirolaš buktagat ovdanahttojuvvojit .
Men også utvikling av nye produkter og utnytting av andre deler av dyret enn slakteskrotten rettet mot nye markeder vil være viktig , samtidig som en ikke må miste fokuset på primærproduktet , nemlig reinkjøttet .	Muhto maiddái ahte ođđa buktagat ráhkaduvvojit ja ahte geavaha eará osiid bohccos go bierggu , ja lea dehálaš ohcat ođđa márkaniid seammás go ii galgga vajálduhttit vuođđobuktaga , nammalassii bierggu .
Utviklingsarbeid må nødvendigvis konsentrere seg om bestemte prosjekter , men vil på sikt komme hele næringen til gode .	Ovdánahttinbarggus ferte vuoruhit dihto prošeavttaid , muhto boahtá áiggi mielde olles ealáhussii ávkin .
Verdiskapingsprogrammet for reindrift er første aktive steg myndighetene tar for å stimulere en allsidig og lokal videreforedlende reindrift .	Boazodoallu árvoháhkanprográmma lea vuosttaš doaibmabidju maid eiseválddit bidjet johtui movttiidahttit máŋggabealat ja báikkálaš boazobuvttadeapmái boazodoalus .
Forutsetning for en vellykket videreforedling av nisjeprodukter er gode råvarer .	Buorit vuođđoávdnasat leat eaktun unnitbuktagiid ovdánahttimii .
Dette krever at dyreeier og slakteri har bevisste kvalitetsmål ved utvelgelse av slaktedyr og at begge er bevisst hvilke forventninger , ønsker og krav forbruker har til sluttproduktet .	Dasa gáibiduvvo ahte bohccoeaiggádat ja njuovahagat kvalitehta ektuija ulbmilaččat válljit njuovvanbohccuid , ja ahte sii dovdet oasti vuordámušaid , sávaldagaid ja gáibádusaid loahppabuktagii .
Næringen må fortsatt være markedsorientert og kundeorientert Det framtidige markedet vil kreve bedre kvalitet , høy sporbarhet , dokumentert dyrevelferd og bedre distribusjon .	Ealáhus galgá ain leat márkan- ja oastiheivehuvvon . Boahttevaš márkan gáibida buoret kvalitehta , dárkilis buvttadeaddjiguorrama , dohkkehuvvon elliddilli ja buoret vuovdinbijuid .
Det må til en renomeoppbygging og bevisstgjøring for reinkjøtt som et godt produkt .	Beaggin ja ipmárdus dasa ahte bohccobiergu lea buorre buvta ferte buoriduvvot .
Slakteavfallet er en ressurs , det må derfor iverksettes forskning for å nyttiggjøre denne ressursen .	Njuovvanbázahusat lea resursa , dan dihte ferte dutkojuvvot mot atnit dain ávkki .
Reindriften har før opplevd at forsknings- og utviklingsmidler forsvinner i et sentralstyrt og administrativt tungrodd system .	Boazodoallu lea ovdal ge vásihan ahte dutkan- ja ovdánahttinruđat leat jávkan guovddášstivrejuvvon ja hálddahuslaččat lossa systemas .
Mange gode ideer forsvinner lett når midler suges opp i uproduktiv virksomhet .	Ollu buorit jurdagat jođánit helbet go ruđat mannet dušši doaimmaide .
Det er å håpe at programstyret klarer å sette innovasjon og nytenking i høysetet .	Sávvamis lea ahte prográmmastivra nagoda vuoruhit innovašuvnna ja ođđajurddašeami .
Fokuset må rettes mot prosjekt som kan løfte og utvikle reindriften .	Ferte čalmmustahttit prošeavttaid mat nannejit boazodoalu ovdáneami .
Forslag fra NSRs samarbeidsgruppe , Senterpartiets sametingsgruppe	Árvalus NSR ovttasbargojoavkkus , Guovddašbellodaga sámediggijoavkkus
Forslag 1	Árvalus 1
Vern av reindriftsområder	Gáhttet boazodoalloguovlluid
I årenes løp har reindriftens beiteområder gradvis blitt innskrenket . Dagens situasjon tilsier at dersom dette fortsetter vil det få alvorlige konsekvenser for reindriftas fremtid .	Boazodoalloguohtuneatnamat leat áiggiid mielde veahážiid mielde gáržžiduvvon ja otná dilli ii luoitte eambbo gáržžidemiid nu ahte ii čuoza boazodoalu boahtteáigái .
Myndighetene vil ikke bli à jour med reintalltilpasningen så lenge ressursgrunnlaget stadig innskrenkes .	Eiseválddit eai goassege nagot gávdnat rievttes boazologu go guohtumat gáržot ja gáržot .
Sametinget anbefaler at forhandlingspartene blir enige om å nedsette et utvalg som får mandat å kartlegge og analysere konsekvensene av inngrep av fysisk art som hytter , forsvarets skytefelt , veier og forstyrrelser i reindriftsområder osv. .	Sámediggi evttoha šiehtadallanbeliid soabadit ásahit joavkku mas lea mandáhtta kártet ja ráhkadit váikkuhusguorahallama sisabahkkehemiin , sihke fysálaš rusttegiid hárrái , nu go barttaid , suodjalusa báhčinšiljuid , máđijaid , luottaid ja eará ráfehuhttimiid boazodoalloguovlluin jna. .
Sametinget mener dette arbeidet er myndighetenes ansvar og bør finansieres utenfor reindriftsavtalens økonomiske rammer .	Sámediggi oaivvilda dát bargu lea eiseválddiid ovttasvástádus ja berre ruhtaduvvot olggobealde boazodoallošiehtadusa ekonomalaš rámmaid .
Forslag fra Flyttsamelista / Høyre	Árvalus Johttisámpelaččaidlisttas / Olgešbellodagas
Forslag 2	Árvalus 2
Strykes i Sametingsrådets forslag :	Sihkut Sámediggeráđi árvalusa :
Hele 4. avsnitt under overskriften Produksjon og markedssituasjonen i reindrifta ” Sametinget er bekymret for at den nye produksjonspremieordningen … ”	Olles 4. avsnitta dán čuoggás Boazodoalu buvttadeapmi ja márkandillii » Sámediggi fuolastuvvá ahte ođđa ásahuvvon buvttadanvuoitodoarjja … … . »
Gruppa foreslår eget punkt etter Produksjonen og markedssituasjonen i reindriften	Joavku árvala ođđa čuoggá maŋabeallai Boazodoalu buvttadeapmi ja márkandillii
Forslag 3	Árvalus 3
Reintallstilpasningen	Boazologuheiveheapmi
Sametinget mener at det nå er på tide å gjennomføre en ny utredning / kartlegging av reindriftens beitegrunnlag og vurdere reintallet i forhold til dette .	Sámediggi oaivvilda dal lea áigi ođastit guorahallat / kartet boazoguohtuneatnamiid ja árvvoštallat boazologu guohtuneatmamiid ektui , ja mas galgá lea vuođđun boazodoallofágalaš máhttu .
Det ser ut som om at Stortinget har fått feil opplysninger gjennom den forskningen som til nå er gjennomført .	Dat orru čájehuvvome ahte Stuorradiggi lea ožžon boasttu ipmárdusa dain dutkamin mat leat čađahuvvon ovdal .
Reintallet i Vest Finnmark er fastsatt til ca. 64 000 , mens reintallet i dag er dobbelt så stort som fastsatte .	Boazolohku lea mearriduvvon sullii 64 000 Oarje Finnmárkui , ja otne lea sullii beali eambbo boazolohku go dat mii lea mearriduvvon .
I de siste fire årene har reintallet økt , det har også gjennomsnittsvekten .	Dan maŋemuš njealji jagi lea boazolohku mannan bajás ja gaskamearálaš deaddu lea maid lassánan .
Dette i seg selv taler for at forskning ikke har holdt mål .	Dat muitala ieš alddis ahte dutkamat eai doala deaivása .
Reintallet vil i fremtiden ikke kunne være så høyt som det er i dag .	Otná boazolohku lea beare badjin guhkit áiggi vuollái .
Det betyr ikke at fastsatt tall trenger å endres i vesentlig grad .	Dat ii mávsse dan ahte mearriduvvon lohku dárbbaha rievdat nu ollu .
Det har ingenting å si dersom distriktene i utgangspunktet har et reintall på ca. 10 000 mer enn fastsatt reintall i Vest-Finnmark .	Dat ii daga maidege jus boazolohku orohagain álggádettin lea sullii 10 000 eambbo go dat mii lea mearriduvvon Oarje-Finnmárkui .
På den måten unngår myndighetene å ta i bruk tvangstiltak mot reineierne slik de nå har forespeilet .	Ja dasa lea ággan ahte eiseválddit eai dárbbat bákku jođihit boazoeaiggádit vuosttái nu go dal áitet .
Sametinget ber om at forhandlingspartene , Staten og NRL snarest mulig setter i gang en ny utredning og kartlegging av beitegrunnlaget og reintallet .	Sámediggi bivdá ahte šiehtadallit , Stáda ja NBR:a bidjaba mátkái ođđa guorahallama ja kártema guohtuneatnama ja boazologu ektui nu jođánit go vejolaš .
Det presiseres at reindriftsfaglig kompetanse ligger til grunn .	Dasa deattuhuvvo ahte váldojuovvo boazodoallofágalaš gelbbolašvuohta .
Utredningen skal være i samsvar med dem som berøres og som troverdig grunnlag for forskningen .	Dat ferte dakkár boađus maid olbmot geaidda guoská dohkkehit ja boađus maid dutkan sáhttá čájehit .
Forslag fra grupper som ikke har medlemmer i komiteene :	Árvalusat joavkkuin geain eai leat lahtut lávdegottis :
Forslag 4 , representant Isak Mathis O. Hætta , Kautokeino fastboendeliste :	Árvalus 4 : áirras Isak Mathis O. Hætta , Guovdageainnu dáloniidlista :
Side 2	Siidu 2
Begrunnelse : Sametinget mener at det vil være feil å nedsette et utvalg i forbindelse med denne saken .	Teakstaoassi boazodoalloguovlluid suodjaleami birra sihkkojuvvo . Ákkasteapmi : Sámedikki mielas lea boastut nammadit lávdegotti dán áššis .
, Siden områdene ikke bare brukes av reindriften , så vil det være feil å nedsette et utvalg bare på bakgrunn av reindriftens inntresser .	Go ii leat dušše boazodoallu mii geavaha dáid guovlluid , de livččii boastut nammadit lávdegotti dušše boazodoalloberoštusaid vuođul .
Selv om Sametinget ser at samisk livs grunnlag ofte har behov for store arealer , så anser man at vi kan ikke frede områdene i forhold til å skape nye arbeidsplasser i distriktene , samt annen utvikling .	Vaikke vel Sámediggi oaidnáge ahte sámi eallinvuođđu dávjá dárbbaša stuorra areálaid , de lea oaidnu dat ahte eat sáhte ráfáiduhttit guovlluid dan ektui ahte cegget ođđa bargosajiid báikegottiin , ja eará ovddideami ektui .
Forslag 5 , representant Isak Mathis O. Hætta , Kautokeino fastboendeliste :	Árvalus 5 : áirras Isak Mathis O. Hætta , Guovdageainnu dáloniidlista :
I arbeidet med å tilpasse reintallet i forhold til beitegrunnlaget bør Sametinget og landbruksdep . , reindriftsnæringen ( NRL ) og berørte kommuner nedsette et utvalg som får som mandat å komme med innspill før det øvre reintall fastsettes .	Dan barggus ahte heivehit boazologu guohtumiidda , berre Sámediggi ja Eanadoallodepartemeanta , boazodoallu ( NBR ) ja guoskevaš suohkanat nammadit lávdegotti , mii oažžu váldin buktit evttohusa ovdalgo bajimuš boazolohku mearriduvvo .
Samt at utvalget ser på slaktesituasjonen og slaktekapasiteten også over tid før en eventuell tvangsslakting igangsettes .	Lassin dasa berre lávdegoddi geahčadit njuovvandili ja njuovvankapasitehta , maiddái guhkit áiggi vuollái , ovdalgo vejolaš bággonjuovvan álggahuvvo .
Utvalget bør også se på markedssituasjonen , slik at markede ikke oversvømmes av reinkjøtt over kort tid .	Lávdegoddi berre maiddái geahčadit márkandili amas márkan heavvanit bohccobirgui oanehis áiggis .
Det uheldige med tvangsslakting vil da medføre at pris pr. kg produsert kjøtt synkes betraktelig og at produsentene blir tapere .	Dan váivvádusa maid bággonjuovvan mielddisbuktá , lea ahte buvttaduvvon bierggu gilohaddi njiedjá sakka ja ahte buvttadeaddjit dat šaddet vuoittáhallin .
Det øvre reintall skal tilpasses beitland som er reelt for hvert område / distrikt .	Bajimuš boazologu ferte heivehit juohke guovllu / orohaga duohta guohtumiidda .
Det økonomiske ansvar for dette utvalgs arbeid bør landbruksdep . , bære og utgiftene bør holdes unna Sametingets og NRL sine budsjett .	Eanadoallodepartemeanta berre váldit ovddasvástádusa lávdegotti ekonomalaš dilis , ja goluid berre doallat olggobealde Sámedikki ja NBR bušeahtaid .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 2 ble forkastet med 33 stemmer .	Árvalus 2 hilgojuvvui 33 jienain .
Forslag 3 ble forkastet med 31 stemmer .	Árvalus 3 hilgojuvvui 31 jienain .
Forslag 4 ble forkastet med 32 stemmer .	Árvalus 4 hilgojuvvui 32 jienain .
Forslag 5 ble forkastet med 34 stemmer .	Árvalus 5 hilgojuvvui 34 jienain .
Sametingsrådets innstilling overfor komiteen og forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái ja árvalus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
’ s sametingsgruppe kan ikke stille seg bak siste avsnitt i rådets innstilling :	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ja SVL sámediggejoavku ovddidedje beavdegirjelasáhusa :
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Jarle Jonassen , saksordfører	1 Jarle Jonassen , áššeovddideaddji
2 Per A. Bæhr Jarle Jonassen	2 Per A. Bæhr Jarle Jonassen
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
3 Per Solli Janoš Trosten	3 Per Solli Janoš Trosten
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Per Solli	Per Solli
4 Isak Mathis O. Hætta	4 Isak Mathis O. Hætta
5 Berit Alette Utsi Eira	5 Berit Alette Utsi Eira
6 Ann-Mari Thomassen	6 Ann-Mari Thomassen
7 Terje Tretnes	7 Terje Tretnes
8 Margreta Påve Kristiansen	8 Margreta Påve Kristiansen
9 Per Solli	9 Per Solli
10 Roger Pedersen	10 Roger Pedersen
11 Johan Mikkel Sara	11 Johan Mikkel Sara
12 Jarle Jonassen	12 Jarle Jonassen
Jarle Jonassen , saksordfører	Jarle Jonassen , čoahkkinortnegii
Per Solli , saksordfører	Per Solli , čoahkkinortnegii
Per A. Bæhr , saksordføerer	Per A. Bæhr , čoahkkinortnegii
Per A. Bæhr , saksordfører	Per A. Bæhr , čoahkkinortnegii
Per Solli , saksordfører	Per Solli , čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget har merknader til følgende punkter til årets forhandlinger :	Sámediggi guoskkahallá čuovvovaš hástalusaid dán jagáš šiehtadallamiidda :
Tradisjonell reindrift	Árbevirolaš boazodoallu
Vern av reindriftsområder	Gáhttet boazodoalloguovlluid
Likestillingsutfordringer i reindriften	Dásseárvohástalusat boazodoalus
Rekruttering og sysselsetting i reindriften	Boazodoalu buvttadeapmi ja márkandilli Besten ja barggahus
Tradisjonell reindrift	Árbevirolaš boazodoallu
Reindriften har i den siste tiden opplevd at krav fra myndighetene og tilpassinger til EŊS , og EUs regelverk skaper problemer for samisk reindrift , og skaper hindringer for den tradisjonelle måten å utøve reindrift på .	/ EU njuolggadusaid ektui dagahit váttisvuođaid sámi boazodollui ja hehttejit boazodoalu doaibmavuogi árbevirolaš bargguid fievrrideames . Ovdamearkkadihte lea leamaš dábálaš gáldet bohccuid doložis bániiguin , ja ođđasit áigge sierra doaŋggaiguin ( burdizzo-tang ) .
Dette har vi flere eksempler på i dag .	Dán barggu dahke boazosápmelaččat ieža .
Kastrering av rein har gjennom tidene blitt utført av reindriftssamene selv .	Elliidsuodjalan láhka gáržžida bohccuid gáldema go lea dušše veterinearas geas lea lohpi gáldet .
Den nye ordningen er tidkrevende og utgjør en økonomisk belastning for reindriften .	Dát mielddisbuktá ahte bargu gártá áddjábun ja divraseabbon .
For reindriftsutøverne er det økonomisk lønnsomt å ha så mange kastrerte rein som mulig i flokken .	Boazodolliide lea ruđalaččat gánnáhahtti atnit nu ollu gáldejuvvon bohccuid go vejolaš ealus .
Kastrater er viktige både i kjøttproduksjon og som råstoff til duodjiproduksjon .	Dat lea dehálaš ee. duodjeávdnasiid ja biergogilo lassáneami dihte .
Regelverk som setter forbud mot bruk av krumkniv , hygienekrav ved slakting , samt forskrifter for avhending av slakterester begrenser reindriftsutøvernes mulighet til å utøve tradisjonell reindrift .	Niskebuikku geavaheami gielddus , njuovadeami hygienegáibádusat ja njuovvanbázahusaid rádjama njuolggadusat , leat sivat dasa ahte boazosápmelaččat eai beasa árbevieru mielde doaimmahit boazodoalu , ja nu váikkuhit dát gildosat sin dietnasii .
Sametinget vedtok i sak 27/04 reindriftsavtalen for 2004-2005 : Sametinget har ved flere anledninger pekt på at en av forutsetningene for å lykkes med verdiskaping er hygienekrav tilpasset tradisjonell produksjon , dagens regler må derfor liberaliseres .	Sámediggi lea mearrádusas áššis 27/04 boazodoallošiehtadus 2004 – 2005 cealkán : Sámediggi lea máŋgga oktavuođas čujuhan ahte árbevirolaš buvttadeapmái heivehuvvon hygienagáibádus ferte leat ovdehussan jus árvoháhkan galggaš lihkostuvvat .
Tradisjonell reindrift krenkes også i saker hvor reinbeitemarkene innsnevres som følge av inngrep .	Dálá njuolggadusaid ferte nappo ložžet . Nissonat fertejit árvoháhkanprográmma bokte beassat oassálastit ealáhusas .
Dette foreslås ofte avbøtet gjennom tiltak som medfører endringer i driftssystemer som både avviker fra tradisjonell reindrift og er naturstridig .	Go guohtumat gáržot , de fállojuvvojit dávjá eará bargovuogit mat mielddisbuktet rievdamiid ja mat sihke spiehkastit árbevirolaš boazodoalus ja maiddái leat njulgestaga luonddu vuostá .
Sametinget ber om at myndighetene i større grad konsentrerer seg om å verne reindriftens områder .	Sámediggi ávžžuha eiseválddiid eambbo návccaid atnit dasa ahte suodjalit boazodoalloguovlluid .
Vern av reindriftsområder	Gáhttet boazodoalloguovlluid
I årenes løp har reindriftens beiteområder gradvis blitt innskrenket . Dagens situasjon tilsier at dersom dette fortsetter vil det få alvorlige konsekvenser for reindriftas fremtid .	Boazodoallu guohtuneatnamat leat áiggiid mielde veahážiid mielde gáržžiduvvon ja otná dilli ii luoitte eambbo gáržžidemiid nu ahte ii čuoza boazodoalu boahtteáigái .
Myndighetene vil ikke bli à jour med reintalltilpasningen så lenge ressursgrunnlaget stadig innskrenkes .	Eiseválddit eai goassege nagot gávdnat rievttes boazologu go guohtumat gáržot ja gáržot .
Sametinget anbefaler at forhandlingspartene blir enige om å nedsette et utvalg som får mandat å kartlegge og analysere konsekvensene av inngrep av fysisk art som hytter , forsvarets skytefelt , veier og forstyrrelser i reindriftsområder osv. .	Sámediggi evttoha šiehtadallanbeliid soabadit ásahit joavkku mas lea mandáhtta kártet ja ráhkadit váikkuhusguorahallama sisabahkkehemiin , sihke fysálaš rusttegiid hárrái , nu go barttaid , suodjalusa báhčinšiljuid , máđijaid , luottaid ja eará ráfehuhttimiid boazodoalloguovlluin jna. .
Sametinget mener dette arbeidet er myndighetenes ansvar og bør finansieres utenfor reindriftsavtalens økonomiske rammer .	Sámediggi oaivvilda dát bargu lea eiseválddiid ovttasvástádus ja berre ruhtaduvvot olggobealde boazodoallošiehtadusa ekonomalaš rámmaid .
Likestillingsutfordringer i reindriften	Dásseárvohástalusat boazodoalus
Reindriften har tradisjonelt vært en næring der begge kjønn har hatt sin plass .	Boazodoallu lea árbevirolaččat dakkár ealáhus gos goappašat sohkabeliin leamaš dihto sadji .
I dag er situasjonen slik at kvinner gradvis blir mer og mer fraværende i næringens gjøremål og i reindriftspolitikken .	Dán áigge leat nissonolbmot gáidan eanet ahte eanet ealáhusa dahkamušain sihke ealáhusa doaimmas ja boazodoallopolitihkas .
Sametinget er bekymret for at dette forringer reindriftens sosiale miljø , kultur , språk , rekruttering og inntjening .	Sámediggi ballá dán dili čuohcat boazodoalu sosiálalaš birrasii , kultuvrii , gillii , bestemii ja dietnasii .
Sametinget etterlyser en mer aktiv holdning fra avtalepartene til likestillingsutfordringene .	Sámediggi ohcala šiehtadallanbeliin árjjalat beroštumi dásseárvvohástalusain .
Sametinget har tidligere uttalt at reduksjonen av ektefelletilskuddet ville bidra til at kvinners situasjon ble ytterligere svekket .	Sámediggi lea ovdalaččas maid cealkán ahte beallalašdoarjaga vuolideapmi heajosmahtii boazodoallonissoniid dili vel eanet .
Innføringen av produksjonspremie kompenserte ikke dette .	Buvttadanvuoittu ásaheapmi ii buhtte dán .
Sametinget mener likevel at kvinners stilling og plass i reindriften kan styrkes bl a gjennom verdiskapsprogrammet .	Sámediggi oaivvilda almmage ahte nissonolbmuid árvvu ja saji boazodoalus sáhttá loktet ee. árvohahkanprográmma oktavuođas .
Søknader som fremmer likestilling må prioriteres i verdiskapingsprogrammet og i reindriftens utviklingsfond .	Árvoháhkanprográmma ja boazodoallu ovddidanfoanda fertejit vuoruhit ohcamiid mat buoridit dásseárvvu .
Under sak 27/04 uttalte Sametinget :	Sámediggi celkkii áššis 27/04 :
Den største andelen av dagens reindriftskvinner er i fulltids- eller deltidsarbeid utenfor reindriften .	Stuorámus oassi dálá boazodoallonissoniin leat ollesáiggi- dahje oasseáiggibarggus olggobealde boazodoalu .
I de fleste tilfellene er familiene avhengige av denne faste inntekten .	Dábálaččat dárbbašit bearrašat dán bistevaš dietnasa .
Sametinget mener tilskuddsordningene må tilrettelegges for at disse kvinnene får muligheten til i perioder å delta i reindriften uten miste inntekt .	Sámediggi oaivvilda ahte doarjjaortnegiid ferte láhčit nu ahte dát nissonat besset áigodagaid oassálastit boazodoalus almmá uhcimus dietnasa haga .
Sametinget ber myndighetene om å tilrettelegge situasjonen slik at reindriftskvinner får reell mulighet til å delta i reindriftens daglige arbeid .	Sámediggi bivdá eiseválddiid láhčit dili boazodoallonissoniidda vai sidjiide addo duohta vejolašvuohta searvat boazodoalu beaivválaš bargguide .
Kvinner må få større innflytelse i de politiske fora og i de styringsorganene der avgjørelser i forhold til næringen tas .	Nissonat galget beassat searvat politihkalaččat ja doppe dain stivrenorgánain gos mearrádusat ealáhusa ektui dahkkojit .
Produksjonen og markedssituasjonen i reindriften	Boazodoalu buvttadeapmi ja márkandilli
Reinslaktingen har ikke vært i samsvar med produksjonen i reindrifta , som generelt har økt som følge av gode år .	Boazonjuovvan ii leat dávistan boazodoalu buvttadeami mii obbalaččat lea lassanan buriid jagiid geažil .
En av grunnene til den begrensede slaktingen har vært problemer med å få levert / solgt rein .	Sivvan dasa go leat unnán njuovvan lea ee. go máŋgga sajis eai leat boazosápmelaččat beassan vuovdit dan meari go ledje áigon .
Dette har bl a medført at distrikter ikke oppnår distriktstilskudd i år pga for høyt reintall .	Dát lea earret eará mielddisbuktán ahte orohagat eai jovssa orohatdoarjaga alla boazologu dihte .
Sametinget mener det er en viktig utfordring for reindriftsmyndighetene å bidra til at markedssituasjonen for reindriften forbedres slik at reineiere får levert all slakt til akseptabel pris .	Sámediggi oaidná dán dehálaš hástalussan boazodoalloeiseváldiide ahte bohccobierggu márkandilli buorrána nu ahte boazoeaiggádat besset vuovdit visot gávpebohccuid dohkálaš biergohaddái .
Det er etter Sametingets vurdering gjort for lite for å bedre situasjonen .	Sámediggi oaivvilda ahte lea unnán dahkkon eiseválddiid bealis buoridandihte dili .
Et absolutt krav må være at det iverksettes tilpassede tiltak , slik at den enkelte reineier er sikret avsetning av produksjonen .	Lea čielga dárbu álggahit doaimmaid mat sihkkarastet ahte ovttaskas boazodoalli beassá vuovdit iežas buktaga .
Dette er spesielt viktig i en situasjon der myndighetene krever en kraftig reduksjon av reinbestanden .	Dát lea erenoamáš dehálaš dán dilis go eiseválddit gáibidit ollu unnidit otná boazologu .
Avtalepartene bør igangsette tiltak som avhjelper det økonomiske tapet den enkelte reineier eventuelt får på grunn av manglende og / eller forsinket levering av slakterein .	Šiehtadanbealit berrejit bidjat johtui doaimmaid mat geahpidivčče ekonomalaš váttisvuođaid maid ovttaskas boazodoalli sáhttá oažžut go ii beasa vuovdit nu ollu bohccobierggu go háliida dehe maŋiduvvo vuovdin .
Eksempelvis bør tidligslaktetilskuddet på kr. 10,- per kilo levert kjøtt gjelde ut driftsåret .	Ovdamearkkadihte berre árratnjuovvandoarjja , mii dahká 10,- ruvnno gilos vuvdon bohccos , jotkojuvvot doaimmajagi lohppii .
Likeledes må manglende mulighet for slakting ikke medføre tap av tilskudd verken for den enkelte reineier eller distrikt .	Váilevaš vejolašvuohta vuovdit ii galgga mielddisbuktit ahte ovttaskas boazodoalli ja orohagat eai jovssa doarjagiid .
I tillegg må det vurderes igangsetting av kortsiktige , direkte markedsføringstiltak for å stimulere til økt salg .	Dasa lassin ferte árvvoštallat bidjat johtui oanehisáigge , njuolgga márkanfievrridandoaimmaid mat ávžžuhit lassi vuovdimii .
Det er uholdbart at næringen skal bære det økonomiske ansvaret for manglende mottakskapasitet og store kjøttlagre .	Ii leat dohkálaš ahte ealáhus galgá guoddit ekonomalaš ovddasvástádusa váilevaš biergovuostáiváldima ja dievvan biergovuorkkáid dihte .
Sametinget er bekymret for at den nye produksjonspremieordningen vil kunne svekke reindriftsavtalens inntektsutjevnede effekt og medføre reduserte inntekter for reineiere i etableringsfasen og reineiere i områder med høye rovvilttap .	Sámediggi fuolastuvvá ahte ođđa ásahuvvon buvttadanvuoitodoarjja čuohcá boazodoalu dienasjevdemii ja čuohcá ekonomalaččat boazodolliide álggahandásis ja boazodolliide guovlluin gos leat stuora boraspirevahágat .
Sametinget vil foreslå at den største andelen av tilskuddet går til de med gjennomsnittsproduksjon .	Sámediggi evttoha baicce addit stuorámus oasi doarjagis sidjiide geain lea gaskamearálaš buvttadeapmi .
Sametinget forutsetter at Landbruksdepartementet og Miljødepartementet foretar en avklaring om hvordan det skal kompenseres for bortfall av produksjonspremie pga. produksjonstap grunnet rovvilt .	Sámediggi eaktuda ahte dan oasi buvttadanvuoitodoarjagis maid boazodoallit masset go boraspirevahágat eai lohkko buvttadeapmin , fertejit Eanandoallodepartemeantta ja Birasgáhttendepartemeantta gaskaneaset soahpat mot buhttet .
Sametinget ser viktigheten av å øke driftstilskuddet til reindriftsutøvere .	Sámediggi oaidná dehálažžan lasihit doaibmadoarjaga boazodolliide .
Den økonomiske situasjonen i reindriften er vanskelig og uforutsigbar .	Boazodoalus lea ekonomalaš dilli hui rašši , oalle heittot muhtomin ja buoret eará háviid .
Driftstilskuddet virker stabiliserende på inntekten og bidrar til å opprettholde inntjeningsnivået for de som lever av reindrift .	Doaibmadoarjagis lea dakkár váikkuhus ahte dienas lea stáđđáseabbo ja bisuha dienasdási dáidda geain lea boazodoallu birgenláhkin .
” Forskriftene til reindriftsavtalen ” fastslår de endelige og detaljerte bestemmelsene for å oppnå de ulike tilskuddene .	" Boazodoallošiehtadusa njuolggadusat " buktet loahpalaš ja bienalaš gáibádusaid iešguđet doarjagiid joksamii .
Sametinget beklager at forskriftsheftet ikke er ferdig i god tid før høstslaktingen .	Sámediggi šálloša go njuolggadusgihpa ii gárván buori áiggis čakčanjuovvamii .
Dette vanskeliggjør den enkelte reineiers planlegging av slakteuttaket .	Dat vádduda ovttaskas boazodoalli njuovvanplánema .
Sametinget anmoder derfor at forskriftene ferdigstilles og sendes distriktene i første halvdel av august .	Sámediggi ávžžuha danne ahte njuolggadusat gárvvistuvvojit ja sáddejuvvojit orohagaide borgemánu álgogeahčen .
Rekruttering og sysselsetting i reindriften	Nuoraid vejolašvuohta álgit ja bissut boazodoalus
Reindriften trenger ung og kompetent arbeidskraft .	Boazodoallu dárbbaša nuorra ja gelbbolaš bargonávccaid .
Sametinget er meget fornøyd med at reindriften har en lærlingeordning som ser ut til å fungere bra .	Sámediggi lea hui duhtavaš go lea oahppoordnet boazodoalus mii orro doaibmame bures .
Sametinget anbefaler at jenter prioriteres ved opptak til lærlingeordningen for å rette opp den skjeve kjønnsfordelingen innenfor dagens reindrift .	Sámediggi ávžžuha ahte nieiddat vuoruhuvvojit beassat dán oahpahusa čuovvut vai njulgejuvvo otná boasttu sohkabeliid lohku boazodoalus .
Sametinget har i vedtak i sak 27/04 foreslått at det etableres førtidspensjonsordninger for aldersgruppen over 50 år som tiltak for å lette generasjonsoverganger i reindriften .	Sámediggi lea mearrádusas áššis 27/04 evttohan ásahit ovdaláiggepenšuvdnaortnegiid olbmuide geat leat badjel 50 jagi , vai álkidivččii buolvamolsuma boazodoalus .
Ved førtidspensjonering vil en beholde tilhørigheten til reindriftskulturen og fremdeles være en ressurs for næringen , og vil gi flere ungdommer mulighet til å utvikle sin reindrift .	Ovdaláigge penšuneremiin doalaha olmmoš gullevašvuođa boazodoallokultuvrii ja lea ain resursan boazodoalus , ja addá eanet nuoraide vejolašvuođa ovdánit iežaset boazodoaluiguin .
Ordningen med frivillig innløsninger av driftsenheter er en god ordning i distrikter med mange driftsenheter i forhold til ressursgrunnlaget .	Eaktodáhtolaš ortnet vuovdit doaluid lea buorre ortnet orohagain gos leat beare ollu doalut guohtunresurssaid ektui .
I samme vedtak uttaler Sametinget også :	Sámediggi lea seamma mearrádusas maid cealkán :
Uten planmessige tiltak vil det i enkelte distrikter kunne utvikles en situasjon med manglende kulturell kontinuitet og manglende kompetanse .	Ulbmillaš doaibmabijuid haga sáhttá dilli muhtun orohagain šaddat nu ahte váilu kultuvrralaš oktilašvuohta ja gelbbolašvuohta .
Et tiltak vil være tilrettelegging av generasjonsoverganger .	Okta doaibmabijuin livččii buolvamolsumiid láhčit .
Sametinget vil foreslå at det godkjennes ordninger enten med midlertidige driftsenheter for ungdom eller togenerasjonsdriftsenheter .	Sámediggi árvala ahte dakkár ortnegat dohkkehuvvojit nugo gaskaboddasaš nuoraiddoalut dahje guoktebuolvvadoalut .
Tiltaket krever ikke lovendringer og kan innføres straks .	Doaibmabidju ii gáibit láhkarievdadusa ja dan sáhttá čađahit dalán .
Sametinget forventer at myndighetene løser disse problemene , og med det verner samisk kultur , bedrer likestillingen i reindriften samt gjør næringen mer lønnsom i forhold til dagens ressurser .	Sámediggi vuordá eiseválddit gálget dáid čuolmmaid ja dakko bokte suodjalit sámi kultuvrra , buoridit dásseárvvu boazodoalus ja dagahit boazodoalu eambbo gánnáhahtti otná resurssaid ektui .
Saken ble avsluttet 24. september 2004 kl. 10.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 24. b. 2004 dii. 10.00 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Sak 42/04	Ášši 42/04
Høringsuttalelse til revisjon av Sameloven - utjevningsmandater	Gulaskuddancealkámuš Sámelága ođasteapmái – dievadasmandáhtat
Arkiv SF- 002 Arkivsaksnr. 2004000241	Arkiva SF- 002 Arkiiváššenr . 2004000241
Saken påbegynt 24. september 2004 kl. 10.20 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 24. b. 2004 dii. 10.20 .
I Dokumenter	I Mildosat :
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R 057/04	1 Sámediggeráđi ášši R 057/04
2 05.07.2004 KRD .	2 05.07.2004 KRD .
/ Sametinget Høringsbrev med vedlegg av høringsnotat	/ Sámediggái Høringsbrev med vedlegg av høringsnotat
3 19.09.2002 Sametinget Sak 35/02 - Regler for valg av Sametinget	3 19.09.2002 Sámediggái Sak 35/02 - Regler for valg av Sametinget
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 19.08.2004 R 057/04	Sámediggeráđđi 19.09.2004 R 057/4
Kontroll- og konstitusjonskomiteen 21.09.2004 KKK 007/04	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi 21.09.2004 BVL 007/04
Sametingets plenum 24.09.2004 42/04	Sámedikki dievasčoahkkin 24.09.2004 42/04
II Forslag og merknader	II Árvalusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen :	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametingets valgregelutvalg har i sin rapport fra 2001 , pkt. 7.2 uttalt at det er snakk om en grunnleggende demokratisk rett for det samiske folket til selv å være med å utforme sin egen fremtid .	Sámedikki válganjuolggaduslávdegoddi lea iežas 2001 raporttas , čuoggás 7.2 cealkán ahte dás lea sáhka demokráhtalaš vuoigatvuođas , man vuođul sámi álbmot ieš galgá leat mielde hábmemin iežas boahtteáiggi .
Dette er også slått fast i Grunnlovens đ 110 a .	Dat lea mearriduvvon maiddái Vuođđolágas § 110a .
Dette prinsippet ligger til grunn for Sametingets arbeid og gjelder også utforming av valgreglene . ”	Dát prinsihppa lea vuođđun Sámedikki bargui ja guoská maiddái válganjuolggadusaid hábmemii . »
Sametingets syn må være tungtveiende ved utformingen av valgreglene .	Válganjuolggadusaid hábmedettiin ferte ollu deaddu biddjot Sámedikki oidnui .
Vi beklager sterkt at departementet ikke finner grunnlag for å imøtekomme Sametingets vedtak om å forbeholde utjevningsmandatene det underrepresenterte kjønn .	Mii šállošit sakka go departemeanta ii mieđa vuhtiiváldit Sámedikki mearrádusa ahte várret dievadasmandáhtaid dan sohkabeallái , mas lea unnit ovddastus .
Departementet har heller ikke sluttet seg til Sametingets forslag om at kun lister med en oppslutning på minst 4 % av samtlige godkjente stemmer til sametingsvalget kan tildeles utjevningsmandat .	Iige departemeanta leat guorrasan Sámedikki árvalussii ahte dušše dat listtat , mat ožžot unnimusat 4 % buot dohkkehuvvon jienain sámediggeválggas , sáhttet oažžut dievadasmandáhtaid .
Valg av representanter til Sametinget er et nasjonalt valg , og det er nødvendig å se hvilken oppslutning et parti / listestiller oppnår totalt sett .	Sámedikki áirasiid válljen lea našuvnnalaš válga , ja fertege oaidnit man bures bellodat / listaevttoheaddji ovddastuvvo oppalohkái .
Ved fordeling av utjevningsmandatene bør kun de partiene / listestillerne som har oppnådd en viss samlet oppslutning bli tilkjent utjevningsmandater .	Go juogada dievadasmandáhtaid , de berrejit dušše dat bellodagat / listaevttoheaddjit oažžut dievadasmandáhtaid , mat leat ožžon vissis meari doarjaga .
Sametinget fastholder vedtaket i sak 35/02 vedrørende utjevningsmandater , og forutsetter således at endringsforslaget i Sameloven đ 2-4 siste ledd skal lyde :	Sámediggi doalaha mearrádusas áššis 35/02 dievadasmandáhtaid hárrái ja dainna lágiin eaktuda ahte rievdadusárvalus Sámelága § 2-4 maŋimus lađđasis galgá leat ná :
” Det velges i tillegg fire utjevningsmandater med vararepresentanter .	“ Lassin válljejuvvojit njeallje dievadasmandáhta .
Disse fordeles av Sametingets valgnemnd til det underrepresenterte kjønn fram til det er minst 40% av hvert kjønn .	Dát addojuvvojit unnimus ovddastuvvon sohkabeallái dassážiigo leat unnimusat 40 % goappáge sohkabealis .
Sperregrensen er 4% .	Dievadasmandahtárádjá lea 4 % .
Det vises for øvrig til Sametingets merknader under punkt 2.3 i departementets høringsnotat .	Muđui čujuhuvvo Sámedikki mearkkašumiide 2.3 čuoggás departemeantta gulaskuddannotáhtas .
Sametingsrådets mindretallsinnstilling til komiteen ved Johan Mikkel Sara :	Sámediggeráđi unnitlogu árvalus lávdegoddái Johan Mikkel Sara bokte
Mindretallet støtter Kommunal- og regionaldepartementets forslag .	Unnitlohku doarju Gielda- ja guovludepartemeantta árvalusa .
Forslag fra komiteen :	Lávdegotti árvalusat :
Forslag 1 : Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Jørn Are Gaski og Margreta Påve Kristiansen og NSRs samarbeidsgruppe , Klemet Erland Hætta	Árvalus 1 : Bargiidbellodaga sámediggejoavkku , Jørn Are Gaski ja Margreta Påve Kristiansen ja NSR ovttasbargojoavkku , Klemet Erland Hætta bokte
Komiteen foreslår en helhetlig utredning om endringene i forhold til Sametingets valgordning der det særlig legges vekt på valgkretsenes sammensetning , måten Sametingsvalgene organiseres på , herunder informasjon , manntallskriterier , manntallsorganisering , sperregrenser og fordeling mellom kjønn hvor det er særlig viktig å få svar på hvorfor Sametingets kvinneandel ikke er tilfredstillende .	Lávdegoddi evttoha ahte ollislaččat čielggadit rievdadusaid Sámedikki válgaortnega ektui man oktavuođas erenoamážit deattuhuvvojit válgabiirriid čoahkádus , vuohki movt sámediggeválggat organiserejuvvojit , mas mielde maiddái diehtojuohkin , jienastuslogu eavttut , jienastuslogu organiseren , dievadasmandáhtarádjá ja juohkáseapmi sohkabeliid gaskka man oktavuođas lea erenoamáš deaŧalaš oažžut vástádusa manne Sámedikki nissonoassi ii leat dohkálaš .
I denne sammenheng nedsettes det et bredt sammensatt utvalg med politikere og fagfolk .	Dán oktavuođas biddjojuvvo viidát čohkkejuvvon lávdegoddi mas leat politihkkarat ja fágaolbmot .
Dette utvalgets arbeid og innstilling skal danne grunnlaget for debatt og vedtak til forandringer av Sametingets valgordning til 2009 .	Dát lávdegotti bargu ja árvalus galgá leat vuođđun ságastallamiidda ja mearrádusaide movt rievdadit Sámedikki válgaortnega 2009 rádjai .
Forslag 2 : Arbeiderpartiets sametingsgruppes komite forslag	Árvalus 2 : Bargiidbellodaga sámediggejoavku
Sametinget utsetter behandlingen av valgordningen til Sameting .	Sámediggi maŋida Sámedikki válgaortnega meannudeami .
Forslag 3 : NSRs samarbeidsgruppe	Árvalus 3 : NSR ovttasbargojoavkku
Sametingets kontroll- og konstitusjonskomite er fornøyd med endringsforslaget fra Det Kongelige kommunal- og regionaldepartementet angående revidering av sameloven – valg av fire utjevningsmandater til Sametinget .	Sámedikki Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi lea duhtavaš dainna rievdadusárvalusain maid Gielda- ja guovludepartemeanta lea evttohan mii guoská sámelága ođasteapmái – njeallje dievadasmandáhta válljen Sámediggái .
Forslag fra grupper som ikke har medlemmer i komiteene :	Árvalusat joavkkuin geain eai leat lahtut lávdegottis :
Forslag 4 : representant Olaf Eliassen , Senterpartiet	Árvalus 4 : áirras Olaf Eliassen , Guovddášbellodat ja Sámiid Válgalihttu
Sametinget slutter seg til Sametingsrådets forslag til innstilling i sak 42/04	Sámediggi doarju Sámediggeráđi árvalussii áššis 42/04 .
Forslag 5 : representant Roger Pedersen , Samenes valgforbund :	Árvalus 5 : áirras Roger Pedersen , Sámiid Válgalihttu
Det velges fire utjevningsmandater med vararepresentanter .	Válljejuvvojit njeallje dievadasmandáhta várrelahtuiguin .
Disse fordeles av Sametingets valgnemnd til det underrepresenterte kjønn fram til det er minst 40 % av hvert kjønn .	Dáid juogada Sámedikki válgalávdegoddi vuolleovddastuvvon sohkabeallái dassážii go unnimusat leat 40% goappáge sohkabealis .
Utjevningsmandater tildeles kun lister med en oppslutning på minst 4 % ( Sperregrense ) av samtlige godkjente stemmer til sametingsvalget .	Dievadasmandáhtat juogaduvvojit dušše daid listtuide mat leat ožžon unnimusat 4% ( dássenmandáhtarádjá ) buot jienastagain mat leat dohkkehuvvon sámediggeválggas .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 35 tilstede .	39 áirasis ledje 35 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 2 ble forkastet med 24 stemmer mot 11 stemmer	Árvalus 2 hilgojuvvui 24 jieanain 11 jiena vuostá .
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Árvalus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Forslag 4 ble vedtatt med 29 stemmer	Árvalus 4 mearriduvvui 29 jienain .
Forslag 3 ble forkastet med 29 stemmer	Árvalus 3 hilgojuvvui 29 jienain .
Forslag 5 ble trukket tilbake .	Árvalus 5 gessojuvvui .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Klemet Erland Hætta , saksordfører Sten Erling Jønsson	1 Klemet Erland Hætta , áššeovddideadji Sten Erling Jønsson
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
Ragnhild Lydia Nystad	Ragnhild Lydia Nystad
Per Edvin Varsi	Per Edvin Varsi
Anders Urheim	Anders Urheim
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Berit Ranveig Nilssen , til forr. orden	Berit Ranveig Nilssen , čoahkkinortnegii
2 Jørn Are Gaski Berit Ranveig Nilssen	2 Jørn Are Gaski Berit Ranveig Nilssen
Berit Ranveig Nilssen Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta , čoahkkinortnegii
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen , jienasteapmái
3 Åge Nordkild Isak Mathis O. Hætta	3 Åge Nordkild Isak Mathis O. Hætta
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Janoš Trosten	Janoš Trosten
Åge Nordkild	Åge Nordkild
4 Roger Pedersen Geir Tommy Pedersen	4 Roger Pedersen Geir Tommy Pedersen
5 Olaf Eliassen Geir Tommy Pedersen	5 Olaf Eliassen Geir Tommy Pedersen
Janoš Trosten	Janoš Trosten
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
6 Ragnhild Lydia Nystad	6 Ragnhild Lydia Nystad
7 Gunvald Nilsen	7 Gunvald Nilsen
8 Jon Erland Balto	8 Jon Erland Balto
9 Isak Mathis O. Hætta	9 Isak Mathis O. Hætta
10 Terje Tretnes	10 Terje Tretnes
11 Sten Erling Jønsson	11 Sten Erling Jønsson
12 Berit Ranveig Nilssen	12 Berit Ranveig Nilssen
13 Geir Tommy Pedersen	13 Geir Tommy Pedersen
14 Janoš Trosten	14 Janoš Trosten
15 Ann-Mari Thomassen	15 Ann-Mari Thomassen
16 Johan Mikkel Sara	16 Johan Mikkel Sara
17 Anders Urheim	17 Anders Urheim
18 Ragnhild Lydia Nystad	18 Ragnhild Lydia Nystad
19 Per A. Bæhr	19 Per A. Bæhr
20 Klemet Erland Hætta	20 Klemet Erland Hætta
21 Olaf Eliassen , til forr. orden	Olaf Eliassen , jiensteapmái
22 Johan Mikkel Sara , til forr. orden	Johan Mikkel Sara , čoahkkinortnegii
23 Olaf Eliassen , til forr. orden	Olaf Eliassen , čoahkkinortnegii
24 Roger Pedersen , til forr. orden	Roger Pedersen čoahkkinortnegii
25 Johan Mikkel Sara , til forr. orden	Jørn Are Gaski , čoahkkinortnegii
26 Terje Tretnes , til forr. orden	Terje Tretnes , jienasteapmái
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Sametingets valgregelutvalg har i sin rapport fra 2001 , pkt. 7.2 uttalt at det er snakk om en grunnleggende demokratisk rett for det samiske folket til selv å være med å utforme sin egen fremtid .	Sámedikki válganjuolggaduslávdegoddi lea iežas 2001 raporttas , čuoggás 7.2 cealkán ahte dás lea sáhka demokráhtalaš vuoigatvuođas , man vuođul sámi álbmot ieš galgá leat mielde hábmemin iežas boahtteáiggi .
Dette er også slått fast i Grunnlovens đ 110 a .	Dat lea mearriduvvon maiddái Vuođđolágas § 110a .
Dette prinsippet ligger til grunn for Sametingets arbeid og gjelder også utforming av valgreglene . ”	Dát prinsihppa lea vuođđun Sámedikki bargui ja guoská maiddái válganjuolggadusaid hábmemii . »
Sametingets syn må være tungtveiende ved utformingen av valgreglene .	Válganjuolggadusaid hábmedettiin ferte ollu deaddu biddjot Sámedikki oidnui .
Vi beklager sterkt at departementet ikke finner grunnlag for å imøtekomme Sametingets vedtak om å forbeholde utjevningsmandatene det underrepresenterte kjønn .	Mii šállošit sakka go departemeanta ii mieđa vuhtiiváldit Sámedikki mearrádusa ahte várret dievadasmandáhtaid dan sohkabeallái , mas lea unnit ovddastus .
Departementet har heller ikke sluttet seg til Sametingets forslag om at kun lister med en oppslutning på minst 4 % av samtlige godkjente stemmer til sametingsvalget kan tildeles utjevningsmandat .	Iige departemeanta leat guorrasan Sámedikki árvalussii ahte dušše dat listtat , mat ožžot unnimusat 4 % buot dohkkehuvvon jienain sámediggeválggas , sáhttet oažžut dievadasmandáhtaid .
Valg av representanter til Sametinget er et nasjonalt valg , og det er nødvendig å se hvilken oppslutning et parti / listestiller oppnår totalt sett .	Sámedikki áirasiid válljen lea našuvnnalaš válga , ja fertege oaidnit man bures bellodat / listaevttoheaddji ovddastuvvo oppalohkái .
Ved fordeling av utjevningsmandatene bør kun de partiene / listestillerne som har oppnådd en viss samlet oppslutning bli tilkjent utjevningsmandater .	Go juogada dievadasmandáhtaid , de berrejit dušše dat bellodagat / listaevttoheaddjit oažžut dievadasmandáhtaid , mat leat ožžon vissis meari doarjaga .
Sametinget fastholder vedtaket i sak 35/02 vedrørende utjevningsmandater , og forutsetter således at endringsforslaget i Sameloven đ 2-4 siste ledd skal lyde :	Sámediggi doalaha mearrádusas áššis 35/02 dievadasmandáhtaid hárrái ja dainna lágiin eaktuda ahte rievdadusárvalus Sámelága § 2-4 maŋimus lađđasis galgá leat ná :
” Det velges i tillegg fire utjevningsmandater med vararepresentanter .	“ Lassin válljejuvvojit njeallje dievadasmandáhta .
Disse fordeles av Sametingets valgnemnd til det underrepresenterte kjønn fram til det er minst 40% av hvert kjønn .	Dát addojuvvojit unnimus ovddastuvvon sohkabeallái dassážiigo leat unnimusat 40 % goappáge sohkabealis .
Sperregrensen er 4% .	Dievadasmandahtárádjá lea 4 % .
Det vises for øvrig til Sametingets merknader under punkt 2.3 i departementets høringsnotat .	Muđui čujuhuvvo Sámedikki mearkkašumiide 2.3 čuoggás departemeantta gulaskuddannotáhtas .
Sametinget foreslår en helhetlig utredning om endringene i forhold til Sametingets valgordning der det særlig legges vekt på valgkretsenes sammensetning , måten Sametingsvalgene organiseres på , herunder informasjon , manntallskriterier , manntallsorganisering , sperregrenser og fordeling mellom kjønn hvor det er særlig viktig å få svar på hvorfor Sametingets kvinneandel ikke er tilfredstillende .	Sámediggi evttoha ahte ollislaččat čielggadit rievdadusaid Sámedikki válgaortnega ektui man oktavuođas erenoamážit deattuhuvvojit válgabiirriid čoahkádus , vuohki movt sámediggeválggat organiserejuvvojit , mas mielde maiddái diehtojuohkin , jienastuslogu eavttut , jienastuslogu organiseren , dievadasmandáhtarádjá ja juohkáseapmi sohkabeliid gaskka man oktavuođas lea erenoamáš deaŧalaš oažžut vástádusa manne Sámedikki nissonoassi ii leat dohkálaš .
I denne sammenheng nedsettes det et bredt sammensatt utvalg med politikere og fagfolk .	Dán oktavuođas biddjojuvvo viidát čohkkejuvvon lávdegoddi mas leat politihkkarat ja fágaolbmot .
Dette utvalgets arbeid og innstilling skal danne grunnlaget for debatt og vedtak til forandringer av Sametingets valgordning til 2009 .	Dát lávdegotti bargu ja árvalus galgá leat vuođđun ságastallamiidda ja mearrádusaide movt rievdadit Sámedikki válgaortnega 2009 rádjai .
Saken ble avsluttet 24.09.2004 kl. 11.50 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 24. b. 2004 dii. 11.50 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Sak 43/04	Ášši 43/04
OL i Tromsø 2014	Olympiijagilvvut Romssas 2014
Arkiv SF-161.2 1902 / Arkivsaksnr. 2004001530	Arkiva SF-161.2 1902 / Arkiiváššenr . 2004001530
Saken påbegynt 24. september 2004 kl. 11.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui čakčamánu 24. b. 2004 dii. 11.50 .
I Vedlegg :	I Áššebáhpirat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R 083/04 OL i Tromsø 2014	1 Sámediggeráđi ášši R 083/04
2 Mai 2004 Tromsø 2014 Nasjonal søknad : De Olympiske Vinterleker 2014 ( tidligere utdelt )	2 Miessemánnu 2004 Romsa 2014 Našunálalaš ohcan lágidit 2014 dálveolymiijagilvvuid ( ovdal juhkkojuvvon )
3 19.05.2004 Lene Hansen , medlem av styringsgruppa i Tromsø 2014 AS Notat – orientering om Tromsø 2014 AS .	3 19.05.2004 Lene Hansen , Romssa 2014 AS stivrenjoavkku miellahttu Notáhtta – čilgehus Romssa 2014 AS olympiijagilvvuid ohcamuša birra
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 19.08.2004 R 083/04	Sámediggeráđđi 19.08.2004 R 083/04
Oppvekst- og utdanningskomiteen 21.09.2004 OUK 006/04	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi 21.08.2004 BOL 006/04
Sametingets plenum 24.09.2004 43/04	Sámedikki dievasčoahkkin 24.08.2004 43/04
II Forslag og merknader	II Árvalusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen :	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái :
For Sametinget vil det imidlertid være en forutsetning at hensynet til samiske kulturminner og reindrifta ivaretas i hele OL – prosessen .	Sámediggái lea mearrideaddji ahte sámi beroštumit váldojit vuhtii sihke doaluid ráhkkananproseassas ja maiddái doaluid lágideami oktavuođas .
For Sametinget vil det være avgjørende at de samiske interessene blir ivaretatt både i prosessen med å forberede arrangementet og i selve arrangementet av lekene .	Dát mielddisbuktá Sámedikki oaivila mielde ahte sámi beroštumit galget čađa váldot vuhtii sihke hálddahusas ja organisašuvnna iešguđetge mearridanjoavkkuin .
Det foregår et arbeid med å oppnå fast samisk medlemskap i Arctic Winter Games .	Lea bargu jođus oččodit fástá sámi miellahttovuođa arktalaš dálveriemuide , Arctic Winter Games .
Et slikt medlemskap vil også gi forpliktelser i fremtiden når det gjelder arrangement av disse arktiske ungdomslekene .	Dakkár miellahttovuohta mielddisbuktá boahtteáiggis maiddái geatnegasvuođa lágidit dáid arktalaš nuoraidriemuid .
Sametinget ser Tromsø som et av få alternative arrangementsteder for et slikt stort arrangement , og stiller seg derfor meget positiv til at en i OL-søknaden har innlemmet mulighetene for å kunne arrangere AWG i Tromsø .	Sámediggi oaidná ahte eai leat máŋga eará saji go Romsa gos sáhtášii lágidit dakkár stuora doaluid , ja dan dihte lea hui positiivalaš dasa ahte OG-ohcamii lea váldon mielde dat vejolašvuohta ahte lágidit AWG-doaluid Romssas .
Sametinget er videre opptatt av at det skal jobbes med mulighetene for at samisk idrett og samisk kultur direkte skal ha nytte av etterbruken av de anlegg og installasjoner .	Sámediggi lea muđui dan oaivilis ahte galgá guorahallojuvvot makkár vejolašvuođat leat das ahte sámi valáštallan ja sámi kultuvra sáhttet oažžut ávkki rustegiid geavaheamis maŋŋel og doalut leat čađahuvvon .
I den forbindelse ser Sametinget blant annet muligheter for å se dette i sammenheng med det store behovet en har for samiske kulturbygg .	Dán oktavuođas oaidná Sámediggi earret eará vejolažžan geahččat dán daid stuora dárbbuid ektui mat leat sámi kulturviesuide .
Komiteens behandling :	Lávdegotti meannudeapmi :
Forslag fra hele komiteen : NSRs sametingsgruppe ; Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Rannveig Nilssen , John Harald Skum , Senterpartiets sametingsgruppe ; Jon Erland Balto , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Anders Urheim , Henrik Eriksen , Flyttsamelista ; / Høyre Per Arnesen .	Árvalus olles lávdegottis : NSR:a sámediggejoavku ; Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Rannveig Nilssen , John Harald Skum , Guovddášbellodaga sámediggejoavku ; Jon Erland Balto , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Anders Urheim , Henrik Eriksen , Johttisápmelaččaidlistu ja Olgešbellodagat ; Per Arnesen .
Komiteen viser til Sametingsrådets forslag til innstilling , og slutter seg til rådets syn i saken .	Lávdegoddi čujuha Sámediggeráđi mearrádusárvalussii , ja guorrasa ráđi oaivilii áššis .
Komiteen viser videre til at Tromsø 2014 AS har fått Econ analyse til å foreta en vurdering av Tromsø 2014 AS`s søknad om OL i 2014 .	Lávdegoddi čujuha maiddái ahte Tromsø 2014 AS lea bivdán Econ analyse árvvoštallat Tromsø 2014 AS OG 2014 ohcama .
Av vurderingene av 10.08.2004 , framgår det blant annet at søknaden ikke inneholder konkrete analyser av hvilke konsekvenser OL kan ha for det samiske samfunnet .	Árvvoštallmiin mat leat dahkkojuvvon 10.08.2004 , boahtá ovdan ahte ohcamis eai leat guorahallamat mat muitalit makkár bohtosiid OG sáhttá buktit sámi servodahkii .
Komiteen har merket seg at Econ analyses vurdering ikke forelå som dokument ved Sametingsrådets vedtak av innstillingen .	Lávdegoddi lea mearkkašan ahte Econ analyse árvvoštallan ii lean dokumeantan áššis go Sámediggeráđđi mearridii iežas árvalusa .
Komiteen mener at de momenter som framgår av Econ analyses vurdering må ivaretas i Sametingets vedtak i saken .	Lávdegoddi oaivvilda ahte Sámediggi ferte ášši mearridettiin váldit vuhtii daid čuoggáid mat bohtet ovdan Econ analyse árvvoštallamis .
Blant annet på denne bakgrunn finner komiteen det nødvendig å foreslå enkelte justeringer og utdypende tillegg til Sametingsrådets innstilling .	Ee. dán geažil lea lávdegotti mielas dárbu evttohit muhtun rievdadusaid ja čilgejeaddji lasáhusaid Sámediggeráđi mearrádusárvalussii .
Dette for å styrke urfolksprofilen i OL Tromsø 2014 .	Dán evttoha nannen dihte eamiálbmothámádaga OG:in Romssas 2014 .
Komiteens forslag :	Lávdegotti árvalus :
Forutsetningene er at arrangørene legger til rette for god informasjonsflyt og en aktiv medvirkning fra samiske myndigheter og aktører i alle faser av prosjektet .	Eaktun lea ahte lágideaddjit láhčet dilálašvuođaid nu ahte lea buorre diehtojuohkinjohtu ja ahte sámi eiseválddit ja oassálastit váikkuhit aktiivvalaččat buot prošeavtta dásiin .
For Sametinget er det særlig viktig at en i anleggsplanleggingen og i gjennomføringen av lekene tar hensyn til samiske kulturminner og samiske næringer .	Sámediggái lea earenoamáš dehálaš ahte rusttegiid plánemis ja doaluid čađaheami oktavuođas čájehuvvo fuolalašvuohta sámi kulturmuittuide ja sámi ealáhusaide .
Det foregår et arbeid med å oppnå samisk medlemskap i Arctic Winter Games ( AWG ) .	Dál lea bargu jođus oččodit sámi miellahttovuođa arktalaš dálveriemuide , Arctic Winter Games:ii ( AWG ) .
Et slikt medlemskap vil også gi forpliktelser i fremtiden når det gjelder arrangering av disse arktiske ungdomslekene .	Dakkár miellahttovuohta mielddisbuktá boahtteáiggis maiddái geatnegasvuođa lágidit dáid arktalaš nuoraidriemuid .
Sametinget er utover dette opptatt av at det skal jobbes sterkere med mulighetene for at samisk idrett , kultur og organisasjoner skal ha direkte nytte av før- og etterbruk av bygg , anlegg og installasjoner .	Sámediggái lea muđui dehálaš ahte bargojuvvo garrasit dan ala ahte sámi faláštallamis , kultuvrras ja organisašuvnnain lea vejolašvuohta atnit ávkki huksehusain ja rusttegiin sihke ovdal ja maŋŋel doaluid .
I den forbindelse ser Sametinget muligheter for å se dette i sammenheng med det store behovet en har for samiske kulturbygg og idrettsarenaer .	Dán oktavuođas oaidná Sámediggi vejolažžan geahččat dán daid stuora dárbbuid ektui mat leat sámi kulturviesuide ja faláštallanrusttegiidda .
Den nasjonale søknaden inneholder ingen konkret analyse av hvilke konsekvenser lekene kan ha for det samiske samfunnet og hvordan de positive effektene for samisk kultur- , nærings- og samfunnsliv skal utløses , slik også Econ analyse har påpekt .	Našuvnnalaš ohcamis eai leat čielga guorahallamat mat čájehit makkár váikkuhusat doaluin leat sámi servodahkii , ja movt galget bohciidit positiivalaš váikkuhusat sámi kultuvrii , ealáhussii ja servodahkii , maid Econ analyse ge lea mearkkašan .
Det bør gjennomføres en mulighetsstudie for å dokumentere potensialet .	Berrešii guorahallat vejolašvuođaid duođaštan dihte daid .
Sametinget forutsetter at prosjektorganisasjonen for Tromsø 2014 utreder og legger til rette for at virkningene av arrangementet blir så gode som mulig for det samiske samfunn .	Sámediggi eaktuda ahte Romsa 2014 prošeaktaorganisašuvdna guorahallá ja láhčá dilálašvuođaid nu ahte doaluid váikkuhusat šaddet nu buorit go vejolaš sámi servodahkii .
Derfor gjelder det også å prioritere ressurser til konkrete urfolkstiltak i gjennomføringen av lekene .	Danne fertešii ge vuoruhit resurssaid eamiálbmotdoaimmaide doaluid čađaheami oktavuođas .
Et vellykket samisk vertsskap for et OL i Tromsø i 2014 forutsetter positiv medvirkning fra samisk idrett , kultur , nærings- og organisasjonsliv .	Sámi doallogotti lihkostuvvan OG:s Romssas 2014 eaktuda ahte sámi faláštallan , kultuvra , ealáhusat ja organisašuvnnat váikkuhit positiivalaččat dasa .
Sametinget ønsker å medvirke til dette .	Sámediggi áigu leat mielde das .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Komiteens forslag ble enstemmig vedtatt .	Lávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Jon Harald Skum , saksordfører	1 Jon Harald Skum , áššeovddideaddji
2 Sven-Roald Nystø	2 Sven-Roald Nystø
3 Terje Tretnes	3 Terje Tretnes
4 Geir Tommy Pedersen	4 Geir Tommy Pedersen
5 Olav Dikkanen	5 Olav Dikkanen
6 Olaf Eliassen	6 Olaf Eliassen
7 Jon Erland Balto	7 Jon Erland Balto
8 Jon Harald Skum	8 Jon Harald Skum
9 Johan Mikkel Sara	9 Johan Mikkel Sara
10 Jon Harald Skum	10 Jon Harald Skum
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Forutsetningene er at arrangørene legger til rette for god informasjonsflyt og en aktiv medvirkning fra samiske myndigheter og aktører i alle faser av prosjektet .	Eaktun lea ahte lágideaddjit láhčet dilálašvuođaid nu ahte lea buorre diehtojuohkinjohtu ja ahte sámi eiseválddit ja oassálastit váikkuhit aktiivvalaččat buot prošeavtta dásiin .
For Sametinget er det særlig viktig at en i anleggsplanleggingen og i gjennomføringen av lekene tar hensyn til samiske kulturminner og samiske næringer .	Sámediggái lea earenoamáš dehálaš ahte rusttegiid plánemis ja doaluid čađaheami oktavuođas čájehuvvo fuolalašvuohta sámi kulturmuittuide ja sámi ealáhusaide .
Det foregår et arbeid med å oppnå samisk medlemskap i Arctic Winter Games ( AWG ) .	Dál lea bargu jođus oččodit sámi miellahttovuođa arktalaš dálveriemuide , Arctic Winter Games:ii ( AWG ) .
Et slikt medlemskap vil også gi forpliktelser i fremtiden når det gjelder arrangering av disse arktiske ungdomslekene .	Dakkár miellahttovuohta mielddisbuktá boahtteáiggis maiddái geatnegasvuođa lágidit dáid arktalaš nuoraidriemuid .
Sametinget er utover dette opptatt av at det skal jobbes sterkere med mulighetene for at samisk idrett , kultur og organisasjoner skal ha direkte nytte av før- og etterbruk av bygg , anlegg og installasjoner .	Sámediggái lea muđui dehálaš ahte bargojuvvo garrasit dan ala ahte sámi faláštallamis , kultuvrras ja organisašuvnnain lea vejolašvuohta atnit ávkki huksehusain ja rusttegiin sihke ovdal ja maŋŋel doaluid .
I den forbindelse ser Sametinget muligheter for å se dette i sammenheng med det store behovet en har for samiske kulturbygg og idrettsarenaer .	Dán oktavuođas oaidná Sámediggi vejolažžan geahččat dán daid stuora dárbbuid ektui mat leat sámi kulturviesuide ja faláštallanrusttegiidda .
Den nasjonale søknaden inneholder ingen konkret analyse av hvilke konsekvenser lekene kan ha for det samiske samfunnet og hvordan de positive effektene for samisk kultur- , nærings- og samfunnsliv skal utløses , slik også Econ analyse har påpekt .	Našuvnnalaš ohcamis eai leat čielga guorahallamat mat čájehit makkár váikkuhusat doaluin leat sámi servodahkii , ja movt galget bohciidit positiivalaš váikkuhusat sámi kultuvrii , ealáhussii ja servodahkii , maid Econ analyse ge lea mearkkašan .
Det bør gjennomføres en mulighetsstudie for å dokumentere potensialet .	Berrešii guorahallat vejolašvuođaid duođaštan dihte daid .
Sametinget forutsetter at prosjektorganisasjonen for Tromsø 2014 utreder og legger til rette for at virkningene av arrangementet blir så gode som mulig for det samiske samfunn .	Sámediggi eaktuda ahte Romsa 2014 prošeaktaorganisašuvdna guorahallá ja láhčá dilálašvuođaid nu ahte doaluid váikkuhusat šaddet nu buorit go vejolaš sámi servodahkii .
Derfor gjelder det også å prioritere ressurser til konkrete urfolkstiltak i gjennomføringen av lekene .	Danne fertešii ge vuoruhit resurssaid eamiálbmotdoaimmaide doaluid čađaheami oktavuođas .
Et vellykket samisk vertsskap for et OL i Tromsø i 2014 forutsetter positiv medvirkning fra samisk idrett , kultur , nærings- og organisasjonsliv .	Sámi doallogotti lihkostuvvan OG:s Romssas 2014 eaktuda ahte sámi faláštallan , kultuvra , ealáhusat ja organisašuvnnat váikkuhit positiivalaččat dasa .
Sametinget ønsker å medvirke til dette .	Sámediggi áigu leat mielde das .
Saken ble avsluttet 24. september 2004 kl. 12.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 24. b. 2004 dii. 12.00 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : sámegiella
Sak 44/04	Ášši 44/04
Sametingets møteplan 2005	Sámedikki jagi 2004 čoahkkinplána
Arkiv SF-012 .	Arkiva SF-012 .
19 Arkivsaksnr. 2004004201	19 Arkiiváššenr . 2004004201
Saken påbegynt 22. september 2004 kl. 16.40 .	Ášši meannudeapmi álgghuvvui čakčamánu 22. b. 2004 dii. 16.40 .
I Dokumenter	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sak 29/04 Fellesmøte mellom sametingene	1 Ášši 29/04 Sámedikkiid oktasaščoahkin
2 Kalender	2 Kaleanddar
II Forslag og merknader	II Árvalusat ja mearkkašumit
Sametingets møtelederskaps forslag til vedtak overfor Sametinget :	Sámedikki čoahkinjođihangotti mearrádusárvalus Sámediggái :
Sametinget fastsetter følgende møteplan for Sametinget i år 2005 :	Sámediggi mearrida čuovvovaš čoahkkinplána jahkái 2005 :
Sametingets samlinger 2005 :	Sámedikki dievasčoahkimat 2005 :
Uke 8 : 21. – 24. februar ( Fellesmøte mellom Sametingene , vedtatt av Sametinget i mai 2004 )	8. vahkus : guovvamánu 21. – 24. b. ( sámedikkiid oktasaščoahkkin , gieđahallon Sámedikkis miessemánu 2004 dievasčoahkimis )
Uke 21 : 25. – 27. mai	21. vahkus : miessemánu 25. – 27. b. .
Sametingets komitemøter 2005 :	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2005 :
Uke 6 : 09. – 11. februar	6. vahkus : guovvamánu 09. – 11. b. .
Uke 19 : 11. – 13. mai	19. vahkus : miessemánu 11. – 13. b. .
Sametingets møteplan for komitemøter kan endres om det er behov for det ved utprøving av komitemodeller .	Sámedikki lávdegoddečoahkinplána lea vejolaš rievdadit jus geahččaleamit ođđa lávdegoddemodeallain gáibidit dan .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Josef Vedhugnes , saksordfører	1 Josef Vedhugnes , áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget fastsetter følgende møteplan for Sametinget i år 2005 :	Sámediggi mearrida čuovvovaš čoahkkinplána jahkái 2005 :
Sametingets samlinger 2005 :	Sámedikki dievasčoahkimat 2005 :
Uke 8 : 21. – 24. februar ( Fellesmøte mellom Sametingene , vedtatt av Sametinget i mai 2004 )	8. vahkus : guovvamánu 21. – 24. b. ( Sámedikkiid oktasaščoahkkin , gieđahallon Sámedikkis miessemánu 2004 dievasčoahkimis )
Uke 21 : 25. – 27. mai	21. vahkus : miessemánu 25. – 27. b. .
Sametingets komitemøter 2005 :	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2005 :
Uke 6 : 09. – 11. februar	6. vahkus : guovvamánu 09. – 11. b. .
Uke 19 : 11. – 13. mai	19. vahkus : miessemánu 11. – 13. b. .
Sametingets møteplan for komitemøter kan endres om det er behov for det ved utprøving av komitemodeller .	Sámedikki lávdegoddečoahkinplána lea vejolaš rievdadit jus geahččaleamit ođđa lávdegoddemodeallain gáibidit dan .
Saken ble avsluttet 22. september 2004 kl. 16.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui čakčamánu 22. b. 2004 dii. 16.45 .
--- Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	--- Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Møtebok 01/05	Čoahkkingirji 01/05
Tid : 08. – 10. februar 2005	Áigi : Guovvamánu 08. b. – 10. b. 2005
Sted : Karasjok	Báiki : Kárášjohka
Saksliste	Áššelistu
Saksnr. Sakstittel	Saksnr. Sakstittel
001/05 Konstituering	001/05 Vuođđudeapmi
002/05 Sametingets forretningsorden	002/05 Sámedikki čoahkkinortnet
003/05 Sametingsrådets redegjørelse for utvalgte politikkområder ( fremmet for Sametingets plenum 24.11.04 )	003/05 Sámediggeráđi čilgehus válljejuvvon politihkkasurggiin ( ovddiduvvon Sámedikki dieavasčoahkkimii 24.11.04 )
004/05 Sametingsrådets redegjørelse om Sametingets økonomiforvaltning	004/05 Sámediggeráđi čilgehus Sámedikki ekonomiijahálddašeami birra
005/05 Sametingsrådets melding om samiske museer 2004	005/05 Sámediggeráđi dieđáhus sámi museaid birra 2004
006/05 Valg av representant til Samisk parlamentarisk råd	006/05 Lahtuid válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái
Møtesekvenser	Čoahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
08.02.05 kl. 10.00 -10.15 01/05 4	08.02.05 dii. 10.00 – 10.15 01/05 4
08.02.05 kl 13.00 – 19.00 02/05 7	08.02.05 dii. 13.00 – 19.00 02/05 7
09.02.05 kl 09.00 - 11.25 05/05 54	09.02.05 dii. 09.00 – 11.25 05/05 55
10.02.05 kl. 08.30 – 11.30 04/05 forts .	10.02.05 dii. 08.30 – 11.30 04/05 joatkka
05/05 forts .	05/05 joatkka
Sak 01/05	Ášši 01/05
Konstituering	Vuođđogiella : Sámegiella ja dárogiella
Saken påbegynt tirsdag 8. februar 2005 kl. 10.00 . Representanter	Ášši meannudeapmi álggahuvvui disdaga guovvamánu 8. b. 2005 dii. 10.00 .
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Áirasat Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis :
Olav M. Dikkanen 21 .	Olav M. Dikkanen 21 .
Svein Peter Pedersen	Svein Peter Pedersen
Magnhild Mathisen 22 .	Magnhild Mathisen 22 .
Nils Djupen Vara for Randi A. Skum	Nils Djupen Randi A. Skum várrelahtu
Reidun Vælidalo Vara for Berit Ranveig Nilssen 23 .	Reidun Vælidalo Berit Ranveig Nilssen várrelahtu 23 .
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Steinar Pedersen 24 .	Steinar Pedersen 24 .
Per-Bjørn Lakselvnes	Per-Bjørn Lakselvnes
Janoš Trosten 25 .	Janoš Trosten 25 .
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Jon Erland Balto 26 .	Jon Erland Balto 26 .
Berit Oskal Eira	Berit Oskal Eira
Ragnhild Nystad 27 .	Ragnhild Nystad 27 .
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Egil Olli 28 .	Egil Olli 28 .
Åge Nordkild	Åge Nordkild
Terje Tretnes 29 .	Terje Tretnes 29 .
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Per A. Bæhr 30 .	Per A. Bæhr 30 .
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Ole Henrik Magga 31 .	Ole Henrik Magga 31 .
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Isak Mathis O. Hætta 32 .	Isak Mathis O. Hætta 32 .
Stig Eriksen	Stig Eriksen
Josef Vedhugnes 33 .	Josef Vedhugnes 33 .
Anders Urheim	Anders Urheim
Olaf Eliassen 34 .	Olaf Eliassen 34 .
Sigfred Hilmar Jåma Vara for Jarle Jonassen	Sigfred Hilmar Jåma Jarle Jonassen várrelahtu
Edvard Pedersen Vara for Sverre Anderssen 35 .	Edvard Pedersen Sverre Anderssen várrelahtu 35 .
Inger Anne I. Eira Vara for Willy Olsen 36 .	Inger Anne I. Eira Willy Olsen várrelahtu 36 .
Sten Erling Jønsson	Sten Erling Jønsson
John Harald Skum 37 .	John Harald Skum 37 .
Birger Nymo	Birger Nymo
Tormod Bartholdsen 38 .	Tormod Bartholdsen 38 .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Geir Tommy Pedersen 39 .	Geir Tommy Pedersen 39 .
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Olaug Eliassen Vara for Willy Ørnebakk	Olaug Eliassen Willy Ørnebakk várrelahtu
Innvilgende permisjoner	Juolluduvvon permišuvnnat
Permisjoner for deler av plenumsmøtet	Permišuvnnat osiid dievasčoahkkimis
Representant nr 3 Berit Ranveig Nilssen innvilget permisjon 08. og 10. februar 2005	Áirras 3 Berit Ranveig Nilssen oaččui permišuvnna guovvamánu 08. b. ja 10. b. 2005
Permisjoner for hele plenumsmøtet	Permišuvnnat olles dievasčoahkkimis
Representant nr. 15 Sverre Andersen	Áirras nr. 15 Sverre Andersen
Representant nr. 16 Willy Olsen	Áirras nr. 16 Willy Olsen
Representant nr. 20 Willy Ørnebakk	Áirras nr. 20 Willy Ørnebakk
Representant nr. 22 Randi A. Skum	Áirras nr. 22 Randi A. Skum
Representant nr. 34 Jarle Jonassen	Áirras nr. 34 Jarle Jonassen
Representant nr. 35 Kjell Jøran Jåma	Áirras nr. 35 Kjell Jøran Jåma Várrelahtut
Reidun Vælidalo møter 08. og 10. februar for representant nr. 3 Berit Ranveig Nilssen	Reidun Vælidalo lei čoahkkimis guovvamánu 08. ja 10. b. 2005 áirasa nr. 3 Berit Ranveig Nilssen ovddas
Edvard Pedersen møter for representant nr. 15 Sverre Andersen	Edvard Pedersen lei čoahkkimis áirasa nr. 15 Sverre Andersen ovddas
Inger Anne I. Eira møter 08. og 09. februar for representant nr. 16 Willy Olsen	Inger Anne I. Eira lei čoahkkimis guovvamánu 08. ja 09. b. 2005 áirasa nr. 16 Willy Olsen ovddas
Per Edvin Varsi møter 10. februar for representant nr. 16 Willy Olsen	Per Edvin Varsi lei čoahkkimis guovvamánu 10. b. 2005 áirasa nr. 16 Willy Olsen ovddas
Olaug Eliassen møter for representant nr. 20 Willy Ørnebakk	Olaug Eliassen lei čoahkkimis áirasa nr. 20 Willy Ørnebakk ovddas
Nils Djupen møter for representant nr. 22 Randi A. Skum	Nils Djupen lei čoahkkimis áirasa nr. 22 Randi A. Skum ovddas
Sigfred Hilmar Jåma møter for representant nr. 34 Jarle Jonassen	Sigfred Hilmar Jåma lei čoahkkimis áirasa nr. 34 Jarle Jonassen ovddas
I Dokumenter	I Áššebáhpirat
Møteinnkalling av 18.01.05 med forslag til saksliste .	Ođđajagimánu 18. b. 2005 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu .
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái
Innkalling av 18.01.05 med innstilling til saksliste godkjennes .	Ođđajagimánu 18. b. 2005 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu dohkehuvvo .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Avstemningen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
Josef Vedhugnes ( møteleder )	Josef Vedhugnes ( čoahkkinjođiheaddji )
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Innkalling av 18.01.05 med innstilling til saksliste godkjent .	Ođđajagimánu 18. b. 2005 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu dohkkehuvvui .
Saken ble avsluttet tirsdag 8. februar 2005 kl. 10.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui disdaga guovvamánu 8. b. 2005 dii. 10.15 .
Sak 02/05	Ášši 02/05
Sametingets forretningsorden	Vuođđogiella : Dárogiella
Saken påbegynt tirsdag 8. februar 2005 kl. 13.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui disdaga guovvamánu 8. b. 2005 dii. 13.00 .
Arkiv SF-012 .	Arkiva SF-012 .
Arkivsaksnr. 2004000642	Arkiiváššenr . 2004000642
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Namahus
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Dato Saksnr	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Møtelederskapet 21.12.04	Čoahkkinjođihangoddi 21.12.04
Kontroll- og konstitusjonskomiteen 003/05	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi 003/05
Sametingets plenum 08.02.05 02/05	Sámedikki dievasčoahkkin 08.02.05 02/05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Møtelederskapets innstilling	Čoahkkinjođihangotti evttohus
Kapittel 1 Sametingets plenumsmøte , opptakelse av saker og møteledelse	Kapihtal 1 Sámedikki dievasčoahkkin , áššiid ovdanváldin ja čoahkkinjođiheapmi
§ 1 Sametingets plenumsmøter	§ 1 Sámedikki dievasčoahkkimat
Sametinget skal holde minst 3 plenumsmøter i løpet av kalenderåret .	Sámediggi galgá doallat unnimusat 3 dievasčoahkkima kaleanddarjagis .
§ 2 Møteledelse og beslutningsdyktighet	§ 2 Čoahkkinjođiheapmi ja mearridanfápmu
Møtelederskapet fremmer forslag til saksliste og tidsplan for Sametingets forhandlinger .	Čoahkkinjođihangoddi ovddida áššelisto- ja áigeplánaárvalusa Sámedikki ráđđádallamiid várás , ja gohčču čoahkkái ja jođiha dievasčoahkkimiid .
Disse godkjennes av Sametinget i begynnelsen av hvert plenumsmøte .	Sámediggi dohkkeha dáid juohke dievasčoahkkima álggus .
Sametinget er beslutningsdyktig når minst 20 representanter deltar i avstemningen .	Sámedikkis lea mearridanfápmu go unnimusat 20 áirasa servet jienasteapmái .
§ 3 Permisjoner	§ 3 Virgelobit
Permisjoner til den enkelte samling refereres i plenum .	Iešguđet dievasčoahkkimiid virgelobit refererejuvvojit dievasčoahkkimis .
Søknader om permisjon av lengere varighet avgjøres av Sametinget etter innstilling fra møtelederskapet .	Virgelobiid guhkit áigái mearrida Sámediggi čoahkkinjođihangotti eavttuhusa vuođul .
§ 4 Nye saker	§ 4 Ođđa áššit
Enhver representant har adgang til å reise en ny sak under Sametingets plenumsmøte .	Juohke áirras sáhttá Sámedikki dievasčoahkkimis ovddidit ođđa ášši .
Saken eller forslaget skal leveres skriftlig i så god tid , slik at møtelederskapet kan kunngjøre saken til alle representanter før forhandlingene tar til , jfr § 6 .	Ášši dahje árvalus galgá ovddiduvvot čálalaččat nu buori áiggis nu ahte čoahkkinjođihangoddi sáhttá ášši dieđihit buot áirasiidda ovdal go čoahkkin álgá , geahča § 6 .
Den som reiser saken , får opptil 5 minutter taletid til å fremføre saken .	Guhte ášši ovddida , oažžu 5 minuktasaš sárdnunáiggi áššis .
Sametingets representanter får adgang til spørsmål og replikker , til sammen opptil 10 minutter .	Sámedikki áirasat ožžot liibba buktit gažaldagaid ja replihkaid , gitta 10 minuhta rádjai oktiibuot .
Sametinget beslutter , etter innstilling fra møtelederskapet , hvordan saken skal behandles :	Sámediggi mearrida , čoahkkinjođihangotti eavttuhusa vuođul , mo ášši galgá meannuduvvot :
a ) sendes til Sametingsrådet uten realitetsvotering , for å innhente rådets uttalelse eller forslag ,	a ) sáddejuvvot Sámediggeráđđái jienaskeahttá sisdoalu , oažžut ráđi cealkámuša dahje árvalusa ,
b ) legges ut til gjennomsyn for tingets medlemmer i minst en dag og deretter føres opp på kartet til behandling ,	b ) biddjojuvvot diggeáirasiid ovdii unnimustá ovtta beaivásaš geahččamassii , ja biddjot dasto áššelistui ,
c ) tas opp til avgjørelse straks hvis ikke møtelederen eller 1/5 av de medlemmer som er tilstede , motsetter seg dette ,	c ) meannuduvvot dasttánaga jos čoahkkinjođiheaddji dahje 1/5 áirasiin guđet leat čoahkis eai vuosttal dan ,
d ) avvises eller ikke tas under behandling .	d ) hilgojuvvot dahje ii meannuduvvot .
Finner møtelederskapet at en ny sak egner seg for avgjørelse i samme møte , bør møtelederskapet føre den opp særskilt på dagsordenen , med opplysning om at den vil bli foreslått behandlet straks og utenfor oppsatte tidspunkter for kunngjorte saker .	Jos čoahkkinjođihangoddi gávnnaha ahte ođđa ášši heive mearridit seamma čoahkkimis , de galggašii čoahkkinjođihangoddi bidjat dan sierra áššin áššelistui , ja dieđihit ahte dan áigot eavttuhit meannudit dallánaga ja olggobealde almmuhuvvon áššiide biddjojuvvon áigemeriid .
Kapittel 2 Behandling av forslag , debatter og spørsmål til Sametingsrådet	Kapihtal 2 Árvalusaid meannudeapmi , ráđđádallamat ja gažaldagat Sámediggeráđđái
§ 5 Framleggelse av forslag	§ 5 Árvalusaid ovddideapmi
På Sametingets plenumsmøter fremmes innstilling og forslag til vedtak i sakene i følgende rekkefølge fra Sametingets talerstol : Det innstillende organ , Sametingets grupper og Sametingets representanter .	Sámedikki dievasčoahkkimiin ovddiduvvojit evttohusat ja mearrádusárvalusat Sámedikki sárdnestuolus čuovvovaš vuoru mielde : Evttoheaddji orgána , Sámedikki joavkkut ja Sámedikki áirasat .
Alle forslag skal leveres skriftlig til møtelederen .	Buot árvalusaid galgá ovddidit čálalaččat čoahkkinjođiheaddjái .
§ 6 Behandling av forslag	§ 6 Árvalusaid meannudeapmi
Forslag som fremsettes i tilknytning til en sak under debatten , behandles i samsvar med følgende bestemmelser :	Árvalus mii ovddiduvvo áššái ráđđádallamis , meannuduvvo čuovvovaš njuolggadusaid mielde :
Forslag som er utformet på bakgrunn av en innstilling til plenum , tas opp til avgjørelse sammen med innstillingen når forslagsstilleren har fremmet det .	Go lea árvalus mii lea hábmejuvvon eavttuhusa vuođul mii galgá dievasčoahkkimii , de dat mearriduvvo oktanaga eavttuhusain go árvaleaddji lea ovddidan dan .
Forslaget må være forhåndsvarslet ved innlevering til møtelederskapet gjennom Sametingets administrasjon senest kl. 16.00 dagen før saken skal behandles i Sametinget .	Árvalus galgá leat ovddalgihtii dieđihuvvon ja buktojuvvon čoahkkinjođihangoddái Sámedikki hálddahusa bokte maŋimustá dii. 16.00 beaivvi ovdal go galgá meannuduvvot Sámedikkis .
I særskilte tilfeller kan vedkommende ting med 2/3 flertall vedta å sette bestemmelsene i dette ledd ut av kraft .	Erenoamáš dáhpáhusain sáhttá diggi 2/3 eanetloguin mearridit fámuhuhttit dán lađđasa mearrádusaid .
Saksliste og saker som behandles etter § 4 d foran eller etter § 20 fjerde ledd , omfattes ikke av bestemmelsene i denne paragraf .	Áššelistui ja áššiide mat meannuduvvojit ovdalisčuožžu § 4 d mielde dahje § 20 njealját lađđasa mielde , eai guoskka dán paragráfa mearrádusat .
§ 7 Om debattene	§ 7 Digáštallamiid birra
Debattene bør ikke ha lengre varighet enn det som er vedtatt i tidsplan i henhold til § 2 .	Digáštallamat eai galggaše bistit guhkit go mii § 2 vuođul lea mearriduvvon áigeplánan .
Ved innledning av debatten kan Sametinget , etter forslag fra møtelederskapet , vedta å begrense taletiden , samt å fordele taletiden mellom gruppene .	Digáštallamiid álggus sáhttá Sámediggi , čoahkkinjođihangotti árvalusa vuođul , mearridit gáržžidit sárdnunáiggi , ja maiddái juogadit dan joavkkuid gaskka .
Taletiden fordeles forholdsmessig etter de forskjellige gruppers størrelse , dog slik at grupper med få representanter får mer taletid enn det de forholdsmessig skulle ha fått .	Sárdnunáigi juogaduvvo gorrelaččat joavkkuid sturrodaga mielde , dattetge dan láhkai ahte joavkkut main leat unnán áirasat , ožžot guhkit sárdnunáiggi go gorrelaččat livčče galgan .
Dersom gruppene på forhånd har levert møtelederskapet en liste over representanter som ønsker å delta i debatten , kan møtelederskapet på dette grunnlag sette opp liste over rekkefølgen av talene .	Jos joavkkut leat ovddalgihtii buktán čoahkkinjođihangoddái listtu mas leat áirasiid namat geat háliidit searvat digaštallamiidda , de sáhttá čoahkkinjođihangoddi dáid namaid vuođul ráhkadit sáhkavuorrolisttu .
En taler fra hver gruppe skal stå øverst på talelisten .	Juohke joavkku ságastalli namma galgá leat bajimuččas listtus .
§ 8 Debatter	§ 8 Digáštallamat
Representantene taler fra Sametingets talerstol .	Áirasat sárdnot Sámedikki sárdnestuolus .
Anmodning om ordet til en sak skal skje fra representantens plass .	Áirasat galget leat iežaset sajis go bivdet sáhkavuoru .
Taleren retter ordet til Sametingets møteleder , og skal holde seg strengt til den sak som er under behandling .	Guhte sárdnu , ovddida sártnis Sámedikki čoahkkinjođiheaddjái , ja galgá čavga doaladit áššis maid leat meannudeamen .
Taletiden for saksordføreren kan ikke overstige 15 minutt .	Áššejođiheaddji sáhkavuorru ii galgga bistit guhkit go 15 minuhta .
Gruppenes hovedinnledere gis inntil 10 min. taletid .	Joavkkuid váldoságasteaddjit ožžot eanemusat 10 minuhta sárdnunáiggi .
De ulike gruppers talsperson får ordet i rekkefølge etter gruppenes størrelse .	Iešguđet joavkkuid ságasteaddjit ožžot sáhkavuoru joavkkuid sturrodaga mielde .
Sametingsrådets medlemmer kan gis inntil 5 minutters taletid i saker som berører vedkommendes saksområde .	Sámediggeráđi lahtut sáhttet oažžut eanemusat 5 minuhta sárdnunáiggi áššiin mat gusket sin áššesuorgái .
Saksordføreren og de ulike gruppenes hovedinnleder kan i tillegg til hovedinnlegget ta ordet opptil 2 ganger , første gang inntil 10 minutter og andre gang inntil 5 minutter .	Áššejođiheaddji ja iešguđet joavkku váldoságasteaddjit sáhttet váldosága lassin beassat sárdnut eanemusat guktii , vuosttaš geardde gitta 10 minuhta rádjai , ja maŋit geardde gitta 5 minuhta rádjai .
Øvrige representanter har rett til å få ordet inntil to ganger .	Eará áirasiin lea vuoigatvuohta beassat sárdnut eanemusat guktii .
Første gang inntil 10 minutter . Andre gang inntil 5 minutter .	Vuosttaš geardde gitta 10 minuhta rádjai , ja nuppi geardde gitta 5 minuhta rádjai .
Finner møtelederen det nødvendig , kan saken deles i flere avsnitt , dersom Sametinget gir samtykke .	Jos čoahkkinjođiheaddji gávnnaha dárbbašlažžan , de ášši sáhttá juohkit máŋgga oassái go Sámediggi dasa miehtá .
Taletiden for hvert avsnitt er den samme som for en sak .	Juohke oasi várás lea sárdnunáigi seamma guhkki go áššiin lea .
De ulike gruppers talsmenn får ordet i rekkefølge .	Iešguđet joavkkuid ovddasteaddjit besset vuoruid mielde sárdnut .
Møtelederen eller representantene kan foreslå satt strek i debatten .	Čoahkkinjođiheaddji dahje áirasat sáhttet árvalit bidjat sázu digaštallamis .
Når Sametinget har vedtatt å sette strek , kan det ikke fremmes nytt forslag i saken .	Go Sámediggi lea mearridan bidjat sázu digaštallamis , de ii sáhte áššis ovddidit ođđa árvalusa .
Møtelederen kan foreslå at taletiden blir innskrenket i alminnelighet dog ikke under 3 minutter , jfr § 7 .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá árvalit ahte sárdnunáigi gáržžiduvvo dábálaččat ii dattetge vuollel 3 minuhta , geahča § 7 .
Etter forslag fra møtelederen kan det gjøres unntak for rådsmedlemmer , lederen for den komité hvis sak er under behandling , samt saksordfører og skyggeordfører .	Čoahkkinjođiheaddji árvalusa mielde sáhttá spiehkastit ráđđelahtuid , dan lávdegotti jođiheaddji ektui man ášši lea meannuduvvomin , ja dasto áššejođiheaddji ja suoivvanáššejođiheaddji ektui .
§ 8 a	§ 8a
Upassende eller fornærmelig adferd eller tale er ikke tillatt .	Ii leat lohpi heivetmeahttumit láhttet dahje sárdnut dahje láhttemiin dahje sárdnumiin loavkašuhttit .
Støyende uttrykk for misnøye eller bifall under forhandlingene er heller ikke tillatt .	Ii maid leat lohpi riedjamiin čájehit vuostehágu dahje čájehit doarjaga ráđđádallamiin .
Slik adferd eller tale skal påtales av møtelederen .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá cuiggodit dán lágan láhttenvugiid dahje sárdnumiid .
§ 8 b	§ 8 b .
Ordet til forretningsorden på inntil 1 min skal rette seg direkte til saksbehandlingen , og møteleder kan avgrense dette til en representant fra hver gruppe , fortrinnsvis gruppelederen .	Sáhkavuorru čoahkkinortnegii gitta 1 minuhta rádjai galgá ovddiduvvot njuolga áššemeannudeapmái , ja čoahkkinjođiheaddji sáhttá gáržžidit ja addit sáhkavuoru dušše ovtta áirasii guđege joavkkus , vuosttažettiin joavkojođiheaddjái .
§ 8 c	§ 8 c
Dersom noen representanter setter seg ut over reglene i denne forretningsorden , kan møtelederen gi vedkommende en advarsel som gjentas dersom det er nødvendig .	Jos buot áirasat eai doahttal dán Čoahkkinortnega njuolggadusaid , de sáhttá čoahkkinjođiheaddji cuiggodit guoskevaš áirasa ja geardduhit cuiggodeami dađi mielde go lea dárbu .
Hvis representanten likevel ikke retter seg etter forretningsordenen , setter møtelederen under avstemning om vedkommende skal fratas ordet eller vises bort fra forhandlingen for dagen .	Jos áirras dattetge ii mieđa doahttalit čoahkkinortnega , de dáhttu čoahkkinjođiheaddji jienasteami das ahte galgá go guoskevaš áirras manahit sáhkavuoru dahje dáhttojuvvot eret čoahkkimis dan beaivái .
§ 9 Replikkordskifte	§ 9 Replihkkavurostallan
Møtelederen kan gi adgang til replikkordskifte .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá čáhkket saji replihkkavurostallamii .
Til saksordfører og gruppenes hovedinnlederes innlegg kan det gis inntil 3 replikker .	Áššejođiheaddji ja joavkkuid váldoságasteaddjiid sáhkavuoruide sáhttá addit eanemusat 3 replihka .
Hver replikk skal ikke overstige 2 minutter og svaret inntil 2 minutter .	Ii oktage replihkka galgga bistit guhkit go ovtta minuhta iige vástádus guhkkit go guokte minuhta .
Møtelederen kan begrense replikktiden .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá gáržžidit replihkkaáiggi .
§ 10 Protokolltilførsler	§ 10 Beavdegirjelasáhusat
I hver sak skal det gis adgang til protokolltilførsel .	Juohke áššis lea vejolaš ovddidit beavdegirjái lasáhusa .
Denne skal fremmes skriftlig til møtelederen under forhandlingene .	Dan galgá ráđđádallamiin čálalaččat ovddidit čoahkkinjođiheaddjái .
Det er ikke anledning å referere eller sitere nedstemte forslag som allerede forefinnes i protokollen i protokolltilførselen .	Beavdegirjelasáhusas ii sáhte refereret dahje siteret daid hilgojuvvon árvalusaid mat juo leat čoahkkingirjjis .
Protokolltilførselen kan kun angi anmerkninger til saksbehandlingen og en redegjørelse til stemmegivingen .	Beavdegirjelasáhusas sáhttá dušše buktit mearkkašumiid áššemeannudeapmái ja čilgehusa jienasteapmái .
§ 11 Spørsmål til Sametingsrådet	§ 11 Gažaldagat Sámediggeráđđái
Det er adgang for representanter å rette spørsmål til Sametingsrådet under Sametingets plenumsmøte .	Áirasiin lea vejolašvuohta divvut gažaldaga Sámediggeráđđái Sámedikki dievasčoahkkimis .
Spørsmålet må leveres skriftlig til møtelederskapet senest en uke før Sametingets plenumsmøte , og gjøres kjent for representantene før forhandlingene i Sametinget tar til .	Gažaldat ferte ovddiduvvot čálalaččat čoahkkinjođihangoddái maŋimustá vahku ovdal Sámedikki dievasčoahkkima , ja dieđihuvvot áirasiidda ovdal go Sámedikki ráđđádallamat álget .
Spørreren får opp til 3 minutters taletid og svareren opp til 5 minutters taletid .	Gažadeaddji oažžu gitta 3 minuhta rádjai ja vástideaddji gitta 5 minuhta rádjai sárdnut .
Det er adgang til tilleggsspørsmål .	Lea vejolaš buktit lassigažaldagaid .
Spørreren får opp til 2 minutters taletid og svareren opp til 3 minutters taletid .	Gažadeaddji oažžu gitta 2 minuhta rádjai sárdnut ja vástideaddji gitta 3 minuhta rádjai sárdnut .
Det kan settes frem forslag i forbindelse med spørsmål .	Gažaldagaid oktavuođas sáhttá ovddidit árvalusaid .
Disse behandles i overensstemmelse med § 6 .	Dát meannuduvvojit § 6 mielde .
Kapittel 3 Avstemminger	Kapihtal 3 Jienasteamit
§ 12 Avstemningsordningen	§ 12 Jienastanortnet
Når de talere som har tegnet seg , har hatt ordet , erklærer møtelederen debatten for avsluttet .	Go sii guđet leat čálihan iežaset sáhkalistui leat beassan sárdnut , de čoahkkinjođiheaddji gulaha ahte digaštallan lea nohkan .
Saken tas opp til avstemming .	Áššis dasto jienastuvvo .
Foreligger det flere forslag i en sak , skal møtelederen sette hvert av dem under avstemning i logisk rekkefølge .	Go áššis leat eanet árvalusat , de čoahkkinjođiheaddji galgá bidjat daid jienasteapmái jierpmálaš vuoru mielde .
Avstemningsmåten må være oppgitt og godtatt på forhånd .	Jienastanvuohki ferte leat dieđihuvvon ja dohkkehuvvon ovddalgihtii .
De enkelte forslag kan også tas opp til avstemning etter hvert som de fremmes .	Árvalusaid lea maid vejolaš jienastit dađistaga go dat ovddiduvvojit .
Alle tilstedeværende representanter har plikt til å stemme for eller i mot ved avstemning etter § 14 a og b .	Buot čoahkkima áirasiin lea geatnegasvuohta jienastit juogo vuostái dahje beale § 14 a ja b vuođul go jienastuvvo .
De representanter som er tilstede , må ikke forlate salen før avstemningen er ferdig .	Áirasat guđet leat das , eai galgga guođđit čoahkkinlanja ovdal go jienasteapmi lea loahpahuvvon .
§ 13 Avstemningens gyldighet	§ 13 Jienasteami dohkálašvuohta
For at vedtak i Sametinget skal være gyldige , kreves det at de er fattet med flertall av de stemmer som er avgitt , hvis ikke annet er bestemt i denne forretningsordenen .	Ovdal go Sámedikki mearrádusat leat fámus , de gáibiduvvo ahte jienastuvvon jienastagaid eanetlohku lea daid mearridan , jos juo eará láhkai ii leačča mearriduvvon dán čoahkkinortnegis .
Står stemmene likt , gjør møtelederens stemme utslaget , unntatt hvor annet er bestemt i dette reglementet .	Go ovtta mađe leat jienastagat vuostálagaid , de čoahkkinjođiheaddji jienastat mearrida , earret dalle go nuppi láhkai lea mearriduvvon dáin njuolggadusain .
§ 14 Avstemninger	§ 14 Jienastanvuogit
Avstemningen ordnes på en av følgende måter :	Jienasteapmi lágiduvvo nuppi čuovvovaš vugiin :
Møtelederen kan foreta kontravotering .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá čađahit vuostejienasteami .
Møtelederen kan da foreta kontravotering .	Čoahkkinjođiheaddji de sáhttá čađahit vuostejienasteami .
c ) Ved navneopprop .	c ) Nammačuorvumiin .
Finner møtelederen at det må være unødvendig med navneopprop , men en representant setter fram krav om opprop , avgjør Sametinget avstemningsmåten uten debatt ved avstemningen etter bokstav a .	Jos čoahkkinjođiheaddji gávnnaha nammačuorvuma dárbbašmeahttumin , muhto muhtun áirras gáibida nammačuorvuma , de Sámediggi mearrida jienastanvuogi digaštallama haga jienastettiinis bustáva a mielde .
Sametingets president kan kreve navneopprop i betydningsfulle voteringer .	Sámedikki presideanta sáhttá gáibidit nammačuorvuma deaŧalaš jienastemiid oktavuođas .
Oppropet i Sametinget begynner med den valgkrets og den representant hvis nummer er trukket ut ved loddtrekning på forhånd .	Nammačuorvun Sámedikkis álgá dan válgakreatsas ja dan áirasis gean nummara vuorbádallan lea mearridan ovddalgihtii .
§ 15 Avstemning ved ansettelser	§ 15 Jienasteamit virgáibidjamiid oktavuođas
Ved ansettelser gjelder følgende regler :	Virgáibidjamiid oktavuođas gustojit čuovvovaš njuolggadusat :
Den som får mer enn halvparten av de avgitte stemmene , ansettes .	Son gii oažžu eanet go beali buot jienastuvvon jienastagain , lea biddjojuvvon virgái .
Hvis ingen får mer enn halvparten av de stemmer som er avgitt , holdes ny avstemning .	Jos ii guhtege oaččo eanet go beali buot jienastuvvon jienastagain , de jienastuvvo ođđasis .
Ved neste avstemning regnes den som ansatt som har fått flest stemmer ( enkelt flertall ) .	Maŋit jienasteamis son rehkenastojuvvo virgái biddjon geas leat eanemus jienastagat ( ovttageardásaš eanetlohku ) .
Hvis ansettelsen fremdeles ikke er avgjort fordi flere har fått like mange stemmer , avgjør møtelederens stemme ansettelsen .	Jos virgáibidjan ii leat velge mearriduvvon danne go eambbosiin leat ovtta mađe jienastagat , de mearrida virgáibidjama čoahkkinjođiheaddji jienastat .
Kapittel 4 Møtelederskap , komiteer og Sametingsråd	Kapihtal 4 Čoahkkinjođihangoddi , lávdegottit ja sámediggeráđđi
§ 16 Møtelederskapet	§ 16 Čoahkkinjođihangoddi
Sametinget velger et møtelederskap etter grunnreglene § 2-2 .	Sámediggi vállje čoahkkinjođihangotti vuođđonjuolggadusaid § 2-2 mielde .
Møtelederskapet skal bestå av en leder , nestleder og tre medlemmer .	Čoahkkinjođihangottis galget leat jođiheaddji , nubbinjođiheaddji ja golbma lahtu .
Møtelederskapets leder innkaller møtelederskapets medlemmer til møte .	Čoahkkinjođihangotti jođiheaddji gohčču čoahkkinjođihangotti miellahtuid čoahkkimii .
Møtelederskapet er beslutningsdyktig når tre medlemmer er samlet .	Čoahkkinjođihangottis lea mearridanfápmu go golbma lahtu leat čoahkis .
Møtelederskapet kan delegere avgjørelsesmyndighet til møtelederskapets leder .	Čoahkkinjođihangoddi sáhttá addit čoahkkinjođihangotti jođiheaddjái mearridanfámu .
Møtelederskapets funksjonstid følger Sametingets valgperiode .	Čoahkkinjođihangotti doaibmanáigi čuovvu Sámedikki válgaáigodaga .
§ 17 Møtelederskapets oppgaver	§ 17 Čoahkkinjođihangotti barggut
Møtelederskapets oppgaver er å :	Čoahkkinjođihangotti bargun lea :
a ) Innkalle og lede Sametingets forhandlinger etter reglene i kapitlene 1 og 3 .	a ) Gohččut čoahkkimii ja jođihit Sámedikki ráđđádallamiid 1. ja 3. kapihttaliid njuolggadusaid mielde .
b ) Oversende saker fra Sametingsrådet til en av komiteene i Sametinget , jf. § 22 .	Sáddet áššiid Sámediggeráđis ovtta Sámedikki lávdegoddái , gč. § 22 .
c ) Avgjøre søknader om permisjon til komitémøter og det enkelte plenum .	c ) Mearridit lávdegottečoahkkimiid ja iešguđet dievasčoahkkimiid virgelohpeohcamiid .
Søknader om permisjon skal kun innvilges når det foreligger tungtveiende grunner .	Virgelohpeohcamiid galgá mieđihit duššefal go leat nana ákkat .
d ) Fremme forslag til vedtak overfor Kontroll- og konstitusjonskomiteen i spørsmål vedrørende Sametingets forretningsorden og reglement for Sametingets politiske nivå , jf. § 25 .	d ) Ovddidit mearrádusárvalusa Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddái áššiin mat gusket Sámedikki čoahkkinortnegii ja Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusaide gč. § 25 .
e ) Fatte nødvendige bestemmelser for Sametingets saksforberedelser og avgjøre spørsmål i tolkning av reiseregulativet og reglementer omtalt ovenfor i §17 d , jf. § 25 .	e ) Dahkat dárbbašlaš mearrádusaid Sámedikki ášševálmmaštemiid oktavuođas ja mearridit movt dulkot gažaldagaid mat gusket mátkeregulatiivii ja daid njuolggadusaide mat leat namuhuvvon bajábealde §:s 17 d , gč. § 25 .
f ) Utpeke Sametingets deltakere på invitasjon til parlamentariske møter og konferanser .	f ) Nammadit Sámedikki ovddasteddjiid bovdejumiin parlamentáralaš čoahkkimiidda ja konferánssaide .
Utføre andre oppgaver Sametinget overdrar til møtelederskapet .	g ) Dahkat eará bargguid maid Sámediggi addá čoahkkinjođihangoddái .
h ) I samråd med Sametingets gruppeledere , fastsette tidspunkt for behandling av de meldinger Sametingsrådet fremmer overfor Sametingets plenum , jf. § 20 .	h ) Mearridit , ovttasráđiid Sámedikki joavkojođiheddjiiguin , man guhkes áigi biddjojuvvo Sámediggeráđi dieđáhusaid ovddideapmái Sámedikki dievasčoahkkimis , gč. § 20
§ 18 Valgkomiteen	§ 18 Válgalávdegoddi
Etter at Sametinget har konstituert seg , velges en valgkomité på 5 medlemmer med like mange varamedlemmer .	Maŋŋá go Sámediggi lea iežas vuođđudan , de válljejuvvo válgalávdegoddi mas leat vihtta lahtu ja seamma mađe várrelahtut .
Leder og nestleder velges av Sametinget .	Sámediggi vállje jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji .
I komiteen bør gruppene være best mulig representert .	Lávdegottis galggašedje joavkkut leat ovddastuvvon buoremus lági mielde .
Valgkomiteen gir innstilling om alle valg som Sametinget overdrar til den å forberede .	Válgalávdegoddi ovddida eavttuhusa buot válggain maid Sámediggi bidjá dan válmmaštit .
Jf. forøvrig grunnreglene § 2-3 .	Vrd. muđui vuođđonjuolggadusaid § 2-3 .
§ 19 Valg av Sametingsråd	§ 19 Sámediggeráđi válljen
Sametingsrådet velges etter bestemmelsene i grunnreglene § 2-4 første ledd .	Sámediggeráđđi válljejuvvo vuođđonjuolggadusaid § 2-4 mearrádusaid vuosttaš ja nuppi lađđasa mielde .
Når forslag til Sametingsråd er fremmet , foretas det avstemning over hele rådets sammensetning samlet .	Go sámediggeráđđi lea árvaluvvon , de jienastuvvo olles ráđi čoahkádus ovttas .
Sametingsrådet er valgt dersom det oppnår mer enn halvparten av de avgitte stemmer ved første avstemning .	Sámediggeráđđi lea válljejuvvon jos vuosttaš jienasteamis oažžu eanet go beali jienastuvvon jienastagain .
Oppnås ikke mer enn halvparten av de avgitte stemmer , foretas en ny avstemning .	Jos ii oaččo eanet go beali jienastuvvon jienastagain , de jienastuvvo ođđasis .
Her regnes det rådet som valgt som har flest stemmer ( enkelt flertall ) .	Dál lea válljejuvvon ráđđin dat árvalus mii oažžu eanemus jienastagaid ( ovttageardásaš eanetlohku ) .
Har to forslag fått samme stemmetall , foretas ny avstemning blant disse .	Jos guokte árvalusa leat ožžon seamma mađe jienastagaid , de galgá dán guokte árvalusa ođđasis jienastit .
§ 20 Sametingsrådets arbeid	§ 20 Sámediggeráđi barggut
Sametingsrådets arbeidsoppgaver er å forestå ledelse og drift av Sametingets virksomhet , jf. grunnreglene §2-4 tredje ledd .	Sámediggeráđi bargun lea doaimmahit ja jođihit Sámedikki doaimma , gč. vuođđonjuolggadusaid § 2-4 goalmmát lađđasa .
Sametingsrådet bør avholde jevnlige møter med gruppelederne .	Sámediggeráđđi berre doallat čoahkkimiid jeavddalaččat joavkojođiheddjiiguin .
Sametingsrådet som kollegium er beslutningsdyktig når minst halvparten av rådets medlemmer er tilstede .	Sámediggeráđis lea mearridanfápmu go unnimusat bealli ráđi lahtuin leat čoahkis .
Sametingsrådets møter er lukkede dersom ikke Sametingsrådet selv bestemmer noe annet .	Sámediggeráđi čoahkkimat leat gitta jos Sámediggeráđđi ieš ii mearrit eará .
Sametingsrådet skal fremme forslag til vedtak i følgende saker , jf. § 23 :	Sámediggeráđđi galgá ovddidit mearrádusárvalusa čuovvuvaš áššiin , gč. § 23 :
1. fordeling av Sametingets årlige budsjett	1 . Sámedikki jahkásaš bušeahta juogadeapmi
2. tiltak til påfølgende års statsbudsjett	2 . Doaibmabijut čuovvuvaš jagi stáhtabušehttii
Sametingets årsmelding	Sámedikki jahkedieđáhus
4. hovedretningslinjer for Sametingets tilskuddsordninger	4 . Sámedikki doarjjaortnegiid váldonjuolggadusat
5. andre saker etter en selvstendig vurdering i Sametingsrådet	5 . Eará áššit Sámediggeráđi iešheanalis árvvoštallama vuođul
I tillegg fremmer Sametingsrådet meldinger på ulike politikkområder , jf. § 17 h.	Dasa lassin ovddida Sámediggeráđđi dieđáhusaid sierra politihkkasurggiid birra ( gč. 17 h ) .
På plenumsmøtets første dag legger Sametingsrådet fram som egen sak en beretning om rådets virksomhet mellom plenumsmøtene .	Dievasčoahkkima vuosttas beaivvi ovddida Sámediggeráđđi sierra áššin dieđáhusa ráđi doaimmaid birra dievasčoahkkimiid gaskka .
Sametingsrådet kan fremme redegjørelser overfor plenum om utviklingen innenfor ulike saksområder .	Sámediggeráđđi sáhttá ovddidit čilgehusaid dievasčoahkkimii ovdáneami birra iešguđet áššesurggiin .
Redegjørelsen fremmes på plenumsmøtets første dag , og settes opp til debatt senere på møtet .	Čilgehusat ovddiduvvojit dievasčoahkkima vuosttas beaivvi , ja biddjojuvvojit divaštallamii maŋŋelis čoahkkimis .
Det kan ikke fremmes mer enn en redegjørelse pr. plenumsmøte .	Juohke dievasčoahkkima nammii sáhttá ovddidit dušše ovtta čilgehusa .
Forslag som fremmes i forbindelse med redegjørelsene , behandles i overensstemmelse med §§ 6 og 25 .	Árvalusat mat ovddiduvvojit čilgehusaid oktavuođas , meannuduvvojit §§ 6 ja 25 mielde .
§ 21 Sametingsrådets funksjonstid	§ 21 Sámediggeráđi doaibmanáigi
Sametingsrådets funksjonstid følger Sametingets valgperiode etter grunnreglene § 2-4 tredje ledd .	Sámediggeráđi doaibmanáigi čuovvu Sámedikki válgaáigodaga vuođđonjuolggadusaid § 2-4 goalmmát lađđasa mielde .
Har Sametingets flertall uttrykt mistillit til Sametingsrådet , meddeler presidenten Sametingsrådets avgang .	Jos Sámedikki eanetlohku lea ovddidan eahpeluohttámuša Sámediggeráđđái , de dieđiha presideanta ahte Sámediggeráđđi guođđá doaimmas .
Nytt Sametingsråd velges etter reglene i § 19 andre ledd .	Ođđa sámediggeráđđi válljejuvvo njuolggadusaid § 19 nuppi lađđasa mielde .
Tilsvarende gjelder for Sametingets vedtak etter grunnreglene § 2-4 tredje ledd litra b ) og fjerde ledd .	Seamma gusto Sámedikki mearrádusaide vuođđonjuolggadusaid § 2-4 goalmmát lađđasa b ) čuoggá ja njealját lađđasa mielde .
Fratrer presidenten etter grunnreglenes § 2-4 fjerde ledd , fratrer hele Sametingsrådet .	Jos presideanta guođđá doaimmas vuođđonjuolggadusaid § 2-4 njealját lađđasa vuođul , de guođđá olles Sámediggeráđđi doaimmas .
§ 22 Valg av komiteer	§ 22 Lávdegottiid válljen
Sametinget velger følgende fire komiteer : Plan- og finanskomiteen med 13 medlemmer og leder fra flertallet .	Sámediggi vállje čuovvovaš njeallje lávdegotti : Plána- ja finánsalávdegotti 13 lahtuin ja jođiheaddji eanetlogus .
Oppvekst- og utdanningskomiteen med 12 medlemmer og leder fra flertallet med dobbeltstemme .	Bajásšaddan- ja oahppolávdegotti 12 lahtuin ja jođiheaddji eanetlogus duppaljienain .
Nærings- og kulturkomiteen med 11 medlemmer , leder fra mindretallet og Kontroll- og konstitusjonskomiteen med 3 medlemmer med leder og nestleder fra mindretallet .	Ealáhus- ja kulturlávdegotti 11 lahtuin , jođiheaddji unnitlogus ja Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi 3 lahtuin jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji unnitlogus .
Komiteene settes sammen av alle sametingsrepresentantene .	Lávdegottiin galget buot sámediggeáirasat leat mielde .
Det skal velges en leder og en nestleder til komiteene .	Lávdegottiide galgá válljejuvvot jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji .
Der flertallet har leder , velges nestleder fra mindretallet , og der mindretallet har leder , velges nestleder fra flertallet .	Go eanetlogus lea jođiheaddji , de válljejuvvo nubbinjođiheaddji unnitlogus , ja go unnitlogus lea jođiheaddji , de válljejuvvo nubbinjođiheaddji eanetlogus .
Til Kontroll- og konstitusjonskomiteen velges både leder og nestleder fra opposisjonen .	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddái válljejuvvo sihke jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji opposišuvnnas .
§ 23 Komiteenes arbeid	§ 23 Lávdegottiid bargu
Komiteene skal fremme innstilling til plenum i saker der Sametingsrådet har fremmet forslag til vedtak og som møtelederskapet oversender fra Sametingsrådet .	Lávdegottit galget ovddidit eavttuhusaid dievasčoahkkimii dakkár áššiin main Sámediggeráđđi lea ovddidan mearrádusárvalusa ja maid čoahkkinjođihangoddi sádde Sámediggeráđis .
Kontroll- og konstitusjonskomiteen skal fremme innstilling etter § 24 første ledd litra c og § 24 siste ledd .	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi galgá ovddidit eavttuhusa § 24 vuosttas lađđasa c čuoggá mielde ja § 24 maŋimus lađđasa mielde .
Komitèen kan avholde møte når minst 3/5 av medlemmene er til stede .	Lávdegottit sáhttet doallat čoahkkima go uhcimusat 3/5 lahtuin leat čoahkkimis .
Komitèsammensetningen gjenspeiler styrkeforholdet i komitèene og fraksjonene legger inn merknader og forslag på vegne av fraksjonen .	Lávdegottiid čoahkádus dávista mo fápmu juohkása lávdegottiin ja joavkkut ovddidit mearkkašumiid ja árvalusaid joavkkuid bealis .
Møtene i komiteene er lukket så lenge komiteene selv ikke bestemmer noe annet .	Lávdegoddečoahkkimat leat gitta nu guhká go lávdegottit ieža eai mearrit eará .
§ 24 Kontroll- og konstitusjonskomiteens oppgaver	§ 24 Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti barggut
Kontroll- og konstitusjonskomiteens arbeidsoppgaver er å :	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti bargun lea :
a ) Utøve den parlamentariske kontroll over virksomheten som finansieres via Sametingets budsjett .	a ) Doaimmahit parlamentáralaš bearrráigeahču doaimmas mii ruhtaduvvo Sámedikki bušeahta bokte .
b ) Kontrollere Sametingets årsregnskap og eventuelle merknader vedrørende disse fra Riksrevisjonen	Bearráigeahččat Sámedikki jahkerehketdoalu , ja vejolaš mearkkašumiid maid Riikkarevišuvdna lea buktán dáidda .
c ) Fremme innstilling til plenum i saker som oversendes fra møtelederskapet og der møtelederskapet fremmer forslag til vedtak , herunder godtgjørelsesreglement og forretningsorden .	c ) Ovddidit eavttuhusa dievasčoahkkimii dakkár áššiin maid čoahkkinjođihangoddi sádde ja main čoahkkinjođihangoddi ovddida mearrádusárvalusa , ee. buhtadusnjuolggadusaid ja čoahkkinortnega .
Komiteen kan foreta de undersøkelser i Sametingets administrasjon , som den anser nødvendig for Sametingets kontroll .	Lávdegoddi oažžu iskkadit Sámedikki hálddahusa go atná dan dárbbašlažžan Sámedikki bearráigeahču dihte .
Før komiteen selv foretar slike undersøkelser , skal Sametingsrådet underrettes og anmodes om å framskaffe de ønskede opplysninger .	Ovdal go lávdegoddi ieš dahká dákkár iskkademiid , de galgá dieđihit Sámediggeráđđái ja dáhttut dan buktit dieđuid maid bivdá .
Komiteen kan avgi innstilling til Sametingets plenum om de saker den tar opp til behandling , jf. § 25 .	Lávdegoddi sáhttá ovddidit eavttuhusa Sámedikki dievasčoahkkimii áššiin maid meannuda , gč. § 25 .
Sametinget kan fastsette særskilte regler for Kontroll- og konstitusjonskomiteens ansvars- og arbeidsområde .	Sámediggi sáhttá mearridit sierra njuolggadusaid Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti ovddasvástádus- ja bargosuorgái .
Kapittel 5 Saksbehandling , protokollføring og ekspedisjon av sakene	Kapihtal 5 Áššemeannudeapmi , beavdegirječállin ja áššiid doaimmaheapmi
§ 25 Saksbehandling	§ 25 Áššemeannudeapmi
Saker som Sametingsrådet fremmer overfor komiteene skal meldes møtelederskapet senest 6-seks uker før plenumsmøtet .	Áššit maid Sámediggeráđđi ovddida lávdegottiide , galget dieđihuvvot čoahkkinjođihangoddái maŋimuštá 6 guhtta vahku ovdal dievasčoahkkima .
Forslag til vedtak i sakene skal sendes representantene minimum 3 uker før plenumsmøtet .	Mearrádusárvalusat áššiin galget sáddejuvvot áirasiidda maŋimuštá 3 vahku ovdal dievasčoahkkima .
Tilsvarende frister gjelder for Kontroll- og konstitusjonskomiteen .	Seamma njuolggadusat gustojit Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddái .
Møtelederskapets forslag til vedtak i saker etter § 17 første ledd litra d ) sendes representantene minimum 3 uker før plenumsmøtet .	Čoahkkinjođihangotti mearrádusárvalus áššiin § 17 vuosttaš lađđasa d ) čuoggá mielde sáddejuvvo áirasiidda maŋimuštá 3 vahku ovdal dievasčoahkkima .
Møtelederskapet kan la være å fremme saker overfor komiteene dersom Sametingsrådet oversitter forannevnte frister .	Čoahkkinjođihangoddi sáhttá biehttalit bidjamis áššiid lávdegottiid ovdii jus Sámediggeráđđi ii doala ovddabealde namuhuvvon áigemeriid .
I saker som legges fram for Sametingets plenum , skal det være et klart skille mellom hva som er saksutredning , merknader og innstilling .	Áššiin mat ovddiduvvojit Sámedikki dievasčoahkkimii galgá čielgasit oidnot mii lea áššečilgehus , mat leat mearkkašumit ja mii fas eavttuhus .
Innstilling fra komiteene må kopieres og gjøres kjent for representantene minst 36 timer før saken behandles i plenum .	Lávdegottiid evttohusat galget máŋgejuvvot ja almmuhuvvot áirasiidda uhcimusat 36 diimmu ovdal go ášši meannuduvvo dievasčoahkkimis .
De gruppene som ikke er representert i en komité som fremmer innstilling til plenum , har anledning til å fremme forslag og merknader til enhver sak som behandles i Sametinget .	Dain joavkkuin main eai leat ovddasteaddjit dan lávdegottis mii ovddida eavttuhusa dievasčoahkkimii , lea vejolašvuohta ovddidit árvalusaid ja mearkkašumiid juohke áidna áššái maid Sámediggi meannuda .
Dette skal skje innen samme frist og med samme behandling som for innlevering av forslag etter § 6 .	Dán galget dahkat seamma áigemeari siste ja seamma meannudemiin go eavttuhusain mat buktojuvvojit § 6 mielde .
§ 26 Protokollføring	§ 26 Beavdegirječállin
Sametingets møtelederskap sørger for at det føres protokoll fra Sametingets forhandlinger , der forslag , merknader , taleliste , voteringer og vedtak registreres .	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi geahččá bearrái ahte Sámedikki ráđđádallamiin čállojuvvo beavdegirji , masa árvalusat , mearkkašumit , sárdnunlistu , jienasteamit ja mearrádusat registrerejuvvojit .
Møtelederskapet underskriver forhandlingsprotokollen for hvert møte .	Čoahkkinjođihangotti lahtut čállet namaset ráđđádallanbeavdegirjái juohke čoahkkimis .
Det foretas fullstendige opptak av forhandlingene i Sametingets plenumsmøte .	Sámedikki dievasčoahkkima ráđđádallamat báddejuvvojit ollásit .
Sametinget fastsetter nærmere regler for utskrift av forhandlingene .	Sámediggi mearrida dárkilet njuolggadusaid ráđđádallamiid čálalaš almmuheami birra .
Møtelederskapets , Sametingsrådets og komiteenes møter protokollføres .	Čoahkkinjođihangotti , Sámediggeráđi ja lávdegottiid čoahkkimiin galgá čállit beavdegirjji .
§ 27 Underretning om vedtak	§ 27 Mearrádusaid dieđiheapmi
Det skal etter hvert møte sendes utskrift av Sametingets og Sametingsrådets møteprotokoll til Sametingets representanter og vararepresentanter .	Juohke čoahkkima maŋŋá sáddejuvvo Sámedikki ja Sámediggeráđi čoahkkinbeavdegirjji čálus Sámedikki áirasiidda ja várreáirasiidda .
Utskrift av møtelederskapets og Kontroll- og konstitusjonskomiteens møteprotokoll omdeles representantene i den grad det finnes nødvendig .	Čoahkkinjođihangotti ja Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti čoahkkinbeavdegirjji čálus juhkkojuvvo áirasiidda dađi mielde go lea dárbu .
Presidenten sørger videre for at underretning om vedtak og om melding fra offentlige myndigheter blir sendt rette vedkommende uten unødig opphold .	Presideanta fuolaha dasto ahte dieđut mearrádusaid birra ja almmolaš eiseválddiid dieđáhusat sáddejuvvojit rivttes sadjái vuorddekeahttá dárbbašmeahttumit .
Sametinget kan fastsette nærmere regler for omfanget av underretning av vedtak .	Sámediggi sáhttá mearridit dárkilet njuolggadusaid das man viidát galgá dieđihit mearrádusaid birra .
§ 28 Oppbevaring av dokumenter	§ 28 Áššebáhpiriid rádjan
Presidenten sørger for at Sametingets og Sametingsrådets protokoller og dokumenter holdes forsvarlig oppbevart og ordnet .	Sámedikki presideanta geahččá bearrái ahte Sámedikki ja Sámediggeráđi beavdegirjjit ja čállosat leat dohkálaš rájus ja ortnegis .
Kapittel 6 Andre bestemmelser	Kapihtal 6 Eará mearrádusat
§ 29 Protokollære bestemmelser	§ 29 Formálalaš mearrádusat
Ved Sametingets representasjoner følges følgende orden : President , møtelederskapets leder , visepresident , møtelederskapets nestleder , Sametingsrådets medlemmer og møtelederskapets medlemmer .	Sámedikki ovddastemiin galgá čuovvut čuovvovaš vuoru : Presideanta , čoahkkinjođihangotti jođiheaddji , várrepresideanta , čoahkkinjođihangotti nubbinjođiheaddji , Sámediggeráđi lahtut ja čoahkkinjođihangotti lahtut .
§ 30 Administrasjon	§ 30 Hálddahus
Sametinget har egen administrasjon .	Sámedikkis lea sierra hálddahus .
Personalet tilsettes i følge gjeldende personalreglement godkjent av Sametinget .	Bargit biddjojit virgái gustovaš njuolggadusaid mielde maid Sámediggi lea dohkkehan .
§ 31 Endringer i forretningsordenen	§ 31 Čoahkkinortnega rievdadeapmi
Sametinget kan vedta endringer i forretningsordenen .	Sámediggi sáhttá mearridit rievdadusaid čoahkkinortnegis .
Kontroll- og konstitusjonskomiteens tilrådning	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti rávven
Forslag 1 , Kontroll- og konstitusjonskomiteen , med medlemmer fra Arbeidspartiets sametingsgruppe , Jørn Are Gaski og NSRs sametingsgruppe , Ole Henrik Magga .	Árvalus 1 : Lávdegotti árvalus , lahtuin Bargiidbellodaga sámediggejoavku , Jørn Are Gaski ja NSR sámediggejoavku , Ole Henrik Magga .
§ 4 Nye saker	§ 4 Ođđa áššit
5. avsnitt – tilføyelse i kursiv :	5. teakstaoassi – lasáhus vinjubustávaiguin :
Finner møtelederskapet at en ny sak egner seg for avgjørelse i samme møte , bør møtelederskapet føre den opp særskilt på dagsordenen , med opplysning om at den vil bli foreslått behandlet straks og om nødvendig utenfor oppsatte tidspunkter for kunngjorte saker .	Jos čoahkkinjođihangoddi gávnnaha ahte ođđa ášši heive mearridit seamma čoahkkimis , de galggašii čoahkkinjođihangoddi bidjat dan sierra áššin áššelistui , ja dieđihit ahte dan áigot eavttuhit meannudit dallánaga ja jos dárbu olggobealde almmuhuvvon áššiide biddjojuvvon áigemeriid .
§ 8 c	§ 8 c
2. setning - tilføyelse i kursiv :	2. cealkka – lasáhus vinjubustávaiguin :
Hvis representanten likevel ikke retter seg etter forretningsordenen , setter møtelederen under avstemning om vedkommende skal fratas ordet eller vises bort fra forhandlingen i den angjeldende sak eller for resten av dagen .	Jos áirras dattetge ii mieđa doahttalit čoahkkinortnega , de dáhttu čoahkkinjođiheaddji jienasteami das ahte galgá go guoskevaš áirasis váldojuvvot sáhkavuorru eret dahje dáhttojuvvot eret čoahkkimis guoskevaš áššis dahje loahppa beaivái .
§ 11 Spørsmål til Sametingsrådet	§ 11 Gažaldagat Sámediggeráđđái
Nytt 2. avsnitt :	Ođđa nubbi teakstaoassi :
Andre kan ta ordet til spørsmålet .	Earát sáhttit váldit sáni gážaldagaide .
Disse får opp til 2 minutters taletid .	Sii ožžot gitta 2 minuhta rádjái sárdnut .
§ 25 Saksbehandling	§ 25 Áššemeannudeapmi
1. avsnitt , 1. linje – endring i kursiv :	1. teakstaossi , 1. linjá - rievdadus vinjubustávaiguin :
Saker som Sametingsrådet fremmer overfor komiteene skal meldes møtelederskapet senest 4-fire uker før plenumsmøtet .	Áššit maid Sámediggeráđđi ovddida lávdegottiide , galget dieđihuvvot čoahkkinjođihangoddái maŋimuštá 4 – njeallje vahku ovdal dievasčoahkkima .
Forslag 2 , representant Terje Tretnes , Samefolkets parti	Árvalus 2 : Áirras Terje Tretnes , Sámeálbmot Bellodat
Endringsforslag :	Rievdadusárvalusat :
1 ) § 9 : Replikkordskifte	1 ) § 9 Replihkkavurostallan
Hver replikk skal ikke overstige 2 minutter ( opprinnelig forslag fra møtelederskapets innstilling til komiteen : 1 minutt ) og svaret inntil 2 minutter .	Ii oktage replihkka galgga bistit guhkit go 2 minuhta ( čoahkkinjođihangotti álgoárvalus lávdegoddái : ovtta minuhta ) iige vástádus guhkit go guokte minuhta .
2 ) § 11 : Spørsmål til Sametingsrådet	2 ) § 11 : Gažaldagat Sámediggeráđđái
Møtelederskapets innstilling til § 11 støttes .	Mii doarjut čoahkkinjođihangotti árvalusa paragráfii 11 .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Avstemningen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 2 , del 1 ble vedtatt mot 1 stemme .	Árvalus 2 vuosttaš oassi mearriduvvui ovtta jiena vuostá .
Forslag 2 , del 2 ble vedtatt mot 11 stemmer , som ble avgitt for Kontroll- og konstitusjonskomiteens forslag § 11 .	Árvalus 2 , nubbi oassi mearriduvvui 11 jiena vuostá , maid Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti § 11 árvalus oaččui .
Forslag 1 med møtelederskapets forslag unntatt § 11 ble enstemmig vedtatt .	Árvalus 1 oktan čoahkkinjođihangotti árvalusain earret § 11 mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Jørn Are Gaski ( saksordfører )	1 Jørn Are Gaski ( áššejođiheaddji )
2 Terje Tretnes	2 Terje Tretnes
3 Roger Pedersen	3 Roger Pedersen
4 Jørn Are Gaski	4 Jørn Are Gaski
Birger Nymo ( til forretningsorden )	Birger Nymo ( čoahkkinortnegii )
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Kapittel 1 Sametingets plenumsmøte , opptakelse av saker og møteledelse	Kapihtal 1 Sámedikki dievasčoahkkin , áššiid ovdanváldin ja čoahkkinjođiheapmi
§ 1 Sametingets plenumsmøter	§ 1 Sámedikki dievasčoahkkimat
Sametinget skal holde minst 3 plenumsmøter i løpet av kalenderåret .	Sámediggi galgá doallat unnimusat 3 dievasčoahkkima kaleanddarjagis .
§ 2 Møteledelse og beslutningsdyktighet	§ 2 Čoahkkinjođiheapmi ja mearridanfápmu
Møtelederskapet fremmer forslag til saksliste og tidsplan for Sametingets forhandlinger .	Čoahkkinjođihangoddi ovddida áššelisto- ja áigeplánaárvalusa Sámedikki ráđđádallamiid várás , ja gohčču čoahkkái ja jođiha dievasčoahkkimiid .
Disse godkjennes av Sametinget i begynnelsen av hvert plenumsmøte .	Sámediggi dohkkeha dáid juohke dievasčoahkkima álggus .
Sametinget er beslutningsdyktig når minst 20 representanter deltar i avstemningen .	Sámedikkis lea mearridanfápmu go unnimusat 20 áirasa servet jienasteapmái .
§ 3 Permisjoner	§ 3 Virgelobit
Permisjoner til den enkelte samling refereres i plenum .	Iešguđet dievasčoahkkimiid virgelobit refererejuvvojit dievasčoahkkimis .
Søknader om permisjon av lengere varighet avgjøres av Sametinget etter innstilling fra møtelederskapet .	Virgelobiid guhkit áigái mearrida Sámediggi čoahkkinjođihangotti eavttuhusa vuođul .
§ 4 Nye saker	§ 4 Ođđa áššit
Enhver representant har adgang til å reise en ny sak under Sametingets plenumsmøte .	Juohke áirras sáhttá Sámedikki dievasčoahkkimis ovddidit ođđa ášši .
Saken eller forslaget skal leveres skriftlig i så god tid slik at møtelederskapet kan kunngjøre saken til alle representanter før forhandlingene tar til , jfr § 6 .	Ášši dahje árvalus galgá ovddiduvvot čálalaččat nu buori áiggis nu ahte čoahkkinjođihangoddi sáhttá ášši dieđihit buot áirasiidda ovdal go čoahkkin álgá , geahča § 6 .
Den som reiser saken , får opptil 5 minutter taletid til å fremføre saken .	Guhte ášši ovddida , oažžu 5 minuktasaš sárdnunáiggi áššis .
Sametingets representanter får adgang til spørsmål og replikker , til sammen opptil 10 minutter .	Sámedikki áirasat ožžot liibba buktit gažaldagaid ja replihkaid , gitta 10 minuhta rádjai oktiibuot .
Sametinget beslutter , etter innstilling fra møtelederskapet , hvordan saken skal behandles :	Sámediggi mearrida , čoahkkinjođihangotti eavttuhusa vuođul , mo ášši galgá meannuduvvot :
a ) sendes til Sametingsrådet uten realitetsvotering , for å innhente rådets uttalelse eller forslag ,	a ) sáddejuvvot Sámediggeráđđái jienaskeahttá sisdoalu , oažžut ráđi cealkámuša dahje árvalusa ,
b ) legges ut til gjennomsyn for tingets medlemmer i minst en dag og deretter føres opp på kartet til behandling ,	b ) biddjojuvvot diggeáirasiid ovdii unnimustá ovtta beaivásaš geahččamassii , ja biddjot dasto áššelistui ,
c ) tas opp til avgjørelse straks hvis ikke møtelederen eller 1/5 av de medlemmer som er tilstede , motsetter seg dette ,	c ) meannuduvvot dasttánaga jos čoahkkinjođiheaddji dahje 1/5 áirasiin guđet leat čoahkis eai vuosttal dan ,
d ) avvises eller ikke tas under behandling .	d ) hilgojuvvot dahje ii meannuduvvot .
Finner møtelederskapet at en ny sak egner seg for avgjørelse i samme møte , bør møtelederskapet føre den opp særskilt på dagsordenen , med opplysning om at den vil bli foreslått behandlet straks og om nødvendig utenfor oppsatte tidspunkter for kunngjorte saker .	Jos čoahkkinjođihangoddi gávnnaha ahte ođđa ášši heive mearridit seamma čoahkkimis , de galggašii čoahkkinjođihangoddi bidjat dan sierra áššin áššelistui , ja dieđihit ahte dan áigot eavttuhit meannudit dallánaga ja jos dárbu olggobealde almmuhuvvon áššiide biddjojuvvon áigemeriid .
Kapittel 2 Behandling av forslag , debatter og spørsmål til Sametingsrådet	Kapihtal 2 Árvalusaid meannudeapmi , ráđđádallamat ja gažaldagat Sámediggeráđđái
§ 5 Framleggelse av forslag	§ 5 Árvalusaid ovddideapmi
På Sametingets plenumsmøter fremmes innstilling og forslag til vedtak i sakene i følgende rekkefølge fra Sametingets talerstol : Det innstillende organ , Sametingets grupper og Sametingets representanter .	Sámedikki dievasčoahkkimiin ovddiduvvojit evttohusat ja mearrádusárvalusat Sámedikki sárdnestuolus čuovvovaš vuoru mielde : Evttoheaddji orgána , Sámedikki joavkkut ja Sámedikki áirasat .
Alle forslag skal leveres skriftlig til møtelederen .	Buot árvalusaid galgá ovddidit čálalaččat čoahkkinjođiheaddjái .
§ 6 Behandling av forslag	§ 6 Árvalusaid meannudeapmi
Forslag som fremsettes i tilknytning til en sak under debatten , behandles i samsvar med følgende bestemmelser :	Árvalus mii ovddiduvvo áššái ráđđádallamis , meannuduvvo čuovvovaš njuolggadusaid mielde :
Forslag som er utformet på bakgrunn av en innstilling til plenum , tas opp til avgjørelse sammen med innstillingen når forslagsstilleren har fremmet det .	Go lea árvalus mii lea hábmejuvvon eavttuhusa vuođul mii galgá dievasčoahkkimii , de dat mearriduvvo oktanaga eavttuhusain go árvaleaddji lea ovddidan dan .
Forslaget må være forhåndsvarslet ved innlevering til møtelederskapet gjennom Sametingets administrasjon senest kl. 16.00 dagen før saken skal behandles i Sametinget .	Árvalus galgá leat ovddalgihtii dieđihuvvon ja buktojuvvon čoahkkinjođihangoddái Sámedikki hálddahusa bokte maŋimustá dii. 16.00 beaivvi ovdal go galgá meannuduvvot Sámedikkis .
I særskilte tilfeller kan vedkommende ting med 2/3 flertall vedta å sette bestemmelsene i dette ledd ut av kraft .	Erenoamáš dáhpáhusain sáhttá diggi 2/3 eanetloguin mearridit fámuhuhttit dán lađđasa mearrádusaid .
Saksliste og saker som behandles etter § 4 d foran eller etter § 20 fjerde ledd , omfattes ikke av bestemmelsene i denne paragraf .	Áššelistui ja áššiide mat meannuduvvojit ovdalisčuožžu § 4 d mielde dahje § 20 njealját lađđasa mielde , eai guoskka dán paragráfa mearrádusat .
§ 7 Om debattene	§ 7 Digaštallamiid birra
Debattene bør ikke ha lengre varighet enn det som er vedtatt i tidsplan i henhold til § 2 .	Digaštallamat eai galggaše bistit guhkit go mii § 2 vuođul lea mearriduvvon áigeplánan .
Ved innledning av debatten kan Sametinget , etter forslag fra møtelederskapet , vedta å begrense taletiden , samt å fordele taletiden mellom gruppene .	Digaštallamiid álggus sáhttá Sámediggi , čoahkkinjođihangotti árvalusa vuođul , mearridit gáržžidit sárdnunáiggi , ja maiddái juogadit dan joavkkuid gaskka .
Taletiden fordeles forholdsmessig etter de forskjellige gruppers størrelse , dog slik at grupper med få representanter får mer taletid enn det de forholdsmessig skulle ha fått .	Sárdnunáigi juogaduvvo gorrelaččat joavkkuid sturrodaga mielde , dattetge dan láhkai ahte joavkkut main leat unnán áirasat , ožžot guhkit sárdnunáiggi go gorrelaččat livčče galgan .
Dersom gruppene på forhånd har levert møtelederskapet en liste over representanter som ønsker å delta i debatten , kan møtelederskapet på dette grunnlag sette opp liste over rekkefølgen av talene .	Jos joavkkut leat ovddalgihtii buktán čoahkkinjođihangoddái listtu mas leat áirasiid namat geat háliidit searvat digaštallamiidda , de sáhttá čoahkkinjođihangoddi dáid namaid vuođul ráhkadit sáhkavuorrolisttu .
En taler fra hver gruppe skal stå øverst på talelisten .	Juohke joavkku ságastalli namma galgá leat bajimuččas listtus .
§ 8 Debatter	§ 8 Digaštallamat
Representantene taler fra Sametingets talerstol .	Áirasat sárdnot Sámedikki sárdnestuolus .
Anmodning om ordet til en sak skal skje fra representantens plass .	Áirasat galget leat iežaset sajis go bivdet sáhkavuoru .
Taleren retter ordet til Sametingets møteleder , og skal holde seg strengt til den sak som er under behandling .	Guhte sárdnu , ovddida sártnis Sámedikki čoahkkinjođiheaddjái , ja galgá čavga doaladit áššis maid leat meannudeamen .
Taletiden for saksordføreren kan ikke overstige 15 minutt .	Áššejođiheaddji sáhkavuorru ii galgga bistit guhkit go 15 minuhta .
Gruppenes hovedinnledere gis inntil 10 min. taletid .	Joavkkuid váldoságasteaddjit ožžot eanemusat 10 minuhta sárdnunáiggi .
De ulike gruppers talsperson får ordet i rekkefølge etter gruppenes størrelse .	Iešguđet joavkkuid ságasteaddjit ožžot sáhkavuoru joavkkuid sturrodaga mielde .
Sametingsrådets medlemmer kan gis inntil 5 minutters taletid i saker som berører vedkommendes saksområde .	Sámediggeráđi lahtut sáhttet oažžut eanemusat 5 minuhta sárdnunáiggi áššiin mat gusket sin áššesuorgái .
Saksordføreren og de ulike gruppenes hovedinnleder kan i tillegg til hovedinnlegget ta ordet opptil 2 ganger , første gang inntil 10 minutter og andre gang inntil 5 minutter .	Áššejođiheaddji ja iešguđet joavkku váldoságasteaddjit sáhttet váldosága lassin beassat sárdnut eanemusat guktii , vuosttaš geardde gitta 10 minuhta rádjai , ja maŋit geardde gitta 5 minuhta rádjai .
Øvrige representanter har rett til å få ordet inntil to ganger .	Eará áirasiin lea vuoigatvuohta beassat sárdnut eanemusat guktii .
Første gang inntil 10 minutter . Andre gang inntil 5 minutter .	Vuosttaš geardde gitta 10 minuhta rádjai , ja nuppi geardde gitta 5 minuhta rádjai .
Finner møtelederen det nødvendig , kan saken deles i flere avsnitt , dersom Sametinget gir samtykke .	Jos čoahkkinjođiheaddji gávnnaha dárbbašlažžan , de ášši sáhttá juohkit máŋgga oassái go Sámediggi dasa miehtá .
Taletiden for hvert avsnitt er den samme som for en sak .	Juohke oasi várás lea sárdnunáigi seamma guhkki go áššiin lea .
De ulike gruppers talsmenn får ordet i rekkefølge .	Iešguđet joavkkuid ovddasteaddjit besset vuoruid mielde sárdnut .
Møtelederen eller representantene kan foreslå satt strek i debatten .	Čoahkkinjođiheaddji dahje áirasat sáhttet árvalit bidjat sázu digaštallamis .
Når Sametinget har vedtatt å sette strek , kan det ikke fremmes nytt forslag i saken .	Go Sámediggi lea mearridan bidjat sázu digaštallamis , de ii sáhte áššis ovddidit ođđa árvalusa .
Møtelederen kan foreslå at taletiden blir innskrenket i alminnelighet dog ikke under 3 minutter , jfr § 7 .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá árvalit ahte sárdnunáigi gáržžiduvvo dábálaččat ii dattetge vuollel 3 minuhta , geahča § 7 .
Etter forslag fra møtelederen kan det gjøres unntak for rådsmedlemmer , lederen for den komité hvis sak er under behandling , samt saksordfører og skyggeordfører .	Čoahkkinjođiheaddji árvalusa mielde sáhttá spiehkastit ráđđelahtuid , dan lávdegotti jođiheaddji ektui man ášši lea meannuduvvomin , ja dasto áššejođiheaddji ja suoivvanáššejođiheaddji ektui .
§ 8 a	§ 8a
Upassende eller fornærmelig adferd eller tale er ikke tillatt .	Ii leat lohpi heivetmeahttumit láhttet dahje sárdnut dahje láhttemiin dahje sárdnumiin loavkašuhttit .
Støyende uttrykk for misnøye eller bifall under forhandlingene er heller ikke tillatt .	Ii maid leat lohpi riedjamiin čájehit vuostehágu dahje čájehit doarjaga ráđđádallamiin .
Slik adferd eller tale skal påtales av møtelederen .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá cuiggodit dán lágan láhttenvugiid dahje sárdnumiid .
§ 8 b	§ 8 b .
Ordet til forretningsorden på inntil 1 min skal rette seg direkte til saksbehandlingen , og møteleder kan avgrense dette til en representant fra hver gruppe , fortrinnsvis gruppelederen .	Sáhkavuorru čoahkkinortnegii gitta 1 minuhta rádjai galgá ovddiduvvot njuolga áššemeannudeapmái , ja čoahkkinjođiheaddji sáhttá gáržžidit ja addit sáhkavuoru dušše ovtta áirasii guđege joavkkus , vuosttažettiin joavkojođiheaddjái .
§ 8 c	§ 8 c
Dersom noen representanter setter seg ut over reglene i denne forretningsorden , kan møtelederen gi vedkommende en advarsel som gjentas dersom det er nødvendig .	Jos buot áirasat eai doahttal dán Čoahkkinortnega njuolggadusaid , de sáhttá čoahkkinjođiheaddji cuiggodit guoskevaš áirasa ja geardduhit cuiggodeami dađi mielde go lea dárbu .
Hvis representanten likevel ikke retter seg etter forretningsordenen , setter møtelederen under avstemning om vedkommende skal fratas ordet eller vises bort fra forhandlingene i den angjeldende sak eller for resten av dagen .	Jos áirras dattetge ii mieđa doahttalit Čoahkkinortnega , de dáhttu čoahkkinjođiheaddji jienasteami das ahte galgá go guoskevaš áirras manahit sáhkavuoru dahje dáhttojuvvot eret čoahkkimis guoskevaš áššis dahje loahppa beaivái .
§ 9 Replikkordskifte	§ 9 Replihkkavurostallan
Møtelederen kan gi adgang til replikkordskifte .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá čáhkket saji replihkkavurostallamii .
Til saksordfører og gruppenes hovedinnlederes innlegg kan det gis inntil 3 replikker .	Áššejođiheaddji ja joavkkuid váldoságasteaddjiid sáhkavuoruide sáhttá addit eanemusat 3 replihka .
Hver replikk skal ikke overstige to minutter og svaret inntil to minutter .	Ii oktage replihkka galgga bistit guhkit go guokte minuhta iige vástádus guhkkit go guokte minuhta .
Møtelederen kan begrense replikktiden .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá gáržžidit replihkkaáiggi .
§ 10 Protokolltilførsler	§ 10 Beavdegirjelasáhusat
I hver sak skal det gis adgang til protokolltilførsel .	Juohke áššis lea vejolaš ovddidit beavdegirjái lasáhusa .
Denne skal fremmes skriftlig til møtelederen under forhandlingene .	Dan galgá ráđđádallamiin čálalaččat ovddidit čoahkkinjođiheaddjái .
Det er ikke anledning å referere eller sitere nedstemte forslag som allerede forefinnes i protokollen i protokolltilførselen .	Beavdegirjelasáhusas ii sáhte refereret dahje siteret daid hilgojuvvon árvalusaid mat juo leat čoahkkingirjjis .
Protokolltilførselen kan kun angi anmerkninger til saksbehandlingen og en redegjørelse til stemmegivningen .	Beavdegirjelasáhusas sáhttá dušše buktit mearkkašumiid áššemeannudeapmái ja čilgehusa jienasteapmái .
§ 11 Spørsmål til Sametingsrådet	§ 11 Gažaldagat Sámediggeráđđái
Det er adgang for representanter å rette spørsmål til Sametingsrådet under Sametingets plenumsmøte .	Áirasiin lea vejolašvuohta divvut gažaldaga Sámediggeráđđái Sámedikki dievasčoahkkimis .
Spørsmålet må leveres skriftlig til møtelederskapet senest en uke før Sametingets plenumsmøte , og gjøres kjent for representantene før forhandlingene i Sametinget tar til .	Gažaldat ferte ovddiduvvot čálalaččat čoahkkinjođihangoddái maŋimustá vahku ovdal Sámedikki dievasčoahkkima , ja dieđihuvvot áirasiidda ovdal go Sámedikki ráđđádallamat álget .
Spørreren får opp til 3 minutters taletid og svareren opp til 5 minutters taletid .	Gažadeaddji oažžu gitta 3 minuhta rádjai ja vástideaddji gitta 5 minuhta rádjai sárdnut .
Det er adgang til tilleggsspørsmål .	Lea vejolaš buktit lassigažaldagaid .
Spørreren får opp til 2 minutters taletid og svareren opp til 3 minutters taletid .	Gažadeaddji oažžu gitta 2 minuhta rádjai sárdnut ja vástideaddji gitta 3 minuhta rádjai sárdnut .
Det kan settes frem forslag i forbindelse med spørsmål .	Gažaldagaid oktavuođas sáhttá ovddidit árvalusaid .
Disse behandles i overensstemmelse med § 6 .	Dát meannuduvvojit § 6 mielde .
Kapittel 3 Avstemminger	Kapihtal 3 Jienasteamit
§ 12 Avstemningsordningen	§ 12 Jienastanortnet
Når de talere som har tegnet seg , har hatt ordet , erklærer møtelederen debatten for avsluttet .	Go sii guđet leat čálihan iežaset sáhkalistui leat beassan sárdnut , de čoahkkinjođiheaddji gulaha ahte digaštallan lea nohkan .
Saken tas opp til avstemming .	Áššis dasto jienastuvvo .
Foreligger det flere forslag i en sak , skal møtelederen sette hvert av dem under avstemning i logisk rekkefølge .	Go áššis leat eanet árvalusat , de čoahkkinjođiheaddji galgá bidjat daid jienasteapmái jierpmálaš vuoru mielde .
Avstemningsmåten må være oppgitt og godtatt på forhånd .	Jienastanvuohki ferte leat dieđihuvvon ja dohkkehuvvon ovddalgihtii .
De enkelte forslag kan også tas opp til avstemning etter hvert som de fremmes .	Árvalusaid lea maid vejolaš jienastit dađistaga go dat ovddiduvvojit .
Alle tilstedeværende representanter har plikt til å stemme for eller i mot ved avstemning etter § 14 a og b .	Buot čoahkkima áirasiin lea geatnegasvuohta jienastit juogo vuostái dahje beale § 14 a ja b vuođul go jienastuvvo .
De representanter som er tilstede , må ikke forlate salen før avstemningen er ferdig .	Áirasat guđet leat das , eai galgga guođđit čoahkkinlanja ovdal go jienasteapmi lea loahpahuvvon .
§ 13 Avstemningens gyldighet	§ 13 Jienasteami dohkálašvuohta
For at vedtak i Sametinget skal være gyldige , kreves det at de er fattet med flertall av de stemmer som er avgitt , hvis ikke annet er bestemt i denne forretningsordenen .	Ovdal go Sámedikki mearrádusat leat fámus , de gáibiduvvo ahte jienastuvvon jienastagaid eanetlohku lea daid mearridan , jos juo eará láhkai ii leačča mearriduvvon dán čoahkkinortnegis .
Står stemmene likt , gjør møtelederens stemme utslaget , unntatt hvor annet er bestemt i dette reglementet .	Go ovtta mađe leat jienastagat vuostálagaid , de čoahkkinjođiheaddji jienastat mearrida , earret dalle go nuppi láhkai lea mearriduvvon dáin njuolggadusain .
§ 14 Avstemninger	§ 14 Jienastanvuogit
Avstemningen ordnes på en av følgende måter :	Jienasteapmi lágiduvvo nuppi čuovvovaš vugiin :
a ) Ved at møtelederen oppfordrer de representanter som er imot et forslag å vise det ved å reise seg .	a ) Čoahkkinjođiheaddji gohčču daid áirasiid guđet vuosttaldit árvalusa čájehit dan čuožžilemiin .
Møtelederen kan foreta kontravotering .	Čoahkkinjođiheaddji sáhttá čađahit vuostejienasteami .
Møtelederen kan da foreta kontravotering .	Čoahkkinjođiheaddji de sáhttá čađahit vuostejienasteami .
c ) Ved navneopprop .	c ) Nammačuorvumiin .
Finner møtelederen at det må være unødvendig med navneopprop , men en representant setter fram krav om opprop , avgjør Sametinget avstemningsmåten uten debatt ved avstemningen etter bokstav a .	Jos čoahkkinjođiheaddji gávnnaha nammačuorvuma dárbbašmeahttumin , muhto muhtun áirras gáibida nammačuorvuma , de Sámediggi mearrida jienastanvuogi digaštallama haga jienastettiinis bustáva a mielde .
Sametingets president kan kreve navneopprop i betydningsfulle voteringer .	Sámedikki presideanta sáhttá gáibidit nammačuorvuma deaŧalaš jienastemiid oktavuođas .
Oppropet i Sametinget begynner med den valgkrets og den representant hvis nummer er trukket ut ved loddtrekning på forhånd .	Nammačuorvun Sámedikkis álgá dan válgakreatsas ja dan áirasis gean nummara vuorbádallan lea mearridan ovddalgihtii .
§ 15 Avstemning ved ansettelser	§ 15 Jienasteamit virgáibidjamiid oktavuođas
Ved ansettelser gjelder følgende regler :	Virgáibidjamiid oktavuođas gustojit čuovvovaš njuolggadusat :
Den som får mer enn halvparten av de avgitte stemmene , ansettes .	Son gii oažžu eanet go beali buot jienastuvvon jienastagain , lea biddjojuvvon virgái .
Hvis ingen får mer enn halvparten av de stemmer som er avgitt , holdes ny avstemning .	Jos ii guhtege oaččo eanet go beali buot jienastuvvon jienastagain , de jienastuvvo ođđasis .
Ved neste avstemning regnes den som ansatt som har fått flest stemmer ( enkelt flertall ) .	Maŋit jienasteamis son rehkenastojuvvo virgái biddjon geas leat eanemus jienastagat ( ovttageardásaš eanetlohku ) .
Hvis ansettelsen fremdeles ikke er avgjort fordi flere har fått like mange stemmer , avgjør møtelederens stemme ansettelsen .	Jos virgáibidjan ii leat velge mearriduvvon danne go eambbosiin leat ovtta mađe jienastagat , de mearrida virgáibidjama čoahkkinjođiheaddji jienastat .
Kapittel 4 Møtelederskap , komiteer og Sametingsråd	Kapihtal 4 Čoahkkinjođihangoddi , lávdegottit ja sámediggeráđđi
§ 16 Møtelederskapet	§ 16 Čoahkkinjođihangoddi
Sametinget velger et møtelederskap etter grunnreglene § 2-2 .	Sámediggi vállje čoahkkinjođihangotti vuođđonjuolggadusaid § 2-2 mielde .
Møtelederskapet skal bestå av en leder , nestleder og tre medlemmer .	Čoahkkinjođihangottis galget leat jođiheaddji , nubbinjođiheaddji ja golbma lahtu .
Møtelederskapets leder innkaller møtelederskapets medlemmer til møte .	Čoahkkinjođihangotti jođiheaddji gohčču čoahkkinjođihangotti miellahtuid čoahkkimii .
Møtelederskapet er beslutningsdyktig når tre medlemmer er samlet .	Čoahkkinjođihangottis lea mearridanfápmu go golbma lahtu leat čoahkis .
Møtelederskapet kan delegere avgjørelsesmyndighet til møtelederskapets leder .	Čoahkkinjođihangoddi sáhttá addit čoahkkinjođihangotti jođiheaddjái mearridanfámu .
Møtelederskapets funksjonstid følger Sametingets valgperiode .	Čoahkkinjođihangotti doaibmanáigi čuovvu Sámedikki válgaáigodaga .
§ 17 Møtelederskapets oppgaver	§ 17 Čoahkkinjođihangotti barggut
Møtelederskapets oppgaver er å :	Čoahkkinjođihangotti bargun lea :
a ) Innkalle og lede Sametingets forhandlinger etter reglene i kapitlene 1 og 3 .	a ) Gohččut čoahkkimii ja jođihit Sámedikki ráđđádallamiid 1. ja 3. kapihttaliid njuolggadusaid mielde .
b ) Oversende saker fra Sametingsrådet til en av komiteene i Sametinget , jf. § 22 .	Sáddet áššiid Sámediggeráđis ovtta Sámedikki lávdegoddái , gč. § 22 .
c ) Avgjøre søknader om permisjon til komitémøter og det enkelte plenum .	c ) Mearridit lávdegottečoahkkimiid ja iešguđet dievasčoahkkimiid virgelohpeohcamiid .
Søknader om permisjon skal kun innvilges når det foreligger tungtveiende grunner .	Virgelohpeohcamiid galgá mieđihit duššefal go leat nana ákkat .
d ) Fremme forslag til vedtak overfor Kontroll- og konstitusjonskomiteen i spørsmål vedrørende Sametingets forretningsorden og reglement for Sametingets politiske nivå , jf. § 25 .	d ) Ovddidit mearrádusárvalusa Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddái áššiin mat gusket Sámedikki čoahkkinortnegii ja Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusaide gč. § 25 .
e ) Fatte nødvendige bestemmelser for Sametingets saksforberedelserog avgjøre spørsmål i tolkning av reiseregulativet og reglementer omtalt ovenfor i §17 d , jf. § 25 .	e ) Dahkat dárbbašlaš mearrádusaid Sámedikki ášševálmmaštemiid oktavuođasja mearridit movt dulkot gažaldagaid mat gusket mátkeregulatiivii ja daid njuolggadusaide mat leat namuhuvvon bajábealde §:s 17 d , gč. § 25 .
f ) Utpeke Sametingets deltakere på invitasjon til parlamentariske møter og konferanser .	f ) Nammadit Sámedikki ovddasteddjiid bovdejumiin parlamentáralaš čoahkkimiidda ja konferánssaide .
Utføre andre oppgaver Sametinget overdrar til møtelederskapet .	g ) Dahkat eará bargguid maid Sámediggi addá čoahkkinjođihangoddái .
h ) I samråd med Sametingets gruppeledere , fastsette tidspunkt for behandling av de meldinger Sametingsrådet fremmer overfor Sametingets plenum , jf. § 20 .	h ) Mearridit , ovttasráđiid Sámedikki joavkojođiheddjiiguin , man guhkes áigi biddjojuvvo Sámediggeráđi dieđáhusaid ovddideapmái Sámedikki dievasčoahkkimis , gč. § 20
§ 18 Valgkomiteen	§ 18 Válgalávdegoddi
Etter at Sametinget har konstituert seg , velges en valgkomité på 5 medlemmer med like mange varamedlemmer .	Maŋŋá go Sámediggi lea iežas vuođđudan , de válljejuvvo válgalávdegoddi mas leat vihtta lahtu ja seamma mađe várrelahtut .
Leder og nestleder velges av Sametinget .	Sámediggi vállje jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji .
I komiteen bør gruppene være best mulig representert .	Lávdegottis galggašedje joavkkut leat ovddastuvvon buoremus lági mielde .
Valgkomiteen gir innstilling om alle valg som Sametinget overdrar til den å forberede .	Válgalávdegoddi ovddida eavttuhusa buot válggain maid Sámediggi bidjá dan válmmaštit .
Jf. forøvrig grunnreglene § 2-3 .	Vrd. muđui vuođđonjuolggadusaid § 2-3 .
§ 19 Valg av Sametingsråd	§ 19 Sámediggeráđi válljen
Sametingsrådet velges etter bestemmelsene i grunnreglene § 2-4 første ledd .	Sámediggeráđđi válljejuvvo vuođđonjuolggadusaid § 2-4 mearrádusaid vuosttaš ja nuppi lađđasa mielde .
Når forslag til Sametingsråd er fremmet , foretas det avstemning over hele rådets sammensetning samlet .	Go sámediggeráđđi lea árvaluvvon , de jienastuvvo olles ráđi čoahkádus ovttas .
Sametingsrådet er valgt dersom det oppnår mer enn halvparten av de avgitte stemmer ved første avstemning .	Sámediggeráđđi lea válljejuvvon jos vuosttaš jienasteamis oažžu eanet go beali jienastuvvon jienastagain .
Oppnås ikke mer enn halvparten av de avgitte stemmer , foretas en ny avstemning .	Jos ii oaččo eanet go beali jienastuvvon jienastagain , de jienastuvvo ođđasis .
Her regnes det rådet som valgt som har flest stemmer ( enkelt flertall ) .	Dál lea válljejuvvon ráđđin dat árvalus mii oažžu eanemus jienastagaid ( ovttageardásaš eanetlohku ) .
Har to forslag fått samme stemmetall , foretas ny avstemning blant disse .	Jos guokte árvalusa leat ožžon seamma mađe jienastagaid , de galgá dán guokte árvalusa ođđasis jienastit .
§ 20 Sametingsrådets arbeid	§ 20 Sámediggeráđi barggut
Sametingsrådets arbeidsoppgaver er å forestå ledelse og drift av Sametingets virksomhet , jf. grunnreglene §2-4 tredje ledd .	Sámediggeráđi bargun lea doaimmahit ja jođihit Sámedikki doaimma , gč. vuođđonjuolggadusaid § 2-4 goalmmát lađđasa .
Sametingsrådet bør avholde jevnlige møter med gruppelederne .	Sámediggeráđđi berre doallat čoahkkimiid jeavddalaččat joavkojođiheddjiiguin .
Sametingsrådet som kollegium er beslutningsdyktig når minst halvparten av rådets medlemmer er tilstede .	Sámediggeráđis lea mearridanfápmu go unnimusat bealli ráđi lahtuin leat čoahkis .
Sametingsrådets møter er lukkede dersom ikke Sametingsrådet selv bestemmer noe annet .	Sámediggeráđi čoahkkimat leat gitta jos Sámediggeráđđi ieš ii mearrit eará .
Sametingsrådet skal fremme forslag til vedtak i følgende saker , jf. § 23 :	Sámediggeráđđi galgá ovddidit mearrádusárvalusa čuovvuvaš áššiin , gč. § 23 :
1. fordeling av Sametingets årlige budsjett	1 . Sámedikki jahkásaš bušeahta juogadeapmi
2. tiltak til påfølgende års statsbudsjett	2 . Doaibmabijut čuovvuvaš jagi stáhtabušehttii
Sametingets årsmelding	Sámedikki jahkedieđáhus
4. hovedretningslinjer for Sametingets tilskuddsordninger	4 . Sámedikki doarjjaortnegiid váldonjuolggadusat
5. andre saker etter en selvstendig vurdering i Sametingsrådet	5 . Eará áššit Sámediggeráđi iešheanalis árvvoštallama vuođul
I tillegg fremmer Sametingsrådet meldinger på ulike politikkområder , jf. § 17 h.	Dasa lassin ovddida Sámediggeráđđi dieđáhusaid sierra politihkkasurggiid birra , gč. 17 h.
På plenumsmøtets første dag legger Sametingsrådet fram som egen sak en beretning om rådets virksomhet mellom plenumsmøtene .	Dievasčoahkkima vuosttas beaivvi ovddida Sámediggeráđđi sierra áššin dieđáhusa ráđi doaimmaid birra dievasčoahkkimiid gaskka .
Sametingsrådet kan fremme redegjørelser overfor plenum om utviklingen innenfor ulike saksområder .	Sámediggeráđđi sáhttá ovddidit čilgehusaid dievasčoahkkimii ovdáneami birra iešguđet áššesurggiin .
Redegjørelsen fremmes på plenumsmøtets første dag , og settes opp til debatt senere på møtet .	Čilgehusat ovddiduvvojit dievasčoahkkima vuosttas beaivvi , ja biddjojuvvojit divaštallamii maŋŋelis čoahkkimis .
Det kan ikke fremmes mer enn en redegjørelse pr. plenumsmøte .	Juohke dievasčoahkkima nammii sáhttá ovddidit dušše ovtta čilgehusa .
Forslag som fremmes i forbindelse med redegjørelsene , behandles i overensstemmelse med §§ 6 og 25 .	Árvalusat mat ovddiduvvojit čilgehusaid oktavuođas , meannuduvvojit §§ 6 ja 25 mielde .
§ 21 Sametingsrådets funksjonstid	§ 21 Sámediggeráđi doaibmanáigi
Sametingsrådets funksjonstid følger Sametingets valgperiode etter grunnreglene § 2-4 tredje ledd .	Sámediggeráđi doaibmanáigi čuovvu Sámedikki válgaáigodaga vuođđonjuolggadusaid § 2-4 goalmmát lađđasa mielde .
Har Sametingets flertall uttrykt mistillit til Sametingsrådet , meddeler presidenten Sametingsrådets avgang .	Jos Sámedikki eanetlohku lea ovddidan eahpeluohttámuša Sámediggeráđđái , de dieđiha presideanta ahte Sámediggeráđđi guođđá doaimmas .
Nytt Sametingsråd velges etter reglene i § 19 andre ledd .	Ođđa sámediggeráđđi válljejuvvo njuolggadusaid § 19 nuppi lađđasa mielde .
Tilsvarende gjelder for Sametingets vedtak etter grunnreglene § 2-4 tredje ledd litra b ) og fjerde ledd .	Seamma gusto Sámedikki mearrádusaide vuođđonjuolggadusaid § 2-4 goalmmát lađđasa b ) čuoggá ja njealját lađđasa mielde .
Fratrer presidenten etter grunnreglenes § 2-4 fjerde ledd , fratrer hele Sametingsrådet .	Jos presideanta guođđá doaimmas vuođđonjuolggadusaid § 2-4 njealját lađđasa vuođul , de guođđá olles Sámediggeráđđi doaimmas .
§ 22 Valg av komiteer	§ 22 Lávdegottiid válljen
Sametinget velger følgende fire komiteer : Plan- og finanskomiteen med 13 medlemmer og leder fra flertallet .	Sámediggi vállje čuovvovaš njeallje lávdegotti : Plána- ja finánsalávdegotti 13 lahtuin ja jođiheaddji eanetlogus .
Oppvekst- og utdanningskomiteen med 12 medlemmer og leder fra flertallet med dobbeltstemme .	Bajásšaddan- ja oahppolávdegotti 12 lahtuin ja jođiheaddji eanetlogus duppaljienain .
Nærings- og kulturkomiteen med 11 medlemmer , leder fra mindretallet og Kontroll- og konstitusjonskomiteen med 3 medlemmer med leder og nestleder fra mindretallet .	Ealáhus- ja kulturlávdegotti 11 lahtuin , jođiheaddji unnitlogus ja Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi 3 lahtuin jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji unnitlogus .
Komiteene settes sammen av alle sametingsrepresentantene .	Lávdegottiin galget buot sámediggeáirasat leat mielde .
Det skal velges en leder og en nestleder til komiteene .	Lávdegottiide galgá válljejuvvot jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji .
Der flertallet har leder , velges nestleder fra mindretallet , og der mindretallet har leder , velges nestleder fra flertallet .	Go eanetlogus lea jođiheaddji , de válljejuvvo nubbinjođiheaddji unnitlogus , ja go unnitlogus lea jođiheaddji , de válljejuvvo nubbinjođiheaddji eanetlogus .
Til Kontroll- og konstitusjonskomiteen velges både leder og nestleder fra opposisjonen .	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddái válljejuvvo sihke jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji opposišuvnnas .
§ 23 Komiteenes arbeid	§ 23 Lávdegottiid bargu
Komiteene skal fremme innstilling til plenum i saker der Sametingsrådet har fremmet forslag til vedtak og som møtelederskapet oversender fra Sametingsrådet .	Lávdegottit galget ovddidit eavttuhusaid dievasčoahkkimii dakkár áššiin main Sámediggeráđđi lea ovddidan mearrádusárvalusa ja maid čoahkkinjođihangoddi sádde Sámediggeráđis .
Kontroll- og konstitusjonskomiteen skal fremme innstilling etter § 24 første ledd litra c og § 24 siste ledd .	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi galgá ovddidit eavttuhusa § 24 vuosttas lađđasa c čuoggá mielde ja § 24 maŋimus lađđasa mielde .
Komitèen kan avholde møte når minst 3/5 av medlemmene er til stede .	Lávdegottit sáhttet doallat čoahkkima go uhcimusat 3/5 lahtuin leat čoahkkimis .
Komitèsammensetningen gjenspeiler styrkeforholdet i komitèene og fraksjonene legger inn merknader og forslag på vegne av fraksjonen .	Lávdegottiid čoahkádus dávista mo fápmu juohkása lávdegottiin ja joavkkut ovddidit mearkkašumiid ja árvalusaid joavkkuid bealis .
Møtene i komiteene er lukket så lenge komiteene selv ikke bestemmer noe annet .	Lávdegoddečoahkkimat leat gitta nu guhká go lávdegottit ieža eai mearrit eará .
§ 24 Kontroll- og konstitusjonskomiteens oppgaver	§ 24 Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti barggut
Kontroll- og konstitusjonskomiteens arbeidsoppgaver er å :	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti bargun lea :
a ) Utøve den parlamentariske kontroll over virksomheten som finansieres via Sametingets budsjett .	a ) Doaimmahit parlamentáralaš bearrráigeahču doaimmas mii ruhtaduvvo Sámedikki bušeahta bokte .
b ) Kontrollere Sametingets årsregnskap og eventuelle merknader vedrørende disse fra Riksrevisjonen	Bearráigeahččat Sámedikki jahkerehketdoalu , ja vejolaš mearkkašumiid maid Riikkarevišuvdna lea buktán dáidda .
c ) Fremme innstilling til plenum i saker som oversendes fra møtelederskapet og der møtelederskapet fremmer forslag til vedtak , herunder godtgjørelsesreglement og forretningsorden .	c ) Ovddidit eavttuhusa dievasčoahkkimii dakkár áššiin maid čoahkkinjođihangoddi sádde ja main čoahkkinjođihangoddi ovddida mearrádusárvalusa , ee. buhtadusnjuolggadusaid ja čoahkkinortnega .
Komiteen kan foreta de undersøkelser i Sametingets administrasjon , som den anser nødvendig for Sametingets kontroll .	Lávdegoddi oažžu iskkadit Sámedikki hálddahusa go atná dan dárbbašlažžan Sámedikki bearráigeahču dihte .
Før komiteen selv foretar slike undersøkelser , skal Sametingsrådet underrettes og anmodes om å framskaffe de ønskede opplysninger .	Ovdal go lávdegoddi ieš dahká dákkár iskkademiid , de galgá dieđihit Sámediggeráđđái ja dáhttut dan buktit dieđuid maid bivdá .
Komiteen kan l avgi innstilling til Sametingets plenum om de saker den tar opp til behandling , jf. § 25 .	Lávdegoddi sáhttá ovddidit eavttuhusa Sámedikki dievasčoahkkimii áššiin maid meannuda , gč. § 25 .
Sametinget kan fastsette særskilte regler for Kontroll- og konstitusjonskomiteens ansvars- og arbeidsområde .	Sámediggi sáhttá mearridit sierra njuolggadusaid Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti ovddasvástádus- ja bargosuorgái .
Kapittel 5 Saksbehandling , protokollføring og ekspedisjon av sakene	Kapihtal 5 Áššemeannudeapmi , beavdegirječállin ja áššiid doaimmaheapmi
§ 25 Saksbehandling	§ 25 Áššemeannudeapmi
Saker som Sametingsrådet fremmer overfor komiteene skal meldes møtelederskapet senest 4 - uker før plenumsmøtet .	Áššit maid Sámediggeráđđi ovddida lávdegottiide , galget dieđihuvvot čoahkkinjođihangoddái maŋimuštá 4 - njeallje vahku ovdal dievasčoahkkima .
Forslag til vedtak i sakene skal sendes representantene minimum 3 uker før plenumsmøtet .	Mearrádusárvalusat áššiin galget sáddejuvvot áirasiidda maŋimuštá 3 vahku ovdal dievasčoahkkima .
Tilsvarende frister gjelder for Kontroll- og konstitusjonskomiteen .	Seamma njuolggadusat gustojit Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddái .
Møtelederskapets forslag til vedtak i saker etter § 17 første ledd litra d ) sendes representantene minimum 3 uker før plenumsmøtet .	Čoahkkinjođihangotti mearrádusárvalus áššiin § 17 vuosttaš lađđasa d ) čuoggá mielde sáddejuvvo áirasiidda maŋimuštá 3 vahku ovdal dievasčoahkkima .
Møtelederskapet kan la være å fremme saker overfor komiteene dersom Sametingsrådet oversitter forannevnte frister .	Čoahkkinjođihangoddi sáhttá biehttalit bidjamis áššiid lávdegottiid ovdii jus Sámediggeráđđi ii doala ovddabealde namuhuvvon áigemeriid .
I saker som legges fram for Sametingets plenum , skal det være et klart skille mellom hva som er saksutredning , merknader og innstilling .	Áššiin mat ovddiduvvojit Sámedikki dievasčoahkkimii galgá čielgasit oidnot mii lea áššečilgehus , mat leat mearkkašumit ja mii fas eavttuhus .
Innstillingene fra komiteene må kopieres og gjøres kjent for representantene minst 36 timer før saken behandles i plenum .	Lávdegottiid evttohusat galget máŋgejuvvot ja almmuhuvvot áirasiidda uhcimusat 36 diimmu ovdal go ášši meannuduvvo dievasčoahkkimis .
De gruppene som ikke er representert i en komité som fremmer innstilling til plenum , har anledning til å fremme forslag og merknader til enhver sak som behandles i Sametinget .	Dain joavkkuin main eai leat ovddasteaddjit dan lávdegottis mii ovddida eavttuhusa dievasčoahkkimii , lea vejolašvuohta ovddidit árvalusaid ja mearkkašumiid juohke áidna áššái maid Sámediggi meannuda .
Dette skal skje innen samme frist og med samme behandling som for innlevering av forslag etter § 6 .	Dán galget dahkat seamma áigemeari siste ja seamma meannudemiin go eavttuhusain mat buktojuvvojit § 6 mielde .
§ 26 Protokollføring	§ 26 Beavdegirječállin
Sametingets møtelederskap sørger for at det føres protokoll fra Sametingets forhandlinger , der forslag , merknader , taleliste , voteringer og vedtak registreres .	Sámedikki čoahkkinjođihangoddi geahččá bearrái ahte Sámedikki ráđđádallamiin čállojuvvo beavdegirji , masa árvalusat , mearkkašumit , sárdnunlistu , jienasteamit ja mearrádusat registrerejuvvojit .
Møtelederskapet underskriver forhandlingsprotokollen for hvert møte .	Čoahkkinjođihangotti lahtut čállet namaset ráđđádallanbeavdegirjái juohke čoahkkimis .
Det foretas fullstendige opptak av forhandlingene i Sametingets plenumsmøte .	Sámedikki dievasčoahkkima ráđđádallamat báddejuvvojit ollásit .
Sametinget fastsetter nærmere regler for utskrift av forhandlingene .	Sámediggi mearrida dárkilet njuolggadusaid ráđđádallamiid čálalaš almmuheami birra .
Møtelederskapets , Sametingsrådets og komiteenes møter protokollføres .	Čoahkkinjođihangotti , Sámediggeráđi ja lávdegottiid čoahkkimiin galgá čállit beavdegirjji .
§ 27 Underretning om vedtak	§ 27 Mearrádusaid dieđiheapmi
Det skal etter hvert møte sendes utskrift av Sametingets og Sametingsrådets møteprotokoll til Sametingets representanter og vararepresentanter .	Juohke čoahkkima maŋŋá sáddejuvvo Sámedikki ja Sámediggeráđi čoahkkinbeavdegirjji čálus Sámedikki áirasiidda ja várreáirasiidda .
Utskrift av møtelederskapets og Kontroll- og konstitusjonskomiteens møteprotokoll omdeles representantene i den grad det finnes nødvendig .	Čoahkkinjođihangotti ja Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti čoahkkinbeavdegirjji čálus juhkkojuvvo áirasiidda dađi mielde go lea dárbu .
Presidenten sørger videre for at underretning om vedtak og om melding fra offentlige myndigheter blir sendt rette vedkommende uten unødig opphold .	Presideanta fuolaha dasto ahte dieđut mearrádusaid birra ja almmolaš eiseválddiid dieđáhusat sáddejuvvojit rivttes sadjái vuorddekeahttá dárbbašmeahttumit .
Sametinget kan fastsette nærmere regler for omfanget av underretning av vedtak .	Sámediggi sáhttá mearridit dárkilet njuolggadusaid das man viidát galgá dieđihit mearrádusaid birra .
§ 28 Oppbevaring av dokumenter	§ 28 Áššebáhpiriid rádjan
Presidenten sørger for at Sametingets og Sametingsrådets protokoller og dokumenter holdes forsvarlig oppbevart og ordnet .	Sámedikki presideanta geahččá bearrái ahte Sámedikki ja Sámediggeráđi beavdegirjjit ja čállosat leat dohkálaš rájus ja ortnegis .
Kapittel 6 Andre bestemmelser	Kapihtal 6 Eará mearrádusat
§ 29 Protokollære bestemmelser	§ 29 Formálalaš mearrádusat
Ved Sametingets representasjoner følges følgende orden : President , møtelederskapets leder , visepresident , møtelederskapets nestleder , Sametingsrådets medlemmer og møtelederskapets medlemmer .	Sámedikki ovddastemiin galgá čuovvut čuovvovaš vuoru : Presideanta , čoahkkinjođihangotti jođiheaddji , várrepresideanta , čoahkkinjođihangotti nubbinjođiheaddji , Sámediggeráđi lahtut ja čoahkkinjođihangotti lahtut .
§ 30 Administrasjon	§ 30 Hálddahus
Sametinget har egen administrasjon .	Sámedikkis lea sierra hálddahus .
Personalet tilsettes i følge gjeldende personalreglement godkjent av Sametinget .	Bargit biddjojit virgái gustovaš njuolggadusaid mielde maid Sámediggi lea dohkkehan .
§ 31 Endringer i forretningsordenen	§ 31 Čoahkkinortnega rievdadeapmi
Sametinget kan vedta endringer i forretningsordenen .	Sámediggi sáhttá mearridit rievdadusaid čoahkkinortnegis .
Saken ble avsluttet tirsdag 8. februar 2005 kl. 13.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui disdaga guovvamánu 8. b. 2005 dii. 13.25 .
Sak 03/05	Ášši 03/05
Sametingsrådets redegjørelse for utvalgte politikkområder ( fremmet for Sametingets plenum 24.11.04 )	Sámediggeráđi čilgehus válljejuvvon politihkkasurggiin ( ovddiduvvon Sámedikki dieavasčoahkkimii 24.11.04 )
Saken påbegynt tirsdag 8. februar 2005 kl. 13.25 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui disdaga guovvamánu 8. b. 2005 dii. 13.25 .
Arkiv SF- Arkivsaksnr. 2005000049	Arkiva SF- Arkiiváššenr . 2005000130
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Namahus
1 24.11.2004 Sametingsrådets redegjørelse for utvalgte politkkområder	1 24.11.2004 Sámediggeráđi čilgehus válljejuvvon politihkkasurggiin .
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Dato Saksnr	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet	Sámediggeráđđi
Sametingets plenum 24.11.04 46/04	Sámedikki dievasčoahkkin 24.11.05 46/04
Sametingets plenum 08.02.05 03/05	Sámedikki dievasčoahkkin 09.02.05 03/05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Sametingrådets innstilling overfor Sametingets plenum	Sámediggeráđi evttohus Sámediggái Ášši digaštallojuvvo .
Sametingsrådets redegjørelse for utvalgte politikkområder ( fremmet for Sametingets plenum 24.11.04 )	Sámediggeráđi čilgehus válljejuvvon politihkkasurggiin ( ovddiduvvon Sámedikki dievasčoahkkimii 24.11.04 )
Norges historie vitner om at ” samenes problemer ” aldri vil bli løst av andre enn samene selv .	Norgga historjá čájeha ahte ” sápmelaččaid váttisvuođaid ” eai čoavdde earát og sápmelaččat ieža .
Staten har tidligere prøvd med assimilering , - samene skulle bli norske .	Stáhta lea ovdal geahččalan oktiisuddademiin , - sápmelaš galggai šaddat dážan .
Deretter integrering via skole , velferdstiltak og distriktspolitiske virkemidler .	Dasto ovttaiduhttimiin skuvlla , čálgodoaimmaid ja guovlopolitihkalaš váikkuhangaskaomiid bokte .
Det har endt opp med at statsmyndighetene og kirken har bedt samene om unnskyldning .	Boađusin lea ahte stáhtaeiseválddit ja girku leat bivdán ándagassii sámiin .
Nå har man valgt en annen vei .	Dál sii leat válljen eará vuogi .
Det er vedtatt et nytt prinsipielt grunnlag i statens politikk overfor samene .	Ođđa prinsihpalaš vuođđu lea mearriduvvon stáhta politihkkii sámiid guovdu .
Her nevnes at :	Sáhttá namuhit ahte :
Samene er inkludert i landets konstitusjon via en egen grunnlovsparagraf ( 110 a )	Sámit leat beassan mielde riikka konstitušuvdnii sierra vuođđolágaparagráfa ( 110a ) bokte .
Samenes politiske rettigheter er styrket ved en egen samelov og opprettelse av et samevalgt sameting .	Sámiid politihkalaš vuoigatvuođat leat nannejuvvon sierra sámelágain ja sámiid válljen sámedikki ásahemiin .
Samenes språklige , kulturelle og utdanningsmessige rettigheter er styrket og er under utvikling .	Sámiid gielalaš , kultuvrralaš ja oahpu dáfus vuoigatvuođat leat nannejuvvon ja ovddiduvvomin .
Spørsmålet om samiske rettigheter til land , vann og naturressurser er dels i en lovgivningsfase og i en utredningsfase .	Gažaldat sámi vuoigatvuođaid birra eatnamiidda , čáziide ja luondduriggodagaide lea osohahkii láhkaaddinmuttus ja osohahkii čielggadanmuttus .
Regjeringen la i fjor fram et forslag til en finnmarkslov , og et eget samerettsutvalg utreder rettighetsforholdene fra Troms og sørover til Hedmark .	Mannan jagi ovddidii ráđđehus Finnmárkkuláhkaevttohusa , ja sierra sámi vuoigatvuođalávdegoddi čielggada vuoigatvuođadiliid Romssa fylkka rájes máttásguvlui Hedmárkui .
Storting og regjering har i årevis uttalt å ville gi Sametinget økt myndighet .	Stuorradiggi ja ráđđehus leat máŋga jagi cealkán ahte áiggošedje addit eanet válddi Sámediggái .
Vi er i en periode der samiske institusjoner , tilskuddsordninger og andre forvaltningsoppgaver overføres Sametinget .	Mii leat dakkár áigodagas goas sámi ásahusat , doarjjaortnegat ja eará hálddašandoaimmat sirdojuvvojit Sámediggái .
Sette forhold i det sivile samiske samfunn mer i fokus .	Eanet čalmmustahttit siviila sámi servodaga .
Utvikle forholdet til kommuner og fylkeskommuner	Ovddidit gaskavuođa gielddaide ja fylkkagielddaide .
Utvikle det samiske samarbeidet over landegrensene , og forsterke den samiske fellesstemmene internasjonalt .	Ovddidit sámi ovttasbarggu riikkarájáid rastá ja nannet sámiid oktasaš jiena riikkaidgaskasaččat .
Til å arbeide med dette har Sametingen i Finland , Norge og Sverige opprettet et fellesorgan Samisk parlamentarisk råd .	Dán bargui lea Suoma , Norgga ja Ruoŧa beale sámedikkit ásahan oktasašorgána namalassii Sámi parlamentáralaš ráđi .
Når det gjelder Sametingets forholdet til det sivile samiske samfunn , er det en rekke oppgaver og utfordringer som venter .	Go guoská Sámedikki gaskavuhtii siviila sámi servodahkii , de leat ollu barggut ja hástalusat vuordimin .
Det gjelder blant annet forholdet til enkeltpersoner , ulike grupper i befolkningen , organisasjoner , institusjoner , bygder og andre typer organiserte samfunn .	Dát guoská earret eará gaskavuhtii ovttaskasolbmuide , álbmoga iešguđet joavkkuide , organisašuvnnaide , ásahusaide , giliide ja earalágan organiserejuvvon servodagaide .
Sametingsrådet har løpende arbeidet med dette , men det er ennå langt igjen før vi har utviklet et tilfredsstillende system av møteplasser og arenaer til dette formål innenfor de ulike samfunnsområder .	Sámediggeráđđi lea oktilaččat bargan dáinna áššiin , muhto lea ain ollu vel ovdalgo leat ovddidan dohkálaš vuogádaga mas servodaga iešguđet surggiin leat deaivvadansajit ja arenat .
Dette er et arbeid som også må ses i et langsiktig perspektiv i forhold til de løpende endringer samiske samfunn står overfor .	Dát lea bargu maid ferte geahččat guhkit áiggi perspektiivvas daid rievdamiid ektui mat dáhpáhuvvet dálá sámi servodagas .
Det er viktig at Sametinget oppleves som relevant og viktig for folks hverdag og muligheter for livsutfoldelse .	Deaŧalaš lea ahte Sámediggi vásihuvvo áššáigullevažžan ja deaŧalažžan olbmuid árgabeaivvis ja doaibmanvejolašvuođain .
Språk	Giella
Det samiske språket er en av våre viktigste kulturbærere .	Sámegiella lea okta min deaŧaleamos kulturguoddiin .
Hittil har Tysfjord og Snåsa kommune vedtatt at de ønsker å bli en del av forvaltningsområdet , og det er Sametingsrådet meget tilfreds med .	Sámediggeráđđi lea hui duhtavaš go guokte gieldda , Snåase suohkan ja Divttasvuona suohkan , leat mearridan ahte sii háliidit searvat sámegiela hálddanšanguvlui .
Vi forventer at Regjeringen følger dette opp med en lovendring snarest .	Mii vuordit ahte Ráđđehus farggamusat čuovvola dán láhkarievademiin .
Sametingsrådet er opptatt av at flere samiske språksentre kommer inn under Sametingets faste ordning med grunntilskudd til språksentre .	Sámediggeráđđi háliida ahte eanet sámi giellaguovddážat galget beassat mielde Sámedikki bistevaš doarjjaortnegii , mas lea vuođđodoarjja giellaguovddážiidda .
I inneværende valgperiode har Sametinget tatt inn tre språksentre .	Dán válgaáigodagas lea Sámediggi váldán mielde golbma giellaguovddáža vel .
Sametingsrådet har foreslått inkludert et nytt språksenter i Røros i rådets budsjettforslag 2005 .	Sámediggeráđđi lea ráđi 2005 bušeahttaevttohusas evttohan váldit mielde ođđa giellaguovddáža Rørosas .
Samiske språktiltak fra ulike myndigheters side og utvikling av arenaer der samisk brukes , er svært viktige .	Lea deaŧalaš ahte iešguđet eiseválddit álggahit sámi gielladoaibmabijuid ja ahte ovddiduvvojit dakkár deaivvadansajit , gos sámegiella geavahuvvo .
Men uansett tiltak ligger de samiske språkenes framtid til slutt i samefolkets egne hender .	Muhto beroškeahttá doaibmabijuin , de lea sámegielaid boahtteáigi aŋkke sámi álbmoga iežas duohken .
Derfor mener rådet at samene selv må ta et større ansvar for den praktiske bruken av samisk i livets ulike faser , og på de ulike samfunnsområder de deltar i .	Danne oaivvilda ráđđi ahte sámit fertejit ieža váldit eanet ovddasvástádusa sámegiela geavatlaš geavaheamis eallima iešguđet áigemuttuin , ja dain iešguđet servodatsurggiin , maidda sii oassálastet .
Sametingsrådet viser for øvrig til de utfordringer som framgår av rådets melding om samisk språk som ble behandlet av plenum i mai i år .	Sámediggeráđđi čujuha muđui daidda hástalusaide , mat bohtet ovdan ráđi dieđáhusas sámegiela birra maid dievasčoahkkin meannudii miessemánus dán jagi .
Opplæring – barn og unge	Oahpahus – mánát ja nuorat
Sametingsrådet har videre arbeidet for at samiske barns rettigheter styrkes i en ny barnehagelov .	Sámediggeráđđi lea viidáseappot bargan dan ala ahte sámemánáid vuoigatvuođat nannejuvvojit ođđa mánáidgárdelágas .
Samiske barn skal ha rett til et barnehagetilbud som er tilpasset deres samiske bakgrunn .	Sámemánáin galgá leat vuoigatvuohta dakkár mánáidgárdefálaldahkii , mii lea heivehuvvon sin sámi duogážii .
Det vil styrke barnas muligheter til å utvikle sin samiske identitet , kulturtilhørighet og språklige ferdigheter .	Dat nannešii mánáid vejolašvuođaid ovddidit sin iešdovddu , kulturgullevašvuođa ja gielalaš gálggaid .
Sametingsrådet mener også at samiske barn skal få en individuell rett til barnehagetilbud på samisk .	Sámediggeráđđi oaivvilda maiddái ahte sámemánát galget oažžut oktagaslaš vuoigatvuođa sámegielat mánáidgárdefálaldahkii .
Sametingsrådet er svært opptatt av å styrke den samiske skolen og å bygge opp et utdanningssystem som er grunnlagt på samenes egne premisser .	Sámediggeráđi mielas lea hui deaŧalaš nannet sámi skuvlla ja hukset oahppovuogádaga sámiid iežaset eavttuid ala .
I forbindelse med oppfølgingen av stortingsmelding nr. 30 ( 2003 – 2004 ) ” Kultur for læring – kunnskap , mangfold og likeverd om den 13-årige grunnopplæringen ” , er det igangsatt arbeid med fornying av læreplaner for grunnopplæringen .	St. d. dieđáhusa nr. 30 ( 2003 – 2004 ) ” Kultur for læring – kunnskap , mangfold og likeverd om den 13-årige grunnopplæringen ” ( oahppankultuvra – máhttu , máŋggabealatvuohta ja dásseárvu 13-jagi vuođđooahpahusas ) čuovvoleapmin lea álggahuvvon vuođđooahpahusa oahppoplánaid ođastanbargu .
Sametingsrådet har startet arbeidet med utarbeiding av nye samiske læreplaner .	Sámediggeráđđi lea ráhkadišgoahtán ođđa sámi oahppoplánaid .
Målet med dette arbeidet er at opplæring gitt etter samisk læreplanverk skal være likeverdig med opplæring etter det nasjonale læreplanverket med hensyn til innhold i de enkelte fag , fagenes kompetansebeskrivende mål , arbeidsmengde , tidsbruk og uttelling .	Mihttomearri dáinna bargguin lea ahte oahpahus sámi oahppoplánaid mielde galgá leat ovttaárvosaš oahpahusain našunála oahppoplánaid mielde iešguđet fágaid sisdoalu , fágaid gelbbolašvuođa válddahallanulbmiliid , bargohivvodaga , áigegeavaheami ja deattu dáfus .
Dette arbeidet skal foregå skoleåret 2004-2005 med forventet Sametingsbehandling våren 2005 .	Dát bargu galgá dahkkojuvvot skuvlajagis 2004-2005 ja vurdojuvvo meannuduvvot Sámedikkis 2005 giđa .
Sametingsrådet har foreslått for Regjeringen at opplæringsloven som skal revideres nå bør endres slik at samiske barn og ungdom uansett bosted får individuell rett til opplæring på samisk .	Sámediggeráđđi lea evttohan Ráđđehussii ahte oahpahusláhka mii galgá ođastuvvot , berre rievdaduvvot nu ahte sámi mánát ja nuorat beroškeahttá ássanbáikkis , ožžot oktagaslaš vuoigatvuođa sámegielat oahpahussii .
Loven må også sikre voksne samer , som tidligere ikke har fått opplæring i samisk språk og samfunnsliv , individuell rett til opplæring .	Láhka ferte maid sihkkarastit ahte sápmelaš rávisolbmot , geat ovdal eai leat ožžon oahpu sámegielas ja sámi servodateallimis , ožžot oktagaslaš oahppanvuoigatvuođa .
Helse og sosial	Dearvvašvuohta ja sosiála
Sametingsrådet har hatt fokus på helse- og sosialpolitiske saker .	Sámediggeráđđi lea bargan áŋgirit dervvašvuođa- ja sosiálapolitihkalaš áššiiguin .
Samer må sikres et likeverdig helsetilbud på alle nivå .	Sámiide ferte sihkkarastojuvvot dásseárvosaš dearvvašvuođafálaldat buot dásiin .
Dette innebærer at samisk språk og kultur må være sentrale element i tjenesteutøvelsen .	Dát mielddisbuktá ahte sámegiella ja sámi kultuvra galgá leat guovddážis bálvalusas .
Sametingsrådet avholder jevnlige møter med helseministeren om aktuelle saker .	Sámediggeráđđi doallá oktilis čoahkkimiid dearvvašvuođaministariin áigeguovdilis áššiid birra .
Dette har blant annet omfattet :	Earret eará leat leamaš dát áššit :
opprettholdelse av Seidajok behandlingssenter	Sieiddájoga Mánáidpsykiátralaš Divššohaga bisuheapmi ,
statens ansvar for sykehusene ,	stáhta ovddasvástádus buohcceviesuin ,
legedekningen i primærhelsetjenesten i de samiske kommunene ,	sámi guovlluid vuođđodearvvašvuođabálvalusa doavtterdilli ,
rusreformen ,	gárrenmirkkoođastus
Samiske pasienter er bosatt i forskjellige regionale helseforetaks virkeområder .	Sámi divššohasat ásset iešguđet regionála dearvvašvuođadoaimmaid doaibmaguovlluin .
Sametingsrådet er opptatt av at de regionale helseforetakene skal få et helhetlig bilde av samiske pasienters behov .	Sámediggeráđđi háliida ahte regionála dearvvašvuođadoaimmat galget oažžut ollislaš gova sámi divššohasaid dárbbuin .
Rådet har derfor fått aksept hos helseministeren for at det opprettes et samarbeidsorgan mellom Sametinget og de regionale helseforetakene .	Danne lea Ráđđi ožžon dearvvašvuođaministara dohkkehit ahte ásahuvvo ovttasbargoorgána Sámedikki ja regionála dearvvašvuođadoaimmaid gaskkas .
Dette vil skje etter Stortingets behandling av budsjettforslaget for 2005 .	Dát dáhppáhuvvá maŋŋágo Stuorradiggi lea meannudan jagi 2005 bušeahttaevttohusa .
opprusting av psykisk helsevern for samene ,	psykalaš dearvvašvuođasuodjalusa huksen sápmelaččaid várás ,
samiske pasienters behov for helhetlig rehabiliteringstilbud ,	sámi divššohasaid dárbu ollislaš veajuiduhttinfálaldahkii ,
helsetiltak i samarbeidsavtalen mellom Norge og Finland – Grenseløst i nord , og	dearvvašvuođadoaimmat ovttasbargošiehtadusas Norgga ja Suoma gaskkas – Rájáid haga davvin , ja
oppfølging av Regjeringens handlingsplan mangfold og likeverd .	Ráđđehus doaibmaplána máŋggabealatvuođa ja ovttadássásašvuođa čuovvoleapmi .
Rådet har spesielt arbeidet aktivt med å bedre legesituasjonen i primærhelsetjenesten i de samiske kommunene samt stimuleringstiltak for å rekruttere leger .	Ráđđi lea erenoamáš árjjalaččat geahččalan buoridit sámi gielddaid vuođđodearvvašvuođa doavtterdili ja movttiidahttit doaktáriid váldit barggu sámi gielddain .
Sametingsrådet oppfatter at ministeren og helsedirektoratet tar saken alvorlig da de har satt i verk en del tiltak og vil vurdere ytterlig nye tiltak dersom nødvendig .	Sámediggeráđi áddejumi mielde váldet ministtar ja dearvvašvuođadirektoráhta ášši duođas go leat álggahan muhtun doaibmabijuid ja áigot árvvoštallat vel eanet ođđa doaibmabijuid álggahit jus lea dárbu .
Det er fortsatt en rekke utfordringer i samisk helse- og sosialpolitikk .	Áin leat ollu hástalusat sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihkas .
Vi må få bedre gjennomslag for samiske pasienters behov for et tilrettelagt helsetilbud .	Mii fertet oažžut buorebut dohkkehuvvot sámi divššohasaid dárbbuid láhččojuvvon dearvvašvuođafálaldahkii .
Sametinget har finansiert en rekke prosjekter til å avklare samers behov for særskilte helse- og sosialtiltak i de ulike samiske områdene .	Sámediggi lea ruhtadan máŋga prošeavtta mat čielggadit sápmelaččaid dárbbu sierra dearvvašvuođa- ja sosiáladoaibmabijuide iešguđet sámi guovlluin .
Det gjelder å makte å gripe fatt i de variasjoner områdene representerer .	Dás lea sáhka áddemis ahte leat erohusat guovlluid gaskkas .
Det omfatter også tilbud for våre eldre , som ønsker å bo i sitt nærmiljø så lenge som mulig .	Dása gullet maiddái fálaldagat min boarrásiidda , geat háliidit ássat iežaset lagasbirrasis nu guhká go vejolaš .
Sametingsrådet vil legge fram en redegjørelse om samiske helse- og sosialpolitikk overfor Sametingets plenum i mai 2005 .	Sámediggeráđđi áigu bidjat ovdan čielggadeami sámi dearvvašvuođa- ja sosiálapolitihka birra Sámedikki dievasčoahkkimii miessemánus 2005 .
Kultur	Kultuvra
Sametingsrådet har fremmet en melding om samiske museer , der museenes rolle som møteplass og samfunnsbyggende funksjon framheves .	Sámediggeráđđi lea ovddidan dieđáhusa sámi museaid birra , mas museaid rolla deaivvadansadjin ja servodathuksejeaddji doaibma deattuhuvvo .
Sametingsrådet har arbeidet aktivt for å legge til rette for kunst og kulturpolitikken overfor samiske kunstnere .	Sámediggeráđđi lea bargan árjjalaččat láhčit dilálašvuođaid dáidagii ja kulturpolitihkkii sámi dáiddáriid ektui .
Sametingsrådet la frem en kulturpolitisk redegjørelse overfor Sametingets plenum i mai i år .	Sámediggeráđđi lea ovddidan kulturpolitihkalaš čielggadeami dievasčoahkkimii miessemánus dán jagi .
Der var rådet opptatt av at :	Das lea ráđđi deattuhan ahte
samiske kunstnere får tilfredsstillende rammevilkår i sitt arbeid , og at	sámi dáiddárat galget oažžut dohkálaš rámmaeavttuid barggusteaset , ja ahte
Sametinget får en god samhandling med kunstnerne og deres organisasjoner i utformingen av kunst- og kulturpolitikken .	Sámedikkis galgá leat buorre ovttasdoaibman dáiddáriiguin ja sin organisašuvnnaiguin hábmedettiin dáidda- ja kulturpolitihka .
Dette sluttet Sametinget seg til .	Dása guorrasii Sámediggi .
På bakgrunn av dette framforhandlet Sametingsrådet den samarbeidsavtalen mellom Sametinget og samiske kunstnere som plenum godkjente i september i år .	Dán vuođul šiehtadalai Sámediggeráđđi ovttasbargošiehtadusa Sámedikki ja sámi dáiddáriid gaskkas , maid dievasčoahkkin dohkkehii čakčamánus dán jagi .
Sametingsrådet har sterkt beklaget ovenfor Stortinget at Regjeringen ikke tar sitt ansvar for utvikling av samisk kunst og kultur .	Sámediggeráđđi lea garrasit šállošan Stuorradiggái go Ráđđehus ii leat váldán ovddasvástádusa sámi dáidda ja kultuvrra ovddideamis .
Stortingsmelding nr. 48 ( 2002-2003 ) Kulturpolitikk fram mot 2014 hadde ikke noen perspektiver om utviklingen av samisk kunst og kultur i neste 10-års periode .	Stuorradiggedieđáhusas nr. 48 ( 2002-2003 ) Kulturpolitihkka 2014 rádjai , eai lean oainnut sámi kultuvrra ovdáneami hárrái lagamus 10 jagis .
Sametingsrådet vurderer derfor å legge frem en egen melding om temaet i første halvår 2005 .	Danne árvvoštallá Sámediggeráđđi ovddidit sierra dieđáhusa dán fáttá birra vuosttas jahkebealis 2005 .
Siktemålet er å få frem en overordnet og prinsipiell drøftelse av de kulturpolitiske utfordringer for samisk kunst og kultur .	Mihttomearri lea oččodit bajitdási ja prinsihpalaš ságaškuššama daid hástalusaid birra mat sámi dáidagis ja kultuvrras leat .
I denne sammenheng er det en rekke spørsmål som melder seg .	Dan oktavuođas čuožžilit máŋga gažaldaga .
Det kan blant annet være :	Dat sáhttet earret eará leat :
Hva er egentlig samisk kultur ?	Mii duođaid lea sámi kultuvra ?
Er samiske kulturytringer egentlig så forskjellige fra øvrig vestlig kultur ?	Leat go sámi kultuvraovdanbuktimat gal nu earáláganat muđui oarjemáilmmi kultuvrra ektui ?
Er det samisk kunst når en same rosemaler , eller når en norsk maler en lávvu og noen rein ?	Lea go sápmelačča hearvanjuohtan norgalaš álbmotdáidaga vuogi mielde sámi dáidda , dahje go dáža njuohtá lávu ja moadde bohcco ?
Er idrett kultur ?	Lea go valáštallan kultuvra ?
Kan i så fall fotball sies å være samisk kultur ?	Sáhttá go de dadjat ahte spábbačiekčan lea sámi kultuvra ?
Er det noe vits i å produsere f.eks. samisk kunst og litteratur , hvis det allikevel bare støver ned på et lager ?	Lea go veara ráhkadit omd. sámi dáidaga ja girjjálašvuođa jus dat liikká dušše ráddjojuvvo vuorkái ?
Hvordan få samisk kunst og kulkturprodukter ut til brukerne ?	Mo oažžut sámi dáidaga ja kulturbuktagiid geavaheaddji ovdii ?
Vil samisk kultur sakte men sikkert dø ut , fordi ungdommen heller hører på Britney Spears enn på Áillohaš , heller kler seg i dongeribukser enn i kofte osv ?	Jápmá go sámi kultuvra veahážiid mielde go nuorat ovdal guldalit Britney Spears go Áillohačča , ovdal gárvodit doŋgeribuvssaiguin go gávttiin jna. ?
Hvem har ansvaret for å lære kommende generasjoner om samisk kultur og levesett ?	Geas lea ovddasvástádus oahpahit boahtte buolvvaide sámi kultuvrra ja eallinvuogi birra ?
Hvem har ansvar for at samiske kulturprodukter faktisk blir brukt ?	Geas lea ovddasvástádus das ahte sámi kulturbuktagat duođaid geavahuvvojit ?
Politikerne , kunstnerne , kulturarbeiderne , det samiske folket , eller andre ?	Politihkkáriin , dáiddáriin , kulturbargiin , sámi álbmogis , vai earáin ?
Er det i det hele tatt interessant å debattere samisk kunst og kultur ?	Lea go oppanassiige miellagiddevaš divaštallat sámi dáidaga ja kultuvrra ?
Vil dette ha noen innvirkning på dagliglivet til folk ?	Leat go das váikkuhusat olbmuid beaivválaš eallimii ?
Ønsker vi en situasjon der mesteparten av samisk kulturarbeid finansieres av det offentlige ?	Háliidit go mii dakkár dili mas almmolašvuohta ruhtada eanaš oasi sámi kulturbarggus ?
Hva er viktigst å prioritere når det gjelder kultur ?	Mii lea deaŧaleamos vuoruhit kultuvrra oktavuođas ?
Bør man heller bruke pengene på å gi ut bøker med samisk innhold på norsk , i stedet for på samisk , når det er så mange som ikke behersker samisk ?	Berrešii go baicce geavahit ruđaid almmuhit dárogiel girjjiid main lea sámi sisdoallu , dan sajis go sámegillii , go ollugat eai hálddaš sámegiela ?
Bør man satse på tradisjonell joik eller på moderne samisk musikk ?	Berrešii go geavahit návccaid árbevirolaš juoigamii vai ođđamállet sámi musihkkii ?
Samisk filmproduksjon og teater er veldig kostnadskrevende .	Sámi filbmabuvttadeapmi ja teáhter lea hui divrras .
Hvordan skal vi i framtiden prioritere mellom dette og andre samiske kulturtiltak ?	Mo galgat mii boahtteáiggis vuoruhit dán ja eará sámi kulturdoaimmaid gaskkas ?
Vil vi ha mange amatørkunstnere eller et par profesjonelle kunstnere ?	Háliidat go mii máŋga ásttuáiggástalli dáiddára vai moadde fidnodáiddára ?
Hva skal til for å skape arbeidsplasser av samisk kultur ?	Maid váldá háhkat bargosajiid sámi kultuvrras ?
Og hvordan rekruttere unge til samisk kunst- og kulturarbeid ?	Ja mo háhkat nuoraid dáidda- ja kulturbargui ?
Er det samiske folket villig til selv å betale for samisk kultur ?	Lea go sámi álbmogis dáhttu ieža máksit sámi kultuvrra ovddas ?
Finnmarksloven	Finnmárkkuláhka
Sametingsrådet har i sitt arbeid lagt stor vekt på å styrke samiske rettigheter .	Sámediggeráđđi lea barggustis bidjan ollu návccaid sámi vuoigatvuođaid nannemii .
Dette gjelder både rett til selvbestemmelse og rettigheter til naturressurser i samiske områder .	Dát guoská sihke iešmearridanvuoigatvuhtii ja vuoigatvuođaide sámi guovlluid luondduriggodagaide .
Regjeringen la fram sitt forslag til Finnmarkslov i april 2003 , jf. Ot.prp.nr. 53 ( 2002-2003 ) .	Ráđđehus ovddidii Finnmárkkuláhkaevttohusa cuoŋománus 2003 , gč. Ot.prp.nr. 53 ( 2002-2003 ) .
Forvaltningen av grunn og naturressurser er ett av de områdene hvor det er naturlig og rimelig at man utvikler modeller for økt samisk selvbestemmelse .	Eatnamiid ja luondduriggodagaid hálddašeapmi lea okta dain surggiin , masa lea lunddolaš ráhkadit modeallaid mo ovddidit sámi iešmearrideami .
Det siste året har Sametingsrådet brukt mye tid og krefter på regjeringens forslag til Finnmarkslov .	Maŋimus jagi lea Sámediggeráđđi geavahan ollu áiggi ja návccaid ráđđehusa Finnmárkkuláhkaevttohussii .
Dette har skjedd i nært samarbeid med opposisjonen .	Dat lea dáhpáhuvvan lagas ovttasbarggus opposišuvnnain .
Sametingsrådet ser denne saken som en av de største sakene i Sametingets historie .	Sámediggeráđi mielas lea dát ášši okta dain stuorámus áššiin Sámedikki historjjás .
Sametinget har besøkt nesten alle kommunene i Finnmark og avholdt folkemøter med informasjon om lovforslaget .	Sámediggi lea galledan buot Finnmárkku gielddaid ja doallan álbmotčoahkkimiid ja juohkán dieđuid láhkaevttohusa birra .
Videre har Sametingsrådet engasjert uavhengige eksperter til å vurdere lovforslagets ulike sider .	Viidáseappot lea Sámediggeráđđi bálkáhan sorjjasmeahttun áššedovdiid árvvoštallat láhkaevttohusa iešguđet beliid .
Vi er fornøyd med at Stortinget påla Justisdepartementet å innhente en uavhengig vurdering om lovforslaget var i tråd med folkeretten .	Mii leat duhtavaččat go Stuorradiggi gohčui Justisdepartemeantta viežžat sorjjasmeahttun árvvoštallama das ahte guorrasa go láhkaevttohus álbmotriektái .
Professorene Ulfstein og Graver har i sin uavhengige rapport fastslått at lovforslaget strider mot folkeretten .	Professorat Ulfstein ja Graver leaba sorjjasmeahttun raporttasteaskka nannen ahte láhkaevttohus rihkku álbmotrievtti .
Det samme har ILOs ekspertkomité gjort i sin uttalelse publisert i 2004 .	Seamma lea ILO áššedovdilávdegoddi dahkan cealkámušastis , mii almmuhuvvui 2004 .
Det er altså en bred nasjonal og internasjonal folkerettslig ekspertise som står samlet bak Sametingets oppfatning .	Nappo lea viiddes riikkalaš ja riikkaidgaskasaš álbmotrievttálaš áššedovdijoavku dán Sámedikki oainnu duogábealde .
Våren og sommeren 2004 er det blitt avholdt to konsultasjonsmøter mellom Sametinget og Stortingets justiskomité .	2004 giđa ja geasi dollojuvvojedje guokte ráđđádallančoahkkima Sámedikki ja Stuorradikki justislávdegotti gaskkas .
Møtene har foregått i en positiv ånd selv om partene stadig står et godt stykke fra hverandre .	Čoahkkimiin lea leamaš positiiva vuoigŋa vaikke vel bealit ain leat guhkkálagaid .
Vårt ufravikelige hovedsyn er at loven må ligge innefor udiskutable folkerettslige rammer .	Min eavttohis váldooaidnu lea ahte láhka galgá leat čielga álbmotrievttálaš rámmaid siskkobealde .
Sametinget kan ikke forhandle bort rettigheter som tilkommer det samiske folk .	Sámediggi ii sáhte šiehtadit eret sámi álbmoga vuoigatvuođaid .
Finnmarksloven krever at vi både snakker om rettigheter og ikke minst om rettsstaten Norge .	Finnmárkkuláhka gáibida ahte mii hállat sihke vuoigatvuođaid birra ja erenoamážit riektestáhta Norgga birra .
Det må gjøres i et historisk , nåtidig og framtidig perspektiv .	Dan ferte dahkat historjjálaš , dálááiggi ja boahtteáiggi perspektiivvas .
Derfor behandles ikke forslaget til finnmarkslov som hvilken som helst enkeltsak i Stortinget .	Danne ii meannuduvvo Finnmárkkuláhka dego vaikke makkár eaŋkiláššiid Stuorradikkis . Go guoská ;
rettigheter , så har man få tradisjoner i Finnmark i å hevde rettigheter .	vuoigatvuođaide , de leat unnán árbevierut Finnmárkkus čuoččuhit vuoigatvuođaid .
Det meste har skjedd via politiske flertallsreguleringer .	Eanaš lea dáhpáhuvvan politihkalaš eanetlohkoheivehemiiguin .
Staten har opptrådt i kapasitet av å være grunneier , suverenitetsutøver og som offentlig myndighetsutøver i ulike sektorer samtidig .	Stáhta lea doaibman eanaeaiggádin , sorjjasmeahttun doaimmaheaddjin ja iešguđet sektoriid almmolaš eiseváldedoaimmaheaddjin oktanaga .
Folk flest makter ikke skille mellom disse .	Eatnašat eai nagot earuhit dáid .
Det synes å være en utbredt oppfatning at statlig eiendomsrett til grunnen nærmest er en absolutt betingelse for landets suverenitet over Finnmark .	Orru leamen dábálaš áddejupmi ahte stáhta eanaeaiggáduššanvuoigatvuohta lea vealttakeahtes eaktun riikka ráđđemii Finnmárkku badjel .
Det er historiske forklaringer på hvorfor det er slik , men slik trenger det ikke å være for all framtid .	Dasa leat historjjálaš čilgehusat manne nu lea , muhto nu ii dárbbaš leat agibeaivái .
Slik er det jo ikke i landet forøvrig .	Ii han nu leat riikkas muđui .
rettsstatshensyn , er det viktig at det prinsipielle grunnlaget for statens samepolitikk får sterke lovforankring i landet .	riektestáhta vuhtiiváldimii , de lea deaŧalaš ahte stáhta sámepolitihka prinsihpalaš vuođđu lea nannosit čadnojuvvon riikka lágaide .
Nedarvete rettigheter skal ikke kunne fratas noen ved mer eller mindre tilfeldige flertallsvedtak .	Ii galgga sáhttit geasge rivvet árbejuvvon vuoigatvuođaid sahtedohko eanetlohkomearrádusaiguin .
Det er på denne bakgrunn at Sametinget blant annet har lagt til grunn at :	Danne lea Sámediggi earret eará bidjan eaktun ahte :
Loven må stå på udiskutabel , folkerettslig grunn , og særskilt sikre samiske rettigheter samtidig som den øvrige befolkningens interesser ivaretas .	Láhka galgá eahpitkeahttá vuođđuduvvot álbmotriektái , ja erenoamážit sihkkarastit sámi vuoigatvuođaid seammás go dat fuolaha eará álbmogiid beroštumiid
Loven må være en samlende lov skapt gjennom dialog mellom Sametinget og norske myndigheter .	Láhka ferte leat čohkkejeaddji láhka , mii lea vuolgán ságastallamis Sámedikki ja Norgga eiseválddiid gaskkas .
Det er fortsatt tid .	Mis lea ain áigi .
Sametingsrådet har derfor bedt Stortingets justiskomite om konkrete tilbakemeldinger på de innspill vi hittil har kommet med i prosessen .	Danne lea Sámediggeráđđi bivdán Stuorradikki justislávdegotti buktit konkrehta ruovttoluottadieđuid min evttohusaide proseassas .
Tilsvarende gjelder en rekke parlamentariske ledere på Stortinget .	Seammá guoská máŋgga parlamentáralaš jođiheaddjái Stuorradikkis .
Norges håndtering av sine folkerettslige forpliktelser vil få betydning for hvordan andre stater behandler sitt urfolk .	Norgga iežas álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid gieđahallamis lea mearkkašupmi dasa mo eará stáhtat gieđahallet iežaset eamiálbmoga .
Etter rådets oppfatning er Sametingets innflytelse over naturressursene helt avgjørende for å snu den negative samfunnsutviklingen som de samiske samfunnene er inne i .	Ráđi áddejumi mielde lea Sámedikki váikkuhanfápmu luondduriggodagaid oktavuođas áibbas mearrideaddjin dasa ahte jorgalahttit dan heajos servodatovdáneami , mii dáhpáhuvvá sámi servodagain .
Det gjelder å skape sikkerhet for alle parter i den framtidige samfunnsutviklingen .	Lea deaŧalaš oččodit oadjebasvuođa buohkaide boahttevaš servodatovdáneamis .
Det omfatter også de som skal investere i næringslivet .	Dát guoská maiddái ealáhuseallima investerejeaddjiide .
Næringer	Ealáhusat
Sametingsrådet er svært opptatt av å utvikle og styrke både tradisjonelle og nye næringer i de samiske samfunnene .	Sámediggeráđđi berošta hui ollu das ahte ovddidit ja nannet sihke árbevirolaš ja ođđa ealáhusaid sámi servodagain .
Det er en utfordring å bevare den tradisjonelle samiske levemåten i møtet med det moderne samfunnet .	Lea hástalus fuolahit árbevirolaš sámi eallinvuogi seammás go sápmelaččat ellet ođđaáiggi servodagas .
Sametingsrådet er tilfreds med at Tilskuddsstyret prioriterer småskalavirksomhet og at Sametinget fører en ” motkonjunktur ” politikk i forhold til andre finansieringsaktører .	Sámediggeráđđi lea duhtavaš go Doarjjastivra vuoruha smávva ealáhusdoaimmaid ja go Sámedikkis lea “ vuostekonjunktuvra ” - politihkka eará ruhtadeaddjiid ektui .
Sametingsrådet legger fram for dette plenum en sak om utvidelse av forvaltningsområdet for Samisk utviklingsfond .	Sámediggeráđđi ovddida dán dievasčoahkkimii Sámi ovddidanfoandda hálddašanguovllu viiddideami áššin .
Vi er svært fornøyd med tilbakemeldingene fra kommunene i fondets virkeområde som forteller at tilskuddsordningen er svært viktig for å opprettholde småskala næringsvirksomhet og bosetting , spesielt i utkantområdene , som ellers trues av fraflytting og sentralisering .	Mii leat hui duhtavaččat daiguin ruovttoluottadieđuiguin maid mii leat ožžon foandda doaibmaguovllu gielddain . Dát muitala ahte doarjjaortnet lea hui deaŧalaš go galgá bisuhit smávva ealáhusdoaimmaid ja ássama , erenoamážit boaittobeale guovlluin , mat muđui vásihit eretfárrema ja guovddáštahttima .
Å sikre det materielle grunnlaget for samisk kultur er viktig .	Sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu sihkkarastin lea deaŧalaš .
Eller har omstruktureringen mot et mer moderne differensiert yrkesliv medført at det i fremtiden vil være småindustri , bygg- og anleggsvirksomhet , varehandel og privat tjenesteyting som danner det materielle grunnlaget for samisk kulturliv ?	Dahje dagaha go dakkár ođđasis struktureren , mas lea ođđaáigásaš máŋggabealat fidnoeallin , dan ahte boahtteáiggis lea smávvaindustriija , huksen- ja ráhkadusdoaimmat , gálvogávppašeapmi ja priváhta bálvalusat mat láhčet ávnnaslaš vuođu sámi kultureallimii ?
Kanskje er også dette for gammeldags .	Daidá datge leat boaresáigásaš .
Sametingsrådet har lagt fram for Sametinget en fiskerimelding som ble utarbeidet i samarbeid med Sametingets fiskeriutvalg .	Sámediggeráđđi lea ovddidan Sámediggái guolástusdieđáhusa mii ráhkaduvvui ovttas Sámedikki guolástuslávdegottiin .
Den ble behandlet av Sametingets plenum i september i år .	Sámediggi meannudii dan čakčamánu dievasčoahkkimis dán jagi .
Sametingsrådet har og vil fortsatt kjempe for å få tilbakeført tapte fiskerettigheter til samiske områder , og bidra til opprettelse av lokale og regionale forvaltningsordninger som bygger på nærhets- og avhengighetsprinsippet .	Sámediggeráđđi lea rahčan ja áigu ain rahčat dan ala ahte máhcahit manahuvvon guolástusvuoigatvuođaid sámi guovlluide , ja váikkuhit ahte dakkár báikkálaš ja regionála hálddašanortnegat ásahuvvojit , mat vuođđuduvvojit lagašvuođa- ja sorjavašvuođaprinsihpa ala .
Tilbakeføringen må skje i et urfolksrettlig og sedvanerettslig perspektiv .	Máhcaheapmi ferte dahkkojuvvot eamiálbmotrievttálaš ja vieruiduvvanrievttálaš perspektiivva .
Fiskeriallmenningen må fortsatt være åpen , slik at fiskere i samiske kyst- og fjordområdene får drive sitt sedvanemessige fiske .	Guolástusalmennet ferte ain leat rabas vai sámi riddo- ja vuotnaguovlluid guolásteaddjit besset doaimmahit vieruiduvvan bivdduset .
Et framtidig forvaltningssystem hvor Sametinget er medaktør , må bygge på prinsippet om allmenningsretten og dette utelukker et system som baserer seg på prinsippet om kjøp og salg av fiskekvoter .	Boahttevaš hálddašanvuogádat , mas Sámediggi oassálastá , ferte huksejuvvot almennetrievttálaš prinsihpa ala ja dat eastada dakkár vuogádaga , mii vuođđuduvvo guolleeriid oastin- ja vuovdinprinsihppii .
Vi kan ikke gi vår tilslutning til et system som selger urfolksrettigheter .	Mii eat sáhte doarjut dakkár vuogádaga mii vuovdá eamiálbmotvuoigatvuođaid .
Systemet må bygge på klare målsettinger om at kyst- og fjordflåten tilgodeses , og en målsetting om at kvoter overføres fra trålerflåten til den mindre flåten .	Vuogádat ferte huksejuvvot dan čielga ulbmilii ahte riddo- ja vuotnafatnasat oidojuvvojit , ja dan ulbmilii ahte earit sirdojuvvojit feastonuohttefatnasiin smávit fatnasiidda .
Sametingsrådet har også arbeidet for at de som har vært mest plaget av sel og kongekrabbe skal få høste av ressursene .	Sámediggeráđđi lea maid bargan dan ala ahte sii , geat giksašuvvet eanemusat njurjuiguin ja gonagasreappáiguin , galget beassat ávkkástallat resurssaiguin .
Regionale spørsmål	Regionála gažaldagat
Sametingsrådet viser til at det er undertegnet en samarbeidsavtale med Troms og Finnmark fylkeskommuner .	Sámediggeráđđi čujuha dasa ahte ovttasbargošiehtadusat leat vuolláičállojuvvon Romssa fylkkasuohkaniin ja Finnmárkku fylkkagielddain .
Det arbeides videre med å inngå avtaler med de andre fylkeskommunene Nordland ,	Leat maid oččodeamen šiehtadusaid Nordlándda , Lulli- ja Davvi-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkasuohkaniiguin .
Norge , og spesielt Nord-Norge , er under sterk omlegging .	Norga , ja erenoamážit Davvi-Norga , lea sakka rievdaduvvomin .
Derfor har Samtingsrådet engasjert seg sterkt i regionalpolitikken og prøvd å bidra til en folkelig debatt om fremtidens løsninger .	Danne lea Sámediggeráđđi áŋgiruššan garrasit regionálapolitihkain ja geahččalan oččodit álbmotlaš digaštallama mo áššiid čoavdit boahtteáiggis .
Distriktskommisjonen har nylig fremlagt sitt arbeid som også bredt omhandler fremtidens regionalpolitikk .	Guovlokommišuvdna lea gieskat geigen barggus mii maiddái viidát gieđahallá boahtteáiggi regiovdnapolitihka .
Sametingsrådet har avgitt et bredt innspill til kommisjonens arbeid hvor vi særlig har pekt på Sametingets rolle og myndighet i den fremtidige regionalpolitikken .	Sámediggeráđđi lea buktán viiddes evttohusa kommišuvnna bargui , mas mii erenoamážit čujuhit Sámedikki rollii ja váldái boahtteáiggi regiovdnapolitihkas .
Dette har i temmelig stor grad blitt fulgt opp i Distriktskommisjonens forslag .	Dát lea viehka muddui čuovvoluvvon Guovlokommišuvnna evttohusas .
En utvidelse av samenes politiske rettigheter må også sees i et regionalt og lokalt perspektiv .	Sámiid politihkalaš vuoigatvuođaid viiddideami ferte maid geahččat regionála ja báikkálaš perspektiivvas .
Fremtidige løsninger må bygge på en litt annen tilnærming enn tidligere .	Boahttevaš čovdosiin ferte leat veaháš earalágan lahkoneapmi go ovdal .
Det prinsipielle grunnlaget for landets samepolitikk har hittil bygd på forholdet mellom stat og urfolk .	Dán rádjai lea riikka sámepolitihka prinsihpalaš vuođđu leamaš stáhta ja eamiálbmoga gaskavuohta .
Dette må utvides .	Dán ferte viiddidit .
Samene er urfolk og statsborgere av Norge .	Sámit leat Norgga eamiálbmot ja stáhtalahtut .
Samtidig er de også innbyggere i de kommuner og regioner som de bor i .	Seammás sii leat maiddái daid gielddaid ja regiovnnaid ássit , gos sii orrot .
Derfor må regionen med som en tredjepart i det nevnte bilaterale forholdet mellom stat og urfolk , for framtidige løsninger .	Danne ferte regiovdna mielde goalmmát beallin namuhuvvon guovttebealat gaskavuhtii gaskal stáhta ja eamiálbmoga , boahttevaš čovdosiid várás .
Redskapet er forhandlinger . Forhandlinger mellom tre likeverdige parter .	Reaidun leat šiehtadallamat , šiehtadallamat golmma ovttaárvosaš beali gaskkas .
Disse er samer , stat og region , institusjonalisert ved sameting , regjering og fylkeskommunene .	Dat leat sámit , stáhta ja regiovdna , ásahuvvon Sámedikki , ráđđehusa ja fylkkagielddaid bokte .
Sametingsrådet er svært tilfreds med at Distriktskommisjonen har sluttet seg til Sametingets forslag om slike trepartsforhandlinger om det samiske innholdet for det framtidige regionale nivå .	Sámediggeráđđi lea hui duhtavaš go Guovlokommišuvdna lea guorrasan Sámedikki evttohussii ásahit diekkár golmmabeallásaš šiehtadallamiid sámi čovdosiid várás boahttevaš regionála dasis .
Det framtidige regionale nivå må ha et grunnleggende avklart forhold til samiske rettigheter som folk og urfolk og skal holde en høy standard i oppfølgingen av nasjonal og internasjonal rett som berører samene .	Boahttevaš regionála dásis galgá leat čielga vuođđogaskavuohta daid vuoigatvuođaide , mat sámiin leat álbmogin ja eamiálbmogin , ja das galgá leat alla standárda sámiide guoski riikkalaš ja riikkaidgaskasaš vuoigatvuođaid čuovvoleamis .
En annen viktig side ved Distriktskommisjonens forslag er spørsmålet om utvikling av det framtidige regionale nivå i Norge .	Nubbi bealli Guovlokommišuvnna evttohusas lea boahttevaš regionála dási ovddideapmi Norggas .
Sametingsrådet mener at vi fortsatt må ha et regionalt nivå i Norge .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte mis ain galgá leat regionála dássi Norggas .
I lys av samarbeidsavtalen med Finnmark fylkeskommune , er det gjennomført et felles forprosjekt om utvikling av en urfolkssone .	Ovttasbargošiehtadusa olis Finnmárkku fylkkagielddain lea čađahuvvon oktasaš ovdaprošeakta eamiálbmotavádaga ovddideami oktavuođas .
Sametingsrådets visjon for urfolkssonen er at den skal bidra til bedre rammebetingelser , lokale forvaltningsmodeller og lokal råderett over naturressursene og at dette skal gi alle som bor i urfolkssonen gode utviklingsmuligheter .	Sámediggeráđi višuvdna eamiálbmotavádagain lea ahte dat galgá váikkuhit buoret rámmaeavttuid , báikkálaš šiehtadallanmálliid ja luondduriggodagaid báikkálaš hálddašeami ja ahte dát galgá buot eamiálbmotavádaga ássiide addit buriid ovdánanvejolašvuođaid .
Det er etter Sametingsrådets oppfatning ikke mulig å utvikle sterkere regioner i Norge uten at samene er med , sett i et nasjonalt perspektiv .	Sámediggeráđi oainnu mielde ii leat vejolaš ovddidit nannoset regiovnnaid Norggas jus sápmelaččat eai leat mielde , riikkalaš perspektiivvas .
Det må også tas hensyn til tradisjonell og moderne samfunnsgeografi ved oppbyggingen av et nytt regionalt folkevalgt nivå .	Ferte maid vuhtiiváldit árbevirolaš ja ođđaáiggi servodatgeografiija go hukse ođđa regionála álbmotválljen dási .
Konsultasjoner og forhandlinger	Ráđđádallamat ja čoahkkáigeassu
Sametingsrådet har ovenfor sentrale myndigheter stilt krav om konsultasjoner og forhandlinger i alle saker som angår den samiske befolkning .	Sámediggeráđđi lea guovddášeiseválddiin gáibidan ahte galget leat ráđđádallamat ja šiehtadallamat buot sámi álbmogiid guoski áššiin .
Sammen med Kommunal- og regionaldepartementet er det derfor nedsatt en felles administrativ arbeidsgruppe , som har fått i oppgave å utarbeide en rapport som skal klargjøre grunnlaget for konsultasjoner , samt foreslå mål og prosedyrer for gjennomføring av konsultasjoner .	Danne lea ovttas Gielda- ja guovlodepartemeanttain nammaduvvon oktasaš hálddahuslaš bargojoavku , man bargun lea ráhkadit raportta , mii galgá čielggadit ráđđádallamiid vuođu ja evttohit ráđđádallamiid ulbmiliid ja bargovugiid mo čađahit daid ráđđádallamiid .
Rapporten vil ligge til grunn for politiske drøftinger mellom Sametinget og regjeringen om framtidige konsultasjonsordninger .	Raporta galgá leat vuođđun politihkalaš ságaškuššamiidda Sámedikki ja ráđđehusa gaskkas boahttevaš ráđđádallanortnegiid birra .
I denne sammenhengen er det viktig å understreke at hva som oppleves som betydningsfullt for den samiske samfunnsutviklingen sterkere må innarbeides i Sametingets reelle myndighetsområde .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš deattuhit ahte dan , mii sámi servodatovddideapmái vásihuvvo mávssolažžan , ferte nannaseappot laktit Sámedikki duohta váldesuorgái .
Etablerte konsultasjonsordninger , trygt innenfor folkeretten , vil legge til rette for at partnerskapsperspektivet mellom regjeringen og Sametinget kan utvikles .	Ásahuvvon ráđđádallanortnegat mat čielgasit leat álbmotrievtti siskkabealde , láhčet dilálašvuođa dasa ahte ovddidit searvevuođaperspektiivva ráđđehusa ja Sámedikki gaskkas .
Sametingets arbeid med internasjonale spørsmål kanaliseres gjennom Sametingets representasjon i Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) .	Sámedikki riikkaidgaskasaš bargu dahkkojuvvo Sámedikki ovddasteami bokte Sámi parlamentáralaš ráđis ( SPR ) .
Sametingsrådet vil sørge for at en sak om SPR . ’ s virksomhet forberedes overfor Sametingets plenum i februar 2005 .	Sámediggeráđđi áigu fuolahit ahte ášši SPRa doaimma birra ovddiduvvo Sámedikki dievasčoahkkimii guovvamánus 2005 .
Sametingsrådet ønsker at alle representantene i Sametinget skal føle at deres innsats er meningsfull og har derfor brukt mye ressurser på å finne fram til en organisasjonsmodell som ivaretar dette .	Sámediggeráđđi sávvá ahte buot Sámedikki áirasat galget oažžut dakkár dovddu ahte sin árja lea mávssolaš ja lea danne geavahan ollu návccaid ovddidit dakkár organisašuvdnamálle mii fuolaha dan .
Sametingsrådet setter stor pris på de positive tilbakemeldinger som er kommet fra representantene etter igangsetting av prøveprosjektet med komiteer .	Sámediggeráđđi lea giitevaš daid positiiva ruovttoluottadieđuid ovddas maid lea ožžon áirasiin maŋŋágo geahččalanprošeakta lávdegottiiguin álggahuvvui .
Merknad 1 , Arbeiderpartiets sametingsgruppe v / Egil Olli	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavku Egil Olli bokte
Sametingsrådet sier i sin redegjørelse at det er viktig at Sametinget oppleves som relevant og viktig for folks hverdag og muligheter for livsutfoldelse .	Sámediggeráđđi deattuha čilgehusastis man deaŧalaš dat lea ahte Sámediggi vásihuvvo relevántan ja deaŧalažžan olbmuid árgabeaivái ja eallindoaibmamii .
Men det er langt mellom liv og lære .	Muhto eallima ja oahpu gaska lea guhki .
Sametinget under ledelse av Norske Samers Riksforbund , og Senterpartiet etter 1991 , har ikke maktet å sette det samiske samfunn i fokus .	Sámediggi , Norgga Sámiid Riikkasearvvi jođiheami vuolde ja maŋŋá 1991 ovttas Guovddášbellodagain , ii leat nákcen čalmmustahttit sámi servodaga .
Det gjelder forholdet til enkeltpersoner , ulike grupper i befolkningen , organisasjoner , institusjoner , bygder og andre typer organiserte samfunn .	Lehkos dal gaskavuohta ovttaskas olbmuide , álbmoga iešguđet joavkkuide , organisašuvnnaide , ásahusaide , giliide ja earaláhkai organiserejuvvon servodagaide .
Sametinget er etter hvert blitt et stort forvaltningsorgan og i mindre grad et sterkt politisk organ .	Áiggi mielde lea Sámediggi šaddan stuorra hálddašanorgánan ja iige šat nu nana politihkalaš orgánan go ovdal .
Det til tross av at det går millioner av kroner hvert år til Sametingsrådets 5 - 6 heltidsansatte politikere .	Dát lea dáhpáhuvvan vaikke vel Sámedikki 5 - 6 ollesáiggi politihkarii mannet miljovnnat ruvnnot juohke jagi .
Sametinget har overtatt forvaltningsoppgaver fra staten over samiske institusjoner , tilskuddsordninger og andre forvaltningsoppgaver , uten at Sametingets overtakelse har medført bedre rammebetingelser for de dette gjelder .	Sámediggi lea stáhta váldán badjelasas hálddašit sámi ásahusaid ja doarjjaortnegiid ja eará hálddašandoaimmaid almmá buvttekeahttá buoret rámmaeavttuid sidjiide geaidda dat guoská . Lea baicce geavvan nuppeláhkai .
Ved Sametingets overtakelse har alt for mye av støtten gått til selve forvaltningen av ordningene , og de økonomiske rammene har ikke økt i takt med prisstigningen .	Sámedikki badjelasasváldin lea dagahan ahte menddo stuorra oassi doarjagis lea mannan ortnegiid hálddašeapmái , ja ekonomalaš rámmat eai leat čuvvon haddegoargŋuma .
Dette har i praksis medført at rammene til utdeling har blitt mindre og ikke større , som man hadde forventet da Sametinget overtok forvaltningen av tiltakene og institusjonene .	Dát lea baicce dagahan ahte juolludusrámmat leat uhccon eaige sturron , nugo lei vurdojuvvon go Sámediggi váddii badjelasas doaibmabijuid ja ásahusaid hálddašeami .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe har hatt og har som prinsipp at mesteparten av budsjettøkningen skal gå til virkemidler .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku prinsihppa lea ja lea leamaš ahte eanašoassi bušeahttalassáneamis galgá mannat váikkuhangaskaomiide .
Vi har spesielt prøvd å prioritere kultur- og ungdomsarbeid .	Mii leat erenoamážit geahččalan vuoruhit kultur- ja nuoraiddoaimmaid .
Driftsstøtten blant annet til samiske kulturorganisasjoner , kunstnere , litteratur formål , har stått på stedet hvil over lengre tid .	Doaibmadoarjja earret eará sámi kulturorganisašuvnnaide , dáiddáriidda ja girjjálašvuođa ulbmiliidda lea bisson seamma dásis guhkes áiggi .
Det er beklagelig at flertallet i Sametinget gjennom budsjettbehandlingene ikke har vist vilje til å prioritere virkemidler til samisk kultur .	Lea šállošahtti go Sámedikki eanetlohku bušeahttašiehtadallamiin ii leat čájehan dáhtu vuoruhit váikkuhangaskaomiid sámi kultuvrii .
Mesteparten av økningen på budsjettet har gått til egen virksomhet .	Eanašoassi bušeahttalassáneamis lea mannan iežas doibmii .
Språk	Giella
Arbeiderpartiets sametingsgruppe er enig med Sametingsrådet i at samisk språk er vår viktigste kulturbærer .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea ovttaoaivilis Sámediggeráđiin das ahte sámegiella lea min deaŧaleamos kulturguoddi .
Vi er også enige i at det er viktig å ivareta og styrke den samiske utviklingen i alle de samiske bosettingsområdene .	Mii leat maid ovttaoaivilis das ahte lea deaŧalaš áimmahuššat ja nannet sámi ovdáneami buot sámi ássanguovlluin .
Innenfor språkforvaltningsområdene er man kommet ganske langt , men utenfor virkemiddelområdet står språket meget svakt .	Giellahálddašanguovlluin leat ollen viehka guhkás , muhto váikkuhangaskaoapmeguovllu olggobealde lea giella hui rašis dilis .
Vi er kjent med at det har vært stor interesse til språkprosjekter fra mange områder utenfor forvaltningsområdet .	Mii diehtit ahte máŋgga guovllus hálddašanguovllu olggobealde lea leamaš stuorra beroštupmi giellaprošeavttaide .
Det samiske samfunn har store behov hva angår språk utenfor samisk språkforvaltningsområde .	Sámi servodagas leat stuorra dárbbut giela oktavuođas sámi giellahálddašanguovllu olggobealde .
NSR sitt styre sammen med Senterpartiet og Lista samer bosatt i sør , har dessverre valgt å nedprioritere språksatsingen utenfor språkforvaltningsområdet .	NSR ’ stivra ovttas Guovddášbellodagain ja Listtain sámit geat ásset lullin , lea dađibahábut válljen vulos vuoruhit giellaáŋgiruššama giellahálddašanguovllu olggobealde .
Arbeiderpartiet sametingsgruppe vil arbeide for å forbedre muligheten for samisk opplæring for alle aldersgrupper .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku áigu bargat dan ala ahte buoridit sámegiel oahpahusvejolašvuođa buot ahkejoavkkuid várás .
Opplæring i samisk språk må bli mer tilgjengelig , særlig ved kysten av nordsamiske områder .	Galgá šaddat álkibun oažžut sámegiel oahpahusa , erenoamážit davvisámi riddoguovlluin .
Motiveringstiltak må iverksettes for å styrke det samiske språk og særlig sørsamisk og lulesamisk trenger et stort løft .	Ferte álggahit movttiidahttindoaibmabijuid nannen dihtii sámegiela , ja erenoamážit oarjelsámegiela ja julevsámegiela ferte sakka nannet .
Opplæring – barn og unge	Oahpahus – mánát ja nuorat
Rekruttering og utdanning av samisk fagpersonell er en viktig forutsetning for utviklingen av samiske samfunn .	Sámi fágaolbmuid háhkan ja oahpaheapmi lea deaŧalaš eaktun sámi servodaga ovdáneapmái .
Å utvikle gode kompetanseinstitusjoner er et av de beste virkemidlene man har for å få vekst .	Buriid gelbbolašvuođaásahusaid ovddideapmi lea okta buoremus váikkuhangaskaomiin ovdáneamis .
Samer som har et velutviklet samisk muntlig språk , må brukes som ressurspersoner i barnehage og skoleverk , slik at samiske barn og unge har gode språkmodeller og gode samtalepartnere .	Sápmelaččat , geain lea bures ovdánan njálmmálaš sámegiella , fertejit geavahuvvot resursaolmmožin mánáidgárddiin ja skuvllain vai sámi mánáin ja nuorain leat buorit giellamodeallat ja buorit háleštallanguoimmit .
De uformelle språkarenaer skal styrkes .	Eahpeformálalaš giellaarenat galget ovddiduvvot .
Samiske barn , unge og voksne skal ha mulighet til å høre og bruke samisk språk i daglig omgang med andre samisktalende , også på offentlige arenaer .	Sámi mánáin , nuorain ja ollesolbmuin galgá leat vejolaš gullat ja geavahit sámegiela beaivválaš ovttastallamis eará sámegiel hálliiguin , maiddái almmolaš deaivvadansajiin .
Det bør arbeides for at det blir gitt barnehagetilbud til samiske barn , tilpasset det enkelte barns samisk språklige og kulturelle bakgrunn .	Berre bargat dan ala ahte fállojuvvojit dakkár mánáidgárdesajit sámi mánáide , mat leat heivehuvvon mánáid giella- ja kulturduogážii .
Utbygging og drift av samiske barnehager må ha prioritet .	Sámi mánáidgárddiid huksema ja doaimmaheami ferte vuoruhit .
Tidlig språkopplæring er den sikreste vei til flerspråklighet .	Árra giellaoahpaheapmi lea buoremus vuohki ovddidit máŋggagielalašvuođa .
Retten til individuell opplæring i og på samisk må gjelde alle samiske barn i grunn- og videregående skole , uavhengig av bosted .	Vuoigatvuohta oktagaslaš oahpahussii sámegielas ja sámegillii ferte gustot buot sámi mánáide vuođđo- ja joatkkaoahpahusas , beroškeahttá ássanbáikkis .
Arbeiderpartiet vil bidra til en økt satsing i utviklingen av samiske læremidler .	Bargiidbellodat áigu váikkuhit stuorát áŋgiruššama sámi oahpponeavvuid ráhkadeamis .
Teknologi til fjernundervisning må prioriteres .	Gáiddusoahpahusteknologiija ferte vuoruhit .
Loven må også sikre voksne samers rett opplæring , som tidligere ikke har fått opplæring i samisk språk , slik Arbeiderpartiet sametingsgruppe har gått inn for i Sametinget .	Danne ferte rievdadit oahppolága vai sámi mánát ja nuorat beroškeahttá ássanbáikkis ožžot oktagaslaš vuoigatvuođa oahpahussii sámegielas ja sámegillii , nu mo Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea evttohan Sámedikkis .
Kompetanse og forskning er et av de viktigste instrumenter for at samfunnet skal kunne utvikle seg etter de behov som oppstår .	Gelbbolašvuohta ja dutkan lea okta deaŧaleamos reaidduin go servodat galgá ovdánit daid dárbbuid vuođul mat čuožžilit .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe vil understreke at alle nasjonale utdanningsinstitusjoner har et ansvar for å styrke forståelsen for , og fokus på samisk kultur , språk og levesett .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku deattuha ahte buot riikkalaš oahppoásahusain lea ovddasvástádus nannet sámegiela , sámi kultuvrra ja sámi eallinvuogi áddejumi ja čalmmusteami .
Vi vil legge vekt på det ansvaret Sámi Allaskuvla , Sámi Instituhtta og Universitetet i Tromsø har for samisk forskning og høyere utdanning .	Mii deattuhit Sámi allaskuvlla Sámi Instituhta ja Romssa universitehta ovddasvástádusa sámi dutkamis ja alit oahpus .
Dette betyr imidlertid ikke at andre regionale og samiske institusjoner fraskrives ansvar .	Dát dattetge ii mearkkaš dan ahte eará regionála ja sámi ásahusain váldojuvvo ovddasvástádus eret .
Enhver institusjon skal ivareta samisk forskning og høyere utdanning innen sitt ansvarsområde og sin virksomhet .	Juohke ásahus galgá fuolahit sámi dutkama ja alit oahpu ovddasvástádussuorggistis ja doaimmastis . Dearvvašvuohta ja sosiála
Helse- og sosialsektoren har kontakt med mennesker som har behov for hjelp og støtte .	Dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggis lea oktavuohta olbmuiguin geat dárbbašit veahki ja doarjaga .
Det er av stor betydning at kontakten mellom ansatt og pasient / klient bygger på trygghet og tillit .	Lea hui mávssolaš go bargi ja buohcci / divššohasa oktavuođa vuođđun lea oadjebasvuohta ja luohttámuš .
Dette oppnås blant annet gjennom forståelse og kunnskaper om menneskers kulturbakgrunn , språk og identitet .	Dan fidne earret eará áddejumi ja máhtu bokte olbmuid kulturduogáža , giela ja identitehta birra .
Språk- og kulturbarrierer har medført at helse- og sosialtilbudet har vært mindre tilgjengelig for en stor del av den samiske befolkningen .	Giella- ja kultureastagat leat dagahan ahte dervvašvuođa- ja sosiálafálaldagat eai leat leamaš nu juvssahahttit stuorra oassái sámi álbmogis .
Målet er å utvikle en god helse- og sosialtjeneste tilpasset den samiske befolkningens behov .	Ulbmil lea ovddidit buori dervvašvuođa- ja sosiálabálvalusa , mii lea heivehuvvon sámi álbmoga dárbbuide .
Det kan best skje ved at disse bygges på bærende elementer for samisk språk- , kultur og samfunnsliv .	Dat sáhttá dáhpáhuvvat dakko bokte ahte fálaldagat huksejuvvojit sámegiela , sámi kultuvrra ja sámi servodateallima geađgejuolggi ala .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe vil arbeide for at hele den samiske befolkning skal få likeverdige helse- og sosialtjenester som den øvrige befolkningen , ikke minst blant barn og eldre utenfor språkforvaltningsområdet .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku áigu bargat dan ala ahte olles sámi álbmot galgá oažžut ovttaárvosaš dervvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid álbmogiin muđuige , erenoamážit mánáide ja boarrásiidda giellahálddašanguovllu olggobealde .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe vil jobbe for at det på kommunalt nivå finnes personell innenfor helse- og sosialsektoren som har språk og kulturkunnskap og kunnskaper om lokale forhold .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku áigu bargat dan ala ahte gielddadásis leat olbmot dervvašvuođa- ja sosiálabálvalusas , geain lea giella ja kulturmáhttu ja máhttu báikkálaš diliid birra .
Det må utdannes tilstrekkelig antall helse- og sosialarbeidere som behersker samisk språk og som har god kunnskap om samisk kultur og samfunnsforhold .	Ferte oahpahit doarvái dervvašvuođa- ja sosiálabárgiid geat hálddašit sámegiela ja geain lea buorre máhttu sámi kultuvrra ja servodateallima birra .
Helse- og sosialpersonell som ikke snakker samisk må tilbys opplæring i muntlig samisk språk og i kulturforståelse .	Dervvašvuođa- ja sosiálabargiide geat eai hála sámegiela , ferte fállat oahpu njálmmálaš sámegielas ja kulturáddujumis .
Også den samiske rusmisbruker og spilleavhengige har behov for hjelp fra andre enn familie og slekt .	Maiddái sámi gárrenmirkkuid boasttogeavaheaddjit ja sii geat leat cieggan speallalasvuhtii , dárbbašit veahki earáin go bearrašis ja fulkiin .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ser det som nødvendig at det finnes tilbud både for rusmisbrukere og spilleavhengige som er tilpasset det samiske mangfoldet .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku oaidná ahte dárbbašuvvojit dakkár fálaldagat sihke gárrenmirkkuid boasttogeavaheaddjiide ja sidjiide geat leat cieggan speallalasvuhtii , mat leat heivehuvvon sámi máŋggabealatvuhtii .
Dette gjelder både forebygging , behandling og ettervern , og nye tiltak ut i fra de behov som oppstår .	Dát guoská sihke eastádeapmái , dikšui ja suodjalussii maŋŋágo sii leat beassan ruoktot ásahusas , ja ođđa doaibmabijuide daid dárbbuid vuođul mat čuožžilit .
De overordnede myndigheter har et ansvar for at barnevernet ; både kommunalt , regionalt og på statlig nivå har kompetanse til å gi også samiske barn rett hjelp til rett tid .	Bajimus eiseválddiin lea ovddasvástádus das ahte mánáidsuodjalusas , sihke gieldda , guovllu ja stáhta dásis , lea dat gelbbolašvuohta ahte addit maiddái sámi mánáide veahki rivttes áiggi .
Dette innebærer at ansatte innenfor barnevernet også har samiske språkkunnskaper og kulturperspektiv .	Dát mearkkaša ahte maiddái mánáidsuodjalusbargiin lea sámegiel máhtolašvuohta ja sámi kulturáddejupmi .
Det må satses på utvikling og forskning i forhold til samiske barn i barnevernet .	Ferte geavahit návccaid ovvdideapmái ja dutkamii mánáidsuodjalusas sámi mánáid ektui .
I tillegg til å bringe kunnskaper om samiske barns problemområder , vil forskningen være med på å bringe flerkulturell tenking inn i hele barnevernssektoren .	Dan lassin ahte oahpahit sámi mánáid váttisvuođaid birra , de váikkuha dutkan ahte olles mánáidsuodjalussuorggis šaddá máŋggakultuvrralaš jurddašeapmái .
Mennesker med psykiske problemer hjelpes som oftest ved at de får sette ord på sine tanker og følelser .	Olbmot psykalaš váttisvuođaiguin ožžot dávjjimusat veahki dainna lágiin ahte sii besset bidjat sániid jurdagiiddáseaset ja dovdduidasaset .
Dette gjøres best på morsmålet og i trygge omgivelser .	Dan dahká buoremusat eatnigillii ja oadjebas birrasiin .
Derfor har det stor betydning at ansatte i psykiatrien ; både terapeuter og miljøarbeidere behersker samisk i møte med samisktalende samer .	Danne lea deaŧalaš ahte psykiatriijabargit , sihke terapevttat ja birasbargit , hálddašit sámegiela go deivet sámegielat sápmelaččaid .
Det er videre viktig at behandlere har god kjennskap til lokal historie og tradisjoner , særlig i forhold til tidligere tiders undertrykking av samer .	Viidáseappot lea deaŧalaš ahte dikšut dovdet bures báikkálaš historjjá ja árbevieruid , erenoamážit ovddešáiggiid vealahuvvon sápmelaččaid ektui .
Dette har ofte betydning for hvilken trygghet og tilhørighet dagens samer har til sin egen bakgrunn , noe som kan være med på skape grobunn for den psykiske helsen .	Dát lea dávjá mávssolaš dan oadjebasvuhtii ja gullevašvuhtii mii dálá sápmelaččain lea iežaset duogážii , juoga mii sáhttá leat deaŧalš psykalaš dearvvašvuhtii .
Her bør det utvikles tilbud i brukernes hjemmemiljø .	Dán oktavuođas berre cegget fálaldaga geavaheaddji ruovttubirrasii .
Pasienter på somatiske sykehus møtes ofte av både ukjente mennesker og kulturer .	Somáhtalaš buohcceviesuid buohccit deaivvadit dávjá sihke amas olbmuiguin ja kultuvrraiguin .
Å få kunne snakke sitt eget språk både ved sykdom og ved fødsler , gir trygghet og er tillitsskapende .	Dat ahte beassat hállat iežas gillii , addá oadjebasvuođa ja duddjo luohttámuša .
Det er derfor av stor betydning at pasienter på somatiske sykehus blir møtt på sitt eget språk og av ansatte som har kompetanse i deres kulturelle bakgrunn .	Danne lea deaŧalaš ahte somáhtalaš buohcceviesuid buhcciid váldet vuostái dakkár bargit , geat máhttet sin giela ja geain lea máhttu sin kulturduogáža birra .
Da flesteparten av ansatte i helse- og sosialsektoren ikke behersker samisk , har de ofte behov for bruk av tolk i møte med sine pasienter / klienter .	Go eanaš dervvašvuođa- ja sosiálasuorggi bargit eai hálddaš sámegiela , de sii dávjá dárbbašit dulkka go deaivvadit buohcciideasetguin / divššohasaideasetguin .
Kultur	Kultuvra
Arbeiderpartiets sametingsgruppe mener at samisk kultur trenger et løft , derfor foreslo Arbeiderpartiet i sitt alternative statsbudsjett for 2005 en kraftig økning i Sametingets budsjett på 10 millioner kroner til kulturformål .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte sámi kultuvra ferte nannejuvvot . Danne evttohii Bargiidbellodat molssaeaktosaš stáhtabušeahtastis 2005 várás stuorra 10 miljon ruvdnosaš lassáneami Sámedikki bušeahtas kulturáigumušaide .
Kulturlivet er en viktig kraft for å styrke identiteten , samtidig som det bidrar til levende lokalsamfunn .	Kultureallin lea deaŧlaš fápmi identitehta nannemis , seammás go dat váikkuha ealli báikegottiid .
Kultur og kulturaktiviteter skaper tilhørighet som igjen gir ringvirkninger i form av trivsel og økt livskvalitet .	Kultuvra ja kulturdoaimmat duddjojit gullevašvuođa mii fas addá dakkár oalgeváikkusaid go loaktima ja buoret eallindási .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe vil prioritere kultur i neste stortinge- og sametingsperiode .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku áigu vuoruhit kultuvrra boahtte stuorradigge- ja sámediggeáigodagas .
Gjennomføring av Sametingets prioriteringer i planen for kulturbygg og museer forutsetter at det gis større bevilgninger , både til drift og investeringer .	Sámedikki kulturviesso- ja museaplána vuoruhemiid čađaheapmi eaktuda ahte oažžut stuorát juolludusaid , sihke doibmii ja háhkamiidda .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe vil jobbe for å styrke og bygge opp den kulturbaserte næringen .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku áigu bargat dan ala ahte nannet ja bajáshukset kultuvrii čadnojuvvon ealáhusa .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe vil arbeide for å bedre rammebetingelsene for samiske kunstnere og kulturutøvere .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku áigu bargat dan ala ahte buoridit sámi dáiddáriid ja kulturbargiid rámmaeavttuid .
Et nasjonalt samisk kunstmuseum må realiseres , i tillegg prioriteres høyere samisk kunstfaglig utdanning .	Našuvnnalaš sámi dáiddamusea ferte šaddat duohtan , dan lassin vuoruhuvvo sámi alit dáiddafágalaš oahppu .
Moderne samisk kunstutøvelse skal kunne utvikles og få forankring i den samiske kulturen .	Ođđaáiggi sámi dáidda galgá ovddiduvvot ja dat galgá vuođđuduvvot sámi kultuvrii .
De eksisterende institusjonene gis rammebetingelser som gir utviklingsmuligheter .	Dálá ásahusat galget oažžut dakkár rámmaeavttuid , mat addet ovddidanvejolašvuođaid .
Finnmarksloven	Finnmárkkuláhka
Arbeiderpartiets sametingsgruppe har i sitt arbeid med Finnmarksloven lagt stor vekt på å styrke samiske rettigheter .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea barggustis Finnmárkkulágain garrasit deattuhan sámi vuoigatvuođaid nannema .
Spesielt vil sjøsamiske rettigheter være et prioritert område nå i sluttfasen av arbeidet med loven .	Erenoamážit mearrasámi vuoigatvuođat galget vuoruhuvvot dál loahpageahčen láhkabarggu .
For Arbeiderpartiets sametingsgruppe er en løsning av rettsgrunnlaget for den sjøsamiske befolkning en prioritert sak .	Bargiidbellodaga sámediggejovkui lea mearrasámi álbmoga riektevuođu čoavdin vuoruhuvvon ášši .
Vi er godt fornøyd med at Arbeiderpartiets stortingsgruppa har arbeidet aktivt og positivt med utforming av Finnmarksloven i justiskomiteen .	Mii leat hui duhtavaččat go Bargiidbellodaga stuorradiggejoavku lea bargan árjjalaččat ja bures Finnmárkkulága hábmemiin Justiisalávdegottis .
Det er enighet om at loven skal ligge innenfor udiskutable folkerettslige rammer .	Lea ovttamielalašvuohta das ahte láhka galgá leat čielgasit álbmotrievttálaš rámmaid siskkabealde .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe kan ikke akseptere en lov der størsteparten av Finnmark holdes utenfor , nemlig de sjøsamiske fjordområdene .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku ii sáhte dohkkehit dakkár lága , mii doallá stuorámus oasi Finnmárkkus olggobealde , nammalassii mearrasámi vuotnaguovlluid .
Det er nettopp disse områdene som har mistet mye av sine opparbeidede rettigheter .	Dát guovllut han leat massán ollu sin oamastuvvon vuoigatvuođain .
Vi registrerer at Sametingsrådet støtter oss i dette synet .	Mii oaidnit ahte Sámediggeráđđi doarju min dán oainnus .
Når Stortinget har vedtatt den nye loven ” Finnmarksloven ” vil Sametinget og Finnmark fylkeskommune komme i eierposisjon .	Go Stuorradiggi lea dohkkehan dan ođđa lága ” Finnmárkkulága ” , de šaddet Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda oamasteaddjin .
For Sametinget vil det være nødvendig å utarbeide politikk for forvaltning av finnmarkseiendommen .	Sámediggi ferte hábmet hálddašanpolitihka finnmárkkuopmodaga várás .
Dette vil være en prioritert politikk område for Arbeiderpartiets sametingsgruppe .	Dát šaddá vuoruhuvvon politihkkasuorgin Bargiidbellodaga sámediggejovkui .
En særlig sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur , næringer , utmarksbruk og samfunnsliv er påkrevd .	Erenoamážit ferte sihkkarastit sámi kultuvrra , ealáhusaid , meahccegeavaheami ja servodateallima luondduvuđđosa .
Næringer	Ealáhusat
Sterke og levende samfunn med stabil bosetting og allsidig næringsliv er en definert målsetting for Arbeiderpartiets sametingsgruppe .	Nana ja ealli servodagat stabiila ássamiin ja buotlágan ealáhuseallimiin lea definerejuvvon ulbmil Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus .
For gruppa er det helt sentralt at det skapes gode rammevilkår for næringsutøvelse i samiske bosettingsområder .	Jovkui lea áibbas guovddáš dat ahte háhkkojuvvojit buorit rámmaeavttut sámi ássanguovlluid ealáhusbargui .
Tradisjonell næringsutøvelse skal sikres og nye næringer gis utviklingsmuligheter .	Árbevirolaš ealáhusbargu galgá sihkkarastojuvvot ja ođđa ealáhusaide addojuvvojit ovdánanvejolašvuođat .
En helhetlig næringspolitikk må utformes slik at mulighetene for ulike næringskombinasjoner sikres på en tilfredsstillende måte .	Ollislaš ealáhuspolitihkka galgá hábmejuvvot nu ahte vejolašvuođat iešguđet lotnolasealáhusaide sihkkarastojuvvojit dohkálaš vugiin .
Sametinget må sikres økte økonomiske ressurser for å kunne være en reell aktør i næringspolitikken .	Sámediggái ferte sihkkarastit buoret ekonomalaš resurssaid go galgá sáhttit leat duohta oasálažžan ealáhuspolitihkas .
Miljø og økologi	Biras ja ekologiija
Alt liv er avhengig av at menneskene har respekt for naturen .	Buot eallin sorjá das ahte olbmot gudnejahttet luonddu .
Det er særlig viktig å bevare de samiske næringer i tråd med samisk naturforståelse .	Erenoamáš deaŧalaš lea suodjalit sámi ealáhusaid sámi luondduáddejupmái dávistemiin .
Den kulturelle og sosiale verdi som ligger i utøvelsen av våre primærnæringer og i bruk av utmarka er et viktig grunnlag for vår framtid .	Dat kultuvrralaš ja sosiálalaš árvu mii lea min vuođđoealáhusain ja mehciid geavaheamis lea deaŧalaš vuođđu min boahtteáigái .
Arbeiderpartiet er prinsipielt av den oppfatning at bruken av naturressursene i samiske områder i første rekke må komme bosetningen i de aktuelle distriktene til gode .	Bargiidbellodagas lea prinsihpalaččat dat áddejupmi ahte luondduresurssaid geavaheapmi sámi guovlluin vuosttažettiin galgá boahtit ávkin ássamii guoskevaš guovlluin .
Dette vil sikre det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Dat sihkkarastá sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođu .
Det gjelder i utgangspunktet både overflate- , undergrunns- og marine ressurser .	Dát guoská iešalddis sihke resurssaide eatnama alde ja vuolde ja mariidnaresurssaide .
En forutsetting for dette er politisk styring og kontroll med de tradisjonelle landområder og ressurser , for å bidra til en bærekraftig utvikling i pakt med egne tradisjoner .	Eaktun dasa lea politihkalaš stivren ja bearráigeahčču árbevirolaš eatnamiid ja resurssaid ektui , váikkuhan dihte nana ceavzilis ovdáneami lihttolága iežas árbevieruiguin .
Miljøplanlegging , naturforvaltning og annen offentlig virksomhet som arbeider med slike problemstillinger , må innarbeide samiske verdier og naturforståelse i plangrunnlaget .	Birasplánen , luonddusuodjaleapmi ja eará almmolaš doaibma mii bargá dán lágan čuolbmačilgehusaiguin , ferte heivehuvvot sámi árvvuide ja luondduáddejupmái plánavuođus .
Sametinget må utvikle en egen miljøpolitikk som synliggjør de samiske verdiene .	Sámediggi ferte ovddidit iežas biraspolitihka sámi árvvuid oainnusin dahkamiin .
Arbeiderpartiet vil at det skal utarbeides helhetlige planer for vindkraftproduksjon i de enkelte fylkene hvor alle forhold blir saklig belyst .	Bargiidbellodat dáhttu ahte ráhkaduvvojit ollislaš plánat bieggafápmobuvttadeapmái ovttaskas fylkkain gos buot bealit čuvgejuvvojit áššálaččat .
Reindrift	Boazodoallu
Arbeiderpartiets sametingsgruppes visjoner for reindriftspolitikken bygger på trygghet for det reindriftssamiske samfunn .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku boazodoallopolitihka višuvnnat vuođđuduvvet oadjebasvuhtii go guoská boazodoallosámi servodahkii .
De som driver med reindrift skal kunne livnære seg av den .	Sii guđet barget boazodoaluin galget sáhttit eallit dainna .
Det drives i dag reindrift på 40 % av Norges areal .	Dál lea boazodoallu 40% Norgga areálain .
Reindrift skal også i fremtiden være en vesentlig del av samisk næringsstruktur , og dette innebærer at samfunnet tar ansvar for å beskytte reinbeitearealer mot inngrep .	Boazodoallu galgá maiddái boahtteáiggis leat stuorra oassi sámi ealáhusstruktuvrras , ja dat mearkkaša dan ahte servodat váldá ovddasvástádusa boazoguohtonareálaid suodjaleamis sisabahkkemiid vuostá .
Disse inngrep kan være ødeleggende for reindriftas eksistens .	Dát duohtadeamit sáhttet billistit boazodoalu leahkima .
I utforminga av reindriftspolitikken vil Arbeiderpartiets sametingsgruppe , ta særlige hensyn til de ulike driftsforholdene næringen har i landet .	Boazodoallopolitihka hábmemis áigu Bargiidbellodaga sámediggejoavku váldit erenoamážit vuhtii iešguđet beliid mat ealáhusas leat riikkas .
Det forutsetter at det føres en reindriftspolitikk der staten og andre nivå i offentlig forvaltning tar ansvar for å sikre at reindriftssamene har en sikker og forutsigbar avsetning for sine produkter .	Dát eaktuda ahte fievrriduvvo boazodoallopolitihkka mas stáhta ja eará almmolaš dássi hálddašeamis váldá ovddasvástádusa das ahte boazodoallosámiin lea sihkkaris ja einnostahtti dienas buktagiiddiset ovddas .
Arbeiderpartiet vil arbeide for bedre muligheter for tilgang på norsk reinkjøtt innen EU og andre internasjonale markeder .	Bargiidbellodat áigu bargat dan ala ahte buoridit vejolašvuođaid fidnet norgalaš bohccobierggu EU ja eará riikkaidgaskasaš márkaniin .
Arbeiderpartiet vil at verdiskapingsprogrammet for reindriften skal spisses mot produktutvikling og markedsføring av reinkjøttprodukter .	Bargiidbellodat dáhttu ahte boazodoalu árvobuvttadanprográmma galgá ovddiduvvot buvttaovddideami ja boazodoalu buktagiid márkanfievrrideami ektui .
Arbeiderpartiet vil føre en reindriftspolitikk som legger opp til en aktiv fordelingspolitikk , der forsvarlig forvaltning av beiteressurser står sentralt .	Bargiidbellodat fievrrida boazodoallopolitihka man vuođđun lea árjjalaš juogadanpolitihkka , man oktavuođas dohkálaš guohtonresurssaid hálddašeapmi lea guovddážis .
Flokkstruktur , optimal slakteuttak og en hensiktsmessig slaktestruktur er viktige elementer i dette .	Eallostruktuvra , eanemus njuovvan ja ulbmillaš njuovvanstruktuvra leat deaŧalaš elemeanttat das .
Likestillingspolitiske tiltak må differensieres og tilpasses ulike forhold .	Dásseárvopolitihkalaš doaibmabijut fertejit ceahkálastojuvvot ja heivehuvvot iešguđet beliide .
De kvinnerettede økonomiske strukturer og virkemidler må tilpasses slik at alle kvinner i alle aldre kan nyttiggjøre seg disse .	Nissonguovdásaš ekonomalaš struktuvrrat ja váikkuhangaskaoamit fertejit heivehuvvot nu ahte buot ja buotahkásaš nissonolbmot sáhttet ávkkástallat daiguin .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe vil legge til rette for at barn og unge kan delta i reindriftstilknyttede aktiviteter i opplæringssammenheng og i fritida , samt legge til rette for demokratiske og fleksible styringsformer i nært samarbeid med næringsutøverne , lokalt , regionalt og nasjonalt .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku háliida láhčit dilálašvuođaid nu ahte mánát ja nuorat sáhttet searvat boazodollui čadnojuvvon doaimmaide oahpahusoktavuođas ja astoáiggis , ja háliida dasto láhčit demokráhtalaš ja máškidis stivrenvugiid lagas ovttasbargguin ealáhusdoalliiguin , báikkálaččat , guovllulaččat ja našuvnnalaččat .
Jordbruk	Eanadoallu
Jordbruk som en tradisjonell samisk næring er et særegent trekk ved samisk kultur .	Eanadoallu árbivirolaš sámi ealáhussan lea erenomáš dovdomearka sámi kultuvrras .
Utfordringen er å tilrettelegge forholdene slik at jordbruket i distriktene prioriteres .	Hástalussan lea láhčit dilálašvuođaid nu ahte eanadoallu guovlluin vuoruhuvvo bajás .
Økonomiske virkemidler og andre ordninger må ta hensyn til at jordbruket er en del av det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit ja eará ortnegat fertejit vuhtii váldit dan ahte eanadoallu lea oassi sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođus .
Arbeiderpartiet mener at levende bygder og et aktivt jordbruk henger nøye sammen .	Bargiidbellodat oaivvilda ahte ealli gilit ja árjjalaš eanadoallu gullet lávga oktii .
Levende kultur og landskapsmiljøer har stor betydning for livskvaliteten for innbyggerne i bygdene .	Ealli kultuvrras ja eatnadatbirrasiin lea stuorra mearkkašupmi ássiid eallinkvalitehtii giliin .
Levende bygder er også grunnlaget , og den beste garanti for at samisk kultur og språk får en sikker framtid .	Ealli gilit leat maiddái vuođđun , ja buoremus dáhkádussan dasa ahte sámi kultuvra ja giella ožžot sihkkaris boahtteáiggi .
Jordbruk i samiske områder må være et prioritert område nasjonalt og regionalt .	Eanadoallu sámi guovlluin ferte leat vuoruhuvvon suorgi našuvnnalaččat ja guovllulaččat .
Jordbruket i samiske områder trenger stabile politiske rammebetingelser og anledning til å utnytte den produksjonskapasitet som finnes i samiske områder .	Eanadoallu sámi guovlluin dárbbaša stabiila politihkalaš rámmaeavttuid ja vejolašvuođa geavahit dan buvttaduskapasitehta mii lea sámi guovlluin .
Dette gjelder både innen kjøtt- og innen melkeproduksjonen .	Dát guoská sihke biergo- ja mielkebuvttadeapmái .
På mange av melkeproduksjonsbrukene som fortsatt er i drift , fins det i dag ledig produksjonskapasitet .	Ollu mielkebuvttadandoaluin mat ain leat doaimmas , lea dál guoros buvttaduskapasitehta .
Disse brukene har behov for å styrke driftsgrunnlaget .	Dáin doaluin lea dárbu nannet doaibmavuođu .
Stabile rammebetingelser og styrking av driftsgrunnlaget er viktige elementer hvis man skal sikre rekrutteringen til næringen .	Dássidis rámmaeavttut ja doaibmavuođu nannen leat deaŧalaš oasit jos galgá sihkkarastit rekrutterema ealáhussii .
Arbeiderparti vil arbeide for å ta vare på og utvikle jordbruket i de samiske områdene , samt satse på forskjellige former for kombinasjonsnæringer .	Bargiidbellodat áigu bargat dan ala ahte suodjalit ja ovddidit eanadoalu sámi guovlluin , ja áŋgiruššat iešguđet vugiid ektui lotnolasealáhusain .
Fiske	Guolástus
En stor del av den samiske befolkning har tilknytning til fiske .	Stuorra oasis sámi álbmogis lea gullevašvuohta guolástussii .
For å styrke denne næringen som fortsatt materielt grunnlag for samisk kultur , må kvote- og adgangsbetingelsene være innenfor gjeldende urfolksrett .	Go galgá nannet dán ealáhusa ain sámi kultuvrra ávnnaslaš vuođđun , de fertejit mielkeearre- ja beassaneavttut leat siskkobealde gustovaš eamiálbmotrievtti .
Den tradisjonelle rett til å fiske i nærområdene må sikres .	Árbevirolaš riekti guolástussii lágašguovlluin ferte sihkkarastojuvvot .
Det er et mål for Arbeiderpartiet at de minste fartøytypene skal ha fortrinnsrett til fisket i fjordene og nært mottaksanleggene .	Bargiidbellodagas lea mihttomearrin ahte unnimus fatnasiin galgá leat ovdamunni guolástussii vuonain ja lahka vuostáiváldinrusttegiid .
Fjordfiske alene , og fjordfiske i kombinasjon med andre næringer , er en viktig sysselsettingsfaktor med rike sjøsamiske tradisjoner .	Vuotnabivdu okto , ja vuotnabivdu lotnolaga eará ealáhusaiguin , lea deaŧalaš barggolašvuođa faktuvra rikkis mearrasámi árbevieruiguin .
Er det et mål å bevare og videreutvikle den sjøsamiske kulturen , må både nytenkning og tradisjonell næringsutøvelse til .	Jos mihttomearrin lea suodjalit ja viidásetovddidit mearrasámi kultuvrra , de dárbbašuvvo sihke ođđajurddašeapmi ja árbevirolaš ealáhusbargu .
Folk langs kysten og i fjordene har en sedvanemessig og urfolksbasert rett til å høste av fiskeriallmenningen .	Álbmogis miehtá rittu ja vuonain lea boaresvirot riekti ja eamiálbmotguovdásaš riekti ávkkástallat oktasašguolástusguovlluiguin .
Arbeiderpartiet vil arbeide for at de sjøsamiske områdene får tilbake sine historiske rettigheter når det gjelder andelen av fiskekvotene .	Bargiidbellodat áigu bargat dan ala ahte mearrasámi guovllut ožžot ruovttoluotta iežaset historjjálaš vuoigatvuođaid go guoská bivdoearreoassái .
Folk i disse områdene skal ha rett til et rimelig utkomme av de lokale og regionale marine ressursene .	Olbmuin dien guovlluin galgá leat vuoigatvuohta oažžut govttolaš sisaboađu báikkálaš ja guovlulaš mariidnaresurssain .
Retten til fiske i kyst- og fjordområdene slik de er praktisert i århundrer må sikres juridisk .	Guolástanriekti riddo- ja vuotnaguovlluin galgá nugo dat lea geavahuvvon čuđiid jagiid sihkkarastojuvvot juridihkalaččat .
Vårt hovedmål innenfor fiskeriene i de sjøsamiske områdene er å skape en bærekraftig og lønnsom fiskeri- og havbruksnæring .	Min váldoulbmil guolástusaid oktavuođas mearrasámi guovlluin lea háhkat nana ceavzilis ja gánnáhahtti guolástus- ja áhpegeavahusealáhusa .
Ressursgrunnlaget må sikres , slik at folk får trygge og gode arbeidsplasser .	Resursavuođđu ferte sihkkarastojuvvot nu ahte olbmot ožžot oadjebas ja buriid bargosajiid .
Med slike strategier vil også målsettingen om å opprettholde hovedtrekkene i bosetningsmønsteret kunne oppnås .	Dán lágan strategiijaiguin sáhttit juksat maiddái mihttomeari ahte doalahit ássanminstara váldodovdomearkkaid .
Arbeiderpartiet vil være åpen for at bestemte områder kan inngå i utprøving av lokale forvaltningsmodeller og tiltak rettet mot siktemålet om å sikre og utvikle sjøsamiske lokalsamfunn i kyst- og fjordområder , og vurdere fredning mot store aktive redskaper .	Bargiidbellodat lea rabas dan ektui ahte dihto guovllut sáhttet gullat báikkálaš hálddašanmálliid ja doaibmabijuid geahččaleapmái dan ulbmila ektui ahte sihkkarastit ja ovddidit mearrasámi báikegottiid riddo- ja vuotnaguovlluin , ja árvvoštallat ráfáiduhttima stuorra aktiivvalaš reaidduid geavaheami vuostá .
Det må gis mulighet for at fjorder kan fredes mot bruk av aktive redskap .	Ferte addojuvvot vejolašvuohta ahte vuonat sáhttet ráfáidahttojuvvot aktiivvalaš bivdoneavvuid geavaheami vuostá .
Det vil være viktig å styrke forskningen for å reetablere den økologiske balansen i fjordene .	Deaŧalaš lea nannet dutkama ásahan dihte fas ekologalaš dássedeattu vuonain .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Saken ble avsluttet uten votering .	Ášši loahpahuvvui jienasteami haga .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Jon Erland Balto	1 Jon Erland Balto
Egil Olli ( til forretningsorden )	Egil Olli , čoahkkinortnegii
Steinar Pedersen ( til forretningsorden )	Steinar Pedersen , čoahkkinortnegii
Jon Erland Balto	Jon Erland Balto
Birger Nymo ( til forretningsorden )	Birger Nymo , čoahkkinortnegii
Sven-Roald Nystø ( til forretningsorden )	Sven-Roald Nystø , čoahkkinortnegii
Jon Erland Balto	Jon Erland Balto
2 Egil Olli Sven-Roald Nystø	2 Egil Olli Sven-Roald Nystø
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Ragnhild Lydia Nystad	Ragnhild Lydia Nystad
Egil Olli	Egil Olli
3 Terje Tretnes Sten Erling Jønsson	3 Terje Tretnes Sten Erling Jønsson
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Egil Olli	Egil Olli
Terje Tretnes	Terje Tretnes
4 Roger Pedersen Magnhild Mathisen	4 Roger Pedersen Magnhild Mathisen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
5 Geir Tommy Pedersen Egil Olli	5 Geir Tommy Pedersen Egil Olli
Janoš Trosten	Janoš Trosten
Steinar Pedersen ( til forretningsorden )	Steinar Pedersen , čoahkkinortnegii
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
6 Olaf Eliassen Egil Olli	6 Olaf Eliassen Egil Olli
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
7 Per A. Bæhr Ole Henrik Magga	7 Per A. Bæhr Ole Henrik Magga
Ragnhild Lydia Nystad	Ragnhild Lydia Nystad
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
8 Magnhild Mathisen	8 Magnhild Mathisen
9 Janoš Trosten	9 Janoš Trosten
10 Ragnhild Lydia Nystad	10 Ragnhild Lydia Nystad
11 Steinar Pedersen	11 Steinar Pedersen
12 Svein Peter Pedersen	12 Svein Peter Pedersen
13 Birger Nymo	13 Birger Nymo
14 Sten Erling Jønsson	14 Sten Erling Jønsson
15 Johan Mikkel Sara	15 Johan Mikkel Sara
16 Ann-Mari Thomassen	16 Ann-Mari Thomassen
17 Olav Dikkanen	17 Olav Dikkanen
18 Isak Mathis O. Hætta	18 Isak Mathis O. Hætta
19 Magnhild Mathisen	19 Magnhild Mathisen
20 Stig Eriksen	20 Stig Eriksen
21 Sven-Roald Nystø	21 Sven-Roald Nystø
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametingsrådets redegjørelse ble tatt til orientering .	Sámediggeráđi čilgehus váldojuvvui diehtun .
Saken ble avsluttet tirsdag 8. februar 2005 kl. 17.35 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui disdaga guovvamánu 8. b. 2005 dii. 17.35 .
Sak 04/05	Ášši 04/05
Sametingsrådets redegjørelse om Sametingets økonomiforvaltning	Sámediggeráđi čilgehus Sámedikki ekonomiijahálddašeami birra
Saken påbegynt tirsdag 8. februar 2005 kl. 17.35 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui maŋŋebárgga guovvamánu 8. b. 2005 dii. 17.35 .
Arkiv SF- 121 Arkivsaksnr. 2004005585	Arkiva SF- 121 Arkiiváššenr . 2004005585
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Namahus
1 01.02.05 Sametingsrådet Bakgrunnsnotat for rådets redegjørelse	1 01.02.05 Sámediggeráđđi Duogášnotahta ráđi čilgehussii
Behandling	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet	Sámediggeráđđi
Sametingets plenum 08.–10.02.05 04/05	Sámedikki dievasčoahkkin 08.–10.02.05 04/05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets redegjørelse	Sámediggeráđi čilgehus
På slutten av 2004 var det stor offentlig oppmerksomhet og kritikk mot Sametingets økonomiforvaltning .	Jagi 2004 loahpas čájehuvvui hui stuorra almmolaš fuomášupmi Sámediggái ja Sámedikki ekonomiijahálddašeami cuiggoduvvui sakka .
Omtalen og utsagn om Sametingets økonomiforvaltning har levnet ett inntrykk av at Sametinget er preget av økonomisk rot og uryddighet .	Válddahallan ja cealkámušat Sámedikki ekonomiijahálddašeami birra leat guođđán dakkár dovddu ahte Sámedikkis lea ekonomalaš moivi ja skihkahisvuohta .
Sametingsrådet vil meget sterkt tilbakevise påstander om at Sametingets virksomhet preges av manglende økonomistyring .	Sámediggeráđđi biehttala hui sakka dohkkeheames daid čuoččuhusaid ahte Sámedikki doaimmas váilu ekonomiijastivren .
Dette betyr imidlertid ikke at også Sametinget har en utfordring i å bedre internkontrollen , og at revisjonsordningen og kontrollkomiteens arbeidsbetingelser bør forbedres .	Dát ii mearkkaš dattetge dan ahte Sámedikkis maid ii livčče munni buoridit siskkáldas bearráigeahču , ja revišuvdnaortnega ja bearráigeahččanlávdegotti bargoeavttut berrejit buoriduvvot .
For Sametinget er det svært viktig å ha stor troverdighet og legitimitet både i det samiske samfunn og i storsamfunnet .	Sámediggái lea hui deaŧalaš ahte sámi servodagas ja stuorra servodagas lea nana luohttámuš ja legitimitehta dikki ektui .
Sametingsrådet ser det derfor som svært viktig at kritikken av Sametinget bygger på riktig faktagrunnlag , og at politisk uenighet omkring prioriteringer og vegvalg ikke forveksles med i hvilken grad det er forsvarlig økonomistyring og kontroll .	Danne lea Sámediggeráđi mielas hui deaŧalaš ahte Sámedikki moaitin vuođđuduvvá rivttes dieđuide , ja ahte politihkalaš sierramielalašvuohta vuoruhemiid ja geaidnoválljemiid ektui ii malssihuvvo dainna mii lea dohkálaš ekonomiijastivren ja bearráigeahčču .
Økonomistyring handler om tre forhold som skal fungere selvstendig og hver for seg , men hvor de samlet utgjør en nødvendig helhet .	Ekonomiijastivremis leat golbma beali mat galget doaibmat iešheanalit ja sierranassii , muhto mat ovttas doibmet dárbbašlaš ollisvuohtan .
Disse tre forholdene er internkontroll , eksternkontroll eller revisjon , og kontrollkomiteens arbeidsbetingelser .	Dat golbma beali leat siskkáldas bearráigeahčču , olgguldas bearráigeahčču dahje revišuvdna , ja bearráigeahččanlávdegotti bargoeavttut .
Internkontrollen handler om interne administrative rutiner for at økonomiske midler blir benyttet til det Sametinget har besluttet de skal brukes til , at midlene benyttes mest mulig effektivt og målrettet , at rapporteringsrutiner er forsvarlige , at budsjettene holdes og at en følger regelverk for økonomiforvaltning .	Siskkáldas bearráigeahččama oktavuođas lea sáhka siskkáldas hálddahuslaš rutiinnain ahte ekonomalaš várit geavahuvvojit dasa masa Sámediggi lea mearridan galget geavahuvvot , ja ahte ruđat geavahuvvojit effektiivvalaččamusat ja ulbmillaččamusat , ahte raporterenrutiinnat leat dohkálaččat , ahte bušeahtat dollojuvvojit ja ahte ekonomiijahálddašeami njuolggadusat čuvvojuvvojit .
Sametingsrådet har det parlamentariske ansvaret overfor plenum for at internkontrollen er god nok .	Sámediggeráđis lea parlamentáralaš ovddasvástádus dievasčoahkkimii ahte siskkáldas bearráigeahčču lea doarvái buorre .
Noe av kritikken mot Sametingets økonomiforvaltning må forstås som kritikk mot mangelfull internkontroll .	Muhtun oasi Sámedikki ekonomiijahálddašeami láitimis ferte áddet kritihkkan váilevaš siskkáldas bearráigeahču guovdu .
Til dette må det sies følgende :	Dasa ferte daddjojuvvot čuovvovaččat :
I alle år siden 2001 , da Sametinget la om sitt budsjettvedtak til klarere prioriteringer med poster og føringer , har Sametinget holdt sine budsjetter , så også i 2004 .	Buot jagiin 2001 rájes , dalle go Sámediggi rievdadii bušeahtta mearrádusas čielgaset vuoruheapmin poasttaiguin ja čanastagaiguin , lea Sámediggi doallan bušeahtaidis , maiddái 2004:s .
Åpenheten og den demokratiske påvirkningsmulighetene på Sametingets budsjettbeslutninger har aldri vært større enn etter omleggingen av budsjetteringssystemet i 2001 .	Rabasvuohta ja demokráhtalaš váikkuhanvejolašvuođat Sámedikki bušeahttamearrrádusaide eai goassige leat leamaš stuorát ovdal go maŋŋá go bušeahttavuogádat nuppástahttojuvvui 2001:s .
Sametinget har hvert år fått godkjent sine regnskaper av Riksrevisjonen .	Riikarevišuvdna lea juohke jagi dohkkehan Sámedikki rehketdoaluid .
Når dette er sagt så betyr ikke dette at alt er perfekt og at det ikke finnes forbedringspotensiale i vår internkontroll .	Go dát lea daddjojuvvon , de ii mearkkaš dat dan ahte buot lea perfeakta ja ahte ii leat buoridanmunni min siskkáldas bearráigeahčus .
I den såkalte ” Jønsonsaken ” har det i ettertid vist seg at det kan stilles spørsmål ved kontroll av innleverte reiseregninger og fakturaer .	Maŋŋá lea čájehan dan nu gohčoduvvon ” Jønson-áššis ” sáhttá divvut gažaldagaid sisabuktojuvvon mátkerehkegiid ja rehkegiid bearráigeahččamis .
De øvrige sidene ved denne saken anser rådet å være Møtelederskapet sitt ansvar og rådet har forstått at Møtelederskapet har satt i gang et arbeid med å utrede saken .	Ráđđi atná ahte eará bealit dán áššis gullet dan ovddasvástádussii mii Čoahkkinjođihangottis lea ja ráđđi lea ádden ahte Čoahkkinjođihangoddi lea álggahan ášši čielggadeami .
Rådet finner det derfor ikke riktig å kommentere dette nærmere .	Danne ii leat ráđi mielas riekta buktit mearkkašumiid dasa lagabui .
I den såkalte ” overtidsgodtgjørelsessaken ” til personer i ledende stillinger i Sametingets administrasjon , er tilfellet at personer i slike ledende stillinger har rett til overtidsgodtgjørelse når det er pålagt av direktøren .	Nu gohčoduvvon ” badjeláigebuhtadusáššis ” jođiheddjiide Sámedikki hálddahusas , lea dilli nu ahte olbmuin geat leat jođiheaddjevirggiin lea vuoigatvuohta oažžut badjeláigebuhtadusa dalle go direktora lea gohččon bargat .
Det har imidlertid vært en mangel at det ikke har vært beskrevet og dokumentert hvilke personer i ledende stillinger dette omfatter .	Váilivuohta lea dattetge leamaš das go ii leat čilgejuvvon ja duođaštuvvon geaidda dat jođiheaddji virggiin guoská .
I møte med tjenestemannsorganisasjonene 14.02.03 ble dette avtalt , men ikke protokollført .	Čoahkkimis bargiidorganisašuvnnaiguin 14.02.03 šihttojuvvui dat , muhto dalle ii čállojuvvon protokolla .
Ny avtale om at avdelingsdirektører har rett til overtidsbetaling etter pålagt arbeid fra direktøren ble inngått og protokollført 14.07.2004	Ođđa šiehtadus ahte ossodatdirektorain lea vuoigatvuohta oažžut badjeláigemávssu jos direktora lea gohččon bargat , šiehtaduvvui ja das čállojuvvui protokolla 14.07.04 .
Sametinget foretar hvert år anskaffelser både av tjenester og varer .	Sámediggi oastá sihke bálvalusaid ja dávviriid juohke jagi .
Lov og forskrift om offentlige anskaffelser ble endret i 2001 .	Almmolaš oastimiid láhka ja láhkaásahus rievdaduvvui 2001:s .
Rådet redegjorde for dette i sin beretning under februar plenumet i 2004 .	Ráđđi čilgii dán birra dieđáhusastis guovvamánu 2004 dievasčoahkkimis .
Sametingsrådet vil ikke benekte at det er et utviklingsbehov for å forbedre økonomistyringen .	Sámediggeráđđi ii biehttal dan ahte livččii buoridanmunni ekonomiijastivrema ovddideamis .
Dette framgår da også i Sametingsbudsjettet for 2005 som plenum behandlet i november 2004 .	Dát oidno maiddái Sámedikki 2005 bušeahtas maid dievasčoahkkin meannudii skábmamánus 2004 .
Der står det ” Sametinget står overfor nye utfordringer med hensyn til å utvikle de økonomiske og administrative systemene .	Das čuožžu : ” Sámediggái leat stuorra hástalusat ovddidit ekonomalaš ja hálddahuslaš vuogádagaid .
Antallet ansatte og antallet personer som representerer Sametinget , politisk og administrativt har økt de senere årene .	Bargiidlohku ja Sámedikki ovddasteddjiid , sihke politihkalaččat ja hálddahuslaččat , lohku lea lassánan maŋimus jagiid .
Dette gjør at mer og mer av dagens ressurser på økonomisiden må brukes til den daglige driften .	Dát dagaha ahte eanet ja eanet dálá ekonomalaš resurssain ferte geavahit beaivválaš jođiheapmái .
Dette har ført til at utviklingen av økonomisystemet og de rutiner og kontroller som følger av dette , har måttet tas når det oppstår prekære situasjoner .	Dát lea dagahan ahte dan ekonomiijavuogádaga ovddideami ja daid bargovugiid ja dárkkástemiid , mat das čuvvot , leat ferten dahkat go leat čuožžilan heahtedilit .
I tillegg er det nye økonomireglementet for staten iverksatt fra 01.01.04 med en overgangsordning mht. tilpasning til denne ut 2004 .	Dan lassin lea stáhta ođđa ekonomiijanjuolggadusat boahtán fápmui 01.01.04 rájes sirdásanortnegiin olggos 2004 .
For å styrke funksjonen for utviklingen av økonomiforvaltningen , herunder innkjøps- og controllerfunksjonen , opprettes en innkjøps- controllerstilling knytet til dagens Plan- og administrasjonsavdeling med en årlig ramme på kr. 600.000 , ”	Ásahuvvo oastin- / controllervirgi dálá Plána- ja hálddahusossodahkii 600 000 ruvdnosaš jahkásaš rámmain vai Sámediggi sáhttá áimmahuššat daid gáibádusaid , mat biddjojit min ekonomiija- ja dárkkástusvuogádagaide . ”
Både i 2004 og 2005 har det vært iverksatt flere tiltak for å bedre internkontrollen i Sametingets økonomistyring .	Sihke 2004:s ja 2005:s leat álggahuvvon máŋga doaibmabiju buoridan dihte Sámedikki ekonomiijastivrema siskkáldas bearráigeahču :
Igangsatt arbeid med oppdatering av ny økonomihåndbok for Sametinget for å sikre mer effektive rutiner og bedre intern kontroll .	Bargu lea álggahuvvon mii guoská Sámedikki ođđa ekonomiijagiehtagirjji ođasteapmái sihkkarastin dihte beaktileappo rutiinnaid ja buoridan dihte siskkáldas bearráigeahču .
Oppdatert økonomihåndbok forventes å være ferdigstilt til sommeren 2005 .	Vurdojuvvo ahte ođastuvvon ekonomiijagiehtagirji lea gárvvis geassit 2005 .
Utarbeidet detaljerte rutiner for innkjøp og offentlige anskaffelser som trådte i kraft 03.03.04 , i tillegg ble det gjennomført kurs i innkjøpsbestemmelser slik at kompetansen på dette området er sterkt forbedret .	Leat ráhkaduvvon dárkilis rutiinnat oastimiidda ja almmolaš háhkamiidda mat gustogohte 03.03.04 , dasto lea čađahuvvon kursa oastinmearrádusaid birra nu ahte gelbbolašvuohta dán suorggis lea mealgat buoriduvvon .
Igangsatt arbeid med innføring av ny kontoplan , opprettelse av et eget fondsfirma .	Lea álggahuvvon bargu ođđa kontoplána atnui váldimiin , sierra foandafitnodaga ásahemiin .
Dette vil bli fulgt opp med utvikling av nye elektroniske løsninger for bilagshåndtering , fakturering , rapportering , utvikling av nye modeller og verktøy for budsjettering når Økonomihåndboka er ferdigstilt .	Dát čuovvoluvvo ođđa elektrovnnalaš čovdosiid ovddidemiin guittiid meannudeapmái , faktureremii , raporteremii , ođđa málliid ja reaidduid ovddideapmái bušehterema váste go Ekonomiijagiehtagirji lea gárvvistuvvon .
Klargjort for utlysning av stilling med arbeidsfelt innkjøps- og kontrolleroppgaver	Virgi man bargosuorgin leat oastin- ja bearráigeahččandoaimmat lea gárvvistuvvon almmuheami várás .
Fremmet innstilling for plenum om klargjøring av ansvar og myndighet for økonomiforvaltningen i Sametinget	Lea ovddiduvvon árvalus dievasčoahkkimii ovddasvástádusa ja válddi čilgema hárrái Sámedikki ekonomiijahálddašeami oktavuođas .
Arbeidet med utarbeidelse av ny økonomiinstruks som vil kunne fastsettes når Sametinget har foretatt et vedtak som klargjør ansvar og myndighet for økonomiforvaltningen for Sametinget .	Bargu ođđa ekonomiijainstruvssa ráhkademiin sáhttá mearriduvvot dalle go Sámediggi lea dahkan mearrádusa mii čilge Sámedikki ekonomiijahálddašeami ovddasvástádusa ja válddi .
Foretatt en forbedring mot en kontinuerlige budsjettprosess internt	Oktilaš bušeahttaproseassa siskkáldasat lea buoriduvvomin .
Vedtatt nye retningslinjer for tilskuddsforvaltning i Sametinget plenum i november 2003	Leat mearriduvvon ođđa doarjjahálddašan njuolggadusat skábmamánu 2003 Sámedikki dievasčoahkkimis .
Eksternkontroll handler om revisjon av regnskaper og forvaltningsutøvelsen .	Olggobeale bearráigeahččamis lea sáhka rehketdoalu revideremis ja hálddašeami čađaheamis .
Riksrevisjonen foretar revisjonen av Sametinget som en statlig virksomhet .	Riikarevišuvdna revidere Sámedikki stáhtalaš doaibman .
Riksrevisjonens arbeid styres av lov og instruks om Riksrevisjonen .	Riikarevišuvnna barggu stivrejit lágat ja instruvssat Riikarevišuvnna hárrái .
Ihht Riksrevisjonsloven utfører Riksrevisjonen sine oppgaver uavhengig og selvstendig .	Riikarevišuvdnalága olis čađaha Riikarevišuvdna doaimmaidis sorjankeahttá ja iešheanalit .
Det er Stortinget som fastsetter rammene for Riksrevisjonens virksomhet både rettlig ( ved lov , instruks eller plenarvedtak ) og økonomisk ( budsjett og bevilgningsreglement ) .	Stuorradiggi dat mearrida sihke rievttálaš ( lágaid , instruvssaid dahje dievasčoahkkin mearrádusaid bokte ) ja ekonomalaš ( bušeahtta ja juolludusnjuolggadus ) rámmaid Riikarevišuvnna doibmii .
Stortinget kan bare gjennom plenarvedtak instruere Riksrevisjonen til å granske enkeltsaker .	Stuorradiggi sáhttá dušše dievasčoahkkin mearrádusaid bokte instrueret Riikarevišuvnna dárkkistit eaŋkiláššiid .
Riksrevisjonen rapporterer resultater av sin revisjon og kontroll til Stortinget , men før en sak rapporteres til Stortinget skal Riksrevisjonens bemerkninger forelegges ansvarlig statsråd til uttalelse .	Riikarevišuvdna raportere iežas revišuvnna ja bearráigeahččama bohtosiid birra Stuorradiggái , muhto ovdal go ášši raporterejuvvo Stuorradiggái , de galget Riikarevišuvnna mearkkašumit ovddiduvvot ovddasvástideaddji stáhtaráđđái cealkámuša várás .
Riksrevisjonen foretar årlig revisjon av Sametingets virksomhet .	Riikarevišuvdna revidere Sámedikki doaimma jahkásaččat .
I denne sammenhengen blir Sametinget alltid bedt om å redegjøre for spørsmål Riksrevisjonen reiser .	Dán oktavuođas bivdá Riikarevišuvdna Sámedikki álohii buktit čilgehusa daid gažalagaide maid dat ovddida .
Riksrevisjonens ferdige rapport blir også sendt til Sametinget .	Riikarevišuvnna gárvves raporta sáddejuvvo maiddái Sámediggái .
Riksrevisjonens kontroll av Sametinget er et svært nyttig korrektiv og bidrar til god veiledning for bedre økonomistyring .	Riikarevišuvnna Sámedikki bearráigeahčus lea hui ávkkálaš korrektiiva ja dat váikkuha buori oaivadusa buoret ekonomiijastivrema hárrái .
Riksrevisjonen foretar ikke en vurdering av Sametingets politiske skjønn , men kan ellers foreta alle ønskelige revideringer av regnskap , samt spørsmål om måloppnåelse , produktivitet og virkninger ut fra Stortingets vedtak og forutsetninger .	Riikarevišuvdna ii árvvoštala Sámedikki polititihkalaš árvvoštallamiid , muhto muđui sáhttá nugo háliida dárkkistit rehketdoalu , ja divvut gažaldagaid mihttomeriid olaheami birra , produktivitehtas ja váikkuhusain Stuorradikki mearrádusaid ja eavttuid vuođul .
I praksis har Riksrevisjonen så langt bare foretatt tradisjonell regnskapsrevisjon av Sametinget .	Geavahusas lea Riikarevišuvdna dán rádjai dušše dábálaš vuogi mielde revideren Sámedikki rehketdoalu .
Grunnen til at det ikke er foretatt mer forvaltningskontroll er nok for det første at Riksrevisjonen gjør slike undersøkelser på store områder , og for det andre at Stortinget i liten grad legger sterke føringer på Sametingets budsjettbruk som en post 50 institusjon .	Sivvan dasa go ii leat eanet čađahuvvon hálddašanbearráigeahčču , lea vuos dat go Riikarevišuvdna dahká dán lágan iskkademiid stuorra surggiin , ja go Stuorradiggi ii ollu dáhto bidjat nana čanastagaid Sámedikki bušeahttageavaheapmái poasta 50 ásahussan .
Forholdet mellom Riksrevisjonen og Sametinget belyser i denne sammenhengen to viktige forhold .	Oktavuohta Riikarevišuvnna ja Sámedikki gaskka čuvge dán oktavuođas guokte deaŧalaš beali .
Det ene er at Riksrevisjonen formelt sett ikke rapporterer til Sametinget .	Vuos lea dat go Riikarevišuvdna formálalaččat ii raportere Sámediggái .
Sametingets kontrollkomité kan selvsagt på grunnlag av Riksrevisjonens rapporter vurdere å fremme saker til plenum .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi sáhttá dieđusge Riikarevišuvnna raporttaid vuođul árvvoštallat ovddidit áššiid dievasčoahkkimii .
Men Riksrevisjonens rapporter er i liten grad tilpasset det behov Sametinget kan ha , særlig vil dette gjelde mål og effektivitetsvurdering av forvaltningsutøvelse , institusjonsstøtte , og bruk av kultur- , nærings- og språkutviklingsmidler .	Muhto Riikarevišuvnna raporttat leat unnán heivehuvvon dárbbuide mat Sámedikkis sáhttet leat , erenoamážit guoská dat hálddašeami čađaheami mihttomeriide ja beaktivuođaárvvoštallamiidda , ásahusdoarjagii , ja kultur- , ealáhus- ja giellaovddidanruđaid geavaheapmái .
Hvis Sametinget ønsker særlige forhold belyst vil Sametinget ikke kunne instruere Riksrevisjonen om dette .	Jos Sámediggi háliida ahte erenoamáš bealit galget čuvgejuvvot , de ii sáhte Sámediggi instrueret Riikarevišuvnna dan hárrái .
Dette kan formelt sett bare skje ved at Sametinget fremmer slike forhold gjennom statsråden og Stortinget .	Dán sáhttá formalaččat dahkat dušše dalle go Sámediggi ovddida dán lágan beliid stáhtaráđi ja Stuorradikki bokte .
Det andre er at Riksrevisjonens rolle overfor Sametinget synliggjør at Sametinget ikke er et fullt ut selvstendig organ i budsjettmessige sammenhenger .	Nubbi leat dat go Riikarevišuvnna rolla Sámedikki guovdu oainnusin dahká dan ahte Sámediggi ii leat ollásit iešheanalis orgána bušeahtalaš oktavuođain .
Riksrevisjonen forholder seg i prinsippet til Sametinget som til en hvilken som helst statlig etat .	Riikarevišuvdna meannuda prinsihpas Sámedikkiin seammaláhkai go makkár ihkinassii stáhtalaš etáhtain .
Statsråden har et konstitusjonelt ansvar for Sametingets bruk av budsjettmidlene ihht Stortingets bevilgningsreglement § 17 .	Stáhtaráđis lea konstitušuvnnalaš ovddasvástádus Sámedikki bušeahtta ruđaid geavaheamis Stuorradikki juolludusnjuolggadusaid § 17 ektui .
Ved overgangen til en friere budsjettmessig stilling til Sametinget i 1999 ble det ikke foretatt en avklaring av hva slags rolle regjeringen / departementene skal ha for Sametingets bruk av bevilgningene .	Go Sámediggi oaččui friijaset bušeahtalaš dili 1999:s , de ii čilgejuvvon makkár sadji ráđđehusas / departemeanttain galgá leat Sámedikki juolludusaid geavaheamis . Ráđi mielas lea dát dohkketmeahttun dilli .
I forhold til den legitime interesse og innsyn den samiske offentligheten bør ha om økonomiforvaltningen ved Sametinget kan det derfor stilles spørsmål om Sametinget budsjettmessige stilling overfor regjeringen / departementet og Riksrevisjonen i lengden er tilfredsstillende .	Dan legitiima beroštumi ja geahččama ektui mii sámi almmolašvuođas berrešii leat Sámedikki ekonomiijahálddašeami ektui , sáhttá ge danne divvut gažaldaga ahte lea go Sámedikki bušeahtalaš dilli ráđđehusa / departemeantta ja Riikarevišuvnna guovdu guhkkit áigái dohkálaš .
Dette er av de spørsmål rådet forventer at den nedsatte administrative arbeidsgruppa mellom Kommunal- og regionaldepartementet , Sametinget og Riksrevisjonen ( observatører ) vil vurdere og ha forslag til løsninger på .	Ráđđi vuordá maid ahte Gielda- ja guovludepartemeantta , Sámedikki ja Riikarevišuvnna ( áicit ) gaskasaš hálddahuslaš bargojoavku árvvoštallá dáid gažaldagaid ja evttoha čoavddusárvalusaid .
Rådet tar sikte på at denne arbeidsgruppens rapport vil ligge til grunn for en egen sak som fremmes for plenum i mai 2005 .	Ráđi áigumuššan lea ahte dán bargojoavkku raporta biddjojuvvo vuođđun sierra áššái mii ovddiduvvo dievasčoahkkimii miessemánus 2005 .
Kontrollkomiteens arbeidsforhold handler om Sametingets egen mulighet til å ta initiativ til redegjørelser fra Sametingsrådet , og ta opp om vedtak og regningslinjer fra plenum , samt annet regelverk blir fulgt opp som forutsatt .	Bearráigeahččanlávdegotti bargodili oktavuođas lea sáhka Sámedikki iežas vejolašvuođas vuolggahit čilgehusa Sámediggeráđi bealis , ja guorahallat čuovvoluvvojit go eavttuid mielde dievasčoahkkima mearrádusat ja njuolggadusat , ja maiddái eará njuolggadusat .
Kontrollkomiteens arbeid i Sametinget berører i stor grad behovet for en parlamentarisk kontroll med Sametingsrådets arbeid .	Bearráigeahččanlávdegotti bargu Sámedikkis guoská viehka muddui dasa ahte dárbbašuvvo parlamentáralaš bearráigeahčču Sámediggeráđi doaimmain .
Sametingsrådet ser at Sametingets kontrollkomité har begrensede muligheter til å ivareta sine oppgaver på en fullgod måte , siden det ikke er avsatt egne administrative sekretariatsressurser til dette arbeidet .	Sámediggeráđđi oaidná ahte Sámedikki bearráigeahččanlávdegottis leat ráddjejuvvon vejolašvuođat fuolahit barggus dohkálaččat , go eai leat várrejuvvon sierra hálddahuslaš čállingodderesurssat dán bargui .
Dette er et forhold rådet ser behov for at det må ses nærmere på .	Ráđđi oaidná dárbbu dán geahčadit lagabui .
Så snart kontrollkomiteen fremmer konkret forslag om tilleggsressurser til komiteen , er rådet beredt til å medvirke til at det avsettes ressurser til komiteen .	Dalán go bearráigeahččanlávdegoddi ovddida konkrehta evttohusa oažžut lassiresurssaid lávdegoddái , lea ráđđi gearggus váikkuhit ahte várrejuvvojit ruđat lávdegoddái .
Den nedsatte administrative arbeidsgruppen mellom Kommunal- og regionaldepartementet , Sametinget og Riksrevisjonen ( observatører ) skal i henhold til sitt mandat også foreslå tiltak for å bedre kontrollkomiteens arbeidsmuligheter .	Gielda- ja guovlodepartemeantta , Sámedikki ja Riikarevišuvnna ( áicit ) nammadan hálddahusalaš bargojoavku galgá mandáhtas mielde evttohit doaibmabijuid mat buoridivčče bearráigeahččanlávdegotti bargovejolašvuođaid .
Kontrollkomiteen arbeidssituasjon kan imidlertid på ingen måte forveksles med at kontrollkomiteen ikke har innsyn i Sametingets økonomistyring .	Bearráigeahččanlávdegotti bargodili ii galgga dattetge mange láhkai malssidit dainna ahte bearráigeahččanlávdegottis ii leat lohpi geahččat mo Sámediggi stivre ekonomiijas .
Det er full åpenhet og innsyn om alle regnskaper og økonomiske disposisjoner i Sametinget .	Lea dievaslaš rabasvuohta ja lohpi geahččat buot rehketdoaluid ja ekonomalaš hálddašemiid Sámedikkis .
Som rådet også har forsøkt å redegjøre for her skal ikke kontrollkomiteen foreta revisjonsarbeid , men skal i utstrakt grad bygge sitt arbeid på den revisjon som foretas .	Nugo maiddái ráđđi lea dás geahččalan čilget , de ii galgga bearráigeahččanlávdegoddi dahkat revišuvdnabargguid , muhto nu guhkás go vejolaš bidjat čađahuvvon revišuvnna vuođđun iežas bargui .
I brev av 13.01.05 ba rådet kontrollkomiteen ved dets leder om en oversikt over antall saker , sakstyper og øvrig aktivitet kontrollkomiteen har hatt i inneværende valgperiode .	13.01.05 beaiváduvvon reivves bivddii ráđđi bearráigeahččanlávdegotti , dan jođiheaddji bokte , almmuhit galle ášši ja guđelágan áššiid bearráigeahččanlávdegoddi lea meannudan ja eará doaimmaid maid dat lea čađahan dán válgaáigodagas .
Kontrollkomiteens leder har i brev av 04.02.05 vist til Kontrollkomiteens virksomhetsberetning behandlet i Sametinget hhv i november 2002 og februar 2004 .	Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji lea 04.02.05 beaiváduvvon reivves čujuhan Bearráigeahččanlávdegotti doaibmadieđáhusaide maid dievasčoahkkin lea meannudan skábmamánus 2002 ja guovvamánus 2004 .
Rådet er ikke kjent med at kontrollkomiteen selv har drøftet , eller at den som komité har fremmet sak overfor plenum om problemstillinger knyttet til økonomistyringen i Sametinget eller egen arbeidssituasjon .	Ráđđi ii dieđe ahte bearráigeahččanlávdegoddi ieš lea divaštallan čuolbmačilgehusaid Sámedikki ekonomiijastivrema oktavuođas dahje iežas bargodili oktavuođas , dahje dat lávdegoddin livččii ovddidan dakkár áššiid dievasčoahkkimii .
Så vidt vites har kontrollkomiteens leder ikke satt opp verken enkeltsaker eller spørsmålet om ressurser til komiteen som sak til komiteen .	Dađi mielde go diehtit , de ii leat bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji ovddidan eaŋkiláššiid dahje gažaldagaid resurssaid hárrái lávdegoddái áššin lávdegoddái .
Etter rådets mening er det derfor overraskende og svært alvorlig i forhold til Sametingets autoritet og troverdighet når kontrollkomiteens leder fremmer påstander i media om at Sametinget ikke har noen kontroll og økonomistyring uten at disse forholdene på noen måte , noen gang er tatt opp der slikt skal tas opp – i Sametinget selv .	Danne lea ráđi mielas dát hirpmástuhtti ja hui duođalaš Sámedikki autoritehtii ja luohttámuššii go bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji mediaid bokte ovddida čuoččuhusaid ahte Sámedikkis ii leat kontrolla ja ekonomiijastivrejupmi , vaikke vel dát bealit eai mangeláhkai dahje goassege leat váldojuvvon ovdan doppe gos dat galget váldojuvvot ovdan – nammalassi ieš Sámedikkis .
Heller ikke i etterkant av komitélederens påstander i media har kontrollkomiteens leder tatt initiativ til å fremme en sak i plenum .	Go vel maŋŋáge go lávdegotti jođiheaddji lea buktán čuoččuhusaid mediain , de ii ovddit bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji ášši dievasčoahkkimii .
Bedre blir det heller ikke når kontrollkomiteens leder sine påstander ikke følges med dokumentasjon av noe slag .	Ii datge buorit ášši go bearráigeahččanlávdegotti čuoččuhusat eai čuovvoluvvo mangelágan duođaštusaiguin .
Derimot har kontrollkomiteen fattet følgende vedtak i sin virksomhetsberetning for perioden 24.10.02-26.01.04 : ” Sametingets kontrollkomité kan på bakgrunn av Riksrevisjonens godkjenning av Sametingets årsregnskap for 2002 konstatere at de nødvendige kontrollene er gjort ”	Baicce lea bearráigeahččanlávdegoddi dahkan čuovvovaš mearrádusa iežas doaibmadieđáhusas áigodahkii 24.10.02 – 26.01.04 : “ Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi sáhttá , dan vuođul go Riikarevišuvdna lea dohkkehan Sámedikki 2002 rehketdoalu konstateret ahte dárbbašlaš bearráigeahččamat leat dahkkojuvvon . ”
Til slutt vil rådet knytte noen kommentarer til Sametingets aktivitet og prioriteringer .	Loahpas áigu ráđđi buktit muhtun mearkkašumiid Sámedikki doaimmaidde ja vuoruhemiide .
Dette er legitimt , men kan ikke på noe som helst vis blandes sammen med økonomistyring .	Dat lea lobálaš , muhto dan ii sáhte mangeláhkai malssidit ekonomiijastivremiin .
Midlene til samiske tiltak har ikke gått ned som følge av at de forvaltes av Sametinget .	Ruđat sámi doaibmabijuide eai leat njiedjan dan geažil go Sámediggi daid hálddaša .
Det er derfor forståelig at det brer seg en viss frustrasjon i det samiske samfunnet over at etableringen av Sametinget ikke har virket til enda bedre økonomiske rammebetingelser .	Muhto eai dat leat lassánange nu mo vurdojuvvon . Danne leage áddemis ahte sámi servodat duššástuvvá go Sámedikki ásaheapmi ii ain eanet leat buoridan ekonomalaš rámmaeavttuid .
Siden 1998 har det nesten ikke vært økning av midler til samiske formål over statsbudsjettet , det nye er at Sametinget i større grad fordeler og prioriterer mellom disse .	1998 rájes eai leat ruđat sámi ulbmiliidda báljo lassánan stáhtabušeahtas . Dat mii lea ođas , lea ahte Sámediggi eanet go ovdal dál juogada dáid ruđaid ja vuoruha daid gaskkas .
I samme periode har statsbudsjettet hatt en voldsom vekst .	Seamma áigodagas lea stáhtabušeahtta sturron issorasat .
Sametingets innflytelse over regjeringens budsjettprosesser er i dag minimal .	Sámedikki váikkuhus ráđđehusa bušeahttaprosessii lea dál minimála .
Av Sametinget totale budsjett på 235 millioner kr i 2005 går 54 millioner kr til administrativ drift .	Sámedikki 2005 ollislaš 235 miljon ruvdnosaš bušeahtas geavahuvvo 54 miljon ruvnno hálddahusa doibmii .
Dette kan umiddelbart høres mye ut .	Dát soaitá orrut ollu .
Men hovedtyngden av disse midlene går til utøvende forvaltningsoppgaver , som tidligere ble gjort utenfor Sametinget .	Muhto eanaš oassi dáin ruđain manná dakkár hálddašanbargguide , mat ovdal leat dahkkojuvvon Sámedikki olggobealde .
Hvordan får vi laget lærebøker , utviklet språktermer , fordelt og kontrollert bruk av tilskuddsmidler , og tatt vare på vår kulturarv annet enn gjennom en egen samisk forvaltning med mennesker med innsikt og kompetanse under samisk demokratisk kontroll .	Mo bat mii sáhttit ráhkadahttit oahppogirjjiid , ovddidit giellaterpmaid , juohkit doarjjaruđaid ja dárkkistit daid geavaheami , ja áimmahuššat kulturárbbimet earret iežamet sámi hálddašeami bokte dakkár olbmuid vehkiin geain lea áddejupmi ja gelbbolašvuota sámi demokráhtalaš bearráigeahču vuolde .
I tillegg er det særlig krevende å drive en virksomhet med ansatte plassert 7 forskjellige steder i landet .	Dan lassin gáibida ollu resurssaid čađahit dakkár doaimma mas leat bargit 7 iešguđet guovllus riikkas .
Sametinget rolle er ikke ensidig å forvalte og fordele Stortingets bevilgninger .	Sámedikki rolla ii leat duššea hálddašit ja juohkit Stuorradikki juolludusaid .
Til det trenger vi ikke 39 folkevalgte representanter .	Dasa eat dárbbaš 39 álbmotválljen áirasa .
Sametinget skal være politikkutformer , premissleverandør og iverksetter .	Sámediggi galgá leat politihkkahábmejeaddji , eaktobiddji ja čađaheaddji .
Det arbeides aktivt for å få politisk gjennomslag på helt sentrale områder for samiske samfunns framtid som landrettigheter , kulturelle møteplasser og næringsutvikling .	Bargojuvvo árjjalaččat dainna ulbmiliin ahte oažžut dohkkehuvvot sámi servodaga boahtteáigái áibbas guovddáš áššiid , nugo eanavuoigatvuođaid , kulturdeaivvadansajiid ja ealáhusovddideami .
Sametinget har i ingen tidligere perioder behandlet så mange egne politikkutformende dokumenter som i den siste perioden .	Sámediggi ii leat ovttage áigodagas ovdal meannudan nu ollu iežas politihka vuođul hábmejuvvon dokumeanttaid go dán maŋimus áigodagas .
For å få til den samfunnsutviklingen vi ønsker i samiske samfunn trengs det et aktivt politisk nivå , men også høy faglig kompetanse på en rekke områder .	Vai oččošeimmet dan servodatovdáneami maid mii dáhtošeimmet sámi servodagas , de dárbbašuvvo árjjalaš politihkalaš dássi , muhto maiddái alla fágalaš gelbbolašvuohta ollu surggiin .
Sametinget foretar derfor til en viss grad konsulentkjøp .	Danne oastáge Sámediggi konsuleantaveahki muhtumin .
I 2003 og 2004 har kjøp av slike konsulenttjenester i stor grad vært knyttet til arbeidet med Finnmarksloven .	Jagiin 2003 ja 2004 lea diekkár konsuleantaveahki oastin eanaš dahkkojuvvon Finnmárkkuláhkabarggu oktavuođas .
Sametingets kjøp av rådgivningstjenester i denne saken er både naturlig og forsvarlig .	Sámedikki ráđđeaddinbálvalusaid oastin dán áššis lea sihke lunddolaš ja dohkálaš .
Regjeringens forslag til Finnmarkslov var preget av mangelfullt juridisk forarbeid og dårlig politisk håndverk .	Ráđđehusa Finnmárkkuláhkaevttohusas lei váilevaš juridihkalaš ovdabargu ja dat lei maid heajos polihkalaš giehtaduodji .
Derfor har Sametinget til en viss grad benytte eksterne konsulenter .	Danne leage Sámediggi muhtun muddui geavahan olggobeale konsuleanttaid .
Å unnlate å gjøre dette ville ha vært en klar forsømmelse , gitt sakens eksistensielle betydning for samene som urfolk .	Jus dan eat livčče dahkan , de dat livččii lean čielga fuollameahttunvuohta dan ektui man mearrideaddjin ášši leage sámiide eamiálbmogin .
For Sametingets politikere og administrasjon er det til tider mye reising .	Muhtumin leat Sámedikki politihkkariin ja hálddahusas ollu mátkkošteamit .
Til hvert eneste plenum blir det i rådets beretning gitt en oversikt over avholdte møter .	Ráđđi buktá juohke dievasčoahkkimii ráđi dieđáhusas geahčastaga dollojuvvon čoahkkimiin .
Dette gir også en oversikt over rådets reisevirksomhet .	Dás lea maiddái geahčastat ráđi mátkedoaimmain .
Reiseaktiviteten kan sikkert være mer gjennomtenkt og rasjonell , men samtidig er det samiske samfunn spredt over store geografiske områder i fire land .	Mátkkošteamit sáhtášedje várra leat buorebut plánejuvvon ja ulbmilaččat , muhto seammás lea sámi servodat viidát lávdan geográfalaččat njealji riikii .
Det er også områder hvor den offentlige kommunikasjonen er dårlig .	Doppe leat maid guovllut gos lea váilevaš almmolaš kommunikašuvdna .
Beslutninger av betydning for våre samfunn tas dessverre i alt for stor grad i Oslo .	Dađibahábut dahkkojuvvojit min servodahkii deaŧalaš mearrádusat menddo dávjá Oslos .
Sametinget har økonomistyring .	Sámedikkis lea ekonomiigastivrejupmi .
Men vi skal ikke benekte at internkontrollen kan bli bedre , flere tiltak er derfor satt i verk .	Muhto mii eat galgga biehttalit dan ahte siskkáldas bearráigeahču ii livčče munni buoridit , danne leatge máŋga doaibmabiju čađahuvvon .
Systemet med eksternkontroll fortjener en kritisk vurdering , og kontrollkomiteen bør få bedre arbeidsbetingelser .	Olggobeale bearráigeahččanvuogádaga berre árvvoštallat kritihkalaččat , ja bearráigeahččanlávdegoddi berre oažžut buoret bargoeavttuid .
Rådet ønsker en debatt om budsjettmessige prioriteringer og valg velkommen .	Ráđđi háliida mielas divaštallama bušeahttavuoruhemiid ja válgga oktauođas .
Men la oss alle være tydelig , og ikke målbære politisk uenighet under dekke av påstander om økonomisk rot og uryddighet .	Muhto lehkos čielggas , allot ovddit politihkalaš sierramielalašvuođa ekonomalaš moivvi ja skihkahisvuođa čuoččuhusaid gokčasa vuolde .
Merknad 1 , Arbeiderpartiets sametingsgruppe v / Egil Olli	Mearkkašupmi 1 , Bargiidbellodaga sámediggejoavku , Egil Olli bokte
Arbeiderpartiets sametingsgruppe beklager at Sametingsrådet ikke la fram redegjørelsen om Sametingets økonomiforvaltning før saken ble satt under behandling i Sametinget .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku šálloša go Sámediggeráđđi ii bidjan ovdan čilgehusa Sámedikki ekonomiijahálddašeami birra ovdalgo ášši galggai meannuduvvot Sámedikkis .
Det vil si at Sametingsrådet ikke har gitt plenum mulighet til å drøfte Sametingets saken på en tilfredsstillende måte	Dat mearkkaša ahte Sámediggeráđđi ii leat addán dievasčoahkkimii vejolašvuođa ságaškuššat Sámedikki ášši dohkálaččat .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ser imidlertid med tilfredshet på at Sametingsrådet er enig med oss i at både den interne og eksterne kontrollen bør forbedres , og at Kontroll- og konstitusjonskomitèen bør få bedre arbeidsbetingelser .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku lea dattege duhtavaš go Sámediggeráđđi lea ovttaoaivilis minguin das ahte sihke siskkáldas ja olgguldas bearrágeahču berret buoridit , ja ahte Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi ferte nannejuvvot ekonomalaš resurssaiguin vai lávdegoddi beassá doaimmahit dohkálaš áššemeannudeami ja bearráigeahču .
For vår del vil vi bidra aktivt og positivt for at det for ettertiden ikke kan reises tvil om Sametingets egne kontrollrutiner .	Iežamet bealis áigut váikkuhit árjjalaččat ja positiivvalaččat dan ahte boahtteáiggis ii galgga sáhttit eahpidit Sámedikki iežas bearráigeahččanrutiinnaid .
Etter Arbeiderpartiets sametingsgruppe mening er det likevel både overraskende og alvorlig at Sametingsrådet i sin redegjørelse , skyver ansvaret over på Kontroll- og konstitusjonskomitèens leder , for at komitèen ikke har skikkelige arbeidsbetingelser .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku mielas lea dattetge sihke hirpmástuhtti ja duođalaš go Sámediggeráđđi čilgehusastis duvdá ovddasvástádusa Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti jođiheaddjái das ahte lávdegottis eai leat albma bargoeavttut .
Det er merkelig all den stund Sametingsrådets egen redegjørelse viser det samme som Kontroll- og konstitusjonskomitèens leder har pekt på , - at det er et betydelig rom for forbedringer ,	Dat lea imaš danne go Sámediggeráđi iežas čilgehus čájeha dan seamma maid Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti jođiheaddji lea čujuhan , - nammalassii ahte dilálašvuođa sáhttá sakka buoridit .
I så måte har Arbeiderpartiets sametingsgruppe vært meget kritisk til Sametingsflertallets prioriteringer i budsjettet .	Dan dáfus lea Bargiidbellodaga sámediggejoavku leamaš hui kritihkalaš Sámedikki eanetlogu bušeahttavuoruhemiide .
Vi er selvsagt innforstått med at Sametinget har en fri rolle til selv å prioritere fritt , innenfor tildelte budsjettrammer .	Mii áddet dieđusge ahte Sámedikkis lea friijavuohta ieš sáhttit vuoruhit nu mo háliida juolluduvvon bušeahttarámmaid siskkobealde .
For Arbeiderpartiets sametingsgruppe er det viktig at virkemidlene til kultur , næring , språk , undervisning og helse får en akseptabel andel av det totale budsjettet .	Danne lea Bargiidbellodaga sámediggejovkui deaŧalaš ahte váikkuhangaskaoamit kultuvrii , ealáhusaide , gillii , oahpahussii ja dearvvašvuhtii ožžot dohkkehahtti oasi ollislaš bušeahtas .
Sametingsrådet sier i redegjørelsen at Sametinget skal være politikkutformer , premissleverandør og iverksetter . Dette på en slik måte at det skaper utvikling i det samiske samfunnet .	Sámediggeráđđi dadjá čilgehusastis ahte Sámediggi galgá leat politihkkahábmejeaddji , eaktudeaddji ja čađaheaddji , dan láhkai ahte oaččuha ovdáneami sámi servodagas .
Tilskuddsforvaltning	Doarjjahálddašeapmi
Sametingsrådet har ansvar overfor plenum når det gjelder tilskuddstyrets prioriteringer .	Sámediggeráđis lea ovddasvástádus dievasčoahkkimii doarjjastivrra vuoruhemiin .
I den forbindelse merker man seg at førstnevnte , i enkelte tilfeller har overkjørt tilskuddsstyret , og bevilget støttemidler langt ut over det tilskuddstyret definerte for å være innenfor reglene .	Dan oktavuođas mearkkašit ahte vuosttas namuhuvvon orgána muhtun áššiin lea baddjelgeahččan doarjjastivrra ja juolludan doarjagiid mat leat ollu stuorát go dan maid doarjjastivra lea mearridan njuolggadusaid vuođul .
Sametingets reisevirksomhet	Sámedikki mátkkošteamit
Sametinget har høstet kritikk for sin omfattende reisevirksomhet .	Sámediggi lea ožžon moaitámušaid viiddis mátkkoštemiid geažil .
Vi konstaterer at Sametingsrådet ikke noen selvkritikk for dette .	Mii konstateret ahte Sámediggeráđđi ii váldde ovddasvástádusa iežas doaimmas .
Etter vår oppfatning kan Sametingets reiseutgifter reduseres betraktelig , ved :	Min oaivila mielde sáhttá hui ollu unnidit Sámedikki mátkkoštagoluid go :
systematisert reisevirksomhet blant rådets medlemmer	systematisere ráđđálahtuid mátkkiid
mer bruk av lokale Sametings representanter	go eanet geavaha báikkálaš Sámediggeáirasiid
bedre gjennomtenkt og planlagt reisevirksomhet for pålagte reiser blant de ansatte .	go buorebut árvvoštallá ja pláne mátkkiid ovdago gohčču bargiid vuolgit mátkái
Doble bevilgninger til flertallets egen organisasjon / parti	Duppalgeardásaš juolludusat eanetlogu iežas organisašuvdnii / bellodahkii
Her bør Sametingets flertall selv utvise politisk etikk og avslutte ordningen .	Dás berre Sámedikki eanetlohku čájehit politihkalaš etihka ja loahpahit ortnega .
Slike doble bevilgninger vil bli avskaffet , forutsatt et skifte av det politiske flertallet i Sametinget ved kommende valg .	Dákkár duppalgeardásaš juolludusat loahpahuvvojit , jus Sámedikki politihkalaš eanetlohku nuppástuvvá boahtte válggas .
Konsulentbistand	Konsuleantaveahkki
Gruppa er innforstått med at det i noen tilfeller er nødvendig å kjøpe konsulentbistand .	Joavku ádde ahte muhtumin lea dárbu oastit konsuleantaveahki .
Men Sametinget bør først ta i bruk den politiske kompetansen som finnes blant Sametingets representanter .	Muhto Sámediggi berre vuos geavahit dan politihkalaš gelbbolašvuođa mii lea Sámedikki áirasiid gaskkas .
Denne kompetansen har Sametingsrådet stort sett ikke benyttet seg av .	Sámediggeráđđi ii leat measta goassige geavahan dán gelbbolašvuođa .
Egen kompetanse kan blant annet brukes til å lage strategier til å oppnå de politiske mål som vi vedtar i Sametinget .	Dikki iežas gelbbolašvuođa sáhttá earret eará geavahit strategiijaid ráhkadeapmái , dalle go galgat juksat daid politihkalaš mihttomeriid maid mii Sámedikkis mearridit .
Slik inkludering av all politisk kunnskap i Sametinget har dessverre vært meget fraværende .	Dađibahábut ii leat Sámedikki politihkalaš máhtolašvuohta geavahuvvon measta ollenge .
I løpet av Sametingets 16 år , kunne besparelsene her vært flere titalls millioner kroner , hvis man hadde gjort det .	Sámediggi livččii sáhttán 16 jagis seastit máŋgalogi miljovnna ruvnnu , jos dát máhtolašvuohta livččii geavahuvvon .
Konklusjon	Jurddaboađus
Sametingsrådets redegjørelse viser som nevnt innledningsvis , at det må iverksettes bedre interne og eksterne kontrollfunksjoner i Sametinget .	Sámediggeráđi čilgehus čájeha nugo namuhuvvon álggos , ahte ferte bidjat johtui buoret siskkáldas ja olgguldas bearráigeahččandoaimmaid Sámedikkis .
Tingets egen kontroll- og konstitusjonskomite må også styrkes med saksbehandlerkapasitet , som er fristilt Sametingets administrasjon .	Dikki iežas bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi ferte maiddái nannejuvvot áššemeannudankapasitehtain , mii ii leat čadnojuvvon Sámedikki hálddahussii .
En revisjon som er grunnlagt på Sametingets egne premisser vil kunne være et utmerket styringsverktøy for blant annet den utvikling som Sametinget ønsker .	Ođasteapmi mii lea vuođđuduvvon Sámedikki iežas eavttuide , sáhtášii leat erenoamáš stivrenreaidu earret eará ovdáneapmái nugo Sámediggi háliida .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe krever at Sametingsrådet avgir tertialsvise rapporter om Sametingets regnskap .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku gáibida ahte Sámediggeráđđi addá áigodatraporttaid Sámedikki rehketdoalu birra .
Regnskapet skal gi mer utfyllende klargjøring av utgiftsfordeling på flere større samleposter , som blant annet angår konsulenthonorarer , reiseutgifter for politisk virksomhet og administrasjon .	Rehketdoallu galgá addit dievasleappo čilgejumi gollojuohkáseamis ollu stuorát čoahkkepoasttaid birra , nugo earret eará go guoská konsuleantabuhtadusaide , ja politihkalaš doaimma ja hálddahusa mátkegoluide .
Merknader fra Stortingets kommunalkomite om bedre kontrollordninger i Sametinget må tas på alvor .	Stuorradikki gieldakomitea mearkkašumiid buoret bearráigeahččanortnegiid ektui Sámedikkis ferte váldit duođas .
Arbeidet med forbedring av kontrollen må komme i gang snarest .	Bearráigeahččama buoridanbarggu ferte álggahit farggamusat .
Politisk referansegruppe må velges av plenum , eller i samråd med gruppelederne , og opposisjonen må ha flertall i referansegruppa .	Dievasčoahkkin ferte válljet politihkalaš refereansajoavkku , dahje dat ferte válljejuvvot ovttasráđiid joavkojođiheddjiiguin , ja opposišuvnnas galgá leat eanetlohku refereansajoavkkus .
For å drive politikk og utøve forvaltning er reiser en forutsetning for å ha kontakt med samfunnet og ulike myndigheter .	Go galgá bargat politihkain ja čađahit hálddašeami , de ferte mátkkoštit maid ja nu doallat oktavuođa servodagain ja iešguđet eiseválddiiguin .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe vil tilrå at møtelederskapet utarbeider utkast til nye rutiner for politikernes reisevirksomhet .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku árvala ahte čoahkkinjođihangoddi ráhkada ođđa rutiidnaárvalusa politihkalaš mátkkoštemiid várás .
Konsulentbistand må kun benyttes der det ikke finnes kompetanse eller kapasitet i Sametinget .	Konsuleanttaveahki ferte sáhttit geavahit dalle go ii gávdno gelbbolašvuohta dahje kapasitehta Sámedikkis .
Forslag 1 , representant Egil Olli , Arbeiderpartiets sametingsgruppe	Árvalus 1 , áirras Egil Olli , Bargiidbellodaga sámediggejoavku
Sametinget beklager at Sametingsrådet ikke har etterkommet Arbeiderpartiets sametingsgruppas krav om et grundig saksfremlegg for de økonomiske disposisjoner som er belyst offentlig , og som folk flest er blitt meget urolige over .	Sámediggi sállaša go Sámediggeráđđi ii leat dohkkehan Bargiidbellodaga gáibádusa ahte ovddidit vuđolaš áššečilgehusa daid ekonomalaš hálddašemiid oktavuođas , mat leat boahtán ovdan almmolaččat ja mat leat sakka fuolastuhttán eatnašiid .
Sametinget slår fast at Sametingets kontroll- og konstitusjonskomite øyeblikkelig må rustes opp med blant annet egen saksbehandlerkapasitet , slik at komiteen virkelig kan utøve den funksjon den er tiltenkt .	Sámediggi nanne ahte Sámedikki bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi dalánaga ferte oažžut resurssaid earret eará áššemeannudeaddjái vai lávdegoddi duođaid beassá doaibmat nugo lea jurddašuvvon .
Forslag 2 , representant Isak Mathis O. Hætta , Fri gruppe	Árvalus 2 , áirras Isak Mathis O. Hætta , Friijajoavku
Sametinget har ikke tillit til kontrollkomitéleder , og derfor vil Sametinget bytte ut lederen i kontrollkomité .	Sámedikkis ii leat luohttámuš bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddjái , ja danne háliida Sámediggi lonuhit bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji .
Begrunnelse : Sametinget ser at lederen mangler vurderingsevne .	Sivva : Sámediggi oaidná ahte jođiheaddjis váilu árvvoštallannákca .
III Votering	III Jienasteapmi
Arbeiderpartiets Sametingsgruppe ved Steinar Pedersen fremmet forslag om å utsette behandlingen av redegjørelsen til torsdag 10.02.05 kl. 08.30 .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku Steinar Pedersen evttohii maŋidit ášši meannudeami duorastahkii 10.02.05 dii. 08.30 .
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Avstemningen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Utsettelsesforslaget ble enstemmig vedtatt .	MaŋidanÁrvalus dohkkheuvvui ovttajienalaččat .
Representant Isak Mathis O. Hætta trakk siste setning av sitt forslag .	Isak Mathis O. Hætta gesii maŋemuš gurgalusa evttohusastis .
Representant Egil Olli strøk ordet øyeblikkelig i andre avsnitt i sitt forslag .	Egil Olli gesii sáni dalánaga nuppi teakstaoasis .
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Avstemningen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 2 falt med 36 stemmer .	Árvalus 2 hilgojuvvui 36 jienain .
Forslag 1 , første del falt med 24 stemmer .	Árvalus 1 , vuosttaš oassi hilgojuvvui 24 jienain .
Forslag 1 , andre del falt med 22 stemmer .	Árvalus 1 , nubbi oassi hilgojuvvui 22 jienain .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Representant Birger Nymo fremmet følgende protokolltilførsel på vegne av NSRs samarbeidsgruppe og Senterpartiets sametingsgruppe :	Áirras Birger Nymo ovddidii čuovvovaš beavegirjelasáhusa NSR ovttasbargojoavkku ja Guovddášbellodaga sámediggejoavkku bealis :
Siden lederen i Kontrollkomiteen overfor Sametignets plenum uttrykkelig har beklaget sin opptreden og sitt arbeid som leder i komiteen og lovet en forbedring , har NSRs samarbeidsgruppe og SPs gruppe ved denne anledning valgt å ikke stemme for mistillitsforslaget som har vært fremmet mot han .	Go Bearráigeahččanlávdegotti jođiheaddji čielgasit lea Sámedikki dievasčoahkkimii šállošan geavahusas ja barggus lávdegotti jođiheaddjin ja lohpidan buorádusa , de lea NSR ovttasbargojoavku ja GBa joavku dán dilálašvuođas válljen ahte eai áiggo jienastit dan eahpeluohttámuševttohusa mielde , mii lea ovddiduvvon su vuostá .
Representant Jørn Are Gaski , Arbeiderpartiets sametingsgruppe fremmet følgende protokolltilførsel :	Áirras Jørn Are Gaski , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus , ovddidii čuovvovaš beavdegirjelasáhusa :
Jeg har ikke beklaget eller bedt om unnskyldning for min opptreden og håndtering , men sagt at jeg skal ta lærdom av den kritikk som har kommet .	Mun in leat šállošan inge átnon ándagasii iežan geavahusa ja meannudeami ovddas , muhto dadjan ahte áiggun váldit oahpu moaitámušain .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Svein Peter Pedersen ( saksordfører )	1 Svein Peter Pedersen ( áššeovddideaddji )
Jørn Are Gaski ( til forretningsorden )	Jørn Are Gaski ( čoahkkinortnegii )
Tormod Bartholdsen ( til forretingsorden ) Steinar Pedersen	Tormod Bartholdsen ( čoahkkinortnegii ) Steinar Pedersen
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Svein Peter Pedersen	Svein Peter Pedersen
2 Egil Olli	2 Egil Olli
3 Birger Nymo	3 Birger Nymo
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Svein Peter Pedersen ( til forretningsorden )	Svein Peter Pedersen ( čoahkkinortnegii )
Birger Nymo	Birger Nymo
Janoš Trosten ( til forretningsorden )	Janoš Trosten ( čoahkkinortnegii )
Jørn Are Gaski ( til forretningsorden )	Jørn Are Gaski ( čoahkkinortnegii )
Isak Mathis O. Hætta ( forretningsorden )	Isak Mathis O. Hætta ( čoahkkinortnegii )
4 Egil Olli Ragnhild Lydia Nystad	4 Egil Olli Ragnhild Lydia Nystad
Svein Peter Pedersen	Svein Peter Pedersen
Janoš Trosten	Janoš Trosten
Egil Olli	Egil Olli
5 Isak Mathis O. Hætta Janoš Trosten	5 Isak Mathis O. Hætta Janoš Trosten
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Åge Nordkild	Åge Nordkild
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
6 Birger Nymo Steinar Pedersen	6 Birger Nymo Svein Peter Pedersen
Birger Nymo	Birger Nymo
7 Åge Nordkild Jørn Are Gaski	7 Åge Nordkild Jørn Are Gaski
Åge Nordkild	Åge Nordkild
8 Ole Henrik Magga Egil Olli	8 Ole Henrik Magga Egil Olli
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
9 Janoš Trosten Steinar Pedersen	9 Janoš Trosten Steinar Pedersen
Egil Olli	Egil Olli
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Janoš Trosten	Janoš Trosten
10 Ove Johnsen	10 Ove Johnsen
11 Geir Tommy Pedersen	11 Geir Tommy Pedersen
12 Tormod Bartholdsen	12 Tormod Bartholdsen
13 Margreta Påve Kristiansen	13 Margreta Påve Kristiansen
14 Terje Tretnes	14 Terje Tretnes
15 Svein Peter Pedersen	15 Svein Peter Pedersen
16 Johan Mikkel Sara	16 Johan Mikkel Sara
17 Jørn Are Gaski	17 Jørn Are Gaski
18 Egil Olli	18 Egil Olli
19 Isak Mathis O. Hætta	19 Isak Mathis O. Hætta
20 Svein Peter Pedersen ( saksordfører )	20 Svein Peter Pedersen ( áššejođiheaddji )
Egil Olli ( til voteringen )	Egil Olli ( jienasteapmái )
Birger Nymo ( til voteringen )	Birger Nymo ( jienasteapmái )
Terje Tretnes ( til forr. ) orden	Terje Tretnes ( jienasteapmái )
Egil Olli ( til forr. ) orden	Egil Olli ( čoahkkinortnegii )
21 Birger Nymo	21 Birger Nymo
Svein Peter Pedersen ( til voteringen )	Svein Peter Pedersen ( jienasteapmái )
Jørn Are Gaski ( til forr. ) orden	Jørn Are Gaski ( čoahkkinortnegii )
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametingsrådets redegjørelse ble tatt til etterretning .	Sámediggeráđi čilgehus váldojuvvui diehtun .
Saken ble avsluttet torsdag 10. februar 2005 kl. 11.30 . Originalspråk : norsk	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui duorastaga guovvamánu 10. b. 2005 dii. 11.30 .
Sak 05/05	Ášši 05/05
Sametingsrådets melding om samiske museer 2004	Sámediggeráđi dieđáhus sámi museaid birra 2004
Saken påbegynt onsdag 9. februar 2005 kl 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku guovvamánu 9. b. 2005 dii. 09.00 .
Arkiv SF- 462 Arkivsaksnr. 2004000306	Arkiva SF- 462 Arkiiváššenr . 2004000306
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Namahus
1 . Sametingsrådets melding om samiske museer 2004	1 Sámediggeráđi dieđáhus sámi museaid birra 2004
Behandling	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 14.06.04	Sámediggeráđđi 14.06.04
Oppvekst- og utdanningskomitéen 10. -11.11.04	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi 10.-11.11.04
Sametingets plenum 26.11.04 51/04	Sámedikki dievasčoahkkin 26.11.04 51/04
Sametingets plenum 08.–10.02.05 05/05	Sámedikki dievasčoahkkin 08.-10.02.05 05/05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag :	Sámediggeráđđi ovddida čuovvovaš árvalusa :
Sametinget tar til orientering Sametingsrådets melding om samiske museer 2004 og støtter de forslag til prioriteringer som framkommer i meldingen .	Sámediggi váldá diehtun Sámediggeráđi dieđáhusa sámi museaid birra 2004 ja doarju dieđáhusa vuoruhanevttohusaid mat bohtet ovdán dieđáhusas .
Sammendrag av Sametingsrådets meldingen om samisk museer 2004	Čoahkkáigeassu Sámediggeráđi dieđáhusas sámi museaid birra 2004
Utfordringer og prioriterte tiltak for de samiske museene .	Sámi museaid hástalusat ja vuoruhuvvon doaibmabijut
Sametinget ønsker å gi grunnlag for en bred og helhetlig drøfting av samisk museumspolitikk .	Sámediggi háliida bidjat vuođu sámi museapolitihka viiddis ja ollislaš guorahallamii .
Meldingen om samiske museer er ment å danne et utgangspunkt for framtidig strategisk museumspolitisk arbeid i Sametinget .	Dieđáhus sámi museaid birra lea jurddašuvvon leat vuolggasadjin boahtteáiggi strategalaš museapolitihkalaš bargui Sámedikkis .
Meldingen tar for seg blant annet definisjonen av et samisk museum .	Dieđáhus váldá ovdan earret eará movt sámi musea meroštallojuvvo .
Deretter følger utfordringene på museumsfeltet med de prioriterte tiltakene .	Dasto čuvvot museasuorggi hástalusat oktan vuoruhuvvon doaibmabijuiguin .
Til slutt siste kapittelet i melding om de økonomiske og administrative konsekvensene av tiltakene i melding .	Loahpas dieđáhusa maŋimus kapihttalis gieđahallojuvvojit dieđáhusa doaibmabijuid ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat .
Hva er et samisk museum	Mii lea sámi musea » « Sdo 2 _Tittel
Et samisk museum kan være et samisk kultursenter , men et samisk kultursenter kan ikke uten videre kalle seg et samisk museum , selv om det arbeides med samisk språk og kultur og har en formidlingsfunksjon .	Sámi musea sáhttá leat sámi kulturguovddáš , muhto sámi kulturguovddáža ii sáhte beare gohčodit sámi musean , vaikko vel bargojuvvo ge sámi gielain ja kultuvrrain ja das lea gaskkustandoaibma .
Samiske museer blir følgelig institusjoner med en virksomhet som består av innsamling , bevaring og formidling av samisk materiell og immateriell kultur .	Sámi museat šaddet dieđusge dakkár ásahussan man doibmii gullá sámi ávdnasiid ja ávnnaskeahtes kultuvrra čohkken , seailluheapmi ja gaskkusteapmi .
Private gjenstandssamlinger eller samlinger av kulturhistoriske bygninger , uten noen museumsvirksomhet som beskrevet ovenfor , og uten fast ansatte med faglig kompetanse , kan derfor ikke benevnes som et museum .	Danne ii sáhte priváhta dávvirčoahkádusaid dahje kulturhistorjjálaš visttiid čoahkádusaid , main ii leat álggáge museadoaibma nugo čilgejuvvon bajábealde , ja main eai leat bissovaš bargit geain lea fágalaš gelbbolašvuohta , gohčodit musean .
På grunnlag av dette bør definisjonen på samiske museer være :	Dán vuođul galggašii sámi museaid defineret ná :
Museet må ha en forvaltningsmessig tilknytning til Sametinget , der Sametinget er faglig og politisk premissleverandør .	Museas galgá leat hálddašanoktavuohta Sámediggái , man oktavuođas Sámediggi bidjá fágalaš ja politihkalaš eavttuid .
Museer som virker i en samisk samfunnskontekst .	Museat mat doibmet sámi servodatoktavuođas .
Museer som har samisk kultur- og naturhistorie som ett sentralt virkeområde .	Museat main lea sámi kultur- ja luondduhistorjá guovddáš doaibmasuorgin .
Sametinget vil legge føringer på museenes faglige virksomhet , slik at de museene som allerede er under Sametingets forvaltning i størst mulig grad må oppfylle de nevnte intensjonene .	Sámediggi áigu bidjat čanastagaid museaid fágalaš doibmii , nu ahte museat mat juo gullet Sámedikki hálddašeapmái , nu bures go vejolaš ollašuhttet namuhuvvon áigumušaid .
Følgende krav må være oppfylt for å kunne søke å komme inn under Sametingets forvaltning :	Ferte deavdit čuovvovaš gáibádusaid jos galgá sáhttit ohcat beassat Sámedikki hálddašeapmái :
Museet må være en klart definert virksomhet med eget driftsbudsjett og med minst ett årsverk knyttet til museumsfaglig arbeid .	Museas galgá leat čielgasit definerejuvvon doaibma , sierra doaibmabušeahtta ja unnimusat okta jahkedoaibma museafágalaš barggu oktavuođas .
Museet må drive en reell virksomhet knyttet til innsamling , bevaring og formidling av samiske gjenstander , tro og tradisjoner , og ha en langsiktig plan for dette .	Museas ferte leat duohta doaibma sámi dávviriid , oskku ja árbevieruid čohkkema , seailluheami ja gaskkusteami oktavuođas , ja das galgá leat guhkesáigge plána .
Museet må kunne vise til en godkjent virksomhetsberetning .	Musea ferte sáhttit čujuhit dohkkehuvvon doaibmadieđáhussii .
Utfordringer og prioriterte tiltak	Hástalusat ja vuoruhuvvon doaibmabijut
Framtidig organisering	Boahtteáiggi organiseren
Prioriterte tiltak	Vuoruhuvvon doaibmabijut
Det arbeides for at nordøstsamisk og nordvestsamisk museumssiida etableres som konsoliderte samiske museumsenheter . Stiftelser ses som den mest hensiktsmessige organisasjonsform .	Áigumuššan lea ahte Davvenuortasámi ja Davveoarjesámi museasiiddat ásahuvvojit nannejuvvon sámi museaovttadahkan , go leat oaidnán ahte vuođđudus dat lea eanemus ulbmillaš organisašuvdnahápmi .
Det må inngås intensjonsavtaler mellom de involverte museene , deres eiere og Sametinget om etablering av nye museumssiidaer .	Ferte dahkat áigumuššiehtadusaid guoskevaš museaid , daid eaiggádiid ja Sámedikki gaskka ođđa museasiiddaid ásaheami hárrái .
Det må arbeides for å organisere Saemien Sijte som en stiftelse , slik at det i større grad fungerer som et museum for hele det sørsamiske området .	Ferte bargat dan ala ahte Saemien Sijte organiserejuvvo vuođđudussan , vai dat eanet doaimmašii musean olles oarjelsámi guovllu várás .
Der Sametinget bidrar med hoveddelen av driftstøtten til museene , og kulturinstitusjonene med museumsvirksomhet , bør Sametinget oppnevne styrerepresentanter .	Sámediggi addá váldooasi museaid doaibmadoarjagis , ja daid kulturásahusaide main lea museadoaibma , galggašii Sámediggi nammadit stivralahtuid .
Sametinget vil arbeide videre for at de samiske museene skal få sin del av den budsjettmessige økningen over statsbudsjettet til museumsreformen .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte sámi museat galget oažžut sin oasi bušeahta lasiheames stáhtabušeahtas museaođastussii .
Nettverksoppbygging	Fierpmádathuksen
Det bør etableres et faglig nettverkssamarbeid med museer som har samisk kultur- og naturhistorie som en del av sin virksomhet .	Galggašii ásahuvvot fágalaš fierpmádatovttasbargu daid museaiguin maid doibmii gullá sámi kultur- ja luondduhistorjá .
Ansvaret for koordinering av et slikt nettverkssamarbeid legges til én museumssiida .	Ovddasvástádus dán lágan fierpmádatovttasbarggu oktiiortnemis biddjojuvvo museasiidii .
De samiske museene bør også delta i aktuelle tematiske nettverk med andre museer i Norge .	Sámi museat galggašedje maiddái searvat áigeguovdilis temáhtalaš fierpmádagaide eará museaiguin Norggas .
Det bør etableres samarbeid mellom de samiske museene , samisk spesialbibliotek , bokbussene og samisk arkiv .	Galggašii ásahuvvot ovttasbargu sámi museaid , sámi sierrabibliotehka , girjebussiid ja sámi arkiivvva gaskka .
Innsamling og dokumentasjon	Čohkken ja duođašteapmi
Det bør utarbeides strategier for innsamling og dokumentasjon av samisk gjenstandsmateriale og kulturhistorie .	Galggašii ráhkadit strategiijaid sámi dávviriid ja kulturhistorjjá čohkkemii ja duođašteapmái .
Konservering og oppbevaring	Konserveren ja seailluheapmi
Det bør etableres én felles konserveringstjeneste for alle de samiske museene .	Galggašii ásahuvvot oktasaš konserverenbálvalus buot sámi museaid váste .
Magasinene ved de lokale museene må oppgraderes i den grad det er nødvendig , slik at mesteparten av gjenstandsmaterialet kan oppbevares lokalt .	Báikkálaš museaid magasiinnat ođasmahttojuvvojit dađi mielde go lea dárbu , nu ahte eanaš dávviriid sáhttá seailluhit báikkálaččat .
Utstillinger og formidling	Čájáhusat ja gaskkusteapmi
Ressurser til nye utstillinger og formidling må på plass for en god og informativ formidling av samisk kultur og historie .	Adnojit resurssat ođđa čájáhusaide ja gaskkusteapmái jos sámi kultuvrra ja historjjá galgá sáhttit gaskkustit bures ja informatiivvalaččat .
Bruk av moderne teknologi som IKT bør tas i bruk	Galggašii váldit atnui ođđaáigásaš teknologiija nugo IKT.
Bygningsvern	Huksensuodjalus
Det bør bygges opp én felles tjeneste med kompetanse i restaurering og vedlikehold av vernede og verneverdige samiske bygninger	Galggašii huksejuvvot oktasaš bálvalus mas lea gelbbolašvuohta divodit ja bajásdoallat suodjaluvvon ja suodjalanárvosaš sámi visttiid .
Det bør avsettes midler til vedlikehold av kulturhistoriske bygninger ved de samiske museene over museumsbudsjettene .	Galggašedje várrejuvvot ruđat kulturhistorjjálaš visttiid bajásdoallamii sámi museain museabušehtaid bokte .
Vedlikeholdet utføres i samråd med Sametingets kulturminneforvaltning .	Bajásdoallan čađahuvvo ovttasráđiid Sámedikki kulturmuitosuodjalanhálddašemiin .
Museer , natur- og kulturminnevern	Museat , luonddu- ja kulturmuitosuodjaleapmi
Det bør arbeides for et nærmere samarbeid mellom Sametinget som forvaltningsmyndighet og de samiske museene for registrering og dokumentasjon av kulturminner og kulturmiljø , samt for praktisk forvaltning og formidling av freda og verneverdige samiske kulturmiljø .	Fertešii oččodit lagat ovttasbarggu Sámedikki go das lea hálddašanváldi , ja sámi museaid gaskka mii guoská kulturmuittuid ja kulturbirrasa registreremii ja duođašteapmái , ja dasto ráfáidahttojuvvon ja suodjalanárvosaš sámi kulturbirrasa geavatlaš hálddašeapmái ja gaskkusteapmái .
Eventuelle etableringer av nasjonalparksentra i samiske områder bør vurderes integrert i eller knyttet til samiske museer .	Álbmotmeahcceguovddážiid vejolaš ásahemiid sámi guovlluin galggašii árvvoštallat heivehit dahje čatnat oktii sámi museaide .
Organiseringen av myndigheten for utførsel av samiske gjenstander må vurderes i lys av ny samisk museumsstruktur .	Sámi dávviriid fievrridanválddi organiseren galgá árvvoštallojuvvot ođđa sámi museastruktuvrra olis .
Sametinget skal fortsette å være klagemyndighet ved vedtak om utførsel av samiske gjenstandsmateriale .	Sámedikkis galgá ain leat guoddalanváldi sámi dávvirávdnasiid fievrridanmearrádusaid oktavuođas .
Forskning og dokumentasjon	Dutkan ja duođašteapmi
Det bør avsettes midler til forskningsprosjekter ved de samiske museene .	Sámi museain galggašedje várrejuvvot ruđat dutkanprošeavttaide .
Ansvaret for koordinering av forskningsprosjekt ved de samiske museene legges til én museumssiida .	Ovddasvástádus dutkanprošeavtta oktiiortnemis sámi museain biddjojuvvo ovtta museasiidii .
Norges forskningsråd sitt Program for samisk forskning bør forlenges med ytterligere fem år .	Norgga dutkanráđi Sámi dutkanprošeavttain jotkojuvvo vel ain vihtta jagi .
Samisk språk i museene	Sámegiella museain
Det bør arbeides for utvikling av en felles samisk nomenklatur til bruk i alle de samiske museene .	Galggášii ráhkaduvvot oktasaš sámi nomenklatura buot sámi museaid geavaheami váste .
Markedsføring og reiseliv	Márkanfievrrideapmi ja mátkkoštus
Det må satses på økt markedsføring og bruk av digital teknologi i museumssammenheng .	Ferte rahčat márkanfievrrideami buoridemiin ja digitála teknologiija geavahemiin museaoktavuođas .
Én av de samiske museumssiidaene får som hovedoppgave å arbeide for felles markedsføring av de samiske museene .	Okta sámi museasiiddain oažžu váldobargun oktasaččat márkanfievrridit sámi museaid .
Offentlige organer som jobber med museer	Almmolaš orgánat mat barget museaiguin
Nye samiske museer	Ođđa sámi museat
Sametinget vil komme i dialog med museer som ikke er tilknyttet Sametingets forvaltning , men som ønsker å bli det .	Sámediggi áigu ságastallagoahtit museaiguin mat eai leat čadnojuvvon Sámedikki hálddašeapmái , muhto mat háliidit dan dahkat .
Sametinget overtar forvaltningsansvaret for Sør-Varanger Museum , slik de har søkt om .	Sámediggi váldá badjelasas hálddašanovddasvástádusa Mátta-Várjjaga Museas , nugo leat ohcan .
Sametinget vil kunne gi prosjektstøtte til private virksomheter og organisasjoner med museumsliknende aktiviteter .	Sámediggi sáhttá addit prošeaktadoarjaga priváhta doaimmaide ja organisašuvnnaide main leat museasullasaš doaimmat .
Sametinget vil oppmuntre de samiske museene til å samarbeide med disse virksomhetene .	Sámediggi áigu movttiidahttit sámi museaid ovttasbargat dáiguin doaimmaiguin .
Kunst i samiske museer	Dáidda sámi museain
Samisk kunstmuseum videreutvikles som en del av Sámi Vuorká-Dávvirat / De samiske samlinger .	Sámi dáiddamusea ovddiduvvo viidáset Sámiid Vuorká-Dávviriid oassin .
Det bør utvikles et tett faglig samarbeid mellom De samiske samlinger og Savio-museet .	Galggašii ovddiduvvot lávga fágalaš ovttasbargu Sámiid Vuorká-Dávviriid ja Savio-musea gaskka .
Det bør arbeides for en løsning for en bedret arealsituasjon ved Savio-museet og Sámi Vuorká-Dávvirat / De samiske samlinger .	Galggašii gávdnat čovdosa movt buoridit areáladili Savio-museas ja Sámiid Vuorká-Dávviriin . Sámi dáidda ferte gaskkustuvvot fágalaččat dohkálaš vugiin , ja viidát .
Det bør utarbeides en plan for innkjøp av samisk kunst .	Sámi dáidaga oastima váste galggašii ráhkaduvvot plána .
Dette må skje i tett samarbeid mellom de samiske kunstmuseene og de samiske kunstnerorganisasjonene .	Dát galgá čađahuvvot lávga ovttasbargguin sámi dáiddamuseaid ja sámi dáiddárorganisašuvnnaid gaskka .
Sametinget vil samarbeide med samiske museer for å sikre finansiering for utbygging av nødvendige lokaler .	Sámediggi áigu ovttasráđiid sámi museaiguin sihkkarastit dárbbašlaš lokálaid viiddideami ruhtadeami .
Finansiering av nye basisutstillinger	Ođđa vuođđočájáhusaid ruhtadeapmi
Sametinget vil arbeide for å bedre de økonomiske rammene for bygging av nye basisutstillinger .	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte ođđa vuođđočájáhusaid ceggema ekonomalaš rámmat buoriduvvojit .
Tilbakeføring av / rettigheter til den samiske kulturarven	Vuoigatvuođaid ruovttoluotta fievrrideapmi sámi kulturárbái
Det må arbeides for å få en oversikt over omfanget av samisk gjenstandsmateriale som er oppbevart ved ikke-samiske institusjoner .	Ferte bargat dan ala ahte oažžut geahčastaga man ollu sámi dávvirávdnasat leat seailluhuvvon ii-sámi ásahusain .
Sametinget må formelt ha forvaltningsansvaret for musealt gjenstandsmateriale som i dag ikke er ved samiske institusjoner , men som eies av det samiske folk .	Sámedikkis galgá leat formalalaš hálddašanovddasvástádus museaálalaš dávvirávdnasiin mat dál eai leat sámi ásahusain , muhto maid sámi álbmot oamasta .
Det må utarbeides retningslinjer for forvaltningen av dette materialet , som også sikrer en faglig forsvarlig bevaring av det .	Ferte ráhkadit njuolggadusaid dáid ávdnasiid hálddašeapmái , mii maiddái sihkkarastá daid fágalaččat dohkálaš seailludeami .
De samiske museene skal kunne ha tilgang til samisk musealt gjenstandsmateriale for sin forskning , dokumentasjon og formidling .	Sámi museain galgá leat vejolašvuohta sámi museaálalaš dávvirávdnasiidda sin dutkama , duođašteami ja gaskkusteami geažil .
Internasjonalt arbeid	Riikkaidgaskasaš bargu
De samiske museene bør etablere nettverk med samiske museer utenfor Norge .	Sámi museat galggašedje ásahit fierpmádaga sámi museaiguin mat leat olggobealde Norgga .
De samiske museene bør samarbeide med museer som urfolk står bak , spesielt i det arktiske området .	Sámi museat galggašedje ovttas bargat museaiguin maid duogábealde leat eamiálbmogat , erenoamážit arktalaš guovllus .
Ansvaret for koordinering av et nettverkssamarbeid legges til én museumssiida .	Ovddasvástádus fierpmádatovttasbarggu oktiiortnemis biddjojuvvo ovtta museasiidii .
Administrative og økonomiske konsekvenser	Hálddahuslaš ja ekonomalaš váikkuhusat
Sametinget kan ikke gjennomføre alle de skisserte tiltakene uten økninger på sametingsbudsjettet .	Sámediggi ii sáhte čađahit buot daid árvaluvvon doaibmabijuid jos ii oažžu lassiruđaid Sámedikki bušehttii .
Sametinget vil åpne for en dialog med de berørte departementene for å finne en løsning på Sametingets museumssatsing .	Sámediggi áigu gulahallagoahtit guoskevaš departemeanttaiguin gávdnan dihte čovdosa Sámedikki museaáŋgiruššamiidda .
Det er særdeles viktig at Sametinget raskt kommer i en konsultasjons- og forhandlingssituasjon med sentralmyndighetene om de økonomiske rammevilkårene for samisk samfunnsutvikling .	Hui deaŧalaš lea ahte Sámediggi johtilit joavdá ráđđádallan- ja šiehtadallandillái guovddáš eiseválddiiguin sámi servodatovddideami ekonomalaš rámmaid ektui .
Dette vil også skape mer forutsigbare og ryddige prosesser for Sametingets satsing på samiske museer .	Dát buvttášii maiddái buoret einnostanvejolašvuođa ja čorgadis proseassaid Sámedikki áŋgiruššamiidda sámi museaid ektui .
Det forutsettes at nyorganiseringen av de samiske museene over litt tid vil medføre mer museumsarbeid og flere museumstjenester enn i dag .	Eaktuduvvo ahte sámi museaid ođđasis organiserema bokte áiggi mielde šaddá eanet museabargu ja eanet museabálvalusat otnáža ektui .
Dette vil være tilstrekkelig for å følge opp de prioriterte tiltak i meldingen .	Čuovvolan dihte dán dieđáhusa ii leat dárbu nannet Sámedikki hálddahuslaččat .
Flere av de forslagene som fremmes i meldingen vil ha betydelige økonomiske konsekvenser .	Sámediggi lea 2002:s ásahan sierra virggi sámi museaid čuovvoleami ja ovdánahttima váste .
Det er et svært stort behov for en økonomisk styrking av de samiske museene .	Ollu evttohusain mat ovddiduvvojit dieđáhusas , leat viehka stuorra ekonomalaš váikkuhusat .
St. meld nr 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving legger opp til en styrking av museumssektoren over en femårsperiode på 202 mill kr. .	Stuorradiggedieđáhusa nr. 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving mielde lea áigumuš nannet museasuorggi viđajageáigodagas 202 miljon ruvnnuin .
Dette var før Porsanger museum og eventuelt Sør-Varanger museum ble innlemmet i de samiske museene .	Dát vuordámuš lei ovdal go Porsáŋggu musea ja vejolaš Mátta-Várjjaga musea laktojuvvui sámi museaide .
Sametinget forventer en økning på 10 mill kr til de samiske museene fra 2004 års nivå .	Sámediggi vuordá ahte sámi museat ožžot 10 miljon ruvdnosaš lasáhusa 2004 rájes .
En slik økning vil omfatte ressurser til teknisk konserveringstjeneste , forskningsfaglig koordinering , internasjonalt samarbeid , markedsføring , samisk nomenklaturarbeid og noe faglig nettverksbygging , og utvikling av samisk bygningsteknisk kompetanse .	Dán lasáhussii gullet resurssat teknihkalaš konserverenbálvalussii , dutkanfágalaš oktiiortnemii , riikkaidgaskasaš ovttasbargui , márkanfievrrideapmái , sámi nomenklaturabargui ja veaháš fágalaš fierpmádathuksemii , ja sámi huksenteknihkalaš gelbbolašvuođa ovddideapmái .
Faglig nettverksbygging og internasjonalt samarbeid må også søkes tilleggsfinansiert over særskilte tilskuddsordninger for dette .	Fágalaš fierpmádathuksemii ja riikkaidgaskasaš ovttasbargui ferte maiddái ohcat lassiruđa sierra doarjjaortnegiid bokte dáid várás .
ABM-utvikling rår over i dag over slike midler .	ABM-utvikling hálddaša dál diekkár ruđaid .
Sametinget vil virke til en finansiering for museenes praktiske oppfølging og forvaltning av freda samiske kulturmiljø .	Sámediggi áigu oččodit ruhtaduvvot museaid geavatlaš čuovvoleami ja ráfáidahttojuvvon sámi kulturbirrasa hálddašeami .
Disse kostnadene er i 2004 på 175.000 kr. .	Dát golut 2004:s leat 175.000 ruvnno .
Eventuelle etableringer av nasjonalparksentra i eller i tilknytning til samiske museer må også forutsettes finansiert av Miljøverndepartementet / Direktoratet for naturforvaltning .	Ferte maid eaktudit ahte Birasgáhttendepartemeanta / Luondduhálddašan direktoráhta ruhtadit álbmotmeahcceguovddážiid vejolaš ásaheami sámi museaide dahje daid oktavuhtii .
Det vil i tillegg til hva som er nevnt her være behov for investeringskostnader til IKT-utvikling med blant annet internettjenester fra de samiske museene .	Lassin dasa mii dás lea namuhvvon lea dárbu oažžut ruđaid IKT-ovddideami investerengoluide , earret eará oažžut interneahttabálvalusaid sámi museaide .
Erfaringsmessig vil dette beløpe seg til kostnader fra 3-5 mill kr. , og må i stor grad belage seg på prosjektfinansiering .	Vásihusaid vuođul sáhttá meroštallat ahte golut gártet leat gaskal 3-5 miljon ruvnno , ja daid ferte oalle guhkás ruhtadit prošeaktaruđaiguin .
I hvilken grad de prioriterte tiltakene i denne museumsmeldingen kan følges opp , vil mye avhenge av de årlige budsjetter til Sametinget og Sametingets egne prioriteringer .	Dat movt dán dieđáhusa vuoruhuvvon doaibmabijuid sáhttá čuovvolit , sorjá ollu Sámedikki jahkásaš bušeahtain ja Sámedikki iežas vuoruhemiin .
Oppvekst- og utdanningskomiteens behandling	Bajasšaddan- ja oahppolávdegotti meannudeapmi
Hele komiteen med medlemmene fra : NSRs sametingsgruppe ; Tone Kristin Finnesen , Åge Nordkild , Reidun Vælidalo , Senterpartiets sametingsgruppe ; Jon Erland Balto , Ingebjørg Jensen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Berit Oskal Eira , Anders Urheim , Flyttsamelista ; / Høyre Tormod Bartholdsen , Frie grupper ; Stig Eriksen .	Olles lávdegoddi lahtuiguin : NSRs sámediggejoavkkus ; Tone Kristin Finnesen , Åge Nordkild , Reidun Vælidalo , Guovddášbellodaga sámediggejoavkkus ; Jon Erland Balto , Ingebjørg Jensen , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Berit Oskal Eira , Anders Urheim , Johttisámilisttus ; / Olgešbellodagas Tormod Bartholdsen , Friijajoavkkus ; Stig Eriksen .
Merknad fra hele komiteen	Mearkkašupmi olles lávdegottis
Komiteen er tilfreds med at Sametingsrådet har lagt fram melding om samiske museer som grunnlag for en helhetlig drøfting av samisk museumspolitikk og som utgangspunkt for framtidig strategisk museumspolitisk arbeid i Sametinget .	Lávdegoddi lea duhtavaš go Sámediggeráđđi ovddida dieđáhusa sámi museaid birra vuođđun sámi museapolitihka guorahallamii ja vuolggasadjin boahtteáiggi strategalaš museapolitihkalaš bargui Sámedikkis . Lávdegotti mielas mearkkaša sámi museaid nannen ollu sihke ekonomalaččat ja gelbbolaččat .
Det er etter komiteens menig av stor betydning å styrke de samiske museene både økonomisk og kompetansemessig .	Sámi museaid árvvu guorahallan čájeha stuorra dárbu ođastit visttiid , ođasmahttit čájáhusaid ja konserveren- ja seailluhanvejolašvuođaid .
Samtidig mener komiteen at Sametinget bør avsette midler til samarbeid mellom norske og samiske museer .	Seammás oaivvilda lávdegoddi ahte Sámediggi berre várret ruđaid ovttasbargui dáru ja sámi musaid gaskkas .
Samene har bodd spredt over hele landet .	Sámit ásset bieđgguid miehtá riikka .
Lokale museer har vist liten interesse eller har hatt manglende ressurser til å dokumentere den lokale samiske historien .	Báikkálaš museat leat čájehan uhcán beroštumi dahje dain leat leamaš uhcán resurssat duođaštit báikkálaš sámi kultuvrra .
Her bør de samiske museene inngå avtaler med øvrige museer , slik at nødvendig dokumentasjon kan frembringes .	Dás berrejit sámi museat šiehtadit daid eará museaiguin vai sáhttet háhkat dárbbašlaš duođaštusaid .
Komiteen vil påpeke at den omfattende omstillings- og konsolideringsprosessen av de samiske museene som det legges opp til i museumsmeldingen , må følges opp av betydelige statlige driftsmidler .	Lávdegoddi čujuha ahte dakkár viiddes nuppástuhttin- ja konsoliderenproseassa , mii lea museadieđáhusa áigumuš , ferte čuovvolit mearkkašahtti ollu stáhta doaibmaruđaiguin .
Komiteen mener på denne bakgrunn at det er viktig at de samiske museene får sin andel av midlene som er bebudet i St. meld nr 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og opplæring der det legges opp til en styrking av museumssektoren over en femårsperiode med 202 mill kr. .	Danne lea lávdegotti mielas deaŧalaš ahte sámi museat ožžot sin oasi daid ruđain , mat leat lohpiduvvon St. dieđáhusas nr. 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og opplæring ( diehto- ja oahppogáldut ) , man oaivil lea nannet museasuorggi 202 miljon ruvnnuin viđajagi áigodagas .
Komiteen viser videre til Sametingets samarbeidsavtaler med fylkeskommuner og har forventinger til at fylkeskommuner bidrar til styrking av samiske museer .	Lávdegoddi čujuha maiddái Sámedikki ovttasbargošiehtadusaide fylkkagielddaiguin ja vuordá ahte fylkkagielddat leat mielde nannemin sámi museaid .
For øvrig har hele komiteen merknader og forslag til følgende punkter i meldingen :	Muđui leat olles lávdegottis mearkkašumit ja árvalusat čuovvovaš čuoggáide dieđáhusas :
Merknad fra hele komiteen	Mearkkašupmi olles lávdegottis
5.1.1 Framtidig organisering	5.1.1 Organiseren boahtteáiggis
Komiteen vil be om en ny delutredning når det gjelder museene i Troms og Nordre-Nordland .	Lávdegoddi dáhttu ođđa oassečiealggadeami Romssa fylkka ja Davit-Nordlándda museaid várás .
Arbeidet med organisering av museer og innsamling av historisk materiale er ennå i støpeskjeen i dette området .	Museaid organiserenbargu ja historjjálaš ávdnasiid čohkken lea ain álgodásis dán guovllus .
I en slik situasjon er det for tidlig å begynne med organisering og legge Troms inn under midtsamisk museumssiida .	Dakkár dilis lea menddo árrat álggahit organiserema ja bidjat Romssa fylkka gaskasámi museasiidda vuollásažžan .
Komiteen vil derfor be om en ny gjennomgang av forholdene i Troms og Nordre-Nordland , med strategier for nettverksbygging og oppbygging av museumsvirksomheten .	Danne dáhttu lávdegoddi ođđasis geahčadit diliid Romssa fylkkas ja Davit-Nordlánddas , ja bidjat strategiijaid fierpmádathuksemii ja museadoaimma ovddideapmái .
Dette området omfatter en stor samisk befolkning og et viktig samisk kjerneområde med basis i historiske tradisjoner .	Dán guovllus lea stuorra sámi veahkadat ja dat lea deaŧalaš sámi guovddášguovlu historjjálaš árbevieruiguin .
Dette synliggjøres konkret gjennom særegne dialektformer , draktformer , duodjitradisjoner , felles slekts- og bekjentskapsnettverk mellom de samiske bygdene på norsk og svensk side , samt andre særlige fellestrekk .	Dát boahtá čielgasit ovdan mihtilmas suopmaniin , biktasiin , duodjevieruin , oktasaš bearaš- ja oahppásiidfierpmádagain sámi giliid gaskkas Norgga ja Ruoŧa bealde , ja maiddái eará erenoamáš oktasašiešvuođain .
Komiteen er enig i at Sametinget bør arbeide for å samordne museumssektoren .	Lávdegoddi lea ovttaoaivilis das ahte Sámediggi berre váikkuhit museasuorggi oktiiordnema .
En vellykket samordning forutsetter imidlertid at dette skjer frivillig .	Jus oktiiordnen galggaš lihkostuvvat , de dat ferte dáhpáhuvvat eaktodáhtus .
I dette inngår valg av organisasjonsform .	Dasa gullá maiddái organisašovdnavuogi válljen .
Mange museer har tilkommet gjennom et lokalt engasjement , som det er viktig å opprettholde .	Báikkálaš áŋgiruššan lea vuolggahan ollu museaid ja dan lea deaŧalaš bisuhit .
Sametinget bør støtte opp om dette , ved å hjelpe de ulike aktørene med å finne den beste organisasjonsformen uten å diktere vilkårene for samarbeidet .	Sámediggi berre doarjut dan dakko bokte ahte veahkeha iešguđet oassálastiid válljet buoremus organisašuvdnavuogi almmá bijakeahttá eavttuid ovttasbargui .
Forslag 1 fra hele komiteen	Árvalus 1 olles lávdegottis
Komiteen foreslår å stryke kulepunkt 3 under prioriterte tiltak 5.1.1 : Det må arbeides for å organisere … . .	Lávdegoddi evttoha sihkkut kuvlačuoggá 3 vuoruhuvvon doaibmabijuin 5.1.1 : Ferte bargat dan ala ahte Saemien Sijte organiserejuvvo …
Forslag 2 fra hele komiteen	Árvalus 2 olles lávdegottis
Nytt kulepunkt under prioriterte tiltak 5.1.1 :	Ođđa kuvlačuokkis vuoruhuvvon doaibmabijuide 5.1.1 :
Det foretas en ny gjennomgang av forholdene for museene i Troms og Nordre-Nordland med strategier for nettverksbygging og oppbygging av museumsvirksomheten .	Romssa fylkka ja Davit-Nordlándda museaid dilli guorahallojuvvo ođđasis oktan strategiijaiguin hukset fierpmádagaid ja ovddidit museadoaimma .
Merknad fra hele komiteen	Mearkkašupmi olles lávdegottis
5.1.3 Lokalt engasjement	5.1.3 Báikkálaš áŋgiruššamat
Det er viktig at lokalt engasjement videreføres og forsterkes .	Lea deaŧalaš ahte báikkálaš áŋgiruššan jotkojuvvo ja nannejuvvo .
I dag er det store forskjeller mellom museene når det gjelder engasjementet og hvordan dette ivaretas .	Dál leat stuorra erohusat museaid gaskkas áŋgiruššama oktavuođas ja movt dan fuolahit .
Bl.a. bør alle vertskommuner oppfordres til å bidra med økonomiske midler til museumsdrifta .	Berre bargat dan ala ahte sámi museaid dilli dán dáfus šaddá boahtteáiggis sullii seammalágan .
Lokale museumsforeninger vil være verdifulle bidrag til lokalhistorisk arbeid og i formidlingsarbeidet , men dette vil være avhengig av den frivillige innsatsen .	Earret eará berre ávžžuhit buot lágideaddjigielddaid várret ruđaid museadoibmii . Báikkálaš museasearvvit leat mávssolaččat báikkálašhistorjjá barggus ja gaskkustanbarggus , muhto dát lea eaktodáhtolaš árjja duohken .
Forslag 3 fra hele komiteen	Árvalus 3 olles lávdegottis
Kulepunkt som prioriterte tiltak under 5.1.3 :	Kuvlačuoggát vuoruhuvvon doaibmabijuide 5.1.3 :
Alle vertskommuner oppfordres til å bidra økonomisk til museumsdriften	Buot lágideaddjigielddat ávžžuhuvvojit várret ruđaid museadoibmii .
For å opprettholde lokalt engasjement og lokal innflytelse i de framtidige museumssiidaene bør det opprettes lokale museumsutvalg .	Vai báikkálaš áŋgiruššan ja váikkuhanfápmu boahtteáiggi museasiiddain bisuhuvvo , de berre ásahit báikkálaš musealávdegottiid .
Disse utvalgene skal spesielt ha til oppgave å se til at lokale museale interesser ivaretas .	Dát lávdegottit galget erenoamážit bearráigeahččat ahte báikkálaš museaberoštumit fuolahuvvojit .
Merknad fra hele komiteen	Mearkkašupmi olles lávdegottis
5.2.1 Innsamling og dokumentasjon	5.2.1 Čohkken ja duođašteapmi
Det bør utføres et målrettet innsamlingsarbeide , før store deler av materialet og også informasjonen om det som bildene viser , går tapt .	Priváhta ruovttuin leat ollu mávssolaš fotoávdnasat . Ferte ulbmillaččat čohkket dáid govaid ja dieđuid daid birra ovdalgo lea menddo maŋŋit .
Det bør videre sørges for at de samiske museene har den nødvendige kompetansen til å ta vare på fotografisk materiale .	Ferte maid fuolahit ahte sámi museain lea dat gelbbolašvuohta , mii gáibiduvvo go galget seailluhit fotográfalaš ávdnasiid .
Forslag 4 fra hele komiteen	Árvalus 4 olles lávdegottis
Nytt kulepunkt som prioritert tiltak under 5.2.1 :	Ođđa kuvlačuokkis vuoruhuvvon doaibmabijuide 5.2.1 :
Det bør etableres en felles ” fototjeneste ” for de samiske museene .	Berre ásahit okasaš ” govvabálvalusa ” sámi museaid várás .
Det opprettes også en felles database for fotografier som dokumenterer samisk fortid .	Ásahuvvo maiddái oktasaš diehtovuođđu daid govaid várás , mat duođaštit sámi vássánáiggi .
Merknad fra hele komiteen	Mearkkašupmi olles lávdegottis
5.2.2 Konservering og oppbevaring	5.2.2 Konserveren ja seailluheapmi
Fagstillingene ved et museum / museumssiida må inkludere konservator NKF-N stillinger ( for eksempel objektkonservator ) og inngå som en nødvendig del av et fagpersonale ved et museum .	Musea / museasiidda fágavirggiide fertejit maid gullat konserváhtor NKF-N virggit ( ovdamearkka dihtii objeaktakonserváhtor ) ja leat dárbbašlaš oassin musea fágabargogottis .
Konserveringsfaget er et universitetsstudium på lik linje med for eksempel etnologi , antropologi , arkeologi og kunsthistorie .	Konserverenfága lea univeritehtaoahppu seamma dásis go etnologiija , antropologiija , arkologiija ja dáiddahistorjá .
Bevaringskompetansen må på lik linje med andre fagstillinger etableres og sørge for nødvendig kontinuitet i bevaringsarbeidet ved et / en museum / museumssiida .	Seailluhangelbbolašvuođa ferte ásahit seammaláhkai go earáge fágavirggiid ja fuolahit dárbbašlaš joatkevašvuođa musea / museasiidda seailluhanbarggus .
Konserveringsfaget er etablert i en naturvitenskapelig tradisjon hvor de faglige retningslinjer i stor grad kun har vært rettet mot selve materialets integritet .	Konserverenfága lea ásahuvvon luonddudiehtaga árbevierus , mas fágalaš njuolggadusat viehka muddui leat guoskan dušše ávdnasa oppalašvuhtii .
I de senere år har de immaterielle kultur- og naturelementer fått en mer fremtredende betydning innen museumsfagene og også innenfor konserveringsfaget .	Maŋimuš jagiid leat eahpeávnnaslaš kultur- ja luonddubealit šaddan deaŧaleabbot museafágain ja maiddái konserverenfágas .
For de samiske museer / museumsiidaer er det viktig at konserveringsfaget ikke bare tar høyde for den materielle og immaterielle kultur – men i tillegg etablerer retningslinjer for gjenstanders bruk og tilgjengelighet , og utvikler behandlingsmetoder for materialgrupper som baseres på tradisjonelle samiske bevarings- og vedlikeholdsmetoder .	Sámi museaide / museasiiddaide lea deaŧalaš ahte konserverenfága ii dušše fátmmas ávnnaslaš ja eahpeávnnaslaš kultuvrra – muhto maiddái bidjá njuolggadusaid biergasiid geavaheapmái ja juvssahahttivuhtii ja ovddida ávnnasjoavkkuid várás dakkár gieđahallanvugiid , mat vulget árbevirolaš sámi seailluhan- ja bajásdoallanvugiin .
For de samiske museers identitet vil det vært viktig at en også innenfor konserverings- og bevaringsarbeidet kan videreutvikle den samiske fagkunnskap og de samiske tradisjoner som eksisterer som et ledd i oppbyggingen av museumssiidaenes bevaringskompetanse .	Sámi museaid identitehtii lea hui deaŧalaš ahte konserveren- ja seailluhanbarggusge sáhttá viidásetovddidit dálá sámi fágamáhtu ja sámi árbevieruid oassin museasiiddaid seailluhangelbbolašvuođa ovddideamis . Lea lunddolaš máŋgga jagi badjel hukset ja ásahit seailluhan- ja konserverngelbbolašvuođa .
I først omgang vil etableringen av en stilling med kompetanse i bevaringsarbeid for hver museumssiida være nødvendig .	Vuos lea dárbu ásahit juohke museasiidii virggi , mas lea gelbbolašvuohta seailluhanbarggus .
I meldingen nevnes det at kontinuitet er viktig i flere av museenes oppgaver , så også innen bevaring .	Dieđáhusas namuhuvvo ahte ollu museabargguin lea joatkevašvuohta deaŧalaš , nu maiddái seailluheamis .
Disse fagstillinger vil kunne drive langsiktig forebyggende arbeid og føre oppsyn med museenes utstillinger , bygninger ( fredede bygninger ) og magasiner innenfor siidaen .	Dát fágavirggit sáhtášedje doaimmahit guhkesáiggi eastadanbarggu ja gozihit museaid čájáhusaid , visttiid ( ráfáidahttojuvvon visttiid ) ja magasiinnaid mat leat siiddain .
Vedkommende vil få oversikt over behovene for gjenstandsmaterialet ved hver siida og kunne legge til rette for at nødvendig konserveringsarbeid blir utført .	Sii oidnet iešguđet siidda bierggasávdnasiid dárbbuid ja sáhttet lágidit nu ahte dárbbašlaš konserverenbargu doaimmahuvvo . Lea dárbu ásahit konserverenguovddáža buot museasiiddaid várás .
Det er behov for etablering av et konserveringssenter for alle museumssiidaene .	Dás sáhtášii doaimmahit stuorát konserverenbargguid ja dutkama áigeguovdilis čuolbmačilgehusain .
Samtidig vil en kunne utføre / koordinere større samarbeidsprosjekter på tvers av landegrenser og fagområder .	Seammás sáhtášii doaimmahit / oktiiordnet stuorát ovttasbargoprošeavttaid riikkarájáid ja fágasurggiid rastá .
Her må man etter hvert tilføre kompetanse innenfor de ulike grener av konserveringsfaget : innenfor kunst gjenstander ( maleri , skulptur ) , papir ( grafikk , fotografi etc ) , objekter ( metaller , tre , kunststoffer , lær , / pels keramikk , glass , bein , takk etc ) , naturhistoriske gjenstander ( utstoppede dyr , geologisk og botanisk materiale ) og bygninger .	Das ferte dađis lasihit gelbbolašvuođa konservernfága iesguđet surggiin ; dáiddabiergasat ( njuohtamat , govvačullosat ) , bábir ( grafihkka , fotografiija jna. ) , biergasat ( metállat , muorat , dahkuávdnasat , leaira , / náhkki bálseduodji , glássa , dákti , čoarvi jna. ) , luondduhistorjjálaš biergasat ( coggojuvvon eallit , geologalaš ja botanihkalaš biergasat ) ja visttit .
Forslag 5 fra hele komiteen	Árvalus 5 olles lávdegottis
Nye kulepunkt som prioritert tiltak under 5.2.2 :	Ođđa kuvlačuoggát vuoruhuvvon doaibmabijuide 5.2.2 :
Det bør opprettes en stilling med kompetanse i bevaringsarbeid i hver museumssiida .	Berre ásahuvvot juohke museasiidii virgi , mas lea seailluhangelbbolašvuohta .
Det bør etableres et konserveringssenter for alle museumssiidaene .	Berre ásahuvvot konserverenguovddáš buot museasiiddaid várás .
Merknad fra hele komiteen	Mearkkašupmi olles lávdegottis
5.2.3 Utstilling og formidling	5.2.3 Čájáhusat ja gaskkusteapmi
Merknad fra hele komiteen	Mearkkašupmi olles lávdegottis
5.2.5 Museer , natur- og kulturminnevern	5.2.5 Museat , luonddu- ja kulturmuitosuodjaleapmi
Med denne bakgrunn finner komiteen det vanskelig å gi sin tilslutning til at nasjonalparksentra i samiske områder skal inkluderes i eller knyttes til de samiske museer .	Sámediggi lea ovdal cealkán ahte diggi vuosttalda álbmotmehciid ásaheami sámi guovlluin , earret go jus sámit ieža leat oassálastán proseassas ja mieđihan álbmotmehciid ásaheapmái .
Dersom forutsetningen for etablering av nasjonalparker blir endret kan Sametinget ta stilling til saken på ny .	Dán vuođul lea lávdegoddái váttis guorrasit dasa ahte álbmotmeahcceguovddážat sámi guovlluin galget gullat dahje čadnojuvvot sámi museaide .
Komiteen viser også til det pågående arbeidet i regi av ” nasjonal utvalg for prosessen for bruk og vern i lulesamisk område ” , og finner det naturlig å avvente resultatet av dette arbeidet .	Lávdegoddi čujuha maiddái dan bargui mii dál dahkkojuvvo riikkalaš lávdegotti olis mii guorahallá julevsámi guovlluid geavaheami ja suodjaleami , ja gávnnaha lunddolažžan vuordit dán barggu bohtosiid .
Komiteen mener at etablerte nasjonalparksentra i samiske områder må tilføres nødvendige ressurser for å ivareta oppgavene med nasjonalparkene på en forsvarlig måte .	Lávdegoddi oaivvilda ahte ásahuvvon álbmotmeahcceguovddážat fertejit oažžut dárbbašlaš resurssaid vai sáhttet fuolahit álbmotmeahccedoaimmaid dohkálaččat .
Tilknytning til museene må avgjøres på individuelt og selvstendig grunnlag .	Čatnaseami museaide ferte mearridit oktagaslaččat ja iešheanalaččat .
Forslag 6 fra hele komiteen	Árvalus 6 olles lávdegottis
Utvidet kulepunkt 2 til prioriterte tiltak under 5.2.5 :	Viiddiduvvon kuvlačuokkis 2 vuoruhuvvon doaibmabijuide 5.2.5 :
Eventuelle etableringer av nasjonalparksentra i samiske områder bør vurderes integrert i eller knyttet til samiske museer .	Álbmotmeahcceguovddážiid vejolaš ásaheami oktavuođas sámi guovlluin berre árvvoštallat galget go dat leat juogo sámi museaid vuollásažžan dahje čadnojuvvon sámi museaide .
Det forutsettes at etableringene får en tilfredsstillende finansiering for drift også fra statens side .	Eaktun lea ahte ásahusaid doaibma ruhtaduvvo dohkálaččat stáhta bealis .
I områder hvor det ikke er samiske museer må den lokale samiske befolkningen involveres i etableringen av nasjonalparksentre .	Dain guovlluin gos eai leat sámi museat , ferte báikkálaš sámi álbmot beassat fárrui álbmotmeahcceguovddáža ásaheapmái .
Merknad fra hele komiteen	Mearkkašupmi olles lávdegottis
5.3.6 Tilbakeføring av rettigheter til den samiske kulturarv	5.3.6 Vuoigatvuođaid ruovttoluotta fievrrideapmi sámi kulturárbái
Komiteen viser til vedtaket i Samisk Parlamentarisk råd i SPR 009/04 , der SPR sier at det skal utarbeides en felles strategi med hensyn til tilbakeføring av samiske gjenstander til samene .	Lávdegoddi čujuha Sámi Parlamentáralaš ráđi mearrádussii áššis SPR 009/04 , mas SPR dadjá ahte galgá ráhkaduvvot oktasaš strategiija sámi biergasiid ruovttoluotta fievrrideami oktavuođas sámiide .
Komiteens mindretall med medlemmene fra : Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Berit Oskal Eira , Anders Urheim , Flyttsamelista ; / Høyre Tormod Bartholdsen :	Lávdegotti unnitlohku lahtuiguin : Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Berit Oskal Eira , Anders Urheim , Johttisámiidlisttas ; / Olgešbellodagas Tormod Bartholdsen :
Merknad fra dette mindretallet	Mearkkašupmi dán unnitlogus
5.2.6 Forskning og dokumentasjon	5.2.6 Dutkan ja duođašteapmi
Disse medlemmene mener det er et stort behov for forskning og dokumentasjon av flyktningetrafikken over Tysfjord .	Dát lahtut oaivvildit ahte lea stuorra dárbu dutkat ja duođaštit báhtareaddjijohtolaga Divttasvuona rastá .
Komiteens mindretall med medlemmene fra : Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Berit Oskal Eira , Anders Urheim , har i tillegg følgende merknad til meldingen :	Lávdegotti unnitlogu lahtuin : Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ; Sten Jønsson , Josef Vedhugnes , Berit Oskal Eira , Anders Urheim , lea vel čuovvovaš mearkkašupmi dieđáhussii :
Merknad fra dette mindretallet	Mearkkašupmi dán unnitlogus
5.2.6 Forskning og dokumentasjon	5.2.6 Dutkan ja duođašteapmi
Dette gjelder blant andre de som var kjentmenn og på annen måte hjalp de norske og russiske styrker , og også de som ikke lot seg frivillig bli evakuert av nazistene .	Dát guoská earret eará sidjiide geat ofelaste ja muđui veahkehedje Norgga ja Ruošša soahteveagaid , ja maiddái sidjiide geat eaktodáhtolaččat eai diktán nasisttaid evakueret sin .
Denne innsatsen må bli alminnelig kjent som en del av historien .	Dát árja ferte šaddat almmolaččat dovddus oassin historjjás .
Det bør igangsettes et forskningsprosjekt som belyser og dokumenterer følgene av de påkjenninger som enkeltmennesker og grupper ble påført som et resultat av dette .	Dutkanprošeakta berre álggahuvvot , mii čuvgeha ja duođašta daid dávgguid maid ovttaskas olbmot ja joavkkut gillájedje dán geažil .
Dette mindretall viser også til grenselosens arbeid .	Dát unnitlohku čujuha maiddái rádjelovssaid bargui .
Under krigen påtok den samiske befolkningen med stor oppofrelse og i mange tilfeller med livet som innsats , å lose flyktninger over til friheten .	Dát árja lea ožžon uhcán fuomášumii ja dát unnitlohku oaidná dárbbašlažžan álggahit dutkan- ja duođaštanbarggu oažžut ovdan dán oasi soahtehistorjjás .
Det vises til blant annet grenselosene i Tysfjord .	Dás čujuhuvvo earret eará rádjelovssaide Divttasvuonas .
Komiteens tilrådning :	Lávdegotti rávven :
Komiteen har ellers ingen andre merknader , viser til Sametingsrådets melding om samiske museer 2004 og rår Sametinget å gjøre følgende vedtak :	Lávdegottis eai leat muđui eará mearkkašumit , čujuhit Sámediggeráđi dieđáhussii sámi museaid birra ja árvala Sámedikki mearridit čuovvovaččat :
Forslag 1 fra hele komiteen	Árvalus 1 olles lávdegottis
Komiteen foreslår å stryke kulepunkt 3 under prioriterte tiltak 5.1.1 : Det må arbeides for å organisere … . .	Lávdegoddi evttoha sihkkut kuvlačuoggá 3 vuoruhuvvon doaibmabijuin 5.1.1 : Ferte bargat dan ala ahte Saemien Sijte organiserejuvvo …
Forslag 2 fra hele komiteen	Árvalus 2 olles lávdegottis
Nytt kulepunkt under prioriterte tiltak 5.1.1 :	Ođđa kuvlačuokkis vuoruhuvvon doaibmabijuide 5.1.1 :
Det foretas en ny gjennomgang av forholdene for museene i Troms og Nordre-Nordland med strategier for nettverksbygging og oppbygging av museumsvirksomheten .	Romssa fylkka ja Davit-Nordlándda museaid dilli guorahallojuvvo ođđasis oktan strategiijaiguin hukset fierpmádagaid ja ovddidit museadoaimma .
Forslag 3 fra hele komiteen	Árvalus 3 olles lávdegottis
Kulepunkt som prioriterte tiltak under 5.1.3 :	Kuvlačuoggát vuoruhuvvon doaibmabijuide 5.1.3 :
Alle vertskommuner oppfordres til å bidra økonomisk til museumsdrifta	Buot lágideaddjigielddat ávžžuhuvvojit várret ruđaid museadoibmii .
For å opprettholde lokalt engasjement og lokal innflytelse i de framtidige museumssiidaene bør det opprettes lokal museumsutvalg .	Vai báikkálaš áŋgiruššan ja váikkuhanfápmu boahtteáiggi museasiiddain bisuhuvvo , de berre ásahit báikkálaš musealávdegottiid .
Disse utvalgene skal spesielt ha til oppgave å se til at lokale museale interesser ivaretas .	Dát lávdegottit galget erenoamážit bearráigeahččat ahte báikkálaš museaberoštumit fuolahuvvojit .
Forslag 4 fra hele komiteen	Árvalus 4 olles lávdegottis
Nytt kulepunkt som prioritert tiltak under 5.2.1 :	Ođđa kuvlačuokkis vuoruhuvvon doaibmabijuide 5.2.1 :
Det bør etableres en felles ” fototjeneste ” for de samiske museene .	Berre ásahit okasaš ” govvabálvalus ” sámi museaid várás .
Det opprettes også en felles database for fotografier som dokumenterer samisk fortid .	Ásahuvvo maiddái oktasaš diehtovuođđu daid govaid várás , mat duođaštit sámi vássánáiggi .
Forslag 5 fra hele komiteen	Árvalus 5 olles lávdegottis
Nye kulepunkt som prioritert tiltak under 5.2.2 :	Ođđa kuvlačuoggát vuoruhuvvon doaibmabijuide 5.2.2 :
Det bør opprettes en stilling med kompetanse i bevaringsarbeid i hver museumssiida	Berre ásahuvvot juohke museasiidii virgi , mas lea seailluhangelbbolašvuohta .
Det bør etableres et konserveringssenter for alle museumssiidaene .	Berre ásahuvvot konserverenguovddáš buot museasiiddaid várás .
Forslag 6 fra hele komiteen	Árvalus 6 olles lávdegottis
Utvidet kulepunkt 2 til prioriterte tiltak under 5.2.5 :	Viiddiduvvon kuvlačuokkis 2 vuoruhuvvon doaibmabijuide 5.2.5 :
Eventuelle etableringer av nasjonalparksentra i samiske områder bør vurderes integrert i eller knyttet til samiske museer .	Álbmotmeahcceguovddážiid vejolaš ásaheami oktavuođas sámi guovlluin berre árvvoštallat galget go dat leat juogo sámi museaid vuollásažžan dahje čadnojuvvon sámi museaide .
Det forutsettes at etableringene får en tilfredsstillende finansiering for drift også fra statens side .	Eaktun lea ahte ásahusaid doaibma ruhtaduvvo dohkálaččat stáhta bealis .
I områder hvor det ikke er samiske museer må den lokale samiske befolkningen involveres i etableringen av nasjonalparksentre .	Dain guovlluin gos eai leat sámi museat , ferte báikkálaš sámi álbmot beassat fárrui álbmotmeahcceguovddáža ásaheapmái .
For øvrig har komiteen ingen andre merknader til Sametingsrådets forslag til innstilling – Sametingsrådets melding om samiske museer vedlegges protokollen .	Muđui eai leat lávdegottis eará mearkkašumit Sámediggeráđi mearrádusevttohussii – Sámediggeráđi dieđáhus sámi museaid birra biddjo mielddusin beavdegirjái .
Forslag 7 , representant Ove Johnsen , Samenes Valgforbund	Árvalus 7 , áirras Ove Johnsen , SVL
En ny delutredning for Troms og Nordre-Nordland :	Ođđa oassečielggadus Romssa ja Davvi-Nordlándda várás :
Det opprettes en referansegruppe som skal gi faglige råd og innspill i utredningsarbeidet .	Ásahuvvo referánsajoavku mii galgá buktit fágalaš ráđiid ja evttohusaid čielggadanbargui .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 34 tilstede .	39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 7 ble enstemmig vedtatt .	Árvalus 7 mearriduvvui ovttajienalaččat .
Komiteens innstilling enstemmig vedtatt .	Lávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Protokoll tilførsel v / Anders Urheim – fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe :	Beavdegirjelasáhus Anders Urheim bokte – Bargiidbellodaga sámediggejoavku .
Dette store flertallet , foruten to representanter , viser til oppvekst- og utdanningskomiteens forslag 6 i utvidet kulepunkt 2 til prioriterte tiltak under 5.2.5 : ” Sametingsrådets melding om samisk museer 2004 ” .	Dát stuorra eanetlohku , earret guokte lahtu , čujuha bajásšaddan- ja oahppolávdegotti evttohussii 6 viiddiduvvon kuvlačuoggás 2 vuoruhuvvon doaibmabijuid čuoggás 5.2.5 : ” Sámediggeráđi dieđáhus sámi museaid birra 2004 ” .
Alle verneplanprosesser i samiske områder må underlegges et helhetssyn der hensynet til den samiske befolkningen skal veie tyngst .	Buot suodjalanplánaproseassat sámi guovlluin fertejit ollislaččat geahčaduvvot dainna lágiin ahte sámi álbmoga vuhtii váldin lea buot deaŧaleamos .
Det vises til det pågående arbeid i regi av ” Nasjonalt utvalg for bruk og vern i lulesamisk område ” , og det forutsettes at man avventer resultatet av dette arbeidet , samt arbeidet med ” Finnmarkseiendommen ” .	Čujuhit bargui mii lea jođus “ Nasjonalt utvalg for bruk og vern i lulesamisk område ” olis , ja eaktudit ahte dán barggu ja ” Finnmárkkuopmodat ” barggu bohtosiin vurdojuvvo .
Sametinget forutsetter at det innføres umiddelbar og midlertidig stans i alt verneplanarbeid i samiske områder , inntil man har gjennomført en helhetlig behandling av verneplanprosesser i samiske områder .	Sámediggi eaktuda ahte buot suodjalanplánabargu bissehuvvo dallánaga ja doaisttážii sámi guovlluin , dassážii go suodjalanplána proseassat leat ollislaččat meannuduvvon sámi guovlluin .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Stig Eriksen ( saksordfører )	1 Stig Eriksen ( áššejođiheaddji )
2 Ove Johnsen Ann-Mari Thomassen	2 Ove Johnsen Ann-Mari Thomassen
Ove Johnsen	Ove Johnsen
3 Åge Nordkild Johan Mikkel Sara	3 Åge Nordkild Johan Mikkel Sara
4 Berit Oskal Eira Åge Nordkild	4 Berit Oskal Eira Åge Nordkild
Berit Oskal Eira	Berit Oskal Eira
5 Josef Vedhugnes	5 Josef Vedhugnes
6 Anders Urheim Jon Erland Balto	6 Anders Urheim Jon Erland Balto
7 Vibeke Larsen	7 Vibeke Larsen
8 Terje Tretnes	8 Terje Tretnes
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Egil Olli	Egil Olli
Terje Tretnes	Terje Tretnes
9 Berit Ranveig Nilssen Terje Tretnes	9 Berit Ranveig Nilssen Terje Tretnes
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
10 Josef Vedhugnes Stig Eriksen	10 Josef Vedhugnes Stig Eriksen
11 Johan Mikkel Sara Anders Urheim	11 Johan Mikkel Sara Anders Urheim
Stig Eriksen	Stig Eriksen
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
12 Ragnhild Lydia Nystad	12 Ragnhild Lydia Nystad
13 Johan Mikkel Sara	13 Johan Mikkel Sara
14 Olav Dikkanen	14 Olav Dikkanen
15 Terje Tretnes Anders Urheim	15 Terje Tretnes Anders Urheim
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
16 Jon Erland Balto	16 Jon Erland Balto
17 Johan Mikkel Sara	17 Johan Mikkel Sara
18 Stig Eriksen	18 Stig Eriksen
Anders Urheim ( til forretningsorden )	Anders Urheim ( čoahkkinortnegii )
Anders Urheim ( 10.02.05 : til protokolltilførselen , )	10.02.05 Anders Urheim ( beavdegirjelasáhussii )
Birger Nymo ( til protokolltilførselen )	Birger Nymo ( beavdegirjelasáhussii )
Olaf Eliassen ( til protokolltilførselen )	Olaf Eliassen ( beavdegirjelasáhussii )
Roger Pedersen ( til protokolltilførselen )	Roger Pedersen ( beavdegirjelasáhussii )
Stig Eriksen ( til protokolltilførselen )	Stig Eriksen ( beavdegirjelasáhussii )
Terje Tretnes ( til protokolltilførselen )	Terje Tretnes ( beavdegirjelasáhussii )
Per A. Bæhr ( til protokolltilførselen )	Per A. Bæhr ( beavdegirjelasáhussii )
Anders Urheim ( til protokolltilførselen )	Anders Urheim ( beavdegirjelasáhussii )
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametingsrådets melding om samiske museer 2004 ble tatt til orientering sammen med merknader og vedtatte endringer .	Sámediggeráđi dieđáhus sámi museaid birra váldojuvvui diehtun oktan mearriduvvon mearkkašumiiguin ja evttohusaiguin .
Saken ble avsluttet onsdag 9. februar 2005. kl. 11.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui gaskavahkku guovvamánu 9. b. 2005 dii. 11.10 .
Originalspråk : Norsk	Ášši meannuduvvui ođđasit 10.02.05 .
Sak 06/05	Ášši 06/05
Valg av representant til Samisk parlamentarisk råd	Lahtuid válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái
Saken ble påbegynt onsdag 9. februar 2005 kl 11.10 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku guovvamánu 9. b. 2005 dii. 11.10 .
Arkiv SF- 911 Arkivsaksnr. 2005000243	Arkiva SF- 911 Arkiiváššenr . 2005000243
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Namahus
1 Sak 33/01 Valg av representanter til Samisk parlamentarisk råd	Ášši 33/01 Lahtuid válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái
Behandling	Meannudeamit
Politisk nivå Dato Saksnr	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Valgkomiteen	Válgalávdegoddi
Sametingets plenum 09.02.05 06/05	Sámedikki dievasčoahkkin 09.02.05 06/05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Valgkomiteen fremmer følgende innstilling overfor plenum	Válgalávdegoddi ovddida čuovvovaš árvalusa dievasčoahkkimii :
På grunn av representant Per Sollis bortgang , må det velges ny representant til Samisk parlamentarisk råd :	Danne go áirras Per Solli lea jápmán , ferte válljejuvvot ođđa áirras Sámi parlamentáralaš ráđđái :
Medlem til Samisk parlamentarisk råd : Magnhild Mathisen	Sámi parlamentáralaš ráđi lahttun válljejuvvo Magnhild Mathisen .
Personlig vara for Magnhild Mathisen i Samisk parlamentarisk råd : Sten Jønsson	Magnhild Mathisena peršovnnalaš várrelahttun Sámi parlamentáralaš ráđđái válljejuvvo Sten Jønsson .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Avstemningen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Magnhild Mathisen ble enstemmig valgt som representant for Samisk parlamentarisk råd .	Magnhild Mathisen válljejuvvui ovttajienalaččat lahttun Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Sten Jønsson ble valgt som vararepresentant for Samisk parlamentarisk råd mot 3 stemmer .	Sten Jønsson válljejuvvui várrelahttun Sámi parlamentáralaš ráđđái 3 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Margreta Påve Kristiansen ( saksordfører ) Berit Ranveig Nilssen	1 Margreta Påve Kristiansen ( áššejođiheaddji ) Berit Ranveig Nilssen
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
2 Isak Mathis O. Hætta Egil Olli	2 Isak Mathis O. Hætta Egil Olli
Janoš Trosten	Janoš Trosten
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Magnhild Mathisen ble valgt som representant for Samisk parlamentarisk råd .	Magnhild Mathisen válljejuvvui lahttun Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Sten Jønsson ble valgt som vararepresentant for Samisk parlamentarisk råd .	Sten Jønsson válljejuvvui várrelahttun Sámi parlamentáralaš ráđđái .
Saken ble avsluttet onsdag 9. februar 2005 kl. 11.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui gaskavahkku guovvamánu 9. b. 2005 dii. 11.25 .
--- Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	--- Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Utskrift av møtebok 3/05	Čoahkkingirji 3/05
Tid : 13.05.2005	Áigi : 13.05.2005
Sted : Karasjok	Báiki : Kárášjohka
Saksliste	Áššelistu
Saksnr. Sakstittel	Ášše nr. . Áššenamma
018/05 Konstituering	018/05 Vuođđudeapmi
019/05 Utkast til innstilling fra Stortingets Justiskomité til Finnmarksloven	019/05 Stuorradikki Justislávdegotti Finnmárkkuláhkaevttohus
Møtesekvenser	Čoahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
Fredag 13.05 kl 09.00 – 09.10 18/05 4	Bearjadaga 13.05 dii 09.00 – 09.10 18/05 4
kl 09.10 – 14.40 19/05 7	dii 09.10 – 14.40 19/05 7
Sak 18/05	Ášši 18/05
Konstituering	Vuođđogiella : Sámegiella ja dárogiella
Saken påbegynt fredag 13.05.05 kl 09.00 . Representanter	Ášši meannudeapmi álggahuvvui bearjadaga 13.05.05 dii. 09.00 .
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Áirasat Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis :
Olav M. Dikkanen 21 .	Olav M. Dikkanen 21 .
Svein Peter Pedersen	Svein Peter Pedersen
Magnhild Mathisen 22 .	Magnhild Mathisen 22 .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Berit Ranveig Nilssen 23 .	Berit Ranveig Nilssen 23 .
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Steinar Pedersen 24 .	Steinar Pedersen 24 .
Per-Bjørn Lakselvnes	Per-Bjørn Lakselvnes
Janoš Trosten 25 .	Janoš Trosten 25 .
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Jon Erland Balto 26 .	Jon Erland Balto 26 .
Berit Oskal Eira	Berit Oskal Eira
Ragnhild Nystad 27 .	Ragnhild Nystad 27 .
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Egil Olli 28 .	Egil Olli 28 .
Åge Nordkild	Åge Nordkild
Terje Tretnes 29 .	Terje Tretnes 29 .
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Per A. Bæhr 30 .	Per A. Bæhr 30 .
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Ole Henrik Magga 31 .	Ole Henrik Magga 31 .
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Isak Mathis O. Hætta 32. ( Ingen vara for Stig Eriksen )	Isak Mathis O. Hætta 32. ( Stig Eriksen ovddas ii lean várrelahttu )
Josef Vedhugnes 33 .	Josef Vedhugnes 33 .
Anders Urheim	Anders Urheim
Olaf Eliassen 34 .	Olaf Eliassen 34 .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Sverre Anderssen 35 .	Sverre Anderssen 35 .
Kirsten Appfjell ( vara for Kjell Jøran Jåma )	Kirsten Appfjell ( Kjell Jøran Jåma várrelahttu )
Willy Olsen 36 .	Willy Olsen 36 .
Sten Erling Jønsson	Sten Erling Jønsson
John Harald Skum 37 .	John Harald Skum 37 .
Birger Nymo	Birger Nymo-
Gunvald Nilsen ( vara for Tormod Bartholdsen ) 38 .	Gunvald Nilsen ( Tormod Bartholdsena várrelahttu ) 38 .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Geir Tommy Pedersen 39 .	Geir Tommy Pedersen 39 .
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Innvilgende permisjoner	Juollujuvvon permišuvnnat
Hele plenum	Áigodat / Tidsrom 13.05.05
Áirras Representant Várrelahttu Vararepresentant Bellodat / lista Parti / liste Lávdegoddi Komite :	Áirras Representant Várrelahttu Vararepresentant Bellodat / lista Parti / liste Lávdegoddi Komite :
Tormod Bartholdsen Gunvald Nilsen Høyre / Olgešbellodat Oppvekst- og utdanning	Tormod Bartholdsen Gunvald Nilsen Oppvekst- og utdanning
Kjell Jøran Jåma Kirsten Appfjell Sørsamelista Nærings- og kulturkomiteen	Kjell Jøran Jåma Kirsten Appfjell Nærings- og kulturkomiteen
Stig Eriksen Midtre Nordland Siida Oppvekst- og utdanningskomiteen	Stig Eriksen Oppvekst- og utdanningskomiteen
Representant nr. 15 Sverre Anderssen ; permisjon etter kl 14.00 fredag 13. mai .	Áirras nr. 15 Sverre Andersen ; permišuvdna maŋŋil dii 14.00 bearjadaga miessemánu 13. b. .
I Dokumenter	I Áššebáhpirat
Møteinnkalling av med forslag til saksliste .	Cuoŋománu 26. b. 2005 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja vejolaš mearkkašumit
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái
Innkalling av 26.04.05 med saksliste godkjennes .	Cuoŋománu 26. b. 2005 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu dohkkehuvvo .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes , áššeovddideaddji
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Cuoŋománu 26. b. 2005 gohččun ja áššelistu mearriduvvui ovttajienalaččat .
Saken ble avsluttet fredag 13.05 kl. 09.10 . Originalspråk : Norsk	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui miessemánu 13. b. 2005 dii. 09.10 .
Sak 19/05	Ášši 19/05
Utkast til innstilling fra Stortingets Justiskomité til Finnmarksloven	Stuorradikki Justislávdegotti Finnmárkkuláhkaevttohus Vuođđogiella : Dárogiella
Arkiv SF- 310 Arkivsaksnr. 04/292	Arkiva SF- 310 Arkiiváššenr . 04/292
Saken ble påbegynt fredag 13.05.05 kl. 09.10 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui bearjadaga 13.05.05 dii. 09.00 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 23.05.03 Sametinget Sak 21/03	1 23.05.03 Sámediggi Ášši 21/03
2 19.06.03 Stortingets Justiskomité / Justisminister Odd Einar Dørum Ot.prp. nr. 53 ( 2002-2003 ) Om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( Finnmarksloven )	2 19.06.03 Stuorradikki Justiisalávdegoddi / Justiisaministtar Odd Einar Dørum Od.prp. nr. 53 ( 2002-2003 ) láhka riektedilálašvuođaid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( Finnmárkkuláhka )
3 22.07.03 Justisminister Odd Einar Dørum / Stortingets Justiskomité Ot.prp. nr. 53 ( 2002-2003 ) Om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( Finnmarksloven )	3 22.07.03 Justiisaministtar Odd Einar Dørum / Stuorradikki Justiisalávdegoddi Od.prp. nr. 53 ( 2002-2003 ) láhka riektedilálašvuođaid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( Finnmárkkuláhka )
4 22.08.03 Sametinget / justisministeren Uavhengig juridisk vurdering av forslaget til Finnmarkslov	4 22.08.03 Sámediggi / justiisaministtar Sorjjasmeahttun juridihkalaš árvvoštallan Finnmárkkuláhkaevttohussii
5 27.08.03 Justisdepartementet / Sametinget Uavhengig juridisk vurdering av forslaget til Finnmarkslov	5 27.08.03 Justiisadepartemeanta / Sámediggi Sorjjasmeahttun juridihkalaš árvvoštallan Finnmárkkuláhkaevttohussii
6 22.08.03 FN Rapport fra FNs rasediskrimineringskomite	6 22.08.03 ON ON nállevealahanlávdegotti raporta
7 24.10.03 Stortingets Justiskomité / Sametingspresident Sven-Roald Nystø Justiskomiteens besøk i Sametinget 8. –9. okt 2003	7 24.10.03 Stuorradikki Justiisalávdegoddi / Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø Justiisalávdegotti galledeapmi Sámedikkis golggotmánu 8. –9. b. 2003
8 03.11.03 Geir Ulfstein og hans Petter Graver / justisdepartementet Folkerettslige vurderinger av forslaget til ny finnmarkslov	8 03.11.03 Geir Ulfstein ja Hans Petter Graver / justiisadepartemeanta Ođđa finnmárkkuláhka evttohusa álbmotrievttálaččat árvvoštallamat
9 18.12.03 Stortingets Justiskomité / justisminister Odd Einar Dørum Ot.prp.nr. 53 ( 2002-2003 ) Om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( Finnmarksloven )	9 18.12.03 Stuorradikki Justiisalávdegoddi / Justiisaministtar Odd Einar Dørum Od.prp.nr. 53 ( 2002-2003 ) láhka riektedilálašvuođaid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( Finnmárkkuláhka )
10 ILOs ekspertkomité Observasjoner fra ILOs ekspertkomité om Norges oppfølging av ILO-konvensjonen nr. 169	10 ILO áššedovdilávdegoddi ILO áššedovdilávdegotti áicamat movt Norga čuovvola ILO-konvenšuvnna nr. 169
11 22.01.04 Sametingspresident Sven-Roald Nystø / Stortingspresidenten og Stortingets Justiskomité v / leder Trond Helleland Det videre arbeidet med Finnmarksloven	11 22.01.04 Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø / Stuorradikki presideanta ja Stuorradikki Justiisalávdegotti jođiheaddji Trond Helleland bokte Viidáset bargu Finnmárkkulágain
12 29.01.04 Stortingets Justiskomité v / leder Trond Helleland / Sametings-president Sven-Roald Nystø Justiskomiteens behandling av forslaget til finnmarkslov	12 29.01.04 Stuorradikki Justiisalávdegotti jođiheaddji Trond Helleland bokte / Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø Finnmárkkuláhka evttohusa meannudeapmi Justiisalávdegottis
13 02.02.04 Stortingspresident Jørgen Kosmo / Sametingspresident Sven-Roald Nystø Det videre arbeidet med Finnmarksloven	13 02.02.04 Stuorradikki presideanta Jørgen Kosmo / Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø Viidáset bargu Finnmárkkulágain
14 06.04.04 Justisminister Odd Einar Dørum / Stortingets Justiskomité Ot.prp.nr. 53 ( 2002-2003 ) Om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( Finnmarksloven ) med vedlegg	14 06.04.04 Justiisaministtar Odd Einar Dørum / Stuorradikki Justiisalávdegoddi Od.prp.nr. 53 ( 2002-2003 ) láhka riektedilálašvuođaid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( Finnmárkkuláhka ) mildosiiguin
15 22.04.04 Justisminister Odd Einar Dørum / Stortingets Justiskomité Ot.prp.nr. 53 ( 2002-2003 ) Om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( Finnmarksloven ) med vedlegg	15 22.04.04 Justiisaministtar Odd Einar Dørum / Stuorradikki Justiisalávdegoddi Ot.prp.nr. 53 ( 2002-2003 ) láhka riektedilálašvuođaid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( Finnmárkkuláhka ) mildosiiguin
16 07.06.04 Stortingets Justiskomité v / leder Trond Helleland / Sametingspresident Sven-Roald Nystø Videre konsultasjoner mellom Stortingets Justiskomité og Sametinget i arbeidet med Finnmarksloven	16 07.06.04 Stuorradikki Justiisalávdegotti jođiheaddji Trond Helleland / Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø Viidáset ráđđádallamat Stuorradikki Justiisalávdegotti ja Sámedikki gaskka Finnárkkuláhkabarggu ektui
17 14.06.04 Justisminsiter Odd Einar Dørum / Stortingets Justiskomité Ot.prp.nr. 53 ( 2002-2003 ) Om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( Finnmarksloven )	17 14.06.04 Justiisaministtar Odd Einar Dørum / Stuorradikki Justiisalávdegoddi Od.prp.nr. 53 ( 2002-2003 ) láhka riektedilálašvuođaid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( Finnmárkkuláhka )
18 02.10.04 Stortingets Justiskomité v / leder Trond Helleland / Sametingspresident Sven-Roald Nystø Det videre arbeidet med Finnmarksloven	18 02.10.04 Stuorradikki Justiisalávdegotti jođiheaddjiTrond Helleland / Sámedikki presideantaSven-Roald Nystø Viidáset bargu Finnmárkkulágain
19 12.11.04 Statsminister Kjell Magne Bondevik / Sametingspresident Sven-Roald Nystø Samiske rettigheter og Finnmarksloven	19 12.11.04 Stahtaministtar Kjell Magne Bondevik / Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø Sámiid vuoigatvuođat ja Finnmárkkuláhka
20 12.11.04 Parlamentarisk leder Jens Stoltenberg / Sametingspresident Sven-Roald Nystø Samiske rettigheter og Finnmarksloven	20 12.11.04 Parlamentáralaš jođiheadjji Jens Stoltenberg / Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø Sámiid vuoigatvuođat ja Finnmárkkuláhka
21 12.11.04 Parlamentarisk leder Kristin Halvorsen / Sametingspresident Sven-Roald Nystø Samiske rettigheter og Finnmarksloven	21 12.11.04 Parlamentáralaš jođiheadjji Kristin Halvorsen / Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø Sámiid vuoigatvuođat ja Finnmárkkuláhka
22 12.11.04 Parlamentarisk leder Marit Arnstad / Sametingspresident Sven-Roald Nystø Samiske rettigheter og Finnmarksloven	22 12.11.04 Parlamentáralaš jođiheadjji Marit Arnstad / Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø Sámiid vuoigatvuođat ja Finnmárkkuláhka
23 12.11.04 Stortingets Justiskomité v / leder Trond Helleland / Sametingspresident Sven-Roald Nystø Samiske rettigheter og Finnmarksloven	23 12.11.04 Stuorradikki Justiisalávdegotti jođiheaddji Trond Helleland / Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø Sámiid vuoigatvuođat ja Finnmárkkuláhka
24 30.11.04 Statsminister Kjell Magne Bondevik / Sametingspresident Sven-Roald Nystø Samiske rettigheter og Finnmarksloven	24 30.11.04 Stáhtaministtar Kjell Magne Bondevik / Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø Sámiid vuoigatvuođat ja Finnmárkkuláhka
25 24.01.05 Stortingets Justiskomité / Sametinget Justiskomiteens behandling av forslaget til ny Finnmarkslov	25 24.01.05 Stuorradikki Justiisalávdegoddi / Sámediggi Finnmárkkuláhka evttohusa meannudeapmi Justiisalávdegottis
27 04.02.05 Stortingets justiskomité v / leder Trond Helleland / Sametings-president Sven-Roald Nystø Brev av 01.02 vedrørende notater til konsultasjonene	27 04.02.05 Stuorradikki Justiisalávdegotti jođiheaddji Trond Helleland / Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø 01.02. beaiváduvvon reive mii guoská ráđđádallannotáhtaide
28 08.04.05 Sametnigspresident Sven-Roald Nystø / Stortingspresiden Jørgen Kosmo Behandling av Finnmarksloven i Stortinget	28 08.04.05 Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø / Stuorradikki presideanta Jørgen Kosmo Finnmárkkulága meannudeapmi Stuorradikkis
29 26.04.05 Stortingets presidentskap / Sametinget Behandling av Finnmarksloven	29 26.04.05 Stuorradikki presideantagoddi / Sámediggi Finnmárkkulága meannudeapmi
30 29.03.04 Sametinget / Stortingets Justiskomité Statens konsultasjons- og forhandlingsplikt ihht folkeretten – generelt i forhold til Finnmarksloven	30 29.03.04 Sámediggi / Stuorradikki Justiisalávdegoddi Stáhta ráđđádallan- ja šiehtadallangeatnegasvuohta álbmotrievtti ektui – oppalaččat Finnmárkkulága ektui
31 24.06.04 Sametinget / Stortingets Justiskomité Arbeidsdokument 1 – juridisk posisjonsnotat for Sametinget	31 24.06.04 Sámediggi / Stuorradikki Justiisalávdegoddi 1 . Bargodokumeanta – juridihkalaš posišuvdnanotáhta Sámedikki váste
32 12.11.04 Sametinget / Stortingets Justiskomité Arbeidsdokument 2 – Kapittel 1	32 12.11.04 Sámediggi / Stuorradikki Justiisalávdegoddi 2 . Bargodokumeanta – Kapihtal 1
33 02.03.05 Sametinget / Stortingets Justiskomité Arbeidsdokument 3 - Rettighetskommisjon	33 02.03.05 Sámediggi / Stuorradikki Justiisalávdegoddi 3 . Bargodokumeanta - Vuoigatvuođakomišuvdna
34 02.03.05 Sametinget / Stortingets Justiskomité Arbeidsdokument 4 - saltvannsfiske	34 02.03.05 Sámediggi / Stuorradikki Justiisalávdegoddi 4 . Bargodokumeanta - sáltečáhcebivdu
35 02.03.05 Sametinget / Stortingets Justiskomité Arbeidsdokument 5 – fiske i de store elvene	35 02.03.05 Sámediggi / Stuorradikki Justiisalávdegoddi 5 . Bargodokumeanta – guollebivdu stuorra jogain
36 23.03.05 Sametinget / Stortingets Justiskomité Arbeidsdokument 6 – fornybare ressurser	36 23.03.05 Sámediggi / Stuorradikki Justiisalávdegoddi 6 . Bargodokumeanta – ođasmuvvi resurssat
37 13.04.05 Sametinget / Stortingets Justiskomité Tilleggsdokument til arbeidsdokument 6 – fornybare ressurser	37 13.04.05 Sámediggi / Stuorradikki Justiisalávdegoddi Lassidokumeanta 6 . Bargodokumentii – ođasmuvvi resurssat
38 28.04.05 Sametinget / Stortingets Justiskomité Arbeidsdokument 7 – forvaltningsordninger	38 28.04.05 Sámediggi / Stuorradikki Justiisalávdegoddi 7 . Bargodokumeanta – hálddašanortnegat
39 28.04.05 Sametinget / Stortingets Justiskomité Notat om økonomiske og administrative konsekvenser	39 28.04.05 Sámediggi / Stuorradikki Justiisalávdegoddi Notáhta ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusaid birra
40 002.03.05 Sametinget / Stortingets Justiskomité Notat – Sametinget kommentarer til konsultasjonsmøte 2. mars 20005	40 002.03.05 Sámediggi / Stuorradikki Justiisalávdegoddi Notáhta – Sámedikki mearkkašumit njukčamánu 2. b. 2005 dollojuvvon ráđđádallančoahkkimii
41 Stortinget / Sametinget Referat fra 1. konsultasjonsmøte 29. mars 2004	41 Stuorradiggi / Sámediggi 1. ráđđádallančoahkkima referáhta , 29.03. 2004
42 Stortinget / Sametinget Referat fra 2. konsultasjonsmøte 24. juni 2004	42 Stuorradiggi / Sámediggi 2. ráđđádallančoahkkima referáhta 24.06.2004
43 Stortinget / Sametinget Referat fra 3. konsultasjonsmøte 2. mars 2005	43 Stuorradiggi / Sámediggi 3. ráđđádallančoahkkima referáhta 02.03. 2005
44 Stortinget / Sametinget Referat fra 4. konsultasjonsmøte 13. april 2005	44 Stuorradiggi / Sámediggi 4. ráđđádallančoahkkima referáhta 13.04. 2005
45 09.05.05 Stortinget / Sametinget Utkast til Innstilling fra Stortingets Justiskomité til Ot.prp. nr. 53 ( 2002-2003 ) Om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( Finnmarksloven )	45 09.05.05 Stuorradiggi / Sámediggi Stuorradikki Justiisalávdegotti árvalus Od.prp. nr. 53 ( 2002-2003 ) láhka riektedilálašvuođaid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( Finnmárkkuláhka )
Saksfremstilling	Áššeovddidus
Sametinget vedtak	Sámedikki mearrádus
Regjeringen la fram Ot. prp . . nr. 53 ( 2002-2003 ) Om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( Finnmarksloven ) 4. april 2003 .	Ráđđehus ovddidii Od.prp. nr. 53 ( 2002-2003 ) láhka riektedilálašvuođaid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( Finnmárkkuláhka ) cuoŋománu 4. b. 2003 .
Sametinget behandlet lovforslaget og fattet vedtak i sak 21/03 Finnmarksloven 23. mai 2003 .	Sámediggi meannudii láhkaevttohusa ja dagai mearrádusa áššis 21/03 Finnmárkkuláhka miessemánu 23. b. 2003 .
Sametinget ga klart uttrykk for at det ikke kan aksepteres at regjeringens lovforslag vedtas av Stortinget .	Sámediggi dovddahii čielgasit ahte ii sáhte dohkkehit ahte ráđđehusa láhkaevttohus mearriduvvo Stuorradikkis .
Sametingets vedtak må leses i sin helhet , men i korte punkter inneholdt vedtaket følgende krav fra Sametinget :	Sámedikki mearrádus ferte lohkkojuvvot ollislaččat , muhto oanehaččat daddjojuvvon ledje mearrádusas čuovvovaš gáibádusat Sámedikki beales :
Loven må særskilt sikre samiske rettigheter i samsvar med folkeretten	Láhka ferte erenoamážit sihkkarastit sámiid vuoigatvuođaid álbmotriektái dávistemiin
Loven må uttrykkelig slå fast at folkeretten bestemmelser har forrang foran lovens bokstav ved motstrid	Láhka ferte čielgasit deattastit ahte álbmotrievtti mearrádusain lea ovdamunni lága bustáva ektui go lea sierraoaivilvuohta
Loven må identifisere og anerkjenne samenes rettigheter , bruksmåter og tradisjoner	Láhka ferte dovdáhit ja dohkkehit sámiid vuoigatvuođaid , geavahanvugiid ja árbevieruid
Det må etableres en kommisjon for å undersøke , vurdere og avgjøre mulige rettskrav som er bygd på sedvane , alders tids bruk , urfolksrettligs grunnlag	Ferte ásahuvvot komišuvdna iskat , árvvoštallat ja mearridit vejolaš riektegáibádusaid mat leat vuođđuduvvon boares vieruide , dološ áiggiid rájes geavaheapmái , eamiálbmotriektái
Rettigheter til fiske i Alta , Neiden og Tana må avklares	Guollebivdovuoigatvuođaid Álttás , Njávdámis ja Deanus ferte čilget
Østsamene må sikres et særskilt vern av sin kultur og samfunnsliv	Ferte sihkkarastojuvvot ahte nuortasámiid kultuvra ja servodateallin erenoamážit suodjaluvvo
Samiske rettigheter til saltvannsfiske og bruk av sjøarealer og sjøbaserte ressurser må lovfestes	Sámiid vuoigatvuođaid sáltečáhcebivdui ja mearraguovlluid geavaheapmái ja mearravuođus resurssaide ferte lágain sihkkarastit
Loven må skapes i dialog mellom Sametinget og norske myndigheter	Láhka ferte dahkkojuvvo Sámedikki ja norgalaš eiseválddiid gaskasaš gulahallamiiguin
Reindriftens areal- og beiteressurser må sikres tilstrekkelig	Boazodoalu eatnamiid ja guohtonresurssaid ferte dohkálaččat sihkkarastit
Rettigheter til ressurser under bakken ( mineraler ) må lovfestes	Vuoigatvuođaid resurssaide eatnama vuolde ( minerálat ) ferte lága bokte nannet
Forholdet til andre lover må utredes og avklares .	Oktavuohta eará lágaide ferte čielggaduvvot ja čilgejuvvot
Folkeretten	Álbmotriekti
Ankepunktet fra Sametinget mot regjeringens forslag til Finnmarkslov var at det var et klart brudd på Norges folkerettslige forpliktelser .	Sámediggi ii dohkkehan ráđđehusa Finnmárkkuláhkaevttohusa dan geažil go dat čielgasit lei Norgga álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid rihkkun .
Justisdepartementet engasjerte ved brev av 24.07.03 professorene Geir Ulfstein og Hans Petter Graver ved det Juridiske fakultet ved Universitetet i Oslo til foreta denne vurderingen .	Justiisadepartemeanta bivddii 24.07.03 beaiváduvvon reivve bokte professora guoktá Geir Ulfstein ja Hans Petter Graver Oslo Universitehta Juridihkalaš ossodagas árvvoštallat dán .
3. november 2003 oversendes Ulfstein og Gravers ” Folkerettslige vurderinger av forslaget til ny Finnmarkslov ” fra Justisdepartementet til Justiskomiteen .	Skábmamánu 3. b. 2003 sáddejuvvui Ulfstein ja Graver guoktá ” Álbmotrievttálaš árvvoštallan ođđa finnmárkkuláhkaevttohusas ” Justiisadepartemeanttas Justiisalávdegoddái .
I denne rapporten konkluderer Ulfstein og Graver med at :	Ulfstein ja Gravera loahppajurdda dán raporttas lea ahte :
Utkastet til Finnmarkslov griper ikke inn i denne typen rettigheter samene måtte ha til deler av Finnmark , og større eller mindre deler av fylket vil dermed ikke gå inn under Finnmarkeiendommens kompetanse .	Utkastet til Finnmarkslov griper ikke inn i denne typen rettigheter samene måtte ha til deler av Finnmark , og større eller mindre deler av fylket vil dermed ikke gå inn under Finnmarkeiendommens kompetanse .
Det er imidlertid fortsatt meget usikkert hvilke arealer i Finnmark som norske domstoler vil komme til at samene må anses å ha eiendomsrett eller besittelsesrett til .	Det er imidlertid fortsatt meget usikkert hvilke arealer i Finnmark son norske domstoler vil komme til ahte samene må anses å ha eiendomsrett eller besittelsesrett til .
Utviklingen av norsk rett på dette punktet er dermed ikke tilstrekkelig til at konvensjonens krav til anerkjennelse av eier- eller besittelsesrettigheter kan anses å være oppfylt .	Utviklingen av norsk rett på dette punktet er dermed ikke tilstrekkelig til ahte konvensjonens krav til anerkjennelse av eier- eller besittelsesrettigheter kan anses å være oppfylt .
Vi mener at heller ikke den forvaltningsordning som lovutkastet legger opp til oppfyller konvensjonens krav .	Vi mener ahte heller ikke den forvaltningsordning son lovutkastet legger opp til oppfyller konvensjonens krav .
Konvensjonen krever at samene skal gis eier- eller besittelsesrettigheter til de deler av Fylket hvor samene tradisjonelt er den enerådende befolkning .	Konvensjonen krever ahte samene skal gis eier- eller besittelsesrettigheter til de deler av Fylket hvor samene tradisjonelt er den enerådende befolkning .
Når det ikke skilles mellom disse og andre områder i fylket , må utgangspunktet være at forvaltningsordningen må oppfylle de krav som konvensjonen stiller til de samiske områder .	Når de ikke skilles mellom disse og andre områder i fylket , må utgangspunktet være ahte forvaltningsordningen må oppfylle de krav son konvensjonen stiller til de samiske områder .
Det er etter vårt syn klart at lovutkastets forvaltningsordning ikke tilfredsstiller disse krav .	Det er etter vårt syn klart ahte lovutkastets forvaltningsordning ikke tilfredsstiller disse krav .
Konvensjonen krever mer enn anerkjennelse av urfolks rett til bruk av tradisjonelle områder og vern av naturgrunnlaget for kulturen .	Konvensjonen krever mer enn anerkjennelse av urfolks rett til bruk av tradisjonelle områder og vern av naturgrunnlaget for kulturen .
Anerkjennelse av samenes bruksrettigheter i Finmark oppfyller ikke konvensjonens krav til eier- og besittelsesrettigheter , heller ikke med de føringer lovutkastet legger for å sikre hensynet til samisk kultur , reindrift , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Anerkjennelse av samenes bruksrettigheter i Finmark oppfyller ikke konvensjonens krav til eier- og besittelsesrettigheter , heller ikke med de føringer lovutkastet legger for å sikre hensynet til samisk kultur- , reindrift , næringsutøvelse og samfunnsliv .
Beslutningsreglene for Finnmarkseiendommen er ikke utformet slik at samene er sikret den disposisjon og kontroll over områdene som ligger til en eier- eller besitterposisjon i norsk rett for øvrig eller i andre sammenlignbare rettsordner .	Beslutningsreglene for Finnmarkseiendommen er ikke utformet slik ahte samene er sikret den disposisjon og kontroll over områdene son ligger til en eier- eller besitterposisjon i norsk rett for øvrig eller i andre sammenlignbare rettsordner .
[ … ] Skal Finnmarksloven oppfylle ILO-konvensjonens krav til landrettigheter må beslutningsreglene endres slik at samene sikres den kontroll som ligger til en eierposisjon .	[ … ] Skal Finnmarksloven oppfylle ILO-konvensjonens krav til landrettigheter må beslutningsreglene endres slik ahte samene sikres den kontroll son ligger til en eierposisjon .
Hvis dette ikke er aktuelt for hele fylket , må de særlige samiske områder identifiseres , med sikte på å sikre samene kontroll og disposisjonsrett over disse .	Hvis dette ikke er aktuelt for hele fylket , må de særlige samiske områder identifiseres , med sikte på å sikre samene kontroll og disposisjonsrett over disse .
Hjemmelen behøver ikke overføres .	Hjemmelen behøver ikke overføres .
Det er altså ikke noe krav til at samene gis den rettslige disposisjonsrett over områdene , med unntak for den disposisjonsrett som er nødvendig for å foreta de disposisjoner innad i den samiske folkegruppe som følger av samenes egne rettssedvaner .	Det er altså ikke noe krav til ahte samene gis den rettslige disposisjonsrett over områdene , med unntak for den disposisjonsrett son er nødvendig for å foreta de disposisjoner innad i den samiske folkegruppe son følger av samenes egne rettssedvaner .
[ … ] I den ustrekning særlige samiske områder blir identifisert gjennom en slik utvikling [ domstolene foretar identifikasjon ] , vil det av seg selv vokse frem en delt eiendoms- og forvaltningsordning for fylket .	[ … ] I den ustrekning særlige samiske områder blir identifisert gjennom en slik utvikling [ domstolene foretar identifikasjon ] , vil de av seg selv vokse frem en delt eiendoms- og forvaltningsordning for fylket .
Men det forhold at loven ikke stenger for en slik utvikling , er ikke tilstrekkelig til å si at konvensjonens krav er oppfylt , siden den krever aktive tiltak for å sikre anerkjennelse av samenes rettigheter .	Men de forhold ahte loven ikke stenger for en slik utvikling , er ikke tilstrekkelig til å sii ahte konvensjonens krav er oppfylt , siden den krever aktive tiltak for å sikre anerkjennelse av samenes rettigheter .
Når det gjelder rådigheten over ressurser , mener vi at rett for allmennheten til jakt og fangst av småvilt og fiske i vassdrag med stang og håndsnøre og rett for de som er bosatt i Finnmark fylke til jakt på storvilt , plukking av multer og uttak av trevirke til husflid på samiske områder vil kunne være i strid med artikkel 15 .	Når de gjelder rådigheten over ressurser , mener vi ahte rett for allmennheten til jakt og fangst av småvilt og fiske i vassdrag med stang og håndsnøre og rett for de son er bosatt i Finnmark fylke til jakt på storvilt , plukking av multer og uttak av trevirke til husflid på samiske områder vil kunne være i strid med artikkel 15 .
Skal loven oppfylle artikkel 15 må dessuten samene sikres deltakelse i offentlige beslutninger om offentligrettslige avgjørelser som berører deres rettigheter .	Skal loven oppfylle artikkel 15 må dessuten samene sikres deltakelse i offentlige beslutninger om offentligrettslige avgjørelser son berører deres rettigheter .
I brev av 18.12.03 ber Justiskomiteen om svar på hvordan regjeringen vurderer Ulftsein / Gravers utredning .	18.12.03 beaiváduvvon reivves bivddii Justiisalávdegoddi vástádusa das movt ráđđehus árvvoštallá Ulfstein / Graver guoktá čielggadusa .
6. april 2004 oversender Justisminister Odd Einar Dørum brev til Justiskomiteen med svar på noen av spørsmålene komiteen reiste i brev av 18.12.03 .	Cuoŋománu 6. b. 2004 sáddii Justiisaministtar Odd Einar Dørum reivve Justiisalávdegoddái mas ledje vástádusat muhtun gažaldagaide maid lávdegoddi ovddidii 18.12.03 reivves .
I brevet sier Dørum :	Reivves cealká Dørum :
” Regjeringen kan ikke fullt ut slutte seg til utredningens beskrivelse av gjeldende folkerett , herunder ILO-konvensjonen nr. 169 om urfolk og stammefolk artikkel 14 .	” Regjeringen kan ikke fullt ut slutte seg til utredningens beskrivelse av gjeldende folkerett , herunder ILO-konvensjonen nr. 169 om urfolk og stammefolk artikkel 14 .
Regjeringen kan derfor heller ikke slutte seg til alle konklusjonene som forfatterne trekker i utredningen [ … ] Regjeringen mener lovforslaget er innefor folkeretten , men for å ivareta konvensjonens målsetting med henblikk på å identifisere opparbeidede individuelle og kollektive rettigheter kan det være hensiktsmessig å vurdere supplerende tiltak ” .	Regjeringen kan derfor heller ikke slutte seg til dalle konklusjonene son forfatterne trekker i utredningen [ … ] Regjeringen mener lovforslaget er innefor folkeretten , men for å ivareta konvensjonens målsetting med henblikk på å identifisere opparbeidede individuelle og kollektive rettigheter kan de være hensiktsmessig å vurdere supplerende tiltak ” .
I brev av 22.04.05 oversender Justisministeren til komiteen materialet som lå til grunn for hans brev .	22.04.05 beaiváduvvon reivves sáddii Justiisaministtar lávdegoddái ávdnasiid mat ledje vuođđun su reivves .
Vedlagt fulgte en ” motutredning ” fra Utenriksdepartementets juridiske rådgiver professor Carl August Fleischer og en vurdering foretatt av Utenriksdepartementets rettsavdeling .	Mielddusin čuovui “ vuostečielggadus ” maid Olgoriikkadepartemeantta juridihkalaš ráđđeaddi professor Carl August Fleischer lei dahkan , ja árvvoštallan maid Olgoriikkadepartemeantta riekteossodat lei dahkan .
I Fleischers rapport heter det blant annet at :	Fleischera raporttas čuožžu earret eará ahte :
” … det kan gi et uheldig inntrykk av at man her setter folkeretten og mulige fortolkninger av denne foran det som virkelig skulle være det vesentlige i et slikt lovforslag : nemlig å komme fram til en samlet løsning som ivaretar både hensynet til samiske interesser og hensynet til Finnmarks befolkning forøvrig , - og , ikke minst , å oppnå en løsning som ikke innebærer at noen samer får urimelig styrket stilling på andre samers bekostning .	” … de kan gii et uheldig inntrykk av ahte man her setter folkeretten og mulige fortolkninger av denne foran de son virkelig skulle være de vesentlige i et slikt lovforslag : nemlig å komme fram til en samlet løsning son ivaretar både hensynet til samiske interesser og hensynet til Finnmarks befolkning forøvrig , - og , ikke minst , å oppnå en løsning son ikke innebærer ahte noen samer får urimelig styrket stilling på andre samers bekostning .
At man også trekker inn som et vesentlig hensyn at det kan være grunn til å gi den samiske befolkning noe igjen for de urimeligheter som måtte ha forekommet tidligere , og kanskje spesielt i tidligere generasjoner , er en sak for seg . ”	At man også trekker inn son et vesentlig hensyn ahte de kan være grunn til å gii den samiske befolkning noe igjen for de urimeligheter son måtte ha forekommet tidligere , og kanskje spesielt i tidligere generasjoner , er en sak for seg . ”
( … … ) ” … folkeretten – eller mer forsiktig , påstander om denne – synes å ha spilt en uforholdsmessig stor rolle i både juridisk og politisk diskusjon om samiske interesser og rettigheter ” .	( … … ) ” … folkeretten – eller mer forsiktig , påstander om denne – synes å ha spilt en uforholdsmessig stor rolle i både juridisk og politisk diskusjon om samiske interesser og rettigheter ” .
( … … ) ” Rent generelt er det grunn til å si at problemene om hvordan Finnmarks landområder og ressurser forøvrig skal forvaltes fremover i tid , fortrinnsvis bør løses ut fa vurderinger som tar alle menneskelige og samfunnsmessige interesser i betraktning – i stedet for ved juridisk-teoretiske overveielser på tvilsomt grunnlag til fordel for enkelte grupper som betegnes som samer , … ”	( … … ) ” Rent generelt er de grunn til å sii ahte problemene om hvordan Finnmarks landområder og ressurser forøvrig skal forvaltes fremover i tid , fortrinnsvis bør løses ut fa vurderinger son tar dalle menneskelige og samfunnsmessige interesser i betraktning – i stedet for ved juridisk-teoretiske overveielser på tvilsomt grunnlag til fordel for enkelte grupper son betegnes son samer , … ”
I brev av 14.06.04 til Justiskomiteen kommer Justisminister Odd Einar Dørum med svar på de spørsmål som ikke framkom i hans brev av 06.04.04 .	14.06.04 beaiváduvvon reivves Justiisalávdegoddái vástida Justiisaministtar Odd Einar Dørum daid gažaldagaide mat eai ovdan boahtán su 06.04.04 beaiváduvvon reivves .
Dørum foreslår her identifiseringskommisjon som ett supplerende tiltak i loven , han åpner for at staten ikke har en styrerepresentant i Finnmarkseiendommen og at allmennhetens rettigheter trekkes ut av lovens formålsparagraf .	Dørum evttoha dás dovdáhankomišuvnna deavdda doaibmabidjun lágas , su mielas ii galgga stáhtas leat stivraovddasteaddji Finnmárkkuopmodagas ja ahte buohkaidvuoigatvuođat váldojuvvojit eret lága ulbmilparagráfas .
Komiteen er bekymret for at det nye forslaget til Finnmarkslov i vesentlig grad vil innskrenke kontrollen og beslutningsmyndigheten den samiske befolkningen har over retten til å eie og bruke land og naturressurser i Finnmark fylke .	Komiteen er bekymret for ahte de nye forslaget til Finnmarkslov i vesentlig grad vil innskrenke kontrollen og beslutningsmyndigheten den samiske befolkningen har over retten til å eie og bruke land og naturressurser i Finnmark fylke .
Komiteen gjør regjeringen oppmerksom på sin generelle anbefaling ( General Recommendation ) XXIII om urfolks rettigheter , som blant annet anmoder staten om å anerkjenne og verne om de rettigheter urfolk har til å eie , utvikle , kontrollere og bruke sine felles landområder , territorier og ressurser .	Komiteen gjør regjeringen oppmerksom på sin generelle anbefaling ( General Recommendation ) XXIII om urfolks rettigheter , son blant annet anmoder staten om å anerkjenne og verne om de rettigheter urfolk har til å eie , utvikle , kontrollere og bruke sine felles landområder , territorier og ressurser .
Komiteen anbefaler at regjeringen kommer til enighet med det samiske folk om en hensiktsmessig løsning for kontroll og beslutningsmyndighet over retten til landområder og naturressurser i Finnmark fylke.”(vår oversettelse )	Komiteen anbefaler ahte regjeringen kommer til enighet med de samiske folk om en hensiktsmessig løsning for kontroll og beslutningsmyndighet over retten til landområder og naturressurser i Finnmark fylke.”(vår oversettelse )
ILOs ekspertkomité kommer fram bl.a med følgende observasjon i forbindelse med behandlingen av den norske periodiske rapporten november / desember 2003 :	ILO áššedovdilávdegoddi lea earret eará fuomášan čuovvovačča meannudettiinis norgalaš skábmamánu / juovlamánu 2003 áigodatraportta :
Prosess og innhold er uoppløselig knyttet sammen i konvensjonens krav , og i den gjeldende konflikt .	Prosess og innhold er uoppløselig knyttet sammen i konvensjonens krav , og i den gjeldende konflikt .
Komiteen er av den oppfatning at om Sametinget , som det representative organet for samene i Norge , er villig til å gi sitt samtykke til forslaget , kan komiteen akseptere denne løsningen som oppfyllelse av kravene om landrettigheter , som lenge har vært tema for forhandlinger mellom samene og myndighetene .	Komiteen er av den oppfatning ahte om Sametinget , son de representative organet for samene i Norge , er villig til å gii sitt samtykke til forslaget , kan komiteen akseptere denne løsningen son oppfyllelse av kravene om landrettigheter , son lenge har vært tema for forhandlinger mellom samene og myndighetene .
Etablering av Finnmarkseiendommen uten at det er gitt slikt samtykke , vil på den annen side innebære ekspropriasjon av rettigheter som er anerkjent i rettslige avgjørelser i Norge og som følge av Konvensjonen .	Etablering av Finnmarkseiendommen uten ahte de er gitt slikt samtykke , vil på den annen side innebære ekspropriasjon av rettigheter son er anerkjent i rettslige avgjørelser i Norge og son følge av Konvensjonen .
Under disse forholdene henstiller komiteen regjeringen og Sametinget til å fornye diskusjonen om disponering av landrettigheter i Finnmark , i ånden til dialog og konsultasjon nedfelt i artiklene 6 og 7 i ILO konvensjon nr. 169 .	Under disse forholdene henstiller komiteen regjeringen og Sametinget til å fornye diskusjonen om disponering av landrettigheter i Finnmark , i ånden til dialog og konsultasjon nedfelt i artiklene 6 og 7 i ILO konvensjon nr. 169 .
Komiteen vil igjen rette oppmerksomheten mot bestemmelsen i artikkel 14(1 ) om at ” når forholdene tilsier det , skal det treffes tiltak for å sikre vedkommende folks rett til landområder der de ikke er de eneste som lever , men som de tradisjonelt har hatt tilgang til for sitt livdsopphold og sin tradisjonelle virksomhet ”	Komiteen vil igjen rette oppmerksomheten mot bestemmelsen i artikkel 14(1 ) om ahte ” når forholdene tilsier de , skal de treffes tiltak for å sikre vedkommende folks rett til landområder der de ikke er de eneste son lever , men son de tradisjonelt har hatt tilgang til for sitt livdsopphold og sin tradisjonelle virksomhet ”
Behandlingen av Finnmarksloven i Stortinget	Finnmárkkulága meannudeapmi Stuorradikkis
I brev av 08.04.05 fra Sametingspresidenten til Stortingspresidenten bes det om at Stortinget legger til rette for at Sametinget skal kunne behandle Finnmarksloven før den endelig vedtas i Stortinget .	08.04.05 beaiváduvvon reivves Sámedikki presideanttas Stuorradikki presidentii bivdojuvvo ahte Stuorradiggi láhčá dilálašvuođaid nu ahte Sámediggi galgá sáhttit meannudit Finnmárkkulága ovdal go dat loahpalaččat meannuduvvo Stuorradikkis .
Dette på bakgrunn av ILO-konvensjonen nr. 169 art. 6 og 7 og ILOs ekspertkomités sin vurdering av Finnmarksloven .	Dát galggai dahkkojuvvot ILO-konvenšuvnna nr 169 guđát ja čihččet arihkkaliid vuođul ja ILO áššedovdilávdegotti Finnmárkkulága árvvoštallama vuođul .
I brev av 26.04.05 oversender Stortingets presidentskap innstilling som Stortinget har fattet vedtak i samsvar med hvor det heter at :	26.04.05 beaiváduvvon reivves sáddii Stuorradikki presideantagoddi árvalusa maid Stuorradiggi lei mearridan dasa dávistettiin mas čuožžu ahte :
” Justiskomiteen forelegger sitt utkast til innstilling om Ot.prp. nr. 53(2002-2003 ) finnmarksloven – foruten for kommunalkomiteen – for Sametinget og Finnmark fylkesting til uttalelse før innstilling av gis , jf. § 64 i Stortingets foretningsorden ” .	” Justiskomiteen forelegger sitt utkast til innstilling om Ot.prp. nr. 53(2002-2003 ) finnmarksloven – foruten for kommunalkomiteen – for Sametinget og Finnmark fylkesting til uttalelse før innstilling av gis , jf . § 64 i Stortingets foretningsorden ” .
Samarbeid i Sametinget	Ovttasbargu Sámedikkis
Det var et tilnærmet enstemmig Sametinget som sto bak vedtaket i Sak 21/03 23. mai 2003 .	Lagabui ovttajienalaš Sámediggi lei duogábealde mearrádusa áššis 21/03 miessemánu 23. b. 2003 .
I det oppfølgende arbeidet med Finnmarksloven har det vært av stor betydning at hele Sametinget har vært delaktig og informert om framdriften .	Lea stuorra mearkkašupmi das go olles Sámediggi lei mielde ja juohkán dieđuid meannudeami viidáset proseassa birra .
Gruppeleder for Arbeiderpartiets sametingsgruppe og det største opposisjonspartiet på Sametinget har deltatt på alle konsultasjonsmøter med komiteen .	Bargiidbellodaga sámediggejoavkku joavkojođiheaddji ja Sámedikki stuorámus opposišuvdnabellodat lea searvan buot ráđđádallančoahkkimiidda lávdegottiin .
Han har også deltatt i arbeidet med å utforme strategier og tiltak .	Son lea maid searvan strategiijaid ja doaibmabijuid hábmenbargui .
Dette har vært svært nyttig og verdifullt i arbeidet med denne saken .	Dat lea leamaš hui ávkkálaš ja mávssolaš barggus dáinna áššiin .
Alle gruppelederne deltok på møte med Justiskomiteen i Karasjok 9. oktober 2003 .	Buot joavkojođiheaddjit serve čoahkkimii Justiisalávdegottiin mii dollojuvvui Kárášjogas golggotmánu 9. b. 2003 .
Gruppelederne har også deltatt på seminarer og konferanser om Finnmarksloven .	Joavkojođiheaddjit leat maiddái searvan semináraide ja konfereanssaide Finnmárkkulága birra .
Gruppelederne ble orientert om arbeidet med Finmarksloven i notat av 28.04.04 , notat av 05.07.04 og notat av 21.02.05 .	Joavkojođiheaddjiide dieđihuvvui Finnmárkkeláhka barggu birra 28.04.04 beaiváduvvon notáhtas , 05.07.04 beaiváduvvon notáhtas ja 21.02.05 beaiváduvvon notáhtas .
Til alle notatene har det vært lagt ved en rekke brev , utredninger og arbeidsdokumenter .	Buot notáhtain ledje mielde ollu reivvet , čielggadusat ja bargodokumeanttat .
Konsultasjoner og kontakt mellom Stortingets Justiskomité og Sametinget	Ráđđádallamat ja oktavuohta Stuorradikki Justiisalávdegotti ja Sámedikki gaskka
Sametinget deltok på en åpen høring med Justiskomiteen 12. juni 2003 hvor Sametinget vedtak ble lagt fram .	Sámediggi lei mielde rabas gulaskuddamis Justiisalávdegottiin geassemánu 12. b. 2003 gos Sámedikki mearrádus ovddiduvvui .
7-10 oktober 2003 var Justiskomiteen på rundreise i Finnmark og hadde blant annet møte med Sametinget i Karasjok 8-9. oktober .	Golggotmánu 7. – 10. b. 2003 mátkkoštii Justiisalávdegoddi miehtá Finnmárkku ja das lei čoahkkin earret eará Sámedikkiin Kárášjogas golggotmánu 8. – 9. b. 2003 .
Utover høsten 2003 var det samtaler og kontakt mellom Sametingspresidenten , Justiskomiteens leder og Stortingspresidenten om det videre arbeidet med Finnmarksloven .	Čavčča 2003 mielde ledje ságastallamat ja oktavuohta Sámedikki presideantta , Justiisalávdegotti jođiheaddji ja Stuorradikki presideantta gaskka viidáset barggu birra Finnmárkkulágain .
I brev av 22.01.04 ber Sametingspresidenten om en tilbakemelding fra Stortingspresidenten og Justiskomiteens leder om hvordan de ønsker det videre samarbeidet med Sametinget og hvilken prosess det legges opp til i lovbehandlingen .	22.01.04 beaiváduvvon reivves bivddii Sámedikki presideanta vástádusa Stuorradikki presideanttas ja Justiisalávdegotti jođiheaddjis movt sii háliidit ahte ovttasbargu viidáset Sámedikkiin galgá leat ja makkár proseassa biddjojuvvo láhkameannudeamis .
Justiskomiteen leder svarer i brev av 29.01.04 at det om praktisk mulig legges opp til to konsultasjonsmøter våren 2004 .	Justiisalávdegotti jođiheaddji vástida 29.01.04 beaiváduvvon reivves ahte jos geavatlaččat lea vejolaš de čađahuvvojit guokte ráđđádallančoahkkima giđđat 2004 .
Sametingspresidenten inviteres også med på komiteens studietur til Canada 13.-20. april 2004 .	Sámedikki presideanta bovdejuvvo maiddái lávdegotti oahppomátkái Kanadai cuoŋománu 13. – 20. b. 2004 .
Stortingspresident Jørgen Kosmo viser i sitt brev av 02.02.04 til Justiskomiteens svarbrev av 29.01.04	Stuorradikki presideanta Jørgen Kosmo čujuha 02.02.04 beaiváduvvon reivves Justiisalávdegotti 29-01.04 beaiváduvvon vástádusreivii .
Det første konsultasjonsmøte mellom Stortingets Justiskomité og Sametinget ble holdt 29. mars 2004 .	Vuosttaš ráđđádallančoahkkin Stuorradikki Justiisalávdegotti ja Sámedikki gaskka dollojuvvui njukčamánu 29. b. 2004 .
På møtet var det viktig for Sametinget å understreke og få enighet om at Finnmarksloven udiskutabelt skal holde seg innenfor folkerettens krav og forpliktelser .	Dán čoahkkimis lei deaŧalaš Sámediggái deattuhit ja oažžut ovttamielalašvuođa das ahte Finnmárkkuláhka čielgasit galgá dollojuvvot siskkobealde álbmotrievtti gáibádusaid ja geatnegasvuođaid .
På dette møtet la også Sametinget fram et notat om statens konsultasjons- og forhandlingsplikt iht folkeretten .	Dán čoahkkimis ovddidii Sámediggi maid notáhta stáhta ráđđádallan- ja šiehtadallangeatnegasvuođa hárrái álbmotrievtti ektui .
I brev av 07.06.04 fra Sametingspresidenten til Justiskomiteen gis det uttrykk for at komiteen må komme med synspunkter på hvordan vi kan sikre at loven klart ligger innenfor folkeretten rammer .	07.06.04 beaiváduvvon reivves Sámedikki presideanttas Justiisalávdegoddái dovddahuvvo ahte lávdegoddi ferte buktit oainnuid movt mii sáhttit sihkkarastit ahte láhka čielgasit lea álbmotrievtti rámmaid siskkobealde .
Brevet ble også sendt på bakgrunn av Regjeringens ” motutredning ” til Ulfstein og Gravers rapport og særlig de uttalelser Utenriksdepartementets folkerettsrådgiver Carl August Fleischer kommer med i sin betenkning .	Reive sáddejuvvui maiddái Ráđđehusa Ulfstein ja Graver guoktá raportta " vuostečielggadusa " vuođul ja erenoamážit daid cealkámušaid vuođul maid Olgoriikkadepartemeantta álbmotriekteráđđeaddi Carl August Fleischer buktá iežas čielggadusas .
Sametingspresidenten uttrykker i sitt brev til komiteen at Fleischers uttalelse representerer holdninger Sametinget hadde håpet norske myndigheter ikke ville gi uttrykk for .	Sámedikki presideanta dovddaha reivvestis lávdegoddái ahte Fleischer cealkámuš ovddasta daid miellaguottuid maid Sámediggi doaivvui Norgga eiseválddit eai háliidan dovddahit .
Presidenten uttrykker derfor stor overraskelse og skuffelse over Regjeringens handlemåte i saken .	Danne lea presideanta sakka hirpmástuvvan ja beahttašuvvan Ráđđehusa láhttenvuogi geažil áššis .
På det andre konsultasjonsmøtet i Tana 24.06.04 er det en viss framdrift i arbeidet ved at det blir klarere at det i lovens formålparagraf tydeligere vil framgå at den skal styrke naturgrunnlaget for samisk kultur og at allmennhetens rettigheter kan utgå .	Nuppi ráđđádallančoahkkimis Deanus 24.06.04 oidno ahte bargu lea ovdánan ja lea šaddan čielgaseabbon ahte lága ulbmilparagráfas čielgaseappot šaddá ovdan boahtit dat ahte dat galgá nannet sámi kultuvrra luondduvuođu ja ahte buohkaidvuoigatvuođaid sáhttá váldit eret .
Det er også enighet om at det må egne bestemmelser om identifisering av landrettigheter .	Ovttamielalašvuohta lea maiddái das ahte fertejit leat sierra mearrádusat eanavuoigatvuođaid dovdáheami váste .
Sametinget overleverte sitt Arbeidsdokument 1 – som ga uttrykk for Sametingets posisjoner og samtidig svarte på de spørsmål komiteen reiste på det første konsultasjonsmøte .	Sámediggi geigii vuosttaš Bargodokumeanttas – mas čilgejuvvojedje Sámedikki posišuvnnat ja addojuvvui vástádus daid gažaldagaide maid lávdegoddi lei ovddidan vuosttaš ráđđádallančoahkkimis .
På konsultasjonsmøtet framkommer det fremdeles stor avstand når det gjelder inkorporering av ILO-konvensjonen , fiskerettigheter og fiske i de store elvene .	Ráđđádallančoahkkimis boahtá maiddái ovdan dat ahte ain lea stuorra gaska go guoská ILO-konvenšuvnna heiveheapmái , guolástanvuoigatvuođaide ja guollebivdui stuorra jogain .
Komiteens leder avsluttet det 2. konsultasjonsmøtet med bl.a å si at :	Lávdegotti jođiheaddji loahpahii nuppi ráđđádallančoahkkima earret eará dáid sániiguin :
” Vi har kommet et skritt lenger i dag , kanskje flere skritt , føler jeg .	” Vi har kommet et skritt lenger i dag , kanskje flere skritt , føler jeg .
Komiteen begynner nå å jobbe med utkast til både merknader og lovendringsforslag .	Komiteen begynner nå å jobbe med utkast til både merknader og lovendringsforslag .
Men i mellomtiden , som er sommeren og tidlig høst , er det naturligvis fullt lovlig å komme med innspill , komme med tilakemeldinger på ting som eventuelt har blitt reist som spørsmål i dag ” .	Men i mellomtiden , son er sommeren og tidlig høst , er de naturligvis fullt lovlig å komme med innspill , komme med tilakemeldinger på ting son eventuelt har blitt reist son spørsmål i dag ” .
Etter dette var det ingen kontakt mellom komiteen og komiteens leder før i desember 2004 , dette til tross for flere skriftlige henvendelser fra Sametinget .	Dán maŋŋá ii lean makkárge oktavuohta lávdegotti ja lávdegotti jođiheaddji gaskka ovdal go juovlamánus 2004 , vaikko Sámediggi máŋgii lei čalalaččat váldán oktavuođa .
I brev av 02.10.04 til Justiskomiteen etterspør Sametinget tilbakemeldinger på de posisjoner Sametinget formidlet både skriftlig og muntlig på det 2. konsultasjonsmøtet .	02.10.04 beaiváduvvon reivves Justiisalávdegoddái jearrá Sámediggi vástádusa daid posišuvnnaide maid Sámediggi gaskkustii sihke čálalaččat ja njálmmálaččat nuppi ráđđádallančoahkkimis .
Det ble særlig framhevet viktigheten på å få avklart komiteens forståelse av ILO-konvensjonen nr. 169 artikkel 14 , 13 og 15 .	Erenoamážit lea deattuhuvvon man deaŧalaš lea oažžut čielggasin dan movt lávdegoddi ádde ILO-konvenšuvnna nr 169 artihkkaliid 14 , 13 ja 15 .
Det ble også bedt om en tilbakemelding på komiteens syn på sakens videre gang .	Bivddiimet maiddái vástádus lávdegottis makkár oaidnu das lea viidáset áššejođus .
12.11.04 ble det sendt brev til statsministeren hvor han ble bedt om å engasjere seg i saken .	12.11.04 sáddejuvvui reive stáhtaministarii mas bivddiimet su áŋgiruššat áššiin .
Det ble også bedt om et møte om arbeidet med Finnmarksloven , dette særlig med bakgrunn i at Sametinget , 18 måneder etter at saken ble fremmet av regjeringen , fortsatt avventer tilbakemeldinger fra komiteen som muliggjør reelle konsultasjoner og en dypere substansiell drøfting av lovens forhold til folkeretten .	Bivddiimet maiddái čoahkkima Finnmárkkuláhka barggu birra , erenoamážit dan vuođul go Sámediggi , 8 mánu maŋŋá go ášši ovddiduvvui ráđđehussii , ain lei vuordimin vástádusa lávdegottis duohta ráđđádallamiid birra ja čiekŋaleabbo deaŧalaš ságaškuššama birra dan hárrái makkár oktavuohta lágas lea álbmotriektái .
Statsministeren svarer i brev av 30.11.04 at han ikke ser det som hensiktsmessig med et særskilt møte mellom Regjeringen og Sametinget på det nåværende stadiet i prosessen .	Stáhtaministtar vástidii 30.11.04 beaiváduvvon reivves ahte son ii oainne ulbmillažžan dan ahte doallat sierra čoahkkima Ráđđehusa ja Sámedikki gaskka proseassa dán dásis .
Rett før jul 2004 ble det igjen etablert kontakt mellom Justiskomiteens leder og Sametinget .	Ovdalaš juovllaid 2004 ásahuvvui fas oktavuohta Justiisalávdegotti jođiheaddji ja Sámedikki gaskka .
Det ble avtalt møte for å drøfte framdrift i lovarbeidet 11. januar 2005 .	Šiehtaduvvui ahte dollojuvvo čoahkkin gos ságaškuššat láhkabarggu áššejođu birra ođđajagimánu 11. b. 2005 .
Møtet ble fulgt opp med brev fra Justiskomiteen av 24.01.05 hvor de ble foreslått en konkret framdriftsplan .	Čoahkkin čuovvoluvvui Justiisalávdegotti beales 24.01.05 beaiváduvvon reivviin mas evttohuvvui konkrehta áššejohtoplána .
Sametingspresidenten svarte i brev av 01.02.05 hvor Sametinget slutter seg til tidsplanen , men hvor det understrekes at dokumentene komiteen sender Sametinget er forpliktende , at de fullt ut inneholder de ulike partienes synspunkter og at de dekker helheten i det komiteen arbeider med .	Sámedikki presideanta vástidii 01.02.05 beaiváduvvon reivves ahte Sámediggi guorrasa áigeplánii , muhto das deattuhuvvo ahte áššebáhpirat maid lávdegoddi sádde Sámediggái geatnegahttet , ahte dain ollásit leat iešguđet bellodagaid oainnut ja ahte dain oidno ollisvuohta das mainna lávdegoddi bargá .
Det ble også understreket at det må være full åpenhet om det ferdigstilte lovforslagsdokumentet som Sametinget skal ta stilling til og gi sitt samtykke til .	Deattuhuvvui maiddái dat ahte ferte leat ollislaš rabasvuohta dan gárvvistuvvon láhkaevttohusáššebáhpira ektui masa Sámediggi galgá dahkat oainnu ja masa galgá miehtat .
I e- post av 04.02.05 fra Justiskomiteens leder bekreftes at notatene som oversendes Sametinget vil ha det innhold Sametinget har bedt om .	04.02.05 beaiváduvvon šleađgapoasttas Justiisalávdegotti jođiheaddjis duođaštuvvo ahte notáhtain mat sáddejuvvojit Sámediggái galgá leat dat sisdoallu maid Sámediggi lea bivdán .
På det 3. konsultasjonsmøte på Stortinget 2. mars 2005 gir Sametinget en tilbakemelding til komiteens notat av 18.02.05 .	Goalmmát ráđđádallančoahkkimis Stuorradikkis njukčamánu 2. b. 2005 vástida Sámediggi lávdegotti 18.02.05 beaiváduvvon notáhtii .
Fra Sametinget side ble det understreket at det ikke er tilstrekkelig , men en absolutt nødvendighet at ILO-konvensjonen nr. 169 inkorporeres i norsk rett .	Sámedikki beales deattuhuvvui ahte ii leat doarvái , muhto lea čielga eaktu ahte ILO-konvenšuvdna nr 169 heivehuvvo Norgga riektái .
Videre ble det bl.a framhevet at allmennheten ikke skal ha noen særskilt rett i Finnmark , prinsippet om at samene har eiendoms- og bruksrettigheter må fram i loven og saltvannfiske og fiske i de store elvene må omfattes av loven .	Dasto deattuhuvvui earret eará ahte buohkain ii galgga leat makkárge sierra riekti Finnmárkkus , prinsihppa ahte sámiin leat oamastan- ja geavahanvuoigatvuođat ferte oidnot lágas ja láhka ferte sisttisdoallat sáltečáhcebivddu ja guollebivddu stuorát jogain .
Sametinget overleverte og gjennomgikk Arbeidsdokument 3 – rettighetskommisjon , Arbeidsdokument 4 – saltvannsfiske og Arbeidsdokument 5 - fiske i de store elvene på møtet .	Sámediggi geigii ja geahčadii goalmmát Bargodokumeantta – vuoigatvuođakomišuvdna , njealját Bargodokumeantta – sáltečáhcebivdu ja viđát Bargodokumeantta – guollebivdu stuorát jogain čoahkkimis .
Det 3. konsultasjonsmøtet viste relativt lite framgang for å sikre at loven i større grad ville være i overensstemmelse med folkeretten .	Goalmmát ráđđádallančoahkkimis bođii ovdan ahte ášši lei viehka unnán ovdánan dan ektui ahte sihkkarastit lága buorebut dávisteami álbmotriektái .
23. mars 20005 oversendte Sametinget sitt Arbeidsdokument 6 – fornybare ressurser som innspill til komiteen .	Njukčamánu 23. b. 2005 sáddii Sámediggi guđát Bargodokumeantta – ođasmuvvi rerurssat árvalussan lávdegoddái .
Til det 4. konsultasjonsmøte på Stortinget 13. april hadde særlig regjeringspartiene foreslått konkrete endringer av lovteksten .	Njealját ráđđádallančoahkkimii Stuorradikkis cuoŋománu 13. b. ledje erenoamážit ráđđehusbellodagat evttohan konkrehta rievdadusaid láhkatekstii .
Dette knyttet seg til lovens kapittel 1 , identifisering og forvaltning av de fornybare ressursene .	Dát čatnašedje lága vuosttaš kapihttalii , ođasmuvvi resurssaid dovdáheapmi ja hálddašeapmi .
Det 4. konsultasjonsmøte var åpent og Sametinget ga konkrete tilbakemeldinger på hva Sametinget kunne akseptere eventuelt med hvilke endringer .	Njealját ráđđádallančoahkkin lei rabas ja Sámediggi buvttii konkrehta vástádusaid dasa maid Sámediggi sáhtii dohkkehit ja vejolaččat makkár rievdadusaiguin .
Sametinget overleverte også ett tilleggsdokument til Arbeidsdokument 6 som var justert i forhold til regjeringspartienes forslag til bestemmelser .	Sámediggi geigii maiddái ovtta lassidokumeantta guđát Bargodokumentii mii lei muddejuvvon ráđđehusbellodagaid mearrádusevttohusa ektui .
Det 4. konsultasjonsmøte viste større vilje til bevegelse fra komiteen og økt tro på at det ville la seg gjøre å komme fram til en lov innenfor folkerettens krav .	Njealját ráđđádallančoahkkimis čájehuvvui stuorát doaibmadáhttu lávdegotti beales ja lei stuorát jáhkku dasa ahte lei vejolaš hábmet dakkár lága mii lea álbmotrievtti siskkobealde .
I etterkant av konsultasjonsmøte var det også møte mellom parlamentarisk leder Kristin Halvorsen i SV og sametingspresidenten og visepresidenten .	Maŋŋá ráđđádallančoahkkima lei maiddái čoahkkin parlamentáralaš jođiheaddji Kristin Halvorsen Sosialisttalaš gurotbellodagas ja Sámedikki presideantta ja várrepresideantta gaskka .
Fra Sametingets side ble det på møte understreket at spørsmålene knyttet til fullstendig identifiseringsarbeid , inkorporering av ILO-konvensjonen og ingen økte rettigheter til allmennheten var grunnleggende spørsmål for at loven skulle kunne holde seg innefor folkeretten .	Sámedikki beales deattuhuvvui čoahkkimis ahte gažaldagat mat čatnasit ollásit dovdáhanbargui , ILO-konvenšuvnna heiveheapmái ja ahte eai galgga leat stuorát buohkaidvuoigatvuođat , ledje vuođđogažaldahkan jos láhka galggai sáhttit dollojuvvot álbmotrievtti siskkobealde .
27. april oversendte Sametinget Arbeidsdokument 7 – forvaltning og notat med økonomiske og administrative konsekvenser som ett siste formelt innspill til komiteen .	Cuoŋománu 27. b. sáddii Sámediggi čihččet Bargodokumeantta – hálddašeapmi ja notáhta mas leat ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat maŋimuš formálalaš árvalussan lávdegoddái .
I hele prosessen har det i større og mindre grad vært dialog og uformell kontakt mellom Sametinget og medlemmer av justiskomiteen .	Olles proseassas lea leamaš eanet ja unnit gulahallan ja eahpeformálalaš oktavuohta Sámedikki ja Justiisalávdegotti lahtuid gaskka .
Høsten 2004 var imidlertid denne kontakten fraværende , noe som etter Sametinget syn forsinket framdriften i lovarbeidet .	Čakčat 2004 váillui dattetge dát oktavuohta , mii Sámedikki mielas maŋŋonahtii láhkabarggu jođu .
9. mai 2005 fikk Sametinget oversendt Justiskomiteens utkast til innstilling O.nr. 80 ( 2004-2005)om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) .	Miessemánu 9. b. 2005 sáddii Sámediggi Justiisalávdegoddái evttohusa Árvalussii O. nr. 80 ( 2004-2005 ) láhka riektedilálašvuođaid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( Finnmárkkuláhka ) .
Vurdering	Árvvoštallan
Det er foretatt omfattende og grunnleggende endringer i Regjeringens opprinnelige forslag .	Ráđđehusa álgoevttohus lea sakka ja vuđolaččat rievdaduvvon .
Dette betyr at alle lovens bestemmelser må leses på bakgrunn av formålsbestemmelsen og det grunnsynet og de hensyn som etter den skal tillegges særskilt vekt .	Dat mearkkaša ahte lága mearrádusaid ferte geahččat ulbmilmearrádusa vuođul ja dan vuođđooainnu ja daid deasttaid vuođul , mat dan olis galget deattuhuvvot erenoamážit .
Dette betyr også at det grunnsynet som Samerettsutvalgets bygget sine forslag på nå er tatt inn i loven .	Dat mearkkaša maiddái ahte dat vuođđooaidnu , mii lea vuođđun Sámi vuoigatvuođalávdegotti evttohusaide , dál lea váldojuvvon mielde láhkii .
Et av Sametingets hovedkrav har vært at folkeretten skulle få en sentral rolle i lovforslaget .	Okta Sámedikki váldogáibádusain lea leamaš ahte álbmotriekti galgá leat guovddážis láhkaevttohusas .
Sametinget har vært tydelig på at ILO- kovensjonen må gjennomføres i norsk rett ved inkorporering og gis forrang foran norske lover .	Sámediggi lea leamaš čielggas das ahte ILO-soahpamuš galgá ovttastahttot Norgga riektái ja gustot ovddabealde Norgga lágaid .
Justiskomiteens innstilling medfører en delvis inkorporering eller gjennomføring av konvensjonen .	Justiisalávdegotti evttohus mielddisbuktá muhtun muddui dán soahpamuša ovttasteami dahje čađaheami .
Det opprinnelige lovforslaget inneholdt ingen bestemmelser om ressursene i havet .	Dan lassin čuovvu lága mearkkašumiin ahte dát soahpamuš lea deaŧalaš riektegáldu lága dulkomis .
Utgangspunktet for å få dette med i loven har derfor vært vanskelig .	Álgoláhkaevttohusas eai lean mearrádusat mearraresurssaid birra .
Hadde sjøfisket vært omtalt i proposisjonen kunne kanskje muligheten for å få med bestemmelser om de marine ressursene vært større .	Jus mearraguolásteapmi livččii namuhuvvon evttohusas , de livččii várra leamaš buoret vejolašvuohta oažžut mielde mearrádusaid mariidnaresurssaid birra .
Sametinget har hevdet , og hevdet til siste timen i dialogen med komiteen at rettighetene til de kystnære ressursene skulle tas med i loven .	Sámediggi lea čuoččuhan , ja čuoččuhan gitta maŋimus diibmui dialogas lávdegottiin , ahte vuoigatvuođat riddolagaš resurssaide galge leat mielde lágas .
Våre forslag til konkrete lovbestemmelser om marine ressurser fremgår av våre arbeidsdokumenter 2 , 3 , 4 og 6 som er lagt frem for komiteen og nå er offentliggjort .	Min konkrehta láhkamearrádusevttohusat mariidnaresurssaid birra bohtet ovdan min bargodokumeanttain 2 , 3 , 4 , ja 6 , mat leat ovddiduvvon lávdegoddái ja mat dál leat almmolaččat .
Sametinget fikk ikke gjennomslag for konkrete bestemmelser om sjøsamenes og andre finnmarkingers rettigheter til fiske .	Sámediggi ii oččodan váldojuvvot mielde konkrehta mearrádusaid mearrasápmelaččaid ja eará finnmárkolaččaid guolástanvuoigatvuođaid birra .
Utifra det utgangspunktet vi hadde , er likevel komiteens erkjennelse av at fiske er en viktig del av samisk kultur , og pålegget til regjeringen om å sette igang arbeid for å klargjøre rettighetssituasjonen på kysten av Finnmark , til å leve med .	Dan vuolggasaji vuođul mii mis lei , de lea dattetge lávdegotti dohkkeheapmi ahte guolástus lea deaŧalaš oassi sámi kultuvrras , ja dainna gohččosiin ráđđehussii ahte galgá čielggadišgoahtit vuoigatvuođaid Finnmárkku riddoguovlluin , juoga mainna sáhttá eallit .
En politisk prosess har startet , og retningen er positiv .	Politihkalaš proseassa lea álggahuvvon , ja hálti lea positiiva .
I merknadene åpnes det også for at Finnmarkskommisjonen kan kartlegge og anerkjenne også samiske rettigheter til saltvannsfiske i Finnmark .	Mearkkašumit addet maid dan vejolašvuođa ahte Finnmárkkukommišuvdna sáhttá kártet ja dohkkehit maiddái sámi vuoigatvuođaid sáltečáhceguolástussii Finnmárkkus .
Sametinget vil ta dette med seg i det videre arbeid .	Sámediggi váldá dán mielde viidáset barggus .
Forslaget om Finnmarkskommisjon og særdomstol er svært viktige fremskritt .	Evttohus Finnmárkkukommišuvnna ja sierraduopmostuolu birra lea hui stuorra ovdáneapmi .
Det bygger på kjente prinsipper og vil kunne danne modell for løsning av slike spørsmål i våre naboland og for andre urfolk .	Dat bidjá vuođđun oahpes prinsihpaid ja sáhttá šaddat čoavddusmállen sullasaš áššiin min ránjjáriikkaide ja eará álgoálbmogiidda .
Ikke alle positive elementer fremkommer direkte av lovteksten .	Eai buot positiiva bealit boađe ovdan njuolgga láhkateavsttas .
Kommisjonen skal fastslå etablerte rettigheter etter gjeldende nasjonal rett etter § 29- og hvis man leser merknadene så nevnes samiske sedvaner spesielt som en del av grunnlaget for kommisjonens avgjørelser	Kommišuvdna galgá nannet ásahuvvon vuoigatvuođaid gustovaš našuvnnalaš rievtti § 29 mielde ja jus lohká mearkkašumiid , de namuhuvvojit sámi boaresvierut erenoamážit oassin kommišuvnna mearrádusaid vuđđosis .
Etableringen av Finnmarkseiendommen markerer et historisk skille i forvaltningen av grunn og ressurser i Finnmark .	Finnmárkkuopmodaga ásaheapmi lea historjjálaš earru Finnmárkku eatnamiid ja resurssaid hálddašeamis .
Finnmarkslovsaken inneholder svært viktige prinsipielle avklaringer .	Finnmárkkuláhkaáššis leat hui deaŧalaš prinsihpat čielgan .
Fremover vil grunnlaget for vurdering av samiske interesser i saker som angår bruken av utmarka ikke lenger være avhengig av om en saksbehandler kjenner til og har vilje til å vurdere samiske hensyn .	Boahtteáiggis ii šat sorjá sámi beroštumiid árvvoštallan dakkár aššiin mat gusket meahccegeavaheapmái , das ahte dovdet go áššemeannudeaddjit sámi beroštusaid ja das ahte lea go sis dáhtu árvvoštallat daid .
Sametinget har fått et virkemiddel for å påvirke arealforvaltningen i fylket som vi ikke har hatt tidligere .	Sámediggi lea ožžon dakkár váikkuhangaskaoami váikkuhit areálahálddašeami fylkkas , mii ovdal ii leat leamaš .
Selv om bestemmelsen om Sametingets retningslinjer etter vårt syn ikke burde inneholdt noen departemental kontroll , så ser vi likevel på dette som en aksept av Sametingets rolle som forvalter av de samiske interessene og verdiene .	Vaikke vel mearrádusas Sámedikki njuolggadusaid birra min oainnu mielde ii lean berret sisttisdoallat departemanttalaš bearráigeahču , de lea min mielas dát dattetge Sámedikki rolla dohkkeheapmi sámi beroštusaid ja árvvuid hálddašeaddjin .
Sametinget ville selvfølgelig helst sett at lovforslaget bar ennå sterkere preg av samiske sedvaner og en klarere anerkjennelse av det kollektive aspektet av samenes bruk .	Sámediggi gal dieđusge livččii háliidan ahte láhkevttohus buorebut vuhtiiváldá sámi boaresvieruid ja čielgaseappot dohkkehan sámiid geavaheami kollektiiva beliid .
Sametinget legger for sin del vekt på at folk utenom Finnmark fortsatt bør ha god tilgang til jakt og fiske i fylket , slik Stortingets justiskomite også har vektlagt .	Sámediggi bealistis deattuha ahte olbmuin olggobealde Finnmarkku ain galgá leat buorre vejolašvuohta bivdit ja oaggut fylkkas , nu mo Stuorradikki justiisalávdeegoddi maiddái lea deattuhan .
Finnmarksloven setter en stopper for at det overskuddet Statskog Sf har hatt hvert år ved salg av ressursene her , forsvinner ut av fylket .	Fáinnmárkkuláhka bisseha dan vieru ahte dat badjebáza mii Statskog Sf:as lei juohke jagi go vuvde dáid resurssaid , sáddejuvvui eret fylkkas .
Finnmarkseiendommen skal ivareta forvaltningen av ressursene og få inntektene av salg av fiske- og jaktkort .	Finnmárkkuopmodat galgá fuolahit resurssaid hálddašeami ja oažžut boađuid oaggun- ja bivdinkoarttaid vuovdimis .
Det samme gjelder de mineralene som tilhører grunneier .	Seammá guoská maiddái daidda minerálaide , mat gullet eanaeaiggádiidda .
Disse vil fra lovens ikrafttredelse tilhøre Finnmarkseiendommen , som vil gi tillatelser til undersøkelser og utvinning av disse .	Dát galget lága fápmuiboahtima rájes gullat Finnmárkkuopmodahkii , mii addá lobiid iskat ja roggat dáid minerálaid .
Når det gjelder mutbare mineraler så skal det legges vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur med reindrift , utmarksbruk , næringer og samfunnsliv .	Ozolaš minerálaid oktavuođas galgá biddjojuvvot hui stuorra deaddu sámi kultuvrii oktan boazodoaluin , meahcceealáhusaiguin , ealáhusaiguin ja servodateallimiin .
Dette betyr at Sametingets lange kamp for å få en regel om særskilt vektlegging av samiske hensyn ved mineralutvinningssaker endelig har medført resultater .	Dát mearkkaša ahte Sámedikki guhkes rahčan ahte oažžut erenoamážit deattuhuvvot sámi beroštumiid minerálarogganáššiin , viimmat lea lihkostuvvan .
Dette er viktig å merke seg .	Dán lea deaŧalaš fuomášit .
Dette vil forhåpentligvis også gi føringer for behandlingen av mineralsaker i andre samiske områder .	Doaivumis lea ahte dát maiddái bidjá láidestusaid minerálaáššiid meannudeapmái eará sámi guovlluin .
Finnmarksloven er det første viktige steget i prosessen med å anerkjenne samenes rettigheter til grunn og ressurser , og hvordan dette kan gjøres i samarbeid med den øvrige befolkning .	Finnmárkkuláhka lea vuosttas deaŧalaš lávki dan proseassas ahte oažžut sámiid vuoigatvuođaid eatnamiidda ja resurssaide dohkkehuvvot , ja mo dán sáhttá dahkat ovttas álbmogiin muđui .
Nå begynner arbeidet med de gjenværende spørsmål , slik som østsamenes situasjon og konkrete oppfølgninger av lovens andre sider .	Dál álgá bargu daid eará gažaldagaiguin , nu go nuortalaččaid diliin ja lága eará beliid konkrehta čuovvolemiin .
Sametinget vil fortsette å arbeide med disse sakene , det er nå lagt grunnlag for videre diskusjoner med sentrale myndigheter om hvordan det samiske samfunnet skal videreutvikles og hvordan Sametinget skal bidra til en positiv videre utvikling av Finnmark .	Sámediggi áigu joatkit barggu dáiguin áššiiguin , dál han lea biddjojuvvon vuođđu viidáset digaštallamiidda guovddášeiseválddiiguin dan birra mo sámi servodat galgá ovddiduvvot viidáseappot ja mo Sámediggi galgá váikkuhit Finnmárkku positiiva ovdáneami viidáseappot .
II Forslag og merknader	II Mearrádusárvalus ja mearkkašumit
Fellesforslag fra Norske samers riksforbunds sametingsgruppe , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Senterpartiets sametingsgruppe , Samefolkets parti , Høyre og Kautokeino flyttsamelistas sametingsgruppe , Samenes Valgforbund , Sørsamelista og Samer bosatt i Sør-Norge	Oktasaš evttohus Norgga Sámiid Riikasearvis , Bargiid bellodaga sámediggejoavkkus , Guovddášbellodaga sámediggejoavkkus , Sámeálbmotbellodagas , Olgešbellodagas ja Guovdageainnu johttisápmelaččaidlisttu sámediggejoavkkus , Sámiid Válgalihttus , Lullisámelisttus ja Sámit mat ásset Lulli-Norggas
Sametinget viser til Justiskomiteens utkast til innstilling O.nr. 80 ( 2004-2005)om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) , av 9. mai 2005 .	Sámediggi čujuha Justiisalávdegotti evttohan árvalussii O.nr. 80 ( 2004-2005 ) láhka eatnamiid ja luondduresurssaid riektediliid ja hálddašeami birra Finnmárkku fylkkas ( finnmárkkuláhka ) miessemánu 9. b. 2005 .
Sametinget konstaterer at Finnmarksloven er et viktig fremskritt i sikringen og anerkjennelsen av samenes rettigheter til land og naturressurser etter intern rett og folkerett .	Sámediggi konstatere ahte Finnmárkkuláhka lea deaŧalaš lávki ovddosguvlui sámiid vuoigatvuođaid sihkkarastimis ja dohkkeheamis eatnamiidda ja čáziide siskkáldas rievtti ja álbmotrievtti mielde .
Finnmarksloven fører sammen samenes fortid , nåtid og fremtid .	Finnmárkkuláhka laktá oktii sámiid ovddešáiggi , dálááiggi ja boahtteáiggi .
Loven bygger på en erkjennelse av behovet for forsoning mellom staten og samene for tidligere tiders urett , og behovet for å sikre at samenes mangfoldige kultur og levesett skal bestå også i fremtiden .	Láhka lea vuođđuduvvon dasa ahte lea dárbu soabadit stáhta ja sámiid gaskka ovddeš áiggi eahperievtti geažil , ja lea dárbu sihkkarastit ahte sámiid šláddjás kultuvra ja eallinvuohki galgá bissut maiddái boahtteáiggis .
Det framheves at Finnmarksloven markerer et historisk skille når det gjelder de prinsipper forvaltningen av grunn og ressurser i Finnmark skal bygge på .	Deattuhuvvo ahte Finnmárkkuláhka čalmmusta historjjálaš ráji mii guoská daidda prinsihpaide maidda eatnamiid ja resurssaid hálddašeapmi Finnmárkkus galgá vuođđuduvvot .
Finnmarkslovens grunnsyn er at forvaltningen av grunn og naturressurser i Finnmark særlig skal sikre samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Finnmárkkulága vuođđooaidnu lea dat ahte eatnamiid ja luondduresurssaid hálddašeapmi Finnmárkkus erenoamážit galgá sihkkarastit sámi kultuvrra , boazodoalu , meahccegeavaheami , ealáhusbarggu ja servodateallima .
Dette grunnsynet og den prinsipielle anerkjennelsen av samenes rettigheter , er selve fundamentet for Finnmarksloven , og vil forhåpentligvis gi virkninger for tilsvarende prosesser om samenes og andre urfolks rettigheter i andre områder og i andre land .	Dát vuođđooaidnu ja sámiid vuoigatvuođaid prinsihpalaččat dohkkeheapmi , leat vuođđun Finnmárkkulágas , ja doaivumis addá dát váikkuhusaid vástesaš proseassaide sámiid ja eará eamiálbmogiid vuoigatvuođaid oktavuođas eará guovlluin ja eará riikkain .
Det konstateres at lovforslaget anerkjenner at samene gjennom sin bruk etter alders tid har etablert rettigheter til grunn og ressurser i Finnmark , og at disse rettighetene består og skal kartlegges og sikres ved egne prosesser .	Mii konstateret ahte láhkaevttohus dohkkeha ahte sámit dološ áiggiid rájes geavaheami bokte leat ásahan vuoigatvuođaid eatnamiidda ja resurssaide Finnmárkkus , ja ahte dát vuoigatvuođat bissot ja galget kártejuvvot ja sihkkarastojuvvot sierra proseassaid bokte .
Den tradisjonelle samiske utmarksbruken har ved denne loven fått sin første lovmessige anerkjennelse , noe som har vært av stor betydning for Sametinget .	Árbevirolaš sámi meahccegeavaheapmi lea dán lágas vuosttaš gearddi dohkkehuvvon lága bokte , mas lea leamaš stuorra mearkkašupmi Sámediggái .
Sametinget vil framheve at Finnmarkskommisjonen og særdomstolen skal bygge sine avgjørelser på gjeldende rett , og ser det som positivt at samiske sedvaner og rettsoppfatninger og folkeretten anerkjennes som viktige rettskilder .	Sámediggi háliida deattuhit ahte Finnmárkkukomišuvdna ja sierraduopmostuollu galget vuođđudit iežaset mearrádusaid gustovaš riektái , ja oaidná positiivan dan go sámi boares vierut ja riekteáddejumit ja álbmotriekti dohkkehuvvojit deaŧaleamos riektegáldun .
En slik anerkjennelse av samisk sedvanemessig bruk vil bidra til at kommende generasjoner samer sikres en trygg framtid med bakgrunn i deres forfedres bruk av deres tradisjonelle områder .	Sámi vieruiduvvan geavahusa dáinna lágiin dohkkeheapmi váikkuha dan ahte boahtte sohkabuolvva sámiide sihkkarastojuvvo oadjebas boahtteáigi nu ahte sii besset geavahit árbevirolaš guovlluid nugo sin máttut leat dahkan .
Sametinget legger til grunn at dette bør få virkning også i den generelle rettsanvendelsen	Sámediggi oaivvilda ahte dás berre leat váikkuhus maiddái oppalaš riektegeavahussii .
Sametinget vil framheve det positive i at loven gir ILO- konvensjon nr. 169 om urfolks rettigheter forrang foran Finnmarksloven hvis lovens bestemmelser strider mot konvensjonen .	Sámediggi háliida deattuhit dan positiiva beali ahte láhka addá ILO-konvenšuvdnii nr. 169 eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra ovdamuni Finnmárkkulága ovddabealde dalle jos lága mearrádusat eai soaba oktii konvenšuvnnain .
Finnmarksloven innebærer dermed at Norge et stykke på vei gir konvensjonen den status urfolks menneskerettigheter bør ha i landets lovgivning .	Finnmárkkuláhka mearkkaša dalle dan ahte Norga addá konvenšuvdnii muhtun muddui dan stahtusa mii eamiálbmogiid olmmošvuoigatvuođain berre leat riikka láhkaaddimis .
Vi forventer at norsk lovgivning vil utvikle seg videre i denne positive retning .	Mii vuordit ahte norgalaš láhkaaddin ovdána viidáseappot positiivvalaččat .
Sametinget forventer at det igangsettes en helhetlig gjennomgang av relevant lovgiving slik at også disse er i samsvar med folkeretten og Finnmarksloven .	Sámediggi vuordá ahte guoskevaš lágat ollislaččat geahčaduvvojit nu ahte maiddái dat dávistišgohtet álbmotriektái ja Finnmárkkuláhkii .
Sametinget vil understreke den grunnleggende betydningen av at staten overfører grunnbokshjemmelen og rådigheten til grunn og ressurser til et nytt selvstendig organ , der Sametinget er en likeverdig part .	Sámediggi háliida deattuhit ahte das go stáhta sirdá giddodatvuođu ja eatnamiid ja resurssaid hálddašeami ođđa iešheanalis orgánii , man oktavuođas Sámediggi lea dássásaš beallálaš , lea deaŧalaš mearkkašupmi .
Ved vurderinger av om det skal tillates utvinning av mutbare mineraler i Finnmark , skal det legges vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur med næringer og utmarksbruk .	Go árvvoštallojuvvo galgá go suovvat ávkkástallat ozolaš minerálaiguin Finnmárkkus , de galgá biddjojuvvot mearkkašahtti deaddu sámi kultuvrra vuhtiiváldimii oktan ealáhusaiguin ja meahccegeavahemiin .
Sametinget konstaterer at samene og den øvrige befolkningen i disse områdene har rettigheter til fiske og andre fornybare marine ressurser i de kystnære områdene .	Sámediggi konstatere ahte dáid guovlluid sápmelaččain ja álbmogis muđui leat vuoigatvuođat guolástussii ja eará ođasmuvvi resurssaide riddolagaš guovlluin .
Det tradisjonelle kyst- og fjordfiske må sikres .	Árbevirolaš riddo- ja vuotnabivddu ferte sihkkarastit .
Utredningen om rettighetene til de marine ressursene må fullføres før utløpet av neste stortings- og sametingsvalgperiode .	Mearraresurssaid vuoigatvuođaid čielggadeami ferte čađahit ovdal boahtte stuorradigge- ja sámediggeválgaáigodaga loahpa .
Det slås fast at sikring av samiske rettigheter , etter intern rett og folkerett , i østsamiske områder og for sjøområdene , er neste skritt i rettighetsarbeidet i Finnmark .	Deattastuvvo ahte sámi vuoigatvuođaid sihkkarastin , siskkáldasrievtti ja álbmotrievtti vuođul , nuortasámi guovlluin ja mearraguovlluin , lea boahtte lávki vuoigatvuođabarggus Finnmárkkus .
Sametinget vil videre understreke at arbeidet med disse spørsmål må igangsettes snarlig og prioriteres .	Viidáseappot deattuha Sámediggi ahte bargu dáiguin áššiiguin ferte álggahuvvot fargga ja vuoruhuvvot .
Sametinget vil videre framheve at konsultasjonene har vært svært nyttige i arbeidet med å finne frem til et forslag som Sametinget kan gi sitt samtykke til .	Viidáseappot deattuha Sámediggi ahte ráđđádallamat leat leamaš ávkkálaččat dan barggus ahte hábmet dakkár evttohusa , maid Sámediggi sáhttá dohkkehit .
Debatten omkring Finnmarksloven har avdekket et meget stort informasjonsbehov både om selve loven og de forhold den springer ut fra .	Digaštallan Finnmárkkulága birra lea fuomášahttán stuorra diehtojuohkindárbbu sihke ieš lága birra ja maiddái daid dilálašvuođaid birra , mat leat vuolggahan lága .
Sametinget støtter i denne forbindelse justiskomiteens flertall som ber Regjeringen iverksette et hensiktsmessig informasjonsopplegg .	Sámediggi doarju dán oktavuođas Justiisalávdegotti eanetlogu , mii bivdá Ráđđehusa álggahit ulbmillaš diehtojuohkima .
Sametinget kan på denne bakgrunn gi sitt samtykke til at Justiskomiteens flertallsinnstilling fremmes for Stortinget slik den foreligger , og tilrår Stortinget å vedta innstillingen .	Dán vuođul sáhttá Sámediggi miehtat dasa ahte Justiisalávdegotti eanetlohkoevttohus ovddiduvvo Stuorradiggái dálá hámis , ja rávve Stuorradikki dohkkehit evttohusa .
Forslag 1 , representant Isak Mathis O. Hætta , Fri gruppe	Evttohus 1 , áirasis Isak Mathis O. Hætta , Friija joavku
§ 7 Finnmarkseiendommens styre	§ 7 Finnmárkkuopmodaga stivra
Finnmarkseiendommen ledes av et styre på seks personer .	Finnmárkkuopmodaga jođiha stivra mas leat guhtta olbmo .
Finnmark fylkesting og Sametinget velger selv tre medlemmer med personlige varamedlemmer hver .	Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi válljejit ieža golbma lahtu peršovnnalaš várrelahtuiguin goabbáge .
Medlemmene og varamedlemmene skal være bosatt i Finnmark .	Lahtut ja várrelahtut galget ássat Finnmárkkus .
Både som medlemmer og som varamedlemmer skal begge organer velge både kvinner og menn .	Goappašat orgánat galgaba válljet lahttun ja várrelahttun sihke nissonolbmuid ja dievdduid .
Organet skal velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Orgána guovttos galgaba válljet lahtuid ja várrelahtuid ovtta ollái .
Ansatte i Finnmarkseiendommen , Finnmarkseiendommens revisor og medlemmer og varamedlemmer i kontrollkomiteen kan ikke velges som styremedlemmer eller varamedlemmer .	Finnmárkkuopmodaga bargit , Finnmárkkuopmodaga revisora ja bearráigeahččanlávdegotti lahtut ja várrelahtut eai sáhte válljejuvvot stivralahttun dahje várrelahttun .
Styremedlemmene og varamedlemmene oppnevnes for inntil fire år av gangen .	Stivralahtut ja várrelahtut nammaduvvojit gitta njealji jahkái háválassii .
Ingen kan være styremedlem i mer enn ti år i sammenheng .	Oktage ii sáhte leat stivralahttun eanet go logi jagi maŋŋálagaid .
Styremedlemmer og varamedlemmer kan avsettes av det organet som har oppnevnt vedkommende .	Dat orgána mii lea nammadan stivralahtuid ja várrelahtuid sáhttá lihccut daid .
Organet skal i så fall på nytt velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Orgána galgá dalle ođđasis válljet lahtuid ja várrelahtuid ovtta ollái .
Styremedlemmer og varamedlemmer har rett til å tre tilbake før tjenestetiden er ute dersom særlig grunn foreligger .	Stivralahtuin ja várrelahtuin lea vuoigatvuohta máhccat ruovttoluotta ovdal go bálvalusáigi lea nohkan jos dasa leat erenoamáš ákkat .
Styret og det organet som har oppnevnt vedkommende , skal gis rimelig forhåndsvarsel .	Stivrii ja dan orgánii mii lea nammadan guoskevačča , galgá dieđihit dan birra govttolaš áiggis ovdagihtii .
Fjerde ledd annet punktum gjelder tilsvarende .	Njealját lađđasa nubbi čuokkis gusto vástesaččat .
Styret velger selv en leder og en nestleder blant medlemmene .	Stivra vállje ieš jođiheaddji ja nubbijođiheaddji lahtuid gaskkas .
Dersom ingen oppnår flertall , fastsetter Finnmark fylkesting i oddetallsår og Sametinget i partallsår hvem av de seks medlemmene som skal være leder og nestleder .	Jos goabbáge ii oaččo eanetlogu , de mearrida Finnmárkku fylkkadiggi barahislohkojagiin ja Sámediggi fas bárralohkojagiin gii dan guđa lahttu gaskkas galgá leat jođiheaddji ja nubbijođiheaddji .
§ 10 Saker om endret bruk av utmark og avhendelse av fast eiendom m.m. .	§ 10 Áššit meahccegeavaheami rievdadeami birra ja gittaopmodaga luobaheapmi
I saker om endret bruk av utmark skal Finnmarkseiendommen vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Áššiin meahccegeavaheami rievdadeami hárrái galgá Finnmárkkuopmodat árvvoštallat makkár mearkkašupmi rievdadusas lea sámi kultuvrii , boazodollui , meahccegeavaheapmái , ealáhusbargui ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer etter § 4 skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Sámedikki njuolggadusat § 4 mielde galget biddjojuvvot vuođđun sámi beroštumiid árvvoštallamii vuosttaš čuoggá mielde .
Vedtak om endret bruk av utmark krever tilslutning fra minst fire styremedlemmer dersom hele mindretallet begrunner sitt standpunkt i hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv vurdert på bakgrunn av Sametingets retningslinjer .	Mearrádus meahccegeavaheami rievdadeami hárrái gáibida ahte unnimusat njeallje stivralahtu guorrasit dasa jos olles unnitlohku vuođusta iežas oainnu sámi kultuvrra , boazodoalu , meahccegeavaheami , ealáhusbarggu ja servodateallima destii árvvoštallojuvvon Sámedikki njuolggadusaid vuođul .
Dersom flertallet ikke utgjør flere enn fire , kan et samlet mindretall i løpet av styremøtet kreve at saken forelegges for Sametinget .	Jos eanetlogus eai leat eambbo go njealjis , de sáhttá čoahkis unnitlohku stivračoahkkima áigge gáibidit ahte ášši ovddiduvvo Sámediggái .
Dersom Sametinget ikke godtar flertallets vedtak eller unnlater å behandle saken innen rimelig tid , kan et samlet flertall i styret kreve at Finnmarkseiendommen forelegger saken for Kongen , som avgjør om vedtaket skal godkjennes .	Jos Sámediggi ii dohkket eanetlogu mearrádusa dahje ii beroš meannudit ášši govttolaš áiggis , de sáhttá čoahkis eanetlohku stivrras gáibidit ahte Finnmárkkuopmodat ovddida ášši Gonagassii , mii mearrida galgá go mearrádus dohkkehuvvot .
Godkjennelse av vedtaket har virkning som styrevedtak .	Mearrádusa dohkkeheapmi váikkuha nugo stivramearrádus .
Dersom et forslag om endret bruk av utmark som enten bare gjelder Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger og Tana kommuner eller bare gjelder resten av Finnmark , får tilslutning fra tre og bare tre styremedlemmer , kan tre styremedlemmer samlet kreve at saken behandles en gang til .	Jos evttohusa meahccegeavaheami rievdadeami hárrái mii guoská juogo dušše Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porgáŋggu ja Deanu gielddaide dahje dušše loahppa Finnmárkui , dorjot golbma ja dušše golbma stivralahtu , de sáhttet golbma stivralahtu čoahkis gáibidit ahte ášši meannuduvvo oktii vel .
Ved denne behandlingen deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Finnmark fylkesting dersom saken gjelder endret bruk av utmark i Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger eller Tana kommuner .	Dán meannudeapmái ii searvva maŋimuš stivralahttu maid Finnmárkku fylkkadiggi lea válljen jos ášši guoská meahccegeavahusa rievdadeapmái Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu dahje Deanu gielddain .
Gjelder saken endret bruk av utmark i resten av Finnmark , deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Sametinget .	Jos ášši guoská meahccegeavaheami rievdadeapmái eará osiide Finnmárkkus , de ii searvva maŋimuš stivralahttu maid Sámediggi lea válljen , meannudeapmái .
Saken avgjøres med alminnelig flertall .	Ášši mearriduvvo dábálaš eanetloguin .
Annet ledd tredje og fjerde punktum gjelder tilsvarende .	Nuppi lađđasa goalmmát ja njealját čuokkis gusto vástesaččat .
Annet og tredje ledd gjelder tilsvarende for bemyndigelse av ansatte og andre til å treffe beslutning om endret bruk av utmark .	Nubbi ja goalmmát lađas gusto vástesaččat bargiid ja earáid fápmudeapmái dahkat mearrádusa meahccegeavaheami rievdadeami birra .
Første til fjerde ledd gjelder tilsvarende for saker om avhendelse og bortleie av utmark eller rettigheter i utmark .	Vuosttaš gitta njealját lađas gusto vástesaččat áššiide meahci luobaheami ja láigoheami ektui dahje vuoigatvuođaid ektui meahcis .
Bestemmelsene i paragrafen her gjelder ikke for saker etter kapittel 3 .	Mearrádusat dán paragráfas eai gusto áššiide goalmmát kapihttala mielde .
Vedtak om avhendelse av fast eiendom som er truffet med tilslutning fra mindre enn fire styremedlemmer , må godkjennes av Sametinget og Finnmark fylkesting .	Mearrádus gitta opmodaga luobaheami birra maid unnit go njeallje stivralahtu leat dorjon , fertejit Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi dohkkehit .
Første punktum gjelder ikke for avhendelse av eiendommer som er fradelt ved offentlig delingsforretning og som er utlagt til byggeområde i planer etter plan- og bygningsloven , eller fradelte tomter som er bebygd .	Vuosttaš čuokkis ii gusto dakkár opmodaga luobaheapmái mii lea sirrejuvvon almmolaš juohkingávppi bokte ja mii lea biddjojuvvon huksenguvlui plánain plána- ja huksenlága mielde , dahje sirrejuvvon huksejuvvon dutkasajiin .
Forslag 2 , representant Isak Mathis O. Hætta , Fri gruppe	Evttohus 2 , áirasis Isak Mathis O. Hætta , Friija joavku
Her vil man nevne en noen deler som er meget viktig for den samiske befolkningen :	Dás namuhit muhtun osiid mat leat hui deaŧalaččat sámi álbmogii :
Rypejakt .	Rievssatbivdu .
Rypefangsten ble omsatt gjennom lokale oppkjøpere , på markeder eller solgt til Finland / Sverige .	Rievssatsálaš vuvdojuvvui báikkálaš oastiide , márkaniin dahje vuvdojuvvui Supmii / Ruŧŧii .
Dette skjedde blant annet i Kautokeino .	Nu dahkkojuvvui earret eará Guovdageainnus .
Fra Kautokeino gikk det i gode rypeår mye ryper til Bossekop markedet .	Guovdageainnus manne buriin rievssatjagiin ollu rievssahat Bossegohpi márkaniidda .
Det fortelles blant annet fra Porsanger at før siste krig var det normalt mer å tjene på rypefangst enn på nødsarbeid i vegvesenet .	Porsáŋggus muitaluvvo earret eará ahte ovdal maŋimuš soađi sáhtii dábálaččat dinet eanet rievssatsállašiin go heahtebarggus geaidnodoaimmahagas .
Omfanget av snarefangsten har gått tilbake og den betyr mindre som næring , men i enkelte bygder og for enkelte personer betyr den mye .	Rievssatsállašat leat vátnon , ja dat mearkkaša unnit ealáhussan , muhto muhtun giliide ja ovttaskas olbmuide dat mearkkaša ollu .
I Kautokeino , Karasjok , Porsanger , Tana og Nesseby er det en del som har jakt / fangst som binæring kombinert med andre utmarksnæringer .	Guovdageainnus , Kárášjogas , Porsáŋggus , Deanus ja Unjárggas lea muhtun olbmuin bivdu / meahcásteapmi oalgeealáhussan lotnolagaid eará meahcceealáhusaiguin .
Av naturlige grunner kan jakt / fangst vanskelig være eneyrke , men kombinert med annet arbeid er det viktig .	Lunddolaš ákkaid geažil ii sáhte bivdu / meahcásteapmi doaibmat oktoámmáhin , muhto buohtalagaid eará bargguin dat lea deaŧalaš .
Av undersøkelser i Kautokeino og Porsanger i 1976/77 går det blant annet 80 % av fastboende drev jakt / fangst .	Iskkadeamit Guovdageainnus ja Porsáŋggus 1976-1977:s čájehit earret eará ahte 80% dálolaččain bivde / meahcástedje .
For Porsanger var de sammen prosenttallene 60 % .	Porsáŋggus ledje dat seamma proseantalogut 60% .
Av reindriftssamene i Kautokeino drev 20 % fangst / jakt .	Boazosápmelaččaid gaskkas Guovdageainnus bivde / meahcástedje 20% .
Av folk i industri og handverk drev 27 % fangst / jakt i Kautokeino .	Industriija olbmuid ja giehtaduojáriid gaskkas Guovdageainnus bivde / meahcástedje 27% .
De samme tall for Porsanger var 13 % og 10 % .	Seamma logut Porsáŋggus ledje 13% ja 10% .
De i Kautokeino som drev samisk husflid som hovednæring , hadde også høy andel av fangst , 40 % og jakt 60 % .	Sis , Guovdageainnus geain sámi duodji lei váldoealáhussan , lei maiddái hui ollu , 40% bivdu ja 60% meahcásteapmi .
Lokalbefolkningens rettsoppfatning på dette felt er at de som har drevet med fangsten har utnytta en naturlig del av næringsgrunnlaget i bygdene .	Báikegottiid olbmuid riekteáddejupmi dán suorggis lea ahte sii geat meahcástedje leat geavahan lunddolaš oasi ealáhusvuođus giliin .
Fangstområdene har vært utnytta av bygdefolk gjennom årtier uten at folk utenfra har blanda seg opp i det .	Bivdoguovlluid leat giliolbmot geavahan logematjagiid čađa almmá ahte olggobeale olbmot leat seaguhan iežaset dasa .
De har hatt sine uskrevne regler når det gjelder forvaltning av denne ressursen og fordeling av områdene .	Sis leat leamaš sin čálekeahtes njuolggadusat go guoská dán resurssa hálddašeapmái ja guovlluid juogadeapmái .
Før utbyggingen av vegnettet i 1950- og 60-åra gjorde det mulig for folk utenfra å komme lett til rypeområdene , har lokalbefolkningen stort sett hatt denne ressursen for seg selv .	Geaidnofierpmádaga huksen 1950 ja 1960 jagiin dagai olggobeale olbmuide álkin boahtit rievssatbivdoguovlluide , de leat báikegotti olbmot ávkkástallan eanaš ieža dainna resurssain .
Jamt over ser de på jegere utenfra som inntrengere på deres områder .	Miehtá adnojuvvojit olggobeale bivdit bahkkejeaddjin sin guovlluide .
Innlandsfiske i Kautokeino drev de fleste husstander med fiske i første halvdel av dette århundret .	Guolástus Vuosttaš oasis dán čuohtejagis lei eanaš dállodoaluin Guovdageainnus sáivačáhcebivdu .
Det hang garn og not ved alle hus i bygda .	Gili buot viesuid luhtte heaŋgájedje fierpmit ja nuohtit .
Den ble helst tatt med not på sommeren .	Geassit nuhttojuvvui ovddemusat .
Redskap og utstyr ble frakta til vannet på vårvinteren .	Reaiddut ja bivdoneavvut fievrriduvvojedje jávrre lusa giđđageasi .
Fisken ble salta og lagra i gammer eller palsmyrer ( myrer med tele hele året ) , til den kunne fraktes hjem på vinterføre .	Guolit sáltejuvvojedje ja vurkkojuvvojedje gođiin dahje balsajekkiin ( jeakkit main lea girsi birra jagi ) , dassážii go dan sáhtte fievrridit ruoktot dálvesiivvu áigge .
Noen fortsatte fisket utover høsten og vinteren , med garn under isen .	Muhtumat jotke bivdduin čakčat ja dálvit , firpmiiguin jieŋa vuolde .
Traktoren , terrengsykkelen og snøscooteren har nå overtatt reinens rolle som transportmiddel til og fra fiskevannene for de fastboende .	Dálolaččat leat álgán geavahit traktora , njealjejuvllaga ja muohtaskohtera herggiid sajis fievrridanreaidun guollečáziid lusa ja fas ruovttoluotta .
Det ble brukt mye fisk til mat .	Guolli lei ollu biepmun .
Men mange solgte fisken .	Muhto ollugat vuvde guliid .
Han fraktet vanligvis fisken videre til Karesuando ( Sverige ) og solgte den der .	Son fievrridii dábálaččat guliid viidáset Gárasavvonii Ruoŧa beallái ja vuvddii daid doppe .
Mange i Kautokeino solgte og salt sik til Finland .	Ollugat Guovdageainnus vuvde maiddái sáltečuovžžaid Supmii .
Det ser altså ut som om mesteparten av fisken ble eksportert til nabolandene .	Orru čájeheamen nu ahte eanaš oassi guliin fievrriduvvui ránnjáriikkaide .
For å holde en god bestand av fisk , var det nødvendig med kultivering av vannene .	Go galggai bisuhit buori guollenáli , lei dárbu dikšut jávrriid .
Blant annet var det vanlig med :	Earret eará lei dábálaš :
- Alternativ bruk : Når fiskebestanden i et vann gikk tilbake , fikk det hvile noen år til bestanden hadde tatt seg opp	- Molssaeaktosaš geavaheapmi : Dalle go guollenálli jávrris fuotnánii , de dan ii galgan bivdit máŋgga jahkái dassážii go nálli lei buorránan
- Fiske med not : Denne form for kultivering anses meget viktig av informantene	- Nuohttun : Muitaleaddjiid mielas lei dán lágan dikšun hirbmat deaŧalaš
- Opprensking av utløp : Dette ble gjennomført i en viss grad , og på de betingelser at familien ) ( e var alene om å bruke vannene	- Oivožiid buhtisteapmi : Dát čađahuvvui dihto muddui , ja daid eavttuiguin ahte bearaš / bearrašat okto ledje geavaheamen jávrriid
- Oppdemming : Om våren ble utløpet i vann som hadde for stor bestand av abbor og gjedde , sperret , og det ble skapt nye gyteplasser .	- Báddadeapmi : Giđđat giddejuvvui oaivvuš dain jávrriin gos ledje menddo ollu vuskkonat ja hávggat , ja nu dahkkojuvvojedje ođđa gođđansajit .
Når fisken hadde gytt ( i siv på grunt vann ) , ble vannstanden senka og rogna kom på tørt land og ble ødelagt	Go guolli lei gođđan rávrraid gaskka coahkásis , de coahkudedje jávrri ja meađđemat gárte goikásii ja billašuvve
- Utsetting av fisk og yngel	- Guliid ja veajehiid gilvin
Disse formene for kultivering drives , etter der som er kjent , lite i dag .	Dákkár dikšun lea dál geahppánan , dađi mielde go mii diehtit .
Det ser ut som om familiene har hatt sine spesielle vann der de fisket , og de så på vannene som sine ressursområder .	Orru čájeheamen ahte bearrašiin ledje sin iežaset jávrrit gos bivde , ja sii atne dáid jávrriid iežaset valljodahkan .
Flere i Kautokeino forteller at de hadde sine vann og at det var klare grenser til naboen .	Ollugat Guovdageainnus muitalit ahte sis ledje iežaset jávrrit ja ránnjá ektui ledje čielga rájit .
Men det er også eksempel på at vann som ligger langt borte , blir sett på som fiskevann for en bestemt familie .	Muhto leat maiddái ovdamearkkat dasa ahte jávrrit mat leat guhkkin eret , adnojuvvojit gullat dihto bearrašii .
Etter siste krig gikk fisket tilbake i Kautokeino .	Maŋŋá maŋimuš soađi nohkagođii bivdu Guovdageainnus .
Det er satt i gang kultiveringstiltak for å bedre fiskebestanden i en del overbefolka vann .	Soames jávrriin main leat menddo ollu smávva guolit , leat álggahuvvon dikšundoaibmabijut buoridan dihte guollenáli .
Samtidig arbeides det med å ordne avsetningen av abbor og gjedde som det er mye av .	Seammás geahččaluvvo buoridit vuskkon- ja hávgavuovdima go leat ollut vuskkonat ja hávggat .
I Kautokeino var det tidligere ingen som hadde noen form for forpaktning av fiskevann .	Ovdal ii láven oktage mainna ge lágiin lihttoláigohit jávrriid Guovdageainnus .
Det var deres bruksområder som de utnyttet i næringsøyemed .	Dat ledje sin geavahanguovllut maid sii geavahedje ealáhusulbmiliidda .
Det var de lokale uskrevne lover som gjaldt for bruken .	Geavaheapmái gustojedje báikkálaš čálekeahtes lágat .
I tillegg til næringsfiske drives det i dag et utstrakt fritidsfiske i Kautokeino .	Lassin ealáhusbivdui lea Guovdageainnus dál hui ollu lustabivdu .
Snøscooteren har kommet til å prege isfisket på våren .	Muohtaskohterat lávejit boahtit jávrriide giđđat .
Da er røyevannene særlig gjæve .	Dalle leat rávdojávrrit erenoamáš bivnnugat .
For en stor del av folket i Kautokeino gir fisket et tilskudd til husholdningen .	Ollu olbmuide Guovdageainnus lea guolli deaŧalaš borramušlassi dállodoalus .
Også i Karasjok har innlandsfisket hatt betydning .	Maiddái Kárášjogas lea sáivačáhcebivdu leamaš deaŧalaš .
Her har rettstilstandene vært de samme som i Kautokeino , og enkelte familier har hatt bruksretter til bestemte vann .	Doppe leat leamaš riektedilit seammaláganat go Guovdageainnus , ja muhtun bearrašiin lea leamaš geavahanriekti dihto jávrriide .
Heller ikke her så folk på disse ressursene som noe som tilhørte staten ; det var deres bruksområde .	Eai doppe ge olbmot atnán dáid resurssaid gullat stáhtii , dat lei sin geavahanguovlu .
Det var bruken av områdene i næringsøyemed som hadde verdi for dem .	Guovlluid geavaheamis lei árvu ealáhusulbmiliid váste .
I Porsanger har innlandsfisket hatt stor betydning i første del av dette århundret .	Porsáŋggus lei sáivačáhcebivddus stuorra mearkkašupmi dán čuohtejagi álgobealis .
I Porsanger var det mange som drev med næringsfiske både på sommeren og vinteren .	Porsáŋggus lei ollugiin ealáhusbivdu sihke geassit ja dálvit .
I Porsanger har de enkelte bygdelag hatt sine naturlige områder når det gjelder fisket .	Porsáŋggus lea ovttaskas giliservviin leamaš sin lunddolaš guovllut go guoská guollebivdui .
Innenfor området har fisket stort sett vært fritt , men der det en som drev garnfiske i et vann , respekterte de ande det og trengte seg ikke innpå hans område .	Guovllu siskkobealde lea bivdu leamaš oalle guhkás friija , muhto sii guđet fierpmástalle jávrriin , gudnejahtte earáid dainna lágiin ahte eai bahkken dohko gos nubbi lei bivdimin .
I Porsanger drives også i dag mye innlandsfiske , men ikke i samme grad næringsfiske som tidligere .	Porsáŋggus lea maiddái dál ollu sáivačáhcebivdu , muhto ii nu ollu ealáhusbivdu go ovdal .
Snøscooteren er i dag mye brukt med isfiske på vårvinteren .	Muohtaskohter geavahuvvo dál ollu giđđatdálvvi jieŋa alde oaggumii .
Undersøkelser i kommunene i 1976/77 viser at en stor del av befolkningen i kommunen bruker mye innlandsfisk til mat .	Iskkadeamit gielddain 1976-1977:s čájehit ahte stuorra oassi gieldda álbmogis geavaha ollu sáivačáhceguliid borramuššan .
En eldre informant i Vestertana forteller at i hans barndom og tidligere ble det mest fisket til husbehov .	Boarráset muitaleaddji Deanodagas muitala ahte su mánnávuođas ja ovdal bivdojuvvui eanaš dušše dállodoallodárbbuide .
Da var det ikke mulig å få solgt fisken .	Dalle ii johtán guolli vuovdimassii .
Men i 1928 fikk han og noen andre forbindelser til et firma i Oslo som tok all fisken de kunne sende .	Muhto 1928:s oaččui son ja muhtun earát oktavuođaid ovtta fitnodahkii Oslos mii osttii buot guliid maid sii sáhtte sáddet .
De hadde gode bomullsgarn som de nytta til garnfisk fra isen la seg i oktober og utover hele vinteren .	Sis ledje buorit bummolfierpmit maid geavahedje go jávrrit jikŋo golggotmánus ja miehtá dálvvi .
I bruksområdet sitt hadde de 51 vann som de utnyttet .	Geavahanguovllus ledje sis 51 jávrri maid sii geavahedje .
De fisket en tid i hvert vann .	Sii bivde muhtun áigge juohke jávrri .
Når fisket gikk ned i et vann , flyttet de til neste .	Go guolli vátnugođii ovtta jávrris , de fárrejedje sii nuppi jávrái .
De kom tilbake til alle vannene hvert år .	Sii bohte ruovttoluotta buot jávrriide juohke jagi .
Vannene hadde de kartlagt slik at de visste hvor fisken stod .	Jávrriid sii ledje kárten dainna lágiin ahte sii dihte gokko ledje guolit .
De fisket ikke på steder hvor gytefisken holdt seg .	Sii eai bivdán dakkár sajiin gos gođđanguolli lei .
Det var nødvendig å være minst to eller tre på laget når de drev med dette fisket .	Dán bivdui fertejedje searvat unnimusat guokte dahje golbma olbmo .
Fangsten fraktet de ned på skikjelke .	Sállašiid sii fievrridedje sabetgielkkáiguin .
I bruksområdet sitt hadde de flere gammer som de holdt til i .	Geavahanguovllus sis ledje máŋga goađi gos sii orostalle .
Dette fisket ble ofte kombinert med fangst av ryper .	Dát lei dávjá lotnolasbivdu rievssatbivdduin .
Fisken pakket de i kasser med skaresnø rundt og mellom lagene før de sendte den til Oslo .	Guliid sii báhkkejedje kássaide cuoŋomuohttaga gaskii ovdal go sáddejedje daid Osloi .
Kassene var dekkslast på hurtigruta .	Kássat sáddejuvvojedje fatnasiid mielde .
Informanten forteller at de hadde sitt område for seg selv og at andre drev i andre områder .	Muitaleaddji muitala ahte sis lei sin iežaset bivdoguovlu gos sii bivde ja earáin lei fas eará sajis .
De hadde ingen form for forpaktning på vannene .	Sii eai mainna ge lágiin láigohan jávrriid .
Å fiske til husbehov her var en bruk som hadde vært vanlig så langt tilbake folk mintes .	Guollebivdu dállodollui dáppe lei leamaš dábálaš nu guhkás áiggis maŋosguvlui go olbmot muitet .
Dette er et eksempel på hvordan innlandsfisket ble drevet for storstilt salg , men det vanligste var at en fisket til eget bruk og for litt salg / bytte der det var mulig .	Dát lea okta ovdamearka movt sáivačáhcebivdu doaimmai viidát vuovdima váste , muhto dábáleamos lei bivdit iežas atnui ja veaháš vuovdima / lonuheami váste doppe gos dat lei vejolaš .
Slik utnytting av fiskeressursene for salg skjedde i bygdelag der mulighetene lå til rette for det i første del av dette århundret .	Guolleresurssaiguin dáinna lágiin ávkkástallan vuovdima váste dáhpáhuvai giliservviid bokte gos ledje dasa vejolašvuođat dán čuohtejagi álgooasis .
På sommeren var nok fisket i innlandet mer tilfeldig i Vestertana .	Geassit lei guollebivdu siseatnamis eanet soaittáhagas Deanodagas .
En fisket det en hadde behov for .	Olbmot bivde dan maid dárbbašedje .
Når en var på bærtur eller på utmarksslått , fisken en med garn der det var mulig .	Go olbmot ledje murjemin dahje ládjemin niittuid , de fierpmástalle sii doppe gos lei vejolaš .
I dag drives og en del fiske i næringsøyemed i Vestertana , men for det meste på sommeren .	Dál lea Deanodagas ain muhtun muddui ealáhusbivdu , muhto eanaš geassit .
Folk sier at det i dag er vanskelig å drive næringsfiske .	Olbmot dadjet ahte dál lea váttis bargat ealáhusbivdduin .
En får omtrent ikke forpaktning på vann .	Jávrriid ii leat measta oppa vejolaš ge lihttoláigohit .
For å få godt utbytte av næringsfiske , er det nødvendig både å kjenne vannene og å ha kontroll med dem .	Jos galgá bures ávkkástallan ealáhusbivdduin de ferte sihke dovdat jávrriid ja daid bearráigeahččat .
Dersom andre skal fiske med garn i samme vann , skaper det problem .	Jos earát galget fierpmástallat seamma jávrris , de buktá dat váttisvuođaid .
Folk som ikke er kjent , setter lett garnene på feil plass og fisker opp gytefisken .	Olbmot geat eai dovdda jávrriid bidjet firpmiid boasttu sadjái ja bivdet gođđi guliid .
Den er av dårlig kvalitet , men nødvendig for rekrutteringen .	Das lea heajos kvalitehta , muhto lea dárbbašlaš šaddadeapmái .
Lokalbefolkningen i primærnæringene peker på at de faktisk er blitt fratatt sin gamle rett til å drive næringsfiske i sine gamle bruksområder og at folk utenfra utnytter vannene i områder som var deres fiskeområder tidligere .	Báikegottiid olbmot vuođđoealáhusain čujuhit ahte sis duođai lea váldojuvvon eret sin boares riekti bargat ealáhusbivdduin sin dološ geavahanguovlluin ja ahte olbmot olggobealde ávkkástallet jávrriiguin dain guovlluin mat ledje sin bivdoguovllut ovdal .
Det pekes og på at fiskebestanden er av dårligere kvalitet nå enn da de drev hardt næringsfiske .	Čujuhuvvo maiddái ahte guollenális lea fuonit kvalitehta dál go dalle go sii duođas barge ealáhusbivdduin .
I spesielle tilfeller er det i dag mulig å forpakte enerett til garnfiske i vann .	Erenoamáš oktavuođain lea dál vejolaš lihttoláigohit oktovuoigatvuođa fierpmástallat jávrriin .
Stangfiske er imidlertid fritt for alle også i vann som er forpaktet til næringsfiske .	Stággobivdu lea dattetge friija buohkaide maiddái dain jávrriin ge mat leat lihttoláigohuvvon ealáhusbivdui .
Fra Nesseby fortelles og om utstrakt innlandsfiske i vannene .	Unjárggas maid muitaluvvo viiddis sáivačáhcebivddu birra jávrriin .
Først på århundret fisket de med garn i vann som lå ved vinterbostedene litt inn i landet .	Vuosttamužžan jahkečuođis bivde sii firpmiiguin jávrriin mat ledje lahka dálvesajiid siskelis .
De hadde og gammer ved vann der de drev fiske .	Sis ledje maiddái goađit daid jávrriid luhtte gos sii bivde .
Her opplyses det at hver familie hadde sitt område , sine vann , som de utnyttet .	Dás muitaluvvo ahte juohke bearrašis lei sin iežaset guovlu , sin iežaset jávrrit maid sii geavahedje .
Disse gikk i arv og det var ingen andre som drev næringsfiske i disse vannene .	Dat ledje árbedávvirat ja dáin jávrriin ii bivdán oktage eará ealáhussan .
Dette systemet ser ut til å virket helt frem til siste krig .	Dát vuogádat orru doaibman gitta maŋimuš soađi rádjai .
Det var vanlig at de fleste i området gjorde det .	Dábálaš lei ahte eatnašat dán guovllus dahke dan .
Området ble sett på som deres ressursområde .	Guovlu adnojuvvui sin valljodatguovlun .
Etter at veien til Båtsfjord og hytteområdene ved Ordojavri kom , er de blitt fratatt denne mulighet .	Maŋŋá go geaidnu bođii Báhccavutnii ja bartaguovlluide Ordojávrri luhtte , masse sii dán vejolašvuođa .
Vassdraget er i dag forpaktet av en jeger- og fiskeforening fra nordsiden av halvøya , slik at Nessebyfolk er fratatt et av sine gamle ressursområder .	Čázádaga leat dál lihttoláigohan bivdiid- ja guolástansearvi davábealde njárgga , nu ahte Unjárgga olbmot leat massán ovtta sin dološ válljodatguovlluin .
I dag kan de bare drive fritidsfiske her på linje med alle andre .	Dál sáhttet sii dušše leat lustabivdin seamma dásis earáiguin .
Det sies at kommunegrensa her er lagt uten tanke på hvem som har utnyttet området .	Olbmot Báhccavuonas eai geavat meahccevalljodagaid seamma divdnadit go sámit Unjárggas dahke ovdalis áigge .
Befolkningen i Båtsfjord utnyttet ikke utmarksressursene på samme intense måten som samebefolkningen i Nesseby gjorde tidligere .	Dál lea diet Unjárgga olbmuide deaŧalaš valljodatguovlu šaddan áhpásmahttin- ja bartaguovlun njárgga davábeale olbmuide .
I dag er altså det som tidligere var et viktig ressursområde for Nessebyfolk , blitt til rekreasjons- og hytteområde for folk fra nordsiden av halvøya .	Muhto maiddái guovllut máttabealde Várjjatvuona , Galokguovlu , leat leamaš deaŧalaččat ja gieldda olbmot leat divdna geavahan guovllu guovllebivdui miehtá dán čuohte jagi .
Men også områder sør for Varangerfjorden , Galokområdet , har vært viktige og sterkt utnyttet til fiske gjennom hele dette århundret av folk fra kommunen .	Dalle go geaidnu ja barttat huksejuvvojedje ja šattai johtolat , de geavahišgohte olggobeale olbmot daid jávrriid mat ledje lagamusat geainnu .
Lokalbefolkningen er blitt tvunget lengre innover i landet for å fiske matfisk .	Báikegotti olbmot bággehalle guhkkelii siskelii bivdit borramušguoli .
Flere peker på at garnfiskeforbudet i 5 km-sonen langs sentrale veger , har vært med på å redusere muligheten for næringsfiske i vann nær bygda .	Ollugat čujuhit ahte fierbmebivdogielddus 5 km-ávádagas guovddáš geainnuid birrasiin , lea leamaš mielde fuotnudeamen ealáhusbivdovejolašvuođa jávrriin lahka gili .
Næringsfiske i vann var mest vanlig i fjord- og innlandsbygdene .	Ealáhusbivdu jávrriin lei dábáleamos vuotna- ja siseatnangiliin .
Fra Sørøya fortelles det at innlandsfiske ikke var vanlig .	Sállanis muitaluvvo ahte sáivačáhcebivdu ii lean dábálaš .
Men fisket var en fin avveksling fra det vanlige arbeidet , og dersom en fikk fisk , kom den godt med .	Muhto guollebivdu lei buorre molssaeaktu dábálaš barggus , ja jos godde guliid , de dat lei buorre .
Alle kunne fiske fritt på sin eiendom , og etter at de flytta fra stedene , ble det sagt .	Daddjojuvvui ahte buohkat sáhtte guolástit friija iežaset opmodagas , ja maŋŋá go fárrejedje eret báikkiin .
I kvalsund drev folk i første del av dette århundret litt innlandsfiske til husbehov .	Fálesnuoris bivde olbmot dán čuohtejagi álgooasis veaháš jávrriid dállodoallodárbbuide .
Noe næringsfiske av betydning ble ikke drevet på innlandsfisk .	Sáivačáhcebivdu ii lean movt ge deaŧalaš ealáhusbivdun .
Unntaket var noen familier i Repparfjorddalen .	Spiehkastahkan ledje soames bearraša Riehppovuonas .
Fisket i elver og vassdrag der det går laks , sjørøye og sjøørret , varierer mye .	Guollebivdu jogain ja čázádagain gos lea luossa , valas ja guvžá lea iešguđetlágan .
I de større lakseelvene har fisket i lang tid vært organisert på særmerkte områder .	Stuorát luossajogain lea guollebivdu guhkes áigge leamaš organiserejuvvon sierra guovlluide .
De viktigste her er Altaelva og Tanaelva .	Deaŧaleamosat dáin leat Álttájohka ja Deatnu .
Her har de som har jord og høster bestemte kvanta , spesielle rettigheter .	Dáppe leat sis geain leat eatnamat ja láddjejit dihto meari , erenoamáš vuoigatvuođat .
Befolkningsgrupper som ikke tilfredsstiller disse kravene , har nok også drevet en del fiske .	Olbmot geain eai leat dát vuoigatvuođat , lávejit maid bivdit veaháš .
De som mener å ha fulle rettigheter , har sett på dette som tjuvfiske .	Sii geat oaivvildit ahte sis leat ollislaš vuoigatvuođat , leat atnán dán lobihis bivdun .
De andre har på sin side ofte ment at de hadde de samme rettigheter til å fiske .	Earát bealisteaset oaivvildit dávjá ahte sis maid ledje dat seamma bivdovuoigatvuođat ovdal .
I 1984 ble det reist sak for domstolene om fisket i Tanaelva .	1984:s ovddiduvvui ášši duopmostuoluide Deanu guollebivddu birra .
Her har reineiere og en del andre som ikke tilfredsstiller vilkårene for de spesielle rettigheter , krevd samme rettigheter som de andre .	Dás leat boazodoallit ja muhtumat earát geain eai leat dát erenoamáš vuoigatvuođat , gáibidan seamma vuoigatvuođaid go earát .
Herredsretten har ved dom av 19. mars 1984 avvist dette kravet .	Gihligotteriekti lea njukčamánu 19. b. 1984 duomu bokte hilgon dán gáibádusa .
I en del andre mindre vassdrag der det går laks , sjørøye og sjøørret , har fisket vært utnyttet av lokalbefolkningen så lenge det har bodd folk ved dem .	Muhtun eará unnit čázádagain gos lea luossa , valas ja guvžá , leat guollebivdduin ávkkástallan báikegottiid olbmot nu guhká go olbmot leat ássan lahkosis .
Et eksempel er Repparfjordelva som allerede i begynnelsen av dette århundret var forpakta av en person fra Hammerfest .	Okta ovdamearka lea Riehppovuonjohka mas juo dán čuohtejagi álgogeahčen lei muhtun Hámmárfestta olmmoš lihttoláigoheaddjin .
Her har folk fra fjorden og dalen fra gammelt utnytta laksebestanden .	Dáppe leat vuona ja leagi olbmot juo dološ áiggi rájes ávkkastallan luossanáliin .
En eldre mann ( over 70 år ) forteller at han som gutt var med sin far på fiske opp i elva .	Boarráset dievdu ( badjel 70 jagi ) muitala ahte son láve leat áhčis mielde bivdimin johkaráigge bajás .
Fisken ble ofte tatt med garn i kulpene og frakta hjem med hest og vogn .	Guolli váldojuvvui dávjá firpmiiguin jorpmis ja dat fievrriduvvui ruoktot heasttain ja vovnnain .
Det var få som bodde i området og hadde mulighet til å fiske i elva .	Eai nu gallis ássan guovllus ii ge nu gallásis lean vejolašvuohta bivdit jogas .
Folk var nok klar over at elva var bortforpaktet og at lovverket forbød dem å fiske .	Olbmot dihte gal ahte johka lei lihttoláigohuvvon ja ahte láhka gilddii sin bivdimis .
Men det stred mot den gamle måten å utnytte ressursene på , og som samtidig var det nødvendig for å skaffe mat .	Dát ii dávistan dološ vuohkái movt ávkkástallat resurssaiguin , ja seammás lei dárbu háhkat biepmu .
Det ser i det hele ut som om de som bodde ved vassdragene , fisket laksen på den måten som var lettest .	Oppalohkái orru leamen nu ahte sii geat ásse čázadagaid lahkosis , bivde luosaid álkimus vuogi mielde .
Det var fiske for å skaffe mat , ikke sportsfiske .	Guollebivdu lei borramušháhkan , dat ii lean lustabivdu .
For elvene på Varangerhalvøya fortelles at det ble fisket på lignende måter .	Muitaluvvo ahte Várnjárgga jogain bivdojuvvui seamma lágiin .
Enkelte steder i samiske fjordstrøk hadde familiene som bodde ved mindre lakseelver , fordelt rettighetene til fiske i ulike kulper i elva mellom seg .	Muhtun báikkiin sámi vuotnaguovlluin ledje bearrašat mat ásse unnit luossajogaid lahka , bivdovuoigatvuođat sidjiide ledje juogaduvvon iešguđet jorpmiid gaskka jogas .
De anså da vedkommende fiskeområde som sitt .	Dieppe lágiin gulai sin mielas guoskevaš guovlu sidjiide .
Fra Karasjok fortelles om utstrakt samarbeid og delig av fangst med laksefisket med stengsel i elva .	Kárášjogas muitaluvvo luossabivddu birra jogas ahte lei viiddis ovttasbargu ja buođus goddojuvvon sálaš juogaduvvui .
Blant annet i Porsanger er det misnøye blant grunneierne ved lakseelver over at de ikke får fiske laks med garn i elvene .	Maŋŋá go gulahallanoktavuohta buorránii , rievddai dilli ja máŋgga luossajogas šattai eanet ja eanet lihttoláigoheapmi .
Som nettopp nevnt var Repparfjordelva tidlig bortforpaktet .	Nugo aiddo namuhuvvon , de lei Riehppovuonjohka árrat lihttoláigohuvvon .
I 1931 fikk Vest-Finnmark jeger- og fiskeforening forpaktning av elva .	1931:s oaččui Vest-Finnmark jeger- og fiskeforening lihttoláigohit joga .
Senere har de drevet kultivering og oppsyn i vassdraget .	Maŋŋá leat sii dikšon ja bearráigeahččan čázádaga .
Dette gjorde at de fleste slutta å fiske på den gamle måten .	Dát dagahii dan ahte eatnašat heite bivdimis boares vuogi mielde .
I dag er de blitt medlemmer i foreninga .	Dál leat sii lahttun dán searvvis .
Når en ser bort fra salg av turistkort ( korttidskort ) , er det bare medlemmer av foreninga som får kjøpe fiskekort .	Go eat váldde mielde turistakoarttaid vuovdima ( oanehisáigekoarttat ) , de besset dušše searvvi lahtut oastit guolástankoartta .
Skal bygdefolk fiske i elva , må de først bli medlem i fiskeforeninga .	Jos guovllu olbmot áigot bivdit jogas , de fertejit sii vuos šaddat guolástussearvvi lahttun .
I en del tilfeller har foreninger utenfra fått forpaktninger i vassdrag .	Muhtun oktavuođain lea searvi olggobealde lihttoláigohan čázádaga .
Dette har ofte skapt irritasjon i lokalbefolkningen .	Dát lea dávjá suhttadan báikegottiid olbmuid .
Det sies av enkelte at forpaktningene i mange tilfeller har tatt fra lokalbefolkningen den lokale ressursen , jfr. det som er nevnt fra Nesseby foran .	Muhtumat dadjet ahte lihttoláigoheapmi ollu oktavuođain lea váldán báikegottiid olbmuin eret báikkálaš resurssa , geahča dan mii lea namuhuvvon Unjárgga ektui ovdalis .
Før var det folk i bygda , de som bodde ved vassdraget , som utnytta ressursen .	Ovdal lei nu ahte gili olbmot , geat ásse čázádaga luhtte dat ávkkástalle resurssain .
Ved forpaktning er det ofte folk utenfra som utnytter ressursen .	Lihttoláigoheami oktavuođas lea dávjá nu ahte olggobeale olbmot dat ávkkástallet resurssain .
Samla sett var innlandsfisket i tidligere tider av større næringsmessig verdi enn i dag .	Ollislaččat go geahččá de lei sáivačáhcebivddus ovdalis áiggiid stuorát ealáhuslaš árvu go dál .
Det var ett av beina som bosettinga i fjord- og innlandsbygdene sto på .	Dat lei okta juolgi man alde vuotna- ja siseatnangiliid ássan čuoččui .
Det er vanskelig å tallfeste den næringsmessige verdien , men det er klart at det har hatt stor betydning .	Váttis lea loguide čatnat ealáhuslaš árvvu , muhto lea čielggas ahte das lea leamaš stuorra mearkkašupmi .
På mange måter virka innlandsfisket som en mulighet i reserve , var det annet arbeid eller avsetning for fisk fra sjøen , foretrakk en kanskje det framfor innlandsfisket .	Máŋgga láhkai doaimmai sáivačáhcebivdu vejolaš reservan , jos lei eará bargu dahje lei johtu mearraguliide , de geasuhii dat várra eanet go sáivačáhcebivdu .
Da pomorhandelen stoppa i 1914 , var nok innlandsfisket med på å hjelpe mange over kneika i åra etterpå .	Dalle go pomorgávpi nogai 1914:s , de lei sáivačáhcebivdu veahkeheamen ollugiid badjel váttisvuođaid jagiin maŋŋá .
Bæra var en viktig og nødvendig del av naturhusholdet .	Muorji lei deaŧalaš ja dárbbašlaš oassi luondduruovttudoalus .
Bær gav vitaminer .	Murjjiin oaččui vitamiinnaid .
Før århundreskiftet var det lite omsetning av bær .	Ovdal čuohtejagimolsuma eai lean muorjjit olus mielde gálvojođus .
Bæra blei for det meste brukt i den enkelte husholdning .	Muorjjit geavahuvvojedje eanaš ovttaskas ruovttudoalus .
Etter første verdenskrig rundt 1920 tok det til å bli marked for bær .	Maŋŋá vuosttas máilmmisoađi sullii 1920 stuorui muorjemárkkan .
Men det var vansker med å oppbevare bæra for salg på en tilfredsstillende måte .	Muhto váttis lei seailluhit murjjiid dohkálaččat vuovdima várás .
Fra Porsanger fortelles at oppkjøpere hadde kokere som de lånte ut .	Porsáŋggus muitaluvvo ahte ostiin ledje vuoššanlihtit maid sii luike .
Molter er den viktigste bærsorten i Finnmark .	Luomi lea deaŧaleamos muorji Finnmárkkus .
I gode år plukka folk det de trengte for eget bruk og det de kunne få avsetning for .	Buriin jagiin čogge olbmot dan maid sii dárbbašedje iežaset atnui ja nu ollu go sii nagodedje vuovdit .
Fra Nesseby fortelles det om store kontantinntekter i molteår .	Dalle sáhtii luomi buktit veaháš reaidaruđa , maid sii dárbbašedje .
Det var vanlig at en der rusta seg ut med hest og drog på moltetur til myrer som ligger litt inn i landet .	Davvi-Várjjagis muitaluvvo ahte olbmot muhtumin fitne luopmániid čoaggimin ovdal láju , vai besse oastit ládjobiergasiid .
For de som ikke hadde hest , var det å bære på ryggen .	Unjárggas muitaluvvo stuorra ruhtadietnasiid birra go lei luomejahki .
Etter siste krig har forholdene endra seg .	Jus ii lean heasta , de fertii nođiid gurput .
Avsetningen for molter er blitt bedre .	Maŋŋá maŋimus soađi lea dilli rievdan .
Mange steder deltar heile familien i plukkinga nå det er bærår .	Máŋgga sajis lea olles bearaš mielde lubmemin go lea luomejahki .
Molter er også i dag ei kjærkommen og god inntektskilde i bærår .	Maiddái dálge addá luomi buori dietnasa go lea luomejahki .
De fleste husholdninger plukker molter til eget bruk .	Eanaš ruovttudoalut lubmejit iežaset atnui .
Det er i første rekke personer fra primærnæringene som plukker for salg .	Lea vuosttažettiin vuođđoealáhusa olbmot geat lubmejit vuovdimassii .
Tidligere var hesten viktig for transporten til og fra moltemyrene .	Dál lea biila , tráktor ja meahccemohtorsihkkel boahtán sadjái .
I dag har bilen , traktoren og terrengmotorsykkelen overtatt oppgaven .	Nu gostet olbmot guhkkelebbui dakkár guovlluide , gosa ovdal eai beassan .
Dermed kan folk komme til mer fjerntliggende områder som tidligere ikke blei utnytta .	Ovdalgo geainnut bohte iige buohkain lean biila , de hálddašedje báikegotti olbmot ieža daid guovlluid .
Før vegene kom og bilen blei allemannseie , hadde lokalbefolkningen områdene for seg sjøl .	Orru leamen nu ahte báikegottiid luomi lei daid ássiid oktasašresursa .
Det ser ut som om molteressursene innenfor lokalsamfunnet har vært felles for de som bodde der .	Unjárggas muitaluvvo dattetge ahte báikegotti bearrašat ledje juogadan luomejekkiid gaskaneaset .
Fra Nesseby fortelles imidlertid at familiene i lokalsamfunnet hadde delt moltemyrene mellom seg .	Dan vuhtiiválde buohkat . Eará muorjjit maiguin ávkkástalle , ledje joŋat , sarrihat ja čáhppesmuorjjit .
Dette blei respektert av alle .	Erenoamážit joŋaid leat olbmot vuovdán .
Flere steder fortelles om salg til bybefolkningen .	Máŋgga sajis muitaluvvo ahte sii vuvde gávpotássiide .
Enkelte steder blei nok blåbær plukka for salg , men de har sin største betydning ved bruk i husholdningen .	Muhtun sajiin gal várra čogge sarrihiid vuovdimassii , muhto dat ledje deaŧalepmosat ruovttudoalus .
I enkelte områder har krekebær hatt ganske stor betydning .	Muhtun guovlluin leat čáhppesmuorjjit leamaš hui deaŧalaččat .
Den blei blant annet brukt som saft blanda med sur melk .	Dan máihlli seaguhedje earret eará loahppemielkái .
Tidligere blei sløke / kvann og samla og nytta i husholdningen .	Ovdal čogge ja geavahedje maiddái boskka ruovttudoalus .
Det fortelles blant annet at sløka blei duppa i tran og spist .	Muitaluvvo ahte earret eará butnjo boskka guollevuojas ja borre .
Det var vitaminholdig kost .	Dan biepmus lei ollu vitamiidna .
Undersøkelser i Kautokeino og Porsanger i 1976/77 viser at størstedelen av lokalbefolkningen utnytter bærressursene .	Iskamat Guovdageainnus ja Porsáŋggus jagiin 1976-1977 čájehit ahte eanaš báikegottiid olbmot ávkkástalle muorjeresurssaiguin .
Det er ingen grunn til å tru at forholdene i det øvrige Finnmark er forskjellig fra de to kommunene .	Iige leat sivva jáhkkit ahte dilli lei earalágan Finnmárkku eará gielddainge .
Omfanget av dette er meget begrenset .	Dát vejolašvuohta lea sakka ráddjejuvvon .
I første rekke har det skjedd for bygdelag ved indre riksveg i Karasjok og Kautokeino .	Vuosttažettiin dán vejolašvuođa leat gilisearvvit ožžon siskkit riikageainnu guora gaskal Kárášjoga ja Guovdadeainnu .
Lokalbefolkningen hevder over alt at med vegene og bilen som allemannseie , har folk utenfra tatt de bærressursene som ligger nærmest vegen / bygda .	Juohke sajis čuoččuhit báikkálaš olbmot ahte go geainnut leat boahtán ja buohkain lea biila , de leat vierroolbmot váldán daid murjjiid , mat leat lagamusat geainnu / gili .
Lokalbefolkningen er mange steder fortrengt til områder som ligger lengre borte .	Báikegottiid olbmot leat duvdojuvvon doaresbeallái .
Det pekes og på at det plukkes mye umoden bær og at det er uheldig .	Čujuhuvvo maiddái ahte čogget ollu čurrohiid , mii lea hui unohas .
Heile lokalbefolkningen ser på bærressursene som en naturlig del av næringsgrunnlaget for bygdene .	Olles báikegoddi atná muorjeresurssaid lunddolaš oassin giliid ealáhusvuđđosis .
Flere steder , blant annet i Porsanger og på Kvaløya , blir det pekt på belegget av rein fører til mindre bær .	Máŋgga sajis , earret eará Porsáŋggus ja Fálás , čujuhuvvo dasa ahte ollu bohccot vátnudit murjjiid .
Det er sannsynlig at bær blir trampa ned i områder der det er stor konsentrasjon av rein , særlig ved sperregjerder .	Jáhkehahtti lea ahte muorjjit dulbmojuvvojit doppe gos leat ollu bohccot , erenoamážit boazoáiddiid guoras .
3.4.12 Gammer / næringshytter	3.4.12 Goađit / ealáhusbarttat
Skulle utmarksressursene fisk , vilt og bær utnyttes , måtte en ha ly for vær og vind i fjellet .	Jus galggai sáhttit ávkkástallat meahcceriggodagaiguin nugo guliiguin , fuođđuiguin ja murjjiiguin , de dárbbašii suoji dálkki vuostá meahcis .
Før var gamma enerådende til slikt bruk .	Ovdal geavahuvvui measta dušše goahti dan várás .
De seineste år er næringshytter blitt mer vanlig .	Maŋimus jagiid leat ealáhusbarttat šaddan dábáleabbon .
I Sametingsplanen ber Sametinget og at hytter til næring og område tilhørlighet behandles på annen måte en fritidshytter .	Sámediggeplánas bivdá Sámediggi ahte ealáhusbarttat ja barttat , main lea guovllu gullevašvuohta , gieđahallajuvvojit earaláhkai go asttuáigebarttat .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 37 tilstede .	39 áirasis ledje 37 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 1 fra representant Isak Mathis O Hætta , Fri gruppe forkastet mot 2 stemmer	Evttohus 1 áirasis Isak Mathis O. Hætta , Friijja joavku hilgojuvvui 2 jienaid vuostá .
Forslag 2 fra representant Isak Mathis O Hætta Fri gruppe forkastet mot 1 stemme	Evttohus 2 áirasis Isak Mathis O. Hætta , Friijja joavku hilgojuvvui 1 jienaid vuostá .
Fellesforslaget fra Norske samers riksforbunds sametingsgruppe , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Senterpartiets sametingsgruppe , Samefolkets parti , Høyre og Kautokeino flyttsamelistas sametingsgruppe , Samenes Valgforbund , Sørsamelista og Samer bosatt i Sør-Norge , ble enstemmig vedtatt .	Oktasaš evttohus Norgga Sámiid Riikasearvvis , Bargiid bellodaga sámediggejoavkkus , Guovddášbellodaga sámediggejoavkkus , Sámeálbmotbellodagas , Olgešbellodagas ja Guovdageainnu johttisápmelaččaidlisttu sámediggejoavkkus , Sámiid Válgalihttus , Lullisámelisttus ja Sámit mat ásset Lulli-Norggas , mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Representant Isak Mathis O Hætta , Kautokeino fastboende liste , fremmet følgende protokolltilførsel :	Áirras Isak Mathis O Hætta , Guovdageainnu Dáloniid lista , ovddidii čuovvovaš beavdegirjelasáhusa :
Kautokeino Fastboendes liste stemmer for loven , men er imot følgende i arbeidet med loven og loven .	Guovdageainnu Dáloniid listu jienasta lága beali , muhto lea vuostá čuovvovačča láhkabarggus :
4.4 Særlig om reindriften ; Reindriftens sentrale stilling som bærer av samisk kultur gjør det nødvendig å vie den spesiell oppmerksomhet i lovforslaget o.s.v. .	4.4 Erenoamážit boazodoalu birra ; Boazodoalu guovddáš sadji sámi kulturguoddin dagaha dárbbalažžan addit dasa erenoamáš fuomášumi láhkaevttohusas jna. .
Videre er det meget beklagelig at NSR .	Dasto lea hui šállošahtti go NSR .
, AP i Sametinget ikke vil prioritere rettighetsarbeidet for fastboende samer .	, Bargiidbellodat Sámedikkis eai vuorut dálonsámiid vuoigatvuođabarggu .
Viser til avstemming i forhold til fastboendes forslag i saken .	Čujuhit jienasteapmái dáloniid evttohusa ektui áššis .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Sven-Roald Nystø ( saksordfører )	1 Sven-Roald Nystø , áššjođiheaddji
2 Isak Mathis O. Hætta Sven-Roald Nystø	2 Isak Mathis O. Hætta Sven-Roald Nystø
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
3 Egil Olli	3 Egil Olli
4 Ole Henrik Magga Terje Tretnes	4 Ole Henrik Magga Terje Tretnes
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
5 Olaf Eliassen Egil Olli	5 Olaf Eliassen Egil Olli
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
6 Roger Pedersen	6 Roger Pedersen
7 Per A. Bæhr	7 Per A. Bæhr
8 Terje Tretnes Magnhild Mathisen	8 Terje Tretnes Magnhild Mathisen
Terje Tretnes	Terje Tretnes
9 Steinar Pedersen Geir Tommy Pedersen	9 Steinar Pedersen Geir Tommy Pedersen
John Harald Skum	John Harald Skum
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
10 Ragnhild Lydia Nystad	10 Ragnhild Lydia Nystad
11 Magnhild Mathisen Olaf Eliassen	11 Magnhild Mathisen Olaf Eliassen
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
12 Berit Ranveig Nilssen	12 Berit Ranveig Nilssen
13 Willy Olsen	13 Willy Olsen
14 Sven-Roald Nystø	14 Sven-Roald Nystø
15 Jon Erland Balto	15 Jon Erland Balto
16 Gunvald Nilsen	16 Gunvald Nilsen
17 Olav Dikkanen	17 Olav Dikkanen
18 Willy Ørnebakk	18 Willy Ørnebakk
19 Janoš Trosten	19 Janoš Trosten
20 Berit Oskal Eira	20 Berit Oskal Eira
21 John Harald Skum	21 John Harald Skum
22 Svein Peter Pedersen	22 Svein Peter Pedersen
23 Randi A. Skum	23 Randi A. Skum
24 Johan Mikkel Sara	24 Johan Mikkel Sara
25 Birger Nymo	25 Birger Nymo
26 Geir Tommy Pedersen	26 Geir Tommy Pedersen
27 Anders Urheim	27 Anders Urheim
28 Isak Mathis O. Hætta	28 Isak Mathis O. Hætta
29 Sven-Roald Nystø ( saksordfører )	29 Sven-Roald Nystø ( áššejođiheaddji )
Isak Mathis O. Hætta ( til forr. ) orden	Isak Mathis O. Hætta ( čoahkkinortnegii )
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget viser til Justiskomiteens utkast til innstilling O.nr. 80 ( 2004-2005 ) om lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) , av 9. mai 2005 .	Sámediggi čujuha Justiisalávdegotti evttohan árvalussii O.nr. 80 ( 2004-2005 ) láhka eatnamiid ja luondduresurssaid riektediliid ja hálddašeami birra Finnmárkku fylkkas ( finnmárkkuláhka ) miessemánu 9. b. 2005 .
Sametinget konstaterer at finnmarksloven er et viktig fremskritt i sikringen og anerkjennelsen av samenes rettigheter til land og naturressurser etter intern rett og folkerett .	Sámediggi konstatere ahte finnmárkkuláhka lea deaŧalaš lávki ovddosguvlui sámiid vuoigatvuođaid sihkkarastimis ja dohkkeheamis eatnamiidda ja čáziide siskkáldas rievtti ja álbmotrievtti mielde .
Finnmarksloven fører sammen samenes fortid , nåtid og fremtid .	Finnmárkkuláhka laktá oktii sámiid ovddešáiggi , dálááiggi ja boahtteáiggi .
Loven bygger på en erkjennelse av behovet for forsoning mellom staten og samene for tidligere tiders urett , og behovet for å sikre at samenes mangfoldige kultur og levesett skal bestå også i fremtiden .	Láhka lea vuođđuduvvon dasa ahte lea dárbu soabadit stáhta ja sámiid gaskka ovddeš áiggi eahperievtti geažil , ja lea dárbu sihkkarastit ahte sámiid šláddjás kultuvra ja eallinvuohki galgá bissut maiddái boahtteáiggis .
Det framheves at finnmarksloven markerer et historisk skille når det gjelder de prinsipper forvaltningen av grunn og ressurser i Finnmark skal bygge på .	Deattuhuvvo ahte finnmárkkuláhka čalmmusta historjjálaš ráji mii guoská daidda prinsihpaide maidda eatnamiid ja resurssaid hálddašeapmi Finnmárkkus galgá vuođđuduvvot .
Finnmarkslovens grunnsyn er at forvaltningen av grunn og naturressurser i Finnmark særlig skal sikre samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Finnmárkkulága vuođđooaidnu lea dat ahte eatnamiid ja luondduresurssaid hálddašeapmi Finnmárkkus erenoamážit galgá sihkkarastit sámi kultuvrra , boazodoalu , meahccegeavaheami , ealáhusbarggu ja servodateallima .
Dette grunnsynet og den prinsipielle anerkjennelsen av samenes rettigheter , er selve fundamentet for finnmarksloven , og vil forhåpentligvis gi virkninger for tilsvarende prosesser om samenes og andre urfolks rettigheter i andre områder og i andre land .	Dát vuođđooaidnu ja sámiid vuoigatvuođaid prinsihpalaččat dohkkeheapmi , leat vuođđun finnmárkkulágas , ja doaivumis addá dát váikkuhusaid vástesaš proseassaide sámiid ja eará eamiálbmogiid vuoigatvuođaid oktavuođas eará guovlluin ja eará riikkain .
Det konstateres at lovforslaget anerkjenner at samene gjennom sin bruk etter alders tid har etablert rettigheter til grunn og ressurser i Finnmark , og at disse rettighetene består og skal kartlegges og sikres ved egne prosesser .	Mii konstateret ahte láhkaevttohus dohkkeha ahte sámit dološ áiggiid rájes geavaheami bokte leat ásahan vuoigatvuođaid eatnamiidda ja resurssaide Finnmárkkus , ja ahte dát vuoigatvuođat bissot ja galget kártejuvvot ja sihkkarastojuvvot sierra proseassaid bokte .
Den tradisjonelle samiske utmarksbruken har ved denne loven fått sin første lovmessige anerkjennelse , noe som har vært av stor betydning for Sametinget .	Árbevirolaš sámi meahccegeavaheapmi lea dán lágas vuosttaš gearddi dohkkehuvvon lága bokte , mas lea leamaš stuorra mearkkašupmi Sámediggái .
Sametinget vil framheve at Finnmarkskommisjonen og særdomstolen skal bygge sine avgjørelser på gjeldende rett , og ser det som positivt at samiske sedvaner og rettsoppfatninger og folkeretten anerkjennes som viktige rettskilder .	Sámediggi háliida deattuhit ahte Finnmárkkukomišuvdna ja sierraduopmostuollu galget vuođđudit iežaset mearrádusaid gustovaš riektái , ja oaidná positiivan dan go sámi boares vierut ja riekteáddejumit ja álbmotriekti dohkkehuvvojit deaŧaleamos riektegáldun .
En slik anerkjennelse av samisk sedvanemessig bruk vil bidra til at kommende generasjoner samer sikres en trygg framtid med bakgrunn i deres forfedres bruk av deres tradisjonelle områder .	Sámi vieruiduvvan geavahusa dáinna lágiin dohkkeheapmi váikkuha dan ahte boahtte sohkabuolvva sámiide sihkkarastojuvvo oadjebas boahtteáigi nu ahte sii besset geavahit árbevirolaš guovlluid nugo sin máttut leat dahkan .
Sametinget legger til grunn at dette bør få virkning også i den generelle rettsanvendelsen	Sámediggi oaivvilda ahte dás berre leat váikkuhus maiddái oppalaš riektegeavahussii .
Sametinget vil framheve det positive i at loven gir ILO- konvensjon nr. 169 om urfolks rettigheter forrang foran finnmarksloven hvis lovens bestemmelser strider mot konvensjonen .	Sámediggi háliida deattuhit dan positiiva beali ahte láhka addá ILO-konvenšuvdnii nr. 169 eamiálbmogiid vuoigatvuođaid birra ovdamuni finnmárkkulága ovddabealde dalle jos lága mearrádusat eai soaba oktii konvenšuvnnain .
Finnmarksloven innebærer dermed at Norge et stykke på vei gir konvensjonen den status urfolks menneskerettigheter bør ha i landets lovgivning .	Finnmárkkuláhka mearkkaša dalle dan ahte Norga addá konvenšuvdnii muhtun muddui dan stahtusa mii eamiálbmogiid olmmošvuoigatvuođain berre leat riikka láhkaaddimis .
Vi forventer at norsk lovgivning vil utvikle seg videre i denne positive retning .	Mii vuordit ahte norgalaš láhkaaddin ovdána viidáseappot positiivvalaččat .
Sametinget forventer at det igangsettes en helhetlig gjennomgang av relevant lovgiving slik at også disse er i samsvar med folkeretten og finnmarksloven .	Sámediggi vuordá ahte guoskevaš lágat ollislaččat geahčaduvvojit nu ahte maiddái dat dávistišgohtet álbmotriektái ja finnmárkkuláhkii .
Sametinget vil understreke den grunnleggende betydningen av at staten overfører grunnbokshjemmelen og rådigheten til grunn og ressurser til et nytt selvstendig organ , der Sametinget er en likeverdig part .	Sámediggi háliida deattuhit ahte das go stáhta sirdá giddodatvuođu ja eatnamiid ja resurssaid hálddašeami ođđa iešheanalis orgánii , man oktavuođas Sámediggi lea dássásaš beallálaš , lea deaŧalaš mearkkašupmi .
Ved vurderinger av om det skal tillates utvinning av mutbare mineraler i Finnmark , skal det legges vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur med næringer og utmarksbruk .	Go árvvoštallojuvvo galgá go suovvat ávkkástallat ozolaš minerálaiguin Finnmárkkus , de galgá biddjojuvvot mearkkašahtti deaddu sámi kultuvrra vuhtiiváldimii oktan ealáhusaiguin ja meahccegeavahemiin .
Sametinget konstaterer at samene og den øvrige befolkningen i disse områdene har rettigheter til fiske og andre fornybare marine ressurser i de kystnære områdene .	Sámediggi konstatere ahte dáid guovlluid sápmelaččain ja álbmogis muđui leat vuoigatvuođat guolástussii ja eará ođasmuvvi resurssaide riddolagaš guovlluin .
Det tradisjonelle kyst- og fjordfiske må sikres .	Árbevirolaš riddo- ja vuotnabivddu ferte sihkkarastit .
Utredningen om rettighetene til de marine ressursene må fullføres før utløpet av neste stortings- og sametingsvalgperiode .	Mearraresurssaid vuoigatvuođaid čielggadeami ferte čađahit ovdal boahtte stuorradigge- ja sámediggeválgaáigodaga loahpa .
Det slås fast at sikring av samiske rettigheter , etter intern rett og folkerett , i østsamiske områder og for sjøområdene , er neste skritt i rettighetsarbeidet i Finnmark .	Deattastuvvo ahte sámi vuoigatvuođaid sihkkarastin , siskkáldasrievtti ja álbmotrievtti vuođul , nuortasámi guovlluin ja mearraguovlluin , lea boahtte lávki vuoigatvuođabarggus Finnmárkkus .
Sametinget vil videre understreke at arbeidet med disse spørsmål må igangsettes snarlig og prioriteres .	Viidáseappot deattuha Sámediggi ahte bargu dáiguin áššiiguin ferte álggahuvvot fargga ja vuoruhuvvot .
Sametinget vil videre framheve at konsultasjonene har vært svært nyttige i arbeidet med å finne frem til et forslag som Sametinget kan gi sitt samtykke til .	Viidáseappot deattuha Sámediggi ahte ráđđádallamat leat leamaš ávkkálaččat dan barggus ahte hábmet dakkár evttohusa , maid Sámediggi sáhttá dohkkehit .
Debatten omkring finnmarksloven har avdekket et meget stort informasjonsbehov både om selve loven og de forhold den springer ut fra .	Digaštallan finnmárkkulága birra lea fuomášahttán stuorra diehtojuohkindárbbu sihke ieš lága birra ja maiddái daid dilálašvuođaid birra , mat leat vuolggahan lága .
Sametinget støtter i denne forbindelse justiskomiteens flertall som ber Regjeringen iverksette et hensiktsmessig informasjonsopplegg .	Sámediggi doarju dán oktavuođas Justiisalávdegotti eanetlogu , mii bivdá Ráđđehusa álggahit ulbmillaš diehtojuohkima .
Sametinget kan på denne bakgrunn gi sitt samtykke til at Justiskomiteens flertallsinnstilling fremmes for Stortinget slik den foreligger , og tilrår Stortinget å vedta innstillingen .	Dán vuođul sáhttá Sámediggi miehtat dasa ahte Justiisalávdegotti eanetlohkoevttohus ovddiduvvo Stuorradiggái dálá hámis , ja rávve Stuorradikki dohkkehit evttohusa .
Saken ble avsluttet fredag 13. mai kl. 14.40 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui bearjadaga miessemánu 13. b. 2005 dii. 14.40 .
--- Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka	--- Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Møtebok 04/05	Čoahkkingirjji oassi 4/05
Tid : 30.05 – 02.06.2005	Áigi : 30.05.2005 – 02.06.2005
Sted : Karasjok	Báiki : Kárášjogas
Saksliste	Áššelistu
Saksnr. Sakstittel	Ášše nr. . Áššenamma
020/05 Konstituering	020/05 Vuođđudeapmi
021/05 Sametingsrådets beretning om virksomheten	021/05 Sámediggeráđđi doaibmađiedahus
022/05 Kunngjøring av nye saker	022/05 Ođđa áššiid dieđiheapmi
023/05 Sametingsrådets melding om samiske helse- og sosialtjenester	023/05 Sámediggeráđi dieđáhus sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid birra
024/05 Spørsmål til Sametingsrådet i .	024/05 Gažaldagat Sámediggeráđđái
025/05 Rapport fra Sametingets tilskuddsstyre 2001 - 2005	025/05 Raporta Sámedikki doarjjastivrras 2001 - 2005
026/05 Kontrollordninger i Sametinget	026/05 Sámedikki bearráigeahččanortnegat
027/05 Sametingets arbeidsorden - grunnregler	027/05 Sámedikki bargoortnet - vuođđonjuolggadusat
028/05 Sametingets melding om samiske barnehager	028/05 Sámedikki dieđáhus sámi mánáidgárddiid birra
029/05 Hovedavtale for duodjinæringen	029/05 Duodjeealáhusa váldošiehtadus
030/05 Samarbeidsavtale mellom fylkeskommunen i sørsamiske områder og Sametinget	030/05 Ovttasbargošiehtadus oarjelsámi guovlluid fylkkasuohkaniid ja Sámedikki gaskkas
031/05 Reglement for Sametingets politiske nivå	031/05 Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusat
032/05 Konsultasjonsordninger mellom Regjeringen og Sametinget	032/05 Ráđđehus ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallanortnegat
033/05 Sametingsrådets melding om samisk kunst 2005	033/05 Sámediggeráđi dieđáhus sámi dáidaga birra
034/05 Sametingets revidert budsjett for 2005	034/05 Sámedikki reviderejuvvon bušeahtta 2005
035/05 Sametingets personalreglement	035/05 Sámedikki bárgiidnjuolggadusat
036/05 Valg av forberedende fullmaktskomité	036/05 Válmmašteaddji fápmuduslávdegotti válljen
037/05 Sametingets møteplan 2005 - 2006	037/05 Sámedikki čoahkkinplána 2005/2006
Møtesekvenser	Čoahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
30.05.05 kl. 15.00 – 15.15 020/05 4	30.05.05 dii. 15.00 – 15.15 020/05 4
kl. 15.15 – 19.00 021/05 7	dii. 15.15 – 19.00 021/05 7
kl. 19.00 – 20.00 022/05 35	dii. 19.00 – 20.00 022/05 37
31.05.05 kl. 09.00 – 10.20 028/05 66	31.05.05 dii. 09.00 – 10.20 028/05 71
kl. 10.20 – 10.20 024/05 50	dii. 10.20 – 10.20 024/05 52
kl. 10.20 – 10.25 035/05 127	dii. 10.20 – 10.25 035/05 136
kl. 13.35 – 15.35 025/05 51	dii. 13.35 – 15.35 025/05 54
kl. 15.35 021/05 votering	dii. 15.35 021/05 jienasteapmi
kl. 15.35 022/05 votering	dii. 15.35 022/05 jienasteapmi
kl. 15.35 – 16.30 026/05 56	dii. 15.35 – 16.30 026/05 60
kl. 16.30 – 17.35 027/05 60	dii. 16.30 – 17.35 027/05 64
01.06.05 kl. 09.00 – 10.15 032/05 95	01.06.05 dii. 09.00 – 10.15 032/05 102
kl. 11.00 – 11.30 029/05 70	dii. 11.00 – 11.30 029/05 75
kl. 13.35 - 14.45 030/05 72	dii. 13.35 – 14.45 030/05 77
kl. 15.05 – 15.45 031/05 77	dii. 15.05 – 15.45 031/05 82
kl. 15.50 – 15.55 036/05 129	dii. 15.50 – 15.55 036/05 138
kl. 15.55 – 16.20 037/05 132	dii. 15.55 – 16.20 037/05 141
kl. 16.50 – 18.10 023/05 46	dii. 16.50 –18.10 023/05 48
02.06.05 kl. 09.00 – 10.00 033/05 101	02.06.05 dii. 09.00 – 10.00 033/05 108
kl. 10.25 – 11.55 034/05 104	dii. 10.25 – 11.55 034/05 111
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : : Dárogiella
Sak 20/05	Ášši 20/05
Konstituering	Čoahkkima vuođđudeapmi
Saken påbegynt mandag 30 mai 2005 kl. 15.00 . Representanter	Ášši meannudeapmi álggahuvvui mánnodaga miessemánu 30. b 2005 dii. 15.00 .
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Áirasat Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis :
Olav M. Dikkanen 21 .	Olav M. Dikkanen 21 .
Svein Peter Pedersen	Svein Peter Pedersen
Magnhild Mathisen 22 .	Magnhild Mathisen 22 .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Berit Ranveig Nilssen 23 .	Berit Ranveig Nilssen 23 .
Margreta Påve Kristiansen	Margreta Påve Kristiansen
Steinar Pedersen 24 .	Steinar Pedersen 24 .
Per-Bjørn Lakselvnes	Per-Bjørn Lakselvnes
Janoš Trosten 25 .	Janoš Trosten 25 .
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Jon Erland Balto 26 .	Jon Erland Balto 26 .
Berit Oskal Eira	Berit Oskal Eira
Ragnhild Nystad 27 .	Ragnhild Nystad 27 .
Ove Johnsen	Ove Johnsen
Egil Olli 28 .	Egil Olli 28 .
Åge Nordkild	Åge Nordkild
Terje Tretnes 29 .	Terje Tretnes 29 .
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Per A. Bæhr 30 .	Per A. Bæhr 30 .
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Ole Henrik Magga 31 .	Ole Henrik Magga 31 .
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
Isak Mathis O. Hætta 32 .	Isak Mathis O. Hætta 32 .
Stig Eriksen	Stig Eriksen
Josef Vedhugnes 33 .	Josef Vedhugnes 33 .
Ingen vara for Anders Urheim mandag 30.05.0.5	Ii oktage Anders Urheim ovddas mánnodaga 30.05.05
Olaf Eliassen 34 .	Olaf Eliassen 34 .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Sverre Anderssen 35 .	Sverre Anderssen 35 .
Kjell Jøran Jåma	Kjell Jøran Jåma
Willy Olsen 36 .	Willy Olsen 36 .
Sten Erling Jønsson	Sten Erling Jønsson
Jon Harald Skum 37 .	Jon Harald Skum 37 .
Birger Nymo	Birger Nymo
Per Arnesen ( vara for Tormod Bartholdsen ) 38 .	Per Arnesen Tormod Bartholdsen ovddas 38 .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Geir Tommy Pedersen 39 .	Geir Tommy Pedersen 39 .
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Innvilgende permisjoner	Juollujuvvon permišuvnnat
for hele plenumsmøtet	Permišuvnnat olles dievasčoahkkimis
Representant nr. 18 Tormod Bartholdsen	Áirras nr. 18 Tormod Bartholdsen
For deler av plenumsmøtet	Permišuvnnat osiid dievasčoahkkimis
Representant 1 Olav Dikkanen , tirsdag 31.05.2005 fra kl 14.30 og ut dagen	Áirras 1 Olav Dikkanen oaččui permišuvnna miessemánu 31. b. dii. 14.30 rájes
Representant 3 Berit Ranveig Nilssen , tirsdag 31.05.2005 fra kl. 14.30 og ut dagen .	Áirras 3 Berit Ranveig Nilssen oaččui permišuvnna miessemánu 31. b. dii. 14.30 rájes
Representant 7 Ragnhild L. Nystad onsdag 01.06.2005 kl. 09.00 - 16.50 .	Áirras 7 Ragnhild L. Nystad oaččui permišuvnna geassemánnu 1. b. dii. 16.50 rádjai .
Representant 25 Ann-Mari Thomasen tirsdag 31.05.05 fra kl. 15.30 og resten av dagen .	Áirras 25 Ann Mari Thomassen oaččui miessemánu 31. b. dii. 15.30 rájes
Representant 33 Anders Urheim mandag 30.05.05. hele dagen .	Áirras 33 Anders Urheim oaččui permišuvnna miessemánu 30. b 2005
Vararepresentanter	Várrelahtut
Per Arnesen møtte for representant nr. 18 Tormod Bartholdsen	Per Arnesen lei čoahkkimis áirasa nr 18 Tormod Bartholdsen ovddas
Mathis Nilsen Eira møtte for representant 7 Ragnhild L. Nystad onsdag 01.06.2005 .	Mathis Nilsen Eira lei čoahkkimis áirasa nr. 7 Ragnhild L Nystad ovddas
I Dokumenter	I Áššebáhpirat
Møteinnkalling av 25.04.2005 med forslag til saksliste .	Cuoŋumánu 25 b. 2005 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu .
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja vejolaš mearkkašumit
Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget	Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái
Innkalling av 25.04.2005 med innstilling til saksliste godkjennes	Cuoŋumánu 25 b. 2005 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu dohkkehuvvo .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvoi ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Josef Vedhugnes , møteleder	Josef Vedhugnes ( čoahkkinjođiheaddji )
2 Ragnhild L. Nystad	Ragnhild Lydia Nystad
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Innkalling av 25.04.2005 med innstilling til saksliste ble godkjent	Cuoŋumánu 25 b. 2005 beaiváduvvon gohččun ja áššelistu dohkkehuvvui .
Saken ble avsluttet mandag 30. mai 2005 kl. 15.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui mánnodaga miessemánu 30. b. 2005 dii. 15.15 .
xOriginalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 21/05	Ášši 21/05
Sametingsrådets beretning om virksomheten	Sámediggeráđi doaibmadieđáhus
Arkiv SF-012 .	Arkiiva SF-012 .
11 Arkivsaksnr. 05/1587	11 Arkiivaáššenr. 05/1592
Saken påbegynt mandag 30. mai 2005 kl. 15.15 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui mánnodaga miessemánu 30. b. 2005 dii. 15.15 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Namahus
1 Møter og representasjoner 07.02.05 – 13.05.05	1 Čoahkkimat ja ovddasteamit 07.02.-13.05.05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets innstilling overfor Sametinget	Sámediggeráđi evttohus Sámediggái
Beretningen omfatter Sametingsrådets aktiviteter i perioden 07.02.05 – 13.05.05	Dieđáhusas lea čilgehus Sámediggeráđi doaimmaid birra áigodagas 07.02.05 – 13.05.05
1 Om virksomheten	1 Doaimma birra
Sametingsrådet har i denne perioden avholdt 3 møter og behandlet 27 saker .	Sámediggeráđđi lea dán áigodagas doallan golbma čoahkkima ja lea meannudan 27 ášši .
Det vises til møtebok R 3/05 , R 04/05 og R 5/05 .	Čujuhit čoahkkingirjjiide R 3/05 , R 04/05 ja R 5/05 .
Sametingsrådet vil i denne beretningen omtale flere saker rådet har arbeidet med i perioden .	Sámediggeráđđi áigu dán áigodagas válddahallat ollu áššiid maiguin ráđđi lea bargan áigodagas .
Som det framgår av vedlegg har rådet i tillegg deltatt på flere møter og representasjoner .	Nugo oidno mildosis , de lea ráđđi lassin searvan ollu čoahkkimiidda ja ovddastemiide .
2 Saksområder	2 Áššesuorggit
2.1 Opplæring og utdanning	2.1 Oahpahus ja oahppa
2.1.1 Barnehager	2.1.1 Mánáidgárddit
Sametingsrådet fremlegger for dette plenum en melding om samiske barnehager .	Sámediggeráđđi ovddida dán dievasčoahkkimii dieđáhusa sámi mánáidgárddiid birra .
Sametingsrådet har i denne valgperioden hatt kontakt med alle samiske barnehager i Norge .	Sámediggeráđis lea dán válgaáigodagas leamaš oktavuohta buot sámi mánáidgárddiiguin Norggas .
Resultater og funn fra dette arbeidet er presentert i meldingen .	Dán barggu bohtosiid ja gávdnosiid buktit ovdan dieđáhusas .
Departementet har lagt frem et høringsnotat og en odelstingsproposisjon om lov til barnehager ( ot.prp. nr. 72 ( 2004 - 2005 ) Om lov om barnehager .	Departemeanta lea ovddidan gulaskuddančállosa ja odeldiggeproposišuvnna mánáidgárdelága birra ( od.prp. nr. 72 ( 2004-2005 ) Mánáidgárdelága birra ) .
Sametinget hadde foreslått at samiske barn burde sikres individuell rett til samisk barnehageplass .	Sámediggi lei evttohan ahte sáme mánáide galggai sihkkarastojuvvot oktagaslaš vuoigatvuohta sámi mánáidgárdesajiide .
Den nye loven setter imidlertid større krav til barnehageeiere for å gi samiske barn barnehagetilbud som bygger på samisk språk og kultur .	Ođđa láhka bidjá dattetge stuorát gáibádusaid mánáidgárddiid eaiggádiidda addit mánáidgárdefálaldaga mii huksejuvvo sámi giela ja kultuvrra vuođul .
2.1.2 Samisk læreplanarbeid	2.1.2 Sámi oahppaplánabargu
Utdanningsdirektoratet igangsatte i januar 2005 arbeid med læreplaner for første året i videregående opplæring ( vg1 ) .	Oahpahusdirektoráhta álggahii ođđajagimánus 2005 oahppaplánabarggu joatkkaoahpahusa vuosttaš jahkái ( joa-1 ) .
Sametinget oppnevnte i februar referansegrupper som foreslår samisk innhold til nasjonale læreplaner for vg 1 for videregående opplæring .	Guovvamánus nammadii Sámediggi referánsajoavkkuid guđet evttohit sámi sisdoalu nationála oahppaplánaide joa- 1 joatkkaoahpahusas .
Den 27.04.2005 hadde visepresidenten møte med statsråd Kristin Clemet .	27.04.2005 čoahkkinasttiiga várrepresideanta ja stáhtaráđđi Kristin Clemet .
Sametinget tok opp følgende saker :	Sámediggi ovddidii čuovvovaš áššiid :
forslag til samisk læringsplakat	evttohus sámi oahppoplakáhttii
utvikling av egne samiske læreplaner i fellesfagene i videregående opplæring og at innholdet i faget samisk kulturkunnskap videreføres og tilpasses til de nye programområdene	sierra sámi oahppaplánaid ovdánahttin oktasašfágaide joatkkaoahpahusas ja ahte sisdoallu fágas sámi kulturoahppu jotkojuvvo ja heivehuvvo ođđa prográmmasurggiide
problemet med høye avgifter for å studere sør- og lulesamisk og påpekte behovet for virkemiddeltiltak for å få utdannet flere personer med lule-og sørsamisk kompetanse	váttisvuohta alla divvadiiguin go galgá lohkat lulli- ja julevsámegiela ja fuomášuhtii dárbbu doaimmaide oččodit eanebuid váldit oahpu julev- ja lullisámegielas
krav om endring av opplæringsloven slik at samer får individuell rett til opplæring på samisk	gáibádus rievdadit oahpahuslága nu ahte sápmelaččat ožžot oktagaslaš rievtti oahpahussii sámegillii
oppretting av et nasjonalt senter for samisk språk	álggahit nationála guovddáža sámegiela váras
problemstillinger innen fag- og timefordeling og samisk læreplanarbeid	čuolmmat mat gusket fága- ja diibmojuohkimii ja sámi oahppaplánabargui
Utdannings- og forskningsdepartementet ( UFD ) og Kommunal- og regionaldepartementet ( KRD ) besøkte Sametinget , opplæringsavdelingen den 09.05.2005 og hadde møte med visepresidenten .	Oahpahus- ja dutkandepartemeanta ( ODD ) ja Gielda- ja guovlodepartemeanta ( GGD ) gallededje Sámedikki oahpahusossodaga 09.05.2005 ja čoahkkinaste várrepresideanttain .
Her ble eierskapet av de statlige samiske videregående skolene drøftet .	Sámi joatkkaskuvllaid eaiggáduššan digaštallojuvvui .
Sametinget foreslo å sette i gang en prosess på politisk nivå for å avklare eierskapet .	Sámediggi evttohii álggahit proseassa politihkalaš dásis čielggadandihte eaiggáduššama .
Arbeidet med nye samiske læreplaner ble drøftet De samiske læreplanene sammen med samisk læringsplakat sendes ut til høring høsten 2005 .	Ođđa oahppaplánaid ovddidanbargu digaštallojuvvui . Sámi oahppaplánat ja sámi oahppoplakáhtta sáddejuvvojit gulaskuddamii 2005 čavčča .
Sametinget påpekte at det er behov for økning av midler til produksjon av samiske læremidler i forbindelse med nye læreplaner .	Sámediggi fuomášuhtii ahte lea dárbu lasihit ruđalaš doarjaga sámi oahpponeavvuid ráhkadeapmái ođđa oahppaplánaid oktavuođas .
Sametingsrådet vil i den forbindelse utarbeide en kostnads oversikt over behovet for nye læremidler og oversende dette til Utdannings og forskningsdepartementet .	Sámediggeráđđi áigu dan oktavuođas meroštallat goluid ođđa oahpponeavvuid ráhkadeami oktavuođas ja dan sáddet Oahpahus- ja dutkandepartementii . Dollui maiddái čoahkkin gaskal ODD .
, Utdanningsdirektoratet og Sametinget 09.-10.05.05 .	, Oahpahusdirektoráhta ja Sámedikki 09.-10.05.05 .
2.1.3 Læremidler	2.1.3 Oahpponeavvut
Sametinget har i år mottatt søknader for ca 40. mill kr. .	Sámediggái leat dán jagi boahtán ohcamat sullii 40 milj. ruvnno ovddas .
Det er avsatt 11 mill kr i 2005 til læremidler .	Jagis 2005 lea várrejuvvon 11 milj. ruvnno oahpponeavvuide .
Prioriteringer er i hht Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2001-2005 .	Vuoruheamit leat “ Sámi oahpponeavvuid ráhkadeami Strategalaš plána 2001-2005 ” vuođul .
2.2 Språk	2.2 Giella
2.2.1 Utvidelse av forvaltningsområdet	2.2.1 Hálddašanguovllu viiddideapmi
Stortinget har behandlet saken om endring i lov av 12. juni 1987 nr 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold , § 3-1 som omhandler kommuner som inngår i forvaltningsområdet for samisk språk .	Stuoradiggi lea gieđahallan ášši rievdadit lága beaiváduvvon geassemánu 12. b. 1987 nr. 56 Sámedikki ja eará sámi riektediliid birra , § 3-1 , mii lea suohkaniid birra mat gullet sámegiela hálddašanguvlui .
Vedtaket ble at det ikke lenger skal stå i loven hvilke kommuner som utgjør forvaltningsområdet for samisk språk , men at dette skal fastsettes i forskrift .	Mearriduvvui ahte lágas ii galgga šat čuožžut makkár suohkanat gullet sámegiela hálddašanguvlui , dat galget baicca mearriduvvot láhkaásahusain .
Stortingets flertall , alle unntatt medlemmene fra Fremskrittspartiet , er positive til at forvaltningsområdet utvides med Tysfjord kommune , og sier at flere andre kommuner også kan ønske å bli omfattet av forvaltningsområdet for samisk språk i framtiden .	Stuoradikki eanetlohku , buohkat earret Ovddádusbellodaga miellahtut , lea positiiva dasa ahte hálddašanguovlu dál viidána Divttasvuona suohkaniin , ja cealká ahte eará suohkanat maid sáhttet beassat sámegiela hálddašanguvlui boahtte áiggis .
Snåsa kommune har søkt om å bli innlemmet i forvaltningsområdet , men departementet vil ikke behandle saken før etter at loven har trådt i kraft og det nødvendige utredningsarbeidet er gjennomført .	Snåase suohkan lea ohcan beassat sámegiela hálddašanguvlui , muhto departemeanta ii sáhte meannudit ášši ovdalgo láhka lea boahtán fápmui ja dárbbašlaš čielggadusbargu lea čađahuvvon .
Sametingsrådet har i sak 26/05 gitt følgende uttalelse til departementet vedrørende søknaden fra Snåsa kommune :	Sámediggeráđđi lea áššis 26/05 cealkán čuvvovačča Snåase ohcama birra departementii :
Sametingsrådet har tatt initiativ til utvidelse av forvaltningsområdet for samisk språk og sendte våren 2002 en forespørsel til seks ulike kommuner om interessen for å bli innlemmet i forvaltningsområdet , der i blant Snåsa kommune .	Sámediggeráđđi lea álggahan barggu oččodit eanet suohkaniid sámegiela hálddašanguvlui , ja sáddii 2002 giđa jearaldaga 6 suohkanii ahte lea go sis beroštupmi searvat sámegiela hálddašanguvlui , daid gaskkas Snåase .
For øvrig vises det til Sametingets vedtak i sak 02/03 Utvidelse av forvaltningsområdet for samisk språk :	Muđui čujuhuvvo Sámedikki mearrádussii áššis 02/03 Sámegiela hálddašanguovllu viiddideapmi :
Sametinget viser til at flere kommuner er blitt forespurt om å bli innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk , og anbefaler at disse kommunene også innlemmes i språkforvaltningsområdet dersom de gjør vedtak på det .	Sámediggi čujuha dasa ahte leat eambbo suohkanat mat leat ožžon jearaldaga šaddat sámegiela hálddašanguovlun , ja ávžžuha ahte dát suohkanat maid servet sámegiela hálddašanguvlui jus dát suohkanat dahket dakkár mearrádusa .
Det vises også til Sametingets vedtak i sak 16/05 Sametingets årsmelding 2004 :	Čujuhuvvo maid Sámedikki mearrádussii áššis 16/05 Sámedikki jahkedieđáhus 2004 :
Tysfjord og Snåsa kommuner har søkt om å bli innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	Divttasvuona ja Snåase suohkanat leat ohcan laktojuvvot sámegiela hálddašanguvlui .
Sametinget oppfordrer flere kommuner til å gjøre det samme .	Sámediggi ávžžuha eanet gielddaid dahkat dan seamma .
Sametinget sendte i 2004 en henstilling til Regjeringen v / Kultur- og kirkedepartementet om at sameloven må endres slik at flere kommuner kan innlemmes i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámediggi sáddii 2004:s ávžžuhusa Ráđđehussii Kultur- ja girkodepartemeantta bokte ahte sámeláhka ferte rievdaduvvot nu ahte eanet gielddat sáhttet laktojuvvot sámegiela hálddašanguvlui .
Regjeringen har nå besluttet at Tysfjord kommune skal innlemmes i forvaltningsområdet ved en forskriftsendring , dersom Stortinget slutter seg til forslaget om lovendring .	Ráđđehus lea dál mearridan ahte Divttasvuona suohkan galgá laktojuvvot hálddašanguvlui láhkaásahusa rievdadeami bokte , jos Stuorradiggi guorrasa láhkarievdadusárvalussii .
Dette vil styrke de samisktalendes rett til å bruke samisk i offentlige sammenhenger .	Dat nannešii sámegielagiid rievtti geavahit sámegiela almmolaš oktavuođain .
Søknaden fra Snåsa kommune ble sendt til Kultur- og kirkedepartementet høsten 2004 , men departementet kan ikke behandle saken før etter at loven har trådt i kraft og det nødvendige utredningsarbeidet er gjennomført .	Ohcan Snåase suohkanis sáddejuvvui Kultur- ja girkodepartementii čakčat 2004 , muhto departemeanta ii sáhte meannudit ášši ovdalgo láhka lea boahtán fápmui ja dárbbašlaš čielggadusbargu lea čađahuvvon .
En utvidelse av forvaltningsområdet betinger at det tilføres ekstra midler etter hvert som flere kommuner innlemmes i forvaltningsområdet for samisk språk .	Viiddideapmi eaktuda ahte ođđa ruđat čuvvot mielde dađistaga go eanet gielddat laktojuvvojit hálddašanguvlui .
2.2.2 Retteprogrammet	2.2.2 Divvunprográmma
Det tre årige prosjektet " Retteprogram på lule- og nordsamisk " som ble igangsatt 1. desember 2004 , har nå fått navnet " divvun " .	Golmma jagi prošeakta ” Julev- ja davvisámegiel divvunprográmma ” , mii álggahuvvui juovlamánu 1. b. 2004 , lea dál ožžon nama ” divvun ” .
Prosjektet er kommet godt igang , og vil i løpet av kort tid åpne egne nettsider under navnet www.divvun.no .	Prošeakta lea bures jođus , ja fargga rahppojit prošeavtta ruovttusiiddut main lea namma www.divvun.no .
2.2.3 Samiske språksentre	2.2.3 Sámi giellaguovddážat
Sametingsrådets medlem Johan Mikkel Sara hadde et møte med Sør-Trøndelag fylkeskommune 09.05.05 i forbindelse med opprettelsen av samisk språksenter .	Sámediggeráđđelahtus Johan Mikkel Saras lea leamaš čoahkkin Lulli-Trøndelaga fylkkasuohkaniin 09.05.05 sámi giellaguovddáža rahpama birra .
Språksenteret er planlagt åpnet høsten 2005 .	Plána mielde galgá giellaguovddáš rahppojuvvot 2005 čavčča .
Det er også blitt avholdt møte med samisk språksenter i Ullsfjord , om senterets drift og utvikling .	Čoahkkin lea maid lágiduvvon sámi giellaguovddážiin Moskavuonas , guovddáža jođiheami ja ovdáneami birra .
På møtet deltok også Tromsø kommune og Troms fylkeskommune .	Dán čoahkkimii oassálaste maiddái Romssa suohkan ja Romssa fylkkasuohkan .
Sametinget anmodet kommunen som eier , om å opprette et styre som har budsjett- og driftsansvar for språksenteret .	Sámediggi bivddii suohkana , gii eaiggáda guovddáža , ásahit stivrra mas lea bušeahtta- ja doaibmaovddasvástádus .
2.2.4 Tospråklighetsmidlene – rapportering og evaluering	2.2.4 Guovttegielalašvuođadoarjagat – raporteren ja evalueren
Under fellesmøtet mellom Sametingsrådet og språkstyret 15. mars 2005 , fremmet språkstyret ønske om å behandle tospråklighetsrapportene fra kommunene og fylkeskommunene innenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Oktasaščoahkkimis Sámediggeráđi ja giellastivrra gaskkas njukčamánu 15. b. 2005 buvttii giellastivra sávaldaga beassat meannudit sámegiela hálddašanguovllu suohkaniid ja fylkkasuohkaniid guovttegielalašvuođaraporttaid .
Sametingsrådet hadde ingen motforestillinger til dette , og språkstyret har behandlet de første rapportene .	Sámediggeráđis ii lean vuosteháhku dasa , ja giellastivra lea meannudan daid vuosttaš raporttaid .
Samisk forfatter- og oversetterforbund arrangerte i slutten av april et seminar hvor ett av temaene var bruken av tospråklighetsmidlene .	Sámi fágagirječálliid- ja jorgaleddjiidsearvi lágidii cuoŋománu loahpageahčen seminára gos okta fáddá lei guovttegielalašvuođadoarjaga geavaheapmi .
Her ble rapporten " Samisk språkutvikling i administrasjonen i Tana kommune 1993-2004 " lagt fram .	Doppe biddjojuvvui ovdan raporta ” Sámi giellaovdáneapmi Deanu gieldda hálddahusas 1993-2004 ” .
Rapporten konkluderer med at samisk språk har hatt en viss fremgang siden 1993 , men at det er vanskelig å se hva kommunen har brukt tospråklighetsmidlene til etter at Sametinget ikke lenger krever revidert regnskap .	Raportta loahppaárvvoštallan lea ahte sámegiella lea muhtun muddui ovdánan jagi 1993 rájes , muhto lea váttis oaidnit masa gielda lea geavahan guovttegielalašvuođadoarjagiid maŋŋel go Sámediggi heittii gáibideames dárkkistuvvon rehketdoalu .
Sametingrådet vil behandle rapporten og vurdere eventuelle endringer i retningslinjene .	Sámediggeráđđi áigu meannudit raportta ja árvvoštallat galgá go rievdadit njuolggadusaid .
Rådsmedlem Johan Mikkel Sara deltok på seminaret .	Ráđđelahttu Johan Mikkel Sara oassálasttii semináras .
2.2.5 Samisk forskning	2.2.5 Sámi dutkan
Nordisk samisk institutt og Samisk høgskole arrangerte et seminar om situasjonen for forskning på samisk språk og framtidige utfordringer 29.04.05 .	Sámi Instituhtta ja Sámi allaskuvla lágidedje seminára 29.04.05 sámegiela dutkandili birra ja boahtteáiggi hástalusaid birra .
Sametingsrådet er veldig opptatt av at interessen for forskning på samisk språk blir ivaretatt da det er mye ugjort her .	Sámediggeráđis lea stuora beroštupmi das ahte lea fuolla dutkat sámegiela danne go das ain váilot dieđut .
Sametingets visepresident deltok på seminaret .	Sámedikki várrepresideanta oassálasttii semináras .
I mars 2005 la regjeringen fram St.meld. 20 ( 2004-2005 ) Vilje til forskning .	Njukčamánus 2005 bijai Ráđđehus ovdan St.dieđ. . 20 ( 2004-2005 ) Vilje til forskning ( dáhttu dutkat ) .
Sametingsrådet ga i forkant av meldingen innspill for betydningen av ei styrking og utvikling av samisk forskning .	Ovdal dieđáhusa buvttii Sámediggeráđđi cealkámuša ahte lea dehálaš nannet ja ovddidit sámi dutkama .
Regjeringens signaler angående samisk forskning som framkommer i Stortingsmeldingen er positive .	Ráđđehusa signálat , mat bohtet ovdan Stuoradiggedieđáhusas , leat positiivat .
Imidlertid er tiltakene lite forpliktende og konkrete .	Doaimmat eai dattetge geatnegahtte eai ge leat konkrehtalaččat .
Derfor har Sametingsrådet tatt initiativ til et møte med Norges forskningsråd for å peke på konkrete tiltak som må iverksettes for samisk forskning på kort og på lang sikt .	Danne lea Sámediggeráđđi dáhtton čoahkkima Norgga dutkanráđiin gos čujuha doaimmaide maid ferte bidjat johtui sámi dutkama ektui oaneheabbo ja guhkit áigái .
Sametingsrådet avholdt et møte 19.05.05 med sentrale forsknings- og utdanningsinstitusjoner for hele det samiske området .	Sámediggeráđđi lea doallan čoahkkima 19.05.05 olles sámi guovllu guovddáš dutkan- ja oahpahusásahusaiguin .
Her kom det gode og nyttige innspill til tiltak for styrking og utvikling av samisk forskning som Sametingsrådet vil viderebringe til Norges forskningsråd og Stortingets kirke- , utdannings og forskningskomite .	Doppe evttohuvvojedje buorit ja ávkkálaš doaibmabijut mat nannejit ja ovddidit sámi dutkama , maid Sámediggeráđđi de doalvu viidáseappot Norgga dutkanráđđái ja Stuorradikki girko- , oahpahus- ja dutkanlávdegoddái .
Sametingsrådet ved visepresidenten har avholdt møte med lederen for Kirke- , utdannings- og forskningskomiteen om meldingen 24.05.05 .	Sámediggeráđđi várrepresideantta bokte lea doallan čoahkkima Girko- , oahpahus- ja dutkanlávdegotti jođiheddjiin dieđáhusa birra 24.05.05 .
2.2.6 Oppfølging av Sametingets melding om samisk språk ” Samisk er tøft ! ”	2.2.6 Sámedikki dieđáhusa sámegiela birra , ” Sámegiella lea čaffat ” , čuovvoleapmi
Sametingsrådet vil under møtet i juni behandle et oppfølgingsnotat i forhold til tiltakene i meldingen om samisk språk .	Sámediggeráđđi áigu geassemánu čoahkkimis meannudit čuovvolannotáhta doaimmaid ektui mat leat dieđáhusas sámegiela birra
2.2.7 Språkkonsulentstillingen lokalisert til Várdobáiki	2.2.7 Giellakonsuleantavirgi Várdobáikkis
Sametingets kontor på Várdobáiki vil igjen være bemannet fra høsten av .	Sámedikki kantuvrras Várdobáikkis lea fas bargi čavčča rájes .
Ny konsulent er tilsatt og vil tiltre stillingen i løpet av sommeren .	Ođđa konsuleanta lea biddjojuvvon virgái , ja son álgá bargui geasset .
2.3 Næringer	2.3 Ealáhusat
2.3.1 Reindrift	2.3.1 Boazodoallu
2.3.1.1 Forhandlingene om ny reinbeitekonvensjon mellom Sverige og Norge	2.3.1.1 Šiehtadallamat ođđa boazoguohtunkonvenšuvnna hárrái Ruoŧa ja Norgga gaskka
Forhandlingene om ny konvensjon om den grenseoverskridende reindrift handler om en ny konvensjon som skal erstatte 1972-konvensjonen .	Ođđa konvenšuvnna šiehtadallamiin rájárastá boazodoalus lea sáhka ođđa konvenšuvnnas mii galgá boahtit 1972-konvenšuvnna sadjái .
I forhandlingene har det frem til nå ikke vært mulig å komme fram til enighet .	Šiehtadallamiin ii leat dán rádjái leamaš vejolaš boahtit ovttaide .
Forhandlingsdelegasjonene er i hovedsak enige om en rekke av prinsippene og ordningene i en ny konvensjon , men er uenige om den geografiske reguleringen av den grenseoverskridende reindrifta .	Šiehtadallansáttagottit leat váldoáššis ovttaoaivilis ollu prinsihpaid ja ortnegiid hárrái ođđa konvenšuvnnas , muhto eai leat ovttaoaivilis rájárastá boazodoalu eanadieđalaš muddemis .
På grunn av manglende enighet har Sverige meddelt at de fra 1. mai 2005 vil legge til grunn Lappekodicillen av 1751 for reguleringene , mens Regjeringen i Norge har fremmet et lovforslag som nå ligger i Stortingets næringskomité som midlertidig skal regulere svensk reinbeiting i Norge ( jf. 75 Ot.prp.nr. ( 2004-2005 ) ) .	Go ii leat ovttamielalašvuohta de lea Ruoŧŧa dieđihan ahte sii miessemánu 1. b. 2005 bidjet 1751 Lappekodicilla vuođđun muddemiidda , go fas Ráđđehus Norggas lea ovddidan láhkaevttohusa mii dál lea meannuduvvomin Stuorradikki ealáhuslávdegottis mii gaskaboddosaččat galgá muddet Ruoŧa beale boazoguohtumiid Norgga bealde ( geahča Od.prp.nr. 75 ( 2004-2005 ) ) .
Sametinget har deltatt på to møter med statssekretær Leif Helge Kongshaug i LMD . , 16.03.2005 og 01.04.2005 .	Sámediggi lea searvan guovtti čoahkkimii stáhtačálliin Leif Helge Kongshaug EBD:s , 16.03.2005 ja 01.04.2005 .
I begge møtene har Sametinget påpekt at å gjøre konvensjonen av 1972 til norsk lov ville kunne framstå som et ensidig tiltak fra norsk side , og være politisk problematisk .	Goappašiid čoahkkimiin lea Sámediggi čujuhan ahte jos 1972 konvenšuvdna dahkkojuvvo Norgga láhkan , de livččii dat ovttabealát doaibmabidju Norgga bealde , ja livččii politihkalaččat váttis .
I den foreliggende lovproposisjonen er Sametingets betenkeligheter knapt nevnt .	Dán láhkaproposišuvnnas illá leat Sámedikki eahpádusat oppa namuhuvvon ge .
På bakgrunn av den fastlåste situasjonen i forhandlingene har sametingene i Sverige og Norge i et felles brev av 28. april 2005 bedt statsministrene ta initiativ til at forhandlingene snarest gjenopptas .	Lohkkašuvvan dili vuođul šiehtadallamiin leat sámedikkit Ruoŧa ja Norgga bealde oktasaš reivves cuoŋománu 28. b. 2005 bivdán stáhtaministariid váldit álgaga dan ektui ahte šiehtadallamat fas jotkojuvvojit jođánepmosit .
I brevet til statsministerne uttrykkes det store betenkeligheter med ensidige tiltak på dette område .	Reivves stáhtaministariidda dovddahuvvo ahte leat stuorra eahpádusat ovttabealát doaibmabijuide dán guovllus .
I forbindelse med Stortingets Næringskomités behandling av Ot.prp. nr. 75 ( 2004 –2005 ) ble saken drøftet med næringskomiteen i et møte 11.05.2005 .	Stuorradikki Ealáhuslávdegotti Od.prp. nr. 75 ( 2004 –2005 ) meannudeami oktavuođas ságaškuššui ášši ealáhuslávdegottiin čoahkkimis 11.05.2005 .
Sametinget ba om at behandlingen av saken utsettes og at Landbruksdepartementet i mye sterkere grad enn fram til nå involverer Sametinget i arbeidet med ny reinbeitekonvensjon .	Sámediggi bivddii ahte ášši meannudeapmi maŋiduvvo ja ahte Eanadoallodepartemeanta váldá dás duohko Sámedikki nannoseabbot mielde bargui ođđa boazodoallokonvenšuvnnain .
Spesielt viktig er det å få på plass viktige prinsipper og samarbeidsorganer for den grenseoverskridende reindrifta .	Erenoamáš deaŧalaš lea oažžut sadjái deaŧalaš prinsihpaid ja ovttasbargoorgánaid rájárastá boazodollui .
Dette kan og bør gjøres før drøftingen av den geografiske fordeling av beitene .	Dán sáhttá ja berre dahkat ovdal go eanadieđalaš guohtonjuohkima birra ságaškuššojuvvo .
Når ulike samarbeidsorganer er etablert vil disse kunne være aktive redskaper i arbeidet med å finne fram til en balansert løsning som ivaretar reindriftsutøverne på begge sider av grensa .	Go iešguđet ovttasbargoorgánat leat ásahuvvon , de sáhttet dat leat aktiivvalaš gaskaoapmin barggus dássedettolaš čovdosiid gávdnamis maiguin gozihit boazodolliid goappašiid bealde ráji .
Saken handler ikke bare om de reindriftsfamiliene som flytter over grensen selv om deres usikre situasjon er viktigst , men også generelt om det samiske samarbeidet over riksgrensen .	Áššis ii leat sáhka dušše dain boazosámi bearrašiin mat fárrejit rájá rastá , vaikko sin eahpesihkkaris dilli lea deaŧaleamos , muhto maiddái oppalaččat sámi ovttasbarggus riikaráji rastá .
Det er av prinsipiell samepolitisk betydning at sametingene og de som berøres av den grenseoverskridende reindriften får mulighet til å komme fram til en løsning .	Das lea prinsihpalaš sámepolitihkalaš mearkkašupmi go sámedikkit ja sii , geaidda rájárastá boazodoallu guoská , ožžot vejolašvuođa gávdnat čovdosa .
Sametingene i Sverige og Norge er opptatt av at man nå retter fokuset på å gjenoppta forhandlingene og at rettighetsbildet ikke endres dersom disse prosessene strekker ut i tid .	Sámedikkiin Ruoŧa ja Norgga bealde lea dál beroštupmi ahte deattuhuvvo šiehtadallamiid fas johtuiboahtin ja ahte riektegovva ii rievdda vaikko dát proseassat bistet guhkebuš .
Sametingene i Sverige og Norge har allerede etablert et godt samarbeid .	Sámedikkiin Ruoŧa ja Norgga bealde lea juo ásahuvvon buorre ovttasbargu .
Potensialet til løsning som ligger i det samiske samarbeidet over landegrensene er fram til i dag ikke fullt utnyttet .	Vejolašvuohta gávdnat čovdosa sámi ovttasbarggu bokte riikkarájáid rastá ii leat dán rádjai ollásit geavahuvvon .
2.3.1.2 Reindriftsavtalen for 2005/2006	2.3.1.2 Boazodoallošiehtadus 2005/2006
Reindriftsavtalen for 2005/2006 er ferdigforhandlet og Sametingsrådets merknader til avtalen er oversendt Stortingets næringskomité .	Boazodoallošiehtadus 2005/2006 lea gárvvisin šiehtadallojuvvon ja Sámediggeráđi mearkkašumit šiehtadussii leat sáddejuvvon Stuorradikki ealáhuslávdegoddái .
Den totale rammen for reindriftsavtalen 2005/2006 ble på 92,5 mill kroner eksklusiv midler til tiltak mot radioaktivitet .	Boazodoallošiehtadusa 2005/2006 ollislaš rámma lea 92,5 miljon ruvnno , mas eai leat mielde ruđat radioaktivitehtadoaibmabijuide .
Dette tilsvarer en reduksjon på 2,5 mill kroner i forhold til inneværende reindriftsavtale .	Dát lea 2,5 miljon ruvnno unnit dán jagi boazodoallošiehtadusa ektui .
Årets reindriftsavtale innebærer ikke store endringer i forhold til gjeldende reindriftsavtale .	Dán jagi boazodoallošiehtadusas eai leat stuorra rievdadusat gustovaš boazodoallošiehtadusa ektui .
Endringene viser at målsetningene om inntektsutjevning mellom de ulike reinbeiteområder og driftsenheter ikke er prioritert .	Rievdadusat čájehit ahte mihttomearit dienasjevdema hárrái iešguđet boazoguohtonguovlluid ja doaluid gaskka eai leat vuoruhuvvon .
Til sammenligning fikk bøndene en økning i inntektsrammen på 450 mill kroner i årets jordbruksforhandlinger .	Go buohtastahttá boanddaiguin de ožžo sii dienasrámmas 450 miljon ruvnno dán jagi eanadoallošiehtadallamiin .
Det tilsvarer en inntektsvekst på ca. 7000 kroner per årsverk .	Dát vástida sullii 7000 ruvnno eanet dietnasa jahkedoaimma nammii .
Årets reindriftsavtale innebærer reduksjoner i overføringene til driftsenheter og svært lite frie midler innen Reindriftens utviklingsfond .	Dán jagi boazodoallošiehtadusas leat fievrrideamit doaluide geahppánan ja Boazodoalu ovddidanfoanddas leat hui unnán friija ruđat .
Manglende økonomiske midler i Reindriftens utviklingsfond vil spesielt gå utover unge etablerere i næringen ved at det ikke er avsatt midler til tilskudd til livdyrkjøp og husvære .	Go Boazodoalu ovddidanfoanddas váilot ekonomalaš várit , de čuohcá dat erenoamážit nuorra ásaheaddjiide ealáhusas dainna lágiin go eai leat várrejuvvon doarjjaruđat oastit ealihanbohccuid ja ásodaga .
Sametingsrådet har i sine merknader til årets reindriftsavtale pekt på at utfordringer innenfor reindriftsnæringen vanskelig kan løses uten en betydelig økning av den økonomiske rammen for reindriftsavtalen .	Sámediggeráđđi lea mearkkašumiinis dán jagi boazodoallošiehtadussii čujuhan ahte hástalusaid boazodoalu siskkobealde sáhttá leat váttis čoavdit jos boazodoallošiehtadusa ekonomalaš rámma ii nannejuvvo mealgat .
I den sammenheng er det spesielt viktig å øke overføringene til driftsenheter med et gjennomsnittlig reintall , slik at det er mulig å oppnå et tilfredsstillende økonomisk resultat uten å øke reintallet .	Dán oktavuođas lea erenoamáš deaŧalaš lasihit fievrridemiid daid doaluide main lea gaskamearálaš boazolohku , nu ahte lea vejolaš birget ekonomalaččat dohkálaččat almmá boazologu lasitkeahttá .
Sametinget er bekymret over at driftstilskuddet er redusert da dette medfører inntektstap for de gruppene som er mest sårbare for økonomiske svingninger .	Sámediggi lea fuolastuvvan go doaibmadoarjja lea unniduvvon , go unnida dietnasa daid joavkkuide mat leat rašimusat ekonomalaš rievddademiid oktavuođas .
Sametinget har lenge etterlyst en mer bevisst holdning i forhold til likestilling i reindriften og vil med stor interesse følge med oppfølgingen av evalueringsrapporten ( Rapport fra arbeidsgruppe 22.11.04 Kvinnens situasjon i reindriften / Bargojoavkku rapoarta 22.11.04 Nissonolbmuid dilálašvuohta boazodaolus ) .	Sámediggi lea guhká ohcalan eanet dihtomielalaš miellaguottu dásseárvvu ektui boazodoalus ja áigu nana beroštumiin čuovvut evaluerenraportta čuovvoleami ( Rapport fra arbeidsgruppe 22.11.04 Kvinnens situasjon i reindriften / Bargojoavkku rapoarta 22.11.04 Nissonolbmuid dilálašvuohta boazodoalus ) .
For ytterligere opplysninger vedrørende Sametingsrådets behandling av reindriftsavtalen vises til sak behandlet i rådsmøte 20.05.2005 .	Eanet dieđut Sámediggeráđi boazodoallošiehtadusa meannudeami birra , de čujuhit áššái mii meannuduvvui 20.05.2005 ráđđečoahkkimis .
Regionale rovviltnemnder	Guovllulaš boraspirelávdegottit
Sametingsrådet har oppnevnt medlemmer til de regionale rovviltnemdene etter de kriteriene som Sametingsrådet og Miljøverndepartementet er blitt enige om .	Sámediggeráđđi lea nammadan lahtuid guovlulaš boraspirelávdegottiide daid eavttuid mielde maid ektui Sámediggeráđđi ja Birasgáhttendepartemeanta leat soahpan .
Representantene er valgt for denne valgperioden .	Lahtut leat válljejuvvon dán válgaáigodaga váste .
Sametinget oppnevner representanter til rovviltnemdene i region 5 Hedmark , 6 Møre og Romsdal , Sør-Trøndelag , Nord- Trøndelag , 7 Nordland , 8 Troms og Finnmark .	Sámediggi nammada lahtuid boraspirelávdegottiide guovllus 5 Hedmárku , 6 Møre ja Romsdal , Mátta-Trøndelága , Davvi-Trøndelága , 7 Nordlánda , 8 Romsa ja Finnmárku .
Den fullstendige listen over Sametingets representanter er følgende :	Ollislaš listu Sámedikki lahtuin lea ná :
Region 5 : 1 ) Aina Kristine Kant , Rennebu . 2 ) Maths Mortensson , Drevsjø	Guovlu 5 : 1 ) Aina Kristine Kant , Rennebu 2 ) Maths Mortensson , Drevsjø
Region 6 : 1 ) Kjell Gøran Jåma , Snåsa . 2 ) Jarle Jonassen , Glåmos	Guovlu 6 : 1 ) Kjell Gøran Jåma , Snåase 2 ) Jarle Jonassen , Glåmos
Region 7 : 1 ) Per Olav Sara , Bardufoss . 2 ) Anders N. Eira , Engan	Guovlu 7 : 1 ) Per Olav Sara , Beardugorži 2 ) Anders N. Eira , Engan
Region 8 : 1 ) Willy Ørnebakk , Skibotn 2 ) Nancy C. Porsanger , Sirbma	Guovlu 8 : 1 ) Willy Ørnebakk , Ivgubahta 2 ) Nancy C. Porsanger , Sirbmá
Fiskeri	Guolástus
Sametinget hadde møte med Fiskeri- og Kystdepartementet den 10.05.2004 .	Sámedikkis lei čoahkkin Guolástus- ja riddodepartemeanttain 10.05.2004 .
Tema for møtet var Sametingets krav om rettigheter til å krabbefangst for de minste båtene .	Čoahkkima fáddán lei Sámedikki gáibádus unnimus fatnasiid vuoigatvuođaid birra bivdit reappáid .
På møtet ble man enige om at Sametinget sammen med departementet og Fiskeridirektoratet skulle utarbeide nødvendig grunnlagsdokumentasjon , slik at Reguleringsrådet på sitt møte den 8. juni d.å. kan gi råd i saken .	Čoahkkimis lei ovttaoaivilvuohta das ahte Sámediggi ovttas departemeanttain ja Guolástusdirektoráhtain galggai ráhkadit dárbbašlaš vuođđoduođaštusa , nu ahte Regulerenráđđi čoahkkimisttis geassemánu 8. b. dán jagi sáhttá addit rávvagiid áššis .
Sametinget hadde møte med Stortingets næringskomité den 11.05.2005 i forbindelse med komiteens behandling av St.meld. nr. 19 ( 2004-20005- Marin næringsutvikling .	Sámedikkis lei čoahkkin Stuorradikki ealáhuslávdegottiin 11.05.2004 dan oktavuođas go lávdegoddi meannudii Stuorradiggedieđáhusa nr 19 ( 2004-20005- Marin næringsutvikling .
Fra Sametinget tok man bl.a. opp følgende :	Sámediggi válddii ovdan earret eará čuovvovačča :
Fiske som næring , i de aller fleste sjøsamiske områdene , er sterkt truet gjennom at befolkningen langt på vei er fratatt retten til å fiske .	Guolástus ealáhussan eanaš mearrasámi guovlluin , lea garrasit áitojuvvon dan geažil go álbmogis oalle guhkás lea váldojvvvon eret vuoigatvuohta bivdit guliid .
St.meld. nr 19 tar på ingen måte hensyn til disse problemstillingene , og heller ikke til en rekke utredninger som slår fast det urfolksrettslige grunnlaget for å drive fiske .	Stuorradiggedieđáhusas nr 19 eai man ge láhkai váldojuvvo vuhtii dát čuolbmačilgehusat , eaige dat ollu čielggadusat mat váfistit eamiálbmotrievttálaš vuođu bivdit guliid .
For å ivareta samiske fiskerirettigheter oppfordret Sametinget Stortingets næringskomité til å gi sin tilslutning til følgende formulering :	Gozihan dihte sámi guolástusvuoigatvuođaid ávžžuha Sámediggi Stuorradikki ealáhuslávdegotti doarjut čuovvovaš dajáldagaid :
Næringskomiteen ser alvorlig på dagens situasjon med manglende fiskerettigheter og fraflytting i sjøsamiske områder .	Ealáhuslávdegoddi oaidná duođalažžan dálá dili váilevaš guolástusvuoigatvuođaiguin ja go mearrásámi guovlluin lea eretfárren .
Komiteen vil motvirke denne negative utviklingen med å gjennomføre aktive tiltak for at næringsvirksomhet fortsatt kan være et sentralt materielt fundament for å bevare og styrke samisk kultur , næring og språk .	Lávdegoddi dáhttu váikkuhit vuostá dán negatiivvalaš ovdáneami aktiivvalaš doaibmabijuid čađaheami bokte vai ealáhusdoaibma ain sáhttá leat guovddáš ávnnašlaš vuođđu sámi kultuvrra , ealáhusaid ja giela suodjaleamis ja nannemis .
Komiteen anser i dag sjøsamiske områder for næringssvake distrikt med påtrengendebehov for skaffe råstoff til sysselsetting og næringsutvikling , og vil ut fra dette videreføre Stortingets vedtak fra 1988 , om å avsette egne distriktskvoter til disse områden .	Lávdegotti oainnu mielde leat mearrasámi guovllut heajos dilis ealáhusaid ektui ja dain lea nana dárbu háhkat ráhkadanávdnasiid barggolašvuhtii ja ealáhusovddideapmái , ja dan vuođul viidáset fievrridit Stuorradikki 1988 mearrádusa , ahte várret sierra distriktabivdoeriid dáid guovlluid váste . .
Sametinget har i brev av 24.02.2005 til miljøvernminister Knut Arild Hareide påpekt Miljøverndepartementets og forvaltningens manglende ivaretakelse av samiske rettigheter i forvaltningen av anadrome laksefisk .	Sámediggi lea 24.02.2005 beaiváduvvon reivves birasgáhttenministarii Knut Arild Hareide čujuhan ahte Birasgáhttendepartemeanta ja hálddašeapmi eai gozit sámi vuoigatvuođaid anadromalaš luossabivddu hálddašeami oktavuođas .
I sitt svarbrev av 09.05.2005 til Sametinget , skriver miljøvernminister Knut Arild Hareide bl. : annet	09.05.2005 beaiváduvvon vástádusreivves Sámediggái , čállá birasgáhttenministtar Knut Arild Hareide earret eará :
Jeg vil imidlertid understreke at dersom det er aktuelt å foreta regelverksendringer som får betydning for utøvelsen av fiske i området med samiske interesser , vil departementet sørge for at Sametinget trekkes inn på en hensiktsmessig måte .	Mun áiggun dattetge deattuhit ahte jos lea áigeguovdil rievdadit njuolggadusaid main lea mearkkašupmi guolástussii guovllus gos leat sámi beroštumit , de áigu departemeanta fuolahit dan ahte Sámediggi váldo mielde ulbmillaš vugiin .
2.3.3 Petroleumsvirksomhet	2.3.3 Petroleumadoaibma
14.03.2005 ble det avholdt et møte i Karasjok mellom Statoil og Sametinget .	14.03.2005 dollojuvvui čoahkkin Kárášjogas Statoil ja Sámedikki gaskka .
Barlighaug AS og Kompetansesenteret for urfolks rettigheter var invitert og deltok på samme møte .	Barlingaug AS ja Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš ledje bovdejuvvon ja serve seamma čoahkkimii .
I forbindelse med olje og gass-virksomheten i nord , ønsket Statoil å orientere Sametinget om sine fremtidige planer knyttet til oljevirksomheten i nord .	Oljo- ja gássadoaimma oktavuođas davvin , háliida Statoil čilget Sámediggái iežas boahttevaš plánaid birra mat čatnasit oljodoibmii davvin .
Spesielt ble det redegjort for status og utvikling med Snøhvit-prosjektet .	Erenoamážit čilgejuvvui Snøhvit-prošeavtta stáhtus ja ovdáneapmi .
Statoil ønsker å opprette en tett dialog med Sametinget hva gjelder mulige konsekvenser for samiske interesser knyttet opp mot utbygging og utviklingen av oljevirksomheten i nord .	Statoil háliida lávga gulahallagoahtit Sámedikkiin mii guoská makkár vejolaš váikkuhusat huksemis ja ovddideamis oljodoaimma oktavuođas leat sámi beroštumiide davvin .
Det vises her til krav om egen konsekvensutredning for Snøhvit-prosjektets innvirkning på samiske interesser og reindriften spesielt .	Dás čujuhuvvo gáibádussii dahkat sierra váikkuhaniskančielggadusa Snøhvit-prošeavtta váikkuhusain sámi beroštumiide ja boazodollui erenoamážit .
I den forbindelse ble det vist til to utredningsrapporter Snøhvit og samisk reindrift – framdriftsutsikter , konsekvenser og avbøtende tiltak og til Nellemann-rapporten .	Dán oktavuođas čujuhuvvo guovtti čielggadusraportii ; Snøhvit ja sámi boazodoallu – boahtteáiggi vejolašvuođat , váikkuhusat ja láivudeaddji doaibmabijut ja Nelleman-raporta .
Barlindhaug AS holdt et innlegg om Barentshavet som Europas nye petroleumsprovins og de muligheter og konsekvenser dette kan få for Norge .	Barlinghaug AS doalai sáhkavuoru Barentsábi birra Eurohpá ođđa petroleumaprovinsan ja daid vejolašvuođaid ja váikkuhusaid birra mat das sáhttet leat Norgii .
Urfolksdimensjonen vil bli viktigere i et fremtidsperspektiv .	Eamiálbmot dimenšuvdna šaddá leat deaŧaleamos boahtteáiggi perspektiivvas .
Det bør utvikles et norsk fortrinn i de internasjonale alliansene som krever et godt samarbeid på norsk side .	Berre ovddiduvvot ovdamunni Norgga ektui riikkaidgaskasaš oktavuođain dalle go gáibiduvvo buorre ovttasbargu Norgga bealde .
Det samiske samfunnsperspektivet må bli sterkere integrert i norsk nordområdepolitikk i et noe lengre perspektiv .	Sámi servodatperspektiiva ferte nannoseappot heivehuvvot Norgga davveguovlopolitihkkii guhkit áiggi perspektiivvas .
Dette krever en bredere kunnskapsplattform hvor det gjelder å fylle kunnskapshull om urfolksdimensjonen i nord , særlig sett i sammenheng med utviklingen av petroleumsvirksomheten på russisk side .	Dákko gáibiduvvo buoret máhtolašvuohta ja ferte deavdit máhtolašvuođain daid ráiggiid mat leat eamiálbmotdimenšuvnna oktavuođas davvin , erenoamážit petroleumadoaimma ovddideami oktavuođas Ruošša bealde .
2.4 Samisk kunstnerstipend 2005	2.4 Sámi dáiddárstipeanda 2005
Stipendkomiteen for Sametingets kunstnerstipend har tildelt 13 stipender for 2005 .	Sámedikki dáiddárstipeandalávdegoddi lea juohkán 13 stipeandda 2005:s .
Sametingets kunstnerstipend tildeles samiske kunstnere etter søknad .	Sámedikki dáiddárstipeanda juogaduvvo sámi dáiddáriidda ohcama mielde .
Følgende kunstnere fikk tildelt stipend for 2005 :	Čuovvovaš dáiddárat ožžo stitpeandda jagis 2005 :
3-årig arbeidsstipend til joiker Biret Risten Sara , Karasjok , og 3- årig arbeidsstipend for yngre nyetablerte kunstnere ble i år ble tildelt filmkunstner Anne Laila Utsi , Oslo ( Kautokeino ) .	3-jagáš bargostipeanda juoigái Biret Risten Sara , Kárášjohka , ja 3-jagáš bargostipeanda nuorra easkkaálgi dáiddárii addojuvvui filbmadáiddárii Anne Laila Utsi , Oslo ( Guovdageaidnu ) .
Etableringsstipend ble tildelt billedkunstner Charlotte Nilsen , Oslo og forfatter Kari Lisbeth Hermansen , Maze .	Álggahanstipeanda addojuvvui govvadáiddárii Charlotte Nilsen , Oslo ja girječállái Kari Lisbeth Hermansen , Máze .
Materialstipend ble tildelt billedkunster May-Liss Nilsen , Oslo , forfatter Jens Martin Mienna , Kautokeino , fotograf Fred Ivar Utsi Klemetsen , Bergen , musiker Niko Valkeapää og musiker Kenneth Hætta , Kautokeino .	Ávnnasstipeanda addojuvvui govvadáiddárii May-Liss Nilsen , Oslo , girječállái Jens Martin Mienna , Guovdageaidnu , govvejeaddjái Fred Ivar Utsi Klemetsen , Bergen , musihkkárii Niko Valkeapää ja musihkkárii Kenneth Hætta , Guovdageaidnu .
Reise- eller studiestipend ble tildelt billedkunstner Per Enoksson , Umeå , forfatter John Gustavsen , Tromsø , skuespiller Leammuid Biret Rávdná , Mo i Rana og dramatiker Sven Henriksen , Oslo .	Mátke- dahje oahppostipeanda addojuvvui govvadáiddárii Per Enoksson , Upmi , Girječállái John Gustavsen , Romsa , neavttárii Leammuid Biret Rávdná , Muoffie ja dramatihkkárii Sven Henriksen , Oslo .
Stipendkomiteen har bestått av Laila Somby Sandvik , Halvdan Nedrejord , Maja Dunfjeld , Sollaug Sárgon og Haukur Gunnarsson , vara for Sara Margrethe Oskal .	Stipeandalávdegottis leat leamaš Laila Somby Sandvik , Halvdan Nedrejord , Maja Dunfjeld , Sollaug Sárgon ja Haukur Gunnarsson , Sara Margrethe Oskala várrelahttu .
2.5 Idrett	2.5 Valáštallan
Sametinget og Kultur- og kirkedepartementet ( KKD ) har i lengre tid vært i dialog angående rammebetingelsene for samisk idrett og Sametinget har fremmet behovet for at samisk idrett skal tilgodeses spillemidler .	Sámediggi ja Kultur- ja girkodepartemeanta ( KGD ) leat guhkes áiggi juo ságastallan go guoská sámi valáštallama rámmaeavttuide ja Sámediggi lea ovddidan dárbbu oažžut speallanruđaid sámi valáštallamii .
Sametinget har gitt Sámiid Valáštallanlihttu / Samenes Idrettsforbund ( SVL ) i oppdrag å legge frem en dokumentasjon av samiske idrettsaktiviteter .	Sámediggi lea addán Sámiid Valáštallanlihttui / Samenes Idrettsforbund ( SVL ) bargun ovddidit duođaštusa das mat leat sámi valáštallandoaimmat .
I møte med statsråd Valgerd Svarstad Haugland den 14.12.04 ble rapporten ” Dokumentasjon av samisk idretts organisasjon og aktivitet i Norge ” overlevert KKD .	Valgerd Svarstad Haugland 14.12.04 geigejuvvui raporta ” Dokumentasjon av samisk idretts organisasjon og aktivitet i Norge ” ( Sámi valáštallama organisašuvnna ja doaimma duođaštus Norggas ) KGD:ii .
I brev av 01.02.05 ba KKD om ytterligere dokumentasjon knyttet til utøvelse av tradisjonelle samiske idrettsaktiviteter .	01.02.05 beaiváduvvon reivves bivddii KGD eanet dieđuid árbevirolaš sámi valáštallandoaimmaid birra .
Sametinget ba SVL-N bringe frem denne dokumentasjonen , og dokumentet ” Tilleggsopplysninger – Dokumentasjon av samisk idrettsorganisasjon og aktivitet i Norge ” ble oversendt KKD den 14.03.2005 .	Sámediggi bivddii SVL-N buktit dán duođaštusa , ja dokumeanta ” Lassidieđut – Sámi valáštallama organisašuvnna ja doaimma duođaštus Norggas ” sáddejuvvui KGD:ii 14.03.2005 .
Ved fordelingen av overskuddet til Norsk Tipping AS til idrettsformål i 2005 , vedtatt i statsråd 29. april d.å. er det avsatt kr 300 000 til samisk idrett .	Norsk Tipping AS vuoittu juogadeami oktavuođas valáštallanulbmiliidda 2005 , mearriduvvon stáhtaráđis cuoŋománu 29. b. dán jagi ahte lea várrejuvvon 300 000 ruvnno sámi valáštallamii .
Tilskuddet blir overført Sametinget og det er opprettholdelse og videreutvikling av de særegne samiske idrettsaktivitetene som er en del av samisk kultur departementets begrunnelse for et eget tilskudd til samisk idrett fra spillemidlene til idrettsformål .	Doarjja fievrriduvvo Sámediggái ja departemeanta ákkastalai dán dainna ahte sierra sámi valáštallandoaimmaid doalaheapmi ja viidásetovddideapmi lea oassi sámi kultuvrras ja danne ferte addit sierra doarjaga sámi valáštallamii speallanruđain valáštallanulbmilii .
Sametinget og Finnmark fylkeskommune har i fellesskap finansiert en utredning om anlegg for de samiske idrettsgrenene reinkappkjøring og ski / løp med lassokasting .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda leat ovttas ruhtadan čielggadusa sámi valáštallansurggiid nugo heargevuodjin ja čuoigan / njoarostančuoigan rusttegiid hárrái .
Målsetningen er å få godkjenning av prototype , slik at de enkelte samiske idrettslag kan søke om tippemidler til oppføring av anlegg .	Ulbmilin lea oažžut dohkkehuvvot prototyhpa , nu ahte ovttaskas sámi valáštallansearvvit sáhttet ohcat speallanruđaid rusttegiid ceggemii .
2.6 Regionalt samarbeid - samarbeidsavtalene	2.6 Guovllulaš ovttasbargu - ovttasbargošiehtadusat
2.6.1 Sametinget og Finnmark fylkeskommune – GIS ( geografiske informasjonssystem )	2.6.1 Sámediggi ja Finnmárkku fylkkagielda – EDV ( eanadieđalaš diehtojuohkinvuogádat )
Sametingsrådet har tidligere orientert om samarbeidsprosjektet med FFK om innføring av GIS , jf. sak 08/05 Sametingsrådets beretning om virksomheten .	Sámediggeráđđi lea ovdal čilgen ovttasbargošiehtadusaid birra FFG:ain EDV atnui váldima ektui , geahča ášši 08/05 Sámediggeráđi doaibmadieđáhus .
Samarbeidet mellom Sametinget og FFK har utgangspunkt i samarbeidsavtalens artikkel 5 og artikkel 9 .	Ovttasbargu Sámedikki ja FFG gaskka vuolgá ovttasbargošiehtadusa 5. ja 9. artihkkaliid mielde .
Det er opprettet et felles 2-årig prosjekt med følgende mål :	Oktasaš 2-jagáš prošeakta čuovvovaš mihttomeriiguin lea ásahuvvon :
Etablere et Geografisk informasjonssystem som brukes til saksbehandling og forvaltning av kulturminner og arealplaner .	Ásahit Eanadieđalaš diehtojuohkinvuogádaga mii geavahuvvo áššemeannudeapmái ja kulturmuittuid ja areálaplánaid hálddašeapmái
Samarbeide om innføring , kompetanseutvikling og om mulig etablere felles geodatabase med felles prosjektleder .	Ovttas bargat atnui váldima , gelbbolašvuođa ovddideami hárrái ja vejolaš oktasaš geodiehtovuođu ásahemiin oktasaš prošeaktajođiheddjiin
Det er nå tilsatt en felles GIS-koordinator / prosjekleder som ventelig vil begynne i august / september i år .	Dál lea virgáduvvon oktasaš EDV-oktiiordnejeaddji / prošeaktajođiheaddji guhte vuordimis álgá bargui borgemánus / čakčamánus dán jagi .
I tillegg er prosjektet organisert med både styringsgruppe , referansegruppe og brukergrupper i FFK og SD. .	Dasa lassin lea prošeakta organiserejuvvon sihke stivrenjoavkkuin , refereansajoavkkuin ja geavaheaddjijoavkkuin FFG ja Sámedikki beales .
2.6.2 Sametinget og Troms fylkeskommune , artikkel 6 - kulturminneforvaltning	2.6.2 Sámediggi ja Romssa fylkkagielda , artihkal 6 - kulturmuitohálddašeapmi
Sametinget ved sametingspresident Sven-Roald Nystø og rådsmedlem Randi Skum , hadde møte om samarbeidsavtalen med Troms fylkeskommune den 02.05.2005 .	Sámedikkis lei čoahkkin Romssa fylkkagielddain 02.05.2005 ovttasbargošiehtadusa hárrái , čoahkkimii searvvaiga Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø ja ráđđelahttu Randi Skum .
Fra Fylkestinget var fylkesrådsleder Paul Dahlø , fylkesråd Synnøve Søndergaard og fylkesråd Roger Ingebrigtsen representert .	Fylkkadikki beales serve fylkkaráđđejođiheaddji Paul Dahlø , fylkkaráđđi Synnøve Søndergaard ja fylkkaráđđi Roger Ingebrigtsen .
Det ble utarbeidet en statusrapport underveis i møtet som er knyttet opp mot samarbeidavtalens ulike artikler .	Čoahkkimis ráhkaduvvui stáhtusraporta mii lea čadnojuvvon ovttasbargošiehtadusa iešguđet artihkkaliidda .
Sametinget er med i arbeidsgruppen som utreder dette , og det tas sikte på å avslutte arbeidet innen oktober 2005 .	Sámediggi lea mielde bargojoavkkus mii čielggada dán , ja ulbmilin lea geargat bargguin ovdal golggotmánu 2005 .
Det ble videre avtalt at Troms fylkeskommune innkaller til det årlige møte på etatsledernivå for 2005 .	Dasto šiehtaduvvui ahte Romssa fylkkagielda gohčču etáhtajođiheaddjidási jahkásaš čoahkkimiidda 2005:s .
Hva gjelder Artikkel 7 – museer så konkluderer Sametingets museumsmelding med at det skal utarbeides en delutredning for Sør-Troms og Nordre Nordland med strategier for nettverksoppbygging og oppbygging av museumsvirksomheten i dette området . Jf. pkt 2.7.3 samiske museer .	Go guoská Artihkkalii 7 – museat de konkludere Sámedikki museadieđáhus ahte galgá ráhkaduvvot oassečielggadus Máttá-Romssa ja Davvi-Nordlándda váste mas leat fierpmádathuksema ja museadoaimma huksema strategiijat dán guovllus , geahča čuoggá 2.7.3 Sámi museat .
Det ble avtalt et nytt møte mellom Sametinget og fylkeskommunene for å drøfte museumsvirksomheten ved Ája Samiske Senter .	Šiehtaduvvui ahte dollojuvvo ođđa čoahkkin Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskka guorahallat museadoaimma Ája Sámi Guovddážis .
Várdobáiki samisk senter etablerte et samisk dokumentasjonssenter i 2004 .	Várdobáikki sámi guovddáš ásahii sámi duođaštusguovddáža 2004:s .
Partene ble enige om at søknaden må sees i sammenheng med den planlagte utredningen i Sør-Troms og Nordre Nordland , og partene vil derfor ikke ta stilling til søknaden før delutredningen foreligger .	Bealit šadde ovttaoaivilii ahte ohcama ferte geahččat plánejuvvon čielggadusa oktavuođas Mátta-Romssas ja Davvi-Nordlánddas , ja danne eai daga bealit oaivila ohcamii ovdal go oassečielggadus lea boahtán .
Miljø- og kulturminnevern	Birasgáhtten ja kulturmuitosuodjaleapmi
2.7.1 Delegering av myndighet til Sametinget etter kulturminneloven	2.7.1 Válddi fápmudeapmi Sámediggái kulturmuitolága mielde
Det første møtet i den administrative arbeidsgruppa som skal utrede den framtidige organiseringa av den samiske kulturminneforvaltningen ble avholdt i Oslo 12 april 2005 .	Hálddahuslaš bargojoavkku vuosttaš čoahkkin mii galgá čielggadit sámi kulturmuitohálddašeami boahtteáiggi organiserema dollojuvvui Oslos cuoŋománu 12. b. 2005 .
, Kommunal- og regionaldepartementet ( KRD ) og Riksantikvaren ( RA ) deltar med hver sin representant .	Sámediggi searvá guvttiin ovddasteddjiin , Birasgáhttendepartemeanta , Gielda- ja guovludepartemeanta ja Riikaantikvára servet juohkehaš iežas ovddasteddjiin .
Her ble arbeidsgruppas mandat og tidsplan drøftet .	Dáppe guorahallojuvvui bargojoavkku mandáhta ja áigeplána .
Noen av de grunnleggende føringene i gruppas arbeid er folkerettslige forpliktelser , gjeldende regelverk for forvaltning og myndighetsutøvelse , den nye Stortingsmeldingen om kulturminnepolitikken samt overordnet samepolitikk .	Joavkku barggus leat soames deaŧalaš čanastaga ja dat leat álbmotrievttálaš geatnegasvuođat , gustovaš hálddášan- ja váldečađahannjuolggadusat , dat ođđa Stuorradiggedieđáhus kulturmuitopolitihka birra ja bajimuš dási sámepolitihkka .
Arbeidsgruppa vil ferdigstille sitt arbeid medio oktober i år	Bargojoavku áigu gárvvistit barggus golggotmánu gaskamuddui dán jagi .
2.7.2 Stortingsmelding om kulturminner	2.7.2 Stuorradiggedieđáhus kulturmuittuid birra
Den 25.02.05 la regjeringen frem den nye stortingsmeldingen om kulturminnepolitikken , Stortingsmelding nr. 16 ( 2004-2005 ) Leve med kulturminner .	25.02.05 ovddidii ráđđehus ođđa stuorradiggedieđáhusa kulturmuitopolitihka birra , Stuorradiggedieđáhusa nr. 16 ( 2004-2005 ) Leve med kulturminner .
Sametinget har i forkant fått anledning til å komme med to skriftlige innspill samt avholdt ett møte på administrativt nivå om utkastet til Stortingsmeldingen .	Sámediggi lea ovddalgihtii beassan buktit guokte čálalaš árvalusa ja lea doallan čoahkkima hálddahuslaš dásis Stuorradiggedieđáhusa árvalusa ektui .
Dette har medført at samiske kulturminnevernperspektiver til en viss grad har blitt integrert i meldingen .	Dát lea mielddisbuktán dan ahte sámi kulturmuitosuodjalanperspektiivvat dihto muddui leat ovttaidahttojuvvon dieđáhusas .
Sametingsrådet har videre vært i møte med Stortingets Energi- og miljøkomité i forbindelse med den kommende stortingsbehandlingen .	Dasto lea Sámediggeráđis leamaš čoahkkin Stuorradikki Energiija- ja biraslávdegottiin boahttevaš stuorradiggemeannudeami ektui .
På møtet overleverte rådet et notat med Sametingets synspunkter på meldingen .	Čoahkkimis geigii ráđđi Sámedikki oainnuid notáhta hámis dieđáhussii .
Notatet er tilgjengelig for alle interesserte .	Notáhta lea buot berošteddjiid olámuttos .
Stortingsmeldingen har også vært oppe til diskusjon på administrativ nivå mellom Sametinget , RA og den øvrige regionale kulturminneforvaltningen .	Stuorradiggedieđáhusa birra lea maiddái digáštallojuvvon hálddahuslaš dásis Sámedikki , Riikaantikvára ja muđuid guovlulaš kulturmuitohálddašeami gaskka .
Samiske museer , kultursentra og bygg	Sámi museat , kulturguovddážat ja visttit
2.7.3.1 Samiske museer	2.7.3.1 Sámi museat
Sametingsrådet har avholdt møte med statsråd Valgerd Svarstad Haugland i Kultur- og kirkedepartementet 26.04.2005 .	Sámediggeráđis lea leamaš čoahkkin stáhtaráđiin Valgerd Svarstad Haugland Kultur- ja girkodepartemeanttas 26.04.2005 .
Tema for møtet var samiske museer , med spesiell vekt på Sametingsrådets melding om samiske museer 2004 .	Čoahkkima fáddán ledje sámi museat , ja erenoamážit deattuhuvvui Sámediggeráđi dieđáhus sámi museaid birra 2004 .
Det ble lagt særlig vekt på museumsreformen og de faglige utfordringene knyttet til den .	Erenoamážit deattuhuvvui museaođastus ja fágalaš hástalusat dan oktavuođas .
Det ble understreket at de samiske museene også må få ta del i reformen gjennom økte bevilginger .	Deattuhuvvui ahte sámi museat fertejit maiddái beassat searvat ođastussii lassijuolludusaid hámis .
De samiske museene er relativt få , små og unge og har store utfordringer sett i forhold til øvrige museer i Norge .	Sámi museat leat viehka unnán , smávvát ja nuorat , ja dain leat stuorra hástalusat eará museaid ektui Norggas .
Det ble vist til at Stortingsmelding nr. 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving sier at det er nødvendig å oppgradere samiske museum .	Čujuhuvvui ahte Stuorradiggedieđáhusas nr. 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving čuožžu ahte lea dárbu bajáshukset sámi museaid .
Dette har ikke blitt fulgt opp etter at Sametinget overtok forvaltningsansvaret .	Dát ii leat čuovvoluvvon maŋŋágo Sámediggi válddii badjelasas hálddašanovddasvástádusa .
I Sametingets budsjettbehov for 2006 er det foreslått en budsjettøkning på 4 millioner til de samiske museene .	Sámedikki 2006 bušeahttadárbbuin lea evttohuvvon 4 miljon ruvndnosaš bušeahttalasáhus sámi museaide .
I tillegg til de 4 millionene er det bedt om at Østsamisk museum sikres restbevilgningen på 14,2 millioner , justert for prisstigning , over Statsbudsjettet for 2006 .	Dasto lassin dan 4 miljon ruvdnui , lea bivdojuvvon ahte Nuortasámi museii sihkkarastojuvvo 14.2 miljon ruvdnosaš loahppajuolludus , muddejuvvon haddegoargŋumiin , 2006 Stáhtabušeahtas .
Videre må Østsamisk museum sikres fast statlig driftstøtte med kr. 1,4 millioner fra 2006 .	Dasto ferte Nuortasámi museii sihkkarastojuvvot fásta stáhtalaš 1,4 miljon ruvdnosaš doaibmadoarjja 2006 rájes .
For tiden pågår en landsomfattende reform av hele museumssektoren i Norge .	Dál bargojuvvo olles museasuorggi riikkaviidosaš ođastusain Norggas .
Vedtak av Sametingsrådets melding om samiske museer 2004 konkluderer med at det er nødvendig med en delutredning for museene i Sør-Troms og Nordre-Nordland .	Mearrádus Sámediggeráđi dieđáhus sámi museaid birra 2004 konkludere ahte lea dárbu oassečielggadussii museaide Mátta-Romssas ja Davvi- Nordlánddas .
Rådet har i sin innstilling til revidert budsjett foreslått at det i år settes av kr 50 000 til denne utredningen .	Ráđđi lea árvalusastis reviderejuvvon bušehttii evttohan ahte dál várrejuvvo 50 000 ruvnno dán čielggadussii .
Sametinget vil engasjere en person i til utredningsarbeidet .	Sámediggi áigu bidjat bargui olbmo bargat čielggadusbargguin .
Utredningen er ventet å være ferdig i løpet av høsten 2005 .	Vuordimis lea ahte čielggadus gárvána 2005 čavčča .
Troms fylkeskommune inviteres til å delta i referansegruppa for utredningsarbeidet , og Nordland fylkeskommune vil også få invitasjon til deltakelse .	Romssa fylkkasuohkan bovdejuvvo searvat čielggadusabarggu refereansajovkui , ja Nordlándda fylkkagielda oažžu maid bovdejumi searvat dasa .
Sør-Varanger kommunestyre vedtok 01.10.2003 at Sør-Varanger kommune ønsker Sør-Varanger museum lagt under Sametingets forvaltning .	Mátta-Várjjaga gielddastivra mearridii 01.10.2003 ahte Mátta-Várjjaga gielda háliida ahte Mátta-Várjjaga musea biddjojuvvo Sámedikki hálddašeami vuollásažžan .
Rådet har derfor i brev av 18.03.2005 til KKD bedt om overføring av forvaltningsansvaret for Sør-Varanger museum til Sametinget fra 2006 .	Danne lea ráđđi 18.03.2005 beaiváduvvon reivves KGD:ii bivdán ahte Mátta-Várjjaga musea hálddašanovddasvástádus sirdojuvvo Sámediggái 2006 rájes .
KKD har bedt ABM-utvikling ( statens senter for Arkiv , bibliotek og museum ) og Finnmark fylkeskommune om vurdering av saken innen 10.05.2005 .	KGD lea bivdán AGM-ovddideami ( stáhta Arkiiva- , girjerádjo- ja museaguovddáš ) ja Finnmárkku fylkkagieldda árvvoštallat ášši ovdal 10.05.2005 .
2.7.3.2 Samiske kultursentra	2.7.3.2 Sámi kulturguovddážat
Sametingsrådet viser til Samlet plan for samiske kulturbygg – ny prioritering , sak 21/99 .	Sámediggeráđđi čujuha Sámi kulturviesuid ollislaš plánii – ođđa vuoruheapmi , áššis 21/99 .
Etter at sak 21/99 Samlet plan for samiske kulturhus – ny prioritering ble behandlet i 1999 har tinget behandlet spørsmålet om en utbygging av Ája samisk senter , utbygging av Samien Sijti , Várdobáiki og Samisk kunstmuseum i flere ulike sammenhenger .	Maŋŋá go ášši 21/99 Sámi kulturviesuid ollislaš plána – ođđa vuoruheapmi meannuduvvui 1999 , lea diggi meannudan gažaldaga Ája sámi guovddáža huksemis , Saemien Sijte , Várdobáikki ja Sámi dáiddamusea huksemis ollu iešguđet oktavuođain .
Sametinget har i sitt arbeid med samiske kulturbygg lagt til grunn den prioriteringsliste Sametinget vedtok i juni 1999 .	Sámediggi lea barggustis sámi kulturviesuiguin bidjan vuođđun dan vuoruhanlisttu maid Sámediggi mearridii geassit 1999 .
Der ble Ája prioritert som nr. 1 og Várdobáiki som nr. 2 .	Dalle vuoruhuvvui Ája bajimussan ja Várdobáiki fas nubbin .
Samtidig som det ble vedtatt at :	Dasto mearriduvvui ahte :
” Sametinget ønsker ikke at nye initiativ skal være umulig å gjennomføre på grunn av prioriteringer gjort av tinget , og fastsetter derfor at prosjekter som har sikret driftsfinasiering og ellers er realistiske og realiserbare , fortløpende anbefales av Sametinget for investering , bl.a. gjennom tingets årlige forslag til statsbudsjett .	” Sámediggi ii háliit ahte ođđa vuolggahemiid galgá leat veadjemeahttun čađahit dikki prioriteremiid geažil , ja mearrida ge danne ahte Sámediggi dađistaga doarju daid prošeavttaid investerema maidda lea sihkkarastojuvvon doaibmaruhta ja mat muđui leat realisttalaččat ja maid duohtavuođas lea vejolaš ollašuhttit , earret eará dikki jahkásaš bušeahttaeavttuhusa vuođul .
Investeringer av mindre prosjekter skal kunne gjennomføres via eventuelle andre finansieringsordninger . ”	Unnit prošeavttaid investeremiid galgá sáhttit čađahit vejolaš eará ruhtadanortnegiid bokte . ”
I sak 44/02 i Sametingets forslag til statsbudsjettet 2004 ble det fremmet forslag om utbygging av Saemien Sijte med 20 millioner kroner .	Áššis 44/02 Sámedikki 2004 stáhtabušeahtta evttohusas ovddiduvvui evttohus hukset Saemien Sijte 20 miljon ruvnno ovddas .
I samme sak ble Samisk kunstmuseum og Várdobaiki , foreslått med 1.5 millioner kroner hver til forprosjektering .	Seamma áššis evttohuvvui Sámi dáiddamuseii ja Várdobáikái goabbáige 1,5 miljon ruvnno ovdaprošektii .
Begrunnelsen for Saemien Sijte er at ” sentret har revidert og omarbeidet de opprinnelige utbyggingsplanene og har som mål å få iverksatt byggeprosessen fase 1 , som er restaurering og påbygg av eksisterende bygg ” .	Ággan Saemien Sijtii lea ahte ” guovddáš lea revideren ja rievdadan álgohuksenplánaid ja dan ulbmilin lea álggahit huksenproseassa vuosttas oasi divvut dáláš vistti ja stuoridit dan . ”
Dette med utgangspunkt i at Nord-Trøndelag fylkeskommune satt av 10 millioner til dette formålet i sine budsjettdokumenter i 2002 , og har fulgt opp dette i de påfølgende år .	Dát dainna vuolggasajiin ahte Davvi-Trøndelága fylkkagielda lea várren 10 miljon ruvnno dán ulbmilii iežas 2002 bušeahttadokumeanttain , ja lea čuovvolan dán čuovvovaš jagi .
Snåsa kommune vil bidra med 1,5-2 millioner kroner .	Snåase gielda dáhttu addit 1,5-2 miljon ruvnno .
Prosjektet er innarbeidet i samarbeidsavtalen mellom Sametinget og fylkeskommunene for det sørsamiske området , undertegnet 11.02.2005 .	Prošeakta lea heivehuvvon ovttasbargošiehtadusas Sámedikki ja fylkkasuohkaniid gaskka lullisámi guovlluin , vuolláičállojuvvon 11.02.2005 .
Sametinget har satt krav om at det opprettes et eget kultursenterfond , og begrunnes med at ” Fondet et tenkt opprettet for å dekke investeringskostnader av nye regionale og lokale kultursentra .	Sámediggi lea bidjan gáibádusa ahte ásahuvvo sierra kulturguovddášfoanda , ja vuođustii dan ná ahte : ” Foanda lea jurddašuvvon ásahuvvot gokčat ođđa guovlulaš ja báikkálaš kulturguovddážiid investerengoluid .
Fondet etableres med en startkapital på inst 8 millioner kroner og fondskapitalen fornyes med faste årlige bevilgninger fra Stortinget ” . jfr. sak 43/03 Sametingets budsjett 2004 .	Foanda ásahuvvo 8 miljon ruvdnosaš álggahankapitálain ja foandakapitála ođasmahttojuvvo bissovaš jahkásaš juolludusaiguin Stuorradikki beales ” , geahča ášši 43/03 Sámedikki 2004 bušeahtta .
Sametinget har ikke fått gjennomslag for en egen kultursenterfond .	Sámediggi ii leat ožžon čađa sierra kulturguovddášfoandda .
Sametingsrådet viser til statusrapport pr. 02.05 2005 for samarbeidsavtale mellom Troms fylkeskommune og Sametinget .	Sámediggeráđđi čujuha 02.05.2005-mannosaš stahtusraportii Romssa fylkkasuohkana ja Sámedikki gaskka .
Partene gjennomgikk på samarbeidsmøtet status angående full utbygging , herunder ny søknad fra Ája samisk senter til Kultur- og kirkedepartementet og brev fra partene i saken .	Bealit geahčadedje ovttasbargočoahkkimis stáhtusa mii guoská ollislaš huksemii , maiddái Ája sámi guovddáža ođđa ohcama Kultur- ja girkodepartementii ja reivve ášši oasálaččain .
I statsbudsjettet for 2005 er Ája oppført med totalt 21,3 millioner for 2006-07 .	Stáhtabušeahtas 2005 lea Ájai biddjojuvvon oktiibuot 21,3 miljon ruvnno jagiid 2006-2007 váste .
Ája har presentert et mye høyere investeringsbehov , bl.a. som følge av økt areal .	Ája lea almmuhan mealgat stuorát investerendárbbu , earret eará lassi areálaid geažil .
Partene er invitert til å delta i ny plangruppe .	Bealit leat bovdejuvvon searvat ođđa plánajovkui .
Så langt har det vært avholdt separate møter på administrativt nivå mellom Ája og Sametinget og mellom Ája og Troms fylkeskommune .	Dán rádjai leat dollojuvvon sierra čoahkkimat hálddahusa dásis Ája ja Sámedikki gaskka ja dasto Ája ja Romssa fylkkasuohkana gaskka .
Ája har søkt om 500 000 kroner i prosjekteringskostnader for full utbygging .	Ája lea ohcan 500 000 ruvnno ollislaš huksema prošekterengoluide .
En vesentlig kostnadsøkning og / eller endring av plangrunnlag og areal for full utbygging i forhold til omforent plangrunnlag fra 2002 betinger ny behandling i fylkestinget og Sametingets plenum .	Jos golut rivdet ollu ja/dahje plánavuođđu ja areálat rivdet ollislaš huksemis dohkkehuvvon plánavuođu ektui 2002:s , de dat eaktuda ođđa meannudeami fylkkadikkis ja Sámedikki dievasčoahkkimis .
Driftsfinansiering må være avklart før utbygging kan skje .	Doaibmaruhtadeapmi galgá leat čielggas ovdal go huksema sáhttá čađahit .
Partene vil be Ája om å stadfeste sin søknad til Kultur- og kirkedepartementet eller presentere et nytt kvalitetssikret søknadsdokument .	Bealit bivdet Ája váfistit iežaset ohcama Kultur- ja girkodepartementii dahje ođđasis kvalitehta sihkkarastit ohcandokumeantta .
Sametingsrådet viser også til brev av 09.05.2005 fra Kultur- og kirkedepartementet til Ája samisk senter vedrørende søknad om 34 150 000 i tilskudd til utbygging av sentret .	Sámediggeráđđi čujuha maiddái 09.05.2005 beaiváduvvon reivii Kultur- ja girkodepartemeanttas Ája sámi guovddážii mii guoská 34 1500 000 ruvdnosaš doarjjaohcamii guovddáža huksemii .
Departementet forutsetter at opplysninger nevnt i brevet inntas i prosjektbeskrivelsen for videre behandling av søknaden .	Departemeanta eaktuda ahte dieđut mat leat namuhuvvon reivves váldojuvvojit prošeaktačilgehussii ohcama viidáset meannudeami oktavuođas .
Videre vises det til brev av 3. mai 2005 fra samme departement til sametinget om samiske kulturhus- prioriteringer .	Dasto čujuhuvvo 03.05.2005 beaiváduvvon reivii seamma departemeanttas Sámediggái sámi kulturviesuid vuoruhemiid hárrái .
Departementet ber om Sametingets avklaring i forhold til prioriteringsliste .	Departemeanta bivdá Sámedikkis čilgehusa vuoruhanlisttu ektui .
I nevnte brev har departementet ført opp Østsamisk museum , Neiden som 1. prioritet .	Namuhuvvon reivves lea departemeanta čuovvolan Nuortasámi musea , Njávdámis vuosttaš prioritehtan .
Sametingsrådet viser til at Østsamisk museum – samisk tusenårssted et prosjekt som stortinget har vedtatt .	Sámediggeráđđi čujuha ahte Nuortasámi musea – sámi duhátjahkebáikin lea prošeakta maid Stuorradiggi lea mearridan .
Prosjektet inngå ikke i Sametingets prioriteringsliste , jfr. sak 21/99 .	Prošeakta ii leat mielde Sámedikki vuoruhanlisttus , geahča ášši 21/99 .
Departementet har satt frem krav om at det må utarbeides et nytt rom- og funksjonsprogram der arealbehovet blir nærmere vurdert og definert , og analyse av eksisterende arealer og hvordan disse arealene kan brukes sett i sammenheng med nye behov .	Departemeanta lea gáibidan ahte ferte ráhkaduvvot ođđa lantja- ja doaibmaprográmma mas areáladárbu lagabui árvvoštallojuvvo ja meroštallojuvvo , ja ferte analysereret dáláš areálaid ja movt dáid areálaid sáhttá geavahit ođđa dárbbuid ektui go geahččá .
For å realisere realiserbare planlagte og fremtidige utbyggingsprosjekter er Sametinget avhengig av økonomiske ressurser på dette området .	Go galgá duohtan dahkat realiserenvejolaš plánejuvvon ja boahtteáiggi ovddidanprošeavttaid , de dárbbaša Sámediggi ekonomalaš resurssaid dán suorgái .
En del av dette kan muligens løses gjennom inngåtte og kommende samarbeidsavtaler mellom Sametinget og fylkeskommunene , jfr. Troms fylkeskomunnes bidrag til finansiering av 1. delutbygging av Ája .	Muhtun oasi sáhttá várra čoavdit šiehtaduvvon ja boahttevaš ovttasbargošiehtadusaid bokte Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskka , geahča Romssa fylkkagieldda oasi Ája vuosttas oassehuksema ruhtadeames .
Men fremdeles vil Sametinget være avhengig av at statens forpliktelser for samisk kultur blir fulgt opp med frie midler .	Muhto ain lea Sámediggi sorjavaš das ahte stáhta geatnegasvuođat sámi kultuvrii čuovvoluvvojit friija ruđaiguin .
I punkt 5.5 Nord Norge står det at Sametinget bør inngå i det regionale partnerskapet der det er naturlig .	Čuoggás 5.5 Davvi Norga čuožžu ahte Sámediggi berre leat mielde guovlulaš searvevuođas dalle go lea lunddolaš .
Sametingsrådet viser til at gjennom felles innsats ønsker Sametinget sammen med andre parter å gi regional merverdi for utvikling og nyskapning i samiske områder .	Sámediggeráđđi čujuha ahte oktasaš áŋgiruššamiid bokte háliida Sámediggi ovttas eará oasálaččaiguin addit guovlulaš ovddideapmái ja ođđaháhkamiidda eanetárvvu sámi guovlluin .
Dette forutsetter også at Sametinget får bevilget midler fra staten til regionalt samarbeid .	Dát eaktuda maiddái ahte Sámediggi oažžu juolluduvvot ruđaid stáhtas guovlulaš ovttasbargui .
Inngåtte og nye samarbeidsavtaler eller partnerskap styrker samarbeidet og samholdet mellom fylkeskommunene og Sametinget .	Šiehtaduvvon ja ođđa ovttasbargošiehtadusat dahje searvevuohta nannejit ovttasbarggu ja oktavuođa fylkkagielddaid ja Sámedikki gaskka .
Sametingsrådet viser til at Sametinget har flere ganger gjort henvendelser til statlige myndigheter gjennom budsjettvedtak og brev , spesielt er det rettet henvendelse både i møter og pr. brev til Kultur-og kirkedepartementet angående finansiering av samiske kulturhus uten at det kommet noe konkret av dette .	Sámediggeráđđi čujuha ahte Sámediggi ollu gerddiid lea váldán oktavuođa stáhta eiseválddiiguin bušeahttamearrádusaid ja reivviid bokte , erenoamážit lea oktavuohta váldojuvvon sihke čoahkkimiin ja reivviid bokte Kultur- ja girkodepartementii go guoská sámi kulturviesuid ruhtadeapmái almmá ahte das lea šaddan mihkkege konkrehta .
Derfor kan ikke Sametinget ha så store forventninger til at Kultur- og kirkedepartementet eller Stortinget vil avsette ytterlige frie midler over KKD . ’ s budsjett til samiske prosjekter utenom det som er nevnt i St. meld nr. 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving hvor Ája samisk senter og Samisk kunstmuseum er oppført .	Danne eai sáhte Sámedikkis leat stuorát vuordámušat dasa ahte Kultur- ja girkodepartemeanta dahje Stuorradiggi bidjet eanet friija ruđaid KGD bušeahta bokte sámi prošeavttaide lassin daidda mat leat namuhuvvon stuorradiggedieđáhusas nr 22 ( 1999-2000 ) Kjelder til kunnskap og oppleving , mas Ája sámi guovddáš ja Sámi dáiddamusea leat namuhuvvon .
Sametingsrådet vil med bakgrunn i ovennevnte forhold at det gjøres følgende :	Dan vuođul mii bajábealde lea namuhuvvon dáhttu Sámediggeráđđi čuovvovaččat dahkkojuvvot :
Det utarbeides en utvidet rapport om situasjonen for planlagte kulturhus / museumprosjekter og nye prosjekter .	Ráhkaduvvo viiddiduvvon raporta plánejuvvon kulturviesuid / museaprošeavttaid ja ođđa prošeavttaid dili birra
Det foretas en gjennomgang av finansiering og driftkonseptet til hver enkelt utbyggingsplan	Juohke ovttaskas huksenplána ruhtadeapmi ja doaibmakonseapta geahčaduvvo
Samarbeidsavtalpartnere , fylkeskommuner inviteres til å delta i arbeidet .	Ovttasbargoguoimmit , fylkkasuohkanat bovdejuvvojit searvat bargui
Sametinget avventer med å gi støtte til forprosjekteringer av nye kulturhusprosjekter inntil utvidet rapport foreligger og er behandlet av Sametinget .	Sámediggi vuordá addimis doarjaga ođđa kulturviessoprošeavttaid ovdaprošekteremiidda dassážii go viiddiduvvon raporta lea gárvvis ja lea meannuduvvon Sámedikkis
For å realisere realiserbare planlagte og fremtidige utbyggingsprosjekter må det utarbeides et alternativ til dagens finansieringsordning over KKD .	Go galgá duohtan dahkat realiserenvejolaš plánejuvvon ja boahtteáiggi ovddidanprošeavttaid , de ferte ráhkaduvvot molssaeaktu dáláš ruhtadanortnegii KGD bušeahta bokte .
2.7.4 Verneplanarbeidet	2.7.4 Suodjalanplánabargu
Sametingsrådet har fulgt opp sak 13/05 til retningslinjer for verneplanarbeid i samiske områder , ved å avholde et møte med statsråd Knut Arild Hareide i Miljøverndepartementet ( MD . ) 03.05.2005 .	Sámediggeráđđi lea čuovvolan ášši 13/05 suodjalanplánabarggu njuolggadusat sámi guovlluin , dainna lágiin ahte lea doallan čoahkkima stáhtaráđiin Knut Arild Hareide Birasgáhttendepartemeanttas ( BD ) 03.05.2005 .
Statsråden uttrykte tilfredshet med Sametingets innspill i denne saken og omtalte dette som konstruktivt og solid .	Stáhtaráđđi dovddahii ahte lea duhtavaš Sámedikki árvalusaiguin dán áššis ja anii daid konstruktiivan ja buorrin .
Statsråden kunne ikke gi tilbakemelding på Sametingets forslag til retningslinjer , ettersom MD ville vurdere retningslinjene i forhold til de kommende konsultasjonsprosedyrene mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Stáhtaráđđi ii sáhttán dadjat maidege Sámedikki njuolggadusevttohussii , go BD áigu árvvoštallat njuolggadusaid boahttevaš ráđđádallanprosedyraid ektui stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
Statsråden var imidlertid veldig tydelig på at MD skal gjøre sitt for å sikre det som staten er forpliktet til etter internasjonale konvensjoner , og viste til det arbeidet som Biomangfoldlovutvalget har gjort .	Stáhtaráđđi lei dattetge hui čielggas dan ektui ahte BD galgá bealistis bargat dan ala ahte sihkkarastojuvvo dat ahte stáhta bargá dan maid lea geatnegahttojuvvon dahkat riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid mielde , ja čujuhii bargui maid Biošláddjivuođalávdegoddi lea dahkan .
Sametingets innspill vil også bli vurdert i forbindelse med ny naturmangfoldlov som tidligst kommer i 2006 .	Sámedikki árvalusat árvvoštallojuvvojit maiddái ođđa luonddušláddjivuođalága oktavuođas mii áramusat boahtá 2006 .
Statsråden lovet å komme med en tilbakemelding på våre retningslinjer for verneplanarbeid innen rimelig kort tid .	Stáhtaráđđi lohpidii vástidit min suodjalanplánabarggu njuolggadusaide govttolaš áiggi siskkobealde .
Forslaget er også søkt tilpasset gjeldende saksbehandlingsregler etter naturvernloven ( rundskriv T-3/99 ) .	Evttohus lea maiddái geahččaluvvon heivehuvvot gustovaš áššemeannudannjuolggadusaide birasgáhttenlága mielde ( johtučálus T-3/99 ) .
Selve avtalen om konsultasjonsprosedyrene ble formelt undertegnet av kommunal- og regionalministeren og sametingspresidenten den 11.05.2005 .	Šiehtadusa ieš ráđđádallanprosedyraid hárrái leaba gielda- ja guovloministtar ja Sámedikki presideanta formálalaččat vuolláičállán 11.05.2005 .
2.7.5 Samisk bygningsvern	2.7.5 Sámi huksensuodjalus
Samisk bygningsvern er et eget satsingsområde i den nye stortingsmeldinga om kulturminnepolitikken .	Sámi huksensuodjaleapmi lea sierra ulbmáluššansuorgi dan ođđa stuorradiggedieđáhusas kulturmuitopolitihka birra .
2.7.6 Overføring av Finnkoisjøen til Nesjøen	2.7.6 Finnkoisjøen sirdin Nesjøenii
I det nye planforslaget kommer 13 registrerte fangstgroper bli liggende mellom og inntil pumpehus , inntaksdam , massedeponi og massetak .	Dan ođđa plánaevttohusas šaddet 13 registrerejuvvon bivdorokki pumpastobu , váldinláddo , mássadeponiija ja mássavieččahaga gaskii ja daid lahka .
Sametinget mener at dette er en utilbørlig skjemming av hele det samiske kulturmiljøet .	Sámediggi oaivvilda ahte dát lea olles sámi kulturbirrasa unohasat heahppášuhttin .
På grunn av sammenhengen og kontinuiteten mellom fangstsamfunn og dagens flyttevei har kulturmiljøet stor historisk tidsdybde og høy verdi .	Oktavuođa ja oktilašvuođa geažil bivdoservodaga ja dáláš johttingeainnuid gaskka , lea kulturbirrasis stuorra historjjálaš mearkkašupmi ja alla árvu .
I tillegg er nå Skarvan – Roltdalen nasjonalpark vedtatt , og Sylane landskapsverneområde under opprettelse .	Dasa lassin lea dál Skarvan-Roltdalen álbmotmeahcci mearriduvvon , ja Sylane eanadatsuodjalanguovlu lea ásahuvvomin .
I begge områdene inngår det betydelige kulkturminneverdier .	Goappašiid guovlluin leat mearkkašahtti kulturmuitoárvvut .
Dette tiltaket planlegges derfor mellom disse to verneområdene , og dette mener Sametinget samlet sett er svært uheldig løsning .	Danne dát doaibmabidju plánejuvvon dán guovtti suodjalaguovllu gaskii , ja Sámediggi oaivvilda ahte dát ollislaččat lea hui eahpeoiddolaš čoavddus .
Samlet sett har derfor Sametinget som kulturminnemyndighet sterkt gått imot at dette tiltaket gjennomføres .	Ollislaččat go geahččá de vuostálastá Sámediggi kulturmuitoeiseváldin danne garrasit dán doaibmabiju čađaheami .
Tiltaket er en utilbørlig skjemming av hele det berørte kulturmiljøet ved Lødølja , jf. kulturminneloven § 3 og § 8 .	Doaibmabidju lea olles guoskevaš kulturbirrasa unohasat heahppášuhttin Lødøljjas , geahča kulturmuitolága § 3 ja § 8 .
Der konkluderes med at : en eventuell konsesjon etter vassdragsreguleringsloven § 6 vil Sametinget se som et meget alvorlig overtramp ovenfor det samiske samfunn .	Das konkluderejuvvo ahte : en eventuell konsesjon etter vassdragsreguleringsloven § 6 vil Sametinget se son et meget alvorlig overtramp ovenfor de samiske samfunn .
Konsekvensutredningen viser etter Sametingets syn at en utbygging i området vil ha store negative konsekvenser for samisk reindrift , kulturmiljø , kulturminner og sosiale forhold .	Konsekvensutredningen viser etter Sametingets syn ahte en utbygging i området vil ha store negative konsekvenser for samisk reindrift , kulturmiljø , kulturminner og sosiale forhold .
2.7.7 Fjerning av bygning i Rohči , Porsanger kommune	2.7.7 Vistti gaikun Rožis Porsáŋggu gielddas
Sametinget fikk 14.03.2005 svar fra Landbruksdepartementet vedrørende Sametingets vedtak i sak 53/04 angående Statskogs krav om fjerning av bygning i Rohči , Porsanger kommune .	Sámediggi oaččui vástádusa 14.03.2005 Eanadoallodepartemeanttas Sámedikki mearrádusa áššis 53/04 das mii guoská Sáhtavuovddi gáibádussii gaikut vistti Rožis Porsáŋggu gielddas .
Departementet fremholder at regjeringen er opptatt av at det i den løpende forvaltningen av statlige arealer tas tilbørlig hensyn til tradisjonell bruksutøvelse .	Departemeanta oaivvilda ahte ráđđehusas lea beroštupmi ahte stáhtalaš areálaid hálddašeamis dađistaga váldojuvvo bures vuhtii árbevirolaš geavahanmálle .
All aktivitet og bruksutøvelse må videre skje innenfor rammen av gjeldende regelverk .	Buot doaimmat ja geavaheapmi galgá dasto čađahuvvot gustovaš njuolggadusaid rámmaid siskkobealde .
Når det gjelder den konkrete saken viser departementet til at denne nå endelig er avgjort av domstolene og videre til Høyesteretts kjæremålsutvalgs avgjørelse om ikke å ta anken over lagmannsrettens dom opp til prøvelse .	Go guoská dán konkrehta áššái , de čujuha departemeanta ahte dat dál lea loahpalaččat mearriduvvon duopmostuoluin ja viidáseappot lea Alimusrievtti váiddagotti mearrádus ahte ii geahččalit lágamannerievtti duomu guoddalusa .
Rådet er ikke tilfreds med departementets tilbakemelding og vil følge opp saken .	Ráđđi ii leat duhtavaš departemeantta vástádusain ja áigu čuovvolit ášši .
2.8 EUs fremtidige regionalpolitikk	2.8 EU boahtteáiggi guovlopolitihkka
Sametinget deltok på en nasjonal konferanse om EU . ’ s fremtidige regionalpolitkk i Ålesund 10.-11. mai 2005 arrangert av KRD .	Sámediggi searvvai našuvnnalaš konferensii EU boahtteáiggi guovlopolitihka birra Ålesundas miessemánu 10. – 11. b. 2005 maid GGD .
; Møre og Romsdal fylke og Vestlandsrådet .	, Møre ja Romsdal fylka ja Vestlandsrådet lágidedje .
Samtidig ble det avholdt et prosjektverksted om Norges engasjement i Interreg-programmene hvor en drøftet erfaringer så langt og hvilke resultater en kan vise til i inneværende programperiode .	Seammás dollojuvvui prošeaktabádji Norgga áŋgiruššamis Interreg-prográmmaiguin mas ságaškuššui vásihusaid birra dán rádjái ja makkár bohtosiid sáhttá oaidnit dáláš prográmmaáigodagas .
Det ble også avviklet stand og prosjektpresentasjoner hvor Sametinget deltok med presentasjonen av Interreg-prosjektet Kola Sami Radio som er under etablering i Lujavre .	Čađahuvvojedje maiddái prošeakta- čalmmusteamit maidda Sámediggi searvvai Interreg-prošeavtta Kola Sámi Radio čalmmustemiin mii lea ásahuvvomin Lujávrris .
Offesiell åpning av dette radioprosjektet vil skje i Lujavre onsdag 22. juni hvor Sametinget vil delta .	Dán rádioprošeavtta almmolaš rahpan lea Lujávrris gaskavahku geassemánu 22. b. dán jagi gosa Sámediggi searvá .
Kommunalminister Solberg ga signaler om fortsatt norsk engasjement og deltakelse i programmet såfremt Norge blir invitert til å delta gjennom den tilknytning en i dag har til EU .	Gieldaministtar Solberg attii signálaid ahte Norga ain áŋgiruššá ja searvá prográmmii jos Norga bovdejuvvo searvat dan oktavuođa bokte mii dál lea EU:i .
Forberedelse til neste programperiode vil bli initiert fra høsten 2005 .	Ráhkkaneapmi boahtte prográmmaáigodahkii álggahuvvo čakčat 2005 .
2.9 Sametingets ungdomspolitiske utvalg ( SUPU )	2.9 Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi ( SNPL )
Sametingets ungdomspolitiske utvalg har besøkt , og skal besøke , ulike videregående skoler for å informere om seg selv , om Sametinget , samemanntallet og sametingsvalget , samt for å få informasjon og innspill på hva som opptar samisk ungdom og ungdom i samiske områder .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi lea galledan , ja galgá galledit iešguđet joatkkaskuvllaid ja juohkit dieđuid iežas birra , Sámedikki birra , sámi jienastuslogu ja sámediggeválgga birra , ja dasto oažžut dieđuid ja árvalusaid das mas sámi nuorat ja nuorat sámi guovlluin beroštit .
Valget av skoler har SUPU gjort ut fra egen kapasitet og medlemmenes tilknytning til regionene .	Skuvllaid lea SNPL válljen iežas kapasitehta vuođul ja lahtuid oktavuođa vuođul guovlluide .
Det er heller ikke alle forespurte skoler som takket ja til SUPUs forespørsel / tilbud .	Buot skuvllat maid eai leat vástidan ja mieđihan SNPL jearaldahkii / fálaldahkii .
Sametingets ungdomspolitiske utvalg deltok under Sametingets møte med Barneombud Reidar Hjerman 08.03.05 .	Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi deaivvadii Sámedikki čoahkkima áigge Mánáidáittardeaddjiin Reidar Hjerman 08.03.05 .
SUPU tok bl.a. opp viktigheten av at Barneombudet styrker sin kompetanse når det gjelder samisk språk og kultur .	SNPL válddii ovdan earret eará dan ahte man deaŧalaš lea ahte Mánáidáittardeaddji nanne gelbbolašvuođas sámi gielas ja kultuvrras .
Barneombudet uttrykte ønske om samarbeid med SUPU i saker som angår samisk ungdom .	Mánáidáittardeaddji dovddahii ahte háliida ovttasbarggu SNPL:in áššiin mat gusket sámi nuoraide .
Muligheten for en egen stilling med slik kompetanse hos Barneombudet ble diskutert .	Ságastallojuvvui vejolašvuođa birra ahte livččii sierra virgi dán lágan gelbbolašvuođain Mánáidáittardeaddjis .
2.10 Manntallskampanjen	2.10 Jienastuslohkokampánja
Manntallskampanjen har resultert i en økning i samemanntallet på vel 1000 innmeldte .	Jienastuslohkokampánja buvttihii bures 1000 ođđa olbmo sámi jienastuslohkui .
Fra å motta rundt 20 innføringer i uka medførte kampanjen til at Sametinget mottok mellom 170 og 250 begjæringer om innføringer i ukene etter at manntallsmateriellet var sendt ut .	Dan sadjái go bohte birrasii 20 čálihanávžžuhusa vahkkui , de dagahii kampánja dan ahte Sámediggi oaččui gaskal 170 ja 250 čálihanávžžuhusa vahkkui maŋŋá go jienastuslohkoávdnasat ledje sáddejuvvon olbmuide .
Det vil bli laget en oversikt over tall for alle valgkretser som deles ut under Sametingets plenum mai / juni .	Ráhkaduvvo lohkogeahčastat buot válgabiirriid váste mii juogaduvvo Sámedikki dievasčoahkkimis miesse- / geassemánus .
I tillegg oppdateres tallene fortløpende på Sametingets hjemmesider .	Dasa lassin áigeguovdilastojuvvojit logut dađistaga Sámedikki ruovttusiidduin .
18.05.05 er det registrert 11 355 i samemanntallet .	18.05.05 ledje registrerejuvvon 11 355 olbmo sámi jienastuslogus .
Av dette er det 6063 menn og 5292 kvinner .	Dás leat 6063 almmáiolbmo ja 5292 nissonolbmo .
Det endelige valgmanntallet vil være ferdig medio juni 2005 .	Loahpalaš válgalohku lea gárvvis gasku geassemánu 2005 .
2.11 Økonomiinstruksen for Sametinget	2.11 Sámedikki ekonomiijainstruksa
Sametingsrådet har den 14.04.05 fastsatt økonomiinstruksen for Sametinget med virkning fra vedtakets dato .	Sámediggeráđđi lea 14.04.05 mearridan ekonomiijainstruvssa Sámediggái mii gusto mearrádusa beaivemeari rájes .
Sametingets økonomiinstruks skal fastsette myndighets- , oppgave- og ansvarsfordeling i Sametingets interne økonomiforvaltning .	Sámedikki ekonomiijainstruksa galgá mearridit válde- , doaibma- ja ovddasvástádusa juohkáseami Sámedikki siskkáldas ekonomiijahálddašeamis .
I sak 17/05 – Ansvar og myndighet for økonomiforvaltning i Sametinget vedtatt av plenum 23.02.05 ble det under kapittel om Delegering punkt 3 , gjort følgende vedtak :	Áššis 17/05 – Ekonomiijahálddašeami ovddasvástádus ja váldi Sámedikkis mearriduvvon 23.02.05 dievasčoahkkimis kapihttalis Fápmudeapmi čuokkis 3 , lea mearriduvvon ná :
” Sametingets president er ansvarlig for at det utarbeides en detaljert økonomiinstruks .	” Sametingets president er ansvarlig for ahte de utarbeides en detaljert økonomiinstruks .
Presidenten kan delegere fullmakt til direktøren for fastsetting av detaljert økonomiinstruks .	Presidenten kan delegere fullmakt til direktøren for fastsetting av detaljert økonomiinstruks .
Midler forvaltet av Sametingets tilskuddsstyre og Samisk parlamentarisk råd , Norge , skal skje i henhold til detaljert økonomiinstruks . ”	Midler forvaltet av Sametingets tilskuddsstyre og Samisk parlamentarisk råd , Norge , skal skje i henhold til detaljert økonomiinstruks . ”
Økonomiinstruksen er kvalitetssikret av Senter for statlig økonomistyring region Hamar i forhold til økonomireglementet for staten .	Ekonomiijainstruvssa lea Senter for statlig økonomistyring region Hamar kvalitehtasihkkarastán stáhta ekonomiijanjuolggadusaid ektui .
2.12 Ny organisering	2.12 Ođđasis organiseren
Den administrative ledelsen har sammen med arbeidstakerorganisasjonene fremforhandlet ny organisering av Sametingets administrasjon .	Hálddahuslaš jođiheapmi lea ovttas bargiidorganisašuvnnaiguin šiehtadallan Sámedikki hálddahusa ođđa organiserema .
Administrasjonen vil når den nye organiseringen blir innført bestå av 3 avdelinger og to staber .	Go ođđa organiseren čađahuvvo , de leat hálddahusas golbma ossodaga ja guokte stába .
Stabene er plenumsstaben og rådets og direktørens stab .	Stábat leat dievasčoahkkinstába ja ráđi ja direktevrra stába .
De tre avdelingene er avdeling for administrasjon , avdeling for opplæring , språk og kultur og avdeling for rettigheter , næring og miljø .	Dat golbma ossodaga leat hálddahusossodat , oahpahus- , giella- ja kulturossodat ja riekte- , ealáhus- ja birasossodat .
I avdelingene skal arbeidet organiseres i team .	Bargu ossodagain galgá organiserejuvvot joavkkuin .
Det gjenstår noe arbeid før omstillingen kan settes i verk .	Ain lea veaháš bargu ovdal go nuppástusa sáhttá bidjat johtui .
Den nye organisasjonstrukturen vil etter planen være i drift fra 1. september 2005 .	Plána mielde galgá ođđa organisašuvdnastruktuvra leat sajis čakčamánu 1. b. 2005 .
Informasjon om den nye strukturen vil bli lagt på våre nettsider og også formidlet til våre ulike samarbeidspartnere .	Diehtojuohkin dan ođđa struktuvrra birra biddjojuvvo min neahttasiidduide ja maiddái gaskkustuvvo min iešguđet ovttasbargooasálaččaide .
2.13 Sametingets publiseringsløsning	2.13 Sámedikki almmuhančoavddus
Sametinget har i januar 2005 iverksatt arbeidet med å utvikle en ny publiseringsløsning .	Sámediggi lea ođđajagimánus 2005 álggahan barggu ođđa almmuhančovdosa ovdánahttimiin .
Denne vil bestå av en ny internettløsning , ny intranett løsning og tjenesteportal .	Dan bargui gullet ođđa interneahttačoavddus , ođđa intraneahtta ja bálvalusportála .
Internettløsningen forelå ferdig i mars d.å. og intranettløsningen vil foreligge i løpet av juni måned .	Interneahttačoavddus lei gárvvis njukčamánus dán jagi ja intraneahttačoavddus gárvána geassemánus .
I denne forbindelse vil vi spesielt fremheve tilbudet på vår nettportal om innsyn i alle offentlige dokumenter , saker , postlister , møtekalender og annen nøkkelinformasjon ; et tilbud som gir både representanter , mediefolk og publikum god innsikt i Sametingets daglige virksomhet .	Dán oktavuođas áigut mii erenoamážit deattuhit fálaldaga min neahttaportálas ahte lea vejolaš geahččat buot almmolaš áššebáhpiriid , áššiid , poastalisttuid , čoahkkinkaleandara ja eará čoavddadieđuid ; fálaldat addá sihke áirasiidda , mediabargiide ja álbmogii buori govvosa Sámedikki beaivválaš doaimmas .
Tjenesteportalen vil være et elektronisk tilbud om tjenester på internett til publikum .	Bálvalusportála lea elektrovnnalaš bálvalusfálaldat interneahtas álbmogii .
På portalen vil en søker kunne registrere egne basisopplysninger en gang , og deretter fremme sine søknader til Sametinget ved bruk av digitale skjema utarbeidet for ulike formål .	Portálas sáhttá ohcci registreret iežas vuođđodieđuid oktii , ja dan maŋŋá ovddidit ohcamiid Sámediggái digitála skovi geavahemiin mat leat ráhkaduvvon iešguđet ulbmiliid váste .
Tilbudet vil foreligge i løpet av sommeren og vil bli utvidet etter hvert som nye støtteordninger etableres .	Fálaldat gárvána geassit ja viiddiduvvo dađistaga go ođđa doarjjaortnegat ásahuvvojit .
3 Kunngjøring av nye saker – oppfølging	3 Ođđa áššiid dieđiheapmi - čuovvoleapmi
3.1 Rådets oppfølging av nye saker kunngjort på plenumsmøtet sak 11/05	3.1 Ráđi čovvoleapmi dain áššiin mat almmuhuvvojedje dievasčoahkkimis áššis 11/05
Forslag 1 - 12 er sendt Sametingsrådet for videre behandling :	Evttohusat 1 - 12 leat sáddejuvvon Sámediggeráđđái viidáset meannudeapmái :
Forslag 1 : Forvaltning av fiskevann som ligger på grensen mellom Norge og Finland	Evttohus 1 : Guollejávrriid hálddašeapmi goappašiid bealde Norgga ja Suoma ráji
Sametingsrådet viser til at Finnmarksloven skal behandles i Stortingets plenum 24 mai då .	Sámediggeráđđi čujuha dasa ahte Finnmárkkuláhka galgá meannuduvvot Stuorradikki dievasčoahkkimis miessemánu 24. b. dán jagi .
Forvaltning av fiskevann vil iht lovforslaget i utgangspunktet falle inn under Finnmarkseiendommen .	Guollečáziid hálddašeapmi šaddá láhkaevttohusa mielde gullat Finnmárkkuopmodahkii .
Videre skal en kommisjon og særdomstol identifisere rettighetsforholdene i Finnmark .	Viidáseappot galgá kommišuvdna ja sierraduopmostuollu dovdáhit vuoigatvuođadiliid Finnmárkkus .
Finnmarksloven er et viktig første skritt på veien mot å sikre og anerkjenne samiske rettigheter .	Finnmárkkuláhka lea deaŧaláš vuosttas lávki dasa ahte sihkkarastit ja dohkkehit sámi vuoigatvuođaid .
Det vil på en rekke områder være nødvendig med en oppfølgning av Finmarksloven .	Finnmárkkulága ferte čuovvolit máŋgga suorggis .
Sametingsrådet vil i oppfølgningen av Finnmarkslovsarbeidet også jobbe aktivt med å se på hvordan man kan ivareta og sikre lokal og samisk medvirkning til forvaltningen av fiskevann som ligger på grensen mellom Norge og Finland .	Sámediggeráđđi áigu Finnmárkkulága čuovvoleamis maiddái árjjalaččat guorahallat mo sáhttá fuolahit ja sihkkarastit báikkálaš ja sámi oassálastima daid guollečáziid hálddašeamis , mat leat Norgga ja Suoma rájá alde .
Det vil i forlengelsen av dette være naturlig å aktivt følge opp konklusjonene til Samerettsutvalget sør for Finnmark slik at man kan få et helhetlig regelverk for alle grensevannene mot Finland som sikrer lokal og samisk medvirkning i forvaltningen av fiskevann som ligger på grensen mellom Norge og Finland .	Dán joatkimis lea lunddolaš árjjalaččat čuovvolit Sámi vuoigatvuođalávdegotti loahppajurdagiid guovlluid várás máttabealde Finnmárkku vai oažžu ollislaš njuolggadusaid buot čáziid várás mat leat Suoma ja Norgga rájá alde mii sihkkarastá báikkálaš ja sámi oassálastima daid guollečáziid hálddašeamis , mat leat Norgga ja Suoma rájá alde .
Forslag 2 : Legesituasjonen i distriktene	Evttohus 2 : Doavtterdilli guovlluin
Sametingsrådet er bekymret for utviklingen når det gjelder legedekning i de samiske kommunene .	Sámediggeráđđi lea fuolastuvvan go váilot doaktárat sámi gielddain .
Enkelte kommuner har i en årrekke slitt med rekruttering og stabilitet blant legene .	Muhtun gielddat leat máŋga jagi rahčan fidnet doaktáriid ja oažžut daid bisánit dohko .
Mange leger har ingen kompetanse i samisk språk og kultur , liten kompetanse i norsk og kjenner ikke systemet tilstrekkelig .	Ollu doaktáriin ii leat gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras ja váilevaš gelbbolašvuohta dárogielas eaige sii dovdda vuogádaga doarvái bures .
Dette er med på å redusere kvaliteten på legetjenesten i de samiske kommunene og setter pasientsikkerheten i fare .	Dát lea mielde fuotnudeamen doavtterbálvalusa kvalitehta sámi gielddain ja fuotnuda divššohasa sihkarvuođa .
Sametinget har et ansvar for å bidra til å sikre et likeverdig tilbud til samiske pasienter .	Sámedikkis lea ovddasvástádus váikkuhit ovttaárvosaš fálaldaga sámi divššohasaide .
Sametingsrådet har tatt opp legedekning i primærhelsetjenesten i samiske kommuner med helseministeren flere ganger , siste gang i møte med helseministeren i november 2004 .	Sámediggeráđđi lea máŋgii váldán ovdan sámi gielddaid vuođđodearvvašvuođabálvalusa doavtterdili dearvvašvuođaministariin , maŋimuččat čoahkkimis dearvvašvuođaministariin skábmamánus 2004 .
Sametingsrådet har foreslått følgende tiltak ovenfor helseministeren :	Sámediggeráđđi lea evttohan čuovvovaš doaibmabijuid dearvvašvuođaministarii :
det opprettes en stipendordning til samisk ungdom for å rekruttere til legestudie .	Stipeandaortnet ásahuvvo sámi nuoraid várás vai oažžut daid váldit doavtteroahpu .
I tilknytning til stipendordningen knyttes det også vilkår om plikttjeneste over 1-2års periode i en kommune med samisk bosetning .	Stipeandaortnega oktavuođas geatnegahttojuvvo maiddái bargat 1-2 jagi dakkár gielddas gos ásset sápmelaččat .
Det opprettes videreutdanningstilbud i samisk språk og kulturkunnskap til leger som jobber i samiske områder	Joatkkaoahppu ásahuvvo sámegielas ja sámi kulturáddejumis daid doaktáriid várás , geat barget sámi guovlluin .
Det dannes nettverksgrupper der leger som jobber i samiske områder får anledning til å møtes med jevne mellomrom for å utveksle erfaringer og utfordringer	Fierpmádatjoavkkut ásahuvvojit vai doaktárat geat barget sámi guovlluin , besset deaivvadit jeavddalaččat ja lonohallat vásáhusaid ja hástalusaid .
Det må sikres at turnuskandidater ikke kommer i en situasjon der de får ansvaret for en kommune alene og med stor turnusbelasting .	Ferte sihkkarastit dan ahte turnuskandidáhtat eai boađe dakkár dillái ahte okto ožžot ovddasvástádusa olles gielddas ja stuorra turnusnoađi .
Han har også bedt Sosial og helsedirektoratet i samarbeid med fylkeslegen i Finnmark og berørte kommuner å legge en plan som på både kort og lang sikt har som formål å bedre legedekningen / rekrutteringen .	Son lea maid bivdán Sosiála- ja dearvvašvuođadirektoráhta ovttas Finnmárkku fylkkadoaktáriin ja guoskevaš gielddaiguin ráhkadit dakkár plána , man ulbmil sihke oanehis ja guhkes áiggi vuollái lea buoridit doavtterdili ja oažžut olbmuid váldit doavtteroahpu .
Sametinget samarbeider med Sosial- og helsedirektoratet og Fylkeslegen i Finnmark for å finne konstruktive løsninger for å bedre situasjonen .	Sámediggi bargá ovttas Sosiála- ja dearvvašvuođadirektoráhtain ja Finnmárkku fylkkamánniin gávdnat huksejeaddji čovdosiid mat buoridit dili .
Fylkesmannen i Finnmark og Finnmark legeforening vil i samarbeid med Sametinget gjennomføre et seminar høsten 2005 , hvor rekruttering og stabilisering av legedekning i Finnmark vil være tema .	Finnmárkku fylkkamánni ja Finnmárkku doavttersearvi áigot ovttas Sámedikkiin lágidit seminára 2005 čavčča , mas doavttirin besten ja dássitvuohta Finnmárkku doavtterdilis leat fáddán .
Fra Sametingets side er det anbefalt at dette arrangeres som et arbeidsseminar hvor konkrete forslag til tiltak fremkommer .	Sámedikki bealis rávvet seminára lágiduvvot bargosemináran mas konkrehta doaibmabidjoevttohusat bohtet ovdan .
Forslag 3 : Opplæringsstilling til Várdobáiki	Evttohus 3 : Oahpahusvirgi Várdobáikái
Sametingsrådet arbeider kontinuerlig med å bidra til at samisk språk og kultur integreres i skole og samfunnsliv i samiske områder og tilstreber at samer i hele Norge får muligheter til opplæring i samisk språk og kultur .	Sámediggeráđđi bargá oktilaččat váikkuhit dan ahte sámegiella ja sámi kultuvra ovttaiduhttojuvvo sámi servodaga skuvllaide ja servodateallimii ja bargá dan ala ahte buot sápmelaččat miehtá Norgga besset oažžut oahpu sámegielas ja sámi kultuvrras .
Sametinget foretok en utredning om samisk opplæring utenfor forvaltningsområdet for samisk språk i 2001 .	Sámediggi lea čielggadan sámegiel oahpahusa olggobealde sámegiela hálddašanguovllu jagis 2001 .
Behovene som kom fram i denne utredningen har medvirket til at sametingsrådet har satt i gang ulike tiltak for å styrke samisk opplæring utenfor forvaltningsområdet .	Dat dárbbut mat bohte ovdan dán čielggadusas , leat váikkuhan ahte Sámediggeráđđi lea álggahan iešguđetlágan doaibmabijuid nannet sámegiel oahpahusa olggobealde hálddašanguovllu .
Samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Troms fylkeskommune har som mål at ” ingen elever skal gå ut av videregående skole i Troms uten grunnleggende kunnskaper om samiske forhold ” .	Sámedikki ja Romssa fylkkasuohkana gaskasaš ovttasbargošiehtadusa ulbmil lea ahte ii oktage galgga čađahit joatkkaoahpahusa Romssa fylkkas almmá vuođđomáhtu haga sápmelašvuođa birra .
Sametingsrådet forventer at denne målsettingen på sikt fører til at samisk språk og kultur blir bedre ivaretatt i skole og samfunnsliv .	Sámediggeráđđi vuordá ahte dát ulbmil guhkit áiggi vuollái dagaha ahte sámegiella ja sámi kultuvra fuolahuvvo buorebut skuvllas ja servodateallimis .
I forbindelse med den forestående innføringen av nye læreplaner for grunnskole og videregående opplæring , er det fra sentralt hold bestemt at skoleledere og øvrig pedagogisk personale får et stort kompetanseløft .	Daid vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa ođđa oahppaplánaid oktavuođas , mat dál fargga galget čađahuvvot , leat guovddáš eiseválddit mearridan ahte skuvlajođiheaddjiid ja eará pedagogalaš bargiid gelbbolašvuohta galgá loktejuvvot mealgadit .
Sametingsrådet har ovenfor Utdannings- og forskningsdepartementet foreslått følgende tillegg til læringsplakaten : Den samiske skolen og lærebedriften skal fremme positive holdninger til urfolk og flerkulturelle samfunn og sørge for at den enkelte lærer / instruktør har slik kompetanse at elevene / lærlingene får en kvalitetsmessig god opplæring med basis i samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Sámediggeráđđi lea Oahpahus- ja dutkandepartementii evttohan čuovvovaš lasáhusa oahpahusplakáhtii : Den samiske skolen og lærebedriften skal fremme positive holdninger til urfolk og flerkulturelle samfunn og sørge for ahte den enkelte lærer / instruktør har slik kompetanse ahte elevene / lærlingene får en kvalitetsmessig god opplæring med basis i samisk språk , kultur- og samfunnsliv .
Sametingsrådet ser at kontorstedslokalisering kan øke bevisstheten omkring det samiske hos befolkningen i lokalmiljøet .	Sámediggeráđđi oaidná ahte kántorbáikkiid lávdadeapmi sáhttá loktet báikegottiid álbmoga dihtomielalašvuođa sápmelašvuođa birra .
Det er i år ikke budsjettert med flere administrative stillinger i Sametinget , og den økonomiske situasjonen gjør det vanskelig å opprette nye stillinger .	Dán jagi eai leat bušehterejuvvon eanet hálddahusvirggit Sámedikkis , ja ekonomalaš dilli dagaha váttisin ásahit ođđa virggiid .
Sametinget har allerede en språkstilling lagt til Várdobáiki samisk senter .	Sámedikkis lea jo giellavirgi Várdobáikki sámi guovddážis .
Sametingets administrative organisering innebærer at språk og opplæring er i samme avdeling , og det vil derfor være mulig å kombinere saksområder .	Sámedikki hálddahuslaš organiseren dagaha ahte giella ja oahpahus lea seamma ossodagas , ja danne lea vejolaš ovttastahttit áššesurggiid .
Forslag 4 : Ressursskoler / kompetansesentra i lulesamisk område på norsk side	Evttohus 4 : Resursaskuvllat / gelbbolašvuođaguovddážat julevsámis Norgga bealde
I Sametingets vedtak , sak 45/03 Prinsipper og retningslinjer for videregående opplæring for den samiske befolkningen , pkt 2.4.2 er det foreslått etablert nasjonale og regionale ressurs- og kompetansesentre for styrking av videregående opplæring og voksenopplæring til den samiske befolkningen .	Sámedikki mearrádusas ášši 45/03 Joatkkaskuvlaoahpahusa prinsihpat ja njuolggadusat sámi álbmoga váste , čuoggás 2.4.2 , lea evttohuvvon ásahit nationála ja regionála resursa- ja gelbbolašvuođáguovddáža vai nannesii joatkkaoahpahusa ja rávesolbmuidoahpahusa sámi álbmoga várás .
I stortingsmelding nr. 30 ( 2003-2004 ) Kultur for læring fremheves betydningen av en helhetlig 13-årig grunnopplæring der grunnskoleopplæring og videregående opplæring i større grad skal sees under ett .	Stuorradiggedieđáhus nr. 30 ( 2003-2004 ) Kultuvra oahppamii deattuha ollislaš 13-jagi vuođđooahpahusa mávssolašvuođa , mas vuođđooahpahus ja joatkkaoahpahus gehččojuvvojit buorebut ovtta olis .
Sametingsrådet viser til at grunnopplæringen i dag er organisert mellom flere forvaltningsnivå .	Sámediggeráđđi čujuha dasa ahte vuođđooahpahus dál lea organiserejuvvon máŋgga hálddašandási gaskkas .
Skoleeiere som kommuner og fylkeskommuner har et klart ansvar hjemlet i opplæringsloven for å tilby samiske elever en god og helhetlig opplæring som bygger på og ivaretar samisk språk , kultur og samfunnsliv .	Skuvllaeaiggádiin nugo gielddain ja fylkkagielddain lea čielga ovddasvástádus oahpahuslága vuođul fállat sámi ohppiide buori ja dievaslaš oahpu sámegiela , sámi kultuvrra ja sámi servodateallima vuođul seammás go dat fuolaha sámegiela , sámi kultuvrra ja sámi servodateallima .
Sametingsrådet mener at etablering av ressurssentre / kompetansesentre i ulike samiske områder kan være et godt virkemiddel for å få forbedre kvalitet i samiskopplæringen .	Sámediggeráđđi oaivvilda ahte resursaguovddážiid / gelbbolašvuođaguovddážiid ásaheapmi iešguđet sámi guovlluide sáhttá leat buorre váikkuhangaskaoapmi buoridit sámegiel oahpahusa kvalitehta .
Dessuten bør samisk språk- og opplæringspolitikk samordnes .	Dan lassin berret sámi giella- ja oahpahuspolitihka oktiiordnet .
Tilskudd til utvikling av samiske læremidler er et prioritert område for Sametinget .	Doarjagat sámi oahpponeavvoovdideapmái lea Sámedikki vuoruhuvvon suorgi .
Sametinget har i Strategisk plan for samisk læremiddelutvikling for perioden 2001-2005 skissert profil , prioritering og omfang for satsing .	Sámediggi lea Áigodaga 2001-2005 sámi oahpponeavvoráhkadeami strategalaš plánas evttohan áŋgiruššama profiilla , vuoruheami ja viidodaga .
Tilskudd tildeles etter søknad til forlag og andre læremiddelprodusenter som har ansvar for fremdrift og gjennomføring .	Doarjja juhkkojuvvo ohcamiid vuođul lágádusaide ja eará oahpponeavvobuvttadeaddjiide main lea ovddasvástádus buvttadusa ovddideamis ja čađaheamis .
Omfanget av lulesamiske læremidler er ikke tilstrekkelig sett i forhold til behovet .	Julevsámi oahpponeavvohivvodat ii leat doarvái dárbbuid ektui .
Når behovet for samiske læremidler og samisk litteratur er langt høyere enn Sametinget har maktet å avsette midler til , har dette medført at prosjekter må vente på finansiering før de kan realiseres .	Go sámi oahpponeavvuid ja sámi girjjálašvuođa dárbu lea ollu stuorát go dan masa Sámediggi lea nagodan juolludit ruđaid , de dát lea dagahan ahte prošeavttat leat ferten vuordit ruhtadeami ovdalgo daid sáhttá čađahit .
Samtidig er også mangel på menneskelige ressurser til utvikling av læremidler og mangel på lærerkrefter med lulesamisk språkkompetanse med på å forsinke en ønsket utvikling .	Seammás njoazida maid dat sávahahtti ovdáneami go váilot olmmošlaš ressursat ráhkadit oahpponeavvuid ja go váilot oahpaheaddjit geain lea julevsámegielgealbu .
Sametinget vil bidra til økt læremiddelproduksjon gjennom de tilskuddsordninger som Sametinget forvalter .	Sámediggi áigu váikkuhit stuorát oahpponeavvobuvttadeami daid doarjjaortnegiid bokte maid Sámediggi hálddaša .
Studietilbud i læremiddelpedagogikk bør tilrettelegges som desentraliserte tilbud lokalisert til lule- og sørsamiske områder for å øke kompetansen i læremiddelproduksjon og rekruttere flere læremiddelutviklere .	Oahpponeavvopedagogihka oahppofálaldaga berre lágidit gáiddusoahpahusfálaldahkan julev- ja lullisámi guovlluide vai oahpponeavvobuvttadeapmi lassána ja eanegat álget ovddidit oahpponeavvuid .
Sametinget har faste samarbeidsmøter med Samisk høgskole og vil i dette forumet fremme saken overfor høgskolen .	Sámedikkis leat bistevaš ovttasbargočoahkkimat Sámi allaskuvllain ja Sámediggi áigu dán forumis ovddidit ášši allaskuvlii .
Sametingsrådet stiller seg imidlertid positiv til et slikt initiativ og kan bidra i en eventuell prosess .	Sámediggeráđđi lea dattetge positiiva dakkár álgagii ja sáhttá leat mielde váikkuheamen vejolaš proseassa .
Sametinget oppfordrer sentrale og regionale myndigheter til å støtte opp som slike initiativ og avsette nødvendige ressurser .	Sámediggi ávžžuha guovddáš ja regionála eiseválddiid doarjut dákkár álgagiid ja várret dárbbašlaš resurssaid .
Forslag 5 : Sildekvoter til Nord-norske lokalsamfunn	Evttohus 5 : Sallitbivdoearit Davvi-Norgga báikegottiin
Sametingsrådet støtter konklusjonen om at verdiskapningen av lokale ressurser må komme de enkelte lokalsamfunnene til gode .	Sámediggi doarju dan árvvoštallama ahte báikkálaš riggodaga árvoháhkan galgá leat ávkin ovttaskas báikkálaš servvodagaide .
I sjøsamiske områder gjelder dette spesielt tilgangen og rettigheten til å livnære seg av de marine ressursene .	Mearrasámi guovlluide mearkkaša dát ahte erenoamážit háhkanvejolašvuođat ja vuoigatvuođat birget mariinnalaš riggodagaiguinn , galgá leat sajis .
Forslaget fikk kun støttet fra Kystfiskerlaget .	Dušše riddoguolástussearvi doarjjui Sámedikki evttohusa .
Sametinget har ved gjentatte anledninger tatt opp spørsmålet med myndighetene om å nyttegjøre seg av sine lokale ressurser .	Sámediggi lea ovtto jearran eiseválddiin báikkálaš luonddu riggodaga ávkkástallama birra .
Sist Sametinget tok opp denne problemstillingen var i møte med Stortingets næringskomité den 11. mai , i forbindelse med komiteens behandling av St.meld. nr. 19 ( 2004-2005 ) Marin næringsutvikling .	Gieskat miessemánu 11. b. go Sámediggi lei čoahkkimis Stuoradikki ealáhuslávdegottiin , lávdegotti St. dieđáhusa nr. 19 ( 2004-2005 ) Marin næringsutvikling meannudeami oktavuođas , ovddidii Sámediggi fas dán jearaldaga .
Sametingets innspill ovenfor næringskomiteen var bl.a. at :	Sámedikki cealkámuš ealáhuslávdegoddái lei earret eará :
” … fiske som næring , i de aller fleste sjøsamiske områdene , er sterkt truet gjennom at befolkningen langt på vei er fratatt retten til å fiske .	” … guolásteapmi ealáhussan , eanaš mearrasámi guovlluin , lea garrasit áitojuvvon dan láhkái ahte guolástanvuoigatvuohta lea oalle muddui váldon álbmogis eret .
St.meld. nr 19 tar på ingen måte hensyn til disse problemstillingene , og heller ikke til en rekke utredninger som slår fast det urfolksrettslige grunnlaget for å drive fiske ”	St. dieđ. nr. 19 ii mange láhkai váldde vuhtii dáid váttisvuođaid , ja iige máŋga guorahallama mat nannejit eamiálbmotrievttálaš vuođu guolástit ”
Sametinget oppfordret Stortingets næringskomité til å presisere følgende i sitt vedtak :	Sámediggi ávžžuhii Stuorradikki ealáhuslávdegotti dárkilit čilget čuovvovačča mearrádtusastis :
Næringskomiteen ser alvorlig på dagens situasjon med manglende fiskerettigheter og fraflytting i sjøsamiske områder .	Ealáhuslávdegoddi atná duođalažžan otná dili go leat váilevaš guollebivdinvuoigatvuođat ja go lea eretfárren mearrasámi guovlluin .
Komiteen vil motvirke denne negative utviklingen med gjennomføre aktive tiltak for at næringsvirksomhet fortsatt kan være et sentralt materielt fundament for å bevare og styrke samisk kultur , næring og språk .	Lávdegoddi háliida vuosttaldit dán negatiivalaš rievdama dainna vugiin ahte čađahit aktiivalaš doaimmaid vai ealáhusdoaibma ain lea guovddáš ávnnaslaš vuođđu seailluhan dihtii ja nannen dihtii sámi kultuvrra , ealáhusa ja giela .
Komiteen anser i dag sjøsamiske områder for næringssvake distrikt med påtrengende behov for skaffe råstoff til sysselsetting og næringsutvikling , og vil ut fra dette videreføre Stortingets vedtak fra 1988 , om å avsette egne distriktskvoter til disse områden .	Lávdegoddi atná odne mearrasámi guovlluid headjun ealáhusaid dáfus main lea duođalaš dárbu oažžut vuođđoávdnasiid barggolašvuhtii ja ealáhusovdáneapmái , ja háliida dán vuođul joatkit 1988 Stuorradikki mearrádusa ásahit sierra guovlloeriid dáid guovlluide .
Etter at næringskomiteen har avgitt innstilling kan man fra Sametingets side konstatere at næringskomité ikke fulgte opp Sametinget ønske om å avsette egne distriktskvoter til sjøsamiske områder .	Maŋŋá go eláhuslávdegoddi lea ovddidan árvalusa , de sáhttit Sámedikki bealis dadjat ahte ealáhuslávdegoddi ii leat čuovvolan Sámedikki sávaldaga ásahit sierra guovllueriid mearrasámi guovlluide .
Imidlertid har næringskomiteens flertall , alle unntatt medlemmene fra Fremskrittspartiet , vært enige om at ( innstillingen s. 60 ) :	Ealáhuslávdegotti eanetlohku , earret Ovddádusbellodaga miellahtut , lea baicce leamaš ovttaoaivilis dása ahte ( árvulus s. 60 ) :
” … , de sjøsamiske områdene har stor betydning for å opprettholde den samiske kulturen i disse områdene .	” … , mearrasámi guovlluin lea stuorra mearkkašupmi dasa ahte doalahit sámi kultuvrra dáid guovlluin .
Det tradisjonelle fisket som kombineres med en eller flere andre næringer , foregår først og fremst i fjordområdene ”	Árbevirolaš bivdu mii doaimmahuvvo ovttain ealáhusain dahje máŋggain earáin ealáhusaiguin , lea vuosttažettiin dáin vuotnaguovlluin ”
Flertallet av komiteen skriver videre :	Lávdegotti eanetlohku čállá viidáseappot :
Forslag 6 : Verneplan for rik lauvskog i Finnmark	Evttohus 6 : Suodjalanplána šattolaš lastavuvddiid várás Finnmárkkus
Rådet skrev 10.02.2005 brev vedrørende saken til Fylkesmannen i Finnmark .	Ráđđi čálii 10.02.2005 reivve ášši birra Finnmárkku fylkkamánnii .
I brevet viste vi til at Sametinget ved flere anledninger har behandlet vernesaker i samiske områder , og Sametingets prinsipielle syn for hvordan verneplanarbeidet skal gjennomføres er redegjort for i sak 12/03 Opprettelse og utvidelse av nasjonalparker og landskapsvernområder .	Reivves čujuheimmet dasa ahte Sámediggi máŋgga oktavuođas lea meannudan suodjalusáššiid sámi guovlluid , ja Sámedikki prinsihpalaš oaidnu das mo suodjusplánabargu galgá čađahuvvot , lea čielggaduvvon áššis 12/03 Álbmotmehciid ja eanadatsuodjalanguovlluid ásaheapmi ja viiddideapmi .
Vi viste også til at i sak 014/05 angående opprettelse av Varangerhalvøya nasjonalpark , som ble behandlet i plenum i februar i år , krevde Sametinget at ferdigbehandling av verneforslaget og andre verneplansaker i Finnmark må avventes inntil Finnmarksloven er endelig vedtatt .	Mii čujuheimmet maiddái ahte áššis 014/05 Várnjárgga álbmomeahci ásaheami oktavuođas , maid dievasčoahkkin meannudii guovvamánus dán jagi , gáibidii Sámediggi ahte suodjalusevttohusa ja eará suodjalusplánaáššiid Finnmárkkus loahppameannudemiin ferte vuordit dassážiigo Finnmárkkuláhka lea loahpalaččat dohkkehuvvon .
Det foregår også nå en prosess for få på plass retningslinjer for verneplanarbeid i samiske områder , jf. sak 013/05 .	Dál lea maid jođus proseassa oažžut dohkkehuvvot njuolggadusaid suodjalusplánabargui sámi guovlluin , gč. ášši 013/05 .
Rådet forutsetter at det ikke fattes vedtak i denne saken før disse er på plass .	Ráđđi eaktuda ahte eai dahkkojuvvo mearrádusat dán áššis ovdalgo dát leat sajis .
Saken vil bli fulgt opp .	Ášši galgá čuovvoluvvot .
Forslag 7 : Studitilbud og FOU-arbeid innen sørsamisk språk	Evttohus 7 : Oahppafálaldat ja FoU bargu lullisámegielas
Sametinget har i 2005 avsatt midler til rekrutteringstiltak som skal brukes til stipend til studenter for å øke kompetansen på områder hvor de samiske samfunn har behov for økt kompetanse bl.a. i samisk språk og kultur .	Sámediggi lea 2005 várren bestendoaimmaide ruđaid mat galget geavahuvvot stipeandan studeanttaide vai gelbbolašvuohta loktana dakkár surggiin , main sámi servodat dárbbaša eanet gelbbolašvuođa , ee. sámegielas ja sámi kultuvrras .
Samisk høgskole har tatt initiativ til og berammet et nettverksmøte den 26.05.05 om sørsamisk lærerutdanning og forskningsbehov .	Sámi allaskuvla lea váldán álgaga doallat fierpmádatčoahkkima 26.05.05 lullisámi oahpaheaddjioahpu ja dutkandárbbu birra .
Forskningsmessig er det gjort lite på det sørsamiske området .	Dutkama dáfus lea uhccán dahkkojuvvon lullisámi guovllus .
Sametinget sendte høsten 2004 en forhåndsuttalelse til Stortingsmelding om forskning og uttalte bl.a. følgende :	Sámediggi sáddii 2004 čavčča ovddalgihtiicealkámuša Stuorradiggedieđáhussii dutkama birra ja celkkii ee. čuovvovaččat :
Situasjonen for lule- og sørsamisk er så prekær at skal språket overleve må strakstiltak settes i verk for å øke rekrutteringen til disse fagene .	Situasjonen for lule- og sørsamisk er så prekær ahte skal språket overleve må strakstiltak settes i verk for å øke rekrutteringen til disse fagene .
Samtidig er det en stor mangel på forskere som behersker lule- og sørsamisk språk i tilstrekkelig grad .	Samtidig er de en stor mangel på forskere son behersker lule- og sørsamisk språk i tilstrekkelig grad .
Derfor må det settes inn særlige tiltak for å øke rekrutteringen til disse fagene , og det bør signaliseres at det er vilje til å stille midler til rådighet for at de som velger å fordype seg i disse fagene har mulighet til å bygge seg en karriere innen fagfeltet .	Derfor må de settes inn særlige tiltak for å øke rekrutteringen til disse fagene , og de bør signaliseres ahte de er vilje til å stille midler til rådighet for ahte de son velger å fordype seg i disse fagene har mulighet til å bygge seg en karriere innen fagfeltet .
Den sørsamiske befolkningen er spredt over store områder .	Den sørsamiske befolkningen er spredt over store områder .
Det finnes ikke noe kjerneområde for sørsamisk kultur og språk og dette fører til at det sørsamiske språket er under spesielt sterkt press .	Det finnes ikke noe kjerneområde for sørsamisk kultur- og språk og dette fører til ahte de sørsamiske språket er under spesielt sterkt press .
I Stortingsmelding nr. 20 Vilje til forskning ( 2004-2005 ) heter det at Regjeringen har som mål å styrke samisk forskning og rekruttering av samiske forskere og at det skal bidras til at primær- og grunnlagsforskning om samiske forhold blir organisert og tilrettelagt for samisk forskning .	Stuorradiggedieđáhusas nr. 20 Vilje til forskning ( 2004-2005 ) daddjojuvvo ahte Regjeringen har son mål å styrke samisk forskning og rekruttering av samiske forskere og ahte de skal bidras til ahte primær- og grunnlagsforskning om samiske forhold blir organisert og tilrettelagt for samisk forskning .
Forslag 8 : Felles nordisk satsing på ungdomsinformasjon	Evttohus 8 : Oktasaš davviriikkalaš nuoraiddiehtojuohkima áŋgiruššan
Samiskspråklige informasjons- og kommunikasjonskanaler for samisk ungdom er viktige arenaer og virkemidler for å heve språkets status og stimulere til samiskspråklige lese- og skrivevaner blant unge .	Diehtojuohkin- ja gulahallankanálat sámegillii sámi nuoraid várás leat deaŧalaš deaivvadansajit ja váikkuhangaskaoamit go galgá loktet giela stáhtusa ja movttiidahttit nuoraid lohkat ja čállit sámegillii .
I tillegg er de anvendelige kilder for kontakt , nettverk og informasjonsutveksling .	Dan lassin dat leat buorit oktavuohta- , fierpmádat- ja diehtojuohkinlonohallangáldut .
Sametinget har sett verdien og potensialet i Infonuorra Sápmi-prosjektet , og har bidratt økonomisk til Infonuorra Sápmis drift ved tilskudd over Samisk kulturfond og Helse- og sosialmidlene .	Sámediggi lea fuobmán Infonuorra Sápmi-prošeavtta mávssolašvuođa ja vejolašvuođaid , ja lea juolludan ruđaid Infonuorra Sápmi doibmii Sámi kulturfoandda ja Dearvvašvuođa- ja sosiálaruđaid bokte .
Tilskudd har vært gitt både til prosjektets første fase som var rettet hovedsakelig mot unge i Nordland , ved den senere utvidelsen mot et allsamisk tilbud på norsk side , og til tilbudet Samisk Klara Klok i regi av Infonuorra Sápmi .	Doarjja lea addojuvvon sihke prošeavtta vuosttas muddui , mii lei vuosttažettiin jurddašuvvon Nordlándda nuoraid várás , go dat maŋŋá viiddiduvvui fáladahkan buot sápmelaččaide Norgga bealde , ja fálaldahkii Sámi Klara Klok Infonuorra Sápmi olis .
Sametingsrådet har vært i møte med Nordland fylkeskommune om prosjektet , og vil se nærmere på muligheten for fortsatt å bidra til drift av prosjektet .	Sámediggeráđđi lea doallan čoahkkima Nordlándda fylkkasuohkaniin dán prošeavtta birra , ja áigu lagabui geahčadit vejolašvuođa ain doarjut prošeavtta doaimma .
Samisk parlamentarisk råd har arbeidet med SameNet-saken .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea bargan SameNet-áššiin .
Sametingsrådet vil ta saken om en felles nordisk satsning på ungdomsinformasjon opp i Samisk parlamentarisk råd og på Ministermøtene , for behandling og kartlegging av mulige samarbeidspartnere og - måter der .	Sámediggeráđđi áigu ovddidit ášši oktasaš davviriikkalaš áŋgiruššama nuoraiddiehtojuohkimiin Sámi parlamentáralaš ráđđái ja Ministtarčoahkkimiidda , vai sáhttet doppe meannudit ášši ja kártet vejolaš ovttasbargobeliid ja - vugiid .
Sametingsrådet ser det som selvsagt og naturlig at Sametingets ungdomspolitiske utvalg involveres i dette arbeidet .	Sámediggeráđđi oaidná diehttalassan ja lunddolažžan ahte Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi váldojuvvo mielde dán bargui .
Forslag 9 : 10-årig handlingsplan for sørsamisk språk , kultur og identitet	Evttohus 9 : 10-jagi doaibmaprográmma lullisámi giela , kultuvrra ja identitehta ektui
Sametingsrådet har tatt til etterretning at prosjektet " Sørsamisk opplæring ved hjemmeskoler " nå er sluttført og at prosjektrapport med tilrådning til videreføring av tiltak er sendt til utdannings- og forskningsdepartementet ( UFD ) .	Sámediggeráđđi lea váldán diehttavassii ahte prošeakta " lullisámi oahpahus ruovttuskuvllain " dál lea loahpahuvvon ja ahte prošeaktaraporta oktan evttohusain mo joatkit doaibmabiju lea sáddejuvvon Oahpahus- ja dutkandepartementii ( ODD ) .
Prosjektet har hatt som mål å gi sørsamiske elever et fullverdig og likeverdig samisk skoletilbud med hjemstedsskolene som hovedbase .	Prošeavtta ulbmil lea leamaš addit lullisámegielat ohppiide dakkár dievaslaš ja dásseárvosaš skuvlafálaldaga , mas ruovttubáikki skuvllat leat váldoorohahkan .
I løpet av prosjektperioden er det bygd opp tilbud om samiskundervisning til sørsamiske elever fra tre ressursskoler .	Prošeaktaáigodagas lea ráhkaduvvon sámegiel oahpahusfálaldat golmma resursaskuvlla lullisámi ohppiide .
Hovedvekten av tilbudet er lagt på fjernundervisning med mulighet for elevene til å delta noen uker hvert skoleår på samlinger på den ressursskolen de har tilknytning til .	Váldooassi fálaldagas lea gáiddusoahpahus mas oahppit besset čoahkkanit muhtun vahkuid skuvlajagis dan resursaskuvlii masa sii gullet . Sámediggeráđđi áigu čuovvolit raportta rávvagiid .
Samarbeidsavtalen mellom Sametinget og fylkeskommunene Nordland , Nord- og Sør-Trøndelag og Hedmark som ble undertegnet 11. februar 2005 , forplikter partene til å ta et aktivt medansvar for sikring og utvikling av samisk kultur , språk og samfunnsliv .	Ovttasbargošiehtadus gaskal Sámedikki ja Nordlándda , Davvi- ja Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkasuohkaniid vuolláičállojuvvui guovvamánu 11. b. 2005 , ja dat geatnegahttá beliid árjjalaččat leat mielde váldimin ovddasvástádusa sámi kultuvrra , giela ja servodateallima sihkkarastimis ja ovddideamis .
Gjennom avtalen er partene forpliktet til å arbeide for at det skal bli mulig å gjennomføre et helhetlig utdanningsforløp i samisk .	Šiehtadus geatnegahttá beliid bargat dan ala ahte galgá leat vejolaš čađahit ollislaš oahpu sámegielas .
Partene vil også involvere statlige og kommunale myndigheter i dette arbeidet .	Bealit áigot maiddái searvvahit stáhta ja gielddaid eiseválddiid dán bargui .
Det sørsamiske folket på tvers av landegrensene har et nært forhold både familiært og kulturelt .	Lullisámi álbmogis guktui bealde riikkarájáid lea lagaš oktavuohta sihke bearašlaččat ja kultuvralaččat .
Dette samholdet må styrkes og utnyttes jf. sak SPR 16/03 der Samisk Parlamentarisk råd understreker betydningen av at det føres en felles nordisk samisk språk- og utdanningspolitikk .	Dán oktiigullevašvuođa ferte nannet ja dainna ferte ávkkástallat , gč. ášši SPR 16/03 mas Sámi parlamentáralaš ráđđi deattuha mávssolašvuođa das ahte jođihuvvo oktasaš davviriikkalaš sámi giella- ja oahpahuspolitihkka .
På denne måten kan menneskelige , økonomiske ressurser og utveksling av fagpersonell best utnyttes .	Dáinna lágiin sáhttá buoremusat ávkkástallat olmmošlaš , ekonomalaš resurssaiguin ja fágaolbmuid lonuhemiin .
Sametingsrådet har også flere ganger tatt opp med UFD om at det er nødvendig med permanente ordninger for all samisk fjernundervisning .	Sámediggeráđđi lea maid máŋgii váldán ovdan ODD:in ahte buot sámi gáiddusoahpahussii dárbbašuvvojit bistevaš ortnegat .
Forslag10 : Samisk læremiddelpedagogikk	Evttohus 10 : Sámi oahpponeavvopedagogihkka
Sametingsrådet ser det som verdifullt å medvirke til en økning av kompetansenivået for samiske lærere .	Sámediggeráđđi oaidná mávssolažžan váikkuhit sámi oahpaheddjiid gelbbolašvuođadási loktema .
I den forbindelse har Sametinget i sak 07/02 vedtatt følgende :	Dan oktavuođas lea Sámediggi áššis 07/02 mearridan čuovvovačča :
Det opprettes en stipendordning for inntil 3 år som har til formål å rekruttere nye forfattere som ønsker å ta læremiddelpedagogikk ved Samisk høgskole som et videreutdanningstilbud ( 10 vekttall ) .	Stipeandaortnet galgá ásahuvvot gitta 3 jagi rádjái , man ulbmil galgá leat bestet ođđa čálliid geat háliidit čađahit oahpponeavvopedagogihka Sámi allaskuvllas joatkkaoahppofálaldahkan ( 10 oahppočuoggá ) .
Stipendets størrelse fastsettes inntil kr 50 000 pr. person , og det kan tildeles inntil 10 stipender pr. skoleår .	Stipeandda sturrodat mearriduvvo leat eanemusat 50 000 ruvnno juohke olbmo nammii , ja eanemusat sáhttá juohkit 10 stipeandda juohke skuvlajagi .
Midlene til stipendet tas fra post 56.0 – samiske læremidler .	Stipeandaruđat váldojuvvojit poasttas 56.0 Sámi oahpponeavvut .
Sametingsrådet delegeres fullmakt til å fastsette nærmere retningslinjer for stipendordningen .	Sámediggeráđđái fápmuduvvo váldi mearridit lagat njuolggadusaid stipeandaortnega várás .
Sametinget har i løpet av 3 år tildelt 26 stipender til studenter som har tatt læremiddelpedagogikkstudier .	Sámediggi lea golmma jagis juohkán 26 stipeandda studeanttaide geat leat čađahan oahpponeavvo-pedagogihkkaoahpu .
Studentene har i hovedsak vært lærere som har tatt studiet som videreutdanning .	Vuosttažettiin leat oahpaheaddjit čađahan dán joatkkaoahpu .
Videre har Sametinget satt i gang prosjektet " Spesialpedagogisk kompetanseheving 2004 – 2006 i lule- og sørsamiske områder samt områdene i sør-Troms og nordre Nordland " .	Viidáseappot lea Sámediggi álggahan prošeavtta ” Erenoamášpedagogihka gelbbolašvuođalokten 2004-2006 julev- ja lullisámeguovlluin ja Lulli-Romssa ja Davvi-Nordlándda guovlluin ” .
Målgruppe er i hovedsak personale i skole og barnehage samt PP-tjenesten i områdene .	Ulbmiljoavku lea vuosttažettiin skuvllaid ja mánáidgárddiid bargit ja guovlluid PP-bálvalusa bargit .
Som en del av denne kompetansehevinga arrangeres det kortere kurs i læremiddelutvikling for deltakerne .	Oassin dán gelbbolašvuođaloktemis lágiduvvojit oanehis kurssat oahpponeavvoráhkadeamis oassálastiide .
Forslag 11 : Nervei må få en veiløsning	Evttohus 11 : Njeareveadji ferte oažžut geainnu
Gamvik kommune har søkt Sametinget om støtte på kr. 100 000 til medfinansiering av forprosjektering av veitrase til bygda Nervei .	Gáŋgaviikka gielda lea ohcan Sámedikkis 100 000 ruvdnosaš doarjaga vai beassá leat mielde ruhtadeamen ovdaprošeavtta geaidnoráhkadeami oktavuođas Njeareveadjái .
Totalkostnadene er beregnet til kr. 220 000 , hvorav Finnmark fylkeskommune har innvilget en støtte på kr. 100 000 .	Golut buohkanassii leat meroštallojuvvon 220 000 ruvdnosažžan , mas Finnmárkku fylkkagielda lea juolludan 100 000 ruvdnosaš doarjaga .
Sametinget har forståelse for behovet for en veiløsning til Nervei .	Sámediggi ádde ahte Njeareveadji dárbbaša geainnu .
Sametinget vil påpeke at det er et kommunalt ansvar å stå for planlegging gjennom utarbeidelse av reguleringsplaner .	Sámediggi čujuha dasa ahte plánenbargu lea gieldda ovddasvástádus muddenplánaid ráhkadeami bokte .
På grunn av begrensede budsjettrammer i Sametinget må en prioritere strengt , både prinsipielt og økonomisk , mellom ulike tiltak .	Gáržžes bušeahttarámmaid geažil ferte Sámediggi vuoruhit čavga iešguđet doaibmabijuid gaskkas , sihke prinsihpalaččat ja ekonomalaččat .
Det er heller ikke avsatt midler i Sametingets budsjett til denne type tiltak .	Geaidnoprošekteren lea hui divrras ja lea vel gieldda ovddasvástádus .
Støtte til dette veiplanprosjektet vil generelt åpne for finansiering av kommunalt planarbeid som vil gi betydelige økonomiske konsekvenser for Sametinget i liknende saker .	Jus Sámediggi doarju dán geaidnoplánaprošeavtta , de dat rahpá oppalaš vejolašvuođaid ruhtadit gielddaid plánabargguid , mii buvttiha stuorra ekonomalaš váikkuhusaid Sámediggái sullasaš áššiin .
Sametingsrådet vil likevel vurdere saken over samarbeidsavtalmidlene .	Sámediggi áigu liikká árvvoštallat ášši ovttasbargošiehtadusruđaid oktavuođas .
Forslag 12 : Rasering av landbruket i samiske områder kan ikke fortsette	Evttohus 12 : Sámi guovlluid eanadoallu ii galgga šat goariduvvot
Sametinget behandlet jordbruksplan for samiske bosettingsområder i sak 08/01 .	Sámediggi meannudii sámi ássanguovlluid eanadoalloplána áššis 08/01 .
Planen har vært retningsgivende for Sametingets jordbrukspolitikk .	Plána lea leamaš njuolggadussan Sámedikki eanadoallopolitihkkii .
Flere av innsatsområdene i planen er fortsatt aktuelle .	Máŋga plána áŋgiruššansuorggi leat ain áigeguovdilat .
Et av innsatsområdene var å regionalisere og legge om nasjonal landbrukspolitikk i samiske områder .	Okta áŋgiruššansurggiin lei sámi guovlluid eanadoallopolitihka regionaliseren ja nuppástuhttin .
Det har skjedd til en viss grad ved at kommunene og fylkene har fått flere fullmakter i arealsaker og tilskuddssaker , men de økonomiske vilkårene for gårdbrukere har imidlertid ikke bedret seg .	Dat lea muhtun muddui dáhpáhuvvan dainna lágiin ahte gielddaide ja fylkkaide lea fápmuduvvon váldi areálaáššiin ja doarjjaáššiin , muhto eanadolliid ekonomalaš eavttut eai gal leat buorránan .
Den økonomiske utviklingen i jordbruket har vært negativ med den konsekvens at rekruttering til næringen er svekket , mange gårdsbruk er lagt ned og at flere av de gjenværende brukene sliter økonomisk .	Eanadoalu ekonomalaš ovdáneapmi lea leamaš negatiiva ja dat lea dagahan ahte lea leamaš váttis oažžut olbmuid álgit ealáhussii , ollu eanadoalut leat heaittihuvvon ja máŋggas geat ain leat ealáhusas , rahčet ekonomalaččat .
Rådet har også registrert at vedlikehold og fornyelse av driftsbygninger prioriteres ned .	Dán lea ráđđi máŋgii cuiggodan Eanadoallodepartementii šiehtadallamiid oktavuođas .
Rådet har påpekt dette flere ganger overfor Landbruksdepartementet i forbindelse med avtaleforhandlingene .	Eaige dálá WTO-šihtadallamat atte ekonomalaš ovdduid sámi guovlluid eanadollui eaige muđuige riikkas .
Sametingsrådet er enig i at den utviklingen vi ser i jordbruket i samiske områder ikke kan fortsette .	Sámediggeráđđi lea ovttamielas das ahte sámi guovlluid eanadoallu ii sáhte ovdánit nu mo dál .
Sametinget må ha en ny gjennomgang av situasjonen for jordbruket i samiske områder .	Sámediggi ferte ođđasis guorahallat sámi guovlluid eanadoalu .
Sametingsrådet vil oppnevne et arbeidsutvalg som skal komme med en melding om jordbruket i samiske områder våren 2006 .	Sámediggeráđđi áigu nammadit bargojoavkku mii galgá buktit dieđáhusa sámi guovlluid eanadoalu birra 2006 giđa .
Samtidig vil rådet angi mandat og øvrige rammer for arbeidet .	Seammás áigu ráđđi bidjat mandáhta ja eará rámmaid bargui .
Utvalget skal utrede det økonomiske grunnlaget for jordbruk i samiske områder , Sametingets rolle i utformingen av norsk landbrukspolitikk og jordbrukets betydning for samisk kultur , samfunnsliv og bosetting .	Lávdegoddi galgá čielggadit sámi guovlluid eanadoalu ekonomalaš vuođu , Sámedikki rolla Norgga eanadoallopolitihka hábmemis ja eanadoalu mearkkašumi sámi kultuvrii , servodateallimii ja ássamii .
Utvalget må også vurdere om de overordnete målene for den eksisterende jordbruksplanen er oppnådd .	Lávdegoddi galgá maiddái árvvoštallat leat go dálá eanadoalloplána bajimus ulbmilat ollašuvvan .
Forslag 1 , representant Willy Ørnebakk , APs sametingsgruppe	Evttohus 1 , áirras Willy Ørnebakk , BB:a sámediggejoavku
Sametinget vedtok enstemmig i februar 05 at det er prioriteringene i kulturhusplanen , sak 21/99 som fortsatt skal gjelde .	Sámediggi mearridii ovttajienalaččat guovvamánus 2005 ahte vuoruheamit kulturviessoplánas , áššis 21/99 , galget ain gustot .
Sametingsrådet har i brev av 18.04.05 overfor Kultur- og kirkedepartementet uttrykt seg så uklart om vedtaket , at departementet i brev av 03.05.05 ( vedlagt ) ber Sametinget klargjøre hva som er riktig prioritering .	Sámediggeráđđi lea 18.04.2005 beaiváduvvon reivves Kultur- ja girkodepartementii dadjan nu eahpečielgasit mearrádusa birra , ahte departemeanta 03.05.05 beaiváduvvon reivves mii lea mielddusin , lea bivdán Sámedikki čilget mii lea rivttes vuoruheapmi .
Sametinget ber Sametingsrådet umiddelbart å klargjøre overfor Kultur- og kirkedepartementet at det er prioriteringslisten fra 1999 som gjelder for de utbyggingsklare kulturhusene , slik at man ikke risikerer at samtlige samiske kulturhus - prosjekter ramler ut av statsbudsjettet for 2006 .	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi dakkaviđe čilget Kultur- ja girkodepartementii ahte lea dat 1999 vuoruhanlistu mii gusto huksengearggus kulturviesuide , nu ahte ii geava nu funet ahte buot sámi kulturviesso-prošeavttat báhcet eret 2006 stáhtabušeahtas .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 33 tilstede .	39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 1 , fra representant Willy Ørnebakk ble oversendt Sametingsrådet for videre behandling ; enstemmig vedtatt .	Evttohus 1 , áirras Willy Ørnebakkas mearriduvvoi ovttajienalaččat sáddejuvvot Sámediggeráđđái viidáset meannudeapmái .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Representant Egil Olli , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , fremmet følgende protokolltilførsel :	Áirras Egil Olli ovddidii čuovvovaš beavdegirjelasáhusa Bargiidbellodaga sámediggejoavkku bealis :
Protokolltilførsel , sak 21/05 , pkt. 3 . Kunngjøring av nye saker :	Beavdegirjelasáhus , áššis 21/05 , čuokkis 3 Ođđa áššiid almmuheapmi :
Ad . forslag 11 .	Guoská evttohussii 11 .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe vil bemerke at søknaden om delfinansieringen av reguleringsplan for vei i Nervei , har vært til behandling i Sametinget i uforholdsmessig lang tid .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku áigu mearkkašit ahte oasseruhtadeami ohcan muddenplánii geainnu oktavuođas Njeareveadjái , lea leamaš meannuduvvon Sámedikkis heivetmeahttun guhkes áiggi .
Veiutløsning til Nervei har vært fremma for Sametingets plenum ved flere anledninger og stemningen har vært positiv .	Geaidnočoavddus Njeareveadjái lea leamaš ovddiduvvon Sámedikki dievasčoahkkimii máŋgga oktavuođas ja vuoigŋa lea leamaš positiiva .
Vi må nå få en avgjørelse , og ber Sametingsrådet , uten videre opphold , å bidra til at saken blir behandlet med et positivt utfall .	Dál ferte mearrádus dahkkojuvvot ja mii bivdit Sámediggeráđi , almmá vuorddekeahttá , váikkuhit ahte ášši meannuduvvo positiiva čovdosiin .
Representant Steinar Pedersen , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , fremmet følgende protokolltilførsel :	Áirras Steinar Pedersen ovddidii čuovvovaš beavdegirjelasáhusa Bargiidbellodaga sámediggejoavkku bealis :
Protokolltilførsel sak 21/05 , pkt. 2.3.2 Fiskeri	Beavdegirjelasáhus áššis 21/05 , čuokkis 2.3.2 Guolástus .
I dette punktet fremgår det at Sametinget har hatt møte med Fikseridepartementet , om krabbesaken .	Dán čuoggás boahtá ovdan ahte Sámedikkis lea leamaš čoahkkin Guolástusdepartemeanttain reabbáášši birra .
Videre er Arbeiderpartiets sametingsgruppe kjent med at Sametingsrådet , 20.05.05 , har kommet med et nytt innspill til departementet – om vilkår for å delta i krabbefisket .	Viidáseappot diehtá Bargiidbellodaga sámediggejoavku ahte Sámediggeráđđi , 20.05.05 , lea ovddidan ođđa evttohusa departementii – eavttuid birra beassat searvat reabbábivdui .
Der gjør man rede for den fortvilte situasjonen mange er kommet i på grunn av at krabben ødelegger for deres øvrige fiske , rettsgrunnlaget for fiske i sjøsamiske områder , og en rekke alternativer for videre konsultasjoner om saken .	Das čilgejuvvo dat vártnuhis dilli masa ollugat leat šaddan go reappát bilidit sin guolástusa ovddas muđui , das čilgejuvvo riektevuoigatvuohta beassat bivdit mearrasámi guovlluin ja das čilgejuvvojit máŋga molssaeavttu mo viidáset ráđđádallat ášši oktavuođas .
Men – så fremmer man ett konkret forslag , som bryter fullstendig med dette : de som ikke har maktet å oppfylle kvalifiseringskravet av torsk eller rognkjeks for å få krabbekvote , skal dokumentere en sammenhengende driftstid på minst 10 uker , og dessuten dokumentere at krabben er årsak til at vedkommende ikke har fått nok torsk eller rognkjeks .	Muhto – de ovddiduvvo okta konkrehta evttohus , mii áibbaš rihkku dán : sii geat eai leat nagodan ollašuhttit kvalifiserengáibádusa dorski dahje rundierbmá oktavuođas oažžut reabbáeari , galget duođaštit uhcimusat 10 vahku oktilis doaibmaáiggi , ja maiddái duođaštit ahte reabbá lea sivvan dasa ahte son ii leat ožžon doarvái dorskiid dahke rundierbmáid .
Sametingsrådet burde vite at garnfiske er omtrent helt ødelagt av krabben for de minste båtenes vedkommende , og at kravet om en sammenhengende driftstid på 10 uker derfor er helt meningsløst .	Sámediggeráđđi berre diehtit ahte reabbá lea measta ollásit bilidan uhcimus fatnasiid fierbmebivddu , ja ahte uhcimusat 10 vahku oktilis doaibmaáiggi gáibádus danne lea áibbas ulmmeheapme .
Dette er meget beklagelig og tyder på at Sametingsrådet gjennom dette går bort fra den enigheten som har vært , om at de som er mest plaget av krabben , også skal ha rett til å fange krabbe .	Dát lea hui šállošahtti , ja orru čájeheamen ahte Sámediggeráđđi dákko bokte guođđá dan ovttamielalašvuođa mii lea leamaš , nappo ahte sis , geat eanemusat giksašuvvet reappá geažil , galgá leat vuoigatvuohta bivdit reappá .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Sven-Roald Nystø ( saksordfører ) Willy Ørnebakk	1 Sven-Roald Nystø ) , ( áššejođiheaddji Willy Ørnebakk
Sten Erling Jønsson	Sten Erling Jønsson
Egil Olli	Egil Olli
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
2 Egil Olli	2 Egil Olli
3 Isak Mathis O. Hætta Johan Mikkel Sara	3 Isak Mathis O. Hætta Johan Mikkel Sara
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
4 Willy Ørnebakk Johan Mikkel Sara	4 Willy Ørnebakk Johan Mikkel Sara
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
5 Berit Ranveig Nilssen Ragnhild Lydia Nystad	5 Berit Ranveig Nilssen Ragnhild Lydia Nystad
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Per Arnesen	Per Arnesen
Berit Ranveig Nilssen	Berit Ranveig Nilssen
6 Sven-Roald Nystø	6 Sven-Roald Nystø
7 Olaf Eliassen	7 Olaf Eliassen
8 Roger Pedersen Johan Mikkel Sara	8 Roger Pedersen Johan Mikkel Sara
Svein Peter Pedersen	Svein Peter Pedersen
Roger Pedersen	Roger Pedersen
9 Per Arnesen Sven-Roald Nystø	9 Per Arnesen Sven-Roald Nystø
John Harald Skum	John Harald Skum
Per Arnesen	Per Arnesen
10 Terje Tretnes Svein Peter Pedersen	10 Terje Tretnes Svein Peter Pedersen
Terje Tretnes	Terje Tretnes
11 Willy Ørnebakk	11 Willy Ørnebakk
12 Magnhild Mathisen	12 Magnhild Mathisen
13 Geir Tommy Pedersen	13 Geir Tommy Pedersen
14 Steinar Pedersen	14 Steinar Pedersen
15 Åge Nordkild	15 Åge Nordkild
16 Berit Oskal Eira	16 Berit Oskal Eira
17 Ragnhild Lydia Nystad	17 Ragnhild Lydia Nystad
18 Willy Olsen	18 Willy Olsen
19 Jarle Jonassen	19 Jarle Jonassen
20 Sten Erling Jønsson	20 Sten Erling Jønsson
21 Ole Henrik Magga	21 Ole Henrik Magga
22 Vibeke Larsen	22 Vibeke Larsen
23 Ann-Mari Thomassen	23 Ann-Mari Thomassen
24 Johan Mikkel Sara	24 Johan Mikkel Sara
25 Isak Mathis O. Hætta	25 Isak Mathis O. Hætta
26 Olav Dikkanen	26 Olav Dikkanen
27 Svein Peter Pedersen	27 Svein Peter Pedersen
28 Per A. Bæhr	28 Per A. Bæhr
29 Per Arnesen	29 Per Arnesen
30 Egil Olli	30 Egil Olli
31 Janoš Trosten	31 Janoš Trosten
32 Steinar Pedersen	32 Steinar Pedersen
33 Sven-Roald Nystø ( saksordfører )	33 Sven-Roald Nystø ( áššejođiheaddji )
Berit Ranveig Nilssen ( til forr. ) orden	Berit Ranveig Nilssen ( čoahkkinortnegii )
Steinar Pedersen ( til forr. ) orden	Steinar Pedersen ( čoahkkinortnegii )
Johan Mikkel Sara ( til forr. ) orden	Johan Mikkel Sara ( čoahkkinortnegii )
Willy Ørnebakk ( til forr. ) orden	Willy Ørnebakk ( čoahkkinortnegii )
Johan Mikkel Sara ( til forr. ) orden	Johan Mikkel Sara ( čoahkkinortnegii )
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Beretningen ble tatt til orientering .	Dieđáhus váldui diehtun .
Se for øvrig pkt. III.	Geahča muđui čuo. III.
Saken ble avsluttet tirsdag 31. mai 2005 kl. 15.35 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui disdaga miessemánu 31. b. 2005 dii. 15.35 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : dárogiella
Sak 22/05	Ášši 22/05
Kunngjøring av nye saker	Ođđa áššiid dieđiheapmi
Arkiv Arkivsaksnr. 05/1589	Arkiva Arkiiváššenr . 05/1594
Saken påbegynt mandag 30. mai 2005 kl. 19.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui mánnodaga miessemánu 30. b. 2005 dii. 19.00 .
I Dokumentliste	I Dokumeantalistu
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 30.05.2005 Representant Magnhild Mathisen , APs sametingsgruppe Barentsinstituttet	1 30.05.2005 Áirras Magnhild Mathisen , BB : sámediggejoavku Barentsinstituhtta
2 30.05.2005 Representant Berit Oskal Eira , APs sametingsgruppe Samiskundervisning i videregående skole	2 30.05.2005 Áirras Berit Oskal Eira , BB : sámediggejoavku Sámegiel oahpahus joatkkaskuvllain
3 30.05.2005 Representant Jørn Are Gaski , APs sametingsgruppe Samiskundervisning på grunnskolenivå	3 30.05.2005 Áirras Jørn Are Gaski , BB : sámediggejoavku Sámegiel oahpahus vuođđoskuvladásis
4 30.05.2005 Representant Josef Vedhugnes , APs sametingsgruppe Sametinget anser at utbygging av molo i Smørfjord i Porsanger kommune vil bedre sikkerheten for fiskere	4 30.05.2005 Áirras Josef Vedhugnes , BB : sámediggejoavku Sámedikki mielas bárrobuođu huksen Smiervuonas Porsáŋggu gielddas buorida guolásteddjiid sihkarvuođa
5 30.05.2005 Representant John Harald Skum , NSRs samarbeidsgruppe og Senterpartiets sametingsgruppe Oppdrettsvirksomheten i samiske områder	5 30.05.2005 Áirras John Harald Skum , NSR:a ovttasbargojoavku ja GB:a sámediggejoavku Guollebiebman Sámis
6 30.05.2005 Representant Josef Vedhugnes , APs sametingsgruppe Rekrutteringsordning for unge fiskere	6 30.05.2005 Áirras Josef Vedhugnes , BB : sámediggejoavku Nuorra guolásteddjiid rekruterenortnet
7 30.05.2005 Representantene Jánoš Trosten , representant Steinar Pedersen , John Erland Balto , NSRs samarbeidsgruppe , SPs sametingsgruppe , APs sametingsgruppe , Tana – Det naturlige sted for de juridiske identifiseringsfunksjonene som følger av Finnmarksloven	7 30.05.2005 Áirasat Steinar Pedersen , Janoš Trosten ja John Harald Skum , BB : sámediggejoavku , NSR:a ovttasbargojoavku ja GB:a sámediggejoavku Deatnu – Lunddolaš báiki juridihkalaš identifiserendoaimmaide Finnmárkkulága oktavuođas
8 30.05.2005 Representant Magnhild Mathisen , APs sametingsgruppe Begynnerkurs i samisk	8 30.05.2005 Áirras Magnhild Mathisen , BB : sámediggejoavku Sámegiel álgokursa
9 30.05.2005 Representant Geir Tommy Pedersen , NSRs samarbeidsgruppe og Senterpartiets sametingsgruppe Samers rett til fiske , marine ressurser , undergrunnsressurser og bruk av sjøarealene	9 30.05.2005 Áirras Geir Tommy Pedersen , NSR:a ovttasbargojoavku ja GB:a sámediggejoavku Sámiid vuoigatvuohta guolástussii , mariidnariggodagaide , eatnanvulošriggodagaide ja mearraareálaid geavaheapmái
10 30.05.2005 Representant Isak Mathis O. Hætta , Kautokeino Fastboende liste Motorferdselloven	10 30.05.2005 Áirras Isak Mathis O. Hætta , Guovdageainnu dáloniid lista Mohtorjohtolatláhka
11 30.05.2005 Representantene Åge Nordkild og Vibeke Larsen , NSRs sametingsgruppe og APs sametingsgruppe Hartvikvannet som drikkevannskilde !	11 30.05.2005 Áirasat Åge Nordkild ja Vibeke Larsen , NSR:a sámediggejoavku ja BB : sámediggejoavku Árajávri juhkančáhcegáldun !
12 27.05.2005 Representant Terje Tretnes , Samefolkets parti Innløsing av driftsenhet samt avviklingsbonus	12 27.05.2005 Áirras Terje Tretnes , Sámiálbmot bellodat Doaluid lonisteapmi ja heaittihandoarjja
13 27.05.2005 Representant Terje Tretnes , Samefolkets parti Opprettelse av komiteer i Sametinget	13 27.05.2005 Áirras Terje Tretnes , Sámiálbmot bellodat Lávdegottiid ásaheapmi Sámedikkis
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Forslag 1 , representant Magnhild Mathisen , APs sametingsgruppe	Evttohus 1 , áirras Magnhild Mathisen , BB:a sámediggejoavku
Barentsinstituttet	Barentsinstituhtta
Arbeiderpartiets sametingsgruppe mener at det er viktig å styrke kompetansen om nordområdene og det grenseregionale Barentssekretariatet .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku oaivvilda ahte lea deaŧalaš nannet gelbbolašvuođa davviguovlluid hárrái ja rádjaguovlluin Barentsčállingotti oktavuođas .
Etableringen av Barentsinstituttet vil heve kompetansen innenfor samfunnsfaglige spørsmål .	Barentsinstituhtta loktešii gelbbolašvuođa servodatfágalaš áššiin .
Det må gjøres en større innsats på forskning og kompetansebygging både innenfor miljø , natur og petroleumsvirksomhet i nordområdene .	Ferte eanet áŋgiruššat dutkama ja gelbbolašvuođa nannema ektui sihke birrasa , luonddu ja petroleumadoaimmaid oktavuođas davviguovlluin .
Det bør også vies en ekstra innsats for urfolk i Barentsområdet .	Berre maid eanet áŋgiruššat Barentsguovllu eamiálbmogiid ektui .
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ber Sametinget å støtte opp om en etablering av et Barentsinstitutt i Sør-Varanger .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku bivdá Sámedikki doarjut Barentsinstituhta ásaheami Mátta-Várjjagis .
Forslag 2 , representant Berit Oskal Eira , APs sametingsgruppe	Evttohus 2 , áirras Berit Oskal Eira , BB : sámediggejoavku
Samiskundervisning i videregående opplæring	Sámegiel oahpahus joatkkaskuvllain
Sametinget påpeker viktigheten av at skoleeiere utarbeider bedre rapporteringsrutiner , utarbeider tidsmessig kartlegging og registrering over hvilke elever som ønsker samiskundervisning i videregående opplæring , slik at skoleeiere utarbeider gode rutiner for en kvalitetsmessig god samiskundervisning og at dette gis ved ordinær skolestart .	Sámedikki mielas lea dehálaš ahte skuvlaeaiggádat buoridit iežaset raporterenrutiinnaid , kártejit ja registrejit makkár oahppit háliidit sámegiel oahpahusa joatkkaskuvllain , nu ahte skuvlaeaiggádat ráhkadit buriid rutiinnaid buori sámegielaoahpahusa kvalitehta sihkkarastima váste ja ahte oahpahus addojuvvo dábálaš skuvlaálgima rájes .
Vedrørende videregående opplæring kan dette gjøres ved at krav / ønsker om samiskundervisning innarbeides på ordinære søknadsskjema .	Joatkkaoahpahusa oktavuođas sáhttá dan dahkat ahte gáibádus / sávaldat sámegiel oahpahusa ektui heivehuvvo dábálaš ohcanskovvái .
Skoleeiers ansvar og plikt til å gi undervisning på videregående skolenivå er vedtatt i lov om videregående skoler .	Skuvlaeaiggáda ovddasvástádus ja geatnegasvuohta addit oahpahusa joatkkaskuvladásis , lea mearriduvvon lágas ” lov om videregående skoler ” .
Forslag 3 , representant Jørn Are Gaski , APs sametingruppe	Evttohus 3 , áirras Jørn Are Gaski , BB : sámediggejoavku
Samiskundervisning på grunnskolenivå	Sámegiel oahpahus vuođđoskuvladásis
Sametinget er kjent med en rekke konkrete eksempler der elever i grunnskolen ikke gis en kvalitetsmessig god nok undervisning .	Sámediggi lea ožžon ollu konkrehta ovdamearkkaid das ahte vuođđoskuvlla oahppit eai oažžu kvalitehta dáfus doarvái buori oahpahusa .
I flere tilfeller har tilbudet om samiskundervisning kommet sent i gang etter ordinær skolestart .	Ollu oktavuođain lea fálaldat sámegiel oahpahusa hárrái boahtán maŋŋit johtui maŋŋá go skuvla dábálaččat láve álgit .
Dette er ikke akseptabelt .	Dát ii leat dohkálaš .
Dette gjelder særskilt i områder utenfor språkforvaltningsområdet .	Dát guoská erenoamážit guovlluide mat leat olggobealde giellahálddašanguovllu .
Sametinget vil ta initiativ overfor kommuner ( som skoleeiere ) for å finne gode og akseptable løsninger , for både elever og foreldre .	Sámediggi áigu váldit álgaga gielddaid ektui ( skuvlaeaiggádat ) gávdnan dihte buriid ja dohkálaš čovdosiid , sihke ohppiide ja vánhemiidda .
Sametinget vil prioritere dette særskilt , og umiddelbart igangsette tiltak for å nå mål om en tilfredsstillende og kvalitetsmessig god samiskundervisning i grunnskolen .	Sámediggi áigu vuoruhit dán erenoamážit , ja áigu dakkaviđe álggahit doaibmabijuid juksan dihte mihttomeari dohkálaš ja kvalitehta dáfus buorre sámegiel oahpahus vuođđoskuvllas .
Sametinget viser til at Grunnskoleloven er et viktig instrument for å nå dette mål , og det er skoleeiers plikt til å påse at loven etterleves .	Sámediggi čujuha ahte Vuođđaskuvlaláhka lea deaŧalaš gaskaoapmi dán mihttomeari juksamis , ja skuvlaeaiggádis lea geatnegasvuohta fuolahit ahte láhka doahttaluvvo .
Forslag 4 , representant Josef Vedhugnes , APs sametingsgruppe	Evttohus 4 , áirras Josef Vedhugnes , BB : sámediggejoavku
Sametinget anser at utbygging av molo i smørfjord i porsanger kommune vil bedre sikkerheten for fiskere	Sámedikki mielas bárrobuođu huksen Smiervuonas Porsáŋggu gielddas buorida guolásteddjiid sihkarvuođa
Sametinget er kjent med at ideen om bygging av molo utenfor kommunens eneste gjenværende fiskemottak i den lille sjøsamiske bygda Smørfjord er en gammel sak fra 1960-tallet .	Sámediggi diehtá ahte jurdda hukset bárrobuođu olggobealde gieldda áidna vel báhcán guollevuostáiváldinbáikki smávva mearrasámi gilážis Smiervuonas , lea boares ášši 1960-jagi rájes .
Utbyggingen er ferdig planlagt , men har prioritetsmessig ikke funnet sin løsning .	Huksen lea gárvásit plánejuvvon , muhto ii leat čovdojuvvon vuoruheami dáfus .
Sametinget er kjent med at Porsanger kommune i lengre periode har arbeidet med finansiering av prosjektet , og at kommunen på ny har søkt om investeringsstøtte fra Kystverket .	Sámediggi diehtá ahte Porsáŋggu gielda lea guhkit áiggi bargan prošeavtta ruhtademiin , ja ahte gielda ođđasis lea ohcan investerendoarjaga Riddolágádusas ( Kystverket ) .
En molo i havneområdet i Smørfjord vil særlig beskytte mot vind fra øst .	Bárrobuođđu Smiervuonas suodjala erenoamážit nuorttadaga vuostá .
En slik værbeskyttelse er av største sikkerhetsmessige betydning for fiskere og fiskebåtene i denne havna .	Dakkár dálkesuojis lea stuorámus sihkarvuođa dáfus mearkkašupmi guolásteddjiide ja dán hámmana bivdofatnasiidda .
Vi er også gjort kjent med de uttalige vanskelige og til dels farlige forholdene som fiskerne har opplevd på vindfulle dager i denne havna ved av og påstigning til fiskefartøy og lasting / lossing av utstyr og fangst .	Mii diehtit maiddái ahte dat lohkameahttun váttis ja muhtumin váralaš dilit , maid guolásteaddjit leat vásihan dálkin dán hámmanis go leat boahtán gáddái fatnasis dahje mannan fatnasii ja go leat lásten / bolton reaidduid ja sállaša .
Det kan også opplyses at Kystverket har en bunnkjetting i dette havnebassenget , nedsatt i 1977 .	Muitalit sáhttá maiddái ahte Riddolágádusas lea botnegehtegat dán hámmanáldásis , biddjojuvvon jagis 1977 .
Bunnkjettingen har representert en særdeles god fortøyningssikkerhet for fiskeflåten i havna .	Botnegehtegat leat leamaš erenoamáš buorit gidderáhkadussihkarvuohtan hámmana bivdofatnasiidda .
Fiskerne opplyser videre at Kystverket fra 2006 vil avhende denne bunnkjettingen .	Guolásteaddjit muitalit viidáseappot ahte Riddolágádus 2006 rájes áigu loabahit dáid botnegehtegiid .
Bunnkjettingen skal visstnok tilbys vederlagsfritt alternativt til kommunen eller til fiskerne eller deres organisasjon for å drive vedlikehold på denne .	Botnegeahtegat galget vissa fállojuvvot nuvttá gildii dahje guolásteddjiide dahje sin organisašuvdnii vai dat máđas adnojuvvojit .
En overføring til fiskerne selv å bekoste vedlikeholdet , vil ytterligere forverre fiskernes økonomi .	Jus guolásteaddjit ožžot dáid ja ieža fertejit máksit máđas atnima ovddas , de dat ain eanet hedjonahttá sin ekonomalaš dili .
Sametinget vil anbefale at Sametingsrådet tar snarlig initiativ til å påvirke en løsning slik at moloprosjektet kan realiseres innen rimelig tid .	Sámediggi rávve ahte Sámediggeráđđi fargga váikkuhišgoahtá čovdosa vai bárrobuođđoprošeavtta sáhttá ollašuhttit govttolaš áiggis .
Sametinget krever at moloen i Smørfjord opprioriteres på Kystverkets liste over fremtidige moloutbygginger .	Sámediggi gáibida ahte Smiervuona bárrobuođđu vuoruhuvvo bajás Riddolágádusa boahtteáiggi bárrobuođđohuksenlisttas .
Forslag 5 , representant John Harald Skum , NSRs samarbeidsgruppe og SPs sametingsgruppe	Evttohus 5 , áirras John Harald Skum , NSR ovttasbargojoavku ja GB:a sámediggejoavku
Oppdrettsvirksomhet i samiske områder	Guollebiebman Sámis
Oppdrettsnæringen er i dag en av Norges aller største næringer når det gjelder å skape eksportinntekter til lander .	Guollebiebmanealáhus lea dál okta Norgga buot stuorámus ealáhusain go guoská háhkat dietnasa riikii olgoriikii vuovdima bokte .
Oppdrett foregår i nære kyst og fjordområder som tradisjonelt er brukt av samiske fiskere og dette skaper interessekonflikter , både når det gjelder bruken av sjøarealene og eventuell påvirkning av miljøet i fjordene .	Guollebiebman dáhpáhuvvá daid lagaš riddo- ja vuotnaguovlluin , maid sámi guolásteaddjit leat árbevirolaččat geavahan , ja dát buvttiha beroštusriidduid , sihke mearraareálaid geavaheami dáfus ja vejolaš vuotnabirrasiid váikkuheami dáfus .
Fra sjøsamiske fiskere hevdes det at en rekke problemer knyttet til deres yrkesutøvelse kan skyldes oppdrettsvirksomhet .	Mearrasámi guolásteaddjit čuoččuhit ahte máŋgga váttisvuođa sivvan ealáhusdoaibmama oktavuođas sáhttá leat guollebiebman .
Det påpekes at fiske i en rekke fjorder er gått tilbake særlig i fjorder med stor oppdrettsvirksomhet .	Čujuhuvvo dasa ahte guolásteapmi máŋgga vuonas lea hedjonan erenoamážit dain vuonain gos lea ollu guollebiebman .
I blant annet Alta krever kommunestyret stans i all nyetablering av opprettsanlegg i fjordene .	Earret eará Álttás gáibida gielddastivra buot biebmanrusttegiid ođđaásahemiid vuonain bissehuvvot .
Som resultat er sterk økende algevekst , samt langt mindre gyting i oppdrettsfjordene .	Boađusin lea stuorra njivlelaskan , ja ahte gođđan lea unnon biebmanvuonain .
Det betyr også at oppdrettsnæringa båndlegger langt større områder til sin virksomhet enn tidligere antatt , og derfor fortrenger den lokale fjordflåten ytterligere .	Dat mearkkaša maiddái ahte biebmanealáhus háldogáržžida mealgat stuorát guovlluid doaibmasis go ovdal navdojuvvui , ja danne dat duvdá báikkálaš bivdofatnasiid ain guhkkelebbui .
Hvilke miljøkonsekvenser opprettsnæringen totalt sett vil medføre , gjennom blant annet utslipp av store mengder næringssalter , fortrengingen av kysttorsken , og reduksjonen av gyteområder er ikke avklart godt nok , men forskning så langt viser at de negative ringvirkningene kan være store .	Eai leat doarvái bures čielggaduvvon man stuorrát biebmanealáhusa birasváikkuhusat šaddet buohkanassii go earret eará luitet ollu biebmosálttiid , duvdet eret riddodorski ja gáržžidit gođđosajiid , muhto dutkan dán rádjai čujuha ahte negatiiva oalgeváikkuhusat sáhttet leat stuorrát .
Skadevirkningene for det tradisjonelle fiske i de sjøsamiske områdene , og dermed også for bosettinga i distriktene kan bli katastrofale .	Vahátváikkuhusat árbevirolaš guolástussii mearrasámi guovlluin , ja nu guovlluid ássamii , sáhttet šaddat roassun .
NSRs samarbeidsgruppe og Senterpartiet mener at det er viktig at forskningsinnsatsen økes betydelig særslig med vekt på de økologiske konsekvensene som oppdrettsaktivitet medfører for økosystemet i fjordene .	NSR ovttasbargojoavku ja Guovddášbellodat oaivvildit ahte lea deaŧalaš lasihit dutkama mealgat ja erenoamážit deattuhit daid ekologalaš váikkuhusaid , maid biebman buvttiha vuonaid ekologiijavuogádahkii .
Forslag 6 , representant Josef Vedhugnes , APs sametingsgruppe	Evttohus 6 , áirras Josef Vedhugnes , BB:a sámediggejoavku
Rekrutteringsordning for unge fiskere	Nuorra guolásteddjiid rekruterenortnet
Arbeiderpartiets sametingsgruppe ber Sametinget snarest utrede støtteordninger for kjøp av fiskebåter med kvoter , dette innenfor Sametingets egne finansieringsordninger .	Bargiidbellodaga sámediggejoavku bivdá Sámedikki farggamusat čielggadit dorjjaortnegiid bivdofatnasiid , oktan eriiguin , oastima várás , dát Sámedikki iežas ruhtadanortnegiid siskkobealde .
Nå gjeldende kvoteregime tillater kjøp av en eller flere fiskebåter med kvoter som kan fiskes på samlet kvote eller hver for seg .	Dálá earreráđđenvuohki addá lobi oastit ovtta dahje eanet guollebivdofatnasiid eriiguin maid sáhttá bivdit čoahkis dahje sierra .
Det er særlig viktig at unge fiskere kan tilbys støtteordninger , som gir disse mulighet for bedre økonomisk utkomme .	Erenoamáš deaŧalaš lea ahte nuorra guolásteddjiide leat doarjjaortnegat , vai sidjiide lea buoret dienas .
Forslag 7 , representantene Steinar Pedersen , Janoš Trosten , John Erland Balto , APs sametingsgruppe , NSRs samarbeidsgruppe og SPs sametingsgruppe	Evttohus 7 , áirasat Steinar Pedersen , Janoš Trosten , John Erland Balto , BB:a sámediggejoavku , NSR:a sámediggejoavku , GB:a sámediggejoavku
Tana – Det naturlige sted for de juridiske indentifiseringsfunksjonene som følger av Finnmarksloven	Deatnu – lunddolaš báiki juridihkalaš identifiserendoaimmaide Finnmárkkulága oktavuođas
Loven er nå vedtatt i Odelstinget .	Odeldiggi lea dál dohkkehan lága .
I forbindelse med denne saken henleder vi også oppmerksomheten på justisministerens brev til Stortingets justiskomite , 14.6.04 , ref. 200300740 .	Dán ášši oktavuođas mii čujuhit maiddái justiisaministara reivii Stuorradikki justiisalávdegoddái , beaiváduvvon 14.6.04 , ref. 200300740 .
Der har vi med stor interesse merket oss at justisministeren viser til Indre Finnmark tingrett – som ligger i Tana :	Das mii leat stuorra beroštumiin merkon ahte justiisaministtar čujuha Sis-Finnmárkku diggegoddái – mii lea Deanus :
” Man bør ( … ) se på om Indre Finnmark tingrett vil kunne spille en rolle , for eksempel slik at kommisjonens sekretariat samlokaliseres med tingretten med felles støttefunksjoner . ”	” Man bør ( … ) se på om Indre Finnmark tingrett vil kunne spille en rolle , for eksempel slik ahte kommisjonens sekretariat samlokaliseres med tingretten med felles støttefunksjoner . ”
I og med at Indre Finnmark tingrett allerede er etablert i Tana , har man allerede et juridisk miljø hvor samrettslige problemstillinger og samisk juridisk språk står sentralt .	Go Sis-Finnmárkku diggegoddi lea jo ásahuvvon Detnui , de lea jo juridihkalaš biras das mas sámirievttálaš čuolbmačilgehusat ja sámi juridihkalaš giella leat guovddážis .
Dette vil for øvrig også være viktig i forbindelse med mulige rettshjelpstiltak i forbindelse med avklaring av eiendoms- og bruksrettigheter , tiltak som også nevnes i Justisministerens brev av 14.6.04 .	Dát lea maid deaŧalaš vejolaš riekteveahkkedoaibmabijuid oktavuođas go galgá čielggadit oamastan- ja geavahanvuoigatvuođaid , doaibmabijut mat maiddái namuhuvvojit justiisaministara 14.6.04 beaiváduvvon reivves .
Tana er derfor det naturlige sted for de nye juridiske funksjonene som følger av Finnmarksloven .	Danne lea Deatnu lunddolaš báikin daidda ođđa juridihkalaš doaimmaide mat čuvvot Finnmárkkulága .
Forslag 8 , representant Magnhild Mathisen , APs sametingsgruppe	Evttohus 8 , áirras Magnhild Mathisen , BB:a sámediggejoavku
Begynnerkurs i samisk	Sámegiel álgokursa
Samisk høgskole har utviklet en kursrekke for å gi ikke-samisktalende mulighet til å bygge opp språkkompetanse , slik at de kan følge undervisningen ved høgskolens ordinære studier .	Sámi allaskuvla lea ovddidan kursaráiddu sidjiide geat eai hála sámegiela buoridan dihte giellagelbbolašvuođa , nu ahte sii sáhttet čuovvut allaskuvlla dábálaš oahpahusa .
Denne kursrekken består av :	Dán kuršaráidui gullet :
Begynnerkurs 1	Álgokursa 1
Begynnerkurs 2	Álgokursa 2
Samisk semesteremne	Sámegiel lohkanbadji
Studentene kan følge de av modulene som er nødvendige i forhold til deres kunnskapsnivå i samisk .	Studeanttat sáhttet čuovvut ovtta dain modulain mat leat dárbbašlaččat sin máhtolašvuođa dási ektui sámegielas .
Etter fullført eksamen i samisk semesteremne har studentene tilstrekkelig kompetanse for å begynne på ordinære studier ved Samisk høgskole ( profesjonsstudier , samisk grunnfag ) .	Studeanttain lea go leat čađahan eksamena sámi lohkanbajis doarvái gelbbolašvuohta álgit dábálaš ohppui Sámi allaskuvllas ( profešuvdnaoahpahusat , sámegiela vuođđofága ) .
Samisk høgskole har vanligvis ikke mulighet til å prioritere denne kursrekken innenfor høgskolens ordinære budsjett .	Sámi allaskuvllas ii dábálaččat leat vejolašvuohta vuoruhit dán kursaráiddu allaskuvlla dábálaš bušeahta siskkobealde .
Det er da nødvendig å søke om ekstern finansiering år for år .	Danne dat ferte ohcat ruhtadeami olggobealde jagis jahkái .
Dette gjør tilbudet usikkert og lite forutsigbart , noe som er til ulempe med hensyn til studentrekruttering .	Dát dahká dan ahte fálaldat lea eahpasihkar ja unnán einnostahtti , mii lea heittot studeantarekturerema ektui .
Dette vil kunne løses gjennom en egen finansieringsordning ( finansieringspakke ) for denne kursrekken , slik at tilbudet blir stabilt og forutsigbart for potensielle studenter .	Dán sáhttá čoavdit sierra ruhtadanortnegiid bokte ( ruhtadanpáhkka ) dán kursaráidui , vai fálaldat lea sihkkaris ja einnostahtti vejolaš studeanttaide .
En fast finansieringsordning for denne kursrekken vil ha flere positive virkninger , både for de samiske samfunn og for Samisk høgskole :	Fasta ruhtadanortnegis dán kursaráidui livččii positiiva váikkuhus , sihke sámi servodahkii ja Sámi allaskuvlii :
et tilpasset tilbud for studenter som ønsker å begynne på profesjonsutdanninger ved Samisk høgskole ( studentrekruttering )	heivehuvvon fálaldat studeanttaide geat háliidit váldigoahtit oahpu Sámi allaskuvllas ( studeanta rekruteren )
et tilpasset tilbud for samer som av ulike grunner mangler kompetanse i samisk språk .	heivehuvvon fálaldat sámiide geain iešguđet sivaid geažil váilu gelbbolašvuohta sámegielas .
Dette tilbudet vil være særlig relevant i de områder der fornorskningspolitikken har gjort størst skade .	Dán fálaldagas livččii erenoamáš mearkkašupmi daid guovlluide gos dáruiduhttinpolitihkka lea eanemusat vaháguhttán
et tilbud som direkte går inn for å revitalisere det samiske språket for eksempel i kystområdene	dát fálaldat ealáskuhtašii sámegiela njuolga ovdamearkka dihte riddoguovlluin
En slik finansieringsordning kan for eksempel planlegges som et eget revitaliseringstiltak for samisk språk , over en bestemt tiltaksperiode .	Dán lágan ruhtadanortnega sáhttá ovdamearkka dihte plánet sierra ealáskuhttindoaibmabidjun sámegiela váste , dihto doaibmabiddjoáigodahkii .
En kan da tenke seg et tiltaksprogram som omfatter både finansiering av selve kursrekken og stipender til studenter som benytter seg av tilbudet .	Sáhttit jurddašit ovtta doaibmabiddjoprográmma mii guoská sihke ieš kursaráiddu ruhtadeapmái ja daid studeanttaid stipeanddaide geat geavahit fálaldaga .
Kursrekken vil også kunne skreddersys som tilbud til kommuner / etater som ønsker og bygge opp kompetanse i samisk språk blant sine ansatte .	Kursaráiddu sáhttá maiddái heivehit fálaldahkan gielddaide / etáhtaide mat háliidit nannet gelbbolašvuođa sámegielas iežaset bargiid gaskkas .
Det vil kunne være i Sametingets interesse å støtte opp om en slik kursrekke .	Sámediggái sáhtášii leat ávkkálaš doarjut dán lágan kursaráiddu .
Kursene vil virke positivt på styrking av samisk språk og kultur , og kan også ha en positiv langtidseffekt for rekruttering til samemanntallet .	Kurssat váikkuhivčče positiivvalaččat sámi giela ja kultuvrra nannema , ja dain sáhtášii maiddái leat positiivvalaš váikkuhus guhkkit áigái olbmuid rekruterema ektui sámi jienastuslohkui .
Forslag 9 , representant Geir Tommy Pedersen , NSRs samarbeidsgruppe og SPs sametingsgruppe	Evttohus 9 , áirras Geir Tommy Pedersen , NSR ovttasbargojoavku ja GB:a sámediggejoavku
Samers rett til fiske , marine ressurser , undergrunnsressurser og bruk av sjøarealene	Sámiid vuoigatvuohta guolástussii , mariidnariggodagaide , eatnanvulošriggodagaide ja mearraareálaid geavaheapmái
Ressursene utenfor kysten og i de nære havområder har i ualminnelige tider dannet det materielle grunnlaget for sjøsamisk kultur .	Resurssat olggobealde rittu ja lagaš áhpeguovlluin leat don doloža rájes leamaš mearrasámi kultuvrra ávnnaslaš vuođđun .
Det er i de sjøsamiske områdene at den samiske befolkningen ble utsatt for det sterkeste fornorskningspresset .	Mearrasámi guovlluin dat garttai sámi álbmot eanemusat gillát dáruiduhttima geažil .
Dette ble av tidligere høyesterettsjustitiarius Carsten Smith fremmet i en vurdering etter oppdrag fra fiskeridepartementet i 1991 , der han fremholdt at den samiske kulturen i denne forbindelse sto i en ” fem på tolv ” situasjon .	Dán lea ovddeš Alimusriekteduopmár Carsten Smith ovddidan árvvoštallamis maid Guolástusdepartemeanta lei bivdán dahkat 1991:s , mas son čuoččuhii ahte sámi kultuvra dán oktavuođas lei ” vihtta váile guoktenuppelohkái ” dilis .
Under behandling av Finnmarksloven i Odelstinget ønsket et stort flertall at samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark skulle avklares .	Finnmárkkulága meannudeami oktavuođas Odeldikkis háliidii stuorra eanetlohku ahte sámiid ja earáid vuoigatvuohta guolástussii ábis olggobealde Finnmárkku galggai čielggaduvvot .
Fra NSRs samarbeidsgruppes og Senterpartiets side slås det fast at sikring av samiske rettigheter , etter intern rett og folkerett , for havområdene er neste skritt i rettighetsarbeidet .	NSR ovttasbargojoavku ja Guovddášbellodat čuoččuhit nannosit ahte sámiid vuoigatvuođaid sihkkarastin , siskkáldas rievtti ja álbmotrievtti mielde , áhpeguovlluide lea boahtte lávki vuoigatvuođa barggus .
Vi konstaterer at Sametinget har slått fast at samene har rettigheter til fiske og andre fornybare marine ressurser i samiske sjøområder .	Mii konstateret ahte Sámediggi lea váfistan ahte sámiin leat vuoigatvuođat guolástussii ja eará ođasmuvvi mariidnariggodagaide sámi mearraguovlluin .
NSRs samarbeidsgruppes og Senterpartiet krever at utredningen skal innbefatte blant annet :	NSR ovttasbargojoavku ja Guovddášbellodat gáibidit ahte čielggadeamis galget earret eará leat mielde :
rettighetene til fiske , marine ressurser , undergrunnsressurser og bruken av sjøarealene	vuoigatvuođat guolástussii , mariidnariggodagaide , eatnanvulošriggodagaide ja mearraareálaid geavaheapmái
Hvordan ivareta samiske interesser på alle nivå i forvaltningen av de marine ressurser	mo fuolahit sámi beroštumiid buot mariidnariggodagaid hálddašeami dásis
At kvoterettigheter sikres i samiske sjøområder for samiske fiskere og andre	ahte mearranjiččehasat ( nugo njurjot ) ja vieris šlájat váldojuvvojit mielde dán barggus
Forslag 10 , representant Isak Mathis O. Hætta , Kautokeino Fastboende liste	Evttohus 10 , Áirras Isak Mathis O. Hætta , Guovdageainnu dáloniid lista
Motorferdselsloven	Mohtorjohtolatláhka
Kautokeino Fastboende liste ber om at sametingsplenum gjør prinsipp vedtak om at Sametingsrådet skal ta opp problemer som samer i Indre-Finnmark opplever ved at Fylkesmannen i Finnmark ikke gir dispensasjon fra motorferdselloven i forbindelse med fiske , og utmarkshøsting til fastboendesamer i Indre-Finnmark .	Guovdageainnu dáloniid lista bivdá ahte Sámedikki dievasčoahkkin dahká prinsihpalaš mearrádusa das ahte Sámediggeráđđi galgá bargat daid váttisvuođaiguin maid sámit Sis Finnmárkkus vásihit ahte Finnmárkku fylkkamánni ii atte sierra vuodjenlobi mohtorjohtaluslága ektui dálonsámiide guolásteami ja meahcceávkkástallama oktavuođas Sis Finnmárkkus .
Nå viser det seg at fylkesmannen ikke vil gi denne samen dispensasjon til denne tradisjonelle høstingen som skjer på en tradisjonell og skånsom måte i forhold til bruken av naturen .	Dál čájeha ahte fylkkamánni ii áiggo addit dán sápmelažžii sierra vuodjenlobi dán árbevirolaš ávkkástallamii , mii lea árbevirolaš ja várrugas luonddugeavahan vuohki .
Dette er bare et eksempel som vi har mange av i Indre-Finnmark .	Dát lea dušše okta ovdamearka mat mis leat ollu Sis Finnmárkkus .
Er det slik praksis Sametinget ønsker ?	Háliida go Sámediggi dán lágan geavahusa ?
Hvis så er tilfellet er det alvorlig i forhold til tradisjonell samisk naturbruk fra tidenes morgen .	Jos nu háliideš , de lea dat surgat árbevirolaš sámi luonddugeavaheami ektui áiggiid álggu rájes .
Dette kan ikke Fastboende liste akseptere og ber Sametinget klargjøre sitt syn i forhold til slike saker .	Dán ii sáhte Dáloniid lista dohkkehit ja bivdá Sámedikki čilget oainnus dán lágan áššiid ektui .
Dette spesielt med tanke på at Sametinget har godtatt justiskomiteens snikinnføring av reindriftas representasjon i styret av Finnmarkseiendommen , som eneste representant innenfor samiske næringer .	Erenoamážit go jurddašit dan go Sámediggi lea dohkkehan justiisalávdegotti njokkardan boazodoalu ovddastusa Finnmárkkuopmodaga stivrii , mii lea áidna sámi ealáhusovddasteaddji .
Forslag til vedtak :	Mearrádusevttohus :
Sametinget aksepterer ikke den måten norske myndigheter overkjører den samiske befolkningen i Indre-Finnmark , derfor ber Sametinget om at fylkesmannen ikke nekter lokalbefolkningen til å bruke motorkjøretøy i forbindelse med den tradisjonelle høstingen .	Sámediggi ii dohkket dan vuogi movt Norgga eiseválddit badjelgehččet sámi álbmoga Sis Finnmárkkus , danne bivdá Sámediggi ahte fylkkamánni ii biehttal báikegottiid olbmuid geavaheames mohtorfievrruid árbevirolaš ávkkástallama oktavuođas .
Sametinget tolker dette som brudd på ILO konvensjonen og artikkel 27 .	Sámediggi dulko dán ILO konvenšuvnna ja 27. artihkkala rihkkumin .
Sametinget har tillit til kommunenes behandling av dispensasjoner fra motorferdselloven , og støtter den .	Sámedikkis lea luohttámuš dasa movt gielddat meannudit sierralohpeohcamiid mohtorjohtaluslágas , ja doarju dan .
Videre vil Sametinget be om at fylkesmannen og Miljøverndepartementet hører på de samiske kommunene , og ikke overkjører dem .	Dasto dáhttu Sámediggi ahte fylkkamánni ja Birasgáhttendepartemeanta guldalit sámi gielddaid , eaige badjelgeahča daid .
Forslag 11 , representantene Åge Nordkild og Vibeke Larsen , NSRs sametingsgruppe og APs sametingsgruppe	Evttohus 11 , áirasat Åge Nordkild ja Vibeke Larsen , NSR:a sámediggejoavku ja BB:a sámediggejoavku
Hartvikvannet som drikkevannskilde !	Árajávri juhkančáhcegáldun !
Vi representantene Vibeke Larsen fra AP og Åge Nordkild fra NSR , legger frem saken på vegne av befolkningen i Vassdalen .	Moai , áirasat Vibeke Larsen , BB , ja Åge Nordkild , NSR , oddidit ášši Áravuomi álbmoga bealis .
Vassdalen ligger i Narvik kommune i Nordre-Nordland valgkrets .	Áravuopmi lea Narviikka suohkanis Davit Nordlándda válgabiires .
Bygda har ca 100 innbyggere som for det meste er samisk befolkning .	Gilis leat su. 100 ássi ja eatnašat leat sápmelaččat .
Vassdalen har et aktivt grunneierlag som har gjennomført mange tiltak angående rekreasjon og trivsel for å høyne befolkningens livskvalitet .	Áravuomis lea aktiivvalaš eanaeaiggátsearvi , mii lea čađahan ollu virkkosmahtti ja čálgudeaddji doaibmabijuid buoridan dihtii álbmoga eallindási .
Rund 400 000 kr av offentlige midler er brukt til dette	Birrasii 400 000 almmolaš ruvnno leat geavahuvvon dása .
Grunneierlaget har mange planer for nye tiltak samt videreutvikling av eksisterende	Eanaeaiggátsearvvis leat ollu plánat álggahit ođđa doaibmabijuid ja viidáset ovddidit dála doaibmabijuid .
I Vassdalen er det i dag utøvere som opprettholder vår samiske primærnæring ; jordbruk og sauehold	Áravuomis leat dál doallit geat bisuhit min sámi vuođđoealáhusaid ; eanadoalu ja sávzadoalu .
Vassdalen er med SUF . ’ s virkeområde	Áravuopmi gullá SOFa doaibmaguvlui .
Vassdalen er del av et reinbeitedistrikt med aktiv reindriftsnæring .	Áravuopmi lea oassi boazoorohagas mas lea aktiiva boazodoallu .
Narvik kommune har lagt fram planer om å ta Hartvikvannet i Vassdalen til drikkevannskilde for Bjerkvik .	Narviikka suohkan lea ovddidan plánaid geavahišgoahtit Árajávrri Áravuomis juhkančáhcegáldun Ráhká álbmoga várás .
Vannet er laveste punkt i bygda .	Jávri lea gili vuolimus sadji .
Vannet som drikkevannskilde vil medføre omfattende restriksjoner som kommer til å ramme .	Jávri juhkančáhcegáldun mielddisbuktá stuorra gáržžidemiid mii čuohcá Áravuomi álbmogii garrasit .
Noen av restriksjonene :	Muhtun gáržžideamit :
Det tillates ikke nye anlegg eller ny bebyggelse .	Ii beasa hukset ođđa rusttegiid iige viesuid .
Gjødsling og kultivering blir forbudt .	Dutken ja gilvin gildojuvvo .
Noen konsekvenser av restriksjonene :	Gáržžidemiid muhtun váikkuhusat :
Utøvere av vår samiske primærnæring ; jordbruk og sauehold , må legge ned drifta .	Min sámi vuođđoealáhusaid doallit , eanadoalus ja sávzadoalus , fertejit heaittihit doaluideaset .
Grunneierlagets tiltak for rekreasjon , friluftsliv og trivsel opphører .	Eanaeaiggátsearvvi doaibmabijut árvvosmahttima , olgoeallima ja čálggu várás nohket .
Grunneierlagets videre planer må skrinlegges .	Eanaeaiggátsearvi ferte loahpahit viidáset plánema .
Ny bosetting opphører .	Ođđaássan nohká .
Sosiale problemer .	Sosiála váttisvuođat .
På sikt vil dette føre til avfolkning av Vassdalen .	Guhkit áiggi vuollái dát dagaha ahte olbmot fárrejit eret Áravuomis .
For oss synes det som at Narvik kommune ” overkjører ” oss samer i Vassdalen , og det kan vi ikke godta .	Min mielas orru leamen nu ahte Narviikka suohkan „ badjelgeahččá “ min sápmelaččaid Áravuomis , ja dan eat sáhte mii dohkkehit .
Vi søker hjelp hos Sametinget og vil at Sametinget engasjerer seg så mye som mulig i denne saken .	Mii ohcat veahki Sámedikkis ja háliidit ahte Sámediggi áŋgiruššá dáinna áššiin nu ollu go sáhttá .
Vedlegg :	Mildosat :
Informasjon fra Narvik kommune	Dieđut Narviikka suohkanis .
Utdrag av Narvik kommunes hovedplan for vannforsyning med foreslåtte restriksjoner .	Oassi Narviikka suohkana váldoplánas čáhcelágideami várás oktan evttohuvvon gáržžidemiiguin .
Forslag 12 , representant Terje Tretnes , Samefolkets parti	Evttohus 12 , áirras Terje Tretnes , Sámiálbmot bellodat
Innløsing av driftsenhet samt avviklingsbonus .	Doaluid lonisteapmi ja heaittihandoarjja
Disse to ordningene er en økonomisk motiverende for reindriftsutøvere til å slutte i næringen ved å selge konsesjonen de har til staten samt slakte all rein de har .	Dát guokte ortnega galget ekonomalaččat giktalit boazodolliid heaitit ealáhusas ja vuovdit konsešuvnna stáhtii ja njuovvat buot bohccuid mat sis leat .
Ordningen er vell ment , men Samefolkets parti er ikke fornøyd med praksisen og hvordan dette blir utført .	Ortnegis lea várra buorre áigumuš , muhto Sámiálbmot bellodat ii leat duhtavaš geavahusain ja movt dat čađahuvvo .
De som tar tilbudet fra staten ( og er med på å få reintallet ned ) må betale skatt av det staten tilbyr for innløsning av driftenhet .	Sii geat váldet vuostá stáhta fálaldaga ( ja leat mielde unnideamen boazologu ) fertejit máksit vearu das maid stáhta fállá doaluid lonisteapmái .
Dette er urimelig da andre i primærnæringene i Norge slipper skatt av liknede tilbud .	Dát lea eahpegovttolaš danne go eará vuođđoealáhusat Norggas eai dárbbaš máksit vearu sullasaš fálaldagas .
Melkebønder som selger melkekvotene og tar avviklingsstønad slipper å skatte av dette .	Mielkeboanddat , geat vuvdet mielkeeriid ja váldet heaittihandoarjaga , eai dárbbaš dan ovddas máksit vearu .
Det samme slipper fiskere som selger sin kvote rett og slutter i yrket .	Guolásteaddjit maid eai dárbbaš máksit vearu das go vuvdet bivdovuoigatvuođa ja heitet ámmáhis .
Vi mener dette er diskriminerende og vil at Sametinget ber sametingsrådet ta dette opp i møte med landbruksministeren og finansministeren og får en slutt på denne forskjellsbehandling av de som er i primærnæringene .	Mii oaivvildit ahte dát lea vealaheaddji ja bivdit ahte Sámediggi bivdá Sámediggeráđi váldit dán ovdan čoahkkimis eanadoalloministariin ja finánsaministariin vai dáinna lágiin earuheapmi vuođđoealáhusain heaittihuvvo .
Vi vil at dette , hvis regjeringen går med på at det ikke skal forskjellsbehandles får en tilbakevirkende kraft slik at de som tidligere har mottatt dette får refundert det de innbetalte i skatt for avviklingen .	Mii dáhttut ahte dát , jos ráđđehus miehtá dasa ahte eai galgga sierraláhkai meannuduvvot , váikkuha ruovttoluotta nu ahte sii guđet ovdal leat ožžon dán doarjaga ožžot ruovttoluotta máksojuvvon vearu heaittiheami ovddas .
Forslag 13 , representant Terje Tretnes , Samefolkets parti	Evttohus 13 , áirras Terje Tretnes , Sámiálbmot bellodat
Opprettelse av komiteer i sametinget .	Lávdegottiid ásaheapmi Sámedikkis
Da det ble bestemt at det skulle opprettes komiteer i Sametinget , var det etter en grundig vurdering .	Dalle go mearriduvvui ásahit lávdegottiid Sámedikkis , de dat dahkkojuvvui vuđolaš árvvoštallama mielde .
Blant annet ble det lagt frem modeller for hvordan arbeidet i komiteene skulle kunne fungere .	Earret eará ovddiduvvojedje mállet movt bargu lávdegottiin galggašii doaibmat .
Det kom også klart frem at flere av modellene for komite arbeidet ville bli fordyrende for Sametinget .	Bođii maiddái čielgasit ovdan ahte máŋga málle lávdegottiid barggu váste šaddet divraseabbon Sámediggái .
Fra posisjonsgruppen ville Samefolkets Parti at når vi skulle velge å gå inn for komitemodell måtte vi velge den modell som ble minst fordyrende .	Posišuvdnajoavkku beales háliidii Sámiálbmot bellodat ahte go mii válljet lávdegoddemálle , de fertet válljet dan málle mii lea unnimusat divrudahtti .
Mens fra den største opposisjonsgruppen ( Arbeiderpartiet ) kom det klare signaler om at alle de fremsatte modellene skulle utprøves , uavhengig av hvilke ekstra kostnader dette ville påføre Sametinget .	Stuorámus opposišuvdnajoavkkus ( Bargiidbellodagas ) bohte gal čielga signálat ahte buot ovddiduvvon mállet galge geahččaluvvot , sorjankeahttá das makkár liigegolut das gártet Sámediggái .
Videre skulle Sametinget når alle modellene for komiteer var utprøvd , da skulle et samlet Sameting kunne evaluere dette og velge hvilken modell som er beste egnet for fremtiden .	Dasto galggai Sámediggi go buot lávdegoddemállet leat geahččaluvvon , čoahkis sáhttit árvvoštallat dán ja válljet dan málle mii lea heivvoleamos boahtteáigái .
Nå når det siste plenum skal avvikles for denne periode er denne evaluering ennå ikke gjort , når skal eller burde dette vært gjort og av hvem ?	Dál go dán áigodaga maŋimuš dievasčoahkkin galgá dollojuvvot , de ii leat dát árvvoštallan vel dahkkojuvvon . Goas dát galgá dahje livččii galgan dahkkojuvvot ja gii dan galgá dahkat ?
Er det kun Sametingsrådet som skal evaluerer dette , eller Sametingsrepresentantene som nå sitter inne i denne perioden eller blir det de nye som velges inn kommende høst som skal evaluerer noe de ikke har vært med på ?	Galgá go dušše Sámediggeráđđi dan árvvoštallat , vai dat Sámedikki áirasat geat dál čohkkájit dán áigodagas , vai galget go dat ođđa áirasat , geat čakčat válljejuvvojit , árvvoštallat dakkára mas sii eai leat leamaš mielde ?
Samefolkets Parti forsto det slik at en helhetlig evaluering skulle finne sted der både økonomi , effektivitet og hvilken modell som var mest hensiktsmessig vurderes og velges .	Sámiálbmot bellodat áddii nu ahte ollislaš árvvoštallan galggai dahkkojuvvot mas sihke ekonomiija ja beaktilvuohta galggai árvvoštallojuvvot ja dat málle mii lei ulbmilleamos , galggai válljejuvvot .
Samefolkets Parti kan ikke se at vi har valgt fast modell som skal brukes i fremtiden .	Sámiálbmot bellodat ii sáhte oaidnit ahte mii leat válljen fásta málle mii galgá geavahuvvot boahtteáiggis .
Da evalueringen som skulle vært gjort ikke er gjennomført , bør vi velge den modell som er minst fordyrende som fremtidig modell .	Dál go árvvoštallan ii leat dahkkojuvvon , de berret mii válljet hálbbimus málle boahtteáiggi mállen .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 1 – 9 oversendes til Sametingsrådet for videre behandling .	Evttohus 1 – 9 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái viidáset meannudeapmái .
Forslag 11- 13 oversendes til Sametingsrådet for videre behandling .	Evttohus 11 – 13 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái viidáset meannudeapmái .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Magnhild Mathisen	1 Magnhild Mathisen
2 Berit Oskal Eira	2 Berit Oskal Eira
3 Jørn Are Gaski	3 Jørn Are Gaski
4 Josef Vedhugnes	4 Josef Vedhugnes
5 John Harald Skum	5 John Harald Skum
6 Janoš Trosten	6 Janoš Trosten
7 Geir Tommy Pedersen	7 Geir Tommy Pedersen
8 Isak Mathis O. Hætta	8 Isak Mathis O. Hætta
9 Åge Nordkild	9 Åge Nordkild
10 Terje Tretnes	10 Terje Tretnes
Åge Nordkild , ( til forr. ) orden	Åge Nordkild , ( čoahkkinortnegii )
Isak Mathis O. Hætta , ( til forr. ) orden	Isak Mathis O. Hætta , ( čoahkkinortnegii )
Terje Tretnes , ( til forr. ) orden	Terje Tretnes , ( čoahkkinortnegii )
Isak Mathis O. Hætta , ( til forr. ) orden	Isak Mathis O. Hætta , ( čoahkkinortnegii )
Ole Henrik Magga , ( til forr. Orden )	Ole Henrik Magga , ( čoahkkinortnegii )
Isak Mathis O. Hætta , ( til forr. ) orden	Isak Mathis O. Hætta , ( čoahkkinortnegii )
Berit Ranveig Nilssen , til forr. orden	Berit Ranveig Nilssen , ( čoahkkinortnegii )
Isak Mathis O. Hætta , ( til forr. ) orden	Isak Mathis O. Hætta , ( čoahkkinortnegii )
Terje Tretnes , ( til forr. ) orden	Terje Tretnes , ( čoahkkinortnegii )
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Forslag 10 , fra representant Isak Mathis O. Hætta , ble forkastet mot 8 stemmer , i hht Sametingets forreningsordens §4 d .	Evttohus 10 , áirras Isak Mathis O Hættas , hilgojuvvui 8 jienaiin Sámedikki bargoortnet § 4 d vuođul .
Forslag 1 – 9 og 11- 13 oversendes til Sametingsrådet for videre behandling	Evttohus 1 – 9 ja 11 – 13 sáddejuvvojit Sámediggeráđđái viidáset meannudeapmái .
Saken ble avsluttet tirsdag 31. mai 2005 kl. 15.35 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui disdaga miessemánu 31. b. 2005 dii. 15.35 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 23/05	Ášši 23/05
Sametingsrådets melding om samiske helse- og sosialtjenester	Sámediggeráđi dieđáhus sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid birra
Arkiv SF-79 , ENAVN- Arkivsaksnr. 04/384	Arkiva SF-79 , ENAVN- Arkiiváššenr . 04/384
Saken påbegynt onsdag 1. juni 2005 kl. 16.50 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku geassemánu 1. b. 2005 dii. 16.50 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådet Sak R044 05 /	1 Sámediggeráđđi Ášši R044 05 /
2 Melding om samiske helse- og sosialtjenester	2 Dieđáhus Sámi dearvvaš- ja sosiála bálvalusa birra
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 12.04.05 R 044/05	Sámediggeráđđi 12.04.05 R 044/05
Plan- og finanskomiteen 008/05	Plána- ja finánsalávdegoddi 008/05
Sametingets plenum 30.05. – 02.06.05	Sámedikki dievasčoahkkin 30.05 – 02.06.05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametinget tar til etteretning Sametingsrådets melding om samisk helse- og sosialtjeneste 2005 og støtter forslag til strategi for det videre arbeidet med samisk helse- og sosialtjeneste .	Sámediggi váldá diehttavassii Sámediggeráđi dieđáhusa sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid birra 2005 ja doarju evttohuvvon strategiija viidáset bargui sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ektui .
Innstilling fra Plan- og finanskomiteen	Plána- ja finánsalávdegotti evttohus
Merknad	Mearkkašupmi
Komiteens medlemmer fra NSRs samarbeidsgruppe ; Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen , Terje Tretnes , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen , Willy Ørnebakk og Samenes valgforbund ; Roger Pedersen ,	Lávdegoddi , áirasat NSR`ovttasbargojoavkkus Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen , Terje Tretnes , Bargiidbellodaga sámedikkejoavkkus Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen , Willy Ørnebakk ja Sámiid válgalihtus Roger Pedersen ,
fremmer følgende merknad :	ovddidit čuovvovaš mearkkašumi :
Merknad 1	Mearkkašupmi 1
Komiteen er tilfreds med at Sametingsrådet har lagt frem en melding om helse-og sosial tjenester for den samiske befolkningen .	Lávdegoddi lea duhtavaš go Sámediggeráđđi lea ovddidan dieđáhusa dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid birra Sámi álbmoga várás .
Komiteen viser til kapitel 2 side 6 3. avsnitt og påpeker at Sametinget aktivt skal få være med på å oppnevne styremedlemmer til styrene i Helseforetakene . Dette for blant annet å påse at det samiske perspektivet blir ivaretatt .	Lávdegoddi čujuha 2. kapihttalii siidu 6 , 3. teakstaoassái , ja čujuha dasa ahte Sámediggi árjjalaččat galgá leat mielde nammadeamen lahtuid Dearvvašvuođafitnodagaid stivrraide , earret eará bearráigeahččat ahte sámi beroštumit fuolahuvvojit .
Komiteen påpeker viktigheten av dette , selv om det i løpet av 2005 skal opprettes et samarbeidsorgan mellom Sametinget og de regionale Helseforetak .	Lávdegoddi čujuha man deaŧalaš dát lea , vaikke vel 2005 mielde galgá ásahuvvot ovttasbargoorgána Sámedikki ja guovlulaš Dearvvašvuođafitnodagaid gaskkas .
Videre vil komiteen at ;	Lávdegoddi háliida viidáseappot ahte ;
det etableres et samisk rehabiliteringssenter som inkluderer både medisinsk og yrkesmessig rehabilitering for den samiske befolkningen , da det i dag ikke finnes et organisert tilbud innen rehabilitering tilpasset den samiske befolkningen , selv om dette er et nasjonalt satsningsområde .	ásahuvvo sámi veajuiduhttinguovddáš gos lea sihke medisiinnalaš ja barguiguoskevaš veajuiduhttin mii lea heivehuvvon sámi álbmogii , danne go dál ii gávdno organiserejuvvon veajuiduhttinfálaldat mii lea heivehuvvon sámi álbmogii , vaikke vel dát leage našuvnnalaš áŋgiruššansuorgi .
Den norske befolkningen på sin side har allerede flere slike institusjoner .	Dáža álbmogis han leat jo máŋga dakkár ásahusa .
det er viktig at et slikt helsetilbud etableres i et levende samisk miljø hvor innholdet av tilbudet tilpasses pasientens språklige , sosiale og kulturelle situasjon .	deaŧalaš lea ahte dakkár dearvvašvuođafálaldat ásahuvvo ealli sámi birrasii gos fálaldaga sisdoallu heivehuvvo divššohasa gielalaš , sosiála ja kultuvrralaš dillái .
Forslag	Evttohus
Komiteens medlemmer fra NSRs samarbeidsgruppe ; Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen , Terje Tretnes , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen , Willy Ørnebakk og Samenes valgforbund ; Roger Pedersen ,	Lávdegoddi , áirasat NSR`ovttasbargojoavkkus Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen , Terje Tretnes , Bargiidbellodaga sámedikkejoavkkus Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen , Willy Ørnebakk ja Sámiid válgalihtus Roger Pedersen ,
fremmer føgende forslag :	ovddidit čuovvovaš evttohusa :
Forslag 1	Evttohus 1
Plan- og finanskomitèen ber Sametingsrådet følge opp meldingen hvor følgende , og eventuelt andre punkter blir utdypet :	Plána- ja finánsalávdegoddi bivdá Sámediggeráđi čuovvolit dieđáhusa nu ahte čuovvovaš , ja vejolaš eará čuoggát čilgejuvvojit dárkileappot :
personell ved helse- og sosialinstitusjonene , med samisktalende klienter : / pasienter I denne sammenheng ber vi om at den samiske kulturdimensjonen spesielt ivaretas .	dearvvašvuođa- ja sosiálaásahusaid bargit main leat sámegiela hálli áššehasat : / divššohas Dán oktavuođas bivdit mii ahte sámi kulturdimenšuvdna erenoamážit gozihuvvo .
Samisk språk- og kulturforståelse er viktige poeng som bes kommentert og behandlet særskilt .	Sámi giella- ja kulturáddejupmi lea deaŧalaš bealli masa mii bivdit buktit mearkkašumiid ja man mii bivdit meannuduvvot sierra .
Institusjonseierne , private som offentlige , hvor samer er omsorgsmottakere , må få tilrettelagt aktiviteter i lokale aktiviseringsarenaer , som for eksempel , i tilknytning til lokale næringer og eventuelt andre tradisjonelle virksomheter .	ásahuseaiggádat , sihke priváhta ja almmolaš , gos sámit leat fuolahusdárbbašeaddjin , fertejit oažžut láhčit doaimmaid báikkálaš doaibmasajiin , nugo omd. báikkálaš ealáhusaid ja vejolaš eará árbevirolaš doaimmaid oktavuođas .
Komiteen ber om at dette legges frem for plenum i løpet av 2006 .	Lávdegoddi bivdá ahte dát ovddiduvvo dievasčoahkkimii oktii 2006:s .
For øvrig støtter komiteen Sametingsrådets forslag .	Muđui doarju lávdegoddi Sámediggeráđi evttohusa .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Plan- og finanskomiteens forslaget ble enstemmig vedtatt .	Plána- ja finánsalávdegotti evttohus mearriduvvui ovtta jienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Willy Olsen ( saksordfører ) Terje Tretnes	1 Willy Olsen ) ( áššejođiheaddji Terje Tretnes
Stig Eriksen	Stig Eriksen
Willy Olsen	Willy Olsen
2 Ragnhild Lydia Nystad	2 Ragnhild Lydia Nystad
3 Egil Olli	3 Egil Olli
4 Olaf Eliassen Ragnhild Lydia Nystad	4 Olaf Eliassen Ragnhild Lydia Nystad
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
5 Terje Tretnes Olaf Eliassen	5 Terje Tretnes Olaf Eliassen
6 Ann-Mari Thomassen	6 Ann-Mari Thomassen
7 Jon Erland Balto	7 Jon Erland Balto
8 Magnhild Mathisen Ragnhild Lydia Nystad	8 Magnhild Mathisen Ragnhild Lydia Nystad
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
9 Janoš Trosten Margreta Påve Kristiansen	9 Janoš Trosten Margreta Påve Kristiansen
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Ragnhild Lydia Nystad	Ragnhild Lydia Nystad
Janoš Trosten	Janoš Trosten
10 Ragnhild Lydia Nystad	10 Ragnhild Lydia Nystad
11 Stig Eriksen	11 Stig Eriksen
12 Willy Olsen ( saksordfører )	12 Willy Olsen ) ( áššejođiheaddji
Sven-Roald Nystø , ( til forr. ) orden	Sven-Roald Nystø ( čoahkkinortnegii )
Stig Eriksen , ( til forr. ) orden	Stig Eriksen ) ( čoahkkinortnegii
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget ber Sametingsrådet følge opp meldingen hvor følgende , og eventuelt andre punkter blir utdypet :	Sámediggi bivdá Sámediggeráđi čuovvolit dieđáhusa nu ahte čuovvovaš , ja vejolaš eará čuoggát čilgejuvvojit dárkileappot :
Personell ved helse- og sosialinstitusjoner , med samisktalende klienter : / pasienter I denne sammenheng ber vi om at den samiske kulturdimensjonen spesielt ivaretas .	dearvvašvuođa- ja sosiálaásahusaid bargit main leat sámegiela hálli áššehasat : / divššohas Dán oktavuođas bivdit mii ahte sámi kulturdimenšuvdna erenoamážit gozihuvvo .
Samisk språk- og kulturforståelse er viktige poeng som bes kommentert og behandlet særskilt .	Sámi giella- ja kulturáddejupmi lea dehálaš bealli masa mii bivdit buktit mearkkašumiid ja man mii bivdit meannuduvvot sierra .
Institusjonseierne , private som offentlige , hvor samer er omsorgsmottakere , må få tilrettelagt aktiviteter i lokale aktiviseringsarenaer , som for eksempel , i tilknytning til lokale næringer og eventuelt andre tradisjonelle virksomheter .	ásahuseaiggádat , sihke priváhta ja almmolaš , gos sámit leat fuolahusdárbbašeaddjin , fertejit oažžut láhčit doaimmaid báikkálaš doaibmasajiin , nugo omd. báikkálaš ealáhusaid ja vejolaš eará árbevirolaš doaimmaid oktavuođas .
Komiteen ber om at dette legges frem for plenum i løpet av 2006 .	Lávdegoddi bivdá ahte dát ovddiduvvo dievasčoahkkimii oktii 2006:s .
For øvrig tar Sametinget Sametingsrådets melding om samisk helse- og sosialtjeneste 2005 , til etterretning og støtter forslag til strategi for det videre arbeidet med samisk helse- og sosialtjeneste .	Sámediggi váldá muđui diehttavassii Sámediggeráđi dieđáhusa sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid birra ja doarju evttohuvvon strategiija viidáset bargui sámi dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid ektui .
Saken ble avsluttet onsdag 1. juni 2005 kl. 18.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui gaskavahkku geassemánu 1. b. 2005 dii. 18.10 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 24/05	Ášši 24/05
Spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden § 11	Gažaldagat Sámedikkeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul
Arkiv Arkivsaksnr. 05/1588	Arkiva Arkiiváššenr . 05/1593
Saken påbegynt og avsluttet tirsdag 31. mai kl. 10.20 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui ja loahpahuvvui disdaga miessemánu 31. b. 2005 dii. 10.20 .
I Dokumentliste	I Dokumeantalistu
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Ingen spørsmål fremmet .	Eai lean gažaldagat
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 38 tilstede .	39 áirasis ledje 38 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Josef Vedhugnes ( møteleder )	Josef Vedhugnes , ( čoahkkinjođiheaddji )
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Saken ble avsluttet tirsdag 31. mai 2005 kl. 15.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui disdaga miessemánu 31. b. dii. 10.20 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 25/05	Ášši 25/05
Rapport fra Sametingets tilskuddsstyre 2001 - 2005	Raporta Sámedikki doarjjastivrras 2001 - 2005
Arkiv SF-012 .	Arkiva SF-012 .
59 Arkivsaksnr. 05/1298	59 Arkiiváššenr . 05/1298
Saken påbegynt tirsdag 31. mai 2005 kl. 13.35 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui disdaga miessemánu 31. b. 2005 dii. 13.35 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Namma
1 Tilskudsstyrets sak 080/05	1 Sámedikki doarjjastivra šši 080/05
2 20.04.05 Rapport fra Sametingets tilskuddsstyre 2001 - 2005	2 20.04.2005 Sámedikki doarjjastivrra 2001 – 2005 rapoarta
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Tilskuddsstyret 18.04.05 080/05	Sámedikki doarjjastivra 18.04.05 080/05
Plan- og finanskomiteen 009/05	Plána- ja finánsalávdegoddi 009/05
Sametingets plenum 30.05 – 02.06.05	Sámediggi dievasčoahkkin 30.05. – 02.06.05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Tilskuddsstyrets innstilling overfor komitene	Doarjjastivrra mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametinget tar til etterretning Sametingets tilskuddsstyres rapport om deres arbeid .	Sámediggi dohkkeha Sámedikki doarjjastivrra rapoartta doaimmastis birra .
Sametinget vil videreføre et politisk forvaltningssystem for virkemidlene , evaluere virkemiddelbruken og arbeide for en styrking av virkemiddelrammene .	Sámediggi áigu joatkit politihkkalaš hálddašanortnega váikkuhangaskaomiid várás , árvvoštallat ruhtageavaheami ja bargat dan nammi ahte lasihit ruhtarámmaid .
Innstilling fra Plan- og finanskomiteen	Plána- ja finánsalávdegotti evttohus
Innledning	Álgu
Plan- og finanskomiteen viser til tilskuddstyrets innstilling og rapport .	Plána- ja finánsalávdegoddi čujuha doarjjastivrra árvalussii ja raportii .
Komiteen viser til at rapporten gir en oversikt over hvilke midler tilskuddstyret har disponert og til hvilke formål .	Lávdegoddi čujuha ahte raporttas oidno maid ruđaid doarjjastivrra lea hálddašan ja makkár ulbmiliidda .
Rapporten inneholder tabeller og kommentarer for hvert av virksomhetsområdene som er tillagt tilskuddstyret .	Raporttas leat tabeallat ja mearkkašumit juohke doaibmasuorgái mat leat biddjojuvvon doarjjastivrii .
Midler som forvaltes av Sametingets tilskuddsstyre	Dat leat : Ruđat maid sámedikki doarjjastivra hálddaša
År : 2001 2002 2003 2004 2005	Jahki : 2001 2002 2003 2004 2005
Sametingets budsjett 145 590 000 200 917 000 218 676 000 230 289 000 239 912 000	Sámedikki bušeahtta 145 590 000 200 917 000 218 676 000 230 289 000 239 912 000
Samisk utviklingsfond 22 680 000 22 130 000 21 517 000 19 267 000 19 350 000	Sámi ovddidanfoanda 22 680 000 22 130 000 21 517 000 19 267 000 19 350 000
Samisk kulturfond 9 475 000 9 000 000 8 837 000 7 958 000 7 543 000	Sámi kulturfoanda 9 475 000 9 000 000 8 837 000 7 958 000 7 543 000
Samisk forlagsstøtte 1 500 000 1 500 000 1 573 000 1 573 000 1 673 000	Sámi lágádusdoarjja 1 500 000 1 500 000 1 573 000 1 573 000 1 673 000
Språkprosjekter 4 050 000 4 450 000 3 710 000	Giellaprošeavttat 4 050 000 4 450 000 3 710 000
Rehabilieringsstipend 100 000 100 000 100 000 100 000 100 000	Veajuiduhttinstipeanda 100 000 100 000 100 000 100 000 100 000
Kulturminnetiltak 1 000 000 1 500 000 1 500 000 1 325 000 1 325 000	Kulturmuitodoaibmabijut 1 000 000 1 500 000 1 500 000 1 325 000 1 325 000
Utvikling av læremidler 12 039 000 12 990 000	Oahpponeavvuid ovddideapmi 12 039 000 12 990 000
Kompetanseheving 1 750 000 2 210 000 2 300 000 2 235 000 2 050 000	Gelbbolašvuođa bajideapmi 1 750 000 2 210 000 2 300 000 2 235 000 2 050 000
Barnehager 7 310 000 7 210 000 6 913 000 8 913 000 9 200 000	Mánáidgárddit 7 310 000 7 210 000 6 913 000 8 913 000 9 200 000
Sum som tilskuddsstyret disponerer 43 815 000 43 650 000 46 790 000 57 860 000 56 268 000	Ruđaid submi maid doarjjastivra hálddaša 43 815 000 43 650 000 46 790 000 57 860 000 56 268 000
I prosent 30,1 21,7 20,03 25,1 23,5	Proseantalohku 30,1 21,7 20,03 25,1 23,5
Rapporten inneholder også en vurdering av hvordan ordningen med et politisk valgt forvaltningsorgan har fungert i valgperioden .	Raporttas lea maid árvvoštallojuvvon makkár ortnegat politihkalaččat válljejuvvon hálddašanorgánain leat doaibman válgaáigodagas .
Merknad	Mearkkašupmi
Komiteens medlemmer fra NSRs samarbeidsgruppe ; Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen , Terje Tretnes , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen , Willy Ørnebakk og Samenes valgforbund ; Roger Pedersen ,	Lávdegotti lahtut NSR ovttasbargojoavkkus ; Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen , Terje Tretnes , Bargiidbellodaga sámediggejoavku ; Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen , Willy Ørnebakk ja Sámi válgalihtu áirras ; Roger Pedersen ,
fremmer føgende merknad :	ovddidit čuovvovaš mearkkašumi :
Merknad 1	Mearkkašupmi 1
Sametingets plenum har ved opprettingen av et politisk valgt tilskuddsstyre , og ved utarbeiding av retningsliner for ulike søknadsbaserte ordninger , etablert en politisk forvaltningsmodell for Sametingets økonomiske virkemidler , noe som har fungert etter forutsetningene .	Sámedikki dievasčoahkkin lea politihkalaččat válljejuvvon doarjjastivrra ásaheami oktavuođas ja njuolggadusaid ráhkadeami oktavuođas iešguđet ohcanortnegiidda , ásahan politihkalaš hálddašanmálle Sámedikki ekonomalaš váikkuhangaskaomiid váste , mii lea doaibman eavttuid mielde .
Denne måten å arbeide på har ført til at forvaltningen er forutsigbar og målretta .	Dáinna lágiin bargan lea dagahan einnostahtti ja ulbmillaš hálddašeami .
I tillegg gir føringene i de årlige budsjettene og målsetningene i retningslinjene god politisk kontroll med hva midlene brukes til .	Dasa lassin lea politihkalaš bearráigeahčču das , masa ruđat geavahuvvojit , doaibman bures jahkásaš bušeahtaid čanastagaid bokte ja njuolggadusaid mihttomeriid bokte .
Komiteen vil bemerke at grunnlaget for tilskuddstyrets prioriteringer og disposisjoner er Sametingets vedtak i plenum i de ulike saker og de økonomiske rammene for tildeling fastsatt ved Sametingets årlige budsjetter .	Lávdegoddi mearkkaša ahte vuođđun doarjjastivrra vuoruhemiide ja hálddašeapmái leat Sámedikki dievasčoahkkima mearrádusat iešguđet áššiin ja ekonomalaš rámmat mat leat mearriduvvon Sámedikki jahkásaš bušeahtain .
Det gjelder både fastsetting av økonomiske rammer for de ulike ordninger og målsetningene for de ulike økonomiske virkemidler .	Dát guoská sihke iešguđet ortnegiid ekonomalaš rámmaid mearrideapmái ja iešguđet ekonomalaš váikkuhangaskaomiid mihttomeriide .
Komiteen bemerker også at i møter med kommuner og søkere gis det positive tilbakemeldinger .	Lávdegoddi mearkkaša maiddái ahte čoahkkimiin gielddaiguin ja ohcciiguin addojuvvojit buorit signálat .
Spesielt framheves det at det er positivt at midlene til næringsformål i så stor grad går til småskalavirksomhet .	Erenoamážit deattuhuvvo ahte lea buorre go dien muttos ollu ruđat ealáhusulbmiliidda mannet smávvafitnodatdoaimmaide .
Samisk utviklingsfond er den viktigste finansieren for samiske prosjekter .	Sámi ovddidanfoanda lea sámi prošeavttaid deaŧaleamos ruhtadeaddji .
Komiteen viser til at tilskuddsstyret nå forvalter ulike søknadsbaserte ordninger som omfatter en rekke saksfelt for Sametingets virksomhet .	Lávdegoddi čujuha ahte doarjjastivra dál hálddaša iešguđet ohcanortnegiid mat gusket ollu áššesurggiide Sámedikki doaimmas .
De ulike tilskuddsordningene og retningslinjene for disse har endret seg i perioden .	Iešguđet doarjjaortnegat ja daid njuolggadusat leat rievdan áigodagas .
Avsetningene til søknadsbaserte ordninger er redusert i Sametingets budsjett .	Juolludusat ohcanortnegiidda leat unniduvvon Sámedikki bušeahtas .
Dette har ført til at stadig flere får avslag på søknadene og tilskuddene som tildeles blir lavere .	Dát lea dagahan dan ahte dađistaga eanet ja eanet ohcamat hilgojuvvojit ja doarjagat mat juolluduvvojit geahppánit .
Sametinget får overført nye oppgaver , men får ikke de nødvendige midlene til å følge opp disse oppgavene .	Sámediggi lea ožžon ođđa doaimmaid , muhto ii oaččo dárbbašlaš ruđaid dáid doaimmaid čuovvoleapmái .
Resultatet er at en stadig større del av de frie midlene blir brukt til de nye oppgavene .	Boađusin lea dat ahte dađistaga stuorát ja stuorát oassi friija ruđain geavahuvvojit dáid ođđa doaimmaide .
I sum fører dette til at Sametingets muligheter til å styrke vekst og utvikling blir redusert i det samiske samfunnet .	Oktiibuot dagaha dát dan ahte Sámedikki vejolašvuođat nannet ahtanuššama ja ovdáneami unnu sámi servodagas .
Det er også grunn til å understreke at selv om Sametingets budsjett , så langt det er mulig , tar høyde for å ivareta oppgavene som tilligger tinget , så innebærer ikke dette at andre ansvarlige myndigheter er fritatt for ansvar i forhold til disse oppgavene .	Lea maiddái sivva deattuhit ahte vaikko Sámedikki bušeahtta , nu guhkás go lea vejolaš , váldá vuolggasaji daid doaimmaid goziheamis mat gullet diggái , de ii mearkkaš dat dan ahte eará ovddasvástideaddji eiseválddiin lea luvvejuvvon ovddasvástádus dáid doaimmaid ektui .
Sametinget står overfor enorme utfordringer i det samiske samfunn noe som også har gjenspeilet de årlige budsjettinnspill til Stortinget .	Sámedikkis leat stuorra hástalusat sámi servodagas mii maiddái lea oidnon jahkásaš bušeahttaárvalusain Stuorradiggái .
Noe som kan illustreres med følgende eks :	Dan sáhttá govvet čuovvovaš ovdamearkkaiguin :
SUF`s geografiske virkeområde er utvidet , noe som har medført en befolkningsøkning på 36% innenfor SUF`s virkeområde .	Sámi ovddidanfoandda ( SOF ) eanadieđalaš doaibmaguovlu lea viiddiduvvon , mii lea lasihan 36% olmmošlogu siskkobeale SOF doaibmaguovllu .
Samisk forlagsstøtte var i 1993 på kr 1 500 000 og i 2004 på kr 1 573 000 , noe som har medført til misnøye og mindre forutsigbarhet for forlagsbransjen .	Sámi lágádusdoarjja lei 1993:s ru 1 500 000 ja 2004:s dat lei ru 1 573 000 , mii lea buktán duhtameahttunvuođa ja unnit einnostahttivuođa lágádussuorgái .
kr 25 197 796 , mens det var avsatt kr 9 756 000 i perioden 2001 - 2004 .	Prošeaktaruhtaohcamat giellaprošeavttaide olggobealde hálddašanguovllu ledje ru 25 197 796 ja daidda lei várrejuvvon dušše ru 9 756 000 áigodagas 2001 – 2004 .
Komiteen er av den oppfatning at det er viktig å se på metoden dette gjøres på .	Lávdegoddi diehtá ahte sámi oahppogirjjiid almmuhanproseassa ii leat dohkálaš .
Siktemålet er å få utgivelsen gjort på en mer effektiv måte .	Lávdegotti oaivila mielde lea deaŧalaš geahčadit almmuhanvuogi .
Komiteen vil understreke at det er et stort behov for læremidler både i grunnskolen , videregående skole og innenfor voksenopplæringen .	Lávdegoddi deattuha ahte lea stuorra dárbu oažžut oahpponeavvuid sihke vuođđoskuvllas , joatkkaskuvllain ja rávisolbmuidoahpahusas .
Komiteen er også kjent med at utgivelsen av skjønnlitterære bøker går tregt .	Lávdegoddi áigu maiddái bivdit ahte Sámediggeráđđi álggaha mánáidgirjjiid jorgalahttima sámegillii .
Komiteen vil også be om at sametingsrådet iverksetter en prosess for oversettelse av barnebøker til samisk .	Loahpas áigu lávdegoddi mearkkašit ahte doarjjastivra lea bargan buori barggu go guoská juogademiid vuoruhemiide sohkabeliid gaskka .
Komiteen vil avslutningsvis bemerke at tilskuddstyret har gjort en god jobb når det gjelder å prioritere fordelingen mellom kjønnene .	Ovdamearkka dihte lea 41% juolludemiin 2004:s addán nissonolbmuide , vaikko nissonohcamiid lohku lei dušše 30% ohcamiid gaskkas .
For eksempel innen Samisk utviklingsfond er 41% av tilsagnsbeløpene for 2004 , gitt til kvinner , selv om søknadsmassen fra kvinnene utgjorde kun vel 30% av søknadsmassen .	Go guoská foandda ruhtadanoassái oktasašruhtademiid oktavuođas , de berre dievasčoahkkin dan nannet / rievdadit . Dán sáhttá dahkat jahkásaš bušeahttameannudemiid oktavuođas .
Komiteen ber om at den årlige rapporten fra tilskuddstyret til plenum for ettertiden inneholder opplysninger om finansingspraksis og eventuelt når dette er fraveket .	Lávdegoddi bivdá ahte dat jahkásaš raporta doarjjastivrras dievasčoahkkimii maŋit áiggis sisttisdoallá dieđuid finánsapraksisa birra ja jus das lea spiehkasan .
Komiteen registrerer at det er lite søknader fra enkelte geografiske områder .	Sámediggi bidjá merkii ahte muhtun eanadieđalaš guovlluin leat boahtán unnán ohcamat .
En årsak til dette kan være manglende informasjon angående tilskuddsordningene .	Okta sivva dasa sáhttá leat váilevaš diehtojuohkin doarjjaortnegiid birra .
Komiteen ber Sametinget medvirke til at informasjonstiltak iverksettes for å gjøre tilskuddene mer kjent blant potensielle søkere .	Lávdegoddi bivdá Sámedikki váikkuhit dan ahte diehtojuohkindoaibmabijut álggahuvvojit eanet dovddusin dahkan dihte doarjagiid vejolaš ohcciide .
Forslag	Evttohus
Komiteens medlemmer fra NSRs samarbeidsgruppe ; Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen , Terje Tretnes , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen , Willy Ørnebakk og Samenes valgforbund ; Roger Pedersen ,	Lávdegotti lahtuin NSR ovttasbargojoavkkus ; Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen , Terje Tretnes , Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ; Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen , Willy Ørnebakk ja Sámi válgalihtu áirras ; Roger Pedersen ,
fremmer føgende forslag :	ovddidit čuovvovaš evttohusa :
Forslag 1	Evttohus 1
Sametinget tar til etterretning Sametingets tilskuddstyrets rapport .	Sámediggi váldá diehttevassii Sámedikki doarjjastivrra raportta .
Sametinget vil evaluere virkemiddelbruken og arbeide for at de økonomiske rammene for virkemiddelordningene styrkes .	Sámediggi áigu evalueret váikkuhangaskaomiid geavaheami ja bargat dan ala ahte váikkuhangaskaomiid ortnegiid ekonomalaš rámmat nannejuvvojit .
Sametinget vil se nærmere på de ulike tilskuddsordningene for å videreutvikle de politiske forvaltningssystemer for virkemidlene .	Sámediggi áigu lagabui geahčadit iešguđet doarjjaortnegiid viidáset ovddidan dihte váikkuhangaskaomiid politihkalaš hálddašanvuogádaga .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 33 tilstede .	39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Plan- og finanskomiteens forslag ble enstemmig vedtatt .	Plána- ja finánsalávdegotti evttohus mearriduvvoi ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Roger Pedersen ( saksordfører )	1 Roger Pedersen ( áššejođiheaddji )
2 Per-Bjørn Lakselvnes Willy Ørnebakk	2 Per-Bjørn Lakselvnes Willy Ørnebakk
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Per-Bjørn Lakselvnes	Per-Bjørn Lakselvnes
3 Magnhild Mathisen	3 Magnhild Mathisen
4 Sven-Roald Nystø Terje Tretnes	4 Sven-Roald Nystø Terje Tretnes
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
5 Jarle Jonassen Stig Eriksen	5 Jarle Jonassen Stig Eriksen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
6 Per A. Bæhr Terje Tretnes	6 Per A. Bæhr Terje Tretnes
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Per A. Bæhr	7 Per A. Bæhr
7 Olav Dikkanen	7 Olav Dikkanen
8 Terje Tretnes Egil Olli	8 Terje Tretnes Egil Olli
Terje Tretnes	Terje Tretnes
9 Olaf Eliassen Egil Olli	9 Olaf Eliassen Egil Olli
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
10 Janoš Trosten	10 Janoš Trosten
11 Jon Erland Balto	11 Jon Erland Balto
12 Willy Olsen	12 Willy Olsen
13 Willy Ørnebakk	13 Willy Ørnebakk
14 Terje Tretnes	14 Terje Tretnes
15 Roger Pedersen ( saksordfører )	17 Roger Pedersen
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget tar til etterretning Sametingets tilskuddstyrets rapport .	Sámediggi váldá diehttevassii Sámedikki doarjjastivrra raportta .
Sametinget vil evaluere virkemiddelbruken og arbeide for at de økonomiske rammene for virkemiddelordningene styrkes .	Sámediggi áigu evalueret váikkuhangaskaomiid geavaheami ja bargat dan ala ahte váikkuhangaskaomiid ortnegiid ekonomalaš rámmat nannejuvvojit .
Sametinget vil se nærmere på de ulike tilskuddsordningene for å videreutvikle de politiske forvaltningssystemer for virkemidlene .	Sámediggi áigu lagabui geahčadit iešguđet doarjjaortnegiid viidáset ovddidan dihte váikkuhangaskaomiid politihkalaš hálddašanvuogádaga .
Saken ble avsluttet tirsdag 31. mai 2005 kl. 15.35 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui disdaga miessemánu 31. b. 2005 dii. 15.35 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 26/05	Ášši 26/05
Kontrollordninger i Sametinget	Sámedikki bearráigeahččanortnegat
Arkiv SF- 121 Arkivsaksnr. 04/5585	Arkiva SF- 121 Arkiiváššenr . 04/5585
Saken påbegynt tirsdag 31. mai 2005 kl. 15.35 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui disdaga miessemánu 31. b. 2005 dii. 15.35 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådet Sak R 045/05 Kontrollordninger i Sametinget	1 Sámediggeráđi Ášši R 045/05 Bearráigeahččanortnegat Sámedikkis
2 Arbeidsgruppe Rapport kontrollordninger i og for Sametinget	2 Arbeidsgruppe for kontrollordninger i Sametinget Rápporta
3 26.01.1995 Kommunal- og arbeidsdepartement Utredning av konsekvenser forbundet med en friere budsjettmessig stilling for Sametinget	3 26.01.1995 Kommunal- og arbeidsdepartement Utredning av konsekvenser forbundet med en friere budsjettmessig stilling for Sametinget
4 Sametingets kontroll- og konstitusjonskomite Sak 01/05 Sekretær og saksbehandlingskapasitet i kontroll- og konstitusjonskomiteen .	4 Bearráigeahččan — ja vuođđudanlávdegoddi Ášši 01/05 čálli ja áššemeannudeaddjinávccat Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddái
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 12.04.05 R 045/05	Sámediggeráđđi 12.04.05 R 045/05
Plan- og finanskomiteen 011/05	Plána- ja finánsalávdegoddi 011/05
Sametingets plenum 30.05. – 02.06.05 26/05	Sámedikki dievasčoahkkin 30.05 – 02.06.05 26/05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametingets konstitusjons- og kontrollkomité styrkes med saksbehandlerkapasitet og undersøkelsesressurser for 2005 med kr 300 000 .	Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi nannejuvvo áššemeannudeaddjinávccaiguin ja guorahallanresurssaiguin 2005 várás 300 000 ruvnnuin .
Fra 2006 styrkes dette med kr 800 000 årlig .	2006 rájes dat nannejuvvo 800 000 ruvnnuin jahkásaččat .
Sametinget styrker ressursene for internkontroll med kr 600 000 fra 2006 .	Sámediggi nanne siskkáldasbearráigeahču resurssaid 600 000 ruvnnuin 2006 rájes .
Den budsjettmessige styrkingen for Sametingets kontrollordninger forutsetter økte bevilgninger fra Stortinget over revidert nasjonalbudsjett 2005 og statsbudsjettet 2006 .	Sámedikki bearráigeahččanortnegiid bušeahttanannen eaktuda lassi juolludusaid Stuorradikkis 2005 reviderejuvvon našunálabušeahtas ja 2006 stáhtabušeahtas .
Om Stortinget ikke budsjettmessig styrker Sametinget for bedre kontrollordninger i revidert nasjonalbudsjett 2005 må det vurderes om det må foretas omdisponeringer av post 01 Driftsutgifter til politisk ledelse .	Jus Stuorradiggi ii nanne Sámedikki bušeahta 2005 reviderejuvvon našunálabušeahtas bearráigeahččanortnegiid buorideami várás , de ferte árvvoštallat ođđasis juogadit poastta 01 Politihkalaš jođiheami doaibmagoluid .
En slik eventuell omdisponering må skje av Sametingsrådet i samråd med møtelederskapet .	Dakkár vejolaš ođđasisjuogadeami ferte Sámediggeráđđi ovttasráđiid čoahkkinjođihangottiin dahkat .
Sametinget ber om at Kommunal- og regionaldepartementet igangsetter utredning av Sametinget som eget rettssubjekt .	Sámediggi bivdá Gielda- ja guovlodepartemeantta čielggadišgoahtit galgá go Sámediggi leat sierra riektesubjeaktan .
Det forutsettes at en slik utredning skjer i konsultasjoner med Sametinget .	Eaktuduvvo ahte dakkár čielggadeapmi dahkkojuvvo ráđđádallamiid vuođul Sámedikkiin .
Innstilling fra Plan- og finanskomiteen	Plána- ja finánsalávdegotti evttohus
Forslag	Evttohus
Komitéens medlemmer fra NSRs samarbeidsgruppe ; Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen , Terje Tretnes , Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen , Willy Ørnebakk og Samenes valgforbund ; Roger Pedersen ,	Lávdegoddi , áirasat NSR`ovttasbargojoavkkus Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen , Terje Tretnes , Bargiidbellodaga sámedikkejoavkkus Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen , Willy Ørnebakk ja Sámiid válgalihtus Roger Pedersen ,
fremmer føgende forslag :	ovddidit čuovvovaš evttohusa :
Forslag 1	Evttohus 1
Plan- og finanskomiteen ber om at Sametingets kontrollkomité styrkes med saksbehandlerkapasitet og undersøkelsesressurser for 2005 med kr 300 000 .	Plána- ja finánsalávdegoddá bivdi ahte Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi nannejuvvo áššemeannudeaddjinávccaiguin ja guorahallanresurssaiguin 2005 várás 300 000 ruvnnuin .
Fra 2006 styrkes dette med ytterligere kr 500 000 .	2006 rájes dat nannejuvvo vel 500 000 ruvnnuin .
Sametinget styrker ressursene for internkontroll med kr 600 000 fra 2006 .	Sámediggi nanne siskkáldasbearráigeahču resurssaid 600 000 ruvnnuin 2006 rájes .
Den budsjettmessige styrkingen for Sametingets kontrollordninger forutsetter økte bevilgninger fra Stortinget over revidert nasjonalbudsjett 2005 og statsbudsjettet 2006 .	Sámedikki bearráigeahččanortnegiid bušeahttanannen eaktuda lassi juolludusaid Stuorradikkis 2005 reviderejuvvon našunálabušeahtas ja 2006 stáhtabušeahtas .
Om Stortinget ikke budsjettmessig styrker Sametinget for bedre kontrollordninger i revidert nasjonalbudsjett 2005 skal det foretas omdisponeringer av post 01 Driftsutgifter til politisk ledelse .	Jus Stuorradiggi ii nanne Sámedikki bušeahta 2005 reviderejuvvon našunálabušeahtas bearráigeahččanortnegiid buorideami várás , de ferte árvvoštallat ođđasis juogadit poastta 01 Politihkalaš jođiheami doaibmagoluid .
En slik omdisponering må skje av Sametingsrådet i samråd med møtelederskapet .	Dakkár vejolaš ođđasisjuogadeami ferte Sámediggeráđđi ovttasráđiid čoahkkinjođihangottiin dahkat .
Sametinget ber om at Kommunal- og regionaldepartementet igangsetter utredning av Sametinget som eget rettssubjekt .	Sámediggi bivdá Gielda- ja guovlodepartemeantta čielggadišgoahtit galgá go Sámediggi leat sierra riektesubjeaktan .
Det forutsettes at en slik utredning skjer i konsultasjoner med Sametinget .	Eaktuduvvo ahte dakkár čielggadeapmi dahkkojuvvo ráđđádallamiid vuođul Sámedikkiin .
Avhengig av behovet innleies det eksterne saksbehandlingstjenester for å styrke kontrollfunksjonen i Sametinget .	Dárbbu mielde láigohuvvojit sierra áššemeannudanbálvalusat nannen dihte Sámedikki bearráigeahččandoaimma .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 33 tilstede .	39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Saksordfører Willy Ørnebakk trakk det fjerde avsnittet i forslag 1 .	Áššejođiheaddji Willy Ørnebakk gesii njealját oasi 1. evttohusas .
Deretter ble voteringen gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui de čuovvovaš vuogi mielde :
Plan- og finanskomiteens forslag ble enstemmig vedtatt .	Plána- ja finansalávdegotti evttohus mearriduvvoi ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Willy Ørnebakk ( saksordfører )	1 Willy Ørnebakk , ( áššejođiheaddji )
2 Terje Tretnes	2 Terje Tretnes
3 Josef Vedhugnes	3 Josef Vedhugnes
4 Willy Olsen Janoš Trosten	4 Willy Olsen Janoš Trosten
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
Willy Olsen	Willy Olsen
5 Svein Peter Pedersen	5 Svein Peter Pedersen
6 Egil Olli	6 Egil Olli
7 Ole Henrik Magga Sten Erling Jønsson	7 Ole Henrik Magga Sten Erling Jønsson
8 Jørn Are Gaski	8 Jørn Are Gaski
9 Willy Ørnebakk ( saksordfører )	9 Willy Ørnebakk
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget ber om at Kontrollkomiteen styrkes med saksbehandlerkapasitet og undersøkelsesressurser for 2005 med kr 300 000 .	Sámediggi bivdá ahte Sámedikki bearráigeahččanlávdegoddi nannejuvvo áššemeannudeaddjinávccaiguin ja guorahallanresurssaiguin 2005 várás 300 000 ruvnnuin .
Fra 2006 styrkes dette med ytterligere kr 500 000 .	2006 rájes dat nannejuvvo vel 500 000 ruvnnuin .
Sametinget styrker ressursene for internkontroll med kr 600 000 fra 2006 .	Sámediggi nanne siskkáldasbearráigeahču resurssaid 600 000 ruvnnuin 2006 rájes .
Den budsjettmessige styrkingen for Sametingets kontrollordninger forutsetter økte bevilgninger fra Stortinget over revidert nasjonalbudsjett 2005 og statsbudsjettet 2006 .	Sámedikki bearráigeahččanortnegiid bušeahttanannen eaktuda lassi juolludusaid Stuorradikkis 2005 reviderejuvvon našunálabušeahtas ja 2006 stáhtabušeahtas .
Sametinget ber om at Kommunal- og regionaldepartementet igangsetter utredning av Sametinget som eget rettssubjekt .	Sámediggi bivdá Gielda- ja guovlodepartemeantta čielggadišgoahtit galgá go Sámediggi leat sierra riektesubjeaktan .
Det forutsettes at en slik utredning skjer i konsultasjoner med Sametinget .	Eaktuduvvo ahte dakkár čielggadeapmi dahkkojuvvo ráđđádallamiid vuođul Sámedikkiin .
Avhengig av behovet innleies det eksterne saksbehandlingstjenester for å styrke kontrollfunksjonen i Sametinget .	Dárbbu mielde láigohuvvojit sierra áššemeannudanbálvalusat nannen dihte Sámedikki bearráigeahččandoaimma .
Saken ble avsluttet tirsdag 31. mai 2005 kl. 16.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui disdaga miessemánu 31. b. 2005 dii. 16.35 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 27/05	Ášši 27/05
Sametingets arbeidsorden - grunnregler	Sámedikki bargoortnet - vuođđonjuolggadusat
Arkiv SF-012 .	Arkiva SF-012 .
20 Arkivsaksnr. 05/682	20 Arkiiváššenr . 05/682
Saken påbegynt tirsdag 31. mai 2005 kl. 16.30 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui disdaga miessemánu 1. b. 2005 dii. 16.30 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R 043/05	1 Sámediggeráđi ášši R 043/05
2 12.04.05 Arbeidsgruppe for kontrollordninger i Sametinget Kontrollordninger i Sametinget ( vedlegg i sak Kontrollordninger i Sametinget )	2 12.04.05 Sámedikki bearráigeahččanortnegiid bargojoavku Sámedikki bearráigeahččanortnegat ( mildosat áššis Sámedikki bearráigeahččanortnegat )
3 Sametingets arbeidsorden	3 Sámedikki bargoortnet
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 12.04.05 R 043/05	Sámediggeráđđi 12.04.05 R 043/05
Kontroll- og konstitusjonskomiteen 09.12.04 006/04	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi 09.12.04 006/05
Sametingets plenum 30.05. – 02.06.05	Sámedikki dievasčoahkkin 30.05 – 02.06.05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Sametingsrådet forslag til innstilling overfor komiteen	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametinget viser til Sametingets grunnregler § 5-4 , og vedtar følgende endringer :	Sámediggi čujuha Sámedikki vuođđonjuolggadusaid § 5-4 , ja mearrida čuovvovaš rievdadusaid :
Kapittel 1 Sametingets konstituering , midlertidig ledelse og prøving av valg	Kapihtal 1 Sámedikki vuođđudeapmi , gaskaboddosaš jođiheapmi ja válgaiskkadeapmi
§ 1-3 : siste punkt strykes .	§ 1-3 : maŋimuš čuokkis sihkkojuvvo .
§ 1-3 Representantenes plassering	Paragráfa šaddá ná : § 1-3 Áirasiid sajit
I det samlede sameting tar representantene plass etter nummerorden av valgkretsene , jf. bestemmelsene i sameloven .	Go Sámediggi lea čoahkis , galget áirasat čohkkát válgabiirriid nummarvuoruid mielde , vrd. sámelága mearrádusaid .
Kapittel 2 Valg av sametingsråd , møtelederskap , komiteer og representanter til samisk parlamentarisk råd	Kapihtal 2 Sámediggeráđi , čoahkkinjođihangotti , lávdegottiid , ja sámi parlamentáralaš ráđđái áirasiid válljen
§ 2-1 endres til å lyde :	§ 2-1 rievdaduvvo leat ná :
§ 2-1 Sametingets faste organer	§ 2-1 Sámedikki bissovaš orgánat
Sametingets høyeste organ er plenumsmøtet .	Sámedikki bajimuš orgána lea dievasčoahkkin .
Sametinget velger et møtelederskap , et sametingsråd , en valgkomite , en fullmaktskomite , en kontrollkomite og øvrige komiteer .	Sámediggi vállje čoahkkinjođihangotti , sámediggeráđi , válgalávdegotti , fápmudanlávdegotti , bearráigeahččanlávdegotti ja .
§ 2-2 : 1. ledd endres til å lyde :	§ 2-2 : 1. oassi rievdaduvvo leat ná :
§ 2-2 Møtelederskap	§ 2-2 Čoahkkinjođihangoddi
Sametinget velger et møtelederskap av og blant Sametingets representanter .	Sámediggi vállje iežas áirasiid logus čoahkkinjođihangotti . .
Møtelederskapet skal bestå av leder , nestleder og tre medlemmer som deretter overtar ledelsen av plenumsmøtet .	Čoahkkinjođihangottis galget leat jođiheaddji , nubbinjođiheaddji ja golbma lahtu geat galget dasto jođihit dievasčoahkkima .
Valget skjer som forholdsvalg .	Válga dáhpáhuvvá gorrelohkoválgan .
§ 2-3 endres ved at den nå omhandler Sametingsrådet .	§ 2-3 rievdaduvvo nu ahte dat dál guoská Sámediggeráđđái .
Paragrafen lyder da slik :	Paragráfa šaddá ná :
§ 2-3 Sametingsrådet	§ 2-3 Sámediggeráđđi
a ) Etter at innstillingen fra fullmaktskomiteen er ferdigbehandlet , velger Sametinget av og blant Sametingets representanter et sametingsråd .	a ) Maŋŋá go fápmuduslávdegotti árvalus lea meannuduvvon gárvvisin , vállje Sámediggi iežas áirasiid logus sámediggeráđi .
Sametingsrådet skal være sammensatt av en president , en visepresident og minst tre rådsmedlemmer .	Sámediggeráđis galget leat mielde presideanta , várrepresideanta ja unnimusat golbma ráđđelahtu .
Valget skjer på grunnlag av en politisk tiltredelseserklæring , som flertallsvalg ved avstemning over hele rådets sammensetning samlet .	Válga dahkko politihkalaš álgojulggaštusa vuođul , eanetlohkoválgan gos jienastuvvo olles ráđi čoahkádus ovttas .
c ) Sametingsrådets arbeidsoppgaver er å forestå ledelse og drift av Sametingets virksomhet .	c ) Sámediggeráđi bargun lea doaimmahit ja jođihit Sámedikki doaimmaid .
Dette omfatter dog ikke oppgaver Sametingets plenum har tillagt andre organer .	Dát ii guoskka dattetge bargguide maid Sámedikki dievasčoahkkin lea bidjan eará orgánaide .
d ) Sametingsrådets funksjonstid følger Sametingets valgperiode med mindre :	d ) Sámediggeráđi doaibmaáigi čuovvu Sámedikki válgaáigodaga earret jos :
1 ) Sametingets plenum har uttrykt mistillit til Sametingsrådet .	1 ) Sámedikki dievasčoahkkin dovddaha eahpeluohttámuša Sámediggeráđđái .
2 ) Sametingets plenum godkjenner Sametingsrådets søknad om fratredelse .	2 ) Sámedikki dievasčoahkkin dohkkeha Sámediggeráđi luohpanohcama .
I slike tilfeller velges nytt sametingsråd etter reglene i første ledd , og medlemmene i det avgåtte Sametingsrådet trer inn igjen som representanter i Sametinget .	Dákkár oktavuođain válljejuvvo ođđa sámediggeráđđi njuolggadusaid vuosttaš lađđasa mielde , ja Sámediggeráđi luohpan lahtut leat fas Sámedikki áirasat .
e ) Sametingspresidenten kan når som helst i valgperioden søke Sametingets plenum om endringer i Sametingsrådets sammensetning .	e ) Sámedikki presideanta sáhttá goas ihkinassii válgaáigodagas ohcat Sámedikki dievasčoahkkimis rievdadit Sámediggeráđi čoahkádusa .
Dersom plenum godkjenner søknaden , velges nye rådsmedlemmer etter reglene i første ledd .	Jos dievasčoahkkin dohkkeha ohcama , de válljejuvvojit ođđa ráđđelahtut njuolggadusaid vuosttaš lađđasa mielde .
f ) Sametinget fastsetter nærmere regler for Sametingsrådet i sin forretningsorden .	f ) Sámediggi mearrida dárkilet njuolggadusaid Sámediggeráđđái čoahkkinortnegisttis .
Kapittel 3 Sametingets forhandlinger	Kapihtal 3 Sámedikki ráđđádallamat
§3-5 ; 2. ledd strykes i sin helhet	§3-5 ; 2. oassi sihkkojuvvo ollásit .
Kapittel 5 Andre bestemmelser	Kapihtal 5 Eará mearrádusat
§5-1 bestemmelsen utvides med nedforstående 2. ledd	§5-1 mearrádussii lasihuvvo čuovvovaš 2. lađas
§ 5-1 Sametingets ledelse	§ 5-1 Sámedikki jođiheapmi
Leder i møtelederskapet er leder for Sametingets plenum .	Čoahkkinjođihangotti jođiheaddji lea Sámedikki dievasčoahkkima jođiheaddji .
Når leder i møtelederskapet er fraværende , fungerer nestlederen som leder .	Go čoahkkinjođihangotti jođiheaddji ii leat das , doaibmá nubbinjođiheaddji jođiheaddjin .
Dersom også nestlederen er fraværende , velges en setteleder av og blant møtelederskapets medlemmer .	Jos nubbinjođiheaddjige ii leat das , de vállje čoahkkinjođihangoddi iežas lahtuid logus sadjásaš jođiheaddji .
Ved fravær av lengre varighet velges setteleder av Sametinget .	Guhkit áigge jávkamiin vállje Sámediggi sadjásaš jođiheaddji .
Disse endringene trer i kraft fra det tidspunktet Sametinget fastsetter ihht . grunnreglenes § 5-4 .	Dát rievdadusat bohtet fápmui dan áigemearis go Sámediggi dahká mearrádusa vuođđonjuolggadusaid § 5-4 ektui .
Dette gjelder ikke bestemmelsen i § 2-3 b ) som kan gis et særskilt iverksettelsestidspunkt .	Dát ii guoskka § 2-3 b ) mearrádussii masa sáhttá biddjojuvvot sierra fápmuibidjanáigemearri .
Innstilling fra Kontroll- og konstitusjonskomiteen :	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti árvalus
Forslag :	Evttohusat :
Hele komiteen med medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Jørn Are Gaski og Margreta Påve Kristiansen og NSRs sametingsgruppe , Ole Henrik Magga .	Lávdegotti buot lahtut mas mielde leat Bargiidbellodaga sámediggejoavku ; Jørn Are Gaski ja Margreta Påve Kristiansen ja NSR sámediggejoavku ; Ole Henrik Magga .
Forslag 1	Evttohus 1
§ 2-2 foreslås lydende til : Møtelederskapet skal bestå av leder ( Sametingets plenumsleder ) , nestleder … osv. .	§ 2-2 evttohuvvo čuodjat ná : Čoahkkinjođihangottis galger leat jođiheaddji ( Sámedikki dievasčoahkkinjođiheaddji ) , nubbinjođiheaddji … jna. .
§ 5-1 foreslås lydende : Leder i møtelederskapet , Sametingets plenumsleder , er leder for Sametingets plenum .	§ 5-1 evttohuvvo čuodjat ná : Čoahkkinjođihangotti jođiheaddji , Sámedikki dievasčoahkkinjođiheaddji , lea Sámedikki dievasčoahkkima jođiheaddji .
Når Sametingets plenumsleder er fraværende … … osv .	Go Sámedikki dievasčoahkkima jođiheaddji ii leat das … … jna .
Flertallets forslag med medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe	Eanetlogu , Bargiidbellodaga sámediggejoavkku lahtuid , evttohus
Forslag 2	Evttohus 2
§ 2-3 b ) strykes .	§ 2-3 b ) sihkkojuvvo .
Tilsvarende siste setning i pkt. II i Sametingsrådets forslag til innstilling .	Nu maiddái Sámediggeráđi evttohusa maŋimus cealkka čuoggás II.
For øvrig støtter komiteen resten av Sametingsrådet forslag .	Muđui doarju lávdegoddi Sámediggeráđi evttohusa .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 31 tilstede .	39 áirasis ledje 31 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 2 ble forkastet med 20 stemmer	Evttohus 2 hilgojuvvui 20 jienain
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt	Evttohus 1 mearriduvvoi ovttajienalaččat
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Ole Henrik Magga ( saksordfører )	1 Ole Henrik Magga ( áššejođiheaddji )
2 Egil Olli Sven-Roald Nystø	2 Egil Olli Sven-Roald Nystø
Egil Olli	Egil Olli
3 Steinar Pedersen	3 Steinar Pedersen
4 Sven-Roald Nystø Steinar Pedersen	4 Sven-Roald Nystø Steinar Pedersen
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
5 Svein Peter Pedersen Willy Ørnebakk	5 Svein Peter Pedersen Willy Ørnebakk
Egil Olli	Egil Olli
Steinar Pedersen	Steinar Pedersen
Svein Peter Pedersen	Svein Peter Pedersen
6 Ragnhild Lydia Nystad	6 Ragnhild Lydia Nystad
7 Ove Johnsen	7 Ove Johnsen
8 Per Arnesen	8 Per Arnesen
9 Ole Henrik Magga ( saksordfører )	9 Ole Henrik Magga ( áššejođiheaddji )
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget viser til Sametingets grunnregler § 5-4 , og vedtar følgende endringer :	Sámediggi čujuha Sámedikki vuođđonjuolggadusaide § 5-4 , ja mearrida čuovvovaš rievdadusaid :
Kapittel 1 Sametingets konstituering , midlertidig ledelse og prøving av valg	Kapihtal 1 Sámedikki vuođđudeapmi , gaskaboddosaš jođiheapmi ja válgaiskkadeapmi
§ 1-3 : siste punkt strykes .	§ 1-3 : maŋimuš čuokkis sihkkojuvvo .
§ 1-3 Representantenes plassering	Paragráfa šaddá ná : § 1-3 Áirasiid sajit
I det samlede sameting tar representantene plass etter nummerorden av valgkretsene , jf. bestemmelsene i sameloven .	Go Sámediggi lea čoahkis , galget áirasat čohkkát válgabiirriid nummarvuoruid mielde , vrd. sámelága mearrádusaid .
Kapittel 2 Valg av sametingsråd , møtelederskap , komiteer og representanter til samisk parlamentarisk råd	Kapihtal 2 Sámediggeráđi , čoahkkinjođihangotti , lávdegottiid , ja sámi parlamentáralaš ráđđái áirasiid válljen
§ 2-1 endres til å lyde :	§ 2-1 rievdaduvvo leat ná :
§ 2-1 Sametingets faste organer	§ 2-1 Sámedikki bissovaš orgánat
Sametingets høyeste organ er plenumsmøtet .	Sámedikki bajimuš orgána lea dievasčoahkkin .
Sametinget velger et møtelederskap , et sametingsråd , en valgkomite , en fullmaktskomite , en kontrollkomite og øvrige komiteer .	Sámediggi vállje čoahkkinjođihangotti , sámediggeráđi , válgalávdegotti , fápmudanlávdegotti , bearráigeahččanlávdegotti ja eará lávdegottiid .
§ 2-2 : 1. ledd endres til å lyde :	§ 2-2 : 1. oassi rievdaduvvo leat ná :
§ 2-2 Møtelederskap	§ 2-2 Čoahkkinjođihangoddi
Sametinget velger et møtelederskap av og blant Sametingets representanter .	Sámediggi vállje iežas áirasiid logus čoahkkinjođihangotti . .
Møtelederskapet skal bestå av leder ( Sametingets plenumsleder ) , nestleder og tre medlemmer som deretter overtar ledelsen av plenumsmøtet .	Čoahkkinjođihangottis galget leat jođiheaddji , nubbinjođiheaddji ja golbma lahtu geat galget dasto jođihit dievasčoahkkima .
Valget skjer som forholdsvalg .	Válga dáhpáhuvvá gorrelohkoválgan .
§ 2-3 endres ved at den nå omhandler Sametingsrådet .	§ 2-3 rievdaduvvo nu ahte dat dál guoská Sámediggeráđđái .
Paragrafen lyder da slik :	Paragráfa šaddá ná :
§ 2-3 Sametingsrådet	§ 2-3 Sámediggeráđđi
a ) Etter at innstillingen fra fullmaktskomiteen er ferdigbehandlet , velger Sametinget av og blant Sametingets representanter et sametingsråd .	a ) Maŋŋá go fápmuduslávdegotti árvalus lea meannuduvvon gárvvisin , vállje Sámediggi iežas áirasiid logus sámediggeráđi .
Sametingsrådet skal være sammensatt av en president , en visepresident og minst tre rådsmedlemmer .	Sámediggeráđis galget leat mielde presideanta , várrepresideanta ja unnimusat golbma ráđđelahtu .
Valget skjer på grunnlag av en politisk tiltredelseserklæring , som flertallsvalg ved avstemning over hele rådets sammensetning samlet .	Válga dahkko politihkalaš álgojulggaštusa vuođul , eanetlohkoválgan gos jienastuvvo olles ráđi čoahkádus ovttas .
c ) Sametingsrådets arbeidsoppgaver er å forestå ledelse og drift av Sametingets virksomhet .	c ) Sámediggeráđi bargun lea doaimmahit ja jođihit Sámedikki doaimmaid .
Dette omfatter dog ikke oppgaver Sametingets plenum har tillagt andre organer .	Dát ii guoskka dattetge bargguide maid Sámedikki dievasčoahkkin lea bidjan eará orgánaide .
d ) Sametingsrådets funksjonstid følger Sametingets valgperiode med mindre :	d ) Sámediggeráđi doaibmaáigi čuovvu Sámedikki válgaáigodaga earret jos :
1 ) Sametingets plenum har uttrykt mistillit til Sametingsrådet .	1 ) Sámedikki dievasčoahkkin dovddaha eahpeluohttámuša Sámediggeráđđái .
2 ) Sametingets plenum godkjenner Sametingsrådets søknad om fratredelse .	2 ) Sámedikki dievasčoahkkin dohkkeha Sámediggeráđi luohpanohcama .
I slike tilfeller velges nytt sametingsråd etter reglene i første ledd , og medlemmene i det avgåtte Sametingsrådet trer inn igjen som representanter i Sametinget .	Dákkár oktavuođain válljejuvvo ođđa sámediggeráđđi njuolggadusaid vuosttaš lađđasa mielde , ja Sámediggeráđi luohpan lahtut leat fas Sámedikki áirasat .
e ) Sametingspresidenten kan når som helst i valgperioden søke Sametingets plenum om endringer i Sametingsrådets sammensetning .	e ) Sámedikki presideanta sáhttá goas ihkinassii válgaáigodagas ohcat Sámedikki dievasčoahkkimis rievdadit Sámediggeráđi čoahkádusa .
Dersom plenum godkjenner søknaden , velges nye rådsmedlemmer etter reglene i første ledd .	Jos dievasčoahkkin dohkkeha ohcama , de válljejuvvojit ođđa ráđđelahtut njuolggadusaid vuosttaš lađđasa mielde .
f ) Sametinget fastsetter nærmere regler for Sametingsrådet i sin forretningsorden .	f ) Sámediggi mearrida dárkilet njuolggadusaid Sámediggeráđđái čoahkkinortnegisttis .
Kapittel 3 Sametingets forhandlinger	Kapihtal 3 Sámedikki ráđđádallamat
§3-5 ; 2. ledd strykes i sin helhet	§3-5 ; 2. oassi sihkkojuvvo ollásit .
Kapittel 5 Andre bestemmelser	Kapihtal 5 Eará mearrádusat
§5-1 bestemmelsen utvides med nedforstående 2. ledd	§5-1 mearrádussii lasihuvvo čuovvovaš 2. lađas
§ 5-1 Sametingets ledelse	§ 5-1 Sámedikki jođiheapmi
Leder i møtelederskapet , Sametingets plenumsleder , er leder for Sametingets plenum .	Čoahkkinjođihangotti jođiheaddji lea Sámedikki dievasčoahkkima jođiheaddji .
Når Sametingets plenumsleder er fraværende , fungerer nestlederen som leder .	Go čoahkkinjođihangotti jođiheaddji ii leat das , doaibmá nubbinjođiheaddji jođiheaddjin .
Dersom også nestlederen er fraværende , velges en setteleder av og blant møtelederskapets medlemmer .	Jos nubbinjođiheaddjige ii leat das , de vállje čoahkkinjođihangoddi iežas lahtuid logus sadjásaš jođiheaddji .
Ved fravær av lengre varighet velges setteleder av Sametinget .	Guhkit áigge jávkamiin vállje Sámediggi sadjásaš jođiheaddji .
Disse endringene trer i kraft fra det tidspunktet Sametinget fastsetter ihht . grunnreglenes § 5-4 .	Dát rievdadusat bohtet fápmui dan áigemearis go Sámediggi dahká mearrádusa vuođđonjuolggadusaid § 5-4 ektui .
Dette gjelder ikke bestemmelsen i § 2-3 b ) som kan gis et særskilt iverksettelsestidspunkt .	Dát ii guoskka § 2-3 b ) mearrádussii masa sáhttá biddjojuvvot sierra fápmuibidjanáigemearri .
Saken ble avsluttet tirsdag 31.05.2005 kl. 17.35 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui disdaga miessemánu 31. b. 2005 dii. 17.35 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 28/05	Ášši 28/05
Sametingets melding om samiske barnehager	Sámedikki dieđáhus sámi mánáidgárddiid birra
Arkiv SF- 512 Arkivsaksnr. 05/997	Arkiva SF- 512 Arkiiváššenr . 05/997
Saken påbegynt tirsdag 31. mai 2005 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui disdaga miessemánu 31. b. 2005 dii. 09.00 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R 036/05 Sametingets melding om samiske barnehager	1 Sámediggeráđi ášši R 036/05 Sámedikki dieđáhus sámi mánáidgárddiid birra
2 Sametinget Sametingets melding om samiske barnehager	2 Sámediggi Sámedikki dieđáhus sámi mánáidgárddiid birra
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 12.04.05 R 036/05	Sámediggeráđđi 12.04.05 R 036/05
Oppvekst- og utdanningskomiteen 006/05	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi 006/05
Sametingets plenum 30.05. – 02.06.05	Sámedikki dievasčoahkkin 30.05 – 02.06.05
II Forsalg og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametinget tar til orientering Sametingsrådets melding om samiske barnehager og støtter de forslag til tiltak som framkommer i meldingen .	Sámediggi váldá diehtun Sámediggeráđi dieđáhusa sámi mánáidgárddiid birra ja doarju dieđáhusa doaibmaevttohusaid .
Innstilling fra Oppvekst- og utdanningskomiteen	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi evttohus
Merknader	Mearkkašumit
Hele komiteen , medlemmene John Harald Skum , Åge Nordkild , Berit Ranveig Nilssen , Norske Samers Riksforbund , Josef I. Vedhugnes , Sten Erling Jønsson , Anders Urheim , Berit Oskal Eira , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Gunvald Nilsen , Høyre og Magne Ballovara , Senterpartiet har følgende merknad :	Olles lávdegottis , láhttut John Harald Skum , Åge Nordkild , Berit Ranveig Nilssen , Norgga Sámiid Riikkasearvi , Josef I. Vedhugnes , Sten Erling Jønsson , Anders Urheim , Berit Oskal Eira , Bargiidbellodat sámediggejoavku , Gunvald Nilsen , Olgešbellodat ja Magne Ballovara , Guovddášbellodat lea čuovvovaš mearkkašumit :
Merknad 1	Mearkkašupmi 1
Komiteen er tilfreds med at Sametingsrådet har lagt fram en melding om situasjonen i samiske barnehager og har merket seg at meldingen bygger på visepresidentens besøk i alle samiske barnehager , hvor det har vært avholdt møter med kommunene , de ansatte og barnas foreldre .	Lávdegoddi lea duhtavaš go Sámediggeráđđi lea ovddidan dieđáhusa sámi mánáidgárddiid dili birra ja lea mearkkašan ahte dieđáhus lea vuođđuduvvon dasa go várrepresideanta lea galledan buot sámi mánáidgárddiid , ja man oktavuođas leat dollojuvvon čoahkkimat gielddaiguin , bargiiguin ja mánáid vánhemiiguin .
Meldingen er en god beskrivelse av situasjonen for samiske barn i barnehagen .	Dieđáhus addá buori gova sámi mánáid dilis mánáidgárddiin .
Meldingen viser at det er ulike utfordringer i de ulike samiske områdene ;	Dieđáhusas oidno ahte iešguđet sámi guovlluin leat iešguđetlágan hástalusat ;
Samiskspråklige barnehager	Sámegielat mánáidgárddit
Norske barnehager med samiskspråklige barn	Norgalaš mánáidgárddit sámegielat mánáiguin
Samiske barn i norske barnehager uten samiskspråklig tilbud	Sámi mánát norgalaš mánáidgárddiin almmá sámegiel fálaldaga haga
Komiteen viser til de statistikkene som er lagt fram i meldingen og mener disse burde vært bedre forklart da det ikke framkommer hva som er grunnlaget for tallene i statistikkene .	Lávdegoddi čujuha daid statistihkaide mat leat ovddiduvvon dieđáhusas ja oaivvilda dát livčče galgan buorebut čilgejuvvot go dain ii boađe ovdan mii lea vuođđun statistihkaid loguide .
Det vises spesielt til endringer i antall barn i samiske barnehager , hvor en annen måte å føre statistikk på kan være årsaken til endringene .	Čujuhuvvo erenoamážit mánnalogu rievdamiidda sámi mánáidgárddiin , man oktavuođas earálágan vuohki fievrridit statistihka sáhttá leat sivvan rievdadusaide .
Komiteen viser til at meldingen også omtaler situasjonen for samisk språk i barnehagene og rekruttering av samisktalende ansatte til barnehagene .	Lávdegoddi čujuha ahte dieđáhusas namuha maiddái sámegiela dilli mánáidgárddiin ja mot oččudit sámegielat bargiid mánáidgárddiide .
Sett i et kjønnsperspektiv vil komiteen vise til at det er spesielt viktig å rekruttere menn både til førskolelærerutdanning og til barnehagepersonell .	Sohkabealperspektiivvas geahčadettiin čujuha lávdegoddi ahte erenoamáš deaŧalaš lea oččodit dievdduid sihke ovdaskuvlaoahpaheaddjiohppui ja mánáidgárdebargui .
Videre vil komiteen understreke at ” det samiske ” er noe mer enn samisk språk , her kommer også samisk kulturkunnskap og samiske verdier inn som viktige elementer i barnas sosialisering i barnehagen .	Dasto deattuha lávdegoddi ahte ” sámevuohta ” ii leat dušše sámegiella , dasa gullá máiddái sámi kultureanadat ja sámi árvvut mat leat deaŧalaš oasit mánáid sosialiseremis mánáidgárddis .
Det er etter komiteens mening også viktig at det settes i gang evaluering av hvordan innføring av kontantstøtte har virket inn på etterspørselen etter samiske barnehageplasser .	Go guoská vuoruhuvvon doaibmabijuide , de áigu lávdegoddi deattuhit ahte buoret gelbbolašvuohta , bagadallan ja bargu miellaguottuid máŋggakultuvrralaš áddejumi ektui berre leat áŋgiruššansuorgi mii vuoruhuvvo bajás .
For å styrke , vitalisere og revitalisere det samiske språket er det nødvendig å sette inn ekstra ressurser .	Lávdegotti oaivila mielde lea maiddái deaŧalaš ahte reaidadoarjga váikkuhus sámi mánáidgárdesajiid jearrama , árvvoštallo .
Behovene er ulike fra område til område .	Dárbbut eai leat ovttaláganat buot guovlluin .
Komiteen ser behovet for evaluering av retningslinjene .	Lávdegoddi oaidná ahte lea dárbu árvvoštallat njuolggadusaid .
Eventuelt nytt forslag til retningslinjer må sendes ut på en bred høring til brukerne og kommunene .	Vejolaš ođđa njuolggadusevttohus ferte sáddejuvvot viiddis gulaskuddamii geavaheddjiide ja gielddaide .
Det er behov for mer forskning om barns oppvekstvilkår og metoder tilpasset de ulike behovene .	Dárbu lea eanet dutkat mánáid bajásšaddaneavttuid ja vugiid heivehuvvon iešguđet dárbbuide .
Samiske barnehager må gis rom til å jobbe i samarbeid med samiske kulturformidlere og bærere .	Dasto ferte mánáidgárddiide addojuvvot vejolašvuohta bargat ovttas sámi kulturgaskkusteaddjiiguin ja - guddiiguin .
I handlingsplanen er det behov for å konkretisere prioriteringene .	Doaibmaplánas ferte konkretiseret vuoruhemiid .
Forslag	Evttohus
Hele komiteen foreslår :	Olles lávdegoddi evttoha :
Forslag 1	1. evttohus
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 33 tilstede .	39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Oppvekst- og utdanningskomiteen forslag ble enstemmig vedtatt .	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Berit Ranveig Nilssen ( saksordfører )	1 Berit Ranveig Nilssen ( áššejođiheaddji )
2 Berit Oskal Eira	2 Berit Oskal Eira
3 Magnhild Mathisen	3 Magnhild Mathisen
4 Olaf Eliassen	4 Olaf Eliassen
5 Ole Henrik Magga	5 Ole Henrik Magga
6 Janoš Trosten Olaf Eliassen	6 Janoš Trosten Olaf Eliassen
7 Egil Olli Olaf Eliassen	7 Egil Olli Olaf Eliassen
Egil Olli	Egil Olli
8 Olav Dikkanen Janoš Trosten	8 Olav Dikkanen Janoš Trosten
Olav Dikkanen	Olav Dikkanen
9 Ragnhild Lydia Nystad Terje Tretnes	9 Ragnhild Lydia Nystad Terje Tretnes
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Ragnhild Lydia Nystad	Ragnhild Lydia Nystad
10 Stig Eriksen	10 Stig Eriksen
11 Terje Tretnes	11 Terje Tretnes
12 Berit Ranveig Nilssen	12 Berit Ranveig Nilssen
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget tar Sametingsrådets melding om samiske barnehager til etterretning og støtter forslagene til tiltak som framkommer i meldingen .	Sámediggi váldá diehtun Sámediggeráđi dieđáhusa sámi mánáidgárddiid birra ja doarju dieđáhusa doaibmaevttohusaid .
Saken ble avsluttet tirsdag 31. mai 2005 kl. 10.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui disdaga miessmánu 31.05.2005 dii 10.20 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 29/05	Ášši 29/05
Hovedavtale for duodjinæringen	Duodjeealáhusa váldošiehtadus
Arkiv SF- 421 Arkivsaksnr. 04/434	Arkiva SF- 421 Arkiiváššenr . 04/434
Saken påbegynt onsdag 1. juni 2005 kl. 11.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku geassemánu 1. b. 2005 dii. 11.00 .
I Dokumenter	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R 040/05	1 Sámediggeráđđi ášši R 040/05
2 29.03.05 Hovedavtale for duodjinæringen	2 29.03.05 Hovedavtale for duodjinæringen – Duodjeeláhusa váldošiehtadus
3 04.04.05 Internt notat Framdriftsplan for etablering av næringsavtale for duodji	3 04.04.05 Siskkáldas notáhta Framdriftsplan for etablering av næringsavtale for duodji – Duodješiehtadusa ásaheami ovdánanplána
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 12.04.05 R 040/05	Sámediggeráđđi 12.04.05 R 040/05
Nærings- og kulturkomiteen 09. – 12.05.05 007/05	Ealáhus- ja kulturlávdegodde 09.-12.05.05 007/05
Sametingets plenum 30.06. – 02.06.05	Sámedikki dievasčoahkkin 30.05 – 02.06.05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametingsrådet anbefaler at hovedavtalen for duodjinæringen , som er underskrevet av partene , godkjennes .	Sámediggeráđđi evttoha dohkkehit dan duodjeealáhusa váldošiehtadusa , maid bealit leat vuolláičállán .
Innstilling fra Nærings- og kulturkomiteen	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus
Komiteen har ingen merknader i sak 29/05 Hovedavtale for duodjinæringen og støtter Sametingsrådets forslag .	Lávdegottis eai leat mearkkašumit áššái 29/05 Duodjeealáhusa váldošiehtadus , ja lávdegoddi doarju Sámediggeráđi evttohusa .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 33 tilstede .	39 áirasis ledje 33 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Nærings- og kulturkomiteens forslaget ble enstemmig vedtatt .	Ealáhus- ja kulturlávdegotti evttohus mearriduvvoi ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Ann-Mari Thomassen ( saksordfører )	1 Ann-Mari Thomassen ( áššejođiheaddji )
2 Johan Mikkel Sara	2 Johan Mikkel Sara
3 Berit Oskal Eira Johan Mikkel Sara	3 Berit Oskal Eira Johan Mikkel Sara
Berit Oskal Eira	Berit Oskal Eira
4 Olaf Eliassen	4 Olaf Eliassen
5 Terje Tretnes	5 Terje Tretnes
6 Johan Mikkel Sara	6 Johan Mikkel Sara
7 Ann-Mari Thomassen ( saksordfører )	7 Ann-Mari Thomassen ( áššejođiheaddji )
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget godkjenner hovedavtalen for duodjinæringen .	Sámediggi dohkkeha duodjeealáhusa váldošiehtadusa .
Saken ble avsluttet onsdag 1. juni 2005 kl. 11.30 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui gaskavahkku geassemánu 1. b. 2005 dii. 11.30 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 30/05	Ášši 30/05
Samarbeidsavtale mellom fylkeskommunen i sørsamiske områder og Sametinget	Ovttasbargošiehtadus oarjelsámi guovlluid fylkkasuohkaniid ja Sámedikki gaskkas
Arkiv SF- 99 Arkivsaksnr. 04/640	Arkiva SF- 99 Arkiiváššenr . 04/640
Saken påbegynt onsdag 1. juni 2005 kl. 13.35 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku geassemánu 1. b. 2005 dii. 13.35 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets tiltredelseserklæring	1 Sámediggeráđi doibmiiálginjulggaštus
2 Underskrevet avtaletekst	2 Vuolláičállojuvvon šiehtadusteaksta
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 14.03.05 R 033/05	Sámediggeráđđi 14.03.05 R 033/05
Oppvekst- og utdanningskomiteen 09.–12.05.05 007/05	Bajasšaddan- ja oahppolávdegoddi 09.-12.05.05 007/05
Sametingets plenum 30.05-02.06.05	Sámedikki dievasčoahkkin 30.05.-02.06.05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametinget godkjenner samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Hedemark fylkeskommuner , undertegnet 11. februar 2005 .	Sámediggi dohkkeha ovttasbargošiehtadusa Sámedikki ja Nordlándda , Davvi-Trøndelága , Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkasuohkaniid gaskkas , vuolláičállojuvvon guovvamánu 11. b. 2005 .
Innstilling fra Oppvekst- og utdanningskomiteen	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi evttohus
Merknader	Mearkkašumit
Hele komiteen , medlemmene John Harald Skum , Svein Peter Pedersen , Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Ranveig Nilssen , Norske Samers Riksforbund , Josef I. Vedhugnes , Sten Erling Jønsson , Anders Urheim , Berit Oskal Eira , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Gunvald Nilsen , Høyre og Magne Ballovara , Senterpartiet har følgende merknad :	Olles lávdegottis , lahtut John Harald Skum , Svein Peter Pedersen , Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Ranveig Nilssen , Norgga Sámiid Riikkasearvi , Josef I. Vedhugnes , Sten Erling Jønsson , Anders Urheim , Berit Oskal Eira , Bargiidbellodat sámediggejoavku , Gunvald Nilsen , Olgešbellodat ja Magne Ballovara , Guovddášbellodat , leat čuovvovaš mearkkašumit :
Merknad 1	Mearkkašupmi 1
Hele komiteen uttrykker stor tilfredshet over at foreliggende samarbeidsavtale er inngått .	Olles lávdegoddi dovddaha ahte lea duhtavaš go dát ovttasbargošiehtadus lea dahkkojuvvon .
Komiteen vil rose Sametingsrådet og fylkeskommunene for å ha utvist stor kompromissvilje og vilje til samarbeid .	Lávdegoddi háliida rámiidit Sámediggeráđi ja fylkkagielddaid go leat čájehan soabadandáhtu ja dáhtu bargat ovttas .
Gjennom sine merknader ønsker komiteen å forsterke en del av innholdet i avtalen .	Lávdegoddi háliida lávdegotti mearkkašumiid bokte nannet oasi šiehtadusa sisdoalus .
Komiteen støtter de strategiene som samarbeidspartene har blitt enige om i avtalen .	Lávdegoddi doarju daid strategiijaid maid ektui ovttasbargobealit leat soahpan šiehtadusas .
Komiteen er fornøyd med at avtalepartene har tatt inn arealplanlegging i samarbeidsavtalen , og understreker at dette har særlig betydning for reindrifta .	Lávdegoddi lea duhtavaš go šiehtadusbealit leat váldán areálaplánema mielde ovttasbargošiehtadussii , ja deattuha ahte das lea erenoamáš mearkkašupmi boazodollui .
Komiteen er positiv til at partene gjennom samarbeidsavtalen er enige om at det er nødvendig å utvikle et bedre nettverk mellom de videregående skolene , Sametinget og fylkeskommunene utenfor forvaltningsområdet for samisk språk , for å oppnå en bedre kompetanseutnyttelse .	Lávdegotti mielas lea buorre go bealit ovttasbargošiehtadusa bokte leat ovttaoaivilis das ahte lea dárbu ovddidit buoret fierpmádaga joatkkaskuvllaid , Sámedikki ja fylkkagielddaid gaskka olggobealde sámegiela hálddašanguovllu , vai gelbbolašvuođain buorebut sáhttá ávkkástallat .
Komiteen mener at nettverksoppbyggingen mellom Sametinget og de videregående skolene bør konkretiseres mer i forståelse med skoleeiere , og at man involverer elevene i nettverket gjennom elevenes egen organisasjon , Elevorganisasjonen og / eller andre representative organisasjoner .	Lávdegoddi oaivvilda , go geahččá doaibmaoasi ektui , ahte fierpmádathuksen Sámedikki ja joatkkaskuvllaid gaskka berre konkretiserejuvvot eanet ovttasráđiid skuvlaeaiggádiiguin , ja ahte oahppit váldojuvvojit mielde fierpmádahkii ohppiid iežaset organisašuvnna bokte , Ohppiidorganisašuvnna ja/dahje eará ovddasteaddji organisašuvnnaid bokte .
Komiteen anser det som påkrevd at det sikres samisk representasjon .	Lávdegoddi oaidná ahte lea dárbu sámi ovddastussii .
Vedrørende samiskopplæring i videregående skoler , mener komiteen at skoleeiere må utarbeide gode rutiner for registrering av samiskundervisning , som starter ved ordinær skolestart .	Go guoská sámegieloahpahussii joatkkaskuvllain , oaivvilda lávdegoddi ahte skuvlaeaiggádat fertejit ráhkadit buriid rutiinnaid sámegieloahpahusa registreremii , ja mii álggahuvvo dalle go skuvllat dábálaččat álget .
Det er viktig at søknadsskjema tilpasses elever som har krav på samiskundervisning .	Deaŧalaš lea ahte ohcanskovvi heivehuvvo ohppiide geain lea vuoigatvuohta sámegieloahpahussii .
Komiteens flertall , medlemmene John Harald Skum , Svein Peter Pedersen , Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Ranveig Nilssen , Norske Samers Riksforbund , og Magne Ballovara , Senterpartiet har følgende merknad :	Lávdegotti eanetlohku , lahtut John Harald Skum , Svein Peter Pedersen , Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Ranveig Nilssen , Norgga Sámiid Riikkasearvi ja Magne Ballovara , Guovddášbellodat , lea čuovvovaš mearkkašupmi :
Merknad 2	Mearkkašupmi 2
Flertallet finner det unødvendig at AP og H fremmer merknader om universiteter , høgskoler og grunnskoler , som fylkeskommunene ikke har ansvar for .	Eanetlogu mielas eai dárbbaš Bargiidbellodat ja Olgešbellodat ovddidit mearkkašumiid universitehtaid , allaskuvllaid ja vuođđoskuvllaid birra , main fylkkagielddain ii leat ovddasvástádus .
Disse er ikke en del av samarbeidsavtalen og flertallet finner det ikke naturlig at de omtales i denne saken .	Dát eai gula ovttasbargošiehtadussii , ja eanetlogu mielas ii leat lunddolaš dáid namuhit dán áššis .
Komiteens mindretall , medlemmene Josef I. Vedhugnes , Sten Erling Jønsson , Anders Urheim , Berit Oskal Eira , Arbeiderpartiets sametingsgruppe og Gunvald Nilsen , Høyre , har følgende merknad :	Lávdegotti unnitlohku , lahtut Josef I. Vedhugnes , Sten Erling Jønsson , Anders Urheim , Berit Oskal Eira , Bargiidbellodat sámediggejoavku ja Gunvald Nilsen , Olgešbellodat , lea čuovvovaš mearkkašupmi :
Merknad 3	Mearkkašupmi 3
Avtalen er delt inn i en handlingsdel og en strategidel .	Šiehtadusas lea doaibmaoassi ja strategiijaoassi .
Komiteens mindretall bemerker at innspill ved Sametingets behandling av avtalen i hovedsak bør betraktes i forhold til handlingsdelen .	Lávdegotti unnitlohku mearkkaša ahte evttohusaid , šiehtadusa meannudeami oktavuođas Sámedikkis , berre vuosttažettiin geahččat doaibmaplána ektui .
Det vises til avtalens punkt om oppfølging at " Det avholdes årlige møter på administrativt og politisk nivå " .	Čujuhuvvo šiehtadusa čuoggái čuovvoleami birra gos čuožžu ahte galget dollojuvvot jahkásaš čoahkkimat hálddahuslaš ja politihkalaš dásis .
Komiteens mindretall bemerker at det hadde vært fordelaktig om Sametinget er bredere representert , med hensyn til innspill og åpenhet og konstruktiv involvering av ulike miljøer og at dette for Sametingets del betyr at under de årlige møtene på politisk og administrativt nivå er fordelaktig om opposisjonen involveres og deltar på disse møtene for å sikre bedre representativitet .	Dát lahtut mearkkašit ahte livččii buorre jus Sámediggi livččii buorebut ovddastuvvon , sihke evttohusaid dáfus ja rabasvuođa ja iešguđet birrasiid huksejeaddji searvvaheami dáfus . Dát lahtut mearkkašit danne ahte dát čuokkis mearkkaša Sámediggái ahte dáid jahkásaš čoahkkimiin politihkalaš ja hálddahuslaš dásis lea ovdamunni go opposišuvdna váldojuvvo mielde ja searvá dáidda čoahkkimiidda , vai dainna lágiin sihkkarasto buoret ovddastus .
Komiteens mindretall vil videre bemerke at høgskolene og Universitetet i Tromsø er viktige utdanningsinstitusjoner i et nettverk mellom de videregående skolene , Sametinget og fylkeskommunene .	Viidáseappot mearkkaša lávdegotti unnitlohku ahte allaskuvllat ja Romssa universitehta leat deaŧalaš oahpahusásahusat fierpmádagas joatkkaskuvllaid , Sámedikki ja fylkkasuohkaniid gaskkas .
Lærerutdanning og spesielt studietilbud bør legge til rette for og tilby samisk utdanning med særlig vekt på samisk språk , kultur og samfunnsliv , som egne eller integrerte fag / studier .	Oahpaheaddjioahpahus ja erenoamáš oahppofálaldagat berrejit láhčit saji sámi ohppui mas sámegiella ja sámi kultluvra ja servodateallin deattuhuvvojit erenoamážit , ja fállat dakkár oahpu sierra dahje ovttastuvvon fágan / oahppun .
Det må også gjøres en innsats for å gjøre disse studiene mer attraktive for aktivt å rekruttere flere studenter som søkere .	Ferte maiddái bargat dan ala ahte dát oahput šaddet eanet geasuheaddjin vai eanet studeanttat ohcet dáidda oahpuide .
Komiteens mindretall er kjent med at der er stor mangel på fagpersoner som behersker sør- og lulesamisk .	Lávdegotti unnitlohku diehtá ahte váilot ollu fágaolbmot , geat hálddašit oarjel- ja julevsámegiela .
Det er imidlertid vanskelig å studere fagene ved høgskoler som beregner forholdsvis stor studieavgift for disse studiene .	Dattetge lea lossat lohkat giellafágaid dain allaskuvllain , mat gáibidit oalle stuorra oahppomávssu .
Det er derfor viktig at Utdannings- og forskningsdepartementet som et virkemiddel bevilger ekstra tilskudd til høgskoler som tilbyr studier i sør- og lulesamisk språk .	Danne lea deaŧalaš ahte Oahpahus- ja dutkandepartemeanta váikkuhangaskaoapmedoaibmabidjun juolluda lassi doarjaga daidda allaskuvllaide , mat fállet oahpu oarjel- ja julevsámegielas .
Det er derfor høyst nødvendig med strakstiltak og langsiktige tiltak for å ivareta en tilfredsstillende undervisning .	Danne lea áibbas dárbu álggahit doaibmabijuid dalán ja čađahit guhkit áiggi doaibmabijuid vai ollašuhttá dohkálaš oahpahusa .
Et konkret forslag er eksempelvis at avtalepartene utarbeider felles rundskriv for hvordan man skal forholde seg til og følge opp opplæringslovens § 6-1 ( om videregående opplæring ) .	Konkrehta evttohus sáhttá dalle leat ahte šiehtadusbealit oktasaš johtočállosis čujuhit mo galgá vuhtiiváldit ja čuovvolit Oahpahuslága § 6.1 ( joatkkaoahpahusa birra ) .
De nye læreplanene vil kreve et samarbeid mellom grunnskoler og videregående skoler .	Ođđa oahppoplána gáibida ovttasbarggu vuođđoskuvllaid ja joatkkaskuvllaid gaskkas .
Komiteens mindretall forventer at man styrker kvaliteten på undervisningen blant annet med hensyn til å garantere kvalifiserte lærere og der det er nødvendig , en felles utnyttelse av de læreressursene som finnes .	Lávdegotti unnitlohku vuordá ahte oahpahusa kvalitehta nannejuvvo earret eará dan dáfus ahte dáhkidit gelbbolaš oahpaheddjiid , ja doppe gos dárbbašuvvo , oktasaččat ávkkástallat daiguin oahpaheaddjiresurssaiguin mat gávdnojit .
Komiteens mindretall vil avslutningsvis bemerke at Nordland fylke er i en særstilling i og med at fylket har tre samiske språk ; nord- , lule- og sørsamisk , samt andre mindre utbredte samiske språk .	Loahpas mearkkaša lávdegotti unnitlohku ahte Nordlándda fylka lea erenoamáš dilis go fylkkas leat golbma sámi váldogiellajoavkku ; davvi- , julev- ja oarjelsámegiella ja muhtun smávit giellajoavkkut .
Dette vil medføre særlige utfordringer i den bebudede samarbeidsavtalen mellom Nordland fylkeskommune og Sametinget .	Dát mielddisbuktá erenoamáš hástalusaid lohpiduvvon ovttasbargošiehtadusas Nordlándda fylkkasuohkana ja Sámedikki gaskkas .
Det vil derfor være fordelaktig om Sametinget representeres bredere og trekker inn medlemmenes samlede kompetanse i langt større grad .	Danne livččii buorre jus Sámedikkis livččii buoret ovddastus , ja ahte áirasiid gelbbolašvuođain ávkašuvašii buorebut .
Med utgangspunkt i avtalene mellom Sametinget og fylkeskommunene Troms og Finnmark og den nå foreliggende Sørsameavtalen , anser komiteens mindretall det som påkrevd og naturlig at sametingsrepresentantene for sørsamiske , lulesamiske og nordsamiske områder sikres representasjon og deltakelse i utarbeidelsen av den kommende avtalen mellom Nordland fylkeskommune og Sametinget .	Sohppojuvvon šiehtadusaid vuođul Sámedikki ja Romssa fylkkasuohkana ja Finnmárkku fylkkagieldda gaskkas , ja dán oarjelsámi šiehtadusa vuođul , lea dáid lahtuid mielas danne dárbu ja lunddolaš ahte dat sámediggeáirasat , geat ovddastit oarjel- , julev- ja davvisámi guovlluid , sihkkarastojuvvojit ovddastusa ja oassálastima go boahtti šiehtadus Nordlándda fylkkasuohkana ja Sámedikki gaskkas hábmejuvvo .
Forslag	Evttohus
Hele komiteen foreslår :	Olles lávdegoddi evttoha :
Forslag 1	Evttohus 1
Oppvekst- og utdanningskomiteen viser til merknadene og tilrår Sametinget å gjøre følgende vedtak : Sametinget godkjenner samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Hedemark fylkeskommuner , undertegnet 11. februar 2005 .	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi čujuha mearkkašumiide ja evttoha Sámedikki dahkat čuovvovaš mearrádusa : Sámediggi dohkkeha ovttasbargošiehtadusa Sámedikki ja Nordlándda , Davvi-Trøndelága , Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkasuohkaniid gaskkas , vuolláičállojuvvon guovvamánu 11. b. 2005 .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 34 tilstede .	39 áirasis ledje 34 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Oppvekst- og utdanningskomiteens forslaget ble enstemmig vedtatt .	Bajásšaddan- ja oahppolávdegotti evttohus mearriduvvoi ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Anders Urheim ( saksordfører ) Ole Henrik Magga	1 Anders Urheim ( áššejođiheaddji ) Ole Henrik Magga
Anders Urheim	Anders Urheim
2 Åge Nordkild Anders Urheim	2 Åge Nordkild Anders Urheim
Åge Nordkild	Åge Nordkild
3 Jarle Jonassen	3 Jarle Jonassen
4 Sven-Roald Nystø Vibeke Larsen	4 Sven-Roald Nystø Vibeke Larsen
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
5 Ole Henrik Magga Anders Urheim	5 Ole Henrik Magga Anders Urheim
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Ole Henrik Magga	Ole Henrik Magga
6 Egil Olli	6 Egil Olli
7 Anders Urheim	7 Anders Urheim
8 Terje Tretnes	8 Terje Tretnes
9 Stig Eriksen	9 Stig Eriksen
10 Roger Pedersen	10 Roger Pedersen
11 Berit Ranveig Nilssen	11 Berit Ranveig Nilssen
12 Anders Urheim ( saksordfører )	12 Anders Urheim ( áššejođiheddji )
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget godkjenner samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Nordland , Nord-Trøndelag , Sør-Trøndelag og Hedemark fylkeskommuner , undertegnet 11. februar 2005 .	Sámediggi dohkkeha ovttasbargošiehtadusa Sámedikki ja Nordlándda , Davvi-Trøndelága , Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkasuohkaniid gaskkas , vuolláičállojuvvon guovvamánu 11. b. 2005 .
Saken ble avsluttet onsdag 1. juni 2005 kl. 14.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui gaskavahkku geassemánu 1. b. 2005 dii. 14.45 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 31/05	Ášši 31/05
Reglement for Sametingets politiske nivå	Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusat
Arkiv SF- 119 Arkivsaksnr. 04/1640	Arkiva SF- 119 Arkiiváššenr . 04/1640
Saken påbegynt onsdag 1. juni 2005 kl. 15.05 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskaváhkku geassemánu 01. b. 2005 dii. 15.05 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Møtelederskapet Sak 01/05 Reglement for Sametingets politiske nivå	1 Čoahkinjođihangoddi Ášši 01/05 Sámedikki politihkalaš dasi njuolggadusat
2 20.08.2004 Sametinget Reglement for politisk nivå	2 20.08.2004 Sámediggi Sámedikki politihkalaš dasi njuolggadusat
3 Sametinget Sak 50/04 Sametingets budsjettvedtak for 2005	3 Sámediggi Ášši 50/04 Sámedikki bušeahtta mearradus 2005
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Møtelederskapet 12.04.05 01/05 Reglement for Sametingets politiske nivå	Čoahkkinjođihangoddi 12.04.05 01/05 Sámedikki politihkalaš dasi njuolggadusat
Kontroll- og konstitusjonskomiteen 09. - 12.05.05 007/05	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi 09. – 12.05.05 007/05
Sametingets plenum 30.05 – 02.06.05	Sámediggi dievasčoahkkin 30.05 – 02.06.05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Møtelederskapets forslag til innstilling overfor komiteen	Sámedikki čoáhkinjođihangotti mearrádusárvalus lávdegoddái
1 Virkeområde	1 Doaibmasuorgi
Dette reglement omfatter Sametingets politiske nivå og revideres om nødvendig etter hver budsjettbehandling i Sametinget .	Dát njuolggadusat gusket Sámedikki politihkalaš dássái ja reviderejuvvojit jus lea dárbu maŋŋá juohke bušeahttameannudeami Sámedikkis .
2 Godtgjørelser og dekning av utgifter til Sametingets representanter og politiske rådgivere	2 Jahkebuhtadus ja bálká Sámedikke áirasiidda ja politihkalaš ráđđeaddiide
Reglene omfatter :	Mearrádusat gusket :
Godtgjøring for arbeid som utføres ; fast godtgjøring og godtgjøring for oppdrag , representasjon eller deltakelse i møte for Sametinget	Buhtadusaide barggu ovddas mii dahkkojuvvo ; fásta buhtadus ja bargobuhtadus , ovddastus dahje oasseváldin Sámedikki čoahkkimiin .
Dekning av utgifter ; til reise og opphold , til barnepass eller annet omsorgsarbeid , til telefon og tekniske hjelpemidler , for tapt arbeidsfortjeneste med mer .	Goluid máksimii ; mátke- ja orrungoluide , mánnabiigái dahje eará fuolahusbargui , telefongoluide ja teknihkalaš veahkkeneavvuide , massojuvvon bargodietnasii ja eará .
2.1 Faste godtgjørelser	2.1 Fásta buhtadusat
2.1.1 For Sametingsrådet	2.1.1 Sámediggeráđi lahtuide
Sametingspresidentens årsgodtgjørelse følger regjeringsmedlemmenes godtgjørelser med et fratrekk av kr 150 000 .	Sámedikki presideantta jahkebuhtadus čuovvu ráđđehuslahtuid buhtadusa , mas gessojuvvo 150 000 ru. .
Regulering av presidentens godtgjørelse knyttes opp mot regjeringsmedlemmenes endring av godtgjørelse av samme virkedato .	Presideantta buhtadusa mudden čuovvu ráđđehuslahtuid buhtadusa muddemas ja gusto seamma beaivvi rájes .
Årsgodtgjørelsen til Sametingets visepresident fastsettes årlig av Sametinget ved budsjettbehandling .	Sámedikke várrepresideantta jahkebuhtadus mearriduvvo jahkásaččat Sámedikki bušeahttameannudeami oktavuođas .
Sametingsrådets medlemmer som arbeider på heltid i Sametinget , har en årsgodtgjørelse som utgjør 90% av visepresidentens årsgodtgjørelse .	Sámedikki ráđđelahtuide , geain lea ollesáiggebargu , máksojuvvo 90% jahkebuhtadus Sámedikki várrepresideantta jahkebuhtadusas .
Sametingsrådets medlemmer som arbeider i en halv stilling i Sametinget , har en årsgodtgjørelse som utgjør 50% av visepresidentens årsgodtgjørelse .	Sámedikki ráđđelahtuide , geain lea 50% virgi Sámedikkis , máksojuvvo 50% jahkebuhtadus Sámedikki várrepresideantta jahkebuhtadusas .
Godtgjørelsene utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.2 For møtelederskapet	2.1.2 čoahkkinjođihangoddái
Leder i møtelederskapet som arbeider i full stilling i Sametinget , har samme årsgodtgjørelse som visepresidenten .	čoahkkinjođihangotti jođiheaddji gii lea ollesáiggebarggus Sámedikkis , oažžu seamma jahkebuhtadusa go Sámedikki várrepresideanta .
Godtgjørelsen utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.3 For politiske rådgivere	2.1.3 Politihkalaš ráđđeaddiide
Presidenten fastsetter årsgodtgjørelsen til politiske rådgivere .	Sámediggepresideanta mearrida buhtadusa politihkalaš ráđđeaddiide .
Politiske rådgivere tilstås ikke overtidsgodtgjørelse .	Politihkalaš ráđđeaddiide ii máksojuvvo buhtadus badjeláiggi ovddas .
Ferielovens bestemmelser legges til grunn for politiske rådgivere med de tillempinger som ellers gjelder for statens embets- og tjenestemenn .	Luopmolága njuolggadusat gustojit politihkalaš ráđđeaddiide daid heivehemiiguin mat muđui gustojit stáhta ámmát- ja virgeolbmuide .
Godtgjørelsen utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.4 For de politiske gruppene	2.1.4 Politihkalaš joavkkuide
Gruppeledernes godtgjørelse pr. måned beregnes på grunnlag av gruppens størrelse .	Joavkojođiheddjiide árvvuštallo mánnobuhtadus joavkkuid sturrodagaid mielde :
Grunngodtgjørelse kr 7 000 .	Vuođđobuhtadus 7 000 ru. .
Godtgjørelse pr. representant i gruppen kr 500 .	Buhtadus juohke joavkoáirasa ovddas 500 ru. .
Som gruppeleder i Sametinget forstås den som er utnevnt som leder for en sammenslutning av representanter på to eller flere personer .	Joavkojođiheaddjin Sámedikkis áddejuvvo son gii lea nammaduvvon jođiheaddjin áirrasčoahkkádussii mas leat guokte olbmo dahje eanet .
Status som gruppeleder i henhold til dette reglement tilstås ved innlevert dokumentasjon på dette til møtelederskapet innen 01.11 det året nytt sameting konstitueres .	Joavkojođiheaddji stáhtusa dáid njuolggadusaid ektui oažžu go buktá čoahkkinjođihangoddái duođaštusa das , ovdal 01.11. dan jagi go ođđa Sámediggi vuođđuduvvo .
Etablering av nye grupper med gruppeleder kan gis status etter dette reglement fra 01.01 i et nytt år forutsatt at det er innlevert dokumentasjon på dette til møtelederskapet innen den 15.12 i det forutgående året .	Ođđa joavkkuid ásaheapmái ja go válljejuvvo ođđa joavkojođiheaddji , sáhttá addojuvvot stáhtus dáid njuolggadusaid mielde 01.01. rájes juohke jagi , eaktun lea ahte buktojuvvo duođaštus dan birra čoahkkinjođihangoddái ovdal 15.12. ovddit jagi .
2.1.5 For komiteene	2.1.5 Lávdegottiide
Lederne for Sametingets fagkomiteer har en årsgodtgjørelse som tilsvarer 25 % av visepresidentens årsgodtgjørelse .	Sámedikki fágalávdegottiid jođihedjjiid jahkebuhtadus lea 25% Sámedikki várrepresideantta jahkebuhtadusas .
2.1.6 For de øvrige faste representantene	2.1.6 Sámedikki eará fásta áirasiidda
Sametingets faste representanter , med unntak av medlemmene i Sametingsrådet , møtelederskapets leder , komitélederne og gruppelederne , har en årsgodtgjørelse på kr 48 000 .	Sámedikki fásta áirasiidda , earret Sámediggeráđi lahtuide , čoahkkinjođihagotti jođiheaddji , lávdegotti jođiheaddjide ja joavkojođiheddjiide , máksojuvvo 48.000 ru jahkebuhtadussan .
2.2 Variable godtgjørelser	2.2 Molsašuddi buhtadusat
2.2.1 For aktiv deltakelse i det politiske arbeidet knyttet til plenumsmøtene	2.2.1 Aktiivvalaš oassálastin politihkalaš barggus dievasčoahkkimiid oktavuođas
Representantene og innkalte vararepresentanter , med unntak av medlemmene i Sametingsrådet , møtelederskapets leder , komitélederne og gruppelederne , godtgjøres for aktiv deltakelse i komitémøter , ett gruppemøte i tilknytning til hvert plenumsmøte , plenumsmøter og ledelse av plenumsmøtene etter følgende satser :	Sámedikki áirasiidda ja gohččojuvvon várrelahtuide , earret Sámediggeráđi lahtuide , čoahkkinjođihangotti jođiheaddji , lávdegotte jođiheaddji ja joavkojođiheddjiide , buhtaduvvo aktiivvalaš oassálastima ovddas lávdegoddečoahkkimiin , ovtta joavkočoahkkima ovddas juohke dievasčoahkkima oktavuođas , diavasčoahkkimiid ovddas ja dievasčoahkkimiid jođiheami ovddas dáid máksomeriid mielde :
telefonmøte i komité Kr 750	Telefončoahkkin lávdegottiin 750 ru
møte i plenum eller komité , pr. dag inntil 4 timer Kr 800	Dievasčoahkkin dahje lávdegoddečoahkkin , 4 diimmu rádjai beaivái 800 ru
møte i plenum eller komité , pr. dag over 4 timer Kr 1 200	Dievasčoahkkin dahje lávdegoddečoahkkin , badjel 4 diimmu beaivái 1.200 ru
pr gruppemøte Kr 1 550	Joavkočoahkkin 1.550 ru
aktiv deltakelse i møteledelse , pr. plenumsmøte Kr 1 500	Aktiivvalaš oassálastin čoahkkinjodihangottis , juohke dievasčoahkkimis 1.500 ru
2.2.2 For medlemmer i styrer og utvalg	2.2.2 Stivrraid ja lávdegottiid lahtuide
Ledere og medlemmer i Sametingets styrer og utvalg godtgjøres etter de til enhver tid gjeldende satser og vilkår etter Regulativ for godtgjørelse m.v til leder , medlemmer og sekretærer i utvalg , jf. statens personalhåndbok pkt. 3.10.11 .	Sámedikki stivrraid ja lávdegottiid jođiheddjiide ja lahtuide máksojuvvo buhtadus daid máksomeriid ja eavttuid mielde , mat bohtet ovdan áiggis áigái gustovaš Buhtadusregulatiivvas jna. lávdegottiid jođiheddjiid , lahtuid ja čálliid várás ( gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 3.10.11 ) .
2.2.3 Andre tjenesteoppdrag for Sametinget	2.2.3 Eará virgedoaimmat ( Sámedikki ovddasteamit )
Representasjon eller møtedeltakelse for Sametinget – etter oppdrag fra presidenten eller leder i møtelederskapet – godtgjøres etter følgende satser :	Go ovddasta Sámedikki dahje oassálastá čoahkkimis Sámedikki ovddas – presideantta dahje čoahkkinjođihangotti jođiheaddji gohččuma mielde – sáhttá máksojuvvot čuovvovaš buhtadus :
pr tjenesteoppdrag inntil 4 timer Kr 750	Virgedoaibma gitta 4 diimmu rádjái 750 ru
pr. tjenesteoppdrag over 4 timer Kr 1.200	Virgedoaibma badjel 4 diimmu 1.200 ru
Denne godtgjørelsen omfatter også forberedelse til møte , representasjon eller annet oppdrag .	Buhtadus lea čoahkkima / ovddasteami ráhkkaneapmái ja čoahkkinoassálastimii .
Godtgjørelsen gjelder oppdrag både i inn- og utland .	Buhtadus gusto sihke sis- ja olgoriikka čoahkkinoassálastimii / ovddasteapmái .
2.3 Om utbetaling av godtgjørelser	2.3 Máksima birra
Godtgjørelser utbetales samtidig med lønn for tilsatte i staten .	Buhtadus máksojuvvo dalle go stáhtabargiide máksojuvvo bálká .
Det utbetales med et likt beløp hver måned .	Juohke mánus máksojuvvo seamma sturrosaš submi .
Godtgjøreleser som ikke utbetales som lønn utbetales uten ferielønnstillegg eller utbetaling av feriepenger .	Buhtadusat mat eai máksojuvvo bálkán máksojuvvojit luopmobálkálasáhusa dahje luopmoruđaid haga .
2.4 Om tapt arbeidsfortjeneste	2.4 Massojuvvon bargodietnasa birra
2.4.1 Legitimert tapt arbeidsfortjeneste	2.4.1 Duođaštus massojuvvon bargodietnasa ovddas
Legitimert tapt arbeidsfortjeneste dekkes med inntil kr 2 000 pr. dag .	Massojuvvon bargodietnasa ovddas maid sáhttá duođaštit , máksojuvvo gitta 2.000 ru beaivái .
Godtgjørelsen ytes bare til den som kan dokumentere et faktisk tap i arbeidsinntekten .	Eaktun lea ahte bargodienas lea massojuvvon ja ahte dat lea dohkálaččat duođaštuvvon .
Som dokumentasjon kan godtas :	Duođaštussan sáhttá dohkkehuvvot :
bekreftelse om foretatt lønnstrekk fra arbeidsgiver .	duođaštus das ahte bargoaddi lea geassán bálkkás .
dokumentasjon på utbetalt lønn til stedfortreder	duođaštus das ahte lea máksán bálkká sadjásažžii .
utskrift av foregående års ligning for selvstendig næringsdrivende , som viser at man faktisk har hatt næringsinntekt .	livnnetduođaštus mannan jagi ovddas , mii čájeha ahte dus duođaid lea leamaš ealáhusdienas .
Sametinget kan på bakgrunn av et refusjonskrav utbetale tapt arbeidsfortjeneste direkte til kommunale og statlige arbeidsgivere dersom dette kan dokumenteres med en avtale mellom arbeidsgiver og arbeidstaker , som for eksempel en permisjonssøknad .	Sámediggi sáhttá máksit massojuvvon bargodietnasa ovddas njuolga bargoaddái ( gildii dahje stáhta fitnodagaide ) go refušuvdnagáibádus buktojuvvo , ja go dát lea šiehtaduvvon bargoaddi ja bargi gaskkas , nu go mahkká virgelohpeohcamuš .
I kravet om refusjon for lønnsutgifter skal avregningen spesifisere dato , hvilke møter det gjelder , dagssatsen , inkludert sosiale utgifter .	Bálkágoluid refušuvdnagáibádusas gálgá boahtit ovdan beaivi , guđe čoahkkimiin lea sáhka , beaivemáksomearri , oktan sosiálagoluiguin .
Refusjonskravet skal sendes etter hver gang representanten har fått innvilget permisjon med lønn .	Refušuvdnagáibádus galgá sáddejuvvot juohke háve maŋŋágo áirras lea ožžon virgelobi bálkkáin .
Dokumentasjonen må vise at alle disponible permisjonsdager med lønn til politisk verv faktisk er oppbrukt når den aktuelle permisjonen blir innvilget .	Duođaštus ferte čájehit ahte buot virgelohpebeaivvit maid sáhttá oažžut , duođai leat geavahuvvon go dat virgelohpi mas lea sáhka , addojuvvo .
2.4.2 Ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste	2.4.2 Massojuvvon bargodienas duođaštusa haga
Ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste gis ikke til lønnsmottakere .	Massojuvvon bargodietnasa ovddas duođaštusa haga ii máksojuvvo bálkábargiide .
Delpensjonister har rett til ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste i prosentvis forhold til pensjonsdel .	Oassepenšunisttain lea vuoigatvuohta oažžut buhtaduvvot duodaškeahtes bargodienasmassima penšonproseantta mielde .
3 Om statens tariffavtaler	3 Stáhta tariffašiehtadusaid birra
Sametingets politiske nivå omfattes ikke av Hovedtariffavtalen eller av statens særavtaler , men disse gis tilsvarende anvendelse i den utstrekning de er nevnt særskilt nedenfor .	Sámedikki politihkalaš dássái ii guoskka Váldotariffašiehtadus eaige stáhta sierrašiehtadusat , muhto dat geavahuvvojit vástesaččat dađi mielde go dat sierra lea namuhuvvon vuolábealde .
Hvor regler i statens tariffavtaler får tilsvarende anvendelse , er det til enhver tid gjeldende regler som får anvendelse .	Dakko gokko stáhta tariffašiehtadusa njuolggadusat geavahuvvojit , de gustojit áiggis áigái gustovaš njuolggadusat .
Når det vises til Fellesbestemmelsene er dette Fellesbestemmelsene i Hovedtariffavtalen i staten .	Go čujuhuvvo Oktasašnjuolggadusaide , de leat dat stáhta Váldotariffašiehtadusa Oktasašnjuolggadusat .
Opphører en tariffavtale vil Sametingets politiske nivå ikke lenger ha tilsvarende rettigheter .	Jos tariffašiehtadus heaitá gustomis , de eai guoskka Sámedikki politihkalaš dássái ge šat vástesaš vuoigatvuođat .
4 Utgifter til omsorgsarbeid	4 Fuolahusbargogoluid buhtadus
Sametingets politikere kan ved nødvendige tjenestereiser få dekket dokumenterte utgifter til omsorgsarbeid og eventuelle reiseutgifter til den som utfører omsorgsarbeidet etter følgende satser :	Sámedikke politihkkarat sáhttet dárbbašlaš bargomátkkiid oktavuođas oažžut buhtaduvvot duođaštuvvon fuolahusbargogoluid ja vejolaš mátkegoluid fuolahusbargái čuovvovaš máksomeriid mielde :
Til stedfortreder med inntil kr 1 500 pr. dag .	sadjásažžii 1.500 ru rádjai beaivái .
Stell og / eller tilsyn av syke , eldre og funksjonshemmede godtgjøres med kr 1 200 pr. dag .	Buohcci , boarrása ja doaibmahehttejuvvon olbmo dárbbašlaš divššu ja/dahje geahčču ovddas buhtaduvvo 1.200 ru beaivái .
Unntaksvis kan ektefelle , samboer eller annen som deler den daglige omsorgen være med på reise for å ta hånd om barnet , og få dekket reise- og oppholdsutgifter .	Náittosguoibmi / ovttasássi dahje muhtun eará geainna juogada máná beaivválaš fuola , sáhttá muhtun spiehkastagain leat mielde mátkkiin , go galgá máná geahččat , ja oažžut máksojuvvot mátke- ja orrungoluid .
Dette begrenses til å gjelde de tilfeller der det er viktig at barnet er med på reisen , eksempelvis for å amme barnet .	Dát ráddjejuvvo gustot dušše dalle go lea deaŧalaš ahte mánná lea mielde , ovdamearkkadihte máná njamaheami oktavuođas .
Ordningen gjelder inntil barnet er ett år .	Ortnet guoská gitta dassážiigo mánná deavdá jagi .
Ved spesielle tilfeller kan Sametinget vurdere å dekke utgiftene for barn over 1-ett år .	Sámediggi sáhttá árvvoštallat erenoamáš diliin buhtadit goluid badjel jahkásaš máná ovddas .
Tapt arbeidsfortjeneste for ledsager dekkes ikke .	Mieđušteaddjái ii máksojuvvo massojuvvon bargodietnasa ovddas .
Regning utstedes av den som utfører omsorgsarbeidet , og representanten attesterer arbeidsforholdet på skjema for Lønn og godtgjørelse .	Rehkega čállá son , gii bearráigeaččá máná , / olbmo ja áirras duođašta bargooktavuođa Bálká- ja buhtadusskovvái .
Her skal navnet på den man har tilsyn for , og / eller navn og alder på barn fremkomme .	Dasa galgá maid čállit gean lea dikšun dahje / ja máná nama ja jagi .
Far , mor eller andre medlemmer av egen husstand kan ikke motta godtgjørelse for omsorgsarbeid .	Áhčči , eadni dahje eará iežas bearašlahttu ii sáhte oažžut buhtadusa mánnageahču / fuolahusbarggu ovddas .
5 Bolig- og hjemreiseutgifter	5 Ásodat- ja ruovttusfitnanmátkegolut
Sametingets heltidspolitikere og rådets politiske rådgivere som har bosted mer enn 40 km fra arbeidsstedet og opprettholder utgifter til bolig på heimstedet , og ikke leier den ut , får stilt bolig til rådighet kostnadsfritt inkludert enkel møblering , strøm , oppvarming og rundvask en gang i året samt ved utflytting .	Sámedikki ollesáiggipolitihkkárat ja ráđi politihkalaš ráđđeaddit , geat orrot guhkkelis go 40 km eret bargosajis ja doalahit ásodaga ruovttubáikkis eai ge láigot dan eret , ožžot nuvttá geavahussii dakkár ásodaga mas leat eaŋkilis viessogálvvut . Maiddái elrávdnji , liekkas ja birranbassan oktii jagis ja fárrengolut leat nuvttá .
Flytteutgifter dekkes etter regulativ for offentlige tjenestemenns flyttegodtgjørelse , jf Statens personalhåndbok pkt. 7.05 .	Fárrengolut máksojuvvojit almmolaš bargiid fárrenbuhtadusregulatiivva mielde , gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 7.05 .
Sametingsrådets heltidspolitikere og politiske rådgivere som har bosted mer en 40 km fra arbeidsstedet får dekket utgifter til heimreise en gang hver uke .	Sámediggeráđi ollesáiggipolitihkkárat ja politihkalaš ráđđeaddit geat orrot guhkkelis go 40 km eret bargosajis , ožžot máksojuvvot ruovttumátkki ovddas oktii vahkkui .
Heimreise skal så langt mulig kombineres med tjenestereise .	Mátki ruoktot , galgá nu guhkás go vejolaš heivehuvvot bargomátkkiin .
Statens reiseregulativ innenlands legges til grunn for refusjon av utgifter .	Stáhta mátkeregulatiiva sisriikkas biddjojuvvo vuođđun goluid máksimii .
Det er kun direkte reiseutgifter som dekkes ved slike reiser , ikke kost- / nattillegg .	Dákkár mátkkiin máksojuvvo dušše sieiva mátkegoluid ovddas , borran- / idjadanlasáhus ii máksojuvvo .
6 Ferierettigheter	6 Luopmovuoigatvuođat
Ferielovens bestemmelser legges til grunn for Sametingets heltidspolitikere , inkl. politiske rådgivere .	Luopmoláhka gusto Sámedikki ollesáiggepolitihkkáriidda , maiddái politihkalaš ráđđeaddiide .
7 Permisjoner	7 Virgelobit
For heltidspolitikere med full godtgjøring fra Sametinget gjelder følgende permisjonsregler :	Ollesáiggepolitihkkariidda geat ožžot ollislaš buhtadusa njuolga Sámedikkis , gusket čuovvuvaš virgelohpenjuolggadusat :
7.1 Fødselspermisjon	7.1 Riegádahttinvirgelohpi
I forbindlese med fødsel kan det kan gis permisjon i inntil 42 uker med full lønn eller 52 uker med 80% lønn .	Riegádahttima oktavuođas sáhttá addit virgelobi gitta 42 vahku rádjai olles bálkkáin dahje 52 vahku rádjai 80% bálkkáin .
Fødselspermisjon med lønn kan forlenges med 5 uker ( 7 uker ved 80% lønn ) for hvert barn som fødes utover ett ved samme fødsel .	Riegádahttinvirgelohpi bálkkáin sáhttá guhkiduvvot viđain vahkuin ( 7 vahkuin go lea 80% bálká ) juohke máná nammii , jos oktanaga riegádahttá eanet go ovtta máná .
Er vilkårene for fødselspenger i folketrygdloven oppfylt , gis full lønn i samsvar med Fellesbestemmelsene § 19 ( jf. statens personalhåndbok pkt. 4.03 ) .	Jos deavdá álbmotoadjolága riegádahttinruhtaeavttuid , de addojuvvo olles bálká Oktasašnjuolggadusaid § 19 ektui ( gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 4.03 ) .
Dette gjelder selv om vedkommende politiker fratrer i perioden .	Dát guoská vaikko guoskevaš politihkar heaittášii ge áigodagas .
Rett til lønn fra Sametinget bortfaller , hvis vedkommende mottar annen lønn , næringsinntekt eller lignende .	Dalle jos oažžu eará bálkká , ealáhusdietnasa dahje sullasačča , de ii leat šat vuoigatvuohta oažžut bálkká Sámedikkis .
Fedre som er innvilget lønnet permisjon tilsvarende Hovedtariffavtalen , i et tilfelle som ikke omfattes av folketrygdloven , har rett til lønn ut den påbegynte permisjonstiden .	Áhčiin , geat leat ožžon bálkávirgelobi Váldotariffašiehtadusa ektui , dakkár oktavuođas masa álbmotoadjoláhka ii guoskka , lea vuoigatvuohta oažžut bálkká álggahuvvon virgelohpeáigodaga lohppii .
Fedre bør som hovedregel få omsorgspermisjon ved fødsel for å ta hånd om mor og barn .	Váldonjuolggadussan lea ahte áhčit galggašedje riegádahttima oktavuođas oažžut áimmahuššanvirgelobi fuolahit eatnis ja mánás .
7.2 Adopsjonspermisjon	7.2 Adopterenvirgelohpi
Ved adopsjon av barn under 15 år kan det gis permisjon i inntil 39 uker med full lønn eller inntil 49 uker med 80% lønn .	Dan oktavuođas go adoptere máná gii lea vuollel 15 jagi , sáhttá oažžut virgelobi gitta 39 vahku rádjai olles bálkkáin dahje gitta 49 vahku rádjai 80% bálkkáin .
Adopsjonspermisjon med lønn kan forlenges med 5 uker ( 7 uker med 80% lønn ) for hvert barn utover ett som adopteres samtidig .	Adopterenvirgelohpi bálkkáin sáhttá guhkiduvvot viđain vahkuin ( 7 vahkuin go lea 80% bálká ) juohke máná nammii , jos oktanaga adoptere eanet go ovtta máná .
Er vilkårene for adopsjonspenger i folketrygdloven oppfylt , gis full lønn i samsvar med Fellesbestemmelsene § 19 ( jf. Statens personalhåndbok pkt. 4.03 ) .	Jos deavdá álbmotoadjolága adopterenruhtaeavttuid , de addojuvvo olles bálká Oktasašnjuolggadusaid § 19 ektui ( gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 4.03 ) .
Dette gjelder selv om vedkommende politiker fratrer i perioden .	Dát guoská vaikko guoskevaš politihkar heaittášii ge áigodagas .
Rett til lønn fra Sametinget bortfaller , hvis vedkommende mottar annen lønn , næringsinntekt eller lignende .	Dalle jos oažžu eará bálkká , ealáhusdietnasa dahje sullasačča , de ii leat šat vuoigatvuohta oažžut bálkká Sámedikkis .
Fedre som er innvilget lønnet permisjon tilsvarende Hovedtariffavtalen , i et tilfelle som ikke omfattes av folketrygdloven , har rett til lønn ut den påbegynte permisjonstiden .	Áhčiin , geat leat ožžon bálkávirgelobi Váldotariffašiehtadusa ektui , dakkár oktavuođas masa álbmotoadjoláhka ii guoskka , lea vuoigatvuohta oažžut bálkká álggahuvvon virgelohpeáigodaga lohppii .
7.3 Velferdspermisjon	7.3 Čálgovirgelohpi
Når viktige velferdsgrunner foreligger , kan det tilstås velferdspermisjon med lønn i inntil to uker i kalenderåret , jf. Fellesbestemmelsene § 22 , jf. Statens personalhåndbok pkt. 4.03 .	Jos leat deaŧalaš čálgoákkat , de sáhttá oažžut čálgovirgelobi bálkkáin gitta guokte vahku kaleanddarjagis , gč. Oktasašnjuolggadusaid § 22 ( gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 4.03 ) .
7.4 Omsorg for sykt barn	7.4 Jávkan máná buohcuvuođa geažil
Permisjon med lønn til omsorg for sykt barn kan gis etter reglene i Fellesbestemmelsene § 20 , jf. Statens personalhåndbok pkt. 4.03 .	Virgelohpi bálkkáin , Oktasašmearrádusaid § 20 njuolggadusaid mielde , sáhttá addojuvvot dalle go ferte áimmahuššat buohcci máná ( gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 4.03 ) .
8 Fravær på grunn av egen sykdom	8 Jávkan buohcuvuođa geažil
For Sametinget heltidspolitikere med full direkte godtgjørelse direkte fra Sametinget gis det ved sykdom full lønn i inntil 49 uker og 5 kalenderdager , jf. Fellesbestemmelsene §18 som gis tilsvarende anvendelse .	Sámedikki ollesáiggepolitihkkáriidda , geat ožžot njuolga buhtadusa Sámedikkis , addojuvvo ollesbálká buohcuvuođa oktavuođas gitta 49 vahku ja 5 kaleanddarbeaivvi rádjái , gč. Oktasašmearrádusaid § 18 mii gusto vástesaččat .
Retten til lønn under sykdom opphører den dagen stillingen fratres .	Go heaitá virggis , de ii leat šat vuoigatvuohta oažžut bálkká .
9 Tjenestereiser	9 Bargomátkkit
For tjenestereiser / reiser i forbindelse med Sametingets politiske virksomhet legges reglene i Regulativ for reiser innenlands for statens regning og regulativ for reiser i utlandet til grunn .	Sámedikki politihkalaš doaimma bargomátkkiid / mátkkiid oktavuođas biddjojuvvojit vuođđun dat njuolggadusat mat leat Regulatiivvas sis- ja olgoriikka mátkkiid várás , go johtá stáhta rehkegii .
Med tjenestereise forstås reise som er over 15 km fra bosted for Sametingets deltidspolitkere , og bosted og / eller arbeidssted for Sametingets heltidspolitikere .	Bargomátkin lohkko mátki mii lea badjel 15 km Sámedikki oasseáiggipolitihkkariid orrunsajis , ja Sámedikki ollesáiggipolitihkkariid orrunsajis ja/dahje bargosajis .
Sametinget heltidspolitikere kan få dekket legitimerte kostnader for reiser fra arbeidssted / bosted under 15 km. . For inntil kr 1000 i året .	Sámedikki ollesáiggipolitihkkárat sáhttet oažžut buhtadusa duođaštuvvon goluid ovddas mátkkiin mat leat vuollel 15 km bargosajis , / orrunsajis gitta 1000 ruvnno rádjái jahkái .
Sametingets øvrige representanter kan få dekket legitimerte kostnader som medfører reise under 15 km for oppdrag pålagt av sametingspresidenten .	Sámedikki eará politihkkarat sáhttet oažžut buhtadusa duođaštuvvon goluid ovddas mátkkiin mat leat vuollel 15 km , dalle go Sámediggepresideanta lea geatnegahttán sin mátkái .
Gruppemøter , der Sametinget dekker reise- og oppholdsutgiftene , skal avholdes på en mest mulig kostnadseffektive måte .	Joavkočoahkkimiid main Sámediggi gokčá mátke- ja orrungoluid , galget dollojuvvot hálbbimus vuogi mielde .
9.1 For Sametingets representanter	9.1 Sámediggeáirasiidda
Som tjenestereise regnes reiser for å delta på møter , seminarer , konferanser eller kurs som presidenten eller leder i møtelederskapet innkaller til , godkjenner , eller reiser etter oppdrag fra presidenten eller leder i møtelederskapet .	Bargomátkin lohkkojuvvo mátki oassálastit čoahkkimiin , seminárain , konferánssain dahje kurssain maidda presideanta dahje čoahkkinjođihangotti jođiheaddji lea gohččon ja dohkkehan , dahje mátki masa presideanta dahje čoahkkinjođihangotti jođiheaddji lea gohččon .
Representantene får dekket årsavgift for kredittkort .	Áirasat ožžot Sámedikkis máksojuvvot kredihtatkoartta jahkedivaga .
Som hovedregel betales det ikke noen form for reiseforskudd .	Oaivenjuolggadussan lea ahte mátkkiid ovddas ii oaččo ovddalgihtii máksojuvvot .
Reiseutgifter utbetales etter innsendt reiseregning på statens reiseregningsskjema vedlagt eventuell dokumentasjon av utgifter .	Mátkegolut máksojuvvojit go mátkerehket stáhta skovis lea sáddejuvvon ja golut leat duođaštuvvon .
9.2 For politiske rådgivere	9.2 Politihkalaš ráđđeaddiide
For politiske rådgivere regnes reiser som tjenestereiser med unntak av reiser av ren privat karakter som ikke har sammenheng med stillingen og vervet .	Politihkalaš ráđđeaddiid mátkkit lohkkojuvvojit bargomátkin . Spiehkastahkan leat sieiva priváhta mátkkit , main ii leat makkárge oktavuohta virgái ja doibmii .
Reiser til landsmøter , valgmøter og andre rent partipolitiske møter anses ikke som tjenestereiser og dekkes ikke av Sametinget .	Sámediggi ii mávsse mátkkiid riikačoahkkimiidda , válgačoahkkimiidda ii ge eará sieiva bellodatpolitihkalaš čoahkkimiidda , dat eai lohkkojuvvo bargomátkin .
I de tilfeller det skal behandles saker Sametinget aktivt arbeider med , eller hvor det samtidig utføres andre tjenestelige oppdrag i forbindelse med reisen , kan reisen likevel anses som tjenestereise .	Dain oktavuođain goas meannuduvvojit áššit maiguin Sámediggi aktiivvalaččat bargá , dahje go lea doaimmaheamen eará bálvalusbargguid mátkki oktavuođas , sáhttá mátki dattetge lohkkojuvvot bargomátkin .
Dersom det er tvil om hele eller deler av en reise kan anses som tjenestereise , avgjøres saken av presidenten .	Dalle jos lea eahpádus ahte sáhttá go oassi mátkkis dahje olles mátki lohkkojuvvot bargomátkin , mearrida Sámediggepresideanta ášši .
9.3 Utgifter til ledsager	9.3 Mieđušteaddji golut
For Sametingsrådets medlemmer kan ektefelle eller samboer være med ved representasjon av særlig nasjonal eller internasjonal betydning .	Sámediggeráđi lahtuid beallalaččat / guoimmit sáhttet leat mielde ovddasteamen dakkár doaluin main lea erenoamáš našuvnnalaš dahje riikkaidgaskasaš mearkkašupmi .
Før slike utgifter kan dekkes , skal presidenten eller leder i møtelederskapet ha godkjent reisen .	Sámedikki presideanta dahje čoahkkinjođihangotti jođiheaddji galgá dakkár oktavuođain vuos árvvoštallat sáhttá go goluid beallalaččaid / guoimmi ovddas máksit .
10 Gaver og honorarer	10 Skeaŋkkat ja honorárat
10.1 Mottakelse av gaver	10.1 Skeaŋkkaid oažžun
Alle gaver som mottas på grunnlag av et oppdrag eller en representasjon for Sametinget er å regne som gaver i et arbeidsforhold og skal føres inn i Sametingets gaveprotokoll og forvaltes av Sametinget .	Buot skeaŋkkaid maid oažžu dan olis go lea ovddasteamen Sámedikki , lohkkojuvvojit skeaŋkan bargodilis ja dat galget fievrriduvvot Sámedikki skeaŋkaprotokollii ja daid galgá Sámediggi hálddašit .
Gaver av personlig karakter og vurdert til en verdi under kr 500 kan beholdes av mottakeren .	Skeaŋkkaid , mat leat persovnnalaččat ja daid árvu lea árvvoštallojuvvon leat vuollel 500 ruvnno sáhttá vuostáiváldi ieš doallat .
10.2 Gaver fra Sametinget	10.2 Skeaŋkkat Sámedikkis
Sametinget kan gi gaver til framstående gjester , foredragsholdere og andre for inntil en verdi av kr 2 500 .	Sámediggi sáhttá addit alla gussiide , logaldalliide ja earáide dakkár skeaŋkkaid , maid árvu sáhttá leat gitta 2.500 ruvnno rádjai .
Gaver skal fortrinnsvis gis i form av samisk litteratur , kunst og håndverksprodukter .	Skeaŋkkat mat addojuvvojit galget vuosttažettiin leat sámi girjjálašvuohta , dáidda ja giehtaduojit .
10.3 Honorarer	10.3 Honorárat
Sametingets hel- og deltidspolitikere , og politiske rådgivere har anledning til å ta i mot honorar for artikler eller avisinnlegg der disse sedvanlig honoreres .	Sámedikki olles- ja oasseáigepolitihkkáriin ja politihkalaš ráđđeaddiin lea vejolašvuohta váldit honorára dakkár artihkkaliid dahje aviisačállosiid ovddas , maid ovddas dábálaččat máksojuvvo .
For foredrag innen eget arbeidsområde skal det ikke tas i mot honorar .	Go logaldallá iežas bargosuorggi birra , de dan ovddas ii galgga váldit mávssu .
11 Utgifter til telefon og tekniske hjelpemidler	11 Telefovdna- ja teknihkalaš veahkkeneavvo-golut
11.1 Sametingets heltidspolitikere og politiske rådgivere	11.1 Sámedikki ollesáiggipolitihkkárat ja politihkalaš ráđđeaddit
Sametingets heltidspolitikere og politiske rådgivere får dekket fullt ut utgifter til mobiltelefon og øvrige telefonutgifter for inntil kr 800 pr. kvartal innen statens ordning .	Sámedikki ollesáiggepolitihkkáriidda ja politihkalaš ráđđeaddiide máksojuvvojit mátketelefongolut ollásit ja eará telefongolut gitta 800 ruvnno rádjai jahkenjealjehasas .
Beløpet omfatter både abonnement og bruk .	Buhtadus máksojuvvo sihke doallamii ja geavaheapmái .
Beløpet gjelder både for fast- og mobiltelefon .	Buhtadus máksojuvvo maid sihke fásta- ja mátketelefovdnii .
Annet teknisk utstyr stilles til disposisjon ved Sametingets kontorer , herunder også bærbar PC med internettilkobling .	Eará teknihkalaš rusttegiid besset geavahit Sámedikki kantuvrrain , maiddái mátkedihtora interneahtain .
11.2 Sametingets deltidspolitikere , komitéledere og gruppeledere	11.2 Sámedikki oasseáiggipolitihkkarat , lávdegoddejođiheaddjit ja joavkojođiheaddjit
Sametingets deltidspolitikere får dekket fullt ut utgifter til mobiltelefon .	Sámedikki oasseáiggipolitihkkariidda máksojuvvo mátketelefongolut ollásit .
Sametingets deltidspolitikere , komitéledere og gruppeledere får dekket utgifter til installasjon av ISDN linje eller tilsvarende datatilknytning i tillegg til bruk av linje for inntil kr 800 pr. kvartal , jf. Statens personalhåndbok pkt. 12.2 .	Sámedikki oasseáiggipolitihkkariidda , lávdegoddejođiheaddjái ja joavkojođiheddjiide máksojuvvojit golut ISDN-linjá bidjamii dahje sullasaš dihtoroktavuhtii , ja dasa lassin linnjágeavaheapmái gitta 800 ruvnno rádjai jahkenjealjehasas , gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 12.2 .
Beløpet omfatter både abonnement og bruk .	Buhtadus máksojuvvo sihke doallamii ja geavaheapmái .
Sametinget låner ut PC og telefaks etter behov .	Sámediggi luoiká dihtora ja telefávssa jos lea dárbu .
11.3 Sametingets øvrige faste representanter	11.3 Sámedikki eará fásta áirasat
Sametingets øvrige faste representanter får dekket telefonutgifter for inntil kr 800 pr. kvartal , jf. Statens Personalhåndbok pkt. 12.2 .	Sámedikki eará fásta áirasat ožžot máksojuvvot telefongoluid gitta ru 800,- rádjai jahkenjealjehassii , gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 12.2 .
Beløpet omfatter både abonnement og bruk .	Buhtadus máksojuvvo sihke doallamii ja geavaheapmái .
Utgifter dekkes kun for en telefon .	Dušše ovtta telefovnna ovddas máksojuvvo .
12 Pensjon	12 Penšuvdna
Sametingets hel- og deltidspolitikere , og politiske rådgivere som mottar lønn fra Sametinget meldes inn i Statens pensjonskasse .	Sámedikki olles- ja oasseáigepolitihkkárat geat ožžot bálkká Sámedikkis , dieđihuvvojit Stáhta penšuvdnakássii .
13 Avskjed og fratredelse	13 Doaimmas luohpan ja heaitin
Sametingets heltidspolitikere tilstås etterlønn i en måned fra den dag de fratrer , men i inntil tre måneder dersom vedkommende ikke har lønns- eller næringsinntekter , pensjon eller lignende .	Sámedikki ollesáiggepolitihkkáriidda addojuvvo maŋŋábálká ovtta mánu dan rájes go heitet , muhto gitta golmma mánu rádjai jos sis ii leat bálká- , / ealáhusdienas penšuvdna dahje sullasaš .
Politiske rådgivere kan ved fratreden tilstås hel eller delvis lønn i inntil en måned etter avgjørelse av presidenten i det enkelte tilfelle , og i inntil tre måneder dersom vedkommende ikke har lønns- eller næringsinntekt , pensjon eller lignende .	Politihkalaš ráđđeaddiide sáhttá , go heitet , addit oasse- dahje ollesbálkká gitta ovtta mánu rádjai , dán mearrida Sámedikki presideanta juohke áššis , muhto gitta golmma mánu rádjai jos sis ii leat bálká- , / ealáhusdienas penšuvdna dahje sullasaš .
Etterlønn ut over en måned krever søknad til presidenten , med innlevering av erklæring om at vedkommende ikke har inntekt .	Maŋŋábálkká eanet go mánu ferte ohcat Sámedikki presideanttas ja buktit duođaštusa das ahte sus ii leat dienas .
Reglementet trer i kraft fra den dato Sametinget bestemmer .	Njuolggadusat bohtet fápmui dan beaivvi rájes go Sámediggi mearrida .
Innstilling fra Kontroll- og konstitusjonskomiteen :	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti árvalus
Forslag :	Evttohus :
Hele komiteen med medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Jørn Are Gaski og Margreta Påve Kristiansen og NSRs sametingsgruppe , Ole Henrik Magga .	Lávdegotti buot lahtut mas mielde leat Bargiidbellodaga sámediggejoavku ; Jørn Are Gaski ja Margreta Påve Kristiansen ja NSR sámediggejoavku ; Ole Henrik Magga .
Endring i Reglement for Sametingets politiske nivå etter innstilling fra Sametingets møtelederskapet :	Rievdadus Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusain Sámedikki čoahkkinjođihangotti evttohusa vuođul :
2.1.4 For de politiske grupper	2.1.4 Politihkalaš joavkkuide
” to eller flere personer ” strykes og erstattes med ” en eller flere ”	” guokte olbmo dahje eanet ” sihkkojuvvo ja sadjái boahtá ” okta dahje eanet ”
Ny tekst andre kulepunkt : Godtgjørelse pr representant for øvrig i gruppen kr 500 .	Ođđa nubbi kuvlačuokkis : Buhtadus juohke áirasa ovddas muđui joavkkus 500 ru. .
2.1.5 For komiteene	2.1.5 Lávdegottiide
Hele punktet strykes og ny tekst blir : ” Lederne for Sametingets fagkomiteer har en godtgjørelse som tilsvarer gjeldende sats ( i pkt 2.2.1 ) ganger 1,50 for komité og plenumsmøter . ”	Olles čuokkis sihkkojuvvo ja ođđa teaksta šaddá : ” Sámedikki fágalávdegottiid jođiheddjiid buhtadus galgá leat gustojeaddji máksomearri ( čuoggáš 2.2.1 ) geardde 1,50 lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid ovddas .
2.1.6 For de øvrige faste representanter	2.1.6 Sámedikki eará fásta áirasiidda
” komitélederne ” strykes .	” Lávdegottijođiheaddji ” sihkkojuvvo .
2.2.1 For aktiv deltakelse i det politiske arbeidet knyttet til plenumsmøtene .	2.2.1 Akiivvalaš oassálastin politihkalaš barggus dievasčoahkkimiid oktavuođas .
” komitélederne ” strykes	” Lávdegottijođiheaddji ” sihkkojuvvo .
Utgifter til omsorgsarbeid	Fuolahusbargoluid buhtadus
Første kulepunkt forandres til : Til stedfortreder i hjemmet inntil 1500 kr pr. døgn .	Vuosttas kuvlačuokkis rievdaduvvo dánin : Sadjásažžii ruovttus 1500 ru rádjai jándorii .
For øvrig støtter komiteen møtelederskapets forslag .	Muđui doarju lávdegoddi čoahkkinjođihangotti evttohusa .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Kontroll- og konstitusjonskomiteens forslag ble enstemmig vedtatt .	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti evttohus mearriduvvoi ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Jørn Are Gaski ( saksordfører )	1 Jørn Are Gaski ( áššejođiheaddji )
2 Jon Erland Balto	2 Jon Erland Balto
3 Willy Ørnebakk Janoš Trosten	3 Willy Ørnebakk Janoš Trosten
4 Per Arnesen	4 Per Arnesen
5 Terje Tretnes	5 Terje Tretnes
6 Jon Erland Balto	6 Jon Erland Balto
7 Sten Erling Jønsson	7 Sten Erling Jønsson
8 Josef Vedhugnes Per Arnesen	8 Josef Vedhugnes Per Arnesen
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
9 Jørn Are Gaski ( saksordfører )	9 Jørn Are Gaski ( áššejođiheaddji )
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
1 Virkeområde	1 Doaibmasuorgi
Dette reglement omfatter Sametingets politiske nivå og revideres om nødvendig etter hver budsjettbehandling i Sametinget .	Dát njuolggadusat gusket Sámedikki politihkalaš dássái ja reviderejuvvojit jus lea dárbu maŋŋá juohke bušeahttameannudeami Sámedikkis .
2 Godtgjørelser og dekning av utgifter til Sametingets representanter og politiske rådgivere	2 Jahkebuhtadus ja bálká Sámedikke áirasiidda ja politihkalaš ráđđeaddiide
Reglene omfatter :	Mearrádusat gusket :
Godtgjøring for arbeid som utføres ; fast godtgjøring og godtgjøring for oppdrag , representasjon eller deltakelse i møte for Sametinget	Buhtadusaide barggu ovddas mii dahkkojuvvo ; fásta buhtadus ja bargobuhtadus , ovddastus dahje oasseváldin Sámedikki čoahkkimiin .
Dekning av utgifter ; til reise og opphold , til barnepass eller annet omsorgsarbeid , til telefon og tekniske hjelpemidler , for tapt arbeidsfortjeneste med mer .	Goluid máksimii ; mátke- ja orrungoluide , mánnabiigái dahje eará fuolahusbargui , telefongoluide ja teknihkalaš veahkkeneavvuide , massojuvvon bargodietnasii ja eará .
2.1 Faste godtgjørelser	2.1 Fásta buhtadusat
2.1.1 For Sametingsrådet	2.1.1 Sámediggeráđi lahtuide
Sametingspresidentens årsgodtgjørelse følger regjeringsmedlemmenes godtgjørelser med et fratrekk av kr 150 000 .	Sámedikki presideantta jahkebuhtadus čuovvu ráđđehuslahtuid buhtadusa , mas gessojuvvo 150.000 ru. .
Regulering av presidentens godtgjørelse knyttes opp mot regjeringsmedlemmenes endring av godtgjørelse av samme virkedato .	Presidentta buhtadusa mudden čuovvu ráđđehuslahtuid buhtadusa muddemas ja gusto seamma beaivvi rájes .
Årsgodtgjørelsen til Sametingets visepresident fastsettes årlig av Sametinget ved budsjettbehandling .	Sámedikke várrepresideantta jahkebuhtadus mearriduvvo jahkásaččat Sámedikki bušeahttameannudeami oktavuođas .
Sametingsrådets medlemmer som arbeider på heltid i Sametinget , har en årsgodtgjørelse som utgjør 90% av visepresidentens årsgodtgjørelse .	Sámedikki ráđđelahtuide , geain lea ollesáiggebargu , máksojuvvo 90% jahkebuhtadus Sámedikki várrepresideantta jahkebuhtadusas .
Sametingsrådets medlemmer som arbeider i en halv stilling i Sametinget , har en årsgodtgjørelse som utgjør 50% av visepresidentens årsgodtgjørelse .	Sámedikki ráđđelahtuide , geain lea 50% virgi Sámedikkis , máksojuvvo 50% jahkebuhtadus Sámedikki várrepresideantta jahkebuhtadusas .
Godtgjørelsene utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.2 For møtelederskapet	2.1.2 čoahkkinjođihangoddái
Leder i møtelederskapet som arbeider i full stilling i Sametinget , har samme årsgodtgjørelse som visepresidenten .	čoahkkinjođihangotti jođiheaddji gii lea ollesáiggebarggus Sámedikkis , oažžu seamma jahkebuhtadusa go Sámedikki várrepresideanta .
Godtgjørelsen utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.3 For politiske rådgivere	2.1.3 Politihkalaš ráđđeaddiide
Presidenten fastsetter årsgodtgjørelsen til politiske rådgivere .	Sámediggepresideanta mearrida buhtadusa politihkalaš ráđđeaddiide .
Politiske rådgivere tilstås ikke overtidsgodtgjørelse .	Politihkalaš ráđđeaddiide ii máksojuvvo buhtadus badjeláiggi ovddas .
Ferielovens bestemmelser legges til grunn for politiske rådgivere med de tillempinger som ellers gjelder for statens embets- og tjenestemenn .	Luopmolága njuolggadusat gustojit politihkalaš ráđđeaddiide daid heivehemiiguin , mat muđui gustojit stáhta ámmát- ja virgeolbmuide .
Godtgjørelsen utbetales som lønn .	Buhtadus máksojuvvo bálkán .
2.1.4 For de politiske gruppene	2.1.4 Politihkalaš joavkkuide
Gruppeledernes godtgjørelse pr. måned beregnes på grunnlag av gruppens størrelse .	Joavkojođiheddjiide árvvoštallo mánnobuhtadus joavkkuid sturrodagaid mielde :
Grunngodtgjørelse kr 7 000 .	Vuođđobuhtadus 7 000 ru. .
Godtgjørelse pr. representant for øvrig i gruppen kr 500 .	Buhtadus juohke áirasa ovddas 500 ru. .
Som gruppeleder i Sametinget forstås den som er utnevnt som leder for en sammenslutning av representanter på en eller flere personer .	Joavkojođiheaddjin Sámedikkis áddejuvvo son gii lea nammaduvvon jođiheaddjin áirrasčoahkkádussii mas leat okta dahje eanet .
Status som gruppeleder i henhold til dette reglement tilstås ved innlevert dokumentasjon på dette til møtelederskapet innen 01.11 det året nytt sameting konstitueres .	Joavkojođiheaddji stáhtusa dáid njuolggadusaid ektui oažžu go buktá čoahkkinjođihangoddái duođaštusa das , ovdal 01.11. dan jagi go ođđa Sámediggi vuođđuduvvo .
Etablering av nye grupper med gruppeleder kan gis status etter dette reglement fra 01.01 i et nytt år forutsatt at det er innlevert dokumentasjon på dette til møtelederskapet innen den 15.12 i det forutgående året .	Ođđa joavkkuid ásaheapmái ja go válljejuvvo ođđa joavkojođiheaddji , sáhttá addojuvvot stáhtus dáid njuolggadusaid mielde 01.01. rájes juohke jagi , eaktun lea ahte buktojuvvo duođaštus dan birra čoahkkinjođihangoddái ovdal 15.12. ovddit jagi .
2.1.5 For komiteene	2.1.5 Lávdegottiide
Lederne for Sametingets fagkomiteer har en godtgjørelse som tilsvarer gjeldende sats ( i pkt 2.2.1 ) ganger 1,50 for komité- og plenumsmøter .	Sámedikki fágalávdegottiid jođiheddjiid buhtadus galgá leat gustojeaddji máksomearri ( čuoggáš 2.2.1 ) geardde 1,50 lávdegodde- ja dievasčoahkkimiid ovddas .
2.1.6 For de øvrige faste representantene	2.1.6 Sámedikki eará fásta áirasiidda
Sametingets faste representanter , med unntak av medlemmene i Sametingsrådet , møtelederskapets leder og gruppelederne , har en årsgodtgjørelse på kr 48 000 .	Sámedikki fásta áirasiidda , earret Sámediggeráđi lahtuide , čoahkkinjođihagotti jođiheaddji ja joavkojođiheddjiide , máksojuvvo 48.000 ru jahkebuhtadussan .
2.2 Variable godtgjørelser	2.2 Molsašuddi buhtadusat
2.2.1 For aktiv deltakelse i det politiske arbeidet knyttet til plenumsmøtene	2.2.1 Aktiivvalaš oassálastin politihkalaš barggus dievasčoahkkimiid oktavuođas
Representantene og innkalte vararepresentanter , med unntak av medlemmene i Sametingsrådet , møtelederskapets leder og gruppelederne , godtgjøres for aktiv deltakelse i komitémøter , ett gruppemøte i tilknytning til hvert plenumsmøte , plenumsmøter og ledelse av plenumsmøtene etter følgende satser :	Sámedikki áirasiidda ja gohččojuvvon várrelahtuide , earret Sámediggeráđi lahtuide , čoahkkinjođihangotti jođiheaddji ja joavkojođiheddjiide , buhtaduvvo aktiivvalaš oassálastima ovddas lávdegoddečoahkkimiin , ovtta joavkočoahkkima ovddas juohke dievasčoahkkima oktavuođas , dievasčoahkkimiid ovddas ja dievasčoahkkimiid jođiheami ovddas dáid máksomeriid mielde :
telefonmøte i komité Kr 750	Telefončoahkkin lávdegottiin 750 ru
møte i plenum eller komité , pr. dag inntil 4 timer Kr 800	Dievasčoahkkin dahje lávdegoddečoahkkin , 4 diimmu rádjai beaivái 800 ru
møte i plenum eller komité , pr. dag over 4 timer Kr 1 200	Dievasčoahkkin dahje lávdegoddečoahkkin , badjel 4 diimmu beaivái 1.200 ru
pr gruppemøte Kr 1 550	Joavkočoahkkin 1.550 ru
aktiv deltakelse i møteledelse , pr. plenumsmøte Kr 1 500	Aktiivvalaš oassálastin čoahkkinjodihangottis , juohke dievasčoahkkimis 1.500 ru
2.2.2 For medlemmer i styrer og utvalg	2.2.2 Stivrraid ja lávdegottiid lahtuide
Ledere og medlemmer i Sametingets styrer og utvalg godtgjøres etter de til enhver tid gjeldende satser og vilkår etter Regulativ for godtgjørelse m.v til leder , medlemmer og sekretærer i utvalg , jf. statens personalhåndbok pkt. 3.10.11 .	Sámedikki stivrraid ja lávdegottiid jođiheddjiide ja lahtuide máksojuvvo buhtadus daid máksomeriid ja eavttuid mielde , mat bohtet ovdan áiggis áigái gustovaš Buhtadusregulatiivvas jna. lávdegottiid jođiheddjiid , lahtuid ja čálliid várás ( gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 3.10.11 ) .
2.2.3 Andre tjenesteoppdrag for Sametinget	2.2.3 Eará virgedoaimmat ( Sámedikki ovddasteamit )
Representasjon eller møtedeltakelse for Sametinget – etter oppdrag fra presidenten eller leder i møtelederskapet – godtgjøres etter følgende satser :	Go ovddasta Sámedikki dahje oassálastá čoahkkimis Sámedikki ovddas – presideantta dahje čoahkkinjođihangotti jođiheaddji gohččuma mielde – sáhttá máksojuvvot čuovvovaš buhtadus :
pr tjenesteoppdrag inntil 4 timer Kr 750	Virgedoaibma gitta 4 diimmu rádjái 750 ru
pr. tjenesteoppdrag over 4 timer Kr 1 200	Virgedoaibma badjel 4 diimmu 1.200 ru
Denne godtgjørelsen omfatter også forberedelse til møte , representasjon eller annet oppdrag .	Buhtadus lea čoahkkima / ovddasteami ráhkkaneapmái ja čoahkkinoassálastimii .
Godtgjørelsen gjelder oppdrag både i inn- og utland .	Buhtadus gusto sihke sis- ja olgoriikka čoahkkinoassálastimii / ovddasteapmái .
2.3 Om utbetaling av godtgjørelser	2.3 Máksima birra
Godtgjørelser utbetales samtidig med lønn for tilsatte i staten .	Buhtadus máksojuvvo dalle go stáhtabargiide máksojuvvo bálká .
Det utbetales med et likt beløp hver måned .	Juohke mánus máksojuvvo seamma sturrosaš submi .
Godtgjøreleser som ikke utbetales som lønn utbetales uten ferielønnstillegg eller utbetaling av feriepenger .	Buhtadusat mat eai máksojuvvo bálkán máksojuvvojit luopmobálkálasáhusa dahje luopmoruđaid haga .
2.4 Om tapt arbeidsfortjeneste	2.4 Massojuvvon bargodietnasa birra
2.4.1 Legitimert tapt arbeidsfortjeneste	2.4.1 Duođaštus massojuvvon bargodietnasa ovddas
Legitimert tapt arbeidsfortjeneste dekkes med inntil kr 2 000 pr. dag .	Massojuvvon bargodietnasa ovddas maid sáhttá duođaštit , máksojuvvo gitta 2.000 ru beaivái .
Godtgjørelsen ytes bare til den som kan dokumentere et faktisk tap i arbeidsinntekten .	Eaktun lea ahte bargodienas lea massojuvvon ja ahte dat lea dohkálaččat duođaštuvvon .
Som dokumentasjon kan godtas :	Duođaštussan sáhttá dohkkehuvvot :
bekreftelse om foretatt lønnstrekk fra arbeidsgiver .	duođaštus das ahte bargoaddi lea geassán bálkkás .
dokumentasjon på utbetalt lønn til stedfortreder	duođaštus das ahte lea máksán bálkká sadjásažžii .
utskrift av foregående års ligning for selvstendig næringsdrivende , som viser at man faktisk har hatt næringsinntekt .	livnnetduođaštus mannan jagi ovddas , mii čájeha ahte dus duođaid lea leamaš ealáhusdienas .
Sametinget kan på bakgrunn av et refusjonskrav utbetale tapt arbeidsfortjeneste direkte til kommunale og statlige arbeidsgivere dersom dette kan dokumenteres med en avtale mellom arbeidsgiver og arbeidstaker , som for eksempel en permisjonssøknad .	Sámediggi sáhttá máksit massojuvvon bargodietnasa ovddas njuolga bargoaddái ( gildii dahje stáhta fitnodagaide ) go refušuvdnagáibádus buktojuvvo , ja go dát lea šiehtaduvvon bargoaddi ja bargi gaskkas , nu go mahkká virgelohpeohcamuš .
I kravet om refusjon for lønnsutgifter skal avregningen spesifisere dato , hvilke møter det gjelder , dagssatsen , inkludert sosiale utgifter .	Bálkágoluid refušuvdnagáibádusas gálgá boahtit ovdan beaivi , guđe čoahkkimiin lea sáhka , beaivemáksomearri , oktan sosiálagoluiguin .
Refusjonskravet skal sendes etter hver gang representanten har fått innvilget permisjon med lønn .	Refušuvdnagáibádus galgá sáddejuvvot juohke háve maŋŋágo áirras lea ožžon virgelobi bálkkáin .
Dokumentasjonen må vise at alle disponible permisjonsdager med lønn til politisk verv faktisk er oppbrukt når den aktuelle permisjonen blir innvilget .	Duođaštus ferte čájehit ahte buot virgelohpebeaivvit maid sáhttá oažžut , duođai leat geavahuvvon go dat virgelohpi mas lea sáhka , addojuvvo .
2.4.2 Ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste	2.4.2 Massojuvvon bargodienas duođaštusa haga
Ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste gis ikke til lønnsmottakere .	Massojuvvon bargodietnasa ovddas duođaštusa haga ii máksojuvvo bálkábargiide .
Delpensjonister har rett til ulegitimert tapt arbeidsfortjeneste i prosentvis forhold til pensjonsdel .	Oassepenšunisttain lea vuoigatvuohta oažžut buhtaduvvot duodaškeahtes bargodienasmassima penšonproseantta mielde .
3 Om statens tariffavtaler	3 Stáhta tariffašiehtadusaid birra
Sametingets politiske nivå omfattes ikke av Hovedtariffavtalen eller av statens særavtaler , men disse gis tilsvarende anvendelse i den utstrekning de er nevnt særskilt nedenfor .	Sámedikki politihkalaš dássái ii guoskka Váldotariffašiehtadus eaige stáhta sierrašiehtadusat , muhto dat geavahuvvojit vástesaččat dađi mielde go dat sierra lea namuhuvvon vuolábealde .
Hvor regler i statens tariffavtaler får tilsvarende anvendelse , er det til enhver tid gjeldende regler som får anvendelse .	Dakko gokko stáhta tariffašiehtadusa njuolggadusat geavahuvvojit , de gustojit áiggis áigái gustovaš njuolggadusat .
Når det vises til Fellesbestemmelsene er dette Fellesbestemmelsene i Hovedtariffavtalen i staten .	Go čujuhuvvo Oktasašnjuolggadusaide , de leat dat stáhta Váldotariffašiehtadusa Oktasašnjuolggadusat .
Opphører en tariffavtale vil Sametingets politiske nivå ikke lenger ha tilsvarende rettigheter .	Jos tariffašiehtadus heaitá gustomis , de eai guoskka Sámedikki politihkalaš dássái ge šat vástesaš vuoigatvuođat .
4 Utgifter til omsorgsarbeid	4 Fuolahusbargogoluid buhtadus
Sametingets politikere kan ved nødvendige tjenestereiser få dekket dokumenterte utgifter til omsorgsarbeid og eventuelle reiseutgifter til den som utfører omsorgsarbeidet etter følgende satser :	Sámedikke politihkkarat sáhttet dárbbašlaš bargomátkkiid oktavuođas oažžut buhtaduvvot duođaštuvvon fuolahusbargogoluid ja vejolaš mátkegoluid fuolahusbargái čuovvovaš máksomeriid mielde :
Til stedfortreder med inntil kr 1 500 pr. døgn .	Sádjásažžii ruovttus 1500 ru rádjái jándorii .
Stell og / eller tilsyn av syke , eldre og funksjonshemmede godtgjøres med kr 1 200 pr. dag .	Buohcci , boarrása ja doaibmahehttejuvvon olbmo dárbbašlaš divššu ja/dahje geahčču ovddas buhtaduvvo 1.200 ru beaivái .
Unntaksvis kan ektefelle , samboer eller annen som deler den daglige omsorgen være med på reise for å ta hånd om barnet , og få dekket reise- og oppholdsutgifter .	Náittosguoibmi / ovttasássi dahje muhtun eará geainna juogada máná beaivválaš fuola , sáhttá muhtun spiehkastagain leat mielde mátkkiin , go galgá máná geahččat , ja oažžut máksojuvvot mátke- ja orrungoluid .
Dette begrenses til å gjelde de tilfeller der det er viktig at barnet er med på reisen , eksempelvis for å amme barnet .	Dát ráddjejuvvo gustot dušše dalle go lea deaŧalaš ahte mánná lea mielde , ovdamearkkadihte máná njamaheami oktavuođas .
Ordningen gjelder inntil barnet er ett år .	Ortnet guoská gitta dassážiigo mánná deavdá jagi .
Ved spesielle tilfeller kan Sametinget vurdere å dekke utgiftene for barn over 1-ett år .	Sámediggi sáhttá árvvoštallat erenoamáš diliin buhtadit goluid badjel jahkásaš máná ovddas .
Tapt arbeidsfortjeneste for ledsager dekkes ikke .	Mieđušteaddjái ii máksojuvvo massojuvvon bargodietnasa ovddas .
Regning utstedes av den som utfører omsorgsarbeidet , og representanten attesterer arbeidsforholdet på skjema for Lønn og godtgjørelse .	Rehkega čállá son , gii bearráigeaččá máná , / olbmo ja áirras duođašta bargooktavuođa Bálká- ja buhtadusskovvái .
Her skal navnet på den man har tilsyn for , og / eller navn og alder på barn fremkomme .	Dasa galgá maid čállit gean lea dikšun dahje / ja máná nama ja jagi .
Far , mor eller andre medlemmer av egen husstand kan ikke motta godtgjørelse for omsorgsarbeid .	Áhčči , eadni dahje eará iežas bearašlahttu ii sáhte oažžut buhtadusa mánnageahču / fuolahusbarggu ovddas .
5 Bolig- og hjemreiseutgifter	5 Ásodat- ja ruovttusfitnanmátkegolut
Sametingets heltidspolitikere og rådets politiske rådgivere som har bosted mer enn 40 km fra arbeidsstedet og opprettholder utgifter til bolig på heimstedet , og ikke leier den ut , får stilt bolig til rådighet kostnadsfritt inkludert enkel møblering , strøm , oppvarming og rundvask en gang i året samt ved utflytting .	Sámedikki ollesáiggipolitihkkárat ja ráđi politihkalaš ráđđeaddit , geat orrot guhkkelis go 40 km eret bargosajis ja doalahit ásodaga ruovttubáikkis eai ge láigot dan eret , ožžot nuvttá geavahussii dakkár ásodaga mas leat eaŋkilis viessogálvvut . Maiddái elrávdnji , liekkas ja birranbassan oktii jagis ja fárrengolut leat nuvttá .
Flytteutgifter dekkes etter regulativ for offentlige tjenestemenns flyttegodtgjørelse , jf Statens personalhåndbok pkt. 7.05 .	Fárrengolut máksojuvvojit almmolaš bargiid fárrenbuhtadusregulatiivva mielde , gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 7.05 .
Sametingsrådets heltidspolitikere og politiske rådgivere som har bosted mer en 40 km fra arbeidsstedet får dekket utgifter til heimreise en gang hver uke .	Sámediggeráđi ollesáiggipolitihkkárat ja politihkalaš ráđđeaddit geat orrot guhkkelis go 40 km eret bargosajis , ožžot máksojuvvot ruovttumátkki ovddas oktii vahkkui .
Heimreise skal så langt mulig kombineres med tjenestereise .	Mátki ruoktot , galgá nu guhkás go vejolaš heivehuvvot bargomátkkiin .
Statens reiseregulativ innenlands legges til grunn for refusjon av utgifter .	Stáhta mátkeregulatiiva sisriikkas biddjojuvvo vuođđun goluid máksimii .
Det er kun direkte reiseutgifter som dekkes ved slike reiser , ikke kost- / nattillegg .	Dákkár mátkkiin máksojuvvo dušše sieiva mátkegoluid ovddas , borran- / idjadanlasáhus ii máksojuvvo .
6 Ferierettigheter	6 Luopmovuoigatvuođat
Ferielovens bestemmelser legges til grunn for Sametingets heltidspolitikere , inkl. politiske rådgivere .	Luopmoláhka gusto Sámedikki ollesáiggepolitihkkáriidda , maiddái politihkalaš ráđđeaddiide .
7 Permisjoner	7 Virgelobit
For heltidspolitikere med full godtgjøring fra Sametinget gjelder følgende permisjonsregler :	Ollesáiggepolitihkkariidda geat ožžot ollislaš buhtadusa njuolga Sámedikkis , gusket čuovvuvaš virgelohpenjuolggadusat :
7.1 Fødselspermisjon	7.1 Riegádahttinvirgelohpi
I forbindlese med fødsel kan det kan gis permisjon i inntil 42 uker med full lønn eller 52 uker med 80% lønn .	Riegádahttima oktavuođas sáhttá addit virgelobi gitta 42 vahku rádjai olles bálkkáin dahje 52 vahku rádjai 80% bálkkáin .
Fødselspermisjon med lønn kan forlenges med 5 uker ( 7 uker ved 80% lønn ) for hvert barn som fødes utover ett ved samme fødsel .	Riegádahttinvirgelohpi bálkkáin sáhttá guhkiduvvot viđain vahkuin ( 7 vahkuin go lea 80% bálká ) juohke máná nammii , jos oktanaga riegádahttá eanet go ovtta máná .
Er vilkårene for fødselspenger i folketrygdloven oppfylt , gis full lønn i samsvar med Fellesbestemmelsene § 19 ( jf. statens personalhåndbok pkt. 4.03 ) .	Jos deavdá álbmotoadjolága riegádahttinruhtaeavttuid , de addojuvvo olles bálká Oktasašnjuolggadusaid § 19 ektui ( gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 4.03 ) .
Dette gjelder selv om vedkommende politiker fratrer i perioden .	Dát guoská vaikko guoskevaš politihkar heaittášii ge áigodagas .
Rett til lønn fra Sametinget bortfaller , hvis vedkommende mottar annen lønn , næringsinntekt eller lignende .	Dalle jos oažžu eará bálkká , ealáhusdietnasa dahje sullasačča , de ii leat šat vuoigatvuohta oažžut bálkká Sámedikkis .
Fedre som er innvilget lønnet permisjon tilsvarende Hovedtariffavtalen , i et tilfelle som ikke omfattes av folketrygdloven , har rett til lønn ut den påbegynte permisjonstiden .	Áhčiin , geat leat ožžon bálkávirgelobi Váldotariffašiehtadusa ektui , dakkár oktavuođas masa álbmotoadjoláhka ii guoskka , lea vuoigatvuohta oažžut bálkká álggahuvvon virgelohpeáigodaga lohppii .
Fedre bør som hovedregel få omsorgspermisjon ved fødsel for å ta hånd om mor og barn .	Váldonjuolggadussan lea ahte áhčit galggašedje riegádahttima oktavuođas oažžut áimmahuššanvirgelobi fuolahit eatnis ja mánás .
7.2 Adopsjonspermisjon	7.2 Adopterenvirgelohpi
Ved adopsjon av barn under 15 år kan det gis permisjon i inntil 39 uker med full lønn eller inntil 49 uker med 80% lønn .	Dan oktavuođas go adoptere máná gii lea vuollel 15 jagi , sáhttá oažžut virgelobi gitta 39 vahku rádjai olles bálkkáin dahje gitta 49 vahku rádjai 80% bálkkáin .
Adopsjonspermisjon med lønn kan forlenges med 5 uker ( 7 uker med 80% lønn ) for hvert barn utover ett som adopteres samtidig .	Adopterenvirgelohpi bálkkáin sáhttá guhkiduvvot viđain vahkuin ( 7 vahkuin go lea 80% bálká ) juohke máná nammii , jos oktanaga adoptere eanet go ovtta máná .
Er vilkårene for adopsjonspenger i folketrygdloven oppfylt , gis full lønn i samsvar med Fellesbestemmelsene § 19 ( jf. Statens personalhåndbok pkt. 4.03 ) .	Jos deavdá álbmotoadjolága adopterenruhtaeavttuid , de addojuvvo olles bálká Oktasašnjuolggadusaid § 19 ektui ( gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 4.03 ) .
Dette gjelder selv om vedkommende politiker fratrer i perioden .	Dát guoská vaikko guoskevaš politihkar heaittášii ge áigodagas .
Rett til lønn fra Sametinget bortfaller , hvis vedkommende mottar annen lønn , næringsinntekt eller lignende .	Dalle jos oažžu eará bálkká , ealáhusdietnasa dahje sullasačča , de ii leat šat vuoigatvuohta oažžut bálkká Sámedikkis .
Fedre som er innvilget lønnet permisjon tilsvarende Hovedtariffavtalen , i et tilfelle som ikke omfattes av folketrygdloven , har rett til lønn ut den påbegynte permisjonstiden .	Áhčiin , geat leat ožžon bálkávirgelobi Váldotariffašiehtadusa ektui , dakkár oktavuođas masa álbmotoadjoláhka ii guoskka , lea vuoigatvuohta oažžut bálkká álggahuvvon virgelohpeáigodaga lohppii .
7.3 Velferdspermisjon	7.3 Čálgovirgelohpi
Når viktige velferdsgrunner foreligger , kan det tilstås velferdspermisjon med lønn i inntil to uker i kalenderåret , jf. Fellesbestemmelsene § 22 , jf. Statens personalhåndbok pkt. 4.03 .	Jos leat deaŧalaš čálgoákkat , de sáhttá oažžut čálgovirgelobi bálkkáin gitta guokte vahku kaleanddarjagis , gč. Oktasašnjuolggadusaid § 22 ( gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 4.03 ) .
7.4 Omsorg for sykt barn	7.4 Jávkan máná buohcuvuođa geažil
Permisjon med lønn til omsorg for sykt barn kan gis etter reglene i Fellesbestemmelsene § 20 , jf. Statens personalhåndbok pkt. 4.03 .	Virgelohpi bálkkáin , Oktasašmearrádusaid § 20 njuolggadusaid mielde , sáhttá addojuvvot dalle go ferte áimmahuššat buohcci máná ( gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 4.03 ) .
8 Fravær på grunn av egen sykdom	8 Jávkan buohcuvuođa geažil
For Sametinget heltidspolitikere med full direkte godtgjørelse direkte fra Sametinget gis det ved sykdom full lønn i inntil 49 uker og 5 kalenderdager , jf. Fellesbestemmelsene §18 som gis tilsvarende anvendelse .	Sámedikki ollesáiggepolitihkkáriidda , geat ožžot njuolga buhtadusa Sámedikkis , addojuvvo ollesbálká buohcuvuođa oktavuođas gitta 49 vahku ja 5 kaleanddarbeaivvi rádjái , gč. Oktasašmearrádusaid § 18 mii gusto vástesaččat .
Retten til lønn under sykdom opphører den dagen stillingen fratres .	Go heaitá virggis , de ii leat šat vuoigatvuohta oažžut bálkká .
9 Tjenestereiser	9 Bargomátkkit
For tjenestereiser / reiser i forbindelse med Sametingets politiske virksomhet legges reglene i Regulativ for reiser innenlands for statens regning og regulativ for reiser i utlandet til grunn .	Sámedikki politihkalaš doaimma bargomátkkiid / mátkkiid oktavuođas biddjojuvvojit vuođđun dat njuolggadusat mat leat Regulatiivvas sis- ja olgoriikka mátkkiid várás , go johtá stáhta rehkegii .
Med tjenestereise forstås reise som er over 15 km fra bosted for Sametingets deltidspolitkere , og bosted og / eller arbeidssted for Sametingets heltidspolitikere .	Bargomátkin lohkko mátki mii lea badjel 15 km Sámedikki oasseáiggipolitihkkariid orrunsajis , ja Sámedikki ollesáiggipolitihkkariid orrunsajis ja/dahje bargosajis .
Sametinget heltidspolitikere kan få dekket legitimerte kostnader for reiser fra arbeidssted / bosted under 15 km. . For inntil kr 1000 i året .	Sámedikki ollesáiggipolitihkkárat sáhttet oažžut buhtadusa duođaštuvvon goluid ovddas mátkkiin mat leat vuollel 15 km bargosajis , / orrunsajis gitta 1000 ruvnno rádjái jahkái .
Sametingets øvrige representanter kan få dekket legitimerte kostnader som medfører reise under 15 km for oppdrag pålagt av sametingspresidenten .	Sámedikki eará politihkkarat sáhttet oažžut buhtadusa duođaštuvvon goluid ovddas mátkkiin mat leat vuollel 15 km , dalle go Sámediggepresideanta lea geatnegahttán sin mátkái .
Gruppemøter , der Sametinget dekker reise- og oppholdsutgiftene , skal avholdes på en mest mulig kostnadseffektive måte .	Joavkočoahkkimiid main Sámediggi gokčá mátke- ja orrungoluid , galget dollojuvvot hálbbimus vuogi mielde .
9.1 For Sametingets representanter	9.1 Sámediggeáirasiidda
Som tjenestereise regnes reiser for å delta på møter , seminarer , konferanser eller kurs som presidenten eller leder i møtelederskapet innkaller til , godkjenner , eller reiser etter oppdrag fra presidenten eller leder i møtelederskapet .	Bargomátkin lohkkojuvvo mátki oassálastit čoahkkimiin , seminárain , konferánssain dahje kurssain maidda presideanta dahje čoahkkinjođihangotti jođiheaddji lea gohččon ja dohkkehan , dahje mátki masa presideanta dahje čoahkkinjođihangotti jođiheaddji lea gohččon .
Representantene får dekket årsavgift for kredittkort .	Áirasat ožžot Sámedikkis máksojuvvot kredihtatkoartta jahkedivaga .
Som hovedregel betales det ikke noen form for reiseforskudd .	Oaivenjuolggadussan lea ahte mátkkiid ovddas ii oaččo ovddalgihtii máksojuvvot .
Reiseutgifter utbetales etter innsendt reiseregning på statens reiseregningsskjema vedlagt eventuell dokumentasjon av utgifter .	Mátkegolut máksojuvvojit go mátkerehket stáhta skovis lea sáddejuvvon ja golut leat duođaštuvvon .
9.2 For politiske rådgivere	9.2 Politihkalaš ráđđeaddiide
For politiske rådgivere regnes reiser som tjenestereiser med unntak av reiser av ren privat karakter som ikke har sammenheng med stillingen og vervet .	Politihkalaš ráđđeaddiid mátkkit lohkkojuvvojit bargomátkin . Spiehkastahkan leat sieiva priváhta mátkkit , main ii leat makkárge oktavuohta virgái ja doibmii .
Reiser til landsmøter , valgmøter og andre rent partipolitiske møter anses ikke som tjenestereiser og dekkes ikke av Sametinget .	Sámediggi ii mávsse mátkkiid riikačoahkkimiidda , válgačoahkkimiidda ii ge eará sieiva bellodatpolitihkalaš čoahkkimiidda , dat eai lohkkojuvvo bargomátkin .
I de tilfeller det skal behandles saker Sametinget aktivt arbeider med , eller hvor det samtidig utføres andre tjenestelige oppdrag i forbindelse med reisen , kan reisen likevel anses som tjenestereise .	Dain oktavuođain goas meannuduvvojit áššit maiguin Sámediggi aktiivvalaččat bargá , dahje go lea doaimmaheamen eará bálvalusbargguid mátkki oktavuođas , sáhttá mátki dattetge lohkkojuvvot bargomátkin .
Dersom det er tvil om hele eller deler av en reise kan anses som tjenestereise , avgjøres saken av presidenten .	Dalle jos lea eahpádus ahte sáhttá go oassi mátkkis dahje olles mátki lohkkojuvvot bargomátkin , mearrida Sámediggepresideanta ášši .
9.3 Utgifter til ledsager	9.3 Mieđušteaddji golut
For Sametingsrådets medlemmer kan ektefelle eller samboer være med ved representasjon av særlig nasjonal eller internasjonal betydning .	Sámediggeráđi lahtuid beallalaččat / guoimmit sáhttet leat mielde ovddasteamen dakkár doaluin main lea erenoamáš našuvnnalaš dahje riikkaidgaskasaš mearkkašupmi .
Før slike utgifter kan dekkes , skal presidenten eller leder i møtelederskapet ha godkjent reisen .	Sámedikki presideanta dahje čoahkkinjođihangotti jođiheaddji galgá dakkár oktavuođain vuos árvvoštallat sáhttá go goluid beallalaččaid / guoimmi ovddas máksit .
10 Gaver og honorarer	10 Skeaŋkkat ja honorárat
10.1 Mottakelse av gaver	10.1 Skeaŋkkaid oažžun
Alle gaver som mottas på grunnlag av et oppdrag eller en representasjon for Sametinget er å regne som gaver i et arbeidsforhold og skal føres inn i Sametingets gaveprotokoll og forvaltes av Sametinget .	Buot skeaŋkkaid maid oažžu dan olis go lea ovddasteamen Sámedikki , lohkkojuvvojit skeaŋkan bargodilis ja dat galget fievrriduvvot Sámedikki skeaŋkaprotokollii ja daid galgá Sámediggi hálddašit .
Gaver av personlig karakter og vurdert til en verdi under kr 500 kan beholdes av mottakeren .	Skeaŋkkaid , mat leat persovnnalaččat ja daid árvu lea árvvoštallojuvvon leat vuollel 500 ruvnno sáhttá vuostáiváldi ieš doallat .
10.2 Gaver fra Sametinget	10.2 Skeaŋkkat Sámedikkis
Sametinget kan gi gaver til framstående gjester , foredragsholdere og andre for inntil en verdi av kr 2 500 .	Sámediggi sáhttá addit alla gussiide , logaldalliide ja earáide dakkár skeaŋkkaid , maid árvu sáhttá leat gitta 2.500 ruvnno rádjai .
Gaver skal fortrinnsvis gis i form av samisk litteratur , kunst og håndverksprodukter .	Skeaŋkkat mat addojuvvojit galget vuosttažettiin leat sámi girjjálašvuohta , dáidda ja giehtaduojit .
10.3 Honorarer	10.3 Honorárat
Sametingets hel- og deltidspolitikere , og politiske rådgivere har anledning til å ta i mot honorar for artikler eller avisinnlegg der disse sedvanlig honoreres .	Sámedikki olles- ja oasseáigepolitihkkáriin ja politihkalaš ráđđeaddiin lea vejolašvuohta váldit honorára dakkár artihkkaliid dahje aviisačállosiid ovddas , maid ovddas dábálaččat máksojuvvo .
For foredrag innen eget arbeidsområde skal det ikke tas i mot honorar .	Go logaldallá iežas bargosuorggi birra , de dan ovddas ii galgga váldit mávssu .
11 Utgifter til telefon og tekniske hjelpemidler	11 Telefovdna- ja teknihkalaš veahkkeneavvo-golut
11.1 Sametingets heltidspolitikere og politiske rådgivere	11.1 Sámedikki ollesáiggipolitihkkárat ja politihkalaš ráđđeaddit
Sametingets heltidspolitikere og politiske rådgivere får dekket fullt ut utgifter til mobiltelefon og øvrige telefonutgifter for inntil kr 800 pr. kvartal innen statens ordning .	Sámedikki ollesáiggepolitihkkáriidda ja politihkalaš ráđđeaddiide máksojuvvojit mátketelefongolut ollásit ja eará telefongolut gitta 800 ruvnno rádjai jahkenjealjehasas .
Beløpet omfatter både abonnement og bruk .	Buhtadus máksojuvvo sihke doallamii ja geavaheapmái .
Beløpet gjelder både for fast- og mobiltelefon .	Buhtadus máksojuvvo maid sihke fásta- ja mátketelefovdnii .
Annet teknisk utstyr stilles til disposisjon ved Sametingets kontorer , herunder også bærbar PC med internettilkobling .	Eará teknihkalaš rusttegiid besset geavahit Sámedikki kantuvrrain , maiddái mátkedihtora interneahtain .
11.2 Sametingets deltidspolitikere , komitéledere og gruppeledere	11.2 Sámedikki oasseáiggipolitihkkarat , lávdegoddejođiheaddjit ja joavkojođiheaddjit
Sametingets deltidspolitikere får dekket fullt ut utgifter til mobiltelefon .	Sámedikki oasseáiggipolitihkkariidda máksojuvvo mátketelefongolut ollásit .
Sametingets deltidspolitikere , komitéledere og gruppeledere får dekket utgifter til installasjon av ISDN linje eller tilsvarende datatilknytning i tillegg til bruk av linje for inntil kr 800 pr. kvartal , jf. Statens personalhåndbok pkt. 12.2 .	Sámedikki oasseáiggipolitihkkariidda , lávdegoddejođiheaddjái ja joavkojođiheddjiide máksojuvvojit golut ISDN-linjá bidjamii dahje sullasaš dihtoroktavuhtii , ja dasa lassin linnjágeavaheapmái gitta 800 ruvnno rádjai jahkenjealjehasas , gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 12.2 .
Beløpet omfatter både abonnement og bruk .	Buhtadus máksojuvvo sihke doallamii ja geavaheapmái .
Sametinget låner ut PC og telefaks etter behov .	Sámediggi luoiká dihtora ja telefávssa jos lea dárbu .
11.3 Sametingets øvrige faste representanter	11.3 Sámedikki eará fásta áirasat
Sametingets øvrige faste representanter får dekket telefonutgifter for inntil kr 800 pr. kvartal , jf. Statens Personalhåndbok pkt. 12.2 .	Sámedikki eará fásta áirasat ožžot máksojuvvot telefongoluid gitta ru 800,- rádjai jahkenjealjehassii , gč. Stáhta bargiidgiehtagirjji čuoggá 12.2 .
Beløpet omfatter både abonnement og bruk .	Buhtadus máksojuvvo sihke doallamii ja geavaheapmái .
Utgifter dekkes kun for en telefon .	Dušše ovtta telefovnna ovddas máksojuvvo .
12 Pensjon	12 Penšuvdna
Sametingets hel- og deltidspolitikere , og politiske rådgivere som mottar lønn fra Sametinget meldes inn i Statens pensjonskasse .	Sámedikki olles- ja oasseáigepolitihkkárat geat ožžot bálkká Sámedikkis , dieđihuvvojit Stáhta penšuvdnakássii .
13 Avskjed og fratredelse	13 Doaimmas luohpan ja heaitin
Sametingets heltidspolitikere tilstås etterlønn i en måned fra den dag de fratrer , men i inntil tre måneder dersom vedkommende ikke har lønns- eller næringsinntekter , pensjon eller lignende .	Sámedikki ollesáiggepolitihkkáriidda addojuvvo maŋŋábálká ovtta mánu dan rájes go heitet , muhto gitta golmma mánu rádjai jos sis ii leat bálká- , / ealáhusdienas penšuvdna dahje sullasaš .
Politiske rådgivere kan ved fratreden tilstås hel eller delvis lønn i inntil en måned etter avgjørelse av presidenten i det enkelte tilfelle , og i inntil tre måneder dersom vedkommende ikke har lønns- eller næringsinntekt , pensjon eller lignende .	Politihkalaš ráđđeaddiide sáhttá , go heitet , addit oasse- dahje ollesbálkká gitta ovtta mánu rádjai , dán mearrida Sámedikki presideanta juohke áššis , muhto gitta golmma mánu rádjai jos sis ii leat bálká- , / ealáhusdienas penšuvdna dahje sullasaš .
Etterlønn ut over en måned krever søknad til presidenten , med innlevering av erklæring om at vedkommende ikke har inntekt .	Maŋŋábálkká eanet go mánu ferte ohcat Sámedikki presideanttas ja buktit duođaštusa das ahte sus ii leat dienas .
Reglementet trer i kraft fra den dato Sametinget bestemmer .	Njuolggadusat bohtet fápmui dan beaivvi rájes go Sámediggi mearrida .
Saken ble avsluttet onsdag 1. juni 2005 kl. 15.45 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui gaskavahkku miessemánu 01 b. 2005 dii. 15.45 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 32/05	Ášši 32/05
Konsultasjonsordninger mellom Regjeringen og Sametinget	Ráđđehus ja Sámedikki gaskasaš ráđđádallanortnegat
Arkiv SF- 001 Arkivsaksnr. 04/1401	Arkiva SF- 001 Arkiiváššenr . 04/1401
Saken påbegynt onsdag 1. juni 2005 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku miessemánu 01. b. 2005 dii 09.00 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 11.05.05 Statsråd Erna Solberg og sametingspresident Sven-Roald Nystø Avtale om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget	1 11.05.05 Stáhtaráđđi Erna Solberg ja sámediggepresideanta Sven-Roald Nystø Ráđđádallamiid prosedyraid soahpamuš gaskal stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki
2 12.04.05 Arbeidsgruppe for konsultasjonsprosedyrer Rapport fra arbeidsgruppe : prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget	2 12.04.05 Ráđđádallanprosedyraid bargojoavku Bargojoavkku raporta : prosedyrat ráđđádallamiidda gaskal stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki
3 20.02.04 Statsråd Erna Solberg , Kommunal- og regionaldepartementet Konsultasjoner mellom Sametinget og departementene – invitasjon til samtaler	3 20.02.04 Stáhtaráđđi Erna Solberg , Gielda- ja guovlodepartemeanta Ráđđádallamat gaskal Sámedikki ja departemeanttaid – bovdehus ságastallamiidda
4 26.02.04 President Sven-Roald Nystø , Sametinget Konsultasjoner og forhandlinger	4 26.02.04 Presideanta Sven-Roald Nystø , Sámediggi Ráđđádallamat ja šiehtadallamat
5 12.04.04 Statsråd Erna Solberg , Kommunal- og regionaldepartementet Konsultasjoner mellom Sametinget og statlige myndigheter	5 12.04.04 Stáhtaráđđi Erna Solberg , Gielda- ja guovlodepartemeanta Ráđđádallamat gaskal Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 12.05.05 R 47/05	Sámediggeráđđi 12.05.05 R 47/05
Oppvekst- og utdanningskomiteen 09.-12.05.05 008/05	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi 09.-12.05.05 008/05
Sametingets plenum 30.05. – 02.06.05	Sámedikki dievasčoahkkin 30.05. – 02.06.05
III Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametinget godkjenner den inngåtte avtalen av 11.05.05 mellom statsråd Erna Solberg og sametingspresident Sven-Roald Nystø om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Sámediggi dohkkeha šiehtadusa maid gielda- ja guovloministtar Erna Solberg ja sámedikki presideantta Sven-Roald Nystø leaba soahpan 11.05.05 , stáhta eiseválddiid ja Sámedikki ráđđádallamiid čađahanvugiid birra stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskkas .
Innstilling fra Oppvekst- og utdanningskomiteen	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi evttohus
Fra innledningen til avtalen ( underskriftsbladet ) av 11.05.05 siteres .	Sitáhta 11.05.05 dahkkojuvvon šiehtadusa álggahusas ( vuolláičállojuvvon oasis ) .
” Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem .	” Sámiin lea , dan geažil go dat lea eamiálbmot , vuoigatvuohta ráđđádallat áššiin main sáhttá leat njuolga mearkkašupmi sámiide .
For å sikre at arbeidet med saker som kan påvirke samene direkte gjennomføres på en tilfredsstillende måte , er regjeringen og Sametinget enige om å legge vedlagte retningsgivende prosedyrer til grunn ved konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget . ”	Sihkkarastin dihte dan ahte bargu áššiiguin mii sáhttá njuolga váikkuhit sámiid , čađahuvvo dohkálaš vugiin , lea ráđđehus ja Sámediggi ovttaoaivilis das ahte mielddusin biddjojuvvon ofelastin prosedyrat biddjojuvvojit vuođđun ráđđádallamiidda stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskka . ”
En konsultasjonsordning kan noe forenklet omtales som en toveis kommunikasjon med gjensidig respekt og åpenhet overfor hverandres synspunkter , og at dialog legges til rette så tidlig som mulig innenfor de områder som omhandles i denne prosedyreavtalen .	Ráđđádallanortnega sáhttá gohčodit muhtun lágan gaskaneaskka gulahallamin nu ahte goappašiid oainnut gudnejahttojuvvojit rabasvuođain , ja ahte gulahallandilálašvuohta láhččojuvvo nu árrat go vejolaš daid surggiid siskkobealde mat namuhuvvojit dán prosedyrašiehtadusas .
Denne prosedyreavtalen har sin bakgrunn i bl.a. Grunnlovens § 110 a ( av 27.05.88 ) , menneskerettsloven av 1999 , ILO konvensjonen 169 , samt andre folkerettslige bestemmelser , herunder Wien-konvensjonen av 1969 ( ikke ratifisert av Norge ) , FN konvensjon av 1966 .	Dán prosedyrašiehtadusa duogážin leat earret eará Vuođđolága §110a ( 27.05.88 ) , jagi 1999 olmmošvuoigatvuođaláhka , ILO konvenšuvdna 169 , ja dasto eará álbmotrievttálaš mearrádusat , mas mielde maiddái jagi 1969 Wien-konvenšuvdna ( Norga ii leat dan dohkkehan ) , jagi 1966 ON konvenšuvdna .
Denne avtalen legger til rette for at disse konsultasjonsprosedyrene skal gjelde for regjeringen , departementer , direktorater og andre underliggende organer .	Dán šiehtadusa oaivila mielde galget dát ráđđádallanprosedyrat gustot ráđđehussii , departemeanttaide , direktoráhtaide ja eará vuollásaš doaimmaide .
Sametinget skal konsulteres ved utarbeidelse av lovforslag , forskrifter , retningslinjer og beslutninger som vil kunne påvirke samene direkte .	Sámedikkiin galgá ráđđádallat dalle go ráhkaduvvojit láhkaevttohusat , láhkaásahusat , njuolggadusat ja mearrádusat main njuolga sáhttá lea váikkuhus sámiide .
Plikten inntrer også hvor det ikke er åpenbart at tiltakene vil få direkte påvirkning .	Geatnegasvuohta lea maiddái dalle go ii leat čielggas ahte doaibmabijut njuolga sáhttet váikkuhit .
Når det anses sannsynlig at et tiltak vil kunne påvirke samiske interesser direkte skal Sametinget konsulteres .	Go lea govttolaš jáhkkit ahte muhtun doaibmabidju sáhttá váikkuhit sámiid beroštumiid njuolga , de galgá Sámedikkiin ráđđádallojuvvot .
Sametinget får reell innflytelse på prosessen og resultatet .	Danne galgá ge Sámediggi oažžut duohta váikkuhanvejolašvuođa prosessii ja bohtosii .
Dette innebærer bl.a. at Sametinget skal få tilstrekkelig informasjon fra nevnte statlige organer om saker av betydning for samene .	Dát mearkkaša earret eará dan ahte Sámediggi galgá oažžut dohkálaš dieđuid namuhuvvon stáhtalaš orgánain áššiid birra main lea mearkkašupmi sámiide .
Tidlig informasjon er en forutsetning for at Sametinget og eventuelle øvrige berørte samiske interesser kan delta med innflytelse på prosessene og det endelige resultatet .	Dieđuid árrat oažžun lea eaktun dasa ahte Sámediggi ja vejolaš eará guoskevaš sámi beroštumit sáhttet leat mielde váikkuheamen proseassaid ja loahpalaš bohtosa .
Ansvarlig statlig myndighet skal orientere Sametinget om hvilke samiske forhold som kan bli berørt i den aktuelle saken .	Ovddasvástideaddji stáhtalaš eiseváldi galgá dieđihit Sámediggái makkár sámi bealit sáhttet guoskkahuvvot guoskevaš áššis .
Sametinget på sin side har ansvar for så snart som mulig å gi tilbakemelding på dette og på om saken reiser øvrige problemstillinger av betydning for samiske interesser .	Sámedikkis fas lea ovddasvástádus nu johtilit go lea vejolaš buktit vástádusa vejolaš jearaldagaide ja dieđihit leat go áššis eará čuolbmačilgehusat main lea mearkkašupmi sámi beroštumiide .
Informasjon som utveksles mellom statlige myndigheter og Sametinget i forbindelse med konsultasjoner skal kunne unntas offentlighet , forutsatt at det foreligger hjemmel for dette .	Diehtojuohkin mii lonuhallojuvvo stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskka ráđđádallamiid oktavuođas galgá sáhttit leat eahpealmmolaš , jos dasa lea vuoigatvuohta .
Meroffentlighet skal praktiseres .	Eanet almmolašvuohta ferte geavahuvvot .
Partenes endelige standpunkter i de enkelte saker skal være offentlige .	Beliid loahpalaš oainnut ovttaskas áššiin galget leat almmolaččat .
I saker der samiske lokalsamfunn og / eller representative interesseorganisasjoner blir direkte berørt av tiltak , skal staten informere Sametinget om hvilke interesser / organisasjoner staten mener saken berører , og ut fra dette kunne samordne konsultasjonsprosessene med Sametinget .	Áššiin main doaibmabijut njuolga gusket sámi báikegottiide ja/dahje ovddasteaddji beroštupmiorganisašuvnnaide , galgá stáhta dieđihit Sámediggái makkár beroštumiide / organisašuvnnaide dat oaivvilda ahte ášši guoská , ja dan vuođul galgá sáhttit oktiiortnet ráđđádallanproseassaid Sámedikkiin .
Etablering av konsultasjonsordninger mellom sentralmyndighetene og Sametinget vil dermed bli et viktig grep for at Sametinget skal kunne fungere som et selvstendig og helhetlig politisk organ .	Ráđđádallanortnegiid ásaheapmi guovddáš eiseválddiid ja Sámedikki gaskka leage dalle deaŧalaš bealli das go Sámediggi galgá sáhttit doaibmat bures iešheanalis ja ollislaš politihkalaš orgánan .
Konsultasjonsordninger vil kunne styrke Sametingets legitimitet i samiske samfunn .	Ráđđádallanortnegat sáhttet nannet Sámedikki legitimitehta sámi servodagas .
Dette igjen blir en forutsetning for at sentralmyndighetene kan legge til rette for en god og ønsket utvikling for samisk kultur og samfunn .	Dát lea fas eaktun dasa go guovddáš eiseválddit galget sáhttit láhčit buori ja sávaldatguovdásaš sámi kultur- ja servodatovdáneami .
I pkt. 5 i prosedyren er det anvist at det skal avholdes faste halvårlige politiske møter mellom statsråden for samiske saker og sametingspresidenten .	Prosedyra viđát čuoggás čujuhuvvo ahte guktii jagis galget dollojuvvot fásta politihkalaš čoahkkimat sámi áššiid stáhtaráđi ja Sámedikki presideantta gaskka .
Det skal også avholdes faste halvårlige møter mellom Sametinget og det interdepartementale samordningsutvalget for samiske saker .	Dasto dollojuvvojit guokte čoahkkima jagis Sámedikki ja departemeanttaid gaskasaš sámi áššiid oktiiordnenlávdegotti gaskka .
Fremlagte prosedyreavtale omhandler ikke Sametingets konsultasjonsanledning om regjeringens arbeid med budsjett .	Ovddiduvvon prosedyrašiehtadus ii guoskka Sámedikki vejolašvuhtii ráđđádallat ráđđehusain bušeahta oktavuođas .
Sametinget og Kommunal- og regionaldepartementet er enige om å se nærmere på prosedyrene i tilknytning til utarbeidelsen av Sametingets budsjett .	Sámediggi ja Gielda- ja guovludepartemeanta leat ovttaoaivilis das ahte geahčadit lagabui daid prosedyraid mat gusket Sámedikki bušeahta ráhkadeapmái .
Formål med prosedyren ( § 1 ) er omtalt i 4 punkter :	Prosedyra ulbmil ( § 1 ) lea namuhuvvon čuovvovaš 4 kuvlačuoggás :
bidra til en praktisk gjennomføring av statens folkerettslige forpliktelse til å konsultere med urfolk .	váikkuhit dan ahte stáhta geavatlaččat ollašuhttá álbmotrievttálaš geatnegasvuođaidis ráđđádallamiin eamiálbmogiin .
søke å oppnå enighet mellom statlige myndigheter og Sametinget når det overveies å innføre lover eller tiltak som kan påvirke samiske interesser direkte .	geahččalit juksat ovttamielalašvuođa stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskka dalle go árvvoštallojuvvo váldojuvvot atnui láhka dahje doaibmabidju mii sáhttá váikkuhit sámi beroštumiid njuolga .
legge til rette for utviklingen av et partnerskapsperspektiv mellom statlige myndigheter og Sametinget som virker til styrking av samisk kultur og samfunn .	láhčit dilálašvuođaid beallálašperspektiivva ovddideapmái stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskka mii váikkuha sámi kultuvrra ja servodaga nannema .
utvikle felles forståelse for situasjonen og utviklingsbehovet i samiske samfunn .	ovddidit oktasaš áddejumi das makkár dilli ja ovddidandárbu sámi servodagas lea .
Virkeområdet ( § 2 ) er omtalt i 5 punkter :	Doaibmaguovlu ( § 2 ) namuhuvvo 5 čuovvovaš kuvlačuoggás :
Konsultasjonsprosedyrene gjelder for regjeringen , departementer , direktorater og andre underliggende organer .	Ráđđádallanprosedyrat gustojit ráđđehussii , departemeanttaide , direktoráhtaide ja eará vuollásaš doaimmaide .
Konsultasjonsprosedyrene gjelder i saker som vil kunne påvirke samiske interesser direkte .	Ráđđádallanprosedyrat gustojit áššiin mat njuolga sáhttet váikkuhit sámi beroštumiid .
Det saklige virkeområdet for konsultasjoner vil kunne omfatte ulike sakstyper , slik som lover , forskrifter , enkeltvedtak , retningslinjer , tiltak og beslutninger ( f.eks. i stortingsmeldinger ) .	Ráđđádallamiid áššedoaibmaguovlu sáhttá guoskat iešguđetlágan áššiide , nugo lágaide , láhkaásahusaide , ovttaskas mearrádusaide , njuolggadusaide , doaibmabijuide ja mearrádusaide ( omd. stuorradiggedieđáhusain ) .
I saker som er knyttet til det materielle kulturgrunnlaget , slik som arealdisponeringer , arealinngrep og landrettigheter er det geografiske virkeområde for konsultasjoner ( tradisjonelle samiske områder ) Finnmark , Troms , Nordland og Nord-Trøndelag fylke , samt kommunene Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen og Røros i Sør-Trøndelag fylke , Engerdal og Rendalen , Os , Tolga , Tynset og Folldal kommuner i Hedmark fylke , og Surnadal og Rindal kommuner i Møre og Romsdal .	Áššiin mat čatnasit materiálalaš kulturvuđđui , nugo areálageavaheamit , areáladuohtadeamit ja eanavuoigatvuođat , lea eanadieđálaš doaibmaguovlu ráđđádallamiid váste ( árbevirolaš sámi guovllut ) Finnmárkku , Romssa , Norlándda ja Davvi-Trøndelága fylkkat , ja dasto gielddat Osen , Roan , Åfjord , Bjugn , Rissa , Selbu , Meldal , Rennebu , Oppdal , Midtre Gauldal , Tydal , Holtålen ja Røros Mátta-Trøndelága fylkkas , Engerdal ja Rendalen , Os , Tolga , Tynset ja Folldal gielddat Hedmárkku fylkkas ja Surnadal ja Rindal gielddat Møre ja Romsdal fylkkas .
Saker av generell karakter som må antas å ville påvirke hele samfunnet vil i utgangspunktet ikke omfattes av konsultasjonsplikten .	Ráđđádallangeatnegasvuohta ii vuolggasajis guoskka daid áššiide mat oppalaččat jáhkkimis váikkuhit olles servodaga .
Merknader	Mearkkašumit
Hele komiteen , medlemmene John Harald Skum , Svein Peter Pedsersen , Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Ranveig Nilssen , Norske Samers Riksforbund , Josef I. Vedhugnes , Sten Erling Jønsson , Anders Urheim , Berit Oskal Eira , Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Gunvald Nilsen , Høyre og Magne Ballovara , Senterpartiet har følgende merknad :	Olles lávdegottis , lahtut John Harald Skum , Svein Peter Pedersen , Sven-Roald Nystø , Åge Nordkild , Berit Ranveig Nilssen , Norgga Sámiid Riikkasearvi , Josef I. Vedhugnes , Sten Erling Jønsson , Anders Urheim , Berit Oskal Eira , Bargiidbellodat sámediggejoavku , Gunvald Nilsen , Olgešbellodat ja Magne Ballovara , Guovddášbellodat , lea čuovvovaš mearkkašumit :
Merknad 1	Mearkkašupmi 1
Komiteen er tilfreds med at regjeringen og Sametinget har fremforhandlet en konsultasjonsavtale som tar sikte på å legge til rette for utviklingen av et partnerskapsperspektiv mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Lávdegoddi lea duhtavaš go ráđđehus ja sámediggi ovttas leat šiehtadallan ráđđádallanšiehtadusa man ulbmil lea láhčit dilálašvuođaid bealledatvuođaperspektiivva ovddideapmái stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskka .
Komiteen er fornøyd med at målet med denne avtalen bl.a. er å bidra til gjennomføring av statens folkerettslige forpliktelse til å konsultere med samene som urfolk gjennom Sametinget når statlige myndigheter overveier å innføre lover eller tiltak som kan påvirke samiske interesser direkte .	Lávdegoddi lea duhtavaš go dán šiehtadusa ulbmil earret eará lea váikkuhit stáhtalaš álbmotrievttálaš geatnegasvuođaid čađaheami dainna lágiin ahte ráđđádallat sámiiguin Sámedikki bokte dan geažil go dat lea eamiálbmot , dalle go stáhtalaš eiseválddit árvvoštallet lágaid dahje doaibmabijuid ásaheami mat sáhttet váikkuhit sámi beroštumiid njuolga .
Komiteen har forventninger til at konsultasjonsprosedyrene kan bidra til styrking av samisk kultur og samfunn , samt å utvikle felles forståelse for samenes situasjon og utviklingsbehov for det samiske samfunn .	Lávdegottis leat vuordámušat ahte ráđđádallanprosedyrat sáhttet váikkuhit sámi kultuvrra ja servodaga nannema , ja dasto ovddidit oktasaš áddejumi sámiid dili ja ovddidandárbbu birra sámi servodagas .
Komiteen mener at et partnerskapsperspektiv over tid ytterligere vil styrke Sametingets legitimitet i samfunnet .	Lávdegoddi oaivvilda ahte bealledatvuođaperspektiiva áiggi mielde nanne ain eanet Sámedikki legitimitehta servodagas .
Dette er en forutsetning for at sentrale myndigheter i dialog med Sametinget kan legge til rette for en god og ønsket utvikling for samisk kultur og samfunn .	Dát lea fas eaktun dasa go guovddáš eiseválddit Sámedikkiin gulahallamiin sáhttet láhčit buori ja sávaldatguovdásaš sámi kultur- ja servodatovdáneami .
Komiteen ser positivt på at det årlig avlegges rapport om situasjon og utviklingstrekk basert på blant annet samisk statistikk til grunn for konsultasjoner i konkrete saker og for konsultasjoner om utviklingsbehov i samiske samfunn .	Lávdegotti mielas lea buorre dat go šiehtadus sisttisdoallá dan ahte ráhkaduvvo raporta juohke jagi dili ja ovddidandovdomearkkaid birra mii earret eará lea vuođđuduvvon sámi statistihkkii ráđđádallamiid vuođđun konkrehta áššiin ja ráđđádallamiid váste sámi servodaga ovddidandárbbuin .
Komiteen vil bemerke at en videreutvikling av denne konsultasjonsavtalen følges opp med forhandlingsordninger .	Lávdegoddi čujuha ahte dán ráđđádallanšiehtadusa viidásetovddideapmi čuovvoluvvo šiehtadallanortnegiiguin .
Forslag	Evttohus
Hele komiteen foreslår :	Olles lávdegoddi evttoha :
Oppvekst- og utdanningskomiteen viser til merknadene og tilrår Sametinget å gjøre følgende vedtak : Sametinget godkjenner den inngåtte avtalen av 11.05.05 mellom kommunal- og regionalminister Erna Solberg og sametingspresident Sven-Roald Nystø om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi čujuha mearkkašumiide ja evttoha Sámedikki dahkat čuovvovaš mearrádusa : Sámediggi dohkkeha šiehtadusa maid gielda- ja guovloministtar Erna Solberg ja sámedikki presideantta Sven-Roald Nystø leaba soahpan 11.05.05 , stáhta eiseválddiid ja Sámedikki ráđđádallamiid čađahanvugiid birra stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskkas .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Oppvekst- og utdanningskomiteens forslag ble enstemmig vedtatt .	Bajásšaddan- ja oahppolávdegotti evttohus mearriduvvoi ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Josef Vedhugnes ) ( saksordfører Terje Tretnes	1 Josef Vedhugnes ( áššejođiheaddji ) Terje Tretnes
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
2 Geir Tommy Pedersen	2 Geir Tommy Pedersen
3 Egil Olli Geir Tommy Pedersen	3 Egil Olli Geir Tommy Pedersen
Willy Olsen	Willy Olsen
Egil Olli	Egil Olli
4 Per A. Bæhr	4 Per A. Bæhr
5 Svein Peter Pedersen Steinar Pedersen	5 Svein Peter Pedersen Steinar Pedersen
Egil Olli	Egil Olli
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Svein Peter Pedersen	Svein Peter Pedersen
6 Johan Mikkel Sara Magnhild Mathisen	6 Johan Mikkel Sara Magnhild Mathisen
Anders Urheim	Anders Urheim
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
7 Jon Harald Skum	7 John Harald Skum
8 Janoš Trosten	8 Janoš Trosten
9 Sven-Roald Nystø	9 Sven-Roald Nystø
10 Ole Henrik Magga	10 Ole Henrik Magga
11 Terje Tretnes	11 Terje Tretnes
12 Anders Urheim	12 Anders Urheim
13 Egil Olli	13 Egil Olli
14 Josef Vedhugnes ( saksordfører )	14 Josef Vedhugnes ( áššejođiheaddji )
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget godkjenner den inngåtte avtalen av 11.05.05 mellom kommunal- og regionalminister Erna Solberg og sametingspresident Sven-Roald Nystø om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget .	Sámediggi dohkkeha šiehtadusa maid gielda- ja guovloministtar Erna Solberg ja sámedikki presideantta Sven-Roald Nystø leaba soahpan 11.05.05 , stáhta eiseválddiid ja Sámedikki ráđđádallamiid čađahanvugiid birra stáhta eiseválddiid ja Sámedikki gaskkas .
Saken ble avsluttet onsdag 1. juni 2005 kl. 10.15 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui gaskavahkku geassemánu 1. b. 2005 dii. 10.15 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 33/05	Ášši 33/05
Sametingsrådets melding om samisk kunst 2005	Sámediggeráđi dieđáhus sámi dáidaga birra
Arkiv SF- 485 Arkivsaksnr. 05/36	Arkiva SF- 485 Arkiiváššenr . 05/36
Saken påbegynt torsdag 2. juni 2005 kl. 09.00 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga geassemánu 02. b. 2005 dii. 09.00 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R 042/05	1 Sámediggeráđi ášši R042 05 /
2 Melding om samisk kunst 2005	2 Dieđahus sámi dáidaga birra
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 12.04.05 R 042/05	Sámediggeráđđi 12.04.05 R 042/05
Nærings- og kulturkomiteen 006/05	Ealáhus- ja kulturlávdegoddi 006/05
Sametingets plenum 30.05 – 02.06.05	Sámedikki dievasčoahkkin 30.05 – 02.06.05
II Forslag og merknader	II Eavttuhusat ja mearkkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametinget tar til etterretning Sametingsrådets melding om samisk kunst og støtter målsettingene og forslag til tiltak og prioriteringer for samisk kunstpolitikk .	Sámediggi váldá diehttavassii Sámediggeráđi dieđáhusa sámi dáidaga birra ja doarju mihttomeriid ja evttohuvvon doaibmabijuid ja vuoruhemiid sámi dáiddapolitihka ektui .
Innstilling fra Nærings- og kulturkomiteen	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus Mearkkašupmi
Hele komiteen med medlemmer fra NSRs sametingsgruppe : Ann-Mari Thomassen , Jarle Jonassen , Janoš Trosten , ; Arbeiderpartiets sametingsgruppe : Sverre Anderssen , Vibeke Larsen ; JL . :	Olles lávdegottis ; NSR sámediggejoavku : Ann-Mari Thomassen , Jarle Jonassen , Jánoš Trosten ; Bargiidbellodaga sámediggejoavku : , Sverre Andersen , Vibeke Larsen ; JL . :
/ Høyre Per A. Bæhr ; SVF . :	/ Olgešbellodat Per A. Bæhr ; SVL . :
Ove Harry Johnsen ; Senterpartiet : Olav Eliassen ; SBS . : Johan Mikkel Sara	Ove Harry Johnsen ; Guovddášbellodat : Olaf Eliassen ; Sámit mat ásset Lulli-Norggas : Johan Mikkel Sara
er tilfreds med at Sametingsrådet har lagt fram en melding om samisk kunst .	Lávdegoddi lea duhtavaš go Sámediggeráđđi lea ovddidan dieđáhusa sámi dáidaga birra .
Meldingen omfatter kunst som en egen sektor innenfor kulturområdet .	Dieđáhusas lea sáhka dáidagis sierra sektuvran kultursuorggi siskkobealde .
Det er meget positivt at barn og unge er en prioritert gruppe innen kunst og kultur .	Lea hui buorre go mánát ja nuorat leat vuoruhuvvon joavku dáidaga ja kultuvrra oktavuođas .
Komiteen registrerer at kulturfondet finansierte 25% av søknadsbeløpet i 2004 .	Lávdegoddi bidjá merkii ahte kulturfoanda ruhtadii 25% ohcamiin 2004:s .
Dette er en klar indikasjon på at den samiske kunsten og kulturen er høyst levende , og bør av den grunn gis bedre rammevilkår .	Dát čájeha ahte sámi dáidda ja kultuvra leat eallimin , ja berrejit dan dihte oažžut buoret rámmaeavttuid .
Den største utfordringen vil være å få bevilgende myndigheter til å verdsette denne utviklingen i form av økte økonomiske bevilgninger til samiske kunst og kulturformål .	Stuorámus hástalus lea oažžut juolludeaddji eiseválddiid atnit árvvus dán ovdáneami ruđalaš doarjagiid lasideame bokte sámi dáidda- ja kulturáigumušaide .
Komiteen viser til pkt. 2.2.1 Musikk hvor et verdenssenter for minoritetskulturer er omtalt .	Lávdegoddi čujuha čuoggái 2.2.1 Musihkka , mas lea namuhuvvon máilmmeguovddáš veahádatkultuvrraid váste .
Komiteen er kjent med at det har vært arrangert et seminar hvor ideen om senteret ble presentert og drøftet .	Lávdegoddi diehtá ahte lea lágiduvvon seminára mas idea guovddáža birra čalmmustuvvui ja guorahallojuvvui .
Komiteen mener at planene om et slikt senter ikke må være til hinder for opprettelse av et etnomusikksenter og vil foreslå følgende :	Lávdegoddi oaivvilda ahte dán lágan guovddáža plánen ii hehtte etnomusihkkaguovddáža ásaheami ja evttoha čuovvovačča :
” Sametinget må fortsatt arbeide aktivt for opprettelse av et etnomusikksenter , og at en eventuell søknad om forprosjekt prioriteres .	” Sámediggi ferte ain bargat aktiivvalaččat dan ala ahte ásahuvvo etnomusihkkaguovddáš , ja vejolaš ohcan ovdaprošeavtta hárrái vuoruhuvvo .
Sametinget vil også prioritere formidling av samisk musikk i skolene .	Sámediggi áigu maiddái vuoruhit sámi musihka gaskkusteami skuvllain . ”
Forslag 1	Evttohus 1
Hele komitenen foreslår :	Olles lávdegoddi evttoha :
Sametinget må fortsatt arbeide aktivt for opprettelse av et etnomusikksenter , og at en eventuell søknad om forprosjekt prioriteres .	Sámediggi ferte ain bargat aktiivvalaččat dan ala ahte ásahuvvo etnomusihkkaguovddáš , ja vejolaš ohcan ovdaprošeavtta hárrái vuoruhuvvo .
Sametinget vil også prioritere formidling av samisk musikk i skolene .	Sámediggi áigu maiddái vuoruhit sámi musihka gaskkusteami skuvllain .
For øvrig støtter komiteen Sametingsrådets forslag til vedtak .	Lávdegoddi doarju muđui Sámediggeráđi mearrádusevttohusa .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 32 tilstede .	39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Nærings- og kulturkomiteens forslag ble enstemmig vedtatt	Ealáhus- ja kulturlávdegotti árvalus mearriduvvoi ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Olaf Eliassen , ( saksordfører )	1 Olaf Eliassen ) ( áššejođiheaddji
2 Ann-Mari Thomassen	2 Ann-Mari Thomassen
3 Randi A. Skum Vibeke Larsen	3 Randi A. Skum Vibeke Larsen
Randi A. Skum	Randi A. Skum
4 Magnhild Mathisen	4 Magnhild Mathisen
5 Terje Tretnes Randi A. Skum	5 Terje Tretnes Randi A. Skum
Terje Tretnes	Terje Tretnes
6 Egil Olli	6 Egil Olli Ann-Mari Thomassen
7 Sten Erling Jønsson Geir Tommy Pedersen	7 Sten Erling Jønsson Geir Tommy Pedersen
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
8 Geir Tommy Pedersen Sten Erling Jønsson	8 Geir Tommy Pedersen Sten Erling Jønsson
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
9 Olaf Eliassen	9 Olaf Eliassen ) ( áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget må fortsatt arbeide aktivt for opprettelse av et etnomusikksenter , og at en eventuell søknad om forprosjekt prioriteres .	Sámediggi ferte ain bargat aktiivvalaččat dan ala ahte ásahuvvo etnomusihkkaguovddáš , ja vejolaš ohcan ovdaprošeavtta hárrái vuoruhuvvo .
Sametinget vil også prioritere formidling av samisk musikk i skolene .	Sámediggi áigu maiddái vuoruhit sámi musihka gaskkusteami skuvllain .
For øvrig støtter komiteen Sametingsrådets forslag til vedtak .	Lávdegoddi doarju muđui Sámediggeráđi mearrádusevttohusa .
Saken ble avsluttet torsdag 2. juni 2005 kl. 10.00 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui duorastaga geassemánu 02. b. 2005 dii. 10.00 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 34/05	Ášši 34/05
Sametingets revidert budsjett for 2005	Sámedikki reviderejuvvon bušeahtta 2005
Arkiv SF- 112 Arkivsaksnr. 04/3114	Arkiva SF- 112 Arkiiváššenr . 04/3114
Saken påbegynt torsdag 2. juni 2005 kl. 10.25 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga geassemánu 2. b. 2005 dii. 10.25 .
I Dokumenter	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 29.03.05 Nordland Fylkeskommune Mobil bibliotektjeneste i samiske områder 2005	1 29.03.05 Nordland Fylkeskommune Mobil bibliotektjeneste i samiske områder 2005
2 31.03.05 Goahtegearret Søknad om ekstraordinært tilskudd	2 31.03.05 Goahtegearret Søknad om ekstraordinært tilskudd
3 11.05.2005 Kultur- og kirkedepartementet Tilskudd til samisk idrett 2005	3 11.05.2005 Kultur- og kirkedepartementet Tilskudd til samisk idrett 2005
4 Sametingsrådet Notat til sak 034/05 Revidert budsjett Tilleggsbevilgningen – Sametingets reviderete budsjett 2005	4 Sámediggeráđđi Notáhta áššái 034/05 Reviderejuvvon bušeaaahtta 2005 – Lassijuolludus – Sámedilli jagi 2005 reviderejuvvon bušeahtta
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 12.04.05 R 041/05	Sámediggeráđđi 12.04.05 R 041/05
Plan- og finanskomiteen 010/05	Plána- ja finánsalávdegoddi 010/05
Plan- og finanskomiteen 013/05	Plána- ja finánsalávdegoddi 013/05
Sametingets plenum 30.05. – 02.06.05 034/05	Sámedikki dievasčoahkkin 30.05 – 02.06.05 034/05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkašumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametinget er definert som en nettobudsjettert virksomhet , derfor beholder og fordeler Sametinget sine budsjettoverskudd .	Sámediggi lea definerejuvvon nettobušeterejuvvon doaibman , danne doalaha ja juohká Sámediggi bušeahttabadjebáhcagis .
Eventuelt underskudd dekkes inn ved neste års budsjett .	Vejolaš vuollebáza gokčojuvvo boahtte jagi bušeahtas .
Sametinget foretar årlige budsjettrevisjoner i mai plenum , på bakgrunn av vedtaket av årsmelding i februar som også inkluderer årsregnskapet .	Sámediggi dárkkista jahkásaččat bušeahta miessemánu dievasčoahkkimis guovvamánus dohkkehuvvon jahkedieđáhusa vuođul , mas lea maiddái jahkerehketdoallu mielde .
Sametinget kan forvalte post 50-midler tildelt fra departementene fritt .	Sámediggi sáhttá hálddašit sorjjasmeahttumit departemeanttaid poastta 50 juolludan ruđaid .
Dette gjelder ikke øremerkede midler som kommer fra andre departementale poster , så som postene 22 og 72 .	Dát ii gusto várrejuvvon ruđaide eará departemeanttaid poasttain , nugo poasttain 22 ja 72 .
Tilleggsbevilgningene vil likevel tas med i det reviderte budsjettet .	Lassijuolludusat váldojit dattetge mielde reviderejuvvon bušehttii .
Det vises for øvrig til Sametingets årsregnskap og Sametingets årsmelding 2004 sak 16/05 .	Muđui čujuhuvvo Sámedikki jahkerehketdollui ja Sámedikki jagi 2004 jahkedieđáhussii ášši 16/05 .
Sametingets regnskapet for 2004 viser et regnskapsmessig overskudd på kr 642 926 .	Sámedikki jagi 2004 rehketdoallu čájeha 642 962 ruvdnosaš badjebáhcaga .
Det vises til Sametingets årsmelding , Sametingets regnskap for 2004 .	Čujuhit Sámediggi jahkedieđáhusa kapihttalii Sámedikki rehketdoallu 2004 .
På bakgrunn av at Sametinget i 2003 hadde et negativt egenkapital på kr 49 575 , vil overskuddet til refordeling i revidert budsjett 2005 være på kr 593 352 .	Dan sivas go Sámedikkis jagis 2003 lei 49 575 ruvdnosaš negatiiva iežaskapitála , de šaddá 593 353 ruvdnosaš badjebáza mii galgá ođđasis juogaduvvot jagi 2005 reviderejuvvon bušeahtas .
Fordeling av ekstra tildelinger og refordeling av budsjettet for 2005 fremgår av nedenforstående tabeller med tilhørende omtale av de enkelte poster .	Liigejuollusaid juogadeapmi ja jagi 2004 bušeahta ođđasisjuogadeapmi boahtá ovdan vuolábeale tabeallain oktan dasa gulli čilgehusain iešguđet poasttaide .
Post 50 Bevilgninger fra departementene	Poasta 50 Juolludeamit departemeanttain
Sametinget hadde ved budsjettbehandlingen av sak 50/04 , Sametingets budsjett 2005 , en bevilgning på totalt kr 239 912 000 , inkl avkastning til Samefolkets fond på kr 4 650 000 .	Sámedikkis lei bušeahttameannudeami oktavuođas áššis 50/04 Sámedikki jagi 2005 bušeahtta buohkanassii 239 912 000 ru juolludus oktan Sámeálbmotfoandda 4 650 000 ru vuoittuin .
Fordeling av overskuddet	Badjebáhcaga juogadeapmi
Tabellene nedenfor viser fordelingen av overskuddet på kr 593 352 .	Vuolábeale tabealla čájeha mo 593 352 ruvdnosaš badjebáza juogaduvvo .
I sak 50/04 Sametingets budsjett 2005 , ble det opprettet en tilskuddsordning for fremtidig utrednings- og utviklingsarbeid vedrørende samiske museer og kulturminnevern .	Áššis 50/04 Sámedikki 2005 bušeahtta , ásahuvvui doarjjaortnet boahttevaš sámi museaid ja kulturmuitosuodjaleami čielggadan- ja ovddidanbarggu várás .
Denne tilskuddsordningen opprettes ikke i 2005 , men vurderes opprettet på nytt i 2006 .	Dát doarjjaortnet ii ásahuvvo 2005 , muhto árvvoštallojuvvo ođđasis ásahuvvot 2006 .
Sametinget avsetter kr 50 000 i revidert budsjett 2005 til utredning av forholdene for museene i Troms og Nordre- Nordland .	Sámediggi várre 50 000 ru 2005 reviderejuvvon bušeahtas čielggadit Romssa fylkka ja Davvi-Nordlándda museaid dili .
Post 22 Spesielle driftsutgifter	Poasta 22 Sierra doaibmagolut
Det forventes at Stortinget vedtar Finnmarksloven i mai 2005 .	Vurdojuvvo ahte Stuorradiggi dohkkeha Finnmárkkulága miessemánus 2005 .
Dette betyr at Sametinget vil prioritere arbeidet med loven til forventet vedtak .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi áigu vuoruhit dán láhkabarggu dassážiigo vurdojuvvon mearrádus dahkkojuvvo .
Dette betyr betydelig økning av utgifter til reisevirksomhet og innkjøp av ulik type ekspertise .	Dat mielddisbuktá mealgat stuorát mátkegoluid ja goluid iešguđetlágan áššedovdibálvalusaid oastimiidda .
Det avsettes kr 293 352 til arbeidet med finnmarksloven i revidert budsjett for 2005 .	Jagi 2005 reviderejuvvon bušeahtas Sámediggi várre 293 352 ru finnmárkkuláhkabargui .
Post 52 Kultur	Poasta 52 Kultuvra
Sametinget avsetter kr 175 000 i revidert budsjett for 2005 for å styrke sekretariat i SVL.	Jagi 2005 reviderejuvvon bušeahtas Sámediggi várre 175 000 ru nannet SVLa čállingotti .
Post 54 Miljø og kulturvern	Poasta 54 Birasgáhten ja kultursuodjaleapmi
Várjjat Sámi Musea har meldt inn behov for driftsmidler for å kunne holde informasjonssalen åpent i turistsesongen mai - september 2005 .	Várjjat Sámi Musea lea dieđihan ahte sii dárbbašit doaibmaruđaid vái sáhttet doallat diehtojuohkinlanja rabas turistaáigodaga miessemánus čakčamánnui 2005 .
Sametinget avsetter kr 75000 i revidert budsjett for 2005 til dette formålet .	Jagi 2005 reviderejuvvon bušeahtas Sámediggi várre 75 000 ru dán áigumuššii .
Bevilgningen er ikke en fast årlig økning , men en tilleggsbevilgning for 2005 .	Juolludus ii leat bistevaš jahkásaš lassáneapmi , muhto lassejuolludus 2005 várás .
Ekstra tildeling av Interreg	Liigejuolludeapmi Interregii
Tabellene nedenfor viser fordelingen av ekstra tidelingen fra Kommunal- og regionaldepartementet til Interreg på kr 2 100 000 .	Vuolábeale tabeallat čájehit mo Gielda- ja guovludepartemeantta 2 100 000 ru liigejuolludeapmi Interregii juohkása .
Post 01 Driftsutgifter administrasjonen	Poasta 01 Hálddahusa doaibmagolut
Sametinget får teknisk assistanse ( TA . )	Sámediggi oažžu teknihkalaš veahki ( TA . )
- midler på til sammen kr 164 500 fra Interreg – delprogram Sápmi og Åarjelsaemien Dajve , til administrering av programmet .	- ruđaid buohkanassii 164 500 ru Interreg-oasseprográmmain Sápmi ja Åarjelsaemien Dajve prográmma hálddašeapmái .
Disse midlene skal også dekke utgifter til Interreg overvåkingskomite , to beslutningsgrupper samt lønn til en saksbehandler som skal administrere midlene for Interreg-programmene .	Dát ruđat galget maiddái gokčat Interreg gozihanlávdegotti ja guovtti mearridanjoavkku goluid ja bálkká áššemeannudeaddjái , gii galgá hálddašit Interreg-prográmmaruđaid .
Post 57 Internasjonalt arbeid	Poasta 57 Riikkaidgaskasaš bargu
Resterende midler til Interreg – delprogram Sápmi og Åarjelsaemien Dajve på kr 1 935 500 fordeles slik :	1 935 500 ru reastaruđat Interreg – oasseprográmmii Sápmi ja Åarjelsaemien Dajve juohkásit ná :
Kr 100 000 er avsatt til drift av Åarjelsaemien Dajve , altså teknisk assistanse midler	100 000 ru leat várrejuvvon Åarjelsaemien Dajve doibmii , nappo teknihkalaš veahki ruđat
Kr 833 400 er bundet til den statlige andelen av Interreg finansieringen , Syd Sverige-Norge	833 400 ru leat čadnojuvvon stáhta oassái Interreg ruhtadeamis , Lulli Ruoŧŧa-Norga
Kr 1 002 100 er bundet til den statlige andelen av Interreg finansieringen , Nord Sápmi	1 002 100 ru leat čadnojuvvon stáhta oassái Interreg ruhtadeamis , Davvi Sápmi
Innstilling fra Plan- og finanskomiteen	Plána- ja finánsalávdegotti evttohus
Forslag	Evttohus
Komiteens flertall , medlemmer fra NSRs samarbeidsgruppe ; Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen og Terje Tretnes og Samenes valgforbund ; Roger Pedersen ,	Lávdegotti eanetlogu lahtuin NSR ovttasbargojoavkkus ; Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Olav Dikkanen , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen ja Terje Tretnes , ja Sámi válgalihtu áirras ; Roger Pedersen ,
fremmer følgende forslag :	ovddidit čuovvovaš evttohusa :
Forslag 1	Evttohus 1
Side 4 , endring i andre avsnitt , andre setning :	Siidu 4 , rievdadit nuppi cealkkaoasi nuppi cealkaga :
Denne tilskuddsordningen opprettes ikke i 2005 , men vurderes opprettet i 2006 .	Dát doarjjaortnet ii ásahuvvo 2005 , muhto árvvoštallojuvvo ásahuvvot 2006 .
Tillegg side 4 ; nytt avsnitt nederst :	Lasáhus siidu 4 , ođđa teakstaoassi vuolimuččas :
Sametinget viser til søknad fra Maaje as og ber tilskuddsstyret vurdere søknaden om driftstilskudd for Maaje as .	Sámediggi čujuha Maaje as ohcamii ja bivdá doarjjastivrra árvvoštallat Maaje as doaibmadoarjjaohcama .
Side 5 , endring av andre setning under post 54 :	Siidu 5 , rievdadit poastta 54 nuppi cealkaga :
Sametinget avsetter kr. 75 000,- til drift av Varjat Sami Musea .	Sámediggi várre 75 000 ru Várjjat Sámi Musea doibmii .
For øvrig støtter komiteens flertall Sametingsrådets innstilling .	Muđui doarju lávdegotti eanetlohku Sámediggeráđi evttohusa .
Komiteens mindretall , medlemmer fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen og Willy Ørnebakk ,	Lávdegotti unnitlohku lahtuin Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ; Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen ja Willy Ørnebakk ,
fremmer følgende forslag :	ovddidit čuovvovaš evttohusa :
Forslag 2	Evttohus 2
Ekstra utgifter til Finnmarksloven dekkes inn via post 01 Driftsutgifter administrasjon og driftsutgifter politisk nivå .	Liigegolut barggu oktavuođas Finnmárkkulágain gokčojuvvojit poasttas 01 Hálddahusa doaibmagolut ja politihkalaš dási doaibmagolut .
Ekstra bevilgning til litteratur skal gå til utgivelse av samisk skjønnlitteratur .	Liigejuolludus girjjálašvuhtii galgá mannat sámi čáppagirjjálašvuođa almmuhemiide .
Ferdig produserte manuser er klare for trykking , men manglende bevilgninger forhindre utgivelsene .	Doppe leat manusat mat leat gárvásat buvttaduvvon prentemii , muhto vájlevaš juolludusaid geažil ii sáhte daid almmuhit .
I tillegg vil det være behov for avsetning av midler til videreføring av Giellatjiehppe ordningen , lokalisert til Musken og Drag skoler i Tysfjord kommune .	Dan lassin lea dárbu várret ruđaid Giellatjiehppe-ortnega joatkimii , mii doaibmá Moskki ja Áiluovtta skuvllain Divttasvuona suohkanis .
Bevilgningen til Sámi Válaštallan Lihttu er tilsvarende Sametingsrådets forslag	Juolludus Sámi Valáštallan Lihttui lea seamma go Sámediggeráđi evttohus .
Tilsvarende Sametingsrådets forslag , Várjjat Sámi Musea har behov for ekstra midler for å kunne holde informasjonssalen åpent i sommer .	Seamma go Sámediggeráđi evttohus . Várjjat Sámi Musea dárbbaša liigeruđaid vai sáhttet doallat diehtojuohkinlanja rabas dán geasi .
Det bevilges et ekstraordinært tilskudd på kr 50 000 til Sámi Nisson Forum , under posten tilskudd til grenseoverskridende samiske organisasjoner .	Erenoamáš 50 000 ruvdnosaš doarjja juolluduvvo Sámi Nisson Forumii , poasttas doarjagat rádjerasttideaddji sámi organisašuvnnaide .
Artic Winter Games står foran et omfattende arbeid i forbindelse med neste års arrangement av idrettslekene i Alaska , og behøver ekstra midler inneværende år .	Arctic Winter Gamesii lea stuorra bargu boahtte jagi valáštallamiid lágideami oktavuođas Alaskass , ja dárbbaša liigeruđaid dán jagi .
Det bevilges et ekstraordinært tilskudd på kr 120 000 til sørsamisk bokbuss .	Erenoamáš 120 000 ruvdnosaš doarjja juolluduvvo oarjelsámi girjebussii .
Sametingsrådets tilleggsforslag jfr. notat revidert nasjonalbudsjett	Sámediggeráđi lassievttohus , gč. Reviderejuvvon nationálbušeahta nohtátá .
Regjeringen foreslår i revidert nasjonalbudsjett 2005 ( St.prp. nr. 65 ( 2004-2005 ) ) å øke Sametingets ramme med til sammen 1 million kroner over Kommunal- og regionaldepartementets budsjett .	Ráđđehus evttoha jagi 2005 reviderejuvvon nationálabušeahtas ( St.prp. nr. 65 ( 2004-2005 ) ) lasihit Sámedikki rámma buohkanassii 1 miljon ruvnnuin Gielda- ja guovlodepartemeantta bušeahtas .
Midlene skal dekke merutgifter som Sametinget får i forbindelse med at antall sametingsrepresentanter økes fra 39 til 43 etter valget og til styrking av Sametingets kontrollordninger .	Ruđat galget geavahuvvot gokčat Sámedikki lassigoluid dan oktavuođas go sámediggeáirasiid lohku lassána 39 áirasis 43 áirasii maŋŋá válgga ja nannet Sámedikki bearráigeahččanortnegiid .
Regjeringen foreslår også å gi Sametinget en tilleggsbevilgning på 2 millioner kroner over Kultur- og kirkedepartementets ( KKD ) budsjett til finansiering av en ny sørsamisk bokbuss .	Ráđđehus evttoha maiddái 2 miljon ruvdnosaš lassijuolludusa Sámediggái Kultur- ja girkodepartemeantta ( KGD ) bušeahtas ođđa oarjelsámi girjebusse ruhtadeapmái .
I tillegg har KKD for første gang tildelt spillemidler til samisk idrettsforbund ( SVL-N ) i 2005 .	Dan lassin lea KGD vuosttas geardde juohkán speallanruđaid sámi valáštallanlihttui ( SVL-N ) 2005 .
Ved fordelingen av overskuddet til Norsk tipping AS til idrettsformål er det avsatt kr 300 000 til samisk Idrett .	Norsk tipping AS vuoittu juohkima oktavuođas valáštallandoaimmaide lea várrejuvvon 300 000 ru sámi valáštallamii .
Tilskuddet vil bli overført Sametinget som er ansvarlig for den videre fordelingen av midlene i tråd med målsettingen for tilskuddet .	Doarjja fievrriduvvo Sámediggái , mas galgá leat ovddasvástádus ruđaid viidáset juogadeamis doarjaga ulbmiliid vuođul .
I forhold til overnevnte punkter vedrørende revidert nasjonalbudsjett 2005 vil Sametingsrådets forslag til Sametingets revidert budsjett endres tilsvarende , med forbehold om vedtak .	Namuhuvvon čuoggáid vuođul reviderejuvvon nationálabušeahta 2005 oktavuođas rievdaduvvo Sámediggeráđi evttohus Sámedikki reviderejuvvon bušeahttan seamma láhkai , dainna várašumiin ahte dat dohkkehuvvo .
Nedenfor vises endrede tabeller med tilhørende omtale av de enkelte postene :	Vuolábealde čájehuvvojit rievdaduvvon tabeallat oktan mearkkašumiiguin iešguđet poasttaide :
Regjeringen har ved revidert nasjonalbudsjett foreslått tilleggsbevilgning til Sametinget på totalt kr 3 000 000 og i tillegg har KKD bevilget tippemidler til samisk idrett på kr 300 000 .	Ráđđehus lea reviderejuvvon nationálabušeahtas evttohan buohkanassii 3 000 000 miljon ruvdnosaš lassijuolludusa Sámediggái ja dan lassin lea KGD juolludan 300 000 ru tihppenruđaid sámi valáštallamii .
Bevilgningen over kap. 206 , post 50 fra Utdannings- og forskningsdepartementet er redusert med	Oahpahus- ja dutkandepartemeantta juolludus kapihttala 206 poasttas 50 lea vuoliduvvon
kr 30 000 ved revidert nasjonal budsjett .	30 000 ruvnnuin reviderejuvvon nationálabušeahta oktavuođas .
Post 01 Driftsutgifter politisk nivå	Poasta 01 Politihkalaš dási doaibmagolut
Som følge av at sameloven ble endret 15. april 2005 økes antall representanter på Sametinget fra 39 til 43 representanter fra høsten 2005 .	Dan geažil go sámeláhka rievdaduvvui cuoŋománu 15. b. 2005 , lassána áirasiid lohku Sámedikkis 39 áirasis 43 áirasii 2005 čavčča rájes .
For Sametinget innebærer lovendringen økte utgifter i 2005 .	Sámediggái dát láhkarievdadus mearkkaša eanet goluid jagis 2005 .
Regjeringen foreslår derfor å dekke inn merutgiftene gjennom en tilleggsbevilgning i revidert nasjonalbudsjett på kr 400 000 til Sametinget .	Danne evttoha ráđđehus gokčat lassigoluid 400 000 ruvdnosaš lassijuolludusain Sámediggái reviderejuvvon nationálabušeahtas .
Regjeringen foreslår også å styrke Sametingets kontrollordninger med kr 600 000 i 2005 .	Ráđđehus evttoha maiddái nannet Sámedikki bearráigeahččanortnegiid 600 000 ruvnnuin jagis 2005 .
kr 300 000 gå til styrking av saksbehandlerkapasiteten for Sametingets kontrollkomitè og kr 300 000 til styrking av den interne kontrollen i Sametingets administrasjonen ( se tabellen nedenfor , 01 driftsutgifter administrasjon ) .	Dáin ruđain galgá 300 000 ru mannat Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti áššemeannudannávccaid nannemii ja 300 000 ru Sámedikki hálddahusa siskkáldas bearráigeahču nannemii ( geahča vuolábeale tabealla , 01 hálddahusa doaibmagolut ) .
Post 01 Driftsutgifter administrasjonen	Poasta 01 Hálddahusa doaibmagolut
Utdannings- og forskningsdepartementet har redusert bevilgningen til Sametinget med kr 30 000 over kap. 206 , post 50 .	Oahpahus- ja dutkandepartemeanta lea vuolidan juolludusa Sámediggái 30 000 ruvnnuin kapihttala 206 poasttas 50 .
Post 52 Kultur	Poasta 52 Kultuvra
Ved fordelingen av overskuddet til Norsk Tipping AS for spilleåret 2004 til idrettsformål i 2005 , er det avsatt kr 300 000 til samisk idrett .	Norsk Tipping AS speallanjagi 2004 vuoittu juogadeami oktavuođas jagi 2005 valáštallandoaimmaide lea várrejuvvon 300 000 ru sámi valáštallamii .
Tilskuddet bevilges fra KKD til Sametinget .	Doarjja juolluduvvo KGD:s Sámediggái .
Formålet med tilskuddet er å støtte opprettholdelse og videreutvikling av de særegne samiske idrettsaktiviteter som er en del av tradisjonell samisk kultur .	Doarjja áigumuš lea doarjut daid erenoamáš sámi valáštallandoaimmaid bisuheami ja viidásetovddideami , mat leat oassin árbevirolaš sámi kultuvrras .
Det er også en målsetting at midlene skal bidra til økt omfang av idrett og fysisk aktivitet i befolkningen .	Ulbmil lea maiddái ahte ruđat galget váikkuhit ahte valáštallan ja rumašlaš doaimmat galget lassánit álbmoga gaskkas .
Tilskuddet skal primært benyttes til aktiviteter rettet mot barn og ungdom .	Doarjja galgá vuosttažettiin geavahuvvot mánáid ja nuoraid doaimmaide .
Post 60 Akriv- , bibliotek- og informasjonstjeneste	Poasta 60 Arkiiva- , girjerádjo- ja diehtojuohkinbálvalus
På denne bakgrunn foreslås det at bevilgningen i 2005 under kap. 320 , post 53 Samiske kulturformål økes med kr 2 000 000 til overnevnte formål , jfr. St. prp. nr 65 ( 2004-2005 ) .	Dan vuođul evttohuvvo ahte juolludus kapihttala 320 poasttas 53 Sámi kulturulbmilat , lasihuvvo 2 000 000 ruvnnuin bajábeale namuhuvvon ulbmilii , gč. St.prp.nr 65 ( 2004-2005 ) .
Innstilling fra plan- og finanskomiteen	Plána- ja finánsalávdegotti evttohus
Komiteens medlemmer fra NSRs samarbeidsgruppe ; Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen og Terje Tretnes , Samenes valgforbund ; Roger Pedersen , og medlemmer fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ; Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen og Willy Ørnebakk ,	Lávdegotti miellahtut , NSR ovttasbargojoavkkus ; Birger Nymo , Per-Bjørn Lakselvnes , Randi A. Skum , Ragnhild Nystad , Geir Tommy Pedersen ja Terje Tretnes , ja Sámi válgalihtu áirras ; Roger Pedersen , ja Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ; Magnhild Mathisen , Egil Olli , Willy Olsen ja Willy Ørnebakk ,
har behandlet tilleggsbevilgningen til Sametingets revidert budsjett for 2005 og fremmer følgende innstilling :	Leat meannudan lassijuolludeami Sámedikki jagi 2005 reviderejuvvon bušeahta , ja ovddidit čuovvovaš evttohusa :
Tilleggsforslag	Lassievttohus
Komiteen støtter forslaget til fordelingen av tilleggsbevilgningen over revidert nasjonalbudsjett .	Lávdegoddi doarju evttohusa mo juogadit lassijuolludusa reviderejuvvon nationálabušeahta bokte .
Kr. 400 000 til dekning av merutgifter til økning antall representanter på Sametinget fra 39 til 43 .	400 000 ruvnno gokčat lassigoluid go Sámedikki áirraslohku lassána 39 áirasis 43 áirasii .
Kr. 300 000 til saksbehandlingskapasitet til Sametingets kontrollkomité og kr. 300 000 til styrking av den interne kontrollen i Sametingets administrasjon .	300 000 ruvnno áššemeannudannávccaide Sámedikki bearráigeahččanlávdegottis ja 300 000 ruvnno Sámedikki siskkáldas bearráigeahču nannemii .
2 mill. kr. til finansiering av ny sørsamisk bokbuss .	2 miljon ruvnno ruhtadit ođđa lullisámi girjebusse .
Kr. 300 000 til samisk idrett ( SVL-N ) .	300 000 ruvnno sámi valáštallamii ( SVL-N ) .
Bevilgningen over kapittel 206 , post 50 fra Utdannings- og forskningsdepartementet er redusert med kr 30 000 ved revidert nasjonal budsjett .	Oahpahus- ja dutkandepartemeanta lea vuolidan juolludusa Sámediggái 30 000 ruvnnuin kapihttala 206 poasttas 50 .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 39 tilstede .	39 áirasis ledje 39 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Plan- og finanskomiteens forslag 1 ble vedtatt med 26 stemmer mot 13 stemmer som ble avgitt for forslag 2 .	Plána- ja finánsalávdgotti evttohus 1 mearriduvvui 26 jienain , 13 jiena vuostá maid evttohus 2 oaččui
Tilleggsforslaget fra Plan- og finanskomitéen , ble enstemmig vedtatt .	Lassievttohus lávdegottis dohkkehuvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Geir Tommy Pedersen ( saksordfører )	1 Geir Tommy Pedersen ( áššejođiheaddji )
2 Egil Olli Terje Tretnes	2 Egil Olli Terje Tretnes
Svein Peter Pedersen	Svein Peter Pedersen
Geir Tommy Pedersen	Geir Tommy Pedersen
Egil Olli	Egil Olli
3 Roger Pedersen Egil Olli	3 Roger Pedersen Egil Olli
Roger Pedersen	Roger Pedersen
4 Janoš Trosten Egil Olli	4 Janoš Trosten Egil Olli
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Sten Erling Jønsson	Sten Erling Jønsson
Janoš Trosten	Janoš Trosten
5 Terje Tretnes	5 Terje Tretnes
6 Isak Mathis O. Hætta Jarle Jonassen Terje Tretnes	6 Isak Mathis O. Hætta Terje Tretnes
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
7 Magnhild Mathisen Geir Tommy Pedersen	7 Magnhild Mathisen Geir Tommy Pedersen
Ragnhild Lydia Nystad	Ragnhild Lydia Nystad
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
8 Svein Peter Pedersen	8 Svein Peter Pedersen
9 Willy Olsen	9 Willy Olsen
10 Olaf Eliassen	10 Olaf Eliassen
11 Geir Tommy Pedersen	11 Geir Tommy Pedersen
12 Sven-Roald Nystø	12 Sven-Roald Nystø
13 Isak Mathis O. Hætta	13 Isak Mathis O. Hætta
14 Willy Ørnebakk	14 Willy Ørnebakk
15 Egil Olli	15 Egil Olli
16 Per Arnesen	16 Per Arnesen
17 Terje Tretnes	17 Terje Tretnes
18 Geir Tommy Pedersen ( saksordfører )	18 Geir Tommy Pedersen ( áššejođheadji )
Egil Olli , til forr. orden	Egil Olli ( čoahkkinortnegii )
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget er definert som en nettobudsjettert virksomhet , derfor beholder og fordeler Sametinget sine budsjettoverskudd .	Sámediggi lea definerejuvvon nettobušeterejuvvon doaibman , danne doalaha ja juohká Sámediggi bušeahttabadjebáhcagis .
Eventuelt underskudd dekkes inn ved neste års budsjett .	Vejolaš vuollebáza gokčojuvvo boahtte jagi bušeahtas .
Sametinget foretar årlige budsjettrevisjoner i mai plenum , på bakgrunn av vedtaket av årsmelding i februar som også inkluderer årsregnskapet .	Sámediggi dárkkista jahkásaččat bušeahta miessemánu dievasčoahkkimis guovvamánus dohkkehuvvon jahkedieđáhusa vuođul , mas lea maiddái jahkerehketdoallu mielde .
Sametinget kan forvalte post 50-midler tildelt fra departementene fritt .	Sámediggi sáhttá hálddašit sorjjasmeahttumit departemeanttaid poastta 50 juolludan ruđaid .
Dette gjelder ikke øremerkede midler som kommer fra andre departementale poster , så som postene 22 og 72 .	Dát ii gusto várrejuvvon ruđaide eará departemeanttaid poasttain , nugo poasttain 22 ja 72 .
Tilleggsbevilgningene vil likevel tas med i det reviderte budsjettet .	Lassijuolludusat váldojit dattetge mielde reviderejuvvon bušehttii .
Det vises for øvrig til Sametingets årsregnskap og Sametingets årsmelding 2004 sak 16/05 .	Muđui čujuhuvvo Sámedikki jahkerehketdollui ja Sámedikki jagi 2004 jahkedieđáhussii ášši 16/05 .
Sametingets regnskapet for 2004 viser et regnskapsmessig overskudd på kr 642 926 .	Sámedikki jagi 2004 rehketdoallu čájeha 642 962 ruvdnosaš badjebáhcaga .
Det vises til Sametingets årsmelding , Sametingets regnskap for 2004 .	Čujuhit Sámediggi jahkedieđáhusa kapihttalii Sámedikki rehketdoallu 2004 .
På bakgrunn av at Sametinget i 2003 hadde et negativt egenkapital på kr 49 575 , vil overskuddet til refordeling i revidert budsjett 2005 være på kr 593 352 .	Dan sivas go Sámedikkis jagis 2003 lei 49 575 ruvdnosaš negatiiva iežaskapitála , de šaddá 593 353 ruvdnosaš badjebáza mii galgá ođđasis juogaduvvot jagi 2005 reviderejuvvon bušeahtas .
Fordeling av ekstra tildelinger og refordeling av budsjettet for 2005 fremgår av nedenforstående tabeller med tilhørende omtale av de enkelte poster .	Liigejuollusaid juogadeapmi ja jagi 2004 bušeahta ođđasisjuogadeapmi boahtá ovdan vuolábeale tabeallain oktan dasa gulli čilgehusain iešguđet poasttaide .
Post 50 Bevilgninger fra departementene	Poasta 50 Juolludeamit departemeanttain
Sametinget hadde ved budsjettbehandlingen av sak 50/04 , Sametingets budsjett 2005 , en bevilgning på totalt kr 239 912 000 , inkl avkastning til Samefolkets fond på kr 4 650 000 .	Sámedikkis lei bušeahttameannudeami oktavuođas áššis 50/04 Sámedikki jagi 2005 bušeahtta buohkanassii 239 912 000 ru juolludus oktan Sámeálbmotfoandda 4 650 000 ru vuoittuin .
kr 3 000 000 og i tillegg har Kultur- og kirkedepartementet bevilget tippemidler til samisk idrett på kr 300 000 .	Ráđđehus lea reviderejuvvon nationálabušeahtas evttohan buohkanassii 3 000 000 miljon ruvdnosaš lassijuolludusa Sámediggái ja dan lassin lea KGD juolludan 300 000 ru tihppenruđaid sámi valáštallamii .
Bevilgningen over kap. 206 , post 50 fra Utdannings- og forskningsdepartementet ( UFD ) er redusert med	Oahpahus- ja dutkandepartemeantta juolludus kapihttala 206 poasttas 50 lea vuoliduvvon
kr 30 000 ved revidert nasjonal budsjett .	30 000 ruvnnuin reviderejuvvon nationálabušeahta oktavuođas .
Fordeling av overskuddet	Badjebáhcaga juogadeapmi
Tabellene nedenfor viser fordelingen av overskuddet på kr 593 352 .	Vuolábeale tabealla čájeha mo 593 352 ruvdnosaš badjebáza juogaduvvo .
I sak 50/04 Sametingets budsjett 2005 , ble det opprettet en tilskuddsordning for fremtidig utrednings- og utviklingsarbeid vedrørende samiske museer og kulturminnevern .	Áššis 50/04 Sámedikki 2005 bušeahtta , ásahuvvui doarjjaortnet boahttevaš sámi museaid ja kulturmuitosuodjaleami čielggadan- ja ovddidanbarggu várás .
Denne tilskuddsordningen opprettes ikke i 2005 , men vurderes opprettet på nytt i 2006 .	Dát doarjjaortnet ii ásahuvvo 2005 , muhto árvvoštallojuvvo ođđasis ásahuvvot 2006 .
Sametinget avsetter kr 50 000 i revidert budsjett 2005 til utredning av forholdene for museene i Troms og Nordre- Nordland .	Sámediggi várre 50 000 ru 2005 reviderejuvvon bušeahtas čielggadit Romssa fylkka ja Davvi-Nordlándda museaid dili .
Post 22 Spesielle driftsutgifter	Poasta 22 Sierra doaibmagolut
Det forventes at Stortinget vedtar Finnmarksloven i mai 2005 .	Vurdojuvvo ahte Stuorradiggi dohkkeha Finnmárkkulága miessemánus 2005 .
Dette betyr at Sametinget vil prioritere arbeidet med loven til forventet vedtak .	Dat mearkkaša ahte Sámediggi áigu vuoruhit dán láhkabarggu dassážiigo vurdojuvvon mearrádus dahkkojuvvo .
Dette betyr betydelig økning av utgifter til reisevirksomhet og innkjøp av ulik type ekspertise .	Dat mielddisbuktá mealgat stuorát mátkegoluid ja goluid iešguđetlágan áššedovdibálvalusaid oastimiidda .
Det avsettes kr 293 352 til arbeidet med finnmarksloven i revidert budsjett for 2005 .	Jagi 2005 reviderejuvvon bušeahtas Sámediggi várre 293 352 ru finnmárkkuláhkabargui .
Post 52 Kultur	Poasta 52 Kultuvra
Sametinget avsetter kr 175 000 i revidert budsjett for 2005 for å styrke sekretariat i SVL.	Jagi 2005 reviderejuvvon bušeahtas Sámediggi várre 175 000 ru nannet SVLa čállingotti .
Post 54 Miljø og kulturvern	Poasta 54 Birasgáhten ja kultursuodjaleapmi
Várjjat Sámi Musea har meldt inn behov for driftsmidler for å kunne holde informasjonssalen åpent i turistsesongen mai - september 2005 .	Várjjat Sámi Musea lea dieđihan ahte sii dárbbašit doaibmaruđaid vái sáhttet doallat diehtojuohkinlanja rabas turistaáigodaga miessemánus čakčamánnui 2005 .
Sametinget avsetter kr 75000 i revidert budsjett for 2005 til dette formålet .	Jagi 2005 reviderejuvvon bušeahtas Sámediggi várre 75 000 ru dán áigumuššii .
Bevilgningen er ikke en fast årlig økning , men en tilleggsbevilgning for 2005 .	Juolludus ii leat bistevaš jahkásaš lassáneapmi , muhto lassejuolludus 2005 várás .
Ekstra tildeling	Liigejuolludeapmi
I tillegg vises KKD`s tildelte spillemidler til Samisk idrettsforbund på kr 300 000 .	Dan lassin oaidná tabeallas GGDa 300 000 ruvdnosaš speallanruhtajuolludusa .
Post 01 Driftsutgifter politisk nivå	Poasta 01 Politihkalaš dási doaibmagolut
Som følge av at sameloven ble endret 15. april 2005 økes antall representanter på Sametinget fra 39 til 43 fra høsten 2005 .	Dan geažil go sámeláhka rievdaduvvui cuoŋománu 15. b. 2005 , lassána áirasiid lohku Sámedikkis 39 áirasis 43 áirasii 2005 čavčča rájes .
For Sametinget innebærer lovendringen økte utgifter i 2005 .	Sámediggái dát láhkarievdadus mearkkaša eanet goluid jagis 2005 .
Regjeringen foreslår derfor å dekke inn merutgiftene gjennom en tilleggsbevilgning i revidert nasjonalbudsjett på kr 400 000 til Sametinget .	Danne evttoha ráđđehus gokčat lassigoluid 400 000 ruvdnosaš lassijuolludusain Sámediggái reviderejuvvon nationálabušeahtas .
Regjeringen foreslår også å styrke Sametingets kontrollordninger med kr 600 000 i 2005 .	Ráđđehus evttoha maiddái nannet Sámedikki bearráigeahččanortnegiid 600 000 ruvnnuin jagis 2005 .
kr 300 000 gå til styrking av saksbehandlerkapasiteten for Sametingets kontroll- og konstitusjonskomitè og kr 300 000 til styrking av den interne kontrollen i Sametingets administrasjonen ( se tabellen nedenfor , 01 driftsutgifter administrasjon ) .	Dáin ruđain galgá 300 000 ru mannat Sámedikki bearráigeahččanlávdegotti áššemeannudannávccaid nannemii ja 300 000 ru Sámedikki hálddahusa siskkáldas bearráigeahču nannemii ( geahča vuolábeale tabealla , 01 hálddahusa doaibmagolut ) .
Post 01 Driftsutgifter administrasjonen	Poasta 01 Hálddahusa doaibmagolut
Sametinget får teknisk assistanse ( TA . )	Sámediggi oažžu teknihkalaš veahki ( TA . )
- midler på til sammen kr 164 500 fra Interreg – delprogram Sápmi og Åarjelsaemien Dajve , til administrering av programmet .	- ruđaid buohkanassii 164 500 ru Interreg-oasseprográmmain Sápmi ja Åarjelsaemien Dajve prográmma hálddašeapmái .
Disse midlene skal også dekke utgifter til Interreg overvåkingskomite , to beslutningsgrupper samt lønn til en saksbehandler som skal administrere midlene for Interreg-programmene .	Dát ruđat galget maiddái gokčat Interreg gozihanlávdegotti ja guovtti mearridanjoavkku goluid ja bálkká áššemeannudeaddjái , gii galgá hálddašit Interreg-prográmmaruđaid .
UFD har redusert bevilgningen til Sametinget med kr 30 000 over kap. 206 , post 50	Oahpahus- ja dutkandepartemeanta lea vuolidan juolludusa Sámediggái 30 000 ruvnnuin kapihttala 206 poasttas 50 .
Post 52 Kultur	Poasta 52 Kultuvra
Ved fordelingen av overskuddet til Norsk Tipping AS for spilleåret 2004 til idrettsformål i 2005 , er det avsatt kr 300 000 til samisk idrett .	Norsk Tipping AS speallanjagi 2004 vuoittu juogadeami oktavuođas jagi 2005 valáštallandoaimmaide lea várrejuvvon 300 000 ru sámi valáštallamii .
Tilskuddet bevilges fra KKD til Sametinget .	Doarjja juolluduvvo KGD:s Sámediggái .
Formålet med tilskuddet er å støtte opprettholdelse og videreutvikling av de særegne samiske idrettsaktiviteter som er en del av tradisjonell samisk kultur .	Doarjja áigumuš lea doarjut daid erenoamáš sámi valáštallandoaimmaid bisuheami ja viidásetovddideami , mat leat oassin árbevirolaš sámi kultuvrras .
Det er også en målsetting at midlene skal bidra til økt omfang av idrett og fysisk aktivitet i befolkningen .	Ulbmil lea maiddái ahte ruđat galget váikkuhit ahte valáštallan ja rumašlaš doaimmat galget lassánit álbmoga gaskkas .
Tilskuddet skal primært benyttes til aktiviteter rettet mot barn og ungdom .	Doarjja galgá vuosttažettiin geavahuvvot mánáid ja nuoraid doaimmaide .
Post 57 Internasjonalt arbeid	Poasta 57 Riikkaidgaskasaš bargu
Resterende midler til Interreg – delprogram Sápmi og Åarjelsaemien Dajve på kr 1 935 500 fordeles slik :	1 935 500 ru reastaruđat Interreg – oasseprográmmii Sápmi ja Åarjelsaemien Dajve juohkásit ná :
Kr 100 000 er avsatt til drift av Åarjelsaemien Dajve , altså teknisk assistanse midler	100 000 ru leat várrejuvvon Åarjelsaemien Dajve doibmii , nappo teknihkalaš veahki ruđat
Kr 833 400 er bundet til den statlige andelen av Interreg finansieringen , Syd Sverige-Norge	833 400 ru leat čadnojuvvon stáhta oassái Interreg ruhtadeamis , Lulli Ruoŧŧa-Norga
Kr 1 002 100 er bundet til den statlige andelen av Interreg finansieringen , Nord Sápmi	1 002 100 ru leat čadnojuvvon stáhta oassái Interreg ruhtadeamis , Davvi Sápmi
Post 60 Akriv- , bibliotek- og informasjonstjeneste	Poasta 60 Arkiiva- , girjerádjo- ja diehtojuohkinbálvalus
På denne bakgrunn foreslås det at bevilgningen i 2005 under kap. 320 , post 53 Samiske kulturformål økes med kr 2 000 000 til overnevnte formål , jfr. St. prp. nr 65 ( 2004-2005 ) .	Dan vuođul evttohuvvo ahte juolludus kapihttala 320 poasttas 53 Sámi kulturulbmilat , lasihuvvo 2 000 000 ruvnnuin bajábeale namuhuvvon ulbmilii , gč. St.prp.nr 65 ( 2004-2005 ) .
Saken ble avsluttet torsdag 2. juni kl. 11.55 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui duorastaga geassemánu 2. b. 2005 dii. 11.55 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 35/05	Ášši 35/05
Sametingets personalreglement	Sámedikki bárgiidnjuolggadusat
Arkiv SF- 200 Arkivsaksnr. 04/4508	Arkiva SF- 200 Arkiiváššenr . 04/4508
Saken påbegynt tirsdag 31. mai kl. 10.20 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui disdaga miessemánu 31. b. 2005 dii. 10.20 .
I Dokumenter	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingsrådets sak R 154/04	1 Sámediggeráđi ášši R154 04 /
2 Gjeldende personalreglement	2 Gustojeaddji bargiidnjuolggadusat
3 10.12.04 Forhandlingsresultat - Sametingets personalreglement	3 10.12.04 Šiehtadusboađus - Sámedikki bargiidnjuolggadusat
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingsrådet 14.12.04 R 154/04	Sámediggeráđđi 14.12.05 R 154/04
Kontroll- og konstitusjonskomiteen 008/05	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegoddi 008/05
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin 30.05. – 02.06.05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkšumit
Sametingsrådets forslag til innstilling overfor komiteen	Sámediggeráđi mearrádusárvalus lávdegoddái
Sametingrådet slutter seg til forhandlingsresultatet mellom Sametinget og arbeidstakerorganisasjonene i Sametinget ; Norsk Tjenestemannslag , Akademikerne og Utdanningsforbundet .	Sámediggeráđđi guorrasa šiehtadusbohtosii Sámedikki ja Sámedikki bargiidorganisašuvnnaid , Norsk Tjenestemannslag , Akademihkkariid ja Oahppolihtu gaskkas .
Innstilling fra Kontroll- og konstitusjonskomiteen	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti árvalus
Hele komiteen med medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe , Jørn Are Gaski og Margreta Påve Kristiansen og NSRs sametingsgruppe , Ole Henrik Magga .	Lávdegotti buot lahtut mas mielde leat Bargiidbellodaga sámediggejoavku ; Jørn Are Gaski ja Margreta Påve Kristiansen ja NSR sámediggejoavku ; Ole Henrik Magga .
Komiteen har ingen merknader og støtter Sametingsrådets forslag	Lávdegottis eai leat makkárge mearkkašumit ja doarju Sámediggeráđi árvalusa .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 32 tilstede .	39 áirasis ledje 32 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Konstitusjons- og kontrollkomiteen innstillingen ble enstemmig vedtatt .	Bearráigeahččan- ja vuođđudanlávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Margreta Påve Kristiansen ( saksordfører )	1 Margreta Påve Kristiansen ( áššejođiheaddji )
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametinget har ingen merknader til saken og støtter konstitusjons- og kontrollkomiteens forslag .	Sámedikkis eai leat makkárge mearkkašumit áššái .
Saken ble avsluttet tirsdag 31. mai 2005 kl. 10.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui disdaga miessemánu 31. b. 2005 dii 10.25 .
Originalspråk : Norsk	Vuođđogiella : Dárogiella
Sak 36/05	Ášši 36/05
Valg av forberedende fullmaktskomité	Válmmašteaddji fápmuduslávdegotti válljen
Arkiv SF- Arkivsaksnr. 05/1422	Arkiva SF- Arkiiváššenr . 05/1422
Saken påbegynt onsdag 1. juni 2005 kl. 15.50	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku geassemánu 01. b. 2005 dii. 15.50 .
I Dokumenter	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Sametingets arbeidsorden Forretningsorden og grunnregler	1 . Sámedikki bargoortnet čoáhkkinortnet ja vuođđonjuolggadusat
2 31.05.01 Sak 23/01 Valg av forberedende fullmaktskomité	2. 31.05.01 Ášši 23/01 Válmmašteaddji fápmuduslávdegotti válljen
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Sametingets plenum 30.05. – 02.06.05	Sámediggi dievasčoahkkin 30.05. – 02.06.05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Valgkomiteen fremmer følgende innstilling :	Válgalávdegoddi ovddida čuovvovaš árvalusa :
Følgende personer med personlige varamedlemmer oppnevnes til Sametingets forberedende fullmaktskomité i henhold til grunnreglenes § 4-2 :	Čuovvovoš olbmot peršovnnalaš várrelahtuiguin namahuvvojit Sámedikki válmmašteaddji fápmuduslávdegoddái vuođđonjuolggadusaid § 4-2 ektui :
Medlemmer :	Lahttun :
Ragnhild Nystad , NSR . ’ s samarbeidsgruppe ( leder )	Ragnhild Nystad , NSR:a ovttasbargojoavku ( jođiheaddji )
Margreta Påve Kristiansen , Ap ’ s sametingsgruppe ( nestleder )	Margreta Påve Kristiansen , BB:a sámediggejoavku ( nubbinjođiheaddji )
Geir Tommy Pedersen , NSR . ’ s samarbeidsgruppe	Geir Tommy Pedersen , NSR:a ovttasbargojoavku
Stig Eriksen , Frie gruppe	Stig Eriksen , Friddja joavku
Ove Johnsen , SVF . ’ s sametingsgruppe	Ove Johnsen , SVL sámediggejoavku
Personlige varamedlemmer :	Peršovnnalaš várrelahttun :
Åge Nordkild , NSR . ’ s samarbeidsgruppe	Åge Nordkild , NSR:a ovttasbargojoavku
Willy Olsen , Ap ’ s sametingsgruppe	Willy Olsen , BB:a sámediggejoavku
Jon Erland Balto , Sp ’ s sametingsgruppe	Jon Erland Balto , GB:a sámediggejoavku
Steinar Pedersen , Ap ’ s sametingsgruppe	Steinar Pedersen , BB:a sámediggejoavku
Isak Mathis O. Hætta , Frie gruppe	Isak Mathis O. Hætta , Friddja joavku
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Valgkomiteens forslag ble enstemmig vedtatt	Válgalávdgotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Margreta Påve Kristiansen ( saksordfører )	1 Margreta Påve Kristiansen ) ( áššejođiheaddji
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Følgende personer med personlige varamedlemmer oppnevnes til Sametingets forberedende fullmaktskomité i henhold til grunnreglenes § 4-2 :	Čuovvovoš olbmot peršovnnalaš várrelahtuiguin namahuvvojit Sámedikki válmmašteaddji fápmuduslávdegoddái vuođđonjuolggadusaid § 4-2 ektui :
Medlemmer :	Lahttun :
Ragnhild L. Nystad , NSR . ’ s samarbeidsgruppe , leder	Ragnhild Nystad , NSR:a ovttasbargojoavku ( jođiheaddji )
Margrethe Påve Kristiansen , Ap ’ s sametingsgruppe , nestleder	Margreta Påve Kristiansen , BB:a sámediggejoavku ( nubbinjođiheaddji )
Geir Tommy Pedersen , NSR . ’ s samarbeidsgruppe	Geir Tommy Pedersen , NSR:a ovttasbargojoavku
Stig Eriksen , Frie gruppe	Stig Eriksen , Friddja joavku
Ove Johnsen , SVF . ’ s sametingsgruppe	Ove Johansen , SVL sámediggejoavku
Personlige varamedlemmer :	Peršovnnalaš várrelahttun :
Åge Nordkild , NSR . ’ s samarbeidsgruppe	Åge Norkild , NSR:a ovttasbargojoavku
Willy Olsen , Ap ’ s sametingsgruppe	Willy Olsen , BB:a sámediggejoavku
Jon Erland Balto , Sp ’ s sametingsgruppe	Jon Erland Balto , GB:a sámediggejoavku
Steinar Pedersen , Ap ’ s sametingsgruppe	Steinar Pedersen , BB:a sámediggejoavku
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta , Friddja joavku
Saken ble avsluttet onsdag 1. juni 2005 kl. 15.55 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui gaskavahkku geassemánu 01. b 2005 dii. 15.55 .
Originalspråk : norsk	Vuođđogiella : darogiella
Sak 37/05	Ášši 37/05
Sametingets møteplan 2005 - 2006	Sámedikki čoahkkinplána 2005/2006
Arkiv SF-012 .	Arkiva SF-012 .
19 Arkivsaksnr. 04/4201	19 Arkiiváššenr . 04/4201
Saken påbegynt onsdag 1. juni 2005 kl. 15.55 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku geassemánu 01. b. 2005 dii. 15.55 .
I Vedlegg	I Mildosat
Nr Dok. dato Avsender / Mottaker Tittel	Nr Beaivi Geas / Geasa Tihttel
1 Kalender for 2005 og 2006	Kalender jagi 2005 ja 2006
Behandlinger	Meannudeamit
Politisk nivå Møtedato Saksnr.	Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr. .
Møtelederskapet 22.04.05 002/05	Čoahkinjođihangoddi 22.04.05 002/05
Sametingets plenum 30.05. – 02.06.05 037/05	Sámedikki dievasčoahkkin 30.05. – 02.06.05 037/05
II Forslag og merknader	II Evttohusat ja mearkkašumit
Møtelederskapets forslag til innstilling overfor Sametingets plenum	Sámedikki čoáhkkinjođihangotti mearrádusárvalus Sámediggái :
Sametingets plenumsmøter 2005 :	Sámedikki dievasčoahkkimat 2005 :
- Uke 42 19. – 20. oktober	- 42. vahkus : golggotmánu 19. - 20. b. .
- Uke 49 05. – 09. desember	- 49. vahkus : juovlamánu 05. - 09. b. .
Sametingets komitémøter 2005 :	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2005 :
- Uke 47 21. – 25. november	- 47. vahkus : skábmamánu 21. - 25. b. .
Sametingets plenumsmøter 2006 :	Sámedikki dievasčoahkkimat 2006 :
- Uke 09 27. februar – 03. mars	- 09. vahkus : guovvamánu 27. b. – njukčamánu 03. b. .
- Uke 22 29. mai – 02. juni	- 22. vahkus : miessemánu 29. b - geassemánu 02. b. .
- Uke 39 25. – 29. september	- 39. vahkus : čakčamánu 25. - 29. b. .
- Uke 48 27. november - 01. desember	- 48. vahkus : skábmamánu 27. b - juovlamánu 01. b. .
Sametingets komitémøter 2006 :	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2006 :
- Uke 07 13. – 17. februar	- 07. vahkus : guovvamánu 13. - 17. b. .
- Uke 19 08. – 12. mai	- 19. vahkus : miessemánu 08. - 12. b. .
- Uke 37 11. – 15. september	- 37. vahkus : čakčamánu 11. - 15 .
- Uke 46 13. - 17. november	- 46. vahkus : skábmamánu 13. - 17. b. .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 39 representanter var 36 tilstede .	39 áirasis ledje 36 čoahkis .
Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Møtelederskapets innstilling ble enstemmig vedtatt med endringen om at plenumsmøtet i uke 42 vedtas , mens resten av møteplanen anbefales .	Čoahkkinjođihangotti árvalus mearriduvvoi ovttajienatalaččat daiguin rievdadusaiguin ahte dievasčoahkkin vahkkus 42 mearriduvvo , ja ahte čoahkkinplána muđui rávvejuvvo .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Josef Vedhugnes ( saksordfører ) Terje Tretnes	1 Josef Vedhugnes ( áššejođiheaddji ) Terje Tretnes
Janoš Trosten	Janoš Trosten
Svein Peter Pedersen	Svein Peter Pedersen
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
2 Sven-Roald Nystø Olav Dikkanen	2 Sven-Roald Nystø Olav Dikkanen
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Janoš Trosten	Janoš Trosten
Sven-Roald Nystø	Sven-Roald Nystø
3 Willy Ørnebakk	3 Willy Ørnebakk
4 Terje Tretnes	4 Terje Tretnes
5 Egil Olli	5 Egil Olli
6 Svein Peter Pedersen	6 Svein Peter Pedersen
7 Josef Vedhugnes ( saksordfører )	7 Josef Vedhugnes
VI Sametingets vedtak	VI Sámedikki mearrádus
Sametingets fastsetter plenumsmøtet til uke 42 i år 2005 .	Sámediggi mearrida dievasčoahkkima vahkku 42 .
Resten av møteplanen anbefales .	Muđui rávvejuvvo čoahkkinplána .
Sametingets plenumsmøter 2005 :	Sámedikki dievasčoahkkimat 2005 :
- Uke 42 19. – 20. oktober	- 42. vahkus : golggotmánu 19. - 20. b. .
- Uke 49 05. – 09. desember	- 49. vahkus : juovlamánu 05. - 09. b. .
Sametingets komitémøter 2005 :	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2005 :
- Uke 47 21. – 25. november	- 47. vahkus : skábmamánu 21. - 25. b. .
Sametingets plenumsmøter 2006 :	Sámedikki dievasčoahkkimat 2006 :
- Uke 09 27. februar – 03. mars	- 09. vahkus : guovvamánu 27. b. – njukčamánu 03. b. .
- Uke 22 29. mai – 02. juni	- 22. vahkus : miessemánu 29. b - geassemánu 02. b. .
- Uke 39 25. – 29. september	- 39. vahkus : čakčamánu 25. - 29. b. .
- Uke 48 27. november - 01. desember	- 48. vahkus : skábmamánu 27. b - juovlamánu 01. b. .
Sametingets komitémøter 2006 :	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2006 :
- Uke 07 13 – . 17. februar	- 07. vahkus : guovvamánu 13. - 17. b. .
- Uke 19 08. – 12. mai	- 19. vahkus : miessemánu 08. - 12. b. .
- Uke 37 11. – 15. september	- 37. vahkus : čakčamánu 11. - 15 .
- Uke 46 13. - 17. november	- 46. vahkus : skábmamánu 13. - 17. b. .
Saken ble avsluttet onsdag 1. juni 2005 kl. 16.20 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui gaskaváhkku geassemánu 01. b. 2005 dii. 16.20 .
--- Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka	--- Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Sametingets plenum	Sámedikki dievasčoahkkin
Møtebok 5/05	Čoahkkingirji 5/05
Tid : 19. – 20. oktober 05	Áigi : Golggotmánu 19. – 20.b.2005
Sted : Karasjok	Báiki:Kárášjohka
Saksliste	Áššelistu
Saksnr. Sakstittel	Ášše nr. . Áššenamma
038/05 Konstituering	038/05 Vuođđudeapmi
039/05 Valg av fullmaktskomite i henhold til Sametingets grunnregler § 1-6	039/05 Fápmuduslávdegotti válljen Sámedikki vuođđonjuolggadusaid § 1-6 vuođul
040/05 Fullmaktskomiteens innstilling om fullmaktene - godkjenning av valget	040/05 Fápmuduslávdegotti fápmudusárvalus - válggaid dohkkeheapmi
041/05 Valg av møtelederskap	041/05 Čoahkkinjođihangotti válljen
042/05 Valg av sametingsråd	042/05 Sámediggeráđi válljen
043/05 Sametingets arbeidsorden - endringer i grunnregler og forretningsorden	043/05 Sámedikki bargoortnet - rievdadusat vuođđonjuolggadusain ja čoahkkinortnegis
044/05 Valg av valgkomite	044/05 Válgalávdegotti válljen
045/05 Valg av kontroll- og konstitusjonskomite	045/05 Bearráigeahččanlávdegotti válljen
046/05 Valg av plan- og finanskomite	046/05 Plána- ja finánsalávdegotti válljen
047/05 Valg av oppvekst- og utdanningskomite	047/05 Bajásšaddan- ja oahppolávdegotti válljen
048/05 Valg av nærings- og kulturkomite	048/05 Ealáhus- ja kulturlávdegotti válljen
049/05 Valg av medlemmer til Samisk parlamentarisk råd	049/05 Miellahtuid válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái
050/05 Sametingets møteplan 2005 - 2006	050/05 Sámedikki čoahkkinplána 2005/2006
051/05 Kunngjøring av nye saker	051/05 Ođđa áššiid dieđiheapmi
Møtesekvenser	Čoahkkináiggit
Tid Sak Side	Áigi Ášši Siidu
Onsdag 19.10.05 kl. 17.00 – 17.10 038/05	Gaskavahkku 19.10.05 dii. 17.00 – 17.10 038/05
kl. 17.10 – 17.20 039/05	dii. 17.10 – 17.20 039/05
Torsdag 20.10.05 kl. 09.15 – 12.00 040/05	Duorastat 20.10.05 dii. 09.15 – 12.00 040/05
043/05 Torsdag 20.10.05 kl. 15.00 – 16.50 044/05	Duorastaga 20.10.05 dii. 15.00 – 16.50 043/05
Torsdag 20.10.05 kl. 17.25 – 18.40 051/05	Duorastaga 20.10.05 dii. 17.25 – 18.40 051/05
038/05 : Konstituering	038/05 : Vuođđudeapmi
Saken påbegynt onsdag 19. oktober 05 kl. 17.00 . Representanter	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku golggotmánu 19. b. 2005 dii. 17.00 .
Følgende representanter var tilstede ved konstitueringen :	Áirasat Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis :
Magnhild Mathisen 23 .	Magnhild Mathisen 23 .
Tor Mikalsen	Tor Mikalsen
Gunn-Britt Retter 24 .	Gunn-Britt Retter 24 .
Hilde Nyvoll Vangen	Hilde Nyvoll Vangen
Knut Store 25 .	Knut Store 25 .
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Marianne Balto Henriksen 26 .	Marianne Balto Henriksen 26 .
Bjarne Store-Jakobsen	Bjarne Store-Jakobsen
Janoš Trosten 27 .	Janoš Trosten 27 .
Lene Hansen	Lene Hansen
Per Ivar Henriksen 28 .	Per Ivar Henriksen 28 .
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Egil Olli 29 .	Egil Olli 29 .
Berit Oskal Eira	Berit Oskal Eira
Terje Tretnes 30 .	Terje Tretnes 30 .
Susanne Amalie Andersen	Susanne Amalie Andersen
Synnøve Solbakken-Härkönen 31 .	Synnøve Solbakken-Härkönen 31 .
Kjersti Myrnes Balto	Kjersti Myrnes Balto
Marie Therese Nordsletta Gaup 32 .	Marie Therese Nordsletta Gaup 32 .
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Aili Keskitalo 33 .	Aili Keskitalo 33 .
Roger Pedersen	Roger Pedersen
Per Andersen Bæhr 34 .	Per Andersen Bæhr 34 .
Tone Finnesen	Tone Finnesen
Isak Mathis O. Hætta 35 .	Isak Mathis O. Hætta 35 .
Anders Urheim	Anders Urheim
Klemet Erland Hætta 36 .	Klemet Erland Hætta 36 .
Miriam Paulsen	Miriam Paulsen
15 Josef Vedhugnes 37 .	15 Josef Vedhugnes 37 .
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Olaf Eliassen 38 .	Olaf Eliassen 38 .
Sten Erling Jønsson	Sten-Erling Jønsson
Wiebke Synnøve Slåtsveen 39 .	Wiebke Synnøve Slåtsveen 39 .
Kirsten Appfjell	Kirsten Appfjell
Per Edvind Varsi 40 .	Per Edvind Varsi 40 .
Rita-Alise Porsanger	Rita-Alise Porsanger
Jon Harald Skum 41 .	Jon Harald Skum 41 .
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Toril Bakken 42 .	Toril Bakken 42 .
Johan Mikkel Sara	Johan Mikkel Sara
Inger Jørstad 43 .	Inger Jørstad 43 .
Kirsti Guvsám	Kirsti Guvsám
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Presidentens innstilling ble enstemmig vedtatt .	Presideanta evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 . Sven-Roald Nystø	1 Sven-Roald Nystø
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus gos mearradus lea ?
Saken ble avsluttet 19.10.05 kl. 17.10 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 19.10.05 dii. 17.10
039/05 : Valg av fullmaktskomite i henhold til Sametingets grunnregler§1- 6	039/05 : Fápmuduslávdegotti válljen Sámedikki vuođđonjuolggadusaid § 1-6 vuođul
Saken påbegynt onsdag 19. oktober 05 kl. 17.10	Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku golggotmánu 19.b.05 dii. 17.10
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi čáđahuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslagene ble enstemmig vedtatt .	Evttohusat mearriduvvojedje ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Sven-Roald Nystø	1 . Sven-Roald Nystø
2 Synnøve Solbakken-Härkönen	2 . Synnøve S. Härkönen
3 Magnhild Mathisen	3 . Magnhild Mathisen
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Følgende medlemmer ble valgt til fullmaktskomiten :	Fápmuduslávdegoddái válljejuvvojedje čuovvovaš áirasat :
Josef Vedhugnes , møteleder	Josef Vedhugnes , jođiheaddji
Kirsti Guovsám , nestleder	Kirsti Guvsám , nubbinjođiheaddji
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Marianne Balto Henriksen	Marianne Balto Henriksen
Toril Bakken	Toril Bakken
Saken ble avsluttet 19.10 05 kl. 17.20 040/05 : Fullmaktskomiteens innstilling om fullmaktene - godkjenning av valget	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 19.10.05 dii. 17.20 040/05 : Fápmuduslávdegotti fápmudusárvalus - válggaid dohkkeheapmi
Saken påbegynt torsdag 20. oktober 05 kl. 09.15 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 dii. 09.15
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 1 ble enstemmig vedtatt .	Fapmuduslavdegotti evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Sven-Roald Nystø	1 Sven-Roald Nystø
2 Kirsti Guovsám	2 Kirsti Guvsám
3 Sten Erling Jønsson	3 Sten-Erling Jønsson
4 Ann-Mari Thomassen	4 Ann-Mari Thomassen
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Valgkrets 1 Varanger , valgkrets 2 Tana , valgkrets 3 Karasjok , valgkrets 4 Kautokeino , valgkrets 5 Porsanger , valgkrets 6 Alta , / Kvalsund valgkrets 7 Nord-Troms , valgkrets 8 Midt-Troms , valgkrets 9 Sør-Troms , valgkrets 10 Nordre-Nordland , valgkrets 11 Midtre-Nordland , valgkrets 12 Sørsameområde , valgkrets 13 Sør-Norge og varerepresentantenes fullmakt godkjennes	Válgabiire 1 Várjjat , válgabiire 2 Deatnu , válgabiire 3 Kárášjohka , válgabiire 4 Guovdageaidnu , válgabiire 5 Poršáŋgu , válgabiire 6 Áltá , / Falesnuorri válgabiire 7 Davvi-Romsa , válgabiire 8 Gaska-Romsa , válgabiire 9 Mátta-Romsa , válgabiire 10 Davvi-Norlánda , válgabiire 11 Gaska-Norlánda , válgabiire 12 máttasámeguovlu , válgabiire 13 Mátta-Norga áirasaiid ja várrelahtuid fápmudusat dohkkehuvvojit .
Saken ble avsluttet 20.10.05 kl. 09.25 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05 dii. 09.25
041/05 : Valg av møtelederskap	041/05 : Čoahkkinjođihangotti válljen
Saken påbegynt torsdag 20. oktober 05 kl. 09.25 .	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 dii. 09.25
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslagene ble enstemmig vedtatt	Evttohusat dohkkehuvvojedje ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Egil Olli	1 Egil Olli
2 John Harald Skum	2 John Harald Skum
3 Sven-Roald Nystø	3 Sven-Roald Nystø
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Følgende medlemmer ble valgt til møtelederskapet :	Čuovvovaččat válljejuvvojedje Sámedikki čoahkkinjođiheaddjin :
Josef Vedhugnes , møteleder	Josef Vedhugnes , jođiheaddji
Tone Finnesen , nestleder	Tone Finnesen , nubbinjođiheaddji
Vibeke Larsen	Vibeke Larsen
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Susanne Andersen	Susanne Andersen
Saken ble avsluttet 20.10.05 kl. 09.30	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05 dii. 09.30
042/05 : Valg av sametingsråd	042/05 : Sámediggeráđi válljen
Saken påbegynt 20. oktober 05 kl. 09.40	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 dii. 09.40
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 1 ble vedtatt med 22 stemmer mot 21 stemmer .	Evttohus 1 , mearriduvvui 22 jienain 21 jiena vuostá .
Forslag 2 , ble forkastet med 20 stemmer mot 23 stemmer .	Evttohus 2 , gahčai 20 jienain 23 jiena vuostá .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
Terje Tretnes ( forr. ) orden	Terje Tretnes ( čoahkkinortnegii )
1 Janoš Trosten	1 Janoš Trosten
2 Aili Keskitalo	2 Aili Keskitalo
3 Egil Olli	3 Egil Olli
4 Olaf Eliassen	4 Olaf Eliassen
5 Isak Mathis O. Hætta	5 Isak Mathis O. Hætta
6 Per A. Bæhr	6 Per A. Bæhr
7 Terje Tretnes	7 Terje Tretnes
8 Toril Bakken	8 Toril Bakken
9 Kirsten Appfjell	9 Kirsten Appfjell
10 Johan Mikkel Sara	10 Johan Mikkel Sara
11 Marianne Balto Henriksen	11 Marianne Balto Henriksen
12 Janoš Trosten	12 Janoš Trosten
13 Hilde Anita Vangen	13 Hilde Anita Vangen
14 Bjarne Store-Jakobsen	14 Bjarne Store-Jakobsen
15 Berit Oskal Eira	15 Berit Oskal Eira
16 Willy Ørnebakk	16 Willy Ørnebakk
17 Ann-Mari Thomassen	17 Ann-Mari Thomassen
18 Isak Mathis O. Hætta ( čoahkkinortnegii )	18 Isak Mathis O. Hætta ( čoahkkinortnegii )
19 Janoš Trosten	19 Janoš Trosten
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Følgende medlemmer ble valgt til sametingsrådet :	Čuovvovččat válljejuvvojedje Sámediggeráđđái :
Aili Keskitalo , president	Aili Keskitalo , presideanta
Johan Mikkel Sara , visepresident	Johan Mikkel Sara , várrepresideanta
Terje Tretnes	Terje Tretnes
Randi A. Skum	Randi A. Skum
Jarle Jonassen	Jarle Jonassen
Saken ble avsluttet 20.10.05 kl. 11.57 .	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05 dii. 11.57
043/05 : Sametingets arbeidsorden - endringer i grunnregler og forretningsorden	043/05 : Sámedikki bargoortnet - rievdadusat vuođđonjuolggadusain ja čoahkkinortnegis
Saken påbegynt torsdag 20. oktober 05 kl. 15.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 dii. 15.00
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag fra Josef Vedhugnes ble enstemmig vedtatt	Josef Vedhugnes evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
Sak 43/05 med endringer ble enstemmig vedtatt	Ášši 43/05 rievdadusain mearriduvvui ovttajienalaččat
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Egil Olli	1 Egil Olli
2 Josef Vedhugnes	2 Josef Vedhugnes
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Kapittel 1 Sametingets konstituering , midlertidig ledelse og prøving av valg	Kapihtal 1 Sámedikki vuođđudeapmi , gaskaboddosaš jođiheapmi ja válgaiskkadeapmi
§ 1-3 : siste punkt strykes .	§ 1-3 : maŋimuš čuokkis sihkkojuvvo .
§ 1-3 Representantenes plassering	Paragráfa šaddá ná : § 1-3 Áirasiid sajit
I det samlede sameting tar representantene plass etter nummerorden av valgkretsene , jf. bestemmelsene i sameloven .	Go Sámediggi lea čoahkis , galget áirasat čohkkát válgabiirriid nummarvuoruid mielde , vrd. sámelága mearrádusaid .
Kapittel 2 Valg av sametingsråd , møtelederskap , komiteer og representanter til samisk parlamentarisk råd	Kapihtal 2 Sámediggeráđi , čoahkkinjođihangotti , lávdegottiid , ja sámi parlamentáralaš ráđđái áirasiid válljen
§ 2-1 endres til å lyde :	§ 2-1 rievdaduvvo leat ná :
§ 2-1 Sametingets faste organer	§ 2-1 Sámedikki bissovaš orgánat
Sametingets høyeste organ er plenumsmøtet .	Sámedikki bajimuš orgána lea dievasčoahkkin .
Sametinget velger et møtelederskap , et sametingsråd , en valgkomite , en fullmaktskomite , en kontrollkomite og øvrige komiteer .	Sámediggi vállje čoahkkinjođihangotti , sámediggeráđi , válgalávdegotti , fápmudanlávdegotti , bearráigeahččanlávdegotti ja eará lávdegottiid .
§ 2-2 : 1. ledd endres til å lyde :	§ 2-2 : 1. oassi rievdaduvvo leat ná :
§ 2-2 Møtelederskap	§ 2-2 Čoahkkinjođihangoddi
Sametinget velger et møtelederskap av og blant Sametingets representanter .	Sámediggi vállje iežas áirasiid logus čoahkkinjođihangotti .
Møtelederskapet skal bestå av leder ( Sametingets plenumsleder ) , nestleder og tre medlemmer som deretter overtar ledelsen av plenumsmøtet . Valget skjer som forholdsvalg .	Čoahkkinjođihangottis galget leat jođiheaddji ( Sámedikki dievasčoahkkinjođiheaddji ) , nubbinjođiheaddji ja golbma lahtu geat galget dasto jođihit dievasčoahkkima .
§ 2-3 endres ved at den nå omhandler Sametingsrådet .	§ 2-3 rievdaduvvo nu ahte dat dál guoská Sámediggeráđđái .
Paragrafen lyder da slik :	Paragráfa šaddá ná :
§ 2-3 Sametingsrådet	§ 2-3 Sámediggeráđđi
a ) Etter at innstillingen fra fullmaktskomiteen er ferdigbehandlet , velger Sametinget av og blant Sametingets representanter et sametingsråd .	a ) Maŋŋá go fápmuduslávdegotti árvalus lea meannuduvvon gárvvisin , vállje Sámediggi iežas áirasiid logus sámediggeráđi .
Sametingsrådet skal være sammensatt av en president , en visepresident og minst tre rådsmedlemmer .	Sámediggeráđis galget leat mielde presideanta , várrepresideanta ja unnimusat golbma ráđđelahtu .
Valget skjer på grunnlag av en politisk tiltredelseserklæring , som flertallsvalg ved avstemning over hele rådets sammensetning samlet .	Válga dahkko politihkalaš álgojulggaštusa vuođul , eanetlohkoválgan gos jienastuvvo olles ráđi čoahkádus ovttas .
c ) Sametingsrådets arbeidsoppgaver er å forestå ledelse og drift av Sametingets virksomhet .	c ) Sámediggeráđi bargun lea doaimmahit ja jođihit Sámedikki doaimmaid .
Dette omfatter dog ikke oppgaver Sametingets plenum har tillagt andre organer .	Dát ii guoskka dattetge bargguide maid Sámedikki dievasčoahkkin lea bidjan eará orgánaide .
d ) Sametingsrådets funksjonstid følger Sametingets valgperiode med mindre :	d ) Sámediggeráđi doaibmaáigi čuovvu Sámedikki válgaáigodaga earret jos :
1 ) Sametingets plenum har uttrykt mistillit til Sametingsrådet .	1 ) Sámedikki dievasčoahkkin dovddaha eahpeluohttámuša Sámediggeráđđái .
2 ) Sametingets plenum godkjenner Sametingsrådets søknad om fratredelse .	2 ) Sámedikki dievasčoahkkin dohkkeha Sámediggeráđi luohpanohcama .
I slike tilfeller velges nytt sametingsråd etter reglene i første ledd , og medlemmene i det avgåtte Sametingsrådet trer inn igjen som representanter i Sametinget .	Dákkár oktavuođain válljejuvvo ođđa sámediggeráđđi njuolggadusaid vuosttaš lađđasa mielde , ja Sámediggeráđi luohpan lahtut leat fas Sámedikki áirasat .
e ) Sametingspresidenten kan når som helst i valgperioden søke Sametingets plenum om endringer i Sametingsrådets sammensetning .	e ) Sámedikki presideanta sáhttá goas ihkinassii válgaáigodagas ohcat Sámedikki dievasčoahkkimis rievdadit Sámediggeráđi čoahkádusa .
Dersom plenum godkjenner søknaden , velges nye rådsmedlemmer etter reglene i første ledd .	Jos dievasčoahkkin dohkkeha ohcama , de válljejuvvojit ođđa ráđđelahtut njuolggadusaid vuosttaš lađđasa mielde .
f ) Sametinget fastsetter nærmere regler for Sametingsrådet i sin forretningsorden .	f ) Sámediggi mearrida dárkilet njuolggadusaid Sámediggeráđđái čoahkkinortnegisttis .
Kapittel 3 Sametingets forhandlinger	Kapihtal 3 Sámedikki ráđđádallamat
§3-5 ; 2. ledd strykes i sin helhet	§3-5 ; 2. oassi sihkkojuvvo ollásit .
Kapittel 5 Andre bestemmelser	Kapihtal 5 Eará mearrádusat
§5-1 bestemmelsen utvides med nedforstående 2. ledd	§5-1 mearrádussii lasihuvvo čuovvovaš 2. lađas
§ 5-1 Sametingets ledelse	§ 5-1 Sámedikki jođiheapmi
Leder i møtelederskapet , Sametingets plenumsleder , er leder for Sametingets plenum .	Čoahkkinjođihangotti jođiheaddji , Sámedikki dievasčoahkkinjođiheaddji , lea Sámedikki dievasčoahkkima jođiheaddji .
Når Sametingets plenumsleder er fraværende , fungerer nestlederen som leder .	Go Sámedikki dievasčoahkkinjođiheaddji ii leat das , doaibmá nubbinjođiheaddji jođiheaddjin .
Dersom også nestlederen er fraværende , velges en setteleder av og blant møtelederskapets medlemmer .	Jos nubbinjođiheaddjige ii leat das , de vállje čoahkkinjođihangoddi iežas lahtuid logus sadjásaš jođiheaddji .
Ved fravær av lengre varighet velges setteleder av Sametinget .	Guhkit áigge jávkamiin vállje Sámediggi sadjásaš jođiheaddji .
Disse endringene trer i kraft straks .	Dát rievdadusat bohtet fápmui dalán .
Dette gjelder ikke bestemmelsen i § 2-3 b ) som gis et særskilt iverksettelsestidspunkt .	Dát ii guoskka § 2-3 b ) mearrádussii masa sáhttá biddjojuvvot sierra fápmuibidjanáigemearri .
Forretningsorden	Čoahkkinortnet
Sametinget viser til Sametingets forretningsorden § 31 og vedtar følgende endringer :	Sámediggi čujuha Sámedikki čoahkkinortnegii § 31 ja mearrida čuovvovaš rievdadusaid :
§ 16 endres til å lyde :	§ 16 rievdaduvvo leat ná :
16 Møtelederskapet	§ 16 Čoahkkinjođihangoddi
Sametinget velger et møtelederskap etter grunnreglene § 2-2 .	Sámediggi vállje čoahkkinjođihangotti vuođđonjuolggadusaid § 2-2 mielde .
Møtelederskapet skal bestå av leder ( Sametingets plenumsleder ) , nestleder og tre medlemmer . Valget skjer som forholdsvalg .	Čoahkkinjođihangottis galget leat jođiheaddji ( Sámedikki dievasčoahkkinjođiheaddji ) , nubbinjođiheaddji ja golbma lahtu .
Møtelederskapets leder innkaller møtelederskapets medlemmer til møte .	Čoahkkinjođihangotti jođiheaddji gohčču čoahkkinjođihangotti miellahtuid čoahkkimii .
Møtelederskapet er beslutningsdyktig når tre medlemmer er samlet .	Čoahkkinjođihangottis lea mearridanfápmu go golbma lahtu leat čoahkis .
Møtelederskapet kan delegere avgjørelsesmyndighet til møtelederskapets leder .	Čoahkkinjođihangoddi sáhttá addit čoahkkinjođihangotti jođiheaddjái mearridanfámu .
Møtelederskapets funksjonstid følger Sametingets valgperiode .	Čoahkkinjođihangotti doaibmanáigi čuovvu Sámedikki válgaáigodaga .
§ 17 , bokstav d ) endres til å lyde :	§ 17 Čoahkkinjođihangotti barggut , bustávva d ) rievdaduvvo leat ná :
§ 17 Møtelederskapets oppgaver	§ 17 Čoahkkinjođihangotti barggut
d ) Fremme forslag til vedtak overfor Kontrollkomiteen i spørsmål vedrørende Sametingets forretningsorden og reglement for Sametingets politiske nivå , jf. § 25 .	d ) Ovddidit mearrádusárvalusa Bearráigeahččanlávdegoddái áššiin mat gusket Sámedikki čoahkkinortnegii ja Sámedikki politihkalaš dási njuolggadusaide , gč. § 25 .
§ 18 Valgkomiteen	§ 18 Válgalávdegoddi
Valgkomiteen gir innstilling om alle valg som Sametinget overdrar til den å forberede	Válgalávdegoddi ovddida eavttuhusa buot válggain maid Sámediggi bidjá dan válmmaštit .
§ 19 endres til å lyde :	§ 19 rievdaduvvo leat ná :
§ 19 Valg av Sametingsråd	§ 19 Sámediggeráđi válljen
Sametingsrådet velges etter bestemmelsene i grunnreglene § 2-3 .	Sámediggeráđđi válljejuvvo vuođđonjuolggadusaid § 2-3 mielde .
Når forslag til sametingsråd er fremmet , foretas det avstemning over hele rådets sammensetning samlet .	Go sámediggeráđđi lea árvaluvvon , de jienastuvvo olles ráđi čoahkádus ovttas .
Sametingsrådet er valgt dersom det oppnår mer enn halvparten av de avgitte stemmer ved første avstemning .	Sámediggeráđđi lea válljejuvvon jos vuosttaš jienasteamis oažžu eanet go beali jienastuvvon jienastagain .
Oppnås ikke mer enn halvparten av de avgitte stemmer , foretas en ny avstemning .	Jos ii oaččo eanet go beali jienastuvvon jienastagain , de jienastuvvo ođđasis .
Her regnes det rådet som valgt som har flest stemmer ( enkelt flertall ) .	Dál lea válljejuvvon ráđđin dat árvalus mii oažžu eanemus jienastagaid ( ovttageardásaš eanetlohku ) .
Har to forslag fått samme stemmetall , foretas ny avstemning blant disse .	Jos guokte árvalusa leat ožžon seamma mađe jienastagaid , de galgá dán guokte árvalusa ođđasis jienastit .
§ 20 , 1. ledd endres til å lyde :	§ 20 , vuosttaš lađas rievdaduvvo leat ná :
§ 20 Sametingsrådets arbeid	§ 20 Sámediggeráđi barggut
Sametingsrådets arbeidsoppgaver er å forestå ledelse og drift av Sametingets virksomhet , jf. grunnreglene §2-3 pkt c ) .	Sámediggeráđi bargun lea doaimmahit ja jođihit Sámedikki doaimma , gč. vuođđonjuolggadusaid § 2-3 čuoggá c.
§ 21 endres til å lyde :	§ 21 rievdaduvvo leat ná :
§ 21 Sametingsrådets funksjonstid	§ 21 Sámediggeráđi doaibmanáigi
Sametingsrådets funksjonstid følger Sametingets valgperiode etter grunnreglene § 2-3 bokstav d .	Sámediggeráđi doaibmanáigi čuovvu Sámedikki válgaáigodaga vuođđonjuolggadusaid § 2-3 bustáva d mielde .
Har Sametingets flertall uttrykt mistillit til Sametingsrådet , meddeler presidenten Sametingsrådets avgang .	Jos Sámedikki eanetlohku lea ovddidan eahpeluohttámuša Sámediggeráđđái , de dieđiha presideanta ahte Sámediggeráđđi guođđá doaimmas .
Nytt Sametingsråd velges etter reglene i § 19 .	Ođđa sámediggeráđđi válljejuvvo njuolggadusaid § 19 mielde .
Fratrer presidenten etter grunnreglenes § 2-3 bokstav e ) fratrer hele Sametingsrådet .	Jos presideanta guođđá doaimmas vuođđonjuolggadusaid § 2-3 bustáva e ) mielde , de guođđá olles Sámediggeráđđi doaimmas .
§ 22 endres til å lyde :	§ 22 rievdaduvvo leat ná :
§ 22 Valg av komiteer	§ 22 Lávdegottiid válljen
Sametinget velger følgende fire komiteer : Plan- og finanskomiteen med 14 medlemmer , Oppvekst- og utdanningskomiteen med 14 medlemmer , Nærings- og kulturkomiteen med 15 medlemmer og Kontrollkomiteen med 5 medlemmer .	Sámediggi vállje čuovvovaš njeallje lávdegotti : Plána- ja finánsalávdegotti 14 lahtuin , Bajásšaddan- ja oahppolávdegotti 14 lahtuin , Ealáhus- ja kulturlávdegotti 15 lahtuin ja Bearráigeahččanlávdegoddi 5 lahtuin .
Kontrollkomiteens medlemmer kan ikke sitte i den komiteen som behandler Sametingets regnskaper og budsjetter .	Darkkistanlavdegotti láhttut eai sahte leat komiteain gos giedahallet Sámedikki rehketdoaluid ja budsjeahttaid .
Komiteene settes sammen av alle sametingsrepresentantene .	Lávdegottiin galget buot sámediggeáirasat leat mielde .
Det skal velges en leder og en nestleder til komiteene .	Lávdegottiide galgá válljejuvvot jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji .
Der flertallet har leder , velges nestleder fra mindretallet , og der mindretallet har leder , velges nestleder fra flertallet .	Go eanetlogus lea jođiheaddji , de válljejuvvo nubbinjođiheaddji unnitlogus , ja go unnitlogus lea jođiheaddji , de válljejuvvo nubbinjođiheaddji eanetlogus .
Til Kontrollkomiteen velges både leder og nestleder fra mindretallet .	Bearráigeahččanlávdegoddái válljejuvvo sihke jođiheaddji ja nubbinjođiheaddji unnitlogus .
Ved stemmelikhet har komiteleder dobbelstemme .	Go leat ovtta mađe jienat , de lea lávdegoddejođiheaddjis duppaljietna .
§ 23 endres til å lyde :	§ 23 rievdaduvvo leat ná :
§ 23 Komiteenes arbeid	§ 23 Lávdegottiid bargu
Komiteene skal fremme innstilling til plenum i saker der Sametingsrådet har fremmet forslag til vedtak og som møtelederskapet oversender fra Sametingsrådet .	Lávdegottit galget ovddidit eavttuhusaid dievasčoahkkimii dakkár áššiin main Sámediggeráđđi lea ovddidan mearrádusárvalusa ja maid čoahkkinjođihangoddi sádde Sámediggeráđis .
Kontrollkomiteen skal fremme innstilling etter § 24 første ledd bokstav c og § 24 siste ledd .	Bearráigeahččanlávdegoddi galgá ovddidit eavttuhusa § 24 vuosttas lađđasa c čuoggá mielde ja § 24 maŋimus lađđasa mielde .
Komitèen kan avholde møte når minst 3/5 av medlemmene er til stede .	Lávdegottit sáhttet doallat čoahkkima go uhcimusat 3/5 lahtuin leat čoahkkimis .
Komitèsammensetningen gjenspeiler styrkeforholdet i komitèene og fraksjonene legger inn merknader og forslag på vegne av fraksjonen .	Lávdegottiid čoahkádus dávista mo fápmu juohkása lávdegottiin ja joavkkut ovddidit mearkkašumiid ja árvalusaid joavkkuid bealis .
Møtene i komiteene er lukket så lenge komiteene selv ikke bestemmer noe annet .	Lávdegoddečoahkkimat leat gitta nu guhká go lávdegottit ieža eai mearrit eará .
§ 24 endres til å lyde :	§ 24 rievdaduvvo leat ná :
§ 24 Kontrollkomteens oppgaver	§ 24 Bearráigeahččanlávdegotti barggut
Kontrollkomiteens arbeidsoppgaver er å :	Bearráigeahččanlávdegotti bargun lea :
a ) Utøve den parlamentariske kontroll over virksomheten som finansieres via Sametingets budsjett .	a ) Doaimmahit parlamentáralaš bearrráigeahču doaimmas mii ruhtaduvvo Sámedikki bušeahta bokte .
b ) Kontrollere Sametingets årsregnskap og eventuelle merknader vedrørende disse fra Riksrevisjonen	Bearráigeahččat Sámedikki jahkerehketdoalu , ja vejolaš mearkkašumiid maid Riikkarevišuvdna lea buktán dáidda .
c ) Fremme innstilling til plenum i saker som oversendes fra møtelederskapet og der møtelederskapet fremmer forslag til vedtak , herunder godtgjørelsesreglement og forretningsorden .	c ) Ovddidit eavttuhusa dievasčoahkkimii dakkár áššiin maid čoahkkinjođihangoddi sádde ja main čoahkkinjođihangoddi ovddida mearrádusárvalusa , ee. buhtadusnjuolggadusaid ja čoahkkinortnega .
Komiteen kan foreta de undersøkelser i Sametingets administrasjon , som den anser nødvendig for Sametingets kontroll .	Lávdegoddi oažžu iskkadit Sámedikki hálddahusa go atná dan dárbbašlažžan Sámedikki bearráigeahču dihte .
Før komiteen selv foretar slike undersøkelser , skal Sametingsrådet underrettes og anmodes om å framskaffe de ønskede opplysninger .	Ovdal go lávdegoddi ieš dahká dákkár iskkademiid , de galgá dieđihit Sámediggeráđđái ja dáhttut dan buktit dieđuid maid bivdá .
Komiteen kan avgi innstilling til Sametingets plenum om de saker den tar opp til behandling , jf. § 25 .	Lávdegoddi sáhttá ovddidit eavttuhusa Sámedikki dievasčoahkkimii áššiin maid meannuda , gč. § 25 .
Sametinget kan fastsette særskilte regler for Kontrollkomiteens ansvars- og arbeidsområde .	Sámediggi sáhttá mearridit sierra njuolggadusaid Bearráigeahččanlávdegotti ovddasvástádus- ja bargosuorgái .
§ 25 Saksbehandling	§ 25 Áššemeannudeapmi
Saker som Sametingsrådet fremmer overfor komiteene skal meldes møtelederskapet senest 4 uker før plenumsmøtet .	Áššit maid Sámediggeráđđi ovddida lávdegottiide , galget dieđihuvvot čoahkkinjođihangoddái maŋimuštá 4 vahku ovdal dievasčoahkkima .
Forslag til vedtak i sakene skal sendes representantene minimum 3 uker før plenumsmøtet .	Mearrádusárvalusat áššiin galget sáddejuvvot áirasiidda maŋimuštá 3 vahku ovdal dievasčoahkkima .
Tilsvarende frister gjelder for Kontrollkomiteen .	Seamma njuolggadusat gustojit Bearráigeahččanlávdegoddái .
Møtelederskapets forslag til vedtak i saker etter § 17 første ledd litra d ) sendes representantene minimum 3 uker før plenumsmøtet .	Čoahkkinjođihangotti mearrádusárvalus áššiin § 17 vuosttaš lađđasa d ) čuoggá mielde sáddejuvvo áirasiidda maŋimuštá 3 vahku ovdal dievasčoahkkima .
Møtelederskapet kan la være å fremme saker overfor komiteene dersom Sametingsrådet oversitter forannevnte frister .	Čoahkkinjođihangoddi sáhttá biehttalit bidjamis áššiid lávdegottiid ovdii jus Sámediggeráđđi ii doala ovddabealde namuhuvvon áigemeriid .
Saken ble avsluttet 20.10.05 kl. 15.20	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05 dii. 15.15
044/05 : Valg av valgkomite	044/05 : Válgalávdegotti válljen
Saken påbegynt torsdag 20. oktober 05 kl. 12.00	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 dii. 12.00 .
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslaget ble enstemmig vedtatt	Evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Egil Olli	1 Egil Olli
2 John Harald Skum	2 John Harald Skum
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Følgende medlemmer ble valgt til valgkomiten	Čuovvovččat válljejuvvojedje válgalávdegoddái :
Magnhild Mathisen , leder	Magnhild Mathisen , jođiheaddji
Jon Harald Skum , nestleder	John Harald Skum , nubbinjođiheaddji
Kjersti Myrnes Balto	Kjersti Myrnes
Sten Erling Jønsson	Sten-Erling Jønsson
Kirsten Appfjell	Kirsten Appfjell
Saken avsluttet 20.10.05 kl 12.05	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05 , dii. 12.05
045/05 : Valg av kontroll- og konstitusjonskomite	045/05 : Bearráigeahččanlávdegotti válljen
Saken påbegynt torsdag 20. oktober 05 kl. 15.15	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 dii. 15.15
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslagene ble enstemmig vedtatt	Evttohusat bidjojuvvojedje oktii ja mearriduvvoje ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 John Harald Skum	1 John Harald Skum
2 Jørn Are Gaski	2 Jørn Are Gaski
3 Magnhild Mathisen	3 Magnhild Mathisen
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Følgende medlemmer ble valgt til Kontrollkomiteen :	Čuovvovaččat válljejuvvojedje bearráigeahččanlávdegoddái :
Per-Ivar Henriksen , leder	Per Ivar Henriksen , jođiheaddji
Hilde Anita Nyvoll vangen , nestleder	Hilde Anita Nyvoll Vangen , nubbinjođiheaddji
Per Edvind Varsi	Per Edvind Varsi
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Lene Hansen	Lene Hansen
Saken ble avsluttet 20.10.05 kl 15.20	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05. dii. 15.20
046/05 : Valg av plan- og finanskomite	046/05 : Plána- ja finánsalávdegotti válljen
Saken påbegynt torsdag 20. oktober 05 kl 15.40	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 dii. 15.40
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 2 , vedtatt med 23 stemmer mot 20 stemmer .	Evttohus 2 ; mearriduvvui 23 jienain 20 jiena vuostá .
Forslag 1 , med endringar som ble vedtatt i forslag 2 ble enstemmig vedtatt .	Evttohus 1 ; mearriduvvui ovttajienalaččat oktan rievdadusain mii lei 2. evttohusas .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Egil Olli fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe kom med følgende protokolltilførsel :	Egil Olli Bargiidbellodaga sámediggejoavkkus ovddidii čuovvovaš beavdegirjelasáhusa :
Viser til sak 46/05 , valg av plan- og finans komite .	Čujuhit áššái 046/05 , plána- ja finánsalávdegotti válljen .
Arbeiderpartiet beklager at flertallet overkjører mindretallet hvordan mindretallet fordeler sine representanter til komiteene .	Bargiidbellodat šálloša go eanetlohku badjelgeahččá unnitlogu , mo unnitlohku juogada áirasiiddis lávdegottiide .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Magnhild Mathisen	1 Magnhild Mathisen
2 Isak Mathis O. Hætta Egil Olli	2 Isak Mathis O. Hætta Egil Olli
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
Janoš Trosten ( forr. ) orden	Janoš Trosten , ( čoahkkinortnegii )
3 Janoš Trosten Willy Ørnebakk	3 Janoš Trosten Willy Ørnebakk
Jørn Are Gaski	Jørn Are Gaski
Janoš Trosten	Janoš Trosten
Per Edvin Varsi ( forr. ) orden	Per Edvind Varsi , ( čoahkkinortnegii )
4 Isak Mathis O. Hætta	4 Isak Mathis O. Hætta
5 Egil Olli	5 Egil Olli
6 Egil Olli	6 Egil Olli
7 Isak Mathis O. Hætta	7 Isak Mathis O. Hætta
Terje Tretnes ( forr. ) orden	Terje Tretnes , ( čoahkkinortnegii )
8 Willy Ørnebakk	8 Willy Ørnebakk
9 Magnhild Mathisen	9 Magnhild Mathisen
Janoš Trosten ( forr. ) orden	Janoš Trosten , ( čoahkkinortnegii )
Sten Erling Jønsson ( forr. ) orden	Sten Erling Jønsson , ( čoahkkinortnegii )
10 Egil Olli	10 Egil Olli
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Følgende medlemmer ble valgt til Plan- og finanskomiteen :	Čuovvovaččat válljejuvvojedje plána- ja finánsalávdegoddái :
Roger Pedersen , leder	Roger Pedersen , jođiheaddji
Vibeke Larsen , nestleder	Vibeke Larsen , nubbinjođiheaddji
Gunn Britt Retter	Gunn-Britt Retter
Egil Olli	Egil Olli
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
Janoš Trosten	Janoš Trosten
Sten Erling Jønsson	Sten-Erling Jønsson
Kirsti Guvsám	Kirsti Guvsám
Willy Ørnebakk	Willy Ørnebakk
Magnhild Mathisen	Magnhild Mathisen
Toril Bakken	Toril Bakken
Isak Mathis O. Hætta	Isak Mathis O. Hætta
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Saken ble avsluttet 20.10.05 kl. 16.35	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05 , dii. 16.35
047/05 : Valg av oppvekst- og utdanningskomite	047/05 : Bajásšaddan- ja oahppolávdegotti válljen
Saken påbegynt 20. oktober 05 kl. 16.40	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 , dii. 16.40
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag med endringer i sak 046/05 ble enstemmig vedtatt	Evttohus oktan rievdadusain mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
Bjarne Store-Jakobsen ( forr. ) orden	Bjarne Store-Jakobsen , ( čoahkkinortnegii )
1 Magnhild Mathisen	1 . Magnhild Mathisen
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Følgende medlemmer ble valt til oppvekst- og utdanningskomiteen :	Čuovvovaččat válljejuvvojedje bajásšaddan- ja oahppolávdegoddái :
Synnøve Solbakken Harkonen , leder	Synnnøve Solbakken Härkönen , jođiheaddji
Jørn Are Gaski , nestleder	Jørn Are Gaski , nubbinjođiheaddji
Inger Jørstad	Inger Jørstad
John Harald Skum	John Harald Skum
Josef Vedhugnes	Josef Vedhugnes
Rita-Alise Porsanger	Rita-Alice Porsanger
Kirsten Appfjell	Kirsten Appfjell
Tone Finnesen	Tone Finnesen
Hilde Anita Nyvoll Vangen	Hilde Anita Nyvoll Vangen
Kjersti Myrnes Balto	Kjersti Myrnes Balto
Per-Ivar Henriksen	Per-Ivar Henriksen
Wiebke Synnøve Slåttsveen	Wiebke Synnøve Slåtsveen
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Saken avsluttet 20.10.05 kl. 16.42	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05 , dii. 16.42
048/05 : Valg av nærings- og kulturkomite	048/05 : Ealáhus- ja kulturlávdegotti válljen
Saken påbegynt 20. oktober 05 kl. 16.42	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 dii. 16.42
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslaget ble enstemmig vedtatt .	Evttohus mearriduvvon ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
VI Sametingets vedtak etter voteringen	1 Magnhild Mathisen VI Sámedikki mearrádus
Følgende medlemmer ble valgt til nærings- og kulturkomiteen :	Čuovvovaččat válljejuvvojedje ealáhus- ja kulturlávdegoddái :
Marianne Balto Henriksen , leder	Marianne Balto Henriksen , jođiheaddji
Lene Hansen , nestleder	Lene Hansen , nubbinjođiheaddji
Miriam Paulsen	Miriam Paulsen
Anders Urheim	Anders Urheim
Susanne Andersen	Susanne Andersen
Knut Store	Knut Store
Klemet Erland Hætta	Klemet Erland Hætta
Berit Oskal Eira	Berit Oskal Eira
Tor Mikalsen	Tor Mikalsen
Bjarne Store-Jakobsen	Bjarne Store-Jakobsen
Marie Therese N. Gaup	Marie Therese N. Gaup
Per Edvind Varsi	Per Edvind Varsi
Olaf Eliassen	Olaf Eliassen
Per A. Bæhr	Per A. Bæhr
Rådsmedlem	Ráđđelahttu
Saken avsluttet 20.10.05 kl. 16.44	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05 , dii. 16.44
049/05 : Valg av medlemmer til Samisk parlamentarisk råd	049/05 : Miellahtuid válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái
Saken påbegynt 20. oktober 05 kl. 16.44	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 , dii. 16.44
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslaget ble enstemmig vedtatt .	Válgalávdegotti evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Janoš Trosten	1 Janoš Trosten
2 Magnhild Mathisen	2 Magnhild Mathisen
Egil Olli ( forr. ) orden	Egil Olli , ( čoahkkinortnegii )
VI Sametingets vedtak etter voteringen	VI Sámedikki mearrádus
Følgende medlemmer ble valt til sametingets parlamentariske råd :	Čuovvovaččat válljejuvvojedje sámi parlamentáralaš ráđđái :
Aili Keskitalo	Aili Keskitalo
Kirsti Guovsám , personlig vara Ann-Mari Thomassen	Kirsti Guvsám , persuvnnalaš várrelahttu Ann-Mari Thomassen
Berit Oskal Eira , personlig vara Marie Therese N. Gaup	Berit Oskal Eira , persuvnnalaš várrelahttu Marie Therese N. Gaup
Gunn Britt Retter , personlig vara Synnøve Solbakken-Harkonen	Gunn Britt Retter , persuvnnalaš várrelahttu Synnøve Solbakken-Härkönen
Magnhild Mathisen , personlig vara Bjarne Store-Jakobsen	Magnhild Mathisen , persuvnnalaš várrelahttu Bjarne Store-Jakobsen
Egil Olli , personlig vara Marianne Balto Henriksen	Egil Olli , persuvnnalaš várrelahttu Marianne Balto Henriksen
Saken avsluttet 20.10.05 kl. 16.47	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05 , dii. 16.47
050/05 : Sametingets møteplan 2005 - 2006	050/05 : Sámedikki čoahkkinplána 2005/2006
Saken påbegynt torsdag 20. oktober 05 kl 16.48	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 , dii. 16.48
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslaget ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslaget ble enstemmig vedtatt .	Evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat .
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Møtelederskap	Čoahkkinjođihangoddi
VI Sametingets vedtak etter voteringer	VI Sámedikki mearrádus
Sametingets plenumsmøte 2005 :	Sámedikki dievasčoahkkimat 2005 :
- Uke 49 05. – 09. desember	- 49. vahkus : juovlamánu 05. - 09. b. .
Sametingets komitémøte 2005 :	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2005 :
- Uke 47 21. – 25. november	- 47. vahkus : skábmamánu 21. - 25. b. .
Sametingets plenumsmøter 2006 :	Sámedikki dievasčoahkkimat 2006 :
- Uke 09 27. februar – 03. mars	- 09. vahkus : guovvamánu 27. b. – njukčamánu 03. b. .
- Uke 22 29. mai – 02. juni	- 22. vahkus : miessemánu 29. b - geassemánu 02. b. .
- Uke 39 25. – 29. september	- 39. vahkus : čakčamánu 25. - 29. b. .
- Uke 48 27. november - 01. desember	- 48. vahkus : skábmamánu 27. b - juovlamánu 01. b. .
Sametingets komitémøter 2006 :	Sámedikki lávdegoddečoahkkimat 2006 :
- Uke 07 13 – 17. februar	- 07. vahkus : guovvamánu 13. - 17. b. .
- Uke 19 08. – 12. mai	- 19. vahkus : miessemánu 08. - 12. b. .
- Uke 37 11. – 15. september	- 37. vahkus : čakčamánu 11. - 15 .
- Uke 46 13. - 17. november	- 46. vahkus : skábmamánu 13. - 17. b. .
Saken ble avsluttet 20.10.05 kl. 16.50	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05 , dii. 16.50
051/05 : Kunngjøring av nye saker	051/05 : Ođđa áššiid dieđiheapmi
Saken påbegynt torsdag 20. oktober 05 kl. 17.25	Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga golggotmánu 20.b.05 , dii. 17. 25
III Votering	III Jienasteapmi
Av 43 representanter var 43 tilstede .	43 áirasis ledje 43 čoahkis .
Forslagene ble gjennomført i følgende rekkefølge :	Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde :
Forslag 1 enstemmig vedtatt .	Evttohus 1 ; mearriduvvui ovttajienalaččat
Forslag 2 enstemmig vedtatt	Evttohus 2 ; mearriduvvui ovttajienalaččat
Forslag 3 enstemmig vedtatt	Evttohus 3 ; mearriduvvui ovttajienalaččat
IV Protokolltilførsel	IV Beavdegirjelasáhusat
Det ble ikke fremmet protokolltilførsel i denne sak .	Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus .
V Talerliste og replikkordskifte	V Sáhkavuorro- ja replihkkalistu
Sammenbinding av skytefeltene Mauken og Blåtind i Indre Troms	Meavkki ja arvenjárgga báhčinšiljuid ovttastahttin sis-Romssas
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Bjarne Store-Jakobsen Marianne Balto Henriksen	1 Bjarne Store-Jakobsen Marianne Balto Henriksen
2 Janoš Trosten	2 Janoš Trosten
3 Terje Tretnes	3 Terje Tretnes
4 Per A. Bæhr	4 Per A. Bæhr
5 Bjarne Store-Jakobsen	5 Bjaren Store-Jakobsen
6 Aili Keskitalo	6 Aili Keskitalo
7 Bjarne Store-Jakobsen	7 Bjarne Store-Jakobsen
Finnmarkseiendommen – utnevning av utvalg	Finnmárkkuopmodat – lávdegotti nammadeapmi
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Marianne Balto Henriksen	1 Marianne Balto Henriksen
2 Janoš Trosten	2 Janoš Trosten
3 Bjarne Store-Jakobsen	3 Bjaren Store-Jakobsen
4 Johan Mikkel Sara	4 Johan Mikkel Sara
5 Egil Olli	5 Egil Olli
6 Terje Tretnes	6 Terje Tretnes
7 Marianne Balto Henriksen	7 Marianne Balto Henriksen
8 Aili Keskitalo	8 Aili Keskitalo
9 Marianne Balto Henriksen	9 Marianne Balto Henriksen
Laks- og ørretkonsesjoner , Musken i Tysfjord – oppfyllelse av vilkår	Luossa- ja dápmotkonsešuvnnat , Moskkis Divttasvuonas – eavttuid ollašuhttin
Taler Replikk	Sáhkavuorru Replihkka
1 Anders Urheim	1 Anders Urheim
2 Sten Erling Jønsson	2 Sten-Erling Jønsson
3 Bjarne Store-Jakobsen	3 Bjarne Store-Jakobsen
4 Johan Mikkel Sara	4 Johan Mikkel Sara
5 Anders Urheim	5 Anders Urheim
6 Aili Keskitalo	6 Aili Keskitalo
Bjarne Store-Jakobsen ( forr. ) orden	Bjarne Store-Jakobsen , ( čoahkkinortnegii )
Willy Ørnebakk ( forr. ) orden	Willy Ørnebakk , ( čoahkkinortnegii )
VI Sametingets vedtak etter votering	VI Sámedikki mearrádus
Alle tre sakene sendes til Sametingsrådet .	Ovdanbiddjojuvvon evttohusat saddejuvvojit Sámediggeráđđái .
Saken ble avsluttet 20.10.05 kl. 18.40	Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 20.10.05 , dii. 18.40
--- Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	--- Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka	Ávjuvárgeaidnu 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Tale / artikkel , 22.07.2012	Sárdni / artihkal , 22.07.2012
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Tale ved kransenedleggelse	Sárdni kránsabidjamis
Regjeringskvartalet , Oslo , 22. juli 2012	Ráđđehuskvartalas , Oslo , 22. juli 2012
Deres Majesteter , Deres Kongelige Høyheter , Kjære alle sammen ,	Majestehtat , Gonagaslaš Allavuođat , Ráhkis buohkat ,
I timene og dagene etter 22. juli i fjor var vi én nasjon .	Diimmuin ja beivviin maŋŋel suoidnemánu 22. b. leimmet mii čoahkkanan našuvdna .
Forent – Først i sjokk og fortvilelse .	Ovttastahttojuvvon – Álggos šohkas ja heađis .
Så i et urokkelig forsvar av humanitet og mangfold – Vårt åpne , tillitsfulle fellesskap .	dasto nannosit bealušteame olmmošvuođa ja máŋggabealátvuođa– Min rabas , luohtehahtti searvevuođa .
Ett år etter samles vi i vissheten om at vi kan når vi må .	Jagi maŋŋel čoahkkanit dan vissisvuođas ahte mii máhttit go mii fertet .
Gjerningsmannen tok mange liv .	Rihkolaš gottii máŋgasa .
Påførte ufattelig lidelse .	Dagahii ipmirmeahttun gillámušaid .
Bomben og skuddene var ment å forandre Norge .	Bomba ja skuohtat galge rievdadit Norgga .
Det norske folk svarte med å omfavne våre verdier .	Norgga álbmot vástidii salasteame min árvvuid .
Gjerningsmannen mislyktes .	Rihkolaš ii lihkostuvvan .
Folket vant .	Álbmot vuittii .
I dag minnes vi de 77 som ble drept .	Odne muittašit dan 77 geat gottáhalle .
Åtte av dem her i regjeringskvartalet .	Gávccis sis dáppe ráđđehuskvartálas .
De som døde 22. juli i fjor søkte ingen fare .	Sii geat jápme suoidnemánu 22. b. eai ohcalan makkárge várálašvuođaid .
Tvert i mot .	Guhkkin eret .
De levde slik vi ønsker å leve i Norge .	Sii elle numot mii háliidit eallit Norggas .
Noen gikk i en gate .	Muhtumat vázze muhtun gáhtas .
Andre var på jobb .	Earát ledje barggus .
Mange deltok på en ungdomsleir .	Ollugat serve nuoraidleirii .
Døden rammet brått og uten nåde .	Jápmin bođii fáhkka ja árpmuhemiid .
I ett år har barn gått den tunge veien til graven for å sørge over sin mor eller far .	Jagi leat mánát vázzán dan lossa geainnu hávddi lusa moraštit iežas eatni dahje áhči .
Fedre og mødre har grått over sin elskede sønn eller datter ved den tomme sengen .	Áhčit ja eatnit leat ganjaldan iežas ráhkis bátni dahje nieidda guoros seaŋgga bálddas .
Og tusenvis av andre – søsken , besteforeldre , venner og kolleger – har følt savn og fortvilelse .	Ja duháhiid earát– oappát , / vieljat áhkut , / ádját olbmát ja bargoustibat – leat dovdan ohcaleami ja morraša .
Det har i sannhet vært et tungt år .	Duohtavuođas lea leamašan lossa jahki .
Ikke en dag har gått uten at tragedien har fylt den offentlige samtalen .	Ii leat leamaš oktage beaivi nu ahte almmolašvuođas ii leat ságastallojuvvon dán surgadis dáhpáhusa birra .
Ikke minst om hva som fungerte og hva som gikk feil .	Earenoamážit dan birra mii doaimmai ja mii manai boastut .
Det er en helt nødvendig og viktig debatt .	Lea áibbas dárbbašlaš ja dehálaš digaštallan .
For å lære .	Oahppan dihte .
For å hindre at det skjer igjen .	Hehttet ahte dat fas dáhpáhuvvá .
I dag skal vi minne hverandre om at kjærligheten er evig :	Odne galgat muittuhit nubbi nubbái ahte ráhkisvuohta lea agálaš :
Livets flamme er slukket .	Eallima dolla lea jáddan .
Og smerten må dere bære for alltid .	Ja bákčasa fertebehtet álohii guoddit .
Men de varme minnene kan ingen ta fra dere .	Muhto liegga muittuid ii sáhte dis oktage váldit eret .
En fars trygge hånd .	Áhči oadjebas giehta .
Lydene fra et barnerom .	Jienat mánáidlanjas .
Godhet og glede lar seg ikke viske ut .	Buorrevuođa ja ilu ii sáhte sihkkut eret .
22. juli skal for all framtid knyttes til de som mistet livet .	Suoidnemánu 22. b galgá boahtteáiggis álohii gullat sidjiide geat masse heakka .
Vi skal minnes våre døde i takknemlighet .	Mii galgat giitevašvuođas muittašit daid geat mis jápme .
Og vi skal være der for dere som ble skadet .	Ja mii galgat doarjjan didjiide geat roasmmohuvaidet .
Dere som bærer synlige og usynlige sår .	Dii geat guoddibehtet oinnolaš ja oaidnemeahttun háviid .
Vi har ikke glemt løftet vi ga hverandre for snart et år siden .	Mii eat leat vajálduhttán lohpádusa maid attiimet measta jagi áigge nubbi nubbái .
I små og store fellesskap skal vi se dere som sliter .	Smávva ja stuora searvevuođain galgat oaidnit din geat rahčabehtet .
Som strever med å takle hverdagen .	Geat rahčabehtet hálddašit árgabeaivvi .
Som fortsatt sørger .	Geat ain moraštehpet .
Vi skal ikke glemme dere når lyset må vike for mørke i høst .	Mii eat galgga vajálduhttit din go čuovgga sadjái seavdnjat boahtá čakčat .
Det kan være en nabo , kollega eller klassekamerat .	Sáhttá leat ránná , bargoustit dahje skuvlaviellja / skuvlaoabbá .
By på deg selv .	Skoalkal uksii .
En helt alminnelig prat kan vise vei tilbake til livsgleden .	Árgabeaivválaš ságastallan sáhttá leat geaidnun fas ruovttoluotta eallinmoktii .
Året som har gått har lært oss hvor dyrebart livet er .	Vássán jahki lea midjiide oahpahan man mávssolaš eallin lea .
Og hvor skjør livslinen er .	Ja man rašši eallinsuotna lea .
Brått er den brutt .	Fáhkkestaga dat lea boatkanan .
Da er alt for sent .	Dalle lea visot beare maŋŋit .
Det gjelder å være takknemlig for hver gode stund vi får .	Galgá leat giitevaš juohke buori bottu ovddas maid mii oažžut .
Måltider vi deler .	Mátkkiid maid mii čađahit .
Samtaler og stillhet .	Borramiid maid mii juogadit .
La det være løftet vi deler i dag :	Ságastallamiid ja jaskesvuođa .
La oss ære de døde ved å glede oss over livet .	Divtte dan leat lohpádussan maid mii odne juogadit :
Samisk parlamentarisk råd	Sámi parlamentáralaš ráđđi
Utskrift av møtebok 01/04	Čoahkkingirjji oassi 01/04
Tid : 18. mai 2004 kl. 13.00 – 19.00	Áigi : Miessemánu 18. b. 2004 dii. 13.00 – 19.00
Sted : Sametinget , Karasjok	Báiki : Sámedikkis Kárášjogas
Saksliste :	Ásselistu :
Saksnr. Sakstittel	Saksnr. Sakstittel
001/04 Godkjenning av innkalling og saksliste	001/04 Gohččuma ja áššelistu dohkkeheapmi
002/04 Referatsaker / Styrets beretning om virksomheten	002/04 Referáhtat / Stivra doaibmadieđáhus
003/04 Fellesmøte mellom sametingene	003/04 Sámedikkiid oktasaščoahkkin
004/04 Samisk parlamentarisk råds ungdomssatsing	004/04 Sámi parlamentáralaš ráđi áŋgiruššan nuoraid ektui
005/04 Møteplan 2004 - 2005 for Samisk parlamentarisk råd	005/04 Sámi parlamentáralaš ráđđi - Čoahkkinplana 2004 - 2005
006/04 Samisk parlamentarisk råds beretning om virksomhet 2002 - 2003	006/04 Samisk parlamentarisk råds beretning 2002 - 2003 - samisk versjon
007/04 Samisk teaterutdanning	007/04 Sámi teáhterallaskuvla
008/04 Vedtekter for Samisk språknemnd	008/04 Sámi giellalávdegotti njuolggadusat
009/04 Samisk kulturminneforvaltning og et styrket felles samisk kulturminnevern i Sápmi	009/04 Sámi kulturmuitohálddašeapmi ja nannejuvvon oktasaš sámi kulturmuitosuodjaleapmi Sámis
010/04 Samiske IT-strategier	010/04 Sámi IT-strategiijat
011/04 FNs urfolkserklæring	011/04 ON:a eaiálbmotjulggaštus
012/04 Samisk parlamentarisk råds mediestrategi	012/04 Sámi parlamentáralaš ráđi mediastrategiija
013/04 Samisk parlamentarisk råds EU politikk	013/04 Sámi parlamentáralaš ráđi EO-politihkka
014/04 Golle giella - Nordisk samisk språkpris – Oppnevning av medlemmer i bedømmingskomitéen	014/04 Golle giella – Davviriikkalaš sámi giellabálkašupmi – lahtuid nammadeapmi árvvoštallanlávdegoddái
015/04 Skifte av ledelse i Samisk parlamentarisk råd	015/04 Jođiheadji molsošupmi Sámi parlamentáralaš ráđis
Tilstede :	Čoahkkimis :
Sametinget i Finland :	Suoma beale Sámedikkis :
Pekka Aikio	Pekka Aikio
Ristenrauna Magga	Ristenrauna Magga
Anu Pietikäinen	Anu Pietikäinen
Sametinget i Norge :	Norgga beale Sámedikkis :
Sven-Roald Nystø , president	Sven-Roald Nystø , presideanta
Jon Erland Balto	Jon Erland Balto
Berit Oskal Eira	Berit Oskal Eira
Ragnhild L. Nystad	Ragnhild L. Nystad
Willy Olsen , varamedlem for Steinar Pedersen	Willy Olsen , vara for Steinar Pedersen
Per Solli	Per Solli
Janoš Trosten , varamedlem for Ann-Mari Thomassen	Janoš Trosten , vara for Ann-Mari Thomassen
Sametinget i Sverige :	Ruoŧa beale Sámdikkis :
Lars Anders Baer	Lars Anders Baer
Eva Jejlid	Eva Jejlid
Birger Nilsson	Birger Nilsson
Per-Anders Nutti , varamedlem for Per Labba	Per-Anders Nutti , vara for Per Labba
Bengt Sevä	Bengt Sevä
Sigrid Stångberg	Sigrid Stångberg
Per Mikael Utsi	Per Mikael Utsi
Permanente deltaker :	Bistevaš oasseváldit :
Nina Afanasjeva , Guoládaga Sámiid Searvi	Nina Afanasjeva , Guoládaga Sámiid Searvi
Alexander Kobelev , Murmánska Guovllu Sámiid Álmmolaš Organisašuvnda	Alexander Kobelev , Mumánska Guovllu Sámiid Álmmolaš Organisašuvdna
Heidi Salmi , direktør i Sametinget i Norge	Hálddahusas Heidi Salmi , Norgga beale Sámedikkis
Julie Eira , avdelingsdirektør i Sametinget i Norge	Julie Eira , Norgga beale Sámedikkis
Synnøve Solbakk , underdirektør i Sametinget i Norge	Synnøve Solbakk , Norgga beale Sámedikkis
Rickard Nutti , avdelnings- och ekonomichef i Sametinget i Sverige	Trine Guttorm Anti , Norgga beale Sámedikkis Rickard Nutti , Ruoŧa beale Sámedikkis
Susanna Guttorm , språksekretær i Sametinget i Finland	Susanna Guttorm , Suoma beale Sámdikkis
001/04 : Godkjenning av innkalling og saksliste	001/04 : Gohččuma ja áššelistu dohkkeheapmi
Vedtak :	Mearrádus :
Godkjenning av innkallingen	Gohččuma dohkkeheapmi
Innkallingen av 22.04.2004 ble enstemmig godkjent .	22.04.2004 gohččun dohkkehuvvui ovttajienalaččat
002/04 : Referatsaker	002/04 : Referáhtat / Stivra doaibmadieđáhus
Vedtak :	Mearrádus :
Styrets beretning om virksomheten 01.11.03 – 17.05.04	Sámi parlamentáralaš ráđđi váldá dihtun stivra doaibmadieđáhusa , 01.11.03 – 17.05.04
Om virksomheten	Doaimma birra
Styret i Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) har siden SPR-møtet 30. – 31.11.03 avholdt et arbeidsmøte 27. – 28. januar 2004 i Stjørdal og et ordinært styremøte 26. – 27. april 2004 i Anár .	Sámi parlamentáralaš ráđi ( SPR ) stivra lea maŋimuš SPR-čoahkkima rájes 30. – 31.11.03 doallan bargočoahkkima ođđajagemánu 27. – 28. b. 2004 Stjørdal:as ja dábálaš stivračoahkkima cuoŋománu 26. – 27. b. 2004 Anáris .
På grunn av sametingsvalget i Finland i 2003 og klager på valgavviklingen , ble konstitueringen av det nye Sametinget i Finland utsatt til februar 2004 .	2003 sámediggeválgga geažil Suomas ja válgačađaheami guoddaleami geažil , maŋiduvvui ođđa Sámedikki vuođđudeapmi Suoma bealde guovvamánnui 2004 .
Sametinget i Finland valgte ikke sine medlemmer til SPR før 8. april 2004 .	Sámediggi Suoma bealde ii válljen lahtuidis SPR:ii ovdal go golggotmánu 8. b. 2004 .
Dette har ført til utsettelse av oppsatte og vedtatte styremøter og SPR-møter dette halvåret .	Dát lea maŋidan plánejuvvon ja mearriduvvon stivračoahkkimid ja SPR-čoahkkimiid .
SPR er et samarbeidsorgan mellom sametingene , og skal samarbeidet fungere i hht samarbeidsavtalen må alle tre sametingene delta i styre- og plenumsmøtene i SPR .	SPR lea sámedikkiid gaskasaš ovttasbargoorgána , ja jos ovttasbargu galggaš doaibmat ovttasbargošiehtadusa ektui , de fertejit buot golbma sámedikki searvat SPR stivra- ja dievasčoahkkimiidda .
Sametingsvalg gjennomføres annet hvert år , og vi kan komme opp i lignende situasjoner også senere .	Sámediggeválga čađahuvvo juohke nuppi jagi , ja mii sáhttit gártat sullasaš dillái maŋŋáge .
Styret inviterer derfor rådet til her å drøfte hvordan vi kan forhindre dette i fremtiden .	Stivra bovde ráđi guorahallat movt mii sáhtášeimmet dán eastadit boahtteáiggis .
Saker	Áššit
Her vil styret omtale oppfølging av de sakene SPR behandlet i sitt møte 30. – 31. oktober 2003 , samt noen andre saker som er blitt behandlet tidligere .	Dás áigu stivra čilget daid áššiid čuovvoleami birra maid SPR meannudii čoahkkimisttis golggotmánu 30. – 31. b. 2003 , ja dasto muhtun eará áššiid birra mat leat meannuduvvon ovdal .
Samisk læremiddelproduksjon	Sámi oahpponeavvobuvttadeapmi
Styret har igangsatt en kartlegging av opplæringssituasjonen til samiske barn og læremiddelproduksjon i de nordiske landene .	Stivra lea álggahan kártet sámi mánáid oahpahusdili ja oahpponeavvobuvttadeami davviriikkain .
Styret hadde ønsket å presentere denne kartleggingen på dette møtet , men dessverre er arbeidet ikke avsluttet .	Stivra livččii háliidan čalmmustit dán kártema dán čoahkkimis , muhto šállošit go dat ii gárvánan .
Styret vil til neste SPR-møte , 4. – 6. oktober 2004 i Honningsvåg , presentere kartleggingen og samtidig fremme en sak om oppfølgingen av denne .	Stivra áigu boahtte SPR-čoahkkimis golggotmánu 4. – 6. b. 2004 Honnesvagis , čalmmustit kártema ja dan seammás ovddidit čoahkkimii áššin ahte čuovvolit kártema .
Likestilling	Dásseárvu
Som oppfølging av SPRs likestillingskonferanse 5. – 6. mai 2003 i Kiruna , utarbeidet styret prosjektet ” Kjønn og demokrati i Sápmi / Genus and demokracy in Sápmi ” og søkte EU kommisjonen om økonomisk støtte .	SPR dásseárvokonfereanssa , mii dollojuvvui Gironis miessemánu 5. – 6. b. 2003 , čuovvoleapmin ráhkadii stivra prošeavtta ” Kjønn og demokrati i Sápmi / Genus and demokracy in Sápmi ” ja ozai komišuvnnas doarjaga .
Kommisjonen avslo søknaden i brev av 17.11.03 med følgende begrunnelse : ” The applicant has not produced evidence of having the capasity in the managment of transnational operations or the operational resources ( technical , managment ) needed to complete the project for which funding is requested ” .	Komišuvdna biehttalii ohcama 17.11.03 beaiváduvvon reivve bokte čuovvovaš ákkaiguin : ” The applicant has not produced evidence of having the capasity in the managment of transnational operations or the operational resources ( technical , managment ) needed to complete the project for which funding is requested ” .
Styret tar til etterretting avslagsbegrunnelsen , men er oppgitt over at sametingene med til sammen over 200 ansatte ikke vurderes til å ha teknisk og administrativ kapasitet og kompetanse til å gjennomføre et slikt grenseoverskridende prosjekt .	Stivra váldá vuhtii biehttalanákka , muhto imašta go leat árvvoštallan ahte sámedikkiin main leat oktiibuot badjel 200 bargi ii leat teknihkalaš ja hálddahusalš kapasitehta ja gelbbolašvuohta čađahit dán lágan rájárastá prošeavtta .
Dette synliggjør igjen behovet for samisk tilstedeværelse i Brüssel .	Dát fas buktá oidnosii ahte sámiin lea dárbu leat Brüsselis .
Styret er imidlertid i gang med å omarbeide nevnte EU-prosjekt til et Interreg-prosjekt .	Stivra lea dattetge bargamin rievdadit dán EU-prošeavtta Interreg-prošeaktan .
Styret vil også til neste SPR-møte fremme en sak hvor SPRs likestillingsarbeid konkretiseres i form av en handlingsplan .	Stivra áigu maiddái boahtte SPR-čoahkkimii ovddidit ášši mas SPR dásseárvobargu konkrehta dahkkojuvvo doaibmaplána hámis .
FNs Permanente Forum for urfolkssaker ( PF )	ON Eamiálbmotáššiid Bissovaš Forum
SPR vedtok i sak SPR 19/03 å søke om egen status for urfolksparlamenter og andre styrende organer i FNs Permanente Forum for urfolkssaker .	SPR mearridii áššis 19/03 ohcat sierra stahtusa eamiálbmotparlameanttaide ja eará stivrejeaddji orgánaide ON Eamiálbmotáššiid Bissovaš Forumis .
Søknaden er klar , men ikke sendt .	Ohcan lea gárvvis , muhto dat ii leat sáddejuvvon .
Dette beror på at styret ikke har lyktes å finne en eller flere aktuelle å søke sammen med .	Dát čájeha ahte stivra ii leat nagodan gávdnat ovtta dahje máŋga ohcci maiguin ohcat ovttas .
Styret drøftet saken sist i styremøte 26. – 27. april i år , og vurderte situasjonen slik at SPRs representanter ved årets PF-sesjon i New York ( 10. – 28. mai 2004 ) snakker med aktuelle søknadspartnere og andre relevante personer .	Stivra ságastalai ášši birra maŋimuš stivračoahkkimis cuoŋománu 26. – 27. b. dán jagi , ja árvvoštalai dili nu ahte SPR ovddasteaddjit dán jagi PF-sešuvnnas New York:as ( miessemánu 10. – 28. b. 2004 ) háleštit guoskevaš ohcanoasálaččaiguin ja eará vejolaš olbmuiguin .
Styremedlem Eva Jejlid representerte SPR ved årets PF-sesjon .	Stivralahttu Eva Jejlid ovddasta SPR dán jagáš PF-sešuvnnas .
I tillegg deltok administrasjonen .	Dasa lassin lea hálddahus mielde .
Begge inngikk i de respektive staters delegasjon til PF.	Goappašagat leaba mielde stáhtaid PF-sáttagottiin .
Nordisk Samisk Iinstitutt ( NSI )	Davviriikkaid Sámi Instituhtta ( DSI )
Styret avholdt møte med Nordisk ministerråd i Karasjok 20. februar i år .	Stivra doalai čoahkkima Davviriikkaid ministtarráđiin Kárášjogas guovvamánu 20. b. dán jagi .
På møtet deltok generalsekretær Unckel , avd. sjef for forskning og utdanning Riitta Lampola og avd. sjef Rigmor Dun Grande fra Nordisk Ministerråd samt representanter for sentrale myndigheter i Norge .	Čoahkkimis lei mielde váldočálli Unckel , dutkama ja oahpahusa ossodathoavda Riitta Lampola ja ossodathoavda Rigmor Dun Grande Davviriikkaid ministtarráđis ja guovddáš eiseválddiid ovddasteaddjit Norgga bealde .
Styrets utgangspunkt og krav er at NSI fortsatt skal være en nordisk institusjon som ivaretar det allsamiske perspektivet .	Stivra vuolggasadji ja gáibádus lea ahte DSI ain galgá leat davviriikkalaš ásahus mii goziha visotsámi perspektiivva .
Styret mener at ministerrådets representanter fikk forståelse for at NSI er i en særstilling blant de nordiske forskningsinstitusjonene ministerrådet har finansiert .	Stivra oaivvilda ahte ministtarráđi ovddasteaddjit ožžo dan áddejumi ahte DSI lea sierra dilis daid davviriikkalaš dutkanásahusaid gaskkas maid ministtarráđđi lea ruhtadan .
Til tross for at partene var uenige om viktige og prinsipielle sider av saken , var møtet positivt , og styret vil fortsette dialogen med ministerrådet .	Vaikko bealit eai leange ovttaoaivilis ollu áššiid birra , de lei čoahkkin positiiva , ja stivra áigu joatkit diáloga ministtarráđiin .
11. mars i år arrangerte NSI et seminar om instituttets fremtidige rolle og virksomhet i Hætta i Finnland .	11.03.04 doalai DSI seminára instituhta boahtteáiggi rolla ja doaimma birra Heahtás Suoma bealde .
Presidenten i SPR . , Sven-Roald Nystø holdt seminarets åpningstale .	SPR presideanta Sven-Roald Nystø doalai seminára ráhpansártni .
Seminaret hadde ingen deltakere fra Nordisk ministerråd eller fra UFD.	Davviriikkaid ministtarráđis eaige ODD:sge lean ovddasteaddjit dán semináras .
Så vidt styret er kjent med vil NSI fra og med 01.07.04 underlegges Utdannings- og forsknings-departementet ( UFD ) i Norge .	Stivra dieđu mielde biddjojuvvo DSI 01.07.04 rájes Oahpahus- ja dutkandepartemeantta ( ODD ) vuollásažžan Norggas .
Etter det vi kjenner til , har ikke UFD hatt kontakt med NSI og heller ikke med SPR siden møtet i februar .	Nugo mii diehtit de ii leat ODD váldán oktavuođa DSI:in iige SPR:inge guovvamánu čoahkkima rájes .
Styret vil i nær fremtid kontakte UFD for å få til en dialog om NSIs fremtid .	Stivra áigu lagamus boahtteáiggis váldit oktavuođa ODD:in oččodan dihte ságastallama DSI boahtteáiggi birra .
Barentssamarbeidet	Barentsovttasbargu
Barents Regionråd har etter initiativ fra Arbeidsgruppen for urfolk i Barentssamarbeidet , erklært 2005 for Barents urfolksår .	Barents Guovlluráđđi lea Barentsovttasbarggu eamiálbmotbargojoavkku álgaga vuođul julggaštan jagi 2005 Barents eamiálbmotjahkin .
Regionrådet vedtok også at hver region skal gjennomføre en aktivitet i forbindelse med urfolksåret , og arbeidsgruppen for urfolk har fått i oppdrag å spesifisere hvilken aktivitet dette skal være .	Guovlluráđđi mearridii maid ahte juohke regiovdna galgá čađahit juoga nu lágan doaimma eamiálbmotjagi oktavuođas , ja eamiálbmotbargojoavku lea ožžon bargun čilgen dárkileappot makkár doaibma dat galgá leat .
Representanter for arbeidsgruppen og våre representanter i Barentsorganene møtes i Karasjok 19.05.04 , dagen etter SPR-møtet , for å planlegge aktivitetene .	Stivra lea maiddái ožžon ávžžuhusa min ovddasteddjiin iešguđet Barentsorgánain guorahallat eamiálbmogiid dili ja ovddastusa ovttasbarggus , ja dasto ekonomalaš dili .
Styret vil invitere disse til møte i nær fremtid .	Stivra áigu bovdet dáid čoahkkimii lagamus boahtteáiggis .
Styret er ikke tilfreds med den representasjon og stilling urfolkene har i samarbeidet og de økonomiske ressursene som settes av til urfolkenes deltakelse .	Stivra ii leat duhtavaš dainna ovddastusain ja sajiin mii eamiálbmogiin lea ovttasbarggus iige daid ekonomalaš resurssaiguin mat biddjojuvvojit eamiálbmotsearvamii .
Dette vil bli drøftet ( jf også sak SPR 06/04 SPRs virksomhetsberetning 2002 – 2003 , pkt 3.3 Barentssamarbeidet ) .	( geahča maiddái ášši SPR 06/04 SPR 2002 – 2003 doaibmačilgehus , čuoggá 3.3 Barentsovttasbargu ) .
Arktisk samarbeid	Arktalaš ovttasbargu
Samisk parlamentarisk råd deltar i Den arktiske parlamentariske komité ( SCPAR ) .	Sámi parlamentáralaš ráđđi searvá Arktalaš parlamentáralaš komiteai ( SCPAR ) .
Neste parlamentarikerkonferanse i Arktis ( Conference of Parliamentarians of the Arctic Region ) avholdes i Nuuk på Grønland 3.- 6.09. 2004 .	Arktalaš parlamentarihkkariid boahtte konfereansa ( Conference of Parliamentarians of the Arctic Region ) dollojuvvo Nuuk:as Ruonáeatnamis 3.- 6.09. 2004 .
I Arktisk råd er blant annet følgende saker gitt prioritet :	Arktalaš ráđis leat vuoruhuvvon earret eará čuovvovaš áššit :
- Handlingsplan for bærekraftig utvikling .	- Ceavzilis ovdáneami doaibmaplána .
En egen arbeidsgruppe har iverksatt en rekke prosjekter ( Sustainable Development Working Group ( SDWG ) ) .	Okta bargojoavku lea álggahan ollu prošeavttaid ( Sustainable Development Working Group ( SDWG ) ) .
- Endringer i klimaet i Arktis og de samfunnsmessige følger det kan få ( Arctic Climate Impact Assessment ( ACIA )	- Arktalaš dálkkádaga rievdan ja makkár servodatlaš váikkuhusat das leat ( Arctic Climate Impact Assessment ( ACIA )
- Informasjons- og kommunikasjonsteknologi i Arktis ( ICT )	- Arktisa diehtojuohkin- ja gulahallanteknologiija ( ICT )
- Bærekraftig turisme i Arktis ( Sustainable Model for Arctic Regional Tourism , ( SMART ) )	- Ceavzilis turisma Arktisas ( Sustainable Model for Arctic Regional Tourism , ( SMART ) )
- Utarbeidelse av en rapport om levekår i Arktis ( The Arctic Human Development Report ( AHDR ) ) .	- Raportta ráhkadeapmi Arktisa eallineavttuid birra ( The Arctic Human Development Report ( AHDR ) ) .
- Finansiering av prosjekter i Arktis , herunder opprettelse av et eget frivillig fond .	- Arktisa prošeavttaid ruhtadeapmi , maiddái sierra eaktodáhtolaš foandda ásaheapmi .
Dette omfatter også finansiering av urfolksaktiviteter .	Dát guoská maiddái eamiálbmotdoaimmaid ruhtadeapmái .
Urfolkene ( Permanent Participants ) har foreslått opprettet et eget fond for sine aktiviteter ( Permanent Participants Core Fund ) .	Eamiálbmogat ( Permanent Participants ) leat evttohan sierra foandda sin doaimmaide ( Permanent Participants Core Fund ) .
Neste utenriksministermøte i Arktisk råd vil bli avholdt 17.- 18.11. 2004 på Island .	Arktalaš ráđi olgoriikkaministtariid boahtte čoahkkin dollojuvvo 17.- 18.11. 2004 Islánddas .
Det er nå avklart at Russland fra da av vil overta lederskapet i rådet for de neste to år .	Dál lea čielggas ahte Ruošša dan rájes váldá badjelasas ráđi jođihangotti boahtte guovtti jahkái .
Samisk kunstutdanning	Sámi dáiddaohpahus
Etter vedtak i SPR har dette vært fremmet som sak til fellesmøtet 12.11.03 mellom sametingspresidentene og ministrene for samiske saker i Finland , Norge og Sverige .	Maŋŋá SPR mearrádusa lea dát ovddiduvvon áššin oktasaščoahkkimis 12.11.03 mii dollojuvvui sámedikkiid presideanttaid ja Suoma , Norgga ja Ruoŧa sámi áššiid ministariid gaskka .
Fellesmøtet støttet SPRs vedtak og uttalte bl.a. følgende : ” Det er naturlig at framtidig tilbud om samisk kunstutdanning blir vurdert positivt i sammenheng med beslutning om nasjonale studietilbud .	Oktasaščoahkkin doarjjui SPR mearrádusa ja lasihii čuovvovačča : ” Det er naturlig ahte framtidig tilbud om samisk kunstutdanning blir vurdert positivt i sammenheng med beslutning om nasjonale studietilbud .
Samisk høgskole i Kautokeino kan ses som et etableringsalternativ i denne vurderingen . ”	Samisk høgskole i Kautokeino kan ses son et etableringsalternativ i denne vurderingen . ”
Styret har oversendt vedtaket fra fellesmøtet til Samisk høgskole .	Stivra lea sádden oktasaščoahkkima mearrádusa Sámi allaskuvlii .
Styret vil kontakte høgskolen for å høre om det er aktuelt å igangsette et slikt studietilbud , og eventuelt når .	Stivra áigu váldit oktavuođa allaskuvllain gullan dihte maid dat árvvoštallet dahkat áššiin .
Nordisk Samekonvensjon	Davviriikkaid sámekonvenšuvdna
Styret hadde invitert Carsten Smith , leder i Ekspertgruppen for Nordisk Samekonvensjon , til det planlagte SPR-møtet i mars i år .	Stivra lei bovden Carsten Smith , Davviriikkaid Sámekonvenšuvnna ekspeartajoavkku jođiheaddji , plánejuvvon SPR čoahkkimii njukčamánus dán jagi .
Han takket ja , men kunne dessverre ikke delta da møtet ble utsatt .	Son lei lohpidan searvat čoahkkimii , muhto lea šállošahtti go ii sáhttán boahtit dan sivas go čoahkkin maŋiduvvui .
Styret vil imidlertid invitere ham til neste SPR-møte .	Stivra áigu dattetge bovdet su SPR boahtte čoahkkimii .
Hensikten med å invitere Smith til SPR-møtet er å få informasjon og innblikk i ekspertgruppens arbeid så langt , samtidig som Smith ønsker dialog og innspill fra SPR til konvensjonsarbeidet .	Ulbmil Smith bovdemiin SPR čoahkkimii lea oažžut dieđuid ja geahčastaga ekspeartajoavkku barggus dán rádjai , dan seammás Smith háliida gulahallat ja oažžut árvalusaid SPR:s sámekonvenšuvdnabargui .
Artic Winter Games	Arctic Winter Games
Se egen og vedlagte rapport fra AWG 2004 .	Geahča sierra ja mielddusin biddjojuvvon raportta AWG:s 2004 .
Samiske IT saker	Sámi dihtoráššit
Apple har lansert sin samiske tegnsettløsning , men den foreligger i dag kun på nordsamisk .	Apple lea ovddidan sámi boallobeavdečovdosa , muhto dat dál lea dušše davvisámegillii .
Microsoft har samisk løsning for språkgruppene nordsamisk , lulesamisk , sørsamisk , skoltesamisk og enaresamisk .	Microsoft:as lea sámi čoavddus giellajoavkkuid nugo davvisámegiela , julevsámegiela , oarjelsámegiela ja anárašsámegiela váste .
De er lansert i form av en oppdatering av windowsXP .	Dat leat ovddiduvvon windowsXP ođasmahttimiin .
Se for øvrig sak SPR 10/04 Samiske IT strategier .	Geahča muđui ášši SPR 10/04 Sámi IT strategiijat .
003/04 : Fellesmøtene mellom sametingene	003/04 : Sámedikkiid oktasaščoahkkin
Vedtak :	Mearrádus :
I avtale om samarbeid mellom sametingene gjennom Samisk parlamentarisk råd , undertegnet 25. april 2002 , har sametingene som formål å legge til rette for varig institusjonalisert samarbeid mellom sametingene i saker som berører samer i flere stater eller samene som ett folk ( artikkel 1 ) .	Šiehtadusas ovttasbarggu birra sámedikkiid gaskkas Sámi parlamentáralaš ráđi bokte , mii vuolláičállijuvvui cuoŋománu 25. b. 2002 , lea sámedikkiid ulbmil láhčit diliid nu ahte ovttasbargu ásahuvvo bistevaččat sámedikkiid gaskkas dakkár áššiin , mat gusket sámiide máŋgga stáhtas dahje sámiide oktan álbmogin ( 1. artihkal ) .
Som en videreføring av samarbeidet ønsker Samisk parlamentarisk råd å avholde en felles parlamentarikerkonferanse og plenumsmøte i de ulike sametingene 21. – 24. februar 2005 i Jokkmokk , Sverige .	Ovttasbarggu joatkkan áigu Sámi parlamentáralaš ráđđi doallat oktasaš parlamentarihkkariid konfereanssa ja iešguđet sámedikkiid dievasčoahkkimiid guovvamánu 21. – 24. b. 2005 Johkamohkis , Ruoŧa bealde .
Styret får i fullmakt å gå i dialog med sametingene om innholdet og den praktiske gjennomføringen av konferansen og plenumsmøtene .	Stivra oažžu válddi ráđđádallat sámedikkiiguin sisdoalu birra ja dan birra mo konfereansa ja dievasčoahkkimat geavatlaččat čađahuvvojit .
004/04 : Samisk parlamentarisk råds ungdomssatsing	004/04 : Sámi parlamentáralaš ráđi áŋgiruššan nuoraid ektui
Vedtak :	Mearrádus :
Samisk parlamentarisk råd vil arrangere en felles samisk ungdomskonferanse for å styrke samiske unges samfunns- og politiske engasjement , deres deltakelse og påvirkning av det samiske samfunn , og for å øke kontakt , samhandling og samarbeid mellom samisk ungdom på tvers av landegrensene .	Sámi parlamentáralaš ráđđi áigu lágidit oktasaš sámi nuoraidkonferánssa doaibmabidjun nannet sámi nuoraid servodat- ja politihkalaš beroštumi ja sin oassálastima ja váikkuheami sámi servodagas , ja maid oažžut eanet oktavuođa , oktasaš- ja ovttasbarggu sámi nuoraid gaskkas rastá riikarájiid .
Konferansen arrangeres 6. oktober 2004 i Honningsvåg i tilknytning til møtet i Samisk parlamentarisk råd 4. – 6. oktober og Samekonferansen 6. – 9. oktober 2004 .	Konferánsa lágiduvvo golggotmánu 6. b. 2004 Honnesvágis Sámi parlamentáralaš ráđi golggotmánu 4. – 6. b. čoahkkima ja Sámekonferánssa golggotmánu 6. – 9. b. 2004 oktavuođas .
Det opprettes en planleggingsgruppe på fire personer med en representant fra sametings-administrasjonen i Norge og en ungdom fra hvert land , for planlegging og gjennomføring av konferansen .	Ásahuvvo plánenjoavku mas leat njealjis , okta ovddasteaddji Sámedikki hálddahusan Norgga bealde ja okta nuorra guđege riikkas konferánssa plánemii ja čađaheapmái .
Sametingene finansierer deltakelse i planleggingsgruppen for sin ungdomsrepresentant .	Sámedikkit ruhtadit searvama plánenjovkui iežaset nuoraidovddasteaddji ovddas .
Samisk parlamentarisk råd vil utrede interessen og behovet , og eventuelt tilrettelegge for etablering av kontakt og nettverk mellom unge samepolitikere i Sápmi .	Sámi parlamentáralaš ráđđi áigu čielggadit beroštumi ja dárbbu , ja vejolaš láhčima , ásahit oktavuođa ja fierpmadaga nuorra sámepolitihkariid gaskkas dien golmma riikkas .
005/04 : Møteplan 2004 - 2005 Samisk parlamentarisk råd	005/04 : Sámi parlamentáralaš ráđđi - Čoahkkinplana 2004 - 2005
Vedtak	Mearrádus :
Samisk parlamentarisk råds møteplan for 2004 - 2005 :	Sámi parlamentáralaš ráđi 2004 ja 2005 čoahkkinplána :
Samisk parlamentarisk råd Tid og sted	Sámi parlamentáralaš ráđđi Áigi ja báiki
Styremøte 31. august – 1. september 2004 i Kiruna	Stivračoahkkin Borgemánu 31. – čakčamánu 01. b. 2004 Giron
Samisk parlamentarisk råd Tid og sted	Sámi parlamentáralaš ráđđi Áigi ja báiki
SPR-møte 4. – 6. oktober 2004 på hurtigruta / i Honningsvåg	SPR-čoahkkin Golggotmánu 4. – 6. b. 2004 Honnesvágis
Samisk parlamentariker konferanse og fellesmøte mellom sametingene 21. – 24. februar 2005 i Jokkmokk	Sámedikkiid dievasčoahkkimat ja sámi parlamentarihkkárkonfereansa Guovvamánu 21. – 24. b. 2005 Johkamohkki
006/04 : Samisk parlamentarisk råds beretning om virksomhet 2002 - 2003	006/04 : Sámi parlamentáralaš ráđi 2002 ja 2003 doaibmadieđáhus
Vedtak :	Mearrádus :
Denne virksomhetsberetningen gir en beskrivelse av arbeidet i Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) i perioden 2002 –2003 og utfordringene fremover .	Dieđáhus govvida Sámi parlamentáralaš ráđi ( SPR ) 2002 ja 2003 áigodaga barggu ja hástalusaid ovddasguvlui .
Meldingen bygger på SPRs protokoller , planer og drøftinger angående SPRs internasjonale rolle og deltakelse .	Dieđáhusa vuođđun lea SPR čohakkingirjjit , plánat ja SPR ságastallan SPR a riikkaidgaskkasaš rollas ja oassálastimis .
Samisk parlamentarisk råd er et parlamentarisk samarbeidsorgan mellom sametingene i Finland , Norge og Sverige .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea parlamentáralaš ovttasbargoorgána Suoma beale , Norgga beale ja Ruoŧa beale sámedikkiid gaskkas .
Samiske organisasjoner fra russisk side er permanente deltakere i SPR , fordi de ikke har et eget folkevalgt organ .	Ruošša beale sámiorgánisašuvnnat leat bistevaš ossálastit ( permanent participants ) SPR:s sivas go sápmelaččain ii leat iežaset álbmotválljen orgána .
Samerådet deltar som observatører .	Sámeráđđi oassálastá áicin .
Samisk parlamentarisk råd ble etablert 2. mars 2000 og sametingspresident Sven-Roald Nystø ble valgt som SPRs første president .	SPR ásahuvvui njukčamánu 2. b. 2000 ja Sámedikki presideanta Sven-Roald Nystø válljejuvvui SPRa vuosttas presideantan .
Sametinget i Sverige tiltrådte SPR i april 2002 .	Ruoŧa beale Sámediggi searvvai SPR:ii cuoŋománu 2002 .
Sekretariatet tilligger det sameting som har presidentvervet .	Čállingoddin doaibmá dat Sámediggi geas lea presideanta .
Hovedsatsingsområdene i perioden 2002 og 2003 har vært bevaring og utvikling av samisk språk , opplæring , produksjon av læremidler og likestilling i det samiske samfunnet .	Sámi parlamentáralaš ráđi váldoáŋgiruššansuorggit áigodagas 2002 ja 2003 leat leamaš sámegiela seailluhit ja ovdánahttit , oahpaheapmi , oahpponeavvobuvttadeapmi ja dásseárvu sámi servodagas .
Fokus i denne perioden har også vært rettet mot arbeidet med urfolkssaker i etablerte fora som Barentssamarbeidet , det Arktisk samarbeidet , FN og EU.	Dán áigodagas leat maid čalmmustahttán eamiálbmotáššiid ásahuvvon forain nugo Barentsráđis , Árktalaš ovttasbarggus , ON:s ja EU:s .
Hovedsatsingsområdene for SPR i 2004 - 2005 vil fortsatt være bevaring og utvikling av det samiske språket , opplæring og læremiddelutvikling , likestilling samt ungdoms deltakelse i det samiske samfunnet .	SPRa váldoáŋgiruššan áigodagas 2004 - 2005 lea ain sámegiela seailluhit ja ovdánahttit , oahpaheapmi , oahpponeavvobuvttadeapmi ja dásseárvu ja nuoraid oassálastin sámi servodagas . SPRa váldohástalus boahtte áigodagas lea ruhtadit ráđi doaimma .
Det er viktig at de nordiske regjeringene har forståelse for arbeidet SPR utfører .	Lea dehálaš ahte davviriikkaid ráđđehusat áddejit dan barggu maid SPR bargá .
Samenes grenseløse arbeid fra tidligere tider og dagens samarbeidsformer over landegrensene , utgjør et stort potensial .	Sápmelaččaid vásáhusat ovddešáiggid rájákeahtes bargguin ja otná ovttasbargovuogit rastá rájáid leat riggodagat , maiguin ain sáhttá ávkašuvvat .
2 . Felles samiske saker	2 Oktasaš sámeáššit
2.1 Felles samisk språkarbeid - Samisk språknemnd	2.1 Oktasaš Sámi Giellabargu – Sámi giellalávdegoddi
Sámi giellalávdegoddi – Samisk språknemnd ( SGL ) ble overført til Samisk parlamentarisk råd i 2002 .	Sámi giellalávdegoddi ( SGL ) sirdojuvvui SPR:ii 2002 . Čállingoddi juogada lanjaid Norgga beale Sámedikki giellaossodagain .
SPR skal ha det øverste politiske ansvaret for det felles samiske språkarbeidet .	SPR:s galgá leat bajimuš politihkalaš ovddasvástádus oktasaš sámi giellabarggus .
SPR anser det som viktig å utarbeide felles målsetninger for utvikling av språket over landegrensene .	SPR atná dehálažžan mearridit oktasaš mihttomeriid giellaovddideamis riikkarájiid rastá .
Det er også viktig at samarbeidet mellom landene formaliseres slik at de forskjellige landene ikke arbeider på hver sin måte med terminologi , ord og normering .	Lea maiddái dehálaš ahte ovttasbargu riikkaid gaskkas formaliserejuvvo amaset riikkat bargat iešguđet ládje terminologiijain , sániiguin ja normerenáššiiguin .
2.2 Opplæring og læremiddelproduksjon	2.2 Oahpahus ja oahpponeavvobuvttadus
Samisk parlamentarisk råd har igangsatt kartlegging av opplæringssituasjonen for samiske barn og samisk læremiddelproduksjon i de nordiske landene .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea kártegoahtán sámi mánáid oahppodili ja davviriikkaid oahpponeavvobuvttadeami .
Hensikten er å utnytte de felles ressursene bedre og sikre samiske barn en solid samisk plattform og opplæring .	Áigumuš lea buorebut ávkašuvvat oktasaš resurssaiguin ja sihkkarastit sámi mánáide buori sámi vuođu ja oahpahusa .
Utdanningsspørsmål er viktig slik at samene får mulighet til å bygge opp den kompetansen som det samiske samfunnet trenger i hele Sápmi .	Oahpahusáššit leat dehálažžat sámiide dán njealji riikkas , vai sápmelažžain lea vejolašvuohta hukset dan gelbbolašvuođa maid sámi servodat dárbbaša .
Det er også viktig at det føres en felles nordisk samisk språk- og utdanningspolitikk .	Lea maid dehálaš ahte čađahuvvo oktasaš davviriikkalaš sámi giella- ja oahpahuspolitihkka .
Det er derfor et krav at myndighetene tar hensyn til at samene er ett folk med eget språk , kultur og samfunnsliv i opplæringen av samiske barn .	SPR gáibida ahte eiseválddit sámi mánáid oahpaheamis vuhtiiváldet dan ahte sápmelaččat lea álbmot mas lea iežas giella , kultuvra ja servodateallin .
Dette gjelder også et samarbeid som omfatter opplæring på videregående nivå .	Dát bargu maiddái fátmmasta oahpahusa joatkkaskuvlla dásis .
SPR mener at samisk forskning bør være et ansvar på allsamisk og nordisk nivå .	SPR oaivvilda ahte sámi dutkan galgá leat davviriikkaid ovddasvástádus .
De nordiske landene må samarbeide bedre både faglig og økonomisk i forskning om urfolk og sikre en høy kvalitet på forskningen .	Davviriikkat fertejit buorebut bargat ovttas fagalaččat ja ruđalaččat mii guoská eamiálbmot dutkamii ja sihkkarastit buori kvalitehta dutkamis .
2.2.1 Samisk kunstutdanning	2.2.1 Sámi dáiddaoahppu
Med bakgrunn i ønsket om å bevare og videreutvikle særtrekkene i samisk kunst , arbeider SPR for at det opprettes en høyere samisk kunstutdanning .	Dainna dáhtuin ahte áimmahuššat ja viidásetovddidit sámi dáidaga mihtilmasvuođaid , oččoda SPR ásahuvvot alit sámi dáiddaoahpu .
Det eksisterer i dag ingen tilbud innenfor utdanningssystemet som spesielt ivaretar denne dimensjonen .	Dál ii gávdno makkárge fálaldat oahpahusvuogádagas mii gozihivččii dán beali .
2.2.2 Nordisk Samisk Institutt – omorganisering	2.2.2 Sámi Instituhtta – ođđasisorganiseren
Nordisk Samisk Institutt ( NSI ) er den eneste nordiske forskningsinstitusjon som er etablert med et allsamisk perspektiv .	Sámi Instituhtta ( SI ) lea áidna davviriikkalaš dutkanásahus , mii lea buot sámiid várás .
Det er derfor viktig at NSI også i fremtiden beholdes som en nordisk institusjon .	Danne leage dehálaš ahte SI maiddái boahtteáiggis lea davviriikkalaš ásahus .
SPR har henstilt Nordisk ministerråd om å utrede den fremtidige organisering , tilknytningsform og finansieringsmodell for NSI.	SPR lea bivdán Davviriikkaid ministtarráđi čielggadit SI boahtteáiggi organiserema , čatnasanvuogi ja ruhtadanmodealla .
2.3 Likestilling	2.3 Dásseárvu
SPR vil arbeide for at kvinner og menn i det samiske samfunnet skal ha like muligheter , rettigheter og plikter på alle samfunnsområder .	SPR áigu bargat dan ala ahte nissonolbmuin ja almmáiolbmuin sámi servodagas galget leat ovttalágan vejolašvuođat , vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat buot servodat surggiin .
Dette innebærer bl.a. at menn og kvinner gis like vilkår og forutsetninger for deltakelse både i politikk , på arbeidsmarkedet og i arbeidet hjemme .	Dát mearkkaša ea. nissonolbmuin ja almmáiolbmuin galget leat ovttalágan eavttut searvat sihke politihkkii , bargomárkanii ja ruovttubargguide .
Dette innebærer også frihet fra seksuelle overgrep og vold .	Dát mearkkaša maiddái dan ahte ii galgga gávdnot seksuálalaš veahkaváldin .
Prostitusjon oppfattes som negativt og nedverdigende for individet og for samfunnet som helhet .	Prostitušuvdna lea negatiiva ja njeaidá olmmošárvvu ja lea maiddái heajušteaddjin olles servodahkii .
Det er viktig at både kvinner og menn deltar i besluttende organer og påvirker det videre samarbeidet på alle samfunnsområder .	Lea dehálaš ahte sihke nissonolbmot ja almmáiolbmot servet mearridanorgánaide , ja leat váikkuheamin ovttasbarggu viidáseappo buot servodatsurggiin .
Samisk parlamentarisk råd arrangerte i mai 2003 en likestillingskonferanse .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lágidii dásseárvokonferánssa miessemánus 2003 .
Se egen rapport og uttalelse fra konferansen .	Geahča sierra raportta ja cealkámuša konferánssas .
SPR vil i kommende periode utarbeide en egen handlingsplan for likestilling og bidra til at likestillingsarbeidet igangsettes og formaliseres i sametingene .	SPR áigu boahtte áigodagas ráhkadit sierra doaibmaplána dásseárvvu várs ja bargat dan ála ahte dásseárvobargu álggahuvvo ja formaliserejuvvo sámedikkiin .
For å få en bedre forankring for likestillingsarbeidet , vil SPR innlede et bredere samarbeid med kvinneorganisasjonene og andre som arbeider med likestilling i det samiske samfunnet .	Vai dásseárvobargu oažžu nannoset vuođu , áigu SPR álggahit viidáset ovttasbarggu sámi nissonorganisašuvnnaiguin ja earáguin , geat barget dásseárvvuin sámi servodagas .
Internasjonale saker	Riikkaidgaskasaš áššit
Samisk parlamentarisk råds internasjonale engasjement har vært rettet mot utvalgte FN-organer og overfor nordområder , samt EU-systemet og Europa for øvrig .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea riikkaidgaskasažžat vuosttažettiin válljen áŋgiruššat muhtun ON-orgánaid ja máilmmi davviguovlluid ektui , ja vel EU-vuogádaga ja muđui Eurohpá ektui .
Engasjementet har vært omfattende , noe som også har vært en målsetting fra rådets side , uten at de nødvendige ressurser foreligger .	Áŋgiruššan lea leamaš hui viiddis , mii maiddái lei Ráđi ulbmil , vaikke vel eai leat leamaš doarvái resurssat .
SPR legger vekt på å delta aktivt i arbeidet for urfolk på den internasjonale arena .	SPR deattuha oassálastit árjjalaččat riikkaidgaskasaš arenain eamiálbmogiidda guoski áššiin .
Dette innebærer også å videreutvikle eksisterende samarbeid med institusjoner og organisasjoner som arbeider med urfolksspørsmål , og å være åpen for nye parter å samarbeide med .	Árjjalaš oassálastin mearkkaša maiddái viidásetovddidit otná ovttasbarggu daid ásahusaiguin ja organisašuvnnaiguin , riikkagottálaččat ja riikkaidgaskasaččat , mat barget eamiálbmotáššiiguin , ja leat gearggus álggahit ovttasbarggu ođđa oassálastiiguin .
3.1 Arbeidet med urfolkssaker i FN	3.1 ON eamiálbmotáššiid áŋgiruššan:s
3.1.1 FNs urfolkstiår 1995 - 2004	3.1.1 ON eamiálbmotlogijahki 1995 - 2004
FNs generalforsamling vedtok i 1993 å erklære 1995-2004 for et internasjonalt tiår for urfolk .	1993:s ON Váldočoahkkin julggáštii jagiid 1995-2004 riikkaidgaskasaš eamiálbmotlogijahkin .
FN satte to konkrete mål for tiåret .	ON mearridii guokte čielga ulbmila dán logijahkái .
Det ene var å vedta en erklæring om urfolks rettigheter , det andre var å etablere et permanent forum for urfolk .	Nubbi lei julggaštit eamiálbmogiid vuoigatvuođaid . Nubbi fas lei ásahit eamiálbmogiid várás bissovaš foruma .
3.1.2 Permanent Forum for urfolkssaker i FN	3.1.2 ON eamiálbmotáššiid Bissovaš Forum
Diskusjonen om å etablere et permanent forum for urfolk innen FN- systemet har foregått lenge .	Guhká jo lea leamaš sáhka ásahit bissovaš foruma eamiálbmotáššiid várás ON vuogádagas .
Konseptet ble første gang lansert på slutten av 80-tallet .	Dát evttohuvvui vuosttas geardde 80-logu loahpageahčen .
I 1993 anbefalte verdenskonferansen om menneskerettigheter ( The world conference on Human Rights ) for FNs generalforsamling å opprette et permanent forum for urfolk i FN- systemet .	1993:s olmmošvuoigavuođaid máilmmekonfereansa ( The world conference on Human Rights ) neavvui ON váldočoahkkima ásahit bissovaš foruma eamiálbmogiid várás ON vuogádagas .
FNs generalforsamling vedtok i 2000 å opprette et Permanent Forum for urfolkssaker ( Permanent Forum on Indigenous Issues ) .	ON váldočoahkkin mearridii jagis 2000 ásahit Bistevaš Foruma eamiálbmotáššiid váras ( Permanent Forum on Indigenous Issues ) .
Forumet består av 16 uavhengige eksperter , 8 nominert av FNs medlemsstater og 8 utpekt av ECOSOC etter konsultasjoner med urfolksgrupper og organisasjoner .	Forumas leat 16 sorjjasmeahttun áššedovdi . ON lahttoriikkat leat nammadan 8 láhtu , ja ECOSOC fas lea nammadan 8 láhtu ovttasráđiid eamiálbmotjoavkkuiguin ja organisašuvnnaiguin .
Forumet organiseres direkte under ECOSOC .	Forum lea biddjon ECOSOC vuollásaš orgánan .
Forumet hadde sin første samling i New York i mai 2002 , hvor inuittenes og samenes representant Ole Henrik Magga , ble valgt som leder for verdens urfolk .	Forumas lei vuosttaš čoahkkin New Yorkas miessemánus 2002 , gos inuihtaid ja sámiid ovddasteaddji , Ole Henrik Magga , válljejuvvui máilmmi eamiálbmogiid jođiheaddjin .
Samisk parlamentarisk råd deltok både i 2002 og i 2003 i de respektive landenes delegasjoner .	SPR oassálasttii sihke 2002:s ja 2003:s iešguđet stáhtaid sáttagottiin .
Samisk parlamentarisk råds ( SPR-N ) bidrag har vært og er , å bidra med økonomisk støtte til den samiske representantens arbeid i Permanent Forum .	SPR ( Norgga beale Sámedikki sattagoddi ) lea ásaheami rájes dorjon ruđalaččat sámi áirasa barggu Bissovaš Forumas .
Den økonomiske støtten går via Samerådet som også bidrar med sekretariatsstøtte for Magga .	Ekonomalaš doarjja addo Sámeráđi bokte mii maiddái fállá Maggai čállingoddedoarjaga .
I FN-systemet har ikke urfolksparlamenter i motsetning til Non-Governmental Organizations ( NGO ) , som bl.a. Samerådet , konsultasjonsstatus eller observatørstatus .	ON-vuogádagas eai leat eamiálbmotparlameanttain ráđđádallanstáhtus dahje áicistáhtus nugo ee. Sámiráđis lea Non-Governmentál Organizationis .
I forhold til FN koordinerer SPR sametingenes synspunkter og sametingene hver for seg søker deltakelse i de statlige delegasjonene .	SPR oktiiordne sámedikkiid oainnuid ON ektui , ja sámedikkit geahččalit ieža beassat oassálastit iežaset riikkaid sáttagottiin .
Dette anses for å være den beste løsning inntil SPR har undersøkt mulighetene for felles representasjon i de ulike FN fora .	Dát adno leat buoremus čoavddusin dassážii go SPR lea iskan oažžut oktasaš ovddastusa ONa iešguđet forain .
Samisk parlamentarisk råd arbeider for at også urfolks parlamenter og andre folkevalgte organer skal kunne delta på selvstendig grunnlag i FNs prosesser og organer i saker som er relevante for urfolk .	Sámi parlamentáralaš ráđđi bargá dan ala ahte maiddái eamiálbmotparlameanttat ja eará álbmotválljen orgánat galget beassat oassálastit iešheanalit ON proseassain ja orgánain eamiálbmogiidda guoski áššiin .
Første skritt vil være å få observatørstatus ved Permanent Forums årlige samlinger .	Vuosttas lávki livččii oažžut áicistáhtusa Bissovaš Foruma jahkásaš čoahkkimiin .
3.1.3 FNs Urfolkserklæring	3.1.3 ON eamiálbmotjulggaštus
Arbeidet med erklæringen startet i 1985 .	Julggaštanbargu álggahuvvui 1985:s .
Utkastet til erklæring om urfolksrettigheter ble lagt fram i 1994 .	Eamiálbmotvuoigatvuođaid julggaštusevttohus ovddiduvvui 1994:s .
Utkastet , formet av en ekspertgruppe i FN , er omfattende og har i flere år vært gjenstand for forhandlinger mellom stater i en arbeidsgruppe nedsatt av FNs menneskerettighetskommisjon ( MR-kommisjonen ) .	Evttohus , maid ON áššedovdijoavku lea hápmen , lea viiddis ja ON áššedovdijoavkku evttohusa vuođul leat riikkat šiehtadallan ON olmmošvuoigatvuođakommišuvnna ( OV-kommišuvdna ) ásahan bargojoavkkus .
Arbeidsgruppens mandat er å utforme et utkast til FNs globale urfolkserklæring .	Bargojoavkku mandáhta lea hábmet ON máilmmiviidosaš juolggaštusevttohusa .
Erklæringen skal sette en minstestandard for hvilke rettigheter urfolk bør ha uavhengig av hvilket land de er bosatt i .	Julggaštusas galgá leat uhcimusstandárda das , makkár vuoigatvuođat eamiálbmogiin berrjit leat beroškeahttá makkár riikkain sii ásset .
Arbeidsgruppen består av stats- og urfolksdelegater fra hele verden .	Bargojoavvkus lea stáhta- ja eamiálbmotáirasat miehtá máilmmi .
Urfolksrepresentanter , deriblant Samerådet har observatørstatus i arbeidsgruppen .	Eamiálbmotáirasiin , nu mo Sámiráđis , lea áiciistáhtus bargojoavkkus .
Ambisjonen er å vedta erklæringen innen utgangen av FNs urfolkstiår i 2004 .	Jurdda lea dohkkehit julggaštusa ovdalgo eamiálbmotlogijahki loahppá 2004:s .
Hittil har det vært avholdt ni forhandlingsrunder i Genève , Sveits .	Dán rádjai leat leamaš ovcci šiehtadallanvuoru Genèvas , Sveiccas .
Et av de særlig vanskelige spørsmål har vært urfolks rett til selvbestemmelse , som behandles i artikkel 3 i erklæringsutkastet .	Erenoamáš váttis áššin lea leamaš eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuohta , mii gieđahallo julggaštusa 3. artihkkalis .
SPR har anmodet alle statene der urfolk lever om å samarbeide med sine urfolk i arbeidet med FNs urfolkserklæring , samt delta aktivt for fremgang i arbeidet og for resultater til det beste for urfolkene .	SPR lea ávžžuhan buot stáhtaid , gos sápmelaččat ásset , bargat ovttas eamiálbmogiiguin dán ON juolggastusbarggus , ja oassálasttit árjjalaččat vai bargu ovdána ja bohtosat mat šaddet leat buoremusat eamiálbmogiidda .
I og med at SPR ikke har observatørstatus i arbeidsgruppen , deltar ikke rådet i egen kapasitet i dette arbeidet .	SPR ii oassálastte iežas olis dán barggus , go ii leat áicistáhtus .
Deltakelsen skjer ved at sametingene deltar i de respektive lands delegasjoner .	SPR oassálastá dan bokte go sámedikkit oassálastet iežaset riikkaid sattagottiin .
SPR har aktivt arbeidet for å få aksept for urfolkserklæringen , herunder få de nordiske regjeringene til å anerkjenne samenes rett til selvbestemmelse .	SPR lea árjjálaččat ožžodan eamiálbmotjulggaštusa dohkkehuvvot , dása guoská ožžodit davviriikkaid ráđđehusaid dohkkehit eamiálbmogiid iešmearridanvuoigatvuođa .
SPR vil fortsette å ivareta samiske og andre urfolks interesser i arbeidsgruppen for FNs urfolkserklæring , og vil aktivt bidra til at FNs organer vedtar en urfolkserklæring i tråd med de folkerettslige standarder innen urfolksrett .	SPR áigu ain áimmahuššat sámi ja ieamiálbmogiid beroštumiid ON eamiálbmotjulggaštusa bargojoavkkus , ja áigu árjjalaččat váikkuhit dan ahte ON orgánat dohkkehit eamiálbmotjulggaštusa mii čuovvu eamiálbmotrievtti álbmotrievttálaš standárddaid .
3.1.4 Andre saker i FN	3.1.4 Eará ON áššit
Samisk parlamentarisk råd har ambisjoner om å engasjere seg i sterkere grad om urfolks helse og dette arbeidet vil skje i forhold til WHO ( World Health Organization ) .	Sámi parlamentáralaš ráđis lea áigumuš áŋgiruššat nannoseappot eamiálbmogiid dearvvašvuođain , ja dát galgá dahkkot WHO ( World Helth Organization ) ektui .
Det er i tillegg en rekke organer innen FN-systemet som behandler saker som er viktig for urfolk .	Dasa lassin leat ollu ON-orgánat mat meannudit eamiálbmogiidda dehálaš áššiid .
Dersom SPR tilføres ressurser , vil SPR også engasjere seg på følgende områder ; WIPO ( World Intellectual Property Organization ) .	Jus SPR oažžu resurssaid , de áigu SPR maiddái áŋgiruššat dáin surggiin ; WIPO ( World Intellectual Property Organization ) .
Organisasjonen legger rammebetingelser for internasjonalt vern av immaterielle rettigheter bl.a. kommersiell bruk av tradisjonell kunnskap , kultur etc. .	Organisašuvdna bidjá rámmaeavttuid riikkaidgaskasaš eahpeávnnaslaš vuoigatvuođaid áimmahuššamii ee. árbevirolaš eanadagaid , kultuvrra jna. gávppálaš geavaheapmi .
WTO ( World Trade Organization ) og UNESCO ( Unites Nations Educational , Scientific and Cultural Organization ) er også organisasjoner som det burde vært viet større oppmerksomhet fra SPRs side .	WTO ( World Trade Organization ) ja UNESCO ( United Nations Educational , Scientific and Cultural Organization ) leat maiddái organisašuvnnat , main SPR lei berret beroštit eanet .
3.2 Arbeidet for å bedre forholdene for andre urfolk i verden	3.2 Bargu movt buoridit eará eamiálbmogiid dilálašvuođaid máilmmis
SPR mener det er viktig å arbeide for å bedre forholdene for andre urfolk i verden .	SPR oaivvilda ahte lea deaŧalaš bargat buoridan dihte eará eamiálbmogiid diliid máilmmis .
SPR vil derfor arbeide for at myndighetene i de nordiske land hvert år avsetter midler til ulike tiltak for å bedre situasjonen for urfolk i ulike deler av verden .	Danne áiguge SPR bargat dan ala ahte eiseválddit davviriikkain juohke jagi várrejit ruđaid iešguđet doaibmabijuide buoridan dihte eamiálbmogiid dili iešguđet sajiin máilmmis .
3.3 Barentssamarbeidet	3.3 Barentsovttasbargu
Samarbeidet i The Barents Euro-Arctic Region ( BEAR ) ble etablert i 1993 i Kirkenes .	Ovttasbargu The Barents Euro-Arctic Region ( BEAR ) ásahuvvui 1993:s Girkonjárggas .
Territorielt sett omfatter samarbeidet de tre nordligste fylkene i Norge , de to nordligste län i Sverige og de to nordligste län i Finland , samt Murmansk og Arkhangelsk Oblast , Nenets Autonome Okrug og Den Karelske Republikk i Russland .	Eanadieđalaččat gullet ovttasbargui Norggas golbma davimus fylkka , guokte davimus leana Ruoŧas ja guokte davimus leana Suomas , ja dasto Murmánskka ja Arkhangelsk Oblast:at , Nenets Autonome Okrug ja Den Karelske Republikk Ruoššas .
Komi Republikken i Russland ble medlem fra 2002 .	Komi Republihkka Ruoššas šattai lahttun 2002 rájes .
Barentssamarbeidet kjennetegnes av at det eksisterer to parallelle organer : Barentsrådet og Regionrådet .	Barentsovttasbarggu dovdomearkan lea dat ahte leat guokte bálddalis orgána : Barentsráđđi ja Guovlluráđđi .
I tillegg er det opprettet arbeidsgrupper både på sentralt og regionalt nivå .	Dasa lassin leat ásahuvvon bargojoavkkut sihke guovddáš ja guovlulaš dásis .
Barentsrådet , som er det øverste organ på det sentrale nivået , møtes på utenriksministernivå ved slutten av hver formannskapsperiode som varer i 2 år .	Barentsráđis mii lea bajimuš orgána guovddáš dásis , deaivvadit olgoriikkaministtardásis juohke ovdagoddeáigodaga loahpas , mii bistá guokte jagi .
Rådet består av utenriksministrene i Finland , Norge , Russland og Sverige .	Ráđis leat Suoma , Norgga , Ruošša ja Ruoŧa olgoriikkaministtarat .
I Regionrådet , som er det øverste organ på det regionale nivå , deltar representanter for fylker , län , oblaster og okrug , samt en felles representant for urfolkene .	Guovlluráđis , mii lea bajimuš orgána guovlulaš dásis , servet fylkkaid , leanaid , oblasttaid ja okrugaid ovddasteaddjit , ja das lea dasto eamiálbmogiin oktasaš ovddasteaddji .
Nenetserne , vepserne og samene er urfolkene som er med i Barentssamarbeidet .	Nenetssat , vepsálaččat ja sámit leat mielde Barentsovttasbarggus eamiálbmogiid beales .
Urfolkene har ingen representasjon i Barentsrådet .	Eamiálbmogiin ii leat ovddastus Barentsráđis .
Formannskapet både i Barentsrådet og Regionrådet rullerer mellom landene .	Sihke Barentsráđi ja Guovlluráđi ovdagoddi molsojuvvo riikkaid gaskka .
Arbeidsgruppen for urfolk i Barentssamarbeidet , etablert av Regionrådet , innehar rådgivende status både overfor Regionrådet og Barentsrådet .	Barentsovttasbarggu eamiálbmotjoavkkus , maid Guovlluráđđi lea ásahan , lea ráđđeaddi sadji sihke Guovlluráđi ja Barentsráđi ektui .
Arbeidsgruppen består av samene fra de fire landene , nenetserne og vepserne .	Bargojoavkkus leat sámit njeallje riikkas , nenetssat ja vepsálaččat .
Urfolksrepresentasjonen har siden etableringen av Barentssamarbeidet fulgt det land som har ledervervet i Regionrådet .	Eamiálbmotovddastus lea Barentsovttasbarggu ásaheami rájes čuvvon dan riikka mas lea jođiheaddjidoaibma Guovlluráđis .
I Finland , Norge og Sverige er det sametingene som har oppnevnt de samiske representantene ( fra Finland , Norge og Sverige ) til Barentssamarbeidets organer .	Suomas , Norggas ja Ruoŧas nammadit sámedikkit sámi ovddasteddjiid ( Suomas , Norggas ja Ruoŧas ) Barentsovttasbarggu orgánaide .
Etter etableringen av Samisk parlamentarisk råd ( SPR ) i 2000 er det vedtatt at SPR oppnevner samenes representanter til Barentssamarbeidets organer .	Maŋŋá go Sámi parlamentáralaš ráđđi ( SPR ) ásahuvvui 2000:s lea mearriduvvon ahte SPR dat galgá nammadit sámiid ovddasteddjiid Barentsovttasbarggu orgánaide .
Regionrådet avholder to møter i løpet av året .	Guovlluráđđi doallá guokte čoahkkima jahkái .
Samene i Sverige overtok urfolksrepresentasjonen for urfolkene i Regionrådet etter samene i Norge .	Sámit Ruoŧa bealde válde badjelasaset Guovlluráđi eamiálbmotovddastusa Norgga beale sámiid maŋŋá .
Urfolkenes representant i Regionrådet er Bengt Sevä som overtok etter Ragnhild L. Nystad .	Guovlluráđi eamiálbmotovddasteaddji lea Bengt Sevä maŋŋá Ragnhild L. Nystad .
SPR er også representert i Arbeidsgruppen for Ungdomsspørsmål i Barentssamarbeidet .	SPR:s lea maid ovddastus Barentsovttasbarggu Nuoraidáššiid bargojoavkkus .
Etter initiativ fra Sametinget i Norge og arbeidsgruppen for Urfolk i Barentssamarbeidet ble urfolkskontoret , Indigenous Peoples Office ( BIPO ) i Murmansk åpnet i 2003 .	Norgga beale Sámedikki ja Barentsovttasbarggu eamiálbmotbargojoavkku álgaga mielde rahppojuvvui eamiálbmotkantuvra , Indigenous Peoples Office ( BIPO ) Murmánskkas 2003:s .
Sametinget i Norge dekker utgiftene for drift av kontoret .	Sámediggi Norgga bealde ruhtada kantuvrra doaibmagoluid .
I 2003 ble det også bevilget midler til urfolksgruppen til etablering av en internett side for arbeidsgruppen .	Maiddái 2003:s juolluduvvojedje ruđat eamiálbmotjovkui ásahit interneahttasiiddu bargojoavkku váste .
SPR er ikke tilfreds med den representasjon og stilling urfolkene har i Barentssamarbeidet .	SPR ii leat duhtavaš Barentsovttasbarggu eamiálbmotovddastusain .
Urfolkenes rolle i Barentssamarbeidet er todelt , dvs. å drive prosjektarbeid og politikkutvikling .	Eamiálbmogiid rolla Barentsovttasbarggus lea guovtteoasat ; dat mearkkaša doaimmahit prošeaktabarggu ja ovddidit politihka .
Til det kreves det deltakelse på alle nivå i samarbeidet og økonomiske ressurser til disposisjon .	Ovttasbarggus ferte searvat buot dásiide ja dasa fertejit gávdnot ekonomalaš resurssat .
SPR legger vekt på å delta aktivt i samarbeidet og fortsatt arbeide for å forbedre urfolkenes stilling i Barentsregionen .	SPR deattuha ahte ferte aktiivvalaččat searvat ovttasbargui ja ain bargat eamiálbmogiid dili buoridemiin Barentsguovllus .
En av utfordringene fremover vil derfor være at urfolkene også er representert på det nasjonale nivå .	Danne lea okta hástalusain ovddosguvlui dat ahte eamiálbmogat ožžot ovddastusa maiddái našuvnnalaš dásis .
I tillegg til dette er mangel på økonomiske ressurser den største begrensede faktor for urfolkenes deltakelse .	Dasa lassin ráddje dat eanemusat go eai leat ekonomalaš resurssat eamiálbmogiid searvamii .
Urfolkene har ikke egne økonomiske midler til rådighet , men er avhengig av de respektive land .	Eamiálbmogiin eai leat ekonomalaš resurssat geavahusas , muhto leat sorjavaččat guoskevaš riikkain .
Ufordringen for Barentssamarbeidet er derfor aktivt å arbeide for å skape økonomiske forutsetninger for urfolkenes deltakelse i samarbeidet , samt finansiering av prosjekter rettet mot urfolksmiljøer i regionen .	Hástalussan Barentsovttasbarggus lea danne aktiivvalaččat háhkat ekonomalaš resurssaid vai eamiálbmogat besset searvat ovttasbargui , ja dasto ruhtadit prošeavttaid guovllu eamiálbmogiid váste .
3.4 Det arktiske samarbeidet	3.4 Arktalaš ovttasbargu
3.4.1 Arktisk Råd	Arktalaš ráđđi
Arktisk råd er et politisk og faglig forum for sirkumpolart samarbeide i nord .	Arktalaš ráđđi lea sirkumpolára ovttasbarggu politihkalaš ja fágalaš forum davvin .
I samarbeidet inngår de fem nordiske land samt Russland , USA og Canada .	Ovttasbarggus leat mielde vihtta davviriikka ja Ruošša , USA ja Kanáda .
Samarbeidet ble innledet i 1991 ved den såkalte Rovaniemi-prosessen som da var begrenset til miljøspørsmål .	Ovttasbargu álggahuvvui 1991:s nu gohčoduvvon Rovaniemi-proseassa bokte mii dalle lei ráddjejuvvon birasgažaldagaide .
Ved den formelle opprettelsen av Arktisk råd i 1996 ble samarbeidet utvidet til å omfatte bærekraftig utvikling .	Arktalaš ráđi formalalaš ásaheami oktavuođas 1996:s viiddiduvvui ovttasbargu guoskat ceavzilis ovdáneapmái .
Ministerkonferansen som er det øverste vedtaksorgan i Arktisk Råd avholdes annet hvert år .	Ministtarkonfereansa mii lea bajimuš mearridanorgána Arktalaš ráđis dollojuvvo juohke nuppi jagi .
Seks urfolksorganisasjoner har status som permanente deltakere og er involvert i arbeidet på lik linje med regjeringene , men har ikke stemmerett ved forhandlinger .	Guđa eamiálbmotorganisašuvnnas lea stáhtus bissovaš oassálastin ja dat leat mielde barggus ráđđehusaiguin ovtta dásis , muhto dain ii leat jienastanvuoigatvuohta šiehtadallamiid oktavuođas .
Samerådet har representert samene siden opprettelsen av Arktisk Råd .	Sámiráđđi lea ovddastan sámiid Arktalaš ráđi ásaheami rájes .
Det er i alt 21 observatører i Arktisk Råd deriblant Standing Committee of Arctic Parliamentarians og Association of World Reindeer Herders .	Arktalaš ráđis leat oktiibuot 21 áici daid gaskkas lea maid Standing Committee of Arctic Parliamentarians ja Association of World Reindeer Herders .
3.4.2 Standing Committee of Arctic Parliamentarians	3.4.2 Standing Committee of Arctic Parliamentarians
SPR vedtok i samråd med Samerådet i 2000 at sametingene samordner sin innsats på dette området og at SPR påtar seg ansvaret for å koordinere arbeidet i forhold til Standing Committee of Parlamentarians of Arctic Region .	SPR mearridii ovttasráđiid Sámiráđiin 2000:s ahte sámedikkit oktiiortnejit iežaset áŋgiruššamiid dán suorggis ja ahte SPR váldá badjelasas ovddasvástádusa oktiiortnet barggu Standing Committee of Parliamentarians of Arctic Region ektui .
I 2002 ble presidenten i SPR Sven-Roald Nystø oppnevnt som medlem for SPR i Standing Committee of Parliamentarians of Arctic Region for en periode på 2 år .	2002:s nammaduvvui SPR presideanta Sven-Roald Nystø lahttun SPR ovddasteaddjin Standing Committee of Parliamentarians of Arctic Region guovtti jagi áigodahkii .
SPR vil fortsette å ivareta samiske interesser i det Arktiske samarbeidet ved sin deltakelse i Standing Committee of Parliamentarians of Arctic Region .	SPR galgá joatkit sámi beroštumiid goziheami Arktalaš ovttasbarggus searvvadettiinis Standing Committee of Parliamentarians of Arctic Region .
3.5 Europa Unionen	3.5 Eurohpá Uniovdna
SPR har deltatt aktivt i arbeidet med EUs handlingsplan for den nordlige dimensjon og i debatten om EUs fremtid ved bl.a. å gi innspill til det europeiske konventets arbeid .	SPR lea searvan aktiivvalaččat bargui EU doaibmaplánain davvi dimenšuvnna váste ja ságastallamii EU boahtteáiggi birra , earret eará nu ahte lea buktán árvalusaid eurohpalaš konveantabargui .
Konventet er EUs grunnlovsforsamling hvis oppgave har vært å utarbeide forslag til nye traktatsendringer i EU .	Konveanta lea EU vuođđoláhkačoahkádus man vuođul ráhkaduvvojit EU ođđa traktáhtarievdadusárvalusat .
SPR har sammen med Samerådet arbeidet med å få inn en tekst om EUs urfolk , samene i grunnlovsforslaget .	SPR lea ovttasráđiid Sámiráđiin oččodan teavstta EU eamiálbmogiid , sámiid birra vuođđoláhkaárvalussii .
For SPR er det fremover behov for ytterligere fokusering på de politiske prosessene innenfor EUs politiske organer , samt EUs byråkratiske system .	SPR:s lea ovddosguvlui dárbu ain eanet fokuseret politihkalaš proseassaid EU politihkalaš orgánaid siskkobealde , ja EU byråkráhtalaš vuogádaga siskkobealde .
For samene er situasjonen den at Finland og Sverige er med i EU , mens Norge og Russland står utenfor .	Sámiin lea dat dilli dál ahte Suopma ja Ruoŧŧa leat mielde EU:s , muhto Norga ja Ruošša leat olggobealde .
Dette utgangspunktet må SPR forholde seg til .	Dán vuolggasaji ektui ferte SPR doaibmat .
Dette medfører også utfordringer når vi skal samordne samenes virksomhet overfor EU og andre internasjonale samarbeidsorganer .	Dát mielddisbuktá maiddái hástalusaid go mii galgat oktiiortnet sámiid doaimma EU guovdu ja eará riikkaidgaskasaš ovttasbargoorgánaid ektui .
Til tross for svært ulik formell relasjon til EU gjennom de respektive nasjonalstatene er vår utfordring å skape en særskilt samisk relasjon til EU.	Vaikko leat ge hui stuorra erohusat EU oktavuođas guoskevaš našuvnnalaš riikkaid bokte , de lea min hástalussan oččodit sierra sámi oktavuođa EU:i .
SPR vil i kommende periode arbeide med oppfølging av EUs handlingsplan for den nordlige dimensjon , og vil etablere tilstedeværelse i EU-systemet gjennom et eget kontor , eventuelt i samarbeid med andre aktuelle aktører .	SPR áigu boahtte áigodagas bargat dan ala ahte EU doaibmaplána davvi dimenšuvnna ektui čuovvoluvvo , ja áigu leat mielde EU-vuogádagas kantuvrras bokte , vejolaččat ovttasbargguin eará áigeguovdilis oasálaččaiguin .
3.5.1 Interreg	3.5.1 Interreg
Det er utarbeidet to samiske delprogrammer for kommende periode .	Boahtte áigodahkii leat ráhkaduvvon guokte sámi oasseprográmma .
Det sørsamiske programmet Interreg Åarjelsamien davje som inngår som sub- eller delprogram i Interreg Norge – Sverige og Interreg Sápmi som er et delprogram innenfor Interreg Nordkalotten .	Oarjelsámi prográmma Interreg Åarjelsaemien davje lea oassi Norgga-Ruoŧa Interreg deavdda- dahje oasseprográmmas ja Interreg Sápmi lea Interreg Davvikalohta oasseprográmma .
Hvert delprogram har sin egen beslutningsgruppe .	Juohke oasseprográmmas lea sierra mearridanjoavku .
I delprogrammet Sápmi har sekretariatet i Kiruna i stor grad bidratt med veiledning og informasjon til prosjektsøkere , og sekretariatet i Norge har gjennomført en rekke informasjonsrunder til institusjoner m.v. .	Sápmi oasseprográmmas lea čállingoddi Gironis ollu veahkehan prošeaktaohcciid oaivademiin ja diehtojuohkimiin , ja čállingoddi Norgga bealde lea dahkan ollu diehtojuohkinmátkiid ásahusaide jna. .
I delprogrammet Åarjelsaemien Dajve har det blitt gjennomført tilsvarende informasjonstiltak , men her har innsatsen vært større , ettersom dette delprogrammet kom svært sent i gang .	Oasseprográmmas Åarjelsaemien Dajve leat čađahuvvon vástesaš diehtojuohkindoaibmabijut , muhto diekko leat áŋgiruššamat leamaš stuorát , danne go oasseprogámmain bođiimet johtui hui maŋŋit .
I tillegg ble det gjennomført et miniseminar om Interreg i regi av SPR i Stjørdal i januar 2004 .	Dasa lassin čađahii SPR miniseminára Interreg birra Stjørdal:as ođđajagemánus 2004 .
Under dette seminaret ble Interregprogrammene presentert , samt at prosjektet " digitale læremidler " i Åarjelsaemien Dajve delprogram la frem resultatene fra sitt prosjekt .	Dán semináras čalmmustuvvojedje Interregprográmmat , ja prošeakta “ digitála oahpponeavvut ” Åarjelsaemien Dajve oasseprográmmas ovddidii prošeaktabohtosiiddis .
Det ble konkludert med at det må settes inn en større innsats for å gjøre Interregprogrammene bedre kjent og at samarbeidet mellom sametingene må styrkes .	Konkluderejuvvui ahte ferte bidjat eanet barggu Interregprográmmaid buorebut dovddusin dahkamii ja ahte ovttasbargu sámedikkiid gaskka ferte nannejuvvot .
Delprogrammene Åarjelsaemien Dajve og Sápmi har begge kommet sent i gang , men er nå inne i en positiv utvikling .	Oasseprográmmat Åarjelsaemien Dajve ja Sápmi leat boahtán johtui hui maŋŋit , muhto leat dál ovdáneamen positiivvalaččat .
Programperioden for Interreg III A-programmene er over i 2006 .	Interreg III A-prográmmaid prográmmaáigodat nohká 2006:s .
Det svenske ordførerskapet i EU fremmet våren 2003 , forslag om at man omfordeler midler fra EUs strukturfond til de nye medlemslandene .	Ruoŧŧilaš sátnejođihangoddi EU:s ovddidii giđđat 2003 evttohusa ahte earáláhkai juohkit ruđaid EU struktuvrafoanddas daid ođđa lahttoriikkaide .
Det er ikke tatt stilling til dette av EU-landene .	EU-riikkat eai leat dan mearridan .
I den forbindelse er det viktig å understreke at Interreg-programmene er de eneste finansieringskildene for internasjonalt samarbeid som sametingene har .	Dán oktavuođas lea deaŧalaš deattuhit ahte Interreg-prográmmat leat áidna ruhtadangáldun riikkaidgaskasaš ovttasbarggus mat sámedikkiin leat .
Samisk samarbeid	Sámi ovttasbargu
Samerådets rolle som en fristilt organisasjon er viktig for det samiske samarbeidet .	Sámiráđi sadji friija organisašuvdnan lea deaŧalaš sámi ovttasbargui .
Samisk parlamentarisk råd og Samerådet kan utfylle hverandre på mange måter , spesielt i forhold til det internasjonale samarbeidet i FN .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ja Sámiráđđi sáhttet dievasmahttit nubbi nuppi ollu sajiin , erenoamážit ON riikkaidgaskasaš ovttasbarggu ektui .
Det vil derfor være viktig å legge grunnlag for – og følge opp samarbeidet med Samerådet .	Danne lea deaŧalaš bidjat vuođu – ja čuovvolit ovttasbarggu Sámiráđiin .
SPR vil følge opp dette samarbeidet .	SPR áigu čuovvolit dán ovttasbarggu .
Nordisk samarbeid	Davviriikkalaš ovttasbargu
Det har vært ytret ønske fra samisk hold om samisk representasjon i Nordisk Råd siden opprettelsen av rådet .	Sámit leat dovddahan dan rájes go ráđđi ásahuvvui ahte háliidit sámi ovddastusa Davviriikkaid Ráđis .
Spørsmålet har vært behandlet fem ganger i Nordisk Råd .	Davviriikkaid Ráđđi lea meannudan ášši viđa geardde .
Hittil har samene kun oppnådd en observatørstatus .	Dán rádjai lea sámiin leamaš dušše áicisadji .
SPR vil ikke prioritere medlemskapssaken i kommende periode , men delta aktivt i arbeidet med å bygge ned grensehindringer mellom de nordiske landene .	SPR ii leat jurddašan vuoruhit lahttovuođaášši boahtte áigodagas , muhto searvá aktiivvalaččat rádjacakkiid njeaidinbargui davviriikkaid gaskka .
I 2000 ble det etablert et samarbeid på nordisk nivå med årlige møter mellom sametingspresidentene og ministrene for samisk saker .	2000:s ásahuvvui ovttasbargu davviriikkaid dásis nu ahte dollojuvvojit jahkásaččat čoahkkimat sámedikkiid presideanttaid ja sámeáššiid ministariid gaskka .
Møtene skal bidra til bedre kontakt mellom sametingene og regjeringene .	Čoahkkimat galget váikkuhit oktavuođa buorideami sámedikkiid ja ráđđehusaid gaskka .
Målet er mer helhetlig samepolitikk over landegrensene .	Ulbmilin lea eanet ollislaš sámepolitihkka riikkarájiid rastá .
Saker som har vært oppe til drøfting har vært etablering av samisk kunstutdanning , finansiering av Samisk parlamentarisk råd .	Áššiid nugo sámi dáiddaoahpu ásaheapmi , Sámi parlamentáralaš ráđi ruhtadeapmi , bargu sámekonvenšuvnnain , nuortasámiid / koltálašsámiid dilli , birra lea ságastuvvon .
SPR er positiv til samarbeidet mellom ministrene for samiske saker i Norden og sametingspresidentene .	SPR lea positiiva Davviriikkaid sámeáššiid ministariid ja sámedikkiid presideanttaid gaskasaš ovttasbargui .
SPR vil fortsatt prioritere dette samarbeidet .	SPR áigu ain vuoruhit dán ovttasbarggu .
5.1 Nordisk Samekonvensjon	5.1 Davviriikkaid sámekonvenšuvdna
Samisk parlamentarisk råd anser arbeidet med en samekonvensjon av stor betydning for det samiske folket og er positiv til prosessen med samekonvensjonen .	Sámi parlamentáralaš ráđi mielas lea barggus sámekonvenšuvnnain stuorra mearkkašupmi sámi álbmogii ja lea positiiva prosessii sámekonvenšuvnnain .
SPR har store forventninger til arbeidet og ser frem til ekspertgruppens utkast til konvensjonstekst .	SPR:s leat stuorra vuordámušat bargui ja vuordá mielas áššedovdijoavkku konvenšuvdnateakstaárvalusa .
SPR vil delta aktivt i prosessen med statene når konvensjonen endelig skal vedtas .	SPR áigu aktiivvalaččat searvat prosessii stáhtaiguin , dalle go konvenšuvdna loahpalaččat galgá mearriduvvot .
Andre viktige saker for SPR fremover	Eará deaŧalaš áššit SPR:s boahtteáiggis
Dette er saker i tillegg til satsingsområdene , SPR ønsker å fremheve i sitt arbeid fremover :	Dáid áššiid , lassin áŋgiruššansurggiide , háliida SPR deattuhit barggustis ovddosguvlui .
6.1 Barn og ungdom	6.1 Mánát ja nuorat
SPR vil arbeide for ungdomsdeltakelse og påvirkning i det samiske samfunnet , spesielt i besluttende organer .	SPR áigu bargat dan ala ahte nuorat servet ja besset váikkuhit sámi servodagas , erenoamážit mearrideaddji orgánain .
SPR vil i denne perioden initiere et samarbeid med samiske ungdomsorganisasjoner for å øke ungdomsinnflytelse .	SPR áigu dán áigodagas álggahit ovttasbarggu sámi nuoraidorganisašuvnnaiguin buoredan dihte nuoraid váikkuhanfámu .
SPR vil i forbindelse med sitt møte 4. – 6. oktober 2004 arrangere en samisk ungdomskonferanse .	SPR áigu iežas čoahkkima oktavuođas golggotmánu 4. – 6. b. 2004 lágidit sámi nuoraidkonfereanssa .
6.2 Kultur og idrett	6.2 Kultuvra ja valáštallan
Samene bør søke om fast medlemskap i organisasjonen Arctic Winter Games slik at vi kan delta som fullverdige medlemmer fra og med lekene i 2006 .	Sámit galggašedje ohcat bissovaš lahttovuođa organisašuvnnas man namma lea Artcitc Winter Games vai mii sáhttit searvat ollesárvosaš lahttun doaluide jagi 2006 rájes .
SPR vil bistå i å finne midler til å dekke de økonomiske forpliktelser medlemskapet medfører .	SPR áigu veahkehit gávdnat ruđaid lahttovuođa ekonomalaš geatnegasvuođaid váste .
6.3 Bærekraftig utvikling	6.3 Ceavzilis ovdáneapmi
Arbeidet for en bærekraftig utvikling berører alle samfunnsområder , også i det samiske samfunnet .	Bargu ceavzilis ovdánemiin guoská buot servodatsurggiide , maiddái sámi servodagas .
Forståelsen av samspillet mellom miljø , kultur og kunnskap er et vesentlig element for forståelsen av begrepet bærekraftig utvikling .	Birrasa , kultuvrra ja máhtolašvuođa gaskasaš oktavuođa ádden leat deaŧalaš oasit ceavzilis ovdáneami doahpaga áddemis .
Arbeidet for en bærekraftig utvikling er en betydelig utfordring i samiske områder .	Bargu ceavzilis ovdáneami ektui lea stuorra hástalussan sámi guovlluin .
Spørsmålet berører arbeid med samisk fiske , jordbruk , reindrift ( næringer ) , ressursforvaltning og kulturutøvelse .	Gažaldat guoská bargui sámi guolástusain , eanadoaluin , boazodoaluin ( ealáhusat ) , resursahálddašemiin ja kulturbargguin .
En bruk av natur og ressurser som ikke overskrider dets bæreevne er en forutsetning for samisk kulturell kontinuitet og utvikling , og har direkte relevans for samisk næringsutvikling og bosetting .	Luonddu ja resurssaid geavaheapmi ceavzilvuođain lea eaktun sámi kultuvrralaš oktilašvuhtii ja ovdáneapmái , ja das lea njuolga oktavuohta sámi ealáhusovddideapmái ja ássamii .
Samiske områder er utsatt for et tiltakende press mot tradisjonelle næringers arealer , som i sin tur virker til at en bærekraftig arealbruk for disse næringene blir stadig vanskeligere .	Sámi guovlluin lea lassánan áitta árbevirolaš sámi ealáhusareálaide , mii nuppe vuorus váikkuha dát dan ahte dáid ealáhusaid ceavzilis areálageavaheapmi váttásmuvvá dađistaga .
Det biologiske mangfoldet i samiske områder blir tappet .	Dáinna lágiin goariduvvo sámi guovlluid biologalaš šláddjivuohta .
Det svekker det samiske samfunnets utviklingsmuligheter , verdiskaping , kulturell kontinuitet og velferd .	Dát fuonidahttá sámi servodaga ovdánanvejolašvuođaid , árvobuvttadeami , kultuvrralaš oktilašvuođa ja buresbirgema .
Opprettholdelse av samisk kultur , naturkunnskap og næringstilpasning virker også tilbake på muligheten til en bærekraftig ressurs- og naturbruk .	Sámi kultuvrra , luonddumáhtolašvuođa ja ealáhusheiveheami doalaheapmi váikkuha fas ruovttoluotta vejolašvuhtii geavahit resurssaid ja luonddu ceavzilvuođain .
6.4 Næringsutvikling og samarbeid	6.4 Ealáhusovddideapmi ja ovttasbargu
Et allsidig og fleksibelt lokalt næringsliv danner det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Buotbealálaš ja dávgasis báikkálaš ealáhuseallin bidjá vuođu sámi kultuvrra ávnnaslaš vuđđui .
Det overordnede mål for regionalpolitikken i de samiske områdene er å opprettholde bosettingsmønsteret .	Guovllupolitihka bajimuš mihttomearrin sámi guovlluin lea doalahit ássanminstara .
Nærhets- og avhengighetsprinsippet må være grunnlaget for næringspolitikken .	Lagasvuođa- ja sorjjasvuođaprinsihppa ferte leat vuođđun ealáhuspolitihkkii .
I dette arbeidet er det viktig å involvere de samiske næringsorganisasjonene .	Dán barggus lea deaŧalaš siskkildit sámi ealáhusorganisašuvnnaid .
Samene er i den situasjon at vi , sammen med andre urfolk i Arktis , står overfor store planer med hensyn til regionalutvikling i nordområdene .	Sámit leat dan dilis ahte mis ovttas Arktisa eará eamiálbmogiiguin , leat ovddabealde stuorra plánat guovluovdáneami ektui davviguovlluin .
Dette gjelder spesielt utsikter til økt virksomhet innenfor olje- og gassektoren , men også utvinning av mineraler og skogdrift .	Dát hástalusat leat erenoamážit lassánan oljo- ja gássasuorggi doaimma oktavuođas , muhto maiddái minerálaid roggama ja meahccehoitu oktavuođas .
Vi vil møte utfordringer både med hensyn til muligheter og utvikling , men også problemer i forhold til miljø , tradisjonelle næringer og urfolksrettigheter .	Mis leat hástalusat sihke vejolašvuođaid ja ovdáneami ektui , muhto maiddái váttisvuođaid ektui birrasis , árbevirolaš ealáhusain ja eamiálbmotvuoigatvuođain .
6.5 Kulturminnevern	6.5 Kulturmuitosuodjaleapmi
I Finland , Norge , Russland og Sverige må det etableres ordninger for samisk kulturminneforvaltning , der samene har myndighet over egen kulturarv .	Suomas , Norggas , Ruoššas ja Ruoŧas fertejit ásahuvvot dakkár ortnegat sámi kulturmuitosuodjaleapmái , maid bokte sámiin lea vuoigatvuohta sin iežaset kulturárbái .
Det må også arbeides for at de statlige myndigheter aktivt legger til rette for at det samiske og det nordiske samarbeidet for dokumentasjon , vern og forvaltning av samiske kulturminner utvikles og styrkes .	Ferte maiddái bargat dan ala ahte stáhtalaš eiseválddit aktiivvalaččat láhčet dilálašvuođaid nu ahte sámi ja davviriikkaid ovttasbargu sámi kulturmuittuid duođašteamis , suodjaleamis ja hálddašeamis ovddiduvvo ja nannejuvvo .
6.6 Museum	6.6 Museat
Nettverksoppbygging mellom de samiske museene i Sápmi er av viktighet for å styrke det samiske museumsvesenet , dette for blant annet å virke til igangsetting av samarbeidsprosjekter innen innsamling , dokumentasjon og forskning .	Fierpmádathuksen sámi museaid gaskka Sámis lea deaŧalaš sámi museadoaimma nannemis , earret eará ferte váikkuhit čohkken- , duođaštan- ja dutkanovttasbargoprošeavttaid álggaheami . Fierpmádatbargu sáhttá maiddái nannet gelbbolašvuođa ja buktit oktasaš strategiijaid museasuorggis .
Nettverksarbeidet vil også resultere i kompetanseheving og felles strategier innenfor museumsfeltet .	Danne lea hástalussan bargat formaliserejuvvon ovttasbarggu ásahemiin sámi museaiguin Davviriikkain ja Ruoššas .
Samene som urfolk har mye til felles med andre urfolk rundt om i verden .	Sámiin lea danne go lea eamiálbmot , ollu mii lea oktasaš eará eamiálbmogiiguin miehtá máilmmi .
Det er derfor også en utfordring at de samiske museene samarbeider og etablerer nettverk med urfolks museer rundt om i verden .	Danne lea maiddái hástalussan ahte sámi museat ovttas barget ja ásahit fierpmádagaid eamiálbmogiiguin miehtá máilmmi .
Urfolk i resten av verden har i stadig økende grad stilt krav om tilbakeføring av sin kulturarv som ofte er urettmessig bortført .	Eamiálbmogat miehtá máilmmi leat dađistaga bidjan gáibádusaid ahte fievrridit ruovttoluotta sin kulturárbbi , mii dávjá lea eahperievttalaččat eret váldon .
I enkelte land har det til dels lyktes å få tilbake kulturarven .	Muhtun riikkain leat muhtun muddui lihkostuvvan oažžut ruovttoluotta kulturárbbi .
På dette området er det også naturlig at man samarbeider med andre urfolk .	Dán suorggis lea maiddái lunddolaš bargat ovttas eará eamiálbmogiiguin .
Styret får i fullmakt å foreta de nødvendige justeringer i virksomhetsberetningen på bakgrunn av behandlingen i rådet , jf. Også rådets vedtatte hovedsatsingsområder for 2004 – 2005. 007/04 : Samisk teaterutdanning	Stivra oažžu fápmudusa dahkat daid dárbbašlaš rievdadusaid doaibmadieđáhusas ráđis meannudeami vuođul , geahča maiddái ráđi mearriduvvon váldoáŋgiruššansurggiid jagiid 2004 – 2005 váste . 007/04 : Sámi teáhterallaskuvla
Vedtak :	Mearrádus :
Saken utsettes til neste SPR-møte .	Ášši maŋŋiduvvu boahtte SPR:a čoahkkimii
008/04 : Vedtekter for Samisk språknemnd	008/04 : Sámi giellalávdegotti njuolggadusat
Vedtak :	Mearrádus :
Samisk språknemnds vedtekter :	Sámi giellalávdegotti njuolggadusat :
Samisk språknemnds vedtekter er vedtatt på Samisk parlamentarisk råds møte 18.05.04 i Kárášjohka-Karasjok .	Sámi parlamentáralaš ráđđi lea mearridan sámi giellalávdegotti njuolggadusaid ráđi čoahkkimis 18.05.04 Kárášjogas .
Vedtektene trår umiddelbart i kraft .	Njuolggadusat bohte fápmui dakka viđe go mearrádus dahkkojuvvui .
Samisk språknemnd er Samisk parlamentarisk råds språkorgan og er det samiske folkets vedtaksorgan i felles samiske språkspørsmål .	Sámi giellalávdegoddi lea Sámi parlamentáralaš ráđi orgána ja dat lea sámi álbmoga oktasaš mearridanorgána sámegiela gažaldagain .
Samisk språknemnds formål er å ivareta og utvikle den kulturarv som knyttes til det samiske språket , og slik fungere som et fag- og sakkyndig organ , samordne og tilpasse oppgaver ved bruk og røkt av samisk språk , drive formidling mellom nasjonale samiske språkorganer og koordinere samisk språkarbeid .	Giellalávdegotti ulbmil lea seailluhit ja ovddidit dan kulturárbbi , mii gullá sámegillii , ja ná doaibmat fágalaš áššedovdiorgánan , ovttastahttit ja heivehit oktii sámegiela geavaheapmái ja dikšumii guoskevaš doaimmaid ja doaibmat riikkasis sámi giellaorgánaid gaskasaš dieđiheaddjin , ja koordineret sámi giellabarggu .
I tillegg er Samisk språknemnds formål å få det samiske språkets formelle posisjon på samme nivå i hele det samiske området .	Dasa lassin Sámi giellalávdegotti ulbmil lea oažžut sámegiela virggálaš sajádaga ovtta dássái olles sámi guovllus .
Samisk språknemnds oppgave er å fremme virksomhet til gagn for alle språkgruppene som omfattes av det samiske språk .	Sámi giellalávdegotti bargun lea ovddidit doaimmaid buot sámegielaide buorrin buot giellajoavkkuide mat gullet sámegillii .
Slik virksomhet innbefatter bla .	Dán vuođul bargguide gullet ee. :
bevare og utvikle samisk språk ,	1 ) gáhttet ja ovddidit sámegiela ,
besørge felles terminologi- og normeringsarbeid ,	2 ) doaimmahit oktasaš terminologiija- ja normerenbarggu
holde kontakt med andre institusjoner i Sápmi og internasjonalt ,	3 ) doallat oktavuođaid sierra ásahusaiguin Sámis ja riikkaidgaskasaččat
Samiske språkbestemmelser i § 1 og 2 gjelder alle samiske språkgrupper og spesielt skriftspråkene .	Sámi giellamearrádusat §:in 1 ja 2 gusket buot sámegieljoavkkuide ja earenoamážit daid čálalaš hámiide .
Samisk språknemnd består av 12 medlemmer og skal representere samiske språkgrupper på svensk , finsk , norsk og russisk side av det samiske området .	Sámi giellalávdegottis leat 12 lahtu ja sii galget ovddastit Ruoŧa , Suoma , Norgga ja Ruošša beale sámi guovllu giellajoavkkuid .
Medlemmene oppnevnes for fire år av gangen .	Lahtut nammaduvvojit njealji jahkái hávális .
Sametingene og sameforeningene i Russland , foreslår fra hvert land tre ( 3 ) medlemmer med varamedlemmer , som representerer ulike språkgrupper .	Sámedikkit ja Ruošša sámi searvvit evttohit lávdegoddái guđege riikkas golbma ( 3 ) lahtu ja sin sadjásaččaid , geat ovddastit sierra sámegielaid .
Nemndas medlemmer oppnevnes av Samisk parlamentarisk råd .	Sámi parlamentáralaš ráđi nammada lahtuid .
Disse vedtektene kan endres av Samisk parlamentarisk råd .	Dáid njuolggadusaid sáhttá Sámi parlamentáralaš ráđđi rievdadit .
009/04 : Samisk kulturminneforvaltning og et styrket felles samisk kulturminnevern i Sápmi	009/04 : Sámi kulturmuitohálddašeapmi ja nannejuvvon oktasaš sámi kulturmuitosuodjaleapmi Sámis
Vedtak :	Mearrádus :
Saken utsettes til neste SPR-møte . 010/04 : Samiske IT-strategier	Ášši maŋŋiduvvu boahtte SPR:a čohkkemii 010/04 : Samiske IT-strategier
Vedtak :	Mearrádus :
Saken utsettes til neste SPR-møte .	Ášši maŋŋiduvvu boahtte SPR:a čohkkemii
011/04 : FNs urfolkserklæring	011/04 : ON:a eaiálbmotjulggaštus
Vedtak :	Mearrádus :
Samisk parlamentarisk råd anser det pågående arbeidet med en urfolkserklæring som svært viktig .	Sámi parlamentáralaš ráđđi atná dán eamiálbmotjulggaštusbarggu hui deaŧalažžan .
Samisk parlamentarisk råd henstiller FNs arbeidsgruppe ( WGDD ) om å påse at forslaget til en urfolkserklæring blir klart innenfor folkerettens rammer .	Sámi parlamentáralaš ráđđi ávžžuha ON bargojoavkku ( WGDD ) geahččat bearrái ahte eamiálbmotjulggaštusárvalus lea čielgasit eamiálbmotrievtti rámmaid siskkabealde .
Samisk parlamentarisk råd ber styret følge opp saken og foreta de nødvendige innspill i prosessen .	Sámi parlamentáralaš ráđđi bivdá stivrra čuovvolit ášši ja ovddidit dárbbašlaš árvalusaid proseassas .
012/04 : Samisk parlamentarisk råds medieastrategi	012/04 : Sámi parlamentáralaš ráđi mediastrategiija
Vedtak :	Mearrádus :
Saken utsettes til neste SPR-møte .	Ášši maŋŋiduvvu boahtte SPR:a čohkkemii
013/04 : Samisk parlamentarisk råds EU politikk	013/04 : Sámi parlamentáralaš ráđi EO politihkka
Vedtak :	Mearrádus :
Saken utsettes til neste SPR-møte .	Ášši maŋŋiduvvu boahtte SPR:a čohkkemii
014/04 : Golle giella - Nordisk samisk språkpris – Oppnevning av medlemmer i bedømmingskomitéen	014/04 : Golle giella – Davviriikkalaš sámi giellabálkašupmi – lahtuid nammadeapmi árvvoštallanlávdegoddái
Vedtak :	Mearrádus :
Samisk parlamentarisk råd oppnevner følgende medlemmer i bedømmingskomitéen for Nordisk samisk språkpris – Golle giella :	Sámi parlamentáralaš ráđđi nammada čuovvovaččaid lahttun Davviriikkalaš sámi giellabálkkašumi árvvoštallanlávdegoddái – Golle giella jahkái 2004 :
Nina Afanasjeva	Nina Afanasjeva
Maria Sofia Aikio	Maria Sofia Aikio
Lars Anders Baer	Lars Anders Baer
Nora Brandsfjell	Nora Brandsfjell
015/04 : Skifte av ledelse i Samisk parlamentarisk råd	015/04 : Jođiheadji molsošupmi Sámi parlamentáralaš ráđis
Vedtak :	Mearrádus :
Lars Anders Baer velges som president i Samisk parlamentarisk råd .	Lars Anders Baer válljejuvvo presideantan Sámi parlamentralaš ráđđái .
--- Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka	--- Kautokeinoveien 50 , N- 9730 Kárášjohka
samediggi@samediggi.no	samediggi@samediggi.no
Stabil og lav arbeidsledighet i Norge	Stáđis ja vuollegis bargguhisvuohta Norggas
Regjeringen forventer at situasjonen på arbeidsmarkedet vil være relativt stabil framover .	Dilli Norgga earrána nu buori ládje eará Eurohpá riikkain gos ain lea alla bargguhisvuohta maŋŋil finánsaroasu .
– Sysselsettingen har økt med 30 000 personer det siste halvannet året , og Regjeringen legger til grunn at veksten vil fortsette .	– Barggahus lea lassánan 30 000 olbmuin maŋimus beannot jagis , ja Ráđđehus atná vuođđun ahte ahtanuššan ain joatkašuvvá .
Tilstrømmingen til arbeidsstyrken øker også , mye på grunn av høy innvandring .	Bargoveahka maiddái lassána , masa alla sisafárren lea duogáš .
Nivået på arbeidsledigheten forventes å endre seg lite i året som kommer , sier arbeidsminister Hanne Bjurstrøm .	Dán jagis vurdo bargguhisvuohta unnán rievdat , dadjá bargoministtar Hanne Bjurstrøm .
71 200 tiltaksplasser i 2012 Det legges opp til et tiltaksnivå på om lag samme nivå som i dag .	71 200 barggahusdoaimma jagi 2012:s Áigumuš lea bisuhit barggahusdoaimmaid seamma dásis go odne .
Tiltaksnivået for personer med nedsatt arbeidsevne er økt med om lag 1 000 plasser for å styrke tilbudet til denne gruppen .	Barggahusdássi bargonávccahis olbmuide lea lasihuvvon sullii 1 000 sajiin vai fálaldat dán jovkui lasihuvvo .
Tiltaksnivået for ledige er redusert med om lag 1 250 plasser sammenliknet med plantallene for 2011 .	Barggahusdássi bargguhis olbmuide lea njiedjan sullii 1 250 sajiiguin 2011 plánaloguid ektui .
Reduksjonen i tiltaksnivået for arbeidsledige har sammenheng med et bedret arbeidsmarked .	Barggahusdási njiedjan bargguhisolbmuide lea boahtán danin go bargomárkan lea buorránan .
500 tiltaksplasser er knyttet til Regjeringens jobbstrategi for personer med nedsatt funksjonsevne ( se egen pressemelding ) .	500 barggahussaji leat čadnon Ráđđehusa bargostrategiijai bargonávccahis olbmuid várás ( geahča sierra preassadieđáhusa ) .
Regjeringen er opptatt av at midlene til arbeidsmarkedstiltak brukes mest mulig effektivt .	Ráđđehus deattuha ahte ruđat barggahusdoaimmaide galget beaktileamos lági mielde adnot .
Regjeringen foreslår derfor å endre betalingspraksisen i skjermet sektor for tiltakene arbeidspraksis , avklaring og varig tilrettelagt arbeid fra 1. juli 2012 .	Ráđđehus árvala danin rievdadit máksingeavada suddjejuvvon suorggis bargohárjehallamii , čielggadeapmái ja bistevaš láhččojuvvon bargui 2012 suoidnemánu 1. beaivvi rájes .
I dag bestilles disse tiltaksplassene seks måneder før benyttes , og betales når tiltaket starter .	Odne dákkár barggahusdoaibmasajit diŋgojuvvojit guhtta mánu ovdal go váldojit adnui , ja máksojit go doaibma váldo atnui .
I praksis har det medført at det er betalt for ubrukte plasser .	Geavatlaččat dát mearkkaša ahte máksojuvvo anekeahtes sajiid ovddas .
Regjeringen foreslår at tiltaksplassene i stedet betales etter at de er gjennomført .	Ráđđehus árvala ahte barggahusdoaibmasajit ovddas baicca galgá máksit maŋŋil go doaibma lea čađahuvvon .
Dagpenger ved permittering Personer som mister arbeidsinntekt som følge av arbeidsledighet er gjennom dagpengeordningen sikret et rimelig inntektsnivå slik at de kan sørge for sitt livsopphold .	Beaiveruđat permitterema oktavuođas Olbmot geat manahit bargodietnasa bargguhisvuođa dihte leat beaiveruhtaortnega bakte sihkkarastojuvvon govttolaš dienasdási vai sáhttet fuolahit iežaset birgemuša .
For å gjøre det lettere for arbeidsgiver å holde på kvalifisert arbeidskraft i en periode med lav aktivitet og nedgangskonjunktur ble dagpenge- og permitteringsregelverket utvidet på flere områder i løpet av 1. halvår 2009 .	Vai dagaha álkibun barggaheddjiide doalahit gelbbolaš bargiid dakkár áigodagas go lea unnán doaibma ja fuonesáigi de leat beaiveruđaid- ja permitterennjuolggadusat viiddiduvvon máŋgga surggiin 2009 vuosttaš jahkebealis .
Den bedrede situasjonen på arbeidsmarkedet tilsier at det ikke lenger er behov for å beholde denne utvidelsen av dagpenge- og permitteringsregelverket .	Buorránan dilli olis bargomárkanis de ii leat šat dárbbašlaš doalahit beaiveruđaid- ja permitterennjuolggadusaid viiddideami .
Regjeringen foreslår derfor å reversere endringene med virkning fra 1. januar 2012 .	Ráđđehus árvala danin máhcahit njuolggadusrievdadeami 2012 ođđajagimánu 1. beaivvi rájes .
Dette innebærer at bedriftenes arbeidsgiverperiode forlenges fra fem til ti dager ved minst 40 prosent permittering , maksimal periode med dagpenger under permittering reduseres fra 52 til 30 uker for nye tilfeller , samtidig som arbeidsgivers fritak fra lønnsplikten tilsvarende reduseres til 30 uker .	Dát mearkkaša ahte barggaheaddji áigodat guhkiduvvo viđa beaivvis logi beaivái go lea unnimus 40 proseanta geat leat permitterejuvvon , dievas áigodat man ovddas oažžu beaiveruđaid go lea permitterejuvvon oaniduvvo 52 vahkus 30 vahkkui go leat ođđa dáhpáhusat , seammás go barggaheaddji bálkágeatnegasvuođa spiehkastat seamma dáhpáhusain oaniduvvo 30 vahkkui .
Kravet til arbeidstidsreduksjon for rett til dagpenger under permittering økes fra 40 til 50 prosent .	Gáibádus barggoáigemeari geahpideapmi ektui jus galgá oažžut beaiveruđaid permitterema oktavuođas lasihuvvo 40 proseanttas 50 prosentii .
Ved endringer i situasjonen i arbeidsmarkedet skal det gjøres en ny vurdering av permitteringsregelverket .	Go bargomárkana dilli rievdá de permitterennjuolggadusat ođđasit árvvoštallojuvvojit .
Mange kombinerer arbeid og pensjon Et hovedmål med pensjonsreformen er å bidra til at flere velger å arbeide lenger .	Ollugat ovttastahttet barggu ja permišuvnna Okta penšuvdnaođastusa váldoulbmiliin lea váikkuhit ahte eanet válljejit guhkit bargat .
Det nye pensjonssystemet legger til rette for at den enkelte kan velge gradvis å trekke seg ut av arbeidslivet etter egne ønsker og behov .	Ođđa penšuvdnavuogádat láhče vejolašvuođa nu ahte veahážiid mielde ja iežas sávaldagaid ja dárbbuid vuođul sáhttá luohpat bargoeallimis .
Mange ser ut til å ønske å kombinere arbeid og pensjon .	Ollugat orrot háliideamen ovttastahttit barggu ja penšuvnna .
Utviklingen så langt i 2011 viser at mange har valgt en slik løsning .	2011 ovdáneapmi čájeha ahte oallugat leat válljen dakkár čovdosa .
Av de som tok ut pensjon i januar 2011 var 6 av 10 fortsatt registrert i et arbeidsforhold i juni 2011 .	Sis geat oažžugohte penšuvnna 2011 ođđajagimánu rájes ledje guđas juohke logádis 2011 geassemánu ain bargodilis .
Selv om mange har tatt ut fleksibel alderspensjon i 2011 , er det hittil ikke noen nedgang i yrkesaktiviteten blant eldre aldersgrupper .	Vaikko ollugat 2011 leat vuostáiváldán máškidis ealáhatruđa , de boarráset gearddi gaskkas ii leat fidnodoaibma njiedjan .
Tvert i mot viser tall fra arbeidstaker / arbeidsgiverregisteret at yrkesaktiviteten fortsetter å øke for alle grupper over 60 år .	Baicca bargiid / barggaheddjiidlogahaga logut čájehit ahte fidnodoaibma lassána buot joavkkuin geat leat boarráset go 60 jagi .
Standardiseringsrådet	Standardiserenráđđi
Standardiseringsrådet skal ta initiativ til og tilrettelegge for systematisk bruk av IT-standarder .	Standardiserenráđđi galgá dahkat álgagiid ja láhčit vejolašvuođaid nu ahte lea vejolaš systemáhtalaččat geavahit DT-standárddaid .
Rådet skal gi anbefalinger til Fornyings- og administrasjonsdepartementet om hvilke standarder som bør anbefales eller gjøres obligatoriske å bruke i offentlig sektor , dvs. bli såkalte forvaltningsstandarder .	Ráđđi galgá rávvet Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartementii makkár standárddat berrejit evttohuvvot dahje rávvejuvvot bákkolažžan geavahit almmolaš suorggis , dat mearkkaša šaddat nugohčoduvvon hálddahusstandárdan .
Rådet skal primært ta for seg standarder som har relevans for en stor bredde av offentlige aktører .	Ráđđi galgá vuosttažettiin geahčadit standárddaid mat leat áššáigullevaččat viidát ollu almmolaš doaibmiide .
Nyhet , 01.02.2012	Ođas , 01.02.2012
Staten tilbyr reindriften 102 millioner	Stáhta fállá boazodollui 102 miljovnna
Statens forhandlingsutvalg har i dag lagt fram tilbud til reindriftsavtaleforhandlingene .	Stáhta šiehtadallanlávdegoddi lea odne almmustahttán boazodoallošiehtadusa fálaldagas .
Statens forhandlingsutvalg foreslår en ramme på 102,0 millioner kroner . Dette er tilsvarende ramme som for inneværende avtale .	Stáhta šiehtadallanlávdegoddi árvala šiehtadusa rámman 102,0 miljovnna kruvnno , mii vástida dálá soahpamuša viidodahkii .
Se Statens tilbud til reindriftsforhandlingene	Loga Stáhta boazodoallošiehtadusa fálaldaga ( pdf , 12 Mb )
Tilbudet må sees i sammenheng med endringene i reindriftsfradraget i 2012 , samt muligheten reindriften vil få i forhold til fradrag for inngående merverdiavgift som faktureres reinbeitedistriktene for fellesanskaffelser av gjerder og anlegg .	Fálaldaga oktavuođas galgá fuomášit , ahte boazodoallogeasus rievdaduvvo 2012 . Boazodoallu beassá maid geahpedit sisaboahtti lassiárvodivada , mii fakturerejuvvo boazodoalloorohagaide go sii háhket oktasaš áiddiid ja rusttegiid .
Øke slaktingen og omsetningen av reinkjøtt I tilbudet til Reindriftsavtalen 2012/2013 legger Staten hovedvekt på tiltak som kan bidra til å øke slaktingen og omsetningen av reinkjøtt .	Lasihit njuovvama ja bohccobierggu vuovdima 2012/2013 boazodoallošiehtadusa fálaldagas Stáhta deattuha erenoamážit doaimmaid , maiguin sáhttá lasihit bohccobierggu njuovvama ja vuovdima .
Videre prioriteres tiltak som bidrar til en rask oppfølging av Landbruks- og matmeldingen .	Vuoruhit maid doaimmaid , maiguin johtilit čuovvulit Eanandoallo- ja biebmodieđáhusa .
Ved at tilbudet legger opp til å stimulere reindriften til markedsrettet produksjon og verdiskaping , er tilbudet særlig innrettet mot reindriftsutøvere som har reindrift som hovednæring .	Fálaldat movttiidahttá boazodoalu buvttadit márkana várás ja ovddidit árvoráhkadeami , dan láhkai fálaldat lea erenoamážit láhččojuvvon badjeolbmuide , geain boazodoallu lea váldoealáhussan .
- Med dette tilbudet har næringen fått et godt utgangspunkt for å øke slaktingen og omsetningen av reinkjøtt .	- Dán fálaldaga vuođul ealáhussii lea álkit bargagoahtit dan guvlui , ahte lasihit njuovvama ja bohccobierggu vuovdima .
Det er viktig at reindriftens positive markedssituasjon gjenopprettes .	Lea mávssolaš máhcahit boazodollui nana dili márkaniid ektui .
Statens forhandlingsutvalg foreslår en ramme på 102,0 millioner kroner i sitt tilbud til årets reindriftsavtaleforhandlinger .	Stáhta šiehtadallanlávdegoddi árvala fálaldagastis jagi boazodoallošiehtadusa rámman 102,0 miljovnna kruvnno .
Statens innkrevingssentral	Stáhta gáibidanguovddáš
Statens innkrevingssentral ( SI ) ble opprettet som særorgan under Politiavdelingen i Justisdepartementet 1. juli 1990 .	Stáhta gáibidaguovddáš ( SI ) ásahuvvui earenoamášorgánan Justiisadepartemeantta Politiijaossodahkii 1. beaivvi suoidnemánus 1990 .
Etaten ligger i Mo i Rana .	Etáhtta lea Mo i Ranas .
Oppgaven var den gangen å kreve inn økonomiske straffekrav utstedt av politiet og domstolene .	Bargun dalle lei gáibidit ekonomalaš ráŋggáštusgáibádusaid maid politiijaid ja duopmostuolut ledje cealkán .
I tillegg til å effektivisere bøteinnkrevingen , var det et viktig mål å sikre likebehandling og fullbyrdelse av straff , samt å styrke skadelidtes stilling .	Lassin dasa ahte beaktileappot oažžut sisa sáhkuid , de lei maid dehálaš sihkkarastit seammalágan meannudeami ja ráŋggáštusa ollašuhttima ja nannet vahága gillájeaddji dili .
Etter hvert har SI fått tilført nye oppgaver og krever i dag inn en rekke statlige fordringer ; gebyr , avgifter og gjeldskrav .	Dađistaga lea SI ožžon ođđa bargguid ja gáibida dál ollu máksámušaid stáhta ovddas ; bálvalusmávssuid , divvagiid ja vealgegáibádusaid .
SI har også ansvaret for å drifte økonomisystemet for hele politi- og lensmannsetaten .	SI ovddasvástádus lea maid jođihit ekonomiijasystema olles politiija – ja leansmánne etáhta ovddas .
Antall ansatte har økt fra 65 i 1990 til 315 i 2005 .	Bargiid lohku lea lassánan 1990 rájes , dalle ledje 65 bargi ja 2005 ledje 315 bargi .
Folketrygdfondet forvalter Statens pensjonsfond Norge ( SPN ) og Statens obligasjonfond på oppdrag fra Finansdepartementet .	Stáhta penšunfoanda - Norga Stáhta penšunfoanda ásahuvvui juovlamánu 20. beaivvi 2005 lágain nr 123 .
Grunnkapitalen i SPN stammer fra overskudd på trygderegnskapene fram til slutten av 1970-tallet .	Stáhta penšunfoanda lea vuolggahuvvon ovdalaš Stáhta petroleumfoanddas ja Álbmotoadjofoanddas .
Midlene plasseres i hovedsak i noterte norske verdipapirer etter regler fastsatt av Finansdepartementet .	Diet ođđa ásahus fievrreda dien guovtti foandda doaimma viidáseappot .
Avkastningen overføres ikke til statskassen , men legges løpende til SPN .	Danin ii leat Stáhta penšunfoanddas sierra stivra ii ge sierra hálddahus .
Statens obligasjonsfond ble etablert som et midlertidig tiltak i 2009 for å bidra til økt likviditet i det norske obligasjonsmkarkedet .	Fondii gullá Stáhta penšunfoanda - Olgoriikkat ( ovdalaš Stáhta petroleumfoanda ) ja Stáhta penšunfoanda - Norga ( ovdalaš Álbmotoadjofoanda ) .
Det forvaltes etter regler fastsatt av Finansdepartementet .	Siseatnanoassi fievrreduvvo kapitálan Álbmotoadjofondii .
Litt mer om Folketrygdfondet Folketrygdfondets virksomheten er regulert ved et reglement fastsatt av Stortinget 20. juni 1997 .	Veaháš eanet Álbmotoadjofoandda birra Álbmotoadjofoandda doaimma regulerejit váldonjuolggadusat maid Stuoradiggi lea mearridan geassemánu 20. beaivvi 1997 .
I Ot.prp. nr. 2 ( 2005 – 2006 ) Om lov om Statens pensjonsfond ble det varslet at Finansdepartementet ville erstatte reglementet med retningslinjer for forvaltningen av Pensjonsfondet – Norge fastsatt i egen forskrift .	Ot.prp. nr. 2 ( 2005-2006 ) Stáhta penšunfoandda lága birra dieđihuvvui ahte Ruhtadandepartemeanta galggai dieid váldonjuolggadusaid sadjái ráhkadit Stáhta Penšunfondii – Norga hálddašeapmái njuolggadusaid , mat galget boahtit sierra láhkaásahussan .
Det vil gi et mer ensartet system for fastsetting av retningslinjene for uten- og innenlandsdelen av Statens pensjonsfond .	Dat dagašii ahte šaddá eanet seammalágan vuohki movt mearridit njuolggadusaid Stáhta penšunfoandda olgorit- ja siseatnanfoanddaid hálddašeapmái .
Utkast til forskrift ble lagt fram for Stortinget i Revidert nasjonalbudsjett 2006 , jf. St.meld.nr. 2 ( 2005-2006 ) . Departementet legger opp til at forskriften for Folketrygdfondets forvaltning av Statens pensjonsfond – Norge trer i kraft fra 1. januar 2007 .	Láhkaásahus evttohus ovddiduvvui Stuoradiggái Rievdaduvvon našunálbušeahtas 2006 gč. St.meld. nr. 2 ( 2005-2006 ) Departemeanta bargá dan ektui ahte láhkaásahus mii guoská dasa movt Álbmotoadjofoanda hálddaša Stáhta penšunfoandda – Norga doaibmagoahtá ođđajagimánu 1. beaivvi 2007 .
Folketrygdfondet forvaltet 191,3 mrd. kroner ved utgangen av 2005 .	Álbmotoadjofoanda hálddašii 2005 loahpas 191,3 mrd. ruvnno .
Markedsverdien av renteplasseringene var 140,7 mrd. kroner .	Reanttuid bidjamiid márkanárvu lei 140,7 mrd. ruvnno .
Av dette var 112,3 mrd. kroner plassert i stats- og statsgaranterte verdipapirer , hvorav 108,1 mrd. kroner var plassert som kontolån til staten .	Dain ledje biddjojuvvon 112,3 mrd. ruvnno stáhta- ja stáhtadáhkiduvvon árvobáhpiriidda , ja dain lei 108,1 mrd. ruvdno biddjojuvvon kontoloatnan stáhtii .
28,5 mrd. kroner var plassert i private og kommunale obligasjoner og sertifikater .	28,5 mrd. ruvdno lei biddjojuvvon priváhta ja suohkaniid obligašuvnnaide ja sertifikáhtaide .
Fondet hadde ved utgangen av 2005 en urealisert kursgevinst på de rentebærende papirene på 7,2 mrd. kroner .	Foanddas lei 2005 loahpas 7,2 mrd. ruvnno realiseretkeahtes kursavuoitu árvobáhpiriin mat rentejit .
Markedsverdien av egenkapitalplasseringene til Folketrygdfondet var ved årsskiftet 50,6 mrd. kroner , hvorav 41,9 mrd. kroner inngikk i den norske aksjeporteføljen .	Jahkemolsašumis lei Álbmotoadjofoandda iežaskapitála hálddašeami márkanárvu 50,6 mrd. ruvnno , ja dain lei 41,9 mrd. ruvdno biddjojuvvon norgga oasusárvobáhpiriidda .
Plasseringene i den norske aksjeporteføljen var fordelt på 40 selskaper , mens investeringene i Danmark , Finland og Sverige var fordelt på 31 selskaper .	Dat oassi mii lea biddjojuvvon norgga oasusporteføljii , lea juogaduvvon 40 oasussearvái , ja investeremat mat leat dahkkon Danmárkkus , Suomas ja Ruoŧas leat juogaduvvon 31 oasussearvái .
Fondet hadde en urealisert kursgevinst fra egenkapitalplasseringene på 22,8 mrd. kroner .	Foanddas lei 22,8 mrd ruvnno realiseretkeahtes kursavuoitu iežaskapitála hálddašemiin .
Resultatet til Folketrygdfondet ( medregnet endringer i urealiserte gevinster ) var på 15 861 mill. kroner i 2005 .	Álbmotoadjofoandda boađus ( mas leat mielde realiseretkeahtes vuoittuid rievddadeamit ) lei 15 861 mill. ruvnno 2005:s .
Det svarer til en verdijustert avkastningsrate av samlet kapital på 9,0 pst. .	Dat mearkkaša ahte ollislaš kapitála bohtosa dienasvuoitu lea 9,0 pst. .
Tilsvarende avkastning i 2004 var 10,6 pst. .	Sullasaš vuoitu 2004:s lei 10,6 pst. .
Avkastningen av renteplasseringene var 2,8 pst. i 2005 , mens avkastningen av norske aksjer og grunnfondsbevis var 31,9 pst. .	Reanttuid hálddašeami vuoitu lei 2005:s 2,8 pst. , ja norgga ossosiid ja vuođđofoandaduođaštusaid vuoitu lei 31,9 pst. .
Avkastning av aksjeplasseringer i resten av Norden var 25,1 pst. .	Oasushálddašemiid vuoitu muđui Davviriikkain lei 25,1 pst. .
Aksjeavkastningen i Norge i 2005 var 8,6 prosentpoeng lavere enn avkastningen til referanseporteføljen for aksjeinvesteringer , som Folketrygdfondets styre har valgt skal være hovedindeksen på Oslo Børs .	Oasushálddašemiid vuoitu Norggas lei 8,6 proseantačuoggá unnit 2005:s go oasusinvesteremiid referánsaportefølje vuoitu , maid Álbmotoadjofoandda stivra lea mearridan váldoindeaksan Oslo Børsas .
Indeksen inneholder de 30 største og mest likvide selskapene i Norden .	Indeaksa sisttisdoallá 30 stuorámus ja eanemus likvida oasusservviid Davviriikkain .
De norske selskapene som inngår er tatt ut ved beregningen av fondets referanseportefølje .	Norgga searvvit mat leat mielde , leat váldojuvvon mielde foandda referánsaportefølje árvvoštallama vuođul .
I femårsperioden fra 2001 til 2005 har gjennomsnittlig årlig avkastning vært 8,2 pst. for totalporteføljen , noe som er 0,8 prosentpoeng lavere enn avkastningen for referanseporteføljen .	Viđajagi áigodagas 2001 rájes 2005 rádjái , lea gaskamearálaš jahkásaš vuoitu leamaš 8,2 pst. ollislaš portefølje ektui , mii lea 0,8 proseantačuoggá unnit go referánseportefølje vuoitu .
Den norske aksjeporteføljen har i samme periode hatt en gjennomsnittlig årlig avkastning på 11,7 pst. , noe som er 0,7 prosentpoeng høyere enn referanseporteføljen .	Norgga oasusporteføljes lea seamma áiggis leamaš gaskamearálaš jahkásaš vuoitu 11,7 pst. , mii lea 0,7 proseantačuoggá eanet go referánsaportefølje .
Renteporteføljen hadde med en gjennomsnittlig årlig avkastning på 6,8 pst. i perioden årlig mindreavkastning på 0,9 pst. i forhold til referanseporteføljen , mens aksjeinvesteringene i øvrige nordiske land ga en gjennomsnittlig avkastning på 2,1 pst. i årene 2001 – 2005 , som er på linje med referanseporteføljen .	Reantoporteføljes lei gaskamearálaš jahkásaš vuoitu 6,8 pst. seamma áigodagas , mii lea jahkásaččat 0,9 pst. unnit vuoitu referánsaportefølje ektui . Muđui lei davviriikkalaš oasusinvesteremiin gaskamearálaččat 2,1 pst. vuoitu jagiin 2001 – 2005 , mii lea sullii seamma dássi go referánsaporteføljes .
Den norske aksjeporteføljen til Folketrygdfondet har over de siste fem årene hatt en relativ volatilitet i forhold til referanseporteføljen på 3,8 prosentpoeng .	Álbmotoadjofoandda norgga oasusportefølje lea maŋemus viđa jagis sirdašuvvon oalle muddui referánsaportefølje 3,8 proseantačuoggá ektui .
Resultatene av Folketrygdfondets forvaltning er nærmere omtalt i Finansmarknadsmeldinga 2009 .	Álbmotoadjofoandda hálddašeami bohtosat lea dárkileappot čilgejuvvon dáppe : Kredittmeldinga 2005 mii almmuhuvvui 7. beaivvi cuoŋománus 2006 .
Statens pensjonsfond - Utland	Stáhta penšunfoanda - Olgoriikkat
Statens pensjonsfond ble opprettet med virkning fra 1. januar 2006 som en overbygning over det som tidligere var Statens petroleumsfond og Folketrygdfondet .	Stáhta penšunfoanda doaibmagođii ođđajagimánu 1. beaivvi 2006 , ja dat ásahuvvui ovddeš Stáhta petroleumfoandda ja Álbmotoadjofoandda vuođustussii .
Formålet med Statens pensjonsfond er å understøtte statlig sparing for finansiering av folketrygdens pensjonsutgifter og å underbygge langsiktige hensyn ved anvendelse av statens petroleumsinntekter .	Ulbmil Stáhta penšunfoanddain lea doarjut stáhta seastima mii galgá ruhtadit álbmotoaju penšungoluid ja nannet guhkesáiggi beroštumiid mat gusket dasa movt stáhta geavaha petroleumdietnasiid .
De løpende innbetalingene fra petroleumsvirksomheten har en annen karakter enn statens øvrige inntekter , ettersom de delvis har sitt motstykke i en reduksjon av statens petroleumsformue .	Máksámušat mat dađistaga bohtet petroleumdoaimmas , lea earáláganat go muđui stáhta dietnasat , danin go dat muhtun muddui maid geahpedit stáhta petroleumopmodaga .
De budsjettpolitiske retningslinjene ivaretar petroleumsinntektenes spesielle karakter og sikter mot at olje- og gassinntektene også skal komme framtidige generasjoner til gode .	Bušeahttapolitihkalaš njuolggadusat vuhtiiváldet petroleumdietnasiid earenoamášvuođa ja daid ulbmil lea ahte oljo- ja gássadietnasat maiddái galget leat ávkin boahttevaš buolvvaide .
I lys av at pensjonsutgiftene i folketrygden vil øke sterkt gjennom de neste tiårene , er en betydelig fondsoppbygging i årene framover nødvendig for å unngå å skyve store byrder over på kommende generasjoner .	Dan sivas go álbmotoaju penšungolut bohtet lassánit hui garrasit boahtte logi jagiid , de lea hui dárbbašlaš hukset nanu foandda , vai eat duvdde beare stuora noađi boahttevaš buolvvaide .
Statens pensjonsfond består av Statens pensjonsfond - Utland og Statens pensjonsfond - Norge .	Stáhta penšunfondii gullet Sáhta penšunfoanda – Olgoriikkat ja Stáhta penšunfoanda - Norga .
Utenlandsdelen er anbrakt som innskudd på konto i Norges Bank , mens innenlandsdelen er anbrakt som et kapitalinnskudd i Folketrygdfondet .	Olgoritoassi biddjojuvvo kontui mii lea Norgga Báŋkkus . Siseatnanoassi fievrreduvvo kapitálan Álbmotoadjofondii .
Finansdepartementet er i pensjonsfondsloven gitt i oppgave å forvalte fondet .	Ruhtadandepartemeanta lea penšunfoandalága mielde mearriduvvon leat foandda hálddašeaddjin .
Den operative forvaltningen av Statens pensjonsfond - Utland utføres av Norges Bank , mens Statens pensjonsfond - Norge forvaltes av Folketrygdfondet .	Stáhta penšunfoandda – Olgoriikkat beaivválaš hálddašeami doaimmaha Norgga Báŋku , ja Álbmotoadjofoandda hálddaša fas Stáhta Norgga penšunfoandda .
Avkastningen av Pensjonsfondet er lik avkastningen av Norges Banks og Folketrygdfondets plasseringer .	Penšunfoandda vuoitu lea seamma go Norgga Báŋkku ja Álbmotoadjofoandda vuoittu lágideamit .
Statens pensjonsfond har ikke eget styre eller egen administrasjon .	Stáhta penšunfoanddas ii leat sierra stivra ii ge sierra hálddahus .
Inntektene i Pensjonsfondet - Utland er kontantstrømmen fra petroleumsvirksomheten som blir overført fra statsbudsjettet , avkastningen av fondets formue og netto finanstransaksjoner knyttet til petroleumsvirksomheten .	Olgoriikkaid penšunfoandda dietnas lea ruhtahivvodat mii boahtá petroleumdoaimmas , mii sirdojuvvo stáhtabušeahtas , foandda opmodaga ja netto ruhtasirddašemiid vuoitu lea čadnojuvvon petroleumdoibmii .
Inntekten i Pensjonsfondet - Norge er avkastningen av de forvaltede midlene .	Norgga penšunfoandda dienas lea daid ruđaid vuoitu mat hálddašuvvojit .
Midlene i Statens pensjonsfond kan bare anvendes til en beløpsmessig overføring til statsbudsjettet etter vedtak i Stortinget .	Stáhta penšunfoandda ruđaid ii sáhte geavahit eará go de jus Stuorradikke mearrida vissis oasi ruđain sirdit stáhtabušehttii .
Overføringen dekker det oljekorrigerte budsjettunderskuddet .	Sirdimat gokčet bušeahttavuolláibáhcaga mii rehkenastojuvvo oljodoaimmaid mielde .
Avsetningen av fondsmidler inngår således i en helhetlig budsjettprosess , slik at fondsoppbygging gjenspeiler faktiske overskudd på statsbudsjettet .	Danin leat ge foandaruđat oassin ollislaš bušeahttaproseassas , nu ahte foandda huksen speadjalastá dan go lea ruhta buorrin stáhtabušeahtas .
På denne måten bidrar Pensjonsfondet - Utland til å synliggjøre statens bruk av petroleumsinntekter .	Dán láhkái oainnusindahká Penšunfoanda – Olgoriikkat masa stáhta geavaha petroleumdietnasiid .
Retningslinjene for budsjettpolitikken ( handlingsregelen ) innebærer at det strukturelle , oljekorrigerte budsjettunderskuddet over tid skal svare til forventet realavkastning av kapitalen i utenlandsdelen av Statens pensjonsfond .	Bušeahttapolitihka njuolggadusat ( doaibmama váldonjuolggadus ) sisttsodoallá ahte struktuvrralaš , oljodoaimma ektui divvojuvvon bušeahttavuolláibáza áiggi mielde galgá vástidit Stáhta olgorit penšunfoandda kapitála vurdojuvvon reálavuoittu .
Avkastningen av midlene i Statens pensjonsfond - Norge overføres ikke til statskassen , men legges løpende til denne delen av fondet .	Stáhta Norgga penšunfoandda ruđaid dienas ii sirdojuvvo stáhtakássii , muhto biddjojuvvo dađistaga dán oassái foanddas .
Kapitalen i Statens pensjonsfond - Utland er i sin helhet investert i utlandet .	Stáhta olgorit penšunfoandda kapitála lea ollislaččat investerejuvvon olgoriikkain .
Fondet er investert både i aksjer og i obligasjoner og andre rentebærende verdipapirer .	Foandda ruđain leat investeren sihke ossosiid ja obligašuvnnaid ja eará árvobáhpiriid mat rentejit .
Statens pensjonsfond – Norge er i hovedsak investert innenlands .	Stáhta Norgga penšunfoandda ruđat leat eanas geavahuvvon investeremiidda Norggas .
Klima- og forurensningsdirektoratet	Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta birra
Klima- og forurensningsdirektoratet ( Klif ) har ansvar for å fremlegge det faglige beslutningsgrunnlag for Miljøverndepartementet i arbeidet med klima- og forurensningsspørsmål .	Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta birra lea ovddasvástádus bidjat ovdan fágalaš mearridanvuođu departementii go barget nuoskkidangažaldagaiguin .
pålegg og kontroll vedrørende tiltak mot industriforurensninger	gohččun ja dárkkisteapmi dain doaimmain mat leat nuoskkideami vuostá
kjemiske stoffer og produkter	fáhkkestaga nuoskkideapmi
overvåking av forurensningstilstanden i luft og vann .	kemihkalaš ávdnasat ja buktagat gozihit nuoskkidandili áimmus ja čázis
Innenfor Klima- og forurensningsdirektoratets ansvarsområde har tilsynet instruksjonsmyndighet overfor miljøvernavdelingene ved fylkesmannsembetene og faglig instruksjonsmyndighet overfor Sysselmannen på Svalbard innen blant annet forurensninger , avfall og produkter .	Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhta birra ovddasvástádussuorggi siskkobealde lea bearráigeahčus bagadallanváldi fylkkamánniid birasgáhttenossodagaide ja fágalaš bagadallanváldi Svalbarda áššeolbmái earret eará nuoskkideamis , doabbariin ja buktagiin .
De konkrete miljømålene Klima- og forurensningsdirektoratet arbeider mot er gjengitt i omtalen av resultatområdene i Miljøverndepartementets budsjettproposisjon .	Dat konkrehta birasmihtut maid guvlui Stáda nuoskkidanbearráigeahčču bargá čužžot maid Birasgáhttendepartemeantta bušeahttaevttohus boađussurggiin .
Hovedstrategier for å nå målene er å :	Váldostrategiijjat mihtuid joksamis leat :
satse på forebyggende miljøvern og aktiv utnyttelse av tilskuddsmidler	bargat eastadeaddji birasgáhttemiin ja aktiivvalaččat atnit doarjjaruđaid
styrke innsatsen i internasjonalt samarbeid og konsentrere innsatsen på områder som innebærer forpliktende avtaler	nannet gaskariikkalaš ovttasbargodoaimma ja bargat eanemusat dakko gokko boađusin leat geatnegahtti šiehtadusat
endre myndighetsutøvelse ved å stille enklere kontrollerbare og mer langsiktige krav , samt	rievdadit válddi doaimmaheami dainna lágiin ahte bidjá álkis gáibádusaid maid lea álki dárkkistit , ja maiddái guhkitáiggi gáibádusaid
forskyve kontrollvirksomheten mot systemkontroll	oččodit dárkkistandoaimma šaddat vuogádatdárkkisteapmin
arbeide for at kommunene og andre sektormyndigheter i samfunnet tar sin del av ansvaret og gjennomfører tiltak for å nå miljømålene	bargat dan ala ahte suohkanat ja eará sektoreiseválddit servodagas válddáše iežaset oasi ovddasvástádusas ja čađahivčče doaimmaid vai olahit birasmihtuid
bedre oversikten over miljøtilstanden og resultatrapporteringen i forhold til miljømålene	buoridit dieđuid birrasa dili birra ja bohtosiid dieđiheami birasmihtuid ektui
samarbeide med Direktoratet for naturforvaltning ( DN ) om å utvikle rollen som instruksjonsmyndighet overfor fylkesmennene utvikle Statens forurensningstilsyn som organisasjon .	bargat ovttas Luondduhálddašan direktoráhtain ( LD ) ovdánahttin dihte dan bagadallanválddi rolla mii lea fylkkamánniid hárrái ja ovdánahttit organisašuvnna Stáda nuoskkidanbearráigeahču .
Statens Kartverk	Stáda kártadoaimmahat
Statens Kartverk skal levere landsdekkende geografisk informasjon og tjenester for private og offentlige brukere , være statens fagorgan innen kart og geodata og ivareta de forvaltningsoppgaver som følger med det .	Stáda kártadoaimmahat galgá addit riikkaviidosaš geográfalaš dieđuid ja bálvalusaid priváhta ja almmolaš geavaheddjiide , ja leat stáda fágaorgánan kárta ja geodieđuid oktavuođas , ja váldit vára dain hálddašanbargguin mat dan čuvvot .
Kartverket skal dessuten delta i forskning og utvikling av kartteknologi , og samarbeide med norsk industri og kartbransje , bl.a. om eksportrettede tiltak .	Kártadoaimmahat galgá maid dasa lassin oasálastit dutkamii ja kártateknologiijja ovdánahttimii , ja bargat ovttas Norgga industriijain ja kártabargiiguin , ee. olgoriikii vuovdin doaimmaid oktavuođas .
Kartverket vil i årene framover fokusere på sin rolle som dataforvalter , mens datainnsamling og dataformidling i større grad enn nå kan settes bort eller utføres i samarbeid med andre .	Kártadoaimmahat galgá boahttevaš jagiid guovddážis atnit iežas rolla mii sis lea dieđuidhálddašeaddjin , dan botta go dieđuid čohkken ja dieđuid gaskkusteapmi sáhttá biddjot eambbo dobbelii go dál , dahje daid sáhttá juo doaimmahit ovttas earáiguin .
Tradisjonelle trykte kart markedsføres og selges gjennom flere forhandlere .	Árbevirolaš deaddiluvvon kárttaid márkánfievrridit ja maid vuvdet máŋggat gávppit .
Kartverket har hittil i det alt vesentlige levert digitale data direkte til bruker .	Kártadoaimmahat lea dássážii eanemustá addán digitála kárttaid njuolga geavaheaddjái .
Det legges opp til en økt formidling av data via forhandlere .	Dál lea jurdda eambbo gaskkustit dieđuid gávppiid bokte .
Det vil bli lagt vekt på å få fram flere produkter for bruk i enkle og billigere kartsystemer .	Ja deattuhit maid ovdanbuktit eambbo buktagiid maid sáhttá atnit álkis ja hálbbes kártavuogádagain .
Kartverket utgir også faste tabeller over tidevann , farvannsbeskrivelser og andre publikasjoner for sikker sjøfart .	Kártadoaimmahat almmuha maid fásta tabeallaid fiervvá ja ulli birra , áhpeguovlluid birra dieđuid ja maid eará almmuhemiid sihkkaris mearrajohtalusa várás .
Statistisk sentralbyrå	Statistihkalaš guovddášbyrå
Statistisk sentralbyrå ( SSB ) utarbeider og gir ut offisiell statistikk i Norge , og har i tillegg en betydelig forskningsvirksomhet .	Statistihkalaš guovddášbyrå ( SSB ) ráhkada ja almmula almmolaš statistihkaid Norggas , ja bargá dasa lassin vel ollu dutkanbargguid .
SSB dekker de aller fleste samfunnsområder , og utarbeider for eksempel statistikk og analyser om samfunnsøkonomi , næringsutvikling og befolkning .	SSB gokčá eanas servodatsurggiid , ja ráhkada ovdamearkkadihte statistihkaid ja analysaid servodatekonomiija , ealáhusovdáneami ja álbmoga birra .
SSB har ansvaret for nasjonalregnskapet og annen viktig økonomisk statistikk .	SSB ovddasvástádus lea našunálrehketdoallu ja eará dehálaš ekonomalaš statistihkat .
Dette er informasjon som blant annet brukes i arbeidet med nasjonalbudsjettet og langtidsprogrammet .	Dát leat dieđut mat earet eará geavahuvvojit našunálbušeahttabargguin ja go ráhkadit guhkesáiggi prográmmaid .
Andre eksempler på økonomisk statistikk er tall for Norges handel med utlandet , skatteinntekter , prisstigning , produksjon , sysselsetting og arbeidsledighet .	Eará ovdamearkkat makkár ekonomalaš statistihkat ráhkaduvvojit leat logut mat čájehit Norgga gávppašeami olgoriikkain , vearrodietnasiid , haddegoargŋumiid , buvttadeami , barggaheami ja bargguhisvuođa .
SSB samordner og bearbeider også statistikk som andre institusjoner samler inn - og deltar i internasjonalt statistikksamarbeid .	SSB oktiiheiveha ja heiveha maid statistihkaid maid eará institušuvnnat leat čohkken – ja searvá maid riikkaidgaskasaš statistihkkaovttasbargui .
1. januar 2006 hadde SSB 948 ansatte og et budsjett på 368,7 millioner kroner .	1. beaivvi ođđajagimánus 2006 ledje Statistihkalaš guovddášbyråas 948 bargi ja bušeahtta lei 368,7 milliuvnna ruvnno .
Vel 20 prosent av SSBs inntekter kommer fra betalte oppdrag for det offentlige og private , mens hoveddelen av virksomheten finansieres over statsbudsjettet .	Buorre 20 proseantta SSB dietnasiin leat máksu sihke almmolaš ja priváhta bálvalusaid ovddas , muhto váldooassi doaimmas ruhtaduvvo stáhtabušeahtas .
SSB er lokalisert i Kongsvinger og Oslo .	SSB:s leat kántuvrrat Kongsvingeris ja Oslos .
Nr. : 119/06	Nr. : 119/06
Øker innsatsen til samiske formål med 49 millioner kroner	Lasihit áŋgiruššama sámi ulbmiliidda 49 miljovnna kruvnnuin
Regjeringen foreslår i statsbudsjettet for 2008 å øke bevilgningen til særskilte samiske formål med om lag 49 millioner kroner .	Ráđđehus evttoha 2008 stáhtabušeahtas lasihit juolludemiid sierra sámi ulbmiliidda birrasiid 49 miljovnna kruvnnuin .
Samlet innsats i 2008 blir om lag 753 millioner kroner .	Ollislaš áŋgiruššan jahkái 2008 lea birrasiid 753 miljovnna kruvnno .
Sametingets budsjett øker med 36 millioner kroner .	Sámedikki bušeahtta lassána 36 miljovnna kruvnno .
– Det er viktig for regjeringen at samisk språk , kultur , nærings- og samfunnsliv har en sikker framtid i Norge .	– Ráđđehussii lea dehálaš ahte sámi gielas , kultuvrras , ealáhus- ja servodateallimis lea oadjebas boahttevuohta Norggas .
I dette budsjettforslaget har Regjeringen sørget for en betydelig vekst i bevilgninger til samiske formål .	Bušeahttaevttohusas lea Ráđđehus fuolahan dettolaš láhkái lasihit juolludemiid sámi ulbmiliidda .
Med denne satsingen håper Regjeringen å bidra til innovasjon og nyskapning innen ulike samiske næringer , sier statsråd Bjarne Håkon Hanssen .	Dáinna áŋgiruššamiin sávvá Ráđđehus veahkehit oažžut ođastemiid ja ođđafuomášemiid iešguđetlágan sámi ealáhusaide , dadjá stáhtaráđđi Bjarne Håkon Hanssen .
Bevilgninger til Sametinget gis over flere departementers budsjett .	Sámediggái addojit juolludeamit máŋggaid departemeanttaid bušeahtain .
Sametinget vil ifølge budsjettforslaget forvalte om lag 311 millioner kroner til samiske formål i 2008 .	Sámediggi gártá bušeahttaevttohusa mielde hálddašit sullii 311 miljovnna kruvnno sámi ulbmiliidda 2008:s .
Over Arbeids- og inkluderingsdepartementets budsjett foreslås bevilgningen til Sametinget økt med 27,3 millioner kroner i 2008 , til 191,4 millioner kroner .	Bargo- ja searvadahttindepartemeantta bušeahtas evttohit lasihit Sámedikki juolludemiid 27,3 miljovnna kruvnnuin jahkái 2008 , gitta 191,4 miljovnna kruvdnui .
Bevilgningsforslaget inkluderer 8,4 millioner kroner til inventar og utstyr i de deler av det nye vitenskapsbygget i Kautokeino som Sametinget skal benytte .	Juolludanevttohusas lea mielde 8,4 miljovnna kruvdno viessodiŋggaide ja biergasiidda dan oassái ođđa dieđaviesus Guovdageainnus maid Sámediggi galgá geavahit .
Videre skal 5 millioner kroner av økningen dekke Snåsa kommune og Nord-Trøndelag fylkeskommunes merutgifter i forbindelse med at forvaltningsområdet for samisk språk utvides til også å omfatte Snåsa kommune i 2008 .	Viidáset galgá 5 miljovnna kruvnno lassáneamis gokčat Snoasa suohkana ja Davvi-Trøndelága fylkkasuohkana eambbogoluid go viiddiduvvo sámegiela hálddašanguovlu nu ahte fátmmasta maiddái Snoasa suohkana 2008:s .
Innlemmelsen av Snåsa kommune er et viktig tiltak for å styrke sørsamisk språk , sørsamisk får en status i lovverket på linje med lulesamisk og nordsamisk .	Snoasa suohkana fátmmasteapmi lea dehálaš doaibmabidju nannet lullisámi giela , lullisámegiella lea ožžon lága bokte árvvu dássálagaid julevsámegielain ja davvisámegielain .
Regjeringen følger opp Soria Moria-erklæringen , og foreslår å bevilge 6,5 millioner kroner i 2008 for å etablere et verdiskapingsprogram for næringskombinasjoner i samiske strøk .	Ráđđehus čuovvola Soria Moria-julggaštusa , ja evttoha juolludit 6,5 miljovnna kruvnno 2008:s ásahit árvoháhkanprográmma lotnolasealáhusaide sámi guovlluin .
Regjeringen foreslår å bevilge midlene til Sametinget , som vil få ansvaret for å administrere verdiskapningsprogrammet .	Ráđđehus evttoha ruđaid juolludit Sámediggái mii galgá ovddasvástidit árvoháhkanprográmma hálddašeami .
Målsetningen med verdiskapningsprogrammet er å støtte tiltak som bidrar til utvikling av samisk næringsliv .	Árvoháhkanprográmma mihttomearri lea doarjut doaibmabijuid mat veahkehit ovddidit sámi ealáhusaid .
Verdiskapningsprogrammet bør også omfatte en utvikling av samisk tradisjonelt håndverk ( duodji ) som næring .	Árvoháhkanprográmma berre maid fátmmastit nu ahte ovdánahttá sámi árbevirolaš duoji ealáhussan .
Kultur- og kirkedepartementets budsjett til samiske kulturformål foreslås økt med 6,1 millioner kroner i 2008 , til 53,5 millioner kroner .	Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahtas evttohit sámi kulturulbmiliidda lasihit 6,1 miljovnna kruvnno 2008:s , gitta 53,5 miljovnna kruvdnui .
Bevilgningsforslaget omfatter driftsmidler til Øst-samisk museum i Neiden , som Sametinget har forvaltningsansvar for .	Juolludanevttohus fátmmasta doaibmaruđaid Nuõrttasaa ' mii mu ' zei Njávdámis masa Sámedikkis lea hálddašanovddasvástádus .
Forslaget omfatter også midler til innkjøp av kunst ved Nordvestsamisk museumssiida ( De Samiske Samlinger ) .	Evttohus fátmmasta maiddái doarjjaruđaid dáidaga oastimii Davveoarjesámi museumsiidii ( Sámi vuorkádávvirii ) .
Bevilgningen til samiske kulturformål er dermed økt med 21,4 millioner kroner over tre år .	Juolludeapmi sámi kulturulbmiliidda leage dasto lassánan 21,4 miljovnna kruvnnuin golmma jagis .
I tillegg er det over kultur- og kirkedepartementets eget budsjett foreslått bevilget midler til to samiske kulturbygg .	Dasa lassin lea kultur- ja girkodepartemeanta iežas bušeahtas evttohan juolludit ruđa guovtti sámi kulturvissui .
Til byggingen av nytt Østsamisk museum i Neiden foreslås det bevilget 9,7 millioner kroner .	Ođđa nuõrttasaa ' mii mu ' ze huksema nammii Njávdámis evttohit juolludit 9,7 miljovnna kruvnno .
Dette byggeprosjektet ble igangsatt i 2007 og skal etter planen stå ferdig i 2008 .	Dát huksenprošeakta álggahuvvui jagis 2007 ja galgá plána mielde leat gárvvis 2008:s .
Videre har regjeringen foreslått en bevilgning på 3 millioner kroner til prosjektering av utvidelse og ombygging av Àja Samisk Senter i Kåfjord .	Viidáset lea ráđđehus evttohan 3 miljovnna kruvnno juolludit prošektet Ája Sámi guovddáža stuorideami ja ođastuhttima Gáivuonas .
De samiske avisene som mottar pressestøtte over Kultur- og kirkedepartementets budsjett , er fådagersaviser .	Sámi aviissat mat ožžot preassadoarjaga Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahtas leat aviissat mat ilbmet moddii vahkus .
Økt utgivelseshyppighet vil bidra til å styrke avisenes funksjon som informasjonskilder og debattfora i det samiske samfunnet .	Go ilbmet dávjjibut , de dat veahkeha nannet aviissaid funkšuvnna diehtogáldun ja digaštangaskaoapmin sámi servodagas .
Regjeringen foreslår derfor at bevilgningen til tilskudd til samiske aviser over Kultur- og kirkedepartementets budsjett økes med 5 millioner kroner i 2008 .	Ráđđehus evttohage dasto lasihit doarjjaruđa juolludeami sámi aviissaide Kultur- ja girkodepartemeantta bušeahtas 5 miljovnna kruvnnuin jahkái 2008 .
Regjeringen vil styrke Sametingets arbeid med samiske kulturminner og kulturmiljøer .	Ráđđehus áigu nannet Sámedikki sámi kulturmuito- ja kulturbirasbarggu .
Det foreslås derfor å øke bevilgningen til tilskudd til samisk kulturminnevernarbeid over Miljøverndepartementets budsjett med 1 million kroner i 2008 , til 3 millioner kroner .	Danne evttoha lasihit doarjjaruđa sámi kulturmuitosuodjalanbargguide Birasgáhttendepartemeanta bušeahtas 1 miljovnna kruvnnuin 2008:s , gitta 3 miljovnna kruvdnui .
Regjeringen ønsker å styrke arbeidet med ivaretakelsen av tradisjonell samisk kunnskap i Norge og foreslår en bevilgning på 1,3 millioner kroner til formålet i 2008 .	Ráđđehus háliida nannet barggu mii fuolaha árbevirolaš sámi máhtu Norggas ja evttoha juolludit 1,3 miljovnna kruvnno dán ulbmilii 2008:s .
Det er også foreslått økte bevilgninger til Gáldu – Kompetansesenteret for urfolks rettigheter og Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift .	Leat maiddái evttohan lasihit juolludemiid Gáldui – Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš ja Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš .
Oversikt over bevilgninger til samiske formål ( 1000 kr . ) :	Bajilgovva - juolludeamit sámi ulbmiliidda ( 1000 kr . ) :
Bevilgning 2008	Juolludeapmi 2008
Utenriksdepartementet	Olgoriikadepartemeanta
Kunnskapsdepartementet	Máhttodepartemeanta
Justis- og politidepartementet	Justis- ja politidepartemeanta
Kultur- og kirkedepartementet	Kultur- ja girkodepartemeanta
Kommunal- og regionaldepartementet	Gielda- ja guovlodepartemeanta
Arbeids- og inkluderingsdepartementet	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta
Helse- og omsorgsdepartementet	Dearvvašvuođa ja fuolahusdepartemeanta
Landbruks- og matdepartementet	Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta
Fornyings- og administrasjonsdepartementet	Ođasmahttin- ja hálddahusdepartemeanta
Miljøverndepartementet	Birasgáhttendepartemeanta
Samlet bevilgning	Ollislaš juolludeapmi
Samefolkets fond	Sámeálbmot foanda
1 ) Beløpet til samiske formål fordeles senere .	1 Ruhta sámi ulbmiliidda juogaduvvo maŋŋil .
2 ) Samlet bevilgning til samiske formål fordeles senere .	2 Ollislaš juolludeapmi sámi ulbmiliidda juogaduvvo maŋŋil .
Nr. : 97/11	Nr. : 97/11
Statsbudsjettet 2012 : 747 millioner kroner til særskilte trafikksikkerhetstiltak	Stáhtabušeahtta 2012 : 747 miljovnna kruvnno erenoamáš johtolatsihkkarastimiidda
- Siden 2006 er antall drepte og hardt skadde i trafikken redusert med 22 prosent .	- 2006 rájes lea johtolagas sorbmašuvvan ja garrasit vaháguvvan olbmuid lohku geahppánan 22 proseanttain .
Dette budsjettet er nok et steg i retning av regjeringens mål om null drepte og hardt skadde , sier samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa .	Dáinna bušeahtain lahkonit vuot ráđđehusa ulbmila , man mielde ii oktage galgga jápmit iige vaháguvvat , johtalusministtar Magnhild Meltveit Kleppa dadjala .
Med den foreslåtte bevilgningen på 747 millioner kroner til trafikksikkerhetstiltak på riksveg , vil 85 prosent av rammene i Statens vegvesens handlingsprogram for trafikksikkerhet 2010-2013 være oppfylt etter tre år .	Leat árvalan juolludit 747 miljovnna kruvnno riikkageainnuid johtolatsihkkarastimii , mii mielddisbuktá ahte 85 proseantta Stáhta geaidnodoaimmahaga johtolatsihkkarvuođa 2010-2013 doaibmaprográmma rámmas ollašuvvá golmma jagi maŋŋá .
Forslaget innebærer en økning på 200 millioner fra saldert budsjett 2010 .	Árvalus mielddisbuktá 200 miljovnna lasáhusa 2010 salderejuvvon bušeahta ektui .
I tillegg til den statlige bevilgningen er det lagt til grunn rundt 30 millioner kroner i ekstern finansiering .	Stáhta juolludeami lassin rehkenastojuvvo geavahit sullii 30 miljovnna kruvnno olggobeale ruhtagálduin .
Trafikksikkerhetsarbeid nytter - I 2010 døde 208 personer i trafikken .	Johtolatsihkkarastimis ávki - 2010 sorbmašuvve 208 olbmo johtolagas .
Det er 208 for mange , men det er likevel grunn til å glede seg over at dette er det laveste tallet på trafikkdrepte siden 1954 , sier samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa .	Dat lea 208 menddo ollu , muhto liikká illudit , go johtolagas sorbmašuvvan olbmuid lohku lei unnit , go maid dat lea leamaš 1954 rájes , johtalusministtar Magnhild Meltveit Kleppa muitala .
- Trafikksikkerhetsarbeid på bred front nytter .	- Viiddis johtolatsihkkarastimis lea ávki .
Regjeringen har lagt vekt på kombinere tiltak som gir sikrere veger med tiltak rettet mot kjøretøy og sjåfør .	Ráđđehus lea atnán mávssolažžan geavahit sihke doaimmaid , maiguin sihkkarastit geainnuid , ja doaimmaid , mat gusket fievrruide ja vuoddjái .
Undersøkelser viser at dersom alle kjørte rusfritt , holdt fartsgrensen og brukte sikkerhetsbelte , ville antall dødsulykker halveres .	Guorahallamat čájehit , ahte jos giige ii vuojáše gárremiin , buohkat čuovošedje leaktoráddjehusaid ja geavahivčče biilaboahkána , de jápminlihkohisvuođaid lohku njiejašii beliin .
Den foreslåtte bevilgningen på 747 millioner kroner skal i hovedsak gå til tiltak som kan hindre de alvorligste ulykkene på riksvegnettet : møteulykker , utforkjøringsulykker og ulykker med påkjørsler av myke trafikkanter .	Eanaš árvaluvvon 747 miljovnna kruvnno juolludeamis geavahuvvo doaimmaide , maiguin sáhttet hehttet riikkageaidnofierpmi duođaleamos bárttiid : vuostálagaid oktii beaškkehemiid , badjel geainnu vuodjimiid ja bárttiid , main dipma johtaleaddjit vuddjojit .
Prioriterer midttiltak For å hindre møteulykker , har regjeringen siden 2006 prioritert å investere i midttiltak .	Vuoruhit geaidnogaskka buorideami Ráđđehus lea 2006 rájes vuoruhan doaimmaid , maiguin buoridit geaidnogaskka ja dan láhkai hehttejit vuostálagaid beaškkehemiid .
Denne prioriteringen fortsetter .	Vuoruheapmi joatkašuvvá ain .
Med budsjettforslaget vil 53 nye km med midttiltak bli etablert i 2012 , i form av :	2012 bušeahttaárvalus mielddisbuktá 53 ođđa km , maid geaidnogaska buoriduvvo ovttain dáin vugiin :
Ny firefelts veg ( 11 km . )	Ođđa geaidnu , mas leat njeallje doali ( 11 km )
Midtrekkverk ( 17 km . )	Gaskaáidi ( 17 km )
Forsterket midtoppmerking ( 25 km . )	Geaidnogaskka buoret merken ( 25 km )
Tiltak	Doaibma
Mål i tiltaksplanen 2010-2013	2010-2013 doaibmaplána ulbmil
Bygd / etablert etter 3 år , med foreslått budsjett for 2012	Ráhkaduvvon / ásahuvvon 3 jagi maŋŋá , 2012 árvaluvvon bušeahta mielde
Oppfølging etter 3 av 4 år	Čuovvuleapmi 3 jagi maŋŋá , oktiibuot 4 jagi
Firefelts veg med fysisk adskilte kjørebaner	Geaidnu , mas leat njeallje doali , ja fysihkalaččat sirrejuvvon geidnosat
54 km	54 km
43 km	43 km
Midtrekkverk	Gaskaáiddit
93 km	93 km
82 km	82 km
Forsterket midtoppmerking	Buoret gaskamerken
182 km	182 km
217 km	217 km
Også utbedring av sideterreng , vegbelysning , kryss- og kurveutbedringer og strakstiltak etter trafikksikkerhetsinspeksjoner blir prioritert i budsjettforslaget .	Bušeahttaárvalusas vuoruhit geaidnoguoraid , geaidnočuovggaid , geaidnoruossaid ja – mohkiid buoridemiid ja jođánis doaimmaid johtolatsihkkarvuođa dárkkistemiid maŋŋá .
Tiltak rettet mot trafikkanter og kjøretøy , som holdningskampanjer , føreropplæring og ulykkesgranskning blir videreført .	Doaimmat , mat gusket johtaleddjiide ja fievrruide , nu mo guottuide váikkuheaddji diehtojuohkindoaimmat , vuoddjiid oahpahus ja lihkohisvuođaid guorahallan joatkašuvvet .
Økt trafikksikkerhet med rassikring og nye veger I tillegg til disse særskilte investeringstiltakene langs eksisterende riksveg , kommer den trafikksikkerhetsgevinsten man får som følge av utbygging av nye og tryggere veger .	Buoret johtolatsihkarvuohta uđassihkkarastimiin ja ođđa geainnuiguin Namuhuvvon investerendoaimmaid lassin , maid dálá riikkageainnuin dahket , johtolatsihkarvuohta buorrána vel go ráhkadit ođđa ja sihkkarut geainnuid .
Økningen i bevilgningen til drift , vedlikehold og trafikant- og kjøretøytilsyn er dessuten med på å gjøre vegtrafikken tryggere .	Go juolludit eanet ruđa geainnuid doallamii , bajásdollui ja johtaleddjiid ja fievrruid gehččui , de geaidnojohtolat šaddá maid sihkkarut .
Også rassikringstiltak bidrar til å bedre trafikksikkerheten .	Maiddái uđassihkkarastimiin buoridit johtolatsihkarvuođa .
Regjeringen følger i budsjettforslaget for 2012 opp løftet om å bevilge en milliard kroner årlig til rassikring .	Ráđđehus čuovvula 2012 bušeahttaárvalusas lohpádusa , man mielde juolludit miljárdda kruvnno jahkái uđassihkkarastimii .
Om lag halvparten av de foreslåtte 1075 millioner kronene skal gå til riksvegnettet , mens den andre halvparten skal brukes på fylkesvegnettet .	Sullii bealli árvaluvvon 1075 miljovnna kruvnnos geavahuvvo riikkageaidnofierbmái , nubbi bealli fas geavahuvvo fylkkageaidnofierbmái .
I tillegg kommer bygging av gang- og sykkelveger som del av nyanlegg på vegnettet .	Dasa lassin ráhkadit vázzin- ja sihkkelastingeainnuid ođđa geainnuid oktavuođas .
I alt 33 kilometer gang- og sykkelveg vil bli åpnet for trafikk i 2012 .	2012 geavahišgohtet oktiibuot 33 kilomehtera ođđa vázzin- ja sihkkelastingeainnuid .
Statsbygg	Statsbygg
Statsbygg er statens sentrale rådgiver i bygge- og eiendomssaker , byggherre , eiendomsforvalter og eiendomsutvikler .	Statsbygg lea stáhta deháleamos rávvejeaddji huksen- ja opmodatáššiin , huksejeaddji , opmodathálddašeaddji ja opmodatovddideaddji .
Statsbygg er en statlig forvaltingsbedrift .	Statsbygg lea stáhtalaš hálddahusfitnodat .
Statsbyggs oppgave er å tilby gode og funksjonelle lokaler til statlige virksomheter , og å realisere vedtatte samfunnspolitiske mål i forhold til arkitektur , statlige planinteresser , kulturminnevern og miljø .	Statsbygga doaibmamuš lea fállat buriid ja doaibmi visttiid stáhta doaimmahagaide , ja ollašuhttit mearriduvvon servodatpolitihkalaš ulbmiliid mat gusket arkitektuvrii , stáhtalaš plánaberoštusaide , kulturmuitosuodjalussii ja birrasii .
Statsbygg skal gi råd ved kjøp og leie av lokaler , være byggherre på vegne av staten , sørge for god forvaltning av eiendommene som er knyttet til den statlige husleieordningen .	Statsbygg galgá rávvet stáhta go dat áigu oastit dahje láigohit alcces lanjaid dahje visttiid , leat stáhta ovddas huksejeaddji ja bures hálddašit daid opmodagaid mat čatnasit stáhta viessoláigoortnegii .
Statsbygg skal også sikre statlige interesser i større eiendomsutviklingsprosjekter .	Statsbygg galgá maiddái fuolahit stáhta beroštumiid stuorát opmodatovddidanprošeavttain .
Statsbygg organiserer , planlegger og gjennomfører om lag 200 prosjekter til enhver tid , hvorav 10-20 blir ferdigstilt hvert år .	Statsbygg organisere , pláne ja čađaha sullii 200 prošeavtta oktanaga , main sullii 10-20 gárvánit juohke jagi .
Statsbygg har ca. 670 medarbeidere .	Statsbyggas leat sullii 670 mielbargi .
Hovedkontor er i Oslo og regionkontorene i Oslo , Porsgrunn , Bergen , Trondheim og Tromsø .	Váldokontuvra lea Oslos ja regiuvdnakontuvrrat leat Oslos , Porsgrunnas , Bergenis , Troandimis ja Romssa gávpogis .
Statsforvaltningsavdelingen	Stáhtahálddahusossodat
Ekspedisjonssjef Kasper Holand , tlf. 22 24 42 85 Forværelse tlf. 22 24 49 99	Ekspedišuvdnahoavda Kasper Holand , tlf. 22 24 42 85 Ovdakantuvra tlf. 22 24 49 99
Avdelingen har to seksjoner ; Fylkesmannsseksjonen og Etatsstyringsseksjonen .	Ossodagas leat guokte sekšuvnna ; Fylkkamánnesekšuvdna ja Etáhtastivrensekšuvdna .
Statsforvaltningsavdelingen har følgende ansvarsområder :	Stáhtahálddahusossodagas leat čuovvovaš ovddasvástádussuorggit :
Generelt overordnet ansvar for organisering og inndeling av regional statsforvaltning .	Oppalaš bajimus ovddasvástádus regionála stáhtahálddahusa organiseremis ja juogus .
Ansvar for drift og utvikling av fylkesmannsembetene .	Ovddasvástádus fylkkamánneámmáhiid jođiheamis ja ovddideamis .
Overordnet ansvar for bygge- og eiendomspolitikk i statlig sivil sektor .	Bajimus ovddasvástádus huksen- ja opmodatpolitihkas stáhtalaš siviila suorggis .
Styring av Statsbygg .	Statsbygga stivren .
Fellestjenester i departementsfellesskapet .	Buot departemeanttaide gulli oktasašbálvalusat .
Styring av Departementenes servicesenter ( DSS ) .	Departemeanttaid bálvalusguovddáža ( DBGa ) jođiheapmi .
Deler av personvernpolitikken , blant annet personopplysningsforskriften .	Oasit peršuvdnasuodjaluspolitihkas , earret eará peršuvdnadiehtoláhkaásahus .
Styring av Datatilsynet .	Dáhtabearráigeahču stivren .
Administrativt ansvar for Personvernnemnda .	Hálddahuslaš ovddasvástádus Peršuvdnasuodjalusnammagottis .
Budsjettansvar for apanasjen og det Kongelige Hoff .	Gulahallandepartemeanta Gonagasa ja su sogalaččaid várás .
Ansvar for statens kongelige eiendommer .	Ovddasvástádus stáhta gonagaslaš opmodagain .
Tale / artikkel , 25.07.2011	Sárdni / artihkal , 25.07.2011
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Statsminister Jens Stoltenbergs tale på Rådshusplassen i Oslo	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg sárdni Ráđđeviesu olggobealde Oslos
Kjære alle sammen , For et syn !	Ráhkis buohkat , Makkár oidnolat !
Jeg står nå ansikt til ansikt med folkeviljen .	Mun das čuččodat bálddalaga álbmotdáhtuin .
Dere er folkeviljen .	Dii lehpet álbmotdáhttu .
Tusener på tusener av nordmenn , i Oslo og over hele landet , gjør det samme i kveld .	Duháhiid mielde norgalaččat , Oslos ja miehtá riikka , dahket dan seamma dán eahkeda .
Erobrer gatene , torgene – det offentlige rom med samme trassige budskap : Vi er sønderknust , men vi gir oss ikke .	Vuollástit gáhtaid , toarggaid – almmolaš báikkiid seamma ceaggás cealkámušain : Mii leat sakka heađástuvvon , muhto eat mii vuollán .
Med fakler og roser gir vi verden beskjed .	Spáidariiguin ja liđiiguin mii máilbmái dieđihit .
Vi lar ikke frykten knekke oss .	Eai mii divtte balu vuollánahttit min .
Og vi lar ikke frykten for frykt kneble oss .	Eatge mii divtte balláma balu jávohuhttit min .
Norge består prøven .	Norga ceavzá geahččaleami .
Ondskap kan drepe et menneske , men aldri beseire et folk .	Bahávuohta sáhttá olbmo goddit , muhto ii goassege vuoitit álbmoga badjel .
I kveld skriver det norske folk historie .	Otná eahkeda Norgga álbmot čállet historjjá .
Med det sterkeste av alle verdens våpen , det frie ord og demokrati , staker vi ut kursen for Norge etter 22. juli 2011. # Det blir et Norge før og et etter 22. juli .	Buot vearjjuid gaskkas dainna mii lea buot nannoseamos , friddja sániiguin ja demokratiijain , mii dál čuoimmuhit ođđa bálgá Norgii maŋŋil suoidnemánu 22. beaivvi 2011 . Dál šaddá lea Norga ovdal ja maŋŋil suoidnemánu 22 .
Men hvilket Norge bestemmer vi selv .	Muhto guhtemuš Norga mii ieža mearridit .
Norge skal være til å kjenne igjen .	Norga galgá leat ain seamma oahpes riikka .
Mer åpenhet , mer demokrati .	Eanet rabasvuohta , eanet demokratiija .
Fasthet og styrke .	Nannodat ja givrodat .
Det er oss .	Dat leat mii .
Det er Norge .	Dat lea Norga .
Vi skal ta tryggheten tilbake !	Mii áigut máhcahit dorvvolašvuođa !
# Etter angrepene i Oslo og på Utøya har vi vært forent i sjokk , fortvilelse og sorg .	Maŋŋil fallehemiid Oslos ja Utøyas leat mii buohkat ovttas suorganan , doaivvahuvvan ja morrašis .
Slik vil det fortsatt være , men ikke bare slik .	Nu galgá ain leat ovddasguvlui , muhto ii gal dušše nu .
Sakte vil de første av oss begynne å bli klare til å møte en hverdag igjen .	Veahážiid mielde vuosttažat mis lea gergosat fas dustet dábálaš árgabeaivvi .
Andre vil trenge mer tid .	Earát dárbbašit eanet áiggi .
Det er viktig at vi respekterer ulikhetene .	Dás lea dehálaš ahte mii árvvusatnit máŋggabealátvuođaid .
Alle måter å sørge på er like normale .	Buotlágan morašteamit leat seamma dábálačča .
# Fortsatt gjelder det å ta vare på hverandre .	Mii fertet ain muitit guhtet guimmiideamet áimmahuššat .
Vise omsorg .	Čájehit fuola .
Snakke med dem som er rammet hardest .	Hupmat singuin geat garrasepmosit lea gillán .
Være medmennesker .	Leat lagamušolmmožin .
Vi som er samlet her har en beskjed til dere som har mistet en av deres kjæreste : Vi er her for dere .	Mii geat dása dál leat čoagganan , mis lea čuovvovaš diehtun didjiide geat lehpet iežadet lagamusaid massán : Mii leat dás didjiide doarjjan ja veahkkin .
# I tillegg skal vi rette blikket mot Norge etter 22. juli 2011 .	Lassin dasa mii galgat Norggas geahččat ovddasguvlui das movt lea maŋŋil suoidnemánu 22. beaivvi 2011 .
Vi skal vokte oss for å trekke for mange , og for bastante konklusjoner mens vi er et land i sorg , men noen løfter kan vi gi hverandre allerede i kveld .	Mii galgat leat várrogasat vai eat váldde beare máŋga , ja ovttageardánis konklušuvnnaid dán áiggis go riikka lea morašdilis , muhto soames lohpádusaid gal sáhtit dál eahkes juo lohpidit guhtet guimmiidasamet .
For det første .	Vuosttažettiin .
Ut av alt det vonde øyner vi paradoksalt nok spiren til noe verdifullt .	Lea iešvuosttaldeaddjin go buot bahávuođas vuolggahuvvo juoga mii lea árvvolaš .
Det vi ser i kveld kan være den største og den viktigste marsjen det norske folk har lagt ut på siden den 2. verdenskrig .	Dan maid dál eahkes vásihat sáhttá leat stuorimus ja deháleamos vádjolus man Norgga álbmot lea čađahan maŋŋil 2. máilmmisoađi .
En marsj for demokrati , samhold og toleranse .	Vádjolus mii deattuha demokratiija , oktiigullevašvuođa ja gierdevašvuođa .
# Folk over hele landet står i dette øyeblikk skulder ved skulder .	Olbmot miehtá riikka juste dál čužžot bálddalaga solidaritehta čájeheames .
Vi kan lære av det .	Das mii sáhttit oahppat .
Gjøre mer av det .	Eanet áŋgiruššama bakte .
Hver og en av oss kan gjøre demokratiets vev litt sterkere .	Juohke áidna mis sáhttá veaháš veahkehit nanosmahttimis demokratiija .
Det ser vi her .	Dan dás oaidnit .
For det andre .	Nuoraide dajan dán .
Massakren på Utøya er også et angrep på unge menneskers drøm om å bidra til en bedre verden .	Massakreren Utøyas falleha nuoraid doaivaga ja áŋgiruššama olaheames buoret máilmmi .
Deres drømmer ble brutalt knust . Dine drømmer kan bli virkelighet .	Sin niegut leat ilgadisvuođain vealahuvvon ja dulbmojuvvon .
Du kan føre videre ånden fra i kveld .	Du niegut sáhttet duohtan šaddat .
Du kan gjøre en forskjell .	Don sáhtát dagahit erohusa .
Gjør det !	Daga dan !
Min oppfordring er enkel .	Mu ávžžuhus lea oktageardán .
Engasjer dere .	Berrebehtet searvat .
Bry dere .	Berrebehtet beroštit .
Meld dere inn i en organisasjon .	Vuolgga mielde muhtun organisašuvdnii .
Delta i debatter .	Searvva digaštallamiidda .
Bruk stemmeretten .	Geavat jienastanvuoigatvuođa .
Frie valg er juvelen i demokratiets krone .	Friddja válga lea árvometálla demokratiija kruvnnas .
Ved å delta sier du et rungende ja til demokrati .	Go searvvat de jitnosit cealkkát juo demokratiijii .
Til slutt .	Loahpas .
Og for å hedre og minnes dem vi har mistet .	Já dás muittašeames sin geaid mii leat massán .
Det viser at Nordahl Grieg hadde rett : ” Vi er så få her til lands , hver fallen er bror og venn ” # Dette skal vi ta med oss når vi tar fatt på arbeidet med å forme Norge etter 22. juli 2011 .	Dát čájeha ahte Nordahl Grieg sánit leat riekta : ” Mii leat nu unnánaš olbmot dán riikkas , juohke jápmán olmmoš lea juogo viellja dahje ustit ” Dán galgat atnit muittus go bargagoahtit hábmemis Norgga maŋŋil suoidnemánu 22. beaivvi 2011 .
Våre fedre og mødre lovet hverandre ” Aldri mer 9. april ” Vi sier ” Aldri mer 22. juli ” .	Min áhčit ja eatnit lohpidedje guhtet guimmiidasaset ” Ii goassege šat cuoŋománu 9. beaivi ” Mii dadjat ” Ii goassege šat suoidnemánu 22 .
Jens Stoltenberg på Twitter	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Jens Stoltenberg er født i Oslo 16. mars 1959 .	Jens Stoltenberga lea riegádan Oslos njukčamánu 16. beaivvi 1959 .
Han er gift med Ingrid Schulerud .	Son lea náitalan Ingrid Schulerudain .
Paret har to barn .	Sudnos leat guokte máná .
Stoltenberg er cand.oecon ( sosialøkonom ) fra Universitetet i Oslo i 1987 .	Stoltenberga lea cand.oecon ( sosiálaekonoma ) Oslo universitehtas 1987 .
Stoltenberg var statsminister 2000-2001 , finansminister 1996-1997 i Thorbjørn Jaglands regjering , nærings- og energiminister 1993-1996 i Gro Harlem Brundtlands tredje regjering , og statssekretær i Miljøverndepartementet 1990-1991 under Gro Harlem Brundtlands tredje regjering .	Stoltenberga lei stáhtaministtar 2000-2001 , finánsaministtar 1996-1997 Thorbjørn Jaglanda ráđđehusas , ealáhus- ja energiijaministtar 1993-1996 Gro Harlem Brundtlanda ráđđehusas , ja stáhtačálli Luonddugáhttendepartemeanttas 1990-1991 Gro Harlem Brundtlanda ráđđehusa áiggi .
Stoltenberg har vært stortingsrepresentant for Oslo siden 1993 .	Stoltenberga lea leamaš Oslo stuorradiggeáirras 1993 rájes .
Han var vararepresentant til Stortinget 1989-1993 , fast møtende 1991-1993 .	Son lei Stuorradikki sadjásašáirras 1989-1993 , doaimmai áirrasin 1991-1993 .
Han var parlamentarisk leder for Arbeiderpartiet ved regjeringsskiftet , og medlem av sosialkomitéen 1991-1993 , leder av olje- og energikomitéen 1997-2000 og medlem av utenrikskomitéen 2001-2005 .	Son lei Bargiidbellodaga parlamentáralaš jođiheaddji ráđđehusmolsašumis , ja sosiálalávdegotti lahttu 1991-1993 , oljo- ja energiijalávdegotti jođiheaddji 1997-2000 ja olgoriikalávdegotti lahttu 2001-2005 .
Nr. : 01/10	Nr. : 01/10
Statsministeren inviterer til rådslag :	Stáhtaministtar bovde ráđđádallamii :
Samarbeid om arbeid	Ovttasbargu barggu birra
Arbeid var et hovedtema i statsminister Jens Stoltenbergs nyttårstale .	Bargu lei stáhtaministara Jens Stoltenberga ođđajagesártni váldofáddá .
Nå inviterer statsministeren til et bredt rådslag om inkluderende arbeidsliv og verdiskaping .	Dál son bovde viiddis ráđđádallamii searvadeaddji bargoeallima ja árvobuvttadeami birra .
Les statsministerens nyttårstale	Loga stáhtaministara ođđajagesártni
Se talen på Nett-TV	Guldal sártni Neahtta-TV:s
– Det er hverandres arbeid og hverandres kunnskap vi skal leve av i framtiden .	– Guhtet guimmiideamet bargguiguin ja guhtet guimmiideamet máhtuiguin mii galgat birget boahtteáiggis .
Derfor vil regjeringen invitere til en bred samfunnsdebatt om disse spørsmålene , sa statsminister Jens Stoltenberg i årets nyttårstale .	Danne ráđđehus áigu bovdet viiddis servodatdivaštallamiidda dáid áššiid birra , dajai stáhtaministtar Jens Stoltenberg iežas ođđajagesártnis .
Han pekte ut kunnskapsutvikling , etablering av ny virksomhet i hele landet , nedgang i sykefravær og kamp mot frafall i skolen som noen av problemstillingene rådslaget skal se på .	Son čujuhii máhttobuorideapmái , ođđa doaimmaid álggaheapmái miehtá riikka , buohcuvuođa dahkama jávkamiid unnideapmái ja skuvlavázziid heaitinlogu unnideapmái gaskan skuvlavázzima dakkár váttisvuohtan maid ráđđádallit fertejit geahčadit .
– I det kommende året vil jeg og de mest berørte statsrådene invitere folk fra ulike miljøer til et rådslag om dette , sa statsministeren .	– Jagis mii boahtá mun ja dat stáhtaráđit geaidda áššit leat eanemusat čuohcán , áigut bovdet olbmuid sierranas birrasiin ráđđádallat dáid áššiid birra , dajai stáhtaministtar .
Han annonserte videre at hele regjeringen skal på reise ut i landet for å få innspill .	Son attii dasto vel diehttevassii ahte olles ráđđehus áigu mátkkoštit miehtá riikka ja gullat olbmuind árvalusaid .
Målet er å få en bred debatt der fagmiljøer , bedrifter , organisasjoner og andre deltar .	Ulbmil lea oaččuhit áigái viiddis divaštallamiid maidda fágabirrasat , fitnodagat , organisašuvnnat ja earátge servet .
– Vi kommer også til å bruke nettet for å invitere alle til å delta i debatten , sa Stoltenberg .	– Mii maid šaddat geavahit neahta ja bovdet buohkaid leat mielde divaštallamiin , dajai Stoltenberg .
Statsminister Jens Stoltenberg holdt årets nyttårstale fra regjeringens gjestehus i Parkveien 45 .	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg doalai dán jagi ođđajagesártni ráđđehusa guosseviesus mii lea Parkveien 45 nammasaš geainnus .
Les mer om talen her .	Loga eambbo sártni birra dás .
Nr. : 185/08	Nr. : 185/08
Statsministeren varsler nye tiltak mot finanskrisen	Stáhtaministtar dieđiha ođđa doaibmabijuid finánsaheahtedili vuostá
Regjeringen vil tidlig på nyåret legge fram nye tiltak over statsbudsjettet for å sikre norske arbeidsplasser .	Ráđđehus áigu árrat ođđajagis ovddidit ođđa doaibmabijuid stáhtabušeahtas sihkkarastin dihtii norgga bargosajiid .
Tiltakene vil innebære en enda sterkere opptrapping av bevilgningene til offentlige bygg og anlegg , og til vedlikeholdsprosjekter .	Doaibmabijut mearkkašit ahte juolludusat almmolaš visttiide ja rusttegiidda , ja bajásdoalahusprošeavttaide , lassánit mealgat .
– Regjeringen vil utarbeide nye prognoser for utviklingen i norsk økonomi .	– Ráđđehus áigu ráhkadit ođđa prognosaid das mo norgga ekonomiija ovdána .
For regjeringen er det også avgjørende at bankene fungerer normalt og at renta settes ned .	Ráđđehussii lea maid dehálaš ahte báŋkkut doibmet dábálaččat ja ahte reantu vuoliduvvo .
Lavere rente og økt tilgang på lån er det tiltaket som virker raskest .	Vuollegis reantu ja buoret vejolašvuohta oažžut loana lea dat doaibmbidju mii váikkuha johtilepmosit .
Derfor er det iverksatt omfattende tiltak både overfor private banker og statsbanker for å øke tilgangen på lån .	Danne leat čađahuvvon viidát váikkuheaddji doaibmabijut sihke priváhta báŋkkuid ektui ja stáhtabáŋkkuid ektui vai lea álkit fidnet loana .
– Regjeringen har lagt til rette for lavere rente .	– Ráđđehus lea láhčán dilálašvuođa dasa ahte reantu galgá njiedjat .
Renta er allerede satt ned i to omganger .	Reantu lea juo vuoliduvvon guktii .
Jeg er glad for at sentralbanksjefen så tydelig signaliserer at renta skal ytterligere ned .	Lean ilus go guovddášbáŋkohoavda nu čielgasit lea dovddahan ahte reantu galgá ain njiedjat .
Dette er helt i tråd med regjeringens politikk , sa Stoltenberg .	Dát dávista ollásit ráđđehusa politihkkii , dadjá Stoltenberg .
Statsministeren la også vekt på det gode samarbeidet med partene i arbeidslivet .	Stáhtaministtar deattuhii maiddái dan buori ovttasbarggu mii lea bargoeallima oasehasaiguin .
– Partene må legge til rette for ansvarlige inntektsoppgjør som bidrar til trygge arbeidsplasser .	– Oasehasat fertejit maid láhčit dilálašvuođaid dakkár ovddasvástideaddji bálkášiehtadallamii , mii veahkeha sihkkarastit bargosajiid .
Men det forutsetter at alle tar tak .	Muhto dalle fertejit buohkat ražastit .
Jeg ber derfor om at vi alle står sammen og viser solidaritet , slik vi har gjort tidligere med godt resultat , sa Stoltenberg .	Danne bivddán ahte mii rahčat ovttas ja čájehit oktiigullevašvuođa , nu mo mii ovdalge leat dahkan buriin bohtosiin , dajai Stoltenberg .
Onsdag besøkte statsminister Jens Stoltenberg Tyristrand skole på Ringerike , en skole som har pusset opp ved hjelp av ordningen med rentekompensasjon .	Gaskavahku galledii stáhtaministtar Jens Stoltenberg Tyristranda skuvlla Ringerikes , skuvla mii lea divvojuvvon reantobuhtadusortnega vehkiin .
Stoltenberg sa at kampen for å trygge arbeidsplassene er jobb nummer én for regjeringen .	Stoltenberg dajai ahte bargosajiid sihkkarastin lea ráđđehusa ovddimus bargu .
Derfor blir den internasjonale finanskrisen møtt med mange ulike tiltak og virkemidler .	Danne dustejuvvo riikkaidgaskasaš finánsaheahtedilli ollu sierranas doaibmabijuiguin ja váikkuhangaskaomiiguin .
Regjeringen har lagt fram et statsbudsjett som begynner å virke i januar og som legger til rette for økt aktivitet og rentenedgang .	Ráđđehus lea ovddidan stáhtabušeahta mii váikkuhišgoahtá ođđajagimánu rájes ja mii láhčá dilálašvuođaid doaimmaid lassáneapmái ja reanttuid njiedjamii .
Det viktigste enkelttiltaket overfor bank- og finansnæringen er den omfattende krisepakken på 350 milliarder kroner .	Deháleamos bođudoaibmabidju báŋko- ja finánsaealáhusa ektui lea viidát váikkuheaddji 350 miljárdda ruvdnosaš heahtedillepáhkka .
Dette er et tiltak som vil sikre viktige velferdsprosjekter over hele landet .	Dát doaibmabidju sihkkarastá dehálaš čálgoprošeavttaid miehtá riikka .
Forrige søndag la regjeringen fram nye tiltak rettet både mot den eksportrettede delen av næringslivet og mot de små og mellomstore bedriftene .	Ovddit sotnabeaivvi ovddidii ráđđehus ođđa doaibmabijuid eksportadiđolaš ealáhuseallima várás ja smávva ja gaskageardán fitnodagaid várás .
Vi nesten dobler rammene for den alminnelige garantiordningen i Garanti-instituttet for eksportkreditt ( GIEK ) , fra 60 milliarder kroner til 110 milliarder kroner .	Mii lagabui duppalastit eksportakredihta dáhkádusinstituhta ( Garanti-instituttet for eksportkreditt ( GIEK ) ) dábálaš dáhkádusortnega rámma 60 miljárdda ruvnnus 110 miljárdda ruvdnui .
Videre foreslår regjeringen å utvide ordningen med byggelånsgaranti for skip fra dagens ramme på 5 milliarder kroner til 8 milliarder kroner .	Viidáseappot evttoha ráđđehus viiddidit fanashuksenloatnadáhkádusa ortnega dálá 5 miljárdda ruvdnosaš rámmas 8 miljárdda ruvdnui .
I tillegg vil regjeringen øke Innovasjon Norges låneramme med 1 milliard kroner , til totalt 2,5 milliarder kroner .	Dan lassin lasiha ráđđehus Innovasjon Norge loatnarámma 1 miljárdda ruvnnuin , buohkanassii 2,5 miljárdda ruvdnui .
Utvidelsen av disse rammene vil gjelde for både 2008 og 2009 .	Dáid rámmaid viiddideapmi gusto sihke 2008:ii ja 2009:ii .
Slik bruker regjeringen statlige banker og garantier for å sikre norske arbeidsplasser .	Dán láhkai geavaha ráđđehus stáhta báŋkkuid ja dáhkádusaid norgga bargosajiid sihkkarastimii .
Disse tiltakene sikrer norske bedrifter kontrakter ute og investeringer hjemme .	Dát doaibmabijut sihkkarastet norgga fitnodagaid soahpamušaid olgun ja investeremiid ruovttus .
Tale / artikkel , 01.01.2010	Sárdni / artihkal , 07.01.2010
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Statsministerens nyttårstale 2010	Stáhtaministara ođđajagesárdni jagi 2010
Framført i NRK og TV 2 1. januar 2010	Dan sáddejedje NRK ja TV 2 ođđajagemánu 1. b. 2009
Kjære alle sammen .	Ráhkis dii buohkat .
Kornlagrene er blant de første offentlige bygninger vi kjenner fra de tidligste sivilisasjoner .	Gordnerájut ledje áramus sivilisašuvnnain vuosttamuš visttit maid mii diehtit .
De inneholdt nødhjelp for de årene avlingene slo feil .	Dat ledje heahteveahkkin daid jagiid go gordnešaddu lei heittot .
Vi husker fortellingen om Josef som rådet faraoen i Egypt til å spare på kornet fordi det etter syv fete år ville komme syv magre .	Mii muitit muitalusa Jovsseha birra , guhte rávvii Egyptena fárao seastit dannego čieža buori gordnešaddanjagi maŋŋil šaddet čieža heajos šaddanjagi .
Det er eldgammel lærdom at vi bør spare i gode tider for å ha til dårligere tider .	Dološ oahppa lea ahte mii berret seastit buriid áiggiid botta vai mis lea birgemuš heajos jagiid čađa .
Det siste året har verden opplevd det kraftigste økonomiske uværet siden 1930-tallet .	Maŋimuš jagi máilbmi lea vásihan ekonomalaš dálkki mii ii leamaš 1930-logu rájis nu bahá go dál .
Den internasjonale stormen har også rammet Norge .	Riikkaidgaskasaš stoarbma lea deaividan maiddái Norgiige .
Vi har en liten , åpen økonomi der halvparten av det vi lager , blir solgt til utlandet .	Min ekonomiija lea unni ja rabas , mas bealli das maid mii buvttadit , vuvdojuvvo olgoriikii .
Når markedet forsvinner der ute , rammes vi her hjemme .	Go gávpemárkanat jávket doppe olgomáilmmis , de dat dilli čuohcá midjiide deike ruovttueatnamii .
Folk som produserer bildeler , smelter aluminium eller bygger båter , har mistet jobben fordi utlendinger ikke kjøper det de lager .	Olbmot guđet buvttadit biillaosiid , suddadit aluminiuma dahje huksejit skiippaid , masset bargguset dannego olgoriikkalaččat eai oastte daid dávviriid maid sii ráhkadit .
Å miste jobben er først og fremst tøft for den som blir stående uten arbeid .	Barggus massit lea garra stoaida erenoamážit sutnje guhte báhcá barggu haga .
Men arbeidsledighet går også utover fellesskapet .	Muhto bargguhisvuohta čuohcá maid oktasaš servodahkii .
Når det er færre som skaper , blir det mindre å dele .	Go sin lohku unnu guđet ráhkadit , de vátnot maiddái dávviratge maid sáhttit juogadit .
Under krisen har vi brukt mye ekstra penger på å holde hjulene i gang .	Ruhtavuogádaga váttisvuođaid botta mii leat geavahan ollu liigeruđaid vai servodaga doaimmat jorret .
Vi kunne bruke mye i dårlige tider fordi vi har holdt igjen i gode tider .	Mii leat sáhttán geavahit ollu ruđaid heajos áiggi čađa dannego mii sesttiimet go ledje buorit áiggit .
Slik kan vi si at vi følger det rådet Josef ga faraoen , om enn på en litt annen måte enn i det gamle Egypt .	Mii sáhttit de dadjat ahte mii čuovvut dan rávvaga maid Jovsset attii fáraoi , vaikko vel eat jure justa nu daga go boares Egyptenis .
Egypterne bygget kornlagre .	Egyptalaččat huksejedje gordnerájuid .
Vi bygget pensjonsfondet .	Mii hukset penšonfoandda .
Historien inneholder mange eksempler på hvor galt det kan gå når man i gode tider glemmer at tidene alltid snur .	Historjjás leat máŋga ovdamearkka das man funet sáhttá geavvat jos olbmot buriid áiggiid vajáldahttet ahte áiggit álo nuppástuvvet .
Fra 1500-tallet innførte Spania store mengder gull fra Amerika .	1500-logu rájis Espánnja vieččai stuorra gollemeriid Amerihkás .
Rikdommen ble brukt til å kjøpe luksusvarer til overklassen , til skattefritak for adelen og til å føre kriger .	Riggodaga sii geavahedje árvodávviriid oastimii badjesehtui , ádela vearromáksimis luoitimii ja sođiid jođiheapmái .
Arbeid ble sett ned på .	Bargguid sii futnošedje .
Derimot arbeidet de hardt i land som England , der de produserte tøy og andre varer som de solgte til Spania .	Dakkár riikkain go Englánddas olbmot fas barge garrasit , ja sii buvttadedje váhtešiid ja earáge gálvvuid maid sii vuvde Espánnjii .
Dette førte til at engelskmennene snart lå langt foran spanjolene i velstand og utvikling .	Dat dagahii dan ahte englándalaš álbmot farga lei ollu jábáleabbo go espánnjalaččat , ja ollu buorebut ovdánan .
I Spania var det for sent da en kongelig rådgiver endelig innså misforholdet mellom den store gullbeholdningen og den lave produksjonen og oppdaget at : ” Arbeid er rikdom . ”	Espánnjii dat lei juo menddo maŋŋit go muhtun gonagaslaš rávvejeaddji olmmoš gávnnahii ahte ledje menddo stuorra erohusat riikka stuorra gollemeari ja riikka heajos buvttadeami gaskkas , ja dalle sii oidne ahte : » Bargu lea golli . ”
I 1946 sa Norges finansminister Erik Brofoss det slik : » Vi må fri oss fra forestillingen om pengene som grunnlag for levestandard og velstand .	Jagi 1946 dajai Norgga finánsaministtar Erik Brofoss áššis ná : » Mii fertet čoavdit iežamet dan jáhkus ahte ruđat leat eallindási ja buorredilálašvuođa vuođđu .
La oss alltid ha for øye at vi lever av hverandres arbeid , og jeg understreker hverandres arbeid , ikke andres . ”	Adnut mii álo muittus ahte mii eallit guhtet guimmiideamet bargguin , ja mun deattuhan guhtet guimmiideamet bargguid , inge nuppiid olbmuid bargguid . ”
Her ligger også svaret på et av de spørsmålene jeg oftest blir stilt : » Hva skal vi leve av når oljen tar slutt ? ”	Dákko lea maid vástádus gažaldahkii maid olbmot dávjá jerret mus : » Mas mii galgat eallit go olju nohká ? ”
Svaret er at vi skal leve av hverandres arbeid .	Vástádus lea ahte mii galgat eallit guhtet guimmiideamet bargguin .
Som vi gjør også i dag .	Nugo mii dahkat odnege .
Verdien av det norske folks arbeidskraft og kunnskap er mange ganger større enn verdien av oljeformuen .	Norgga álbmoga bargonávccaid ja máhtu árvu lea máŋgga geardde stuorát go oljoopmodaga árvu .
For å si det enkelt : Hvis det utenkelige skulle skje at vi alle satte oss ned , sluttet å arbeide og bare levde av pensjonsfondet , ville hele formuen være borte på litt over ett år .	Álkivuođa dihtii dajan ná : Jos dakkár dilli čuožžilivččii , maid lea veadjemeahttun jurddašit , ahte mii buohkat čohkánivččiimet ja heaittášeimmet bargamis eallin dihtii penšonfoandda ruđaiguin , de olles dat opmodat livččii lohppii gollan go badjelaš jahki lea vássán .
Det er arbeidet som er grunnlaget for vår velferd .	Bargu dat lea min buorredilálašvuođa vuođđu .
Derfor må vi hele tiden sikre at flest mulig er i arbeid .	Danne mii fertet álo geahččat bearrái ahte nu ollugiin go vejolaš lea bargu .
Gjennom å bygge broer tilbake til arbeidslivet for dem som er uføre , men som har et ønske om å bidra .	Mii sáhttit hukset beassanvejolašvuođaid ruovttoluotta bargodillái sidjiide geat leat lápmásat , muhto dattetge háliidit bargat .
Ved å la de mange friske og oppegående eldre kombinere arbeid og pensjon .	Mii sáhtti addit ollu jierbmás eallilan olbmuide vejolašvuođa sihke bargat ja oažžut boarrásiidruđa .
Ved at de som er nye i landet kan lære norsk , slik at de lettere kommer i jobb .	Mii sáhttit veahkehit sin guđet bohtet riikii , oahppat dárogiela , vai sii álkibut gávdnet bargosaji .
Og ikke minst ved at vi makter å få ned sykefraværet .	Ja iiba unnánge dainna lágiin ahte mii unnidit buohcuvuođa dahkama jávkamiid barggus .
Ingen arbeidstakere skal frykte for å bli syke .	Ii oktage bargi galgga ballat buohccámis .
Sykelønn er en rettighet vi har kjempet fram , og en rettighet vi skal verne om .	Buohcuvuođa ruhta lea dakkár vuoigatvuohta man dihtii mii leat dorron , ja dat lea dakkár vuoigatvuohta maid mii galgat suodjalit .
Men vi må gjøre det vi kan for at færrest mulig skal trenge å bruke disse ordningene .	Muhto mii fertet bargat dan ovdii vai nu unnán olbmot go vejolaš dárbbašit geavahit dáid ortnegiid .
Først og fremst av hensyn til dem som er syke .	Erenoamážit sin dihtii guđet duođaid buhcet .
Vi skal forsvare sykelønnsordningen , ikke det høye sykefraværet .	Mii galgat suodjalit buohcuvuođa ruhtaortnega , eatge dan go menddo ollugat jávket bargguineaset .
Vi vil ha et arbeidsliv med plass for alle og et arbeidsmiljø som tar vare på den enkelte .	Mii sihtat dakkár bargoeallima mas lea sadji buohkaide , ja dakkár bargobirrasa mii váldá vuhtii guđege bargi .
Arbeidsgivere som bryr seg om sine medarbeidere er vårt viktigste virkemiddel mot sykefravær .	Barggaheaddjit guđet beroštit iežaset bargoguimmiin leat min buoremus váikkuhangaskaoamit buohcuvuođa dahkan jávkamiid unnideami várás .
Vi vet at vi skal leve av hverandres arbeid i framtiden , men vi vet lite om hva vi skal arbeide med .	Mii diehtit ahte mii boahtteáiggi galgat eallit guhtet guimmiideamet bargguin , muhto mii eat dieđe maid bargguid mii galgat čađahit .
Ti år senere begynte olje-eventyret .	Logi jagi dan maŋŋá lei oljo-máinnasdilli álgimin .
Vi klarte ikke å forutse det største norske industrieventyret i historien bare ti år før det startet .	Mii eat nagadan oaidnit historjjámet stuorámus norgalaš industriijaovdáneami eat logi jagige ovdalgo álggii .
Å treffe mennesker i dag som er skråsikre på hva vi skal leve av i morgen , gjør meg alltid litt skeptisk .	Go deaivvan olbmuid odne guđet navdet iežaset eahpitkeahttá diehtit das mainna mii galgat eallit ihttin , de álo álggán sin eahpidit .
For vi klarte ikke i går å forutse hva vi lever av i dag .	Dasgo miihan eat nagadan ikte oaidnit mainna mii šaddat eallit odne .
Ved inngangen til det forrige århundret var det knapt noen som så at fossene hadde økonomisk verdi .	Go loaiddasteimmet ođđa jahkečuohtái , de vánit ledje olbmot guđet jáhkke ahte min goržžiin lea ekonomalaš árvu .
Men kort tid etter forvandlet fossekraften landet og bygget det nye industri-Norge .	Muhto oanehis áigi golai , ja goržefámut nuppástuhtte riikamet ja huksii ođđa industriija-Norgga .
I dag eksporterer vi mer fisk fra mærer enn villfisk fra havet .	Odne mii doalvut olgoriikii eanet dakkár guliid mat leat šaddan biebmanrusttegiin go dakkáriid mat johtet mearas .
For oss som vokste opp med det gamle Televerket og som måtte vente i mange måneder i kø for å få installert telefonlinje , er det nesten uvirkelig at telekommunikasjon i dag er en av de mest spennende og lønnsomme næringene vi har .	Mii guđet bajásšattaimet dološ Televerket nammasaš telefonásahusain ja guđet fertiimet vuordit ráiddus máŋga mánu ovdalgo midjiide joavddai telefonlinnjá , lea dadjat juo imaš ahte otnáš telefongulahallamat dahket čergoseamos ja buoremusat gánnáheaddji ealáhusaid mat mis odne leat .
Statoil , Hydro , Statkraft , Marine Harvest og Telenor er av våre største bedrifter i dag .	Statoil , Hydro , Statkraft , Marine Harvest ja Telenor leat min stuorámus fitnodagat odne .
Vi forutså ingen av dem .	Mis ii oktage dan árvidan ovddalgihtii .
Det er mye vi ikke vet om framtiden , men det vi vet er at vi vil trenge kunnskap .	Ollu lea maid eat dieđe boahtteáiggis , muhto dan gal diehtit ahte mii šaddat dárbbašit máhtu .
Det var kunnskap som gjorde at vi kunne temme fossekraften .	Máhttu dat lei sivva go lihkostuvaimet geavahit goržefámuid .
Naturen har gitt oss mye .	Luondu lea midjiide ollu addán .
Men det er kunnskap som har gjort at vi kan ta det i bruk .	Muhto máhttu dat lea duogábealde go leat lihkostuvvan oljju váldit atnui .
Det at vi har erfarne fagarbeidere , gode ingeniører , flinke lærere , dyktige helsearbeidere , skapende innovatører og dristige entreprenører – mennesker med kompetanse , mot og fantasi , er det som vil drive oss framover .	Aiddofal dat , go mis leat hárjánan fágabargit , buorit inšenevrrat , diđolaš oahpaheaddjit , čeahpes dearvvasvuođabargit , hutkás olbmot ja duostilis entreprenevrrat – olbmot geain lea oahppu , duostilvuohta ja hutkáivuohta , addá midjiide buori jođu ovddas guvlui .
Det er de små menneskene som begynte på skolen i høst med store forventninger og litt for store skolesekker , som skal bygge og bære landet vårt i framtiden .	Dat unna olbmožat guđet álge skuvlii čakčat stuorra vuordámušaiguin ja menddo stuorra skuvlalávkkaiguin , leat aiddofal dat guđet boahtteáiggi galget hukset ja doalvut riikamet ovddas guvlui .
Den lærelysten de starter livet med må vi ta godt vare på så den ikke forsvinner .	Dan oahppanmielas mainna sii álget eallimis , mii fertet atnit fuola , amas dat ii jávkka sis .
En av våre største utfordringer er at for mange ikke fullfører skolen .	Min stuorámus hástalusaide gullá dat ahte menddo ollu oahppit eai čađat skuvlla .
I høst besøkte jeg Stovner videregående skole i Oslo .	Čakčat mun fitnen Stovnera joatkkaskuvllas Oslos .
De har i mange år slitt med høyt frafall .	Dál sii leat bargagoahtán čoavdit dan váttisvuođa .
Nå har de tatt tak i problemet .	Juohke oahppi sii váldet vuhtii .
Om noen slutter å møte , blir han eller hun tett fulgt opp , skolen tar kontakt med elev og foreldre , det settes inn egne oppfølgingsteam – og skolens representanter møter opp hjemme til henting om det trengs .	Jos oktage heaitá boahtimis skuvlii , de su čuovvolit dakkaviđe , ja skuvla váldá oktavuođa oahppái ja su vánhemiidda , ja sierra čuovvolanjoavkkut nammaduvvojit – ja skuvlla ovddasteaddjit mannet oahppi ruktui viežžat su , jos lea dárbu .
Også dette handler om å bry seg .	Dásge lea sáhkan beroštit nuppis .
Akkurat som engasjerte arbeidsgivere kan oppnå imponerende resultater ved å bry seg om den enkelte under sykefraværet , har Stovner videregående skole oppnådd imponerende resultater ved å bry seg om elever som står i fare for å falle ut av skolen .	Jure justa nugo áŋgiris barggaheaddjitge sáhttet olahit erenoamáš buriid bohtosiid go beroštit bargisteaset guhte jávká buohcuvuođa geažil , de lea Stovner joatkkaskuvlage olahan hirbmat buriid bohtosiid dannego beroštit dakkár oahppis guhte orru heaitinváras skuvllas .
Det er disse som er framtiden vår .	Siihan dat leat min boahtteáigi .
Vi vet at det beste vi kan utstyre dem med er kunnskap .	Mii diehtit ahte buoremus lea sidjiide dat jos sáhttit sidjiide addit máhtu .
Kunnskap trumfer alt .	Máhttu vuoitá visot .
Det er hverandres arbeid og hverandres kunnskap vi skal leve av i framtiden .	Guhtet guimmiideamet bargguiguin ja máhtuiguin mii galgat eallit boahtteáiggi .
Derfor vil Regjeringen i året som kommer invitere til en bred samfunnsdebatt om disse grunnleggende spørsmålene .	Danne Ráđđehus áigu dán jagi bovdet viiddis servodatdivaštallamii dáid vuoddudeaddji áššiid birra .
Vi inviterer til samarbeid om arbeid .	Mii bovdet ovttasbargui barggu birra .
Om hvordan vi kan utvikle et framtidsrettet næringsliv og gjøre det enklere å starte opp nye bedrifter .	Das mo mii galgat ovddidit boahtteáiggi várás ealáhuseallima ja álkkásmahttit ođđa fitnodagaid álggaheami .
Om hvordan vi skal utvikle den kunnskapen og teknologien vi trenger .	Das mo mii galgat buoridit dan máhtu ja teknologiija maid mii dárbbašit .
Om hvordan vi kan unngå at ungdom slutter under skolegangen .	Das mo mii galgat vealtat das ahte nuorat heitet skuvllavázzima gaskan .
Og om hvordan vi kan redusere sykefraværet og utstøtingen fra arbeidslivet .	Ja das mo mii galgat unnidit jávkamiid barggus ja olbmuidčuoldimiid bargoeallimis eret .
I det kommende året vil jeg og de mest berørte statsrådene invitere folk fra ulike miljøer til et rådslag om dette .	Dán jagi mun ja stáhtaráđit geaidda dat eanemusat gullá , áigut bovdet olbmuid sierranas birrasiin divaštallat dáid áššiid .
Hele regjeringen skal ut i landet for å få innspill .	Olles ráđđehus áigu mátkkoštit miehtá riikamet gullan dihtii árvalusaid .
Vi kommer også til å bruke nettet for å invitere alle til å delta i debatten .	Mii maid šaddat geavahit neahta ja bovdet buohkaid searvat divaštallamii .
Det handler om landets viktigste ressurs : Menneskene .	Dás lea sáhka riikamet deháleamos resurssas : Olbmuin .
Det er mer enn 40 år siden et menneske for første gang kunne se baksiden av månen med egne øyne .	Eanet go 40 jagi leat gollan dan rájis go olmmoš beasai iežas čalmmiidisguin oaidnit mánu duogábeali .
Apollo 8- ekspedisjonen var den første bemannede romferden som kretset rundt månen , julaften 1968 .	Apollo 8- ekspedišuvdna lei vuosttamuš mátki mánnui maid olbmot čađahedje , mas sii johte mánu birra , namalassii jagi 1968 juovlaruohta .
De tok med seg helt nye bilder hjem .	Sii bukte ruovttoluotta áibbas ođđa govaid .
Ikke bare av månen , men bilder av jorda – sett fra månen .	Eai duššefal mánus , muhto eatnamisge – nugo dat lei oaidnit mánus .
Disse bildene , med den blå og livfulle jordkloden i sentrum , den livløse overflaten på månen i forgrunnen og det endeløse universet som bakteppe , påvirket en hel verden .	Dát govat , mas alit ja ealasis eana oidnui guovddážis , mánu heakkahis bajildus ovdan ja geažehis ávus das duogábealde , váikkuhedje oppa máilbmái .
De ga oss en ny forståelse av hvor enestående planeten vår er .	Dat bukte midjiide ođđa ipmárdusa das man erenoamáš min eana duođaid lea .
Men også av hvor sårbar den er .	Muhto dasge , man hearki dat lea .
Og så blir spørsmålet : Tar vi egentlig godt nok vare på denne sårbare planeten vår ?	Ja de báhcá jearaldahkan : Válditgo mii doarvái bures vára dán min hearkkes eatnamis ?
Svaret er nei .	Vástádus lea » eat ” .
Kloden varmes opp .	Eanaspábba lieggana .
Polisen smelter .	Buollajieŋat suddet .
Havet stiger .	Áhpi badjána .
Før jul var verdens ledere samlet i København for å forhandle fram en ny og forpliktende klimaavtale .	Juovllaid ovdal ledje máilmmi jođiheaddjit čoagganan Københámmanii šiehtadallat ođđa ja geatnegahtti dálkkádatsoahpamuša .
Vi kom ikke i mål .	Eat mii joavdan mearrái .
Men vi tok et viktig første skritt .	Muhto mii lávkiimet vuosttamuš dehálaš lávkkáža .
Vi ble enige om det grunnleggende målet om å hindre at temperaturen øker med mer enn to grader .	Mii soabaimet dan vuođđudeaddji ulbmilis , ahte áigut hehttet temperatuvrra badjáneames eambbo go guokte gráda .
Vi ble enige om at vi må videre fra Kyotoavtalen , som bare omfatter noen industriland .	Mii soabaimet das , ahte mii fertet joatkit guhkkelii Kyoto-soahpamušas , mii dušše guoská moatti industriijariikii .
Nå er alle de store utslippslandene med .	Dál buot stuorra gássaidluoiti riikkat mielde .
Vi ble enige om hvordan vi skal kontrollere at klimatiltak blir gjennomført som avtalt .	Mi soabaimet das mo mii galgat dárkkistit ahte dálkkádatdoaibmabijut čađahuvvojit soahpamuša mielde .
Og viktigst : vi ble enige om at verdens rike land skal være med og betale for klimatiltak i utviklingsland .	Ja deháleamos : mii soabaimet das ahte máilmmi rikkis riikkat galget leat mielde máksimin ovdáneaddji riikkaid dálkkádatdoaibmabijuid .
Det er den rike verden som er historiens store forurensere , men det er utviklingslandene som vil stå for de største utslippene i framtiden .	Máilmmi rikkis riikkat dat leat historjjá stuorámus nuskodatluoitit , muhto boahtteáiggi ovdáneaddji riikkat šaddet lundui luoitit eanemusat .
Kina har gått forbi USA som verdens største utslippsnasjon .	Kiinná lea mannan USA meaddil ja lea dál stuorámus nuskodatluoiti .
Vi ble rike gjennom å øke våre utslipp .	Mii rikkuimet go álggiimet luoitit eambbo lundui .
Problemet er at dagens fattige land ikke kan bli rike på samme måte som oss .	Váttisvuohta odne lea ahte geafes riikkat eai sáhte riggut nugo mii rikkuimet .
Det vil simpelthen ikke jordkloden og verdens klima tåle .	Dan njulgestaga min eana ja dálkkádat ii gierdda .
Derfor kan klimaproblemet bare løses dersom rike land er med på å ta regningen for utslippskutt i fattige land .	Danne lea dálkkádatváttisvuođaid vejolaš čoavdit jos rikkes riikkat servet máksit rehkega go geafes riikkat geahpedit luoitimiid .
Dette er grunnen til at Norge satser så mye på tiltak mot avskoging .	Dat lea sivva manne Norga bidjá nu ollu searaid vuovddehuhttimiid vuostá .
Klarer vi å stanse avskogingen vil vi redusere utslippene med en tredjedel av det som må til .	Jos mii lihkostuvvat bissehit vuvddiid jávkadeama , de luoitimat unnot goalmmádasain olles geahpedandárbbus .
I tillegg må vi utvikle miljøvennlige teknologier som gjør at vi kan kombinere vekst med lavere utslipp .	Lassin mii fertet ovddidit birrasiiheivvolaš teknologiijaid maiguin mii sáhttit oažžut sihke ovdáneami ja unnit luoitimiid .
Lykkes vi med å rense utslipp fra kraftverk og industrianlegg gjennom karbonfangst , får vi et tiltak som virkelig monner globalt .	Jos mii lihkostuvvat buhtistit fápmorusttegiid ja industriijarusttegiid luoitimiid karbonačatnamiin , de mis lea doaibmabidju mii duođaid lea ávkin miehtá máilmmi .
Skog og karbonfangst .	Vuovddit ja karbonačatnamat .
Her skal Norge utgjøre en forskjell .	Dákko Norga áigu bidjat iežas mihttun .
Vi har en historie med engasjement og vilje til innsats som gjør at vi i noen saker har en større rolle i verden enn det størrelsen på folketallet skulle tilsi .	Mis lea dakkár historjá ja álša ja dáhttu čađahit áššiid mat dahket ahte mis muhtun áššiin lea stuorát rolla máilmmi riikkaid gaskkas go min álbmoga sturrodaga mielde galggašii leat .
Vi forvalter en arv – fra Nansens engasjement for flyktninger til Gro Harlem Brundtlands internasjonale lederskap i miljøspørsmål .	Mis lea árbi mas váldit vára – dan rájis go Nansen barggai báhtareaddjiid ávkin gitta dassážii go Gro Harlem Brundtland jođihii riikkaidgaskasaš birasáššiid .
Det gir oss et ansvar , for å ta ansvar .	Dat buktá midjiide ovddasvástádussan váldit ovddasvástádusa .
Derfor skal vi fortsette kampen mot fattigdom .	Danne mii áigut joatkit doaru geafivuođa vuostá .
Derfor er vi til stede med soldater og sivile for å bidra til trygghet og gjenoppbygging i Afghanistan og Tsjad .	Danne mii searvat soalddáhiiguin ja siviila olbmuiguin Afghanistánii ja Čáddii , vai sáhttit leat mielde ovddideamen dorvvolašvuođa ja huksemin ođđasis dáid riikkaid .
Og derfor skal vi anstrenge oss hver dag for å løse klimaproblemet .	Ja danne mii áigut rahčat juohke beaivvi čoavdin dihtii dálkkádatváttisvuođaid .
Dette er felles problemer vi må løse , i fellesskap .	Dát leat oktasaš váttisvuođat maid mii fertet ovttasráđiid čoavdit .
Vi skal løse dem med hverandres kunnskap og hverandres arbeid .	Mii galgat daid čoavdit guhtet guimmiideamet máhtuiguin ja bargguiguin .
I kveld vil jeg hilse til alle dere som er på jobb og holder hjulene i gang denne nyttårsdagen , og til alle som gjør tjeneste for Norge i utlandet .	Dán eahkeda mun háliidan dearvvuođaid cealkit didjiide guđet lehpet bargguin ja lehpet mielde joraheamen servodatáššiid dán ođđajagebeaivvi , ja didjiide buohkaide guđet Norgga bálvalehpet olgoriikkas .
Jeg vil hilse til kongefamilien og takke for deres innsats i året som har gått .	Mun háliidan cealkit dearvvuođaid gonagasbearrašii ja giitit sin dan barggu ovddas maid sii doaimmahedje mannan jagi .
Og til hver enkelt av dere : Godt nytt år .	Ja vel didjiide juohkehažžii : Buori ođđa jagi !
Tale / artikkel , 01.01.2011	Sárdni / artihkal , 03.01.2011
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Statsministerens nyttårstale 2011	Stáhtaministara ođđajagesárdni jagi 2011
Framført i NRK og TV 2 1. januar 2011	Dan sáddejedje NRK ja TV 2 ođđajagemánu 1. b. 2011
Statsminister Jens Stoltenberg holder sin nyttårstale 1. januar 2011 .	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
Kjære alle sammen !	Ráhkis buohkat !
I disse dager er det 100 år siden Roald Amundsen ankret opp i Hvalbukta .	Dáid beivviid lea 100 jagi dasságo Roald Amundsen áŋkorasttii Fálesgohppái .
Fra vinterbasen » Framheim ” forberedte han framrykkingen mot Sydpolen og den siste etappen i kappløpet mot britene .	» Framheim ” nammasaš doarjjabáikkis son ráhkkanii johtit maŋimuš gaskka Lullibullii vai joavdá ovdal eaŋgalasolbmuid geaiguin son lei gilvaleamen .
Verden ventet i spenning .	Máilbmi vurddii čearggosmielain .
Etter en eventyrlig ekspedisjon , nådde fem menn fra nord det sørligste punktet på kloden den 14. desember 1911 .	Erenoamážit bures lihkostuvvan ekspedišuvnna geažil vihtta albmá jovde eanajorbadasa lulimus čuoggái juovlamánu 14. beaivvi 1911 .
Da Roald Amundsen plantet det norske flagget på Sydpolen satte han Norge på verdenskartet .	Go Roald Amundsen ceggii Norgga leavgga son maiddái čalmmustahtii Norgga máilmmekárttas .
I år skal vi derfor feire et viktig årstall i vårt lands historie .	Danne mii áigut ge dán jagi ávvudit dehálaš vuođđologu riikamet historjjás .
Amundsens bragd fylte en ung nasjon med stolthet .	Amundsena máinnalmas dahku šattai nuorra riikii rámádussan .
Sammen med Fridtjof Nansens ekspedisjoner ble det en del av vår identitet som nordmenn .	Ovttas Fridtjof Nansena ekspedišuvnnaiguin dat šattai min norgalaš identitehtamet oassin .
Isødet formet Norge .	Ávdin jiekŋamáilbmi hábmii Norgga .
Et lite land viste verden at det kunne utrette store ting .	Unna riikkaš čájehii máilbmái ahte dat nákcii čađahit stuorra daguid .
I desember vil jeg delta i feiringen av 100-årsdagen på polpunktet .	Juovlamánus mun áiggun leat mielde ávvudeamen 100-jagibeaivvi buollačuoggás .
Der skal vi minne hverandre om at hver generasjon må sette seg nye djerve mål :	Doppe mii áigut muittuhit guhtet guoibmaseamet ahte juohke buolva ferte alcces válljet jálos ulbmiliid :
Antarktis i 2011 handler ikke lenger om kappløp , men om samarbeid .	Antárktisis jagi 2011 ii leat sáhka gilvaleamis , muhto ovttasbarggus .
Forskere fra mange land arbeider sammen for å forstå de farlige klimaendringene som truer hele verden .	Ollu riikkaid dutkit barget ovttasráđiid ádden dihtii daid váralaš dálkkádatnuppástuvvamiid mat áitet oppa máilmmi .
Nansen og Amundsen erobret isen .	Nansen ja Amundsen vuollásteigga jieŋaid .
Vår bragd skal være å hindre at isen smelter .	Min máinnalmas dahku galgá caggat jieŋaid suddamis .
Over 1200 av dagens nordmenn var født da Roald Amundsen nådde Sydpolen .	Eambbo go 1200 otná norgalaččain ledje riegádan go Roald Amundsen joavddai Lullibullii .
I hundreåret som har gått siden den gang har de deltatt i en fantastisk forvandling av Norge .	Dan čuohtejagis mii lea gollan dan rájes , sii leat vásihan man ipmašiid ollu Norga lea nuppástuvvan .
Samtidig med at polfarerne reiste sørover med Fram , reiste tusenvis av norske tjenestejenter og husmenn vestover med Amerikabåten .	Seammás go buollajohttit johte lulás Fram nammasaš fatnasiin , de norgalaš biiggát ja láigodálolaččat duháhiid mielde vulge oarjjás Amerihkáfatnasiin .
I det nye landet var det bedre muligheter for arbeid og jord .	Ođđa riikkas ledje buoret vejolašvuođat fidnet barggu ja eatnama .
En av de norske utvandrerne skrev begeistret hjem at i Amerika ” … spiser vi julemat hver dag . ”	Norgalaš sirddolaččain okta čálii jierásmuvvan ruoktot ahte Amerihkás » ... mii borrat juovlaborramušaid juohke beaivvi ” .
I 1911 var vi et fattig jordbrukssamfunn som mange flyttet fra .	Jagi 1911 mii leimmet geafes eanadoalloservodat mas olut fárrejedje eret .
I 2011 er vi et rikt , moderne samfunn som mange vil flytte til .	Jagi 2011 mii leat rikkis , ođđaáigásaš servodat masa olut háliidit fárret .
De mange svenskene som holder hjulene i gang i Norge , sier at Norge frister enormt med høye lønninger og gode jobbtilbud .	Dat ollu ruoŧŧilaččat geat doalahit Norgga jođus , dadjet ahte Norga giktala hirbmadit alla bálkkáiguin ja buriid bargofálaldagaiguin .
For en reise våre eldste har vært med på !	Jurddaš makkár eallinmátkkošteapmi min riikka boarráseamos ássiin lea leamaš !
De ble født inn i en ung nasjon som var blant de fattigste i Europa .	Sii riegádedje nuorra riikii mii lei Eurohpá geafimus riikkaid searvvis .
I ungdommen gikk mange av dem arbeidsledige i » de harde trettiåra ” , den forrige store økonomiske krisen i verden .	Nuorran olut sis fertejedje birget barggu haga » garra golbmalotjagiin ” , máilmmi ovddit stuorra ekonomalaš kriissa áigge .
De ble voksne i kampen mot nazismen .	Sii šadde rávesolmmožin nazismma vuostálasti soađi áigge .
Resten av livet brukte de til å bygge opp et velferdssamfunn ingen andre folk , noe sted i verden , noensinne i historien , har opplevd maken til .	Dan maŋŋá sii geavahedje eallimeaset hukset dakkár čálgoservodaga maid ii oktage eará álbmogiid , ii gostege eará sajis máilmmis , ii goassege historjjás leat vásihan .
» Den fremste generasjonen ” vil også bli husket for en annen innsats .	Danne leat ge boarrasepmosat min gaskkas buriin ánssášemiin gohčoduvvon » ovddimus buolvan ” .
Det var nemlig mye å glede seg over i Norge frigjøringsvåren 1945 .	Ollu lei man geažil olbmot Norggas illudedje ráfigiđa 1945 .
Resultatet så vi på de høye fødselstallene i 1946 .	Bohtosiid lei vejolaš oaidnit jagi 1946 alla riegádahttinloguin .
De store etterkrigskullene er nå i ferd med å bli pensjonister , og vi lever stadig lenger .	Stuorra soađi maŋŋásaš riegádan mánnáhivvodagat leat dál šaddamin penšonistan , ja mii eallit dađistaga boarrasabbun .
Historikerne regner 30 år som en generasjon .	Historihkárat rehkenastet 30 jagi buolvan .
I Norge har forventet levealder økt med nesten en generasjon på 100 år .	Norggas lea vurdojuvvon eallinahki guhkkon masá buolvvain maŋimus 100 jagi áiggis .
Det at så mange av oss lever lenger er kanskje det fineste og flotteste uttrykket for fremgangen vi har opplevd .	Aiddo dat ahte nu olut mis ellet guhkit , soaitá leat ge dan ovdáneami buoremus mearkan maid mii leat vásihan .
For 100 år siden fikk mange 65-åringer omsorg av sine barn .	100 jagi dás ovdal ollu 65-jahkásaččaid fuolahedje sin mánát .
I dag gir mange 65-åringer omsorg til sine foreldre .	Odne fuolahit ollu 65-jahkásaččat váhnemiiddiset .
Vi snakker om en helt ny form for alderdom .	Dás lea sáhka áibbas ođđalágan boarisvuođas .
I dag henger ikke de gamle i et horn på veggen , de henger over PC-en .	Odne eai heaŋgá boarrásat dorvves seainnis , sii čohkkájit dihtora ovddas .
De møtes på kjøpesenteret , i bridgeklubben , på golfbanen og på eldreuniversitetet .	Sii deaivvadit gávpeguovddážis , bridgesearvvis , golfagiettis ja boarrásiiduniversitehtas .
Samfunnets syn på alder endrer seg med tiden .	Servodaga ahkeoaidnu nuppástuvvá áiggi mielde .
Og som jeg selv oppdaget da jeg fylte femti :	Ja nu go mun ieš ge fuomášin go mun devden 50 jagi :
Synet på alder endrer seg også med alderen .	Ahkeoaidnu rievdá agi mielde ge .
Som samfunn må vi forandre holdningene til alder i takt med at vi lever lenger og er friskere enn før .	Servodahkan mii fertet nuppástuhttit miellaguottuideamet agi hárrái dan mielde ahte mii eallit boarrasabbun ja dearvasabbon go olbmot min ovdal .
Dette er årsaken til at vi fra og med i dag får et helt nytt pensjonssystem i Norge .	Dat lea sivvan dasa go mii otná rájes oažžut áibbas ođđa penšuvdnavuogádaga Norgii .
Da vi innførte Folketrygden i 1967 var pensjonsalderen 70 år .	Go mii válddiimet atnui Álbmotoaju jagi 1967 , lei penšuvdnaahki 70 jagi .
Forventet levealder var 74 år .	Vurdojuvvon eallinahki lei 74 jagi .
Mange fikk ingen eller kun kort tid som pensjonist .	Oluin ii oppanassii lean ge pensonistaáigi dahje ii lean go dušše oanehis penšonistaáigi .
I dag blir det mulig for alle å ta ut pensjon fra fylte 62 år , mens den forventede levealderen nå er 81 år .	Odne lea buohkain geat leat deavdán 62 jagi , vejolašvuohta váldit penšuvnna , ja vurdojuvvon eallinahki fas lea dál 81 jagi .
Nå kan de fleste regne med en langvarig tilværelse som pensjonist .	Dál sáhttet eatnašat rehkenastit ahte sii besset eallit guhká penšonistan .
Det nye pensjonssystemet sikrer valgfrihet for de som ikke kan eller ikke vil jobbe mer .	Ođđa penšuvdnavuogádat sihkkarastá sidjiide válljenfriddjavuođa guđet eai šat sáhte dahje eai šat háliit bargat .
Mange har stått på hele livet og vil heller ha velfortjent tid til å roe ned , dyrke interesser og oppfylle drømmer .	Olut leat rahčan oppa eallima ja baicce háliidit ánssášuvvon áiggi eallit siivvubut , ájahallat beroštusaideasetguin ja oallašuhttit nieguideaset .
Det er dem virkelig vel unt .	Dan sii duođaid ánssášit .
Samtidig er det mange med verdifull erfaring som har helse og vilje til å stå på videre .	Seammás leat ollu olbmot guđiin leat mávssolaš vásáhusat ja dearvvasvuohta ja dáhttu ain bargat .
Derfor blir det fra i dag lettere å kombinere pensjon og arbeid .	Danne šaddá otná rájes álkit ovttastit penšuvnna ja barggu .
Til glede for den enkelte og for fellesskapet .	Illun oktagassii ja oktasašvuhtii .
Og til de som måtte være i tvil om at godt voksne har mye å bidra med :	Ja sidjiide guđet eahpidit ahte vuorrasat olbmuin lea ollu oasseveahkki maid addit :
Se på Egil » Drillo ” Olsen .	Geahča Egil » Drillo ” Olsena .
I året som gikk beviste han ettertrykkelig at erfaring er en kraft det er vanskelig å slå .	Vássán jagi son duođaštii nannosit ahte vásáhus lea dakkár fápmu mas lea váttis birget .
Men det er også en del av livet at helsa skranter med alderen .	Muhto dat ge lea oassi eallimis ahte dearvvasvuohta hedjona agi mielde .
For ikke så mange tiår siden var omsorg for eldre stort sett et privat ansvar i Norge .	Eai nu galle logijagi dás ovdal lei boarrásiidfuolla Norggas eanaš priváhta ovddasvástádus .
Så sent som på 1960-tallet måtte de fleste tas hånd om av familien .	Nu maŋŋit go 1960-logus fertii bearaš fuolahit eatnašiid .
En av de viktigste bærebjelkene i et moderne velferdssamfunn er offentlig eldreomsorg av god kvalitet .	Ođđaáigásaš čálgoservodaga deháleamos cakkiin okta lea bures lágiduvvon almmolaš boarrásiidfuolla .
Vi skal gi de eldre den omsorgen de trenger .	Mii áigut addit boarrásiidda dan fuola maid sii dárbbašit .
De aller fleste greier seg heldigvis selv , men ingen skal være redd for at de ikke får en hjelpende hånd .	Lihkus birgejit eatnašat ieža , muhto ii oktage dárbbaš ballat ahte ii oaččo veahki .
For noen holder det med noen timer hjemmehjelp i uka .	Muhtumat eai dárbbaš go moadde diimmu ruovttuveahki vahkkui .
Andre trenger pleie hele døgnet .	Earát fas dárbbašit divššu birra jándora .
De aller fleste får den hjelpen de trenger .	Eatnašat ožžot dan veahki maid dárbbašit .
Hver dag gjør titusenvis av ansatte en fantastisk innsats .	Juohke beaivvi logiduháhiid mielde bargit bidjet stuorra návccaid bargoseaset .
I kommunal hjemmehjelp , i sykehjem drevet av ideelle organisasjoner og i private omsorgsbedrifter .	Gielddaid ruovttuveahkis , boarrásiidsiiddain maid eaktodáhtolaš ásahusat jođihit ja priváhta fuollafitnodagain .
De trøster og løfter .	Sii jeđđejit ja loktejit .
Vasker og steller .	Basset ja dikšot .
Handler mat og gir medisiner .	Gávppašit ja addet dálkasiid .
Takk for den omsorgen og omtanken dere gir hver eneste dag !	Giitu dan fuola ja beroštumi ovddas maid dii addibehtet juohke áidna beaivvi !
Men vi må også gjøre noe med det som ikke fungerer .	Muhto mii fertet maiddái njulget dan mii ii doaimma .
Ved å sette alle kluter til , fikk vi til full barnehagedekning .	Go mii čohkkiimet buot searaid , de juvssaimet olles mánáidgárdegokčama .
Nå er vi i gang med den neste store oppgaven :	Dál mii leat áŋgiruššamin nuppiin stuora doaibmamušain :
Alle eldre skal få den hjelpen de trenger .	Buot boarrásat galget oažžut dan veahki maid sii dárbbašit .
Derfor bygger vi nå ut tilbud om sykehjemsplass eller heldøgns omsorg til alle som trenger det .	Danne mii dál hukset boarrásiidsiidafálaldagaid dahje jándorbirrasaš fuola buohkaide guđet dan dárbbašit .
Det har til alle tider vært kvinnene som har tatt de største omsorgsløftene .	Álot dat leat nissonolbmot guđet leat eanemusat rahčan fuollaaddimiin .
For de oppvoksende slekter , og for familiens eldste .	Sihke šaddi buolvvaide , ja bearraša boarrasepmosiidda .
Derfor er det fullt fortjent at vi i det nye pensjonssystemet i større grad belønner kvinners omsorgsinnsats .	Danne sii ollásit ánssášit ahte ođđa penšuvdnavuogádat , eambbo go ovddeš pešuvdnavuogádagat , bálkkaša nissonolbmuid fuollaáŋgiruššama .
De som har vært hjemme med barn , vil når de nå blir pensjonister , få et større tillegg i pensjonen for dette .	Sii guđet leat leamaš ruovttus mánáiguin , ožžot go sii šaddet penšonistan , stuorát penšuvdnalasáhusaid dán ovddas .
Lave inntekter og deltidsarbeid vil også gi mer i pensjon .	Fuones bálká ja oasseáigebargu galget maid addit eanet penšuvnna .
Samlet gjør dette at langt færre kvinner blir minstepensjonister .	Oktiibuot mearkkaša dat ahte ollu unnit nissonat go ovdal šaddet
Det som gjør Norge rikt , er at så mange er i jobb .	Dat mii dahká Norgga nu rikkisin , lea ahte nu olut leat barggus .
Og det som særlig skiller oss fra de fleste andre land , er at så mange kvinner velger å være yrkesaktive .	Ja dat mii earuha min eanaš eará riikkain , lea ahte nu ollu nissonat válljejit dienasbarggu .
Mange sier ofte til meg at Norge er heldig som har oljen .	Máŋggas dadjet dávjá munnje ahte Norga lea lihkkoš go das lea olju .
Det er riktig ; men mye viktigere :	Dat lea riekta ; muhto ollu dehálat lea dát :
Norge er heldig som har norske kvinner .	Norga lea lihkkoš mas leat norgalaš nissonat .
Og med dette er vi tilbake til en av mine kjepphester .	Ja de fáhkka máhccat oktii mu stuorámus beroštusáššiin .
Det er hverandres arbeid vi lever av .	Guhtet guoibmámet barggus han mii eallit .
Jo flere som er i arbeid , jo mer velferd .	Mađe eanebut leat barggus , dađe eambbo buorredilálašvuohta buohkaide .
Roald Amundsen ble nasjonens helt for det mot han viste i isen .	Roald Amundsen šattai riikka sáŋgárin iežas jálu geažil maid son čájehii jiekŋaguovlluin .
Våre fremste helter i dag , er de norske kvinner og menn som tjenestegjør i Afghanistan .	Min otná stuorámus sáŋgárat leat Norgga albmát ja nissonat guđet bálvalit Afghanistánas .
Jeg hadde gleden av å feire 17. mai med våre styrker i Meymaneh og Mazar-E-Sharif og ble fylt av stolthet over å se hva norske soldater utretter i et land langt borte .	Munnje lei illu go bessen ávvudit miessemánu 17. beaivvi min soalddáhiiguin Meymaneh ja Mazar-E-Sharif nammasaš báikkiin ja ledjen rámis oaidnit maid Norgga soalddáhat barget riikkas mii lea guhkkin eret ruovttus .
Sorgen var desto større da jeg få uker senere fikk meldingen om at en veibombe hadde tatt livet av Andreas Eldjarn , Simen Tokle , Trond André Bolle og Christian Lian .	Moraš lei dađe stuorát go mun moatti vahku maŋŋá ožžon dieđu ahte geaidnobomba lei goddán Andreas Eldjarn , Simen Tokle , Trond André Bolle ja Christian Lian .
Tidligere har vi også i dyp sorg mottatt budskap om at vi mistet Claes Joachim Olsson , Trond Petter Kolset , Kristoffer Sørli Jørgensen , Tor Arne Lau-Henriksen og Tommy Rødningsby .	Ovdal mii leat maid lossa morrašiin ožžon dieđu ahte mii massiimet Claes Joachim Olsson , Trond Petter Kolset , Kristoffer Sørli Jørgensen , Tor Arne Lau-Henriksen ja Tommy Rødningsby .
Sendt av Norge , på oppdrag for verdenssamfunnet .	Norga lei sin sádden , máilmmeservodaga gohččuma vuođul .
De ga sine liv for fred i Afghanistan , en tryggere verden og for Norges sikkerhet .	Sii adde heakkaset ráfi ovddas Afghanistánas , dorvvoleabbo máilmmi ovddas ja Norgga sihkkarvuođa ovddas .
La oss derfor minnes våre falne .	Muitot mii danne iežamet gahččan soalddáhiid .
Vi tenker på deres familie og venner , og vi retter en stor takk til våre styrker ute .	Mii jurddašit sin bearrašiid ja ustibiid birra , ja mii sáddet stuorra giitosa iežamet soalddáhiidda guđet leat bálvalusas Norgga olggobealde .
Det er i år ti år siden terrorangrepene mot amerikanske byer førte til aksjonen i Afghanistan .	Dán jagi lea logi jagi dasságo terroristtat fallehedje amerihkálaš gávpogiid ja dagahedje ahte Afghanistána akšuvdna álggahuvvui .
Jeg forstår at mange har opplevd dette som et urolig tiår for verden .	Mun ádden ahte olut leat vásihan dán áiggi ráfehis logijahkin máilbmái .
Men sannsynligvis er det tiåret vi har bak oss det beste tiåret i menneskenes historie .	Muhto vássán logijahki lea jáhkkimis buoremus logijahki olmmošsohkagotti historjjás .
Til tross for Afghanistan og Irak , har antall væpnede konflikter og drepte i kamp gått ned .	Earret Afghanistána ja Iráhka lea soahteriidduid lohku ja goddojuvvon soahttiid lohku njiedjan .
Flere mennesker enn noen gang lever i frie samfunn .	Eanet olbmot go goassege ovdal ellet friddja servodagain .
Til tross for finanskrisen har gjennomsnittsinntekten i verden aldri vært høyere .	Vaikko vel lea ge leamaš finánsakriisa , de ii leat gaskamearálaš sisaboahtu máilmmis goassege leamaš alit go dál .
Den samlede produksjonen er nesten dobbelt så stor som for ti år siden .	Buohkanas buvttadeapmi lea measta duppalastojuvvon logi jagis .
Til tross for jobben som gjenstår for å hindre global oppvarming , er vi i ferd med å løse andre miljøproblemer som sur nedbør og nedbryting av ozonlaget .	Vaikko ollu ain lea báhcán dagakeahttá máilmmi liegganeami cakkadeamis , de leat mii čoavdimin eará birasváttisvuođaid nu go suvra arvvi ja muohttaga gahččama ja ozonagearddi billašuvvama .
Flere hundre millioner mennesker er løftet ut av fattigdommen .	Máŋga čuohte miljovnna olbmo leat bestojuvvon geafivuođa gillámis .
Rett før jul fikk vi meldingen om at HIV-epidemien nå for første gang er på tilbaketog .	Ovdalaš juovllaid oaččuimet dieđu ahte HIV-epidemiija dál vuosttas gearddi lea geahppáneamen .
Og vi kan være i ferd med å utrydde noen av de farligste smittsomme sykdommene .	Ja mii soaitit leamen jávkadeamen váraleamos njoammu dávddain muhtumiid .
Takket være økt vaksinering av barn er om lag 5 millioner menneskeliv reddet på ti år .	Mánáid lassánan boahkuhemiid geažil leat sullii 5 miljovnna olbmoheakka gáddjojuvvon logi jagis .
Over hele verden går barnedødeligheten ned og levealderen opp .	Miehtá máilmmi lea mánáid jámolašvuohta njiedjamin ja olbmuid eallinahki lea goargŋumin .
Jeg begynner derfor det nye året i optimismens tegn og minner om at ” menneskeheten skaper sin egen historie . ”	Danne mun álggán ođđajagi buriid vuordámušaiguin ja muittuhan ahte » olmmošsohkagoddi dahká iežas historjjá ” .
Som de eldste blant oss kan skrive under på :	Man vuollái boarrasepmosat min searvvis sáhttet čállit :
Verden går fremover , hvis vi vil .	Máilbmi ovdána jus mii dan dáhttut .
Og vi vil .	Ja mii dáhttut .
Jeg vil takke Kongehuset for innsatsen i året som gikk .	Mun háliidan giitit Gonagasšloahta vássán jagi barggu ovddas .
Med tro på fremtiden og hva det nye året kan bringe , ønsker jeg dere alle et riktig godt nytt år !	Doaivagiin boahttevaš áigái ja dasa maid ođđa jahki sáhttá buktit , mun sávan didjiide buohkaide erenoamáš buori ođđajagi !
Tale / artikkel , 29.07.2011	Sárdni / artihkal , 29.07.2011
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Statsministerens tale til minnemarkering i Oslo fredag 29. juli Kjære partifeller ,	Stáhtaministara sárdni muitočalmmusteami oktavuođas Oslos bearjadaga suoidnemánu 29. beaivvi
I dag er det nøyaktig en uke siden Norge ble rammet av ondskapen .	Ráhkis bellodatustibat , Odne lea juste vahku áigi go Norga šattai gillát bahávuođa .
Nå kommer tiden da vi skal minnes dem som døde .	Dál maŋŋil mii galgat muittašit sin geat jápme .
Hedre ofrene i regjeringskvartalet og på Utøya .	Gudnijahttit oapmahaččaid dáhpáhusain ráđđehuskvartálas ja Utøyas .
Vi har minnestunder .	Mis leat muitobottut .
I kirkene .	Girkuin .
I moskeene .	Moskeain .
På Stortinget og i regjeringskvartalet .	Stuorradikkis ja ráđđehuskvartálas .
I gater og på torg .	Gáhtain ja på toarggain .
I menighetshus og sumfunnshus .	Searvegotteviesuin ja servodatviesuin .
AUF og Arbeiderpartiet er samlet i Folkets Hus for å minnes dem som ble skutt på Utøya .	AUF ja Bargiidbellodat leat čoahkkanan Álbmotvistái muittašit sin geat báhččojedje Utøyas .
AUF var målet for en nøye planlagt og kaldblodig gjennomført massakre .	Dárkilit plánejuvvon ja čađahuvvon massakreremis lei áigumuš AUF fallehit .
Skuddene traff våre unge , men de rammet en hel nasjon .	Luođat deive ja godde min nuoraid , muhto dat dagahii ahte olles riikka gillái .
Et angrep på politisk deltagelse er et angrep på vårt demokrati .	Fallehit politihkalaš oassálastima lea seamma go fallehit min demokratiija .
Sist Arbeiderpartiet var samlet i denne salen var det landsmøte .	Mii digaštalaimet , lávlluimet , frakšoneriimet ja jienasteimmet .
Vi diskuterte , sang , fraksjonerte og voterte .	Sálas ja guhkes feaskáriin lei dievas beroštupmi .
Salen og korridorene var fylt med engasjement .	Dearvvašvuohta , skuvla , luottat . Poastadirektiiva .
Helse , skole , veier .	Doppe lei politihkalaš bádji .
Vi var oss selv .	Eat mii dahkaluddan .
Vi var Arbeiderpartiet .	Mii leimmet Bargiidbellodat .
I dag samles vi igjen , men denne gang i dyp fortvilelse .	Odne mii fas deaivvadit , muhto dán háve stuorra morrašiin .
I hjerteskjærende sorg .	Váibmobávččagahtti moras .
Angrepene for en uke siden rammet vår bevegelse hardt .	Falleheamit vahku áigi čuozai sakka min lihkadussii .
Nå er mange av våre fineste ungdommer døde .	Dál leat máŋga min buoremus nuorain jápmán .
De hadde framtiden foran seg .	Sis lei boahttevuohta ovddabealde .
De ble frarøvet alt .	Sis rieviduvvui buot .
Mange ligger hardt skadet på sykehus .	Máŋggas veallájit garrasit roasmmohuvvon buohcceviesus .
Og enda flere bærer sår som ikke synes , men som blør og blør .	Ja oallugiin leat oaidnemeahttumis hávit , hávit mat vardet ja vardet .
Vi strever fortsatt med å begripe at det skjedde .	Mii ain rahčat ipmirdeames dan mii dáhpáhuvai .
Vi stritter i mot å tenke tanken fullt ut , å ta innover oss hva våre tapre unge opplevde i de grusomme timene .	Mii vuostálastit ollásit jurddašeames , maid min oavánis nuorat vásihedje ilgadis diimmuin . Muhto mii fertet .
Men vi er nødt . Vi må leve med 22. juli som ballast .	Mii fertet eallit ja mielde guoddit suoidnemánu 22. beaivvi nođiid .
Det blir tungt , men sammen skal vi klare det .	Dat šaddá lossat , muhto ovttas mii gal birget .
Det er så mange helter etter den vonde fredagen .	Lea nu máŋga sáŋgára maŋŋil dán ilgadis bearjadaga .
På Utøya , blant redningsmannskapene , båtfolket , alle de frivillige .	Utøyas , gáddjunbargiid , fanasveagaid ja buot eaktodáhtolaš veagaid gaskkas .
Mange .	Máŋga .
Vi skal takke alle i tur og orden .	Mii áigut dađistaga buohkaid giitit .
I dag vil jeg særlig hylle AUF-erne .	Odne mun áiggun gudnijahttit earenoamážiid AUF-nuoraid .
De som rettet ryggen og sa : ” Vi lar oss ikke skyte til taushet ” Først sa én det . Så flere .	Sii geat čuožžiledje ja dadje : ” Mii eat divtte báhčaleami gal jávohuhttit min ” Álggos okta dain nuorain dán dajai .
Og siden alle .	Earát čuovvoledje .
Tapperheten de unge AUF-erne viste har smittet .	AUF-nuoraid duostilvuohta lea leavvan earáide .
Deres vilje til å møte vold og frykt med mer åpenhet og demokrati har rørt en hel verden .	Sin dáhttu ja áigumuš dustet veahkaválddálašvuođa ja balu eanet rabasvuođain ja demokratiijain lea njuorasmahttán olles máilmmi .
Jeg er stolt over å være leder for en bevegelse med så modige ungdommer .	Mun lea čeavlái go lean jođiheaddjin lihkadusas mas lea ná duostilis ja jálos nuorat .
Som svarer på hat med kjærlighet .	Geat vaši dustejit ráhkisvuođain .
De er våre helter .	Sii leat min sáŋgárat .
Vi skal hylle dem for alltid .	Mii galgat sin álot gudnijahttit .
Nå skal vi vise at vi er en bevegelse som evner å gi hverandre omsorg .	Dál áigut čájehit ahte mii leat lihkadus mii nákce atnit fuola guhtet guimmiideametguin .
Også de uten synlige sår lider .	Maiddái sis geain eai leat oinnolaš gillámušat .
De skal føle arbeiderbevegelsens styrke .	Sii galget dovdat bargiidlihkadusa givrodaga .
Vi er en bevegelse for solidaritet .	Mii leat lihkadus mii deattuha solidaritehta .
Vi kan bygge store fellesskap .	Mii máhttit hukset stuorra searvevuođaid .
Nå skal vi bygge de små .	Dál áigut hukset smávit searvevuođaid .
Til AUF-erne her i dag vil jeg si : Dere er ikke alene .	Otná dajan čuovvovačča AUF nuoraide : Dii ehpet leat akto .
Vår bevegelse er skulderen dere skal få gråte mot .	Min lihkadusas lea oalgi man vuostá sáhttibehtet čierrut .
Ryggen dere skal få hvile mot .	Sealgi didjiide mieiggastahkan .
Hånden dere skal få holde i . Det er vårt løfte til dere .	Giehta go dárbbašehpet mas doallat i. Dat lea min lohpádus didjiide .
Når vi møtes i framtiden skal vi synge for våre døde helter .	Go mii boahtteáiggis deaivvadit de galgat lávlut ja muittašit min jápmán sáŋgáriid .
Hylle og hedre dem .	Gudnijahttit sin .
Men viktigst av alt - Vi skal være tro mot ideene , Vokte idealene .	Muhto buot deháleamos - Mii galgat leat oskkáldasat áigumušaid vuostá , Bearráigeahččat ideálaid .
Arbeiderbevegelsen ble født i strid for helt grunnleggende demokratiske rettigheter .	Bargiidlihkadus riegádii vuođđudeaddji demokráhtalaš vuoigatvuođaid rahčamuša oktavuođas .
Våre forgjengere har stått opp når disse er truet .	Min ovdamannit leat bargan ja vuostálasttán go dat leat uhkiduvvon .
Nå er det vår tur .	Dál lea ges min vuorru .
En hel nasjon og et samlet politisk Norge skaper nå en bølge av demokrati og deltakelse som svar på angrepene .	Olles našuvdna ja buot Norgga politihkkarat ásahit dál demokratiijabáru ja oassálastima vástádussan fallehemiide .
Det skal bli vårt felles minnesmerke over dem som falt .	Dat galgá šaddat min oktasaš muitobázzin muitun sidjiide geat jápme .
Jeg vil be alle om å reise seg .	# Mun bivddán buohkaid čuoččahit .
Vi minnes i stillhet de som mistet livet .	# Mii jaskesvuođain muittašit sin geat masse heakkaset .
Tale / artikkel , 21.08.2011	Sárdni / artihkal , 21.08.2011
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Statsministerens tale ved nasjonal minnemarkering for 22.7.2011	Stáhtaministara sárdni 22.7.2011 našunála muitodoalus
Deres Majesteter , Deres kongelige høyheter , Kjære alle sammen ,	Majestehtat , Gonagaslaš allavuođat , Ráhkis buohkat ,
I dag stanser vi tiden for å minnes de døde .	Odne mii orustit ja muittašit sin geat jápme .
Vi gjør det som én nasjon .	Dan mii dahkat oktan našuvdnan .
Sammen mistet vi det umistelige .	Mii buohkat ovttas massiimet dan mii leat buot árvvoleamos .
77 liv .	77 heakka .
Sammen vant vi over hatet .	Ovttas mii vuittiimet vaši badjel .
Sammen omfavner vi åpenheten , toleransen og fellesskapet .	Ovttas mii sallut rabasvuođa , gierdevašvuođa ja searvevuođa .
Vi har grått med dere som ble tvunget til det siste farvel ved graven .	Mii leat dinguin ovttas čirron geat bággejuvvuidet maŋimus earu váldit hávdde guoras .
Vi føler med dere som ikke blir kvitt bildene , lydene og luktene fra den svarte fredagen .	Mii oassádallat dinguin geat ehpet eret beasa dán čáhppes bearjadaga govain , jienaid ja hájain .
Vi har sagt takk til dere som reddet liv .	Mii lea giitán din geat heakkas beasaidet dáhpáhusas .
Takk til dere som lindrer smerte .	Giitu didjiide geat bákčasa váidudehpet .
Hvert lys har varmet .	Juohke čuovga lea liggen .
Hver tanke har trøstet .	Buot jurdagat leat jeđđen .
Hver rose har gitt håp .	Juohke ruvsu lea addán doaivva .
Vi er et lite land .	Mii leat smávva riikan .
Men et stort folk .	Muhto stuorra álbmot .
Sammen har vi mange spørsmål .	Mis leat buohkain ollu gažaldagat .
Sammen ber vi om ærlige svar .	Mii ovttas bivdit rehálaš vástádusaid .
Ikke for å gi andre enn gjerningsmannen skyld .	Ii danin vai sivahallat vearredahkki .
Men for å vite .	Vai diehtit .
For å lære .	Vai oahppat .
For å komme videre .	Vai beassat ovddasguvlui .
I respekt for de som ble revet bort , skal vi rette blikket framover .	Gudnejahttimis sin geat masse heakkas , de galgat geahččat ovddasguvlui .
Det betyr også å skille lag .	Dat mearkkaša maiddái earráneami .
I hverdagen venter ulikhetene og uenighetene .	Árgabeaivvis vurdet sihke earalágánvuođat ja sierramielalašvuođat .
Mangfoldet .	Valljivuohta .
Det hilser vi velkommen .	Dan mii sávvat bures boahtima .
Tre oppdrag skal vi løse i ånden fra 22.juli-samholdet .	Golbma doaimmaiguin galgat bargat ovddasguvlui suoidnemánu 22. beaivvi oktavuođavuoiŋŋa mielde .
Det første er at vi skal se dere som bare så vidt har begynt på sorgens vei .	Vuosttaš lea oaidnit din geat jura lehpet vánddardišgoahtán morraša bálgá mielde .
Familiens lange sorg har prøvelser vi andre bare kan ane .	Bearraša guhkes morrašis leat geahččalusat maid mii eará dušše gamus dovdat .
Den tomme stolen ved søndagsmiddagen .	Guoros stuollu boradanbeaivvi guoras .
Bursdagen uten bursdagsbarnet Den første julen .	Riegádanbeaivi riegádanbeaimáná haga Vuosttaš juovllat .
Du kan hjelpe .	Don sáhtát veahkehit .
Bak en kake .	Gáhkket .
Inviter på kaffe .	Bovdet gáfeguossái .
Gå tur sammen .	Vánddardit ovttas .
En større gave enn godhet finnes ikke .	Stuorit skeaŋka go buorrevuohta ii obage gávdno .
Det andre er å ha sansene åpne for alle tegn til ekstremisme .	Nubbi lea áicilvuođain fuomášit buotlágan ravdamearálašvuođaid .
Vi skal lære av de unge .	Mii galgat oahppat nuorain .
Vi skal møte hat med argumenter .	Mii galgat dustet vaši ákkaiguin .
Vi skal invitere hjem de som har gått seg vill .	Mii galgat bovdet ruoktot sin geat leat lahppon .
De som vil ty til vold skal vi bekjempe .	Sin geat dorvvastit veahkaválddálašvuhtii mii galgat vuosttaldit .
Med alle demokratiets våpen skal vi møte dem .	Mii galgat sin duste buotlágan demokráhtalaš vearjjuiguin .
Overalt skal vi møte dem .	Mii galgat sin duste juohke sajis .
Vårt tredje oppdrag er å skape trygghet .	Goalmmát bargu lea ásahit dorvvolašvuođa .
God beredskap skaper trygghet .	Buorre gearggusvuohta dagaha dorvvolašvuođa .
Synlig politi skaper trygghet .	Oinnolaš politiijat ásahit dorvvolašvuođa .
Kontroller .	Dárkkisteamit .
Øvelser .	Hárjehallamat .
Utstyr .	Reaiddut .
Alt dette skal vi ha .	Buot dán mii dáhttut .
Men vi trenger noe enda viktigere .	Muhto mii dárbbašat juoga mii lea vel deháleappot .
Vi trenger deg .	Mii dárbbašat du.
Uansett hvor du bor .	Beroškeahttá gos orut .
Uansett hvilken gud du tilber .	Beroškeahttá guđe ipmila bálvalat .
Hver og en av oss kan ta ansvar .	Juohke áidna mis sáhttá váldit ovddasvástádusa .
Hver og en av oss kan vokte friheten .	Juohke áidna mis sáhttá gozihit friddjavuođa .
I fellesskap knytter vi en ubrytelig lenke av omsorg , demokrati og trygghet .	Ovttas mii ásahat bistilis fuolahus , demokratiija ja dorvvolašvuođabátti .
til red. .	Preassabovdehus
Statsråd Aasrud besøker Røros	Stáhtaráđđi Aasrud galleda Plassje
Fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud besøker Røros 6. – 7. februar .	Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud galleda Plassje guovvamánu 6.- 7. beaivvi .
Hun skal blant annet være med på feiring av samefolkets dag 6. februar og vil sammen med sametingspresidenten markere oppstarten for det videre arbeidet med forslagene fra Samerettsutvalget II.	Son galgá earret eará ávvudit sámiálbmotbeaivvi guovvamánu 6. beaivvi ja ovttas Sámedikki presideanttain láidestit johtui Sámi vuoigatvuođalávdegotti II árvalusaid viidáset čuovvoleami .
Pressekontakt for statsråd Rigmor Aasrud : Ann Kristin Lindaas , 45 24 17 81	Ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud preassagulahalli : Ann Kristin Lindaas , 45 24 17 81
Program :	Prográmma :
Søndag 6. februar :	Sotnabeaivvi , guovvamánu 6 .
Kl. 11.00 : Gudstjeneste i Brekken kirke .	Dii. 11.00 : Ipmilbálvalus Prahke girkus
Kl. 14.45 - 15.45 : Møte med fylkesmann Kåre Gjønnes .	Dii. 14.45 – 15.45 : Čoahkkin fylkkamánniin Kåre Gjønnes
Kl. 16.00 - 18.00 : Markering av Samefolkets dag på Røros museum .	Dii. 16.00 – 18.00 : Sámiálbmotbeaivi ávvuduvvo Plassje museas .
Arrangeres av Aajege og Rørosmuseet .	Lágideaddjit leaba Aajege ja Plassje musea
Kl. 18.30 : Middag og sosialt samvær på Kaffestuggu .	Dii. 18.30 : Mállásat ja guoimmuheapmi Kaffestuggu báikkis
Mandag 7. februar :	Vuossárgga , guovvamánu 7 .
Kl. 08.30-09.30 : Møte med Aajege .	Dii. 08.30 – 09.30 : Čoahkkin Aajegeain
Kl. 09.40 -10.45 : Møte med ordfører Hans Vintervold i Røros kommune .	Dii. 09.40 – 10.45 : Čoahkkin Plassje sátnejođiheddjiin Hans Vintervold
Kl. 11.00 - 12.00 : Møte mellom statsråd Rigmor Aasrud og sametingspresident Egil Olli om den videre oppfølging av arbeidet med Samerettsutvalget sør for Finnmark .	Dii. 11.00 – 12.00 : Stáhtaráđdi Rigmor Aasrud ja Sámedikki presideanta Egil Olli doallaba čoahkkima mo viidáset čuovvolit Sámi vuoigatvuođalávdegotti II árvalusaid mat gusket guovlluide lulábealde Finnmárkku .
I tillegg deltar statssekretær i Justisdepartementet , Astri Aas-Hansen og sametingsrepresentant Ann-Mari Thomassen .	Dasa lassin oasálastá Justisdepartemeantta stáhtačálli Astri Aas-Hansen ja sámediggeáirras Ann-Mari Thomassen .
Sted : Rørosrein	Báiki : Rørosrein
Kl. 12.15 – 14.00 : Lunsj med sørsamiske delikatesser på Rørosrein .	Dii. 12.15 – 14.00 : Beaiveborramuš lullisámi herskuiguin Rørosrein báikkis .
Kulturelle innslag og reinkjøring .	Kultuvrralaš dáhpáhusat ja heargevuodjin
Kl. 14.15 – 14.45 : Omvisning i Røros kirke .	Dii. 14.15 – 14.45 : Oahpisteapmi Plassje girkus
Fakta om Samrettsutvalget :	Dieđut Sámi vuoigatvuođalávdegotti birra :
Samerettsutvalget ble oppnevnt første gang 10. oktober 1980 .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nammaduvvui vuosttas gearddi golggotmánu 10. b. 1980
Samerettsutvalget ble gjenoppnevnt 1. juni 2001 for å utrede rettigheter til land og vann i samiske områder i Troms og sørover til Hedmark .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nammaduvvui fas ođđasit geassemánu 1. b. 2001 čielggadit vuoigatvuođaid eatnamiidda ja čáziide sámi guovlluin Romssas ja lulás Hedemárkui
Samerettsutvalget II la frem sin utredning Den nye sameretten 3. desember 2007 .	Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ovddidii čielggadusas Ođđa Sámeriekti juovlamánu 3. b. 2007
Statsråd	Stáhtaráđđi
Statsrådsmøte holdes normalt fredag kl. 11.00 , i Statsrådssalen på Det kongelige slott i Oslo .	Stáhtaráđđečoahkkin dollojuvvo dábálaččát bearjadaga diibmu 11.00 , Stáhtaráđđesáles Gonagasa šloahtas Oslos .
Sakene er på forhånd politisk gjennomdrøftet i regjeringen , senest i forberedende statsråd under regjeringskonferansen dagen før .	Ráđđehus lea áššiid ovdagihtii digaštallan politihkalaččat , maŋemusat go ráhkkanii stáhtaráđđái ráđđehuskonferánssas beaivvi ovdal .
Det forekommer derfor ikke drøftelser i statsrådsmøtene , men Kongen kan stille spørsmål ved sakene .	Danne eai leat digaštallamat stáhtaráđđečoahkkimiin , muhto Gonagas sáhttá jearrat áššiin .
Hver sak er utformet i to hoveddeler .	Áššit leat guovtti váldooasis .
Først kommer et såkalt foredrag der statsråden skriftlig redegjør for saken og sine vurderinger .	Álggos lea logaldallan mas stáhtaráđđi čálalaččat čilge ášši ja iežas árvvoštallamiid .
Deretter følger tilrådningsposten der statsråden på vegne av departementet gir sin tilrådning i saken .	Das maŋŋil lea rávvenoassi mas stáhtaráđđi departemeantta olis muitala mo son rávve áššiin bargat .
Gangen i statsrådsmøtet er at Kongen etter tur spør om det er saker fra departementene .	Stáhtaráđđečoahkkima vuohki lea ahte Gonagas vuoruid mielde jearrá leatgo áššit departemeanttain .
Statsråder som har saker , nevner disse .	Stáhtaráđit geain leat áššit , namuhit áššiid .
Når Kongen har kvittert med en aksept er beslutningen fattet .	Go Gonagas lea duođaštan áššiid dohkkeheami , de lea mearrádus dahkkojuvvon .
Protokollen for hvert statsrådsmøte signeres av Kongen og alle regjeringsmedlemmer som har deltatt .	Stáhtaráđđečoahkkima beavdegirjji vuolláičállá Gonagas ja buot ráđđehusmieldelahtut geat oassálaste čoahkkimis .
Kongen kjenner i utgangspunktet ikke sakene før han får dem fremlagt , men statsministeren har månedlige samtaler med Kongen om spørsmål av mer prinsipiell betydning .	Gonagas ii dovdda áššiid ovdagihtii ovdalgo dat ovdanbuktojuvvojit , muhto stáhtaministaris leat juohke mánu ságastallamat Gonagasain gažaldagain main lea prinsihpalaš mearkkašupmi .
Hvilke saker behandles i statsråd ?	Makkár áššit meannuduvvojit stáhtaráđis ?
Grunnloven § 28 sier at det er saker av viktighet som avgjøres av Statsrådet , det vil si besluttes ved kongelig resolusjon .	Vuođđolágas § 28 daddjo Stáhtaráđđi galgá mearridit áššiin mat leat dehálaččat , dat mearkkaša mearrádusaid gonagaslaš resolušuvnnain .
Betydningen av denne behandlingsmåten er først og fremst at statsrådsakene formelt sett behandles av hele regjeringen og ikke bare av den statsråden som beslutningen sorterer under .	Dán meannudanvuogi mearkkašupmi lea vuosttažettiin dat ahte stáhtaráđđeáššit virggálaččat meannuduvvojit dievas ráđđehusas eaige dušše dan stáhtaráđis geasa mearrideapmi gullá .
At saken er behandlet i statsråd , har også den betydningen at den automatisk kommer under parlamentarisk kontroll ved Stortingets gjennomgåelse av statsrådsprotokollene .	Dat ahte ášši meannuduvvo stáhtaráđis , mearkkaša maid ahte dat automáhtalaččat boahtá parlámentáralaš bearráigeahču vuollái go Stuorradiggi guorahallá stáhtaráđđebeavdegirjjiid .
Som eksempel på saker av viktighet nevner Grunnloven utnevnelser til statlige embeter , og benådninger .	Vuođđolágas leat ovdamearkkat makkár áššit leat dehálaččat , nappo nammadeamit stáhtalaš ámmáhiidda , ja árpmihanáššit .
Andre saker som behandles i statsråd er lovforslag , bevilgningsforslag , stortingsmeldinger , sanksjoner av Stortingets lovvedtak , provisoriske anordninger og saker der Kongen ved lov er tillagt avgjørelsesmyndighet .	Eará áššit mat stáhtaráđis meannuduvvojit leat láhkaevttohusat , juolludanevttohusat , stuorradiggedieđáhusat , Stuorradikki láhkamearrádusaid dohkkeheapmi , provisoralaš muddedallamat ja áššit mas Gonagasas lága bokte lea mearridanváldi .
Utover dette må det bero på skjønn hvilke saker som skal regnes som så viktige at de må behandles av Statsrådet .	Earret dáid de lea árvvošteapmi vuođđun das makkár áššit leat nu dehálaččat ahte Stáhtaráđis fertejit meannuduvvot .
Inngåelse av avtaler med andre land eller internasjonale organisasjoner , kan være en slik sak .	Šiehtadusaid dahkat eará riikkaiguin dahje riikkaidgaskasaš organisašuvnnaiguin , sáhttet leat dehálaš áššit .
Delegasjon av myndighet fra Kongen må besluttes i statsråd .	Váldesirdin Gonagasas galgá mearriduvvot stáhtaráđis .
Nye faste styrer og råd vil ofte bli opprettet ved kongelig resolusjon .	Ođđa fásta stivrrat ja ráđit mearriduvvojit dávjá gonagasa resolušuvnnain .
Det samme gjelder behandling av klager på enkeltvedtak truffet i første hånd av en statsråd i sitt departement med mindre klageretten er avskåret gjennom lov eller forskrift .	Nu dahkkojit maiddái ovttaskasmearrádusat váidagiid oktavuođas áššiin maid stáhtaráđđi álggos lea mearridan su iežas departemeanttas , jus fal váidinriekti ii leat lágaid dahje láhkaásahusaid vuostái .
Generelt er antallet statsrådsaker blitt redusert i senere år , blant annet fordi færre stillinger i staten nå regnes som embeter og fordi avgjørelsesmyndigheten på mange saksfelter er blitt delegert til lavere nivå .	Stáhtaráđđeáššit leat unnon maŋemus jagiid oppalaččat , earret eará dan dihtii go stáhtas eai leat šat nu ollu virggit mat leat ámmáhat , ja dan dihtii go oallut áššesurggiin lea mearridanváldi sirdojuvvon vuolit dássái .
Sekretær for Statsrådet er regjeringsråden , den administrative sjefen for Statsministerens kontor .	Stáhtaráđi čálli lea ráđđehusráđđi , Stáhtaministara kantuvrra hálddahuslaš hoavda .
Statssekretær Lotte Grepp Knutsen	Stáhtačálli Lotte Grepp Knutsen
Lotte Grepp Knutsen ble utnevnt som statssekretær i Kulturdepartementet 20. oktober 2009 .	Lotte Grepp Knutsen nammaduvvui Kulturdepartemeantta stáhtačállin golggotmánu 20. beaivvi 2009 .
I perioden januar til august i 2010 var hun konstituert statssekretær ved Statsministerens kontor .	Ođđajagemánu 2010 rájes borgemánu 2010 rádjái lei son konstituerejuvvon stáhtačállin stáhtaministara kantuvrras .
Lotte Grepp Knutsen kom til Kulturdepartementet fra stillingen som statssekretær i Barne- og likestillingsdepartementet .	Lotte Grepp Knutsen loahpaha iežas doaimma Mánáid- ja dásseárvodepartemeantta stáhtačállin .
Hun har tidligere jobbet som kommunikasjonsrådgiver i firmaet JKL .	Son lea ovdal bargan fitnodaga JKLa kommunikašuvdnaráđđeaddin .
Hun har vært politisk rådgiver i Arbeiderpartiets bystyregruppe i Oslo , og arbeidet med ekstern- og interninformasjon i Stortingets arkiv .	Son lea leamaš Oslo gávpotstivrra Bargiidbellodaga áirrasjoavkku politihkalaš ráđđeaddi , ja son lea bargan Stuorradikki arkiivvas olggosfálli ja siskkáldas diehtojuohkimiin .
Hun er cand. polit. fra Universitetet i Oslo i 2001 , med sosiologi hovedfag , statsvitenskap og Vest-Europakunnskap .	Son juvssai cand. polit. gráda Oslo universitehtas jagi 2001 , sosiologiija váldofágain , stáhtadiehtagiin ja Oarje-Eurohpaoahpuin .
jan - aug 2010	Bargoduogáš :
mars 2009–okt 2009	njukčamánus 2009 – golggománnui 2009
Statssekretær i Barne- og likestillingsdepartementet	Mánáid- ja dásseárvodepartemeantta stáhtačálli
feb 2008–mars 2009	guovvamánus 2008 – njukčamánnui 2009
Politisk rådgiver i Barne- og likestillingsdepartementet	Mánáid- ja dásseárvodepartemeantta politihkalaš ráđđeaddi
Kommunikasjonsrådgiver i JKL Oslo	JKL Oslo kommunikašuvdnaráđđeaddi
Politisk rådgiver i Arbeiderpartiets bystyregruppe i Oslo	Oslo gávpotstivrra Bargiidbellodaga áirrasjoavkku politihkalaš ráđđeaddi
Stortingets administrasjon , Stortingsarkivet - deltidsansatt	Stuorradiggehálddahusa , Stuorradiggearkiivva - oasseáiggibargi
Kampanjeansvarlig i Norsk Studentunion Utdanning :	Norgga studeanttaidlihtu ( Norsk Studentunion ) kampánjaovddasvástideaddji
Sosiologi hovedfag ( UIO )	Sosiologiija váldofága ( Oslo universitehtas )
Sosiologi mellomfag	Sosiologiija gaskafága
Vest-Europakunnskap grunnfag	Oarje-Eurohpaoahpu vuođđofága
Statsvitenskap mellomfag	Stáhtadieđa gaskafága
Examen philosophicum	Examen philosophicum
Organisasjonserfaring : / tillitsverv	Organisašuvdnavásáhus : / luohttámušdoaimmat
Konsernstyremedlem OBOS	OBOSa fitnodatovttastumi stivralahttu
Styremedlem Oslo Arbeidersamfunns stiftelse	Oslo Bargiidsearvvi ( Oslo Arbeidersamfunn ) vuođđudusa stivralahttu
Oslo kommunes kontrollutvalg	Oslo suohkana dárkkistanlávdegotti lahttu
Nesteleder i styret i Stiftelsen Rachel Grepp heimen	Stiftelsen Rachel Grepp heimen nammasaš vuođđudusa stivrra sadjásaš jođiheaddji
Styremedlem i Oslo Arbeidersamfunn	Oslo Bargiidsearvvi ( Oslo Arbeidersamfunn ) stivralahttu
Styremedlem i kontrollkomiteen i Innflytternes AUF	Osloi fárrejeaddjiid AUFa dárkkistanlávdegotti stivralahttu
Partistyremedlem Oslo Arbeiderparti	Oslo bargiidbellodaga bellodatstivrra lahttu
Representant , Studentparlamentet i Oslo og NSU	Oslo studeantaparlameantta ( Studentparlamentet i Oslo ) ja NSUa áirras
Statssekretær Raimo Valle	Stáhtačálli Raimo Valle
Utdanning	Oahppu
1984-1989 Cand. Mag. med fagene finsk grunnfag , samfunnsplanlegging og lokalsamfunnsforskning semesteremne og offentlig politikk og administrasjon storfag .	1984-1989 Cand.mag dáiguin fágaiguin : suomagiela vuođđofága , servodatplánenema ja báikkálašservodatdutkama lohkanbadjeoahppu ja hálddašeami stuorafága .
Arbeidserfaring	Bargoduogáš
2007-2009 Statssekretær i Arbeids- og inkluderingsdepartementet 2006-2007 Assisterende stabssjef , Troms Fylkeskommune 2004-2006 Samepolitisk rådgiver , Troms Fylkeskommune 1994-2004 Samekonsulent , Troms Fylkeskommune 2001 Underdirektør ( vikariat ) , Sametinget 1993 Prosjektkonsulent , Troms Fylkeskommune 1986‑1987 Førstegangstjeneste , Brig N	2007-2009 Stáhtačalli Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas 2006-2007 Sadjásaš njunušgoddehoavda Romssa Fylkkasuohkanis 2004-2006 Sámepolitihkalaš ráđđeaddi Romssa Fylkkasuohkanis 1994-2004 Sámekonsuleanta Romssa Fylkkasuohkanis 2001 Vuolitdirektevra ( gaskaboddasaš virgi ) Sámedikkis 1993 Prošeaktakonsuleanta Romssa Fylkkasuohkanis 1986-1987 Vuosttasgeardásaš militearabálvalus , Brig N
Tillitsver	Luohttámušdoaimmat
2001‑2007 Styremedlem , Samfunnsviternes fagforening 2001-2003 Varamedlem styret , Samfunnsviternes fagforening 1997-2003 Styremedlem , / leder Samfunnsviternes fagforening , Troms fylkeslag 1996-2003 Tilltitsvalgt , Samfunnsviternes fagforening , Troms Fylkeskommune 1999-2003 Nestleder , Akademikerne , Troms Fylkeskommune 1992-1993 Leder , Åttringen interesselag 1990-1993 Styremedlem , Senter for samiske studier , UiTø 1990-1992 Styremedlem , / leder Tromsø sameforening 1987 Hovedtillitsvalgt , Sambandskompaniet , Brig N 1985-1986 Styremedlem , Norsk Studentunion , UiTØ	2001 2007 Servodatdihttiid fágasearvvi stivralahttu , 2001-2003 Servodatdihttiid fágasearvvi stivrra várrelahttu 1997-2003 Servodatdihttiid fágasearvvi , Romssa fylkkasearvvi , stivrra lahttu / jođiheaddji 1996-2003 Servodatdihttiid fágasearvvi luohttámušolmmoš Romssa Fylkkasuohkanis 1999-2003 Akademihkkáriid nubbijođiheaddji Romssa Fylkkasuohkanis 1992-1993 Oahtariŋgga berošteaddjiidsearvvi jođiheaddji 1990-1993 Sámi dutkamiidguovddáža stivralahttu , UiTø 1990-1992 Romssa sámesearvvi stivralahttu / jođiheaddji 1987 Oktavuođadoallankompaniija váldoluohttámušolmmoš , Brig N 1985-1986 Norgga studeantalihtu stivralahttu , UiTø Oassálastin almmolaš bargojoavkkuide ee. Davvi-Nordlándda ja Romssa fylkka sámi museadoaimmaid oassečielggadeapmi ( Sámediggi )
Delutredning for samisk museumsvirksomhet i Nordre Nordland og Troms ( Sametinget ) Referansegruppe for samisk statistikkprosjekt ( Sametinget , SSB .	Sámi statistihkkaprošeavtta referánsajoavkku ( Sámediggi , Statistihkalaš guovddášdoaimmahat , Gielda- ja guovlodepartemeanta )
Utgifter knyttet til tospråklighet i kommuner og fylkeskommuner ( KRD )	Gielddaid ja fylkkagielddaid guovttegielalašvuođagolut ( Gielda- ja guovlodepartemeanta )
Slik stemmer du på valgdagen	Ná don jienastat válgabeaivvi
Stortingsvalg	Stuorradiggeválga
Husk at du MÅ ha legitimasjon for å stemme !	Muitte ahte dus FERTE leat legitimašuvdna jienasteapmái !
Valgdagen er 14. september 2009 .	Válgabeaivi lea čakčamánu 14. b. 2009 .
I 205 kommuner åpner valglokalene allerede søndag 13. september .	Válgalanjat rahppojuvvojit 205 gielddas juo sotnabeaivvi čakčamánu 13. b. .
Se oversikt over hvilke kommuner som har en- eller todagers valg .	Geahča visogova mas oainnát main gielddain válga čađahuvvo ovtta beaivvis ja main gielddain dat čađahuvvo guovtti beaivvis .
På valgdagen 14. september ( og 13. september i kommuner der det er todagers valg ) må du stemme i den kommunen du er manntallsført .	Válgabeaivvi čakčamánu 14. b. ( ja 13. b. dain gielddain main válga bistá guokte beaivvi ) don fertet jienastit dan gielddas man jienastuslohkui don leat čáli ¬huvvon .
Du er manntallsført i den kommunen du var registrert som bosatt den 30. juni i valgåret .	Don leat dan gieldda jienastuslohkui čálihuvvon man álbmotregistarii don ledjet girjejuvvon ássin geassemánu 30. b. válgajagi .
Kommunen kunngjør hvor ditt valglokale er og hvor lenge det er åpent .	Gielda dieđiha válgalanja mas don sáhtát jienastit ja goas dat lea rabas .
Merk likevel at du kan stemme i et hvilket som helst valglokale i kommunen .	Muitte dattetge ahte don sáhtát jienastit man fal válgalanjas ihkinassii gielddas .
Du må ta med deg legitimasjon !	Don fertet legitimašuvnna váldit mielddát !
Det er ikke nødvendig med valgkort , men det forenkler valgfunksjonærenes arbeid dersom du tar det med og det går raskere for deg å stemme .	Don it dárbbaš válgakoartta go jienastat , muhto go dat lea dus mielde , de dat álkkásmahttá válgadoaimmahasaid barggu ja du jienasteapmi ii ádján nu guhká .
Trenger du veiledning eller hjelp ?	Dárbbašatgo rávvaga dahje veahki ?
Trenger du veiledning eller hjelp i valglokalet , kan du henvende deg til en av valgfunksjonærene .	Jos don dárbbašat rávvaga dahje veahki válgalanjas , de don sáhtát das váldit oktavuođa muhtun válgadoaimmahassii .
Kommunene er i utgangspunktet forpliktet til å legge stemmegivningen til lokaler hvor alle velgere kan komme seg inn på egen hånd .	Gielddat leat rievtti mielde geatnegasat lágidit jienasteami dakkár lanjaide maidda buot jienasteaddjit besset veahki haga .
Skulle likevel et valglokale ikke være tilgjengelig for en bevegelseshemmet velger , kan vedkommende avgi stemme rett utenfor valglokalet .	Jos dattetge muhtun válgalatnja lea dakkár ahte lámis jienasteaddji ii beasa sisa , de dat jienasteaddji sáhttá jienastit dasttá olggobealde dan válgalanja .
To valgfunksjonærer kommer i så fall ut , gir nødvendig hjelp og tar i mot stemmen .	Dalle guokte válgadoaimmahasa galget boahtit olggos ja dárbbu mielde veahkehit jienasteaddji ja vuostáiváldit su jienastaga .
Har du flyttet etter 30. juni 2009 ?	Leatgo fárren geassemánu 30. b. 2009 maŋŋil ?
Dersom du har flyttet etter 30. juni , står du innført i manntallet i den kommunen du har flyttet fra , selv om du har meldt flytting .	Jos don leat fárren geassemánu 30. b. maŋŋil , de don leat girjejuvvon dan gieldda jienastuslohkui mas don leat fárren eret , vaikko vel leatge dieđihan iežat fárrema .
Du er manntallført i den kommunen du er registert i folkeregisteret som bosatt den 30. juni 2009 .	Don leat dan gieldda jienastuslogus man álbmotregistarii don ledjet čálihuvvon ássin geassemánu 30. b. 2009 .
Du har stemmerett og avgir stemme i den kommunen der du er manntallsført .	Dus lea jienastanvuoigatvuohta ja jienastat dan gielddas man jienastuslohkui don leat girjejuvvon .
Hvis du ikke har anledning til å avgi stemme der på valgdagen , kan du forhåndsstemme i den kommunen du befinner deg i .	Jos don doppe it sáhte jienastit válgabeaivvi , de don sáhtát jienastit ovddalgihtii dan gielddas mas don dalle leat .
Stemmen blir da sendt til din hjemkommune .	Du jienastat sáddejuvvo du ruovttugildii .
Slik stemmer du på valgdagen	Ná don jienastat válgabeaivvi
Det skal ikke brukes stemmeseddelkonvolutt på valgdagen .	Don it galgga geavahit jienastanlihppokonvoluhta válgabeaivvi .
I stedet skal stemmeseddelen brettes og stemples før den legges i valgurnen .	Dan sadjái don galggat máhccut jienastanlihpu ja dan galgá válgadoaimmahas steampalastit ovdalgo don dan bijat válgaurdnii .
Slik gjør du når du stemmer til stortingsvalget :	Ná don galggat bargat go jienastat stuorradiggeválggas :
Ta den stemmeseddelen du vil bruke .	Váldde dan jienastanlihpu maid don háliidat geavahit .
Gjør eventuelle endringer på stemmeseddelen ( se	Rievdat jienastanlihpu jos don dan háliidat ( geahča
veiledning	rávvagiid
Brett sammen stemmeseddelen med partinavnet inn og feltet for stempling ut !	Máhcas jienastanlihpu nu ahte dan bellodatnamma šaddá siskkobeallai ja dan steampalastinsadji olggobeallai !
Da kan ingen se hva du stemmer .	Dalle ii oktage sáhte oaidnit maid don jienastat .
Du skal ikke bruke konvolutt eller annet omslag fordi stemmeseddelen skal stemples .	Don it galgga geavahit reivegokčasa dahje eará olggoža dannego jienastanlihppu galgá steampalastojuvvot .
Gå til en valgfunksjonær og få et stempel på utsiden av stemmeseddelen .	Mana válgadoaimmahasa lusa vai son sáhttá steampalastit du jienastanlihpu olggobeallai .
Stemmeseddelen må ha stempel for å bli godkjent .	Jienastanlihppu ii dohkkehuvvo jos das váilu steampal .
Legg selv den stemplede stemmeseddelen i urnen .	Cokka steampalastojuvvon jienastanlihpu jienastanurdnii .
Stemmerett og manntall ved sametingsvalget	Jienastanvuoigatvuohta ja jienastuslohku
Disse har stemmerett ved sametingsvalget :	Dáin lea jienastanvuoigatvuohta sámediggeválggas :
Samer som er norske statsborgere , og som	Sámit guđet leat Norgga stáhtalahtut , ja guđet
vil ha fylt 18 år innen utgangen av valgåret og som	devdet 18 jagi ovdal válgajagi loahpa , ja guđet
er , eller noen gang har vært , folkeregisterført som bosatt i Norge , og som	leat , dahje leat leamaš , girjejuvvon Norgga ássin álbmotregistarii , ja guđet
står innført i Sametingets valgmanntall på valgdagen , og som	leat čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui válgabeaivvi , ja guđet
ikke har mistet stemmeretten etter Grunnloven § 53	eai leat massán jienastanvuoigatvuođaset Vuođđolága § 53 vuođul
Samer som er ansatt i diplomatiet eller konsulatvesenet og deres husstand , har stemmerett selv om de ikke oppfyller bosettingskriteriet .	Sámiin geat barget diplomatiijas dahje konsuláhtalágádusas , ja sin bearašlahtuin lea jienastan ¬vuoigatvuohta vaikko sii eai deavdde ássaneavttu .
Dersom de ikke noen gang har vært registrert som bosatt i Norge , skal de føres inn i Sametingets valgmanntall i Oslo kommune .	Jos sii eai leat goassege leamaš registarastojuvvon Norgga ássin , de galget girjejuvvot Sámedikki jienastuslohkui Oslo suohkanis .
Svenske og finske samer som	Ruoŧa ja Suoma sámit guđet
vil ha fylt 18 år innen utgangen av valgåret og som	devdet 18 jagi ovdal válgajagi loahpa , ja guđet
har stått innført i folkeregisteret som bosatt i Norge pr. 30. juni i valgåret , og som	ledje girjejuvvon Norgga ássin álbmotregistarii válgajagi geassemánu 30. b. , ja guđet
står innført i Sametingets valgmanntall på valgdagen	leat čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui válgabeaivvi
Samer som ikke er nordiske statsborgere som	Sámit guđet eai leat davviriikkaid stáhtalahtut ja geat
vil ha fylt 18 år innen utgangen av valgåret og som	devdet 18 jagi ovdal válgajagi loahpa , ja guđet
har stått innført i folkeregisteret som bosatt i Norge de tre siste årene før valgdagen , og som	leat leamaš , girjejuvvon Norgga ássin álbmotregistarii maŋimuš golbma jagi válgajagi ovdal , ja guđet
står innført i Sametingets valgmanntall på valgdagen	leat čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui válgabeaivvi
Utenlandske samer som melder flytting ut av Norge før valgdagen , mister stemmeretten .	Olgoriikka sámit guđet dieđihit fárrema Norggas eret ovdal válgabeaivvi , masset jienastanvuoigatvuođaset .
Er du innført i Sametingets valgmanntall ?	Leatgo don čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui ?
Samer bosatt i Norge : Samer som var innført i Sametingets valgmanntall ved valget i 2001 eller 2005 , og som er registrert som bosatt i Norge , blir automatisk ført inn i Sametingets valgmanntall i den kommunen de var registrert som bosatt pr. 30. juni 2009 .	Sámit guđet ásset Norggas : Sámit geat ledje čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui jagi 2001 dahje jagi 2005 válggas , ja geat leat girjejuvvon Norgga ássin , čálihuvvojit automáhtalaččat Sámedikki jienastuslohkui dan gilddas man álbmotregistarii sii ledje girjejuvvon ássin geassemánu 30. b. 2009 .
Samer som flyttet til en annen kommune etter 30. juni 2009 , blir registrert i Sametingets valgmanntall i den kommunen de flyttet fra .	Sámit geat fárrejedje eará gildii geassemánu 30. b. 2009 maŋŋil , čálihuvvojit Sámedikki jienastuslohkui dan gielddas mas sii fárrejedje eret .
For samer som er bosatt i Norge , men som ikke var innført i Sametingets valgmanntall ved valget i 2001 og 2005 , er fristen for å søke om innføring i Sametingets valgmanntall 30. juni 2009 .	Daidda sámiide geat ásset Norggas ja geat eai lean čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui jagi 2001 ja jagi 2005 válggas , lea áigemearri ohcat čálihuvvot Sámedikki jienastuslohkui geassemánu 30. b. 2009 .
Søknaden skal sendes til Sametinget .	Ohcan galgá sáddejuvvot Sámediggái .
Samer bosatt i utlandet : Utenlandsboende samer , som er norske statsborgere , og som stod innført i Sametingets valgmanntall ved valget i 2001 eller 2005 , blir automatisk ført inn i Sametingets valgmanntall i den kommunen de sist var folkeregistrert som bosatt .	Sámit guđet ásset olgoriikkas : Olgoriikkas ássi sámit , guđet leat Norgga stáhtalahtut , ja geat ledje čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui jagi 2001 ja jagi 2005 válggas , čálihuvvojit automáhtalaččat Sámedikki jienastuslohkui dan gielddas man álbotregistarii sii sii maŋimusat ledje girjejuvvon ássin .
Utenlandsboende samer , som er norske statsborgere , og som ikke stod innført i Sametingets valgmanntall ved valget i 2001 eller 2005 , må søke om innføring .	Olgoriikkas ássi sámit , guđet leat Norgga stáhtalahtut , ja geat eai lean čálihuvvon Sámedikki jienastuslohkui jagi 2001 ja jagi 2005 válggas , fertejit ohcat čálihuvvot Sámedikki jienastuslohkui .
Søknad om innføring i Sametingets valgmanntall skal sendes Sametinget og må være kommet fram innen valgdagen 14. september kl. 21 .	Čálihanohcan sáddejuvvo Sámediggái ja ferte ovdal dii. 21 čakčamánu 14. b. dohko joavdat .
Søknaden kan skrives på eget skjema , som fås hos stemmemottaker når velger stemmer i utlandet , eller velger kan skrive et eget brev .	Ohcci sáhttá deavdit sierra ohcanskovi maid oažžu jienastatvuostáiváldis go son jienasta olgoriikkas , dahje son sáhttá ohcat reivviin .
Velgerens navn , adresse og fødselsnummer ( 11 siffer ) skal oppgis .	Ohcamis galget jienasteaddji namma , adreassa ja riegádusnummar ( 11 siffara ) boahtit ovdan .
Dersom velgeren ikke har vært registrert som bosatt i Norge noen gang i løpet av de siste ti årene før valgdagen , skal søknaden inneholde forsikring om at velgeren forsatt er norsk statsborger .	Jos jienasteaddji ii leat leamaš registarastojuvvon Norgga ássin maŋimuš logi jagi válgabeaivvi ovdal , galgá ohcamis leat jienasteaddji duođaštus ahte son ain lea Norgga stáhtalahttu .
Søknadsskjema for innmelding i Sametingets valgmanntall ( pdf-format )	Skovvi mainna ohcat iežas čálihuvvot Sámedikki jienastuslohkui [ pdf-hápmi ]
Sámediggi - Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka	Sámedikki adreassa : Sámediggi – Sametinget Ávjovárgeaidnu 50 9730 Karasjok / Kárášjohka
St.meld. nr. 28	St.dieđ. nr. 28
Samepolitikken	Sámepolitihkka
Tilråding fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet av 30. mai 2008 , godkjent i statsråd samme dag . ( Regjeringen Stoltenberg II )	Ráva Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas miessemánu 30. b. 2008 , dohkkehuvvon stáhtaráđis seamma beaivvi.(Ráđđehus Stoltenberg II )
Dokumentet i pdf-format ( 5,3 Mb )	Dokumeanta pdf-hámis ( 3,2 Mb )
Se alle saksdokumenter	Geahča buot áššebáhpáriid
Vis detaljert innholdsfortegnelse	Dárkilis sisdoallologahallan
Sammendrag	Čoahkkáigeassu
Del 1 Grunnlaget for regjeringens samepolitikk	Oassi 1 Ráđđehusa sámepolitihka vuođđu
1 Grunnlaget for regjeringens samepolitikk	1 Ráđđehusa sámepolitihka vuođđu
Del 2 Mangfold i det samiske samfunnet	Oassi 2 Sámi servodaga máŋggabealatvuohta
2 Mangfold i det samiske samfunnet	2 Sámi servodaga máŋggabealatvuohta
3 Samisk identitet i endring	3 Sámi identitehta lea nuppástuvvamin
4 Diskriminering og likestilling	4 Vealaheapmi ja dásseárvu
Del 3 Samiske interesser i offentlig forvaltning og tjenesteyting	Oassi 3 Sámi beroštumit almmolaš hálddašeamis ja bálvalusaid fállamis
5 Velferdssamfunnet i et samisk perspektiv	5 Čálgoservodat sámiid perspektiivvas
6 Samepolitikk i kommuner og fylkeskommuner	6 Suohkaniid ja fylkkasuohkaniid sámepolitihkka
Del 4 Sametinget	Oassi 4 Sámediggi
7 Sametinget	7 Sámediggi
Del 5 Samepolitikken på ulike samfunnsområder	Oassi 5 Sámepolitihkka sierranas servodatsurggiin
8 Helsespørsmål	8 Dearvvašvuođaáššit
9 Samiske barn og unges oppvekstvilkår	9 Sámi mánáid ja nuoraid bajásšaddandilli
10 Barnehager	10 Mánáidgárddit
11 Grunnopplæringen	11 Vuođđooahpahus
12 Høyere utdanning og forsk ­ning	12 Alit oahppu og dutkan
13 Samisk kultur , tradisjonell kunnskap og opphavsrett	13 Sámi kultuvra , árbediehtu ja dahkkivuoigatvuohta
14 Samisk kulturpolitikk	14 Sámi kulturpolitihkka
15 Frivillighet	15 Eaktodáhtolašvuohta
16 Idrett	16 Falástallan
17 Samisk kultur i Den norske Kirke	17 Sámi kultuvra Norgga Girkus
18 Media	18 Mediat
19 Samisk språk	19 Sámegiella
20 Ressursutnytting og verdiskapning i samiske områder	20 Resursaávkkástallan ja árvoháhkan sámi guovlluin
21 Økonomiske og administrative konsekvenser	21 Ekonomalaš ja hálddahuslaš váikkuhusat
Tilråding	Ráva
Vedlegg og registre	Mielddustuvvon registarat
1 Sametingets årsmelding 2006	1 Sámedikki jahkedieđáhus 2006
2 Sametingets årsmelding 2007	2 Sámedikki jahkedieđáhus 2007
Nr. : 103-07	Nr. : 103-07
Stoltenberg lanserer ny helsekampanje for fattige land	Stoltenberg almmuha ođđa dearvvašvuođaáŋggirdeami geafes riikkaid várás
- Et nytt sterkt initiativ for å nå de helserettede tusenårsmålene .	- Ođđa nana álgga juksan dihtii dearvvašvuođasuorggi duhátjahkeulbmiliid .
Slik beskriver statsminister Jens Stoltenberg Det internasjonale helsepartnerskapet som han lanserte i London i dag sammen med den britiske statsministeren Gordon Brown .	Ná válddaha stáhtaministtar Jens Stoltenberg dan riikkaidgaskasaš dearvvašvuođaguoibmelihtu maid son almmuhii Londonis otne ovttas brihttalaš stáhtaministariin Gordon Brown:in
Stoltenberg møtte statsminister Brown , helseministrene fra flere afrikanske og asiatiske land og representanter for åtte av de største internasjonale helseorganisasjonene .	Stoltenberg deaivvai stáhtaministara Brown , máŋga afrihkálaš ja ásialaš dearvvašvuođaministara ja gávcci stuorámus riikkaidgaskasaš dearvvašvuođaorganisašuvnna ovddasteddjiid .
De møttes for å gå sammen om Det internasjonale helsepartnerskapet .	Sii deaivvadedje searvat riikkaidgaskasaš dearvvašvuođaguoibmelihttui .
Gjennom dette initiativet vil deltakerne arbeide for å redde millioner av liv ved å bygge bedre helsesystemer i noen av verdens fattigste land .	Dáinna álgagiin áigot oassálastit bargat dan ala ahte gádjut miljovnnaid heakkaid dakko bokte ahte hukset buoret dearvvašvuođavuogádagaid muhtun geafimus riikkaide máilmmis .
- Hvert tredje sekund dør et barn under fem år av sykdommer som kan behandles eller forebygges , hvert minutt dør det en kvinne i barsel .	- Juohke goalmmát sekundda jápmá mánná mii lea vuollel vihtta jagi boaris dakkár dávdii man sáhttá dálkkodit dahje eastadit , juohke minuhta jápmá seaŋganisu .
Som far , økonom og politiker , mener jeg at dette er moralsk uakseptabelt og ser det som et alvorlig hinder for utvikling i fattige land .	Áhččin , ekonoman ja politihkkárin mun oaivvildan ahte dát ii leat moralalaččat dohkálaš ja oainnán dán duođalaš easttan geafes riikkaid ovddideapmái .
Det internasjonale helsepartnerskapet arbeider for at helsebistand skal fungere bedre for fattige land og akselerere utviklingen ved å :	Riikkaidgaskasaš dearvvašvuođaguoibmelihttu bargá dan ala ahte dearvvašvuođaveahkkebargu galgá doaibmat buorebut geafes riikkaid várás ja jođálmahttit ovdáneami dainna lágiin ahte :
sørge for bedre koordinering av givere	buorebut oktiiordnet ruhtaaddiid
fokusere på bedre helsesystemer som et hele i stedet for å fokusere på enkeltsykdommer eller saker	deattuhit buoret dearvvašvuođavuogádagaid oppalohkái dan sadjái go deattuhit bođudávddaid dahje bođuáššiid
utvikle og støtte landenes egne helseplaner	ovddidit ja doarjut riikkaid iežaset dearvvašvuođaplánaid
Verdens helseorganisasjon ( WHO . )	Máilmmi dearvvašvuođaorganisašuvdna ( WHO . )
, Verdensbanken , UNAIDS , UNFPA , GAVI-alliansen , UNICEF , Gates-stiftelsen og giverland som Norge , Storbritannia , Tyskland og Frankrike samler seg i dag om en forpliktelse til å samarbeide bedre for å redusere byrden som mengden givere og organisasjoner utgjør for fattige land , og i stedet støtte bedre opp om de helsebehovene som fattige land selv har identifisert som viktige .	, Máilmmibáŋku , UNAIDS , UNFPA , GAVI-lihttu , UNICEF , Gates-vuođđudus ja ruhtaaddi riikkat nu go Norga , Stuorra Brittánnia , Duiska ja Frankriika geatnegahttet dál iežaset buorebut ovttasbargat vai uhccu dat noađđi maid addiid ja organisašuvnnaid stuorra lohku mielddisbuktá geafes riikkaide , ja dan sadjái buorebut doarjut daid dearvvašvuođadárbbuid maid geafes riikkat ieža leat gávnnahan dehálažžan .
Til sammen representerer partnerne i Det internasjonale helsepartnerskapet halvparten av verdens pengeinnsats på helsebistand .	Oktiibuot ovddastit riikkaidgaskasaš dearvvašvuođaguoibmelihtolaččat beali dan ruhtadoarjagis mii addojuvvo dearvvašvuođaveahkkin máilmmis .
Helseministrene fra Burundi , Etiopia , Kenya , Mosambik , Zambia , Kambodsja og Nepal gikk inn i Det internasjonale helsepartnerskapet i dag .	Burundi , Etiopia , Kenia , Mosambika , Zambia , Kampučea ja Nepala dervvašvuođaministarat serve otne riikkaidgaskasaš dearvvašvuođaguoibmelihttui .
De mener de vil ha en gevinst av bedre koordinering mellom giverland og internasjonale organisasjoner i sitt arbeid med å forbedre landets helsetjenester .	Sin oainnu mielde boahtá buoret oktiiordnen gaskal ruhtaaddiriikkaid ja riikkaidgaskasaš organisašuvnnaid sidjiide buorrin go sii áigot buoridit riikka dearvvašvuođabálvalusaid .
De har forpliktet seg til å øke offentlig finansiering av helsetjenester og sikre at de fattigste i befolkningen får tilgang til helsetjenester uten overdrevne kostnader .	Sii leat geatnegahttán iežaset lasihit almmolaš ruhtadeami dearvvašvuođabálvalusaide ja sihkkarastit ahte álbmoga geafimusat ožžot dearvvašvuođabálvalusaid almmá menddo stuorra goluid haga .
Nyhet , 02.10.2012	Ođas , 02.10.2012
Stopp .	Bisán .
Tenk .	Jurdil .
Klikk .	Deaddel .
- Det er enkelt å kutte kostnader ved å se bort fra informasjonssikkerhet , men da skyter vi oss selv i foten .	- Lea hui álki njiejahit goluid jus hilgut diehtosihkarvuođa , muhto dalle mii gal dagahit iežamet ovdii .
Informasjonssikkerhet handler nettopp om å ta vare på verdiene i virksomheten .	Diehtosihkarvuođas leage juste sáhka das ahte seailluhit daid árvvuid mat gávdnojit doaimmas .
Dette sa fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud under åpningen av Sikkerhetskonferansen på Håndverkeren i Oslo .	Nu dajai ođasmahttin - hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud Sihkarvuođakonfereanssa rahpamis Håndverkeren báikkis Oslos .
I dag går startskuddet for den nasjonale sikkerhetsmåneden , en nasjonal dugnad for informasjonssikkerhet , i Norge .	Odne álggahuvvo nationála sihkarvuođamánnu , nationála veahkkálasbargu diehtosihkarvuođa ovddas , Norggas .
Norge er et av seks land som deltar i den internasjonale sikkerhetsmåneden .	Norga lea okta guđa riikkain mat servet riikagaskasaš sihkarvuođamánu doaimmaide .
Hovedtemaet for årets kampanje er noe så enkelt , og så vanskelig , som : Stopp .	Diimmá áŋggirdeamis ledje sihke álkes ja váttes fáttát , namalassii : Bisán .
Tenk .	Jurdil .
Klikk .	Deaddel .
- Større bevissthet omkring behovet for god informasjonssikkerhet er målet med kampanjen .	- Stuorit dihtomielalašvuohta das man dárbbašlaš lea ahte lea buorre diehtosihkarvuohta lea áŋggirdeami ulbmil .
Nå skal sikkerhetskompetansen i offentlige virksomheter og bedrifter opp , sier Aasrud .	Dál lea ulbmil buoridit sihkarvuođagelbbolašvuođa almmolaš ásahusain ja fitnodagain , dadjá Aasrud .
Siden 2008 er det gjennomført få forbedringer i informasjonssikkerheten i statlige virksomheter , i følge Statistisk sentralbyrå .	Statistihka guovddášdoaimmahaga dieđuid vuođul de 2008 rájes diehtosihkarvuohta stáhtalaš doaimmain ii leat bearehaga buorránan .
Mørketallsundersøkelsen viser også at utfordringene er store også i privat sektor .	Sevdnjeslogu guorahallan duođašta ahte leat stuorra hástalusat maiddái priváhta suorggis .
Stor interesse Mange virksomheter har meldt seg på dugnaden .	Stuorra beroštupmi Máŋga ásahusa leat searvan dán veahkkálasbargui .
I løpet av oktober går 50 ulike sikkerhetsarrangementer av stabelen rundt omkring i landet , i tillegg til at mange bedrifter og etater gjennomfører egne opplegg .	Golggotmánu mielde lágiduvvojit 50 iešguđetlágan sihkarvuođadoalut miehta riika , ja dasa lassin ollu fitnodagat ja ossodagat lágidit iežaset sihkarvuođadoaluid .
Over 100 virksomheter har bestilt NorSis sikkerhetspakke .	Badjel 100 fitnodaga leat diŋgon NorSis sihkarvuođapáhka .
- Dette er veldig bra .	- Dát lea máilmme buorre .
Stor interesse for temaet er et stort og viktig skritt på veien mot bedre sikkerhet .	Stuorra beroštupmi fáddái lea stuorra ja dehálaš lávki buoret sihkarvuođa guvlui .
Bare på den måten kan vi møte utfordringene på en god måte , sier Aasrud .	Dušše dalle mii sáhttit dustet hástalusaid buriid dábiiguin , dadjá Aasrud .
Statsråd Aasruds tale ved åpningen av Nasjonal sikkerhetsmåned 2012	Stáhtaráđi Aasrud rahpansárdni 2012 Nationála sihkarvuođamánu rahpamis
Stor byggevirksomhet i 2011	Stuora huksendoaibma 2011:s
I statsbudsjettet for 2011 legger Regjeringen opp til fortsatt høy statlig byggevirksomhet .	2011 stáhtabušeahtain Ráđđehus ain láhče viiddis stáhtalaš huksendoaimma .
Investeringsbudsjettet under Fornyings- administrasjons- og kirkedepartementet utgjør 3,2 milliarder kroner .	Háhkanbušeahtta Ođasmahttin- hálddahus- ja girkodepartemeantta vuolde lea 3,2 miljárdda ruvnno .
- Vi forvalter enorme verdier på vegne av fellesskapet både i form av eksisterende bygg og ved nye byggeprosjekter .	- Searvevuođa ovddas mii hálddašat hirbmat stuora árvvuid , sihke dálá visttiid ja ođđa huksenprošeavttaid .
Dette forplikter .	Dat geatnegahttá .
Vårt viktigste redskap i denne sammenheng , Statsbygg , skal gå foran og vise vei gjennom å stille krav til miljøvennlige løsninger både i eksisterende bygningsmasse og i nye prosjekter , sier fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud .	Min deháleamos reaidun dán oktavuođas , Statsbygg , galgá leat ovdavázzin ja ofelažžan gáibideames birasustitlaš čovdosiid sihke dálá visttiin ja ođđa prošeavttain , dadjá ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud .
I budsjettet for neste år foreslår regjeringen å bevilge penger til følgende større prosjekter :	Boahttejagi bušeahtas evttoha ráđđehus juolludit ruđaid čuovvovaš stuorit prošeavttaide :
Fase 2 av restaureringen av Domus Media og de andre sentrumsbygningene ved Universitetet i Oslo skal få en oppstartbevilgning på 45 millioner kroner .	Domus media 2. dássi ođasmahttinbargu ja daid eará guovddášvisttiin Oslo Universiteahtas galgá oažžut 45 miljovnna ruvnno álggahanjuolludeami .
De totale kostnadene ventes å ligge innenfor en ramme på 371,8 millioner kroner .	Oppalaš golut vurdojuvvojit leat 371,8 miljovnna ruvnno sturrosaš rámma siskkobealde .
Prosjektet skal være ferdig 2. halvår 2014 .	Prošeakta galgá gárvvistuvvot 2014 nuppi jahkebeali .
Til pågående prosjekter er det foreslått en videreføringsbevilgning på 462 mill. kroner .	Álggahuvvon prošeavttaide lea evttohuvvon juolluduvvot 462 miljovnna ruvdno joatkkabargguide .
Størstedelen av midlene vil gå til fase 1 av restaureringen av Domus Media og de andre sentrumsbygningene ved Universitetet i Oslo og nytt odontologibygg ved Universitetet i Bergen .	Stuorimus oassi ruđain šaddet geavahuvvot vuosttaš dási ođasmahttinbargguide Domus Medias ja daid eará guovddášvisttiin Oslo Universiteahtas ja ođđa odontologiijavistái Bergen Universiteahtas .
Begge prosjektene skal være ferdig i 2012 .	Goappaš prošeavttat galget gárvvistuvvot 2012 .
Kostnadsrammen for Domus Media , fase 1 er på 520 millioner kroner .	Domus Media vuosttaš dási gollorámma lea 520 miljovnna ruvnno .
Odontologibygget har en kostnadsramme på 811 mill. kroner .	Odontologiijavistti gollorámma 811 milj. ruvdno .
For å sikre at Eidsvollbygningen blir ferdig restaurert til Grunnlovsjubileet i 2014 , foreslår Regjeringen en bevilgning i 2011 på 54,5 millioner kroner .	Sihkkarastimis ahte Eidsvoll vistti ođastanbarggut gárvvistuvvojit ovdal vuođđolága ávvudeami 2014:s , evttoha Ráđđehus 2011:s juolludit 54,5 miljovnna ruvnno .
Planlagt oppstart er september 2010 .	Plánejuvvon álgga lea 2010 čakčamánus .
Det foreslås en kostnadsramme på 361,5 millioner kroner .	Dán bargui evttohuvvo gollorámma oktiibuot 361,5 miljovnna ruvdnui .
Av andre prosjekter som allerede pågår , har følgende de største bevilgningsforslagene i 2011 : Høgskolen i Oslo , sykepleierutdanningen 260 millioner kroner .	Eará prošeavttat mat juo leat álggahuvvon , de 2011 stuorimus juolludanárvalusat evttohuvvojit dáidda : Oslo Allaskuvla , buohccedivššároahpahussii 260 miljovnna ruvnno .
Høgskolen i Bergen , samlokalisering 325 millioner kroner Høgskolen i Sogn og Fjordane , sentralbygg Sogndal 100 millioner kroner Regjeringskvartalet , R 6 354 millioner kroner .	Bergen Allaskuvla , čohkket seamma sadjái 325 miljovnna ruvnno Sogn ja Fjordane Allaskuvla , guovddášvisti Sogndal 100 miljovnna ruvnno Ráđđehushuksehatguovlu , R 6 354 miljovnna ruvnno .
Høgskolen i Oslo , sykepleierutdanningen 260 millioner kroner .	Oslo Allaskuvla , buohccedivššároahpahussii 260 miljovnna ruvnno .
Høgskolen i Bergen , samlokalisering 325 millioner kroner	Bergen Allaskuvla , čohkket seamma sadjái 325 miljovnna ruvnno
Høgskolen i Sogn og Fjordane , sentralbygg Sogndal 100 millioner kroner	Sogn ja Fjordane Allaskuvla , guovddášvisti Sogndal 100 miljovnna ruvnno
Regjeringskvartalet , R 6 354 millioner kroner .	Ráđđehushuksehatguovlu , R 6 354 miljovnna ruvnno .
Det foreslås en bevilgning på 91 millioner kroner til oppstart av nye såkalte kurantprosjekt i 2011 .	Dás evttohuvvo juolluduvvot 91 miljovnna ruvdno álggahit ođđa ng. jođánprošeavttaid 2011:s .
Det største er nybygg av sør-samisk museum og kultursenter , Saemien Sijte , i Snåsa kommune .	Dat stuorimus lea lullisámi dávvirvuorkká ja kulturguovddáža , Saemien Sijte , ođđa vistti huksen Snoasa suohkanis .
Prosjektet er nå i forprosjektfasen og endelig kostnad er ikke avklart .	Prošeakta lea dál ovdaprošeaktadásis ja loahpalaš gollomearri ii leat vel čielgan .
Til videreføring av igangsatte kurantprosjekt foreslås det en bevilgning på totalt 771 millioner kroner .	Joatkimis juo álggahuvvon jođánprošeavttaid evttohuvvo juolluduvvot oktiibuot 771 miljovnna ruvdno .
Midlene er fordelt på mer enn 50 større og mindre prosjekter .	Ruđat leat juhkkojuvvon badjel 50 stuorit ja smávit prošeavttaide .
De to største er nybygg til Handelshøyskolen i Bergen med en kostnad på 452,5 millioner kroner og nytt tilbygg til Domus Medica ved Universitetet i Oslo med en kostnad på 521,7 millioner kroner .	Dat guokte stuorimus prošeavttat leat ođđa visti Gávpeallaskuvlii Bergenis mas gollorámma lea 452,5 miljovnna ruvnno ja Oslo Universiteahta Domus Medica vistestuorádussii mas gollorámma lea 521,7 miljovnna ruvnno .
Regjeringen foreslår å bevilge penger til å prosjektere en rekke nye bygg :	Ráđđehus evttoha juolludit ruđaid prosjekteret máŋga ođđa vistti :
Basert på gjennomført internasjonal arkitektkonkurranse vil Regjeringen bevilge 160 millioner kroner til å videreføre prosjektering av Nytt Nasjonalmuseum på Vestbanen i Oslo .	Riikkaidgaskasaš arkiteaktagilvvu vuođul áigu Ráđđehus juolludit 160 miljovnna ruvnno joatkit prošekteremis ođđa nationála dávvirvuorkká Vestbanen báikkis Oslos .
Nasjonalt Folkehelseinstitutts bygninger er i en dårlig forfatning .	Nationála Álbmotdearvvašvuođainstituhta visttit leat heajos dilis .
Regjeringen foreslår å bevilge 37 millioner kroner til oppstart av prosjektering med sikte på full rehabilitering og nybygging .	Ráđđehus evttoha juolludit 37 miljovnna ruvnno álggahit prošekterenbarggu mas áigumuš lea ollásit divodit vistti ja ođđa huksen .
Forprosjektet vil etter planen bli ferdig i 2013 .	Ovdaprošeakta galgá plána mielde gárvvistuvvot jagi 2013 .
Nationaltheatret har behov for rehabilitering .	Nationálateáhtera vistti lea dárbu divodit ja ođastit .
Det er avsatt 10 millioner kroner til å utarbeide et forprosjekt .	Bargui ráhkadahttit ovdaprošeavtta lea ráddjejuvvon 10 miljovnna ruvdno .
Styrket vedlikehold av fengselseiendommene Til forvaltning , drift og vedlikehold av byggene innenfor den statlige husleieordningen , er det budsjettert med 1,4 milliarder kroner i 2011 .	Nannet giddagasopmodagaid áimmahuššama Visttiid hálddašeapmái , doibmii ja áimmahuššamii stáhtalaš viessoláigoortnega siskkobealde , lea bušehttii biddjon 1,4 miljárdda ruvdno 2011 .
Dette inkluderer 30 millioner kroner til ekstraordinært vedlikehold av fengselseiendommene som har et stort vedlikeholdsetterslep .	s. Dat supmi fátmmasta 30 miljovnna ruvnno giddagasopmodagaid liige áimmahuššanbargguide mai áimmahuššan lea bázahallan áiggi dáfus .
Forslaget følger opp tidligere ekstrasatsinger i 2009 og 2010 .	Evttohus čuovvola ovddit liigeáŋgiruššamiid 2009:s ja 2010:s .
Til drift og vedlikehold av ikke-inntektsgivende eiendommer , i hovedsak kulturhistoriske eiendommer , foreslås det i år en bevilgning på 15,9 millioner kroner .	Dienaskeahtes opmodagaid doibmii ja áimmahuššamii , vuosttažettiin kulturhistorjjálaš opmodagaide , árvaluvvo dán jahkái juolluduvvot 15,9 miljovnna ruvdno .
Til forvaltning , drift og vedlikehold av de kongelige eiendommene er det avsatt 23 millioner kroner .	Hálddašit , doaimmahit ja áimmahuššat gonagaslaš opmodagaide lea ráddjejuvvon 23 miljovnna ruvdno .
Nr. : 34/11	Nr. : 34/11
Stort funn i Barentshavet	Stuora petroleagávnnus Barentsábis
Operatøren Statoil har , sammen med partnerne ENI og Petoro , gjort funn i undersøkelsesbrønnen Skrugard nordvest for Hammerfest .	Operatevra Statoil lea searválagaid ENIiin ja Petoroin gávdnan oljju Skrugard oljobohkanguovllus oarjedavábealde Hámmarfeastta .
Dette er det største funnet i Barentshavet siden Goliat ble funnet i år 2000 .	Dát lea stuorimus petroleagávnnus Barentsábis maŋŋil Goliat mii dáhpáhuvai jagi 2000 .
Foreløpige ressurstall fra operatøren viser mellom 150 og 250 millioner fat utvinnbare oljeekvivalenter , med et potensial på ytterligere 250 millioner fat .	Operatevrra gaskaboddosaš resursalogut čájehit gaskal 150 ja 250 miljovnna oljolihti rokkahahtti oljoresurssaid , ja vejolašvuođat leat vel 250 miljovnna oljolihti .
Til sammen inntil 500 millioner fat .	Oktiibuot gitta 500 miljovnna oljolihti .
- Dette er et stort løft for petroleumsvirksomheten i Barentshavet .	- Dát lea stuora mearkkašupmi petroleadoibmii Barentsábis .
Funn av denne størrelsen viser at det fortsatt er et stort potensial på norsk sokkel .	Gávdnosat dákkár sturrodagas čájehit ahte leat ain ovdánahttin vejolašvuođat norgga nannánjuolggi siskkobealde .
Funn som kan løfte ny infrastruktur er spesielt viktige for å sikre kontinuitet i investerings- og aktivitetsnivået i nord , sier olje- og energiminister Ola Borten Moe .	Petroleagávdnosat mat sáhttet buktit ođđa siskkáldas struktuvrraid leat erenoamáš dehálaččat sihkkarastimis investeren- ja doaibmadási jotkkolašvuođa davvin , cealká oljo- ja energiijaministtar Ola Borten Moe .
Funnet er gjort i utvinningstillatelse 532 , om lag 100 km fra Snøhvitfeltet .	Petroleagávnnus lea gávdnon oljobohkanlobis 532 , sullii 100 km eret Snøhvit-guovllu .
Utvinningstillatelsen ble tildelt av regjeringen i 2009 som del av 20. konsesjonsrunde .	Ráđđehus mearridii bohkanlobi jagi 2009 , mii lei oassin 20. konsešuvdnavuorus .
Hvis ressurstallene bekreftes , er funnet stort nok til at en egen utbygging er sannsynlig .	Jos resursalogut duođaštuvvojit , de lea dát petroleagávnnus dan mađe stuoris ahte dohko jáhkkimis lea dárbu hukset sierra bohkanrusttegiid .
I Barentshavet er det nå stor aktivitet i alle faser :	Barentsábis leat dál jođus olu doaimmat iešguđetge dásis :
Snøhvit er i drift og en videreutvikling er under vurdering	Snøhvitguovllus leat barggut jođus , ja árvvoštallojuvvo viiddidit doaimmaid
Goliat er under utbygging	Goliat lea huksema vuolde
En rekke letebrønner skal bores i 2011 og 2012	Moanat oljobohkamat galget dahkkot jagi 2011 ja 2012
Det er stor interesse for Barentshavet i både TFO og de nummererte konsesjonsrundene	Barentsáhpái lea stuora beroštupmi , sihke TFO:s ja nummarastojuvvon konsešuvdnavuoruin
En åpningsprosess for sørlige del av det tidligere omstridte området mot Russland er besluttet	Barentsábi ja Lofuohta hálddašanplánain leat ođđa areálat várrejuvvon boahttevaš juohkimiidda
- Med dette funnet er det manglende elementet i hele kjeden som er nødvendig for å få til en langsiktig videreutvikling av Barentshavet som petroleumsprovins på plass .	Rahpanproseassa máttabealde ovddeš riidovuloš guovllu lahka Ruošša lea mearriduvvon - Dáinna petroleagávdnosiin leat buot váillahuvvon bealit sajis maidda lea dárbu ovddidit Barentsábi petroleaprovinsan guhkit áigái .
Min ambisjon er at vi sammen skal utnytte disse mulighetene til å skape gode arbeidsplasser i Nord-Norge og dermed styrke regionen .	Mu áigumuš lea ahte mii ovttas galgat geavahit dáid vejolašvuođaid ráhkadit buriid bargosajiid Davvi-Norgii ja nu nannet dán guovllu .
Vi står foran noen utrolig spennende år for Norge generelt og Nord-Norge spesielt , sier Ola Borten Moe .	Ovddabealde leat mis olu gelddolaš jagit Norgii oppalaččat ja Davvi-Norgii erenoamážit , dadjá Ola Borten Moe .
Kart ( Oljedirektoratet ) .	Viđji kártii ( Oljodirektoráhtta ) .
Nr. : 52/2007	Nr. : 52/2007
Stortingsmelding om forvaltning av kongekrabbe	Stouorradiggedieđáhus gonagasreappá hálddašeami birra
Kommunikasjonsrådgiver Sigbjørn Larsen 97624678	Gulahalliráđđeaddi Sigbjørn Larsen 97624678
- Regjeringens overordnede målsetting for forvaltning av kongekrabben er i størst mulig grad å begrense videre spredning av kongekrabbe i norske havområder og å sikre en lavest mulig bestand av kongekrabbe utenfor kommersielt område , sier fiskeri- og kystminister Helga Pedersen .	- Ráđđehusa bajimus ulbmil gonagasreappá hálddašeamis lea nu bures go vejolaš ráddjet gonagasreappá leavvama Norgga mearraguovlluide ja sihkkarastit ahte gonagasreabbámáddodat lea nu uhcci go vejolaš gávpeguovlluid olggobealde , dadjá guolástus- ja riddoministtar Helga Pedersen .
I stortingsmeldingen om forvaltning av kongekrabbe legges det økt vekt på ( føre-var-prinsippet ) å redusere risiko for skadelige effekter på miljøet .	Stuorradiggedieđáhusas gonagasreappá hálddašeami birra biddjojuvvo eanet deaddu ( ovddalgihtii ráhkkaneami prinsihppa ) dasa ahte uhcidit vára billisteames birrasa .
Regjeringen foreslår spredningsbegrensende tiltak og fastsettelse av nye grenser for et kommersielt fangstområde .	Ráđđehus evttoha doaibmabijuid mat eastadit leavvama ja ođđa rájiid gávpebivdoguovllu várás .
Innenfor et avgrenset kommersielt område skal det fortsatt være en regulert fangst , men flere skal få ta del i fangsten og det åpnes for fangst av hunnkrabber og legalisering av bifangst .	Ráddjejuvvon gávpeguovllu siskkobealde galgá ain leat muddejuvvon bivdu , muhto eanebut galget beassat searvat bivdui ja galgá beassat bivdit njiŋŋelasreappáid ja galgá leat lohpi váldit lassesállaša .
- Alle fartøy som i dag har adgang til å delta i fangsten skal fortsatt få delta .	- Buot fatnasat mat otne besset searvat bivdui , galget ain beassat bivdit .
I tillegg vil det bli etablert en særskilt områdeadgang for fartøy under 11 meter fra Øst-Finnmark .	Dan lassin galget vuollel 11 mehtera guhkkosaš fatnasat Nuorta-Finnmárkkus oažžut sierra lobi beassat guvlui .
Dette gir anslagsvis en dobling i antall deltakende fartøy i den regulerte fangsten sier fiskeri- og kystministeren .	Dát sullii duppalasttášii muddejuvvon bivdoguovllu bivdofatnasiid logu , dadjá guolástus- ja riddoministtar .
- Selv om dette gir redusert inntektsgrunnlag for fartøy som allerede er inne i fangsten , har jeg tro på at legitimiteten til reguleringen vil øke blant befolkningen i de områder som er mest berørt av kongekrabben , sier fiskeri- og kystminister Helga Pedersen .	– Vaikke vel dát vuolidivččii ge daid fatnasiid dienasvuođu mat dál juo leat mielde bivddus , de mun jáhkán ahte olbmot geat ásset daid guovlluin maidda gonagasreabbá guoská eanemusat , dorjot eanet ja eanet dán muddema , dadjá guolástus- ja riddoministtar Helga Pedersen .
- Det har lenge vært tverrpolitisk enighet om at de som er rammet av kongekrabbens herjinger også skal få førsterett til å utnytte ressursen .	- Guhká juo lea leamaš doarespolitihkalaš ovttamielalašvuohta das ahte maiddái sii , geaid gonagasreabbá lea givssidan , galget beassat ávkkástallat dáinna resurssain .
Dette er imidlertid ikke gjennomført i praksis .	Dát ii leat dattetge čađahuvvon geavadis .
Det retter vi nå opp , sier Helga Pedersen .	Dán mii fertet njulget , dadjá Helga Pedersen .
Hovedtrekkene i regjeringens forslag til tiltak er :	Ráđđehusa doaibmabidjoevttohusa váldočuoggát leat :
Kommersielt område avgrenses mot vest ved 26°Ø som i dag , med unntak av en ny avgrensning mot sørlig del av Porsangerfjorden .	Gávpeguovlu lea ráddjejuvvon oarjjás 26°N bokte nu mo dál , earret ođđa ráddjejumi Porsáŋgguvuona mátta guvlui .
Indre del av Porsangerfjorden inngår dermed ikke lenger i det kommersielle området .	Danne ii gula ge Prosáŋgguvuona siskkit oassi šat gávpeguvlui .
Nytt er også at området avgrenses mot nord , nærmere bestemt fra 26°Ø etter en linje på 71°15’N og østover til territorialgrensen ( 12 nm fra grunnlinjen ) , og videre lik territorialgrensen til grensen mot Russland	Ođas lea ahte guovlu ráddjejuvvo davás guvlui , lagabui mearriduvvon 26°N bokte linjá mielde 71°15’D rájes ja nuorttas guvlui territoriálaráji rádjai ( 12 nm vuođđolinjás ) , ja viidáseappot seammá go territoriálaradji Ruošša rádjái .
Fri fangst av kongekrabbe og utkastforbud utenfor det kommersielle området	Friija gonagasreabbábivdu ja gielddus luoitit daid fas merrii gávpeguovllus
Vurdere forslag om å opprette et fond for desimeringsfangst av kongekrabbe utenfor kommersielt område	Árvvoštallat evttohusa ásahit foandda mii veahke luottahuhttit gonagasreappá gávpeguovllu siskkobealde
Tilrettelegging for støtte til næringstiltak for kommersiell utnyttelse av større deler av bestanden	Oččodit doarjjaortnega daid ealáhusdoaibmabijuid várás maid ulbmil lea ávkkástallat stuorát osiin máddodagas
Ikke tillate oppdrett eller oppfôring av kongekrabbe utenfor avgrenset område	Ii galgga beassat šaddadit dahje biebmat gonagasreappáid ráddjejuvvon guovllu olggobealde
Fangst av både hann- og hunnkrabber innenfor det kommersielle området	Bivdit sihke varris- ja njiŋŋelasreappáid gávpeguovllu siskkobealde
Fangst av skadet krabbe som en andel av kvoten	Bivdit vahágahttojuvvon reappáid oassin earis
Bifangstadgang innenfor det kommersielle området	Váldit lassesállaša gávpeguovllu siskkobealde
Satsing på forskning innenfor bl.a. spredningsproblematikk , økosystemeffekter , bioøkonomiske virkninger og samfunns- og næringsøkonomiske forhold	Áŋgiruššat dutkat earret eará leavvangažaldagaid , ekovuogádatváikkuhusaid , bioekonomalaš váikkuhusaid ja servodat- ja ealáhusekonomalaš diliid
Evaluering av kongekrabbeforvaltningen etter fem år	Leavvaneastadandoaibmabijuid ávki árvvoštallojuvvo jahkásaččat
St.meld. nr. 40 ( 2006-2007 ) Forvaltning av kongekrabbe	Gonagasreabbáhálddašeapmi árvvoštallojuvvo viđa jagi geahčen
Stortingsvalg	Stuorradiggeválga
Valgdagen for stortings- og sametingsvalget er 14. september 2009. 205 kommuner holder også valg søndag 13. september .	Stuorradiggeválgga ja sámediggeválgga válgabeaivi lea čakčamánu 14. beaivi 2009. 205 gielddas dahje suohkanis lea válga sotnabeaivvi čakčamánu 13 beaivvi ge .
Stemmerett og manntall Du må ha stemmerett og stå innført i manntalet for å kunne stemme .	Dus ferte leat jienastanvuoigatvuohta ja don fertet leat girjejuvvon jienastuslohkui jus galggat beassat jienastit .
Legitimasjon	Legitimašuvdna
Valgloven krever at en velger som er ukjent for stemmemottaker skal legitimere seg .	Válgaláhka gáibida ahte juohke jienasteaddji guhte lea vieris jienastagaid vuostáiváldái , galgá duođaštit gii son lea .
Ta derfor med legitimasjon når du skal stemme , det er ikke nok å oppgi navn og fødselsdato .	Danne berret legitimašuvnna váldit mielde go áiggut jienastit , ii leat doarvái muitalit iežat nama ja riegádanbeaivvi .
Valgkort	Válgakoarta
Alle velgere får tilsendt valgkort fra sin kommune .	Buot jienasteddjiide sáddejuvvo válgakoarta poasttas .
På valgkortet finner du informasjon om åpningstid og hvilket valglokale du skal bruke på valgdagen .	Válgakoarttas čuožžu goas jienastanáigi lea ja man válgalanjas don galggat jienastit válgabeaivvi .
Du trenger ikke valgkortet for å stemme , men det går raskere for deg å stemme dersom du tar det med .	Don it dárbbaš válgakoartta , muhto don sáhtát johtileappot jienastit ja seastit áiggi go dus lea válgakoarta mielde .
Hvor kan du stemme ?	Gos beasat jienastit ?
På valgdagen kan du stemme i den kommunen du er manntallsført , det vil si den kommunen du var registrert i folkeregisteret som bosatt pr. 30. juni 2009 .	Válgabeaivvi don sáhtát jienastit dan gielddas dahje suohkanis man jienastuslohkui don ledjet čálihuvvon , dat mearkkaša dan gieldda álbmotregistarii don ledjet girjejuvvon ássin geassemánu 30. beaivvi 2009 .
Skal du forhåndsstemme , kan du gjøre det i hvilken som helst kommune i perioden 10.8.09-11.9.09 .	Jus áiggut ovddalgihtii jienastit , don sáhtát dan dahkat man ihkenas gielddas dahje suohkanis don ieš háliidat áigodagas 10.8.09-11.9.09 .
Slik stemmer du på valgdagen	Ná don jienastat válgabeaivvi
Valgdagen er mandag 14. september .	Válgabeaivi lea vuosárga čakčamánu 14. beaivi .
205 kommuner holder også valg søndag 13. september .	Juohke suohkanstivra sáhttá mearridit ahte gielddas dahje suohkanis galgá dollojuvvot válga sotnabeaivvi čakčamánu 13. beaivvi ge .
På valgdagen 14. september ( og 13. september i kommuner der det er todagers valg ) må du stemme i den kommunen du er registrert bosatt / manntallsført pr. 30. juni .	Válgabeaivvi čakčamánu 14. beaivvi ( ja čakčamánu 13. beaivvi dain gielddain dahje suohkaniin main válga bistá guokte beaivvi ) don fertet jienastit dan gielddas man gieldda ássin don ledjet čálihuvvon álbmotregistarii / jienastuslohkui geassemánu 30. beaivvi .
Husk legitimasjon !	Muitte legitimašuvnna váldit mielde !
Slik forhåndsstemmer du	Ná don jienastat ovddalgihtii
Den ordinære perioden for fohåndsstemmegivning starter 10. august og varer til og med 11. september .	Dábálaš áigodat ovddalgihtii jienastit álgá borgemánu 10. beaivvi ja bistá čakčamánu 11. beaivvi lohppii .
Du kan forhåndsstemme i hvilken som helst kommune i landet .	Don sáhtát ovddalgihtii jienastit man fal gielddas dahje suohkanis miehtá riikka .
Husk å ta med legitimasjon !	Muitte legitimašuvnna váldit mielde !
Slik kan du endre på stemmeseddelen	Ná don sáhtát rievdadit jienastanlihpu
Syke og uføre kan søke kommunen om å få forhåndsstemme hjemme .	Jienastanlihppu mearrida man bellodahkii don attán iežat jienastaga .
På valgdagen kan velgere som ikke er i stand til å ta seg inn i valglokalet , avgi stemme umiddelbart utenfor .	Jus don háliidat váikkuhit dasa geat eavttohasaid du bellodagas válljejuvvojit , don fertet dahkat rievdadusaid jienastanlihpus .
Valgoppgjør : hvem blir valgt	Válgaloahpparehkenastin : geat válljejuvvojit
For å finne ut av hvem som kommer inn på Stortinget , gjennomføres valgoppgjøret i to omganger .	Gávnnahan dihtii geat válljejuvvojit Stuorradiggeáirrasin , čađahuvvo válgaloahpparehkenastin guovtti vuorus .
Først undersøkes det hvor mange mandater partiet / gruppen skal få ( mandatfordelingen ) .	Vuos ferte iskojuvvot galle mandáhta bellodat dahje joavku oažžu ( mandáhtajuogadeapmi ) .
Deretter utpekes de enkelte kandidatene som skal velges inn fra de ulike listene ( kandidatkåringen ) .	Dasto gávnnahit daid eavttohasaid geat galget válljejuvvot guđege listtas ( eavttohasválljen ) .
Nr. : 119	Nr. : 119
Støtte til grenseoverskridende språktiltak i Tana	Doarjja rádjerasttildeaddji gielladoaimmaide Deanus
Regjeringen støtter et samisk språk- , skole- og barnehageutviklingsprosjekt i Tana med 100 000 kroner .	Ráđđehus doarju sámi giella- , skuvla- ja mánáidgárddi ovdánahttinprošeavtta Deanus 100 000 ruvnnuin .
Prosjektet er et samarbeid mellom Tana kommune og Utsjok kommune i Finland .	Dát lea ovttasbarganprošeakta gaskal Deanu gieldda ja Ohcejoga gieldda Suomas .
Utsjok skole på finsk side og Sirma skole på norsk side har hatt et samarbeid over flere år om opplæring i samisk språk og kultur .	Suoma-beale Ohcejoga skuvlla ja norgga-beale Sirpmá skuvlla gaskkas lea máŋga jagi leamašan ovttasbargu sámegielat ja sámi kultuvrra oahpahusain .
Kommunene har også et samarbeid om samisk barnehagetilbud .	Gielddat maiddai ovttasbarget sámi mánáidgárdde fálaldagain .
Nå ønsker kommunene å utvikle og styrke samarbeidet og har utviklet et prosjekt som skal samarbeide om læreplaner , oppvekstplaner , utvikling av samiske læremidler og gi faglig støtte til de som arbeider med oppvekst og skole .	Dál háliidit gielddat ovddidit ja nannet ovttasbarggu ja leat ovdánahttán prošeavtta mas lea sáhka ovttasbarggus oahppoplánaid , bajásšaddanplánaid , ovdánahttimis sámegielat oahpponeavvuid ja addit fágalaš doarjaga ja veahki sidjiide geat barget bajásšaddamiin ja skuvllain .
Prosjektet samarbeider med Samisk høgskole for å ivareta kunnskap om prosjektet .	Prošeakta ovttasbargá Sámi allaskuvllain áimmahuššamis máhtolašvuođa prošeavtta birra .
Som en oppfølging av Handlingsplan for samiske språk vil det bli lagt vekt på å styrke slikt samarbeid .	Sámegiela doaibmaplána čuovvoleamis deattuhuvvo ahte juste dákkár ovttasbarggu galgá nannet .
- Samarbeid om opplæring i samisk språk over grensene er viktig for å få styrket undervisningen og barnas språkutvikling .	- Ovttasbargu rájáid rastá sámegiela oahpahusa oktavuođas lea dehálaš vai nanne oahpahusa ja mánáid giellaovdáneami .
Dette gir oss også et godt erfaringsgrunnlag for grenseoverskridende samarbeid i andre områder av landet , sier arbeids- og inkluderingsminister Dag Terje Andersen .	Dát addá buori vásáhusaid ja vuođu mii šattašii ávkin ja vuođđun ovttasbargui rájáid rastá eará guovlluin riikkas , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar , Dag Terje Andersen .
Nr. : 156	Nr. : 156
Støtte til trespråklig prosjekt i Storfjord kommune	Doarjja golmmagielat prošektii Omasvuona suohkanis
Arbeids- og inkluderingsdepartementet gir 100 000 kroner i støtte til forprosjektet Mangfold styrker , et pilotprosjekt der målet er å synliggjøre og likestille norsk , samisk og kvensk / finsk kultur og språk i Storfjord kommune .	Bargo- ja searvadahttindepartemeanta juolluda 100 000 ruvnno doarjjan ovdaprošektii Mangfold styrker ( Máŋggabealatvuohta nanne ) , ovddasmanniprošeakta man ulbmil lea čalmmustahttit dáru , sámi ja kvena / suoma kultuvrra ja giela ja dahkat daid dásseárvosažžan Omasvuona suohkanis .
- Storfjord kommune er en av mange kommuner i nord hvor » de tre stammers møte ” har vært avgjørende for utviklingen i kommunen .	- Omasvuona suohkan lea okta dain ollu suohkaniin davvin gos ” golmma čeardda deaivvadeapmi ” lea mearridan suohkana ovdáneami .
Dette prosjektet er viktig for å gi alle kulturene i kommunen mulighet for utvikling og felles fremtid .	Dát prošeakta lea dehálaš dasa ahte addit buot suohkaniidda vejolašvuođa ovdánit searválagaid .
Jeg har tro på at prosjektet i Storfjord kan ha overføringsverdi også for andre kommuner , sier statssekretær Raimo Valle .	Mun jáhkán ahte Omasvuona prošeakta sáhttá leat ávkin eará suohkaniidda ge , dadjá stáhtačálli Raimo Valle .
Storfjord kommune erklærte seg i mai 2007 som en trespråklig kommune .	Omasvuona suohkan celkkii iežas golmmagielat suohkanin miessemánus 2007 .
Mange av kommunens innbyggerne har tilhørighet i både norsk , samisk og kvensk / finsk kultur .	Ollu suohkana ássiin lea gullevašvuohta sihke dáru , sámi ja kvena / suoma kultuvrii .
Prosjektet Mangfold styrker skal , gjennom ulike kultur- og opplæringsaktiviteter , fokusere på å fremheve , levendegjøre , revitalisere og utvikle de ulike kulturene og fellesskapet mellom disse i Storfjord .	Prošeakta Máŋggabealatvuohta nanne , galgá iešguđet kultur- ja oahpahusdoaimmaid bokte deattuhit dan ahte ovdandoallat , ealáskahttit , ođđasis ealáskahttit ja ovddidit iešguđet kultuvrraid ja daid searvevuođa Omasvuonas .
Prosjektet skal også utrede tiltak for å virkeliggjøre Storfjord som trespråklig kommune .	Prošeakta galgá maiddái čielggadit doaibmabijuid mat duohtandagašedje Omasvuona golmmagielat suohkanin .
Støtteordning for bredbånd etablert	Doarjjaortnet govdabáddái ásahuvvon
Fornyingsdepartementet har etablert en midlertidig støtteordning for bredbåndsutbygging .	Ođasmahttindepartemeanta lea ásahan gaskaboddosaš doarjjaortnega govdabáddehuksemiidda .
Ordningen skal stimulere til utbygging i områder som ikke er kommersielt lønnsomme å bygge ut .	Ortnet galgá movttiidahttit huksemiidda ii kommersiála gánnáhahtti guovlluin .
Hensikten er å sikre flere husholdninger tilgang til internett .	Ulbmil lea sihkkarastit eambbo báikedoaluide interneahtta oktavuođa .
Støtteordningen har en ramme på 15 millioner kroner .	Doarjjaortnega rámma lea 15 miljovnna ruvnno .
Søknadsfristen er 15. februar 2012 .	Ohcanáigemearri lea guovvamánu 15.b.2012 .
- Regjeringens mål er at innbyggerne skal ha tilgang til bredbånd .	- Ráđđehusa mihttomearri lea ahte ássit galget oažžut govdabátti .
Denne støtteordningen vil tette noen av de siste hullene i bredbåndsdekningen .	Dát doarjjaortnet veaháš deavdá loahppa váilliid govdabáddegokčama dáfus .
Jeg håper vi får inn mange og gode søknader , sier fornyingsminister Rigmor Aasrud .	Mun sávan mii oažžut ollu ja buriid ohcamiid , dadjá ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud .
Midlene er lyst ut som prosjektmidler i regi av Norges forskningsråd .	Ruđat leat almmuhuvvon prošeaktaruhtan Norgga dutkanráđi olis .
Alle kommuner og fylkeskommuner i landet kan søke .	Buot suohkanat ja fylkkagielddat riikkas sáhttet ohcat .
Det kan søkes om inntil 60 prosent av utbyggingsprosjektets totalkostnad .	Sáhttá ohcat gitta 60 proseantta huksenprošeavtta ollislašgoluin .
Rapporten Bredbåndsdekning 2011 viser at om lag 7000 husholdninger i dag mangler er grunnleggende bredbåndstilbud ( 0,64 Mbit / s båndbredde ) .	Raporta Govdabáddegokčan 2011 čájeha ahte sullii 7000 báikedoalus dál váilu vuđolaš govdabáddefálaldat ( 0,64 Mbit / s báddeviidodat ) .
99,7 prosent har i dag et grunnleggende bredbåndstilbud , 94 prosent har tilgang på minimum 4 Mbit , / s mens 67 prosent har tilgang til minimum 25 Mbit / s båndbredde .	99,7 proseanttas lea dál vuđolaš govdabáddefálaldat , 94 proseanttas gávdno unnimus 4 Mbit , / s ja 67 proseanttas ges gávdno unnimus 25 Mbit / s báddeviidodat .
Rapporten er utarbeidet av Nexia på vegne av Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet ( FAD ) .	Raportta lea Nexia ráhkadan Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeantta ( FAD . )
Utlysningen og søknadskriterier finnes på Forskningsrådets nettsted .	Almmuheami ja ohcaneavttuid gávdná Dutkanráđi neahttabáikkis .
Kontaktperson i Forskningsrådet er Vemund Riiser , tlf : 9288654 ,	Oktavuođaolmmoš Dutkanráđis lea : Vemund Riiser , tlf : 9288654 ,
Strategiplan for skolebibliotek i den videregående skolen i Troms 2009-2012	Strategiijaplána skuvlagirjerájuide joatkkaskuvllain Romssa fylkkas 2009-2012
Tromsø 2009	Romsa 2009
Alle strategier og tiltak skal reflektere dette målet .	Buot strategiijjat ja doaimmat galget čujuhit dán ulbmila .
Planen er delt i fire satsingsområder : • • • •	Plána leat juohkán njeallje vuoruhansuorgái : • • • •
Skolebiblioteket : et felles ansvar Kompetanseheving Tilgjengelig skolebibliotek Samarbeid	Skuvlagirjerádju : oktasaš ovddasvástádus Gealbolokten Olámuttos skuvlagirjerádju Ovttasbargu
Strategiplanen er forankret i : Fylkestingsmelding 1:2006 .	Strategiijaplána juohkása dáidda osiide : Fylkkadiggedieđáhus 1:2006 .
Det kunnskapsrike nord Kunnskapsløftet Bibliotekreform 2014 St. meld. nr 31(2007-2008 ) Kvalitet i skolen St. meld. nr. 35 ( 2007-2008 ) Mål og mening For å kunne nå målene i Kunnskapsløftet er det viktig å ha velorganiserte skolebibliotek , som gjenspeiler tilbudene og arbeidsmåtene for den enkelte skole .	Det kunnskapsrike nord / Oahpporikkis davviguovlu Máhttolokten Bibliotekreform 2014/Girjerádjoreforbma 2014 St. dieđáhus nr 31(2007-2008 ) Kvalitet i skolen / Kvalitehtta skuvllas St. dieđáhus nr. 35 ( 2007-2008 ) Mål og mening / Ulbmil ja oaivil Vai ollašuhttit ulbmila Máhttoloktemis lea dalle deaŧalaš go leat bures organiseren skuvlagirjerájuid , mat speadjalastet buot fálaldagaid ja bargovugiid ovttaskas skuvllain .
Organisering av skolebiblioteket og de tilbudene som gis , må ta utgangspunkt i den generelle delen av Kunnskapsløftet , som sier noe om hvordan skolegangen skal forme elevene .	Skuvlagirjerájuid organiseren ja daid fálaldagaid fertet váldit vuolggasaji Máhttolokten oppalaš oasis , mii muitala muhtin muddui mo skuvlavázzin galgá hábmet ohppiid .
Bakgrunn og arbeid med planen Arbeidet med Strategiplan for skolebibliotek i den videregående skolen i Troms 2009-2012 starta i mars 2007 .	Duogáš ja plánenbargu Bargu Strategiijaplána skuvlagirjerájuide joatkkaskuvllain Romssa fylkkas 2009-2012 álggii njukčamánus 2007 .
Det blei da gjennomført en undersøkelse retta mot skolebibliotekarene i videregående skole . Spørsmålene tok utgangspunkt både i tiltakene og selve teksten i Handlingsplan for skolebibliotek i Troms 2002-2005 .	Jearaldagat válde vuolginsaji sihke doaimmain ja ieš alddes teavstta sisdoalus dás Handlingsplan for skolebibliotek i Troms 2002-2005 nammasaš plána ( doaibmaplána skuvlagirjerájuide Romssas ) .
Samtlige skolebibliotekarer svarte på undersøkelsen .	Buot skuvlagirjerádjobargit vástidedje guorahallamiid .
Det påfallende med svarene var at svært få av tiltakene i denne planen var gjennomført .	Čalbmáičuohcci vástádus lei , ahte plána doaimmat leat hui unnán čađahuvvon .
Før planen blei satt ut i livet , var den blitt vedtatt både av utdanningsutvalget og kulturutvalget i Troms fylkeskommune .	Ovdalgo plána doaibmagođii , lei sihke Romssa fylkkasuohkana oahppolávdegoddi ja kulturlávdegoddi dohkkehan dan .
Handlingsplan for skolebibliotek i Troms 2002-2005 finnes på www.tromsfylke.no/skolebibliotek .	Handlingsplan for skolebibliotek i Troms 2002-2005 nammasaš plána dárogillii gávdno dáppe www.tromsfylke.no/skolebibliotek .
Tiltakene , som blei foreslått i planen fra 2002 , er forhold man fortsatt ønsker å få gjort noe med .	Doaimmat mat evttohuvvojedje jagi 2002 plánas , leat dakkárat maid ain háliidit čađahit .
Dette kom tydelig fram på fagforum for skolebibliotekarene i videregående skole som blei arrangert i april 2007 på Bardufosstun .	Dat bođii čielgasit ovdan joatkkaskuvlla skuvlagirjerádjobargiid fágaforumas , mii lágiduvvui čuoŋománus 2007 Bardufosstun:s .
Siden har det vært gjennomført spørreundersøkelser blant elever , lærere og rektorer .	Dán rájes lea dahkkon guorahallamat ohppiid , oahpaheddjiid ja rektoriid gaskkas .
Resultatene fra undersøkelsene har vært diskutert i arbeidsgruppa som blei nedsatt for å arbeide med strategiplanen .	Bohtosat guorahallamiin leat ságastallojuvvon bargojoavkkus mii šattai vuođđuduvvot strategiijaplána bargguin .
Arbeidsgruppa har vært satt sammen av representanter for skolebibliotekarene , lærerne , rektorene , elevene og utdanningsetaten og fylkesbiblioteket .	Bargojoavku lei ná biddjon oktii skuvlagirjerádjobargiid ovddasteaddjit , oahpaheaddjit , rektorat , oahpahusetáhtta ja fylkkagirjerádju .
Tiltakene i denne planen er utarbeidet av arbeidsgruppa på bakgrunn av undersøkelsene .	Dán plána doaimmat leat dahkkon bargojoavku guorahallama vuođul .
Tiltakene har vært forelagt skolebibliotekarene på fagforum i april 2008 , de har vært på høring , blitt presentert på konferansen ” Strategiplan for skolebibliotek i Troms ” 11.-12. november 2008 og presentert på rektormøtet 28. januar 2009 .	Doaimmat leat biddjon ovdan skuvlagirjerádjobargiide fágaforumas cuoŋománus 2008 , dat lea leamaš gulaskuddamis ja biddjon ovdan konferánssas “ Strategiijaplána skuvlagirjerájuide Romssa fylkkas ” skábmamánu 11. – 12. b. 2008:s ja biddjon maiddái ovdan rektorčoahkkimis ođđajagimánu 28. b. 2009:s .
Mål : • Utvikle skolebiblioteket til en god læringsarena for elevene og et ressurssenter for lærerne Tiltakene i strategiplanen er utarbeidet for å kunne oppnå dette målet .	Ulbmil : • Ovddidit skuvlagirjeráju buorre oahppoarenain ohppiide ja resurssaguovddážiin oahpaheddjiide Doaibmabijut strategiijaplánas leat ráhkaduvvon vai dan ulbmila sáhttit juksat .
Undersøkelsen viser at skolebiblioteket som læringsarena er hovedsaken for skolebiblioteket .	Guorahallan čájeha ahte skuvlagirjerádju oahppoarenan lea váldoášši skuvlagirjerádjui .
Skolebiblioteket som læringsarena innebærer tilrettelegging for elevenes læring .	Skuvlagirjerádju oahppoarenan mearkkaša dat leat heivehuvvon ohppiid oahppo mielde .
Skolebibliotekarenes organisatoriske plassering sammen med det pedagogiske personalet er viktig i denne sammenhengen , fordi disse profesjonene skal samarbeide om å tilrettelegge og utvikle skolebiblioteket som læringsarena for elevene .	Skuvlagirjerádjobargiid organisatoralaš sajušteapmi ovttas pedagogalaš bargiin leat deaŧalaš dan oktavuođas , go profešuvnnat galget ovttasbargat láhčit dili ja ovddidit skuvlagirjeráju oahppoarenan ohppiide .
Da arbeidet med planen starta våren 2007 , var bare sju skolebibliotekarer organisert under pedagogisk ledelse .	Go bargu plánain álggii giđđat 2007 , ledje dušše čieža skuvlagirjerádjobargi organiserejuvvon pedagogalaš njunušolbmuid vuollai .
I prosessen med arbeidet med planen har alle skolebibliotekarene fått ny organisatorisk plassering .	Plána bargoproseassas leat buot skuvlagirjerádjobargit ožžon ođđa organisatoralaš sajusteami .
For å nå målene i planen , må tiltakene følges opp .	Vai olahit plána ulbmiliid fertejit doaimmat čuovvoluvvot .
Fylkesutdanningssjefen har ansvar for dette arbeidet i tillegg til å gjennomføre ei årlig evaluering .	Fylkka oahpahushoavddas lea ovddasvástádus dán barggus , ja velá čađahit jahkásaš árvvoštallamiid .
Bibliotekfaglig kompetanse i kombinasjon med pedagogisk kompetanse er nødvendig for å utvikle skolebibliotekene til gode læringsarenaer .	Girjerájufágalaš gealbu ovttas pedagogalaš gealbbuin leat dárbbašlaš ovddidit skuvlagirjerájuid buorre oahppoareain .
Kompetanseheving i skolebibliotek som pedagogisk ressurs og bruken av det må gis både til skolebibliotekarer og lærere .	Skuvlagirjeráju máhttolokten pedagogalaš resurssan ja geavaheapmái ferte addit oahppu sihke bargiide ja oahpaheaddiide .
Når ideen om skolebibliotek som pedagogisk ressurs er forankra hos personalet , kan det utvikles til en god læringsarena for elevene .	Go evttohus skuvlagirjerádju pedagogalaš resurssan leat čatnon bargiide sáhttá dat ovddiduvvot buorre oahppoarenain ohppiide .
Skolebiblioteket som læringsarena skal være organisert , fysisk og digitalt , på en slik måte at elevene lett finner det de søker av bøker og andre medier til sitt arbeid .	Skuvlagirjerádju oahppoarenan galgá leat organiserejuvvon fysalaččat ja digitálálaččat dán láhkai ahte oahppit álkit gávdnet daid girjjiid ja eará mediaid maid sii dárbbašit iežaset bargguide .
Skolebiblioteket skal alltid være tilgjengelig for elevene , og det skal invitere elevene til bruk .	Skuvlagirjerádju galgá álu leat ohppiid olámuttos ja galgá geasuhit ohppiid geavahit dan .
Skolebiblioteket har en viktig funksjon når det gjelder informasjonskompetanse og kan også bidra til å høyne den digitale kompetansen blant elever og lærere .	Skuvlagirjerájut leat deaŧalaš doaibma diehtojuohkingealbbu olis ja maiddái sáhttit veahkehit loktet ohppiid ja oahpaheddjiid digitála gealbbu .
Den læringsplattformen som til enhver tid brukes av fylkeskommunens skoler er en viktig informasjonsarena for skolebiblioteket og møteplass for elevene og bibliotekaren .	Dat oahppovuogádat maid fylkkasuohkana skuvllat iešguđetge áiggis geavahit leat deaŧalaš diehtojuohkinareanain skuvlagirjerájuide ja deaivvadanbáikkiin ohppiide ja girjerádjobargái .
Læringsplattformen skal være en møteplass for alle som jobber i skolebibliotekene , men kan også fungere som møteplass mellom lærerne og skolebibliotekarene .	Oahppovuođudat galgá leat deaivvadanbáiki buohkaide geat barget skuvlagirjerájuin , muhto sáhttá maiddái doaibmat deaivvandanbáikin gaskal oahpaheddjiid ja skuvlagirjerádjobargiid .
Arbeidet med leseutvikling og litteraturformidlingsprosjekter har hatt positiv effekt og arbeidet må videreføres .	Lohkanovddidan bargguin ja girjjálašvuođagaskkustanprošeavttain leat leamaš positiiva beaktu ja barggu ferte joatkit .
Voksne med rett til videregående opplæring har gjerne et annet bibliotekbehov enn de unge elevene i videregående skoler .	Rávis olbmuin geain leat vuoigatvuohta joatkkaohppui leat áibbas eará girjerádjodárbbut go nuorra ohppiin joatkkaskuvllain .
Et samarbeid mellom skolebibliotekene , folkebibliotekene og utdanningsetaten kan gi denne gruppa et tilpasset bibliotektilbud .	Ovttasbargu gaskal skuvlagirjerájuid , álbmotgirjerájuid ja fylkka oahpahusetáhta sáhttá addit dán jovkui heivehuvvon girjerádjofálaldaga .
Skolebibliotekene i Troms inngår nå i et samsøk som kan gjøres i de elektroniske bibliotekkatalogene til mange av folke- , skole- og fagbibliotekene i fylket .	Skuvlagirjerájut Romssa fylkkas álggahit dál oktasaš ohcamuša gos ráhkadit máŋggaid álbmot- , skuvla- ja fágagirjerájuid elektrovnnalaš girjerádjokatalogain fylkkas .
De felles skolebibliotekressursene vil kunne utnyttes til beste for hele fylket .	Daid oktasaš skuvlagirjerádjoresurssat šaddet buoremus lági mielde ávkkálaš olles fylkii .
Skolebiblioteket : et felles ansvar Kvaliteten på elevenes læring er avhengig av flere faktorer , blant annet et godt skolebibliotektilbud integrert i skolens pedagogiske virksomhet .	Kvaliteahtta ohppiid oahpamis leat sorjavaš máŋggaid osiin , earret eará buorre skuvlagirjerádjofálaldagas mii leat heivehuvvon skuvlla pedagogalaš doibmii .
Gode skolebibliotektilbud må utvikles i samarbeid mellom flere parter i skolesamfunnet , fra elevene til beslutningstakerne og skoleeierne .	Buorre skuvlagirjerádjofálaldat ferte ovddiduvvot ovttasbarggus gaskal máŋggaid oasálaččain skuvlaservodagas , ohppiid rájes gitta mearrádusaid dahkiide ja skuvlaoamašteaddjiide .
Skolebiblioteket har ofte vært sett på som skolebibliotekarens ansvar alene , og i noen tilfeller identifisert med skolebibliotekaren .	Skuvlagirjerádju leamaš dávjá geavahuvvon dušše skuvlagirjerádjobargi ovddasvástádussan , ja muhtimin identifiserejuvvon skuvlagirjerádjobargiin .
Dette bekreftes av undersøkelsen gjort i forkant av strategiplanen .	Dán nanne guorahallama mii dahkkui ovdal strategiijaplána ráhkaduvvui .
Flere lærere peker imidlertid i sine svar på at de også bør kjenne sitt ansvar for å bidra til utvikling av skolebiblioteket .	Ollu oahpaheaddjit čujuhit goit iežaset vástádusain ahte sii maiddái fertejit dovdat ovddasvástádusa ovddidit skuvlagirjerájuid .
Noen rektorer ønsker at skolebibliotekarene skal fremme skolebiblioteket og skolebibliotekets interesser tydeligere .	Muhtin rektorat sávvet ahte skuvlagirjerádjobargit galget ovddidit skuvlagirjerájuid ja skuvlagirjerájuid beroštumiid buorebut .
Skolebibliotekarene sier imidlertid i sine svar at de ofte får for liten mulighet til å presentere skolebiblioteket .	Skuvlagirjerádjobargit dadjet goitge iežaset vástádusain ahte sis leat dávjá unnán vejolašvuođat ovdanbuktit skuvlagirjeráju .
Samlet viser svarene at representanter fra forskjellige grupper og profesjoner i skolen mener at utvikling av skolebibliotekene er et felles ansvar .	Oktasaččat čájehit vástádusat ahte iešguđetlágan ovddasteaddji joavkkut ja áššedovdit oaivvildit ahte skuvlagirjerájuid ovddideamit leat oktasaš ovttasvástádus .
Denne holdningen er i overensstemmelse med uttalelser fra Kunnskapsdepartementet om det varslede Skolebibliotekprogrammet som sier at skolebiblioteket skal integreres bedre i skolen .	Dát guoddu lea oktiidoallevaš Máhttodepartemeantta cealkámušain Skuvlagirjerádjoprográmma birra gos boahtá ovdan ahte skuvlagirjerádju galgá sajáiduvvat buorebut skuvlii .
Den enkelte skole under rektors ledelse har ansvar for å integrere skolebiblioteket i skolens pedagogiske virksomhet , mens det er utdanningsetaten ved opplæringssjefen som har det overordnete ansvaret .	Ovttaskas skuvllas lea rektora ovddasvástádus sajáiduhttit skuvlagirjeráju skuvlla pedagogalaš doibmii , muhto dat lea oahpahusetáhtta oahpahushoavddas geas lea bajimuš ovddasvástádus .
Tiltak 1	Doaibma 1
Elever , lærere , rektorer og skolebibliotekarer må sammen arbeide for å utvikle skolebiblioteket .	Oahppit , oahpaheaddjit , rektorat ja skuvlagirjerádjobargit fertejit bargat ovttas ovddidit skuvlagirjeráju .
Det må etableres utviklingsgruppe for skolebiblioteket på hver skole , med representanter fra de nevnte gruppene .	Ferte vuođđodit ovddidanjoavkku skuvlagirjerádjusis juohke skuvllas , gos leat namuhuvvon joavkkuid ovttasteaddjit .
Ei slik gruppe skal vise at utvikling av skolebiblioteket er et felles ansvar i skolene .	Dákkár joavku galgá čájehit ahte skuvlagirjeráju ovdáneapmi skuvllain leat oktasaš ovddasvástádus .
Rektor har ansvar for tiltaket	Rektoris lea ovddasvástádus doibmii
Tiltak 2	Doaibma 2
Årsplanen må forankres i skolens virksomhetsplan , skolens tilbud og klassetrinn , og vise aktiviteter hvor skolebiblioteket spiller en rolle .	Jahkeplána ferte čadnot skuvlla doaibmaplánii , skuvlla fálaldahkii ja luohkkáceahkkái , ja čájehit doaimmaid gos skuvlagirjerádjusis leat deaŧalaš rolla .
Dette kan være tema- og prosjektarbeid , særemner , brukeropplæring for elever , brukeropplæring for lærere , utlån og innlån av gratis lærebøker , lesestimuleringstiltak og eksamensperioder .	Dat sáhttet leat fáddá- ja prošeaktabarggut , sierra fáttát , geavaheaddjioahpahusas ohppiide , geavaheaddjioahpahusas oahpaheddjiide , luoikkahit nuvttá oahppogirjjiid , lohkanmovttideapmi ja eksámenaáigodagat .
Skolebibliotekaren har ansvar for tiltaket	Skuvlagirjerádjobargis lea ovddasvástádus doibmii
Tiltak 3	Doaibma 3
Institusjonalisere fagforum som møtearena Fagforum er en felles møtearena for alle skolebibliotekarene i den videregående skolen .	Ásahit fágaforuma deaivvadanarenan Fágaforumas lea oktasaš deaivvandanarena buot skuvlagirjerádjobargiide joatkkaskuvllas .
Dette er et forum for erfaringsutveksling , informasjon og planlegging .	Dat forum gos leat vásáhuslonuheapmi , diehtojuohkin ja plánen .
Forumet har en sentral rolle i gjennomføring av planen .	Forumas lea guovddáš doaibma plána ollašuhttit .
Fagforumet må organiseres slik at dette blir en god faglig møteplass .	Fágaforum ferte organiseret nu ahte dat šaddá buorre fágalaš deaivvadanbáiki .
Utdanningsetaten har ansvar for tiltaket	Oahpahusetáhtas lea ovddasvástádus doibmii
Tiltak 4	Doaibma 4
Vurdere å etablere koordinatorfunksjon for skolebibliotekene En koordinator skal være pådriver i skolebibliotekspørsmål og skolebibliotekenes kontaktperson i forhold til utdanningsetaten og fylkesbiblioteket .	Árvvoštallat vuođđudit koordináhtordoaimma skuvlagirjerájuide Okta koordináhtor galgá bargat áŋgirit skuvlagirjerádjogažaldagain ja skuvlagirjerádjobargi lea oktavuođaolmmoš oahpahusetáhttii ja fylkkagirjerádjui .
Koordinatoren skal også ha kontakt med systemleverandøren og leverandører av digitale ressurser .	Koordináhttoris galgá maiddái leat oktavuohta systemaskáhppojeaddjái ja digitála resurssaid skáhppojeaddjiide .
Koordinatoren skal arrangere møter og kurs for skolebibliotekarene og samarbeide nært med utdanningsetaten og fylkesbiblioteket for blant anna å følge opp strategiplanen for skolebibliotek i Troms og skolebibliotekprogrammet utarbeidet av Kunnskapsdepartementet .	Koordináhtor galgá lágidit čoahkkimiid ja kurssaid skuvlagirjerádjobargiide ja ovttas bargat oahpahusetáhtain ja fylkkagirjerájuin , ja earret eará čuovvut strategiijaplána skuvlagirjerájuide Romssa fylkkas ja skuvlagirjerádjoprográmma maid Máhttodepartemeanta lea ráhkadan .
Utdanningsetaten er ansvarlig for tiltaket	Oahpahusetáhtas lea ovddasvástádus doibmii
Kompetanseheving	Máhttolokten
Kompetanse er avgjørende for kvalitet .	Máhtto lea mávssolaš kvalitehttii .
Kompetanseheving er etterutdanning og videreutdanning , hvor etterutdanning er uformell kompetanseheving og omfatter etterutdanningskurs , møter og nettverksarbeid , mens videreutdanning er formell kompetanseheving og gir studiepoeng .	Máhttolokten lea lassi oahppu ja joatkkaoahppu , mas lassi oahppu lea eahpeformálalaš máhttolokten ja sisttisdoallá lassi oahppokurssaid , čoahkkimiid ja fierpmádatbargguid go fas joatkkaoahppu lea formálalaš máhttolokten ja addá oahppočuoggáid .
For å kunne nå målene om bruk av skolebibliotek er det nødvendig med kunnskap om skolebibliotek på alle nivåene i skolen , fra beslutningstakerne til elevene .	Vai juksá ulbmiliid skuvlagirjeráju geavahusas lea dárbbašlaš ahte buot dásiin skuvllain leat gealbu skuvlagirjerájusa birra , mearrádusaid dahkkiid rájes ohppiid rádjái .
Tiltak 5	Doaibma 5
Gjennomføre brukeropplæring for elevene Elevene skal ha opplæring i bruk læringssituasjoner slik at elevene gjør enn informasjon om skolebiblioteket , informasjonskompetanse , kildekritikk vektlegges .	Čađahit geavaheaddjioahpahusa ohppiide Oahppit galget oažžut oahpahusa skuvlagirjeráju geavahussii , ja oahpahus ferte čadnot oahppodillái nu ahte oahppit ožžot buoremus lági mielde ávkki das .
av skolebiblioteket , og opplæringa må knyttes til seg best mulig nytte av den .	Geavahusoahpahusa lea eanet go diehtojuohkin skuvlagirjeráju birra , ja ferte gullat skuvlla oahpahusplánii .
Brukeropplæring er mer og må inngå i skolens opplæringsplan . Opplæring i og i bruk av digitale medier er områder som må	Oahpahus diehtojuohkingealbbus , gáldokritihka ja digitála mediaid geavahusas leat suorggit maid ferte deattuhit .
Rektor har ansvar for tiltaket	Rektoris lea ovddasvástádus doibmii
Tiltak 6	Doaibma 6
Lærerne må derfor samarbeide med skolebibliotekarene for å tiltrettelegge og utvikle skolebiblioteket som læringsarena .	Danin oahpaheaddjit fertejit ovttasbargat skuvlagirjerádjobargiiguin lágidit ja ovddidit skuvlagirjeráju oahppoarenan .
Lærerne må kunne veilede elevene i bruk av skolebiblioteket , og det må være et særlig fokus på informasjonskompetanse og kildekritikk .	Oahpaheaddjit galget máhttit bagadit ohppiid skuvlagirjeráju geavahusas , ja erenoamáš deattuhit diehtojuohkinmáhttu ja gáldokritihkka .
Det må vurderes å utarbeide et felles opplegg for de videregående skolene i fylket .	Ferte árvvoštallat ráhkadit oktasaš plána joatkkaskuvllaide fylkkas .
Utdanningsetaten har ansvar for tiltaket	Oahpahusetáhtas lea ovddasvástádus doibmii
Tiltak 7	Doaibma 7
For å få dette til , må det gjennomføres felles kompetansehevingstiltak som fokuserer på skolebiblioteket .	Vai nákce ollašuhttit dán , fertet čađahit oktasaš máhttoloktendoaimmaid mat čalmmustahttit skuvlagirjeráju .
Kompetansehevingstiltakene kan være alt fra felles planleggingsmøter til større kurssamlinger .	Máhttoloktendoaimmat sáhttet leat oktasaš plánenčoahkkimat gitta stuorát kursačoagganeapmai .
Utdanningsetaten har ansvar for tiltaket	Oahpahusetáhtas lea ovddasvástádus doibmii
Tiltak 8	Doaibma 8
Pedagogisk kompetanseheving av skolebibliotekarene Skolebiblioteket som læringsarena er et pedagogisk tilbud .	Pedagogalaš máhttolokten skuvlagirjerájubargiin Skuvlagirjerádju oahppoarenan lea okta pedagogalaš fálaldat .
Det er derfor naturlig at skolebibliotekarene har kompetanse i å veilede elevene i bruk av skolebiblioteket som læringsressurs og i tilrettelegging av skolebiblioteket som læringsarena .	Danin lea lunddolaš ahte skuvlagirjerádjobargiin leat gealbu láhčit dili ohppiide skuvlagirjeráju geavahussii oahpporesurssan ja heivehit skuvlagirjeráju oahppoarenan .
Det må derfor legges til rette for at skolebibliotekarene får mulighet til pedagogisk kompetanseheving i bibliotek som læringsarena og pedagogisk ressurs .	Danin ferte láhčit dili nu ahte skuvlagirjerádjobargit ožžot pedagogalaš máhttoloktema girjeráju geavahussii oahppoarenan ja pedagogalaš resurssan .
Utdanningsetaten har ansvar for tiltaket	Oahpahusetáhtas lea ovddasvástádus doibmii
Tilgjengelig skolebibliotek	Olámuttos skuvlagirjerádju
Skolebibliotekene er en arena for læring og skal derfor være tilgjengelig for elevene gjennom hele skoledagen , jamfør Opplæringslova .	Skuvlagirjerájut leat oahppoarenat ja danne dat galget leat ohppiide olámuttos olles skuvlabeaivvi , veardit Oahpahuslága .
Skolene må ha en plan for hvordan dette kan ivaretas når skolebiblioteket ikke er bemannet .	Skuvllain ferte leat plána mo sáhttit fuolahit jus skuvlagirjerájut leat bargiid haga .
Skolebiblioteket er dessuten møteplass for kulturelle aktiviteter , som blant annet Den kulturelle skolesekken .	Skuvlagirjerádju lea maiddái kultuvrralaš doaimmaid deaivvadanbáiki , earret eará Kultuvrralaš skuvlaseahka .
Skolebiblioteket er også en sosial møteplass for elevene .	Skuvlagirjerádju lea maiddái sosiálalaš deaivvadanbáiki ohppiide .
Tiltak 9	Doaibma 9
Innføre sjølbetjent utlån Sjølbetjent utlån vil gjøre skolebibliotekets samlinger og lærebøkene lettere tilgjengelig for elevene og lærerne , fordi utlån av bøker og andre media ikke er avhengig av skolebibliotekaren .	Čađahit iešluoikkaheami Iešluokkaheapmi dagaha skuvlagirjeráju čoagganemiid ja oahppogirjjiid ohppiide ja oahpaheddjiide olámuttos , dasgo girjjiid ja eará mediaid luoikkaheapmi ii leat sorjavaš skuvlagirjerádjobargis .
Mange elever er dessuten vant med sjølbetjent lån fra grunnskolen og folkebiblioteket .	Ollu oahppit leat dasa lassin hárjánan iešluoikkaheapmái vuođđoskuvllas ja álbmotgirjerádjusis .
Rektor har ansvar for tiltaket	Rektoris leat ovddasvástádus doibmii
Tiltak 10 :	Doaibma 10 :
Skolebibliotekarene må ha kompetanse på linje med lærere i bruk av programmet .	Skuvlagirjerádjobargiin ferte leat gealbu prográmma geavahit seamma láhkai go oahpaheddjiin maid leat .
Lik praksis for alle skolene vil være en fordel for elever , lærere og skolebibliotekarer .	Seamma lágan geavahus ferte buot skuvllain leat ovdamunni ohppiide , oahpaheddjiide ja skuvlagirjerádjobargiide .
Utviklingsgruppa har ansvar for tiltaket	Ovddidanjoavkkus lea ovddasvástádus doibmii
Tiltak 11	Doaibma 11
Planløsning og innredning skal være tilpasset skolebiblioteket som læringsarena Planløsning og innredning i skolebiblioteket må være utformet med tanke på skolebiblioteket som læringsarena .	Plánačoavddus ja skoađas ferte heivehit girjerádjui oahppoarenan Plánačoavddus ja skoađás ferte leat hábmejuvvon dan vuođul ahte skuvlagirjerádju lea dego oahppoarena .
Det skal blant anna være ulike former for arbeidsplasser : Stille for den enkelte , gode arbeidsplasser for grupper og arbeidsplasser for en litt mer avslappet situasjon .	Doppe ferte leat earret eará iešguđetlágan hábmejuvvon bargosajit : Jaskat muhtimiidda , buorit bargosajit joavkkuide ja bargosajit loktes diliide .
Samlingene må være organisert og plassert slik at de er lett tilgjengelig ut fra elevenes arbeidssituasjon .	Čoakkáldagaid fertet organiseret ja bidjat ovdan dan láhkai ahte dat leat olámuttos ohppiid bargodili mielde .
Utviklingsgruppa har ansvar for tiltaket	Ovddidanjoavkkus lea ovddasvástádus doibmii
Tiltak 12	Doaibma 12
Utvikle skolebibliotekets samlinger i tråd med skolens tilbud Samlingene , som skal omfatte alt fra bøker , tidsskrift , aviser , film , musikk og digitale medier , må utvikles i tråd med skolenes tilbud og Kunnskapsløftet .	Ovddidit skuvlagirjeráju čoakkáldagaid skuvlla fálaldagaid vuođul Čoakkáldagat galget sisttisdoallat buot girjjiin , áigečállagiin , áviissain , filmmain , musihkain ja digitálalaš mediain jna. , ja dát fertejit ovddiduvvot skuvlla fálaldaga ja Máhttoloktema mielde .
Det skal tas et ekstra hensyn til samisk språk og kulturkunnskap og flerspråklige tilbud .	Erenomážit galgá váldit sámegiela ja kulturmáhttu ja máŋggaidgielat fálaldagaid .
Lærerne skal trekkes inn i arbeidet med samlingsutvikling sammen med skolebibliotekarene .	Oahpaheddjiid galget mielde bargguin ovttas girjerádjobargiiguin ovddidit čoahkkáldagaid .
Skolebibliotekaren har ansvar for tiltaket	Skuvlagirjerádjubargis lea ovddasvástádus doibmii
Samarbeid Utvikling av gode skolebibliotek er avhengig av godt samarbeid innad i skolen , men også mellom skolen og andre parter .	Ovttasbargu Skuvlagirjeráju ovdáneapmi lea sorjavaš buorre ovttasbarggu skuvlla siskkildasas , muhto maiddái eará oassebeliin .
Det faglige og kollegiale samarbeidet mellom skolebibliotekarene i fylket skal ivaretas .	Fágalaš ja ámmátlaš ovttasbargu gaskal skuvlagirjerádjobargiid galget fuolahuvvot .
Skolebibliotekarene skal enkeltvis og som gruppe samarbeide med en eventuell koordinator for skolebibliotek , fylkesbiblioteket og utdanningsetaten .	Skuvlagirjerájuid bargit galget ovttaskasat ja joavkun ovttasbargat ovttain koordináhttoriin skuvlagirjerájuin , fylkkagirjerájuin ja oahpahusetáhtas .
Det vil i flere tilfeller være naturlig å etablere samarbeid mellom skolebibliotek og folkebibliotek og mellom skolene .	Lea lunddolaš ásahit ovttasbarggu gaskal skuvlagirjerájuid ja álbmotgirjerájuid ja skuvllaid gaskkas .
Det må også være et samarbeid mellom rektorene og utdanningsetaten .	Rektorat ja oahpahusetáhta fertejit maiddái ovttasbargat .
Lov om folkebibliotek stadfester at fylkesbiblioteket skal ha et avtalefestet samarbeid med fylkeskommunens skoleledelse og at fylkesbibliotekets faglige kompetanse stilles til rådighet for skolemyndighetene .	Álbmotgirjerádju láhka nanne ahte fylkkagirjerájus galgá leat šiehtadussii čadnon ovttasbargat fylkkasuohkana skuvlanjunnužiin ja fylkkagirjerájuin fágalaš gealbbu biddju geavahussii dárbbu mielde skuvlaeiseváldiide .
Tiltak 13	Doaibma 13
Legge til rette for utvikling av litteraturformidlig og lesestimulering Det må legges til rette for litteraturformidling og lesestimuleringsprosjekter .	Láhčit dili ovddidit girjjálašgaskkusteami ja lohkanmovttidahttin Dilli ferte heivehuvvot girjjálašvuođagaskkusteapmái ja lohkanmovttidahttinprošeavttaide .
Prosjektet Tromsungdom leser har sitt utspring i Handlingsplan for skolebibliotek i Troms 2002-2005 .	Romssa fylkka nuorat lohket - lea vuođđu Handlingsplan for skolebibliotek i Troms 20022005 nammasaš prošeavttas .
Tiltaket er godt forankra på flere skoler , men bør videreutvikles i samarbeid med norsklærere for blant annet å tilpasses norsk som totimersfag .	Dat nannejuvvui vel eanet doaibmaplánain Atte saji lohkamii . Doaibma lea bures sajáiduvvan máŋgga skuvllas , muhto berrešii viidáseappot ovddiduvvot ovttasbargguin dárogielat oahpaheddjiin earret eará heivehit dárogiel guovttedimmofágan .
Fylkesbiblioteket har ansvar for tiltaket	Fylkkagirjerádjusis lea ovddasvástádus doibmii
Tiltak 14	Doaibma 14
Sørge for et godt skolebibliotektilbud til voksne som tar videregående opplæring Folkebiblioteket vil i noen sammenhenger være mer egnet som studiebibliotek for voksne som tar videregående opplæring .	Fuolahit buoret skuvlagirjerádjofálaldaga rávis olbmuide geat váldet joatkkaoahppu Álbmotgirjerádju lea muhtin oktavuođain eanet heivehuvvon oahppogirjerádju rávis olbmuide geat váldet joatkkaoahppu .
Et samarbeid mellom skolebibliotek i den videregående skolen og folkebibliotekene er nødvendig for å sikre et godt skolebibliotektilbud for voksne som tar videregående opplæring , jamfør Strategiplan for voksenopplæring 2007-2012 .	Ovttasbargu gaskal joatkkaskuvlla skuvlagirjeráju ja álbmotgirjeráju leat hui dárbbašlaš sihkkarastit buoret skuvlagirjerádjofálaldaga rávis olbmuide geat váldet joatkkaoahppu , veardit “ Strategiplan for voksenopplæring 2007-2012 ” .
Skolebibliotekene og utdanningsetaten har ansvar for tiltaket	Skuvlagirjerájuin ja oahpahusetáhtas leat ovddasvástádusat doibmii
Tiltak 15	Doaibma 15
Utrede innføring av felles elektronisk bibliotekkatalog for de videregående skolene Katalogene ved de videregående skolene gjøres tilgjengelig gjennom det regionale samsøket i Troms .	Álggahit guorahallat oktasaš elektrovnnalaš oktasaš girjerádjokataloga joatkkaskuvllaide Katalogat joatkkaskuvllain dahkat olámuttos regionálalaš ovttasohcamuša bokte Romssa fylkkas .
Det skal likevel utredes innføring av en felles elektronisk bibliotekkatalog for de videregående skolene .	Dattege guorahallat oktasaš elektrovnnalaš girjerádjokataloga joatkkaskuvllaide .
Ei utreding vil gi den nødvendige forankringa et slikt tiltak må ha før det settes i verk .	Diekkár guorahallan addá dárbbašlaš vuolggasaji makkár doaimmat fertejit leat ovdalgo dat biddjojit geavahussii .
Det må også utarbeides et felles regelverk for bruk av skolebibliotekenes samlinger .	Ferte maiddái ráhkadit oktasaš njuolggadusvuođu geavahussii skuvlagirjerájuid čoakkáldagain .
Utredningen skal foreligge 1. desember 2009 .	Guorahallan galgá leat gárvvis juovlamánu 1. b. 2009 .
Utdanningsetaten har ansvar for tiltaket	Oahpahusetáhtas lea ovddasvástádus doibmii
Planen er et samarbeid mellom Troms fylkeskommunes utdanningsetat og Troms fylkesbibliotek Foto : Aud Tåga	Plána lea ovttasbargu gaskal Romssa fylkkasuohkana oahpahusetáhta ja Romssa fylkkagirjeráju Govat : Aud Tåga
STRATEGIPLAN FOR SAMISK SPRÅK OG SAMISK KULTURKOMPETANSE	STRATEGIIJAPLÁNA SÁMEGIELAS JA SÁMI KULTURGEALBBUS
Vedtatt av fylkesrådet 29.05.07	Dohkkehuvvon fylkkaráđis 29.05.07
Innledning ... 4 1.1 Tilbakeblikk ... 4 1.2 Hovedsatsingsområder ... 4 1.3 Strategiplan med konkrete tiltak ... 4 2 .	Álgu ... 4 1.1 Ruovttoluottageahčastat ... 4 1.2 Váldovuoruhansuorggit ... 4 1.3 Strategiijaplána mas leat konkrehta doaibmabijut ... 4 2 .
Grunnlag ... 5 2.1 Lovgrunnlag ... 5 2.1.1 Samelovens språkregler ... 6 2.1.2 Hvilke fylkeskommunale virksomheter omfattes av loven ? ...	Vuođđu ... 5 2.1 Láhkavuođđu ... 5 2.1.1 Sámelága giellanjuolggadusat ... 6 2.1.2 Guđe fylkkasuohkana doaimmaide gusto láhka ? ...
6 2.1.3 Loven i praksis ... 6 2.1.4 Hvilke samiske språk ? ...	6 2.1.3 Láhka geavahusas ... 6 2.1.4 Makkár sámegillii ? ...
Omfang og formål ... 11 4.1 Omfang ... 11 4.2 Formål ... 11 5 .	Gustoviidodat ja ulbmil ... 11 4.1 Gustoviidodat ... 11 4.2 Ulbmil ... 11 5 .
Mål ... 14 Mål 1 ... 14 Mål 2 ... 14 Mål 3 ... 15 7 .	Mihttomearit ... 14 Mihttomearri 1 14 ... Mihttomearri 2 15 ... Mihttomearri 3 15 7 . ...
Klageordning ... 28 Vedlegg ... 29	Váidinortnet ... 29 Mildosat ... 30
Planen gjaldt perioden 2002-2004 og er senere rullert av fylkesrådet .	Plána lei áigodahkii 2002-2004 , ja maŋŋá lea fylkkaráđđi dan ođđasit árvvoštallan .
Planen ble for alvor fulgt opp fra og med 2003 , da en egen samisk språkkonsulent ble tilsatt .	Plána čuovvoluvvui duohtavuođas 2003 rájes , dallego sámi giellakonsuleanta álggii virgái .
Da mange av tiltakene er gjennomført og nye behov har oppstått , er det nå behov for en ny plan .	Olu dain doaibmabijuin leat čađahuvvon ja ođđa dárbbut leat čuožžilan , ja danne lea dál dárbu ođđa plánii .
Sametinget , som årlig bevilger midler til oppfølging av samelovens språkregler , krever at fylkeskommunen har et oppdatert plangrunnlag i form av strategiplaner med konkrete tiltak .	Sámediggi , mii jahkásaččat juolluda ruđaid sámelága giellanjuolggadusaid čuovvoleapmái , gáibida ahte Romssa fylkkasuohkan ráhkada strategiijaplána mas leat konkrehta doaibmabijut .
Formålet med tospråklighetstilskuddet er å bevare , styrke og fremme bruken av samisk språk i offentlig forvaltning .	Doarjaga ulbmil lea gáhttet , nannet ja ovddidit sámegiela almmolaš hálddašeamis .
Det er en overordnet målsetting for Sametinget at kommuneforvaltningen fullt ut skal bli tospråklig , slik at samisk- og norsktalende får en likeverdig tjenesteyting .	Sámedikki bajitdási mihttomearri lea ahte suohkanhálddašeapmi galgá leat dievaslaččat guovttegielat , nu ahte sámegielagat ja dárogielagat ožžot ovttaárvosaš bálvalusaid .
Tospråklighetstilskuddet skal også sikre enkeltpersoners rettigheter i henhold til samelovens språkregler .	Guovttegielalašvuođadoarjja galgá maiddái dáhkidit ovttaskas olbmuid vuoigatvuođaid sámelága giellanjuolggadusaid ektui .
Samiske spørsmål er godt integrert i fylkeskommunens planer og meldinger , og de viktigste fylkeskommunale planer er oversatt , enten i papirformat eller lagt på nett .	Sámi gažaldagat leat hui bures integrerejuvvon fylkkadikki dábálaš plánaide ja deaŧaleamos fylkkasuohkana áššegirjjiit leat jorgaluvvon sámegillii báberhámis dahje biddjon nehttii .
Fylkeskommunen har fått ny grafisk profil som innebærer at logoen til fylkeskommunen alltid er tospråklig : norsk og samisk .	Fylkkasuohkan leat maid ožžon gráfalaš iešlági mii mielddisbuktá ahte fylkkasuohkana gráfalaš iešlágis lea namma guovtti gillii : dárogillii ja sámegillii .
Dette følger også av at Stortinget har vedtatt at Troms har offisielt navn både på norsk og samisk .	Dát čuovvu maiddái das ahte Stuorradiggi lea buorrindohkkehan ahte Romssa fylkkas lea almmolaš namma sihke dárogillii ja sámegillii .
Det er gjennomført en rekke kurs i samisk kulturkompetanse , både generelle kurs og mer etatsspesifikke kurs .	Leat maiddái čađahan kurssaid sámi kulturgealbbus , sihke dábálaš kurssaid ja erenoamáš etahtáid ovddas .
Samisk språk ( oppfølging av forpliktelser i forhold til Samelovens språkregler ) .	Sámegiella ( doahttalit geatnegasvuođaid mat čuvvot sámelága giellanjuolggadusain ) .
Samisk kulturkunnskap , i vid forstand , blant ansatte og politikere .	Sámi kulturmáhttu , viiddis mearkkašumis , bargiid ja politihkkariid ektui .
Denne strategiplanen er en overordnet plan for hele fylkeskommunen , som kan følges opp og / eller integreres i de ulike fylkeskommunale virksomheters plansystemer .	Dát strategiijaplána lea bajidási plána mii guoská olles fylkkasuohkanii , maid sáhttá čuovvolit ja/dahje integreret daid iešguđetge fylkkasuohkana doaimmaid plánaortnegiin .
1.3 Strategiplan med konkrete tiltak Sametinget gjør spesielt oppmerksom på fylkeskommunens ansvar for at tospråklighetsmidlene brukes til styrking av samisk språk og at det lages språkplaner	1.3 Strategiijaplána mas leat konkrehta doaibmabijut Sámediggi fuomášuhttá erenomážit ahte fylkkasuohkanis lea geatnegasvuohta geavahit guovttegielalašvuođadoarjaga nannet sámegiela , ja ahte fylkkasuohkan 4
hvor det tydelig fremkommer hvordan fylkeskommunen vil arbeide for styrking av samisk språk fremover .	ráhkada giellaplánaid main boahtá čielgasit ovdan mo fylkkasuohkan áigu bargat nannet sámegiela ovddasguvlui .
Sametinget krever i tillegg årlig rapportering og regnskap over bruken av midlene , som legger føringer på plangrunnlaget .	Sámediggi gáibida jahkásaš raporterema ja rehketdoalu movt guovttegielalašvuođadoarjja geavahuvvo , mii láhčá dili plánavuđđui .
I rapporten skal det klart komme frem : 1 .	Raporteremis galgá čielgasit boahtit ovdan : 1 .
Hvordan har midlene fremmet samisk språk i fylkeskommunen ?	Movt ruhtadoarjagat leat ovdánahttán sámegiela oppalaččat fylkkasuohkanis ?
Hva slags tilbud har fylkeskommunen i forhold til Samelovens språkregler , og hvilke konkrete tiltak er gjennomført ?	Makkár fálaldagat leat fylkkasuohkanis sámelága giellanjuolggadusaid ektui , ja makkár konkrehta doaibmabijut leat čađahuvvon ?
Hvordan er tospråklighetsmidlene ellers blitt brukt ?	Movt muđui lea guovttegielalašvuođajuolludeapmi geavahuvvon ?
Hvordan var resultatene for tiltakene ( jfr. 1. og 2. punkt ) ? 4 .	Makkárat ledje doaibmabijuid bohtosat ( vrd. 1. ja 2. čuoggáid ) 4 .
Vurdering av det samiske språkets status i fylkeskommunen .	Árvvoštallat sámegiela dili fylkkasuohkanis .
Helhetlig evaluering .	Oppalaš evalueren .
Bruk av tospråklighetsmidlene i forhold til fjorårets plan .	Guovttegielalašvuođajuolludeapmi ja dan geavaheapmi diimmá plána ektui .
Hvordan vil fylkeskommunen bedre situasjonen for samisk språk i fylkeskommunen , fremme bruk og synliggjøring av samisk , og hvordan vil fylkeskommunen bruke neste års tilskudd ?	Movt fylkkasuohkan áigu buoridit fylkkasuohkana gielladili , ja ovdánahttit sámegiela čalmmusteami ja geavaheami , ja movt áigu fylkkasuohkan geavahit boahtte jagi juolludeami ?
Troms fylkeskommune finner , ut fra den nære sammenhengen mellom samisk språk og samisk kulturkompetanse , at det er naturlig å ha en integrert plan for både samisk språk og samisk kulturkompetanse .	Romssa fylkkasuohkana mielas lea lagaš gaskavuohta gaskal sámegiela ja sámi kulturgealbbu , ja ahte lea lunddolaš ráhkadit integrerejuvvon plána sihke sámegielas ja sámi kulturgealbbus .
Fylkestinget setter årlig av midler til å følge opp samisk språk og samisk kulturkompetanse .	Fylkkadiggi bidjá jahkašaččat ruđaid čuovvolit sámegiela ja sámi kulturgealbbu .
På denne bakgrunn omdefineres tidligere handlingsplan til en strategiplan med tilhørende tiltaksdel .	Dán oktavuođas ođđasit definerejuvvo ovddeš doaibmaplána strategiijaplánan mas lea gullevaš doaibmabidjooassi .
Tiltaksdelen rulleres årlig av fylkesrådet .	Fylkkaráđđi ođđasit árvvoštallá doaibmabidjooasi jahkásaččat .
Etatene er invitert med på en prosess rundt utarbeidelse av strategiplan , men interessen har vært laber .	Etáhtat ledje bovdejuvvon mielde prosessii veahkkin ráhkadit dán strategiijaplána , muhto leamaš hui unnán beroštupmi dasa .
Denne strategiplanen er utarbeidet i samarbeid mellom informasjonssenteret og fylkesrådsleders kontor .	Dát strategiijaplána lea ovttasbargu gaskal diehtojuohkinguovddáža ja fylkkaráđijođiheaddji kantuvrra .
Planen vil gå til høring i etater og sentra , før endelig behandling i fylkesrådet .	Plána sáddejuvvo gulaskuddamii etáhtaide ja guovddážiidda , ovdal go fylkkaráđđi loahpalaččat meannuda dan .
Fylkestinget har tidligere vedtatt handlingsplanen , men dette anses ikke lenger nødvendig etter innføringen av parlamentarisme , da strategiplanen er rettet mot den fylkeskommunale organisasjon .	Fylkkadiggi lea ovddežis dohkkehan doaibmaplána , muhto dat ii oro šat dárbbašlaš maŋŋágo álggaheimmet parlamentarisma , dannego strategiijaplána lea oaivvilduvvon fylkkasuohkana organisašuvdnii .
Fylkestinget vil få kjennskap til hovedtrekkene i oppfølgingen av planen gjennom den årlige behandlingen av statusrapport for samarbeidsavtalen med Sametinget .	Fylkkadiggi oažžu jahkásaččat dán plána čuovvoleami váldočuoggáid go gieđahallá Sámedikki ovttasbargošiehtadusa stáhtusraportta .
Grunnlag 2.1 Lovgrunnlag Troms fylkeskommunes politikk i forhold til samisk språk og kultur forutsettes å bygge på nasjonalt lovgrunnlag og å være i samsvar med internasjonal urfolksrett , samtidig som fylkeskommunen utformer en egen selvstendig politikk .	Vuođđu 2.1 Láhkavuođđu Romssa fylkkasuohkana politihkka sámegiela ja sámi kultuvrra ektui galgá ain leat álbmotlaš láhkavuođu ja riikkaidgaskasaš eamiálbmotvuoigatvuođaid mielde , seammásgo fylkkasuohkan hábme sierra iešheanalis politihka dain surggiin .
Enkelte lover , som samelovens språkregler , er minimumsregler , og fylkeskommunen kan velge å påta seg mer omfattende forpliktelser enn loven krever .	Muhtin lágat , nugo sámelága giellanjuolggadusat , leat vuollerádjenjuolggadusat , ja fylkkasuohkan sáhttá válljet váldit badjelasas eanet geatnegasvuođa go láhka gáibida .
Dette fremkommer av denne planen .	Dat boahtá ovdan dán plánas .
2.1.1 Samelovens språkregler Troms fylkeskommune omfattes av Samelovens språkregler som trådte i kraft 1. januar 1992 .	2.1.1 Sámelága giellanjuolggadusat Sámelága giellanjuolggadusat leat doaibman ođđajagimánu 1. beaivvi 1992 rájes ja gustojit maiddái Romssa fylkkasuohkanii .
Formålet med språkreglene er å bevare og utvikle det samiske språket ved særlig å styrke bruken av språket i offentlig sammenheng .	Giellanjuolggadusaid váldoulbmil lea seailluhit ja ovddidit sámegiela , dakko bokte ahte nannet sámegiela geavaheami almmolaš oktavuođain .
Loven likestiller norsk og samisk språk innenfor et nærmere definert forvaltningsområde .	Láhka bidjá sámegiela ja dárogiela ovtta dássái mearriduvvon hálddašanguovllus .
Forvaltningsområdet for samisk språk omfatter pr. 01.01.07 kommunene Kautokeino , Karasjok , Tana , Nesseby og Porsanger i Finnmark , Kåfjord i Troms og Tysfjord i Nordland .	Sámegiela hálddašanguvlui gullet Guovdageainnu , Kárášjoga , Deanu , Unjárgga ja Porsáŋggu suohkanat Finnmárkkus , Gáivuona suohkan Romssa fylkkas ja Divttasvuona suohkan Nordlándda fylkkas .
Samelovens språkregler omfatter videre Finnmark fylkeskommune , Troms fylkeskommune og Nordland fylkeskommune .	Sámelága giellanjuolggadusat gustojit velá Finnmárkku fylkkagildii , Romssa fylkkasuohkanii ja dál maiddái Nordlándda fylkkasuohkanii .
Enkelte regler gjelder også for Universitetet i Tromsø og andre statlige organer .	Muhtun njuolggadusat gustojit maid Romssa universitehtii ja eará stáhta orgánaide .
Troms fylkeskommune omfattes av Samelovens språkregler etter definisjoner i § 3-1 , punktene 2 – 4. 2.1.2 Hvilke fylkeskommunale virksomheter omfattes av loven ?	Romssa fylkkasuohkan galgá doahttalit sámelága giellanjuolggadusaid § 3-1 , čuoggáid 2. – 4 . 2.1.2 Guđe fylkkasuohkana doaimmaide gusto láhka ?
Samelovens språkregler er minimumsregler og Troms fylkeskommune ønsker å gå lenger enn minimumsreglene .	Sámelága giellanjuolggadusat lea vuollerádjenjuolggadusat ja Romssa fylkkasuohkan háliida dahkat eanet go maid vuollerádjenjuolggadusat gáibidit .
Kapittel 6 og 7 i denne planen representerer fylkesrådets fortolkning av de krav som stilles til Troms fylkeskommune og som fylkeskommunen påtar seg utover minimumskravene .	Dán plána kapihtal 6 ja 7 buktet ovdan fylkkaráđi dulkoma dain gáibádusain mat leat Romssa fylkkasuohkanii ja maid fylkkasuohkan váldá badjelasas lassin vuollerádjenjuolggadusaide .
Fylkesrådet fastsetter at Samelovens språkregler gjelder for følgende fylkeskommunale institusjoner : Fylkeskommunens sentraladministrasjon : •	Fylkkaráđđi mearrida ahte sámelága giellanjuolggadusat gustojit dáidda fylkkasuohkana institušuvnnaide : Fylkkasuohkana guovddášhálddahus : •
Alle etater og sentra	Buot etáhtat ja guovddážat
Tannhelsetjenesten : •	Bátnedearvvašvuođabálvalus : •
Alle tannhelsedistrikt med tilhørende klinikker i Troms	Buot bátnedearvvašvuođaguovllut Romssa fylkkas ja daidda gullevaš divššohagat
Videregående skoler : •	Joatkkaskuvllat : •
Alle videregående skoler	Buot joatkkaskuvllat
Politisk nivå : •	Politihkalaš dássi : •
Politikere i Troms fylkeskommune har krav på tolking og må kunne fremme saker på både norsk og samisk , muntlig og skriftlig .	Romssa fylkkasuohkana politihkkariin leat vuoigatvuohta oažžut dulkoma ja galget sáhttit ovddidit áššiid sihke dárogillii ja sámegillii , njálmmálaččat ja čálalaččat .
Saker fremmet på samisk skal oversettes av samisk språkkonsulent .	Áššiid mat ovddiduvvojit sámegillii galgá giellakonsuleanta jorgalit .
2.1.3 Loven i praksis Dette betyr at fylkeskommunale virksomheter ved henvendelser til befolkningen i Troms , inkludert befolkningen i forvaltningsområdet , skal : •	2.1.3 Láhka geavahusas Dát mearkkaša ahte go Romssa fylkka ássit váldet oktavuođa , dás maiddái sii geat ásset sámegiela hálddašanguovllus , de galget fylkkasuohkana ásahusat : •
kunngjøre på samisk ( inkludert skilting )	almmuhit sámegillii ( maiddái galbema )
oversette regler og skjemaer til samisk	jorgalit njuolggadusaid ja skoviid sámegillii
ha tilgjengelig informasjon på nettsider på samisk	fállat dieđuid sámegillii neahttasiidduin
De skal videre : •	Ásahusat galget viidáseappot : •
gi permisjon med lønn for å skaffe seg kunnskaper i samisk når organet har behov for slik kunnskap	addit bálkáhuvvon oahpahusvirgelobi oahpahallat sámegiela go orgánas lea dárbu dakkár máhttui 6
kunne betjene befolkningen på samisk slik :	sáhttit bálvalit álbmoga sámegillii nu ahte : •
Alle organisasjonsenheter skal kunne besvare skriftlige henvendelser på samisk .	Buot organisašuvdnaovttadagat galget sáhttit vástidit čálalaččat sámegillii .
Dersom nødvendig samiskkompetanse ikke finnes kan tjenesten kjøpes eller samisk språkkonsulent kan forespørres .	Jus dárbbašlaš sámegielgealbu ii gávdno , de galgá bálvalusa sáhttit oastit dahje jearrat giellakonsuleanttas veahki .
Tannklinikkene i Nord-Troms tannhelsedistrikt og Nordreisa og Skånland videregående skoler skal kunne betjene samisktalende muntlig på tjenestestedet .	Davvi-Romssa bátnedearvvašvuođaguovllu bátnedivššohagat ja Ráissa ja Skániid joatkkaskuvllat galget sáhttit bálvalit sámegillii njálmmálaččat bargosajis .
Dersom nødvendig samiskkompetanse ikke finnes skal det lages rutiner for tolketjeneste i samråd med samisk språkkonsulent .	Jus ii leat sámegielgealbu , de galget ráhkadit dulkonrutiinnaid ovttas giellakonsuleanttain .
Den enkelte institusjon / skole / etat er selv økonomisk ansvarlig for oppfølging av disse retningslinjene .	Juohke institušuvnnas / skuvllas / etáhtas lea alddis ekonomalaš ovddasvástádus čuovvolit dáid njuolggadusaid .
Det kan årlig søkes om midler jfr. kap. 5.4 .	Lea vejolaš ohcat ruhtademiid gč. kap. 5.4 .
Fylkesrådet kan etter søknad gjøre midlertidig unntak fra disse bestemmelsene .	Fylkkaráđđi sáhttá gaskaboddosaččat čoavdit institušuvnnaid dáin gáibádusain .
I slike saker skal samisk språkkonsulent gis anledning til å uttale seg .	Dákkár čoavdináššis ferte vuos giellakonsuleanta buktit iežas oainnu .
Dersom det søkes om unntak fra minimumsbestemmelsene i samelovens språkregler , skal også Sametinget gis anledning til å uttale seg .	Jus ohccojuvvo gaskaboddosaččat čovdot sámelága giellanjuolggadusaid gáibádusain , de galgá maiddái Sámedikkis leat vejolašvuođa buktit iežas oainnu .
2.1.4 Hvilke samiske språk ?	2.1.4 Makkár sámegillii ?
Samisk språk omfatter mange dialekter .	Sámegielas leat máŋga suopmana .
Noen velger å betegne de ulike dialekter som egne språk .	Muhtimat válljejit gohčodit daid iešguđetge suopmaniid sierra giellan .
I Troms er nordsamisk den eneste dialekten som tradisjonelt er nyttet .	Romssas lea davvisámegiella áidna suopman mii árbevirolaččat lea geavahuvvon .
I moderne tid er det en del tilflyttere til fylket med annen dialekt , / språkbakgrunn eksempelvis luleog sørsamisk .	Ođđa áiggis leat boahtán sirddolaččat fylkii main leat eará suopmanat , / gielladuogážat omd. julev- ja lullisápmelaččat .
For Troms fylkeskommunes del menes med samisk språk i denne strategiplanen nordsamisk .	Romssa fylkkasuohkan oaivvilda ahte sámegiella dán strategiijaplánas lea davvisámegiella .
For undervisning i samisk språk i videregående skole gjelder lov om videregående opplæring .	Joatkkaskuvllaid sámegieloahpahus gullá joatkkaskuvllaid oahpahusa lága vuollái .
2.1.5 Lov om stedsnavn Lov av 18. mai 1990 om Stadnamn ( vedlegg 2 ) regulerer hvilke navn som skal brukes på steder som kan kartfestes .	2.1.5 Báikenammaláhka Báikenammaláhka mii lea beaiváduvvon miessemánu 18. b. 1990 ( mielddus 2 ) mearrida nammageavaheami dain báikkiin maid sáhttá kártii bidjat .
Mange steder i Troms har samiske og kvenske navn i bruk i muntlig sammenheng , men ikke skriftlig .	Romssa fylkkas leat máŋgga báikkis sámi dahje suomasogalaččaid namat njálmmálaš anus , muhto eai leat čálalaš anus .
På steder hvor skrivemåte på samisk ikke er fastsatt kan offentlig organ reise navnesak for å få fastsatt skrivemåte ( § 6 ) .	Dain báikkiin main ii leat mearriduvvon sámegiel čállinvuohki sáhttá almmolaš orgána cegget nammaášši vai čállinvuohki mearriduvvo ( § 6 ) .
Dette innebærer i praksis skilt , adresselister o.a. .	Namalassii galbbain , čujuhuslisttuin j.e. .
Når det gjelder fylkeskommunale veier og anlegg og lignende , er det fylkeskommunen som vedtar navn på disse ( § 6 ) .	Go lea sáhka fylkkasuohkana geainnuin ja huksehusain , de fylkkasuohkan ieš mearrida daid namaid ( § 6 ) .
I den senere tid er det igjen blitt vanlig at samer tar i bruk samiske navn , både fornavn og etternavn .	Daid maŋimuš áiggiid leat šaddan dábálaš ahte sápmelaččat atnigohtet sámegiel namaid , sihke ovdanama ja goarggu .
I mange tilfeller inngår da samiske tegn i navnene .	Dávjá leat namain maiddái sámegielbustávat .
2.1.7 Bruk av samiske stedsnavn og personnavn i Troms fylkeskommune Det er et krav at samiske stedsnavn og personnavn skal kunne skrives korrekt av fylkeskommunale virksomheter .	2.1.7 Sámegiel báikenamaid ja namaid geavaheapmi Romssa fylkkasuohkanis Lea gáibádus ahte sámegiel báikenamat ja sámegiel ovdanamat ja goarggut galget čállot riekta fylkkasuohkana doaimmain .
Alle fylkeskommunale virksomheter har ansvar for å aktivt følge opp lov om stadnamn og lov om personnavn .	Buot fylkkasuohkana doaimmain lea ovddasvástádus aktiivvalaččat čuovvolit báikenammalága ja nammalága .
Se kapittel 7.7 om IT-systemer og samiske tegn .	Geahča kapihtal 7.7 IT-vuogádagat ja sámegiel čálamearkkat .
2.2 Fylkeskommunalt plangrunnlag Troms fylkeskommunens politikk i forhold til samisk språk og kultur forutsettes å være i samsvar med nasjonal og internasjonal urfolksrett , samt nasjonal samepolitikk .	2.2 Fylkkasuohkana plánavuođđu Romssa fylkkasuohkana politihkka sámegiela ja sámi kultuvrra ektui galgá heivet oktii álbmotlaš ja riikkaidgaskasaš eamiálbmotrivttiin , ja dábálaš sámepolitihkain .
Det skal tas høyde for dette i all fylkeskommunal planlegging , inkludert intern virksomhetsplanlegging , kompetanseplanlegging m.v. .	Dát galgá váldot vuhtii buot fylkkasuohkana plánain , maiddái siskkáldas doaibmaplánain , gealboplánemiin jnv. .
Hensynet til samisk språk og kulturkompetanse forutsettes integrert i fylkeskommunale planer i samsvar med denne planen .	Eaktuduvvo ahte sámegiela ja sámi kulturgealbbu vuhtiiváldin integrerejuvvo fylkkasuohkana plánaide nugo dán plánas boahtá ovdan .
Informasjonssenteret innehar kompetanse i forhold til samisk språk og samisk kulturkompetanse .	Diehtojuohkinguovddážis lea sámegielmáhttu ja sámi kulturmáhttu .
Fylkesrådsleders kontor innehar kompetanse i forhold til rettslig og politisk grunnlag for fylkeskommunens samepolitikk .	Fylkkaráđijođiheaddji kantuvrras lea gealbu fylkkasuohkana sámepolitihka rievttálaš ja politihkalaš vuođu ektui .
2.2.1 Avtale om samarbeid mellom Sametinget og Troms fylkeskommune Samarbeidsavtale med Sametinget ble første gang inngått i 2002 .	2.2.1 Ovttasbargošiehtadus gaskal Sámedikki ja Romssa fylkkasuohkana Ovttasbargošiehtadus Sámedikkiin dahkkui vuosttaš geardde 2002 .
Avtalen følges opp på årlige samarbeidsmøter og rulleres ved behov .	Šiehtadus mielddisbuktá jahkásaš ovttasbargočoahkkimiid ja ođđa árvvoštallama dárbbu mielde .
I de årlige rapportene skal medtas hovedtrekkene fra arbeidet med samisk språk og samisk kulturkompetanse .	Jahkásaš raporteremis galget leat váldooasit buot bargguin mat leamaš sámegielas ja sámi kulturgealbbus .
Situasjonsbeskrivelse Her beskrives kort situasjonen for samisk språk og samisk kulturkompetanse for den fylkeskommunale organisasjon ved inngangen til 2007 .	Dilálašvuođa čilgehus Dás lea oanehaččat čilgejuvvon sámegiela ja sámi kulturgealbbu dilálašvuohta fylkkasuohkana organisašuvnnas álgogeahčen 2007 .
3.1 Fylkeskommunen og språkreglene 3.1.1 Samisk språkkonsulent Troms fylkeskommune opprettet en stilling som samisk språkkonsulent i mars 2003 .	3.1 Fylkkasuohkan ja giellanjuolggadusat 3.1.1 Giellakonsuleanta Romssa fylkkasuohkan ásahii sámi giellakonsuleantavirggi njukčamánus 2003 .
Navnene ble likestilt i juni 2006 .	Dán buorrindohkkehii Stuorradiggi geassemánus 2006 .
Det offisielle navnet skal brukes på brevhoder , konvolutter , i adresselister med mer .	Almmolaš namma guovtti gillii galgá leat sihke reivviid bajimusaš , reivedovnnjiin , čujuhuslisttuin jnv. .
Det norske navnet står først .	Dárogiel namahus lea álo vuosttažiin .
I løpende tekst brukes navneformen i angjeldende språk .	Oktilaš teavsttain geavahuvvo dat nammahápmi mii lea dan guoskevaš gielas .
Fylkeskommunen endret i 2003 grafisk profil og har siden da benyttet tospråklig logo m.v .	Fylkkasuohkan rievdadii 2003 gráfalaš iešlági ja lea dan rájes geavahan logo mii lea guovtti gillii jnv. .
3.1.3 Skilting og navn på samisk I kapittel 7.4 fremgår plan for skilting som er under gjennomføring , herunder oversikt over hvilke bygg som allerede er skiltet på samisk / har navn på samisk .	3.1.3 Galben ja namahus sámegillii Kapihtal 7.4 ovdanbuktá galbenplána mii lea čađahuvvome , dás vuolábealde namuhuvvo makkár visttit juo leat galbejuvvon sámegillii / main juo lea sámegiel namahus .
Planen revideres årlig på bakgrunn av årlig søknadsrunde og eventuelle endringer i organisering , nye byggeprosjekter m.v. .	Plána dárkkistuvvo jahkásaččat jahkásaš ohcamiid ektui ja muđui go rievdadat organiserema , ođđa huksenprošeavttaid ektui jnv. .
3.1.4 Annonsering Informasjonssenteret har inngått avtale om at alle fylkeskommunale annonser som kunngjøres i Bladet Nordlys også annonseres i avis som skriver på samisk .	3.1.4 Almmuhusat Diehtojuohkinguovddáš lea šiehtadan ahte buot fylkkasuohkana almmuhusat mat almmuhuvvojit Nordlys-aviissas maiddái almmuhuvvojit sámegiel aviissas ( Min Áigi ) .
Utover dette bestemmer den enkelte virksomhet hva som skal annonseres på samisk .	Dán mearrádusa mielde mearrida juohke doaibma mii galgá almmuhuvvot sámegillii .
Se for øvrig kap. 7.5.1. 3.1.5 Fylkeskommunale planer De viktigste fylkeskommunale plandokumenter som for eksempel fylkesplanen , Regionalt utviklingsprogram for Troms , skolekatalogen , Handlingsplan for idrett og friluftsliv i Troms , folkehelseplanen ” Meir liv laga ” og samarbeidsavtalen med Sametinget er oversatt til samisk og finnes i trykket versjon og på nett .	Gč. muđui kap. 7.5.1. 3.1.5 Fylkkasuohkana plánat Deaŧaleamos fylkkasuohkana áššebáhpárat omd. fylkkaplána , Romssa guvllolaš ovddidanprográmma , oahppokataloga , Romssa valáštallan ja olggustallan doaibmaplána áigodahkii 2004-2007 ja álbmotdearvvašvuođa doaibmaplána ” Šaddat buorebut ” ja ovttasbargošiehtadus gaskal Sámedikki ja Romssa fylkkasuohkana leat jorgaluvvon sámegillii ja gávdnojit prentejuvvon hámis ja neahtas .
Fylkeskommunens årsrapporter og de årlige regionale utviklingsprogram er oversatt til samisk og lagt på nett .	Fylkkasuohkana jahkedieđáhus ja jahkásaš guvllolaš ovddidanprográmma leat jorgaluvvon sámegillii ja biddjon nehttii .
I enkelte trykte planer er deler av planen , som særlig omhandler samiske forhold , oversatt til samisk ( både trykt versjon og nett ) .	Muhtin prentejuvvon plánain leat dušše dat oasit jorgaluvvon sámegillii mat erenomážit leat sámi dilálašvuođaid birra ( sihke prentejuvvon hámis ja neahtas ) .
Fylkestingsmeldinger som utarbeides av fylkesrådet skal oversettes til samisk fra og med 2007. 3.1.6 Samisk på fylkeskommunale nettsider Kulturnett Troms har egne samiskspråklige sider , og sidene oppdateres med jevne mellomrom .	Fylkkadiggedieđáhusat maid fylkkaráđđi ráhkada galget jorgaluvvot sámegillii 2007 rájes . 3.1.6 Sámegiella fylkkasuohkana neahttasiidduin Kulturnett Troms-neahttabáikkis leat sierra sámegielsiiddut , ja dáid ođasmahttit dađistaga .
På biblioteknett Troms finnes sider på samisk .	Biblioteknett Troms-neahttabáikkis leat sámegielsiiddut .
Det er også laget en egen kildeveileder for samisk bibliotektjeneste .	Lea maiddái ráhkaduvvon sierra gáldobagadus sámi girjerádjobálvalussii .
Denne er under revisjon .	Dat leat dárkkistuvvome .
Vi har nylig tilsatt prosjektleder for regional samisk bibliotektjeneste med kontorsted på Ája Samisk Senter .	Leat bidjan virgái prošeaktajođiheaddji guvllolaš sámi girjerádjobálvalussii ja su kantursadji lea Ája Sámi Guovddážis .
Nuorraromssas.no er en egen versjon av Ungitroms.no , som er fylkeskommunens viktigste kanal for innspill fra ungdom i Troms .	Nuorraromssas.no lea sierra veršuvdna neahttabáikkis Ungitroms.no mii lea fylkkasuohkana deaŧaleamos gulahallangaskaoapmi Romssa fylkka nuoraid ektui .
Sidene evalueres i 2007 med tanke på et nærmere samarbeid med ( overføring til ) Infonuorra.no .	Siidduid árvvoštallat 2007 vai oažžut lagat ovttasbarggu ( sirdima ) Infonuorra.noneahttabáikkiin .
Det arbeides nå med å få samiskspråklige sider også på fylkeskommunens offisielle nettsted .	Dál bargat oažžut sámegiel siidduid maiddái fylkkasuohkana almmolaš neahttabáikái .
En del oversatte dokumenter ligger der allerede .	Muhtin jorgaluvvon dokumeanttat leat juo almmuhuvvon dain siidduin .
Det er ikke prioritert å ha samiske sider på Intranett .	Eat leat vuos vuoruhan ásahit sámegiel siidduid Intraneahtas .
3.1.7 Samisk språkbruk / språkundersøkelse Troms fylkeskommune har vært omfattet av eksterne språkundersøkelser , men det er ikke gjennomført kartlegging i egen regi .	3.1.7 Sámegiel giellageavahus / giellaiskkadeapmi Romssa fylkkasuohkanis leamaš olgguldas giellaiskkadeamit , muhto eat leat čađahan iskkademiid ieža .
Denne undersøkelsen skal foretas av språkkonsulenten i forhold til følgende institusjoner : sentraladministrasjon , videregående skoler og tannklinikker .	Leat plánen čađahit giellaiskkadeami . Iskkadeami galgá giellakonsuleanta dahkat čuovvovaš ásahusain : guovddášhálddahusas , joatkkaskuvllain ja bátnedivššohagain .
Generelt vet vi at et fåtall ansatte behersker samisk skriftlig .	Oppalaččat diehtit ahte leat hui unnán bargit geat hálddašit sámegiela čálalaččat .
Noen flere behersker samisk muntlig , men det er ikke alltid dette utnyttes i jobbsammenheng .	Eanet olbmot hálddašit sámegiela njálmmálaččat , muhto dán gealbbu eat leat álohii ávkkástallan bargooktavuođain .
Et fåtall ansatte har fått samiskopplæring .	Hui unna oasáš bargiin leat ožžon sámegieloahpu .
Det ble satset relativt mye på dette da fylkeskommunen hadde hånd om spesialisthelsetjenesten .	Ledje biddjon hui ollu návccat dasa dalle go fylkkasuohkanii gulai spesialistadearvvašvuođabálvalus .
Denne muligheten er ikke særlig kunngjort i forhold til de ansatte de siste årene .	Dát vejolašvuohta ii leat dieđihuvvon bargiide daid maŋimuš jagiid .
3.2 Sentraladministrasjonen 3.2.1 Bruk av samisk språk i møter m.v. .	3.2 Guovddášhálddahus 3.2.1 Geavahit sámegiela čoahkkimiin jnv. .
Samisk brukes ikke som møtespråk i Troms fylkeskommune , med unntak for særskilte tilfeller og den årlige samekonferansen , som simultantolkes .	Sámegiella ii geavahuvvo čoahkkingiellan Romssa fylkkasuohkanis , earret erenoamáš oktavuođain ja jahkásaš sámekonferánssas , mii simultandulkojuvvo .
Ingen sakspapirer oversettes til samisk .	Áššebáhpárat eai jorgaluvvo sámegillii .
Ingen politikere har hittil ytret ønske om å bruke samisk som møtespråk og det er derfor ingen etablert møtetolketjeneste .	Ii oktage politihkar leat dássážii sávvan geavahit sámegiela čoahkkingiellan iige danne leat ásahuvvon čoahkkindulkonbálvalus .
3.2.2 Kompetanse i samisk språk og samisk kulturkompetanse Troms fylkeskommune tilsatte i 1994 en egen samekonsulent og påbegynte med det et systematisk arbeid for utvikling av samisk språk og kultur .	3.2.2 Gealbu sámegielas ja sámi kultuvrras Romssa fylkkasuohkanis leamaš sámekonsuleanta 1994 rájes , ja son álggahii systemáhtalaš barggu ovddidit sámegiela ja kultuvrra .
Stillingens ansvarsområde er i dag en del av fylkesrådsleders kontor .	Virggi ovddasvástádussuorgi lea dál oassi fylkkaráđijođiheaddji kantuvrras .
Det har vært gjennomført større og mindre prosjekter med særskilt samisk kompetanse blant de tilsatte .	Leat čađahan stuorát ja unnit prošeavttaid erenomážit sámi gealbbus bargiid várás .
Gjennom et systematisk arbeid siden 1994 er kunnskap og kompetanse om samisk saker og samiske forhold blant de ansatte i sentraladministrasjonen vesentlig styrket .	Systemáhtalaš barggu čađa 1994 rájes lea máhttu ja gealbu sámi áššiin ja sámi dilálašvuođain guovddášhálddahusa bargiid gaskkas nannejuvvon .
Ikke minst har samarbeidsavtalen med Sametinget hatt stor betydning .	Ovttasbargošiehtadusas Sámedikkiin lea leamaš stuorra mearkkašupmi .
Dette er imidlertid et løpende utviklingsarbeid , også på grunn av turnover og utvikling i kompetansebehov .	Dál leat goitge jotkkolaš ovddidanbargu , sihke boađu ja ovdáneami dáfus dárbbašuvvo gealbolokten .
Det er fortsatt betydelig variasjon i de ansattes kompetanse på dette feltet og utfordringen er å utnytte den kompetansen som finnes i det daglige arbeid .	Lea ain stuorra erohus bargiid gealbbus dán suorggis ja hástalus lea bargooktavuođas ávkkástallat dan gealbbu mii áin gávdno .
Ingen søkere har meldt seg på språkkurs i samisk i sentraladministrasjonen .	Ii oktage guovddášhálddahusas leat dieđihan iežas sámegiel giellakursii .
Det er utviklet nye opplæringstilbud ved flere skoler , ca. 100 lærere har tatt etterutdanning og 30 lærere har tatt videreutdanning ( mer enn halvt år ) .	Leat ovddidan ođđa oahpahusfálaldagaid máŋgga joatkkaskuvllas , sullii 100 oahpaheaddji leat váldán fágaerenomáš lassioahpahusa ja sullii 30 oahpaheaddji leat čađahan dahje čađaheamen joatkkaoahpahusa ( eanet go jahkebeale ) .
Så å si alle 1	Measta 1
” Sluttrapport for prosjektet samisk kulturkunnskap på de videregående skolene i Troms .	” Prošeavtta loahpparaporta sámi kulturmáhttu Romssa fylkka joatkkaskuvllain .
Februar 2006 ” .	Guovvamánus 2006 . ”
Se også www.tromsfylke.no/gammen for nærmere informasjon om prosjektet .	Geahča maiddái www.tromsfylke.no/gammen eanet dieđuid prošeavtta birra .
skolene arbeider nå målrettet med integrering av samisk kulturkunnskap på ulike vis .	buot skuvllat barget dál ulbmillaččat integreret sámi kulturmáhtu máŋgga láhkai .
Dette vil fortsette selv om prosjektet er avsluttet .	Bargu joatkašuvvo vaikko prošeakta lea loahpahuvvon .
Prosjektet har vært svært vellykket , men har truffet allmennfaglig studieretning best .	Prošeakta lea hui bures lihkostuvvan , muhto lea heiven buoremusat dábálaš oahpposuorgefágii .
Troms fylkeskommune vil derfor gjennomføre et tilsvarende prosjekt , ” SAFYL ” , rettet mot fag- og yrkesopplæringen , hvor en står ovenfor til dels helt andre problemstillinger enn i ovennevnte prosjekt .	Romssa fylkkasuohkan háliida danne čađahit sullasaš prošeavtta , ” SAFYL ” , njuolgut fága- ja fidnooahpahusa guvlui , gos leat áibbas eará hástalusat go dan bajábeal namuhuvvon prošeavttas .
Prosjektet starter opp medio 2007 .	Prošeakta álggahuvvo gaskkamuttus 2007 .
Kunnskapsløftet stiller nye krav til integrering av samiske emner i undervisningen .	Máhttolokten bidjá ođđa gáibádusaid integreret sámi fáttáid oahpahussii .
3.4 Tannklinikker Med unntak av skilting er det ikke gjennomført systematisk arbeid med samisk språk og kulturkompetanse før i 2006 .	3.4 Bátnedivššohagat Ovdal 2006 ii leat čađahuvvon systemáhtalaš bargu sámegielas ja kulturgealbbus earágo galbenbarggut .
Det ble da gjennomført et dagskurs i samisk kulturkompetanse spesielt designet for tjenesten .	2006 čađahuvvui beaivekursa sámi kulturgealbbus mii lei erenoamážit hábmejuvvon bátnedikšunbálvalussii .
Målet for seminaret var å se på hvordan tannhelsetjenesten skal ivareta den samiske befolkningen i Troms .	Ulbmil seminárain lei geahččat movt bátnedearvvašvuođabálvalus galgá áimmahuššat sámi álbmoga Romssa fylkkas .
Det ble bl.a. sett på erfaringer fra tilsvarende arbeid i Finnmark .	Ea. ea geahčaimet vásáhusaid sullasaš bargguin Finnmárkkus .
Det er planlagt et tilsvarende kurs hvert annet år .	Lea plánejuvvon sullasaš kursa juohke nuppi jagi .
Så langt vi kjenner til har ingen tannklinikker kompetanse i samisk språk og kan ikke behandle henvendelser på samisk muntlig eller skriftlig .	Nu guhkás go mii dovdat ii leat ovttage bátnedivššohagas gealbu sámegielas iige oktage sáhte bálvalit sámegillii ii njálmmálaččat iige čálalaččat .
For oversikt over skilting vises til kapittel 3.1 .	Galbenlistu lea kapihttalis 3.1 .
Det er i hovedsak snakk om at fylkeskommunalt hovedskilt ved innkjøring til tannklinikkene skal skiltes på begge språk .	Leat vuosttažettiin fylkkasuohkana váldogalbbat mat lea bátnedivššohagaid olggobealde mat galget galbejuvvot goappašiid gillii .
Omfang og formål 4.1 Omfang ” Strategiplan for samisk språk og samisk kulturkompetanse ” omfatter all fylkeskommunal virksomhet .	Gustoviidodat ja ulbmil 4.1 Gustoviidodat ” Sámegiela ja sámi kulturgealbbu strategiijaplána ” gusto buot fylkkasuohkana doaimmaide .
Det betyr hele fylkeskommunen med sentraladministrasjonen , videregående skoler , tannklinikker og ansatte på alle nivå , samt politisk nivå .	Dat mearkkaša olles fylkkasuohkana oktan guovddášhálddahusain , joatkkaskuvllaiguin , bátnedivššohagaiguin ja buot bargiiguin buot dásiin .
Det forutsettes at strategiplanen gjøres gjeldende for eventuelle nye oppgaver som legges inn under fylkeskommunen .	Seammás eaktuda fylkkasuohkan ahte strategiijaplána gustogoahtá buot ođđa bargguide mat biddjojit fylkkasuohkana vuollái .
Strategiplanen skal også være retningsgivende for virksomheter / institusjoner som ikke er direkte fylkeskommunale , men mottar fast fylkeskommunalt driftstilskudd .	Strategiijaplána galgá leat láidesteaddjin daidda doaimmaide / ásahusaide mat eai leat njulgestaga fylkkasuohkana doaimmat , muhto mat ožžot bistevaš doaibmaruđaid fylkkasuohkanis .
Tilskuddsmottakere skal gjøres særskilt oppmerksom på dette .	Doarjjavuostáiválddiide galgá dát dieđihuvvot erenoamážit .
4.2 Formål Strategiplanen skal være : • En klargjøring av Troms fylkeskommunens politikk i forhold til : • Bruk av samisk språk • Kompetanse i samisk språk • Kompetanse i samisk kultur	4.2 Ulbmil Sámegiela ja sámi kulturgealbbu strategiijaplána galgá : • Čilget Romssa fylkkasuohkana politihka : • sámegiela geavaheami ektui • fylkkasuohkana sámegielgealbbu ektui • fylkkasuohkana sámi kulturgealbbu ektui
Økonomiske virkemidler 5.1 Statlige tospråklighetsmidler For å oppnå målene i Samelovens språkregler er det etablert en ordning med statlige tospråklighetsmidler .	Ruhtadeapmi 5.1 . Stáhta guovttegielalašvuođaruđat Olahan dihte sámelága giellanjuolggadusaid mihttomeriid juohká stáhta guovttegielalašvuođaruđaid .
Ordningen forvaltes av Sametinget .	Ortnega hálddaša Sámediggi .
Formålet med tospråklighetstilskuddet er å bevare , styrke og fremme bruken av samisk språk i offentlig forvaltning .	Guovttegielalašvuođaruđaid ulbmil leat seailluhit , nannet ja ovddidit sámegiela geavaheami almmolaš ásahusain .
Det er en overordnet målsetting for Sametinget at fylkets forvaltning skal bli tospråklig , slik at samisk- og norsktalende får en likeverdig fylkeskommunal tjenesteyting .	Sámedikki bajitdási mihttomearri lea ahte fylkka hálddašeapmi šaddá guovttegielagin , vai sámegielagat ja dárogielagat ožžot seamma árvosaš bálvalusaid fylkkasuohkanis .
Troms fylkeskommune mottar årlig tospråklighetsmidler fra Sametinget .	Romssa fylkkasuohkan lea jahkásaččat ožžon guovttegielašvuođaruđaid Sámedikkis .
Tilskuddet til Troms fylkeskommune har de siste par årene vært på ca. 1,2 mill. kroner .	Romssa fylkkasuohkan lea maŋimuš jagiid ožžon sullii 1,2 miljon ruvnno .
Sametinget fastsetter årlig vilkår for tildelingen .	Sámediggi mearrida jahkásaččat juolludemiid eavttuid .
Sametingets midler kan nyttes til blant annet kunngjøringer , annonser , oversettelse og trykking av regler , / skjema / planer Internett , skilting , merutgifter med å ha offisielt navn på to språk og opplæringstiltak i samisk språk .	Sámedikki ruhtadeapmi sáhttá geavahuvvot ea.ea. almmuhemiide , almmuhusaide , njuolggadusaid / skoviid / plánaid jorgalemiide ja prentemiidda , Internehttii , galbemiidda , lassigoluide go lea almmolaš namahus guovtti gillii , sámegiela oahpahusbijuide .
Sametingets midler kan ikke nyttes til direkte undervisningsutgifter i videregående opplæring .	Sámedikki ruhtadeamit eai sáhte geavahuvvot njuolgut joatkkaskuvlla oahpahusa oahpahusgoluide .
Den årlige bevilgningen fra fylkestinget har ligget på ca. 670 000 kroner , samt at det settes av 100 000 kroner årlig i personalpolitiske midler .	Fylkkadiggi lea jahkásaččat juolludan sullii 670.000 ruvnno , ja dasa lassin lea jahkásaččat várrejuvvon 100.000 ruvnno bargiidpolitihkalaš ruđain .
Fylkeskommunale midler kan nyttes til både samisk språk og samisk kulturkompetanse .	Fylkkasuohkana ruđat sáhttet geavahuvvot sihke sámegillii ja sámi kulturgelbui .
Det forutsettes også at de ordinære budsjetter i den enkelte virksomhet nyttes til samiske tiltak .	Eaktuduvvo maiddái ahte daid iešguđetge doaimmaid dábálaš bušeahtat geavahuvvojit sámi doaibmabijuide .
Det føres ingen oversikt over utgifter til administrativ kapasitet til arbeidet med samisk språk og samisk kulturkompetanse , men dette er et betydelig arbeidsfelt .	Eat leat ráhkadan oppalašgeahčastaga das man olu hálddahuslaš návccaid geavahit sámegiela ja sámi kulturgealbbu bargui , muhto dát lea hui stuorra bargosuorgi .
Det antas at det samlet medgår minst ett årsverk utover arbeidet til samisk språkkonsulent .	Navdit ahte dat oktiibuot dahká eanetgo ovtta jahkebarggu lassin giellakonsuleantta bargui .
5.3 Forvaltning av midlene Midlene tildeles fylkeskommunale virksomheter etter årlig søknad jfr. kap 5.4 .	5.3 Ruhtahálddašeapmi Ruđat juolluduvvojit fylkkasuohkana doaimmaide jahkásaš ohcama vuođul gč. kap. 5.4 .
Fylkesrådet vedtar den årlige fordelingen av midlene .	Lea fylkkaráđđi mii dahká loahpalaš ruhtamearrádusa .
Fylkesrådet har på denne måten mulighet til å påvirke fylkeskommunens politikk og utvikling hva gjelder samisk språk og kulturkompetanse .	Fylkkaráđis lea dien 12 láhkai vejolašvuohta váikkuhit fylkkasuohkana politihka ja dán láhkai ovddidit sámegiela ja sámi kulturgealbbu .
Forvaltning av midlene , herunder kunngjøring av søknadsfrister og rapportering , gjøres av informasjonssenteret , med samisk språkkonsulent som saksbehandler .	Ruhtahálddašeami , dás ohcanáigemeriid almmuheapmi ja raporteren , hálddaša kulturetáhtta ja giellakonsuleanta lea áššemeannudeaddji .
Rammefordeling for 2007 : Det er tatt hensyn til at Sametingets tildeling skal gå til styrking av samisk tospråklighet , mens fylkeskommunens egne midler kan nyttes til både tospråklighet og samisk kulturkompetanse .	2007 rámmajuohkin : Lea vuhtii váldon ahte Sámedikki juolludeamit galget mannat sámegiela guovttegielašvuođa nannemii , ja fylkkasuohkana ruđat sáhttet geavahuvvot sihke guovttegielalašvuhtii ja sámi kulturgelbui .
Søknader sendes informasjonssenteret v / samisk språkkonsulent .	Njuolggadusaid / skoviid / plánaid / interneahta jorgalusat / prentemat
Søknadsfristen er 14. desember hvert år .	Lassigolut almmolaš namma guovtti gillii
Tildeling vil normalt skje medio februar påfølgende år .	Sámi kulturgealbbu oahpahusbijut ja ávdnasat 338.000
Disponibel ramme har de senere årene vært ca. 2 millioner kroner .	Ruhtahálddašeapmi daid maŋimuš jagiid leamaš sullii 2 miljon ruvnno .
Virksomheter som mottar midler skal levere regnskapsoversikt og rapport over bruken av midler til informasjonssenteret .	Dat ásahusat mat leat ožžon ruđaid galget sáddet rehketdoalu ja raporteret diehtojuohkinguovddážii mo ruđat leat geavahuvvon .
Rapporteringsfrist er 25. januar hvert år .	Raporterenáigemearri lea ođđajagimánu 25. b. juohke jagi .
Virksomheter som mottar midler skal opprette et særskilt prosjektnummer .	Ásahusat mat leat ožžon ruđaid galget ásahit sierra prošeaktanummara .
Vær oppmerksom på at midlene normalt ikke er overførbare , dette er midler som må nyttes i løpet av inneværende år .	Fuomáš ahte ruđat dábálaččat eai sáhte fievrriduvvot nuppi jáhkái , ruđat galget geavahuvvot seamma jagi go juolluduvvojit .
Dersom tiltaket går over flere år , må det tydelig angis hva som er søknadsbeløp for det enkelte år .	Jus doaibmabijut mannet máŋggaid jagiid badjel , de ferte čielgasit boahtit ovdan man stuora ohcansubmi lea juohke eaŋkil jagi .
Tildeling til flerårige prosjekter skjer over flere budsjettår .	Máŋgga jagáš prošeavttat meannuduvvojit badjel máŋggaid bušeahttajagiid .
5.4.1 Krav til søknaden De formål som det søkes om støtte til , må ha sitt utgangpunkt i denne strategiplanen .	5.4.1 Gáibádusat ohcamii Dat ulbmilat maidda ohccojuvvo doarjja , fertejit váldit vuođu dán strategiijaplánas .
Tiltak utover dette må særskilt begrunnes .	Doaibmabijut mat leat olggobealde dán strategiijaplána fertejit erenoamážit ákkastallojuvvot .
skjema med veiledning vil være tilgjengelig på informasjonssenterets intranettsider fra og med søknadsår 2008 .	Elektrovnnalaš ohcanskovvi ja bagadusskovvi lea olámuttos kulturetáhta intraneahttasiidduin ohcanjagi 2008 rájes .
5.5 Samenes nasjonaldag 2 ( 6. februar ) Troms fylkeskommune velger årlig sted for hovedmarkering av Samenes nasjonaldag , 6. februar .	5.5 . Sámi álbmotbeaivi 2 ( guovvamánu 6. b. ) Romssa fylkkasuohkan vállje jahkásaččat muhtun báikki Sámi álbmotbeaivvi , guovvamánu 6. b. , váldodoaluide .
Fylkeskommunale virksomheter kan søke om å være arrangør jfr. fristene i kap 5.4 .	Buot fylkkasuohkana ásahusat sáhttet ohcat lágidit doaluid gč. áigemeriid kap. 5.4 .
Det er avsatt en pott på inntil 40.000 kroner til hovedmarkering av Samenes nasjonaldag .	Lea várrejuvvon gitta 40.000 ruvnno Sámi álbmotbeaivvi váldodoaluide .
Fylkesrådet oppfordrer alle fylkeskommunale virksomheter til å markere Samenes nasjonaldag .	Fylkkaráđđi ávžžuha buot fylkkasuohkana ásahusaid čalmmustahttit Sámi álbmotbeaivvi .
Virksomhetene bestemmer selv hvordan dette gjøres .	Ásahusat ieža mearridit mo dan dahket .
I henhold til permisjonsreglementet kan det gis velferdspermisjon i inntil 2 dager for å feire Samenes nasjonaldag .	Virgelohpenjuolggadusaid mielde sáhttit addit čálgovirgelobi gitta guokte beaivvi ávvudit Sámi álbmotbeaivvi .
Permisjon gis normalt ikke hvis virksomheten selv har arrangement på Samenes nasjonaldag .	Virgelohpi dábálaččat ii addo jus ásahusas alddis leat Sámi álbmotbeaivedoalut .
Bruk av det samiske flagget er innarbeidet i den fylkeskommunale flagginstruks .	Geavahit sámi leavgga lea bures sajáiduvvan fylkkasuohkana leavganjuolggadusaide .
Alle fylkeskommunale virksomheter skal flagge med det samiske flagget 6. februar .	Buot fylkkasuohkana ásahusat galget levget sámi leavggain guovvamánu 6. b. .
Ut over dette bestemmer virksomhetene selv når de bruker det samiske flagget , jfr. flagginstruksen .	Lassin dán mearrádussii mearrida doaibma ieš goas geavaha sámi leavgga , gč. leavganjuolggadusaid .
Mål Det legges opp til en ambisiøs målstruktur , som vil ta noe tid å oppfylle .	Mihttomearit Lea biddjon gudneáŋgiris mihttomearrehámádat , mii boahtá váldit áiggi ovdal ollašuvvá .
Innsatsen i forhold til målene defineres av tiltaksdelen , som rulleres årlig av fylkesrådet .	Árja daid mihttomeriid ektui čilgejuvvojit doaibmabidjooasis , maid fylkkaráđđi árvvostallá ođđasit juohke jagi .
Grad av måloppnåelse fremkommer av de årlige rapporter til Sametinget .	Man muddui leat juksan mihttomeriid boahtá ovdan jahkásaš raporteremis Sámediggái .
En bokstavtro oppfølging av samelovens språkregler og Sametingets målsettinger om en fullstendig tospråklig forvaltning , ville kreve ressurser langt ut over det som er disponibelt .	Go leat mearridan mihttomeriid ja doaibmabidjooasi , de leat váldán vuhtii ruđaid mat leat olámuttos , dás maiddái stáhtalaš guovttegielalašvuođaruđat .
Mål og tiltaksdelen er altså utformet ut fra betraktninger rundt tilgjengelige midler og den faktiske situasjonen for samisk språk i Troms og i den fylkeskommunale organisasjon .	Ollásit čuovvolit sámelága giellanjuolggadusaid ja Sámedikki guovttegielalaš hálddahusulbmila , gáibidivččii olu eanet ruđaid go daid ruhtademiid maid dál juolluduvvojit .
Følgende mål fastsettes for Troms fylkeskommunens arbeid med samisk språk og samisk kulturkompetanse :	Čuovvovaš mihttomeriid bidjat Romssa fylkkasuohkana bargguide sámegielas ja sámi kulturgealbbus :
Mål 1 Troms fylkeskommune vil synliggjøre og ta i bruk samisk språk utover minimumsreglene i sameloven .	Mihttomearri 1 Romssa fylkkasuohkan áigu oidnosii dahkat ja geavahit sámegiela eanet go sámelága vuollerádjenjuolggadusat gáibidit .
Troms fylkeskommune har tidligere brukt betegnelsen ” Samefolkets dag ” .	Romssa fylkkasuohkan lea dárogillii ovdal geavahan namahusa ” Samefolkets dag ” .
Det synes riktig å legge vekt på at Sametinget betegner dagen for ” Samenes nasjonaldag ” .	Orru riekta deattuhit ahte Sámediggi dárogillii gohčoda beaivvi “ Samenes nasjonaldag ” .
Mål 3 Ansatte og politikere i Troms fylkeskommune skal ha gode kunnskaper om samiske forhold innenfor sine ansvarsområder	Mihttomearri 3 Romssa fylkkasuohkana bargit ja politihkkarat galget bures dovdat sámi dilálašvuođaid ja dakko bokte leat mielde ovddideamen máhtu sámi diliin muđui fylkkas .
Tiltaksdel Tiltaksdelen av denne strategiplanen rulleres årlig av fylkesrådet , forut for utlysning av midler til oppfølging av strategiplanen .	Doaibmabidjooassi Fylkkaráđđi galgá jahkásaččat árvvoštallat dán strategiijaplána doaibmabidjooasi ovdalgo almmuhit ruđaid strategiijaplána čuovvoleapmái .
Dette skjer normalt i oktober .	Dán dahkat dábálaččat golggotmánus .
7.1 Personalpolitikk og kompetanseutvikling For å følge opp nasjonale forpliktelser og egen samepolitikk må Troms fylkeskommune ha en bevisst holdning til utvikling av kompetanse i samisk språk og kultur og rekruttering av personer med slik kompetanse .	7.1 . Bargiidpolitihkka ja gealboovddideamit Vai čuovvolit álbmotlaš geatnegasvuođaid ja sierra sámepolitihka fertešedje Romssa fylkkasuohkanis leat dihtomielalaš miellaguottut ovddidit sámegiel- ja sámekulturgealbbu ja oččodit olbmuid geain leat dákkár gealbu .
Dette behovet vil variere i den enkelte virksomhet .	Dát dárbu boahtá molsašuvvá ásahusas ásahussii .
Finansieringen av slike tiltak gjøres gjennom statlige tospråklighetsmidler , fylkeskommunale midler til oppfølging av denne strategiplanen , gjennom sentrale personalpolitiske midler samt gjennom rammene til den enkelte virksomhet .	Diekkár doaibmabijut ruhtaduvvojit stáhtalaš guovttegielalašvuođaruđaiguin , fylkkasuohkana ruhtademiiguin čuovvolit dán strategiijaplána , guovddáš bargiidpolitihkalaš ruhtademiiguin ja juohke eaŋkil doaimma rámmaiguin .
7.1.1 Utvikling av kompetanse Kompetanseheving innen samisk språk og samisk kulturkunnskap må integreres i alle planer som omhandler kompetanse- og personalutvikling .	7.1.1 Gealboovddideamit Sámegiela ja sámi kulturmáhtu gealbolokten ferte integrerejuvvot buot plánaide mat gullet gealbo- ja bargiidovddidemiide .
Dette er et lederansvar .	Dát lea jođiheaddji ovddasvástádus .
Virksomhetens behov for slik kompetanse skal være gjenstand for vurdering ved omorganiseringer , utlysning av eksisterende stillinger og ved opprettelse av nye stillinger .	Ásahusa dárbbuid diekkár gelbui galgá árvvoštallat ođđaorganiseremiid oktavuođas , go almmuha dakkár virggiid mat juo gávdnojit ja go ásaha ođđa virggiid .
Tilsvarende skal vurderes hvordan dette eventuelt skal komme frem i stillingsannonsene .	Galgá maiddái árvvoštallat movt dat vejolaččat galgá boahtit ovdan virgealmmuhusain .
Kompetanse i samisk språk som nyttiggjøres i jobbsammenheng skal være et vurderingskriterium ved lønnsfastsetting .	Sámegielgealbu maid ávkkástallat bargooktavuođas galgá leat okta árvvoštallaneaktu bálkábidjamis .
Permisjon med lønn for å lære samisk er et egnet virkemiddel for virksomheter som ikke har slik kompetanse blant sine ansatte .	Bálkáhuvvon oahpahusvirgelohpi oahppat sámegiela lea heivvolaš gaskaoapmi ásahusaide main eai leat bargit geain lea dákkár giellamáhttu .
I følge Samelovens språkregler ( § 3-7 ) har ansatte rett til permisjon med lønn for å lære samisk , når institusjonen har behov for slik kunnskap .	Sámelága giellanjuolggadusaid ( § 3-7 ) mielde lea bargiin vuoigatvuohta oažžut bálkáhuvvon oahpahusvirgelobi oahppat sámegiela go ásahus dárbbaša dakkár máhttu .
I fylkeskommunale virksomheter gjelder dette i utgangspunktet for alle ansatte .	Fylkkasuohkana ásahusaid ektui guoská dát álgovuolggalaččat buot bargiide .
Ved behov for intern prioritering p.g.a. knapphet på midler vil ansatte ved følgende virksomheter prioriteres : •	Dárbbu mielde galgá leat siskkáldas vuoruheapmi dan dihte go leat vátni ruhtajuolludeamit .
Ansatte i Nord-Troms tannhelsedistrikt	Čuovvovaš doaimmaid bargit vuoruhuvvojit : • • •
Ansatte ved Nordreisa videregående skole og Vågsfjord videregående skole avdeling Skånland Ansatte i sentraladministrasjonen	Davvi-Romssa bátnedivššohagaid bargit Ráissa joatkkaskuvlla bargit ja Vågsfjord joatkkaskuvlla Skániid ossodaga bargit Guovddášhálddahusa bargit
Permisjon til opplæring i samisk språk skal ikke gå på bekostning av permisjon på annet grunnlag .	Virgelohpi sámegiela lohkat ii galgga šaddat golahus eará virgelobiid ektui .
Permisjon for å lese samisk taper i konkurranse med annen kompetanseheving , og det trenges derfor en særskilt oppmuntring , for eksempel redusert eller ingen bindingstid , stipend eller lignende .	Virgelohpi lohkat sámegiela vuoittáhallá gilvalettiin eará fágaiguin , ja danne fertešii sámegiela ektui leat erenoamáš movttiidahttin omd. oaniduvvon čatnanáigi dahje ii čatnanáigi obanassiige .
Personalpolitiske retningslinjer , tilsettingsreglementet og permisjonsreglementet gjennomgås med tanke på å innarbeide hensyn til samisk språk og samisk kulturkompetanse .	Bargiidpolitihkalaš njuolggadusaid , virgáibidjannjuolggadusaid ja virgelohpenjuolggadusaid fertešii guorahallat dainna jurdagiin ahte váldit vuhtii sámegiela ja sámi kulturgealbbu dili .
Dette er et lederansvar i den enkelte virksomhet .	Dat lea juohke doaimma jođiheaddji ovddasvástádus .
For Troms fylkeskommunes vedkommende gjelder dette for tannhelsetjenesten .	Romssa fylkkasuohkana bealis guoská dát bátnedearvvašvuođabálvalussii .
Kravene til å overholde samelovens språkregler er altså strengere for tannhelsetjenesten .	Gáibádusat doalahit sámelága giellanjuolggadusaid leat nappo garraset bátnedearvvašvuođabálvalussii .
Fylkestannlegen har ansvaret for å påse at kravene følges .	Fylkkabátnedoaktáris lea ovddasvástádus čuovvot mielde ahte gáibádusat čuvvojit .
7.2.2 Samisk språkkonsulent En egen stilling som samisk språkkonsulent ble opprettet i 2003 .	7.2.2 Giellakonsuleanta Sierra sámi giellakonsuleantavirgi ásahuvvui 2003 .
Stillingen er organisatorisk plassert i informasjonssenteret .	Virgi lea ortnega mielde biddjon diehtojuohkinguovddážii .
Samisk språkkonsulent betjener alle fylkeskommunale virksomheter etter avtale .	Giellakonsuleanta galgá bálvalit olles fylkkasuohkana doaimmaid šiehtadusa mielde .
Bistand kan gis i forbindelse med : • • • • • •	Giellakonsuleanta sáhttá addit veahki dása : •
oversetting og tolking bestilling av og kvalitetssikring ved bruk av eksterne oversettere henvendelser fra samiske medier annonsering skilting annet arbeid i forhold til samisk språk	jorgalit ja dulkot 16 diŋgot ja kvaliteahttasihkkarastit go geavahat olggobeale jorgaleddjiid hálddašit sámemedia almmuhemiide galbemiidda eará bargguide sámegiela ektui
7.2.3 Bruk av ekstern tolk eller oversetter Ved bruk av ekstern tolk eller oversetter skal det tas hensyn til at de nødvendige kvalitetskrav ivaretas .	7.2.3 Geavahit dulkkaid ja jorgaleddjiid Go geavahat olggobeale dulkkaid dahje jorgaleddjiid , de galgá vuhtii váldit daid dárbbašlaš kvaliteahttasihkkarastingáibádusaid .
Samisk språkkonsulent fører oversikt over samiske tolker og oversettere og har også oversikt over satser for bruk ved tolking og oversetting .	Giellakonsuleanta ráhkada listtu sámegieldulkkaid ja jorgaleddjiid badjel ja sus leat maiddái dulkon- ja jorgalanhaddelisttut .
7.2.4 Kurs i samisk språk Det finnes en rekke opplæringstilbud og kurs innen samisk språk .	7.2.4 Sámegielkursa Gávdnojit máŋggalágan oahpahusfálaldagat ja kurssat sámegielas .
Dette kan skje gjennom grunnskoleutdanning , videregående opplæring , voksenopplæring , tilbud på universitet og høgskoler , samiske språksentra , nettbasert opplæring m.v. .	Dál sáhttá váldit vuođđoskuvlaoahpu , joatkkaoahpu , ollesolbmooahpu , fálaldagaid universitehtas ja allaskuvllain , sámi giellaguovddážiin , neahtas váldit oahpu jnv. .
Samisk språkkonsulent og personalsjefen kan bistå med å finne frem til hensiktsmessig tilbud ut fra behov i den enkelte virksomhet .	Giellakonsuleanta ja bargiidhoavda sáhttiba veahkehit gávdnat heivvolaš fálaldagaid daid dárbbuid mielde mat juohke eaŋkil doaimmas leat .
Samisk språkkonsulent kan også bistå med å arrangere språkkurs i egen regi .	Giellakonsuleanta sáhttá maid ieš doallat giellakurssaid .
7.3 Kompetanse – samisk kulturkunnskap Alle fylkeskommunale virksomheter , ansatte og politikere har behov for basiskunnskaper om samisk kultur , historie og dagens samfunnsliv .	7.3 Sámi kulturmáhttogealbu Buot fylkkasuohkana suorggit , bargit ja politihkkarat dárbbašit vuođđomáhtuid sámi kultuvrra , historjjá ja otnáš servodaga birra .
Avhenging av virksomhetens art vil det være behov for mer spesialisert kunnskap og kompetanse .	Daid iešguđetge doaimmaid ektui sáhttá leat dárbu eanet spesialiserejuvvon máhttui ja gelbui .
Tradisjonelt har utdanningssystemene ikke levert kandidater med kunnskap om samisk kultur .	Árbevirolaččat eai leat oahpahusvuogádagat addán ohppiide máhtu sámi kultuvrra birra .
Dette er under endring , særlig i nord , men fortsatt ansetter fylkeskommunen medarbeidere uten noen særskilte kunnskaper om samisk kultur og samiske forhold i Troms .	Dat lea rievdame , erenoamážit davvin , muhto ain virgáibidjá fylkkasuohkan bargiid geain ii leat erenoamáš máhttu sámi kultuvrra iige sámi gažaldagaid birra .
Disse må gis et kunnskapspåfyll for å kunne utføre sitt arbeid i Troms fylkeskommune .	Dat fertejit oažžut máhttoloktema vai sii sáhttet doaimmahit bargguideaset Romssa fylkkasuohkanis .
Det finnes i dag en del særskilte utdanningstilbud innen samisk kulturkunnskap .	Dál gávdnojit muhtin erenoamáš oahpahusfálaldagat sámi kulturmáhtus .
Disse tilbys i all hovedsak av Universitetet i Tromsø og Samisk Høgskole .	Daid fállet Romssa universitehta ja Sámi allaskuvla .
Slike tilbud , som er kompetansegivende og kan inngå i en gradsstruktur , kan være nyttige som fordypning i forhold til mer spesialiserte behov i den enkelte virksomhet .	Diekkár fálaldagat , mat addet gealbbu ja mat sáhttet leat oassin grádastruktuvrras , sáhttet leat ávkkálaš čiekŋudeapmi juohke eaŋkil doaimma spesialiserejuvvon dárbbuid ektui .
Som eksempel har mange lærere og ansatte i sentraladministrasjonen tatt tilbudet samisk kulturkunnskap på Universitetet i Tromsø .	Ovdamearkka dihte leat olu oahpaheaddjit ja guovddášhálddahusa bargit čađahan sámi kulturmáhtu oahppofálaldaga Romssa universitehtas .
Troms fylkeskommune har i flere år tilbudt kurs i samisk kulturkunnskap til ansatte og politikere .	Romssa fylkkasuohkan leat máŋggaid jagiid fállan kurssa sámi kulturmáhtus bargiide ja politihkkariidda .
Dette har gjerne vært generelle kurs , som det har vært opp til den enkelte å melde seg på til .	Maŋŋá iežamet árvvoštallamiid sáhttit dadjat ahte lea dárbu golmma lágan kurssaide sámi kulturmáhtus iežamet olis : • • •
7.3.1 Innføringskurs for nytilsatte Det innføres et obligatorisk dagskurs i samisk kulturkunnskap for nytilsatte .	7.3.1 Oahpástuvvankursa ođđa bargiide Geatnegahtton beaivekursa sámi kulturmáhtus ođđa bargiide .
En slik kursdag om samiske forhold vil gi kunnskaper om bl.a. : • • • • •	Okta kursabeaivi sámi dilálašvuođaid birra addá dieđuid ea.ea. daid áššiid birra : • • • • •
Oversikt over samisk språk ( i Troms ) Oversikt over samisk historie Oversikt over samiske institusjoner , organisasjoner og Sametinget Trekk fra samisk kulturhistorie Troms fylkeskommunes samepolitikk	Oppalašgeahčastat sámegiela badjel ( Romssa fylkkas ) Oppalašgeahčastat sámi historjjá badjel Oppalašgeahčastat sámi ásahusaid , organisašuvnnaid ja Sámedikki badjel Sámi kulturhistorjjá iešvuođat Romssa fylkkasuohkana sámepolitihkka
En slik kursdag avholdes normalt som lunsj-til-lunsj samling og kan innholde utflukt , kulturelt innslag o.a. for å være attraktivt å delta på .	Diekkár kursabeaivi dollojuvvo dábálaččat beaiveborramis beaiveborramii ja dat sáhttet sisttisdoallat mátkkiid , kultuvrralaš ovdanbuktimiid ja eará vai geasuhivččii oasseválddiid .
Kurset finansieres over personalpolitiske midler og administreres av informasjonssenteret .	Kursa ruhtaduvvo bargiidpolitihkalaš ruđaiguin ja diehtojuohkinguovddáš hálddaša kurssa .
7.3.2 Temakurs for ansatte / politikere Det avholdes et årlig kurs med varierende tema for ansatte og politikere .	7.3.2 Fáddákurssat bargiide / polihkkariidda Jahkásaččat dollojuvvo kursa iešguđetlágan fáttáin bargiide ja politihkkariidda .
Kurset er ment som et inspirasjons- og oppfriskingskurs om samiske tema og det legges vekt på muligheter for diskusjoner ut fra egen arbeidssituasjon .	Kursa galgá leat movttiidahttin- ja ođasmahttinkursa sámi fáttáid birra ja kurssas lea vejolaš digaštallat dáid fáttáid bargiid iežaset bargodilálašvuođa ektui .
Kurset finansieres over personalpolitiske midler og administreres av informasjonssenteret .	Kurssat ruhtaduvvojit bargiidpolitihkalaš ruđaiguin ja diehtojuohkinguovddáš hálddaša daid kurssaid .
7.3.3 Spesialtilpassede kurs / temadager for den enkelte virksomhet Behovene for kunnskap om samisk kultur varierer fra virksomhet til virksomhet .	7.3.3 Erenoamážit heivehuvvon kurssat / fáddábeaivvit eaŋkil doaimmaide Dárbbut sámi kulturmáhttui molsašuddet doaimmas doibmii .
Det har vært gjennomført en del kurs for hele virksomheter med godt resultat .	Leat čađahuvvon muhtin kurssat buot doaimmaid várás buriin bohtosiin .
Dette gjelder enkelte videregående skoler og tannhelseetaten .	Dat guoská muhtin joatkkaskuvllaide ja bátnedivššohagaide .
Slike kurs / temadager kan også gjennomføres av etatene i sentraladministrasjonen .	Diekkár kursa / fáddábeaivvit sáhttet maiddái čađahuvvot guovddášhálddahusa etáhtain .
Den enkelte virksomhet kan planlegge slike kurs selv eller i samarbeid med samisk språkkonsulent .	Juohke áidna doaibma sáhttá plánet diekkár kurssaid ieš dahje ovttas giellakonsuleanttain .
Tiltaket finaniseres etter søknad av midler stilt til rådighet for oppfølging av denne planen og over virksomhetens egen ramme .	Doaibmabijut ruhtaduvvojit ohcama vuođul ruđaiguin mat leat biddjon dán plána čuovvoleapmái ja doaimma iežas rámmaiguin .
For de videregående skolene iverksettes prosjektet SAFYL i 2007-2009 , som er rettet mot integrering av samisk kulturkunnskap i fag- og yrkesopplæringen .	Joatkkaskuvllaid várás álggahuvvo prošeakta SAFYL 2007-2009 , mii galgá integreret sámi kulturmáhtu fága- ja fitnooahpahussii .
Kursbehov på denne sektoren koordineres i forhold til dette prosjektet sammen med prosjektleder i utdanningsetaten .	Dán suorggi kursadárbbut oktiiheivehuvvojit dán prošeavtta ektui ovttas oahpahusetáhta prošeaktajođiheddjiin .
7.3.4 Temadag om samepolitikk i fylkestinget I henhold til samarbeidsavtalen med Sametinget skal det gjennomføres minimum én temadag om Sametinget og samepolitikk i fylkestinget i hver fylkestingsperiode .	7.3.4 Fylkkadikki sámepolitihkalaš fáddábeaivvit Sámedikki ja Romssa fylkkasuohkana ovttasbargošiehtadusa ektui galgá čađahuvvot uhcimusat okta fáddábeaivi Sámedikki birra ja sámepolitihka birra fylkkadikki várás juohke fylkkadiggeáigodagas .
Slik temadag gjennomføres fortrinnsvis i begynnelsen av hver periode , og bør planlegges i samarbeid med Sametinget .	Dákkár fáddábeaivi čađahuvvo álgovuolggalaččat juohke áigodaga álggus ja dákkár fáddábeaivvi berret plánet ovttas Sámedikkiin .
Tilsvarende bør man integrere samepolitiske emner i opplæring av politikere ved konstituering av nytt fylkesting .	Go konstituere ođđa fylkkadikki lea deaŧalaš oahpahit fylkkadikki ođđa politihkkariidda áigeguovdilis sámi gažaldagaid birra .
Tiltakene finansieres over ordinært budsjett for fylkestinget / politikeropplæring .	Doaibmabijuid máksit fylkkadikki / politihkaroahpu dábálaš bušeahta badjel .
7.3.5 Hospitering i Sametinget I tråd med samarbeidsavtalen med Sametinget har ansatte i Troms fylkeskommune mulighet til å hospitere i Sametinget .	7.3.5 Hospiteren Sámedikkis Sámedikki ja Romssa fylkkasuohkana ovttasbargošiehtadus addá bargiide vejolašvuođa hospiteret Sámedikkis .
Varigheten på hospiteringen er normalt 8 uker , men kan være kortere og lengre .	Hospiteren bistá dábálaččat 8 vahkku , muhto sáhttá leat oanehat ja guhkit .
Initiativ til hospitering kan tas både av ledelsen i virksomheten og av den enkelte ansatte .	Sihke doaimma jođiheaddji ja bargi ieš sáhttiba evttohit dákkár hospiterema .
Det skal være et tilrettelagt opphold , godkjent av begge parter og den ansatte selv .	Ortnet galgá leat heivehuvvon ja goappašat bealit ja ieš bargi galget dohkkehit ortnega .
Lønn og øvrige utgifter dekkes av den faste arbeidsgiver .	Bálkká ja eará goluid máksá bistevaš bargoaddi .
Sametinget har kontorsted ulike steder i landet , mens hovedadministrasjonen er i Karasjok .	Sámedikkis leat kantursajit máŋgga sajis riikkas ja váldohálddahus lea Kárášjogas .
Sametinget kan være behjelpelig med bosted .	Sámediggi veahkeha háhkat orrunsaji .
7.4 Skilting og navngiving Alle fylkeskommunale bygg skal skiltes på norsk og samisk .	7.4 Galben ja nammaaddin Buot fylkkasuohkana visttit / huksehusat galget galbejuvvot dárogillii ja sámegillii .
For alle bygg gjelder dette hovedskilting .	Váldogalben guoská buot visttiide .
For enkelte virksomheter / bygg gjelder dette mer omfattende skilting . ( Jfr. kap. 7.4.1-7.4.3 )	Muhtin doaimmaide / visttiide guoská viidát galben ( gč. kap. 7.4.1 - 7.4.3 ) .
Kostnader til skilting skal inngå i alle nye byggeprosjekter og renoveringsprosjekter .	Galbengolut galget leat mielde ođđa visttiid huksengoluin ja ođasmahttingoluin .
Samisk skilting skal være ferdigstilt samtidig med øvrig skilting .	Sámegielgalbbat galget leat gárvásat oktanaga daid eará galbbaiguin .
Kostnader til skilting på samisk dekkes via tospråklighetsmidler .	Sámegielgalbengolut máksojit guovttegielalašvuođaruđaiguin .
Disse midlene forvaltes direkte av informasjonssenteret .	Dáid ruđaid hálddaša diehtojuohkinguovddáš .
Virksomhetenes behov meldes inn gjennom den årlige søknadsrunden i forbindelse med tospråklighetsmidlene ( se kap. 5.4 ) .	Doaimmaid dárbbut dieđihuvvojit guovttegielalašvuođaruđaid jahkásaš ohcamušaid oktavuođas ( gč. kap. 5.4 ) .
Ved nybygg / renovering gjøres dette fortløpende .	Go ođđasit hukse / ođasmahttá dahkko dat jotkkolaččat .
Status for skilting pr 1. januar 2007 fremkommer av tabellene nedenfor .	Sámegielgalbema dilli ođđajagimánu 1. b. 2007 boahtá ovdan tabeallas mii lea vulobealde .
Som hovedregel skal alle fylkeskommunale bygg og virksomheter ha navn på samisk .	Váldonjuolggadussan galgá buot fylkkasuohkana huksehusain ja doaimmain leat sámegielnamma .
Virksomhetene som allerede har samisk navn har fått navnet godkjent i samarbeid med Sametinget .	Doaimmat main juo lea sámegielnamma leat ožžon dohkkehuvvot nama ovttasráđiid Sámedikkiin .
Gjelder fylkeskommunal virksomhet . Skilting inngangsparti ok ok	Olggobeale galben Sisamanahaga / váldouvssa galben Heaissaid galben
Skilting kontordører nei nei	Guoská fylkkasuohkana doibmii
nei nei nei nei nei nei	Váldouvssaid galben ok
nei nei nei nei nei nei	Kanturuvssaid galben ii
nei nei	Fylkkaráđđi
nei nei	Fylkesrådet
Utvendig skilting er ikke gjennomført på samisk .	Fylkkasátnejođiheaddji Fylkkaráđijođiheaddji kantuvra
Dette skal gjennomføres i 2007 .	Fylkesordfører Fylkesrådsleders kontor
Dette oppdateres fortløpende ved organisatoriske endringer .	Plan- og næringsetaten Kulturetaten Samferdselsetaten ii
Inngangsparti etater planlegges skiltet høst 2007/vår 2008 .	Oahpahusetáhtta Bátnedivššohatetáhtta Utdanningsetaten Tannhelseetaten
Samisk navn Ráissa joatkkaskuvla Kongsbakken joatkkaskuvla Vuotnabaña joatkkaskuvla Gárgána joatkkaskuvla Sálašvákki joatkkaskuvla Rå joatkkaskuvla	Økonomi- og administrasjonsetaten Personal- og organisasjonssenteret Dokumentsenteret Bygg- og eiendomssenteret IT-senteret Informasjonssenteret Økonomisenteret
Utført	ii ii ii
Ikke utført	ii ii ii ii ii
Planlagt 2007	Advokáhtakantuvra
Planlagt 2007	Advokatkontoret
Ikke utført Planlagt 2007	Dat galgá čađahuvvot 2007 .
Planlagt 2007	Dilli ođđajagimánu 1. b. 2007 : Sámegillii
Ikke utført	Dárogillii
Planlagt 2007	Galben olgun
Ikke utført Utført	Ráissa joatkkaskuvla
Utført	Dahkkon
Planlagt 2008 Ikke utført	Kongsbakkena joatkkaskuvla
Planlagt 2008	Kongsbakken Dahkkon videregående skole
Ikke utført	Ii dahkkon
Skiervvá joatkkaskuvla Breivang joatkkaskuvla Sállira joatkkaskuvla	Vuotnabađa joatkkaskuvla Finnfjordbotn Plánen 2007 vidaregåande skole
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2009	Gárgána joatkkaskuvla
Vågsfjord videregående skole Skånland – Heggen	Nordkjosbotn Plánen 2007 videregående skole
Indre Troms videregående skole Høgtun – Bardufoss – Sjøvegan	Sálašvákki joatkkaskuvla Tromsdalen Plánen 2007 videregående skole
Fylkestinget har også forutsatt at følgende skoler slås sammen : • • •	Sáččá joatkkaskuvla Senja Plánen 2008 videregående skole
Tromsø Maritime skole og Breivika videregående skole Nordreisa videregående skole og Skjervøy videregående skole Tromsdalen videregående skole og Nordkjosbotn videregående skole .	Fylkkadiggi lea maiddái eaktudan ahte čuovvovaš skuvllat časkojit oktii : • • • Romssa Maritiima skuvla ja Breivika joatkkaskuvla Ráissa joatkkaskuvla ja Skiervvá joatkkaskuvla Sálašvákki joatkkaskuvla ja Gárgána joatkkaskuvla
Disse vil skiltes på samisk når vedtak om iverksetting / nye navn fastsettes i fylkestinget .	Dáid skuvllaid háliidat sámegillii galbet go fylkkadikki dohkkeha čađaheami / mearrida ođđa namahusa .
7.4.3 Samisk navn og skilting på samisk ved tannklinikkene Alle tannklinikker i Troms skal ha samisk navn i tillegg til det norske .	7.4.3 Sámegielanamahusat ja sámegielgalben bátnedivššohagain Buot Romssa fylkka bátnedivššohagain galgá leat sámegielnamahus lassin dárogielnamahussii .
For øvrig avgjør tannklinikkene selv ( klinikksjef ) behovet for skilting utover hovedskilt .	Jus časkit bátnedivššohagaid oktii galgá ođđa namahus dohkkehuvvot oktanaga dárogillii ja sámegillii .
Utgangspunktet er at fylkeskommunen ønsker å gå lenger enn minimumsreglene i samelovens språkregler .	Buot Romssa fylkka bátnedivssohagat galbejuvvojit dárogillii ja sámegillii olggobealde ( váldogalba ) .
Samisk navn Ráissa váldobátnedivššohat Dálošvákki bátnedivššohat Háhta bátnedivššohat Buvrovuona bátnedivššohat Hansnes bátnedivššohat Skániid bátnedivššohat Rivttága bátnedivššohat Åsgård buohcceviesu bátnedivššohat UDN bátnedivššohat	Dálošvákki bátnedivššohat galgá njuolggadusaid mielde galbet buot sámegillii . Muđui mearridit bátnedivššohagat ieža ( divššohaga jođiheaddji ) galbendárbbuid , váldogalbba lassin .
Skilting ute Utført	Galben olgun Galben siste
Skilting inne Ikke utført	Storslett hovedtannklinikk
Utført	Dahkkon
Ikke utført	Ii dahkkon
Utført	Dahkkon
Ikke utført	Ii dahkkon
Utført Ikke utført	Hatteng tannklinikk
Utført	Dahkkon
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2007 Ikke utført	Buvrovuona bátnedivššohat
Planlagt 2007	Burfjord tannklinikk
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2007 Ikke utført	Hansnes bátnedivššohat
Planlagt 2007	Hansnes tannklinikk
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2007	Plánen 2007
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2007	Plánen 2007
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2008	Åsgård Plánen 2007
Ikke utført	Ii dahkkon
Ikke utført	UDN bátnedivššohat
Planlagt 2008	Tannklinikken UNN
Ikke utført	Plánen 2007
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2008 Ikke utført	Skiervvá bátnedivššohat
Planlagt 2009	Skjervøy tannklinikk
Planlagt 2007 ?	Plánen 2007 Ii dahkkon
Planlagt 2009 Ikke utført	Lyngseidet tannklinikk
Planlagt 2009	Plánen 2007
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2009	Plánen 2008
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2010 Ikke utført	Ivvárstáđiid bátnedivššohat
Planlagt 2010	Ibestad tannklinikk
Ikke utført	Plánen 2008
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2010	Kanebogen tannklinikk
Ikke utført	Plánen 2008
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2010 Ikke utført	Háršttá bátnedivššohat
Planlagt 2011	Harstad tannklinikk
Ikke utført	Plánen 2008
Planlagt 2011	Ii dahkkon
Ikke utført Planlagt 2011	Vuotnasiidda bátnedivššohat
Ikke utført Planlagt 2011	Sjøvegan tannklinikk Plánen 2008
Ikke utført	Ii dahkkon
Planlagt 2011	Bardu tannklinikk
Ikke utført	Plánen 2008
Ikke utført	Ii dahkkon
Olsborg tannklinikk og Andselv hovedtannklinikk skal slås sammen og blir trolig hetende Målselv tannklinikk .	Málatvuomi bátnedivššohat Andselv Plánen 2007 hovedtannklinikk og Olsborg tannklinikk
7.4.4 Betegnelser på politisk nivå Fylkesrådet : Norsk	Eliasnjárgga bátnedivššohat Storsteinnes tannklinikk
Fylkesrådet	Plánen 2009
Fylkkaráññi	Ii dahkkon
Fylkkaráññejoñiheaddji	Ráissavuona bátnedivssohat
Ekonomiija ja hálddahusa fylkkaráññi	Ii dahkkon Finnsnes bátnedivššohat
Fylkesrådets nestleder	Finnsnes tannklinikk
Fylkkaráñi nubbinjoñiheaddji	Ii dahkkon Sállira bátnedivššohat
Fylkesråd for kompetanse	Kvaløysletta tannklinikk
Gealbofylkkaráññi	Plánen 2010 Ii dahkkon
Fylkesråd for næring	Biežavákki bátnedivššohat
Ealáhusafylkkaráññi	Kroken tannklinikk
Fylkesråd for kultur , helse og miljø	Ii dahkkon Sálašvákki bátnedivššohat
Kultuvrra , dearvvašvuoña ja birrasa	Tromsdalen tannklinikk Plánen 2010
fylkkaráññi Fylkesråd for samferdsel	Ii dahkkon Lulágeaži bátnedivššohat
Johtolatfylkkaráññi	Sør-Tromsøya tannklinikk
Politisk sekretær	Plánen 2010 Ii dahkkon
Politihkalaš čálli	Davágeaži bátnedivššohat
Fylkestinget : Norsk	Nordøya tannklinikk
Fylkestinget	Plánen 2010
Fylkkadiggi	Ii dahkkon
Fylkesordfører	Finnsnes oalulortopeda
Fylkkasátnejoñiheaddji	Kjeveortoped Finnsnes
Fylkesvaraordfører	Ii dahkkon tannklinikk
Sadjásaš fylkkasátnejoñiheaddji	23 Vánddereadju bátnedivššohat
Internasjonal komité	Vannareid tannklinikk
Riikkaidgaskasaš lávdegoddi	Árdnahámmana bátnedivššohat
Nærings- / samferdselskomitéen	Arnøyhamn tannklinikk Plánen 2011
Ealáhus- / Johtolatlávdegoddi	Johttidivššohat ( Ruottatvuonas )
Levekårskomitéen Eallineaktolávdegoddi	Ambuleringsklinikk ( Brøstadbotn )
Kompetansekomitéen	Plánen 2011 Ii dahkkon
Gealbolávdegoddi	Johttidivššohat
Økonomikomitéen	Ambuleringsklinikk
Ekonomiijalávdegoddi	Plánen 2011 Ii dahkkon
7.4.5 Konsekvent bruk av navn på norsk og samisk Troms fylkeskommune har et offisielt navn på samisk og norsk .	Tannbygget : Plánen 2007 Tannhelsetjenestens Davvi-Norgga bátnedearvvašvuođa- kompetansesenter i Nord-Norge bálvalusa gealboguovddáš
Det gjelder også institusjoner og organisasjoner som fylkeskommunen har kontakt med både innenfor og utenfor forvaltningsområder , blant annet Sametinget og kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dávkka bátnedivššohat ja Áisájoga váldobátnedivššohat časkojit oktii , ja ođđa namahus šaddá Málatvuomi bátnedivššohat . Go namahus lea loahpalaččat mearriduvvon , oažžu bátnedivššohat sámegielnamahusa ja dalle galbejuvvo sámegillii .
Samisk språkkonsulent har nærmere oversikt over dette .	Gealboguovddáš galgá galbejuvvot sámegillii .
7.4.6 Fastsetting av skrivemåte for samiske stedsnavn og navn på fylkeskommunale virksomheter Mange steder i Troms har samiske navn i bruk i muntlig sammenheng .	Universitehtadoaimmaid ektui ovttasbargat láigoheddjiin oažžun dihte oktilaš galbema . 7.4.4 Namahusat politihkalaš dásis Fylkkaráđđi : : Sámegillii
Kostnadene for avtalen håndteres av informasjonssenteret og finansieres over tospråklighetsmidlene .	Ekonomiija ja hálddahusa fylkkaráđđi Fylkesråd for økonomi og administrasjon
Kostnaden dekkes da av den enkelte etat / virksomhet .	Fylkkaráđi nubbinjođiheaddji Fylkesrådets nestleder
Det kan søkes om midler jfr. kap 5.4 .	Gealbofylkkaráđđi Fylkesråd for kompetanse
Dette er allerede innarbeidet i grafisk profil .	Kultuvrra , dearvvašvuođa ja birrasa fylkkaráđđi
Det vil si logo , brevhode , konvolutter , annonser m.v. .	Fylkesråd for kultur- , helse og miljø Johtolatfylkkaráđđi
Samisk språkkonsulent kan bidra med veiledning .	Fylkesordfører Sadjásaš fylkkasátnejođiheaddji
Alle pressemeldinger skal være tilgjengelig på samisk .	Fylkesvaraordfører Riikkaidgaskasaš lávdegoddi
Kostnader til samiske sider dekkes av ansvarlig virksomhet .	Ealáhus- / johtolatlávdegoddi Nærings- / samferdselskomitéen
Det kan søkes om midler jfr. kap. 5.4 .	Kompetansekomitéen Ekonomiijalávdegoddi
Samisk språkkonsulent kan være behjelpelig med oversetting . Større oppdrag må settes ut til ekstern oversetting .	7.4.5 Dárogiel ja sámegiel namaid konsekveanta geavaheapmi Romssa fylkkasuohkanis lea almmolaš namma sámegillii ja dárogillii .
Barn og unge er prioritert i Troms fylkeskommune og Troms fylkeskommune har et samiskspråklig nettsted for barn og unge : www.nuorraromssas.no Nettstedet skal evalueres i 2007 .	Dat guoská maiddái ásahusaide ja organisašuvnnaide maiguin fylkkasuohkanis lea oktavuohta sihke siskkabealde ja olggobealde hálddašanguovlluid , earret eará Sámediggi ja sámegiela hálddašanguovllu suohkanat .
Det anses ikke realistisk i overskuelig fremtid at saksbehandlingen skal kunne skje på samisk .	Gustojeaddji geavahanvuohki lea geavahit oktilaš teavsttas dárogiel nammaveršuvnnaid go čállit dárogillii ja sámegielnammaveršuvnnaid go čállit sámegillii .
Det er heller ikke aktuelt å oversette sakspapirer eller saksprotokoller til samisk , ut fra de tilgjengelige ressurser .	Fuomáš ahte muhtin ásahusat / organisašuvnnat geavahit namaid goappašiid gillii buot oktavuođain , dat mearkkaša bajimusas reivviin ja oktilaš teavsttas .
De knappe midlene anses bedre anvendt på andre formål .	Giellakonsuleanta diehtá eanet daid áššiid birra .
For inngående og utgående brev vises til kap. 7.6.1 . Møtespråk er normalt norsk .	Sámegiela oainnusin dahkan daguha ahte atnigoahtit sámegielnamaid maiddái čálalaš hámis .
På de årlige fylkeskommunale samekonferanser , og andre møter / konferanser som har et samisk utgangspunkt eller målgruppe , skal det normalt tilrettelegges for bruk av samisk .	Báikkiin main lea mearriduvvon almmolaš namma sámegillii , gč. báikenammalága , galgá sámegielnamma geavahuvvot áššemeannudeamis , gihppagiin , kárttain jnv. .
Fylkestingsmedlemmer , eller medlemmer av politiske utvalg oppnevnt av fylkestinget eller fylkesrådet , skal kunne nytte samisk som møtespråk .	Ovttasbargošiehtadusas Sámedikkiin lea mearriduvvon ahte bealit áigot oččodit eanet sámegiel báikenamaid normerejuvvot , mearriduvvot ja geavahuvvot almmolaš oktavuođain .
Normalt bør det varsles om dette på forhånd , slik at nødvendig tolketjeneste kan gjøres tilgjengelig i forhold til de som ikke forstår samisk .	Sámelága giellanjuolggadusat leat vuollerádjenjuolggadusat ja Romssa fylkkasuohkanis lea čuovvovaš geavatlaš vuohki mii ain galgá doaibmat : 25
Det følger også av god forvaltningsskikk at brev besvares på det språk det er mottatt på .	Dán šiehtadusa goluid hálddaša diehtojuohkinguovddáš ja dat máksojit guovttegielalašvuođaruđaiguin .
Dokumentsenteret har ansvaret for dette .	Sáhttá ohcat ruhtademiid gč. kap. 5.4 .
Troms fylkeskommune legger følgende praksis til grunn når det gjelder brev på samisk : 1 .	Sámi giellakonsuleanta sáhttá veahkehit jorgalemiin ja addit listtu áigeguovdilis sámegiel aviissain .
Inngående brev på norsk og samisk , skal besvares på begge språk .	7.5.2 Lágat / Njuolggadusat / Skovit Sámelága giellanjuolggadusat gáibidit ahte lágat , njuolggadusat ja skovit jorgaluvvojit sámegillii .
7.7 IT – systemer og samiske tegn For å tilrettelegge for oppfølging av samelovens språkregler , Stadnamnlova og den nye Navneloven er det et krav at alle IT-systemer i Troms fylkeskommune skal kunne håndtere samiske tegn . Dette er et ansvar for systemeier .	Giellanjuolggadusat leat vuollerádjenjuolggadusat ja fylkkasuohkan lea ráhkadan čuovvovaš geavatlaš vuogi mii ain galgá doaibmat : Buot njuolggadusat ja skovit maid fylkkasuohkan ieš lea ráhkadan ja mat leat oaivvilduvvon álbmogii / geavaheddjiide / ohcciide galget jorgaluvvot sámegillii ja gávdnot sámegillii .
Alle nye IT-system som anskaffes fra og med 2007 skal kunne håndtere samiske tegn .	Jus čálus gávdno min neahttasiidduin dárogillii , galgá sullasaš čálus leat olámuttos maiddái sámegillii .
For eldre systemer skal dette legges inn som kravspesifikasjon ved oppgradering til ny versjon . Forslaget gjelder innføring av ISO .	Njuolggadusat ja skovit mat leat siskkáldas anus fylkkasuohkana organisašuvnnas galget árvvoštallot dárbbuid mielde juohke áidna oktavuođas .
Forslaget understøtter alle tegnsett brukt i nasjonal sammenheng , også samisk .	Sáhttibehtet váldit oktavuođa giellakonsuleanttain go dárbbašehpet jorgalanveahki .
I tillegg støtter representasjonen alle internasjonale tegnsett i ISO .	Golut jorgaleddjiide ja prentemiidda mákset doaimmat mat leat geavahan jorgaleaddji .
Forslaget understøtter dermed spesifikt krav gitt i eNorge 2009 og Stortingsmelding Nr. 17 – 2006/07 ( IKT-meldingen ) om en standard på dette området som omfatter alle nasjonale språkgrupper .	Lea lága bokte mearriduvvon ahte Romssa fylkkas lea namma guovtti gillii , ja dát mearkkaša ahte Romssa fylkkasuohkana gráfalaš iešláhki , reivedoavnnjit jnv. galget leat guovtti gillii .
7.7.1 SamIT og Samisk tegnsett For å gjøre det enklere for offentlige virksomheter å ta i bruk samisk tegnsett , etablerte Kommunal- og regionaldepartementet i 2003 en kompetansebase for samisk tegnsett og IT. .	Romssa fylkkasuohkan dáhttu ahte ovttasbargoguoimmit oainnusin dahkat ja geavahit fylkka sámegielnama . Fylkkasuohkana doaimmat main lea dohkkehuvvon dárogiel ja sámegiel namma galget geavahit almmolaš nama guovtti gillii buot oktavuođain .
Basens formelle navn er " samIT - Kompetanse i samisk språk og IT " .	Dat mearkkaša gráfalaš iešlágis , reivviid bajimusas , reivedovnnjiin , almmuhusain jnv. .
Forvaltningsansvaret for samIT ligger fra 1.1.2006 hos Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Sáhttá ohcat gokčat lassigoluid mat čuvvot das ahte almmolaš namma lea guovtti gillii gč. kap. 5.4 .
Standard Norge driver kompetansebasen på oppdrag fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet .	Oahppokataloga ja guovddáš gihppagat joatkkaskuvllaid várás galget leat sihke dárogillii ja sámegillii .
Alle offentlige virksomheter kan henvende seg til samIT for å få bistand .	Doarjjaortnegiid bagadusat maid fylkkasuohkan hálddaša galget leat sihke dárogillii ja sámegillii .
Samisk språkkkonsulent vil også kunne bistå sammen med IT-senteret .	Juohke oktavuođas árvvoštallojuvvo galgá go sámegielveršuvdna leat sierra oassi vai ii .
Klageordning For at klageadgangen i forhold til samelovens språkregler skal bli reell , skal det ved alle fylkeskommunale virksomheter være tydelig oppslag vedrørende klageadgangen , sammen med skjema for klage .	Leat vejolaš ohcat gokčat goluid gč. kap. 5.4. 7.5.5 Interneahtta Fylkkasuohkana almmolaš neahttasiidduin , ja eará neahttasiidduin maid fylkkasuohkan jođiha , galgá leat vejolaš válljet sámegiela .
Informasjonssenteret har ansvaret for å utarbeide og vedlikeholde materiell for oppslag .	Buot neahttabáikkit galget láhčit dili geavahit sámegielbustávaid , gč. kap. 7.7.1 .
Fylkesmannen er klageinstans når klagen angår fylkeskommunale virksomheter .	Váldonjuolggadussan galget buot bistevaš dieđut leat olámuttos sámegillii .
Vedlegg Vedlegg 1 Samelovens språkregler . Kapittel 3. § 3-1 .	Buot preassedieđáhusat galget leat olámuttos sámegillii .
Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 , endret ved lov 17 juni 2005 nr. 99 ( i kraft 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 656 ) .	Lea ieš ášši mii mearrida galgá go jorgalit sámegillii , eaige vuogasvuođadeasttat nugo áiggit dahje golut . Goluid sámegiel siidduide gokčá ovddasvástideaddji doaibma .
§ 3-2 . Oversettelse av regler .	Giellakonsuleanta sáhttá veahkehit jorgalemiin .
Kunngjøringer og skjema Lover og forskrifter av særlig interesse for hele eller deler av den samiske befolkning , skal oversettes til samisk .	Romssa fylkkasuohkan vuoruha mánáid ja nuoraid ja Romssa fylkkasuohkanis lea sámegiel neahttabáiki mánáide ja nuoraide : www.nuorraromssas.no Neahttabáiki galgá árvvoštallojuvvot 2007:s .
Kunngjøringer fra offentlige organ som særlig retter seg mot hele eller deler av befolkningen i forvaltningsområdet , skal skje både på samisk og norsk .	7.6 Áššemeannudeapmi ja čoahkkingiella Romssa fylkkasuohkan áššemeannuda dárogillii . Ii leat realisttalaš ahte áššemeannudeapmi galgá leat sámegillii vuos guhkes áigái .
Skjema til bruk overfor et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet skal foreligge både på samisk og norsk .	Ii leat maiddái áigeguovdilis ášši jorgalit áššebáhpáriid dahje áššebeavdegirjjiid sámegillii , daiguin resurssaiguin mat mis dál leat .
Kongen gir nærmere regler om iverksetting av denne bestemmelsen .	Reivet mat bohtet sisa ja maid sáddet olggos gč. kap. 7.6.1 .
Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 .	Čoahkkingiella lea dábálaččat dárogiella .
Rett til svar på samisk Den som henvender seg på samisk til et lokalt offentlig organ i forvaltningsområdet , har rett til svar på samisk .	Fylkkadiggemiellahtut , dahje politihkalaš lávdegottiid miellahtut maid fylkkadiggi dahje fylkkaráđđi lea nammadan galget sáhttit geavahit sámegiela čoahkkingiellan .
Dette gjelder likevel ikke ved muntlige henvendelser til tjenestemenn som utfører oppdrag utenfor organets kontor .	Dábálaččat ferte dieđihit ovddalgihtii , nu ahte dárbbašlaš dulkonbálvalus lea olámuttos daidda geat eai ádde sámegiela .
Den som henvender seg skriftlig på samisk til et regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet , har rett til skriftlig svar på samisk . Kongen kan i særlige tilfeller gjøre unntak for bestemte regionale offentlige organ .	7.6.1 Reivvet mat bohtet sisa ja maid sáddet olggos Sii guđet sámegillii váldet oktavuođa čálalaččat guvllolaš almmolaš orgánain mii lea sámegiela hálddašanguovllus , lea § 3-3 nuppi lađđasa mielde vuoigatvuohta oažžut vástádusa sámegillii .
Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 ( i kraft 1 jan 1993 ) . § 3-4 .	Lea maid buorre hálddahusdáhpi ahte reivvet vástiduvvojit dan gillii masa leat čállon .
Utvidet rett til bruk av samisk i rettsvesenet For domstoler med embetskrets som helt eller delvis omfatter forvaltningsområdet , gjelder i tillegg følgende regler om bruk av samisk : 1 .	Fertet ráhkadit rutiinnaid mo meannudit ja journalii čállit reivviid mat bohtet sámegillii dahje guovtti gillii , vai oidno ahte reive leat boahtán sámegillii dahje guovtti gillii .
Skal domstolen formidle henvendelsen til en motpart , sørger den for oversettelse til norsk .	Romssa fylkkasuohkan áiggošii čađahit čuovvovaš ortnega go lea sáhka sámegiel reivviin : 1 .
Oversettelse kan unnlates dersom motparten samtykker .	Reivvet mat bohtet sámegillii galget vástiduvvot sámegillii ja dárogillii .
Et slikt krav bryter ingen frist . Nr. 1 andre og tredje punktum gjelder tilsvarende .	Reivvet mat bohtet dárogillii ja sámegillii , galget vástiduvvot goappašiid gillii .
Enhver har rett til å tale samisk i rettsmøter .	Dát lea vuogádateaiggáda ovddasvástádus .
Skal noen som ikke kan samisk delta i forhandlingene , brukes en tolk som retten har oppnevnt eller godkjent .	Juohke áidna dihtorvuogádaga vuogádateaiggát galgá ráhkadit rávagirjji mo gieđahallat sámegiel čálamearkkaid guoskevaš vuogádagas .
Når en part begjærer det , kan rettens formann bestemme at forhandlingsspråket skal være samisk .	Boarráset vuogádagaid ektui galgá dán bidjat gáibádussan go ođasmahttá ođđa veršuvdnii .
Nr. 3 andre punktum gjelder tilsvarende .	Evttohuvvo sisafievrridit ISO . / IEC .
Er forhandlingsspråket samisk , kan rettens formann bestemme at også rettsboken skal føres på samisk .	Evttohus doarju buot čálamearkačohkiid mat geavahuvvojit álbmotlaš oktavuođain , maiddái sámegielas .
Domstolen sørger for at rettsbøker som er skrevet på norsk , oversettes til samisk når en part krever det .	Dasa lassin doarju dát evttohus buot riikkaidgaskasaš čálamearkačohkiid mat leat ISO .
Et slikt krav bryter ingen frist .	/ IEC . 10646-vuogádagas .
For politi og påtalemyndighet med tjenestekrets som helt eller delvis omfatter forvaltningsområdet , gjelder i tillegg følgende regler om bruk av samisk : 1 .	Vuođu formálalaš namma lea “ samIT – Gealbu sámegielas ja IT:s . ” samIT hálddašanovddasvástádus lea ođđajagimánu 1. b. 2006 rájes Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas .
Enhver har rett til å tale samisk i avhør på organets kontor .	Standard Norge doaimmaha gealbovuođu Bargo- ja searvadahttindepartemeantta ovddas .
Enhver har rett til å bruke samisk ved muntlig anmeldelse og rettsmiddelerklæring .	Buot almmolaš doaimmat sáhttet váldit oktavuođa samIT:in oažžun dihte veahki .
For kriminalomsorgens anstalter i Troms og Finnmark gjelder i tillegg følgende regler om bruk av samisk : 1. § 3-5 gjelder tilsvarende for innsatte . 2 .	www.samit.no gávdnojit dábálaš dieđut sámegielčálamearkačoahki birra jnv. , čujuhusat lágaide ja láhkaásahusaide ja teknalaš dieđut almmuhemiid birra sámegillii ja eará deaŧalaš dieđut sámegielaid birra .
Innsatte har rett til å bruke samisk overfor hverandre og overfor sine pårørende .	Giellakonsuleanta sáhttá maiddái veahkehit ovttas IT-guovddážiin .
Innsatte har rett til å bruke samisk ved muntlig rettsmiddelerklæring til fengselsmyndigheten .	Diekkár diehtu / skovvi galgá leat olámuttos fylkkasuohkana neahttasiidduin .
Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 .	Mildosat Mielddus 1 Kapihttal 3 .
Individuelle kirkelige tjenester Enhver har rett til individuelle kirkelige tjenester på samisk i Den norske kirkes menigheter i forvaltningsområdet .	Definišuvnnat Dán kapihttalis galget čuovvuvaš definišuvnnat gustot : 1 . Sámegiela hálddašanguovlluin oaivvilduvvo Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu , Deanu ja Gáivuona gielddat 2 .
Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 .	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 21. b. 1990 nr. 78. § 3-2.Láhkaásahusaid jorgaleapmi .
Rett til utdanningspermisjon Tilsatte i et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet har rett til permisjon med lønn for å skaffe seg kunnskap i samisk når organet har behov for slik kunnskap .	Dieđáhusat ja skovit Lágat ja láhkaásahusat maidda oppa dahje oassi sámi álbmogis lea erenoamáš beroštupmi , galget jorgaluvvot sámegillii . Dieđáhusat almmolaš orgánain mat galget olles dahje osiide álbmogishálddašanguovllus , galget leat sihke sámegillii ja dárogillii .
Retten kan gjøres avhengig av at den tilsatte forplikter seg til å arbeide for organet en viss tid etter utdanningen .	Skoviid maid galgá atnit báikkálaš dahje guovllu almmolaš orgánaide hálddašanguovllus galget leat sihke sámegillii ja dárogillii .
Kongen gir nærmere regler om gjennomføringen av disse bestemmelsene .	Gonagas addá dárkilet njuolggadusaid dán mearrádusa fápmuibidjamis .
Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 . § 3-8 .	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 21. b. 1990 nr. 78. § 3-3 .
Rett til opplæring i samisk Enhver har rett til opplæring i samisk . Kongen kan gi nærmere regler om gjennomføringen av denne bestemmelsen .	Dát ii dattetge gusto go njálmmálaččat váldojuvvo oktavuohta virgeolbmuin guhte lea doaibmamin eará sajis go orgána kantovrras .
For opplæring i og på samisk gjelder reglene i og i medhold av lov om grunnskolen og den vidaregåande opplæringa ( opplæringslova ) .	Sus gii čálalaččat váldá oktavuođa guovllu almmolaš orgánain mii lea hálddašanguovllus , lea vuoigatvuohta oažžut vástádusa čálalaččat sámegillii .
Samisk i den kommunale forvaltning Kommunestyret kan bestemme at samisk skal være likestilt med norsk i hele eller deler av den kommunale forvaltning .	Juohkehaččas lea vuoigatvuohta sámegillii ovddidit proseassačállosiid oktan čuvvosiiguin , čálalaš duođaštusaid dahje eará čálalaš oktavuohtaváldimiid sámegillii .
Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 . § 3-10 .	Jorgaleamis lea vejolaš vealtat jus vuostebeallimiehtá dasa .
Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 .	Dákkár gáibádus ii rihko mange áigemeari .
Klage Dersom et offentlig organ ikke følger bestemmelsene i dette kapitlet , kan den som saken direkte gjelder , klage til det organet som er nærmest overordnet det	Juohkehaččas lea vuoigatvuohta sámástit dikkiin . Jos muhtun guhte ii máhte sámegiela , lea šiehtadallamiin mielde , de adnojuvvo dulka gean diggi lea nammadan dahje dohkkehan .
Fylkesmannen er klageinstans når klagen angår kommunale eller fylkeskommunale organ .	Go áššái gulli bealli dan sihtá , de sáhttá rievtti ovdaolmmoš mearridit ahte šiehtadallangiella lea sámegiella .
Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 .	Golmmeža nubbi čuokkis gusto seamma láhkái .
Organisering av samisk språkarbeid Sametinget skal arbeide for vern og videre utvikling av samiske språk i Norge .	Jos sámegiella lea šiehtadallangiella , de sáhttá rievtti ovdaolmmoš mearridit ahte maiddái diggegirjáige čállojuvvo sámegillii .
Sametinget utarbeider hvert fjerde år en rapport til Kongen om situasjonen for samiske språk i Norge .	Duopmostuollu bearráigeahččá ahte diggegirjjit mat leat čállojuvvon dárogillii , jorgaluvvojit sámegillii go áššái gulli bealli nu gáibida .
Vedlegg 2 Lov om stadnamn .	Dákkár gáibádus ii rihko mange áigemeari .
Reglar om skrivemåten Dersom ikkje anna er fastsett i denne lova , skal det ved fastsetjing av skrivemåten av stadnamn takast utgangspunkt i den nedervde lokale uttalen .	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 21. b. 1990 nr. 78. § 3-6. Ovttaskas olbmui girkobálvalusat Juohkehaččas lea vuoigatvuohta sámegillii oažžut oktagaslaš girkobálvalusaid Norgga girku searvegottiin hálddašanguovllus .
Skrivemåten skal følgje gjeldande rettskrivingsprinsipp for norsk og samisk .	Lea vejolaš mearridit ahte vuoigatvuohta geatnegahttá bargi joatkit orgánas bargat dihto áiggi maŋŋá oahpu .
For kvenske stadnamn skal skrivemåten følgje gjeldande rettskrivingsprinsipp i finsk .	Gonagas mearrida dárkileabbo njuolggadusaid dáid mearrádusaid čađaheami birra .
Finske stadnamn på Austlandet kan tilpassast norske rettskrivingsprinsipp .	Gonagas sáhttá addit dárkileabbo njuolggadusaid dán mearrádusa čađaheami birra .
Når same namnet er brukt om ulike namneobjekt på same staden , skal skrivemåten i primærfunksjonen som hovudregel vere retningsgivande for skrivemåten i dei andre funksjonane .	Vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla sámegiela ja sámegillii oahpaheami várás gustojit dat njuolggadusat mat leat vuođđoskuvlalágas ja joatkkaoahpahuslágas ( oahpahuslágas ) , ja dat njuolggadusat mat leat daidda lágaide lassin .
Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. 10 juni 2005 nr. 533 ) .	Rievdaduvvon lága bokte suoidnemánu 17. b. 1998 nr. 61 ( biddjojuvvui fápmui borgemánu 1. b. 1999 skábmamánu 27. b. 1998 nr. 1096 res. mielde ) .
Det kan gjerast samlevedtak for skriftforma av eit namneledd innanfor same administrative område .	Fylkkamánni lea dat ásahus masa váidojuvvo go váidda guoská gieldda dahje fylkkagieldda orgánii .
Er det tvil om kven som etter desse reglane skal fastsetje skrivemåten av eit stadnamn , kan spørsmålet leggjast fram for departementet til avgjerd .	Sámediggi galgá suodjalit ja ovddidit sámegiela Norggas . Sámediggi dieđiha juohke njealját jagi Gonagassii mo sámegiela dilli lea Norggas .
Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. 10 juni 2005 nr. 533 ) .	Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. . 10 juni 2005 nr. 533 ) .
Kommunane har rett til å uttale seg når vedtaket skal gjerast av andre organ enn kommunen sjølv .	b ) på annan måte er eit særeige namn , eller c ) av andre grunnar bør vernast .
Fylkeskommunane har rett til å uttale seg i saker som gjeld område som femner om meir enn ein kommune .	Eit nedervd stadnamn kan ikkje bytast ut med eit namn utan tradisjon på staden dersom ikkje særlege grunnar talar for de .
Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. 10 juni 2005 nr. 533 ) .	Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. . 10 juni 2005 nr. 533 ) .
Gjenopptaking Ei sak kan takast opp av dei som er nemnde i § 5 bokstav a til d , dersom det kjem til nye opplysningar . Nytt vedtak skal gjerast etter reglane i denne lova .	Reglar om skrivemåten Dersom ikkje anna er fastsett i denne lova , skal de ved fastsetjing av skrivemåten av stadnamn takast utgangspunkt i den nedervde lokale uttalen .
Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. 10 juni 2005 nr. 533 ) .	Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. . 10 juni 2005 nr. 533 ) .
Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. 10 juni 2005 nr. 533 ) .	Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. . 10 juni 2005 nr. 533 ) .
Klage Vedtak etter denne lova kan påklagast av dei som etter § 5 første ledd bokstav a til c har rett til å ta opp saker om skrivemåten av stadnamn .	Eigar eller festar har òg rett til å uttale seg i saker son gjeld gardsnamn , når skrivemåten av gardsnamnet skal vere retningsgivande for skrivemåten av bruksnamnet .
Offentleg organ har berre klagerett i saker som gjeld namn dei skal bruke i tenesta .	Kommunane har rett til å uttale seg når vedtaket skal gjerast av andre organ enn kommunen sjølv .
Klageretten gjeld også vedtak gjorde av kommunar og fylkeskommunar . Klage skal grunngivast .	Fylkeskommunane har rett til å uttale seg i saker son gjeld område son femner om meir enn ein kommune .
Feilbruk eller manglande bruk av stadnamn etter § 9 kan påklagast til overordna departement .	Lokale organisasjonar har rett til å uttale seg i saker son gjeld stadnamn organisasjonen har ei særleg tilknyting til .
Klage over manglande vedtak kan påklagast til klagenemnda .	Før vedtak om skrivemåte blir gjort , skal namnekonsulentane gii tilråding om skrivemåten .
Klager på andre vedtak enn dei som er gjorde av eit departement , skal behandlast av ei klagenemnd oppnemnd av Kongen .	Saker son gjeld samiske eller kvenske stadnamn , skal dessutan sendast til lokale organisasjonar med særleg tilknyting til saka .
I klagesaker av prinsipiell karakter kan klagenemnda gi Norsk språkråd 1 , Sametinget og departementet høve til å uttale seg .	I tillegg skal saka kunngjerast i minst to aviser son er alminneleg lesne på staden , eller gjerast kjend på annan høveleg måte .
Departementet skal i slike saker innhente tilråding frå klagenemnda .	Saker son gjeld andre namn , skal kunngjerast på same måten .
For førebuinga av ei klagesak gjeld saksbehandlingsreglane i § 6 tilsvarande .	Namnesak må reisast samtidig for parallellnamn på norsk , samisk og kvensk .
Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. 10 juni 2005 nr. 533 ) .	Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. . 10 juni 2005 nr. 533 ) .
Namnekonsulentane skal gi rettleiing og råd om skrivemåten av stadnamn .	Nytt vedtak skal gjerast etter reglane i denne lova .
Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. 10 juni 2005 nr. 533 ) .	Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. . 10 juni 2005 nr. 533 ) .
Stadnamnregister Det skal førast eit sentralt stadnamnregister .	Særskilde reglar om gardsnamn og bruksnamn Eigar eller festar kan fastsetje namn på eige bruk .
Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. 10 juni 2005 nr. 533 ) .	Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. . 10 juni 2005 nr. 533 ) .
Forskrift og unntak Departementet kan gi forskrift til utfylling og gjennomføring av lova . Når særlege grunner talar for det , kan departementet i enkelttilfelle gjere unntak frå reglane i lova og forskrifta .	Offentlege organ og andre son er nemnde i § 1 tredje ledd , skal halde fram med å bruke dei skriftformene son er i bruk av de offentlege når lova blir sett i verk , til de eventuelt blir gjort endringsvedtak .
Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. 10 juni 2005 nr. 533 ) .	Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. . 10 juni 2005 nr. 533 ) .
Iverksetjing Denne lova gjeld frå den tid Kongen fastset .	Klageretten gjeld også vedtak gjorde av kommunar og fylkeskommunar .
Vedlegg 3 Lov om personnavn ( navneloven ) .	Vedtak gjorde av Kongen og Stortinget kan ikkje påklagast .
Jfr. tidlegare lover 9 feb 1923 nr. 2 ( tilleggslov 28 juli 1949 nr. 7 ) , 29 mai 1964 nr. 1 .	Feilbruk eller manglande bruk av stadnamn etter § 9 kan påklagast til overordna departement .
Navneplikt § 1 . Plikt til å ha navn Alle skal ha fornavn og ett enkelt eller dobbelt etternavn og kan i tillegg ha mellomnavn .	I klagesaker av prinsipiell karakter kan klagenemnda gii Norsk språkråd 1 , Sametinget og departementet høve til å uttale seg .
Enhver har plikt til å bruke sitt fornavn og etternavn som personnavn .	Departement son gjer vedtak om skrivemåte , har plikt til å ta saka opp til ny avgjerd etter klage .
Har barnet fylt seks måneder uten at melding er sendt eller uten at meldingen kan godtas , får barnet morens etternavn .	Stadnamnkonsulentar Departementet oppnemner stadnamnkonsulentar for norske og kvenske stadnamn . Sametinget oppnemner stadnamnkonsulentar for samiske stadnamn .
Dette gjelder ikke etternavn som nevnt i § 4 første ledd nr. 2 , og har moren ikke annet etternavn , får barnet i stedet morens fornavn med ending som viser slektskapet .	Namnekonsulentane skal gii rettleiing og råd om skrivemåten av stadnamn . Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. .
Etternavn , fornavn og mellomnavn § 3 .	10 juni 2005 nr. 533 ) . § 12 .
Navn som ikke er registrert i Det sentrale folkeregister som et navn som er i bruk som etternavn her i riket , kan tas som etternavn .	Stadnamnregister Det skal førast eit sentralt stadnamnregister . Alle skriftformer son er endeleg fastsette , skal meldast til stadnamnregisteret av de organet son har gjort vedtaket .
Dette gjelder likevel ikke navn som : 1. er så likt et beskyttet etternavn at navnene lett kan blandes sammen .	Opplysningane i registeret er offentlege . Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. .
Navnet kan likevel tas dersom alle som har det beskyttede navnet som etternavn , samtykker .	Forskrift og unntak Departementet kan gii forskrift til utfylling og gjennomføring av lova .
3. er registrert i Det sentrale folkeregister som et navn som er eller har vært i bruk som fornavn .	Når særlege grunner talar for de , kan departementet i enkelttilfelle gjere unntak frå reglane i lova og forskrifta .
Endret ved lov 5 sep 2003 nr. 91 ( i kraft 1 mars 2004 iflg. res. 5 sep 2003 nr. 1118 ) .	Endra med lov 10 juni 2005 nr. 53 ( i kraft 1 aug 2006 , etter res. . 10 juni 2005 nr. 533 ) .
Avledede etternavn Uavhengig av begrensningene i § 3 kan følgende navn tas som etternavn : 1. navn som er eller har vært en av tippoldeforeldrenes , oldeforeldrenes , besteforeldrenes eller foreldrenes etternavn eller mellomnavn .	Iverksetjing Denne lova gjeld frå den tid Kongen fastset . 1 Frå same tid blir de gjort følgjande endring i lov av 23. juni 1978 nr. 70 om kartlegging , deling og registrering av grunneiendom ( delingsloven ) : - - -
Dette gjelder ikke tidligere navn som er ervervet ved ekteskap eller samboerskap .	Mielddus 3 Nammaláhka ( Lov om personnavn - navneloven ) . Jfr .
3. navn som er eller har vært en av foreldrenes eller besteforeldrenes fornavn , når navnet har en tradisjon i en kultur som ikke skiller mellom fornavn og etternavn .	Navneplikt § 1 . Plikt til å ha navn Alle skal ha fornavn og ett enkelt eller dobbelt etternavn og kan i tillegg ha mellomnavn .
4. navn som er eller har vært ektefellens etternavn eller mellomnavn , og som ikke er ervervet ved et tidligere ekteskap eller samboerskap .	Enhver har plikt til å bruke sitt fornavn og etternavn son personnavn . Ingen kan ta , endre eller sløyfe navn på annen måte enn etter loven her .
7. etternavn eller mellomnavn som vedkommende har hatt tidligere , og som ikke er ervervet ved ekteskap eller samboerskap , eller mellomnavn som vedkommende har .	Har barnet fylt seks måneder uten ahte melding er sendt eller uten ahte meldingen kan godtas , får barnet morens etternavn .
Dette gjelder ikke dersom navnet på gårdsbruket er valgt etter 1. januar 1947 og strider mot lov 18. mai 1990 nr. 11 om stadnamn § 3 bokstav a .	Dette gjelder ikke etternavn son nevnt i § 4 første ledd nr. 2 , og har moren ikke annet etternavn , får barnet i stedet morens fornavn med ending son viser slektskapet .
9. etternavn eller mellomnavn som vedkommende for øvrig har en særlig tilknytning til .	Etternavn , fornavn og mellomnavn § 3 .
Samboere som har bodd sammen i minst to år eller som har felles barn , kan velge navn etter første ledd nr. 4 og 5 på samme måte som ektefeller dersom samboeren samtykker .	Navn son 200 eller færre personer her i riket har son etternavn , kan bare tas son etternavn dersom dalle son allerede har de son etternavn , samtykker .
§ 2 annet ledd annet punktum gjelder tilsvarende .	Annet ledd annet punktum gjelder tilsvarende .
Navnet kan likevel tas som fornavn dersom det har opphav eller tradisjon som fornavn i Norge eller i utlandet eller har tradisjon i en kultur som ikke skiller mellom fornavn og etternavn .	Navnet kan likevel tas son etternavn dersom de har opphav eller tradisjon son etternavn i Norge eller i utlandet eller har tradisjon i en kultur- son 39 ikke skiller mellom fornavn og etternavn .
Mellomnavn Navn som kan tas som etternavn , kan tas som mellomnavn .	5 sep 2003 nr. 1118 ) .
Alminnelige begrensninger Selv om de øvrige vilkår er oppfylt , skal en melding om å ta , endre eller sløyfe navn ikke godtas dersom vedkommendes personnavn ellers kan bli til vesentlig ulempe for vedkommende eller andre sterke grunner tilsier det .	Avledede etternavn Uavhengig av begrensningene i § 3 kan følgende navn tas son etternavn : 1. navn son er eller har vært en av tippoldeforeldrenes , oldeforeldrenes , besteforeldrenes eller foreldrenes etternavn eller mellomnavn .
Personer over 18 år kan ikke ta , endre eller sløyfe fornavn eller etternavn mer enn en gang hvert tiende år .	3. navn son er eller har vært en av foreldrenes eller besteforeldrenes fornavn , når navnet har en tradisjon i en kultur- son ikke skiller mellom fornavn og etternavn .
Saksbehandling m.m. .	10 juni 2005 nr. 533 ) .
Meldeplikt og forvaltningsorgan for navnesaker Den som vil ta , endre eller sløyfe navn , må gi melding om det til folkeregisteret , som avgjør om meldingen skal godtas .	Etternavn ved adopsjon Blir noen son er under 18 år adoptert , får vedkommende adoptantens etternavn med mindre annet er fastsatt i forbindelse med adopsjonen .
Meldingen sendes til folkeregisteret for den kommunen hvor den meldingen gjelder , er registrert bosatt .	Dette gjelder ikke der den ene ektefellen adopterer den andres barn .
For enkelte navnesaker kan departementet bestemme at meldinger skal gis til og behandles av et annet forvaltningsorgan .	Når ektefeller sammen adopterer noen son er under 18 år , får adoptivbarnet adoptivmorens etternavn med mindre annet er fastsatt i forbindelse med adopsjonen .
Vedtak om å godta eller nekte å godta en melding kan påklages til fylkesmannen . Departementet kan gi nærmere regler om bruk av meldingsskjema og meldingenes innhold og om saksbehandlingen for øvrig .	Endringer i samme etternavn En endring av stavemåten av et etternavn son bringer stavemåten nærmere den alminnelige uttalen av navnet eller nærmere skriftspråket for øvrig , regnes ikke son å ta et annet navn .
Gjelder meldingen et barn over 12 år , må også barnet selv ha samtykket .	Det samme gjelder en endring av stavemåten til bokstaver son er alminnelig kjent i utlandet .
Søksmål Er noens rettigheter krenket ved et vedtak som godtar en melding om å ta , endre eller sløyfe navn , kan vedkommende gjøre sin rett gjeldende ved søksmål innen to år etter at vedkommende fikk eller burde skaffet seg kunnskap om vedtaket .	Alminnelige begrensninger Selv om de øvrige vilkår er oppfylt , skal en melding om å ta , endre eller sløyfe navn ikke godtas dersom vedkommendes personnavn ellers kan bli til vesentlig ulempe for vedkommende eller andre sterke grunner tilsier de .
Den som omfattes av første ledd og er utenlandsk statsborger , kan her i riket inngi melding om å ta , endre eller sløyfe navn i samsvar med avgjørelse truffet av statsborgerlandets myndigheter , med mindre annet følger av forskrift etter tredje ledd .	Saksbehandling m. m. § 11 . Meldeplikt og forvaltningsorgan for navnesaker Den son vil ta , endre eller sløyfe navn , må gii melding om de til folkeregisteret , son avgjør om meldingen skal godtas .
Sluttbestemmelser § 15 . Ikrafttredelse Loven gjelder fra den tid Kongen 1 bestemmer .	Meldingen sendes til folkeregisteret for den kommunen hvor den meldingen gjelder , er registrert bosatt .
Etternavn som ved lovens ikrafttredelse består av to navn forbundet med bindestrek , anses som et dobbelt etternavn bestående av to etternavn .	Etternavn son ved lovens ikrafttredelse består av to navn forbundet med bindestrek , anses son et dobbelt etternavn bestående av to etternavn .
Endringer i andre lover Fra den tid loven her trer i kraft , gjøres følgende endringer i andre lover : - - -	Endringer i andre lover Fra den tid loven her trer i kraft , gjøres følgende endringer i andre lover : - - -
Databasen sist oppdatert 13. apr 2007	Databasen sist oppdatert 13. apr 2007
Nr. : 3	Nr. : 3
Styrker tjenestetilbudet for samiske brukere	Nanne bálvalusfálaldaga sámi geavaheddjiide
NAV-reformen er en viktig reform som har stor betydning også for samiske brukere .	NAV-ođastus lea dehálaš ođastus mii mearkkaša ollu sámi geavaheddjiide ge .
Den mest etterspurte informasjonen på nav.no , om etatens ytelser og rettigheter skal derfor være tilgjengelig på samisk .	Etáhta addodagat ja vuoigatvuođat leat dat dieđut mat dávjjimusat jearahuvvojit nav.no:s , ja danne dat galget leat gávdnamis sámegillii .
- Arbeids- og velferdsdirektøren har forsikret meg om at dette vil bli fulgt opp av etaten på en systematisk måte , og at Arbeids- og velferdsetaten jevnlig vil rapportere om kartlegging og oppfølging .	- Bargo- ja čálgodirektevra lea dáhkidan munnje ahte etáhta áigu dán čuovvolit vuogádatlaččat , ja ahte Bargo- ja čálgoetáhta áigu oktilaččat dieđihit kártema ja čuovvoleami .
Jeg legger videre opp til at den politiske ledelsen i Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil ha dialog med Sametinget om dette , sier statsråden .	Mun deattuhan viidáseappot ahte Bargo- ja searvadahttindepartemeantta politihkalaš njunnožiin galgá leat gulahallan Sámedikkiin dán birra , dadjá stáhtaráđđi .
- Jeg har nå understreket i tildelingsbrevet til Arbeids- og velferdsdirektoratet for 2008 at tilbudet om samisk skal integreres i alt arbeid , sier statsråden .	- Lean dál 2008 juolludanreivves Bargo- ja čálgodirektoráhtii deattuhan ahte sámegielfálaldat galgá ovttaiduvvot buot bargui , dadjá stáhtaráđđi .
Følgende er lagt til grunn :	Vuođđun lea biddjijuvvon :
Arbeids- og velferdsetaten skal ivareta hensynet til samiske og samiskspråklige brukere både i og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk .	Bargo- ja čálgoetáhta galgá doahttalit sámi ja sámegielat geavaheddjiid sihke sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde .
Innenfor forvaltningsområdet for samisk språk skal samelovens språkregler følges opp .	Sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde galget sámelága giellanjuolggadusat čuovvoluvvot .
Etaten skal arbeide for å ha den mest etterspurte informasjonen på www.nav.no om etatens ytelser og rettigheter tilgjengelig på samisk , samtidig som behovet for oversetting av lover og forskrifter kontinuerlig følges opp .	Etáhta galgá bargat dan ala ahte dat dieđut mat dávjjimusat jearahuvvojit nav.no:s , namalassii etáhta addodagat ja vuoigatvuođat , galget leat gávdnamis sámegillii , seammás go lágaid ja láhkaásahusaid jorgaleapmi sámegillii čuovvoluvvo oktilaččat .
Ved etablering av nye NAV-kontor i kommuner med samisk befolkning , skal behovet for kompetanse i samisk språk og kultur vurderes særskilt .	Go ođđa NAV-kantuvrrat ásahuvvojit dakkár gielddain main lea sámi álbmot , de galgá gelbbolašvuođadárbu sámi gielas ja kuvltuvrras árvvoštallojuvvot erenoamážit .
Arbeids- og velferdsetaten skal gjennomføre systematiske brukerundersøkelser som også gir informasjon om brukere med samisk bakgrunn .	Bargo- ja čálgoetáhta galgá čađahit dakkár vuogádatlaš geavhaheaddjiiskamiid , mat maiddái addet dieđuid geavaheddjiid birra geain lea sámi duogáš .
NAV Finnmark har etablert en arbeidsgruppe for å se på de særskilte behovene i Ávjovárre urfolksregion som fremlegger en rapport innen 01.07.08 .	NAV Finnmárku lea ásahan bargojoavkku mii galgá guorahallat Ávjovári eamiálbmotguovlllu erenoamáš dárbbuid ja geiget raportta maŋimusat 01.07.08 .
- Vi må nå sette søkelyset på bruken av samisk innenfor offentlig forvaltning .	- Mii fertet dál čalmmustahttit sámegiela geavaheami almmolaš hálddahusain .
Men før jeg kan kritisere resten av forvaltningen , må det feies for egen dør , sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen .	Muhto ovdalgo sáhtán moaitit hálddahusaid muđui , de mii fertet čorget iežamet dálu , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen .
Nr. : 114 – 2012	Nr. : 114 – 2012
Statsbudsjettet 2013	2013 Stáhtabušeahtta :
Styrket beredskap på Svalbard	Nannejuvvon gearggusvuohta Svalbárddas
Ny helikopterhangar er en viktig del av årets forslag til Svalbardbudsjett .	O đđ a helikopterhálla lea dehálaš oassin dán jagáš Svalbárda bušeahta evttohusas .
– Vi vil gjøre redningstjenesten mer robust , gi bedre responstid og sikre redningsmannskapene større grad av sikkerhet , sier justis- og beredskapsminister Grete Faremo .	– Mii áigut gádjunbálvalusa dahkat nannoseabbon , addit buoret responsaáiggi ja sihkkarastit gádjunveagaide eanet sihkarvuo đ a muni , dadjá justiisa- ja gearggusvuo đ aministtar Grete Faremo .
Dette er også en del av Regjeringens nordområdesatsing .	Dát lea maiddái oassin Rá đđ ehusa davviguovllu vuoruheamis .
Ny helikopterhangar For å styrke redningstjenesten på Svalbard skal det fra 2014 leies to store likeverdige helikoptre .	O đđ a helikopterhálla Svalbárdda gádjunbálvalusa nannema várás galget 2014 rájes láigohuvvot guokte stuora ovttaárvosaš helikoptera .
I dag har Sysselmannen ett stort og ett mellomstort helikopter .	Dál lea Áššeolbmás okta stuora ja okta gaskastuora helikopter .
Det ble i revidert nasjonalbudsjett bevilget 14 millioner kroner for å starte grunnarbeidet med ny hangar .	Ođastuvvon našunálabušeahtas juolluduvvui 14 miljovnna ruvdno álggahit vuođđobargguid ođđa hálliin .
Regjeringen foreslår nå å bevilge midler til bygging av helikopterhangaren ( av hensyn til anbudskonkurransen oppgis ikke det konkrete beløpet ) .	Ráđđehus evttoha dál juolludit ruđaid helikopterháŋgárdda huksemii ( fálagilvvu geažil ii almmuhuvvo konkrehta submi ) .
Høye miljømål på Svalbard Det ble i fjor satt i gang et treårig byggeprosjekt av renseanlegg ved kullkraftverket i Longyearbyen .	Alla birasmihtut Svalbárddas Diibmá álggahuvvui golmma jagáš prošeakta hukset ráidnenrusttega Longyearbyen koallafápmorusttegii .
Renseanlegget er kostnadsberegnet til 73,1 millioner kroner .	Ráidnenrusttet lea meroštallon máksit 73,1 miljovnna ruvnno .
Budsjettforslaget er på 30 millioner kroner for 2013 .	2013 bušeahttaevttohus lea 30 miljovnna ruvnno .
Renseanlegget er planlagt ferdigstilt i 2014 og vil innfri rensekravene fra Klima- og forurensingsdirektoratet .	Ráidnenrusttet plánejuvvo leat gárvvistuvvon 2014:s ja dat boahtá dalle deavdit Dálkkádat- ja nuoskkidandirektoráhtta ráidnengáibádusaid .
Tjenestefartøy Tjenestefartøyet til Sysselmannen er også en viktig ressurs i rednings- og beredskapssammenheng .	Bargofanas Áššeolbmá bargofanas lea maiddái dehálaš resursa gádjun- ja gearggusvuođa oktavuođas .
I tillegg er fartøyet helt avgjørende i Sysselmannens myndighetsutøvelse på øygruppen .	Dasalassin fanas lea áibbas mearrideaddjin Áššeolbmá váldečađaheapmái dán sullos .
Regjeringen foreslår derfor at Justis- og beredskapsdepartementet i 2013 kan inngå en ny kontrakt med virkning fra 2014 .	Ráđđehus evttoha danin ahte Justiisa- ja gearggusvuođadepartemeanta 2013:s sáhttá dahkat ođđa šiehtadusa mii doaibmagoahtá 2014 rájes .
Det vil også få betydning for Svalbard med tilstøtende havområder .	Dát maiddái boahtá addit váikkuhusaid Svalbárdii ja áhpeguovlluide mat leat dan lahkosis .
Nr. : 71/2012	Nr. : 71/2012
Styrking av sjøtransporten og bærekraft i fiskeri- og havbruksforvaltingen	Nannet mearrajohtolaga ja ceavzilvuođa guolástus- ja áhpedoallohálddašeamis
Fiskeri- og kystdepartementets budsjettforslag for 2013 har en utgiftsramme på 4 929 millioner kroner .	Guolástus- ja riddodepartemeanta 2013 bušeahttaárvalusa gollorámma lea 4 929 miljovnna ruvnno .
Dette innebærer en økning på 334,5 millioner kroner sammenlignet med saldert budsjett 2012 .	Dát mearkkaša 334,5 miljovnna ruvnno lassáneami 2012 dássejuvvon bušeahta ektui .
- Å styrke konkurranseevna for sjøtransporten er en hovedprioritering i Fiskeri- og kystdepartementets budsjettforslag for 2013 , sier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	- Nannet mearrajohtolaga gilvalannávcca lea dehálaš vuoruhansuorgi Guolástus- ja áhpedoallodepartemeanta 2013 bušeahtaárvalusas , dadjá guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen .
Fartøyet vil blant annet være viktig for ressurskartleggingen i nordområda .	Ráđđehus vuoruha maiddái barggu ahte nannet Guolástusdirektoráhta áhpedoaluid bearráigeahču .
Nasjonal transportplan – oppfølging på kystområdet	Fanas lea earret eará dehálaš davviguovlluid kártenbargui .
Både styrking av infrastrukturen og et redusert avgiftsnivå vil bidra til å styrke konkurranseevnen for sjøtransporten .	Nationála fievrridanplána – čuovvoleapmi riddosuorggis Infrastruktuvrra nannen ja divatdási geahpideapmi buorida ja nanosmahttá gilvalancoavcci mearrafievrridansuorggis .
Regjeringen foreslår å øke den statlige nettobevilgningen til oppfølging av Nasjonal transportplan ( NTP ) med 141 millioner kroner på kystområdet .	Ráđđehus árvala danin lasihit oppalašjuolludeami Nationála fievrridanplána ( NTP ) čuovvoleapmái 141 miljovnna ruvnnuin riddosuorggis .
Med budsjettforslaget for 2013 er fireårsperioden av NTP oppfylt .	2013 bušeahtaárvalusain lea NTP njeallje jagi áigodat ollašuhttojuvvon .
Bevilgningen til fartøyer økes med 9,4 millioner kroner for å følge opp Kystverkets fornyelsesplan .	Juolludeapmi fatnasiidda lasihuvvo 9,4 miljovnna ruvnnuin Riddodoaimmahaga ođasmahttinplána čuovvoleami várás .
Det foreslås en bevilgning på 25 millioner kroner til forskning og utredninger knyttet til sjøtransport og oppfølging av regjeringens nærskipsfartsstrategi .	Árvaluvvo maiddái 25 miljovnna ruvnno juolluduvvot dutkamii ja čielggademiide mearrafievrrideapmái ja ráđđehusa lagasfanasjohtolaga strategiija čuovvoleapmái .
Regjeringen foreslår å avvikle kystavgiften , noe som innebærer en innsparing for næringen på 32,9 millioner kroner .	Ráđđehus árvala heaittihit riddodivada , mii mearkkaša ahte ealáhus dan olis seastá 32,9 miljovnna ruvnno .
BarentsWatch	BarentsWatch
Regjeringen foreslår å øke bevilgningen til BarentsWatch med 16 millioner kroner .	Ráđđehus árvala juolludit 16 miljovnna ruvnno BarentsWatch:ii .
BarentsWatch er et helhetlig informasjonssystem for de norske hav- og kystområdene .	BarentsWatch lea dievaslaš diehtojuohkinvuogádat Norgga áhpe- ja riddoguovlluid várás .
Systemet består av en åpen del ( informasjonsportal ) og en lukket del ( informasjons ­utveksling mellom etater med forvaltningsansvar i norske sjøområder ) .	Vuogádagas lea rabas oassi ( diehtojuohkinuskkádat ) ja giddejuvvon oassi ( dieđuid lonohallama váste ossodagaid gaskas geain lea hálddašanovddasvástádus Norgga mearraguovlluin ) .
I 2013 skal det blant annet utvikles et sikkert nettverk mellom etatene som er tilknyttet den lukket delen av BarentsWatch .	Jagi 2013:s galgá earret eará ovdánahttojuvvot dorvvolaš fierpmádat daid ossodagaid váste mat gullet BarentsWatch giddejuvvon oassái .
Styrking av havbrukstilsynet	Nannet áhpedoallobearráigeahču
Regjeringen foreslår å øke bevilgningen til Fiskeridirektoratet med 10 millioner kroner for å styrke havbrukstilsynet .	Ráđđehus árvala lasihit juolludeami Guolástusdirektoráhttii 10 miljovnna ruvnnuin áhpedoallobearráigeahču nannema várás .
Det utøvende risikobaserte tilsynet skal styrkes , særlig på områdene biomassekontroll og rømming .	Dát doaibmi riskavuođuštuvvon bearráigeahčču galgá nannejuvvot , earenoamážiid biohivvodaga dárkkistan ja gárgidan surggiin .
Bevilgningen skal sikre utvikling av verktøy for bedre biomassekontroll .	Juolludeapmi galgá sihkkarastit ahte sáhttit ovdánahttit reaidduid maid bakte buorebut sáhttit buoridit biohivvodaga bearráigeahču .
Målet er å sikre at begrensningene som er gitt i tillatelsene knyttet til produksjon og miljø , ikke overskrides .	Ulbmil lea sihkkarastit ahte mearriduvvon gáržžideamit mat gullet buvttadeapmái ja birrasii eai rihkkojuvvo .
En viktig del av styrkingen er også å videreutvikle elektroniske system for datainnsamling .	Dehálaš oassi nannenbarggus lea maiddái ahte ovdánahttojuvvo elektrovnnalaš vuogádat dieđuid čohkkema várás .
Fiskeridirektoratet skal også styrke innsatsen når det gjelder tilsyn med anlegg for å forebygge rømming .	Guolástusdirektoráhtta galgá maiddái nannet áŋgiruššama ja eanet bargat rusttegiid bearráigeahčuin ja nu eastadit gárgidemiid .
Dette gjelder både anleggstekniske og driftstekniske risikofaktorer .	Dát guoská sihke rusttetteknihkkalaš ja doaibmateknihkkalaš riskabeliide .
Satsingen følger opp Riksrevisjonens forvaltningsrevisjon av havbruksforvaltningen , der det ble påpekt svakheter og mangler ved havbruksforvaltningens tilsyn og kontroll .	Bargguin čuovvolat Riikkadárkkástusa áhpedoallohálddahusa hálddašandárkkástusa , mas čujuhedje raššivuođaide ja váilivuođaide áhpedoallohálddahusa dárkkisteamis ja bearráigeahčus .
Nytt isgående forskningsfartøy	Ođđa jiekŋagierdi dutkanfanas
For å styrke polar- og miljøforskningen og ressurskartleggingen i nordområdene foreslår regjeringen å bygge et nytt isgående forskningsfartøy .	Nannemis polára- ja birasdutkama ja resursakártema davviguovlluin árvala ráđđehus hukset ođđa jiekŋagierdi dutkanfatnasa .
Fartøyprosjektet har en samlet kostnadsramme på 1,4 mrd kroner , i budsjettet for 2013 foreslås det en startbevilgning på 75 millioner .	Fanasprošeavtta ollislaš gollorámma 1,4 miljárdda ruvnno , ja 2013 bušeahtas árvaluvvo álgojuolludeapmin 75 miljovnna ruvnno .
Fartøyet vil ha hjemmehavn i Tromsø .	Fatnasa ruovttuhápman lea Romssas .
De viktigste brukerne av fartøyet vil være Norsk polarinstitutt , Universitetet i Tromsø og Havforskningsinstituttet .	Fatnasa deháleamos geavaheaddjit šaddet leat Norgga Polarinstituhtta , Romssa Universiteahta ja Mearradutkaninstituhtta .
Havforskningsinstituttet har ansvaret for å lede byggeprosessen .	Mearradutkaninstituhtas lea ovddasvástádus jođihit huksenproseassa .
Det er ventet at fartøyet vil være ferdig i 2015 .	Vuordámuš lea ahte fanas galgá gárvvistuvvot jagi 2015:s .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Kirsti Suongir :	Kirsti Suongir :
Norsktalende mor i den samiske skolen	Dárogielhálli eadni sámeskuvllas
Kirsti Suongir i arbeid i grisefjøset , 2004 .	Kirsti Suongir bargamin spiidnenávehis , 2004 .
Kirsti Synnøve Suongir skreiv denne artikkelen vinteren 2003/04 og presenterte seg da slik : « Jeg er 38 år og kommer fra Hamarøy i Nordland .	Kirsti Synnøve Suongir čálii dán artihkkala 2003/04 dálvvi , ja čálii iežas birra ná : « Lean 38 jagi ja boađán Hábmeris Nordlánddas .
Morslekta mi kommer fra reindriftssamer som flyttet fra Sverige på 1850-tallet .	Mu eatni sohka ledje badjesámit geat fárrejedje Ruoŧas 1850-logus .
Jeg flyttet til Deatnu / Tana i 1984 .	Fárrejin Detnui 1984 .
Mannen min er same fra Tana .	Mu isit lea deanusápmelaš .
Vi driver med jordbruk .	Moai letne eanandoallit .
Vi har tre barn .	Munnos leat golbma máná .
De er 11 , 13 og 16 år .	Sii leat 11 , 13 ja 16 jagi .
Faren snakker samisk med barna og jeg snakker norsk med dem , de er funksjonelt tospråklige .	Mánáid áhčči hállá sámegiela singuin , munges dárostan . Sii leat guovttegielagat .
Vi er en tospråklig familie , noe som har gitt oss gode erfaringer i å leve i en samisk bygd .	Mii leat guovttegielat bearaš , dát lea buktán olu vásáhusaid das mo lea eallit sámi gilis .
Med dette håper vi at barna våre skal lære å takle det norske samfunnet , og dermed bli mer bevisste overfor det samiske språket og kulturen . »	Dáinna doivo mánáideame oahppat birget dáža servvodagas maid , ja ahte sii de šaddet eanet dihtomielalaččat sámegiela ja – kultuvrra ektui . »
Mitt første møte med den samiske skolen	Go vuosttaš háve deaivvadin sámeskuvllain
Vår eldste datter begynte på den samiske skolen i 1994 .	Munno boarrásamos nieida álggii sámeskuvlii 1994:s .
Det var en stolt mor som fulgte henne .	Eadni rámis mieđuštii su dohko .
De var seks elever som begynte , og de hadde samisk som førstespråk .	Ledje guhtta oahppi geat álge , ja sis lei sámegiella vuosttašgiellan .
Skolen lå i Polmak og het Buolbmát sámeskuvla .	Skuvla lei Buolbmágis , dan namma lei Buolbmát sámeskuvla .
I samme bygg lå også Polmak skole som var den norske skolen .	Seammá visttis lei maid Polmak skole , mii lei dáža skuvla .
Av foreldre som fulgte barna til sin første skoledag , var det bare jeg som ikke kunne samisk .	Váhnemiid gaskkas geat čuvvo mánáideaset vuosttaš skuvlabeaivái , ledjen mun áidna gii in máhttán sámegiela .
Det eneste jeg skjønte den dagen av det som ble sagt , var « god morgen » .	Áidna maid áddejin das mii daddjui dien beaivvi , lei « buorre iđit » .
På denne tiden var mannen min snekker og mye borte på arbeid .	Dalle lei vel isidan snihkkárin bargamin , ja lei olu eret barggu olis .
Etter hvert som tiden gikk fikk jeg erfare at det ikke var enkelt for meg å føle meg hjemme i den samiske skolen , da komunikasjonsspråket var fremmed for meg .	Dát vuorjjai munno , go smiehtaime mánáideame giellaovdáneami , muhto seammás diđiime ahte sámegiella lea nanus min gilis , ja mánát ledje olu ovttas fulkkiiguin , áhkuin ja ádjáin .
Da tenker jeg særlig på hvordan skolen kommuniserte med meg i forbindelse med ukeplaner , beskjeder hjem og møter på skolen .	Dađe mielde go áigi golai , de vásihin ahte ii lean álki munnje dovdat gullevašvuođa sámeskuvlii , go gulahallangiella han lei munnje amas .
Dette gjorde at det ble vanskelig å få oversikt over hva som skjedde i barnas skoledag og frustrasjonen steg etter hvert .	Dáinna oaivvildan ahte skuvla vikkai muinna gulahallat sámegielat vahkkoplánaiguin ja dieđuiguin , ja čoahkkimat skuvllas ledje aivve sámegillii .
Det var også frustrerende å sitte på møter år etter år uten å få tolket skolens møter .	Dat dagahii ahte lei váttis čuovvut mielde mánáid skuvladilis , ja áiggi mielde duššástuvven .
Jeg valgte allikevel å dra på møtene for å prøve å fange opp informasjon på en eller annen måte .	Lei maid váivi čoahkkimiin čohkkát , jagis jahkái dulkka haga . Vulgen liikká čoahkkimiidda , go viggen fidnet dieđuid man nu láhkái .
Dette gjorde til at jeg begynte å jobbe for å få tolking på skolens møter og få informasjon på begge språk .	Dát dilli dagahii ahte álgen bargat skuvlačoahkkimiid dulkoma ovddas , ja áŋgiruššen ahte váhnemiidda galge dieđut guktuid gillii .
Buolbmát sámeskuvla ( Sameskolen i Polmak ) 2002/03. 1. klassingene synger for foreldre og besteforeldre .	Buolbmát sámeskuvla 2002/03. 1. luohkkálaččat lávlot váhnemiidda ja áhkuide / ádjáide .
Fra venstre : Håkon Mudenia , Áilu Trosten , Jovnna Ánde Henriksen , John Christer Mudenia , Niillas Andersen , Håvard Halonen , Anne Ragnhild Porsanger , Jens Heaika Varsi Solbakk , Berit Guttorm , Andreas Persen , Katrine Erke , Ella Trosten , Adam Broch Falsen .	Gurut bealde : Håkon Mudenia , Áilu Trosten , Jovnna Ánde Henriksen , John Christer Mudenia , Niillas Andersen , Håvard Halonen , Anne Ragnhild Porsanger , Jens Heaika Varsi Solbakk , Berit Guttorm , Andreas Persen , Katrine Erke , Ella Trosten , Adam Broch Falsen .
Lærere er Hilly Sarre og Britt Guttorm Gaup .	Oahpaheaddjit leaba Hilly Sarre ja Britt Guttorm Gaup .
Lekselesing	Ruovttobarggut
Det har vært jeg som mor som har fulgt opp barnas skolearbeid og følgelig hjulpet dem med hjemmeleksene .	Mun dat lean eadnin čuvvon mánáid skuvlabargguid , ja lean veahkehan sin ruovttubargguiguin .
I starten var alle ukeplanene vi mottok på samisk , men jeg så på sidetallet hvor de var i de ulike skolebøkene .	Álggus ledje buot vahkkoplánat aivve sámegillii , muhto oidnen siidologus maid galge iešguđet girjjis bargat .
Etter hvert har jeg tatt flere kurs i samisk , slik at jeg kunne slå opp i ordbøkene .	Dađistaga lean vázzán moadde sámegielkurssa , nu ahte máhtán sátnegirjjiin ohcat sániid .
( Det er flere ganger ordene er bøyd og da må man kunne finne grunnformen slik at man finner ordet igjen i ordbøkene . )	( Ferte máhttit veaháš sámegiela vai máhttá sániid vuođđohámi gávdnat nu ahte daid gávdná sátnegirjjis . )
Jeg husker at når de øvde på ukeordene sa jeg bare den norske betydningen , og så måtte de selv øve på det samiske ordet .	Muittán ahte go hárjehalle vahkkosániid de dadjen dušše dárogiel sáni , ja de fertejedje ieža sámegiel sáni hárjehallat .
Jeg forsøkte å uttale de samiske ordene , men det var ikke alltid at ordlydene ble riktige , slik at barna forsto .	Isken dadjat sámegiel sániid , muhto in máhttán álo jietnadit rivttes láhkái , ja dalle eai ádden mánát maid dadjen .
Derfor var det lettere når jeg sa ordene på norsk og barna oversatte selv til samisk .	Danin lei álkit go dadjen sániid dárogillii , ja de mánát ieža jorgaledje sámegillii .
Vi tilpasset oss og fant en løsning som fungerte for oss til slutt , men selvfølgelig med alt for mye ekstraarbeid både for meg og barna .	Mii heivehalaimet ja gávnnaimet čovdosa mii doaimmai , muhto dieđusge lei menddo olu liigebargu sihke munnje ja mánáide .
Norsktalende foreldrerådsleder	Dárogielhálli váhnenráđđejođiheaddji
I 1999 ble jeg valgt til vervet som foreldrerådsleder ved sameskolen .	1999:s válljejuvvojin sámeskuvlla váhnenráđi jođiheaddjin .
Jeg fikk ny kunnskap om hvor skjør den samiske skolen egentlig er og at grunnlaget for dens videre eksistens blir lagt nå .	Ohppen ieš hirbmat olu dás . Ohppen man rašši sámeskuvla duođaid lea , ja ohppen ahte dan eksisteanssa vuođđu biddjojuvvo dál .
Mange av foreldrene i skolen hadde gjort en kjempejobb , de hadde kjempet og fått i stand sameskolen vår .	Máŋggat váhnemat ledje hirbmat olu bargan , sii ledje rahčan ja fidnen áigái min sámeskuvlla .
I to år var jeg foreldrerådsleder ved sameskolen vår .	Leat leamaš máŋga ášši man ovddas lean áŋgiruššan .
Det har vært flere saker som har vært viktige for meg å kjempe for å få satt på agendaen .	Jurddašan dál erenoamážit dan , ahte fidnet dulkanortnega , nu ahte skuvlačoahkkimat dulkojuvvojit .
Jeg har også ivret etter å få laget brosjyren om skolen slik at de foreldrene som kom inn i skolen skulle få en kort informasjon om hvor ny den samiske skolen var og hvilke utfordringer vi foreldre har i samarbeid med skolen .	Lean maid viggan fidnet ortnega mii sihkkarastá ahte buot čálalaš dieđut skuvllas leat guovtti gillii , ja lean áŋgiruššan fidnet diehtojuohkingihppaga skuvlla birra , nu ahte ođđa váhnemat ožžot veaháš dieđuid skuvlla birra , man ođas dat lea ja makkár hástalusat mis leat ovttasbarggus skuvllain .
Jeg så da at det var veldig vanskelig å få dette til , da det ikke var noen automatikk i hvordan man skulle gjøre dette .	Ledjen hui dihtomielalaš dasa , ahte čoahkkimat eai galgga lágiduvvot dulkka haga , ja ahte buot čállosat bohte guovtti gillii .
Dette er noe som vi må jobbe videre med sammen med skolen , slik at staten får en forståelse for hva vi har behov for .	Vásihin ahte lei hui váttis dán fidnet , go eai lean rutiinnat das . Dáinna fertet bargat viidásabbot ovttas skuvllain , vai stáhta ádde min dárbbuid .
Staten har laget store sår i den samiske kulturen , og de må også kunne være med å bære kostnadene dette medfører .	Stáhta lea hávvádahttán sámi kultuvrra , ja ferte maid leat mielde máksimin goluid dás .
Det må aldri være tvil om hvilket språk som har førsteprioritet på skolen .	Ii oaččo goassege leat eahpádus maid gielaid skuvla vuoruha .
Men det bør være tolk på møtene og informasjon fra skolen må komme på begge språk .	Muhto berre leat dulka čoahkkimiin , ja buot dieđut skuvllas berrejit boahtit guktui gielaide .
Dersom denne informasjonen blir gitt på begge språk , viser skolen respekt for begge foreldrene .	Jus dieđut addojit guktui gielaide , de čájeha skuvla beroštumi guktuin váhnemiin .
En mulighet foreldrene ikke fikk .	Váhnemat eai ožžon dan vejolašvuođa .
Derfor er det også viktig at foreldrene får den informasjon de trenger på det språket de forstår .	Fertet maid bargat viidásabbot , nu ahte váhnenságastallanbábir , árvosátnegirjjit ja diehtogirjjit bohtet guktuid gillii .
For meg er det helt naturlig at det skal være tolk til stede på skolens møter .	Dál leat muhtumat dáin dušše dárogillii , eará skovit / gihppagat ges dušše sámegillii .
En annen ting jeg ble klar over , var at barna som hadde samisk som førstespråk hadde norsk for de med samisk som førstespråk .	Eará ášši maid gávnnahin , lei ahte mánát geat lohke sámegiela vuosttašgiellan lohke dárogiela nubbingiellan " . Liikká gullo ahte sii ledje doaibmi guovttegielagat .
Dette er det veldig dårlig informasjon om og det er veldig få foreldre og elever som vet dette .	Leat unnán váhnemat / oahppit geat dán dihtet , go ii leat báljo diehtojuohkin áššis .
Da eldste jenta vår begynte på videregående skole , måtte vi følge opp om hun fikk undervisning etter rett læreplan i norsk , da elever med samisk som første- eller andrespråk skal ha en egen læreplan i norsk .	Dalle go munno boarrásamos nieida álggii joatkkaskuvlii , de šattaime diđoštit ahte skuvla čuovui rivttes oahppoplána dárogielas , go oahppit geain lea sámegiella vuosttaš- dahje nubbingiellan galget sierra dárogielplána čuovvut .
Dette er også noe man bør få informasjon om slik at både foreldre og elever er klar over dette .	Maiddái dán birra galggašeimmet dieđuid oažžut , nu ahte sihke oahppit ja váhnemat dihtet .
Foreldrenettverk for tospråklige barn	Guovttegielat mánáid váhnenfierpmádat
I 1999 var vi to mødre med barn på sameskolen , som så hvilke store utfordringer som var i vente .	1999:s leimme guokte sámeskuvlamánáid eatni geat oinniime ahte stuora hástalusat ledje boađi boađi .
Vi ville bli flere norskspråklige etter hvert og hvordan skulle deres møte med skolen bli ?	Oinniime ahte áiggi mielde bohtet eanet dárogielhálli váhnemat skuvlii , ja mo de galggai šaddat go sii deaivvadit skuvllain ?
Vi bestemte oss for å starte et foreldrenettverk for to-språklige barn .	Moai mearrideimme guovttegielat mánáid váhnenfierpmádaga álggahit .
Dette fordi vi følte oss mellom barken og veden .	Dán barggaime , go dovddaime ahte leimme guovtti stuolu gaskkas .
Vi tok dette opp i foreldrenes arbeidsutvalg på skolen og de andre sa : « Vi skjønner ikke hva dere snakker om , men dere virker ivrige , så dere skal bare starte . »	Moai loktiime ášši váhnenráđi bargolávdegoddái , ja earát dadje : « Eat ádde man birra hállabeahtti , muhto go juo leahppi nu áŋgirat , de álgi fal . »
I dag vet vi at det finnes veldig mange foreldre som ikke kan samisk eller som føler at de kan det for dårlig til å kunne kommunisere med barna .	Dál diehtit ahte leat hui olu váhnemat geat eai máhte sámegiela , dahje sii dovdet ahte eai máhte giela nu bures ahte sáhttet dan geavahit dábálaš gulahallangiellan mánáideasetguin .
Foreldrenettverket var tenkt slik at det skulle gi foreldrene informasjon om tospråklighet : informasjonssenter hvordan få tospråklige barn foreldrehjelp til lekselesing språkarenaer informasjon om hvilke samiske bøker som finnes informasjon om video , lydbøker osv. .	Váhnenfierpmádat lei jurddašuvvon dien láhkái ahte juohká dieđuid guovttegielatvuođas . diehtojuohkinguovddáš mo veahkehit mánáid šaddat guovttegielagin váhnenveahkki ruovttubargguide giellaarenat diehtojuohkin sámegiel girjjiid birra diehtojuohkin video / filmmaid jna. birra
Foreldrenettverket hadde sitt første møte våren 2000 og det var mange foreldre som møtte opp .	Váhnenfierpmádat lágidii vuosttaš čoahkkimis 2000 ' giđa ja olu váhnemat ledje boahtán .
Vi lagde en arbeidsgruppe som skulle bestå av 4 personer fra forskjellige ståsteder .	Vuođđudeimmet bargojoavkku njealji lahtuin mat bohte iešguđet báikkis ja iešguđet gielladilis .
Etter hvert møte skulle man bytte ut en person slik at gruppa rullerte og fanget opp mangfoldet .	Juohke čoahkkima maŋŋá galge molsut ovtta lahtu , nu ahte joavku dien láhkái speadjalasttii girjjatvuođa .
Nå har Tana samiske språksenter - SEG ( Samisk næringssenter ) overtatt sekretariatet for foreldrenettverket og arbeidet er kommet i gang .	Dál lea Deanu giellagáddi – SEG ( Sámi ealáhus- ja guorahallanguovddáš ) váldán badjelasas váhnenfierpmádaga čállingotti , ja bargu bistá ain .
Språktermer	Gielladoahpagat
Jeg vil at barna skal få ord og begreper på begge språk og dette må vi som voksne være oppmerksomme på .	Háliidan ahte mánát galget sániid ja doahpagiid oahppat guktuid gillii , ja dása fertet mii ollesolbmot atnit ávvira .
Som eksempel kan jeg fortelle om da barna våre ville at jeg skulle lese pengene deres .	Ovdamearkan sáhtán muitalit dáhpáhusas go mánát háliidedje ahte mun galgen lohkat sin ruđaid .
Et annet eksempel er at hjemme hos oss sier vi at vi « leiker » melk i glasset ( å helle / skjenke melk i glasset ) .	Eará ovdamearka : Min báikkis dadjat ahte mii leiket mielkki glássii , ja mii geavahit sáni « leiket » dárogillii maid .
Men det var da et av barna skulle finne det samiske ordet for å leike , at hun ble bevisst på at å « leike » var et samisk ord .	Okta mánáin fuobmái ahte diet lea sámegielsátni go son viggai gávnnahit mii « leiket » lea sámegillii . Mánás ii lean dárogielsátni mii vástidii « leiket » - sátnái .
Barna manglet det norske ordet , det å skjenke eller helle i et glass .	Eará ovdamearka : go mánát bohte mánáidgárddis ruoktot , ja sii leat fitnan gárddi luhtte .
Et annet eksempel er når barna kommer hjem fra barnehagen og har vært ved reingjerdet og lært om slaktig av rein .	Jearan sis dárogillii ahte leat go sii fitnan « slakting » ( njuovvama ) geahččamin , muhto sii eai mieđit gal .
Så spør jeg om de har sett « njuovadit » , ja , da får du et bekreftende svar .	Jus geavahan sámegiel sáni « njuovadit » , dalle sii vástidit juo .
De sa også at áhčči ( far ) spiser halvparten så mye som de selv ved middagsbordet , mens de egentlig mente dobbelt så mye .	Sii dadje maid ovdal dárogillii ahte áhčči borai beali das maid sii borre , vaikko oaivvildedje ahte son borai beali eanet .
Flere foreldre vil kanskje kjenne seg igjen i slike situasjoner eller har andre eksempler på dette .	Dát ovdamearkkat čájehit ahte fertet giddet beroštumi dakkár áššiide , dan láhkái ahte geardduha sáni mearkkašumi guktuid gillii .
Disse eksemplene viser at man må være oppmerksomme på disse tingene , slik at man gjentar betydningene av ordene på begge språkene .	Mii fertet dihtomielalaččabut smiehttat giela , mánát dalle oahpašedje gielaid jođánabbot . Mu otná oktavuohta sámeskuvllain
Vi må bli mer språkbevisste og barna vil da lære språkene fortere .	Lean hui áŋgir , ja mus lea miella leat mielde viidásat doaimmas buoridit sámi skuvlla .
Mitt forhold til den samiske skolen i dag Jeg er valgt inn i foreldrerådet i år også .	Dan maid erenoamážit smiehtan dán oktavuođas , lea man dehálaš diehtojuohkin lea váhnemiid oktavuođas skuvllain .
Jeg er veldig ivrig og har lyst til å være med videre å jobbe for at den samiske skolen skal bli enda bedre .	Muhto áiggun maid deattuhit man dehálaš lea bargat dan ala ahte oahppit besset válljet guokte eatnigiela .
Videre har jeg en formening om at skolen kanskje kan dele elevene opp i flere klasser slik at de som har små basiskunnskaper i samisk språk når de starter , kan utvikle seg derfra .	Mus lea maid jurdagis ahte skuvla soaitá sáhttit juohkit ohppiid eanet joavkkuide , nu ahte oahppit geat eai máhte sámegiela bures go álget skuvlii , besset ovdánit sierra joavkkus .
Barn som ikke er så sterke i det samiske språket , vil da få undervisning på sitt nivå .	Mánát geat eai máhte sámegiela nu bures , besset dalle čuovvut oahpahusa iežaset dásis .
Dette fordi barna får høre språket rundt seg , men og fordi denne skolen også vektlegger den samiske kulturen .	Dán láhkái besset mánát sámegiela gullat skuvlabirrasis , muhto maiddái danin go skuvla deattuha sámi kultuvrra .
Dette er en mulighet de ikke vil ha i den norske skolen .	Dakkár vejolašvuohta ii leat sis dážaskuvllas .
I 2004 kunne elevene fra Buolbmát sámeskuvla flytte inn i den nybygde Deanu sámeskuvla .	2004 besse Buolbmát sámeskuvlla oahppit fárret aiddo huksejuvvon Deanu sámeskuvlii .
Fra venstre rundt bordet : Kristine Guttorm , Øyvind Guttorm , Silje Ørpetvedt Nilsen , Steffen Guttorm , Maja Solbakk , Mihkkal Áigin Trosten , Vebjørn Kjølås Halvari , Mathis Broch	Gurut bealde beavddi birra : Kristine Guttorm , Øyvind Guttorm , Silje Ørpetvedt Nilsen , Steffen Guttorm , Maja Solbakk , Mihkkal Áigin Trosten , Vebjørn Kjølås Halvari , Mathis Broch
Mitt første møte med sameskolen skjedde i en periode hvor samisktalende foreldre fikk benytte seg av sitt morsmål i skolehverdagen .	Go mun vuosttaš háve deaivvadin sámeskuvllain , de lei dilli nu ahte sámegielat váhnemat besse eatnigielaset geavahit skuvlaárgabeaivvis .
Jeg som norsktalende kom og ville ha min rett til å få kontakt også på norsk .	Dárogielhállin bohten sisa , ja čuoččuhin rievtti doallat oktavuođa skuvllain dárogillii .
Men de foreldre som nå bringer sine barn til den samiske skolen kan ikke helt sette seg inn i min situasjon da , fordi de nettopp møter en annen og endret skole enn det jeg gjorde for snart ti år siden .	Muhto váhnemat geat dál buktet mánáideaset sámeskuvlii eai sáhte mu dalá dili áddet , juste danin go sii deivet eará ja rievdan skuvlla dál , go dan maid mun deiven logemat jagi dassái .
Min samiske identitet	Mu sámi identitehta
Disse smurte hun inn med vaselin hver jul .	Son daid vuoiddai vaseliinnain juovllaide .
Disse trudde vi barn var tyskersko da de jo ikke lignet vanlige sko .	Mii mánát gáttiimet dáid duiskka-skuovvan go eai lean nu mo dábálaš skuovat .
Vi vokste opp i et norsk samfunn , der man ikke hørte så mye om samer .	Mii šattaimet bajás dáža servvodagas , doppe ii gullon olu sápmelaččaid birra .
Det vi hørte var om lappene som bodde på Drag .	Gulaimet dušše sámiid birra geat orro Ájluovttas .
Vi så jo Ante på TV , men for oss var det vel mer en eventyrfigur enn virkelighet .	Gal geahčaimet Ante TV:s , muhto midjiide son lei eambbo máinnasfuođđu go duohtavuohta .
Det eneste synlige sporet måtte være en familie som kom fra Sverige , som bodde på Innhavet .	Áidna mii geažuhivččii sápmelašvuođa min birrasis , lei bearaš mii lei boahtán Ruoŧas ja orui Sisnuorres .
Der brukte både kona og mannen daglig kofte .	Sihke isit ja eamit geavaheigga gávtti beaivválaččat .
Men de kom jo fra Sverige .	Muhto soai han bođiiga Ruoŧas .
På Drag bodde det bare lapper og man hadde ikke så mye kontakt med dem .	Ájluovttas ásse dušše sápmelaččat ja mis ii lean dađe eanet oktavuohta singuin .
Da jeg så traff min mann i 1985 fikk jeg fort kjenne på kroppen hvordan det var å ikke kunne det samiske språket .	Go de bohten Detnui ja gullen sámegiela , lei munnje áibbas ođas ahte Norggas leat eambbo gielat go dárogiella .
Da jeg så ble gravid fant jeg fort ut at dette skulle barnet vårt ikke oppleve .	Lei máŋgii váttis , go dovden iežan muhtunláhkái olgguštuvvon váilevaš giellamáhtu geažil .
Så da datteren vår ble født i oktober 1987 var det samiske språket noe som allerede var etablert uten at det hadde vært noen diskusjon mellom oss hva vi skulle velge .	Go de šadden áhpeheapme , de gávnnahin ahte dán ii galgga munno mánná vásihit . Go nieidame riegádii golggotmánus 1987 lei sámegiella juo sajáiduvvan munno gaskasaš digaštallama haga .
Jeg ville ikke at jenta vår skulle føle seg utenfor sin egen familie og dermed tok jeg det valget at de måtte få snakke samisk uten at jeg forsto .	In háliidan ahte nieida galgá dovdat iežas olgguštuvvon iežas bearrašis , ja danin válljejin ahte fertejedje sámástit vaikko mun in ádden giela .
I 1987 var det ikke noen som snakket om språkvalg og hvilke måter man kunne følge språkutviklinga til barnet slik at man lettere kunne lære seg samisk .	1987:s ii oktage hállan giellaválljemis , ja man láhkái sáhttá máná giellaovdáneami čuovvulit vai ieš maid álkibut oahppá sámegiela .
Jeg valgte å lukke ørene for å overleve og lagde min verden når de andre snakket samisk .	Ieš válljejin beljiid giddet vai birget , ja ledjen iežan máilmmis go earát sámástedje .
Når så eldste jenta vår skulle begynne på skole var også dette noe som var naturlig siden vi hadde en sameskole .	Go boarrásamos nieida lei skuvlii álgimin , de lei lunddolaš válljet sámeskuvlla , go juo lei mis dakkár skuvla .
17. mai 2004 .	Miessemánu 17. b. 2004 .
Fanene til Deanu sámeskuvla og Tana montessoriskole .	Deanu sámeskuvlla ja Tana montessoriskole leavggat .
Da så striden om den samiske læreplanen kom , åpnet det seg en ny verden .	Go de oahppoplánariidu bohciidii , de rahpasii ođđa máilbmi .
Ved en telefonsamtale med sametingspresidenten [ Da dette ble skrevet var sametingspresidenten Sven Roald Nystø fra Tysfjord .	Háleštin Sámediggepresideanttain [ Go dát čálus čállojuvvui , lei divtasvuodnalaš Sven Roald Nystø sámediggepresideanta .
( Red. ) ] fikk jeg kontakt med Johan Albert Kalstad , som visste mye om samiske slekter i Tysfjord og Hamarøy .	, ja su bokte fidnejin oktavuođa Johan Albert Kalstadain , guhte diđii olu Divttasvuona / Hábmera sámesogaid birra .
Jeg tok kontakt med han og jeg måtte bare ringe tilbake etter at jeg hadde fått navnet på min oldemor på morssiden .	Válden suinna oktavuođa ja son logai ahte galgen áinnas riŋget ruovttoluotta maŋŋá go ledjen gávdnán eatnibeale máttaráhku nama .
Det viste seg da at jeg hadde en felles stammor med sametingspresidenten .	Bođii dalle ovdan ahte munnos lei seammá máttaráhkku .
Da kom min mamma sine tyskersko til sin rett .	Dalle muitájin eatni boares duiskka-skuovaid .
Det var kommager som fru Kalstad hadde sydd til min mamma da hun var liten .	Ledje gápmagat maid Kalstad-roavvá lei eadnái gorron dalle go son lei unni .
Men da jeg prøvde å spørre min bestefar om dette ville han ikke svare , men spurte meg bare om hvilket vær vi hadde .	Muhto go viggen iežan ádjás jearrat dán birra , de ii háliidan vástidit , jearai baicce makkár dálki lei .
Da skjønte jeg at dette måtte ha vært noe som var veldig ømt .	Dalle áddejin ahte dát lea duođaid hearkkes ášši .
Etter dette var det som om ørene åpnet seg og jeg begynte å skjønne litt etter litt .	Lei hui buorre dovdu . Dán maŋŋá leat bealjit dego rahpasan , ja mun áddegohten vehážiid mielde .
Jeg ser på kommagene etter min mamma som et spor hun la ut for oss , slik at vi skulle finne tilbake til vår identitet .	Mu mielas leat eatni gápmagat luodda maid son guđii midjiide , nu ahte misge lei vejolašvuohta gávdnat ruovttoluotta iežamet identitehtii .
Jeg søkte om å få gjenopptatt det gamle samiske etternavnet som de hadde med fra Sverige og det fikk jeg .	Mun lean áidna guhte orun sámi guovllus . Ohcen lobi atnui váldit boares sámi goarggu maid sohka buvttii Ruoŧas , ja nu bessen ge .
Det som var litt artig var at mine søsken syntes det var veldig artig at jeg hadde funnet min samiske identitet , siden jeg bodde i Deatnu / Tana og at barna våre hadde samisk som førstespråk .	Dat mii lei vel somá , lei mo mu oappát hearvvašedje ahte mun ledjen gávdnan iežan sámi identitehta , mun gii vel orron Deanus , ja go mánát mus leat vel sámegielagat .
Det de ikke tenkte på var at jeg hadde funnet demmes samiske identitet også .	Dan maid sii eai smiehttan , lei ahte mun ledjen sin ge sámi identitehta gávdnan .
Min yngste søster hadde en diskusjon med medstudenter om den samiske læreplanen , der hun sa : – Min søster er same .	Nuoramus oabbán lei mielstudeanttaiguin digaštallamin sámi oahppoplána alde , ja de logai ahte sus lea oabbá gii lea sápmelaš .
Da spurte de andre : – Sølvi , er du same ?	Dalle earát jerre : Sølvi , leat go don sápmelaš ?
– Nei , kunne hun fortelle .	– Ná , lea go dus oabbábealle , dalle ?
– Ja , men har du ei halvsøster da ?	Ja de son maid morihii : Mii lean mun dalle ?
Like etter ringte hun meg og skulle også ta etternavnet Suongir .	Dakka maŋŋelaš riŋgii ja muitalii ahte son maid áigu Suongir-goarggu váldit .
Det er mitt møte med den samiske skolen	Lea mu deaivvadeapmi sámeskuvllain
Den samiske skolen er ikke likedan i Tromsø , Oslo eller i Tysfjorden .	Sámi skuvla ii leat seammálahkái Romssas , Oslos dahje Divttasvuonas .
Det avhenger av hvor sterkt språket er på skolen og i samfunnet ellers .	Lea das gitta man nanus giella lea skuvllas ja muđui servvodagas .
Vi har vært utrolig heldige språklig sett , slik at våre barn er funksjonelt tospråklige som det fint heter .	Munnos leamaš stuora lihkku gielalaččat , go munno mánát leat doaibmi guovttegielagat .
Og det er utrolig store forskjeller hvor mange elever det er , og hvor sterkt språket er .	Leat ge hui stuorra erohusat das man galle oahppi leat , ja man nanus giella lea .
De « problemene » jeg som norsktalende mor har og har hatt i den samiske skolen kan nok ikke direkte sammenlignes med hvilke utfordringer samisktalende foreldre har andre steder i Norge .	« Váttisvuođat » mat mus leamaš ja leat ain sámeskuvllas dárogielhálli eadnin eai dáidde sáhttit buohtastahttit daiguin hástálusaiguin maiguin sámegielat váhnemat rahčet muđui Norggas .
Men vi lærer mye av å utveksle erfaringer , og det kan hjelpe andre å få nye ideer om hvordan man kan organisere ting .	Muhto oahppat olu vásáhusaid lonohallamis , ja sáhttá maid earáid veahkehit fidnet ođđa jurdagiid man láhkái sáhttet organiseret .
Vi må nok kjempe sammen slik at alle samiske barn skal få muligheten til å få opplæring i og på samisk i skolen .	Fertet gal ovttas rahčat nu ahte buot sámi mánát fidnejit vejolašvuođa oahppat sámegiela ja gazzat oahpu sámegillii skuvllas .
Jeg synes det er veldig viktig at de som har samisk som førstespråk blir tatt godt vare på , men også at barna får opplæring på sine premisser .	Mu mielas lea hui dehálaš ahte vuosttašgielat mánát váldojit vuhtii , muhto maiddái lea dehálaš ahte mánát fidnejit oahpahusa sin iežaset eavttuid vuođul .
Den samiske skolen er relativt ny , og har ikke helt enda funnet sin passform .	Sámi skuvla lea viehka ođas , ii leat ge gávdnan vuos hámis .
Det tar tid å bygge den opp slik at den er tilpasset dagens samiske samfunn .	Lea áddjás bargu skuvlla hukset nu ahte heive dálá sámi servodahkii .
Våre barn har to morsmål , men et hjertespråk – samisk !	Munno mánáin leat guokte eatnigiela , muhto okta váibmogiella – sámegiella !
Når man lever i en tospråklig verden er det foreldrene til barna som har hovedansvaret for hvilke språk barna skal lære .	Go eallá guovttegielat máilmmis , de lea váhnemiid váldoovddasvástádus válljet man giela mánná galgá oahppat .
Selv om ikke foreldrene kan samisk , kan man legge ganske god grunnmur for språket allikevel .	Vaikko váhnemat eai máhte sámegiela , de lea aŋkke vejolaš duddjot gillii geađgejuolggi .
Dette er jo ting som foreldrenettverket for tospråklige barn skal jobbe videre med .	Dáthan leat áššit maiguin guovttegielat mánáid váhnenfierpmádat galgá bargat .
Likevel må jeg si at det ikke har vært uproblematisk å være den eneste i familien som ikke snakker samisk .	Liikká ferten dadjat ahte ii leat leamaš mihkkige álkes áššiid leat áidna bearašlahttu gii ii hála sámegiela .
Når tanter , onkler , áhkku ( bestemor ) og áddjá ( bestefar ) har vært på besøk hos oss har komunikasjonen vært på samisk .	Go siesát , eagit , čeažit , áhkku ja áddjá leat leamaš guossis , de lea gulahallan mannan sámegillii .
Dette er helt dagligdagse ting , som f.eks sykdom , hverdagslige ting som ellers er vanlig at man vet i en familie .	Áibbas juohkebeaivválaš áššit , nu mo buozalmasvuohta , árgabeaiáššit maid olmmoš muđui diehtá iežas bearraša birra .
Og de samisktalende familiemedlemmene har ikke tenkt på at jeg ikke har skjønt hva som ble sagt og at det derfor er mye jeg ikke har visst .	Eai ge sámegielhálli bearašlahtut leat goassege jurddašan ahte in ádden mii daddjui , ahte danin lea olu maid in leat diehtán .
Barna våre har det lettere da de kan pendle ikke bare mellom to språk , men også mellom to kulturer .	Munno mánáide lea olu álkit , go sáhttet johtit guovtti giela ja guovtti kultuvrra gaskkas .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Nr. : 25/2010	Nr. : 25/2010
Svært gode resultater i kampen mot ulovlig fiske	Hui buorit bohtosat lobihis guolásteami vuostálastimis
- Gjennom aktiv innsats fra norske og russiske myndigheter er UUU-fisket av torsk redusert fra over 100 000 tonn til at det i 2009 ikke ble avdekket noe slikt fiske av torsk .	- Norgga ja Ruošša eiseválddiid árjjalaš rahčamuša geažil lea lobihis , dieđitkeahtes ja muddekeahtes dorskeguolásteapmi geahpiduvvon eambbo go 100 000 tonna rájes nu ollu ahte jagi 2009 ii oppa registrerejuvvon ge šat dakkár dorskebivdu .
Regjeringa har prioritert kampen mot ulovlig fiske i Barentshavet høyt , vi har samarbeidet tett med russiske myndigheter , og resultatene taler for seg selv , sier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	Ráđđehus lea vuoruhan viehka dehálažžan doarruma lobihis guolásteami vuostá Baretsábis . Mii leat lahkalagaid bargan ovttasráđiid Ruošša eiseválddiiguin , ja bohtosat čájehit ahte mii leat lihkostuvvan , cealká guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen .
UUU-fisket utgjorde en stor belastning for bestanden , fiskerinæringa og fiskeriavhengige samfunn på kysten .	Lobihis , dieđitkeahtes ja muddekeahtes guolásteapmi čuohcá máddodahkii , guolástusealáhussii ja daidda riddoservodagaide mat ellet guolástusas .
Fra 2005 til 2009 er ulovlige og uregistrerte fiske gradvis fjernet gjennom aktiv innsats fra norske og russiske myndigheter .	Jagis 2005 jahkái 2009 leat lobihis ja registarastikeahtes guolit dađistaga jávkaduvvon Norgga ja Ruošša eiseválddiid árjjalaš áŋgiruššama geažil .
- At vi har fått bukt med ulovlig fiske er en seier for miljøet og for fiskeriforvaltningen i Norge og Russland , men også for lovlydige fiskere og fellesskapet .	- Ahte mii leat bissehan lobihis guolásteami lea buorrin ja vuoitun birrasii ja Norgga ja Ruošša guolástushálddašeapmái , muhto maiddái lága čuovvu guolásteddjiide ja oktasašservodahkii .
Kampen mot ulovlig fiske har sammen med felles forvaltningsstrategier og samarbeid om ressurskontroll hatt stor betydning for at bestandssituasjonen i Barentshavet nå er svært god og unik i global sammenheng .	Lobihis guolásteami vuostálastin lea oktan oktasaš hálddašanstrategiijaiguin ja ovttasráđálaš resursadárkkistemiin leamaš dehálaš dasa ahte máddodatdilli Barentsábis dál lea hui buorre ja áidnalágan máilmmemiehtásaš oktavuođas .
Dette gir grunnlag for et rikt fiskeri for norske og russiske fiskere .	Dat hukse vuođu dasa ahte Norgga ja Ruošša guolásteaddjit danne sáhttet goddit erenoamáš ollu guliid .
Vi har fått betydelig internasjonal støtte for våre tiltak .	Mii leat ožžon mearkkašahtti riikkaidgaskasaš doarjaga iežamet doaibmabijuide .
Havnestatskontroll , direkte bilateralt samarbeid og økt informasjonsutveksling har alle vært viktige elementer .	Hápmanstáhtadárkkisteamit , guovtteriikka gaskasaš njuolgga ovttasbargu ja lassánan diehtolonohallan leat leamaš dehálaš oasit dan barggus .
EUs nye krav til fangstsertifisering bidrar til at det nå er ennå vanskeligere å lande og eksportere svartfisk til Europa , samtidig som vi gjennom FAO fått på plass en global avtale om havnestatskontroll .	EU ođđa gáibádusat sálašduođašteapmái leat váikkuhan dasa ahte dál lea vel váddásat gáddái buktit ja eksporteret lobihis guliid Eurohpai , seammás go mii FAO bokte leat oaččohan áigái máilmmiviidosaš soahpamuša hápmastáhtadárkkisteami birra .
Et sentralt poeng for Norge med en global avtale har vært å bidra til at problemet blir løst globalt og ikke bare i våre nærområder .	Norgii lea leamaš guovddáš ášši oaččohit dakkár šiehtadusa mii váikkuha ahte váttisvuođat čovdojuvvojit máilmmeviidosaččat eai ge dušše min lagašguovlluin .
Dette vil også kunne ha betydning for bekjempelse av ulovlig fiske andre steder i verden .	Dat sáhttá maiddái váikkuhit dasa ahte álkit šaddá vuostálastit lobihis guolásteami eará sajiin ge máilmmis .
Kontakt : Pressevakttelefon 22 24 66 99	Oktavuođa sáhtát váldit preassafáktatelefovdnii 22 24 66 99 .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Sverre Somby :	Sverre Somby :
Fra Bieskenjárga til Varna	Bieskkenjárggas Varnai
Fortalt til Elfrid Boine	Muitaluvvon Elfrid Boinii
Sverre Somby viser hvordan han som barn blei lenket til et gjerde i Karasjok .	Sverre Somby čájeha mo son giddejuvvui giehtaruvddiiguin áidái Kárášjogas .
Elfrid Boine , 2007 ( Foto : Basia Głowacka )	Elfrid Boine , 2007 ( Govva : Basia Głowacka )
Sverre Somby er født i Karasjok sommeren 1945 .	Sverre Somby lea riegádan Kárášjogas geasset 1945 .
Han vokste opp i Bieskanjarga , et lite tettsted ca. 20 km fra bygda .	Son lea bajásšaddan Bieskkenjárggas , gilážis sullii 20 km márkanis .
Der bodde han sammen med mor og to søsken .	Doppe son orui etniinis , oappáinis ja vieljainis .
Faren døde tidlig .	Su áhčči jámii árrat .
Sverre har vært sjømann , jobbet som møbelsnekker og kunstner .	Sverre lea bargan meara alde , viessogálvosnihkkárin ja dáiddárin .
De siste åra har han vært faglærer ved grunnskolen i Karasjok .	Daid maŋemuš jagiid son lea bargan Kárášjoga vuođđoskuvllas fágaoahpaheaddjin .
Intervjueren Elfrid Boine ( f. 1959 ) er medredaktør i bokserien Samisk skolehistorie .	Jearahalli Elfrid Boine ( r. 1959 ) lea mieldoaimmaheaddji Sámi skuvlahistorjá- girjeráiddus .
Hun er oppvokst i Karasjok , har vært lærer i grunnskolen og rådgiver hos Fylkesmannen i Finnmark , oppvekst - og utdanningsavdelingen og leder seksjon undervisning i Meløy kommune i Nordland .	Son lea bajásšaddan Kárášjogas , ja lea leamaš oahpaheaddji vuođđoskuvllas ja ráđđeaddin Finnmárkku fylkkamánni bajásšaddan- ja oahpahusossodagas , ja dál bargá oahpahussekšuvnna jođiheaddjin Meløy gielddas Nordlanddas .
Barndommens rike	Mánnávuođa riika
Sverre forteller om en sorgløs og fri barndom i Bieskenjarga .	Sverre muitala mánnávuođa birra Bieskkenjárggas oadjebas- ja friddjavuođas .
Det var et fritt liv med mange ulike aktiviteter .	Lei friddja eallin iešguđegetlágan doaimmaiguin .
Livet var fylt med fritidsaktiviteter som fiske , lek og morsomme påfunn og arbeid knyttet til årstiden .	Árgabeaivi lei dievva astoáiggedoaimmaiguin nugo oaggun , stoahkan ja somás dágut mat ledje čadnon jahkeáigodagaide .
Hjemmet var likt de fleste hjem i området , kanskje ikke så velfylt av materielle goder , men på den andre sida fylt av storfamiliens goder .	Ruoktu lei seammálágan go eanaš ruovttut guovllus , eai lean várra nu ollu materialisttalaš dávvirat , muhto ruoktu lei nuppe dáfus devdon stuorrabearraša buriiguin .
Det var et hjem fylt med mange mennesker , og tid til gode historier fortalt av voksne der barna var spente tilhørere .	Lei ruoktu gos ledje ollu olbmot , ja lei áigi leat guldaleaddjin go rávisolbmot muitaledje máidnasiid .
Skolestart	Skuvlaálgin
- Rett etter 7-årsdagen , startet en ny hverdag for meg .	– Dalán maŋŋá mu 7-jagi riegádanbeaivvi , álggii ođđa árgabeaivi mu eallimis .
Jeg begynte på barneskolen i sentrum i Karasjok .	Mun álgen mánáidskuvlii Kárášjogas .
For meg ble dette en tid som var total annerledes fra det frie livet jeg hadde hatt sammen med familien .	Munnje šattai dát áigi áibbas earálágan go dan friddja eallimii mii mus lei leamaš bearrašiin ovttas .
Jeg har samisk som morsmål og kunne lite eller ingenting norsk da jeg kom til skolen .	Mus lei sámegiella eatnigiellan ja máhtten uhcán dahje ii bálljo dárogiela go bohten skuvlii .
I Karasjok var det ikke mange lærere som snakka samisk .	Kárášjogas eai lean galle oahpaheaddji geat hálle sámegiela .
Sammen med lærer Bardal og Bjørn Aarseth var Anna Mørk de lærerne som i all hovedsak snakka samisk i begynnelsen av 1950-årene .	Oahpaheaddji Bardal ja Bjørn Aarseth ovttas Anna Mørkain ledje oahpaheaddjit geat hálddašedje sámegiela álggogeahčen 50 logu .
Skolen i sin helhet var en norsk institusjon med et språk jeg ikke behersket .	Skuvlla lei ollislažžat dáža institušuvdna gielain maid mun in hálddašan .
Men det skulle ikke ta mange år før jeg hadde glemt samisk .	Muhto eai galgan mannat go moadde jagi ovdal go ledjen vajálduhttán sámegiela .
Som de fleste andre barn som bodde utenfor bygda , måtte jeg bo på internatet .	Nugo lei eanaš mánáide geat orro boaittobealde , fertejin orrut internáhtas .
Jeg definerer meg selv som skealbma gánda , » en rabagast ” .	Mun defineren iežan skealbma gándan .
Jeg fikk raskt problemer da jeg begynte på skolen .	Ožžon jođánit váttisvuođaid go álgen skuvlii .
Om det var skolen og internatet som ikke var tilpasset meg eller om det var jeg som ikke tilpasset meg skolen og internatet , er ikke godt å si .	Leigo skuvla ja internáhta mii ii lean heivehuvvon munnje vai ledjengo mun gii in heivehan iežan skuvlii ja internáhtii , dan ii leat buorre dadjat .
På skolen lærte ikke jeg så mye , det var både språklige og atferdsmessige barrierer .	Skuvllas in oahpan áktánasat , ledje sihke gielalaš ja láhttenvuogi váttisvuođat .
Det eneste faget jeg likte og lærte i , var kristendom .	Áidna fága masa liikojin ja mas ohppen , lei risttalašvuohta .
I det faget var det konkretisering , der læreren brukte flanellograf når hun fortalte bibelhistorier .	Dan fágas ledje konkrehtalaš oahppanvuogit gos oahpaheaddji geavahii flanellográfa go muitalii biibalhistorjjá .
Utover kristendom ble det lite skole på meg .	Earretgo risttalašvuođas de šattai mus uhccán skuvla .
Jeg hadde ikke den roen som krevdes for å være elev og følge med på det læreren sa og ba om .	Mus ii lean dat máššu mii gáibiduvvui leat oahppi , čuovvut mielde maid oahpaheaddji dajai ja dáhtui bargat .
Det samme gjaldt på internatet .	Seammálágan dilli lei maid internáhtas .
På den tida var det ikke uvanlig med fysisk straff , noe jeg fikk erfare .	Dan áigge lei dábálaš ráŋggáštit , ja dan mun bessen vásihit .
Det kunne være straff i form av husarrest , ris , lugging i håret og annen fysisk avstraffelse , som ikke tåler dagens lys i dag .	Sáhtii leat ahte in beassan olggos , rissehallen , gaiko vuovttaid duohken ja eará fysalaš ráŋggášteamit mat eai geardda beaivečuovgga .
Bortvist fra skolen	Gevrejuvvon skuvllas
Jeg var ikke mange år på skolen før jeg senhøstes 1954 ble utvist og sendt hjem .	Skábman 1954 , 9-jahkásažžan gevrejuvvojin mun ja sáddejuvvojin ruoktot .
Skolen og internatet maktet ikke å holde styr på meg .	Skuvla ja internáhta eai nákcen stivret mu .
Jeg ble hjemme i nesten to måneder før det skjedde noe fra skolefronten .	Mun ledjen ruovttus sullii guokte mánu ovdal go fas galgen gullat skuvllas .
Det kom to voksne menn til Bieskenjarga , som hadde fått oppdraget med å frakte meg og min mor til bygda .	Bohte guokte albmá Bieskkenjárgii , soai leigga ožžon doaibman munno etniin fievrridit márkanii .
De fortalte ikke hvorfor jeg skulle tas med til bygda .	Soai eaba muitalan manne mun galgen márkanii .
Det ble en skrekkelig opplevelse for en redd ni-åring , som fikk satt på håndjern før de startet hjemmefra .	Šattai surgadis fearán 9-jahkásaš gándii , geasa bijaiga vel giehtaruvddiid ovdal go vulggiimet ruovttus .
Og det var siste gangen jeg så hjemmet på flere år .	Lei maŋimuš geardde mun oidnen ruovttu máŋgga jahkái .
Da vi kom til bygda , overnatta mamma og jeg hos en kjenning av familien .	Go bođiimet márkanii , ijasteimme etniin muhtin oahppása luhtte .
Dagen etterpå ble mamma innkalt til møte hos presten , som var skolestyrets formann .	Beaivvi maŋŋá bovdejuvvui eadni čoahkkimii báhpa lusa gii lei skuvlastivrra ovdaolmmoš .
Sammen med sogneprest Kielland deltok også skoleinspektør Lydolf Lind Meløy og noen andre menn på møtet .	Ovttas suohkanbáhpain oassálasttii čoahkkimii skuvlainspektevra Lydolf Lind Meløy mottiin eará albmáin .
Mens mamma var inne , ble jeg lenka til gjerdet ved presteboligen , som ligger ganske så midt i bygda .	Dan botta go eadni lei čoahkkimis , ledjen mun goallostuvvon báhpaviesu áidái , mii lea oalle gasku márkana .
Der sto jeg hele tida mens mamma var i møte .	Das čužžon mun dan botta eadni lei čoahkkimis .
I etterkant kan jeg ikke skjønne hvorfor et barn måtte hentes hjemmefra og påføres håndjern .	Dál in sáhte áddet manne máná fertejedje viežžat ruovttus ja bidjat giehtaruvddiide .
Og jeg skjønner heller ikke hvorfor jeg måtte stå lenka fast til gjerdet som en hund .	Ja in ge ádde manne fertejin goallostuvvot áidái dego beana . Dat ii lean buorre dovdu .
Reisen til ny hverdag	Mátki ođđa árgabeaivái
2. februar 1955 ble det avskjed med Karasjok , mamma og det livet jeg kjente .	– Guovvamánu 2. beaivvi 1955 lei earru Kárášjogain , etniin ja eallimiin maid dovden .
Etter at mamma hadde skrevet under papirene , overnattet vi en natt til i Karasjok , nå hos en annen bekjent av familien .	Maŋŋá go eadni lei čállán vuollái báhpáriid , ijasteimme maŋemuš ija Kárášjogas , dál muhtin eará oahppása luhtte .
Turen til Moss var lang og kronglete .	Mátki Mossii lei guhki ja mohkkái .
Kommunen hadde ordnet med ledsager . Fru Isaksen skulle på tur til Oslo og ble mitt reisefølge de følgende dagene .	Gielda lei doaimmahan munnje mátkeskihpára , ja Fru Isaksen lei jođus Osloi ja šattai mu mátkeskibir boahttevaš jándoriid .
Ledsageren var ei snill og hyggelig dame . Selve turen nedover var i seg selv spennende , selv om jeg skjønte at jeg ikke ville se familien på lenge .	Ieš mátki máttás lei miellagiddevaš ja mátkeskibir lei hui šiega ja fiinna nisu , vaikko áddejin ahte in boahtán oaidnit bearraša guhkes áigái .
Reisen gikk med buss og tog via Finland og Sverige før vi kom til Oslo og jernbanestasjonen .	Mátkkošteimme bussiin ja togain Suoma ja Ruoŧa bokte ovdal go bođiime Osloi ja ruovdemáđiistašuvdnii .
Da vi kom fram , ble jeg møtt av en mann fra spesialskolen .	Go olliime dohko , bođii muhtin almmái erenoamášskuvllas .
Jeg følte selv at jeg ble avlevert som en pakkepost .	Dovden ieš ahte ledjen bukton dego poastapáhkka .
Skurkeskolen	Skealmmaidskuvla
Den dagen jeg ble hentet på sentralbanen i Oslo , ble også den dagen da over tre års mareritt startet .	– Dan beaivve go vižžojin Østbanestašuvnnas Oslos , álggii maid badjel golmma jagi deattán .
Ankomsten til skolen var forferdelig .	Skuvlii boahtin lei surgat .
Jeg ble trakassert for at jeg snakka samisk , og dårlig norsk .	Mu givssidedje danin go hállen sámegiela , ja heajos dárogiela .
På skolen fortsatte vanskene for meg .	Skuvllas jotke mu váttisvuođat .
Denne gangen var det språket som ble et hinder for å lære noe .	Dán vuoru lei giella mii šattai hehttehussan mu vejolašvuođaide oahppat .
Våk skolehjem var et nedlagt gårdsbruk med store arealer .	Våk skuvlaruoktu lei heaittihuvvon eanadoalludállu stuorra areálain .
Skolen lå i Våler kommune ved Moss .	Skuvla lei Våler gielddas , Moss lahka .
Skolen ble etter hvert etablert som Varna skolehjem for vanskeligstilte gutter , eller som de selv definerte det – skole for gutter med atferdsproblemer .	Skuvla ásahuvvui Varna skuvlaruoktun gánddaide geain ledje váttisvuođat , dahje nugo ieža čilgejedje – skuvlagánddaide geain ledje láhttenváttisvuođat .
Totalt var det mellom 40 og 50 gutter på skolen .	Oktiibuot ledje gaskal 40 ja 50 gándda skuvllas .
Jeg lå på en av de to sovesalene og kan enda huske lukta fra sovesalen .	Mun ođđen ovtta dan guovtti oađđinsálas ja muittán ain hája oađđinsálas .
Mange av guttene var sengevætere , og det var ikke noen som stelte for dem på samme måte som hjemme .	Máŋggas gánddain gužže seŋgii , ja ii lean oktage gii divššui sin seamma láhkai go ruovttus .
Så sengene var nokså inngrodd med både urin og tårer fra ensomme barn .	Nu ahte seaŋggat ledje durdon guččain ja aktonas mánáid gatnjaliiguin .
Meninga var at guttene på skolen skulle lære gjennom undervisning og aktiviteter på gården .	Ulbmil lei ahte gánddat skuvllas galge oahppat oahpahusa ja dálu aktivitehtaid bokte .
Skolen var en ren gutteskole for aldersgruppen 7–21 år .	Skuvllas ledje dušše gánddat gaskal 7-21 jagi .
Både skolen og internatet var i samme område .	Sihke skuvla ja internáhta lei seammá guovllus .
I tilknytning til skolen var det et stort fjøs og åkre .	Skuvlla oktavuođas lei stuorra návet ja giettit .
Vi måtte hjelpe til med potetinnhøstinga og andre aktiviteter som var knyttet til fjøs og jordbruk .	Mii fertiimet veahkehit earret eará buđetrájuin , ja eará doaimmaiguin mat gulle šibit- ja eanandollui .
Vi fikk ikke noe betalt for det , og jeg ser ikke bort fra at det var skolen som nøt godt av våre tjenester på gårdene .	Mii eat ožžon mávssu dán ovddas , ja soittii vel nu ahte skuvla anii ávkki min barggus dáluin .
Ved at vi måtte bruke mye av vår tid til arbeid på gårdene , ble det heller ikke så mye tid til skole .	Go geavaheimmet nu olu áiggi dáluin birrasis , dat dagahii ahte ii šaddan nu olu áigi skuvlabargguide .
For meg som ikke hadde lært så mye på skolen i Karasjok , ble overflyttinga til Varna bare en stadfesting på at skolegangen min ble mangelfull .	Munnje , gii in lean oahpan nu olu skuvllas Kárášjogas , šattai sirdin Varnai dušše duođaštus dasa ahte mu skuvlavázzin gárttai váilevaš .
Varna skole var regelrett en avlsskole for å skape kjeltringer .	Varna skuvla lei duođai skealmmaid šaddadanskuvla .
Det ble den sterkestes rett som rådet i både skolen og internatet .	Lei gievrramus riekti mii ráđđii sihke skuvllas ja internáhtas .
Vold , sadisme , sexmisbruk fra både eldre elever og funksjonærer var vanlig .	Veahkaválddálašvuohta , sadisma , seksuálalaš illásteapmi lei dábálaš sihke boarrásat ohppiid ja doaibmaolbmuid gaskkas .
Å si i fra om det som skjedde , var meningsløst .	Ii lean veara muitalit dan birra mii lei dáhpáhuvvan , lei ulmmeheapmi .
Det utløste gjerne straff , og det var vanlig å få juling fra både elever og funksjonærer .	Dat dagahii ráŋggášteami , ja lei dábálaš huškkohallat eará ohppiide ja doaibmaolbmuide .
Straffemetodene til funksjonærene kunne være avskyelige , noe jeg opplevde mange ganger .	Doaibmaolbmuid ráŋggáštanvuogit sáhtte leat ealnnjehasat , juoga maid vásihin máŋgii .
Jeg ble flere ganger låst inne i et rom i kjelleren .	Máŋgii lohkkadedje mu latnji keallárii .
Et eksempel på hvordan vi ble behandlet av de voksne , var resultat av da jeg slo til en av funksjonærsønnene .	Ovdamearka mo mii ráŋggáštuvvuimet rávisolbmuide , lei dalle go mun časken ovtta doaibmaalbmá bártni .
Som straff ble jeg tjora fast i kjelleren i ca. 3 uker .	Ráŋggášteapmi mu vuostá šattai dalle ahte vedde mu kealláris sullii golbma vahku .
Tauet satte seg fast i kroppen , og måtte rives løs .	Báddi darvánii mu gorudii , ja sii fertejedje gaikut dan luovus .
Jeg har enda merker etter det kjelleroppholdet .	Mus leat otnábeaivvi mearkkat dan ráŋggášteami maŋŋá .
En ting er de fysiske merkene jeg ble påført den tida jeg var elev der sørpå .	Okta leat dat fysalaš mearkkat maid ožžon dan áigge go ledjen máddin .
Noe annet er alle de sårene som har satt seg i sinn og psyke .	Eará leat dat hávit mat leat darvánan millii ja sillui .
Det fins mye informasjon om forholdene på Varna skolehjem på nettet .	Neahtas gávdnojit ollu dieđut mo lei Varna skuvlaruovttus .
NRK Østlandssendingen har en reportasje om Varna der en tidligere lærer forteller om forholdene på skolen .	NRK . Østland-sáddagiin lea reportáša Varna birra gos ovddeš oahpaheaddji muitala dilálašvuođa birra skuvllas .
" Henning Karlstad var lærer på Våk skolehjem , da skolen skiftet navn til Varna på 1950-tallet. ... Senere jobbet han med spesialpedagogikk i undervisningsdepartementet og som underdirektør ved Oslo kretsfengsel .	« Henning Karlstad lei oahpaheaddji Våk skuvlaruovttus dalle go skuvla molssui nama Varnan 1950-logus ... Maŋŋá barggai son erenoamášpedagogihkain oahpahusdepartemeanttas ja vuolitdirektevran Oslo biiregiddagasas .
Det viktigste var å holde orden og system , kunnskapene kom i annen rekke . "	Deháleamos lei doallat ortnega ja systema , oahppu bođii nubbin . »
I en oversikt over spesialskoler i Norge blir Varna skole beskrevet på følgende måte : Varna skole , Sperrebotn .	Norgga erenoamášskuvllaid várdosis čilgejuvvo Varna dán láhkái : Varna skuvla , Sperrebotn .
Gutter med atferdsvansker .	Gánddat láhtenváttisvuođain .
Våk skolehjem ble åpnet 15.12.1909 som et samarbeidsprosjekt med 60 % statlig og 40% kommunal drift .	Våk skolehjem ( skuvlaruoktu ) rahppui 15.12.1909 ovttasbargoprošeaktan 60 % stáhta ja 40 % gielda doaibman .
I forbindelse med spesialskoleloven av 1951 ble navnet endret til Varna skole for barn med tilpasningsvansker .	1951 erenoamášskuvlalága oktavuođas molsašuvai namma « Varna skole for barn med tilpasningsvansker » ( Varna skuvla mánáide geain leat heivehanváttisvuođat ) .
Staten overtok etter hvert alle utgifter , men kommunen hadde noe myndighet helt frem til 1970 .	Stáhta válddii badjelasat buot goluid , muhto gielddas lei ovddasvástádus skuvlii gitta 1970 rádjai .
Da ble navnet endret til Varna offentlige skole .	Dalle molsašuvai namma « Varna offentlige skole » ( Varna almmolaš skuvla ) .
Som ved andre statlige skoler under KUD ble ordet offentlig strøket i 1977 , og navnet ble da Varna skole .	Dego eará KUD:ii gullevaš stáhta skuvllain sihkkojuvvui namma « offentlige » 1977:as , ja de šattai namma « Varna skole » .
Skolen ble nedlagt 01.08.1992 .	Skuvla loahpahuvvui 01.08.1992 .
Kontakt med hjemmet	Oktavuohta ruovttuin
Mens jeg var elev på skolen , hadde jeg lite kontakt med mamma .	– Dan botta go ledjen oahppin skuvllas , lei mus uhcán oktavuohta etniin .
Det var ikke telefon hjemme , og skolens ledelse sørga heller ikke for at jeg og de andre guttene fikk holde kontakt med familien .	Ii lean telefovdna ruovttus , ja skuvlla njunnožat eai beroštan jos mun dahje dat eará gánddat eat beassan doallat oktavuođa iežamet lagamusaide .
Heldigvis hadde jeg jevnlig kontakt med min søster Laila .	Lihkus lei mus dássedit oktavuohta Láilá-oappáin .
Hun skrev brev til meg , og holdt meg orientert om det som skjedde i Karasjok .	Son čálii reivviid munnje , ja muitalii ságaid das mii geavai Kárášjogas .
Den eneste som besøkte meg på skolen , var Isak Østmo , en lærer fra Karasjok .	Áidna gii finai guossis lei Isak Østmo , ovddeš oahpaheaddji Kárášjogas .
Han var på skolen en gang , men for meg ble det godt å få prate samisk , og med en som kjente meg og min familie .	Son lei oktii skuvllas mu guossis , muhto munnje lei buorre sámástit , ja vel suinna gii dovddai mu ja mu bearraša .
Sommeren 1958 reiste jeg alene fra Moss til Karasjok .	Geasset 1958 johten mu okto Mossas Kárášjohkii .
Denne gangen følte jeg meg tøff , det var ikke problemer å reise nå som jeg beherska norsk .	Dán vuoru dovden iežan roahkkadin , ja ii lean váttis johtit okto dál go hálddašin dárogiela .
Reisen var lang , og starta med tog til Trondheim , før jeg fortsatte reisen med hurtigruta til Hammerfest .	Mátki lei guhki , ja álggos togain Oslos Troandimii ja das jotkkii mu mátki Hurtigrutain Hámmárfestii .
Jeg traff på Kirsten Larsen , som ble mitt reisefølge fra Hammerfest til Karasjok .	Mun deiven Mákká Kirstte gii gárttai mu mátkeskibirin Hámmárfeasttas Kárášjohkii .
Fra det ene året til det andre , var det ikke store forandringer .	Oanehis ja hohppos geasi maŋŋá , fertejin fas máhccat skuvlii .
Vi ble fortsatt behandlet som arbeidere og ble styrt med jernhånd av de voksne .	Sii oidne ain min bargin ja rávisolbmot hoidejedje min garragieđain .
Heller ikke det siste skoleåret fikk jeg fikk særlig skole , det ble mest arbeid på gården og straff for små og store episoder som jeg var med på .	In dán ge skuvlajagi beassan skuvlla vázzit , šadden eanáš bargat dálus , ja ráŋggáštuvvojin sihke smávva ja stuorra fearániin maidda ledjen oasálastán .
Noen ganger var straffen berettiget , andre ganger uberettiget .	Soames háve lei ráŋggáštus vuoiggalaš , eará háve ii .
Så begynte hverdagen etter mange år på guttehjem .	De álggii juohkebeaivválaš eallin fas máŋga jagi maŋŋá gánddaruovttus .
Først sommeren 1959 kom jeg hjem for godt .	Easkka geasset 1959 máhccen ruoktot .
Da hadde jeg vært borte i over tre år .	Dalle ledjen leamaš eret badjel golbma jagi .
Resultatet av mine år på Varna guttehjem var at jeg hadde mista morsmålet mitt og snakka bare norsk .	Boađus mu jagiin Varna gánddaidruovttus lei ahte mun ledjen massán eatnigiela oalát ja hállen dušše dárogiela .
Det gikk nesten et halvt år før jeg snakka samisk skikkelig .	Manai measta jahkebealle ovdal go fas hállen sámegiela albmaláhkai .
Jeg hadde lært mange triks for å klare meg som pøbel , og fortsatt kunne jeg ikke så mye av det jeg skulle kunne på skolen .	Mun ledjen oahppan ollu vugiid birget skealbma gándan , muhtto in vel máhttán nu ollu das maid ledjen galgat skuvllas leat oahppan .
Det ble litt bedre kår da psykologen ble leder på Varna skolehjem .	Šattai veahá buoret dilli Varna skuvlaruovttus go psykologa šattai jođiheaddjin .
Det var ikke enkelt å komme tilbake etter tre år borte fra normalskolen .	Ii lean álki boahtit ruovttoluotta maŋŋá go ledjen leamaš eret golbma jagi dábálaš skuvllas .
Jeg hadde ikke lært tilstrekkelig til at jeg kunne følge den vanlige skolen og jeg klarte ikke tilpasse meg skolen .	Mun in lean oahppan doarvái nu ahte sáhtten čuovvot dábálaš oahpahusa ja mun in nagodan heivehit skuvlii .
Jeg fullførte da skolen med lavt kunnskapsnivå .	Mun čađahin skuvlla vuollegaš diehtodásis .
Som veldig mange andre gutter fra Karasjok , reiste jeg til sjøs rett etter at jeg ble ferdig på skolen .	Nugo hui olu eará Kárášjot-gánddat , mannen mun meara ala go gergen skuvllas .
Varna skole med gårdsanlegg omkring 1955	Varna skuvla eanandoallorusttegiin , sullii 1955 .
Veien inn til framtida	Geaidnu boahtteáigái
Etter noen år til sjøs , gikk jeg på Tromsø maskinistskole .	– Moadde jagi maŋŋá meara alde , vázzen mun Romssa mašinistaskuvlla .
Først et år i Kautokeino , så neste år i Alta .	Álggos jagi Guovdageainnus , ja nuppi jagi Álttás .
Jeg har bestandig likt å tegne og jobbe med tresløyd , så det er mange som har ulike tegninger og produkter som jeg har produsert .	Lean álohii liikon tevdnet ja bargat garradujiin , nu ahte leat olusat geain leat iešguđetgelágan tevnnegat ja buktagat maid lean ráhkadan .
Tegningene og tresløyden var en form for anerkjennelse av min kompetanse på feltet .	Tevnnegat ja garraduodji šadde munnje dán suorggi máhtolašvuođa duođaštussan .
Tegning av Sverre Somby ( Foto : Gunn Marit Bratsberg )	Sverre Somby sárggastus . ( Govva : Gunn Marit Bratsberg )
Barneskolen i Karasjok trengte duodjilærer , og jeg fikk vikarjobb på skolen .	Kárášjoga mánáidskuvla dárbbašii duodjeoahpaheaddji , ja mun ožžon sadjásašvirggi doppe .
Jobben som lærervikar , ga meg motivasjon til å ta pedagogikken , og på den måten få fast jobb som faglærer .	Bárgu sadjásašoahpaheaddjin attii munnje movtta lohkat pedagogihka , ja dan láhkai oažžut bistevaš virggi fágaoahpaheaddjin .
Jeg ble motivert til å ta pedagogikken av min gode kollega Piera Jouni Somby .	Mun ožžon oalgguhusa váldit pedagogihka iežan buori bárgoskihpáris Piera Jouni Sombys .
Og den skolen som nærmest begikk et overgrep i mangelen på å vurdere spesialundervisning og tilrettelegging slik at jeg kunne være elev og bo i det miljøet jeg kjente .	Ja seamma skuvla mii ovttaláhkai lei veahkaválddálaš váilevašvuođainis árvvoštallat erenoamášoahpahusa ja heivehuvvon oahpahusa nu ahte livččen sáhttit orrut birrasis maid dovden .
Jeg er glad for at slike overgrep ikke er tillatt i dag , og at spesialskolene ikke lenger fins .	Mun lean ilus ja giitevaš ahte diekkár veahkaválddalašvuođat man čađa mun lean leamaš eai leat lobálaččat otne , ja ahte erenoamášskuvllat eai gávdno šat .
[ 1 ] http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/ostlandssendingen/1.364952v [ 2 ] Sigvald Løkeland : Oversikt over Statens spesialskoler 1825 – 1992. http://www.skolenettet.no/nyupload/Moduler/Statped/Enheter/Statped%20Vest/Statens_spesialskoler1825_til_1992.doc .	[ 1 ] http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/ostlandssendingen/1 . 364952 [ 2 ] Sigvald Løkeland : Oversikt over Statens spesialskoler 1825–1992. http://www.skolenettet.no/nyupload/Moduler/Statped/Enheter/Statped%20Vest/Statens_spesialskoler1825_til_1992.doc .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Tale / artikkel , 27.05.2010	Sárdni / artihkal , 27.05.2010
Av : Forsvarsminister Grete Faremo	Suodjalusministtar Grete Faremo
- Takk for innsatsen i Tsjad	- Giitu áŋgiruššama ovddas Tsjadas
Tale under medaljeseremoni for veteraner fra MINURCAT 27. mai 2010	Tale under medaljeseremoni for veteraner fra MINURCAT 27. mai 2010
Av forsvarsminister Grete Faremo	Av forsvarsminister Grete Faremo
Kjære veteraner	Ráhkis veteránat
Det er en stolt forsvarsminister som hilser dere i dag .	Lea rámis suodjalusministtar guhte din dearvvaha odne .
Jeg er stolt av dere , og den innsatsen dere har gjort .	Mun ferten rápmot din , ja dan barggu maid lehpet bargan .
Jeg besøkte Tsjad rett før jul i fjor og kom hjem full av beundring for det jeg hadde møtt og sett .	Mun fitnen Tsjadas diibmá jura ovdalaš juovllaid ja máhccen ruoktot hervvošin dan maid ledje vásihan ja oaidnán .
Våre soldater gjorde en strålende innsats under både vanskelige og uvante omgivelser .	Min soalddáhat barge hui buori barggu sihke váttis ja amas birrasiin .
Å kalle forholdene i Tsjad vanskelige er muligens en grov underdrivelse .	Gohčodeames Tsjada dili dušše váttisin dáidá mearkkašit vearrás duohtavuohta ii ollásit govviduvvo .
Jeg har hørt si at etter den formidable logistikkoperasjonen dere utførte der , har norske soldater vist at dere kan operere hvor som helst i verden og under alle forhold .	Mun lean gullan daddjomin maŋŋil din stuora plánen ja hálddašandoaimma , ahte norgga soalddáhat leat čájehan ahte sii sáhttet doaibmat vaikko gos máilmmis ja buot dilálašvuođain .
Eller for å si det på en annen måte – if you can make it there , you ’ ll make it anywhere .	Dahje dadjo eará ládje – if you can make it there , you ’ ll make it anywhere .
Jeg tviler ikke på at denne vurderingen er korrekt .	Mun in eahpit ahte dát árvvoštallan lea doallá deaivása .
Jeg så personell som leverte , som holdt høy faglig standard , og med høy moral .	Mun oidnen soalddáhiid bargomovtta , geain lei alla fágalaš dássi , ja alla morála .
Når det gjelder dette med høy faglig standard , taler resultatene for seg selv .	Go lea sáhka fágalaš dásis , de bohtosat iešalddis dan duođaštit .
Siden 15. juni 2009 , da operasjonen startet , har det blitt utført 319 operative inngrep og 5900 konsultasjoner på det norske feltsykehuset , og vannboringsteamet etterlater seg 16 brønner i fem områder .	2009 geassemánu 15. beaivvi rájes , go operašuvdna álggahuvvui , de leat čađahuvvon 319 čuohpadeamit ja 5900 ráđđejearramat norgalaš fealtabuohcciviesus , ja čáhcebovrenvuogádaga olis leat ráhkaduvvon 16 čáhcegáivo viđa guovlluin .
Det aller viktigste bidraget dere har ytt er imidlertid beredskapen i seg selv .	Dat buot deháleamos doaibma maid lehpet fállan lea gaskaboddosaš gearggusvuohta .
Å ha et velfungerende feltsykehus er helt nødvendig for en militær operasjon .	Ahte lea bures doaibmi fealtabuohcciviessu lea áibbas dehálaš suodjalusa doaimmas .
Det norske feltsykehuset i Tsjad var der for å hjelpe hjelperne .	Norgga fealtabuohcciviessu Tsjadas lea veahkkin vehkiide .
Sykehuset var helt sentralt for at FN-operasjonen skulle fungere , for nettopp det å ha på plass et sykehus av høy kvalitet er avgjørende for at mange land sender styrker til en operasjon .	Buohcciviessu lei áibbas guovddážis vai ON-operašuvdna galggai lihkostuvvat , danin go juste dat ahte lea buohcciviessu mas lea alla kvalitehta lea áibbas mearrideaddjin go eará riikkat mearridit sáddet soalddáhiiddis .
Vi som har vært der vet at vann i Tsjad er like verdifullt som gull , og i hvert fall mye viktigere .	Mii geat leat leamašan doppe diehtit ahte čáhci lea seamma árvvolaš go golli , ja velá mealgat deháleappot .
Å sikre vannforsyningene var også en forutsetning for at FN-styrken skulle kunne fungere .	Sihkkarastimis čáhceboađu lei maid eaktun dasa ahte ON-veahka galgga sáhttit doaibmat .
Jeg vet også at de forundersøkelsene og kartleggingen av vannkilder som dere gjorde vil komme lokalbefolkningen til gode på sikt .	Mun dieđán maiddái ahte čáhcegálduid álgoiskamat ja kártemat maid dii lehpet čađahan áiggi mielde šaddet ávkin báikkiolbmuide .
Norge deltar i FNs fredsoperasjoner fordi vi ønsker å styrke FNs evne til å opprettholde internasjonal fred og sikkerhet .	Norga oassalastá ON ráfidoaimmaid danin go min áigumuš lea nannet ON cuokka bisuheames riikkaidgaskasaš ráfi ja dorvvolašvuođa .
Jeg tror vi alle kan være enige om at det dere gjorde i Tsjad nettopp var å gjøre FN-operasjonen mer effektiv .	Mun jáhkán ahte mii buohkat ovttamielalašvuođain cealkit ahte dan maid lehpet Tsjadas bargat juste lea dagahan ON-operašuvnna beaktileabbon .
Så innsatsen har helt klart vært verd strevet !	Dát duođašta ahte lei duođai veara rahčat !
Men la oss være realistiske – siste ord er ikke sagt og det ligger mange utfordringer fremover både i Tsjad , den Sentralafrikanske republikken , og i Sudan .	Muhto mii berret realisttalaččat – go eat mii leat ollen lohppii ja ovddasguvlui leat ain hástalusat sihke Tsjadas , Guovddáš- Afrihká republihkkas , ja Sudanas .
Norge kommer til å forbli sterkt engasjert i denne regionen , selv om vårt direkte militære bidrag til MINURCAT med dette er over .	Ovddasguvlui áigu Norga ain joatkit áŋgiruššamis dán guovllus , vaikko min njuolggo suodjalusoassálastin MINURCAT:i dákko bakte lea loahpahuvvon .
Deltakelse i en operasjon som MINURCAT er imidlertid også viktig for Forsvaret selv .	Oassálastimis doaimmaid nugomat MINURCAT lea maiddái iešalddis dehálaš suodjalussii .
Forsvaret trenger flere arenaer for læring .	Suodjalus dárbbaša eanet sajádagaid gos sáhttet oahppat .
I vår store og langvarige operasjon i Afghanistan lærer vi ett sett av ferdigheter , og møter ett sett av utfordringer .	Min stuora ja guhkilmas doaimmas Afghanistanas oahppat muhtun gálggaid , ja deaivvadit ollu hástalusaiguin .
Der omgås vi i stor grad styrker fra land som ligner på vårt .	Doppe deaivvadit eará riikkaid veagain mat sulastahttet min riikka .
En FN-operasjon midt i Afrika gir et annet sett av lærdommer , da utfordringene er annerledes .	ON-operašuvnnas guovdu Afrihká oahppat fas eará gálggaid , danin go hástalusat leat earáláganat .
Sikkerhetssituasjonen er forskjellig , og rommet for å samvirke med sivile aktører er større enn når vi deltar direkte i en konflikt , som i Afghanistan .	Dorvodilli lea iežáláganin , ja báiki gos ovttasdoaibmat siviila oassálastiiguin lea stuorit go dalle go mii leat njuolga riidodoaimmas mielde , nugomat Afghanistanas .
I Tsjad lærer oss også noe om å arbeide med styrker fra land utenfor den tradisjonelle vestlige kulturkretsen .	Tsjadas maiddái oahppat movt leat ovttasbargat daid riikkaid veagain olggobealde árbevirolaš oarjemáilmmi kultursuorggi .
I en stadig mer globalisert virkelighet er dette en viktig erfaring å ta med seg .	Dađistaga eanet máilmmiviidosaš duohtavuođas leat dákkár vásáhusat dehálačča .
Vi vet jo ikke hvordan den neste store operasjonen Norge kommer til å delta i vil se ut .	Eat mii goit dieđe dili boahttevaš operašuvnnas masa Norga searvá .
Men at Norge kommer til å beholde et bredt , globalt engasjement og et sterkt engasjement for FN tror jeg vi skal ta for gitt .	Muhto ahte Norga doalaha govda , máilmmiviidosaš beroštumi ja nana beroštumi ON ektui dan gal doaivvun ahte ovddasguvlui vuordit .
Og da kommer erfaringene fra Tsjad meget godt med .	Ja dalle šaddet Tsjad vásáhusat dehálačča ja ávkkálačča ovddasguvlui .
Det står respekt av den innsatsen hver og en av dere har gjort i MINURCAT .	Dat maid juohke áidna dis lea bargan MINURCATas árvvusadnojuvvo .
Jeg er glad for å kunne være til stede under denne seremonien , som er et ledd i den heder jeg senest i går , under åpningen av festspillene i Bergen , sa at nasjonen må gi våre veteraner .	Mun lea ilus go beasan leat mielde dán seremoniijas , mii lea oassin dan rámis go mun maŋimusat ikte , musihkkariemuid oktavuođas Bergenis , dadjen ahte riikka berre addit min veteránaide .
Jeg ønsker å avslutte som jeg innledet : Jeg er stolt av dere og det dere gjorde i Tsjad .	Mun loahpahan nu movt álgen : Mun ferten rámpot din barggu maid lehpet bargan Tsjadas .
Dere tjener som et eksempel for oss alle .	Dii lehpet buori ovdamearkkat midjiide buohkaide .
Gratulerer og takk for innsatsen !	Lihkki ja giitu rahčamušaid ovddas !
Nyhet , 27.07.2012	Ođas , 24.08.2012
Takket Mood for innsatsen i Syria	Giittii Mood Syria barggu ovddas
Forsvarsminister Espen Barth Eide ga i dag generalmajor Robert Mood honnør for jobben han gjorde som leder for FNs observatørstyrke i Syria .	Suodjalusministtar Espen Barth Eide gudnejahtii generálamajora Robert Mood barggu ovddas , mas son jođihii ON dárkunjoavkkuid Syrias .
Generalmajor Robert Mood og forsvarsminister Espen Barth Eide ( Torbjørn Kjosvold , Forsvarets mediesenter )	Generálamajora Robert Mood ja suodjalusministtar Espen Barth Eide ( Torbjørn Kjosvold , Suodjalusa mediaguovddáš )
Generalmajor Mood redegjorde på et pressemøte i Forsvarsdepartementet i dag om sine erfaringer fra Syria og FN-operasjonen i landet .	Generálamajora Mood čilgii otná preassačoahkkimis Suodjalusdepartemeanttas iežas Syria vásáhusaid ja riikkas čađahuvvon ON-operašuvnna .
Han fortalte at observatørene hadde et meget krevende oppdrag i en spent situasjon .	Son muitalii , ahte dárkuid bargu gáibidii ollu , go oasálaččaid gaskkas lei nu garra gealdagas .
Forsvarsminister Espen Barth Eide er svært bekymret for situasjonen i Syria .	Suodjalusministtar Espen Barth Eide lea sakka fuolastuvvan Syria dilis .
- Vi ser at volden eskalerer , og at partene mener de er mer tjent med kamper enn å følge Kofi Annans sekspunktsplan for en fredelig løsning .	- Mii oaidnit , ahte veahkaváldi lassána ja ahte oasálaččat oaivvildit iežaset ávkašuvvat eanet dáistaleamis , go das ahte čuvošedje Kofi Annana guđa čuoggá plána , mii ovddida ráfálaš čovdosa .
Det er også bekymringsfullt at verdenssamfunnet ikke klarer å bli enige om hvordan situasjonen skal håndteres .	Fuolastumi lasiha maid dat , ahte máilmmi servodat ii nagot boahtit ovtta oaivilii dan hárrái , maid dilis galgá bargat .
Eide understreker at observatørkorpsets oppdrag i Syria nettopp var å observere .	Eide deattuha , ahte dárkunjoavkku bargu Syrias lei namalassii dárkut .
De hadde ikke verken mandat eller midler til å gripe inn i konflikten .	Sis ii lean fápmudus eaige vearjjut , maiguin sii livčče sáhttán bargat maidege riidodiliin .
- Oppdraget ble fulgt til punkt og prikke , og Robert Mood gjorde en meget god jobb både med å etablere og lede styrken , understreker han .	- Bargu čađahuvvui álggus gitta lohppii plána mielde , ja Robert Mood barggai hui buori barggu sihke joavkku ásahemiin ja dan jođihemiin , son deattasta .
Norge vil fortsatt ha en håndfull observatører i FN-operasjonen i Syria .	Norggas leat ain moadde dárku Syria ON-operašuvnnas .
Tale / artikkel , 26.07.2010	Sárdni / artihkal , 26.07.2010
Av : Statssekretær Raimo Valle	Stáhtačálli Raimo Valle
Med forbehold om endringer under fremføring .	Sárdnon Riddu Riđđu Davvi Álbmogiid beaivve
Kjære alle sammen !	Dearvva buohkaide !
Jeg ser denne dagen som en fin anledning til å få vite mer om vepserne og deres kultur .	Oainnán dán beaivin buorre vejolašvuohtan oahppat eambbo vepselaččaid ja sin kultuvrra birra .
Samtidig får vepserne møte samene og alle andre som er på denne festivalen .	Seammás besset vepselaččat deaivat sápmelaččaid ja earáid geat leat searvan dáidda riemuide .
Jeg tror at vepsernes besøk her på Riddu-Riddu-festivalen er et godt bidrag til å styrke kontakten mellom folk og mellom urfolk i Barentsregionen .	Doaivvun vepselaččaid galledeapmi dáppe Riddu Riđđu-festiválas lea buorre dan dáfus ahte nannet oktavuođa álbmogiid ja eamiálbmogiid gaskkas Barents-guovllus .
Økt kontakt betyr også at vi får mer kunnskap om hverandre og at vi kan lære av hverandre .	Go oktavuohta lassána , de mearkkaša maiddái dan ahte oažžut eambbo dieđuid guđetguimmiideamet birra ja ahte oahppat guđetguimmiineamet .
Har vi kunnskaper om hverandre er det lettere å være venner og gode naboer .	Go mis lea máhttu ja diehtu guđetguimmiideamet birra , de lea geahppaseabbu leat ustibin ja buorren siidaguoibmin dahje kránnján .
Dette er den grunnleggende tanken bak Barentssamarbeidet og det er også en viktig del av Regjeringens Nordområdestrategi .	Dát lea vuođđo-jurddan Barents-oktasašbargui ja lea maiddái deaŧalaš oassi Ráđđehusa Davviguovlluid strategiijas .
Riddu Riđđu - festivalens knutepunktstatus ( fra 2009 ) viser hvilken betydning Regjeringen tillegger denne festivalen i så måte .	Riddu Riđđu-riemuid deaivvadan-stahtus ( 2009 rájes ) čájeha man deaŧalažžan Ráđđehus atná dáid riemuid .
Jeg ser at det er flere fellestrekk mellom samer og vepsere hva gjelder historie og situasjon i samfunnet , og folks opplevelse av tilhørighet , språk og identitet .	Oainnán ahte leat deaŧalaš oktasašoasit sámiid ja vepselaččaid gaskkas historjjá ja servodatdiliid hárrái , ja man láhkai olbmot vásihit gullevašvuođa , giela ja identitehta .
Vepserne , som er fra Karelen i Russland , regnes som et av urfolkene i Barentsregionen , sammen med samer og nenetsere .	Vepselaččat , geat ásset Gárjilis Ruoššas , lohkkojit eamiálbmogin Barents-guovllus , nu go sámit ja njenecat ge leat .
Både samisk og vepsisk er på UNESCOs liste over truede språk .	Sihke sámegiella ja vepselašgiella leat UNESCO-listtus gielaid birra mat leat áitojuvvon .
Jeg antar at både fornorskning og russifisering har påvirket folks forhold til egen identitet og ståsted .	Navddán ahte sihke dáruiduhttin ja ruoššaiduhttin leat váikkuhan olbmuid oainnuide iežaset identitehta hárrái .
Felles for begge gruppene er at tradisjonelle levemåter og næringer endres og tilpasses det moderne samfunnet .	Lea nu ahte guktui čearddaid dahje álbmogiid árbevirolaš eallinvuogit ja ealáhusat nuppástuvvet ja heivehuvvojit ođđaáigásaš servodateallimii .
Det samme gjelder for de kulturelle uttrykkene – noe vi vil se på festivalen gjennom kunstneriske innslag blant annet fra de vepsiske gruppene Noid og Jousnen Jarved .	Nu maiddái kultuvrralaš vieruid hárrái – maid šaddat vásihit dáid riemuin dahje festiválas dáiddalaš čájálmasaid bokte , earret eará vepselaš joavkkuid Noid ja Jousnen Jarved bokte .
Man kan se på slike endringer med tristhet .	Dákkár nuppástusat sáhttet šlundudit olbmo .
Men man kan også se på det som en styrke ved urfolks kulturer .	Muhto sáhttá maiddái nu geahččat ahte dát nannejit eamiálbmogiid kultuvrraid .
Vi har stor evne til å tilpasse oss skiftende betingelser , enten det skyldes naturens luner eller andre forhold .	Nuppe dáfus mii nákcet heivehit iežamet dilálašvuođaide mat dađistaga muhttašuvvet , ležžet dal luonddu nuppástumit dahje eará dilálašvuođat .
Derfor har vi vært her lenge og derfor skal vi skal fortsatt være her lenge .	Danne mii leat leamaš dáppe gihká ja danne mii ain áigut leat dáppe guhká .
Våre språk og våre kulturelle uttrykk er en kilde til glede og utvikling både for oss selv og våre naboer , så lenge vi evner å ta vare på språk og kultur .	Min gielat ja kultuvrralaš dábit leat illun ja ovdáneapmin sihke midjiide alcceseamet ja min siidaguimmiide , nu guhká go mii nagadit áimmahuššat giellamet ja kultuvramet .
Derfor er det viktig å møtes og å dele erfaringer og kulturelle opplevelser .	Danne lea deaŧalaš deaivvadit ja juogadit vásáhusaid ja kultuvrralaš illobottuid .
For både vepsere og samer spiller ungdoms engasjement en viktig rolle for å videreføre og utvike kulturen .	Sihke vepselaččaide ja sámiide leat nuoraid doaimmat ja beroštumit deaŧalaččat ovddidit kultuvrra .
Jeg er derfor glad for at Riddu Riđđu – festivalen så sterkt fronter barn og ungdom under festivalen .	Lean danne ilus go Riddu Riđđu-festivála nu garrasit deattuha mánáid ja nuoraid doaimmaid .
Det er mitt ønske at vepsernes besøk her vil styrke nettverk mellom unge med urfolksbakgrunn .	Sávan ahte vepselaččaid galledeapmi dáppe nanne eamiálbmogiid nuoraid oktavuođaid .
Det er de unge som er urfolkenes viktigste ressurs for framtida .	Nuorat han leat ge eamiálbmogiid boahtteáigge resursan .
Jeg vil igjen ønske dere vepsiske gjester hjertelig velkommen hit .	Háliidan fas sávvat didjiide vepselaš gussiide bures boahtima deike .
Tale / artikkel , 26.07.2010	Sárdni / artihkal , 26.07.2010
Av : Statssekretær Raimo Valle	Stáhtačálli Raimo Valle
Tale til nye samiske veivisere	Sárdnon ođđa sámi ofelaččaid
Hei alle sammen !	Dearvva buohkaide !
Det er alltid en stor glede å presentere nye samiske veivisere .	Lea álo stuorra illu almmuhit ođđa sámi ofelaččaid .
De ungdommene som skal arbeide som veivisere dette nye året er ( altså ) :	Nuorat geat galget bargat ofelažžan dán ođđa jagis , leat ( nappo ) :
Anna Cicilie Somby Westerfjell fra Snåsa	Anne Cicilie Somby Westerfjell , Snåases
Anne Margaretha Kuhmunen Oskal fra Nordland	Anne Margaretha Kuhmunen Oskal , Nordlánddas
Ánde Trosten fra Tana	Ánde Trosten , Deanus
Dere har et spennende og utfordrende år i møte !	Din lea vuordimin gelddolaš ja hástaleaddji jahki !
Jeg må si at jeg har vært imponert over det arbeidet som gjøres av de samiske veiviserne .	Ferten dadjat ahte lean hui čeavlái bargguid hárrái maid sámi ofelaččat dahket .
Veiviserne har stått frem som fine representanter for det samiske samfunnet og for samisk ungdom .	Ofelaččat leat duođaid leamaš sámi servodaga ja sámi nuoraid buorit ovddasteaddjit .
De har gjort et godt arbeid med å spre kunnskap om samer og samiske samfunn til ungdom i ulike deler av landet .	Sii leat bargan buriid bargguid gilvit dieđuid sámiid ja sámi servodaga birra nuoraide sierranas guovlluin riikkas .
I den sammenheng mener jeg det er heldig at dere arbeider i team , og at dere kommer fra forskjellige deler av Sápmi , og har tilknytning til forskjellige deler av samisk samfunnsliv .	Oaivvildan dán oktavuođas lea vuogas ahte dii bargabehtet joavkun , ja ahte dii boahtibehtet sierranas guovlluin Sámis , ja ahte dii gullabehtet sierranas osiide sámi servodateallimis .
Det er noe av styrken med det samiske , vi har et stort mangfold og det er viktig at andre får kjennskap til det samiske mangfoldet .	Dát han lea ge sámiid givrodahkan . Mis lea stuorra máŋggaláganvuohta ja lea deaŧalaš ahte earát bohtet dovdat sámi máŋggaláganvuođa .
Flertallsregjeringen har det utgangspunkt at kunnskaper om samene , om språk , kultur og samfunnsforhold bidrar positivt når det gjelder holdninger til samer og samiske forhold .	Eanetlohkoráđđehusa oaidnu lea dat ahte máhttu sámiid , sámi giela ja kultuvrra ja servodatdili birra , dagaha positiiva guottuid sámiid ja sámi dilálašvuođaid birra .
Den kontakten og den formidlingen veiviserne gjør direkte til ungdom er et viktig bidrag i denne sammenheng .	Oktavuohta man ofelaččat ožžot njuolgga nuoraiguin ja dieđuid gilvin sidjiide , leat hui deaŧalaččat dán oktavuođas .
Det er derfor flertallsregjeringen har gjort Veiviserprosjektet til en fast ordning .	Danne eanetlohkoráđđehus lea dahkan Ofelašprošeavtta bistevaš ortnegin .
Veivisernes arbeid kommer i tillegg til – ikke i stedet for det arbeidet som gjøres i skolen .	Ofelaččaid bargu lea lassin – iige dan barggu sajis mii dahkko skuvllas . Lea deaŧalaš dan diehtit .
De skolene som tar i mot veiviserne får et større utbytte av besøket hvis de på forhånd har hatt samiske tema på timeplanen .	Skuvllat geat váldet vuostá ofelaččaid , ožžot stuorát ávkki sin galledeamis jos dain ovddalgihtii leat leamaš sámi fáttát diibmoplánas .
Jeg er glad for at flere og flere skoler gjør en innsats på dette feltet .	Mun lean ilus go eanet ja eanet skuvllat geavahit searaid dasa .
Flertallsregjeringens mål er selvsagt at alle elever i Norge skal lære om samene .	Eanetlohkoráđđehusa mihttomearrin lea dieđusge ahte buot oahppit Norggas galget oahppat sámiid birra .
Jeg vil takke Samisk Høgskole for en god organisering av opplegget for de samiske veiviserne .	Giittán Sámi allaskuvlla buori organiserema ovddas mii lea dahkkon sámi ofelaččaid várás .
Jeg vil også spesielt takke dere som nå går av som samiske veivisere , Gry , Sagka og Maret , for den innsatsen dere har gjort .	Dáhtun erenoamážit giitit din geat dál heaitibehtet ofelažžan , Gry , Sagka ja Máret , dan barggu ovddas maid lehpet dahkan .
Og jeg vil samtidig ønske dere som skal overta som nye veivisere , Anna Cicilie , Anne Margaretha og Ánde , lykke til med det viktige arbeidet som dere skal gjøre !	Ja dáhtun seammás sávvat didjiide , geat álgibehtet ođđa ofelažžan , Anne Cicilie , Anne Margaretha ja Ánde , lihku dan deaŧalaš bargui man galgabehtet bargat !
Tale / artikkel , 30.05.2008	Sárdni / artihkal , 30.05.2008
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Tale til Sametinget	Tale til Sametinget
Ærede Sametingspresident , rådsmedlemmer , Sametingets representanter og gjester .	Gudnejahttojuvvon Sámediggepresideanta , ráđđelahtut , Sámedikki áirasat ja guossit .
Det er en stor glede for meg å besøke Sametinget .	Stuorra illu lea munnje galledit Sámedikki .
Vårt prinsipielle grunnlag for samepolitikken er at staten Norge er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn .	Min prinsihpalaš vuođđu sámepolitihkkii lea ahte Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga eatnamiidda , sámiid ja dážaid .
Begge folkene har den samme rett og det samme krav på å kunne utvikle sin kultur og sitt språk .	Goappašiin álbmogiin leat oktat vuoigatvuohta ja gáibádus beassat ovddidit iežas kultuvrra ja giela .
Dere vet at samepolitikken handler om de grunnleggende prinsippene og om de små enkeltsakene .	Dii diehtibehtet ahte sámepolitihkas lea sáhka vuođđoprinsihpain ja duoin unnibuš bođuáššiin .
Derfor er jeg ekstra glad for å besøke Sametinget samme dag som Arbeids- og inkluderingsministeren presenterer regjeringens stortingsmelding om samepolitikken – nettopp her i Karasjok og i Sametinget .	Danne lean mun erenoamáš ilolaš go beasan galledit Sámedikki seammá beaivvi go Bargo- ja searvadahttinministtar bidjá ovdan ráđđehusa stuorradiggedieđáhusa sámepolitihka birra – jure justa Kárášjogas ja Sámedikkis .
Soria Moria-erklæringen danner sammen med internasjonale konvensjoner , nasjonal lovgivning og aktivt samarbeid med Sametinget , regjeringens fundament for å bevare og utvikle samisk kultur i Norge .	Soria Moria-julggaštus lea oktan riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaiguin , riikkalaš lágaiguin ja min aktiiva ovttasbargguin Sámedikkiin , ráđđehusa vuođđu mas áigu seailluhit ja ovddidit sámi kultuvrra Norggas .
Norge startet for alvor i 1980 arbeidet med å avklare samiske kultur- og rettighetsspørsmål .	Norga duođas álggahii čielggadit sámi kultur- ja vuoigatvuođaáššiid jagi 1980 .
Siden da har det skjedd en gjennomgripende endring og et fundamentalt løft i norsk samepolitikk .	Dan rájis lea dáhpáhuvvan čađamanni nuppástus ja fundamentála áŋgiruššan norgalaš sámepolitihkas .
Arbeidet har gitt resultater .	Bargu lea buktán bohtosiid .
Stortinget har vedtatt en egen grunnlovsbestemmelse ( §110a ) som slår fast at det påligger norske myndigheter å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppe kan sikre og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv .	Stuorradiggi lea mearidan sierra vuođđoláhkamearrádusa ( §110a ) mii nanne ahte norgalaš eiseválddiid ovddasvástádus lea láhčit dilálašvuođaid nu , ahte sámi álbmotčearda sáhttá seailluhit ja ovddidit iežas giela , kultuvrra ja servodateallima .
Norge ratifiserte i 1990 ILO-konvensjon nr 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	Norga lea jagi 1990 ratifiseren ILO-konvenšuvnna nr. 169 mii lea álgoálbmogiid ja álbmotčearddaid birra iešheanalaš riikkain .
Sametinget er etablert som et representativt organ for den samiske befolkning , direkte valgt av samene selv .	Sámediggi lea sámi álbmogii vuođđudan ovddasteaddji orgána maid sámit ieža leat válljen njuolggoválggas .
Det er vedtatt en særskilt samelov med egne språkregler .	Sierra sámeláhka lea mearriduvvon , mas leat giellanjuolggadusat .
Samisk er anerkjent som offisielt språk på linje med det norske i forvaltningsområdet for samisk språk .	Sámegiella lea dohkkehuvvon almmolaš giellan ovtta dásis dárogielain sámegiela hálddašanguovllus .
Det er fastsatt en egen samisk læreplan som er i bruk både i og utenfor forvaltningsområdet .	Mearriduvvon lea sierra sámi oahppoplána mii lea geavahusas sihke siskkobealde ja olggobealde hálddašanguovllu .
Samiske språk- og kultursentra er i dag etablert mange steder i landet .	Sámi giella- ja kulturguovddážat leat odne ásahuvvon máŋgga guvlui riikkas .
På denne måten bevares og utvikles samisk kultur , fellesskap og identitet .	Dainna lágiin seailluhuvvo ja ovddiduvvo sámi kultuvra , searvevuohta ja iešvuođaláhki .
Regjeringen har økt tilskuddene til de samiske avisene .	Ráđđehus lea lasihan doarjagiid sámi aviissaide .
Det er opprettet en egen samisk høgskole og et samisk teater .	Sierra sámi allaskuvla ja sámi teáhter leat ásahuvvon .
Viktige skritt for den samiske befolkningen de senere år har vært finnmarksloven , med Finnmarkseiendommen og den nylig oppnevnte Finnmarkskommisjonen .	Maŋimuš jagiid dehálaš lávkkit leat sámi álbmogii leamaš finnmárko ­láhka oktan Finnmárkkuopmodagain ja gieskat nammaduvvon ođđa Finnmárkokommišuvdna .
Regjeringen har i forslaget til plandelen av ny plan- og bygningslov gått inn for å gi Sametinget innsigelsesrett i forhold til saker av vesentlig betydning for samisk kultur og næringer .	Ráđđehus lea ođđa plána- ja huksenlága árvaluvvon plánaoasis dorjon addit Sámediggái vuostálastinvuoigatvuođa dakkár áššiin mat leat viehka dehálaččat sámi kultuvrii ja ealáhusaide .
Regjeringen arbeider sammen med Finland og Sverige og sametingene i de tre landene med tanke på å utforme en Nordisk samekonvensjon .	Ráđđehus bargá ovttasráđiid Suomain ja Ruoŧain ja dán golmma davvi ­riikka sámedikkiiguin oažžun dihte hábmemassii Davviriikkalaš sámekonvenšuvnna .
Slik kan vi bidra til at den samiske befolkningen skal kunne bevare og utvikle sin kultur , sitt språk og sitt samfunnsliv på tvers av statsgrensene .	Nu mii sáhttit veahkkin doarjut sámi álbmoga , vai nagada seailluhit ja ovddidit iežas kultuvrra , giela ja servodateallima beroškeahttá riikkarájiin .
Forslagene fra Samerettsutvalget II er nå ute på høring , det samme gjelder Kystfiskeutvalgets innstilling .	Sámevuoigatvuođaid nuppi lávdegotti árvalusat leat dál gulaskuddamis , ja nu leat Riddoguolástuslávdegottige árvalusat .
Alle disse skrittene er av stor betydning – og vi skal fortsette arbeidet med å klarlegge samiske rettsforhold og sikre naturgrunnlaget for at samisk kultur kan bli videreført , også utenfor Finnmark .	Buot dát lávkkit leat viehka dehálaččat – ja mii áigut joatkit sámi riektedili čielggadeami ja sihkkarastit ahte sámi kultuvrra luondduvuođđu joatkašuvvá , maiddái olggobealde Finnmárkku .
Samepolitikk er også velferdspolitikk .	Sámepolitihkka lea maid čálgopolitihkka .
Et godt barnehagetilbud , kvalitet i opplæringen , en trygg eldreomsorg er viktig også for samiske brukere .	Buorit mánáidgárdefáladagat , buorredásat oahpahus ja oadjebas boarásmanvuođa fuolla leat dehálaččat sámi geavaheddjiide .
Her er språk et nøkkelord .	Dákko lea giella čoavddasátni .
Vi må også ta inn over oss variasjonene i det samiske samfunnet og makte å ivareta også de mindre samiske gruppenes behov .	Mii fertet maid váldit vuhtii sámi servodaga rievddalmasvuođaid ja nagadit atnit ávvira unnibušge sámejoavkkuid dárbbuin .
I den sammenheng har det stor betydning at Tysfjord kommunene ( 2005 ) og Snåsa kommunene ( 2008 ) nå er en del av forvaltningsområdet for samisk språk .	Dán oktavuođas lea dehálaš ahte Divttasvuona suohkan ( 2005 ) ja Snoasa suohkan ( 2008 ) dál leat oasit sámi giela hálddašanguovllus .
Sametinget har i de snart 19 år det har eksistert vært et kraftsentrum for utviklingen av det samiske samfunnet .	Sámediggi lea farga leamaš 19 jagi ja leamaš fápmoguovddáš sámi servodaga ovddideamis .
Det er en ambisjon for regjeringen å styrke Sametingets stilling som talerør for det samiske folk .	Politihkainis ja vuoruhusaidisguin Sámediggi lea čađat leamaš dehálaš bealli otnáš sámi kultuvrra ja servodateallima nannemis .
Sametinget har også maktet å bygge gode relasjoner til andre offentlige organer , blant annet gjennom samarbeidsavtalene med fylkeskommunene i samiske områder .	Sámediggi lea maid nagadan hukset buriid oktavuođaid eará almmolaš orgánaide , ee. go lea soahpan ovttasbargguid fylkasuohkaniiguin sámi guovlluin .
Gjennom sitt internasjonale engasjement har Sametinget bidratt til å gjøre norsk og nordisk samepolitikk kjent , og mange ser i dag til Norge og Sametinget for å finne inspirasjon og modeller til sitt eget arbeid med urfolk og minoriteter .	Riikkaidgaskasaš áŋgiruššamiiguin Sámediggi lea leamaš mielde dahkamin norgalaš ja davviriikkalaš sámepolitihka dovddusin , ja ollugat gehččet odne Norgii ja Sámediggái gávdnan dihte moktaga ja bargo ­vugiid álgoálbmogiid ja unnit veahkadagaid ávkin .
Sametinget har spilt en viktig rolle i utviklingen av internasjonalt samarbeid og internasjonale instrumenter på urfolksområdet .	Sámediggi lea deavdán dehálaš rolla riikkaidgaskasaš ovttasbarggu ja gaskaomiid ovddideamis álgoálbmotsuorggis .
På dette området har det vært et nært og godt samarbeid mellom regjeringen og Sametinget , for eksempel i forbindelse med FN-erklæringen om urfolks rettigheter som ble vedtatt av FNs generalforsamling 13. september 2007 og som Norge har sluttet seg til .	Dán suorggis lea leamaš lagaš ja buorre ovttasbargu ráđđehusas ja Sámedikkis , omd. go ON-julggaštussii mearriduvvojedje álgoálbmogiid vuoigatvuođat , maid ONa dievasčoahkkin mearridii čakčamánu 13. b . 2007 , ja maid Norgage lea dorjon .
Sametinget er den viktigste premissleverandøren i utviklingen av regjeringens samepolitikk .	Sámediggi lea deháleamos eaktudeaddji ráđđehusa sámepolitihka ovddideamis .
Gjennom konsultasjonsavtalen mellom de statlige myndighetene og Sametinget har samarbeidet og dialogen blitt styrket .	Gulaskuddansoahpamuša geažil mat leat leamaš stáhtalaš eiseválddiid ja Sámedikki gaskkas , lea ovttasbargu ja gulahallan nanusmuvvan .
Fra regjeringens side har vi opplevd konsultasjonene med Sametinget som et godt redskap for å finne frem til praktiske og omforente løsninger som både ivaretar samiske hensyn og andre samfunnshensyn .	Ráđđehusa beales mii leat vásihan konsultašuvnnaid Sámedikkiin buorre reaidun gávnnahit geavatlaš ja sohppojuvvon čovdosiid maiguin sihke sámi áššit ja eará servodatáššit bures váldojuvvojit vuhtii .
I de tilfeller hvor konsultasjonene ikke fører til enighet , gir prosedyrene også sikkerhet for at de ulike syn kommer klart fram .	Dain dáhpáhusain main eat leat lihkostuvvan konsultašuvnnain boahtit ovttamielalašvuhtii , bargomeanut sihkkarastet ahte sierra oainnutge bohtet čielgasit ovdan .
Dette er særlig viktig i forbindelse med Stortingets behandling av sakene .	Dát lea erenoamáš dehálaš Stuorradikki áššemeannudeami oktavuođas .
Til tross for Sametingets styrkede stilling og den positive utviklingen vi har sett på mange områder i det samiske samfunnet de siste tiårene , så har Sametinget og regjeringen fremdeles store og viktige oppgaver som må løses på det samepolitiske området .	Vaikko Sámedikki sajádat lea nanusmuvvan ja mii leat oaidnán positiiva ovdáneami máŋgga suorggis sámi servodagas maŋimuš logiid jagiid , de ain leat Sámedikkis ja ráđđehusas stuorra ja dehálaš bargamušat mat fertejit čađahuvvon sámpolitihkalaš suorggis .
La meg her nevne ett særlig viktig tema – som vi også omtaler i stortingsmeldingen ; det samiske språket , og betydningen av språket som meningsformidler og kulturbærer , og som redskap for muntlig og skriftlig kommunikasjon mellom mennesker i det samiske samfunn .	Namahehkon mun dás ovtta erenoamáš dehálaš fáttá – mii maid namahuvvo stuorradiggedieđáhusasge ; namalassii sámegiela ja dan man dehálaš giella lea oaiviliid guoddin ja kulturguoddin , ja gaskaoapmin mainna olbmot gulahallet njálmmálaččat ja čálalaččat sámi servodagas .
Mange kommuner og lokalmiljøer gjør et stort arbeid for å bevare og utvikle og bruke språket .	Váldooaidnu lea dattetge ahte sámegiella lea áitojuvvon dilis , maiddái dange guovllus maid mii odne gohčodit sámegiela hálddašanguovlun .
Hovedbildet er likevel at samisk språk er i en utsatt posisjon , også innenfor det som i dag er forvaltningsområdet for samisk språk .	Nu lea dilli davvisámegielas , muhto dat doallá deaivása erenoamážit duoin unnibuš gielain , namalassii nuortalaš gielas , julevsámegielas ja lulli- dahje oarjilsámegielas .
Det gjelder nordsamisk , men det gjelder særlig de mindre språkene ; østsamisk , lulesamisk og sørsamisk .	Dáid hástalusaid mii fertet váldit duođas , iiba uhccánge dannego giella lea guovddážis go olmmoš deaivvada almmolaš servodagain .
Ikke minst fordi språket står så sentralt i det enkelte menneskets møte med det offentlige .	Iskkadeamit čájehit ahte sámegiela máhttu ja sámi kulturmáhttu lea váillálaš ollu almmolaš doaimmahusain .
Skal vi sikre gode og likeverdige offentlige tjenester til den samiske befolkning er det avgjørende at det finnes kunnskap og kompetanse knyttet til samisk språk og samiske forhold innenfor forvaltningen generelt , og spesielt i de virksomheter som leverer tjenester og tiltak til befolkningen .	Jos galgat lihkostuvvat oažžut áigái buriid ja ovttadássásaš almmolaš bálvalusaid sámi álbmogii , de lea mearrideaddji dehálaš ahte almmolaš hálddahusain oppalohkái lea diehtu ja máhttu sámegielas ja sámi áššiid birra , eren ­oamážit dain doaimmahusain mat galget bálvalit álbmoga ja čađahit doaibmabijuid .
En viktig oppgave fremover blir derfor å øke denne type kompetanse i samisk språk og kultur , og øke rekrutteringen til høyere utdanning i samisk språk .	Okta dehálaš čađaheamuš dás maŋás lea buoridit dákkár máhtu sámegielas ja kultuvrras , ja háhkat eanebuid váldit alit oahpu sámegielas .
For at det samiske språket skal få en sikker fremtid i Norge er det nødvendig med en felles innsats og bevisstgjøring , med et bredt spekter av tiltak på mange områder .	Vai sámegielas galgá leat oadjebas boahtteáigi Norggas , de lea dárbu oktasaš viggamušaide ja morráneapmái ja viiddis fieskái mas leat máŋggalágan doaibmabijut máŋgga suorggis .
Jeg vet at Sametinget er opptatt av disse spørsmålene , og jeg kan forsikre om at regjeringen vil være klar til å bistå med å finne strategier og tiltak som kan virke i et lengre perspektiv .	Mun dieđán ahte Sámediggi atná dehálažžan dáid áššiid , ja mun sáhtán nannet duohtan ahte ráđđehus lea gearggus veahkehit daid áššiid ovdánit strategiijaiguin ja doaibmabijuiguin mat dahket mađđása guhkit áigái .
Dette skal vi blant annet gjøre gjennom å lage en handlingsplan for samisk språk , et arbeid regjeringen også inviterer Sametinget til å delta i .	Dan mii áigut ee. dahkat nu , ahte mii válmmaštit sámegiela doaibma , ­plána mii lea dakkár bargu masa ráđđehus bovdet Sámedikki searvat .
Samisk bosetting og samisk kultur er nært knyttet til områder som i et nasjonalt perspektiv anses som distrikter .	Sámi ássamat ja sámi kultuvra leat lahka gittalagaid daiguin guovlluiguin maid mii riikkalaš perspektiivvas atnit distriktan dahje guovlun .
En vellykket distriktspolitikk er derfor en forutsetning for opprettholdelse og videreføring av samisk språk og kultur .	Lihkostuvvan vuorjjesguovlopolitihkka lea dan dihte eaktun sámegiela ja kultuvrra seailluheapmái ja ovddideapmái .
Samtidig har det vært viktig for regjeringen å styrke Sametingets særskilte rolle innen næringsutvikling .	Seammás lea ráđđehussii leamaš dehálaš nannet Sámedikki erenoamáš rolla ealáhusaid ovddideamis .
Sametinget har nå ansvaret for å forvalte verdiskapingsprogrammet for næringskombinasjoner .	Sámedikki ovddasvástádus lea dál hálddašit lotnolas ealáhusaid árvoháhkanprográmma .
I 2008 er det bevilget 6,5 mill. kroner til dette .	Jahkái 2008 leat juolluduvvon 6,5 milj. ruvnnu dasa .
Sametinget har også innledet et samarbeid med Innovasjon Norge som skal munne ut i en samarbeidsavtale .	Sámediggi lea maid álggahan ovttasbarggu Innovasjon Norge nammasaš doaimmahusain , mas galggašii válbmat ovttasbargansoahpamuš .
Gjennom aktiv medinnflytelse på disse og andre områder ønsker regjeringen at Sametinget kan være med og ta del i felles utfordringer for å trygge bosetting , sysselsetting , næringsutvikling , verdiskaping og velferd .	Dainna , ahte Sámediggi aktiivvalaččat lea mielde váikkuheamen dáidda ja eará surggiide , ráđđehus dáhttu ahte dat galgá sáhttit oasis váldit oktasaš ovddasvástádusas ássamiid , bargodili , ealáhusaid ovddideami , árvobuvttadeami ja čálggu hástalusain .
Sametingspresident ,	Sámediggepresideanta ,
Det samiske samfunnets største ressurs er menneskene , som hver dag kan gjøre sitt for å holde den samiske kulturen levende .	Sámi servodaga stuorimus resursa leat olbmot , guđet juohke beaivvi sáhttet dahkat oasiset vai sámi kultuvra bissu ealasin .
På vegne av regjeringen ønsker jeg representantene lykke til med de viktige oppgavene dere står overfor .	Ráđđehusa beales mun sávan áirasiidda lihku daiguin dehálaš bargguiguin mat leat din ovddal .
Tale / artikkel , 22.07.2012	Sárdni / artihkal , 22.07.2012
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Tale ved AUFs arrangement på Utøya	Sárdni AUFs lágideamis Utøyas
Tyrifjorden , 22. juli 2012	Tyrifjorden , suoidnemánu 22. b. 2012:s
Kjære AUF-ere Kjære alle sammen ,	Ráhkis AUF- árat Ráhkis buohkat ,
Det er godt å være her igjen .	Lea fas buorre leat dáppe .
Og samtidig vondt .	Ja seammás lossat .
Godt enda en gang å kjenne Utøyahjertets varme slag .	Buorre vel oktii dovdat Utøyaváimmu liegga julkasa .
Føle magien i over 50 år med livsglede og latter – engasjement og ungdom .	Dovdat earenoamášvuođa go badjel 50 jagi dáppe lea leamašan eallinmokta ja reaškkas – beroštupmi ja nuorat .
Komme hjem .	Boahtit ruoktot .
Desto vondere er det å kjenne gufset fra ondskapens timer i fjor .	Dađi lossadet lea dovdat diimmá jagi bahávuođa diimmuid vuoiŋŋa .
Alle som ble drept så brutalt og uten nåde .	Buohkat geat gottáhalle nu roavvát ja árpmuhemiid .
Alle som ble kvestet for livet .	Buohkat geat hávváduvve eallinahkái .
Alle som ble jaget rundt .	Buohkat geat oaguhuvvojedje birra .
Dette vil for alltid være Utøyas doble arv .	Dát boahtá agibeaivái leat Utøya duppal árbin .
I skjønnhetens skygge vil uhyggen hvile .	Čábbodaga suoivvanasas boahtá ruojusvuohta vuoiŋŋastit .
Selv ett år etter er det knapt mulig å forstå lidelsen og frykten på Utøya 22. juli i fjor .	Vel jagi maŋŋel illá lea vejolaš ipmirdit gillámuša ja balu mii Utøyas lei diibmá suoidnemánu 22 .
Desto mer imponerende er det som har skjedd siden .	Danin lea eambbo hirpmáhuhtti dat mii dan rájes lea dáhpáhuvvan .
AUF reiste seg .	AUF badjánii .
Ungdom over hele landet sluttet rekkene .	Nuorat miehtá riikkas serve .
De fant seg ikke i at engasjement skulle avle død .	Sii eai dohkkehan ahte beroštumi geažil galggai massit heakka .
Og meldte seg til tjeneste for demokratiet .	Ja sii dieđihedje iežaset demokratiija bálvalussii .
Tusenvis har i løpet av året svart på vold med deltakelse .	Duháhiid mielde leat searvamiin vuosttildan veahkaválddálašvuođa .
Ikke bare i AUF .	Ii dušše AUF:s .
Også i Unge Høyre .	Maiddái Olgešbellodaga Nuorain .
I Natur og Ungdom .	Luonddu ja Nuorain .
I Norsk Folkehjelp .	Norgga Álbmotveahkis .
De er 22. juli-generasjonen .	Sii leat suoidnemánu 22. b. - buolva .
Landets framtid .	Riikka boahtteáigi .
Vårt håp .	Min doaivva .
En viktig lærdom skal vi alt nå hente fra dere unge .	Dehálaš oahpu áigut d ��l juo viežžat dis nuorain .
Vi skal aldri mer være likegyldige .	Mii eat goassege šat galgga leat berošmeahttumat .
Våre åpne demokratiske samfunn gir rom også for ekstremisme .	Min rabas demokráhtalaš servodat addá maiddái saji ekstremismii .
Nettet oversvømmes av sjikaner .	Neahtas gávdno ollu gutnehuhttin .
Vi har for lenge oversett hatefulle ytringer .	Mii leat beare guhká gidden čalmmiid vaššás cealkámušaide .
Vi kan ikke – og vil ikke lenger lukke øynene .	Mii eat sáhte – eat ge áiggu šat gokčat čalmmiid .
For likegyldighet kan lett oppfattes som taus aksept .	Berošmeahttunvuohta álkit sáhttá áddejuvvot leame jávohis dohkkeheapmin .
Det vet vi av historien .	Historjjás mii dan diehtit .
Framtiden vil med rette dømme oss hardt om vi ikke sier fra .	Boahtteáigi boahtá min sivahallat garrasit jus eat dieđit .
Om vi passivt lar hatet gi næring til vold .	Jus mii passiivvalaččat diktit vaši leat veahkaválddálašvuhtii vuođđun .
I 22. juli-generasjonens ånd skal vi derfor se den forfulgte .	Danin mii galgat suoidnemánu 22. b. - buolvva vuoiŋŋas oaidnit dan gii oaguhuvvo .
Møte det blinde hatet med kunnskap og argumenter .	Dustet čiegus vaši máhtolašvuođain ja ákkastallamiiguin .
Vise at demokratiet er sterkere enn den verste trusselen .	Čájehit ahte demokratiija lea nannoseappot go vearrámus áitta .
22. juli skal for all framtid knyttes til de som mistet livet .	Suoidnemánu 22. b galgá boahtteáiggis álohii gullat sidjiide geat masse heakka .
Våre døde kommer aldri tilbake .	Mis dat geat jápme eai boađe goassege ruovttoluotta .
Men vi skal minnes dem i takknemlighet .	Muhto mii galgat sin muittašit giitevašvuođas .
Igjen og igjen skal vi dele bildene av samhold og varme .	Fas ja fas ain galget juogadit oktiigullevašvuođa ja liekkusvuođa govaid .
Huske drømmene de bar på .	Muitit nieguid mat sis ledje .
Fortelle historiene med glede .	Muitalit historjjáid iluin .
Vi skal lære oss å huske livene de levde mer enn dødens øyeblikk .	Mii galgat oahppat muitit eallimiid maid sii elle eambbo go jápminbottu .
Vi skal være der for dere som bærer synlige og usynlige sår .	Mii galgan doarjjan didjiide geat guoddibehtet oinnolaš ja oaidnemeahttun háviid .
I små og store fellesskap skal vi se dere som ikke takler hverdagen .	Smávva ja stuora searvevuođain galgat mii oaidnit din geat ehpet nagot hálddašit árgabeaivvi .
Som ikke finner ro på skolen .	Geat ehpet gávnna jaskatvuođa skuvllas .
Som sliter .	Geat rahčabehtet .
Når kulden og mørket kommer skal vi være der for dere .	Mii galgat didjiide doarjjan go buolaš ja seavdnjadas boahtá .
Sammen skal vi søke lyset og gleden igjen .	Ovttas mii galgat ohcalit čuovgga ja ilu fas .
Møtet med så mye ung død har lært oss hvilken gave livet er .	Mii leat oahppan makkár skeaŋka eallin lea go leat vásihan man ollu nuorat leat jápmán .
Ingen er skånet .	Ii oktage leat árpmihuvvon .
Også et ungt hjerte kan stilne .	Maiddái nuorra váibmu sáhttá jaskkodit .
Derfor skal vi åpne sansene for livet her og nå .	Danin mii galgat rahpat dál ja dalán áiccuid eallimii .
Vi skal nyte smaken av sommer .	Mii galgat návddašit geasi smáhka .
Kose oss med lyden av by .	Naffát gávpoga jienaiguin .
Se storheten i en plagsom lillesøster .	Leat čeavlái dainna jus lea givssálaš unnaoappáš .
Og vi skal fortelle hverandre glade historier fra Utøya .	Ja mii galgat muitalit nubbi nubbái suohtas Utøya historjjáid .
De varme minnene kan ingen ta fra oss .	Liekkus muittuid ii sáhte oktage mis váldit eret .
De er våre i evighet .	Dat leat min agibeaivái .
La oss ære de døde ved å glede oss over livet .	Ilolašvuođain eallima ovddas mii gudnejahttit sin geat leat jápmán .
Tale / artikkel , 22.07.2012	Sárdni / artihkal , 22.07.2012
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Tale ved minnekonsert på Rådhusplassen	Sárdni Ráđđeviessošilju muitokonsearttas
Oslo , 22. juli 2012	Oslo , suoidnemánu 22.b.2012:s
Deres Kongelige Høyhet , kjære alle sammen ,	Gonagaslaš allavuohta , Ráhkis buohkat ,
Det er så godt å se dere !	Lea nu buorre fas din oaidnit !
Ett år etter gjør vi det igjen : Fyller gatene .	Jagi maŋŋel mii fas dan dahkat : Deavdit gáhtaid .
I tillit til hverandre og vårt åpne samfunn .	Dorvvolašvuođas nubbi nubbái ja min rabas servodahkii .
Vi hadde et valg .	Mii sáhtiimet válljet .
Vi kunne stengt oss inne bak fryktens dør .	Mii sáhtiimet giddet iežamet balu uvssaid duohkái .
Reist gjerder av mistillit .	Cegget eahpeluohttámuša áiddiid .
I stedet åpnet vi opp og bygget broer av tillit .	Mii baicca rahpaseimmet ja huksiimet luohttámuša šalddiid .
Det var vårt spontane svar på vold i fjor .	Dat lei min báifáhkka vástádus diimmá veahkaválddálašvuhtii .
Vi valgte rett .	Mii válljiimet riekta .
Verden har ikke bedre vern mot terror enn åpenhet , demokrati og humanitet .	Máilmmis ii gávdno buoret suodji terrora vuostá go rabasvuohta , demokratiija ja olmmošvuohta .
Det gjør oss ikke usårbare .	Dat ii daga min fallemeahttumin .
Vi trenger politi og kontroller .	Mii dárbbašit politiija ja dárkkistemiid .
Utstyr , fasthet og vilje til å hindre dem som vil bruke vold .	Dávviriid , stargatvuođa ja dáhtu hehttet sin geat háliidit geavahit veahkaválddálašvuođa .
Likevel .	Liikká .
Folkets handlinger det siste året betyr mest :	Álbmoga dagut maŋemus jagi leat dehálepmosat .
Tilliten i samfunnet , troen på demokratiet øker .	Luohttámuš servodagas , jáhkku demokratiijii lassána .
Tusenvis har meldt seg til tjeneste for fellesskapet i frivillige organisasjoner og politiske partier .	Duháhiid mielde leat dieđihan searvevuođa bálvalussii eaktodáhtolaš organisašuvnnaide ja politihkalaš bellodagaide .
Og flere tar til motmæle mot hatefulle ytringer .	Ja eambbogat vuosttildišgohtet vaššilágan cealkámušaid .
Hundretusener har opplevd styrken i å stå sammen , i å slå ring om våre verdier .	Máŋga čuohteduhát olbmo leat vásihan nannodaga oktiisearvamis , ja das ahte doarjut min árvvuid .
Slik har vi skapt mer demokrati og mer åpenhet	Nu mii leat ásahan eambbo demokratiija ja eambbo rabasvuođa .
I dag er det tid for å takke alle som har bidratt gjennom et tungt år .	Odne lea áigi giitit buohkaid geat dan lossa jagis leat veahkehan .
Hans Majestet Kongen , som gråt med sitt folk .	Majestehta Gonagas , gii čierui iežas álbmogiin .
Hele den kongelige familien , som var så inderlig til stede da vi trengte det som mest .	Visot gonagaslaš bearaš , mii searvvai ollásit dalle go eanemusat dárbbašeimmet dan .
Det er tid for å takke de frivillige .	Lea áigi giitit eaktodáhtolaččaid .
Redningsmannskapene og nødetatene .	Gádjunveagaid ja heahteetáhtaid .
Dere unge som har tatt vare på hverandre .	Din nuoraid geat lehpet váldán vára nubbi nuppis .
Ansatte i departementene .	Departemeanttaid bargiid .
Alle dere som har håndtert rettssaken med verdighet og ro .	Buohkaid din geat lehpet hálddašan diggeášši gelbbolaš miellaguottuin ja miellamášuin .
Det er så uendelig mange : lærere , helsepersonell prester , imamer ,	Dat leat hirbmat ollugat : oahpaheaddjit , dearvvašvuođabargit báhpat , imámat ,
Dere som har stilt opp for en nabo , kollega , venn eller slektning .	Dii geat lehpet veahkehan ránná , bargoustiba , olbmá dahje fuolkki .
Summen av alles innsats gjør at vi kan rette blikket framover i håp og tro .	Buohkaid árjjat oktiibuot dahket ahte mii sáhttit doaivagiin ja jáhkuin geahčestit ovddasguvlui .
Håp om at de som fortsatt lider skal få trøst .	Doaivagiin ahte sii geat ain gillájit galget oažžut jeđđehusa .
Tro på samhold , toleranse og anstendighet .	Jáhkku ovttasdoaibmamii , gierdevašvuhtii ja šigolašvuhtii .
I hele dag , og over hele landet har vi mintes de 77 som ble drept .	Olles beaivvi , ja miehtá riikka leat mii muittašan dan 77 geat gottáhalle .
Det har vært trist , men også godt .	Dat lea leamašan lossat , muhto maiddái buorre .
Godt fordi vi har lovet å huske drømmene de bar på .	Buorre go mii leat lohpidan muitit daid nieguid mat sis ledje .
Fortelle de varme historiene .	Muitalit daid liekkus historjjáid .
22. juli skal for all framtid være deres dag .	Suoidnemánu 22. b galgá boahtteáiggis álohii leat sin beaivi .
En dag for å minnes dem som døde .	Beaivi goas mii muittašit sin geat jápme .
Og en dag for å reflektere over livet .	Ja beaivi goas mii jurddašit eallima birra .
Ugjerningene i fjor synliggjorde livets umistelighet .	Vearredagut diibmá oainnusindahke man mávssolaš eallin lea .
Brått kan det være over .	Fáhkka dat sáhttá leat nohkan .
Ingen av oss vet når .	Ii oktage mis dieđe goas .
Ingen av oss vet hvem .	Ii oktage mis dieđe gii .
Det gjelder å vise kjærlighet og omsorg mens vi har livet som gave .	Galgá čájehit ráhkisvuođa ja fuola dan bále go mis lea eallin skeaŋkan .
Nyte skjønnheten i en rose .	Návddašit lieđi čábbodaga .
Den vare tonen i musikk .	Hearkkes šuoŋa musihkas .
Varmen fra venner .	Olbmáid liekkusvuođa .
La oss ære de døde ved å glede oss over livet .	Ilolašvuođain eallima ovddas mii gudnejahttit sin geat leat jápmán .
Tale / artikkel , 09.02.2009	Sárdni / artihkal , 09.02.2009
Av : Tidligere statssekretær i AID Raimo Valle	Ovddeš stáhtačálli Raimo Valle
Manndalen i Kåfjord 6. februar 2009	Sártni Sámi álbmotbeaivvi guovvamánu 6. 2009
Lihku beivviin !	Lihku beivviin !
Samefolkets dag feires i bygder og byer over store deler av landet og i Sápmi forøvrig .	Sámi álbmotbeaivi ávvuduvvo gilážiin ja gávpogiin eanas báikkiin riikkas ja muđui nai Sámis .
Samefolkets dag , som er en offisiell flaggdag , viser at samisk kultur er en viktig del av det kulturelle fellesskapet i Norge .	Dat beaivi lea maid almmolaš levgenbeaivi . Dat fuomášuhttá ahte sámi kultuvra lea dehálaš oassin Norgga kultuvrralaš searvevuođas .
Vi ser at samisk kultur blomstrer og at flere og flere lokalsamfunn åpner døren til den samiske kulturen i området .	Mii oaidnit ahte sámi kultuvra ahtanuššá ja ahte eanet ahte eanet báikkálaš servodaga vuostáiváldet ja dohkkehit guovllu sámi kultuvrra .
Mange enkeltpersoner og mange lokalsamfunn har nedlagt et stort arbeid for å ta tilbake den samiske tilhørigheten i området .	Máŋga ovttaskasolbmo ja báikkálaš servodaga lea ollu návccaid geavahan sámi gullevašvuođa ealáskahttit guovllus .
Lokale tradisjoner er hentet fram for å understreke denne tilhørigheten , samtidig som helt nye samiske kulturuttrykk ser dagens lys .	Báikkálaš árbevieruid leat ohcan dán gullevašvuođa nannemis , seammás go áibbas ođđa sámi kultuvrralaš hámádaga riegádit .
Mange arbeider også for å styrke bruken av samisk språk .	Oallugat maiddai barget nannemis sámegiela geavaheami .
Jeg har i mange år fulgt det samepolitiske arbeidet som blir gjort i Kåfjord kommune .	Mun lean guhka jo čuovvun sámepolitihkalaš bargu Gáivuona suohkanis .
Jeg vet at det har vært stridigheter , men jeg vet også at mange ting har gått bra og jeg vet at det er utfordringer fremover med å styrke samisk språk og kultur .	Mun dieđan ahte dáppe leamas riidut , muhto mun dieđan dan seammás ahte ollu lea mannan bures ja mun dieđan ahte ain gávdnu hástalusat sámegiela ja sámekultuvra nannemis .
Sammenliknet med mange andre samiske områder i Troms samene heldige her i Kåfjord .	Eará sámi guovlluid ektui min fylkkas , de lea goit nu ahte sápmelaččat dáppe birget bures .
Dere har samisk barnehagetilbud til alle som ønsker det .	Dis lea sámi mánaidgárdefálaldat buohkaide geat dan dáhttot .
Det er mulig å få samiskundervisning på skolen , dere har et samisk språksenter , det finnes et samisk bibliotektilbud , samisk kultur er en naturlig del av kulturskolens virksomhet , dere har Ája Samisk Senter og dere har Riddu Riddu .	Dáppe lea vejolaš oažžut sámegieloahpahus skuvllain , sámi giellaguovddáš lea stuorra riggodat , dáppe gávdnu sámi girjerájusfálaldagat , sámi kultuvra lea oassi kulturskuvla doaimmain , dis lea Ája sámi guovddaš ja Riddu Riđđu .
Regjeringens mål er at samiske barn og unge skal kunne vokse opp med trygghet for egen kultur , språk og identitet .	Ráđđehusa mihttomearri lea ahte sámi manat ja nuorat galget beassat šaddat bájas oadjebasvuođain iežaset kultuvrii , gillii ja identitehtii .
Utforming og oppfølging av barne- og ungdomspolitikk for samiske barn og ungdom må ha som mål å skape oppvekstmiljøer for barn der samisk og norsk kultur i størst mulig grad har samme status og oppleves som likeverdige .	Sámi mánáid ja nuoraid mánáid- ja nuoraidpolitihka hábmemis ja čuovvoleamis ferte leat mihttomearrin ásahit dakkár bajásšaddanbirrasiid manaide gos sámi ja dáčča kultuvrras lea eanemus lági mielde seamma stáhtus ja gos dat adnojuvvojit ovttadássásažžan .
Samiske barn og unge i de samiske områdene må kunne forvente at de kommuner de er bosatt i vil ivareta deres behov innenfor sine ansvarsområder .	Sámi guovlluid sámi manat ja nuorat galget sáhttit vuordit ahte dat suohkanat gos sii orrot , váldet vuhtii sin dárbbuid iežaset ovddasvástádussurggiin .
Hva som er nødvendig å gjøre for å styrke samiske barn og unges identitet og tilhørighet til det samiske samfunnet , vil variere fra kommune til kommune .	Dilli lea iešguđetlágan suohkaniin ja dalle leat maid iešguđetlágan gáibádusat das maid lea dárbu dahkat vai sámi mánáid ja nuoraid identitehta ja gullevašvuođa nannejuvvošii sámi servodagas .
Etter min mening er Kåford kommune et forbilde for andre kommuner i denne regionen , i dette fylket og for andre samiske områder .	Gáivuona suohkan lea mu oaidnu mielde ovdagovva suohkaniidda dan guovllus , dan fylkkas ja eará sámi guovlluin .
Jeg ønsker dere alle en riktig fin og god feiring av dagen !	Mun sávan didjiide buohkaide buori álbmotbeaivvi ávvudeami !
Tale / artikkel , 22.07.2012	Sárdni / artihkal , 22.07.2012
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Tale til etterlatte , pårørende og frivillige	Sárdni oamehasaide ja eaktodáhtolaččaide
Sundvolden Hotell , Sundvollen , 22. juli 2012	Sundvolden Hotell , Sundvollen , suoidnemánu 22.b.2012:s
Kjære alle sammen ,	Ráhkis buohkat ,
Det gjør sterkt inntrykk å stå her igjen .	Mu millii čuohcá hui garrasit fas čuožžut dás .
Å se alle dere her .	Oaidnit din buohkaid dáppe .
Møtene med dere det siste året kommer til å prege meg for alltid .	Deaivvadeamit dinguin maŋemus jagi leat munnje váikkuhan agibeaivái .
Tord og Cecilie , Som åpnet dørene og hjertene da det gjaldt som mest .	Tord ja Cecilie , Geat rabaiga uvssaid ja váimmuid dalle go duođai dárbbašuvvui .
Dere har gjort Sundvolden til godhetens hotell .	Doai leahppi dahkan Sundvoldena buorrevuođa hoteallan .
Alle dere fra Utvika Camping .	Buohkat dii Utvika Campingas .
Heltene fra Tyrifjorden .	Tyrifjorden sáŋgárat .
Båtheltene .	Fanassáŋgárat .
Dere fortjener hvert rosende ord .	Dii ánssášehpet juohke rámidansáni .
All heder dere har fått .	All heder dere har fått .
Men framfor alt dere som er pårørende til de som var på Utøya .	Muhto vuosttažettiin dii geat lehpet oapmahaččat sidjiide geat ledje Utøyas .
Fedre og mødre , ektefeller kjærester , barn , søstre og brødre	Áhčit ja eatnit , náittosguoimmit irggit , / moarsit mánát , oappát ja vieljat
Jeg har møtt mange av dere i løpet av det vonde året som har gått .	Mun lean deaivan ollugiid dis lossa vássán jagis .
Dette skal dere vite :	Dán galgabehtet dii diehtit :
Ingen går uberørt fra en mor eller far som har mistet sitt barn .	Dat čuohcá juohkehačča dovdduide mannat eatni dahje áhčči luhtte gii lea massán iežas máná .
Jeg er far selv .	Mun lean ieš áhčči .
Jeg har sett fortvilelsens byrde som dere er tvunget å bære .	Lean oaidnán morraša noađi maid dii fertebehtet bákkus guoddit .
Fått et gløtt inn i et bunnløst mørke jeg ikke visste om .	Ožžon geahčestaga botnihis seavdnjadassii man birra in diehtán .
Ant skriket som ikke når ut .	Navdán bárgasa mii ii olat olggos .
Hørt gråten .	Gullan čierruma .
Nå vet jeg at sorgen over et barn kan slite ut både hjerte og sjel .	Mun dieđán ahte moraš máná dihte sáhttá váibadahttit sihke váimmu ja sielu .
I dag stopper Norge opp for å minnes de 77 som ble drept .	Odne bisána Norga muittašit dan 77 geat gottáhalle .
Det er et uttrykk for hele nasjonens medfølelse .	Dát čájeha olles našuvnna oktavuođadovddu .
Det fjerner ikke sorgen .	Dat ii jávkat morraša .
Savnet vil alltid være der .	Ohcaleapmi boahtá álohii leat doppe .
Men omsorg kan lindre smerte .	Muhto fuolla sáhttá geahpedit bákčasa .
Dempe bølgene .	Ložžet báruid .
Ta imot varmen som så mange vil by dere .	Váldibehtet vuostá lieggasa maid nu ollugat háliidat fállat didjiide .
Døden framstår like meningsløs i dag som for ett år siden .	Jápmin orru odne liikká ulmmeheapme go jagi dás ovdal .
Alle som ble revet bort ønsket å leve .	Buohkat geat masse heakka háliidedje eallit .
I ett år har dere bare hatt minnene igjen .	Ovtta jagi dis leat dušše muittut leamašan .
De har dere til gjengjeld for alltid .	Dat dis gal fas dattetge leat agibeaivái .
Levde liv kan ikke viskes ut .	Ellojuvvon eallimiid ii sáhte sihkastit eret .
Minnene er våre dyrebare skatter .	Muittut leat min mávssolaš ártnat .
Som kan pleies og deles .	Maid sáhttá dikšut ja juogadit .
Om og om igjen .	Fas ja fas ain .
Ett år etter har jeg all forståelse i verden for at følelsene svinger .	Jagi maŋŋel mun áibbas bures ipmirdan ahte dovddut rievddadit .
Fra håpløshet til håp .	Eahpedoaivvus doivui .
Fra savn til vemod .	Ohcaleamis vemod .
Fra medfølelse til sinne .	Miehtemielas suhttui .
For oss andre er det viktig å være til stede for dere .	Midjiide earáide lea dehálaš leat didjiide doarjjan .
Nær når dere ønsker det .	Lahka go dii dan háliidehpet .
Lengre unna når det føles riktigst .	Dobbelis eret go dat dovdo eanemus riekta .
Vi forstår at sorgen er like mangfoldig som dere er individer .	Mii áddet ahte moraš lea liikká máŋggabealat go dan maid dii lehpet indiviidan .
Vi deler gjerne minner om dere vil .	Mii áinnas juogadit muittuid jus dii dan háliidehpet .
Og bidrar til håp hvis vi kan .	Ja veahkehit buktime doaivaga jus mii sáhttit .
En av myndighetenes viktigste oppgaver er å ivareta borgernes sikkerhet .	Eiseválddiid deháleamos bargguin okta lea áimmahuššat boargáriid sihkarvuođa .
Det klarte vi ikke 22. juli i fjor .	Dan eat nagodan diibmá suoidnemánu 22 .
Siden har vi jobbet med to mål for øye .	Dan rájes leat bargan guovtti mihttomeari guvlui .
Å hindre at noe slikt skjer igjen , Å være best mulig rustet hvis det likevel skjer .	Hehttet ahte diekkár fas dáhpáhuvvá , Buoremusat ráhkkanan jus dat liikká dáhpáhuvvá .
Mye er allerede iverksatt .	Ollu lea juo čađahuvvon .
Mer vil komme .	Eambbo boahtá .
Blant annet som følge av 22. julikommisjonen .	Earret eará suoidnemánu 22. b. - kommišuvnna geažil .
Den kommer med sine råd i høst .	Dat buktá iežas rávvagiid čakčat .
Oppdraget vi ga dem var å skrive en usminket og ærlig rapport .	Mii attiimet sidjiide bargun čállit duohta ja vuoiggalaš raportta .
Vi må vite for å lære .	Mii fertet diehtit vai oahppat .
For å kunne fatte mest mulig presise beslutninger .	Vai sáhttit dahkat eanemus aiddolaš mearrádusaid .
I respekt for de som døde skal vi gjøre alt for å unngå at noe tilsvarende skjer igjen .	Árvvusatnima dihte sin geat jápme mii galgat hehttet ahte sullásaš ii fas dáhpáhuva .
22. juli har lært oss hvor umistelig livet er .	Suoidnemánu 22. b. lea oahpahan midjiide man earenoamáš mávssolaš eallin lea .
Brått er selv et ungt liv over .	Fáhkka lea nai nuorraolbmo eallin nohkan .
Vi vet ikke når det skjer .	Mii eat dieđe goas dat dáhpáhuvvá .
Vi forstår ikke hvorfor .	Mii eat ipmir manin .
Det gjelder å være til stede i livet mens vi kan .	Eallima galgá eallit dan botta go mii dan sáhttit dahkat .
Også mens dere sørger håper jeg dere kan nyte duften av sommer .	Maiddái dan botta go dii moraštehpet sávan ahte dii sáhttibehtet návddašit geasi hája .
Og hygge i gode venners lag .	Dola lieggasis gávdnat vuoiŋŋasteami .
La oss ære de døde ved å glede oss over livet .	Ja suohtastallat ovttas buriid olbmáiguin .
Tale / artikkel , 24.07.2011	Sárdni / artihkal , 08.11.2011
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Tale ved Statsminister Jens Stoltenberg i Oslo Domkirke	Stáhtaministara Jens Stoltenberg sárdni Oslo Duopmogirkus
Kontrolleres mot framføring	Dárkkistuvvo ovdanbuktima ektui
Deres majesteter ,	Majestehtat ,
kjære Eskil ,	Ráhkis Eskil ,
kjære alle sammen ,	Ráhkis buohkat ,
Det er nå snart to døgn siden Norge ble rammet av den største ugjerningen siden krigen .	Dál lea váile guokte jándora áigi go Norga vásihii stuorimus vearredagu soađi rájes .
På Utøya og i Oslo .	Utøyas ja Oslos .
Det føles som en evighet .	Dat orru dego agálaš áigi .
Det har vært timer , dager og netter fylt av sjokk , fortvilelse , sinne og gråt .	Leat leamašan diimmut , beaivvit ja ijat ja olbmot lea vásihan hirbmatvuođaid , morrašiid ja čierrumiid .
I dag er det tid for sorg .	Odne lea moraštanáigi .
I dag skal vi tillate oss å stoppe litt opp .	Odne mii galgat veaháš bisánastit .
Minnes de døde .	Muittašit sin geat jápme .
Sørge over dem som ikke er mer .	Moraštit sin badjel geat eai leat šat .
92 menneskeliv er gått tapt .	92 olbmoheakka eai leat šat .
Flere er fortsatt savnet .	Oallugat eai leat vel gávdnon .
Hver og en av de som er gått bort er en tragedie .	Juohke áidna dain geat leat duššan lea surgadis dáhpáhus .
Til sammen utgjør tapet en nasjonal tragedie .	Oktiibuot data dagaha našunála tragedia .
Fortsatt strever vi med å begripe omfanget .	Álggos mii rahčat ipmirdeames viidodaga .
Mange av oss kjente noen som er borte .	Máŋggas mis dovddaimet soapmása daid geat dušše .
Enda flere vet om noen .	Vel eanet dihtet duššan olbmuid birra .
Jeg kjente flere .	Mun dovden máŋgasa .
En av dem var Monica .	Okta dain lei Monica .
I rundt 20 år jobbet hun på Utøya .	Sullii 20 jagi son barggai Utøyas .
For mange av oss var hun Utøya .	Midjiide máŋgasiidda son lei Utøya .
Nå er hun død .	Dál son lea jápmán .
Skutt og drept mens hun skapte omsorg og trygghet for ungdom fra hele landet .	Báhččon ja goddon seammás go son barggai ásaheames fuolahusa ja dorvvolašvuođa nuoraide geat miehta riikkas ledje čoagganan sullui .
Hennes mann John og døtrene Victoria og Helene er i Drammen kirke i dag .	Su isit ja nieiddat Victoria ja Helene leat odne Drammen girkus .
Det er så urettferdig .	Dat lea nu vuoigatmeahttun .
Dere skal vite at vi gråter med dere .	Dii galgabehtet diehtit ahte mii dinguin ovttas čierrut .
En annen som er borte er Tore Eikeland .	Nubbi eará gii maid lea duššan lea Tore Eikeland .
Leder av AUF i Hordaland og en av våre aller mest talentfulle ungdomspolitikere .	Hordaland AUF jođiheaddji ja okta dain čeahpimus nuoraidpolitihkkariin mat mis ledje .
Jeg husker at han fikk hele landsmøtet i Arbeiderpartiet til å juble da han holdt et engasjert innlegg mot EUs postdirektiv , og vant .	Mun muittán go son Bargiidbellodaga riikkačoahkkimis ságastalai EO poastadirektiivva vuostá ja oaččui olles riikkačoahkkima illudit su geasuheaddji sáhkavuorus , ja vuittii .
Nå er han død .	Dál son lea jápmán .
Borte for alltid .	Agibeaivái jávkan .
Det er ikke til å begripe .	Dat lea ipmirmeahttun .
Dette er to av dem vi har mistet .	Dát leat guoktása dain geaid mii leat massán .
Vi har mistet mange andre , på Utøya og i regjeringsbygget .	Mii leat massán ollu earáid , Utøyas ja ráđđehusvisttis .
Snart får vi navn og bilde på alle .	Fargga ilbmet sin namat ja govat .
Da vil omfanget av ondskapen tre fram i all sin gru .	Dalle easka bahávuođa ilgadis viidodat ollásit leavvá min ovdii .
Det blir en ny prøvelse .	Dalle šaddá fas ođđa geahččalus .
Men vi skal klare den også .	Muhto gal mii dan nai galgat ceavzit .
Midt i alt det tragiske er jeg stolt av å bo i et land som har maktet å stå oppreist i en kritisk tid .	Vaikko leat ilgadis dáhpáhusat maid leat vásihan , de lean rámis go orun riikkas man olbmot váigadis áiggis leat nagodan ceavzit ovddasguvlui .
Jeg er imponert over hvor mye verdighet , omsorg og fasthet jeg har møtt .	Mun hirpmástuvvan das man ollu árvvolašvuođa , fuolahusa ja nannodaga mun lean vásihan .
Vi er et lite land , men vi er et stolt folk .	Mii leat smávva riikka , muhto mii leat rámis álbmot .
Vi er fortsatt rystet av det som traff oss , men vi gir aldri opp våre verdier .	Mii ain dovdat dáhpáhusa suorggahahttin , muhto mii eat goassege hilggo iežamet árvvuid .
Vårt svar er mer demokrati , mer åpenhet og mer humanitet .	Vástádussan lea eanet demokratiija , rabasvuohta ja olmmošlašvuohta .
Men aldri naivitet .	Iige goassege ovttageardánvuohta .
Ingen har sagt det finere enn AUF-jenta som ble intervjuet av CNN . : ” Om én mann kan vise så mye hat , tenk hvor mye kjærlighet vi alle kan vise sammen . ”	Ii oktage eará lea čábbábut cealkán go AUF-nieida gean CNN sahkkehallamis : ” Jus okta dievdu sáhttá vuosihit ná olu vaši , jurddaš man ollu ráhkisvuođa mii ovttas sáhttit vuosihit . ”
Til slutt .	Loahpas .
La meg si til familier over hele landet som har mistet en av sine kjære :	Háliidan dán dadjat bearrašiidda miehta riikka geat leat massán sin ráhkkása :
Dere har min og hele Norges dypeste medfølelse i sorgen .	Mun ja olles Norga oassádallat dinguin morrašis .
Ikke bare det .	Iige dušše dat .
Hele verden føler med dere .	Muhto olles máilbmi dinguin morašta .
Jeg har lovet å overbringe kondolanser til dere fra Barack Obama , Vladimir Putin , Frederik Reinfeldt , Angela Merkel , David Cameron , Dimitry Medvedev og mange andre statsledere og regjeringssjefer .	Mun lean lohpidan didjiide doalvut oassádallandearvvuođaid Barack Obamas , Vladimir Putinas , Frederik Reinfeldtas , Angela Merkelis , David Cameronas , Dimitry Medvedevas ja máŋga eará stáhtanjunnošiin ja ráđđehusjođiheddjiin .
Dette kan aldri erstatte tapet .	Dát ii gal sáhte buhtadit vahágiid .
Ingenting kan bringe deres kjære tilbake .	Ii mihkkege sáhte máhcahit din ráhkkásiid .
Men vi trenger støtte og trøst når livet er som mørkest .	Muhto mii dárbbašat doarjaga ja jeđđehusa go leat váttis eallindilis .
Dere skal vite at vi er der for dere .	Dál lea din eallin seavdnjadeamos dilis .
Tale / artikkel , 21.02.2012	Sárdni / artihkal , 21.02.2012
Av : Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk	Eanandoallo- ja biebmoministtár Lars Peder Brekk
Presentasjon av Melding til Stortinget om landbruks- og matpolitikken for Sametinget	Stuorradiggedieđáhus eanandoallo- ja biebmopolitihka birra - ovdanbuktin Sámediggái
Tale : ” Velkommen til bords ! ”	Sáhkavuorru : ” Bures boahtin beavdái ! ”
Av : Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk	Ságasteaddji : Eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk
Takk for denne anledningen til å presentere den nye meldinga om landbruks- og matpolitikken for Sametinget .	Buorre beaivvi . Giittán , go beasan ovdanbuktit ođđa eanandoallo- ja biebmopolitihka dieđáhusa Sámediggái .
Jeg håper denne dagen kan bidra til å styrke samarbeidsforholdene og rydde unna misforståelser .	Sávan , ahte mii odne nagodit nannet ovttasbargodili ja jávkadit boasttuáddejumiid .
Regjeringen har lagt fram historiens første helhetlige landbruks- og matmelding .	Ráđđehus lea ovdanbuktán historjjá vuosttaš ollislaš eanandoallo- ja biebmodieđáhusa .
Hele verdikjeden er samlet i en melding til Stortinget som beskriver hvilke utfordringer Regjeringen mener og bør løses .	Olles árvogoallus lea čohkkehuvvon stuorradiggedieđáhussii , mii govvida guđe hástalusaid Ráđđehus oaivvilda min galgat čoavdit .
Dette er en melding om mat , jordbruk , skog , reindrift , bygdenæringer , kunnskap , dyrevelferd , innovasjon , industri og distriktspolitikk .	Dieđáhus gieđahallá biepmu , eanandoalu , vuovddi , boazodoalu , giliealáhusaid , máhtu , elliid buorredili , innovašuvnna , industriija ja guovlopolitihka .
Meldinga angir hvilken retning regjeringen og regjeringspartiene mener politikken skal utvikle seg langs .	Dieđáhus almmuha guđe guvlui ráđđehus ja ráđđehusa bellodagat oaivvildit , ahte politihka galgá ovddidit .
Det er ikke et oppskrifthefte med ferdige løsninger .	Dat ii leat rávagirji , mas leat gárvves čovdosat .
Matsikkerhet Verdens matvarepriser er rekordhøye .	Biebmosihkkarvuohta Máilmmi borramušhattit leat alibut , go goassige .
Det bor 7 milliarder på jorda nå .	Máilmmis leat dán áigge 7 miljárdda ássi .
I 2050 er vi flere enn 9 milliarder her på jorda .	2050 mii leat eanet go 9 miljárdda olbmo dán eananspáppas .
Alle har krav på nok , trygg og næringsriktig mat .	Buohkain lea vuoigatvuohta oažžut doarvái , sihkkaris ja bipmosiid dáfus buori borramuša .
Aldri før har jorda brødfødd så mange mennesker , men aldri før har så mange mennesker følt matsikkerheten truet .	Eananspábba ii leat goassige ovdal biebman nu ollugiid go dál , muhto goassige eai leat maid nu ollugat dovdan , ahte sis váilu borramuš .
1 milliard er sultne eller feilernærte .	Miljárda olbmo nelgot dahje gillájit boasttulágan biepmus .
Folk er villige til å bruke sterke midler for å skaffe mat .	Olbmot leat gergosat dahkat ollu vai ožžot borramuša .
Det har vi sett eksempler på det siste året .	Das mii leat oaidnán ovdamearkkaid vássán jagi áigge .
Derfor er matsikkerhet et viktig tema , både nasjonalt og internasjonalt .	Danin borramušsihkarvuohta lea mávssolaš fáddá , sihke riikka dásis ja riikkaidgaskasaččat .
Alle stater har gjennom FN forpliktet seg til å sørge for matsikkerhet for sine innbyggere .	Buot stáhtat leat ON bokte geatnegahttán iežaset fuolahit ássiideaset borramušsihkarvuođas .
Verdens matvareorganisasjon , FAO sier den globale matproduksjonen må opp med 70 prosent innen 2050 .	Máilmmi borramušgálvoorganisašuvdna FAO dadjá ahte máilmmiviidosaš borramušbuvttadeami ferte lasihit 70 proseanttain ovdal 2050 .
Dette er en av de største utfordringene i vår tid og danner et viktig bakteppe for utviklingen av den nasjonale landbrukspolitikken og den framtidige matproduksjonen i Norge .	Dat gullá iežamet áiggi stuorra hástalusaide , ja lea mávssolaš atnit dan mielas , go ovddidit riikamet eanandoallopolitihka ja Norgga borramušbuvttadeami boahtteáiggi .
Knapphet på ressurser og et klima i faretruende rask endring , gjør det vanskeligere og dyrere å produsere mat .	Resurssaid vánisvuohta ja dálkkádat , mii issoras leavttuin rievdá , váttásmahttá ja divrudahttá borramuša buvttadeami .
Jordas produksjonsevne må utnyttes der den finnes og effektiviteten bedres verden over .	Seammás mii diehtit , ahte go buvttadišgoahtit eanet borramuša , de luoitigoahtit maid áibmui eanet dálkkádatgássaid .
Derfor er det viktigste målet i denne meldinga , at matproduksjonen i Norge skal øke i takt med befolkningsveksten i landet – altså om lag en prosent i året .	Danin dán dieđáhusa mávssoleamos ulbmil lea lasihit Norgga borramušbuvttadeami dan mađe , maid riikka ássiidlohku lassána – nappo sullii ovtta proseantta jahkái .
Befolkningsvekst i Norge I 2030 vil vi være 6 millioner nordmenn .	Norgga ássiidlohku lassána 2030 Norggas leat 6 miljovnna ássi .
I disse dager runder vi 5 millioner .	Dáid beivviid ássiidlohku badjána 5 miljovdnii .
20 % på 20 år er ett av de mest ambisiøse produksjonsmålene vi har hatt i landbrukspolitikken .	20 % 20 jagis lea min eanandoallopolitihka stuorámus buvttadanulbmil dássážii .
Derfor må vi utnytte ressursene vi har , og sørge for høyest mulig produksjon av de landbruksvarene vi kan produsere nasjonalt .	Danin mii fertet geavahit iežamet resurssaid , ja buvttadit nu ollu go sáhttit daid eanandoallogálvvuid , maid mii riikka siste sáhttit buvttadit .
Derfor er viktig å legge til rette for det grovfôrbaserte landbruket i Finnmark .	Danin lea mávssolaš láhčit dilálašvuođaid Finnmárkku eanandollui , mas geavahit roava fuođđariid .
Dette grovfôret er ingen ressurs om det ikke finnes drøvtyggere som kan omdanne det til menneskemat .	Roava fuođar ii leat resursa , jos eai leat smirezastit , mat dan rievdadit olbmo borramuššan .
Norge trenger mye mer mat !	Norga dárbbaša ollu eanet borramuša !
Den maten folk vil ha !	Borramuša , maid olbmot háliidit !
Regjeringens mål er å ta like stort ansvar for å produsere mat til egen befolkning – uavhengig av nordmenns matseddel og befolkningsvekst .	Ráđđehusa ulbmil lea váldit seammá stuorra ovddasvástádusa iežas álbmoga borramuša buvttadeamis – geahčakeahttá dasa , maid norgalaččat borret ja geahčakeahttá dasa , ahte ássiidlohku stuorru .
Med vekt på å bruke norske ressurser .	Deattuhit norgga resurssaid geavaheami .
Regjeringen peker spesielt på grovfôr og beite .	Ráđđehus čujuha erenoamážit roava fuođđariidda ja guohtumiidda .
Vi skal produsere mer av alt det er naturgitte forhold for å produsere i Norge – som melk , kjøtt , egg , ost , poteter og grove grønnsaker .	Mii galgat buvttadit eambo daid buktagiid , maidda Norgga luondu fállá vejolašvuođaid – nu movt mielkki , bierggu , maniid , vuosttá , buđehiid ja roava ruotnasiid .
Mange slike varer er vi nesten sjølforsynte med i dag .	Ollu dakkár borramušgálvvuid mii jo measta buvttadit doarvái dán áigge .
Målet er å bevare den situasjonen .	Ulbmil lea ahte dilli joatkašuvvá .
Vi står også overfor valget mellom å produsere i Norge delvis basert på import av råvarer , eller å importere ferdig mat vi har forutsetning for å produsere selv .	Mii fertet maid válljet buvttaditgo mii Norggas ja buktit oasi ávdnasiin eará riikkain , vai buktitgo mii riikii gárvves borramuša , maid livččiimet iežage sáhttán buvttadit .
Jeg foretrekker å produsere mest mulig her hjemme .	Mun goit vállješin buvttadit ruovtturiikkas nu ollu , go sáhttit .
Å bare importere noen av råvarene er bedre enn å importere ferdigvarer i sin helhet , produsert med utenlandske råvarer og utenlandsk arbeidskraft .	Lea buoret buktit eará riikkain dušše muhtin ávdnasiid , go ahte buktit ollásit gárvves gálvvuid , mat leat buvttaduvvon olgoriikka ávdnasiin ja olgoriikka bargofámuin .
Matindustrien skal vokse Dersom dette skal være mulig må også norsk matindustri vokse .	Borramušindustriija galgá viidut Dat eaktuda norgga borramušindustriija viiduma .
Primærproduksjon og videreforedling er gjensidig avhengig .	Vuođđobuvttadeapmi ja vuođđobuktagiid viidáseappot ovddideapmi leat sorjavaččat nubbi nuppis .
Bonden må få solgt maten han produserer .	Boanda ferte beassat vuovdit borramuša , maid son buvttada .
Industrien og industriarbeideren er avhengig av norske råvarer for å ha virksomhet i Norge .	Industriija ja industriijabargi dárbbašit norgga ávdnasiid , vai sáhttet doaimmahit bargguset Norggas .
Og hele denne viktige verdikjeden er avhengig av et sterkt importvern .	Seammás norgga borramušindustriija ferte olles áigge geahččalit birget gilvvus olgoriikkaiguin .
Samtidig må den norske matindustrien hele tiden leve med konkurransen fra utlandet .	Mávssolaš čoavddasánit dan oktavuođas leat riikii buktima earit ( importaearit ) ja rádjegávppašeapmi .
Importkvoter og grensehandel er viktige stikkord . Sikre og utvikle den norske matmodellen Den norske matmodellen er basert på et sterkt importvern , samarbeid mellom myndigheter og næring og et samvirke som tar ansvar .	Sihkkarastit ja ovddidit norgga borramušmálle Norgga borramušmálle vuođđun lea , ahte mii ráddjet riikii buktima ( importta ) nannosit , eiseválddit ja ealáhus ovttasbarget ja ahte mis lea searválasdoaibma ( samvirke ) , mii váldá ovddasvástádusa .
Slik skal det fortsatt være .	Nu galgá ain leat .
Regjeringen skal utnytte det handlingsrommet vi har i den gjeldende WTO-avtalen for å sikre et fortsatt sterkt importvern .	Ráđđehus galgá atnit ávkki doaibmamunis , mii mis lea gustovaš WTO-soahpamuša olis , ja dan vuođul sihkkarastit riikii buktima ráddjehusaid viidáseappotge .
Norsk matproduksjon er et samarbeidsprosjekt mellom næringa og staten .	Norgga borramušbuvttadeapmi lea ealáhusa ja stáhta ovttasbargoprošeakta .
I mer enn 60 år er de økonomiske rammene blitt lagt på plass gjennom jordbruksoppgjøret .	Eanet go 60 jagi leat ruđalaš rámmaid mearridan eanandoallošiehtadusain .
Regjeringen vil holde fram med å inngå årlige jordbruksavtaler med landbruket .	Ráđđehus áigu ain viidáseappotge dahkat jahkásaš eanandoallošiehtadusaid eanandoaluin .
I 80 år har norske bønder samarbeidet gjennom samvirket for å sikre avsetning av sine produkter .	Norgga boanddat leat 80 jagi ovttasbargan searválasfitnodagaid ( samvirke ) olis , ja leat dan láhkai sihkkarastán buktagiiddiset vuovdima .
Samvirkene tar ansvar og gjør det mulig for bønder over hele landet å få levert produktene sine til rette priser .	Searválasfitnodagat váldet ovddasvástádusa ja daid vehkiin buot riikka boanddat besset doaimmahit buktagiiddiset rievttes haddái .
Inntekt Det mest avgjørende for å rekruttere ungdom inn i landbruksnæringene og holde i gang produksjonen , er inntektsnivået .	Boađut Mávssoleamos ášši , man vuođul nuorat válljejit bargagohtetgo sii eanandoalloealáhusain ja jotketgo sii buvttademiin , lea boađuid sturrodat .
Regjeringen har arbeidet systematisk med å forbedre inntektsmulighetene i næringa .	Ráđđehus lea bargan vuogádatlaččat ealáhusa boahtovejolašvuođaid buoridemiin .
Så langt har vi oppnådd å gi landbruket muligheten til den samme økningen som andre grupper har hatt , målt i kroner .	Dássážii mii leat olahan dan muddui , ahte leat addán eanandollui vejolašvuođa seammá lasáhussii , mii earáge joavkkuin lea leamaš , go dan mihtida kruvnnuiguin .
Fra 2006 og til 2012 er de gjennomsnittlige inntektsmulighetene økt med om lag 110.000 kr / årsverk eller 70 % .	2006 rájes gitta 2012 rádjái leat gaskamearálaš boahtovejolašvuođat lassánan sullii 110.000 kr / jahkebargu dahje 70 % .
Denne politikken vil Regjeringen videreutvikle .	Dán politihka ráđđehus áigu ovddidit ain viidáseappot .
Investeringer Vi skal gjøre det lettere å foreta nødvendig oppgradering .	Háhkamat Mii áigut álkidahttit dárbbašlaš ođastusaid dahkama .
Vi har hevet avskrivingssatsen for husdyrbygg og bygg med kort levetid .	Mii leat lokten návehiid ja oanehis áiggi visttiid vuolidahttinmeriid .
Vi har innført skattefri BU-støtte i det distriktspolitiske virkeområdet og forbedret muligheten for å drive leiekjøring med gårdens redskap .	Mii leat ásahan vearuhis giliovddidandoarjaga guovllupolitihkalaš doaibmaguovllus ja buoridan vejolašvuođa vuodjit earáid ovddas dálu reaidduiguin .
Til sammen er inntektseffekten av disse skattegrepene 300 millioner kroner , bare det første året .	Dáid vearrodoaimmaid váikkuhus boađuide lea 300 miljovnna kruvnno , vuosttaš jagi . Doaimmaid árvu lassána dasto maŋit jagiid .
Og verdien av tiltakene kommer til å øke i årene som kommer .	Finnmárkku eanandoalus dárbbašuvvojit stuorra háhkamat .
Disse virkemidlene hjelper – her som i resten av landet .	Gaskaoamit veahkehit – dáppe nu mo riikka earáge guovlluin .
Landbruk over hele landet For jordbruksjorda må utnyttes der den er .	Eanandoallu riikka buot osiin Eanandoalloeatnamiid ferte geavahit doppe gos dat leat .
Vi trenger både de store og de små brukene .	Mii dárbbašit sihke stuorra ja unna dáluid .
Vi trenger korngårdene på Østlandet , kaldfjøset i Varanger og saueprodusentene som henter ut mer mat fra utmarksbeitet enn noen andre husdyr .	Mii dárbbašit Østlándda gordnedáluid , Várggáid čoaskanávehiid ja sávzabuvttadeddjiid , geat rievdadit meahcceguohtumiid borramuššan áibbas eará dásis , go makkárge eará šibitdoallit .
Vi trenger de mindre brukene med utpreget satsing på kreative næringskombinasjoner .	Mii dárbbašit unnit dáluid , main bidjet návccaideaset hutkás lotnolasealáhusaide .
Kombinasjonen av fjordfiske og sauedrift i fjordområene i Nesseby er ett eksempel .	Ovdamearkka dihte Unjárgga vuotnaguovlluin ovttastahttet vuotnabivddu ja sávzadoalu .
Det skal sies at de har fått kongekrabben servert som en uventet og i utgangspunktet uønsket ressurs .	Ferte dadjat , ahte sii leat ožžon gonagasreappá vuorddekeahtes valljodahkan , maid álggus eai oba sávvange .
Men slik er det i disse strøkene .	Muhto nu lea dán guovllus .
Vi må utnytte det som finnes av ressurser i naturen .	Mii fertet ávkkástallat buot luonddu valljodagaiguin .
Landbrukspolitikk som treffer Derfor må sikre at vi dyrker korn det er mulig , og vi utvikle en mer regionalt tilpasset landbruks- og matpolitikk der det er nødvendig .	Eanandoallopolitihkka , mii doaibmá Danin mii fertet sihkkarastit , ahte mii gilvit gortni doppe gos dat lea vejolaš , ja ovddidit guvlui heivvolabbo eanandoallo- ja borramušpolitihka dohko gos dat dárbbašuvvo .
For å få til det , foreslår regjeringen tre grep .	Vai lihkostuvašeimmet , ráđđehus árvala golbma ášši .
Vi utvikler en tydeligere distriktsprofil i de nasjonale ordningene , en forsterket regionalisering av utviklings- og investeringsvirkemidlene og en mer områderettet innsats .	Mii ovddidit čielgasut guovlluprofiilla riikkaviidosaš ortnegiidda , nannet ovddidan- ja háhkangaskaomiid čielgaseappot guovlluide heivvolažžan ja áŋgiruššat čielgaseappot sierra guovlluid ovdii .
Tydeligere distriktsprofil i nasjonale ordninger Finnmark er ikke alene om å ha et spredt landbruk som synes å være i tilbakegang .	Riikkaviidosaš ortnegiid čielgasut guovlluprofiila Finnmárku ii leat áidna guovlu , mas eanandoallu lea bieđgguid ja orru geahppáneamen .
Også utviklingen i deler av Agder , / Telemark kyst- og fjordstrøkene på Vestlandet , Nord-Norge og fjellområdene er bekymringsfull .	Maiddái muhtin guovlluid ovdáneapmi Agderis , / Telemárkkus Vestlándda riddo- ja vuotnaguovlluin , Davvi-Norggas ja duottarguovlluin fuolastuhttá .
Deler av disse områdene har få bruk igjen i drift , avstanden mellom brukene øker , og jordbruksarealet i drift blir mindre .	Muhtimiin dáin guovlluin leat unnán dálut šat doaimmas , dáluid gaska lassána , ja daid eanandoalloeatnamiid viidodat , mii geavahuvvo , geahppána .
For å imøtekomme dette skal det legges mer vekt på innretningen ut fra distriktspolitiske hensyn slik dette er målrettet gjennom de distriktspolitiske virkeområdene .	Dan geažil deattuhuvvo , ahte ortnegiid galgá heivehit guovllupolitihkalaččat , nu go guovllupolitihkalaš doaibmaguovlluid ulbmiliin nannejuvvo .
Forsterket regionalisering Det skal gis økt handlingsrom til regionalt nivå , og overføres mer midler fra nasjonalt til regionalt nivå .	Nannet guovlluide heiveheami Guovllu dásis galget oažžut buoret doaibmanmuni , ja galgá sirdit eanet ruđaid riikka dásis guovllu dássái .
Vi oppretter Regionale bygdeutviklingsprogram som skal bestå av midler til næringsutvikling , regionale miljøtiltak og skogtiltak .	Mii ásahit guovllu dási giliovddidanprográmmaid , main juolludit ruđa ealáhusaid ovddideapmái , guovlluid birasdoaimmaide ja vuovdedoaimmaide .
Områderettet innsats Områder av landet der folketallet er i tilbakegang og landbruket spiller en sentral rolle , skal gis økt oppmerksomhet i prioritering av virkemidler og innsats .	Guovloáŋgiruššan Daid Norgga guovlluid , maid ássiidlohku lea njiedjamin ja main eanandoallu ii leat šat nu mávssolaš , galgá vuoruhit go áŋgiruššat ja juolludit gaskaomiid .
Dette gjelder særlig deler av fjellområdene i Sør-Norge , Nord-Norge og deler av Nord-Trøndelag og Vestlandet .	Dat guoská erenoamážit Mátta-Norgga duottarguovlluide , Davvi-Norgii ja Nord-Trøndelaga ja Vestlándda osiide .
Som et ledd i en områderetta innsats skal satsingen på fjellandbruk og arktisk landbruk styrkes .	Go áŋgiruššat dáid guovlluid ovdii , de galgat nannet duottareanandoalu ja árktalaš eanandoalu ovddideami .
Her vil vi sikre videreutvikling av regioner med solide tradisjoner og identitet knyttet til landbruket , og bidra til økt utnytting av potensialene for verdiskaping med utgangspunkt i bredden av landbrukets ressurser .	Dan oktavuođas mii áigut sihkkarastit dakkár guovlluid ovddideami , main leat nana árbevierut ja identitehta eanandoalu oktavuođas , ja bargat dan ovdii ahte árvoháhkanvejolašvuođaid geavahivčče buorebut ávkin eanandoalu viiddis valljodagaid guovdu .
Vi legger også til rette for bruk av lokal forvaltning av BU-midler .	Mii láhčit maid dilálašvuođaid dasa , ahte giliovddidanruđaid sáhttet hálddašit báikkálaččat .
Matprodusent , ressursforvalter og kulturbærer Reindrift er en del av bredden i landbrukets ressurser .	Borramušbuvttadeaddji , valljodagaid hálddašeaddji , kulturguoddi Boazodoallu gullá eanandoalu valljodagaid biirii .
Jeg skal ikke legge skjul på at reindriften er et komplekst men samtidig også spennende saksfelt i landbrukspolitikken .	In čiega , ahte boazodoallu lea máŋggadáfot muhto maiddái gelddolaš áššesuorgi eanandoallopolitihkas .
Det er ingen tvil om at dette er næringspolitikk .	Ii leat eahpádus das , ahte dat gullá ealáhuspolitihkkii .
Samtidig dreier dette seg om å ivareta det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Seammás das lea sáhka sámekultuvrra ávnnaslaš vuođu gáhttemis .
Reindriften foregår på 40 prosent av Norges landareal , og dyrene beiter ute året rundt .	Boazodoaluin barget 40 proseanttas Norgga eatnamiin , ja eallit guhtot olles jagi olgun .
Det er dermed også en næring som kommer i berøring med mange ulike interesser i samfunnet .	Dan láhkai ealáhus maid guoskkaha ollu iešguđetlágan servodatberoštumiide .
Reindriftspolitikken bygger på et mål om økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft .	Boazodoallopolitihka ulbmilin lea ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš nanuvuohta .
Dette tredelte målet har myndighetene og næringen vært enige om i snart tjue år .	Golmmaoasat ulbmila hárrái eiseválddit ja ealáhus leat leamaš ovtta oaivilis jo fargga guoktelot jagi .
Vi er også enige om at arealene , det vil si beiteressursene , setter rammene for reindriftens utviklingsmuligheter .	Mii leat maid ovtta oaivilis das , ahte eatnamat , namalassii guohtumat , dat addet rámmaid boazodoalu ovdánanvejolašvuođaide .
Med Reindriftsloven i 2007 er disse prinsippene befestet .	2007 boazodoalloláhka nanne dáid vuođđojurdagiid .
Økologisk bærekraft Det blir ingen nomadisk reindrift uten ulike årstidsbeiter .	Ekologalaš nanuvuohta Ealuiguin ii sáhte johtit , jos eai leat sierra jahkodatguohtumat .
Økologisk bærekraft er derfor avgjørende .	Boazodoalu hástalusat laktásit dávjá guohtumiidda .
Mange av reindriftens utfordringer er knyttet til beitegrunnlaget og tilgang på arealer .	Lean erenoamážit fuolastuvvan sámi boazodoalu guovddášguovlluin - Sis-Finnmárkkus .
Her er flest reineiere og flest rein .	Doppe leat eanemus badjeolbmot ja eanemus bohccot .
Dessverre er det også her vi finner lavest produksjon og inntjening i reindriften på tross av at disse områdene fra naturens side har de aller beste forutsetningene for høy produksjon .	Dađi bahábut lea dan guovllu boazodoalus maid unnimus buvttadeapmi ja dienas , vaikko luonddu beales dáid duovdagiin leat buoremus eavttut alla buvttadeapmái .
Dette representerer en tilbakegang for denne viktige og tradisjonsrike samiske næringen .	Dan dáfus dát mávssolaš ja árbevirolaš sámi ealáhus lea váldán lávkki maŋos guvlui .
Denne tilbakegangen vil regjeringen sette en stopper for .	Ráđđehus háliida bissehit headjuma .
Landbruks- og matmeldingen viser klart hvilke endringer vi ønsker å gjennomføre .	Eanandoallo- ja biebmodieđáhus čájeha čielgasit , maid mii háliidit rievdadit .
En av de viktigste endringene er å sikre et økologisk bærekraftig reintall i hele reindriften .	Okta mávssoleamos rievdadusain lea sihkkarastit ekologalaččat nana boazologu olles boazodollui .
I de fleste områdene har siida og reinbeitedistrikt nå selv utarbeidet og fått fastsatt økologisk bærekraftig reintall .	Eanaš guovlluid siiddat ja orohagat leat dál ieža gávnnahan ja dohkkehahttán ekologalaččat nana boazologu .
Her har lovens intensjon om økt ansvar for forvaltning av distriktets ressurser fungert utmerket .	Lága áigumuš , ahte orohagat váldet eanet ovddasvástádusa valljodagaideaset hálddašeames , leage dakko ollašuvvan erenoamáš bures .
Jeg vil berømme disse distriktene for et meget grundig og godt arbeid med bruksreglene .	Háliidan rábmot daid orohagaid , mat leat bargan hui vuđolaččat ja bures doallonjuolggadusaiguin .
I deler av indre Finnmark har reindriften derimot av ulike årsaker ikke utarbeidet økologisk bærekraftig reintall .	Sis-Finnmárkku muhtin osiin fas eai leat iešguđet ákkaid geažil ráhkadan ekologalaččat nana boazologu .
Reindriftsstyret har derfor måtte fastsette reintall for de fleste distrikt i Vest-Finnmark , og noen i Øst-Finnmark reinbeiteområde .	Boazodoallostivra lea danin ferten mearridit máŋgga Oarje-Finnmárkku orohahkii boazologu , ja muhtin orohahkii maid Nuorta-Finnmárkku boazoguohtunguovllus .
La meg bare slå fast med en gang : Oppfølging av fastsatt reintall er en prioritert oppgave fremover .	Nannen dás vel oktii , ahte mii vuoruhit mearriduvvon boazologuid čuovvuleami dás duohko .
Tilpasse reintallet Distriktene som må redusere reintallet , skal utarbeide reduksjonsplaner .	Boazologu heiveheapmi Orohagat , mat galget geahpedit boazologu , galget ráhkadit geahpedanplánaid .
Jeg forventer at de fleste gjennomfører reduksjonen i løpet av slaktesesongen 2012/2013 .	Vuorddán , ahte eatnašat geahpedit boazologu njuovvanáigodagas 2012/2013 .
Det er meget viktig at reintallet reduseres til et bærekraftig nivå .	Lea ereliiggán mávssolaš , ahte geahpedit boazologu ekologalaččat nana dássái .
Når reindriften kan vise til tilpasset reintall , god dyrevelferd og god produksjon vil næringen også få et bedre omdømme .	Go boazodoallu sáhttá čájehit , ahte sii leat heivehan boazologu , ahte elliin lea buorre dilli ja ahte buvttadeapmi lea buorre , de ealáhusa beaggin maid buorrána .
Det kan også bidra til færre beitekonflikter både internt i næringen og med andre aktører .	Soitet maid guohtunriiddut ealáhusa siskkobealde ja eará oasálaččaiguin geahppánit .
Reindrift er ofte tema på Stortinget .	Boazodoalu digaštallet dávjá Stuorradikkis .
Da er det først og fremst reintallsproblematikken og konfliktene i næringen som drøftes .	Eanaš háviid suokkardallet boazologuid ja ruossariidduid eanandoaluin .
Landets nasjonalforsamling er svært opptatt av at hele reindriften får et tilpasset reintall , og at ressursene i næringen nyttes på en god og produktiv måte .	Riikka nationálačoahkkin vuordá dál , ahte olles boazodoallu oažžu heivehuvvon boazologu , ja ahte ealáhus ávkkástallá valljodagaiguin buriin ja beaktilis vugiin .
Det er helt avgjørende at myndighetene og næringen lykkes med dette arbeidet .	Lea ereliiggán mávssolaš , ahte eiseválddit ja ealáhus lihkostuvvet dáinna bargguin .
Reindriftens fremtid er nemlig avhengig av legitimitet både i Stortinget og i samfunnet for øvrig .	Boazodoalu boahtteáigi dárbbaša legitimitehta sihke Stuorradikkis ja servodaga eará osiin .
Reindriften er avhengig av tilgang på beitearealer , og arbeidet med å sikre reindriftens arealer er et prioritert område .	Boazodoallu ii birge guohtumiid haga , ja boazodoalu duovdagiid sihkkarastin vuoruhuvvo . Ráđđehus bargá viidáseappot áššiin .
Den nye plan- og bygningsloven har en rekke nye verktøy som gir mulighet til å følge opp nasjonale mål om å sikre reindriftens bruksarealer .	Ođđa plána- ja huksenlágas leat máŋga ođđa reaiddu , maiguin sáhttet čuovvulit riikkaviidosaš ulbmiliid , maiguin sihkkarastet boazodoalu eatnamiid .
Jeg legger til grunn at kommuner og fylkeskommuner innenfor de samiske reinbeiteområdene bruker de nye verktøyene for å sikre en mer helhetlig forvaltning av det enkelte distrikt sine arealer .	Mun navddán ahte gielddat ja fylkkagielddat , mat gullet sámi boazodoalloguovlluide , geavahit ođđa reaidduid , maiguin sihkkarastet iešguđet orohagaid eatnamiid ollislaš hálddašeami .
I den forbindelse er det sentralt at nye krav til medvirkning og deltagelse fra den utøvende reindriften blir fulgt opp ved oppstart og gjennomføring av ulike planprosesser .	Dan oktavuođas lea mávssolaš čuovvut ođđa gáibádusaid , maid mielde boazobargit galget beassat álggu rájes leat mielde váikkuheamen ja searvat sierra plánenproseassaide .
Arealtilgangen påvirkes ikke bare av det øvrige samfunnets behov for arealer , men også arealbruken internt i næringen .	Guohtumiid geavahanvejolašvuhtii ii váikkut dušše servodaga eará osiid eatnamiid dárbu , muhto maiddái ealáhusa siskkáldas eatnamiid geavaheapmi .
Uavklarte rettighetsforhold er påpekt som en årsak til økt konfliktnivå på vår- , høst- og vinterbeiteområdene i indre Finnmark .	Leat čujuhan dasa , ahte čielggatkeahtes vuoigatvuođat leat mielde bohciidahttimin garra vuostálasvuođaid Sis-Finnmárkku giđđa- , čakča- ja dálveguohtunguovlluin .
Regjeringen vil gi Jordskifteretten kompetanse til å utgreie rettighetsforhold internt i reindriften .	Ráđđehus háliida addit Eananjuohkinriektái gelbbolašvuođa čielggadit boazodoalu siskkáldas vuoigatvuođadiliid .
Dette er en viktig endring .	Dat lea mávssolaš rievdadus .
Tiltak mot tap Rovvilttapet har vært økende i de siste årene , og i enkelte områder går tapet utover produksjonsflokken .	Doaimmat massimiid vuostá Boraspiret leat jávkadan eanet elliid maŋimuš jagiid , ja ovttaskas guovlluin leat massán nu ollu , ahte buvttadaneallu geahppána .
Dette er ikke en akseptabel situasjon .	Dilli ii leat dohkálaš .
Rovviltforliket fra sommeren 2011 følger opp Soria Moria II om rovviltforvaltning .	Geasi 2011 boraspiresoabadallamiin čuovvulit Soria Moria II boraspirehálddašeami .
Jeg forventer betydelig redusert konfliktnivå , reduserte tap og økt forutsigbarhet også for reindriften .	Eaktudan , ahte ruossalasvuođat geahppánit čielgasit , ahte massimat geahppánit ja ahte maiddái boazodoalu einnostahttivuohta lassána .
Redusert bestandsmål for bjørn fra 15 til 13 ynglinger er generelt positivt .	Guovžanáli geahpedeapmi 15 bessošis 13 bessošii lea oppalaččat positiiva .
Miljøverndepartementet foreslår å redusere bestandsmålet for bjørn med 1 i hver av regionene 7 og 8 .	Birasgáhttendepartemeanta árvala geahpedit guovžža nálleulbmila ovttain bessošiin goappáge guovllus 7 ja 8 .
Jeg mener det er viktig å finne løsninger som i størst grad bidrar til reduserte tap og økt mulighet for levedyktig beitebruk .	Mun oaivvildan mávssolažžan ohcat čovdosiid , maiguin nu bures go vejolaš geahpedit massimiid ja lasihit vejolašvuođaid bargat ceavzilis guođohanealáhusain .
Jeg er tilfreds med at rovviltforliket gir forvaltningen klar beskjed om at rovviltbestandene skal forvaltes omkring bestandsmålet .	Mun lean duhtavaš dainna , ahte boraspiresoabadallamis addui čielga diehtu hálddahussii , ahte boraspirenáliid galgá hálddašit nálleulbmiliid vuođul .
Myndighetene ( DN .	Eiseválddiide ( DN .
, SNO ) er tillagt et større ansvar både for å holde bestandene nede ( jerv , gaupe ) , og for effektiv skadefelling .	, SNO ) lea biddjojuvvon stuorát ovddasvástádus sihke das , ahte nálit eai stuoro ( geatkki ja albasa hárrái ) , ja beaktilis goarjademiin , go spiret dahket vahágiid .
Reindriften er sårbar for endringer i naturgrunnlaget , ikke bare på beitene men også vanskelige værforhold påvirker produksjon .	Boazodollui čuohcá sakka jos luondduvuođđu fáhkka rievdá , ja dat guoská sihke guohtumiidda ja váttis dálkkiide , mat čuhcet buvttadeapmái .
Vanskelige værforhold på vinterbeitene forventes å øke i hyppighet ved et endret klima .	Einnostuvvo , ahte go dálkkádat rievdá , de dávjjit šaddet váddásut guohtumat dálvit .
Det er derfor viktig å styrke beredskapen til å takle slike hendelser .	Danin lea mávssolaš nannet gearggusvuođa , vai buorebut birgehallat dakkár diliin .
Reindriften kan langt på vei motvirke dette ved å ha dyr i godt hold , først og fremst gjennom et riktig tilpasset reintall .	Boazodoallu sáhttá buori muddui dustet váttis diliid dainna , ahte eallit leat álššaid alde , vuosttažettiin guvlui heivehuvvon boazologuin .
For eksempel viser studier i Finnmark at reinflokker med gjennomsnittlige kalvevekter over 18 kg , har lavest tap i vintre med mye snø og is .	Omd. Finnmárkkus dahkkojuvvon guorahallamat čájehit , ahte ealuin , maid miesit deddet gaskamearálaččat badjel 18 kg , eai masse nu ollu bohccuid daid dálvviid , go lea ollu muohta ja jiekŋa .
Det er samtidig viktig med tiltak for å sikre dyrevelferden i krisesituasjoner .	Seammás lea mávssolaš plánet doaimmaid , maiguin sáhttet sihkkarastit elliid buorredili roasuin .
I dag har alle reinbeiteområdene beredskapsgrupper som overvåker beitesituasjonen .	Dán áigge leat buot guohtunguovlluin gearggusvuođajoavkkut , mat gozihit guohtundili .
Det er også øremerket midler over reindriftsavtalen slik at distriktene kan kjøpe inn fôr dersom beitene låses .	Boazodoallošiehtadusas leat maid sierra ruđat , maiguin sáhttet oastit fuođđariid , jos guohtumat jikŋot .
Forvaltning Tilgang til arealer , et tilpasset reintall , god produksjon og god dyrevelferd , reduserte tap og beredskap til å takle klimaendringer er etter mitt skjønn viktige steg for en bærekraftig utvikling av samisk reindrift .	Hálddahus Dat ahte leat doarvái guohtumat , heivehuvvon boazolohku , buorre buvttadeapmi ja elliid buorre dilli , massimiid geahpedeapmi ja gearggusvuohta birgehallat dálkkádatrievdadusaiguin leat mu oaivilis mávssolaš áššit , maiguin sámi boazodoallu ovdána ekologalaččat nanusin .
Forutsetningen for å kunne få til en slik utvikling er en velfungerende og effektiv forvaltning .	Dakkár ovdáneapmi eaktuda bures doaibmi ja beaktilis hálddašeami .
Den offentlige forvaltningen av reindriften ble sist endret med reindriftsloven av 1978 .	Boazodoalu almmolaš hálddašeapmi rievdaduvvui maŋimusat 1978 boazodoallolágain .
Fra lappefogder som førte tilsyn og kontroll av næringen , til reindriftsagronomer og en sentralforvaltning med en reindriftssjef , som også skulle drive rådgivning og veiledning .	Ovdal ealáhusa bearráigehčče ja gozihedje sámeválddit . Ođđa lága mielde bohte boazodoalloagronomat , guovddášhálddahus ja boazodoallohoavda , mii maiddái galggai doaibmat ráđđeaddin ja bagadeaddjin .
I etterkant av 1978-loven ble det etablert kollegiale styringsorgan , områdestyrene og reindriftsstyret .	1978 lága maŋŋá ásahuvvojedje kollegiála stivrenorgánat , guovllustivrrat ja boazodoallostivra .
Dette har medført at reindriften har en meget kompleks og omfattende forvaltningsstruktur , som skiller seg noe ut fra annen offentlig forvaltning .	Dat dagahii boazodollui oalle moalkás ja gáibideaddji hálddahusráhkadusa , mii earrána muhtin veardde eará almmolaš hálddašeames .
Kollegiale organ både regionalt og nasjonalt er en særegenhet for reindriften .	Eará ealáhusain , go boazodoalus , eai leat kollegiála orgánat sihke guovllu ja riikka dásis .
I Soria Moria II er evaluering av den offentlige forvaltningen oppført som et viktig tiltak i reindriftspolitikken .	Soria Moria II cealká ahte almmolaš hálddahusa árvvoštallan ( evalueren ) lea boazodoallopolitihka mávssolaš bargu .
På det tidspunktet forelå en utredning med forslag til endringer i reindriftsforvaltningen gjennom Lovutvalgets arbeid fra 2001 .	2001 láhkalávdegotti barggu olis dahkkojuvvui čielggadeapmi , mas árvaledje rievdadit boazodoallohálddahusa .
Forslagene bygget blant annet på funn i en undersøkelse av reindriftsforvaltningen som Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR ) gjennomførte i 2000 .	Árvalusaid vuođuštedje earret eará boazodoallohálddahusa guorahallama bohtosiiguin , maid Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR ) almmustahtii 2000 .
Siden det hadde gått en del år siden forrige evaluering gjennomførte LMD en internevaluering , og en omdømmeundersøkelse i regi av NIBR i 2010 .	Ovddit árvvoštallamis lei vássán oalle guhkes áigi , nuba Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta čađahii siskkáldas árvvoštallama , ja oaiviliskkadeami NIBR olis 2010 .
Det påfallende fra disse undersøkelsene er at tross i ulike tiltak fra forvaltningens side syntes utfordringene å vedvare :	Guorahallamiin vuhtto čielgasit , ahte vaikko hálddahus lei johttáhan iešguđetlágan doaimmaid , de orro hástalusat joatkašuvvamin :
Reindriftsforvaltningen er for isolert fra annen offentlig forvaltning , forvaltningsstrukturen er uoversiktlig , saksbehandlingstiden er lang og det er vanskelig å skille mellom næring og forvaltning .	Boazodoallohálddahus lea menddo sierralágaid eará almmolaš hálddašeames , hálddahusa ráhkadus lea menddo eahpečielggas , áššiid meannudeapmi ádjána guhká ja lea váttis earuhit ealáhusa ja hálddahusa .
I meldingen har regjeringen derfor foreslått omfattende endringer i den offentlige forvaltningen av reindriften .	Ráđđehus lea danin dieđáhusas árvalan rievdadit boazodoalu hálddašeami viidát , nu ahte hálddahus šattašii beaktilut ja ollislaččat .
Under møte om meldingen 17. februar 2011 varslet LMD Sametingets administrasjon at det vil bli gjennomført endringer i reindriftsforvaltningen , og at det vil bli invitert til særskilte konsultasjoner .	Čoahkkimis dieđáhusa birra guovvamánu 17. b. 2011 Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta almmuhii Sámedikki hálddahussii , ahte boazodoallohálddahus rievdaduvvo , ja ahte dan olis bovdejit sierra ráđđádallamiidda .
Invitasjon med en helhetlig redegjørelse for endringsforslaget ble sendt Sametinget i april 2011 .	Sámediggái sáddejedje bovdehusa ja ollislaččat čielggaduvvon árvalusrievdadusa cuoŋománus 2011 .
De ansatte på Reindriftsforvaltningen var da orientert om de planlagte endringene 4. april 2011 .	Boazodoallohálddahusa bargit ožžo dieđu plánejuvvon rievdadusain cuoŋománu 4. b. 2011 .
De varslede endringene innebærer at reindriften får en mer moderne og tidsriktig forvaltning som samtidig tar vare på evnen til å se næringens særegne behov .	Almmuhuvvon rievdadusat mielddisbuktet , ahte boazodoallu oažžu ođđaáigásaččat ja áigái heivvolaččat hálddahusa , mii seammás ain nagoda oaidnit ealáhusa erenoamáš dárbbuid .
Reindriftskompetansen på områdekontorene vil ikke forsvinne .	Guovllukantuvrraid boazodoallogelbbolašvuohta ii jávkka .
Overføringen av områdekontorene til fylkesmannen betyr at spørsmål vedrørende areal , miljø og reindrift blir bedre samordnet .	Guovllukantuvrraid sirdin fylkkamánnii mielddisbuktá , ahte areála- , biras- ja boazodoallogažaldagat buohtalastojuvvojit buorebut .
Ved at Reindriftsstyret videreføres med samme oppnevning som før , ivaretas også det samiske perspektivet i forvaltningen .	Boazodoallostivrra nammadit ain seammá láhkai go dássážii , vai dan láhkai váldet vuhtii maiddái sámi oainnuid .
Nå som reindriften gjennom 2007-loven har fått økt ansvar for interne anliggender , vil det nye systemet legge til rette for en god og hensiktsmessig forvaltning .	Dál , go boazodoallu lea 2007 lága vuođul ožžon eanet ovddasvástádusa siskkáldas áššiin , de ođđa vuogádat láhčá dilálašvuođaid buori ja ulbmillaš hálddahussii .
Reinkjøtt og marked Et velfungerende reinkjøttmarked er avgjørende for å nå de reindriftspolitiske mål .	Bohccobiergu ja márkan Bohccobiergomárkan ferte doaibmat bures , jos áigut juksat boazodoallopolitihka ulbmiliid .
Dette gjelder gjennom hele verdikjeden fra vidde til bord .	Dat guoská olles árvogollosii , duoddaris gitta beavdegurrii .
Etter ønske fra reindriftsnæringen selv ble målprisen for reinkjøtt opphevet i 2003 .	Boazodoalloealáhusa iežas sávaldaga vuođul heite stivremis bohccobierggu hatti 2003 .
Etter den tid har man hatt fri prisdannelse på reinkjøtt innenfor den beskyttelse som importvernet har gitt .	Dan maŋŋá bohccobierggu haddi lea ovdánan friija vuođu alde ja riikii buktima ráddjehusaid sujiin .
Markedstiltak er i utgangspunktet et ansvar for næringen og aktørene i verdikjeden .	Márkandoaimmaid ovddasvástádus gullá dábálaččat ealáhussii ja árvogollosa oasálaččaide .
Hovedgrunnen til dette er at oppfølgingen av reintallstilpasningen i deler av Finnmark krever en mer aktiv offentlig innsats .	Dan váldoággan lea , ahte Finnmárkku osiid boazologu heiveheapmi gáibida aktiivvalabbo almmolaš áŋgiruššama .
Med bakgrunn i en vanskelig markedssituasjon over lengre tid , er prisen på reinkjøtt redusert .	Márkandilli lea leamaš váttis guhkes áiggi , nuba bohccobierggu haddi lea njiedjan .
Prisreduksjonen har bidratt til at salget av reinkjøtt har økt vesentlig de siste månedene .	Hatti njiedjan lea váikkuhan dasa , ahte bohccobierggu leat vuovdán čielgasit eanet maŋimuš mánuid .
Framover vil det være sentralt å ta ut det verdiskapingspotensialet som ligger i reinkjøtt og biprodukter av rein .	Dás duohko lea váldobargun ávkkástallat bohccobierggu árvoráhkadanvejolašvuođaiguin ja bohcco oalgebuktagiiguin .
For å lykkes med dette arbeidet er det viktig å styrke reinkjøttbedriftene slik at både stabiliteten og volumet i leveransene øker .	Dainna lihkostuvvan eaktuda , ahte mii nannet bohccobiergofitnodagaid , nu ahte sihke stáđisvuohta ja doaimmahemiid hivvodat lassána .
Samtidig må høy kvalitet fortsatt stå sentralt .	Seammás ferte alla kvaliteahtta leat ain váldun .
Det må skje en produktutvikling som svarer på markedets krav og behov .	Buktaga galgá ovddidit nu , ahte dat vástida márkana gáibádusaide ja dárbbuide .
Det må etableres bedre distribusjonsløsninger for å sikre at reinkjøttet kommer ut til de betalingsvillige markedene .	Ferte ásahit buoret doaimmahančovdosiid , maiguin sihkkarastit , ahte bohccobiergu juksá márkaniid , mat leat gergosat máksit das .
I tillegg må det satses på økt markedskompetanse og markedsarbeid .	Dasa lassin ferte áŋgiruššamiiguin lasihit márkangelbbolašvuođa ja márkanbarggu .
Dette er avgjørende kunnskap for å overleve i et presset marked .	Dakkár máhtu haga ii ceavzze márkanis , mas lea garra gilvu .
Reindriften er i en unik situasjon hvor potensialet for etterspørsel er langt større enn potensialet for produksjon .	Boazodoalus lea áidnalunddot dilli , danin go bierggu jearru sáhttá lassánit ollu eanet go maid bierggu buvttadeapmi sáhttá .
I dette ligger det store muligheter for økt verdiskaping .	Dasa laktásit stuorra vejolašvuođat lasihit árvoháhkama čielgasit .
For og lykkes må reindriften utnytte de fortrinn de har i konkurransen om forbrukerne .	Jos dainna galggaš lihkostuvvat , de ferte boazodoallu ávkkástallat daid ovdamuniiguin , mat das leat , go gilvala geavaheddjiin .
Dette vil også bidra til en positiv utvikling av prisnivået for reinkjøtt .	Dat maid bijašii bohccobierggu haddedási rievdat rievttes guvlui .
Samfunnet for øvrig etterspør tjenester knyttet til blant annet reiseliv , læring og omsorg .	Servodaga eará osiin jerret bálvalusaid , mat laktásit mátkkošteapmái , oahppamii ja fuolaheapmái .
Reindriften har mange ressurser som kan utvikles på en mer systematisk måte for å imøtekomme dette behovet .	Boazodoalus leat ollu resurssat , maid sáhtášii ovddidišgoahtit vuogádatlaččat ja dan láhkai fállat dakkár bálvalusaid .
NRL og Sametinget er invitert med i et slikt arbeid .	Mii leat bovden NBR ja Sámedikki searvat ovddidanbargui .
Det er viktig at vil alle bidrar til at reindriften får utnyttet det potensialet som ligger i ressursene .	Lea mávssolaš , ahte mii buohkat bargat dan ovdii , ahte boazodoallu sáhttá geavahit ávkin vejolašvuođaid , mat dan resurssaide laktásit .
Bare da kan den fortsette som en livskraftig næring , og være en viktig samisk kulturbærer .	Easkka dalle dat sáhttá joatkašuvvat ceavzilis ealáhussan , ja leat mávssolaš sámi kulturguoddi .
Det arktiske landbruket Reindriften utgjør den mest særpregete delen av det vi kaller det arktiske landbruket .	Arktalaš eanandoallu Boazodoallu lea ereliiggán erenoamáš oassi das , maid mii gohčodit arktalaš eanandoallun .
Dette er landbruk i ytterkanten av det mulige .	Das geavahit eatnamiid dakkár diliin , main dat measta ii leat oba vejolašge .
Det er arealkrevende og ressurskrevende også på andre måter .	Dat gáibida viiddis guohtumiid ja muđuige ollu resurssaid .
Men det arktiske landbruket har også sine fortrinn – i tillegg til å skape menneskeføde av noe som i utgangspunktet ikke er spiselig .	Arktalaš eanandoalus leat dattetge maid iežas ovddut – dan lassin ahte das ráhkadit olbmui borramuša dakkáris , mii daninassii ii leat borahahtti .
Den arktiske kvaliteten må løftes fram .	Arktalaš kvaliteahta ferte čalmmustahttit .
Lyset , temperaturen , de rene omgivelsene og det kalde klimaet gir produkter med en helt særegen kvalitet og smak .	Čuovga , temperatuvra , buhtes biras ja galbma dálkkádat addet buktagiidda ereliiggán kvaliteahta ja máisttu .
Dette er unikt for det arktiske området og bør brukes for å utnytte potensialet for matproduksjon enda bedre .	Dat lea áidnalunddot arktalaš guvlui ja dan vejolašvuođaid berre geavahit , nu ahte borramušbuvttadeapmi šaddá ain buoret .
Vi vil videreutvikle de konkurransefortrinnene det arktiske landbruket har gjennom regional merkevarebygging .	Mii áigut ovddidit arktalaš eanandoalu gilvoovdamuniid ja ovddidit danin guovlludási mearkagálvvu .
Regjeringen viser at den vil satse på det arktiske landbruket både i nordområdemeldinga og i landbruks- og matmeldinga .	Ráđđehus čujuha sihke davviguovlluid dieđáhusas ja eanandoallo- ja biebmodieđáhusas dasa , ahte dat áigu áŋgiruššat arktalaš eanandoalu ovdii .
Framover blir det opp til det nordnorske landbruket å gripe mulighetene som finnes for den arktiske maten .	Boahtteáiggis leage dasto Davvi-Norgga eanandoalu bargu geavahit liibba ja vejolašvuođaid , mat arktalaš borramušas leat .
Samtidig må vi også være med på å sikre landbruket de arealressursene det trenger for å produsere etterspurt arktisk mat .	Seammás mii fertet sihkkarastit eanandollui eatnamiid , mat dárbbašuvvojit jerrojuvvon arktalaš borramuša buvttadeamis .
Et godt samspill for å finne gode løsninger for å utnytte de store arealene er helt avgjørende .	Dat ii leat vejolaš buori ovttasbarggu haga , mas gávdnat čovdosiid stuorra eananareálaid hárrái .
En satsing på arktisk landbruk forutsetter også at samspillet mellom næringsaktører , forvaltning og kunnskapsmiljø i nordområdene styrkes .	Go áŋgiruššat arktalaš eanandoalu ovdii , de fertet maid nannet davviguovlluid ealáhusaktevrraid , hálddahusa ja máhttobirrasa ovttasdoaibmama .
Vi vil derfor framover i samarbeid med disse aktørene lete spesielt etter hvordan vi kan :	Mii áigutge dás duohko ovttasbargat daid aktevrraiguin ja geahččat erenoamážit mo mii sáhttit :
Videreutvikle samarbeidet i hele verdikjeden for arktisk matproduksjon med sikte på økt innovasjon og konkurranseevne	Ovddidit ovttasbarggu olles arktalaš borramušbuvttadeami árvogollosis , ja nu lasihit innovašuvnna ja gilvalannávccaid
Sikre større kunnskapsoverføring til næringsutøverne gjennom bedre rådgivningstjenester som kan gi økt utnyttelse av ressursene og bruk av ny teknologi	Buoret rávvenbálvalusaiguin sihkkarastit , ahte ealáhusbargit ožžot eanet dieđuid , maid vuođul sii buorebut sáhttet ávkkástallagoahtit resurssaiguin ja geavahišgoahtit ođđa teknologiijaid
Utvikle arktisk kvalitet som merkevare og bærekraftige strategier for profilering og markedsføring av arktiske produkter og tjenester .	Ovddidit arktalaš kvaliteahta mearkagálvun ja nana strategiijaid , maiguin profileret ja márkanfievrridit arktalaš buktagiid ja bálvalusaid .
Vi trenger enda flere dyktige matprodusenter som investerer sine personlige ressurser og involverer familie og nærmiljø for å satse på matproduksjonen .	Mii dárbbašit ain eanet čeahpes borramušbuvttadeddjiid , geat investerejit persovnnalaš resurssaideaset ja fátmmastit bearraša ja lagašbirrasa áŋgirušadettiineaset borramušbuvttadeami ovdii .
Vi skal sikre at utøverne i primærproduksjonen , matforedlingen og forvaltningen , har god nok kompetanse til stadig å utvikle seg og bli bedre .	Mii áigut sihkkarastit , ahte vuođđobuvttadeddjiin , biepmuid viidáseappot ovddideddjiin ja hálddahusa bargiin lea doarvái gelbbolašvuohta , nu ahte sii sáhttet čađat ovdánit ja čeahpput .
Trygg mat , god dyrevelferd og topp dyrehelse Men uansett hvor i landet produksjonen finner sted : All mat i Norge skal være trygg .	Sihkkaris borramuš , elliid buorre dilli ja nana dearvvašvuohta Dasa geahčakeahttá , guđe guovllus riikka mii buvttadit : Buot Norgga borramuš galgá leat sihkar .
Det kommer ikke av seg selv , men krever systematisk arbeid .	Nu ii šatta ieš alddes , muhto vuogádatlaš bargguin .
Vi vektlegger å forebygge framfor å behandle , og det gir resultater .	Mii oaivvildit mávssolažžan bargat áššiiguin ovddalgihtii , dan sadjái go divvut maŋŋá .
Plantehelse , god dyrehelse og dyrevelferd er grunnlaget for både mattrygghet og en kostnadseffektiv og bærekraftig matproduksjon .	Šattuid dearvvašvuohta , elliid nana dearvvašvuohta ja elliid buorre dilli leat sihke borramušsihkarvuođa vuođđun ja goluid dáfus beaktilis ja nana borramušbuvttadeami vuođđun .
Matnasjonen Norge Ikke bare er den bærekraftig i med tanke på dyrehelse , dyrevelferd og miljø .	Borramušriika Norga Norgga borramuškultuvra ii leat nanus dušše elliid dearvvašvuođa , buorre dili ja birrasa dáfus .
Også den norske matkulturen har internasjonal bærekraft .	Das lea maid riikkaidgaskasaš beaggin .
Det har også kvaliteten på norske matvarer .	Norgga borramušgálvvuin lea kvaliteahtta .
Den franske superchef Paul Bocuse fra Lyon har opparbeidet seg ry for sin kokkekonkurranse Bocuse d ’ Or som kokkenes individuelle verdensmesterskap .	Fránskka lyonlaš meašttirkoahkka Paul Bocuse lea šaddan beakkán koahkkagilvvustis Bocuse d , ’ Or mii adnojuvvo koahkaid individuála máilmmimeašttirvuođagilvun .
Han framhever norsk lam for å være verdens beste .	Son oaivvilda norgga lábbábierggu máilmmi buoremussan .
Norsk lam henter i likhet med reinen mye av sin næring i utmarksbeitet .	Norggas lábbát guhtot ja ožžot eanaš ealáda meahcceguohtumiin , nu mo bohccotge .
Det er forklaringen på at det norske lammet er så spesielt .	Dan geažil norgga lábbábiergu lea nu erenoamáš .
Naturressursene , råvarene , det nordiske klimaet og de store sesongvariasjoner er utgangspunktet for den norske matkulturen og det nordiske kjøkkenet .	Luonddu valljodagat , ávdnasat , davviguovlluid dálkkádat ja áigodagaid čielga molsašuddan addet vuođu norgga borramuškultuvrii ja davviriikkalaš gievkkanii .
Maten er et viktig kontaktpunkt i samfunnet og en del av vår felles kulturarv .	Borramuš lea servodaga mávssolaš čanussadji , ja okta mávssolaš kulturárbámet oassi .
Endringene i det norske samfunnet speiles i matkulturen vår .	Norgga servodaga rievdadusaid vuohttá min borramuškultuvrras .
Vi er blitt mer kvalitetsbevisste og opptatt av matens historie og opprinnelse .	Mii leat šaddan diđolaččabut kvaliteahta hárrái ja beroštit eanet das , ahte gos ja man láhkai borramuš midjiide boahtá .
Og norsk matkultur er et utgangspunkt for innovasjon i næringen .	Norgga borramuškultuvra vuolggaha maid innovašuvnna ealáhussii .
Vi er velsignet med mange dyktige kokker som sammen med flere løfter fram de norske matskattene .	Min sivdnádussan leat ollu čeahpes málesteaddjit , geat ovttas loktejit oidnosii norgga borramušártnaid .
Vi er den fremste matnasjonen i Norden .	Mii leat davviriikkaid njunnošis borramušnašuvdnan .
Nå er målet å etablere våre matopplevelser i verdenstoppen .	Dál min ulbmil lea oažžut iežamet borramušvásáhusaid cieggat máilmminjunnošii .
En kjele bidos servert ute på Vidda inngår absolutt blant slike opplevelser .	Biđusruitu duoddaris gullá ollásit dakkár vásáhusaid searvái .
Unike Smaksopplevelser Varanger vilt i Bugøynes leverer varer som er godkjent av Matmerk som spesialiteter .	Áidnalunddot máistovásáhusat Buođggáid Varanger vilt doaimmaha gálvvuid , maid Matmerk lea dohkkehan erenoamášvuohtan ( spesialitehtan ) .
Det samme gjør Nordlysmat i Alta .	Nu dahká maid Álaheaju Nordlysmat .
Slike matspesialiteter er etterspurte , viser de ferskeste tallene fra Matmerk .	Dakkár erenoamáš borramušaid ohcalit , čájehit Matmerk varraseamos logut .
Omsetningen av norske matspesialiteter økte med 13 % fra september 2010 til september 2011 år , en vekst som er tre-fire ganger større vekst enn i totalmarkedet for mat og drikke .	Norgga erenoamáš borramušaid vuovdin lassánii 13 % čakčamánus 2010 gitta čakčamánnui 2011 , dat lea golbma dahje njeallje geardde eanet go borramuš- ja juhkamušmárkan muđui .
Dette er klar tale fra forbrukerne : De vil ha mangfold !	Geavaheaddjit almmuhitge čielgasit : Sii háliidit máŋggabealatvuođa !
Enten det er Nordlysgløgg fra Alta , Gulløye fra Nord-Norge eller ytrefilét av rein fra Varanger , er forbrukerne villige til å betale for den kvaliteten de opplever slike matvarer har .	Leaš dal sáhka Álaheaju Nordlysgløggas , Davvi-Norgga Gulløyes dahje Várggáid bohcco savodeahkis , de leat geavaheaddjit gergosat máksit kvaliteahtas , maid sii vásihit dakkár borramušgálvvuin .
Denne etterspørselen etter identitet og det unike , gir landbruket muligheter for regional utvikling .	Go olbmot ohcalit identitehta ja áidnalunddot borramuša , de dat addá eanandollui vejolašvuođa ovdánahttit guovlluid .
Den norske forbrukeren er villig til å betale for god kvalitet og unike smaksopplevelser .	Norgga geavaheaddji lea gearggus máksit buori kvaliteahtas ja áidnalunddot máistovásáhusain .
Den norske forbrukeren er stolt av norsk lokalmatproduksjon .	Norgga geavaheaddji lea čeavlái norgga báikkálaš borramuša buvttadeamis .
Lokalmatprogrammet er vårt viktigste verktøy for å utvikle matområdet i Norge .	Báikkálaš borramuša prográmma lea min mávssoleamos reaidu , mainna ovddidit Norgga borramušsuorggi .
Hele programmet hviler på tre pilarer som til sammen gir en helhetlig plattform : bedriftsstøtte , kompetanse og omdømmebygging .	Olles prográmma vuođđuduvvá golmma oassái , main šaddá ollislaš geađgejuolgi : fitnodatdoarjja , gelbbolašvuohta ja beaggima ovddideapmi .
Målet er å bidra til økt verdiskaping og bedre lønnsomhet for produsentene .	Min ulbmil lea bargat dan ovdii , ahte árvoráhkadeapmi lassána ja buvttadeami gánneheapmi buorrána .
Siss Heidi Hansen er et godt eksempel på det med unike smaker .	Siss Heidi Hansen lea buorre ovdamearka , go lea sáhka áidnalunddot máisttuin .
Hun er fra Rolvsøy i Måsøy kommune i Finnmark , en times båttur nordøstover fra Hammerfest .	Son lea eret Gádde-Iččáin Málatvuomi gielddas , Finnmárkkus . Feargamátki Hámmárfeasttas davvenuorttas ádjána sullii diimmu .
Der produserer hun blant annet honning og luksusmulter som i sjøsprøyt og midnattssol langsomt har vokst seg til små smaksekspolosjoner .	Doppe son buvttada earret eará honnega ja ereliiggán fiinna luopmániid , mat mearragáttis , gaskaija beaivvážis leat gulul láddan erenoamáš máistobáhkkan .
Mer eksklusivt får du det ikke .	Erenoamážat ii sáhte šaddat .
Siss Heidi Hansen har grepet mulighetene , og har skapt seg et levebrød basert på det Arktiske landbrukets fortrinn og mulighetene i utmarksnæringen .	Siss Heidi Hansen lea oaidnán vejolašvuođaid , ja lea ásahan alcces eallinlági arktalaš eanandoalu ovdamuniin ja meahcceealáhusaid vejolašvuođaiguin .
Dette er ingen enkel løsning .	Dat ii leat álkes čoavddus .
Den er ikke for alle .	Dat ii heive buohkaide .
Men det er en løsning for noen .	Muhto muhtumiidda gal .
Bedre gjennom samarbeid De siste årene har samarbeid vært helt sentralt i alt arbeid vi gjør innenfor Lokalmatprogrammet .	Buoret ovttasbargguin Maŋimuš jagiid lea ovttasbargu leamaš váldun buot Báikkálaš borramuša prográmma doaimmain .
Den norske standen på Grüne Woche i Berlin hver januar er et godt eksempel på et slikt stort samarbeidsprosjekt der også Finnmark ofte er representert .	Norgga vuovdinbeavddit Berlina Grüne Woches ođđajagemánus lea maid buorre ovdamearka dakkár stuorra ovttasbargoprošeavttas , mas maiddái Finnmárku lea dávjá mielde .
Jeg er overbevist om at de produsentene som greier å samarbeide regionalt , er de som lykkes best i markedet .	Jáhkán nannosit , ahte buvttadeaddjit , geat nagodit ovttasbargat guovllu dásis , lihkostuvvet buoremusat márkanis .
Det er rikelig med belegg fra andre land for en slik påstand – for eksempel fra området rundt Parma-området i Italia .	Maiddái eará riikkaid vásáhusat dorjot mu čuoččuhusa , gehččot ovdamearkka dihte Italia Parma-guovllu , mas leat dahkan sihke parmesánavuosttá ja pármasáltečoarbbealbierggu máilmminamman .
Der har de gjort verdensnavn av både parmesanost og parmaskinke .	Mun lean beassan guorahallat dan seammá máŋgga oktavuođas . ”
Lofoten mat ” et annet eksempel på hvordan man gjennom samarbeid kan spille hverandre bedre .	Lofoten mat ” lea nubbi ovdamearka , mii čájeha , ahte ovttasbarggus lea goabbáige ávki .
Det handler ikke om at man ikke skal konkurrere .	Ii leat sáhka das , ahte ii galgga gilvalit .
Det handler om å ” ta en Eggen ” – å spille hverandre bedre .	Muhto galgat dahkat nu mo Eggen ávžžuha – speallat ovttas nu ahte goabbáge šaddá buorebun
Løft for bygdenæringer Jeg nevnte næringskombinasjoner tidligere .	Giliealáhusat ovdánit Namuhin eske lotnolasealáhusaid .
Det er et økende marked for unike smaker og opplevelser .	Áidnalunddot máisttuid ja vásáhusaid márkan viidu .
Landbruket må gripe denne muligheten , for markedet er der .	Eanandoallu ferte geavahit dan vejolašvuođa , danin go márkan lea gearggus .
Dette kan være alt fra	Sáhttá leat sáhka
produksjon av matspesialiteter ,	erenoamáš borramušaid buvttadeamis ,
naturbasert reiselivstilbud ,	bivddu ja guolásteami láigobuktagiin ,
vann- og vindkraftproduksjon	čáhce- ja bieggafámu buvttadeamis
og tjenester innenfor utdannings- , oppvekst- , helse- og omsorgssektoren .	ja bálvalusain , mat gusket oahpahussii , bajásšaddamii , dearvvašvuođa- ja fuolahansuorgái .
I meldinga kaller vi dette ” bygdenæringer ” .	Dieđáhusas mii gohčodit daid ” giliealáhussan ” .
Bygdenæringene er en viktig del av det brede landbruksbegrepet og gir økt aktivitet over hele landet	Giliealáhusat leat eanandoalu viiddis doahpaga mávssolaš oassi ja dat bohciidahttet eanet doaimmaid miehtá riikka .
Vi skal løfte bygdenæringene	Mii galgat ovddidit giliealáhusaid .
Vi skal bidra til at de kan øke verdiskapingen basert på egne ressurser og på de muligheter som finnes i markedet .	Mii galgat bargat dan ovdii , ahte sii sáhttet lasihit árvoráhkadeami iežaset resurssaiguin ja daid vejolašvuođaiguin , mat márkanis leat .
Moderne eiendomspolitikk og attraktive boplasser En nøkkelfaktor for å utnytte ressursene på norske landbrukseiendommer er eiendomspolitikken .	Ođđaáigásaš opmodatpolitihkka ja bivnnuhis ássansajit Opmodatpolitihkka lea čoavddafáktor , go áigut oažžut ávkki Norgga eanandoalloopmodagaid resurssain .
Regjeringen foreslår flere grep for å modernisere eiendomspolitikken .	Ráđđehus árvala ođasmahttit opmodatpolitihka máŋgga láhkai .
Vi vil gjøre det lettere å utnytte eiendommens verdier .	Mii háliidit ahte galgá leat álkit ávkkástallat opmodaga árvvuiguin .
Og vi skal styrke eiendomsretten .	Mii háliidit maid nannet opmodatrievtti .
Vi vil gjøre det lettere å dele fra attraktive tomter for at flere skal få muligheten til å finne sin drømmeplass i Distrikts-Norge .	Mii háliidit dahkat álkibun laiget opmodagas bivnnuhis huksensajiid , nu ahte eambbosat besset gávdnat Guovlo-Norggas iežaset saji , gos ollašuhttit niehkuset .
Vi vil gjøre det lettere for dem som vil satse på jordbruket , å få kjøpt de arealene de driver .	Mii háliidat álkidahttit sin dili , geat duođas háliidit bargat eanandoaluin , vai sii besset oastit eatnamiid , maiguin sii barget .
Vi vil ha ned omfanget av leiejord .	Mii háliidit geahpedit eatnamiid láigoheami .
Det skal bli lettere for ungdom å komme inn i næringa .	Nuoraide galgá leat álkit beassat ealáhussii .
Vi vil legge grunnlag for mer rasjonelle driftsenheter i skogen , slik at det blir mer attraktivt å drive effektivt .	Mii háliidit bargat dan ovdii , ahte vuovddi doaibmaovttadagat šaddet rationálabut , nu ahte šaddá bivnnuhut bargat beaktilit .
Befolkningen øker .	Ássiidlohku lassána .
Behovet for norsk matproduksjon er større enn på lang tid .	Norggas dárbbašit eanet borramušbuvttadeami , go guhkes áigái .
Dette forutsetter langsiktighet .	Dat eaktuda ahte plánet guhkes áiggi ovddos guvlui .
Dette forutsetter en ambisiøs og fast politikk .	Dat eaktuda gudneáŋgiris ja bistevaš politihka .
Derfor legger vi med denne landbruks- og matmeldingen opp til :	Danin mii dán eanandoallo- ja borramušdieđáhusas áigut :
En stor økning i norsk matproduksjon .	Lasihit norgga borramušbuvttadeami ollu .
Vi skal legge vekt på bruk av norske ressurser .	Mii deattuhit norgga resurssaid geavaheami .
For å få det til skal vi ha et variert landbruk over hele landet .	Dan lihkostuvvan eaktuda , ahte olles riikkas lea máŋggabealat eanandoallu .
Med dette er regjeringens nye stortingsmelding om landbruks- og matpolitikken servert .	Dáid sániiguin lean dárjon didjiide ráđđehusa ođđa stuorradiggedieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra .
Velbekomme !	Lehket buorit !
Tale / artikkel , 21.02.2012	Sárdni / artihkal , 21.02.2012
Av : Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk	Eanandoallo- ja biebmoministtár Lars Peder Brekk
Presentasjon av Melding til Stortinget om landbruks- og matpolitikken på åpent folkemøte i Karasjok	Stuorradiggedieđáhus eanandoallo- ja biebmopolitihka birra - rabas álbmotčoahkkin Kárášjogas
Tale : ” Velkommen til bords ! ”	Sáhkavuorru : ” Bures boahtin beavdái ! ”
Av : Landbruks- og matminister Lars Peder Brekk	Ságasteaddji : Eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk
Takk for denne anledningen til å presentere den nye meldinga om landbruks- og matpolitikken for Sametinget .	Buorre beaivvi . Giittán , go beasan ovdanbuktit ođđa eanandoallo- ja biebmopolitihka dieđáhusa Sámediggái .
Jeg håper denne dagen kan bidra til å styrke samarbeidsforholdene og rydde unna misforståelser .	Sávan , ahte mii odne nagodit nannet ovttasbargodili ja jávkadit boasttuáddejumiid .
Regjeringen har lagt fram historiens første helhetlige landbruks- og matmelding .	Ráđđehus lea ovdanbuktán historjjá vuosttaš ollislaš eanandoallo- ja biebmodieđáhusa .
Hele verdikjeden er samlet i en melding til Stortinget som beskriver hvilke utfordringer Regjeringen mener og bør løses .	Olles árvogoallus lea čohkkehuvvon stuorradiggedieđáhussii , mii govvida guđe hástalusaid Ráđđehus oaivvilda min galgat čoavdit .
Dette er en melding om mat , jordbruk , skog , reindrift , bygdenæringer , kunnskap , dyrevelferd , innovasjon , industri og distriktspolitikk .	Dieđáhus gieđahallá biepmu , eanandoalu , vuovddi , boazodoalu , giliealáhusaid , máhtu , elliid buorredili , innovašuvnna , industriija ja guovlopolitihka .
Meldinga angir hvilken retning regjeringen og regjeringspartiene mener politikken skal utvikle seg langs .	Dieđáhus almmuha guđe guvlui ráđđehus ja ráđđehusa bellodagat oaivvildit , ahte politihka galgá ovddidit .
Det er ikke et oppskrifthefte med ferdige løsninger .	Dat ii leat rávagirji , mas leat gárvves čovdosat .
Matsikkerhet Verdens matvarepriser er rekordhøye .	Biebmosihkkarvuohta Máilmmi borramušhattit leat alibut , go goassige .
Det bor 7 milliarder på jorda nå .	Máilmmis leat dán áigge 7 miljárdda ássi .
I 2050 er vi flere enn 9 milliarder her på jorda .	2050 mii leat eanet go 9 miljárdda olbmo dán eananspáppas .
Alle har krav på nok , trygg og næringsriktig mat .	Buohkain lea vuoigatvuohta oažžut doarvái , sihkkaris ja bipmosiid dáfus buori borramuša .
Aldri før har jorda brødfødd så mange mennesker , men aldri før har så mange mennesker følt matsikkerheten truet .	Eananspábba ii leat goassige ovdal biebman nu ollugiid go dál , muhto goassige eai leat maid nu ollugat dovdan , ahte sis váilu borramuš .
1 milliard er sultne eller feilernærte .	Miljárda olbmo nelgot dahje gillájit boasttulágan biepmus .
Folk er villige til å bruke sterke midler for å skaffe mat .	Olbmot leat gergosat dahkat ollu vai ožžot borramuša .
Det har vi sett eksempler på det siste året .	Das mii leat oaidnán ovdamearkkaid vássán jagi áigge .
Derfor er matsikkerhet et viktig tema , både nasjonalt og internasjonalt .	Danin borramušsihkarvuohta lea mávssolaš fáddá , sihke riikka dásis ja riikkaidgaskasaččat .
Alle stater har gjennom FN forpliktet seg til å sørge for matsikkerhet for sine innbyggere .	Buot stáhtat leat ON bokte geatnegahttán iežaset fuolahit ássiideaset borramušsihkarvuođas .
Verdens matvareorganisasjon , FAO sier den globale matproduksjonen må opp med 70 prosent innen 2050 .	Máilmmi borramušgálvoorganisašuvdna FAO dadjá ahte máilmmiviidosaš borramušbuvttadeami ferte lasihit 70 proseanttain ovdal 2050 .
Dette er en av de største utfordringene i vår tid og danner et viktig bakteppe for utviklingen av den nasjonale landbrukspolitikken og den framtidige matproduksjonen i Norge .	Dat gullá iežamet áiggi stuorra hástalusaide , ja lea mávssolaš atnit dan mielas , go ovddidit riikamet eanandoallopolitihka ja Norgga borramušbuvttadeami boahtteáiggi .
Knapphet på ressurser og et klima i faretruende rask endring , gjør det vanskeligere og dyrere å produsere mat .	Resurssaid vánisvuohta ja dálkkádat , mii issoras leavttuin rievdá , váttásmahttá ja divrudahttá borramuša buvttadeami .
Jordas produksjonsevne må utnyttes der den finnes og effektiviteten bedres verden over .	Seammás mii diehtit , ahte go buvttadišgoahtit eanet borramuša , de luoitigoahtit maid áibmui eanet dálkkádatgássaid .
Derfor er det viktigste målet i denne meldinga , at matproduksjonen i Norge skal øke i takt med befolkningsveksten i landet – altså om lag en prosent i året .	Danin dán dieđáhusa mávssoleamos ulbmil lea lasihit Norgga borramušbuvttadeami dan mađe , maid riikka ássiidlohku lassána – nappo sullii ovtta proseantta jahkái .
Befolkningsvekst i Norge I 2030 vil vi være 6 millioner nordmenn .	Norgga ássiidlohku lassána 2030 Norggas leat 6 miljovnna ássi .
I disse dager runder vi 5 millioner .	Dáid beivviid ássiidlohku badjána 5 miljovdnii .
20 % på 20 år er ett av de mest ambisiøse produksjonsmålene vi har hatt i landbrukspolitikken .	20 % 20 jagis lea min eanandoallopolitihka stuorámus buvttadanulbmil dássážii .
Derfor må vi utnytte ressursene vi har , og sørge for høyest mulig produksjon av de landbruksvarene vi kan produsere nasjonalt .	Danin mii fertet geavahit iežamet resurssaid , ja buvttadit nu ollu go sáhttit daid eanandoallogálvvuid , maid mii riikka siste sáhttit buvttadit .
Derfor er viktig å legge til rette for det grovfôrbaserte landbruket i Finnmark .	Danin lea mávssolaš láhčit dilálašvuođaid Finnmárkku eanandollui , mas geavahit roava fuođđariid .
Dette grovfôret er ingen ressurs om det ikke finnes drøvtyggere som kan omdanne det til menneskemat .	Roava fuođar ii leat resursa , jos eai leat smirezastit , mat dan rievdadit olbmo borramuššan .
Norge trenger mye mer mat !	Norga dárbbaša ollu eanet borramuša !
Den maten folk vil ha !	Borramuša , maid olbmot háliidit !
Regjeringens mål er å ta like stort ansvar for å produsere mat til egen befolkning – uavhengig av nordmenns matseddel og befolkningsvekst .	Ráđđehusa ulbmil lea váldit seammá stuorra ovddasvástádusa iežas álbmoga borramuša buvttadeamis – geahčakeahttá dasa , maid norgalaččat borret ja geahčakeahttá dasa , ahte ássiidlohku stuorru .
Med vekt på å bruke norske ressurser .	Deattuhit norgga resurssaid geavaheami .
Regjeringen peker spesielt på grovfôr og beite .	Ráđđehus čujuha erenoamážit roava fuođđariidda ja guohtumiidda .
Vi skal produsere mer av alt det er naturgitte forhold for å produsere i Norge – som melk , kjøtt , egg , ost , poteter og grove grønnsaker .	Mii galgat buvttadit eambo daid buktagiid , maidda Norgga luondu fállá vejolašvuođaid – nu movt mielkki , bierggu , maniid , vuosttá , buđehiid ja roava ruotnasiid .
Mange slike varer er vi nesten sjølforsynte med i dag .	Ollu dakkár borramušgálvvuid mii jo measta buvttadit doarvái dán áigge .
Målet er å bevare den situasjonen .	Ulbmil lea ahte dilli joatkašuvvá .
Vi står også overfor valget mellom å produsere i Norge delvis basert på import av råvarer , eller å importere ferdig mat vi har forutsetning for å produsere selv .	Mii fertet maid válljet buvttaditgo mii Norggas ja buktit oasi ávdnasiin eará riikkain , vai buktitgo mii riikii gárvves borramuša , maid livččiimet iežage sáhttán buvttadit .
Jeg foretrekker å produsere mest mulig her hjemme .	Mun goit vállješin buvttadit ruovtturiikkas nu ollu , go sáhttit .
Å bare importere noen av råvarene er bedre enn å importere ferdigvarer i sin helhet , produsert med utenlandske råvarer og utenlandsk arbeidskraft .	Lea buoret buktit eará riikkain dušše muhtin ávdnasiid , go ahte buktit ollásit gárvves gálvvuid , mat leat buvttaduvvon olgoriikka ávdnasiin ja olgoriikka bargofámuin .
Matindustrien skal vokse Dersom dette skal være mulig må også norsk matindustri vokse .	Borramušindustriija galgá viidut Dat eaktuda norgga borramušindustriija viiduma .
Primærproduksjon og videreforedling er gjensidig avhengig .	Vuođđobuvttadeapmi ja vuođđobuktagiid viidáseappot ovddideapmi leat sorjavaččat nubbi nuppis .
Bonden må få solgt maten han produserer .	Boanda ferte beassat vuovdit borramuša , maid son buvttada .
Industrien og industriarbeideren er avhengig av norske råvarer for å ha virksomhet i Norge .	Industriija ja industriijabargi dárbbašit norgga ávdnasiid , vai sáhttet doaimmahit bargguset Norggas .
Og hele denne viktige verdikjeden er avhengig av et sterkt importvern .	Seammás norgga borramušindustriija ferte olles áigge geahččalit birget gilvvus olgoriikkaiguin .
Samtidig må den norske matindustrien hele tiden leve med konkurransen fra utlandet .	Mávssolaš čoavddasánit dan oktavuođas leat riikii buktima earit ( importaearit ) ja rádjegávppašeapmi .
Importkvoter og grensehandel er viktige stikkord . Sikre og utvikle den norske matmodellen Den norske matmodellen er basert på et sterkt importvern , samarbeid mellom myndigheter og næring og et samvirke som tar ansvar .	Sihkkarastit ja ovddidit norgga borramušmálle Norgga borramušmálle vuođđun lea , ahte mii ráddjet riikii buktima ( importta ) nannosit , eiseválddit ja ealáhus ovttasbarget ja ahte mis lea searválasdoaibma ( samvirke ) , mii váldá ovddasvástádusa .
Slik skal det fortsatt være .	Nu galgá ain leat .
Regjeringen skal utnytte det handlingsrommet vi har i den gjeldende WTO-avtalen for å sikre et fortsatt sterkt importvern .	Ráđđehus galgá atnit ávkki doaibmamunis , mii mis lea gustovaš WTO-soahpamuša olis , ja dan vuođul sihkkarastit riikii buktima ráddjehusaid viidáseappotge .
Norsk matproduksjon er et samarbeidsprosjekt mellom næringa og staten .	Norgga borramušbuvttadeapmi lea ealáhusa ja stáhta ovttasbargoprošeakta .
I mer enn 60 år er de økonomiske rammene blitt lagt på plass gjennom jordbruksoppgjøret .	Eanet go 60 jagi leat ruđalaš rámmaid mearridan eanandoallošiehtadusain .
Regjeringen vil holde fram med å inngå årlige jordbruksavtaler med landbruket .	Ráđđehus áigu ain viidáseappotge dahkat jahkásaš eanandoallošiehtadusaid eanandoaluin .
I 80 år har norske bønder samarbeidet gjennom samvirket for å sikre avsetning av sine produkter .	Norgga boanddat leat 80 jagi ovttasbargan searválasfitnodagaid ( samvirke ) olis , ja leat dan láhkai sihkkarastán buktagiiddiset vuovdima .
Samvirkene tar ansvar og gjør det mulig for bønder over hele landet å få levert produktene sine til rette priser .	Searválasfitnodagat váldet ovddasvástádusa ja daid vehkiin buot riikka boanddat besset doaimmahit buktagiiddiset rievttes haddái .
Inntekt Det mest avgjørende for å rekruttere ungdom inn i landbruksnæringene og holde i gang produksjonen , er inntektsnivået .	Boađut Mávssoleamos ášši , man vuođul nuorat válljejit bargagohtetgo sii eanandoalloealáhusain ja jotketgo sii buvttademiin , lea boađuid sturrodat .
Regjeringen har arbeidet systematisk med å forbedre inntektsmulighetene i næringa .	Ráđđehus lea bargan vuogádatlaččat ealáhusa boahtovejolašvuođaid buoridemiin .
Så langt har vi oppnådd å gi landbruket muligheten til den samme økningen som andre grupper har hatt , målt i kroner .	Dássážii mii leat olahan dan muddui , ahte leat addán eanandollui vejolašvuođa seammá lasáhussii , mii earáge joavkkuin lea leamaš , go dan mihtida kruvnnuiguin .
Fra 2006 og til 2012 er de gjennomsnittlige inntektsmulighetene økt med om lag 110.000 kr / årsverk eller 70 % .	2006 rájes gitta 2012 rádjái leat gaskamearálaš boahtovejolašvuođat lassánan sullii 110.000 kr / jahkebargu dahje 70 % .
Denne politikken vil Regjeringen videreutvikle .	Dán politihka ráđđehus áigu ovddidit ain viidáseappot .
Investeringer Vi skal gjøre det lettere å foreta nødvendig oppgradering .	Háhkamat Mii áigut álkidahttit dárbbašlaš ođastusaid dahkama .
Vi har hevet avskrivingssatsen for husdyrbygg og bygg med kort levetid .	Mii leat lokten návehiid ja oanehis áiggi visttiid vuolidahttinmeriid .
Vi har innført skattefri BU-støtte i det distriktspolitiske virkeområdet og forbedret muligheten for å drive leiekjøring med gårdens redskap .	Mii leat ásahan vearuhis giliovddidandoarjaga guovllupolitihkalaš doaibmaguovllus ja buoridan vejolašvuođa vuodjit earáid ovddas dálu reaidduiguin .
Til sammen er inntektseffekten av disse skattegrepene 300 millioner kroner , bare det første året .	Dáid vearrodoaimmaid váikkuhus boađuide lea 300 miljovnna kruvnno , vuosttaš jagi . Doaimmaid árvu lassána dasto maŋit jagiid .
Og verdien av tiltakene kommer til å øke i årene som kommer .	Finnmárkku eanandoalus dárbbašuvvojit stuorra háhkamat .
Disse virkemidlene hjelper – her som i resten av landet .	Gaskaoamit veahkehit – dáppe nu mo riikka earáge guovlluin .
Landbruk over hele landet For jordbruksjorda må utnyttes der den er .	Eanandoallu riikka buot osiin Eanandoalloeatnamiid ferte geavahit doppe gos dat leat .
Vi trenger både de store og de små brukene .	Mii dárbbašit sihke stuorra ja unna dáluid .
Vi trenger korngårdene på Østlandet , kaldfjøset i Varanger og saueprodusentene som henter ut mer mat fra utmarksbeitet enn noen andre husdyr .	Mii dárbbašit Østlándda gordnedáluid , Várggáid čoaskanávehiid ja sávzabuvttadeddjiid , geat rievdadit meahcceguohtumiid borramuššan áibbas eará dásis , go makkárge eará šibitdoallit .
Vi trenger de mindre brukene med utpreget satsing på kreative næringskombinasjoner .	Mii dárbbašit unnit dáluid , main bidjet návccaideaset hutkás lotnolasealáhusaide .
Kombinasjonen av fjordfiske og sauedrift i fjordområene i Nesseby er ett eksempel .	Ovdamearkka dihte Unjárgga vuotnaguovlluin ovttastahttet vuotnabivddu ja sávzadoalu .
Det skal sies at de har fått kongekrabben servert som en uventet og i utgangspunktet uønsket ressurs .	Ferte dadjat , ahte sii leat ožžon gonagasreappá vuorddekeahtes valljodahkan , maid álggus eai oba sávvange .
Men slik er det i disse strøkene .	Muhto nu lea dán guovllus .
Vi må utnytte det som finnes av ressurser i naturen .	Mii fertet ávkkástallat buot luonddu valljodagaiguin .
Landbrukspolitikk som treffer Derfor må sikre at vi dyrker korn det er mulig , og vi utvikle en mer regionalt tilpasset landbruks- og matpolitikk der det er nødvendig .	Eanandoallopolitihkka , mii doaibmá Danin mii fertet sihkkarastit , ahte mii gilvit gortni doppe gos dat lea vejolaš , ja ovddidit guvlui heivvolabbo eanandoallo- ja borramušpolitihka dohko gos dat dárbbašuvvo .
For å få til det , foreslår regjeringen tre grep .	Vai lihkostuvašeimmet , ráđđehus árvala golbma ášši .
Vi utvikler en tydeligere distriktsprofil i de nasjonale ordningene , en forsterket regionalisering av utviklings- og investeringsvirkemidlene og en mer områderettet innsats .	Mii ovddidit čielgasut guovlluprofiilla riikkaviidosaš ortnegiidda , nannet ovddidan- ja háhkangaskaomiid čielgaseappot guovlluide heivvolažžan ja áŋgiruššat čielgaseappot sierra guovlluid ovdii .
Tydeligere distriktsprofil i nasjonale ordninger Finnmark er ikke alene om å ha et spredt landbruk som synes å være i tilbakegang .	Riikkaviidosaš ortnegiid čielgasut guovlluprofiila Finnmárku ii leat áidna guovlu , mas eanandoallu lea bieđgguid ja orru geahppáneamen .
Også utviklingen i deler av Agder , / Telemark kyst- og fjordstrøkene på Vestlandet , Nord-Norge og fjellområdene er bekymringsfull .	Maiddái muhtin guovlluid ovdáneapmi Agderis , / Telemárkkus Vestlándda riddo- ja vuotnaguovlluin , Davvi-Norggas ja duottarguovlluin fuolastuhttá .
Deler av disse områdene har få bruk igjen i drift , avstanden mellom brukene øker , og jordbruksarealet i drift blir mindre .	Muhtimiin dáin guovlluin leat unnán dálut šat doaimmas , dáluid gaska lassána , ja daid eanandoalloeatnamiid viidodat , mii geavahuvvo , geahppána .
For å imøtekomme dette skal det legges mer vekt på innretningen ut fra distriktspolitiske hensyn slik dette er målrettet gjennom de distriktspolitiske virkeområdene .	Dan geažil deattuhuvvo , ahte ortnegiid galgá heivehit guovllupolitihkalaččat , nu go guovllupolitihkalaš doaibmaguovlluid ulbmiliin nannejuvvo .
Forsterket regionalisering Det skal gis økt handlingsrom til regionalt nivå , og overføres mer midler fra nasjonalt til regionalt nivå .	Nannet guovlluide heiveheami Guovllu dásis galget oažžut buoret doaibmanmuni , ja galgá sirdit eanet ruđaid riikka dásis guovllu dássái .
Vi oppretter Regionale bygdeutviklingsprogram som skal bestå av midler til næringsutvikling , regionale miljøtiltak og skogtiltak .	Mii ásahit guovllu dási giliovddidanprográmmaid , main juolludit ruđa ealáhusaid ovddideapmái , guovlluid birasdoaimmaide ja vuovdedoaimmaide .
Områderettet innsats Områder av landet der folketallet er i tilbakegang og landbruket spiller en sentral rolle , skal gis økt oppmerksomhet i prioritering av virkemidler og innsats .	Guovloáŋgiruššan Daid Norgga guovlluid , maid ássiidlohku lea njiedjamin ja main eanandoallu ii leat šat nu mávssolaš , galgá vuoruhit go áŋgiruššat ja juolludit gaskaomiid .
Dette gjelder særlig deler av fjellområdene i Sør-Norge , Nord-Norge og deler av Nord-Trøndelag og Vestlandet .	Dat guoská erenoamážit Mátta-Norgga duottarguovlluide , Davvi-Norgii ja Nord-Trøndelaga ja Vestlándda osiide .
Som et ledd i en områderetta innsats skal satsingen på fjellandbruk og arktisk landbruk styrkes .	Go áŋgiruššat dáid guovlluid ovdii , de galgat nannet duottareanandoalu ja árktalaš eanandoalu ovddideami .
Her vil vi sikre videreutvikling av regioner med solide tradisjoner og identitet knyttet til landbruket , og bidra til økt utnytting av potensialene for verdiskaping med utgangspunkt i bredden av landbrukets ressurser .	Dan oktavuođas mii áigut sihkkarastit dakkár guovlluid ovddideami , main leat nana árbevierut ja identitehta eanandoalu oktavuođas , ja bargat dan ovdii ahte árvoháhkanvejolašvuođaid geavahivčče buorebut ávkin eanandoalu viiddis valljodagaid guovdu .
Vi legger også til rette for bruk av lokal forvaltning av BU-midler .	Mii láhčit maid dilálašvuođaid dasa , ahte giliovddidanruđaid sáhttet hálddašit báikkálaččat .
Matprodusent , ressursforvalter og kulturbærer Reindrift er en del av bredden i landbrukets ressurser .	Borramušbuvttadeaddji , valljodagaid hálddašeaddji , kulturguoddi Boazodoallu gullá eanandoalu valljodagaid biirii .
Jeg skal ikke legge skjul på at reindriften er et komplekst men samtidig også spennende saksfelt i landbrukspolitikken .	In čiega , ahte boazodoallu lea máŋggadáfot muhto maiddái gelddolaš áššesuorgi eanandoallopolitihkas .
Det er ingen tvil om at dette er næringspolitikk .	Ii leat eahpádus das , ahte dat gullá ealáhuspolitihkkii .
Samtidig dreier dette seg om å ivareta det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Seammás das lea sáhka sámekultuvrra ávnnaslaš vuođu gáhttemis .
Reindriften foregår på 40 prosent av Norges landareal , og dyrene beiter ute året rundt .	Boazodoaluin barget 40 proseanttas Norgga eatnamiin , ja eallit guhtot olles jagi olgun .
Det er dermed også en næring som kommer i berøring med mange ulike interesser i samfunnet .	Dan láhkai ealáhus maid guoskkaha ollu iešguđetlágan servodatberoštumiide .
Reindriftspolitikken bygger på et mål om økologisk , økonomisk og kulturell bærekraft .	Boazodoallopolitihka ulbmilin lea ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš nanuvuohta .
Dette tredelte målet har myndighetene og næringen vært enige om i snart tjue år .	Golmmaoasat ulbmila hárrái eiseválddit ja ealáhus leat leamaš ovtta oaivilis jo fargga guoktelot jagi .
Vi er også enige om at arealene , det vil si beiteressursene , setter rammene for reindriftens utviklingsmuligheter .	Mii leat maid ovtta oaivilis das , ahte eatnamat , namalassii guohtumat , dat addet rámmaid boazodoalu ovdánanvejolašvuođaide .
Med Reindriftsloven i 2007 er disse prinsippene befestet .	2007 boazodoalloláhka nanne dáid vuođđojurdagiid .
Økologisk bærekraft Det blir ingen nomadisk reindrift uten ulike årstidsbeiter .	Ekologalaš nanuvuohta Ealuiguin ii sáhte johtit , jos eai leat sierra jahkodatguohtumat .
Økologisk bærekraft er derfor avgjørende .	Boazodoalu hástalusat laktásit dávjá guohtumiidda .
Mange av reindriftens utfordringer er knyttet til beitegrunnlaget og tilgang på arealer .	Lean erenoamážit fuolastuvvan sámi boazodoalu guovddášguovlluin - Sis-Finnmárkkus .
Her er flest reineiere og flest rein .	Doppe leat eanemus badjeolbmot ja eanemus bohccot .
Dessverre er det også her vi finner lavest produksjon og inntjening i reindriften på tross av at disse områdene fra naturens side har de aller beste forutsetningene for høy produksjon .	Dađi bahábut lea dan guovllu boazodoalus maid unnimus buvttadeapmi ja dienas , vaikko luonddu beales dáid duovdagiin leat buoremus eavttut alla buvttadeapmái .
Dette representerer en tilbakegang for denne viktige og tradisjonsrike samiske næringen .	Dan dáfus dát mávssolaš ja árbevirolaš sámi ealáhus lea váldán lávkki maŋos guvlui .
Denne tilbakegangen vil regjeringen sette en stopper for .	Ráđđehus háliida bissehit headjuma .
Landbruks- og matmeldingen viser klart hvilke endringer vi ønsker å gjennomføre .	Eanandoallo- ja biebmodieđáhus čájeha čielgasit , maid mii háliidit rievdadit .
En av de viktigste endringene er å sikre et økologisk bærekraftig reintall i hele reindriften .	Okta mávssoleamos rievdadusain lea sihkkarastit ekologalaččat nana boazologu olles boazodollui .
I de fleste områdene har siida og reinbeitedistrikt nå selv utarbeidet og fått fastsatt økologisk bærekraftig reintall .	Eanaš guovlluid siiddat ja orohagat leat dál ieža gávnnahan ja dohkkehahttán ekologalaččat nana boazologu .
Her har lovens intensjon om økt ansvar for forvaltning av distriktets ressurser fungert utmerket .	Lága áigumuš , ahte orohagat váldet eanet ovddasvástádusa valljodagaideaset hálddašeames , leage dakko ollašuvvan erenoamáš bures .
Jeg vil berømme disse distriktene for et meget grundig og godt arbeid med bruksreglene .	Háliidan rábmot daid orohagaid , mat leat bargan hui vuđolaččat ja bures doallonjuolggadusaiguin .
I deler av indre Finnmark har reindriften derimot av ulike årsaker ikke utarbeidet økologisk bærekraftig reintall .	Sis-Finnmárkku muhtin osiin fas eai leat iešguđet ákkaid geažil ráhkadan ekologalaččat nana boazologu .
Reindriftsstyret har derfor måtte fastsette reintall for de fleste distrikt i Vest-Finnmark , og noen i Øst-Finnmark reinbeiteområde .	Boazodoallostivra lea danin ferten mearridit máŋgga Oarje-Finnmárkku orohahkii boazologu , ja muhtin orohahkii maid Nuorta-Finnmárkku boazoguohtunguovllus .
La meg bare slå fast med en gang : Oppfølging av fastsatt reintall er en prioritert oppgave fremover .	Nannen dás vel oktii , ahte mii vuoruhit mearriduvvon boazologuid čuovvuleami dás duohko .
Tilpasse reintallet Distriktene som må redusere reintallet , skal utarbeide reduksjonsplaner .	Boazologu heiveheapmi Orohagat , mat galget geahpedit boazologu , galget ráhkadit geahpedanplánaid .
Jeg forventer at de fleste gjennomfører reduksjonen i løpet av slaktesesongen 2012/2013 .	Vuorddán , ahte eatnašat geahpedit boazologu njuovvanáigodagas 2012/2013 .
Det er meget viktig at reintallet reduseres til et bærekraftig nivå .	Lea ereliiggán mávssolaš , ahte geahpedit boazologu ekologalaččat nana dássái .
Når reindriften kan vise til tilpasset reintall , god dyrevelferd og god produksjon vil næringen også få et bedre omdømme .	Go boazodoallu sáhttá čájehit , ahte sii leat heivehan boazologu , ahte elliin lea buorre dilli ja ahte buvttadeapmi lea buorre , de ealáhusa beaggin maid buorrána .
Det kan også bidra til færre beitekonflikter både internt i næringen og med andre aktører .	Soitet maid guohtunriiddut ealáhusa siskkobealde ja eará oasálaččaiguin geahppánit .
Reindrift er ofte tema på Stortinget .	Boazodoalu digaštallet dávjá Stuorradikkis .
Da er det først og fremst reintallsproblematikken og konfliktene i næringen som drøftes .	Eanaš háviid suokkardallet boazologuid ja ruossariidduid eanandoaluin .
Landets nasjonalforsamling er svært opptatt av at hele reindriften får et tilpasset reintall , og at ressursene i næringen nyttes på en god og produktiv måte .	Riikka nationálačoahkkin vuordá dál , ahte olles boazodoallu oažžu heivehuvvon boazologu , ja ahte ealáhus ávkkástallá valljodagaiguin buriin ja beaktilis vugiin .
Det er helt avgjørende at myndighetene og næringen lykkes med dette arbeidet .	Lea ereliiggán mávssolaš , ahte eiseválddit ja ealáhus lihkostuvvet dáinna bargguin .
Reindriftens fremtid er nemlig avhengig av legitimitet både i Stortinget og i samfunnet for øvrig .	Boazodoalu boahtteáigi dárbbaša legitimitehta sihke Stuorradikkis ja servodaga eará osiin .
Reindriften er avhengig av tilgang på beitearealer , og arbeidet med å sikre reindriftens arealer er et prioritert område .	Boazodoallu ii birge guohtumiid haga , ja boazodoalu duovdagiid sihkkarastin vuoruhuvvo . Ráđđehus bargá viidáseappot áššiin .
Den nye plan- og bygningsloven har en rekke nye verktøy som gir mulighet til å følge opp nasjonale mål om å sikre reindriftens bruksarealer .	Ođđa plána- ja huksenlágas leat máŋga ođđa reaiddu , maiguin sáhttet čuovvulit riikkaviidosaš ulbmiliid , maiguin sihkkarastet boazodoalu eatnamiid .
Jeg legger til grunn at kommuner og fylkeskommuner innenfor de samiske reinbeiteområdene bruker de nye verktøyene for å sikre en mer helhetlig forvaltning av det enkelte distrikt sine arealer .	Mun navddán ahte gielddat ja fylkkagielddat , mat gullet sámi boazodoalloguovlluide , geavahit ođđa reaidduid , maiguin sihkkarastet iešguđet orohagaid eatnamiid ollislaš hálddašeami .
I den forbindelse er det sentralt at nye krav til medvirkning og deltagelse fra den utøvende reindriften blir fulgt opp ved oppstart og gjennomføring av ulike planprosesser .	Dan oktavuođas lea mávssolaš čuovvut ođđa gáibádusaid , maid mielde boazobargit galget beassat álggu rájes leat mielde váikkuheamen ja searvat sierra plánenproseassaide .
Arealtilgangen påvirkes ikke bare av det øvrige samfunnets behov for arealer , men også arealbruken internt i næringen .	Guohtumiid geavahanvejolašvuhtii ii váikkut dušše servodaga eará osiid eatnamiid dárbu , muhto maiddái ealáhusa siskkáldas eatnamiid geavaheapmi .
Uavklarte rettighetsforhold er påpekt som en årsak til økt konfliktnivå på vår- , høst- og vinterbeiteområdene i indre Finnmark .	Leat čujuhan dasa , ahte čielggatkeahtes vuoigatvuođat leat mielde bohciidahttimin garra vuostálasvuođaid Sis-Finnmárkku giđđa- , čakča- ja dálveguohtunguovlluin .
Regjeringen vil gi Jordskifteretten kompetanse til å utgreie rettighetsforhold internt i reindriften .	Ráđđehus háliida addit Eananjuohkinriektái gelbbolašvuođa čielggadit boazodoalu siskkáldas vuoigatvuođadiliid .
Dette er en viktig endring .	Dat lea mávssolaš rievdadus .
Tiltak mot tap Rovvilttapet har vært økende i de siste årene , og i enkelte områder går tapet utover produksjonsflokken .	Doaimmat massimiid vuostá Boraspiret leat jávkadan eanet elliid maŋimuš jagiid , ja ovttaskas guovlluin leat massán nu ollu , ahte buvttadaneallu geahppána .
Dette er ikke en akseptabel situasjon .	Dilli ii leat dohkálaš .
Rovviltforliket fra sommeren 2011 følger opp Soria Moria II om rovviltforvaltning .	Geasi 2011 boraspiresoabadallamiin čuovvulit Soria Moria II boraspirehálddašeami .
Jeg forventer betydelig redusert konfliktnivå , reduserte tap og økt forutsigbarhet også for reindriften .	Eaktudan , ahte ruossalasvuođat geahppánit čielgasit , ahte massimat geahppánit ja ahte maiddái boazodoalu einnostahttivuohta lassána .
Redusert bestandsmål for bjørn fra 15 til 13 ynglinger er generelt positivt .	Guovžanáli geahpedeapmi 15 bessošis 13 bessošii lea oppalaččat positiiva .
Miljøverndepartementet foreslår å redusere bestandsmålet for bjørn med 1 i hver av regionene 7 og 8 .	Birasgáhttendepartemeanta árvala geahpedit guovžža nálleulbmila ovttain bessošiin goappáge guovllus 7 ja 8 .
Jeg mener det er viktig å finne løsninger som i størst grad bidrar til reduserte tap og økt mulighet for levedyktig beitebruk .	Mun oaivvildan mávssolažžan ohcat čovdosiid , maiguin nu bures go vejolaš geahpedit massimiid ja lasihit vejolašvuođaid bargat ceavzilis guođohanealáhusain .
Jeg er tilfreds med at rovviltforliket gir forvaltningen klar beskjed om at rovviltbestandene skal forvaltes omkring bestandsmålet .	Mun lean duhtavaš dainna , ahte boraspiresoabadallamis addui čielga diehtu hálddahussii , ahte boraspirenáliid galgá hálddašit nálleulbmiliid vuođul .
Myndighetene ( DN .	Eiseválddiide ( DN .
, SNO ) er tillagt et større ansvar både for å holde bestandene nede ( jerv , gaupe ) , og for effektiv skadefelling .	, SNO ) lea biddjojuvvon stuorát ovddasvástádus sihke das , ahte nálit eai stuoro ( geatkki ja albasa hárrái ) , ja beaktilis goarjademiin , go spiret dahket vahágiid .
Reindriften er sårbar for endringer i naturgrunnlaget , ikke bare på beitene men også vanskelige værforhold påvirker produksjon .	Boazodollui čuohcá sakka jos luondduvuođđu fáhkka rievdá , ja dat guoská sihke guohtumiidda ja váttis dálkkiide , mat čuhcet buvttadeapmái .
Vanskelige værforhold på vinterbeitene forventes å øke i hyppighet ved et endret klima .	Einnostuvvo , ahte go dálkkádat rievdá , de dávjjit šaddet váddásut guohtumat dálvit .
Det er derfor viktig å styrke beredskapen til å takle slike hendelser .	Danin lea mávssolaš nannet gearggusvuođa , vai buorebut birgehallat dakkár diliin .
Reindriften kan langt på vei motvirke dette ved å ha dyr i godt hold , først og fremst gjennom et riktig tilpasset reintall .	Boazodoallu sáhttá buori muddui dustet váttis diliid dainna , ahte eallit leat álššaid alde , vuosttažettiin guvlui heivehuvvon boazologuin .
For eksempel viser studier i Finnmark at reinflokker med gjennomsnittlige kalvevekter over 18 kg , har lavest tap i vintre med mye snø og is .	Omd. Finnmárkkus dahkkojuvvon guorahallamat čájehit , ahte ealuin , maid miesit deddet gaskamearálaččat badjel 18 kg , eai masse nu ollu bohccuid daid dálvviid , go lea ollu muohta ja jiekŋa .
Det er samtidig viktig med tiltak for å sikre dyrevelferden i krisesituasjoner .	Seammás lea mávssolaš plánet doaimmaid , maiguin sáhttet sihkkarastit elliid buorredili roasuin .
I dag har alle reinbeiteområdene beredskapsgrupper som overvåker beitesituasjonen .	Dán áigge leat buot guohtunguovlluin gearggusvuođajoavkkut , mat gozihit guohtundili .
Det er også øremerket midler over reindriftsavtalen slik at distriktene kan kjøpe inn fôr dersom beitene låses .	Boazodoallošiehtadusas leat maid sierra ruđat , maiguin sáhttet oastit fuođđariid , jos guohtumat jikŋot .
Forvaltning Tilgang til arealer , et tilpasset reintall , god produksjon og god dyrevelferd , reduserte tap og beredskap til å takle klimaendringer er etter mitt skjønn viktige steg for en bærekraftig utvikling av samisk reindrift .	Hálddahus Dat ahte leat doarvái guohtumat , heivehuvvon boazolohku , buorre buvttadeapmi ja elliid buorre dilli , massimiid geahpedeapmi ja gearggusvuohta birgehallat dálkkádatrievdadusaiguin leat mu oaivilis mávssolaš áššit , maiguin sámi boazodoallu ovdána ekologalaččat nanusin .
Forutsetningen for å kunne få til en slik utvikling er en velfungerende og effektiv forvaltning .	Dakkár ovdáneapmi eaktuda bures doaibmi ja beaktilis hálddašeami .
Den offentlige forvaltningen av reindriften ble sist endret med reindriftsloven av 1978 .	Boazodoalu almmolaš hálddašeapmi rievdaduvvui maŋimusat 1978 boazodoallolágain .
Fra lappefogder som førte tilsyn og kontroll av næringen , til reindriftsagronomer og en sentralforvaltning med en reindriftssjef , som også skulle drive rådgivning og veiledning .	Ovdal ealáhusa bearráigehčče ja gozihedje sámeválddit . Ođđa lága mielde bohte boazodoalloagronomat , guovddášhálddahus ja boazodoallohoavda , mii maiddái galggai doaibmat ráđđeaddin ja bagadeaddjin .
I etterkant av 1978-loven ble det etablert kollegiale styringsorgan , områdestyrene og reindriftsstyret .	1978 lága maŋŋá ásahuvvojedje kollegiála stivrenorgánat , guovllustivrrat ja boazodoallostivra .
Dette har medført at reindriften har en meget kompleks og omfattende forvaltningsstruktur , som skiller seg noe ut fra annen offentlig forvaltning .	Dat dagahii boazodollui oalle moalkás ja gáibideaddji hálddahusráhkadusa , mii earrána muhtin veardde eará almmolaš hálddašeames .
Kollegiale organ både regionalt og nasjonalt er en særegenhet for reindriften .	Eará ealáhusain , go boazodoalus , eai leat kollegiála orgánat sihke guovllu ja riikka dásis .
I Soria Moria II er evaluering av den offentlige forvaltningen oppført som et viktig tiltak i reindriftspolitikken .	Soria Moria II cealká ahte almmolaš hálddahusa árvvoštallan ( evalueren ) lea boazodoallopolitihka mávssolaš bargu .
På det tidspunktet forelå en utredning med forslag til endringer i reindriftsforvaltningen gjennom Lovutvalgets arbeid fra 2001 .	2001 láhkalávdegotti barggu olis dahkkojuvvui čielggadeapmi , mas árvaledje rievdadit boazodoallohálddahusa .
Forslagene bygget blant annet på funn i en undersøkelse av reindriftsforvaltningen som Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR ) gjennomførte i 2000 .	Árvalusaid vuođuštedje earret eará boazodoallohálddahusa guorahallama bohtosiiguin , maid Norsk institutt for by- og regionforskning ( NIBR ) almmustahtii 2000 .
Siden det hadde gått en del år siden forrige evaluering gjennomførte LMD en internevaluering , og en omdømmeundersøkelse i regi av NIBR i 2010 .	Ovddit árvvoštallamis lei vássán oalle guhkes áigi , nuba Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta čađahii siskkáldas árvvoštallama , ja oaiviliskkadeami NIBR olis 2010 .
Det påfallende fra disse undersøkelsene er at tross i ulike tiltak fra forvaltningens side syntes utfordringene å vedvare :	Guorahallamiin vuhtto čielgasit , ahte vaikko hálddahus lei johttáhan iešguđetlágan doaimmaid , de orro hástalusat joatkašuvvamin :
Reindriftsforvaltningen er for isolert fra annen offentlig forvaltning , forvaltningsstrukturen er uoversiktlig , saksbehandlingstiden er lang og det er vanskelig å skille mellom næring og forvaltning .	Boazodoallohálddahus lea menddo sierralágaid eará almmolaš hálddašeames , hálddahusa ráhkadus lea menddo eahpečielggas , áššiid meannudeapmi ádjána guhká ja lea váttis earuhit ealáhusa ja hálddahusa .
I meldingen har regjeringen derfor foreslått omfattende endringer i den offentlige forvaltningen av reindriften .	Ráđđehus lea danin dieđáhusas árvalan rievdadit boazodoalu hálddašeami viidát , nu ahte hálddahus šattašii beaktilut ja ollislaččat .
Under møte om meldingen 17. februar 2011 varslet LMD Sametingets administrasjon at det vil bli gjennomført endringer i reindriftsforvaltningen , og at det vil bli invitert til særskilte konsultasjoner .	Čoahkkimis dieđáhusa birra guovvamánu 17. b. 2011 Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta almmuhii Sámedikki hálddahussii , ahte boazodoallohálddahus rievdaduvvo , ja ahte dan olis bovdejit sierra ráđđádallamiidda .
Invitasjon med en helhetlig redegjørelse for endringsforslaget ble sendt Sametinget i april 2011 .	Sámediggái sáddejedje bovdehusa ja ollislaččat čielggaduvvon árvalusrievdadusa cuoŋománus 2011 .
De ansatte på Reindriftsforvaltningen var da orientert om de planlagte endringene 4. april 2011 .	Boazodoallohálddahusa bargit ožžo dieđu plánejuvvon rievdadusain cuoŋománu 4. b. 2011 .
De varslede endringene innebærer at reindriften får en mer moderne og tidsriktig forvaltning som samtidig tar vare på evnen til å se næringens særegne behov .	Almmuhuvvon rievdadusat mielddisbuktet , ahte boazodoallu oažžu ođđaáigásaččat ja áigái heivvolaččat hálddahusa , mii seammás ain nagoda oaidnit ealáhusa erenoamáš dárbbuid .
Reindriftskompetansen på områdekontorene vil ikke forsvinne .	Guovllukantuvrraid boazodoallogelbbolašvuohta ii jávkka .
Overføringen av områdekontorene til fylkesmannen betyr at spørsmål vedrørende areal , miljø og reindrift blir bedre samordnet .	Guovllukantuvrraid sirdin fylkkamánnii mielddisbuktá , ahte areála- , biras- ja boazodoallogažaldagat buohtalastojuvvojit buorebut .
Ved at Reindriftsstyret videreføres med samme oppnevning som før , ivaretas også det samiske perspektivet i forvaltningen .	Boazodoallostivrra nammadit ain seammá láhkai go dássážii , vai dan láhkai váldet vuhtii maiddái sámi oainnuid .
Nå som reindriften gjennom 2007-loven har fått økt ansvar for interne anliggender , vil det nye systemet legge til rette for en god og hensiktsmessig forvaltning .	Dál , go boazodoallu lea 2007 lága vuođul ožžon eanet ovddasvástádusa siskkáldas áššiin , de ođđa vuogádat láhčá dilálašvuođaid buori ja ulbmillaš hálddahussii .
Reinkjøtt og marked Et velfungerende reinkjøttmarked er avgjørende for å nå de reindriftspolitiske mål .	Bohccobiergu ja márkan Bohccobiergomárkan ferte doaibmat bures , jos áigut juksat boazodoallopolitihka ulbmiliid .
Dette gjelder gjennom hele verdikjeden fra vidde til bord .	Dat guoská olles árvogollosii , duoddaris gitta beavdegurrii .
Etter ønske fra reindriftsnæringen selv ble målprisen for reinkjøtt opphevet i 2003 .	Boazodoalloealáhusa iežas sávaldaga vuođul heite stivremis bohccobierggu hatti 2003 .
Etter den tid har man hatt fri prisdannelse på reinkjøtt innenfor den beskyttelse som importvernet har gitt .	Dan maŋŋá bohccobierggu haddi lea ovdánan friija vuođu alde ja riikii buktima ráddjehusaid sujiin .
Markedstiltak er i utgangspunktet et ansvar for næringen og aktørene i verdikjeden .	Márkandoaimmaid ovddasvástádus gullá dábálaččat ealáhussii ja árvogollosa oasálaččaide .
Hovedgrunnen til dette er at oppfølgingen av reintallstilpasningen i deler av Finnmark krever en mer aktiv offentlig innsats .	Dan váldoággan lea , ahte Finnmárkku osiid boazologu heiveheapmi gáibida aktiivvalabbo almmolaš áŋgiruššama .
Med bakgrunn i en vanskelig markedssituasjon over lengre tid , er prisen på reinkjøtt redusert .	Márkandilli lea leamaš váttis guhkes áiggi , nuba bohccobierggu haddi lea njiedjan .
Prisreduksjonen har bidratt til at salget av reinkjøtt har økt vesentlig de siste månedene .	Hatti njiedjan lea váikkuhan dasa , ahte bohccobierggu leat vuovdán čielgasit eanet maŋimuš mánuid .
Framover vil det være sentralt å ta ut det verdiskapingspotensialet som ligger i reinkjøtt og biprodukter av rein .	Dás duohko lea váldobargun ávkkástallat bohccobierggu árvoráhkadanvejolašvuođaiguin ja bohcco oalgebuktagiiguin .
For å lykkes med dette arbeidet er det viktig å styrke reinkjøttbedriftene slik at både stabiliteten og volumet i leveransene øker .	Dainna lihkostuvvan eaktuda , ahte mii nannet bohccobiergofitnodagaid , nu ahte sihke stáđisvuohta ja doaimmahemiid hivvodat lassána .
Samtidig må høy kvalitet fortsatt stå sentralt .	Seammás ferte alla kvaliteahtta leat ain váldun .
Det må skje en produktutvikling som svarer på markedets krav og behov .	Buktaga galgá ovddidit nu , ahte dat vástida márkana gáibádusaide ja dárbbuide .
Det må etableres bedre distribusjonsløsninger for å sikre at reinkjøttet kommer ut til de betalingsvillige markedene .	Ferte ásahit buoret doaimmahančovdosiid , maiguin sihkkarastit , ahte bohccobiergu juksá márkaniid , mat leat gergosat máksit das .
I tillegg må det satses på økt markedskompetanse og markedsarbeid .	Dasa lassin ferte áŋgiruššamiiguin lasihit márkangelbbolašvuođa ja márkanbarggu .
Dette er avgjørende kunnskap for å overleve i et presset marked .	Dakkár máhtu haga ii ceavzze márkanis , mas lea garra gilvu .
Reindriften er i en unik situasjon hvor potensialet for etterspørsel er langt større enn potensialet for produksjon .	Boazodoalus lea áidnalunddot dilli , danin go bierggu jearru sáhttá lassánit ollu eanet go maid bierggu buvttadeapmi sáhttá .
I dette ligger det store muligheter for økt verdiskaping .	Dasa laktásit stuorra vejolašvuođat lasihit árvoháhkama čielgasit .
For og lykkes må reindriften utnytte de fortrinn de har i konkurransen om forbrukerne .	Jos dainna galggaš lihkostuvvat , de ferte boazodoallu ávkkástallat daid ovdamuniiguin , mat das leat , go gilvala geavaheddjiin .
Dette vil også bidra til en positiv utvikling av prisnivået for reinkjøtt .	Dat maid bijašii bohccobierggu haddedási rievdat rievttes guvlui .
Samfunnet for øvrig etterspør tjenester knyttet til blant annet reiseliv , læring og omsorg .	Servodaga eará osiin jerret bálvalusaid , mat laktásit mátkkošteapmái , oahppamii ja fuolaheapmái .
Reindriften har mange ressurser som kan utvikles på en mer systematisk måte for å imøtekomme dette behovet .	Boazodoalus leat ollu resurssat , maid sáhtášii ovddidišgoahtit vuogádatlaččat ja dan láhkai fállat dakkár bálvalusaid .
NRL og Sametinget er invitert med i et slikt arbeid .	Mii leat bovden NBR ja Sámedikki searvat ovddidanbargui .
Det er viktig at vil alle bidrar til at reindriften får utnyttet det potensialet som ligger i ressursene .	Lea mávssolaš , ahte mii buohkat bargat dan ovdii , ahte boazodoallu sáhttá geavahit ávkin vejolašvuođaid , mat dan resurssaide laktásit .
Bare da kan den fortsette som en livskraftig næring , og være en viktig samisk kulturbærer .	Easkka dalle dat sáhttá joatkašuvvat ceavzilis ealáhussan , ja leat mávssolaš sámi kulturguoddi .
Det arktiske landbruket Reindriften utgjør den mest særpregete delen av det vi kaller det arktiske landbruket .	Arktalaš eanandoallu Boazodoallu lea ereliiggán erenoamáš oassi das , maid mii gohčodit arktalaš eanandoallun .
Dette er landbruk i ytterkanten av det mulige .	Das geavahit eatnamiid dakkár diliin , main dat measta ii leat oba vejolašge .
Det er arealkrevende og ressurskrevende også på andre måter .	Dat gáibida viiddis guohtumiid ja muđuige ollu resurssaid .
Men det arktiske landbruket har også sine fortrinn – i tillegg til å skape menneskeføde av noe som i utgangspunktet ikke er spiselig .	Arktalaš eanandoalus leat dattetge maid iežas ovddut – dan lassin ahte das ráhkadit olbmui borramuša dakkáris , mii daninassii ii leat borahahtti .
Den arktiske kvaliteten må løftes fram .	Arktalaš kvaliteahta ferte čalmmustahttit .
Lyset , temperaturen , de rene omgivelsene og det kalde klimaet gir produkter med en helt særegen kvalitet og smak .	Čuovga , temperatuvra , buhtes biras ja galbma dálkkádat addet buktagiidda ereliiggán kvaliteahta ja máisttu .
Dette er unikt for det arktiske området og bør brukes for å utnytte potensialet for matproduksjon enda bedre .	Dat lea áidnalunddot arktalaš guvlui ja dan vejolašvuođaid berre geavahit , nu ahte borramušbuvttadeapmi šaddá ain buoret .
Vi vil videreutvikle de konkurransefortrinnene det arktiske landbruket har gjennom regional merkevarebygging .	Mii áigut ovddidit arktalaš eanandoalu gilvoovdamuniid ja ovddidit danin guovlludási mearkagálvvu .
Regjeringen viser at den vil satse på det arktiske landbruket både i nordområdemeldinga og i landbruks- og matmeldinga .	Ráđđehus čujuha sihke davviguovlluid dieđáhusas ja eanandoallo- ja biebmodieđáhusas dasa , ahte dat áigu áŋgiruššat arktalaš eanandoalu ovdii .
Framover blir det opp til det nordnorske landbruket å gripe mulighetene som finnes for den arktiske maten .	Boahtteáiggis leage dasto Davvi-Norgga eanandoalu bargu geavahit liibba ja vejolašvuođaid , mat arktalaš borramušas leat .
Samtidig må vi også være med på å sikre landbruket de arealressursene det trenger for å produsere etterspurt arktisk mat .	Seammás mii fertet sihkkarastit eanandollui eatnamiid , mat dárbbašuvvojit jerrojuvvon arktalaš borramuša buvttadeamis .
Et godt samspill for å finne gode løsninger for å utnytte de store arealene er helt avgjørende .	Dat ii leat vejolaš buori ovttasbarggu haga , mas gávdnat čovdosiid stuorra eananareálaid hárrái .
En satsing på arktisk landbruk forutsetter også at samspillet mellom næringsaktører , forvaltning og kunnskapsmiljø i nordområdene styrkes .	Go áŋgiruššat arktalaš eanandoalu ovdii , de fertet maid nannet davviguovlluid ealáhusaktevrraid , hálddahusa ja máhttobirrasa ovttasdoaibmama .
Vi vil derfor framover i samarbeid med disse aktørene lete spesielt etter hvordan vi kan :	Mii áigutge dás duohko ovttasbargat daid aktevrraiguin ja geahččat erenoamážit mo mii sáhttit :
Videreutvikle samarbeidet i hele verdikjeden for arktisk matproduksjon med sikte på økt innovasjon og konkurranseevne	Ovddidit ovttasbarggu olles arktalaš borramušbuvttadeami árvogollosis , ja nu lasihit innovašuvnna ja gilvalannávccaid
Sikre større kunnskapsoverføring til næringsutøverne gjennom bedre rådgivningstjenester som kan gi økt utnyttelse av ressursene og bruk av ny teknologi	Buoret rávvenbálvalusaiguin sihkkarastit , ahte ealáhusbargit ožžot eanet dieđuid , maid vuođul sii buorebut sáhttet ávkkástallagoahtit resurssaiguin ja geavahišgoahtit ođđa teknologiijaid
Utvikle arktisk kvalitet som merkevare og bærekraftige strategier for profilering og markedsføring av arktiske produkter og tjenester .	Ovddidit arktalaš kvaliteahta mearkagálvun ja nana strategiijaid , maiguin profileret ja márkanfievrridit arktalaš buktagiid ja bálvalusaid .
Vi trenger enda flere dyktige matprodusenter som investerer sine personlige ressurser og involverer familie og nærmiljø for å satse på matproduksjonen .	Mii dárbbašit ain eanet čeahpes borramušbuvttadeddjiid , geat investerejit persovnnalaš resurssaideaset ja fátmmastit bearraša ja lagašbirrasa áŋgirušadettiineaset borramušbuvttadeami ovdii .
Vi skal sikre at utøverne i primærproduksjonen , matforedlingen og forvaltningen , har god nok kompetanse til stadig å utvikle seg og bli bedre .	Mii áigut sihkkarastit , ahte vuođđobuvttadeddjiin , biepmuid viidáseappot ovddideddjiin ja hálddahusa bargiin lea doarvái gelbbolašvuohta , nu ahte sii sáhttet čađat ovdánit ja čeahpput .
Trygg mat , god dyrevelferd og topp dyrehelse Men uansett hvor i landet produksjonen finner sted : All mat i Norge skal være trygg .	Sihkkaris borramuš , elliid buorre dilli ja nana dearvvašvuohta Dasa geahčakeahttá , guđe guovllus riikka mii buvttadit : Buot Norgga borramuš galgá leat sihkar .
Det kommer ikke av seg selv , men krever systematisk arbeid .	Nu ii šatta ieš alddes , muhto vuogádatlaš bargguin .
Vi vektlegger å forebygge framfor å behandle , og det gir resultater .	Mii oaivvildit mávssolažžan bargat áššiiguin ovddalgihtii , dan sadjái go divvut maŋŋá .
Plantehelse , god dyrehelse og dyrevelferd er grunnlaget for både mattrygghet og en kostnadseffektiv og bærekraftig matproduksjon .	Šattuid dearvvašvuohta , elliid nana dearvvašvuohta ja elliid buorre dilli leat sihke borramušsihkarvuođa vuođđun ja goluid dáfus beaktilis ja nana borramušbuvttadeami vuođđun .
Matnasjonen Norge Ikke bare er den bærekraftig i med tanke på dyrehelse , dyrevelferd og miljø .	Borramušriika Norga Norgga borramuškultuvra ii leat nanus dušše elliid dearvvašvuođa , buorre dili ja birrasa dáfus .
Også den norske matkulturen har internasjonal bærekraft .	Das lea maid riikkaidgaskasaš beaggin .
Det har også kvaliteten på norske matvarer .	Norgga borramušgálvvuin lea kvaliteahtta .
Den franske superchef Paul Bocuse fra Lyon har opparbeidet seg ry for sin kokkekonkurranse Bocuse d ’ Or som kokkenes individuelle verdensmesterskap .	Fránskka lyonlaš meašttirkoahkka Paul Bocuse lea šaddan beakkán koahkkagilvvustis Bocuse d , ’ Or mii adnojuvvo koahkaid individuála máilmmimeašttirvuođagilvun .
Han framhever norsk lam for å være verdens beste .	Son oaivvilda norgga lábbábierggu máilmmi buoremussan .
Norsk lam henter i likhet med reinen mye av sin næring i utmarksbeitet .	Norggas lábbát guhtot ja ožžot eanaš ealáda meahcceguohtumiin , nu mo bohccotge .
Det er forklaringen på at det norske lammet er så spesielt .	Dan geažil norgga lábbábiergu lea nu erenoamáš .
Naturressursene , råvarene , det nordiske klimaet og de store sesongvariasjoner er utgangspunktet for den norske matkulturen og det nordiske kjøkkenet .	Luonddu valljodagat , ávdnasat , davviguovlluid dálkkádat ja áigodagaid čielga molsašuddan addet vuođu norgga borramuškultuvrii ja davviriikkalaš gievkkanii .
Maten er et viktig kontaktpunkt i samfunnet og en del av vår felles kulturarv .	Borramuš lea servodaga mávssolaš čanussadji , ja okta mávssolaš kulturárbámet oassi .
Endringene i det norske samfunnet speiles i matkulturen vår .	Norgga servodaga rievdadusaid vuohttá min borramuškultuvrras .
Vi er blitt mer kvalitetsbevisste og opptatt av matens historie og opprinnelse .	Mii leat šaddan diđolaččabut kvaliteahta hárrái ja beroštit eanet das , ahte gos ja man láhkai borramuš midjiide boahtá .
Og norsk matkultur er et utgangspunkt for innovasjon i næringen .	Norgga borramuškultuvra vuolggaha maid innovašuvnna ealáhussii .
Vi er velsignet med mange dyktige kokker som sammen med flere løfter fram de norske matskattene .	Min sivdnádussan leat ollu čeahpes málesteaddjit , geat ovttas loktejit oidnosii norgga borramušártnaid .
Vi er den fremste matnasjonen i Norden .	Mii leat davviriikkaid njunnošis borramušnašuvdnan .
Nå er målet å etablere våre matopplevelser i verdenstoppen .	Dál min ulbmil lea oažžut iežamet borramušvásáhusaid cieggat máilmminjunnošii .
En kjele bidos servert ute på Vidda inngår absolutt blant slike opplevelser .	Biđusruitu duoddaris gullá ollásit dakkár vásáhusaid searvái .
Unike Smaksopplevelser Varanger vilt i Bugøynes leverer varer som er godkjent av Matmerk som spesialiteter .	Áidnalunddot máistovásáhusat Buođggáid Varanger vilt doaimmaha gálvvuid , maid Matmerk lea dohkkehan erenoamášvuohtan ( spesialitehtan ) .
Det samme gjør Nordlysmat i Alta .	Nu dahká maid Álaheaju Nordlysmat .
Slike matspesialiteter er etterspurte , viser de ferskeste tallene fra Matmerk .	Dakkár erenoamáš borramušaid ohcalit , čájehit Matmerk varraseamos logut .
Omsetningen av norske matspesialiteter økte med 13 % fra september 2010 til september 2011 år , en vekst som er tre-fire ganger større vekst enn i totalmarkedet for mat og drikke .	Norgga erenoamáš borramušaid vuovdin lassánii 13 % čakčamánus 2010 gitta čakčamánnui 2011 , dat lea golbma dahje njeallje geardde eanet go borramuš- ja juhkamušmárkan muđui .
Dette er klar tale fra forbrukerne : De vil ha mangfold !	Geavaheaddjit almmuhitge čielgasit : Sii háliidit máŋggabealatvuođa !
Enten det er Nordlysgløgg fra Alta , Gulløye fra Nord-Norge eller ytrefilét av rein fra Varanger , er forbrukerne villige til å betale for den kvaliteten de opplever slike matvarer har .	Leaš dal sáhka Álaheaju Nordlysgløggas , Davvi-Norgga Gulløyes dahje Várggáid bohcco savodeahkis , de leat geavaheaddjit gergosat máksit kvaliteahtas , maid sii vásihit dakkár borramušgálvvuin .
Denne etterspørselen etter identitet og det unike , gir landbruket muligheter for regional utvikling .	Go olbmot ohcalit identitehta ja áidnalunddot borramuša , de dat addá eanandollui vejolašvuođa ovdánahttit guovlluid .
Den norske forbrukeren er villig til å betale for god kvalitet og unike smaksopplevelser .	Norgga geavaheaddji lea gearggus máksit buori kvaliteahtas ja áidnalunddot máistovásáhusain .
Den norske forbrukeren er stolt av norsk lokalmatproduksjon .	Norgga geavaheaddji lea čeavlái norgga báikkálaš borramuša buvttadeamis .
Lokalmatprogrammet er vårt viktigste verktøy for å utvikle matområdet i Norge .	Báikkálaš borramuša prográmma lea min mávssoleamos reaidu , mainna ovddidit Norgga borramušsuorggi .
Hele programmet hviler på tre pilarer som til sammen gir en helhetlig plattform : bedriftsstøtte , kompetanse og omdømmebygging .	Olles prográmma vuođđuduvvá golmma oassái , main šaddá ollislaš geađgejuolgi : fitnodatdoarjja , gelbbolašvuohta ja beaggima ovddideapmi .
Målet er å bidra til økt verdiskaping og bedre lønnsomhet for produsentene .	Min ulbmil lea bargat dan ovdii , ahte árvoráhkadeapmi lassána ja buvttadeami gánneheapmi buorrána .
Siss Heidi Hansen er et godt eksempel på det med unike smaker .	Siss Heidi Hansen lea buorre ovdamearka , go lea sáhka áidnalunddot máisttuin .
Hun er fra Rolvsøy i Måsøy kommune i Finnmark , en times båttur nordøstover fra Hammerfest .	Son lea eret Gádde-Iččáin Málatvuomi gielddas , Finnmárkkus . Feargamátki Hámmárfeasttas davvenuorttas ádjána sullii diimmu .
Der produserer hun blant annet honning og luksusmulter som i sjøsprøyt og midnattssol langsomt har vokst seg til små smaksekspolosjoner .	Doppe son buvttada earret eará honnega ja ereliiggán fiinna luopmániid , mat mearragáttis , gaskaija beaivvážis leat gulul láddan erenoamáš máistobáhkkan .
Mer eksklusivt får du det ikke .	Erenoamážat ii sáhte šaddat .
Siss Heidi Hansen har grepet mulighetene , og har skapt seg et levebrød basert på det Arktiske landbrukets fortrinn og mulighetene i utmarksnæringen .	Siss Heidi Hansen lea oaidnán vejolašvuođaid , ja lea ásahan alcces eallinlági arktalaš eanandoalu ovdamuniin ja meahcceealáhusaid vejolašvuođaiguin .
Dette er ingen enkel løsning .	Dat ii leat álkes čoavddus .
Den er ikke for alle .	Dat ii heive buohkaide .
Men det er en løsning for noen .	Muhto muhtumiidda gal .
Bedre gjennom samarbeid De siste årene har samarbeid vært helt sentralt i alt arbeid vi gjør innenfor Lokalmatprogrammet .	Buoret ovttasbargguin Maŋimuš jagiid lea ovttasbargu leamaš váldun buot Báikkálaš borramuša prográmma doaimmain .
Den norske standen på Grüne Woche i Berlin hver januar er et godt eksempel på et slikt stort samarbeidsprosjekt der også Finnmark ofte er representert .	Norgga vuovdinbeavddit Berlina Grüne Woches ođđajagemánus lea maid buorre ovdamearka dakkár stuorra ovttasbargoprošeavttas , mas maiddái Finnmárku lea dávjá mielde .
Jeg er overbevist om at de produsentene som greier å samarbeide regionalt , er de som lykkes best i markedet .	Jáhkán nannosit , ahte buvttadeaddjit , geat nagodit ovttasbargat guovllu dásis , lihkostuvvet buoremusat márkanis .
Det er rikelig med belegg fra andre land for en slik påstand – for eksempel fra området rundt Parma-området i Italia .	Maiddái eará riikkaid vásáhusat dorjot mu čuoččuhusa , gehččot ovdamearkka dihte Italia Parma-guovllu , mas leat dahkan sihke parmesánavuosttá ja pármasáltečoarbbealbierggu máilmminamman .
Der har de gjort verdensnavn av både parmesanost og parmaskinke .	Mun lean beassan guorahallat dan seammá máŋgga oktavuođas . ”
Lofoten mat ” et annet eksempel på hvordan man gjennom samarbeid kan spille hverandre bedre .	Lofoten mat ” lea nubbi ovdamearka , mii čájeha , ahte ovttasbarggus lea goabbáige ávki .
Det handler ikke om at man ikke skal konkurrere .	Ii leat sáhka das , ahte ii galgga gilvalit .
Det handler om å ” ta en Eggen ” – å spille hverandre bedre .	Muhto galgat dahkat nu mo Eggen ávžžuha – speallat ovttas nu ahte goabbáge šaddá buorebun .
Løft for bygdenæringer Jeg nevnte næringskombinasjoner tidligere .	Giliealáhusat ovdánit Namuhin eske lotnolasealáhusaid .
Det er et økende marked for unike smaker og opplevelser .	Áidnalunddot máisttuid ja vásáhusaid márkan viidu .
Landbruket må gripe denne muligheten , for markedet er der .	Eanandoallu ferte geavahit dan vejolašvuođa , danin go márkan lea gearggus .
Dette kan være alt fra	Sáhttá leat sáhka
produksjon av matspesialiteter ,	erenoamáš borramušaid buvttadeamis ,
naturbasert reiselivstilbud ,	bivddu ja guolásteami láigobuktagiin ,
vann- og vindkraftproduksjon	čáhce- ja bieggafámu buvttadeamis
og tjenester innenfor utdannings- , oppvekst- , helse- og omsorgssektoren .	ja bálvalusain , mat gusket oahpahussii , bajásšaddamii , dearvvašvuođa- ja fuolahansuorgái .
I meldinga kaller vi dette ” bygdenæringer ” .	Dieđáhusas mii gohčodit daid ” giliealáhussan ” .
Bygdenæringene er en viktig del av det brede landbruksbegrepet og gir økt aktivitet over hele landet	Giliealáhusat leat eanandoalu viiddis doahpaga mávssolaš oassi ja dat bohciidahttet eanet doaimmaid miehtá riikka .
Vi skal løfte bygdenæringene	Mii galgat ovddidit giliealáhusaid .
Vi skal bidra til at de kan øke verdiskapingen basert på egne ressurser og på de muligheter som finnes i markedet .	Mii galgat bargat dan ovdii , ahte sii sáhttet lasihit árvoráhkadeami iežaset resurssaiguin ja daid vejolašvuođaiguin , mat márkanis leat .
Moderne eiendomspolitikk og attraktive boplasser En nøkkelfaktor for å utnytte ressursene på norske landbrukseiendommer er eiendomspolitikken .	Ođđaáigásaš opmodatpolitihkka ja bivnnuhis ássansajit Opmodatpolitihkka lea čoavddafáktor , go áigut oažžut ávkki Norgga eanandoalloopmodagaid resurssain .
Regjeringen foreslår flere grep for å modernisere eiendomspolitikken .	Ráđđehus árvala ođasmahttit opmodatpolitihka máŋgga láhkai .
Vi vil gjøre det lettere å utnytte eiendommens verdier .	Mii háliidit ahte galgá leat álkit ávkkástallat opmodaga árvvuiguin .
Og vi skal styrke eiendomsretten .	Mii háliidit maid nannet opmodatrievtti .
Vi vil gjøre det lettere å dele fra attraktive tomter for at flere skal få muligheten til å finne sin drømmeplass i Distrikts-Norge .	Mii háliidit dahkat álkibun laiget opmodagas bivnnuhis huksensajiid , nu ahte eambbosat besset gávdnat Guovlo-Norggas iežaset saji , gos ollašuhttit niehkuset .
Vi vil gjøre det lettere for dem som vil satse på jordbruket , å få kjøpt de arealene de driver .	Mii háliidat álkidahttit sin dili , geat duođas háliidit bargat eanandoaluin , vai sii besset oastit eatnamiid , maiguin sii barget .
Vi vil ha ned omfanget av leiejord .	Mii háliidit geahpedit eatnamiid láigoheami .
Det skal bli lettere for ungdom å komme inn i næringa	Nuoraide galgá leat álkit beassat ealáhussii .
Vi vil legge grunnlag for mer rasjonelle driftsenheter i skogen , slik at det blir mer attraktivt å drive effektivt .	Mii háliidit bargat dan ovdii , ahte vuovddi doaibmaovttadagat šaddet rationálabut , nu ahte šaddá bivnnuhut bargat beaktilit .
Befolkningen øker .	Ássiidlohku lassána .
Behovet for norsk matproduksjon er større enn på lang tid .	Norggas dárbbašit eanet borramušbuvttadeami , go guhkes áigái .
Dette forutsetter langsiktighet .	Dat eaktuda ahte plánet guhkes áiggi ovddos guvlui .
Dette forutsetter en ambisiøs og fast politikk .	Dat eaktuda gudneáŋgiris ja bistevaš politihka .
Derfor legger vi med denne landbruks- og matmeldingen opp til :	Danin mii dán eanandoallo- ja borramušdieđáhusas áigut :
En stor økning i norsk matproduksjon .	Lasihit norgga borramušbuvttadeami ollu .
Vi skal legge vekt på bruk av norske ressurser .	Mii deattuhit norgga resurssaid geavaheami .
For å få det til skal vi ha et variert landbruk over hele landet .	Dan lihkostuvvan eaktuda , ahte olles riikkas lea máŋggabealat eanandoallu .
Med dette er regjeringens nye stortingsmelding om landbruks- og matpolitikken servert .	Dáid sániiguin lean dárjon didjiide ráđđehusa ođđa stuorradiggedieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra .
Velbekomme !	Lehket buorit !
Tale / artikkel , 01.08.2011	Sárdni / artihkal , 01.08.2011
Av : Statsminister Jens Stoltenberg	Stáhtaministtar Jens Stoltenberg
Statsministerens minneord i Stortinget	Stáhtaministara muitosánit Stuorradikkis
Deres Majestet , Deres Kongelige høyhet , President ,	Majestehta , Gonagaslaš allavuohta , Presideanta ,
Det norske folk ble satt på en ugjenkallelig prøve 22 .	Norgga álbmot vásihii máhcakeahtes geahččalusa suoidnemánu 22 .
juli .	beaivvi .
Kartet ble sprengt .	Kárta bávkaluvvui .
Kompasset skutt i filler .	Kompássa bávkaluvvon moallun .
Hver og en måtte velge sin sti i et landskap av sjokk , frykt og fortvilelse .	Juohke áidna šattai válljet bálgásteaset birrasis gos lei stuora surgatvuohta , ballu ja moraš .
Det kunne endt galt .	Livččii sáhttán mannat boastut .
Vi kunne gått vill .	Mii livččiimet sáhttá láhppot .
Men det norske folk fant fram .	Muhto Norgalaš olbmot gal dádjadedje .
Ut av mørket og uvissheten vendte vi hjem til Norge igjen .	Eret seavdnjadasas ja diehtemeahttunvuođas mii máhcaimet fas ruoktot Norgii .
Det vil jeg takke for i dag .	Dan ovddas giitán odne .
Vi er fortsatt et land i sorg .	Min riikka lea ain morašdilis .
Nå begraver vi våre døde fra Utøya og regjeringskvartalet .	Dál mii hávdádit sin geat jápme Utøyas ja ráđđehuskvartálas .
Foreldre våker ved sykesengene .	Váhnemat gohcet buohcanseaŋggaid guoras .
Mange gråter .	oallugat čirrot .
Hjerter blør .	Váibmu vardá .
Fortsatt skal vi trøste de som sørger .	Mii fertet ain jeđđet sin geat moraštit .
Gi omsorg til de som sliter .	Atnit fuola olbmuin geat rahčet .
Ære de døde .	Gudnijahttit sin geat jápme .
Men i tillegg er det tid for å si takk .	Muhto dasa lassin lea maid dárbun giitit .
Jeg vil takke hans majestet Kongen , hans kongelige høyhet Kronprinsen og hele den kongelige familie for varm deltakelse og nærvær .	Mun háliidan giitit majesteahta Gonagasa , gonagaslaš allavuođa kruvdnaprinssa ja olles gonagaslaš bearraša go liekkusvuođain leat searvan morašteapmái .
Jeg takker Stortinget for evne og vilje til å stå samlet da nasjonen trengte enhet .	Mun giitán Stuorradikki go lea čájehan cuokka ja dáhtu čuožžut searválaga go riikka dárbbašii ovttalašvuođa .
Det er mange flere som fortjener vår takk .	Lea oallugat geat ánssášit min giitámušaid .
Politiet Brann- og redningsetaten Helsepersonell Forsvaret Sivilforsvaret Den norske kirke og andre tros- og livssynssamfunn	Politiijat Buollin- ja gádjunossodat Dearvvašvuođabargit Suodjalus Siviilasuodjalus Norgga girku ja eará osku- ja eallinoaidnoservodagat
Frivillige organisasjoner Frivillige som gjorde en uvurderlig innsats i Regjeringskvartalet og ved Utøya Ansatte i berørte departementer Personellet på Sundvolden hotell Alle de som resolutt handlet fra strendene ved Tyrifjorden .	Eaktodáhtolaš organisašuvnnat Buohkat geat eaktodáhtolaččat barge dehálaš barggu Ráđđehuskvartálas ja Utøyas Bargit guoskevaš departemeanttain Bargit Sundvolden hoteallas Buohkat geat Tyrivuona gáttiin veahkehedje .
Mange satte egne liv i fare .	Oallugat iežaset heakkavárain .
Søndag 21. august vil vi hylle deres mot under en nasjonal minnemarkering for de som er rammet og alle som hjalp til .	Sotnabeaivvi borgemánu 21. beaivvi našunála doaluin mas muittašit sin geat gillájedje ja buohkaid geat veahkehedje mii rámidit sin duostilvuođa ovddas .
Jeg vil også takke for omtanke og kondolanser fra en hel verden .	Mun háliidan maiddái giitit olles máilmmi ovddasmorraša ja oassádallama ovddas .
For brev , blomster , støtte på Facebook og andre sosiale medier .	Go oaččuimet reivviid , liđiid , doarjaga Facebookas ja eará sosiála mediaid bakte .
Vi har fått føle at vi ikke er alene .	Mii leat vásihan ahte mii eat leat akto .
Det gir styrke .	Dat gievrudahttá .
Den varmeste takken går til det norske folk .	Lieggaseamos giitámušaid sádden Norgga álbmogii .
Som tok ansvar da det ble krevet .	Go válde ovddasvástádusa dalle go dat gáibiduvvui .
Som beholdt verdigheten .	Geat bisuhedje árvvolašvuođa .
Som valgte demokratiet .	Geat válljejedje demokratiija .
Og størst blant folket er de unge .	Ja stuorimusat álbmoga gaskkas leat nuorat .
AUF ble skutt på .	AUF dat báhčaledje .
Men en hel generasjon reiste seg i tårevåt protest .	Muhto olles buolva čuožžilii ganjalčalmmiiguin ja vuosttaldeapmái .
22.juli-generasjonen er våre helter og vårt håp .	Suoidnemánu 22. beaivvi buolva leat min sáŋgárat ja min doaivva .
De gjør at vi kan rette blikket framover med fornyet tro på våre grunnleggende verdier .	Sii dagahit ahte mis ovddasguvlui ođđasit jáhkkit min vuođđudeaddji árvvuide .
Og med håp om at spiren til mer anstendig dialog og toleranse slår rot .	Ja dainna sávaldagain álggahuvvon ávddalaš gulahallan ahtanuššá ja ceavzá .
Mange av oss bruker sørgetiden til å stoppe opp og tenke over egne holdninger .	Oallugat mis bisánaddet ja jurddašit iežamet guottuid birra .
Til å reflektere over hva vi har tenkt , sagt og skrevet .	Jurdilit maid mii ieža leat jurddašan , dadjan ja čállán .
Med 22. juli som ballast kan det opplagt være noe vi skulle ønske vi hadde formulert annerledes .	Suoidnemánu 22. beivviin muittus dáidá leat nu ahte muhtumat mis sávvet ahte leat dajaldagat maid livččiimet galgan hábmet eará ládje .
Noe vi i framtiden vil uttrykke med større følsomhet .	Juo man mii ovddasguvlui áigut báhkkodit stuorit várrogasvuođain ja hearkivuođain .
Det er lov .	Dat lea lohpi .
Jeg vil fra denne talerstolen be om at vi ikke starter en heksejakt på ytringer .	Mun dál bivddán dán sárdnestuolus ahte mii eat álggat garasvuođain oaguhišgoahtit cealkámušaid ja báhkkodemiid .
Samholdet vi har vist disse uvirkelige dagene kaller på fortsatt raushet .	Maŋimus jurddašmeahttun beivviid oktavuohta lea duođaštan ahte ovddasguvlui ain dárbbašan utnolašvuođa .
Vi har alle noe å lære av tragedien .	Mii fertet surgadis dáhpáhusain oahppat .
Vi kan alle ha behov for å si ” Jeg tok feil ” – og bli respektert for det .	Mis dáidá buohkain leat dárbu nai dadjat ” mus lei boastut ” – ja doahttaluvvot danin .
Det gjelder i hverdagspraten og i samtalene i det offentlige rom .	Dát guoská árgabeaivválaš ságastallamiidda ja almmolašvuođas .
Det gjelder for politikere og redaktører .	Dat guoská politihkkariidda ja váldodoaimmaheddjiide .
I kantina og på nettet .	Boradanlanjas ja neahtas .
Det gjelder oss alle .	Dat guoská midjiide buohkaide .
Vårt løfte er at vi tar med oss ånden fra 22. juli når den politiske arbeidsdagen starter opp igjen .	Min lohpádus lea ahte mii mielde guoddit suoidnemánu 22. beaivvi vuoiŋŋa go politihkalaš bargobeaivi fas álgá .
Vi skal opptre med samme klokskap og respekt som det norske folk .	Mii galgat doaibmat seamma viissisvuođa ja doahttalemiin go maid Norgga álbmot lea dahkan .
Med det frie ord som våpen , og i denne sals ånd skal vi sammen la menneskeverd og trygghet vinne over frykt og hat .	Friddja sátni vearjun , ja dán sála vuoiŋŋan galgat mii ovttas diktit olmmošárvvu ja dorvvolašvuođa vuoitit balu ja vaššivuođa badjel .
Det skylder vi det norske folk .	Dan Norgga álbmot mis vuordá .
Taler og artikler	Sártnit ja artihkkalat
Bruk menyen til venstre for å velge underkategori .	Dearvvuohtasárdni 2009 guovvamánu 6. beaivvi
FFO 60 år [ 21.09.2010 ]	Romssa gávpoga kulturviessu
Behov for nye tanker i arbeidspolitikken	Sártni Sámi álbmotbeaivvi guovvamánu 6. 2009
Kronikk av arbeidsminister Hanne Bjurstrøm i LO-aktuelt nr. 12 2010 .	Dearvvahansárdni 19. sámekonferánsii Roavvenjárggas
Ingen vei utenom reform	Golggotmánnu 29 b. 2008
Kronikk av arbeidsminister Hanne Bjurstrøm i Dagsavisen 23. juli 2010 .	Stáhtačálli Raimo Valle , Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas
Fem år med NAV	Guovdageainnus , golggotmánu 24.-26. b 2008-10-24
Kronikk av arbeidsminister Hanne Bjurstrøm i Dagbladet 1. juli 2010 .	Stáhtačálli Raimo Valle , Bargo- ja searvadahttindepartemeanta .
Utfordringer i seniorpolitikken	Julevsáme æjgát- ja giellakonferánssa .
Arbeidsminister Hanne Bjurstrøms hilsen til det nye Statens seniorråd , Oslo 10. juni 2010 .	Sáhkavuorru Sámi allaskuvlla skuvlajagi 2008/2009 rahpamii Guovdageainnus borgemánu 28. beaivvi 2008
Tale holdt av arbeidsminister Hanne Bjurstrøm på høringskonferanse om Hjelpemiddelutvalgets rapport .	Stáhtačálli Raimo Valle , Bargo- ja searvadahttindepartemeanta .
Det norske teatret , Oslo , 10. juni 2010 . Mulighetskonferansen 2010	Dearvvahansárdni oahpásmahtidettiin áigodaga 2008-2009 ođđa sámi ofelaččaid
Tale holdt av arbeidsminister Hanne Bjurstrøm på konferanse for NAV-ansatte .	[ 12.07.2008 ] Stáhtačálli Raimo Valle , Bargo- ja searvadahttindepartemeanta
Clarion Hotel Oslo Airport , Gardermoen , 7. juni 2010 .	Sártni Oslo Ráđđeviesus Sámi álbmotbeaivvi guovvamánu 6. 2008
Tale til NAVs toppledersamling	Iešmearrideapmi ja sámit
Tale holdt av arbeidsminister Hanne Bjurstrøm på NAVs toppledersamling 14. april 2010 .	» Sámi Self-Determination ” - konferánssa álgosáhkavuorru : Stáhtačálli Raimo Valle 04.02.2008
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Ragnhild Sandøy :	Ragnhild Sandøy :
Fornorsking av Finnmark blei deres liv	Finnmárkku dáruiduhttin šattai sin eallimin
Samiske lærerpionerer fra Tanafjorden	Sámi oahpaheaddjipionerat Deanuvuonas
Ragnhild Sandøy ( Foto : Haavard Stangnes , Nordlys )	Ragnhild Sandøy ( Govva : Haavard Stangnes , Nordlys )
Likevel blei seks samtidige samer fra Vestertana [ 1 ] lærere , og til sammen virka de som lærere fra 1912 til sist på 1960-tallet .	Dattetge šadde dán áigge guhtta Deanodaga [ 1 ] sápmelačča oahpaheaddjin , ja oktiibuot ledje sii oahpaheaddjin 1912 rájes gitta 1960-logu loahpageahčái .
En av dem var Pavel Anderssen , og her skriver hans datterdatter om de seks og hvordan de var med og fornorska Finnmark .	Okta sis lei Pavel Anderssen , ja dás čállá su nieiddanieida dán guhttasa birra ja guđe ládje sii ledje mielde dáruiduhttime Finnmárkku .
Ragnhild Sandøy er født i 1953 og vokste opp i Sørøysund , på Sunnmøre og i Salten .	Ragnhild Sandøy lea riegádan 1953:s ja bajásšattai Sállannuoris , Sunnmøres ja Sálttos .
Ho er naturforvaltningskandidat fra Norges landbrukshøgskole , og har studert arkeologi og samisk ved Universitetet i Tromsø .	Son lea Norgga eanandoalloallaskuvlla luondduhálddašankandidáhta , ja lea lohkan arkeologiija ja sámegiela Romssa universitehtas .
Ho har arbeida bl. a. i Reindriftsadministrasjonen , Statens Skoger , Forskningsrådet og Tromsø kommune .	Son lea bargan earret eará Boazodoallohálddahusas , Stáhta vuvddiin ( Statens Skoger ) , Dutkanráđis ( Forskningsrådet ) ja Romssa gielddas .
Ho har bodd i Tromsø siden 1988 og er i dag daglig leder i Ishavskysten friluftsråd .	Son lea orron Romssas 1988 rájes ja lea dál Jiekŋamearrarittu olgonastinráđi ( Ishavskysten friluftråd ) beaivválaš jođiheaddji .
Ragnhild Sandøy har vært samepolitisk engasjert , har deltatt i offentlige utredninger og har redigert og skrevet ei rekke rapporter og artikler i aviser , tidsskrifter og bøker innen ressursforvaltning , landskap og landskapshistorie i nord .	Ragnhild Sandøy lea leamaš áŋgir sámepolitihkas , lea searvan almmolaš čielggademiide ja doaimmahan ja čállán ollu raporttaid ja artihkkaliid aviissain , áigečállagiin ja girjjiin davviguovlluid valljodathálddašeami , eanadaga , ja eanadathistorjjá birra .
I denne boka er ho og medforfatter av artikkelen Hammerfest – by med mange « komagtupper » i skolehistoria og ho har bidratt med å skaffe fram arkivmateriale og eldre tidligere upubliserte artikler .	Dán girjjis lea son maiddái artihkkala Hámmárfeasta – gávpot man skuvlahistorjjás leat ollu " čázetnjunit " mielčálli ja lea leamaš veahkkin skáhppome arkiivamateriála ja boarráset artihkkaliid mat eai leat almmuhuvvon ovdal .
Min bestefar Pavel Anderssen , hans søster Anna , og deres søskenbarn Per og Gunhild Pavelsen [ 2 ] vokste opp i Bonjákas .	Mu áddjá Pavel Anderssen , su oabbá Anna , ja sudno vilbealli ja oambealli Per ja Gunhild Pavelsen [ 2 ] šadde bajás Bonjáhasas .
Forfedrene flytta i generasjoner med rein mellom Utsjoki og Inari og Nordkynhalvøya / Digermullandet ( Čorgas ) / Johkan og Vestertana .	Máttut johte buolvvas bulvii bohccuiguin Ohcejoga ja Anára ja Čorgašnjárgga / Johkannjárgga ja Deanodaga gaskka .
Siidaen blei sterkt berørt av grensestengningene i 1852 , og bestefaren , Pavel Olsen Ravne , og hans brødre tok tilhold ved Tanafjorden , med fiske , fedrift og båtbygging som leveveg .	Rájáid gidden 1852:s čuozai siidii garrasit , ja áddjá , Pavel Olsen Ravne , oktan vieljaidisguin ásaiduvve Deanuvutnii , ja birgenláhkin šattai guolásteapmi , šibitdoallu ja fanashuksen .
Pavel Olsen Ravne sine etterkommere ( « Bávvalaččat » ) var politikere , forretningsfolk og karismatiske personligheter som manøvrerte mellom myndigheter , menighet og etnopolitikk .	Pavel Olsen Ravne maŋisboahttit ( Bávvalaččat ) ledje politihkkarat , gávpealbmát ja karismáhtalaš olbmot mat bisohalle gaskal eiseválddiid , searvegotti ja čeardapolitihka .
Per Fokstad er kjent som forkjemper for samisk språk og kultur .	Per Fokstad lea dovddus sámi giella- ja kulturdáistaleaddjin .
Jeg visste at bestefar på mange vis vendte seg bort fra det samiske .	Mun dihten ahte áddjá ollu dáfus jorralii sámis eret .
Tilsynelatende gjorde de svært ulike valg .	Soai oruiga válljeme hui iešguđetládje .
Hvorfor ?	Manne ?
Jeg ville vite mer .	Mun háliidin diehtit eambbo .
Jeg kryssforhørte mine foreldre og oppsøkte slektninger og tidligere elever av de seks , samt lokalhistorikere .	Mun jearahallen váhnemiinnán russolassii ja ohcen oktavuođa dán guhttasa fulkkiiguin , sin ovdalaš ohppiiguin ja báikkálaš historihkariiguin .
Jeg leste alt jeg kom over om Finnmark og om lokal historie , dukka ned i mappene til Finnefondet [ 4 ] og Skoledirektøren på Statsarkivet .	Mun lohken buot maid gávdnen Finnmárkku birra ja báikkálaš historjjá birra , buokčalin Sámefoandda ( Finnefondet ) [ 5 ] ja Skuvladirektevrra máhpaide Stáhtaarkiivvas .
Jeg vandra på gjengrodde stier og reiste i tid og rom , etter hvert kunne jeg se deres liv , i skolen og i landskapet rundt .	Mun vánddardin eanaluvvan bálgáin ja mátkkoštin áiggis ja sajis , suolggaid sáhtten oaidnit sin eallima , skuvllas ja birastahtti eanadagas .
Klondyke og kolonisering	Klondyke ja koloniseren
Endringer i riksgrenser , regimer og regelverk har berørt Tana i særlig grad .	Stuorrafámut leat čuohtejagiid gilvalan oažžut válddi Finnmárkku valljodagaide ja álbmogii .
De som gikk på skole i Tana fram til 1880-tallet , lærte å lese og skrive samisk .	Riikkarájiid earáhuhttin , ráđđenvuogit ja njuolggadusat leat guoskkahan earenoamážit Deanu [ 6 ] .
Lærernes rapporter i første del av 1900-tallet viser at med unntak av de store fiskeværene , var språket på kysten samisk .	Oahpaheddjiid raporttat 1900-logu vuosttaš oasis čájehit ahte earret stuorra guollevearain , lei rittu giella sámegiella .
De som gikk på skole i Tana fram til 1880-tallet lærte å lese og skrive samisk .	Sii geat vázze skuvlla Deanus 1880-logu rádjái ohppe lohkat ja čállit sámegiela .
I tråd med Stockfleth [ 6 ] var skolelærerne lesekyndige samer , og fram til omlag 1870 blei lærebøkene gitt ut med tekst på norsk og samisk .	Stockfletha [ 7 ] mielde ledje skuvlaoahpaheaddjit sápmelaččat geat máhtte lohkat , ja gitta sullii 1870 rádjái almmuhuvvojedje oahppogirjjiid teavsttat sihke dárogillii ja sámegillii .
Fra 1860 var det stor vekst innen fiskeri og handel , og pomorhandelen var livsnerven langs kysten .	1860 rájes sturro guolásteapmi ja gávppašeapmi , ja pomorgávppašeapmi lei rittu birgenlági vuođđun .
Havnevesen , merkevesen og fyrvesen sørga for sikrere ferdsel på sjøen , og fra 1880 blei kommunikasjonene revolusjonert med post , telegraf og rutebåter .	Hápmandoaimmahat , mearkadoaimmahat ja čuovgadoardnadoaimmahat fuolahedje sihkkareappo johtaleami mearas , ja 1880:s earáhuvve kommunikašuvnnat poasttain , telegráfain ja ruvttofatnasiiguin .
Her var penger å tjene , folk strømma nordover , fiskeværene blei nye knutepunkter fra Vesterålen til Varanger .	Dás lei ruhta dinemis , olbmot márre davás , guollevearat šadde ođđa čanastahkan Viestterállasis Várjjagii .
Samtidig befesta staten stillinga overfor den samiske allmuen med lovverk og « vesener » . Jordsalgskontoret dreiv salg av " Statens grunn " , og Landbruksselskapet belærte folk om jordbruk .	Eananvuovdinkantuvra ( Jordsalgskontoret ) doaimmahii « Stáhta eatnama » vuovdima eanančujuheami ( jordutvisning ) , ja Eanadoallosearvi ( Landbruksselskapet ) oahpahii olbmuide eanandoalu birra .
Topografiske kart med nye stedsnavn [ 7 ] blei utgitt .	Topográfalaš kárttat ođđa báikenamaiguin [ 8 ] almmuhuvvojedje .
Skolen blei styrka med utvida undervisningstid , flere lærere og Finnefondet som finansierte internater og lønnstillegg til lærerne .	Skuvla nannejuvvui oahppoáiggi lassánemiin , eambbo oahpaheddjiiguin ja Sámefoanda ruhtadii internáhtaid ja bálkálasáhusaid oahpaheddjiide .
Embetsspråket , handelsspråket og skolespråket var norsk [ 8 ] , likevel holdt samisk stand som morsmål på kysten til 2. verdenskrig .	Virgegiella , gávpegiella ja skuvlagiella lei dárogiella [ 9 ] , dattetge bisui sámegiella eatnigiellan rittus gitta 2. máilmmisoađi rádjái .
Mannfolkene var borte på sesongarbeid og fiske , mens kvinnfolkene rådde heime i hus og fjøs .	Dievddut ledje jávkosis áigodatbarggus ja guolásteamis , ja nissonat ráđđejedje fas ruovttus viesus ja návehis .
Finnkongkeila ( Sieidevuotna ) var et fiskevær ytterst i Tanafjorden , nåværende Gamvik kommune .	Sieidevuotna lei vearra olggut Deanuvuonas , dála Gáŋgaviikka gielddas .
Plassen hadde vært brukt av samene i Tanafjorden og helt fra Utsjok under vårfisket i lang tid .	Deanuvuona ja vel Ohcejoga sápmelaččat ledje guhká geavahan veara giđđabivddu olis .
Midt på 1800-tallet etablerte norske fiskekjøpere seg her , og det blei fast bosetting i været .	1800-logu gaskamuttus ásaiduvve dáža guolleoastit deike , ja earát maid ásaiduvve verrii .
På det meste rodde omlag 1000 fiskere fra Finnkongkeila .	Gitta 1000 bivdi leat suhkan Sieidevuonas .
Fiskeværet blei brent under krigen , men ikke bygd opp igjen .	Vearra boldojuvvui soađis , muhto ii huksejuvvon ođđasit .
Bildet er tatt omlag 1910 .	Govviduvvon birrasiid 1910 .
Sjøsamer i Nesseby , 1867	Unjárgga mearrasámit , 1867 .
Tanafjorden – et knutepunkt i Sápmi	Deanuvuotna – guovddáš Sámis
Historisk bestod Tana kommune og prestegjeld av det som i dag kalles Nedre Tana og store deler av dagens Gamvik og Berlevåg kommuner .	Historjjálaččat lei Deanu gielda ja báhpasuohkan dat mii dál gohčoduvvo Vuolit Deatnu ja dasa lassin stuorra oasit otná Gáŋgaviikka ja Bearalvági gielddain .
I dag forbinder nok de fleste navnet Tana først og fremst med elva og dalen .	Dál dovdet eatnasat Deatnu-namain vuosttažettiin deanuin ja legiin [ 10 ] .
Tanafjorden med fiske og båttrafikk var både livet og levevegen for allmuen .	Deanu álbmogii lei Deanuvuotna fatnasiiguin , guolástemiin ja bivdimiin sihke eallin ja birgenláhki .
Det var nær kontakt mellom kysten og innlandet .	Lei lagas oktavuohta mearragátti ja siseatnama gaskkas .
Under vårtorskefisket var det mange « fiskerlapper » fra Tana og Utsjok som rodde fra Finnkongkeila .	Suoidnemánu 1919:s dollojuvvui nubbi sámekonferánsa Bonjáhasas , oasseváldiiguin gitta Mátta-Norggas [ 11 ] .
Bygdene ved Tanafjorden var sentrale i den samiske kulturreisinga i tiårene rundt 1900 .	Bygdene ved Tanafjorden var sentrale i den samiske kulturreisinga i tiårene rundt 1900 .
Johan Eriksen Soffa i Stáhpogieddi redigerte sammen med Christian Andreassen den første samiske avisa , « Muitalægje » i 1873–1875 , og Ole A. Andersen redigerte « Nuorttanaste » fra Lávvonjárga i årene 1912–1916 .	Johan Eriksen Soffá i Stáhpogieddi redigerte sammen med Christian Andreassen den første samiske avisa , « Muitalægje » i 1873–1875 , og Ole A. Andersen redigerte « Nuorttanaste » fra Lávvonjárga i årene 1912–1916 .
Flere i Tana var aktive debattanter i disse samiske organene .	Flere i Tana var aktive debattanter i disse samiske organene .
I juli 1919 blei den andre samekonferansen holdt i Bonjákas , med deltakere helt fra Sør-Norge .	I juli 1919 blei den andre samekonferansen holdt i Bonjákas , med deltakere helt fra Sør-Norge .
T. v. : Johan Eriksen Soffa i Stáhpogieddi var omgangsskolelærer i Tanafjorden sist på 1800-tallet , men skolestyret erstatta han med en norsk seminarist .	T. v. : Johan Eriksen Soffá Stáhpogiettis lei johtti oahpaheaddji Deanuvuonas 1800-logu loahpas , muhto skuvlastivra buhttii su dáža seminaristtain .
Han var med å stifta og redigere den første samiske avisa , « Muitalægje » ( 1873–1875 ) , og blei seinere den første samiske emmisæren for Norsk Finnemisjon .	Son lei mielde álggaheamen ja doaimmaheamen vuosttaš sámi aviissa , « Muitalægje » ( 1873-75 ) ja son šattai maŋŋá Norgga Sámemiššovnna vuosttaš sámi emissearan .
T. h. : Ole A. Andersen fra Lávvonjárga var redaktør av Nuorttanaste 1912-16 ( Foto utlånt av Yngve Johansen )	T. h. : Ole A. Andersen Lávvonjárggas lei Nuorttanastte doaimmaheaddji 1912-16 . ( Gova luoikan Yngve Johansen )
I Tanafjorden var samisk så godt som enerådende språk .	Deanuvuonas lei sámegiella nu dadjat áidna giella .
Etter grensestengningene kom flere kvenfamilier til Tanadalen , og i Bonjákas , i Boftsa og oppover i dalen blei det i tillegg til samisk snakka finsk / kvensk .	Maŋŋil rádjegiddema bohte moanat kveanabearraša Deanuleahkái , ja Bonjáhasas , Bovccás ja bajás leagis hállojuvvui suomagiella / kveanagiella sámegillii lassin .
Langnes var en norsk enklave med prest , doktor , sorenskriver , handel , post og telegraf .	Guhkesnjárga lei dárogielat báiki , gos lei báhppa , doavttir , sundi , gávpi , poasta ja telegráfa .
Flere av familiene der holdt norske huslærere .	Doppe muhtin bearrašiin ledje dárogielat viessooahpaheaddjit .
I skolestuer og - gammer underviste samiske lærere .	Skuvlastobožiin ja - gođiin skuvlejedje sámi oahpaheaddjit .
Rundt 1900 kom innvandrere sørfra ; lærere , vegarbeidere til anlegget over Ifjordfjellet og bureisere i Masjok og Luftjok .	Birrasiid 1900 bohte sisafárrejeaddjit máddin ; oahpaheaddjit , luoddabargit Idjavuonduoddara badjel ja ođđaássit Máskejohkii ja Luovttejohkii .
Både i 1919 og 1920 blei det arrangert samiske stormøter i Bonakas .	Sihke 1919:s ja 1920:s lágiiduvvui sámi stuoračoahkkin Bonjáhasas .
Bildet viser 1920-møtet , som hadde omlag 100 deltakere .	Govva čájeha 1920-čoahkkima , masa serve čuođenáre olbmo .
Personene på bildet er : 1 .	Govas leat dát olbmot : 1 .
Klemet Pedersen Solbakken , 2 .	Klemet Pedersen Solbakken , 2 .
Hans Baukop , 3 .	Hans Baukop , 3 .
Ole Erik Nilsen Tapio , 4 .	Ole Erik Nilsen Tapio , 4 .
Kristine Pavelsen g Lukkasen , 5 .	Kristine Pavelsen n. Lukkasen , 5 .
Marie Laura , 6 .	Marie Laura , 6 .
Berit Siri , 7 .	Berit Siri , 7 .
Karen Johansen , 8 .	Karen Johansen , 8 .
Hansine Ravna g Krogh , 9 .	Hansine Ravna n. Krogh , 9 .
Anna Mathisen , 10 .	Anna Mathisen , 10 .
Agnes Ravna g Øvre , 11 .	Agnes Ravna n. Øvre , 11 .
Sofie Olsen , 12 .	Sofie Olsen , 12 .
Louise Gakko , 13 .	Louise Gakko , 13 .
Ragnhild Andersen g Jensen , 14 .	Ragnhild Andersen n. Jensen , 14 .
Henrik Ravna , 15 .	Henrik Ravna , 15 .
Per Pavelsen Fokstad , 16 .	Per Pavelsen Fokstad , 16 .
Nils Pavelsen , 17 .	Nils Pavelsen , 17 .
Sabba Sabbasen , 18 .	Sabba Sabbasen , 18 .
Jakob Tapio , 19 .	Jakob Tapio , 19 .
Gunhild Mathisen g Solheim , 20 .	Gunhild Mathisen n. Solheim , 20 .
Marit Olsen , 21 .	Marit Olsen , 21 .
A. O. Henriksen Lavonjarg , 22 .	A. O. Henriksen , Lávvonjárga , 22 .
Anna Pavelsen g Samuelsen , 23 .	Anna Pavelsen n. Samuelsen , 23 .
Marit Sofie Pavelsen g Henriksen , 24 .	Marit Sofie Pavelsen n. Henriksen , 24 .
Gunhild Anderssen g Hirsti , 25 .	Gunhild Anderssen n. Hirsti , 25 .
Samuel Olsen , 26. … Pavelsen , 27 .	Samuel Olsen , 26. … Pavelsen , 27 .
Ragnhild Katrine Lavde g Børresen , 28 .	Ragnhild Katrine Lavde n. Børresen , 28 .
Josef Pedersen , 29 .	Josef Pedersen , 29 .
Hans Lavde ?	Hans Lavde ?
Ole Johansen , 31 .	Ole Johansen , 31 .
Magga Henriksen , 32. Journalist-par, 33 .	Magga Henriksen , 32. Journalista-párra, 33 .
John Haug , 34 .	John Haug , 34 .
Elsa Laula Renberg , 35 .	Elsa Laula Renberg , 35 .
Daniel Mortenson , 36 .	Daniel Mortenson , 36 .
Lars Pedersen , 37 .	Lars Pedersen , 37 .
Marit . .	Marit . .
Per Hirsti , 39 .	Per Hirsti , 39 .
Isak Hirsti , 40 .	Isak Hirsti , 40 .
Inga Iversen 41 .	Inga Iversen 41 .
Anna Samuelsen , 42 .	Anna Samuelsen , 42 .
Ellen Marit Wigelius , 43 .	Ellen Marit Wigelius , 43 .
Ellila , bak nr. 15 . : Ole Henriksen	Ellila , Nr. 15. duohken : Ole Henriksen
Utlånt av Noras govvavuorká .	Luoikan Noras govvavuorká .
Tegninga er tatt fra boka Solbakk :	Sárggus lea girjjis Solbakk :
- dasgo eallin gáibida min soahtái / - selve livet kalder os til kamp .	- dasgo eallin gáibida min soahtái / - selve livet kalder os til kamp
Cálliidlágádus 1999 .	Cálliidlágádus 1999 )
Uro for hjertespråket	Váibmogiela jávkama bállu
Under en visitas i Tana ba to unge samegutter biskop Johannes N. Skaar hjelpe med kristendomsopplæring på samisk .	Bismavisitásas Deanus bivddiiga guokte nuorra sámegándda bismma Johannes N. Skaaras veahki risttalašvuođaoahpahussii sámegillii .
« Samisk er vårt hjertespråk , og dersom vi skal forstå de åndelige sannheter på en rett måte , må vi få høre dem på hjertespråket . »	« Sámegiella lea váibmogiellamet , ja jus mii galgat áddet daid vuoiŋŋalaš duohtavuođaid rievttesládje , fertet mii beassat gullat daid váibmogillii . »
[ 11 ] 22. november 1892 vedtok Tana skolestyre at samisk ikke lenger skulle brukes i skolen , verken som undervisningsspråk i kristendom eller som hjelpespråk i andre fag .	[ 13 ] Skábmamánu 22. beaivvi 1892:s mearridii Deanu skuvlastivra ahte sámegiella ii galgan leat risttalašvuođa oahpahusgiellan iige eará fágaid veahkkegiellan .
Flere foreldre holdt da barna borte fra skolen . I 1893 var skoleforsømmelsen 15 % mot 8,5 % året før .	Ollu váhnemat dolle dalle mánáideaset eret skuvllas , 1893:s lei skuvlajávkan 15 % jagi ovdal lei lohku 8,5 % .
Sogneprest Berglands [ 12 ] måte å lede sognet og skolestyret på førte til uro .	Suohkanbáhppa Berglanda [ 14 ] , vuohki jođihit suohkana ja skuvlastivrra dagahii moivvi .
Randi Thrane [ 13 ] skriver at forsømmelsene økte kraftig fra 1893 og utover , noe både ho og daværende skolestyre forklarer med fattigdom og avstander .	Randi Thrane 1 čálii ahte jávkan lassánii hirbmosit 1893:s ja ovddosguvlui , juoga maid sihke son ja dalá skuvlastivra čilgejit geafivuođain ja gaskkaiguin .
Foreldrene i Vestertana og Stáhpogieddi skolekrets skreiv 13. januar 1896 et brev til Tana skolestyre [ 14 ] , der de refsa presten og autoritetene i bibelske vendinger .	Deanodaga ja Stáhpogietti skuvlabiire váhnemat čálle ođđajagemánu 13. beaivvi 1896:s reivve Deanu skuvlastivrii [ 15 ] , mas huvdejedje báhpa ja eiseválddiid biibala dadjanvugiiguin .
De framsatte sin motstand mot 1 ) at undervisninga i alle fag var på norsk , 2 ) at dr. Erik Pontoppidans forklaring var lagt til side og 3 ) at Nordahl Rolfsens lesebok blei brukt som lesebok .	Sii ovddidedje vuosteháguset dán vuostá 1 ) ahte oahpahus buot fágain lei dárogillii , 2 ) ahte dr. Erik Pontoppidana čilgehus lei hilgojuvvon 3 ) ahte Nordahl Rolfsena lohkangirji geavahuvvui lohkangirjin .
Brevet var ført i pennen av John Samuelsen Måsø ( Gándda-Jovnna ) , kjøpmann i Gárggogeahči .	Reivve čálli lei John Samuelsen Måsø ( Gándda-Jovnna ) , gávpealmmái Gárggogeažis .
Formannen la aldri brevet fram for skolestyret .	Ovdaolmmoš ii bidjan goassege reivve skuvlastivrra ovdii .
Brevet blei trykt i « Nuorttanaste » 28. februar 1903 .	Reive deaddiluvvui « Nuorttanasttes » guovvamánu 28. beaivvi 1903:s .
Debatten som fulgte nørte opp under uroen staten hadde forårsaka med å sette inn restriksjoner på tanasamenes bruk av land og vann .	Digaštallan mii čuovui biepmai moivvi maid stáhta lei dagahan go bijai gáržžidemiid deanusápmelaččaid eanan- ja čáhcegeavaheapmái .
Vedtaket i Tana skolestyre blei stående og satte strenge rammer for lærernes praksis i skolen , der de aller fleste starta uten å kunne norsk .	Deanu skuvlastivrra mearrádus bisui ja bijai garra rámmaid oahpaheddjiid bargamii skuvllas , gosa eatnasat álge almmá máhtekeahttá dárogiela .
Tross dette ville seks unge fra Tanafjorden utdanne seg .	Beroškeahttá dás áigo guhtta Deanuvuona nuora vázzit oahpu .
Lærerskolen var eneste alternativet , og dit var vegen lang og kronglete .	Oahpaheaddjiskuvla lei áidna vejolašvuohta , ja dohko lei luodda guhki ja moalkái .
Deretter var det et slit å komme gjennom og klare eksamen .	Dasto lei rahčat čađahit ja nákcet eksámena .
Både Per og Gunhild Fokstad og Pavel og Anna Anderssen utdanna seg ved seminaret i Tromsø .	Njealjis vázze oahpu Romssa semináras , sis fertii Anna duhtat 1-jagáš nissonoahpaheaddjikursii .
Gunnar Olsen ( Lille ) fra Geresgohppi i Austertana og Per Erik Saraksen fra Auskarnes / Ávskár tok lærerutdanning i Kristiania ( Oslo ) .	Gunnar Olsen ( Lille ) Geresgohpis Juovlavuonas eret ja Per Erik Saraksen Ávskáris eret vácciiga oahpaheaddjioahpu Oslos .
Her portretteres de seks og deres gjerning i skole og samfunn .	Dás govviduvvojit dát guđas ja sin dagut skuvllas ja servodagas .
Pavel Anderssen – gjenreiseren	Pavel Anderssen – ođđasithuksejeaddji
Min bestefar , Pavel Anderssen ( 1887 – 1963 ) var nest eldst av ti søsken .	Mu áddjá , Pavel Anderssen ( 1887–1963 ) lei nubbin boarráseamos logi oarbinaččas .
Foreldrene Anders Anderssen , Stáhpugiette-Ánde , og Anna Pavelsen Ravna , Bávval-Ánne , var fra Tanafjorden .	Váhnemat Anders Anderssen , Stáhpogietti-Ánde , ja Anna Pavelsen Ravna , Bávval-Ánne , leigga Deanuvuonas eret .
De var strengt religiøse og levde av fiske og gårdsbruk i Bonjákas .	Soai leigga garra oskkolaččat ja eliiga guolástemiin ja eanandoaluin Bonjáhasas .
Familiebilde fra 1908 eller 1909 .	1908 dahje 1909 bearašgovva .
Foreldra er Anders Anderssen , ( Stáhpogietti-Ánde ) , og Anna Pavelsen Ravna , ( Bávval-Ánne ) , Foran Petter Erik , de fire jentene fra v. Ragnhild Kristine , Gunhild , Anna Katrine , Marit , de fire guttene ; fra v. Ole , Pavel , Nils og Anders .	Váhnemat leaba Anders Anderssen ( Stáhpogiette-Ánde ) ja Anna Pavelsen Ravna ( Bávval-Ánne ) . Ovdabealde Petter Erik , njeallje nieidda g. b. Ragnhild Kristine , Gunhild , Anna Katrine , Marit , njeallje gándda ; g. b. Ole , Pavel , Nils ja Anders .
Pavel la opp penger på fiske fra Finnkongkeila , og trass farens skepsis begynte han på lærerskole i Tromsø .	Pavel čohkkii ruđa guolásteamis Sieidevuonas , ja vaikko áhčči eahpidiige , álggii son oahpaheaddjiskuvlii Romssas .
Han ville ” virke oppe i Finmarken iblandt min nation ( laperne ) ” skriver han i stipendsøknad til skoledirektøren .	Son áiggui « doaibmat Finnmárkkus iežan álbmoga ( sámiid ) gaskkas » son čálii stipeandaohcamisttis skuvladirektevrii .
Etter eksamen i 1913 vikarierte han i kretsen Finnkongkeila – Kvitnes ytterst i Tanafjorden .	Maŋŋil eksámena 1913:s son lei sadjásaš oahpaheaddjin Sieidevuona – Guitanasa-biiriin olggumusas Deanuvuonas .
I 1914 fikk han lærerpost i Hammerfest landsogn i Vinna , – Storvik – Mefjord seinere i Rypefjord – Storvik .	1914:s son oaččui oahpaheaddjivirggi Hámmárfeastta suohkanis , Skihččola – Rumašluovtta – Girkovuona-biiriin , maŋŋil oaččui Lávželuovtta – Rumašluovtta .
Han hadde flere studieopphold på Askov højskole [ 16 ] og på landbruksskolen i Bodø .	Son lei moadde háve oahpogalledeamis Askov allaskuvllas [ 17 ] . ja eanadoalloskuvllas Bådådjos .
Han var først og fremst opptatt av håndverksfag og jorddyrking .	Sus lea vuosttažettiin beroštupmi giehtaduodjefágaide ja eanangilvimii .
I 1920 tiltrådte han som styrer på det staselige statsinternatet i Kårhamn .	1920:s son álggii jođiheaddjin čáppa stáhtainternáhttii Jáhkogohpis .
T. v. : Ungdomsbilde av Pavel Anderssen .	T. v. : Pavel Anderssen nuorran .
T. h. : Dette brevet som Pavel Anderssen skreiv til skoledirektøren i 1910 viser hvor vanskelig det kunne være å finansiere lærerutdanning .	T. h. : Dát reive maid Pavel Anderssen čálii skuvladirektevrii 1910 čájeha man váttisin sáhtii leat oahpaheaddjioahpu ruhtadit .
Merk at han ønsker å arbeide " iblandt min nation ( laperne ) " .	Fuomáš ahte háliidii bargat « iežan álbmoga gaskkas ( sápmelaččat ) » .
( Kilde : Statsarkivet i Tromsø )	( Gáldu : Romssa Stáhtaarkiiva )
Han gifta seg i 1927 med Gerda Hartvigsen , som blei min bestemor .	Son náitalii 1927:s Gerda Hartvigseniin , gii šattai mu áhkkun .
Ho var fra Akkarfjord på Kvaløya , var 13 år yngre enn bestefar og av « blanda herkomst » .	Son lei Áhkárvuonas Fálás eret , lei 13 jagi nuorat go áddjá ja « seaguhus čearddat » .
De hadde to barn som levde opp .	Sudnos ledje guokte máná geat elle ollesolbmo ahkái .
Kårhamn lå sentralt i leia og var et stort sted med fisketilvirking , doktor , jordmor , rutebåt og handel .	Jáhkogohppi lei guovddážis ja lei stuorra báiki gos lei guollebuvttadus , doavttir , sealgeeadni , ruvttofanas ja gávppašeapmi .
Bestemor hadde tjent hos nessekongen Bull i Repvåg og på Grand hotell i Hammerfest og vikarierte flere ganger som internathusmor .	Áhkku lei bálvalan njárgagonagasa Bull luhtte Reihvágis ja Grand hoteallas Hámmárfeasttas ja lei ollu háviid leamaš sadjásaš internáhttadálueamidin .
De hadde gårdsdrift og bygde sæter .	Sudnos lei oapmedállu ja huksiiga geassesaji .
De trivdes i Kårhamn .	Soai lovttiiga Jáhkogohpis .
Pavel Anderssen satt for Venstre i kommunestyre og formannskap , skolestyre og vergeråd .	Pavel Anderssen čohkkái Gurutbellodaga ovddas gielddastivrras ja ovdagottis , skuvlastivrras ja fuolaheaddjiráđis .
Han var revisor for kommunen og trygdekassa og formann i Sørøysund sparebanks forstanderskap .	Son lei revisora gieldda ja oadjokássa ovddas ja Sállannuori seastinbáŋkku oaivámušgotti ovdaolmmoš .
I november 1944 blei familien evakuert til Helgeland , derfra dro de til Bergen der bestemor hadde tre søsken .	Čakčamánus 1944:s evakuerejuvvui bearaš Helgelándii , dás sii vulge Bergenii , gos áhkus lei oabbá ja guokte vielja .
I Hammerfest og Sørøysund brente tyskerne så godt som alle bygg .	Duiskalaččat bolde measta buot visttiid Hámmárfeasttas ja Sállannuoris .
Bare kapellet i Hammerfest , setra til bestemor og bestefar og et par hus ellers blei stående .	Dušše Hámmárfeastta kapealla , áhku ja ádjá geassesadji ja vel moadde viesu báhce ceaggát .
Bestefar blei beordra til Finnfjordbotn skoleleir .	Áddjá gohččojuvvui Vuotnabađa skuvlaleirii .
Der han var til leiren blei avvikla høsten 1949 , store deler av tida var han styrer .	Doppe son lei dassážii go leaira heaittihuvvui 1949 čavčča , stuora oassi dan áiggis son lei skuvlastivrrárin .
Bestemor vikarierte som internathusmor på Finnfjordbotn og seinere på flere av de midlertidige internata i Sørøysund .	Áhkku lei sadjásaš internáhttadálueamidin Vuotnabađas ja maŋŋil moatti gaskaboddosaš internáhtas Sállannuoris .
Som styrer ved Fjordtun og skoleinspektør fra 1950 til 1956 var bestefar sentral i gjenreisinga av skolesystemet , og flere år etter pensjonsalder satt han fortsatt som skoleinspektør .	Fjordtuna jođiheaddjin ja skuvlagoziheaddjin 1950 rájes 1956 rádjái lei áddjá guovddážis skuvlavuogádaga ođđasithuksemis , ja ollu jagiid maŋŋil ealáhatagi čohkkái son ain skuvlagoziheaddjin .
Han brukte mye krefter for å gjenreise Kårhamn og statsinternatet , men etterkrigstidas Sørøysund var prega av strid .	Son geavahii ollu návccaid ođđasitcegget Jáhkogohpi ja stáhtainternáhta , muhto maŋŋil soađi lei ollu riidu Sállannuoris .
Med skoledirektør Gjermundsens [ 17 ] medvirkning blei sentralisering av skolestrukturen vedtatt i 1958 .	Skuvladirektevrra Gjermundsena [ 18 ] mielváikkuhemiin mearriduvvui skuvlastruktuvrra lávdadeapmi 1958:s .
Denne løysinga var sår for Pavel .	Dát čoavddus bávččagahtii Pavela .
Ved Fjordtun blei det problemer , det gikk inn på han .	Fjordtunas šadde váttisvuođat , dát čuzii sutnje .
Sårt var det og at barna med familier forlot kommunen .	Bávččagahtii maid ahte mánát oktan bearrašiiddisguin guđđe gieldda .
Derfor vantrivdes de og planla å flytte sørover etter barna .	Danne láittastuvaiga soai ja plániiga fárret máttás mánáid maŋŋái .
Men etter et besøk på Møre våren 1959 skreiv han : « ... Jeg lengtet nordover til Finnmark .	Muhto guossástallama maŋŋil Møres 1959:s čálii son : « ... Mun áibbašin davás Finnmárkui .
Jeg er nemlig 100 % finnmarking .	Mun lean namalassii 100 % finnmárkolaš .
Jeg kunne aldri bli fortrulig med folket der nede og deres skikker og seder . »	Mun in livčče goassege sáhttán doahppáduvvat álbmogii dáppe ja sin vieruide ja dábiide . »
De hadde bygd hus i Rypefjord i 1951 , og der blei de .	Soai leigga huksen viesu Lávželuktii 1951:s , ja doppe bisuiga .
Hele sitt yrkesaktive liv virka han i skolen i Sørøysund , i 1963 mottok han Kongens fortjenestemedalje i sølv .	Olles su virgeeallima son doaimmai skuvllas állannuoris , 1963:s son oaččui Gonagasa ánsomedáljja silbbas .
Kårhamn internat 1925 .	Jáhkogohpi internáhta su. 1925 .
Pavel Anderssen til venstre .	Pavel Anderssen gurut bealde .
Pavel Anderssen var en ivrig turmann .	Pavel Anderssen lei áŋgiris meahcásteaddji .
Her poserer han i Kårhamn med ørret han har fiska i Tverrfjordelva på Seiland .	Dá lea Jáhkogohpis dápmohiiguin maid lea bivdán Doaresvuonjogas Sievjjus .
Han omtales som en respektert og rettferdig lærer .	Son máinnášuvvo árvvusadnojuvvon ja vuoiggalaš oahpaheaddjin .
Han snakka samisk med de eldre , men brukte ikke samisk i skolen .	Son hálai sámegiela boarrásiiguin , muhto ii geavahan sámegiela skuvllas .
Per Fokstads idéer om samisk skole hadde han lita tru på .	Per Fokstada jurdagiidda son ii jáhkkán bearehaga .
Han gikk med hatt og frakk , og omgikkes øvrighet og kulturpersoner .	Son váccii háhtain ja fráhkain , ja servvoštalai alla seađot olbmuiguin ja kulturolbmuiguin .
Selv om bestemor kunne samisk i oppveksten , brukte de aldri samisk heime .	Vaikko áhkku máhtiige sámegiela bajásšattadettiin , de soai eaba geavahan goassege sámegiela ruovttus .
Når han i det offentlige rom blei konfrontert med det norske og samiske samtidig , valgte han bort det samiske .	Go son almmolaš lanjas konfronterejuvvui dážavuođain ja sámivuođain oktanaga , válljii son eret sámivuođa .
Det må ha vært ei stor personlig påkjenning .	Fertii leat leamaš stuorra persovnnalaš váivvádussan .
Begge barna tok lærerutdanning og skolte i Sørøysund noen år , men flytta så sørover .	Goappašat mánát vácciiga oahpaheaddjioahpu ja skuvliiga állannuoris muhtun jagiid , muhto fárriiga lulás .
Etterslekta bor spredt fra Stord til Alta .	Maŋit buolvvat orrot bieđgguid Stordas Áltái .
Han fortalte gjerne om Kårhamn , om skoler og lærere i Finnmark , og om krig og evakuering .	Son muitalii áinnas Jáhkogohpi birra , skuvllaid ja oahpaheddjiid birra Finnmárkkus , ja soađi ja evakuerema birra .
Han og far min hadde mange samtaler ; om livet i Tana , om folk og predikanter , om Finnkongkeila , fiske og fangst .	Sus ja mu áhčis ledje ollu ságastallamat ; eallima birra Deanus , olbmuid ja sárdnideddjiid birra , Sieidevuona , guolásteapmi ja bivddu birra .
De diskuterte også samisk språk og grammatikk .	Soai digaštalaiga maiddái sámegiela ja grammatihka .
Far min fortalte bestefar var en av Just Qvigstads informanter i samiske ord og stedsnavn .	Áhčči muitalii ahte áddjá lei Just Qvigstada informánttaid gaskkas sámegiel sániide ja báikenamaide .
Bestefar hadde mye kontakt med Qvigstad og hadde mange av Qvigstads bøker .	Ádjáš lei ollu oktavuohta Qvigstadain ja sus ledje ollu Qvigstada girjjiin .
Bestefar hadde kjøpt en eiendom etter foreldrene , og drømte om et enkelt liv i Tana .	Áddjá lei oastán váhnemiiddis opmodaga , ja niehku lei álkis eallin Deanus .
Men dit ville bestemor ikke , ho ville til Tromsø .	Muhto dohko ii hálliidan áhkku , son háliidii Romsii .
I 1963 døde han etter et lengre sykeleie .	Pavel jámii 1963:s maŋŋil guhkit buozalmasa .
Den siste tida snakka han bare med bestemor - på samisk .	Maŋemus áiggi hálai son dušše áhkuin – sámegillii .
De er begge gravlagt i Rypefjord .	Soai leaba goappašagat hávdáduvvon Lávželuktii .
Per Fokstad – ” agitatoren ”	Per Fokstad – « agitáhtor »
Per Fokstad ( 1890–1973 ) var sønn av Nils Pavelsen Ravna og Ravna Kristine Persdatter Risten i Bonjákas og eldst av seks søsken .	Per Fokstad ( 1890–1973 ) lei Nils Pavelsen Ravna ja Ravna Kristine Persdatter Ristena gánda Bonjáhasas ja boarráseamos guđa oarbinaččas .
Faren kunne gjøre forretninger av det meste og hadde innflytelse i mange miljøer .	Áhčči sáhtii dahkat gávppi vaikko mas ja sus lei váikkuhus ollu birrasiin .
Unge Per tok lærereksamen i 1912 og fikk lærerpost på Norskholmen skole i heimkommunen .	Nuorra Piera válddii oahpaheaddjieksámena 1912:s ja oaččui oahpaheaddjibarggu Dárusullo skuvlii ruovttugielddas .
Norskholmen , samisk Dárosuolu , var da et lite senter midt i Tanaelva med handel , poståpneri og skole et par kilometer sør for Ruostefielbmá .	Dárusuolu , dárogillii Norskholmen , lei dalle unna guovddáš deanus , moadde kilomehtera lulábealde Ruostefielmmá ja das lei gávpi , poasta ja skuvla .
Han hadde fire ganger permisjon fra lærerjobben for å studere : ved Askov folkehøjskole i 1915–16 , ved Statens 4-maanedlige sangkursus i Oslo i 1917 , ved Woodbrooke College i Birmingham i 1919–20 og ved Institut du pantheon de France i Paris i 1920–21 .	( Gova luoikan Noras govvavuorká / Aage Solbakk ) Sus lei njealji geardde oahppovirgelohpi ; Askov allaskuvllas 1915–16 , « Statens 4-maanedlige sangkursusas Oslos 1917:s , Woodbrooke College:s Birminghamas 1919–20:s ja Institut du pantheon de France Parisas 1920–21:s .
I København kom han i kontakt med grønlandske miljø .	Københámmanis son oaččui oktavuođa ruonáeatnanlaš birrasiin .
I 1933 gifta han seg med den 22 år yngre Aslaug Schøn fra Kiby utenfor Vadsø .	1933:s son náitalii 22 jagi nuorat Aslaug Schønain Vuossegeassimis eret olggobealde Čáhcesullo .
De fikk fem barn .	Soai oaččuiga vihtta máná .
Høsten 1944 blei familien evakuert til Narvik der eldste dattera døde av tyfoidfeber . .	1944 čavčča bearaš evakuerejuvvui Narvikii , gos boarráseamos nieida jámii tyfoidfebariin .
Skolen på Norskholmen blei brent i 1944 og ikke gjenoppbygd .	Dárusullo skuvla boldojuvvui 1944:s , ii ge huksejuvvon ođđasit .
Bonakas skole blei derimot ikke brent , og undervisninga kom raskt i gang her i 1945 .	Bonjákasa skuvla ii boldojuvvon , ja oahpahus álggahuvvui dás jođánit fas 1945:s .
Her fikk Per Fokstad stilling som skolestyrer .	Dáppe oaččui Per Fokstad virggi skuvlastivrrárin .
I 1951 blei det bygd ny skole i Bonjákas , og Langnes skolekrets blei lagt ned .	1951:s huksejuvvui ođđa skuvla Bonjákassii , ja Guhkesnjárgga ( Langnes ) skuvlabiire heaittihuvvui .
Den nye skolen fikk navnet Tana skole , der var Fokstad skolestyrer til 1961 .	Ođđa skuvla oaččui dalle nama Tana skole , doppe lei Fokstad skuvlastivrrárin 1961 rádjái .
Han ivra også for en samisk ungdomsskole ( folkehøgskole ) .	Son áŋgirušai oažžut sámi nuoraidskuvlla ( álbmotallaskuvlla ) .
Skoledirektør Chr. Brygfjeld motarbeidde « denne sameagitator » i krasse vendinger .	Skuvladirektevra Chr. Brygfjeld barggai « dán sámiagitáhtora » vuostá nanu sániiguin .
I 1948 deltok han i Tilråding om samiske skole- og opplysningsspørsmål til Samordningsnemnda for skoleverket .	1948:s searvvai son sámi skuvla- ja čuvgehusgažaldagaid rávvemii Skuvladoaimmahusa ovttastahttinlávdegoddái ( Samordningsnemnda for skoleverket ) .
Han deltok og var en av talerne ved den første nordiske samekonferansen i Jokkmokk i 1953 .	Son searvvai ja logaldalai vuosttaš davviriikkalaš sámekonferánssas Johkamohkis 1953:s .
I sine siste år orienterte han seg bort fra AP og støtta opp om den nye samepolitiske bevegelsen .	Su maŋimus jagiid son earránii Bargiidbellodagas ja doarjjui ođđa sámepolitihkalaš lihkadusa .
Han var med på stiftinga av Norske Samers Riksforbund i 1968 og ved stortingsvalget i 1969 støtta han Samefolkets liste .	Son lei mielde álggaheame Norgga Sámiid Riikkasearvvi 1968:s , ja 1969 stuoradiggeválggain son doarjjui Sámeálbmoga listtu .
Han fikk statsstipend i 1960 og året etter Kongens fortjenestemedalje i gull .	Son oaččui stáhtastipeandda 1960:s ja jagi maŋŋá Gonagasa ánsomedáljja gollis .
Han var mer filosof enn pedagog , og det var nok heller ikke så lett å omsette idéene i praksis .	Son lei eambbo filosofa go pedagoga , ii ge lean álki čađahit su jurdagiid .
Nils Biti og Kjell Ballari forteller at han aldri underviste i samisk språk . Han snakka heller aldri om det samiske i skolen før i sine siste år som lærer .	Nils Evald Biti ja Kjell Ballari muitaleaba ahte son ii oahpahan goassege sámegiela , iige hállan goassege sámiid birra skuvllas ovdal go iežas maŋemus jagiid .
[ 20 ] Derimot drilla han elevene i korrekt norsk , også i kristendomstimene .	[ 21 ] Son baicca dárkkuhii ohppiidasas rievttes dárogiela , maiddái risttalašvuođadiimmuin .
« Norsk er det viktigste » , sa han til elevene .	« Dárogiella lea deháleamos » , logai son ohppiidasas .
Han var en streng lærer , og flere forteller at han var hard mot de som var dårlige i norsk , spesielt de finsktalende .	Son lei streaŋggis , ja oallugat muitalit ahte son lei garas sin vuostá geat ledje heittogat dárogielas , earenomážit suomagielagiid .
Det likte foreldrene dårlig .	Dasa eai liikon váhnemat .
Det blei aksjonert for å få han avsatt som lærer , og Per Hirsti sendte barna sine bort på skole , forteller Øivind og Harald Hirsti .	Akšunerejuvvui oažžut Fokstada lihccojuvvot oahpaheaddjin ja Per Hirsti sáddii mánáidis eará skuvlii , muitaleaba Øyvind ja Harald Hirsti .
Barna til Per Fokstad merka lite til dette , forteller dattera Unni .	Per Fokstad mánát eaba báljo áican dán , muitala su nieida Unni .
De opplevde høylydte diskusjoner mellom slektninger , men følte at familien nøt respekt i lokalsamfunnet .	Mánát vásihedje jidnes digaštallamiid fulkkiid gaskkas , muhto dovdde ahte bearaš lei árvvusadnojuvvon báikkálaš servodagas .
Reisene og bøkene de hadde heime åpna verden , og faren blei sett som en spennende mann .	Mátkkošteaddjit ja girjjit mat sis ledje ruovttus rahpe máilmmi , ja áhčči gehččojuvvui gelddolaš almmájin .
Han tok et norsk etternavn .	Son válddii dárogielat goarggu .
Kofte blei bare brukt i spesielle anledninger . Alpelua og dokumentmappa var hans kjennetegn .	Gákti geavahuvvui earenoamáš dáhpáhusain , alpagahpir ja dokumeantamáhppa lei su dovdomearka .
Kona var norsk , samisk språk blei ikke brukt heime , og han lærte ikke barna samisk .	Eamit lei dárogielat , sámegiella ii geavahuvvon ruovttus , ja son ii oahpahan mánáidasas sámegiela .
Barna flytta til Sør-Norge og Danmark , og kona flytta sørover kort tid etter hans død .	Mánát fárrejedje Lulli-Norgii ja Danmárkui , ja eamit fárrii lulás oanehis áiggi maŋŋil go son jámii .
Fokstad var kontroversiell i si samtid .	Fokstad lei kontroversiealla áiggistis .
Han huskes som forkjemper for samisk skolepolitikk og evna å se ideelle løsninger for samisk språk .	Su muitet sámi skuvlapolitihka dáistaleaddjin ja sus ledje gálggat oaidnit buriid čovdosiid sámegillii .
Han satte likevel ikke teoriene ut i livet .	Son ii duohtandahkan teoriijaid .
Også Per Fokstad var en effektiv fornorsker i sin livsgjerning .	Maiddái Per Fokstad lei beaktilis dáruiduhtti eallindáguinis .
Gunhild Fokstad – den stillferdige pedagogen	Gunhild Fokstad – jaskeslunddot pedagoga
Gunhild Katrine Pavelsen Fokstad ( 1892–1973 ) tok lærereksamen i 1918 .	Gunhild Katrine Pavelsen Fokstad ( 1892–1973 ) válddii oahpaheaddjieksámena 1918:s .
Etter post på Skjånes i Hopsfjorden kom ho til Fuglåsen skole ved Mortensnes i 1921 .	Maŋŋil barggu Skeavvonjárggas Nuorevuonas son bođii Čiestti ( Fuglåsen ) skuvlii Ceavccageađgenjárggas 1921:s .
Bortsett fra ett års permisjon på 30-tallet , blei ho resten av sitt yrkesaktive liv i Nesseby .	Earret ovtta jagi virgelobi 30-logus , son lei virgeeallimis lohppii Unjárggas .
Ho underviste både i små- og storskole i Fuglåsen , i småskole i Nesseby og på internatet i Karlebotn [ 21 ]	Son oahpahii sihke smávva- ja stuorraskuvllas Čiesttis , smávvaskuvllas Unjárggas ja internáhtas Stuorravuonas [ 22 ] .
I 1943 opplyste man fra skolestyret at Gunhild Fokstad var den eneste samiske læreren i Nesseby kommune .	1943:s dieđihii skuvlastivra ahte Gunhild Fokstad lei áidna sámi oahpaheaddji Unjárgga gielddas .
Ho underviste i den delen av kommunen der det var flest norsktalende , mens norske lærere skolte der de fleste elevene var samisktalende .	Son skuvlii gieldda eanemus dárogielat guovllus , ja dárogielat oahpaheaddjit skuvlejedje fas doppe gos eanas oahppit ledje sámegielagat .
På 20-tallet var elevene fra sørsida av fjorden internert på Fuglåsen , og ho underviste alle barna i kommunen i håndarbeid i Karlebotn .	20-logus ledje lulábeale vuona oahppit internerejuvvon Čistii , ja son oahpahii buot gieldda mánáid giehtaduojis Stuorravuonas .
Ho fikk nok bruke sin samisk .	Son gal várra beasai geavahit sámegielas .
Utafor forretningen i Bergeby i Nesseby ca. 1925 .	Boaresárkku buvdda olggobealde Unjárggas su. 1925 .
F. v. : Hjørdis Nilssen , Gunhild Fokstad , ukjent , ukjent , Birgit Henriksen , ukjent , ukjent , Marie Henriksen , Matti Nilssen , Elise Nessan , Johannes Nessan .	Hjørdis Nilssen , Gunhild Fokstad , amas , amas , Birgit Henriksen , amas , amas , Marie Henriksen , Matti Nilssen , Elise Nessan , Johannes Nessan .
Bildet er trolig fra et lærermøte på 1930-tallet .	Govva lea jáhkkimis oahpaheaddjičoahkkimis 1930-logus .
Gunhild Fokstad helt til høyre foran , til venstre for henne er Hjørdis Nilsen , som da var lærer på Nesseby skole .	Gunhild Fokstad lea ovddimus olgeš bealde , su gurut bealde lea Hjørdis Nilssen , gii barggai oahpaheaddjin Unjárgga skuvllas .
I 1928 deltok ho i utarbeidelsen av skoleplan for folkeskolen i Nesseby .	1928:s son oassálasttii Unjárgga álbmotskuvlla skuvlaplána ráhkadeapmái .
Noen få år før hadde broren Per lagt fram sin samiske skoleplan , og Gunhild må ha kjent til den .	Moadde jagi ovdal lei Piera-vielja bidjan ovdan iežas sámi skuvlaplána , ja Gunhild ferte leat dovdan dán .
Men den planen som blei vedtatt i Nesseby er verken prega av samiske eller lokale forhold .	Muhto plánas mii mearriduvvui Unjárggas eai vuhtton guđegeládje sámi dahje báikkálaš dilit .
Vi har ikke klart å finne noen informasjon om Gunhild her forsøkte å fremme andre ideer enn de som blei vedtatt .	Mii eat leat gávdnan guđegelágan dieđuid geahččalii go Gunhild dás ovddidit eará idéaid go daid mat mearriduvvojedje .
Under siste del av krigen blei skolen tatt til proviantlager , da var det ingen undervisning .	Soađi loahppaoasis váldui skuvla borramušrádjun , dalle ii lean skuvla .
Tyskerne sprengte bruene , men rømte så og dermed blei bygda spart i 1944 .	Duiskalaččat bávkaledje šalddiid , muhto báhtaredje dasto ja dalle sestojuvvui gilli 1944:s .
Fuglåsen skole var den eneste skolen i kommunen som ikke blei brent , og undervisninga kom raskt i gang igjen .	Čiestti skuvla lei áidna skuvla gielddas mii ii boldojuvvon , ja oahpahus bođii fas jođánit johtui .
Skolebygget står der ennå , ikke langt fra Ceavccageađgi , det berømte kulturminnet på Mortensnes .	Skuvlavisti čuožžu ain doppe , ii nu guhkkin eret Ceavccageađggis , beakkán kulturmuittus .
Gunhild var myndig og flink med barn .	Gunhild lei vuoibmái ja čeahppi mánáiguin .
Det var artig å gå på skolen hos henne , forteller Solbjørg Hirsti .	Lei somá vázzit skuvlla su luhtte , muitala Solbjørg Hirsti .
Ho var ei stram , litt rund dame , alltid pent kledt i kjoler .	Son lei čavges , veaháš jorbes nisu , álo čábbát gárvodan čuvllaiguin .
Ho bodde i lærerleiligheta på skolen i alle år .	Son orui oahpaheaddjiásodagas skuvllas buot jagiid .
Øystein Nilsen forteller at ho brukta samisk med samisktalende .	Øystein Nilsen muitala ahte son anii sámegiela sámegielagiiguin .
Ho var en dyktig pedagog , underviste på norsk og snakka samisk , forteller Anton Hoëm .	Son lei čeahpes pedagoga , oahpahii dárogillii ja hálai sámegillii , muitala Anton Hoëm .
Bjarne Hirsti meiner at ho levde et stillferdig liv som ei ” alminnelig lærerinne ” .	Bjarne Hirsti oaivvilda son elii jaskes eallima « dábálaš skuvlarivgun » .
Fuglåsen skole	Čiestti skuvla
Gunhild forblei ugift og hadde ikke egne barn .	Gunhild bisui náitalkeahttá ja sus eai lean iežas mánát .
Da søstera Marit fikk tvillinger , tok ho til seg den ene , Inga , som vokste opp og gikk på skole på Mortensnes .	Go Máret-oabbá oaččui jumežiid , válddii son lusas nuppi , Ingga , gii bajásšattái ja váccii skuvlla Ceavccageađgenjárggas .
Gunhild holdt fast ved det samiske og dro til familien i Bonjákas så snart ho hadde fri .	Gunhild doalahii sámivuođas ja manai bearraša lusa Bonjákassii dalán go lei friddja .
Her var ho aktiv på mange måter , før krigen kjørte ho hesteskyss for faren .	Dáppe son lei aktiivvalaš máŋggaládje , ovdal soađi vujii son heastasáhtu áhčis ovddas .
Niesa Astrid forteller at ho var ei snill og gavmild tante for en stor familie .	Astrid-goaskit muitala ahte son lei siivui ja utnolaš goaski stuorra bearrašii .
Ho forguda niesene , og Inga var hennes hjertebarn .	Son anii goaskibiiddis divrrasin , ja Inga lei su váimmumánná .
Som voksen bosatte Inga seg i Rogaland .	Rávisolmmožin ásaiduvai Inga Rogalándii .
Som pensjonist flytta Gunhild til Ruostefielbmá der ho hadde bygd hus .	Penšunistan fárrii Gunhild Ruostefielbmái gosa son lei huksen viesu .
Da ho blei dement , delte niesene på å ha henne hos seg .	Go son šattai dementa , juogadeigga goaskibat su ássat luhtiska .
Ho døde i Stavanger , men er gravlagt i Bonjákas .	Son jámii Stavangerii , muhto lea hávdáduvvon Bonjákassii .
Anna Anderssen – « Stuorra-Ánne »	Anna Anderssen – « Stuorra-Ánne »
Anna Katrine Anderssen ( 1897–1992 ) gikk under navnet « Frøken Anderssen » eller også « Pavel-Anna » .	Anna Katrine Anderssen ( 1897–1992 ) guttii nama « Frøken Anderssen » dahje maiddái « Pavel-Ánná » .
« Stuorra-Ánne » , sa yngstebroren Per , han mente ho var for dominant .	« Stuorra-Ánne » , logai nuoramus viellja Piera , go son oaivvildii Anna lei beare válddálaš .
Etter påtrykk fra mora , hjalp broren Pavel til så Anna fikk skolegang .	Eatnis ávžžuhemiin , veahkehii Pavel-viellja su skuvlavázzimii .
Ho gikk amtsskole i Vadsø , Halsøy folkehøgskole i Mosjøen og 1-årig lærerinnekurs i Tromsø i 1920/21 . I 1921/22 fikk ho post i Sørøysund kommune , i kretsene Vinna-Mefjord .	Son váccii ámtaskuvlla Čáhcesullos , Halsøy álbmotallaskuvlla Musseres ja 1-jagi oahpaheaddjikurssa Romssas 1920/21:s. 1921/22 oaččui son barggu Sállannuori gielddas , Skihččola – Girkovuona biirii .
I 1922 dro ho til Nord-Varanger , men kom tilbake og skolte i Mefjord-Kårhamn .	1922:s manai son Davvi-Várjjagii , muhto máhcai ja skuvlii Girkovuonas – Jáhkogohpis .
Ho fikk post Fjordtun - Kårhamn [ 22 ] i 1927 da Fjordtun internat stod ferdig .	Son oaččui barggu Fjordtunas – Jáhkogohpis [ 23 ] 1927:s dalle go Fjordtun internáhtta gárvánii .
Ho underviste både i små- og storskole .	Son oahpahii sihke smávva- ja stuorraskuvllas .
Anna Anderssen , antatt fotografert i 1922 i Tromsø , like før hun begynte som lærer i Sørøysund .	Anna Anderssen , jáhkkimis govvejuvvon Tromssas 1922 , juste ovdal go bargagođii oahpaheaddjin Sállannuoris .
Anna Andersen i midten , foran Kårhamn skole .	Anna Anderssen gasku , Jáhkogohpi internáhta ovddabealde .
Helt til høgre Frøken Isaksen , " Issa " , som var den første husmora på Kårhamn internat .	Áibbas olgeš bealde « Frøken » Isaksen , « Issa » , gii lei Jáhkogohpi internáhta vuosttaš dálueamit .
Kanskje sleit ho med forestillinger om disiplin og prestasjoner ?	Soaitá son ražai disipliinna ja olahusaid jurdagiiguin ?
Flere forteller at ho var slem som lærer .	Máŋggas muitalit ahte son lei bahánihkkán oahpaheaddjin .
Niesa Laila Jensen fortalte at da tante Anna skolte i Krampenes , sendte ho formanende brev til foreldrene vedlagt hodelus fra ungene deres !	Goaskkit Laila Jensen muitalii ahte go Anna-goaski skuvlii Ganešnjárggas , de son sáddii cuiggodanreivve váhnemiidda main ledje sin mánáid dihkit mielddusin !
Ho brukte ikke samisk i skolen , men tok heller ikke avstand fra det samiske .	Son ii geavahan sámegiela skuvllas , muhto ii biehttalan dattetge sámivuođa .
I 1957 var det et stort lærerstevne i Karasjok .	1957:s lei stuorra oahpaheaddjičoakkán Kárášjogas .
Der deltok både ho , mine besteforeldre og foreldre .	Doppe oassálaste sihke son , mu áhku , áddjá ja váhnemat .
Far min fortalte at Anna dro mamma og han bygda rundt for å presentere dem for slekta .	Áhččán muitalii ahte Anna geasehii sudno etniin miehtá gili oahpásmuvvat sudno sohkii .
På 70-tallet kjøpte ho platene til Tanabreddens ungdom og sang med .	70-logus son osttii Deatnogátte nuoraid skearru ja lávllui mielde .
Tanaelva var hellig .	Deatnu lei bassi .
Ho sympatiserte med elveredderne og var mot utbygginga av Alta-Kautokeino-vassdraget .	Son vuostálasttii Álttá – Guovdageainnu-čázádaga buođđuma .
At sambygdingen og partifellen Haakon Henriksen [ 23 ] var aktiv motstander , medvirka nok til dette .	Ahte siidaguoibmi ja bellodatustit Haakon Henriksen [ 24 ] lei áŋgiris vuosttaldeaddji , váikkuhii gal várra dasa .
Når Anna spanderte , kom laks , multer , ryper og reinkjøtt fra Tana på bordet .	Go Anna lei árvvas , bođii luossa , luopmánat , rievssahat ja bohccobiergu Deanus beavdái .
Ho kjøpte foreldregården der ho i 1957 bygde hytte .	Son osttii váhnendálu gosa son huksii bartta 1957:s .
Dit reiste ho minst en gang i året , men ho blei nok på mange måter en fremmed i heimbygda .	Dohko son mátkkoštii unnimusat oktii jagis , muhto son šattai máŋggaládje vierisin ruovttugilis .
Anna og Pavel Anderssen i Karasjok på 1930-tallet	Anna ja Pavel Anderssen Kárášjogas 1930-logus .
Anna Andersen , fotografert 1991 , siste gang familien tok henne med hjem fra sykehjemmet .	Anna Anderssen , govvejuvvon 1991:s , maŋimus háve go fuolkkit válde su mielde ruoktot buhcciidruovttus .
Anna Anderssen forblei ugift .	Anna Anderssen bisui náitalkeahttá .
Ho bygde hus i Rypefjord i 1953/54 og blei boende .	Son huksehii viesu Lávželuktii 1953/54:s ja ásaiduvai dohko .
Ho var aktiv i det lokale lærerlaget og i Finnmark lærerlag .	Son lei viššal báikkálaš oahpaheaddjisearvvis ja Finnmárkku oahpaheaddjisearvvis .
Ho holdt seg godt orientert og kommenterte dem som satt med makta lokalt .	Sus ledje buorit dieđut ja kommenterii sin geain lei fápmu báikkálaččat .
Gjennom 40 år i skolen hadde ho hatt de fleste av dem som elever .	40 jagis skuvllas ledje eatnasat sis leamaš su oahppit .
Ho la seg borti mangt og fordømte det ho mente var ukristelig .	Son guoskkahalai ollu áššiid ja dubmii dan maid son oaivvildii lei eahperisttalaš .
Ho hadde ei skarp tunge som nok førte til beklemte situasjoner .	Sus lei bastilis njuovčča mii várra dagahii su gáržžohallan dilálašvuođaide .
Forholdet til broren Pavel blei etter hvert anstrengt .	Oktavuohta Pavel-vieljain šattai dađistaga váddábun .
Ho hadde god økonomi og likte å kle seg i pels og skinnlue .	Sus lei buorre ekonomiija ja liikui gárvodit náhkkebiktasiin ja náhkkegahpiriin .
Ho « finska » [ 24 ] , og med sitt spesielle utseende og ganglag var ho en markant skikkelse .	Son humai sámegillii báinnahallan dárogiela , ja iežas erenoamáš hámiin ja vázzimiin lei su álki áicat .
Ho var tante for flere generasjoner og besøkte ofte tantebarna .	Son lei goaskin , muoŧŧán ja siessán moatti bulvii ja sus lei buorre oktavuohta bearrašiin .
Nevøen Reidar som var redaktør i Arbeiderbladet var ho svært stolt av .	Reidar-muoŧŧaliin , gii lei Arbeiderbladet doaimmaheaddji , son gal čevllohalai .
Ho hadde god hukommelse og fortalte gjerne om hendelser og skikkelser .	Sus lei buorre muitu ja muitalii áinnas dáhpáhusaid ja olbmuid birra .
Ho var gjestfri og sjenerøs .	Son lei buorredáhtolaš gussiide ja árvvas .
Eiendommen i Tana forærte ho nevøen Erling i Tromsø .	Opmodagas Deanus son attii Erling-muoŧŧalii Romssas .
Ho var tøff og uredd og reiste med fly rundt i landet helt til de siste årene .	Son lei nanus ja roastil ja mátkkoštii girdiin miehtá riikka gitta maŋemus jagiide .
Gunnar Olsen – søndagsskolelæreren	Gunnar Olsen – sotnabeaiskuvlaoahpaheaddji
Foreldrene til Gunnar Olsen ( Lille ) [ 25 ] ( 1897 – 1977 ) var Ole Olsen Lille Ravdne , fra Ávskár / Auskarnes ved Torhop og Anne Berthe Clemetsdatter Klemetsen .	Gunnar Olsen ( Lille ) [ 25 ] ( 1897–1977 ) váhnemat ledje Ole Olsen Lille Ravdne , Ávskáris eret Gohpi lahka ja Anne Berthe Clemetsdatter Klemetsen .
De flytta til Geresgohppi i Austertana .	Soai fárriiga Geresgohppái Juovlavuonas .
Gunnar var nest yngst av åtte søsken . Faren døde da Gunnar var 13 år .	Gunnar lei nubbin nuoramus gávcci oarbinaččas , sin áhčči jámii go Gunnar lei 13-jahkásaš .
Han arbeidde på fiskebruket i Kongsfjord og sparte penger til skolegang .	Son barggai guolástandoaimmahagas Strommavuonas ja sesttii ruđa skuvlavázzimii .
Gunnar gikk på Øytun ungdomsskole [ 26 ] i Havøysund i 1917 .	Gunnar váccii Øytun álbmotallaskuvlla 1 Ávanuoris [ 26 ] 1917:s .
Skolen var eid av Indremisjonen , som også ga han lån for å ta lærerutdanning .	Skuvlla oamastii Sámemiššovdna , mii maiddái attii sutnje loana vázzit oahpaheaddjiskuvlla .
Han hadde store problemer med å skrive norsk på lærerskolen , men fikk hjelp av klassekamerater .	Sus ledje stuorra váttisvuođat čállit dárogiela oahpaheaddjiskuvllas , muhto oaččui veahki skuvlaskihpáriin .
Etter eksamen i 1919 , søkte han poster og hadde noen vikariater i Øst-Finnmark .	Maŋŋil eksámena 1919:s , son ozai barggu ja sus ledje muhtun sadjásašvirggit Nuorta-Finnmárkkus .
Gunnar Olsen som nyutdanna lærer i 1921	Gunnar Olsen 1921:s , go lei juste geargan oahpaheaddjioahpus .
Snefjord internat da det var nybygd i 1911 .	Muorrala internáhtta ođasin , 1911 .
I 1921 fikk han post som styrer på statsinternatet i den sjøsamiske kretsen Snefjord i Måsøy kommune .	1921:s son oaččui barggu stáhtainternáhta jođiheaddjin Muorralvuona mearrasámi biires Muosáid gielddas .
Her hadde det da i flere år vært konflikt mellom bygdefolket og læreren , og foreldrene hadde gått til skolestreik .	Dáppe lei moanaid jagiid leamaš riidu gaskal giliolbmuid ja oahpaheaddji , ja váhnemat ledje álggahan skuvlastreaikka .
Gunnar Olsen kommuniserte på bygdefolkets språk , og det blei satt pris på .	Gunnar Olsen gulahalai giliolbmuid gillii , ja dat adnui árvvus .
Magna Johnsen fra Alta var internathusmor .	Magna Johnsen Álttás lei internáhta dállodoalli .
De to gifta seg i 1925 og fikk etter hvert sju barn .	Soai náitaleigga 1925:s ja oaččuiga dađistaga čieža máná .
De kjøpte eiendom i Pålbukta , ca. 1 km fra skolen , og på 30-tallet bygde familien her .	Soai osttiiga opmodaga Čievrras , su. 1 km eret skuvllas , ja 30-logus huksii bearaš dohko .
De drev gårdsbruk og leverte melk til internatet .	Sudnos lei eanandoallu ja soai buvttiiga mielkki internáhttii .
Bygda lå utenom skipsleia , og den gang var der ingen handelsmann på stedet , alt måtte fraktes med båt .	Gilli lei skiipajohtolaga olggobealde , ja go dalle ii lean oktage gávpealmmái báikkis , de buot fertii dolvojuvvot fatnasiin .
Internatet var et samlingspunkt i bygda .	Internáhtta lei gili čoagganansadji .
Gunnar Olsen som lærer med elevene sine ved Snefjord internat 1939 .	Gunnar Olsen govvejuvvon oahpaheaddjin oahppiidisguin Muorrala internáhtas 1939 .
Skolen holdt til i Gárggu ved Snefjordelva .	Skuvla lei Gárggus Muorraljotgáttis .
Lærerinna som står til venstre er frøken Hånes .	Oahpaheaddji guhte čuožžu gurut bealde lea frøken Hånes .
Internattomta i Snefjord .	Muorrala internáhta viessosadji .
Tyskerne brente internatet i 1944 , og det blei ikke bygd opp igjen her .	Duiskalaččat bolde internáhta 1944:s , ja dat ii huksejuvvon fas deike .
I dag står bare restene av murene igjen .	Dál leat dušše viessomuvrra bázahusat báhcán .
Gunnar Olsen beskreiv fjorden slik : « Snefjord er en ualminnelig vakker fjord , fjellene er lave og skråner jevnt nedover mot sjøen .	Gunnar Olsen čilgii vuona birra ná : « Muorralvuotna lea earenoamáš čáppa vuotna , várit leat vuollegaččat ja állájit dássedit vulošguvlui meara guvlui .
Den lange strandlinjen er vidunderlig . »	Guhkes mearragáddelinnjá lea hávskái . »
Snefjord var nok et kjært sted for han .	Muorralvuotna lei várra ráhkis báiki sutnje .
Magna var oppvokst med furuskog og dro ofte til Alta om sommeren .	Magna lei bajásšaddan beahcevuvddiin ja manai dávjá Áltái geasset .
Hennes søster Julie blei gift i Snefjord , og dermed blei de del av bygdas familier .	Su oabbá náitalii Muorralii , ja dalle šattaiga soai oassin gili bearrašiin .
Gunnar Olsen var folkelig , og six-pencen var hans hodeplagg .	Gunnar Olsen lei olmmošeaddjái , ja six-pence-gahpir lei su oaivegárvu .
I 1944 blei familien evakuert til Steigen .	1944 evakuerejuvvui bearaš Stáiggui .
Etter virke i Finnfjordbotn 1945–1946 , var de tilbake i Snefjord høsten 1946 .	Maŋŋil doaimma Vuotnabađa skuvlaleairras 1945–1946:s , fárrejedje ruovttoluotta Muorralii 1946:s .
Den nye internatskolen blei påbegynt samme år , ikke på Gargoneset ( Gárgonjárga ) der den hadde stått før krigen , men i Pålbukta med kai og pakkhus og eget vassverk .	Ođđa internáhttaskuvla álggahuvvui seamma jagi , ii fal Gárggonjárgii , gos lei ceaggán ovdal soađi , muhto Čivrii , gos lei kájá ja gálvorájahat ja sierra čáhcehoidu .
I mars 1947 begynte undervisning av 15–16-åringer som hadde fått avbrutt skolegang på slutten av krigen , og fra høsten 1947 var det normal skole .	Njukčamánus 1947:s oahpahus 15–16-jahkásaččaide geaid skuvlavázzin lei boatkanan loahpageahčen soađi , ja 1947 čavčča rájes lei dábálaš skuvla .
De fleste elevene i Snefjord var samiskspråklige .	Eatnasat Muorralvuona ohppiin ledje sámegielagat .
Gunnar var pertentlig med norskundervisninga og snakka stivt riksmål .	Gunnar lei fuolalaš dárogieloahpahusain ja hálai riikkadárogiela .
Magna hadde nok lært noe samisk , men norsk blei heimespråket , og ingen av barna lærte samisk .	Magna gal dáiddii oahppan veahá sámegiela , muhto dárogiella šattai ruovttugiellan , iige oktage mánáin oahppan sámegiela .
Dattera Magnhild mener at han ønska at barna skulle ha det enklere i framtidige studier enn han hadde hatt det .	Magnhild-nieida oaivvilda ahte son háliidii ahte mánáin galggai leat álkit boahttevaš oahpus go sus lei leamaš .
Han hadde kanskje et håp om at de skulle lære samisk seinere .	Sus soaitá leamaš doaivva ahte sii galge oahppat sámegiela maŋŋil .
Han lot ungene lese samiske tekster i Bibelen .	Son divttii mánáid lohkat teavsttaid biibbalis .
De forstod ikke noe , men faren var fornøyd med uttalen !	Sii eai ádden eai maidege , muhto áhčči lei duhtavaš mo ledje dadjan !
Flere av barna blei pedagoger .	Máŋggas mánáin šadde pedagogan .
Ingen bor i Finnmark .	Ii oktage ása Finnmárkkus .
Etter krigen blei den nye internatskolen i Snefjord bygd i Pålbukta .	Soađi maŋŋá huksejuvvui Muorrala ođđa internáhttaskuvla Čivrii .
Gunnar Olsen med elevene sine ved Snefjord skole , 1960 .	Gunnar Olsen ohppiidisguin Muorrala skuvllas , 1960 .
Gunnar Olsen var med å etablere ski- og idrettslag , og satt i kommunestyret for Venstre .	Gunnar Olsen lei fárus ásaheame čuoigan- ja valáštallanservviid , ja lei gielddastivrras Gurutbellodaga ovddas .
Han drev søndagsskole , og under gudstjenestene i Slotten kapell tolka han , var ofte forsanger og spilte orgel etter noter .	Son doaimmahii sotnabeaiskuvlla , ja son dulkui ipmilbálvalusaid Muotkki kapeallas , lei dávjá ovdalávlu ja čuojahii orgela nuohtaid mielde .
Han foretok heimedåp og forretta i begravelser .	Son doaimmahii ruovttugásttaid ja sárdnidii hávdádemiin .
Han var engasjert i Finnemisjonen [ 27 ] heile livet , solgte « Lappernes Ven » [ 28 ] , oversatte salmer og Ole Hallesbys andakter [ 29 ] .	Son áŋgirušai Sámemiššovnnas olles eallima , vuvddii « Lappernes Ven » [ 27 ] , jorgalii sálmmaid ja Ole Hallesby sártniid [ 28 ] .
Da han blei pensjonist i 1963 , flytta de til Alta , der han tok noen vikariater .	Go son šattai penšunistan 1963:s soai fárriiga Áltái , gos son barggai muhtun sadjásašvirggiin .
Han tok språkkurs i engelsk og finsk , og høsten 1963 studerte han samisk ved Universitetet i Oslo .	Son váccii giellakurssaid eaŋgalasgielas ja suomagielas , ja 1963 čavčča son logai sámegiela Oslo universitehtas .
I Norges Finnemisjonsselskaps 75-års jubileum i 1963 framførte han « Samefolkets hilsen og takk » .	Norgga Sámemiššonsearvvi 75-jagi ávvudeamis 1963:s ovdanbuvttii son « Sámeálbmoga dearvvuođaid ja giitosa » .
« Hærra Gånagas » , Kong Olav , var blant gjestene .	« Hearrá Gonagas » , Gonagas Olav , lei gussiid gaskkas .
Han holdt også samiske andakter i radioen .	Son doalai maiddái sámegiel sártniid radios .
I « Fornorskningen i kystdistriktene » viser han respekt for det samiske .	Dáruiduhttin rittuin - artihkkalis atná son sámeáššiid árvvus .
Han , som andre , overvurderte imidlertid den sjøsamiske kulturens evne til motstand .	Son nugo earátge , almmatge árvvoštalai mearrasámi kultuvrra gálggaid vuosttaldit buorebun go maid dat ledje .
Han er gravlagt i Alta .	Son lea hávdáduvvon Áltái .
Per Erik Saraksen – radiokåsøren	Per Erik Saraksen – radioságadoalli
Levevegen var fiske og småbruk .	Birgenláhki lei guolásteapmi ja smávvadállu .
På skolen i Gárggogeahči blei han og de andre ungene internerte på loftet og overlatt mye til seg sjøl .	Deanodaga ( Vestertana ) skuvllas Gárggogeažis son ja eará mánát internerejuvvojedje loktii ja guđđojuvvojedje ollu iehčanassii .
[ 30 ] Etter folkeskolen arbeidde han som gjeter og fisker .	[ 29 ] Maŋŋil álbmotskuvlla son barggai guođoheaddjin ja guolásteaddjin .
Etter Amtsskolen i Tana i 1919 , følte han at han beherska norsk godt nok til å søke seg videre og i 1919/20 gikk han på Trondarnes folkehøgskole .	Maŋŋil ámtaskuvlla Deanus 1919:s , son dovddai ahte máhtii doarvái bures ohcat viidáseappot ja 1919/20:s son váccii Trondarnes ( Runášši ) álbmotallaskuvlla .
I 1920/21 hadde han post som omgangsskolelærer i Nord-Varanger .	1920/21:s sus lei bargu vuorroskuvlaoahpaheaddjin Davvi-Várjjagis .
For å forbedre norsken tok han et år på Solborg ungdomsskole ved Stavanger .	Buoridan dihte dárogiela son váccii jagi Solborg nuoraidskuvllas Stavangeris .
Mora solgte ei ku for å skaffe reisepenger .	Eadni vuvddii gusa rábidan dihte mátkeruđa .
Etter nok en sesong på fiske søkte han Henrich Lyches 2-årige lærerskole i Kristiania ( Oslo ) 1922–1924 .	Maŋŋil vel ovtta guolástanáigodaga son ozai Henrich Lyche 2-jagáš oahpaheaddjiskuvlii Osloi 1922–1924:s .
Ungdomsbilde av Per Erik Saraksen og Sabba Olsen .	Per Erik Saraksen ja Sabba Olsen nuorran .
Kiberg skole før krigen .	Bierggi skuvla ovdal soađi .
Høsten 1924 vikarierte han i Kiberg .	1924:s son lei sadjásažžan Bierggis .
I 1925 skolte han i Masjok-Luftjok i Tana .	1925:s son skuvlii Máskejogas – Luovttejogas Deanus .
Samme år gifta han og Inger Sabbasen fra Guivesgieddi i Vestertana seg .	Seamma áigodaga náitaleigga soai Inger Sabbaseniin . Inger lei Guivvešgiettis Deanodagas eret .
De fikk etter hvert fire døtre .	Soai oaččuiga dasto njeallje nieidda .
I 1932 blei det statsinternat , og han fikk stillinga som styrer .	1932:s ásahuvvui stáhtainternáhtta , ja Saraksen oaččui jođiheaddjivirggi .
Kibergs befolkning var av norsk , samisk og finsk avstamning .	Bierggi álbmogis ledje dáčča , sámi ja suoma máttut .
Hans Kr. . Eriksen forteller at i sesongen hørtes alle Finnmarks språk og dialekter i været , og i mindre grupper blei alle språk brukt .	Hans Kr. Eriksen muitala ahte guolástanáigodagas gullojedje buot Finnmárkku gielat ja suopmanat , ja unnit joavkkuin geavahuvvojedje buot gielat .
Kiberg var et vitalt fiskevær med et blomstrende foreningsliv , og familien trivdes godt .	Biergi lei ealaskas guolástusvearra gos liđđo searvvit , ja bearrašat golahedje áiggi bures .
Han og kona var et stilig par og vel ansett .	Soai eamidiin leigga fárddalaš bárra ja bures dohkkehuvvon .
Saraksen satt for Venstre i herredsstyret i flere perioder , samt i skolestyret og forliksrådet .	Saraksen lei ollu áigodagaid Gurutbellodaga ovddas gielddastivrras , skuvlastivrras ja soabadanráđis .
Han organiserte skoleboksamlingene i kommunen .	Son organiserii gieldda skuvlagirječoakkáldagaid .
Under krigen bygde tyskerne et stort batteri på Kibergneset .	Soađi áigge huksejedje duiskkalaččat stuorra batteriija Biergái .
Bygda blei ikke brent i 1944 , og etter noen uker i Karasjok kom de tilbake , og i februar 1946 var skolen i gang igjen .	Gilli ii boldojuvvon 1944:s , ja maŋŋil go leigga leamaš moadde vahkku Kárášjogas máhcaiga , ja guovvamánus 1946 lei skuvla fas jođus .
Saraksen var en dyktig lærer , og Oddvar Støme og Hans Kr. . Eriksen forteller at han inspirerte elevene , spesielt i norsk og historie .	Saraksen lei čeahpes oahpaheaddji , ja Oddvar Støme ja Hans Kr. Eriksen muitaleigga ahte son movttiidahtii ohppiid , earenoamážit dárogielas ja historjjás .
17. mai-feiring på Kiberg internat 1960 .	Miessemánu 17. beaivvi-ávvudeapmi Bierggi internáhtas 1960:s .
Per Erik Saraksen med sine elever ved Kiberg skole .	Per Erik Saraksen ohppiidisguin Bierggi skuvllas .
Saraksen holdt mange kåserier i Sameradioen fra 1956 til 1972 ; om fiske og fangst i Tanafjorden , på Lofoten og Vestlandet , om sjøsamene og skolehistoria i Tanafjorden .	Saraksenis ledje ollu sáhkavuorut Sámeradios 1956 rájes gitta 1972 rádjái ; guolásteami ja bivddu birra Deanuvuonas , Lofuohtas ja Vestlánddas , mearrasámiid birra ja skuvlahistorjjá birra Deanuvuonas .
Opptakene er dessverre borte , men manusene er bevart og er viktige beretninger om sjøsamisk kulturarv .	Báddemat leat dađi bahábut jávkan , muhto čállosiid mánusat lea áimmuin ja leat dehálaš muitaleamit mearrasámiid kulturárbbi birra .
I kåseriene har han et kritisk syn på fornorskinga , også ut fra egne opplevelser .	Radiosáttasártniinis son moaitá dáruiduhttima , maiddái iežas vásáhusaid vuođul .
Det virker ikke som han assosierte det med egen gjerning i skolen .	Son ii oro assosiereme dán iežas doaimmaiguin skuvllas .
Per Erik og Inger Saraksen er begge gravlagt i Alta .	Per Erik ja Inger Saraksen leaba goappašagat hávdáduvvon Áltái .
I første linje	Vuosttaš linnjás
Skolestyrene [ 32 ] tilsatte norskspråklige lærere i samiske kretser , mens samisktalende lærere ofte blei plasserte i kretser der de fleste var norsktalende .	Skuvlastivrrat bidje virgái [ 31 ] dárogielat oahpaheddjiid sámegielat biiriide , ja sámegielat oahpaheaddjimiššot biddjojedje dávjá biiriide gos eatnasat ledje dárogielagat .
I kretsene Skiipagurra og Sirbmá var Anna Anderssen og Gunnar Olsen blant søkerne i 1921 .	Skiippagura ja Sirpmá biiriin leigga Anna Anderssen ja Gunnar Olsen ohcciid searvvis 1921:s .
Kretsene innstilte samiske søkere , skolestyret ønska en vestlending .	Biiriid mearrádus- evttohusas ledje sámi ohccit , muhto skuvlastivra háliidii vestlándalačča .
Trass negativ innstilling fra skoledirektøren , fikk Per Fokstad post på Norskholmen skole .	Vaikko skuvladirektevrras leige negatiivvalaš mearrádusevttohus , oaččui Per Fokstad barggu Dárusullo skuvlii .
Lærerne hadde fast lønn , og hørte slik de til de privilegerte i lokalsamfunna .	Oahpaheddjiin lei bissovaš bálká , ja gulle ná daidda geat ledje privilegerejuvvon báikkálaš servodagas .
Særlig blei internatstyrerne sett på som storkarer .	Earenoamážit gehččojuvvojedje internáhttajođiheaddjit alladin .
Lærerinnene hadde ofte ett-årig lærerinnekurs , og vanligvis underviste de småskolen .	Nissonoahpaheddjiin ledje dávjá ovtta-jagáš oahpaheaddjikurssat , ja dábálaččat sii oahpahedje smávvaskuvllas .
De skulle gi små samebarn norskferdigheter og gi dem trygghet i en ny og ukjent hverdag .	Sii galge addit smávva sámemánáide dárogiel gálggaid ja addit sidjiide oadjebasvuođa ođđa ja amas árgabeaivvis .
De var nøkkelpersoner , men hadde lavere lønn enn sine mannlige kollegaer .	Sii ledje váldoolbmot , muhto sis lei unnit bálká go dievdduin geat ledje bargoskihpárat .
Siden få av dem var fra Finnmark og ennå færre forsto samisk , må det ofte ha vært svært vanskelig for dem å kommunisere med barna .	Go ledje dušše moattis Finnmárkkus eret ja vel eanebut eai ipmirdan sámegiela , ferte dávjá leat leamaš hui váttis gulahallat mánáiguin .
Internatene var sentrale institusjoner i bygdene .	Internáhtat ledje guovddáš ásahusat giliin .
De ga arbeidsplasser og de kjøpte varer og tjenester fra lokalbefolkninga .	Dat adde bargosajiid ja oste gálvvuid ja bálvalusaid báikkálaš olbmuin .
Internatstyrerne hadde ansvar for forpleining av barn , administrasjon av lærere , husmor og hushjelper , regnskap , brensel til oppvarming og belysning .	Internáhttajođiheddjiid ovddasvástádus lei dikšut mánáid , hálddašit oahpaheddjiid , dállodolliid ja viessovehkiid , rehketdoalu , boaldámuša liggemii ja čuvgii .
Internatdrifta tok mye tid og krefter .	Internáhttadoaibma válddii ollu áiggi ja fámuid .
Flere internatstyrere drev også jordbruk med fehold både for internatet og eget hushold .	Oallugat internáhttajođiheddjiin doaimmahedje maiddái eanandoalu oktan šibitdoaluin sihke internáhta várás ja iežaset dállodollui .
Blant dem var Gunnar Olsen og Pavel Anderssen .	Daid searvvis leigga Gunnar Olsen ja Pavel Anderssen .
De og Per Erik Saraksen var styrere i en mannsalder , og de sleit seg alle ut i arbeidet .	Soai ja Per Erik Saraksen ledje jođiheaddjit olbmoagi , ja barge iežaset measta jámas .
Patrioter og fornorskere	Patriohtat ja dáruiduhttit
Ingen av dem , heller ikke Fokstad , lærte sine egne barn samisk .	Ii oktage sis , ii Fokstadge , oahpahan mánáidasas sámegiela .
Lite ante de om kulturtapet de påførte sine egne .	Unnán dihte sii kultuvramassima birra maid sii dagahedje oapmahaččaide .
Bortsett fra enkelte ord og vendinger , kan ingen av etterkommerne deres samisk .	Earret muhtun sániid ja dajaldagaid , ii máhte oktage sin maŋisbohttiin sámegiela .
Ingen bor i Tana eller der de vokste opp .	Ii oktage oro Deanus dahje doppe gos leat bajásšaddan .
De hadde store kunnskaper om Tana og Finnmark , om samisk tradisjon , språk og naturbruk .	Sis lei ollu diehtu Deanu ja Finnmárkku birra , sámi árbevieruid , giela ja luonddugeavaheami birra .
De var finnmarkspatrioter og hjembygdspatrioter , de hadde ordet i sin makt og var « fortellere » .	Sii ledje finnmárko- ja ruovttugillipatriohtat , sis lei sátni hálddusteaset ja ledje « muitaleaddjit » .
Det var få samiske lærere i denne tida .	Sámi oahpaheaddjit ledje vátná dan áiggi .
De kunne ytt store bidrag til samisk språk og identitet .	Sii livčče sáhttán dahkat ollu nannet sámi giela ja identitehta .
Kunnskapene deres blei aldri sett som ressurs , ikke av skolemyndighetene og neppe av dem sjøl .	Sin máhtu eai oaidnán makkárge riggodahkan skuvlaeiseválddit , eai ge báljo sii iežage
Alt tyder på at de seks utøvde sin gjerning som lærere flest .	Buot orru čájeheame ahte dát guđas barge oahpaheaddjidaguset nu go eanas oahpaheaddjit .
De var arbeidsomme og dyktige lærere .	Sii ledje barggánis ja čeahpes oahpaheaddjit .
Alle søkte lønnstillegget fra Finnefondet , og rapporterte framgang i fornorskningsarbeidet .	Buohkat ohce bálkálasáhusa Sámefoanddas , raporterejedje ovdáneami dáruiduhttinbarggus .
Oppdraget var ” fornorskningen ” , dvs. å lære barna godt norsk , gi de muligheter som gode nordmenn .	Doaibman lei « dáruiduhttin » , mii lei oahpahit mánáide dárogiela bures , addit sidjiide vejolašvuođaid buorrin norgalažžan .
Samtlige virka som fornorskere , både i skolen og heimen .	Buohkat doibme dáruiduhttin , sihke skuvllas ja ruovttus .
Livene deres var eventyr , forankra i naturen og i den velsigna fisken .	Sin eallimat ledje máidnasat , čadnon lundui ja buressivdniduvvon guolásteapmái .
De opplevde blomstringa langs Ishavskysten med russehandel , tørrfisk , prektige skoleinternater , gode kommunikasjoner og impulser fra den store verden .	Sii vásihedje lieđđuma Jiekŋaáhperittus luossagávppašemiin , goikeguliin , ebmos skuvlainternáhtaiguin , buriid kommunikašuvnnaiguin ja stuorra máilmmi impulssaiguin .
Krigen med okkupasjon , rasering og flukt levna lite tid til samiske spørsmål .	Soahti okkupašuvnnain , njeaidimiin ja báhtaremiin guđii unnán áiggi sámi gažaldagaide .
I etterkrigstida blei dagsorden styrt av industrialisering , sentralisering , kald krig og enhetsskolen .	Maŋŋil soađi stivrii industrialiseren , guovdilastin , galbmasoahti ja ovttadatskuvla beaivválaš daguid .
I Vest-Finnmark blei internering i Finnfjordbotn skoleleir og gjenreisning en påkjenning .	Oarje-Finnmárkkus šattai interneren Vuotnabađa skuvlaleirii ja ođđasithuksen lossadin .
I Øst-Finnmark var det flere bygder og skoler som ikke blei brent , og for dem som var lærere her blei etterkrigstida ikke like krevende som i vest .	Nuorta-Finnmárkkus ledje muhtin gilit ja skuvllat mat eai boldojuvvon , ja sidjiide geat barge doppe oahpaheaddjin , áigi soađi maŋŋá ii šaddan nu gáibidahkesin go oarjin .
De så ei ny tid og gjorde sitt beste .	Sii oidne ođđa áiggi ja dahke buoremusaset .
De tok nok for gitt at samisk , morsmålet , blei ivaretatt i heimen og at den samiske livsformen ville bestå .	Sin mielas lei diehttelas ahte sámegiella , eatnigiella , áimmahuššo ruovttus ja ahte sámi eallinvuohki ceavzá .
Deres tanker og valg må betraktes i lys av finnmarksbygdenes historie og storsamfunnets fornorskende kraft .	Sin jurdagiid ja válljemiid ferte geahččat Finnmárkku giliid historjjá ja stuoraservodaga dáruiduhtti fámu čuovggas .
Finnmark er blitt et anna land	Finnmárku lea šaddan eará eanan
I 1940 kom tyskerne og krigens drama .	1940:s bohte duiskkalaččat ja soađi drámá .
Høsten 1944 blei folk jaga fra hus og heim og 50 000 deportert sørover , der de fikk nye inntrykk og impulser .	1944 čavčča áddjojuvvo olbmot eret viesuineaset ja ruovttuineaset ja 50 000 olbmo dolvojuvvojit lulás , gos sidjiide lei ollu ođas oaidnit ja ođđa fuomášumit .
Etterkrigstida var prega av anleggsvirksomhet , et nytt og bedre Finnmark skulle gjenreises .	Maŋŋil soađi ráđđii rusttetdoaibma , ođđa ja buoret Finnmárku galggai čuožželahttot .
Under den kalde krigen blei radikale elementer overvåka og kriminalisert , og dette virka hemmende også på samisk kulturreisning .	Galbma soađi áigge radikála elemeanttat gozihuvvojedje ja návdojuvvojedje vearredahkkin , ja dát hehttii maiddái sámi kulturčuožžilahttima .
De offentlige vesener vokste og blei omfattende med fiskeri- og jordbruksforvaltning , kommuneadministrasjon og helsevesen .	Almmolaš doaimmahagat sturro ja levve , guolástan- ja eanandoallohálddašemiin , gieldahálddahusain ja dearvvašvuođadoaimmain .
Norsk var enerådende språk i offentlig administrasjon og partiapparater .	Dárogiella lei oktoráđđejeaddji giellan almmolaš hálddahusas ja bellodatapparáhtain .
Fra først på 1950-tallet blei samisk brukt bare voksne i mellom , og samisk som morsmål var på vikende front på kysten .	1950-logu álggu rájes geavahedje dušše rávis olbmot sámegiela gaskaneaset , ja sámegiella eatnigiellan lei unnume rittus .
Radiosendinger på samisk starta i 1946 , og der blei Kathrine Johnsen fra Vestertana en ledende skikkelse i mange år .	Radiosáddagat sámegillii álggahuvvo 1946:s , ja dás šattai deanodatlaš Katrine Johnsen njunuš olmmožin ollu jagiid .
De samiske sendingene hjalp likevel lite til å motvirke språkskiftet som nå var i gang .	Sámegielsáddagat dattetge eai sáhttán ollu hehttet giellamolsuma mii dalle lei jođus .
Fornorskinga har foregått i skolen , men fornorskninga har vært et større samfunnsendrende prosjekt utøvd på mange arenaer .	Dáruiduhttin lea dáhpáhuvvan skuvllas , muhto dáruiduhttin lea leamaš stuorát servodatrievdadeaddji prošeakta mii lea dahkkon ollu arenain .
I ettertid kan vi se at de seks og deres samtidige var naive overfor den samiske kulturens evne til å overleve .	Maŋit áiggis mii sáhttit oaidnit ahte dát guđas ja sin mieláigasaččat ledje beare luohttevaččat sámi kultuvrra vejolašvuođaide seailut .
I dag har samiske elever rett til opplæring i samisk , men noe revitaliseringsprogram for de mange som har mista språk og tradisjon er fortsatt ikke organisert .	Odne lea sámi ohppiin riekti oažžut oahpahusa sámegielas , muhto ii guđegelágan ealáskahttinprográmma daid oallugiidda geat leat massán giela ja árbevieru , leat vel organiserejuvvon .
Språk- og kulturpåvirkninger foregår på stadig nye arenaer og med massiv gjennomslagskraft .	Giella- ja kultuvraváikkuheapmi dáhpáhuvvet ain ođđa arenain ja hirpmus vuoitinvuimmiin .
Råderetten over fiskeriene og de nye kraftnæringene ligger utenfor lokalsamfunnene .	Guolásteami ja ođđa fápmoealáhusaid ráđđen lea olggobealde báikkálaš servodagaid .
Stadig færre samer lever av eller nær den naturen som formidles i samisk forskning , kunst og turistindustri .	Unnit ja unnit sápmelaččat ellet luondduin dahje lahka luonddu mii gaskkustuvvo sámi dutkamis , dáidagis ja turistaindustriijas .
Altasaka brakte vern av land og vann på dagsorden .	Áltáášši loktii eatnamiid ja jávrriid suodjaleami beaivválaš áššin .
Nytt lovverk er vedtatt og nye institusjoner som Sametinget , Finnmarkseiendommen og Finnmarkskommisjonen er etablert .	Ođđa láhka lea mearriduvvon ja ođđa ásahusat nugo Sámediggi , Finnmárkkuopmodat ja Finnmárkkukommišuvdna leat ásahuvvon .
Hvilke konsekvenser disse nye institusjonene vil få for kultur og næringer i de samiske landskaper vet vi lite om i dag .	Daid ođđa ásahusaid váikkuhusain kultuvrii ja ealáhusaide sámi eanadagain mii diehtit hui unnán odne .
Rypefjord , Kårhamn , Snefjord , Kiberg , Mortensnes og Bonakas er blitt andre steder .	Lávželuokta , Jáhkogohppi , Biergi , Ceavccageađgenjárga ja Bonjákas leat šaddan eará báikin .
Sørøysundet , Tanafjorden og Varanger er blitt andre landskap , Finnmark et anna land .	Sállannuorri , Deanuvuotna ja Várjjat leat šaddan eará eanadahkan , Finnmárku eará eanan .
Kilder	Gáldut
Adressebok for Finnmark fylke med skatteligninger .	Adressebok for Finnmark fylke med skatteligninger .
11. utgave .	11. utgave .
S M Brydes forlag , Oslo 1943 Altern , Håvard og Andersson , Stig : Eksemplet Hammerfest .	S M Brydes forlag , Oslo 1943 Altern , Håvard og Andersson , Stig : Eksemplet Hammerfest .
Gyldendal Norsk forlag 1971 Anderssen , Pavel : Brev 1950–1963 .	Gyldendal Norsk forlag 1971 Anderssen , Pavel : Brev 1950–1963 .
Privat Andreassen , Magnhild Oline : Glimt fra Snefjords historie .	Privat Andreassen , Magnhild Oline : Glimt fra Snefjords historie .
42 år i statsinternatets tjeneste .	42 år i statsinternatets tjeneste .
Eget forlag 2009 Brygfjeld , Chr. : Diverse brev 1923–1925 .	Eget forlag 2009 Brygfjeld , Chr. : Diverse brev 1923–1925 .
Skoledirektøren i Finnmark .	Skoledirektøren i Finnmark .
Statsarkivet i Tromsø Frette , Thor : Kiberg .	Statsarkivet i Tromsø Frette , Thor : Kiberg .
Notat 03.05.1955 Samisk Arkiv Gammelshaug , Magne : Norges Samemisjon - en kortfattet historisk oversikt .	Notat 03.05.1955 Samisk Arkiv Gammelshaug , Magne : Norges Samemisjon - en kortfattet historisk oversikt .
Norges samemisjon Hirsti , Reidar : Sameopprøret .	Norges samemisjon Hirsti , Reidar : Sameopprøret .
Gyldendal Norsk Forlag 1994 Hirsti , Reidar : En symfoni med sterke dissonanser .	Gyldendal Norsk Forlag 1994 Hirsti , Reidar : En symfoni med sterke dissonanser .
I : Stenstad , Finn ( red. ) : Nordnorske stemmer .	I : Stenstad , Finn ( red. ) : Nordnorske stemmer .
Orkana forlag 1997 Hoëm , Anton : Fra noaidiens verden til forskerens .	Orkana forlag 1997 Hoëm , Anton : Fra noaidiens verden til forskerens .
Novus 2007 Jakobsen , Ragnvald : Sørøysunds historie .	Novus 2007 Jakobsen , Ragnvald : Sørøysunds historie .
Sørøysund kommune 1983 Olsen , Gunnar : Om fornorskninga av kystdistriktene .	Sørøysund kommune 1983 Olsen , Gunnar : Om fornorskninga av kystdistriktene .
Notat 1964 Meløy , Lydolf Lind : Snøfjord internat .	Notat 1964 Meløy , Lydolf Lind : Snøfjord internat .
Skoledirektøren i Finnmark 1976 Meløy , Lydolf Lind : Internatliv i Finnmark .	Skoledirektøren i Finnmark 1976 Meløy , Lydolf Lind : Internatliv i Finnmark .
Skolepolitikk 1900–1940 .	Skolepolitikk 1900–1940 .
Det Norske Samlaget , Oslo 1980 Nilsen , Øystein : Karlebotn skole 50 år .	Det Norske Samlaget , Oslo 1980 Nilsen , Øystein : Karlebotn skole 50 år .
Glimt fra Nesseby skolehistorie .	Glimt fra Nesseby skolehistorie .
Nesseby kommune 2002 Pedersen , Steinar : Lappecodicillen i nord 1751–1859 .	Nesseby kommune 2002 Pedersen , Steinar : Lappecodicillen i nord 1751–1859 .
Universitetet i Tromsø 2006 Pedersen , Steinar : Trekk fra historien til Deanu gielda – Tana kommune – med hovedvekt på noe eldre historie .	Universitetet i Tromsø 2006 Pedersen , Steinar : Trekk fra historien til Deanu gielda – Tana kommune – med hovedvekt på noe eldre historie .
Tana kommune 2002 Qvigstad , Just : Tromsø off. lærerskole Beretning for 1910–1913 .	Tana kommune 2002 Qvigstad , Just : Tromsø off. lærerskole Beretning for 1910–1913 .
Tromsø off. lærerskole 1914 Samuelsen , John : Skriv 13. januar 1896 .	Tromsø off. lærerskole 1914 Samuelsen , John : Skriv 13. januar 1896 .
I : Nuorttanaste 28. febr . 1903 Sandøy , Pål : Soga om Pavel Anderssen .	I : Nuorttanaste 28. febr. 1903 Sandøy , Pål : Soga om Pavel Anderssen .
Manus 2000 Saraksen , Per Erik : Brev til skoleinspektøren .	Manus 2000 Saraksen , Per Erik : Brev til skoleinspektøren .
24.10.1962 Saraksen , Per Erik : Kåserier Sameradioen 1956–1972 .	24.10.1962 Saraksen , Per Erik : Kåserier Sameradioen 1956–1972 .
Diverse manus er trykt i Tana Årbok Solbakk , Aage og Vuolab , Solveig : Deanuleahki sogat historjá / Tanadalen slekter historie .	Diverse manus er trykt i Tana Årbok Solbakk , Aage og Vuolab , Solveig : Deanuleahki sogat historjá / Tanadalen slekter historie .
Čálliid Lágádus 2001 Tanens skolestyre : Skoleplan for Tanens folkeskoler .	Čálliid Lágádus 2001 Tanens skolestyre : Skoleplan for Tanens folkeskoler .
1892 Thrane , Randi : Glimt fra Tana skolehistorie .	1892 Thrane , Randi : Glimt fra Tana skolehistorie .
I : Årbok for Tana 1984	I : Årbok for Tana 1984
Informanter	Informánttat
Takk til alle som raust har bidradd til fortellinga om de seks lærerne , og deres samtid : Unni Schøn Fokstad , Turid Heimen f. Saraksen , Magnhild Andreassen f. Olsen , Ole Bernt Lile , Pål Sandøy , Elisabeth Pavelsdatter Sandøy , Marit Jørgensen , familien Lille / Kratteng , Øyvind Hirsti , Astrid Jørgensen , Bjarne Hirsti , Solbjørg Hirsti , Harald Hirsti , Kjell Ballari , Nils Evald Biti , Nils Ole Gaup , Simon Saraksen , Øystein Nilsen , Torbjørn Bjørkli , Anton Hoem , Oddvar Støme og Hans Kr. . Eriksen .	Giitu buohkaide geat leat searvan bargui čohkket muitalusa dáid oahpaheddjiid ja sin áiggi birra : Unni Schøn Fokstad , Turid Heimen r. Saraksen , Magnhild Andreassen r. Olsen , Ole Bernt Lile , Pål Sandøy , Elisabeth Pavelsdatter Sandøy , Marit Jørgensen , bearaš Lille / Kratteng , Øyvind Hirsti , Astrid Jørgensen , Bjarne Hirsti , Solbjørg Hirsti , Harald Hirsti , Kjell Ballari , Nils Evald Biti , Nils Ole Gaup , Simon Saraksen , Øystein Nilsen , Torbjørn Bjørkli , Anton Hoem , Oddvar Støme ja Hans Kr. Eriksen .
[ 1 ] Vestertana , dvs. Deanodat , har gjennom historia omfatta nedre Tana og store deler av Tanafjorden .	[ 1 ] Deanodat lea historjjálaččat leamaš vuolit Deatnu ja stuorra oasit Deanuvuonas .
Dette bekreftes bl.a. når Pavel Anderssen som vokste opp i Bonjákas ( bygda ) , sa han var fra Vestertana ( siida ) .	Dát duođaštuvvo ee. go Pavel Anderssen , gii šattai bajás Bonjáhasas ( gilis ) , logai son lea Deanodagas ( siiddas ) eret .
[ 2 ] Fra 1918 brukte begge det norske gårdsnavnet Fokstad som etternavn i stedet for Pavelsen .	[ 2 ] 1918 geavaheigga goappašagat dárogielat dállonama Fokstad goargun dan sadjái go Pavelsen .
[ 3 ] Reidar Hirsti : En symfoni med sterke dissonanser .	[ 3 ] Reidar Hirsti : En symfoni med sterke dissonanser .
I : Stenstad , Finn ( red. ) : Nordnorske stemmer .	Girjjis : Stenstad , Finn ( red. ) : Nordnorske stemmer .
1997 [ 4 ] Finnefondet er omtalt flere steder i Samisk skolehistorie , bl.a. i Henry Mindes artikkel i bind 1. [ 5 ] Se bl.a. Steinar Pedersens skrifter Lappecodicillen i nord 1751 – 1859 .	[ 5 ] Sámefoandda birra muitaluvvo ollu sajiin Sámi skuvlahistorjjás , ee. Henry Minde artihkkalis 1. girjjis . [ 6 ] Geahča ee. Steinar Pedersena čállosiid Lappecodicillen i nord 1751 – 1859 .
Universitetet i Tromsø 2006 og Trekk fra historien til Deanu gielda-Tana kommune - med hovedvekt på noe eldre historie .	Romssa universitehta 2006 ja Trekk fra historien til Deanu gielda-Tana kommune - med hovedvekt på noe eldre historie .
Tana kommune 2002 .	Deanu gielda 2002 .
[ 6 ] Nils Vibe Stockfleth var prest og samisk språkforsker og hadde stor innvirkning på skolepolitikken i tida 1820–50 .	[ 7 ] Nils Vibe Stockfleth lei báhppa ja sámegieladutki ja váikkuhii ollu skuvlapolitihkkii áiggis 1820–50 .
Mer om Stockfleth i Hans Lindkjølens artikkel i Samisk skolehistorie 1 .	Eambbo Stockfletha birra Hans Lindkjølena artihkkalis Sámi skuvlahistorjá 1-girjjis .
[ 7 ] Om kart og stedsnavn i fornorskinga , se Kaisa Rautio Helander : Namat dan nammii .	[ 8 ] Kárttaid ja báikenamaid birra dáruiduhttimis , geahča Kaisa Rautio Helander : Namat dan nammii .
Dieđut 2008 , og Yngve Johansen : Instruks for bruk av samiske stedsnavn på kart .	Dieđut 2008 , ja Yngve Johansen : Instruks for bruk av samiske stedsnavn på kart .
Tana årbok / Deanu jahkegirji 2007 .	Tana årbok / Deanu jahkegirji 2007 .
[ 9 ] Tana og Polmak kommuner blei slått sammen i 1964 .	[ 9 ] Dološ áigi lei čálalaš giella ja buorre muddui formálalaš njálmmálaš giella dánskkagiella .
Čálliidlágádus 1999 v [ 11 ] Biskop Johannes N. Skaar tok initiativ til å etablere Norsk Finnemisjon i 1888 . Misjonen hadde samisktalende predikanter og seinere menighetssøstre .	Čálliidlágádus 1999 [ 12 ] Bisma Johannes N. Skaar vuolggahii Norgga Sámemiššovnna álggaheami 1888:s. miššovnnas ledje sámegielat sárdnideaddjit ja maŋŋil searvegottedivššárat .
Institusjoner i Tana : Gamlehjemmet i Leirpollen ( 1914 ) , barnehjemmet Hans Schanches Minne på Langnes ( 1925 ) og kapellet i Vestertana ( 1934 ) .	Ásahusat Deanus : Boarrásiidruoktu Juovlavuonas ( 1914 ) , mánáidruoktu Hans Schanches Minne Guhkesnjárggas ( 1925 ) ja Deanodaga kapealla ( 1934 ) .
[ 12 ] Aslak Bergland var sogneprest og skolestyreformann fra 1892 til 1903 .	[ 13 ] Aslak Bergland lei suohkanbáhppa ja skuvlastivrra ovdaolmmoš 1892 rájes 1903 rádjái .
Han blei kalt « Skipresten » .	Son gohčoduvvui « Sabetbáhppan » .
[ 13 ] Randi Thrane : Glimt fra Tana skolehistorie .	[ 14 ] Randi Thrane : Glimt fra Tana skolehistorie .
I : Årbok for Tana 1984 [ 14 ] Brevet var skrevet på samisk og er gjengitt i denne boka , under tittelen Vestertana og Stáhpogieddi krets krever undervisning på morsmålet .	I : Årbok for Tana 1984 [ 15 ] Reive lei čállojuvvon sámegillii ja lea geardduhuvvon dán girjjis , namahusa vuolde Deanodaga ja Stáhpogietti biire gáibidii oahpahusa eatnigillii .
( red. ) [ 15 ] Kilder : Steinar Pedersen : Lappekodisillen i nord 1751–1859 : Fra grenseavtale og sikring av samenes rettigheter til grensesperring og samisk ulykke .	[ 16 ] Gáldut : Steinar Pedersen : Lappekodisillen i nord 1751–1859 : Fra grenseavtale og sikring av samenes rettigheter til grensesperring og samisk ulykke .
Sámi allaskuvla 2008 .	Sámi allaskuvla 2008 .
Regnor Solbakk : Samebevegelsen i Norge : idé og strategi 1900–1940 .	Regnor Solbakk : Samebevegelsen i Norge : idé og strategi 1900–1940 .
UiT 1998 [ 16 ] Askov højskole i Sønderjylland i Danmark var oppretta i 1865 og var en av de ledende danske folkehøgskoler i tradisjonen fra N. F. S. Grundtvig .	UiT 1998 [ 17 ] Askov højskole Sønderjyllánddas Danmárkkus ásahuvvui 1865:s ja lei okta bajimus dánska álbmotallaskuvllain N. F. S. Grundtviga árbevierus .
Hit kom elever fra hele Norden , blant annet mange lærere .	Dohko bohte oahppit buot Davviriikkain , earret eará ollu oahpaheaddjit .
[ 17 ] Arthur Gjermundsen var aktiv i Arbeiderpartiet og opptatt av å modernisere Finnmark og skolestrukturen .	[ 18 ] Gjermundsen lei áŋgir Bargiidbellodagas ja beroštii Finnmárkku ja skuvlastruktuvrra ođasmahttimis .
F.eks. kunne småskolen og storskolen gå vekselvis .	Omd. sáhtii smávvaskuvla ja stuorraskuvla leat vurrolagaid .
Lærerne hadde ofte undervisning på to skoler og pendla mellom disse .	Oahpaheddjiin lei dávjá oahpahus guovtti skuvllas ja johtaledje daid gaskka .
[ 23 ] Haakon Henriksen ( 1920–1980 ) fra Lávvonjárga var lærer og kommunestyremedlem i Alta .	[ 24 ] Haakon Henriksen ( 1920–1980 ) Lávvonjárggas eret lei oahpaheaddji ja gielddastivralahttu Álttás .
Han var en av lederne for motstanden mot utbygginga av Alta – Kautokeino-vassdraget og var bl.a. leder for Aksjonsutvalget for bevaring av Alta – Kautokeinovassdraget .	Son lei okta dain gii jođihii Álttá – Guovdageainnu-čázádaga huksema vuostálastima ja lei danne ee. Álttá – Guovdageainnu-čázádaga seailluhanlávdegotti jođiheaddji .
[ 25 ] Han var døpt Gunnar Olsen Lille , men som voksen brukte han bare Gunnar Olsen .	[ 25 ] Son lei gásttašuvvon Gunnar Olsen Lille , muhto rávisin geavahii dušše Gunnar Olsen .
Av hans etterkommere har noen brukt Lille eller Lile , andre Olsen .	Su maŋisbohttiid gaskkas muhtimat leat geavahan Lille dahje Lile , earát fas Olsen .
[ 26 ] Øytun Folkehøyskole eller Finnmarkens kristelige ungdomsskole var helt ny i 1917 .	[ 26 ] Øytun álbmotallaskuvla dahje Finnmárkku risttalaš nuoraidskuvla lei áibbas ođas 1917:s .
[ 29 ] Ole Kristian Hallesby ( 1879-1961 ) var professor i teologi ved Menighetsfakultetet i Oslo og formann i Det norske lutherske Indremisjonsselskap .	[ 28 ] Ole Kristian Hallesby ( 1879-1961 ) lei teologiija professor Menighetsfakultetas Oslos ja Norgga luhteránalaš sismiššovdnasearvvi ( Det norske lutherske Indremisjonsselskap ) ovdaolmmoš .
Han skreiv ei rekke bøker og var kjent for sin dogmatiske og kompromissløse forkynnelse , der han hevda at alle som ikke var omvendte ville havne i helvete .	Son čálii ollu girjjiid ja lei dovddus iežas dogmáhtalaš ja soahpatmeahttumis sártniidisguin , main son čuoččuhii ahte buohkat geat eai lean dahkan jorgalusa šadde helvehii .
[ 30 ] Se Per Erik Saraksens fortelling i denne boka : Minner fra folkeskoletida mi , på skolestueloftet i Vestertana .	[ 29 ] Geahča Per Erik Saraksena muitalusa dán girjjis : Muittut mu álbmotskuvlaáiggis , Deanodaga skuvlalovttas .
( red. ) [ 31 ] Thor Frette ( 1918-1987 ) var oppvokst i Karasjok og i 1949-62 programsekretær i NRKs samiske sendinger .	[ 30 ] Thor Frette ( 1918–1987 ) lei bajásšaddan Kárášjogas ja lei 1949-62 NRK sámegiel sáddagiid prográmmačállin .
Han blei seinere språkforsker og samisklektor ved Universitetet i Oslo , statens navnekonsulent for nordsamiske stedsnavn og forfatter av Norsk – Samisk ordbok .	Son šattai maŋŋil gielladutkin ja Oslo universitehta sámegiela lektorin , davvisámegiel báikenammakonsuleantan , ja Dáru – Sámi sátnegirjji čállin .
[ 32 ] Fram til 1889 skulle sognepresten være formann i skolestyret .	[ 31 ] 1889 rádjái galggai suohkanbáhppa leat skuvlastivrra ovdaolmmoš .
Mellom 1889 og 1959 var sognepresten fast medlem .	Gaskal 1889 ja 1959 lei suohkanbáhppa skuvlastivrra miellahttun .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Nyhet , 21.05.2010	Ođas , 21.05.2010
Telemedisin : Bra for pasienten – billigere for staten	Telemedisiidna : Buorre pasientii – hálbbibun stáhtii
For å vri litt på en velkjent uttalelse : Fremtiden ligger ikke bare foran oss , den er her allerede .	Veaháš rievdadeames oahpes cealkámuša : Boahtteáigi ii leat dušše min ovddabealde , dat lea dás dál juo .
Det kunne fornyingsminister Rigmor Aasrud erfare da hun onsdag fikk en presentasjon av Nasjonalt senter for samhandling og telemedisins ( NST ) virksomhet i Tromsø .	Dan vásihii ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud go son gaskavahku beasai gullat ja oahppat Nationála ovttasdoaibmaguovddáža ja telemedisiinna doaimma birra Romssas .
Her er prosjekter i gang som , hvis de blir permanente , vil kunne innebære en radikal bedring av behandlingstilbudet , spesielt i områder med store avstander og spredt befolkning .	Dá leat álggahuvvon prošeavttat mat , jus dat šaddet bistevažžan , sakka buoridivčče dálkkodanfálaldaga , earenoamážiid guovlluin gos leat guhkes gaskkat ja olbmot ásset bieđgguid .
Bruk av bredbånd og Internett kan gi mulighet for spesialisthjelp i et helt annet omfang enn tidligere .	Geavaheames govdafierpmádaga ja interneahta sáhttá dagahit vejolažžan dávjjibut fállat spesialistaveahki go ovdal .
Slike løsninger bidrar ikke bare til raskere og bedre hjelp , de vil også kunne føre til store besparelser .	Dákkár čoavddus ii dušše mearkkaš ahte oažžu jođáneappot ja buoret veahki , dat maiddái dagaha ahte jahkásaččat seastá ollu ruđaid .
1,4 milliarder kroner brukes nå per år til å dekke reiser for pasienter i Nordland , Troms og Finnmark .	1,4 miljárdda ruvdno dál atno máksimis Nordlándda , Romssa ja Finnmárkku pasieanttaid mátkegoluid .
Aasrud var opptatt av hvordan hun kunne bidra til å få disse løsningene over fra prosjektstadiet til permanent drift .	Aasrud jearahii movt son sáhtášii bargat vai dáid čovdosiid rievdadit prošeaktadásis bistevaš dássái .
Hun fikk klare tilbakemeldinger fra de ansatte , som hun lovte å ta med seg i regjeringens videre arbeid med disse sakene .	Son oaččui čielga dieđuid bargiin , ja lohpidii daid váldit mielde go ráđđehus bargá viidáset dáid áššiiguin .
Fornyingsminister Rigmor Aasrud og senterleder ved NST Toralf Hasvold .	Govas : Ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud ja NST guovddáža hoavda Toralf Hasvold .
Tema	Fáttát
Dette er en oversikt over utvalgte temaer for Landbruks- og matdepartementet og underliggende temaer på portalen .	Dás leat logahallojuvvon Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta fáttát ja vuollefáttát uskkádagas .
Hvis du leter etter informasjon som ikke dekkes av et tema , kan du søke i søkefeltet .	Jus leat ohcamin dieđuid maid fáttát eai govčča , de sáhtát ohcat ohcanruvttus .
Oversikt over alle temaer på portalen : Tema A – Å på regjeringen.no	Uskkádaga buot fáttáid logahallan : Fáttát A rájes Å rádjai dás : regjeringen.no
Dyrehelse |	Boazodoallu
Genmodifiserte organismer Internasjonalt samarbeid om landbruk og mat Internasjonal skogpolitikk | WTO og landbruk |	Borramuš Borramušpolitihkka ja geavaheaddjit | Ekologalaš borramušbuvttadeapmi | Sihkkaris ja dearvvaslaš mearrabiepmu | Genalaččat heivehuvvon organismmat |
Internasjonal skogpolitikk |	Borramušpolitihkka ja geavaheaddjit |
Jordbruk Jordbruksoppgjøret |	Ekologalaš borramušbuvttadeapmi |
Jordbruksoppgjøret |	Dásseárvu eanadoalus
Jordbruksoppgjøret	Loddeinflueansa |
Landbruk i kommunene	Eanadoallohadderáđđádallamat |
Landbruk og næringsutvikling Inn på tunet |	Eanadoallu ja ealáhusovddideapmi Šilljui ( » Inn på tunet ” ) |
Inn på tunet |	Šilljui ( » Inn på tunet ” ) |
Landbrukets miljø- og arealpolitikk Jordvern | Landbrukets kulturlandskap |	Eanadoalu biras- ja eanapolitihkka Eanagáhtten | Eanadoalu kultureanadat |
Jordvern |	Eanagáhtten |
Landbrukets kulturlandskap |	Ekologalaš borramušbuvttadeapmi
Landbruks- og matforskning	Genalaččat heivehuvvon organismmat
Landbrukseiendommer Odel | Konsesjon og boplikt | Jordlov | Jordskifte | Bosetting |	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu eanadoalus ja borramušsuorggis Riikkaidgaskasaš vuovdepolitihkka |
Odel |	Šattut
Konsesjon og boplikt |	Suohkaniid eanadoallu
Jordskifte |	Vuovdedoallu |
Bosetting |	Bioenergija |
Likestilling i landbruket	Muorrageavaheapmi |
Genmodifiserte organismer |	Riikkaidgaskasaš vuovdepolitihkka |
Jakt , fiske og friluftsliv |	Meahcásteapmi , guolásteapmi ja olggustallan |
Nr. : 117 – 2012	Nr. : 117 – 2012
Tettere nordisk samarbeid i kampen mot kriminalitet	Lagat davviriikkalaš ovttasbargguin vuosttildit kriminalitehta
– Den nordiske arrestordre vil gjøre det raskere og enklere å pågripe , overlevere og strafforfølge lovbrytere i Norden , sier justis- og beredskapsminister Grete Faremo .	– Davviriikalaš areastagohčus dahká jođáneabbon ja álkibun váldit gitta , addit iežas hálddus ja ráŋggáštančuovvolit láhkarihkkuid davviriikkain , dadjá Justiisa- ja gearggusvuođaministtar Grete Faremo .
Tirsdag trer den nordiske delen av arrestordreloven i kraft .	Disdaga rájes areastagohččosa davviriikkalaš oassi lea fámus .
En nordisk arrestordre er en ordre fra en nordisk stat til en annen om å pågripe og overlevere en person som er ettersøkt for straffbare forhold .	Davviriikalaš areastagohčus lea ovtta davviriikkalaš stáhta gohčus earái ahte váldit gitta ja addit iežas hálddus olbmo gean leat ohcame ráŋggáštahtti dilálašvuođaid geažil .
Den nordiske arrestordre vil avløse dagens nordiske utleveringssystem .	Davviriikkalaš areastagohčus boahtá dálá davviriikkalaš addinvuogádaga sadjái .
– I Norden har vi alle forutsetninger for et tett og nært samarbeid om kriminalitetsbekjempelse , og den nordiske arrestordre vil gi et mer effektivt system for strafforfølgning over landegrensene , sier justis- og beredskapsministeren .	– Davviriikkain mis leat buot eavttut sajis buori ja lagas ovttasbargui kriminalitehta vuosttildeapmái , ja davviriikkalaš areastagohččus addá beaktileappot vuogádaga ráŋggáštančuovvolit riikkarájiid rastá , dadjá Justiisa- ja gearggusvuođaministtar .
Det nye regelverket	Ođđa njuolggadusat
Den staten som mottar en arrestordre , skal pågripe og overlevere den ettersøkte til den staten som har utstedt arrestordren , med mindre det foreligger spesielle grunner til å avslå .	Stáhta mii vuostáiváldá areastagohččosa , galgá váldit gitta ja addit olbmo iežas hálddus , gean leat ohcame , dan stáhtii gii lea buktán areastagohččosa , jus fal eai leat earenoamáš sivat hilgut dan .
Muligheten for å nekte overlevering av egne borgere blir nærmest avskaffet .	Vejolašvuohta biehttalit addimis iežas hálddus boargáriid measta juo obbalohkái loahpahuvvo .
Det innføres korte frister for å etterkomme og iverksette en nordisk arrestordre .	Ásahuvvojit oanehis áigemearit doahttalit ja bidjat johtui davviriikkalaš areastagohččosa .
Arrestordrene skal sendes direkte mellom utpekte myndigheter ( påtalemyndigheten i Norge ) .	Areastagohččosat galget sáddejuvvot njuolga gaskal nammaduvvon eiseválddiid ( áššáskuhttineiseváldi Norggas ) .
Domstolen skal i utgangspunktet bare bringes inn der den ettersøkte ikke samtykker til overlevering .	Duopmostuollu álgoálggus galgá váldot fárrui dalle go olmmoš , gean leat ohcame , ii mieđit sirdima .
Arrestordreloven gjennomfører blnt annet konvensjon om overlevering for straffbare forhold mellom de nordiske landene .	Areastagohčusláhka čađaha earret eará konvenšuvnna ahte addit iežas hálddus ráŋggáštahtti dilálašvuođaid geažil gaskal davviriikkaid .
Konvensjonen ble undertegnet av alle de nordiske landene 15. desember 2005 , og trer i kraft i dag .	Konvenšuvnna vuolláičálle buot davviriikkat juovlamánu 15.b.2005:s , ja dat lea otnáža rájes fámus .
Åarjelh-saemien gielesne Davvisámegillii	På norsk Åarjelh-saemien gielesne
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Thorbjørn Andersen :	Thorbjørn Andersen :
17 år som rektor på sørsameskole	17 jagi rektorin lullisámi skuvllas
Fortalt til Svein Lund Thorbjørn Andersen , Hattfjelldal 2003 ( Foto : SL )	Thorbjørn Andersen , Aarbortes 2003 ( Govva : Svein Lund )
I heile 17 år av denne tida heitte rektoren Thorbjørn Andersen .	Olles 17 jagi dán áiggis lei rektora namma Torbjørn Andersen .
Også etter at han slutta som rektor for å bli skolesjef i Hattfjelldal , har han gjort ein innsats som medlem av skolen sitt styre .	Maiddái maŋŋil go heittii rektorin go álggii skuvlahoavdan Aarbortes , lea son bargan skuvlla ovddas go lei áirras skuvlla stivrras .
Thorbjørn Andersen er ikkje sjølv same , men i motsetning til mange andre norske lærarar som har kome til samiske skolar , har han hatt kontakt med samar frå barndommen .	Torbjørn Andersen ii leat ieš sápmelaš , muhto oallut eará dáža oahpaheddjiid ektui geat leat bargan sámeskuvllas , de lea sus leamaš oktavuohta sámiiguin mánnávuođa rájis .
I dag er han pensjonist , men er næraste nabo til skolen og følger framleis med i kva som skjer der .	Dál lea son ealáhagas , muhto lea lagamus ránnjá skuvllas ja čuovvu ain mielde movt doppe manná .
Her fortel han om litt av det han opplevde som rektor frå 1954 til 1971 .	Dás muitala son veaháš movt son vásihii leat rektorin jagiid 1954:s gitta 1971 rádjái .
- Det var ikkje stort vi hadde å halde oss til da eg starta her .	- Mis eai lean ollu reaiddut go álggiimet dáppe .
Læreplanen for skolen var eit halvt A4-ark .	Skuvlla oaphppoplána lei bealle A 4 árka .
Hovudsaka var at ein skulle følge Normalplanen .	Váldoulbmil lei ahte galggai čuovvut normálaplána .
Einaste tilrådde lærebok var Margarethe Wiigs ABC , som var dobbeltteksta nordsamisk og norsk .	Áidna oahppogirji lei Margrehte Wiiga ABC , mii lei duppálit tekstejuvvon davvisámegillii ja dárogillii .
Ettersom ingen her las nordsamisk , blei det å bruke den norske teksten .	Go ii oktage dáppe máhttán lohkat davvisámegiela , de geavahuvvui dušše dárogielat teaksta .
Ikkje eit ord var sagt om korleis det samiske skulle integrerast .	Ii sániin ge lean namuhuvvon movt sámegiella galggašii váldojuvvot ohppui .
Skoledirektøren i Nordland gjorde meg merksam på at vi ikkje hadde lov å bruke noko samisk .	Nordlándda skuvladirektevra dieđihii munnje ahte mii eat oaččo geavahit sámegiela skuvllas .
Derimot var det godtatt at husmora kunne bruke samisk .	Muhto dohkkehuvvui ahte dálueamit geavahii sámegiela .
Arven frå Havika	Havika árbi
Det var ingen som blei med over frå Havika til Hattfjelldal , verken av lærarar eller internatbetjening .	Mii guoská bargiide , de ii čuvvon oktage bargi Havikas Aarbortii , ii oahpaheddjiin iige internáhttabargiin .
Derimot fikk vi mange elevar som hadde gått dei første åra i Havika .	Muhto oaččuimet máŋga oahppi geat ledje vuosttaš jagiid vázzán Havikas .
Den første tida kunne vi stundom høre : " Sånn gjorde vi på Havika . "	Vuosttaš áiggi gulaimet dávjá : " Ná láviimet mii dahkat Havikas . "
Samemisjonen såg og Hattfjelldal som ei fortsetting av Havika .	Sámemišuvdna maid geahčai Aarborte dego joatkan Havikas .
Dei fikk lov å komme på skolen og halde andakt for elevane på ettermiddagen .	Sii ožžo lobi boahtit skuvlii ja doallat andávtta ohppiide maŋŋelgaskabeaivvi .
Det var frivillig , men dei aller fleste møtte .	Dát lei eaktodáhtolaš , muhto eanaš oassi ohppiin bohte dohko .
Men vi var veldig strenge på å ikkje blande dei inn i skolen .	Mii leimmet gal hui sreaŋgát dainna ahte dát ii galgan seaguhuvvot skuvlii .
Fjernstyrt frå departementet	Gáiddus- stivrejupmi departemeanttas
Etter som skolen bare var midlertidig , visste vi ikkje om vi kunne starte på hausten før budsjettet kom .	Go skuvla lei gaskaboddosaš , de eat diehtán sáhtiimet go bidjat johtui čakčat ovdal bušeahtta bođii .
Det var derfor svært vanskelig å drive planlegging .	Dan sivas lei váttis plánet maide .
Vi hadde heller ikkje eige styre for skolen , bare eit tilsynsråd .	Mis maid ii lean sierra stivra skuvllas , dušše bearráigeahčoráđđi .
I starten hadde dei svært lite dei skulle ha sagt , men etter kvart fikk dei noko meir å seie .	Vuosttaš áiggi ii lean dan ráđis mihkke dadjamušaid , muhto veahá áiggi geažis ožžo eanet dadjamuša .
Det aller meste måtte gå om departementet , noko som gikk veldig seint .	Eanas áššit galge mannat departemeantta bokte , juoga mii válddii hui guhkes áiggi .
Det var heilt uhaldbart og håplaust .	Dát lei dohkkemeahttun ja vuollánahttii .
Økonomien gikk derimot om Vadsø .	Ekonomiija stivrejuvvui Čáhcesullo bokte .
Skoledirektøren i Finnmark hadde ansvar for alle statsinternata , og vi hadde det einaste statsinternatet utafor Finnmark .	Finnmárkku skuvladirektevrras lei ovddasvástádus buot stáhtainternáhtaid badjel , ja mis lei áidna stáhtainternáhtta Finnmárkku olggobealde .
Det var ikkje noko Statsbygg i den tida .	Dan áigge ii gávdnon stáhta- bygga .
Vi måtte sjølv ordne alt med husa .	Šattaimet ieža ordnet buot mii galggai ordnejuvvot visttiin .
Ofte var det slik at vi bare sette i gang , og så fikk vi kjeft etterpå .	Dávjá lei nu ahte dušše álggiimet , ja maŋŋil bealkkáhalaimet .
Skole og hotell	Skuvla ja hotealla
Vi leigde av Hattfjelldal hotell frå 1. september til 1. mai .	Mii láigoheimmet Aarborte hotealla čakčamánu 1. beaivvi rájes gitta miessemánu 1. beaivvi rádjái .
Så måtte vi ut med alle våre saker og stable dei bort fram til neste skoleår .	Dasto fertiimet mii fárrehit buot min diŋggaid olggos doppe ja rádjat daid eret boahtte skuvlajahkái .
Det var eit slit .	Dát lei lossat .
Store tunge glasstavler og pultar måtte opp på loftet .	Stuora lossa láse- távvaliid ja bevddiid doalvvuimet loktii .
Eg hadde ikkje eige hus , men budde på internatet .	Mus ii lean alddán viessu , muhto orron internáhtas .
1. mai måtte eg flytte ut .	Miessemánu 1. beaivvi fertejin fárret olggos .
Heldigvis hadde eg ei hytte på heimplassen min i Svenningdal , så eg budde der på somrane .	Lihkus lei mus barta ruovttubáikkis Svætnoevuemies mas orron gesiid .
Så i 1956-57 kjøpte staten hotellet .	Jagi 1956-57 ostii stáhta hotealla .
Departementet hadde gjort avtale med selgaren over hovudet på meg .	Departemeanta lei dahkan gávppi vuvdiin , dán gávppis in diehtán mun maide .
Eg visste ikkje kva slags avtale dei hadde gjort .	In diehtán makkár šiehtadusa soai leigga dahkan .
Det viste seg at staten hadde kjøpt hotellet utan innbu , så hotelleigaren hadde bl.a. tatt med alt av kjøkkenutstyr .	Čájehuvvui ahte stáhta lei oasttán hotealla dávviriid haga , nu ahte hoteallaeaiggát lei váldán buot dávviriid mielde , earret eará buot gievkkanreaidduid .
Da eg oppdaga det , måtte eg ta kontakt med departementet og seie at vi ikkje kunne starte skolen .	Go dan fuobmájin , de fertejin váldit oktavuođa departemeanttain ja muitalit ahte eat sáhte álggahit skuvlla .
Eg måtte bare kjøpe nytt utstyr for å få skolen i gang .	Mun fertejin dasto oastit ođđa biergasiid vai sáhttit bidjat skuvlla johtui .
Men etterpå kom sjølvsagt riksrevisjonen og laga bråk for at vi hadde gått til innkjøp utan at det sto på budsjettet .	Maŋŋil diehttelasat bođii riikarevišuvdna ja rikkerii go leimmet gávppašan vaikko ii lean biddjojuvvon bušehttii .
Dette ga grunnlag for tanken om at skulle det bli skole her , måtte vi ha eige styre .	Dát bijai vuođu jurdagii ahte jus deike galgá skuvla boahtit , de ferte mis leat iežamet stivra .
Men det var det ikkje bare å få staten med på .	Muhto ii lean álki oažžut stáhta mieđihit dasa .
Dei ville helst avvikle heile skolen , og skulda på at staten ikkje skal drive skole etter grunnskolelova .	Sii livčče áinnas háliidan heaittihit olles skuvlla , ja bidje ággan ahte stáhta ii galgga vuođđoskuvlla lága mielde doaimmahit skuvllaid .
Eg må seie at nokre av byråkratane var reint krigersk innstilte mot oss .	Ferten gal dadjat ahte soapmásat byråkrahtain ledje hui bahát min vuostá .
Så lenge eg var rektor og i ein del år etterpå var alt i eitt bygg ; klasserom , internat med matsal , kontor og bustad for rektor .	Nu guhká go mun ledjen rektorin ja vel muhtin jagiid maŋŋelii lei buot ovtta visttis ; luohkkálatnja , internáhtta ja das boradansále , kantuvra ja rektora ásodat .
Dette var samtidig einaste større offentlige lokale i bygda , så skolen blei og brukt som kulturhus og delvis som kyrkje .	Dát lei seammás stuorimus almmolaš visti gilis , ja dan sivas geavahuvvui maid kulturviessun ja muhtin muddui maid girkun .
Frivillig	Eaktodáhtolaš
- I heile tida som skolen har eksistert har ingen har hatt skoleplikt hit .	- Nu guhká go dát skuvla lea leamaš , de ii leat oktage leamaš čadnojuvvon vázzit dáppe .
Alle har stått fritt til i staden å velge ein ordinær skole på heimstaden .	Buohkain lea leamaš vejolašvuohta válljet vázzit dábálaš skuvlla ruovttubáikkis .
Derfor visste vi ikkje kven som ville gå her neste år .	Nu eat diehtán geat ja galle máná boahtte jagi áigo vázzit dáppe .
Plutselig kunne vi få nye elevar ikkje bare i første klasse , men langt opp i klassetrinna .	Fáhkka sáhtiimet oažžut ođđa ohppiid skuvlii , ii dušše vuosttaš luohkkái , muhto maid daid eará luohkáide .
Da beitekonfliktane slo ut for fullt i Engerdal , fann foreldra ut at det blei for tøft for ungane på den lokale skolen , og på kort varsel fikk vi dei hit .	Go guohtun- riiddut duođas álge Engerdalas , gávnnahedje váhnemat olggos ahte šattai beare váttis mánáide báikkálaš skuvllas , ja oanehis áiggis oaččuimet mii sin deike .
Nokre gongar fikk vi nye elevar når små grendeskolar blei lagt ned .	Muhtomin oaččuimet ođđa mánáid deike go heaittihedje smávva giliskuvllaid .
Andre gongar var det foreldre som blei einslige og som fann at det da var betre å sende ungane på internat .	Eará háviid bohte mánát deike maŋŋil go váhnemat šadde aktováhnemiin , de lei sin mielas buoremus sáddet mánáid internáhttii .
Sjølv om foreldra heile tida sto fritt til å ta ungane ut av skolen her , var det svært få som slutta .	Vaikko váhnemiin álo lei vejolašvuohta váldit mánáid olggos dán skuvllas , de lihkká eai lean galle oahppi geat heite .
Vi hadde elevar heilt frå Elgå i Hedmark til Sagfjordbotn nord om Fauske .	Mis ledje oahppit Elgå rájis Hedemárkkus gitta Sagfjordbotnii davábealde Fuoskku .
Dei fleste elevane budde på internatet , men nokre sameungar frå Hattfjelldal gikk på skolen utan å bu på internatet .	Eanas mánát orro internáhtas , muhto eai buot Aarborte mánát orron internáhtas geat vázze skuvlla doppe .
Etter kvart fikk skolen eit bra renome , elevane gjorde det bra .	Áiggi mielde oaččui skuvla buori nama , ja oahppit barge buori barggu .
Det gjorde at mange elevar frå bygda ville inn her , også ikkje-samiske elevar .	Dát mielddisbuvttii ahte ollu oahppit gilis háliidedje deike álgit , maiddái mánát geat eai lean sámegielagat .
Nokre få av dei fikk byrje , men vi hadde ikkje plass til alle som ville inn , og samiske elevar hadde fortrinnsrett .	Soapmásat besse álgit deike , muhto mis ii lean sadji buohkaide geat háliidedje , ja sámi mánáin lei vuosttašriekti álgit dáppe .
Samisk kamuflert som heimstadlære	Sámegiella čihkkojuvvon ruovttodoallooahpu nama duohkai
Trass i at det ikkje var lagt opp til dette frå departementet , ønska eg at elevane skulle få møte sin eigen kultur og sitt eige språk i skolen .	Departemeanta bealis ii lean hábmejuvvon skuvla nu ahte mánát galge beassat oahppat iežaset kultuvrra ja giela skuvllas , de háliidin mun goitge dan .
Sidan vi ikkje hadde lov å sette samisk språk på timeplanen , måtte vi snike det inn i heimstadlære .	Go min ii lean lohppii bidjat sámegiela skuvlafágan , de fertiimet njágahit dan skuvlii ruovttuoahpu nama duohkái .
Vi leigde Nils O. Kappfjell som lærar i samisk .	Mii bálkáheimmet Nils O. Kappfjella ( Gaebpien Næjla ) sámegieloahpaheaddjin .
Men sørsamisk hadde ikkje fått noko klare reglar for rettskriving enno .	Muhto lullisámegielas eai lean vuos dan áiggi čielga čállinnjuolggadusat .
Derfor kunne han bare undervise munnlig .	Dan sivas oahpahii son dušše njálmmálaččat .
Han fikk ikkje skrive eit ord på tavla , ettersom det ikkje var semje om korleis orda skulle skrivast .	Son ii beassan sániige čállit távvalii , go ii lean okta ja seamma movt sánit galge čállojuvvot .
I formingstimane hadde Lars Dunfjell noko undervisning i samisk duodji , men det blei heller sporadisk .	Duodjediimmuin oahpahii Lars Dunfjell ( Dååvnesen Laara ) veahá sámi duoji birra , muhto dat lei hui bieđgguid .
Mektige sørsameleiarar	Válddálaš lullisámi njunnožat
Når ein hører om alle problema og om ein skole som ikkje fikk permanent status før han hadde vore i drift i over 20 år , må ein spørre korleis Thorbjørn Andersen heldt ut så lenge .	Go gullá buot váttisvuođaid birra ja skuvlla mii ii ožžon bistevaš stahtusa ovdal go lei jođihuvvon badjel 20 jagi , de ferte jearrat movt Thorbjørn Andersen gierddahalai nu guhká .
- Eg var opptatt av dette , av å få til eit godt skoletilbod for sørsamane .	- Mus lei stuora beroštupmi dasa , ahte oažžut buori skuvlafálaldaga lullisámiide .
Og når eg først hadde sett i gang , ville eg ikkje mislukkast .	Ja go gearddi ledjen álgán , de in háliidan eahpelihkostuvvat dainna .
Eg var interessert i spørsmålet , fanga av ideen , kan ein seie .	Mus lei beroštupmi dán hommái , sáhttá lohkat ahte ledjen dego darvánan dasa .
Og så var det veldig fine folk å samarbeide med , folk som Nils O. Kappfjell , Anna Dærga , Lars Dunfjell , Anton Lifjell og Anselm og Elsa Jåma .	Ja de ledje buorit ovttasbargoguoimmit , geaiguin mun ovttasbargen , nu go Nils O. Kappfjell , Anna Dærga , Anton Lifjell ja Anselm ja Elsa Jåma .
Det var mektige folk med visjonar og mye kunnskapar .	Sii ledje válddálaš olbmot geain lei višuvdna ja ollu máhttu .
- Ein kan ikkje snakke om historia til sameskolen utan å trekke fram Anna Jacobsen .	Ii sáhte hupmat sámeskuvlla historjjá birra nu ahte ii namut Anna Jacobsena .
Ho har hatt svært stor betydning både for skolen her og for sørsamisk språkutvikling .	Sus lea leamaš ollu dadjamuš sihke skuvlii dáppe ja lullisámegiela ovdáneapmái .
Anna var den første offisielle samisklæraren ved skolen , etter at vi fikk samisk på timeplanen og ikkje lenger trong å kamuflere samisken som heimkunnskap .	Anna lei vuosttaš almmolaš sámegieloahpaheaddji skuvllas , maŋŋil go oaččuimet sámegiela oahpahussii eat ge dárbbašan šat čiehkat sámegieloahpahusa ruovttudoallofága nama duohkái .
Først da ho kom blei det også skriftlig opplæring .	Easka go son bođii šattai maid čálalaš oahpahus .
Da vi var i departementet og kjempa for skolen og fikk gjennomslag for eige styre og permanent drift , var det ho som var leiar for delegasjonen .	Go leimmet departemeanttas rahčme skuvlla ovddas ja go oaččuimet iežamet stivrra ja bistevaš doaimma , lei Anna jođiheaddjin dán sáttagottis .
Dette var heilt avgjørande for skolen .	Dát lei áibbas mearrideaddjin skuvlii .
Seinare fikk ho jobb ved det samiske kultursenteret Sijte Jarnge , som ligg like ved skolen .	Maŋŋil oaččui Anna barggu kulturguovddážis Sijti Jarnges , mii lea skuvlla guoras .
Da gjorde ho eit stort arbeid for å få arrangert sørsamiskkurs for lærarar .	Dalle barggai son buori barggu oažžut lágiduvvot lullisámegielkurssa oahpaheddjiide .
Statlig eller kommunal ?	Stáhtalaš vai suohkanlaš ?
- Sameskolen i Hattfjelldal har alltid vore statlig , mens Sameskolen i Snåsa har vore kommunal frå starten i 1968 .	Sámeskuvla Aarbortes lea álo leamaš stáhtalaš , go fas sámeskuvla Snåases lea leamaš suohkana skuvla álggu rájes 1968:s .
Dette har gjort det litt vanskelig å samordne sørsamisk opplæring .	Dát lea mielddisbuktán veaháš váttisvuođaid oktiiheivehit lullisámegiel oahpahusa .
Eg trur ikkje dei hadde tru på at ein kunne styre seg sjølv .	In jáhke sii jáhkke ahte mii ieža máhttit stivret skuvlla .
Fleire artiklar frå Samisk skolehistorie 1	Eará čállosat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Tidenes kirkebudsjett	Áiggiid girkobušeahtta
Den norske kirke er en av budsjettvinnerne i regjeringens forslag til statsbudsjett for 2011 .	Norgga girku lea okta bušeahttavuoitiin ráđđehusa jagi 2011 stáhtabušeahttaárvalusas .
Bevilgningene til kirken foreslås økt med i alt 158 millioner kroner .	Evttohuvvo ahte julludeapmi girkui lasihuvvo oktiibuot 158 milj. ruvnnuin .
Det tilsvarer en økning på 10,9 prosent sammenlignet med saldert budsjett for 2010 .	Dat mearkkaša 10,9 proseantta lassáneapmi jagi 2010 sáldejuvvon bušeahta ektui .
- Jeg er i glad for å kunne presentere et historisk godt kirkebudsjett .	- Mun lean ilus go sáhtán almmuhit historjjálaččat buori girkobušeahta .
Hun slår fast at kirkeforliket og demokratireformen skal legge til rette for at Den norske kirke skal kunne bevares og utvikles som en åpen og inkluderende folkekirke , med bred forankring blant kirkemedlemmene .	Son cealká ahte girkosoahpan ja demokratiijaođastus galget láhčit dilálašvuođaid nu ahte Norgga girku galgá sáhttit bisuhuvvot ja ovddiduvvot rabas ja searvadeaddji álbmotgirkun , mii lea viidát vuođđuduvvon girkomiellahtuide .
De kirkelige valgene er en viktig del av kirkeforliket og demokratireformen .	Girkolaš válggat leat dehálaš oassi girkosoahpamis ja demokratiijaođastusas .
Kirkevalgene vil i 2011 få en økonomisk ramme på samme nivå som i 2009 , hvilket betyr over 70 millioner kroner .	Girkoválggat ožžot jagi 2011 ekonomalaš ráma mii lea seamma stuoris go dat lei 2009 , mii mearkkaša eambbo go 70 milj. ruvnnu .
Regjeringen foreslår å trappe opp reformen med ytterligere 27 millioner kroner , slik at det totale tilskuddet nå er på nesten 200 millioner kroner .	Ráđđehus árvala doarjut ođastusa lassi 27 milj. ruvnnuin , nu ahte doarjja dál lea measta 200 milj. ruvnnu .
Dette tilsvarer den største årlige bevilgningsøkningen siden reformen ble innført .	Dát mearkkaša stuorámus jahkásaš juolluduslassáneami dan rájes go ođastus álggahuvvui .
Hvordan midlene blir fordelt , er det opp til Kirkerådet å avgjøre .	Mo ruđat geavahuvvojit , galgá Girkoráđđi mearridit .
For første gang på mange år er det i budsjettforslaget lagt inn 5 millioner kroner til nye prestestillinger .	Vuosttas gearddi máŋgga jahkái lea bušeahttaárvalussii biddjojuvvon 5 milj. ruvnnu ođđa báhpavirggiide .
De nye stillingene er særlig tiltenkt de områdene av landet som i dag har relativt lav prestedekning i forhold til antall kirkemedlemmer .	Ođđa virggit leat erenoamážit jurddašuvvon daidda guovlluide riikkas main leat viehka uhccán báhpat girkomiellahtuid logu ektui .
I første rekke gjelder dette Borg og Stavanger bispedømmer .	Vuosttažettiin dat guoská Borga ja Stavangera bismagottiide .
Kirkebyggene representerer en viktig del av den norske kulturarven og er av stor betydning for mange lokalsamfunn .	Girkovisttit ovddastit Norgga kulturárbbi dehálaš oasi ja leat hui mávssolaččat ollu báikegottiide .
Fra 2005 og fram til i dag er investeringene i vedlikehold og rehabilitering m.v. i landets kirkebygg mer enn tredoblet .	Jagi 2005 rájes gitta otnážii leat investeremat riikka girkovisttiid ortnegisdoallamii ja ođasteapmái jna. lassánan ja šaddan eambbo go golmmageardásažžan .
Ordningen med statlig rentekompensasjon til istandsetting av kirkebygg har , sammen med en generell styrking av kommuneøkonomien , bidratt til å styrke innsatsen på dette viktige området .	Ortnet stáhtalaš reantobuhtademiin girkovisttiid ođasteami oktavuođas lea , gielddaekonomiija oppalaš nannemiin , váikkuhan dasa ahte áŋgiruššan dán suorggis lea buorránan .
I statsbudsjettet for 2011 foreslås investeringsrammen under rentekompensasjonsordningen utvidet med 400 millioner kroner .	Jagi 2011 stáhtabušeahtas árvaluvvo ahte reantobuhtadusortnegii gulli investerenrápma stuoriduvvo 400 milj. ruvnnuin .
Nr. : 18/2010	Nr. : 18/2010
Tildeling av statens stipend for eldre fortjente kunstnere	Stáhta stipeanddaid juohkin vuorrasat ánssášeaddji dáiddáriidda
Utvalget for statens stipend og garantiinntekter for kunstnere har på vegne av Kulturdepartementet tildelt 18 nye stipend for eldre fortjente kunstnere .	Stáhta dáiddáriid vástesaš stipeanddaid ja dáhkiduvvon sisaboađuid lávdegoddi lea Kulturdepartemeantta namas juohkán 18 ođđa stipeandda vuorrasat ánssášeaddji dáiddárii .
Stipendet er på 20 000 kroner per år , og ordningen omfatter 281 kunstnere .	Stipeandda sturrodat lea 20 000 ruvnno jahkái , ja ortnega stipeandda ožžot 281 dáiddára .
Statens stipend for eldre fortjente kunstnere	Stáhta stipeanddat vuorrasat ánssášeaddji dáiddáriidda
Tildeling av statens stipend og garantiinntekter for kunstnere 2010 – utsatte tildelinger	Stáhta stipeanda ja garantiijasisaboađut dáiddáriid várás 2010 – maŋiduvvon juolludeamit
Utvalget for statens stipend og garantiinntekter for kunstnere har foretatt tildeling av stipend i gruppene faglitterære forfattere , skuespillere / dukkespillere , teatermedarbeidere og populærkomponister ( arbeidsstipend for yngre / nyetablerte kunstnere ) .	Stáhta stipeanda ja garantiijasisaboađut dáiddáriid várás lávdegoddi lea juolludan stipeanddaid čuovvovaš joavkkuide : fágagirjjálašvuođačállit , neavttárat , / dohkkáneavttárat teáhtermielbargit ja populáramusihkadahkkit ( nuorra / aiddo álggahan dáiddáriid bargostipeanda ) .
Oversikt over utsatte tildelinger ( pdf )	Maŋiduvvon juolludemiid listu čuovvu mielddusin .
Nr. : 17/2010	Nr. : 17/2010
Tildeling av statens stipend og garantiinntekter for kunstnere 2010	Stáhta dáiddáriid vástesaš stipeanddaid ja dáhkiduvvon sisaboađuid juohkin jagi 2010
Tildelingen foretas av Utvalget for statens stipend og garantiinntekter for kunstnere , på vegne av Kulturdepartementet .	Stáhta dáiddáriid vástesaš stipeanddaid ja dáhkiduvvon sisaboađuid lávdegoddi dat juohká ruđaid Kulturdepartemeantta namas .
Tildelingen skjer etter innstilling fra stipendkomiteer oppnevnt av kunstnerorganisasjonene .	Juohkin čađahuvvo daid stipeandalávdegottiid evttohusaid vuođul maid dáiddárorganisašuvnnat leat nammadan .
Det vesentlige av avsetningen til kunstnerstipend går til arbeidsstipend og arbeidsstipend for yngre / nyetablerte kunstnere .	Enaš oassi dáiddárstipeandda juolludusas addojuvvo bargostipeandan ja bargostipeandan nuorra / easkkaálgán dáiddáriidda .
Arbeidsstipend gis for ett til fem år , mens arbeidsstipend for yngre / nyetablerte kunstnere gis for ett til tre år .	Bargostipeanda addojuvvo viđa jahkái , ja bargostipeanda nuorat / easkkaálgán dáiddáriidda fas addojuvvo ovtta , guovtti dahje golmma jahkái .
Årsbeløpet for begge stipendtypene er 186 000 kroner .	Goappašiid stipeanddaid jahkesupmi lea 186 000 ruvnno .
Det er tildelt 127 nye arbeidsstipend for 2010 , og 20 av disse er nye på budsjettet .	Addojuvvon leat 127 ođđa bargostipeandda jahká 2010 , ja 20 dain leat ođđa stipeanddat bušeahtas .
Totalt mottar 256 kunstnere arbeidsstipend .	Oktiibuot ožžot 256 dáiddára bargostipeandda .
167 kunstnere mottar arbeidsstipend for yngre / nyetablerte kunstnere , hvorav 85 er nye .	167 dáiddára ožžot nuorat / easkkaálgán dáiddáriid vástesaš bargostipeandda main 85 leat ođđasat .
Det er tildelt totalt 641 kunstnerstipend .	Addojuvvon leat buohkanassii 641 dáiddárstipeandda .
I tillegg er det tildelt 35 nye garantiinntekter og 18 nye stipend for eldre fortjente kunstnere .	Dan lassin leat addojuvvon 35 ođđa dáhkiduvvon sisaboađu ja 18 ođđa stipeandda vuorrasat ánssášeaddji dáiddáriidda .
Dette er fordelingen av nye kunstnerstipend :	Ná juohkásit ođđa dáiddárstipeanddat :
- 127 arbeidsstipend à kr 186 000	- 127 bargostipeandda à kr 186 000
- 85 arbeidsstipend for yngre / nyetablerte kunstnere	- 85 nuorat / easkkaálgán dáiddáriid vástesaš bargostipeandda
- 429 diversestipend	- 429 máŋggaláhkásaš stipeandda
Følgende tildelinger er utsatt : Hele tildelingen av stipend i gruppen faglitterære forfattere , hele tildelingen av stipend i gruppen teatermedarbeidere , samt tildelingen av arbeidsstipend for yngre / nyetablerte kunstnere i gruppen populærkomponister .	Čuovvovaš juohkimat leat maŋiduvvon : Olles stipeandajuolludus fágagirjjálašvuođa čálliid jovkui , olles stipeandajuolludus teáhtermielbargiid jovkui , ja vel nuorat / easkkaálgán dáiddáriid vástesaš bargostipeandajuolludus jovkui masa gullet bivnnutkomponisttat .
Tildelingen av kr 30 000 i diversestipend i gruppen skuespillere og dukkespillere er også utsatt .	30 000 ruvdnosaš máŋggaláhkasaš stipeanddaid juolludus neavttáriid ja vávváneavttáriid jovkui lea maiddái maŋiduvvon .
Videre er tildelingen av 1 garantiinntekt i gruppen dramatikere utsatt .	Dasto lea 1 dáhkiduvvon sisaboahtu dramatihkáriid jovkui maŋiduvvon .
Statens kunstnerstipend 2010	Stáhta dáiddárstipeanddat jahkái 2010
Statens garantiinntekt for kunstnere 2010	Stáhta dáhkiduvvon sisaboađut dáiddáriidda jahkái 2010
Statens stipend for eldre fortjente kunstnere 2010	Stáhta stipeanddat vuorrasat ánssášeaddji dáiddáriidda jahkái 2010
Tilknyttede virksomheter	Daidda gullevaš doaimmat
Sametinget	Sámediggi
Sametinget er et selvstendig folkevalgt organ og er det representative talerøret for samene .	Sámediggi lea iehčanas álbmot válljen orgána ja lea sámiid bealušteaddji ovddasteaddji .
Arbeidsområdet for Sametinget er alle saker som særlig angår den samiske folkegruppen .	Sámedikki bargoviidodat leat buot áššit mat erenoamážit gusket sámi álbmogii .
Sametinget er i kraft av status og rolle den fremste premissgiveren i utforming av statens samepolitikk og et rådgivende organ i samepolitiske spørsmål .	Sámediggi lea iežas árvodási ja rolla geažil stáhta sámepolitihka eaktudeaddji ja stáhta rávvejeaddji orgána sámepolitihkalaš áššiin .
Nettsiden til Sametinget	Neahttasiidu Sámediggi
Toll- og avgiftsetaten	Duollo- ja divatetáhtta / Duollodoaimmahat
Toll- og avgiftsetaten består av Toll- og avgiftsdirektoratet sentralt , i tillegg til 6 tollregioner , 20 tollsteder og 4 ekspedisjons- og kontrollenheter .	Duollo- ja divatetáhttii / Duollodoaimmahahkii gullet guovddáš Duollo- ja divatdirektoráhtta , dasa lassin 6 duolloguovllu , 20 duollobáikki ja 4 ekspedišuvdna- ja bearráigeahččanovttadaga .
Etatens hovedmål er å sikre at toll og avgifter blir riktig fastsatt og betalt inn til riktig tid .	Etáhta váldoulbmil lea sihkkarastit ahte duollu ja divvagat mearriduvvojit riekta ja máksojuvvojit rievttes áigái .
Etaten har også ansvaret for å hindre at varer blir tatt med ulovlig inn eller ut av Norge .	Etáhta ovddasvástádus lea maid gozihit ahte gálvvut eai fievrreduvvo lobiheamit Norgii dahje olggos Norggas .
Toll- og avgiftsetaten fastsetter og krever inn toll , merverdiavgift ved innførsel av varer , og særavgifter til statskassen .	Duollo- ja divatetáhtta mearrida ja gáibida duollu , lassiárvodivvaga gálvvuin mat fievrreduvvojit riikii , ja liigedivvagiid stáhtakássii .
Samlet utgjorde dette om lag 196 milliarder kroner i 2008 .	Oktiibuot dahke diet sullii 127 miljárda ruvnno 2003:s .
Etaten utfører også en rekke kontrolloppgaver ved import og eksport av varer .	Etáhta čađaha maid ollu eará bearraigeahččamiid mat gusket gálvvuid sisafievrredeapmái ja olggosfievrredeapmái .
Ved årsskiftet 2008/2009 hadde etaten 1864 ansatte .	Jahkemolsašumis 2005/2006 ledje etáhtas 1812 bargi .
I 2008 var driftsbudsjettet på 1 137 millioner kroner .	2004:s lei jođihanbušeahtta 918 milliuvnna ruvnno .
Nyhet , 17.03.2011	Ođas , 17.03.2011
Toppmøte om klarspråk	Njunuščoahkkin čielga giela birra
Annetta Cheek , arkitekten bak president Obama sin klarspråklov , møtte fornyingminister Rigmor Aasrud i forrige uke .	Annetta Cheek , gii lea johttáhan presideanta Obama čielga giela lága , deaivvadii ođasmahttinministtar Rigmor Aasrudiin mannan vahkus .
- Vi må ikke glemme at det er innbyggerne som leser brevene og skjemaene våre vi skriver for , sa fornyings- , administrasjons- og kirkeminister Aasrud .	- Mii eat galgga vajálduhttit , ahte ássithan lohket min reivviid ja sin várás mii ráhkadit skoviid , dajai ođasmahttin- , hálddahus- ja girkoministtar Aasrud .
Det var fullt rundt bordet : direktører og kommunikasjonsdirektører fra NAV .	Ollugat ovála beavddi guoras nannejedje cealkámuša nivkalemiin .
, Skattedirektoratet , UDI .	Beavdegurrii ledje čoahkkanan NBČ .
Klarspråk i staten ” er navnet på Rigmor Aasruds prosjekt .	Čielga giella stáhtas ” lea Rigmor Aasruda prošeavtta namma .
Og lovspråket er et av de nye satsningsområdene .	Láhkagiella lea okta ođđa áŋgiruššansurggiin .
- Alt for mange tror at de må skrive komplisert for å fremstå mest mulig intelligent , men dette er bare tull , forklarte en engasjert Annetta Cheek .	- Menddo ollugat navdet , ahte sii fertejit čállit mohkkájit vai sii orrot nu jierbmái go vejolaš , muhto dat ii dieđusge doala deaivása , čilgii áššiin áŋgiruššan Annetta Cheek .
Hun kjempet i mange år for å få loven om klarspråk gjennom , og i oktober 2010 ble den vedtatt .	Son dáistalii máŋga jagi čielga giela lága ovdii , ja golggotmánus 2010 dat bođii fápmui .
Rigmor Aasrud takket Annetta Cheek for at hun kom og ga inspirasjon til det fortsatte arbeidet med klarspråk .	Rigmor Aasrud giittii Annetta Cheek go son bođii movttiidahttit sin bargat čielga giela ovdii .
- Jeg har bestilt meg et stempel hvor det står ” Trenger klarspråk ” , fortalte statsråden .	- Mun lean diŋgon alccesan steampala , mas čuožžu ” Dárbbašuvvo čielga giella ” , stáhtaráđđi muitalii .
- Nå skal jeg stemple dokumentene som er for utydelig , sende disse tilbake til den som opprinnelig skrev dokumentet og forlange klarere språk .	- Dál áiggun steampalastit dokumeanttaid , mat leat menddo eahpečielgasat ja sáddet daid ruovttoluotta daidda , geat leat čállán dokumeantta , ja gáibidit čielgasut giela .
Bilde : Fornyingsminister Rigmor Aasrud sammen med Annetta Cheek , arkitekten bak president Obama sin klarspråklov .	Govva : Ođasmahttinministtar Rigmor Aasrud ovttas Annetta Cheekain , gii lea johttáhan presideanta Obama čielga giela lága .
Nr. : 46/2012	Nr. : 46/2012
Torskebestanden i Barentshavet til himmels	Dorskenálli Barentsábis garrasit lassánan
Havforskerne peker mot tidenes beste torskeår i 2013 – Takket være god styring gjennom mange år , og at vi sammen med Russland har fått bukt med tjuvfisket i Barentshavet , har vi lyktes i å bygge opp verdens største torskebestand .	Áhpedutkit čujuhit ahte jagi 2013 šaddá buoremus dorskejahki obanassiige . – Máŋgga jagi buori stivrejupmi , ja ovttas Ruoššan de mii leat nagodan eastadit lobihis bivddu Barentsábis , lea dat mii lea dagahan ahte mii fas leat nagodan cegget ovtta máilmmi stuorimus dorskenáliin .
Havforskernes kvoteanbefaling innebærer en rekordhøy torskekvote til neste år , og dermed større aktivitet og verdiskaping langs hele kysten , sier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	Áhpedutkiid earreráva mearkkaša stuorimus dorskeeari boahtte jahkái , ja nu stuorit doaimma ja árvoháhkama miehtá rittu , lohká guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen .
Det internasjonale råd for havforskning ( ICES ) offentliggjorde i dag , 8. juni , sine kvoteråd for fisket i Barentshavet i 2013 .	Riikkaidgaskasaš áhpedutkanráđđi ( ICES ) almmuhii odne , geassemánu 8. beaivvi , iežas rávvaga Barentsábi 2013 guolástaneriid birra .
Disse vitenskapelige rådene tilsier en økning i torskekvoten i Barentshavet på ca 190 000 tonn fra året før til en totalkvote på nærmere 1 million tonn i 2013 .	Dát dieđalaš rávvagat mearkkašit ahte Barentsábi oppalaš dorskeearri lassána ovddit jagis sullii 190 000 tonnas lagabui 1 miljovnna tonnii 2013:s .
Havforskerne anslår at det i dag står rundt 3,5 millioner tonn torsk i Barentshavet .	Áhpedutkit einnostit ahte Barentsábis dál lea sullii 3,5 miljovnna tonna dorski .
– Vi har i dag en så stor torskebestand i Barentshavet at 2013 kan gi oss det største torskefisket vi har sett på 40 år .	– Mis lea dál nu stuorra dorskenálli Barentsábis ahte 2013:s dagaha stuorimus dorskebivddu mii 40 jagis obanassiige leat deaividan .
Mulighetene for ringvirkninger av dette er store , sier Berg-Hansen , som også minner om at bestandene må forvaltes riktig i årene framover .	Das leat stuorra oalgeváikkuhusat , dadjá Berg-Hansen , guhte maiddái muittuha ahte máddodagaid maiddái galgá hálddašit rievttes ládje čuovvovaš jagiid ovddasguvlui .
- De naturgitte forutsetningene er for tiden svært gunstige i Barentshavet , og kombinert med en langsiktig og vellykket forvaltning er det skapt et unikt grunnlag for fiskeriene i nord .	- Luondduviđá eavttut leat dál hui oiddolaččat Barentsábis , mii dagaha earenoamáš buori vuođu guolásteapmái davvin jus hálddašemiin lihkostuvvat ja hálddašit máddodaga ceavzilis ládje .
Nå må vi sammen fortsette med en helhetlig og bærekraftig høsting av ressursene våre , slik at vi i mange år framover kan nyte godt av solide bestander , sier Berg-Hansen .	Dál mii áigut ovttas joatkit ávkkástallat min valljodagaid dievaslaččat ja ceavzilis vuogi mielde , nu ahte mii máŋggaid jagiid ovddasguvlui sáhttit ávkkástallat nana máddodagaid , dadjá Berg-Hansen .
Les mer om kvoterådene for Barentshavet 2013 hos Havforskningsinstituttet .	Loga eanet Barentsábi 2013 earrerávvagiid birra Áhpedutkaninstituhtas .
Transportavdelingen ( TA )	Fievrredanossodat
Ekspedisjonssjef Pål Tore Berg	Ekspedišuvdnahoavda Pål Tore Berg
Miljø- og kollektivtransportseksjonen	Luodda- ja mearrajohtolatsekšuvdna
Veg- og sjøtransportseksjonen	Biras- ja fárrolasjohtolatsekšuvdna
Nyhet , 14.10.2010	Ođas , 14.10.2010
Tre ministre med brev til kommunene om mobil- og bredbåndsutbygging	Golbma ministariid reive suohkaniidda giehtatelefon- ja govdafierpmádathuksema birra
Tilgang til bredbånd og elektronisk kommunikasjon med høy kapasitet er et av regjeringens sentrale mål i regjeringserklæringen .	Gávdni govdafierpmádat ja elektrovnnalaš gulahallan mas lea alla kapasitehta lea okta dain guovddáš mihttomeriin mat leat ráđđehusjulggaštusas .
Derfor har fornyingsministeren , kommunalministeren og samferdselsministeren sendt et felles brev til alle landets kommuner , hvor de ber kommunene være gode tilretteleggere .	Danin lea ođasmahttinministtar , gieldaministtar ja johtalusministtar sádden oktasaš reivve buot riika suohkaniidda , mas bivdet suohkaniid leat buore láhččojeaddjin .
Ministrene kommer med klare anbefalinger .	Ministarat buktet čielga rávvagiid .
Brevet ble sendt til ordførere og rådmenn i kommuner og fylkeskommuner 27.09.2010 : Tilrettelegging for bredbånd , mobil og annen elektronisk kommunikasjon	Reive sáddejuvvui sátnejođiheddjiide ja ráđđeolbmáide buot suohkaniin ja fylkkasuohkaniin 27.09.2010 : Láhččomis govdafierpmádaga , mobiila ja eará elektrovnnalaš gulahallama ( girjedárogillii )
Se også tidligere pressemelding : Kan spare milliarder på smartere grøftegraving for bredbånd	Geahča maiddái ovddit preassadieđáhusa : Sáhttet seastit miljárddaid jos buorebut vugiid mielde goivot goivvohagaid govdafierpmádahkii
Nr. : 22/2010	Nr. : 22/2010
Trossamfunn ingen frisone : Overgrep mot barn skal politianmeldes	Oskoservodagat eai galgga adnojuvvot friddjabáikin : Mánáid illásteapmi galgá váidojuvvot politiijii
- Regjeringen tar den siste tidas avsløringer om overgrep mot barn innen den katolske kirken svært alvorlig .	- Ráđđehus atná maŋimuš áiggi mánáid illástemiid gávnnahallamiid katolihkalaš girkus hui duođalažžan .
Derfor skal den plikten alle har til å søke å avverge alvorlige forbrytelser ved å melde fra til politiet , skjerpes og klargjøres .	Danne áigot čavget ja čielggasmahttit buohkaid geatnegasvuođa geahččalit caggat fasttes vearredaguid dan láhkai ahte váidet dakkáriid politiijii .
Dette skjer i tillegg til alle de tiltak regjeringen allerede har satt i verk for å forhindre overgrep mot barn .	Dát dáhpáhuvvá buot daid doaibmabijuid lassin maid ráđđehus lea jo čađahan eastadan dihtii mánáid illásteami .
Trossamfunn skal ikke være noen frisone , sier barne- , likestillings- og inkluderingsminister Audun Lysbakken , kulturminister Anniken Huitfeldt og justisminister Knut Storberget .	Oskoservodagat eai galgga adnojuvvot friddjabáikin dakkár áššiid dáfus , celket mánáid- , dásseárvo- ja servodahttinministtar Audun Lysbakken , kulturministtar Anniken Huitfeldt ja justiisaministtar Storberget .
- I Norge skal det være nulltoleranse mot vold og seksuelle overgrep mot barn .	- Norga ii galgga dohkkehit ahte mánát gillájit makkárge veahkaválddi ja seksuálalaš illásteami .
Voksne har alle et ansvar for å gå til politiet ved mistanke om slike overgrep , slår de tre statsrådene tydelig fast .	Rávesolbmuin lea ovddasvástádus váidit politiijii jus sii vávjet dakkár illástemiid , deattastit golbma stáhtaráđi čielgasit .
- Jeg ser at det er behov for å presisere i loven at avvergingsplikten går foran enhver taushetsplikt , selv om taushetsplikten er lovbestemt , sier Storberget .	- Mun oainnán ahte lea dárbu aiddostahttit lágas ahte eastadangeatnegasvuohta lea dehálat go jávohisvuođabággu , vaikko vel jávohisvuođabággu lea mearriduvvon lágas , cealká Storberget .
Lovforslaget vil bli lagt frem tidsnok til at Stortinget kan behandle det før sommeren , og settes i kraft straks det er sanksjonert .	Láhkaevttohus ovddiduvvo nu johtilit ahte Stuorradiggi geargá meannudit dan ovdal geasi , ja ahte dat sáhttá fámuidahttojuvvot nu fargga go dat lea dohkkehuvvon .
Barn skal være trygge på alle arenaer de deltar på , i barnehagen og på skolen , på fritida og hjemme .	Mánát galget leat oadjebasat juohke sajiin main dal ležžet , mánáidgárddis ja skuvllas , astoáiggis ja ruovttus .
Jeg forventer at alle , også trossamfunnene , tar dette på alvor , sier barne- , likestillings- og inkluderingsminister Audun Lysbakken .	Mun vuorddán ahte buohkat , oskoservodagat ge , váldet dán duođas , dadjá mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttinministtar Audun Lysbakken .
- Å avverge et seksuelt overgrep er en plikt som går foran taushetsplikten .	- Geatnegasvuohta eastadit seksuálalaš illásteami lea dehálat go jávohisvuođabággu .
Dette gjelder også for trossamfunnene , og jeg vil presisere dette overfor trossamfunnene slik at det ikke hersker noen tvil om dette prinsippet .	Dat guoská oskoservodagaide ge , ja áiggun aiddostahttit oskoservodagaide ahte dán vuođđojurdaga ii galgga giige eahpidit .
Vi ønsker også å innføre krav om vandelsattest for ansatte og frivillige i tros- og livssynssamfunn som jobber med barn og unge , sier Anniken Huitfeldt .	Mii háliidit maiddái ahte gáibiduvvo meannudusduođaštus dain guđet leat bálkáhuvvon bargit ja dain guđet barget eaktodáhtolaččat osko- ja eallinoaidnoservodagain mat barget mánáiguin ja nuoraiguin , dadjá Anniken Huitfeldt .
For ytterliggere informasjon eller henvendelser fra pressen kontakt :	Eanet dieđuid olbmuide ja pressii sáhttet dát virgehasat addit :
Kommunikasjonssjef Maria Brit Espinoza , Barne- , likestillings og inkluderingsdepartementet , mobil : 91 55 96 73	Gulahallanhoavda Maria Brit Espinoza , Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanta , gean ságaide beasat go riŋget mobiilanummirii : 91 55 96 73
Kommunikasjonssjef Hanne Gjørtz , Kulturdepartementet , mobil : 95755213	Gulahallanhoavda Hanne Gjørtz , Kulturdepartemeanta , gean ságaide beasat go riŋget mobiilanummirii : 95755213
Kommunikasjonssjef Gunnar Johansen , Justisdepartementet , mobil : 97553747	Gulahallanhoavda Gunnar Johansen , Justiisadepartemeanta , gean ságaide beasat go riŋget mobiilanummirii : 97553747
Nr. : 7	Nr. : 7
Trygg mat og god dyrevelferd	Sihkkaris biebmu ja buorre elliidčálgu
All mat som omsettes i Norge skal være trygg .	Buot biebmu mii vuvdojuvvo Norggas galgá leat sihkkar .
Det skal være sporbarhet gjennom hele matproduksjonskjeden .	Dan galgá sáhttit guorrat visot biebmobuvttadangollosa čađa .
God dyrevelferd er et mål i seg selv , og er et gode for samfunnet og konkurransefortrinn for norsk landbruk .	Buorre elliidčálgu lea iešalddis mihttomearri , ja lea buorrin servodahkii ja gilvoovdamunnin norgga eanandollui .
Regjeringen vil foreta en egen gjennomgang av pelsdyrnæringen .	Ráđđehus áigu sierra guorahallama čađahit náhkkeealáhusas .
Meld .	St.dieđ. .
St. 9 ( 2011–2012 ) Landbruks- og matpolitikken	9 ( 2011–2012 ) Eanandoallo- ja biebmopolitihkka
Pressekonferansen på Nett-TV om Melding til Stortinget om landbruks- og matpolitikken	Preassakonferánsa Neahtta-TV:s Stuoradikki dieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra
Se også video med Landbruks- og matminister Lars Peder Brekks kommentarer	Geahča maiddái video Eanandoallo- ja biebmoministtariin Lars Peder Brekk kommentáraiguin
- Norge som matnasjon er kjennetegnet av høy mattrygghet , god plante- og dyrehelse , god dyrevelferd og miljøvennlig produksjon .	- Norgga dovdomearka biebmonašuvdnan lea ahte lea alla biebmosihkarvuohta , buorre šaddo- ja elliiddearvvašvuohta , buorre elliidčálgu ja birasustitlaš buvttadeapmi .
Dette er verdier det er svært viktig å beholde også i framtida , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Dát leat árvvut maid lea hui dehálaš bisuhit maid boahtteáiggis , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
- God dyrehelse er viktig for god dyrevelferd .	- Buorre elliiddearvvašvuohta lea dehálaš buori elliidčálgui .
Dyr har egenverdi og at det skal tas hensyn til dyrenes naturlige behov .	Elliin lea iežasárvu ja elliid lunddolaš dárbbuid galgá váldit vuhtii .
Dyr skal behandles forsvarlig og med respekt , sier Brekk .	Elliid galgá gieđahallat dohkálaš lági mielde ja árvvus atnit , dadjá Brekk .
Regjeringen vil :	Ráđđehus áigu :
Arbeide for fortsatt å sikre helsemessig trygg mat .	Bargat ain sihkkarastit dearvvaš sihkkaris biepmu .
Arbeide for å trygge plante- og dyrehelsen og begrense skadevirkningen som kan følge av økt globalisering og klimaendringer .	Bargat sihkkarastit šaddo- ja elliiddearvvašvuođa ja ráddjet vahátváikkuhusaid eanet globaliserema ja dálkkádatrievdadusaid geažil .
Fremme god dyrevelferd og forvente åpenhet fra næringen om dyrevelferdsmessige forhold .	Ovddidit buori elliidčálggu ja vuordá rabasvuođa ealáhusas elliidčálgogullevaš dilálašvuođaid birra .
Foreta en egen gjennomgang av pelsdyrnæringen og komme tilbake til Stortinget om saken .	Dahkat iežas guorahallama náhkkeealáhusas ja máhccat ruovttoluotta Stuoradiggái áššiin .
Fremme produksjon og et godt utvalg av sunn og helsefremmende mat og måltider , slik at forbrukerne kan velge et kosthold i tråd med helsemyndighetenes anbefalinger .	Ovddidit buvttadeami ja válljenvári dearvvaš ja dearvvašvuođaovddideaddji biepmuin ja borramiin , nu ahte geavaheaddjit sáhttet válljet biebmodoalu dearvvašvuođaeiseválddiid ávžžuhusaid mielde .
Fokusere på produksjonsmetoder som anses som trygge og vise aktsomhet når ny teknologi tas i bruk , herunder videreføre en restriktiv GMO-politikk .	Deattuhit buvttadanvugiid mat adnojit leat sihkkarin ja čájehit várrogasvuođa go ođđa teknologiija váldojuvvo atnui , dasa gullá joatkit čavga GMO - politihkain .
Utnytte det nasjonale handlingsrommet som EØS-avtalen gir , slik at Norge får et fleksibelt regelverk på matområdet på linje med de øvrige EØS-land .	Ávkkástallat našuvnnalaš doaibmanmuni maid EEŠ-šiehtadus addá , nu ahte Norga oažžu geabbilis njuolggadusaid biebmosuorggis seamma ládje go eará EEŠ- riikkain ge .
At norskprodusert mat skal være sporbar slik at den kan følges gjennom produksjonskjeden helt ut til forbruker .	Ahte norggabuvttaduvvon biepmu galgá sáhttit guorrat ja čuovvut buvttadusgollosis gitta geavaheaddjái .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Trygve Madsen :	Trygve Madsen :
Om sameskolen i Norge	Norgga sámeskuvlla birra
Intervjua av Odd Mathis Hætta Oversatt av Svein Lund	Odd Mathis Hætta jearahallá
Trygve Madsen på hytta i Basevuovdi , Karasjok , påska 2004 .	Trygve Madsen iežas barttas Basevuovddis , Kárášjogas , beassážiid 2004 .
Dette stykket har vi funnet i læreboka Giellamet - kursbok i lapska språket för Nordens samer , som Nils Erik Hansegård redigerte og som Sveriges Radios förlag ga ut i 1968 .	Dán bihtá mii leat gávdnan oahppogirjjis Giellamet - kursbok i lapska språket för Nordens samer , maid Nils Erik Hansegård lea redigeren ja maid Sveriges Radios förlag almmuhii 1968:s .
Tanken med dette stykket var å fortelle samer i andre land hvordan samenes skoleforhold var i Norge .	Jurdda dáinna bihtáin lei čilget eará riikkaid sámiide mo sámiid skuvladilli lei Norggas .
Derfor er det i starten lagt vekt på å vise forskjellen fra Sverige , der det var egne skoler for reindriftssamer .	Danin lea álggos čilgejuvvon erohus Norgga ja Ruoŧa sámiid skuvlafálaldagaid gaskkas , go dalle ledje Ruoŧas sierra sámeskuvllat .
Det gir et svært godt bilde av hvordan forholda var nettopp da samisk begynneropplæring blei satt i gang , og hvordan lærerne da tenkte .	Artihkkal addá hui buori gova das mo dilli lei dalle go sámegiel álgooahpahus álggahuvvui ja mo oahpaheaddjit jurddašedje .
Trygve Madsen var den gang rektor på Karasjok barneskole .	Trygve Madsen lei dalle Kárášjoga mánáidskuvlla jođiheaddjin .
Han er født i 1928 , oppvokst i Kautokeino .	Son lea riegádan 1928:s , ja bajásšaddan Guovdageainnus .
Han har lærerutdanning og samisk grunnfag .	Sus lea oahpaheaddjioahppu ja sámegiela vuođđofága .
Trygve Madsen har arbeida som lærer og rektor , i sameradioen og som sekretær for de samiske kunstnerorganisasjonene .	Son lea bargan oahpaheaddjin ja rektorin , Sámi Radios ja Sámi dáiddárservviid čállingottis .
Nå er han pensjonist og bor på Hønefoss .	Dál son lea penšunista ja orru Hønefossas .
Intervjueren , Odd Mathis Hætta , er fra Kautokeino , født i 1940 og arbeider nå som lærer i historie ved Høgskolen i Finnmark .	Jearahalli Odd Mathis Hætta lea Guovdageainnus eret , riegádan 1940:s ja bargá dál Finnmárkku allaskuvllas historjjáoahpaheaddjin .
Han har bl.a. arbeida som grunnskolelærer , konsulent for skoledirektøren i Finnmark og leder for Sámi Radio .	Son lea ee. bargan vuođđoskuvlaoahpaheaddjin , Finnmárkku skuvladirektevrakántuvrra konsuleantan ja Sámi Radio hoavdan .
Han har vært redaktør for avisa Ságat og skrevet ei rekke bøker .	Son lea doaimmahan aviisa Ságat ja čállán ollu girjjiid .
Redaktøren Nils Erik Hansegård ( 1918-2002 ) var lærer og språkforsker i Sverige og skreiv mange bøker om tospråklighet og samiske og finske språkforhold .	Doaimmaheaddji Nils Erik Hansegård ( 1918-2002 ) lei oahpaheaddji ja gielladutki Ruoŧas ja čálii máŋga girjji guovttegielatvuođa ja sámi ja suoma gielladiliid birra .
Artikkelen er opprinnelig skrevet på samisk i den skrivemåten som blei brukt på 1960-tallet ( Bergsland-Ruong ) .	Dát bihttá čállojuvvui vuos dalá čállinvuogi mielde ( Bergsland-Ruong ) .
Den samiske utgava er her transkribert til gjeldende rettskriving .	Siri Broch Johansen lea transkriberen dan dálá čállinvuohkái .
Vi har strøket noen ordforklaringer som var med fordi det skulle brukes i ei lærebok .	Dás leat sihkkon muhtin gielalaš čilgehusaid mat ledje mielde Giellamet-girjjis .
Ellers er hele teksten gjengitt her .	Faksimila čájeha mo bihttá prentejuvvui .
- Hvordan har sameskolen vært organisert her i Norge ?	- Movt lea dáppe Norggas dat sámeskuvla leamaš organiserejuvvon ?
- Her i Norge er det felles skole både for samer og ikke-samer ( nordmenn ) .	- Dáppe Norggas lea oktasaš skuvlaláhka sihke sámiide ja dážaide ( norgalaččaide ) .
De har til alle tider gått i den samme skolen .	Dat leat dan seammá skuvlla vázzán buohkat áiggi čađa .
Men det er en gammel instruks helt fra 1898 som avgjør at samisk kan brukes som hjelpespråk , dersom det trengst og bare når skolebarna ikke forstår hva læreren sier .	Muhto lea okta boares instruksa 1898:s , mii mearrida ahte sámegiella sáhttá geavahuvvot veahkkegiellan , jos dárbbašuvvo ja beare dalle go skuvlamánát eai ádde maid oahpaheaddji dadjá .
Denne blei endra etter krigen : nå er det tatt inn i skoleloven at samisk kan brukes også som undervisningsspråk .	Diet lea maŋŋil soađi rievdaduvvon : skuvlaláhkii lea dál váldojuvvon dat , ahte sámegiella sáhttá geavahuvvot oahppangiellan nai .
Man kan ikke si at den gamle bestemmelsen ( fra 1898 ) blei fulgt .	Ii dat sáhte dadjat , ahte dat leat čuvvon dan boares mearrádusa ( 1898 rájes ) .
I min skoletid i Kautokeino hadde vi en lærer som brukte samisk mye , ikke bare som hjelpespråk , men også som undervisningsspråk .	Mu skuvlaáiggis Guovdageainnus , mis lei oahpaheaddji mii geavahii sámegiela ollu , ii beare veahkkegiellan , muhto maiddái oahpahusgiellan .
Og det måtte han også , for barna var alle samiskspråklige . Og de fleste forsto ikke det minste norsk .	Ja fertii maid , go mánát ledje buohkat sámegielalaččat , ja eanáš eai ádden veaháš ge dárogiela .
Og slik har det gått litt opp og ned etter som det har vært lærere .	Ja nu dat lea veaháš mannan bajás vulos dađi mielde go leat oahpaheaddjit leamaš .
Før krigen var her mange steder lærere som kunne samisk .	Ovdal soađi dáppe ledje máŋgga sajis oahpaheaddjit geat máhtte sámegiela .
De kunne det ikke da de kom , men de lærte etter hvert som de bodde her .	Eai máhttán dalle go bohte , muhto ohppe dađi mielde go orro dáppe .
Og det var så liten gjennomtrekk blant lærerne i den tida at de lærerne som kom , de bodde i mange år , noen ganger også i flere tiår .	Ja lei hui uhccán johtu oahpaheddjiid gaskkas dalle , nu ahte dat oahpaheaddjit geat bohte , orro máŋggaid jagiid , muhtumin moaddelot jagi maiddái .
Men sjølsagt lærte ikke barna så mye som nå , og den viktigste grunnen til det er skoletida .	Muhto dieđusge , eai mánát oahppan nu ollu go dál ja dasa lea sivvan ovddimus skuvlaáigi .
Før krigen hadde vi såkalt minste skoletid ( 12 uker for året ) .	Mis lei ovdal soađi nu gohčoduvvon unnimus skuvlaáigi ( 12 vahkku jagis ) .
Kommunene i Indre Finnmark var sjølsagt fattige , og de måtte velge den aller korteste skoletida .	Gielddat Sis-Finnmárkkus leat dieđusge geafit ja dat fertejedje válljet dan buot unnimus skuvlaáiggi .
Da jeg gikk på skole i Kautokeino , gikk jeg 6 uker om høsten og 6 uker om våren .	Dalle go mun vázzen skuvlla Guovdageainnus , mun vázzen 6 vahkku čakčat ja 6 vahkku giđđat .
Om vinteren gikk flyttsamene .	Dálvet de vázze dat badjeolbmot .
Internatet var så lite ( stort var det , men likevel såpass lite ) , at alle barna ikke fikk plass der samtidig .	Internáhtta lei dan mađe unni ( stuoris dat gal lei muhto almmatge dan mađe unni ) : eai čáhkan buot mánát oktanaga dohko .
Hvis de folka som gikk på skole før krigen kan lite norsk , kommer det mest av det at skoletida var så kort .	Jos dál olbmot , mat ovdal soađi vázze skuvlla , máhttet uhccán dárogiela , dat eanáš boahtá dás , ahte dat lei nu uhcci dat skuvlaáigi .
- Var det her ( slik som det har vært i Sverige ) slike kateketer , lærere som fulgte med flyttsamene , når de flytta ?	- Ledje go dáppe Norggas ( dego Ruoŧas leat leamaš ) dakkár katekehtat , oahpaheaddjit mat čuvvo johttisámiid mielde , dalle go dat johte ?
- Som jeg mener å huske , fantest det her noen slike på 17- eller 1800-tallet .	- Nu go mun orun muitimin , de gávdnojedje dáppe maid muhtimat dakkárat 18. dahje 19. jahkečuođis .
Men for det meste var det slik at skolebarna kom til kirkestedene og bygdene og gikk på skole der .	Muhto eanáš lei nu , ahte skuvlamánát bohte márkaniidda ja giliide ja doppe vázze skuvlla .
[ Internatet blei påbegynt i 1905 , men var ikke ferdig før i 1907 og blei tatt i bruk fra januar 1908 .	Álggus dat orro olbmuid luhtte , oainnat , go eai lean viesut , muhto ovccinuppelot čuođi njealjis – vai lei go viđas 25 ?
( red. ) ] Hver samekommune har nå internat , slik som her i Karasjok .	Juohke sámegielddas lea dál internáhtta , nu go dáppe Kárášjogas .
Det har plass til hundre barn .	Čuohte máná čáhket dohko .
Men det er ikke så mange som må på internatet nå som før .	Muhto eai leat nu ollu gal mat dál fertejit internáhttii go ovdal .
Vi har jo fått veier nå , og vi har skoleskyss . Vi frakter barna ; fire busser som hver dag kjører barn .	Oainnat , mii leat goit geainnuid ožžon dál ja mis lea dáppe skuvlasáhttu , mii vuojiha mánáid ; njeallje busse mat juohke beaivvi vuojihit mánáid .
Nå er skoletida minst 27 uker i året og de fleste barn går 38 uker .	Dál lea skuvlaáigi uhcimus 27 vahkku jagis ja eanáš mánát vázzet 38 vahkku .
Og det gjør sjølsagt svært mye .	Ja dat dieđusge dahká hirbmat ollu .
Før i tida var det sju års obligatorisk skole , nå er det 9 år obligatorisk og også et tiende frivillig år .	Ovdalaš áiggi lei čiežajahkásaš bággoskuvla ; dál lea ovccijahkásaš bággoskuvla ja vel logát jagi oažžut vázzit friija , jos dáhttut .
Slik at barna når mye lengre og kan mye bedre norsk og også andre fag .	Nu ahte ollu guhkkelii mánát jovdet ja ollu buorebut máhttet sihke dárogiela ja eará fágaid maid .
Men det er et spørsmål : er det godt nok ?	Muhto lea okta jearaldat : lea go dat doarvái buorre ?
Er skolen så god som den kan bli ?	Lea go skuvla nu buorre go sáhtášii šaddat ?
Vi mener at den ikke er det .	Mii oaivvildit , ahte dat ii leat .
Vi har slike prøver som er over hele Norge .	Mis leat dakkár geahččaleamit mat leat miehtá Norgga .
Vi kan holde prøver her blant samebarna og vi finner ut at disse barna ikke når så langt som de skulle .	Mii sáhttit geahččalit daid dáppe sámemánáid siste ja mii gávnnahit dan , ahte eai dat mánát joavdda nu guhkás go galggaše .
Og så må man sjølsagt straks spørre : hvorfor når de ikke så langt ?	Ja de ferte dieđusge dakkaviđe jearrat : manne dat eai joavdda nu guhkás ?
Er det noe galt med hele undervisningsmåten vår ?	Lea go boastut oppa min oahpahanvuohki ?
Vi tror at den er feil , og nå i høst ( 1967 ) skal vi prøve en ny metode .	Mii doaivut , ahte dat lea boastut ja dál čakčat ( 1967 ) áigut geahččalit ođđa vuogi .
Ei stund forsøkte vi på den måten at vi underviste i lesing på to språk samtidig , men det syntest å være alt for vanskelig på to språk .	Ovtta gaskka mii geahččaleimmet dan láhkái , ahte mii oahpaheimmet guovtti gillii lohkat seammás , muhto dát orui menddo váttis guovtti gillii .
Og så gikk vi igjen tilbake til norsk , og nå har vi forsøkt å bare undervise direkte .	Ja de mii manaimet fas dárogillii , ja dál mii leat geahččalan dušše oahpahit njuolga .
Vi vil nå forsøkte å undervise barna på morsmålet i starten .	Mii áigut dál geahččalit oahpahit mánáid eatnigillii álggus .
De skal lære å lese og skrive først på morsmålet og så lære norsk muntlig .	Dat galget oahppat lohkat ja čállit dan álgočállaga eatnigillii ja dárogiela oahppat njálmmálaččat .
Og deretter , når de har fått såpass mange ord på norsk at de kan skrive litt , først da skal de lese norsk også .	Ja dasto , go leat ožžon dan mađe sániid dárogielas , ahte sáhttet veaháš čállit , dalle easka galget álgit lohkat dárogiela maiddái .
Jeg tror at den måten er bedre , men vi vet ikke før vi har prøvd .	Mun doaivvun , ahte dát vuohki lea buoret , muhto eat mii dieđe ovdal go leat geahččalan .
- Har det vært stor interesse for å få samisk som undervisningsspråk ?	- Lea go leamaš stuorra beroštupmi dasa ahte oažžut sámegiela oahppangiellan ?
- Det har ikke vært stor interesse og det kommer kanskje av at foreldrene her sier at " da vi gikk på skolen , lærte vi bare samisk . Vi leste bare samisk og se nå i dag : vi kan ikke det minste norsk . "	- Ii leat leamaš stuorra beroštupmi ja dat boahtá várra das , go váhnemat dáppe lohket , ahte " dalle go mii vácciimet skuvlla , oahpahuvvui beare sámegillii , mii logaimet beare sámegiela , ja oaidnit dál odne : mii eat máhte dárogiela eat veaháge . "
Det kan kanskje være at det var galt den gang det var kort skoletid og mange fag og mye som man skulle gjennomgå , at lærerne brukte for mye samisk , og for lite norsk .	Dat soaitá gal , ahte dat lei boastut dalle go lei uhccán skuvlaáigi ja ollu fágat ja ollu maid čađa mannat , ahte oahpaheaddjit menddo ollu sámegiela geavahedje , ja menddo unnán dárogiela .
Men nå er det noe helt annet .	Muhto dál lea áibbas eará .
Nå er det tre ganger så lang skoletid og denne er enda forlenga med 2-3 år , slik at vi nå har anledning til å ta samisken med .	Dál lea golmma geardde nu guhkes skuvlaáigi ja vel guokte-golbma jagi lassánan dat áigi , nu ahte dál mis lea dilli váldit sámegiela fárrui .
Og en ting til er at når barn i første klasse ikke kan norsk og læreren ikke kan samisk , så bli det barnet hengende helt etter .	Ja okta lea vel dat , ahte jos vuosttaš klássa mánná ii máhte dárogiela ja oahpaheaddji ii máhte sámegiela , de dat bázahallá áibbas dat mánná .
Det forstår ikke regning eller noe annet fag som læreren underviser .	Dat ii ádde rehkega iige eará ovttage fága maid oahpaheaddji oahpaha dáppe .
Og da må andre elever i samme klasse brukes som tolk , dersom de kan litt norsk .	Ja fertejit eará ohppiid dahje skuvlamánáid , mat seammá klássas vázzet , dulkan geavahit , jos dat máhttet veaháš dárogiela .
Og alle kan tenke seg hva slags tolker det blir !	Na , dan gal juohkehaš diehtá makkáraš dulkkat dat leat !
Jeg tror at dersom det nå går som vi tror , så vil det sikkert bli mye bedre for barna .	Mun jáhkán , ahte jos dál manná nu go mii doaivut , de dat šaddá ollu buoret mánáide , sihkkarit .
De lærer mye mer norsk , og lærer mye mer i det hele tatt , når de fra først har begynt å lære på samisk .	Dat ohppet ollu eambbo dárogiela ja ohppet ollu eambbo obanassiige , go lea álgán oahpahuvvot álggus sámegillii .
- Har dere nå lærebøker på samisk ?	- Leat go dis dál oahpahangirjjit sámegillii ?
- Nettopp nå ( 1967 ) kommer de første ABC-ene eller lærebøkene for første klasse og de er laga etter de aller siste og nyeste metoder .	- De aiddo dál ( 1967 ) leat boahtimin dat vuosttaš áppesat dahje oahpahangirjjit vuosttaš klássii ja dat leat ráhkaduvvon daid buot maŋimus ja ođđaseamos vugiid mielde .
Men det er også 4-5 timer i uka med muntlig norskundervisning , og til det skal det også være bøker , i alle fall for læreren .	Muhto , oainnat , lea maiddái njeallje-vihtta diimmu vahkkus njálmmálaš dárogieloahpahus ja dasa maid galggaše girjjit , oahpaheaddjái goit juobe .
Det har vi ikke sett noe til ennå , men det er lova at disse bøkene skal være klare til høsten .	Dat ii leat oidnon vel , muhto dat lea lohpiduvvon , ahte dat galgá leat gárvvis čakčii .
- Hvordan har det vært før ?	- Movt lei orron ovdal ?
Har barna fått lese om samekulturen ?	Leat go mánát ožžon lohkat sámekultuvrra birra ?
- Samiskopplæring har det også vært tidligere .	- Sámegieloahpahus lea gal ovdal nai leamaš .
På den " linjedelte ungdomskolen " har samebarn de siste åra fått lese på samisk om samekulturen , i sjuende , åttende og niende året .	Dan " linjedelte ( suorgejuhkkojuvvon ) ungdomskuvllas " , dahje nuoraidskuvllas , sámemánát leat maŋimus jagiid beassan lohkat sámegillii sámekultuvrra birra čihččet , gávccát ja ovccát jagi .
De har for det meste lest i boka " Mui ' talus sámiid birra " av Johan Turi .	Dat leat eanáš lohkan Johan Turi girjjis " Muitalus sámiid birra " .
Men fram til nå har ikke alle kunnet velge samisk .	Muhto eai dat leat dán rádjái buohkat sáhttán válljet sámegiela .
- Har samebarna også fått lære å joike på skolen ?	- Leat go sámemánát beassan oahppat juoigat nai skuvllas ?
- Nei , det der er et veldig vanskelig spørsmål .	- Eai , diet lea hirbmat váttis gažaldat .
Jeg er av den mening at de burde lære å joike på skolen , men det har igjen foreldrene gått imot .	Mun lean dan oaivilis , ahte berrešedje oahppat juoigat skuvllas , muhto die lea fas go váhnemat nu mannet vuostá .
Vi har forsøkt å foreslå det og fortelle at joik er det samme som folkemusikken i Norge , og noen er med på det , men det er mange som ikke kan være med på at vi skal undervise i å joike på skolen .	Mii leat gal geahččalan ávžžuhit sin ja muitalit , ahte juoigan lea seammá go misge lea Norggas álbmotmusihkka , ja muhtimat gal mannet dasa mielde , muhto leat olus mat eai sáhte dasa mannat mielde , ahte mii galgat oahpahit juoigat skuvllas .
Men jeg tror at etter hvert som opplysninga øker , så har jeg håp om at joiking også kommer inn i skolen .	Muhto mun jáhkán , ahte dađi mielde go bajásčuvgehus lassána ja stuorru , de mun doaivvun , ahte juoigan maid boahtá skuvlii .
- Finnes det nå lærere som kan undervise på samisk , som kan joike og som ellers kan fortelle barna om samekulturen ?	- Gávdnojit go dál oahpaheaddjit , mat máhttet oahpahit sámegillii , mat máhttet juoigat ja mat máhttet muđui sámekultuvrra birra muitalit mánáide ?
- Jeg kan ta et eksempel fra her i Karasjok i dag .	- Mun sáhtán ovdamearkka buktit dáppe Kárášjogas odne .
Vi har nå 45 lærere på skolen vår . 15-16 av dem er samiskspråklige , og flertallet av dem kan undervise på samisk .	Mis leat dál njealljelogivihtta oahpaheaddji min skuvllain ja vihtta-guhttanuppelohkái sámegielalaš oahpaheaddji , ja gal dat dieđusge eanáš dain máhttet oahpahit sámegiela .
Det kommer av at de fleste av de samiske lærerne har studert samisk på universitetet i Oslo .	Dat boahtá dás , ahte eanáš dain sámi oahpaheddjiin leat studeren sámegiela Oslo universitehtas .
For noen år siden kom det en bestemmelse om at samiske lærere , som vil studere samisk på Universitetet i Oslo , får lønn i studietida . Det er mange som har tatt det studiet og har måttet binde seg til kommunen i fem år .	Dat bođii moadde jagi dás ovdal dakkár mearrádus , ahte sámegielat oahpaheaddjit , mat dáhttot studeret sámegiela Oslo universitehtas , sii ožžot bálkká dan áiggis , ja dat leat máŋggas mat leat vázzán dan oahpu ja leat ferten čatnat iežaset dán gildii viđa jahkái .
Og når man så har vært i fem år på et sted , har man nesten grodd fast der .	Ja de , nu go olmmoš lea leamaš vihtta jagi ovtta sajis , na dat lea measta dego darvánan dasa .
- Finnes det også lærere i slikt som samisk handarbeid ?	- Gávdnojit go dáppe maid oahpaheaddjit nu go sámi giehtadujiide ?
- Ja , det finnes også .	- Juo , dat gávdnojit maid .
Det er også noen som har gått spesialskoler , men sjølsagt finnes det ikke noen slik lærerskole for samisk husflid . Disse handarbeidslærerne har sjøl arbeida og lært seg å lage og undervise i samisk handarbeid .	Dat leat maid muhtimat , mat leat daid erenoamášskuvllaid vázzán , muhto dieđusge ii gávdno dakkár oahpaheaiskuvla sámedujiid várás : dat duoddjeoahpaheaddjit leat ieža bargan ja oahppan sámedujiid dahkat ja oahpahit .
- Nå , hva tror du om framtida til sameskolen ?	- Na , maid don jáhkát sámeskuvlla boahtteáiggis ?
- Jeg kom hit som lærer i 1953 , og da sa alle at innen ti år så er samisk språk forsvunnet .	- Mun bohten deike oahpaheaddjin 1953:s , ja dalle lohke buohkat , ahte ovtta logi jagi geažes de lea sámegiella jávkan .
Men når jeg nå ser på klasselistene , så ser jeg at det er mange flere samisktalende nå enn det var dengang , slik at her synes det ikke å gå bakover , men framover .	Muhto go mun dál geahčan klássalisttaide , de oainnán , ahte dat leat ollu eambbo sámegielalaččat dál go dalle ledje , nu ahte ii dat dáppe gal oro mannamin maŋás muhto ovddas .
Samene har jo mange barn .	Sámegielhállit lassánit .
Det viser seg også at de samebarna som har fullført 9-årig skole og kunnet norsk helt klart når de har gått ut av skolen , de bruker samisk på samme vis som før , både når de kommer hjem og også her i bygda .	Čájehuvvo maiddái , ahte dat sámenuorat , mat leat geargan ovccijahkásaš skuvllas ja máhtte dárogiela áibbas čielgasit go gerge skuvllain , dat geavahit sámegiela seammá láhkái go ovdal , go dat bohtet ruoktut ja dáppe márkanis maid nu .
Slik at jeg tror nok ikke at det går så raskt tilbake .	Nu ahte mun in jáhke gal , ahte dat manná nu beare johtilit gal maŋás .
Og jeg tror også at dersom myndighetene gjør litt , hjelper til slik at samene kan bevare språket sitt , så vil det bestå .	Ja mun doaivvun vel , ahte jos eiseválddit dahket vel veaháš , veahkehit nu ahte dat sáhttet bisuhit gielaset , de dalle dat gal bissu .
- Tror du at det er mye nytte i at morsmålet blir undervist i skolen ?	- Jáhkát go , ahte lea ollu áhpu ahte iežas eatnigiella oahpahuvvo skuvllas ?
- Det nytter .	- Dat lea áhpu .
Det aller letteste ville sjølsagt vært å si : " Vi trenger ikke den samisken , nå begynner vi alle å snakke norsk " .	Buot geahppaseamos dieđusge livččii dadjat : " Mii eat dárbbaš dan sámegiela , mii álgit dál buohkat dárogiela hállat . "
Det ville vært svært lett .	Dat livččii hui álki .
Men det er en menneskerett å snakke det språket man sjøv vil .	Muhto lea olmmošvuoigatvuohta hállat dan giela maid ieš háliida .
Og det er statens og våre skolemyndigheters plikt å lage skolen slik at alle kan velge det språket som er best for dem .	Ja lea stáhta ja min skuvlaeiseválddiid geatnegasvuohta ráhkadit skuvlla dan láhkái , ahte buohkat sáhttet dan giela válljet , mii heive buoremusat sidjiide .
Men til nå har det ikke vært slik .	Muhto dán rádjái ii leat nu leamaš .
Først nå blir det slik .	Dál easka šaddá nu .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sametingets tilskuddsstyre Møtebok 1/08	Sámedikki Doarjjastivra Čoahkkingirji 1/08
Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.n o	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 07.02.08 kl 14.00 - 19.00 08.02.08 kl 09.00 - 14.00 Sted : Tromsø Saksliste : Saksnr.	Áigi : 07.02.08 dii. 14.00 - 19.00 08.02.08 dii. 09.00 - 14.00 Báiki : Tromsø Áššelistu : Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
, Kvalsund kommune - Søknad om tilskudd til investering i gamme .	, Fálesnuori suohkan - Doarjjaohcan háhkat goađi .
Sign : _________________ / _________________ Møtesekretærer : Skriv inn navn Side 2 av 19	Kulturminnevern 2007 Stiftelsen Festivaler Kárášjohka , Kárášsoga gielda - Doarjjanohcan lágidit Beassášfestivála 2008
Tilstede : Ann-Mari Thomassen , leder John Harald Skum Miriam Paulsen Marie Therese Aslaksen Olaf Eliassen Varamedlemmer : Bjarne Store Jakobsen Forfall : Maja Lisa Kappfjell . Bente Mortensen , varamedlem til Maja Lisa Kapfjell , innkalt men kunne ikke møte .	Ann-Mari Thomassen , jođiheaddji John Harald Skum Miriam Paulsen Marie Therese Aslaksen Olaf Eliassen Saddjasaš : Bjarne Stor Jakobsen Ii boahtán : Maja Lisa Kappfjell Bente Mortenson lei sisagohččojuvvon muhto ii sáhtán boahtit .
Fra administrasjonen Lennart Mikkelsen , underdirektør Lisbeth Vesterheim Skoglund , rådgiver Berit Sara Sara Buljo , førstekonsulent	Lennart Mikkelsen , vuolitdirektevra Lisbeth Vesterheim Skoglund , ráđđeaddi Berit Sara Sara Buljo , vuosttáškonsuleanta
Sign : _________________ / _________________ Møtesekretærer : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 3 av 19	3 siidu 22 siiddus
Sign : _________________ / _________________ Møtesekretærer : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 4 av 19	4 siidu 22 siiddus
001/08 : Godkj .	001/08 : Gohccuma ja áššelisttu dohkkeheapmi
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
002/08 : Referatsaker	002/08 : Referáhta áššit
Forslag til vedtak : Referatsakene tas til etterretning slik de foreligger .	Mearrádusárvalus : Referáhtaáššit váldojuvvojit diehttevassii nu go leat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
003/08 : Delegasjonssaker	003/08 : Fábmudanáššit
Forslag til vedtak : Administrative vedtak tas til orientering .	Mearrádusárvalus : Hálddahuslaš mearrádusat váldojuvvojit diehttevassii nu go leat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
004/08 : MIT-FabLab Norway , Lyngen kommune - klage på avslag i sak DSE 396/07 - søknad om investeringer i teknisk utstyr	004/08 : MIT-FabLab Norway , Ivgu suohkan - váidda ášši DSE 396/07 - doarjjaohcan oastit teknihkalaš rustegiid
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre tar klagen til følge og finner å kunne innvilge følgende støtte til MITFabLab Norway , Lyngen kommune , til teknisk utstyr : I II III IV	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra váldá vuhtii váidaga ja gávnnaha sáhttit juolludit čuovvovaš doarjaga fitnodahkii MIT-FabLab Norway , Ivgu suohkanis , teknihkalaš reaidduide : I II III IV
Tilskudd inntil kr 120 000 .	Doarjja gitta 120 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Sametingets midler til næringsformål	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Sámedikki ruđat ealáhusulbmiliidda .
Olaf Eliassen fremmet følgende forslag : Klagen tas ikke til følge .	Olaf Eliassen ovddiidi čuovvovaš evttohusa : Váidda ii váldo vuhtii .
Opprettholder vedtak i sak DSE ( Gratangenmøte)396 07. / Vedtak :	Mearrádus bisuhuvvon nugo áššis DSE 396/07 .
Som administrasjonens innstilling Vedtatt mot 1 stemme	Mearrádus : Nugo hálddahusa evttohus Mearriduvvon 1 jiena vuostá
005/08 : Tana videregående skole , Tana kommune - søknad om tilleggsstøtte til 3-årig oppfølgings- og tilretteleggingsprogram for grundere innenfor naturbaserte næringer i Finnmark	005/08 : Deanu joatkkaskuvla , Deanu gielda - lassidoarjjaohcan 3-jagáš čuovvolan- ja láhčinprográmmii luondduvuđot ealáhusaid fitnodatálggaheaddjiid várás Finnmárkkus
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Tana Videregående skole , Tana kommune , til 3-årig gründerprogram : I II III IV	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Deanu joatkkaskuvla , Deanu gielda , 3-jagáš čuovvolan- ja láhčinprográmmii luondduvuđot ealáhusaid fitnodatálggaheaddjiid várás Finnmárkkus : I II III IV
Tilskudd inntil kr 100 000 .	Doarjja gitta 100 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Sametingets midler til næringsformål	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Sámedikki ruđat ealáhusulbmiliidda .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
006/08 : Olsen Edgar , Nesseby kommune - søknad om støtte til kjøp av fiskebåt	006/08 : Olsen Edgar , Unjárgga gielda - doarjjaohcan oastit guolástanfatnasa
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Edgar Olsen , Nesseby kommune , til kjøp av nytt fiskefartøy : I II III IV	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Edgar Olsen , Unjárgga gielda , oastit guolástanfatnasa : I II III IV
Tilskudd inntil kr 300 000 .	Darjja gitta 300 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	II šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Sametingets midler til næringsformål .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Sámedikki ruđat ealáhusulbmiliidda .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
007/08 : Gáisá Næringshage , Tana kommune - søknad om støtte til Kvinnovasjon Nord	007/08 : Gáisá Næringshage , Deanu gielda - doarjjaohcan Kvinnovasjon Nord:ii
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Gáisa næringshage , Tana kommune , til Kvinnovasjon : I II III VI	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Gáisa næringshage , Deanu gielda , Kvinneprosjekt Nord:ii : I II III IV
Tilskudd inntil kr 50 000 .	Doarjja gitta 50 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , prosjektet er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Prosjektet skal igangsettes innen 6 måneder etter at tilskuddet er bevilget og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot maŋimusat 6 mánu maŋŋágo doarjja lea juolluduvvon ja gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser i prosjektperioden .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Sametingets midler til næringsformål .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Sámedikki ruđat ealáhusulbmiliidda .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
008/08 : Høgskolen i Tromsø avd. for lærerutdanning , Tromsø kommune - søker om tilskudd til prosjektarbeid : Samiske barn og unge og andre samisk kulturtiltak	008/08 : Romssa Allaskuvla , Romssa gielda - Doarjjaohcan prošektii Sámi mánát ja nuorat ja eará kulturdoaimmat Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Sametinget har ikke øremerkede midler til finansiering av studier ved utdanningsinstitusjoner og anser dette som eierens / skolens ansvar da dette også er mål i rammeplanene for de ulike lærerutdanningene .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo Ákkastallan : Sámediggi oaidná positiivalažžan kulturdoaimmaid mat čalmmustuhttejit sámi kultuvrra ja musihka , muhto Sámediggi ii hálddaš ruhtademiid allaskuvllaid oahppofálaldagaide .
Vi oppfordrer Høgskole i Tromsø til å finne finansiering til søkte formål gjennom andre kilder .	Ruhtadeapmi oahpuin oahppoásahusain berre leat eaiggáda- ja/dahje almmolaš ovddasvástádus .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
009/08 : Samisk høgskole - Kautokeino kommune - prosjektstøtte søknad Kompetanseheving av ufaglærte samiske språkmedarbeidere i barnehage og skoler	009/08 : Sámi allaskuvla - Guovdageainnu suohkan - Prošeaktadoarjjaohcan mánáidgárddiid ja skuvllaid sámegielat giellabargiid gelbbolašvuodaloktema birra
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Biehttaleapmi .
Begrunnelse : Innholdet virker veldig bra og viktig for styrking av kompetansen blant de ufaglærte .	Ákkastallan : Sisdoallu lea buorre ja dehálaš gelbbolašvuođa nannen sidjiide geain ii leat fágalaš oahppu .
Sametinget stiller seg selvfølgelig positive til denne type tiltak , men skolen bør kunne prioritere midler av eget budsjett til dette formålet .	Go dát boahtá oahpu vuollái , de oaidná Sámedikke doarjjastivra ahte lea skuvlla iežas ovddasvástádus gokčat olggosgoluid kártemii , fágapláná ráhkadeapmái ja ahte kurset sin .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
010/08 : Álttá Siida AS . , Alta kommune - Søknad om driftsstøtte til samiske kulturhus 2008	010/08 : Álttá Siida A , / S Álttá suohkan - Doaibmadoarjjaga ohcan kulturviesuide 2008
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Álttá Siida AS .	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama 9 siidu 22 siiddus
Tilskudd inntil kr 230 000 .	Doarjja gitta 230 000 ru rádjai .
Tilskuddet er gitt i samsvar med søknad av 17.12.07 .	Doarjja juolluduvvo ohcama b. 17.12.07 mielde .
Endring i bruk av tilskuddet må på forhånd være godkjent av Sametinget .	Jus doarjja galgá earáládje adnojuvvot , galgá Sámediggi ovdagihtii dan dohkkehit .
Sametinget disponerer begrensede midler i forhold til stor søkermasse og må av den grunn foreta en streng prioritering ved tildeling av midler .	Sámedikkis lea unnán ruhta ollu ohcamušaid ektui ja ferte dan dihte vuoruhit prošeavttaid juolludettiin doarjagiid . Dán dihte eat leat sáhttán juolludit visot dan ohcojuvvon doarjaga .
En har av den grunn ikke sett seg i stand til å innvilge hele det omsøkte beløp .	Ii sáhte vuordit eanet doarjaga dán prošektii dahje vejolaš lassigoluide .
Beløpet belastes post 200 Kulturutvikling .	Ruhta váldo poasttas 200 kulturovddideapmi
Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Álttá Siida AS . , Alta kommune , til drift av lokalt kulturbygg i 2008 : I II III IV V	Bjarne Stor Jakobsen ovddidii čuovvovaš evttohusa : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit Álttá Siidii A , / S Álttá suohkan , čuvvováš doaibmadoarjaga báikkálaš kulturvissui 2008:s : I II III IV V
Tilskudd inntil kr 280 000 .	Doarjja gitta 280 000 ru rádjai .
Tilskuddet er gitt i samsvar med søknad av 17.12.07 .	Doarjja juolluduvvo ohcama b. 17.12.07 mielde .
Endring i bruk av tilskuddet må på forhånd være godkjent av Sametinget .	Jus doarjja galgá earáládje adnojuvvot , galgá Sámediggi ovdagihtii dan dohkkehit .
Sametinget disponerer begrensede midler i forhold til stor søkermasse og må av den grunn foreta en streng prioritering ved tildeling av midler .	Sámedikkis lea unnán ruhta ollu ohcamušaid ektui ja ferte dan dihte vuoruhit prošeavttaid juolludettiin doarjagiid . Dán dihte eat leat sáhttán juolludit visot dan ohcojuvvon doarjaga .
En har av den grunn ikke sett seg i stand til å innvilge hele det omsøkte beløp .	Ii sáhte vuordit eanet doarjaga dán prošektii dahje vejolaš lassigoluide .
Beløpet belastes post 200 Kulturutvikling , aktivitet 20050 Andre tiltak .	Ruhta váldo poasttas 200 kulturovddideapmi , doaibma 20050 Eará doaibma
Vedtak : Som Bjarne Stor Jakobsens forslag Vedtatt mot 2 stemmer	Mearrádus : Nugo Bjarne Store Jakobsena evttohus Mearriduvvon 2 jiena vuostá
011/08 : Kristelig Pressekontor , Askim kommune - Klage på vedtak i sak HK 115/07 - Søknad om støtte til tekstproduksjon på nordsamisk	011/08 : Kristelig Pressekontor , Askim suohkan - Váidalus áššái HE 115/07 Doarjjaohcan davvisámegielat teakstaráhkadeapmái
Forslag til vedtak Klagen tas ikke til følge .	Mearrádusárvalus : Váidda ii vuhtiiváldojuvvo .
Begrunnelse : Sametingets tilskuddstyre viser til vedtak i sak HK 115/07 .	Ákkastallan : Sámedikki doarjjastivra čujuha mearrádussii áššis HK 115/07 .
I klagen trekkes det frem forskjellen det er mellom støtte til nynorsk og samisk .	Váidalusas ovdánbuktojuvvo ahte lea erohus ođđadárogielat ja sámegielat doarjagiid gaskka .
Tilskuddstyret vil for øvrig bemerke at bevilgning til samiske formål skjer etter vedtak i Stortinget .	Doarjjastivra áigu vel mearkkašahttit ahte juolludeamit sámi ulbmiliidda dahkojuvvojit Stuorradikki mearrádusa mielde .
Tilskuddstyret har vurdert saken og klagerens anførsler og kan ikke se at det er kommet nye opplysninger i saken som tidligere ikke var kjent og vil med bakgrunn i forvaltningslovens § 34,annet ledd , opprettholde vedtak i sak HK 115/07 .	Sámedikki doarjjastivra lea árvvoštallan váidi mearkkašumiid ja eat oainne ahte leat boahtán makkárge ođđa dieđut áššis maid birra eat diehtán ja áigut hálddahuslága § 34 nuppi lađđasa vuođul , doalahit mearrádusa áššis HK 115/07 .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
012/08 : Saemien Sijte , Snåsa - Utgivelse av årbok : Åarjel-Saemieh- Samer i sør , nr 9 - klage på vedtak i sak DSK 385/07	012/08 : Saemien Sijte , Snåsa - doarjjaohcan almmuhit jahkkegirjji : Åarjel-SaemiehSamer i sør , nr 9 - mearrádusa váidda áššis DSK 385/07
Forslag til vedtak Klagen tas ikke til følge .	Mearrádusárvalus : Váidda ii vuhtiiváldojuvvo .
Begrunnelse : Sametinget har begrensede midler til disposisjon , og må av den grunn prioritere strengt blant innkomne søknader .	Ákkastallan : Sámi kulturfoandda gáržžes ruhtadili dihte ferte Sámediggi čavgasit vuoruhit daid ollu doarjjaohcamiid gaskal .
Årboken er den niende i rekken og burde i så måte ha forutsetninger for å bli selvfinansierende .	Lea ovccát jahkegirji ráiddus , nu ahte das berrešii leat vejolašvuohta ieš ruhtadit goluid .
Avsetningen for 2007 i Samisk kulturfond er også tildelt , og av den grunn ser ikke Sametinget mulighet til å gi støtte til dette prosjektet .	Jagi 2007 juolludeapmi Sámi kulturfoanddas lea maid juhkkojuvvon , ja danin ii sáhte Sámediggi juolludit doarjaga dán prošektii .
Vedtaket i sak DSK 385/07 opprettholdes .	Mearrádus áššis DSK 385/07 doalahuvvo .
Sametinget vurderer at tiltaket er positiv .	Sámediggi lea positiivalaš dán doibmiid .
Det vises til at tiltaket vil vise viktige elementer i sørsamisk kultur og historie .	Čujuhuvvo ahte doaibma čájeha deaŧalaš osiid lullisámi kultuvrras ja historjás .
Sametinget gir med dette tilsagn om følgende støtte til Saemien Sijti , Snåsa kommune , til Åarjel-Saemieh-Samer i sør , nr. 9 : I II III IV V	Sámediggi lohpida dákko bokte čuovvovaš doarjaga Saemien sijti , Snoasa Tjielte almmuhit jahkkegirjji : Åarjel-Sáemieh-Samer i sør , nr. 9 : I II III IV
Tilskudd inntil kr 70 000 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	Doarjja gitta 70 000 ru rádjai . 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu sádde máksinávžžuhusa maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja go prošeaktarehketdoallu lea bukton .
Søker kan ikke påregne støtte til tiltaket for kommende år .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 200 , aktivitet 20000 Litteratur	Ruhta váldojuvvo poasttas 200 , doaibma 20000 Girjjálašvuohta
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
013/08 : Statlig Tyngdepunkt Afasi og Stemme , Nordreisa kommune - Økonomisk støtte til kurs for veteran-afatikere - klage på vedtak i sak HK 089/07	013/08 : Statlig Tyngdepunkt Afasi og Stemme , Ráissa gielda - Ruhtadoarjja doallat kurssa veteránafatihkkariidda - váidda áššis HK 089/07
Forslag til vedtak Det vises til klage datert 21.06.07 .	Mearrádusárvalus : Čujuhuvvo 21.06.07 beaiváduvvon váidagii .
Klagen tas ikke til følge .	Váidda ii vuhtiiváldojuvvo .
Begrunnelse : Sametinget har begrensede midler til disposisjon noe som medfører at det må foretas strenge prioriteringer .	Ákkastallan : Sámedikki gáržžes ruhtadili dihte ferte Sámediggi čavgasit vuoruhit daid ollu doarjjaohcamiid gaskal .
Sametinget har vurdert søknaden opp mot Sametingets tilskuddordninger , men søknaden faller utenfor de prioriteringer og retningslinjer som er satt for disse ordningene .	Sámediggi lea veardidan ášši Sámedikki doarjjaortnegiid vuosttá . Ohcan ii leat daid vuoruhemiid ja njuolggadusaid siskkobealde mat lea biddjon dáidda doarjjaortnegiidda .
Av den grunn ser ikke Sametinget mulighet til å innvilge støtte til prosjektet .	Dán vuođul ii oainne Sámediggi vejolašvuođa juolludit doarjaga prošektii .
Sametinget har vurdert klagers anførsler , men finner ikke grunnlag for å omgjøre tidligere vedtak og opprettholder derfor vedtak i sak HK 089/07 .	Sámediggi maid ii oainne vuođu rievdadit ovdalaš mearrádusa áššis daid mearkkašumiid vuođul mat váidagis ovdanbuktojuvvojit . Dán geažil doalaha Sámediggi mearrádusa áššis HK 089/07 .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
014/08 : Foreningen Heiafestivalen , Balsfjord kommune - Tilskudd til Heiafestivalen 2007 - Klage på vedtak i sak DSK 386/07	014/08 : Foreningen Heiafestivalen , Balsfjord suohkan - Doarjja Heiafestivalen 2007 ášši DSK 386/07 mearrádusá váidda
Forslag til vedtak Det vises til klage datert 17.12.07 .	Mearrádusárvalus : Čujuhuvvo váidagii beaiváduvvon 17.12.07 .
Klagen tas ikke til følge .	Váidda ii vuhtiiváldojuvvo .
Begrunnelse : Sametinget har vurdert saken og klagers anførsler .	Ákkastallan : Sámediggi lea árvvoštallan ášši ja ohcci mearkkašumiid mearrádussii .
Budsjettet for festivalen viser at festivalen går med overskudd selv uten støtte fra Sametinget .	Feastivála bušeahtta čájeha ahte feastivála oažžu badjebáhcaga Sámedikki doarjaga haga .
Det gis vanligvis ikke støtte over Sametingets kulturfond til prosjekter som går eller har til formål til å gå med overskudd .	Sámedikki kulturfoandda maid dábálaččat ii geavahuvvo prošeavttaide mat ožžot dehe main lea ulbmil oažžut badjebáhcaga .
Avsetningen av Sametingets kulturfond for 2007 er også allerede tildelt .	Sámedikki kulturfoandda 2007 juolludeapmi lea maid juo juolluduvvon .
På grunnlag av dette tas ikke klagen til følge , og vedtaket i sak DSK 386/07 opprettholdes .	Dán geažil ii vuhtiiváldojuvvo váidda , ja mearrádus áššis DSK 386/07 doalahuvvo .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
015/08 : SKINN Samorganisasjonen for kunstformidling i Nord-Norge , Bodø kommune - Søknad om midler til utstillingsprosjekt	015/08 : SKINN Samorganisasjonen for kunstformidling i Nord-Norge , Budejju suohkan Doarjjaohcan prošektii
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til SKINN , Bodø kommune , til prosjekttilskudd : I II III IV V	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga SKINN , Budejju suohkan , prošektii 1. 2. 3. 4. 5 .
Tilskudd inntil kr 200 000. 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	Doarjja gitta 200 000 ru rádjai . 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu sádde máksinávžžuhusa maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja go prošeaktarehketdoallu lea bukton .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 200 Kulturutvikling .	Ruhta váldojuvvo poasttas 200 Kulturovdámeapmi .
John Harald Skum fremmet følgende forslag : Saken utsettes til neste møte .	John Harald Skum ovddidii čuovvovaš evttohusa : Ášši máŋiiduvvo boahtte čoahkkimii .
Vedtak :	Mearrádus :
Som John Harald Skums forslag Enstemmig vedtatt	Nugo John Harald Skuma evttohus . Ovttajienalaččat mearriduvvon
016/08 : Samisk Kunstnerforbund , Karasjok kommune - Søknad om midler til seminar Internasjonale strømninger i samisk samtidskunst	016/08 : Sámi Dáiddacehpiid Searvi , Kárášjoga gielda - Doarjjaohcan seminárii Internasjonale strømninger i samisk samtidskunst
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til SDS .	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga SDS .
, Karasjok kommune , til seminar : I II III IV V	, Kárášjoga gielda , seminárii : 1. 2. 3. 4. 5 .
Tilskudd inntil kr 45 000. 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	Doarjja gitta 45 000 ru rádjai . 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu sádde máksinávžžuhusa maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja go prošeaktarehketdoallu lea bukton .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Beløpet belastes post 200 .	Ruhta váldojuvvo poasttas 200 .
Olaf Eliassen fremmet følgende forslag : Avslag Begrunnelse : På grunn av at seminaret arrangeres i utlandet .	Olaf Eliassen ovddidii čuovvovaš evttohusa : Ášši biehttaluvvo . Ákkastallan : Seminara lágiduvvo olgoriikas .
Vedtak :	Mearrádus :
Som administrasjonens innstilling Vedtatt mot 1 stemme	Nugo hálddahus evttohus . Mearriduvvon 1 jiena vuostá
017/08 : Alta kommune - Søknad om støtte til Finnmarkløpets kulturprogram	017/08 : Álttá suohkan - Doarjjaohcan Finnmarkløpets kulturprográmmii
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Finnmarkløpets kulturprogram 2008 , Alta kommune : I II III IV	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Finnmarksløpets kulturprográmmii , Álttá suohkan : 1. 2. 3. 4. 5 .
Tilskudd inntil kr 145 000. 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	Doarjja gitta 145 000 ru rádjai . 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu sádde máksinávžžuhusa maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja go prošeaktarehketdoallu lea bukton .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Beløpet belastes post 200 Kulturutvikling .	Ruhta váldojuvvo poasttas 200 Kulturovdaneapmi
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
018/08 : Lakselv grunneierforening , Porsanger kommune - Søknad om tilskudd til forprosjekt The Arctic Crayling Lodge	018/08 : Lakselv grunneierforening , Porsáŋggu gielda - Doarjjaohcan The Arctic Crayling Lodge ovdaprošektii
III IV også V	III IV
Tilskudd inntil kr 50 000. 50 % blir utbetalt når restfinansieringen er løst og etter anmodning .	Doarjja 50 000 ru rádjai . 50 % doarjagis máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon ja ávžžuhusa vuođul .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , rehketdoallu lea duođaštuvvon ja prošeaktaraporta lea bukton .
Prosjektet må være igangsatt 6 måneder etter mottatt tilsagnsbrev og være gjennomført innen 2 år .	Prošeakta galgá leat álggahuvvon 6 mánu maŋŋá go doarjjareive leat ožžon ja galgá gárvvistuvvon ovdal go 2 jagi leat gollan .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Sametinget har ikke i 2008 budsjett avsatt midler til etablererstipend .	Sámediggi ii leat 2008 bušeahtas várren ruđaid álggahanstipendii .
Tilskuddstyret har av den grunn innvilget støtte i forhold til de ordinære beregningsregler .	Doarjjastivra lea doarjaga juolludan bušeahtameroštallannjuolggadusaid vuođul .
Tilskuddstyret har redusert kostnadsoverslaget i forhold til omsøkt da møter , trykkeri- , husleie- , strøm- , telefonkostnader er interne kostnader som søkeren selv bør dekke over egen budsjettramme .	Doarjjastivra lea maiddái sihkkun deaddilan- , stohpoláiggu- , el-rávnnje- ja telefongoluid go dát leat siskkáldas golut maid ohcci berre gokčat iežas bušeahtarámmaid siskkobeale .
Beløpet belastes post 300 næringsutvikling .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 ealáhusovddideapmi .
Ann-Mari Thomassen fremmet følgende forslag : Saken utsettes til neste møte .	Ann-Mari Thomassen ovddidii čuovvovaš evttohusa : Ášši maŋiiduvvo .
Vedtak :	Mearrádus :
Som Ann-Mari Thomassens forslag Enstemmig vedtatt	Nugo Ann-Mari Thomassen evttohus . Ovttajienalaččat mearriduvvon
019/08 : Skaidi Hotell AS .	019/08 : Skaidi Hotell AS .
, Kvalsund kommune - Søknad om tilskudd til investering i gamme .	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Tilskudd inntil kr 204 000 .	Doarjja gitta 204 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Prosjektet skal igangsettes innen 6 måneder etter at tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot maŋimusat 6 mánu maŋŋágo doarjja juolluduvvo ja gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi maŋŋá doarjjareivve beaivádeami .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Sametingets midler til næringsformål .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Sámedikki ruđat ealáhusulbmiliidda .
Olaf Eliassen fremmet følgende forslag : Avslag .	Olaf Eliassen ovddidii čuovvovaš evttohusa : Ohca biehttaluvvo .
Begrunnelse : Skaidi Hotell a / s søker om tilskudd til bygging av gamme i tilknytning til hotell på Skaidi .	Ákkastallan : Skaidi Hotell AS ohcá doarjaga hukset goađi Skáiddi hotella oktavuođas .
Totale kostnader knyttet til investering er på 12 millioner .	Obalaš golut lea 12 mill. .
Grensen på kostnader i forbindelse med bygninger er på 3 millioner .	Rádjá golumerostallamis vistiide lea 3 mill. . Dán vuođul ferte ohcan beihtaluvvot .
Vedtak :	Mearrádus :
Som administrasjonens innstilling Vedtatt mot 1 stemme	Ovttajienalaččat mearriduvvon Mearriduvvon 1 jiena vuostá
020/08 : Association of World Reindeer Herders , Tromsø kommune - Søknad om støtte til prosjektet 110 år etter Manitoba ekspedisjon	020/08 : Association of World Reindeer Herders , Romssa gielda - Doarjjaohcan prošektii : 110 jagi maŋŋil Manitoba ekspedišuvnna
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Association of World Reindeer Herders , Tromsø kommune , til markeringen av prosjektet : 110 år etter Manitoba ekspedisjonen : I II III	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Association of World Reindeer Herders , Romssa gielda , prošektii 110 jagi maŋŋil Manitoba ekspedišuvnna : I II III IV V VI VII VIII
Tilskudd inntil kr 70 000 Tilskuddet skal benyttes til kulturarrangementet iforb .	Doarjja gitta 70 000 ruvnno rádjai . Doarjja galgá geavahuvvot kulturdoaluide 110-jagi doaluid oktavuođas .
Tilskuddet er gitt på grunnlag av søknad av 05.12.07 .	Doarjja lea juolluduvvon ohcama vuođul , b. 05.12.07 .
Endring i bruk av tilskuddet må på forhånd være godkjent av Sametinget	Jus lea dárbu rievdadit ruhtageavaheami , ferte Sámediggi dan ovdagihtii dohkkehit .
Det forutsettes at prosjektet oppnår tilfredstillende finansiering .	Doarjaga eaktu lea ahte doalut olahit dohkálaš ruhtadeami .
50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	50 % máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu sádde máksinávžžuhusa maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja go prošeaktarehketdoallu lea bukton .
Sametinget disponerer begrensede midler i forhold til stor søkermasse og må av den grunn foreta en streng prioritering ved tildeling av midler .	Sámedikkis lea unnán ruhta ollu ohcamušaid ektui ja ferte dan dihte garrasit vuoruhit juolludettiin doarjagiid . Dán dihte eat leat sáhttán juolludit visot dan ohcojuvvon doarjaga .
En har av den grunn ikke sett seg i stand til å innvilge hele det omsøkte beløp .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 200 Kulturutvikling .	Ruhta váldojuvvo poasttas 200 Kulturovddideapmi
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
021/08 : Norsk institutt for kulturminneforskning , Tromsø - Historisk bruk Kontinuitet og endring integrert i et GIS. verktøy . Klage på vedtak i sak DSB 127/07	021/08 : Norsk institutt for kulturminneforskning , Romssa suohkan - Historjjálaš geavaheapmi , oktilašvuohta ja rievdan integrerejuvvon GIS reaidus- Váidalus ášši DSB 127/07 isk bruk - Kontinuitet og endring .
Forslag til vedtak Det vises til klage datert 20.04.07 Klagen tas ikke til følge .	Mearrádusárvalus : Čujuhuvvo 20.04.07 beaiváduvvon váidagii Váidda ii váldojuvvo vuhtii .
Begrunnelse : Sametinget har vurdert klagens innhold , og kan ikke se at det er kommet inn nye opplysninger som ikke var kjent ved forrige gangs behandling av saken og som skulle tilsi en endring av tidligere vedtak i sak HS 20/07 .	Ákkasteapmi : Sámediggi lea árvvoštallan váidaga sisdoalu , ii ge oainne ahte leat boahtán ođđa dieđut maid eat diehtán ovddit háve go ášši meannuduvvui ja mat dagahivčče ahte ášši HS 20/07 ovddidit mearrádus rievddašii .
Det omsøkte prosjektet faller utenfor disse prioriterte områdene for støtteberettigede tiltak i 2007 .	Ohccojuvvon prošeakta gártá olggobeallái daid vuoruhansurggiid , maidda jagis 2007 sáhttá oažžut doarjaga .
Sametinget har også de siste årene bygget seg opp en betydelig GIS-kompetanse gjennom en stor satsing i samarbeid med Finnmark fylkeskommune .	Sámediggi lea maiddái maŋimus jagiid háhkan buori GIS-gelbbolašvuođa stuorra áŋgiruššama bokte ovttas Finnmárkku fylkkagielddain .
Det er i søknaden ikke redegjort for hvordan NIKU sitt omsøkte prosjekt lar seg nyttegjøre av Sametinget eller andre instanser .	Ohcamis ii leat čilgejuvvon mo Sámediggi dahje eará ásahusat sáhtášedje ávkkástallat dainna prošeavttain , masa NIKU lea ohcan doarjaga .
Videre redegjør ikke søker for hvordan tradisjonsdatabasen skal gjøres tilgjengelig for forvaltning og andre relevante myndigheter når den er ferdig utviklet .	Viidáseappot ii čilge ohcci mo árbevierrodiehtovuođu sáhttet hálddašeaddjit ja eará gullevaš eiseválddit geavahit go dat lea válmmas .
Sametinget ønsker ikke å gå inn med finansiering til prosjektet uten at det er klare strategier for hva som skal videreformidles og eventuelt skjermes for offentligheten .	Sámediggi ii háliit geavahit ruđaid prošektii ovdalgo leat čielga strategiijat das mii dat galgá viidásetgaskkustuvvot ja vejolaččat suodjaluvvot almmolašvuhtii .
Olaf Eliassen fremmet følgende forslag : 17 Sametinget innvilger inntil kr 250 000 i støtte til prosjektet .	Olaf Eliassen ovddidii čuovvovaš evttohusa : Sámediggi lohpida doarjaga 250 000 rádjai .
Vedtak :	Mearrádus :
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Ovttajienalaččat mearriduvvon
022/08 : Påskefestivalen i Karasjok 2008 - Karasjok kommunne- Festivaler Karasjok	022/08 : Stiftelsen Festivaler Kárášjohka , Kárášsoga gielda - Doarjjanohcan lágidit Beassášfestivála 2008
I II III IV V VI VII	I II III IV V VI VII
Tilskudd inntil kr 200 000 .	Doarjja kr 200 000 ruvnno rádjái .
Forutsetning for tildelingen er at arrangementet oppnår tilfredsstillende finansiering .	Doarjaga eaktu lea ahte doalut olahit dohkálaš ruhtadeami .
Endring i bruk av tilskuddet må på forhånd være godkjent av Sametinget .	Jus lea dárbu rievdadit ruhtageavaheami , de ferte Sámediggi dohkkehit dan ovdagihtii .
Det forutettes videre at tilskuddet kun benyttes til selve påskefestivalen og ikke til annen drift og arrangement i regi av Stiftelsen Festivaler Kárášjohka .	Doarjaga eaktu lea maiddái ahte doarjja geavahuvvo dušše beassášfestiválii , ii ge eará jođiheapmái ja doaluide Stiftelsen Festivaler Kárášjohka olis .
Tilskuddstyret viser også at Påskefestivalen gir store ringvirkninger for kommunens næringsliv .	Doarjjastivra čujuha maiddái dasa ahte Beassášfestivála váikkuha olu ealáhusaide gielddas .
Dette fordrer etter tilskuddstyrets mening at kommunens næringsliv bør ta et større ansvar for festivalens økonomi .	Doarjjastivrra oaivila mielde geatnegahttá dát gieldda ealáhusaid váldit stuorát ovddasvástádusa festivála ekonomiijii .
Tilskuddstyret viser også til Sametingets budsjettvedtak i sak 60/07 , post 204 Samiske festivaler , hvor Sametinget foretok en direktebevilgning til navngitte festivaler .	Sámedikki doarjjastivra čujuha maiddái bušeahttamearrádussii áššis 60/07 , poasta 204 sámi festiválat , gos Sámediggi juolludii njuolggodoarjaga namahuvvon festiválaide .
Påskefestivalen i Karasjok ble her tildelt kr. 215 000,- i grunntilskudd .	Kárášjoga beassášfestivála oaččui 215 000 ruvnno vuođđodoarjaga .
Beløpet belastes post 200 Samisk kulturfond .	Ruhta váldo poasttas 200 Sámi kulturfoanda .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
Sign : _________________ / _________________ Møtesekretærer : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 19 av 19	22 siidu 22 siiddus
Sametingets tilskuddsstyre Møtebok 02/08	Doarjjastivra Čoahkkingirji 02/08
Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no	Ávjuvárgeaidnu 50 , N -9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00 Telefaks +47 78 47 40 90 samediggi@samediggi.no www.samediggi.no
Tid : 02.04.2008 kl. 09.00 - 12.00/13.00 - 16.00 03.04.2008 kl. 08.00 - 14.00 Sted : Tana hotell , Tana	09.00 - 12.00 / 13.00-16.00 03.04.08 kl. . 08.00 - 14.00 Báiki : Girkonjárga Áššelistu : Saksnr.
Sakstittel	Sakstittel
, Porsanger kommune - søknad om tilskudd til nytt underkontor for sørsamisk område Ságat Samisk Avis AS .	, Porsáŋggu gielda - doarjjaohcan ásahit ođđa guovllukántuvra lullisámiid guvlui Ságat Sámiid áviisa OS .
, Porsanger kommune - søknad om støtte til nytt underkontor for Nord-Troms Trykkeri Bygg AS .	, Porsáŋggu gielda - doarjjaohcan ásahit ođđa guovllukántuvra Dávvi-Romsii Trykkeri Bygg AS .
, Porsanger kommune - søknad om støtte til utvidelse av produksjonslokaler Inga-Sámi-Siida v / Laila Inga , Sortland kommune - Søknad om tilskudd til etablering av samisk opplevelsesbedrift .	, Porsáŋggu gielda - doarjjaohcan buvttádanviesu viddiideapmái Inga-Sámi-Siida , Laila Inga bokte , Soartta suohkanis - Doarjjaohcan sámi muosáhusfitnodaga álggaheapmai .
Verdde AS .	Verdde AS .
, Kvænangen kommune - Søknad om tilskudd til investeringer i forbindelse med produksjon av reinkjøtt .	, Návuona suohkanis - Doarjjaohcan investeremiidda bohccobierggu buvttadeami oktavuođas .
Jergul Eiendom AS .	Jergul Eiendom OS .
, Karasjok kommune - Søknad om tilrettelegging av utearealer - Klage på vedtak i sak HE 001/08 Snekkeriet AS .	, Kárášjoga gielda - Doarjjaohcan olgoreálaid láhčimii - Ášši HE 001/08 mearrádusa váidin Snekkeriet AS .
, Karasjok kommune - Søknad om forlagsstøtte 2008 Iđut AS .	, Kárášjoga gielda - Lágádusdoarjjaohcan 2008 Iđut AS .
Sign : _________________ / _________________ Møtesekretærer : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 2 av 45	2 siidu 58 siiddus
, Nordreisa kommune - Søknad om støtte til etablering av TV-kanal Ribe Arild , Lyngen kommune - Søknad om støtte til utbygging av melkerom og teknisk utstyr SVL-N - Sámiid Valáštallanlihttu , Deatnu / Tana kommune - Søknad om støtte til medlemslag Márkomeannu , Skånland kommune - Søknad om prosjektmidler til Márkomeannu 2008 Sámi Heargevuoddjin Lihttu , Karasjok kommune - Søknad om driftsstøtte for 2008 Guovdageainnu Heargevuodjin Searvi , Kautokeino kommune - Søknad om støtte til reinkappkjøringsbane og drift	& Foto , Davvinjárgga gielda - Doarjjaohcan redigeret turisttaide heivehuvvon video Nord-Troms TV SUS . , Ráissa suohkan - doarjjaohcan ásahit TV-kánala Ribe Arild , Ivggu suohkan - Doarjjaohcan mielkelanja ja teknihkkalaš rustegiida SVL-N - Sámiid Valáštallanlihttu , Deatnu gielda - Doarjjaohcan mielláhttujovkui Márkomeannu , Skánit suohkan - Doarjjaocan lágidit Márkomeannu 2008 Sámi Heargevuoddjin Lihttu , Kárášjoga gielda - Doaibmadoarjjaohcan 2008 ovddas Guovdageainnu Heargevuodjin Searvi , Guovdageainnu suohkan - Doarjjaohcan heargevuodjinbanii ja doibmii
Side 3 av 45	Sajis :
Tilstede : Leder Ann-Mari Thomassen Nestleder Marie Therese Aslaksen Knut Store Miriam Paulsen Olaf Eliassen Varamedlemmer : Tor Mikalsen Bente Mortenson	Jođiheaddji Ann-Mari Thomassen Nubbinjođiheaddji Marie Therese Aslaksen Knut Store Miriam Paulsen Olaf Eliassen Várreláhttut : Tor Mikalsen Bente Mortensen Hálddahusas
Fra administrasjonen Lennart Mikkelsen 02.04.08 Synnøve Solbakk 03.04.08 Anne Marit Triumf Per Anders Bær Anne Marie Hætta	Čállin : Anne Marie Hætta Lennart Mikkelsen 02.04.08 . Synnøve Solbakk 03.05.08 Per Anders Bær
Sign : _________________ / _________________ Møtesekretærer : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 4 av 45	3 siidu 58 siiddus
Sign : _________________ / _________________ Møtesekretærer : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 5 av 45	4 siidu 58 siiddus
023/08 : Godkjenning av innkalling og saksliste	023/08 : Gohččuma ja áššelisttu dohkkeheapmi
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
024/08 : Referatsaker 1 .	024/08 : Referáhta áššit
Forslag til vedtak : Referatsakene tas til etterretning slik de foreligger .	Mearrádusárvalus : Referáhtaáššit váldojuvvojit diehttevassii nu go leat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
025/08 : Delegasjonssaker	025/08 : Fábmudanáššit
Sign : _________________ / _________________ Møtesekretærer : Skriv inn navn	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
slik de foreligger .	5 siidu 58 siiddus
026/08 : Reinslett Edmund , Evenes kommune - søknad om støtte til snøfreser klage på vedtak i sak HE 005/08	026/08 : Reinslett Edmund , Evenášši suohkan - doarjjaohcan oastit muohtačorgenrusttega - váidda áššis HE 005/08
Forslag til vedtak Klagen tas ikke til følge .	Mearrádusárvalus : Váidda ii vuhtiiváldojuvvo .
Begrunnelse : Klageren viser til at det ikke er utskifting av utstyr , men en utvidelse av eksisterende drift .	Ákkastallan : Váidaleaddji čujuha ahte ii leat sáhka reaidolonuheamis , muhto otnáš doaimma viiddideamis .
Videre vises det til at næringsvirksomheten er viktig i en bygd der det bor mange eldre som har behov for brøytetjenester .	Dasto čujuhuvvo dasa ahte ealáhusdoaibma lea dehálaš gillái gos orrot ollu boares olbmot geat dárbbašit muohtačorgenbálvalusaid .
Sametingets tilskuddsstyre har vurdert klagerens merknader .	Sámedikki doarjjastivra lea árvvoštallan váidaleaddji mearkkašumiid .
Tilskuddsstyret ser behovet for å opprettholde brøytetjenesten i kommunen , men investeringen betraktes likevel som utskiftning av utstyr og kan derfor ikke prioriteres .	Doarjjastivra oaidná dárbbu bisuhit muohtačorgenbálvalusaid gielddas , muhto investeren lohkkojuvvo dattetge reaidolonuheapmin ja dan geažil ii sáhte vuoruhuvvot .
Tilskuddsstyret opprettholder derfor vedtaket i sak HE 005/08 .	Doarjjastivra doalaha dan dihte mearrádusa áššis HE 005/08 .
Olaf Eliassen fremmet følgende forslag : Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til : Reinslett Edmund , Evenes kommune , søknad om støtte til snøfreser : I II III VI	Olaf Eliassen ovddidii čuovvovaš evttohusa : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Reinslett , Edmund , Evenes suohkan suohkan , oastit muohtašorgenrusttega : I II III IV
Tilskudd inntil kr 15 600 .	Doarjja 15 600 ru rádjái .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Variert næringsliv	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Juohkelagan ealáhusat .
Som innstillingen Som administrasjonens innstilling mot 3 stemmer	Mearrádus : Nu movt hálddahusa evttohus Mearriduvvon 3 jiena vuostá
027/08 : Rafaelsen Osvald , Skånland kommune - søknad om tilskudd til driftsbygning	027/08 : Rafaelsen Osvald , Skániid suohkan - doarjjaohcan hukset náveha
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo .
Begrunnelse : Tiltaket ligger innenfor Sametingets budsjettprioriteringer for 2008 .	6 siidu 58 siiddus Doaibmabidju gullá Sámedikki jagi 2008 bušeahttavuoruhemiide .
Det skal satses på nybygg i jordbruket .	Eanadoalu ođđavisttiiguin galgá áŋgiruššojuvvot .
Imidlertid skal man også gjøre en helhetlig vurdering av tiltakets art , finansiering og kostnadsplan .	Dattetge galgá maiddái ollislaččat árvvoštallat doaibmabiju lági , ruhtadeami ja golloplána .
På denne måten vil man bidra til at prosjekter med betydelig risiko får nødvendig risikoavlastning slik at disse kan realiseres .	Dáinna lágiin háliidit váikkuhit ahte dakkár prošeavttain main lea hui stuorra riska , geahpeduvvo riska nu ahte daid sáhttá čađahit .
I den foreliggende søknaden er risikoen lav og den anses allerede å ha oppnådd den nødvendige tilskuddsandelen fra Innovasjon Norge .	Dán ohcamis lea riska uhcci ja árvvoštallama mielde dat lea juo ožžon dan doarjjaoasi Innovasjon Norge:s mii dárbbašuvvo .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
028/08 : Duodjiinstituhta , Kautokeino kommune og NatourNor , Tromsø kommune - søknad om støtte til dataportal for duodji	028/08 : Duodjeinstituhta , Guovdageainnu suohkan ja NatourNor , Romssa suohkan doarjjaohcan hukset neahttaportala duodjái
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Duodjeinstituhta , Kautokeino kommune og NatourNor.com , Tromsø kommune , til etablering av nettportal for duodji : I II III IV	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Duodjeinstituhta , Guovdageainnu suohkan ja NatourNor.com , Romssa suohkan , hukset neahttaportala duodjái : I II III IV
Tilskudd inntil kr 500 000. 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	Doarjja gitta 500 000 ru rádjai . 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu sádde máksinávžžuhusa maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja go prošeaktarehketdoallu lea bukton .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Næringsavtalen for duodji .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Ealáhusšiehtadus duojis
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
029/08 : Svein Pettersen , Loppa kommune - Søknad om tilskudd til kjøp av fiskefartøy , klage på vedtak i sak HE 020/08	029/08 : Svein Pettersen , Láhppi gielda - Doarjjaohcan oastit fatnasa , ášši HE 020/08 mearrádusa guoddalus
Forslag til vedtak Klagen tas ikke til følge .	Mearrádusárvalus : Guoddalus ii vuhtiiváldojuvvo .
Begrunnelse : Sametingets tilskuddstyre viser til vedtak i sak HE 020/08 og søkers brev av 20.02.08 med klage på vedtaket i saken .	Sámedikki doarjjastivra čujuha ášši HE 020/08 mearrádussii ja ohcci 20.02.08 beaiváduvvon reivii mas váidala ášši mearrádusa .
Sametingets tilskuddstyre har vurdert klagerens merknader .	Sámedikki doarjjastivra lea árvvoštallan váidi ákkaid .
Sametingets tilskuddstyre viser til at siste søknadsfrist på midlene i Samisk utviklingsfond i 2007 var 1. september .	Sámedikki doarjjastivra čujuha dasa ahte Sámi ovvdidanfoandda maŋimuš ohcanáigemearri 2007 lei čakčamánu 1. beaivvi .
Tilskuddstyre viser til at søknadsfristen ikke er overholdt og det vil av den grunn ikke være rettferdig at din søknad skulle vært realitetsbehandlet i 2007 .	Doarjjastivra čujuha dasa ahte ohcanáigemearri ii leat dollojuvvon ja dan oktavuođas ii leat vuoiggalaš ahte du ohcama livččiimet galgat gieđahallat 2007:s .
Dette også i forhold til at søknader som er kommet inn etter søknadsfristen 01.09.07 ikke er blitt realitetsbehandlet i 2007 .	Maiddái eará ohcamat mat leat joavdan maŋŋá ohcaáigemeari 01.09.07 eai leat gieđahallojuvvon 2007:s .
Olaf Eliassen fremmet følgende forslag : I II III IV	Olaf Eliassen ovddidii čuovvovaš evttohusa : I II III IV
Tilskudd inntil kr 45 000 .	Doarjja 45 000 ru rádjái .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Næringsutvikling , marine næringer .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Ealáhusovddideapmi , mariidna ealáhusat .
Som innstillingen Som administrasjonens innstilling mot 3 stemmer	Mearrádus : Nu movt hálddahusa evttohus Mearriduvvon 3 jiena vuostá
030/08 : Frank Einar Nordstrand , Gamvik kommune - Søknad om støtte til kjøp av fiskebåt	030/08 : Frank Einar Nordstrand , Gáŋgaviika gielda - Doarjjaohcan oastit bivdofatnasa
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddstyre gir med dette følgende støtte til Frank Einar Nordstrand , Gamvik kommune , til kjøp av fiskebåt : I II III IV Tilskudd inntil kr 150 000 .	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra addá dákko bokte čuovvovaš doarjaga Frank Einar Nordstrand:ii , Gáŋgaviikka gielddas , oastit bivdofatnasa : I Doarjja 150 000 ru rádjái .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	II Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	III Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Næringsutvikling , marine næringer .	IV Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Ealáhusovddideapmi , mariidna ealáhusat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
031/08 : Neiden fjellstue AS .	031/08 : Neiden fjellstue AS .
, Sør-Varanger kommune - Søknad om støtte til kjøp av båt havfiske- og opplevelsesturer	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddstyre gir med dette følgende støtte til Neiden fjellstue AS . , Sør-Varanger kommune , til kjøp av båt til havfiske- og opplevelsesturer : I II III IV	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra addá dákko bokte čuovvovaš doarjaga Neiden Fjellstue AS:ii , Mátta-Várjjat gielddas , oastit fatnasa mearrabivdo- ja vásihustuvrraide : I II III IV
Tilskudd inntil kr 258 000 .	Doarjja 258 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Næringsutvikling , variert næringsliv	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Ealáhusovddideapmi , máŋggabealat ealáhuseallin .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
032/08 : Grand Sebaste Rederi ANS v / Roy-Iver Isaksen , Kvænangen kommune Søknad om støtte til kjøp av båt for bl.a. reiselivsvirksomhet	032/08 : Grand Sebaste Rederi ANS v / Roy-Iver Isaksen - Doarjjaohcan oastit fatnasa earret eará mátkkeealáhusa várás
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddstyre gir med dette følgende støtte til Grand Sebaste Rederi ANS . , Kvænangen kommune , til kjøp av båt for blant annet reiselivsvirksomhet : I II III IV	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra addá dákko bokte čuovvovaš doarjaga Grand Sebaste Rederi ANS:ii , Návuona gielddas , oastit fatnasa earret eará mátkkeealáhusa várás : I II III IV
Tilskudd inntil kr 200 000 .	Doarjja 200 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Næringsutvikling , variert næringsliv .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Ealáhusovddideapmi , máŋggabealat ealáhuseallin .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
033/08 : Anbjørg og Arvid Varsi , Tana kommune - Søknad om støtte til ombygging / påbygging av fjøs	033/08 : Anbjørg ja Arvid Varsi , Deanu gielda - Doarjjaohcan rievdadit / viiddidit náveha
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddstyre gir med dette følgende støtte til Anbjørg og Arvid Varsi , Tana kommune , til ombyggig / påbygging av fjøs : I II III IV	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra addá dakko bokte čuovvovaš doarjaga Anbjørg ja Arvid Varsi:i , Deanu gielddas , rievdadit / viiddidit náveha : I II III IV
Tilskudd inntil kr 300 000 .	Doarjja 300 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Samisk utviklingsfond .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Ealáhusovddideapmi , eanadoallu
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
034/08 : Lyngseidet Båtforening , Lyngen kommune - Søknad om støtte til bygg og flytekai	034/08 : Lyngseidet Båtforening , Ivgu gielda - Doarjjaohcan hukset visti ja govdukáija
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo .
Begrunnelse : Sametingets tilskuddstyre viser til at de fleste kommuner som er innenfor Sametingets næringsutviklings geografiske virkeområde er kyst- og fjord kommuner , noe som kan skape stor pågang på søknader om støtte fra båtforeninger .	Ákkasteapmi : Sámedikki doarjjastivra čujuha dasa ahte eanaš gielddat mat leat siskkobealde Sámedikki ealáhusovvdideami eanandieđálaš doaibmaguovllu leat riddo- ja vuotna gielddat . Dát sáhttá mielddisbuktit ollu doarjjaohcamiid fanasservviin .
Tilskuddstyre har begrensede økonomiske rammer til rådighet til næringsutvikling og stor søknadsmengde .	Doarjjastivrras lea gáržžes ekonomalaš rámmat maid hálde ealáhusovddideapmái ja leat ollu ohcamušat .
Dette medfører at det er nødvendig å foreta strenge prioriteringer ved tildeling av midlene , også blant mengden av prosjekter som vurderes som betydningsfulle for lokalsamfunnet .	Dát mielddisbuktá ahte lea dárbu dahkat garra vuoruhemiid go doarjagiid addá . Dan ferte maiddái dahkat daid prošeavttaid gaskkas mat árvvoštallajuvvojit leat mávssolaččat báikkalašservvodahkii .
Nyskaping er et prioritert område ved bruken av midlene til næringsutvikling .	Ođasmahttin vuoruhuvvo ealáhusovddideami ruhtageavaheamis .
Tilskuddstyre vurderer ikke at dette prosjektet vil tilføre vesentlig nytt i markedet og vurderer at hovedaktiviteten med bygging av bygget og flytekaia er å tilrettelegge for fritidsaktiviteter .	Doarjjastivra ii árvvoštala ahte dát visti ja govdukáija buvttášii ođđasa márkanii ja doarjjastivra maid árvvoštallá ahte váldoaktivitehta huksemis lea láhčit dili lustoáigedoaimmaide .
I denne forbindelse viser vi til sak DSE 363/07 hvor tilskuddstyret avslo søknad fra en båtforening i Lavangen til utbygging av båthavna .	Dán oktavuođas maiddái čujuhat áššái DSE 363/07 gos doarjjastivra beahttalii addit doarjaga fanassearvái Loabáhis hukset fanashápmana .
På bakgrunn av ovennevnte momenter finner ikke Sametingets tilskuddstyre å kunne yte støtte til foreliggende søknad .	Bajil namahuvvon sivaid geažil ii gávnnat Sámedikki doarjjastivra sáhttit addit doarjaga dán ohcamuššii .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
035/08 : Isan , Kautokeino kommune - Søknad om tilskudd til prosjektet produksjon av ATV tilhengere	035/08 : Isan , Guovdageainnu suohkan - Doarjjaohcan ATV-heaŋgáriid buvttadeami prošektii
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddstyre gir med dette følgende støtte til Isan , Kautokeino kommune , til prosjektet produksjon av ATV-hengere : I II III IV V	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra addá dákko bokte čuovvovaš doarjaga Isan:ii , Guovdageainnu suohkanis , ATV-heaŋggáriid buvttadeami prošektii : I II III IV V
Tilskudd inntil kr 150 000 .	Doarjja 150 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Næringsutvikling , variert næringsliv Søknad om støtte til tilbygg av salgs- og kontorlokaler avslås .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Ealáhusovddideapmi , máŋggabealat ealáhus . Doarjjaohcan hukset vuovdin- ja kánturlánjaid biehttaluvvo .
Begrunnelse : Det vises til at søker har drevet sin virksomhet med salg og service av scootere og utstyr i en årrekke .	Ákkastallan : Čujuhuvvo dasa ahte ohcci lea doaimmahan skuhter- vuovdima ja divvonskuhteriid máŋga jagi .
Utbyggingsprosjektet omfatter en ren kapasitetsutvidelse av eksisterende virksomhet .	Dát viiddidanprošeakta lea dálá doaimma buhtes kapasitehtaviiddideapmi .
Dette vil skje innenfor en bransje som er godt dekt lokalt i Kautokeino .	Dát dáhpáhuvvá dakkár suorggis mii báikkálaččat Guovdageainnus lea bures gokčojuvvon .
Det finnes 3 aktører som driver med salg og service i bransjen som søker opererer innenfor .	Dán suorggis mas ohcci doaibmá , leat juo 3 oassálastit mat doaimmahit vuovdima ja sevica .
Derfor må Sametingets tilskuddstyre være meget varsom med å bruke offentlige virkemidler til å stimulere eller bygge opp en bransje som allerede er godt forsynt med de samme tilbud .	Danne ferte Sámedikki doarjjastivra leat hui várrugas geavaheames almmolaš váikkuhangaskaomiid dasa ahte movttiidahttit dahje veahkehit hukset dakkár suorggi mas leat juo buorit bálvalusat seamma fálaldagaiguin .
Dette vil virke konkurransevridende i et lokalt marked .	Dát bonjašii gilvvohallama báikkálaš márkanis .
I denne sammenheng viser tilskuddstyret også til vedtak i sak DSE 317/07 hvor en søker i lignende sak fikk avslag på sin søknad .	Dán oktavuođas čujuha doarjjastivra maiddái ášši DSE 317/07 mearrádussii gos ohcci oaččui biehttaleami sullasaš ohcamušas .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
036/08 : Tysfjord kommune - Søknad om støtte til utbygging av bredbånd i Musken	036/08 : Divttasvuona gielda - Doarjjaohcan diehtošavahaga háhkamii Måsskái
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo .
Begrunnelse : Sametingets tilskuddstyre viser til utbyggingsprosjektet og støtter til momenter som fremføres i søknaden om behovet for bredbåndsdekning til Musken .	Ákkasteapmi : Sámedikki doarjjastivra čujuha lassihuksenprošektii ja doarjju akkaid mat bohtet ovdan Måsski diehtošávahaga dárbbu ektui .
Dette for å få tilfredsstillende og fullverdige kommunikasjonslinjer til Musken i Tysfjord kommune .	Sávaldat lea háhkat dohkálaš ja ollislaš gulahallanlinja Måsski gilážii Divttasvuona gielddas .
Sametingets tilskuddstyre viser til at det ikke er prinsipielt riktig å bruke fondets virkemidler til bredbåndsutbygging .	Sámedikki doarjjastivra čujuha dasa ahte ii leat prinsihppalaččat riekta geavahit ruđaid viiddis diehtošávahat huksemiidda .
Sametingets geografiske næringsutviklings virkeområde er veldig vidt og mange bygder har ikke bredbåndstilknytning .	Sámedikki ealáhusovddidandoarjagiid geográfalaš doaibmaguovlu lea oalle viidát ja ollu smávva gilážiin eai leat diehtošavahagat .
Utbygging av bredbånd bør løses på en annen måte enn ved bruk av Sametingets midler til det .	Diehtošavahaga háhkamat berre čovdojuvvot earáladje go Sámedikki ruhtagálduid bokte .
Bruk av Sametingets midler i dette prosjektet vil skape presedens og trolig utløse bruk av Sametingets midler til en rekke andre liknende utbyggingssøknader .	Sámedikki ruhta geavaheapmi dákkáraš prošektii ráhkada presedeansa , ja doaivumis ráhppá vejolašvuođa geavahit Sámedikki ruđaid máŋga sullasaš ohcamiidda .
Sametingets tilskuddstyre viser i til saker DSE 380/04 , HE 003/05 ja HE 371/05 hvor tilskuddstyret avslo om å gi tilskudd til bredbåndsutbygging .	Sámedikki doarjjastivra čujuha dán oktavuođas áššiide DSE 380/04 , HE 003/05 ja HE 371/05 gos Doarjjastivra biehttalii addit doarjaga háhkat diehtošavahagaid .
På bakgrunn av ovennevnte prioriterer Sametingets tilskuddstyre ikke støtte til dette prosjektet .	Bajil namahuvvon ákkaid geažil ii vuorut Sámedikki doarjjastivra doarjaga dán prošektii .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
037/08 : Sámealbmot bellodat / Samefolkets parti : Søknad om støtte til Samiske politiske partier 2008	037/08 : Sámiálbmot bellodat - Sámi politihkalaš bellodagat 2008
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre har behandlet søknaden fra Sámi Albmot Bellodat / Samefolkets parti .	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama 15 siidu 58 siiddus
vedrørende støtte til utvikling av samepolitiske partier for 2008 , og fattet følgende vedtak : Med utgangspunkt i sak 60/07 Sametingets budsjett 2008 fordeles Sámi Albmot bellodat / Samefolkets parti tilskudd over post 754 : Samiske politiske partier I II III	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lea meannudan Sámi Albmot Bellodaga doarjjaohcama ovddidit sámi politihkalaš bellodagaid 2008:s , ja dahkan čuovvovaš mearrádusa : Sámedikki mearrádusa vuođul áššis 060/07 Sámedikki 2008 bušeahtta , juolluduvvo Sámi Albmot Bellodahkii doarjja poasttas 754 : Sámi politihkalaš bellodagat . I II
Tilskudd inntil kr 250 000 .	Doarjja gitta 250 000 ru rádjai .
Alle som mottar støtte plikter å oversende revisjonsbekreftet regnskap for 2007. samt årsberetning til Sametinget . innen 1. august 2008 .	Buohkat geat ožžot doarjaga , leat geatnegahttojuvvon sáddet Sámediggái revisora duođaštan rehketdoalu ja jahkedieđáhusa 2007 várás ovdal borgemánu 1. b. 2008 .
Foreløpig budsjett og plan med prioriterte oppgaver for virksomheten i 2009 skal også følge med oversikten 50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % når tildelingskriteriene er oppfylt .	Visogova mielde galgá maiddái čuovvut gaskaboddasaš bušeahtta ja plána mas leat mielde doaimma vuoruhuvvon bargamušat jagis 2009. 50 % máksojuvvo go boahtá máksinávžžuhus , dat 50 % mii vel báhcá máksojuvvo go juolludaneavttut leat ollašuhttojuvvon .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Ruđat mat eai leat geavahuvvon , galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende Øvrige bestemmelser fremgår av Sametinget årlige budsjettvedtak og Reglement for økonomistyring i staten .	Jus vuostáiváldi ii mávsse ruovttoluotta dakkár diliin , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit oažžut ruovttoluotta dan mii lea buorrin . Eará mearrádusat bohtet ovdan Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusas ja Stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusain .
I samsvar med Stortingets bevilgningsreglement § 10 kan Sametinget iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Stuorradikki juolludannjuolggadusaid § 10 vuođul sáhttá Sámediggi dárkkistit ahte ruđat geavahuvvojit eavttuid mielde .
Beløpet belastes post 754	Ruhta váldojuvvo poasttas 754
Dette vedtaket kan påklages innen 3 uker . Vedtak :	Dán mearrádusa sáhttá váidit ovdalgo 3 vahku leat vássán .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
038/08 : Samenes folkeforbund / Sámiid Álbmotlihttu - Søknad om tilskudd for å opprette og utvikle samepolitiske partier 2008	038/08 : Sámiid Álbmotlihttu / Samenes folkeforbund - Sámi politihkalaš bellodagat 2008 Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre har behandlet søknaden fra Samenes Folkeforbund vedrørende støtte til opprette og utvikle samepolitiske partier for 2008 , og fattet følgende vedtak : Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lea meannudan Sámiid Álbmotlihtu doarjjaohcama bisuhit ja ovddidit sámi politihkalaš bellodagaid 2008:s , ja dahkan čuovvovaš mearrádusa : Ohcan biehttaluvvo .
Sametinget vedtak i sak 060/07 - Budsjett for 2008 post 754 tilskudd til samiske politiske partier legges til grunn for vurdering .	Sámedikki mearrádus áššis 060/07 – Sámedikki 2008 bušeahta poasta 754 doarjagat sámi politihkalaš bellodagaide , biddjojuvvo vuođđun árvvoaštallamii .
Tildelingskriterier for samiske politiske partier krever at partiet er registrert i partiregister i Brønnøysund .	Doarjjajuolludeami eavttuin sámi politihkalaš bellodagaide gáibiduvvo ahte bellodat galgá leat logahallaojuvvon Brønnøysunda bellodatregistarii .
folkeforbund driftstøtte fra Sametinget for 2008 som medfører at organisasjonen ikke fyller kriteriene for grunnstøtte over post 774 - samiske politiske organisasjoner .	Viidáseappot oažžu Sámiid Álbmotlihttu doaibmadoarjaga Sámedikkis 2008 várás , mii dagaha ahte organisašuvdna ii ollašuhte eavttuid oažžut vuođđodoarjaga poasttas 754 - sámi politihkalaš bellodagat .
Dette vedtaket kan påklages innen 3 uker . Vedtak :	Dán mearrádusa sáhttá váidit ovdalgo 3 vahku leat vássán .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
039/08 : Duodjiavtalen 2008 - Stuornjárgga sámiid duodjii , Skånland kommune søknad om investeringer i utstyr til duodjiverksted	039/08 : Duodješiehtadus 2008 - Stuornjárgga sámiid duodjii , Skániid suohkan doarjjaohcan oastit reaidduid duodjelatnjii
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Stuornjárgga sámiid duodji , Skånland kommune , til investeringer til duodjiverksted : I II III IV V	Mearrádusárvalus : Doarjjalohpádus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Stuornjárgga sámiid duodji , Skániid suohkan , oastit reaidduid duodjelatnjii : I II III IV
Tilskudd inntil kr 78 000 .	Doarjja gitta 78 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama 17 siidu 58 siiddus
Man har likevel vurdert verdien av nyrekruttering til duodji som en styrking av rammebetingelsene for duodji som næring og har derfor valgt å prioritere denne søknaden .	Dattetge lea ođđarekrutteren duodjái nu mávssolaš ahte dat árvvoštallojuvvo nannet duoji rámmaeavttuid ealáhussan ja danne leat válljen vuoruhit dán ohcama .
Kostnadene for tilpassing av rom og administrasjon og innkjøp er ikke godkjente utgifter , da det ikke foreligger pristilbud på dette .	Golut duodjelanja heiveheapmái , hálddašeapmái ja oastinhálddašeapmái eai leat dohkkehuvvon sivas go eai leat haddefáladagat dáidda goluide .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
040/08 : Ságat Samisk Avis AS .	040/08 : Ságat Sámiid áviisa OS .
, Porsanger kommune - søknad om tilskudd til nytt underkontor for sørsamisk område	, Porsáŋggu gielda - doarjjaohcan ásahit ođđa guovllukántuvra lullisámiid guvlui
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Ságat , Porsanger kommune , til etablering av underkontor i det sørsamiske området : I II III IV V	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Ságat , Porsáŋggu gielda , ásahit ođđa guovllukántuvrra lullisámiid guvlui : I II III IV V
Tilskudd inntil kr 85 000 .	Doarjja gitta 85 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Variert næringsliv Støtteprosenten er satt til 50% utfra en helhetlig vurdering som er i tråd med politiske ønskemål .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Máŋggabealat ealáhuseallin Doarjjaproseanta lea biddjon gitta 50% rádjái ollislaš veardideami vuođul mii muđuid lea maid politihkálaš áigumušaid ektui .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
041/08 : Ságat Samisk Avis AS .	041/08 : Ságat Sámiid áviisa OS .
, Porsanger kommune - søknad om støtte til nytt underkontor for Nord-Troms	, Porsáŋggu gielda - doarjjaohcan ásahit ođđa guovllukántuvra Dávvi-Romsii
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Ságat , Porsanger kommune , til etablering av underkontor i Nord-Troms : I II III IV V	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Ságat , Porsáŋggu gielda , ásahit ođđa guovllukántuvrra Davvi-Romsii : I II III IV V
Tilskudd inntil kr 85 000 .	Doarjja gitta 85 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Variert næringsliv Støtteprosenten er satt til 50% utfra en helhetlig vurdering som er i tråd med politiske ønskemål .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Máŋggabealat ealáhuseallin Doarjjaproseanta lea biddjon gitta 50% rádjái ollislaš veardideami vuođul mii muđuid lea maid politihkálaš áigumušaid ektui .
Vedtak :	18 siidu 58 siiddus
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
042/08 : Trykkeri Bygg AS .	042/08 : Trykkeri Bygg AS .
, Porsanger kommune - søknad om støtte til utvidelse av produksjonslokaler	, Porsáŋggu gielda - doarjjaohcan buvttádanviesu viddiideapmái
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Trykkeribygg ANS . , Porsanger kommune , til utvidelse av bygg : I II III VI	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Trykkeribygg , Porsáŋggu gielda , geasa buvttádanviesu viddiideapmái : I II III IV
Tilskudd inntil kr 250 000 .	Doarjja gitta 250 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Variert næringsliv	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Máŋggabealat ealáhuseallin
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
043/08 : Inga-Sámi-Siida v / Laila Inga , Sortland kommune - Søknad om tilskudd til etablering av samisk opplevelsesbedrift .	043/08 : Inga-Sámi-Siida , Laila Inga bokte , Soartta suohkanis - Doarjjaohcan sámi muosáhusfitnodaga álggaheapmai .
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Inga - Sámi - Siida v / Laila Inga , Sortland kommune , til etablering av samisk opplevelsesbedrift .	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte čuovvovaš doarjaga Inga - Sámi – Siidii , Laila Inga bokte , Soartta suohkanis , sámi muosáhusfitnodaga álggaheapmái .
I. II .	I. II .
Tilskudd inntil kr 111 000 .	Doarjja gitta 111 000 ru rádjai .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Beløpet belastes post 300 Næringsutvikling , variert næringsliv .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Ealáhusovddideapmi , máŋggabealat ealáhus .
Kostnadspostene opparbeidelse av vei , pokk / grus / singel til lavvogrunn + bålplass samt grøfting rundt tunet , til sammen kr 185 500 , er trukket ut fra godkjent kostnadsramme da slike grunnlagsinvesteringer ikke er støtteberettiget .	Gollopoasttat geaidnohuksen , geđggiid / čievrra / sádduid lávvovuđđui + dollasadjái ja roggan šilju birra , buohkanassii 185 000 ru , leat gessojuvvon eret dohkkehuvvon gollorámmas go dakkár vuođđoinvesteremiidda ii sáhte oažžut doarjaga .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
044/08 : Verdde AS .	044/08 : Verdde AS .
, Kvænangen kommune - Søknad om tilskudd til investeringer i forbindelse med produksjon av reinkjøtt .	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama 20 siidu 58 siiddus
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Verdde AS . , Kvænangen kommune , til investeringer i forbindelse med produksjon av reinkjøtt : I. II .	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Verdde AS:ii , Návuona suohkanis , investeremiida bohcobierggu buvttadeami oktavuođas : I. II .
Tilskudd inntil kr 150 000 .	Doarjja gitta 150 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert .	Doarjjalohpádus máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea čovdojuvvon , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende investeringer eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
Beløpet belastes post 300 Næringsutvikling , variert næringsliv .	Ruhta váldojuvvo poasttas 300 Ealáhusovddideapmi , máŋggabealat ealáhus .
I følge Sametingets budsjett 2008 kan det ikke ytes tilskudd til driftsbetingede kostnader .	Sámedikki 2008 bušeahta vuođul ii sáhte addit doarjaga doaibmagoluide .
Kostnadspostene husleie / / strøm komm . avgifter og vaktmester / vedlikehold er å betrakte som slike kostnader og er dermed ikke støtteberettiget i følge Sametingets budsjett .	Gollopoasttat viessoláigu / el-rávdnji / gielddadivadat ja viessohoaiddár / ortnegisdoallan adnojuvvojit leat dakkár golut ja danne ii sáhte daidda oažžut doarjaga Sámedikki bušeahta vuođul .
Når det gjelder prosjektledelse og uforutsette kostnader så er disse redusert skjønnsmessig .	Mii guoská prošeaktajođiheapmái ja vorddekeates goluide de leat dat unniduvvon árvvu mielde .
Posten andre kostnader , som bedriften har ført opp , er også å betrakte som uforutsette .	Poasta eará golut , maid fitnodat lea váldán mielde , lea maid dakkár maid ferte atnit vuorddekeahtes gollun .
Ut fra dette blir godkjent kostnadsramme på kr 3 204 000 .	Dán vuođul leat golut unniduvvon 3 204 000 ruvnnui .
I følge Sametingets budsjett 2008 kan den totale offentlige investeringstøtte ikke overstige 60 % av kostnadsoverslaget .	Sámedikki jagi 2008 bušeahta vuođul ii sáhte almmolaš investerendoarjja oktiibuot leat badjel 60 % gollomeroštallamis .
Tilskudd fra Innovasjon Norge på kr 1 800 000 sammen med tilskudd fra Sametinget på kr 150 000 gir en offentlig tilskuddsandel på 60 % .	1 800 000 ruvdnosaš doarjja Innovasjon Norges oktan Sámedikki 150 000 ruvdnosaš doarjagiin , dahká 60 % almmolaš doarjjaoasi .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
045/08 : Jergul Eiendom AS .	045/08 : Jergul Eiendom OS .
, Karasjok kommune - Søknad om tilrettelegging av utearealer - Klage på vedtak i sak HE 001/08	, Kárášjoga gielda - Doarjjaohcan olgoreálaid láhčimii - Ášši HE 001/08 mearrádusa váidin
Forslag til vedtak Klagen tas ikke til følge .	Mearrádusárvalus : Váidin ii váldojuvvo vuhtii .
Begrunnelse : Det vises til at søknaden omfatter støtte til tilrettelegging av utearealer og skilting .	Ákkástallan : Čujuhuvvo ahte ohcan guoská olgoareálaid láhčimii ja galbemii .
Dette er driftsbetingende kostnader som må løses over eget driftsbudsjett .	Dát lohkkojuvvojit doaibmavuđot gollun maid ferte ruhtadit iežas doaibmabušeahtas .
Reiselivsbedriften i Jergul har eksistert i mange år , og dette tiltaket som omsøkes støtte til , er å anse som ledd i bedriftens egen utvikling av driftskonseptet .	Mátkeealáhusdoaibma Jergulis lea juo leamaš ollu jagiid , ja dát doaibmabidju masa dál ohccojuvvo doarjja adnojuvvo oassin fitnodaga doaibmakonseaptta iežas ovddideamis .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
046/08 : Snekkeriet AS .	046/08 : Snekkeriet AS .
, Gratangen kommune - søknad om støtte til bedriftsetablering	, Gratangen gielda - Doarjjaohcan ásahit snihkkehaga
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Snekkeriet AS . , Gratangen kommune , til utstyrsvesteringer i trappeproduksjon : I II III IV	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra juolluda dákko bokte doarjaga Snekkeriet AS:ii , Rivttáid suohkanis , reaidduid investeremiidda ráhppabuvttadeami oktavuođas : I II III IV
Tilskudd inntil kr 163 000 .	Doarjja addojuvvo gitta 163 000 ru rádjai .
Tilsagnet blir utbetalt når restfinansieringen er løst , investeringene er gjennomført og når utgiftene er dokumentert . .	Lohpiduvvon doarjja máksojuvvo dalle go loahpparuhtadeapmi lea ortnegis , investeremat leat čađahuvvon ja go golut leat duođaštuvvon .
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii addojuvvo šat eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš liigegoluide .
Tilskuddet er redusert i forhold til omsøkt støtte , da det ordinært gis 20% støtte i samfinansiering med andre offentlige finansieringskilder .	Doarjja lea unniduvvon ohccojuvvon doarjaga ektui , go dábálaččat addojuvvo 20% doarjja go eará almmolaš ruhtadangáldut ovttas ruhtadit .
markedsføring , da utvikling av nettside og brosjyremateriell vurderes som driftsbetingede kostnader som må løses over eget driftsbudsjett .	Doarjja maid ii addojuvvo márkanfievrrideapmái , go neahttasiiddu ovddideapmi ja gihppagiid ráhkadeapmi árvvoštallojuvvojit doaibmavuđot gollun maid ferte ruhtadit iežas doaibmabušeahtas .
Beløpet belastes post 300 næringsutvikling , underpost 30030 variert næringsliv i Sametingets budsjett for 2008 .	Submi váldojuvvo Sámedikki 2008 bušeahtas poasttas 300 ealáhusovddideapmi , vuollepoasta 30030 máŋggabealat ealáhusat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
047/08 : Goahtegearret - Driftsstøtte til samiske næringsorganisasjoner 2008	047/08 : Goahtegearret - Doaibmadoarrjja sámi ealahusserviide - 2008
Forslag til vedtak Viser til deres søknad om organisasjonsstøtte over post 303 – Tilskudd til samiske næringsorganisasjoner .	23 siidu 58 siiddus Mearrádusárvalus : Čujuhit din organišuvdnadoarjjaohcamii poasttas 303 – Doarjja sámi ealáhusorganisašuvnnaide .
Sametinget har vurdert deres søknad og fattet følgende vedtak : Med utgangspunkt i sak 60/07 Sametingets budsjett 2008 tildeles Goahtegearret / Samenes naturressursforbund tilskudd over post 303 : Samiske næringsorganisasjoner .	Sámediggi lea árvvoštallan din ohcama ja lea mearridan čuovvovaččat : Ášši 60/07 Sámedikki 2008 bušeahta vuođul juolluduvvo doarjja Goahtegearregii / Samenes naturressursforbund poasttas 303 : Sámi ealáhusorganisašuvnnat .
Goahtegearret / Samenes naturressursforbund tildeles følgende støtte : Basistilskudd Aktivitetstilskudd	Goahtegearregii / Samenes naturressursforbund juolluduvvo čuovvovaš doarjja : Vuođđodoarjja Aktivitehtadoarjja
kr kr	ru ru
Alle som mottar støtte plikter å føre regnskap over bruken av midlene .	Buohkat geat ožžot doarjaga geatnegahttojuvvojit fievrridit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Alle som mottar støtte på kr 100 000 eller mer , er pliktig til å sørge for at regnskapet revideres av registrert eller statsautorisert revisor .	Buohkat geat ožžot doarjaga 100 000 ru dahje eanet , leat geatnegahttojuvvon fuolahit ahte registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon revisora lea revideren rehketdoalu .
Alle som mottar støtte plikter å oversende revisjonsbekreftet regnskap for 2007 med oversikt over betalende medlemmer pr. 31.12.2007 , samt årsberetning til Sametinget . innen 1. august 2008 .	Buohkat geat ožžot doarjaga leat geatnegahttojuvvon sáddet revisora duođaštan 2007 rehketdoalu mas leat mielde man ollu leat máksán miellahtut 31.12.2007 nammii , ja jahkedieđáhusa Sámediggái ovdal borgemánu 1. b. 2008 .
Foreløpig budsjett og plan med prioriterte oppgaver for virksomheten i 2009 skal også følge med oversikten .	Mielde galgá maiddái leat gaskaboddosaš bušeahtta ja plána main leat vuoruhuvvon doaimmat 2009:s. ·
50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % når tildelingskriteriene er oppfylt .	50 % máksojuvvo dalle go ávžžuhus boahtá , ja loahppa 50 % máksojuvvo dalle go juolluduseavttut leat ollašuhttojuvvon .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2008 .	Maŋimuš máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon golggotmánu 1. b. 2008 .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Sámediggi sáhttá gáibidit ruovttoluotta máksit doarjaga jos doarjjaoažžu ii ollašuhte eavttuid mat leat biddjojuvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid , dahje doarjja ii geavahuvvo dan ulbmilii masa dat lea juolluduvvon dahje jos lea menddo ollu máksojuvvon doarjja .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđaid ferte máksit ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse ruovttoluotta dákkár oktavuođain , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit máksojuvvot ruovttoluotta .
Øvrige bestemmelser fremgår av Sametinget årlige budsjettvedtak og Reglement for økonomistyring i staten .	Eará mearrádusat oidnojit Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusain ja stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusain .
I samsvar med Stortingets bevilgningsreglement § 10 kan Sametinget iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Stuorradikki juolludusnjuolggadusaid § 10 mielde sáhttá Sámediggi bearráigeahččat geavahuvvojitgo ruđat eavttuid mielde .
Dette vedtaket kan påklages innen 3 uker .	Dán mearrádusa sáhttá váidit golmma vahku sisa .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	24 siidu 58 siiddus
048/08 : Bivdi , sjøsamisk fangst- og fiskeriorganisasjon - Driftsstøtte til næringsorganisasjoner 2008	048/08 : Bivdi - Doaibmadoarjja sámi ealahusserviide - 2008 Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Forslag til vedtak Viser til deres søknad om organisasjonsstøtte over post 303 – Tilskudd til samiske næringsorganisasjoner .	Mearrádusárvalus : Čujuhit din organisašuvdnadoarjjaohcamii poasttas 303 - Doarjja sámi ealáhusorganisašuvnnaide .
Sametinget har vurdert deres søknad og fattet følgende vedtak : Søknaden avslås .	Sámediggi lea árvvoštallan din ohcama ja mearridan čuovvovačča : Ohcan biehttaluvvo .
Begrunnelse : Sametingets tilskuddsstyre viser til de kriterier som er gjort gjeldende i Sametingets budsjettvedtak i sak 60/07 for 2008 hvor det fremgår at støtte til samiske næringsorganisasjoner skal oppfylle visse tildelingskriterier .	Ákkasteapmi : Sámedikki doarjjastivra čujuha daidda eavttuide mat leat biddjojuvvon Sámedikki bušeahttamearrádusas áššis 60/07 jagi 2008 várás , mas boahtá ovdan ahte doarjja sámi ealáhusorganisašuvnnaide galgá ollašuhttit vissis juolludaneavttuid .
Støtteberettigede næringsorganisasjoner skal pr. 31.12.2006 ha minst 40 betalende medlemmer fra minst 2 fylker .	Doarjjavuoigaduvvon ealáhusorganisašuvnnnain galget 31.12.2006 muttus leat uhcimusat 40 lahtu uhcimusat 2 fylkkas mat leat máksán lahttovuođaruđa .
Sametinget har vurdert deres søknad og fattet følgende vedtak : Med utgangspunkt i sak 60/07 Sametingets budsjett 2008 tildeles Bivdi tilskudd over post 303 : Samiske næringsorganisasjoner . Bivdi tildeles følgende støtte : Basistilskudd Aktivitetstilskudd	Revišuvdnaraporta čájeha ahte Bivdi organisašuvnnas leat dušše 31 lahtu mat leat máksán Sámedikki doarjjastivra evttohii čuovvovaččat : Ášši 60/07 Sámedikki 2008 bušeahta vuođul juolluduvvo doarjja Goahtegearregii / Samenes naturressursforbund poasttas 303 : Sámi ealáhusorganisašuvnnat .
kr kr	ru ru
Alle som mottar støtte plikter å føre regnskap over bruken av midlene .	Buohkat geat ožžot doarjaga geatnegahttojuvvojit fievrridit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Alle som mottar støtte på kr 100 000 eller mer , er pliktig til å sørge for at regnskapet revideres av registrert eller statsautorisert revisor .	Buohkat geat ožžot doarjaga 100 000 ru dahje eanet , leat geatnegahttojuvvon fuolahit ahte registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon revisora lea revideren rehketdoalu .
Alle som mottar støtte plikter å oversende revisjonsbekreftet regnskap for 2007 med oversikt over betalende medlemmer pr. 31.12.2007 , samt årsberetning til Sametinget . innen 1. august 2008 .	Buohkat geat ožžot doarjaga leat geatnegahttojuvvon sáddet revisora duođaštan 2007 rehketdoalu mas leat mielde man ollu leat máksán miellahtut 31.12.2007 nammii , ja jahkedieđáhusa Sámediggái ovdal borgemánu 1. b. 2008 .
Foreløpig budsjett og plan med prioriterte oppgaver for virksomheten i 2009 skal også følge med oversikten .	Mielde galgá maiddái leat gaskaboddosaš bušeahtta ja plána main leat vuoruhuvvon doaimmat 2009:s. ·
50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % når tildelingskriteriene er oppfylt .	50 % máksojuvvo dalle go ávžžuhus boahtá , ja loahppa 50 % máksojuvvo dalle go juolluduseavttut leat ollašuhttojuvvon .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2008 .	Maŋimuš máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon golggotmánu 1. b. 2008 .
Sametingets tilskuddsstyre viser til at Bivdi fikk innvilget støtte til sin virksomhet i 2005 , 2006 og 2007 .	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama 26 siidu 58 siiddus
I Sametingets budsjett for 2008 er det opprettet en egen støtteordning for samiske næringsorganisasjoner med klare tildelingskriterier .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse ruovttoluotta dákkár oktavuođain , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit máksojuvvot ruovttoluotta .
Bivdi oppfyller ikke kravet om antall medlemmer , men oppfyller de øvrige kriteriene for støtte .	Stuorradikki juolludusnjuolggadusaid § 10 mielde sáhttá Sámediggi bearráigeahččat geavahuvvojitgo ruđat eavttuid mielde .
Tilskuddsstyret viser til at 2008 vil være et overgangsår slik at organisasjonen får anledning til å innrette seg etter Sametingets tildelingskriterier .	049/08 : Sámi bivdo ja meahcástansearvi - Doarjjaohcan sámi ealahusserviide - 2008 Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Fra og med 2009 vil kravene til organisasjonen være absolutte og vil ikke bli fraveket .	Mearrádusárvalus : Čujuhit din organišuvdnadoarjjaohcamii poasttas 303 – Doarjja sámi ealáhusorganisašuvnnaide .
049/08 : Sámi bivdo ja meahcástansearvi - Driftsstøtte til samiske næringsorganisasjoner 2008 Forslag til vedtak Viser til deres søknad om organisasjonsstøtte over post 303 – Tilskudd til samiske næringsorganisasjoner .	Sámediggi lea árvvoštallan din ohcama ja lea mearridan čuovvovaččat : Ášši 60/07 Sámedikki 2008 bušeahta vuođul juolluduvvo doarjja Sámi bivdo ja meahcástansearvái poasttas 303 : Sámi ealáhusorganisašuvnnat .
kr kr	ru ru
Alle som mottar støtte plikter å føre regnskap over bruken av midlene .	Buohkat geat ožžot doarjaga geatnegahttojuvvojit fievrridit rehketdoalu ruđaid geavaheamis .
Alle som mottar støtte på kr 100 000 eller mer , er pliktig til å sørge for at regnskapet revideres av registrert eller statsautorisert revisor .	Buohkat geat ožžot doarjaga 100 000 ru dahje eanet , leat geatnegahttojuvvon fuolahit ahte registrerejuvvon dahje stáhtafápmuduvvon revisora lea revideren rehketdoalu .
Alle som mottar støtte plikter å oversende revisjonsbekreftet regnskap for 2007 med oversikt over betalende medlemmer pr. 31.12.2007 , samt årsberetning til Sametinget . innen 1. august 2008 .	Buohkat geat ožžot doarjaga leat geatnegahttojuvvon sáddet revisora duođaštan 2007 rehketdoalu mas leat mielde man ollu leat máksán miellahtut 31.12.2007 nammii , ja jahkedieđáhusa Sámediggái ovdal borgemánu 1. b. 2008 .
Foreløpig budsjett og plan med prioriterte oppgaver for virksomheten i 2009 skal også følge med oversikten .	Mielde galgá maiddái leat gaskaboddosaš bušeahtta ja plána main leat vuoruhuvvon doaimmat 2009:s. ·
50 % utbetales ved anmodning om utbetaling , de resterende 50 % når tildelingskriteriene er oppfylt .	50 % máksojuvvo dalle go ávžžuhus boahtá , ja loahppa 50 % máksojuvvo dalle go juolluduseavttut leat ollašuhttojuvvon .
Siste anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2008 .	Maŋimuš máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon golggotmánu 1. b. 2008 .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger , eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Sámediggi sáhttá gáibidit ruovttoluotta máksit doarjaga jos doarjjaoažžu ii ollašuhte eavttuid mat leat biddjojuvvon doarjjareivves , addá boasttu dieđuid , dahje doarjja ii geavahuvvo dan ulbmilii masa dat lea juolluduvvon dahje jos lea menddo ollu máksojuvvon doarjja .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Geavatkeahtes ruđaid ferte máksit ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende .	Jos doarjjaoažžu ii mávsse ruovttoluotta dákkár oktavuođain , de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit máksojuvvot ruovttoluotta .
Øvrige bestemmelser fremgår av Sametinget årlige budsjettvedtak og Reglement for økonomistyring i staten .	Eará mearrádusat oidnojit Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusain ja stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusain .
I samsvar med Stortingets bevilgningsreglement § 10 kan Sametinget iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene .	Stuorradikki juolludusnjuolggadusaid § 10 mielde sáhttá Sámediggi bearráigeahččat geavahuvvojitgo ruđat eavttuid mielde .
Dette vedtaket kan påklages innen 3 uker .	Dán mearrádusa sáhttá váidit golmma vahku sisa .
050/08 : Stuorajavrre ealahussearvi - Driftsstøtte til samiske næringsorganisasjoner 2008	28 siidu 58 siiddus 050/08 : Stuorajavrre ealahussearvi - Doaibmadoarjja sámi ealahusserviide - 2008
Forslag til vedtak Viser til deres søknad om organisasjonsstøtte over post 303 – Tilskudd til samiske næringsorganisasjoner .	Mearrádusárvalus : Čujuhit din organisašuvdnadoarjjaohcamii poasttas 303 - Doarjja sámi ealáhusorganisašuvnnaide .
Sametinget har vurdert deres søknad og fattet følgende vedtak : Søknaden avslås .	Sámediggi lea árvvoštallan din ohcama ja mearridan čuovvovačča : Ohcan biehttaluvvo .
Begrunnelse : Sametingets tilskuddsstyre viser til de kriterier som er gjort gjeldende i Sametingets budsjettvedtak i sak 60/07 for 2008 hvor det fremgår at støtte til samiske næringsorganisasjoner skal oppfylle visse tildelingskriterier .	Ákkasteapmi : Sámedikki doarjjastivra čujuha daidda eavttuide mat leat biddjojuvvon Sámedikki bušeahttamearrádusas áššis 60/07 jagi 2008 várás , mas boahtá ovdan ahte doarjja sámi ealáhusorganisašuvnnaide galgá ollašuhttit vissis juolludaneavttuid .
Det foreligger ikke ved søknaden for 2008 noen form for bekreftet regnskap for 2006 godkjent av årsmøtet .	Ohcamis 2008 várás ii leat mielde mange lágan jahkečoahkkima dohkkehan duođaštus jagi 2006 rehketdoalus .
Dessuten foreligger det heller ikke noen form for bekreftet medlemsoversikt pr. 31.12.2006 som viser minst 40 betalende medlemmer fra minst 2 fylker .	Eai ge dás leat mielde 31.12.2006 muttu lahttovuođaduođaštusat mat čájehit ahte leat uhcimusat 40 lahtu uhcimusat 2 fylkkas mat leat máksán lahttovuođaruđa .
Manglende dokumentasjon gjør at organisasjonen således ikke oppfyller kriteriene for organisasjonsstøtte i 2008 .	Váilevaš duođašteapmi dagaha ahte organisašuvdna ii ollašuhte jagi 2008 organisašuvdndoarjjaeavttuid .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
051/08 : Sámi fitnodatsearvi - Driftsstøtte til samiske næringsorganisasjoner 2008	051/08 : Sámi fitnodatsearvi - Doaibmadoarjja sámi ealahuserviide - 2008
Forslag til vedtak Viser til deres søknad om organisasjonsstøtte over post 303 – Tilskudd til samiske næringsorganisasjoner .	Mearrádusárvalus : Čujuhit din organisašuvdnadoarjjaohcamii poasttas 303 - Doarjja sámi ealáhusorganisašuvnnaide .
Sametinget har vurdert deres søknad og fattet følgende vedtak : Søknaden avslås .	Sámediggi lea árvvoštallan din ohcama ja mearridan čuovvovačča : Ohcan biehttaluvvo .
Begrunnelse : Sametingets tilskuddsstyre viser til de kriterier som er gjort gjeldende i Sametingets budsjettvedtak i sak 60/07 for 2008 hvor det fremgår at støtte til samiske næringsorganisasjoner skal oppfylle visse tildelingskriterier .	Ákkasteapmi : Sámedikki doarjjastivra čujuha daidda eavttuide mat leat biddjojuvvon Sámedikki bušeahttamearrádusas áššis 60/07 jagi 2008 várás , mas boahtá ovdan ahte doarjja sámi ealáhusorganisašuvnnaide galgá ollašuhttit vissis juolludaneavttuid .
Støtteberettigede næringsorganisasjoner skal pr. 31.12.2006 ha minst 40 betalende medlemmer fra minst 2 fylker .	Doarjjavuoigaduvvon ealáhusorganisašuvnnnain galget 31.12.2006 muttus leat uhcimusat 40 lahtu uhcimusat 2 fylkkas mat leat máksán lahttovuođaruđa .
Det foreligger ingen bekreftet medlemsoversikt pr. 31.12.2006 og som derfor gjør at Sámi fitnodatsearvi således ikke oppfyller kriteriene for organisasjonsstøtte i 2008 .	Dás eai leat mielde 31.12.2006 muttu lahttovuođaduođaštusat , mii dahká ahte Sámi fitnodatsearvi ii ollašuhte jagi 2008 organisašuvdndoarjjaeavttuid .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
052/08 : Idut , Porsanger kommune - Tilleggsstøtte til Ungdomsmagasinet Š år 2008	052/08 : Iđut , Porsáŋggu gielda - Liigedorarjja Š nammasaš nuoraidbláđđái jagi 2008
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Iđut AS .	Mearrádusárvalus : Doarjjalohpádus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Iđut AS .
, Porsanger kommune , til utgivelse av ungdomsbladet Š i 2008 : I II	, Porsáŋgu gielda , ilmmuheapmái Š bláđiid 2008 : I. II III IV V VI VII
Tilskudd inntil kr 394 000 .	Doarjja gitta 394 000 ru rádjai .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi dan maŋŋá go doarjjareive lea beaiváduvvon .
Redaksjonen skal bidra med stoff på nordsamisk , stoff på Sør- og lulesamisk skal utgjøre 15 % av bladets innhold .	Doaimmahus galgá fállat čállosiid davvisámegillii , 15 % bláđi sisdoalus galgá leat Lulli- ja julevsámegillii .
III 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	50% juolludusas máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu ávžžuha maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger IV Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter V Det ytes ikke ytterligere tilskudd til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser VI For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd VII Beløpet belastes post 200 Samisk kulturutvikling , aktivitet 20040 Barns oppvekstvilkår	Loahppa 50% máksojuvvo dalle go prošeakta lea gárvvistuvvon , golut leat duođaštuvvon ja go prošeaktaraporta lea gárvvistuvvon Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide Dán prošektii ii addojuvvo šat eanet doarjja dahje vejolaš liigegoluide Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat Ruhta váldojuvvo poasttas 200 sámi kulturovdáneapmi , aktivitehta 20040 Mánáid bajasšaddaneavttut
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
053/08 : SKINN Samorganisasjonen for kunstformidling i Nord-Norge , Bodø kommune - Søknad om midler til utstillingsprosjekt	053/08 : SKINN Samorganisasjonen for kunstformidling i Nord-Norge , Budejju suohkan Doarjjaohcan prošektii
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til SKINN , Bodø kommune , til utstillingsprosjekt : I II	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga SKINN , Budejju suohkan , prošektii I II III IV V VI
Tilskudd inntil kr 200 000 .	Doarjja gitta 200 000 ru rádjai .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato III 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi dan maŋŋá go doarjjareive lea beaiváduvvon 50% juolludusas máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu ávžžuha maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
054/08 : Nuorttanaste - Karasjok kommune - Søknad om økt driftsstøtte	054/08 : Nuorttanaste - Kárášjoga gielda - Lassi doarjjaohcan
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo .
Begrunnelse : Sametingets tilskuddstyre viser til at støtte til samiske publikasjoner foretas som direkte bevilgning til navngitte publikasjoner i Sametingsbudsjettet , jfr. sak 60/07 Sametingets budsjett 2008 .	Ákkastallan : Sámedikki doarjjastivra čujuha dasa ahte doarjja sámi prentosiidda dahkko njuolggo daorjjan Sámedikki bušeahtas , jfr . ášši 60/07 Sámedikki 2008 bušeahtas .
Sametinget har ikke i budsjett for 2008 avsatte egne midler til tilskuddstyrets disposisjon for tildeling av en eventuell tilleggsstøtte til drift av samiske publikasjoner .	Sámediggi ii leat 2008 bušeahtastis guođđán sierra ruđaid doarjjastivrra hálddašeapmái juolludan dihta liige doarjagiid sámi prentosiid jođiheapmái .
Sametingets tilskuddstyre er av den oppfatning at virkemidler over tilskuddsordningen Samisk kulturutvikling bør ikke nyttes til å gi tilleggsstøtte til samiske publikasjoner som oppnår direkte bevilgning over Sametingsbudsjett .	Sámedikki doarjjastivra lea dan oaivilis ahte váikkuhangaskaoamit doarjjaortnegis Sámi kulturovdáneami poastta vuolde ii sáhte eai sáhte geavahuvvot lassidoarjjan sámi prentosiidda geat juo ožžot njuolggodoarjaga Sámedikki bušeahta bokte .
Ann-Mari Thomassen kom med følgende forslag : Saken utsettes til møte 21.-23.05.08 Vedtak : Som Ann-Mari Thomassen forslag Saken vedtatt mot 2 stemmer	Ann-Mari Thomassen ovddidii čuovvovaš evttohusa : Ášši maŋiduvvo Mearrádus : Nu movt Ann-Mari Thomassen evttohus Mearriduvvon 2 jiena vuostá
055/08 : Sámi jienat , Kiruna kommune - Søknad om støtte til deltakelse ved korprosjektet Vox Pacis - Fredens røst i Stockholm	055/08 : Sámi jienat , Girona suohkan - Doarjjaohcan oasalasttit Stockholmas koraprošeavttas Vox Pacis - Fredens røst
Vedtak : Tilskuddsstyre fremmet følgende forslag : Søknaden avslås .	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Begrunnelse : Sametinget ser på generelt grunnlag positivt på slike initiativ til kulturarrangement som bidrar til synliggjøring av samisk kultur og musikk .	Ákkastallan : Sametinget ser på generelt grunnlag positivt på slike initiativ til kulturarrangement son bidrar til synliggjøring av samisk kultur- og musikk .
Det henvises til Sametingets overordnede retningslinjer og budsjettet for 2008 .	Det henvises til Sametingets overordnede retningslinjer og budsjettet for 2008 .
Sametinget gir vanligvis ikke støtte til prosjekter som foregår i utlandet , herunder turnevirksomhet og konserttur .	Sametinget gir vanligvis ikke støtte til prosjekter son foregår i utlandet , herunder turnevirksomhet og konserttur .
Samtidig henvises det også til sak DSK 389/07 der Sámi Jienat fikk tilsagn om kr 100 000,- i driftsstøtte .	Samtidig henvises de også til sak DSK 389/07 der Sámi Jienat fikk tilsagn om kr 100 000,- i driftsstøtte .
Sametinget har på bakgrunn av ovennevnte ikke kunnet prioritere støtte til prosjektet .	Sametinget har på bakgrunn av ovennevnte ikke kunnet prioritere støtte til prosjektet .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
056/08 : ABC-Company E-skuvla AS .	056/08 : ABC-Company E-skuvla AS .
, Karasjok kommune - Søknad om forlagsstøtte 2008	, Kárášjoga gielda - Lágádusdoarjjaohcan 2008
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre tildeler med dette ABC-company e-skuvla , Karasjok kommune , tilskudd til forlagsvirksomhet 2008 : Tilskudd inntil kr 204 300 , fordelt som følgende : a .	35 siidu 58 siiddus Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš lágádusdoaibmadoarjaga 2008 , Kárášjoga gielda , ABC-company e-skuvla : I a. b. c. II III IV V
Basis kr 55 300 b .	VI VII VIII IX X
Anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2008 .	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimusat golggotmánu 1. b. 2008 .
III Tilskuddet forutsetter at forlaget er offentlig registrert i Brønnøysundregister ( Foretaksregistret ) i Norge .	Doarjja eaktuda ahte lágádusa leat almmolaččat registrerejuvvon Brønnøysundregistarii ( Doaibmaregistarii ) Norggas .
IV Tilskuddmottaker skal innen 2 år fra tilskuddsbrevets dato levere revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2008 .	Doarjjavuostáiváldii galgá 2 jagis doarjjareivve dáhtona rájes buktit revisora duođaštuvvon rehketdoalu ja raportta movt jagi 2008 juolludeapmi lea geavahuvvon .
forlagsstøtte neste år , skal tilskuddsmottaker ha levert nevnte regnskap og rapport før søknad om forlagsstøtte for 2009 sendes til Sametinget .	Jus doarjjavuostáiváldi ohca lágádusdoarjaga boahtte jagi , galgá doarjjavuostáváldii buktán namuhuvvon rehketdoalu ja raporta ovdal go 2009 doaibmadoarjjaohcama sádde Sámediggái .
For resultatvurdering bes forlagene legge fram resultatrapport for bruken av midler til aktivitet , markedsføring og distribusjon .	Boađusárvvoštallamii bivdit lágádusaid buktit ovdan boađusrapportta movt ruđat gelbbolašvuođaloktemii , márkanastimii ja distribušuvdnii leat geavahuvvon .
Tildelingen anses som gjeldende når klagefristen er over og eventuelle klager på vedtaket om forlagsstøtte er behandlet .	Doarjjajuolludeapmi ii gusto ovdal og váidináigemearri dievvá ja vejolaš mearrádusváidagat leat mennuduvvon .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Doarjja sáhttá gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta jus doarjjaoažžu ii ollašuhte doarjjareivve eavttuid , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludeami ulbmila vuođul dahje jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Ruđat mat eai geavahuvvo , galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd .	Jus doarjjaoažžu ii mávsse dákkár oktavuođain , de sáhttá Sámediggi čađahit rievttálaš doaibmabijuid vai oažžu ruovttoluotta ruđaid mat leat buorrin . Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat .
Beløpet belastes post 201 , aktivitet 20100 Samiske forlag .	Submi váldojuvvo poasttas 201 , aktivitehta 20100 Sámi lágádusat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
057/08 : Idut AS .	057/08 : Iđut AS .
, Porsanger kommune - Søknad om forlagsstøtte 2008 Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre tildeler med dette Iđut AS .	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš lágádusdoaibmadoarjaga 2008 , Porsáŋggu gielda , Iđut AS . :
, Porsanger kommune , tilskudd til forlagsvirksomhet 2008 : I II III IV V VI	I a. b. c. II III IV V
Tilskudd inntil kr 393 800 , fordelt som følgende : Basis kr 55 300 Aktivitet kr 181 300 Markedsførings- og distribusjon kr 157 200 Tilskuddet er gitt på grunnlag av søknad av 01.02.08 . Tilskuddet blir utbetalt etter anmodning når revisjonsbekreftet oversikt over den samlede bokproduksjonen for 2007 og revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2007 foreligger .	Doarjja gitta 393 800 ru rádjai , juhkkojuvvon čuovvovaččat ; Vuođđodoarjja 55 300 ru Doaimmadoarjja 181 300 ru Doarjja vuodaleapmái ja juohkimii ru 157 200 Doarjja lea addon ohcama b. 01.02.08 vuođul Doarjja máksojuvvo bivdima vuođul go revisora duođaštus ollislaš 2007 girjebuvttadusas ja revisora duođaštan rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 2006:s leat buktojuvvon .
Anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2008 .	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimusat golggotmánu 1. b. 2008 .
VII Tilskuddet forutsetter at forlaget er offentlig registrert i Brønnøysundregister ( Foretaksregistret ) i Norge .	Doarjja eaktuda ahte lágádusa leat almmolaččat registrerejuvvon Brønnøysundregistarii ( Doaibmaregistarii ) Norggas .
VIII Tilskuddmottaker skal innen 2 år fra tilskuddsbrevets dato levere revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2008 .	Doarjjavuostáiváldii galgá 2 jagis doarjjareivve dáhtona rájes buktit revisora duođaštuvvon rehketdoalu ja raportta movt jagi 2008 juolludeapmi lea geavahuvvon .
Hvis tilskuddsmottaker derimot søker om forlagsstøtte neste år , skal tilskuddsmottaker ha levert nevnte regnskap og rapport før søknad om forlagsstøtte for 2009 sendes til Sametinget .	Jus doarjjavuostáiváldi ohca lágádusdoarjaga boahtte jagi , galgá doarjjavuostáváldii buktán namuhuvvon rehketdoalu ja raporta ovdal go 2009 doaibmadoarjjaohcama sádde Sámediggái .
IX For resultatvurdering bes forlagene legge fram resultatrapport for bruken av midler til aktivitet , markedsføring og distribusjon .	Boađusárvvoštallamii bivdit lágádusaid buktit ovdan boađusrapportta movt ruđat gelbbolašvuođaloktemii , márkanastimii ja distribušuvdnii leat geavahuvvon .
X Tildelingen anses som gjeldende når klagefristen er over og eventuelle klager på vedtaket om forlagsstøtte er behandlet .	Doarjjajuolludeapmi ii gusto ovdal og váidináigemearri dievvá ja vejolaš mearrádusváidagat leat mennuduvvon .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Doarjja sáhttá gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta jus doarjjaoažžu ii ollašuhte doarjjareivve eavttuid , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludeami ulbmila vuođul dahje jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Ruđat mat eai geavahuvvo , galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende XII For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd .	Jus doarjjaoažžu ii mávsse dákkár oktavuođain , de sáhttá Sámediggi čađahit rievttálaš doaibmabijuid vai oažžu ruovttoluotta ruđaid mat leat buorrin . Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat .
XIII Beløpet belastes post 201 , aktivitet 20100 Samiske forlag .	Submi váldojuvvo poasttas 201 , aktivitehta 20100 Sámi lágádusat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
058/08 : CálliidLágádus , Karasjok kommune - Søknad om forlagsstøtte 2008	058/08 : ČálliidLágádus , Kárášjoga gielda - Lágádusdoarjjaohcan 2008
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre tildeler med dette ČálliidLágádus , Karasjok kommune , tilskudd til forlagsvirksomhet 2008 : I II III IV V VI VII VIII	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš lágádusdoaibmadoarjaga 2008 , Kárášjoga gielda , ČálliidLágádus : I a. b. c. II III IV V VI VII VIII
Tilskudd inntil kr 259 600 , fordelt som følgende : Basis kr 55 300 Aktivitet kr 110 200 Markedsførings- og distribusjon kr 94 100 Tilskuddet er gitt på grunnlag av søknad av 01.02.08 . Tilskuddet blir utbetalt etter anmodning når revisjonsbekreftet oversikt over den samlede bokproduksjonen for 2007 og revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2007 foreligger .	Doarjja gitta 259 600 ru rádjai , juhkkojuvvon čuovvovaččat ; Vuođđodoarjja 55 300 ru Doaimmadoarjja 110 200 ru Doarjja vuodaleapmái ja juohkimii 94 100 ru Doarjja lea addon ohcama b. 01.02.08 vuođul Doarjja máksojuvvo bivdima vuođul go revisora duođaštus ollislaš 2007 girjebuvttadusas ja revisora duođaštan rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 2006:s leat buktojuvvon .
Anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2008 .	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimusat golggotmánu 1. b. 2008 .
Tilskuddet forutsetter at forlaget er offentlig registrert i Brønnøysundregister ( Foretaksregistret ) i Norge .	Doarjja eaktuda ahte lágádusa leat almmolaččat registrerejuvvon Brønnøysundregistarii ( Doaibmaregistarii ) Norggas .
Tilskuddmottaker skal innen 2 år fra tilskuddsbrevets dato levere revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2008 .	Doarjjavuostáiváldii galgá 2 jagis doarjjareivve dáhtona rájes buktit revisora duođaštuvvon rehketdoalu ja raportta movt jagi 2008 juolludeapmi lea geavahuvvon .
Hvis tilskuddsmottaker derimot søker om forlagsstøtte neste år , skal tilskuddsmottaker ha levert nevnte regnskap og rapport før søknad om forlagsstøtte for 2009 sendes til Sametinget .	Jus doarjjavuostáiváldi ohca lágádusdoarjaga boahtte jagi , galgá doarjjavuostáváldii buktán namuhuvvon rehketdoalu ja raporta ovdal go 2009 doaibmadoarjjaohcama sádde Sámediggái .
For resultatvurdering bes forlagene legge fram resultatrapport for bruken av midler til aktivitet , markedsføring og distribusjon .	Boađusárvvoštallamii bivdit lágádusaid buktit ovdan boađusrapportta movt ruđat gelbbolašvuođaloktemii , márkanastimii ja distribušuvdnii leat geavahuvvon .
Tildelingen anses som gjeldende når klagefristen er over og eventuelle klager på vedtaket om forlagsstøtte er behandlet .	Doarjjajuolludeapmi ii gusto ovdal og váidináigemearri dievvá ja vejolaš mearrádusváidagat leat mennuduvvon .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Doarjja sáhttá gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta jus doarjjaoažžu ii ollašuhte doarjjareivve eavttuid , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludeami ulbmila vuođul dahje jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Ruđat mat eai geavahuvvo , galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd .	Jus doarjjaoažžu ii mávsse dákkár oktavuođain , de sáhttá Sámediggi čađahit rievttálaš doaibmabijuid vai oažžu ruovttoluotta ruđaid mat leat buorrin . Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat .
Beløpet belastes post 201 , aktivitet 20100 Samiske forlag .	Submi váldojuvvo poasttas 201 , aktivitehta 20100 Sámi lágádusat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
059/08 : DAT os , Kautokeino kommune - Søknad om forlagsstøtte 2008	059/08 : DAT os , Guovdageainnu suohkan - Lágádusdoarjjaohcan 2008
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre tildeler med dette DAT os , Kautokeino kommune , tilskudd til forlagsvirksomhet 2008 : I II III IV V VI VII VIII	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš lágádusdoaibmadoarjaga 2008 , Guovdageainnu suohkan , DAT os : I a. b. c. II III IV V VI VII VIII
Tilskudd inntil kr 320 900 , fordelt som følgende : Basis kr 55 300 Aktivitet kr 113 900 Markedsførings- og distribusjon kr 151 700 Tilskuddet er gitt på grunnlag av søknad av 01.02.08 . Tilskuddet blir utbetalt etter anmodning når revisjonsbekreftet oversikt over den samlede bokproduksjonen for 2007 og revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2007 foreligger .	Doarjja gitta 320 900 ru rádjai , juhkkojuvvon čuovvovaččat ; Vuođđodoarjja 55 300 ru Doaimmadoarjja 113 900 ru Doarjja vuodaleapmái ja juohkimii 151 700 ru Doarjja lea addon ohcama b. 28.01.08 vuođul Doarjja máksojuvvo bivdima vuođul go revisora duođaštus ollislaš 2007 girjebuvttadusas ja revisora duođaštan rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 2006:s leat buktojuvvon .
Anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2008 .	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimusat golggotmánu 1. b. 2008 .
Tilskuddet forutsetter at forlaget er offentlig registrert i Brønnøysundregister ( Foretaksregistret ) i Norge .	Doarjja eaktuda ahte lágádusa leat almmolaččat registrerejuvvon Brønnøysundregistarii ( Doaibmaregistarii ) Norggas .
Tilskuddmottaker skal innen 2 år fra tilskuddsbrevets dato levere revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2008 .	Doarjjavuostáiváldii galgá 2 jagis doarjjareivve dáhtona rájes buktit revisora duođaštuvvon rehketdoalu ja raportta movt jagi 2008 juolludeapmi lea geavahuvvon .
Hvis tilskuddsmottaker derimot søker om forlagsstøtte neste år , skal tilskuddsmottaker ha levert nevnte regnskap og rapport før søknad om forlagsstøtte for 2009 sendes til Sametinget .	Jus doarjjavuostáiváldi ohca lágádusdoarjaga boahtte jagi , galgá doarjjavuostáváldii buktán namuhuvvon rehketdoalu ja raporta ovdal go 2009 doaibmadoarjjaohcama sádde Sámediggái .
For resultatvurdering bes forlagene legge fram resultatrapport for bruken av midler til aktivitet , markedsføring og distribusjon .	Boađusárvvoštallamii bivdit lágádusaid buktit ovdan boađusrapportta movt ruđat gelbbolašvuođaloktemii , márkanastimii ja distribušuvdnii leat geavahuvvon .
Tildelingen anses som gjeldende når klagefristen er over og eventuelle klager på vedtaket om forlagsstøtte er behandlet .	Doarjjajuolludeapmi ii gusto ovdal og váidináigemearri dievvá ja vejolaš mearrádusváidagat leat mennuduvvon .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Doarjja sáhttá gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta jus doarjjaoažžu ii ollašuhte doarjjareivve eavttuid , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludeami ulbmila vuođul dahje jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Ruđat mat eai geavahuvvo , galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd .	Jus doarjjaoažžu ii mávsse dákkár oktavuođain , de sáhttá Sámediggi čađahit rievttálaš doaibmabijuid vai oažžu ruovttoluotta ruđaid mat leat buorrin . Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat .
Beløpet belastes post 201 , aktivitet 20100 Samiske forlag .	Submi váldojuvvo poasttas 201 , aktivitehta 20100 Sámi lágádusat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
060/08 : Forlaget Báhko , Tysfjord kommune - Søknad om forlagsstøtte 2008	060/08 : Forlaget Báhko , Divttasvuona suohkan - Lágádusdoarjjaohcan 2008
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre tildeler med dette Forlaget Báhko , Tysfjord kommune , tilskudd til forlagsvirksomhet 2008 : I II III IV V VI VII VIII	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš lágádusdoaibmadoarjaga 2008 , Divttasvuona suohkan , Forlaget Báhko : I a. b. c. II III IV V VI VII VIII
Tilskudd inntil kr 108 000 , fordelt som følgende : Basis kr 55 300 Aktivitet kr 25 000 Markedsførings- og distribusjon kr 27 700 Tilskuddet er gitt på grunnlag av søknad av 28.01.08 . Tilskuddet blir utbetalt etter anmodning når revisjonsbekreftet oversikt over den samlede bokproduksjonen for 2007 og revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2007 foreligger .	Doarjja gitta 108 000 ru rádjai , juhkkojuvvon čuovvovaččat ; Vuođđodoarjja 55 300 ru Doaimmadoarjja 25 000 ru Doarjja vuodaleapmái ja juohkimii 27 700 ru Doarjja lea addon ohcama b. 28.01.08 vuođul Doarjja máksojuvvo bivdima vuođul go revisora duođaštus ollislaš 2007 girjebuvttadusas ja revisora duođaštan rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 2006:s leat buktojuvvon .
Anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2008 .	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimusat golggotmánu 1. b. 2008 .
Tilskuddet forutsetter at forlaget er offentlig registrert i Brønnøysundregister ( Foretaksregistret ) i Norge .	Doarjja eaktuda ahte lágádusa leat almmolaččat registrerejuvvon Brønnøysundregistarii ( Doaibmaregistarii ) Norggas .
Tilskuddmottaker skal innen 2 år fra tilskuddsbrevets dato levere revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2008 .	Doarjjavuostáiváldii galgá 2 jagis doarjjareivve dáhtona rájes buktit revisora duođaštuvvon rehketdoalu ja raportta movt jagi 2008 juolludeapmi lea geavahuvvon .
Hvis tilskuddsmottaker derimot søker om forlagsstøtte neste år , skal tilskuddsmottaker ha levert nevnte regnskap og rapport før søknad om forlagsstøtte for 2009 sendes til Sametinget .	Jus doarjjavuostáiváldi ohca lágádusdoarjaga boahtte jagi , galgá doarjjavuostáváldii buktán namuhuvvon rehketdoalu ja raporta ovdal go 2009 doaibmadoarjjaohcama sádde Sámediggái .
For resultatvurdering bes forlagene legge fram resultatrapport for bruken av midler til aktivitet , markedsføring og distribusjon .	Boađusárvvoštallamii bivdit lágádusaid buktit ovdan boađusrapportta movt ruđat gelbbolašvuođaloktemii , márkanastimii ja distribušuvdnii leat geavahuvvon .
Tildelingen anses som gjeldende når klagefristen er over og eventuelle klager på vedtaket om forlagsstøtte er behandlet .	Doarjjajuolludeapmi ii gusto ovdal og váidináigemearri dievvá ja vejolaš mearrádusváidagat leat mennuduvvon .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Doarjja sáhttá gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta jus doarjjaoažžu ii ollašuhte doarjjareivve eavttuid , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludeami ulbmila vuođul dahje jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Ruđat mat eai geavahuvvo , galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd .	Jus doarjjaoažžu ii mávsse dákkár oktavuođain , de sáhttá Sámediggi čađahit rievttálaš doaibmabijuid vai oažžu ruovttoluotta ruđaid mat leat buorrin . Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat .
Beløpet belastes post 201 , aktivitet 20100 Samiske forlag .	Submi váldojuvvo poasttas 201 , aktivitehta 20100 Sámi lágádusat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
061/08 : Davvi Girji os , Karasjok kommune - Søknad om forlagsstøtte 2008	061/08 : Davvi Girji os , Kárášjoga gielda - Lágádusdoarjjaohcan 2008
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre tildeler med dette Davvi Girji os , Karasjok kommune , tilskudd til forlagsvirksomhet 2008 : I II III IV V VI VII VIII	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš lágádusdoaibmadoarjaga 2008 , Kárášjoga gielda , Davvi Girji os : I a. b. c. II III IV V VI VII VIII
Tilskudd inntil kr 1 137 100 , fordelt som følgende : Basis kr 55 300 Aktivitet kr 714 300 Markedsførings- og distribusjon kr 367 500 Tilskuddet er gitt på grunnlag av søknad av 01.02.08 . Tilskuddet blir utbetalt etter anmodning når revisjonsbekreftet oversikt over den samlede bokproduksjonen for 2007 og revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2007 foreligger .	Doarjja gitta 1 137 000 ru rádjai , juhkkojuvvon čuovvovaččat ; Vuođđodoarjja 55 300 ru Doaimmadoarjja 714 300 ru Doarjja vuodaleapmái ja juohkimii 367 500 ru Doarjja lea addon ohcama b. 01.02.08 vuođul Doarjja máksojuvvo bivdima vuođul go revisora duođaštus ollislaš 2007 girjebuvttadusas ja revisora duođaštan rehketdoallu ja raporta ruđaid geavaheamis 2006:s leat buktojuvvon .
Anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2008 .	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimusat golggotmánu 1. b. 2008 .
Tilskuddet forutsetter at forlaget er offentlig registrert i Brønnøysundregister ( Foretaksregistret ) i Norge .	Doarjja eaktuda ahte lágádusa leat almmolaččat registrerejuvvon Brønnøysundregistarii ( Doaibmaregistarii ) Norggas .
Tilskuddmottaker skal innen 2 år fra tilskuddsbrevets dato levere revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2008 .	Doarjjavuostáiváldii galgá 2 jagis doarjjareivve dáhtona rájes buktit revisora duođaštuvvon rehketdoalu ja raportta movt jagi 2008 juolludeapmi lea geavahuvvon .
Hvis tilskuddsmottaker derimot søker om forlagsstøtte neste år , skal tilskuddsmottaker ha levert nevnte regnskap og rapport før søknad om forlagsstøtte for 2009 sendes til Sametinget .	Jus doarjjavuostáiváldi ohca lágádusdoarjaga boahtte jagi , galgá doarjjavuostáváldii buktán namuhuvvon rehketdoalu ja raporta ovdal go 2009 doaibmadoarjjaohcama sádde Sámediggái .
For resultatvurdering bes forlagene legge fram resultatrapport for bruken av midler til aktivitet , markedsføring og distribusjon .	Boađusárvvoštallamii bivdit lágádusaid buktit ovdan boađusrapportta movt ruđat gelbbolašvuođaloktemii , márkanastimii ja distribušuvdnii leat geavahuvvon .
Tildelingen anses som gjeldende når klagefristen er over og eventuelle klager på vedtaket om forlagsstøtte er behandlet .	Doarjjajuolludeapmi ii gusto ovdal og váidináigemearri dievvá ja vejolaš mearrádusváidagat leat mennuduvvon .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Doarjja sáhttá gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta jus doarjjaoažžu ii ollašuhte doarjjareivve eavttuid , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludeami ulbmila vuođul dahje jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Ruđat mat eai geavahuvvo , galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd .	Jus doarjjaoažžu ii mávsse dákkár oktavuođain , de sáhttá Sámediggi čađahit rievttálaš doaibmabijuid vai oažžu ruovttoluotta ruđaid mat leat buorrin . Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat .
Beløpet belastes post 201 , aktivitet 20100 Samiske forlag .	Submi váldojuvvo poasttas 201 , aktivitehta 20100 Sámi lágádusat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
062/08 : Skániid girjie , Skånland kommune - Søknad om forlagsstøtte 2008	062/08 : Skániid girjie , Skániid suohkan - Lágádusdoarjjaohcan 2008
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre tildeler med dette Skániid girjie , Skånland kommune , tilskudd til forlagsvirksomhet 2008 : I II III	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš lágádusdoaibmadoarjaga 2008 , Skániid suohkan , Skániid girjie : I a. b. c. II III IV V
IV V VI VII VIII	VI VII VIII
Anmodning om utbetaling skal være fremmet innen 1. oktober 2008 .	Máksinávžžuhus galgá leat ovddiduvvon maŋimusat golggotmánu 1. b. 2008 .
Tilskuddet forutsetter at forlaget er offentlig registrert i Brønnøysundregister ( Foretaksregistret ) i Norge .	Doarjja eaktuda ahte lágádusa leat almmolaččat registrerejuvvon Brønnøysundregistarii ( Doaibmaregistarii ) Norggas .
Tilskuddmottaker skal innen 2 år fra tilskuddsbrevets dato levere revisjonsbekreftet regnskap og rapport over bruken av midlene for 2008 .	Doarjjavuostáiváldii galgá 2 jagis doarjjareivve dáhtona rájes buktit revisora duođaštuvvon rehketdoalu ja raportta movt jagi 2008 juolludeapmi lea geavahuvvon .
Hvis tilskuddsmottaker derimot søker om forlagsstøtte neste år , skal tilskuddsmottaker ha levert nevnte regnskap og rapport før søknad om forlagsstøtte for 2009 sendes til Sametinget .	Jus doarjjavuostáiváldi ohca lágádusdoarjaga boahtte jagi , galgá doarjjavuostáváldii buktán namuhuvvon rehketdoalu ja raporta ovdal go 2009 doaibmadoarjjaohcama sádde Sámediggái .
For resultatvurdering bes forlagene legge fram resultatrapport for bruken av midler til aktivitet , markedsføring og distribusjon .	Boađusárvvoštallamii bivdit lágádusaid buktit ovdan boađusrapportta movt ruđat gelbbolašvuođaloktemii , márkanastimii ja distribušuvdnii leat geavahuvvon .
Tildelingen anses som gjeldende når klagefristen er over og eventuelle klager på vedtaket om forlagsstøtte er behandlet .	Doarjjajuolludeapmi ii gusto ovdal og váidináigemearri dievvá ja vejolaš mearrádusváidagat leat mennuduvvon .
Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet , oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd .	Doarjja sáhttá gáibiduvvot máksojuvvot ruovttoluotta jus doarjjaoažžu ii ollašuhte doarjjareivve eavttuid , addá boasttu dieđuid dahje doarjja ii leat geavahuvvon juolludeami ulbmila vuođul dahje jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja .
Ubenyttede midler skal tilbakebetales .	Ruđat mat eai geavahuvvo , galget máksojuvvot ruovttoluotta .
Dersom mottaker ikke betaler i slike tilfeller , kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd .	Jus doarjjaoažžu ii mávsse dákkár oktavuođain , de sáhttá Sámediggi čađahit rievttálaš doaibmabijuid vai oažžu ruovttoluotta ruđaid mat leat buorrin . Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat .
Beløpet belastes post 201 , aktivitet 20100 Samiske forlag .	Submi váldojuvvo poasttas 201 , aktivitehta 20100 Sámi lágádusat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
063/08 : Midtre Nordland Sjøsameforening , Tysfjord kommune - Søknad om støtte til kurs i bueskyting	063/08 : Midtre Nordland Sjøsameforening , Divttasvuona suohkan - Doarjjaohcan doallat dávgebáhcinkurssa
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo .
Begrunnelse : Sametinget har vurdert søknaden i henhold til de prioriteringer som ligger til grunn i Sametingets budsjett for 2008 .	Ákkastallan : Sámediggi lea veardidan ohcama Sámedikki 2008 bušeahta vuoruhemiid vuođul . Das ohcco doarjja doallat dávgebáhčinkurssa , ja maiddái oasttit ođđa rusttegiid ja ávdnasiid ráhkadit dávgebáhčinšillju .
Det søkes om støtte til arrangering av kurs og investering .	Sámediggi oaivvilda ahte dákkár ođđaáigásaš dávgebáhčima ii sáhte gohčodit earenoamážit sámi árbevierrun ja kultuvran .
Av den grunn faller søknaden utenfor de prioriteringene som ligger til grunn i kapittel 6.3.1 Kulturutvikling i Sametingets budsjett for 2008 .	Dán vuođul ii boađe ohcan vuoruhemiid siskkobealde Sámedikki 2008 bušeahta kapihtal 6.3.1 Kulturovddideapmi . Ohcan biehttaluvvo .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
064/08 : Haugen Produksjoner v / Anne Katrine Haugen og Mikkel Gaup , Tromsø kommune - Søknad om støtte til teater / danse / musikk prosjektet Joik	064/08 : Haugen Produksjoner Anne Katrine Haugen ja Mikkel Gaup bokte , Romssá suohkan - Doarjjaohcan teáhter / dánssun / musihkka prošektii Joik / luohti
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Haugen Produksjoner , Tromsø kommune , til forestillingen " Joik " : I II III IV V VI VII	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Haugen Produksjoner , Romssa gielda , čájálmassii " Joik " : I II III IV V VI VII
Tilskudd inntil kr 100 000 .	Doarjja gitta 100 000 ru rádjai .
Tilskuddet er gitt på grunnlag av søknad av 26.1.2008 .	Doarjja lea juolluduvvon ohcama b. 26.1.2008 vuođul .
Endring i bruk av tilskuddet må på forhånd være godkjent av Sametinget .	Jus doarjja galgá earáládje geavahuvvot , galgá Sámediggi ovdalgihtii dan dohkkehit .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddbrevets dato .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi dan maŋŋá go doarjjareive lea beaiváduvvon .
50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	50 % máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu sádde máksinávžžuhusa maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon , golut duođaštuvvon ja go prošeaktarápporta lea bukton .
Det ytes ikke ytterligere tilskudd til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	Ii šat addojuvvo eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš eanet goluide .
For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd .	Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat .
Beløpet belastes post 200 Kulturutvikling , aktivitet 20030 Teaterformål .	Ruhta váldojuvvo poasttas 200 Kulturovdáneapmi , aktivitehta 20030 Teáhterulbmilat .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
065/08 : Haugen produksjoner , Tromsø kommune - Søknad om støtte til forestillingen Mátki = Reisen	065/08 : Haugen produksjoner , Romssa suohkan - Doarjjaohcan čájálmassii Mátki = Reisen
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo .
Sametingets prioriteringer for posten 6.3.1.4 Teaterformål er teatervirksomhet for og med barn og unge , revyvirksomhet og amatørteatervirksomhet .	Sámedikki vuoruheamit poasttas 6.3.1.4 Teáhterulbmilat , lea teáhterdoaibma mánáid ja nuoraid várás , revydoaibma ja amatevrateáhterdoaibma .
Det søkes om støtte til forestillingen " Mátki - Reisen " .	Dás ohcco doarjaga čájálmassii " Mátki-Reisen " .
Sametinget er av den oppfatning at forestillingen retter seg mot ett voksent publikum , samt at de involverte i forestillingen er profesjonelle artister og kunstnere .	Sámediggi lea dan oaivilis ahte dát čájálmas lea heivehuvvon rávisolbmuide iige mánáide , ja oasseváldit čájálmasas leat profešunála artisttat ja dáiddárat .
Av den grunn faller søknaden utenfor de prioriteringene som ligger til grunn i post 6.3.1.4 Teaterformål .	Dán geažil ii leat ohcan poastta 6.3.1.4 Teáhterulbmilat vuoruhemiid siskkobealde .
Søknaden avslås .	Ohcan biehttaluvvo .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
066/08 : Språkmotiveringsstipend-Anne Hedvig Salmi Nordsletta	066/08 : Giellamovttiidahttinstipeanda joatkkaskuvlaohppiide - Anne Hedvig Salmi Nordsletta
Begrunnelse : Sametingets tillskuddstyret innvilget i møte den 02.04.08 språkmotiveringsstipend for videregående opplæring for skoleåret 2007/08 for elever med samisk som førstespråk . Kr 6680 til Anne Hedvig Salmi Nordsletta .	Sámediggi lohpida dákko bokte addit 6 680 ru doarjagiin Anne Hedvig Salmi Nordslettai , Kárášjoga gielda , geillmovttiidahttinstipeandastipeandda joatkaskuvvla dásis skuvllajági 2007/2009 ohppiide geain lea sámegiella vuosttašgiellan .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
067/08 : Skiippagurrafestivalen , Tana kommune- Skiippagurrafestivalen 2008	067/08 : Skiippagurrafestivalen , Deanu Gielda - Skiippagurrafestivalen 2008
Forslag til vedtak Ved tilsagn : Sametingets tilskuddsstyre gir med dette tilsagn om følgende støtte til Skippagurra festivalen , Tana kommune , tilskudd til Skippagurrafestivalen .	46 siidu 58 siiddus Mearrádusárvalus : Doarjjalohpádus : Sámedikki doarjjastivra lohpida dákko bokte addit čuovvovaš doarjaga Skippagurrafestivalai , Deanu gielda .
III IV V VI VII VIII	I II III IV V VI VII
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	Loahppa 50 % máksojuvvo dalle go prošeakta lea čađahuvvon ja duođaštuvvon prošeaktarehketdoalu vuođul . 50 % máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu sádde máksinávžžuhusa maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
068/08 : Riddu Riddu , Kåfjord kommune - Søknad om programstøtte for Riddu Riddu festival 2008	068/08 : Riddu Riđđu Festivála , Gáivuona suohkan - Doarjjaohcan Riddu Riđđu festivála prográmmaoassái 2008
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette Riddu Riđđu Festivála , Kåfjord kommune , tilsagn om følgende støtte til programdelen av Riddu Riđđu festivalen 2008 : I II III IV V VI VII VIII	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra lohpida Riddu Riđđu Festiválii , Gáivuona suohkan , čuovvovaš doarjaga Riddu Riđđu Festivála 2007 prográmmii : I II III IV V VI VII VIII Doarjja gitta 215 000 ruvnno rádjái .
Tilskudd inntil kr 215 000 Tilskuddet er gitt på grunnlag av søknad av 11.01.08 Endring i bruk av tilskuddet må på forhånd være godkjent av Sametinget .	Doarjja lea juolluduvvon ohcama b. 11.01.08 mielde . Jus doarjja galgá earáládje adnojuvvot , galgá Sámediggi ovdagihtii dan dohkkehit .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi dan maŋŋá go doarjjareive lea beaiváduvvon 50% juolludusas máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu ávžžuha maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter Det ytes ikke ytterligere tilskudd til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd Beløpet belastes post 200 Kulturutvikling , aktivitet 20050 Andre tiltak .	Loahppa 50% máksojuvvo dalle go prošeakta lea gárvvistuvvon , golut leat duođaštuvvon ja go prošeaktaraporta lea gárvvistuvvon Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide Dán prošektii ii addojuvvo šat eanet doarjja dahje vejolaš liigegoluide Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat . Ruhta váldojuvvo poasttas 200 Kulturovddideapmi , aktivitehta 20050 Eará doaibmabijut .
I II III IV V VI VII VIII Tilskudd inntil kr 255 000 Tilskuddet er gitt på grunnlag av søknad av 11.01.08 Endring i bruk av tilskuddet må på forhånd være godkjent av Sametinget .	Ann-Mari Thomassen ovddidii čuovvovaš evttohusa : Sámedikki doarjjastivra lohpida Riddu Riđđu Festiválii , Gáivuona suohkan , čuovvovaš doarjaga Riddu Riđđu Festivála 2007 prográmmii : I II III IV V VI VII VIII
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi dan maŋŋá go doarjjareive lea beaiváduvvon 50% juolludusas máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu ávžžuha maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter Det ytes ikke ytterligere tilskudd til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd Beløpet belastes post 200 Kulturutvikling , aktivitet 20050 Andre tiltak .	Loahppa 50% máksojuvvo dalle go prošeakta lea gárvvistuvvon , golut leat duođaštuvvon ja go prošeaktaraporta lea gárvvistuvvon Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide Dán prošektii ii addojuvvo šat eanet doarjja dahje vejolaš liigegoluide Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat . Ruhta váldojuvvo poasttas 200 Kulturovddideapmi , aktivitehta 20050 Eará doaibmabijut .
Vedtak :	Mearrádus :
Som Ann-Mari Thomassens forslag Som Ann-Mari Thomassens forslag mot 2 stemmer	Nu movt Ann-Mari Thomassen evttohus . Mearriduvvon 2 jiena vuostá .
069/08 : Foreningen Tapt Skolegang , Karasjok kommuen - Søknad om organisasjonstilskudd 2008	069/08 : Foreningen Tapt Skolegang , Kárašjoga gielda - Organisašuvdnadoarjjaohcan 2008
Forslag til vedtak Sametingets tilskuddsstyre gir med dette , etter særskilt vurdering , tilsagn om engangsstøtte for 2008 til Foreningen Tapt Skolegang i forbindelse med arbeidet om tapt skolegang : I II III IV V VI	Mearrádusárvalus : Sámedikki doarjjastivra juolluda , maŋŋel erenoamáš árvvoštallama , čuovvovaš doarjaga 2008 ovddas searvái Tapt skolegang , Kárášjoga gielda , dan oktavuođas go bargojuvvo váilevaš oahpahusain : I II III IV V VI
Tilskudd inntil kr 100 000 .	Doarjja 100 000 ruvnno rádjái .
Sametinget tildeler årlig støtte til navngitte organisasjoner over sametingsbudsjett .	Sámediggi juolluda jahkásaččat doarjaga namahuvvon organisašuvnnaide Sámedikki bušeahtas .
Det er ikke avsatte frie midler i Sametingsbudsjett for 2008 som kan nyttes til slike formål .	Sámedikki 2008 bušeahtas ii leat várrejuvvon friddja ruđat maid sáhtášii geavahit dákkár ulbmiliidda .
Tilskuddet er derfor ikke organisasjonsstøtte men som engangsstøtte og begrenset til å gjelde for 2008 .	Doarjja ii leat dan geažil organisašundoarjja , muhto lea doarjja mii oktii addojuovvo ja gustojuvvo 2008 .
Bruken av midlene rapporteres og sendes Sametinget .	Doarjja mákso oktan . Ruhtageavaheami ferte rapporteret Sámediggái .
Det gis ikke ytterligere støtte til Foreningen Tapt Skolegang eller til eventuelle ekstra behov for støtte i 2008 .	Ii šat juolluduvvo eanet doarjja Foreningen Tapt Skolegangii dahje lassi dárbbuide 2008:s .
Beløpet belastes post 200 Kulturutvikling , aktivitet 20050 Andre tiltak .	Ruhta váldo poasttas 200 Kulturovdaneapmi , aktivitehta 20050 Eará doaibmabijut .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt 39	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
070/08 : Filmrapport Nordkapp Videoproduksjon / TV & Foto , Nordkapp kommune Søknad om støtte til videoredigering av turistbasert videofilm	070/08 : Filmrapport Nordkapp Videoproduksjon / TV . & Foto , Davvinjárgga gielda Doarjjaohcan redigeret turisttaide heivehuvvon video
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo .
Begrunnelse : Jfr. Sametingets budsjett for 2008 er målet for tilskuddsordningen Andre kulturtiltak å opprettholde og utvikle aktiviteter innen andre samiske kulturtiltak .	Ákkastallan : Sámedikki 2008 bušeahta mielde lea doaibmaortnega Eará kulturdoaibmabijuid ulbmil bisuhit ja ovddidit eará sámi kulturdoaibmabijuid doaimmaid .
Etter vår vurdering kan vi ikke se at produksjon og redigering av video som er beregnet for turistnæringen kommer inn under dette formålet .	Min árvvoštallama mielde eat oainne ahte ráhkadit ja redigeret video mii lea jurddašuvvon turistaealáhussii , heive dien ulbmila vuollái .
Samtidig vises det til " Overordnede retningslinjer for Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger " , pkt 5 der det kommer fram at søknader om tilskudd må være Sametinget i hende før planlagte tiltak igangsettes .	Geahča maiddái " Bajit njuolggadusat daid doarjagiid várás maid Sámedikkis sáhttá ohcat " 5. čuoggá gos čuožžu ahte doarjjaohcamat galget leat Sámedikkis ovdalgo plánejuvvon doaibmabidju álggahuvvo .
Prosjektet det søkes støtte til er allerede igangsatt , og er dermed ikke støtteberettiget .	Prošeakta masa doarjja ohccojuvvo , lea juo álggahuvvon , ja dan dihte ii leat doarjjavuoigadis .
Sametinget kan på bakgrunn av ovennevnte ikke prioritere søknaden .	Sámediggi ii sáhte bajabeal namuhuvvon ákkáid vuođul vuoruhit ohcama .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
071/08 : Nord-Troms TV SUS .	071/08 : Nord-Troms TV SUS .
, Nordreisa kommune - Søknad om støtte til etablering av TV-kanal	, Ráissa suohkan - doarjjaohcan ásahit TV-kánala
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo .
Begrunnelse : Tiltaket er positivt og man ser behovet for en satsing på en regional TV-kanal .	Ákkastallan : Doaibmabidju lea buorre ja mii oaidnit ahte dárbbašuvvo áŋgiruššat regionála TV-kanálain .
Selv om kanalen vil tilby sendinger til Kautokeino-området , så tilsier ikke dette nødvendigvis at en slik regional TV-kanal faller inn under de målsettingene som Sametinget har for sin mediepolitikk .	Vaikke vel kanála sáhttá fállat sáddagiid Guovdageainnu birrasii , de ii leat iešalddis čielggas ahte dákkár regionála TV-kanála gullá daidda ulbmiliidda mat Sámedikkis leat iežas mediapolitihas .
Samiske medier defineres som medier som er produsert av og for samer , og som har saker og problemstillinger i det samiske samfunnet som mål for sitt journalistiske fokus .	Sámi median adnojuvvojit mediat maid sápmelaččat buvttadit sápmelaččaid várás , ja main leat sámi servodaga áššit ja čuolbmačilgehusat maid sii deattuhit iežaset journalisttalaš barggus .
Målgruppen for bruken av midlene til kulturformål - andre kulturtiltak har samiske kulturorganisasjoner og kulturutøvere som målgruppe .	Kulturulbmila ruhtageavaheami - eará kulturdoaibmabijut - ulbmiljoavku lea sámi kulturorganisašuvnnat ja kulturdoaimmaheaddjit .
TV-kanalen kommer ikke inn under denne målgruppen .	TV-kanála ii gula dán ulbmiljovkui Danne biehttaluvvo ohcan .
Søknaden avslås derfor .	51 siidu 58 siiddus
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
072/08 : Ribe Arild , Lyngen kommune - Søknad om støtte til utbygging av melkerom og teknisk utstyr	072/08 : Ribe Arild , Ivggu suohkan - Doarjjaohcan mielkelanja ja teknihkkalaš rustegiida
Det gis ikke ytterligere støtte til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser .	III Ii addojuvvo šat eanet doarjja dán prošektii dahje vejolaš liigegoluide .
Sametingets tilskuddsstyre viser til at søker tidligere har fått innvilget støtte til utvidelse av driftsbygning i sak DSE 152/05 .	IV Sámedikki doarjjastivra čujuha ahte ohccái ovdal lea juolluduvvon doarjja doaibmavistti viiddideapmái áššis DSE 152/05 .
Støtte til melkerom og ny båsinnredning anses å tilhøre samme byggeprosjekt som tidligere er innvilget støtte og trekkes derfor ut som grunnlag for ny støttetildeling .	Doarjja mielkelatnjii ja ođđa hiŋgaliidda lohkkojuvvo seamma huksenprošektii masa ovdal lea juolluduvvon doarjja ja danne gessojuvvo dat eret vuođđun ođđa doarjjajuolledeamis .
Det innvilges kun støtte til skinnebane og forblander med en støtteandel på 20% av kostnadsoverslaget Beløpet belastes post 300 Næringsutvikling , underpost 30010 Jordbruk i Sametingets budsjett .	Doarjja juolluduvvo dušše stállásii ja fuođarseaguheaddjái ja doarjjaoassi lea 20% gollumeroštusas . V Submi váldojuvvo Sámedikki bušeahta poasttas 300 Ealáhusovddideapmi , vuollepoasttas 30010 Eanandoallu .
Som innstillingen 41 Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
073/08 : SVL-N - Sámiid Valáštallanlihttu , Deatnu / Tana kommune - Søknad om støtte til medlemslag	073/08 : SVL-N - Sámiid Valáštallanlihttu , Deatnu gielda - Doarjjaohcan mielláhttujovkui
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	53 siidu 58 siiddus
Begrunnelse : Sametingets plenum fastsetter hvert år fordeling av driftstilskudd til samisk idrett .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo Ákkastallan : Sámedikki plenum juolluda jahkásaččat doarjaga sámi valáštallamii .
Det vises til at organisasjonen oppnår direktetilskudd over sametingsbudsjett 2008 på kr. 963 000,- i tillegg tildeles organisasjonen støtte til Sametinget ( tippemidler ) fra Kultur- og kirkedepartementet som nyttes til fremme av samisk idrett .	Dát organisašuvdna oažžu sámedikki bušeahta mielde 963 000 ru. , dasa lassin go vel ožžot tippen-ruđaid sámedikki bokte , maid kultur- ja girkodepartemeanta juolluda čalmmustan dihte sámi valaštallama .
For år 2007 var støtten på kr. 500 000,- .	Diibmá lei dát juolludus 500 000 ru. .
Sametingest tilskuddstyre er av den oppfatning at organisasjonen må prioriterer mellom ulike aktiviteter , spesielt rettet mot barn og unge innefor de økonomiske rammer som tildeles .	Ulbmil doarjagiin lea doalahit aktivitehta badjin orgábisašuvnnain Norggas . Sámedikki doarjjastivra lea dan oaivilis ahte organisašuvdna ferte vuoruhit doaimmaidis gaskkas , erenoamážit dat mii guoská mánáide ja nuoraide .
Det gjelder også med tanke på å styrke det interne arbeidet i medlemslagene i forhold til rekruttering , opplæring , anleggsbygging , organisasjonsbygging mv. .	Dát guoská maiddái jurdagii mii nanne miellahttu lágaid barggu rekrutteremis , oahpahusas , ja muđui eará huksemiidda .
Knut Store fremmet følgende forslag : Saken utsettes til tilskuddsstyrets møte 21.-23.05.08 Vedtak :	Knut Store ovddidii čuovvovaš evttohusa : Ášši maŋiduvvo doarjjastivračoahkkimii mii lea 21.23.05.08 Mearrádus :
Som Knut Stores forslag Enstemmig vedtatt	Nu movt Knut Store evttohus .
074/08 : Márkomeannu , Skånland kommune - Søknad om prosjektmidler til Márkomeannu 2008	Ovttajienalaččat mearriduvvon 074/08 : Márkomeannu , Skánit suohkan - Doarjjaocan lágidit Márkomeannu 2008
Tilskudd inntil kr 200 000 Tilskuddet er gitt på grunnlag av søknad av 27.12.07 .	Doarjja gitta 200 000 ruvnno rádjái . Doarjja galgá geavahuvvot honoráraide sámi artisttaide .
Endring i bruk av tilskuddet må på forhånd være godkjent av Sametinget .	Jus doarjja galgá earáládje adnojuvvot , galgá Sámediggi ovdagihtii dan dohkkehit .
Prosjektet skal igangsettes i budsjettåret tilskuddet bevilges og ferdigstilles senest 2 år etter tilskuddsbrevets dato 50 % blir utbetalt etter anmodning fra tilskuddsmottaker etter igangsatt prosjekt .	Prošeakta galgá álggahuvvot dan bušeahttajagis goas doarjja juolluduvvo ja gárvvistuvvot maŋimusat 2 jagi dan maŋŋá go doarjjareive lea beaiváduvvon 50% juolludusas máksojuvvo dalle go doarjjaoažžu ávžžuha maŋŋá go lea álggahan prošeavtta .
De resterende 50 % blir utbetalt når prosjektet er gjennomført , utgiftene dokumentert og prosjektrapport foreligger Det ytes ikke tilskudd til drifts- og investeringsutgifter Det ytes ikke ytterligere tilskudd til foreliggende prosjekt eller til eventuelle kostnadsoverskridelser For øvrig gjelder regelverket fastsatt av Sametinget i sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning , og krav gitt i Sametingets budsjettdokument for 2008 , kapittel 3.2 søkerbaserte tilskudd Beløpet belastes post 200 Kulturutvikling , aktivitet 20050 Andre tiltak .	Loahppa 50% máksojuvvo dalle go prošeakta lea gárvvistuvvon , golut leat duođaštuvvon ja go prošeaktaraporta lea gárvvistuvvon Doarjja ii addojuvvo doaibma- ja investerengoluide Dán prošektii ii addojuvvo šat eanet doarjja dahje vejolaš liigegoluide Muđui gustojit dat njuolggadusat maid Sámediggi lea mearridan áššis 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat , ja dat gáibádusat mat leat mearriduvvon Sámedikki 2008 bušeahttadokumeanttas , kapihttalis 3.2 ohcanvuđot doarjagat . Ruhta váldojuvvo poasttas 200 Kulturovddideapmi , aktivitehta 20050 Eará doaibmabijut .
Som innstillingen Enstemmig vedtatt	Mearrádus : Ovttajienalaččat mearriduvvon
075/08 : Sámi Heargevuoddjin Lihttu , Karasjok kommune - Søknad om driftsstøtte for 2008	075/08 : Sámi Heargevuoddjin Lihttu , Kárášjoga gielda - Doaibmadoarjjaohcan 2008 ovddas
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo .
Begrunnelse : Det er positivt med engasjement i forhold til å videreutvikle reinkappkjøring som samisk idrett .	Ákkastallan : Lea buorre go lea beroštupmi viidáseappot ovddidit heargegilvvuid sámi valáštallamin .
Tilskuddstyret legger til grunn at Sametinget i budsjett 2008 har vedtatt at det skal ikke tas inn nye organisasjoner og institusjoner på sitt budsjett for direkte tilskudd før melding om samiske institusjoner er lagt frem for plenum .	Doarjjastivra bidjá vuođđun ahte Sámediggi lea 2008 bušeahtas mearridan ahte eai galgga bušehttii váldojuvvot mielde ođđa organisašuvnnat ja ásahusat maidda addojuvvo njuolgga doarjja , ovdalgo dieđáhus sámi ásahusaid birra biddjojuvvo ovdan dievasčoahkkimii .
I påvente av dette ytes det ikke tilskudd til drift av Sámi Heargevuodjin Lihttu ( SHL ) over tilskuddsordningen Andre tiltak .	Dan vuorddidettiin ii addojuvvo doarjja Sámi Heargevuodjin Lihtu ( SHL ) doibmii doarjjaortnegis Eará doaibmabijut .
Tilskuddstyret anser det som formålstjenlig at eiere og utøvere av reinkappkjøring organiserer seg i en organisasjon / forbund . . .	Doarjjastivrra mielas lea ulbmillaš ahte eaiggádat ja hergegilvovuoddjit organiserejit iežaset organisašuvdnii / lihttui .
Knut Store fremmet følgende forslag : Saken utsettes til tilskuddsstyrets møte 21.-23.05.08 Vedtak :	Knut Store ovddidii čuovvovaš evttohusa : Ášši maŋiduvvo doarjjastivračoahkkimii mii lea 21.23.05.08 Mearrádus :
Som Knut Stores forslag Enstemmig vedtatt	Nu movt Knut Store evttohus . Ovttajienalaččat mearriduvvon
076/08 : Guovdageainnu Heargevuodjin Searvi , Kautokeino kommune - Søknad om støtte til reinkappkjøringsbane og drift	076/08 : Guovdageainnu Heargevuodjin Searvi , Guovdageainnu suohkan - Doarjjaohcan heargevuodjinbanii ja doibmii
Forslag til vedtak Søknaden avslås .	Mearrádusárvalus : Ohcan biehttaluvvo .
Ut fra en samlet vurdering , med de momenter nevnt foran , finner en ikke å kunne prioritere støtte til foreliggende søknad fra et enkelt lokallag innenfor sportsgrenen .	Ollislaš árvvoštallama vuođul , daiguin ákkaiguin mat leat namuhuvvon dás ovdelis , eat sáhte vuoruhit doarjaga ovttaskas báikkálaš searvvi ohcamii dán valáštallansuorggi siskkobealde .
Knut Store fremmet følgende forslag : Saken utsettes til tilskuddsstyrets møte 21.-23.05.08 Vedtak : Som Knut Stores forslag Enstemmig vedtatt	Knut Store ovddidii čuovvovaš evttohusa : Ášši maŋiduvvo doarjjastivračoahkkimii mii lea 21.23.05.08 Nu movt Knut Store evttohus .
Sign : _________________ / _________________ Møtesekretærer : Skriv inn navn	Vuolláičála : _________________ / _________________ Čoahkkingirjji čálli : Čále nama
Side 45 av 45	58 siidu 58 siiddus
Bispedømmerådene	Vuollásaš ásahusat
Bispedømmerådene utgjør samlet Kirkemøtets medlemmer .	Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš
I hvert av de elleve bispedømmene er det et bispedømmeråd .	Neahttasiidu Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš
Datatilsynet	Bismagodderáđit
Datatilsynet er opprettet for å påse at personopplysningsloven blir fulgt .	Ráđiid lahtuin eanelogu válljejit bismagotti searvegottit . Čuvgehuslágádusa foanda
Formålet med loven er å verne den enkelte mot krenking av personvernet gjennom bruk av personopplysninger .	Čuvgehuslágádusa foanda lea okta riikka stuorámus eanaeaiggádiin ja dat eaiddáduššá earret eará ollu báhpagárdimiid , báhpadáluid , láigoviessosajiid ja stuorra vuovdeviidodagaid .
Nettsiden til Datatilsynet	Neahttasiidu Čuvgehuslágádusa foanda
Departementenes servicesenter ( DSS )	Departemeanttaid bálvalusguovddáš ( DBG )
Departementenes servicesenter har som mål å være et kompetent og effektivt administrativt verktøy for regjeringen og departementene .	Departemeanttaid bálvalusguovddážis lea ulbmil leat gelbbolaš ja bevttolaš hálddahusreaidu ráđđehussii ja departemeanttaide
Nettsiden til Departementenes servicesenter ( DSS ) Det praktisk-teologiske seminar	Dihtorbearráigeahčču gieđahallá dihtorlobiid ja sáhttá vejolaččat mearridit daidda gáibádusaid .
Det praktisk-teologiske seminar skal gi prestekandidater , prester og andre teoretisk og praktisk utdanning på høgskolenivå for tjeneste i Den norske kirke , samt drive forskning og utviklingsarbeid innenfor sine fagområder .	Dihtorbearráigeahčču juohká dieđuid ja rávve áššiin mat gusket persunsuodjaleapmái oppalaččat ja geahččá earenoamáš váraid mat gusket peršunsuodjaleapmái , veahkeha fidnosurggiid ráhkadit iežaset daguide norpmaid ja rávve movt galgá persundieđuid sihkkarastit .
Direktoratet for forvaltning og IKT	Neahttasiidu Dihtorbearráigeahčču
Fylkesmannsembetene	Fylkkamánneámmáhat
Fylkesmannen er statens representant i fylket .	Fylkkamánne lea stáhta ovddasteaddji fylkkas .
Fylkesmannen har viktige styrings- og rettledningsoppgaver overfor kommunene og skal føre tilsyn med den kommunale forvaltningen og den kommunale økonomien , bl.a. etter kommuneloven .	Fylkkamánnes leat dehálaš stivren- ja rávvendoaimmat gielddaid várás , ja dat galgá gozihit gielddaid hálddaseami ja gielddaid ekonomiija , earret eará gieldalága vuođul .
Nettsiden til Fylkesmannsembetene	Neahttasiidu Fylkkamánneámmáhat
Nettsiden til Gáldu - Kompetansesenteret for urfolks rettigheter	Gilvobearráigeahču váldobargun lea bearráigeahččat ahte gilvoláhka čuvvojuvvo .
Internasjonalt reindriftssenter	Neahttasiidu Gilvobearráigeahčču
Kirkerådet	Girkoráđđi
Kirkerådet har som hovedoppgave å være Kirkemøtets forberedende og iverksettende organ .	Girkoráđi váldobargamuš lea doaibmat Girkočoahkkima válmmašteaddji ja čađaheaddji orgánan .
Nettsiden til Kirkerådet	Neahttasiidu Girkoráđđi
Konkurransetilsynet	Hálddahus- ja DGT-direktoráhta
Bedrifter har plikt til å melde fusjoner og oppkjøp til Konkurransetilsynet , og tilsynet kan gripe inn mot oppkjøp og fusjoner som begrenser konkurransen vesentlig .	HDDi galgá maid váikkuhit dasa ahte stáhta organiserejuvvo ja jođihuvvo buori vuogi mielde , ja nu ahte dárbbu mielde čađahuvvo surgiidrasttideaddji oktiiheivehallan ge .
Nettsiden til Konkurransetilsynet	Neahttasiidu Hálddahus- ja DGT-direktoráhta
Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeider	Nidarosa Duopmogirku Ovddeštusbarggut
Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeider ( NDR ) har som hovedmål å bevare , formidle og utvikle Nidaros Domkirke og Erkebispegården som levende kulturminner og kirkelige byggverk .	Nidarosa Duopmogirku Ovddeštusbargguid ( NDO ) ulbmil lea bisuhit , gaskkustit ja ovddidit Nidarosa Duopmogirku ja Árkabismagárdima ealli kulturmuitun ja girkolaš visteráhkadussan .
Nettsiden til Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeider	Neahttasiidu Nidarosa Duopmogirku Ovddeštusbarggut
Opplysningsvesenets fond	Persunsuodjaluslávdegoddi
Opplysningsvesenets fond er en av landets største grunneiere og er blant annet eier av mange prestegårder , presteboliger , festetomter og store skogarealer .	Persunsuodjaluslávdegoddi galgá meannudit váidagiid mearrádusaide maid Dihtorbearráigeahčču lea dahkan persundiehtolága ja muhtun eará lágaid mielde .
Nettsiden til Opplysningsvesenets fond	Neahttasiidu Persunsuodjaluslávdegoddi
Personvernnemnda er klageorgan for vedtak fattet av Datatilsynet .	Neahttasiidu Praktihkalaš-teologalaš seminára Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddáš
Personvernnemnda skal behandle klager på vedtak som Datatilsynet fatter i medhold av personopplysningsloven og enkelte andre lover .	Doaibma galgá maiddái ovddidit gulahallama ja fierpmádathuksema gaskal davviguovlluid boazodoalloálbmogiid .
Nettsiden til Personvernnemnda	Neahttasiidu Riikkaidgaskasaš boazodoalloguovddáš
Statsbygg	Statsbygg
Statsbygg er statens sentrale rådgiver i bygge- og eiendomssaker , byggherre , eiendomsforvalter og eiendomsutvikler .	Statsbygg lea stáhta deháleamos rávvejeaddji huksen- ja opmodatáššiin , huksejeaddji , opmodathálddašeaddji ja opmodatovddideaddji .
Nettsiden til Statsbygg	Neahttasiidu Statsbygg
Underliggende etater	Vuollásaš ásahusat
Finansdepartementet har et ansvar for en rekke underliggende etater og statlige foretak : Skatteetaten , Toll- og avgiftsetaten , Statens innkrevingssentral , Statistisk sentralbyrå , Finanstilsynet , Senter for statlig økonomistyring og Folketrygdfondet .	Ruhtadandepartemeanttas lea ovddasvástádus ollu eará stáhtainstitušuvnnaide ja stáhtalaš foanddaide : Vearrodirektoráhtta , Duollo- ja divatdirektoráhtta , Stáhta gáibidanguovddáš , Statistisk sentralbyrå , Kredihttabearráigeahčču , Álbmotoadjofoanda ja Stáhta ekonomiijastivren Guovddáš .
Til sammen har disse rundt 10 000 ansatte .	Okitibuot leat diein ásahusain birrasii 10 000 bargi .
Norges Bank utøver penge- og valutapolitikken etter retningslinjer som gis av Kongen og regjeringen .	Maiddái Stáhta Olgorit penšunfoandda njuolggadusat , maid Norgga Báŋku hálddaša , leat Ruhtadandepartemeantta ovddasvástádus .
Saker av særlig viktighet skal forelegges Finansdepartementet .	Departemeanta lea váiddainstánsa muhtun mearrádusaide maid vuolit etáhtat dahket .
Norges Bank er dessuten ansvarlig for den operative forvaltningen av Statens pensjonsfond utland etter regler fastsatt av Finansdepartementet . Finansdepartementets rolle overfor de tilknyttede virksomhetene varierer , men felles for alle er at Finansdepartementet trekker opp retningslinjer for virksomhetene basert på det lovverket Stortinget har vedtatt .	Ruhtadandepartemeantta rolla daid iešguđet etáhtain maiguin departemeanttas lea dahkamuš , ii leat seammalágan , muhto oktasaš buot etáhtaide lea ahte lea Ruhtadandepartemeanta mii ráhkada doaimmaide njuolggadusaid , mat leat vuođđuduvvon láhkamearrádusaide maid Stuoradiggi lea dohkkehan , ja juohká jahkásaš bušeahttadoarjagiid Stuoradikki mearrádusaid mielde .
For de underliggende etatene tildeler Finansdepartementet dessuten årlige budsjettmidler i tråd med Stortingets vedtak .	Norgga Báŋku jođiha ruhta- ja valuhtapolitihka daid njuolggadusaid mielde maid Gonagas ja ráđđehus mearridit .
I praksis har de tilknyttede virksomhetene stor handlefrihet i faglige spørsmål , men departementet er klageinstans for visse avgjørelser .	Duollo – ja divatetáhta váldoulbmil lea sihkkarastit ahte duollu ja divvagat mearriduvvojit riekta ja máksojuvvojit rievttes áigái .
Finanstilsynet	Kredihttabearráigeahčču
Finanstilsynet kontrollerer og vurderer om banker , forsikringsselskaper og finansieringsforetak verdipapirforetak , børs og autoriserte markedsplasser , verdipapirregistre , eiendomsmeglere , e-pengeforetak , revisorer og regnskapsførere følger de lover og regler som er vedtatt for finansmarkedet .	Kredihttabearráigeahčču iská ja árvvoštallá čuvvot go báŋkkut , dáhkádusfitnodagat ja árvobáberdoaimmaid ruhtadanfitnodagat , børsa ja autoriserejuvvon márkanbáikkit , árvobáberregistarat , opmodatvuovdit , e-ruhtadoaimmat , revisorat ja rehketdoallit daid lágaid ja njuolggadusaid mat leat mearriduvvon ruhtamárkanii .
Nettsiden til Finanstilsynet	Neahttasiidu Kredihttabearráigeahčču
Folketrygdfondet	Statistihkalaš guovddášbyrå
Folketrygdfondet forvalter Statens pensjonsfond Norge ( SPN ) og Statens obligasjonfond på oppdrag fra Finansdepartementet .	Statistihkalaš guovddášbyrå ( SSB ) ráhkada ja almmuha almmolaš statistihkaid Norggas ja bargá vel dasa lassin ollu dutkanbargguid .
Midlene plasseres i hovedsak i noterte norske verdipapirer etter regler fastsatt av Finansdepartementet .	SSB oktiiheiveha , muohkkada ja ráhkada statistihkaid ja analysaid daid dataid vuođul maid SSB ieš dahje eará ásahusat leat čohkken .
Avkastningen overføres ikke til statskassen , men legges løpende til SPN .	SSB gokčá eanas servodatsurggiid ja lea maid mielde riikkaidgaskasaš statistihkkabargguin .
Nettsiden til Folketrygdfondet	Neahttasiidu Statistihkalaš guovddášbyrå
Senter for statlig økonomistyring	Stáhta ekonomiijastivrenguovddáš
Senter for statlig økonomistyring er et ekspertorgan for økonomistyring i staten som skal bidra til effektiv ressursbruk i staten ved å tilrettelegge for god økonomistyring og ved å levere økonomitjenester .	Stáhta ekonomiijastivrenguovddáš lea ekspeartaorgána stáhta ekonomiijastivremii . Dat galgá láhčit dili buori ekonomiijastivremii ja galgá doaimmahit ekonomiijabálvalusaid nu ahte váikkuha oažžut beaktilis resursageavaheami stáhtas .
Hovedfunksjonene er knyttet til forvaltning av økonomiregelverket i staten , konsernsystemene for statsregnskapet og statens konsernkontoordning , samt å levere økonomitjenester til statlige forvaltningsvirksomheter .	Váldodoaibma lea čadnon stáhta ekonomiijanjuolggadusaid hálddašeapmái , stáhtarehketdoalu konsernsystemaide ja stáhta konsernakontoortnegii . Váldodoaibman lea maid fuolahit ekonomiijabálvalusaid stáhta hálddašandoaimmaide .
Nettsiden til Senter for statlig økonomistyring	Neahttasiidu Stáhta ekonomiijastivrenguovddáš
Skatteetaten	Etáhtta lea Mo i Ranas .
Skatteetaten skriver ut skattekort , forskuddsskatt , kontrollerer selvangivelsene og har ansvar for folkeregisteret .	Bargun dalle lei gáibidit ekonomalaš ráŋggáštusgáibádusaid maid politiijaid ja duopmostuolut ledje cealkán .
Videre fastsetter og kontrollerer etaten folketrygdavgifter og merverdiavgift , krever inn merverdiavgift og en rekke andre avgifter og gebyrer for staten , og fastsetter og krever inn arveavgift .	Lassin dasa ahte beaktileappot oažžut sisa sáhkuid , de lei maid dehálaš sihkkarastit seammalágan meannudeami ja ráŋggáštusa ollašuhttima ja nannet vahága gillájeaddji dili .
Nettsiden til Skatteetaten	Neahttasiidu Stáhta gáibidanguovddáš
Statens innkrevingssentral	Stáhta penšunfoanda - Norga
I tillegg krever SI inn en rekke andre statlige krav som for eksempel misligholdt veiavgift , misligholdt NRK-lisens , misligholdt studielån og nordiske straffekrav .	Stáhta penšunfoanda lea vuolggahuvvon ovdalaš Stáhta petroleumfoanddas ja Álbmotoadjofoanddas , ja danin das ii leat sierra stivra ii ge sierra hálddahus .
SI er også driftssentral for politietatens økonomisystem og har tilrettelagt deler av innkrevingsløsningen til bruk for namsmannsapparatet i Norge .	Stáhta penšunfoanda - Norga ( ovdalaš álbmotoadjofoanda ) biddjojuvvo kapitálaboahtun Álbmotoadjofondii . Vuosteárvu hálddašuvvo dárkilit njuolggadusaid mielde maid departemeanta mearrida .
Nettsiden til Statens innkrevingssentral	Neahttasiidu Stáhta penšunfoanda - Norga
Statens pensjonsfond - Utland	Stáhta penšunfoanda - Olgoriikkat
Statens pensjonsfond ble opprettet som en overbygning over det som tidligere var Statens petroleumsfond og Folketrygdfondet .	Stáhta penšunfoanda lea vuolggahuvvon ovdalaš Stáhta petroleumfoanddas ja Álbmotoadjofoanddas .
Den operative forvaltningen av Statens pensjonsfond - Utland utføres av Norges Bank .	Lea Norgga Báŋku mii beaivválaččat hálddaša Stáhta penšunfoandda – Olgoriikkat .
Inntektene i Pensjonsfondet - Utland er kontantstrømmen fra petroleumsvirksomheten som blir overført fra statsbudsjettet , avkastningen av fondets formue og netto finanstransaksjoner knyttet til petroleumsvirksomheten .	Penšunfoandda – Olgoriikkat dietnasat lea ruhtahivvodat mii boahtá petroleumdoaimmas mii sirdojuvvo stáhtabušeahtas , foandda opmodaga buorrinbohtosat ja netto ruhtasirddašeamit mat leat čadnojuvvon petroleumdoibmii .
Nettsiden til Statens pensjonsfond - Utland	Neahttasiidu Stáhta penšunfoanda - Olgoriikkat
Statistisk sentralbyrå	Vearroetáhtta - Vearrodirektoráhtta
SSB samordner , bearbeider og utarbeider statistikk og analyser basert på data samlet inn av SSB selv eller av andre institusjoner .	Vearrodirektoráhtta goziha ahte vearut ja divvagat mearriduvvojit ja máksojuvvojit rievttes ládje ja ahte riikkas lea ođasmahttojuvvon álbmotregisttar .
Toll- og avgiftsetatens hovedmål er å sikre at toll og avgifter blir riktig fastsatt og betalt inn til riktig tid .	Vearroetáhtta čállá vearrogoarttaid , ovdagihtii vearu ja iská vearrodieđáhusaid , ja lea álbmotregistara ovddasvástideaddji .
Etaten har ansvaret for å hindre at varer blir tatt med ulovlig inn eller ut av Norge og utfører også en rekke kontrolloppgaver ved import og eksport av varer .	Etáhtta mearrida ja dárkkista álbmotoadjodivvaga ja lassiárvodivvaga , gáibida lassiárvodivvaga ja ollu eará divvagiid stáhta ovddas , ja mearrida ja gáibida árbendivvaga .
Nettsiden til Toll- og avgiftsetaten	Neahttasiidu Vearroetáhtta - Vearrodirektoráhtta
Underliggende virksomheter	Bargo- ja čálgoetáhta
Arbeids- og velferdsetaten ( NAV ) Arbeids- og velferdsetaten skal bidra til å skape et inkluderende samfunn , et inkluderende arbeidsliv og et velfungerende arbeidsmarked .	Bargo- ja čálgoetáhta válddii 01.07.2006 badjelasas dan ovddasvástádus ja daid bargamušain mat ovdal ledje Aetat:s , Bargodirektoráhtas , Riikaoadjodoaimmahagas ( ROD ) ja NAV interim:s .
Nettsiden til Arbeids- og velferdsetaten ( NAV )	Neahttasiidu Bargo- ja čálgoetáhta Bargoriekti
Arbeidsretten er en særdomstol som behandler tvister om gyldighet og fortolkning av tariffavtaler og visse tvister om fortolkning av arbeidstvist- og tjenestetvistlovens regler , tvister om brudd på tariffavtaler og om sanksjoner ved slike avtalebrudd .	Bargoriekti lea sierraduopmostuollu mii gieđahallá soahpameahttunvuođaid tariffašiehtadusaid gustoma ja dulkoma oktavuođas ja dihto soahpameahttunvuođaid bargosoahpameahttunvuođa- ja bálvalussoahpameahttunvuođalága njuolggadusaid dulkoma olis , soahpameahttunvuođaid tariffašiehtadusaid rihkkuma hárrái ja sankšuvnnaid hárrái dákkár šiehtadusrihkkumiid oktavuođas .
Arbeidsretten behandler også tvister om erstatningsansvar ved avtalebrudd og ulovlig arbeidsstans .	Bargoriekti gieđahallá maiddái soahpameahttunvuođaid buhtadusovddasvástádusa oktavuođas ja lobihis bargoheaitaga oktavuođas .
Arbeidstilsynet	Bargobearráigeahčču
Arbeidstilsynet fører tilsyn med at bestemmelsene gitt , i og i medhold av arbeidsmiljøloven , blir overholdt .	Bargobearráigeahčču goziha ahte mearrádusat mat leat addojuvvon bargobiraslágas ja dan vuođul , čuvvojuvvojit .
Nettsiden til Arbeidstilsynet	Neahttasiidu Bargobearráigeahčču
Pensjonstrygden for sjømenn	Mearraolbmuid penšuvdnaoadju
Pensjonstrygden for sjømenn omfatter , etter hovedregelen , norske sjømenn og personer med fast bopel i Norge som er arbeidstakere på norskregistrerte skip .	Mearraolbmuid penšuvdnaoadju guoská , váldonjuolggadusa mielde , norgalaš mearraolbmuide ja olbmuide geain lea bistevaš orrunsadji Norggas ja geat barget logahallojuvvon norgalaš fatnasiin .
Nettsiden til Pensjonstrygden for sjømenn	Neahttasiidu Mearraolbmuid penšuvdnaoadju
Petroleumstilsynet	Petroleabearráigeahčču
Petroleumstilsynet ( Ptil ) skal legge premisser for og følge opp at aktørene i petroleumsvirksomheten holder et høyt nivå for helse , miljø , sikkerhet og beredskap og gjennom dette også bidra til å skape størst mulig verdier for samfunnet .	Petroleabearráigeahčču galgá eavttuid bidjat dasa ja fuolahit dan ahte petroleadoaimma oassálastit dollet alla dási dearvvašvuođa , birrasa , sihkkarvuođa ja gearggusvuođa dáfus ja dan bokte maiddái háhkat nu stuorra árvvuid servodahkii go vejolaš .
Nettsiden til Petroleumstilsynet	Neahttasiidu Petroleabearráigeahčču
Riksmeklingsmannen	Riikkasoabaheaddji
Institusjonens oppgave er å mekle i interessetvister mellom partene i arbeidslivet , dvs. tvister om opprettelse eller revisjon av tariffavtaler .	Ásahus galgá geahččalit soabahit bargoeallima beliid go beroštussoahpameahttunvuođat bohciidit , dat mearkkaša geahččalit oaččohit beliid dohkkehit dahje ođasmahttit tariffašiehtadusaid .
Virksomheten ledes av riksmeklingsmannen .	Dán doaimma jođiha riikkasoabaheaddji .
Nettsiden til Riksmeklingsmannen	Neahttasiidu Riikkasoabaheaddji
Statens arbeidsmiljøinstitutt	Stáhta bargobirasinstituhtta
Statens arbeidsmiljøinstitutt ( STAMI ) er et forskningsinstitutt med kompetanse innen medisin , fysiologi , kjemi , biologi , psykologi og andre fag .	Stáhta bargobirasinstituhtta ( STBBI ) lea dutkaninstituhtta mas lea medisiinna , fysiologiija , kemiija , biologiija , psykologiija ja eará fágaid gelbbolašvuohta .
Instituttet retter seg mot alle deler av norsk arbeidsliv .	Instituhtta lea Norgga bargoeallima buot osiid várás .
Nettsiden til Statens Pensjonskasse	Neahttasiidu Stáhta bargobirasinstituhtta
Trygderetten	Oadjoriekti
Trygderetten er et uavhengig ankeorgan for trygdeetatens og arbeidsmarkedsetatens vedtak etter folketrygdloven , og for andre offentlige pensjons- og trygdeordninger .	Oadjoriekti lea bealátkeahtes váiddaorgána oadjoetáhta ja bargomárkanetáhta mearrádusaid váras mat leat dahkkojuvvon álbmotoadjolága vuođul , ja eará almmolaš ealáhat- ja oadjoortnegiid várás .
Nettsiden til Trygderetten	Neahttasiidu Oadjoriekti
Nr. : 10	Nr. : 10
Ungdom inn i landbruket	Nuorat fárrui eanandollui
God rekruttering til landbruket er avgjørende for å kunne øke matproduksjonen og nå andre mål .	Buorre rekrutteren eanandollui lea mearrideaddjin dasa jus galgá sáhttit lasihit biebmobuvttadeami ja joksat eará mihttomeriid .
Regjeringen vil føre en landbrukspolitikk som gir ungdom framtidstro , lyst og muligheter for å satse på å ha yrket sitt i landbruket .	Ráđđehus áigu jođihit eanandoallopolitihka mii addá nuoraide boahtteáiggedoaivaga , dáhtu ja vejolašvuođaid vuoruhit eanandoalu leat iežaset fidnun .
Meld .	St.dieđ. .
St. 9 ( 2011–2012 ) Landbruks- og matpolitikken	9 ( 2011–2012 ) Eanandoallo- ja biebmopolitihkka
Pressekonferansen på Nett-TV om Melding til Stortinget om landbruks- og matpolitikken	Preassakonferánsa Neahtta-TV:s Stuoradikki dieđáhusa eanandoallo- ja biebmopolitihka birra
Se også video med Landbruks- og matminister Lars Peder Brekks kommentarer	Geahča maiddái video Eanandoallo- ja biebmoministtariin Lars Peder Brekk kommentáraiguin
- Bondeyrket gir gode muligheter til å bruke evner og utdanning .	- Boandafidnu addá buriid vejolašvuođaid geavahit návccaid ja oahpu .
Gode kunnskaper , vilje og evne til nyskaping er viktig , ikke minst for å utvikle bygdenæringer basert på bygdas og landbrukets ressurser , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Buorre máhtolašvuohta , dáhttu ja nákca ođđahutkamiidda lea dehálaš , ja earenoamážit go giliealáhusaid galgá ovdánahttit mat leat gili ja eanandoalu resurssaid ala vuođđuduvvon , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
- Bondeyrket er allsidig og krevende , samtidig gir det en fleksibilitet og selvstendighet i hverdagen som mange verdsetter .	- Boandafidnu lea máŋggabealat ja gáibideaddji , seammás dat addá heivehanmuni ja iešheanalašvuođa árgabeaivvis masa ollugat liikojit .
Yrket er en livsstil og et verdivalg .	Fidnu lea eallinvuohki ja árvoválljen .
Det gir nærhet til dyr og natur , og tilhørighet til bygde-Norges kvaliteter , sier Brekk .	Dat addá lagasvuođa elliide ja lundui , ja gullevašvuođa gili-Norgga kvalitehtaide , dadjá Brekk .
- Jeg ønsker å lære av ungdommen , vite mer om hva de legger vekt på i sitt yrkesvalg .	- Mun háliidan nuorain oahppat , diehtit eambbo dan birra maid sii deattuhit go válljejit fitnuid .
Jeg vil derfor etablere et ungdomsråd som kan gi meg en fast dialog med ungdom og unge bønder , sier landbruks- og matminister Lars Peder Brekk .	Danin mun áiggun ásahit nuoraidráđi mii sáhttá addit munnje bissovaš gulahallama nuoraiguin ja nuorra boanddaiguin , dadjá eanandoallo- ja biebmoministtar Lars Peder Brekk .
Regjeringen vil :	Ráđđehus áigu :
Ha inntektsmuligheter , investeringsordninger og velferdsordninger som gjør at ungdom ser ei framtid i landbruket .	Oažžut sisaboahtovejolašvuođaid , investerenortnegiid ja čálgoortnegiid maiguin nuorat oidnet ahte eanadoalus lea boahtteáigi .
Evaluere struktur og innhold i landbruks- og gartnerutdanningen på videregående nivå , kartlegge fagskoletilbudet og samfunnets behov for landbruks- og matfaglig utdanning i fagskolene .	Árvvoštallat eanandoallo- ja gilvvagárddedoallooahpu struktuvrra ja sisdoalu joatkkaskuvlla dásis , kártet fágaskuvlafálaldaga ja servodaga dárbbuid eanandoallo- ja biebmofágalaš ohppui fágaskuvllain .
Tiltak for å stimulere til økt søking til høyere landbruksfaglig utdanning vil bli vurdert .	Doaimmat bohtet árvvoštallojuvvot maiguin movttiidahttá eambbogiid ohcat alit eanandoallofágalaš ohppui .
Føre en politikk som gir kvinner og menn like muligheter til å drive næringsvirksomhet innenfor landbruk og bygdenæringer .	Jođihit politihka mii addá nissonolbmuide ja dievdduide seamma vejolašvuođaid bargat ealáhusdoaimmaiguin eanandoalus ja giliealáhusain .
Virkemiddelsystemet vil bli videreutviklet med sikte på økt likestilling og deltaking fra kvinner i landbruks- og matsektoren .	Gaskaoapmevuogádat viidáset ovdánahttojuvvo dainna áigumušain ahte oažžut eambbo dásseárvvu ja nissoniid searvat eanandoallo- ja biebmosuorgái .
Nr. : 30/2012	Nr. : 30/2012
Ungdomsfiskeordning i 2012	Nuoraid guolástusortnet jagi 2012
Gir ungdom mellom 12 og 25 år adgang til å drive fiske i sommerferien	Addá nuoraide gaskal 12 ja 25 jagi vuoigatvuođa guolástit geasseluomus
- Det er viktig å tilrettelegge for at ungdom langs kysten kan prøve fiskeryrket .	- Lea dehálaš láhčit dilálašvuođaid nu ahte nuorat riddo- ja vuotnaguovlluin besset geahččalit guolástit .
Derfor viderefører jeg i år ungdomsfiskeordningen , av samme omfang som i fjor .	Danne joatkkán dán jagi nuoraid guolástusortnega , seammá lági go diibmá .
Ungdomsfiskeordningen bidrar positivt til rekrutteringen til næringa , sier fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen .	Nuoraid guolástusortnet lea dehálaš guolástusealáhusa rekruterema movttiidahttimis , cealká guolástus- ja riddoministtar Lisbeth Berg-Hansen .
- Regjeringas mål for norsk sjømatnæring er at Norge skal være verdens fremste sjømatnasjon .	- Ráđđehusa ulbmil Norgga mearraborramuša ektui lea ahte Norga galgá máilmmi njunuš mearraborramuš našuvdnan .
Skal vi nå dette målet er vi helt avhengige av at dyktige ungdommer velger yrker som representerer hele bredden i sjømatnæringa , sier fiskeri- og kystministeren .	Juksan dihtii dán ulbmila leat mii sorjavaččat das ahte vitmes nuorat válljejit fidnuid mat ovddastit olles mearraborramušealáhusa , dadjá guolástus- ja riddoministtar .
Ungdomsfiskeordningen som gir ungdom mellom 12 og 25 år adgang til å drive fiske i sommerferien skal iverksettes også i 2012 .	Nuoraid guolástusortnet mii addá nuoraide gaskal 12 ja 25 jagi vuoigatvuođa guolástit geasseluomus joatkašuvvá maiddái jagi 2012 .
Ordningen vil gjelde for hele landet i perioden fra og med 25. juni og til og med 17. august 2012 .	Ortnet gusto miehtá riikka áigodagas geassemánu 25. beaivvi rájes borgemánu 17. beaivvi rádjai .
Avslutningstidspunkt er lik stoppdatoene i det ordinære rognkjeksfisket .	Heaitináigi lea seammá go áhkacincobivddu heaitináigi .
Ordningen gjelder ikke for manntallsførte fiskere . Mer om ordningen	Dát ortnet ii gusto guolásteddjiide geat leat mielde guolástuslogus .
Ungdomsfisket kan drives med stang , håndsnøre , juksamaskin , garn med samlet lengde på inntil 210 meter , liner med inntil 300 angler samt inntil 20 teiner eller ruser .	Eanet ortnega birra Nuoraid guolásteami ortnegis sáhttá geavahit stákku , duorggu , giehtaváđu , gitta 210 mehter guhkkosaš fierpmi , liinna mas lea eanemus 300 vuokka ja oktiibuot 20 dáinni ja mearddi .
Redskapsbegrensningene gjelder pr. fartøy .	Bivdosiid ráddjemat gustojit ovtta fatnasii .
Ved ungdomsfiske i regi av en kommune – hvor flere ungdommer fisker med samme fartøy – kan Fiskeridirektoratets regionkontor gi unntak fra redskapsbegrensingen pr. fartøy , men ikke pr. person .	Jos nuorat bivdet gieldda namas – gos nuorat bivdet seammá fatnasis – sáhttá Guolástusdirektoráhta guovllukantuvra spiehkastit bivdosiid ráddjemis go guoská fatnasiid , muhto ii olbmo ektui .
For fiske etter rognkjeks i denne ordningen gjelder det en begrensning på 600 kg utilvirket rognkjeksrogn pr. person og pr. fartøy .	Áhkacincobivdui lea mearriduvvon bivdorádji nu ahte juohke olmmoš oažžu bivdit 600 kilo buvttatkeahtes áhkacinccu .
Rognkjeksfisket foregår på grunt vann langs fjæra , og med en redskapsbegrensning på inntil 210 meter garn er det satt vilkår om at fartøyet må være mindre enn 6 meter .	Áhkacincu galgá bivdojuvvot coahkásis lahka gátti ja firpmiin mii ii leat guhkit go 210 mehtera ja fanas ii galgga guhkit go 6 mehtera .
Dette for å sikre at ordningen kommer målgruppen til gode .	Dát lea mearriduvvon sihkkarastit ahte ortnet boahtá ávkin ulbmiljovkui .
I sommerfisket etter andre fiskeslag er det ikke en slik begrensning mht. fartøystørrelse .	Njuolggadusat mat gusket fanassturrodahkii eai gusto eará guollešlájaide geassebivddus .
Det er tillatt å benytte merkeregistrerte fiskefartøy i denne ordningen , men det er en forutsetning at redskapsbegrensningen overholdes .	Dat lea lobálaš geavahit mearkaregistrerejuvvon bivdofatnasiid dán ortnegis , muhto dainna eavttuin ahte bivdosiid ráddjemat doahttaluvvojit .
Derfor kan ikke merkeregistrerte fartøy nyttes til ordinær drift eller ha redskap i sjøen utover nevnte redskapsbegrensning i den perioden fartøyet nyttes i ungdomsfiskeordningen , dvs. i perioden fra fartøyet første gang benyttes i ungdomsfiskeordningen til siste fangst er levert .	Danne eai sáhte mearkaregistrerejuvvon fatnasat geavahuvvot dábálaš bivddus dahje bidjat bivdosiid merrii eanet go lea lohpi dan áiggi go fanas geavahuvvo nuoraid guolástusortnega oktavuođas , mii mearkkaša dan rájes go fanas vuosttas gearddi geavahuvvo nuoraid guolástusortnega oktavuođas gitta maŋimuš sálaš lea buktojuvvon .
Ungdom under 12 år kan av sikkerhetsmessige årsaker ikke delta i ordningen .	Nuorat vuollel 12 jagi eai sáhte oassálastit dán ortnegis sihkkarvuođa sivaid geažil .
Interesserte ungdommer kan henvende seg til Fiskeridirektoratets lokalkontor for nærmere orientering og registrering .	Berošteaddji nuorat sáhttet váldit oktavuođa Guolástusdirektoráhta báikkálaš kantuvrrain mii registrere ja addá eanet dieđuid .
Urfolk og minoriteter	Álgoálbmogat ja unnitlogut
Til grunn for samepolitikken ligger at staten Norge opprinnelig er etablert på territoriet til to folk , samer og nordmenn , og at begge folkene har den samme rett og det samme krav på å kunne utvikle sin kultur og sitt språk .	Sámepolitihka vuođđun lea dat ahte Norgga stáhta lea vuođđuduvvon guovtti álbmoga , sámiid ja dážaid , eanaguovllu ala , ja ahte guktuid álbmogiin lea seamma vuoigatvuohta ja gáibidanriekti beassat ovddidit iežaset kultuvrra ja giela .
Jøder , kvener , rom , romani og skogfinner har status som nasjonale minoriteter .	Juvddálaččat , kvenat , romaálbmot , romániálbmot ja meahccesuopmelaččat leat dohkkehuvvon nationála unnitlohkun .
Regjeringen vil sikre minoritetenes grunnlag for egen kultur .	Ráđđehus áigu sihkkarastit unnitloguide vuođu vai dat sáhttet ovddidit iežaset kultuvrra .
Det er Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet som har ansvaret for regjeringens same- og minoritetspolitikk .	Bargo- ja searvadahttindepatemeanttas dat lea ovddasvástádus ráđđehusa sáme- ja unnitlohkopolitihkas .
På denne siden finner du informasjon og dokumenter som berører urfolk og minoriteter på et overordnet nivå .	Dán siiddus gávnnat dieđuid ja dokumeanttaid mat gusket álgoálbmogiidda ja unnitloguide bajimus dásis .
Du kan utforske temaet nærmere i menyen til høyre .	Sáhtát guorahallat fáttá dárkileappot fálus mii lea olgeš bealde .
Abonner på e-postvarsling	Diŋgo e-poastadieđiheami
Regjeringen styrker satsingen på samiske språk	Ráđđehus nanne sámi gielaid áŋgiruššama
[ Pressemelding , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 05.10.2010 ]
Bevilgningen til samiske formål vil i 2011 utgjøre om lag 829 millioner kroner , en økning på 27 millioner kroner fra 2010 .	Juolludeamit sámi ulbmiliidda dagaha 2011:s sullii 829 miljovnna ruvnno , mii mearkkaša 27 miljovnna ruvnno lassáneami 2010 rájes .
Sametinget vil i 2011 forvalte om lag 360 millioner kroner , en økning på 13 millioner kroner .	2011 rájes Sámediggi hálddaša sullii 360 miljovnna ruvnno , oktiibuot 13 miljovnna ruvnno lassáneapmi .
Ny rapport om det samiske samfunnet	Ođđa raporta sámi servodaga birra
[ Nyhet , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , 01.10.2010 ]	[ Ođas , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 01.10.2010 ]
Samiske medier har hatt en positiv utvikling siden årtusenskiftet .	Sámi mediain lea leamašan positiiva ovdáneapmi duhátjahkemolsuma rájes .
Spesielt TV-sendinger har stor appell , og bruken av samiske internettmedier er i framgang .	Earenoamážiid TV-sáddagat leat geasuhan , ja sámi interneahttamediat geavahuvvojit dávjjibut .
Det har imidlertid vært en nedgang i opplaget til de samiskspråklige avisene .	Dattetge lea sámegielat áviissaid deaddilanlohku njiedjan .
Det viser rapporten Samiske tall forteller – 3 , som ble lagt fram av faglig analysegruppe for samisk statistikk i dag .	Dat ovdanboahtá raporttas Sámi logut muitalit – 3 , man sámi statistihka fágalaš lađastanjoavku odne almmuhii .
Samiske tall forteller 3	Sámi logut muitalit 3
Kommentert samisk statistikk 2010	Čielggaduvvon sámi statistihkka 2010
[ Rapport , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , 01.10.2010 ]	[ Raporta , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 01.10.2010 ]
Kommentert samisk statistikk 2010	Čielggaduvvon sámi statistihkka 2010
God dialog mellom Regjeringen og Sametinget	Buorre gulahallan gaskal Ráđđehusa ja Sámedikki
[ Tale , / artikkel Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , 17.08.2010 ]	[ Sárdni , / artihkal Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 17.08.2010 ]
Den systematiske dialogen mellom staten og Sametinget er verdifull for begge parter og fører til gode løsninger .	Vuogádatlaš gulahallan stáhta ja Sámedikki gaskkas lea ávkkálaš goappaš beliide ja vuolggaha buori čovdosiid .
I det store flertallet saker oppnås enighet , skriver fornyings- administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud i Nordlys 05.08.2010 .	Eanas áššiin olahat ovttamielalašvuođa , čállá ođasmahttin- hálddahus- ja girkoministtar Rigmor Aasrud Nordlysas 05.08.2010 .
Tale til nye samiske veivisere	Sárdnon ođđa sámi ofelaččaid
[ Tale , / artikkel Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , 26.07.2010 ]	[ Sárdni , / artihkal Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 26.07.2010 ]
Tale fra statssekretær Raimo Valle til de nye samiske veiviserne , under Riddu Riđđu - festivalen 24.07.2010 .	Stáhtačálli Raimo Valle lea almmuhan ođđa sámi ofelaččaid 24.07.2010 . Sárdnon Riddu Riđđu Davvi Álbmogiid beaivve
[ Tale , / artikkel Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , 26.07.2010 ]	[ Sárdni , / artihkal Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 26.07.2010 ]
Tale fra statssekretær Raimo Valle under Nordlige folk - dagen på Riddu Riđđu-festivalen 24. juli 2010 .	Stáhtačálli Raimo Valle lea sávvan vepselaččaide bures boahtima Riddu Riđđu Davvi Álbmogiid beaivi 24.07.2010 .
Vepserne er årets gjestefolk på festivalen .	Vepselaččat leat dán jagi guosseálbmot .
Nytt styre i Internasjonalt reindriftssenter	Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága-ja gaskkustanguovddáža ođđa stivra
[ Nyhet , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , 21.07.2010 ]	[ Ođas , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 21.07.2010 ]
Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet har i samråd med Verdensforbundet for reindriftsfolk oppnevnt nye medlemmer til styret for Internasjonalt reindriftssenter i Kautokeino .	Ođasmahttin- , hálddahus – ja girkodepartemeanta ovttasráđiid Boazoolbmuid máilmmilihtuin lea nammadan ođđa miellahtuid Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága-ja gaskkustanguovddáža stivrii Guovdageainnus .
Gollegiella – Nordisk samisk språkpris deles ut for fjerde gang	Gollegiella – Davviriikkalaš sámegiela bálkkašupmi juhkkojuvvo njealját gearddi čakčat 2010
[ Nyhet , Fornyings- , administrasjons- og kirkedepartementet , 16.07.2010 ]	[ Ođas , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 16.07.2010 ]
Nordisk samisk språkpris ” Gollegiella ” deles ut for fjerde gang høsten 2010 .	Davviriikkalaš sámegiela bálkkašupmi juhkkojuvvo njealját gearddi čakčat 2010 .
Alle er nå velkomne til å foreslå kandidater for språkprisen 2010 .	Buohkat bovdejuvvojit árvalit evttohasaid jagi 2010 giellabálkkašupmái .
Flere dokumenter om temaet	Eanet dokumeanttat fáttá birra
Nyhet , 12.03.2009	Ođas , 13.03.2009
Urfolkstiltak i nordområdesatsingen	Álgoálbmotdoaibmabijut davviguovlluáŋgiruššamis
Etablering av grenseoverskridende kunnskapsprogram og et eget urfolksprogram for kulturbasert næringsutvikling er blant tiltakene i regjeringens nordområdesatsing .	Rádjerasttideaddji máhttoprográmma ásaheapmi ja sierra álgoálbmotprográmma ásaheapmi kulturvuđot ealáhusovddideami várás gullet ráđđehusa davviguovlluáŋgiruššama doaibmabijuide .
– Regjeringens nordområdepolitikk skal bidra til å trygge urfolkenes språk , kultur , næringer og samfunnsliv sier statsråd Dag Terje Andersen .	– Ráđđehusa davviguovlopolitihkka galgá leat mielde suddjemin álgoálbmogiid giela , kultuvrra , ealáhusaid ja servodateallima dadjá stáhtaráđđi Dag Terje Andersen .
Regjeringen la i dag fram ” Nye byggesteiner i nord .	Ráđđehus bijai odne ovdan strategiija maid lea gohčodan ” Ođđa huksenávdnasat davvin .
Neste trinn i Regjeringens nordområdestrategi ” .	Ráđđehusa boahtte ceahkki davviguovlluáŋgiruššamis ” .
Sikring av urfolks kultur og livsgrunnlag er et av sju satsingsområder i strategien .	Álgoálbmogiid kultuvrra ja eallivuođu suddjen lea okta dain čieža áŋgiruššansuorggis mat gullet strategiijii .
Blant tiltakene på urfolksområdet er :	Álgoálbmotsuorggi doaibmabijut leat earret eará :
Etablering av et grenseoverskridende kunnskapsprogram for dokumentasjon av samisk tradisjonskunnskap i et nordområdeperspektiv .	Ásahit rádjerasttideaddji máhttoprográmma man vuođul duođaštit sámi árbedieđu davviguovlluperspektiivvas .
Etablering av et urfolksprogram for kulturbasert næringsutvikling	Ásahit álgoálbmotprográmma kulturvuđot ealáhusovddideami várás .
Utvikling av etiske retningslinjer i forhold til urfolk ved økonomisk virksomhet i nordområdene .	Ovddidit etihkalaš njuolggadusaid álgoálbmogiid ektui ekonomalaš doaimma oktavuođas davviguovllluin .
Utvikling av digital infrastruktur for urfolksspråk	Ovddidit digitála vuođđostruktuvrra álgoálbmotgielaid várás .
Kapasitets- og kompetanseoppbyggingved institusjoner som driver med samisk forskning , utdanning og kunnskaps- , nærings- og kulturutvikling i nordområdene .	Kapasitáhta- ja gelbbolašvuođabajideapmi dain ásahusain mat doaimmahit sámi dutkama , oahpaheami ja máhtto- , ealáhus- ja kulturovddideami davviguovlluin .
– Livsgrunnlag binder folkene i nordområdene sammen på tvers av landegrenser .	- Eallinvuođđu čadná oktii davviguovlluid álbmogiid badjel riikkarájiid .
Urfolks unike erfaringer og kunnskap må bevares og videreutvikles , også for å møte framtidas utfordringer .	Álgoálbmogiid erenoamáš vásáhusaid ja máhtu ferte seailluhit ja viidásetovddidit , maiddái danne vai sáhttit dustet boahttevaš hástalusaid .
I satsingen framover vil regjeringen legge til rette for at urfolk selv har vilkår for å delta i prosessene og kan nyttiggjøre seg de muligheter framtidig utvikling i nord kan gi , sier statsråden .	Boahtteáiggi áŋgiruššamis áigu ráđđehus láhčit dilálašvuođaid dasa ahte álgoálbmogat ieža galget beassat oassálastit proseassaide ja ávkkástallat daid vejolašvuođaiguin maid boahtteáiggi ovddideapmi davvin sáhttá addit , dadjá stáhtaráđđi .
Sámegillii In English	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Sara Tornensis Bongo , Elmine Valkeapää , Ole Larsen Gaino :	Sara Tornensis Bongo , Elmine Valkeapää ja Ole Larsen Gaino :
Tre liv med tapt skolegang	Golbma eallima masson oahpuin
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundii
Tre av de mest aktive i foreninga USKAV i Kautokeino forteller her om hva slags skolegang de fikk og hvordan de har klart seg i livet med denne .	Golmmas sis geat leat bargan doaimmalaččamusat oahppováillagiid searvvis Guovdageainnus ( USKAV ) muitalit dás makkár skuvlavázzima sii leat ožžon ja mo sii leat birgen eallimis dáinna .
Alle er de oppvokste i Guovdageaidnu / Kautokeino kommune , i små grender mellom to og fem mil fra kommunesenteret .	Buohkat sis leat bajásšaddan Guovdageainnu suohkanis , doaresbealbáikkiin , gaskal guokte ja vihtta miilla márkanis eret .
Nå bor de alle tre på kirkestedet , og i barndomsgrendene deres bor det knapt noen lenger .	Dál buot golmmas orrot márkanis , ja sin mánnávuođa gilážiin ii oro šat báljo oktage .
Sara Tornensis Bongo : - Det var bare å dra hjem igjen	Sara Tornensis Bongo : - Ii lean go mannat ruoktot fas
Sara Tornensis Bongo ( Sárggon Sara ) er født i 1935 , og vokste opp i Galaniitu , knappe to mil oppover Guovdageaineatnu ( Kautokeinoelva ) fra kirkestedet .	Sara Tornensis Bongo ( Sárgon Sárá ) lea riegádan 1935:s , ja šattai bajás Gálaniittus , measta guokte miilla eatnoráigge bajás Guovdageainnu márkanis .
- Far min var fastboende , mor fra reindriftsfamilie .	- Mu áhčči lei dálon , eadni fas boazodoallobearrašis .
I tillegg til samisk kunne både far og mor finsk .	Sámegiela lassin sihke áhčči ja eadni máhtiiga suomagiela .
Far kunne også norsk , men mor kunne ikke .	Áhčči han máhtii maiddái dárogiela , muhto eadni ii máhttán .
Vi hadde både kyr , sauer og rein .	Mis ledje sihke gusat , sávzzat ja bohccot .
Slik var det på mange gårder i den tida .	Nu han lei máŋgga dálus dan áigge .
Men det er ikke lenger mulig i dag , etter at myndighetene røva fra oss arven vår , reinmerkene .	Dál dat ii livčče šat vejolaš , go eiseválddit leat rievidan mis min árbbi , boazomearkkaid .
I barndommen var jeg med på all slags arbeid med høyslått , husdyr , fiske og rypefangst .	Ledjen mánnávuođas mielde buotlágan bargguin - lájuin , omiiguin , guollebivddus ja rievssatbivddus .
Som 7-åring begynte jeg å melke kyr .	7-jahkásažžan bohčigohten gusaid .
Jeg husker ennå at kua sparka og velta melkespannet .	Muittán ain go gussa čievččastii ja mielkeskállu gopmánii .
Jeg skulle ha begynt på skolen høsten 1942 .	Livččen galgan álgit skuvlii čakčat 1942 .
Da far frakta meg til internatet , var det så fullt av tyske soldater at det var bare å snu og dra hjem igjen .	Go áhčči doalvvui mu internáhttii , de dat lei nu dievva duiskka soalddáhiiguin ahte ii lean go mannat ruoktot fas .
Derfor fikk jeg ingen skolegang før etter evakueringa .	Dan maŋŋil in ožžon makkárge skuvlla ovdal go maŋŋil evakuerema .
Under evakueringa flykta vi med kjørerein over til Sverige .	Eváhkoáiggi báhtareimmet herggiiguin Ruŧŧii .
Tyskerne var etter oss .	Duiskalaččat ledje min maŋis .
Vi så dem da vi var på grensa , men de fulgte ikke etter oss over grensa .	Oinniimet sin go leimmet rájá nalde , muhto eai čuvvon min rájá rastá .
I Gárasavvon ( Karesuando ) måtte vi sette igjen kjørereinen , og svenske myndigheter sendte oss til Jokkmokk-distriktet .	Gárasavvonii fertiimet guođđit herggiid ja Ruoŧa eiseválddit sáddejedje min Johkamohki guvlui .
Der var vi fram til 1946 , på et sted som het Vaimak .	Doppe leimmet 1946 rádjái , Vaimak-nammasaš báikkis .
Der bodde vi 6-7 familier i ei brakke .	Oruimet 6-7 bearraša ovtta bráhkas .
Jeg fikk ingen skole i Sverige .	In ožžon vázzit makkárge skuvlla Ruoŧas .
Først da vi kom hjem til Kautokeino begynte jeg på skolen , i 1946 .	Easka go bođiimet ruoktot Guovdageidnui álgen skuvlii , 1946:s .
Men der lærte jeg nesten ingen ting , siden alt var på norsk .	Muhto das in oahppan báljo maidege go visot lei dárogillii .
Rett nok var det noen lærere som kunne samisk , men hva hjalp det når de ikke hadde lov å undervise på samisk .	Gal muhtimat oahpaheddjiin máhtte sámegiela , muhto maid bat dat ábuhii go ii lean lohpi oahpahit sámegillii .
Skolen var 6 uker om høsten og 6 uker om våren .	Skuvla lei 6 vahkku čakčat ja 6 vahkku giđđat .
På internatet var det bare norsktalende betjening .	Internáhtas ledje dušše dárogielat bargit .
Ungene gråt sjølsagt og lengta hjem .	Mánát dieđusge čirro ja áibbašedje ruoktot .
Etter folkeskolen var jeg 9 uker på framhaldskole , men der lærte jeg ingenting .	Maŋŋil vuođđoskuvlla vázzen 9 vahkku joatkkaskuvlla ( framhaldskole ) , muhto in oahppan in maidege .
Jeg forsto ikke hva læreren sa .	In ipmirdan maid oahpaheaddji humai .
Jeg pleide å være så redd for han at mange år seinere blei jeg redd når jeg så han i bygda .	Lávejin sus nu issorasat ballat , ahte máŋga jagi maŋŋil ballen go oidnen su márkanis .
Det jeg kan av norsk har jeg lært meg seinere .	Dan mađe maid dál máhtán dárogiela lean oahppan maŋŋil .
Jeg lærte mye i Bidjovagge gruver , der jeg arbeida i seks år som vasker og som kokk .	Ohppen go bargen Biedjovákki ruvkkis , gos bargen guhtta jagi bassin ja goahkkan .
Seinere jobba jeg tre år på turisthotellet , jeg har arbeida på reinslakteriet og vaska på internatet .	Maŋŋil lean bargan Turistahoteallas golbma jagi , njuovahagas ja bassan internáhtas .
Jeg var 42 år da jeg tok førerkortet .	Ledjen 42 jahkásaš go válden vuodjinkoartta .
Det var datter til søstra mi som hjalp meg .	Lei mu oappá nieida gii veahkehii mu .
Ho var da ikke mer enn 12-13 år , men ho leste med meg og oversatte fra boka i to år før jeg var klar til å ta førerprøva .	Son ii lean go moaddenuppelot jagi dalle , muhto son logai muinna ja jorgalii munnje guokte jagi ovdal go bessen váldit geahččaleami .
Da gikk det bra .	Dalle han manai bures .
Førerkortet tok jeg på Finnsnes i Troms , og der fikk jeg lov å ha med tolk på prøva .	Válden vuodjinkoartta Finnsnesas Romssas , ja doppe bessen váldit dulkka mielde geahččaleapmái .
Sjøl om jeg klarer meg i Kautokeino , er det ofte problemer fordi jeg ikke kan bedre norsk .	Vaikko birgen gal Guovdageainnus , de lea váttis go in máhte buorebut dárogiela .
Så skjemmes jeg fordi jeg ikke kan , og derfor tør jeg ikke dra noe sted , det må alltid være noen med som kan tolke .	Heahpanan go in máhte , ja danin in duostta gosage vuolgit , mus ferte álo leat olmmoš mielde gii sáhttá dulkot .
Det ville vært artig å kunne dra til varme land og bo på hotell , men der strekker heller ikke den lille trygda mi til .	Livččii gal somá fitnat doppe liegga riikkain ja hoteallas orrut , muhto dohko ii olle mu smávva oadjoruđain .
Elmine Valkeapää : - Livet har ikke vært noen dans på roser	Elmine Valkeapää : - Eallin ii leamaš " dánsa ruvssuid alde "
Elmine Valkeapää ( Rijat Jovnna Elmiina ) er født i 1934 .	Elmine Valkeapää ( Rijat Jovnna Elmiina ) lea riegádan 1934:s .
Foreldrene var reindriftssamer , og familien bodde om vinteren i Goahteluoppal ( 5 mil sørvest for Kautokeino ) og om sommeren i Biertavárri ( Kåfjord i Troms ) .	Su váhnemat ledje boazosápmelaččat , ja bearaš orui dálvet Goahteluobbalis ( 5 miilla lulleoarjja bealde Guovdageainnu ) ja geasset Biertaváris ( Gáivuonas , Romssas ) .
- Mor kunne ikke et ord norsk .	- Eadni ii máhttán sánige dárogiela .
Far brukte derimot å snakke norsk når det trengtest , men da vi ungene vokste til , brukte vi å le når vi hørte fars norsk .	Áhčči han lávii dárostit go lei dárbu , muhto go mii mánát stuoruimet de boagusteimmet go gulaimet áhči dárogiela .
Men han klarte seg på et vis med den .	Muhto son gal muhtin láhkái birgii dainna .
Andre reindriftssameunger lærte seg norsk om sommeren når de var på kysten , men i barndommen min var det så mange samisktalende i Biertavárri , at vi hørte ikke så mye norsk der heller .	Eará boazosápmelašmánát leat oahppan dárogiela geasset go leat leamaš rittus , muhto mu mánnávuođaáiggi ledje nu ollu sámegielat olbmot doppe Biertaváris maid , ahte eat gullan nu ollu dárogiela doppe ge .
Fra Skárfvággi reinbeitedistrikt under krigen .	Skárfvággi orohat soađi áigge .
Bildet er tatt ved Somajávri 1942 eller 43 .	Govva lea váldon Somajávrris 1942:s dahje 43:s .
Elmine Válkeapää er den lille jenta som sitter på fanget til en slektning .	Elmine Valkeapää unna nieiddážin čohkkáme muhtin fuolkki askkis .
( Bildet er lånt av Elmine Valkeapää )	( Gova lea Elmine Valkeapää luoikan )
Da jeg skulle begynne på skolen , skulle tyskerne ta far min , fordi han hadde kjøpt en sykkel i Sverige og solgt den i Norge .	Go mun galgen álgit skuvlii , de áigo duiskalaččat váldit mu áhči gitta , go son lei oastán sihkkela Ruoŧas ja vuovdán dan norgalaččaide .
Vi dro da med reinflokken over til svensk side .	Mii de vulggiimet ealuin Ruoŧa beallái .
Vi måtte ta bjellene av reinen og binde igjen snuta på hundene så de ikke skulle høres .	Fertiimet váldit bielluid eret bohccuin ja čatnat beatnagiid njálmmiid gitta vai eai beassan ciellat .
Der var det sommerskole i lavvo .	Doppe han lei geasseskuvla lávus .
Vi ungene som kom fra Norge fikk ikke noen innkalling til skolen , men tredje året da dro jeg sjøl dit .	Mii mánát geat bođiimet Norgga bealde eat ožžon gohččuma skuvlii , muhto goalmmát jagi de vulgen ieš .
Jeg satt der taus et par dager før de oppdaga meg .	Čohkkájin doppe jávoheamit moadde beaivvi ovdal go oba fuomášedje ge mu .
Tredje dagen fikk jeg penn og papir .	Goalmmát beaivvi de ožžon peanna ja báhpára .
Undervisninga var på svensk , som jeg i starten ikke forsto et ord av .	Oahpaheapmi lei ruoŧagillii , mas álggos in ipmirdan maidege .
Det eneste jeg husker er at vi måtte si : " Snälla fröken , kvassa pennan ! "	Áidna maid muittán lea ahte fertiimet dadjat : " Snälla fröken , kvassa pennan ! "
Vi kom tilbake til Norge våren 1946 .	Bođiimet ruovttoluotta Norgii 1946 giđa .
Jeg husker at det var John Juuso som lærte meg bokstavene .	Veahá ledjen oahppan lohkat , muittán John Juuso rohkki dat oahpahii mu .
Vi begynte med ei margarinkasse som sto i gammen vår .	Álggiime margariidnakássain mii mis lei goađis .
Først i 1947 begynte jeg på skolen .	1947 álgen vuohččan skuvlii .
Jeg blei plassert i 3. klasse , sjøl om jeg ikke hadde lært det jeg skulle ha gjort i 1. og 2. klasse .	Álgen 3. klássii , vaikko in lean oahppan dan maid galggašin 1. ja 2. klássas .
Av undervisninga på norsk forsto jeg ikke stort .	Dárogiel oahpahusas in ipmirdan olu .
Vi bodde i internatbrakka .	Oruimet internáhttabráhkas .
Der bodde jentene på den ene sida av gangen og guttene på den andre .	Doppe orro nieiddat nuppi bealde feaskáris ja bártnit fas nuppi bealde .
Det var køyesenger med to jenter i hver seng .	Ledje geardeseaŋggat ja guokte nieidda guđege seaŋggas .
Husmora og tjenestejentene var norsktalende , ingen av dem kunne skikkelig samisk .	Dálueamit ja biiggát ledje dárogielagat , ii oktage máhttán albmaláhkái sámegiela .
Ungene hadde mye arbeid på internatet .	Mánáin lei ollu bargu internáhtas .
Vi måtte vaske opp , smøre brødskiver , hente ved og melk .	Fertiimet bassat lihtiid , njuvdit láibevajahasaid , viežžat muoraid ja mielkki .
Jeg husker vi fikk gammel sjøfisk til middag .	Muittán internáhtas oaččuimet boares mearraguliid .
Den var frakta opp fra kysten om høsten , og på våren var den helt skjemt .	Dat lei fievrriduvvon čakčat mearragáttis ja giđđat dat lei áibbas goston .
Den var rett og slett ikke spisendes , og vi klarte heller ikke å spise den .	Dat ii lean borahahtti ja mii eat oba nagodan borrat ge dan .
Noen ganger dro vi i stedet til slektninger ute i bygda og fikk oss mat der .	Baicce manaimet fulkkiid lusa márkanis ja boraimet doppe .
På vitnemålet hadde jeg to S-er ( beste karakter , " Særdeles godt " ) .	Duođaštusas mus ledje guokte S:a ( S lei buoremus árvosátni ; " Særdeles godt " ) .
Det var i kristendom og oppførsel .	Dat lei risttalašvuođas ja meannudeamis .
Grunnen til at jeg fikk S i kristendom var at i det faget var undervisninga på samisk .	Sivva dasa ahte ožžon S:a risttalašvuođas lei ahte dán fágas lei oahpahus sámegillii .
Ellers var det ikke lov å snakke samisk .	Muđui ii lean lohpi sámástit .
En annen grunn til at jeg gjorde det så bra i kristendom , var at far hadde fortalt meg mange historier fra Bibelen .	Nubbi sivva dasa ahte birgejin nu bures risttalašvuođas lei ahte áhčči lei muitalan munnje nu ollu muitalusaid Biibalis .
Og jeg huska hva far hadde fortalt og gjenfortalte det på skolen .	Ja mun muiten maid áhčči lei muitalan ja sáhtten muitalit dan fas skuvllas .
Til sammen fikk jeg 52 uker folkeskole .	Oktiibuot vázzen 52 vahkku vuođđoskuvlla .
Det er mange som har fått ennå mindre .	Leat máŋggas geat leat vázzán vel unnit .
I 1954-55 gikk jeg på Den samiske folkehøgskolen i Kárášjohka , men jeg må si at jeg lærte ikke så mye der heller .	1954-55 vázzen Sámi álbmotallaskuvlla Kárášjogas , muhto ferten dadjat ahte in oahppan nu ollu doppe ge .
Etter at jeg gikk ut av skolen arbeida jeg først i reindrifta sammen med far .	Skuvlavázzima maŋŋil bargen álggos boazodoalus ovttas áhčiin .
På 60- og 70-tallet demte de opp Guolášjávri , der som vi hadde sommerbeite .	1960- ja 70-loguin huksejuvvui buođđu Guolášjávrái , dohko gos min siiddas lei geasseorohat .
Troms kraftforsyning måtte da betale erstatning til reineierne , men vi som hadde liten utdanning klarte ikke å forsvare interessene våre .	Troms kraftforsyning fertii dalle máksit buhtadusa boazoeaiggádiidda , muhto mii , geain lea unnán oahppu , eat nagodan bealuštit iežamet beroštumiid .
Sjøl fikk jeg ingenting av denne erstatninga .	Ieš in ožžon maidege dán buhtadusas .
I den tida var jeg også mye syk , og far var begynt å bli gammel , og derfor måtte vi slutte med reindrifta .	Dan áiggi mun maiddái buhcen guhká ja áhčči lei boarásmuvvagoahtán , ja dan dihte fertiimet heaitit boazodoalus .
Men jeg har aldri gitt opp håpet om å kunne starte opp igjen .	Muhto in leat goassege vuollánan ja massán doaivvu beassat álggahit fas .
Det aller verste er at myndighetene har sletta reinmerkene våre .	Buot vearrámus lea ahte eiseválddit leat sihkkon min mearkkaid .
For oss er reinmerker en verdi som har gått i arv fra generasjon til generasjon .	Midjiide leat boazomearkkat árvu mii lea mannan buolvvas bulvii .
Hvordan kan de på kontorene bare fjerne arven vår ?	Mo sii sáhttet kantuvrrain jávkadit min árbbi ?
Jeg har sett gamle samer gråte når merkene deres har blitt sletta .	Lean oaidnán boares sápmelaččaid čierrume go sin mearkkat leat sihkastuvvon .
De har gjort det så galt som mulig .	Sii leat dahkan nu boastut go vejolaš .
De skulle latt merkene være så lenge folk levde .	Sii han livčče galgan diktit mearkkaid leat nu guhká go olbmot ellet .
Sjøl fikk jeg reinmerke da jeg var 8 år gammel , og fra da hadde jeg egne rein .	Ieš ožžon boazomearkka go ledjen 8-jahkásaš , ja dan rájes mus ledje iežan bohccot .
Og da de endra reglene , så fikk jeg brev om at de hadde sletta merket mitt fra registeret .	Ja go rievdadedje njuolggadusaid , de ožžon reivve ahte ledje sihkkon mu mearkka registaris .
Jeg har klaga , men til ingen nytte .	Lean váidalan , muhto ii leat ábuhan .
Ennå er jeg hver sommer i Gáivuotna ( Kåfjord ) , på det tidligere sommerbeitet vårt .	Juohke geasi lean ain Gáivuonas , min ovddeš geasseorohagas .
Det er så artig å komme dit , men samtidig trist når jeg ikke har rein lenger .	Lea nu suohtas go boađán dohko , muhto seammás váivi go mus eai leat bohccot .
Jeg husker første gangen da jeg måtte kjøpe reinkjøtt .	Muittán vuosttaš háve go fertejin oastit bohccobierggu .
Det var en merkelig følelse .	Mus lei oba ártegis dovdu .
Jeg hadde aldri tenkt at jeg skulle være nødt til å kjøpe reinkjøtt .	Mun in lean jurddašan ahte goassege šattašin oastit bohccobierggu .
Jeg kunne ikke annet enn reindrift og den slags duodji som jeg hadde lært hjemme .	In máhttán eará go boazodoalu ja dakkár duoji maid ledjen oahppan ruovttus .
Noe måtte jeg gjøre for å overleve .	Juoga fertejin dahkat vai ceavzit .
Jeg hadde da småbarn .	Mus ledje dalle smávva mánát .
Først begynte jeg å sy , seinere begynte jeg som vasker i Biedjovággi .	Vuos goarrugohten ja duddjojin , ja de álgen bassin Biedjovággái .
Et år arbeida jeg på Juhls sølvsmie .	Maŋŋil bargen jagi Juhlsa silbabájis .
Der var det folk fra mange land , og vi snakka mange forskjellige språk .	Doppe han ledje olbmot iešguđetge riikkain , ja humaimet iešguđetge gielaid .
Med finlendere og nordmenn klarer jeg meg .	Suopmelaččaiguin ja dážaiguin gal birgejin .
Finsk lærte jeg i barndommen , det snakker jeg lettere enn norsk .	Suomagiela ohppen juo mánnávuođa rájes , ja suomagiella lea geahppasut munnje go dárogiella .
Jeg har også lært meg litt tysk , såpass at jeg kan snakke med turistene .	Lean maiddái oahppan veahá duiskkagiela , dan mađe ahte sáhtán hupmat turisttaiguin .
Etter det har jeg arbeida med litt av hvert : nattevakt på hotellet og husmorvikar .	Dan maŋŋil lean bargan feara maid , hoteallas idjaváktan , ja dálueamida sadjásažžan .
Jeg kan lese litt norsk , men mitt eget morsmål kan jeg ikke lese .	Máhtán lohkat veahá dárogiela , muhto iežan eatnigiela in máhte lohkat .
Jeg har tre barn , og det var ikke så lett da de begynte på skolen .	Mus leat golbma máná , ja ii lean nu álki dalle go sii álge skuvlii .
De spurte meg om hjelp med leksene , men jeg kunne det ikke .	Sii jerre mus veahki ruovttubargguin , muhto mun in máhttán veahkehit .
Jeg klarte ikke å si at jeg ikke kunne , sa heller at jeg har ikke tid nå .	In nagodan dadjat ahte in máhte , lohken baicce ahte in astta dál .
Du hører at livet mitt har ikke vært noen " dans på roser " .	Dál gulat ahte mu eallin ii leat leamaš makkárge " dánsa ruvssuid alde " .
( Tegning : Josef Halse )	( Sárgun : Josef Halse )
Ole Larsen Gaino : - Samisktalende lærere nekta oss å snakke samisk	Ole Larsen Gaino : - Sámegielat oahpaheaddji gilddii min sámásteamis
Ole Larsen Gaino ( Lásse Ovllá ) er født i 1933 i Geaidnovuohppi , ved Guovdageaineatnu ( Kautokeinoelva ) , 3 mil nord for kommunesenteret , der foreldrene hadde småbruk .	Ole Larsen Gaino ( Lásse Ovllá ) lea riegádan 1933:s Geaidnovuohpis ( Guovdageaineatnogáttis , 3 miilla davábealde márkana ) , gos su váhnemiin lei unna dáloš .
- Far min kunne ikke norsk , og mor mi døde da jeg var liten .	- Mu áhčči ii máhttán dárogiela , ja mu eadni jámii go mun ledjen unni .
Jeg blei ikke å begynne på skolen før jeg var 10 år gammel .	In šaddan mannat skuvlii ovdal go ledjen 10 jagi boaris .
Jeg begynte våren 1944 , men var bare noen få dager på skolen før internatet brant .	Álgen skuvlii giđđat 1944 , muhto ledjen dušše moadde beaivvi skuvllas ovdal go internáhtta bulii .
Da måtte vi dra hjem .	De šattaimet mannat ruoktut .
Jeg husker at tyskerne sparka oss .	Muittán ahte duiskalaččat čikče min .
Jeg husker også at læreren ikke godtok at ungene snakka samisk . Gjorde vi det , tok han oss i nakken .	Muittán maiddái ahte oahpaheaddji ii dohkkehan ahte mánát sámástedje , ja son dohppii min niskái .
Og det var enda en lærer som sjøl var samisktalende .	Ja dat lei oahpaheaddji gii ieš lei sámegielat .
Et halvt år etter kom evakueringa , og under evakueringa fikk jeg ingen form for skole .	Jahkebeale maŋŋil šattaimet eváhkui , ja eváhkoáigge in beassan vázzit makkárge skuvlla .
I 1947 gikk jeg på skolen i Láhpoluoppal 5 uker på våren .	1947:s vázzen Láhpoluobbalis skuvlla 5 vahkku giđđat .
På høsten skulle jeg til skolen i Kautokeino , men da fikk jeg beskjed om at jeg var for gammel .	Čakčat galgen skuvlii Guovdageidnui , muhto dalle ožžon dieđu ahte ledjen beare boaris .
Så noe mer skole blei det ikke .	Ja dan maŋŋil in vázzán eambbo skuvlla .
I 1953 blei jeg innkalt til militæret og kom til Høybuktmoen i Sør-Varanger .	1953:s ožžon gohččuma soahtevehkii ja mannen dohko Høybuktmoenii , Mátta-Várjjagii .
Der oppdaga de jo at jeg forsto svært lite norsk .	Doppe han fuomášedje ahte ipmirdin hui unnán dárogiela .
Men heldigvis var det en sersjant der som kunne samisk .	Muhto lihkus lei doppe muhtin seršánta gii máhtii sámegiela .
Han fikk ordna det slik at vi to kom på vakt sammen ved russegrensa , og så satte han i gang å lære meg norsk .	Son lágiidii nu ahte moai manaime ovttas dohko Ruošša-rádjái váktan , ja de son oahpahišgođii munnje dárogiela .
Da lærte jeg en god del på noen få måneder , og jeg blei utnevnt til korporal .	Muhto vel ge in máhttán bures dárogiela , ja danin lea leamaš váttis birget stuoraservodagas .
Men fortsatt kunne jeg ikke særlig godt norsk , og jeg har hatt store problemer med papirer og med å klare meg i storsamfunnet .	1970-logu loahpas oinniimet ahte Álttá-Guovdageaineanu buođđudeapmi sáhtii bilidit min ealáhusvuođu , geat barggaimet boazodoaluin dán guovllus .
Men på grunn av manglende språkferdigheter hadde vi svært vanskelig for å kunne forsvare oss overfor myndighetene .	Muhto giellaváttisvuođaid dihtii lei hui váttis midjiide bealuštit iežamet eiseválddiide .
For meg var det den avgjørende saka som fikk meg til å forstå at vi som hadde tapt skolegang måtte organisere oss og kreve hjelp .	Munnje lei dát ášši mii dagahii ahte ipmirdin ahte mii geat leat massán oahpu fertet searválagaid gáibidit veahki .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Utdanning og forskning	Oahpahus ja dutkan
Menneskene er samfunnets viktigste ressurs .	Olbmot leat servodaga deháleamos resursa .
Derfor er satsing på barn , utdanning og forskning noe av det viktigste vi som samfunn kan gjøre .	Danne gullá áŋgiruššan mánáiguin , oahpahusain ja dutkamiin buot dehálepmosii maid mii servodahkan sáhttit dahkat .
Både for å gjøre samfunnet rikere , men også for å gjøre menneskenes liv bedre .	Sihke dahkan dihtii servodaga riggáseabbun , muhto maiddái dahkan dihtii olbmuid eallima buorebun .
Regjeringen har som en av sine viktigste prioriteringer å satse på utdanning og kunnskap .	Áŋgiruššan oahpahusain ja máhtuin lea okta ráđđehusa deháleamos vuoruhemiin .
Det er Kunnskapsdepartementet som har ansvaret for barnehager , grunnskole , videregående opplæring og høyere utdanning .	Máhttodepartemeanttas dat lea ovddasvástádus mánáidgárddiin , vuođđoskuvllas , joatkkaskuvllas ja alit oahpahusas .
Departementet har også ansvar for å koordinere forskningspolitikken .	Departemeanttas lea maiddái ovddasvástádus oktiiordnet dutkanpolitihka .
I det norske forskningssystemet er hvert departement er ansvarlig for forskning i sin sektor .	Norgga dutkanvuogádagas lea juohke departemeanttas ovddasvástádus dan dutkamis mii gullá iežas suorgái .
På denne siden finner du informasjon og dokumenter som berører utdanning og forskning på et overordnet nivå .	Dán siiddus gávnnat dieđuid ja dokumeanttaid mat gusket oahpahussii ja dutkamii bajimus dásis .
Du kan utforske temaet nærmere i menyen til høyre .	Sáhtát guorahallat fáttá dárkileappot fálus mii lea olgeš bealde .
Abonner på e-postvarsling	Diŋgo e-poastadieđiheami
Barnehageløftet står sentralt i Regjeringens politikk for å skape gode og trygge oppvekst- og opplæringsvilkår for barn og unge .	Juogadeames 416,7 milj. ruvnno kulturulbmiliidda jagi 2010:s [ Preassadieđáhus , Kulturdepartemeanta , 04.06.2010 ]
Barnehageløftets målsettinger er : Full barnehagedekning , høy kvalitet og lav pris i løpet av 2007 .	Ráđđehus lea odne juohkán 416,7 milj. ruvnno Norsk Tipping OS badjebáhcagis kulturulbmiliidda .
Kunnskapsløftet er den nye reformen i grunnskolen og videregående opplæring .	Gulaskuddan - Rámmaplána láhkaásahus Sámi allaskuvlla sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjeoahpuin
Forskningsmeldingen 2009 Stortingsmelding nr. 30 ( 2008–2009 )	[ Gulaskuddandokumeanta , Máhttodepartemeanta , 10.12.2009 ]
Hovedpunkter i meldingen er at bevilgningene til forskning vil fortsette å øke og at forskningspolitikken skal styres etter ni forskningspolitiske mål .	Lávdegoddi , mas ledje mielde sámi alit oahpu , skuvladoaimma ja ealáhusaid áirasat , nammaduvvui čakčamánu dán jagi , ja oaččui bargun ráhkadit rámmaplánaevttohusa ođđa sámi vuođđoskuvlaoahpaheaddjioahpu várás .
Regjeringen fremhever klimaendringene som den viktigste utfordringen i samfunnet , og dermed også for forskningen .	Rámmaplánas addojuvvojit bajit dási mearrádusat dán oahpu várás .
Nyheter fra departementene om utdanning og forskning :	Departemeanta lea ožžon lávdegotti evttohusa ja sádde dán dál gulaskuddamii .
Fortsatt mest støtte ved studiestart	Ođđa oahppu doaibmagoahtá 2010 čavčča rájes .
[ Nyhet , Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	Gulaskuddanáigimearri : guovvamánu 8. b. 2010
Landsdelssamling PPT og Statped	Doarjja rádjerasttildeaddji gielladoaimmaide Deanus
[ Tale , / artikkel Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Bargodepartemeanta , 21.08.2009 ]
Kristin Halvorsens tale til landsdelssamling PPT og Statped i Bodø 28. september 2010 .	Ráđđehus doarju sámi giella- , skuvla- ja mánáidgárddi ovdánahttinprošeavtta Deanus 100 000 ruvnnuin .
[ Veiledninger og brosjyrer , Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	Dát lea ovttasbarganprošeakta gaskal Deanu gieldda ja Ohcejoga gieldda Suomas .
Fra 1. januar 2011 overtar kommunene hele ansvaret for å finansiere barnehagene .	[ Doaimmahusartihkal , Ođasmahttin- , hálddahus- ja girkodepartemeanta , 29.05.2009 ]
I Soria Moria-erklæringen fra 2005 het det : ” Inntil full dekning er nådd , skal det fortsatt være øremerkede tilskudd ” .	Dakkár áŋgiruššan mii sihkkarastá julevsámegiela ja máttasámegiela ealli giellan maiddái boahttevaš buolvvaide , lea dehálaš .
Analyse av kostnader i barnehagene 2009	Reviderejuvvon našunálabušeahtta 2007
[ Rapport , Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Máhttodepartemeanta , 15.05.2007 ]
Fürst og Høverstad har på oppdrag fra Kunnskapsdepartementet gjennomført en undersøkelse om kostnader i barnehagene for 2009	Reviderejuvvon našunálabušeahtas árvala ráđđehus juolludit 87 milliojovnna kruvnno sihkkarastit dán . Dasa lassin biddjo ruhta skuvlabiebmo- geahččalemiide .
Budsjett for bedre og sikrere sjøtransport langs kysten	2007 — Máhttu lea ieš namma davveguovlostrategiijas
[ Pressemelding , Fiskeri- og kystdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Máhttodepartemeanta , 01.12.2006 ]
Videre foreslås å bedre vilkårene for sjøtransporten ved å redusere kystavgiften og bedre den maritime infrastrukturen .	Strategiijas ráđđehus deattuha ahte arvat máhttosuorggit fertejit nannejuvvot vai lea vejolaš ollašuhttit davveguovlopolitihka áigumušaid .
Prioriterer kunnskap og utdanning	Ođđa jiekŋagierdi dutkanskiipa
[ Pressemelding , Kunnskapsdepartementet , 05.10.2010 ]	[ Preassadieđáhus , Guolástus- ja riddodepartemeanta , 01.12.2006 ]
– Vi er glade for at regjeringa innanfor eit stramt budsjett har valt å prioritere det viktigaste for framtida , kunnskapssektoren , seier statsrådane Kristin Halvorsen og Tora Aasland .	Dás lea sáhkan petroleumealáhusa ja guolástusealáhusa ovddideapmi , ja maiddái davveguovlluid birrasa , dálkkádaga ja resurssaid bearráigeahčču ja buoret ipmárdus . Láhka vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa birra ( oahpahusláhka ) .
Flere dokumenter om temaet	Eanet dokumeanttat fáttá birra
Utenriksminister Jonas Gahr Støre	Olgoriikaministtar Jonas Gahr Støre
Politiske verv	Politihkalaš doaimmat
Utenriksminister , Utenriksdepartementet , Jens Stoltenbergs andre regjering	Stáhtaráđđi , Olgoriikadepartemeanttas , Jens Stoltenberga nuppi ráđđehusas
Statssekretær og stabssjef , Statsministerens kontor , Jens Stoltenbergs første regjering	Stáhtačálli ja Stáhtaministara kantuvrra bargoveaga hoavda , Stáhtaministara kantuvrras , Jens Stoltenberga vuosttaš ráđđehusas
Yrkeserfaring	Bargoduogáš
Generalsekretær , Norges Røde Kors	Norgga Rukses Ruossa Váldočálli
Arbeidende styreformann , Econ analyse	Bargi stivrajođiheaddji , ECON analysas
Stabssjef , Verdens helseorganisasjon	Bargoveaga hoavda , Máilmmi dearvvašvuođaorganisašuvnnas
Ambassadør , Den norske FN-delegasjonen i Geneve	Ambassadevra , Norgga ON-sáttagottis Geneves
Ekspedisjonssjef , internasjonal avdeling ved Statsministerens kontor	Ekspedišuvdnahoavda , Stáhtaministara kantuvrra riikkaidgaskasaš ossodagas
Spesialrådgiver , Statsministerens kontor	Sierraráđđeaddi , Stáhtaministara kantuvrras
Forsker , Bedriftsøkonomisk Institutt	Dutki , Fitnodatekonomalaš Instituhtas
Teaching Fellow , Harvard negotiation project , Harvard Law School	Teaching Fellow , Harvard negotiation project , Harvard Law School
Utdanning	Oahppu
Statsviter med historie og sosialøkonomi , Institut d ’ Etudes Politiques de Paris	Stáhtadiehtti historjjáin ja sosiálaekonomiijain , Institut d ’ Etudes Politiques de Paris
Støre på twitter	Mearrasoahteskuvla
Utlendingsdirektoratet ( UDI )	Olgoriikkalaččaiddirektoráhta ( ODI )
Utlendingsdirektoratet ( UDI ) skal iverksette flyktning- og innvandringspolitikken på Justis- og politidepartementets ansvarsområde .	Olgoriikkalaččaiddirektoráhta ( ODI ) ulbmil lea ahte Norgga sisafárren- ja dorvoohcciidpolitihkka galgá leat nu bevttolaš , riekta ja deasttalaš go vejolaš .
Målet krever en rask og riktig saksbehandling av alle innkomne søknader og et omfattende engasjement for mange av de enkeltmenneskene som av ulike grunner kommer til Norge .	Ulbmil gáibida ahte buot boahtán ohcamat meannuduvvojit nu johtilit ja riekta go vejolaš ja ahte olus dain olbmuin geat iešguđetlágan sivaid geažil bohtet Norgii , fuolahuvvojit vuđolaččat .
Det er viktig for UDI at alle som bosetter seg i landet blir best mulig integrerte .	Lea ODIii dehálaš ahte buohkat geat ásaidvvet riikii , searvadahttojuvvojit nu bures go vejolaš .
I samarbeid med kommuner og andre offentlige instanser arbeider vi hele tiden for å legge til rette mottak , arbeidsplasser og samfunnet for øvrig .	Ovttasráđiid gielddaiguin ja eará almmolaš eiseválddiiguin mii álot geahččalit láhčit dorvoohcciide nu buriid vuostáváldinbáikkiid , bargosajiid ja eará servodatdiliid go vejolaš .
Utlendingsnemnda ( UNE )	Olgoriikkalaččaidnammagoddi ( ONA )
UNE ble opprettet ved lov av 30. april 1999 nr. 22 om endringer i utlendingsloven .	ONA ásahuvvui cuoŋománu 30. b. 1999 mannosaš lága nr. 22 bokte olgoriikkalaččaidlága rievdadeami birra .
UNE har vært i aktivitet siden 01.01.2001 .	ONA lea doaibman ođđajagemánu 01. b. 2001 rájes .
UNE er administrativt underlagt Justis- og politidepartementet , og behandler klager på Utlendingsdirektoratets vedtak etter reglene i utlendingsloven og utlendingsforskriften .	ONA lea hálddahuslaččat Bargo- ja searvadahttindepartemeantta ( BSD ) vuollásaš ja meannuda váidagiid mat leat boahtán Olgoriikkalaččaiddirektoráhta mearrádusaide , olgoriikkalaččaidlága ja olgoriikkalaččaidláhkaásahusa vuođul .
UNE er et politisk uavhengig forvaltningsorgan .	ONA lea politihkalaččat sorjjaskeahtes hálddahusorgána .
Departementet kan ikke instruere om lovtolking , vurdering eller avgjørelser i enkeltsaker ( unntatt i saker som gjelder hensynet til rikets sikkerhet , eller utenrikspolitiske hensyn ) .	Departemeanta ii sáhte bagadit dan láhkadulkoma , árvvoštallama dahje mearrádusaid bođuáššiin ( earret áššiin mat gusket riikka sihkkavuođa vuhtiiváldimii , dahje olgoriikapolitihka vuhtiiváldimii ) .
Nyhet , 27.08.2012	Ođas , 27.08.2012
Utlysning - Prøveordning med tilskudd til nettverk og samlokaliseringer av kulturnæringsaktører i byer og regionssentra	Almmuhus – Geahččalanortnet , mas dorjot kulturealáhusaktevrraid fierpmádagaid ja oktasaš doaibmalanjaid gávpogiin ja guovlluguovddážiin
Kulturdepartementet , Nærings- og handelsdepartementet og Kommunal- og regional ­departementet samarbeider om en ny handlingsplan for kultur og næring som skal legges frem i løpet av 2012 .	Kulturdepartemeanta , Ealáhus- ja gávpedepartemeanta ja Gielda- ja guovlodepartemeanta barget ovttas kultuvrra ja ealáhusa ođđa doaibmaplánain , maid sii áigot gárvet 2012 .
Mange kulturnæringsaktører peker på behovet for inkubatorer , møteplasser og nettverk , dvs. steder der frilansere , enkeltmannsforetak og små kulturbedrifter med begrensede ressurser kan ha tilknytning for faglig utvikling , inspirasjon og påfyll av ideer og utvikling av nettverk .	Máŋga kulturealáhusaktevrra čujuhit dasa , ahte dárbbašuvvojit inkubáhtorat , deaivvadansajit ja fierpmádagat , namalassii sajit , main bođubargit , ovttaolbmofitnodagat ja unna kulturfitnodagažat , main leat ráddjejuvvon resurssat , sáhttet deaivvadit ja ovdánit fágalaččat , oažžut movtta ja ođđa jurdagiid ja viiddidit fierpmádagaset .
Virkemiddelapparatet tilbyr flere virkemidler som skal legge til rette for mer nyskaping og samarbeid mellom bedrifter , blant dem virkemidler for samlokalisering og inkubatortilbud for å stimulere til flere etableringer og for bidra til utvikling av et miljø for kulturnæringene .	Gaskaoapmeapparáhtas leat máŋga doarjaga , maiguin sáhttá láhčit dilálašvuođaid ođđaráhkadeapmái ja fitnodagaid ovttasbargui , earret eará oktasaš lanjaid doarjagat ja inkubáhtorfálaldagat , maiguin geahččalit movttiidahttit eanebuid álggahit fitnodagaid ja ovddidit birrasa kulturealáhusaid várás .
I arbeidet med handlingsplanen arrangerer departementene en rekke innspills ­seminarer .	Doaibmaplána olis departemeanttat lágidit máŋga oaivilseminára .
Det er kommet inn flere innspill og tilbakemeldinger med spørsmål om slike samlokaliseringer møter kulturnæringenes behov så godt som ønsket .	Departemeanttat leat ožžon ollu árvalusaid ja oaiviliid , ja ollugat leat jearran leago oktasašlanjain dakkár ávki kulturealáhusaide , go mii dárbbašuvvo .
Det er utviklet flere samlokaliseringer for kulturnæringer som i stor grad er initiert av kulturnæringsaktører selv .	Leat ovddiduvvon ollu oktasašlanjat kulturealáhusaid várás nu , ahte kulturealáhusaktevrrat leat ieža leamaš álggaheamen barggu .
Disse har miljøet og nettverket som er attraktive for kulturnæringene , men mangler ofte funksjoner og verktøy som kan støtte dem i arbeidet med å utvikle virksomhetene til økonomisk bærekraftige kulturnæringer .	Nu šaddet birrasat ja fierpmádagat , mat geasuhit kulturealáhusaid , muhto dain váilot dávjá doaimmat ja reaiddut , mat dorjjošedje daid nu ahte dat sáhttet ovdánit ekonomalaččat nana kulturealáhussan .
Slike funksjoner kan for eksempel bestå av :	Dakkár doaimmat sáhttet leat earret eará :
seminar , workshops om relevante foretningsmessige utfordringer	seminárat ja bargobájit fitnodagaide relevánta hástalusaid hárrái
mentorer som kan veilede unge og nyetablerte virksomheter	mentorat mat sáhttet bagadit ođđa , aiddo álggahuvvon fitnodagaid
prosjektledelse for utvikling av næringsrettede samarbeidsprosjekter , f.eks utvikling av nye produksjonsformer , produkter og tjenester	prošeaktajođihanveahkki , mainna ovddidit ealáhusaid ovttasbargoprošeavttaid , main omd. ovddidit ođđa buvttadanvugiid , buktagiid ja bálvalusaid
regnskapsmessig og juridisk bistand	rehketdoallo- ja juridihkkaveahkki
På denne bakgrunn etableres en prøveordning for å møte utfordringer kulturnæringsaktørene peker på .	Dáinna duogážiin ásahuvvo geahččalanortnet , man ulbmilin lea bargat dáid hástalusaiguin , maid kulturealáhusaktevrrat leat ovdanbuktán .
Kulturdepartementet ønsker å bidra til å utvikle nettverk og samlokaliseringer av kulturnæringsaktører med stort potensiale i byer og regionssentra samt se på hvordan byene fungerer som vekstmotorer i regionen .	Kulturdepartemeanta háliida leat mielde ovddideamen fierpmádagaid ja oktasaš lanjaid kulturealáhusaktevrraide , main leat stuorra ovdánanvejolašvuođat gávpogiin ja guovlluguovddážiin , ja seammás geahčadit mo gávpogat doibmet guovlluid ovdáneami mohtorin .
Kulturdepartementet vil i 2012 gjennomføre en prøveordning med tilskuddsmidler til slike funksjoner og verktøy for samlokaliseringer av kulturnæringer i byer og regionssentra .	Kulturdepartemeanta áigu 2012 čađahit geahččalanortnega , mas juolludit doarjjaruđaid dakkár doaimmaide ja reaidduide , mat ovddidit kulturealáhusaid oktasaš lanjaid gávpogiin ja guovlluguovddážiin .
Søknadsfrist : 20. september 2012	Ohcanáigemearri : Čakčamánu 20. b. 2012
Søknadsbeløp : Inntil 1,5 mill. kroner	Ohcansubmi : Eanemusat 1,5 miljovnna kruvnno
Hvem kan søke :	Gii sáhttá ohcat :
Samlokaliseringer og nettverk ( det gis ikke støtte til enkeltpersoner eller – virksomheter ) i byer og regionsentra .	Oktasašlanjaid lágideaddjit ja fierpmádagat ( doarjja ii juolluduvvo ovttaskas olbmuide iige ovttaskas doaimmaide ) gávpogiin dahje guovlluguovddážiin .
Søknad om tilskudd skal inneholde :	Doarjjaohcamušas galgá leat :
Prosjektbeskrivelse med opplysninger om bakgrunn for og formål med prosjektet	Prošeaktačilgehus , mas muitaluvvo prošeavtta duogáža ja ulbmiliid birra
Budsjett for prosjektet	Prošeavtta bušeahtta
Fremdriftsplan for prosjektet	Prošeavtta ovdánanplána
Kontonummer for utbetaling av tilskudd	Kontonummir , gosa doarjja máksojuvvo
Det gis ikke tilskudd til :	Doarjja ii juolluduvvo :
investeringer	Investeremiidda
driftsstøtte	Doaibmadoarjjan
Søknad sendes elektronisk til eller til Kulturdepartementet , Postboks 8030 Dep , 0030 Oslo .	Ohcamuš sáddejuvvo elektrovnnalaččat čujuhussii dahje Kulturdepartementet , Postboks 8030 Dep. , 0030 Oslo .
Nr. : 91/08	Nr. : 91/08
Utlysning av 20. konsesjonsrunde	Almmuhus - 20. konsešuvdnavuorru
Olje- og energidepartementet kunngjør i dag utlysning av 20. konsesjonsrunde , som omfatter 79 blokker eller deler av blokker i Norskehavet og Barentshavet .	Oljo- ja energiijadepartemeanta almmuha odne 20. konsešuvdnavuoru , masa gullet 79 blohka dahje blohkkaoasi Norgga-ábis ja Barents-ábis .
Dette danner grunnlaget for tildeling våren 2009 .	Dát áddet vuođu juohkimii 2009 ' giđa .
Den 20. konsesjonsrunde vil bidra til å opprettholde leteaktiviteten i umodne deler av norsk kontinentalsokkel , og legge grunnlag for ny aktivitet og verdiskaping i nordområdene .	Dát 20. konsešuvdnavuorru lea ávkin doalahit ohcama dakkár osiin mat eai leat vuos guorahallojuvvon norgga nannánjuolggi siskkobealde , ja addá vuođu ođđa doaimmaide ja árvoháhkamii davveguovlluin .
Nye funn i disse områdene kan få stor betydning for sysselsetting og næringsutvikling langs hele kysten i nord .	Ođđa petroleumgávdnosat dáin guovlluin sáhttet olu mearkkašit bargosajiide ja ealáhusovddideapmái miehtá norgga riddogátti davvin .
I tråd med regjeringens åpenhetslinje i petroleumspolitikken har forslag til 20. konsesjonsrunde for første gang vært på offentlig høring .	Ráđđehusa vuohki doallat rabasvuođa petroleumpolitihkas lea vuođđun go 20. konsešuvdnavuoru evttohus vuosttaš gearddi lea leamaš almmolaš gulaskuddamis .
Det er mottatt omfattende og positiv respons på høringsrunden , og de ulike synspunktene har vært en viktig del av beslutningsgrunnlaget for regjeringens vurderinger .	Leat boahtán viiddis ja positiiva máhcaheamit gulaskuddamis , ja iešguđetlágan oainnut leat leamaš mávssolaš oassin mearrádusa duogážii go Ráđđehus lea árvvoštallamiid dahkan .
Regjeringen legger stor vekt på hensynet til viktige fiskeriområder og miljøsensitive områder langs kysten .	Ráđđehus bidjá stuora deattu vuhtiiváldit dehálaš guolástusguovlluid ja guovlluid rittus mat leat rašis dilis .
Miljø- og fiskerivilkårene for 20. konsesjonsrunde er derfor skjerpet på noen områder , blant annet er det i enkelte blokker innført tidsavgrensede forbud mot seismiske undersøkelser .	Danne leat čavgejuvvon biras- ja guolástuseavttut 20. konsešuvdnavurrui muhtin guovlluin , earret eará lea muhtin blohkaide mearriduvvon ahte dihto áigodagaide galgá leat gielddus dahkat seismihkalaš iskkademiid .
Regjeringen ønsker å avvente de faglige vurderingene i forvaltningsplanen for Norskehavet før den tar stilling til ny petroleumsaktivitet utenfor Mørekysten .	Ráđđehus dáhttu vuordit dassážii go fágalaš árvvoštallamat bohtet Norgga-ábi hálddašanplánas ovdalgo álggahuvvo ođđa petroleumdoaibma olgolis Mørerittu .
Videre petroleumsvirksomhet og vilkår i dette området vil bli vurdert i forvaltningsplanen .	Viidáset petroleumdoaibma ja eavttut dán guovllus árvvoštallojuvvojit hálddašanplánas .
- Jeg er opptatt av fortsatt å utvikle vårt velferdssamfunn ved å opprettholde mulighetene for nye funn , aktivitet og verdiskaping på norsk sokkel .	- Mun háliidan ain ovddidit min čálgoservodaga ja doalahit vejolašvuođa dahkat ođđa petroleumgávdnosiid , doaimma ja árvoháhkama norgga nannánjuolggi siskkobealde .
Utlysningen er en balansert løsning der det er lagt vekt på miljø- og fiskeriinteresser , sier olje- og energiminister Terje Riis-Johansen .	Almmuheapmi lea heivehuvvon čoavddus mas leat deattuhuvvon biras- ja guolástusberoštumit , dadjá oljo- ja energiijaministtar Terje Riis-Johansen .
Søknadsfristen er satt til 7. november 2008 kl. 12.00 .	Ohcanáigi lea skábmamánnu 7. beaivi 2008 diibmu 12:00 .
Regjeringen tar sikte på tildeling av nye utvinningstillatelser våren 2009 , samtidig med behandling av helhetlig forvaltningsplan for Norskehavet .	Ráđđehusa áigumuš lea juohkit ođđa ohcanlobiid 2009 ' giđa , dan seammás go meannuduvvo ollislaš hálddašanplána Norgga-ábi várás .
Tildelinger av blokker i Norskehavet forutsettes å samsvare med konklusjonene i forvaltningsplanen .	Go juohká blohkaid Norgga-ábis de lea eaktun ahte dat soahpá oktii hálddašanplána loahppamearrádusaiguin .
Regjeringen har i denne konsesjonsrunden valgt ikke å utlyse enkelte av de foreslåtte blokkene i Norskehavet .	Ráđđehus lea dán konsešuvdnavuorus válljen ahte ii almmut muhtin evttohuvvon blohkaid Norgga-ábis .
Dette vil imidlertid ikke legge føringer på Regjeringens behandling av forvaltningsplanen for Norskehavet .	Dát almmatge ii leat mearrideaddjin dasto go Ráđđehus galgá meannudit hálddašanplána Norgga-ábi várás .
Regjeringen vil i forvaltningsplanen vurdere spørsmålet om å stille nye krav om null utslipp til sjø ved normal drift , tilsvarende de skjerpede krav som gjelder i Barentshavet .	Ráđđehus dáhttu hálddašanplánas árvvoštallat dan gažaldaga ahte galgá bidjat ođđa gáibádusaid mas biddjo nu ahte dábálaš doaimmas eai galgga veahášge nuoskkoluoitimat boahtit merrii , mat sohpet oktii čávgejuvvon gáibádusaiguin mat gustojit Barentsáhpái .
Følgende blokker eller deler av blokker er utlyst i 20. konsesjonsrunde :	Čuovvovaš blohkat dahje blohkkaoasit leat almmuhuvvon 20. konsešuvdnavuorus :
6201/4 , 5 , 6 , 11 , 12 6202/10 6203/10 ( del i sørøstlig hjørne ) 6405/1 , 2 , 3 6502/2 , 3 , 6 6503/1 , 2 , 4 , 5 6509/4 , 5 , 6 , 12 6604/2 , 3 , 4 , 5 , 6 6605/11 , 12 6606/1 , 2 , 3 , 4 , 5 6607/6 , 8 6608/6 , 9 6609/4 6703/7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 6704/7 , 8 , 10 6705/12 6707/8 , 9 , 11 7016/2 7116/11 7123/5 , 6 7124/4 7217/12 7218/10 , 11 7219/9 , 12 7220/2 , 4 , 5 , 7 , 8 , 10 7224/7 , 8 , 11 7225/3 7226/1 , 8 , 9 7228/10 , 11 , 12 7324/7 , 8	6201/4 , 5 , 6 , 11 , 12 6202/10 6203/10 ( oassi nuortalulli čiegas ) 6405/1 , 2 , 3 6502/2 , 3 , 6 6503/1 , 2 , 4 , 5 6509/4 , 5 , 6 , 12 6604/2 , 3 , 4 , 5 , 6 6605/11 , 12 6606/1 , 2 , 3 , 4 , 5 6607/6 , 8 6608/6 , 9 6609/ 4 6703/7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 6704/7 , 8 , 10 6705/12 6707/8 , 9 , 11 7016/2 7116/11 7123/5 , 6 7124/4 7217/12 7218/10 , 11 7219/9 , 12 7220/2 , 4 , 5 , 7 , 8 , 10 7224/7 , 8 , 11 7225/3 7226/1 , 8 , 9 7228/10 , 11 , 12 7324/7 , 8
Fullstendig utlysningstekst , kart over utlyste blokker , miljø- og fiskerivilkår og ytterligere informasjon er tilgjengelig på Oljedirektoratets nettsted ( www.npd.no/20runde ) .	Dievaslaš almmuheapmi , kárta almmuhuvvon blohkaide , biras- ja guolástuseavttut ja eambbo dieđut leat gávdnamis Oljodirektoráhta neahttábáikkis ( www.npd.no/20runde ) .
Nr. : 26/2012	Nr. : 26/2012
Utredning fra Banklovkommisjonen - ny kollektiv tjenestepensjonsforsikring	Báŋkoláhkakommišuvnna čielggadeapmi – ođđa oktasaš bálvaluspenšuvdnadáhkádus
Banklovkommisjonen overleverte i dag en utredning med utkast til ny kollektiv tjenestepensjonsforsikring til finansminister Sigbjørn Johnsen .	Báŋkoláhkakommišuvdna geigii ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsenii odne čielggadusa , mas árvaluvvo ođđa oktasaš bálvaluspenšuvdnadáhkádus .
- Jeg har som målsetning at Stortinget skal kunne vedta et helhetlig opplegg for det nye pensjonsproduktet , som inkluderer regler om overgang fra eksisterende til nye produkter , innen sommeren 2013 , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	- Mu ulbmil lea , ahte Stuorradiggi ovdal geasi 2013 nanne ođđa penšuvdnabuktaga ollislašvuođa , mas leat gaskaboddasaš njuolggadusat dan hárrái , mo sirdásit dálá ortnegis ođđa penšuvdnabuktagii , ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen dadjala .
Finansdepartementet åpnet i mandatet for at arbeidet kunne deles opp i flere utredninger .	Ruhtadandepartemeanta attii bargofápmudusas vejolašvuođa juohkit barggu máŋgan čielggadeapmin .
Banklovkommisjonens første utredning ( NOU .	Báŋkoláhkakommišuvnna vuosttaš čielggadeapmi ( NAČ .
2010 : 6 Pensjonslovene og folketrygdreformen I ) ble avgitt 5. mai 2010 .	2010 : 6 Pensjonslovene og folketrygdreformen I ) geigejuvvui miessemánu 5. b. 2010 .
Lovendringer på bakgrunn av denne utredningen og etterfølgende lovproposisjon , trådte i kraft 1. januar 2011 .	Čielggadusa ja dan maŋŋá ovddiduvvon láhkaárvalusa vuođul dahkkojuvvon láhkarievdadusat bohte fápmui ođđajagemánu 1. b. 2011 .
Utredningen vil nå bli sendt på høring med tre måneders høringsfrist .	Čielggadus sáddejuvvo dál gulaskuddamii , man áigemearri lea golbma mánu geahčen .
Departementet tar sikte på å legge frem en lovproposisjon vinteren 2012/2013 .	Departemeanta áigu ovddidit láhkaárvalusa dálvit 2012/2013 .
Det gjenstår en del spørsmål i Banklovkommisjonens arbeid , blant annet spørsmål knyttet til sammenkobling mellom eksisterende ytelsesbaserte foretakspensjonsordninger og pensjonsordninger etter den nye loven .	Báŋkoláhkakommišuvnna barggus leat ain čoavddekeahttá muhtin gažaldagat , mat laktásit earret eará dasa , makkár gaskavuohta lea dálá fitnodatpenšuvdnaortnegiin , mat vuođđuduvvet bargohivvodahkii , ja ođđa láhkii vuođđuduvvi penšuvdnaortnegiin .
Disse spørsmålene vil bli utredet i Banklovkommisjonens neste utredning , som utgjør fase III i kommisjonens arbeid .	Daid gažaldagaid Báŋkoláhkakommišuvdna čielggada boahtte čielggadeamis , mii šaddá kommišuvnna barggu III muddu .
I fase III vil det også bli vurdert endringer i innskuddspensjonsloven , herunder maksimalgrensene for årlige innskudd .	III muttus árvvoštallet maid rievdadit báŋkuibidjanpenšuvdnalága , ja dan oktavuođas stuorámus vejolaš jahkemávssu .
Departementet legger opp til en samlet ikrafttredelse av Stortingets lovvedtak på bakgrunn av Banklovkommisjonens utredninger om fase II og III , med tilhørende lovproposisjoner .	Departemeanta ráhkkana dasa , ahte Stuorradikki láhkamearrádusat , mat dahkkojuvvojit Báŋkoláhkakommišuvnna čielggadusaid II ja III muttu vuođul , ja daidda gullevaš láhkaárvalusaid vuođul , boađášedje fápmui oktanis .
Banklovkommisjonens pressemelding NOU 2012:13	Loga eanet : Báŋkoláhkakommišuvnna preassadieđáhus NAČ 2012:13
Nr. : 01/2012	Nr. : 01/2012
Utredning om fripoliser og kapitalkrav	Friijapoliissaid ja kapitálagáibádusaid čielggadeapmi
Banklovkommisjonens leder Erling Selvig overleverte i dag en utredning om fripoliser og kapitalkrav til finansminister Sigbjørn Johnsen .	Báŋkoláhkakommišuvnna jođiheaddji Erling Selvig doaimmahii odne friijapoliissaid ja kapitálagáibádusaid čielggadeami ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsenii .
Banklovkommisjonens leder , Erling Selvig , presenterer utredning nr. 25 , NOU 2012 : 3 Fripoliser og kapitalkrav , til finansminister Sigbjørn Johnsen .	Báŋkoláhkakommišuvnna jođiheaddji , Erling Selvig , ovdanbuktá čielggadeami nr. 25 , NOU 2012 : 3 Fripoliser og kapitalkrav , ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsenii .
Utredningen inneholder forslag til endringer i foretakspensjonslovens regler om fripoliser som kan bidra til å redusere omfanget av antall fripoliser som utstedes .	Govva : Tor Martin Bærum Guorahallamis árvalit rievdadit fitnodatpenšuvdnalága friijapoliisanjuolggadusaid , ja dan láhkai ráddjet friijapoliissaid logu .
Banklovkommisjonen redegjør i utredningen også for de utfordringer livsforsikringsselskapene står overfor ved forvaltningen av fripoliser .	Báŋkoláhkakommišuvdna čielggada maid heaggadáhkádusservviid hástalusaid friijapoliissaid hálddašeami oktavuođas .
- I tillegg til de konkrete forslag som fremmes , gir utredningen et godt analysegrunnlag for det videre arbeid med nye pensjonsprodukter , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	- Ovddiduvvon konkrehta árvalusaid lassin čielggadus lea buorre guorahallanvuođđu , go bargat viidáseappot ođđa penšuvdnabuktagiiguin , ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen dadjala .
Les mer om forslagene i Banklovkommisjonens pressemelding .	Loga eanet árvalusain Báŋkoláhkakommišuvnna preassadieđáhusas .
Finansdepartementet sender nå utredningen på høring .	Ruhtadandepartemeanta sádde dál čielggadeami gulaskuddamii .
Departementet tar sikte på å fremme lovforslag i løpet av høsten 2012 , slik at endringene kan tre i kraft fra 1. januar 2013 .	Departemeanta áigu ovddidit láhkaárvalusa čakčat 2012 , nu ahte rievdadusat sáhtášedje boahtit fápmui ođđajagemánu 1. beaivvi 2013 .
Nr. : 30/2012	Nr. : 30/2012
Utredning om samfunnsøkonomiske analyser	Servodatekonomiija analysaid guorahallan
Et utvalg som har gjennomgått rammeverket for samfunnsøkonomiske analyser i Norge , har i dag levert sin rapport til finansminister Sigbjørn Johnsen .	Lávdegoddi , mii lea geahčadan servodatekonomiija analysaid rámmaid Norggas , lea odne geigen raporttas ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsenii .
Utvalget ble oppnevnt 18. februar 2011 og har vært ledet av professor emeritus Kåre P. Hagen , Norges Handelshøyskole og sammensatt av eksperter innen økonomi .	Lávdegoddi nammaduvvui guovvamánu 18. b. 2011 ja dan lea jođihan Norgga gávpeallaskuvlla professor emeritus Kåre P. Hagen , ja lávdegoddái leat searvan ekonomiija áššedovdit .
Samfunnsøkonomisk analyse er viktig .	Servodatekonomiija analyseren lea mávssolaš .
Samfunnets ressurser er knappe og prioritering er nødvendig .	Servodagas eai leat valjis resurssat , ja daid ferte vuoruhit .
Analysene bør best mulig beskrive alle viktige konsekvenser for oss beslutningstakere på en måte som gjør at vi kan sammenligne ulike tiltak , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Analysat berrejit nu bures go vejolaš govvidit buot mávssolaš čuovvumušaid , nu ahte mii geat dahkat mearrádusaid sáhttit buohtastahttit iešguđet doaimmaid , ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen dadjala .
Finansdepartementet sender nå rapporten på høring med frist 15. januar 2013 .	Finánsadepartemeanta sádde dál raportta gulaskuddamii ja cealkámušaid sáhttá buktit gitta ođđajagemánu 15. b. 2013 rádjái .
- Det er viktig med en bred og åpen høring av denne grundige rapporten .	- Lea mávssolaš lágidit viiddis ja rabas gulaskuddama dán vuđolaš raportta hárrái .
Vi håper på gode innspill slik at rammeverket framover blir best mulig , sier finansministeren .	Mii sávvat oažžut buriid árvalusaid , nu ahte boahtteáiggi rámmat šaddet nu buorit go vejolaš , ruhtadanministtar cealká .
- Jeg vil rette en spesiell takk til utvalget og utvalgets leder , professor emeritus Kåre Petter Hagen .	- Háliidan erenoamážit giitit lávdegotti ja dan jođiheaddji , professor emeritus Kåre Petter Hagena .
Med sin erfaring og kompetanse er jeg trygg på at mandatet har blitt besvart på best mulig måte , avslutter finansministeren .	Sin vásáhusat ja gelbbolašvuohta addá oadjebasvuođa dan hárrái , ahte mandáhta lea ollašuhttojuvvon buoremus lági mielde , ruhtadanministtar loahpaha .
Det vises også til egen pressemelding fra utvalgets leder .	Čujuhit maiddái lávdegotti jođiheaddji iežas preassadieđáhussii .
Spørsmål i forbindelse med utredningen kan rettes til :	Jearaldagaid guorahallama birra vástideaba :
Utvalgsleder , professor emeritus Kåre P. Hagen , telefon 55 95 92 70 Sekretariatsleder , avdelingsdirektør Frode Karlsen , telefon 22 24 43 64	Lávdegotti jođiheaddji , professor emeritus Kåre P. Hagen , telefovdna 55 95 92 70 Čállingotti jođiheaddji , ossodatdirektevra Frode Karlsen , telefovdna 22 24 43 64
Nr. : 52/10	Nr. : 52/10
Utvalg for tros- og livssynspolitikken nedsatt	Lávdegoddi osko- ja eallinoaidnopolitihkkii vuođđuduvvon
Kulturminister Anniken Huitfeldt presenterte i dag utvalget som skal gå gjennom tros- og livssynspolitikken .	Kulturministtar Anniken Huitfeldt álmmuhii odne lávdegotti mii galgá dárkkistit osko- ja eallinoaidnopolitihka .
- Forholdet mellom stat , samfunn , individ , religion og livssyn har kommet på den politiske dagsordenen i stadig sterkere grad de senere årene .	- Oktavuohta stáda , servodaga , indiviidda , oskku ja eallinoainnu gaskkas lea boahtán politihkalaš áššelistui nannosit dásis daid maŋemus jagiid .
Det pågår mange viktige diskusjoner om tradisjon og mangfold og hvilken rolle tro og livssyn bør ha i det offentlige rom .	Olu deaŧalaš digaštallamat leat jođus árbevieru ja valljivuođa birra ja makkár sadji osku ja eallinoaidnu galget váldit almmolaš lanjas .
Med dette utvalget følger vi opp Soria Moria 2 , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Dainna lávdegottiin mii čuovvut Soria Moria 2 , dadjá kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Bildet : Leder for utvalget Sturla Stålsett , generalsekretær i Kirkens Bymisjon , kulturminister Anniken Huitfeldt og nestleder Bente Sandvig , fagsjef i Human-Etisk Forbund og leder av Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfunn .	Govva : Leder for utvalget Sturla Stålsett , generalsekretær i Kirkens Bymisjon , kulturministar Anniken Huitfeldt og nestleder Bente Sandvig , fagsjef i Human-Etisk Forbund og leder av Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfunn .
De siste tiårene har det norske samfunnet gjennomgått store endringer , og vi har et stort kulturelt og religiøst mangfold .	Daid maŋemus logi jagiid norgga servodat lea vásihan stuorra rievdadusaid , ja mis lea stuorra kulturáláš ja oskkolaš valljivuohta .
Rundt 80 prosent av befolkningen tilhører Den norske kirke , men både antall tros- og livssynssamfunn utenfor Den norske kirke og antall personer som tilhører disse samfunnene , er økende .	Sullii 80 proseantta olbmuin gullojit Norgga Girkui , muhto sihke lohku osko- ja eallinoaidnoservodagat Norgga Girkku olggobealde ja lohku olbmot mat gullojit daidda servodagaide , leat lassaneame .
- Utvalget er bredt sammensatt med medlemmer fra ulike tros- og livssynssamfunn , i tillegg til religionsvitenskapelig , teologisk , juridisk og samfunnsvitenskapelig kompetanse .	- Viiddis lávdegoddi lea bidjon oktii miellahtuin iešguđetlágan osku- ja eallinoaidnoservodagain , dasa lassin oskudieđalaš , teologalaš , ja servodatdieđalaš gelbbolašvuohta .
Jeg ser fram til å høre hva de foreslår , sier Huitfeldt .	Mon illudan gullat maid sii evttohit , dadjá Huitfeldt .
Utvalget skal fremme forslag som kan bidra til å skape en mer helhetlig politikk på feltet .	Lávdegoddi galgá ovdanbuktit evttohusaid mat sáhttet vuođđudit eambbo ollislaš politihkka dan suorggis .
Utvalget skal ta utgangspunkt i at statens fremste oppgave i tros- og livssynspolitikken er å sikre og beskytte tros- og livssynsfriheten , slik denne er forankret i internasjonale konvensjoner og nasjonal rett .	Lávdegoddi galgá váldit vuhtii ahte stáda ovddimus bargu osko- ja eallinoaidnopolitihkkas lea sihkkarástit ja várjalit osko- ja eallinoaidnofriddjavuođa , nu ahte dát lea sihkkaráston internašuvnnalaš šiehtadusain ja našunála rievttis .
Utvalget skal legge til grunn avtalen 10. april 2008 mellom de politiske partiene på Stortinget om statskirkeordningen .	Lávdegoddi galgá vuođđun atnit šiehtadusa cuoŋománu 10. b. 2008 mii lea politihkalaš bellodagaid gaskkas Stuorradiggis stádagirkoortnega hárrái .
Utvalget skal avgi sin innstilling innen utgangen av 2012 .	Lávdegoddi galgá iežás áššeguottu ovdanbuktit ovdal go 2012 nohka .
Vedlegg : Utvalgets mandat og sammensetning	Mildosiin bidjon : Lávdegotti váldi ja čohkkehus .
Nr. : 68	Nr. : 68
Utvider forvaltningsområdet for samiske språk	Viiddida sámegielaid hálddašanguovllu
Regjeringen foreslår i Revidert nasjonalbudsjett 2009 å øke bevilgningen til Sametinget for at Lavangen kommune skal bli med i forvaltningsområdet for samiske språk .	Ráđđehus árvala Ođastuvvon nationálabušeahtas 2009 lasihit juolludeami Sámediggái vai Loabága suohkan sáhttá searvat sámegielaid hálddašanguvlui .
Samtidig foreslås bevilgningen til gjenbegravning av skjelettmaterialet fra Neiden økt med 1,5 millioner .	Seammás árvaluvvo ahte Njávdáma dákteriggeosiid ođđasis hávdádeapmái lasihuvvo 1,5 miljovnna ruvnnu .
Lavangen kommune søkte i 2008 om å bli innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk .	Loabága suohkan ozai jagi 2008 iežas beassat lahttun sámegiela hálddašanguvlui .
Regjeringen foreslår i revidert nasjonalbudsjett 2009 å øke bevilgningen til Sametinget med 1 million kroner med sikte på innlemmelse av Lavangen kommune i forvaltningsområdet for samiske språk fra 1. oktober 2009 .	Ráđđehus árvala jagi 2009 ođastuvvon nationálabušeahas lassin juolludit Sámediggái miljovnna ruvnnu dainna ulbmiliin ahte Loabága suohkan galgá searvat sámegiela hálddašanguovllu lahttun golggotmánu 1. beaivvi rájis .
– For at samisk skal være et levende språk må det legges til rette for å bruke språket og synliggjøre det i offentlig sammenheng .	– Vai sámegiella sáhttá leat ealli giella , de lea dárbu ahte gillii láhččojuvvojit dilálašvuođat ja ahte giella oidno ja gullo almmolaš oktavuođain .
– Jeg er stolt av at Lavangen kommune nå kan bli den niende kommunen i forvaltningsområdet for samiske språk .	– Mun lean rámis dan geažil go Loabága suohkan dál sáhttá šaddat sámegielaid hálddašanguovllu ovccát lahttun .
Fra før har den rødgrønne regjeringen innlemmet kommunene Tysfjord ( 2006 ) og Snåsa ( 2008 ) .	Ovdalis ruksesruoná ráđđehus lea lahttun dahkan Divttasvuona suohkana ( 2006 ) ja Snoasa suohkana ( 2008 ) .
Med dette forslaget følger regjeringen opp målsettingene fra Soria Moria-erklæringen og fra St.meld.nr 28 ( 2007-2008 ) Samepolitikken om å styrke arbeidet med samiske språk , sier statsråden .	Dáinna árvalusain ráđđehus čuovvola Soria Moria julggaštusa ja Stuorradikki dieđáhusa nr 28 ( 2007-2008 ) Sámepolitihkka , mas áigumuš lea nannet sámegielaid barggu , dadjá stáhtaráđđi .
– I 1915 gjennomførte Anatomisk institutt ved Universitetet i Oslo oppgraving av skjelettmaterialet fra den ortodokse gravplassen i Skoltebyen i Neiden .	– Jagi 1915 Oslo universitehta anatomalaš instituhtta čađahii roggamiid nuortalaš gili Njávdáma ortodoksalaš hávdebáikkis , mas válde dákteriggeosiid .
Regjeringen ønsker å bidra til at det iverksettes nødvendige tiltak som kan sikre en verdig gjenbegraving av skjelettmaterialet fra Neiden .	Ráđđehus háliida čađahit dárbbašlaš doaibmabijuid sihkkarastin dihtii ahte Njávdáma dákteriggeoasit gutnálaččat fas hávdáduvvojit .
Vi har i forslag til revidert nasjonalbudsjett derfor foreslått å øke bevilgningen til formålet med 1,5 millioner kroner til 3 millioner kroner i 2009 , sier arbeids- og inkluderingsminister Dag Terje Andersen .	Mii leat danne ođastuvvon nationálabušeahtas árvalan dán ulbmilii stuorrudit juolludeami 1,5 miljovnna ruvnnuin 3 miljovnna ruvdnui jagi 2009 , dadjá bargo- ja searvadahttinministtar Dag Terje Andersen .
Miljø- og utviklingsminister Erik Solheim	Biras- ja ovdánahttinministtar Erik Solheim
Politiske verv 2007-	Politihkalaš doaimmat
Utviklingsminister , Utenriksdepartementet , Jens Stoltenbergs andre regjering	Ovddidanministtar , Olgoriikadepartemeanttas , Jens Stoltenberga nuppi ráđđehusas
Stortingsrepresentant for Oslo	Stuorradiggeáirras Oslos
Stortingsrepresentant for Oslo	Stuorradiggeáirras Oslos
Stortingsrepresentant for Sør-Trøndelag	Stuorradiggeáirras Lulli-Trøndelágas
Leder for Sosialistisk Venstreparti	Sosialisttalaš gurutbellodaga jođiheaddji
Medlem i Sosialistisk Venstrepartis hovedstyre	Sosialisttalaš gurutbellodaga váldostivrra lahttu
Partisekretær for Sosialistisk Venstreparti	Sosialisttalaš gurutbellodaga bellodatčálli
Leder for Sosialistisk Ungdom	Sosialisttalaš nuoraid jođiheaddji
Medlemskap i stortingskomiteer og delegasjoner	Stuorradiggelávdegottiid ja sáttagottiid lahttovuohta
Den utvidede utenrikskomité	Viiddiduvvon olgoriikalávdegoddi
Utenrikskomiteen	Olgoriikalávdegoddi
Samferdselskomiteen	Johtoluslávdegoddi
Valgkomiteen	Válgalávdegoddi
Konsultasjonsorganet for EØS-saker	EØS-áššiid Konsultašuvdnaorgána
Delegasjonen for forbindelser med Europaparlamentet	Eurohpaparlameantta oktavuođaid sáttagoddi
Delegasjonen til Natos parlamentarikerforsamling	NATOa parlamentarihkkárčoahkkima sáttagoddi
Delegasjonen til OSSEs parlamentarikerforsamling	OSSEa parlamentarihkkárčoahkkima sáttagoddi
Valgkomiteen	Válgalávdegoddi
Den utvidede utenrikskomité	Viiddiduvvon olgoriikalávdegoddi
Utenrikskomiteen	Olgoriikalávdegoddi
Delegasjonen for forbindelser med Europaparlamentet	Eurohpaparlameantta oktavuođaid sáttagoddi
Konsultasjonsorganet for EØS-saker	EØS-áššiid Konsultašuvdnaorgána
Delegasjonen til OSSEs parlamentarikerforsamling	OSSEa parlamentarihkkárčoahkkima sáttagoddi
Parlamentarikerdelegasjonen til konferansen for sikkerhet og samarbeid i Europa	Parlamentarihkkársáttagoddi Eurohpá sihkkarvuođa ja ovttasbarggu konferánsii
Valgkomiteen	Válgalávdegoddi
Den utvidede utenrikskomité	Viiddiduvvon olgoriikalávdegoddi
Samferdselskomiteen	Johtoluslávdegoddi
Yrkeserfaring	Bargoduogáš
Seniorrådgiver , Utenriksdepartementet	Seniorráđđeaddi , Olgoriikadepartemeanttas
Konsulent i Norges Handicapforbund	Konsuleanta Norgga Handicaplihtus
Utdanning	Oahppu
Cand.mag. ( historie og samfunnsfag ) , Universitetet i Oslo	Cand.mag. ( historjá ja servodatfágat ) , Oslo universitehtas
Andre verv	Eará doaimmat
Valgobservatør Belarus , Georgia , Russland og Ukraina	Dárkojeaddji Belarusis , Georgias , Ruoššas ja Ukráinas
Observatør FNs konferanse om miljø og utvikling	Dárkojeaddji ONa konferánssas birrasa ja ovdáneami birra
Observatør FNs konferanse om befolkning	Dárkojeaddji ONa veahkadatkonferánssas
Observatør FNs konferanse om miljø og utvikling	Dárkojeaddji ONa konferánssas birrasa ja ovdáneami birra
Valgkort	Válgakoarta
Stortingsvalg	Stuorradiggeválga
Alle velgere får tilsendt valgkort i posten fra sin kommune .	Buot jienasteddjiide sáddejuvvo válgakoarta poasttas .
Valgkortet blir utarbeidet på grunnlag av folkeregisterets opplysninger om velgernes bostedsadresse pr. 30. juni i valgåret .	Válgakoarta ráhkaduvvo daid dieđuid vuođul mat leat álbmotregistaris jienasteddjiid ássanadreassa birra válgajagi geassemánu 30. b. .
Det er altså denne adressen som avgjør hvilken kommune du har stemmerett i .	Dát adreassa dat mearrida man gielddas dus lea jienastanvuoigatvuohta .
På valgkortet finner du informasjon om åpningstid og hvilket valglokale du skal bruke på valgdagen .	Válgakoarttas don gávnnat dieđuid jienastanáiggi ja dan jienastanlanja birra mas don galggat jienastit válgabeaivvi .
Dersom du forhåndsstemmer , kan du stemme i hvilken som helst kommune i landet .	Jos don jienastat ovddalgihtii , de sáhtát jienastit man gielddas ihkinassii riikkas .
Din stemme blir da sendt til din hjemkommune .	Du jienastat de sáddejuvvo du ruovttugildii .
Det er ikke nødvendig å ha med seg valgkortet for å stemme , men det forenkler arbeidet for valgfunksjonærene dersom du tar det med .	Dárbu ii leat váldit válgakoartta jienasteapmái , muhto jos nu dagat , de dat geahpeda válgadoaimmahasaid barggu .
Det går derfor raskere for deg å stemme dersom du har med deg valgkortet .	Don geavahat unnit áiggi jienastit jos dus lea válgakoarta mielddát .
Har du ikke mottatt valgkortet i posten eller har mistet det , kan du altså møte opp i valglokalet likevel for å stemme .	Jos it leat ožžon válgakoartta poasttas dahje jos leat láhppán dan , de dattetge sáhtát boahtit válgalatnjii jienastit .
Valgkortet gjelder ikke som legitimasjon .	Válgakoarta ii dohkke legitimašuvdnan .
Har du andre spørsmål om valgkortet , ta kontakt med din kommune .	Jos dus leat eará jearaldagat válgakoartta birra , de váldde oktavuođa iežat gildii .
Valgkort	Válgakoarta
Sametingsvalg	Sámediggeválga
Alle velgere får tilsendt valgkort i posten fra Sametinget .	Sámediggi sádde buot jienasteddjiide válgakoarta poasttas .
Valgkortet blir utarbeidet på grunnlag av Sametingets valgmanntall og folkeregisterets opplysninger om velgernes bostedsadresse pr. 30. juni i valgåret .	Válgakoarta ráhkaduvvo daid dieđuid vuođul mat leat Sámedikki jienastuslogus ja álbmotregistaris jienasteddjiid ássanadreassa birra válgajagi geassemánu 30. b. .
Det er altså denne adressen som avgjør hvilken valgkrets du har stemmerett i .	Dát adreassa dat mearrida man válgabiirres dus lea jienastanvuoigatvuohta .
På valgkortet finner du informasjon om hvilket valglokale du skal bruke på valgdagen eller om du må forhåndsstemme i år , og hvor stemmegivningen skal sendes .	Válgakoarttas don gávnnat dieđuid jienastanáiggi ja dan jienastanlanja birra mas don galggat jienastit válgabeaivvi , ja gosa du jienastat galgá sáddejuvvot jos don fertet ovddalgihtii jienastit dán jagi .
Valgkortet til sametingsvalget er blått .	Sámediggeválgga válgakoarttas lea álit ivdni .
De som også har stemmerett til stortingsvalget vil i tillegg få et hvitt valgkort .	Sii geain lea vuoigatvuohta jienastit stuorradiggeválggas , ožžot maiddái vilges válgakoartta .
Har du stemmerett ved både stortings- og sametingsvalget , kan du avgi stemme ved begge valgene .	Jos dus lea vuoigatvuohta jienastit sihke stuorradiggeválggas ja sámediggeválggas , de sáhtát jienastit guktuin válggain .
Det er ikke nødvendig å ha med seg valgkortet for å stemme , men det forenkler arbeidet for valgfunksjonærene dersom du tar det med .	Dárbu ii leat váldit válgakoartta jienasteapmái , muhto jos nu dagat , de dat geahpeda válgadoaimmahasaid barggu .
Det går derfor raskere for deg å stemme dersom du har med deg valgkortet .	Don geavahat unnit áiggi jienastit jos dus lea válgakoarta mielddát .
Har du ikke mottatt valgkortet i posten eller har mistet det , kan du altså møte opp i valglokalet likevel for å stemme .	Jos it leat ožžon válgakoartta poasttas dahje jos leat láhppán dan , de dattetge sáhtát boahtit válgalatnjii jienastit .
Valgkortet gjelder ikke som legitimasjon .	Válgakoarta ii dohkke legitimašuvdnan .
Valgoppgjør : hvem blir valgt	Válgaloahpparehkenastin : geat válljejuvvojit
Stortingsvalg	Stuorradiggeválga
For å finne ut av hvem som kommer inn på Stortinget , gjennomføres valgoppgjøret i to omganger .	Gávnnahan dihtii geat dat besset Stuorradiggái , de rahppojuvvo válgaloahpparehkenastin guovtti vuorus .
Først undersøkes det hvor mange mandater partiet / gruppen skal få ( mandatfordelingen ) .	Vuos iskojuvvo galle áirasa bellodat / joavku oažžu ( mandáhtajuohku ) .
Deretter utpekes de enkelte kandidatene som skal velges inn fra de ulike listene ( kandidatkåringen ) .	Dasto válljejuvvojit dat eavttohasat guđet galget beassat ovddastit guđege ( eavttohasválljen ) .
Ved stortingsvalg er det fylkesvalgstyret hos fylkeskommunen som foretar oppgjøret .	Stuorradiggeválggas fylkkasuohkana fylkkaválgastivra čađaha válgaloahpparehkenastima .
Når fylkesvalgstyret er ferdig med mandatfordeling og kandidatkåring av distriktsrepresentantene sendes oppgjøret til riksvalgstyret som foretar kåring av utjevningsmandatene .	Go fylkkaválgastivra lea geargan mandáhtajuohkimiin ja guovloáirasiid eavttohasválljemiin , de válgaloahpparehkenastin sáddejuvvo riikaválgastivrii mii mearrida dássenmandáhtaid .
Det skal velges ett utjevningsmandat i hvert fylke .	Juohke fylkkas galgá okta dássenmandáhta válljejuvvot .
Mandatfordeling	Mandáhtajuohku
Systemet baserer seg på at representantplassene skal fordeles forholdsmessig mellom partiene / gruppene etter stemmetallet som tilfaller den enkelte valgliste .	Vuogádaga vuođđu lea nu , ahte áirrassajit galget juogaduvvot gorálaččat bellodagaid / joavkkuid gaskka dan jienastatlogu mielde mii gullá guđege válgalistui .
Prinsippet kalles forholdsvalg .	Prinsihppa gohčoduvvo gorrelohkoválgan .
Mandatfordelingen mellom de ulike listene foretas ved hjelp av den samme matematiske metode både ved stortingsvalg , fylkestingsvalg og kommunestyrevalg .	Mandáhtajuogadeapmi sierranas listtuid gaskka čađahuvvo seamma matematihkalaš vuogi mielde sihke stuorradiggeválggas , fylkkadiggeválggas ja gielddastivraválggas .
Metoden kalles St. Laguës modifiserte metode .	Vuogi namma lea St. Laguë heivehuvvon vuohki .
Den går ut på at den enkelte listes stemmetall først divideres med tallet 1,4 og deretter med tallene 3-5-7-9 osv. .	Dat vuohki mearkkaša ahte juohke listtu jienastatlohku juhkkojuvvo vuos lohkui 1,4 , ja dasto loguide 3-5-7-9 jna. .
Ved disse divisjonene fremkommer en rekke tall , såkalte kvotienter .	Dáid juoguiguin bohtet ovdan dihto logut , nugohčoduvvon kvotienttat .
Kvotientene ordnes etter størrelse .	Kvotienttat ordnejuvvojit sturrodaga mielde .
Representantplassene fordeles til de listene som har de største kvotientene .	Áirrassajit juogaduvvojit daidda listtuide main leat stuorámus kvotienttat .
Det første mandatet går til den listen som har den største kvotienten , mandat nr. to til den som har den nest største kvotienten osv. .	Vuosttamuš mandáhta oažžu dat listu mas lea stuorámus kvotienta , nuppi mandáhta oažžu dat listu mas lea nubbi stuorámus kvotienta , jna. .
Fylkesvalgstyret fordeler alle mandatene i fylket i henhold til St. Laguës modifiserte metode med unntak av ett .	Fylkkaválgastivra juogada fylkka buot mandáhtaid St. Laguë heivehuvvon vuogi mielde earret ovtta saji .
Det siste mandatet i hvert fylke skal fordeles som utjevningsmandat av riksvalgstyret .	Juohke fylkka maŋimuš mandáhta galgá riikaválgastivra mearridit dássenmandáhtan .
Hensikten med dette er å foreta en mer rettferdig politisk fordeling av mandatene enn det som er mulig å oppnå gjennom en ren kretsvis fordeling .	Áigumuš dáinna vugiin lea mandáhtaid juohkimis oaččuhit áigái dakkár politihkalaš juogadeami mii lea rievttaleabbo go jos čađa ¬huvvošii juogadeapmi aivvestassii biiriid mielde .
Man finner listenes stemmetall ved å legge sammen hvor mange velgere som har stemt på listen sammenlagt i alle kommunene i fylket .	Listtuid jienastatlogut bohtet ovdan go mii oktii bidjat daid jienasteddjiid loguid , guđet buohkanassii leat jienastan listtu fylkka buot gielddain .
Dette er altså utgangspunktet for divisjonene som er omtalt foran .	Dát lea nappo dalle vuođđun dan juogadeapmái maid mii čilgiimet dás ovdalis .
Se eksempelet i tabellen under hvor det skal fordeles 11 representanter .	Geahča tabeallas ovdamearkka , mas galget juogaduvvot 11 áirasa . Olgeš-bellodat
Stemmetall	Stemmetall
H får mandat nr. 1 , 4 , 7 og 10 Ap får mandat nr. 2 , 5 , 8 og 11 FrP får mandat nr. 3 og 9 SV får mandat nr. 6	Olgešbellodat oažžu manáhtaid nr. 1 , 4. 7 ja 10 Bargiidbellodat oažžu mandáhtaid nr. 2 , 5 , 8 ja 11 Ovddádusbellodat oažžu mandáhtaid nr. 3 ja 9 Sosialisttalaš gurotbellodat oažžu mandáhta nr. 6
Kandidatkåring	Eavttohasválljen
Når det er avgjort hvor mange representanter partiene / grupperingene skal ha , fordeles plassene til kandidatene på valglisten .	Go lea mearriduvvon galle áirasa bellodagat / joavkkut ožžot , de juogaduvvojit válgalisttu eavttohasaid sajit .
Ved kandidatkåringen teller man først bare de navn som står som nr. 1 på stemmesedlene .	Eavttohasválljemis lohkkojuvvojit vuos duššefal dat namat main lea nummar 1 jienastan-lihpuin .
Den som får flest stemmer ved denne opptellingen blir valgt , og man ser bort fra denne kandidaten i den videre kandidatkåring .	Son válljejuvvo guhte dán lohkamis oažžu eanemus jienastagaid , ja dát eavttohas ii leat šat mielde eavttohasaid joatkevaš válljemis .
Deretter telles de som står som nr. 2 på stemmesedlene , samt kandidatene på 1. plass , som ikke ble valgt i forrige runde .	Dasto lohkkojuvvojit sii guđet leat jienastanlihpuin nr. 2 , ja dat eavttohasat guđet leat vuosttamuš sajis , muhto guđet eai válljejuvvon ovddit vuorus .
Den kandidaten som får flest stemmer når man legger sammen resultatene fra begge opptellingene og ser bort fra den som allerede er valgt , blir valgt .	Dat eavttohas válljejuvvo , guhte oažžu eanemus jienastagaid go mii bidjat oktii guktuid lohkamiid bohtosiid eatge rehkenastte su gii juo lea válljejuvvon .
Slik fortsetter man til alle kandidater er valgt .	Nu jotkojuvvo dasságo buot eavttohasat leat válljejuvvon .
For at velgernes endringer på stemmesedlene skal ha virkning på personvalget ved stortingsvalg , må over halvparten av partiets velgere i fylket ha gjort endring ved den samme kandidaten .	Ovdalgo rievdadusat maid jienasteaddjit dahket jienastanlihpus , sáhttet váikkuhit stuorradiggeválgga oktagasaidválljemii , de fertejit eanebut go bealli bellodaga jienasteaddjiin fylkkas leat dahkan rievdadusa seamma eavttohasa hárrái .
Dette innebærer at det skal svært mye til for at velgernes endringer skal ha noe å si .	Dat mearkkaša ahte jienasteddjiid rievdadusat galget leat erenoamáš ollu ovdalgo dat váikkuhivčče .
I praksis skjer dette aldri .	Geavadis dat ii goassege dáhpáhuva .
Utjevningsmandater	Dássenmandáhtat
Bestemmelser om utjevningsmandatordningen er fastsatt i Grunnloven § 59 og valgloven § 11-6 .	Dássenmandáhtaortnega mearrádusaid mearridit Vuođđolága § 59 ja válgalága § 11-6 .
Hensikten med utjevningsmandatordningen er å sikre en mer proporsjonal sammensetning av Stortinget .	Dássenmandáhtaortnega ulbmil lea sihkkarastit Stuorradiggái dakkár čoahkádusa mii lea eambbo proportionála .
Dette gjøres ved at en tar hensyn til hvert partis oppslutning på landsbasis .	Vuohki mo dat dahkkojuvvo , lea ahte juohke bellodaga riikka ¬miehtásaš jienastusdoarjja vuhtiiváldojuvvo .
Beregningen skjer som følger :	Meroštallan geavvá ná :
Første fase er å beregne hvilke partier som skal ha utjevningsmandater .	Vuosttamuš vuorus lea dárbu meroštallat guđemuš bellodagat galget oažžut dássenman-dáhtaid .
Riksvalgstyret skal først foreta en fordeling av samtlige mandater på landsbasis som om landet var ett valgdistrikt .	Riikaválgastivra galgá vuos juohkit buot mandáhtaid riikka dásis , dego oppa riika livččii okta válgaguovlu .
Dersom partier / grupper som ikke er berettiget til utjevningsmandater , har oppnådd distriktsmandater , trekkes disse fra 169 før riksvalgstyrets fordeling finner sted .	Jos bellodagat dahje joavkkut mat eai leat vuoigadis oažžut dássenmandáhtaid , leat ožžon guovlomandáhtaid , de daid lohku gessojuvvo eret logus 169 ovdalgo riikaválgastivra čađaha juogadeami .
Partienes samlede stemmetall fra samtlige valgdistrikter divideres med 1 , 4 – 3 – 5 – 7 – 9 osv. , og samtlige representantplasser fordeles på samme måte som ved fylkesvalgstyrenes oppgjør .	Bellodagaid buohkanas jienastatlogut buot válgaguovlluin , juhkkojuvvojit loguiguin 1,4 – 3 – 5 – 7 – 9 jna. , ja buot áirrassajit juhkkojuvvojit nugo dahkkojuvvui fylkkaválgastivrraid juogadeamis .
Viser det seg at noe parti har fått flere distriktsmandater enn det som følger av Riksvalgstyrets beregninger , må det foretas et nytt oppgjør der disse mandatene trekkes fra .	Jos ilbmá ahte muhtun bellodat lea ožžon eanet guovlomandáhtaid go galggašii Riikaválgastivrra rehkenastima mielde , de lea dárbu čađahit ođđa rehkenastima mas dát mandáhtat gessojuvvojit eret .
Hvert parti skal tildeles et antall utjevningsmandater som tilsvarer differansen mellom det antall mandater det skulle hatt ved et landsomfattende oppgjør og det antall distriktsmandater det har oppnådd .	Juohke bellodahkii galget juhkkojuvvot dássenmandáhtat dihto logus , ja dat lohku vástida dan erohussii mii lea bellodaga riikkaviidosaš meroštallama mandáhtalogu ja bellodaga ožžon guovlomandáhtalogu gaskkas .
Neste fase er å bestemme i hvilke fylker partiene skal få sine utjevningsmandater .	Nubbi vuorru lea meroštallat guđemuš fylkkain bellodagat galget oažžut iežaset dássenmandáhtaid .
Dette skjer på følgende måte :	Dat čađahuvvo ná :
Man tar utgangspunkt i partienes stemmetall i fylkene .	Vuolggasadji lea bellodagaid jienastatlogut fylkkain .
Har partiet ikke vunnet noe distriktsmandat , legges stemmetallet i fylket til grunn .	Jos bellodat ii leat vuoitán ovttage guovlomandáhta , de biddjojuvvo vuođđun fylkka jienastuslohku .
Har partiet fått distriktsmandat , skal stemmetallet divideres med en kvotient som tilsvarer ( antall distriktsmandater x 2 ) + 1 .	Jos bellodat lea ožžon guovlomandáhta , de jienastuslohku galgá juhkkojuvvot dakkár kvotienttain mii vástida ( guovlomandáhtalohkui x 2 ) + 1 .
Stemmetallet eller kvotienten skal deretter divideres med det gjennomsnittlige antall stemmer bak hvert distriktsmandat i fylket .	Jienastuslohku dahje kvotienta galgá dasto juhkkojuvvot dan gaskamearálaš jienastusloguin mii lea juohke guovlomandáhta duogábealde fylkkas .
Eksempel : I fylke X er det avgitt 100 000 stemmer og valgt 10 distriktsrepresentanter .	Ovdamearka : Fylkkas X leat jienastuvvon 100 000 jienastaga ja válljejuvvon 10 guovloáirasa .
Parti A har fått 8 000 stemmer og distriktsmandat .	Bellodat A lea ožžon 8000 jienastaga ja guovlomandáhta .
Dets stemmetall skal da divideres med 10 000 ( som er gjennomsnittlig antall stemmer per distriktsmandat ) .	Dan jienastatlohku galgá dalle juhkkojuvvot loguin 10 000 ( mii lea gaskamearálaš jienastatlohku juohke guovlomandáhta duohken ) .
Partiet vil dermed få kvotienten 0,8 , som er dets grunnlag for konkurransen om utjevningsmandat .	Bellodat dalle oažžu kvotientta 0,8 , mii lea dan vuođđu dássenmandáhtagilvvus .
Parti B har fått 15 000 stemmer og 2 mandater .	Bellodat B lea ožžon 15 000 jienastaga ja 2 mandáhta .
Stemmetallet skal da først divideres med 5 ( ( 2 X 2 ) + 1 ) .	Jienastatlohku galgá dalle vuos juhkkojuvvot loguin 5 ( ( 2 X 2 ) + 1 ) .
Kvotienten 3 000 divideres med 10 000 , og partiet får kvotienten 0,3 .	Kvotienta 3 000 juhkkojuvvo loguin 10 000 , ja bellodat oažžu kvotientta 0,3 .
Parti C har fått 50 000 stemmer og 5 mandater .	Bellodat C lea ožžon 50 000 jienastaga ja 5 mandáhta .
Stemmetallet skal da først divideres med 11 ( ( 5 X 2 ) + 1 ) .	Jienastuslohku galgá dalle vuos juhkkojuvvot loguin 11 ( ( 5 X 2 ) + 1 ) .
Kvotienten 4545 divideres med 10 000 , og partiet får kvotienten 0,4545 .	Kvotienta 4545 juhkkojuvvo loguin 10 000 , ja bellodat oažžu kvotientta 0,4545 .
Kvotientene for samtlige fylker og samtlige partier som er berettiget til utjevningsmandater , ordnes etter størrelse .	Buot fylkkaid ja buot daid bellodagaid kvotienttat mat sáhttet gilvalit dássenmandáhta , ¬juohkimis ordnejuvvojit sturrodaga mielde .
Er flere kvotienter like store , er antall stemmer i vedkommende fylker avgjørende .	Jos máŋga kvotientta leat ovtta stuoru , de daid fylkkaid jienastuslohku mearrida .
I tilfelle stemmelikhet avgjøres rekkefølgen ved loddtrekning .	Jos dain leat ovtta mađe jienastagat , de vuorut mearriduvvojit vuorbádallamiin .
Utjevningsmandat nr. 1 tildeles det partiet og det fylket som har den største kvotienten .	Dássenmandáhta nr. 1 juhkkojuvvo dan bellodahkii ja dan fylkii main lea stuorámus kvotienta .
Utjevningsmandat nr. 2 tildeles det partiet og det fylket som har den nest største kvotienten osv. .	Dássenmandáhta nr. 2 juhkkojuvvo dan bellodahkii ja dan fylkii main lea nubbi stuorámus kvotienta , jna. .
Når et fylke har fått ett utjevningsmandat , kommer det ikke i betraktning ved senere fordelinger av utjevningsmandatene .	Go muhtun fylka lea ožžon ovtta dássenmandáhta , de dat ii šat beasa gilvalit duoid nuppiid dássenmandáhtaid juohkimis .
Når et parti har fått det antall utjevningsmandater det skal ha , kommer det ikke i betraktning ved senere fordelinger av utjevningsmandatene .	Go bellodat lea ožžon daid dássenmandáhtaid mat dasa gullet , de dat ii šat váldojuvvo vuhtii duoid nuppiid dássenmandáhtaid juohkimis .
Fordelingen fortsetter for de øvrige fylkene og partiene inntil alle utjevningsmandatene er fordelt .	Juohkimat jotket duoid nuppiid fylkkaid ja bellodagaid hárrái dasságo buot dássenmandáhtat leat juhkkojuvvon .
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Per Edvin Varsi :	Per Edvin Varsi :
- Tenk at lærerne våre virkelig var mot fornorskinga !	- Jurddaš ahte min oahpaheaddjit duođaid ledje dáruiduhttima vuostá !
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundii
Per Edvin Varsi som førsteklassing , sammen med Anne Marie Aubert ( Foto : Marit Aubert )	Per Edvin Varsi vuosttašluohkkálažžan , ovttas Anne Marie Aubertiin . ( Govva : Marit Aubert )
Per Edvin Varsi er født 1945 og oppvokst i Sirma .	Per Edvin Varsi lea riegádan 1945:s ja bajásšaddan Sirpmás .
Han gikk på Sirma skole i 1952-60 , deretter ungdomsskolen i Polmak og Den samiske folkehøgskolen i Karasjok .	Son váccii Sirpmá skuvlla 1952-60 , dan maŋŋil nuoraidskuvlla Buolbmágis ja Sámi álbmotallaskuvlla Kárášjogas .
Seinere utdanna han seg til servitør og arbeida som servitør , hovmester , restaurant- og hotellsjef .	Maŋŋil váccii dárjuoahpu ja barggai dárjun , borranbáike- og hoteallahoavdan .
Fra 1982 har han vært ved Samisk videregående skole og reindriftsskole som lærer , rådgiver og inspektør .	1982´ rájes son lea leamaš Sámi joatkkaskuvllas ja boazodoalloskuvllas oahpaheaddjin , ráđđeaddin ja inspektevran .
Han har hatt ei rekke politiske og faglige verv , og har vært vararepresentant til Sametinget siden dette blei oppretta .	Sus lea leamaš máŋga politihkalaš ja fágalaš doaimma ja lea leamaš Sámedikki várreáirrasin álggu rájes .
Det første skoleåret bodde jeg på internatet , sjøl om hjemmet vårt var bare halvannen kilometer fra skolen .	Vuosttaš skuvlajagi orron internáhtas , vaikko min ruoktu ii lean go beannot kilomehtera skuvllas eret .
Jeg husker at fra internatet kunne jeg se røyken fra pipa hjemme .	Muittán ahte internáhtas sáhtten oaidnit suova min dálu bohcis .
Jeg vet egentlig ikke hvorfor jeg skulle bo på internatet , men det kan ha sammenheng med at det var mange unger og lite plass hjemme .	Duođaid in dieđe manne mun galgen orrut internáhtas , muhto sáhttá leat dan dihtii ahte ruovttus ledje máŋga máná ja unnán sadji .
På internatet var det også godt med mat å få , med fire måltider om dagen .	Internáhtas lei maiddái doarvái borramuš , njeallje borrama beaivái .
Men fra andre klasse bodde jeg hjemme ut resten av barneskolen .	Muhto nuppi klássa rájes orron ruovttus dassái go gergen mánáidskuvllas .
I første klasse hadde jeg Marit Aubert som lærer , andre året fikk jeg Sissel og Einar Gullichsen .	Vuosttaš klássas mus lei Marit Aubert oahpaheaddjin , nuppi jagi ožžon Sissel ja Einar Gullichsena .
Både familien Aubert , og seinere familien Gullichsen , hadde mye kontakt med familien min .	Sihke Auberta ja maŋŋil Gullichsena bearrašiin lei ollu oktavuohta mu bearrašiin .
Om somrene var jeg med Einar Gullichsen og fiska .	Geasset ledjen Einar Gullichsena fárus oaggumin .
Da var vi verdens beste kompiser .	Dalle leimme máilmmi buoremus guimmežat .
Men om vintrene på skolen var ikke forholdet like godt .	Muhto dálvet skuvllas ii lean dilli seamma buorre .
Han kunne være veldig streng på skolen .	Son sáhtii leat hui garas skuvllas .
Men begge disse lærerpara var svært populære i bygda .	Muhto goappašat oahpaheaddjibárat ledje hui bivnnuhat gilis .
Gullichsen fikk både ungdom og voksne med på idrettsaktiviteter og sto i spissen for å stifte idrettslag .	Gullichsen oaččui sihke nuoraid ja rávesolbmuid mielde faláštallandoaimmaide ja álggahii faláštallansearvvi .
Jeg husker at de ordna ski til skolen og at vi fikk ski .	Muittán ahte háhke sabehiid skuvlii ja ahte oaččuimet sabehiid .
" Om somrene var jeg med Einar Gullichsen og fiska .	" Geasset ledjen Einar Gullichsena fárus oaggumin .
Da var vi verdens beste kompiser . Men om vintrene på skolen var ikke forholdet like godt . "	Dalle leimme máilmmi buoremus skihpáraččat , muhto dálvet skuvllas ii lean dilli seamma buorre . "
Først nå i år har jeg fått anledning til å lese heftene med minner fra Sirma , som disse lærerne har laga til .	Easka dán jagi ( 2003 ) lean beassan lohkat girjjážiid Sirpmá-muittuiguin , maid dát oahpaheaddjit leat ráhkadan .
Det var en ting som virkelig overraska meg da jeg leste det .	Lei okta ášši mii duođaid hirpmástuhtii mu go lohken daid .
Det var at de mente at undervisninga burde ha vært på samisk .	Dat lei ahte sii oaivvildedje ahte oahpahus galggašii leat sámegillii .
De var faktisk motstandere av den fornorskingspolitikkcn som de var tvunget til å praktisere .	Sii ledje duođaid dáruiduhttinpolitihka vuostá , maid baggehalle čađahit .
Det forsto jo ikke vi elevene den gangen .	Dan han mii oahppit eat ipmirdan dalle .
For oss var det lærerne som representerte overmakta . Vi så jo ikke dem som lærerne hadde over seg og de lovene og reglene som styrte dem .	Midjiide han ledje oahpaheaddjit fámu ovddasteaddjit , mii eat oaidnán sin geat ledje oahpaheddjiid bajábealde , eat ge lágaid ja njuolggadusaid mat stivrejedje sin .
Vi trudde det var lærernes feil .	Mii jáhkiimet ahte lei oahpaheddjiid sivva .
Var de virkelig slike som brydde seg om det samiske ?	Ledje go sii duođaid dakkárat geat beroštedje sámegielas ja kultuvrras ?
Jeg må si at vi elever hadde ikke det inntrykket .	Ferten dadjat ahte mis ohppiin ii lean dakkár ipmárdus .
På samisk hadde vi bare ABC-boka og katekismen , ellers var alt på norsk .	Sámegielas mis ii lean go ABC-girji ja katekismus , muđuid lei visot dárogillii .
På internatet var Anna husmor .	Internáhtas lei Ánná dálueamidin .
Ho var fra Nesseby og samisktalende .	Son lei Unjárggas eret ja sámegielat .
Men ho må også ha fått instruks om å snakke norsk med oss , for ho sa til oss at vi ikke måtte fortelle til andre at ho snakka samisk med oss .	Muhto son fertii maiddái leat ožžon instruvssa ahte galggai dárostit minguin , go son logai midjiide ahte mii eat galgan muitalit earáide ahte son sámástii minguin .
Med unntak av lærerne , som den første tida bare var to av gangen , var alle som bodde i Sirma i den tida samisktalende .	Earetgo oahpaheaddjit , geat álggos ledje dušše guovttis ain hávil , ledje buohkat geat orro Sirpmás dan áigge sámegielagat .
Men på fjellstua var det stadig tilreisende som snakka norsk .	Muhto duottarstobus ledje dávjá mátkkošteaddjit geat hupme dárogiela .
Far min snakka godt norsk , han hadde reist mye på kysten fordi han hadde jobba i vegvesenet .	Mu áhčči humai bures dárogiela , son lei mátkkoštan ollu mearragáttis go barggai geaidnobargguiguin .
Jeg hadde derfor hørt en god del norsk før jeg begynte på skolen , så derfor forsto jeg i alle fall en del av undervisninga .	Ledjen danin gullan oalle ollu dárogiela ovdal go álgen skuvlii , ja danin ipmirdin muhtin muddui oahpaheami .
Likevel kunne det jo av og til bli misforståelser .	Dattetge sáhtte muhtumin šaddat boasttuipmárdusat .
En gang hadde tre av oss gjort et eller annet vi ikke skulle , og så hadde Gullichsen tatt oss fatt .	Oktii golmmas mis leimmet dahkan juoidá maid eat galgan , ja Gullichsen lei bealkkihan min .
Så vi satt på internattrappa og skreik da husmor Anna kom og spurte hva som var galt .	De čohkkáimet internáhttatráhpás ja čieruimet go dálueamit Ánná bođii ja jearai mii lei nu váivi .
Så ga ho oss ei krone og sa vi fikk gå på butikken til Tapio og kjøpe oss sukkertøy .	De son attii midjiide ruvnnu ja logai mii sáhtiimet mannat Tapio gávpái oastit " sukkertøy " .
Men vi forsto ikke ordet sukkertøy , så vi kjøpte sukkerbiter .	Muhto mii eat ipmirdan sáni " sukkertøy " , nu ahte osttiimet sohkarbihtáid .
Nå forsto vi ikke egentlig hvorfor og hva vi skulle med dem , men vi gikk nå tilbake til internatet og delte dem likt mellom oss .	Mii eat duođaid ipmirdan manne ja maid mii galggaimet daiguin , muhto manaimet ruovttoluotta internáhttii ja juogadeimmet daid gaskaneamet .
Da kom Anna igjen og forklarte oss hva sukkertøy var .	De bođii Ánná fas ja čilgii midjiide mii " sukkertøy " lea .
Og jeg trur jammen vi fikk ei krone til , så vi fikk retta opp saka .	Ja jáhkán ahte mii oaččuimet vel ovtta ruvnnu , nu ahte eat bártidan šat .
På slutten av tida mi på barneskolen begynte vi å få samisktalende lærere .	Mu mánáidskuvlaáiggi loahpas oaččuimet sámegielat oahpaheddjiid .
Jeg husker det var Anders Utsi og Marit Tapio .	Muittán ahte ledje Anders Utsi ja Marit Tapio .
Så husker jeg at Einar og Sissel Gullichsen kom tilbake etter å ha vært borte i to år .	De muittán ahte Einar ja Sissel Gullichsen bođiiga ruovttoluotta maŋŋil go leigga leamaš eret guokte jagi .
Da hadde de lært seg samisk .	Dalle leigga oahppan sámegiela .
Da jeg var ferdig med 7. klasse , var det blitt 9-årig skole hos oss .	Dalle go ledjen geargan 7. klássas , de lei šaddan 9-jagi skuvla .
Kommunen vår var en av de første i landet som innførte 9-årig skole .	Min gielda lei vuosttažiid gaskkas riikkas mii čađahii 9-jagi skuvlla .
Det var et samarbeid mellom daværende Polmak , Tana og Nesseby kommuner .	Dat lei ovttasbargu dalá Buolbmát , Deanu ja Unjárgga gielddaid gaskkas .
Det var i tida med linjedelt ungdomsskole og det var tre linjer .	Dalle lei suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvla ja ledje golbma suorggi .
På Polmak skole var det linje for jordbruk og hagebruk , på Seida skole teoretisk linje og på Karlebotn skole mekanisk linje .	Buolbmát skuvllas lei eanandoallosuorgi , Sieiddá skuvllas teorehtalaš suorgi ja Stuorravuona skuvllas mekánalaš suorgi .
Men vi fikk ikke velge fritt .	Muhto eat beassan ieža válljet nu go háliideimmet .
Lærerne handplukka de som var flinke nok til å begynne på den teoretiske linja .	Oahpaheaddjit válljejedje sin geat ledje doarvái čeahpit álgit teorehtalaš suorgái .
Det var bare to av kullet fra Sirma som kom med der .	Mu klássas Sirpmás eai lean go guovttis geat beasaiga dohko .
Vi andre havna i Polmak .	Mii earát šattaimet mannat Buolbmágii .
Der fikk vi Per Holm Varsi som lærer .	Doppe oaččuimet Per Holm Varsi oahpaheaddjin .
Han var fra Sirma og han brukte samisk i undervisninga når han underviste i praktisk arbeid .	Son lei Sirpmás eret ja son geavahii sámegiela go oahpahii min praktihkalaš barggus .
Men nå var det ikke lenger bare samisktalende i klassen , her var også noen norsktalende .	Muhto dál eai lean šat dušše sámegielat oahppit klássas , ledje maiddái moadde dárogielaga .
Så i 8. og en del av 9. klasse bodde jeg på internatet i Polmak .	8. klássa ja oasi 9. klássas orron internáhtas Buolbmágis .
Nå var vi blitt såpass store at vi syntes det var gøy å bo på internat .	Dál mii leimmet sturron dan mađe ahte min mielas lei somá orrut internáhtas .
Mens jeg gikk i 9. klasse blei bilvegen ferdig , sånn at da blei det skoleskyss og vi kunne bo hjemme .	Dan botta go mun vázzen 9. klássa gárvvistuvvui biilageaidnu , šattai skuvlasáhttu ja de beasaimet orrut ruovttus .
Pinsevennene var ofte på besøk i Sirma i den tida .	Hellodatustibat fitne dávjá Sirpmás dan áigge .
De skaffa masse klær som de delte ut til ungene , vinterstøvler og annet .	Sii háhke ollu biktasiid , dálvestevveliid ja eará maid juogadedje mánáide .
Vi brukte å gå på møtene til pinsevennene , kanskje mest for å få klær .	Láviimet mannat hellodatustibiid čoahkkimiidda , soaitá eanemusat biktasiid dihtii .
Men de fleste foreldrene var læstadianere og ikke så begeistra for pinsevenner .	Muhto eanaš váhnemat ledje leastadialaččat eai ge liikon hellodatustibiidda .
Konfirmasjonsskolen og sjølve konfirmasjonen var på sommeren .	Rihppaskuvla ja ieš konfirmašuvdna lei geasset .
På konfirmasjonsskolen hadde vi presten Erik Schytte Blix .	Rihppaskuvllas mis lei báhppa Erik Schytte Blix .
Han kunne samisk og var en veldig folkelig og grei kar .	Son máhtii sámegiela ja lei hui olmmošlaš ja buorre olmmái .
Konfirmasjonsskolen var i Polmak , og dit måtte vi sykle . Det var omlag 3 mil .	Rihppaskuvla lei Buolbmágis , fertiimet sihkkelastit , dohko lei sullii 3 miilla .
Men konfirmasjonen var i Sirma .	Konfirmašuvdna lei Sirpmás .
De fleste fra Sirma hadde dress eller kjole dengang , det var heller få som brukte kofte .	Muittán ahte konfirmerejuvvojin dreassain , eatnasiin Sirpmás lei dreassa dahje čuvla dalle , lei dušše moaddásis gákti .
Noe videre undervisning i samisk fikk vi ikke verken i Sirma eller i Polmak .	Eat ožžon albma oahpahusa sámegielas Sirpmás eat ge Buolbmágis .
Det eneste var at vi hadde tospråklig ABC og lærte noen salmevers på samisk .	Áidna lei ahte mis lei guovttegielat áppes ja oahpaimet moadde sálbmavearssa sámegillii .
Først da jeg året etter begynte på DSF i Karasjok , hadde samisk status som fag på timeplanen .	Easka jagi maŋŋil go álgen Sámi álbmotallaskuvlii Kárášjohkii , de lei sámegiella fágan diibmoplánas .
Da fikk vi Hans Eriksen som lærer .	Dalle oaččuimet Hans Eriksena oahpaheaddjin .
Han var også fra Sirma , og da kom han direkte fra lærerskolen .	Son lei maiddái Sirpmás eret , ja dalle son bođii njuolga oahpaheaddjiskuvllas .
I duodji hadde vi Lauri Keskitalo fra Kautokeino . Ellers var lærerne stort sett søringer .	Duojis mis lei Guovdageainolmmái Lauri Keskitalo , muđui ledje eanaš lullinorgalaš oahpaheaddjit .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
T-2 09 / Ikraftsetting av ny plandel i plan- og bygningsloven	T-2 09 / Plána- ja huksenlága ođđa plánaoasi fápmuibidjan
Lov om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen ) av 27. juni 2008 nr. 71 trer i kraft 1. juli 2009 .	Geassemánu 27. b. 2008 mannosaš láhka nr. 71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) boahtá fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 .
Vedlegg	Mildosat
Lov 2008-06-27-71om planlegging og byggesaksbehandling ( plan- og bygningsloven ) ( plandelen )	Láhka 2008-06-27-71 plánema ja huksenáššemeannudeami birra ( plána- ja huksenláhka ) ( plánaoassi ) .
( Norsk Lovtidend avd I nr 7 2008 )	pdf ( Mearrádusat mat bohtet fápmui suoidnemánu 1. b. 2009 )
LOV 1985-06-14 nr 77 Plan- og bygningslov .	LÁHKA 1985-06-14 nr 77 Plána- ja huksenláhka .
Bestemmelser i kapittel I – VIIa som ikke oppheves fra 1. juli 2009:§ 6 .	Dat mearrádusat kapihttaliin I – VIIa mat eai fámohuhttojuvvo suoidnemánu 1. b. 2009 rájes : § 6 .
ForskriftDepartementet kan gi forskrifter til gjennomføring og utfylling av bestemmelsene i denne loven , herunder om tidsfrister for de enkelte deler av saksforberedelsen og behandlingen av plan- og byggesaker , om klagebehandling og om virkninger av fristoverskridelse .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dán lága mearrádusaid čađaheapmái ja ollisteapmái , dás maiddái áigemeriid birra plána- ja huksenáššiid muhtun osiid áššeráhkkaneami ja meannudeami oktavuođas , ja váiddameannudeami birra ja áigemeriid rihkkuma váikkuhusaid birra .
Departementet kan i forskrift også fastsette unntak fra reglene om tidsfrister .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas maiddái mearridit spiehkastagaid áigemearrenjuolggadusaid birra .
Endret ved lov 25 april 2003 nr. 26 , se dens II ( i kraft 1 juli 2003 iflg. res. 25 april 2003 nr. 488).§ 21 .	Rievdaduvvon cuoŋománu 25. b. 2003-mannosaš lágain nr. 26 , geahča dan II ( fámus suoidnemánu 1 b. 2003 cuoŋománu 25. b. 2003-mannosaš resolušuvnna nr. 488 vuođul ) . § 21 .
Er grunnen bebygd , har eieren / festeren samme krav når bebyggelsen er fjernet .	Go eatnamii lea huksejuvvon , de lea eaiggádis / láigolaččas seamma vuoigatvuohta go visttit leat jávkaduvvon .
Endret ved lov 20 juni 1986 nr. 37.§ 32 .	Rievdaduvvon geassemánu 20. b. 1986-mannosaš lágain nr. 37 . § 32 .
Det samme gjelder hvis reguleringsplan medfører at eiendom som bare kan nyttes til landbruksformål ikke lenger kan drives regningssvarende .	Seammá gusto go muddenplána mielddisbuktá ahte opmodat mii dušše sáhttá geavahuvvot eanadoalloáigumušaide , ii šat sáhte doaimmahuvvot gánnáhahtti láhkai .
Ved regulering av naturvernområder etter loven her skal kommunen betale erstatning etter skjønn i samsvar med lov 19. juni 1970 nr. 63 om naturvern §§ 20 , 20 b og 20 c .	Luonddugáhttenguovlluid muddema oktavuođas dán lága vuođul , galgá gielda máksit buhtadusa árvvoštallama vuođul geassemánu 19. b. 1970-mannosaš lága nr. 63 luonddugáhttema birra §§ 20 , 20 b ja 20 c vuođul .
Krav om erstatning må være satt frem senest 3 år etter at reguleringsplanen er kunngjort etter § 27-2 nr. 3 , eller vedtak etter § 28-1 nr. 2 er gjort kjent eller bebyggelsesplan er kunngjort etter § 28-2 femte ledd .	Buhtadusgáibádus galgá leat ovddiduvvon maŋimusat 3 jagi maŋŋágo muddenplána lea almmuhuvvon § 27-2 nr. 3 vuođul , dahje mearrádus § 28-1 nr. 2 vuođul lea almmuhuvvon dahje viessoplána lea almmuhuvvon § 28-2 viđát lađđasa vuođul .
Er grunnen bebygd , har eieren ( festeren ) det samme krav når bebyggelsen er fjernet .	Jus eatnamii lea huksejuvvon , de lea eaiggádis ( láigolaččas ) seamma vuoigatvuohta go visttit leat jávkaduvvon .
Kravet må i så fall være satt frem senest 3 år etter dette tidspunkt .	Jus nu leš , de galgá gáibádus leat ovddiduvvon maŋimusat 3 jagi maŋŋá dán áigemuttu .
Erstatning for tap ved reguleringsplan som blir utarbeidet og vedtatt av departementet eller av kommunen i medhold av § 18 , skal når ikke annet er bestemt betales av staten .	Buhtadusa massima ovddas mii lea šaddan dakkár muddenplána geažil , maid departemeanta dahje gielda ráhkada ja dohkkeha § 18 vuođul , galgá go eará ii leat mearriduvvon , stáhta máksit .
2. Når en eiendom bebygges i henhold til reguleringsplan eller bebyggelsesplan som gir den en vesentlig bedre utnytting enn andre eiendommer i området , og verdien av disse som følge av dette er blitt betydelig forringet , kan deres eiere ( festere ) ved skjønn tilkjennes erstatning hos eieren av den førstnevnte eiendom .	2 . Go opmodahkii huksejuvvo dakkár muddenplána dahje huksenplána vuođul , mii addá dasa mealgat buoret ávkkástallama go eará opmodagat guovllus , ja daid árvu dan geažil njiedjá mearkkašahtti láhkai , de sáhttet daid eaiggádat ( láigolaččat ) árvvoštallama vuođul oažžut buhtadusa vuosttažin namuhuvvon opmodaga eaiggádis .
Erstatningsbeløpet kan ikke settes høyere enn den verdiøkning som den bedre utnytting medfører for vedkommende eiendom , etter fradrag for de refusjonsbeløp som eieren ( festeren ) i tilfelle er blitt tilpliktet å betale i medhold av bestemmelsene i lovens kap. IX som følge av eiendommens utnytting .	Buhtadussubmi ii sáhte biddjojuvvot stuorábun go dat árvostuorrun lea maid guoskevaš opmodaga buoret ávkkástallan mielddisbuktá , maŋŋágo leat gessojuvvon eret dat refušuvdnasupmit maid eaiggát ( láigolaš ) vejolaččat lea geatnegahttojuvvon máksit lága kap. IX mearrádusaid vuođul opmodaga ávkkástallama geažil .
Krav om erstatning må være satt frem senest 3 måneder etter at byggetillatelse er gitt .	Buhtadusgáibádus ferte leat ovddiduvvon maŋimusat 3 mánu maŋŋágo huksenlohpi lea addojuvvon .
Eier ( fester ) av eiendom som gis bedre utnytting , kan kreve forhåndsskjønn til avgjørelse av erstatningsspørsmålet når endelig reguleringsplan eller bebyggelsesplan foreligger .	Dakkár opmodaga eaiggát ( láigolaš ) mainna galgá ávkkástallojuvvot buoret vuogi mielde , sáhttá gáibidit ovddalgihtii árvvoštallama mearridit buhtadusgažaldaga go loahpalaš muddenplána dahje huksenplána lea ráhkaduvvon .
Erstatningsbeløpet forfaller til betaling når byggearbeider er satt i gang , men tidligst 3 måneder etter at beløpet er endelig fastsatt .	Buhtadussubmi galgá máksojuvvot go huksenbarggut leat álggahuvvon , muhto áramusat 3 mánu maŋŋágo submi lea loahpalaččat mearriduvvon .
Endret ved lov 20 juni 1986 nr. 37 .	Rievdaduvvon geassemánu 20. b. 1986-mannosaš lágain nr. 37 .
Forskrift om samvirke mellom reglene i plan- og bygningsloven 14. juni 1985 nr. 77 og reglene i plan- og bygningsloven ( plandelen ) 27. juni 2008 nr. 71	Láhkaásahus geassemánu 14. b. 1985-mannosaš plána- ja huksenlága nr. 77 njuolggadusaid ja geassemánu 27. b. 2008-mannosaš plána- ja huksenlága ( plánaoasi ) nr. 71 ( pdf ) .
Vegseksjonen ( VS )	Luoddasekšuvdna
Rammevilkår og styringssystemer for Statens vegvesen .	Stáhta luoddadoaimmahaga ( Statens vegvesen ) rámmaeavttut ja stivrenvuogádagat .
Etatsstyring av Statens vegvesen .	Stáhta luoddadoaimmahaga etáhtastivren .
Ansvar knyttet til planlegging , bygging , drift og bruk av veginfrastrukturen .	Ovddasvástádus mii lea čadnon luoddainfrastruktuvrra plánemii , huksemii , doibmii ja geavaheapmái .
Langtidsplanlegging og budsjetter innen vegsektoren .	Guhkesáiggiplánen ja bušeahtat luoddasektoris .
Bompengesaker og vegfinansiering .	máksu ja luoddaruhtadeapmi .
Miljøsaker for vegsektoren .	Luoddasektora birasáššit .
Internasjonale vegsaker .	Riikkaidgaskasaš luoddaáššit .
Vegloven med forskrifter og spørsmål knyttet til plan- og bygningsloven .	Luoddaláhka oktan láhkanjuolggadusaiguin ja gažaldagat mat leat čadnon plána- ja huksenláhkii .
Nyhet , 08.02.2012	Ođas , 08.02.2012
Veileder for bedre organisering av staten	Bagadus stáhta buoret organiseremii
Staten bør organiseres bedre .	Stáhta berre organiserejuvvot buoret .
Fornyingsdepartementet ( FAD ) har derfor utarbeidet en veileder , som i disse dager legges ut på høring .	Ođasmahttidepartemeanta ( FAD ) lea danin ráhkadan bagadusa , mii dáid beivviid biddjojuvvo gulaskuddamii .
Utkastet er en oppfølging av stortingsmeldingen ” Ei forvaltning for demokrati og fellesskap ” .	Árvalus lea čuovvoleapmin stuoradiggedieđáhussii » demokratiija ja searvevuođa váste hálddašeapmi ” .
- Jeg ønsker med dette å bidra til en god og mer kunnskapsbasert organisering av statlig virksomhet , sier statsråd Rigmor Aasrud .	- Mun háliidus dás lea oažžut buori ja eambbo máhttovuđot organiserema stáhtalaš doaimmain , dadjá stáhtaráđđi Rigmor Aasrud .
Veilederen kan være et hjelpemiddel for å foreta avveininger når organisatoriske valg skal tas og et hefte å slå opp i når man har spørsmål .	Bagadus sáhttá leat veahkkeneavvu mainna vihkkedallamiid dahká go organisatuvrralaš válljemiid galgá dahkat ja gihpa mas geahčada go leat gažaldagat .
Målet er at den skal bidra til å gjøre beslutningsunderlagene bedre .	Mihttomearri lea ahte dat galgá váikkuhit dasa ahte buorideame dan mii mearrádusaide lea vuođđun .
- Det skal være enkelt å forholde seg til staten ved at likeartede funksjoner er mest mulig likt organisert og at likeartede funksjoner har samme betegnelse , påpeker statsråden .	- Galgá leat álki leat stáhtain oktavuođas go seammalágan funkšuvnnat eanasmuddui leat seamma ládje organiserejuvvon ja ahte seammalágan funkšuvnnain lea seammalágan namahus , cuige stáhtaráđđi .
Veilederen understreker at følgende ni prinsippene , som er nedfelt i stortingsmeldingen , skal ligge til grunn for organisering og omorganisering av statlig virksomhet :	Bagadus deattuha ahte dát ovcci prinsihpa , mat čužžot stuoradiggedieđáhusas , galget leat vuođđun stáhtalaš doaimmaid organiseremii ja ođđasisorganiseremii :
Organisasjonsformene må velges etter en konkret vurdering av formål , oppgaver , målgrupper og kjennetegn ved virksomhetenes omgivelser .	Ulbmiliid , bargguid , ulbmiljoavkkuid ja doaimmaid birasdovdomearkkaid konkrehta árvvoštallama vuođul galgá válljet organisašuvdnamálliid .
Det må også tas hensyn til hvilke økonomiske og administrative rammevilkår som vil sikre best mulig måloppnåelse for virksomheten .	Galgá maiddái váldit vuhtii makkár ekonomalaš ja hálddahuslaš rámmaeavttut sihkkarastet doibmii buoremus vejolaš mihttoolaheami .
Avgjørelser i enkeltsaker må være basert på likebehandling , og sikre innbyggere og næringsliv rettssikkerhet .	Ovttaskasáššiin galget mearrádusat dahkkojuvvot ovttalágan meannudeami vuođul , ja galgá sihkkarastit ássiide ja ealáhusaide riektesihkarvuođa .
Det kan tale for at enkeltvedtak fattes innenfor handlefrihet fastsatt i lov .	Dat sáhttá mearkkašit dan ahte ovttaskasmearrádusat dahkkojuvvojit lága mielde mearriduvvon doaibmafriddjavuođa vuođul .
Dette er særlig viktig der staten selv er part , for eksempel som næringsaktør .	Dát lea earenoamáš dehálaš dalle go stáhta ieš lea áššeoasálaš , ovdamearkka dihte ealáhusoassálasti .
Ombudsliknende funksjoner bør organiseres på et faglig grunnlag som er bestemt i lov .	Áittar - lágan funkšuvnnaid berre organiseret lága mielde mearriduvvon fágalaš vuođu ala .
Når ombudsoppgaver organiseres sammen med oppgaver knyttet til å iverksette statlig politikk bør virksomheten organiseres som en del av staten .	GO áittarbarggut organiserejuvvojit oktii bargguiguin mat gullet dasa ahte bidjat johtui stáhtalaš politihka , de doaimma berre organiseret nu ahte lea oassin stáhtas .
Statlige oppgaver knyttet til kunnskapsutvikling , som for eksempel universiteter og høyskoler , bør i hovedsak organiseres som en del av staten , men slik at virksomhetene har stor faglig frihet bestemt i lov .	Stáhtalaš bargguid máhttoovdáneami oktavuođas , nugo ovdamearkka dihte universitehtaid ja allaskuvllaid , berre vuosttažettiin organiseret nu ahte dat leat oassin stáhtas , muhto nu ahte doaimmain , lága mielde mearriduvvon , lea stuora fágalaš friddjavuohta .
Forvaltningsorgan skal ikke ha styre eller råd med mindre det er særlige grunner for det ( for eksempel at virksomheten har en stor faglig frihet bestemt i lov . )	Hálddašanorgánain eai galgga leat stivrrat dahje ráđiid eambbo go jus leat earenoamáš sivat dasa ( ovdamearkka dihte ahte doaimmas lea lága mielde stuora fágalaš friddjavuohta . )
Valg av regional inndeling av statlige virksomheter må ta hensyn til hvordan det regionale leddet til andre offentlige virksomheter som de skal samarbeide med , er inndelt .	Stáhtalaš doaimmaide guovlulaš juogu válljen galgá váldit vuhtii mot eará almmolaš doaimmaid guovlulaš lađas , maiguin sii galget ovttasbargat , lea juohkásan .
Den statlige regionale inndelingen bør ikke gå på tvers av fylkesgrenser .	Stáhtalaš guovlulaš juohku ii berre leat fylkkarájiid rastá .
Utøvelse av myndighet og samfunnsstyring er oppgaver som i hovedsak bør organiseres som en del av staten .	Válddi čađaheapmi ja servodatstivren leat barggut maid vuosttažettiin berre organiseret nu ahte leat oassin stáhtas .
Staten skal unngå å bruke stiftelser og organisering i form av særlovsselskap med mindre det er særlige grunner for det .	Stáhta galgá garvit geavaheames vuođđudusaid ja organiserema sierraláhkafitnodatmálliide , eambbo go jus leat earenoamáš sivat dasa .
Velferdspolitikk	Čálgopolitihkka
Alle skal ha like muligheter , rettigheter og plikter til å delta i samfunnet og bruke sine ressurser , uavhengig av økonomisk og sosial bakgrunn .	Buohkain galget leat seamma vejolašvuođat , vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat searvat servodahkii ja geavahit resurssaideaset , beroškeahttá ekonomalaš ja sosiála duogážis .
Regjeringen vil føre en politikk som reduserer forskjellene i samfunnet og sikrer at alle kan delta aktivt i fellesskapet med sine ressurser .	Ráđđehusa bajimus ja guhkesáiggi ulbmil lea jávkadit geafivuođa , ja dat áigu buoridit dan álbmotoasi eallineavttuid ja vejolašvuođaid , mas leat vuolimus dietnasat ja heajumus eallindilit .
Pressemeldinger , taler og artikler | Publikasjoner | Lover og regler	Ráđđehus áigu čađahit politihka mii uhcida servodaga erohusaid .
De velferdspolitiske virkemidlene omfatter tiltak på flere sektordepartementers ansvarsområder .	Rahčamuššii geafivuođa vuostá gullet máŋgga sektordepartemeantta ovddasvástádussurggiid doaibmabijut .
Regjeringen følger opp forslagene til nye virkemidler i arbeids- og velferdspolitikken som ble lagt fram i St.meld. nr. 9 ( 2006-2007 ) Arbeid , velferd og inkludering . Ny plattform for trygdeforskningen	Dát mielddisbuktá ovddasvástádusa daid ortnegiid ektui mat leat čadnojuvvon medisiinnalaš doaimmaidahttimii ja fidnui máhcaheapmái , buohcanruđaide ja bargonávccahisvuođa-doarjagiidda , / - ealáhagaide doarjagiidda ovttaskas fuolaheaddjiide ja ČB-šiehtadusa oktiiordnemii ja čuovvoleapmái .
Arbeidsdepartementet utlyste i 2009 en konkurranse om den videre satsningen på trygdeforskning .	Čálgopolitihkalaš barggus lea maid ovddasvástádus Oadjorievtti etáhtastivrejumis ja ođđa Bargo- ja čálgoetáhtas .
I den forbindelse skal departementet utarbeide en ny plattform for en langsiktig satsing på trygdeforskningen . Sosial trygghet i de nordiske landene	Departemeanta bargá ovttas Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain Sosiála- ja dearvvašvuođa-direktoráhta ja Dearvvašvuođabearráigeahču etáhtastivrejumi oktavuođas .
Ny nordisk sosialstatistikk .	Ekonomalaš sosiálaveahkki
Rapporten Social tryghed i de nordiske landene 2007/08 er nå tilgjengelig på web . Her finner du blant annet sammenlignbare tall for sykefravær i de nordiske landene .	Danne go das lea ovddasvástádus eastadit sosiála váttisvuođaid ja buoridit heajumuččaid eallindili , de lea sosiálabálvalus dehálaš geafivuođa eastadeaddji .
Nr. : 110/07	Nr. : 110/07
Verdifulle opplevelser	Árvvolaš vásáhusat
I den nasjonale reiselivsstrategien legges det til rette for at norsk reiselivsnæring skal kunne skape opplevelser som gir verdier for både lokalsamfunn , bedrifter , ansatte , miljøet og gjestene som besøker Norge .	Nationála mátkeeallinstrategiijas láhččojuvvo dasa ahte Norgga mátkeeallin galgá sáhttit lágidit vásáhusaid mat duddjojit árvvuid sihke báikkálaš servodagaide , fitnodagaide , bargiide , birrasii ja daidda gussiide geat gallejit Norgga .
- Norsk reiseliv skal være en verdifull opplevelse for både turister og næringen .	- Norgga mátkeeallin galgá leat árvvolaš vásáhus sihke turisttaide ja ealáhussii .
Vi trenger lønnsomme og bærekraftige reiselivsbedrifter som gir sikre arbeidsplasser hele året , sier nærings- og handelsminister Dag Terje Andersen .	Mii dárbbašit gánnáhahtti ja ceavzilis mátkeeallinfitnodagaid , main leat sihkkaris bargosajit miehtá jagi , dadjá ealáhus- ja gávpeministtar Dag Terje Andersen .
Betalingsvillige gjester har høye krav til kvalitet .	Máksindáhtolaš guossit gáibidit maiddái kvalitehta .
Derfor vil regjeringen opprette en nasjonal kvalitetssikringsordning for reiselivet i samarbeid med næringen selv .	Danne áigu ráđđehus ovttas ealáhusain ásahit nationála kvalitehtasihkkarastinortnega mátkeeallima várás .
Dette gjøres for å synliggjøre kvaliteten overfor de besøkende og for å motivere reiselivet til å fokusere på kvalitet .	Dán dahká vai guossit oidnet kvalitehta ja vai mátkeeallin movttiidahttojuvvo čalmmustahttit kvalitehta .
Regjeringen bidrar med midler til å utvikle og starte opp et nytt nasjonalt bookingsystem .	Ráđđehus juolluda ruđaid ođđa nationála booking-vuogádaga ovddideapmái ja álggaheapmái .
Der skal turister gjennom visitnorway.com få benyttet seg av et samordnet bookingsystem .	Doppe galget turisttat visitnorway.com bokte beassat ávkkástallat oktiiordnejuvvon booking-vuogádagain .
- Vårt mål er å utvikle helhetlige og gode opplevelser som gjestene verdsetter og er villige til å betale godt for , sier nærings- og handelsminister Dag Terje Andersen .	- Min áigumuš lea ovddidit ollislaš ja buriid vásáhusaid maid guossit árvvusatnet ja maid ovddas sii mielas mákset bures , dadjá ealáhus- ja gávpeministtar Dag Terje Andersen .
Regjeringen skal iverksette en rekke tiltak for å heve kompetansen og øke kunnskapen om reiselivet .	Kvalitehta čatnasa lávga gelbbolašvuhtii , ja ráđđehus áigu čađahit ollu doaibmabijuid mat loktejit gelbbolašvuođa ja buoridit máhtolašvuođa mátkeeallima birra .
Regjeringen har dessuten besluttet å melde Norge inn i FNs turistorganisasjon UNWTO .	Dan lassin lea ráđđehus mearridan dieđihit Norgga ONa turistaorganisašuvdnii UNWTO:ii .
Sterk internasjonal vekst i reiselivet gir mange nye muligheter , men også betydelige utfordringer .	Mátkeeallima nana riikkaidgaskasaš ovdáneapmi addá ollu ođđa vejolašvuođaid , muhto maiddái stuorra hástalusaid .
Regjeringen vil sikre at veksten er lønnsom og bærekraftig .	Ráđđehus áigu sihkkarastit ahte dát ovdáneapmi lea gánnáhahtti ja ceavzil .
- Utvikling av reiselivet må balanseres med hensynet til miljøet .	- Mátkeeallima ovdáneamis ferte leat dássedeaddu birrasa ektui .
Dessuten skal vi se på mulighetene for å bruke nasjonalparker i reiselivssammenheng .	Mii áigut čađahit ovddasmanniprošeavtta mii galgá ovddidit ceavzilis mátkemeriid .
Dette er to viktige tiltak for bærekraftig reiseliv , sier Andersen .	Mii áigut maiddái geahčadit mo geavahit álbmotmehciid mátkeeallima oktavuođas , dadjá Andersen .
Regjeringen viderefører også det viktige arbeidet med markedsføring og profilering av Norge som reisemål .	Ráđđehus joatká maiddái deaŧalaš barggu vuovdalit ja profileret Norgga mátkemearrin .
I 2008 økes bevilgningene til Innovasjon Norge med 15 millioner kroner , til i alt 215 millioner kroner .	2008. s lasihuvvojit 15 miljon ruvdnosaš juolludeamit Innovasjon Norge:ii , oktiibuot 215 miljon ruvdnun .
Bevilgningene er dermed mer enn doblet fra 2005 til 2008 .	Juolludeamit leat dalle eanet go duppalastojuvvon 2005 rájes 2008 rádjai .
Reiselivsstrategien er utarbeidet i tett samarbeid med næringen .	Mátkeeallinstrategiija lea ráhkaduvvo lávga ovttasbarggus ealáhusain .
Samarbeid er sentralt , både i reiselivsnæringen og med andre næringer , som for eksempel landbruk , fiskeri og kultur .	Ovttasbargu lea guovddážis , sihke mátkeealáhusas ja ovttas eará ealáhusaiguin , ovdamearkka dihtii eanadoaluin , guolástusain ja kultuvrrain .
Regjeringen vil stimulere til økt samarbeid og nettverk i reiselivet .	Ráđđehus áigu movttiidahtti buorebut ovttasbargat ja hukset eanet fierpmádagaid .
– Reiselivsnæringen består av mange små aktører .	- Mátkeealáhusas leat ollu smávva oassálastit .
For å utnytte det potensialet som ligger i norsk reiseliv , er det derfor helt avgjørende at bedriftene samarbeider bedre , sier Andersen .	Vai sáhttá ávkkástallat daid vejolašvuođaiguin mat leat Norgga mátkeeallimis , de lea danne áibbas mearrideaddjin ahte fitnodagat ovttasbarget buorebut , dadjá Andersen .
Regjeringen inviterer nå reiselivsnæringen med i et mer formalisert samarbeid gjennom etablering av et strategisk råd for reiseliv og myndigheter .	Ráđđehus bovde mátkeealáhusa eanet formaliserejuvvon ovttasbargui go dál ásaha strategalaš ráđi mátkeeallima ja eiseválddiid várás .
Nærings- og handelsdepartementet skal fortsatt ha det overordnede ansvaret for norsk reiselivspolitikk , i nært samarbeid med andre departementer .	Ealáhus- ja gávpedepartemeanttas galgá ain leat bajimus ovddasvástádus Norgga mátkeeallinpolitihkas , lagas ovttasbarggus eará departemeanttaiguin .
Internt i departementet blir reiselivsarbeidet styrket , ved at det blir opprettet en egen seksjon for reiseliv .	Siskkáldasat departemeanttas nannejuvvo mátkeeallinbargu dainna lágiin ahte ásahuvvo sierra ossodat mátkeeallima várás .
Les strategien og se film om den .	Gulahalli : NHDa preassatelefovdna 22 24 65 00
Nr. : 149/10	Nr. : 149/10
Verdighetsgarantien : Forskrift for en verdig eldreomsorg	Árvodáhkádus : Árvvolaš boarrásiidfuolahusa láhkaásahus
- Verdighetsgarantien sikrer grunnlaget for et godt tjenestetilbud for eldre .	- Árvodáhkádus sihkkarastá buori bálvalusfálu boarrásiidda .
Forskriften er en oppfølging av eldreforliket med KrF og Venstre .	Láhkaásahus čuovvola boarrásiidsoahpamuša Risttalaš álbmotbellodagain ja Gurutbellodagain .
Sammen med en styrket kommuneøkonomi og en bedre tilskuddsordning til sykehjem og omsorgsboliger , er garantien et viktig bidrag i regjeringens arbeid for en bedre eldreomsorg , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Ovttas nannejuvvon suohkanekonomiijan ja buoriduvvon doarjjaortnegiin buhcciidruovttuide ja fuolahanviesuide , lea dáhkádus dehálaš oassin ráđđehusa barggus buori boarrásiidfuolahusa ovddas , dadjá stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
Regjeringen vedtok i dag en ny forskrift hjemlet i kommunehelsetjenesteloven og sosialtjenesteloven om en verdig eldreomsorg ( verdighetsgarantien ) .	Ráđđehus mearridii odne ođđa láhkaásahusa man vuođđun lea suohkandearvvašvuođabálvalusláhka ja sosiálabálvalusláhka árvvolaš boarrásiidfuolahusa birra ( árvodáhkádus ) .
Når innholdet i en verdig eldreomsorg presiseres og klargjøres gjennom verdighetsgarantien , klargjøres rettstilstanden for de eldre .	Go árvvolaš boarisvuođa sisdoallu aiddostahttojuvvo ja čilgejuvvo árvodáhkádusa bakte , de boarrásiid rievttálaš dilli čilgejuvvo .
Klage og tilsynsmyndighetene må sikre at verdighetsgarantien etterleves av kommunene .	Váidin ja gozihaneiseválddiid galget sihkkarastit ahte suohkanat doahttalit árvodáhkádusa .
Det vil også være enklere for den enkelte å vurdere om en klage kan føre frem .	Nu šaddá álkibun juohkehažžii árvvoštallat jovdet go dobbelii váidagiin .
- Forskriften bidrar til å sikre en riktig prioritering av innsatsen i omsorgstjenesten , sier helse- og omsorgsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen .	- Láhkaásahus galgá sihkkarastit rivttes vuoruheami ja áŋgiruššama fuolahusbálvalusas , dadjá dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Anne-Grete Strøm-Erichsen .
Utbyggingen av eldreomsorgen er et langsiktig prosjekt , derfor har regjeringen gjennom budsjettfremleggene som etterfulgte avtalen satt i gang en rekke tiltak for å styrke kommuneøkonomien generelt og tiltakene i Omsorgsplan 2015 spesielt .	Huksemis boarrásiidfuolahusa lea guhkilmas prošeakta , danin lea ráđđehus šiehtadusa olis bušeahtaárvalusaid bakte álggahan ollu doaimmaid mat galget nannet suohkanekonomiija oppalaččat ja doaibmabijuid 2015 Fuolahusplánas earenoamážiid .
Veksten i kommunesektorens samlede inntekter i perioden f.o.m. 2007 t.o.m. 2011 utgjør i 2011-kroner om lag 27,1 mrd. kroner og veksten i frie inntekter utgjør om lag 12,3 mrd. kroner i samme periode .	Suohkansuorggi oppalaš dietnasiid lassáneapmi 2007 rájes gitta 2011 rádjai dagahit 2011-ruvdnodási mielde sullii 27,1 mrd. ruvnno ja friddja dietnasiid lassáneapmi seamma áigodagas sullii 12,3 mrd. ruvnno .
Med bakgrunn i avtalen mellom regjeringspartiene , KrF og Venstre ble Omsorgsplan 2015 styrket med til sammen 55 mill. kroner i 2009 .	Šiehtadusa vuođul gaskal ráđđehusbellodagaid , RáB ja Gurut gaskkas de 2015 Fuolahusplána nannejuvvui oktiibuot 55 milj. ruvnnuin 2009:s .
Tilsvarende ble Omsorgsplanen styrket ytterligere med 50 mill. kroner i 2010 .	Fuolahusplána nannejuvvui liige 50 milj. ruvnnuin 2010:s .
Styrkingen har blant annet gått til kompetansehevende tiltak , omsorgsforskning og den kulturelle spaserstokken .	Lassáneapmi lea e.e. geavahuvvon gealbonannejeaddji doaimmaide , fuolahusdutkamii ja kultuvrralaš vázzinsoabbái .
Den videre utvikling av eldreomsorgen må ha fokus på innholdet i tillegg til fokus på kapasitet .	Ovddasguvlui ferte boarrásiidfuolahusa ovdáneapmi deattuhit sisdoalu lassin kapasitehtii .
På samme måte som andre brukergrupper er eldre en uensartet gruppe med ulike behov og ønsker .	Seamma go earáge geavahanjoavkkut leat boarrásat eahpeovttalaš joavkun mas leat iešguđetge dárbbut ja sávaldagat .
En kvalitativt god eldreomsorg fordrer at tjenesten er bygget opp rundt et verdigrunnlag som så langt som mulig sikrer den enkeltes integritet og verdighet .	Buorre boarrásiidfuolahus mas lea buorre kvalitehta gáibida ahte bálvalus huksejuvvo dakkár árvovuođu nala mii nu bures go vejolaš sihkkarastá juohkehačča iehčanasvuođa ja árvvuid .
Dette betyr å kunne beholde retten til et privatliv , retten til selvbestemmelse , rett til individuelt tilpassede tjenester og mulighet for aktiv medvirkning og retten til kvalitativt gode tjenester .	Dát mearkkaša priváhta eallima vuoigatvuohta , iešmearridanvuoigatvuođa , vuoigatvuohta oažžut oktagaslaš heivehuvvon bálvalusaid ja vejolašvuohta aktiivvalaččat oassálastit ja vuoigatvuohta oažžut buori bálvalusaid mas lea buorre kvalitehta .
Det er et mål for eldreomsorgen å sikre den enkeltes trygghet og muligheten for et meningsfylt liv .	Boarrásiidfuolahus mihttomearrin lea sihkkarastit juohkehažžii dorvvolašvuođa ja miellagiddevaš eallima .
Nyhet , 14.06.2012	Ođas , 24.08.2012
- Vi skal ha et godt forsvar for vår tid	Mis galgá leat buorre suodjalus heivehuvvon min áigái
Forsvarsminister Espen Barth Eide er glad for at det er bred politisk enighet om hovedlinjene i forsvarspolitikken etter at Stortinget 14. juni 2012 vedtok den nye langtidsplanen for Forsvaret .	Suodjalusministtar Espen Barth Eide lea ilus go eanaš politihkkarat leat dorjon suodjaluspolitihkalaš váldoulbmiliid go Stuoradiggi geassemánu 14. beaivve 2012 mearridii Suodjalusa guhkesáiggeplána .
Forsvarsministeren på Stortingets talerstol ( Gro Mortvedt , Forsvarsdepartementet )	Suodjalusministtar Stuoradikki sárdnestuolus ( Gro Mortvedt , Suodjalusdepartemeanta )
- Det gleder meg at Stortinget stiller seg bak den overordnede innretningen , prioriteringer og føringer som er lagt i den nye langtidsplanen .	- Lea illudahtti go Stuoradikkis lea viiddis ovttamielalašvuohta guhkesáiggeplána bajitdási rievdadusaide , vuoruhemiide ja áigumušaide .
En slik bred enighet har vært en viktig forutsetting for de gode resultater som vi kan vise til fra tidligere langtidsplaner , sier forsvarsministeren .	Dákkár viiddis ovttamielalašvuohta lea leamaš dehálaš eaktun ovddit guhkesáiggeplánaid buriid bohtosiidda maidda sáhttit čujuhit , cealká suodjalusministtar .
Han understreker at denne typen langtidsplaner er viktige ikke minst fordi de gir mulighet til å diskutere hovedlinjer og prioriteringer i utviklingen av Forsvaret .	Son deattuha ahte Suodjalusa ovddideami ektui leat dán sullasaš guhkesáiggeplánat hirbmat dehálaččat go dat addet vejolašvuođaid digaštallat váldoulbmiliid ja vuoruhemiid .
- Et ordtak sier at det skal sterk rygg til å bære gode tider .	- Sátnevájas cealká ahte galgá leat nana čielgi guoddit buriid áiggiid .
Sammenliknet med de fleste andre europeiske land , er det norske forsvaret i en privilegert situasjon .	Jos buohtastahttá Norgga suodjalusa eará eurohpálaš riikkaiguin , de lea Norgga suodjalus buorre dilis .
Vi bygger opp der andre kutter ned .	Mii lasihat dakko gokko earát geahpedit .
Økte budsjetter minsker imidlertid ikke behovet for strenge prioriteringer .	Lassáneaddji bušeahtat eai gal uhcit dárbbu nannosit vuoruhit .
Norge er i en særstilling ved at vi har lyktes i å omstille og effektivisere Forsvaret i en periode med økte budsjetter .	Norga lea erenoamáš dilis go mii leat lihkostuvvan Suodjalusa nuppástuhttit ja beavttálmahttit bušeahttalassánemiid bokte .
Vi har foretatt tøffe valg og prioritert økt operativ evne , sier forsvarsminister Eide .	Mii leat dahkan beaktilis válljejumiid ja vuoruhan eanet doaimmaid , lohká suodjalusministtar Eide .
Han understreker at evne til å prioritere langsiktig forsvarsevne fremfor kortsiktig stillstand , krever nettopp at man ser enkeltbeslutninger i lys av en større helhet .	Son deattuha ahte dáhtu vuoruhit guhkesáiggi suodjalusa ovdalgo oanehisáiggi áigumušaid , gáibida návccaid árvvoštallat ovttaskas mearrádusaid stuorit oktavuođas .
Enighet om sikkerhetsbildet Et samlet Storting er enige om det sikkerhetspolitiske utfordringsbildet og hvilke oppgaver Forsvaret skal løse .	Ovttamielalašvuohta sihkkarvuođapolitihkas Olles Stuoradiggi doarju sihkkarvuođapolitihkalaš hástalusaid ja doaimmaid maid Suodjalus galgá čađahit .
Et samlet Storting er også enige om tidenes største forsvarsanskaffelse – nye kampfly .	Olles Stuoradikkis lea maid ovttamielalašvuohta oastit áiggiid stuorámus suodjalusrusttegiid – ođđa soahtegirdiid .
Det er også bred enighet om Forsvarets innretting og struktur .	Stuoradikkis lea maid viiddis ovttamielalašvuohta Suodjalusa rievdadusaide ja struktuvrii .
- Særlig viktig her er at det er bred enighet regjeringens valg av Ørland som hovedbase for de nye flyene .	- Lea hirbmat buorre go eatnašat leat dorjon ráđđehusa mearrádusa ahte Ørland galgá leat váldobáikin daid ođđa girdiide .
Dette gir oss et meget godt utgangspunkt for å utvikle fremtidens kampflyvåpen , sier Espen Barth Eide .	Dát buorida vejolašvuođaid ovddidit boahtteáiggi soahtegirdiid , dadjala Espen Barth Eide .
Forsvarsministeren merker seg at det er en generell enighet om å videreføre en ansvarlighet i forsvarspolitikken .	Suodjalusministtar lea mearkkašan ahte eatnašat obbalohkái leat dan oaivilis ahte joatkit suodjaluspolitihkalaš ovddasvástádusa .
- Med denne langtidsplanen legges de siste større strukturelle brikkene i det nye innsatsforsvaret på plass .	- Dán guhkesáiggeplánas leat mielde ođđa árjasuodjalusa maŋimuš stuorit struktuvrralaš rievdadusat .
Det vil likevel fortsatt komme endringer .	Muhto ain lea dárbu rievdadusaide .
Kontinuerlig utvikling og tilpasning er fortsatt avgjørende for at vi i fremtiden skal ha et tidsmessig og godt Forsvar .	Oktilaš ovddideamit ja heiveheamit mearridit galgá go mis áigeguovdilis ja buorre Suodjalus .
Kompetansereformen som nå startes opp er viktig , understreker han .	Gelbbolašvuođaođasteapmi mii dál álggahuvvo , lea dehálaš , deattuha son .
Forsvarsministeren ser at det ikke er full enighet på alle punkter knyttet til struktur og lokalisering .	Suodjalusministtar oaidná ahte eai buohkat leat ovttaoaivilis buot áššiin mat gusket struktuvrii ja báikkiid válljejumiide .
- Opposisjonen ønsker å avstå fra endringer som kan skape utfordringer for enkelte enheter og lokalmiljøer på kort sikt , på bekostning av Forsvarets samlede slagkraft på lang sikt .	- Opposišuvdna háliida garvit rievdadusaid mat oanehit áigái buktet hástalusaid muhtun doaibmabáikkiide ja báikkálaš birrasiidda , dan sadjái go doarjut Suodjalusa ollislaš beaktilis doaibmannávccaid guhkit áigái .
Regjeringens faste overbevisning er at forsvarspolitikken må baseres på evne og vilje til å treffe beslutninger som sikrer at vi som nasjon får mest mulig forsvarsevne ut av hver krone .	Ráđđehus lea viissis das ahte suodjaluspolitihkalaš vuođđun fertejit leat návccat ja dáhtu dahkat mearrádusaid sihkkarastin dihtii ahte mii našuvdnan juohke kruvnnu ovddas oažžut buoremus suodjalusa .
De anbefalingene som foreligger er nødvendige , og de er basert på solid faglig grunnlag , sier forsvarsministeren .	Vuđolaš ja fágalaš neavvagiid maid leat ožžon leat dárbbašlaččat , cealká suodjalusministtar .
Økt stridsevne Forsvarsministeren understreker at langtidsplanen vil øke Forsvarets stridsevne på flere områder .	Nannejuvvon soahtenávccat Suodjalusministtar deattuha ahte guhkesáiggeplána nanne Suodjalusa soahtenávccaid máŋgga suorggis .
- Vi vil styrke Hærens reaksjonsevne og fleksibilitet .	- Mii buoridat Hærena doaibmanávccaid ja dávggasvuođa .
Vi videreutvikler et Heimevern med lokalt nærvær som kan yte viktige bidrag både i sikkerhetspolitiske kriser og gjennom bistand til det sivile samfunn .	Mii joatkit ovddidit Ruovttusuodjalusa mii báikkálaččat sáhttá doaibmat sihkkarvuođapolitihkalaš roasuid vuolde ja muđui veahkkin siviila servodagas .
Vi vil fortsette utviklingen av Europas mest moderne marine , der de nye fregattene og korvettene utgjør kjernen i en meget slagkraftig fartøystruktur .	Mii áigut ain ovddidit Eurohpá ođđaseamos mearrasuodjalusa , gos dat ođđa fatnasat leat dehálaččat ja guovddážis beavttálmahttimin mearrasuodjalusa fanasstruktuvrra .
Vi vil anskaffe verdens mest moderne kampfly .	Mii áigut oastit máilmmi ođđaáigadeamos soahtegirdiid .
Denne investeringen er helt sentral for å ivareta våre interesser i Norges vidstrakte ansvarsområder og vedlikeholde en krigsforebyggende terskel , sier han .	Dát leat áibbas dárbbašlaččat áimmahuššat iežamet beroštumiid viiddis guovlluin Norggas ja soahteeastadeaddji lasá doalahit , dadjá son .
Kostnadsbildet ikke endret I langtidsplanen legges det opp til å anskaffe 52 kampfly .	Golut eai leat rievdaduvvon Guhkesáiggeplána mielde lea áigumuš oastit 52 soahtegirdi .
Dette antallet inkluderer fire treningsfly , som Stortinget ga sin tilslutning til å anskaffe i 2011 .	Dás leat maid njeallje hárjehallangirdi mielde , ja Stuoradiggi lea oastimiid dohkkehan jagi 2011 .
Når det er bestilt 42 fly i tillegg til de fire treningsflyene , vil det treffes endelig beslutning om anskaffelse av de siste seks flyene .	Go diet 42 girdi ja lassin vel njeallje hárjehallangirdi leat diŋgojuvvon , de mearridat loahpalaččat oastit vel dan guhtta hárjehallangirdi .
Anskaffelsesbeslutningene vil fremlegges Stortinget i hvert enkelt beslutningsår .	Girdiid oastimat ovddiduvvojit Stuoradiggái juohke mearridanjagi .
- Langtidsplanen bekrefter at kostnadsrammen ikke har endret seg nevneverdig siden prisanslaget som ble fremlagt tilbake i 2008 .	- Guhkesáiggeplána duođašta ahte gollorámma ii leat rievdaduvvon namuhan veara maŋŋil go haddemeroštallamat ovddiduvvojedje jagi 2008 .
Og levetidskostnadene for anskaffelsen er faktisk redusert med ti prosent i forhold til tidligere beregninger , sier forsvarsministeren .	Ja rusttegiid eallinahki lea baicce vuoliduvvon logi proseanttain ovddit jagiid meroštallamiid ektui , cealká suodjalusministtar .
Kampflyanskaffelsen gjør det naturlig å gjennomgå Luftforsvarets basestruktur for å frigjøre ressurser til den operative virksomheten .	Soahtegirdiid oastimat dahket lunddolažžan guorahallat Áibmosuodjalusa vuođđostruktuvrra luvven dihtii resurssaid eará doaimmaide .
Etter en grundig vurdering har regjeringen anbefalt Ørland som hovedbase , Evenes som fremskutt operasjonsbase , videreføring av Sørreisa , nedleggelse av Mågerø , opprettelse av et luftoperasjonssenter på Reitan , samt flytting av luftforsvarsledelsen med inspektoratene fra Rygge til Reitan .	Vuđolaš árvvoštallamiid vuođul lea ráđđehus nevvon Ørlandda váldobáikin , Evenášši fas vejolaš doaibmabáikin , Ráisavuonas joatkit doaimmaid , Mågerø heaittihit , Reitan nammasaš báikái ásahit áibmosuodjalusguovddáža , ja sirdit áibmosuodjalusa jođihangotti oktan inspektoráhtaiguin Rygge báikkis Reitan:ii .
- Disse grepene vil legge til rette for et effektivt og fleksibelt luftforsvar tilpasset innfasingen av de nye kampflyene , sier Espen Barth Eide .	- Dát doaimmat láhčet diliid beaktilis ja máškidis áibmosuodjalussii mii lea heivehuvvon daid ođđa soahtegirdiide , dadjala vel Espen Barth Eide .
Statssekretær Vidar Ulriksen	Stáhtačálli Vidar Ulriksen
Utdanning Fiskarfagskulen i Austevoll	Oahppu : Guolástanfágaskuvla Austevollas .
Arbeid Arbeidd som fiskar mesteparten av sitt yrkesaktive liv .	Bargu : Bargan guolástasteaddjin eanas áiggi su barogeallimis .
I tre år var han kranførar i verftsindustrien i Florø .	Golbma jagi lei son vintavuoddjin fanashuksehagas .
Politikk Representert Arbeiderpartiet i Flora bystyre i fire periodar og han har vore styremedlem i Sogn og Fjordane Arbeiderparti .	Politihkka : Ovddastan bargiidbellodaga njealji áigodaga Florø gávpotstivrras ja lea leamaš Sogn ja Fjordane bargiidbellodaga stivralahttu .
Verv Medlem av landsstyret i Norges Fiskarlag frå 1986 til 1996 , dei siste åtte åra som nestleiar i fiskarlaget .	Norgga guolásteaddjisearvvi ( Norges Fiskarlaga ) stivrra miellahttu 1986:a rájes til 1996 rájdái , maŋemus gávcci jagi guolásteaddjisearvvi nubbinjođiheaddjin .
Leiar i Sogn og Fjordane Fiskarlag i perioden 1984 til 1994 .	Sogn ja Fjordane guolásteaddjisearvvi jođheaddji áigodagas 1984 - 1994 .
Styremedlem i Noregs Fiskeriforskingsråd og i områdestyret for bioproduksjon og foredling i Noregs forskingsråd .	Norgga guolástusdutkanráđi ( Noregs Fiskeriforskingsråd ) ja Norgga dutkanráđi ( Noregs forskingsråd ) biobuvttadeami ja gálvogárvvisteami guovllustivrra stivralahttu .
Han var i ti år medlem av hovudstyret i Statens Fiskarbank og eitt år styreleiar .	Son lei logi jagi Stáhta guolásteaddjibáŋkku ( Statens Fiskarbank ) váldostivrra miellahttu ja jagi stivrra jođiheaddjin .
Viderefører satsing på sørsamisk språk	Ain doarjut máttasámegiela
Regjeringen foreslår å øke bevilgningen til Sametinget med 700 000 kroner til arbeidet med sørsamisk læremiddel- og terminologiutvikling i 2012 .	Ráđđehus árvala jahkái 2012 lasihit Sámedikki doarjaga 700 000 kruvnnuin máttasámegiela oahpponeavvo- ja tearbmabarggu ovddideapmái .
Regjeringen foreslår også å bevilge 120 000 kroner til den samiske språkprisen Gollegiella .	Ráđđehus maid árvala juolludit 120 000 kruvnnu sámi giellabálkkašupmái Gollegiella .
Dette går frem av forslag til revidert nasjonalbudsjett .	Dát boahtá ovdan dárkkistuvvon našunálabušeahta árvalusas .
- Sørsamisk er et sårbart språk .	- Máttasámegiella lea rašis dilis .
Regjeringen vil fortsette arbeidet med å bevare og utvikle det sørsamiske språket og satsingen på sørsamiske læremidler , sier sameminister Rigmor Aasrud .	Ráđđehus joatká ain barggus gáhttet ja ovddidit máttasámegiela ja vuoruhit oahpponeavvuid máttasámegillii , cealká sámeministtar Rigmor Aasrud .
Engerdal kommune har tidligere mottatt årlig støtte til drift av Elgå skole og til utvikling av sørsamiske læremidler og sørsamisk terminologi .	Engerdal gielda lea ovdal ožžon jahkásaš doarjaga jođihit Elgå skuvlla ja ovddidit oahpponeavvuid ja tearpmaid máttasámegillii .
2012 er det siste året med elever ved denne skolen , og kommunen har derfor bestemt å legge ned driften fra høsten .	Jahki 2012 lea maŋimuš jahki ahte leat oahppit dán skuvllas , go gielda lea mearridan heaittihit skuvlla čavčča rájes .
- Skolen har utført et stort og viktig arbeid for utviklingen av sørsamisk språk .	- Skuvla lea mearkkašan hirbmat olu máttasámegiela ovddideapmái .
Med denne overføringen får Sametinget nå ansvaret for å prioritere og organisere det videre arbeidet med sørsamisk læremiddel- og terminologiutvikling , sier Aasrud .	Dáinna doarjagiin oažžu Sámediggi dál ovddasvástádusa vuoruhit ja organiseret máttasámegiela oahpponeavvo- ja tearbmabarggu viidáset doaimmaid .
120 000 kroner til samisk språkpris Den samiske språkprisen Gollegiella blir utdelt hvert andre år av Det nordiske embetsorganet for samiske spørsmål .	120 000 kruvnnu sámi giellabálkkašupmái Sámi giellabálkkašupmi Gollegiella geigejuvvo juohke nuppi jagi Davviriikalaš sámi áššiid ámmátorgána bokte .
Prisbeløpet utgjør om lag 120 000 norske kroner .	Bálkkašupmi lea sullii 120 000 norgga kruvnnu .
I 2012 vil Norge stå for finansieringen av prisen .	Jagi 2012 lea Norgga vuorru ruhtadit dán bálkkašumi .
Prisen deles ut på høstens møte mellom de nordiske ministrene med ansvar for samiske saker i Finland , Sverige og Norge , og sametingspresidentene i de tre landene .	Bálkkašupmi geigejuvvo čakča čoahkkimis gosa servet davviriikkalaš ministarat geat vástidit sámi áššiid Suomas , Ruoŧas ja Norggas , ja namuhuvvon golmma riikka Sámedikki presideanttat .
Les mer om Gollegiella	Loga eanet Gollegiella bálkkašumi birra
Nr. : 6/2012	Nr. : 6/2012
Videreutvikling av investeringsstrategien for SPU	Stáhta olgoriikka penšuvdnafoandda viidáset ahtanuššan
Regjeringen legger i dag fram meldingen til Stortinget om forvaltningen av Statens pensjonsfond i 2011. – I tråd med det vi varslet i fjor justerer vi investeringsstrategien for Statens pensjonsfond Utland ( SPU ) på flere viktige områder slik at investeringene spres ytterligere , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Ráđđehus ovddida otne Stuoradiggái jagi 2011 dieđáhusa Stáhta penšuvdnafoandda hálddašeami birra . – Nu go mii juo diibmá almmuheimmet de leat mii mudden Stáhta olgoriikka penšuvdnafoandda ( SPO ) investerenstrategiija olu dehálaš surggiin vai investeremat lávdaduvvojit buorebut , cealká ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen .
Bredere geografisk spredning av investeringene Over halvparten av midlene i fondet har til nå vært investert i Europa .	Investeremiid lávdadit viidát geográfalaččat Badjel bealli foandaruđain leat dássážii investerejuvvon Eurohpás .
Denne konsentrasjonen av investeringene har hatt som mål å redusere valutarisiko .	Ulbmil doallat investeremiid čoahkis leai geahpedit valuhttariskka .
En ny vurdering i fjorårets melding om fondet , Meld .	Foandda diimmá dieđáhusa , Meld .
St. 15 ( 2010-2011 ) , viste at valutarisikoen i fondet er mindre enn tidligere antatt .	St. 15 ( 2010-2011 ) ođđa árvvoštallan čájehii ahte foandda valuhttariska lea uhcit go álggos jáhkiimet .
Denne endringen er påbegynt .	Nuppástuhttinbargu lea dál álggahuvvon .
I meldingen legges det fram en plan om å redusere andelen i Europa til nærmere 40 prosent .	Dieđáhusas ovddiduvvo plána mo geahpedit Eurohpá oasi lagabui 40 prosentii .
Fondet vil fortsatt ha store investeringer i Europa , og en større andel enn mange andre internasjonale investorer .	Foanddas galget ain leat stuorra investeremat Eurohpás , ja stuorit oassi go olu eará internašunála ruhtaluvvejeddjiin .
– Andelen investert i Europa skal reduseres gradvis over tid .	- Áiggi mielde galgá investeren oassi dađistaga geahpeduvvot Eurohpás .
Samtidig vokser fondet , slik at investeringene målt i kroner likevel vil øke på sikt .	Foanda boahtá ain stuorrut , nu ahte investeremat kruvnnuin mihtiduvvon lihkká lassánit áiggi mielde .
Fondet skal fortsatt være en betydelig investor i Europa , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Foanda galgá ain leat mávssolaš ruhtaluvvejeaddji Eurohpás , dadjá ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen .
Går mot globale markedsvekter for aksjeinvesteringene Den geografiske fordelingen av fondets aksjeinvesteringer skal ta utgangspunkt i såkalte globale markedsvekter .	Vuostálastá máilmmiviidosaš márkandeaddoárvvuid oasusinvesteremiidda Vuolggasaddjin foandda oasusinvesteremiid geográfalaš juohkimii leat nu gohčoduvvon máilmmiviidosaš márkandeaddoárvvut .
Det betyr at fordelingen heretter i stor grad bestemmes av størrelsen på de ulike aksjemarkedene verden over .	Márkandeaddoárvu mearkkaša ahte stuorit oassi foandakapitálas investerejuvvošii eanet šaddi oasusmárkaniin go dál .
Markedsvekter vil innebære at en større andel av fondskapitalen blir investert i de framvoksende aksjemarkedene enn i dag .	Máilmmi ekonomalaš- ja ruhtadanvuoruheamit molsašuddet , ja dat čájehuvvo foandda investeremiin .
– En fullstendig overgang til globale markedsvekter ville gitt en kraftig reduksjon av investeringene i Europa og samtidig en høy andel i USA .	- Ollislaččat geavahišgoahtit máilmmiviidosaš márkandeaddoárvvuid livčče arvat olu geahpedan investeremiid Eurohpás ja seammás fas lasihan USA:s .
Vi mener det er fornuftig med en jevnere fordeling mellom disse to markedene enn i dag , og vi vil derfor ikke gå helt til markedsvekting , sier finansministeren .	Mii oaivvildat ahte eanet dássedis juohkin dien guokte márkana gaskkas livčče jierpmáleamos , ja danne eat háliit vuos márkandeaddoárvvuid , cealká ruhtadanministtar .
Vi har lagt særlig vekt på å spre risikoen bredere og på å forenkle indeksen , sier finansminister Sigbjørn Johnsen .	Mii erenoamážit deattuhat lávdadit riskka ja álkidahttit indeavssa , dadjala ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen .
Den nye referanseindeksen er delt i en statsdel og en selskapsdel .	Ođđa čujuhanindeaksa lea guovtti oasis , stáhtaoassi ja gávpevuođđudusoassi .
Formålet med denne delen av obligasjonsporteføljen er å dempe svingningene i fondets samlede avkastning .	Stáhtaoasi indeaksa lea 70% . Obligašuvdnačoakkáldaga ulbmilin lea unnidit molsašuddamiid foandda ollislaš vuoittus .
Investeringene i statsobligasjoner vil fordeles i tråd med landenes økonomiske størrelse , målt ved brutto nasjonalprodukt ( BNP-vekting ) .	Stáhtaobligašuvnnaid investeremat galget juhkkojuvvot riikka ekonomalaš sturrodaga mielde , mihtiduvvon bruttoálbmotbuvttadusa mielde ( BNP-márkandeaddoárvu ) .
Landenes økonomiske størrelse gir et bedre uttrykk for deres betalingsevne enn markedsvekter ( størrelsen på låneopptak ) .	Riikkaid ekonomalaš sturrodat almmuha buorebut sin máksinnávccaid go márkandeaddoárvu ( loatnasturrodat ) .
Norges Bank vil i tillegg ta hensyn til forskjeller i statsfinansiell styrke mellom land i den operative forvaltningen av fondet .	Norgga Báŋku háliida foandda hálddašeamis maiddái váldit vuhtii stáhtalaš ekonomalaš nákcaerohusaid riikkaid gaskkas .
Obligasjoner utstedt av foretak skal utgjøre 30 prosent av den nye indeksen .	Fitnodagaid obligašuvnnat galget leat 30 proseantta ođđa indeavssas .
Slike obligasjoner gir normalt en litt høyere avkastning enn statsobligasjoner .	Dákkár obligašuvnnat dábálaččat addet stuorit vuoittu go stáhtaobligašuvnnat .
Indeksen forenkles ved at flere delmarkeder tas ut .	Indeaksa álkkásmahttojuvvo jos máŋga oassemárkanat váldojuvvojit eret .
For denne delen av obligasjonsporteføljen brukes markedsvekter .	Márkandeaddoárvu geavahuvvo dán oassái obligašuvdnačoakkáldagas .
I tillegg legges det opp til å inkludere statsobligasjoner med høy kredittvurdering ( høyere enn BBB- eller såkalt ” investment grade ” ) fra framvoksende markeder i indeksen .	Dasa lassin lea áigumuš váldit mielde stáhtaobligašuvnnaid main lea alla vealgeárvvoštallan ( alit go BBB- dahje nu gohčoduvvon " investment grade " ) šaddi márkaniin .
Det vil spre investeringene enda bredere på tvers av land og valutaer .	Dát lávdadivččii investeremiid ain viidábut riikkaid ja valuhtaid rastá .
Det vil bedre bytteforholdet mellom forventet avkastning og risiko i obligasjonsporteføljen .	Obligašuvdnačoakkáldaga vurdojuvvon vuoitu ja riska šattašii eanet dássálagaid .
Fortsatt rebalansering av SPUs aksjeandel I meldingen legges det fram planer om endringer i reglene for såkalt rebalansering av investeringene .	SPO ossosiid osiid dásseduhttin joatkašuvvá Dieđáhusas ovddiduvvojit plánat mo rievdadit regeliid mat gusket nu gohčoduvvon investeremiid dásseduhttimii .
Referanseindeksen for SPU har en aksjeandel på 60 prosent .	SPO čujuhanindeavssa oasuskapitála lea 60 proseantta .
Aksjeandelen er fastsatt ut fra en avveiing mellom forventet avkastning og risiko på lang sikt .	Oasusoassi lea mearriduvvon guhkit áiggi vurdojuvvon vuoittu ja riskka árvvoštallama vuođul .
Det betyr at fondet kan få en høyere eller lavere aksjeandel enn den vekten departementet har fastsatt .	Dát mearkkaša ahte foanda sáhttá oažžut eanet dahje uhcit oasusoasi go dan deaddoárvvu maid departemeanta lea mearridan .
Reglene for rebalansering styrer blant annet hvordan aksjeandelen kommer tilbake til 60 prosent .	Dásseduhttin regelat stivrejit earret eará movt oasusoassi máhcahuvvo fas 60 prosentii .
– Erfaringene med rebalansering er gode , det har bidratt til å øke fondets avkastning .	- Vásihusat dásseduhttimis leat buorit , ja foandda vuoitu lea lassánan .
Rebalansering er en viktig del av strategien for fondet , sier finansministeren .	Dásseduhttin lea dehálaš oassi foandda strategiijas , muitala ruhtadanministtar .
– Norges Bank har gitt råd om utformingen av reglene for rebalansering .	- Norgga Báŋku lea rávven mo hábmet dásseduhttin regeliid .
De anbefaler at reglene forenkles , samt at båndene for rebalansering settes til +/- 3 prosent .	Sii ávžžuhit álkidahttit regeliid , ja ahte dásseduhttin mearri galgá +/- 3 proseantta .
De foreslår også større åpenhet om reglene .	Sii árvalit maiddái eanet rabasvuođa regeliid birra .
Departementet går nå gjennom dette og vil i løpet av våren fastsette nye regler , sier finansministeren .	Departemeantta guorahallá dán ja áigu giđa mielde mearridit ođđa regeliid , cealká ruhtadanministtar .
Se også :	Geahča maiddái :
Meld .	Meld .
St. 17 ( 2011-2012 ) Forvaltning av Statens pensjonsfond 2011	St. 17 ( 2011-2012 ) Forvaltning av Statens pensjonsfond 2011
Pressemelding 5/2012 : Langsiktig og god forvaltning av våre felles sparemidler	Pressemelding 5/2012 : Langsiktig og god forvaltning av våre felles sparemidler
Nett-TV fra pressekonferansen	Nett-TV fra pressekonferansen
Plansjer brukt under pressekonferansen	Plansjer brukt under pressekonferansen
Kronikk i Aftenposten : Tillit og forutsigbarhet	Kronikk i Aftenposten : Tillit og forutsigbarhet
Utdypende rapporter til meldingen finnes på samlesiden over publikasjoner til Statens pensjonsfond .	Čilgejuvvon raporttat dieđáhussii gávdnojit Stáhta penšunfoandda oktasašsiidduin .
Se rapportene her .	Loga ráporttaid dáppe .
Nr. : 120/2011	Nr. : 120/2011
22. juli-kommisjonen :	Suoidnemánu 22.beaivve-kommišuvdna :
- Viktig å trekke lærdom for bedre fremtidig beredskap	- Dehálaš oahppat vai sáhttá buoridit boahtteáiggi gearggusvuođa
- Regjeringen har i dag oppnevnt 22. juli-kommisjonen som skal foreta en uavhengig og bred gjennomgang og evaluering for å trekke lærdom av angrepene på regjeringskvartalet og Utøya .	- Ráđđehus lea otne nammadan suoidnemánu 22.beaivve-kommišuvnna mii galgá čađahit sorjjasmeahttun ja viiddis guorahallama ja árvvoštallama oahppan dihtii ráđđehusviesu ja Utøya terrorfallehemiin .
Hensikten er at det norske samfunnet skal kunne stå best mulig rustet til å avverge og møte eventuelle fremtidige angrep , samtidig som vi tar vare på sentrale verdier i det norske samfunnet som åpenhet og demokrati , sier statsminister Jens Stoltenberg .	Ulbmil lea ahte Norgga álbmot galgá nu bures go vejolaš ráhkkanan dustet ja heađuštit vejolaš terrorfallehemiid boahtteáiggis , ja seammás gáhttet guovddáš árvvuid Norgga servodagas nugo rabasvuođa ja demokratiija , lohká stáhtaministtar Jens Stoltenberg .
- Dette er i tråd med det vi og et samlet politisk Norge varslet 27. juli .	- Dát lea daid ulbmiliid mielde maid mii ja buot Norgga politihkkárat almmuheimmet suoidnemánu 27 .
Kommisjonens mandat og sammensetning er utformet i samråd med partiene på Stortinget .	Kommišuvnna mandáhta ja čoahkkádus lea hábmejuvvon ovttasráđiid Stuoradikki bellodagaiguin .
Vi har tatt hensyn til synspunkter og innspill fra partiene på Stortinget .	Mii leat váldán vuhtii Stuoradikki bellodagaid oainnuid ja árvalusaid .
Jeg er glad for at lederne for Høyre , KrF og Venstre støtter forslaget .	Lean ilus go Olgešbellodaga , Kristtalaš álbmotbellodaga ja Gurutbellodaga njunnošat dorjot árvalusa .
Frp har på prinsipielt grunnlag valgt å ta forslaget til orientering , sier Stoltenberg .	Ovddádusbellodat lea prinsihpalaččat mearridan árvalusa váldit vuhtii diehtun , muitala Stoltenberg .
- å beskytte seg mot og redusere konsekvensene av angrep .	Suodjalit fallehemiid vuostá ja unnidit váikkuhusaid fallehemiin
- å håndtere situasjonen under og etter slike hendelser , herunder ivaretakelse av skadede og pårørende .	Hálddašit dili terrorfallehemiid vuolde ja maŋŋil , nugo vára váldit gillájeddjiid ja oapmahaččaid .
Kommisjonen bes også se hen til at mange av de berørte var unge .	Kommišuvdna ferte maid váldit vuhtii ahte gillájeddjiid gaskkas ledje olu nuorat
- Kommisjonen skal fremme forslag om de tiltak den mener er nødvendig for å få en bedre fremtidig beredskap .	- Kommišuvdna galgá árvalit doaibmabijuid maid sii oidnet dárbbašlažžan buoridit boahttevaš gearggusvuođa .
Kommisjonen står fritt til å vurdere andre forhold og tiltak som gjennomgangen viser at det er behov for , sier Stoltenberg .	Kommišuvnnas lea friddjavuohta árvvoštallat eará beliid ja doaimmaid jos guorahallan čájeha dan dárbbašlažžan , cealká Stoltenberg .
Uavhengig kommisjon Kommisjonen skal være uavhengig av regjeringen og Statsministerens kontor .	Sorjjasmeahttun kommišuvdna Kommišuvdna galgá bargat beroškeahttá ráđđehusas ja Stáhtaministara kantuvrras .
Den skal avslutte sitt arbeid 10. august 2012 og avgi rapport til statsministeren .	Dat loahpaha iežas barggu borgemánu 10. beaivve 2012 ja raporta galgá geigejuvvot stáhtaministarii .
Kommisjonen står fritt til å innhente den eksterne kompetanse som er nødvendig for utvalgets arbeid , og til å utpeke sitt eget sekretariat .	Kommišuvnnas lea friddjavuohta viežžat gealbbu earáin jos dasa lea dárbu , ja ásahit alcces sierra čállingotti .
Det har vært lagt vekt på å sette sammen en kommisjon med ulik faglig ekspertise .	Lea deattuhuvvon čohkket olbmuid kommišuvdnii geain lea iešguđetlágan fágalaš gelbbolašvuohta .
Kommisjonens skal ledes av Alexandra Bech Gjørv .	Alexandra Bech Gjørv galgá kommišuvnna jođihit .
Hun er jurist og arbeider i dag som advokat i advokatfirmaet Hjort .	Son lea jurista ja bargá advokáhttan advokáhttafitnodagas Hjort .
Bech Gjørv har lang erfaring som næringslivsleder .	Bech Gjørv lea guhká bargan ealáhuseallima jođiheaddjin .
Hun har omfattende ledererfaring , blant annet som konserndirektør i Norsk Hydro .	Sus lea viiddis jođihanhárjáneapmi , ee. lea son leamaš Norsk Hydro fitnodatdirektevra .
Hun hadde med det ansvar for personal , helse , miljø og sikkerhet og samfunnsansvar i ett av Norges største konsern .	Su ovddasvástádus lei bargoveahka , dearvvašvuohta , biras ja sihkkarvuohta ja sus lei servodatovddasvástádus ovtta Norgga stuorimus fitnodagas .
I tillegg har hun vært direktør for virksomheten Ny Energi i både Hydro og Statoil .	Dasa lassin lea son leamaš Ny Energi doaimmahaga direktevra sihke Hydros ja Statoilas .
Bech Gjørv har også bred internasjonal erfaring .	Bech Gjørvas lea maid viiddis internašunála duogáš .
- Visepresident i Røde Kors , Linda Motrøen Paulsen , Stavanger - Fylkeslege Karin Straume , Vadsø	Rukses Ruossa Sadjásašpresideanta , Linda Motrøen Paulsen , Stavanger Fylkkadoavttir Karin Straume , Čáhcesuolu
I tillegg til disse ni personene vil kommisjonen bli supplert med ytterligere ett mannlig medlem .	Dán ovcci olbmo lassin lasihuvvo kommišuvdnii vel okta almmáiolmmoš .
Dette vil være en person med politi / beredskapsfaglig kompetanse fra ett av våre nærmeste naboland .	Sus galgá politiija / gearggusvuođafágalaš gelbbolašvuohta muhtun min lagamus ránnjáriikkain .
Nyhet , 27.05.2010	Ođas , 27.05.2010
- Viktig bidrag til FN-operasjonen	- Dehálaš veahkki ON-operašuvdnii
Norge har hatt et feltsykehus og et brønnborelag i FN-operasjonen i Tsjad det siste året .	Maŋimus jagi lea Norggas leamašan okta fealtabuohcciviessu ja okta gáivoborenjoavku ON-operašuvnnas Tsjadas .
Bidraget ble avsluttet som planlagt 15. mai , og nå er personellet tilbake i Norge .	Doaibma loahpahuvvui nu movt lei plánejuvvon miessemánu 15. beaivvi , ja dál veahka fas joavdan Norgii .
I dag fikk de medaljer for innsatsen på Akershus festning i Oslo , med blant annet forsvarsminister Grete Faremo og sjef Forsvarets operative hovedkvarter Bernt I. F. Brovold til stede .	Odne sii ožžo medáljjaid doaimmaset ovddas mat juhkkojuvvojedje Akershus suodjalusrusttegis Oslos , gos earret eará suodjalusministtar Grete Faremo ja Suodjalusdoaimma váldoguovddáža hoavda Bernt I. F. Brovold searvvaiba .
Våre soldater gjorde en strålende innsats under både vanskelige og uvante omgivelser , sa forsvarsministeren i sin tale .	Min soalddáhat doibme bures sihke váttis ja amas birrasiin , logai suodjalusministtar sártnistis .
Gode resultater Hun understreket at innsatsen har gitt resultater .	Buori bohtosat Son deattuhii ahte doaimmas lea leamašan ávki .
Siden 15. juni 2009 , da operasjonen startet , har det blitt utført 319 operative inngrep og 5900 konsultasjoner på det norske feltsykehuset , og vannboringsteamet etterlater seg 16 brønner i fem områder .	2009 geassemánu 15. beaivvi rájes , go operašuvdna álggahuvvui , de leat čađahuvvon 319 čuohpadeamit ja 5900 ráđđejearramat norgalaš fealtabuohcciviesus , ja čáhcebovrenjoavkku doaimma olis leat ráhkaduvvon 16 čáhcegáivo viđa guovlluin .
Å ha et velfungerende feltsykehus er helt nødvendig for en militær operasjon .	Bures doaibmi fealtabuohcciviessu lea áibbas dárbbašlaš militeara operašuvnnas . .
Sykehuset var helt sentralt for at FN-operasjonen skulle fungere , for nettopp det å ha på plass et sykehus av høy kvalitet er avgjørende for at mange land sender styrker til en operasjon , sa Faremo .	Buohcciviessu lei áibbas guovddážis vai ON-operašuvdna galggai lihkostuvvat , danin go juste dat ahte lea buohcciviessu mas lea alla kvalitehta lea áibbas mearrideaddjin go eará riikkat mearridit sáddet soalddáhiiddis , dajai Faremo .
Hun roste også brønnborelaget : - Å sikre vannforsyningene var også en forutsetning for at FN-styrken skulle kunne fungere .	Son rámidii gáivobovrenjoavkku : - Sihkkarastimis čáhceboađu lei maid eaktun dasa ahte ON-veahka galggai sáhttit doaibmat .
Jeg vet også at de forundersøkelsene og kartleggingen av vannkilder som dere gjorde vil komme lokalbefolkningen til gode på sikt .	Mun dieđán maiddái ahte čáhcegálduid álgoiskamat ja kártemat maid dii lehpet čađahan áiggi mielde šaddet ávkin báikkiolbmuide .
Mer effektive FN-operasjoner Faremo understreket at Norge deltar i FNs fredsoperasjoner fordi vi ønsker å styrke FNs evne til å opprettholde internasjonal fred og sikkerhet .	Beaktilat ON-operašuvnnat Faremo deattuhii ahte Norga oassálastá ON ráfioperašuvnnain danin go mii háliidit nannet ON návcca bisuhit riikkaidgaskasaš ráfis ja dorvvolašvuođa .
Jeg tror vi alle kan være enige om at det dere gjorde i Tsjad nettopp var å gjøre FN-operasjonen mer effektiv .	Mun jáhkán ahte mii buohkat ovttamielalašvuođain cealkit ahte dan maid lehpet Tsjadas bargan juste lea dagahan ON-operašuvnna beaktileabbon .
Og det er en glede å konstatere at operasjonen faktisk også har vært en suksess – konfliktnivået i regionen har gått markant ned , sa hun .	Ja iluin vásihat ahte operašuvdna maiddái lea lihkostuvvan – riidodássi dán guovllus lea sakka njiedjan , son dajai .
Les hele talen til Faremo ved å følge linken i høyre marg .	Loga Faremo olles sártni go deaddilat čujuhusa mii lea olgeš siidoravddas .
Nr. : 21-12	Nr. : 21-12
Viktig idrett gratis på tv	Dehálaš valáštallamat nuvttá TV:s
Regjeringen ønsker å hindre at viktige idrettsbegivenheter kun blir vist på betal-tv .	Ráđđehus háliida hehttet ahte dehálaš valáštallandáhpáhusat čájehuvvojit dušše máksojuvvon-TV bokte .
– Regjeringen går inn for at det skal vedtas en liste over utvalgte idrettsbegivenheter som skal vises på tv uten ekstra kostnad ut over lisens og grunnpakkeavgift .	- Ráđđehus dáhtu listu dohkkehuvvot gos leat čohkkejuvvon dehálaš valáštallandáhpáhusat mat galget TV:s čájehuvvot almmá liige mávssuid haga earret liseanssa ja vuođđopáhkkadivada .
Dette skal være hendelser av vesentlig samfunnsmessig betydning .	Dát galget leat erenoamáš servodatberošteaddji dáhpáhusat .
En slik liste kan være med på å sikre at folk flest fortsatt kan se de viktigste idrettsbegivenhetene uten å betale ekstra , sier kulturminister Anniken Huitfeldt .	Dákkár listu sáhttá sihkkarastit ahte eanaš olbmot ain sáhttet čuovvut deháleamos valáštallandáhpáhusaid almmá liige mávssuid , cealká kulturministtar Anniken Huitfeldt .
Et forslag til en liste over begivenheter ble sendt på høring 24. juni 2011 .	Dáhpáhusaid árvaluvvon listu sáddejuvvui gulaskuddamii geassemánu 24.b.2011 .
Digitaliseringen av tv-mediet har ført til en økning av antallet betal-tv kanaler i Norge .	TV-media digitaliseren lea váikkuhan ahte mákso-TV-kanálat Norggas leat lassánan .
– Vi ønsker å være i forkant .	- Mii háliidat árrat bargagoahtit dáinna áššiin .
Selv om det ikke har vært noe stort problem til nå i Norge at viktige begivenheter kun blir overført blant annet på betal-tv , kan vi få en negativ utvikling .	Vaikko Norggas dássážii ii leat leamaš stuorra váttisvuohta ahte dehálaš dáhpáhusat sáddejuvvojit dušše earret eará mákso-TV bokte , de sáhttit vásihit negatiiva ovdáneami .
Som kulturminister ønsker jeg å sikre folk mulighet til å se store idrettsbegivenheter på vanlige tv-kanaler som ikke krever ekstra betaling , sier kulturministeren .	Kulturministtarin háliidan sihkkarastit álbmogii vejolašvuođaid čuovvut stuorit valáštallandáhpáhusaid dábálaš TV-kanálain mat eai gáibit liige mávssuid , lohká kulturministtar .
Begivenhetene på listen omfatter begivenheter som er viktige for norsk identitet og kultur og spiller en sentral rolle for opplevelsen av fellesskap i samfunnet .	Almmuhuvvon dáhpáhusat listtus leat dáhpáhusat mat leat dehálaččat norgga identitehtii ja kultuvrii ja leat dehálaččat oktavuođadovdduid nannemis min servodagas .
Forbrukernes interesse av å kunne følge disse begivenhetene bør veie tyngre enn de eventuelle ulempene en regulering vil innebære .	Bođolaš geavaheddjiid beroštumit čuovvut dáid dáhpáhusat berrejit mávssoleabbo go vejolaš heajut bealit maid rievdadusat sáhttet mielddis buktit .
Regjeringen har besluttet at følgende begivenheter skal listeføres :	Ráđđehus lea mearridan merket čuovvovaš dáhpáhusaid listui :
– OL , sommer- og vinterlekene	- OL , geasse- ja dálvegilvvut
– VM og EM i fotball for menn , herunder kvalifiseringskamper med norsk deltakelse	- Albmáid spábbačiekčan MM ja EM , dasa gullet álgočiekčamat norgalaš oassálastiiguin
– VM og EM i håndball for kvinner , samt kvalifiseringskamper med norsk deltakelse	- Nissoniid giehtaspáppastallan MM ja EM , ja álgokámppat norgalaš oassálastiiguin
– Cupfinalen i fotball for menn	- Albmáid spábbačiekčan cupfinála
– VM på ski , nordiske grener – VM i alpint	- Čuoigan MM , davviriikkalaš čuoigamat
– Holmenkollen FIS world cup nordisk ( Holmenkollen skifestival )	- MM čierastallamiid - Holmenkollen čuoiganfestivála
– VM i skiskyting	- MM čuoiganbáhčimiid
Mange land i Europa har innført slike lister , for eksempel Storbritannia , Frankrike og Tyskland .	Olu Eurohpá riikkat leat ásahan dákkár listtuid , ovdamearkka dihte Stuorra-Británnia , Frankriika ja Duiska .
Listen må godkjennes av EFTAs overvåkningsorgan før den kan tre i kraft .	EFTA bearráigeahččanorgána galgá listtu dohkkehit ovdal go doaibmagoahtá .
Tiltakssonen i Finnmark og Nord-Troms	Doaibmaguovlu Finnmárku ja Davvi-Romsa
Regjeringen har som mål at tiltakssonen skal være en attraktiv region å bo , arbeide og drive næringsvirsomhet i .	Ráđđehusa mihttu lea ahte doaibmaguovlu galgá leat geasuheaddji ássan- , bargo- ja ealáhusguovlun .
Tiltakssonen omfatter alle kommuner i Finnmark samt sju kommuner i Nord-Troms : Kåfjord , Skjervøy , Nordreisa , Kvænangen , Karlsøy , Lyngen og Storfjord .	Doaibmaguvlui gullet buot Finnmárkku suohkanat ja vel čieža suohkana Davvi-Romssas : Gáivuotna , Skiervá , Ráisa , Návuotna , Gálsa , Ivgu ja Omasvuotna .
Sonen ble etablert i 1990 med bakgrunn av negative utviklingstrekk i folketall og næringsliv .	Doaibmaguovlu ásahuvvui 1990:s , dan geažil go olmmošlohku ja ealáhuseallin sakka unnugođii .
Det ble i 2003-2004 utgitt en stortingsmelding om tiltakssonen .	2003-2004 ráhkaduvvui stuoradiggedieđáhus doaibmaguvollu birra .
De viktigeste virkemidlene i tiltakssonen er :	Deaŧaleamos doaimmat doaibmaguovllus leat :
Fritak for arbeidsgiveravgift	Ii gáibiduvvo bargoaddidivat
Nedskriving av studielån med inntil ti prosent av opprinnelig lånegrunnlag , avgrenset oppad til kr. 25.000 per år .	Oahppoloana sihkkun , gitta 10 proseantta álgo loatnasummás , gitta 25 000 kr jagis Ii leat lassiárvodivat priváhta viesuid elrávnnjis
Reduksjon i personbeskatningen	Unnit persovdnavearru
Økt barnetrygd gjennom det såkalte ” Finnmarkstillegget ”	Eanet mánáidoadju nu gohčoduvvon » Finnmárkkulasáhusa ” bokte
Lønnstilskudd til forskolelærere	Bálkádoarjja ovdaskuvlaoahpaheddjiide .
Tidligere undersøkelser har konludert med at virkemidlene har hatt en positiv effekt .	Ovdalaš guorahallamat čájehit ahte doaibmabijuin lea leamaš positiiva váikkuhus .
Finnmarkstillegg fortsatt forbeholdt familier bosatt i Finnmark og Nord-Troms EFTA-domstolen avsa 3. mai 2006 dom i saken om finnmarkstillegget i barnetrygden .	Finnmárkkulasáhus bisuhuvvo bearrašiidda geat ásset Finnmárkkus ja Davvi-Romssas EFTA-duopmostuollu celkkii miessemánu 3. beaivvi 2006 duomu mánáidoaju finnmárkkulasáhusa birra .
Domstolen mener at det ikke er i strid med EØS-avtalens trygderegler å kreve bosetting i tiltakssonen i Nord-Troms og Finnmark for rett til finnmarkstillegget .	Das daddjo ahte lasáhus ii leat EEO-šiehtadusa oadjonjuolgga-dusaid vuostá gáibidit ahte galgá ássat doaibmaguovllus Davvi-Romssas dahje Finnmárkkus ovdal go oažžu finnmárkkulasáhusa .
EFTA-domstolen gir altså støtte til Norges syn om at det må være mulig å ha regionalpolitiske ordninger innenfor EØS-avtalens rammer .	EFTA-duopmostuollu doarju nappo Norgga oainnu das ahte galgá leat vejolaš atnit guovllupolitihkalaš ortnegiid EEO-šiehtadusa rámmaid siskkobealde .
Dette gav grunnlag for å videreføre ordningen .	Dán vuođul sáhtii Norga joatkit ortnega .
Vold i nære relasjoner	Veahkaváldimat lagas gaskavuođain
Vold i nære relasjoner er et alvorlig samfunnsproblem .	Veahkaváldimat lagas gaskavuođain lea duođalaš servodatváttisvuohta .
All bruk av vold strider mot norsk lov og krenker grunnleggende menneskerettigheter , og får store følger for den som rammes .	Norgga lága mielde ii leat makkárge lágan veahkaváldin lobálaš ja dat rihkku vuođđo olmmošvuoigatvuođaid , ja das leat stuora váikkuhusat dasa gii dan vásiha .
Vold i nære relasjoner aksepteres ikke , og skal forebygges og bekjempes .	Veahkaváldin lagas gaskavuođain ii dohkkehuvvo , ja dan galgá hehttet ja vuosttildit .
I november 2007 ble Handlingsplan mot vold i nære relasjoner ( 2008-2011 ) ” Vendepunkt ” lansert .	2007 skábmamánus almmuhuvvui Doaibmaplána veahkaváldimiid vuostá lagas gaskavuođain ( 2008 – 2011 ) » Vendepunkt ” ( ” Rievdadus ” ) .
Planen inneholder 50 konkrete tiltak under følgende hovedinnsatsområder :	Plánas leat 50 konkrehta doaibmabiju dákkár váldovuoruhansurggiin :
Ofre for vold i nære relasjoner skal sikres nødvendig hjelp og beskyttelse .	Galgá sihkkarastit veahki ja suddjema sidjiide geat lagas gaskavuođain vásihit veahkaváldimiid .
Voldsspiralen skal brytes ved å styrke behandlingstilbudet til voldsutøvere .	Dikšunfálaldat veahkaváldiide nannejuvvo nu ahte sii heitet veahkaváldindaguiguin .
Ofre for vold i nære relasjoner skal gis et tilbud om tilrettelagte samtaler med voldsutøver ( restorative justice )	Veahkaváldiin láhčit ságastallamiid sidjiide geat lagas gaskavuođain vásihit veahkaváldimiid ( restorative justice )
Samarbeidskompetansen og kunnskapen i hjelpeapparatet skal styrkes .	Veahkkeapparáhtas galgá nannejuvvot ovttasbargogelbbolašvuohta ja máhtolašvuohta
Forskning og utviklingsarbeid skal iverksettes og videreføres .	Dutkan ja ovdánahttinbargu galgá biddjojuvvot johtui ja jotkojuvvot .
Vold i nære relasjoner skal gjøres mer synlig .	Veahkaváldimat lagas gaskavuođain galget dahkkojuvvot eambbo oainnusin .
Vold i nære relasjoner skal forebygges gjennom holdningsendring .	Miellaguottuid rievdademiin galgá hehttet veahkaváldimiid lagas gaskavuođain .
Justisdepartementet har det koordinerende ansvaret for gjennomføringen av handlingsplanen .	Justisdepartemeanttas lea ovttastahttin ovddasvástádus doaibmaplána čađaheapmái .
Gjennomføringen skjer i samarbeid med Barne- , likestillings- og inkluderingsdepartementet , Helse- og omsorgsdepartementet , Arbeidsdepartementet og Kunnskapsdepartementet .	Čađaheapmi dahkkojuvvo ovttas Mánáid- , dásseárvo- ja searvadahttindepartemeanttain , Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanttain , Bargodepartemeanttain ja Máhttodepartemeanttain .
En oversikt over status for arbeidet med handlingsplanen finnes på Justisdepartementets hjemmesider .	Justisdepartemeantta ruovttusiidduin gávdná bajilgova das man guhkás doaibmaplánabargguin leat ollen .